Skip to main content

Full text of "Familie-efterretninger om de danske Ruders for 200 aar siden uddøde adelsslaegt"

See other formats 




Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 


It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 


Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 


We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 


About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 


alhttnr //books 00018 .scom/ 


Digitized by Google 


Digitized by Google 


Familie-Cfterretninger 


om i 
de danſte | 
Ruders 
for 
200 Aar fiden 
uddøde 
Adelsflægt. 
——— 
Ved 


Wedel Simonſen. 


Forſte Hefte. 


Menneſtet fødes og Slægter oprinde, 
blomſtre og modnes til Frø; 
Meunneſtet doer og Slægterne fvinde, 
tæred og vidne ſom Hø. 
Da kommer Saga, den væne Gudinde, 
Alfaders elſtede Mo; 
huldt hun opliver det hendode Minde 
vidt over Land ſom paa So. 
Den hun udfaarer fig, — Wand eller Qvinde, 
— ben ſtal paa Jorden ei døe. 





Odenfe. 


Trykt, paa Forfatterens Forlag, i Ove Thomſens Officin. 
1845. 


v 


3 


(4 






Scaw 1347, 36 


LIBRAS- - 


* ; ØRE — 
UN me 106 














Forerindring. 


Af alle Efterretninger om vore afdøde Slægter ere 
viſtnok de, der hidrøre fra Familien ſelb, iffe blot de 
udførligite, men ogſaa de paalideligſte; thi Cfterflægtens 
Fortællinger og Rygtets Domme ere itfun ſſeldent til⸗ 
ftrætfelige og endnu fjeldnere tilforladelige; men Fami⸗ 
liens egne Efterretninger, dens Documenter og Breve, 
dens Autobiographier og Dagbøger, ja! tildeels endog: 
faa dens famtidige og paa Familieefterretninger grundede 
Liigprædifener bedrage ikkun yderſt fjebdent og da ſom 
ofteft fun i ubetydelige Smaating, men i det Hele taget 
aldrig. Jeg har faavel i E. Brods fom i J. Brahes 
Levnet allerede føgt at fremhæve den Nytte, hine Dag⸗ 
bøger og disſe Liigprædifener med Henſyn til Perſonal⸗ 
og Slagthiſtorien funne yde os, og flal i det Følgende 
nu ogſaa føge at godtgjøre det Samme med Henſyn til 
1* 


4 


Familiens efterladte Documenter og Breve; thi jeg an- 
feer det paa denne Vei og ved disſe Midler aldeles ikke 
umuigt for en Hiſtorieſtriver, — hvad fom dog unegtes 
vtfig. barde være hang hoieſte Formaal, — ikke blot at 
vgjentage, hvad Andre have ſagt om den paagjeldende 
Perſon, hans Slagt og hans Tidsalder, men virkelig 
paa en vis Maade at „valte Stenen fra Fortidens 
Grav: og at lade de længft afdøde Slægter felv tale 
og med egne Ord bære Vidne om dem felv og dereg 
nærmefte Samtid. Forreſten falder jeg, — og fom jeg 
haaber med Grund, — disſsſe mine Meddelelfer om 
Nudernes Slægt „Familieefterretninger;“ thi de hidrøre 
deels fra Sophie Ruds og fra den med Ruderne be—⸗ 
flægtede Eliſabeth Bryſtes Slagtebog, deels fra Familie- 
antegnelfer af Jørgen og Saren Rud og Sidſtnavntes 
Datter, Ane Grubbe, deelg fra en Samling af omtrent 
150 tildeels fra og tildeels til Familiens Medlemmer. 
udſtedte Breve 1), og endelig fra en Snees famtidige 


1) Jeg var med Henſyn til disſe Breve, hvis Meddelelſe jeg 
har Hr. Conferentsraad Werlauffs Velvillie at takke, og 
hvis Værd allerede deraf ſtjonnes, at de cre 300 Mar gamle, 
fra Begyndelſen af i Uvished, om jeg blot ſtulde meddele 
Dem udtogsviis eller (paa faa Undtagelfer nær) fuldſtan⸗ 
dige; men jeg beſluttede mig dog, Deres politiffe Ubetyde⸗ 
lighed uagtet, til det Sidfte, Da dog Menneftet „ikke [ever 
af Politik alene,” og jeg derhos fandt, at næften ethvert af 
disſe Breve, foruden ct righoldigt Bidrag til Sprogets 





5 
Liigpradikener over Familiens Afdøde, Det, der har 
bevæget mig til at ſamle og til at udgive disfe Mate: 
rialier, er, ſom fagt, deels det Ønfte at fremhæve Mi⸗ 
ten af flige Familieefterretninger for Slegternes og" der⸗ 
ved paa en middelbar Maade tillige for Folketo eller 
Nationens Hiſtorie; deels den Omſtandighed, at de flefte 
iblandt dem vare hidtil utrykte og desuagtet udbrede et 
ikke ubetydeligt Lys over en hidtil fun enkeltviis bekjendt 
Familie; og endelig den Omſtandighed, åt det omtrent 
er 200 Aar fiden Familien felv uddøde, og jeg ſaaledes 
fandt, at det ikke blot maatte være en fjær Pligt for 
Efterflægten, efter Seklers Forløb at kunne tilbagekalde 
fig fine afdøde Forfædres Minde; men jeg ogſaa virke⸗ 
lig ved denne Leilighed vet gjerne vilde foreflaae mine 
Landsmænd, i det Mindſte paa denne Maade at oprette 
et Slags „Pantheon for vore afdøde Forfædres 
Minde,» og det ifær for Danmarks gamle og i detg 
ældre Statsſtyrelſe paa en fan overvejende Maade inds 


Studium, tillige indeholdt Træk faavel af Hovedperſenens Cha: 
racteer ſom af Datideng Sæder og Slikke, huslige Levemaade, 
borgerlige Forhold, gienſidige Omgangstone o. f. v., Dem 
Def i Grunden maatte være os ligeſaa vigtigt at vide Be⸗ 
ffed om ſom om de politiffe Begivenheder ; allerhelſt da vi 
ved ingen Leilighed tør haabe at fane Tidsalderen troere fil 
dret, end naar vi fade Den udtale fig ſelv eller lade dens 
Sønner og Dottre ffildre og den med deres egne Ord eller 
i Deres efterladte og ikke til Trykken beſtemte Haandfkrifter. 


gribende og altſaa ogſaa for dets Hiſtorie fan vderſt 
vigtige Adel; nemlig iffe blot, ſom Rothe, for enfelte 
Individer, men, fom Hofman, for hele Slægter af 
fame.” Og vilde man endogſaa herimod indvende, at 
Bofmans Vært, felv i den Sandvigffe Overfættelfe, 
ikke blot var ufuldftændigt, men endogſaa i mange Dele 
fetlfuldt og urigtigt, da fan man desuagtet vet vel ans 
prife det fom Mønfter; thi naar blive flige Samlinger 
vel nogenfinde faa fuldftændige, at iffe baade Samtid 
og Cftertin vil kunne tilføie Meget i ſamme; og naar 
blive de vel nogenſinde faa feilfrie, at ikke ſaavel Sams 
tid ſom Eftertid vil kunne finde Meget at berigtige i 
famme? Men ved flig en Samling er dog ſtedſe Grund⸗ 
volden lagt til den Bygning, jeg ønffede Tid efter anden 
pan ſamme at fee opført; og vi kunne virkelig roligen, 
— om vi end iffe felv faae Leilighed dertil, — overs 
lade det til Efterflægten at berigtige deng mulige Mang⸗ 
ler; thi er en Bygning forſt engang opført, da vil det 
ingenlunde mangle dem, der ſtulle benytte den, paa 
Hænder til at afbjelpe dens mulige Brøft og at iſtand⸗ 
fætte dens mulige Mangler. Alt kommer nemlig ved 
en flig Leilighed an paa en nogenlunde faſt Grundvold 
og en nogenlunde god Begyndelfe, og den anfeer jeg 
for allerede i Hofmans Adelsefterretninger i dette Fald 
at være os given, Det kommer altfaa nu fremdeles an 
Paa at fortfætte det begyndte Vært og efter en tildeels 


3 


forandret Plan at fuldende famme, og det ifær med 
Henſyn til de Familier, fom endnu iffe hos Hofman 
have fundet Plads; men denne Fortfættelfe og Fuld⸗ 
endelſe, — der egentlig førft fan fuldftændiggjøre Vær: 
ket, — troer jeg ligeledes uden megen Moie, fljøndt 
vel med en, i det Mindfte ved forſte OHiekaſt, afſtræk⸗ 
kende Bekoſtning, at være opnaaelig. J det fongelige 
Geheimearchiv opbevares nemlig de ſaakaldte Kleven⸗ 
feldſte Samlinger, der ſaavel beſtaae af Adelsgenealogier 
ſom af biographiſte Bidrag til de enkelte Familiemed⸗ 
lemmers Hiſtorie. Disſe haandffrevne Samlinger have 
viſtnok enkeltviis af Utallige veret afbenyttede og maaſtee 
ofte (endogſaa uden at man erfarede, af hvilken Kund⸗ 
ffabstide Forfatteren havde oſt) ved Trykken været 
publicerede; men denne offentlige Meddelelſe har dog 
hidtil blot været partiel og for det Mefte blot i biogra⸗ 
phiſt Henfeende; men hvad om man nu in pleno i 
det Mindſte udgav den Deel af ſamme, der endnu als 
deles mangler hos Hofman, og ſaaledes derved erholdt 
en nogenlunde omfattende Udfigt over den „hele⸗ danſte 
Ude? Man vilde derved aabne en faare vigtig Kilde 
for Nationalhiſtoriens Bearbeidning, den jeg ingenlunde 
falder aabnet, faalænge den blot er tilgængelig for en⸗ 
felte af Stjebnen, i det Mindſte i denne Henſeende, 
begunſtigede Individer; og felv disfe ville tilſtaae mig, 
at det dog er langt begqvemmere at indhente de favnede 


s 


Efterretninger fra en trykt Bog i fit Bibliothek end fra 
en haandſtreven Samling i Geheimearchivet. Man har 
desuden aft flænge med Henſyn til Nationalhiſtoriens 
Bearbeidning følt Savnet af et danſtk biographiſt Leri⸗ 
con; ja! endogſaa (da man allerede med Henſyn til den 
tutberfte Geiſtligheds Hiſtorie var fan uforhodsmægfig 
rigeligt forfynet) været enig om, at man ved denne Lei⸗ 
lighed fortrinligviis burde tage Henſyn til Landets ældre, 
ſaavel geiſtlige fom verdslige, Adel. Men det vil vig: 
nok ogſaa være Enhver indlyfende, at man ved at ud⸗ 
rive enkelte færdeles mærtelige Perſoners Levnet af den 
Slægt, hvortil de henhøre, tillige ſonderriver det for- 
bindende Led, der egentlig ſtulde vife os Sammenhængen 
mellem Fortid og Fremtid; og at man desaarſag med 
Henſyn til den nattonalpiftoriffe Betydning langt hellere 
burde forene faavel Biographie ſom Genealogie med 
hinanden, ba man derved førft lærte den Indflydelſe at 
fjende, ſom farvel Forceldres Stilling og Vilkaar ſom 
Codffendeg og ovrige Beflægtedeg Omgang paa den 
Omhandlede havde yttret. Dog — om man endogſaa 
i det Hele taget ſtulde bifalde min Mening med Henſyn 
til Mytten af en (ſaaledes ſom i det Foregaaende er 
omtalt, til de i Hofman manglende Familier mdffræntet) 
Udgave af det Klevenfeldfte Vært, faa vilde man for⸗ 
modentlig dog ſtedſe indvende Vanfteligheden, for ikke 
at fige Umuligheden, i at udføre ſamme; men denne er 








virkelig, ſom ſagt, blot tilſyneladende; man ſtulde nemlig 
indſtroenke fig til at udgive den foromtalte Deel af det 
Klevenfeldſte Værk, aldeles fom det ev, og dertil behs⸗ 
vedes egentlig intet Videre end en tro Afſkriver (thi paa 
Forbedringer og Supplementer flulde man aldeles itfe 
indlade ſig, efterſom det, — naar det Hele forſt, ſom 
Fortfættelfe af Hofman, var udgivet, — immer var 
tidsnok at underkaſte faavel det Hofmanſte fom det Kle⸗ 
venfeldfte Værk en formelig Neviſion, der da, ſom Til⸗ 
læg til det Hele, kunde meddeles). Og hvad Omkoſt⸗ 
ningerne er angaaende, da er det egentlig den nu bruge» 
lige Stamtavleformat, der gjør flige Varker fan overs 
ordentligt koſtbare, og, ſom jeg vel tør tilføle, i flere 
Henſeender endogſaa ubegvemme. Man vælge altfaa 
Dertil en langt ſimplere og derhos begvemmere Form, 
hvorpaa jeg i nærværende Skrift vil give en Prøve, og 
hvorved man tillige har den ſtore Fordeel, at man bar 
alle contemporanei, være fig Sødflende eller Sod— 
flendebørn eller Stæftfødffendebørn, ved Siden af hinanden 
og ſaaledes med eet Blik overffuer Slægtens forffjelige 
Tidsaldre; ligefom man ogſaa har den Fordeel ved 
famme, at man da tillige, uden at afbryde Slægtfølgen 
elev at indftræntes af Rummet, ved ethvert af Familiens 
Medlemmer kan vedfoie de biographiſke Motitfer, man 
maatte finde fornødne; Hvorimod man blot, hvis man 
for den lettere Overſigts Skyld fandt det nødvendigt, 


ved Sloegthiſtoriens Begyndelfe fan forudſtikke en almin⸗ 
delig Stamtavle, der alene indeholder Navnene og det 
Marke, under hvilfet de i Hiſtorien ſelb ere opførte, og 
hvilken altſaa i Almindelighed vil blive faa liden, at 
den lettelig vil funne rummes paa et enkelt Ovartpapir. 
Paa denne Maade udgivet (og ved flige Haandbøger 
burde man viſtnok aldrig tage Henſyn paa Elegants eller 
Pragt) vil Fortfættelfen af Hofman aldeles ikke koſte 
mere end ethvert andet Strift, og dertil fandtes der vel 
Raad, naar man førft var overbeviijt ſaavel om Mulig» 
heden fom om Nytten af ſamme. 


Elvedgaard, den 17de Januar 1845. 


Vedel Simonſen. 





De adelige Ruders Slægt, — ſom blandt epi- 
theta nobilitatis danicæ (i GÅ. S. 1, 2, 111) fører 
Navn af de «hointornerede⸗ (hvilket i et andet Haand: 
ffrift af ſamme Epitheta overfættes ved de høitantede, 
men fom vel ſnareſt flal betyde de hoihjertede, hovmodige 
eller ftolte, da haut en four vel omtrent betyder, hvad 
vi nu falde; hoit pag Straa, hvad enten det fan er i 
Virkeligheden eller blot i egen Indbildning), — er, ends 
ogſaa hvad Tilnavnet angaaer, af en ikke ubetydelig 
Wlde her i Danmark, ſaaſom dette allerede forekommer 
i tryfte Bøger 1302 (D. H. XI, p. 406, 886). Og⸗ 
faa Vaabenet (en til Navnet ſparende rudeformig Figur) 
fan figes at være af en betydelig ÆDe, da det ikke 
alene forefommer i et Sigil af 1369 (D. H. XIII, 
p. 864), men desuden maa være ligealdrende eller ſam⸗ 
tidigt med Navnet, ſaaſom det er et af de ſaakaldte 
Armes parlantes eller udtryfsfulde Vaabener, hvis 
Sindbillede tillige udtaler eller fandfeliggjør det valgte 
Tilnavn. Det Ene af digfe har altfaa foranlediget det 
Andet; men hvilfet der var det Primære og hviltet det 
Secundere, er en Underføgelfe omtrent af ſamme Van: 
felighed, fom om enten Ægget eller Hønen var det Pri- 
mitive. Gav ſaaledes Mavnet Anledning til Vaabenet, 
da kunde Napnet være Slægten tildeelt af en eller anden 


12 


betydelig Skovoprydning, den til Agerdyrkningens Fremme 
havde foretaget fig, og hvoraf forſt dens Bolig og ſiden⸗ 
efter den felv havde optaget Savnet; og Slægten funde 
da have valgt det rudeformige Ryddejern til Sindbillede 
eller Vaaben. Men da Adelen i de ældre Dage mere 
Drev militær end borgerlig Haandtering, turde det maa- 
ſtee fnarere være Vaabenet, der gav Anledning til Mav-= 
net, end vice versa; og da funde Figuren i Skjoldet 
maaſkee (ligeſom det franffe Carreau) betyde en Piil 
eller et Spyd, paa Grund af ſammes rudeformige Jern⸗ 
ſpids. Imidlertid finder jeg intet Dertil ſparende Navn 
t det gamle Sprog, medmindre det ffulde være et Slags 
bredt Sværd, der i gamle Dage kaldtes Hrotti og, 
fom det ſynes, i den fenere Middelalder Ryttinger; 
Derimod funde Figuren maaſtkee ogſaa betegne det ſaa— 
kaldte Kolvehoved (eler. Kolvens Rodknude); thi de 
Gamles i en Rakke af Aarhundreder brugelige Stridg- 
kolver beftøde for det Meſte af Rodenden (råt) af et 
ungt Fræ, hvorfor ogfaa en Kolve kaldtes Råta og 
Rudda, og at dræbe En med et Slag af ſamme kald⸗ 
tes rota, Noget, der i hine Dage var faa almindeligt, 
at endogſaa en af Valkyrierne deraf ſynes at have faaet 
Savn af Rota (jfr. F. Magn. myth. Ler. p. 530). 
Optog nu Slægten Savn af fin Fardighed i at føre 
Dette Vaaben, da vilde Mavnet i Grunden ikke ſige An⸗ 
Det, end at de 1) vare de fortrinligfte blandt Rutsmeen⸗ 
Dene 32 Kølvemændene (clavigeri) eller blandt dem, 
der brugte Kolver til Stridsvaaben. Dog — det er 
tiſſobe fun etymologiſte Gisninger, dem vi af gode 
Grunde jo for des hellere ville forlade. 


7) (eller i det Mindfte primus acqvirens nominis) 





13 


Derimod vil det formodentlig være rigtigſt, forinden 
vi overgane til Genealogien felv og den med ſamme for⸗ 
bundne Sloegthiſtorie, i chronologiff Orden at opregne 
De enkelte af Slægtens Medlemmer, der i et Par af de 
forſte Aarhundreder, ſaavel i trykte Bøger ſom i Kle⸗ 
venfelds genealogiſk-hiſtoriſfe Samlinger, fra Tid til 
anden maatte forefomme, for ſaaledes ikke blot at gjøre 
et Slags forelobigt Bekjendtſtab faavel med dem ſom 
med deres Hiſtories fornemſte Kilder, men ogſaa for 
derved at vinde en nogenlunde fuldjtændig Overſigt af 
De ikke mere ſom forhen adfpredte, men derimod nu bag 
eet Sted ſamlede, iffe mere ſom forhen chaotiſk blandede, 
men Derimod nu efter Tidsfolgen ordnede Materialier, 
hvoraf vi ffulle opføre den og forejtaaende Bygning. 
Thi enhver gammel Genealogie har ftedfe foruden fin 
faſte Stok tillige fine Forløbere eller enkelte adſpredte 
Medlemmer, der ligeſom Flanfører enten gaae forud for 
den egentlige Armee eller i en tilfyneladende Uorden 
omfværme dens Gider; og ſtjondt De vel henbøre til 
Hovedkorpſet felv, dog hverken ſtrax kunne fjendes eller 
uden. nærmere Underføgelfe henføres til de af Hoved⸗ 
korpſets Rakker eller Geledder, hvortil de egentlig hen- 
høre, Og ſaaledes turde. det altſaa være: nødvendigt, 
hvad den ældfte Tid er angaaende, forſt og fremmeſt at 
opregne alle dem, man har grundet Formodning sm at 
være Familiens Medlemmer, i chronologiſk Orden, for— 
inden man i ſammes adfpredte Mangfoldighed forſoger at 
indbringe nogenſomhelſt Genealogie eller ſyſtematiſk Orden. 

1302 navnes ſaaledes i D. H. XI, p. 406 og 
886 en Thomas Ruut. 

1313 i Adelsler. 2, p. 128 atter en Thomas Nud. 

1314 i D. H. XI, p. 724 den Samme. 


14 


1315 hos Hvitf. p. 384 en Trugil Ruth. 

c. 1328 i S.R. D. 4, p. 507 Jacobus Huth. 

1351 i Atl. 7, p. 239 Marqvard Rud. 

1358 i S. R. BD. 4, p. 507 Nicolaus Ja— 
cobi Ruth de Pilegardh. 

4360 i Kleb. Gen. unge Hr. Jens Nud. 

1364 i S. R. D. 4, p. 395 Andreas Rutt. 

1369 hos Hvitf. p. 546 (jfr. D. H. XIII, p. 
857) Jørgen Rud, Høvidsmand paa Korſor; hvorhos 
det dog af D. H. I. c. p. 864, hvor han forekommer 
med det famme Vaaben fom alle Ruder ſenere førte, 
ftulde ſynes, at hang egentlige Stavn var Johannes 
og ikke Jørgen; ftjøndt det paa den anden Side ogſaa 
kunde være muligt, at han ved denne Leilighed havde 
forfeglet med fin Faders eller Broders Signet. 

1370 hos Pont. 2, p. 216 Hans Rud. 

S. A. i D. H. XIII, p. 656 og Alt. 3, p. 45 
Jørgen Rud, Hevidsmand paa Korſor. 

1371 i D. H. I e. p. 694 den Samme. 

1372 i S.R.D. 4, p. 403 Laurentius Ruth. 

1375 i D. $. XIII, p. 742 og XIV, p. 6 
Johan Ruth. 

1377 i Danſt. Dipl. 1, p.4 Jens Rut a wapn. 

1379 i D. H. XIV, p. 65 Johan Hut, Vabner. 

1382 i D. H. 1 c. p. 114, 526, 529 Johan 
Rut, Ridder. 

1383 i Klev. Gen. Matthias Rud. 

1386 i Dån. Bibl. 3, p. 169 Chriſtian Rudh. 

1387 i D. H. XIV, p. 198 Jacob Rud. 

S. A. i D. H. L c. p. 190 Johan Hud, Høs 
vidsmand paa Vordingborg, og Middel paa Stjolde- 
næg, begge Riddere. 





15 


S. A. 1 c. p. 193 Jens Rut, Kid. og Amt⸗ 
mand paa Vordingborg, og p. 194 Midel Rut. 

1388 i Klev. Gen. Matheus Rudhe, provi- 
sor claustri Sanctæ Agnetis Roschildensis. 

1390 i S. R. D. 4, p. 327 Du. Johannes 
Ruth senior & Dn. Joh. Ruth junior, begge mi- 
lites. 

4391 i S. R. D. 4, p. 495 Dn. Michael 
Ruth miles de Skioldenes cum uxore Anna Pe- 
thersdoter. 

S. A. I c. p. 510 Dn. Johannes Ruth de 
Junxhovet miles cum uxore Alheydis Grubendale 

S. A. i D. $. XIV, p. 274, 561 Hr. Johan 
Ruth og Middel Ruth, Riddere. 

1392 i Atl. 3, p. 80 Middel Rud, Høvidss 
mand (?) paa Stjoldenæs. 

S. A. i Klev. Gen. Michael Ruth, capitaneus 
castri Worthingeborch. 

S. A. ibid. Johannes Ruth senior & junior, 
milites. 

1393 i Dan. Dipl. 1, p. 36 Hr. Jenis Rut 
og fr. Midæl Rut, Riddere. 

1395 i D. £$. XIV, p. 593 fr. Jons Ruth 
og Hr. Middel Ruth. 

1396 i Atl. 3, p. 116, 160; D. Mag. 4, p. 
299; D. H. XIV, p. 371, 612 Jens Hud den 
Ældre, ſom ombytter Lehnsmandſkabet paa Ingshoved 
med det paa Møen, ved hvilfen Leilighed underſtrive 
(D. £. I. c. p. 372, 613) de Brødre og Riddere 
Mikkel Hut og Jens Rut den Yngre. 

S. A. i Dan. Dipl. 1, p. 52, 54 Hr. Meckel 
Ruth, Ridder i Sfjoldenæg. 


16 


1397 i 9. D. Mag. 3, p. 69 Jones Rut. 

S. A. i D. $. XIV, p. 406 Jonas og Mis 
del Rud, Riddere. 

S. A. 1 c. p. 415 Jonas Hud, Rid. 

S. A. 1. c. p. 634 Jones Rudt, Nid. 

S. A. i Dan, Dipl. 1, p. 67, 70, 73 fr. Mi⸗ 
chel og Hr. Jenis Ruth. 

4398 i D. Mag. 4, p. 303 Dn. Michael Rut. 

1399 i S. R. D. 4, p. 355 og D. H. XIV; 
p. 483 Johannes Rut, miles. . 
1400 i Dan. Dipl. p. 100 Hr. Johan og Hr. 

Middel Ruth. 

1401 i Orig. Hafn. p. 176 Mathias Rud, 
Raadmand i Kjøb. 

1402 i >. Mag. 4, p. 360 Mathias Rud, 
Raadmand i Kjøb. 

4404 i Klev. Gen. Allicke, Hr. Jens Rudtz 
Efterleverſke. 

1405 i Knudſ. Middel. p. 90 Mathias Rud, 
Væbner. 

S. A. i Dan. Dipl. 1, p. 220 Hr. Mickel Rut. 

1406 i Klev. Gen. Anna, Hr. Michel Rudtz. 

. 141408 ibid. Anna, He. Mikkel Ruds Efter 

leverſte, og Margretæ, hendes Datter. 

4411 i S. R. D. 4, p. 355 Johannes Ra 
mles. 

4412 i Klev. Gen. Unna, Hr. Mikkel Ruds. 

1444 i S. R. D. 4, p. 355 Johannes Rat; miles. 

4417 i S. R. D. 4, p. 355 den Saume. 

1418 i Klev. Gen. (jfr. Atl. 2, p. 393) Fru 
Anne, Middel Ruds Ente, til Vognſerup og hendes 
Søn, Feng Rudh. 








— ———— — — — — Bu sek 


12 


1420 i Atl. 3, p. 80 Jørgen Nud til Stjol- 
DdDenæs. 

1421 hos Hvitf. p. 682. Jørgen Rud, Ridder. 

S. A. i S. R. D. 1, p. 324 Sohannes Rutt 
paa Aaſum Thing i Fyen. 

1424 i Klev. Gen. Hr. Mikkel Hud, Ridder. 

1425 ibid. Joræn Rut aff Skioldenæsſ, Ridder. 

1426 i S. R. D. 4, p. 496 Katerina Hugs 
doter, gift med Dn. Johannes Grim. 

1428 i D. Mag. 5, p. 319 fr. Jørgen Ruth, 
Nid. 

1429 i Atl. 2, p. 422 Jorgen Sud til Vedbygd. 

S. 4. i S. R. D. 4, p. 492 Dn. Georg Ruth 
de Witby, fom allerede f. A. ſynes at være død, da 
hans Søn Middel (Il. e.) giver Stjøde paa det af 
Faderen bortteftamenterede Gods. 

S. A. i Klev. Gen. de tre Brodre, Hr. Jorgen, 
Hr. Jens og Wilhelm Rud. 

1432 i Klev. Gen. Mikkel Ruds Enke, Anne 
Petersdatter. 

1444 i Klev. Gen. Hr. Jesſe Rud ſom afdød. 

1446 i Atl. 6, p. 237 Michel Hud ſom Ho⸗ 
vidsmand paa Kallundborg. 

1447 i Klev. Gen. Hr. Michel Rudt. 

1448 i Mscr. reg. Nr. 2528 4t0 Hr. Michel 
Rud. 

14451 i Klev. Gen. Hr. Mikkel Rud, Abe 
paa Vidby. 

1452 i Atl. 2, p. 422 fr. Midel Rud til 
Vedbygd. 

4453 1 Klev. Gen. Chriſtiern Rudh i Heſlæ a 
wapen. 

2 


18 


4455 hos Pont. 2, p. 612 Magaretha Huthss 
daater, Abbedisſe i S. Clara; jfr. 1465. 

14456 i Atl. 4, p. 324 Chreſten Sud til 
Hesſel. 

S. Aa. i N. D. Mag. 1, p. 125 Jes Ruth, 
Naadmand i Landskrone. 

1457 i Knudſ. Mid. p. 78 Michel Rud af 
Sigerſlefveſtre (ved Frederiksborg). 

4458 i D. H. X. p. 963 Michel Rudp i 
Vedby. 

S. A. i D. Mag. 3, p. 226 Middel Hud, 
Ridder. 

S. A. i S. R. D. 6, p. 184 Midel Rud 
af Sigerflefveftre. ' 

4459 i Klev. Gen. Gr. Mikkel Hud, Ridder. 

41460 i D. Mag. 3 R. 1, p. 66 Peder Hud. 

41465 i Dån. Bibl 2, p. 89—92 Margarethe 
Rud ꝛc.; jfr. 1455. 

41468 i K. Roſ. Dom. 1, p. 5 Peder Hud, 
Væbner. 

4470 i Odenfe 2, p. 172—73 Chriſtiern 
Rudh i Heflæ. É 

S. A. i Klev. Gen. reen Rud paa Vedby, 
ſom ftadfæjter fin Fader Mikkels og fin Broder Ot⸗ 
tes Gavebrev. ; 

4474 ibid. Margrethe Mud, Jens Bildes 
Enke. 
S. %. ibid. Jørgen Hud af Widby. 

4478 i Atl. 6, p. 254 og D. S. T. p. 250 
Jorgen Hud af Vedby. 

4480 i Alb. Thuræ Acad. hafn. p. 13 Wil⸗ 

helm Hud. 





1481 i Atl. 4, p. 324 Jens Hud fil Hesſel. 

S. A. i Klev. Gen. Johan Mud fom allerede 
afdød. 

1482 i H. S. sp r. 34 Førgen Rub. 

1483 i Klev. Gen. Jørgen Hud, Vabner paa 
Vedby. 

1484 i S. R. D. 6, p. 4191 Jørgen Rud 
paa Soltæ. 

1487 hos Hvitf. p. 992 Jorgen Rud, Vabner. 

1493 i D. Mag. 3 RH. 2, p. 4 Ane Rud. 

S. A. i Klev. Gen. Førgen Rud, Embedsmand 
paa Holbek. 

1494 i D. Mag. 6, p. 114 Jørgen Hud til 
Vedby. 

1495 i Atl. 2, p. 394 Jørgen Hud, Lehns⸗ 
mand paa Holbek. 

41497 hos Hvitf. p. 1015 Jorgen Hud, fom 
beſtilles til at føre Skyttebanneret i Sverrig; jfr. D. 
Mag. 3 R. 1, p. 145. Endelig henfører vel ogſaa 
til Slutningen af 15 eller Begyndelfen af 16 arb. 
den Niels Rud, der ifølge Klev. gen. Saml havde 
efterladt Elſe Eriksdatter Stram ſom Enke, og hun 
igjen teſtamenteret fin Søfterdatter, Magdalene Spend, 
Mogens Kaas til HOrendrups Frue, Lindbjerggaard, 
hvorover der 1547 førtes Proces for Herredagen (Klev. 
Gen.). 

Hvad det nu angaaer at indbringe Orden i denne 
med Henſyn til Slægtsforholdene chaotiſte Blanding 
eller at ordne disſe Familiens enkelte og adſpredte Med⸗ 
lemmer under visfe tilbørlige Slægtled og derved at til 
veiebringe et fuldftændigt Slægtregifter, da har man 
viſtnok faavel af Sophie Rud felv ſom ifær af den 

2⸗ 


med Familien beflægtede Eliſabeth Bryſke, famt i 
flere af vor Middelalders Slægtebøger, fnart mindre og 
ſnart mere udførlige Genealogier over bemeldte Familie; 
men det vil ved en nærmere Sammenligning med de 
hiſtoriſte Efterretninger, vi om fammes entelte Medlems 
mer kunne tilveiebringe, ved forſte Oiekaſt være indly⸗ 
ſende, at ſamme i Grunden laborere af en ifte ubetyde⸗ 
lig Mængde Mangler og Feil. Det gaaer imidlertid 
med de gamle Genealogier, bore Slægtebøger have ops 
ftillet, form det gager med de gamle brøftfældige Huſe: 
man erkjender nemlig lettelig deres Mangler og Feil; 
men maar man vil udbedre disſe deres iøinefaldende 
Skrobeligheder ved af fætte noget Nyt iftedetfor det 
Brøftfældige, da pasſe disſe nye Udbedringer ingenſteds 
til det Gamle, der flulde conſerveres, og ved at ville 
forbedre en Feil, udfætter man fig ſaaledes ofte for at 
foranledige flere. Saaledes er det i det Mindſte gaaet 
mig med den ældre Deel af Rudernes Slægtregifter; 
thi forat forbedre ſammes iøinefaldende Mangler, ans 
flaffede jeg mig Klevenfelds nyere Genealogie over denne 
Familie 1); og det fan viſtnok ingenlunde negtes, at 
Klevenfeld jo virkelig har godtgjort mangfoldige Feil i 
Slægtens ældre Genealogie; men ved at ville forbedre 
didfe, er han felv ſtodt paa ſaamange Vanſtkeligheder ved 
at bringe Overeensftemmelfe i det Hele, at han paa flere 
Steder har maattet henvife til en nærmere Underføgelfe, 
fom han desvarre! imidlertid ikke felv har kunnet for⸗ 


2) hvilken jeg har Cand. Kall Rasmusſen at takke, ſom 
godhedsfuld har beſorget mig en Affkrift af ſamme tillige⸗ 
med alle derfil hørende Anmarkninger; hvilfet jeg herved 
engang for alle bemarker, for iffe ved ethvert enkelt Citat 
baade at anføre hans og Klevenfelds Savn. 


23 


anſtalte. Og ſaaledes er det gaaet ham, ſom det faa 
ofte gaaer bore Critici og Reformatorer: de kunne vel 
med Lethed og uden ſynderlig Anſtrengelſe undergrave 
vor Tro paa det Gamle og fuldfajte dets fordums 
Anſeelſe, men ingenlunde felv fætte os noget Bedre i 
Stedet; og Hvis de forføge det, beſſemmes de ſom 
ofteſt af Udfaldet. Og det bil viſt med Henfpn fil nœr⸗ 
værende Genealogie blive umuligt for Enhver, ſaalcenge 
ikke flere Documenter til Familiens Hijtorie end de, der 
hidtil ere komne for Lyfet, fremdrages. Det er derfor 
ogſaa mig umuligt i de forſte Sfægtled af denne Genealogie 
at funne bringe nogen Sikkerhed ler Vished tilveie; 
men jeg fan blot anføre de forftjelige Meninger og mine 
egne Gisninger og maa ſaaledes overlade den egentlige 
Afgjørelfe til Fremtiden. Og fljøndt nu dette Afſavn 
viſtnok ingenlunde er eller fan være mig ligegyldigt, faa 
er det mig dog forfaavidt mindre magtpaaliggende, ſom 
jeg ved denne Leilighed blot har villet opſtille Genealo⸗ 
gien, for dertil at kunne knytte de forſtjellige hiſtoriſte 
Efterretninger, jeg om Slægtens enfelte Medlemmer 
havde at meddele, hoilke hiſtoriſte Efterretninger dog 
ſtedſe ville beholde deres Bærd, omendogſaa Genealo⸗ 
gien ſelb fra Tid til anden ſtulde undergaae en eller 
anden Forandring. For imidlertid, felv med Henſyn til 
bemeldte Genealogie, i det Mindſte Intet at fordærve, 
hvis det endogſaa ikke flod i min Magt at forbedre 
Noget i ſamme, har jeg meddeelt E. Bryſtes Genealogie 
fuldſteendig, men tillige i Klammer tilfoiet de flere af 
Klevenfeld og Andre i Slægtlinien optagne SMavne; lige⸗ 
fom jeg ogſaa i Anmarkningerne til Genealogien eller i 
den efter famme ordnede Slegthiſtorie ved enhver enkelt 
Perſon ſtal tilføle, hvad der fan figeg for eller hvad 


der fan ſiges imod den ham pan Tabellen indrømmede 
Plads. 

Elif. Bryfte begynder ſaaledes Slægtfølgen eller 
Genealogien fra tvende Brødre, Mikkel og Jørgen; 
og da hun lader den førfte være gift med Anne Peders⸗ 
Datter Jernſtjeg, faa er det viftnof den Dn. Michael 
Rut, miles de Skioldenes, der allerede i det fores 
gaaende chronologiſte Regiſter under 1391 med denne 
fin Huſtru omtaltes, men ſom Høvidsmand paa (eller 
rettere Eier af) Sfjoldenæs allerede forekommer 1387 
og fiden ligetil 1418 omtales. Han havde nu viſt⸗ 
nof (paa Grund af Documenter, der naturligviis, hvor 
De tale tydeligt, ere langt paalideligere end Slægte« 
bøgerne) en Broder Jens eller Johannes Rud den 
Angre, der allerede nævnes 1390 og 1396 udtrykke⸗ 
ligt kaldes Hr. Mikkels Broder (ligeſom formodentlig 
Jens Rud den Ældre, Der nævnes fra 1369 til 96, 
var deres fælleds Fader, hvad ogſaa Klevenfeld an⸗ 
tager); men Aarſagen, hvorfor Eliſ. Bryſte iffe nævner 
denne foromtalte Johannes den Yngre, er formodentlig 
den, at han ikke efterlod fig Børn og altſaa med Hen⸗ 
fyn til Genealogien var et ſtumt Bogſtav eller et frug⸗ 
tesloſt Tal. Derimod nævner hun en anden og hende, 
ſom Genealog, mere markelig Broder, nemlig Jørgen, 
fom altfaa maa føges blandt de Samtidige og rimelig⸗ 
viis enten ev den Jørgen, der 1369—71 forekommer 
ſom Hevidsmand paa Korfør, eller, — bhvig han var 
den yngſte Broder, — maaſlee fnarere den Jorgen, der 
førft forekommer ſom Eier af Skjoldenæs og fiden af 
Vedbygaard i Aarene 1408—29. 

Saaledes er os altſaa det faſte Udgangspunkt givet, 
hvorfra den Ariadne Traad tager fin Begyndelſe, der 





ſtulde veilede og igjennem den forejtaaende Labyrinth; 
og hvorledes (Elif. Bryffe og Klevenfeld nu forfølge 
denne Traad videre igjennem de gradviis nedſtigende 
Generationer, ville ſaavel de efterfølgende hiſtoriſte, efter 
Genealogiens forſtjellige Klasfer inddeelte, Efterretninger 
fom den ved Bogens Slutning tilfsiede Slægttavle udviſe. 

Paa Grund af Samme bliver altſaa ———— 
— 


Littr. A 
2: førfte Generation eller Slægtled. 


Gr. Jens Ruth den Ældre, Forefommer 1360 
(fom Jens R.) i Ficke Myltikes Breff, giffuet „unge⸗ 
Gr. (2)7) Feng Rud paa al den Rettighed, ſom ham 
er tilfalden efter hang Soſters Død, Fru Bege, Hr. 
Johan Rimerſens (af Rosk. Br. Reg. ved Kl.; jfr. 
1403 og 1404, paa hvilket ſidſte Sted Fru Bege kal⸗ 
Des en Soſter til Jens Ruds Huſtru, der var en Grus 
bendal, faa at hun altſaa neppe fan have været Fitte 
Myltifeg Soſter, men maaſkee vel hang Kones Soſter 
eller Svigerinde). 1369 (Johannes) ſom Høvidsmand 
paa Korſor og fører da i fit Segl det ſamme Vaaben 
ſom alle fenere Ruder (D. H. XIII, p. 864. Dog 
faldes han i Doc. hos Hvitf. p. 546 Jørgen). 1370 
blev han (Hans, hvis det ellers er den Samme ſom 
den Foregaaende) ?) forfendt ſom kongl. Legat til Paven 


1) Han funde gjerne den Tid kaldes den Unge, fordi han 30 
Mar fenere faldtes den Ældre; men naar han tillige kaldes 
Herre a: Ridder, da er det viſtnok en Anticipation af Co⸗ 
piſten; jfr. 1382. 

2) Johannes ſammendrages nemlig ofte til Jens og Jesf og 
forkortes ligeſaa ofte til Hans. 


med en Foræring af Falke, Heſte og Pelsvært, forat 
fane de oprorſte Underfaatter bandſatte (Hvitf. p. 549; 
Mont. 2, p. 216, hvor Førftnævnte allerede fader ham 
en af Kongens Raad; jfr. 1397). 1375 forekommer 
Han fom Johan (D. H. XII, p. 742, XIV, p. 6), 
1377 fom Jens a wapn (Hvitf. p. 563, D. Dipl. 1, 
p. 4), 1379 fom Johan VBæbner (D. H. XIV, p. 65), 
men 1382 fom Johan Ridder (D. H. XIV, p. 11414, 
526, 529, bviltet altſaa lader mig formode, at Prædis 
catet af Herre i det ovenanførte Doc. af 1360 er en 
Anticipation). 1387 fom Ridder og Høvidsmand paa 
Vordingborg tilligemed (fin Søn) Hr. Mikkel paa 
Skjoldenees (D. H. XIV, p. 190 (Johan), 193 (Jens, 
ærbar Mand og Sidder). At han alt forhen havde 
været Høvidsmand paa Vordingborg, ſtal ifølge Kleven⸗ 
feld fremlyſe af det fidftnævnte Document; men det fin⸗ 
der jeg dog ingenlunde afgjort (ſtjondt det derfor gjerne 
fan være muligt; ja! Wieland gjør ham endogſaa, om 
jeg mindes ret, til Hovidsmand paa Vordingborg 1377; 
men jeg veed fun iffe, om det er grundet); thi fordi 
han udleverede alle de i Brevet omtalte og paa Vors 
dingborg alt tidligere deponerede Koſtbarbeder 1), derfor 


1) Med Henſyn til Tidsalderens Luxus turde et fort Udtog af 
Fortegnelſen over disſe Koftbarheder, Gr. Jens paa den Tid 
havde i Forvaring for Erkebiſpen i Trondhjem, i det Mindſte 
fom Anmarkning fortjene en lille beſteden Plads i bemeldte 
Hovidsmands Biographie; og nævnes der da blandt ſamme: 
i Kifte med 100 Walenedryer mijn (læg: Waloene-dryer- 
mynd ao: Billeder ell. Figurer (mynd), fom enten vare 
dreiede eller beftemte til at gjøre Trak med paa Tavl ell. 
Skakbrattet og derhos af Svalrostand forfærdigede); en 
Dakker (2: 10 Huder) Permint (o: Pergament) og Baver⸗ 


funde de jo gjerne, ikke til ham, men til en af hans 
Formænd have været indleverede. 1390 nævnes han 
fom. Dn. Johannes senior tilligemed Dn. Johannes 
junior i S. R. D. 4, p. 327. Men fljøndt de nu 
ſaaledes Begge ere Middere, faa er det dog viſtnok ogſaa 
Senior. (allerhelit fiden han kaldes Høvidsmand paa 
Sunrhoved) 7), der menes 1391, da han ſtifter en 





— 


geil (eller maaſtee fnarere Baverſtind); 1 Kiſte, hvori 2 
Balsane (9: Flag eller Vimpler); 1 Skrin, hvori en flor 
Guldtegnebog uden Stene, 2 Solokruſe med Sølvfjæder, 2 
Solvpandbakkener, et Solvalmisſefad, en Solvkop, , faldet 
Hermen”, 3 Gribskloer beflagne md Sølv, et Solvkrude⸗ 
fad (ao: Praſenteertallerken for Kryderier), 12 Solvſkaale, 
en Selvffaal med høi FOD og Dakſel, en Dug, hvorpaa 
Driklelarrene fættes, 4 Sølvbægere, en Solvnapp (o: Bolle) 
med en Ghekken(0: Saade), men uden Dakſel, en liden 
Sølvnapp mod Dakſel (9: Laag), et Solv⸗Stop fa: Kruus), 
et forgyldt Saltfad MÅ en Dragetunge (ſom Saltſtee), en 
Mdelſteen og en Chryſtal med Solvkjade, en Solvſkee, en 
Silkepude, et Kortin (oa: Gardin) af Sindal og flere af 
Gyldenſtykke, en grøn Silfe Kolce (maaftee Collare 2: 
Halskrave); 1 Kiſte, hvori et langt Skrin og deri 5 Solus 
ffaafer, to Par Vægtftaaler, et Jagthorn af Walcene (9: 
Hvalrostand) mod Silkebord og Sølvbeflag; ct lille Skrin, 
hvori en Buddike og Deri et ſort Indſegl og ct Secret, en 
Guldfingerring md en Safir, en ſtor Guldfingerring med 
en Edelſteen af giennembrukket Arbeide, en ſtor Guldfin⸗ 
gerring med en ſtor Safir, en Guldfingerring med fine 
Perler, 4 Knivſtafter, 3 Bordduge, en Haand⸗Dwele (maa⸗ 
fee Haanddvælg 3: Haandklæede); Desuden en Bifpefrone, 4 
Solvokruus paa en Potte, 2 Bank-pole (maaftee Banke 
med Trin eller Den ſaakaldte Cathedra episcopalis) og en 
Armbryſtvinde, famt en hel Deel Bøger og Breve. 


fom ban fif, da han ſ. A. aftraadte Vordingborg til fin 
Søn, fr. Milkel Rud; fee B 1. 


Sjælemesfe for fig og fin Frue, Alhed Grubendal, 
Dvorom det i Sorø Gavebog hedder: Egregius vir, 
Dn. Johannes, dictus Ruth de Junxhowet, miles, 
& uxor ejus, domina Alheydis, filia Dn. Clawes 
Grubendale, matrona nobilis & devota, elege- 
runt sibi sepulturam in monasterio beatæ Mariæ 
de Sora & dederunt Monasterio ad laudem omni- 
potentis Dei & b. Mariæ, matris ejus, bona præ- 
. dialia in possessionem perpetuam pro animabus 
(Klofterlatin!) suis; videlicet in Ølscelitle pro- 
vinciæ Ramsiøhærit dimidium mansum terræ, qvi 
reddit in pensione annua dimidiam marcham an- 
nonæ; item in Skenswidlitle (i Høyelfe Sogn og 
Namſo Herred) qvartam partem unius mansi, qvæ 
reddit annuo duo talenta annonæ; item in Salby 
& Salbythorp (ligeledes i ovennævnte Sogn og Herred) 
dimidium mansum, qvi reddit dimidiam marcam 
annonæ in pensione annua. Hæc hona scotave- 
runt solempni stipulatione Monasterio cum trans- 
latione proprietatis & dominii & cum obligatione 
superreddendo alia bona æqvivalentia, si qvando 
ista legaliter evincantur. An. Dn. 1391 die 
beati Vitalis (S. R. D. 4, p. 510). Da de imid- 
fertid nu Begge, baade senier og junior (baade Fa- 
der og Søn, fom vi 1390 erfarede), ere Middere, faa 
er man i Zvivl, om der ved den Hr. Johan, der næv= 
nes tilligemed Hr. Midel faavel 1391 (ID. H. XIV, 
p. 274, 561) fom 1393 (fr. Jenis i D. Dipl. 1, p. 
36) og 1395 (fr. Jong i D. $. XIV, p. 5£3),. mes 
nes den Ældre eller den Yngre; men 1392 underſkrive 
faavel Johannes senior fom junior, begge milites, 
fr. Michels Stjøde (fee B 1), og 1396 er Hr. Jens 





22 


den Efdre endnu (fee 1391) Hovidsmand paa Junx⸗ 
howed, fom han da afſtaaer, men fader igjen Møen paa 
5 Aar i Forlehning (D. H. XIV, p. 371, 612; D. 
Mag. 4, p. 299; Atl. 3, p. 116, 160), bviltet ſtete 
ved en Overeenskomſt, ſom findes udførlig i D. H. XIV, 
p. 612—13, og hvoraf jeg desaarſag her blot vil ind⸗ 
føre Hovedmomenterne, fom følge: Jak Feng Ruth, 
Riddæræ, fhæn ældræ, kennes meth thette myt opnæ 
Bref, at jæf hanær andworthet oc ladet myn Fruæ 
Drotning Margretæ thet Slot Jungshoueth meth thes 
Telligelſe, meth allæ the Bref oe Hææt, ſom jæt ther 
thel haftbæ af laan æller af Pant æller hvat thet hælts 
ær; oc fænnæs icek, at hun hauer myk fo thærforæ 
giorth, at myk nøghær ꝛc. Item oc kannas jæf meth 
"tbættæ mit opnæ Bref, at jek i ſadan Tromal (2: For⸗ 
pligtelfe) unfanget hauær Steghæborgh oc Møøn, fom 
hær æfter følgher: at thet ſtal vere myn Fruæ Drot- 
ningæg oc myn Heræg Koning Eric, hænne Frandes, 
opnæ Slot til alt there Noth (3: den ſaakaldte Aab⸗ 
ningsret); oc flal iæf være them ther af til Thyænæftæ 
æfter myn Makt, oc naar fæm Aar omfommæ famfældæ 
fraan thæn Dav, fom i Dav ær, tha ſtal thet fornempdæ 
Slot oc Land fomæ igen tel theres bæggæ Hændær 
ællær annær theræg, »hviltæn thet førft fræuær,« udæn 
længræ Tofringh oc udæn alt Arft (3: Arg) ællær thes 
ræg æftærfommændæ, om the bothe hær for vnnæn 
afga. Voræ thet oc fo, at jæf døthæ for æn thejjæ 
fornempdæ fæm Aar omkomma, tha ſtal thet fornempde 
Slot oc Land fri oc ubeuorin genæjft (2: ftrar) igeen 
fommæ til fornempdæ myn Fruæ ællær myn Here ællær 
there fterfommændeæ Hand udæn aal Hvyælpærætbæ 
(ad: Udflugt), »huilfæn theræ thet forſt frævær.« Løuær 


tæd oc i thæjfæ fornempdæ fæm Aar, tha vel fæl fo 
eu veth (3: med) thæm, ſom pa Landet byggæ oe bo, 
fatighæ oc righæ oc the thiit føghæ, ſom jæl vel and⸗ 
fvaræ foræ Guth oc foræ myn Heræ oc Fruæ; oc hvat 
thet Land fan meth rættæ ffyldæ i thefjæ fæm Aar, om 
jæek leuær, thet ſtal jek halft hauæ oc halfft myn Herræ 
oc Fruce. Thaſſe foreſcrefnæ Styffæ louger igk Jens 
Rut, Ridderæ, thæn ældre, pe Here Mykel Hut oc 
Hær Jens Rut thæn yngre, Siddæræ, Brøthræ, oc 
varæ Arvinge meth en famnæth Hand ftathighæ oe fajtæ 
at holde udæn alt Arghliſt oe Hyælpæræthe ꝛc. Og 
feer man ſaaledes af Ovenftaaende, at han havde havt 
Yunrhovet i Panteforlehning, men derimod fun fif Møen 
paa Regnſkab; og var dette formodentlig Aarſagen, 
hvorfor hang Sønner og Arvinger med ham ſtulde under⸗ 
ſtrive den indgangne Afſtaaelſe. 1397 nævnes faavel 
Hr. Jones (I. D. Mag. 3, p. 69), Jonas (D. H. 
XIV, p. 415) og Jones U. c. p. 634) ene ſom og⸗ 
faa i Forbindelfe med Hr. Mikkel Hud (D. H. XIV, 
p. 406; D. Dipl. 1, p. 70, 73; Begge paa førjtnævnte 
Sted ſom Rigsraader) og faa fremdeleg i de følgende 
Mar (fee det chronologiſte Megifter), dog uden af vi 
kunne ſtjelne, hvad deraf til den Dre og hvad deraf 
fil den Yngre henhører. Paludan mener i fin Moens 
Beffriv. 1, p. 251, at den Førftnævnte, uagtet hans Lehns⸗ 
fid 1401 var udløben, dog ffulde have beholdt Møen 1 
Forlehning til 1406, da der før den Tid ingen ny Lehns⸗ 
mand omtales; og fortæller os derhos, at det næjt- 
næjtbøiejte Bjerg paa Moens Klint endnu kaldes Rud⸗ 
bjerget, fordi han der faa ofte indfandt fig, forat holde 
Udkik efter Soroverne, der i denne Periode faa jevn⸗ 
ligen hjemſogte vore Kyſter. Imidlertid troer jeg dog 





fnarete, at han allerede ev død 1404, og at det har 
været paa hang Dedsleie, hvorfra han (Hr. Johan 
Rudt) 1404 udſtedte fit SHjødebrev til Biſp Peder af 
Roskilde paa alt Eiendoms Godz og Pante Godk, ſom 
"ham var tilfalden efter hans Hoſtruis Søfter Fru Bege, 
fans Remerſens Efterleverſte (af Host. Br. Reg. og 
Arch. Cane. Dan. ved Klev.; jfr. 1360), hviltet 
hans Enke endnu f. A. fladfæfter, idet life (o: Dis 
minutivformen af Alheyde), Gr. Jens Nudtz Effther⸗ 
leffuerſche, ſtiodder Biſp Meder. af Noeskilde allt huis 
Gotz hende er tilfalden effter Hans Remerſen (I. e.). 
Ja! man kan endogſaa have grundet Formodning om, 
at det forſte Aarstal er forſtrevet eller blot har Henſyn 
til Enkens Bekraftelſe, og at han derimod felv allerede 
er død 41403; thi i dette Mar fijøder allerede Hr. Hans 
Lyde til Biſp Peder i Noskilde allt huis Gotz hanom 
paa hang Huſtruis Vegne var tilfalden effther hindis 
Fader, Hr. Hans Rudt, udi Johan Nimmerſens Godk, 
hvor thet fanthis udi Siellandt (ll ee.). Repholtz ans 
tager (i Stampenb. p. 25) paa Grund af det oven⸗ 
omtalte Stiftelſesbrev af 1391 ſamt paa Grund af 
Fortegnelſen over de i Sorø Begravne, at ban der i 
Kirken er begraven, hvilket ogſaa M. D. 1, p. 150 
paa en vis Maade fladfæfter, ſtjondt den ikke figer 08, 
hvad det var for en Dn. Johannes Rut, om den. 
SEldre eller den Yngre, ſom den blandt de der i Kir⸗ 
ken Begravne opregner. 


Littr. B 
3: anden Generation eller Slagtled. 
B 141 (9. af A) Mikkel (Jenſen) kaldes 1387 
af Skjoldenes og Ridder (ID. H. XIV, p. 190, 


4941), 1391 miles de Skioldenæs cum uxore Anna 
Pethers dotter (Jernftjæg; S. R. D. 4, p. 495), ſ. A. 
ligeledes Ridder (D. H. XIV p. 274, 561), da han 
ftifter Sjælemedfe for fig og fin Frue, hvorom det hed⸗ 
der i den Sorøfte Gavebog: Vir magnæ probita- 
tis, Dn. Michael, dictus Ruth de Skioldenes, 
miles, & Anna Pethersdoter, uzor ejus, dederunt 
ad laudem omnipotentis Dei & gloriosæ Matris 
Mariæ Monasterio Soræ pro sepultura sua & 
pro remedio animarum suarum bona in Førsløff 
(2: Ferfløv) magle provinciæ Hornshærit ad per- 
petuam possessionem, videlicet euriam de di- 
midie manso, reddeutem tria talenta annonæ pro 
pensione annua; item curiam de duobus talen- 
tis in pensione annua; item curiam de qvatuor 
talentis annonæ; item curiam de una ora annonæ ; 
item curiam de uno solido annonæ, item in Dalby 
(Krogftrup S., Horns H.) euriam de dimidio manso, 
solventem tria talenta annonæ pro sua pensione 
annua. Hæc hona solenni stipulatione scotave- 
runt monasterio cum translatione proprietatis & 
dominii & cum obligatione consveta. An. Dn. 
1391 die beati Vitalis Martyris (S. R. D. 4, p. 
495; altſaa f. A. og Dag, hvorpaa hans Fader ogſaa 
ftiftede fammejtedg fin Sjælemesfe). 1392 kaldes ban 
Hevidsmand ?) paa Stjoldenæs (Atl. 3, p. 80), -men 


1) Skulde altſaa Foregivendet i Atl. 3, p. 80 være rigtigt, at 
Oluf Lunge 1387 befad denne Gaard, Da maa han netop 
i ſ. A. have afſtaaet den til Michel Mud, fom hois Std: 
føn Jacob Lunge 1408 omtales. 

3) Det er viſtnok en Feil at falde ham Hsvidsmand paa 
Skjoldenes; thi Skjoldenes var Familiens private Eien⸗ 





31 


ſ. A. tillige Capitaneus Castri Worthingeborch 
(fom ban altſaa foregagende Aar efter Faderen fil i 
Forlehning), nemlig i et Sfjøde, dat. 1392 4ta feria 
post diem inventionis S. Crucis, forhvervet bed 
hang Foged, ſom faldes Provisor in Skioldenes, og 
hvilket ſaavel Johannes Ruth senior fom junior til 
Vitterlighed have underffrevet (Klev.). 1393 nævnes 
ban ſom Nidder (D. Dipl. 1, p. 36), 1395 ligeſaa 
(D. $. XIV p. 593), 1396 ſom Ridder og Jens 
Rud den Angres Broder (D. H. I. e. p. 372, 613) 
og ſ. A. i Skjoldenes (D. Dipl. 1, p. 52, 54, hvor 
paa førjtnævnte Sted Jæip Pederføn, faldet Dyur, med⸗ 
deler ham (Hær Medel Ruth, Riddere i Skioldencs) 
Fuldmagt at indløfe en Gaard i Valſomagle, Harreſted 
Sogn, Ringſted Herred, og at have den uopfagt 12 Mar 
i fit Værge). 1397 forefommer han ſom Nidder og 
Rigsraad (D. H. J. e. p. 406; D. Dipl. 1, p. 67, 
70, 73), 1398 fom Ridder (D. Mag. 4, p. 303), 


1400 ligeledes (D. Dipl. 1, p. 100)7 1405 ligeledes (1. c.” — 


p. 220, hvor Hr. Thorbjørn Bille af Søholm mæler 
et Gjeldsbrev af Hr. Mikkel Rud paa 150 Mart, hvils 
tet han havde forlagt, dødt og magtesloſt). 1406 er 
han formodentlig allerede død; thi da fljøder hans Frue 
Anna, Hr. Middel Rudtz, j 7) Boels Ford i Glasfare 
(Sokkelunds Herred) til S. Claræ Convent i Roskilde 
(af Host. Br. Bog ved Klev.), og 1408 vederkjender 
Anna Pathersdatter, Herræ Michel Ruds fterleverfte, 
„at hauæ unt math fin gothæ Sals Viliæ of fine fære 
Søners Rath of andre" fine Venæ Mijne» fin tære 





dom, fom Jørgen Rud førft 1429 overdrog til Kongen, idet 
han byttede den bort mod Vedbygaard. 
7) Dette Marke betegner ſaavel her ſom ellers oftere 3. 


Doter, Jumfrue Mærgretæ, Soſter i St. Claræ Klo⸗ 
fter i Roſtild, too Garthe, 1 i Haſtrup x. og 1 i 
Ewandbiærgh ꝛc., badhæe liggende i Hærfyblæ Sogn i 
Bawærftows Hareth 2c., tel fine Nythice at haue?); 
nar hun afgaar, tha flal thæ kome till gænnæs Brøtbræ; 
er engen aff them tiil, tha ſchal forte God; tiljøre Clo⸗ 
ftberet evinnelig. In cujus rei testimonium sigillum 
meum una cum sigilis dominorum nobilium 
meorumqve filiorum, videlicet Dni Sacobi Lungæ 
militis & Dni Jjrijæn Ruth militis, presentibus 
est appensum. Dat. die nativ. Johannis Bap- 
tist. An. 4408 (ex Lit. Arn. Magn. bed SKlev.). 
4412 nævnes hun endnu fom Enke (Klev.), idet hun 
vederkjender fig vat haue takhet en Garth i Leye af the 
renliuæletbæ Frugher, ther inne ære lufte?) i S. Clarc 
Cloſter i Roſtilde, ther ligger øften northæn (o: Nordoſt) 
hoos there Clofter, ther then hetherlekhe Frughe, Gretæ 
Væthersdoter, Hr. Johan Moeltikes Efterleuende, hun 
bothe innen oc bygde the hus af fit Cijæt, ther nu ftans 
de, før hun gaf ſſek in i Cloſteret; mæth ſuodant Stæl, 
at iek biuder mek tel hvært Aar ud at giue timelefgæ 
(2: betimelig) for innen S. Midælsdagh 1 Mark Solf 
innen gothe Peningæ oc geue oc andvorthe them innen 
Abbatiſſe Gender. It. at icek vel bygge thenne Garth 
oc befætæ hanum væl 2. Dat. Rosk. vigil. omn. 
sanctorum (K. R.). 1418 vederfenner Fruve Anne 


1) Altſaa tillodes det dog Nonnerne at have privat Eiendom 
eller i det Mindſte Nytten og Brugen af ſamme; og den 
rige Nonnes Vilkaar var, altſaa hoiſt forftjelligt fra den 
fattiges. 


2) Deraf Ordet Claustrum tg. 








Pætersdoter af Wanſhrop (2: Vonſerup eler Vognſtrup, 
Herregaard i Kundby Sogn og Tudſe Herred), Hr. Mi⸗ 
gæl Nuds Æftærlever, ſig at have opladet enn hæders 
lig Man vd ærfiic (men altſaa dog ikke velbyrdig, 
ſtjondt Adel), Bælænd Billæ af Solbiergæ, al hendes 
Godß i Styppinge (o: Slibbinge i Baarfe Herred) met 
al Ræth, ſom thet Gozs ær henne pa komet od hennes 
Forældre (a: Jernſtjceg og Skave); til Vitterlighed for⸗ 
fegler hendes Gøn, Jens Rudh. Dat. An. M.C. D. 
XVIII die beat. Lucie (hendes Vaaben, en Ibſtal, 
i Seglet endnu conferveret (Klev.). Formodentlig. er det 
altfaa' pan Grund af dette Document, at Atl. 2, p. 393 
lader Michel Ruds Enke 1418 eie Vognſerup. 1432 
ſtifter hun fin Sjælemesfe, idet hun (Fru Anne Pa⸗ 
thersdotter, Hr. Michel Ruds) gjør vitterligt, at hun 
bar givet og undt en fin Gaard i Dalby, fom nu lig⸗ 
ger øde, men ſom aarligaars ſtulde ſtylde 2 Pd, Korn 
til Clare Kloſter i Nosk., „met fvadant Skicl at 
ſtyrkæ Guths Tieneftæ og begaa (o: holde Begængelfe for) 
mef oc mine Gønner, (efterhaanden) ſom Guth kaller 
them, hvært Mar meth Vigillie oc Meße oc andre, gus 
theletbe Bøner.… Til Vitterlighed beſeglet af hendes 
Sønner, Jens Hud og Wilhelm Hud a Vapn. Si- 
menis & Judæ Apostol. Bag (af Klev. Sigil S. 
ved K. R.). Hun var forreſten en Ane Jernfijæg, 
Peder Nielſen Jernftjægs og Maren Skaves Datter, 
og hendes Fader var Vald. d. Ades bekjendte Admiral, 
der af Jalouſi kryſtede fin frugtſonmelige Kone tildøde 
mod fit pantferflædte Bryſt Pont. 2, p. 442; D. H. 
XIV, p. 354). Deres Born fee under C 1 ſa. 
(B 1). Sfølge hvad vi i Judledningen til nærværende 
Genealogie have anført, maa man endvidere antage, at 
3 


* dk rs, 


Middel har. havt en Brøder ved Nabn Jens den 
Yngre; altſaa z 

B 2 (—) Feng (Fenfen eller) den —— 
(Der noie maa ſtjelnes ikke blot fra Jens den Wlore eller 
A, men ogſaa fra O 2, der 4418 kaldes Mikkels 
Son og altſaa var den Særværendes Broderføn). Han 
nævnes allerede fom Ridder 1390 (fee supra under Jens 
den Ældre), 1392 ligefan og 1396, hvor han kaldes Mittels 
Broder, og fan fremdeles indtil 1421 (ſee det chronologiſte 
Negiſter), uden at vi kunne ſtjelne, höad der egentlig 
angaaer Jens den LWldre eller Jens den Angre, altſaa 
Fader; eller Sen. Imidlertid er det rimeligt, at det er 
den yngre Johannes Rut miles, der 1399 ſtjenker 
Neſtved Klofter en Gaard i Særflef i Synderherred 
(2: i Horbeløv Sogn paa Falfter) in refrigerium 
animæ suæ & snorum (3: før at føle paa Stærsils 
den for fig og.Sine);”Tigefom han ogſaa 1411 ſtjenker 
øg 1444 ſtjoder dette Klofter (hvor han formodentlig 
udvalgte fit Leierfted) 2 Gaarde ibid. pro annivergario 
suo & suorum (3: for at holde Aarstid for ham 
og hang Familie (fee det Udførligere i S..R. D. 4; 
p. 355, hvor man tillige erfarer, at han havde Kloftes 
rets Gods i Raffnſtorp og en af dets Gaarde i Ons⸗ 
loff (formodentlig begge i Nerreherred paa Falſter, deu 
forſte i N. Kirfeby og den anden i Ønflev Søgn) i 
Leie for 1 Laſt Byg om Aaret). 1417 nævnes han 
endnu S. R. D. 4, p. 355 (hvorimod den Jens Rud, 
der i det chronologiſte Regiſt. nævnes 1418 og 21, viſt⸗ 
nok er hans Broderføn; jfr. C 2). Hans Frue næv 
nes ikke; men jeg er nærved at troe, åt han var: den 
Sens Rud (ffjøndt wiſt hvilten), der ifølge Klev. havde 
en Cecilia Povelsdatter tilægte., der fiden fil Lydike 











Griip, ſom med bemeldte fin Huſtru oplod Hr. Jachim 
Fleming, Rid. og Høvidemand paa Kallundborg, al den, 
Del, fom han med fin Huftru havde faaet i en Gaard 
udi Mulderp i Løveherred (hvor Ruderne den Tid 
havde Eiendomme; fee B 5); hvilfen Jesſe Rud, ſom 
fordum hans Huusfruis Husbunde var, i Pant haffde 
aff Offæ Pætheråfen i Therffløffe. Act. Kallund- 
borg An. 1444 (ex orig. pers Civit. Rallundb. 
ved Stlev.); jfr. C 2. 

Derimod tilſtrive Slægtebøgerne Hr. Mitfel en 
Broder Jørgen, ſom altſaa bliver — 

B 3 (—) Jørgen (Fenfen). Virkelig nævnes 
der ogſaa en Jørgen Rud 1369 ſom Hobidsmand paa 
Korfør (Hvitf. p. 546; D. H. XII, p. 857), ligele⸗ 
des 1370 (Hvitf. p. 607; Atl. 3, p. 45; D. H. Le. 
p: 656) og. ligeledes 1371 (Hv. p. 618; D. H. L.e. 
p: 694); men det var netop de Aaringer, hvori Jens 
den Ældre eller Jørgens foregivne Fader bekledte denne 
Poſt; og efterfeer man Sigillet i D. H. 1. c. p. 864, 
da flager der virfelig Johannes og iffe Jørgen i ſamme; 

og ſammenholder man endelig Originalen i D. H. Jl. e. 
p. 857 med de Hvitfeldſte Afſtrifter, da vil man finde, 
at bemeldte Førgen blot har fin Tilværelfe en Skriver⸗ 
fell at takke; thi i Originalen følger han „uden For⸗ 
navn⸗ umiddelbart efter Jacob Nielſen, Høvidsmand til 
Søborg og sGorgev, og det er dette Gorge, man har 
gjort til den efterfølgende Ruds Fornavn, hvorfor Ja⸗ 
cob Nielſen blot kaldes Høvidsmand til Søborg i alle 
de Documenter (eller rettere. Documentcopier), hvor Hud 
kaldes Georg eller Jørgen Dernæft fan Mikkel endnu 
1396 iffe have havt nogen (i det Mindfte myndig) Bros 
der Jørgen (med mindre han netop den Tid var fras 

3" 


— 
værende); thi ellers havde Han viſtnok, ligeſaavel ſom 
Mikkel og Jens, maattet underſtrive Faderens i oven⸗ 
omtalte Mdr bebrevede Afſtaaelſe af Junrhovet. Og 
endelig nævnes der ingen Jørgen Mud før 1408, 1419 
ꝛc. i), hvilket formodentlig difde blive en vet fildig Leve⸗ 
tid for en Broder "af Mikkel, ſelb om man endogſaa 
antog ham for dennes yngſte "Broder ?). Imidlertid 
lader Elif: Bryſke denne Mikkels foregivne Broder Jor⸗ 
gen være gift med en Helvig, Thønne Chreſtenſens Dat⸗ 
ter (fom Hofm. 1, p. 149 T. Nr. 4 gjør til en Gyl⸗ 
denhaſe), og med hende hate en Søn Mikkel og en 
Datter Karen; men Rlev. beviſet eller ſoger i det 
Mindſte at bevife, at den fenere Jørgen (fee C å), 
fom dog, vel af markt, bfot han og ifte Eliſ. Bryſke 
antager, vel ikke var ff med en Helvig, men mød en 
Ingeborg Haft, DØ derhos ligeledes havde en Søn, der 
hed Mikkel (fee D 6), faa at det Hele altſaa ſynes at 
være en Forverling af Elif. Bryffe, der har gjort bes 
meldte Jørgen til en Broder iſtedetfor til en Søn af 
Mikkel den Wldre. Imidlertid fan dog herimod med 
god Grund gjøres den Sene, at Jørgen (D b) 


* Med mindre man dertil vilde regnt et latinſt Beviis, at 
Aar 1387 vat, efter Fru Ingers, ſal. Iwonis Markmans, 
hendes Afgang, ended Gods i Harreſted i Sjell bortſolgt 
og ſtjodet tif Isigen Rud for 350 gode Daler (Langeh. 
Index Dipl. ved K. R.). Men da dette Beviis før fys 
nes at være udfedt 1571, faa cer man endnu i Trinl, om 
det angaaer den ældre Jorgen Mud eller den yngre. Sif: 
krere vilde derimod hang Underſtrift af 1408 (ſee B 1) 
veere; men der Hades han udtrykreligt Mitkeis Søn. 


” Da imidlertid S Sagen er wiblſem. faa bør i denne benſcende 
jfrs. C4 





y 


1474. kalder fin Farmoder Jageborg; og mener han 
derved, hvad. fon er at formode, - Ingeborg Haſe, da 
bliver hun jo efter Stamtaylens nærværende Beſkaffen⸗ 
Bed ingenlunde Jorgen den Angres eller É 4, men 
Jorgen deg Eldres eller. B33 Huſtru; hvorved Clif. 
Bryſte ſaalades, paa Fornapnet nær, afdeles. faaer Ret, 
og Klepenfelds C.4 og D 6 bortfalde eller, rettere 
fagt, folde formen med B,3 og.G 8.. Hporimod Kle— 
henfelds Mening igien Tan forſpares med et Doc. af 
4420, hvori. Moderen , tik C 2, C4og C5 taldes 
Anne Pothersdatter og Miklel Ruds Enfe. Dog. — 
non nostrum est tantas componere lites, Risſere 
ev det derimod, at Mitfel havde en Soſter, der var 
gift med. Hr. Hans Lytte, og ſom altſaq bliver 
B 4 (—) Anonyma, gift. med Hr. Hang byde; 

thi 1403 ſtjoder, ſom fagt, Hr. Hans Lyde til. Biſp 
Peder i Roskilde qut huis Gotz hanom paa. høns Hus 
ſtruis egne har tilfalden effther hindis Fader, fr. 
Hans Nudt Caltfaa. Jens den MEldre eller Miklels Før 
Der), udi Johan Rimmerſens Godtz, byor, thet fantbig 
udi Siellandt (Klev.; jfr, under Faderen 1360 og 1404). 
Ut hendes. telte Rapn forrejten var Katrine, ſeer 
man -af et Der. i Langeb. Index. Dipl. (ved K. 9), 
der fyder ſom følger: Alle man, thettæ . nerværeydet: 

Bref ſee eller høre, helſer jeg Katrine, Hr. Jens Ruds 
Datter og Hr. Jens Lykles Efterlevere, evindelig med 
Bud; det flal alle Men viterligt være, narvarendeß og 
tilkommendes, at ieg hedlenner; mig en Wellbaren Mand 
od Stiællig Hr. Wrien. Proch (et Napn, man har. troet 24: Ls 
at. burde læfe Mud)" i Slioldanes, myn kicere Frende, 7 2. 
Fulmact og alt at have given og biudt at tallæ al min 
Zalæ od in at delæ all myn Rettighed po alle the 


ds 


Gooz, hvilde mid anrsrende æræ, i hoor de ligge i 
Sielan, eller hvor der mon Nett Fan fmnis — — — 
hvat helder det er Pantegoz eller Wevegooz. Til mere 
Fingsviden dæ by — — — henger mit Indciglæ for 
thette Breff met fleere velborne Mens, ſom er Peder 
Grubbæ, myn fære Stifføn, od Feez (formodentl. Teez) 
aff Oberkeby ock Jep Knutſen i Wolby af Vaben. Gi 
vet under vores Herree Aar MCDXIX then neſte 
Sondau foræ voor Herres Upfarelſce Dau. Endelig var 
det ogſaa, i det Mindſte med Henſyn faavel til Levetid 
ſom til Begravelſesſted, muligt, at Mitte kunde have 
havt en Soſter endnu, nemlig 

B 5 (—) Katharina Sudsdatter, (om 1426 
var gift med Dn. Johannes Grim”), men ſ. A. gjorde 
ſit Teſtamente og forud ſynes at have varet gift med 
en Bremle og med ham at have havt en allerede afdød 
Son, Jacob Bremle; thi det hedder i Sors Gabebog: 
Militissa & magnæ devotionis fæmina, Dna Ra- 
tharina Rutzdotér, de consensu mariti sui, Dni 
Johannis Grim, - & voluntate suæ cognationis 
donavit monasterio beatæ virginis in Sora hona 
in Muldorp & Rughe provinciæ Løvehæret ad 
possessionem perpetuam, videlicét-tres curias in 
Muldorp, qvarum principalis habet sub se duos 
inqvilinos & dat qvatuor talentå annonæ cum 
dimidio in siligine & ordeo (3: hordeo) pro pen- 
sione annua $c., & tres curias in Ryghe Ge. 
Hæc bona cum omnibus pertinentiis suis appro- 
priåvit monasterio scotans cum obli gatione eon- 
sveta sub ea conditione, qvod Abbas pro ten- 





1) om hvem fee Annal. f. n. Oldk. 1839, p. 398. 











pøre existens & convenfus, faciant missam pro 
éa & pro Domino Johanne Grim & pro liberis 
cjus cotidie célelirari temporihus perpetuis, vide- 
lieet. dominjcaå missåm.de trinitate & sabbato mis- 
sam de heata virgine, aljis vero diebus missam 
pro defangtis ad altare eapellæ , australis, ubi 
åpsa (ligefom hendes formeentlige Fader og Broder) 
onm filio Jacobo Bremle (fom 1420 nævnes hos 
Hvitf.) sub petra marmorea jacet sepulta. Super 
hæce exstant literæ ejus, datæ An. 1426 die 


heator Marcellj (Marci?),& Marecelliani (S, R. D. GE É 


4, p. 496). ;-Da- imidlertid den foreggænde af Michels⸗ 


Soſtre efter. det Ouenanforte ogſaa hed Catharine; og 
2 Soſtre vel fjeldent turde fave et og ſamme Fornavn, 
faa vil det unegteligt være rimeligere, at den ſidſtomtalte 
Catharine mag, vige fm Pads for at flige et Trin 
dybere ned pan den genealogiſte Slagtſtige, idet hun 
ſaaledes formodentlig bliper den af Eliſ. Bryſke under 
O 9 anførte Karen, ſom ifølge Klev. maa afſtaae den 
bende så E. Bryſke —2 Mand til Soſteren Helvig. 


. | Iattrx. c 
d: tredie Generation eller Sléègtleb. 
Cc 4 G. af B 1) Kreſ ten (Mikkelſen), ſom 
ſtrev fig til Hesſel (formodentlig i Jylland). Han kaldes 
Mikkel den Wldres (B 1) Søn faavel af E. Bryffe 
fom . af Klev.; men; forreſten flulde man ſnarere have 
troet, at han, havde levet altfor fildigt (nemlig fra 1453 
fil 70) til at, kunne være Miffel den Wldres Søn; 
heller ikke nætmes ban 1429 i Stiftet, hvor 3 andre 
af Mikkels Sønner nævnes. Man funde nu vel fige, 
at han havde været Miffels yngſte Søn og maaffee 


== 


wd, 


40 


1429 ffte drevet mynbig ellet Man Da væve fraværende; 
men jeg finder. det dog (hvis vi ellers ilfe pau Brund 
af det amder B 3 Anforte fiptte G 4 2.7 op i den 

foregaaende Klasſe) næften rimeligere at anfee ham for 
Mitfel den Ungres (C 8) Son; imidlertid bil jeg hel» 
Tere lade ham beholde hans Plade end gjøre nogen vil⸗ 
aarlig Forandring. 1453 pantfætter forreſten Chriſtiern 
Nudh i Heflæ, a Vapen, noget Gods i Sſelland, nem⸗ 
lig i Kragdorp i Giertzlofſf Sogn, med »Samtyda oc 
Radh hans Huffruis, Criſtince Hartolgsdatter,“ af hvis 
Gods det var, til velboren Mand, Hr. Beint Krabbe. 
Dat. Haff. An. 1453 die S. Francisci Confes- 
soris (Klev., fom tillige beretter, at nogle Genealoger 
gjøre Fru Kirſtine til en Pisſte; men dette er en Skri⸗ 
verfeil; thi hun var en Bryfle, hvilket hendes ved Si⸗ 
den af hendes Mands under Brevet vedhængte Segl 
beviſer). 1456 flrev ban fig ligeledes til Hesſel (Atl. 
4, p. 324). S. A. fljødede han (Chriſten Rud aff 
Hesflæ) en Gaard udi Glaptved (i Kalls Amt, Sonder⸗ 
herred og Had Sogn, fom er Anner til Aalfø, hvori 
Hesſel ligger) til Em Klofter; dat. 1456 die b. Hie- 
ronimi confess. (af Slanderb. Brev Reg. ved Klev. ; 
jfr. I. Saml. 3, p. 334); ligefom han ogſaa f. A. og 
ſ. D. udfteder fit Brev, Hvori han ombeder Offe Hen⸗ 
ricksſen, Peder Sab (2) og Peder Palnesſen, at de 
ville med ham beſegle det Brev, han gav Abbeden i 
Em Klofter paa bemeldte Gaard. i: Slaptved (IL ce.). 
41470 fljøder han endnu (i Heflæ, Bæbner) med fin 
Frues Samtykke Gods til fin Svoger, Claus Bryſke i 
Lovisſmoſe, fom han og hans Broder, Iwen Brylle, i 
Pant Havde af Fru Aabel, Ulf Lembeks, liggende i 
Sjæland i Klaaby (? maaffee Kundby i Tudſe Herred, 





vor hans Moders Gaard Vognſerup laa). Dat 
Ottonie 1470: feria Stia prox. fest. B. Michaelis 
archangeli (Klev.; jfr. Odenſ. 2, p. 172-—73). 
Efter Eliſ. Bryſte var han gift med Kirſten Poyſte, 
en Datter. aß Hartvig P. og Inger Falſter; men det 
var, ſom fægt, en Bryſke, sg;derfor findeg hun heller 
itfe paa. Poiſternes DVabel:i Hiſt. Tidsſtr. 2, p. 174. 
Deres Børn fee under D' 1 ſq. (C 1). Derhos fors 
moder Klev., at bemeldte. Fru Kirſtine Hartvigsdatter 
(Bryfte) ogſaa (nemlig fenere) var gift med en Herman 
— — og med ham havde en Datter, naunlig Gjertrud 
Hermansdatter, gift med Jep Jude; ligefom hun med 
Criſten Hud havde en Son ved Navn Johan, der 
ſaaledes var Halvbroder til bemeldte Fru ØGjertrud, og 
anfører derpaa folgende Stjøde ſom Beviis: An. 1481 
then Onsfdag neft efter tyvende Dag Julæ var pag 
Laallantfars Landßthing velbyrdig Mand, Jep Jude i 
Olſftrop, og hans Hudffrue, Fr. Gerthrud Hermendsſ⸗ 
Datter, „der holdt paa fin Hoßbondß hoffre Arm⸗, og 
de fløttæ belbyrdig Mand, Chriſtoffer von Haghen, og 
ans Husfruce, Ifr. Mette Chriſtiernsdatter (Mud; jfr. 
D 3), al den Arf og Rettighed, ſom forte Fru Ger⸗ 
trudh var tilfallen efter fin Moder, Fr. Cirſtine Hart⸗ 
vigsdather, oc hendes Broder, Johan Ruödd. 

C 2 (—) Jens Miekkelſen, ſom itte maa for; 
verles med den Jens Chreſtenſen, fom i det Følgende 
under D 2 ſtal omtales, og. til hvem Eliſ. Bryſke ved 
denne Leilighed og altfan urigtigt henbiſey. 1418 uns 
derſtriver han fin Moder, Ane Pethersdatter Jernſtjegs, 
Michel Ruds Enkes, i det Foregagende omtalte Skjode. 
1421 ev han. tilfteve paa Aaſum Ting i. Fyen (S. R. 
D. 1, p. 324). 1429 faldes han Herre og faner da 


*.12x paa Stiftet med fine 2 andre Brødre, Jørgen og Bil 
helm, endeel Strogods fig udlagt (Kley.). 1432 kaldes 
ban na Wapn og Vilhelms Broder opg Mikkels Son 
(B 2); og 1456 nævnes. der endelig en Jens. eller 
Jesſ Mutb ſom Raadmand i Landskrone (N. D. Mas. 
4,p. 125), men ſom dog neppe fan være denne, ſtjendt 
Navn og Marstal ret vel funde pasfe. Klev. antager 
Derimod, at det var denne Jins Rud (eller C 2), dar 
var gift med Sidſel Neb, en Datter af Anders ab 
til Fuglſang i Laaland, og. figer, at hun var Heming 
BVenftermande Enke til Stadager; hoorimod GL Bryſke 
figer om den fenere Jens Rud (eller D 2), at det var 
ham, der bar gift med Siſel Lauiddatter. (fom Hoffet 3, 
pꝓ. 323 I. 1 Sr. 5 falder Neb), :og. figer, at hun 
ført efter I. Ruds Død fil bemeldte Henning Venſter⸗ 
mand. Dette Sidfle turde nu velvære rigtigt nok; thi 
hun figer os tillige, at denne Henning, ſom fil Sidſel 
Laviddatter, var en Broder til den Morten Venter: 
mand, der er fan bekjendt af fit Kloſtetran 1501 (hvor⸗ 
om i. det Følgende Mere under F 4); men hvad. hendes 
forſte Giftermaal er angaaende, da mener jeg, Derfom 
elters Sidſel Lauisdatter og Sidfel Andersdatter, ſom 
jeg formoder, ere en og den ſamme, at Klenenfelds Mer 
ning pasſer fig bedre til Tiden end hendes; og jeg tils 
ſtriver Derfor :ngfaq nærværende Jens Hud pan. Klev. 
autoritet den. Dafter, ſom Elif. Bryſtke forſt tilſtriper 
D 2: a: Jens Rud Chriſtenſen eller den: Yngre. | 

… 44.3 (—) Peder (Miffelfen) antages faavel af 
E. Bryſke ſom af Klev. for Mikkel den WAldres Søn; 
men da ingen Peder Rud forefommer før 1460, fag 
gielder om ham det Samme, fom jeg i det Foregaagude 








&8 


om Chriſten (ell. C 1) anførte, og jeg har derfor hea⸗ 
ført, hvad om ham berettes, til E 4, endfijøndt jeg 
ingenlunde negter, at der jo har været en tidligere Pe⸗ 
ver Mud, men. om hoen intet Videre vides, end. af ban 
baade efter Sif. Bryſte og Klev. (fvilten. Sidfte dog 
ifte angiver hendes Fornavn) var : gift med Margrethe 
Krumedige, ſom imidlertid ikke findes paa Stamtavten 1 
3. D. Mag. 6, p. 3, ſtjondt det formodentlig netop 
var herfra, at Slagtſtabet mellem Ane Hud og Henrik 
Krumedige, ſom fiden: ſtal omtales Fhiprorer. Deres 5 139.40. 
Datter anføres under D 5 (C 3). 

 C4 (—).Førgen (Miftelfen), ſom 1429 fab i 
des Milkels Sen og Jens's og Bilfelms Broder. Han?” 
forekommer 4408 ſom Nidder og Mikkels Son (fæ 
B 1), 1419 (dog tVivlfomt) ſom Hr. Wrien i Sliolde⸗ 
nes (fee B 4), 1420 ſom Hevidsmaad paa (rettere 
Cier af) Skſoldences (Atl. 3, p. 80). S. A. er han 
med at dømme dem, der ſidde hjemme i Fede fem 
litt. Dyrsk. ved Klev.), 1421 nævnes: han fom Rid⸗ 
ber. (Hvitf. p 682). S. A. (1421 feria Ata prox. 
arite festum S. Ambrosii) udſtedes der et Tings⸗ 
vidne af Sjellandsting: åt de (ſom udftedfe Brevet) 
fane og hørte, at '»qvidam nobilis vir, Georgius 
Rudh, miles in Skiollenæs,… fremførte et aabent 
Brev, ved hvilfet Gieriche Diegn, Landsdommer i Siæs 
land ꝛc. gjør vitterligt, af ſ. A. den Onsdag næftefter 
vor Frue Dag: Kyndelmisſo vare ſlikkede for dem og 
mange flere gode Mend velborne Men, Hr. Anders ; 
Fævæpsfon Lunghe, SHidæræ i Sgædæ, od Hr. Yorien / 
Rud, Niddere pouæ Skiollengs, od benifdhæ meth 
rætthæ, at the haddæ logligæ effter Landzlogh fanghet 


Advyngoringhe till thorræ Gooz Ordwop od: thes Gotzes 
Telliger 2c., men un ather i Dagh bare forde Hr. An⸗ 
ders of Hr. Jsrien her foræ og od andre gotbæ Men 
ud ferdæ, at thom vort gimt Urcth pouæ thørve Gotz 
Ordrop och tes Telligee, atb thet hols thom fore, meth 

Urcettho 2c. Tha var funnat føre Retter, at forde Hr. 
Anders od Hr. Jorien hnuæ: fo faret met Rættæ om 
forde Ordorp od tes Tellige, at thom bør foore ther 
foræ effter Landzloff (Klen.) 1424 faner Hr. Jorgen 
Hud Skisde af Jesſe Lunge pan en Guard i Hanrop 

— cMaaſtee Haudrup i Thune Herred) med 4 dertil hørende 

202; 03 Gaardſæeder 2. (Ind. Dipl. Lang. ved K. R:)…: 1425 

giver Polne Jenſen af Baben. Gr. Jexgen Hud af 

Skjoldenees, Rid, — ſom hang Faders Søfterdatter 

til Husfru haver, — Fuldmagt at indloſe og ind gt 

dele aft det Gods, ſom Hr. Marſt Palne tilhorte og 

hefindende ev i Jylland, Fyen ꝛc. Dat. Slaglos. 1425 

fex litt. Pritzb, ved Klev.). S. X. fungiør Jorxn 

Rwt aff Skioldenesſ, Sidder, og Palne Fendfen:'e 

Wapen, at det Gødg.i Fyen er foo ſtift imellem, den 

efter Samfrænders, Naadh, ſom derom var, at Jørgen 

Rwi flal have i fin Deel paa fin Husfruis Ingeborg, 

Hr. Ome Haſis, Dattrxs, Vegne 1) Rofeldegaard. og 

mere Godß i Roſelde (a: Roſilde By i Binding Sogu 

ved Nyborg); 2). Selkendorp Mølle (ar. Sulkendrup 

Molle i ſamme Sogn) 3c.; men Palne Jenfen derimod 

fane Gods i Warthinge, Stvandbye 2. Act. Mose- 

gard An. 14235. die exaltationis S. Cracis (Slev.), 

Ifolge disſe Documenter bliver ſaaledes ik jage 

mellem disſe Herrer følgende; 





48 





Valne Matſt F i —W . 
Joe Palnefen (om —* — N. — 
D. Pee 2,2 174), ; 
— 3gift med gift — 
aAlh⸗ Malheſes Datter F 
— 404 (Set)... gr. Ove Haſe. | 
Palne Jenſen, 1425, Ingeborg Haſe 
gift md. ul gift med — 
"Lene Tonesdatter, J | — 


ſom 1470 bar. Ente. — ØR Sl 


- 4498 nævnes Jørgen" Stud igjen fom gidder — 
Mag. 5, p. 319). 1429 ipso die 8. Mathæi 
Apéstol'& Evangel. ſik han paa fin Purt ved Skifte 
med fine 2.andre Brødre, Hr. Jens Rud og Wilhelm 
Rud, Stjoldences og Skjoldencesfang i Mingfted Herred, 
men overlod og ſtjodede igjen: Hs. Maj. "Kong Exik af 
Pommern ſ. A. anden Day neſt efter 8. Johannis 
Baptistæ Dag Midſommer bemeldte Stjoldenes og 
Stjoldenæsfång, imod at Kongen igjen ſtulde overlade 
ham Vitby og Bitbyfang i Lofveherred. Og har hans 
Moder” (ſom udtrykkelig kaldes Fru Anne Pætersdatter 
Fernfljæg, Mikkel Nuds Enke) ſamt hans Brødre, Hr. 
Jens Hud og Vilhelm Rud, og hans ſaakaldte Sams 
frænder, Hr. Fæip Lunge, Ridder, Berend Bille, Jesf 
Forberisfen, Albrect Henningsſen, Peter Griis og Cle⸗ 
mend Griis af Vaaben, forfeglet til Vitterlighed; og 
iblandt disſe har Hr. Icep Lunge forſeglet neſteftet 
Jorgen Ruds Moder og før Brødrene; Dette Mage⸗ 
flifte lod forreſten Kong Erik læfe paa Sjellands Lands⸗ 
ting An. 1430, den Onsdag næftefter vor Én Dag 


visitat., hvorom en original Judicialforretning er ud⸗ 
ſtedt, ſom findes i Geh. Arch. (Klan). 4429 nævnes 
ſaaledes Jørgen Hud for førfte Gang ſom Eier af 
Vedbygaard, der ſaalenge blev i Nudetnes Familie, at 
den deraf kaldtes Rudsvedby (Atli. 2, ps 4922; S. R. 
ID. 4, p. 492), men fynes ſ. A. at -være død, da hans 
Søn Mikkel, og ikke han felv, giver Skjsde baa det af 
ham ſom "Sjælegave bortteftamenterede Gods (S. R. D. 
I. c.). Thi i Sorø Gavebog hedder det: Generosus 
vir, Dominus Georgius dictus Ruth de Witby, 
miles, legavit in testamento suo monasterio Soræ 
curias duas cum pertinentiis corum omnibus in 
Thinghorp aa Mierløsehærit in perpetuam ele- 
faobygam pro. xnima..sua & pro animahus omnium 
progenitorum sa0orum.. Harum cæriarym 24 
reddit Il talenta amnonæ, * altera unum talen- 
tam pro pensione annua. Seotavit autem eas 
fiius cjus Michael, dietus Ruth, in placito ge- 
nerali Ringstadiæ, cum obligatione de apprø- 
priando &' disbrigando eas ab impefitione. An. 
Du. 1429 (S. R. D. 4,-p. 492). Imidlertid mag 
denne Formodning am hans Dødsfald 1429. være falſt; 
thi endnu 1433 faner Jørgen Rud Sljøde. paa" en 
Gaard, ſom hedder Nørregaard i Sallinge Sogu i Fyen, 
af Riels Belovs Arvinger pan Mejftved:Byting (Lang: 
Ind. Dipl. ved K. R.). Hvad hans Wgteſtkab er ane 
gagende, da lader Elif. Bryſte en tidligere Jørgen Rud 

(nemlig B 3) være gift med Helvig (Gyldenhaſe; Hofm. 
1, p. 149 T. Nr. 4), Thonne Chriſtenſens - Datter; 
men Klev. lader ifølge de ovenguførte Documenter hærs 
værende Jørgen Hud (C 4) være gift med Ingeborg, 
Hr. Owe Hafig og N.N. Palnisdatters Datter, ſom 








ſiden fik Mathis Predbjornſen; thi 1447 kalder Mathis 
Predbjoruſen i Egmoſe Hr. Michel Rundt fin Hunde 
frues, Inger Owisdatters, Son (ſeeãnſra under Michel). 
Den Jing ſynes altfan at være i fin Orden; men dog 
fan der derimod, ſom fagt, gjøres den Indvending, at 
der fenere Jorgen Rud OD 9) 1474 falder fin Farmoder 
Ingeborg; og flulde han dermed. mene Ingeborg Hafe, 
faa maatte bemeldte Frue iffe have været .gift med C 4, 
men Derimod med B 3. Deres Søn fee D 6. 
"5 (—) Vilhelm Mitfelfen) fif 1429 paa 
Sodſtendeſtiftet med fine 2 Brødre, Jens og Fergen, 
Gods i Tyzeherret og Bunby (les: Kundby) Sogn, 
nemlig Warnſoxp og Varnſorpfang ꝛc. (KL), hvilket 
Sidſte aabenbart er en Skriverfeil iſtedetfor Wanſorg 
og betyder altſaa (jfr. B 41, 1418) Herregaarden Wonſe⸗ 
rup, der netop lag i Kundby. Sogn, Tudſe Herred, og 
fom disſe Brødre ardede efter deres Fader Milkel eller 
maaſtee rettere forſt efter deres Moder; Anne Feraffjæg 
(B 2 1. c.). 1432 kaldes han a Wapn, Jenſes Bros 
der od Miklels Sen GB2). 
C 6 (—) Iyhtte (Mittelsdatter) anføres blot 
af Kl., uden at han derfor angiver mindſte Grund. 

- CC 7 (—) Margrete kaldes 41408 Milkelsdat⸗ 
fer og bar da. Søfter i S. Clarce Klafter ;i Roskilde 
(fee supra under Mikkel, B 1). | Det Samme -var 
ogſaa Tilfældet 1437 (af Doc. Rock. ved KL); men 
4455 var bun Abbedisſe ibid. ; idet Mindſte nævnes 
da en Jomfr. Margaretha Ruthsdatter fon ſaadan (KL; 
jfr. Pont. 2, p. 6123). Da. hun imidlertid endnu næv⸗ 
nes 1463. fem Abbedisſe ibid. (Daͤn. Bibl. 2, p. 89 
—92), og hun ſaabel da fom 1455 omtales ſom den, 
der ved fine Bidrag tit Tyrkekrigen havde erhvervet fig 


M 


og ſine Soſtre Afladsbrebe; faa maa formodentlig det 
ene af disſe Aarstal være. urigtigt, ligeſom det ogſaa 
er neerved at være utroligt tjendt ingenlande umuligt), 
åt lm i 57 Aar flulde have været Sonne åg bette 
Kloſter. 

C 8 (B 3) Mikkel (Førgenfen) anføres faret 
af Eliſ. Bryſte ſom Klev. at være en Søn af Jer⸗ 
gen. (B 3); men Klee, pttrer dog den Formering, at 
han ſnarere turde være en Søn af G 4, der vinden 
lig havde en Søn af dette Statn 1429. "Men at ſſjelne, 
hhørmeget. af det, der berettes om disſe Miffef Nuder/ 
der henhøver. til. hiin eller denne, bar. endnu hidtil bærer 
mig umuligt, hvorfor jeg. hervrd under Get vil anføre, 
hwad der forefonuner om bem Begge. 1424 pantfatfe 
faaledes Jens Knudſen, Kannit i Aarhuns, til fe: 
Mikkel Rud, Ridder, fit Gods i Lyngby. (Tjæreby S:, 
Veſter Flakkebjerg H.) for 100 føde Mk. i Engelſte 
(af Antvorſt. Brebbog ved Klev.) 1429 forekommer 
han ſom Jørgen Ruds Son i S. R. D. 4; p. 492; 
da ban (lius Dn. Georgii Michael, dietus Ruth) 
ſtjoder de Gaarde, hans. Fader habde teſtamenteret, til 
Sorø. Klofter in placito generali Ringstadiæ cum 
abſigatione de. appropriando. & disbrigande eas 
ab impetitione. 1438 hudgjør Ilvænæ, Hans Mans 
ſaws Dotar oc: Ole Mælænftorpe Eftærfeværæ, at hun 
er ſtyldig en. hoderlic Man oc arlüc Middel Rudh aff 
Wetby a Wapn XX. lodige art, giæve Peminge ot 
gængæ, for hville hun pantfætter ham en Gaard ii Sewoe 
ti Lilidehæerrth (maaſtee Ifømæ obo: Fishøj i Smorum 
Herred). Dat. 5to die penteenstes. (Dipl. Lang: 
vd K. R.). 1444 har Hr. Mittel Mud med Flere 
beſeglet et Brev af Væbneren Peter Dufwa, hvorved 











Denne fælger til Torbern Bilde alt fit Gods i Sjelland. 
Pat. Stokholm fer. Sta prox. ante fest. purif. 
Mariæ (1. c.). 1446 forefommer han dernæft ſom 
Hevidsmand paa Kallundborg (Atl. 6, p. 237). 1447 
tilladher og unner Mathis Predbjornſen i Egmoſe, at 
hans Husfrue (Jorgen Ruds Enke), Inger Awisdatter 
Gaſe), ſchal være hos fin Søn, Hr. Michel Ruudt, 
meller hvor han vil,» og oplader Hr. Michel Nudt all 
hennes Godz, hvo the liggæ, i Sieland, i Fiwn, i 
Jutland, od all hennis Rettighed, ſom henne kann tik 
falde i Godz, hvor fom heiſt the liggæ, i Dannemarch, 
met alle Brefve, Bevüsligheder og Forvaringer, ſom 
ludde paa hennes Bog, undertagen Solide (fæ: Ros 
folde; jfr. C4, 1425), Sillendorp og Silkendorp Mølle 
. (2 ſom ſagt: Roſilde og Sulkendrup By og Mølle i 
Vindinge S. ved Ryborg) sc. od the C Mare Rente 
hvert Mar i Svinborgh, ſom han i Pant hafver af 
Kronen og af fin nadighe Herre Konningh Chriſtopher 
foræ. M Marc Stobelæ Gull, fom ban udlagde paa for⸗ 
nefnte Rente ꝛc.; bvilfet foregaaende ban kennis at have 
anammet i Laan og at have faant i Venſtab od Kiers 
lighed af Hr. Michel Ruudt (ſom havde arvet det Forſt⸗ 
nævnte, nemlig Roſilde 3c., efter fin Fader Jørgen; fee 
denne 1425), ſamme at nyde oc beholde, faa: længe han 
fever; men efter hang Død flal alt fornævnte komme til 
Gr. Middel Ruudt od hans Arfvinger. Dat. Hafuie 
An. 1447 (ex litt. episc. Birch. ved Klev.). 1448 
gjør Køng Chr. 1 vitterligt, at Hr. Mikkel Sud, Nid⸗ 
der, har gjort Regnſtab af det; han har oppebaaret af 
Kallundborg Slot og Lefnt) (fe. 1446); thi lader 


1) Hvormed han altſaa indtil den Tid havde varet forlehnet. 
4 


50 


ban ham og hans Arbinger frie, qvitte ꝛc. Dat. Kjøb. 
Slot. Dom. prox..a. festum 8. Clem. papæ (» 
den 17de Sovbr.) 1448 (Mscr. reg. Nr. 2528, 4to 
ælg. gl. Saml. ved K. R.). 1449 afhænder Hr. M. Rud, 
4 45 4D., noget Gods til Karl Marchmand (Lang. Ind. 
Dipl. ved K. R.). 4451 afhænder Hr. Mitfel Hud, 
Sidder, paa Vidby Kloſtret (formodentlig Antrorftov 
Kloſter) al fin Met i Lyngby (Antvorſt. Or. Meg. ved 
Klev.; jfr. 1424). 141452 nævnes ban fom Herre og 
Cier af Vedbygaard (Atl. 2, p. 422). S. %. fælger 
-Midel Rudh i Withby, Ridder, til Hr. Torbern Bille 
i Siøholm, Rid., en tredie Deel i Svanholm i Hornsfe 
herret (altſaa det famme Svanholm, hvorom det i. Xtl. 
2, p. 325 hedder, at Steen Basſe af Søholm havde 
givet det tilligemed 12 Læfter Korn. til fin Soſterdatter, 
Sidſel Lunge (Datter af Ove til Basnæs og Maren 
Basſe), fom var. gift med bemeldte Torben Bille, for 
at falde fin Søn, Steen Bilde, Basſe), ſom ban med 
ræt Arff tilfald efter fin Datter Elſeff (Hud), og hun 
arffde efter fm Moderbrodher, Hr. Niels Knutſen og 
Bo Knutsfen. Dat. Hafn. 1452 feria 4ta ante fe- 
stum S. Calixti ppe (Klev.; Deraf fulgte altſaa, ſom 
Klev. bemærker, at Mik. Sud maa have været 2 Gange 
gift og med den ene af disſe Huſtruer (neml. Catarina, 
fom altfaa var en Knudsdatter eler Soſter til Niels og 
Go Knutſen) maa have havt en Datter Elſe; hvorhos 
han tilføler, at Hr. Frederik Wardenberg og Fru Eine 
(Evertsdatter) Moltke (til Egede, der efter Fred. Bars 
denbergs Død blev gift. med Ove Lunges Halvbroder, 
Anders Jacobſen Lunge) ogſaa vare Arvinger efter Niels 
og Bo Knutfen). 1456 gjør Frederik Wardenbiergh, 
Nidder, vitterligt, at. han med fin fjære Huusfrues, 


Wince Mffuersdoters, Raad og Samtylkke vederlægger 
og ſtjoder en hoderlig Mand og velbyrdig Hr. Michel 
Nut i Wetby Ridder en fin Gaard i Kalfolftæ (3: Kors⸗ 
holte) i Mærløfe Herred og Tersloſe Sogn med ſaadant 
Skjel, at Gr. Mitfel Hud flal indloſe den fra Hr. Erik 
Bildes Arvinger for XL Mark Landgangspenge og 6 
rinſte Gylden; før hvilfen Gaard han igjen flal have 
af Gr. Mitfel pan fin Husfrues Vegne al den Ret og 
GEiendom, fom han haver i Dalby ved Kjøge i Ramfigs 
herred, fom Hr. Anders Had i Pant har, fra brem 
han det flal indløfe, og Ddernæjt al hans Ret og Eien⸗ 
dom i den Gaard i Kjøbenhavn og 1 Pund SYD i en 
Gaard i Oppe⸗Syndby; hvilten Ret og Eiendom hans 
Datter Eifoff arvede efter Boo Knutſen, og han fiden 
arvede efter denne fin Datter. Dat: Wetby ipso 
die B. Blasii (Klev.). S. A. fjender Mikel Rud af 
Wedby, Ridder, fig at have oppebaaret til fin »fullæ 
Nova« alt det Guld og Peninge, Hr. Torbern (Bilde) 
bat været ham ſtyldig til Denne Dag. Dat. Abrom- 
storpp profesto S. Francisci (Dipl. Lang. ved 
K. R.). S. A. kjendes Thorbjørn Bille i Søbolm, 
Ridder, at have oppebaaret af Hr. Mitfel Rud af Wetby 
29 lybffe Mark og 6 rhinſte Gylden og 11 Mar, 
fom han udlagde den Tid, Fru Elline blev jordet; for 
bvilfe Penge hans Broder, Hr. Grif Bilde, . havde en 
Gaard i Pant af Hr. Frederik Wardenberg i Kalſholte 
i Terløfe S., Marleſe H. (fee supra), og Hr. Mikkel 
Sud nu haver Eiendom pan forte Gaard. For denne 
Gaard og for Pantebrevet fjendes Gr. Thorbern Bilde 
fig Fæ og fuld Vard at have oppebaaret af pr. Mik⸗ 
Tel Hud paa fine Broderborns Vegne. Dat. die b. 
Francisci (Il. c.). S. A. gjøre Dauijd Arylsfen i 
4" 


Nydhe, Myktyl dd i Vydby, Rydhere, po Johans 
(Skinkels?) Vegne, ſom hans loflygh Værvæ ær, og 
Morthen Stynttel i Borby vitterligt, at de have fiddet 
over et fjærligt og venligt Skifte efter Claves Serlyns 
(til Vedby eller Rygaard, gift med Sophie Folmers⸗ 
datter Lunge) Død. Dat. die b. Galli (fal. Bibl. 
Saml. ved K. R.). S. A. gjør Mikel Hud af Vedby, 
Ridder, vitterligt, at han bar folgt og fljødet en vel⸗ 
baaren Mand, Hr. Torben Bilde af Sisholm, Ridder, 
en tredie Deel i en Baad i Stenløfe, norden Veræbroe 
hos Virſoe, og en treding Deel i en Gaard, fom hedder 
Ubersd, fom ligger hos Hijorningrholm, med faadant 
Vilkaar, at Hr. Torben flal indloſe detfe Gods af dem, 
fom det have i Være. Dat. den Onsdag næftefter S. 
Mortensdag (Klev. Saml.). 1457 nævnes en Milkel 
Rud til Sigerflefveftre (1 Liunge-Frederifsborg Herred ; 
Knudſ. Mid. p. 78), da han var en af de 6 fribaarne 
Mænd, der tilligemed 6 Bønder efter kongl. Befaling 
flulde grandſke paa Stjellet mellem Drotningholms Stov 
og andre paaftødende Sfove; en Forretning, der ifær: 
derved er mærfværdig, at den angif en Frue, der havde 
iffe mindre end 471 »vGviin paa Skoven⸗ og endda 
havde Ret til at have flere, om hun vilde (1. c. p. 79). 
4458 nævnes den ſamme M. R. af Sigerflefveftre (S. 
R. D. 6, p. 184, da han var med iblandt 12 Rid⸗ 
dere, Svenne, fryborne Mæn og Odelbønder at fværge 
Markeſtjel ex mandato C. fmi imellem Lyngbymagle 
og Stebinge). Imidlertid var denne M. R. blot Væbs 
ner og altſaa forftjellig fra og yngre end den Hr. Mis 
del Rud af Vedby, vi ber omtale; hvorimod denne el. 
Hr. Midel Rud ogfaa 1458 nævnes ſom bofiddende i 
Vedby (D. H. X, p. 963) og fom Sidder (D. Mag. 





53 


3, p. 226), idet. ſ. A. Hr. Michell Rudh i SBitby, 
Ridder, gjor vitterligt, at han fælger til Hr. Clæment 
Perdhersſon, perpetuo vicario til S. Magni Alter i 
S. Lucii Kirle i Roskilde, al fin Rettighed og Eien⸗ 
"dom i 2 Gaavde i Sparlingſtorp (nu Sperrveftrup) i 
— Surfundehæret og Jurlunde Søgn i Sjelland, nemlig 
J Part i de 2 forte Bande; ſom hang Datter Elſuff 
arvede efter ſin Morbroder, Boo Knudsſon, og han fiden 
eftev denne hans Datter; med ſaadant Vilkaar imellem 
Gr. Clæment og ham, thet forte. gr. Clæment ſtal felv 
„uppa forte S. Mawensſe Altæris Veyne⸗“ indløfe forte 
tredie Part i de 2 forte Gaarde af Hr. Laurens Hiort; 
vicario i Sjøbenhavn til S. Andrew Alter, for tredie 
Parten af 80 rhinffe Gyllen, fom Hr. Niels Knudſen 
af Svanholm fatte det forfe Gods i Vant for. Dat. 
Roskildis ipso die b. Laurentii (Dipl. Lang. ved 
K. R). S. A., men 3. Maaneder fenere, gjør fr. 
Miklel Hud atter vitterligt, at han fælger til førte Hr. 
Clæment Pederſen al fin tredie Deel i 3 Gaarde (alt= 
fan de 2 ovennævnte. og en til) i forte Spiærlingfirop, 
den hang Datter (2. ligefom i det Foregaaende), hvoraf 
pr. Clement (ſom fagt) flulde indloſe Trediedelen af de 
2 af Hr. Laurents Hiort, men den tredie Gaards Pres 
diedeel af Fru Mette, Peder Tuesſens Efterlevere, eller 
hendes. Arvinger for Trediedelen af 18 Arusſ⸗Gylden, 
fom Knud Anderſen af Svanholm fornævnte Peder Tues⸗ 
fen i Pant fatte. Til Vitterlighed har hans Søn, Otto 
Rud, Ridder, med Flere befeglet. Dat. Roskildis 
feria 3tia ante festum b. Thome Apost. (l. c. 
Saavidt nu faavel' af disſe ſom af de foregaaende Doc. 
om Elſe Rud fan ſtjonnes, maa den fidfinævnte Knud 
Anderſen til Svanholm have havt 2 Sønner, den foran: 


54 


nævnte Hr. Niels Knudſen til Svanholm og Boo Knud⸗ 
fen (fee 1452), og disfes Søfter, Catharine Knudsdat⸗ 
ter, have været en af Mikkel Ruds Huftruer og Elſes 
Moder). 41459 leiede han Godſet i Lyngby (fee 1424 
og 1451) af Antvorffor Kloſter (Antv. Br. B. ved 
Klev.) og levede endnu 1462; thi da var Hr. Michil 
Rudh Sabbato infra octavas Nat. S. Johannis 
Bapt. nærværende paa NRettertinget i Kjøbenhavn i Graa⸗ 
brødre Kloſterſtue (Dipl. Lang. ved K. R.). Hans 
Savn og Vaaben findes i Sorø Kirke, og man feer 
deraf, at han var 2 Gange gift; thi der flager: Da. 
Michel Rut cum Elsebe & Catharina: uxoribus 
suis og hos den ene Markmands Waaben (Klev.; jfr. 
M. D. 141, p. 150). Den Sidſte af disfe, ſom ifølge 
Ordenen, hvøri de nævnes, maa have været hang anden 
Kone, have vi i det Foregaarnde omtalt fom en Catha⸗ 
rine Knudsdatter; og hvad den Førfte angaaer, da var 
ban ifølge Eliſ. Bryfte gift med Slfebe Markman, en 
Datter af Otte Fenfen Markman (til Harreſted (K. R.), 
hvilket ogſaa Sophie Rud, hendes Sonmnedatter, i ſin 
Blægtebog ftadfæfter) og Gode Jernſticeg. Klevenf. 
mener derimod, at hendes Fader var Carl Markman, 
hvis Frue kaldes Fru Gpde (Jernſtjeg?) i Wenſlef, 
Carl Marchmands Efterleverſte, i et Brev af 1474, 
hvorved Biſp Oluf Mortenfen i Noskilde under hende 
Gods i Forfebning (ex litt. Pritzbnr ved Kfeb.); 
men mig ſynes, det ev fun lidet rimeligt, fljøndt derfor 
iffe umuligt, at Mikkel Ruds førfte Frues Moder endnu 
ſtulde leve 1474 og 1478, ja! rimeligvis ligetif 1482 
(fee D 9). Deres Børn fee under D 7—11 (C 8). 

C 9 (—) Karen (Førgensdatter) var ifølge E. 
Bryffe gift med Steen Pederſen Gjøe til Engelſted (jfr. 








55 


Hofm. 1, p. 149 T. Nr. 4). SKÅev. falder hende ders 
imod Helvig og figer, af hun var Steen Pederſen Gjøes 
anden, Hofm. figer derimod hans forſte Frue. Hvor 
hos jeg i det Foregaaende "bar gjort opmærtfom pag, 
at den af Elif. Bryffe omtalte. Karen muligbiis turde 
være den Catharina, der i det Foregagende er anført 
under. B 5, ſom førft var gift med en Brimle og fiden 
med Hr. Fens- eller Johannes Grim, 


"Littr, D 
ad: fjerde Generation eller Slægtled. 


D 1 (Cc 4) "Karen. ( Chriſtensdatter), gift med 
Berner van Hagen ifølge E. Bryſle. Klev. forbigaaer 
hende, men anfører derimod en Mette, gift med Chris 
ftuffer. v. Hagen, ſom E. Bryſte forbigaaer. Men. fors 
uden disſe Døltre. mea Ehriſlen ogſaa have havt en 
Søn, nemlig: 

D 2 (—) Joban eller Jens (Chritenfen); thi 
E. Bryſte anfører. p. 541 en Jens „Kreſtenſen⸗ Rud ; 
ban maa altſaa være den Johan Rud, der i et oven⸗ 
anført Document af: 1481 (fee C 1) kaldes en Søn af 
Kirſten Brylle Hartvigsdatter (Chriſten Ruds Enke) og 
en Halvbroder til Gertrud Hermandsdatter. Men naar 
det i bemeldte Document ſynes af antydes, at han alles 
rede da var død, og at hans, Halvſoſter havde arvet 
ham, da maa det være aldeles urigtigt; thi han nævnes 
ifte blot 1481 pg. 82 ſom Cier af Hesſel (Atl. 4, p. 
297, 324), den hun efter Faderen havde arvet, og 
ſtjenker i førfinævute Mar for fin og Frues pg deres 
Forældres Sjæle m Tofte ved Aalſs Gildeshuus til 
bemeldte Byes Kirke, ligeſom han i fidfinævnte Aar 
med en Gave til Præftens Bord ibid. ſtifter Sjæles 


mesſe for fig, fin Frue og deres Fædre og Mødre 
(Hofm. F. 3, p. 132—34); men af 1483 bar man 
endnu et Document ſaaledes lydende: Jegh Jes Rudh 
aff Hesſell gør vittherlight for ale, at efftherthy tet 


haffuer ſuodant Forfald, at jed ey nu fan medhe then 


Staffnyngh S. Knuds Dagh udi Kyepingehagen, ſom 
Oluff Mortensſen (formodentlig Biſpen i Noskilde) 
haffuer megh thyt ſtaffnedb meth vor nadige Heris 
Breff; tha haffuer iegh Fuldmaght giffuit, fuldmondigh 
oc meytught gyordh ok meth thette myth obne Breff 
fuldhmondigh of meytugh gier valbordighe Mand Jor⸗ 
gen Nudh uppa myne Vegne til Rætte at gaa, ſuare 
oc thale oc i alle Madhe giøre oc ladhe i forne rindbe, 
ligervyß ſom iek ſielff nerdhverindis var oc gyordbe 
thet; im cuius rei testimonium sigillum meum 
præsentibus hie infra est impressum. Dat. Hes- 
sell An. Dn. MCDLXXXIINI in vigilia aposto- 
lornm Petri & Pauli (fongl, Bibl, Saml. af Docum. 
og Breve, til Adelens Hiftorie henhørende; en Sam⸗ 
ling, jeg -i det Følgende heelt ofte vil komme til at 
citere og da for Kortheds Skyld blot vil benævne den 
fom det kongl. Bibl, Saml.). Vi vide med Beſtemthed, 
at hans Huſtru hed Maren Bertelsdatter (F. 3, p 
132—33)- og have i det Foregaaende anført, at den 
Siſel Lavisdatter (Med. Hofm. 3, p. 323 ZF. 1 Rr. 5), 
fom Eliſ. Bryſke tilffriver ham ſom Frue, rimeligvis 
var gift med en ældre. Jens Rud (fee C 2), nemlig 
hang Farbroder. Deres Børn fee E 1—3 (D 2). 

D 3 (—) Mette (Chriſtensdatter). Denne Fru 
Mette Chriſtiernsdatter, der var gift med Chriſtoffer v. 
Haghen, nævnes nemlig i det forhen omtalte Skjode af 
1481 (fe C 1) paa en ſaadan Maade, at Klev. antas 








57 


ger hende for en Datter. af Chreſten bå en Soſter til 
Johan Stad. . 

D 4 (C 2) Margrethe Censdattey Det er, 
ſom ſagt, paa Klev. Autoritet, at hun anfores ſom Dat⸗ 
ter af C 2, da Etif. Bryffe derimod gjør hende, tilliges 
med 2 bende tilſtrevne Søftre, til Døttre af D 2. Hun 
var ifølge E. Bryffe gift med Jens Bille Pederſen (i 
Hørby); men Klev. figer, at hun var gift med Jens 
Bille, der var Gr. Torben Pederſens Søn, og at hun 
4474 var bang Ente. 

—D 5 (C 3) Margrethe (Pedersdatter). Ifølge 

Gl. Bryffe gift med Anders Gagge, hvorimod Klev. 
figer med Erik Gagge, en Søn af pr. Anders &. og 
Birgitte Frille. 

D 6 (C 4) Mikkel (Jørgenfen); ſee hvad der 
om ham er ſagt under C 8. Maaffee turde han være 
den Middel Hud af Sigerflefveftre, der nævnes 1457 
og 58 og ſynes at henhore til en yngre Generation end 
C 8 eller Mittel' Hud af Vedby. 

D 7 (C 8) Sans Mikkelſen), ſom Klev. aldeles 
forbigaaer, og fom i El. Bryſtes Slægtebog p. 425 
blot er tilfølet med en nyere Haand og ſynes der at 
gjøres tik den Samme, fom den vi fenere under Navn 
af Sans, Peder Vilhelmſens Søn, ifølge den gamle 
Haand p. 377 under F 3 ſtulle anføre. 

D 8 (—) Wilhelm (Miffelfen) anføres ſaavel 
af E. Bryſke ſom af Kl. fom Søn af C 8; men naar 
Klev. par Grund” af Thura Reg. Acad. Haf., p. 
43 lader ham blive Student 1480, da maa det angaae 
en ſenere (for Er. F 1); thi af D 8 omtales der 
allerede en Søn 1460. Forreſten bar han gift med 
Helle Ulfstand (fe. Hofm. 3, p. 389 FT. Nr. 3), 





Gr. Henrik Gertſen til Glimminges og Kirſten Oves⸗ 
datters Datter, der omtrent maa have levet 1477. 
Deres Søn anføres under E 4 (D 8). 

D 9 (—) Jørgen (Miftelfen). Om ham ere 
Begge enige. 1470 ftadfæfter Jorgen Rud paa Vedby 
det Gavebrev, hans Fader, Mittel Hud, og hans Bros 
der, Otte Mud, bavde givet Antvorſtob Kloſter paa 
noget Gods i Lyngby (Tjæreby Segr, V. Flaklebjerg 
H.; Klev.; jfr. 1451, C 8). S. A. udſteder Læne 
Tonesdatter, Palne Jonsensſ Cfterleverffe (jfr. C 4), 
fit Brev paa Jordegods, hende og Jørgen Nud an⸗ 
gaaende 2., bevidnet af Peder Mud, Hans Mafl, For⸗ 
ſtander paa Kallingborg, og Hennik Jenſen, Forſtander 
paa Dragsholm (Lang. Ind. Dipl. ved K. R.). 41474 
Tingsvidne af Vinding Herred, at ſ. A. Onsdagen neſt⸗ 
efter S. Pedersdag ad vincula (2: d. Idie Aug.) bar 
fſtikket Velbyrdige Jorjen Rudh aff Widby i Syæland, 
ſom fremledte med fig for Dom og Net et fuldt og 
„pffrit⸗ (3: mere end tilftrætteligt) Sognevidne af Vin⸗ 
dinge Gogn (i Fyen) med 8 agte og trofaſte gamle 
Dannemand, hvilfe vidnede famdrægtelig paa Tro og 
Sandhed „med helliens Edhu, — intet Vidne dem imod 
gaaende, — at de vidſte i Sandhed, at den Ford, ſom 
kaldes „Hyls Jordh, liggende paa Wpuninge Mare», 
tilhorte af Rette Fru Ingeborg, Jorgen Ruds Fader⸗ 
moder, og ny er forte Hyls Fod ſamme Jorgen Ruds 
nvættbe Wrffue- (Dipl. Lang. ved K. R.). 1477 
Brev .af Henrik Meinſtorp, Landsdommer, med Flere, 
at f.. A. Onsdagen næftefter 20 Dag Jule var „Jor⸗ 
ghen Rudh, Hoffuitzman pa — — (3: Golte),+ ſtedh 
(2: tilſtedet) Indførelfe gf Sjellandsfars Landsting „uthii 
— — oc fem Gardhe i Kelſtropa, efterdi En han. det, 





lovligen til Herredsting og Landsting med fine Kalds⸗ 

mænd og Lagdage forfulgt bavde, fom ham var fore 
fundet (Dipl. Lang. ved K. R.). 1478 ſtrev han fig 

til Vedbygaard (AL 6, p. 254). S. A. udfteder 
Laffrens — —, Sognepræſt i Karebek, Jørgen Ruds 
Capellan af Vedby, fin Ovittering for 110 rhinſke Gpl⸗ 

den, ſom han paa Jørgen Ruds Vegne annammede i 
Sacriſtiet udi S. Lucii Domlirke i Roskilde af fr. 
Esbern Persſon, Kannik ſammeſteds (D. S. I, p. 
249—50). S. A. faaer I. R. Ovittering af Biſp 

Oluf Mortenføn af Roskilde, at han (vor elſtel. Mand, 

Vener og Embedsmand paa Slottet Solte, ſom, vel at 
mærfe, tilbørte Biſpeſtolen i Kost, faa at J. R. altſaa 

den Tid iffe var kongl. Lehnsmand, men derimod Biſpe⸗ 

tjener eller geiſtlig Vaſal) havde gjort godt Hegnftab 

for Indtægt og Udgift af Landgilde, Korn, Peninge, 

Smør ꝛc. fra førite Dag, han Solte Slot og Lehn i 

Være annammede; hvorhos Quittantſen ogſaa lyder paa, 

at velbaaren Ovinde, Fru Gydhe udi Wenſlef (Carl 
Markmands Frue og ifølge Klevenfeld Jorgen Ruds 
Mormoder), og forte Joren Rudt haver til gode Rede 
fornoiet Biſpen 2 Læfter Korn, ſom de ere pligtige aar⸗ 

lig af Bendfløf.  Actum (i Biſpens Kantslers, Hr. 

Claus Hennichfens, Overværelfe) Solte in vigilia Syz 
monis & Judæ apostol. 1478 (ex libr. Cop. Birch”, — 
sen. ved Klev.). 1480 kaldes han endnu Hoffvetzman 
po Solte (Dipl. Lang. ved K. R.). 1481 var han 
gift med Kirſtine Eriksdatter Rofſenkrantz; thi da gjør 
„Jorghen Rudb, Hoffuitzman po Soltce, ther aff War 
pen ærs, vitterligt, at han og hang kjcere Husfrue, 
Chriſtine Gricsfdotther, have i Leie annammet af „he⸗ 
therlighe od renliffuighe Jomffruer, Soſther Cfnæ 


Matesfædatther, Abbatissa i Sancte Clare Cloftper i 
Roſtild, od alth Conventh ihid.« en Gaard, liggende 
i Lundby i Flackabergis Hærit og i Tiereby Soghn, 
med fan Vilkaar, at han og hans tjære Husfrue flulde 
have, nyde, bruge og beholle forfe Gaard i begges Leve⸗ 
dage og dem til gode RNede deraf aarligaars i deres 
Klofter til Abbedisſen ? Pd. Byg, 1 Pd. Hug og 2 
Or. Penninge betimeligen ad S. Catharinæ Dag yde 
flule. Dat. .ipso die S. Urbani (2: 25de Mai) 
(Klev.). 1482 udfteder en Raadmand i Faaborg føl- 
gende Brev: Jegh Mlerandber Persſen, Burgær ok 
Raadmandh i Fobur, gør vitherligh met thettæ mith 
opne Breff, om nogher Mandh vil fyæ, enthen cen æller 
andhen, ath iegh baffuer affhendbet megh (3: formodent⸗ 
lig enten givet min Haand fra mig eller ogſaa affundet 
mig) eller nogher Fulmacth gyffuedh om thet Fredloß⸗ 
mod mellum Peyther Metzmagher of megh for enn 
thennæ Dandemandh, Jorghen Ruth, tha ſtal thet icke 
fyndis i Sandhedh hverkhen met myn Ingſeyle eller 
Sa; vil of noger Mandh thy (a: dutte) megh odhermere 
ther opo, tha vil iegh gyffue ther Lov of Værn føre of 
gøre al then Reth, migh forefyndis therfore, thet iegh 
haffuer thet inghælevndbæ giorth, fforen iegh thennæ 
Dandemandh, Jorghen Ruth, moth fullæ Macthabreff 
po then Sagh haffuer gyffuen tülforn. Thiil Vidhen⸗ 
nesbyrdh, ath fo er i Sandhen, tha trøder iegh mth 
Ingſeyle næedhen for thette Breff. Datum Solte 
infra octavam assumptionis Marie An. Da. 
MCDLXXXIIo. (Original i herald. Selſt. Saml. 
ved K. R.; hvorimod Ind. Dipl. Lang. anfører det 
under 1484, hvor tillige om den ſamme Mand, dog 
uden Aarstal, anføres Lene Clementsdatters, Erik Mads. 





64 


ſens Efterleverſtes, Fuldmagt til Alexander Pederfen 
om at afhænde Gods til Jørgen Rud). S. A. (og 
formodentlig i Anledniug af Fru Gydhes Død; jfr. 
4478) under og i Leie lader Biffop Oluf Mortenfen 
i Roskilde „Joren Rudt, vor elftelige Man oc Thyæs 
ner, hang Husfrue, Fru Kirſtine, og deres Søn, Otte 
Isrenſon, Kirkens Gaard og Gods Bendfløv oc Arloſe⸗ 
torp i Flakkeberg Harret og al Biſtopstiende af forte 
Gods og Wenfløffs Sogn, ſom han det nu i Være 
haver, at have, nyde og i Leie beholde, faalænge de 
alle 3 leve, den Ene efter den Anden 2c. Dat. Roes- 
kilde fer. septima ante festum S. Michaelis (Dipl. 
Lang. ved K. R.). 1483 bekjender Jørgen Rud, 
Vabner paa Vedby, fig i Leie at have af Antvorſtob Klo⸗ 
ſter (og dets Prior, Broder Jep Mortenfen) 2 Gaarde 
i Søndetlyngby i Flalfebjerg Herred, fom hans Fader 
forhen gav Kloſtret (fee 1470), og Hr. Johan Øre - 
nu paa deler (2: ved Rettergang gjør Fodring Paa); 
og flal han hvert Aar yde 2 Pd. Korn af Godſet og 
forfvare det for fr. Johan ꝛc. (Kleb.). S. A. beſtik⸗ 
ker Jesſ Rudh pan Hesſel ham til fin Fuldmægtig i en 
Sag for Retterthinget i Kjøbenhavn (fee D 2). 1484 
d. Y nævnes Førghen Hud på Sokæ (S. R. D. 
6, p- 191), hvilfet Slot dog Jochum Daa allerede 
1487 havde i Forlebning (Dipl. Lang. ved K. R.), 
til hvilfen Tid J. Rud altſaa maa have miſtet ſamme. 
S. A. (1487) nævnes han forreſten fom BVæbner hos 
Hvitf. p. 992. 1489 er han Hevidsmand paa Ronne⸗ 
befsholm (og altſaa fongelig Lehnsmand, hvilfet han 
maaſtee allerede 1487 er bleven); thi f. A. fjendes 
Jorghen Hud i Wetby od Hoffuitzman pa Rynebelz⸗ 
holm (bvor Henning Olſen ifølge Dipl. Lang. ved 





62 


K. R. endnu i Marts 41487 var Hevidsmand) med 
dette fit aabne Brev gelſtilligh ath vere hetherligh sæ 
velborne Ovinne, Fru Elſebe Hennickesdotther uti Neſt⸗ 
weth⸗, XL lübſte March, ſom hun ham nu fjærligen 
laant haver, indtil S. Mikkelsdag næftfommende igjen 
til gode Rede betale ſtuldendes bende eller hendes Ar⸗ 
vinger. Dat. Nestweth ipso die S. Johannis ante 
portam latin. (Dipl. Lang. ved K. R.). 41490 er 
han allerede Hevidsmand paa Holbefshuns; thi da tager 
han fom ſaadan et Tingsvidne af Merløfe Ting (ud⸗ 
ſtedt af Jes Nielſen, Herredsfoged i Meyerlssſe Her⸗ 
red, Hr. Ingelbret, Ridder, Peder Rud o. ſ. v.) om 
Rettighed paa Olden og om dens Beſtaffenhed i forrige 
Høvidsmænds Tider (Lang. Ind. Dipl. ved K. R.). 
S. AX. udfteder Birgitte Persdatter (viſtnok den under 
4491 omtalte Birgitte Flemming) en Pengeforſkrivning 
til ham (l e.). S. A. Sognevidne, udftedt af Grandis 
føfe Sogneſtebne for Jørgen Hud, om et Nod, ſom 
meentes forfætligviis at være drevet i Dynd (I. c.). 
4491 gjør Berithe, Per Flemmings Datter i Atterup i 
Odsherred, Chriſtiern faam Hagens Efterleverfte, vitter⸗ 
figt, at hun har ſolgt, ſtjodet og afhændet til Jorghen 
Rudh, Høvetsman paa Holbek (hvilket han altſaa mel⸗ 
lem 1489 og 90 maa være bleven), 2 Gaarde i Artz⸗ 
herred, nemlig: en Gaard i Rorby og en Gaard i Væs 
flyv. Dat. Holbek Mand. næjtefter Nerei & Achil- 
lei Dag (Dipl. Lang. ved K. R.). S. A. Kong 
Hanfes fra Korfør udftedte Brev om Tviſtighed og Gods⸗ 
deling mellem Carl Sartrup og Jørgen Hud (Lang. 
Ind. Dipl. ved K. R.). 1493 udvirfede Jørgen Rud, 
Embedsmand paa Holbek, Kong Hanſes forſte Stævning 
Oirigeret til Jyllands Indbyggere cum salute) over 


. 63 


Jorgen Markmand, at han, inden 15 Dage efter at 
Kongens Brev var læft, udlægger og godigjør. ham 
(nemlig Jørgen Rud), hvis han ham af Rette pligtig 
er for det Bargemaal, hans Fader havde paa Førs 
gen Ruds Moder, Fru Elſebe (Marlmands), Vegne. 
Dat. Hafn. in festo beate Gregorii. (Klevenf.). 
S. A. Tingsvidne af Sjellandsfars Landsting (nærs 
værende Broder Jens Pederſen, Abbed i Ringſted Klo⸗ 
ſter, 20.) angaaende Jørgen Ruds Gods og Arvedeel 
(Lang. Ind. Dipl. ved K. R.). S. A. Kong Hanſes 
Befaling til Jorgen Mardmand, inden 5 Dage at uds 
lægge og godtgjøre Jorgen Hud en Søfterdeel i Harre⸗ 
fed Hovedgaard, ſamt i Tillæg og Mølle og Løsøre 
d. e.). S. A. Kong Hanſes Brev om et Vargemaals 
Rettighed for Jørgen Rud (1. c.). S. A. Henning 
Clemendſen, Herredsfoged i Flaffebjerg Herred, Henrik 
Knudfen, Sidder paa Bygholm, deres Tingsvidne om 
Godſes Afhændelfe til J. Rud (1. e.). 1494 føres 
kommer han ligeledes. fom Lehnsmand paa Holbek (I. 
D. Mag. 2, p. 315—16) og havde da tillige med Hr. 
Eid Gjøe Frætte og Dele om Jordegods med fr. 
Jorgen Parsberg, ſom flulde følge Kongen paa hans 
Pilgrimsreiſe uden Riget. Og har man i den Anled⸗ 
ning Kong Hanſes Stævning af ſ. A., at Hr. Tønne 
og fr. Jørgen Vernerſen (Parsberg), Riddere, ſtulle 
møde i Jette med Jørgen Rud om nogen Arvedeel, ſom 
tvifes om (Lang: Ind. Dipl. ved K. R.). S. %. 
ſtjoder han 2 Gaarde til Mariager Klofter. i Iylland 
(D. Nag. 6, p. 114),. hvor hans Datter Elſebe var 
eller maaftee netop. da blev Storme. 1495 forekommer 
han endnu ſom Lehnsmand pan Holbek (Atl. 2, p. 394). 
S. A. sr han pua Retterthing 1 Stingfted (Ryges P. 





Ore p. 14). S. A. Kong Hanſes Confirmats paa 
Palne Fenfen af Wabens Tilladelfe, at Jørgen Hud maa 
indløfe noget Gods i Sjelland og Fyen, hvilten Til⸗ 
ladelſe var given 1452 (eller maaſtee fnarere 1425 (da 
Palne Jenſen levede) og altſaa til Førgen Hud den El⸗ 
Dre, men nu ftadfæftes J. Hud den Yngre) med Biſp 
Jens af Roskildes og Biſp Chriſtiern af Ribes Under⸗ 
ſtrift (Lang. Ind. Dipl. ved K. R.). S. A. Henrik 
Meinſtrops Brev til Jørgen Rud om nogen Fudførfel 
i Bondergods (1. c.). S. A. har man et Sognevidne, 
fom angaaer J. Hud, og ſom iffe alene bevifer, hvors 
ledes Datidens Adelsmænd felv i de mindſte Smaating 
maatte være deres Clienter (eler Vornede) til Forſbar 
paa Thinge, men ogſaa udvifer den omftændelige Maade, 
hvorpaa et Søgnevidne i bine Dage blev optaget og 
meddeelt; det lyder nemlig fom følger: Alle Men thette 
Breff fee eller høre Tæfe, hilſe vi Lauers Olsſen, S. 
Preſt uti Hiembeck, Lasſ Masſen ibid. od Poel Eloffs⸗ 
fen i Arnadæ euindelig meth Gud. Kongøre vi meth 
thette vort obne Breff, atth Aar efter Gug Byrd 
MCDXC quinto then Søndag neſt for Juel vor ſtyckid 
for og paa Hiembedæ Sogneſtefne od for Dannemend 
flere velbyrdig Mang Bud Jurghen Suk, ſom vor Ris 
Andersſen, od lydeligen ſpyrde fig for iblan Dannemend, 
om thett vor nogen i Sogned enthen Man eller Suen 
(a: Svend), ther og (2: hos) vor od) hørde eller aff 
veſthe, om Mattis Skrader aff Oreby () gaff Per 
Clausſen aff Hiembeck ledig eller quith for eth Løpte, 
han louede hanum for 1 Stydæ bloth Dintirft (3: den⸗ 
terſt) Elldey (? formodentlig Clede 3: Klæde); tha vor 
ther ingen ther af veſſde eller hord hade, at forte Mats 
tis Stræder gaff forte Per Clausfen quit. Her poo 


beder forte Mis Andersſen eth Sognevidnæ poo; tha 
tilmeltes beffeden Mand Anders Persſen aff Sasferop, 
ath hand ffulle tage XI Danemend til fig od udgoo och 
igen kome od) vydnæ ther om; tha tog hand til fig XI 
Mend (ſom opregnes); tige XII Damemend affgynge 
(Derpaa) i Berodh (3: for at beraadſlaae) od) igien kome 
velberode od vidneth poo theris gode Tro od Sanden, 
ath the ey aff veftæ eller i Sanden Hade hørd eller 
ſpyr, at forte Mattis Stræder gaff forte Per Clausſen 
quit for thet Loptæ, men vel veßde the i Sanden, ath 
forte Mattis Sfræder fyd 1 Stydæ Clæde, od thet vor 
grønt od) vor idæ foo got, form hanum vor loffued; tha 
annamede Fesf (læs: Sig) Andersſen thet Stydæ Clede 
ijgen af Mattis Stræder od fyck Per Clausſen igen, 
oc Per Clausſen fonede hannem 1 gotth Stycke Clede 
igen, fom han vor hannem god for til form (2). Ath 
foo er gangid od faut (2: fagt) od vunden for 08, thet 
vidne vi meth bor Infevlæ nedhen poo thette vortth obne 
Breff. Anno, die & loceo ut supra (congl. Bibl 
Saml). S. A. gjør Kong Hang vitterligt, at paa 
Noborg Slot var ſtikket Jørgen Hud og bød fig i Rette 
mod Jørgen Wernerføn (Parsberg), Ridder, om, en 
„Soſterdeel⸗ i Harreſtedgaard, og var idag hang rette 
Stævnedag; Da, efterdi at Gr. Jørgen (Parsberg) er 
ſtikket i vort og Rigens Forfald og derfor ei nu møde 
fan, have vi opfat den Sag til idag 6 Uger (Dipl 
Lang. ved K. R.; jfr. 1494). S. A. gjør Kong 
Hans vitterligt, . at han kjendes af ret vitterlig Gjeld 
ſtyldig at være »Furgen Nud, vor elftelige Man, Thies 
nere oc Embitzman paa Holbeck, ith hundred. otte rinfle 
Gylden oc ith hundred fyre tynge oc otte Marck danffe 
Peninge,“ for Hvilten Sum Gud og Peninge Kongen 
5 


ég 


under og i Pant fætter ham og hang Arvinger „alt 
Rannijs Gog i Kalls Læn, ſom er tre Garde i Dags 
florp, tuo Garde i Møre, tre Garde i Termenftorp, 
Fiærøøgard, fire Garde i Hvilsſager oc Knudjøorp i 
Holbergeherrit, fom er fem Garde,» med al forte Gaar⸗ 
des rette Villiggelfe, kongl. Hente og Rettighed, liger⸗ 
viis fom Hr. Erik Ottefen (Roſenkrands, hang Sviger⸗ 
fader) tilforn det af Kronen i Pant havde, at have, 
nyde, bruge og beholde for et frit brugeligt Pant, . ſaa⸗ 
flænge han fever; og naar han død.og afgangen ér, da. 
ſtulde hans Arvinger forſtrevyne „Rannijs Gotz i Kallø 
Læn oc the fem Garde i Knudzſtrop⸗ have, nyde, bruge 
og beholde med al kongl. Rente og Rettighed, ſaalenge 
til det vorder dem afløft for ſaadan Sun Guld og Pens 
ninge, ſom forſtrevet ſtander; „oc ere vij vel tillfredz 
meth forſkreffnne oß elftelig Hr. Erich Otzoſen om. thet 
Skobhug, ſom hugget er paa Haſens.“ Givet paa Kjøb. 
Slot S. Augustini Dag (2: den 28de Aug.) (Dipl. 
Lang. ved K. R.). 1496 Jep Lauridføns, Sognepræft 
i Vedby, og Fleres Sognevidne, givet Jørgen Hud om 
nogen Jordsmon og Eiendom ved Holbek i Sjelland 
(Lang. Ind. Dipl. ved K. R.). 1497 omtales han i 
Kongens Brev til hans Svigerføn, Hr. Henrik Krume⸗ 
dige (D. Mag. 3 R. 2, p. 21). S. A. blev han bes 
ftemt til at føre Skyttebanneret i Sverrig (Huitf. p. 
1015; jfr. D. Mag. 3 KR. 1, p. 145). Wieland har 
altſaa Ret, naar han figer, at han var med Kong Haus 
i Sverrig det forſte Tog han gjovde derind; men der⸗ 
imod Uret, naar han tilfoier, at han fiden fil Dland i 
Forlehning. 1499 i Auguſt nævnes han ſom „Jorghen 
Rudh, Hoffuitzmand paa Holbeck⸗ (Dipl. Lang. ved. 
K. R.); og er dette fidfte Gang han nævnes fom Hol: 





bets Lehnsmand; thi fort efter. blev han Rigsraad (bvils 
fet ban allerede var 4502), og i denne Anledning var 
det formodentlig, at han blev Hovidsmand paa Stege, 
hvilfet han var mellem fr. Mogens Gjøe og Anders 
Bilde, og ſom hvilfet han allerede nævnes 1502. Fa! 
4500 ſtulde han, ſom Lehnsmand paa Møen, endogfaa 
være falden i Dithmarften (Hvitf. p. 1034, Paludans 
Møen p. 279); men det er aldeles urigtigt; thi 1502 
omtales han endnu fom Væbner og Rigsraad (Kold. 
Roſ. D. 1, p. 27; jfr. Suhms Saml. 41, 3, 33; 
Jahns Unionshiſt. p. 580). S. A. ſtrev »Førien Ruds 
et Brev til ſin Datter, Fru Anne Nudsdatter (gift med Hr. 
Henrik Krumedige), dat. Kjsb. Tirsdagen nafſtefter hel⸗ 


lig tre Kongers Dag, ſaaledes lydende: Kære Doter! * 


ſereffr tu Criſtine (2: hans Frue og hendes Moder) tüll, 
at tu vilde ſenne thin Dotther her nedher, hoiilchet ieg 
kerlige bedher (at maatte flee) oc laad henne komme meth 
thet ſnareſte. Item haffuer (jeg) ſpurth, at tu haffuer 
end ſorth Gangere, hviilchen ſom tu vül felijæj bedher 
ieg teg, at tu ſenner meg hannom; ieg viil betale teg, 
faa at tu flaltth tacke meg. Item Korneth geller end 
nu liidhet meth (formodentlig weth 3: hos) oß; ffortij 
(2: desaarſag) baffuer ieg end inthet ſolth aff tiith Korn; 
men dog haffuer ieg nogle Peninge, ſom tu ſtulle hafft 
for thüth Korn i Fioor; biud meg til, om ieg ſtall 
fenne teg tem meth thet Bud, fom ſtall føræ thijn Dot⸗ 
ther nedher, ællher ieg ſtall beholle the Peninge hoß 
meg, intül ath vij fijndes bødhe (o: begge). Inthet 


meræ; men ſy Herr Henrik (Krumedige) mange gode 


Netther (KL). S. A. Dominica passionis fif han 

Kongens Brev om tilligemed Flere at anføre det Folk, 

der flulde komme Dronning Chriftine til Undfætning i 
5" 


Mi. 


Sverrig (Jahn I c. p. 579—80); og kaldes ban 


der vor Mand, Raad og Embedsmand paa Stegehuné. 
Ved ſamme Leifighed maa ban ogſaa længere hen paa 
"Sommeren have opholdt fig en Tidlang hos fin. Svi⸗ 
gerføn, Hr. Henrik Krumedige, der var Høvidsmand 
paa Bahuus; thi det hedder om Sidſtnovnte, at ban i 
fin Fraværelfe anbetroede Slottets Bevogtning til fin 
Kone og „Svigerfader⸗ (D. Mag. 3 R. 2, p. 10). 
4503 ſtrev Jorgen Rud et Brev til Hr. Henrik Krume⸗ 
dige (fin Svigerføn), Ridder og Hovidsmand paa Hol⸗ 
het (yvilket han altſaa ved Jorgen Ruds Aftrodelſe var 
bleven), ſaaledes lydende: Venligh och kerſligh Helßen 
altid tilforen ſtreffuen meth vor Herre. Maa Y vidbe, 
fære fr. Henri, ſom Y ſcriffuer meg til, ath iegh 
ftulle recihe megh efther Spyſningh, Suel (2: Suul) 


och Feſke ath fendhnæ Octe (o: hang Søn Otte, ſom 


da havde Bahuus Slot i Bevaring paa H. Krumediges 
Vegne); maa Y bydbe, ath ieg fed ynghen Scriffuelſe 
aff Octæ ſydhen Synnfædag (2: Pindsdag); ær thet 
fan, ath Octæ ſtal holle Slotthet til Etherß Behoff, 

cer thet beſt, ath Y ſendhne hanem ath beſpyſſee Slot⸗- 


thet meth, til Gud vyel Y fomæ til hanem. It. 


ganghr Reucthe (o? Rygte) uty Keffnehanff, ath 9 
haffue eth farsligh Breff offuer Octo; ær thet ſom 
Reucthet gangher, tha er thet eth faarſligh Breff ath 
taghe offuer fyn Hoſthrecs) Brodher. Inthet meer paa 
ſhenne Tid; ber meth Ether Gud befalendes. Ex 
Vedby fer. 2da post festum h. Mauricii &. soci- 
orum ejus (3: 25de Sept.) An. M. D. 3". 
Jorghen Sud. 
Udſkrift: Hetherlig och velbyrvig Man, Hr. Henrick 
Krumedyghe, Rydher od) Hoffbetzman ban Holbek, kerl. 


69 


ſendendes thette Breff (kgl. Bibl: Saml). S. A. døde 
hang Svigerfader, Erik Otteſen Mofenfrands, og han 
arvede derved en betydelig Deel Gods; thi man har i 
det kongl. Bibl Saml, et Ark Papir med Overftrift: 
Thette efftherne God; ffick Jorghen Rudt met Ffru Kir⸗ 
ſthenne epter Her Erick Otzenn, hwesſ Selle Gud nade: 
XIX Loeſther Kornn, IIII Pundt, X StL, Xl Td. 
og faa fremdeles. 10 forſtjellige Poſter KK. R.); men 
da intet Stednavn eller andet Navn forekommer, ſaa 
kan man ikke vide, hvori det beſtod; dog maa det for⸗ 
modentlig blandt Mere ogſaa have indbefattet Mogelljcr 
Gods i Julland; thi det fif han virkelig med fin Frue 
(Atl. 4, p. 155): Dog ev det et Spørgsmaal, om. han 
iffe allerede fif det i Medgift med hende, fiden vi alles 
rede fee ham 1494 at bortfijøde Gods i Iylland, 
4504 d. % omtales „Orghen Rudh⸗ endnu ſom Hoff⸗ 
uitzmand paa Steghe (Dipl. Lang. ved K. R.); og 
han, var altſaa her indtil fin Død, hvorfor ogſaa Anders 
Bilde førft 1505 ibid. blev. Lehnsmand (jfr. Paludans 
Møen). Hvad Aar J. R. derimod var Lehnsmand paa 
Aalholm, fom ban dog ogſaa ſtulde have været (Atl. 
3, p. 304, Rhodes Laal., p. 57—58), formaaer jeg 
ikke at beftemme, og det faameget mindre, fom det rime⸗ 
ligviis ev en Forverling med den fenere Jørgen Stud 
eller F 5. Men i et af didfe fine fidfte Leveaar ſynes 
han at have forſtrakt fin Svigerføn, Hr. Hendrik Krume⸗ 
dige, med en betydelig Kapital (formodentl. i Anledning 
af at Sidfinævnte 1503 havde tilkjobt fig Herregaarden 
Volden i Halland af Kongen; D. Mag. 3 R. 2, p: 
129); thi man bør i det kongl. Bibl. Saml. et Brev 
fra ham, fom vel er uden Marstal, men dog maa være 
fra 1503 eller 4 (da Hendrik Krumedige ført 1503 


20 


blev Lehnsmand ban Holbek, og han felv allerede døde 
4504), og dette lyder ſom følger: Venligh of kerligh 
(Helgen) til forn ſendh meth vor Heræ! ath J vidbe, 
tære Hr. Henrich! ath iegh fendber Edher II tuffyn 
Marck, ſom iegh haffuer „udhlouedh for Edher⸗ i Kiø= 
binghaffn, meth theße Breffuißere, Klaus Gerettsfen of 
Jesſ Wynther; of bedher iegh, ath I giffne megh ther 
en Qvittang of Foruaringh ther oppo, ath iegh bliuer 
ther foruareth meth. It. gaff iegh of Knudh Knuds⸗ 
ſen CO OMK oppo Edherß BVegnæ. Ft. gaff myn 
Hoſtru C MY udk i Maargen Morgengave?) meth 
then Jomffru. It. haffuer iegh ok ſelff udhlaudh 
(a: udlagt) Peninge for Edher bodhe i Kobinghaffn of 
andhenſtedh, ſom vi vylle vel oberleghe, nar Gud vill 
vy fynes; of formueder iegh, ath ther flor icky terth 
(a: dyrt eller ſtort) ighen (af det, han havde udlovet); 
i huadh thet er, ther flor ighen, thet ſtulle I foo til 
godhe Redhe. Her meth Edher Gud befallendes. Serip- 
tum ex Wedhby fest. vigilia S. Jacoby. 
Jorghen Rudh. 
Udſtrift: Hedherligh ok velbyrdigh Mandh, Hr. 
Henrick Krumedyghe oppo Holbecsſhusſ, kerlighen ſen⸗ 
dendes thette Breff. 1504 vederkjender Niels Erikſen 
(Roſenkrands) til Bjornholm, Ridder, fig ſtyldig at 
være hæderlige og velbyrdige Mand Jorgen Hud 100 
Mark danſke Penninge, fom hannem „paa min tjære 
Soſters Vegne, Kirſtine Eriksdatter,“ kunde tilfalde i 
de to Tuſind Mark, ſom hun og hendes Medarvinger 
ſtulde have af ham for deres Deel i al den Bygning i 
Skierne, med faa Sfjel og Forord, at de kunde fri 
ham og hans Arvinger for Hr. Preben Podebuſk og 
hans Hußfrue, Fru Wibeke, „mijn fiere Søfter«, og 





TA 


deres Arvinger i den Deel, fom dem kunde tilfalle i 
førte Bygning. Dat. octava Apostol. Petri & Pauli 
(Dipl. Lang. ved K. R.). S. A. døde han og blev 
i Antvorffov Kirke begraven (Atl. 6, p. 295, Gl. S. 
2, 3, 30; og naar derfor M. D. 1, p. 143 og Ant. 
An. 4, p. 157 forſt lade ham døe 1508, da er det 
en ved hang Frues paa Lügſtenen anbragt Dødsaar 
foranlediget . Vildfarelfe). 1505, Tirsdagen næftefter 
Guds Legemsdag (a: d. 27de Mai), under og tillader 
Kong Hans, at Fru SKirjtine, Jørgen Ruds Efterle⸗ 
verſte, og hendes Søn, Mikkel Rud, mane og ſtulle i 
Begges Livstid, den Ene efter den Anden, have, nyde, 
bruge og beholde for et frit brugeligt Pant og uafløjt 
dette efterſtrevne „Nanis Godtz, i Kalle Leen liggendis⸗“ 
rc., for 108 rhinſte Gylden og 148 Mark danſte Pens 
ninge, fom Jørgen Rud i Pant havde (Klev.; jfr. 
4495). 4509, Mandagen før Valentini Dag (2: 12te 
Febr.), gjorde bemeldte hans Ente, Kirſtine Eriksdatter 
Roſenkrands, fit morkelige Teſtamente (fom findes ind⸗ 
ført i D. Mag. 6, p. 186) paa Vedbygaard; omtaler 
ved denne Leilighed ikke blot fin Sognekirke ved Ved⸗ 
bygaard og ved Møgeltjær, men ogſaa ved »Ylwedb i 
Fyen⸗ (fom altſaa enten hendes Mand fort før fin 
Død maa have faaet, eller ogfan hun fom Enke have 
arvet), og beftemmer derhos, at hun ligefom hendes 
Mand vilde begraves i Antvorſtod, i hvis nu nedbrudte 
Kloſterkirke deres Liigſteen ogſaa laa med en Indſkrift, 
fom følger: Her ligg begrafue erlig velbyrdig 
Mad Jørge Rud til Vidby, so døde Aar i c 
(3: Jeſu Chriſti) MDIIII, met sin salig Hustru, 
Fru Kyrstine Rosekradtz, ther døde Ano Dni 
1508 (Abildg. Teg. ved K. R.). Hendes Dødsaar er 


ſaaledes urigtigt vaa Liigftenen angivet, hvillet hendes 
ovenomtalte Teſtament af 1509 udvifer; derimod fan 
det være rimeligt nof, at hun ſtrax efter Teſtamentets 
Udfærdigelfe fan være død; thi hendes Søn Henrik 
ftriver fig allerede f. A. d. Ste April til Elved. Deres 
Børn fee E 5—11 (D 9). 

D 10 (—) Otte Miekkelſen) forbigages af Eliſ. 
Bryffe; men 1458 kaldes han allerede Ridder og Mik⸗ 
kels Søn (fee C 9). 1464 gjør Tyghe Jensſon, Kan⸗ 
nif i Noskilde, vitterligt, at han har fjøbt en Gaard i 
Buderop i Soderup S., Myarloſe H., af velbyrdig 
Mand og ftrenge Ridder, Hr. Otte Rudh i Qitby, 
med Artifler og Vilkaar, fom det Hovedbrev indeholder, 
fom ban ham derpaa givet haver i faa Maade, at naar 
han ellev hans Broder, Jorgen Rud, eller deres Ar⸗ 
vinger ville forte Gaard og Gods igjenkjobe for 60 
rhinfte Gylden, gode og gjæve, og for 60 lybſte Mark 
i hele hvide Peninge, ſom i. Sjelland ere gjæve og 
gænge; da ſtulde de Dertil fuld Magt have. Dat. 
Roskild ipso die b. Egidii (Dipl. Lang. ved K. 
NR.) 1470 maa han være død; thi da fladfæfter hans 
Broder, Jørgen Mud, det. Gavebrev, hans Fader Mik⸗ 
tel og hang Broder Otthe havde udftedt til Antvorſtov 
Klofter (fee Jørgen 1470 og Mittel 1451). 

D 11 (—) Elſe Mitkkelsdatter) forbiganes af 
Elif. Bryfle, men ſynes at have været en Halvføfter 
til de Andre og var allerede død 1452 (fee et Doc. af 
dette Aar under hendes Fader Mikkel). 


| Littr. E 
a: femte Generation eller Slægtled. 


E 1 (D 2) Margrethe (Jensdatter), fom ifølge 
Elif. Bryfte var gift med Jens Bille Pederſen, og ſom 











23 


viſtnok er den Samme ſom D 4 efter Klevenfeld; imids 
lertid tilftriver E. Bryfte bende næftfølgende 2 Soſtre, 
fom aldeles iffe nævnes af Kleb., nemlig: 

E 2 (—) Sophie (Jensdatter) og 

E 3 (—) "2% (Fenddatter), gift med ——— 
Henningſen. 

E 4 (D 8) Peder (QVilbelmfen) til Vognſerup. 
Gan nævnes 1460 (D. Mag. 3 R. 1 p. 66). 1468 
Bar han ſom Væbner paa Landsthing i Sjelland (K. 
Ref. D. 1, p. 5). 14470 er han Vitterlighedsvidne 
ved et under Førgen Sud anført Stjøde af Palne 
Jonſensſ Enfe. 1477 forefommer han i følgende Brev: 
Alle Men, thette Breff fee eller høre læfes, helfe by 
David Araldſen, Rydder, Per Ruth od Jehan Sernyn 
af Vapn evindeligh meth vor Herre. Kungiøre vy alle 
nervbærende od kome fculendes meth thette vorth opne 
Bref, ath then Tyodh then hetherligh Quinne och velbur⸗ 
digh Fru Birgittæ Chriſtierns Eftherleveſtſer od hans 
Ervynghe vore forlicthe, tha ſadhe (2: fagde) Fru Elghor, 
forde Chriſtierns Syſterdotter, ſom neſt Arvingh vor pa 
ſyn Modhers Veyne, thet hun ville ſtaa (ved) forde Chri⸗ 
ſtierns, hvas Sycel Gud haue! Teſtamente, »thet hun 
aldri ſculle fore 1 Penighe af Danmark⸗«. Ath fa bor 
thaleth, thet vythne vy meth vor Andſeghel, trycthe næs 
then for thette Breff. Scref. i Rydhe Aar effther Gudz 
Byrdb MCDLXXVII in profesto Seti Georgii 
Mirt. (fongl. Bibl. Saml). 1479 og 86 nævnes han 
ogfaa. 1490 ſtriver han fig til Voffnſtrop og er med 


at udſtede et Tingsvidne, ſom under Jørgen Hud er 


anført; ja! han nævnes endnu 1495 (Klev.) famt 150 
(fee G 3). Forrejten feer man faavel af Levetiden ſom 
af Herregaarden, han ſtrev fig til, at han ſnarere maa 


6 DE (ag 


mn 205" 


74 


være en Søn af C 5 end af D 8. Men naar Anne 
Per(2)doter, Der Ruz „Effterleveke,“ 1504 anden Dag 
Pindſe, i Neſwijth pantfætter Oluf Daa af Ravnſtrup 
en Gaard og Grund i Lijlæroidf 2: Lillerød i Lynge⸗ 
Frederiksborg Herred (Dipl. Lang. ved K. R.), da 
fan det ikke (med mindre han var 2 Gange gift) være 
denne Peder Ruds Enke; thi han var efter El. Bryſte 
gift med Johanne Nielsdatter Banner, men efter Klev. 
med Ingeborg Banner, en Datter af Niels Erikſen og 
Johanne Sappi af Asdal. Deres Bom fee F 1 fa. 
(E 4). 

E 5 (D 9) Knud (Førgenfen). 1504 døde hans 
Fader; og Der findes i kongl. Bibl. Saml. et Blad 
med Overftrift: Summa Summårum faa thet Godz, 
Knud Rudt tilfed till Mogelker ( K. R.). Men jeg 
veed iffe, om det angaaer Arv efter Fader, Moder eller. 
Brødre. 1505 fil han tilligemed fin Moder kongl. 
Stadfæftelfe paa den Panteret, bang Fader (fee denne!) 
havde havt i det ſaakaldte Jannis Gods. 1508 udfted= 
tes der et Gjeldsbrev til ham, ſaaledes lydende: Jeg 
Mattis Nielsſen aff Danmard 7) bekender meth thette 
myt oppne Breff eller myne Arffuinge ſtildiig at vere 
erlig Mand Knutth Huth III oc XXXX rv. Gl. oc 
ther til V Hornſs Gl., ſom hand haffuer i got Troff 
oc Loffue i myn Stet ganghen liguyß ſom hand var the 
Peninghe ſelffuer ſtyldug; thi bevindher ieg Mattis Niels⸗ 
ſen meg till aldher myne Arfuinghe at holdhe forne Knut 
Rudh udhen Skadhe indhen festum nativitatis Dn. ; 


1) maaſkee enten Kirkebyen Danmarre i Sonderherred paa 
Laaland eller Landsbyen Tienemarke i Stokkeby Sogn ti 
ſamme Herred 


35 


er thett fan, at ieg Mattis holdher myne Ordh idy 
indhen forne Tid, huatt Laſſth oe Skadhe forne Knutt 
tagher ther ouer, thet ſtall ieg oppretthe hanem udhen 
ale Arffliſt (læg: Argeliſt); men ieg forbener (3: forbin⸗ 
der) mig til at holle hanem udhen Skadhe indhen forne 
Zid, „ſaa framtt ſom ieg vil ſedhe til Faß (2: til Fads 
eller til Bords) meth Danemenn.… Script. in profe- 
sto Ste Marie nativitatis opido Snss An. Dn. 
M. D. ocw. protestor manu propria. 
Oven i Sanden var desuden ogſaa ſtrevet: It. er ieg 
oc flildlug Xl; — — — — Langh — B—gh. (longl. 
Bibl. S.). Endvidere faa Dage efter folgende Brev fra 
den Samme: Jeg Meſther Mathias Nielsſen kendes met 
thette mytt Breff oc eghen Hantſcrifft Aar effther Gug 
Byrdh MD 8&vo, Louerdagen neſth effther festum sete 
erucis exaltationis, at erlig oc velbyrdig Mand Knudh 
Rudt haffuer loffueth, ſom ieg hannem venligh ombadh, 
for mig i Colne (Kolding?) til Hr. Leuertth Marsſ for 
hundrett oc trodugg oc fem rinf. GÅ. (9: rhinſke Gylden), 
fom ieg hannem ſtildug var ud at giffue indhen sctm 
nat, Johannis bapte nu neſth komendis; thi til- 
byudher ieg meg oc myne Arffuinghe mett thenne 
myn eghen Hantſcrifft ud at giffue oc vel at betalle 
forne Som Peninghe indhen forne Tidh udhen alle Hindher, 
Hjelperedhe eller Genſegelſſe i noger Modhe; oc loffuer 
ieg paa myn godhe Troff oc Sandhe at holle forne Knut 
Rudh aldelſſ ſkadheloſth ther uti. Dat. Sanss. an. 
Da. ut supr. 

Ege Magisther Mathias Nicolai protestor 

manu mea propria, ut supr. 

(kongl. Bibl. Saml.; men hvad oppidum Snss eller 
Sanss, hvor den ſtakkels Magifter formodentlig den Tid 


opholdt fig, ſtal betyde, bar jeg endnu hidtil ilke kunnet 
finde, medmindre det ſtulde være Saunfs i Veſtenſtov 
Sogn, der ligeledes laa i Sonderherred paa Laaland). 
4509 døde hang Moder, og fra den TD eiede han ogs 
faa Møgeltjær i Iylland (Atl. 4 p. 155). 1510 havde 
han uden Tvivl faaet Øland med Borkholm i Forlehning 
(eller forvaltede maaffee blot ſamme paa bang til Jeru⸗ 
ſalem valfartende Broder Ottes Vegne); og da toge de 
Svenſke den efter 18 Ugers Beleiring fra ham (Hvitf. 
p. 1078, Hold. 1 p. 843) d. 24de (Gl. Saml. 2,3, 20) 
ell. 25de Nov. (Jahn p. 450). Og at han ved denne 
Leilighed, — uagtet Capitulationen tilſtod Befætningen: 
fri Afmarſch til Danmark, — maa være bleven ført font 
gange til Sverrig, ſtjonnes iffe blot af et Brev i hang 
Brevregiſter af 1550 (fee infra 1550 Brevregiſtrets 
Littr. P. Num. ult.), der har til Udſkrift: „Hr. Steen 
Svantes Breff paa Knudtt Ruudtz Ffengſſel⸗; men man feer 
tillige af et Brev af Rid. Ferber, fom vil blive med⸗ 
deelt under E 8, at han endnu d. 13de Mai 15141 bens 
fad fom Fange i Stokholm. 1515 omtales ligeledes den 
id, da han var Fange i Sverrig (D. Mag. 5 p. 110). 
S. A. (1515) gjør Knud Hud i Vedby vitterligt, at 
han fælger, fljøder og affbænder til Gr, Tyge Brade, 
„min Suogeru (3: gift med hans Soſter Sophie), efter» 
ſtrevne Gaarde og Gods, frit og ufrit (a: ubebeftet og 
pantſat), i Vendſysſel, nemlig: 1 Mølle, Torsſ Mølle 
faldet, 1 Cgard i Torsſ, 1 Boel ibid., 1 Gd. i To⸗ 
ftrup, 1 GOD. i Throie, 1 Boel ibid. og en Sø, Overs 
ſis faldet, fom er frit Gods, ſamt 2 Gd. Gaarde i Wro, 
ufrit Gods, fom Hr. Tyge Brahe ſtal indløfe fra Bjørn 
Anderſen; hvorhos Knud Rud flulde have Magt til, om 
han lpſtede, inden 20 Mars Dagen ,igien at ek for⸗ 


PR irer ã Ar. — BE SR as FF? 2 





27 


ſtrebne Gaarde, Gods og Sø af Hr. Tyge eller hans 
Arvinger for 600 Mark danffe Penninge og dertil ſaa⸗ 
"mange Penge, fom Hr. Tyge indloſer det Gods for fra 
Bjørn Anderſen. Kjob. S. Margaretbæ Aften 1515 
(kongl. Bibl. Saml. ved K. R.). 1516 fif ban For 2 
lehningsbrev af Knud (les: Lage) Urne, Biftop i Ros⸗5* 
filde, med menige Kapitels Fuldbyrd og Samtykke paa 739. 
Kirkens Part udi Wentflef By og Arløfetorp udi Flache⸗ 
bierg Herret med. al Biſpenß Tienere (las: Tiende) af 
forfe Godk, fin Lifstid at beholde; dog faa, at han 
4) aarlig giver Bifpen 2 Laſter Korn i hans Fadebuur 
i Roskilde; 2) naar Bifpen af Hans Kongl. Maj. bli⸗ 
ver tilfagt om nogen Zjenejte. inden Riget eller uden 
Riget, da flal han være pligtig at ſtikke Biſpen 2 vel» 
berußte Karle med Heſte, Harniſk og Verie til Lands 
og Vands, efterſom Behoff gisris; 3) flal han være 
Bifpen og hang Slot Solten redebon med Egt og Ars 
deide og anden tilborlig Tynge, naar Behof gioris, 20. 
Actum Roschild ipso die passionis Canuti An. 
4516 (af Canc. Reg. ved Klev., ſom markeligt nof 
ved Afftriften af dette Lehnsbrev har firevet Knud iſte⸗ 
detfor Lage Urne, Tienere iftedetfor Tiende og 1516 
iftedetfor 1517, ſom ifølge K. R. ev det rette Forleh⸗ 
ningsaar). 1517 maa han have eiet Gods i Norge 
(fom han uden Tvivl efter fin Broder Otte maa have 
arvet; fee E7, 1508 og 5, 1551), hvilfet ſtjonnes af 
nedenſtaaende Ovittering til hans Forvalter over ſamme: 
Jeg Knudt Rudt till Vedby aff Vaben befennes met 
thette mit obne Breff at haffue anamet od upboret aff 
beſcheden Mand Anders Persfen XLIIIIMM oc VI 
rede Peningh, fom han upboret haffuer aff mit Gots i 
Norge; ffor huilche Peninghe ieg lader hannem oe hang 


8 


Arffuinghe frii oc quit for meg ve myne Arffuingh om 
alt ydermere Kraff eller Tiltall ther om i noger Mode. 
Till Vitnesburdh tryder ieg mit Signete næden for 
thette mit obne Breff. Screffuit i Kalendburgh Palme 
Løffuerdag Aar C. tufinde ſemhundret paa thet XVII 
(kongl. Bibl Saml.). S. A. blev hans førftefødte Søn 
Jorgen født (fee denne F 5), og fra 1547 til 21 havde 
han, — fom en ægte Kirkens Tjener, — den eiendom⸗ 
melige Stil ved fine Børns Daab at byde Helgene til 
Fadder (fee F 5—8). 1518 ſtjenker han Klokken til 
Otterſlef Kirke (Atl. 6, p. 455); jfr. & 6, 1581. 
S. A. firiver han følgende Brev til fin Søfter Ane, 
Henrik Krumediges Frue: „Broderlig kerlig Hilſſen ffor⸗ 
ſent meth vor Herre! Kære Soſter! tager (a: takker) 
ieg teg gerne ffor alt got, tu haffuer altid beuiſt meg, 
huilkit tu ſtal altit ffinne meg veluillig til at forſchyllit 
meth teg i mens ieg leffuer. Kere Soſter! ſom ieg ſkrefft 
teg til i ſiſtens om thee Peninge, ieg ſtulle haffue aff 
NRorge, beder ieg teg gerne, kere Söſſter! at tu vil 
ſenne meg them, om Hr. Hierricz (formodentlig hendes 
Mand, Henrik Krumediges) Ffoit (o: Foged) baffuer 
verret hos teg oc ffoit (o: flyet) teg tine, meth thet 
fforſte ſom ther ſteis (23: ſtedes) Bud her net. It. 
ubatte ieg aller troit, at Plich (o: Blak) oe Babir (2: 
Papir) ftulle haffue pleffuit foo tyrt ffor teg; fforſmo 
meg ide, ffor ieg er ide foo ryg, fom tu eft;. vij haffue 
bothe lyit (2: ligget) i jen Barm, oc haffuer ieg Eren 
en nu.“ Kere Søfter! rot og byt offuer meg ſom teg 
byr. Her meth teg Gud befallendes. Skreffuit til Vitby 
nativitatis Marie An. D. HDXVIII. Knudh Rudh.⸗“ 
Udſkrift: „Erlig oe velbyrdig Quime, Ffruue Anne 
Rudzdotter, fyn kere Soſter, kerl.“ ꝛc. (kongl. Bibl. 





Saml.). 1519 blev: hans Søn Erik føbt (fee F 6) 
4520 blev hans Søn Otto født (fee F 7). S. A. 
ſtriver han til fn Soſter, Fru Anne, Henrik Krume⸗ 
diges Frue, dat. Vitby sanete Beist (2) Dag, blandt 
Andet: SKere Søfter! beder ieg teg gerne, at (tu vilt) 
fenne meg the Peninge af Norge oc Michels Rudhz met; 
ſtreff ban teg, at tu ffalt fenne meg tem; gors meg nu 
behoff. Kere Soſter! byt meg til, huor thet goer teg, 
om tu for tin Forlenning igen, the Hr. Heenrig hatte 
Bref paa. Alkerriſte Søjter! beder ieg teg gerne, at 
(tu) vilt ide unfalle meg nu, at tu vilt komme til meg; 
er mijn Tro god til teg, at tu kommer ꝛc. (fgl. Bibl. 
Saml. ved K. R.). S. A. ſtriver han til fin Svoger, 
Hr. Henrik Krumedige (D. Mag. 6, p. 269), at der 
ſiges for visfe Tidender, at hang (nemlig Knuds) Bros 
der, Mikkel Rud, er død i Sverrig af Peſt, og at han 
i fit Teſtament har tilfjendegivet at ville begraves i Mas 
riager 7); thi beder han Hr. Henrid at ville, naar Bos 
ren føjer fig, være tilftede i Kjobenhavn, forat oververe 
hans Begængelfe. . Dat. Vedby Søndagen før Marie 
nativåtatis 1520. (Der er den litterære Markelighed 
ved Dette Brev, at Klev. ved at anføre dets Indhold 
filføler: ex orig. chart. ap. Dn. Lang. oculis vis. 
& memor. comend.; hvoraf man altſaa feer, at de 
ikke betroede hinanden deres litterære Skatte tillaang, 
men dog forjtode, ved blot at fee dem, at tilegne fig 
deres væfentligjte Indhold). 1521 ffrev Knud Rud føls 
gende Brev til fin Svoger, Hr. Henrik Krumedige: 
„Broderlig kerlig Helſſen forfent met vor Herre! Kere 
fr. Henrich oc Suoger, fynderlig gode Ven! ſom ieg 


1) hvor hang Søfter Elſebe nar Nonne. 





80 


ſtref Eder til om Artit (2: Aarstid, anniversarium) 
efter myn ferre Broder (Mikkel, fee 1520), huis Sel 
Gud notte! thaa mo J vythe, at hun mo ide flee then 
Søndag ſom ieg ſtref Cder til, for ty thet er tyrris 
Gør: (eller Hørs) meße Dag i Hellygeftes. Thii beder 
ieg Cder gerne, at I vyville (a: vilde) komme hit then 
Søndag neſt for Pinnſſedag oc vere her om Afthennen; 
oc retter (Eder) efter thet Bref, ſom ieg ſtref Cder til 
om Fyttalle (3: Fetallie, formodentlig til Munkene). 
Kere Suoger byer (3: byder) Eders Ville tyl, at ieg 
vet, huor efter ieg flal rette meg. Syer (3: Siger) 
myn kere Soſter mange M (3: tufind) gothe Netter. 
Her met Eder Gud beffallendes oe „ſancte Jeren!“ 
Strefuet i Kofuenhafn ſanete Jerens Dag An. Du. 
MDXXI. Knudh Rudh.“ Udſtrift: Erlig oc velbir⸗ 
dig Man, ſtrenge Ridder, Her Henrig Krumediige, ſyn 
kere Suoger, kerl.« (kongl. Bibl. Saml.). S. A. blev 
bang Datter Kirſten født (fee F 8). S. A. Tings⸗ 
vidne af Slagelfe Herredsting, at f. A. Mandagen S. 
Dionyſii Dag var flitfet for dem „beſtedhen Svend, 
Bertoll Rude, Foget paa Korsſoor,“ og adfpurgte 
menige Vingmænd, om der var nogen, der nogen Tid 
havde hørt eller i Sandhed af vidfte, om Hr. Knud 
Mud, Hovedsmand paa Korfør, eller nogen hans Foge⸗ 
Der eller Ombud nogen Tid have budt til enten her til 
Tinge eller andetfteds, at de Dannemænd her i Herres 
det ikke flulde indføre at fælge til Slagelſe hverken Øren, 
Korn eller nogen anden Fetallie, eller ei. Dette beneg⸗ 
tedes af menige Tingmond, hvorpaa forte Bertel bad 
om og fif et Tingsvidne (fongl. Bibl. Saml. ved K. 
R., fom dog tilfoier, at dette Brev ikke fan være af 
4521, da Knud Hud til den Tid ikke var Ridder eller 


S1 


bunde Korſors Lehn, hviftet ban førft fif 1529, og at 
det altſaa rimeligviis maa være af 1531). S. %. ſtrev 
Knud Sud fin Søfter, Fru Anne, Hr. Henrik Krume⸗ 
diges, til, dat. Vitby fancte Elisſabet Dag, blandt Mere 
fom følger: „Kere Søjter! vit ieg ide, om ieg fiig 
mijn Til (a: Deel) ut af te Peninge, ſom mijn Bros 
der Midel otte (3: eiede) i Norge, hues Sel Gud nothe! 
2xc. (1. e.). 1523 var han Hevidsmand i Kjøbenhavn 
(Orig. Hafn. p. 138). S. X. havde han Rannes 
Gods i Kallø og Torup Lehn i Pant og pan Fjenejte 
(NR. D. Mag. 6, p. 283). S. A. havde han Ind⸗ 
flydelſe paa Provſtiets Befættelfe i Opſlo, hvilket ſtjen⸗ 
neg af nedenſtaaende Breyv: „Jeg Mattis Hworusſ, 
Kannick i Noſtylle, bekendis met thenne myn Handſcrefft. 
att ieg haffuer loffvet oc tilſagt hederliig oc velbyrdig 
Mand, Knud Rud til Weedby, en „Ulffſtinndis Kior⸗ 
till aldelis godt oc uftraffeliig oc en Sfænd faa gode 
fom 20 Gillen aff Meſter Hansſ (Mule; jfr. D. Mag. 
4, p. 275 ſq.), Hr. Electus Absloensis, foruden altt 
Hinder eller Gienfielge i naagen Maade, met faadan 
Forord oc Vilkor, att ieg beholder mitt Prouftii y 
Opsſlo quit oc frit for hver Mandzz Tilltall, undertagett 
Findis (2: Fjenders) Trengßell oc Skade, tha fall 
thet være myn eyen Skade oc ey ther for quitte i forne 
Sum, om the meg Sfade gøre, efter ieg ther ing (2: 
ind) fommer i forne Proſti. Item flall oc forne Stænd, 
bode Kiortell oc (Pengene), paa Meſter Hansſis Vegne 
ubrødelige betalleg ingen (2: inden) Sancte Martini 
Dag nu neſtkommendis. Ex Haffnia feria Gta ante 
Pentecosten 15234 (fongl. Bibl. Saml.). 1524 var 
ban Lehnsmand paa Sæby (Atl. 2, p. 423). S. A. 
omtales et Brev fra ham til hang Søfter Sophie (fee 
6 


denne eller E 10). 1526 blev hans Søn Mikkel født 
(fee F 9). S. A. troer K. R. (pan Grund af at det 
deri omtalte Stfifte ſynes at omtales 1527 i D. Mao. 
6, p. 270), at Knud Hud bar tilftrevet fin Soſter, 
gru Anne, fr. Henriks, det Brev uden Marstal, fom 
jeg fiden under 1532 flal anføre (hvor jeg altſaa be⸗ 
der foreløbigen at efterflaae famme). Hvorvidt for: 
reften Dette Brev virkelig er af 1526 eller ikke, tør 
jeg ingenlunde beſtemme; thi der flager under ſamme 
iftedetfor et fuldftændigt Marstal blot: Ano ZII, 
fom man ſnareſt flulde troe at være XII og altſaa at 
betegne 1512 (thi vel omtales der i ſamme ikke blot 
Stiftet efter Forældrene, men ogſaa efter Bror eller 
Bror 3: Broder eller Brødre; men den ene, om itfe 
de 2 af disſe vare virkelig den Tid døde); men da Z 
ogſaa undertiden betegner det ſamme ſom 2c. eller at 
Noget er udeladt, faa funde det derhos være ligeſaa 
muligt, at dette halverede Aarstalsmæerke kunde betegne 
4522 ellev 1532 fom 1512. Og vilde jeg i dette Til⸗ 
fælde vel ſnareſt antage 1532 for det rette; thi mig 
ſynes, at Udtryffene i ſamme næften hentyde paa, at 
Fru Anne allerede da var Enke, helſt da hendes Mand, 
Henrik Krumedige, ikke ligeſaavel fom hendes Søfter 
Sophies Mand, Erik Bolle (hvad ſom 1528 var Til⸗ 
fældet), gives Varſel om at møde. Og man har virkelig 
Grund til at formode, at Stiftet endnu iffe 1532 var 
affluttet; thi fom et Exempel paa, hvor uendelig hine 
Tiders Skiftebehandling var, fortjener det ved denne 
Leilighed billigt fom en foreløbigt Udfigt (og for at have 
det Derhenhorende paa eet Sted famlet) herved at an⸗ 
føres, at deres Morfader, Erik Otſen Noſenkrantz, vel 
allerede døde 1503 og deres Fader, Jørgen Hud, 1504; 





83 


men det henſtod med Stifterne, til ogſaa deres Moder 
var død 1509; da gjordes der et Tokkeſkifte med den 
Betingelfe, at 1510 i Pindſe ſtulde der holdes [lovligt 
Stifte i Kjøbenhavn (fee E 7 og 8, 1509). Dette 
Sidſte blev formodentlig forhindret ved at en af Brøs 
Drene (Otte) allerede ſ. A. døde og den anden Broder 
(Henrit) et Par Mar fenere; ja! det ſynes ikke alene 
åt have henſtaaet, til ogſaa den tredie Broder (Mikkel) 
4520 afgik ved Døden; men forſt, ſom fagt, 1526 ſy⸗ 
nes det at have været Vale om et Slifte, der 1527 i 
Jylland (om juſt iffe i Manders og derhos før Pindſe) 
flulde holdes (D. Mag. 6, p. 270). Og at der vir- 
felig da maa være holdt et Slags Deling, ſtjonnes 
deraf, at Knud Hud 1527 giver en Fortegnelfe over 
de Adkomſtbreve, han baade for fig og for begge fine 
Soſtre har i Forvaring (fee Knud 1527). Imidlertid 
Var det langt fra, at Stiftet endnu dermed var tilende ; 
thi 1528 (fee Knud 1528) berammes Stiftet at holdes 
14 Dage efter Juul (altfaa 1529) i Roskilde; men der 
blev Intet af, og det opfattes (fee Knud 1529) til ſ. A. 
i Faſten. S. A. var der virkelig ogſaa, ſtjondt ſom 
det ſynes, ſildigere, et Slags Stiftemøde (fee Sophie 
4529), og det i Randers (fee Anne 1529); men Be- 
flutningen blev udfat til Paaſke 1530, da der ſtulde 
være Sødffendemøde i Kjøbenhavn og fiden Stiftet efter 
Morfaderen, Erik Otfen, foretages paa Herredagen, 
fom f. A. og ſ. St. ved S. Hansdag ſtulde holdes. 
Wen Henrik Krumedige døde f. A., og hang Frue, Anne 
Sud, undſtyldte fig degaarfag for at møde (fee Anne 
og Knud); hvoraf man ſaaledes feer, at den Stiftelvd 
efter Erik Otſen, Henrik Krumedige allerede før fin 
Dod omtaler eller opregner (fee Anna 1504), iffe fan 
6" 


84 


grunde fig paa det virkelige Skifte, men blot paa et 
foreløbigt Tokkeſtifte. Og jeg finder intet Sted i Bre= 
vene for de næftfølgende Aar omtalt, naar det Hele 
omfider blev fluttet eller, ſom det heelt naivt i et Brev 
af 1529 hedder, »fom til en endelig Ende.“ Imidler⸗ 
tid er Saameget vift, at 1543 (hvor nu ogſaa Soſte⸗ 
ren Anne 4536 var afgaaet ved Døden) vare dereg 
Arveanliggender endnu ikke fuldfomment paa det Rene 
(fee Sophie); og forſt i Knuds Brevregiſter af 41550 
ung omtales omfider Littr. G Stiftebrevet efter Hr. Erik 
127 Otſen og Littr. CC de Ruders Brev pan det Stifte 
oc (de) Loder, fom gif dem imellem. 1527 var Knud 
Rud Ridder, da han tiltraadte den Forening af Adels⸗ 
mænd, der paatog fig at beffytte Gr. Mogens Bille, 
maar han ved Retten tiltalte Hartvig v. der Wiſch (der 
paa en uærlig og uredelig Maade havde hugget og lem⸗ 
læftet ham paa Kongens Slot), mod dennes Frænder 
og Venner (I. Orion 1, p. 232—36). S. A. ſynes 
ogſaa (Aarstallet firives nemlig fo Steder 17241) at 
være udfærdiget et Regiſter, fan lydende: „Regiſther paa 
the Breff, fom Hr. Knud Hud (fom Familiens davæs 
rende Overhoved) hand haffuer atth foruare paa fine 
egne Vegne ve pan Ffru Ane Rudzdotthers Vegne oc 
Ffru Soffij Rudtzdottherß Vegne (formodentlig i Anled⸗ 
ning af Skiftet efter deres Forældre og Brødre), nem⸗ 
lig eptherfereffne: 
Eth Lagheffs Breff, Chreſthen Hansſen i Vredſthet 
togh paa en Jord, ligendes veſthen ved thend Gard i 
Grenn, Souren Juell iboor; meth VIII Indzegell. 
S. Haldherret: Eth Lagheffs Breff paa II Garde 
i Heylſtoff, Jensſ Michelsſen oc Nisſ Michelſſen iboor; 
II Garde i Kaad, en, Morthen Perſſen ibor, then 


83 


andhen, Michell Persſen iboer; 1 Gard i Ottrop, Sou⸗ 
ren Persſen iboer; it. Stensſgard i Benſtrop i Hvilifs 
agher Soghn, Nielsſ Eſbensſen iboor; 1 Gard i Ande, 
Sep Michelsſen iboor; Borupgard i Krorbeck Soghn, 
Per Skytthe ibor; meth VII Indzegell. 

Synderherit: Eth Lagheffos Breff, Per Brun togh 
paa tredie Dellen offuer all Mordrup Mark; meth VIII 
Indzegell. 

Skodtburgherith: Eth Lagheffds Breff, Creſthen 
Hansſen togh paa en Gard i Hellen Soghn, kalled 
Syndher⸗Lankell, ſom Morthen Perſſen ibor; it. IIII 
Agher i Nedertofft i Hedenſteoh Mark; meth VII 
Indzegell. 

Uti Biergheherith: Eth Lagheffds Breff paa IIII 
Garde i Stouby, Creſthen Hansſen togh; meth VI 
Indzegell. Eth Lagheffds Breff, Morthen Keylsſen 
togh pa eth Boll i Biergh; II Garde og III Bolligh 
i forne Berg; meth VII Indzegell. 

Stotborigherrit: Eth Tingsvintne, Creſthen Hands 
ſen togh paa noghen Jord i Hedſtrud Mark aff ſyn 
Lankellsſ Gardz Jord, Jes Matsſen i ſameſtedh i Være 
haffde; meth V Indzegell. Og Bierghherit: Eth Tings⸗ 
Vinthne, at Ane Persſen i Klackerendt oc henneß rette 
Verri ſtotthe oc oplod Jorghen Rud en Humell (en Humle⸗ 
hauge?) ved Vedel; meth VIII Indzegell⸗ (Ekgl. Bibl. 
Saml.). 1528 kom endelig Knud Rud og hans Soſtre 
i Tanke om at ville have Arven efter deres for flere 
Aar ſiden afdøde Forældre og Sodſtende lovformeligt 
ſtiftet imellem ſig (da de formodentlig indtil den Tid 
havde noiedes med det ſaakaldte Tockeſtifte 3: et Skifte 
eller en Deling efter Vedkommendes eget Tykke); og i 
den Anledning udſtedtes følgende Overeenskomſt: „Vü 


86 


efftherne Knud Nudt till Vedby paa myne egne Vegne, 
Henrik Krumdige til Vallen, Ridder, Erick Matsſen 
(Bølle) till Eluidt, paa vore fære Hoſtruers Vegne, 
Anne Rudtzdotter od Soffij Rudzdotter, gøre vitterligt 
for alle meth thiße vor obne Breff, ath vii nu haffue 
huer andre loffuith och tillſagt och loffue och tillſie, ath 
vii nu XIIII Dage neſthen epther tiuende Dagh Julle 
nu neſt tillkommendes ſtulle indfome uti Raaftid i Sie⸗ 
landt och ther ath ſidde offuer eth venligt och kerligt 
Svften - floffthe om al then Arff od Eyndom, ſom og 
er fallen uti Syffenftiiffthe epter (deres Fader) Jorren 
Rudt (+ 1504), (Noder) Ffru Kirſthine (+ 1509, og 
Brødre), Henrick Rudt (f mel 1510—13), Otthe Rud 
(+ 1510) og Midell Hud (4 1520); Gud alle theres 
Sielle nade! od ther ath indføre alle vore Jordebsgher 
paa alth vorth Godz, Bbeftddith (2: beboet) och øde, hvor 
thet helſt fandt findig, ligendes uti Sjelandt, Jullendt, 
Ffyen och Norri, ſom vij epther thennem erffuit haffue, 
od) tha ath gøre eth reth Syſſkenſkyffthe paa alle Garde 
od Godz, ſom ſtall ſtaa undher og od vore Arffuinge 
od Affkome till euige Tiidt; od ther ide aff at ffare, 
før end vij faa ſkiifft och giorth haffue, od gøre huer 
andher eth fulth od faſt Affkall paa vorth Skyffthe, ſom 
Syſſkene bør ath gøre epther Loghen; od beplecthe vii 
oſſ, ath huer aff off ſtall haffue meth ſeg en aff vore 
fellidz Venner, ſom ffal være offuer fame Skyffthe 
meth oſſ. Paa thet vii thet i alle Made ſaa holle och 
gøre ville, ſom forſcreffuet ſtaar, vedh vor gode Troo od 
Sandinghen udhen all Genſielße, trycke vii vor Sing- 
nette nedhen for theſſe vor obne Breff, ſom fcreffuet er 
uti Nyborgh Fredaghen neſt epter S. Kanuti Kong. & 
Martyrs Dagh M. D. XXVIII- (kongl. Bibl. Saml. 











— — —— —— ———— ——— ——— 


82 


men fun forfeglet af Krumedige). Desuagtet blev der 
Dog for denne Gang Intet af bemeldte Stifte, hvilet 
fees af følgende fra Knud Mud i næfte Aar (1529) til 
Henr. Krumedige ftilede Brev: „Brodherligh karligh 
Helſſen altiid forſſendt met vor Herre! SKiære Hr. 
Henrick, Suogher oc ſyndherligh godhe Ven! tacker ieg 
Etther ganſke kerl. oc gerne for hues Gode, ſom I mig 
altid beuiſth haffue, huilket I ſtulle altid fynde mig 
ganſke viillig til at forſtylle met Etther, ſom mig bør at 
gøre. Kære Hr. Henri, fom J ſtriiffue meg til, at I 
ide funne komme til det Modhe, ſom vor beramth udi 
Roſkild imellom og ued XX Dag Julle, faa tyckes mig 
gotth vare, effther thii I ide nu komme, ati thaa viille 
komme i Faſthe (altfaa maa den S. Knudsdag, da Dette 
Brev er ffrevet, være S. Canutus Dux & Martyr, 
Ringstadensis 2: 7de Jan.), oc J viille ſtriffue mig 
od) Eriick (Bølle) til, om J viille thet gøre, at vii viidbe 
at retthe oß efftherett (3: efter det); thii thet vore gotth, 
at thet komme til en endheliigh Endhe. It. Kære Suogher, 
ſom J ſtriiffue om Etther(s) Bondhe, at hand kom for 
Skaadhe oc ſlo en Karl udi Hyll, ſom vor Priors Tie⸗ 
nere, thaa ma ij vüdhe, at ieg haffuer flytt (a: flyet eller 
ſtaffet); hanum Priors Venſkap, faa at han er tillfredz 
met hanum; oc viil ieg met Gug Hyellp nu paa Ons 
Dagh, Sogne⸗Tyngh er, føre hannom med paa Landz⸗ 
tynghett, oc fol (3: følge) Hr. Joren migh oc Erick 
Mattsfen (Bølle); oc viil ieg ſiidhen hielpe hannom til 
at hand ſtall komme til Bodher mett Slegtt oc Venner 
aff myn ydherſte Formughe. Her mett Etther Gud bes 
ffalendes. Radher oc byudher altiid offuer meg, ſom 
Etther bør at gøre. Skreffuett i Noſtyld Loffuerdagen 
neſt effter Scte Knudz (duc. & martyr.) Dag (d. 7de 


88 


Van.) An. Dn. M. D. XXIX. Knud Rudth, Riider.… 
Udſkrift: „Erligh og velbyrdigh Mand, ſtrenge Nüder, 
Hr. Henrick Krumedicke, fin fære Suogher, kerl. ſenden⸗ 
des“ (1. c.). S. A. (1529) blev han Lehnsmand paa 
Korfør (jfr. Atl. 3 p. 45) ved følgende kongl. Lehns⸗ 
brev, fom tillige vifer, at ban allerede da bar Rigdraad: 
„Vii Fr. met Guds N. D. ve N. 2. giøre alle vitter⸗ 
ligt, at vi af vor ſynderlige Gunſt og Maade, faa og 
for Troſtab og villig Tieneſte, ſom Oß elſtelige Hr. 
Knud Nud, Sidder, vor Mand og Raad, DE og Riget 
hertil giort og beviiſt haver og herefter troeligen beviſe 
maade og ſtall, have undt og forlent oc med dette vort 
obne Brev under og forlæner Dam vort og Kronenß 
Slott og (Fæjte) Korſor met al fin Tilliggelfe, ſom der 
nu tiligger, at have, nyde, bruge og beholde med al 
kongl. Rente og Rettighed udi hang Livstid og faa 
længe han fever uden al Afgift; Dog faa, at han deraf 
flal være Oß og Riget til Tieneſte felv flette velfærdige 
gude Karle med Heſte, Harniſt og Glavinde og holde 
DB og vore daglige Folk til Mad, Oll og Heſtefoder, 
naar vi giennem Landet der fremdragendes borde; og 
huis Vrag, der falder under Landet, ſtal Tomme Oß 
felv til gode. Og ſtal han bygge og forbedre Slottet, 
faa det ikke forfalder, og holde Tienerne, der til ligge, 
ved god Logh, Skall og Rett og ingen af dem forurette 
imod Loven i nogen Maade; og ei forhugge eller hugge 
lade de Skove, der til ligge, til Upligt; og flal ham 
ikke „ſolge eller afhænde nogen de Vordnedes og Tie: 
neres Sønner, fom fødte ere eller fødes der paa Godſet. 
Thi forbyde vi alle vore Fogeder, Embedsmænd og alle 
andre, forte Hr. Knud Hud herimod pan forte Korſor 
Slott (og Fæfte) at hindre ꝛc. Givet paa Kallundborg 





89 
Slott Fredag næjtefter vor Frue Dag Assumptionis 
An. 1529» (1. c.). S. A. kender Knud Nudt, Hids 
der, tiill Vedby fig at hafve anammet af Hr. Lage 
Urne, Biftop i Rosk., Wentzloff Læn, fom er all Kir⸗ 
feng Gods; udi Wentzloff, Arloſebye og Arløfetorp med 
Biſcopstiende (hvorpaa han forhen havde havt Biſpens 
Bref; jfe. 1516), og ſamme beholde i fyn, fon fiere 
Hußfruis, Dorothe Byllies Datter, oc begge deris Søn, 
Otte Rudtz, Tiid med foodan Sfiel: 1) at bygge og 
forbedre Godſet og gifve deraf til aarlig Landgilde 2 
Leſter Korn, half Rug og half Byg, i Biſpens Fades 
burd i Roskild, inden Kyndelmoße; 2) at ſticke og giore 
Biſpen HE ferdige Karle met Haſt, Glaven og Drabetøy 
til Land og to ferdige Sfytter til Vand, naar Bifpen 
af Hans Mav. tilfigig«2c. Dat. An. 1529 S. Thomæ 
Cantuariensis Dag (ex orig. Arch. reg. ved Klev.). 
S. A. teſtamenterer Biffop Lage Urne ham og hans 
Frue Dorethe hver en Ungerft Gylden (Pont. 2 p. 425). 
S. A. giver Abbeden i Ringſted ham Forlehning ved 
følgende Brev: „Vide maa J, vore og Cloſters Tienere 
i ———, det ieg, Brother Nielsſ Hanſen, MUbed i 
Ringſted Kloſter, haver undt og forlent Erlig og Vel⸗ 
byrdig Mand og ftrænge Ridder, Knud Rudh paa Ved⸗ 
by, med ſamme bort Cloſters Godtz i Gorlund ꝛc. Dat, 
m Monasterio Ringstadensi sexta feria ante — —— 
anno „virginei partus- Millesimo qvingentesimo 
viges. nono» (Lang. Ind. Dipl. ved K. R. hvor 
dog det bortfæftede Gods i en anden Afſkrift kaldes Tør- 
lundh; jfr. 1536). S. A. gjør Eſtild Thomeſen, Prior 
i Antvorffov, Hans Krafſe, Nidder, til Barſnes, Knud 
Gyldenſtiern, Lehnsmand til Kallundborg, og Søren 


Stampe til Gerderop vitterligt, at 1529 1) altera die 
Nicolai (2: 7de Dec.) hørte de i Antvorſtov, at Hr. 
Knud Hud, Hovidsmand til Korfør, adfpurgte ærlige 
og fornumftige Mænd ꝛc., Borgemeſter, Byfoged, Raad: 
mænd og Borgere i Slagelfe, om dem var vitterligt, at 
han havde ladet læfe kongl. Maj.s Forbudsbrev i Skjel⸗ 
ftør, førend han lod tage det Stib, fom var der for 
Byen ladet og tilftibet med faltet Kjød og andre Varer, 
fom forbudne vare at føre til Tydſtland; da vandt de, 
at det var Dem fuldvitterligt, at førend Hr. Knud Rud. 
lod tage ſamme Sfib, da ſtrev Hans Olfen, Byfoged 1 
Stjelftør, til en Borger ſammeſteds, Oluf Perſen, ſom 
da var i Slagelfe til et Bryllup, at ban flulde vide at 
rette fig efter, at kongl. Maj.s Forbudsbrev, at intet 
faltet Kjød maatte udføres, var løft der i Byen, og ikke 
fjøbe fig til Stade enten paa Ørne eller Kjød. Hr. 
Hang Krafſe og Søren Stampe vidnede, at de talte med 
famme Hans Olfen udenfor Byen; da betjendte og til- 
flod han for dem, at 14 Dage førend Skibet blev taget, 
Da bar han paa Korſor, og da fod Hr. Knud Ruds 
Foged læfe for ham forte Forbudsbrev og bad ham for= 
ynde det for Borgemeſter og hang Medborgere der i 
Byen, hHviltet han ogſaa ſtrax gjorde; ydermere tilſtod 
han for dem, at hang Skib laa den Tid ledigt og ikke 
indffibet, og at han forbød fin Søn, at han intet fligt 
forbudt Gods fulde lade ſtibe i hans Skib i hang Fra= 
værelfe; thi han agtede fig inden en Dag eller to paa 


1) Der ſtaaer egentlig UDXIX; men da var Hans Kraffe og 
Knud Rud endnu iffe Riddere, ei Heller Knud Pederſen 
Gyldenftiern Lehnsmand paa Kallundborg eller Knud Rud 
paa Korſor; Dette blev Hr. Knud Rud, ſom fagt, førft 1529. 


91, 


Veien til Møen. S. D. vare de (Hr. H. Krafſe og S. 
Stampe) i Skjelſtor efter Hr. Knud Ruds Begjering 
og adſpurgte Borgemeſtre og nogle Raadmand, om fr. 
Knud Hud havde ladet læfe forte kongl. Maj.s Forbuds⸗ 
brev for dem der i Byen, førend han lod tage det Stib 
der for Byen, eller ikke; da tilftode de, at 8 Dage førs 
end Stibet blev taget, da var Hr. Knud Ruds egen 
Foged der i Byen og lod læfe Brevet lydeligen for dem 
„twenne Seysfu (3: tvende Sange) i een Dag (fongl. 
Bibl. Saml. ved K. R.). 1530 lader han fig Bærgemaalet 
for et Alter i Slagelfe overdrage ved følgende Fuldmagt 
eller Magtebrev: „Jeg Per Oelsſen, Borger i Slagelſe, 
gør vitterligt meth thette mit obne Breff, thet (2: at, det 
tydſte: dasſ) ieg haffuer loffuett oc tilfagt oe meth thette 
mit obne Breff paa myne oc myn Broderß Vegne loffuer 
oc tilſiger ærliigh og velbyrdig Mand, Knud Rudt till 
Weedtby, Ridder, att vinder hand thet Vergemall paa 
myne Vegne, ſom myn Broder hadde paa Ste Anne 
Capelle, tha flall hand thet haffue, nyde oc beholle, lige⸗ 
ſom thet ær mig oc myn Broder tilfallett; oc hueß Arff 
hand kand fly mig, tha beplicter ieg meg at være y hang 
Noffue (2: ſtyldig at fornoie fam) for hanns Umage. Fil 
Vendesbyrdt trøder ieg mett Ingſeygle neden for thette 
mitt obne Breff, tilbedendes ærliig og fornumſtig Mand, 
Meſter Ingemer, att hand beſeygler meth meg. Giffuit 
y Slagelſe Løffuerdag for Dominica Oculi MDXXX0,4… 
Udſkrift: „Per Oelsſens Madtebreff att anname thet 
Vergemall⸗ (kongl. Bibl Saml.; Klev. læfer 1532). 
S. A. indloſer han Gaarde i Artzherred ifølge neden= 
ſtaaende Tingsvidne: „Jeg Oluf Hansſen, Heretsfogd 
till Arſherit, gior vittherlig meth thette myt obne Breff, 
at Ar effther Gutz Byrdt M. D. XXX, Torsdaghen 


neft ffor Sancte Knud Kongs Dag, paa Arſherets Tyng 
tha var Erlig oc Velburdig Mandz, Hr. Knud Sud) 
till VWydbygard, fullmegtyge Budt i then Sag oc tha 
lofflige haffde opbudit Guld og Pendinge på II Garde, 
lygendes uti Kolſtrup uti Arsherit, till Igenføfelfæ ffra 
Erlig oe Velbyrdig Mand, Hr. Axel Brade, huilde nu 
Hans Lauritsſen oc Niels Lauritsſen uti boer. Fil 
ytthermere Vitnesbiurd oc bedre Foruarijng trycker ieg 
myt Indſegell nedhen pa thette myt obne Breff; giffuet 
en Dag oc Stedt, ſom her nu forſtreffuet ſtandher« ¶. 
e.). S. A., Tamperonsdag før Juul, tilftrev ban fin 
Søfter, Fru Anne, et Brev, ſom under hende eller E9 
findes indført. S. A. var det formodentlig ogſaa, fljøndt 
Aarstallet mangler paa Brevet, at han fra Marfie i 
Staane”) tilftrev fin Soſter, Fru Anne, fom den Tid 
opholdt fig paa Valden, men havde undſtyldt fig for at 
møde til det berammede Skifte, i følgende Udtryk: „Kere 
Soſter! ſom tu ſtriffver meg til, at tu eft vorren ſpy, 
at tu kanſt ide ferris ꝛ2c. Kere Soſter! vilt tu hafvæ 
Dorete (o: hang Frue) til teg, fa byd meg til, ta ſtal 
hun gerne komme til teg. Ville vij lathe beſtoid met 
Skiifftthe intil S. Hans Dag i then Herredag, tha ville 
vij gøret til Enne. Ex Markij met Haſt⸗ (kgl. Bibl. 
Saml. ved K. R.). 1531 nævnes han ſom Ridder og 
Rigsraad (IT. D. Mag. 1 p. 227). S. A. ſtriver han 
ved Paaftetid følgende Brev til fin Soſter, Ane Rud, 
fom nu var Hr. Henrik Krumediges Ente, dat. Korsſor 
Mand. n. efter Palmeſondag og underſkrevet Knud Rud, 
Ridder; „Kare Syſter! maa tu viide, at the Penninge, 


— 


3) hvis ikke i Tudſeherred i Sjelland; fee det naſtforegagende 
Brev. 


— 
— — — — — — — 





23 
mefte Partthen ale Riiddermendzmend flaal güffue, 
ſſaa flriiffuer Hr. Magens meg til, at the ſtulle 
være ude nu Paſtedag, faa framtth ſom the viille 
haffue nogen Forvaring udigen; ſſom tu begerer mijn 
Troſt isthyn Skriiffuelße, om tu ſtulle fjende thom fram, 
for tu haffuer ingen Striiffuelge faatt nylig ther om, 
thet torff (2: darf) ieg ide raade tiig for mange Sſaa⸗ 
ger Skijll, ſſom ieg icke nu kand ſtrüffue tiig tiill, ßaa 
maattu viide, at mijt Budt vor aldeles rede oe ſtulle 
veritt affſtedt til Skandelborg, ſſom tyn Dreng kand 
ſyge tiig. Su laader ieg hannom fortøffue til Torßdagh 
for thyne Penninge Skijlld, at the funde komme fram, 
at tu ther fore ſtall faa ingen Ugynſth fore, oc haffuer 
ſtreffuet thyn Fogetth til, at hand lader thennom møde 
paa Wedby Torßdag i thet ſeneſthe. Kere Syſter! ſtalt 
tu viiſth forlade tiig ther tiil, at therſom ieg viifte nogle 
Radt, at ieg ide ſtulle faa ther nogen Ugynſth fore, 
than ſtulle ieg ide hende VC Marck fran meg paa 
thenne Tiid; oc haffuer ieg ladetth giortth Bøn ther fore, 
(men) thet kunde intthet hyelpe meg; ffordi torff ieg icke 
anden rade, en tu laader thyne Penninge komme fram; 
dogh ſtallt tu viide, at ieg ide viil lade anttvorde thom 
fran meg men (les: med) mijndre Skel, en the vülle giiffue 
tüg flijgt ith Breff udigen, fom tu begerer paa thønom; 
oc haffuer ieg ſtreffuet Hr. Magnus tiil oc Hr. Johan 
Friis, at the viille giore tiig then Veluillighetth oc fly 
flig thett Breff paa ſamme Penninge; oc betendtte tu 
tüg ide vett i thet, at tu ide ſelff ſtreffts; hand vedt 
nu ide anden, en thet ær udaff myn Dyctth, hues ieg 
ſtrüffuer ther paa. It. haffuer ieg oc begeretth paa 
thyne Vegne, at the viille ladett opſtaa, intil Herredag 
bleffue, at dog (læg: du) ßelff kunnde talle ydermere 


DÅ 


therom, at ieg ſtulle ide fan nogen Uvijlle udaff flig; 
therfore ieg aldelig (vil) retthe meg efter thett Breff, 
fom tu ftriffuer meg till. Tag tiig ingen Gremmelße 
til met then Dele, tu haffuer met Børre Hanſen om thet 
Goth; the maa vel forhale tiig ther met; thet kand tog 
intthet hyelpe thennom, tu faar vel Fylleſth; band tager 
thet ide allt udaff ßeg ßelff. Jeg ar glad tüllett, at 
tu viiltth hyd udi Landett til Roſtilde Marckett, at ieg 
kand komme tiig til Ordz ꝛc.« (af Klev. Saml. ved K. 
R., ſom tillige anmærfer, at det Stykke, ſom angik 
Mikkel Ruds Reiſe, og ſom under denne er anført, var 
en Seddel, der laa inden i dette Brev og altſaa ogſaa 
fulde fynes at være af ſamme Mar eller 1531; men 
Mikkel Hud døde jo allerede 1530). Dernaſt tilſkrev 
han endnu ſ. A. bemeldte fin Soſter Anne ſom følger: 
„Broderliig Helffen altiid kerl. forſendt medt vor Herre! 
Kere Soſter! ieg tader tiig gangfe kerl. oc gerne for 
thin Scriffuelfe oc megett gode, thu haffuer meg beuiiſt 
altiid, huilkett thu ſtallt fende meg gantzſe villig til att 
forffylle oc fortienne moth teg meth, hueß i myn Mackt 
ev, ſom ieg tiig plictug er. Kære Soſter! ſom thu 
feriuer, om Erich Krumedige haffuer kynditt Loßen paa 
naagetth Godtz, ſom hand ſatte thin Hoſbonde i Pant, 
hueß Sjell Gudtt naade! ſaa haffuer thu inted Behoff 
att rette tiig efter anditt end efter thet Breff, hand 
haffuer giffuit thin Hoſbonde oc tiig paa forne Godtz, 
uden thu villt ellers velvillelig gaa till oc ſlippitt (2: 
flippe det); od ſom thu ſeriffuer meg till om thet Breff, 
Andersſ Jude haffuer, thet vil ieg fly tiig offuer, nar 
ſom hand faner laett (3: ladet det) leſſtth till Landtz⸗ 
ting. Kiere Søfter! ſom thu ſcriffuer, att thu haffuer 
faaet Breff, att thu ſkalt fade tine Svenne kome her 


95 


offuer; thet torfft (a: bedarfſt) tu inted ved att gøre; 
fladt thennem enu (2) bliffue ther, fom the ære. Kiere 
Soſter! mott thu vide, att her ev ingen anden Tiding, 
end ſſom ieg ſereff tiig til ſeſten (a: ſidſt); vil legge ber 
endnu faa forfamlet her i Byen oc vente Arbede; komer 
ther naager viſſe Tidinger, tha vell ieg biude tiig til 
ufortsffuet. Her meth tiig Gudt befallindes. Raad oc 
biud altiid offuer meg, ſom tiig bør. Screffuet i Kos 
penhaffn. Søndag effter Martini M. D. XXXI. Knud 
Rudt, Ridder.« Udſkrift: „Erliig oc velbyrdig Ovinde, 
Fru Anne Rudzdatter til Maanſtrup, ſin kiere Soſter, 
venligen⸗ (kongl. Bibl. Saml.). 1532 havde han Les 
verance af Havre til Kjøbenhavns Slot og modtog der» 
paa følgende Ovittering: „Jẽgh Peder Willatzenn, vor 
nadigſte Herres Såriffuer po Kopnnehaffuenn Slott, 
kendes meth thette mith obne Breff, ath haffue ladeth 
anname, ßom Erligh velburdig Mandh och ſtrenngk 
Rüdder, Hr. Knud Ruudt, haffuer framßennd, fyres⸗ 
ſindzstiuge och IIIJ Tone Haffre. Tiill ythermere Viid⸗ 
neſbirdt trocker ieg mith Signett nedenn thette mit obnne 
Breff. Schreffuit po Kopnehaffn Slott Onsdagenn neſt 
effter Ste Marie Magdalenne Dag Aar M. D. XXXII- 
(L. c.). S. A. fil han Brev fra Kongen paa i fin 
Livstid at maatte oplade til fin Søn, Jørgen Rud, 
Korſor Slot eller og, om Jorgen Hud fin Fader overs 
lever, da bemeldte Slot at annamme med Herlighed 20. 
Dog med fan Skjel: 1) at han forbedrer og færdiger 
det inden i med Stuer og Gemakker, faa at Hans May. 
fan have der gode Varelſer, naar han igjennemfarer ; 
2) oprenfer Graven om Slottet; 3) gjør Tjenefte deraf 
efter hans Faders Forfebningsbrev. Actum Gottorp 
S. Andreæ Ap. Bag An. 1532 (Cane. Reg. ved 


Klev.). S. A. (uden Tvivl; thi Aarstallet er utyde⸗ 
ligt, og K. R. henfører det, ſom ſagt, til 1526) tilftrev 
han fin Søjfter, Fru Ane Rud, ſom følger: „Broder⸗ 
lyg Helſſen kerl. tylſereffueth meth vor Herræ! fiære 
Soſther! moo thu vydhe, at ieg er Helbred; Gud undhe 
meg altyd thet fame tyl tyg ath ſſpore! tacker ieg tyg 
ganſke gernæ ffor møgyt Goth, ſſom thu meg bevpſth 
haffuer; ieg vyl gernæ fforſtylled (3: forffylde det), y 
hveylke Modhe ieg kand, aff myn pderſthe Fformue. Kicere 
Soſter! moo thu vydhe, ath Hr. Monesſ (læg: Mogens) 
Gyse od fflere vore Meth⸗Arvynge effther Hr. Eryck 
Oosſ (3: Otteſen Roſenkrands), hueß Syell Gud nodhe! 
haffuer ſereffuyt meg tyl od ſelff talled meth meg, ath 
thœ haffue ſſo oplaffth (2 oplagt eller aftalt), ath vy 
alle ſſtulle mødbe y Ranersſ S. Morthnsſ Dag oc ther 
at gyore Jeffned (o: Deling) oc gyffue buer annen 
Affkaffuz (a: Afkald) effther Hr. Eryck; tyckeß meg 
rulygt (3: raadeligt) at være, (at) thu møder ther, ath 
Skyllen yde ffyneß hof rok; od haffuer ieg ſcreffueth 
Eryck Bølle thet fame tyl. Kjcre Sføfter! haffuer ieg 
od) ſcreffueth oc begæred aff Eryck, ath hand vyel od 
myn Sſoſter rathe ſſeg efftered (3: efter det), oc ath, 
therſſom thu oc hand oc myn Soſter (Sophie, gift med 
Erik Bølle) vyl modhe, tha beder ieg tyg gernæ, at 
thu vyle oc raffthe (a: rette) tyg effter od lade voß 
gijøre ffuylt (a: fuldt) Skefthe, Jeffned och Alkal (9: 
Afkald) effther vore Ffader oc Modher oc Bror (3: Bro⸗ 
dre) (ſom altſaa ikke endnu var ſkeet; jfr. 1528 og 29), 
hueß Sſyel Gud haffve! Var her ffortenckt udij! thet 
er ide goth, ath thet ſſo lenger ſſtal ſtoo, och modher 
ther vore Bænner; fforty (a:. desaarſag) tyder meg thet 
goth ath være paa ſſame Tyd, mens vy are fforſſamled. 


9% 


Kycro Sſoſther! ſſom tyg bel ffortencker om the C Marc, 
ieg ffyck aff Hr. Hyendryck oc tyg nu ffor et Orſſyen 
(Aar ſiden), vor Edres Ffoijed (5: Foged) her oc begerthe 
tønom paa Edres Vegne; fender ieg tyg en Skreffth 
paa nogen Penyge, ſſom fr. Handryck er meg ſtylyg; 
vol thu fvoffte (3: qvitte) ſſoo langt fom the no, tha fer 
ieg thet gerne; vyl thu yde, tha flal thu gerne ffoo 
thom. SKiære Sſoſther! beder ieg tyg gernæ, at thu volt 
ſeriffue meg Svar her paa alle theſſe Wryndhe. Her 
meth tyg Gud befallendeg. Rod oc byd altyd offuer 
meg, ſom tyg bør at gyore offuer tyn Broder. Scriffuit 
tyl Wedby Lørdag effther Stæ Lussess (neppe Luciæ, 
men derimod Lucii) Dag Ano II. Knud Nud, Red⸗ 
Der.” „It. fader Doretbæ (3: bang Huſtru) ſye tyg 
mane M (3: tufind) gode Nather.“ Udſtrift: „Erligh 
oc velburdig Quenne, Fruue Anne, Hr. Henrighs, fun 
kere Soſter, kerl. tilſtreffuet⸗ (kongl. Bibl. Saml). 
1533 nævnes han ſom Nid. og Rigsraad (Krag Chr. 3. 
3, p. 13; N. D: Mag. 2; p. 251; 255), og ſ. A. var 
han med ved Eliſabeth Krabbes Trolovelſe (det mærk 
værdigfte Henten Svar eller Jaord i Kirlen af alle. 
Hofm. 2, p. 206). 1534 nævnes han ſom Rigsraad 
(N. D. Mag: 5, p. 131). S. A. faaer han Tilladelfe 
til at indløfe en af Ane Falſters pantfatte Gaarde ved 
følgende Skrivelſe: „Jeg Anne Ffalſtersſ Datter, Chre— 
ſtiern Matzsſons Effterleffuerſke, gor vitterlichtt oc beken⸗ 
der meth thette mett obne Breff, thet ieg meth myn ffry 
Billie haffuer undtt og tilladitt oc meth thette mit obne 
Breff under oc tillader, att ærliig oc velbyrdiig Mandt, 
Hr. Knudt Ruudt till Widtby, Nytther, man indtloße 
en myn Gaardtt, liggendiß y Feletzloffue,) ßom Jeppe 





1) formodentlig i Skippingsherred, Kalundborgs Amt. 
7 


98 
Bierre udy boer, oe ieg haffde holdt myn fære Broder, 
Hr. Laurig Falfter, tel ett Vederkoff (2: med Gjenkjobs⸗ 
vet), hueß Siel Gudtt haffue! Thy giffuer ieg hannom 
Fuldtmacktt att indtloſſe forne Gaardt till ſiig oc ſine 
Arffuinge aff arliig oc fornumſtiig Jomfru, Jomfru Anne 
Lauritzdatter y vor Ffrue Cloſter y Roſtle. Till Vindes⸗ 
byrdt trocker ieg mett Indſeygle nedenfor thette mett 
obne Breff. Dat. Vedby Søndag effter Nativitatis 
Marie. M. D. XXXIIII (fongl. Bibl Saml.). 
1535 var han med at forfvare Dragsholm mod Grev 
Chriſtoffer (Krag Chr. 3. 1 p. 89). 1536 gjør 
Sophie Emicksdotter vitterligt og kjendes, at hun fulde 
kommelig tilftaaer, vat myn Hoſbonde Henrick, hveß 
Sjell Gud haffue! oc ieg bore paa Korsſor S. Michilsſ 
Dags Tiid (altſaa 1535) oc ville tha offuerdraffue tyll 
Jullend; oc tha paa fame Dag oc Tiid folde vy Erlig 
oc Velbyrdig Quinde, Fru Dorete, Hr. Knud Ruds, 
JE Gulldringe, then ene vor med en Saphyr og tben 
anden vor flett vræen (3: vreden eller fnoet); oc uppebar 
han oc ieg hundrede Marc paa fame Ringe oc haffde 
vv flittet for Ord (o: gjort Aftale?) med henne ther om, 
at vv flulle ſellff behollde thennem, indtyll vy kome til⸗ 
bage tyll henne igen fra Jullend. Dat. Slaffuillſe Mid⸗ 
faſte Søndag 153604 (kongl. Bibl, Saml. ved K. R.). 
S. A. er formodentlig Regiſtret over, hvad han miſtede 
i Grevefeiden, udfærdiget og lyder ſom følger: „Thette 
effterne er noghet aff thet Godk, vy haffve myſt paa 
Kaarsſor od paa Vedby od hooß myne Tienere: 50 
Leſther Korn od mere y allehondhe Korn; it. 600 Sidher 
left, 300 Foreſidher, 20 Øren Kroppe, 12 Tonner met 
Gæs od Vilbrad od allehondhe Mad, fom mand flak 
haffue att holle fliig Hug medl. It. 2 Lefther Siildb, 
i Leſth Aall, gammel Fiiſk, Lar, Oridh od Heltt, 


99 

beyere (2: bedre) end 11 hundred Mard. It. 2 Letter 
Smør, it. 11 Left Myod, 2 Ammer rynft Vyn, 2 Fadh 
od 2 Tonner Pryßzing, 2 Tonner Hamborre Oll; 1 Leftp 
Roſtock Oll; 10 Leſter danſthe (3: Danziger) Oll; 4 
Leſth ÆEdide, 2 Tonner Muſth, 4 Stippund Humle. 
It. 2 beſegledhe rogghe Kiiſther, (ſom) hordhe meg od 
myne Mett⸗arffuinge til; vare fuldhe aff Jordbreff (jfr. 
1527). It. Solff, Guldt och rede Penninghe, ſom ieg icke 
met Skriffth vill giffue till kendde. It. en Broggepandhe, 
ieg haffuer ſſaa fiær ſom 200 MA; en noy Kadell paa 
4 Tonner ſtoer; 4 noy Kalle, gick 14 Tonne Vand y 
buer; 8 Halb⸗Tonne Kalle od Fierdings Kalle; 60 
Grydher; 4 Kobbirkandher; 12 ſtoore hambrede Fad; 
42 ſtore angelſte Thenfadh; 14 Fad, Bom daglighe var 
for Hendhe y Stegerſſed; 8 ſmaa Theenfad; 1 Theen⸗ 
fad med eth Logh; 12 Then Tallercken; 12 Tallercken, 
hom daglighe vor veed Handhe; it. 6 ſtoore ſtreffne od 
flætte (3: ſtribede og glatte) Hand-Muluer, 12 ſmaa 
Muluer, ſtreffne og flætte, 10 Merßing Lyußeſtagher; 
2 Merſing Kroner; 6 Jern Kroner met mange Pibber; 2 
ftore Jernſtager; 2 Morthere; 2 Seygerverck; 2 Loffue⸗ 
far; eth Brandhejern y Stegerſſet; Kockeknyff och SED 
od andhet, hueß tillhor y Stegerifet, en Treefodbh, 4 
Foed (el. Faed) jern; it. en Kiiſte met Fod, ieg gaff 6 
MK for. It. 3 ſtoore Hejte; 2 huide Vognheſte; 6 
andhre Voghnheſthe til Arbeygvogne; 4 Foller, 2 brune; 
4 foertt; 41 braagbet; 4 Foller, (ſom) horde mine Suenne 
til; 2 Halß Bryſth oc Stierner; 6 Drabtsygh; eth 
Kysretz; 5 beſlagne Sadell; et Par Flancker od) Stiortt; 
ett franßoßer Teygh; 8 noy Biidh; 3 Par Koritzſe 
Beyle met Lencker; 4 halffue Stierner; mitth Sverd; 
5 Knapßadell; myn Hatth met en Federbuſt; od andhre 


7* 


100 


Federbuſke for hundrid Gylden; 10 ney Mundſtocke till 
Biid; 2 Trecaeggher; 3 Tverſaddell, Lomnetter od) Hyn⸗ 
dertygh od Sparkledhe och 2 beſperde Vogne, myn 
Hoſtru tillhorde ꝛc. It. 50 Oxen; 40 Køør; 10 Ovier; 
30 unghe Ned, ßom vor hooß Bendher till Foer; 3 
Tyure, 10 Kalffue, 80 Faar, (og) vor ther 20 Ⱦn- 
gelſte⸗ Faar eblandt; 250 Geedher; 50 Stocke Svin; 
11 ſtoore Osgh. It. ett Stocke bruntt Enugelſt, (ſom) 
ſtaar meg 100 MR; 1 Støde aſkefarffue Kyrſhey; 44 
St fuortt Leydeft; 12 St bruntt groffth Kladhe; it. 
en Sayen y Dammaſke Blommer; I Sardug; 100 Alen 
Hollandtz Lærid; od vor ther en Partt, (hvoraf) Alnen 
ſtod meg 2 MA; 50 Alne Peckelin; 100 Alne grofftb 
Larid, (fom) laa udhe att bleghe; 3 noy Mantell ſpat—⸗ 
tet Foor; 2 noy Mantell Graaverck; 1 Mantel Hermes 
fyn; eth noytt Raffſkind-fodher till en viid Kiortell; en 
Damaſk Kobe, (ſom) vor 8 Alne, ybræmmid met fvortt 
Floell od undherforid; en fvortt ſpanſk Mantel, for: 
bræmid met ſvortth Floell; eth Par Skarlaghens Hoßer, 
(ſom) ſtoid meg 10 Gyllen; en Damaſk Bryſtdugh met 
Maartt (o: Maarftind); 2 Floels Kraffuer, brune vd 
fvortbe; en leffuerfaret (o: farvet) Pallttzrock af Purre⸗ 
prian; en graa Ӿngelffe Kiortell; viid (o: henved) 4 
Møtger, (fom der) hengde Støder Gud y. It. en 
Perlehue faa goed fom 4100 Gyllen; en Perle⸗-benicke 
(med) 2 flagne Guldladh; 8 Stryn met myn Heſtrus 
Lynkledher oc andhet; 10 Alne Sleyer; ett Gyldhen⸗ 
flyde Sengekledhe; ett Hoffvid Dyne-Voor og 3 Pudhe⸗ 
vor aff Gyllenſtycke od rott Floell fordeelth; 4 Lyſter 
met Guldt oe Solff till en Sæng; it. grone og rødbe 
Silcke-Sperlaghen aff Taffth till 4 Sanghe trintt om⸗ 
kringb, 4 Alne ſidhe; 2 Kapper aff Szindall; ett noytt 


101 


Spærlaghen om en Sæng y mange Farffuer; 4 nop 
NArafte-Spærlaghen, grøne od rodhe, 4 Alne fidbe; 3 
Kapper met Knottingh od Sayen till 3 Sænghe; 6 
Dvellicken Spærlaghen, 3 Ane ſide. It. etth Silckeſtscke 
Sengkledhe met Floell od „Voben⸗, (ſom) kom aldher 
(2: aldrig) paa Sengh (og) ſtoid meg 100 MK; 2 
Silcke-Kylter aff Szindall, noy; 10 flamſke Sengkledhe; 
5 Mørrenbærig Sengkledhe; 2 Stocke met Guldſkendt 
(2: Guldftind); 12 ſtoore Sengklodhe, Kom vore giordhe 
y mitt eghet Huuß; 30 ſpiiße Sengklodhe; 3 nøy Flamſte 
Drætther (3: Overtræk); 3 nøy fidhe Dratther; 6 gamle 
ſidhe Drætther; 10 ney Hivendhes (3: Hyndes) Vaar; 
12 Offuer⸗Sletther af Sayn og Knøtting; 10 Bancke⸗ 
dyner; 50 Hivendher (o: Hynder), nøy od gamle; 40 
Laærlaghen. It. 6 Dagher Rottlaſt oe Sømfte Skind; 
40 blaa Dictenß Herredyner; 5 Dundyner; 12 Pudher; 
60 ſpiiße Dyner 5 ſtaff (2: Fiffſtaft); 5 Follebordh; 12 
Skiiffuer; 30 Orcker oc Pryſte Kiiſther; 6 hollandtfte 
Senghe; 4 Par Hollang Lærrig Laghen; 80 Par ſpiiße 
Laghen; 10 Dughe, ſprangedh od) føyde met Silde, 15 
Alne langhe, 21 Alne bredhe; en Dræygelg Dugh, 16 
Alne langh; 10 langhe blaa ſeydbe Dughe; 5 Dughe, 
(ſom) ærre veffne y Dræygell od Skafftaffll (o: Skak⸗ 
tavl); 10 Horgarns Dughe, 13 Alne langhe; 3 Skiiffue⸗ 
dughe, met Silcke ſpranghed, en aff Damaſtis Drayell, 
2 aff rætt Drayell, 2 aff ſmaat Hollantz Lærit; 20 huidhe 
Skiffuedughe aff Hollantz Lærid; 2 blaa ſoydhe Sfiffues 
dughe; eth bollang Læring Handflædbe, (med) Silde 
ſprenged; 2 Silde ſeydhe Handflædhe; 4 Dragels 
Handkledhe; 5 blaa ſeydhe Handkledhe; 10 Bylaghe, 
ſaa langhe, (at) the kundhe naa om en Skiiffue; 15 
ſmaa Horgarns Handkledhe; 12 Szervitt (3: Servietter) 


tag 


aff Dræygell och Hollang Læriidt; 10 Hollantz Laridtz 
Pudhe⸗-Vaar, 4 aff them vor medt Silcke⸗- (kongl. Bibl. 
Saml.). S. A. nævnes han fom Rigsraad (Krag 2 p. 
33, 54, 56; Schl. Saml. 2, 2, 164, 165, 166—69), 
og f. A. under og tilfteder Broder Niels Hansſen, Ab⸗ 
bed, og ganſte Convent i Ringſted Klofter, vat ærlig og 
velbyrdig Mand og ftrenge Sidder, Hr. Knud Ruudt 
. til Vidby, og hang fiære Høftru, Fru Dorethe Bolles« 
batter, med et begge theris Barn«, fom efter dennem 
Vidbygaard i Arv tilfalder, mue i alles theris Liffstiid 
nyde og oppebærge Giaſterie, Jordfæftning, Ægter og 
anden Herlighed, ſom pleier at falde og af at gaae 
af Kloſtrets Gods Tiørlunde,- i Loffveherret liggendis 
(dog Hoffvedlåndgildet reſerveret); og alt fligt for Villie 
(2: Villighed), Hiælp og Bijtand, den Hr. Knud Sud 
Kloſtret i Ningfted i deres ftore Sød og Trang giort 
og beviſt havde; med hvilken Hiælp de kongl. May. og 
Niget er fommen til Hiælp og Tieneſte. Actum Ring- 
ftedflofter S. Laurentii Mart. Dag An. 1536… (af 
Stiftamtmd. Pritzburs Saml. ved KE). 1537 nævnes 
han ſom Jtidder (K. Noſ. D. 2 p. 56). S. A. pant⸗ 
fætter Sophie Emikesdatter (jfr. 1536) ham en Gaard, 
fom var hende pantfat for en Guldkjode ifølge neden⸗ 
ſtaaende Brev: „Jeg Saffye Emyckesſ Dather gior vyt⸗ 
therligdt och kiendes mett thette mytt obne Breff, thet 
ieg haffuer lonth aff eerlig och velbyrdigh Mand, Hr. 
Knudh Rudt tyll Wedby, Nydher, etth hundredh Marck 
y gamble fier Skellingh(er), Koningh Fredericks Mynthe; 
for huilcke forneffnthe hundretth MK ieg hanem y Panth 
ſetther en myn Gaardtth, legendes y Nor⸗Julandth y 
Kallss Leen y Keelſtrop By od giffuer oorligh tyll Land⸗ 
gyldth LE Orther Kuuorn, IOtthyngh Smør, XXIII f, 





103 


med alle fyn retthe Tillleggellße, Agger od Engh, 
Skoff och Mare (og) Feedgangh, inthet undhertageth, 
huad thet helſt eer oc tillligher aff Retthe, att haffue och 
nydbe oc bruge od) beholle for ett frytth brugeligt Pantth 
intil ſſaa lenge, myn Søjther, Dorethe Emmicksſdatther, 
indloßer ßame Gaardth aff forſcreffne Her Knudth Rudth 
heller hans Arffuinghe och „anttvorder hannem en myn 
Guldkiede, ßom er giordt y Eß (3: i Form af S) od 
vegher (Vægten udeladt), ungerſſ Guldt od Rynſſte 
Guldth, ßom hun haffuer aff megh, od) ieg fornenffthe 
Gaardth aff hendhe y Panth haffuer for;“ dhaa ſtall 
forſtreffne Hr. Knudt Rudt beholle fame myn Guldkiede 
intill ßaa lenge, att ieg giffuer hannem eller hans Arffuinge 
forneffnthe hundrett Marck, ßom forſcreffuett ſtaar, udi 
ſiygh Mynihe. Skede thet ßaa, adh ßame Gaard bliffuer 
Hr. Knud Rudth affvundhen mett noghen Rettergangh, 
da beplygther ieg megh och myne Arffuinge att bethale 
forne Hr. Knudt Rud eller hanß Arffuinge indhen ſer 
Uggher od hollde them ther aldelis udhen Skaadhe y 
noghen Maadhe. Tiill ydhermere Forvaringh trycker ieg 
mytt Indßegell nedhen for thette mytt obne Breff, tyl⸗ 
bedendes erlig oc velbyrdig Mand, Eryck Daa til Wolle⸗ 
rup od) Nielsſ Markuorsſen till Braadhe, (at) dhy vyll 
beſſegle mett megh. Giffuett paa Korsſor hellig tre 
Kongher Dagh M.D. XXXVII.“ Udſkrift: „Hoſtru⸗ 
Soffyesſ Breff paa IC Maru (kongl. Bibl. Saml.; 
men hvorfor hun fortrinsviis faavel her fom i hans 
Brevregifter af 1550 kaldes „Huſtru⸗, Per i Grunden 
vanffeligt at bejtemme). 1538 blev hang Datter Birthe 
født (fee F 10). S. AM, maa han have været i en eller 
anden Forlegenhed; thi da tilftriver han Hr. Cffe Bilde 
til Vallen (fom var gift med hang Søfferdatter, Sophie 
ig HAR Æ n40 9 


i 


104 


Krumedige) i folgende gaadefulde Udtryk: „Venliig Helſſen 
kerl. tillſereffuett mett vor Herre! Kære Her EAſte, 
Svaager od ſynderlige gode Ven! jeg tacker tiig gantzſe 
kerl. od gierne ffor megett re oc Gott oc Velbellig⸗ 
hiidt, thu meg altiidt beviiſt haffuer oc idelige ieg beffin⸗ 
der aff tiigh, hoilkett thu ſtalltt altiidt forlade tiig till, 
at ieg vill være villigh till att forftyllett od fortiennett 
(3: forſtylde det og fortjene det) mett (2: mod) fligh i 
alle the Maade, iegh kand, ther y myn Macktt ær oc jeg 
veedt tiig till Lillie ær. Kære Her Mſte od) Svaager! 
fom thu begerer udy thitt Breff, att ieg ſcrepttlige ſtall 
giffue tiig myn Villie od) Meningh tilfiende om then 
Talle och Handell, ſom thyn Huffru oc myn fære Soſter⸗ 
Datter tiig tilkiende haffuer giffuett paa myne Veygne, 
faa ſtaar thett meg ide fuldelige til att ſcriffue aldt 
Meninggen till therom; jeg talde gierne ſelff mett tiig, 
ther ſom thett ſtode till gorendeß; then Tiidt thu komſt 
offuer ffra Fyen oc till Kaarsſor, tha vorſt thu haſtiig 
att drage ffra migh; then Tiidt haffde ieg gierne tallett 
mett theg baade ther om oc anditt, ſom meg Macktt paa 
laa; tha begaff thet ſiig ide faa, att jeg kunde talle naa— 
gett hemelige Talle mett tiig paa then Tiidt. Hvadt 
Fordragning paa Ferde ar eller Forhalendt (Forhand⸗ 
ling?), ar ide for andett, endtt ieg icke fandt komme 
myne Venner till Ordtz; ther mott thu viſt forlade tüg 
til. Kære Hr. fle! thyn Tienere Jorgen Nielsſen 
antvorde meg XLIII vecktige Gylden; de andre ſtode 
icke Vecktt. Haffuer ieg anten Guldt eller naagen Deel, 
ther thu kantt gore tiig eller thyne Born Gaffn mett, 
tha raadt ther offuer, ſom thett vaare thitt eygett. Her 
mett tiig Guudt beffallendeß. Lader Daarethy (Bølle, 
hang Huſtru) oc iegh fie tiigh oc myn kare Soſterdatter, 





105 


Jomffruer oc thyne Børn mange gode Netter. Ex 
Wiidtbøy Torsdag neſt epter S. Galli Dagh. 
M. D. XXXVIII. Knudt Rudt, RNytther.“ Udſtrift: 
„Erliigh vellbyrdiig Mandt och ſtrenge Rytther, Her 
ERſge Bilde till Walden, ſyndt fære Svaager, vens 
ligen; (1. c.). 1539 havde han den UÜbehagelighed, at 
hans Søn Otte (fee denne!) blev fat i Fængfel i Hams 
borg. S. A. var han (maaffee netop i denne Anledning) 
i Pengeforlegenhed, ſom man feer af følgende Brev til 
den ovenomtalte Hr. Eſte Bilde: „Venliig Helſſen kerl. 
fforſſendt mett vor Herre! Kære Hr. Æfte, Svaager oc 
fynderlige gode Ven! betacker ieg tiig gantzſe flyttelig oc 
gierne ffor hueß Gode, thu megh altiidt giort oc beuiißtt 
haffuer udi mange Maade, hvildett thu ſchaltt ffende 
meg gantzße villigh til att forſtylle oc fortienne meth 
tiig y alle the Maade, ieg kand oc veedt tiigh til Villie 
fandt være, Kom ieg deg plictugh ær. Kære Her fle! 
beder ieg tüg gantzſe gierne for hueß ieg fandt fortienne 
medt tiigb, att thu viltt vell gøre od lænne megh naa⸗ 
gett Guldt eller Daller eller oe Sølff paa en Dagh 
eller Tüdt, ſom tügh ſelff tockes; tha vil ieg betale 
tiig tiill gode Rede ygen eller oc gøre tiig foruariidt 
mett mitt Godtz epter thijn eygen Neyge. Kære Suaa⸗ 
ger! hielp mig nu medt hvadt thu kantt affſtedtt komme, 
tiig uden Skade, att ieg kunde faa thett mett thett forſte, 
alderſiſt till thenne Herre Dag, ſom nu forſcreffuen ær; 
oc ackter ieg medt Guudz Hielp att legge myne Born 
ther naagitt till gode mett. ) Forladt mig, att ieg 


1) Hvoraf man ſaaledes naſten ſkulde troe, at han havde den 
Henſigt at drive en eller anden fordeclagtig Handel med 
bemeldte Penge og ikke blot dermed at udløfe fin fængs 
flede Søn. | 


biuder faa Driftelige udt offuer tiigh; vill ieg medt Gudtz 
Hiellp gøre tiig thet ſamme Skeel en anden Tiidt ygen 
bande y flig oc andre Maade, nar thu mig tilſigendes 
vorder, ſom ieg def plictug ær. Kære Hr. Æfle! gør 
vell oc biudt mig Suar till medt thenne Breffuißer. 
Her medt tiig Guudt befallindeß. Raadt oc biudt altiidt 
offuer meg, ſom tiig bør att gøre, oc ther thu ingen 
Tuiffuell haffuer paa. Gør vell oc fie thyn fære Huſtrue 
oc Børn mange tufinde gode Netter paa Dorithesſ Veygne 
oc myne. Ex Viidtbøy Torsdag epter Sancte Lucie 
Dagh M. D. XXXIX. Knudt Ruudt, Rytther.“ „Keœre 
Hr. Æfte! biudt mig ændinde (o: alene) Suar till medt 
thette Buudt, huor megett ieg maa forlade mig till.“ 
Udſkrift: „Erliigh velbyrdiigh Mandtt oc ſtrenge Ryt⸗ 
ther, Her fle Bilde till Walden, ſindt fiære Svaager, 
venligenn tilfereffuett« (1. e.). S. A. nævnes han fom 
Rigsraad (Pont. 3, p. 245) og fom Ridder og Rigs⸗ 
rand (K. Roſ. D. 1, p. 51), 1539 og 40 ſom Lehns⸗ 
mand pan Korſor (D. Mag. 6, p. 37), 1541 fom 
Sidder og Rigsraad (Ryge p. 44). S. A. fættes han 
til Gidſel hos Kong Guſtav i Sverrig (Krag p. 242; 
Holb. 2, p. 360). 1542 er han i Strid med en af 
fine Naboer om en Bondekarl, fom begge vilde tilegne 
fig, og hvorom man har hans Brev fom følger: „Ven⸗ 
lig Helſſen medt Guudt forßendt! Kiere Knudt! (men 
hang Tilnavn nævnes ikke, og Udſtriften mangler paa 
Brevet) 1) ſom thu giffuer tilfiende, att ieg ſagde tiig till 
medt Handt oc Mundtt, att ieg vilde ffende tiig then 


1) Dog var det uden Tvivl Knud Gyldenftjerne, ſom den Sid 
havde Kallundborg i Forlehning og altſaa var hang Nabo 
ſom Lehnsmand. 


107 
Karl, nar vii komme aff Skaane; fan haffuer ieg aldre 
fagdt tiig eller naagen goidt Mandt (a: Adelsmand) 
naagett till, att ieg jo haffuer holdett (2: holdt det). 
Thett Breff, kongl. May. ſcreff tiig till, thet lydde paa 
tiig ellev thyn Fogett y thyn Fravarelße; for thet Ordtz 
Skyldtt torde huerken myn Huffru eller myn Fogett len⸗ 
ger forholde thett hooß thennum, men ſtickede baade 
Breffuit oc Karlen till thyn Fogett, Niels Scriffuere, 
oc boett myn Fogett Erich forſte Gangh till, huor handt 
kunde komme hannom till Ordtz, tha vilde handt komme 
till hannom; faa bøett Erich myn Fogett till, att hand 
fulde finde hannom udy Auerop then ſamme Dag, ther 
bandt kom tiidt till Grid. Then Tüdt myn Fogett kom 
till Auerop, tha var Grid ude paa Aarnumme; faa foer 
myn Fogett ther udtt till hannom oc antvorde Grid 
kongl. Maj. Breff, fom handt læfde førft hemelige for 
flig felff oc ſiden offuerliudt, fom huer Mandt horde, 
ther tillſtede vor; faa kantt thu vel betænde, att the 
ide funde vide, huadt ther ſtoidt i kongl. May. ludte 
Breff, mett mindre endt the haffde hordtt thett læfig. 
Tha haffde handt ſamme Karll medt fegh, oc holtt handt 
viidt Ledett, ſom mandt far indtt paa forne Ornummen; 
tha tilbøett myn Fogett Grid Scriffuere, att ſamme 
Karll vaar tilftæde oc ſchulde gøre kongl. Maj. Breff 
Fylleſte; haffde Erich begerett, att handt ſchulde fordtt 
hannom andenſtedtz, tha haffde handt gerne giortt thet; 
tha gaff Erech ſaa for Suar, att haffde kongl. May. 
undtt oc giffuet megh ſamme Karll, tha motte ieg eller 
myn Fogett „hende⸗ then Eedtt aff hannom. Paa the 
Ordtt drog handt hiem, oc vifte ieg ide andett endt 
thet, ther vell motte haffue bleffuittt viidt oc ther meth 
være beſlutiidt. Som thu giffuer tilkiende, ath thett ær 


108 


klar aabenbarlige Loygen, ſom myn Suendtt ſagde tiig 
om ſamme Karll, tha ſchalltt thu forlade tiig tiill, att 
ieg haffuer aldre fordtt Løygen for tiig eller naagen. 
Som thu giffuer tilkiende, att ther er ven Meglere⸗ 
emelom of, huikett ieg befinder att faa ær; Guudt 
giffue, att thu vilde legge hannom aff; hoeß meg ſchall 
handt intiidt befinde. Kære Knudt! giffuer thu meg 
oe ſcriptlige tilfiende, att thett ær ett aff myn Huſtrueß 
„Prackticher, fom hun ær vann att bruge,“ faa vilde ieg 
gterne haffue tiig ther om beet, att therſom thu veedtz 
naagre Prackticher, ther hun haffuer brugett anderledes, 
end ſom en ærliigh Dannekone bør att gøre, att thu 
bilde vel gøre oc giffue meg thett tilfiende; thi ieg ide 
kandtt forſtaa thyn Menningh ther udy. Item Kære 
Knudt! epterthy att thu eft then Karl faa hartt bege⸗ 
rindes, faa fender ieg tiig hannom endtt nu, ſom ieg 
filforn haffuer fendtt hannom till thyn Fogett, oc beder 
tiig gierne, att thu viltt lade hannom nyde kongl. May. 
Breff gott att (3: Godt af Kongens Brev); hueß thy 
ide viltt gøre for myn Skyldtt; och ide offuerfalde hans 
nom udy naagre Maade oc gøre meg thet Hoffmoidt 
(3: Spott) uforſtyldtt. Her mett tiig Guudt befallen⸗ 
des; gør ieg altiidt gerne, hueß tüg leefft (oa: lieb ift) 
oc til Vellie ær, Ex Viidbøy ſancte Poelsſ Afften. 
M. D. XL. II. Knudt Ruudt, Ridder.“ „It. Kære 
Knudt! mott thu vide, att ieg vilde ſendtt tiig ſamme 
Karll tilfforn, (men) tha vaar handt ſiuger; ſaa ſender 
ieg tiig hannem nu, handtt ar vorden till Paß, oc ieg 
ær kommen hiidt till Gaarden. Kære Knudt! ar thet 
faa, att thu ide endttnu viltt troff, att thett ær faa til 
gaaett viidtt Pundte oc Article, ſom ieg nu haffuer 
ſcreffuitt, tha vill ieg fløy tiig ther Sognevidende paa 


109 


aff gøde Dannemendt oc Tingisvidende mett, om thu eft 
thet begerindis⸗ (fgl. Bibl. Saml.). S. A. blev han 
med Flere forſtikket til Bremen for at handle med de 
nederlandffe Sendebud om en Fred mellem Kongen og 
Keiſeren (Krag p. 247; D. Mag. 4, p. 49). 1543 
feer man af et Brev, hans Søfter, Fru Sophie (gift 
med Erik Bølle), har tilffrevet ham Fredagen før Mid» 
fafte Søndag (og fom under E 10 vil blive anført), 
at han og Hr. Eſte Bilde havde forlangt, at hun flulde 
møde Dem til en beftemt Tid for at afgjøre deres Arve⸗ 
anliggender. S. A. tilftriver hans Frue, Dorthe Bølle, den 
ovenomtalte Knud Gyldenfijerne (fee 1542)? — — — — 
„Kiere Knud! giffuer ieg Etther kierliigenn tiill kende, att 
ieg loffuede Hr. Chriſtiern Friisſ och mijnn Soſtherſſon, 
Clausſ Basſſe, att fare tiil Bygholm tiill Etthers Bros 
der och the andre gode Mendtt, ſom ther vore forſam⸗ 
lett, od forhorde meg, huij ieg ide fil thet Triickes 
Breff (0: Trygheds Brev), ſom var gangen emellom 
the Skramer od mijnn Sſonn (Erik eller F 6, ſom 
havde ibjelflaget Niels Stram); tha gaff the thennom 
faa for Svar, att Y toge thet mett Etther emod alle 
theris Vilije od giorde theris Undſchiillinge ther paa; 
fiere Knudtt! faa forſtander ieg ide Ettherß Meninge 
ther paa, huij Y fan haffue tagett fame Breff och aller 
(2: aldrig) huerckenn ſcreffue eller gaff meg til tiende 
nogenn Deelle ther om Ettherß Vilie; od till mett 
haffue Y mijtt Breff od Segell ther offuen paa, lijden⸗ 
des att holle Etther od the andre gode Mendt the IJ m 
Jochims Daller od Steder⸗ (3: hanſeatiſke) Penninge ”) 
(fom førmodentlig udgjorde Mandeboden) udenn Stade; 
faa tocker meg, att Y gøre meg Urett ij faa Maade; 
aft Y bebolle mijtt Breff tüll thett andett. Jeg agther 
VAR — Hfotber, Irsk. fail. TET. 


100 


Federbuſke for hundrid Gylden; 10 noy Mundſtocke till 
Biid; 2 Trecaggher; 3 Tverſaddell, Lomnetter od Hyn⸗ 
dertygh od Sparkledhe od 2 befpærde Vogne, myn 
Hoſtru tillhorde ꝛc. It. 50 Oxen; 40 Køør; 10 Ovier; 
30 unghe Nød, ßom vor hooß Bendher till Foer; 3 
Tyure, 10 Kalffue, 80 Faar, (og) vor ther 20 „cœn⸗ 
gelſte- Faar eblandt; 250 Geedher; 50 Stocke Svin; 
11 ſtoore Oogh. It. ett Stocke bruntt WÆngeljt, (ſom) 
ſtaar meg 100 MR; 3 Stocke aftefarffue Kyrſhey; 14 
StH fuortt Leydeft; £ St bruntt groffth Kladhe; it. 
en Sayen y Dammaſke Blommer; 2 Sardug; 100 Alen 
Hollandtz Lærid; od vor ther en Partt, (hvoraf) Alnen 
ftod meg 2 MK; 50 Alne Pedelin; 100 Alne groffth 
Lærid, (fom) laa udhe att bleghe; 3 noy Mantell fpæts 
tet Foor; 2 noy Mantel Graaverck; 12 Mantel Hermes 
fyn; eth noytt Raffſkind-fodher till en viid Kiortell; en 
Damaſk Kobe, (ſom) vor 8 Alne, ybræmmid met fvortt 
Floell vd undherforid; en fvortt fpanft Mantel, for⸗ 
bræmid met ſvortth Floell; eth Par Skarlaghens Hoßer, 
(fom) ſtoid meg 10 Gyllen; en Damaſk Bryſtdugh met 
Maartt (3: Maarffind); 2 Floels Kraffuer, brune och 
ſporthe; en leffuerfaret (3: farvet) Palltgrod af Purre⸗ 
prian; en graa 'angelſke Kiortell; viid (o: henved) 4 
Møtger, (ſom der) hengde Støder Gud y. It. en 
Perlehue faa goed fom 100 Gyllen; en Perle⸗benicke 
(med) 2 flagne Guldladh; 8 Skryn met myn Hoſtrus 
Lynkledher oc andhet; 10 Alne Sleyer; ett Gyldhen⸗ 
ſtycke Sengeflædbe; ett Hoffvid Dyne-Voor og 3 Pudhe⸗ 
vor aff Gyllenſtycke och rott Floell fordeelth; 4 Lyſter 
met Guldt oe Solff till en Sæng; it. grøne og rodhe 
Silcke-Sperlaghen aff Taffth till 4 Sanghe trintt oms 
fringb, 4 Alne ſidhe; 2 Kapper aff Szindall; ett noytt 


1014 


Spærlaghen om en Sæng y mange Farffuer; 4 nop 
Araſke⸗Sparlaghen, grøne od rodhe, 4 Alne fidbe; 3 
Kapper met Knottingh od Sayen till 3 Sængbe; 6 
Dvelliden Spærlaghen, 3 Alne fide. It. etth Silckeſtocke 
Sengkledhe met Floell od „Voben⸗, (ſom) kom aldher 
(2: aldrig) paa Sengh (og) ſtoid meg 100 MÅ; 2 
Silcke-Kylter aff Szindall, noy; 10 flamſke Sengkledhe; 
5 Norrenbarig Sengkledhe; 2 Stocke met Guldſkendt 
(2: Guldftind); 12 ſtoore Sengklodhe, Kom vore giordhe 
y mitt eghet Huuß; 30 ſpiiße Sengklodhe; 3 noy Flamfle 
Drætther (3: Overtræk); 3 nøy ſidhe Dratther; 6 gamle 
lidbe Dratther; 10 noy Hivendhes (3: Hyndes) Vaar; 
12 Offuer⸗Sletther af Sayn og Knøtting; 10 Bancke⸗ 
dyner; 50 Hivendher (o: Hynder), noy och gamle; 40 
Laærlaghen. It. 6 Dagher Rottlaſk oe Sømffe Skind; 
40 blaa Dictenß Herredyner; 5 Dundyner; 12 Pudher; 
60 fpiige Dyner 5 ſtaff (2: Fiffſkaft); 5 Follebordh; 12 
Skiiffuer; 30 Orcker oc Pryfte Kiüſther; 6 hollandtſke 
Senghe; 4 Par Hollantz Lærrig Laghen; 80 Par fpiige 
Laghen; 10 Dughe, ſprangedh od føyde met Silde, 15 
Alne langhe, 21 Alne bredhe; en Dræygelg Dugh, 16 
Alne langh; 10 langhe blaa fevdbe Dughe; 5 Dughe, 
(ſom) ærre veffne y Draygell od Skafftaffll (a: Skak⸗ 
tavl); 10 Horgarns Dughe, 13 Alne langhe; 3 Skiiffue⸗ 
dughe, met Silcke ſpranghed, en aff Damaſtis Drayell, 
2 aff rætt Drævell, 2 aff ſmaat Hollantz Lærit; 20 huidhe 
Skiffuedughe aff Hollantz Lærid; 2 blaa ſoydhe Skiffue⸗ 
dughe; eth hollantz Læridg Handklodhe, (med) Silcke 
fprænged; 2 Silcke ſoeydhe Handkledhe; 4 Dragels 
Handkledhe; 5 blaa ſoydhe Handkledhe; 10 Bylæghe, 
ſaa langhe, (at) the kundhe naa om en Skiiffue; 15 
ſmaa Horgarns Handkledhe; 12 Szervitt (3; Servietter) 


102 


aff Dræygell och Hollantz Læriidt; 10 Hollang Læridg 
Pudhe-Vaar, 4 aff them bor medt Silcke⸗- (kongl. Bibl. 
Saml.). S. A. nævnes han ſom Nigsraad (Krag 2 p. 
33, 54, 56; Schl. Saml. 2, 2, 164, 165, 166—69), 
va f. A. under og tilfteder Broder Niels Hansſen, Ab⸗ 
bed, og ganſke Convent i Ningſted Klofter, vat ærlig og 
velbyrdig Mand og ftrenge Sidder, Hr. Knud Ruudt 
. til Vidby, og hang kigre Høftru, Fru Dorethe Boles=« 
"batter, med et „begge theris Barn«, fom efter dennem 
Vidbygaard i Arv tilfalder, mue i alles theris Liffstiid 
nyde og oppebærge Giæfterie, Fordfæftning, Wgter og 
anden Herlighed, ſom pleier at falde og af at gage 
af Kloſtrets Gods FTiørlunde,- i Loffveherret liggendis 
(dog Hoffvedlandgildet reſerveret); og alt ſligt for Villie 
(2: Villighed), Hiælp og Biſtand, den Hr. Knud Nud 
Kloſtret i Ningſted i deres ſtore Mød og Trang giort 
og beviſt havde; med hvilken Hiælp de kongl. May. og 
Niget er fommen til Hiælp og Tieneſte. Actum Rings 
ftedtlofter S. Laurentii Mart. Dag An. 415364 (af 
Stiftamtmd. Pritzburs Saml. ved KE). 1537 nævnes 
han ſom Ridder ( K. Noſ. D. 2 p. 56). S. A. pants 
fætter Sophie Emikesdatter (jfr. 1536) ham en Gaard, 
fom var hende pantfat for en Guldfjæde ifølge neden⸗ 
ſtaagende Brev: „Jeg Saffye Emyckesſ Dather giør vyt⸗ 
therligdt och kiendes mett thette mytt obne Breff, thet 
ieg haffuer lonth aff eerlig och velbyrdigh Mand, Hr. 
Knudh Rudt tyll Wedby, Rydher, etth hundredh Marck 
y gamble fier Skellingh(er), Koningh Fredericks Mynthe; 
for huilcke forneffnthe hundretth MÅ ieg hanem y Panth 
ſetther en myn Gaardtth, legendes y Nor-Julandth y 
Kallos Leen y Keelſtrop By od giffuer oorligh tyll Land⸗ 
gyldth LIE Orther Kuuorn, IOtthyngh Smør, XXIII 8, 





103 


med alle fyn retthe Tillleggellße, Agger od Engh, 
Skoff od Mark (og) Feedgangh, inthet undhertageth, 
huad thet helſt eer oc tillligher aff Retthe, att haffue od 
nydfe oc bruge od) beholle for ett frytth brugeligt Pantth 
intil ſſaa lenge, myn Soſther, Dorethe Emmicksſdatther, 
indloßer ßame Gaardth aff forſcreffne Her Knudth Rudth 
heller hans Arffuinghe och „anttvorder hannem en myn 
Guldkiede, ßom er giordt y Eß (a: i Form af 8) od 
vegher (Vægten udeladt), unger Guldt og Rynſſte 
Guldth, ßom hun haffuer aff megh, od) ieg fornenffthe 
Gaardth aff hendhe y Panth haffuer for;“ dhaa ſtall 
forſtreffne Hr. Knudt Rudt beholle fame myn Guldkiede 
intill ßaa lenge, att ieg giffuer hannem eler hans Arffuinge 
forneffnthe hundrett Marck, ßom forſcreffuett ſtaar, udi 
ſlygh Mynihe. Skede thet ßaa, adh ßame Gaard bliffuer 
Hr. Knud Rudth affvundhen mett noghen Rettergangh, 
da beplygther ieg megh och myne Arffuinge att bethale 
forne Hr. Knudt Rud eller hanß Arffuinge indhen ſer 
Uggher od hollde them ther aldelis udhen Skaadhe y 
noghen Maadhe. Tiilll ydhermere Forvaringh trycker ieg 
mytt Indßegell nedhen for thette mytt obne Breff, tyl⸗ 
bedendes erlig oc velbyrdig Mand, Eryck Daa til Wolle⸗ 
rup od) Nielsſ Markuorsſen till Braadhe, (at) dhy vol 
beſſegle mett megh. Giffuett paa Korsſor hellig tre 
Kongher Dagh M. D. XXXVII.“ Udſkrift: „Hoſtru⸗ 
Soffyesſ Breff paa IC Mark, (kongl. Bibl. Saml.; 
men hvorfor hun fortrinsviis ſaavel her ſom i hans 
Brevregifter af 1550 kaldes „Huſtru“, Per i Grunden 
vanffeligt at beſtemme). 1538 blev hang Datter Birthe 
født (fee F 10). S. AX, maa han bave været i en eller 
anden Forlegenhed; thi da tilffriver ban Hr. Eſtke Bilde 
til Vallen (fom var gift med hang Søfterdatter, Sophie 
2 Æ Zrna? 


104 


Krumedige) i følgende gaadefulde Udtryk: „Venliig Helſſen 
kerl. tillfereffuett mett vor Herre! Kære Her EWAſte, 
Svaager od ſynderlige gode Ven! jeg tacker tiig gantzſe 
kerl. od) gierne ffor megett Mre oc Gott oe Velvellig⸗ 
hiidt, thu meg altiidt beviiſt haffuer oc idelige ieg beffin⸗ 
der aff tüigh, hvilkett thu ſtalltt altiidt forlade tiig till, 
at ieg vill være villigh till att forftyllett och fortiennett 
(2: forſtylde det og fortjene det) mett (2: mod) tiigb i 
alle the Maade, iegh kand, ther y myn Macktt ær oc jeg 
veedt tiig till Lillie ær. Kære Her fe od Svaager! 
fom thu begerer udy thitt Breff, att ieg ſcrepttlige Kal 
giffue tiig myn Villie och Meningh tilliende om then 
Talle och Handell, ſom thyn Huffru oc myn kare Soſter⸗ 
datter tiig tilkiende haffuer giffuett paa myne Veygne, 
ſaa ſtaar thett meg icke fuldelige till att ſcriffue aldt 
Meninggen till therom; jeg talde gierne ſelff mett tiig, 
ther ſom thett ſtode till gorendeß; then Tiidt thu komſt 
offuer ffra Fyen oc till Kaarsſor, tha vorſt thu haſtiig 
att drage ffra migh; then Tiidt haffde ieg gierne tallett 
mett theg baade ther om oc anditt, ſom meg Macktt paa 
faa; tha begaff thet flig ide faa, att jeg kunde talle naa⸗ 
gett hemelige Talle mett tiig paa then Tiidt. Hvadt 
Fordragning paa Ferde ar eller Forhalendt (Forhand⸗ 
ling?), ær ide for andett, endtt ieg ide fandt komme 
myne Venner till Ordg; ther mott thu viſt forlade tiig 
til. Kære Hr. Wſſle! thyn Tienere Jørgen Nielsſen 
antvorde meg XLIII vedtige Gylden; de andre ſtode 
ide Vecktt. Haffuer ieg anten Guldt eller naagen Deel, 
ther thu kantt gøre tiig eller thyne Børn Gaffn mett, 
tha raadt ther offuer, ſom thett vaare thitt eygett. Her 
mett tiig Guudt beffallendeß. Lader Daarethy (Bølle, 
bang Huſtru) oc iegh fie tiigh oc myn kare Soſterdatter, 





105 


Jomffruer oc thyne Børn mange gode etter. Ex 
WViidtbøy Torsdag neſt epter S. Galli Dagh. 
M. D. XXXVIII. Knudt Rudt, Rytther.“ Udſtrift: 
„Erlügh vellbyrdiig Mandt od ſtrenge Rptther, Her 
Mſge Bilde til Walden, ſyndt fære Svaager, ven⸗ 
ligen« (1. e.). 1539 havde han den Ubebagelighed, at 
hans Søn Otte (fee denne!) blev fat i Fængfel i Hams 
borg. S. A. var han (maaſkee netop i denne Anledning) 
i Pengeforlegenhed, ſom man feer af følgende Brev til 
Den ovenomtalte Hr. Eſte Bilde: „Venliig Helgen kerl. 
fforſſendt mett vor Herre! Kære Hr. fle, Svaager ve 
ſynderlige gode Ven! betacker ieg tiig gantzſe flyttelig oc 
gierne ffor hueß Gode, thu megh altiidt giort oc beuiißtt 
haffuer udi mange Maade, bpilckett thu ſchaltt ffende 
meg gantzße villigh till att forſtylle oe fortienne meth 
tiig y alle the Maade, ieg kand oc veedt tiigh til Villie 
fandt være, Kom ieg def plictugh ær. Kære Her fle! 
beder ieg tüg gangfe gierne for hueß ieg fandt fortienne 
medt tiigh, att thu viltt vell gøre od lænne megh naa⸗ 
gett Guldt eller Daller eller oc Sølff paa en Dagh 
eller Tidt, ſom tiigh ſelff tockes; tha vil ieg betalle 
tiig tiill gode Rede ygen eller oc gore tiig foruariidt 
mett mitt Godtz epter thijn eygen Møyge. Kære Suaa⸗ 
ger! hielp mig nu medt hvadt thu kantt affſtedtt komme, 
tiig uden Skade, att ieg kunde faa thett mett thett forſte, 
alderſiſt till thenne Herre Dag, ſom nu forſcreffuen ær; 
oc ackter ieg medt Guudz Hielp att legge myne Børn 
ther naagitt till gode mett.) Forladt mig, att ieg 


1) Hvoraf man ſaaledes næften ſkulde troe, at han havde den 
Henſigt af Drive en eller anden fordeelagtig Handel med 
bemeldte Penge og iffe blot dermed at udløfe fin fængs 
ſlede Son. | 





biuder faa Driftelige udt offuer tiigh; vil ieg medt Gudtz 
Hiellp gøre tiig thet ſamme Steel en anden Tiidt ygen 
bande y flig oc andre Maade, nar thu mig tilſigendes 
vorder, ſom ieg def plictug ar. Kære Hr. WÆffe! gør 
vel oc biudt mig Suar till medt thenne Breffuißer. 
Her medt tiig Guudt befallindeß. Raadt oc biudt altiidt 
offuer meg, fom tiig bør att gøre, oc ther fhu ingen 
Tuiffuell haffuer paa. Gør vel oc fie thyn fære Huftrue 
oc Børn mange tufinde gode Netter pan Dorithesſ Veygne 
oc myne. Ex Viidtbøy Torsdag epter Sancte Lucie 
Dagh M.D.XXXIX. Knudt Ruudt, Rytther.“ „Kere 
Hr. Æfte! biudt mig ændinde (3: alene) Suar till medt 
thette Buudt, huor megett ieg maa forlade mig till.“ 
Udſkrift: „Erliigh velbyrdiigh Mandtt oc ſtrenge Ryt⸗ 
ther, Her Wſtke Bilde til Walden, ſindt fiære Svaager, 
venligenn tilfereffuett« (1. c.). S. A. nævnes han ſom 
Rigsraad (Pont. 3, p. 245) og ſom Ridder og Rigss 
rand (K. Roſ. D. 1, p. 51), 1539 og 40 ſom Lehns⸗ 
mand pan Korfør (D. Mag. 6, p. 37), 1541 ſom 
Ridder og Rigsraad (Ryge p. 44). S. A. fættes han 
til Gidfel hos Kong Guftav i Sverrig (Krag p. 242; 
Holb. 2, p. 360). 1542 er han i Strid med en af 
fine Naboer om en Bondekarl, fom begge vilde tilegne 
fig, og hvorom man har hang Brev fom følger: „Ven⸗ 
lig Helſſen medt Guudt forßendt! Kiere Knudt! (men 
hans Tilnavn nævnes ikke, og Udſkriften mangler paa 
Brevet) 1) ſom thu giffuer tilkiende, att ieg ſagde tiig till 

medt Handt oc Mundtt, att ieg vilde fjende tiig then 


1) Dog var def uden Tvivl Knud Gyldenftjerne, fom den Tid 
havde Kallundborg i Forlehning og altſaa var hang Nabo 
ſom Lehnsmand. 


103 


Stark, nar vii komme aff Skaane; fan haffuer ieg afdre 
fagdt tiig eller naagen goidt Mandt (a: Adelsmand) 
naagett till, att ieg jo haffuer holdett (a: holdt det). 
Thett Breff, kongl. Map. ſcreff tiig till, thet lydde paa 
tiig ellev thyn Fogett y thyn Fravarelße; for thet Ordg 
Slyldtt torde huerken myn Huffru eller myn Fogett lens 
ger forholde thett hooß thennum, men ſtickede baade 
Breffuit oc Karlen till thyn Fogett, Niels Scriffuere, 
oc bøett myn Fogett Erich forſte Gangh till, huor handt 
kunde komme hannom till Ordtz, tha vilde handt komme 
till hannom; faa bøett Erich myn Fogett till, att hand 
fulde finde bannom udy Auerop then ſamme Dag, ther 
bandt kom tiidt till Grid. Then Tiidt myn Fogett kom 
till Auerop, tha var Erich ude pga Aarnumme; faa foer 
myn Fogett ther udtt till hannom oc antvorde Erich 
kongl. Maj. Breff, ſom handt læfde førft hemelige for 
ſiig ſelff oc ſiden offuerliudt, ſom huer Mandt horde, 
ther tillſtede vor; fan kantt thu vell betænde, att the 
icke kunde vide, huadt ther ſtoidt i kongl. May. luckte 
Breff, mett mindre endt the haffde hordtt thett laſis. 
Tha haffde handt ſamme Karll medt ſegh, oc holtt handt 
viidt Ledett, ſom mandt far indtt paa forne Ornummen; 
tha tilbøett myn Fogett Grid Scriffuere, att ſamme 
Karl vaar tilſtede oc fulde gøre fongl. Maj. Breff 
Fylleſte; haffde Grid) begerett, att handt fulde førdtt 
hannom andenſtedtz, tha haffde handt gerne giortt thet; 
tha gaff Erech fan for Suar, att haffde kongl. May. 
undtt oc giffuet megh ſamme Karll, tha motte ieg eller 
myn Fogett „hende⸗ then Eedtt aff hannom. Paa the 
Ordtt drog handt hiem, oc vifte ieg ide andett endt 
thet, ther vell motte haffue bleffuittt viidt oc ther. meth 
være beſlutiidt. Som thu giffuer tilkiende, ath thett ær 





198 


klar aabenbarlige Loygen, ſom myn Suendtt ſagde tiig 
om ſamme Karll, tha ſchalltt thu forlade tiig till, att 
ieg haffuer aldre fordtt Loygen for tiig eller naagen. 
Som thu giffuer tilfiende, att ther ev „en Meglere⸗ 
emellom of, huikett ieg befinder att faa ær; Guudt 
giffue, att thu vilde legge hannom aff; hoeß meg ſchall 
handt intiidt befindeß. Kære Knudt! giffuer thu meg 
oc ſcriptlige tilkiende, att thett ær ett aff myn Huſtrueß 
„Prackticher, ſom hun ær vann att bruge,“ faa vilde ieg 
gierne haffue tiig ther om bet, att therſom thu veedtz 
naagre Prackticher, ther hun haffuer brugett anderledes, 
end fom en arliigh Dannekone bør att gøre, att thu 
bilde vel gøre oc giffue meg thett tilkiende; thi ieg ide 
kandtt forſtaa thyn Menningh ther udy. Item Kære 
Knudt! epterthy att thu eſt then Karll ſaa hartt bege⸗ 
rindes, ſaa ſender ieg tiig hannom endtt nu, ſom ieg 
tillforn haffuer ſendtt hannom till thyn Fogett, oc beder 
tiig gierne, att thu viltt lade hannom nyde kongl. May. 
Breff gott att (a: Godt af Kongens Brev); hueß thy 
ide viltt gøre for myn Skyldtt; od ide offuerfalde hans 
nom udy naagre Maade oc gøre meg thet Hoffmoidt 
(a: Spott) uforſtyldtt. Her mett tiig Guudt befallen⸗ 
des; gør ieg altiidt gerne, hueß tiig leefft (2: lieb ift) 
oc til Vellie ær. Ex Viidbøy ſancte Poelsſ Afften. 
M.D.XLIL Knudt Ruudt, Hidder.… «It. Kære 
Knudt! mott thu vide, att ieg vilde fendtt tiig ſamme 
Karll tilfforn, (men) tha vaar bandt fiuger; faa ſender 
leg tiig hannem nu, handtt ar vorden till Paß, oc ieg 
ær kommen hiidt till Gaarden. Kære Knudt! ar thet 
fan, att thu ide endttnu viltt troff, att thett ær fan fils 
gaaett viidtt Punckte oc Article, ſom ieg nu haffuer 
ſcreffuitt, tha vil ieg fløy tiig ther Sognevidende paa 


109 


aff gode Dannemendt oc Tingisvidende mett, om thu eft 
thet begerindis⸗ (fl. Bibl. Saml.). S. AX. blev han 
med Flere forſtikket til Bremen for at handle med de 
nederlandfte Sendebud om en Fred mellem Kongen og 
Keiſeren (Krag p. 247; D. Mag. 4, p. 49). 1543 
feer man af et Brev, hans Soſter, Fru Sophie (gift 
med Erik Bølle), har tilftrevet ham Fredagen før Mid⸗ 
fafte Søndag (og fom under E 410 vil blive anført), 
at han og Hr. Eſte Bilde havde forlangt, at hun ſtulde 
møde dem til en beftemt Tid for at afgjøre deres Arve⸗ 
anliggender. S. A. tilftriver hans Frue, Dorthe Bølle, den 
ovenomtalte Knud Gyldenftjerne (fee 1542): — — — — 
„Kiere Knud! giffuer ieg Etther kierliigenn tiill kende, att 
ieg loffuede Hr. Chriſtiern Friisſ od mijnn Soſtherſſon, 
Clausſ Basſſe, att fare tiil Bygholm tiill Etthers Bros 
der od the andre gode Mendtt, ſom ther vore forſam⸗ 
fett, od forhørde meg, huij ieg ide fil thet Triickes 
Breff (2: Trygheds Brev), fom var gangen emellom 
fhæ Skramer och mijnn Sfønn (Erik eller F 6, ſom 
havde ibjelflaget Niels Skram); tha gaff the thennom 
faa for Svar, att Y toge thet mett Etther emod alle 
theris Vilije od giorde theris Undſchiillinge ther paa; 
kiere Knudtt! ſaa forſtander ieg icke Ettherß Meninge 
ther paa, huij Y fan haffue tagett fame Breff od) aller 
(3: aldrig) huerckenn ſcreffue eller gaff meg til tiende 
nogenn Deelle ther om Ettherß Vilie; och tiill mett 
haffue Y mijtt Breff och Segell ther offuen paa, lijden⸗ 
des att holle Etther od the andre gode Mendt the IJ m 
Jochims Daller och Steder: (o: hanfeatifte) Penninge ”) 
(fom formodentlig udgjorde Mandeboden) udenn Stade; 
faa føder meg, att Y gøre meg Urett ij faa Maade, 
att Y beholle mijtt Breff tiill thett andett. Jeg agther 
— 23. — Hotber, Bork. TS. 


110 


mett Gudtz Hielp att vere hoß Hr. Knud (3: hendes 
Mand) ij Sjellijnd, om Gud viill føve meg Bør, indenn 
Mandag Affthenn; nar Gud vijll ieg kommer til han— 
num, tha maa hann bliiffue vunderliige veedtt, att han⸗ 
nom och meg ſliigtt vederfariß aff the, thet icke burde 
att gøre; od maa han tencke, att ieg haffuer ſtickett meg 
ubefynderlige (3: ubefindig) y fame Sag, men($) megh 
flijgtt er offuer gangenn; fan beder ieg Etther gerne; 
att Y vil befynde Etther v fame Sag, huad Urett od 
Foragtt Nhaffue begijntt od giortt meg uti thet Styde; 
att Y faa beholle mijn Breff, bode II; od ſender meg 
mijtt igenn, om Y ide ſlaa Loffue till thett, od beholler 
thet andett, till faa lenge att Y fan Hr. Knudtz Breff 
paa thet Lofftte od Tüllſaffn, ieg haffuer ſagt Etther 
tiill; dog ſchulle Y alle (3: aldrig) ſporgett eller leffuett, 
att ieg (jo) vill holle mijtt Breff och Segell faa erligenn 
vo vel; ſom nogenn haffuer giord eller ſchall gøre, 
ehuem the æræ, om Gud vill unde meg then Samvit⸗ 
tighed, ieg haffuer paa thenne Dag. Thet Stide, Y 
haffue gjord meg mett mijnn Breff, thett giorde meg 
verre end all then Skade, ieg haffuer faatt paa thenne 
Reijße; haffde Y fereffde eller budett meg tiill h nogen 
Maade, for huad Sag Y haffde giordtt thett, och ieg 
icke tha ville haffue rett meg emod Etther, tha ville ieg 
vel haffue verett tijlfredtz, om Y haffde haffd nogen Or 
ſage att giord meg ſlijgtt ett Stycke; „thett gor vell enn 
Quinde faa ondtt fom en Mandt, att hende ſkeer Urett 
uden al Orſage;“ jeg beder Etther gerne, retther ſielff 
och ſender meg ett aff mijne Breff, huilckett Etther 
tocker. Her mett Etther Gud befalendes. Ex Mog⸗ 
gelkier Odenſdagh neſt epther Misericordie Søndag 
Aar MD. XLIII. Dorrethe Bollersſdatther.“ „Be⸗ 





111 


dendes Etther gerne, att Y vil fije Etther Hoſtru 
mange M gode Natther (af Klev. Saml. ved K. R.). 
Dertil flutter fig et Doc. uden Marstal, betitlet: „Thenn 
Scrijft effterfom then Tale tiüll gi emellom the Schra⸗ 
mer od meg (Dorrethe Bollersſ Datter),“ ſaaledes 
lydende: „It. thette eptherſcreffne beftaar ieg Dorrethe, 
Dr. Knud Ruudtz, att thett ſeg fan forløb ij Horsſnesf 
æmellum the gode Mend od meg, ſom Hr. Knud 
Mud haffde tiilfereffuett, ther ſchulle forhandle thenn 
Sag æmellom the Skrammer od mijnn Sønn, Erich 
Ruudtt. It. the forſt tiillfpurde meg, om ieg haffde 
Fullmagtt; ther fvarede ieg faa tiill, att hueß ieg viille 
indgaa ij then Sag, ther ville ieg haffue Fullmagtt od 
giffue them Breff och Segell ther paa; och hueß ieg 
tiilſagde thennom, thett ville ieg holle thennom. It. ſaa 
begijntte the att tale och handle utti ſame Sag och bode 
thennom Jm Jochimdaler epther mijn Befalinge og theris 
egett Raad od Samtyde; the gode Mend ginge och tijtt 
emellom och haffde mange Ord paa bode Syder, att thett 
ſchulle komme tiill ænn goedt Mnde; tha pan ſyſte, tha 
indgick ieg, att the ſchulle lade ſtaa paa od biude then⸗ 
nom Im Jochimsdaler, thett ville ieg och villigenn indgaa; 
tha gaff the meg faa for Svar, att therſom ieg ville ud⸗ 
loffue IJm, tha ville the gøre thet ftrar tiill en god Ende 
emellom og; ther ſagde ieg neij tiill, att ieg ide funde 
eller vilde indgaa; therneſt tha bade the gode Mend meg 
mett flor Bøn od raadde meg, att ieg ſchulle indgaa 
thet od lade komme thet tijll en endelig Ende; tha gaff 
vij thennom faa for Svar, att eptherdij Gr. Knud (Rud) 
haffde tiilfereffuitt od tilltroffuitt thennom att forhandle 
ij then Sag, tha ville ieg giøre eptheris (2: efter deres) 
Velie, dog mett fligt ett Velkor, att ieg funde faa II 


113 


Aarß Dag pan forte Sum, att Hr. Knud Nuud icke 
ſchulle bliffue ordloß, att ieg ſchulle loffue thenn Pen⸗ 
ninge udtt, att hann eller mijn Sſon ide kunde kome 
affſteedt, thett ville ieg icke indgdaa. Tha tüllginge Knud 
oc Otte Gyllenſtern (og) Hr. Chriſtern Friisſ; the ſagde 
meg faa tiill, deg ieg ville indgaa thett mett forne IJ m; 
tha ville the paa Sti Antonij Dag forlegge och betale 
then forſte Penninge, ſom var Haldelen, att Hr. Knud 
eller ieg ingen Omhoff ſchulle haffue therfor. Tha gaff 
ieg ther ſaa for Svar paa, att ville the gode Mend thet 
gøre, tha ville ieg ſamtycke, att Hr. Knud od hang Søn 
ſchulle udgiffue the andre VILJC paa Sti Antonij Dag; 
ſom kommer, beregnett uti Gudg Aar ADXLV; och 
mett the Ord tha beſluttett the all vor Tale tiill æn 
cendeliig Ende; och ſagde ieg tiill the gode Mendtt, 
therſom thet bleffue nogen Hynder paa, att forte Penninge 
icke komme frem, ſom forſchreffuett ſtander, tha ſchulle 
mijn Hoßbunde udlegge thennom Jordegotz och Fylleſte, 
ſaa the haffde Skiell for forte Penninge. Saa giorde 
the Breff och Segell, ſom the ville haffuet, och intiid 
epther mijtt Raadtt; the droge ſtrax fra meg till Biggz 
holm, od ieg var ij boyden (oa: indbuden); (men) ther 
ieg horde thet Breff, the ville giffue the Skramer, før: 
end thett ble beſeglett, tha fvarede ieg thennom, att 
leg ide fad vell indgaa thet; thi ther ſtoed fan ſcreffued, 
the ſchulle sindriide« ij Riibe od ther (ligge, thiill the 
faa theris Penninge; thet Stijcke ville ieg ide ſamtijcke; 
meg ſijuntiſſ att haffue Skade nog; dog gaff iegh the 
gode Mend Breff od Segell, om faa ffeer, att the nos 
gett udlegge aff theris Penninge for mijn Sfønn, tha 
ſchulle the faa Fylleſte igenn ij vortt Jordegotz, om vij 
ide formaa att giffue thennom Daler eller Steder⸗Pen⸗ 





113 


ninge» (1 c.). S. A. faser Knud Rud Pant i en 
Gaard i Slagelfe ved følgende Brev: »Feg Lufe, 
Nielsſ Schriffuerß Eptherlæeffuerſte, y Slaffuelsſe gør 
vittherlicgtt od kendes mett thette mytt obne Breff, att 
ieg var paa Korsſor hoß erliigh od velbyrdiig Mandtt, 
Gr. Knud Ruudtt, od hann aff ett venlügtt Lonn od 
p myn „ſtore Nod od Trangh« lonthe meg fy Marck 
udy ⸗fiorthenn Peninge⸗Roch j Synde (23: en halv 
Snees) Jachimsſ Dalere; (for) hoilke forferue Peninge 
ieg hanem y Pantt ſetther mynn od myne Børng 
Gordtt, ſom ieg fielf nu y boer, uti Slaffvelsſe ffor 
ett frytt brugeligtt Pantt, indtül fan lenge ieg giffuer 
hannom eller hanß Arffuinge forſerne Peninge igenn y 
fliig Montth, ßom forſcreffuett ſtaar. Och bepliigther 
ieg meg od myne Arffuinge att holle Gordenn viid Liige 
od) Heffdtt, ſom hand nu forfunden er, od giffue has 
nom eller hang Arffuinge huertt Aar tüll Hußleye tiill 
el nfyræ Marck« rede Peninge. Er thet fan, att ieg 
tagher flere Peninge aff forſerne Hr. Knud Ruudtt paa 
fame Gordtt, tha beplügthe ieg meg eller myne Arff⸗ 
uinge att giffue forferne Hr. Knud Ruudtt eller bang 
Arffuinge flere Peninge tiill Leye om Marit, ſſom Skiell 
kan folge; och ſchall ther ingenn faa ſame Gordtt entthen 
til Pantth eller tiill Kiøpg uden forſerne Hr. Knud 
Rundtt eler hang Arffuinge. Till ydermere Vettneſ⸗ 
byrdtt od) bedre Foruaringh tiilbeindis (oe tilbedendes) 
thiße epterſerze Dannemendtt, ſom er Meſther Ingymer. 
Sognepreſt y Korsſor, Hansſ Thomesſen, Borgemeſther, 
od Eſbernn, . Byfogitt ibid., att the vyll beſegle for 
meg, „thy ieg haffuer ide ſielff Indtzegle. Sereffuett 
paa Korsſor Divi Antonii Dag (or den 17de Jan. 
eler 13de Juni) An. Du. M. D. XLIIIsq.“ Udſtrift: 
8 


114 


„Luſze Degensſ Breff paa thenn Gordtt y Slaffuelsſe⸗ 
(kongl. Bibl Saml.). Den gode Kone maa imidlertid 
fort efter have trængt til flere Penge paany; thi endnu 
i ſ. A. folgte bun Gaarden til Knud Rud, hvorom det 
i et andet Document hedder fom følger: Jegh Oluf 
Nielsſen kiendis mett thene myn egen Handſkrifft, ath 
ieg paa alle myne Søften Vegne ſſamtycker od tiillſtaar, 
ath thet er vor ffullkomelihh Vilghe, ath vor Modher 
haffuer pantet och fold till euindeligh Eye Erligh vd 
Velbyrdiigh Mandh, Hr. Knudt Rudt, Hoffuiſmand paa 
Korfør, vor fferne (3: fædrene) Gaard, ligendis y Sla⸗ 
uelge paa Smedegade, y Lenge od) Brede effther Stigdes 
breffuens Lydelße, Bom myn Moder od Soſtre ther paa 
baffuer; ath myn Moder od) iegh paa mine Søtften 
Vegne haffuer anamit ffyllyſt och ffult Verd derffore; 
ath vy tacke hannum ffor goodt Betaling od vel noffuis 
od) tacke hanum, ath handt ville hielpe oß mett fon Pe⸗ 
ninge y vor Trang od Nodt; thet beſtaar ieg meth 
thenne myn egen Handſchrifft, ath ßaa er y Sandhedt. 
Sereffuit paa Korſor alle Helgen Afften. M. D. XL. III.“ 
Udſktrift: „Olluff Nielsſens Breff pan ten Gaar y 
Slaffuelße⸗. e.). 1544 omtales han ſom Eier af 
Vedbygaard, den han ombygte (Atl. 2, p. 422; 6, p. 
254) af masſiv Grundmuur i en fluttet Firkant, den 
føndre Længde paa 3 Etagers Højde, med Grave og 
Vindebro (thi at det var ham og ikke hang ſenere Nab⸗ 
mer, dev opførte den, ſees deraf, at det hedder, at han 
vel bygte den, men at hans Familie dog førft fuldendte 
hans Bygning). S. A. flulde han være ded (Hvitf. 
p. 1538; F. 8, p. 264); men Det er urigtigt og. fore 
modentlig en Forverling med hans Frue, Dorthe Bol⸗ 
leg, Død 1545 (fee infra!); thi 1546, den 3Ote Juni, 


tilftrev Oluf Galde ham et Brev, hvoraf Noget er ans 
ført i Saml. til det norſte Folks Sprog og Hiſtorie 1, 
p. 382 (ved K. R.; hvor tillige giores opmærffom paa, 
at den Familie, hvortil denne Knud Mud horte, ikke 
maa ſammenblandes med Familien Rod, hvoraf den i 
Reformationstiden i Norge berygtede jydſte Adelsmand, 
Thore eller Thord Rod, var, ſom undertiden ſtrives 
Thor Rudt). 1547 ſidder ban endnu i Raadet (Krag 
2, p. 177). 1549 (rettere 1548; Krag p. 314) ſei⸗ 
lede ban med Fred. 2den ſom Prinds til Norge, da 
han der fulde hyldes (N. Saml. 3, p. 276, hvor denne 
norſte Hylding urettelig anfættes til 1549, ligefom i 
Hvitf. p. 1541 til 1547, da derimod Sandheden ligger 
midt imellem begge). 1550 ſtriver han følgende Brev 
til Hr. Effe Bilde (fom var gift med hans Søfterdatter, 
Sophie Krumedige): „Venliig kierliig Hielſſen forſendtt 
mett vor Herre! Kiere Hr. Esſte, Nerſyſtenne Barnn 
Oc ſynderlig gode Ven! betacker ieg teg ganſte flittiig oc 
gierne for alt Er (o: Wre) oc Gott, tu altiidt haffuer 
beuiſt meg y mange Made, huilcke tu ſtalt altiid finde 
meg ganffe velluilligen til att fortienne oc forſtyſde mett 
teg mett huis Made, ieg kand oc ved teg till Ville kand 
vere. Kiere Hr. Esſke! giffuer ieg teg kierliigen tin 
kende, att thitt Breff kam meg till Hende y iafftis, ly⸗ 
dendes, att myn Fogit paa Mogellier ſtulle lade felle 
oc hugge y Din Skuoff, ſom kallis Raadall; ieg ved 
inthet theraff; ieg ved icke retther, ind Raadall ligger till 
Møgiltier; oc ſtal tu findit (a: finde det) fan, att thine 
Fogder oc Gric Mattsſens (Bolles) Fogder thi haffuer 
forhuggit Eders Skouffue, nu ville thi gierne vere ind 
mett mitt (a: i med mit), for ieg haffuer latt frie (0: 
8? 





fredet) myne Skouffue; thet flaltu finde fan, naar Gud 
vill, thu fumer paa Stouffuen. Som tu oc føriffuer om 
en Jord, fom ligger paa Belløg Marck, fom beder 
„Tretthejord;“ thend Ford ved ieg inthet aff, och vill 
ieg ſtriffue myne Fogit, huor thet ev fatt om thend Ford, 
oc vill ieg ocſaa ſcriffue hannom, att han ſtall vere thit 
ubeuard (3: ilke befatte fig dermed); oc hobes meg, 
naar han kumer felff til Ords, att thett ſtall ide alt 
fan vere, ſom the haffuer fagtt for teg; oc ville ieg nøs 
dig, att enthen ieg eller nogenn aff mynne flulle føre 
feg ind mett nogen paa teg eller thine Bynder; vaar 
ieg tilſtede, taa ville ieg faa vel fuare for thine Byn⸗ 
Der fom for myne, ſom vy er hueranden plectiig. Her 
mett teg thend euige Gud befalendes! Rad oc byd al⸗ 
tiid offuer meg, ſom teg bør att gøre. Sfreffnitt till 
Wiidby Fredag neſt effther sante Mathei Dag Arr 
M.D.L. Knudtt Rudtt, Rudder.⸗ Udſkrift: „Erliig 
oc velbyrdiige Mand oe ſtrenge Riidder, Hr. Eſche Bilde 
tiill Wallind, fin fiere Neerſpfſſten Barn oc ſynderliige 
goude Ven, venliig tillſcreffuett⸗ (fg Bibl. Saml.). 
S. A. har han ladet optage et Brevregifter over fine 
Adkomſtbreve og Documenter; og da vi tilforn have 
feet en Deel af hans Bohave og øvrige Løsøre (1536) 
opregnet, vil det vel heller iffe være uinteresſant at før 
fig om i hans Archiv eller Brevykammer, hvor i Grun⸗ 
den hang vigtigfte Rigdom fandtes. Bemeldte Brepe 
vegifter lyder ſaaledes fom følger: „Thette epterne ær 
Negiſter paa myne (Knud Rud til Vedbys) Jordttbreff 
epter A. B. C., faa att mandt theſſ redeligere (a: mere 
paa rede Haand) De beydre kandtt finde them, nar the 
udy Efter oe Skryn opledis ſtulle. 4559: 








117 


A. Y theme fle ar Breff paa thet Bøggeftedt 
oc Sfægg-ÆEngh y Tornbaareg, ſom ieg føffte aff Ans 
dersſ Knudtsſon. 

it. ett Breff paa then Gaardt viidt Stranden y 
Kaarsſor. 

— Eygendomß Breff paa then Gaardt y Torn⸗ 
baarigh. 

— endt itt Eygendomß Breff paa ſamme Gaardt. 

— ett Sfødebreff paa then Gaardt udv Kaarsſor, 
ſom Nielsſ Maagensſen ſolde. 

— itt andet Skodebreff paa ſamme Gaardt. 

— Breff paa then Gaardt y Strandtgaden viidt 
Kaarsfor. 

— Skodebreff paa then Gaardt, ieg koffte y Slas 
gelſſe aff Nielsſ Scriffuere y (3: ibid.), ſom kaldes 
Stegere. 

— Autzſe (læg: Luke) Deygenß Breff paa ſamme 
Gaard oc hendes Sonß Breff ban ſamme Gaardt (jfr. 
1543). 

B. Y thenne fie ær Eygendomß Breff paa then 
Gaardt y Kongſtedt udy Ffareherritt. 

it. Laaug ban Lagheffdtt paa Juensſ (?) lundt y 
ſamme Herrett. 

— Egygendomß Breff paa then Gaardtt y Dalby 
y Ramsſo Herrett. 

— Egygendomß Breff paa Hansſ Deygenfønsf 
Gaardtt y Ugerlosſe. 

— Oluff Daaisſ Breff paa then Andtpartt, ſom 
handt ſolde Hr. Matz Sten (Bølle) y then Gaardt 
y Orſſloff. 

— Eygendomß Breff paa then Gaardt y Ryge. 





118 


C. Y thenne EXſte ær Hr. Tennisſ Breff paa 
III Gaarde y Marky oc I Gaarde y Torsſlunde. 

it. Forhoygelße Breff paa thet Godtz udy Marcky. 

— Palne Jensſonsſ Skiiftebreff meth Hr. Ave 
Hasſe om II Gaarde y Marcky. 

D. Y thenne fle ær IE Skodebreff paa then 
Gaardtt y Ffulebierigh. 

It. Il Skodebreff paa then Gaardtt udy Ffaarderop. 

E. 3 thenne Xſte ære Eygendomß Breffue paa 
QWiidtbøy. 

F. Y thenne fle ære ett Breff om en Biſcopß 
Hatt, (ſom) kom till Aaboo. 

It. ett Breff paa Jensſ Persſonsſ Gaardt udy 
Kulby ve paa RNielsſ Cantorsſ Gaardtt y Herſloff oc 
paa en Gaardt y Konghſtedtt y Faxeherritt. 

— ett Breff paa then Gaardt y Felitzloff oc Eygen⸗ 
domß Breff paa ſamme Gaardt. 

— ett Papyrß Breff, lydendes paa ſamme Gaardtt. 

— Skodebreff paa en Gaardt y Flackebiergh, ligs 
gendis y Bierge. 

— Breff paa Luntoffte. i 

G. Y thenne fle ære Stiiffte Breff epter Hr. 

FEE Erich Otzsſon (Roſenkrantz). 

It. II Breff, Hr. Niells Erichsſon (Roſenkrands) 
gaff Jørgen Ruudtt, lødendes på IIIC MK. 

— et Regiſter pa then Lad, fom gid effter Hr. 
Erick Otsſen. 

H. %Y thenne Wfte ar itt Breff paa then Gaardt 
y Buderop. . 

It. Hr. Hynrich Meynſteropsſ Breff paa Toſterop. 

— Breff paa Roerbey oe Waſloff. 


119 

— ett Breff, lydendes paa en Gaardt udy Halles 
boy og en udy Muldrop. 

— Eygendomß oc Pantebreff paa then Gaardt y 
Savaldrop. 

— fr. Grid Æffuertsfønsf Breff paa XXX MK. 

— Gtitfftebreff epter Biſcop Nielsſ Staffve. 

— Hr. Peder Andersſonsſ Teſtamente, ßom vaar 

Cannick y Roſtle. 

— Eygendomß Breff paa then Gaardit y Soerop. 

— Eygendomß Breff pan then Gaardtt y Taageſtou. 

— Eygendomß Breff paa Den Gaardtt y Norre⸗ 
Dalbye. 

— Breffue paa thet Godtz y Luntoffte oc Bol⸗ 
derſbrondt. 

— Breff paa then Gaardtt y Ugledye. 

— Eygendomß Breff paa then Gaardtt y Hverfødfe. 

— thu Breff pan en Gaardt y Faarderop y Ham⸗ 
mersherritt. 

— Pantebreff paa then Gaardt udy Orſloff y 
Ringſtedeherritt. 

— Biſcop Nielsſ Staffvesſ Breff paa en Gaardt 
y Toſterop. 

— Breff paa JE Gaarde y Herffoyhgle. 

— Eygendomß Breff paa en Gaardtt y Orſloff y 
Flackebiierg Herrit. 

— Breff paa II Gaarde y Herffeygle oc y 
Svanſberig. 

— Breff paa Herritzloff y Laalandt. 

— Breff paa Tyerſtedt oc paa Soerop. 

— Egendomß Breff paa en Gaardt udy Stubberop. 
— Nielsſ Maravorsfønsf Breff pag thet Godg y 
Laalandtt. 


i. Y thenne Xffe ær en Tinghørindt paa Taa⸗ 
berop Skouff. 

It. Tingsvinde paa en Jordt y Dalby. 

— fr. Pedersſ Beliendelße Breff paa Rederſloff 
Saagen. 

— fr. Oluff Nielsſensſ Breff paa 1 Cc Marck. 

— Baffes Breff paa X Stp. Bygh y en Gaardt 
y Ffaardrop. 

— Sognevidende paa then ſamme Jordtt. 

— Quittanß att (o: aff) Peder Nielsſ., nar handt 
ſiſt annammit Lepge aff then Gaardt y Slagelsſe aff 
Oluff Fonboe, ſom thet Steenhuß ſtaaer paa. 

— Hr. fle Bildes Breff paa the Gaarde y 
Liungsbeck. 

— fr. Holger Roſenkrandtzſis Breff, att handt 
haffuer annamit itt Skrin, fult aff Breffue, ſom haffuer 
ſtaaitt pan Widtbey y lang Tiidt. 

— en Udtſerifft, att Hans Ruudt haffuer thet 
Breff paa Brende Moelle. 

— Melcher Rantzſouiſ Breff paa naagit Guldtt, 
leg betalde hannom. 

— en Quitantz aff Fru Anne Holgersſ pag Frej 
drit Mard. 

— fr. Mag Erichsſons Breff paa IC Gyl. 

— en udtſkaaren Scrifft pan thet Godk, ieg ffick 
y Skelſkor y then Kiiſte (?). 

— II aff Huffru Saaphiesſ Breffue (jfr. 1537) 1). 


1) Jeg veed iffe, om den Titel af „Husfru,“ paa hvis Eien⸗ 
p-103. dommelighed jeg allerede under 1537 har gjort opmarkſom, 
ffulde betegne det Samme ſom „Huſtru,“ der efter P. Syvs 
Forklaring var en Titel for Vabnernes Koner, medens ders 

imod blot Riddernes Koner kaldtes Fruer ; jfr. Orion2, p. Md. 


121 


K. Y thenne Æfte ær Ffru Anne, Hr. Oluf 
Galdesſ, Breff paa V Gaarde y Laalandt. 

It. Clausſ Eggertzſonsſ Breff. 

— ett Sognevindene paa Gronolthe Slett. 

— ett Breff, lydendes paa en Gaardt y Orſtede, 
en y Bandrop oc en y Gummerodtt. 

— Breff pag IE Gaarde v Heynge oc JE y Ølby 
oc en y Wandtlosſe oc flere Fru Annesſ Papyrſſ Breffue. 

L. Meithenne fle ær Otthe Ruudtz Breff paa 
then Stade, handt kom y, ther handt laa y Hambaarigh. 

It. et Mandrop Holcks Breff paa Soffren Stam⸗ 
pisf Veygne. ; 

— Jensſ Daaesf Breff ban hundret Marck. 

— Breff paa Biſcopß Tienden y Skellebierig. 

— Breff paa XL GL. aff Hr. Johan Walkendrop 
oc hans Sotzſten. 

— Breff paa Orſloff oc Saalbierig Kyrdetiende. 

M. Aithenne fle ær Inventarium till Kaars⸗ 
ſor Slott. 

St. Konningh Criſtiernsſ Breff paa Sæbye. 

— et Breff paa Godtz, ieg koffte aff Soer. 

— ett Eygendomß Breff paa then Gaardt y Gor⸗ 
ſtinge. 

— Breff paa Kongſtedt. 

— Breff paa Wendtzloff. 

— Breff paa IIII Gaarde y Baaerop, Tengerop 
oc Oſterop. 

— Pantebreff paa Kongſtedt. 

— Quitantz paa IIIC Daller paa Jep Tordt (?) 
fonsſ (maaſkee Thordsſons) Veygne. 

— Jorgen Ruudtz Breff paa Kaarsſor. 


122 


— Pantebreff pan Godtz aff Andtuorſtoff oc Breff 
paa then Gaardt y Slagelsſe aff Peder — — 

— Breff paa Kaarsſor till migh. 

— Breff paa Rannisſ Godk. 

— Breff paa Wendtzloff. 

— Breff paa II Gaarde y Mierlssſe. 

— III Breff paa Tierlunde (3: Tiorlunde). 

— 4 Perg. Matte (2: Magte) Breff paa VC 
Daller oc Otte Rutz Breff paa Ventzloff. 

N. Y thenne Wſte ffandeß alle the Breffue paa 
then Gaardtt oc Godtz y Kopnehaffn. 

O. Y tbenne fle ar Ffru Inger, Lauritz 
Matzsſonsſ, Breff paa HIE Gaarde, fom myn Herre y 
Pant haffuer (ſenere udſlettet). 

It. Huusfru Saaphiesſ Skodebreff paa en Gaardtt 
y Kalſterop y Kallos Læen. 

— HI Knippe meth Quitantzſe Breff ban Kong⸗ 
ſtatt oc andre Pendinge. 

P. Y thenne WAſte ær Breff af Peder Greygers⸗ 
ſon paa en øde Jordt y Oreby y Hoffve Saagen. 

It. Nielsſ Marquorsſonsſ Breff paa VIII Gaarde 
y Laalandtt till Eygendom. 

— Eygendomß Breff aff Nielsſ Marquorsføn paa 
then Gaardt y Orſloff. 

— Nielsſ Marquorsſonsſ Breff paa thet Altere⸗ 
Godtz. 

— Genbreff aff Nielsſ Marquorsføn paa "VIE 
Gaarde y Fflackebiergh Herret. 

— II Breffue paa en Gaardt y Kulby. 

— HI Breffue paa en Gaardt y Horſloff, (ſom) 
ligger till Hellig Gieſthuß y Slagelsfe (derhos ſtre⸗ 
vet: løft), 


— Magelagsbreff aff Fru Lene paa thet Godk 
paa Stiisnesoͤſ. 

— fr. Steen Svantes Breff paa Knudtt Ruudtz 
Ffengßel (jfr. 1510). 

Q. Y thenne fle ære Stiifftbebreff paa Fules 
ſanghgaardt y Laalandt epter Erich Neb. 

It. Breff paa Gremmelſterop ibid. 

— itt Laafebreff paa Ffuleſangh. 

— Skodebreff ve Laaſebreff paa Fulfang. 

— itt Siunsbreff paa en Eng udy Glymminge 
(eller Slymminge). 

— ett Tingsvinde, att Oluff Goye haffuer laage⸗ 
lige forfuldt ſyndt Diele till Laalandtz Landtztingh om 
Fulſanghgaardt. 

— Abbeditzſenß Breff y Mariboo paa Fuleſangh. 

— Breff paa en Gaardt y Herrigløff. 

— Gtiifftebreff paa Fuelſangh. 

— fierde Dom paa Pergnent— att Fuelſang er 
forffuldt till Laaeß. 

— Breffue paa Lille Bregninde y Ffalſter. 

R. J thenne fle ligger alle the Breffue paa 
S. Anne Capelle Godk y Slagelsfe oc Dombreff, ſom 
mig bleff tildomdtt (jfr. 1530). ' 

S. Y thenn fle ære Breff paa II Gaarde, fom 
ieg fid aff Hr. Tyge y Skiolde oe Klackrundt. 

It. Breff, att Peder Holde beplictiidt ſegh ingen 
anden att fellie fit Godtz Mogelker endt Hr. Hynrich 
Knudtzſen. 

— Skodebreff aff Peder Hold paa Mogelker. 

— itt Vederkendelſſe Breff aff Hr. Axell Lauesſen 
till Clausholm. 


124 


— Tingsvinde, at Hr. Grid Otzsſonsſ Ffogett 
bød ſeg y Rette met Fru Gretoff (o: Grethe), Hennicke 
Lymbecks, ther hun talde om Møgelfær. 

— Skodebreff paa en Gaardt y Stoerop. 

— Drottningh Daarithysf Breff, att Hennicke Lym⸗ 
beck ſtotte Mogelker till Hr. Erich Otzsſon oc Hr. Knudt 
Henrichſen Mogelkorgaardtt. 

— Breff, att Hennicke Lymbeck haffuer annamit 
Fylliſte for Mogelker aff Hr. Erich Otzsſen. 

— Skodebreff paa Møgeltfær oe Holmen. 

— it Tingsvinde, lydendis paa the Breffue, fon 
ære till Møgelfærgaardtt. 

— endt itt Stødebreff paa forne Møgelfærgaardt. 

— ett Tingsvinde paa Skulffholt. 

— Peder Holcks Breff, at Møgelfær vaar opboit 
(2: opbudet) till Tinge, for thet bleff ſoldtt. 

T. Y thenne Wfte ær Tingsvinde om Marckeſkel 
mellom Mogelker od Gram, oſtre oc vejtre Nobolle 
Marcker. 

It. Breff paa then Gaardt y Geedtſtedtt. 

— Bertell Ffrisſes Se paa en Gaardt udy 
Stiolde. 

— Hr. Henrich Nielsſons Breff paa en Gaardt 
y Frederop. 

— Breff paa then Gaardt paa øftre Nebelle. 
—W. A thenne fie ær IL Breff paa HI Gaarde 
y Løgetuedt. 

It. U Breff paa Stenløsfe lille. 

— X Breff paa Skellindtztuedt. 

— Breff bag en Gaardt y Baarſeherrit. 

— et lidet Latine Breff paa Sterſterop (eller 
Stersſerop). 








185 


— Rigenß Breff pad en Gaardtt udy Karlsholm. 

— Per eygereſeng Breff (paa) U Gaarde y 
Laalandt. 

— Breff paa 1 Cc Marck, Hr. Mag Bollier betal⸗ 
litt Mſteldt Goye. 

— Breff paa Im Marck, Otte Ruudt betalde Hr. 
Hynrich Krummedige. 
i — Breff paa en Gaardt y Sarſlosſe (ell. Sarc⸗ 
losſe). 

— Breff paa en Gaardt y Neſtuidt. 

— Breff paa Vedermollen for Kaarsſor. 

— Pantebreff pan en Gaardt y Taageſtkouff. 

— Eygendomß Breff paa then Gaardt y Bøges 
lundt. 

— Tage Olsſons Pantebreff paa I Gaarde y 
Skellendtztuedt. 

— Breff paa the Gaarde y Helfenge. 

— Per Anderſons Sfødebreff paa en Gaardt y 
Kaarsſor. 

— Breff paa then Gaardt y Hoſtentorp. 

— et Breff paa Torpe om IIIC Daller. 

— Breff paa Hallager oc Baaſelunde. 

— Soffren Stampis Breff paa Karusholte oc 
Droſlebierigh. 

— Breff pag Roerbey, II paa VWæfløff. 

— endt HI Breffue paa Karsholte. 

— Breff paa then Gaardt y Buckerop. 

— Eſtkell Goyesſ Breff paa II Gaarde paa Stiif- 
nesſ (fenere overſtreget). 

— Eyendom paa Gerloffwe. 

— Breff paa en Gaardt y Mullerop meth mere 
Godtz. 


126 


— Fforheygelſe Breff paa II Gaarde udy Herfløff. 

— Abbedenß Breff aff Soere paa IIII Gaarde y 
Muldrop Pantt. 

— fr. Tyge Krabbisſ Breff paa en Gaardt y 
ſamme Stedt (ſenere overſtreget). 

— IIII Breffue paa Hallebey oc Helſenge. 

— itt Breff aff Erich Morthensſen paa en Gaardt 
y lille Fulden. 

— ett Breff aff Per Ore pa Valby Mølle. 

X. Y thenne (fle) ære ett Bekendelſe Breff aff 
Erich Bollier paa nogen Jordtbreff, ſom handt haffuer 
att gemme ffor oß baade. 

It. Breff, Fru Margrethe Bollier haffuer ſchreff⸗ 
uit, att hun haffuer anttuordet Erich Matzsſon (Bølle) 
et Breff, ſom lyder oß baade paa. 

— Skiifftebreff paa Eygendomß Godtz epter Hr. 
Mag Erichsſon (Bølle). 

— Mantebreff paa altt thet Godtz, * mig til⸗ 
ffaldtt epter Hr. Matz Bollier y Selandt. 

— Skifftebreff paa Fuelſang emellom Erich Bol⸗ 
lier oc mig. 

— Eygendomß Breff paa Nyobolle Haffue. 

— Egendomß Breff paa then Søfterdeel, jeg fick 
aff Erich Bøllier paa Møgelfær. É 

— Breff paa Møgeltær aff Hr. Æfle Bilde. 

— Erich Ruudtz Orffeyde Breff (fee 1543). 

It. y thet lilde beflagne Skrin: 

— Breff paa Hareſtedtt Gaardt od Boy meth 
andre løfe Pergementz oc Papyers Breffue. 

It. ett Genbreff aff Hr. Engelbredtt paa IIII 
Gaarde. 


V. Y thenne fle ære naagen loſe Handtferiffs 
ter udy; od y then anden ære the Breff, fom lyde paa 
Landtzdommerens Sønner (læg: Bønner 3: Bønder). 

Z. Y thenne Æfle ære the Breffue, fom lyde paa 
thet Stiiff, ieg loedt tage for Stelffør. 

Qt. y then lide Tonne er Quitanſer, Regnftaff ; 
gamble, fom ingen Madt paa ligger. 

It. y then lide SKiifte ere ingen Breffue, ßom 
anrørindes ære, uden gamble udtloffuede (2: udløbne) 
Breffue; oc en fle er ther meth Breffue, ßom lyde 
paa Suingelbierigh, ßom ther ſtaaer fcreffuit uden paa 
ſamme fle. 

AA. Hans Billomsfens Breff på the HI Gorde 
i Dyſtitt ere y dene Eſge. 

It. ett Skifftebreff aff Gr. Jens Ruud, Joren 
Ruud och Vilhielm Ruud (1429). fræ g-AB, AG; 27. — abe: bi. 

BB. Y thenne Cfle er Fru Anne Pedersſdatterß 
(Fernftjægs) Breffue od Svend Gallis; oc er i II 
Efter. 

St. Torbørn Billes Breff. 

CC. Y dene Cfle er Per Oris Breff pa the III 
Gorde, ban fid aff myn Herre pa Stifnes, oc the, myn 
Herre fick aff hannum. 

St. thi Rudirs Breff paa thet Skyffthe oc Loder, 
ſom gick y mellum thenom⸗ (kongl. Bibl. Saml). fre F 34. 

1551 var Knud Rud endnu paa Retterthing i Kjs⸗ 
benhavn (K. Hof. D. 1, p. 149). S. A. omtaler Eras⸗ 
mus Lætus ham ogfaa i fit Carmen gratulatorium 
in redit. C. 3 paa følgende Maade: 

Hunc seqvitur, nomen tribuit cui Rudhe, Kanutus, 


„moribus insignem” qvem liqvet esse virum; 
ille senex venerandus & omni dignus honore 


dinumerat vitæ plurima lustra suæ. 

Huic quoqve Sicilides non tristi lumine »Muse” 
Pegaseo dederant flumina larga sinu, 

& cultam »studiis?? primam fecere iuventam, 
qvæ monimenta ætas fida senilis habet. 
Peneqve postremis ,industria”” vera diebus, 
olim qva viguit chara iuventa, manet (K. R.). 


S. A. gjør Chr. 3 vitterligt, af vet vitterlig Gjeld ſtyl⸗ 
dig at være Hr. Knud Rud til Vedby, vor Mand og 
Naad, 228 rhinſke Gylden i Guld, 8 Jochimsdaler, 
92 HK Lybft og 248 4 Ddanfte Peninge, for hvilke han 
pantfætter ham vort og Kronens Gods, ſom faldes Hans 
neg Gods i N. Ivland i Kalls Len, fom er 3 Gaarde 
i Dagſtrup, 2 Gaarde i Mørfe, 3 Gd. i Tommeſtrup, 
item 3 øde Gaarde, item 4 Gaarde i Hvilgager og 
Kouſtrup i Holbiergherred (lxs: S. Haldherred), ſom 
er 5 (læg: 15) Gaarde, ſom han nu felv i Være haver. 
Dat, Nyborg Sond. næftefter belig 3 Kongers Dag 
1551 (af Reg. 0. a. Lande ved K. R.). 1552 tilftrive 
den f. A. afdøde Eſte Bildes Sønner, Peder, Jørgen 
og Hartvig Bilde, Hr. Knud Rud følgende Brev, dat. 
Malmø Løverdagen post visitat. Mariæ: „Kiere Hr. 
Knudt, fiere Morbroder! (3: Mormoders Broder) giiffuer 
vij Etther venligenn att ville viide, thett uti Dag vith 
Etthers Thiennere er oß komenn Etther Schriiffuelſe til⸗ 
hannde, huilkenn vij vel forftanett haffue, giiffuenndes 
ther udindenn tilfiende om ett Gaffuebreff, ſom Koning 
Hang ſtkulle hagde giiffuett Etther ſalie Broder, Otthe 
Ruudt, paa nagett Goudtz uti Norghe (fee Otte Rud 
—RX eller E 7), od fame Breff ſtulle findes uti vore Verre; 
oc vore begerindes, att vij mett ſamme Etther Thiennere 
ſkulle ſennde Etther fame Breff offuer; ßaa giffue vij 
Etther therpaa vennligenn tilkiende, att vii mett vore 


Mettarffuinge baffue ſamptocktt ide att ville opbrijde bore 
Breffuekijſter, for vij ere alſammen tilſtede; fan kunde 
vij nu paa thenne Tiidt ide opbrijde ſamme Kijſter; thi 
hverckenn Henrick Bülde eller Laue Brock ere her til⸗ 
ſtede; men nar Gudt vill vij forſamlendes vorde, och 
fame Breff tha findes. uti vore Gemme, tha ſtulle J 
thet giernne fannge; eller therſom vij kunde uti medell 
tiidt thet nogerſteidz offuerkome, tha ſtulle Jj vere thet 
veiſt⸗ (af Klev. Saml ved K. RH). 

Af 1553 har man endnu Tingsvidne af Tudfebers 
red, Jordegods angadende, Knud Hud af Vidby ved⸗ 
fommende; ditto af Flaffebjergherred, taget af Knud 
Sud, Adkomſter og Afhændelſer paa Gods angaaende, 
og endelig Erik Bolles Midfive til Knud Hud om nos 
get Gods (Lang. Ind. Dipl. ved K. R.). Og faar 
ledes. døde ban forſt 1554 (Krag p. 376), hvorom 
Det hedder i den gamle Familieantegnelſe: 11554 tredie 
Paaſchedaug, der Klodenn vaar emellom 4 og 5, da 
døde Hr. Knud Rudt til Vidbye och (bleff) der be⸗ 
graffuenn⸗ (GI. Saml. 2, 1, 207). Elif. Bryffe figer, 
at han var lærd og. ſtulde habe været Bifp; men han 
vilde intet og giftede: fig derimod med Dorthe Bølle, 
Datter af Mads B. til Tersloſe og Birthe Daae, ſom 
allerede døde 1545. (Klev. figer 1543), og hvorom det 
i den gamle Familieantegnelfe (i GL S. 2,.1, p. 207) 
hedder: 41545 thend Torsdag neft epther S. Mortenns 
Dagh, der Kloden vaar emellum 4 och 5, døde Fru 
Dorethe, Hr. Knud Rudtz till Vidby, i Kiopnehaffnn od 
bleff ført der fraa od” till Dove u Deres Børn ſee 
F 5 fa. (€ 5)! . 

E 6 (—) Mitkel Gergenſem. Af ham har 
man et Brev, dat. Roskillie vigilia omnium sanc- 

9 





tor. 1514, til Hr. Henrik Krumedige (hans Svoger), 
hvori det hæder: »„ſom Edher vell fortencker om the 
hundhret Marck, ſom Jens Stingher ſtkulle haffue, tha 
ma J vidhe, at Hr. Tyge Krabbe ville manett meg nu 
Herredag i Kalenborg på hans Vegne; thi bidher ieg 
Edher gerne oc kerlige, thett I ville vell giore oc fade 
hannem fo teffe forte Penninge, thet ſnareſte J kunne, 
at ieg ſtall icke bliffue ordløg ther for x.“ (Klev.). Der⸗ 
næft et Brev fra ham til bang Soſter Anne (H. Krume⸗ 
diges Frue), men uden Marstal 3c., hvori det hedder: 
„Kere Soſther! fan ieg ichke ſtrijve Edder, faa leth 
(ↄꝛ modbydeligt) thet er megh, thet I erre faa kommen 
i then Ungenadhe med mijn Herres Nadhe; oe ther I 
ther inthet tvijle a, thet the for eij Straff ther for, 
(ſom) ingen om gar (o: undgager). Kere Soſther! 
haffver Eddher Sven thalt megh thil om then Gar i 
Sterterop, od vedh ieg Eddher ijngen Dhel ath hafve 
i then Gaar ꝛc. Kere Soeſther! om. thij Peninge, iegh 
ſtal hafve af Norre, nar the kommer udh, tha fled) them 
myn Brodher 1) 2c.“ d. e.). . Fremdeles et Blad uden 
Marstal, Underffrift eller Udſtrift, hvori det hedder: 
„Kere Fende! mue F vilde, at Ether Broder, Michill 
Rudh, acther feg ſtrax i Faſte aff Miget oc acther nos 
ger Stund at bliffue udenlandz. Kere Fencke! ſender 
ieg Ether J Aſt Qurenkrudh (3: Angelika) Faſthekoſth⸗ 
(kongl. Bibl. Saml. ved K. R.). Og endelig et Brev 
fra Mikkel til Hr. Henrik Krumedige, ſom vel er uden 
Marstal, men vimeligviis maa være fra 1520, da Det 
er ſtrevet paa Syndhermalmen de 10000 Ridderes Dag, 
og hvori det hedder! „Kere Hr. Henriijch; bedher iegh 


1) jft. Knud eller E 5, 1520" 








188 


Eder, for hueß iegh maa forſtijle meth Eder, thet I 
bille [anne megh hundhret March; thij megh threuger 
ftorliig ther thel, od) vedh iegh megh inghen Unſetthynn 
(2: Undfætning), en (3: inden) iegh for them aff Eder; 
thy iegh haffuer gyvet Sſeſſ hundhret Marl udb paa 
myn Brodherß Venne (2: Wegne), at loße thet Goß 
fra Hr. Thyge i Venſysſel⸗ (Klev. ; . jfr. Krud Ruds Sov 76. 
Skjede tå Hr. Tyge Brade af 4515). &. A. 9: 1520 — 
døde han af Peſten i Sverrig (D. Mag. 6, p. 269). 
Han maa i fin Tid have eiet Møgelfjær; thi i hang 
Søfter, Fru Annes (Henrik Krumediges Frues), Pas 
pirer findes følgende Antegnelſe: „Thette er thet Gooß, 
ſom iegh, Anne Rudsfſdotther, farde fra Møgelfer effther 
myn Brodher Mydil, huijs Siel Gudh node: 1 Mor⸗ 
berre Senklede, — I Par Lagben, I Lerlaghen, — LH 
Honner, — I Benfedønne, — I ſyit Boneth, — I 
ſtalidh Benfedynig Vor, — DI Tindfadh, — I Valers 
Pen, — I Salſirken, — VIII Grydher, — I Mors 
ther, — I Handhpane, — I Lydsløder (3: Lyſeſlukker), 
— HEE gamle Selle, — I Koffuerfanné, — II Finfanner, 
— U Sengedyner, — JE Hoffuidhdonir, — I blo fvit 
Dugh, — I Styffuedugb, II Handklee og IL Molluer⸗ 
(Tal. Bibl Samf.). Om hans Begravelfe og Aarstid 
fee den. foregaaende Knud. 1520 og 21! 

E 7 (—) Otto (Førgenfen). 1482 fee hans 
Fader Jorgen! 1501 nævnes han ſom Vebner I Stiern⸗ 
mans Swea och Gotha Höfdinga Minne p. 283 
(K. R). Han var forreften Kong Hanſes Favorit og 
fan yndet af ham, at han turde ſige til ham, at var 
der mange Konger ſom Kong Arthur, fan var der ogſaa 
mange Helte fom fr. Ivent og Hr. Gaudian (Hvitf. 
p. 1047; Holb. 1, p. 824). 1502 beſtyldtes han 

9" 


ſaagar før at være. Kongens Medbeiler hes Edel Jern⸗ 
flæg pan Kallundborg (Hvitf. p. 1048; Holb. 1, p. 
828). Hofm. 3, p. 362 opregner ham. blandt Rigs⸗ 
marfferne; men det var, han viſt neppe; derimod var 
ban 1502 Øverfte (3: Oberſt) for Hertug Chriſtians 
Fodfolk, da han i Anledning :af Aage Johanſens Overs 
fald, fom hans Tapperhed mandigt afvifte, fom i Strid 
med Anders. Bilde, ſom var Arkeliemeſter (Hvttf. p. 
frklber 1046, 4097; fSofm. 3, .p. 324; jfr. Jahn p. 405, 
1-523m henfører det til 1503); vg ſ. A. indtog han Ols- 
børg bed en Krigsliſt Juleaften, hvorfor Kongen for⸗ 
ærede ham ſamme (Hvitf. p. 1047, 1097; Hofm. 4, 
p. 74; Holb. p. 824). Mærkeligt er det forreften, at 
da han 1503 fendtes til Bahuus for at afløfe Hr. Hen⸗ 
rik Krumedige i Hovidsmandspoſten, kaldes ban endnu 
fun „Hoffſinde (D. Mag. 3 R.2, p. 11, 53—54); 
øg Vår. det over den Maade, hvorpaa H. Krumedige 
overdrog ham denne Poſt, at hans Fader, Jotgen Rud, 
fom vii det Foregaaende have feet, blev. faa forbittret 
(fee D 9!). 1504 ſtulde han være død ifølge AL 6, 
p. 295 og i Antvorffov være begraven (M. D. 1, p. 
443 figer blot, at bande Otto og Miklel vare i Ant⸗ 
vorffov. begravne, men tilfaier intet Marstal. ved: ſamme). 
Dog det er aldeles urigtigt; thi 1506 .gfør Song Gang 
vitterligt, nat f. A. B. Marcelli Dag var pag Sjøben= 
havns Slot for ham og Flere ſtikkede Anders Bilde og 
Otte Rud,“ vore Men od) Thiennere, om søgte Ordh 
od Thale, fom Otte Rudh . fulde haffue thalet oc haffth 
pan Anders Bilde, ſdaa thet hand. ide fulde hafft ſegh 
tilbørligen vemod Otte Rudh, then Tiidh forte Anders 
Bilde ve Otte Rudh vore! flidgde met: vor tære Senn 
fore Elinſborg mod vore vch Riigens Fiender, the 


Suenſke; oc menthe førte Anders Bilde, ath famme 
Ordh od). Thale, ſom Otte Rudh i ſvaa Mode haffth 
haffuer om hamom, ſtulde vaare hang re anrørendes'; 
da har Kongen med fit Raad og gode Mend grandſtet, 
overveiet og. forfaret, ſpaa fhet forde A. Bilde. baffuer 
haffih ſegh effter vor od vor. kere Sonß Befaling pan 
forte Reijſe erliigh, trolig od vel, fom hannum aff Wre 
vd Retthe burde af gisre oc eij anderledis, thet hans 
num eller: hanß Mre kandh vaare anrorendis eller til 
Forfangh i noger Mode; od. funde vij forte A. Bilde 
ther om aldelis orſage (3: ſaglos)⸗(Dipl. Lang. ved 
K. RR): Dernceſt. blev O. Rud 1508 forlehnet med 
Oland og Borlholm, hvor han allerede. i. Faften var 
Hevidsmand (Jahns Union. p. 428). S. A. under og 
giver Kong Dang „fore Troffab oc villige Vbienefte; 
ſomm of ellſtelige Otte Nudt, vor Mann oc Thienere, 
oß oe Riiget her til giortt oc beviiſt haffuer ꝛc.,“ ham 
og hans rette Arvinger „alle Niels Raffvilſens Gods 
met alle theris ræte Tilliggelfæ zxc., ehvar thet helſt lig 
gendis er udiivort Mige Rorge eller andherſtedz, at 
haffve, nyde ꝛc., ſva friit ſom Nielsſ Raffwilsſon thet 
tillforne haffde, forre ænd han thet forbrødt till og, oc 
er therfore oß tilldompt met mere Godz fore then 
Upreffninge oc Affoendaftiold, han i mange Maade giorde 
oc ferde emodt oß, ſyn ræte Herre od Konningh, oc 
MRiiget ꝛc. Givet paa Kiøbenhavns Slot Palmeſondag. 
Dominus Rex per se. (Dipl, Lang. ved K. R.) i). 


1) Hvorved det er at mærke, af Niels Ragwaldſen netop var 
den Høvidsmand, fra hvem O. Rud 1503 havde indtaget 
Olsborg (fre Jahn p. 411), og ſom Hofm. D. 2. I, p. 
74 — med Niels Rantßzau. 


Om denne Gabe er fenere, nemlig 4549, udftedt et 
Bevils, ſaaledes lydende: „Jegh Arell Brade till Kraag⸗ 
holm, Ridder, kiendeß oc giør vitterlichtt for alle mett 
thette mitt obne Breff, att mig fuld vitterlichtt er, att 
then Tüdt ieg tienthe Salige Herre Konningh Hans, 
tha gaff forne Konningh Hansſ Salige Otthe Ruudtt 
for troff Tienniſte, ſſim handt Rigett oc hang Naades 
Hogmectighiidtt giordtt haffde, Niels Naffuelsſensſ Gaardtt 
ve Godtz, ſſom hider Jorde, till vordeliigh Eyge; att 
faa y Sandthüdtt eer, trocker ieg mitt Siegnette neden 
for thette mit obne Breff. Dat. Kopnehaffn Tiisdag 
epter vor Frue Dag Nativitatis M. D. XLIX« (af 
Klev. Saml.” ved K. RH). S. A. (nemlig 4508) ude 
fteder Otte Hud fin Qvittange for det paa Borkholm 
modtagne Inventarium ſom følger: „Jeg Otte Rudt aff 
Baben, Hovitzmand paa Borgholm paa hogborne Für⸗ 
ſtes Vegerne, vor nadiigſte Herre Sonning Hansſs ꝛc., 
gør alle vitherligt met thette mytt obne Breff, at ieg 
haffuer anamet thette efftl Gotz for Inventarium paa 
Borckholm aff erlig oc velborenn Mand, Hr. Mielsf 
Boosſen, Ridder, huilket ban ſiger fig fordum haffue 
her annamet ſom Inventarium: forſt tolff Td. Malt, 
fem hundert Spidfiſk, tiuge Sier Fleſk, ſerſingtiue 
Faarekroppe, fiorten Kookroppe, et Skippund Salt, en 
FDD. Smør, ett Slippund Humble, femten Stenbyßer 
uferduge, uthen Kamre, fre Sfærmebreder met try 
Kamre, atten Td. Meell; udi Stegerfet fiu (21 fon) 
brudne Kadle ſmaa oc ſtore, fiu Gryder ſmaa oc ftore, 
ett Brandejerin, en Ryſt oc ett Braerſpidt. Till Bits 
nesbyrdt tryder feg mytt Signet uthen paa thette mytt 
obne Breff. Giffuet paa Borckholm Loffuerdagen neſt 
effter vor Herres Himmelfars Dag. Aar X (o: Chriſti) 


135 
MD. VIII: (fongl Bibl. Saml.). Han nævnes endnu 


1509 den: 12te Febr. ſom oberbærende ved fin Moders 


Teſtament (D. Mag. 6, p. 187). &. A. (1509) træfs 
fer han følgende Magelæg wmed fin Søfter Ane, Henrik 


Krumediges Frue: „Jegh Otte Rudb, Gøvigmend. pa 
Bordholm på vor nadighe Herres Vegne, Kong Hans⸗ 
ſes, gor vitherligt meth thette mith obne Breff, ath ieg 
haffuer giorth eth venligt oc kœrligt Maglagh meth erligh 


oc velhurdig Mand, Hr. Henrick Krumedige, oc myn 


lære Soſter, Annæ. Rudzdotter, om nogle Gordhe, ſom 
os var fallen i mellum effter vor tære Fader ad Mas: 


dher, Jeren Rudh oc Fru (Kirſtine), hueßg Sicll Gud 


nadbæ! forſt ſtall band haffue aff meg theße eptue Gor⸗ 
dhe meth Agger oe Engh, Sov pe Marck oc Fiſtevatn 


od alth andhit, ſom ther "tiff. ligger, it. (nemlig) forſt 
en Gord i Bievelſe, ſom Per Nielsſen ibor, ſtiller — — 
Big, eth Pund Hug, V ØB; it. Truelsſ ibid, LJ Pund 
Big, I & Rugh, XH 8; it. Jensſ Hansſen i Tyrn⸗ 
tvetp.J Td. Smør, III GL; it. Age ibid. 1 Fd. 
(Swor); it. Per Nielsſen i Norreager XXXIII Stp. 
Bigh, XVIIJ Stp. Hug, IX Gl., eth Lam, en Goß, 
III Høng; flal myn fære Suauer oe myn fære Søfter, 
Tue Nudzdoth., baffuæ thette Gootz i theres fry haff⸗ 
hende Være for eth Tockaſtiffte til Pintzedag nu om eth 


Ar od tha ath mødbe i Koffuenhaffn XIIII Dage (efter) 


Pentzedag od tha eth fulth ændeligt Skiffther oe Atoll 
ath giffuæ. (effther) Loghn. Fiil ytermere Beuiſſnyng oc 
betre Foruaring her om trider ieg meth Indzegle nedhen 
for thette mith obne Breff; oc beter ieg myne fære Bro⸗ 
dre, Henrick ock Knut Rud, athi oc tricke thoris Ind⸗ 
zegle od Signeth neden for thette myth obne Breff. 
Dat, Vedby Skeertorsdag An. Du. 15094 (fgl. Bibl. 


en —. u 


Y(7) 
STU 


96 
1 5 


Saml.). S.'%. i Aug. indtog han Aabo i Finfand 
med. Storm og plyndrede Domkirken (Hvorfor han ogfad 
i Juuſtoͤns finffe Bifpefrønite, ; Porthans Udgave p. 34, 
ifølge K. N. kaldes qvidam prædo Otto Ruuth, 
filius iniqvitatis), gjorde et umaadeligk Bytte og ſor⸗ 
drede desuagtet en Brandffat af 12000 Mark af Byen. 
og. ligeſaa Meget i Loſepenge for Biſpens perlebrode⸗ 
rede Hue og Krykke eller Biſpeſtav af Sølv (Jahn p. 
428—29). "Det Sidſte maa formodentlig ikke være ble⸗ 
vet indloſt; thi i Knud Nuds Brevregiſter af 1550 oms 
tales endnu under Littr. F ett Breff om en Biſcopß 
Hatt; (ſom) kom till Aaboo; ligeſom ogſaa en mærkelig. 
Kalt, ſom han den. Zid borttog fra Aabo Domkirke, og 
til hvis biftorifte:: Beſkrivelſo Cand. K. R. ſamler Ma⸗ 
terialier, endnu ſtal forefindes ber i Danmark. Kort 
efter erbbrede han ogſaa nogle: lybſte Skibe i Oſterſeen 
(Jahn p. 434; jfr. 448). Forreſten er det markeligt 
nok, at uagtet alt det uhyre Bytte, han havde gjort i 
Aabo, maatte han dog felo laane Penge; thi endnu f. 
A. udſteder ban. følgende Gjeldsbrev: „Jegh Otthe 
NMidh aff Witby, Vebner; kendes och gør vlttherligth 
meth thette myth opne Breff, ath iegh aff ith venligth 
Laan laanth haffuer aff Erligh oc velbyrdigh Mandh, 
Oleff Holgerdtoſen, Houitzman paa Nykoping, tinffue 
Ninſtke, Gyllen, bulle forne kiuffue Rinſte Ghllen iegh 
buplidter mygh meth thette myt opne Breff ath betale” 
hannem till gode Rede innen Pindtzdagh nu neſthko⸗ 
mendis, huilketh ſaa er I Sandheth; til Vindesbyrdt 
trycker iegh myt Signeth neden ffor thette myt opne 
Breff. Giiffuet paa >— — koping (o: formodentlig Ny⸗ 
føping) Onsdaghen neſt ffor Calixti pape Dagh An. 
Dn. M. D. nono… (I. c.). . Maaffee bar han derpaa 











endnu if. A. deeltaget i det Tog; Kongen fra Nytjs⸗ 
bing af lod foretage:mod Lybek (jfr: Jahn p. 437—39). 
Men visſere er det, at han, maaffee i Skrupler over 
at have plyndret . den finlandſte Domkirke, drog til 
Jeruſalem, men døde 1510 paa Veien Did i Landsberg 
i Neerheden af Augsburg (Hvitf. p. 1047, 1078, 1097; 
Holb. p. 825); Endelig har man. enduu af 4511 et 
Brev ham angagende fra Eberhard Ferber, Ritter,. dat. 
auf Dantzk (2: Danzig) am Dinstage vor Sophi (3: 18de 
Mai), til Hr. Henrik Krumedige, hvori det. hedders 
„A. G.1) Berif (o: Brief) ben Cort. Finden iſt mir 
behendet, in vellichem Ir mir fereibet, das Ir van Stock⸗ 
holm Botſchaft haben. ban Knaut Rauthe (ſom NB. da. 
der fad fangen), "das A. G. beij mir Botſchaft fod has 
ben des Schiffes und Gutes halber, ßeliger Otte Rawthe 
bey miv habe ſten, und waß der halben bey mir iſt 
forderen, daßelbtige A. G. bey Cort Fincken czu ſchicken 
rc. Habe ich des Briffes Einhald mol vorſtanden und 
fuge A. G. derhalben gutlich czu wiſſen, daß mir der 
Abegangk und Tod ßelige Otte Rawtte, meines gar 
gelibtten Friindes, getreulich led iſt ꝛe. Welde God, der 
frome Otte Rawthe hette mögen leben, alles was id. Im. 
czuw Dinſte und Den ſeinen mocht geſein, fold nid vor 
bleihen 2c.“ (Kley. Saml. vd KR): 

B 8 (—) Henrik Gorgenſen), ſom omtales 
Moderens. Teſtament af 1509 (D. Mag: 6, p. 187). og: 
ſ. A. ſtrev fig til. Elved, idet han oberdrager Gods til 
fin. Svoger, Hr, Henrik Krumedige, ved følgende Brev; 
„Jeg Henrick Rud till Eluit gør vitherligt meth thette 
meth obne Breff, ath iegh beter oe byudher Eter, Oluff 





1) 2:3 Eure Geſtrenge! ſom var Riddernes Titel. 


Hogh oc Lasf Høgh i Glamſe od then myn Bondhe ær 
politi Stenſtrup, ath Jj ere Erlig ock velburdig Mand, Hr. 
Henrick Krumedigh, horigh od lydigh ſom (?) pa myne 
Vegne od giffue hannem hueß Landgilæ, ſom Norligh 
Orß giffue flullæ, od inghen andhen ath ſuare udhen 
hannem intell XIIII Daghe effter Pintzedagh nu om ith 
Ur. Till ytermere Beuißnyng tricker ieg meth Signeth 
nedhen for thette meth obne Breff. Dat. Vedby Sker⸗ 
torsdag. An. Dan. M. D. IX- (fol. Bibl. Saml.). Gan 
maa være død imellem, 1510 og 41513; thi 4510 .uds 
ſteder han følgende Gjeldsbrev: „Jeg Henric Rud. aff 
Voben gør vittherligt oc kennes i fhette mitt obne Breff, 
at ieg ud aff eth kerligt Lon ſtuldiig att være erlig oc 
velbytdiig Quinne, Ffrue Kyrſtinne i Kogsbelle, Ebbe 
Andherſſens (Ulfelds) Efftherleffuerſte, LXXX Marc 
danſte Peninge, ſom nu gylle oc geffue ære, huilcken 
førne Gom Peninge iegh tilplicther mig oc myne ſande 
Arffuinge att betalle till gode Redhe udhen alt Hindher 
fforte Frue Kyrftinne Ebbesſ eller hindes ſande Arffuinge 
indhen Poffæ nu neſtlommendes oc holle hinde thes ads 
tinges uden Skade. Fil ydermere' Bindesbyrd. trider. 
ieg mytt Indgelæ .nedhen for thette mitt obne Breff, 
tilbedhendes velbyrdiig Mandh Andhers Ebbesſen (UL 
feld) att bezegle meth mig. Dat. in Kogsbålle ipso 
die S. Clementis Martyris (2: 23de Novbr.) An. 
Dn. M.D. Xou (1. c.). Men derpaa udſteder bemeldte 
Anders Ebbeſen Ulfeld 1513 følgende Bred: „Jeg Ans 
dhers Ebbesſen kendes i thettæ mith opne Breff, ath 
ieg haffuer Ffuldymacth giveth theune Breffuifer, Sow⸗ 
ren Norby,« ind ath kreffue od opp ath bære ffireſindtiuge 
MK danſte Peninge aff Hierick (les: Henrick) Ruds 
Arvinge, ſom han lenthe aff min Modher i gode Tro 


od) Loffue, od hun hans Breff ther po haffuer; nav 
thi haffue ffornsughet fforne Søuren Morby forte Pes 
ninge, tha ſkall han antvorde thennem Hienrick Ruds 
Breff igien, fom min Modher haffuer aff hannem, od 
giffue thennem alltinghes Quittering och kravsoloß ffor 


hver Mang Tilltall ꝛc. Till Vitnesbyrdh trycker ieg 


mith Indſeygel neden ffor thettæ mith opne Breff. 
Schreffuet i Kobenhaffn S. Margarethæ Dag (o: 43de 
eller 205e Juli) sub (2) An, Dn. 415134 (1. c.). En⸗ 
delig har hans Søfter, Hr. Henrik Krumediges Frue 
Ane (efter fin Broder Mikkels Død 1520), udſtedt en. 
Fortegnelſe over, hvad Løsøre hun hapde arvet efter fine 
Brødre, og. deri yder den ene ſom følger: „Thette ev 
thet Gooß, ſom iegh, Anne Rudsſdotther, fle po Eluih 
efiher myn Broer Henric, hueß Siel Gud node! 1 ſtorth 
Teppedh, bvidbt od blodh, — Iſtorht Teppedh, bronth och 
hwoith, — I Engelß Senffede, — VI Geſte Senklede, — I 
ſtor Herredene, — III Hoffuedhdoner, — I veffuedh Bor 
nedb, — I fået Bonedb, — III Haner, — LIII flamſte 
Honijfuor, —l ſyit Honißbor, — II Pudher, — HIS 
Pr. Herrelaghn, — HE Pr. Horgarßlaghn, — I Par Blo⸗ 
garßlaghn, — I ſilke fyit Sfyffvedyge, — Lelangh fpdb 
Dogh, — I bio ranidb Dogh, — I Silte fyit Hand⸗ 
blee, — J hvidh Handhklee, — I blo renedh Handh⸗ 
klee, — IIII ſmo Keller, — Jſtordh Keldel, — III 
Grydher, — J1 Koffuerfanne, — II Tinkannetr, — I 
gamel Lypfmollo og III Bogger⸗ (1. e.). 
— E 9 (—) une (Jorgensdatter, ſom Oluf Pos: 
ſenkrantz til: Vallø ifølge Kleb. i et Brev falder fin Far⸗ 
føfters Datter) blev 1493 (da de maatte føge Difpen= 


D. Mag. 3 R. 2, p. 4) gift med Henrik Krumedige 


148 


til. Vallen, Hobidsmand paa Bahuus (jfr. Rothe 2, p. 
91, 200; Hofm. 3, p. 323 T. 1 Me: 8 og N. DB: 
Mag. 6, p. 3, 20), hvis Levnet findes i D. Mag. 
3R. 2, p. 1f4. Om hun den Tid var i Kloſter, ſtal 
jeg ikke funne fige; men blandt hendes. efterladte Papi⸗ 
væv findes en Fortegnelſe, der ſynes at. være ſtreven eftev 
4520 og flyder fom følger: „Thette er deth, ſom iegh, 
Anne Rudsdotther, tagher hedhen fa: bort) aff deth, 
ſom ieg førde fil Kloſſther:: LI Bone, — Jengelß 
Senklede, — JE Teppedh, — TET flamſte Honißuor⸗ 
— HI Hener, — I ſylkeſyit Dugh, — 1 hvydh Dugh, 
—1 bloranedh Dugh, — 1 ſylkeſhyith Handhklee, — 
Lebloranedh Handhklee, — Il hvide Handhkle, — 
HJ Sat Herrelaghen, — HI Par Geſtelaghen, — 
I Norberrij Senklede, — IE Molloer. (Dernceſt) Sti 
Augustini Dag: HE langhe Dughe til Burbordt (92 
SBorgeftuebord?) — IIII Par Laghn, gijerdheh I Gardhen 
fo: hjemmegjorte?), 1 Par Laghn,iek fyck henne (2: 
maaſket hendes Soſter, ſom ogſaa var i Kloſter), — 
AI Sengekledhe, gijørdbeh i Gardhen, — 1Sengklede, 
ieg fych henne, alle til: Geſthe Senghe, (og) IBencke⸗ 
dyone⸗ (. e.). 1407 ſtriver hun folgende Brev til ſin 
on Stand: Venligh-oc kierligh Hielſſen altibh forſendh 
meth vor Herre Maaj vidhe, kiere Herre! at fom YF 
ſeriffue meg till i Fredh, thet (2: at) J ſendhe megh 
eh Breff, ſom Byſpen i Sla— fereff megh till, tha 
maaj vidhe, at ieg ſick thet; men-ſom ieg formede (2) 
i Ethers Seriffuelße, tha ſkulle J oc. haffue fonte meg 
eth Broff, ſom Biſpen ſkulle ſcreffuet Ether till, oc thet 
ſkulle ieg hafft ladh Proffueſthen ſeeth; men jegh fick 
thet inthet uthen thet, ſom ieg nu fændber Ether igien, 


361 


(og fom) Hr. Jes Musf 7) fire. Ether tin; oc vedh 
jeg ey, om thet var. thet, I meentho; oc lodh iegh 
Proffueſthen fee thet. Sendher ieg Ether nu en Lafſth 
Oll, HIK Td. Bredh oc IPd. feœrſt Smor; maaj 
vidhe, at Proffuſthen hadde Budh till megh, at ieg ſtulle 
fæe (3: læne eller laane) hannem HE ellev III Id. Smør 
till at kiobe ſigh FIK for aff Skaffboo, fom her er 
kommen; bether ieg Ether, athi ſcriffue meg Ethers 
Vilghe till ther. om. Oe bether ieg Ether kierlighen, 
thet F. villæ ladhe meg komme ub till Ether, ſom J 
loffueth meg i ſiſth. Her meth Ether Gud althmectiigſte 
De „NRidder S. Jorghen⸗ befalendes; bether ieg Ether 
gernæ, thet I ville ſcriffue meg Suar pan thet Breff; 
ieg ſtreff Ether till i ſith. Ex Bahus oetav. Mag- 
dal. Mar. XCVHo0o. Anne Rudzdatter.«  Udftrift: 
„Velbyrdiigh Mand oc ftrængh Ridder, Hr. Henri 
Kromedick, fin fiære Hußbonde, kierlighen⸗ (1 c.) 1498 
fit hun tilligemed hendes Mand Livébrev paa Numme⸗ 
dal, Vigen, Mandal, o. f. v. (D. Mag. 3:R. 2, p. 6). 
4500 tilſtriver Dronningen bende fra Flensborg (Jahns 
Union p. 389). 1502 ved hellig 3 Kongers Dags 
Tide faner bun Brev fra fin Fader om at fende fin 
Datter ned. til ham (fee under Faderen); Jængere ben z 67. 
paa Sommeren beføgte han hende. felv paa Bahuus, 
hvis Bevogtning hendes Mand i fin Fraværelfe anbe⸗ 
træde. til hende og fin Svigerfader (D. Mag. 3;R. 2, 
p. 10). &. A. i Filt Maaned fif" hun Brev fra en 





1) Mon her iffe fulde være en Skrivfeil indloben? thi Lis 
ſpen af Opflo hed jo Anders Muus, men Provften, han 
laa i Strid med, hed Hans eller Jesſ Mule; Hvitf. p. 
1123; D. Mag. 4, p. 275; Gigéf, 2, p. 138. 


Fé 





142 


af fine Foll, fom for Tiden var i Kjøbenhavn, ſaaledes 
lydende: „Min ødmygel. Helffen altid forffendt meth 
vor Herræ! Maaj vidhe, fære Frue! at jag haffuer mu 
tuenne fine ſendt Ethercs) Modher Budh, at hun ſtulle 
kome hiidh, oc ſendhe iag henne Ether(s) Breff ſtrar; 
tha ſende hun meg thette Breff, jag ſendher Ether; icke 
veedh iag, huor thet er om (2: hvorledes det har fig 
med) the Klodher, ſom ære uti the opne Kiſther; ide 
thør iag oc enthen røre vidh thennem, før ær hun fomæ 
hiid. Som J befole meg, at iag ſtulle feriffue myn 
Herres Nade (3: Kongen) till, thet giorde iag, oc ſua⸗ 
redbe hans Rade meg vell om the Peninge; fornam iag 
oc pan Hans Made, at myn Herre man fulleliige ſetthe 
fon Aidh till hans Stade, i huad Madhe myn Herre 
bebøffuer hans Rade uti; thet bad hans Stade hannem 
fulkomelige lidbe. paa. Fick Hans Nade Thidende, at 
myn Herre oe Biſpen aff Sielendh vaare Uvenner, huil⸗ 
keth iag fornam paa hans Nade, at hannem totthe thet 
ide vell være; . thii vaar thet gaat, at thet bleffue for⸗ 
ligt, føræn the kome hüdh 2. Enghen Armborſt fag 
Anders Laus fende Ethers Made, æn os han figher feg 
enghen funne faa fall før effther Ste Laurentii Dag. 
Maaj vidbe, at myn unge Herre (2: Prindſen) er ven⸗ 
thende til Koffneh. i Morghen meth alt Folketh, oc fors 
formodher iag, at hang Nade vill giffue meeſthe Parten 
Orloff; oe meen jag, at han vill gøre nogen Stiff uth 
i Oſterſisen. Kom her nu Baadh fraa myn Frues 
Nade, at hennes Stade lidher vel 1), oc Hr. Sten ligher 
i Findland for Aabo, oc Hr. Erick Ericksſen ſloghe 


1) Hagtet hun den Tid paa Grund. af Capitulationen af bte 
Mai 1502 Gahns Union p. 390) var Steen Stures Fange. 


Bondherne ihiell, the ſuenſte). Om Ether(s) Smør 
fan C— — ſighe Ether (GBeſked); om thet Smør utaff 
Halland atj. biuthe meg till, huadh ther ſtall gøres aff, 
oc annen Deel, hues Toedhn (3: Toen) fomæ. Kære 
Frue! biuther meg nu ſnarligen till om alle Wrendhe; 
enghen Peninge haffuer iag til at ſalte Ether(s) Sildh 
meth, ther maaj være fortencht uti. Andher Tidendhe 
ær her ide. Her meth Ether Gud befalendes. Aff 
Køffneb. Tisdagen neft efftber Sti Olaui Dag An. 
Dn. MD. 2do. Ether(s) troo Thiener Per Soffue⸗ 
rensſen.“  Udftrift: „Erlig oc Velburdig Quinn, Ffru 
Anne Rudzdotther paa Bahus, ſendendes thette Breff⸗ 
(kongl. Bibl. Saml). S. A. og f. Maaned . fil hun 
Brev fra hendes Mand, fom flod for Tønsberg (D. Mag. 
3 M. 2, p. 46—47), og næfte Maaned ligeledes fra 
ham, fom da ſtod for Opſlo (ibid. p. 48). 1503 blev 
hendes Mand Befalingsmand paa Holbek (ibid. p. 11), 
og hun fulgtes vimeligviis med ham til Danmark. 1504 
døer hendes Fader, og man har blandt hendes. Mands 
efterladte Papirer en Fortegnelſe, ſaaledes lydende: 
„Thette er then Lodh, ſom myn (Henrik Krumediges) 
Huſtru Anne er tilfallen effter fon Fadher i Sjelynd 
ock Fyn: 

Noeragger: Lasf Yngversfen (fom ſtylder) XXXIII 
Skp. Bigh, XVIIJ Rugh, I Suyn, IXGl. (2: Grott 
eller Groſchen), I La, I Gooß, III Honß. 

Widby: Nielsſ Andersſen I Pund Bigh, S Sund 
Rug, I 8 Gl, U Honß. — Jep Olsſen I a Big, 
J Pund Rug, 18 GL — Jep Persſen F TD. Smør, 


7) Hvitf. p. 1045, 1046, 1097. 


"FA Csi 


144 


IJ 8 GI, IE Sørg. — Oluf Matsſen J Pund Big, 
J Pund Rugh. — Kard Rielsſ lauesſen J 37. Smør, 
IJ 8 GL, IL Honß. 

Herloff: en øde Gord I Pund Big, I Pund Rugh, 
II GL 

Holftægordb: Jep Holme V Pund Big, V 8 ØL 

Tyrntvedh: Lusſe Maghnusſen I Td. Smør, III Gl. 

Sterſtrup: Jep Moghensſen HE Pund Big, U 
Pund Sug, III ſß BL, J Suyn, J Faar, 1 Lam, 1 
Gooß— II Honß. 

Elwydh i Ffyndh. 

Roſelth IJ Pund Bigh, HE ſg. 

St. ſtal ieg haffue aff Otte Rudh (+ 4510) MIS 
Pund Big, II Skl. for Gorſenß Auell od for Lundhen, 
od ſtall ieg haffuæ en Laad i allæ Sfouæ ber uti Sjælændt. 

Aff Otte Rudh'(faaet; jfr. 1509 Funder Otte!) : 
Bavelfe: Ser Rielsfen 1 Tod. Bygh, I Io. Ku, HR. 
— Fruelf IS Id. Bygh, I Td. Ku, SJ Guin, XM Ø. 

Tynnivedh: Fenéf: Hansfen "I TD. Smør, III ØL 
— Age I Fd. Smør, HE Gl. | 
Noragger: Der Rielsfen XXVIII Stp. Bygh, 
XVIIJ Stp. Ru, I Id. Gra—, I Guin, I ig I 
get , HE Hons. 

.It. thette ér thet Gotz, ſom ieg haffuer — af 
* kere Suauer, Henrick Rud (f 151043), til Mag⸗ 
lagh (fee 1509 under Henrik!): vꝛ Paw rat. 

I Gord i Glomſos, Lasſ Høg iboor, ſtiller IN 
Pund Big, I Pund Rugh oc HE fi GL. Ku 
I Gerd. ibid., Oluff Høg iboor, ſtiller III Pund 
Big, eth Pund Hug, III Ø Gl. 

I Gord i Stenſtrup ſtiller II Pund. Big, II 
Pund Rugh, IL Ø Gl.… (kgl. Bibl. Saml.). 


145 


4506 faaer Ane Mud Brev fra fin Mand, dat. Ødefo 
den 6te Febr. (D. Mag. 3 R. 2, p. 144). S. A. 
tilftriver hun Fru Ane (Gyldenſtjerne), Oluf Stigfens 
(Krognos) Ente, følgende Brev: ⸗Soeſtherligh kerlig 
Helſſen forfend met vor Herre! Kiere Fruæ Anna! 
tader ieg teg kl. for alld Dyd oc Kerligheth, ſom thu 
haffuer beuift emodh meg, huilket ieg altid gernæe for⸗ 
fiylle vill, imen jeg leffuer. It. Keræ Soſther! maa 
fhu vidbe, ath myn Modher⸗Soſther, Frue Bibbedæ 
(Roſenkrantz, gift med Præben Podebuſt), ſcreff meg 
till, ath ieg ffullæ redbæ hennes Dotther tüll ſiith Brol⸗ 
lopp; bether ieg tig gerne, ath thu vilt lænæ megh 
tijnne Span oc fendhæ meg thenem til Roſtild, eller 
oc thu vilæ fæll føræ meg thenom, om thu komer 
till Brolloppet. It. feræ Soſther! udhen thu vilt uns 
fettæ meg, tha veedh ieg meg inghen VBævæ (3: Udvei). 
Gior nu (?) thu, ſom myn gode Tro er til teg ve ieg 
altid kl. forſtylle viill i huad Moodhæ, ſom ieg kand. 
Her met teg Gud beffl. Ex Holbek feria $. post 
vincl. Petri An. Dn. Gio. Annæ Rudhs Dotther.“ 
„It. feræ Soſther, fend meg thenem till then Løffuers 
dag neſt for S. Bartollomei Dag.” Udſtrift/ „Hether⸗ 
ligh oc velbyrdigh Ovynnæ, Ffruæ Annæ, Hr. Oluff 
Stygſens Efftherleffuerffæ, fl. ſendendis thette Breff⸗ 
gl. Bibl. Saml.). Til ovenſtaaende Bryllupsfærd og 
altſaa ogſaa til Aaret 1506 henhører formodentlig lige⸗ 
ledes et Brev til hende, der er uden Marstal og lyder 
fom følger: „Min Tyeneſte od ferlige Helſen Cder nu od 
altijede telleforen ſtrefetth meth vor Herre! Kiære Fru 
Anne! taker ieg Eder kerlege ffor megeth Gothte, ßom 
J meg i mange Made bevpſte hafe, deth ieg velle folle⸗ 
gerne haffe Hu och Velle telle ath forſtylle meth Eder 
19 


146 


od alle Eders, fan lenge ieg leffer. Kære Fru Arme! 
ſom I ſkrife meg telle om min Piege, ath hun hafer 
været ſyuch, od de (Børnene?) have foiie lert af 
hen(ne); Kære Fro Anne! ieg fade deth Hr. Henrek 
Krumedige i Afftes, ath derfom I vylle hafe Piegen 
hos Eder denne helle Uge od ſende meg en (3: hende) 
hiem nu i Morgen offer 8 Dafe, deth er ieg vælle 
tellefres meth, ath hun. blifer bog Eder denne tellekom⸗ 
minde Uge. Kære Ffru Anne! ßom J ſtriffe meg tele, 
ath ieg flulle være Eders Buth telle Ffru Anne, Hr. 
Clauſes, 1) om „deth Hoffethgulle;⸗ fære Fru Anne! 
ieg velle fullegerne være Budeth fan trollege, ſom deth 
gule (a: gjeldte?) meg fellef pa. Her meth Cder den 
Allemectigeſte Guth befallendes telle eueg Tyede od min 
Tyeneſte alle Thede. Skrefeth i Mallembe Sante Ip⸗ 
pes Dav. Sſijze Korsdater?).« Udſkrift: „Hederlec oc 
vællebyrdeg Ovinde, Fru Anne, Hr. Henrek Krumedi⸗ 
ges, pa Monſtrop, kerlege telleſtreffeth⸗ (1. c.). 1507 ell. 
8 blev hendes Mand igjen forflyttet ſom Hovidsmand 
fra Holbek til Laholm (D. Mag. IR. 2, p. 1 og 131). 
Bed ſamme Tid maa bun formodentlig ogfaa have faaet 
et Brev (fom er uden Marstal) fra hendes Broder 
Ottes Foged pan Bahus, der lyder fom følger: „Ven⸗ 


4) formodentl. Claus Podebuſtes Frue, Anne Krognos, ſom 
var en Datter af Oluf Stigfen og Ane Gyldenftjerne, til 
hvem det foregaaende Brev var adresſeret. 


2) Jeg troede førft, af Korsdatter maaſtee kunde betyde Kaas, 
ligeſom Tilfældet fynes at have været med den Ellen Kors⸗ 
Datter, der var gift med Erik Nielſen Tornekrands, M. D. 
2, p. 169; men ſenere har jeg fundet, at Sidſe Kortsdatter 
var Den bekjendte Jørgen Koch eler Myntmeſters Huftru i 
Malms; jfr. Sig. Tidsſtr. 4, p. 563. . 


14% 


ligh of kerliigh Helſen tilſtreffuin met vor Herre! Kære 
gru Anne! ſom J ſtrifue megh til om then Man, ther 
ſloo then Karl ihel, ath thet ſtulle være Etherß Tenere, 
thet iek throer thet ide er, forthy haffdhe jecke Otthe 
(formodentlig, ſom ſagt, hendes Broder, der var Lehns⸗ 
mand paa Bahus fra 1503 til 8) væreth fer enß med 
Hr. Henryck, tha haffohe ide Otthe ſtrefvet hannum i 
fyn Jorbogh of befallt megh ath kræfve Landgylle af 
hannum of faa manghe, ſom i Kragherope er; thy bes 
dher iek Ether, ath I være tilfredh(s) therom, fa lenghe 
(til) Otthe komer tilſtedhe; ſtulle I hafve Landgylle af 
hanum eller noghet andhet, ſom Otthe hafver megh ned⸗ 
ſtrefvet, tha ſtal thet være tilftædbe po Gordhen; of 
ſtulle I vel foo thet ighen, hvad thet er helts (o: helſt). 
It. vyſthe iek, hvylke Ether(s) Thenere ere, them vyl 
iek intyth opebære af po Otthysſ Veghne of inghen 
Umaghe gøre i nogher Madhe. Kære Fru Anne! fom 
J firefve om en Ore, iek ſtulle hafve thaget fra han⸗ 
num, thet iek ide gyordh; (thi) thet vor I Studh po 
fyrdhe Or; ther gaf ief hannum IIII ØB gl. redhe 
Peninge fore for hang Trangh(s) Skyl; of bad han 
gerne, før han funne foo Penninghe for hannum, of 
bød han hannum manghe Stædhe udb, før iek kofthe 
hannum, fom iek vel bevyge med Dannemen. It. thal⸗ 
ledhe han of om en Heſt, ſom iek fyck po Ottes Veghne; 
then bod han megh med Vellye, och bedes iek inthet af 
hannum, før iek ſkulle ladhe fulle hannum til Skrifthe; 
men han gaff meg hannum po Otthysf Veghne, ath iek 
ſtulle ladhe fulle hannum, forthy han flov Karllen uerlighe, 
of flo han hannum ſom en Forrædbher, ſom han ſtod of 
loſthe I Lam po fyn Vaghen, fa loff han bagh po hans 
num of hugh Hofpvedhet af hannum, of talledhe the ide 
10" 


148 


I Or fammen (2) i the ſamme (?) Daghe, hverken Onth 
eller Goth; men ſadhe han andhet for Ether, tha lowoff 
han po megh ſom inghen Danneman. It. er thet Ethers 
Thener, ath thet fan fyndes, nar Otthe kommer tilftædbe, 
tha mo y redhe Ether po en andhen Man igen, forthy 
ath han haffuer inghen Vedherhatthyngh, of er han 
Ullendingh, of er han ey vydh eller gyfven vedh Kon» 
nen, ther iek fan ſpore; forthy hafve vij inthet af hans 
num. Kære Fru Anne! iek vyl fa vel vydhe oc fors 
fuare Her Henrygh(s) Thenere, the ther er omkryngh, 
af myn Formøe po Otthysſ Vegne, ſom Otthys eghne 
Tenere. Her med Ether Gudh befallendes till evydh 
Tydh. Nyels Skrifvere.« Udffrift: „Erligh of velbyr⸗ 
diigh Ovynne, Fru Anne, Hr. Henrygh Krummedyges, 
kerlighe ſendendes thette Breff⸗ (kgl. Bibl. Saml). 
1509 døde hendes Moder, og f. A. traf hun et Mage⸗ 
læg med fin Broder Ofte (fee under denne!). 1510 
døde hendes Broder Otto og fort efter hendes Broder 
Henrik (og hvad hun efter dem arvede, fee under "dem 
i det Foreganende!). S. A. fif hun Brev fra fin Mand 
(fee D. Mag. 3 R. 2, p. 150). S. 4. fif hun og 
— hendes Mand Livébrev paa alle 40 Marts ' Sager af 
deres Tjenere (D. Mag. 3 R. 2, p. 133). 1511 
tjøbte hendes Mand Herregaarden Ellinge i Skaane 
(l. c. p. 134), ſom han fiden overdrog til fin Sviger⸗ 
ſon, Eſte Bilde; og 1513 kjobte han ligeledes Mogens 
ftrup, men maatte om ſammes Befiddelfe føre langvarige 
Procesſer (I. c. p. 135' ſq.). 1515 udftedte Anne 
Flemming 1) følgende Ovittering til bende: „Jegh Annæ 


1) Af Sigillet feer man, at hun var. af de Flemminger, der 
fore 3 Bjelfer i Skjoldet; men da hun er for gammel til 


149 


Flammingſdotter gør vidherlight meth detthæ myth obnæ 
Breff, ath erligh od velbyrdigh Quinnæ, Ffr. Annæ 
Rudzdotther, myn kœre Fændæ, haffuer nu fornogdh 
od giffuet megh redhelighe XXII MK paa hennis 
fære Modhers Vegne (altſaa Kirſtine Roſenkrantzs 
Vegne), faa møgbet (ſom) paa hennis Anparth løb eff⸗ 
fer reth Regenſchab, ſom lagdes melom henne od hen⸗ 
nis Medarffuæ oc Sodſken, faa iegh binnæ takar for 
godh Betbalingh; od) giffuer od ladher iegh bhinnæ oc 
hennis Arffuinge frii, qvit, ledigh oc løg for megh oc 
mine Arffuinge om forne Pendinge, och beplicther iegh 
megh igen at leuere forne Ffr. Annæ oc hennis Medh⸗ 
arffuæ theris forne fære Modhers Breff, ſom hun megh 
paa forne Gieldh giffuit hadhe. Och mælær iegh nu 
meth thette myth Breff forne theres fære Modhers Breff 
om forne Gældh døth od machtloſth, fan thet ide flal 
kome forne Ffr. Annæ eller hinnes Mtedbarffuæ til 
naaghen Effthertal, Kraff eller Maaningh effter thenne 
Dagh for naaghen Hettergangh aandeligh eller vordſligh 
i noghen Maadhæ. Til Vidhnißbyrdh ber om ladher 
iegh trycke myth Signeth nadhen for thette myth obnæ 
Breff, ſom giffuit oc fcriffuit ær i Kobenhaffn Sonda⸗ 
gen effther Dyræ vor Fruedagh effther Guds Byrdh 
Tuſindce fæm hundredhæ paa thet fomthende« (kgl. Bibl 
Saml.). 1517 blev hendes Mand Slotsherre paa Var⸗ 
berg (D. Mag. 3 R. 2, p. 139). 1518 faner hun et 
Brev fra hendes Broder Knud, hvori han bebreider 


at være den bekjendte Anne F., der var Jacob Ulfeld til 
Korbolles Frue, maa hun formodentl. være den Anne F., 
der var gift med Jacob Reventlou fil Sobo og Brolykke, 
og ſom var en Datter af Anders Fl. og Anne Rantzau. 


150 


Fj,s7y. hende, at hun blev ſtolt af ſin Rigdom (fee Knud 1518 ſ 


/u. 


1520 dode hendes Broder Michel, og hvad Gods hun 
arvede efter ham, fee Mikkel 1520! S. A. faaer hun 
Brev fra fin Broder Knud (fee denne!) og fin Søfter 
Sophie (fee denne!). 1520 el. 21 nedlagde hendes 
Mand fit Høvidsmandflab paa Varberg, trak fig tilbage 
fra Forretningerne og levede paa fine Godſer (D. Mag. 
3 R. 2, p. 1) og formodentlig ifær paa fine Herres 
gaarde Valden i Halland og Mønftrup i Skaane, dem 
ogſaa hans Ente fra 1530—36 afverlende beboede; 
den førfte, fom var en af Poul Larmands Herregaarde, 
havde Henr. Krumedige kjobt 1503 af Kongen (D. Mag. 
3 R. 2, p. 129)1); og den fidfte, fom han dog ført 
efter en langvarig Proces kom i Befiddelfe af, af Niels 
Had (1. ec. p. 135 ſq.). 1521 faner hun Brev fra 
fin Broder Knud (fee E 51) og fra fin Søfter Sophie 
(fee E 10fj. Før 1523 fil hun Brev fra fin Soſter 
Sophie, fom var gift med Tyge Brabe til Toſtrup, og 
hvem hun havde bebreidet, at de betroede ſnarere deres 
Børn til en Bonde end til deres egen Slægt (fee So⸗ 
phie 1520!). 41524 fjendes Hang Jenfen, Borger i 
Malmø, at have »tiil troer Hand) Gomme⸗ annammet 
af Fru Anne Rudzdatter 410 Mark Penninge, fom fr. 
Lave Brocks Arvinger annamme ſtulle af Hr. Henrik 
Krummedige. Malmøs Søndagen før omnium sanc- 
toram (fgl. Bibl. Saml. ved K. R.). S. A. (1524) 
faner hun Brev fra Kong Fred. 1 om, i Anledning af 
hang foreſtaaende Møde med Kong Guftav, at komme 
til Malmø for vat „drage⸗ vort fongelige Mag, ſom 


2) Et godt Eventyr i Anledning af dette hans Kjob fre Eſte 
Brod 1, p. 140! 








151 


vi felv ligge flulle, med ſilke Sperlagen og flamſtke Kledher⸗ 
(D. Mag. 6, p. 188). 1526. faner hun maaſtkee Bred 
fra fin Broder Knud (fee E 5!). 1527 faner hun Brev 
fra fin Søfter Elfebe, der var: Sonne i Mariager Klo⸗ 
fter (D. Mag. 6, p. 270—71); 1528 ligeledes (1 e: 
p. 271—72). S. A. beſluttes det. at holde ordentligt 
Skifte efter hendes Forældre og Sødffende (fee supra 
Under Knud!). 1529 tilffriver bun. fin Datter, Sophie 
Krumedige, fom var gift med Cffe Bilde, følgende Brev: 
„Moderligh kicerligh Helſſen altiidt fforſendt medt vor 
Herre! Kiere Datther! tacker iegh tügh kicerlighen oc 
giærne ffor alt Gott, thu haffuer migh beuiſth, hueß 
thu ſkallt altiidt ffinde migh villige at fforſkylle, hues i 
myn Mactt ar, ſom migh bør at giøre medt myn kicre 
Dotther. Kiære Dotther! ſom thu ſcriffuer migh till om 
then Hanell, ther er goetth meldom vor kgl. Nadige 
Herre oc Eſge (Bilde om Hevidsmandspoſten i Bergen), 
oc at thin Ffadher oc jagh vii ſtulle giffue tigh thee 
beſthe Radt; Gud Fadher, Søn oc then Heli Andt 
giffue Edher thee Raadt, hanem er teckeligh oc Edher 
oc Edhers Børn ere nyttelighe. Kiære Dotther! vedt 
iegh inghen bedher Raadt, endt efftherdii at Hanel⸗ 
len er goeth (2: gaaet for fig), oc vor kgl. nadige 
Herre haffuer tillſagdt hanem Læneth, at I bliffuer ther 
vedt oc giør ther en endeliigh Ende ther paa, at. ther 
ey komer andbre i Veyen tillfforn; thii sat thu fandt 
ſiellff tenke, at huilcken i Danemarck, ther haffuer no⸗ 
gett, handt flipper thett nodighen. Kiære Dotther! mø 
thu vide, at Hr. Maagens Gyldhenſtiern 7) er po Veyen 
till vor nad. Herre oc vill haffue Bern (2: Bergen) 





1) Høvidsmand paa Aggershuus. 


152 
Sloth oc vil ffly Michel Blick Aggershusſ; fo goer 
Rycthett. Kiære Dotther! ſom thu ſcriffuer, at thu erſth 
(læg: eft) uforffaren ther uti, mo thu vide, at iagh er 
ocſaa uforffaren ther uti; thii iagh var aldhri i Landett, 
udhen iegh hører huer Mandt fye, at thett er jetth ffaſth 
Slotth oc gotth Leen; thii tockes migh rolyeth (2: raade⸗ 
ligt) vere, at thu rader Eſge, at handt taller thett ſnar⸗ 
ligh til endt Endhe. Kicre Dotther! ſom Eſge ſcriffuer, 
at handt vildhe haffue Niels Ibsſen eller Stij till ſigh, 
mo thu vide, at thii var affdragen langh Tüdt ffor 
Juell til Norie, oc er her ingen, ſom Ledlighedhen 
vedt ther, udhen Mattis Ffonbo; vill handt haffue hans 
nem till ſigh, tha ſtall bandt giærne kome till ham. 
Kiære Dotther! tydes megh ralicth være, at ſtalltt thu 
dith, at thu kundhe ffaa en Jomffr. medt tigh, ſom vit⸗ 
tighe (2: kyndig) var, at thu kunde haffue noghen Helpp 
aff hendher. Kiære Dotther! mo thu vide, ad Docthe⸗ 
ren (Vincentz Lunge)!) haffuer Breff po jett Leen, ſom 
ligher till Kongsgordhen, at Eſge kunde haffuett (3: have 
det) medt vor nadige Herre, at handt kunde ffaa Lenett 
igen, thii at thet ligger till Kongsgordben. Kiære Dots 
ther! mo thu vide, at Eſge fereff Hr. Hendrick til, at 
handt haffde fforhuervet aff vor nadigſte Herre, at handt 
ſtulle haffue fyn Leen igen; tha bedher iegh tiigh gierne, 
at thu vilde ſye Eſge, handt ville talle om thett till vor 
nadigſte Herre, at handt motthe ffaa thennem igen, nar 
Gr. Mogens komer ditb 2). Mo thu vide, fiere Dot⸗ 


1) Gom vat Dr. juris (Hvitf. p. 1471) og havde været Ho⸗ 
vidsmand i Bergen, før E. Bilde blev det. 


3) Menes her ve) fr. Mogens den foromtalte Mogens Gyl⸗ 
denſtjerne, faa ſtulde man ſnart troe, at det var Aggershuus, 


153 


ther, at jegh ſcreff tigh till medt myn Drengh oc (3: 
om?) then Ffogde, iegh haffuer offuer mitt Gog i Jut—⸗ 
landt; bether iegh tigh gierne, at thu villt ffly (foran⸗ 
ſtalte, at) handt ffoer Breffuett, oc at thu vilde ſcriffue 
hanem till, at handt berer Landtgillett opp medt thett 
aldherfforſthe, ffor iagh vilde ſo giarne haffue thett udt, 
fføre iagh komer tiil Skiffth meth myne Brodher oc 
Søffindt; oc vilde jagh giærne, at Eſge oc du ſtulle 
være ther offuerverendes, om Lelighedt kunde vere ſigh 
ther till. Kiære Dotther! bedher iagh theg oc giarne, 
at thu vilde fee, om thu kunde fan thet Sendle (3: 
Sengeklode) till Lans eller bytthe tigh thett till ffor jett 
aff dine fflams (o: flamſte) Senckle, ſom Ffru Karen, 
Je'n (o: Jørgen) Does 1), Børn haffue; jagh ville 
giarne haffue thett at veffue effther, oc ſtall thett inthett 
ſtade. Kiære Dotther! bedher iagh tegh giarne, at thu 
ville ſye Eſge, at handt vilde ffly thyn Ffader Breff 
po Lenet, nar Eſge komer till vor nadighe Herre, at Hr. 
Magens komer ide oc vendher ther andett uti. Kicre 
Dotther! bedher iagh tigh giærne, at tu ville ſye Eſge, 
at handt vill talle Jes Ibsſen, myn Her. Nad. Ffuer⸗ 
mars, till om the Erendt, jagh ſtreff hanem till medt 
myn Drengh, at iagh motthe ffaa mitt egett igen, (Da) 
ſkall bang Peningh (hvorfor det, ſom af det Følgende 
erfares, ſtod i Pant) giærne være till Hede. SKiære 





Hr. Henrik Krumedige igjen vilde have tilbage, idet han 
nemlig ogſaa der 1487 havde været Lehnsmand. 


2) Jørgen Daae til Enggaard døde 1503 (Atl. 3, p. 470; 
Rug. 1, 2, 45, eller efter F. 5 pr 190 og AtL 6, p. 597, 
1523), og hans Frue Catharine eller Karen, ſom var en 
Gyldenſtjerne, døde ikke 1520 (Atl. 6, p. 597), men 1528 
(Ddenfe 2, 1, 148; Rug. 1, 2, 58, 67, 68). 


154 


Dotther! gruer megh ſaare, at thu ſtallt fo langdt opp 
i Landt; Gud giffue thyn Ffader oc jagh kunde ffaa 
ther nogett i Landett, vij kunde ſidde ther Liff-ffrij paa, 
tha ville vij gierne være ther hoß tigh. Kigre Dot⸗ 
ther! mo thu vide, at thyn Børn ffaer endtnu enthett; 
Gud deß loffue! oe doer hev endt enthet oppe (af Pe⸗ 
ſten). Inthet mer po thenne Tiidt. Men her medt 
tigh then almegtt Gud beffalendes. Gud unde oß then 
Lycke oc Glede, at vy ffindes glade. Bedher iagh tigh 
gicerne, at thu villt ſye Eſtij oc Jomffruerne oc dine 
Born mange gode Natther. Ex Vallen Loffuerdagen 
neſth effther Nyorſdagh M.D. XXIX. Anne Rudtz⸗ 
dotther.“ „Kiere Dotther! bedher tegh gierne, at om 
Per Bildhe (hendes Datterføn) ſtall lengre gaa till Lære, 
at thu vilde bede Eſge, at handt ville flide hannem her 
opp i Landett nogen Stedt, at iagh kunde noghen Tiide 
(2: ftundom) vide, huadt ham Behoff giores, enthen i 
Siellandt eller i Stone. Kiære Dotther! ville jagh oc 
gierne, om vor Herre vildhe ftille then Peſtilentze, at 
thu vilde tage Mauris (3: Efte Bildes yngſte Søn, der 
forefommer flere Gange i de følgende Breve, men maa 
være død fom Barn, da han ikke findes i Genealogierne) 
her opp medt tigh, thii iagh vilde giarne haffue hanum.“ 
Udſkrift: „Erligh oc velbyrdigh Quinde, Soffie Krumes 
dicks Datther, myn kiere Dotther, kl. ſendendes thette 
Breff⸗ (kongl. Bibl. Saml.). Samme Maaned fif hun 
Brev fra fin Søfter Sophie paa Elved (fee denne!). 
Formodentlig var det ogſaa Tamperfredag i Fafte der 
menes, naar det hedder, at bun f. A. tilftrev „ſin fiære 
Søn,” Eſte Bilde, et Brev, dat. udij Gunetofft Tam- 
perfredag, hvori det blandt Andet hedder: „Kicre Søn! 
fan ieg aller fullſchriiffue Edher till den ſtorre Soriighe, 














155 


Frijoctt oc Fare, ieg har for mijn Datter for den langhe 
Rijeße, ſom hynne nu førftor (nemlig til Bergen); och 
har iegh bvørtt, at thet (3: Folket) dijor ganſke ſuorre 
ij Norre⸗ (Klev. Saml. ved K. N.). Naſte Maaned 
tilfrev hun fin Svigerføn, Eſge Bilde, fom følger: 
„Moderligh fiærligh Helſen tilfforne fendt medt vor . 
Herre. Kiere Søn! tader iagh Edher ffor alt Gott, I 
haffue megh beuiſth, hues J flulle altidt ffinde megh 
veluillighe at fforſtylle, hues i myn Macth er, ſom megh 
bør af gøre medt myn fiere Søn. SKiære Søn! ſom 
J feriffue, at J var Hr. Henricks Verff (2: i hang 
rinde) till vor nadige Herre, at handt flulle Faa fin 
Len igien, hues iagh tader Edher kl. ffor oc vill giarne 
fforſtylleth, om deth vor i myn Macth. Kiære Søn! 
maa J vide, at Hr. Henrick haffuer fereffuet vor nadige 
Herre oe Hr. Mons till om fon Fforlæningh, oc ſen⸗ 
dher handt Edher Breffuen, oc bedher bode handt oc 
iagh Edher giærne, at I ville vell giore oc læne hans 
nem jett viſſe Budt till vor nadige Herre medt thennem; 
thett vil vij giærne fforſtylle medt Edher. Kicre Søn! 
ſom I ſcriffue, at Hr. Ulff fier ſigh ide meer at være 
Hr. Henrick ſtyldiige endt jett C Gylden, da hobes megh, 
at thet ſtall endt være meere; vedt iagh ide ffuldeligh, 
huadt Gialden lobber ſigh; men Oren vedt iagh vell 
handt haffuer fott her ſtöone nod. Kiere Søn! ſom I 
ſcriffue, at J haffue hanleth medt Hr. Ulff, at handt 
vill legge the HEC gf. udt, oc at I ffulle giffue hans 
nem Edhertt(s) obne Breff therpaa, tha vill Hr. Hen⸗ 
rid holde Edher thet aldelis udhen Stade i alle Made, 
faa thet ſkall intett kome Edher vedt. Gud giffuett, Hr. 
Henrick kunde ſnarligh kome till Regnſkab medt hannem, 
at vij viſthe at fla vor Lidt till. Kicere Søn! fom J. 


156 


fcriffue om thet Breff oc om the IIC Gl., at J ville 
tage thet medt Edher; Gud almect. giffulit, at I kome 
helbrede oc gladt; oc ſom J feriffue om Perſtrupp, at 
J haffue hanlet medt vor nad. Herre oc ffott Breff 
ther paa, hues iagh tader Edher gierne ffor, oe hobes 
megh neſth Gudtz Helpp, eat thet ſtall kome Edher oc 
Edhers Børn till Nott oc Baffin. Kiære Søn! ſom 
J feriffue, at I haffue ffott endt godt Ende paa then 
Hanell medt vor fiærefthe nadig Herre om Kongsgorden, 
oc at I haffue ffott Ffollebreff till Lænett!); then 
almect. Gud unde Edher Løde, at thet kunde være hans 
Nade till Gaffn oc Edher oc Edhers Børn oc alle vore 
gode Venner till Glede oc Hugfualelfe! Hobes megh, 
at thet er ſodantt Leen, at thet fandt kome till Ffor⸗ 
beringh i mange Made. Kiere Søn! tockthe megh vas 
ligt være, at myn Herres Made haffde ladt ffølle Edher 
medt endt jett Stib ffor Ffare(s) Skyldt; thii her goer 
Rycth, at Joren Scriffuer, ſom hade Kongsgorden, 
ſtulde udtredt nogen Skib; jagh vedt ide huadt Sanden 
er; kunde mandt oc vide, nav the Lypffe Skib lob til 
Berren, da tockthe megh gott være, at I funde fome i 
Ffolle medt thennem. SKiære Søn! fom ſcriffuer, at 
J acthe i heligh FTreffoldighbedg Naffn at drage aff 
Hagenſkoff (hvor han hidtil havde været Lehnsmand) i 
Paſke Heligdage, oc at Hr. Henrick oc iagh ſtulle mode 
Edher i Kiobnehaffn, hues vii giarne giorde; daa vil 


2) E. Bilde hlev altſaa førft 1529 Hevidsmand paa Bergen 
(jfr. Hagenſk. p, 36) og fan altſaa ikke ſom ſaadan alles 
rede 1527 have ladet Byens berømte Domkirke afbryde (GL 
GS. 2, 2, 128), ffjøndt han virkelig nogle Mar ſenere ſynes 
at have været nødt til at gjøre det (1.6. 2, 1, p 85) 











157 


iagh neſth Gudtz Helff beftillett i Roſtildt, at iagh vill 
kome ſtrax iagh ffornymer, I komer ther i Landett; oc 
formodher iagh, at Hr. Henrick haffuer ſcreffuett Edher 
til, at hand ſkall giøre en Laghoffdt i Skone paa Mons 
ſtrupp Gordt oc Gotz anden Ffredagh effther Paſke oc 
kandt icke ſaa ſnarth kome oc vill dogh kome offuer till 
Edher enthen ffor eller fiden, i huilket Edher beſth ffal⸗ 
dher til Magh. SKiære Søn! fom J ſcriffuer, at Key⸗ 
ſerens Brodher Fferdinandus er udtdreffuett, da haffuer 
iagh vell hordt, at handt hanler ſaa medt thennem, at 
the ev ham heldher qvitt, endt the haffue ham. Mo j 
oc vide ffor Tiden, at Henrick Skebingh aff Lopke ſcreff 
Hr. Holger Greerſen (Ulfstand til Skaberſs og Hikke⸗ 
bjerg) till, at Kongh Kriejtiern") haffuer ffeſth Hartug⸗ 
inden aff Borbon; oc ſye the, at thet Hartugdom flad 
lige under Kongen aff Ffranckriige; er thet Sanden, 
daa hobes megh, handt er oß langt ffraa Handen, at 
vii ide huer Dagh ther haffue Ffare ffor hanem; oc ſye 
the, at handt beholdher ſame Landt. Som I ſcriffue, 
at Pauen er indtkometh i Rom medt re oc Verdigs 
bedt; Gud unde, thet funde bliffue varinde! Oc er 
thett vell, fom J ſcriffue, at Ederth(s) Skib kunde 
bliffue rede, daa hobes megh, at de ville haffue thett i 
Vandett po Ffredags; oe all then Deel, bandt (2: Skip⸗ 
peren) haffuer fagdt og till om, thett haffuer bandt ffotth; 
oc haffuer handt liedt (2: leiet) figh endt en Skibmandt 
oc vedt ſigh Laften till (a: er vig paa Fragten); oc thet 
ſnarſthe handt fandt ffaa Bør, daa hobis megh till, at 
handt fomer till Edher. Kiære Søn! ffid iagh Ederth(s) 


7) 9: den affatte Kong Chriſtian Den Anden, der var Enke⸗ 
mand fiden 1525 


158 


Breff i Goer om myne Øren, ſom ſtander i Noſtildt, 
oc var thet fereffuett paa heligh tre Konghers Dagh; 
dii (a: thi) vedt iagh ide till viſſe, om I haffuer ffatth 
thennem eller ey; haffue J icke ffoeth thennem, da er 
thet megh ſtorligh imodt; haffde iagh ffatth Scriffuelſe 
betiden, da vilde iagh vel ſendt thennem ffrem; oc Ta⸗ 
ringen medt huadt J koſthe ther paa, thet vill iagh 
giarne giffue Edher igen. SKiære Søn! ſom J ſcriffue, 
at J haffue loffueth then danſte Canceler XX Gl., at 
vii motthe kome till vor Fforleningh igen (altſaa dog 
et Slags Beſtikkelſe'); Sud giffuett, vii kunde ffaa then— 
nem igen; handt fall daa vell ffaa thennem. Kiere 
Søn! Bedher iagh Edher giarne, at I ville tage 
Edher(s) Børn till Siellandt medt Edher; megh hobes, 
at Per Bille (den ældfte af Børnene) Fandt vell faa 
megeth, ſom bandt haffuer Behoff; oc maa j vide, at 
Edher(s) Børn ffaer intett, Gud deg Loffue! oc vilde 
iagh giarne, at Hartuigh oc Jøren motthe kome bode 
till Lære tillføbe, daa motthe de haffue megett Gott udt 
aff huerandre. Kiære Søn! mo F vide, at Bifp Mus?) 
er her paa Garden oc acther ſigh bortt till vor nadüge 
Herre; oc ſyer handt, at handt vill tale medt Edher; 
thii bandt vedt all Lelighedt om Kongsgorden, dii bandt 
hade then lengij.  Kiære Søn! vedt iagh intett mere, 
jagh fandt ſcriffue Edher till pan thenne Tidt, men her 
medt Edher then almect. Gudt beffalendes. Radher oc 
biudher offuer megh, ſom Edher bor. Ladher Hr. Hen⸗ 
rid fye Edher oc myn Dotther oc Bornen mange gode 


1) 9: Biſp Anders Muus af Opflo, ifær bekjendt af fin Feide 
mod fin Succesſor, Meſter Dans Mule; Hvitf. p. 1123; 
D. Mag. 4, p. 275; Giesſ. 2, p. 132. 








159 


Natther; oc bedher iagh Edher giarne, at I ville ſye 
thennem mange gode Natther paa myne Vegne. Ex 
Valen Tisdagen neſth effther Ste Mathie Dagh 
M. D. XXIX. Anne Rudtsdatther.“ „Kicre Søn! tacker 
iagh Edher kl. ffor Edhers Peſtelentze-krudt (2: Pulver 
mod Peſten), I ſende megh, hues iagh kl. fforſtylle vill. 
Kiære Søn! bedher iagh Edher, om I komer till Jutt⸗ 
landt, at I ville fforhøre medt myn Ffogde, om handt 
haffuer nogett mer opborreth, at J ville tagett till Edher, 
oc J ville fforſagdt (3: bortlovet) megh Rugen, huor I 
troſthe (a: troede) iagh fandt ffaa meſth ffor thijen. 
Kicere Søn! ville I vell gisre oc fforhøre, om handt 
(nemlig Fogden) er myn Gandingh (3: Gavn), oc om 
handt fforſuarer Bønderne vell oc ſtiont, oc J ville fie 
megh thet, nar Gud vill vii ffindes.“ Udſkrift: „Er⸗ 
ligh oe Velbyrdigh Mandt Eſge Bille, Hofftzmandt paa 
Hagenſkoff, fiærlighen ſendendes thette Breff⸗ (kgl. Bibl. 
Saml.). Dagen forud havde hun (thi den gode Frue 
blev aldrig træt af at ſkrive) tilffrevet fin Datter (den 
Foregaaendes Frue) næjtfølgende Brev: Moderligh 
tierligh Helſen tillfforn ſendt medt vor Herre! Kiere 
Datther! tacker iegh degh kiarligh oc gierne ffor alt 
gott, thu haffuer megh beuiſth, huis thu ſtaltt altiidt 
ffinde megh veluilligh att fforſtylle, hues i myn Macth 
er, ſom megh bør at giøre medt myn fiære Dotther. 
Kiære Dotther! ſom thu ſcriffuer, at Eſge er kometh 
till en godt Ende medt vor nadigh Herre, then almect. 
Gud unde, at thet kunde bliffue Hans Nade till Gaffn 
oc tigh oc thyne Børn oc alle vore gode Venner till 
Glede oc Hugfualelfe. Kiære Dotther! Eſge oe ſcriffuer 
thin Fadher oc megh til, at vii vilde møde hannem i 
Siellendt ſtrar Paſke, daa mo thu vide, at jegh vil 


160 


ftriffue til Roſkildt till Anders Jude, at handt ſtall 
giffue megh Budt, faa tilige I kome ther i Landett, oc 
da vill iegh ſtrax neſth Gudtz Helpp kome ther till Edher; 
thii iegh vedt icke, om Hr. Henrick kandt kome ſaa ſnarth 
ffor then Laghoffdt, handt ſtall giore paa Monſtrupp⸗ 
gordt i Skone, ſom iegh fformodher handt haffuer yder⸗ 
mere ſereffuitt Eſge till om. Kiere Datther! beder iegh 
tigh gierne, att om her gaar nogen viße Budt imeldom 
ffor then Tiidt, at thu da viltt bye megh till, huadt 
Tidt I ville viſligh (2: visſelig) kome tiidt paa, ve om 
her var nogett i thenne Landtz Ende, thet iegh kunde 
beſtille, (ſom) handt kunde haffue Gaffn aff, daa vill 
iegh gierne giøre thett. Kiære Dotther! ſom thu ſcriffuer 
om Ffr. Kierſtine!), at hun haffuer loffuitt at kome till 
digh (for, ſom det af det Følgende erfares, at lægge 
bende i Barfelfeng); then almect. Gudt unde megh then 
Løde och Glede, at thet motthe gaa tigh vel; vil iegh 
oc feriffue henne til, ſnareſthe iegh fandt. Mo thu vide, 
at iegh haffuer hørdt, at bun ev komett her till Landett 
oc fam vell offuer, Gud deß Loff haffue! Kiære Dots 
ther! ſom thu feriffuer om Jes Ibsſen oc om thet Pantt, 
hand haffuer aff megh, bedher iegh tigh giærne, at thu 


1) Fru Kirſtine var Peder Stygges Enke og formodentlig i 
fattige Omſtandigheder, da hun, fom det Følgende vil vife, 
[od fig bruge til at lægge De andre Damer, ifær paa Lan: 
det, i Barſelſeng; det vil fige, af være dem i Denne Periode 
til Sjelp baade inde og ude. Hun var en Drefeld af Fod⸗ 
fel, og Eliſabeth Bryſke fortæller, at Peder Stygge folgte 
til Den bekjendte Poul Larmand alt fit og fin Huſtru, Kir⸗ 
ften Drefelde, Gods, hende ſelv uafvidende; og da nu Pe⸗ 
der Stygge blev flagen i Sverrig (14972), trattede (proces 
derede) Fru Kirften vel med Hr. Poul om Dette Gode, men 
fil dog Intet igjen og levede Derefter i ſtor Befværing. 











161 


viltt være mytt Budt till Eſge, at handt ville vere megh 
behelpeligh, iegh motthe kome till mytt egett. SKiære 
Dotther! mo thu vide, at iegh ffick then Korff, ſom 
myn Soſther ſende megh; tacker iegh thet gierne. Siære 
Dotther! ſom thu ſcriffuer, at Oleff Nielsſens Brøllopp ”) 
ſtodt nu Fleſkeſendagh; then almect. Gudt giffuett thet 
bliffue them bode till Locke oc Salighedt oc alle theres 
Venner till Glede; oc ere deth de Tydende, ther megh 
vel behaffuer. Kiere Datther! bedher iegh tigh giærne, 
at thu vilde tage alle thyene Børn hidt till Landeth 
medt tigh, ffor thii iegh meen neſth Gudtz Helpp, at 
Per Bille (or den ældfte) fandt nu faa megeth, ſom 
han gisres Behoff; od ville thien Ffadher oc iegh 
giærne fee hannem, fførendt J ſetther hanem ffraa Edher; 
faa ville vij haffue Isren oe Hartvigh bode til Lære 
po jett Stedt, huor tigh oe Eſge tødtis gott være; faa 
funde vi haffue Maure lille (3: Maurig, den mindſte) 
oc Anne tilhobe; kandt thu ide tro, hure megett them 
lenges bode effther thigh oc theris Ffadher, fiden I 
ſtildes at; hure titth the tale om Ether. Kiære Dot⸗ 
ther! ſom thu ſcriffuer, at Hr. Mons oc Grid Ericksſen 
loffde Eſge, at the ſtulde være thin Ffadher behelpeligh, 
(at) handt flulde kome til fin Len igen, da mo thu vide, 
at Hr. Henrick haffuer ſcreffuitt Hr. Mons till ther om 
oc bode Canceller, bøde then tyffe oc then danſte, oc 
fende handt Eſge Breffuene, at handt ville vel giøre och 
lee (2: laane) ham fett vige Budt till vor nodige Herre 
medt them, thett vill. thin Ffadber oc jegh gierne ffor⸗ 
flylle; oc (at) Eſge ville oc vel giordt oc ſcreffuett nos 
gen aff ſyne Venner til, at thii ville tale hans Beſthe. 


2) Maaftee D. N. Roſenkrande's til Balls med Ida Munk. 
i 11 


reg 


Mo thu vide, fiere Dotther! at thyne Born er karſte 
oc helbrede; Gud deß Loffue haffue! Kiere Dotther! 
vedt iegh intett mere at ſcriffue tigh till paa thenne 
Tidt nu. Her medt tigh then Almectigſt Gudt beffalen⸗ 
des. Gudt unde oß then Locke oc Glede, at vii ffindes 
helbrede oc glade. Radhe oc biudt offuer megh, ſom 
tigh bør; oc giør vell ac ſye Eſge oc Jomffrueren oc 
Bornen mange gode Katther; oc ladher thin Ffadher 
ſye Eſge oc thiigh oc Jomffrueren (o: Jomfruerne) oc 
Børnen mange gøde Natther. Ex Vallen Mandagen 
neſth effther S. Matt. Apoſtils Dagh. M. D. XXIX; 
Anne Rudtsſdatther.«“ Udſtrift: „Erligh og velbyrdigh 
Quinne, Sophie Kromedigsdatther, myn kiere Datther, 
færligh ſendendes thette Breff⸗ (1 c.). Naſte Maaned 
tilſtrey hun Svigerſonnen, Eſte Bilde, ſom følger: 
„Modherligh kerliigh Helſſen til forne ſend meth vor 
Herre! Kiære Søn! tacker iegh Edher kl. od) gerne for 
alth goth, Y haffue megh beuyſth, for hueß Y flullæ 
altiid fynne megh vellvilliig til ath forſtylle och fortynne, 
ſom megh bør ath gøre y modh myn Tiære Søn. Kiere 
Søn! ſom Y ſtryuer, ath ij kome vel ffram till Bern; 
den Almectyſthe Gudh vere loffued oc eredh, deth (o: at) 
Y kome vell fram til Bern och beuarede Edher fra alle 
Edher(s) Uvenner. Kore Søn! ſom A ſtryffue, atj 
ffyenghe der lyed Enventarium, och iegh ſtulle byæ (2: 
hede) Hr. Henryck, (at) hand flulle talle til vor nod. 
Herre, ath handt ffulle fende Edher noghen Spyßningh; 
dha mo y vidhe, ath ieg ſtreff Hr. Henryck fill derom, 
ſtrar iegh fed Edher(s) Skryffuellße, for Hr. Henrick 
haffuer veretth y Koffuenhaffuen fon (a: ſiden) y Daff 
fem Ugher, od (2: at) ffly den Spyſningh till Skyffues; 
dherfor ſtreff iegh hannem firar tyll; dha talleth hand 











till vov nod. Herre, od ffeck handt der inghen Suor 
paa, for Y vidbe fvell, huor thet gyck Edher, atj hade 
Plaß (3: Plage) nogh, ffyør (2: før) Y tune ffaa Spyſ⸗ 
ningb til then ene Skyeff. Mo ij vide, ath Hertu Kres 
ften fred XIIII Skyff til Nore (hvor han drog op for 
at hyldes), od moy vidhe, ath hannem ffølle inghen 
aff Rodh(⸗et) uden Biſpen aff Venßyeſell og Hr. Hen⸗ 
rick Krumedyge, Hr. Otthe Krompen od Knudh Pers⸗ 
fen (Gyldenſtjerney; hand er Ffuormarß, od er dher 
mange aff Huoßmennene (2: Hofmendene) meth, bodhe 
tyoſte od) danſte, och mend dhe, ath thet ſtall vere ved 
fyvortthen eller ffemthen hundert Danſke od tyøffæ; dend 
Almectyſthe Gud beuare dennum vel, och (2: at) vy 
motthe ffaa Dem vell ygen! Kiære Søn! ſom Y flryffue, 
ath Erkebiſpen aff Trundthyem har kionedb (o: kyndet) 
Hr. Ffyeſens (Vincentz Lunge) Ffyedhe (2: Feide) och 
tapædt (a: taget) ffro Fru Ingher od hannem dyereß 
Forleningh od Gor od Gottz; dha tysckes megh, ath 
thet er kun en Plaffue aff Gud, ath han maa betenke 
ſegh den ſtore Voldb och Uretth, han har gyordh Hr. 
Henryck od Otthe Holgerſens (Roſenkrands) Børn och 
manghe flere; od er thet nu møgbett bijer (2: bedre), 
ath thæ nu fell plaffue hueranden, end noghen anden 
ſtulle kome der y Soriigh eller. Sfade ffor. SKiære 
Søn! ſom Y firvffue, ath Erfæbifpen tar møgeth Ffolck 
till ſegh; fiære Søn! dha bedher iegh Edher gierne, 
atj actthe Edher der ſiel till, ſon Edher Mactth upaa 
ligher. Kiære Søn! ſom N ſtryffuer megh til, ath iegh 
ſtulle vere huoß myn Datter (imedens hun laa i Bar⸗ 
felfeng); dha moy vide, ath ieg gerne gøre vell, ſom 
ieg dyß plectigh er; od moy vidhe, ath thet blyffuer 
y Mor(gen) tre Ugher, ath iegh kom hydh; den almec⸗ 
117 * 


tyftbe Gudh undhe og den Lyøde od) Gledhe, at thet 
motthe gaa vell udy alle Modhe! Gudh unde og den 
Løde od Gledhe, ath vy motthe ffaa gode Tyener (93: 
Tidender) ath ſtryffue Edher tyl, dha ſtulle A ftraff 
ffanghe hynes Skreffuellße. Kiære Søn! ſom Y firyffuer, 
ath iegh ſtall talle meth Hr. Henryck ꝛc. (2), tha vill 
ieg detth gerne gøre; och moy vide, fiære Søn! ath 
Hr. Henryck od iegh talle (læs: talte) til Jehanne 
(Sparre), Eryck Byellesſ, om hyneß Bornß Dyell y 
Svanholm; dha gaff hun faa for Suor, ath hun ondhe 
thet inghen heller end) Edher od) myn Datter; men 
hun ville inghen anden Suor gyæ, ffør end Slyeffthet 
vor goen, for bun ville ide ffyøre Edher od) dennum 
Tretthe ymellom; dha vil iegh yodhermere talle meth 
hyne der om, nar Gud vill vii ffyendes. Kiære Søn! 
moy od vide, ath ieg vor po Hyckebyere huoß Hyelle 
(3: Helle Hat, Holger Ulfstands Frue); och legher bun 
y Barfellfeng od har en ungh Datther; den almectyfte 
Bud tyß Loff haffue! dha talle ieg meth Hr. Holger 
(Ulfstand) od badh hannem omedh (2: om det), ath ban 
ftulle vere paa jere Veghen paa thet Skiffthe ymellom 
jere Svøffen; od tha ſadh (o: ſagde) hand: jae! ath 
hand ville gerne gyøre entthen y dye Mode eller anden, 
hand funne vere Cder til Villygh. SKiære Søn! fom Y 
ſtryeffue, atj ſende megh hunert Marck, dha moy vide, 
ath myn Datter har ffodh meg dem, od ieg har gyed 
hynne myn Kuityensſe der opaa. SKiære Søn! moy 
vide, ath ieg fid Hr. Henriks Skryuelſſe faa, ath vor 
kereſthe node Herre har gyedbh Hr. Henrick Beffalingh 
at vere y Retthe paa Otthe Hollgernsſens (Roſenkrands) 
Bornß Vegne; od har Hr. Holger (a: den Foregaaen⸗ 
des Brødet) od) gedh (3: givet). hannem Mactth⸗Breff 


165 


ther opaa; den almectyſthe Gud gyffuedh, ath the motthe 
ſthyrcke od fflyedh ſaa, ath the fathyghe Børn mo ſtye 
faa meged, ſom Rett er. Kiære Søn! bedher iegh Edher 
od gerne, atj ville vere denom bebyelpelig y dereß retth⸗ 
fyerighe Sagher. Kiære Søn! moy vide, ath her er 
komen Tyende, ath Erkebiſpen har veretth h Fere medh 
Doctheren och Fru Ingher. Bedher ieg Edher gerne, 
atj ville vell gøre och ſtryffue meg til, huor dhet er for⸗ 
loffdetth (3: forløbet). Kiære Søn! tyockeß meg roeletth 
ath vere, atj inthe leghe Edher y tyereß Tretthe; jegh 
tror, at ther ſtor inthe ath forvere (o: forhverve) udhen 
Uvilliigh. SKiære Søn! tysckeß meg gotth ath vere, atj 
ffunne (læg: kunne) faa the Lyen ygen, ſom byor ath 
lyeghe til Kongsgoren. Vedh ieg intthe mer paa denne 
(Tid). Her meth Edher den alſommectyſte Gud befal⸗ 
lendes. Rodher od bygder offuer megh, ſom Edher 
bør ath gøre. Ladher myn Datther (ſom altſaa den 
Tid var paa Ellinge, der tilhørte hendes Mand, Eſte 
Bilde) og Fru Kirſten od Edher(s) Børn feyæ Edher 
manghe tufjen gode Netther. Skreued paa Ellinghe 
Tysſdagben effther vor Ffrue Dagh M. D. XXIX. 
Anne Rudsſ Datter.“ (Her er et Ovartblad afrevet, 
hvorpaa dog Intet ſynes at have ſtaaet, med mindre 
det har været en eller anden Efterſkrift). Udſkrift: 
„Erliigh od velbyrdiigh Mandt, Eflæ Bylle, Hoffpvis⸗ 
mandt paa Byern, myn« (det Øvrige afrevet) (kongl. 
Bibl. Saml.). 

Den Helle Hak, Holger Ulfstand paa Hikkebjergs 
Frue, fom i det foregaaende Brev omtales og atter i et 
War af de følgende vil forefomme, var Anne Ruds 
Nabo og en af hendes Omgangsveninder, hviltet blandt 
Andet ſtjonnes af følgende Brev, der uden Datum og 


tuyffbe- Gudh undhe og den Lyøde od) Gledhe, at thet 
motthe gaa vell udy alle Modhe! Gudh unde og den 
Løde od Gledhe, ath vy motthe ffaa gode Tyhener (93: 
Tidender) ath ſtryffue Edher tyl, dha ſkulle Y ftraff 
ffanghe hynes Skreffuellße. SKiære Søn! ſom Y fryffuer, 
ath iegh ſtall talle meth Hr. Henryck ꝛc. (?), tha vill 
ieg detth gerne gøre; och moy vide, fiære Søn! ath 
Hr. Henryck od iegh talle (læg: talte) til Jehanne 
(Sparre), Eryck Byellesſ, om hyneß Bornß Dyell y 
Svanholm; dha gaff hun faa for Suor, ath hun ondhe 
fhet inghen heller endh Edher od myn Datter; men 
hun ville inghen anden Suor gyæ, ffor end Slyeffthet 
vor goen, for hun ville ide ffyøre Edher od dennum 
Tretthe mellom; dha vil iegh yodhermere talle meth 
hyne der om, nar Gud vill vii ffyendes. Kiære Søn! 
moy od) vide, ath ieg vor po Hyckebyere huoß Hyelle 
(3: Helle Hak, Holger. Ulfstands Frue); od legher hun 
y Barfellfeng od har en ungh Datther; den almectyſte 
Gud tyk Loff haffue! dha talle ieg meth Hr. Holger 
(Ulfstand) od badh hannem omedh (3: om det), ath han 
flulle vere paa jere Veghen pan thet Skiffthe ymellom 
jere Syoſken; od tha ſadh (o: ſagde) hand: jae! ath 
hand ville gerne gyøre entthen y dye Mode eller anden, 
hand funne vere Eder til Villygh. Kiære Søn! ſom Y 
ſtryeffue, atj ſende megh hunert Marck, dha moy vide, 
ath myn Datter har ffodh meg dem, och ieg har gyed 
hynne myn Kuityensſe der opaa. SKiære Søn! moy 
vide, ath ieg fick Hr. Henricks Skryuelſſe ſaa, ath vor 
kereſthe node Herre har gyedh Hr. Henrick Beffalingh 
at vere y Retthe paa Otthe Hollgernsſens (Roſenkrands) 
Bornß Vegne; od har Hr. Holger (a: den Foregaaen⸗ 
des Broder) od) gedh (3: givet) hannem Mactth⸗Breff 


165 


ther opaa; den almectyſthe Gud gyffuedh, ath the motthe 
ſthyrcke od fflyedbh fan, ath the fathyghe Børn: mo ſtye 
faa meged, ſom Rett er. Kiære Søn! bedher iegh Edher 
od gerne, -atj ville vere denom behyelpelig y dereß retth⸗ 
fyerighe Sagher. Kiere Søn! moy vide, ath her er 
komen Tyende, ath Erkebiſpen har veretth y Fere medh 
Doctheren och Fru Ingher. Bedher ieg Edher gerne, 
atj ville vell gøre od ſtryffue meg til, huor dhet er for⸗ 
loffdetth (3: forløbet). Kiære Søn! tyockeß meg roeletth 
ath vere, atj inthe leghe Edher y tyereß Tretthe; jegh 
tror, at ther ſtor inthe ath forvere (a: forhverve) udhen 
Uvilliigh. Kicere Søn! tysckeß meg gotth ath vere, atj 
ſtunne (læg: kunne) faa the Lyen ygen, ſom byør ath 
lyeghe til Kongsgoren. Vedh ieg intthe mer paa denne 
(Tid). Her meth Edher den alſommectyſte Gud befal⸗ 
lendes. Rodher od bygder offuer megh, ſom Edher 
bør ath gøre. Ladher myn Datther (ſom altfaa den 
Tid var paa Ellinge, der tilhorte hendes Mand, Eſtke 
Bilde) od Fru Kirſten od Edher(s) Børn fevæ Edher 
manghe tuſſen gode Netther. Skreued paa Ellinghe 
Tysſdaghen effther vor Ffrue Dagh M. D. XXIX. 
Anne Rudsſ Datter.… (Her er et Ovartblad afrevet, 
hvorpaa dog Intet ſynes at have ſtaaet, med mindre 
det har været en eller anden Efterſtrift). Udſkrift: 
„Erliigh od velbyrdiigh Mandt, Effæ Bylle, Høffvig- 
mandt paa Byern, myn⸗“ (det Øvrige afrevet) (fongl. 
Bibl. Saml). 

Den Helle Hal, Holger Ulfstand paa Hikkebjergs 
Frue, fom i det foregaaende Brev omtales og atter i et 
Var af de følgende vil forefomme, var Anne Ruds 
Nabo og en af hendes Omgangsveninder, hvilfet blandt 
Andet ſtjonnes af følgende Brev, der. uden Datum og 


166 


Underſkrift er filet til hende: Kære Fru Anne! ſom 
J ſkriver meg til, at Hille (a: Fru Ulfstand) oc ieg 
ſtulle komme til Etther, hvilket gang velvillig oc gernæ 
fie ftulle; nu haffuer ieg fforffavd mig (2: lovet) at 
blive liggendes her i noggre Dagge her i „Kloſteriid⸗ 
ffor nogger ſſyndherlig Orſſag Skyld, ſſom ieg nu oppa 
thenne Tüd ide kand ſtrive om; men nar Gud vil vi 
ffinneg, vil ieg vel ſſigge Etther Leilighedden ther om. 
Kære Fru Anna! viddhe J nogget, ther ieg kand beſtille 
Etther til Velie her ude, tha ſtriver eller byder meg 
til; ieg vil thet gang velvillig oc gerne gøre, ſſa ſſant 
hielppe meg Gud. Kære Fru Anne! ieg fforſtor, at I 
ville neer at Skonne (o: ned til Skaane); ieg haffuer 
ſtreffuet jet Breff til Hikkebergge; bedher ieg Etther 
kerlige oe gerne, at jen aff Etthers Svenne ma tagge 
thet med flig, til I dragger ffræm om Skav — — ſſa 
kand thet vel komme ther fra oc til Hikkebergge. Kære 
gru Anne! om ſſa ffaller ſſeg ffor Etter, at I toffuer 
hiemme til mod Søndag igen, ville I ta velgøre oc 
ſtrive meg til, ta ville ieg oc gerne talle med Etther, 
fføren I ffare neir at Landet, ffor mangge MWrinde Skyld, 
ſſom man fla haßtelig ide fÉrive kand⸗ (kongl. Bibl. 
Saml.). Hvad Fru Ane Hud dernæjt felv er angaaende, 
da tilffrev hun atter i Juli Maaned 1529 fin foromtalte 
Svigerſon, E. Bilde, fom følger: „Modherligh kerligh 
Helſſen tiilforn ſenth meth vor Herræ! Kære Søn! 
tacker ieg Edher kerlighe och gerne for alth Goth, J ha 
megh beuiſth, hueß I ſtolle altidh ffynne megh velueligh 
tiill ath fforſtylle, hueß i myn Magth er, ſom iegh dyß 
plecktigh er ath gore modh myn fære Son. Kære Søn! 
maa J vedhe, ath myn Dother fick J ungh Dotther Ffre⸗ 
daghen for S. Knudh Kongheß Dagh; den Almectyſthe 








56? 


Gudh unne voß, ath hun maathe loue od være Gudh 
tækelligh och Edher och hennes Modher od alle hennes 
Vener tiill Glodhe vd Hufualelge. Kære Søn! (3) 
funne icke tro, horr ſuarlighe hun var ſpgh od ful ner 
burthe (3; borte); od var iegh i ſtor Fare, baadhe ath 
J flulle vare Hoſtru føff (2: (08) od jagh Dotther løg; 
od) hun daanedhe od beſuimedhe faa; od haabeß megh 
till Gudh, ath detb maa nu bærig (3: bedres) hor (3: 
hver) Dhagh; vor Herre geveth (2: give det), ath hun 
maa løffue, daa er deth I fløntp Bam; Gudh vare 
laauedh od redh! Kære Søn! maa I vedhe, ath 
her gor manghe felfjen (2: fælfomme) Tyhene om Biſſ⸗ 
phen aa Tronhem od om Dokther Ffyſenſpuß (2: Vin⸗ 
centius Lunge), ſaa ath Byſphen ſtulle tha fraa Dokte⸗ 
ren; od) vedh iegh ecke, huadh Sanynghen er dher om; 
od bedher iegh Edher, om ther gor naaghen viiße 
Tiiene imellum, ath I ville ſtriffue megh tend; och fan 
iegh ede ſtriffue Edher tiill, hor dhen Feydhen bun 
faller megh (ilde); thi bedher iegh Edher gerne, ath J 
ville tha Edher vare deth beſſthe, ſom J kunne. Kare 
Søn! vedh iegh intedh mere ath ſtriffue Edher tiill paa 
denne Tidh. Her meth Edher Gudh beffalendes. Gudh 
helbith (o: hjelpe det), ath vii maa ffenneß helbredt od 
gladhe. Skreffueth paa Ellinghe Sondaghen etther S. 
Knuds Dagh. An. Dn. M. D. XXIX. Anne Ruds Do⸗ 
ther.« Udſkrift: „Erligh od velbyrdijgh Man, Eſghe 
Bille, Hoeßman paa Barenhusſ, myn fære Søn, koerligh. 
ſendendes thette Breff⸗ (1. e.). Endnu ſamme Maaned 
ſtriver hun fra Mønftrup til fin ovenomtalte Datter 
paa Ellinge følgende Brev: »Modherligh Helſſen tiil⸗ 
forn fenth meth vor Herre! Kære Dother! tader iegh 
Digh gerne for alth Goth, ſom Du har megh beuiſſth, 


168 


hueß Du flal altid fyne megh velvelegh till ath fors 
ſtyle, ſom megh bør ath gøre modh myn fære Dother. 
Kære Dother! fom Du ſtreff megh tiil om dhen Orſe⸗ 
galde, daa maa tu vedhe, ath iagh har inghen i Aar, 
forthi dhe ſpylthen (3: fpildte den) udb i Vinther; bar 
Duth (2: du det) ſelbeho (3: felv behov), daa brugt 
dhe Fighen, iagh har ſagth tegh om tiilforren. Kære 
Dotther! ſom Du ſcriffuer megh tiil om, (at) Du od 
Barnedh er vel till Pas; Gudh tes Loff haffue! Gudh 
une megh altiidh ſſlegh Tiene tiil Edher ath ſporie. 
Kære Dother! bedher iegh Digh, ath Du ville nu ſtriffue 
megh tiil, hor manne Laghen och Ler⸗lahen (o: Skind⸗ 
lagen) Du har Beho, od om Du har naaghne røyt 
(a: røde?) Fadh bebo eller naaghen annen Del, ſom 
jagh har. Kære Dother! fom Du firiffuer megh tiill, 
ath iagh flulle kome tiil Digh; om Gudh vel, dagh (2: 
da) acther iagh ath kome tiil Dygh om Torsdan forren 
Du ſtal gaa i Korke (3: holde din Kirkegang); bar Du 
megh nagith beho tüll forren, dagh (2: da) vil iagh 
gerne kome tiil Digh paa I Nath eller II. Kære Do⸗ 
ther! matu vedhe, ath iagb hadhe nu myth Budh i 
Malmø, daa kune iagh inghen Tiene fpørpe aa Norye 
enthen fraa Din Fadher eller fraa Eſghe Bylle, daa 
maatu vidhe, ath ther var inghen Skyph komen fnimen 
(3: nylig). Gudh une voß godhe Tiene, ſom megh haa⸗ 
beg till Gudh vii vel fan. Kare Dother! maa thu 
vidhe, deth Breff, ſom Hr. Monsſ ſtreff Hr. Henrik til, 
deth er burthe for megh, och vedh iagh icke, om deth 
bleff paa Ellinghe; ath tu velle vel nøre (læg: gøre) 
od) la ledhe (3: lade lede) ætereth (a: efter det) od ſenne 
megeth (3: mig Det), for thi iagh ville gerne ſkriffue Din 
Faer deth till, Kære Dother! ſenner jagh Digh naa⸗ 








aben Gorn, och bedher iagh digh, ath tu ville ladh ledhe 
(føde 3: farve) henne (3: Gornen) brenthgull (2: brands 
guul), for hev voxer inghen Urther her omkringh (til at 
farve med); vil iagh gerne vare din Ledhe⸗Opynne (3: 
Farvekone) en annen Tidt m. m. Her meth tigh den 
almectiſthe Gudh beffalendes. Skreffuet paa Monſtrop 
Onsdan for S. Oleff Dagh An. Dn. MD. XXIX. 
Anne Rudsdother.«“ „Och ler (a: lader) Bornen ſidigh 
(3: ſige Dig) manghe godhe Nather, od er Maurigf 
ide en (2: end) fullelighe tiill Paß; dogh haaber megh, 
ath ban bliffuir ſnarth vel til Paß.“ Udſkrift: „Erligh 
och velbyrdigh Quinne, Fru Saafye paa Ellinghe, myn 
fære Dother, kerlighe ſendendes thete Breff— (I. e.). 
Endelig fif hun i Sept. Maaned følgende Brev fra en 
af fine Forvaltere om fin Datters Afreiſe til Bers 
gen? „Myn ytmygelege, pletige (3: pligtige), tro Tyenejte 
nu oc althyt fforfent met vor Herre! Maay vyde, kere 
frue! at ieg ſendher Edher jen Breff, ſom Ffru Soffy 
(3: hendes Datter) ſcreff Edher til; oe maay vyde, (at) 
then ſame Dag, hun ffor ffraa Edher, tha kom hun pa 
Hyſingen, van (o: var?) Naten y Tomelhe oc andhen 
Nat paa Bahus oc then LId Natten paa Hyſingen til 
Oluff Perſſen ij Norvygen; oc fyn (2: fiden) ffølle ieg 
henne ther y ffraa oc til Marſtrand; oc laa bun ther 
ffraa Tyßdag oc til Søndag, oc betalte ieg ffor henne, 
faa lenge ieg vor hoß henne y Herbørg; oc ffyck ieg 
henne ocſaa til Stybs Behoff IIII Pud Smør, III 
Vol Torſke oc I Tønne tyft Mel, ſom ieg (od bage til 
heners egen Behoff, oc faa annet Brø til Suene (Aa: 
Svendene) oc ther til Høng oc Lam til ferſt Mad; oc 
haffuer bun ſpord ffor vyße Tyende, at Jadten laa ffor 
Opſlo, ſom Eſty Bijlle fende ymod henne met XXIIII 


140 


Hoffmend, ſom ſtule føle henne til Beren; oc Søndag 
ffor Sancte Mekels Dag lob bun aff Marſtrand, oc ta 
hade hun god fuød (o: fod) oft (Vind) y III Dage, oc 
hade hun II gode Styrmæn, oc fom hun vel ffram til 
Opſlo; oc lader Ffru Soffy oc Hertuuyge (en af hen⸗ 
deg Sønner) fege Edher mange M gode Neter. Oe 
maay byde, at ieg ſendher ned til Valen VI Ore oc 
IIII Kyor, I Tyv, ſom kom ffraa Oluff Suort, oc I 
Ko, ſom kom aff Vygen aff then Bonde, ſom myn 
Herre ffye ffraa Danel (ell. Dauet) ffor Lanſkil (9: 
Landſkyld); oc ſender ieg Edher I Ore nedt met thet 
annet Fe, ſom vor ffor Sagefall; oc nu (o: endnu) I 
Mar, ſom ieg kopt ffor Lanffil; oc fender jeg VII Orer 
nedt, ſom ieg haffuer føft ffor myn Herre, og fler vyl 
ieg ocſaa beſtyle, ſom han haffuer ſcreffuet meg til. Ot 
maay oc vyde, at ieg haffuer ſpord, at myn Herre oc 
Ner vred paa meg oc (bave) loffuet meg ſtor Utack; 
ther vedt iegh meg ingen Brode haffue ber y, faa at 
ieg ſtule kobe Heſte ffor myn Heres Peninge oc fende 
ned, meg til Ffordel; therſom nogen fan bevige meg 
thet paa, tha vil ieg ſtaa then hyffueſte (a: hoieſte) Het, 
fom nogen fatyge Karl ſtal gøre. Oc ma y ocſaa vyde, 
at ieg ftule ſende Edher nedt Lanftil-Peninge; ta haffuer 
ieg føft Ore ffor I Part aff thennem; oc huis ſom ieg 
haffuer ide koft ffor Ore, ta ſcereff myn Herre meg til, 
at leg ſtule antuorde Nielsſ Lynderup thy (3: de) andhre 
Peninge, ffordy ieg haffuer moget at beftele met Bondher 
met Scrifferie (ell. Steffne) oe Gord tage (ell. trige). 
Inthet mer paa thene Tid, men her met Edher Gud 
beffallendes oc „Scte Oluff.“ Screffuet paa Hyſyng Y 
Asſunetorp Ffredag effther S. Mekes (a: Michels) Dag 
An. Dn. M.D. XXIX. Joſt Persſon.“ Udſktrift: 











171 


„Erlig oc velbyrdyge Quine, Ffru Anne Ruths Dots 
ther, ytmygelige ſendendes thette Breff⸗ (I. c.). S. A. 
den 22de Novbr. tilſtrev Fru Anne Hud „ſynn fiere 
Datther, Fru Sophie K. til Bernerhusſ,“ dat. Malmoe 
S. Clemens Aften, hvoraf man førft feer, af Datteren 
laa 1 Nat paa Bahuus, og at den Jagt, Eſte Bilde 
havde fendt efter hende, var ikke kommen til Oſlo ved 
hendes Ankomſt did); men en lille Jagt, der havde bens 
des Gods inde, kom derimod til hende i Marſtrand. 
Dernæft hedder det: „Kiere Datther! ma tu viide, att 
thin Fadher er nu paa thet Mode, fom tu viift, ther 
var berammett at ſtande ſtulle utij Randhers met mijn 
Metarffuinge; thend almectigfte Gud bevore hannum oc 
thennum alle ſammen oc unde oß thend Lycke oc Glede, 
att vij motte komme tiill enn god Ende ꝛc. Kiere Dat⸗ 
ther! matu viidhe, thend Tüdt thin Fader var utij 
Sielland, thaa loſte hand thet Gotzs ighenn, ſom Hr. 
Mattis Ericksſenn (Bolle) utij Pantt haffde; Gud haffue 
Loffu, att vij haffue fangett thett vell igenn. Oc matu 
viide, att Erick Bolle var huoß ſyn Fadher, thend Tüdt 
thin Faders Budt var ther; oc matu viide, at Peder 
Sckriffver, Seuren Persſen i Noſkild oc Andhers Jude 
førde hannum Panningen; oc bred Hr. Mattis ſiig møs 
gitt, førend hand viille tage Ponninghenn; thaa hialp 
Eriick thiill (læg: ther) møgitt till, att Hr. Mattis tog 
Penninghenn; thaa mo thu viide, att Breffuit lijodt paa 
tu hundriitt Gillenn; thaa tog hand III Mare for huer 
Gillenn, oc troer ieg, att Breffuit lyodt idj uthen paa 
IIJ Marck; tha fagde Grid for Andhers Jude, att mijn 
Sioſter (Sophie) var paa thet Mode utii Randers; oc 
undrer mig, hvij hand (Erik Bolle) kom ther ickj fielf- 
fuer. Kiere Dather! ma tu vilde, att ieg haffde Budt 


172 


i Sjelland, than er Pedher (Eſte Bildes Søn) paa 
Walvø huoß Frue Ydde.(a: Ida Munk, Hr. Oluf Niel⸗ 
fen Roſenkrands's Frue) oc ſtaer inttet, Gud vere loffu! 
oc ma tu viide, att Jorghenn (en anden af Eſte Bildes 
Sønner) ſtaer od intthet oc kann nu thiene tiill Meße 
(ſom Chordreng); oc theße Børn, jeg haffuer, ſkaer oc 
intthet ꝛc. Haffuer ieg ſpuord, at Eſtie viille hiedt tiill 
Landet nu i Sommer (altſaa naſte Aar); thaa viille ieg 
gierne, attu ſkulle følge hannum; thii ieg troer icki, att 
hand lader tiig ther effther ſigh 2c.… Endelig fortæller 
hun ſom Nyhed i ſamme Brev, at Fru Pernille, Hr. 
Anders Bildes, og Fru Anne, Claus Podebuftes, havde 
hver faaet en Datter (Klev. Saml. ved K. R.). S. A. 
den 30te Novbr. tilſtrev hun atter fin Datter, Sophie 
Krumedige (fee E 10). 1530 faner hun i Februar 
Maaned Brev fra en af fine Forvaltere, ſaaledes ly⸗ 
dende: „Myn ytmyge, pligtige Tiæneftæ altiid forſcreffuit 
met vor Herræ! Kære Frue! maj vyde, at ieg befruc⸗ 
ter meg ſtorlig, atij oc mynn Herræ ſtulle være meg nu 
ugunſtig, for thet ieg er myn Herræ ſtillig; her er faa 
fvar en Tiidh på Peninge met fattig Almue, før Gud 
vel nu hereffter, ieg kand færdes effter myn Bicringh, 
tha vill ieg met thet allerfurftæ finde Rod oc fornøghe 
ham met hvat ſom ieg kand kome affſted. Kære Frue! 
ville ieg ſeluff værtt Ether tiill Taeles; nu er ieg fan 
lidbet før i myne Been for thenne Storm, ber haffuer 
vartt, oc aff thet Fald, ieg fick, gater (?) meg faſt effter. 
Stiære Frue! thy beter iegh Ether ytmygelig gernæ, atii 
ville være meg eth gott Budh tüll myn Herræ, at han 
ville unde meg Dag tüll S. Laurisſe Dag, eller hvor 

lenge hanum ſeluff tøttes, for Gud); Skuld oc for mynn 
" fattige Ticniſtee Slild, om I haffue megh nogen Tid 


173 


behoff. Kiære Frue! fender ieg Ether then Koo, ſom 
vor her pa Ethers Gard; Velatz ther pa Garden dreff 
hennæ tiill mytth, VIII Dage effter J var afffarnæ, 
oc haffuer ieg ſend Ether Budh ther om mett Ethers 
Dreng Findh oc mett Svene (3: Svendene); thii better 
ieg Ether ytmygelig gernæ, ati ide taget (3: tage det) 
megh (til) Uveliæ, at iegh haffuer hafft henne huoß meg 
faa lenge; vill ieg gernæ giøre Ether ther Fiilleft fore 
altid, faa J flulle inthet ſtille (?) meg effter, hueß i 
myn Magt er, ſaa lenge ieg leffuer. Kiere Frue! ville 
J haffue nogle tiffæ AMrther, tha ſtulle I biude Niels 
Sudere tiill ved Strandhen; ban haffuer beſtillet IJ 
Leſth, (ſom) komer mett thet allerfurſte. Kicere Frue! 
hvor ieg kand være myn Herro oc Ether oc allæ Ether(s) 
Venner tüll Veliæ oc ytmyge Tiæneftæ, thet vill ieg 
altiid ytmygeelig gernæ giore, faa lenge ieg leffuer. Her 
meth Ether then almegtugeſte Gud befallendes. Schreff⸗ 
nit i Malmøe then Torsdag neſt effter Fleffæ Sundag 
An. Dn. MDXXX. Jacob Scriffuere.… „Kicerre 
Frue! ville I unne megh enthen then Koo eller en ans 
dhen tiill Leve eller for Peninge, tha vill iegh gernæ 
giøre Ether Fulleſt effther Eter(s) Velicx. Updſtrift: 
„Erligh oc velbirdig Quinne, Fru Annæ Rudzdotther, 
ytmygelig ſenindis thette Breff⸗(kongl. Bibl. Saml.). 
Samme Tid maa ogſaa hendes Mand, Hr. Henrit 
Krumedige, være afgaaet ved Døden; thi i et Brev fra 
hende til hendeg Datter, Sophie Krumedige, dat. Mons 
ſtrop S. Ambrosii Dag (3: den 4de April) 1530, 
hedder det: »Kiære Datther! maa thu vide, at then als 
mectiſte Gudt haffuer nu kallitt thin fiære Ffader; then 
almectiſte Gudt være ham nadige od miffundeligh! od 
dogh handt uti flade Stundt loe paa thet ſiſte, dogh 


174 


var handt fiug alt thette ganfte Aar; ock hobes megh 
neſt Guds Help, at handt døde en driften Mandt; dij 
bandt nu uti fin ſiſte Siugdom bekende ſigh en føndige 
Menſke od tith od offthe bad Made aff then euigh barm⸗ 
hertige Gud ꝛc. SKiære Datther! maa thu vide, at iegh 
baffuer nu fereffuett Hr. Mogens Goie, min Broder od 
fflere mijne Venner til, at dij ffulle ſcriffue ffor megh 
till min Herres Made, at megh ingen Uſlell ſkee paa de 
Leen, iegh haffuer Liifsbreff paa, od anditt ꝛc. Kiære 
Datther! maa thu vide, at thin kicere Ffader bleff lagt 
her i Sognekircken effther hans egen Begier; ock maa 
thu vide, at ieg loe ſuarliigh ſiugh ffraa Søndagen eff⸗ 
ther S. Anne Dagh (23: i Decembr.) intill Konnermeße 
Dagh; Da var vor Atftiidt”), faa at om iegh hade 
doth da, ſtulle iegh od liggett her i Kircken, ffor thu 
veſt vel, huadt Leijligheden giffuer ſigh nu i Malmøø. 
DE vor her gode erlige Mendt neruerendes offuer hans 
Begrauelße, bode aff Ridderſtab od gode erlige Preftes 
mendt . od andre Dannemendt; od figger iegh tigg i 
Sandhed, at handt ffick ſaa erligtt od criſteligtt jett 
Endeligtt, ſom iegh haffuer hørdt i lang Tiidt; Gud 
almectiſte unde megh ſodanne jett criſteligtt Endeligtt, 
nav Gud haffuer fforſetth min Tiidt ꝛc. Kicre Datther! 
ieg hade vell megett at ſcriffue tigh till, (men) nu haff⸗ 
uer iegh fan ſtoer Sorgh i mitt Hiærte, at iegh icke 
gidder; thii iegh vifte adri, huadt retthe hiærtighe Sorgh 
var, fføre endt nu x. (af D. Saml. i Geh. Arch. ved 





2) Derſom herved ſtal betegnes, af deres Skilsmisſe celler hang 
Dodsdag indtraf Kyndelmesſe eller den 2den Febr., Da fys 
neg det fælfomt, af hun førft den 4de April tilmelder Dat⸗ 
teren dette 2 Maaneder gamle Dødsfald. 





— 


175 


K. 9.).. Samme Tid faaer hun Brev fra „Brodher 
Pedher Ploug, Preſt oc Prier udi then Helliandz Clo⸗ 
ſther i Koffnehaffn, dat. i vort Hoſpitall udi Koffnehaffn 
feria Gta ante Jubilate, hvori ban titulerer bende: 
„Fru Anne Nudsdatter, Hr. Henrik Krummediges Ef⸗ 
terleverfle, fyn Veen!“ og dernæft ſtriver: „Kæere Fru 
Annæ, tader iegh Edhers Kerlighett for alt Gott, ſom 
J haffue bevijt meg oe Brodhre oc the fatighe Men⸗ 
niſte. Kære Fru Anne! ſom Edher vell vittherlicth er, att 
Jorghen Poelfen, ſom dodhe paa Baahus i Norghe, 
gaff tiill vortt Hoſpitall hundridbe March, hvilcke ſom 
Hr. Henrich, Edhers Hoeſbondhe, hves Siell Gudh 
nadhe! ſtulle antvordiitt os ꝛc.; aff hvilke C March 
fynghe vij IJ Left Rugh, Pund III March, ſom Hr. 
Tyghe, Edhers Capellan, antvordidbe os; thij bedher 
ieg Edhers Kerligh(⸗-het), fære Fru Anne, ati ville nu 
betende os oc the fatighe Mennift med Penghe eller 
Fytalle elev andben Vare, hvadh Edher tydes feluer, 
oc Gud ſtiudher Edher i Hugh, fortij thet gors nu vel 
behoff; ty at vij fan ganſte lydiitt, bodhe tüll os od 
the fatighe Menniſke ꝛc.“ (Klev. Saml. vd K. R.). 
S. A. i Mai Maaned tilſkriver hun fin Svigerſon, Eſte 
Bilde, følgende Brev: „Moderligh fiærligh Helgen als 
tiidt fforfendt meth vor Herre! Kiære Søn! tacker iegh 
Edher kl. oc gierne ffor alt Gott, I haffue megh bes 
uiſth, hueß I ſtulle altiidt - finde megh veluilligh at 
fforſtylle, ſom iegh deg plictigh er. Kigre Søn! fandt 
ieg aldri ffult feriffue Edher till then ſtore Sorgh, 
Stade oc Drøffuelge, megh er paakomett ffor min fiære 
Hosbonde; then almect Gudt være hannum nadig oc 
miſkundelig! Dii bedher iegh Edher gerne, at om Edhers 
oc myn Datthers Leglighedt (var) ſaa till, ati daa kunde 


F76 


fome hev nedt; dii her er manghe, bode Bendher oc 
andre, ſom deille (2: dele eller føre Proces) pan Gos⸗ 
Bitt. Kere Søn! maaj oc vide, at jegh haffuer hørdt, 
at ther er nogle, fom haffue hafft theris Budt hos vor 
nad. Herre om bore Fforleningh, bode vor Ffr. Kloſter i 
Roffilde oc dii Fforleningh, vii haffue i Norge, ſom ieg haff⸗ 
uer Liffsbreff paa. Saa maaj vide, fiære Søn! at effther 
myne Venners Radt, da haffuer iegh fcreffuitt vor nadfte 
Herre till, at Hans Nade flulle verdes till at ide giffue. no⸗ 
gen Breffue udt ther paa, fførendt Hans Nade former ſielff 
hidt indt i Rigett, od iegh komer ffor Hans Nadhe 
meth myne Breffue; dii, fiere Søn! tockes megh raa⸗ 
ligtt være, ati ſcriffue vor nadhte Herre till, ati kunde 
ffaa Liffsbreff ther paa effther myn Dødt, nar Gud 
haffuer then fforſetth (3: beſtemt). Kiere Søn! maaj 
oc vide, at iegh haffuer ſcreffuitt mune Fogder, Niels 
Jepsſen, Stii oc Olleff Sortt, till, at huadt Solff oc 
Peninge dii haffue, at dii flulle ſticke migh thet nedt; 
dii, flere Søn! ieg vill nyde (3: nytte eller bruge) bode 
dii Penninge oc dii Penninge, ſom handt (3: hendes 
Mand) folde hans Orne ffor, till at loße thet Gotz indt 
meth, ther ude ſtaar; dii iegh beffrocther megh, at ther 
ſom thet ide bliffuer indtloſt nu meth tiße Penninge, da 
ſtulle thet ſeynth bliffue indtloſth. Bedher iegh Edher 
oc gerne, ati ville ſcriffue them till, ath dii ville ſtionde 
them meth aldherſnareſthe, oc I ville rame begges vor 
Gaffn ther uti, fom I vide og ligger Macth paa. 
Kiere Søn! maaj oc vide, at Hr. Henrick haffuer ſoldt 
ſyne Ørne P. (3: Parret?) ffor XXVII Mard eller 
IX rynſke Gyllen vectige (altſaa var 1 rhinſk Gylden 
— 3 Mky); oc ſtulle bandt (2: den, der kjobte dem) 
haffdt LXXX P. Ørne; (men) ther aff ſtiodt (o: kas⸗ 


132 


ſerede) handt XXIII Orne, oc dogh ſtulle handt ide 
ftudett uden X Orne; oc ſtall handt giffue Peningen udt til 
trey Termyner, en Partt till Ste Jacops Dagh, en 
Partt till Ste Michelsdagh, en Partt till Julle Dagh 
eller helig tre Konger Dagh; oc ſtall Petther Gortsſen 
haffue them. Kiere Søn! nar Gud vill, vii ffaa tiſſe 
Penninge, da kunde dii vel helpe till at leſſe Gotzett 
indt medt, huilckett ther ſiunes fforſt at (burde) loſſes 
indt oc Edher tockes raaligtt være, meth then Affgifftt 
aff Norge aff myne Leen. Dii bedher iegh Edher gierne, 
ati ville rame Edher(s), mitt od Edhers Børns Gaffn 
her uti, fom I vide oß ligger Macth paa. Kiere Søn! 
maaj oc vide, at Hr. Vincentius kom nu XIIII Dage 
fiden till Helſingssr oc drogh ftrar till vor nadhte Herre; 
oct ligger hans Jacth vedt Helfingøør. Kicere Søn! 
maaj oc vide, at iegh var nu offuer i Siellen at talle 
meth Hr. Mogens Goie oc myn Brodher oc fflere myne 
Venner; od loffde dii megh, at dii ſtulle tale mitt Beſte 
oc bide mitt Beſte i alle Made, ſom dii funde od dii 
megh plictige er; loffde oe Hr. Mogens megh, at handt 
ville feriffue ffor megh till myn Herres Made om vor 
Frue Kloſter i Roſkildt, ſom iegh haffuer Liffsbreff paa, 
at bang Made ide ſkulle lade kome megh teth ffraa, 
fførendt Gudt ville, at handt komer ſielff hidt indt i 
Riigitt, oe iegh komer ffor hans Nade meth myne 
Breffue. Oc fagde Hr. Mogens fame Tüdt ffor megh, 
ath J haffde fereffuitt hanem till, ati hade ſendt ham I 
Td. Bernfift; oc ſpurde handt megh at, om iegh vifte 
nogett ther aff, om en var komett her till Landt eller 
en; oc hade handt ſitt Budt dith, ſom I ſeriffue en var 
komett; dogh var en ther inthett; ville I ſcriffue megh 
til, om I hade ſendt then nogett andett Stedt, da ville 
12 


iegh gierne fforfarett oc ffly ham then, om J ide ſielff 
kunde kome faa baftigtt nedt. Maaj oc vide, fiere Søn! 
at Hr. Mogens fagde ffor megh, at myn Herres Made 
komer viſt til Kiøbenhafin om Sti Hans Dagh Tiidt 
til then Herredag, ſom da beramet er at ſtal ſtaa then 
fame Tiidt; funde I fome her nedt paa then Tiidt, da 
foe iegh thet ganſte gierne. Skulle iegh oc været paa 
jett Mode meth myne Søffenn nu om Paſtemarckett; 
dogh haffuer iegh ſcreffuett them till, at dii ſtulle lade 
opſtaa ther meth, intill Gud vill, iegh bliffuer beder till 
Sindtz; dii, fiere Søn! iegh ville gierne, at thet ſkulle bes 
ſtaa ther meth, intill Gud vill, ati komer nedt; dii iegh 
ev fan forffuldt oc bedreffueth, at iegh ide fandt ſkiode 
(2: flytte eller varetage) thet, iegh ſkulle haffue Gott 
aff. Oc ftulle I vide i Sanden, at uti (al den) megen 
Sorgh oe Drøffuelfe, iegh haffuer haffdt, vifte iegh al⸗ 
dri, huadt rett Hierte-Sorgh var, fforendt nu. Maaj 
oc vide, fiære Søn! at nu iegh var i Kiebenhaffn, da 
fagde en af Borgen (Borgerne ?), begges vor Ven (2), 
till megh, at Gr. Johan Urne ſtall vift aff meth Slot⸗ 
thett, nav myn Herres Made komer nu till Kiobenhaffn; 
oc ſagde handt, at Borgerne ſiger, at kunde dii ffaa 
Edher ther till igen, da bade dii Gud ther gierne om; 
dii Hr. Johan kandt inthet ffordrages meth Borgerne; 
om thet ffallt Edher nogett till Sinde, da kunde I være 
ther ffortencth uti meth allerforſt. Kiere Søn! fom J 
ſereff Hr. Henrick oc megh till om thet Gotz om Herreuadt 
Kloſter, da kunde Hr. Henrick ingen Leinpe ffinde till, 
at handt kunde kome Abbeden til Ords; dii fandt iegh 
vel tro, at thet blifuer nu inthet mer omtallett, fforendt 
Gud vil, J kome ſielff nedt. Maaj oc vide om then 
Engh, I haffde aff Lunde Kirdé, da ſereff iegh Meſter 
Torben, Hr. Erick Daa oc Mefter Holger til ther om; 


179 


be fende iegh Seuren Pors til them; talde iegh oc 
ſielff meth Meſter Torbern ther om nu i Modendagh 
(Mandags?); kunde iegh inghen endeligh Suar ffaa ther 
paa, oc haffuer Johan Biornſen haffdt ſitt Budt ther 
om; dogh ſige dii, at dii ville fforhindre thet jett Stundt; 
dii tockis megh raaligt være, at om I ide kunde kome 
faa haſtigtt nedt, ati da fereffue them til ther om. Oc 
maaj vide, at iegh haffuer hørdt, at Hr. Erick 
Daa figer, at jegh haffuer Liffsbreff therpaa, ffordij 
bandt vilde, at thett ide ſtulle kome of ffraa; dogh iegh 
haffuer ther inghen Liffsbreff paa; men iegh vill være 
om, at vii kunde ffaa Liffsbreff ther paa. Kiere Son! 
maai oc vide, at iegh haffuer hordt, at Hr. Claus Bille 
oe Hr. Mogens Gyllenſtiern (begge kongl. Hovidsmend, 
den Forſte paa Bahuus og den Sidſte paa Aggershuus) 
ligger vore Ffogder oc Bondher nogett paa Hals; bes 
dher iegh Edher, atj ville ſcriffue them til medt Lempe, 
at thy ville vide vortt Beſte; dii thet gieller nu Edher 
mere endt megh; at dii ville gisrett ffor Edher(8) Skyldt. 
Kiere Søn! her medt Edher then almect Gudt beffa⸗ 
lendes. Bedher iegh Edher gierne, ati ville ſige Edher(s) 
Huſtrue, myn kiere Datther, at hun icke bedroffuer ſigh 
ffor megitt ffor Guds Gierning. Maaj oc vide; at 
Edher(s) Børn er karſte oc helbrede oc ſtaer inthet, 
Gud deg Loff haffue! Ex Monſtrop Ffredagen neſt 
" efftber belig Korg Dagh (Inventionis) M. D. XXX. 
Anne Rudzdatther⸗ (gl. Bibl. Saml). Samme Dag 
tilſtrey hun ligeledes fin Datter i følgende Udtryk: 
„Dottherligh (læg: Modherligh) kl. Helgen altüdt ffor⸗ 
ſendt meth vor Herre! Kiere Datther! tacker iegh tigh 
AL oc gierne ffor all datterligh Kiærlighet oe ffor alt 
Gott, thu haffuer megh altiidt beuiſt, hueß thu ſtalt al⸗ 
127 


180 


tiidt ffinde megh veluilligh at 'forffylle, ſom iegh deg 
plectig er. Kiære Datther! fandt iegh aldri ffult ſcreffue 
tegh till, ſaa gierne iegh var Digh til Ords om then 
Leylighedt, ſom nu begiffuer ſegh meth megh, da haffuer 
iegh ſcreffuitt Eſge till, at handt fall kome nedt meth 
thet ſnareſte; bedher iegh tigh oc gierne, at thu velle 
minde hanum paa, at handt kunde kome nedt meth thet 
ſnareſte. Kiere Datther! ſom thu ſcriffuer migh till om 
myn Soſter (2: Sophie), da maa thu vide, at hun 
haffuer en ungh Datther oe er lengee fiden gaaett i 
Kirdæ.. Kiere Datther! maa thu vide, at ffor then 
ftore Sorgh oc Droffuelße, megh er paakomett, da ſcreff 
iegh Ffr. Kerſtine, Per Stiiges, till, at hun ſtulle 
kome till megh; oc ev hun nu her hoß megh oc blifuer 
her thet lengfte hun fandt, oc vel hun ſielff ſcriffue tigh 
till. Kiære Datther! maa thu oc vide, at iegh haffuer 
ſcreffuett myne Ffogder, Niels Jepſen, Stii oc Oleff 
Sortt, til, at huadt Sølff oc Pening dii haffue, at dii 
ſende megh thet nedt meth fforſt; bedher iegh tigh oc 
gierne, at thu ville ſcriffue thennem till, at thii ladhe 
thet kome nedt meth fforſt, ath vii kunde haffue bode dii 
Peninge oc faa dii Peninge, ſom Hr. Henrick folde ſyne 
Hren ffor, till at loſſe nogett aff thet Gotz indt ffor, 
ſom her ftoer i Pantt. Bedher iegh tegh oc gierne, 
at thu ville ſige Eſge, at handt ville oc ſcriffue thennem 
till therom 1); dii iegh befrocther megh, att therſom dii 
icke nu bliffue indloſt ffor dii Peninge, ſom thin Ffader, 
Gud hang Siell nade! ſamblett eller tillſtoer (3: tilkom⸗ 
met), da befrocther iegh, at dii flulle ſeenth bliffue 


1) Det maa ret have været nogle gjenftridige Fogder, ſiden 
de flulde have tredobbelt Befaling! 








181 


indloſth. Kiere Datther! maa thu oc vide, at her fiat 
ſtaae en Herredag i Kiobenhaffn nu om S. Hans Dagh; 
vedt iegh icke, om Eſge haffuer ffoett Scriffuelſe ther 
om. Tockes megh raalegtt vere, at Eſge kunde kome 
her nedt paa then Tüdt; dii myn Morfar (o: Hr. 
Erik Otteſen Roſenkrands) Arffuinge ſtulle da vere till 
Mode om jett endeligtt Skifft effther hañem; od ſtulle 
iegh nu till Poſkemarkett veritt till Skifſte meth myne 
Soſkene; dogh haffuer iegh ſcreffuett thenem till, at dit 
ſtulle lade opſtaa; dii iegh ville giarne, at Eſge ſtulle 
vere ther offuer (a: være overværende); dii, fiere Dat⸗ 
ther! du fandt fielff tencke, huadt iegh fandt acthe om 
flig Tingeſt, efftherdii mijn Leyleghedt er megh faa paa⸗ 
komen; oc om mange merkelighe rinder, ſom Eſge 
ligger Macth paa; oc at handt kunde ffaa nogen Ffode⸗ 
ringh (2: Befordring) heri Danmarck; dii de ſige, at 
tiſſe Kloſtre ſkall ſtyffthes; dogh er her endtnu ingen 
anamett hev i Landett uden Dalby, thet haffuer Hr. 
Anders Bulle, oc Tomerop, thet haffuer Meſter Mor⸗ 
then Krabbe, Kiere Datther! hade iegh vell megett att 
ſcriffue tigh till om thenne myn Leyleghedt; nu gider 
iegh icke giordt tigh then Gremelße. Bedher ieg tigh 
ganſke gjærne, at thu giffuer tigh tillfredz thet beſte thu 
fandt; dii mødt Guds Giærninger er ingen Vennyngh, 
oc megh hobes till then almegt Gudt, at Gud togh 
hanem i then bejte Tidt. Kicre Datther! maa thu 
vide, at thyne Børn er helbrede, bade dii II uti Siel- 
len oc faa tiße, her er; Gud almegt unde oß then 
Lyde oc Glede, at thu motthe ffinde thenem helbrede oc 
glade. Kicre Datther! bedher iegh tegh giærne, at thu 
tacke Eſge ffor then Halfftønde Hvalſpock, handt ſende 
megh meth Michel. Oc maa thu vide, at Ffr. Kierſtine, 


182 


Per Styges, fagde ffor megh, at Eſge ſcreff henne till, 
at handt hade fendt henne in till Tollerens i Helfingsør 
en Td. Bergefyft; oc hade hun fitt Budt ther oc ffick 
en (a: den) inthet; ville thu ſye Eſge, at om handt hade 
fendt then nogett andett Stedt, at ban ville biude henne 
fher til, at hun kunde ffoo en; oc om thin Leylighedt 
(var) ſaa till, at thu hade henne Behoff "), at thu ville 
fpe till meth thet fførfte; dii her er mange i Landten, 
henne haffue Behoff. Kiære Datther! bedher iegh tegh, 
at thu ville altiidt ſcriffue megh till, nar her ſtedes 
Budt; dii Gud ſtall kiende, ieg hade vell Hugſualelße 
behoff. Kiære Datther! ſendher iegh tigh nogen Breffue, 
ſom Biſpen aff Aarsſ (a: Eſte Bildes Broder, den 
kongl. Kantsler, Ove Bilde) ſcreff tigh till nu effther 
Højt; oc var ide myn Leylighedt faa, at iegh kunde ſende 
thig thenem ffor endt nu. SKiære Datther! her meth 
tigh then Almegt Gud beffallendes. Gud unde of then 
Lyde oc Glede, af vy maa ffendes helbrede oc glade. 
Gior vel oc fye Efge oc Hartuigh mange gode Nat— 
ther. Ex Monſtrop Ffredagen effther Inventionige 
stæ crucis. Aar M.D, XXX. Anne Rud; Dotther.“ 
„Kicre Datther! ſendher iegh tigh jett Breff, ſom then 
Monck ſcreff megh till; thet haffuer thin Drengh.“ 
(Herved menes viſtnok det ovenanførte Brev af Prioren 
i hellig Geiſt, Peder Ploug). Udſkrift: „Erliigh Vel— 
byrdiigh Quinne, Soffie Kromedigs Datther, myn fiære 
Datther, kl. ſendendes⸗ (l. c.). Ved ſamme Tid (det 
er nemlig dat. Mandagen efter bellig Korsdag inven- 
tionis og ſynes Dog at være ſenere end det foregaaende) 
tilffrev hun atter fin Datter fom følger: „Kicre Dat: 


— 


1) fil af hende, ſom det hedder, at blive lagt i Barſelſeng. 





183 


ther! ſom thu feriffuer om Fru Kierſtine, da maa thu 
bide, at hun er her bog megh, oc vill hun giærne være 
hoß tigh paa then Tidt, thu ſcriffuer; dogh undrer 
megh ſtorlighen, hui thu icke langh ſiiden haffuer ſcreffuit 
enthen megh eller Frue Kerſtine till ther om; dij her 
er mange gode Quinner, ſom haffuer hende behoff i 
Aar; dog er inghen, ſom haffuer ſcreffuett henne till, 
at dij haffue henne behoff then Tidt; men Frue Helle, 
Hr. Holgers, haffuer henne behoff om S. Lauritz Dagh 
Tiidt, oe Frue Anne, Claus Prebiornsſens, om S. 
Morthens Dagh Tiit; dij tocktes megh raeligtt være, 
at thu kunde komme nedt, at hun kunde komme till degh, 
nar hun haffuer værett bog Frue Helle ꝛc. Kiere Dat⸗ 
ther! ſom thu ſcriffuer, at thett døer ide ther (3: i 
Bergen) uden paa Bryggen oc paa Offuerftræde, da 
fødes meg racligt være, at thu drager nogenſtedtz ther 
aff Byen oc bliffuer nogen Stundt; dij er thet fan neer 
Slottett, da er thett ganſte faerligtt, oc, ſom thin Leij⸗ 
lighedt begiffuer ſigh, da fandt thu ſnarlighen bliffue 
forſett; dij iegh haffuer hortt, att Bergen ev en megett 
fuar By medt Peſtelentz ꝛc. Haffuer iegh ydermere 
ſcreffuett tigh till i thett andett Breff ꝛc.“ (Klev. Saml. 
ved K. R.). Fjorten Dage efter tilſtrey hun fin Svi- 
gerføn, Hr. Eſte Bille, fom følger: „Moderliigh fiærs 
ligh Helſſen tilforne fendt meth vor Herre! Kigre Søn! 
fader iegh Edher kl. ffor alt Gott, I haffuer megh 
beviift, hueß I flulle altijdt ffinde megh veluilligh at 
forffylle, fom megh bør at giore modt myn fiære Søn. 
Kiagre Søn! ſom I ſcriffuer, at Gud haffuer fforſeet, 
at myn Datther haffuer Ffr. Kriſtine behoff, ſaa may 
vide, at then Tiidt, jagh ffick Eder(s) Scriffuelſe, da 
var hun her hoß megh; oc undrer megh ſtorlighen, 


184 


hui af huerken F eller hun haffuer ſcreffuitt enthen Fr. 
Kerſtine eller megh till ther om tillfforen; dii bun ſtall 
vere hoß Ffr. Helle (Hat), Hr. Holgers (Alfstands), 
nu 8 Dage ffor Sti Laursdagh; oc er hennes ſiſte Dagh at 
hun ffal ligge om Sti Bartholomei Dagh. Oc fall bun 
vere hoß Ffr. Ane, Hr. Claus Pbiørnsfens (et Navn, der i 
næftfølgende Brev ſtrives Podtbuſtes og altſaa her flal 
læfes Præbiørnfen) om Scte Barbar Dagh Tüdt. Dii 
tockis megh raaligtt vere, at hun (o: E. Billes Frue) 
lunde kome (her) nedt meth aldherfforſt, at nar Ffr. 
Kierſtine ffor ffra Ffr. Helle (paa Hikkebjerg), at hun 
da kunde ffaa henne, ffør endt hun komer til Ffr. Anne; 
hueß hun ide thet gior, da befrocther iagh megh, at 
Ffr. Anne ſtall ſtrar haffue Budt effther henne, nar hun 
ffar ffraa Ffr. Helle; dogh haffuer hun loffuedt megh, 
at kandt hun nogenledes vere thet uden, da vill hun icke 
ffare till Ffr. Anne (Podebuſkes paa Krapperup) fforend 
Sti Morthens Dagh; oe haffuer hun loffuedt megh, at 
nar Gud vil, thet er offuerſtagett meth Ffr. Helle, da 
fall iagh ffare till henne, oc hun vill faa ſtrax ffølle 
megh till myn Datther, om hun er hev i Landett (Skaane) 
paa then Tiedt; dii bedher iagh Edher, tiære Søn! 
ati ville ſye henne, at hun viſſelighen ſcriffuer bode Ffr. 
Kerſtine oc megh till, paa huadt Tiüdt henne(s) rette 
Tiidt er, at vii vide at rette of effther. Klære Son! 
kandt iagh aldri ffult ſcriffue Edher till then ſtore Sorgh, 
Skade oc Droffuelſe, megh er paakomett, oc hure mange 
dii ere, (ſom) meg hade oe tale paa mitt Gottz, oc endt 
then ſtorſte Partt aff Edher(s) Anrørende (3: Paaro⸗ 
rende eller Slægtninge), fom ide burde. Haffuer oc myn 
Herres Stade fereffuett megh till, at Hans Nade haffuer 
fforlenntt myne Fforleningh till Bahusſ oc Agershusſ 








185 


(til Andre. Altſaa feer man, at hun endnu anſaae disſe 
kongl. Forlehninger for fine, ſtjondt det var længe fiden, 
hendes afdøde Mand der havde været Lehnsmand, nem⸗ 
lig 1487 paa Aggershuus og 1489 paa Bahuus). Haffuer 
iagh oc hordt, ati flulle oc haffue nogen aff thennem till 
Slotthett; dit bedher iagh Edher kl., fiære Søn! ati 
ville kome nedt thet ſnareſt I kunde ffor mange oc mer⸗ 
ckelige Sager(s) Skyldt, ſom iagh icke nu kandt ſcriffue; 
oc J vide nu myn Leylighedt oc huadt Macth bode 
Edher, myn Datther oc Edher(s) Borns ther paa ligs 
ger: Maaij oc vide, fiære Søn! at jagh giorde i 
Gaaer „Artiidt⸗ (2: Anniversarium) effther myn fiære 
Hoſbonde, Gudt vere ham nadig oc miffunelige! Kiære 
Søn! maaj vide, at Edher(s) Børn, bøde dii i Siellen 
er, faa oc dii, jagh haffuer her, er karſke oc helbrede, 
Gud def Loff! Kiere Søn! iagh hade vel megett end 
at ſcriffue Edher till; (men) nu ffortager (23: betager) 
megh ſtoer Sorgh oc Drøffuelge, at iagh huercken fandt 
ſtiode (flytte a: pasſe eller varetage) thet eller andett, 
ſom iagh ſkulle haffue Gaffn aff. Kiære Søn! her meth 
Edher Gudt almegt beffalendes. Raadher oc biudher 
altiidt offuer megh, ſom Edher bør. Ex Monſtrop S. 
Errick Konges Dagh M.D.XXX. Anne Rudsdatther.“ 
Udſtrift: „Erliigh Velbyrdiige Mandt, Eſge Bille, Hof— 
fitzmandt paa Bergenhusſ, myn tfiære Søn, fl. ſenden⸗ 
Des thette Breff⸗ (kgl. Bibl, Saml). S. D. ſtrev 
den utrættelige Kone endnu følgende Brev til fin Dat» 
ter: „Moderligh tiærligh Helgen tillforn fendt med vor 
Herre! SKiære Dotther! fader iegh tig kl. oc gerne for 
alt Gott, thu haffuer megh beuiſth, hueß thu ſtalt altiidt 
finde megh velluillighe at forffylle, ſom megh bør att 
giore modt myn fiære Datther. Som thu ſcriffuer, at 


186 


bor Herre haffuer forſtyckett faa, at thu baffuer Ffrue 
Kirſtine Behoff, Da maa thu vide, at then Tiidt ieg 
fik thin Scriffpelfe, da var hun ber paa Garden hoß 
megh, oc talde iegh henne till ther om; da gaff hun oc 
jegh tifligefte og ſuarlighen therffor, at thu ide haffuer 
enthen ſcreffuett henne eller megh thin Leylighedt hidt 
tillfornne; oc maa thu vide, at hun haffuer loffuett att 
være hoß Fru Helle, Hr. Holgers, nu 8 Dage for S. 
Laurisdagh, oc er hennes fifte Dagh om S. Bertholo= 
mel Dagh Tiidt; oc maa thu vide, at Frue Anna, Hr. 
Claus Podtbuſtes, ſtall ligge om S. Barbare Dagh; 
dii tockes megh raaligt være, at thu kunde komme nedt 
(til Skaane) medt aldherforſte, at nar hun far fra Frue 
Helle, at thu da kunde faa henne, førendt hun kommer 
til Frue Anne; huis thu ide thet gier, tha befrocther 
iegh megh, at Frue Anne flalt ftrar haffue Budt effther 
heune, nar hun far fraa Frue Helle; dogh haffuer hun 
foffuitt megh, att fandt hun nogenledes være thet uden, 
da vill hun ide fare till Frue Anne førendt S. Mor: 
thens Dagh Tiidt. Kare Datther! maathu vide, at 
Frue Kirſtine haffuer loffuedt bode myn Soſter oe megh, 
gt nar Gud vil, hun haffuer værett hoß Frue Hele, 
Gudt giffue, thet funde gaa henne vel! da er vii fag 
fill ens, at iegh flall ſtrax fare til henne,” oc hun vill 
fan ſtrax følle megh till degh, om du eft her i Landet 
paa thenn Tiüdt, nar Gud vill thet er offuerftaaett med 
henne; dii bedher iegh theg, at thu viſſeligh ſcriffuer 
bode henne oc megh till, paa huadt Tidt thin Tidt er, 
att vi vide at rette oß effther; oc man thu vide, at 
Frue Kirſtine fandt ingeledes lenger bliffue bog megh, 
men hun far fran megh i Morgen. SKiære Datter! 
fom thu feriffuer om Per Bille (den aldſte af Son— 





187 


nerne), tha maa thu vide, at hannom ſtaer inthet, Sud 
deg Loff! ſom thin egen Drengh vedt ydermere at uns 
derviiſe tigh; oc haffuer iegh haffdt mitt Budt bog Hr. 
Olleff (Rofenkrands) II eller NER Reſſer ſiden Paſke; da 
haffuer handt altiidt været vel till Paſſe oc inthet ſkaedt, 
Gud des Loff! Maa thu ve vide, at iegh hade mett 
Budt hoſſ Joren Lille (en af de yngre Sønner), oc 
ſtaer ham intbet; oc ſendher iegh tigh jett Breff, hans 
egen Handtftcrifftt, ſom handt ſcreff megh til. Maa thu 
oc vide, af tiße Børn, jeg haffuer her bog megh, fkaer 
heller inthet; Gud des Loff! Hermedt tigh then almec= 
tiſte Gudt befallendes. Bedher iegh tigh, kicrre Dat» 
ther! at thu kommer thet fnareſte thu fandt; oc ſtall 
thu vide i Sandhedt, at megh aldre lengeſth mere eff⸗ 
ther Eſge oc tigh, endt megh gior nu. Naedt oc biudt 
altiidt offuer megh, ſom tigh bor. Ex Monſtrop S. 
Erick Konges Dagh MD. XXX. Anne Ruds Datther.« 
Udſkrift: „Erliigh velbyrdiige Quinne, Sſoffie Kromdigis 
Datther, myn kierre Datther, kl. ſendendes thette Breffu 
(I. c.). Otte Dage ſenere fie hun følgende Brev fra 
en af fine Forvaltere: „Min ydmygelighe tro Tieneſthe 
ny oc alttidt forfendt met vor Herre! Maa J (vidbe), 
kiere Frue! ſom J ſchreffue migh till, at vor Herre 
haffuer kallet min Herre oc Hosbondhe, hueß hans Siæl 
then Alſommectiſthe Gudht nadhe! ſom J ſcreffue migh 
tüill, at iegh ſkulle bliffue ſtedigh i then Tieneſthe, hvil: 
ket J mue fridelighe lidhe ther paa, at iegh ocſaa giore 
vill oe være paa Edhers Gafn Mat oc Dagh oc haffue 
Tad aff Edher. Kiare Frue! maa I vidhe, at jegh 
ſender Edher firefindbetiufve Mare nedher met thenne 
Brefruijeræ, Niels Linderop; oc er thet aff the Pen⸗ 
ninghe, ſom min Herre fif I Bondhe her i Lænet at 


(J 


188 


fiøffue Orer fore. Kicre Frue! ſom J ſcreffue migh 
tiill, at iegh flulle fiøffue Oxer for hueß Landſkyldhen 
tiilrecker, ſaa haffuer iegh giort oc ydermere gerne giøre 
vil for hueß Solff, Kledhe oc Penninghe, ſom iegh 
haffuer. Kiære Frue! maa J vidhe, at iegh ville gerne 
faret nu nedher til Edher, hvildet iegh ide fandt komme 
tiill medt nu paa thenne Tiidt, forthii at iegh maa være 
tiik Lagthinghet oc andhre flære Steffner, ſom Edher 
ligger Magt paa. Kiere Frue! ſom J ſcreffue migh 
tiill om thet Eghetommer, ieg ſtulle fly Edher, thet 
haffuer ieg forfaret met Bondherne oc huor ſom Skove 
ere, at thet ſtor icke ſodant Thommer ther tiill Fangz; 
thii at Bondherne faa icke Loff at hugghe paa andre 
Skove; men Tommer paa X eller XII Alne thet maa 
ieg en (a: end) faa Rodt tiill, nar Foret bliffuer ighen. 
Item hueß Egebordt, fom her ære, the ære tiiljtæde en 
nu, oc ære the meſte Parthen hos Bondherne; men 
ſtulle the nu ligghe lengher, tha dughe the inthet at 
bygghe met. Kicere Frue! ſom I fende migh Budt, at 
iegh ſkulle folghe Niels Linderop tiill Engelbret Friis 
oc annamme noget Guldt aff hannum, fo for Niels oc 
jegb till Drofmarde oc ſendhe Budt tiill hannum, at 
hand ſkulle komme till og oc antvorde og ſamme Guld 
oc annamme ſiit Breff; oc fende han Budt tiillbaghe 
ighen, at han haffde icke ſamme Guld redhe, thi han 
haffde Budt i Hollandt effther Guld; men han loffuede, 
at thet ſtulle være redhe tiill S. Mickels Dagh, i hvat 
(a: i det Tilfælde at) viſſe Budt hereffter kommer. 
Kiære Frue! bedher iegh Edher, ati ſcriffue migh, huort 
iegh ſkal flyde Landſtyldſmoret; men hueſſ Orer, iegh 
haffuer kiofft, vil iegh fly nedher met ſnareſte, ther 
iegh kan fremkomme met them. Her met Eder then 








189 


alſommectiſte Gudt befallendes. Screffuet i Staby 
then Tisdaghe neft efter Pyntzedagh An. 1530. Joſt 
Persſon.“ Udſtkrift: „Erligh oc velbyrdigh Quinne, 
Frue Anne Rudzdatter, fin fiære Frue, ydmygelige ſen⸗ 
dendes thette Breff⸗ (1. c.). J Juli Maaned tilſkriver 
hun fra Kjøbenhavn fin Svigerføn, Hr. Eſge Bille, ſom 
følger: „Moderliigh kicerliigh Helen altiidt fforſendt 
medt vor Here! Kicre Son! tacker ieg Edher fiærlighen 
oc giærne ffor all ſonliig Kierlighedt oc ffor alt gott, 
J haffue meg altiidt giordt oc beuiift, hueß I flulle al⸗ 
tiidt ffinde meg veluillighen att fforftylle, hueg i myn 
Macth er, ſom iegh def plictige er. Kiere Eſge! ſom 
Etther ffortencker (3: erindrer) then ſtore Sorg, Skade 
oc Fforderffue, meg er nu paakomett, then almegt. Gudt 
vere myn Hugſualler! ſaa kandt ieg aldri ffult ſcriffue 
Edher till then ſtore Omhugh oc Grymelſe, ieg haffuer 
nu hafdt i thenne Herredag; dit (3: thi) der haffue væs 
rett faa mange hoß meg oc kreffuedt meg Gialdt or 
andett, en Partt fom ſtede fførendt mitt Brøllop var, 
oc en Partt ſtrax ther effther, oc then ſtorſte Partt, ſom 
ieg vedt flett intett af; oc haffue dii villett ſteffne meg 
ffor myn Herres Made; dii (a: thi) motte iegh gaa til 
ve giffue en Partt udt aff Penningen, paa thet ieg motte 
være thennem quitt, intil Gudt vill, I funde ſielff kome 
nedt oc vere offuer Regnſtab meth thennem. Kiære 
Eſge! fom I ſcriffue, ati oe myn Datther acthe Edher 
nedt om Scte Jacops Dag Tiidt, faa bedher ieg Edher 
gierne, ati vere om thet ſnareſte Jkunde kome nedt; dii 
ieg haffuer en ffohe Hugſualelße, fforendt Gud vil, I kome 
nedt, at ieg komer Edher till Ordhe. SKiære Eſge! ſom 
J ſcriffue om then ſtore Sorg oc Droffuelße, myn Dat⸗ 
ther (ved ſin Faders Dod) er bekomett; Gudt almegt vere 


190 


Etthers, hinnes, myn oc alleg vores Hugfualler' fad 
bedher ieg Edher gierne, ati hugſpalle henne, at hun 
icke tager ſeg ffor ſtoer Sorgh till; dii thet fandt ffor⸗ 
derffue henne i mange Made, oc icke eneſte henne, men 
de (da hun er fvanger) fflere meth. Kicre Eſge! ſom 
J ſcriffue om then Eng, J haffue aff Lunde Capittell, | 
da haffuer ieg offte tallett dii Danemendt till ther om; 
bode Degnen Meſter Holger, Hr. Erick Dan (ſom de 
bar Canonieus Lundensis) oc flere Edher(s) Ven⸗ 
ner till, at dii ſtulle talle oc vide Edertt Beſte ther uti. 
Nu talte ieg medt Edher(s) Broder, Hr. Knudt Bille, 
dt fagde handt ffor meg; at Capittell haffuer giffuitt 
Edher Breff paa Engen, ot haffuer Meſter Torben 
Breffuett. Kicre Eſge! foin I ſeriffue oin Pederſtrup, 
att thet bar gaffnlügtt att lesſe (3: loſe) thet fforſt indt; 
faa maaj vide, at ieg talde nu meth Hr. Axell Brae 
ther omi da ſuarede handt meg, af handt ide viſte aff 
Bevligheden; men handt vilde giore ſitt Breff ffultt, nar 
bii ville thet begiere. Kiere Søn! ſom I ſcriffue om 
en Thonne Bernfiſt ot nogen Naglingh (eller Rexglingh), 
fan maaj vide, at ieg haffuer ffoett then, ffor hueß ieg 
tacker Edher kigrliighn oc giærne oc vill giarne fforftyl 
lett, hueß i myn Macth ér: Kiære Eſge! ſom I ſtriffue 
om én Th. Bergnffiſk, ſom I fende fr. Mogens Gøye 
meth en lypſke Kiobmandt, ſaa maaj vide, at handt 
haffuer icke endt nu ffoet then; men handt ſpurde endt 
hu Olleff Sortt om en. Kiære Eſge! ſom J ſcriffue 
om thet Skifftte medt myne Soſkene oc Medtarffuinge; 
ſaa maaj vide, at thet er opſatt, intill Gudt vill, J 
komer nedt. Kiære. Eſge! ſom I ſcreffue om Fr. Ker⸗ 
ſtine, da maaj vide, at iegh haffuer offthe tallett meth 
henne ther om; faa at vij bliffuer henne viſſe, oc hun 











191 
fijer fig at ville ingeledes (os ingenlunde) undtffalde 
mon Datther, men i alle Made vere henne till Lillie 
aff fin Macth. Kicere Eſge! ſom J ſcreffue om Hr: 
Vincentius (Lunge) oc Niels Lyde, at dii ſtunde effther 
Kongsgarden, fan maaj vide, at Hri Vincentius haffuer 
fforhuerffuett II Leen igen; Sogen ot Emptelandt; men 
om handt haffuer ffoet fflere, thet vedt iegh ide: Kicre 
Eſge! ſom J ſcriffue om thet Par Mionder, ſaa maaj 
vide, at ſtrar Gudt vill, ieg komer offuer, da vill ieg 
lade mett egett Budt folle thennem op till Vallen, ſaa 
at dii flulle bliffue vellfforuaritt, intil Gudt vil, I ko⸗ 
mer nedt. Som J oc ſcriffue om en Thonne Hual⸗ 
ſpœck, da maaj vide, at iegh haffuer ffoett then; oe tacker 
iegh Edher giarne bode ffor Ffiſten oc ffor Spack, oe 
ligger Reglingen (Rag⸗ eller Rexglengen)) endt nu i 
Helſingoor. Kiære Eſge! bedher ieg Edher, at nar 
Niels Jepſen komer till Edher, ati da ville talle till 
hannem, at handt ſijer Edher Tioneſte paa myne Vegne; 
oc, kiere Eſge! huadt Solff Stii Bagge eler Niels 
Jepſen haffuer opborett paa; ati ville thet anamme oc 
foruefle og thet i gode vectige Gyllen; dii iegh ville 
giarne haffue thennem, at vii kunde ffaa loſt indt thet 
Gotz, ſom Sens Holgerſens (Ulfstand til Glimminge) 
Børn haffue i Pantt; oc ſtoer thet ffor VIC Gyllen, 
oc ther ligger en Partt aff fame Gotz fan nær Mogn⸗ 
ftrup; at huilden af og, ther ſkall haffue Gorden, da 
fandt handt haffue daglige Gaffn aff thennem. Maaj 
be vide; kieere Søn! at ther er endt en Godtmandt 


4) Rakling er de lange Strimler, der afſtares fæt ved Fin⸗ 
nerne af Helleflynderen, langs ned ad Fiffen, og derpad 
hænges op at torres. 


192 


(2: Adelsmand) i Norge, (fom) heder Ingelbrett Ffriisſ, 
fom Hr. Henrik, Gudt hang Siell nade! lente C (2: 
hundrede) Gyllen; da haffde ieg oc mitt Budt bog hans 
nem oc født freffue hannem; oc gaff bandt ſaa ffor 
Suar, at iegh flulle faa them om Scte Michels Dag 
Tiidt. Haffuer iegh heller ingen Peninge opborett aff 
then Kiøbmandt, ther ffick Hr. Henricks Øren; men 
iegh ſtall nu haffue till Scte Jatopsdagh aff fame Pee 
ninge VIIC Mard; them ville ieg oc giarne, at ieg 
kunde fforueßle i gott Guldt nu till Falſterboo Marckett. 
Maaj oc vide, fiære Eſge! at ieg ſtall haffue VIIC 
Marck aff ſame Peninge om S. Michelsdag; them ville 
vii haffue till Hr. Axell Brae, om vii kunde ffaa thet 
Gotz aff hannem; men iegh beffrocther, at handt ſtall 
være megett hordt at dragis medt, uden handt vill giore 
thet ffor Edher(s) Skyldt. Oc, fiære Søn! huadt vore 
fforne Ffogder haffue opborrett, atj daa ville fee till, at 
thet kunde fforuefles i thet meſte vectige Guldt, vii kunde 
ffaa; dii Jens Holgersſens anamme thet icke, uden thet 
er ffuldtuectige Guldt. SKiære Eſge! maaj oc vide, at 
ieg acthe paa, at thet komer till en Ende meth myn 
Herres Made oc mig i Dag om myne Fforlæninger ; 
oc beholler ieg ide uden Nomdall, ſom Niels Fepfen er 
Ffogett, oc Nomdall vedt Brynlagh oc the till vor Ffr. 
(2: Frue) Kloſter i Roſtildt; oc var thet meg meth floor 
Naodt, at iegh funde fome ther till; dii Hr. Mogens oe 
mange andre flere ffare (?) effther oc ville haffue 
Leenen; oc ſendher ieg Edher en Copie aff myn Herres 
Nades Breff, ſom ieg ffick paa dii Leen, ſom ieg be— 
holler, udi huilcken J kunde ydermere fforffare, huiß ther 
om ev. Gender ieg Edher oc jett Ffollebreff (o: Folge⸗ 
brev) till alle Menn i Nomdall Nordenffeldz, ati ville 











vel gisre oc flide thett til Niels Jepſen; oc, fiære 
Søn! ati oc ville vel giore oc ſcriffue ffor meg till 
Erdebifpen, at hans Made ville verdes till att være 
megh oc myne Tienere behelpeligen till huadt Deel, vii 
haffue Rett (eller Rente) udi, oc handt ville rame mitt 
Beſte. Kicre Søn! maaj oc vide, at jegh haffuer hørdt 
ffor lonliige Tidene, at Hr. Vincentius ſtulle haffue 
Kongsgorden igen; dog vedt ieg icke, huadt viſſe Tidene 
ev; men Röocthet goer her faa hemeligtt, at faa ſtall 
være; ve bedher ieg Edher, atj heller talle ther inthet 
om; men meg er fagdt, at nar I ſtylleſſ vedt Slottett, 
daa tør. ieg vel tro, at handt ffoer thet. SKiære Søn! 
ſom Etther ffortender (3: mindes) om thet Leen her i 
Siellen"), daa maaj vide, at thii haffue thet endtnu, 
ſom haffde thet tilfforne, oc beholle handt thet nogen 
Stundt; dog bliffuer thet icke lengij; nar Gudt vill, J 
kome nedt, kunde I ſielff hanle ther om. Kiære Søn! 
iegh hade vell nu mange rendt at ſcriffue Edher til, 
(men) nu vill ieg lade beſtaa; dii meg hobes J komer 
vel ſnarliigen nedt, oc ieg fformoder Etther(s) Brødre, 
bode Biſpen oc Hr. Knudt, haffue vel ſcreffuett Ether 
alle Wrindt till; oc Hr. Knudt loffde meg at ſcriffue 
Etther alle Mrindt till. Her medt Edher Gudt almect bes 
ffalendes. Gudt unde oß then Lycke, att vij maa ffin⸗ 
des helbrede. Giører vell oc ſyer myn Datther oc 
Karine oc Hartvig mange gode Natther. Oc maaj vide, 
at Edher(s) Børn, fom her nedre er, er helbrede, Gud 
deß Loff! oe lader dü fije Edher oe Soffie mange gode 
Natther. Ex Kiebenhaffn Ste Marie Magdalene Dagh 


1) (o: ifølge et af de foregaaende Breve Kjøbenhavns Slot, 
fom man troede Johan Urne fulde fratræde). 
13 


1 


ar MD. XXX.“ „Kiare Eſge! betther ieg Etther, 
ati icke tage Edher(s) Dreng till Uvillie, at handt haff⸗ 
uer toffuedt ſaa lengij; dii at bode Biſpen oc Hr. 
Knudt, Edher(s) Broddre, badt hannem bije, oc ieg ffick 
icke heller endtnu mitt Breff beſeyllett aff myn Herres 
Nade; iegh vedt icke endtnu, hure thet goer ther om. 
Anne Ruds Datther« (1. c.). Samme Dag tilſkrev bun 
ligeledes” fin Datter ſom folger: „Moderliigh fiærliig 
Helgen altiidt fforfendt meth vor Herre! Kiære Dot⸗ 
ther! tacker ieg tig fl. ffor alt Gott, thu haffuer meg 
altiidt giordt oc beuiift, hues thu flalt altiidt finde meg 
veluilligen at fforſtylle, hueß i myn Mactt er, ſom ieg 
def plictige er. Kiere Datther! ſom thu feriffuer om 
thin fiære Ffader, da ſkall Gudt kiende, at thet er og 
alle till ftor Stade oc Fforderffue oc meg till flor dags 
"lige Sørg oc Drøffuelge, om mandt motte thet ffor 
Gudt ſye; dog vill (1) Altt Gudt haffue fin Ville. 
Gom thu oc ſcriffuer, at ieg fiat „gisre Gott ffor 
hans Siell, faa maa thu vide, fiære Datther! at ieg 
haffuer thet giordt, thet yderſte ieg vifte hannem kunde 
være biſtandige (o. til Biſtand) paa Sielßens Vegne; ve 
nar Gud vill, at Eſge oc thu komer nedt, hueß Edher 
da tockes ydermere at gisre, vill ieg altiidt ganſte giarne 
helpe til og tillade. Gom thu ſcriffuer, kiere Datther! 
at ieg ide ſtall tage meg ffor ſtoer Sorg till, faa bedher 
føg ne teg, myn kicere Datther! at thu tiſligiſte meth 
meg lade oß acthe Gudz Villie oc icke tage teg ffor 
ſtor Sorg oc Gromelſe till; di thet fandt megett ffor⸗ 
derffue teg i thin Skrobelighedt (2: Svangerffabet); oc 
ide eneſte tig, men oe fflere meth tigh. Kiære Datther! 
ſom thu ſcriffuer, at Eſge oc thu acthe Edher nedt om 
Ste Jacops Dagh, oe af thu ide tør ffare ffraa hanem 








198: 


fføre; faa bedher iegh tegh, at thu raadhe Eſge, att handt 
kunde kome nedt medt fførfte, oc at bandt tager fig ffuld 
vell vare ffor dit Stalde, ther er i Siøen; dii the ere 
vell borte en Dag oc til Effentyr kome (de) ſnarliigen 
igen; oc at thu ide ffarer ffor haftiigtt, at thu fforderff⸗ 
uer tig fielf. Som thu oc ſcriffuer om, at Eſge ville 
giarne fome fig nogett aff Gialdt, fførendt handt drager 
nedt, hueß ieg ffuldkomelighen raadher oc bedher, at 
handt vare ther ffortencktt uti, ſom hannem ligger Macth 
pan. Kiere Datther! ſom thu ſcriffuer om thet, ieg 
hade ſcreffuett Eſge til, at handt ffulle rame mitt Gaffn 
oc Beſte, oc thu ſeriffuer, att handt vill thet giarne 
giore; fan bedher ieg tig, fiære Datther! at thu ſyer 
hannem, at handt betencker ſitt egett, ditt oe Etthers 
Børns Gaffn oc Beſte i alle Made, ſom hannem Mactt 
paaligger; dii thet ieg gior, thet gior iegh alt ffor 
Etthers Notte oc Gaffn; dii ieg haffuer nu paa myn 
egen Perſon en foye Tingh behoff. Kicere Doither! 
ſom thu ſcriffuer om thet Gotz, ſom iagh haffuer till⸗ 
fforne ſcreffuett Deg til om, att ieg ville indloße, faa 
maa thu vide, at ieg haffuer ſcreffuett Eſge till ther om, 
at handt ville aname aff Stii oe Niels Jepſen huadt 
Solff oe andre Varer, dii haffue opborrett paa vore 
Vegne, oc fforueßle oß thet i gott vectige Guldt till at 
indloße thet Gotz medt, ſom Jens Holgersſens Born 
haffue i Pantt; oc ſtoer thet ffor VIC Gyllen, oc ther 
ligger en Part aff ſame Gotz ſaa ner Mognſtrup, at huil⸗ 
ken af og Gorden ſtall haffue, da fandt handt haffue 
daglige Gaffn aff then. Er ther oc en godt Mandt i 
Norge, heder Ingelbrett Ffriis, ſom thin Ffader, Gud 
hans Siell nade! lente C Gyllen; oc hade ieg mitt 
Budt bog hannem oc lodt kreffue hannem, oc gaff handt 
13" 


ffor Suar, at ieg flulle ffaa thennem nu til Scti Mis 
dels Dag. Haffuer ieg heller myne Penning ffoett aff 
then Kiøbmandt, ſom frid thin Ffaders Øren; men ieg 
fiall nu haffue till S. Jacops Dagb VII C Mard aff 
Peningen; them ville ieg oc giarne fforueffle i Ffalfters 
boo Marckett till at loße Gotzett ind. Skall ieg oc 
haffue VII C Mard aff fame Peninge om S. Michels 
Dag; them vill vii haffue til Hr. Axell Brae; men ieg 
befrocther, bandt ſtall være megett hardt at drages medt, 
uden handt giørtte (a: gjør det) ffor Eſkes Skyldt. Jeg 
talde till hannem ther om nu ber i Herredagen; oe fuarde 
handt meg, at handt vifte inthet aff Leyligheden; 
men handt fagde figh att ville giøre fitt Breff ffylliſte, 
nar vi ville thet begiere. Kiære Datther! ſom thu 
ſeriffuer, at Eſge vile nedt till myn Herres Made oc 
klare fitt Regnſtab, hueß ieg ffuldkommelighn raadher 
oc bedher tig, at thu thet raadher hannem, at handt 
ide drager Regnſkabbett paa fig; dii mandt vedt icke, 
hure Verden ville gaa. SKiære Datther! ſom thu ſeriff⸗ 
uer om thet Sfoffte meth meg oc myne Medarff⸗ 
uinge, da maa thu vide, at thet er opſatt, intill 
Gud vil, at Eſge komer nedt; men thet Skyffthe effther 
myn Morffadher, hueß Siell Gudt nade! thet haffuer 
alle Arffuingen beplicthet fig alle meth theres Breff oc 
Seygell att giore thet til Ende nu i thenne Herredage 
i Kiobenhaffn; nu haffue dii ſagdt meg till, at ieg maa 
ffortoffue her, dii ville till jet Mode ther om; men 
huadt Ende vii ffaa giordt ther paa, kandt ieg icke vide. 
Kiære Datther! ſom thu ſcriffuer om Ffr. Kerſtine, da 
maa thu vide, at hun haffuer loffuedt megh viſt, at hun 
vill være hoß teg paa then Tiidt, ſom thu ſcriffuer; oc 
haffuer iegh thet ſaa hemeligtt meth meg (o: hos mig 








197 


felv), thet thu reder til Barſell, paa thet at Ffr. Anne, 
Claus Podebuſtes, fkall yde der imeldom haffue Budt 
tell henne; dogh er ide hennes. viffe Tüdt fførendt Ste 
Morthens Dag, at thu dher kunde være ffortendt uti 
att kome nedt meth fførfte, ſom thu var ſcreffuen om. 
Then Tonde Bergnffiſk, ſom Eſge ſende til Tollerens i 
Helsſingoor, daa maa thu vide, at ieg haffuer hordt, at 
ther ligger IT Td. i Helſingisr; ſtrax Gudt vill, ieg 
komer offuer, vill ieg haffue Budt effther thennem oc 
ſende henne then ene oc then anden till Ellinge. Kicere 
Datther! tacker ieg tig kl. ffor thin Eſte meth Yrter oc 


ffor ditt Ingeffer oc Olliffve; vill iegh thet altiidt giarne 


meth tig fforſtylle. Kiære Datther! ſom thu ſeriffuer om 
thet Ver(len), bedher ieg tig giarne, at thu være om, 
at thu kunde fforueſle meg thet i gott vectige Guldt til 
Help at loße Gotzett indt; oc dii XX Gyllen, thu ſcreff 
mig till om thu hade opborrett, at thu ville tage then⸗ 
nem meth. SKiære Datther! ſom thu ſcriffuer om myne 
Leen, da haffuer ieg ſcreffuett Eſge alle MWrinde till ther 
om; oc beholler ieg ide uden III Leen, Nomdall nor⸗ 
denffield,, Nomdall ved Brynlag oe vor Ffr. Kloſter i 
Roftidt; oe meth ſtoer Mødt at jeg motte kome ther 
thill; dit ber ev faa mange, ther tale paa oc ville haffue 
Leenen, bode Gr. Mogns oc andre; oc maa thu vide, 
at ieg hade intett Liffsbreff paa dit Leen, Stij (hendes 
Foged, Sty Bagge) hade; oc haffuer ieg Liffsbreff paa 
dii andre Leen aff hans Nade uden all Affgifftt oc 
Tynge, i huadt Hans Nade ville lade meg nyde ther 
aff. Kiære Datther! maa thu vide, at her goer fan 
lønliigtt Rockt, at Hr. Vincentius ſkall haffue Kongss 
govden igen; om faa er, da haffuer Gr. Tyge thet valtt. 
Oc goer Rycthet, at handt ſtall ſtrax haffue thet; da 








198 


fpurde ieg Hr. Tyge att, oc fagde handt: „ney! Ffencke! 
ieg vedt ther intett aff; uden vill Eſge ide haffue thet, 
da kandt ieg icke ſye ney, att handt ffoer thet ey.“ 
Kicre Datther! ther fandt Eſge oc thu betencke Etthers 
pe Etthers Børns Befte oc Beſtandt uti. Oc goer her 
mange underlige Tidene, ſom ieg fformoder Bifpen (Hr. 
Ove Bilde) oc Hr. Knudt Bille haffuer vell ſcreff⸗ 
uet Eſge till om. Kicre Datther! maa thu vide, 
at Hr. Henrick Nielsſen (Roſenkrands) oc Jomffr. 
Margrete Henricksdotther (Gyldenſtjerne) er nu ven⸗ 
lig oc vel fforlicte; var alt Slecthen ther offuer i 
trey Dage, da er thet nu, Gud deg Loff! komett till 
en godt Ende (fee derom Hagenffov p. 36). Sagen er 
then, at dit var II Neſtſoſtone Børn oc alle Mandt vit⸗ 
terliigtt, at dii ide motte være till Hobe (22 i Wgte- 
ſtab); oc handt haffuer giordt henne Aarſag (92: givet 
hende Saglosheds Brev), fan handt intett vedt andett 
medt henne endt gott; oc ſtall handt haffue Budt tidl 
Rom oc ffly henne, at hun maa giffte fig igen. Oc 
maa thu vide, at Hr. Anders Billes Datther Klara 
(altſaa var hun og ikke Lene Had, jfr. Hofm. D. Ad., 
2, p. 90, hans Brud) er ham tilfagdt nu fiden, faa 
thi flulle giffues tillbobe i Dag eller Morgen; Gud 
giffuedt thet bliffue til Locke oe Salighedt! oe bliffuer 
handt i then fame Slectt, dii var Vennerne (7) tillffel— 
dige (a: de havde Venner, a: Slagtninge, tilfælles) 
paa bode Sider”). Kiære Datther! bedher ieg teg, att 


1) Nemlig forſaavidt ſom Clara Bildes Mormoder ogſaa var 
en Gyldenſtjerne, ligefom Henrik Roſenkrands's Farmoder. 
See forreſten om hang ſenere tragiſte Endeligt Hofm. 1. e., 
ſom overhovedet denne Hiſtorie fra Begyndelſen og indtil 








nar Gud vill, thu ffarer nedt, at thu tager tig vell vare, 
att thu ide fforfferde tig; oe ſcriff meg till, huadt heller 
thu viltt ffare ofuer Landt, om thu komer fforſt till 
Vallen, eller oc thu komer till Sioß her nedt; dit ieg 
ville giarne mode teg paa Vegen, nar ieg vedt, huor 
ieg kandt ffinde teg; oc att thu icke fferdes ffor haſtiigtt 
nedt ffor thin Skrobeligheds Skyldt. Kiere Datther! 
ieg hade vell megett mere at ſeriffue tig till, (men) nu 
vil ieg lade beſtaa; dii meg hobes neſt Guds Help, att 
thu komer vell ſnarliighn nedt; oc Gudt ſtall tiende, 
iag bliffuer ide gladt, ffør Gud vill, iag komer dig till 
Ordz. Her medt feg Gud Almect. beffalendes till euig 
Tiüldt; Gudt unde oß then Lyde, at vii man ffindes 
helbrede! Oc maa thu vide, at thine Børn, ſom ber 
er neder, bode thii her i Landt oc dii, ieg haffuer, er 
helbred, Gud deg Loff! ve er Per Bille her i Byen 
meth Hr. Olleff (Roſenkrands), og Anne lille er her 
meth meg; dii ieg maa (det tydffe mag, 0: ønfter) ide 
affſee henne. Lader dii alle fye tig mange gøde Nather. 
Kiere Datther! gior vell oc fye Eſge, Hartviig oc Jomffr. 
Karine mange gode Netther paa myne Vegne. Oc maa 
thu vide, kiere Datther! at ieg haffuer liggett ber ſiden 
i Morgen III Ugger oc ffid ingen Suar aff myn Her⸗ 
reg Made fførendt i Goer; dü haffuer Eſges Dreng faa 
lengij bydt (2: biet) her; oe badt bode Biſpen oc Hr. 
Knudt Bille tiiſligeſte, at handt flulle toffue, ffordij dit 
ville ſcriffue Eſge all Leyligheden till, nar Herredagen 
bar endt 2. Ex Kiebenhaffn Sete Marie Magdalene 
Dag M.D. XXX. Anne Ruds Datther.… „Ot maa 


Enden er en af de interesfantefte, vor Middelalders Adels⸗ 
hiftørie har at fremviſe. 


thu vide, kiere Datther! at Hr. Holger Roſenkrantzs 
hade ſteffnett Hr. Vincentius i Rette ffor myn Herres 
Made oc fiden meth UII Riddermendsmendt om then 
Arffue, ther fjaldt i Norge, oc ey handt villde møde; 
nu haffuer handt fendt II myn Herres Nades Steff» 
ninger effther hannem; vedt ieg icke, huadt Ende thette 
vil tage.“ Udſkrift: „Erliig velbyrdiige Quinne, Soffie 
Kromdickdatther, myn kicere Datther, fiærligen ſendendis 
thette (Breff) (1. c.). Samme Maaned og ſamme Dag 
dateret faner hun Brev fra fin Soſter Elſebe i Maria⸗ 
ger Klofter (D. Mag. 6, p. 272—73). S. D. fif 
hun (Fru Anne, Hr. Henrik Krummediges (ifølge Saml 
til den norſte Hiſt. B. 6, p. 33 ved K. RH.) Livsbrev 
paa „de tvende Nummedals Len, baade fønden= og 
norden⸗fields⸗ gqvit og frie. S. D. fif hun fine Tje⸗ 
nere i Bahuus Lehn qpit og frie for al kongl. Tynge, 
Heſtelob (3: Skydsford) og Andet (1. c.). Mæfte Maas 
ned (altſaa i Auguſt) tilffrev hun atter efter fin Tilbage 
komſt til Mognſtrup fin Svigerføn, Hr. Eſke Bilde, ſom 
- følger: „Moderliigh kicrliigh Helſſen altiidt fforſendt 
medt vor Herre! Kiære Søn! tacker ieg Ether fiærs 
lighen ffor all ſonliig Kiærliighedt oc for alt Gott, I 
haffue megh altiidt giordt oc beuiift, hueß J ſtulle al⸗ 
tiidt ffinde meg veluilliighe at forſtylle, hueß i myn 
Mactt er, ſom ieg deß plictige er. Kicere Eſge! maaj 
bide, at ieg var nu i Kiobenhaffn hoß vor Nadighe 
Herre om myne Fforlening; oc beholtt ieg ide uden 
Brynlag Leen oc thet Leen, ſom Nils Jepsſen ev Ffo⸗ 
gett, oc thet till vor Ffr. Kloſter uti Siellen i Roſtildt, 
ſom ieg fformoder J kunde ydermere fforffare i then 
Scriffuelſe, ieg ſame Tidt ſende Etther meth Etther(s) 
Dreng Jens, medt huilcken ieg ſcreff Etther till om alle 


201 


Wrinde; oc fende ieg ham ffraa meg nu paa Ffredag 
var VIN Dage oe fformoder, at therſom bandt ide er 
fframckomen, da er handt fnarlegen ventendes. Kiære 
Eſge! maaj bide, at ieg frid nu Stii Bagges Scriffuelſe 
lydendes, at handt hade ſoldt then Leding (Landgilde?), 
ther ffaldt i Ffior, ffor VC MR, oe at handt hade 
opboret IJ C Loedt Sølff i Sageffaldt; fan haffuer ieg 
nu ſcreffuett hannem til, at handt fkall haffue Radt 
meth Etther, at thet kunde fforueſles i gott vectige rin⸗ 
fle Guldt, at ieg kunde ffaa thennem nedt till S. Mi⸗ 
chels Dag, ſom ieg haffuer ydermere ſcreffuett Etther 
till ther om meth Etthers Dreng. Kieere Eſge! ſom 
Etther ffortencker, (at) ieg ſcreff Etther till meth ſame 
Etthers Dreng, at Röocthet gid i Kiobenhaffn, at Hr. 
Vincentius flule haffue Breff paa Kongsgorden; faa 
maaj vide, at ieg haffuer ydermere fforffaritt thet ſiden 
i Kiøbenhaffn, faa at handt haffuer ther ingen Breff 
Paa; Dog var handt i Talle meth vor nadig Herre, ve 
at bang Stade ftulle loffuedt, at therſom I ville aff 
meth Slottett, da ſkall bandt faa Breff ther paa; men 
hueß Sanden ér, fandt ieg ide ſeriffue; dii Hr. Vin= 
centius fforde ſielff thet Roctt iblandt Herremenden oc 
Ffruren (3: Fruerne) ther i Byen, ſom ieg vill vell 
ydermere unneruiiße Etther, nar Gud vill, vii ffindes. 
De maaj vide, at Herredagen var ide endt da ſleet (3: 
ikke flet endt), then Tidt ieg drog ther aff Byen; oc 
drog ieg aff i Gaar VII Dage, oc fformoder ieg myn 
Herres Nade drog aff nu paa Mandag. Hueß Tidenne 
ieg fandt ydermere fforffare, huadt ther er anrorendes i 
Herredagen, fiden ieg drog aff, vil ieg ydermere biude 
Etther til, nar ther ſtedes Budt. Maaj oc vide, fiære 
Eſge! at Stii ſcreff meg til, om ieg var nogen begerendes 


aff dii Suenne, handt haffuer hoß fig; da ſcreff ieg ham 
myn Leylighedt till, oc at handt ſtulle biude Etther them 
till, førendt handt ſtyllies vedt them, om J hade nogen 
aff them behoff. Kicre Eſge! maaj vide, af Bornen er 
alle karſte oc helbrede, Gudt deg Loff! Oc raadher ieg 
Etther, at nar Gud vill, J drage nedt, ati icke drage 
faa, ati ey fforuarer Etther vel ffor dij Stalde, ther 
var under Landett; Rocthet goer alt ber, at dii acte 
fig ditt igen. Her meth Etther Gudt almect beffalen⸗ 
deg, Gud unde of then Lycke, at vij ffindes Helbrede. 
Ex Mognftrup Onsdagen effther Petri ad vincula. 
MD. XXX. Anne Ruds Datther.« Udſkrift: „Erliig 
Velbyrdiige Mandt, Eſge Bille, Hofftzmandt paa Ber⸗ 
genhusſ, myn fiære Suager (3: Svigerføn), kl. ſen⸗ 
dendes thette Breff⸗ (kgl. Bibl. Saml.). Samme 
Dag og ſamme Sted (Mongſtrop, Onsdagen efter Pe- 
tri ad vincula) tilſtrev hun ligeledes fin Datter et 
Brev, hvori det blandt Andet hedder: „Oc bedher ieg 
tig, fiære Datther! at, nar thu far nedt, at thu ide 
far for haftigt oc forderffuer tig ſielff; oc hobes meg 
til Gud, at thu findher Frue SKerftine ber for tig» 
(Klev. Saml. ved K. R.). Næfte Dag fil hun føl- 
gende Brev fra en af fine Præfter: „Myn ydmvgelig 
Tieniſte nu oc altid mod Ether beuift aff Gud! Kære 
gru Arme, gode Ven oc Troſt! tader iag EL oc gerne 
for Ethers ubegribelig Ære, fom I mod meg fatig Man 
beuiſt haffue aff Forſten (o: lige fra Begyndelſen af). 
Moj vide, ad meg er ſtor Forfang giortt aff Niels 
Scriffuere, Etherß Foget, for thet Smor, ſom jag ſolde 
Ether, huilckett Ether burde neſt ad vare (o: at være 
Eder nærmeft) for Peninge (frem) for nogen; oc haffuer 
hand forbudet myn Almu (ao: Sognefolk) then Hente, 











203 


fom the velvillige ville gyffue meg effther Ethers gode 
SMynde, fom I felffue tilſtede, om Almuen ville, oc Hr. 
Henrick, thend Tiid hand leffde, hueß Siel Gud nade! 
It. II MK Peninge lonte (lovte?) hand meg oc fagde 
ad Hand (3: tilfagde mig paa Haanden?), om hand 
kunde foo Smør igen; oc hadde ieg hannum actt (5: 
tiltæntt) aff thet Smør, jag foer i Skobeyden (Skov⸗ 
bygden?); men jag fan forfto, ad han ide ther med 
nogis viil. It. nar I foer betther forſpord Ether om 
allehonde, hvad ther er paa Veyge, bode om Smør oc 
alle anden Regering, tha gaar thet ide en (2: end) til, 
ſom thet ſtulle ꝛc. Kere Fru Anne! uden Y mo bielpe 
meg med Ethers Scriffuelfe til Mer Sarcen til Almoen, 
thaa mo iag atther forfee meg paa en annerſtedz for 
ſodan Modgangh, ther fom iag ide tiltien (3: forſkyl⸗ 
der). Jag vil vel haffue Skudzmol aff myn Allmoe, ad 
han ey i nogher Mode fan ſtylle (mig) for then Del, 
meg bør ad gøre. It. Kere Fru Anne, gode Ven! 
rammer myn Gaffn for Gud(s) Skyld, fom min gode 
Tro er til Ether. Her med Ether Almetthiſte Gud bes 
falendes til euig Tid. Screffuet Haſloff Torsdagen 
effther S. Pedhers Dag ad vincula 1530. Hang 
Jensſon dictus Brun, Ethers troo Tiener.« Udfkrift: 
„Erlig oc velbyrdug Ovinne, Fru Anne Rudzdatther til 
Moensſtorpp, ydmygeligen ſendendes thette Breff« (Egl. 
Bibl. Saml.). En Ugestid efter fik hun følgende Brev 
fra fin Forvalter paa Hyfingen: „Mynn idmidelige, 
plictelige, thro Tyeneſthe nu oc altitd forfendt medt vor 
Herre! Many vidbe, fære Frue! fendher ieg Edher nedher 
X 3Dd. Smør med thenne hev Edhers Bondhe, Nielsſ 
Hansſen, oc XIIII Pund Smør; oc ev her 1X Pund, 
ffom Laurens uthü Skoldall haffuer udtlauth (3: udlagt 


204 


eller udlovet); thii han haffdhe inthed Honnuff (3: Hon⸗ 
ning), oc Byerne ere allefted udtdodhe her y Landett. 
Kære Frue! hueß Y vilæ idæ haffue thette Smør y 
Aar for Honninghen, da bedher han gerne, ath Y ville 
ladhe Eders Bondhe, fjom er paa Eders Gard y Malmø, 
tage ſamme Smør oc fellytth (3: fælge det); hveß N 
ide ville haffue famme Smør, tha vil Bonden gerne 
gyffue Edher en hel Td. Honnyng ett andett Aar, forthy 
han fan ingelundbe faa Radh paa thenne Tüdh. Oc er 
alt Bondens Fold doth, oc lygher han nu felver for 
Dodhen, oc er her mectig ſtoer „Peſtelenſſe⸗ uthy Lan⸗ 
dett, oc er her II eller III aff Edhers Gardhe edhe, 
ſſaa er thet udtdoth altſammen; er ocſſaa Andersſ Pers⸗ 
ſon dodh paa Tijorne. Maa M ocſſaa vide, kere Frue! 
att Hr. Clauesſes (Claus Bilde, Hovidsmand paa Ba⸗ 
huus?) Fogett haffuer forbotth Bondherne, at the flulle 
ſuare meg tiil Saghefaldh; ſydhen kom Hr. Clauus hyem, 
faa redh ieg tiil Slottiidh till hannum oc ſporde hans 
num ath, om thet var hans Ville, att hans Fogett 
haffdhe forboith meg at taghe Saghefaldh; tha gaff ban 
megett (a: mig det) ſelff tiillkendde, ßaa ath ieg ſtulle 
værett (o: være det) ubeuarett (o: ilke befatte mig der⸗ 
med), intell faa lenge han haffuer væriith hoeß myn 
Herreß Nadhe, oc ßaa lenge inthel oc han Y komme 
tiil Hobhe. Oc fan ieg formerke, at han viil haffue att 
vidhe, om Y haffue Stadfeftelfe paa thet Breff, ſſom 
myn Herre han haffdhe med ſyne Bondher med all 
Kongeliig Renthe; oc kundhe ieg ocßaa formercke aff Hr. 
Clauus, om Nhaffue icke Stadfeſtelße paa ſamme Breff, 
tha viil han, ath huør aff Edhers Bondher ſtall holle 
IIII Heſthe oc Saghefaldh. Kære Frue! haffuer Bøn= 
dherne ſtoer Thro tiil Edher oc tiil Eſge, at them ſtulle 





205 


inghen Forfang flæ aff noghen, oe (at de) inghen 
(ſtulle) fvare udben Edher oc Edher(s) Embeſmendh, 
oc haffuer them ingen Forfang ſtedh en(d) hertiil. Maa 
Nocſſaa (vide), kiere Frue! at ieg ſendher Edher ett 
Stidæ grontt Neerſt (nederlandſt Tøi?) oc VI Vorre 
Torſt oc IJ Vorre Langher. Ma Y vide, kare Frue! 
ſſom Y fcreffue meg tiil om the Øren, at ieg ſtulle 
ſendhe nedher, tha ffulle the komme med alt thett fnas 
reſthe. Sſom Y fereffue, att ieg ſkulle komme nedh tiil 
Sancte Bertholomæi Dag, tha fan ieg inghelundhe 
komme nedher med for Korn og for Hos inghen (9: 
inden) vor Frue Dag ſyermerre (3: 8de Sept.), tha 
flulle the viſt komme nedher. Icke mere ba thenne 
Tiid. Her med Eder Gud befalendes. Schreffuet paa 
Hysſingen ij Norwig Fredagen neft efter S. Laurentii 
Dag M. DXXXO:). Joſt Persſen.“ „Som Y færeffue, 
at ieg ſkal fly Cder Øren,. tha maij vide, at ieg vil vore 
ther om oc fly Cder the meſthe ieg kand for Sølff oc 
Peninge. Som Y færeffue om Landftildg Peninge, 
med thet ſnareſthe ieg fan fan them tiil Hobhe, tha 
ſtulle Y faa them ſtrax nedher.… Udſtrift: „Erliig oc 
velbyrdiig Quindbe, Fru Anne Nudz Dotther, idmi⸗ 
delig ſendendes thette Breff⸗ (1. c.). Faa Dage efter 
faaer hun Brev fra den kongl. Secretær, Jefper Brot 
man (fee D. Mag. 6, p. 10—11), og f. Dag fra 
fin Søfter Elfebe, dev var Nonne i Mariager Klo⸗ 


2) Ved Dette Marstal er at mærke, at K. R, ſom har havt 
Originalen i Hande (medens jeg fun havde Copien), laſer 
Det for MDXXXY og henfører det til 1535; hvilet er ſaa⸗ 
meget mere mærfeligt, ſom ellers, ſaavidt jeg hidtil har funs 
det, hendes Correfpondence med klas af Aaret 1533 
aldeles ophører. - 


N 


206 


fer (fee D. Mag. 6, p. 273-74). Formodent⸗ 
lig henhører ogſaa et Brev, hun uden Aarstal 
havde tilffrevet fin Svigerføn i October Maaned, 
til dette Aar, da det ſynes at angage de Sengeflæder, 
hun 1529 havde tilbudt fin Datter; det lyder ſom føl: 
ger: „Modherlig kerlighen Helſſen tillforn ſcreffuit meth 
Gud! Kære Søn! tader ieg Deg for all ſynlig Kerlig⸗ 
bed oc for all goth. Kære Søn! ſom ieg loffuede 
Deg, at ieg flulle faared aff Sted om Fredagen, tha fig 
ieg dhyn Brodhers Kanſelers Scriffuelfe, at ieg ſtulle 
icke drage aff Landhet, foren han taledhe ved meg, ſaa 
fremt ſom han ſkulle gøre meg noged tiil Velie vore. 
Kære Søn! Gud forladhe dhem eth for Dragen oc 
Hadhen, chvormed) dhe hade meg fatige Quinne! Jeg 
fan ide ful ſcriffle Deg tiil dhen Græmelfe oe Sorie, 
ieg haar dher aff; dii ieg er icke hoß Deg oc hielper 
. Deg oc feer Deg nogeth tiil Gode. Kære Søn! ſon⸗ 
dher ieg Deg dhe IE Kiſther oc VIII Paar Lagen oc 
VIII Sengtlæ oc IIII Byleggen oc II Hantlæ oc HE 
lange Duge oc I Skiffuedug oc IIII malne Bonede oc 
XII Hynndher oc III Banckedyner; dhe II ære ufylte 
(2: uden Fyld), dhem vel ieg lade fylle førfte Gud vel, 
ieg komer. Kære Søn! bedher ieg Deg kerlige oc 
gierne, atu tager eth ide tiil Mocſtocke (3: Mistykke), 
at thet er ide ſaa goth, ſom dhet bure at være; dii ber 
motthe haaedt (2: haardt eller grovt) tiil at holle dau⸗ 
lige (Folk) paa oc ſparre dhet beſte meth. Kære Søn! 
vel ieg kome till Deg, dhet ſnareſte dher Gud gyffuer 
meg Locken til eth. Sy Hoſtruen mange gode Netther. 
Her met dig dhen helli Treefollighed befalendes. Screff⸗ 
uet paa Suanholm (7) Sce Symon Juda Affthen. 
Anne Ruudzdotther.“ Udſkrift: „Syn fære Søn, Eſte 








203 


Bille, kierl. ſendendes thette Breff⸗ (fgl. Bibl. Saml.) 1). 
S. A. i Nov. tilſtaaer Erik Daa, Kannik i Lund, Fru 
Anne NRudsdatter, at ban af hendes Svende har ans 
nammet 1500 Mark for det Gods i Halland, fom han 
i Pant havde af Niels Brade. Han fender hende det 
Mantebrev, han havde paa famme Gods, og flutter fit 
Brev med de Ord: „Kicere Ffru Anne! i hueß Mode 
ieg kand være Etthers Tiener od „Capellan,“ ſkulle I 
altiid fijnne meg villigh til.… Dat. Lund S. Ceciliæ 
Dag 1530 (fgl. Bibl. Saml. vd K. R.). S. A. i 
Dec. tilffrev Hr. Knud Hud fin Søfter, Fru Anne 
Rudsdatter til Valden, følgende Brev: ⸗— — — 
Kierre Syſther! formerker ieg i thyn Scriffuelſe, at 
Hr. Jens Holghersſens Arffuinger giorre teg Uret i 
thet, at the icke ville affmane theris Pendinge effther 
Breffßens Lydelſe; tag teg ingghen Omhuff till! the 
kunde dog intit andit giørre paa thet ſijſte en affmane 
theris Penninge effther Brefſens Lydelſe. Skall thu en 
haffue lijt Umage oc Omhuff, fan ſtaffer thu vell thyn 
Billig met thennem; brug Loffven, thu veſt beſt, hvor 
hun gar till ther i Landit. It. lydher thyn Sfriffuelfæ, 
at thu fendher meg noghen Breff til Tønne Palsſen 
(2: Pallefen) oc the Arffvinge, at ieg ſkulle flide them 
(til) Erick Matsſen (Bølle); the Breffue fid ieg idæ. 
It. kierre Syſther! ſom thu ſtriffuer om thet Gotzs i 
Marcke 2), ta tøv thu ther ingghen Farre berre for, at 





2) Ved nøiere Ovperveielſe flulde jeg faft troe, af dette Brev 
maatte hidrøre fra et tidligere Aarstal; thi i alle andre 
Breve tiltaler hun fin Svigerføn med F og blot i dette 
nd Du. 

3) Marke laa i Tudſcherred i Sjelland, og det var dette 
Marke, og ikke det ffaanffe, hvortil Fred. Lange ſtrev fig 
(fee Munk. Geneal. i Gen. biogr. Arch.). 


08 


leg vin giorre ther noghen Stiffte paa, før thu kom⸗ 
mer tillftede; Gud ved, at ieg vorr gerne i Tall met 
teg; ſtriff meg till, nar teg ſtedis Buth, nar thu komer 
hyth till Landit. Kierre Syſther! ieg fick ide uthen 
eth aff mijn Fadhers Breff, ſom hand haffde giffvit 
Hr. Inggebreth (Friis?); (og) lydher thet ide hogher en 
paa I Left Korn, III Gorde i Marke oc I i Hiem⸗ 
befe1); faa troer ieg intit retter, en Hr. Axell Brade 
haffuer merre aff thet fame Gotzs i Hiembek; oe gaff 
ieg teg en Skrefft ther paa i Kioffvinghaffn, fom gamle 
Mend fagde for meg, at thet vor oc aff thet ſamme 6088 ; 
oc troer ieg, at the haffue oc flerre Breff. Jeg er ile 
belat; hvercken haffuer ieg mijn Fadhers Jorbog eller 
noghen ander Breff, ther ieg kand talle (o: forfvare 
mig) met; komer thu i Fall met Hr. Axell, (da) giør 
teg Talle therom (2: føer det paa Tale) oc fijg, at thu 
troer thet Gotz, hand haffuer i Hiembeck, ther (læg: 
thet) var tijn Fadhers; fee til, om thu kand nogit for⸗ 
farre ther ut aff! Jeg troer intit andit, en the haffue 
begynt oc ville gecke voß ther met; oe fkall thu oc vel 
tro, at Hr. Engelbret lade ide faa ſtoer I Som Pen— 
dinge ut for faa lijdhen Rente oc ſynderlig at giørre 
ret Pantebreff paa. — — Strevet till Vydby Tam⸗ 
per Onsdag før Juel 1530- (1. e.). S. A. d. 18de 
Der. tilftrev Fru Anne Hud fin Svigerføn, Eſte Bilde, 
dat. Valden Søndagen før Juleaften 1530, ſom følger: 
— — »Maaj oc vide, fiære Søn! at ieg løfte thet 
Gotz indt aff Hr. Erick Daa for XV C MK, fom Niels 
Brae hade her i Halen (3: Halland); oc er thet mere 
endt 41 Tønne Smør, oc flall ieg annamme thet nu 


1) begge Byer i Tudfeherred i Sjelland. 





belig tre Kongerdag; dij hang Breff lyde, at handt 
ftulle haffue thet intil helig tre Kongerdag, oc da ſtulle 
Loßzens Dag være; oc maaj vide, at ieg met ſtoer 
Sødt motte komme till Gotzett; handt kaſte meg for, at 
leg ide hade Edertt Macttbreff; oc befrocther ieg meg 
ſtorligen, at Bijre Jenſen ſkall oc kaſte meg thet for; 
dii bruge vell huadt Raadt dii kunde, at dii kunde for⸗ 
Hole meg⸗ (kgl. Bibl Saml. ved K. R.)12). S. A. 
d. 23de Dec. tilſtriver hun fin Datter, Sophie Krumme⸗ 
dige, et Brev, dat. Valden Fredagen før Juul 1530, 
hvori det blandt Andet hedder: „Kicre Datther! ſom 
thu ferifuer, at thu eft ide endt nu lagdt (i Barfelfeng) ; 
then almectifte Gudt unde meg then Hugfualelge, at ieg 
maa ſporre thet gaar tig vel efftber hang benedide 
Villie! Oc bedher ieg tig ganffe Tiærligen, at nar Gud 
vill, thet er offuerftaaett, at thu da ville ſeriffue meg 
til; dy Gud kiende, mitt Hiærte kommer aldri udij 
Maalighedt, før endt Gud vil, ieg foer gode Tidenne 
fra tig» åc. (L e.) S. A. anden Juledag tilffriver Fru 
Une Rud fin Svigerføn, Eſke Bilde, fom følger? „Mo⸗ 
Dderliig fiærliig Helſen forfentt meth vor Herre! Kiere 
Søn! may vide, at Niels Jepſen ſcreff myn Hoſbonde 
till, Gud hans Siell nade! om jett Sirlenijde (de forſte 
2 Stavelſer ſtulle viſtnok betyde Sysſel; men hvad be 
tyder det Andet, ſom maaſkee ogſaa kunde læfes : uple?), 


1) For iffe af forvilde Læferen, maa jeg bemarke, at hvor kgl 
Bibl. Saml uden videre Tillæg citereg, der har jeg felv 
udſtrevet Brevene i ſamme; men hvor det derimod, ſom 
her og andre flere Steder, hedder: kgl. Bibl. Saml. ved 
K. R., der har Cand. Kal Rasmusſen ercerperet de enkelte 
Breve i denne Samling, jeg ikke 1 fik Leilighed til at 
udſtrive. 

14 


210 


(fom) ligger i Mandal iblandt kongl. Fiftett (Fifteriet?); 
oc er fame Sirleupde falden Hr. Holger Holgerſen (Ro⸗ 
fenfrands) till paa Bornens Vegne effther gamle Fru 
Ingerdt, Arildt Canes 7); beder ieg Etther giarne, ati 
vile forfare meth Tordt Matfen oc andre, fom ther aff 
bedt, oc ville ſcriffue meg til, hvadt thet heder, huor 
thet ligger, oc huadt thet ſtpller til aarlige Affgifftt; 
dii ieg haffuer ſcreffuett Hr. Holger till, om handt vilde 
unde meg thet paa Leie. Kiere Son! ſom ieg ſcreff 
om Edertt(s) Skib, oc at Kornett er ganſte dyrtt her, 
ſaa maay vide, at Stii ſiger for mig, at Skipperen vill 
legge thet her i Vintherlag; dog er thet ide endu 
komett. Oc maaj vide, at ieg hade i Actt at lade bygge 
jett Skib til begges vortt Gaffn, at føre Vedt nedt 
meth till vor Tegleoffuen vedt Monſtrup; dii ieg haffuer 
ſtoer Nodt for Vedt. Etther(s) fiere Fader (2: Svi⸗ 
gerfader) lodt giore Offnen faa ſtoer, at ther goer (3: 
gaaer) mer endt „XVIII Steen indt,“ oe ther lig» 
ger nu endt een Offuen Steen ubrendt for Vedt(s) 
Skyldt; dii var thet fan, ati kunde afflade thette Skib, 
at ieg kunde lade giøre en Reße eller U nedt meth thet 
till Mognſtrop medt Vedt, tha ville ieg lade forlange 
thet, nar (ieg) foer Etther(8) Scriffuelſe: dii the ſige 
for meg, af thet volder at thet ide fandt ſegle; dii thet 
er fan fladett (?). Kiere Søn! kunde I nogenlunde 
kome nedt till Ruſtningen, da ſoe ieg thet ganfte gærne 
for mange merkelige Sager(s) Skyldt, ſom ieg icke nu 
kandt ſcriffue. Ruſtningen ſkall ſtaa XIIII Dage effther 
Paſke (altſaa naſte Aar); oe ſcreff Hr. Tyge (Krabbe, 


1) Denne Arild Kane blev af Bønderne ihjelſlagen paa — 
gel i Sundmor; D. Mag. 3 R. 2, p. 6. 


211 


Rigsmarſk) meg til, at ieg viſt ſtall ſtrengeligen holle 
Ruſtningen vedt Mactt meth XII elleve XIIII Heſte; 
dii, fiere Sen! om I ingeledis fandt kome inden then 
Tidt, af ieg da motte beholle Ctther(8) Suenne oe Heſte 
ther till; dii ieg icke holler ſaa mange Heſte oc Karle; 
men haffuer J Suennene behoff, at dit flulle kome op 
til Etther inden Nuſtningen, da vill ieg endt da faa 
nogen Raadt, faa ber ſtall meth Guds Help ingen Rydt 
(2: Sød) være. Kiere Søn! kandt ieg aldrig fult ſcriffue 
Etther till then ſtore Fryctt oe Fare, ieg haffuer for 
Etther for then Trette, J er kommen udij meth Hr. 
Vincentius. Bedher ieg Etther ganſte kierligen, ati tage 
Etther vel vare; dii J vedt ſielff, hvadt Fold I haff⸗ 
ner at hanle meth. Her meth Etther Gud almegtiſte 
beffalendes. Gior vell oc ſyer myn Datther oe Børs 
nen mange gode Natther paa myne Vegne. Ex Vallen 
anden Juelle Dag 1530. Anne Rudsdatther« (Egl. 
Bibl. Saml.). Sæfte Dag tilftrev fun fin Datter fol⸗ 
gende Brev: Moderliig kierlüg Helſen altiidt forfentt 
meth vor Herre! Kiere Datther! tacker ieg tig kl. for all Ere 
ve Dygdt, thu haffuer meg beuiiſt, hueß thu ffalt fennde 
meg ganſke veluilligen at forſtylle af all myn Mactt, 
ſom ieg tig plectig er. Kiere Datter! ſom teße Breffue 
vare alle tilſcreffne (neml. det foregaaende til Sviger⸗ 
ſonnen), kom Eſtes Dreng Jens meth Scriffuelſe fra 
tig lydendes, at thet er vel offuerſtaett meth teg (neml. 
Barſelfœrden); then almegte Gudt vere loffnidt, att bandt 
aff fon evig Godhedt haffuer og hugſualett! Gud almegte 
unde of then Glede oc Hugfvalelfe, at handt (a: den 
nysfødte Dreng) maa bliffue Gudt tedelig oc ſyne Vens 
ner till Hugfvalelfe! Oc fandt thu aldri fult tencke then 
ftore Sorg oc Droffuelſe, ieg hade for teg, førendt ieg 
14" 


212 


fit thyn Seriffuelße. Kiere Datther! ſom thu ſcriffuer, 
at thu vilt kalde thyn liden Son effther thyn kiere Fa⸗ 
der, hang Siell Gud nade!") og at Gud ville unde 
ham then Stade, at handt motte blyfue tel ligen (2: 
flig en) Mandt, ſom handt var, oc (af) fodane jett 
Roctt udi Norge; then almegt Gudt unde ham fyn 
Framgang effther fon benedide Villie! Gudt fandt vell 
giffue hannem then Nade, at handt maa endt bliffue en 
velldige Mandt nock oc alle velltagett (3: velbehagelig 
eller tætfelig). Oc fandt ieg aldri fult ſcriffue teg till, 
ſaa ſaare Almuen giffuer ſig her nedre for hannem; at 
then lille Karl ſtall kallis effter hanem, thet er meg 
vell meth; Gud bedre meg, at ieg ſtulle leffue then Dag, 
at handt ffulle bliffue meg „ſaa liden.… Kiere Datther! 
ſeriffuer Eſte meg til, at handt acther fig nedt forſt i 
Foraaritt, hueß ieg ſaare gierne begierer oc beder gierne, 
ati bøde ville kome nedt for mange merkelige Sager($) 
Skyldt, ſom ieg ide nu fandt ſcriffue; dog at Eſte for⸗ 
narer vell Slottett, ſom handt vedt Mactt paa ligger. 
Kiere Datther; vedt ieg inthet fønderligtt at ſeriffue teg 
mere till paa thenne Tiidt. Her meth teg Gud almegt be⸗ 
ffalendes. Lader thyne Børn ſye Effe oc teg oc Børs 
nen mange gode Matter. Ex Vallen tredie Juelle Dag 
4530. Anne Rudzdotther.“ Udſtrift: „Erliig Velbyr⸗ 
diig Quinnæ, Soffie Krumediigs Datter, myn fiere Dat⸗ 
ther, fiærligen ſendendes thette Breff⸗ (1. c.). Faa 
Dage efter og endnu i Julen tilftrev hun atter fin Svi⸗ 
gerføn, Eſge Bilde, et Brev, fom vel er uden Marstal 
1) Altſaa var Henrik Eſkeſen Bilde, ſom ſiden firev fig til 


Vonſerup, opkaldt efter Henrik Krumedige og født f. A., 
fom ban døde. 








213 


o. ſ. v., men allerede omtåles i hendes Brev af 2% 1531 
og altſaa formodentlig er ſtrevet i Julen 4530; Det 
lyder fom følger: „Kiere Søn! fender ieg Etther jett 
Breff til Niels Jepſen (hendes Foged), ati ville vel 
gøre oc flide ham thet till Hende; oc tacker ieg Etther 
gierne for Etther(s) Fiſt, Speck oc alt Gott, fom J 
s altiidt fender mig. Kiere Søn! ſom ieg ſcreff, at ieg 
hade Stii (en af hendes Fogder) hoß Byre Jensfen 
(Ulfstand til Glimminge) om thet Gotz (ſom hun vilde 
indloſe); faa maaj vide, at handt er nu hiemkomett, oc 
Fandt ieg nu ingen anden Ende faa ther paa, endt ieg 
maa lade forfølge Delen (3: Rettergang); oc haffuer ieg 
forfuldt alle Delen i dii Herrett (3: til de Herredsting), 
ſom Gotzett ligger udi; oe fir Sogne⸗-Landsting effter 
Juell vill ieg lade forfolge thet till Landsting; ſiden for 
Riigens Canceller. Kiere Søn! ſom ieg ſereff Etther 
til, at ieg fendhe Etther Breffuene meth then Styr⸗ 
mandt, ſaa haffuer ieg viſt forfaritt, at handt tiener Hr. 
Vincentius; dii lodt ieg hannem løbe fon Kaaß oc ide 
finge Breffuene; dii ieg frøcte, at handt ide ſtulle være 
tro, ſiden ieg fick Etther(s) Scriffuelſe meth Hr. Hol⸗ 
ger Holgerſens Suen. Kiere Søn! bedher ieg Etther 
gierne, ati ville ſeriffue for meg till Erchebiſpen oc tacke 
hannem paa myne Vegne, at handt altiidt haffuer væritt 
myne Fogder til Billie, oc at handt endtnu hereffther 
tiſligeſte ville giøre; jeg oc myne Venner ville altiidt 
thet kierl. meth Hans Made fortiene oc forftylle. Kiere 
Søn! fom J ſcriffuer om then Kiebmandt, ther hanler 
meth Niels Fepfen paa myne Vegne, thet fetther leg 
alt til Etther oc myn Datter, huadt Etther tockis ther 
om; funde ieg fan huis Peninge, mig burde ther aff, ber 
til Falſterboe eler Kiobenhaffn om Aarett, da ſoe ieg 


214 


thet gierne, oc thet var beft paa mitt Gaffn enthen i 
danſte Penninge, Guldt celler Jacopsdaler; (thi) dii 
norfte Penge gielle her inthet. Maaj vide, fiere Sen! 
at Laren (?) (fom formodentlig var kommen ned med 
Eſte Bildes ifølge foregaaende Breve forventede Sfib) 
er foldt III Leſter, oc ſtulle I baffue XI for Td. 
oe Penningen til Poſke, oc haffuer ieg Breffuet paa Pe⸗ 
ningen; oc ev Deleren (formodentlig Delerne 3: Fjællene) 
indtnu uſoldt, ſom ieg formoder Stii ſcriffuer vell Etther 
yttermere till om, Kiere Søn! maaj vide, at nu nogen 
Tidt forleden kom Etthers Tiener, Baltſar Danpfer, 
till meg oe hade meth ſeg Scriffuelſe fraa Land Hol⸗ 
ſten, huilcke Breffue ieg ſendher Etther; men en Ovit⸗ 
tang hade handt af kongl. Maj. paa 2 Lefter Bergfiſt 
oc 2 Leſter Hualfped, then beholt ieg her hoß meg; dii 
ieg vedt, ati ike haffuer then Behoff, oc ieg befrøcte, at 
then ſtulle nogett at kome (3: komme noget til eller tage 
Stade). Oc maaj vide, fiere Søn! at fame Etther(s) 
Tiener ev her hoß meg oe Jens. Stalſmit (ell. Stal⸗ 
ſuend) oe Hans Perſen, ati ville biude mig till, om I 
ville haffue them op til Etther, eller dii ſtulle fortøffue 
her nedre, intil Gud vill, atj fome. Oc, fiere Søn! 
atj ve ville feriffue meg til, om J ville haffue Edertt 
Skib op igien; dit leg befrocther, ati ide ſtulle faa Korn 
ber nedre, ſom ieg haffuer ſcreffuet Etther till om« 
(l. €e.). 45314 tilſkrev hun i Januar Maaned fin 
Datter et Brev, dat. Vallen Fredagen næft f. S. Pos 
velsdag, hvori det blandt Andet hedder: „Kere Dots 
ther! fan iegh ide fruldffriiffue tiig tyll, ſaa fore megh 
lenger effther tygh, od fan lang fom megh tydes Tydhen 
ath være; thy thynn fære Ffader ffyold (a: faldt) ffra 
meg, fom meg ſtulle hugſpalle 2c. Jegh er her en 


215 


ffremeth Quindhe y Landet, lanth y ffraa mijnd Broder 
och andre flere mijnne Venner, och gors ther ſnarth 
behofff Svar (3: en Forfvarer), bodhe ffor Goeß och 
andetth; od fan thu ide troo thet Klammer, mijn Bros 
der haffver haffth y Syclandh for mijtth Gooß och 
Tyenere; ieg kand vell tro, ath the vylle brughe then 
Konſth meth megh, ſom the bruge meth andre Enker och 
værvæløfe Quinder, ther ijnghen Hijelp haffuer; od ber 
the meſt, ſom ide bordhe ath goreth od ide haffuer for⸗ 
ſtylth ud aff mijn Hosbondhe eller iegh; dogh flaltfu 
vijdhet, ath thet er icke aff thynne Ffaders borne Ven⸗ 
ner eller mijnne. Thy for ſlygh Sager Skyld od andet 
ſlycth, thaa beder iegh tegh od Eſke kerlyghe, om Ley⸗ 
lyghedden bare faa tyll, ath Akomme her tyll Landet 
met thet fnareſth ꝛc. Och bether iegh theg, kœere Dotther! 
ath thu vijll fare vell medh myn „lylle Hoſbondhe 
(ſaaledes falder hun fin lille Datterſen Henrik, fordi 
han var opkaldt efter hendes Husbonde), atth han far 
(2: faner) en god Amme od godh Rocth ꝛc. Kare 
Dotther! better iegh theg, ath thu tagher hannum med 
thegh, nav thu kommer nu nedb” (Klev. Saml. ved K. 
R.). Væfte Dag tilfirev hun fin Svigerføn, Cffe Bilde, 
fom følger: „Moderlygh kerlygh Helſen tillijfforen ſenth 
meth vor Herre! Kære Søn! tacker iech Etther gerne ffor 
allth gotth, Y meg beuyſth haffhe y fan manghe Modhe; 
Y flulle althydh ffyndhe meg velvyllygh tyll ath ffor⸗ 
ftylld, ſom megh bør ath gøre, od ieg deß plyetygh er 
ymod myn fære Søn. Som ieg vel ffortenker, ath Y 
ſtryffue megh tyll, ath Y vylle kome hydh tyll Danmark 
y ffore Ar (o: om Foraaret), hueß iegh bether, ath Y 
en nu kome ffor manghe merkelygh Wrendhe(s) Skyld, 
ſom Ether ſelff lyger Macth oppa, od haffuer ieg gyff⸗ 


P.E NOR SOREN 


216 


uten myn Dotther tyl kendhe y fyn Stryffuelffæ 2c. 
Kære Søn! ſom Y firyffuer, ath Y vvlle gerne haffue 
Korn opp meth Etthers Skyff, tha kune Y ide tro, 
huylken ſuar Dyrtydh her er; od vedh iegh, ath Soff⸗ 
ueryndh Porsſ gyffuer (det) ytthermere tylfendbe y fon 
Skryuelſe; od mynthes ieg aldry ſadan en dyrrh Todb 
noghe (o: nogenſinde) her y Danmark; men kand iegh 
ffaa nocket Skyff iffra Koppenhaffuen od tyll Bergen, 
than vyll iegh ſendhe Etther en Syælands Left Malth; 
ytthermerre troſter iegh icke ath kome aff Stedh. Kere 
Søn! moy vytthe, ath iegh haffuer horth, ath vor færejte 
nodyge Hare haffuer ffoeth ath vydhe, huad Docther 
Vyncens haffuer hanleth meth Etther om Kongens Gard 
y Bergen; (og) har ieg horth, at her ſkulle kome Skryff⸗ 
uellſe tyll Landeth iffraa vor nodyghe Herre tyll nogre 
Doctor Vincens borne (3: fødte) Vener, ſom Hr. Hol 
gher Greersſen (Ulfstand) haffuer loffuet megh, ath hand 
ſtald ythermere ſtryffue Etther tyll om; od er megh 
ſagth, ath hans Nadhe tagher thet icke vell tyll Tacke. 
Bedher iegh Etther, kere Søn! od rodher, ath Y al 
thynd (o: altid eller alting) fforfare thyll thet Beſſthe; 
hoffueß ieg tyll Gudh, thetth blyffuer vel gotth od 
blyffuer Etther utthan Skadhe. Kære Søn! ſom iegh 
ſtreff Etther tyll om thetth Goß, ſom ieg haffuer kyn⸗ 
detth Loßen paa, ſom myn Hoſbondhe hadhe ſath Feng 
Holgersſen (Ulfstand til Glimminge) y Panth, Gudh 


begges theres Syell haffue! ther maay och vptthe, ath 


Borya Jonſen (Ulfstand, den Foregaaendes Søn) ſtyder 
paa ſyne Metharffuyndhe och vyll yngenlundhe aname 
Guldh tpl ſegh; therfore lod ieg nu reyſſe Dele nu 
fforſte y Loffuerdagh aa Landſſtynd; od vyl ieg meth 
Gudh(s) Hjelp ladhe fforffølgye thet y IIII Landstyndh, 





217 


och hoffueß ieg tyl Gudhs Hyelp, ath the ſtulle tha 
nødig tyll ath anameth (23: annamme Pengene, hvormed 
hun vilde det indloſe). Kære Søn! betther iegh Etther 
gerne, ath Y vel (vel) gøre od finde megh thetth 
Macthbreff (2: den Fuldmagt), ſom ieg fire Etther tyl 
om meth Albret Skotthe; thy ieg haffuer hørt effther 
therys Ordh, ath the acthe ath dryffue Dellen (a: drive 
Proceduren tilbage), fforthy iegh haffuer ide Ethers 
Macthbreffh. It. fære Søn! mo Y vvytthe, ath Ethers 
Skyff lygger nu y Halmſted Aa; betther iegh Et—⸗ 
ther gerne, ath Y vvlle ſtryffue megh Etther(s) 
Bylvæ tyll om Etthers Skyffh od vidre Wrendbe, 
ſom ieg giffuer Etther tyll Kendhe y myn Skryff⸗ 
uelſe tyllfforn og Macth lygher paa. Kære Søn! 
mo Y vytthbe, ath Jons FTorbersfen 1) bleff død nu 
ffor Juel, Gudh hang Syæll nadhe! ogh var hand 
ganffe lenghe ſyugh. Kære Søn! vedh iegh ide, om Ffr. 
Berytthe haffuer nogen Breff aa Ffroſthe Hæret, æntben 
Tydhsbreff (2: ad gratiam) ellerh Lyffsbreff (o: ad 
vitam); hade hun ide Breff ther paa, tha tycthe megh, 
ath thett vare gotth, ath Y hade Budh tyll vor Nady⸗ 
ghe Herre meth thet alder ſnareſte, ifforty ath bund 
nydher thet dogh ycke lenghe, thyß heller! fforthy Y 
mothe fee, huar thet gyck megh meth then Fforlænnygb, 
ſaa kand iegh vell tro, ath thet gar och medh henne. 
Kære Son! betther iegh Ether, om fan er, atth Y haffuer 
nocketth vyſth Budh tyll vor nodyghe Here, ath Y fune 
fforuerffue thee fame Fforlenygher yghen, ſom myn kere 


1) Han var en Roſenſparre, ſtrev fig til Skarolt og var gift 
mod Birgitte Bilde, en Søfter til Den udvalgte Erkebiſp, 
Torben Bilde i Lund. 


218 


Hoſbondhe hadhe od iegh bleff aff med effther hans 
Dodh; thy thet gør megh ide dyrth (3: ſtort) goth, ath 
vy ftulle faa blyue aff med tetth, bodhe A od iegh; 
od) at Y fførft talle om thet, ſom Stij haddhe, ſom Y 
ide nu haffue. Kære Søn! betther iegh Ether gerne 
ffor alth iegh kandh, ath Y fome med thet alderſnareſthe, 
ifforthy ieg beffrocther megh, ad drager thet udb atb 
Someren, ath Y fome ide ſydhen yndhen S. Mickeldsſ⸗ 
dag. Kære Søn! vyl jeg ide mere ſkryffue Etther tyll 
oppa thene Tydh. Her meth Etther (hen Alſommectiſte 
Gudh beffallendes. Radher offuer megh altydh ſom off⸗ 
uer Ether(s) Moder, ſom Edher bør ath gøre. Kære 
Son! ſyg myn Dotther godhe Nath, Barn och alle 
ſamen. Skryffueth à Vallen Løffuerdagen neſth forre 
S. Pouels Dagh An. Dn. M. D. XXXI. Una 
Rudhsſdotther.« Udſkrift: „Erlyg velbyrdygh Mand, 
Eſke Bylle tyll Bernhusß, myn fære Søn, fl. ſendhen⸗ 
des tetthe Breff⸗ (kgl. Bibl. Saml.). Nogle Dage 
efter tilffrev hun fin Datter ſom folger: „Moderleg 
kerligher Helſſen tilfforn fent met vor Here! Kiere 
Dotther! tader ieg teg Fl. oc gerne ffor alt got, tu 
meg beuiſt haffuer, huildet tu ſtal altiid ffinde meg vel; 
vellige tel at fforſtylle, form meg bør at gøree ymodt myn 
fiere Dotther. Kiere Dotther! beder ieg teg gerne, at 
tu ville læge deg Von om (2: Bind paa), tat Eſke oc 
tu ville kome byt till Landdet thet ſnareſt Y tunde, 
Kiere Dotther! tu troer ide, huat Sorg oc Bedroffuelſſe 
ieg haffuer ffor then Trætte, fom er komen ymellom Eſte 
oc Hr. Ffytzensſis, at ieg beder theg gerne, at hand 
tager ſeg vell vore; haffuer handt ide ſcreffuet vor na⸗ 
dige Here tell, at hand (da) ſcriffuer hannem tell ther 
om, huorledes then Lepylighet haffuer gyffuet ſeg ther 


219 


om; than haffuer ieg vel hørt, at vor nadig Here haner 
ffot thet at vyde, oc ffot Scriffuelfe ffra vor nodig Here 
bit till Landdet; baffuer ieg vell hørt, at vor nadige 
Here tager thet ide vel (til) tacke, at Hr. Ffetzenſes 
haffuer faa beſtollet ſeg; beder ieg teg, af tu beder Eſte, 
at hand tager ſeg vell ſelff vore. Kiere Dotther! maa 
tu vide, ath tyne Børn ere farfte oc helbrede, Gud deg 
Loff baffue! Maa tu vide, att Jens SÉreder er ide 
komen ffra Lanthe Holſten ygen; nar Gud vil, hand ko⸗ 
mer ygen, thaa vel ieg ſcriffue Eſte oc teg tell met 
Daffuyfferen (2). Kiere Dotther! maa tu vpde, at then 
Tidt thet Breff kom ffrem, ſom Eſte hade ſcreffuet Jens 
Screddere till, at hand flulle bære hang Landgylle op 
y Julen (a: Iylland), thaa var hand ffaren till Lante 
Holſten; dog fade hand at ville draffue tellbage ygen at 
Arsf tolk ſin Slegt; met myne (2: mindre) at hand tas 
ger Det med fig, Det bedt ieg ide; men Breffuet ffeck 
hand ide. Kiere Dotther! maa tu vyde, at fyden de 
andre Breff vor fereffuen, ſom fle oc tu ſtal haffue, 
thaa kome her jet ſtort Vandtloff, fan at ieg fif flor 
Skade bode pa myn Mølle oc pa myn Jernſmedye; oe 
Hr. Holger (Ulfstand paa Hikkebjerg) haffuer oc ffot 
fior Stade; hang Brygehuß er helten (3: Hælften) 
hørte, oe bode Broeren (2: Broerne) ære bode ude 
(øde ?), oc Gordtbroen ær (ogſaa) ude. Siære Dotther! 
iegh vedt ide mere, ſom ieg fandt ſcriffne deg tell om; 
men then almect Gud unde og, at vp motte ffendes 
glade od helbrede. Kiere Dotter! beder ieg teg gerne, 
atjj ffar (a: farer) vell met myn lyle Søn. Sij Eſtke 
og Born(en) mange tuſen gode Retter; lader Børn(en) 
fii Eſte oc teg mange tufen gode Matter. Screffuit pa 
Walen Torsdag neſt effiher Ste Polafdag. . Anne Rudz⸗ 


220 


dotther.« Udſkrift: „Erlig oc velbyrdig Ovynne, Sophij 
Krumedigs Dotther, ſin kiere Dotther, kl. ſendendes thette 
Breff⸗ (L c.). I næfte Maaned (Febr.) fif hun fol⸗ 
gende Skrivelſe fra Holger Ulfstands Forvalter pan Lag⸗ 
holm: „Venligh Hilfen nu od altid forfent med vor 
Herre! Kiære Frue Anne! ſom Ether vel fortender, ath 
then Tiid I vore paa Slaatidt hoß myn Herre, tha 
gaffte I fhen Sag offuer, fom I hadhe medt Anders 
Olsſen, myn Herreß Bonne, od) hand flulle ſelff for⸗ 
lyghe ſigh medt Ethers Bonne; och myn Herre gaff 
Ether ighen thet Fredlisff løg medt Ethers Bonne i 
Knærød Soghen, fom vor met at fla Konghens Boniß 
Søn ihiell; od en andhen Sagh met Staffin i Kle⸗ 
ſtrup, paa thett at Y flulle aldelis være tillfreds medt 
forte Anders Olsſen; men offuer (a: uagtet) ſaadan 
Kontradt, ſom myn Herre oc I hadhe til Hoffue, haffue 
J ladith greffuydt hannum till Wallin, ſom ieg haffuer 
ſport. Fru Anne! thencker Ether ſelff, om I giøre myn 
Herre thet Skell, I ville haffue aff hannum i thenne 
Sagh; hadhe myn Herre thet viſth, at Y ville faa las 
dydt offuerfallid hannum, inthe hadhe myn Herre ladhet 
hannum møtth paa Modhe eller Steffne medt Ethers 
Bonne; men hand hadhe vell font (o: fundet) anden 
Lempe thertil. Men ramer thene Mandg Gaffn, ſom 
J ville, af myn Herre ſtall rame Ethers Bondhers 
Gaffn ighen, och myn Herre troer Ether till. Her 
medt Ether Gud befallendes. Skreffuit paa Lagholm 
then Mandagh neſth fore Faſthelaghn Mar Csti MD. XXXI. 
Raſmus Laursſen“. Udſkrift: „Erligh od velbyrdigh 
Quindhe, Fru Anne till Wallin, ſendendes thette Breff⸗ 
(I. c.). Otte Dage efter fik hun i ſamme Anledning 
fra Herren felvb, nemlig Hr. Holger Ulfstand, næftføls 


221 


gende Brev: „Venlig fl. Helſſen Etther nu oc alltiid 
fforfent mett vor Herre! Kiere Ffrue Anne, ſondherlig 
gode Ben! tader ieg Etther kl. oc gerne for allt Gott, 
fom J mig beuift haffuer, huildett ieg gierne forſtylle 
viill uti huis Mode, ieg Etther till Viilly oc till Gode 
vere kand. Kiere Ffrue Anne! ſom I ſcriffuer mig 
til om Andhers Olßen, att ieg ſkall taghe Borghen 
ffor hanum, att han ſtall bliffue tillſtede oe ſtaa Ethers 
Bunde til Rette; tha mo J vide, att ieg viill foruare 
(2: forpligte) mig ther uti att ſtaa Ethers Bunde til 
Rette for hannem, huaid heller han leffuer eller dodhr; 
thii bedher ieg Etther gerne, att I ville lade hannem 
gange hiem; han ſtall giøre Etthers Bunde enthen Minde 
eller Rett, ther vill ieg vere Etther god ffor. Kiere 
Frue Anne! J vid vell ſielff, ieg er then, ther bør att 
hiellpe huer Mand till Minde oc Nett i mit Leen, ſaa 
langt ſom min Mackt kand recke; J ſtull forlade Etther 
till, ieg viill inghen taghe ffraa Retthen, huercken thenne 
Karll eller noghen andhen; han ſtall vell bliffue tillſtede 
att ſtaa Etthers Bunde till (Rette). Kiere Frue Anne! 
giører vel oc ladher hanem gaae hiem oc giører her uti, 
fom min gode Tro er till Etther, oc ſom J viüill, ieg 
ſtulle giøre for Etthers Skylld ighen. Jeg viill altiid 
gerne. gøre, huiß Etther leffuet (o: lieb) er. Her mett 
Etther then allſomecktigſte Gud beffalindes. Oc ladher 
Helle (Hat, hans Huſtru) fie Etther mange tuſind gode 
Natther. Ex Hamlſtedede (o: Halmſted) Mandaghen 
i Faſtelaghn 1534. Hollgher Ullffstand Ritther.“ Ud—⸗ 
ſtrift: „Erlig oe velburdig Quinde, Anne Rudzdatter 
paa Wallen, kerlige ſendendes thette Breff (1. c.). Ved 
Paaſketid fil hun Brev fra: fin Broder Knud (Dat. 
Mandagen næftefter Palmeſondag) om at indbetale de 


Penge, ſom Adelen til Regjeringen fulde udgive; et 
Brev, der allerede inder Knud eller E 5 i det Fore⸗ 
gaaende anførtes. Ved Pintſedagstide faner hun føl 
gende Brev fra fin Foged pan Vallen: „Myn idmigh 
tro Tieniſte altiid forfenth med Gud! Maj viide, kerre 
Frue! ſom Y ſcriffuer meg til om Bornen, tha flader 
them intthet; ville Sty (Pors) komme noget fnart ber 
op, tha vill ieg fortøffvet fan lenge, før att (o: end) ieg 
fender them neder, fan ville ieg haffue them nedt medt 
meg; ev thet faa, (at) hand fortoffuer noget fram paa, 
tha vil ieg fende them nedt ftrar (i) Helligedagen. 
Thet er trangt for Bønderne paa thenne Tid, for the 
vill (have) tiſſaat. Skal Y ocfaa vüde, ſom Y ſcreffue 
meg til om thet Tadel, tha vor Skuden ben, før band 
kom (det) op; oc ved ieg ide, hvor ieg ſtal fange noget 
Raad att komme ther op medt, forthi dü Skibb eller Sku⸗ 
Der, ſom her er, falder icke thes (3: theres) Seglatz megit 
ther op; var thet faa, (at) Nville haffue thet til Hels⸗ 
finghør eller Koffuenghaffn, tha ſtulle Y megit ſnarer 
fanget ther op; thi ther løffuer ideligh Skuder op; 
oc troſter ieg (mig til at) fy en Skude med fnarefte 
anthen til Helſinger eller Koffvenghaffn, huor fom 9 
ville byude meg til om. Oc ſom A ſcriffue meg til, 
thet (min?) Broder Sans ſtal komme nedt til Eder, tha 
fand band ganffe ide komme nedt, forthi ber ide nu 
(er) anden Scriffuer her pa Garden, ſom Y felff ioe 
vel vedt; fan ieg gerne, atti ville ſeriffue Per Seriffuer 
til, faa Y ville lade hannom (neml. Hans) bliffue her 
od ſcriffue, huat her handtereß paa Garden, effter (ſom) 
hand haffuer rant (maaftee vant, 2: ondt) uty fyn Hand, 
fom hand ſyer felff for meg. Oe beder ieg Eder oc 
ganffe gerne, atj fader oß ide toffue effter then Droff 








223 
(2: Drift), ſom vy ſtulle haffue til Skibbet, oc Y ville 
beſtille og nogit Beg eller Ticere medt thet forſte, fan 
vij byde (a: biede) ther intthet effter, oc Y ville ſende 
meg nogen Penninge att løne Tomermendene med; vil 
ieg legge all myn Flytt ther effter, thet beſte Gudt giff⸗ 
uer meg Naden til oc Lycken, ſaa thet kand gaa fore 
ſeg, ſom Y ſcriffuer meg til. Her med Cder altiid 
Gudt befalendes. Schreffuet paa Vallen feria 2da 
post dominicam infra octavam Ascensionis Dom. 
MDXXXI. Niels Lyndernp.⸗  Udffrift: „Erlige od 
velbyrdige Quinde, Frue Anne Nuds Datter, kierlige 
ſendendes thette Breff⸗ (1. c.). Man feer altſaa af det 
foregaaende Brev, at hun paa den Tid var fraværende, 
maaſkee paa et Beføg hos fin Svigerføn; thi i Juli 
tilftrev hun fin Datter følgende Brev: »Kiære Datter! 
maa thu vide, at vii fomme vel offuer tijmeligen (2: 
betimelig) Dags, Gud des Loff! Kiære Datther! fens 
dher ieg tiig jett Breff om en Bonde, ſom haffuer lyedt 
(2: leiet) Staby; bedher ieg tiig, at thu vilt bede Eſte, 
at handt ville thet beſeygle, ther ſom hand ſaa neffues 
thermedt; hueß ham oc ide noffuis, at handt da ville 
lade thet omſcriffue, faa vill ieg oc lade thet beſeygle 2c. 
Kiære Datther! haffde ieg ſcreffuett Anders Jude til 
om thet Malt, fom Jorgen Hoffmandt ſtall haffue; bes 
dher ieg tig, at thu bille være om, at thu kunde faa 
Peningen offuer med tig, oc lade fee om vonde Penin⸗ 
gen,“ at then annamer thennem, ſom fandt ther ſtiene 
paa. Kiere Datther! fandt thu ide tro, faa ontt thett 
giorde mytt Hiærte, at vii ſtulde nu ſtylles att; thett 
tiende Gud. Kiaere Datther! bede Elle, at handt være 
om thet fnareſte bendt kunde komme tilbage igien; thii 
Gud ſtall kiende, ieg ombær (2: undvorer) Etther ſaare 


224 
nodigtt, therſom Leyligheden fan kunde begiffue fig, ath 
vij kunde ſtedze være tilſammen. SKiære Datther! bedher 
ieg tiig gierne, at thu vilt talle Hans Perſens Beſte till 
Eſte, at handt motte faa Venſtab; thy thet fandt en 
føve Ting tiene, at dii ſtall være tilhobe, efftherdii then 
fatige Karls Syndt ide begiffuer ſeg thet (2: derved 
ſorbedres?). Hermedt tig Gudt Almectiſte befallendes! 
Giør vell oc ſye Cffe mange gode Natther paa myne 
Vegne. Ex Malmøg Søndagen effther Marie Magda⸗ 
lene. M.D. XXXE Ame Ruds Datther.“ „Kicre 
Datther! vær meg behelpeligen, at Anders Jude funde 
faa thet Breff med forſte, ſom ieg haffuer for⸗ſcreffuit 
effther thet Malt; ieg ſender tiig Breffuett. Kigre 
Datther! maa thu vide, at Claus Seredere loffde meg 
en Scredhere; bedher ieg tiig, att thu vilde talle medt 
ham ther om, at ieg kunde faa ham offuer medt forſte.“ 
Udſkrift: „Synn fiære Datther, Soffie Krommediiges⸗ 
datther, kierligenn tiilſcreffuett⸗ (kgl. Bibl. Saml.). 
S. A. i Auguſt ef. Ata feria prox. post assumt. 
b. Virg. fif hendes Svigerføn, Eſke Bilde, Livsbrev 
paa begge Nummedalerne efter bang Dioder, Fru Annes, 
Hr. Henrik Krummediges, Død (Saml. til N. Hiſt. B. 
6, p. 33 ved K. R.). I Sept. tilftriver hun fin Svi- 
gerſon, Eſke Bilde, et Brev, dateret Vollen Søndagen 
før S. Mikkelsdag, hvori det blandt Andet hedder: „Oc 
roder ieg Eder, kere Søn! atj lade en Kijall (2: Karl) 
eller too riide y Veyen for Eder; ty men ved ide, 
huad Fyende ther op erre y Landiit. Kerre Søn! om 
mijn Dotter beder ieg Cder, atj betenfer Cder vel, 
huad heller Y ville tage hynne op mett Cder eller 
fende meg hijnne neder igenn efter ſodann Fyennde, (ſom) 
ganger herre.” Dernæjt ffriver bun om Kong Chriſtiern, 





fom ſtulde agte fig ind i Norge, og beretter, at Ridder⸗ 
ſtabet endnu er i Helſingborg; ligefom man ogſaa af 
Brevet feer, at Eſke Bilde den Vid var dragen til Lars 
berg (Klev. Saml. ved K. R.). Kort efter Mortens⸗ 
bag (altfaa i Movemb.) fik hun Brev fra fin Broder 
Knud (fom allerede i bang Levnet findeg anført) ans 
gaaende noget pantfat Gods, ſom Grid Krumedig vilde 
føfe o.f.v. Samme Tid fif bun Brev fra en af fine 
Fogder, faaledes lydende: „Myn ympdeligh tro Tieni⸗ 
ſthe Helſſen forßendt meth vor Herre! Maa Y vede, 
fiære Ffrue! atth ieg antuorde Audhers, Edhers Dreng, 
kongl. Breff, ßom Y fjende mieg; od haffuer han Suar 
fraa Hr. Tyge Krabe om alle Erinde, ßom N ſcreffue 
hannum tiill. Kiære Fruue! maa N vede, atth her 
gaar en kongl. Skatth offuer alth Landet, ßaa at huør 
Mand flal giffue en Marck. Ere her inghen andhen 
Tiende om Konig Chreſtiern, en VII haus Stig lige udy 
Marſtrandh Haffn; och haffue hans Folk varith y Land 
och brenth Per Storlles Gaar aff; od) kand Knud y Fle⸗ 
ningghe ydhermere undherviße Edher om alle Grende. 
Bedher iegh Edher, kicre Ffrue! atth fjende megh flere 
Penningghe tiill ath kobe Haffre od Gøs od Oll før; 
od) haffuer iegh føpt KV Td. ØB, ſyedhen iegh kom 
hyd, od IIS Marck Id., od fan hannem intthet fag 
brede (9: bedre) Køb y Helſſenborg eller ther omkreng. 
Kiære Ffruue! frøtther ieg, atth iegh ſkall være befford 
for Edher for noghen Sſagh, ßom Knud kand undher⸗ 
viße Edher, huilcketh ßom ide ſkall findes myn Siyll, 
naar ieg komer ſelff tilltedbe; men the, ßom thet haffue 
giortt, the ſtulle full nøde (3: nødig) beſtaaet (o: ſtaae 
ved def); men the gaa effther mig, lighe ſom the giorde 
vedh then andhen (formodentl. hang Formand), fforty 


15 


2326 


atth the faa ide løffuet (lavet det) effther theres eghen 
Billie; men velle Y thage theres Snad for (Sandhed) 
od offuerfalle meg, dog er meg onth atth fige ney (3: 
noget) mod thennum; men mig hobes tiil Gud, ath thet 
fall intthet vare urelet (o: uredeligt), hvad ieg haffuer 
giortth; men ieg vill giøre ßaa, ßom ieg vill ſtaa till 
Endhen atth ſuare for Edher och hvor god Mand, och 
giore Edher godt Redhenſkaff for alt ſamen; men ville 
Y ſtijcke en andden y myn Sted, thet faa ieg gerne; 
men dog vill ieg gerne være, hvor Y ville haffue meg: 
Kiære. Frue! Hr. Holger haffuer XX Karlle, od) begaa 
the (fig 2: bebjelpe fig) meth en Td. Oll Dag od Matt 
ſtundom; men bedher ieg Edher gerne, atth Y ffrifue. 
Suennene tiill, ath thi vere nogt undher Edbers Lyelße 
(a: Adlydelſe), od the icke offuerfalle meg. Kiære Frue! 
fall Knud undherviße Edher alt men Brøft od. Sag. 
Her meth Edher Gud befalendes. Screffuit y Helſin⸗ 
borg Onsdaghen neſt effther S. Mortens Dag An: 
Dn. M.D. XXXI. Karll Skriffuer.“ Udſtrift: „Er⸗ 
ligh od velbyrdig Ovine, Ffrue Anne tiil Moenſtorp, 
” EL ſendendes thette Breff⸗ (kgl. Bibl: Saml.). Samme 
Maaned fik hun Brev fra ſin Foged, Niels Berelsſen, 
dat. Valden S. Andrew Dag, faa lydende: — — „moh 
vilde, kerre Frue! ßom Y ſcriiffue meg tel om. Ederſſ 
Stoloxen, ath ieg ſkulle flacte thennom oc gorre then⸗ 
nom y gott Komandttzgodtz; fa moy viide, atj ſeriiffue 
ide heller her kommer fede eller ey (3: enten de, ſom 
komme, ere fede eller ei); men fornemmer ieg nogett 
pookommer, ta vel ieg bruge Ørehammeren, thet bejte 
ieg kand, oc ide ellers, utthen ieg for anderlunde Ederß 
Seriiffuelße ther om 2. Seriiffue Y offo, att ieg ſtulle 
giiffue Cder tilfende, huad meg fattis tel Gordyn, oe 


227 
* 


om ieg haffde Folck nock; tha moy viide, att the Karle, 
A ſende meg fyjt op, the motte foo gerne verrütt nede 
for thet Gaffn, Y eler ieg kunde haffue af thennom, 
utthen att lege øde Madtt oc Oll xx. Men ieg vell 
ſye, ſom Eſke Bylle fade om Sijmon: V Suend, 
X KK Stade. Men vell ieg lade Cder underſtoo (0: 
forſtaae), huor ſterck ieg er innen Porten, om her kom 
nogtt poo; føft Per Bagij, Niels Venelboo, Per 
Scrüffuere oc ieg; Niels Lynderop eler Per Saren vel 
ieg ide regne; ty te viille ſoo gerne verre uthe om 
Torn Berryg (3: Tydſkernes: Bereich 3: Strakning) 
ſom andeſtedtiz ꝛc. Oc haffuer ieg tagtt en ung Karl 
tel meg, oc er thet en Kook oc fuldtroſtiig ꝛc. Her er 
ide mange, ther kand enthen ſtiude mett Skerpetiner eller 
mett Hager, utthen vii IIII eller V, therſom nogett- poo 
kommer; vell ieg oe bede meg Gud te Help poo ytt, 
att her vor icke ſtut ett Skud, enthen mett Hager eller 
mett Skerpetiner, ſyden the vorde renſyt; y huiden (a: - 
hvilkenſomhelſt) thet haffuer førdtt for Cder, hand ley 
meg poo ſom en Stald; nar ieg kommer tell Eder; 
kand thet (da) beuiiß, att ieg haffuer ſpylth ett Stud, 
vel ieg flov Cder tel Rette therfor 2. Er her engen 
Tyende om Koning Criſtiern, en band ſtall verre y 
Oſloon (kongl. Bibl. S. ved K. R.). Samme. Maaned 
og ſamme Dag fik hun fra en af ſine eller ſin Datters 
Piger, der, ſom det ſynes, ſtulde have Bryllup med 
hendes Foged paa Vallen, .næjtfølgende Bred: Myn 
vydmygh tro Tynneſte altydh forſendh med vor Herre! 
Kyere Fru! tacker vegh Eder kycerlygh od gyærne for 
alth Goth, fom I megh gyorth och bevyſth haffuer. 
Kyere Fru! tacker vegh Eder gyærne for Eder(s) 
Skyorte (I: Stjørt) och —— ſom J megh gaff⸗ 
15* 


. 8288 


hvylkedh iegh altydh gyærne förſtylde och fortynne vol, 
i hues thet i mijn fattyge Mackt er. Khere Fru! ſom 
Y ſkryffner megh tiil om thet Klede, ſom mm Fru 
gaff meg, ath thet flor ydy tiil Fangs ther nere; tha 
vylde yegh vel fan thet i Halmſtedh, ther ſom veg hade 
Pennyngen. Kyere Fru! vylle I vel gyoøre od byude 
ven Skreder tiil, ath han vylde høre fegh om, om thet 
ſtodh nogenſtedh tiil Fangs, efftherthy myn Fru fire 
hanum tiil, ath han ſtulle lade meg fan thet. Kyere 
Fru! ſom Y ſtryffuer meg tiil om Brolopedh, tha vyl 
Nyels (Linderup?) byde (3: big) tiil effther Juvel medh 
Brsllopedh, ath vor Hare vylle unde og then Løde, 
(at) I funne tha ſelff tomme op, tha badde vy ther 
gyørne om for Gud(s) Skyldh od Eder(s) kyere Dotz 
ter(s) Skyldh, ath I vylde tha umage Eder op, om J 
fhet nogenlunde kunne gyore. Gud ſkal vyde, ath Tyh⸗ 
den har veredh megh ganſke langh, ſyden yegh ſtyldes 
vedh Eder od Eders kyere Dotter. Kyere Ffru! gyør 
for Gudh(s) Skyldh och rammer meth Beſte, ſom myn 
gode Tro er tiil Eder ꝛc. Kyere Fru! hermed Cder 
thy Helly Trefoldyghhedh beffalendes „och Fru Sta 
Anna« tiil euig Tiidh. Skreffuidh paa Wallen S. An⸗ 
dres Dagh An. Dn. M. D. XXXI. Anne Oleffdatter.“ 
Udſkrift: „Erlygh od velbordyggh Qvynne, Fru Anne 
Hud; Dotter, myn kyere Fru, ydmygelygh ſendendes thette 
Breff“ (kgl. Bibl. Saml.). 1532 faaer hun i Jan., 
ſom det ſynes, Brev fra ſin Søfter Sophie, hvilket i 
dennes Levnet nærmere flal omtales, og hvori det blandt 
Andet hedder, at denne, el. Sophie, havde fanet Brev 
fra hiin, eller Anne, om at møde til Sifte i Kjobh. 
o.f.v.; hvorhos det deg maa bemærkes, at Brevet er 
uden Marstal og efter Omſtendighederne ſnarere til 1529 








bur henføres. Visſere er det Derimod, at Fru Anne 
i April Maaned tilftrev fin Svigerføn, Eſte Bilde, 
følgende. Brev; dat. Roffilde feria.5ta ante festum 
Georgii: „Kere Son! bedher ieg kerlighen, ath, om 
Y noghen lundhe (fan) komme till meth, athi ville ſtijlle 
Edher aff meth thet Slott (>: Bergenhuus), thet ſnare⸗ 
ſthe Y fundbe, for Edher ſelff, Edhers Hoſtru oe Edhers 
Borns Velfart Skijld, ſom Y fundbe ſelff ydermere 
betencke, end ieg Tand ſtriffue Eoher till, Kunde Y ide 
troo then Skadhe oe Forderffuelße, Y haffue, athi ere 
fan aff Landhet fra Edhers eghet Godtz; oc vore thet 
megbid gott, athi vore ij Landhet husk Edhers Venner 
for noger Sagher Skijld, ſom Y bedher kundhe tencke 
pc achte, end ieg kand ſkriffue. Kere Søn! thi bedher 
iegh, athi ramme Edher Beſthe, Edhers Hoſtrues oc 
Edhers Børns, ſom Y vidbe, ath Edhers lange () 
Velfartt ligger ther paa. Kere Søn! ſendher ieg Bal⸗ 
tazar till Edher effther Edhers Beffalling; od haffuer 
han giorth vor naadige Herris Reijſe Folleſt ſom en 
god Karll; oc gaff ieg hanum XII Marck, ſom ban 
ſadhe, ath han hadhe udlagt for Edher, oc X Mard, 
hans Løn, pr X Marck for hang Kledhe; thi at han 
ide ville bidbe till Roſtilde Marckid fan lenge, at the 
andre finghe Kledher. Kere Søn! bedher ieg, athi vilje 
rame hang Beſthe; tbi ath han haffuer vered hooß meg 
fom en god Karll. Kere Sun! the andhre Svene, ſom 
hooß meg er, them vill ieg giffue Kledhe och Penninghe, 
nar ieg giffuer mijne egne Svene Lon. Kere Son! 
maaj vidhe, at ieg ſende Jens Sfrædere the Penninghe 
till then Haffre, tha maaj vidhe, ath ieg fick them yghen 
aff hannum; thi at Haffren vor faa ſaare doyr her nedber, 
faa at Id. Haffre galt I Marck; oc nu geller hun i 


4 


230 


Stone XX fB eller XXIIII f8, om hun kand gørig 
ther -fall noghen Steed. Och maaj vidhe, at ieg haffuer 
hafft IIII aff Edhers Heſte, ſidhen Y fore aff Landhet; 
oc nu Medfaſte Tüd lodh ieg henthe IE aff Edhers 
beſte Foler till, faa at ieg har nu fer; oc er Bernth 
hooß dhem ꝛc.“ (Klev. Saml. ved K. R.). I Mai 
Maaned f. A. tilffrev hun dernæjt fin Datter fra Kjø- 
"benhavn fom følger: „Moderleghe kerleghe Helgen tell 
fforn fent met vor Herre! Kære Dotther! tacker ieg gerne 
ffor aft got, ſom tu meg beuift hauer, huylket thu ſtall 
altid ffinde meg velvillige tel at fforſtylle, y hues udi 
min Mact er, ſom ieg bør at gøre imodt myn fære 
Dotther. Kære Dotther! kandt ieg aldrii fuld ſeriffue 
deg till ten ſtore Ffrygt oc Ffare, ſom ieg hauer ffor 
Eſte oc Deg oc tyne Born; then Altmegtigſt Gud ffor 
fyn euige Godthedt beuare Eder vell oc unde meg then 
Lyde oc Glede, ati motte vell kome hiit tel Landet igen 
. til Eders ſmoo Born! Beder ieg teg gerne, fiere Dot⸗ 
ther! atu vylle bede Eſte oc tu legge Edher ſtor Vin 
paa, ati kunde vell kome aff met thet (Slottet?), ffor⸗ 
dii at thet er Edher ſtorlig til Skade oc ſtor Fare, ſom 
gordt (23: gaaer): offuer alt; vel hand (Chr. 2den?) 
deden, dag (3: da) fomer hand vel ffor Hr. Mons 
Gyldenſtjerne); hand ſkal aff met Slottet (Aggershuus) 
od ſtal haue Malmsshusf ygen; oc loffuer (a: beløber) det 
ide mere en VIE C Mark oc IIII Sinstyve, det Hr. Monsf 
ſtal loße det ffore; det andet quyther Arffuyngherne mot 
myn Here, det Hr. Albret (Ibſen, den forrige Lehnsmand) 
vor ham ſſkullyg. Kiere Dotther! maa tu vide, ath ieg 
hauer ffot tin Dotther Anne lylle y vort Ffroe Cloſther y 
Roſtylle tel at lære; oc er hun hoß Pryrysſen. Maa tu 
byde i Sandhet, at Pryrisſen hauer fforvodet (a: for⸗ 


231 


vundet) det, henne flade, faa at henne ffar nu intet ther 
paa it; od fial Soſther Cyttzelle Bosſdotther lærde 
henne, oc haue de loffuet meg, ath henne ſtal intet flade; 
Gud voørdæ (3: bevare) henne helſt! Kiere Dotther! 
maa tu. vyde, ſom ieg ſcreff deg till ſyſt, at ieg hade 
fet Hr. Mas Erycksſen (Bølle?) III Gorde udii Pandt 
ffor IC ftoræ Marck; thaa maa tu vide, at vor Herre 
halp meg, at ieg ffyck them till kops; od gaff ieg deg 
mere ther ffore, pa det at ieg ville ide, at. Gotzet flulle 
fforderffues; oc loßde ieg det nu ygen nu i Poſke Mar⸗ 
tet. Kand tu ide troo, at huat ſtor Sorg ſom ieg 
hade, ffør ieg ffyck ſamlet de Pening; loff det lydet 
myndre en VIC ftærre Mark (og det var endda. NB: 
fun pantſat for 100 Mark). Kiære Dotther! maa tu 
vide, ath tine Børn ære helbrede, Gud deß Loff haffue! 
Kære Dotther! moo tu vyde, at vii haffue ffot HE Fe- 
ftemør y thenne Heredag: Knut Spare ſtall haffue Hr. 
Anders Bylesſ Datther; det andet er Albret Gøde (53: 
Gioe) ſtal haue Otte Holgersſen (Roſenkrands's) Datther; 
then almegt Gudt unde them thet til Salighet! oc er 
det faa lonligt, at thet ev inthet obbenbaredt en nu; dog 
ev det veſt. Then almegt Gud unde of, at vil motthe 
ffindes glade oc helbrede! Radte oc biudt offuer meg 
ſom offuer tin fiære Moder. Lader thynæ Moder (oc) 
Børn ſyge Eſke oc teg mange ME gode Netter. Gior 
vel oc fy Eſte mange gode etter paa myne Vegnæ. 
Oc maa tu vyde, at Per Bylle ev ber i Byen, oc 
fendte Abbedhen Hartviig ftrar til Sore. Her met teg 
then almegt Gud. beffalindes. Sereffuit i Kobenhaffn 
Stæ Volbure Affthen An. Dn. M. D. XXXII. Anne 
Nutz Datther.“ Item fiere Dotther! maa tu vyde, at 
then Kopmandt, ſom Eſte ſktulle hat de Penninge aff her 





udi Landet, dog (2: da) vill han yngen anden Peninge 
giiffue meg en de IIII BØ Styditt, fom nu myntes, oc 
Klepynge; dii (thi) vell ieg ingen opbere aff thennem, vd 
hauer ieg ingen opboredt udhen de IIC Mark; jet ffiick 
Soffren Porsſ meg; od vel ieg ingen flere bere opp 
aff thennem, fføren ieg ffor Eſtes eller thin Scriffuelße; 
oc troer tu aldrij, huat det hauer ſtot (2: koſtet) meg 
ſtore Peninge thee Reijſer, ſom ieg haffuer ladet giort i 
Aar, bode met Karle oc Heſte. Kiere Dotther! beder 
ieg teg, at tu ville bede Eſke, at hand villæ talle Joren 
Heyſt oc Bernet Høijger tell om de Peninge, fom de 
ære meg fføllige; oc giøre de meg ide got Skell.“ Ud⸗ 
ſtrift: „Erlige oc velburdige Quynde, Ffru Sophie 
Krumedigs Dotther, ſin kiere Dotter, kerl. ſendendes 
thette Breff⸗ (kgl. Bibl. Saml). I Juli Maaned ſ. 
A. tilſtrev hun dernæjt atter fin Datter fa Kjøbenhavn 
fom følger: „Moderlegh ferlege Helſſen tillforn ſent met 
vor Herre! Kere Dotther! tader ieg teg kl. oc gerne 
ffor alt got, ſom tu meg beuiſt haffuer, bvildet tu ſtal 
altiidt ffinde meg velvelige til at fforftiille met tegh, hues 
i myn Mact er, fom meg bør at gore imod myn fere 
Dotther. Kiere Dotther! ſom tu fcriffuer meg tel, attu 
haffuer faa tidt oc offte ſcreffuet meg oc ffick ingen Budt 
øgen; thaa maa tu vide, at ieg haffuer ingen Scriffuelſe 
ffot ffraa teg, fin (2: fiden) tu ferefft meg til aa Brundt⸗ 
lagt (2), oc nu fom tu ferefft meg tel met Albert Ffen⸗ 
nydedrager nu effter Pyntzdag; thaa maa tu vide, at 
ieg ſerefft teg tell met Per Scriffuere oc met Balfer, 
then Tidt the ffoer ffraa meg; dug ieg haffuer hørt, at 
Niels Lyde ville ide lade-fhem ffare ffraa fig vedt Opſloo, 
ffforen band ffoer ſelff; od baffuer ieg hørt, at band 
toer (2: raader) megit; vor Here gyffue, at hand kunde 


rade vel! Oc maa tu vide, at thyße godhe Mendt her 
y Danmark tydes faa, at hand haffuer ide rodt full 
vel; thend Almegtiſte Gud være ales vor Help oc Trøjt! 
Kiere Dotter! ſom tu ſcriffuer, atu hauer ingen Scriffuelge 
fot ffraa meg, thaa ſkal Gud vide athend (læg: al thend) 
Droffuelße or Sotg, fom ieg hade ffor Sffe oc teg, at 
ieg kunde ide ffaa Bud eller Scriffuelße till Edher. 
Som tu ſcriffuer om de gode Ovynder, ſom vore indt⸗ 
manet;u thend almegtifte Gud være theres Help oc alle 
de, hang Help behoff haffue! Kiære Dotther! maa tu 
væde, ſom ieg ſcrefft teg tel met Balfer oc met Per 
Scriffuer, at ieg hade gyffuet Hennyche Seſthe de Pens 
ninge; thaa vor meg tilſcreffuet, at Hr. Ulff Paaweſt 
vor her ij Byen, ſſaa ffor ieg Hiit til Byen, paa thet 
ieg (eller vij) motte kome til vore Penninge igen.  Maa 
fu vide, at ieg haffuer lyet (o: ligget) her foden y Ffre⸗ 
daghs .otte Dage, ieg kom hüt; (oc) kunde ieg ide kome 
uden I Gang i Tal met hannem ſyden; oc baffuer ieg 
hat Bud hog hannem; dog ſetther hand meg thend ene 
Steffne effther thend anden; dog vil handt yntet paa 
Made met meg; thy baffrockter ieg meg, at ieg ſtal 
fome till yngen Endhe met hannem; the loffue meg alle 
got, (men) vor Here beljre meg, ſom trenger, ath thin 
fiere Ffader motte ide læffuæ met meg. Kiære Datter! 
maa tu vyde, at her ev megen: Frette om thet Gotz, ſom 
tin Kfar ottæ (3: eiede), bodhe met Odmat oc Ingels 
flet, foo oc alle Stæde, y bor vy haffue vort (2: væ- 
ret); thet ville de alle baffue ffraa of, bode her i Lan⸗ 
det oc anden Stet; thii bedher ieg teg, atu ville bedhe 
Eſte, at hand ville forme ſelff hyt oc fforſuare thet Gotz, 
ſom vore Fforelernedæ (o: Forfædre) haffue tellfforn 
hafft, oc tin kieere Ffar haffuer hafft ther megen Umage 


234 


fore, Gud hang Siel nade! Kand huerken tu eller handt 
tenke, huecken Skade oc Fforderffue Y haffue ther af oc 
Edhers fattuge Børn, oc ieg Sorgt oc Bedroffuelße oc 
Skaden met; thii betenker Edher jet andet Sin (3: Sind) 
ther till, ællev ieg nødig tell at gøre vandet sther till,» 
fforthii at ieg fandt ide lenge loffue met flig Bedroffuelße 
oc ingen Hufvalelge uden Gud altæne. Kiære Dotter! 
bedher ieg teg, atu ville bede Eſte, at handt ville fly det 
faa, at (ieg) motte beholle myt Leen, ſom Niſ Jepsſen 
band er Ffoith (o: Foged) y (altſaa Nomdal norden⸗ 
fjelds); huat heller hand blyffuer ther, eller Eſke ſetther 
jen anden, thet ſetter ieg tell Edher ſelff, thend ſom er 
beſt paa myt Gaffn, fforthii at ieg icke vedt, horledes 
hand haffuer hanlet ther oppe. Bedher ieg teg, atu ville 
bedhe Eſke, at hand vylle talle met Bernet Hyger om 
det, ſom ieg haffuer gyffuet teg ffor tilkende, at ieg 
kunde ffaa Ffylleſt ffor myt, oc band ide for (2: faaer) 
mer aff myt, aff thend Del, ſom Gud haffuer unt meg 
ther, ffordii at hand ſcriffuer meg tel, at ieg ſkulle kreffue 
Sander Leyell, oc Sander Leyell fade, at hand hade 
intet opboret (der)aff; oe kom ther tel ſtor Uvellig offuer 
hannem. Kare Dotther! bedher ieg teg, atu ville bede 
Eſke, at band ville ſcriffue Oluf Sort till eller haffue 
fit Budt tiit (a: did), fforti at ieg haffuer ingen Budt 
ffot fra hannem, ſyden Konnigh Creſtern fom i Lan⸗ 
det; (og) ath hand ville beſtille bode myt Gog oc de 
Fforlœenynghe, ſom ieg haffuer ther, ath ieg beholler det, 
ffordii at han vor nøt oc tunngget til det, handt giorde. 
Haffuer ieck ide andet ffornumet, en hand hauer været paa 
vort Gaffn, bode then Tüdt oc ffor y hang (Chr. den 
2dens?) Ffraværelge. Kære Dotther! ſom ieg haffuer 
ſcreffuet Eſke till, at hand ville fforffarret met Nis Jepsſen 


235 


od tu, om band haffuer handlet fan ther oppe, åt ieg finge 
noget ffor myt; haffuer band idæ handlet ßaa, at Eſke 
(da) fetther en anden, ſom Deg oc ham tydis, oc Eſte 
beſteller meg met det Peninghe, ſom meg tillſtor (3: til- 
kommer) ther y Byen, oc met Bernet Hyer oc met 
Jøren Heys. Oe fender ieg Eſtke alle Breffuene op 
met Per Scriffuer. Beder ieg teg, atu oc Eſte fe 
ſſelffue till met, ſom Edher ſelff ſtor Mact (paa) lyger. 
Kære Dotther! bedher ieg teg, atu ville bede Effæ at 
fomæ hüt net ij Landet tell Edhers Vener, ſom Edher 
ſelff Mact po lyger ffor thend ſtore Skade oc Ffor⸗ 
derffue, bode tu oc tyne Born haffue ther aff. Kare 
Dotther! maa tu vide, at thyne Børn are karſke oc 
helbrede, Gud deg Loff haffue! Oc er Anne lylle i vort 
Ffroe Cloſther hos Ffru Pryrysſe oc ler ffaſt, oe Hart⸗ 
wygt hand er y Soer; de tho andre haffuer ieg hos 
meg. Intet meer pa thenne Tidt; men ieg troer, at 
Kong Creſtern komer hiit indt y Dag (o: Chr. 2den, 
der fom Fange ſamme Dag ankom for Kjøbenhavn). 
Kære Dotther! bedher ieg teg, atu ville vell giøre oc 
ſyge Effe oc tyne Børn mange gode Matter. Her 
mett theg thend almegtiſte andbefalendes! Screffuet i 
Kobehaffn S. Jacops Aften An. Dn. M. D. XXXII. 
Anne Ruthdatther.“ Udſtrift: „Erllig oc velburdig 
Quinde, Sophii Krumedighs Dotther til Berenhusſ, fin 
fære Datter, kl. ſendendes thette Breff- (1. c.). Samme 
Tid fil hun ogſaa følgende Brev fra fin Foged paa 
Vallen: „Min tro plectige Tiennefte nu oc altiidt for⸗ 
ſentt medt vor Herre! Kære Frue! many vyde, att ieg 
fjender Etter Breff, fjom kom fraa Tomme Mend; ide 
vedt ieg, huadt the lydber; men then, ſom tham førde 
hiidt tiill Korden (2: Gaarden), hand flade, att. (de) 


236 


lyge paa Stangenes, oc the kunne ide fan Leyde aff 
then Dødes Frenner, oc ide viill heller Lenttzmanden 
være hof them (2: ſtaae dem bi); men the tager Lan⸗ 
gylet op for then Dodes Frenner (o: Frænder). Kære 
Frue! viille Y ftrifue mig till, huadt fom 4 baffuer 
loffet Hans Porttener, tan viille ieg gyffue hannum thet 
paa Etthers Vegne; ty hand haffuer ſſagtt, att Y haff- 
uer giffuet ham VIM MÅ om Orett tüll thet Klede, 
hand haffuer faatt. Kære Frue! vylle Y vel gøre: oc 
fjende hiidt till Gordben Il Td. Sſiil, taa giordes 
thett vell behoff. Kære Frue! ma Nuvpyde, att Step 
peren haffuer faatt thet ny Acker (3: Anker); oc er 
thet ett fføntt Acker. Kore Frue! her medt Etter Gud 
befalendes tiill euig Tiidtt! Ex Vallen S. Jacobi Aff⸗ 
then 1532. Niels Berelsſon.“ Udſtrift: „Erlig oc 
velbyrdig Frue, Anne Rudtzdotter til Monſtrop, kI. 
ſenttendes thette Breff⸗ (1. c.). Endnu i ſamme Maa⸗ 
ned fik bun Brev fra fin Soſter Sophie og dennes 
Mand, Erik Bølle, hvilket Brev under Sophies Rubrit 
i det Følgende vil blive at anføre. Naſte Maaued 
(Auguft) firev bun til fin Datter efter Hjemkomſten fra 
Kjobh. fom følger: „Moderligh kierligh Hilſſen tilforne 
ſendt meth vor Herre! Kiere Datter! tacker ieg tig kier⸗ 
ligen och gierne for alt Got, ſom Du haffuer meg alltid 
beuiſt, od ſerdelis for then Fiſt oc Flock (2), ſom du nu 
ſende megh, hues.ieg vil altid gierne forſtulle met tig, huil⸗ 
Tet fom i myn Mact er. Kiere Datter! ſom du ſcriffuer, 
at Effe, Du od Bornen er helbredhe, Gud deg boffuit være! 
teſſligeſt maa thu vide, at Børnene, er ochſaa helbredhe her 
od) flader inthet. Och ſom du ſeriffuer, at Fru Ingerdt) 


1) Formodentl. Ai Cane: Sale; fee supra 1530 anden Juledag. 





237 


ve dii gode Jomfruer med henne ere komne tilftede igen, 
Gud thenom vel hugſunle udi theres Modgangh! oc at 
Frue Eline, Hr. Niels Lyckes Huſtru, er nu dødt, Gud 
hennes Stel nade! oc form du feriffuer, at hand ide 
fereff henne til (gs Intet tilſtrev hende), dog (2: da) 
faar Hr. Niels vel altid Huſtru igen; men hennes 
Børn fanghe dogh aldrig Moder igen. Kiere Datter! 
ſom Du ſcriffuer, at ieg haffuer ide ſcreffuit Dig til faa 
tilt igen, ſom Du haffuer fereffuit meg til, da maa thu 
bide, at ieg haffuer ingen Scriffuelße fait fra Dig, ſiden 
Du ſcreffts meg til fra Brunlagh, uden thuenne Breff, 
thet ene aff Albert Fenickedrager, od eth (a: det) kom 
fra Lybke; od) nu thet ſiiſte, ieg fie met Anders Scriffere; 
da ma thu vüde, at ieg ſcreff Dig oe Eſte til om alle 
Grinde met Baltzer oe Per Scriffuere; och troer ieg, 
at dii ere nu komne Dig til Henne. Och haffuer ieg 
hørt, at dii gode Karle laa lenge for Obflo od velle 
gierne haffue verit hoß Eſke sd kunde icke kome; men 
huadt Mening thet vor giort, at dii icke kunde kome, 
det bedt ien ide. Och ſom Du foriffuer, ieg ſkal ingen 
Gremelſe eller Sorig tage meg til, da bekende Gud, 
thet myn Gremelfe oe Sorgh er megh ftoer oc nod; 
dii myt enefte Barn er meg fan langt bortte ſiddendis 
fra; ſom ieg ſtulle haffue Huſualelſe aff. Dii beder ieg 
Dig gierne, at Du radher Eſte til, af hand gør al fon 
" Flat ther til at kome her ned meth ſnareſte oc forſuare 
Edhers Godts; dit I haffue bode tagit Edher ſtoer 
Skade ther pa, ſiden thyn fiere Fadher døde, for aff 
haffue thet faa lenge borte fra verit; od alle vil hadhe 
Gotzit; oc ſtal icke opprettis medt I m Marck then Stade, 
ther paa er komen, fordij Leyligheden i thenne Landis 
Gude giiffuer fig nu faa, sat hoo met Mact haffuer, 


hand raadher nu.“ Vor Eſte her udi Landit fielff, da 
ginghe thet ide faa til ther met. Och haffuer ieg 
ittermere ſcreffuit Eſte og Dig til her om; od fil An⸗ 
ders Scriffuer Breffuene udi Koffnehaffn. Oc fom Du 
fcriffuer, at ieg ſtulle ſende Dig noget ferſt (o: farſt) 
Smør, da maa thu vide, at ieg ſender Dig nu IIS ID. 
Smør, fom er lagt ber pan Garden; oc haffuer ieg 
antuordet dem Anders Scriffuer; oc vor her ide mere 
lagt paa Garden fiden Fafte. OG ſom Du ſcriffuer, 
ieg ftulle fende Dig nogen Gorn, då maa thu vide, (at) 
ieg ſende ſtrar Budt til Vallen ther effter; oc thet 
ſnareſte ieg kand fait nedt, da vil ieg ſende Dig den 
met Anders Scriffuer. Och ſom Du ſeriffuer om Flock, 
huad Td. ſtulle giellde her, da ma thu vide, at Steps 
pen gieller her VIL eller VIII Ø; oc vedt ieg (ide), 
huor manghe Skepper mand fand faa faa i Ta. Maa thu 
oc viide, fiere Datter! at ieg bor nu offuer til Koffuenhaffn; 
da fende Hr. Oluff Stogfenfrang meg Budt met myn 
Broder; Hr. Knudt; oc lodt megh fpørge, om Per Bille 
ſtulle fettis til Bifpen af Mars (Eſtes Broder) eller til 
nogen anden Biſp, fordij at hand fand ide nu haffue 
hoß fig faa mange Drenge; fom hand før funde baffae; 
dii hand haffuer i Befaling at vere idelighe hoß myn 
file Herre (3: Prindſen, fan at altſaa Oluf Roſenkrands 
var Prindſens Hofmefter før Frederik den Aſtes Død) 
od thåge vare paa hannem. Da tadit iegh hannem 
ſtorlighen for then ſtore Umaghe, ſom hand haffuer bagt 
meth hañem, for band haffuer lenge været gandſtke 
ſtroffuelig; od gaff ieg hannem faa for Suar, at ieg 
bille" beholle hannem hieme hoß meg, til ieg fanger 
Scriffuelſe fra Cffe, huem hannem tydes hand ſtall ſet⸗ 
fis til. Dii beder iegh Dig, af Du forhorit met Eſtke, 








239 


huem hånd vil haffue hannem til, om Eſte kand ide faa 
ſnart fome her nedt, od fcoriffue meg der til om, eller 
om hand ſtal bliffue fan lenge hoß mig, til Eſte ſelff 
komen er; od vil ieg gierne behollen (2: beholde ham) 
til Poſte hoß meg, at hand kand foruinde fyn Siug⸗ 
Dom, hand haffuer lenge hagt; oc er thet endt noget 
Bedre nu met hannem, endt thet plever at være, Gud 
theß Loff vere! Och er thet eth godt Barn od) haffuer 
eth godt Rocte hoß den; hand haffuer veret hoß. De 
maa thu oc vide; at Jorghen lile er od gierne hof 
meg; oc forhoffues meg til, at band komer vel til met 
ſyn Tidh (el: Tingh) at lere feriffue od) lefæ aff myn 
Capellan, ſom er hoß mig; od maa thu kendit (3: 
kjende det) nu ſelff pa hans Scriffuelfe, band ſcriffuer 
Dig til, om Dig tickes hand fremes eller ey. Och Hart⸗ 
vigh Bille er i Sor Clofter; oc talede ieg met Abbe⸗ 
den; nu iegh vor i Køffnebaffn; oc far hand vel met 
hannem, oc hand ler vel, huadt han fies for. Oc Anne 
Billdatter er hoß Priorißen udi vort Ffr. Clofter i 
Roffyldt od ler vel fine Tingh; och haffuer ieg dii II 
ſmaa Børn hieme hoß mig od flader intet. Gud unde 
Dig at ſnarlige kome hiem til dem sc finde dem hel⸗ 
brede! 7) Ide mere pan thenne Tüd; Gud unde of 


i) Mani mad tilſtaae; at hine Dagis Foraldre ſynes at have 
gjort fig Borneopdragelſen til en ſaalidet byrdefuld Pligt 
fom muligt, naar man her feer et Cr. paa; hvorledes et 
Var unge Wstefolk fætte deres mindſte Børn til Svigers 
moderen, de naſtmindſte i Kloftrene og de ſtorre til Ride 
dere og Biſper, og; ſom det ſynes, aldeles ikke ſelv befatte 
fig med Sammes Opdragelſe; en Skik, der, ihvor nyttig 
den endogſaa forreſten i en og anden Henſeende kunde være; 
Bog ſtedſe har noget hoiſt Unaturligt ved fig. 


at finde hverandre helbrede! Her met Digh altid den 
allmegtiftde Gud befallendeg! Gør vel od fle Eſte mange 
gode Matter paa myne Vegne; od lade Bornen fle 
Eſke od) Dig mange gode Natther. Screffuett paa 
Mognftrup anden Dagen vor Fr. Dags Dyre Ari. 
Du. M. D. XXXII. Anne Rud Datter.« Udſkrift: 
„Erligh od velbyrdigh Quinde, Fru Sophia Kromdigs⸗ 
datter paa Bernhusſ, myn fiere Datter, kl. ſendendes 
tette Breff⸗(kgl. Bibl. Saml.). Samme Maaned til⸗ 
ſtrev hun fin Svigerſen, Hr. Eſke Bilde, ſom følger: 
„Moderligh kierligh Hilßenn tilforn ſendt medt vor Here! 
Kiere Søn! tackar ieg kerl. oe gierne for alt Godt, 
ßom J megh beuiſt haffue, och ſerdelis for thet, ſon J 
fu ſende meg medt Niels Tonnebinder, hues ieg vil 
altid gierne forſtylle met Cder. Kiere Søn! ſom J 
ſcriffue, at Bernt Høyer er meg inthet ſtilligh, da maj 
vide, at ieg fil icke mere i Fiordt af Jesſ Ibsſen endt 
IHIIC K i Guld oc Jacobsdaler, ßom hand fil Seue⸗ 
rin Pors, hand førde megh, od ville hand foit hannem 
mere, da ville hand ide tage mere paa then Tidt; beder 
jeg; att forhøret met Jes Ibsſen, huor det gor der til 
met, at ieg funde faa den Deel, fom meg hør met 
Rette. Kiere Søn! ſom F frriffue meg. til om Bien, 
da er meget godt Bien komen hev til Landts, di vil ieg 
ide befuære Eder der met. Kiere Søn! ſom J ſcriffue 
om mit Stiff, ieg haffuer ladt bygt, da maj vide, at 
det ev nu komen her nedt for Byen; Malmø, od vor 
ladt met vort Landgille oc met noget Tømer til Huß; 
od acter ieg det op ſtrax igen effter Vedt, ſom ieg 
haffuer ſtorligenn behoff, oc ſiden ville ieg haffuit (9: 
have det) til Dantſken (2: Danzig). Oc ſom J ſcriffue 
bm Kabelgarn dertil, da maj vide, ieg haffuer kiefft 








241 


II Skippund Kabelgarn ther til oc haffuer ladt flaget 
y Kabel ther aff; od tader ieg Eder for thet Acher 
(9: Anker), I fende meg, huildet ieg ſtorlig behoff haff⸗ 
uer; och lodt ieg fla jet Acer i Hatenſtedt, oc troer ieg 
thet ſtulle ide bedre bliiffuet flageth i Lybche; od lontte 
ieg eth andet Acher aff „Jorgen Møntemejter» i Malmø 
od haffuer end tiøfft IL Skippund Cabelgarn od vil 
lade fla jet Cabel til thet ſtore Acher. Kiere Søn! 
fom I feriffue om Hr. Niels Lyde, at band ſtal baffue 
befuaret den fatige Almu der, ſom hand bagde ide hafft 
det Behoff; det fan ieg ochſaa vel tro oc forfta, dii at 
vor nadige Here od) dii gode Mend i Danemarcks Raadt 
tader hanem ide heller meget for den Daghtingen, ſſom 
hand haffuer bejtillet od handlet for og i Mar; dii beder 
ieg Cder, atj fare met beſte Lempe her udi, at thet ftal 
ide fome Cder til nogen Skade. Kiere Søn! ffom J 
feriffue, at Erckebiſpen vil nu lade fig finde velvüligh 
her udi, huilcket den Almegtiſte Gud giffue det kunde 
kome til en gode Ende. Kiere Søn! ſom J ſcriffue 
om Stiiff, ſom kome af Norlanden, ati for di (o: ved 
disſe) acte at kome til Eders eget; dii beder ieg Eder . 
gøre Eders Befte til at kome her nedt, ſom ieg (var) 
byendes Cder til i dii andre Breff, ieg ſcriffuer Cder 
til met Anders Scriffuer; od er ieg gantffe ſkroffligh. 
Kiere Søn! hev meth Cder Gud befallendes. Rad od 
byud offuer megh, fom Cder bør at gøre. Dat. Monſtrup 
S. fans Dag decollationis An. Dn. M. D. XXXII. 
Anne Ruds Datter.« Udſkrift: „Erligh oe velbyrdigh 
Mand, Eſke Bille, Hoffuetzmandt paa tonhuſ (Bern⸗ 
huus?) i Norghe, kerl. ſendendes tette Breff (1. c.). 
S. A. tilſtriver hun ſin Datter, Sophie Krumedige paa 
Bergenhuus, dat. Mogenſtrup Torsdagen efter Bars 
16 


242 


tholomæi (a: den 29de Aug.), et Brev, hvori det blandt 
Andet hedder: „och er thet faa, at Jeſ Ibsſen kommer 
met myn Rentte, ſom du ſcriffuer hand ſtulle vere pa 
Veyen til Bergen; dii beder ieg dig, at du da handler 
der met, ſom dig ſelff Mact liger paa; och er det ſaa, 
at Jes Ibsſen kommer met Renten, da tacker iegh Erche⸗ 
biſpen, at hand haffuer icke taget fra meg; och beder ieg 
dig, at Bu oc Eſtke tacker Erchebiſpen, at hand haff⸗ 
uer ide taget fra meg; od beder ieg dig, at Du 
oc Elle tader Erdebifpen ther for, om det fom- 
mer til Ende met thenne Handel, ſom ieg kand tro 
det vil gøres (fol. Bibl Saml. ved K. R.). S. A. 
S. Lusſes Dag (3: 13de Dec.?)- faner hun Brev fra 
fin Broder Knud (fee denne"), hvig det ellers ikke, fom 
K. R. troer, ev af 1526. 1533 i Januar tilſkriver bun 
fin Svigerføn, Eſke Bilde, fom følger: „Moderlig kier⸗ 
lig Helſſen forſſent altiidt meth Gud! Kiere Søn! tacker 
ieg Ether gierne for alt Godt, ſom I haffue beuiſt modt 
meg, hueß I ſkulle finde meg altidt velvillig til at fors 
fliulle met Ether, om thet vare udi myn Mact, ieg kunde 
vere Ether noget til Vilie, ſom meg bør at gøre moet 
myn fieræ Søn. SKieræ Søn! fandt ieg aldre fuldt 
ſeriffue Ether, faa fare meg lengis effter at veræ Ether 
til Ordts for mange fønderlige Grinde, fom ieg hagde 
at tale od) handtle met Ether, ſom ieg ide fandt nu 
ſcriffue. Kiere Søn! maj viide, ieg fender Ether nu 
II Breff, fom Hr. Oluf RNosſenkrants feriffuer Ether 
od myn Datther til; och fil ieg dem nyt Mars Afften, 
od) haffuer ieg fortøffuit til denne Tiidt at forſende dem 
til Ether, for ieg ventit meg nogen Scriffuelße fra 
Ether od) hagde mit Budt alle Vegne udi Sielandt at 
forfare der, om Ethers Scriffuelſe ſkulle veræ diit kom⸗ 


men, ſom ieg ſtulle haffue, at ieg kunde fan Ethers 
Vülie tilliende, huor om ieg ftulle biude Ether til igen; 
dog kand ieg inttet forneme der til or vedt ide, om I 
haffue ſcreffuet meg til. Maj vide, fiere Søn! at ieg 
fornam i anden Dagg gar, aft Hr. Anders Biille ftulle 
verit fomen til Malmø; od bade ieg da ftrar mit Budt 
hos hannem, om hand viille fcriffue Ether nogit til; och 
fende hand ſtrar anden Dagen fin Scriffuelfe til meg, 
fom hand ſender Ether nu; od fil ieg Hr. Oluffs 
Scriffuelße, at bade hand od Hr. Anders Biille finge 
Ethers Scriffuelge. Derfor bødt ieg Hr. Anders til, 
om handt ville ſcriffue Ether noget til Maj od viide, 
at ieg ſereff Niels Vel'sſ (Veladfen?) til, at band ſtulle 
lade fin Dreng, Anders Jude, ſom fiift kom fra Ether 
i Bergen, fare op meth Breffuene til Ether, for ieg 
hagde ingen anden at fende der op, ſom viifte Veyen; 
od) er Per Bage i Julandt Ethers Grinde od mit paa 
Edhers Landtgilles Vegne; er handt oc hos ſien Stefs 
fader at ſtiffte effter fien Moder, ſom nu dødt er; od 
hagde ieg vent hannem tilbagge igen til Juel; dug hand 
er ide endtnu komen. Kieræ Søn! maj od vide (her 
maa formodentlig mangle et Savn) løfte nu det Veele 
od Birde Godts igen om Hellige Fre Konge Dag, od 
Jacob Geedt løfte igen en Gardt i Fosſie; och bleff 
Staffen i Kliiſtrup myrdt nu feen (3: fenejte) Set. Mic 
ckelsdag på Veien, fom hand gif til Ether(s) Lare Vatn 
der oppe; od) vedt mandt ide endnu tilfulle, hvem hans 
nem myrde; bleff od) Knudt i Flenige myrdet XIIII Dage 
der efiter aff VI Hr. Tyge Krabis Bønder; od komer 
Ether ſtoer Stade til pa Godtfit, meer endt I kunde 
felff tro, uden I ſaa flyit, det I fome ſnarlige her nedt 
til Landit. Kiere Søn! mai od) vide, ſom ieg ſcreff 
16" 


JERSEUT ES" " GE 


PAIN CLGTET mb tr: 


gø mee 2 eV it 


244 


Ether til, huor det bleff vedttagit om det Mode pa 
Øtmadts (eller Ouadts) Vegne, ſom ſtulle ſtande effter 
S. Mortens Dag, da møtte her pa vore Vegne Hr. 
Tyge Krabæ, Hr. Knudt Biille od Hr. Claus Pod- 
buft; dog bodt Hr. rel inthet andet til, end hand var 
begierinde, od alle fele til (a: bifaldt) od bad meg om, 
det Bønderne motte haffue theris friit Driift der pa til 
S. Bartolmei Dag; da ſuaret ieg der ney til, och at 
ieg vor komen tid til Mode at fuldfome vor nadige 
Hertig(s) Breff od komit (o: komme Det) til en godt 
Ende; men derſom det ide funde da fan forhandles od 
tilgaa, bleff det da fan ſtandende oc begreff ingen anden 
Ende, endt fom før var. Kiere Søn! hagde ieg vel 
nogen flere Erinde at ſcriffue Ether til om, derſom Ley⸗ 
ligheten begaffue fig faa; men nu kand ieg ide Cder 
merr ſcriffue pa thenne Tidt; befalende Ether altidt 
Gud almegtigte bade til Liif och Siel. Rader och biuder 
altiidt offuer meg, ſom Eter bør at gøre offuer Edher 
kiere Moder; od beder ieg gierne, I fie myn fiere 
Datther mange gode Natter pa myne Vegne; lader od 
Bornen fie Ether mange gode Matter, od eræ alle karſke 
od helbrede, od intbet ſtader nogen Made, Gud veræ 
loffuit derfor til euige Tidt! Screffuit pa Monſtrup Tiig- 
dagen for S. Sebastiani Dag An. Dn. M. D. XXXIII. 
Anne Rud; Datter.” Udſkrift: „Erlig od velbirdig Mandt, 
Eſke Biille, Hoffuitsmandt pa Bergenhus, fin fiere Søn, 
kierl. ſendendes dette Briiff.“ Inden i Brevet laane for⸗ 
reſten 2 løfe Sedler uden Datum, ſom maaſkee blot vare 
Efterſkrifter til det foregaaende Brev; den forſte Seddel 
lød fom følger: »Kieræ Søn! maj vide, ieg haffuer ves 
rit megit ſiug od ſtroffueligh ſien S. Laurig Dag (for⸗ 
rige Aar), od tre Gang ſien haffer ieg liget vedt Sen— 





2435 


gen; om haffuer ieg faet en anden Siuge til, endt ieg 
vor von (2: vant) at baffue, fan ieg haffuer holt vedt 
Sengen fledge fien nyt Mars Dag. Ville I fordii veræ 
fortenkt at kome nedt met fnarifte, fom Ether Mact pa 
ligger; od tror ieg ide andet, endt det er myn Helfott; 
dog gitffuer ieg alting udi Gudts Hender od forhoffues, 
Gudt vorder meg miffundelig od barmhigrtig. Kieræ 
Søn! Ether vel fortencker om dii Erinde, myn fieræ 
Hoſbonde, hues Siel Gud nade! befalde meg at uns 
deruiße Ether pa; faa er od myn kierlige Bøn til Ether, 
atj gøre herudi, ſom myn gode Tro er til Ether.“ 
Den anden Seddel lød ſom følger: „Kiere Søn! maj 
vide, at ieg fid Hendrick Skepings Scriffuelſe aff Lybke, 
at en aff Ethers Tiænere tog der Varde (2: Barer) aff 
hannem for IC od V Gullen i Mønt pa Ethers Vegne 
od) fagde for hannem, at Ethers Fogit her i Landet 
ftule betale hannem dem; od viifte hand ide hannem 
nøgen, ſom bar dii Varde op aff hannem, od) hagde ieg 
Tuil på it, af Ethers Fogit her i Landit ftulle giiffue 
hannem Betaling pa Ethers Vegne; fordie biuder ieg Ether 
til, om I viide, huor det hauer fig her meth« (fgl. 
Bibl. Saml.). Samme Dag tilffrev bun ligeledes fin 
Datter fom følger: „Moderliig kierliig Hilßenn tilforn 
fendt meth vor Herre! Kiere Datther! tacker ieg Dig 
kierligen och gierne for alt Godt, ſom Du haffuer modt 
meg beuiiſt, huis Du ſtalt finde meg altidt velvilligen 
til at forftylle, fom mig bør at gøre modt myn fiere 
Datther. Stieræ Datther! ma thu vide, at ieg fif Hr. 
Oluf Noſenkrants Scriffuelfe, at hand ſcriffuer Eſke od 
big til, od fende hand meg Breffuene nyt Mars Afften 
od) vor begerendes, ieg ffulle forffide dem op til Ether; 
och haffuer ieg fortøffuit der met til thenne Tidt; dii 





MERE ER" 


qhuni metgprn 


Ene mu 1 ate i 


246 


ieg foruentidt nogen Scriffuelfe fra Ether, od bodt Hr. 
Oluf meg til (2; lod mig vide), at band fick Scriffuelſe 
fra Ether, od ieg hagde mit Budt alle Vegne i Sie⸗ 
landt at forfare der, om Ethers Scriffuelge var diit 
komen, ſom ieg flulle haffue; Dog ieg ide vedt til viiße, 
om I haffue nu ſcreffuit meg til; och fick ieg ingen 
Scriffuelſe fra Ether, ſien du fereff meg til nu om S. 
Olufs Dag; flal Gud viidet, Tiiden haffuer verit meg 
gandffe lang; da ma thu vilde, ieg ſender nu Breffuene 
op til Effe oc dig, ſom Hr, Oluff fender Ether, od 
met Anders Jude, Niels Berilſens Dreng, ſom ſiiſt kom 
fra Eſte i Beren; dii ieg kiende ingen anden viiſſere 
Budt, ſaaſom bedre viiſte Veyen; icke er heller Pether 
Bage tilſtede, men hand er i Julandt om Eſkes Landt⸗ 
giille, Kunde ieg och nogit forſtaa aff Menengen, Hr. 
Oluff ſeriffuer Ether til; dii bøder ieg bade Eſke vd 
deg, atj legge Vindt pa at kome her nedt til Landit det 
allerforſte, ſom (Eder) ſelffue ſtoer Mact ligger pa; dii 
du kandt icke ner tro, huadt Forderffuelſe her komer pa 
Godtſet, men du eft faa lenge derfra; dii ieg er en 
fiuglig od gandtſke ſtroffuelig Quinde, langt ſiidendis 
fra myn Slect och Vener, ieg flulle haffue nogen Hielp 
aff, ve haffuer ieg ingen Hielp uden Gud allenefte. Ma 
thu oc vilde, af Hr. Oluf (Roſenkrands) ſcreff meg til, 
om der vor nogne aff dine Soner, ſom viille leræ 
Latine, da viille hand ſticken (2: ſtikke ham) bort til den 
unge Herre; od ſcreff ieg hannem faa til igen, at der 
tiæn ingen fil uden Hartuig, od) er hand i Sore Clo⸗ 
fiber, om hoffues meg til Gud, hand leger vel od ſtader 
inthet, od at ieg viille intet gøre der til, før Eſke och 
du felff komer hev til Landit; och tockes Edher da, at 
handt vare bequem til at lære Latine, da ville ieg gierne, 








247 


at Hr. Oluf!) ville behielpe hannem åt kome til Leræ 
met Hertug Gang, den unge Herre; och haffuer Hr. 
Oluff loffuit, at komer der nogen til Leræ aff dine, da 
vil hand hielpe hannem til det beſte, den Stundt hand 
tr hog hang Made. Od er Ane lele i Cloſter i Ro⸗ 
ſtildt od leer vel ath leſe, ſcriffue od fy. Sender ieg 
dig oc jet Briiff, ſom Prierisſen fcriffuer meg til. Och 
ere dii andre fire Børn pa Garden hoß meg od) eræ 
helbrede od flader inthet, Gud deg loffuet! Kiære Dat— 
ther! ma thu vide der fies aff, at der ſtall ftande en 
Herredag enthen i Nyborg eller i Ottenf i Fyn XIIII 
Dage for, Poſke eller XIIII Dage effter; od meene 


ſome, der ſtal kome nogne fremede Herrer til den Herres 


dag. Kiere Datther! ma thu och vide, at dii Pennige, 
ieg flulle hagt aff Hr. Ulf Pauiſk, der fif iag aff hun— 
drede Gyllene i Mønt; Det andet forholler handt meg 
for, at ieg ide fand faa deett, ſom handt tilfagde meg 
for myne Vener i Kioffuinhaffn. Och dii Peninge, ſom 
ieg flulle hagt aff Herman Kremer pa Joren Hesſes 
Vegne, dem haffuer ieg ide heller fait; dit rader ieg 
od) beder dig, at du beſtillerit (2: bejtiller det) faa, før 
Du komer der aff Landit, bade met det och Leenit, huis 
du ſkulle hagt i Fiordt, od du ffalt haffue i Aar, ſom 
Dig, din fiere Hoſbonde od Børn (tiger Mact pa. Och 
hagde ieg fait Peningen enten aff den ene eller den an⸗ 
Den, da ville ieg fomit dem i di meſte danſke Huide oc 
danſke Firehuide, at loſe det Godts indt meth; od) beder 
ieg Dig, Du gør od dit befte der til, hues Peninge, 


1) D. Roſenkrands var neml., ſom fagt, anſat ſom Hofmeſter 
hos Hertug Hans Naret før Fod, Uſtes Død. 


“ 


pg mme 0 ætas ig 


248 


Zu kand tilfome der, at du vender dem?) udi danſte 
Peninge, for vii funde ingen Mønt befome her uden 
ni JIM 8 od VIII 8; od „haffuer Bønderne bødt 
meg XVI ren til Hielp at løfe Godſet ind mett,“ 
dii der faris gandſke ilde meet (3: med det). Kiære 
Datther! hagde ieg vel megit meer at fcriffue Dig 
fil om; men ieg beder dig gierne, ad du verer fortendt 
pa andre Grinde, ſom Mact liiger pa idermere, end ieg 
nu ſcriffue fandt. Her met dig altiidt Gud almegt be- 
fallendes til Liiff od Siel! Radt oc biudt altidt offuer 
meg, ſom dig bør ath gøre offuer din tjære Moder. 
Beder ieg dig od gierne, at du ſier Effe mange gode 
Natter pa myne Vegne. Lader od Bornen fie dig gode 
Mat; od eræ dii alle helbrede od flader inttet, Gud 
veræ loffuit til euige Tidt! Schreffuit pa Monſtrup Tiisda⸗ 
gen for S. Sebastiani Dag. An. Dn. M. D. XXXIII. 
Anne Ruds Datther.« Udſkrift: „Erlig od) velbirdig 
Quinde, Frue Sophic Kromdigs Datter pa Bergenhus 
i Norge, fin fieræ Dotter, kierl. ſendendes dette Breff⸗ 
(I. c), Samme Dag tilffrev hun det Bud, der ſtulde 
føre ovenſtaaende Breve op til Bergen, ſaaledes ſom 
følger: „Vennlig Helfen forfendt med vor Herre! Ma 
J viide, Anders Jude! at ieg fender Ether nu dit 
Briiffue, ſom ieg ville, I flulle føre op til Efte. Be— 
der ieg Ether, ati ſtynde Ether affftedt met dem, det 
allerſnariſte I kunde, for Eſte og myn Datther liigger der 
gantfte ſtoer Mact pa, at dii for Briifuene met allerførfte, 
Kiere Anders! ati gøre herudi, ſom ieg tror Ether til, 


1) det er: bytter Dem; deraf Ordet , Vandel” i Modfætning 
til , Handel,” fan at det førfte blot hetyder Bytte eller Tuſt. 








249 


flal Eſte od ieg gøre Ether godt Stel for Ethers Umage. 
Sender ieg Ether oc II Briiff, ſom Erie Giolenſtierne på 
Agershus ſkal haffue; beder ieg Eder, ati antvorde dem 
Oluff Sort eller nogen aff Ericks Lenſmendt til Agers⸗ 
hug, at dii viißelige (blive) flyt frem til Erick. Sender 
eg Ether od jet Mact-briif (a: Fuldmagt), J kunde 
nyde godt att pa Reyſenn. Haffuer ieg od biudit Niels 
Berilsſen til, at bandt flal fly Ether en godt Kliipper 
(2: Heft), fom fandt gan fram; och atj ju tage her ins 
gen Forfømelfe fore at fare affſtedt met det fmarifte. 
Her met Ether Gud altiidt befallendes! Screffuit pa 
Monſtrup Tisdag for S. Sebastiani An. Dn. M. D. 
XXXIII. Anne Ruds Datther.“ Udſkrift: „Sinn tro Tie⸗ 
nere, Anders Jude, Niels Berelsſens Suendt, kierlign 
tilſereffuit⸗ (1. c.). Hermed ophøre Ane Ruds Breve 
aldeles, idet formodentlig førft Sygdom og fiden Greve⸗ 
feidens Rodſler have ſtandſet hendes ellers fan utvæts 
telige Pen; og vide vi fra denne Periode blot om hende, 
at hun 1534 havde den ſtore Sorg, at hendes Sviger⸗ 
føn, Datter og Børn, uagtet givet Leide, i Juni Maas 
ned bleve opbragte af de Lybffe (Hvitf. p. 1419, 1431), 
Og har man i denne Anledning et Brev fra de 2 Her= 
ver, til hvem Bergenhuſes Bevogtning I E. Bildes Fra⸗ 
værelfe var betroet, og ſom jeg ſaameget villigere her— 
ved meddeler, fom det ſynes at.gjøre det hoiſt tvivl⸗ 
fomt, om virkelig E. Bildes Frue tilligemed ham felv 
ved denne Leilighed blev fangen!) (hvilket endnu min⸗ 
bre med Henſyn til Børnene ſynes at funne have været 


1) Dog fee derom nærmere E 10, 1536, famt et Brev fra 
Biffep Ove Vilde i D. Mag. 1, p. 189! 


250 


Tilfældet, da de ifølge det Foregaaende ikke vare hos 
Forcldrene, men Derimod hos Svigermoderen eller i 
Kloſter); det er nemlig ſkrevet til E. Bildes Frue felv, 
der formodentlig (i det Mindſte efter Brevſkrivernes Fors 
mening) i hans Fraværelfe opholdt fig hos fin Moder, 
og lyder derhos fom følger: „Vor ydmyge, underdannige, 
velluillige od tillplictuge thro Tienneſte Ether altiidt 
tilffornn ſſenndt mett vor Herre! Kiere Frue! giiffue 
vii Ether ydmygeligenn tilkiennde, huorledes ber gannffe 
euenndtyrliige Tiidinnger rorendes ere (3: ere i Omlob); 
oc ey viide, huadt Sandinngenn ſchall vere, eller huor 
vii og for viſſe tellfforlade maae eller kunde, forthii vi 
haffue ingenn enthen Breff eller Budt om nogennhonde 
Tiidiinge eler Leiglighett fotth, fiidenn Peder Jude kom 
her opp mett Breffue fran Danmarch oc eblandt andre 
hagde Hr. Claus Büllds oc Niells Berreldſons Scriff⸗ 
uellße om thenn Handel udi Mallmoe (nemlig at Bor⸗ 
gerne 4 Pindſedag 1534 forraſkede Slottet, Hvitf. p. 
4418); huilcke Breffue mett alle the, band hagde oc 
Eſke tillſereffne vor, vii offuerleſſde oc igienn tillſegllede 
mett vor Scriffuellße ther hoß, faa næær till (o: ſom) 
Leigdenn, huilckenn vii offuerantvordett Erchebiſpenn; oc 
ſtrar ſamme Dag affſtedt ffidede hannom mett ſamme 
Breffue effther Eſte i Mening, att hand ſchulle fundett 
hannem mett ſamme theße Breffue och Tiidinnger pag 
Veigenn. Oc tha forte Peder Jude kom till Carmſundt, 
var Eſke ther udløbenn til Søg, ne droig hand ſtrar 
hiid hiem igienn. Skickede vii hannom uffortoffuith mett 
thett forſte igienn neder atth beſoge Eſke, huor han 
hannom forſt finnde kunde. Ther effther finge vii ocſag 
ith Breff fra Erich Gyllenneſtiernne om fame Handel i 








forne Mallmse; fom ther effther ſiidenn nogenn Sid 
forledenn Peder Seriffuer fra Wallendt mett TiiNnnge, 
att Cffe ſchulle theß tho værre oc Gudt bettretth! væs 
rett forhindrett oc fanngenn aff the Lybſte; oc bede vii 
Ether therfore, fiere Frue! ydmoggeligenn od gierne, 
atti icke tage Ether for møgern Sorig eller Gremmellße 
till; oß hobis neſt Guds Hielp, att hannom vorder in⸗ 
thet att ſcade. Oc haffue vii effther ſodann Leiglighett 
oc Rocthe endtnu ingenn Fiſt antvordith eller betalldt 
nogenn Eſtes Kisbmenndt od) ide heller thørr, menn 
indlaugt hannom (Fiſten?) paa Slotthet, udenn hueß vii 
kisbe reede Mel oc Mallth før od) ſammedes (3: lige⸗ 
ledes) ſelge rede for Gulldt, Jachimsdaler oc Pens 
ninge. Oc thør I alldeliß ingenn Tuiffuell haffue, atth 
vii io neſt Guds Hiellp ville tilltenncke thette Slotth 
theße tuende Riiger oc Eſte Bülde till throer Hannde 
oc Beſte (at) holde oc fordeige (3: vertheidigen) faa 
throligenn oc fajtligenn, fom hand oß thet tilbethroith 
oc beffallith haffuer, faa langtt vortt Liiff oc Formuge 
er. Oc ere vii ſammeledis ther mett till Sinds oc ville 
forbiude, hueß Lybffe oc Hamborger Stiib her indhe 
paa Vougenn liggendis (ere), aff att løbe eller nogitt 
theris Gotts her udfføre, faa viith vor Formuge oc 
Macht er, fførendt vii ytther mere oc viſſe Tiidinnger 
igienn fangenndes vorde, huor vii udi Sandingenn kunde 
vilde att rette og effther. Kiere Frue! bede vii Ether 
therfore ydmygeligenn od gierne, I ville mett famme 
thette Budt, Jorgenn Jensſenn (thy her vor ingenn aff 
Suennene, ther vil ombære funde), thenne Tiidt feriffue 
og till igienn Ethers Leiglighett, atth vii motte faae 
viide, huad ſandeſte vor, oc foe viße tillfforladende Kunde; 


258 


oc haffue vil fereffuitt Hr. Claus Bilde oc Erich Gyl⸗ 
lenneſtiernne til, at the ville deele mett oß, hueß Letligs 
hed oc Tüdinger feg ther neder begiiffuer, om fame 
thette Budt hagde ide fundet Ether eller kunde komith 
Ether ſelff till Ordts. Kiere Frue! viide vii nu ingenn 
andenn ſonderlige Tiidinger at feriffue ythermere paa 
thenne Tüdt, udenn endtnu ydmygeligenn oc gerne bes 
denndes oc throligenn raadenndes, atti icke tage Ether 
for mogitth Sorig eller Gremmellße till; thii oß hobis 
neſth Guds Hiellp, att Efte vorder inthet att ſchade; ve 
bliffuer vell gott neſt Gudt allmectugſtes Hielp allſammen. 
Her mett Ether Gudt allmectugſte beffallindes till euige 
Tüdt! Schreffuit paa Bergenhusſ ipso die Laurentii 
Martiris M. D. XXXIIII. Fhordt Roedt. Stiig 
Bagge, (Den Forſtes Segl er borte; den Sidſte fo— 
rer derimod i fit Skjold 2 korslagte Korsgevær). Ud⸗ 
ſtrift: „Erlig oc velbiurdig Quinde, Frue Sophia, Hr. 
Eſke Biildeg, ydmygeligenn ſennenndes thette Breff⸗ 
(kgl. Bibl. Saml). I Rov. ſ. A. blev Eſte Bilde 
atter frigiven 7); men Grevefeidens Rædfler vedvare, og 
fidft paa Aaret 1535 eller førft paa Maret 1536 maa hans 
Svigermoder, Ane Rud, allerede være død; thi hendes Søs 
ſter Elſebe takker allerede i Marté Maaned 1536 for den Sjæs 
legave, E. Bildes Frue i Anledning af denne fin Moders Død 
havde ladet Mariager Klofter tilſtille (D. Mag. 6, p. 275). 
Og denne markvardige Frue havde faaledes den Skjebne, 
efter gt uroligt Wgteſkab og en ſtormfuld Enkeſtand oms 


2) efter den almindelige Formening; men ifølge Biffop Ove 
Bildes Brev i D. Mag. 1, p. 189 var han endnu i Sept. 
1535 i Fangſel; hvilfet viſtnok ogſaa er det Rette. 





fider midt under Grevefeidens Orkaner at finde en tryg 
Havn i Graven. Vel havde hun altſaa den Glæde at fee 
fin Datter, ja! maaſkee endogſaa fin Svigerføn frigiven 
af Deres uforffyldte Fangenſtab, men maaſkee ikke ens 
gang den Fryd at fee ham .udnævnt til Ridder, hvilfet 
han muligviis forſt blev ved Chr. 3dieg Kroning; i 
det Mindſte ev det ſaare uviſt, hvilket Mar han egentlig 
blev det; og da den Mening i den fenere Tid har føgt 
. åt gjøre fig gjeldende, at det Aar en verdslig Adels⸗ 
mand i Diplomer og Annaler faldes Herre, da var han 
tillige ogfaan Ridder; faa fortjener det ſaameget mere 
herved fom et Cr. paa Uftadigheden i hine Dages Titus 
latur at anføres, at bemeldte E. Bilde i Doc. af 1523, 
ſtjondt Rigsraad, hverken kaldes Ridder eller Herre 
(N. D. Mag. 6, p. 280; jfr. Hvitf. p. 1259, 1260), 
1524 ligeſaalidet (N. D. Mag. 1, p. 212), 1525 lige⸗ 
faalidet KK. Roſ. D. 1, p. 40), 1526 heller ikke (D. 
S. T. p. 255), 1527 ligefaalidet (Gag. p. 35), 1528 
ligefaalidet (Gag. p. 35, men derimod i en Copie fra 
Geh. Arch. i D. Mag. 5, p. 75 baade Ridder og 
Herre); hvorimod han 1529—33 hverfen kaldes Ridder 
eller Herre i Udſkriften paa hang Svigermoderg Breve; 
1530 ikke heller i Kongebreve (D. Mag. 6, p. 342); 
1531 ligeſaalidet (D. Mag. 5, p. 367; 6, p. 226, 
343; Derimod ſ. A. Herre i en Regiſtr. i D. S. T. 
p. 213 og Ridder i Ad. Mag. p. 41; 1533 hverken 
Ridder eller Herre i D. Mag. 6, p. 12; N. D. Mag. 
2, p. 208, men Derimod ſ. A. Herre i D. Mag. 6, 
p. 182 (bvilfet dog muligviis ligefom det Foregaaende 
furde være det Samme ſom Hovidsmand eller Slots 
„Herre“). 1534 kaldes han af Gr. Chriſtopher baade 


254 


Ridder og Serre (N. D. Mag. 5, p. 130; jfr. Hvitf. 
p. 1431 og Tord Rods ovenanførte Brev); 1535 hvers 
fen Sidder eller Herre i D. Mag. 1, p. 191; N. D. 
Mag. 5, p. 220—21, 226, men derimod f. A. Herre 
(af fin Forvalter) i N. D. Mag. 5, p. 146; 1536 
hverfen Herre eller Sidder i D. Mag. 5, p- 355; 6, 
p. 14, 16, 18; 19; 1537 ligefaalidet i D. Mag. 4, 
p. 685; 5, p. 5; 6, p. 205; K. Roſ. D. 2, p. 56, 
men derimod Herre i et Brev af f. A. i N. D. Mag. 
1, p 240; ligefom man endelig har et Brev til ham 
af f. A. fra den ovenomtalte Thord Rod (eller Rudt, 
om hvem fee Mere i GL Saml. 2, 1,-p. 85—87jf 3, 
p. 39), hvori han bande kaldes ſtrenge Ridder og 
Herre, og ſom ieg desaarſag vil indføre ſaaledes ſom fol⸗ 
ger: „Venlig oe kerlig Helſſenn fforſentt mett vaar Herre! 
Kere Hr. Eſte Bildhe! thacker ieg Edher kerlighenn oc 
gernne for all Wre, Dygdt oc Godhet, fom I meg 
altiidt beuiſt oe bettedt haffuer, fonderligben ffor ſeniſte 
leg hoeß Edher bar, huilkitt ieg alletide gernne ud 
aff myn yderſte Magtt oe Fformue fforthienne oe ffor⸗ 
ſtylle vildt medt alle Gaade. Kiere Hr. Effe! bedher 
ieg Edher gernne, atti velle vel gøre, fom J meg alle- 
tiide giortt baffue, ve foin myn gaade Traa oc Tiilliidt 
er tiill Edher, atti ville vare meg behielpelig, att leg matte 
fange Hr. Laurig tyll enn Slottzſcriffuer paa Berghen⸗ 
husſ; oc haffuer ieg innghen Scriffuere, ſom kanndt ftande 
ffor naaghen Reghnſkab, atti ther ffaare ville handle 
mett hannum paa myne Vegne, att hannd motte kome 
tiill meg mett thett aldherfforſte, oc trenngher meg ſtor— 
lighen ther om; oc therſom ieg icke hannum ffangendiis 
vorder, thaa ved ieg meg inghen Raadt eller Hielp, ve 








255 


ir ieg ther ut offuer „euig fforderffuett ve end Ffaarradhr 
0C1) Karl.” Kerre Hr. Eſke! ſom J loffuett meg 
ſenniſte ieg var hoeß Edher, at Ffaagdernne ſtulle icke 
oppeberre naaghnn Renntte eller Rettighet udi Lænnen; 
thaa maaj viide, att thee haffue annamit oc oppeborit 
meſte Partenn aff all Nordharlanndt, Syudharland oe 
Soghnn. Kerre Hr. Eſke! bedher ieg Edher oc ghernne, 
atti ville velgore, om J kunne mercke eller fforffare, om 
vor kerre nad. Herre konngl. May. haffuer agthitt ſeg 
her op i Somer, atti ville vell gøre oc ſcriffue meg 
till, att ieg motte vilde att rette meg ther effther. 
Maai viide, att ieg haffuer værit udi alle tre Edhers 
Gaarde i Berghen, oc ære thee vel vedt Magtt, 
føndberlighnn thenn enne, ſom Edhers kere Højtru, 
Ffru Sophie, gaff Ffundamenten paa; oc er thett 
ftønittbe Gord, ſom hanndt ſtall ffynndiis i Naar⸗ 
ghes Nighe. Haffuer ieg innghen ſonnderlig Tiennde 
att ſeriffue Edher tiill paa thenne Tiidtt, udhenn hvad 
ieg kanndt vare Edher eller naaghnn aff Edhers tiill 
Villie oc Kerlighett, ſkall I ffrii forlade Edher tiill Dag 
De Matt, ſom ieg dagligen udi Edhers Tieniſte vore, oc 
ſſaa lennge Gudt meg Liiffuett unt haffuer. Her mett 
Edher Gud almegt beffalendes! Kerre Hr. Eſte! velle 
J vell gøre oc helſſe Edhers kerre Hoſtru, Ffr. Sophie, 
ſampt Edhers kerre gaade Bornn mett mange gaade 
Natther. Screffuit paa Berghenhusſ Ffredaghnn neſt 
effther vor Ffrue Dag concept An. Da. M. D. 
XXXVIII. Tardt Rudt.“ Udffrift: „Erlig, velbørdig 


1) Her maa ef Ord være udeladt. 


256 


Mand och ſtreng Reddere, Hr. Eſte Billde tiill Val⸗ 
denn, ſynn fønderlige gode Venn, kierligenn ſenendes⸗ 
(kgl. Bibl. Saml.). Forreſten er det af Genealogierne 
bekjendt, at Fru Sophie Krumedige eller Anne Ruds 
Datter allerede døde 1539, men Svigerfønnen, fr. 
Eſke Bilde, forſt 1552. 


(Fortfættelfen følger i næfte Hefte). 


Tillæg, 


fort, 


efterat den Deel af Striftet, hvortil de henhorte, 
allerede var trykt, ere mig tilfendte af Hr. Cand. 
Kal Rasmusſen og herved tilligemed adſtillige forhen 
i mine egne Samlinger overfete Bidrag i 
den tilbørlige Orden meddeles: 





as 





1401 Mikkel B 141, p. 31) nævnt fom Ridder 
og Rigsraad (I. D. Mag. 5, p. 6, hvor Kut for⸗ 
modentlig ſtal læfes Hut). 

1410 (Jens B 2, p. 34). Eth Breff, at Hr. 
Pether Valkendrops Huffru kennes fig at haffue upboret 
IIIc lodig Marc aff Hr. Jens Rut på Drotning Mars 
gretes Weghne pa Padarſtorp (paa Laaland). An. 
M. C. D. Xo (Vordingb. og Kallundb. Slots Regiſter.). 

1419 (Saren B 4, p. 37). J Bircherods 
Afſtrift af det her indførte Brev kaldes Kathrine ikke 
Hr. Jens Ruths, men Hr. Jens Puchs Datter; men 
Aarſagen, hvorfor man troer, at dette Navn er feilſkre⸗ 
vet for Ruth, er den, at den Gr. Yrian, ſom ifølge 
begge Affirifter ogſaa kaldes Puch, ſtriver fig til Skjol⸗ 
dences, hvilket viſtnok den Tid Jorgen Huth maa have 
eiet; men i dette Tilfælde maatte altſaa Katharine og 
bemeldte Jørgen blive Sodſkende, og desuagtet falder 
hun ham i Brevet blot „ſin Frende.“ 

1432 (Katharina B 5, p. 39) gior Jenis 
Grym aff Toſtarop, Ridder, vitterligt, at han vederkjen⸗ 
der fig „aff en hedherlik Man, Herre Jenis Pavilsſon, 
Wrdedijæng i Lund, oc aff Forſynæeman i Heligeſthus 
i Lund oc aff alt Conuent i then ſameſtat⸗ til Leie at 
have ri vare Daghe jak oe mijn Husfrue, Fru Kates 
rinæ Rutzdotter, ſom jak nu hauer,“ alt fornævnte Hel: 
liggeiſthuſes Gods, liggende i Meleberge Song 2. 

1432 vigilia pasce (Dipl. Lang.). 1440 fundgjør 
” É 17" 


Magnus Gøijæ aff Krenckrop, at faa er »dætinget mellom 
velboren Man, Gr. Jens Grym, Ridder, paa then enæ 
Cijdæ, of migh uppa then annen Sijde om Arff of 
Skiffte, ſom mellom oß haffuer været effter Fru Kas 
rinæ Rutzdotters Dodh, ſom forne Gr. Jens Gryms 
Huffru var, hveß Siel Guth baffuæ! huilken ſom var 
forde miin Husfrues Farmodher 2c. Dat. Haffnis 
1440 ipso die b. Valentiniu (af en Vidisſe af Chr. 
4 af 1464 i Geh. Arch.). fr. Mogens Giges Frue, 
fom længere nede i Brevet faldes Adder, var Ide Eſtilds⸗ 
datter Falk, og hendes" Faders, altſaa Eſtild Falks, 
Moder ſkulde altſaa ifølge det Foregaaende Karine Ruds⸗ 
datter have været; og Det uagtet hendes Son af tidlis 
gere Ægteffab var Jep Bremle (S. R. D. 4, p. 
496, 552; jfr. Cftrups Mindesm. i Sorø Kirke p. 65), 
fom nævnes 1420 hos Hvitf. p. 680 og 1424 var Ho⸗ 
vidsmand pan Bordingborg (Dipl. Lang.) . 

1429 (Kreften € 1, p. 40) bør tilfoies (L. 1): 
eller ogſaa været af et fenere Kuld Børn og ſaaledes en 
Søn af B 1 eller Mikkels fidfte, medens de andre 
derimod vare Sønner af hang førfte Frue. 

1429 (Jens C 2, p. 42) fundgjøre Jens Ruth 
oc HOricen Rudh, Ridder, ve Wilhielm Nudh, vat. de 
have (fiddet) over et Brødreffifte, um vorth fædernæ 
oc modernee Gozs met mare Samfrændærs oc Venærs 
Raat i ſaadanne Maade, faa at I, „Hr. Ørjæns flal 
have „for fiit fædernæ oc for ſiit mødernæ Gozs⸗ Skiol⸗ 
dænæs oc Stiodænæfæ Fangh, it. Neos oc Stæfæ Fangh 
met Kiols Møllæ hos Skioldanas liggendæ; it. Liindes 
biergæ oc Liindæbiergæ Fang; it. Hugæbiærgæ. oc Ho⸗ 
gebiergæ Fang; it. ii Toſturp ii Jorſturpe Sogn foo 
Gordæ; it. i Walfypklæ XI pd, Korn; it. ii Hotweth 


261 


een jordh ii Walſiolilee Sogn (dette Gods fi Niingſtade⸗ 
herret); it. ii Miærløfæ Herret ii Sodurpe Sogn ii 
Bukkorp V Gorda; it. ii Tüngurp HH Gorda; it. ii 
Eſgeeſturpe Song ii Starfturyæ II Gorde; it. ii Eſgeſturp 
E Gordh; it. Brann Møllæ. Item thetto Gozs ſtal 
II, Jens Ruth have tiil frit fædernæ oc modernæ: tj 
Walbursherret ii Lyngby Sogn ii Karfæby III &Gordæ; 
it. ii Tuzeherret ii Hagæjtædæ Sogn Tadurp oc Ta⸗ 
durpæ Fang; it. ii Kunby Sogn ii Thorflandæ I Gordh; 
it. ii Bierby I Gord; it. ii Arſherret it Fuglædælilæ 
1 Gordh; it. ii Løvæbherret ii Kiirtvæbelfinge XVIII 
pd. Korn; it. ii Gerløvæ J Gordh; it. ii Sæby Sogn 
ii Halæby II Gordæ; it. ti Finurpæ Sogn ii Hionga 
Ik Gordæ; it. ii Bycvarſcawſherret ii Sædærf Sogn 
ii Heinnurp I Fynmnæ Smør. Thettæ Gozs fkal III, 
Wilhiglm Rudh havæ tiil filt fædernæ oc mødernæ: it 
Tyzæeherret ij Kunby Sogn Wannſorp oc Wanfurpæ 
Fang; it. ii Tryntinge IE Gordoe; it. ii Thorflunde 
(HL Borde); it. ii Kunby (IE Gordæ); it. ii Judurpœ 
Sogn ti Høtvet (I Gord); it. ii Giiſlinge (2 Gorday); 
it. ii Mierløfæberret it Thofturpæ Sogn ii Bodurp 
(3 Gordæ)., Feng Huth oc Wilbialm Nudh oc Øriæn 
Nudh, Ridder, med Flere bænge deres Indſegl for Bre⸗ 
vet. Dst. 1429 ipso die S. Mathei apostoli & 
evangeliste (af Orig. i Geh. Arch.). Man feer af 
ovennævnte Stifte ikke blot den ubyre Mængde Gods, 
deres Fader maa have befiddet, naar der blandt de 
flere Kuld Børn, ban efterlod fig, kunde tilfalde disſe 
3 Brødre Saameget; men man feer tillige af Den Om⸗ 
ſtendighed, at det i Skiftebrevet hedder, at det var baade 
deres fædrene og deres „modrene/ Gods, de 1429 
ffiftede, at deres Faders Huſtru, Fru Annæ Peders⸗ 


262 SE 


datter Femffjæg, fom endnu levede 1432, maa have 
været deres „Stedmoder,“ og de felv have udgjort et 
tidligere Kuld Børn, ſom hidrorte fra en Kone, deres 
gader maa have været gift med, før han ægtede deres 
Stedmoder. Thi vel kunde derimod ſynes at ftride, at 
de. alle 3 i et andet Document af 1429 (fee C 4) 
falde Anne Pedersdatter Deres fjære Moder; dog kunde 
de vel ogſaa bruge dette Udtryk, felv om hun blot var 
deres Stedmoder. 

1421 (Jørgen C 4, p. 44) har Hr. Furvæn 
Rut i Skyoldenes med Flere hængt fit Segl for et 
Stjødebrev af Criſtine Erikrdotter i Lyungby, Hr. 
Gævarg Bydelsbaks WÆføterlevændæ, (ſom) fordbum Ryd⸗ 
der var,“ hvorved bun afhænder til Erkebiſtop Peder i 
Lund alt fit Gods i Alendamaglæ (i Ringſtedher⸗ 
ved). Dat. 1421, 11000 Jomfr. Dag (Orig. i Geh. 
Arch.). 1429 (p. 45) fr. Jørgen Ruds Mageſtifte⸗ 
brev med Kong Grif, ifølge hvilket Kongen flal have 
Skjoldenes, al Skjoldenes Fang, en Vandmølle ved 
Stjoldenæs, Lindebjerg og Lindebjerg Fang, Hogebjerg 
og Hogebjerg Fang, 2 Gaarde i Toſtrup i Jorſtorpe 
Sogn, 1 Gd. i Hothwith og 8 Gaarde i Valſolille; 
hvorimod Hr. Jørgen Rud af Kongens og Rigens Gods 
til Gjengjeld og Vederlæggelfe flal have i Loveherred 
„Wethby od alt Wethby Fang met cen Scov, fom 
calles Cragheffov; cen øthæ Marc, ſom calles Gethewith, 
od Gethewiths Fang met Stompæffov ther tiilligginde; 
Norreager oc Norreager Fang i Sabyſogn; Haflebiergh 
oc Hæflæbiergs Fang i Retherſleve Sogn; oe fæm 
Garthæ i Harſleff i Fynnerops Soghn 2. (af Original 
i Geh. Arch.). S. A. den Onsdag, ſom S. Peders 
og Povels, Apoſtles, ottende Dag var, ſtjodede og oplod 











„een velbyrthigh Man, Hr. Yrien Ruth, Ridder,“ paa - 
Sjælandsfars Landsting si ræt Makt oe Styftæu bes 
meldte Gods fil Kong Erik 2c. (L. c.). 1430 var der, 
ſom Følge: af det "Foregaaende, allerede anfat en kongl. 
Hevidsmand pan Skjoldenæs; thi blandt Udſtederne af 
den Landstings Vidisſe, Kong Grit ſ. A. lod tage, nævs 
neg ogſaa jes Mattisſen Hovitzman VORE Skiolde⸗ 
nœs⸗⸗(I. c.). KE 

1449 (Mikkel C 8, p. 50) fundgjør Mykel 


Ruth, Rijdder i Wetby, at han vedfjender fig. at have 


oppebaaret af Hr. Karl Markman, Rijdder i Harreftædæ, 
alt fijn fære Hoſfrues, Elzebe Otteſdotters, fåderne, 
hvelfet bene met reth Arff tilfall eftber henne fære Fa⸗ 
der, Otte Jensſen, hvoß Siell Gut nadæ! oc forde fr: 
Karl annamede, ther han fekc hennes tære Moder; 
od) lader han og hans Arvinge forde Karl oc hang Ar⸗ 
vinge qvit oc frij 2. Dat. 1449 octava S. Agnet. 
(2: 8de Dag efter ſamme, altſaa 28de Fan.) (af Orig. 
i Geh. Arch.). Hr Mikkel Rud var altſaa i Begyn⸗ 
delſen af 1449 gift med ſin Frue Elſebe og hun neppe 
nogen Markman, hvorimod hendes Moder (Fru Gyde 
i Benflev, ſom nævnes 1474) blev gift med Hr. Carl 
Markman, fom endnu levede 1456 (K. R.). 1455 
(p. 50 L. 31) gjør Thorborn Bille i Sisholm, Red⸗ 
der, vitterligt, „thet iæd haver forlaut et Breff, ſom 
jæd haver aff Hr. Mikkel Rut, ſom ludhæ poo half 
annæt hunrede Mark; thet Breff mællær iak dot ꝛc. 
Abbræœmſtorp 1455 den Løverdag næjt efter S. Doi- 
nysii (Orig. i Geh. Arch.). Tvivlen (p. 54) om hans 
Frue og hendes Fader er, ſom fagt, aldeles afgjort ved 
det ovenanforte Document af 1449, hvoraf man med 
Visbed erfarer, at hang Frue Elſebe var en Datter 


af Otte Fenfen, og at dennes Enke Gpde allerede 
4449 var gift med Karl Markman. 

1478 (Jørgen D 9, p. 59) Landstingsvidne, 
at f. A. Løverdagen næft før S. Thomæ Dag for 
Juul var paa Viborg Landsting ſtikket Velborn Man, 
Jorjen Nudh, bang visſe Bud, og tre ſamfulde Ting 
bod ſig i alle Rette imod Hr. Erik Erikſen, Ridder, af 
Avensbjerg og aſkede Ret og Oppebørfel af Hr. Eril 
af 15 fo. (formodentlig fvære a: fuldveegtige) Nobler, 
fom Hr. Erik tilfaldt ud at give af de 60 Robler, ſom 
Gr. Findh Awesſen havde bebrevet Hr. Awe Hafe 
(Førgen NRuds Svigerfader); og grundede denne For» 
bring fig paa et Gjeldsbrev, der var 78 ar gammelt; 
thi 1400 die S. Olavi regis fundgjør Fyn Agisſen 
af Løgætmih (2), at ban Tjendes fig ſtyldig af være 
Hr. Ovæ Hajæ, Ridder, tryffintyvæ ængelffæ Noblee 
fufværtigh; oc aarligh Aar ther uth aff ath giffuæ fer 
Noblæ (af Orig. i Geh. Arch.). Dette var altfan 10 
p. C. i Rente; og havde ban nu birtelig betalt denne 
i 78 Aar, fan habde han givet 468 Sobfer for at have 
Brugen af 78. 1492 (p. 62) gjør Jørgen Mud i 
Widby sabbate prox. post festum b. Francisci 
fra Kjobh. vitterligt, at ban lader „Hr. Benth Bille i 
Sioholm, Riddher, pa fin Husfrues Vegne, oc bang 
Arffuinge oc alle Hr. Philippi Axelsſens Arffninge frit 
oc quitte ffor all noghen ytthermere Tilltall eller Kraff 
ffor feg ve fiine Arfføinge ffore the LX Nobell, ſom 
Hr. Awe Hasſe lonthe Hr. Find Agesfen (fee sapra !), 
De teſligeſth ffore the VI Nobell, ſſom ther ſtulle giffues 
till Renthe aff the LX Nobel, ſom Hr. Findh Ages⸗ 
ſens Breff therom ytthermere udvifer oe inneholler⸗Orig. 
i Geh. Arch), 1493 (p. 62) er Stavningen mod 





Jorgen Markman dal in yprofesto” b. Gregorii 
og ſtilet til „Siclands⸗ Indbyggere (ifølge Dipl. 
Lang.). S. A. gjør Johanne Grubbes Dother vitter⸗ 
ligt, at hun har ſolgt, ſtjodet og affændet til Jørgen 
Hud „tho mijnæ Bordæ, ligendis i Logetwed i Løvæ- 
herret i Sæby, i hvilfæ Gorde, fom nu Hang Fynbo 
ibor; it. 1 øde Gordh xx. Dat. m Holb. Dom, 
prox. post. fest. S. Bartholomæi 1493. Og blandt 
dem, der hængte deres Segl for, var ogſaa æder 
Rudh i Voffnſerop (Dipk Lang.). 1499 (p. 66) 
kjendes Bendetthee Persdootther, Per Hywells Effther⸗ 
feffverffæ (jfr. D. Mag. 4, p. 19—20 om hendes 
Signet, ſom efter Døden blev fønderhugget), „adh iegh 
haffobæ noglæ Breff aff mijnd færæ Ffrendbæ, Jor⸗ 
ghen Rudh, paa nogeth Sul. ogh Penninghæ, ſom handh 
fiullæ megh bettalkæ ffore nogedh Goosz; hvilckeeth Gull 
ogh Menninghæ iegh kenſſ megh opp adh baffvæ boredh 
aff hannem; thii ladher iegh hamnem qvitth, frii ffore 
megh ogh allæ mijnæ Arffninghe ꝛc. Givet paa Hol⸗ 
bec den Fredag naſt efter S. Martini Dag 14994 
Orig. I Geh. Ari.) . 4504 (p. 71) maa det være 
hans Enke, der mened, naar det i Dr. Kirſtines Negn⸗ 
ſtabsbog for 1504 hedder: „4 GEL gav ieg Fru Kir⸗ 
fine Rudtz (a: Kirſtine Roſenkrantz, Jørgen Ruds) 
Drengh, ther aag myn Frues Nade (altſaa Dronningen) 
fraan Veedby oc ind till Veſterby⸗ (HT. Tidsftr. 1, 
p. 565). 

1493 (Peder E 4, p. 73) underſtkriver han 
ligeledes et Stjøde, der under Jørgen eller D 9 er 
anført. . . 
4544 (Knud E 5, p. 76) gjør Arel Lawres⸗ 
fen (Thott) aff Wobenn (om hvem fee K. Rof. D. 1, 


p. 84 og H. Fideſtr. 3, p. 154) vitterligt, vat han 
ladher erliig oc velburdig Svænndt, Knut Rudt, thet 
Breff (løft), ſom hannd meg gaff ffore thet Lyfftæ, Kom 
(Gan?) loffuit ffore erliigh oc velburdiig Svænndt, Ottæ 
Holgersſen, ther hannd meg ſith Breff uppaa giffuit 
haffuer; thaa dommer iegh hang Breff doth oc magts 
loſt⸗ ꝛc. (af en kongl. Vidisſe af 1527 i Geh. Arch.). 
1518 (p. 78) erfarer man, at han blot ad interim 
var bleven frigiven af fit ſpenſte Fangenſtab, da det 
fvenfle Rigsraad ſ. A. beklager fig over, at den danſtke 
Konge forhindrer ham og flere ſpenſte Fanger i Dans 
mark fra at møde i Sverrig, fljøndt de dertil ere ind⸗ 
manede (fee D. Mag. 3 R. 2, 3, p. 248). 1523 
(p. 81) i Dagtingningen angaaende Kjøbenhavns og 
Malmøes Overgivelfe, dat. Roeskilde Onsdagen næft 
for Juul (a: den 23de Dec.), forekommer „Knud Hutt, 
Hobtman dar ſulveſt⸗ (2: i Kjøbenhavn) (Ekdahls Chr. 
2dens Arkiv 2, p. 612; ſammeſteds forekommer ogſaa 
p. 642 Knud Ruds Svoger, Erick Matzſon (Bølle), 
blandt dem, der af Chr. 2den vare indlagte i Kjsbh.); 
ligeledes hedder det i famme (1. c. p. 622—23): item 
ſchall forte Knud Sud blywen by ſyner Vorleninch Szeby 
und Wendenloff, de he van der Krone und Kercken 
hefft nha ſyner Breue Udwyſing, und vij willen up de 
ſulwe der Kronen Leen ehme ſchaffen unſen genediſten Hernn 
des Konings Vorwarinch myt Breue und Szegel jnn 
ſyner Liiffs Tydt (jfr. Hvitf. p. 1258). 1524 fik han 
Livsbrev paa Sæby og Sæby Lehn (i Sjelland) «„och 
giffue ther aff hallfft Szagefalldt och hallff Olldengielldt. 
Dat. Riipis vor Frue Dag præsentationis- (Reg. o. 
a. £.). 1527 (p. 84) gjør Fred. Afte vitterligt; at ſ. 
A. belig Korsdag exaltationis for ham var ſtiklet 


267. 
„Knut Rudt, vor Mandt od Thienere,“ og fod læfe 
det aabne beſeglede Papirsbrev fra Axel Lawresſen af 
4514 (fom i det Foregaaende er anført). Dat. Gundt- 
wet die exalt. s. crucis (Perg. Orig. i Geh. Arch.). 
S. A. (p. 84) kunde i Anledning af Aarstallet £. 19 
tilføles, at ligeſom det ev nokſom befjendt (hvad ogſaa 
i Atl. 4 p. 624 antegnes; jfr. Hug. 1, 1, p. 97), at 
Femtallet i gamle Dage ſktreves omtrent fom et nuvæs 
rende Syvtal, faaledes har man ogſaa paa Kirkeklokker 
2c. Gr. paa, at hine Dages Syvtal omtrent havde Lig⸗ 
hed med det omvendte og ſtraaſtillede romerffe Femtal. 
4528 (p. 86) bruges L. 26 det Udtryk: at »være overs 
et Skifte, hvilket naturligviis er det Samme fom at 
novervære, et Stifte; dette Udtryk, ſom en Kritiker for 
nylig i Hiſt. Tidsſtr. 5 p. 645 ſynes at falde en 
„udanſt Sprogform og en om fig gribende Barbarisme«, 
havde altſaa, fom nærværende Brev udviſer, allerede 
1528 indfneget fig i Sproget. 1531 (p. 92) Langs 
fredag gjør Fred. Aſte fra Skanderborg Slot vitterligt, 
at han af ret vitterlig Gjeld flyldig er Hr. Knud Rud, 
Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort 
Slot Korfør, 120 rhinſte Gylden, 8 Jochimdaler, halvs 
fjerde Mark Lybſt og 100 Mark danſke Penninge, fom 
han 08 til vor og Rigens ftore Nytte og Behov laant 
haver; for. hvilken Sum Kongen har forhøiet det Pant, 
fom han tilforn havde paa noget af Ranilds Gods, lig⸗ 
gende i N. Jylland, fom han nu felv i Være og For⸗ 
lehning haver (Peg. o. a. L.). S. A. (p. 94) gjør 
Eftild Thomeſen, Prior i Antvorftov, vitterligt, at ban 
har nu i Forlehning og Leie undt og ladt, faalænge 
fom han Prior er i Antvorffor, Hr. Knud Rud til 
Vedby, Høvidsmand paa Korfør Slot, efterſtrevne bore 


og Klofters Gaarde og Gods, nemlig 4 Gaarde i Torpe 
med 41 øde Jord og 3 Gaarde i Toberop; Dog maa 
han ikke fælge Bønderne eller deres Sønner eller for⸗ 
komme dem af Godſet, men ſtal holde dem alle tilftede 
til at befætte Godfet med, naar Behov. gjøres 20. Dat. 
Antvorſkov Trinitatis Løverdag (kgl. Bibl. Saml). S. 
A. tilftrev han Allehelgens Aften fra Kjobh. fin So⸗ 
fter, Fru Anne Rudsdatter til Mogenſtrup, ſom følger: 
— — noe haffuer ieg budett thin Fogett, Anders Jude, 
til att lade tiig faa thet Korn uffortøffoe till Wollen, 
fom thu bøft hannom (til); ieg torde ide tillforn raade 
hannom thertill, fforthi the fagde, att Konningh Cri⸗ 
ſtiern (aa under Flæderøø; oc haffuer ieg ſeriffuitt hannom 
till, om naagett paakommer, att thett Landgille oc hvad 
thu haffuer, ther Mackt paa ligger, ſtulle komme her ind 
paa thin Gaardt. Kare Soſter! ſom thu ſcriffuer, hvadt 
mig tockis om thenne Feyde, fa mott thu vide, aft ieg 
veedt ingen vige Tidinger att ſcriffue tüg till andett, end 
i. Dag otte Dage kom Hans Naadis Hogmectighedtz 
Breff hidt att (oa: hertil), lydendis, att thet bliffver i 
Morgen III Uger, att Konningh Criſtiern gick till Skiffs, 
oc ſiden haffue inted hordt ther till, uden att vii ligge 
fan od vente. Kare Søfter! ther ſom hand flulle komme 
hiidt, (ſom Gud) fforbiude, tha faa ieg gerne, att thu 
vaare her i Byen ffor beſynderliig Sag Skyll, ſom ieg 
ide kand ſcriffue tiig till, (men) ſom ieg vil vell giffue 
tiig tillkende, nav Gud (vil), vii findiiſſ. Kære Soſter! 
antvorde thin Dreng migh the Ulfffimd, oc betacker ieg 
tiig gantzſe gerne for thet Ulffveſtind oc Bæver, thu 
ſtenckte migh⸗ 2c. (1. e.). 1534 (p. 98) gif han nod⸗ 
tvungen Greven tilhaande (Knudf. Hønnow p. 115—16); 
men 1535 var han, ſom fagt, med at forſpare Drags⸗ 





holm mod Greven (1. e. p. 121—22). S. A. (1535) 
tilftriver Chr. 3die — — — nætt efter alle Guds Hel 
gens Dag fra Gunderſleff Borgemeſtre, Haadmænd og 
menige Borgere i Kallundborg ſom følger: »Som I nu 
vell mercke od forfare, at vij haffue nu flidet tiid for 
Eders By noget. vort Kriigisfolck tiill Heſt od Foedt, 
at formene vore och Rügens Fiender at uddrage ebland 
Almoen od beſtadige vore Underſatte; od haffue vij 
giordt off elſtelige Hr. Knud Rud, Ridder, vor tro Mand, 
Saad od Embitzmand paa Korsføør, tiil offuerſte Feldt⸗ 
herre offuer ſamme vort Kriigisfolck: thii bede vij Cder 
od fuldkommeligenn raade, atj giffue Eder tiill forte Hr. 
Knud Rud, Ridder ꝛc. od vor Hoffuitzmand, paa vore 
Veignne od gisrer it met thennom od hilhielper aff 
Eders yderſte Magt at giøre vore (od) Rigens Fiender 
Affbreck⸗ 30. (af D. Kong. Hiſt. i Geh. Arch). S. 4, 
(i det Mindſte ftaaer det indført mellem Breve af dette 
Aar, ſtjondt uden Datum) fil fr, Knud Hud, Ridder 
ꝛc., Følgebrev paa alt Severin Stampes Gods i Sjel⸗ 
land (Reg. 0. a. 2). 1536 (p. 102) Onsdagen næjt 
efter hellig Korsdag exaltationis (3: 20 Sept.) til⸗ 
ſtrive Hr. Oluf Roſenkrands og Johan Frii& fra 
Kjebh. Slot Hr. Knud Rud, Hovidsmand paa Kors 
før, fom følger: — — „Vii giffue Ether ferligenn 
tiillfende, . at Seuerin Stampe (fee 1535) haffuer ladet 
feg beklage udi fin Scriffuelſſe tiill og, ati gøre hannom 
Forfang emodt thet voer naadigeſt Heriiß Beſkermelße 
Breff, ſom hanndt haffuer; od daag haffuer giffuet tiill⸗ 
kende ſeg at uille ſtande huer Mandt till Rethe for 
hues the haffue hannom met Rethe till at thale 2c.: thii 
bede vii Ether ferligenn, ide aldeniſte for hanſſ Slylldt, 
men ochſaa atj Ether felffuer heer udindenn betende 


270 


viille, ladendes alldtingeſte ther met upſtaa. Naar kongl. 
Maj. tiillſtede kommendes vorder, och J haffue hannom 
noget at flylde, fandt Ether tha vell vederfarig hueß 
Reth er; od raade vii Ether fulldtkomeligenn, atj alde⸗ 
lig heer offuer (3: herefter) lade hannom vere uffeygdet, 
paa thet, ſom vij Ether ſelffuer giffue at betencke, atj 
icke ther fore ſchulle komme udi hanß Naadis Ugunſt, 
naar hanß kongl. Maj. ſaadant tiill viidendes vorder⸗ ꝛtc. 
(kongl. Bibl. Saml.). S. A. nævnes han ſom Biſpen 
af Roeskildes Lehnsmand af Vendzloffve (Knudſ. Ron⸗ 
now p. 191, hvor ogſaa hans Lehnspligt opregnes). 
1537 (p. 103) tilſtriver Gr. Oluf Roſenkrands Hr. Knud 
Rud til Vedby, „ſyn fiere Faderſyſterſon,“ fra Vallø 
ipso die Nicolai (3: Gte Dec.) fom følger: — — »fiere 
Hr. Knud! ſom ieg bodh teg' till i ſyſtens oc var bege⸗ 
rendis, at tu vilde møde meg i Skowcloſter; tha giffuer 
ieg teg kerligen tillfiende, at denne Bifp superinten- 
dens oc Iwer Krabbe er her i Herrit, oc haffuer ieg 
fott Kgl. Majs Scriffuelße, liudendis om nogle merdes 
lige Erende, ieg haffuer at beftille met thennom; haffde 
ide flig Forfald verit, vilde ieg haffue møtte teg ther 
oc haffde hafft ydermere at tale mett teg, end ieg nu 
feriffue fan 2c. Kiere Hr. Knud! haffuer tu ide foet 
den Gard igen i Hiorthede (Medelſom Herred, Viborg 
Stift), tha er tet meg ſaare emod⸗ 2. (D. Saml. i 
Geh. Arch.). 1540 (p. 106) fjendes og vitterligt gjør 
Knud Rud til Vedby, Ridder, at efterdi Niels Mar⸗ 
qvardfen til Meilgaard har givet, undt og opladt ham, 
hans fjære Huusfrue, Dorothe Bøllie, deres Børn og 
Arvinge efterffrevne Gods og Gaarde i Laaland i 
Musſeherred i Thoreby Sogn og Flintinge By, ſom 
han med fin Søn, Niels Nielſen, arvede efter fin førfte 





271 


Huusfrue, Fru Anne Clausdatter, „myn kere Husfru 
Soſter;⸗“ faa har Knud Hud bepligtet fig, fin Huusfrue 
og deres Arvinger, af om Gud vil tilfoie Niels Mar: 
qvardfen noget ægte Barn, og han lader ſamme Barn 
levende efter fin Død; da flal ſamme Gods ſtrax Tomme 
til Niels Marqvardfens efterlevende Barn; ſammeledes 
derfom Niels Marqvardfen ganger nogen faaftor Sød 
og Trang paa, at han tranges at fælge og afhænde fit 
Jordegods; da flal Gr. Knud Hud og hans Arvinger 
dog beholde ſamme Gods for. nogen Anden; ligeledes 
ſtulle Niels Marqvardſen og hang Huusfrue, Fru 
Dorothe Nielsdatter, ſom han nu haver, ſelv i deres 
Livstid nyde, bruge 2c. ſamme Gaarde og Gods. Dat. 
Brode (2: nuværende Holjteinborg) Qvasimodogeniti 
Søndag (Klev. Saml. til Famil. Skernow). 1542 
(p. 107) ſtaaer meget tydeligt i Brevet: „Niels Scriff⸗ 
uere (L. 8), ſtjondt man af det Følgende iffe rettere 
ffjønner, end at ogſaa han hed Erik ligefaavelfom den 
anden Foged. 1547 (p. 115) fjendes Knud Sud til 
„Wüdtbop,“ Ridder, og gjør vitterligt, at han giver og 
lader fin Tjener, Søren Tygeſon, gvit, fri, ledig og 
los at være for hvis Sag og Faldsmaal, fom han er 
falden for til ham, idet han er vorden faldt til Tinge, 
for han har ladet fæfe hang (a: Knud Ruds) Brev pan 
Zinget. Dat. SKorfør Mariæ Magdal. Dag (D. 
Saml. i Geh. Arch.). 


Side 15 Linie 27: 
: Thyngsringhæ l.: Thynghsringhe 
: Berend 1.: Beiend 

: han l.: hannem 

: Bolden L: Valden 

: anbragt L: anbragte 

: Michels LL: Middel 

: foreløbigt L: foreløbig 

: Boldt L: folde 

: foyde l.: ſoyde 

: myne L: ingen 

: Datther; LL: Datther! 


11111111111 


Rettelſer: 
Ingshoved læg: Jungshoved 


22 


Familie⸗ Efterretninger 


om 
de danſtke 
Waders 
for 
200 Aar fiden 
uddøde 
Adelsſlægt. 
— 4⏑ — 
| Bed 


Wedel Simonfen. 


Andet Hefte. 


— — — — 


Naar Slægten er udlevet, ophørt og dod, 
da er Det den førft er fuldbaaret ; 
thi ba omfatter paa eengang dens Skjød 
de fire Tider af Uaret. 
Da er den, fom Arons henvisnede Stav, 
ſtrinlagt i den hellige Lade 
og vifer paa eengang, — fuldendt i fin Grav, — 
hvad gradviis de verlende Aarstider gav: 
baade Frugt og Blomſt, Knopper og Blade. 


CLS CC SC — — — 


. Odenſe. 
Trykt, paa Forfatterens Forlag, i Dve Thomſens Officin. 
1845. 


Digitized by Google 


Forerindring. 





Idet jeg herved flutter mine Familieefterretninger om 
Ruderne, har jeg atter tilbagelagt et ikke ubetydeligt 
Stridt paa min Beſtemmelſes Bane, nemlig den fra 
Tid fil anden at udgive mine ældre hiftoriffe Sam⸗ 
linger") i en forøget og tildeels forbedret Skikkelſe. 
Min fra Bibliotheker og Archiver bortfjernede Stiling 
og min Aar for Mar tiltagende Svaghed havde allerede 
for mange Mar fiden tvunget mig til at opgive disſe 
Samlingers Udgivelfe for ftedfe og at henlægge dem fom 
en død og frugteslos Capital pan min nederfte Boghylde, 
da Livets Sorger igjen og faft paa en uimodftaaelig 


1) der ingenlunde blot beſtaae i fuldendte eller halvfuldendte 
Afh., men i allehaande hiſt. Excerpter, Udſkrifter af Doc., 
Haandftrifter og Inſcriptioner, genealogiſte Brudſtykker, 
topographiſt⸗hiſtoriſte og biographiſte Regiſtre og allehaande 
andre Materialier til forſtjellige hiſtoriſte Emners Oplos⸗ 
ning, der altſaa ligeſaavel ere anvendelige ved nye Udarbei⸗ 
delſer ſom ved de ældres Fuldftændiggjørelfe, hvorfor jeg 
ogſaa anfeer begge Dele for en Udgivelfe af hvad jeg Falder 
mine ældre Samlinger ' 

1" 





4 


Maade tvang mig til at ſoge Adſpredelſe i at beftjæf- 
tige mig med ſamme paany. Dog følte jeg allerede 
den Sid (hvad jeg endnu ftedfe føler, nemlig) min Ufor- 
muenhed til ved egen Hjelp i den Grad at fuldftændig= 
gjøre Dem, at de kunde fortjene at forelægges et videns 
ftabeligt Publikum; jeg ftolede derfor paa, at andre og 
yngre Videnſkabsmand ved en friere Adgang til Biblio⸗ 
theker og Archiver vilde gjøre ethvert mit Arbeide aldeles 
overflødigt, og i en vig Henſeende har jeg viſtnok heller 
ikke bedraget mig i dette mit Haab; thi hvad der i de 
ſidſte Decennier ev udrettet for den danſke Hiſtorie, vil 
ſtedſe geraade Tidsalderen til Wre; men den Ober—⸗ 
beviisning, jeg fan ofte har yttret, at vor Hiſtorie forſt 
ret vilde blive national og frugtbringende, naar man, 
mere end hidtil, fremhævede det bhiftorift-topograpbifte og 
genealogiff-biograpbiffe Fag i ſamme, — idet man med 
Henſyn til biint fra den hiſtoriſte Topographie over det 
enkelte Sted gif over til Sognets, fra Sognenes til 
Herredets, fra Herredernes til Amtets og fra Amternes 
til Landets Hiſtorie; og med Henſyn til dette fra 
Biograpbien over den enkelte Mand gif over til hele 
Slægteng, fra Slagternes til Standens og fra Stæns 
dernes til Folkets Hiſtorie, — havde i en altfor høi 
Grad grundfæjtet fig hos mig, til at jeg ikke (i Mangel 
paa felv at funne arbeide med Hed til dette Hiemed) 
fulde have beſtrebt mig for at faae andre og dygtigere 
og ved deres Stilling mere begunftigede Mænd til at 





rr 


9 


flade md paa den famme Bane. Mine Beſtrabelſer 
1829 for at fane Embedsmandene til at interesſere fig 
for den hiſtoriſte Topographie, hvad deres Embedskreds 
var angaaende, idet jeg i dette Tilfælde endogſaa tilbød 
dem mine forelpbige Samlingers Afbenyttelſe, ere ligeſaa 
bekjendte ſom disſe Beſtrebelſers Frugtlosbed. Derpaa 
ſogte jeg i Aaret 1833 ved Udfætielfe af Vid. Selſt. 
Guldmedailler at opmuntre yngre Videnffabsmænd faavel 
til den hiſtoriſte Topographies ſom til den biographiſte 
Genealogies Bearbeidelfe. Nogle Aar fenere (1835) 
bejtræbte jeg mig for ved udſatte Pengebelonninger at 
opfordre Landets Beboere til en udførlig Stildring af 
Communernes Tarv faavel med Henſyn til dereg ældre 
fom til deres nyere Forfatning; nogle Mar fenere ſogte 
jeg atter, ved at underſtotte ſaavel enkelte Videnſkabs⸗ 
mænd ſom forſtjellige hiſtoriſte Selftaber med Penge— 
bidrag, at fremhjelpe dette mig i fan hoi en Grad 
magtpaaliggende Oiemed; og forſt da al denne, viſtnok 
med Henſyn til min Formue heiſt rigelige, Udfæd endnu 
ikke bar den Frugt, jeg af alle helſt ønftede fremmet 
(ftjøndt jeg derhos ingenlunde miskjender, at den jo har 
baaret andre og maaſtkee derhos langt vigtigere Frugter), 
var det ogſaa, at jeg omſider befluttede mig til at gribe 
Pennen paany og at anmode forſt Hr. Prof. Peterſen 
og ſiden Hr. Cand. Kall Rasmusſen om dereg 
Asſiſtance, hvad de kjobenhavnſke Archiver var angaaende, 
for ſaaledes endnu før min (ved en Mar for Mar til; 


tagende Svaghed let forudfeelige og ſnart foreſtaaende) 
Død i en nogenlunde fuldftændig Skikkelſe at kunne 
udgive en og anden af mine egne ældre Samlinger, 
forinden de tilhobe ved min Død gif deres uafvendelige 
Undergang imøde. Og ſaaledes blev jeg atter pan mine 
gamle Dage") paa en vig Maade lokket ind paa For: 
fatterbanen 2?) igjen, den jeg rimeligviis havde gjort bedft 
i at overlade for ftedfe til Andre. Imidlertid fan jeg 
Dog endnu, efter ogſaa at have forføgt dette ſidſte 
Middel, paa ingen Maade komme tilbage fra den Over⸗ 
beviisning, at det ev den hiſtoriſte Topographie og den 
biographiſte Genealogie, der flal gjøre vor Hiſtorie 
national, populær, folfelig og i en langt høiere Grad 
end hidtil frugtbringende; og ligeſaalidet fra den Mening, 
at den hiſtoriſte Topographie over en enkelt Egn og den 
biograpbiffe Genealogie over en enkelt Slægt, naar den 
er, hvad den bør være, tro og fuldftændig, fafter et 
langt klarere Lys paa det hele Landg og paa den hele 
Stands fuccesfive Udvikling, end den generellere Rigs⸗ 
hiftorie ved fit altfor ſtore Omfang, fin ſtorre Ufuld⸗ 
flændighed og fin mindre Grad af Nøiagtighed vel 
nogenfinde formaaer at gjøre; en Mening, hvis Sands 


1) Jeg beregner nemlig Elden ikke blot efter Mar, men efter 
Livets Sorger og Legemets Sygdom, der ikke fjeldent gjøre 
Uger til Maaneder og Maaneder til Aar. 


3) forſaavidt nemlig hiſtoriſte Samlingers Udgivelfe fortjener 
Navn af Forfatter fab. 








7 


hed jeg endogſaa troer af nærværende Familieefterret⸗ 
ninger (for hvis vanſtelige Correctur jeg atter herved 
aflægger Hr. Adjunct Crone min forbindtligfte Tak⸗ 
figelfe) paa det Øienfynligfte at fremlyſe, da det vilde 
være mig faare let, felv ved den korteſte Recapitulation 
af ſammes vigtigſte Punkter, at paaviſe, hvor troligt det 
Større ogſaa her afſpeiler fig i det Mindre, hvor hoiſt 
tydeligt Billedet af det Sele netop under en flig for: 
mindſket Maaleſtok fremtræder, og hvor aldeles klart og 
paalideligt et Speil allerede Denne enkelte Slagts 
Hiftorie afgiver for alle Hovedtrekkene i Den hele 
Stands Ciendommeligheder, hvad den egentlige Middel: 
alder er angagende, af hvilke man vijt ikke flal kunne 
paavife ret mange, hvoraf der jo i denne Slagthiſtorie 
turde forefomme et eller andet og derhos ſom ofteſt heiſt 
udtryksfuldt Exempel. Men uagtet denne min Overbe- 
piiſsning negter jeg derhos dog ingenlunde, at der endnu er 
en anden Green af det bijtorifte Studium, der forſaa⸗ 
vidt ſtaaer paa et langt hoiere og altſaa ogſaa langt 
Vigtigere Trin, faa at hverken mit Andlingsfag eller 
nogetſomhelſt andet hijtorife Studium uden Samme 
foregaaende Flor fan lykkes eller triveg, og det er 
nemlig iffe blot Studiet af vore utrykte Diplomer og 
alle andre Hiſtoriens haandſtrevne Kilder, men ifær den 
af dette Studium fremavlede Lyft og Beftræbelfe, — 
Der i faa høj en Grad hædrer vor Tidsalders Hiſtorie⸗ 
grandſtere, — at befordre Sammes uafbrudte og raſtlos 


8 


fremſtridende Publikation, hvorved disſe Hidtil døde 
Skatte førft lidt efter lidt blive til en frugtbar og 
rentebringende Capital. Det er efter mit Begreb en 
ſand re for bor Tidsalder, at man omfider har lært 
at indfee, at der ere altfor mange og derhos altfor 
betydelige Huller i vore tryfte Documentſamlinger, og 
altfor mange Urigtigheder i vore trykte Annaler til at 
der af den evige Recapitulation af, hvad der alt eengang 
er fagt i trykte Bøger og derpaa atter og atter i andre 
gjentaget, kunde udkomme noget paalideligt Reſultat, om 
det end underkaſtedes den meeſt fritifte SMevijion i en 
uoverſeelig Rakke af lærde Afhandlinger, der tilfidit, — 
helſt hvis de ikke i chronologiſt Orden ere affattede 
eller med et aldeles fuldſteendigt Regiſter forſynede og 
derhos paa eet Sted ſamlede og ikke i allehaande Tids⸗ 
ſtrifter adſpredte, — gjøre disſe nye Underføgelfer af 
det hiſtoriſte Studiums gamle Materialier til et aldeles 
uoverſkueligt Chaos og et uigjennemtrængeligt Vildnis, 
og desuagtet Dog, ſom ſagt, aldeles ikke føre til noget 
faſt og ſtadigt Reſultat, faalænge Udgivelſen af et enejte 
hidtil ubekjendt Document fan kuldkaſte enhver ſaadan, felv 
den med Anvendelfen af den længite Tid, den utratte⸗ 
ligfte Flid og det ſtarpſindigſte Vid opførte, Bygning. 
Elvedgaard, den 27de Mai 1845. 
Wedel Simonſen. 


BONDE EE« 


E 10 (D 13) Sophie (Jørgensdatter), ſom 
forſt blev gift med Rigsraad og Rid. Tyge Arelſen 
Brahe til Toſtrup (Rothe, 1, p. 701, 707; Hofm. 2, 
p. 149; 3, p. 1, T. Nr. 8 og p. 271, T. Nr. 5; 
N. D. Mag. 2, p. 343), der førft havde været gift 
med Magdalene Krognos (hvis Bryllup ſtod i 1500 
eller et Par Aar derefter"), og hvad dertil fortæredes 
findeg antegnet i D. Mag. 4, p. 315); men da denne 
hans førjte Frue døde 1510, giftede han fig anden 
Gang med Sopbie Rud. Maar dette flete, veed man 
vel ikke tilvigfe; men det maa ſikkert være ffeet imellem 
1511 og 1514; thi bun fødte ham i det Mindſte 8 
Børn, om ikke flere, og det uagtet han allerede døde 
1523. 1514 blev han Ridder ved Chr. 2dens Kroning 
i Kjob. (K. R.); jfr. 1523. 1515 falder Knud Rud 
ham allerede (i et under Knud anført Doc.) Svoger, 
og da var han altfaa allerede gift med Knuds Soſter 
Sophie. 1516 celler 18 ſtifter han en Sjælemedfe i 


1) Shi af ct Doc, af 14de Aug. 1501 (Klev. Saml, af Doc. 
til Familien Haſe) og et andet af 20de Det. ſ. A. (Dipl. 
Lang.) ſtjonnes, at han da endnu ikke var gift mød Hr. 
Dluf Stigſens og Gjertrud Knudsdatters Datter Mag⸗ 
dalene (K. R.). 


10 


Aſted Klofter for fig, fine 2 Fruer, fin Datter og fine 
Forceldres Sjæle; hvorpaa Kloſtret har udftedt fit 
Beviis fom følger: „Broder Troels Olfen, Guardian, 
og menige Conventsbrodre af Yftede Kloſter kundgjore, 
at „hedherligh Herræ od velbyrdigh Riddher, Hr. Tyghæ 
Bradhe aff Toſtrup,“ har givet og fornøiet til Kloſtrets 
Behov 50 Mark for en evig og almindelig daglig Bøn, 
ſom flal ffee for hans Alter, „ſom er vydh (2: indviet 
til) Sancte Anne,» for ham og hans Frue, Fru So⸗ 
phie (Rud), og ligerviig for hang Frues, Fru Magda⸗ 
lenes (Krognos), hans Datters, Jomfr. Marines, og 
(hans Forældres) Hr. Axel Brades og Fru Marines 
(Lunges), hang Huusfrues, Sjæle, hvilke Gud naade! 
ro ſchal bedis for thennom vi Predickeſtolen⸗ od Cas 
pittel yblanth vore befyndberlige Cloſthers Venners 
Siæle.… Givet i Kloſtret 1516 eller 18 ipso die 
Clementis papæ & mart. (fgl. Bibl. Saml. ved 
K. R., ſom tilfoier, at der i Originalen ſynes at ſtaae 
1516, men i Regiſtranten 1518; hvorimod Daugaard 
p. 151 har 1418 og Styge Brade iſtedetfor Hr. Tyge 
Brade). Med denne fin anden Frue fil Hr. Tyge 
Brahe en ftor Deel Gods og blandt Andet ogſaa Elved⸗ 
gaard i Fyen; thi i en Jordebog (ſom findes i kgl. 
Bibl. Saml.) hedder det paa den førfte Side: „Soffhy 
Rudtzdotter.“ „Thette ev myn rette Jordebog po alt thet 
Godtz, ſom ieg baffuer erffued effther myn ſaliige Ffader, 
Joren Rud (j 1504), od myn ſalyge Moder, Ffru 
Kierſtyne Erycksdotter (Mofenfrang, + 1509), od effter 
III aff myne Brøgre (2: Brødre), Otte (7 1510) od 
Herijck (2: Henri, P c. 1513) od Myckkell Rud (t 1520), 
huis Syelle Gud node! od lyger fame Godk y Ffyen, 
od) udij Jullen och Siellen, ſom hereffter ſtreffviitt ſtor.“ 





11 


Derpaa paa den anden Side: Thette effterſkreffne 
Godtz lyger ij Ffyen ij Skoby Heret: Elued Hoffued⸗ 
gord, it. met Skoffue, Marck od Ffyffevandt met thuenne 
Vandmølle, ſom lyge ffor Gorden; fom vor fett fj Sys 
flenftyffte for XX Orter Korn (Orthugen beregnedes i 
haardt Korn til 10 å 12 Stpr.; det Hele var altſaa 
30 For. Hartforn; og naar Gaarden 1555 beregnes 
til 10 , da er det ligeledeg mellem 30 og 40 For. 
H. K.). It. i Wyrrne Jensſ Alesſen (ſom ſtylder) I 
Pund Biig, I Ottyng Smør och XXVIII (3, Nyels 
Sorensſen ibid. giiffuer I Pundt Biig, I Ottyng Smør, 
XXVIII få, II Gees, 1 Lam, HIT Høng. Knudt 
Hansſen ibid. I Pund Biig, I Ottyng Smør, II Gees, 
IIII Hons, I Lam od XXVIII 8.4 Det Øvrige 
mangler; blot ftager der endnu paa et løft Blad med 
famme Haand: „Thusſe Herytt. Hiembeck“ Denne 
Jordebog maa rimeligvüs ifølge Titlen være affattet 
4520 eller et af de nærmeft følgende Mar; og omtrent 
fra ſamme Tid (i det Mindfte før T. Brahes Død) 
har man ogſaa et Brev fra Sophie Rudsdatter til bens 
deg Søfter, Anne Rudsdatter (gift med Hr. Henrit 
Krumedige), dat. Toſtrup Fredagen naſtefter Paaſke 
(men uden Aarstalh) og ſaaledes lydende: „Soſterlig 
kerlig Helſen tilfforne ſſrreyved meth Ghudh! Kere Sy- 
ſter! taker iægh Cder kerlige od gerne ffor allth Got, 
ſſom I have magh beviß, od ſerdelis for Eders kerlige 
Scrivelſe, fom I haue nu tøfer (2: to Gange) ſcreve 
mæg til, ffiden iæg kom hiem, huilket I ſtule alltid fine 
mæg velvelig til ath forſtylde, thet yderfte i min Mackt 
er. Kere Syſter! fom (I) ſcreve mag til, thet iæg 
flulde fome til Cder od tage Byrnen med mag, huilked 
læg taker Eder ferlig od) gerne føre; da er, Gud have 


12 


Loff! Døden nu ſteledh her, fo her haver ingen dodh 
af Peſtelenſe fyden for Faſtelaun; od er her ingen ſiigh, 
Gud deg Lof have! uden Helevig (formodentlig en af 
hendes Døttre, ſtjondt bun ikke findeg paa Hofmans 
Stamtavle); haver Gun vered fuarlig ſyggh ath (læg: 
alt) fin (2%: ſiden) Medhfaſte; vide vi ide, huadt thet 
er; doch hobes vos, at hun beholder Lived. Kere 
Soſter! ſom I ſcreve mæg til, thet iæg trode end 
Bonde beder til mine Børn ender (a: end Eder), daa 
ſtal Gud vide, thet iæg tror ingen paa Jorden beder 
til mine Børn, uden teres Fader, ender (a: end Eder). 
Kere Søjter! fan Hr. Tyge (Brahe) od iag icke fultacke 
Eder for then Umage od) thet Gode, the gøre Kerſtine 
lille (a: en af hendes Døttre, der Døde fom Barn). 
Gud give, thet enten Hr. Tyge eller iæg kunde nogen 
Tid forffyldet meth Eder! Kere Soſter! fan iæg ide 
ful ferive Eder til, faa gerne itæg ville tale met Eder 
od faa meg lenges efter Eder. Kere Søjter! beder 
iæg Eder gerne, thet I vilde ferive mæg til, om 3 
acte Eder brat til Ellinge; acte (I Cder) ide nere (93: 
ned), Da vel iæg fome fil Eder tel Vallen. Kere Sø- 
fter! mo I vide, thet iæg er ſyglig (2: frugtfommelig) 
igen, od) ffulde ieg ha væred hoß Eder i Faſte, hade 
i (2: ikke) Hellevig vered faa ſyg, od vor iæg fel fo 
ſtrobelig. Her meth Eder Gud befalendes. Kere 
Soſter! lader Hr. Tyge ſie Hr. Henrik och Eder 
mange gote Neter. Kere Soſter! lader Elſebe och 
Marine pe Arſel od Joren (formodentlig alle hendes 
Børn, hvoraf de to forſte dog ikke findeg pan Stam⸗ 
tavlen, den tredie døde ſom Barn, men den fjerde blev 
fuldvoren og + forſt 1565) fie Eder mange gode Neter. 
Kere Søjter! gor vel ud fler min „Bole⸗ (3: Svoger, 


formodentlig af det tydffe Buble, altſaa fjærefte Ven) 
mange gode Neter. Kere Søfter! roder od byder over 
mæg, fom Cder bør at gøre. Screved ꝛc. Soffie 
Ruds Doter⸗“ (kgl. Bibl. Saml). 4521 tilftriver bun 
— atter bemeldte fin Søfter, dat. Toſtrup Tirsdagen næjt 
for vor Herres Himmelfartsdag, fom følger: „Kiere 
Soſther! tacker iegh teck kl. (a: kierligſt) for alth Goth, 
ſom J haffuer imodh megh beviſth, od ſardeleß for 
then ſtoore Dyoth (a: Dyd, altſaa chriſten Kjærlighed), 
J beviſthe imod lijlle Kürſthen (ſee forrige Brev, hvor 
der tales om hende in præsenti, men her in præte- 
rito) 2c. Kyere Soſther! ſom vor Alſtelleß (o: Af⸗ 
ſtedsaftale) var, at iegh ſtulle folligh Hr. Tyghij til 
Kiopinhaffn, tha maa J vidhe, ath iegh ijckij kan komme; 
thii Børn (o: Børnene) er ydij fulleligh vel til Paaß, 
od er Per lylle (a: en af hendes Sønner, der døde fom 
Barn) fvarligh foagh ꝛc. Kiere Soſther! vil iegh fenne 
Etther mijnne Dughe til Kiopinhaffn, od vedb I 
anneth, thet ieg haffver ath Etther goreß Behoff, faa 
ſenner megh Budh ꝛc.“ (Klev. Saml. ved K. R. Man 
feer altſaa, at der den Tid foreſtod en ſtor Feſt i H. 
Krumediges Huus; og kan jeg ikke vide, om han ikke 
den Tid gjorde fin Datters Bryllup med Cjfe Bilde. 
Forreſten fynes Det, der anføres om Bornenes Syg⸗ 
dom, at hentyde paa, at det Brev, ſom i det Fore- 
gaaende er anført under 1520, ſnarere var yngre 
end ældre end Det nærværende; men det er, ſom oven» 
anført, liden Kirſten, der har forført mig til at 
give det fin nærværende Plads). 1522 fÉriver Hr. 
Tyge Brabe til fin ovenomtalte Svoger, Hr. Hen⸗ 
rik Krumedige, Dut. Toſtrup hellig tre Kongers Aften, 
fom følger: „— — Sum Cder vel fortenfer, ad I 


14 


bade mif i Hielfinørijg, ad iek ſtule lade mit Bud kome 
til Eder til Moenſtorp om di c Mark, ſom F ere mit 
ftildif; da fif mit Bud inted. Kiere Hr. Hierik (92: 
Henrik)! bode iek Cder ennu gierne, det I vile antuore 
dene min Svien (o: Svend) Povel dom på mine Vegne, 
fordi iek flal give nogel Peninge ud nu fortt ꝛc. Tige 
Brade, Ridder⸗ (fgl. Bibl. Saml. ved K. R.). 1523 
i Marts holdt Fru Sophie Rud fin Kirkegang paa To⸗ 
ſtrup (Eldahl Chr. 2dens Arch. 2, p. 368 ved K. R.). 
S. A. i Juli blev Hr. Tyge Brahe Ridder (Sen. 
biogr. Arch. 1, p. 183—84); jfr. 1514. S. A. og 
f.M. fil han og hang Frue, Sophie Nudsdatter, Pante⸗ 
forlehning paa Ifolte Lehn i Halland paa Begges Livs⸗ 
tid (Canc. Reg. ved K. R). S. A. i September døde 
Hr. Tyge Brabe i Krigen (Hofm. 3, p. 1, T. 1 Nr. 8) 
eller, rettere fagt, i et Oprør i Malmø (Hvitf. p. 1255). 
4524 fer. Gta ante fest. Laur. fif Fru Sophie, Hr. 
Tyge Brades, Brev paa at nyde, bruge og beholde Is⸗ 
holte Lebn for et frit, brugeligt Pant efter det Brevs 
Lydelfe, pr. Tyge Brahe, hendes Husbonde, derpaa 
havde, uafløft i hendes Livstid (Canc. Jeg. ved K. R.). 
Uden Tvivl ſ. A., eller i det Mindſte et af de forſte Mar 
efter Hr. Tyge Brahes Død, og medens hun endnu fad 
Enke, ſtriver Fru Sophie Nudsdatter et Brev til Hr. 
Henrik Krumedige, „ſün fere Bolle” (3: Svoger, af det 
tydffe Buble, 3: fjærefte Ven, altſaa Mand eller, ſom 
her, Soſters Mand eller Svoger; jfr. 1520), dat. To⸗ 
frup S. Vellatis Daghe (3: 8de Nov., men uden 
Marstal), ſaaledes lydende: „Kere Bolle! maa Jj vidbe, 
adh mijn Brodher fireff meg nu tyl, adh band ville 
komme hüdh tiil Gardhen tijl megh then Sondagh eff⸗ 
ther S. Karine Dagh; thij thet kandh ide komme tijl 


18 


Endhe (med Stiftet efter Hr. Tyge Brahe?), føren vij 
komme hüdh; od har Hr. Arsfel (Brahe) od fÉreffuit 
miinne Børn vmer (o: formodentlig Børns Venner eller 
Frender) tiil, adh thy fiolle od fomme hydh ſamme 
Dagh; thij bedher iegh Edher gerne om, adh Y ville 
och komme hydh ſamme Dagh; thij vij komme icke tijl 
Malmø om thet Skijffte⸗ (Klev. Saml.). 1526 var 
hun Fadder til Mikkel Hud (fee F 91). Nogen Tid 
efter (dog i det Mindfte før 1528) giftede Fru Sophie 
Rud fig derpaa atter med Erik Madfen (Bølle) til Oure⸗ 
bygaard (Atl. 6, p. 277; Hofm. 1, p. 149, T. Nr. 9). 
4528 ſkriver han fig, fom en Følge af dette fit Gifter⸗ 
maal, til Elved (Hvitf. p. 1311; Rug. 1, 2, 68), ſom 
ban med bemeldte fin Frue havde faaet. S. A. fors 
pligter Erick Matsſen tiill Eluidt fig, paa fin tjære Ho⸗ 
ſtrues, Soffii Rudzdatters Vegne, til at møde paa Stifte 
med hendes Sødftende efter deres Forældre og Brødre 
(fee Knud eller E 5, 15281). S. A. den 15de Juli 
giver Fred. afte Erik Bølle og hang Huſtru, Sophie 
Rudsdatter, Confirmation paa deres Panteret i Isholte 
(nu Hishult) Lehn i Halland (Canc. Reg. ved K. R.). 
Da nu dette Pantebrev, ſom hidrorte fra Fru Sophies 
førfte Mand, Hr. Tyge Brahe (fee 1523!), forſt er 
fornyet 1528 og derhos tillige til hendes anden Mand, 
Erik Bølle, udvidet; faa tør man maaffee deraf tillige 
flutte, at de førft i ſamme eller allenfals i foregaaende 
Mar ere blevne gifte, da de ellers formodentlig alt tid- 
ligere havde anføgt om ſammes Confirmation. J Ja⸗ 
nuar eller Juni Maaned 1529 (faavidt ſtjonnes kan; 
thi Aarstallet mangler) tilſtrev Fru Sophie fin Soſter 
Anne fom følger: „Soſterllig kerlige Helgen altid till⸗ 
forne ſentt met vor Herre! Kere Soſther! tacker ieg 


18 


Edher ferlige och gerne fore alt gott, ſom Y haffue meg 
beuift, huilckedt Y ftule altiid finde megh veluellig ad 
forffølle, om thet vor y myn Macktt. Kere Soſther! 
moy byde, ad leg fed Edhers Skriffuelſe y jaffttes, ad 
ieg flulle nu vere till Stefftte y Kyoffnehaffn (jfr. E 5, 
1528); taa maay vyde, ad thet er HIM Uger ſyen Eryck 
(ad: hendes Mand) for her aff od tiill Syellindt, och 
paa then Tydt vor bode Anne od Madeillene faa ſyoge 
aff then Kolleſpughe, ad ieg ude funde følle hannum; 
od haffuer Ane hafftt ten Kolleſyuge fyn then Torßdag 
for Medfaſte; od ynttet veſte ieg aff entten aff Skeffttet 
eller aff Heredagen ten Tiidh Eryck for ber aff, før nu 
SY ſtriffue megh titll, fortty ad min Her (3: min Hus— 
bunde) [oo ſyog paa Noybore (3: Nyborg) paa then 
Tydt, od alle Mandt fade, adt bandt ide ſtulle komme 
till Syelindt. Kere Soſter! er ingen tiill, thet ſooe 
heller, (at) thet komme tiill en gottd Ende, endt iegh. 
Kiere Soſther! kandt iegh aldry fuldt ſkriffue Edher 
tiill, ſaa ſore meg lenges effther Edher, och ſaa gerne 
iegh ville talle med Edher; och haffuer ieg icke foijtt 
(2: faaet) Edher Skriffuelße, ſyden ieg kom tiill tette 
Landt (nemlig Fyen), før nu. Kere Soſther! ſom Y 
ſtriffue meg tiill, ad Edher Datther (Sophie Krumedige, 
Eſte Bildes Frue) er megett ſtrobelligh (3: hoifrugtſom⸗ 
melig); Here Gud vere hendes Hielp! beder ieg Edher 
gerne om od (2: at) ſkriffue meg tiill, nar thet er off⸗ 
uerſtohtt med bende, om Y funde foo nogett Bodt hytt 
tiill Lands eller od tiill Tureby; ſtall Gudh vyde myn 
Glede bliffuer icke megell (det gamle mikil 3: ſtor), 
før ieg for Bodt fraa hende. Kere Søftber! moo Y 
vyde, ad myn Soſther (Elſebe i Mariager Kloſter) 
ſende hydh (3; hid) en Pyge y jaffttes, (fom) ev Inger 





17 


Masſdatthers Søfther, ſom Y flule haffue (fee derom 
D. Mag. 6, p. 271—72); od haffuer hun tallett mett 
en Dannequinne, (fom) er hyemme y Kiøffnebaffn, ſom 
hedber Ane, Berttell Meusſis, od tyentte Fru Mette, 
pr. Monsſ Gigysf, ad bun ſtall før en (3: føre 
hende) tiill Kyoffnehaffn mett ſeg; och vel ieg fly then⸗ 
num Vognen her y Landet. Kjere Soſther! ſom Y 
ſtriffue meg tiill, ad Eſke Belle kom vell frem (maaſtkee 
paa fin Reiſe fra Hagenſtov til Bergen), huilckett meg 
tockeß ganſte vel vere, Gudh vere loffuit od erytth! 
Gudh unde oß alle ad ſpore gode Tyender tiill han⸗ 
num! Kiere Soſther! bedher ieg Edher gerne och ad 
J velle vell giøre od) ſye Edher Datter od alle mynne 
Venner y then Engn (3: Egn) mange gode Netter paa 
mynne Vegne; od rodher od biuder altidt offuer meg, 
ſom Edher bør at giøre. Her med Edher Gudh beffal⸗ 
fendes. Skreffuit po Oluedh (2: Elved) Søndagen for 
Sancte Pouells Dagh?). Soffye Rudsdatter.“ Ud⸗ 
ſtrift: „Erllig velbordiig Quinne, Fru Anne Ruds⸗ 
datther, fon fiere Soſther, kerlige tiillſtreffuit⸗ (gl. 
Bibl. Saml.). S. A. (1529) ſtriver Fru Ane Rud 
til fin Datter, Sophie Krumedige, et Brev, dat. Malmø 
S. Andrew Dag, og yttrer fig deri om fin Søfter, Fru 
Sophie, fom følger: „Ma tu viide, att mijn Sijſter 
(Sophie Hud) var pan Sfifftett (altſaa til et fildigere 
Møde og derhos i Manders; jfr. E 9, 1529 Novemb.) 
med thennum oc idj Erick (Bølle, hendes Mand); od 


1) Skulde min ovenanførte Gisning om Eſte Bildes Reiſe 
være rigtig, da fan S. Povelsdag her iffe være Den i 
Januari, men maa nødvendig være Den i Juni Maaned; 
thi ban reifte førft i Paaſte Helligdage. 
2 


18 


reder hund frammelig tiill Barſell. Kiere Datther! ma 
tu vilde, att ieg finge nu Skriffuels fraa mijn Søfter, 
od ſiiger hun, att nu att (a: henad) Køndermefe (altſaa 
næjte Aar) med Guds Hielp actber bun at giøre Bartzell. 
Och haffuer mijn Soſter fatte Otte (2: fin Søn, Otte 
Brahe) tiill Eriick Eriickſens (Banners, ſom var gift 
med Anne og Sophie Ruds Moders Broderdatter); 
od firiiffuer bun mig tiill, att hun gremmer ſiig faare 
for thiig, thij tu eft utaff Landett, od (fun) ſaffner tiig 
daffliigenn utaff Fyen: (Klev. Saml. ved K. R.). 1530 
fil hun fig en Datter (fee Anna!). 4532 tilftrev Fru 
Sophie fin Søfter Ane fom følger: „Soſtherlygh kyer⸗ 
lygh Hyelſſen altijd thylfornne færyffvytt meth Gud! 
Kyere Soſther! tacker iegh Eder kyerlygh och gyerne 
for alth Gotth, ſum J haffuer megh giortth och bewuyſth, 
(hvis jeg er villig) thyl ath forſtylle, om thet var i myn 
Mack(t). Kyere Soſther! moy vydhe, ath iegh er karſt 
och helbreth; then Almegttyſthe Gud unne megh altydh 
godhe Thydynne fraa Edher! Kyere Søfther! bedher 
iegh Edher gyerne, ath I vyl vel gyore och ſchryffue 
megh thyl, hor (3: hvorledes) Edher lydher, od om I 
er helbredh, od om I vydhe noghen Thydhynn om Eſte 
od Sofſye; od kunne iegh ide komme offuer tyl Syel⸗ 
fynd, for vy haffuer „Bognyngh« paa vortth Huß (alt⸗ 
ſaa paa Elved); och bedher ieg Edher gyerne, ath J 
vyl ſtryffue meg thyl, huad nye Tydhyn, ſum ther er 
thyl Herdaffue (o. Herredagene). Och moy vydhe, ath 
iegh fick Breff fraa myn Soſther Elsſobe (o: Nonnen i 
Mariager) vell VIII Daghe ſydhen; och er hunn karſk 
od) helbre, Gudh tyß Loff haffue therfor! Kyere Sø- 
ſther! bedher iegh Cder gyerne om, ath J vyl blyffue 
i Syellynd i Vynther, fom J loffuetth megh; thy meg 








19 


lennges faa møget ath talle meth Edher; och raadher oc 
bydher althydh offuer megh, ſom Edher byr ath gjøre, 
od) gyør vel od ſyer Cder Børn magne godhe Natther 
Paa myne Veghne; od ladher Madholenne od Anne 
Edher vd Edher Bornn ſye manghe gode Netther. 
Her meth Edher Gudh befalyndes. Scryffuit i Eluijd 
S. Ollauij Affthen An. M. D. XXXII. Soffye Rudz 
Datther.« Her under har hendes Mand, Erik Belle, 
tilfølet: „Myn kl. Hellßen tilforn ſtreffett meth vor 
Herre! Kære Fru Anne od fære Moder (3: Svigerinde)! 
fom Eder vell fortencker, ath I talde megh tyl i Gor⸗ 
den (3: paa Slottet?), atth ieg flulle være Eder behel⸗ 
pelig od flig Cder Ict Mark danffe Hvide for Soßly⸗ 
ger (3: Syslinger?), fan haffuer ieg ſaffneth (2: ſamlet) 
nu let Mark tyl Cder, om I velle haffue tøm, tha 
ſtulle I faa tom ſtrax ieg komer tyl Koffnhaffn. Leger 
Erace (2: Eders) Penge (fom J vil have verlet) ind i 
Koffnhaffn od ſtryffer meg tyl, huem I velle faa (2: 
flye eller levere) thom, tyl ieg fomer; ber vide I atth 
rette Eder effter. Her meth Eder Gudh allmettyſte 
beffallendes! Och maa J vide, atth Ederß Syſter vd 
Børnene eræ farffæ, Gudh teß Loff haffe! Skreffet 
meth Haft; gør vell och fkryffer meg HI Ord tyl, om 
J haffe fotth nogræ Tynder fran Eſte och fran Sſoffye, 
hore thet gor them; Gudh gyffe thet gor them vel! 
Erick Byller.«“ Udſtrift: „Erliigh velbordygh Quinne, 
Fruffue Anne Rudzdotther, myn Soſther, kycrlygh thyl⸗ 
ſchryffvyth⸗Ckgl. Bibl. Saml.). 1534 den Afte Nov. 
(nemlig dat. ij Terſlosſe Allehelgensdag) tilſttiver Fru 


Sophie fin Soſterdatter, Sophie Krumedige, Eſte Bil- 


des Frue, ſom følger: „Kiagre Soſter(datter)! ſom du 
feriffuer meg til, ath du ville gerng talle med meg, da 
9 


20 


flal Gud videth (a: vide det), ath ieg ville heller talle 
med diig en med nogen Kuinne, nu leffver; men ieg er 
ijcke ſaa til Pas, ded ieg fan nu møde dyg; dii ieg har 
lijed paa mijn Sæng po Ottenne Uge od) lyger en nu; 
od) ved ieg ijcke anned, en ded er flijg fvor Hoogedh⸗ſyge, 
fom mijn Modher hade, Gud henne Sijæl node! Och 
har ieg foeth mijnne Sackermennthe lenge ſypdhen od 
befalled dygh mijnne Børn. Bedher ieg dyg gernæ for 
Guds Stijld, at du ville tage Anne (3: hendes Datter, 
Anne Brahe, ſom fiden blev gift med Herluf Schaffve 
til Eftildftrup) til dig, om vor Herre vil falle meg, od 
ſye henne ſijth Beſte (2: raade hende paa hendes Bedſte), 
ſom ieg har ingen Fvivl paa; oc du vilth fee de anne 
(2: andre) til ded beſte, ſom ieg troer dyg til. Kicre 
Soffy!! feriff meg til, om fe (a: hendes Mand, 
Eſke Bilde) er a ſted til Loppke (3: Lybek, hvor han den 
Tid fad fangen), eller hore deth er fatt med hans Sag, 
od gør vel od fy hannum gode Math po mijnne Vegne, 
nar du fijnner ham. Och mott du vijde, at Grid 
(Bøle) for (o: drog) til fond Fadher ij Gor; ieg ven⸗ 
ther hannum ijgen ij Morgen; od har handh od væ 
redh ſyg fyn (3: fiden) fancte Hans Dag. Mijn fiære 
Soſterdatter! ieg beffaller Dig Gud ij Hemerijge, fijnniß 
vij ide før en Gud ladher of fijnnis ij Hemmeriige⸗ 
(af Klev. Saml. ved K. R.). S. A., men i Decemb., 
tilſtriver hun atter bemeldte ſin Soſterdatter ſom folger: 
„Soſterligh kerlig Helgen altiid (til)forn ſentt mett Gud! 
Kære Soſterdatther! tacker ieg teg kerligen od gerne for 
mogett Gott, ſom thu meg altiid gyortt och bevijſt haff⸗ 
uer, och ſerdeleß for then Dytt, ſom tu nu bevyſſede 
meg, att tu for (o: foer eller reiſte) tiil meg och var 
hoß meg i myn Sygbdom, hvyldedtt ſom tu ſtaltt altiid 





21 


fyne meg velvelleg tiill att forſtylle meth teg i alle fe 
Mode, ieg kand, fom ieg vedtt teg tül Velle er, od 
ſom ieg teg vel plecteg er. Kiære Soſterdatther! ſom 
tu ſtryffver om Eſtke, att hand fireff teg tiil, att hand 
Com till Roſtock; Herre Gud unne hannum vel att enne 
fyn Reße, od hand ſende teg ham gladtt od helbrede 
igen! thet vedtt Gud, att ieg horde gerne. Siære 
Söoßterdatther! mott tu vide, att thett berreß (o: be⸗ 
Dres) nu nogett med meg, fan att ieg er nu nogett ope, 
men Krampen hand vel ide forlade meg; mend hober 
meg, att thet blvffver gott, nov Gud vel. Kiære Søs 
ſterdatther! bedher ieg teg gerne, att tu veltt vel gøre 
od ffryffve meg tiil, nov Gud vel, att Eſke kommer 
hym (3: hjem), och hvor hang Reße gor hannum; od 
lader Eryd fve bode hannum od teg mange gode Net— 
ther; od) bedher ieg teg gerne, att tu veltt vel gøre od 
fijde bode Eſke od tijnne Jomffruer od tynne Børn 
mange gode Netther paa mynne (Vegne). Och rodtt 
od byd altiid offver meg ſom offver tyn egen Soſter. 
Her mett teg Gud beffalendes. Screffuedtt tiil Tersſ⸗ 
løgfe S. Neglawesſ Dag An. Dn. M. D. XXXIIII. 
Soffy Rusſ Datther.“ Udſkrift: „Erlig velbyrdig Ovijnde, 
Fro Soffy Kromedygesſdatter, myn kere Soſterdatter, 
kerligen tiilſtreffvedtt—⸗ (kgl. Bibl. Saml.). 1536 til⸗ 
ſkriver hun atter bemeldte fin Soſterdatter ſom følger: 
„Soſterlig kerlig Helſſen altid forfentt mett Gud! Kere 
Sopije! tacker ieg teg kerlige od gerne for megett Gott, 
fom tu haffuer meg altiid gyortt od beviiſt, beffynderlige 
forthy ſyſſt tu for (a: reiſte) tiil meg, ther ieg laa faa 
ſyg, huylckidtt tu ſkaltt altiid fyne meg velvellig tiill att 
forſtylle mett tig mett hueß i myn Mactt er, ſom meg 
bor att gyore imodtt mig (dig). Kiere Soſterdatther! 





22 


Tiære Soffye!! haffuer ieg nu fportt, att tyn kere Hogs 
bonde od thu ere nu komed aff Ederß Fenffel 1) od 
ere loße, huilckedtt Gud alſommyttigeſte vere loffuidtt 
od) erett! Kiære Sophye! faa mott thu vyde, att ieg 
er nu komen ud aff Koffvendbaffn (ſom da var beleiret), 
och haffuer ieg vel forvondett then Syge, ſom ieg hade, 
ther tu var hoß meg, teß bor Gud vere loffuid och 
erett! Kiere Sophye! faa moo tu vyde, att myn kiere 
Hoßbone od) hans Fadher de bleffue fangen HEE Uger 
for Jul; od haffuer ieg ide fett tennem ſyen, od er 
De to nu forfentt till Tyßland mett the andhen gode 
Mend; then Almegttigeſte God hand fende oß tenym vel 
igen glad od helbrede! Myn fiære Søfterdatther! faa 
fantt tu vel tende, hvad Glede ieg haffuer hatt 1 teße 
II Or; myn gode Gud vel ieg beffalle hende alfam= 
mend. Myn kiere Søjfterdatther! kand ieg ide ful 
ſtryffue tig titl, faa fore gerne ieg foedtt (3: ſaae det), 
art tyn fiære Hoßbonde od fu funde kome byd netf i 
Landett, od huor gerne ieg vylle talle mett tig; bedber 
ieg tig gerne, att tu ville vel gøre od ſtryffue meg tiil, 
nov tu komer ber nedt, ta vel ieg møde teg en Sted, 


1) "Dette gjendriver altſaa min forhen yttrede Tvivl, om So: 
phie Krumedige virkelig tilligemed Manden eller Eſke 
Bilde blev fangen; men det væffer desuagtet Forundring, 
at gru Sophie Rud førft 1536 erfarede, hvad der allerede 
1534 ffulde være ſkeet, helft Da Sophie Krumedige efter ifte 
Nov. 1534, og altſaa efter fin Frigivelfe af Fangenſkabet, 
ffulde have pleiet Moſteren hendes Sygdom. Dog ops 
klares disſe Dunkelheder tildeels derved, at hun, ſom det 
ſynes, ifølge Biffop Ove Bildes Brev i D. Mag. 1, p. 189 
allerede i Nov. 1534 blev frigivet, men Gan derimod endnu 
i Sept. 1535 var i Fængfel. 








23 


hvore fom tu viltt, at ieg ſkal møde teg; od vel iegh 
altiid gerne gyøre bude hveß tyn fiære Hoßbonde od 
teg tiil Belle od lefft (a: fjært) er. Her mett teg Gud 
alſſommytygeſte befalendes. Screffuidtt i Roſkylle Gudz 
Legomß Dag An. Dn. M. D. XXXVI. Sophye Rusſ⸗ 
datther.“ „Kiere Soffye! gior vel od ſye Eſke od 
Jomffrue Karend mange gode Netther paa myne Vegne; 
od) ladher myne Børn ſye bude Eſke oc teg mange 
gode Netther.“ Udſkrift: „Erlig velbyrdiig Ovynde, 
Ffro Sophye, Eſke Byllesſ, myn fiære Soſſterdatther, 
venligen tiilſereffvedtt⸗ (1. e.). 1538 i Novemb. ſkriver 
hendes Mand, Erik Bolle, Hr. Eſte Bilde til (dat. 
Terſloſe den 27de Nov.) og yttrer deri blandt Andet: 
„Kere Hr. Eſke! gruer megh fore, ath mijn Soffie (9: 
hans Kone, ſom den Tid var i Beføg hos Hr. Eſtkes) 
er fa lenge (burte); om hende ffaer (3: flader) nogeth, 
da er min fri. (o: fjærlige) Bøn till Eter och gode 
Troo, ath ieg Daa maa faa Eters Budh fnarligen ter 
om, od) huor tedt gor meth Eterß kere Hoßfrue ogſa; 
vor Herre beffereme dem bode vell!“ (af Klev. Saml. 
ved K. R.). Men fort efter maa bun være fommen 
bjem; thi man bar i Decemb. et Brev fra hende til 
Hr. Eſke Bilde faaledeg lydende: „Venlig oc kerlig 
Hilſen tilforen ſkrifuit meth vor Herre! Kere Hr. Eſke 
oc fere Broder (3: Svoger)! betacker ieg teg kerlig oc 
gerne for moget Ere oc Gut, ſom bode du oc din kere 
Hoſtru bafver mig altid giort oc beviſt, oc befynderlig 
for J for (2: farede) faa vel meth mig, nu ieg var hos 
din fere Hoſtro, hvilket I ffule bode fine mig ganſte 
velvilig at fortienet oc forffylet i alle de Maade, ieg 
fan, ſom ieg der baade vel plictig er. Kere Hr. 
Eſke! tere Broder! beder ieg tig gerne, at tu ide vile 


24 


tøve for lenge, føren du gifver dig hiem til Sofie; di 
hun er møget ſtrovelig oc tager fig flor Gremelſe til ve 
frocter ſaare for hinis Lif; men Gud almectigſte fan vel 
hielpe hine oc fende hende gode Rod; oc beder ieg dig 
gerne, at du vilt altid trøfte hende meth tet befte oc 
ſtrifve meg til, bvor det gor hinne; di Gud flal vide, 
ieg blifver ide glad, føren ieg fpør nogen gode Vinder 
til hinde. Kere Broder! ieg vil altid gerne gøre hues 
Dig til Vik oc Lift er. Her meth tig Gud befalen⸗ 
des. Roſtilde Løfverdag neft efter Sante Lufie Dag 
M.D. XXXVIII. Sofie Rudts Datir.« Updſekrift: 
„Erlig velbyrdig Mand oc ſtrenge Ridere, Hr. Eſte 
Bile til Valen, min kere Broder, ganffe velvilligen til⸗ 
ſtrefvet⸗C(kgl. Bibl. Saml.). 1539 blev hendes Mand, 
Grif Bølle, forlehnet med Tureby, og 1541 var han 
Rigsraad. 1540 aflægger hun (Fru Sophie, Grid 
Mattzens) Vidnesbyrd i Skilsmisſeſagen mellem Bir⸗ 
gitte Gise og Jeſper Daa (D. Mag. 3R. 1, p. 176). 
41543 tilffvev hun fin Broder, Hr. Knud Rud, fom følger: 
„Soſterligen Hellſſen kerlig tiillſchreffuitt medt vor Herre! 
Jeg betacker teg gerne for altt Gott, tu meg beuiſt haff⸗ 
uer; ieg vill thet gierne forffølle med theg i huat Made, 
ieg kand od ved theg tiill Villig er. Kere Broder! 
kam meg i Dag thiitt Breff tiill Hande; ſom tu eſt 
begerindes uti ſame Schriffuelße, att ieg ſtall ſchriffue 
thig en enckit Dag tiill, nar ieg vylle møde ett venlictt 
Mode med theg od Hr. Eſty Biilde; fiere Broder! 
tha forſtaar ieg paa thin Schriffuelße, att kgl. Maj. er 
ftrart ventindes her offuer; od giffuer tu od tiillkende, 
att myne Sønner kome od ſtrax offuer medt; faa vill 
ieg raadſlaa medt them, nov ieg kand komme them tiill 
Ordz, od ſiden ſchriffue theg tiill hueß meg ſtaar tiill 


25 


Gorrindes ther uti, och att ieg och myne Born motte 
verre ufforffaadt ther uti. Kere Broder! ſom tu och 
giffuer tiilfende i thyn Schriffuelße, att Hr. Eſky Biil⸗ 
des Fogit od Ericks (Bolles) Fogit thage Halffparten 
aff the Skoffue uti Judlandt, huadt the rentte, tha vare 
thet beſt for og alle od rettferdigfte, att huer motte 
vide fyn Partt pan hvadt Skoffue hanum burde att 
haffue, od bejt uten Trette. Kere Broder! fom tu och 
giffuer tiilliende, attu velt fende meg en Skrofft paa 
alt thet Gog, tu haffuer fandt, tha begerer ieg thet 
gerne aff theg; od vill ieg gerne ſtrar medt ſamme 
Budt fende theg en Skrofft igen pan hueß ieg har faadt; 
tij att ieg har intidt Regiſter paa hueß tu har faadt, och 
ey heller hueß Hr. Eſty (Bilde) har faadt; kand thet 
findes, att ieg har mere en meg bor att haffue, tha 
vill ieg gerne leggit fran meg igen. Item ſom tu eſt 
begerindes od (2: ogſaa) en Strøfft paa hueß Gotz, 
Hr. Toge (3: hendes forſte Mand, Hr. Tyge Brade) 
haffuer indloſt, ſalig medt Gudt, od hueß ieg har ind 
løft; ta ved ieg intidt, Hr. Toge løfte, uten thet Gotz 
i Wendſoſell, fom tu nu ſelff haffuer, ſom Grit Erics⸗ 
fen (Banner) løfte fraa Hr. Axell Brade paa myne 
Børns Vegne, od) then Gordt i Lembeck (?) och then 
Gordt i Solkindropp, Erick (formodentlig Bolle) løfte, 
thett viſtu vel ſelff; veſtu nogit yttermere, meg bør att 
fuore tiill, tha vill ieg thett gerne gorre, od) gerne gorre 
theg thett Stiell, meg bør att gørre myn kerre Broder ; 
od forſeer ieg meg tiifligefte aff theg igen. Her medt 
theg Gudt Almectigeſte befallindes med thyn kere Hoß— 
frue och Born; oc gor vell och ſie them alle mange 
gode Natther. Raadt od biud offuer meg, ſom theg 
bør att gisre. Skreuitt paa Turrebys Fredag for 


Midfafte Søndag An. Dn. MDXLIII. Sophie 
Rudtz Datter.« Udſkrift: „Erliige velburdige Mandh 
od ſtrenge Riidder, Hr. Knud Rudth tiill Vedbys, myn 
fiere Broder, venligen tiilſchreffuitt⸗ (kgl. Bibl Saml.). 
Endelig døde hun 1555 paa Thureby og blev i Ters⸗ 
løfe Kirke begraven (F. 8, p. 285; Atl. 6, p. 175), 
hvor der paa hendes og hendes efterlevende Mands Liig⸗ 
iteen leſes, rat Erick Bollers kere Husfru, erlig vel: 
byrdig Quinde, Ffru Soffie Rudsdatter, dode paa 
Thureby forſte Ffredag ad Math y Faſte An. Dn. 
M.D. L. Vſ (af Abildgaards Teg. ved K. R.). Som 
Noget, der den Tid ikke var ualmindeligt ifær blandt de 
ældre Damer af Adelftand her i Danmark, lagde ogſaa 
gru Sophie Rud fig efter Genealogien eller Slægts 
hiftorien og indrettede fig til den Ende en egen Slægtes 
bog, ſom endnu paa det kongl. Bibl. opbevares (Thottſke 
Saml. Nr. 1871. 4to), og foran i hvilfen hendes ſidſte 
Mand, Erif Bølle, paa førjte Blad har firevet: „Thenne 
effterſtreffne Slegtebog lod mind Salige Hoſtrue, Soffia 
Rudtzdaather thill Elffvid y Fyen, giorre all hindis 
Slegth od Venner od Eptherkomerre thill enn Huko⸗ 
milße och Erre epther hindis Dod; ſaa verre hinde 
Gud naadig och barmhierthiig. Amenn! och dode hun 
paa Thureby forſte Fredags Nadt y Faſte, der mand 
ſtreff M. D. L. V.“ (Dette Sidſte har han ogſaa tilfoiet 
i Fru Wibeke Podebuſkes Antegnelſer; ſee Gl. Saml. 
2, 3, 30). Endelig har han paa naſte Blad tilfoiet: 
„och liger hindes Lig begraffven y Thurreby Kiercke 
hoes min Saliig Fader, Hr. Maadtz Boller ꝛc., och 
ſender ieg (denne Bog) mind ſaliig Hoſtruis Daather 
(ved Tyge Brahe), Fru Madalene (Brahe), Jørgen 


27 


Urnis (til Boferup) 7), thill enn Hukommelße ꝛc.“ 
(X. R.). Skjondt det nu ikke andet fan end interesfere 
mig, at det hiſtoriſte Studium ſaaledes allerede før 300 
Mar fiden hav havt bjemme paa min Fadrenegaard 
Elved, faa maa jeg dog Sandheden til Mre tilſtage, 
at min troe Hjelper og Confulent, Cand. Kall Ras⸗ 
musſen, ifær paa Grund af, at det p. 55 i Slægtes 
bogen hedder: finis in libro dominæ Anne Rosen- 
crantz in Torbenfeld, ev af den Formening, at Fru 
Sophie Rud egentlig ikke felv havde famlet denne 
Slægtebog ?), men blot ladet fin Morbroderſon, Otte 
Holgerſens, Datter, Fru Anne Roſencrantzes (gift med 
Albret Give og + 1589), udffrive; men endftjøndt nu 
ogſaa Dette vilde viſe Interesfe for Sagen, vil jeg dog 
indtil videre ftole pan hendes Mands udtrykkelige Ord, 
at hun felv lod Bogen agjore,“ ligeſom jeg heller ikke 
finder det rimeligt, af en Frue, der døde 1555, ſtulde 
lade en Bog af en yngre Frue, der forſt døde 1589, 
udſkrive, da det i Almindelighed forſt var i de ældre 
Dage, af vore Adelsdamer hengave fig til dette Fag. 
Imidlertid vil det ftedfe være vanſteligt at bortraiſonere 
de anførte Ord i Bogen, med mindre man furde antage, 
at de bagefter af en Anden, der havde fundet begge 
Slægtebøger overeensſtemmende, vare tilfoiede i den 
Henſigt at vife, at længere end hertil ftrafte den Roſen⸗ 
krantziſte Slægtebog fig iffe; dog derom maa Cand. 
K. RH. bedre funne dømme end jeg, hvem Bogen aldrig 
kom for Mie. 


1) Altſaa den Magdalene Brahe, der fiden blev ftanget ihjel 
af en Tyr; Hofm. 3, p. 1 X. 4. 

3) Der ſynes af være en af De ældfte, vi endnu ere i Beſid⸗ 
delſe af. 


28 


E 11 (—) Elſebe (Jørgensdatter) var Sonne 
eller fom det den Tid kaldtes Convent-føfter i Mariager 
Klofter, hvor hendes Moſter (altſaa Karen Eriksdatter 
Roſenkrantz) var „Moder Abedisſe;“ hun har efterladt 
fig adftillige Breve, ſaavel til fin Søfter, Fru Anne, ſom 
til dennes Datter, Fru Sophie, ſom angaae Perioden 
fra 1527 til 1536 og ere indrykkede i D. Mag. 6, p- 
270 fa. At hun nu begynder digfe fine Breve med: 
Ave Maria, gratia plena! er ganffe i fin Orden; 
ligeledes at hun længes, kjeder fig og onſker at høre 
Nyt fra Verden; iffe mindre at hendes Soſter i An⸗ 
ledning af fin Mands, Henrik Krumediges, Død fender 
X Mark, hvorfor hun fjøber tydſk Ol og Hvedebrød 
til at uddele imellem Conventſoſtrene; ligeledes at hen⸗ 
deg Søjterdatter fender hende XXX MK i Anledning 
af fin Moders Død ſom Sjælegave, og at bun felv 
beder fin Soſter om, at hvis hun ffulde døe i denne 
almindelige „Skrobelighed,/ hun da vilde ugjøre imod 
hendes Sjæl,” fom ſoſterlig Kjærlighed tilfiger; alt Dette 
er ganfle i fin Orden. Men hvad jeg Derimod mindre 
fan finde mig i er, at bun p. 271 falder Nonnen 
Dorete Annersdatter, fom + 1536, fin Søfter, Fru 
Anne Rudsdatter, og p. 275 fin Søfterdatter, Fru 
Sophie Krumedigs, Soſter; thi det er viftnof en af 
disſe uegentlige Talemaader, der have bragt ſaamange 
Vildfarelſer ind i vore genealogiſte Tabeller, da hun for⸗ 
modentlig derved mener en eller anden fjernt ude Beflægtet, 
f. Er. en Datter af Dorthe Ottesdatter Rud (G 21), 
der var gift med Anders Banner, eller Andet deflige. 
Forreſten blev den gode Søfter Elſebe omſider felv, for- 
mødentlig ved fin Moſters Død, Abedisſe i Mariager 


29 


Klofter og nævnes allerede ſom ſaadan 1542 (D. Mag. 
6, p. 139, 264). 


Littr. F 
ad: fjette Generation eller Slagtled. 


F 1 (Søn af E 4) Vilhelm (Pederfen), om 
hvem hverken den Ene eller den Anden veed Noget at 
fige; men fom formodentlig ev den Vilbelm Rud, der 
1480 blev Student; jfr. D 8. 

F 2 (—) Ove (Pederfen), . gift med Lisbet Blaa, 
Erik Oluffens til Orebygaard og Inger Pioſkes Datter 
(fom dog iffe findes paa Pioſkernes Sabel i Hiftorifé 
Tidsſtr. 2, p. 174). De havde en Søn (der uden Tvivl 
var født efter Faderens Død), fom bed Ove og døde 
6 Uger gammel, fan at Moderen arvede ham. For⸗ 
modentlig ev det Faderen (F 2), der meneg, naar det 
hedder, at Offe Hud med 2 Daaer ic. bleve nævnte 
fredløfe paa Thinget, efter at Kloftret i Sorses Foged 
havde mælet dem deres Fred fra, fordi de uden Styld 
baftede og bandt Kloſtrets Tjenere i Kloſtrets Birk 
(Ex Orig. A. Magn. ved Kl.; dog uden Aar), hvil 
fet formodentlig flete i Begyndelſen af det 16de Aarh.; 
thi 1509 havde Daaerne en lignende Sag med Neſtved 
Kloſter (S. R. D. 4, p. 347). 

F3 (—) Hans (Pederfen) til Vognſerup (det 
er Denne Gang, der i Clif. Bryſke p. 425 gjores til 
Mikkels Søn eler D 7). 1504 udſteder Niels Had 
og Hans Hud en Vidisſe (D. Mag. 3 R. 2, p. 8). 
S. A. (eller mellem 1504 og 13) nævner Atl. 6, p 
433 en Johan Rud ſom Lehnsmand paa Trygevalde. 
1507 underffriver og forfegler Hans Rud af Vognſerup 
til Vitterligped (Ex Orig. ved Klev.). 1526 ér Hans 


30 


Rud Fadder til Mikkel Mud (fee FO). 1532 udfteds 
teg Kong Fred. Uſtes fem Ugers Dags Brev, femten 
Dages Brev, ti Dages Brev og »Strar=Brev,” at 
Hang Rud til Vognſerup fulde uvlægge til Hr. Otte 
Skriver, Kannik i Roskilde, al hang Lod og Rettighed 
i Tryninge Sfuv og Fang (D. S. T. p. 257); jfr. 
E 4, 1502. 1535 et kongl. Protectorium for Hans 
Rudt nobilis cum uxore & liberis (Teg. f. al: L. 
ved K. N.). S. A. Kongebrev til Emick Ottzen paa 
Rollerup, at Hans Rud til Wonſerup haver berettet, at 
han „feider hans Tiener,“ hvorfor Kongen beder ham, 
at han haver det (i) Fordrag, ſaafremt at han ikke vil 
lide Straf derfor, ſom ved bør (1. c.). 1544 var han 
gift med Anne Knob (K. Hof. D. 1, p. 228) og hun 
indviflet i en Trolddomsſag eller Hexeproces (D. Mag. 
3 R. 1, p. 59, 60, 66) i Anledning af, at nogle for⸗ 
meentlige Here ved deres Trolddom ſtulde have bevirket, 


. at Kongens Flaade, da den S. Laurentii Dag 1543 
lob ud fra Helfingør, ingen Vind funde fane. Men 
Fru Anne Knobs hele Brode befandtes ved denne Lei⸗ 
" lighed deri at have beſtaaet, vat hun ſamme Dag tillige⸗ 


— ——⸗ 


…- == 


med fin Datter havde fiddet nede ved Stranden hos 
Sander Leygels Husfrue i Helſingor,“ og at bun dø 
græd bitterligt for fin Son og bad Gud om, at denne 
hang Reiſe med kongl. Maj.s Stib maatte fane en god 
Ende, og at derſom Gud det fan frie vilde, at hendes 
Søn maatte igjen komme hjem, Da vilde hun tilraade 
ham, at han ftulde gifte flig og tage fig en god ærlig 
Frue eller Jomfru, paa det at ban funde være flige 
Reiſer i Fremtiden quit (1. c.). 1547 bavde han en 
Svigerſon, Niels Anderſen (Dresfelberg) til Lyngby 
(K. Roſ. D. 15, p. 105—6); men han var død før 





31 


1553; thi da var Anne Knob Enke (K. Roſ. D. 1, p. 
228). Hun var efter E. Bryſtke enten Lauritz⸗ eller Fol⸗ 
mersdatter, men efter KL. Datter af Laurids til Gyllebo 
og Thale Baad (med Orehovedet). 

F 4 (—) Helvig (Pedersdatter), gift med Mors 
ten Venſterman. E. Br. fortæller, at Morten Venſter⸗ 
man var Faſtemand; men, medeng ban var i Kongens 
Bettiling udenlands, blev fang Faſtems given i Roskilde 
Fruekloſter. Morten klagede det for Kongen, og denne 
bad ham tage hende ud igjen, ſom Viſen lyder: 


„Hor Du, Morten Venſtermand! — jeg raader Dig det, 
jeg fan; 
tag Din Jemfru af Klofter (paa Stand!) — alt om Du eft en 
. Mand; 
faa glad rider Morten Venſtermand af Roffild med fin Jomfru.“ 
Bifpen fatte ham imidlertid i Band, og han maatte 
give fin Gaard Havelfe med 6 Læfter Korn til Ludz 
(2: S. Lucii) Kirke i Roskilde; dog boede han der felv, 
meng ban levede. Han bavde forreſten ingen Børm 
med fin Frue, Ane Jensdatter, og efter hang Død 
gav hun fig igjen i Vor Frue Klofter i Roskilde. J 
Nyerups Kampeviſer 2, p. 318 fg. anføres en ganſke 
anden Kæmpevife om famme Sag, hvori Kongens Svar 
lyder noget forandret faaledes : 


„Du tag Din Jomfru af Kloſter ud, — og det tilfteder jeg Dig.” 


J Denne Kæmpevife faldes hun ogſaa Anna. p. 320, 
og P. Syv beretter, at det ſkete i Kong Hanſes Tid 
(p. 382), ligeſom Pontop. 2, p. 718 henfører bemeldte 
Begivenhed til 1501. Viden kunde altſaa vel nogen⸗ 
lunde pasfe paa Morten Venſterman og Helvig Mud; 
men Kæmpevifen (9. p. 320) kalder, ſom fagt, ven 


bortførte Brud Anna, og El. Bryſte, fom falder bende 
Anne Jensdatter, figer os tillige, at den Morten, der 
var indviklet i denne Affaire, var en Broder til den 
Henning Venſterman, der var gift med Jens Ruds 
Enke, Sidfel Lavisdatter (fee C 2 og D 2!), og altſaa 
i det Mindfte 1, om ikke 2 Generationer ældre; thi 
disſe 2 fidfinævnte Venftermænner, nemlig Morten og 
Henning, vare Sønner af Mone. Toftenfen Venſterman 
og Sophie Feber. 

F 5 (E 5) Jørgen (Knudfen) til Vedby, født 
4517 og død 1571. Med ham begynde hang Datterg, 
Karen Ruds, Familieantegnelfer (i hendes haandſtrevne 
Bonnebog i Karen Brahes Bibliothek), fom Dog for det 
Meſte ikkun angage hendes nærmejte Forfædres Fodſel 
og Daab, men ſom med Henſyn dertil ogſaa ere deſto 
fuldſtendigere; ſaaledes ſiger hun f. Er. om Jorgens 
Fodſel: 41517 vor Frue Dag, ſom Kl. var mellem 10 
og 11, da vor (3: ward eller wurde, altſaa: blev) min 
gader, Jørgen Rudt, født paa Vedby og var Øriftnet 
den Sondag naſt efter Kyndermisſe; item hvem der 
vare Faddere til ham: Biſkop Lave Urne, Albert Hen⸗ 
riffen i Sore, Prior, Meſter Eſtil i Antvorftov, Hr. 
Mag Griffen, Hr. Hans Krausſe, Henrik Gioe, „Sante 
Jorgen,“ „Sante Chriſtoffer- var hang Gudfader; 
„Jomfru Maria hang Gudmader, Oluf Danes Frue, 
Sophie Podebuſkdatter, Fru Inger, Hr. Hans Bildes, 
Fru Anne, Hr. Hans Urnes, Fru Johanne, Hr. Erik 
Bildes, Fru Anne, Laurs Grubbes, Fru Margrethe, 
Jens Thomſens, de vare hang Gutmødre.… (Denne 
Stift, at byde Helgene til Fadder, gjentoges atter 1519, 
1520 og 1521 i den famme Familie). 1532 fif hang 
gader, Hr. Knud Hud, Kongebrev paa at maatte oplade 








han (fin Søn, Jørgen Hud) Korſor Slot o. f. v. (fer 
supra under Faderen, E 5). 1535 var han bleven fangen 
af Grev Chriſtoffer; men denne, der i Brevet af 20de 
Febr. (ikke 1532, ſom Klev. figer, men 1535) falder 
fig „des Reichs Dennemercks Gubernator,“ loslader ham 
for Hr. Peter Manteuffels Skyld (Klev. og D. Mag. 
3, p. 77); men f. A. nævnes han i en kongl. Forteg⸗ 
nelſe med Overſtrift: „Tiiße eptherne ere the Fanger, 

ſom vij ide hagde „Jegener⸗ tiill vor Frue Afften 
nativitatis (3: 8de Sept.) 1535, (Teg. f. al. £. ved 
K. R). Det vil være et Spørgsmaal, om Ordet: 
„Jegener⸗ her flal betyde det Samme ſom det tydſke 
Gegner 3: Vederpart, altfaa Nogen, hvorimod han kunde 
udverles. 1545 forlehnes han med Mariager (D. Mag. 
6, p. 146; Atl. 4, p. 566), fom han har 1546 (D. 
Mag. 6, p. 288) og 1548 (1. c. p. 277 og Atl. 4, 
p. 566). 1548 drager han med Prindſesſe Anna til 
Sachſen (N. D. Mag. 1, p. 366, 369) og var iblandt 
de Lehnsmaend, fom ved Brylluppet i Turgau fulde 
„rende eller ſtikke⸗ (Teg. f. al. L. ved K. R.). 1549 
har han endnu Mariager (Pont. 3, p. 304); men f. 
A. afleverer han det (D. Mag. 6, p. 146). Derpaa 
bliver han atter Hoffinde igjen, fom han var ſ. A. i 
Nov. (Teg. f. al. L. ved K. R., jfr. H. Tidsſtr. 2, p. 
53), ligeledes 1550 (Teg. f. al. L. ved K. R.), ja! 
endnu 1551, da han den 17de Jan. tilligemed 3 andre 
Hofſinder (Arild Ugerup, Jørgen Marfvin og Eſtild 
Give) blev ſtikket til Knud Pederſen (Gyldenſtjerne), 
Befalingsmand paa Kallundborg Slot, for at tage vare 
paa Kong Chriſtiern (1. c.). Men de maade igjen fort 
efter Paaffe være blevne afløfte; thi Johan Friis ſtriver 
til Gr. Eſte Bilde Tirsdag n. eft. Jubilate 1551 ſom 

3 


følger: „om de, ſom flulle vare paa Konning Chriſtiern, 
vile I tænfe paa nogle; thi ieg befrygter mig, at det 
vil giøres Behov, da ieg haver læft udi en Praktik, at 
en ftor Herre, ſom længe haver været fangen, flal dette 
Aar komme los og andre udi hang Sted ꝛc.“ (Dipl. 
Lang. ved K. R., jfr. Behrmans Chr. 2dens Fængfel 
p. 184—85). S. A. blev Jørgen Rud ifølge en 
Familieefterretning, fom findes. i Gl. Saml. 2, 1, 207 
(hvori det hedder: »1551 thend Sondagh neſt epther S. 
Dionisii Dagh ſtoidt Jorgenn Rudtz Brøllup pan Eg⸗ 
holm»), gift med Karen Krafſe, en Datter af Hans 
Krafſe til Basnæs og Lene Had, ſom var f. 1529 og 
døde 1560 (Atl. 6, p. 246 og Gl. Saml. I c., hvor 
ogſaa hendes nærmejte Slægt med deres Fodſels⸗, 
Bryllups⸗ og Dodsdage opregneg) 7). I Anledning af 


3) Det hedder nemlig i Samme: 

, 1520 thennd Søndagh neft for di XIM Jomfruers 
Daugh ſtod (hendes Faders) Hr. Sans Kraufſis Brollup 
met Jomfru Lene (Had). 

1522 alle Helgens Dagh bleff (hendes Broder) Jeſper 
Kraufsfe født om Formiddagen 8 Sået. 

4524 Skierthorsdagh bleff (hendes anden Broder) Cis 
ler Kraufsſe født i Dagningen. 

1529 Sonndagenn neft for Kyndelmøcge bleff (hun felv) 
Fru Karrine Krafsſe født. 

1530 Guds Legomsdagh døde (hendes Fader) Hr. Hans 
Kraufsſe, Der hand var 43 Mar gammell. 

1548 thend Sondagh næft efter Bartholomagidagh ftvidt 
(hendes ældfte Broder) Jeſper Kraufsſis Bryllup paa Basſ⸗ 
nesſ met If. Kirſten Bolle. 

1549 thennd Sondagh neſt epther Dionitii Dagh ſtoidt 
(hendes yngſte Broder) Eiler Kraufsſis Brollup paa Eg⸗ 
holm met Jomfru Hyldeborghe Bilde.” . 





dette fit Giftermaal falde han (Song Chriſtians) Mars 
ſtalk (F. 6, 2, 91; Atl. 3, p. 331; 6, p. 510). 
1552 faldeg han Høfvigmand paa Aalholm, da Jørgen 
Urne, Hovidsmand paa Nyborg (?) ꝛc. forbad (3: gjorde 
ham Afbigt) og tilfredeftillede ham før (2: for) Guds 
Skyld og faa for deres Bons Skyld med bang Tje⸗ 
ner, Mads Koch, ſom havde voldtaget en Pige i hang 
Brød, med faa Stjel, at Mads Koch ſtulde rømme 
Landet under hang Halſes Fortabelfe (Ex lått Pritz- 
bur ved Klev.); et Brev, der udførligere lyder ſom 
følger: „Vii effterſtrefne Jørgen Urne, Høfvigmand 
paa „Nykisbing,“ Grid Roſenkrantz til Gioringholm, 
Jens Skriver met fleere „gode Karle⸗ paa Aalholme 
kiendeß og giøre vitterligt med dette vort opne Breff, 
at have forbedet og tilfredsftellet førft for Guds Skyld 
og vore Boens Skyld Erlig og Velbyrdig Mand, Jor⸗ 
gen Ruudt, Hovitzmand paa Aalolm, med dend — — 
Handel mett fin Tienner, Mag Kock, ſom hafde vold 
taget en Pige i bang Brød, udi faa Maade, at hand 
ffal rømme (Laaland) Falfter og Sælland for under 
hang Halſis Forlifelge; (og) derſom faa ſteede, at for⸗ 
nefnte Madtz Kock ide holder fornefnte Ord og For: 
pligtelge, da ſtal hand ſtaa fin Rett, ſom forſkrevet 
ſtaar ꝛc. ꝛc. Dat. Aalholm⸗ (Lang. ind. Dipl. ved 
K. R.). Med fin Frue maa han forreſten have faaet 
Otterflef (nu Vintersborg) paa Laaland, fom før ham 
tilhørte hans Svigerfader, Hans Krafſe til Basnæs; 
thi 1552 ſtriver han fig dertil, da han fra Haldſted 
Klofter udfteder til Peder Dre et Gjeldsbrev ſaaledes 
lydende: „Jeg Jorghenn Ruudtt till Ottherſloffgordtt 
kiendhiis od giør vittherligtt mett thette miitt obne Breff, 
att retth vittherlig Gieldtt ſtyllig att verre Erliig od 


9+ 


36 


Velbyrdig Mandtt, Per Ore till Giſleffeldhe, etth thus 
findtt godhe uforfalſtehhe Daller, ßom Kioffmendhene 
them anname her udi Rigitt till fulle Noffue och Tacke 
mett bettalle kandtt; huilcke forne etth thuſindtt Daller 
ieg beplegther mig och mynne Arffuinghe aarlighenn Aar 
att giffue forne Per Dre od hans Arffuinghe halffthredhe— 
ſindtztiuffue Daller aff til Nentthe, tilk huer Julle Aff⸗ 
thenn att andtvordhe ladhe paa hans Gordtt Giſleffeldhe 
aarlighenn Aar paa ſame Stedtt och Dag, ßaa lenghe 
ſom ſame etth thuſindtt Daller Hoffuittſummen hoß mig 
od mynne Arffuinghe beſtaaindes vordher. Skedhe thet 
faa, att forne Per Ore eler bang Arffuinghe ville ide 
lengher ladhe etth thuſindtt Daller Hoffuidttſtollenn bog: 
mig eller mynne Arffuinghe beſtaaindhe bliffue, tha ſkall 
ieg eller mynne Arffuinghe verre plectighe till att betalle 
od fornoffue forne Per Ore od hang Arffuinghe fame 
etth thuſindtt Daller mett all finn anftaaendhe Rentthe, 
thenn forſthe Pending mett thenn ſiſthe och thenn ſiſthe 
mett thenn forſthe, ßaa hann fangher thennem udi enn 
Suma till Hobbe, huor hann thenum eſtindis vordher 
her udi Rigitt, ßaa thett vordher hanum od hans Arff⸗ 
uinghe ſkadheloſt udi alle Maadhe. Skedhe od fan, 
att ieg eller mynne Arffuinghe fandtz her udi forſomelig 
od ide fuldkome forne od) forſchreffne Artickler, ßom 
forſchreffuitt ſtaar, tha ſkall forne Per Ore od hang 
Arffuinghe haffue full Macktt till att anname thre Les 
ſther Kornn aff mitt Jordhegodtz, huorre handtt thet 
findhe kandtt, och hann thett ſaa lenghe att beholle udi 
etth friitt brugheligtt Pantt, till ſaa lenghe ieg eller 
mynne Arffuinghe faar betaldtt forne Per Ore eller hang 
Arffuinghe forne etth thuſindtt Daller Hoffuidttſtollenn 
mett alle finne anſtaainde (3: reſterende) Renntthe od all 





37 


thenn beuißelighe Skadbe, forne Per Ore eller hans 
Arffuinghe kundhe mett Retthe regnne meg eller mynne 
Arffuinghe till ther forre att haffue liedtt, ßaa thett 
bliffler Per Ore od hans Arffuinghe udi enn Suma 
aldeliis till fuldtt Noeffue od Tacke betallett. Thiiße 
alle forne Punckther loffuer ieg, Jorghenn Ruudt, for 
mig od) mynne Arffuinghe faſt och ubrødbelig att holle 
udi alle Maadhe vedtt mynn godhe Thro och addhelighe 
Loffue. Till yddhermerre Vidttniſbyrdtt trycker ieg mitt 
Signetthe neddheforre thette mitt obnne Breff och 
egghenn Handtt undherſchreffuitt. Dat. Halſtedtt Clo⸗ 
ſther Otthennsdaghenn epther Scte Lucie Dag An. Dn. 
MDL. I: (kgl. Bibl. Saml.). Hvorledes Jørgen 
Rud ſom Cier af Otterſlefgaard eller maaftee rettere 
paa hans Vegne hans Forvalter plagede og moleſterede 
de omfringboende Bønder, har man et Crempel paa i 
en Klage fra en Huusmands Kone (uden Marstal), der 
lyder fom følger: „Myn Hofbunde od ieg vii haffde 
II Faaer, od thett enne Faaer fid ett Laem om 
Sancti Hang Dag, oc fan vor det faa. fylde født, att 
ieg loedt thet Laem gade umerdt (2: uden Marke), 
forthy ieg malkede ide Faarditt. Efſter Sancti Mor⸗ 
tens Dag tha vyltis (o: blev forvildet) fame Laem fra 
myne Faaer oc vor. fran fon Maader viidt XIIII Dage; 
oc then Mandtz Foer, ſom mytt Laem kom thiill, thet 
vor Jorgen Rudts Bonde; oc ſame Jorghenn Rudtz 
Boende lyußede thet Laem op paa Otterſloff Sougne⸗ 
ſteffne; tha fvaride myn Hoßbunde thill, att er thet en 
Syfodning oc umercktt, da er thett mytth. Saa gid 
myn Hoßbundes Broder heden oc anamede fame Laem 
aff fornede (2: fornævnte) Jørgen Rudtz Boende, oc 
faa beholtt myn Hoßbunds Broder fame Laem. Item 


38 


om Kyndermeße der neſt eptter, da loed Jørgen Rudt 
hentte myn Hoßbunde thiill Otterſloffgaardt thüll fyg oc 
loedt hanem ſette y Stocken oc ſagde, att hand hadde 
ſtollett hans Laem; faa burgede II aff Anders Giois 
(til Kjeritrup) Bønder hanem udt, for myn Hoßbunde 
vor Anders Giois Boende Halffdelen; faa ſende Anders 
Gipie ſyne Bønder Budt, att the ſtullde føre hanem 
indt igen oc indthet baffue att giøre y fame Sag; oc 
faa førde the hanem ind ighen, oc Jørgen Rudt lodt 
fette hanem ind ighen. Saa vor ther ett fuortt Fraaſt, 
at Johan Fryſis oc Peder Oxis Bønder yndøde thenem 
offuer hanem, der handt haffde fydt heden viidt XIIII 
Dage, oc the VI Mendt borgede hanem udt for L 
Daler. Saa ſtodt thet fag fraa om Kondermoße oc 
indtil Saneti Michels Dag dereffter, oe Jørgen Rudt 
haffde lagt thagett (3: ladet tage) en Neffndt paa Sagen ; 
fan fporde myn Hoßbonde, att Anders Gioie oc Jør: 
ghen Rudt vaare forlictte om alle Sager oc den mett; 
faa loedt myn Hoßbonde fig leyde (2: leie) thiill Lybick 
mett Jorgen Bradiisſ Korn. Der Jorgen Rudts Ffaagdt 
fornam, att Manden vor aff Landet, faa gid then Neffndt, 
oc aldrii myn Hoßbonde thog viidt then Neffndt eller 
vor kalldett thiill ſame Neffndt; faa ſagde fame Neffndt 
Kongen dett Laem thill, for thet vor ide merckt; ſaa 
eſtede forneffnde Jorgen Rudtz Ffogdt, at the VI 
Mendt ſchulle forde myn Hoßbonde indt; ſaa gick 
Joſt af Hauegordt met nogle ſyne Metloffuere oc feſte 
(a: forpligtede fig til) Jørgen Rudts Ffaagdt att fore 
fame Karl ind ighen (om) XIIII Dage ellev faa mange 
Peninge ighen, ſom the haffde foffuitt faar. Saa kom 
myn Hoßbonde hiem om Fredagen atth Natt, førend 
de XIIII Dage vare ude om Tyßdagen; faa førde 





— — — —— —— 4 


Forloffuerne hanem indt om Søndagen thüll Otterſloff⸗ 
gaardt thüll Jørgen Rudtz Fogedtt, førend the XIIII 
Dage vaare forgone; tha ſagde Jorgen Rudts Ffogdt 
Reij, att handt ide villde haffue myn Hoßbonde, men 
Pengene; faa dellte fame Jørgen Rudts Ffaagdt de VI 
Mendt de L Daler aff; ſüdenn finge de Forloffuere aff 
myn Hoßbonde alt thett Goedz, bode bandt od ieg 
haffde, oc lodt kaſte oß ud aff then halffue Gordt om 
Kyndermsße Thiide oc loedt „ſetthe og udt paa Modin⸗ 
gen.… Item buad myn Hoßbondes Godts oc mytt 
kunde ide rede thiill de L Daler, da vurde (3: pantede) 
de Forloffuere fra myn Hoßbondes Fader oc Braader 
deriß Goedts, faa the haffue nu faaitt deris Betalning 
paa en Daler eller II nær. It. faa haffuer Jørgen 
Nudts Fogdt ladit undſigge myn Hoßbonde meer endt 
ett Mar ſiden, oc Jørgen Rudt ſkulle lade henge banem, 
huor han kunde kome hanem offuer; ſaa romtte myn 
Hoßbonde aff Landet fraa meg od myne ſmaage Børn; 
faa onckendes myne Brødre oc Sleckt offuer megh vd 
loffuede Jørgen Rudts Faaegdt VI Td. Torſt, atth 
ban maatthe blifuæ y Landett hoß meg; faa kom myn 
Hoßbonde hiem nu udi Vinter, fan kunde bandt ide faae 
fame Torſk for tbhen ſtore Hedde (o: Hede), her vor ij So⸗ 
mer; Dog ev ther udfomet aff Torſken vidt II Td.; oc then 
Tiüd vii funde ide fange the anden, da (od Jørgen Rudts 
Fogdt ſende Budt epter hanem oc villde fange hanem igen, 
faa at hand motte atther rome aff Landett igen. It. 
haffde ieg ocſaa II ſmaa Gryder, ſom ieg haffde faaett 
aff Jorgen Rudts Bonde, (og ſom han) haffde att geme 
for meg; thenem haffuer hand, Jørgen Rudts Fogdt, 
tagett fraa meg oc fortt thenem tiill Otterfløffgordtt« 
(I. e.). 1553 er Jørgen Hud forreſten endnu Lehns⸗ 


40 


mand paa Aalholm, hvor f. A. hans aldſte (G 5) og 
1554 hans næjtældite (G 6) Søn er født (Gl. Saml. 
2, 1, 207—8, jfr. Atl. 3, p. 304). S. A. fif ban 
fra Kolding Løverdagen efter Søndagen Qvasimodo- 
geniti 1554 Følgebrev til Bønder og Tjenere, ſom 
ligge og tjene til Korfør Slot (Reg. o. al. L. ved K. 
N.); og f. A. var han blandt de Lehnsmand, der, 
ifølge Brev af Løverdagen efter S. Lucie Dag 1554, 
(næfte Aar) fulde følge Dronningen og Hertug Fredes 
rif til Vismar og til den Ende være tilftede i Kolding 
Onsdag efter Kyndelmisſe (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 
1555 blev hang Søn Ciler født paa Vedbygaard (fee 
G 79. S. A. S. Valentini Dag gif fongl. Ordre til 
menige Almue paa Aaleholms Lehn, at fvare til Jørgen 
Rud eller hang Fuldmægtig den almindelige Landhjelp 
og Skat, fom Rigens Raad havde bevilget til den ſtore 
Bygning, fom paa Slottene og Kjøbftæderne ſtulde fore= 
tages, Riget til Gavn og Forbedring; og ſtulde til den 
Ende hver 10 (jordegne) Bønder lægges i Læg ſammen 
at give 20 Jochimsdaler (den Rige at hjelpe paa den 
Fattige); Indeftemænd, Peberſpende, Huusmænd, Tje⸗ 
nejtedrenge, fom Kornfæd havde, at betale hver en Jos 
chumsdaler (den Rige at hjelpe den Fattige); hver 
Smed, Skomager, Skinder, fom boer paa Landsbyen, 
og hver Møller at betale 1 Jochumsdaler, og hvile, 
fom ei funde bekomme Daler, at give i den Sted 3 K 
danſte for hver Jochimsdaler, exceptis excipiendis 
(af Pritzburs Breve ved KE). S. AX. Mandag efter 
S. Andrece Dag (3: 2den Decbr.) fil han med flere 
Lefnémænd kongl. Ordre til at møde i Kjøb. forſtkom⸗ 
mende Faſtelavn (altfaa 1556), til bvilken Tid Kongen 
ventede nogle fremmede Fyrſter; og ſtulde ban da til 


41 


ſamme Tid tilligemed Flere bande „rende og furnere ;» 
men den 10de Jan. 1556 fif de, ſom ftulde turnere, 
Brev, at Kongen var til Sinds ingen Turneren at lade 
bolde; dog ffulde de komme tilſtede den omſtrevne Tid 
(Teg. 0. al. L. ved K. N.). 1556 fif forreſten Jørgen 
Rud Brev fra Kongen om at være tilſtede pan Gedfør 
til Kyndelmigfe Dag, for der at undfange Hertug Ulrik 
pg at følge ham til Kjøb. Dat. Kjob. d. 25de Jan. 
(Teg. 0. al. L. ved K. R.). S. A. tilſtriver Kongen 
ham den Ade Marts, at han har forlehnet Chriſtoffer 
Hvitfeldt med Korſor Slot (neml. Tirsdagen post Re- 
miniscere ſ. A.), ſom Jørgen Mud nu har i Forleh⸗ 
ning, og at C. Hvitfeldt ſtal annamme ſamme Lehn til 
5. Philippi & Sacobi (1. c.). S. A. Fred. 2dens 
(Chr. 3dieg?) Brev fra Børring Kloſter til Jørgen 
Rud om nogen af ham gjort Begjering at lade opſtaae 
med indtil videre (Lang. ind. Dipl. ved K. NR.) S. 
A. den 8de Aug. gif der Dom mellem Fru Lene, Hr. 
Hang Krafſes Efterleverſke, altſaa Jørgen Ruds Sviger⸗ 
moder, og Anders Give, af hvilfen man erfarer, at 
Anders Giees Fader, Knud Gige, havde afhændet til 
Hr. Hans Kraffe, eller Jorgen Ruds Svigerfader, det 
Halve af Otterflefgaard (K. R.). 1557 omtales han 
igjen ſom Lehnsmand paa Aalholm (Hiſt. Tidsftr. 2, 
p- 132, jfr. 135), hvor ogſaa f. AX. hang Søn Otto 
blev født (fee G 8!). S. A. fif Fru Karine, Jørgen 
Ruds, Brev at ſtulle drage og tilflye Kammers i Rodby 
til Churfyrſtinde Annes (Chr. 3dies Datters) Ankomſt 
(paa Tilbagereiſen til Tydſtland). Dat. Kjob. den tie 
April (Teg. 0. al. L. ved K. N.). S. A. udgik der 
(uden Tvivl i Juli, da Brevet iblandt denne Maaneds 
Breve er anført) ſaavel til Anders Give ſom til Jørgen 


Nud et Køngebrev af følgende Indhold: „Viid, at ſom 
Dig vel fortænfer, at og elftelige, ærlig og velbyrdig 
Hr. Otte Krumpen, Ridder, Vor Mand, Raad og Marft 
udi vort Rige Danmark, haver paa vore Vegne „taget 
Haanden af Dig og os elftelige N (3: i Ruds Brev: 
Anders Give, og i Gises Brev: Jørgen Hud), vor 
Mand og Tjener, faa at I ſtulle være hverandre ube⸗ 
varede⸗ med Ord og Gjerning for nogen Trætte og 
Uenighed, fom Eder imellem er; og forfare vi, at der 
ftal løbe mange unyttige Snaf og Tale Eder imellem: 
thi bede vi Dig og ville, at Du tiltænfer, at den 
„Haandtaſting,“ fom Du haver gjort forte Hr. Otte 
Krumpen paa vore Vegne, at Du den fuldfommeligen 
holder, fom Du veedſt, Dig ſelb meeſt Magt paaliggen⸗ 
deg er, og vi ikke fulde der anderledes om tiltænte. 
Her fan Du vide Dig efter at rettes (1. c.). 1558 
Chr. 3dies Brev til Jørgen Hud, dat. Nyborg den 20de 
Juni, hvorledes Kongen af Hans Bernefovg Regnſtkab 
ecfarer, at han (2: Jørgen Hud) tilbolder fig nogle 
Tiender til fn. Gaard Vedby, fom er i Loveherred, af 
Vedby Sogn, Orſlev Sogn, Skjellebjerg Sogn og Sol 
bjerg Sogn, fammeledes nogle Kirketjenere og Kirke⸗ 
jorder i Slagelfe og andetſteds; Kongen vil derfor, at 
han inden S. Olufs Dag giver fig til Herluf Trolle, 
uvor Mand, Raad og Embedsmand paa vor Gaard udi 
Roestilde,« med hvig Breve, han har paa forte Tien⸗ 
der, Kirfetjenere og Kirkejorder; og derſom han ikke 
fremkommer med fine Adkomſter inden forte Vid, da flal 
Herluf Trolle forfølge den Sag med Rette (1. c.). 1559 
faldeg han vor Mand og Tjener (Ryges Peder Ore p. 
160). S. A. faner ban Gisfelfeldt (fom tilhørte Meder 
Dre, men fom, da denne 1558 var undvegen Niget, 


43 


tilligemed hang øvrige Gods blev lagt under Kronen) i 
Forlehning, idet Kong Fred. 2den fra Aarhuus d. 21de 
Marts hilſer alle Bønder og Tjenere, fom bygge og boe 
paa det Gods, fom Peder Ore tilbørte, og vi nu med 
Migens Net og Forfølgning ere udi førte, undtagen Tol⸗ 
loſe Lehn, at han har befalet Jørgen Mud GSisfelfeldt 
Gaard; ligefom han ogſaa ſ. A. den 2den April fra 
Aarhuus gjør vitterligt, at han tiltroer og befaler Jor⸗ 
gen Hud »vor Gaard, Gisſelfeldt med alt det Gods, 
Peder Ore tilhørte i Danmark, undtagen Tølløfe Lehn 
(NReg. 0. af. L. ved K. R.). S. A. berømmes han i 
Spangenbergs Adelsſpiegel 2, p. 258 for (i Juni) at 
have holdt fig vel i Dithmarſten, hvor han var paa 
Toget med Kong Fredr. 2den, og hvor han ſtal have 
fort Hovedfanen eller Danebrog; men dette var, i det 
Mindſte hvad det Sidſte er angagende, hang Broder 
Grit; derimod var Jorgen Ritmetter i den ſenere fvenffe 
Feide (fee G 7, 15891). S. A. Kongens Brev fra 
Kjob. den 29de.Funt til Anders Gioe, at Jørgen Hud 
har berettet for Kongen, hvorledes at han har Tiltale 
til Anders Giøe for at han har fordulgt nogle af fine 
Tjenere til tvende Tider og forbudet dem at udgive 
Konninge Skat x.; og at han derfor ikke fan komme 
til Stegnftab og fange fin Ovbvittants (ſom Lehnsmand 
pan Aalholm). Anders Gige flal derfor møde derom 
for Kongen og Nigens Naad paa Kjob. Slot Torsdagen 
efter Petri ad vincala (Dipl. Lang. vd K. R.). 
S. A. Kong red. 2dens Befaling til Jørgen Rud af 
Iſte Juli om at optjøbe 40 gode Orne til Kongens 
Fornodenhed (Lang. ind. Dipl. ved K. R.). S. A. 
kongl. Skrivelſe den 4de Juli fra Kjob. til Landsdom⸗ 
mer Claus Huitfeldt, at Jorgen Hud, Embedsmand paa 


44 


Gisſelfeldt, havde fadet berette for Kongen, hvorledes 
der er Trætte imellem ham og Anders Giøe for noget 
Gods, ſom er magelagt til Jørgen Hud, og fom Anders 
Gises Faders Brev paa lyder, og Jørgen Mud mener 
ſamme Brev iffe at være fuldgjort og beklager, at ſamme 
Sag har været for Claus Hvitfeldt i Rette, og han 
ikke fan fange nogen endelig Dom. Kongen vil derfor, 
at C. Hvitfeldt ftævner Sagen i Rette for fig og fiden 
dommer dem imellem (Teg. o. al. L. ved K. R.). S. A. 
tilſtrey han (den kongl. Secretair) Hang Stovgaard fra 
Gisſelfeldt Onsdagen næftefter S. Jacobi (2: den 26de 
Juli) fom følger: — — „»Gyffver ieg teg venlig at 
byde, at nogen Tyd fforlegen (3: forleden), mens ieg 
haffde Olholm Len y Beffallyng, ta ſtede ieg en fattyg 
Bonne en Molsgor (3: en Malsgaard) po Olholm Gods, 
oc vor ffallin ij Or (3: fæfteledig i Aar), ffør ieg bleff 
aff met Lened (ſom han altſaa havde til Afte Mai 1559). 
Nu baffuer Mons Erikſen (Mormand) fled en anen 
Bone flamme Gor, ſſyden ieg bleff affve met Lened, 
oc tyll met er tenne Bone. ten neſte Arvynge tyll Go⸗ 
ren, ſſom ieg haffver ffeſſten (2: fæjtet den). Fy er myn 
ganffe venlig (Bøn tyll teg, at tu vylle haffve ten 
Umage ffor myn Skyll oc gyffve ten ffattyg Man en 
Steffnyng bode offver Mons Erikſen oe meg, lydendes 
at møde ffor kongl. Maitt tyl tene Heredag, at hver, 
ter Ured haffver modt ten ffattyg Man, at han motte 
ſtande hanum tyll Rette ffor ſynne Penynge⸗ ꝛc. Ef⸗ 
terſtrift: „— — Kere Broder! mo tu vyde, at Hang 
Sten oe Herløff Skaffve te haffve red meg til (3: redet 
eller drukket mig til, faa) at Fforftan (o: Forſtanden) 
er ide tyl at ftriffoe« (Dipl. Lang. ved K. R). S. A. 
gjør Kongen den 12te Oct. fra Faurholm vitterligt, at 





45 


han under og forlehner Jørgen Sud, Embedsmand paa 
vør Gaard Gisfelfeldt, vor og Kronens Gaard Freds⸗ 
gaard, fom Fru Cline (Bilde, + 19%de Sept. 1559), 
Mourids Skaves, fidft i Være havde; dog vil Kongen 
have fig forbeholdt alt det Gods, fom ligger paa Hals⸗ 
næs og Fru Elline i Forlebning havde. S. Dag og 
ſ. Sted udfteder Kongen ogſaa Følgebrevet til Bønderne 
og Tjenerne paa Fredsgaards Gods, at fvare Jørgen 
Rud med al tilbørlig Udgift (Teg. o. al. L. ved K. R.). 
S. A. tilftriver Kongen Jorgen Rud, at Herluf Stave 
(den foregaaende Fru Ellines Søn) har berettet for 
Kongen, hvorledes Jorgen Hud gjør ham Hinder paa 
noget af den Skyld og Landgilde af ovenomtalte Freds⸗ 
gaards Lehn, fom er falden før S. Mikkels Dag. Kon⸗ 
gen vil derfor, at han lader Herluf Save følge al den 
Skyld og Landgilde, ſom er falden af Fredsgaards 
Lehn før S. Mikkels Dag. Dat. Noeskilde den 3ite 
Oct. (Teg. o. al. L. ved K. R.). S. A. Kongens Brev 
den 2den Nov. fra Roeskilde fil Hr. Magnus Gyldenſtjerne, 
Hr. Herluf Trolle og Jørgen Hud, at Jørgen Brade og 
Eſkild Ore have berettet for Kongen, hvorledes Peder 
Ore har havt inde hos fig noget af fine Sodſkendes 
Gods, og at, da Kongen blev indført i Peder Ores 
Gods, blev han ogſaa indført i dennes Sodſkendes Gods. 
Kongen vil derfor, at de inden forſtkommende Paaſke for⸗ 
famle fig og fiden udlægge Peder Ores Sodſtkende ſaa⸗ 
meget Gode, fom de noiagtigen kunne beviſe om, at det 
med Rette tilhører dem (1. c. og Ryges P. Ore p. 160). 
S. A. tilffriver Jørgen Ruds Svigermoder, Lene Had, fin 
Datter og Jørgen Ruds Frue, Karen Kraffe, et Brev fra 
Engelholm (læg: Egholm), hvori hun blandt Andet takker 
Gud, at Kong Chriſtian (men hvilken?) var død (Lang. 


46 


ind. Dipl. ved K. R.). 1560 tilftrev Kongen Jørgen Hud 
den 8de Marts fra Nyborg, at Peder Ores Sedſtende 
have berettet for ham, at da han lod annamme Peder 
Ores Gods, havde de noget Arvegods deriblandt. Kon⸗ 
gen har nu udlagt til dem, hvis Gods dem tilhører, og 
vil, at Jørgen Rud lader det følge dem og ingen Hin⸗ 
der gjør Dem derpaa (Teg. o. al. L. ved K. R.). S. A. 
Kongens Brev til Jørgen Mud den Øde Juli fra Odenſe, 
at efterfom Kongen tilførn har ffrevet ham til, at han 
ſtulde udlægge Hr. Johan Oxres Døttre noget Gods, 
fom dem ſtal tilbøre og Kongen til fig lod annamme 
med Peder Oxes Gods, og han forfarer, at de endnu 
ikke have bekommet ſamme Gods; vil han, at J. Hud 
lader det følge dem og ingen Hinder gjør dem derpaa 
(l. c.). S. A. maa han have miſtet Gisfelfeldt; thi 
f. A. den 22de Juli fijøder og giver Kongen paa 
Odenſegaard Hr. Frederik, Borggreve og Herr von 
Donen, k. Majs Hofmarſtal, Gisſelfeldt Gaard og 
Gods (Reg. o. al. L. ved K. R.; hvorhos det er bes 
ſynderligt, at Ryges P. Ore p. 176 figer, at det forſt 
ffete 1562 og derhos iffe var en Gave, men en For⸗ 
lebning).  S. A. miſtede J. Hud fin Huſtru, Saren 
Kraffe, hvorom det i den gamle Familieantegnelfe hede 
der: „then Løffuerdagh der neſt effter (nemlig efter den 
Tirsdag, da bun havde født Tvillinger), ſom vaar den 
2den Novemb., døde Fru Karrine Krauffe, der Kloden 
floe 7 om Morgenen, od bleff begraffuenn i Vedby 
Kierde S. Catharine Daugh⸗ (2: den 25de Mon.) 
Hvorhos det er at bemarke, at hun fødte fine Toillin⸗ 
ger og altſaa formodentlig ogſaa døde paa Gisfelfeldt 
(fee G 91), ſom altfaa J. Hud endnu den Tid havde 
i. Forlehning. 41561 den 28de Marts tilffrev Kongen 





47 


Jorgen Rud fra Kolding, at han har undt og tilladt, 
at Hr. Frederik, Burggraf und Hr. von Dohnen, vor 
Hofmarſtkal, maa beholde alt Brygge⸗redet paa Gisfelfeldt, 
desligejte alt Fæ og Ovag ꝛc.; „ſammeledes alle de 
Senge, fom Du af Bønderne haver fanget.… Kongen 
vil Derfor, at Jørgen Rud lader hiin følge forfe Bryg⸗ 
gerede 2c. (Teg. 0. al. L. ved K. R.). S. AX. den 17de 
April tilftrev Kongen fra Kjøb. Jørgen Rud tilligemed 
nogle Rigéraader og endeel andre Adelsmend, at ban 
agter ftrar efter S. Gang Dag Midfommer at give fig 
ind i Holſteen; „thi bede vi Dig og ville, at Du retter 
Dig efter felvfjerde med gode Karle og Heſte at følge 
os paa ſamme Neiſe og Dine Svende fade klade udi 
affefarvegrane Kjortler med den ſamme Farbe udi 
Wrmerne med det fronede F, fom vi udi dette for⸗ 
gangne Aar have ladet udgive, og forte Hatte og Hoſer; 
og Dig felv udi aſtefarvegraae „Paldtzrocke,“ med fort . 
Floiel forbremmet, efterfom disſe tvende Muſtre, vi Dig 
her indelukte hosſtikke⸗ (1. c.). S. A. (men maaffee 
tidligere) bar. der udgaaet kongl. Befaling til Jørgen 
Rud om af møde i Kjob. fjerde Paaftedag (Lang. ind. 
Dipl. ved K. R.), og f. A. Ditto til Ditto, at han ei 
ſtal komme til Kjøb., ſaaſom Kongen har forandret fit 
Forſet om at reiſe (1. c.). S. A. Kongens Brev til 
Sjellandsfars Landsthing og til Sjellands Indbyggere 
om „tow⸗ Ørne til Jørgen Rud at flade levere (1. c.). 
Dette fidfte Brev er udſtedt Hafniæ 6ta fer. post 
Joh. Bapt. og indeholder blot Fred. 2dens Bekjendt⸗ 
gjørelfe til Sjellands Indbyggere, at Jørgen Jeſperſen 
af Kragerup ſkal inden 15 Dage efter at dette Brev er 
læjt (til Landsthing) udlægge og antvorde Jørgen Rud 
til Vedbygaard de 2 Ørne efter den, Sævningsdom, ſom 


> så 


48 


derom fvoret haver (af Orig. i Geh. Arch. ved K. R.). 
S. A. den 3lte Juli kongelig Befaling fra Kjob. til 
Jørgen Nud tilligemed Flere (Raader, Lebnsmænd og 
Hoffinder), at de fulde følge Dr. Dorothea til Celle 
til hendes Datters, Froken Dorotheas, Bryllup med 
Hertug Vilhelm af Lüneborg, ſom ſtulde ſtaage den 12te 
Oct.; men de ſtulde være tilſtede i Kolding den 24de 
Sept. Jørgen Hud fulde følge hende felvfemte med 4 
Hefte og en Staldklepper, og de flude tage med fig 
deres bedſte Kloder og Guldfjæder, „ſaa I dermed 
kunne gange os og Niget til Wre⸗ (Teg. 0. al. L. ved 
K. R.). S. A. Kongens Skrivelſe den 16de Sept. fra 
Kjøb. til Jørgen Rud, at Jomfr. Sidfele og Johanne 
Ore have ladet berette for Kongen, hvorledes at da 
Kongen [od fig indføre i Peder Oxes Gods, havde de 
og Deriblandt noget deres Arbegods, kaldes Kjeldkjer 
Gods, fom beløber fig 51 Pund Kom Skyld, hvilet Kon⸗ 
gen havde famtyft, at de maatte bekomme, og havde 
tilſtrevet J. Hud, at han ſkulde lade det følge dem; 
men dog forholder han dem det og oppebærer Renten 
deraf. Kongen vil derfor, at han endeligen retter fig 
efter uden al Forhaling at udlægge dem 51 Pund Korns 
Rente i Kjeldkjeers Gods, og desligeſte, at han forngier 
Peder Oxes Sødftende hvis Nente, ban bar oppebaaret 
af deres Gods i Sjelland og af Kjeldtjærg Gods, 
mfaafremt han derfor ikke vil lide Tiltale til Herreds⸗ 
thing, Landsthing og andetſteds, hvor deres Het falder» 
dl. c., jfr. Ryges P. Ore p. 37). S. A. kongl. 
Strivelfe den 30te Octob. fra Koldinghuus til Povel 
Hvitfeldt med Flere om, naar I. Rud dem tilfigendes 
vorder, at forfamle fig paa Kjeldkjers Gods og udlægge 
Meder Oxes Søftre deres Anpart i famme (1. e). 





49: 
1562 fif ban med nogle Rigsraader og andre Adels⸗ 
mænd Brev om at være tilftede paa Kjøb. Slot den 
25de Januar, da Kongen formoder til fig nogle Frem⸗ 
mede. Dat. Frederiksborg den 141te Jan. (1. c.). S. A. 
tilffrev han den kongl. Secretair, Hang Skougaard, ſom 
følger: „Myn venlig oc kerlig Helffen tig nu od altyd 
tyllftreffvyd meth vor Herre! Kere Hang, ſſynderlig 
gode Øen! neſt en ſtor Tackßyelſſe giffuer ieg tig ven⸗ 
lig at vydhe, at ieg fick tyn Skriffuelße nogen Tyd 
fforlegen (3: forleden) om myt Fforlenyng Breff, Bom 
k. Maj. haffuer nodelig und mig; ßo fforſtor ieg po 
tyn Schriffuelße, at tu fan ide gøre Breffvijd effter te 
Regiſſter, ſſom tu nu haffuer. Kere Hans! ſſo haffuer 
ieg ide aned viſt, en ieg haffde beholled Togsſuere eff⸗ 
. ter Korffys 7) Befallyng, ſſom (ieg) ide rettere fforſtod, 
(end) at ten Tyd, han ſſuaffde (2: flaffede) mig Sſuar, 
tog han thet ide fforuden, ſſom han ſtal ſſell beſto. 
Kere Hans! ſſom tu oc beretter, at tu ffyner teg beſſuered 
meth thet Gods, fom ieg haffuer rodlaff (2: magelagt) 
te Oxer po kgl. Maj. Vegne, ſſo ßener ieg tig it klar 
Regiſſter po flame Gore, oc huad Bønnerne byde (o: 
hede), oe huad te gyffue; oc ſſener ieg tig oc it Regi⸗ 
fler po thet anned Gods, ieg haffuer ygen y Judlan aff 
Kelleker Gods. Kere Hang! ſſom tu oc ſtriffuer om te 2 
Gore v Roned, Hr. Grid (?) Krabe haffuer anameth, oe 
te II1 Gore y Nyelsſtrop, han (?) ffor dem (?) haffuer 
anameth; ſſo fan ieg tende, at huad hang kongl. Maj. 
ml ide unne mig, thet ffor ieg at moßte; men mig 
tockis, at mig fler noged ffor fort meth Togsſuere; ve 





1) a: Corfitz Ulfed til Koxbolle, Rigsraad og Chr. Idies 
overſte Secretair. 


4 


50 


beder ieg teg, at tu ville talle meth Korffys ter om. 
Kere Hang! ſſo ſſener ieg teg klar Regißter (?) po thet 
judſte Gods, bode po thet, te Oxer haffuer ffoeut, och 
thet, ieg haffuer ygen po kongl. Maj. Vegne. Kere 
Hans! po thet Boryngholm Gods haffuer tu klart Re⸗ 
giſſter po, ſſo ther ffattys inthet. Kere Hans! ſſener ieg 
teg oc it Regiſſter po thet Gods, te haffue ffoeut ffra 
meg aff thet Ffrysgars Len (jfr. 1559), ſſom ieg haff⸗ 
uer kongl. Maj. Breff po; oc kongl. Maj. beffoll Rentte⸗ 
meſſteren, at han ſtulle rodlege meg ſſo moged ygen; ſſo 
haffuer han rodlaff meg III Gore y Tesſtrop; men 
theſſe fan ide nær no tijll; tennum ville ieg oc gerne 
haffue y myt Breff; men thet er ide aff Per Ores 
Gos, thet ieg haffuer ffoen y ten Sted, ſſom ieg ſſener 
teg Regijfter po. Kere Hang! gør nu her y oc tijen 
meg y tenne Sſag, ſſom ieg troer teg tyll; vill Gud 
ieg mo leffue, ta ſtal ieg fforſtyllit meth al Gode. Kere 
Hans! ſſom tu ſtriffuer meg tyll om ten Gor y Orrebo, 
ſſo fan ieg ingen ffo, ter tør tage vpden (a: ved den) 
ffor Torben (?) Skyll, oc tyllmeth er han meged øde; 
men vill tu unne aneren (3: andre den) uden Ffeſſtyng, 
ta ffor tu vel en; men ieg vil tog gøre myt beſſte, at 
tu fan ffo noged, oc vil ffly teg en god Karl tyllen 
(ad: til den), ſſom ieg vill haffue tyn Tad (for), oc ffors 
ſſuaren (oa: forfvare den) ffor Ured meth Guds Hyelp 
oc te andre meth ter omkryn. Kere Hang! ver meg nu 
god, ſſom ieg frøer teg tyll! Rod oc byd offuer meg, ſſom 
ieg troer teg tyll, oc ten tu ingen (Tvivl) ſtal haffue 
po. Her meth teg Gud beffallendis. Ex Wedby Sancte 
Mattys Dag. 110 beder ieg teg gerne, at tu ville 
hilſſe tyn gode Stalbroder meth m gode Metter. An. 
Da. M.D.L.XIL Jørgen Rudt.“ „Kere Hans! ieg 
beder teg ſſo gerne, at tu ville nu fforſto tyſſe Regiſſther 





51 
vel, ſſom ieg nu ſſener teg.“ Udſkrift: Erliig oe vel 
byrdig Man, Hans Skoffgor tyll Knudsſtrop, myn ſſyn⸗ 
derlig gode Ven, ganſtke venlig tyllſkreffoyyd y egen Hans 
(a: Haand) (kgl. Bibl. Saml.). S. A. fif han Lehns⸗ 
brev paa en Deel af Peder Ores confiſterede Gods 
ſaaledes lydende: „Vii Frederid thennd anndenn 2c. 
giser alle vitterliigtt, att vii aff vor ſynnderliig Gunſt 
ve Naade haffue unndtt oc forlenntt oc nu mett thette 
vortt obnne Breff unnde od forlenne og Elſkl. Jorgenn 
Rud til Vedbye, vor Mannd oc Thienner, vortt ve 
Kronens Gotz, ſom Peder Ore thilhorde, oc vij mett 
Rigenns Rett erre inndfordtt udi. Forſt paa vort 
Lannd Borneholm faa møgiitt, vij aff ſamme Gotz ther 
nu haffue, oc forne Jorgenn Rud nu ſelff udi Vere 
haffuer; tifligefte udi vortt Lannd Norre Juttlannd udi 
Thorildtz Herrit udi Greftedtt Sogenn: forſt Wing⸗ 
ſtedtt Molle, ſom Lawritz Bager udi boer; udi Kielkier 
thvo Gaarde, Marine Nielsſe oc Niels Egesſenn paa⸗ 
boe; udi Raffning Bye thvo Gaarde, Chreſtenn Peders⸗ 
fen oc Jorgenn Pedersſen udi boe; ennd itt Boell ther 
ſammeſteds, Sevrenn Smid paaboer; oc efftherthii vii 
thill Maglaug oc udi anndre Maade haffue affhenndtt 
nogett thet Gotz, ſom laa thill Fridtsgaards Leenn, oc 
forne Jorgenn Rud mett forlennt er; tha haffue vij 
egenn forlenntt forne Jorgenn Rud the vore oe Kronens 
Gaarde her udi vortt Lannd Seelannd udi Teſtrup lig⸗ 
gendes, ſom Nillaus, Hans Fuell oc Seurin Smed 
paaboe, huilkitt forne Gotz med ald fin Renntte oc rette 
Thilligl. forne Jorgenn Rud maa oc ſtall haffue, nyde, 
bruge oc beholde frii uthenn Affgifftt, thiill faa lennge 
vii anderledis ther om thilſigenndis vorder. Dog ſaa 
hannd ſtall gioere oß oc Rigitt ther aff thilborlig Thien⸗ 
4" 


52 


neſthe oc holde Gotzett ved Heffd oe Magtt oc Thien⸗ 
nernne, ther paa boenndis ere, med Loug, Skiell oe 
Rett oc inngenn aff thennom att uforrette emod Lougenn 
eller oc udfeſte aff theres Gaarde, emedenn oc ald thennd 
Stund the aarligenn thill gode Rede yde oc udgiffue 
theris Lanndgilde oc anndenn Rettighett oc holde theris 
Gaarde ved Heffd oc Magtt; oc ey beſuerre thennom 
mett nogenn ny Hosbonndhold eller udi anndre Maade 
paaligge thennem nogen andenn nye Beſperring. Samme⸗ 
ledig ſtall hannd frede Jagten oc aldelis inthet jage 
eller jage lade, ſtiude eller ſtinde lade paa nognne the 
Skouffue oc Eyenndomme, ther thil liger, uthenn aldeniſte 
paa the Skouffue oc Eyendome, ſom hand mett Adde— 
(enn haffuer Lod oc Deell oc er Adelenns egitt Arffue— 
gotz. Skall hannd icke heller forhugge eller forhugge 
lade nognne the Skouffue, ther thilliger, thill Upligtt i 
nogher Maade oc ey heller „ſellige eller affhennde nognne 


the vornede Sonner,“ ſom fodde ere paa forne Gotz 


her udi Sielannd. Thii forbiude vii alle, ehuo the 
helſt err eller vere kunde, ferdelis vore Fogitther, Em⸗ 
bigmend oc alle anndre, forne Jorgenn Rud her emod 
paa forne Gotz eller nogen fin Renthe oc rette Thilligl., 
efftherſom forftuit ſtaar, att hindre eller udi nogre Maade 
Forfang aft giørre under vortt Hyllifte oc Maade. Giff⸗ 
uit paa vortt Slott Frederichsborg thennd XIIII Dag: 
Martii Mar ADLXII under vortt Sigt. Frederich⸗ 
(l. c.). 1563 blev han med Flere ved Kongens Brev 
fra Frederifsborg den. 14de Marts indbuden til Corfig 
Ulfelds Begravelfe i Frue Kirke i Kjøbenhavn den 28de 
Marts (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 1564 Kong Fred. 
2dens Brev til „Jorgenn Rudt till Wedebye, vor 
Manndt oc Thiener.« „Viddt, att vii haffue nogett att 


33 


lade handelle mett teg, ſom og Magtt paaleggendis ere; 
thii bede vii teg oc ville, att thu retther teg effther att 
giiffue teg bidt till vortt Kispſtedt Kispnehaffnn, ßaa att 
thu vißeligenn eſth ber tiilſtede Mandag neſt effther 
Søndag Misericordia Domini, ſom ev thenn 17 
Dag Aprilis forſtkommendis, oc forfarer vor Bilge; 
oc ther ſom vii ſamme Vbiidt ſelff perſonlige ide er her 
tiilſtede, haffue vii beffallett nogen aff vor Raadt att 
ftulle paa vore Wegenne giiffue teg vor Vilge oc Mens 
ninge tiilfiende ꝛc.“ Dat. Kjøb. Slot den 7de April 
1564 (af Klev. ved K. R.). 1566 fil Jørgen Mud 
Brev, af Kongen havde ladet fit aabne Brev udgaae, 
at Adelen i Sjelland med deres Heſte, Harniſk og 
Svende riligen, Dag og Mat uſpart,“ ſtulle være til- 
ftede i Tralleborg; Kongen vil derfor, at han befordrer, 
at de uforfømmeligen fremfomme, og at han retter fig 
efter ogſaa felv ftrar at være der tilſtede. Dat. Lund 
den Aite Marts 1566 (Teg 0. al. L. ved K. R.). 
S. AX. nævnes han form Deeltagende i den fvenffe Krig 
(Reſen p. 156); og om hvorledes han ved fine. Op⸗ 
offrelfer ſom Ritmeſter i ſamme Krig blev forarmet, fee 
videre hang Sons Klage G 7, 1589! Den 28de 
Marts gjøre Peder Ore til Gisfelfeldt, Johan Friis 
til Hesfelager, Frands Banner til Kokkedal og Peder 
Munk til Eſtvadgaard vitterligt, at ſ. D. paa Kjøb. 
Slot var ſtikket for dem Fortid Jul i Aasſerup og 
havde med kongl. Majs Stævning i Rette ftævnet Hans 
Sverdefen i Buerupe for en Dom, han havde dømt 
imellem Lag Canter, Foged paa Vedby, og ham om et 
Lam, fom Las Canter havde beſkyldt Torkild Jul for 
at flulle have taget, ſom flulde have Jorgen Ruds 
Ovagmarke; i hvilfn Dom Hang Sverdefen havde 


54 


tildomt Torkild at ftille Jørgen Rud tilfreds 2c. Da 
blev der ſaaledes fagt af for Mette, at efterdi forte 
Tingsvidner, fom Laurids Canter har ladet læfe, iffe 
formelde forte Lam at have tilhørt Jørgen Mud, men 
aleneſte at have havt hans QOvægmærfe, da bør han for 
den Sag ikke være „Mand desvarre« (kgl. Bibl. Saml. 
ved K. R.). S. A. var han nærved af blive forlehnet 
med Nummedal i Nordlandene; thi den 8de Mai gjør 
Kongen vitterligt fra Helfingborg, „at han under og 
forlebner J. Hud til Vedby Nummedal Lebn i ords 
landene, fom nu ligger under Steenvigsholms Slot; 
men dette Lehnsbrev er igjen overftreget i Regiſtranten 
og følgende Notits tilføiet, at der f. A. den 24de Aug. 
udgik kgl. Majs Følgebrev til Bønderne i Nummedals 
Lehn, at ſtulle igjen ligge til kgl. Majs Gaard udi Trond⸗ 
hjem og fvare Herlof Skave (Reg. 0. al. L. ved K. R.). 
S. A. fit Herluf Skave Brev fra Kongen, hvori det 
blandt Andet hedder: „ſammeledes have vi ſtakket ſiden 
undt og forlenet og Elſtl. Jorgen Hud, vor Mand og 
Tiener, et af de Len, fom til vor Gaard udi Trond⸗ 
hiem ligget haver, faldet Nummedal; og efterdi vi nu 
forfare, at ſamme Len ikke derfra fan ombæres, have 
vi det igien lagt til forte vor Gaard. Dat. Kiob. den 
26de Aug. (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 4567 kongl. 
Skrivelſe fra Kjøb. den 25de Juni til Jørgen Rud, at 
Kongen formærfer, hvorledes han ſtal have noget af 
Ringſted Kloſters Gods, og vil derfor, at han ftrar. 
begiver fig bid, tagende med fig hvis Breve og Be⸗ 
viisning, ban har paa dette Gods (I. c.). S. A. den 
16de Aug. gjør Kongen vitterligt fra Kjob., at han un⸗ 
der og forlehner Jørgen Rud med Hammergaard og 
Hammers Lehn (i Norge), med Stigtens Gods i ſamme 


55 


Lehn, ſom Chriſtiern Munck, Embedsmand paa Aggers⸗ 
huus Slot, nu i Vare haver. Ligeſom ſ. Dag og ſ. 
Sted ogſaa Folgebrevet til Bønder og Tjenere, ſom 
ligge til Hammersgaard, for ham blev udfærdiget (Peg. 
o. al. L. ved K. R.). 1568 den 17de Mai blev ban 
(Jorgen Sud til Vedby) forlebnet med Tromsø Gods 
i Norge, fom Erik Noſenkrands, Embitzmand paa 
Bergenhuus Slot, hidindtil havt havde (Reg. o. al. L. 
ved Kl). S. AX. Kong Fred. 2dens Brev til Claus 
Daa, Mogens Godſte, Henrik Nielſen, Eiler Grubbe 
og Flere, at forfare om nogen Trætte om Jordsmaal 
imellem Jørgen Sud paa den ene Side og Eggert Ul⸗ 
feldt paa den anden Side. Dat. Kalundborg den 23de 
Juli (Ind. Dipl. Lang. ved K. R.). S. A. Henrik 
Brahes Revers paa nogle Breves Annammelſe paa 
Penge, Jorgen Rud vedkommende. Dat. Engelholm 
(maaftee Egholm; I c.). S. A. d. 10de Sept. blev 
Jørgen Hud med Flere indftævnet af Fru Margrethe 
Scheel i Anledning af en Dom, de 1567 havde fældet 
i en Frætte, hun havde med Laurig Roſtrup (fee K. 
Roſ. D. 3, p. 63 ſq.). 1570 den 7de Mai fif han 
fongl. Maj. Brev ad gratiam pan Herligheden af en⸗ 
deel Soer⸗Kloſters Bønder i Merløfe Herred, Nitlosſ 
Sogn, og Kongeſted By; dog ikke videre med ſamme 
Bønder fig at befatte (Reg. o. al. L. ved Klev.). S. A. 
Morten Pederſens, Abbed i Sorses, Brev til Jørgen 
Mud om at laane et Par Stude (Lang. Ind. Dipl. 
ved K. R.). S. AX. den 20de Juli ftaner hang Navn 
anført blandt Lehnsmændene i Jorge; og var han da 
med Zromsøen forlehnet (Teg o. al. L. ved K. R.). 
1571 Henrik Jvenfen i Harreſted og Diderik Stællæ i 
Winninge, deres latine Beviigning, at Mar 1387 er 


96 


efter Fru Ingers, ſal. Iwonis Markmans, Afgang 
endeel Gods i Harreſted i Sjelland.bortſolgt og ſtjodet 
til Jørgen Rud for halvfjerde hundrede gode Daler. 
Dat. Widby den 13de Mai (Lang. Ind. Dipl. ved 
K. R.). S. A. Jørgen Ruds Obligation til Magnus 
Godſke paa halvfjerde hundrede gode Daler. Dat. 
Widby (1. c.). Denne Obl. er udſtedt paa Widby Den 
13de Mat og lyder paa, „at Jorgenn Rudtt tiill Wiby 
giør vitterligt, at han er ſtyldig Mogens Godſke til 
Hørby halvfierde hundrede gode Daler, dem han for- 
pligter fig til at betale til S. Mikkelsdag næftfommende; 
og derfom Mogens Godſke ikke til den Dag fit Pen— 
gene, da ſkulde han ſtrar annamme Gods i Slagelſe 
Herred, Vemmelev Sogn, Ormitflev By, og beholde 
det for et brugeligt Pant, indtil det blev igienloſt. 
Underffrift: Jørgen Rudt met egen Han.« Udſkrift: 
„Jorginn Rudtz Breff paa di IIIIC Daller, huilckitt 
iegh løfde igenn Paaffe Marditt An. 15734 (af 
Orig. i Geh. Arch. ved K. R.). S. A. Kong Fred. 
2dens Brev til Jørgen Rud, at komme med fine 
Svende og Heſte ſtrax til Kjob. Dat. Frederiksborg 
den 28de Sept. (1. c.)1). S. A. fil” ban et Brev 


2) J dette Index Dipl. findeg desuden adffillige andre Docu⸗ 
menter om J. Rud, men fom, da de mangle Marstal, ikke 
til nogen vig Tid kunne henføres: f. Er. Fred. 2dens 
Stavning til Anders Hoye, at møde og fvare til I. Ruds 
Beffyldning om nogle Bonders Skatters Tilbageholdelfe, 
fom hindrer ham i hans Regnſkabers Forfardning (fee 1559). 
— Sognevidne, faget af Jørgen Rud paa Merløfe Sing, 
om Bondergods. — Corfits Ulfelds Misfive til I. Rud 
om en Bondes Klagemaal over formeget Paalæg af Stat. 
— Birgitte Gises Brev til I Rud om at vare fig for ct 
Vargemaals Annammelſe; og Henrik Nielſens Misſive til 





5% 


fra Kongen ſaaledes lydende: „Vor Gunſt tilforn! viid, 
at vi ere komne i Forfaring, at du ffal have en graa 
Klipper, fom du ſkal have befommet af en Bonde; da, 
efterdi vi behøve en Jagtklipper, bede vi dig og naadig 
begiere, at du Den vil unde og og lade den antvorde 
ind i vor Stald for vort Slot Kiobenhavn. Dermed 
giør du os fynderlig til Villie. Dat. Frederiksborg D. 
24de Detbr.… (af Bird. den Wldres Breve ved Klev.). 
Men fort efter fif han felv Andet at tænfe paa end at 
levere Klepperter til de kongl. Stalde; thi ban blev ſyg 
vg Døde allerede f. A. d. 5te Decbr. (Gl. Saml. I. e.; 
F. 8, p. 265; Atl. 6, p. 246); og om hang Dods⸗ 
fald figer den gamle Familieantegnelfe: 1571 thennd 
I Decemb. en Odensdaugh Døde Jorgenn Hud et Quars 
ter for 6 effter Middagh.… Hang Begravelfe omtales 
i et Brev af 1572 fra Sibille Gyldenſtjerne (gift 1558 
(jfr. F 7) med Eſkild Gioe til Sfjørringe) til den bes 
tjendte Fru Birte Gioe til Herlufsholm (Herluf Trolles 
Ente), der lyder fom følger: „Myn hiertekere gode 
Farføfter! 1) ieg vill nu for Tidzins Kortthett Skyll 
lade ale tilborlig Tacktzigelſe beſtag ſiig (2: have Hen⸗ 


J. Rud om nogle Breve af udcopiere. Endelig Chr, Ades (2) 
Befaling til J. Rud, at ſtaffe Ret mellem Anders Hans 
fon i Svendborg og Karine Lauritz's om Tviftighd i 
Arveſager. 


1 


Sø 


En Titel, hun formodentlig af ingen anden Grund tillægs 
ger hende, end fordi hendes, eller Sibille Gyldenſtjernes, 
„Mands“ Fader, altſaa hendes Svigerfader, og Birgitte 
Gises virkelige Fader vare Brødre. Hvilfe Forvirringer 
flige utidige Bengvnelſer i vore Adelsgenealogier maatte 
frembringe, har jeg allerede ved flere Leiligheder havt Ans 
ledning til at gjøre opmærffom paa. 


gen len 


58 


ftand) paa thenne Gang, od alle mine Dage findis 
ganffe goduilige till atth gøre altt thett, ieg ved Y 
kunde haffue Tieniſt heler Gotth aff, mett huis y min 
ringe Formoffue kand vere, ther ſtall Y ide haffue mere 
Tuilff paa, end ieg var Eders egin borin Dater. Aler⸗ 
keriſte Farzoſtir! faa formercker ieg udd Eders gode 
Skriffl., att Y adtir Cder till falige „Jorgen Ruds Be⸗ 
graffuilze,« od) Y ide komer hiem igen før om Tizdagen 
ther effter, od Y tha ar begerinde, att ieg vile Tome 
offuer till Eder; faa vill ieg neſt Guds Hielp effter 
Eders Sfriffuelze vere hos Eder. Y maa vift troff, att 
mig lengis effter Cder aff altt mitt Hierte; Gud ved, 
tbett er mig jen ſtor Glede, atty nu vil bo udy See⸗ 
(an. Gud giffue, atth thett faa fantt maatte vere Cder 
bebaffueligtt od uden Gremilze! Jeg tader Eder faa 
ganfle gerne for Eders gode Vilge, atty nu vile ladhe 
mig vide, thett A vile fraa Hus. Thett Breff, fom Y 
fende mig, thett haffuer iegh fentt Fru Anne?) paa 
Krenkerup, fan hund viſt faar thett y Dag y fin egen 
Hand, faa fremtt hun er bieme. M. H. G. Farføjter! 
faa vel ieg nu ide lenger umage Eder metth thenne min 
ringe Striffuilze; men faa lenge ieg leffuer, tha ſtall Y 
aldrig haffue Tuill paa mig, om thett var udy min ringe 
Formoffue, od) ieg funde gøre thett, Y var tientt mettb. 
Jeg beder Eder fan gerne, atty vil gøre vell od fige 
Eders Jomffruer mange gode Netir paa mine (Vegne). 
Hermett Eder Gud almedtigfte beffallendes. Datum 
Sføring Tordzdagen mett Haft (faa ftor, at hun glem⸗ 
mer at tilføje Maaneden). Aar MDLXXH. Cibela 
Gylinſtiern mett egen Handh.“ Udſtrift: „Erlig od 


1) Rofenfrang, Albert Gises Ente. 











59 


velbyrdig Frue, Fru Beriite Goie till Herlufsholm, 
min fere gode Farføfter, ganffe venligen tillſkriffuith⸗ 
(fongl. Bibl. Saml.). Jørgen Hud var forreſten, ſom 
fagt, gift med Karen Krafſe, der døde 1560, og med 
hvem han fif Otterflef 3: nu Vintersborg (F. 6, p. 2, 
91; Atl. 3, p. 331; 6, p. 510). Deres Børn fee 
G 5 fa. (F 5)! 

F 6 (—) Erik (Knudfen) til Fuglſang, f. 1519, 
+ 1577. Om hans Fødfel figer hang Broderdatter, 
Karen Rud (1. c.): »1519 var min Farbroder, Grid 
Nudt, født 14 Dage for Faſtelavn om en Løverdag, og 
hans Gudfader var „Sante Movens⸗ og Oluf Daae, 
Mikkel Brokkenhuus, Jorgen Podebuft; „Sante Anna,“ 
Fru Berette, Hr. Matz Erikſens, og Fru Mette, Si⸗ 
var Grubbes.« 1542 dræbte han uden Tvivl Niels Stram 
(fee 1550!). S. A. døde vel hang Svigerfader (ifald 
han ellers allerede da var gift); men han faaer ikke 
Sandholt endnu; thi Jacob Hardenbergs Enke, Sophie 
Lytte, eiede den mange Aar efter, ſtjondt det hedder i 
Atl. 3, p. 585, at han filt Sandholt med fin Kone. 
1546 maa han, formodentlig ſom kongl. Hoffinde, have 
modtaget Viin paa Kongens Vegne; thi man har en 
Ovittering af ham fra Kolding (der vel er uden Da⸗ 
tum, men ſom ligger blandt Papirer fra 1546) ſaaledes 
lydende: „Jeg Grid Rud kiendis met thenne myn Hand⸗ 
ſcrifft, at ieg haffver anamtt aff Per Nylsſen pan Jo⸗ 
ren Renntemeſters Vegnne 44 Ame Vijen mijne (2: 
mindre end) en Stoffken paa kongl. Majs Vegne (D. 
Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). S. AX. Brev til Jos 
chim Bed, at kongl. Maj. forftifter Erik Rud med nogle 
hans Naades Heſte og Foli til Roeskilde x. (Teg. o. 
al L. ved K. R.). 1547 faaer han derimod Lehnshrev 


et —— 


60 


ad gratiam paa Veſtervig Kloſter, dat. Odenſe Tirs⸗ 
dag efter Søndag Trinitatis (Reg. o. al. Lande og 
Atl. 5, p. 507, 528). 1548 følger han Prindſesſe 
Anna til Sachſen (IT. D. Mag. 1, p. 366, 369) og 
er tilligemed Jørgen Rud blandt de Lehnsmend, der 
ved Brylluppet i Turgau ſtulde „rende eller ſtikke⸗ 
(Teg. 0. al. L. ved K. R.). 1549 S. Mathiæ Aften 
fif ban fra Koldinghuus Brev ad gratiam pan Veſter⸗ 
Kloſter (1. c.; altfaa anden Gang, fee 15471). S. A. 
ftærner Hr. Mogens Gyldenſtjerne til Fultoft Hr. Claus 
Bilde, Knud Gyldenftjerne til Thim og Flere, hvoriblandt 
ogſaa Grit Rud, for 8 Gaarde, fom de have annammet 
iblandt Jep Thordſens Gods i Sfaane, ſom han mener 
med Urette, til at møde i Kjøb. Mandag efter QOvasi- 
modogeniti Søndag (1. c.). S. A. fif Erik Sud med 
Flere Brev om at være tilftede i Kjob. hell. Trefoldig⸗ 
heds Søndag (1. c.), fom det ſynes i Anledning af nogle 
fremmede Fyrſters Ankomſt (fee Otte eller F 7). 6. 
A. havde han (ifølge Teg. o. al. L. ved K. R.) ſidſt 
pan Aaret Norhaagaard i Norhaa S. og Hundborg 
Herred i Forlebning. Omtrent ved ſamme Tid, dog 
før 1550 (thi bang Orfeide7) findes allerede i Knud 
Ruds Brevregifter af 1550, Littr. X Num. ult.; ja! 
1543 omtales allerede hans Trygheds Bref i denne Ans 
ledning (under Faderen eller E 5), ibjelflaaer han, ſom 
fagt, Niels Stram Offefen (ifølge E. Bryſke, fom dog 


1) Ligeſom Orſage Brev betyder Saglosheds Brev, ſaaledes 
betyder Orfeide Brev ct Feide⸗losheds Brev eller et Brev, 
hvorved man forpligter fig til med Henſyn til den Puaz 
gieldende af afholde fig fra enhverſomhelſt Feide; idet begge 
Dele have Savn af Præfiret or, or eller ur, der betegner 
en Mangel vaa Noget. 


. 61 


blot figer, vat Niels Stram, en Søn af Offe Skram 
til Deiberglund og Mette Fuel, bleff ſlagen ihiell aff 
Grid Rud;“ hvorimod Tidsbeſtemmelſen af 1550 blot 
er en løg Gisning, der grunder fig paa, at hang Bro⸗ 
der, Hartvig Skram, paa den Tid levede; jfr. Atl. 5, 
p: 764) 71). 41551 var han endnu Embedsmand paa 
Veſtervig, og f. A. var Rigsraad Gabriel Gyldenftjerne 
Embedsmand paa Ørum Slot; men det lader, ſom disſe 
2 Naboembedsmand have havt et Horn i Siden paa 
hinanden; thi f. AX. Tirsdagen før S. Hans Baptift 
flævnede Erik Hud Gabriel Gyldenſtjerne, fordi hang 
Huſtrues Fader havde ladet opfætte og komme tilgangs 
en Molle ved Hviding Molle, hvilken Sag dog for 
denne Sinde blev udfat. (Udfaldet af denne Sag fee 
Atl. 5, p. 5081). Men f. A. indftævnede Gabriel Gyl⸗ 
denſtjerne Erik Rud, fordi han opſnappede Tolden af 
Veſterhav af de fremmede Borgere, ſom kom did, og 
hvilten Told han formeente til Ørum at burde erlog⸗ 
ges; hvorom ogſaa gif Dom efter Gyldenſtjernes Paa⸗ 
ſtand ved Herredagen i Kjøb. f. A. S. Mikkels Aften 
(af Rig. DD. ved Klev.; jfr. Dipi. Lang. ved K. R., 
hvor det hedder, at Sagen om Hvidberg Mølle paa⸗ 
dømtes Fredag næjt efter S. Mikkels Dag paa Kjøb. 
Slot). 1552 ſtriver han fig til Møgelfjær (Krags 
Chr. 3die, 3, p. 1414). 4553 var han endnu Lehns⸗ 
mand pan Veſtervig Kloſter og havde da Proces paa 


1) Den rette Tidsbeſtemmelſe er 1542; thi da blev Niels 
Stram (en Sen af Ove Sfram) ihjelſtukken paa Vogn⸗ 
ferup af Erik Hud fil Fuglfang og begraven i Choret (for⸗ 
modentlig i Sorø), hvor og hang Vaaben (af Terpagers 
danffe Antiqvit. 1602 ved Klev.) 





— nd 


63 
Kloſtrets Vegne med Thiſted By om Provjtegdardert 
ibid. (Klev.). 1554 faaer han ſom Lehnsmand paa 
Veſtervig Pant i Hindſels (Atl. 5, p. 481). S. A. 
gjøre Johan Friis til Hesſelager, Iver Krabbe til Oſter⸗ 
gaard og Corfig Ulfeld til Koxbolle vitterligt, at De pad 
Koldinghuus vare over en venlig Handel og Forligelfe 
imellem Erik Mud, Embedsmand i Veſtervig Kloſter, og 
Anne, Jens Lasſens Efterleverſte i Holſtebro, om al 
hvis Arv, rørende og urorendes, ſom falden er efter 
Jens Lasſen 20. (Dipl. Lang. ved K. RH). S. A. er 
han og Jørgen Rud med blandt de Lehnsmend, ſom 
ifølge Brev af Løverdag efter S. Luciæ Dag 1554 
flulde være tilſtede I Kolding Onsdag efter Kyndelmisſe 
(1555) fot at følge Dronningen og Hertug Frederit til 
Vismar (Teg. o. al. &. véd K. R.). 4555 var han 
tilligemed Peder og Jorgen Hud blandt de Lehnsmend, 
fom ifølge Kongens Brev af Mandagen efter S. Andrcæ 
4555 fulde møde i Kjobenh. forſtkommende Faſtelavn 
(1556), til hvilken Tid Kongen ventede nogle fremmede 
Fyrſter, og hvor da Jørgen og Erik Mud til ſamme 
Tid flulde rende og turnere; men den 10de Jan. 1556 
fil de, ſom flulde turnere, Brev, at Kongen var tilſinds 
ingen Turnering at fade holde; dog ſkulde de komme 
tilftede (1. c.). 1556 ér han endnu Lehnsmand paa 
Veſtervig (Atli. 5, p. 528), hvor ſ. A. bang Søn, Knud 
Erikſen, kom til Verden (fre G 149. S. A. fil van 
ogſaa fom Embedsmand i Veſtervig Kloſter kongl. Ovit⸗ 
tants paa 200 Daler paa Regnſtab af fit Lehn for dette 
Sar, hvilke kongl. Måj.8 Raad fil med fig til Taring 
til Liefland. Dat. Soersmarck den 30te Auguſt 1556. 
Ligefom Kongen ogſaa f. A. den 8de Octbr. fra Malmø 
giør vitterligt, at han af ret vitterlig Gjeld er E. Rud, 


vor Mand, Tjener og Embedsmand i Veſtervig Klofter, 
600 rhinſte Gylden i Guld fyldig, for hvilte ban pant⸗ 
fætter ham vor og Kronens Gaard Hindſelsgaard i 
Hvidbjerg Sogn, fom han nu felv i Være haver (Reg. 
v. al. £. ved K. R.; jfr. 1554 og Atl. 5, p. 481). 
1557 er han Jacob Hardenbergs Enkes, Sophie Lykke 
til Sandholts, Laugværge (K. Roſ. D. 2, p. 166, 168), 
fordi han felv var gift med Anne Hardenberg, den For⸗ 
omtaltes Datter. S. A. (dat. Kjøb. den 22de Mai) 
fil han Brev paa Riberhusſ od Len, »lydendis lige 
Ord frann Ordh eptberfom thenne forne Jens Juels 
Breff indeholler od uduifer, bode mett Indgangen od 
Beſlutingen; dog att flulle thienne ther aff mett XIIII 
veractige Karlle, nar hanom tilfigis, od haffue aarligenn 
till Beſolding IC Daller paa ſytt egett Liff. Dominus 
rex manu propria- (Jeg. 0. al. L. ved K. R.). S. 
AM. kongl. Skrivelſe til Frands Bilde, Erik Rud og 
Erik Roſenkrantz den Faldsmaal anrørende om de Orne, 
gru Sophie (Lyffe, fee supra!) imod Recesſen havde 
fadet uddrive af Riget. Dat. Kjob. d. 29de Mat (1. 
c.). 1558 er ban Lebngémand i Nibe (Atl 5, p. 655; 
K. Roſ. D. 2, p. 267), men var det fun 1 Aar (M. 
D. 2, p. 72). S. %. (1558) anføres han den i2te 
Sept. paa Liften over de Herremend, der eie Gaard i 
Kjob. (Teg. 0. al. L. ved K. R.; jfr. Orig. Hafa. p. 
388 ſq.). 1559 faner han Panteforlehning paa Vaar⸗ 
gaard i Vendſysſel (Atl. 5, p. 384) og fif den 18de 
Marts fra Aarhuus, fom Embedsmand paa Riberhuus, 
kongl. Maj.s Følgebrev til de Bønder og Tjenere, ſom 
ligge til Vaargaard, Dem Knud Gyldenſtjerne nu i Være 
haver, at de til Philippi og Jacobi, naar E. Rud 
har indløft Gaarden fra K. Syldenftjerne, | flulle fvarg 


64 


til ham deres aarlige Afgift (Steg. o. af. L. ved K. R.) 
S. A. den 20de Marts Befaling om at berede fig til 
Turnering (fee F 71). S. A. gjør Kongen den Øde 
Mai fra Koldinghuus vitterligt, at ban af ret vitterlig 
Gjeld ſtyldig er Erit Hud, Embedsmand paa Riberhuus, 
500 rhinſte Gylden udi Guld og halvandet tuſinde og 
400 Jochimsdalere, for hvilke ban pantfætter ham Vaar⸗ 
gaard i Vendſysſel, fom Knud Gyldenftjerne ſidſt i 
Være havde (I. e.; jfr. Atl. 5, p. 384). S. A. var 
han ſom Fendrik i Dithmarſkerkrigen (M. D. 2, p. 186; 
jfr. Molb. p. 172); og den Soeg, Spangenberg i denne 
Anledning tildeler hang Broder Jørgen, tilkommer alt= 
faa iffe ham, men denne; ligefom det formodentlig ogſaa 
var Denne hang ved hiin Leilighed udviſte Tapperhed, 
der gjorde, at det f. A. ved Kroningen blev ham til⸗ 
budt at blive Ridder, hvorfor han dog den Tid med 
Flere undflog fig (Reſen p. 29). Derimod gjør Kon⸗ 
gen den 23de Juli ſ. A. fra Odenſe vitterligt, at Erik 
Rud, (fom tilkommende) Embedsmand i Ravnsborg Lebn, 
havde gjort Rede og Regnſtab for al Indtægt og Ud⸗ 
gift af Riberhuus og ſammes Lehn (Reg. o. al L. ved 
K. R.); og f. A. den 8de Septbr. under og forlehner 
Kongen ham fra Gedſor Halſted Klofter, Ravnsborg 
Lehn, Haaby Birk, Sorups Birk, Abeltoft Birk, Veſter⸗ 
næg Birk og Mabolle Birk; og ſ. D. faner han Folge⸗ 
brev til Lehnets Bønder og Tjenere (1. e.). S. A. i 
Hov. var han en af Ridemaendene, der udlagde Gods 
til Peder Oxes Søjtre, hvorom fee F 5 og Ryges P. 
Ore p. 159 og 160 (K. R.)! 1560 var han, ſom 
fagt, forlebnet med Ravnsborg paa Laaland (Atl. 3, 
p. 332; K. Roſ. D. 2, p. 287). I en Proces, hvori 
ban ſ. A. mødte for fin Svigermoder, Fru Sophie 





65 
Lykke, kaldes han Grid Hud „til Sandholt« (fom Hun 
altſaa da maa have afſtaaget ham) og Embitzmand udi 
Halſted Klofter; men paa et andet Sted i Rig. Dom- 
bog kaldes han f. A. Embitzmand ofver Rafnsborg Lehn 
(Klev.; bviltet, da Ravnsborg laa i Halſted Kloſters 
Lehn, i Grunden var Et og det Samme, hvorfor ogſaa 
begge Benævnelfer afverlende brugtes). S. A. gjør 
Kongen den 10de Mat fra fin Gaard i Aarhuus vitter⸗ 
ligt, at Dan under og tillader, at E. Hud og hans 
Arvinger maae og ffulle have, nyde ꝛc. jus patrona- 
tus til Lundelssſe Kirke i Salling Herred, ſom er 
Sognekirke til Sandolt (Reg. o. al. L. ved K. R.). 
S. A. kongl. Befaling fra Em Kloſter den 14de Oct. 
til nogle Fruer ſamt nogle Rigsraader og andre Adels— 
mænd med deres Fruer og disſes Jomfruer (hvoriblandt 
Erik Hud og hang Huftru), af de flulde til S. Mor: 
tensdag komme til Em Kloſter, ſaaledes at de bare der 
tilftede den Øde Novemb. (Teg. v. al. L. ved K. R.). 
4561 faldeg han Erich Rudt til Fulleſang,“ Embitz⸗ 
mand ofver Rafnsborg Lehn, og havde da Trætte med 
Laurig og Niels Lunov (af R. DD. ved Klev.). S. A. 
Den 17de April fif han et lignende Brev fom Broderen 
Jorgen (fee F 5!) om ſtrar efter S. Hang at følge 
Kongen til Holſteen. S. A. den 8de Juli tilſkriver 
Kongen fra Kjsb. Frands Brockenhuus og Erik Bilde, 
at Erik Rud til Magelaug vil udlægge Kongen og Kro—⸗ 
nen 2 Gaarde paa Hindsholm, den ene i Stubberup og 
Den anden i Lang, og er derimod begjerende Udlæg af 
Kongens og Kronens Rettighed i Kongens og Kronens 
jordegne Bondergods i Salling Herred og By. Kon⸗ 
gen vil derfor, af de to Ovennævnte forfamle fig ſaavel 
paa Kongens og Kronens fom paa Erik Ruds Gods, 
5 





grandftende og forfarende al Leifigheden 20. (Teg. o. af. 
L. ved K. R.). 4562 Ven 14te Fan. fik han med 
nogle Rigsraader og andre Adelsmænd fra Frederiks⸗ 
borg fongl. Ordre om at være tilſtede pan Kjøb. Slot 
den 25de Jan., da Kongen formoder nogle Fremmede 
til fig (Teg. 0. al. L. ved K. R.). S. A. den 3Ddie 
Juli gjør Kongen fra Kjob. vitterligt, at efterdi Erik 
Rud til Sandolt har udlagt til os og Kronen 2 Gaarde 
paa Hindsholm, den ene i Stubberup, den anden i Lang, 
da have vi derimod udlagt til E. Hud al vor og Kro⸗ 
nens Ret og Rettighed i 3 vore og Kronens frie Bøn- 
dergaarde i Salling Herred og By (Reg. o. al. L. ved 
K. R.). S. A. var han endnu forlenet med Halfted 
Kloſter (Atl. 3, p. 319). I denne hang. Embedstid 
indfom Der følgende Klage over ham, fom dog mangler 
Marstal: „Stormectigſte Hoybornne Forſte, allernaa⸗ 
digſte Herre oe Konge! Eders Konngl. Maj. nødig oc 
tuingis ieg fattig Mannd till, for ſtor Uret, ſom mig 
ubildige ev vederfarenn, met denne minn Supplicatz oc 
nødactige Klagemaall at umage oc bemøde: Giffuenndis 
Eders Konngl. Maj. ydmigelige tilkennde, Eders Naadis 
Befalinngsmannd, Cri Rud, mig att necte oc forholde 
minn rette Arffuedell udi en Gaard, ligenndis udi 
Thiennemarcke i Laaland (3: Danmarre i Halſted Klo⸗ 
ſters Lehn), ſom mig effter denn Frihed, ſom Eders 
Maade oe anndre fremfarne Konnger udi Danmarck oß 
udi forne Thiennemarcke unndt oe giffuet haffuer, arffue⸗ 
ligenn oc retteligenn met minn Huſtru effter finn ſalige 
guder er tilfaldenn, huilckenn Gaard ieg ocſaa aff han⸗ 
nem ſteed oc feſt haffuer for XXXVI dDaller, ſom 
ſtulde udgiffuig till Saneti Michaelis Dag forſtkom⸗ 
mendis, oc haffuer derfaare ſett hannem Loffuenn oc 





6? 


Viſſenn met fire trofaſte Dannemennd, opladenndis der 
udoffuer enn anndenn Mannd denn Gaard, ſom ieg ſelff 
udi boer, menenndis denne Contract, ſom ieg met forne 
Erick Rud om forte Gaard giort haffde, feſt oc urygge⸗ 
lige att flulde holdis; menn nu haffuer hannd dog imod 
famme beggis vor Contract oc finn egenn Løffte oc Til⸗ 
faffnn tilladit oc ſteed en anndenn Mannd forne Gaard, 
fom der till er fremmet oc ingenn Arffuedell haffuer i 
hannem 2c.; huor ud offuer ieg fattig Mannd er fuigeli- 
genn bedragenn. Bedenndis derfore Eders Konngl. Maj. 
ydmigeligenn, at Eders Naade vilde verdis till for Guds 
Styd mig fattig Mannd att forftide her udi faa meget, 
fom bildigt oc ret kannd vere; ieg flall igenn neſt Guds 
Hielp finndis Eders Konngl. Maj. villiig oe lydactig 
met Skatt oc anndet, ſom ieg Eders Naade aff Rette 
plectig er, aarligenn oc betimeligenn her effter, ſom ieg 
her till giort haffuer, att udgiffue ꝛc. Denn Euige barm⸗ 
hiertige Gud ſkall Eders Maade det ydermere belønne 
med alt Lyde, Benedidelfe oc Velſignelſſe, huilckenn ieg 
Eders Maade ynnſker aff Gud Fader ved Jesum Chri- 
stum, vor Herre. Amen! Soffrenn Pederſenn, Eders 
Naadis ydmige Tiennere⸗ (fyl. Bibl. Saml). 1563 
faaer han nyt Forlebningsbrev pan Halſted Klofter og 
Ravnsborg Lehn, idet Kongen den 14de Febr. fra 
Frederiksborg gjør vitterligt, at han under og forlehner 
E. Rud, vor Mand og Fjener, Halſted Kloſters Lehn 
og Ravnsborg Lehn, fom ban nu felv i Være haver 
(Reg. o. al. L. ved K. R.). S. A. maatte han til 
gru Sidfel Ulftand paa Bonnith paa fin Fogeds Vegne 
gjøre følgende Undſtyldning: „Myn ganfte venligh Hylſſen 
nu oc altid kerl. fforſſent met vor Herre! Kerre Frue 
Zyßelle, fynderlig gode Venn! Neſt enn venlige Thack⸗ 
oa! 


68 


fligelfe for alt Wrre oc Gott, huildet ieg altid gerne 
vil findes velvillig til at forthenne y hues Maade, iegh 
vid Eder til Ville oc Gode kand verre. Kerre Fru 
Siſſelle! ſſom I giffue tiil fendhe udi Eders Scriffuelſſe, 
at myn Fogit, Lauris Ffroſt, oc Byffogiden aff Nyeſtedt 
haffuer thagit en aff Eders Tiennere paa allfaer Veg 
oc bundit hannem y en Grime oc fleffuit hannem igen= 
nem Tyrne oc Dynne (3: Dynd), hor verit vor, oc 
tagit hang Verre (3: Vorge?) ffra hannem; ſſaa haffuer 
ieg tald meth min Fogit derom, ſſom Jørgen Brade 
vel hørde; da ſſyger hand ſſaa, at the vorre ude oc 
pantith for Kongſkat; oc ſſom de kom rydende, da bleff 
denne dem vær; ſſaa tog hand aff Vegen oc ind at 
Stoffuen vit en Moße. Then Tid de ffaae dhet, da 
mentte de, at thet var en Hußmand oc ville romme ffor 
Kongſkat; ſſaa rentte de effther hannem oc naade han— 
nem vid en Moße oc fporde hannem at, hor hand haffde 
hieme, oc hut han løff ſſaa aff Vegen. Da flød hand 
forſt pan, at hand haffde hieme (i) neſte Bye hoß Hans 
Laursſens Gardt; oc fjaa førde de hannem dit oc ville 
forffarrit (a: forfare det). Sſaa flød hand paa, at hand 
hørde Hans Laurrittsfen til; ſſaa ville de førre hannem 
dith; ſſaa ſſagde hand after ney oc ſkod ſſaa paa Eder; 
ſſaa toge de hans Pant fran hannem, efftterdi hannem 
braſt Skodhe, til ſſaa lenge at the kunde fane at vidhe, 
horledes thet var fatt meth hannem. Men ieg haffuer 
beſtilt, atth nar Eders Tienner komer, at hand da ſtall 
faae ſit Panth igen; oc gor thet meg onth nock for thet 
er Eders Tienner; men ber løffuer ſſaa mange Skalcke 
her i Landit, bode for kongl. Majs Stat oc andit 
Skalchet, de haffue giortt. Kerre Ffru Zitzelle! ßaa 
beder ieg Eder gerne, ati icke fortencke minn Ffogit thet, 


69 


effterdie thet vor icke giort anden Mening. Kerre 
Ffru Ziſſelle! vil nu ide lenger forhindre Eder meth 
minn Scriffuelße; mens ieg gor altid gerne, hues Eder 
kert oc til Vile er, thet Gud almegtifte kendher, huil- 
den leg Eder nu oc altid beffalle vil. Lader Anne 
(2: hang Huſtru, Anne Hardenberg) oc ieg bille Cder 
met mange thuſſind gode Netther. Ex Ffogelsſangh 
Oculi Sſondag LXIII. Grid Ruudh metth eghen 
Handth.«“ Udſkrift: „Erlligh och velbyrdigh Ffru Sſis⸗ 
ſelle Ulſtandtz tiill Bonnith, myn ſynderligh godhe 
Venn, ganſthe venligenn tillſcreffuith⸗ (kgl. Bibl. Saml.). 
1564 den 14de Marts fik Adelen og Andre Brev fra 
Kongen om. at lade fig bruge paa kongl. Majs Or: 
logsſtibe i Øfterføen; og i et med ſamme Brev følgende 
Regiſter anføres ved Stibet den „ſuenſche Juncfrav⸗ 
Erik Rud og Jacob Ulfeldt (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 
S. A. var Erik Hud ogſaa blandt dem, der den 24de 
Marts fil kongl. Skrivelſe at ſtulle være tilftede i Kjob. 
foruden al Undffyldning Søndagen Misericordia Do- 
mini (2: den 16de April) og lade dennem bruge paa 
Orlogsſtibene (1. c.). S. A. var han i Søbataille med 
de Svenſte (Reſen p. 111—12; jfr. D. Mag. 3, p. 
248); og derom fÉriver Kong Fr. 2den til Churfyrſt⸗ 
inde Anna af Sachſen fom følger: „Zu begertem Be- 
ridt unſerer Krigshandell zu Waſſer und Lande, daruon 
an E. L. (3: Eure Liebden) allerley widerwertigs ge⸗ 
langt, betreffen, wollen wir E. L. freuntlichen nicht ber⸗ 
gen, dag unlaͤngſt unſere Schiff wider mitt denn Schwe⸗ 
diſchen ein Treffen gethan unnd ſich mit einander zwe 
gantze Tag und zwo Nacht geſchlagen, darüber der 
Schwede vier ſtatliche Schiff vorloren, daruon unſer 
Underthan Crid Ruth „mitt E. L. Geſchutz,“ dag uff 


70 


ſein Schiff, die ſchwediſche Junckfrow geheiſſen, vorord⸗ 
net, das gröſte und beſte Schwediſche Schiff nach Mage⸗ 
losſ, der Fiiniſche Hirs genant, ſamt noch einem andern 
ſtatlichen Schiff mitt allem Geſchütz und Gereitſchafft 
gang und gar gu Grund geſchoſſen. Bon unſern Schif⸗ 
fen aber feindt drey von den allergeringſten in der Nacht 
unter den Schwediſchen unwiſſendt und die unfern zu ſein 
vormeint gerathen und von ihnen mitt Gewalt behalten 
und erobert worden. Dat. Flenſburg d. letzten Sept. 
45644 (af Klev. Saml. ved K. R.). S. A. den 23de 
Decbr. fil Erik Hud med Flere Kongens Strivelfe fra 
Nyborg om med Hejte og Harniſt at give fig over til 
Skaane til „vore⸗ danſke Ryttere og fiden hos dem 
lade fig bruge mod Fjenderne (Teg. o. al. L. ved K. R.). 
41565 "den 6te Febr. fif han tilligemed Flere Kongens 
Befaling fra Kjob. om til Foraaret at lade fig bruge 
tilftibs; hvorimod Kongen vil have dem forffaanede 
for Den ovenomtalte Reiſe til Skaane (1. c.), S. A. 
den 19de Mai gjør Kongen fra Kjøb. vitterligt, at han 
af ret vitterlig Gjeld er Erich Rud til Fuglfang, vor 
Mand og Tjener, 3000 Jochimsdaler fiyldig, med hvilke 
3000 Daler han har „forhoiet⸗ det Pant, ban har paa 
Vaargaard (D. Saml. i Geh. Arch. vd K. R.). S. 
A. den 23de Mai udgaaer fra Kjeb. til Admiral Her» 
luf Trolle, Skibshovidsmendene og de „gemene⸗ Ho⸗ 
viddmænd kongl. Majs Beſtilling tilſtibs. Og blandt 
de Herremand, der ved denne Leilighed fik Befaling at 
følge Admiralen med Flaadens Skibe, forekommer ogſaa 
Erik Rud ſom Skibshovidsmand paa „Jomfruen« (Teg. 
o. al. L. ved K. R.). S. A. er han i Sobataille 
(Reſen p. 142, 143, 145); og man har hans Beret⸗ 
ning om bemeldte Slag under Bornholm, hvori hans 


71 


Broder Otte blev fangen (fee D. Mag. 3 HR. 2, p. 
83—86!). S. A. fik Erik Rud d. 12te Juli fra Fre— 
deriksborg følgende Brev fra Kongen: „Vi have af 
Din Strivelfe, ſom Du os Elſkel. Hr. Magnus Gyl⸗ 
denſtiern, Ridder, vor Mand og Raad, tilſkrevet haver 
(fee D. Mag. IR. 2, p. 83 ſq.), forſtandet, hvorledes 
det fig nu i Loverdag ſidſt forleden med vore Orlogs⸗ 
ſtibe og de Svenſke haver begivet, og høre og formarke 
gandſke ugierne de Tidinger om Din Broder og Niels 
Trolle og de Skibe, de paa vare 2c. Og efterdi vi hos 
os betænfe, det for ingen Deel vil tiene, at al Flaaden 
løber af Søen, bede vi Dig og naadigſt begiære, af Du 
indtræder paa et andet Skib og „udi Din. Broders 
Sted⸗ udi vor og Rigens Tieneſte lader Dig bruge og 
hos Dig beholder faa mange af vore Sfibe, ſom uſkam⸗ 
ferede ere og nogerlunde kunne holde Søen; deſligeſte 
af Folket faa mange, fom føre ere, og med ſamme 
Skibe bliver under Bornholm og der omkring, paa det 
at ikke flal figeg, at vi ere flagne af Søen,  Derfom 
Fienderne igien kom i Søen og vare Eder for overs 
legne, hvilket vi ikke kunne frve, kunne J altid bruge 
„Eders Fordeel,“ om Behov gisres⸗ (Teg. o. al. L. ved 
K. R.). S. D. og ſ. St, gjør Kongen vitterligt for 
alle Skibshovidsmend, Skippere o. f. v., at ban har 
tilſtikket, befalet og forordineret Erik Rud til Fuglſang, 
vor Mand og Tjener, (til) at flulle være „vor Admi⸗ 
val (D. Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). S. A. den. 
17de Juli kongl. Skrivelſe fra Kjob. til Erik Rud ꝛc.: 
Viid, at vi forfare, at nu vore Orlogsſtibe vare „til 
Haandværk, med Fienderne, ſtulle nogle vore Stibs- 
høvidsmænd ikke bave holdet dennem, ſom dennem burde ; 
hvorfore vi have ladet vort aabne Brev til dennem uds 


32 


gane, hvilket vi Dig herhos tilſtikke, og Du deraf videre 
vor Mening haver at forftaae; bedendes Dig og ville, 
at Tu fordrer fornævnte Hovedsmand alle ſammen for 
Zig og fiden forte vort Brev dennem lader forelæfe, at 
de dennem Derefter funne vide at rette; og at DU med 
de Lybſke og forte vore Skibshopedemend Dig fiden 
beraadſlaaer ꝛc. (Teg. o. al. L. vd K. R.). S. A. 
den 30te Juli fil Erik Rud, Admiral, fra Kjob. kongl. 
Beſtilling, med Flaaden at flulle begive fig udi Oſter⸗ 
og Veſterſoen, hvor fig Leiligheden fan begive, og der 
af hang ſtorſte Magt Fjenden at gjøre Afbræt og Mes 
derlag (1. c.). S. A. den Bite Aug. fil Hr. Magnus 
Gyldenſtjerne, Johan Friis, Hr. Børge Trolle, Hr. 
Jorgen Lykke og Erik Rud Kongens Brev fra Helſing⸗ 
borg, hvori han underretter dem om, at de Svenſke 
havde ftormet og opbrændt Varberg By, og derfor be= 
der dem om ſtrax at begive fig hid (a: til Helſingborg) 
til Dam (I. c.).  S. AX. den 13de Sept. fil de Oven: 
nævnte ſamt Jodim Bed Kongens Brev fra Helmſtad 
angaaende Proviant til Krigsfolfet (1. c.). S. AX. den 
2ide Sept. fif de Ovennævnte famt Holger Roſenkrands 
Kongens Brev fra Helfingborg angaaende. en Stat til 
Hijelp i Penge og Proviant til Krigsfoltet (1. c.); og 
f. D. og f. St. fif de Ovennævnte med Undtagelfe af 
Jochim Bed atter Brev om det Samme (I. c.). 4566 
Kong Fred. 2deng Brev til Erik Hud, at efterfom han 
tilforn bar faaet Kongens Strivelfe, at ſkulle forſtikke til 
Lybek til Silveſter Frande 3 ſtore Læfter Malt m. m., 
famt at ftulle fremfende til Kjob. Slot al den Madſtat, 
fom er oppebaaren i hang Lehn; da forfarer Kongen, 
at S. Frande endnu intet af forte Proviant har bekom⸗ 
met, og at heller intet af Madffatten er fremkommet til 





23 


Kjob., „hvilket 08 ikke lidet forundrer, efterdi J vel 
felv kunne befinde, hvad ſtor Magt og derpaa liggendes 
er, og hvad Forfømmelfe vi derover funne lide.“ Kon⸗ 
gen vil derfor, at han ſtrax iligen uden al Forfømmelfe 
forſtikker forte Proviant til Lybek og desligeſte bejtiller, 
at al forte Madſtat, Dag og Mat ufpart, maa frem» 
komme til Kjøb. Slot. Dat. Kjøb. den 12te April 
1566 (Teg. 0. al. £. ved K. R.). S. A. Fred. 2dens 
Brev til E. Hud, at Kongen agter at bruge ham »for 
en Commisſar hos vort Krigsfolk;« og efterdi ban for⸗ 
feer fig med det Forſte „at komme Folket paa Toget,» 
vil ban, at han tiltænter at gjøre fig færdig og med 
fine Heſte og Harniſt paa ſamme Fog uforſommelig at 
begive xx. Dat. Kjob. Slot den 22de April (1. e.). 
S. A. Fred. 2deng Brev til menige Kjøbftædmænd i 
Laaland og Falſter, at Kongen har befalet E. Rud, 
„vor Mand og Raad,» at ffulle udtage et Antal godt 
Folk af ſamme Kjøbftæder og dem ftrar iligen, Dag og 
Nat uſpart, forftitte til Kjob. Slot. Dat. Kjob. den 
Ade Juni (1. e.). S. A. Fred. 2dens Brev til Peder 
Bilde, Grit Hud og Jacob Ulfeldt, at han havde faaet 
deres Skrivelſe, dat. Allingsaas den 5te Aug.; ved 
hvilken Leilighed han falder dem alle 3 Krigs⸗Commis⸗ 
farier. Dat. Kjob. Slot den 22de Aug. (1. c.). S. 
A. den 21de Sept. har man Erik Ruds Beretning om 
den fvenfte Feltherre Carl de Mornays Fangenſkab (D. 
Mag. 3 R. 2, p. 100—102). 1567 ſtrev han fig til 
Fuglſang (F. 8, p. 93). S. A. fatte han fit og fin 
Frues, Ane Hardenbergs, Savn paa Fuglſangs Sogne⸗ 
kirke Thorebyes Stole (F. 6, 2, 44; Atl. 6, p. 476). 
S. A. den 23de Jan. Kongens Brev fra Kjøb. til Erik 
Rud og Jacob Ulfeldt, at Kongen har tilſkrevet og be⸗ 


74 


falet dem at ſtulle oppebere den Hjelp, ſom Adelen og 
de Geiſtlige og alle Andre, ſom frit Jordegods have i 
Fyen, bevilget have. Han befaler derfor, at de altins 
geft rette fig efter famme Befaling ꝛc. (Teg. o. al L. 
af K. R.). S. AX. d. 24de Jan. hilfer Kongen fra 
Kjob. Eid Gige, Embedsmand paa Nyborg Slot, og 
Henning Ovitzou, at Erik Hud til Sandolt, vor Mand 
og Baad, er til Magelag begjerende vor og Kronens 
Rettighed i 3 jordegne Bondergaarde i Vefter =Hæfing 
og igjen vil udlægge Fyldeſt af fit Eiendomsgods paa 
Hindsholm; hvorfor Kongen befaler dem, at de flulle 
forfamle fig paa forte Gods, Kronens og E. Ruds, og 
grandſke og forfare al ſammes Leilighed 2c. (Reg. 0. al. 
L. ved K. R). S. A. i April nævnes han ſom Rigs⸗ 
raad og Eier af Fulefang (K. Hof. D. 3, p. 32). S. 
A. den 10de Mai gjør Kungen fra Kjøb. vitterligt, at 
han under og forlehner E. Hud, vor Mand og Raad, 
med Ravnsborg og de Birke i Laaland, fom han felv i 
Være haver (Reg. o. al. L. ved K. R.; jfr. Jacobſens 
Stattevæfen p. 153. Og var dette ſaaledes 3die Gang, 
han med Ravnsborg blev forlehnet). S. AX. den 3die 
Juli tiltalte han Jomfru Anne Marfvins Arvinger i 
Anledning af et Forløfte, han med Flere var gaaet i 
for bende, og for hvilfet hun havde pantfat dem Jorde⸗ 
gods, fom nu gjordes dem ſtridigt , K. Roſ. D. 3, p. 
39 fq.), 1568 Fred. 2deng Brev fra Frederiksborg 
Den 3die Jan, til Erik Rud og Jacob Ulfeldt, at efter; 
ſom Danmarks Nigsraad og Andre af Adelen have be⸗ 
vilget at komme Kongen til Hjelp med Tredieparten af 
al den visſe Nente af det Kongens og Kronens Gods, 
de have i Pant og Forlehning; da forſeer Kongen ſig 
pgſaag til dem, at de i lige Maade ville findes villige ꝛc. 





75 


(Teg. o. al. £. ved K. R.). S. A. Kong Fred. 2dens 
Strivelfe til Erik Rud, dat. Frederiksborg d. Øde Marts, 
at efterſom D. Rigsraad og Andre, ſom noget Kongens 
og Kronens Gods i Pant eller Forlehning have, have 
bevilget og udgivet Tredieparten af den visſe Rente af 
alt forte Pant og Forlehning; og Kongen forfarer, at 
han vægrer fig og af Navnsborg Lehn Intet vil give, 
men vil undffylde fig med, at han hav det paa en ftor 
Afgift: „da, derſom J ikke er tilſinds ſaadan Hjelp 
(efterfom andre vore Raad og Underſaatter) til og at 
udgive, og paa det at Andre deraf ikke ffulle tage Efter⸗ 
fon, dennem i lige Maade at vægre til os at udgive, 
hvad Hjelp og Undfætning og bevilges og indrømmes 
til vor og Rigens Nytte og Behov: foraarfageg vi at 
forfee famme vort Lehn med en anden Lehnsmand, ſom 
vil deraf gjøre, hvad andre vore Lehnsmand i Riget 
gjøre: Men, Dderfom I ville gjøre deraf, fom andre 
vore Raad og Lebnémænd af deres Lebn, unde vi Eder. 
det for nogen Anden, hvilfet vi ikke ville lade at give 
Eder tilfjende og begjere herpaa ſtrar med dette Bud 
Eders ſkriftlige Svar og Forklaring, Derefter vi og 
funne have at rette (1. c.3 jfr. Hiſt. Tidsſtr. 5, p. 438). 
S. A. den 21de Marts tilftreve Peder Ore og Johan 
Friis Kongen, at ban ville verdes at ftrive E. Hud til, 
at ban begiver fig over til Wernaa og tilbjelper at mus 
five Tropperne (D. Mag. 4, p. 222—23). S. A. d. 
24de Marts tilffriver Kongen E. Rud fra Frederiks— 
borg, at han forfarer, at den Fane Ryttere, han har 
ladet beftile i Meklenborg, ev ankommen til og forſam⸗ 
let i Roſtok og deromkring, og har derfor affærdiget 
Axel Viffert med Cancellitjeneren Nickel Druckenbrodt, 
forte Ryttere af mynſtre; og vil derfor, at E. Rud ftrar 


36 


begiver fig derover og tilhjelper at mynſtre, ligeſom Al⸗ 
bret Dre (Teg. 0. al. L. ved K. R). S. A. den 7de 
Auguſt havde Erik Rofenfrang og Erik Rud (ifølge 
Kongebrev fra Frederiksborg) Liſter Lehn i Norge (1. e.). 
S. A. i Nov. gjør Jørgen Bryſte til Skaftelof vitter⸗ 
ligt, at efterdi han har faaet Kongens Stævning, at 
møde Erik Mud til Fuglſang, at fvare ham til hvig 
Breve, han (E. Rud) ſkulde have af ham (J. Bryfte) 
paa noget Gods i Fyen; „hvilke Breve, fom er et 
Wergamentåbrev med gude Mands Indſegl fore, ieg 
haver givet hannem med flige Forord og Vilkaar, ſom 
hans Gienbrev, fom han mig derpaa imodgivet haver, 
fom det bemelder og indeholder, og ei med andre Ord 
eller Mening, det vil ieg tage paa min Sjals Salighed 
og Himmeriges Part; og derfom E. Rud iffe havde 
anammet mit Gods i min fiære Moders levendes Liv, 
fom famme hang Gienbrev med alle fine Punkter og 
Artikler det indeholder og bemelder, da bepligter ieg mig 
nu, ſom tilforn, at ville holde E. Rud ſamme mit Brev 
om ſamme Gods eller og med andet godt Gods efter 
mit Brevs Lydelſe; og derſom faa er, ſom mig er bes 
rettet, at E. Rud ſkulde have et Brev af mig, ſom 
flulde giøre hang Gienbrev dødt og magtesloſt, ſom 
ban mig givet haver, da vil ieg der gladeligen døe paa, 
at, om faa er, at famme Brev findes hos E. Hud, da 
er Det mig aldeles uvitterligt; fan fandt hielpe mig Gud 
af al min Sot og Sygdom og af al min Mød! hvil 
ken min Mening ieg vil videre berette, naar Gud vil 
unde mig, ieg fan blive faa mægtig, at ieg fan felv 
komme til Ords. Dette befiender ieg Jørgen Bry⸗ 
[le med egen Haand.“ Dat. Sfafteløf Tirsdagen næjt= 
efter Allehelgens Dag (af Klev. Saml. ved K. R.). S. 


7 


A. nævnes forreſten Erik Hud ſom Rigsraad. S. A. 
ſiges han (men naturligviis den Tid, han der var 
Lehnsmand) at have udviift Prafſtegaard i Veſtervig 
(Atl. 5, p. 477). S. A. blev han forlehnet med 
Nykjobing paa Falſter (Atl. 3, p. 375), fom han dog 
blot 4 Aar havde i Forlehning, nemlig fra Phil. Ja- 
cobi 41568 til Aarsdagen 1569 (KL). S. A. ſtulde 
han ogſaa være død (Rhode 2, p. 7); men 4569 fa. 
ev han endnu Rigsraad (D. Mag. 5, p. 80; Sl. 
Sami. 2, 2, 173, 174, 176, 177). S. A. (1569) 
den 25de April har han en Sag med Jorgen Bryſtke, 
fom havde folgt ham en Gaard, ban ikke kunde hjemle 
(K. Roſ. D. 3, p. 120, 147). S. A. den 29de 
April gif kongl. Befaling til Herluf Skave, Lave Ven- 
ftermand, Mogens Falſter og Erik Valkendorf, at ffulle 
overvære Philippi & Jacobi Dag paa Mykjobing 
Slot, naar Erik Hud det fra fig antvorder til Meder 
Ore, og have Indfeende med, hvad Inventarium, Hegi= 
fter, Jurdebøger og hvis Andet, ſom bør at findes pan 
Slottet; desligeſte at tilfee Skovene dertil liggendes; 
og det Alt under deres Signetter give beffrevet. Dat. 
Hafn. ut supra (Reg. 0. al. L. ved Kl.). S. A. 
Kongens Brev fra Kjøb. af 12te Juni til Albert Ore, 
at Kongen forfarer, hvorledes Erik Rud flal have bes 
kommet noget Gods af nogle Præfter i Laaland, ſom 
kaldes „Viingods,“ hvilfet han mener ikke faa rettelig at 
være tilganget, fom det fig bør, og forte Præfter ikke 
af være mægtige til fligt Gods at maae afhænde; hvor⸗ 
for Albert Ore ſkal tale paa ſamme Gods og det igjen 
inddele (Dipl. Lang. ved K. R.). S. A. den Afte 
Sept. fif han Qvittering over bemeldte Aflevering ſaa⸗ 
ledes lydende: „Vij Frederick thend andenn ꝛc. gior 





78 


alle vittherligtt, att og Elſtl. Erick Rud tiill Fulſangh, 
vor Mand och Raad, haffuer nu giortt oß gode Rede 
od clartt Negenſkaff for all Indtegtt od Udgiifftt, ſom 
hannd paa vorre Vegnne haffuer opborritt och igenn 
udgiffueth paa vort Slott Nykispping fran Philippi 
od) Jacobi Dag An. 68, hand fick ſamme vortt Slott 
førit aff og udi Forlenning, od faa fremdellis til famme 
Aarsdag ther neft eptther forleden An. 69, hannd thet 
igenn quitt bleff; od hueg hand og nu ther aff ſtyldiig 
bleff eptther hanns Regnſkaffs Liudelge, haffuer hannd 
affbethald vd fran ſigh annthuorditt og Elſtl. Peder 
Ore till Gisſelfeld, vor Mand, Raad oc Hoffmeſter, 
till Inventarium; och bleff oß ther aff aldellis inthet 
ydermere flyldiig. Thi lade vii forte Erick Rud od 
hanns Urffn qvitt od frii for all ydermere Kraff aff og 
oc vorre Efftherkommere, Konninger y Dannmarck, for 
forte Indtegtt oe Udgifftt eptther hanns Regüſters od 
Regennſkaffs Liudelße, hannd frann flig anntthvorditt 
haffuer i alle Maade. Giiffueth paa vortt Slott Kopnne⸗ 
haffn thennd Iſte Sept. under vor Signett« (kgl. Bibl. 
Saml.). 1570 den 18de Marts tilmelder Kongen Erik 
Noſenkrands og Erik Mud fra Frederiksborg, at han 
har undt og tilladt, at Fru Edel Hardenberg, Frands 
Bildes Efterleverſte (Soſter til E. Roſenkrandſes og E. 
Ruds Fruer), maa til fig indløfe Liſter Lehn, og vil 
derfor, at de Qvennævnte annamme deres Penge og lade 
Lebnet følge hende (Teg. o. al. L. ved K. R.). S. A. 
den dte Mai gjør Kongen vitterligt fra Kjob., at efterdi 
Eſkild Gige, Embedsmand paa Nyborg Slot, haver 
med andre vore Underfaatter af Adel, nemlig „Erik 
Rud,“ Jochim Bed og Henrik Gyldenſtjerne, lovet og 
fagt god for os til Hennide von Hagen for 11000 





— — 


9 


Daler; da lover og tilfiger Kongen at ville holde Eſtild 
Gibe og forte af delen forte Løfte uden al Stade, 

Koſt og Taring (Reg. o. al. L. ved K. R.). S. A. 
indftævnes ban af nogle laalandſke Nevningsmaend, fordi 
han havde mulcteret dem, uagtet deres Dom ikke var 
underkjendt ( K. Hof. D. 3, p. 117). S. A. er han 
i Dec. ſom Rigsraad overværende pan Retterthinget i 
Kjeb. (1. c. p. 120). 41571 den 17de Ian. tilſkriver 
Kongen fra Antvorſkov Kloſter Holger Roſenkrands, 
Hr. Jorgen Lytte, Erik Roſenkrands og Erik Rud, at 
da de ſidſt med andre Rigens Raad vare forfamlede i 
Kjob., begjerede Kongen, at de ſtkulde fortøve, indtil de 
Rigens Raad, fom vare udſtikkede til Stettin at for— 
handle om Fred, vare fomne tilbage; men da gave de 
for Svar og lode fig høre, at det ikke var fornødent ; 
de vilde lade deres Signeter blive tilſtede, at Intet 
ftulde forſommes. Men nu vare Raaderne fomne fra 
Stettin med Fredsfordraget, blandt Andet indeholden⸗ 
deg, at det af Kongen og menige D. Rigsraad med 
. deres Brev, Segl og egne Hænder underſtkrevet ſtulde 
ratificeres og ſtadfeſtes og derefter med det Allerførfte 
forfendeg til de Svenffe pan Grændfen. Efterdi nu 
Raadet er fplittet ad og hver dragen hjem til fit, og 
denne ſtore Vinter faa haſtig paakommer, er at befrygte, 
at Ratificatſen ikke ſtal blive faa fnart færdig og til 
den berammede Dag og Termin fremkomme, „hvilket vi 
fane faſt ugierne, og ville vi os herudinden have unds 
ſtyldt⸗ 2. Kongen vil derfor, at de ftrar, Dag og 
Nat ufpart, begive fig til Nyborg og der blive tilftede, 
til faa længe at ſamme Confirmats og Stadfæjtelfe 
bliver forfeglet og underffreven (Teg. o. al. L. ved K. 
R.). S. A. i Febr. havde E. Rud endnu Ravnsborg 


80 


Lehn; men i Juli havde P. Ore det (1. c.). S. A. 
Kongens Skrivelſe fra Kjøb. den 23de Auguſt til Biorn 
Kaas, Ciler Grubbe, Herluf Skave og Erik Grubbe, 
at da han har tiltroet og befalet P. Dre Ravnsborg 
Lehn, ſom E. Rud, vor Mand og Raad, ſidſt i Være 
havde; da befaler han dem og giver dem Fuldmagt, 
at de med det Allerforſte begive fig pan hans og Kro- 
nens Stove i Ravnsborg Lehn, grandſkende og forfas 
rende, hvad der findeg af være hugget i ſamme Skove 
2. (l. c.). S. A. tager han fig (desverre! formodent⸗ 
lig i egennyttige Henſigter) af den ulykkelige Sophie 
Daae til Enggaard Geckers D. Herregd.); thi hvor 
egennyttig han ſ. A. ved ſin Broder Jorgens Dod 
opførte fig paa Vedbygaard, fee G 6, 1597!" 1572 
bærer ban Himmelen over Dr. Sophie ved hendes 
Kroning (Neſen p. 266) og er iblandt dem, der ved 
Denne Leilighed benaades med at turde berøre hendes 
Krone (1. c. p. 268). S. A. indftævnes han i Ribe 
for fin Forvaltning ſom Lehnsmand ibid. (Thorup om 
Nibe 4, p. 25) og er desuden f. A. i flere Retter⸗ 
gangsſager indviklet (K. Roſ. D. 3, p. 152, 176). 
1573 nævnes han ſom Rigsraad og Eier af Fuglfang 
i index til E. Læti res danicæ (K. R.) og i K. 
Roſ. D. 3, p. 190. S. A. blev hang Søn Corfig 
født paa Sandholt (fee G 15). S. A. ffjøder han 
en Gaard i Faaborg til Hans Daae pan Enggaard 
(Aktſtykk. 2, p. 6). S. A. har han en Sag for den 
ovenomtalte Sophie Daae (Hug. 3, p. 26), fom havde 
folgt ham alt fit Arvegods, baade i Jordegods og i 
Lødøre (fee infra 15769). S. A. maa han være 
bleven udloſt af Vaargaard i Vendſysſel, fom han fiden 
1559 havde havt i Panteforlehning; dog beholdt han, 





81 
fom det ſynes, alle Øg, Føl og øvrige Inventarium 
der paa Gaarden (Atl. 5, p. 385). S. AX. den 7de 
Nov. blev han med Aalborghuus forlehnet (Hiſt. Tidsſkr. 
2, p. 78 Note 3). 1574 ffriver han fig til Fuglſang 
og er Rigsraad (F. 10, p. 258; K. Roſ. D. 3, p. 
249). S. A. fljøder han en Gaard i Faaborg til 
Hang Daae (Rug. 3, p. 26)"). S. A. kaldes han 
. vor Mand, Raad og Befalinggmand paa Aalborghuus 
(af Rig. Db. ved Klev.). S. A. udvirker han følgende 
Stævning over Peder Ruds Ente, Grethe Bryfte til 
Vognſtrup: „Vii Frederich thend anden 2c. hielße Ether 
oß Elſkl. Fru Grette Bryſke thill Wonnsſerup, Peder 
Rudtz Eptherleffuerſte, meth Gud od vor Made. Viider, 
att og Elſtl. Erick Rud, vor Stand od Raadt, haffuer 
beredt for of, huorlundhe handt haffuer Thilltale thill 
Eder for enn Gaardt udi Fellitzloff (udenpaa ſtaager: 
Fielenſloff), ſom Jørgen Matzen paaboer, ſom Y fieluff 
haffuer tagen hannum fraa udenn all Dom och Rett och 
emod the Pannthebreffuis Lydelße, hand aff Eders 
Broder, Jorgenn Bryſte, derpaa haffuer, meth Urette, 
ſom hand ſiger od Cder ſiellff ydermere ved att berette. 
Thi bede vy Eder od byde, att Y retter Eder epther 
atth møde ther om for og och vortt Elſkl. Riges Dan⸗ 
marts Naadt udi Rette thill førfte almindelig Herredag, 
ſom ev beramit att ftande udi vor Kiobſted Kioffuinhaffn 
belig Threfoldigherz Søndag, ſom er thend 6 Dag 
Juni nu forſtkomende, meth hueß Breffue od Beuiifs 
ning, Y baffue emod ham udi thenne Sag, fom Y Cder 


1) formodentlig det ſamme Skjode, fom alt er anført under 
1573. S. A. har han en Sag mod Landsdommeren i 
Fyen (K. Roſ. D. 3, p. 254). 

6 


eg 


fame Gaardt haffuer med thilholdit, od tha atth liide 
od unndgielde, hueß ther om Loug od) Rett er. Las 
dendig thet ingennlunde. Giiffuedt paa vort Slott Fre⸗ 
dericksborg thenn 23 Dag Aprilis/ (fgl. Bibl. Saml.). 
1575 er han paa Mødet i Kolding (Ref. p. 291). S. 
A. den Øde Juni tilfjendeg ham 8 Gaarde af Enggaards 
Gods (K. Hof. D. 3, p. 260 ſq.), og fort efter kjober 
han Enggaard felv (Bed. I. c.; Rug. 3, p. 27—30; 
fr. K. Hof. D. 3, p. 267 Anmarkn.). S. A. døer 
hans Frue (fee infral). S. AX. den 25de Febr. blev 
ban indført i Enggaards Hovedgaard, Ladegaard og 
Mølle med al Gaardens og Møllens Ciendom og rette 
iliggelfe (af Rig. Db. medd. ved Etatsraad Kolderup 
Roſenv.). S. A. den dte Jult var en Trætte, E. Hud 
havde med Mouritz Podebuſk til Kjørup om Egelokle⸗ 
gaard paa Langeland, ſom Jens Jorgenſen og Jørgen 
Berendfen havde folgt dem, ved falleds Overeenskomſt 
pan Frederiksborg bleven voldgiven til Niels Kaas og 
Jacob Ulfeldt (1. c.). 1576 eier Gan Sandholt (F. 6, 
p. 105) og bygger f. A. Choret ved Sandholts Kirke 
(Atl. 6, p. 736). S. AX. ftaaer der et Vers til ham 
i Joh. Amerini Ripensis Carmina; og kaldes han 
ved denne Leilighed D. Erieus Rud de Fugelsang, 
Senator regni & præses regius in arce Alhur- 
gensi (K. R.). S. A. underſkrev og befeglede ban D. 
afte Septbr. paa Torp (3: Nortorp) i Thy tilligemed 
Bjørn Anderſen til Steenalt et Skjode af Ciler Lykke 
til Torp til Hr. Jørgen Lykke paa Gods i Ellinge og 
Ronninge (i Fyen) famt Holds Mølle (1 Roenninge 
Sogn). S. A. gjør Fred. 2den vitterligt, at f. A. 
den 5te Novbr. bar paa Rettertinget paa Vordingborg 
ſtikket Erik Rud til Fuglfang, „vor Mand, Raad og 


88 


Befalingsmand paa vort Slot Aalborghuus,“ og havde 
i Rette ftævnet Fru Anne Stisdatter og Knud Daa til 
Heſtholm, for de havde ladet tage Gjønbrev i hans Fors 
følgning til Laas paa noget hang Gods i Fyen, ſom 
var ham folgt og ſtjodet af Fru Sophie Daa; ligefom 
ogſaa nogle af ſamme Gaarde ere ham tildømte af Sons 
gen og D. R Raad; og i Mette lagde derhos Fru 
Sophie Danes Sfjøde af 1573, lydende, at hun har ſolgt 
E. Hud alt fit Arvegods her i Riget, baade Jordegods, 
Kjøbftedgods og Løgøre; ligefom han ogfan i Nette 
lagde en Dom, udgiven 1575 d. Øde Juni pan Kjøb. 
Slot lydende, at de 8 Gaarde, fom Fru Anne Stigs 
datter og E. Hud omtrætte, bør angerløft at følge E. 
Mud og han dem at beholde efter hang Skjodebrevs Ly⸗ 
delſe. Og berettede E. Mud, at han efter ſamme Skjede 
og Dom havde begyndt famme Gaarde og Gods at 
følge til Laas ꝛc. Mads Henningfen i Cjterbelle, Fuld» 
myndig paa Fru Anne Stisdatters og hendes Dottres 
Vegne, og Rasmus Ibfen, Fuldmyndig paa Knud Danes 
Vegne, mødte i Rette, og Mads Henningſen i Rette 
lagde en Beretning, med Fru Anne Stisdatters Haand 
underſtreven, lydende, at hun fætter i Nette, om Fru 
Sophie Daa fan eller maa ſtjode eller fælge hendes 
Husbondes Jord eller Eiendom, ſom han bar arvet 
efter fine Forældre, fom er den fjerde Part i en Kjeb⸗ 
ſteedgaard i Odenſe; ſamt om hun fan eller maa ſtjode 
ellev give ham alt hendes Løsøre fra hendes rette Ar⸗ 
vinger 2c. Og mener hun derhos, at E. Rud ikke fan 
komme til Laas eller Hevd paa ſamme Gods, med mins 
dre han havde havt det i rolig Gævd og Haand i 3 
Vintre, uilffet og ufjæret, fom den danſke Lov indehol« 
der, og i 20 Vintre efter Recesſens Lydelfe. Samme⸗ 
6" 


PSA 


ledes beretter hun, at E. Rud ſtal følge 2 Gaarde til 
Laas, en i Orte S. og B., Baagherred, fom Hans 
Daa har folgt ham, og hvoraf Halvparten hører hende 
til; og Den anden i Eyby i Vendsherred, i hvilken hun 
og hendes Døttre have dereg Part; og formeente der⸗ 
hos, at E. Hud ikke fan komme til Laas paa forte Gods 
2c. Derimod berettede E. Rud, at den Gaard i Odenfe 
er ham fulgt af Fru Sophie Daa og altid har fulgt 
ſamme hendes Sfjøde, og at der er gaaet Dom derom 
til Odenſe Byting den 26de Marts næft forleden, i 
hvilken han mener ſamme Gaard at være fig tildømt. 
Løgørene vare ham ligeledeg folgte, fom Fru Sophie 
Daaes Stjudebrev formelder; men de 2 Gaarde, fom 
gru Anne ommelder, og fom Hans Daa har folgt ham, 
de ere ikke i Denne Forfolgning til Laas, ei heller han 
dem endnu til Laas forfølger, og mener, at derſom 
Hang Daa havde folgt noget af deres Gods, da maatte 
De Derfor tiltale denne. E. Rud fatte Derfor i Mette, 
om han ikke videre burde at komme til fin Forfølgning 
til Laas; og idet han nu afſtod fra i denne Forfolg⸗ 
ning ogfan at følge Gaarden i Odenfe til Laas, faa 
ſagdes der ſaaledes for Rette, at han bør videre at 
komme til fin Forfølgning (af R. DD. medd. ved 
Etatsraad K. Roſ.). 1577 ev han endnu Rigsraad 
(F. 8,p. 93) og en af Commisfarierne i Peder Ores 
Stervbo (Ryge, p. 357). S. A. den 13de Mai fif 
han Laag pan Hyndrup Hovedgaard i Vendsherred i 
Fyen, ſom afgangne Fru Sophie Daae havde ffjødet 
ham (Klev.). S. A. er han tilftede ved Chr. 4des 
høitidelige Daab hel. Trefoldigheds Søndag (Reſ., p. 
306; jfr. Schl. 2, 2, 177); men paa Reiſen derfra til 
Falſter blev han fvag og døde nogle fan Dage derefter 





85 


paa Fuglſang (Reſ., p. 308; jfr. [GL Saml. 2, 3, 
30 og F. 6, p. 105 (nemlig ſidſt i Juni Maaned; 
thi Den 30te Juni 1577 havde Kongen allerede ifølge 
fit Brev til Manderup Parsberg (Dipl. Lang. ved 
K. N.) forundt Jens Kaas Aalborg Slot, fom Erik 
Nud tilforn havde i Forlehning), faa at han altſaa ikke, 
ſom Atl. 3, p. 316 vil, fan eie Fuglfang endnu 1580. 
Derimod omtales han flere Gange efter Døden, f. Gr. 
4578 den 3die Juni, da Knud Daa havde i Rette 
ftævnet Laurits Oldeland til Veilofgaard, Henning Vens 
ftermand til Pilegaard og Erik Venſtermand til Lundes 
gaard, for de (altfaa 1575) havde givet afg. Erik Nud 
Indforſelsbreve paa al Enggaard ꝛc. og ikke deri und— 
taget hans Anpart, ſom han ſtal have kjobt og betalt 
med Guld og Penninge (af R. DD. medd. ved Ctatss 
raad K. Roſ.). Ligeledes blev 1580 den 2den Jan. i 
en Trætte mellem Frands Urne til Hindemad og Jomfr. 
Margrethe Emmiksdatter i Millinge, i Anledning af at 
Dennes Soſter, Jomfr. Magdalene, havde pantet noget 
Gods af Frands Urnes Moder og opladt det til Grit 
Rud, den Førjtnævnte eller Frands Urne tildømt at 
tale E. Ruds Arvinger til, ſom Godſet i Haand og 
Havd have (1. c.). Ligeledes f. A. den 22de Aug. 
en Sag mellem Iver Lunge til Tirsbak og Arel Vif— 
ferts Arvinger paa den ene og Knud Venſtermand til 
Findſtrupgaard paa den anden Side, i Anledning af at 
(den 1570) afg. Iver Lunge til Asſerſtrup havde bort 
fliftet en Gaard i Sørup i Fuglſe Herred (paa Lua- 
(and) til Grit Hud (1. c.). Han var forreften, ſom 
fagt, gift med Ane Jacobsdatter Hardenberg, der døde 
1575 (&. 6, p. 127), og med hvem han fif Sandholt. 
Deres Børn fee G 11 ſq. (F 6)! 


96 


7F7 (—) Otte (Knudfen) til Møgeltjær, f. 
4520, + 4565; den berømte Admiral, hvis Liigprædifen 
af Hemmingſen 1571, 4to findeg aftryft hos Rothe 1, 
p. 327 ſq., ligefom hans Gravftrift i M. D. 14, p. 
48—49. Om hans Fødfel figer hang Broderdatter, 
Karen Rud (1. c.): »1520 var (ward 3: blev) min 
Farbroder, Otte Rudt, født Tirsdagen for vor Herres 
Himmelsfarts Dag, der Klokken var imellem 5 og 6 
Formiddag; hans Gudfader var „Sante Yeronimos og 
S. Franciſcus,“ Biffop Lave Urne, Albert Henrikſen 
af Sore, Mefter Eſtil, Prior i Antvorffov, Hr. Jens 
Lauerfen, Oluf Daa, Sivert Grubbe, Erik Daa, fr. 
Mogens Gige, Hr. Albert Ibfen, „S. Marie Magda⸗ 
lene,» Fru Ingeborg, Hr. Thames, og Fru Maren 
Lunge af Basſnes.“ 1529 lød det af Bifpen i Ros⸗ 
kilde udftedte Lehnsbrev paa Wendtſloff baade pan hans 
Foreldres og hans Levetid (fee under Faderen!). Forre⸗ 
ften fatte hang Forældre ham i hans Barndom til Skole 
udi Soer Kloſter, hvor han en Tidlang blev optugtet ; 
derpaa blev han forſtikket til Tydſtland, hvor han førft 
tjente Grev Joſt af Mansfeld for sen Smaadreng« 
(2: Page); Derefter tjente han Greven af Schartzburg, 
indtil han blev 18 Aar (altſaa til 1538; men der flal 
viſt læfes 14 Aar), af hvem han ogſaa blev gjort »værs 
agtig, (hvilket fædvanligviis flete ved det 14de Aars 
Afløb). Derefter drog han ind i Friesland, der den: 
Krig gif paa mellem Bifpen af Münſter og de ØGjens 
døbere (nemlig fra 1533 til 36). Der gav han fig til 
en Herremand ved Savn Junker Balger og tjente hans 
nem udi ſamme Krig med Hefte og Hofmænd. Dernæft 
maa han formodentlig paa en eller anden Maade være 
fommen til Stade i Gamborg. ifølge Knuds (E. 5) 





8% 


Brevregifter af 1550 Littr, L 1; hvorhos denne 
hans Affaire i Gamborg allerede maa være indtruffen 
4538 eller 39, fom man feer af Kong Chr. 3dies 
Schreiben ann die vonn Hamburgk belangende Otte 
Ruthe,« ſaaledes lydende: »Chriſtian der dritte ꝛc. 
Unnſern gnedigenn Grus zuuor! Erſamen, lieben, ges 
treuenn! Vir komen in Erfarunge, dag des Ernueſtenn 
unnſers Raths und lieben getreuen Er Knuth Ruthen, 
Ritters, Shonn, Otto Ruthe, verſcheinner Tage bei Euch 
inn unnſer Stadt Hamburgk zum Unnfalh und alſo zu 
Beſtrickuncke komen ſein ſolle; wie woll wir nu ſolchs 
unngerne vernemet, ſo habenn Vnß dannoch geruts 
(læg: gedachten) Otten(s) Vatter und Freuntſchaftt mit 
Unnderthenigkeit angelanngt und gebetten, wir wolten bey 
Euch gnedige Fuͤrderunge vorreichen, das Ir Son und 
Freundt erledigt werden muchte. Weill wir dann ſolch 
Bith ihnen nit gewuſt zu weigern, ſo gereicht an Euch 
Unnſer ganntz gnedigs Geſinnen, Ir wollet umb dieſſer 
unnſſer Vorbith willen unnd Uns zu ſondernn genedigen 
Gefallen nu beſchwert ſein und gedachten Otten Nuten on 
(o: ohne) lanngern Vortzugk auß Hafften und auf freie 
Füſſe komen laſſen; hirin Euch gutwillig erzeigen, wie 
Wir uns verſehen; das ſein wir umb Euch gnediglichen 
gu beſchulden geneiget. Datum 1539 am Freitage nad 
S. Galli 20,4 (af Klev. Saml. ved K. N.). Derefter 
var han ogfaa i den brunsvigſte Feide og tjente Chur- 
fyrften af Saren med Heſte og Hofmand (formodentlig 
altfaa 1540 i Krigen mellem Churfyrſt Johan Frederich 
af Sachſen og Hertug Henrik af Brunsvig). Der han 
faa „udi nogle Aar⸗ havde været Rytter, gav han fig 
til Landsfnægtene (3: fra Cavalleriſt til Infanteriſt) 
nogen Tid lang og drog derpaa hjem. Denne hans 


88 


Hjemreiſe man vel altſaa anſettes til 1543; og ders 
paa tjente han, ſom det hedder, i 5 Aar i Kongens 
Guard (altfaa fra 1544—49). 1548 havde han 14 
Hoffinder under fin Befaling, ſom vare lagte i Borge— 
leie paa Had (Hiſt. Tidsfir. 2, p. 53). S. A. fulgte 
han Prindfesfe Anna til Saren (N. D. Mag. 1, p. 
366, 369, 371). 1549 fif han Dvrarholm i Forlehning, 
fom han havde i 2 Aar (jfr. Atl. 2, p. 403), og hvor⸗ 
om Chr. 3die gjør vitterligt, at han for Troſkab og 
villig Tjeneſte, ſon Otte Hud, „vor Hofſinder,“ gjort 
og beviiſt haver, under og forlebner ham Draxholm 
Slot o. f. v. Dat. Kjob. Slot Stjærtorådag 1549 
(Reg. 0. al. L. ved K. R.). S. A. fif han med Flere 
Brev om med Heſte og Svende (uden Tvivl ved hellig 
Trefoldigheds Tide; jfr. Erik eller F 6) at mode i 
Vordingborg, naar Holger Noſenkrands tilfiger dem, for 
at følge nogle fremmede Fyrſter til Kjøbenhavn (Teg. 
'o. al. L. ved K. R.). S. A. maa han rimeligviis ogſaa 
have giftet fig med Pernille Ore, en Datter af ſtrenge 
Ridder, Hr. Johan Ore til Mielftrup, og Mette Mogens 
datter Gise. (Rothe 1, p. 333 figer, at det flete den 
tid han var fommen fra Tyſkland og havde været no- 
gen Tid her i Riget, og p. 329, at det ſtkete forſt da 
han havde tjent 5 Aar til Hove Men det Førjfte fan 
gane paa Forlovelfen og det Sidſte paa Brylluppet; thi 
i hendes Liigpræditen hedder det, at hun var gift i 16 
Mar med Otte Mud, fom døde 1565; og vift er det, 
at hendes 5te Barn allerede var født 1556). Gud vel⸗ 
fignede dette deres Mgteſkab med 8 Børn (nemlig ifølge 
hendes Liigprædifen: 5 Sønner, fom vare: Johan, 
Knud, „Jorgen,“ Mogens og Torben, og 3 Døttre: 
Dorte, gift med Anders Banner, Mette, gift med Hen— 








w 


rik Gyldenſtjerne, og Pernille), af hvilke 6 overlevede 
ham, nemlig 3 Drenge (Johan, Knud og Torben), en 
Frue (Mette, Henrik Gyldenſtjernes) og 2 Jomfruer 
(Dorthe og Pernille). Og levede han i dette fit Wgte— 
ftab baade med fin Huſtru, fine Børn og med Andre 
faaledes, at han havde et godt, ærligt og chriſteligt Rygte 
af Alle, fom fjendte ham. Thi ban hørte gjerne Guds 
Ord, læjte jevnlig den hellige Skrift, gif tit og ofte til 
det høiværdige Sacramente, holdt fine Børn og Huus— 
folk til Gudsfrygt, omgikkes gjerne med Guds Ord 
Tjenere, holdt fin Sognepraſt i re og bevifte ham 
mange Velgjerninger. 1549 var han, ſom fagt, Lehns— 
mand vaa Draxholm (Atl. 2, p. 403), ligefom 1550 
(eeG 31); men 1551 maå han være bleven Lehnsmand 
fua Gulland ; thi 1557 bavde han været det (K. Roſ. D. 
2, p. 182) i 7 Aar (1. ec. p. 185). Og hedder det 
derom, at Chr. 3die fra Kjob. Onsdagen naſt efter S. 
Knud Kongeg Dag 1551 gjør vitterligt, at Otte Rud, 
„vor Mand og Tjener og Embedsmand paa vort Slot 
Visborg,“ bar gjort god Nede og SMegnffab for al hang 
aarlige Afgift af Draxholm Slot ꝛc. Thi f. A. Mans 
dagen naſt efter hell. Trefoldigheds Søndag havde han 
allerede faaet kongl. Majs Følgebrev til Borgemeſtere, 
daadmand, Borgere, Bønder og menige Almue vover af 
Gulland (Peg. o. al. L. ved K. R.). 1553 var ban i 
Kjøb.; thi der har han d. 28de Juni f. A. beſeglet et 
Mageffifte mellem Peder Ore og Fru Ellen Giøe (Dipl. 
Lang, ved K. R.). 1554 den 15de Jan. ſkriver Kon: 
gen fra Kolding til Peder Godſke, at han har bettilt 
med Otte Rud, Embedsmand paa Visborg Slot, at 
ban fulde tage Hr. Laurids (2: den fyenſke Praſt, Lau—⸗ 
rids Helieſen), „ſom fidder fangen,“ med fig til Gul= 


land; og bil derfor, at Peder Godſte ſtriver ham fil, 
om fr. Laurids er bortfommen med Otte Rud eller 
ikke (Teg. 0. al. L. ved K. R.). S. A. blev Otte 
Sud, ſom Lehnsmand over Gulland, faldt til Danmark 
i Anledning af det Døde, ſom Philippi og Jacobi 
Dag flulde ftaae i Elfsborg (1. e.). 41555 i Faften 
var Otte Nud atter i Danmark (1. e), formodentlig i 
Anledning af den Strid, han til ſamme Tid havde med 
Gullands Indvaanere (Krag 2, p. 234—37). Herhen 
hører formodentlig ogſaa er Kongebrev, hvis Aarstal 
mangler, men der lyder fom følger: „Chriſtiann thennd 
tredie, mett Gudz Saade 2c., vor ſynderlig Gunſt til⸗ 
fornn. Viider, att noger vore Underſotte paa vort Land 
Gottland haffuer nu veritt for og udi Nette mett og 
EN. Otte Rud, vor Mand oc Tiener; oc er befundett 
eblantt theris Beuißninger, ſom ehr i Rette lagde, Dom⸗ 
me od Vintnisbyrd, ſom ide ſſionis att vere nøgagtige. 
Sameledes var for oß udi Rette Anders Gagge oc fig 
beklagitt, att hannem mett Urette var affbeftattitt VIC 
Daler aff forne Otte Hud. De ther paa bleff dømtt, att 
band ftulle haffue bang Pendinghe igien; oc I paa vore 
Vegne paa thet nye att flulle forfølge Sagen oc ther 
om gaa hues Nett er;  huilde Breffue vij nu flide 
Etther til Hende oc haffue befalitt og Elſkel. Jochim 
Bed, vor Rentemeſter, att ſtulle lade giøre en clar 
Ertract paa alle forne Sager, huildet vij ocſaa her hof 
tilftider Etther, bedendes Etther oc begerendes, atj mett 
alfomftørfte Fliid ville forfare Leyligheden om forne Sag 
ve hues Rettighet, og mett Jette kand tilfome for forne 
Domme oc Bintnisbyrd, huilcke aff thennom, ſom urett⸗ 
ferdig findig, atj thet paa vore Vegne udkreffue. Oc 
therſom forne Anders Gagge findhis i the Sager att 











vere ſtyldig, ſom forne Otte Ruud hanem foer tiltalitt 
haffuer, atj tha mett Loffuen hanem forfølger oc therom 
lade gan huad Rett er. Ther meth fleer vor Vilge od 
furladendes of "ther viffeligen til — — — — then 
XVI Octobris« (men intet Aarstal og heller ingen 
Udffrift; men indeni en Seddel, hvorpaa ſtod ſkrevet: 
„Sameledhes bede vy Etther oc begere, atj mett thet 
forſte lader ſtere XXX Tylter Saudeler (3: ſaugede 
Fijclle), thet lengeſte J kunde thenom bekomme; oc 
ftal huer Dele (o: Fjæl) vere HIT Finger tyde; thi vii 
adte thenom att lade bruge till Offuerlob paa vore 
Orlog⸗Skibbe. Dat. ut supr.… (fgl. Bibl. Saml.). 
41556 er hang Datter Pernille født paa Visborg Slot 
paa Gulland (fee G 221). S. A. indrakte ban felv føls 
gende Forſparsſkrift til Kongen: „Stormegtiiſte Hog⸗ 
geborenn Førfte, allernaadiigſte Herre! Eders kongl. 
Maj. minn unnderdanige pliictiige tro Tienneſte alltiid 
tiillforne! Allernaadiigſthe Herre! Eders kongl. Maj. 
giiffuer ieg ganſte unnderdanliigenn till kennde, thet Eders 
konngl. Majs Schriiffuellße naagenn Tiid ſiidenn er meg 
kommen tiill Hannde, indhollendes, att mitth Budt ſtall 
verre hoeß Eders kongl. Maj. om sanneti Meckells⸗ 
dagh Tüd, om hueß Klaffuemaall, ſom Rasſmus Schriiff⸗ 
uer haffuer klagedt paa meg udii tuennde hanns Su⸗ 
plicacer, huillckenn Vaalld od Urett ieg flullde haffue 
giortt hannom; huillckett meg forhaaffues att icke faa 
ſkall beffinndes; for Eders kongl. Maj. ſtall udii Sannd⸗ 
hed viided, att therſom Rasfmus Schriiffuer haffde viillde 
bekenndtt ſeg, tha ſtullde hannd icke haffue bekomed denn 
Straff. Allernaadiigſte Herre! Eders kongl. Maj. giiff⸗ 
uer ieg gannffe underdannliigenn tülkennde, att effther 
Eders kongl. Majs Schriffuellße haffuer ieg afferdüg— 


92 


giortt thenne Breffuliger, Jadop Jude, Slotgfogedt, 
med hueß Domme od) Beuiiß, ſom ieg haffuer loffliigenn 
taghet udii ſamme Sag, bedenndes Eders kongl. Maj. 
gannſke unnderdannliigenn, thet Eders kongl. Maj. viillde 
verdis tiill och naadeliigenn hørre famme Domme od 
Beuüß. Allernaadiigſte Herre! Eders kongl. Maj. giiff⸗ 
uer ieg od) gannffe underdannliigenn tiillkende, att Wesſ⸗ 
bys Borger haffue giortt tuenndhe Underſaatter her udaff 
Byenn, ſom ſtulle klaffue, att Eders kong. Majs Breff 
(2: de gullandfte Privilegier) ide er bleffuen ved Macktt 
hollenndeg for minn Broſth Skylldt, huilckett Eders 
kongl. Maj. flad udij Sannhed beffinndidt, att ieg udij 
ingenn Maade veded (3: veed Andet end) Eders fongl. 
Majs Breff bliiffuer jo ved Macktt hollenndis udenn 
allennniſte meth Eders kongl. Majs Tierre, ſom ſtall 
verre loßgiortt tiill Sanneti Hanns Dag, huillckett ieg 
haffuer vendt minn ſtorſte Fliid tiilled (a: til det), baade 
hos Dommir od Bønnder, faa att thet ſkall udij Sannd⸗ 
bed beffinndes, att thet ile haffuer verrett minn Skylld, 
fom Borgerne viide vel ſelff Steel tüll, om the viille 
beſtaa therris Sanndningenn; mens de Dannemendt ere 
nu fomen i meth derris Klaffuemaall; fordie (a: des⸗ 
aarſag) viide the ide att lade udaff uttiigenn (2: holde 
op igjen). Saa ſtkall Eders fongl. Maj. udij Sanndhed 
befinndedt (2: befinde det), att thet ſtaar the fattiige 
Bønnder aldriig tiill giorrendes att fan derris Tierre 
faa tiilliigenn brenndt od ydtt fra dem, udenn dem tüll 
en fthor Stade od Eders kongl. Maj. jetth forderffuedt 
Lannd. Bedenndes Eders kongl. Maj. gannſke under⸗ 
dannliigenn, dedt (af 3: at) Eders kongl. Maj. ide 
viille miißtencke meg Der udi; thii Skylldenn ſtall nejt 
Gudz Hiellp icke finndes hoß meg. Allernaadiigſte Herre! 





93 
ſom Eders kongl. Maj. giiffuer ſchrifftliige tiilfennde med 
thenne Bygning her paa Huußed, ſaa ſtall Eders kongl. 
Maj. udij Sanndhed viided (3: vide det), atth ieg er 
Bygemeſterenn formoendes fra Liibcke huer Dag med 
hueß Fold, ſom tienner thüll thet Arbede; thet førfte 
hannd komer ann, tha ſtall ieg vende minn ſtorſte Fliid 
der tüll; od udij alle the Maade, ieg kanndt verre Eders 
kongl. Maj. tiill underdanige pliictiige Tienniſte, ſtall 
Eders kongl. Maj. alltiid finnde meg veluelliig, Natth 
od Dag uſparrendis, ſom ieg des pliictiig er. OG vill 
her medt haffue Eders kongl. Maj. jetth lannguaarendes 
ſundt od lockeliigenn Regierrende (thilønftit), Gud all⸗ 
megtiiſte beffallendes. Ex Wesſborgehuusſ thenn 26 
Dag Augustus An. Dn. 1556. Eders kongl. Majs 
underdanige, tro, pliictiige Tienner. Otthe Ruudt.“ 
Udſkrift: „Stormegtiiſte Hogbaarne Forſte, pr. Chrii⸗ 
ſtiann, medt Gudz Naade Danmarcks och Naargis, Venn⸗ 
ders, Gottes Konning, Herttug udij Sleßuiig, Hollſtenn, 
Stormarenn och Dyttmerſchen, Greffue i Oldennborg och 
Delmenhorſt, mynn allernaadiigſthe Herre, gannffe under⸗ 
danliigen⸗ (kgl. Bibl. Saml.). S. A. (1556) havde 
Otte Rud endnu Venſlev Lehn (Teg. o. al. L. ved K. 
R.; ifr. 1529). 1557 fif han Brev om ftrar og ufor⸗ 
tøvet at begive fig hid til Kongen „og rette fig altingeſt 
efter at beftille fine rinder Derefter, at han her ftrar 
antvorder kongl. Maj. igien „den tro Haand,“ ſom han 
haver af hoimeldte kongl. Maj. paa Visborg Slot.« 
Dat. Kjøb. den 28de April (1. c.). Dog endnu efterat 
han ſaaledes 1557 havde qvitteret Lehnet, blev han ftævs 
net af Adſtillige til Herredag, hang forrige Embede ved⸗ 
kommende, dog „hannem ved Udfaldet uden Sfade» (af 
Herredags DD. ved Klev.; jfr. K. Roſ. D.2, p. 182, 


94 


185). S. A. udſteder Peder Rud til Vognſtrup et 
Gjeldsbrev til erlig og velbyrdig Mand, Otte Rud ˖til 
Møgelfjær, paa IC gode uforfalffede Jochumdalere (fee 
Peder, G 3!). S. A. gjør Oluf Gierttar, Landsdom⸗ 
mer paa Gulland ꝛc., vitterligt, at den Mandag næft 
for S. Karine Dag (3: 22de Rov.) havde Chriſtopher 
Hvitfeldt, vor fjære Landsherre (2: fom efter Otte Rud 
havde faaet Gulland i Forlehning), efter kongl. Majs 
Brev og Befaling udftiffet til os og menige Bønder og 
Almue i de forte (Herreds) Ting fin Foged, Anders 
Megelgaard, og lod læfe nogle Skudsmaalsbreve, ſom 
Otte Hud havde ladet tage af og. Og adfpurgte førte 
Anders Megelgaard og og menige Mand og formanede 
os efter Chriſtopher Hvitfeldts Befaling pan kongl. Maj: 
Vegne, at vi ſtulde tilſtaae Guds Sanding — — — 
andet, om vi vare nødte eller — — — — nogen Maade 
at give Otte Rud ſaadanne Skudsmaalsbreve eller ei, 
eller og de Skudsmaalsbreve, ſom ſidſt udgik, eller nos 
gen Breve. Da.fvarede vi der faa til, og fom vi til» 
forn gjort havde, at forte Otte Rud eller nogen af hans 
Tjenere have aldrig enten truet eller nødt eller tvunget 
os til at give fig femme Vidnesbyrd; og ville vi endnu 
med Dette vort aabne Brev bejtaae hannem ſamme Skuds⸗ 
maalsbreve og Vidnesbyrd; og haver han handlet fig 
hos og fom en god chriſten Landsherre, faa at vi taffe 
hannem godt. Desligeſte adfpurgte forte Anders Megel⸗ 
gaard 08 paa kongl. Majs Vegne alle og hver færdeles 
om hvis Sagefald, ſom „ſaget var⸗ udi Otte Ruds 
Tid, om Otte Rud havde ladet tage andre Varer af os 
end Penninge, fom de havde optinget for. Da fvarede 
de Alle, fom udi faa Maade faldne vare, at Otte Rud 
ikke Andet havde taget af dennem, end ſom de før op» 





95. 


tinget have, fom er Daler og Landſens Mont, faa de 
takkede hannem godt ꝛc. 2c. (af kgl. Bibl Saml. ved 
K. R.). 1558 gjør Chr. 3die den 31te Marts fra 
Kjøb. Slot vitterligt, at Otte Hud til Møgelfjær havde 
gjort god Hede og Regnſtab for al Indtægt og Udgift, 
han paa Visborg Slot har oppebaaret og" udgivet 
(Reg. o. al. L. vd K. R.). S. A. tilftriver Otte 
Rud den ovenomtalte Per Rud et høift fmigrende Brev 
fom følger: „Myn venlig Hillſſen nu oc alldttid for⸗ 
ſſendth meth vor Herre! Kierre Per Rudth oc kierre 
Broder 7)! Neſſth (2: næft) en uenlig tro Hillſſen for 
alldth Erre oc Goedth, ſom thu mig ſthedße giordth oc 
beuißt haffuer, huilleckid thu ſtalldth alle mine Dage fine 
mig ganßke goduillig tillid (o: til) att forſſkylle hos tig 
udygien meth alldtth Erre oc Goe, udij min ringe 
Mackth kand uerre. Kierre Per oc kierre Broder! giff⸗ 
uer ieg tig uenligen tillkiene, att Jorrin Brae hand 
haffuer 11 Gaarre (3: Gaarde) ligindis nid Mogillker; 
faa haffuer hand laaffuid migh, att hand uill une (2: 
unde) mig fame Gaarre till Mageſlifftte, oc hand uill 
tage Gods her udij Lanid (a: Landet, nemlig Sjelland) 
udij gien; fan haffuer ieg ide udij thenne Egen inttid 
Gods, der flyller faa hodth (a: høit, fom bang), uden 
en Gaar udij Taarneby lille; hand ſtyller LILI Pund 
Kornd aarligen Mar. Bedendes tig therforre ganffte 
gierne, atthu uilldth ucll giørre oc une mig thenn Gaar, 
thu haffuer udij Ølby, til Jorren Brae, tha uill ieg 





3) Ved hvilfen Titulatur maa bemarkes, at de egentlig ikke 
vare Brødre, undtagen. naar de vilde have Tjenefter af 
hinanden; thi forreften var Peder blot en Fætterføn af 
Otto og derhos en fattig Stymper, og Otte hans Creditor, 


96 
giørre tig Uerlaff (aa: Vederlag) udygien hos thin 
Gaar (3: ved din Hovedgaard), faa atthu ide ſtalldth 
ſtylle mig (2: Intet tabe ved mig, men fnarere blive 
mig Tak ſtyldig?), Kierre Broder! gior nu her udij, 
fom min gode Tro ev till tig, oc ſtriff mig thin gode 
Mening till De therſom thu uilldth, att ieg maa aname 
fame Gaar ſtrax, atthu tha uille uell giørre oc une mig 
jith Follingsbreff til Bonen, faa att ieg maa anamen 
firar; oc thu uilldth oc uell giørre oc fene mig jen 
Skriffth paaid (3: paa det), huad han ſtyller aarligen 
Aars. Kierre Broder! gior nu her udij, ſom min gode 
Tro er til tig, oc fortenck migid (o: mig det) ide, thet 
ieg byder faa drisſtigth aaffuer tig. Therſom ieg naager 
Tid udij mine Dage kand tiene tig udygien, uerre fig 
entten udij flig Maade eller aner, tha raad oc byd 
alldttid aaffuer mig, joo (a: ja") fan fridth, „ſom uij 
haffde lied (a: ligget) onir (3: under) jith Hiertte till 
Haaffue⸗ (2: været Tvillinger). Oc uill ieg her meth 
haffue baade tig oc thin kierre Hoſſtru then euige Herre 
Gud beffallendes, baade meth Liff oc Sielld oc huis 
Eder ferdth er; oc Gud allmegtiſſte fparre oc beuarre 
oc ftørde oc formeerre Cder formedellßt fin Søn, Rris- 
stum Jessum! Amen! Kierre Per! gioer vell oc 
fie mig thin kierre Hoßttru oc hinis Modir oc Jorren 
Brosſke mange gode Netter, oc haff ſellff M. gode 
Netter, min Hierttekerre Broder! Ex Kioffvenhaffn 
Torßdagen effter Paaffe 1558. Otte Rudth.“ „Ny 
Tiner (o: Tidender) ued ieg ide att ſtriffue anid, end 
Kong. Maj. er megid ſuag; oc udij Tißdags bleff unge 
Eſtilld Goe oc Jomffru Sebille Gyllenſtierne gien till 
Haaffue (a: agteviede) paa Sallen (?)7). Oc haffuer 


1) Om hende fe F 5, 1572! 














97 


ieg nu faaendth (2: faaet) min Kuittanße (for Gulland ?). 
Kierre Per Rud oc fierre Broder! giffuer ieg tig uen⸗ 
ligen tillfene, att her gaar end Breff aff Kanſſlieried 
till digiinij (a: diejenige), ſom ffulle till Skiffs, faa 
lyendes, atthi ſtulle nu bliffue hieme, till thi faa uidere 
Bud, oc tha att uerre ree (3: rede), baade meth Follck 
oc Fitallig.“ Udſkrift: „Erlig oc Velbyrdig Mand, 
Per Rudth till Wonsſtraap, min kierre Broder, ganſke 
uenligen tilffreffuet« (kgl. Bibl. Saml.). S. A. bes 
fværede ban fig med Flere over Forfolgelſen mod Peder 
Ore (Ryge, p. 131—34), med hvis Søfter han var 
gift; men Deres Fuldmagt blev forfaftet (1. e. p. 107 
—41), og deres fenere Anſogning til Kong Fred. 2den 
gjorde heller ingen Virkning (1. c. p. 158—59). S. 
A. den 12te Sept. anføres han paa Negiftret af de 
Herremend, der eiede Gaarde i Kjøbenhavn (Teg. o. 
al. L. ved K. R.; jfr. Orig. Hafn. p. 338 ſq.). 1559 
fulde han være falden i Dithmarſkerkrigen (Molb. p. 
217); men det maa vel fnarere være hang foromtalte 
gætters (F 3) Søn, Peder Hud til Vognſerup (G 3); 
thi felv var han ſ. A. Lehnsmand paa St. Hans Klo⸗ 
ſter i Odenſe (Atl. 3, p. 450; 6, p. 597) og udfteder 
der en Qvittering til Prior (Od. 4, p. 116); ligefom 
ogſaa fammefteds og f. A. hang Søn Mogens døde 
(l. c. p. 118). fan fif nemlig f. A. d. 17de Marts 
fra Aarhuus kongl. Maj. Følgebrev til Bønderne og 
Tjenerne til hans Majs Gaard i Odenſe, fom Peder 
Bild nu i Vare haver, at de til Philippi og Jacobi 
Dag til ham fulde foare (Reg. 0. al. L. ved K. R.); 
og ſ. A. var han og hans Broder Erik (fee denne!) 
blandt de Lebnsmænd, der ifølge en Optegnelfe af 20de 
Marts ved Fred. 2dens Kroning ftulde baade rende og 
7 


turnere (Andre flulde blot turnere, og atter Andre flulde 
blot være tilſtede, men hverken rende eller turnere) og 
til den Ende være tilftede i Kjob. Søndagen næft efter 
S. Petri ad vincula, 2: Ge Auguſt (Teg. 0. al. L. 
ved K. R.). 1560 er han endnu Lehnsmand i Odenfe 
(Pont. 3, p. 372; OD. 4, p. 118—19, 121); og fom 
faadan er han med at forlige Hans Norby med Bifpen 
i Odenfe (Pont. 3, p. 398; K. Hof. D. 2, p. 319, 
325, 326). S. A. d. 15de April tilftriver Kongen fra 
Em Kloſter Feng Bilde, at Borgemeſtere, Raadmand 
og menige Borgere i Visby have tilftvevet Kongen og 
givet tiltjende, hvorledes der ſtal være indantvordet i 
Striverftuen paa Visborg Slot en Sum Penge, ſom 
Otte Rud var „tildemt« at udgive til S. Catharine 
Kirkens Bygning ſammeſteds ꝛc. (Teg. o. al. L. ved 
K. N.). S. A. den 23de April fil Erik Noſenkrands 
til Langtind kongl. Maj. Brev fra Aarhuus til Adſtil⸗ 
lige (og Deriblandt til Otte Mud), at ban fra dem til 
fig ſtulde indloſe vet faakaldte Rannes Gods efter Kung 
Chr. 3dies Brev desangaaende (I. o.). S. A. fif ban 
af Kongen i Mageſlifte for endeel Gods i Sjelland 
Kronens Gaard Sabygaard i Vendſysſel (Atl. 3, p. 
378). Kongen gjorde nemlig f. A. den te Juli paa 
fin Gaard i Odenſe vitterligt, at han havde gjort et 
Mageſtifte med Otte Rud til Møgelfjær i faa Maade, 
at han og hang Arvinger ftulde have 2c. vor og Kros 
neng Gaard, Sæbygaard i Vendſysſel, Sabygaards 
Mølle med endeel Gaarde og Gods, ſom opregneg; 
hvorimod Otte Mud igjen hav udlagt hang og hans 
Huftrues Gods Lillerød med mere Gods i Sjeland 
(nemlig i Try⸗, Sokkelunds⸗, Bieverftov=, Farø=, Løves, 
Tudſe⸗, Arts⸗, Skippinge⸗, Merloſe⸗ og Slagelſe⸗Herre⸗ 








der) og paa Falfter. Men da forte Gods, fom vi Otte 
Rud udlagt have, renter aarligen til Landgilde 13 Td. 
Korn mere end det Gods, O. Rud til 08 haver udlagt, 
faa flal derimod den Jord og Eiendom, fom er lagt 
fra forte Sæbugaard af Gaardſens Fod til vor Kjøbs 
flæd Sæby, og Borgerne der ſammeſteds nu i Være 
have, være og blive hos os og Kronen 2c. (Reg. o. al. 
L. ved K. R.). S. D. og f. Sted fjendes Otte Rud 
til Møgeltjær og gjør vitterligt, at ban med fin Hus 
ſtrues, Pernille Oxes, Villie og Samtykke har gjort 
det ovenomſtrevne Mageſtifte, og at han til ydermere 
Vidnesbyrd og bedre Forvaring har hængt fit Indſegl 
og fin tjære Huſtrues Signet nedenfor Brevet og uns 
derfirevet det med egne Hænder, med flere gode Mænds 
Indſegl, fom han fjærligen har tilbedet med fig at bes 
fegle, nemlig ærl. og velb. Jørgen og Erik Rud, fine 
tjære Brødre, famt Jørgen Brade, Frands Banner, 
Eſkild Ore og Albret Ore, fine tjære Svogre (1. e.). 
1561 Kongens Skrivelſe af 3die April fra SMyborg til 
Jorgen Mud, at han har forlebnet Cftid Gige med 
Odenſegaard, og at Jørgen Hud derfor til Philippi 
& Jacobi Dag ſtal overantvorde ham ſamme Gaard 
og Lehn (Teg. o. al. L. ved K. R.). S. A. den 17de 
Dag Maus (3: Marts eller Mai) gjør Otte Rud fra 
Vognſerup vitterligt „met thenne min egen Handſkreffth,“ 
at Fru Grethe, Per Ruds Efterleverſte, har betalt ham 
„jeth hondrede⸗ Jacobsdaller paa hendes ſal. Husbon⸗ 
des Vegne, hvilfe Otte Rud ham tilforn havde laant 
(af kgl. Bibl Saml. ved K. R.). S. A. den 28de 
Juni faaer han fra Kjob. kongl. Ovittants for Oppe⸗ 
borſelen af Nesbyhovet, Stigtens og S. Hans Kloſters 
Lehn, ſom ligger til Odenſegaard, ſamt og for Konge⸗ 
7" 


100 


flatter, han, værende fans Forlebning, Deraf havde 
oppebaaret (Reg. o. al. L. ved Klev.). 1562 blev han 
Lehnsmand pan Korſer (Atl. 3, p. 45), hvilket han 
var til fin Dodsdag. Kongen gjorde nemlig f. A. den 
11te Marts fra Kjøb. vitterfigt, at han under og for⸗ 
lehner O. Hud Korfør Slot og Lehn, ſom Jacob Steel 
nu i Være haver (Reg. 0. al. L. ved K. R.). Og 
1563 den 14de Febr. gjør Kongen (atter) fra Frede⸗ 
rifgborg det Samme vitterligt (1. e.). S. A. (1563) 
den 14de Marts blev han fra Frederiksborg tilligemed 
Flere af Kongen indbuden til Corfits Ulfeldts Begra⸗ 
velfe i Frue Kirke i Kjob. den 28de Marts (Teg. o. 
al. L. ved K. R.). S. A. drog han i Krigen mød 
Sverrig og var for Elsborg (i Sept.) Daniel Nantzaus 
Commisſarius. Derefter var han ogſaa udi det Slag for 
Halmſted (i Novemb.) og beviſte fig der „ſom en op⸗ 
rigtig Herremand,“ hvilket Mange bekjendte, ſom derhos 
vare. Derefter blev han (1564) af Kongen forſtikket til at 
være Hovidsmand paa et Stib, faldet Byens Løve (i et 
Kongebrev af 14de Marts ſ. A., faavel til Adelen ſom 
Andre, om at lade fig bruge paa kongl. Majs Orlogs⸗ 
ſtibe, ftaner nemlig ved Sfibet Byſens Løve anført: 
Otte Sud, Henrik Gyldenſtjerne Knudſen (ſom fiden fit 
den Foreganendeg Datter) og Jørgen Foged (Reg. o. 
al. L. ved K. R.); og der Admiral Hr. Herluf Trolle, 
fom var paa det Skib ved Savn Jageren, (paa Pinds 
fedag) var udi Vending med det fvenffe Stib Magelss, 
da gjorde Otte Hud Hr. Herluf beſynderlig Biftand 
fremfor nogen Anden; thi der han fane, at Jageren 
blev forſtudt af de Svenſte, begav han fig mellem den 
og Mageløs og flød IM i Fjendeng Krudtkammer, 
fan at han gif under. S. A. den 25de Dec. fil Otte 





101 


Rud med Flere kongl. Majs Brev fra Nyborg om med: 
Heſte og Harnift at give fig over til Skaane til »vore« 
danſke Ryttere og fiden hos dem lade fig bruge mod 
Fjenderne (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 1565 den 6te 
Febr. fif Otte Rud med Flere Kongens Brev fra Kjøb. 
om til Foraaret at lade fig bruge tilſtibs; hvorimod 
Kongen vil have dem forffaanet for Reiſen til Skaane 
(l. c.). S. A. den 23de Mai fif Admiralen Herluf 
Trolle, Stibshyvidsmændene og de „gemene⸗ Høvids- 
mænd kgl. Majs Bettilling fra Kjøb., at følge Admiralen 
med Flaadens Sfibe, og deriblandt Otte Mud med »Kras 
baten⸗ (1. c.). S. A., da Hr. Herluf derpaa (den 
Ade Juni) blev ſtudt (2: ſaaret ved et Stud) og var 
kommen til Kjøbenhavn, blev Otte Sud af Kongen uds 
valgt til Admiral over den hele Flaade; og der Hr. 
Herluf det hørte, fagde han, vat ban vidſte Ingen i 
Danmarks Rige bedre til Admiral end Otte; thi ieg 
vil fige god før, fagde han, „at han ſtal ikke five for 
fin Fiende⸗ S. AX. den 17de Juni fil Otte Rud 
Folgebrev til Bønderne paa det ſaakaldte Rannis Gods, 
i Jylland liggende, ſom Erik Roſenkrands til Landting 
(23: Langtind) før ham havde havt i Forlehning (Reg. 
o. al. L. ved Klev.), men ſom i ældre Dage en Tid—⸗ 
lang havde været i Rudernes Verge. S. AX. den 7de 
Juli beredte han fig til at anfalde Fjenden; men aller⸗ 
forſt paakaldte han Gud og paamindede fit Folk at 
tomme dereg Eed og re i Hu og at ftride mandelig 
mod Kongens og Rigets Fjender. Og efterat han 
derpaa havde fjunget nogle Pſalmer, baade danſke og 
tydſke, anfaldt ban Den. fjendtlige Flaade ved Kl. 6 om 
Morgenen; og varede denne Slagtning i 11 Timer, og 
faldt der i famme mangfoldige Landsfnægte og Baads⸗ 


102 


mænd, faa at den fvenfte Admiral ſelv bekjendte, at 
han havde miſtet 3500 Landsfnægte og 1500 Baadss 
mænd i famme. Men der Otte Rud var i Vending 
med 5 (Reſen, p. 145 figer 7) fvenffe Sfibe og havde 
nogle af dem indtaget (men ogſaa havt det Uheld at 
flyde et af fine egne Sfibe, ſom Niels Trolle førte, i 
Sank; Neſ. p. 145), blev han tilſidſt, „da han ingen 
Hjelp fif af fine øvrige Skibe,“ 7) omhvervet (3: ind: 
fredfet) af den hele fvenfte Flaade; og omfider, da hans 
Skib var fynfefærdigt, og han havde miftet 1200 Mand 
af dets Befætning, og felv var ſkudt et ftort Saar over 
det venftre Die, af Fjenden tagen til Fange og ſom en 
fungen Mand ført til Stokholm, hvor han var hog en 
Borger i 14 Dage, og blev fan derfra nedkaldt til 
Skare til Kong Erik (hvorledes han her blev modtagen, 
og hvorledes Kongen i fin Hidfighed med egen Haand vilde 
have Dræbt ham, fee Ref., p. 147!) og ſtrax derfra fendt 
til Stokholm igjen, Hvorfra ban fiden for Peſtilentſens 
Skyld blev forſtikket til Svartzo. Men nogen Tid efter⸗ 
at han did var kommen, begyndtes ogſaa Peſtilentſen paa 
Svartzo; og døde der alt det Folk, han havde med 


1) "Der tør, desværre! neppe være Tvivl om, af jo Misundelſe 
ved Denne Leilighed forledte dem til Forræderi mod deres 
Admiral; thi foruden hvad Reſen derom. beretter, figer hang 
egen Broder Erik allerede f. A. i fit Brev til Mogens 
Gyldenſtjerne (for hvem ban ret med Liv og Fyrighed bes 
friver Dette Slag, hvori han ſely paa en rocéværdig 
Maade havde deeltaget): «hvad Aarſag der var fil, at 
(hang Broder) Admiralen ingen Undfætning fil af De 
øvrige Skibe, „thet ſpor Y vel meth Tidin“ (D. Mag. 3 
R 2, p. 84); faa at Aarſagen altſaa var af den Natur, 
at han iffe engang turde betroe den til Papiret. 


103 


fig"), faa at ban felv maatte rede fin Seng og gjøre 
Ild for fig. Da nu hang Folk af Peſtilents vare hen⸗ 
døde, da blev han tilſidſt ogſaa felv befængt; men for⸗ 
inden han følte fin Sygdom, blev han nogle Spætter 
vaer paa fine Arme, hvorfor han faldte „Fadebursqpin⸗ 
Den» til fig og fpurgte, hvad det ſtulde betyde; hvortil 
hun fvarede, at det var det visſe Tegn til Døden. Da 
han det hørte, lagde han fine Hænder ſammen, lovede 
Gud og fagde: Gode Gud! Du fom haver ladet mig 
fee dette Tegn paa mit Legeme, hvorpaa jeg fan fjende, 
at Døden er uundgaaelig, Dig fiee Lov og re, og 
Dig befaler jeg min Huſtru og mine Børn, at Du af 
din evige Godhed vil dem beførge og beffytte! Hvorpaa 
han fatte fig ned og ſtrev 2 Breve, et til fin Huſtru, 
gru Pernille Ore, det andet til Fru Inger Ore (2: hans 
Svigerinde, fom var gift med Jørgen Brahe); og der: 
med gif fan tilfengg og klagede fig for ingen Ting 
undtagen for fin Huſtru; hvorhos han bad Slotsherren, 
Mogens Pederfen, at han vilde lade gjøre en ſtark Kiſte 
til hans Liig; »thi jeg veed viſt,“ fagde han, rat min 
fjære Huſtru ikke lader mit Legeme blive her oppe.“ 
Derpaa lod han Sognepræjten falde til fig og i Slots⸗ 
herrens Overvarelſe befjendte fin Tro og gav fig fris 
modig fra denne Verden og ind fil Gud; annammede 
derpaa det bhøiværdige Sacramente og døde under fin 
Frelſers uafbrudte Bekjendelſe og Paakaldelſe den 11te 
Octob. 1565, og det faa chriſteligt og frimodigt, at felv 


1) Blandt disſe Deeltagere i hans Fangenſtab nævnes ſaaledes 
i Saml. til N. Sif. B 1, p. 375 wd K. RK.) en Oluf 
Jverfen (Jernffjæg), der døde paa Svartfis Slot i Upland 
paa en So i Malaren, hvor han tilligemed fin Admiral, 
Otte Rud, holdtes fangen. 


104 


hans Fjender maatte erkjende det, og at den ærlige og 
fribaarne Hovidsmand, Mogens Pederſen paa Svarkø, 
der fane ham døe, befjendte, mat bliver iffe denne Mand 
falig, da bliver det ingen.… Den næfte Dag blev han 
i Sognekirken ved Svartzo begraven, men da Freden 
1570 var fluttet, igjen nedført til Danmark og i vor 
Frue Kirke i Kjøbenhavn begraven, hvor Dr. Niels 
Hemmingſen den 18de Juli 1571 holdt Liigprædifen over 
ham (fee den tryfte Liigprædifen hos Rothe 41, p. 327 
ſq.; jfr. Reſen, p. 109, 110, 142, 443, 144, 145, 
146, 147; Hofm. D. Ad. 1, p. 174, 175; Marm. 
D. 1, p. 49; Atl. 5, p. 378, famt den faft famtidige 
E. Lætug i Index til hang res danicæ af 1573, 
hvori det hedder: Otto Rhud, Canuti f. de Mogle- 
kier, vir fortissimus & bello proximo Suetico 
sub F. 2 Ammiraldus Danicus, qvi maritimo 
conflictu, cam 5 høstium naves prius occupasset 
maximos, tandem fortunæ cedens abducitur in 
Sueciam, qvo loci mortuus, constituta inter regna 
pace, in Daniam relatus est; sepultus in templo, 
qvod B. virgini sacratum est (K. R.). 1569 eiede 
Henrik Rangau hang Portrait (D. Mag. 1, p. 362), 
og man ſtal endogſaa befidde et Portrait af ham, hvor⸗ 
paa ban bærer Elephanten, ftjøndt ban figefaalidet ſom 
Tyge Brahe nogenfinde faldes Sidder. Han var, ſom 
fagt, gift med Pernille Ore (Hofm. 2, p. 159 T. Nr. 
5). Om hende fee Ryge p. 35—36. og andre flere 
Steder! Hun beholdt Lehnet (altſaa Korſors Lehn) 
mange Aar efter hans Død (Atl. 3, p. 45), f. Ex. 
1566 og 1572 (Hijt. Tidsſtr. 5, p. 42, hvor Knud 
Rud ſtal leſes Otte Rud). - 1567 d. 18de Marts gjør 
Kongen fra Frederiksborg vitterligt, at Fru Pernille 








105 


Ore har ladet berette, at hendes Husbonde, Otte Rud, 
da han fif Sabygaard, har lagt nogle af de Gaarde og 
Boel, han fif, til Volftrup Sogn, hyilke tilforn have 
føgt til Sæby Kirke, og det for den Aarſag, „at naar 
Bønderne, fom paa Godſet boe, kom til Sæby, drak 
de dennem drukne og fom udi Klammer og Stade; 
hvorfor hun er begjerende, at han vil bevilge og ſam⸗ 
tykke, at ſamme Gaarde herefter maatte blive i Volſtrup 
Sogn; hvilfet herved tilſtedes (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 
S. AX. d. Iſte Aug. tilmelder Kongen Fru Pernille Ore 
fra Kjøbenhavn, at Bønderne i Flakkebjerg Herred, ſom 
ligge og tjene til Korſer Slot, have havt deres Fuld» 
mægtige hos Kongen og flaget, hvorledes der for nogle 
Nar forleden ſkal være paalagt ydermere Gjeſteri⸗Havre, 
end Dem med Rette bør, Kongen vil derfor, at bun 
lader dem gjejfte hver med ſaamange Heſte, de plig= 
fige ere, og at de, ſom ikke ville holde Heſte til 
Gjeſteri, tinge derfor og give fom Andre (1. e.). S.%. 
gjør Fred. 2den vitterligt, at efterdi Fru Pernille Ore 
„udi hendes Hoſbondis, Otthe Nuds, Frauerilfez (om 
hvis Død altſaa Kongen endnu den Tid maa have været 
uvidende) har været begjerende at maatte lægge et Birke— 
ting for deres Gaard Sebyegaardh udi Wendſysſel; da 
under og tillader han, at Otte Rud eller hang Huſtru, 
gru Pernille Ore, maa lade lægge hos forte Sæbys 
gaard et Birfeting, og Sæbygaard og Sabygaards 
Mølle, faa og alle deres Bønder og Tjenere i Volſtrup 
Sogn, fom ligge til Sabygaard, at være indtagne i 
forte Birk med disſe efterffrevne Gaarde 2c. ꝛc. Hvilke 
Gaarde „vi⸗ dem have bevilget herefter at made ligge 
til forte Volftrup Sogn; fammeledeg i Horby Sogn i 
Vendſysſel 3c. ꝛc. Dat. Kjøb. den 21de Septbr. 1567 


(af Klev. Saml. ved K. N.). 1568 Kongens Strivelfe 
an unfern Math und lieben getreuen Ern, Johan Stor- 
mium, Rectori der Sulen gu Straſburgh (jfr. Ry⸗ 
ges P. Ore p. 309); dat. Coppenhagen d. 30 Juli 
1568, hvori det bedder, at Kongen bar af Peder Ore 
„genedigſt verſtanden, daß dieſer zweier Edlen Knaben, 
als ſeiner Schweſter, Frau Petternella Ochsſen, und 
ihres lieben Hauswirts, ſaligen Otte Rutte ꝛc., unſers 
geweſenen Admirals, Söhn, Abfertigung ahn (2: an) 
euch fürnemlich zu dem Ende gemeinet ꝛc.; auch gedachter 
Otto Nutte, als der Kinder Vatter, ſich in unſern und 
unſers Reichs ſchweren Geſchefften und Kriegshendeln 
loblich, ruhmlich und ehrlich (verhalten) und alſo vor⸗ 
dienet, das wir an dieſen ſeinen Kindern, als die Nach⸗ 
gebhurt, widderumb alle Tugentt, Treu und undertheni⸗ 
gen Gehorſam erwartten thun: haben wir ſie ohne dieſe 
unſere Commendation und gnedigſte Befurderung an euch 
nicht kommen laſſen wollen, und begern nicht weniger 
gnedigſt, als wir uns euch hiermit endtlich verſehen thun, 
nach dem wir in andere Wege euren Vleiß und getreue 
ſorgfeltige Underweiſung gegen unſers Reichs Eingeſeſſene 
ſcheinlich und im Werck befunden, Ihr werden geneigt 
ſein ſolch euer dadurch erbautes Lob und unſer und der 
Knaben Freuntſchafft und Zuvorſicht euch an ihnen zu 
vormheren ꝛc.“ S. A. ſtrev ligeledes Rigshofmeſteren, 
Peter Ochſe, til bemeldte Sturmium (dat. Copenh. d. 
4 Auguſt) ſom folger: Uff die zwiſchen uns beiderſeits 
hergebrachte Freundſchafft und freundtliche gutte Zuver—⸗ 
ſichtt will ich euch nichtt bergen, das gegenewerttige Kna⸗ 
ben, meiner Schweſter Söhne, Johan und Kanutt, die 
Rutten, zur Proſecution und Verfolg irer angefangenen 
Studien der Ortter hin nach Strasſburgk abgeſchicktt 


107 


ſein; und als id dan ihnen ahm liebſten ſehen und gön— 
nen woltte, wofern es gelegenn, das ſie iren Auffent⸗ 
haltt bei euch habenn konttenn, will ich freundtlich und 
mit Vleis gebetten habenn, ſie desfals in gutten Bevhel 
zu haben. Sollte es aber Unbequemigkeitt halb bei euch 
ſelbſt nicht Stadt habenn konnen, ſo werdett Ir inhen 
doch ſonſt meinem Vertrauen nach gutten Willen erzei⸗ 
genn und alſo untterbringen helffen, das ſie verſorgett 
ſein mögenn. Das will ich zu beſonder Freundtſchaft 
von euch verſtehenn und auffnhemenn und hinwidder un⸗ 
beſchwerdtt ſein nad Vermögenn gerne gu uerſchulden (af 
Klev. Saml. ved K. R.). S. A. gjør Kong Fred. 
2den vitterligt, at 1568. den 25de Sept. var fliffet Fru 
Pernille Ore, Otte Ruds, og havde i Jette faldet 
„Seuuerenn Togiſſenn i Morche,“ for han hende bekla⸗ 
get havde for „os,“ at hun flulde gjøre ham Overvold og 
Uret og kaſte ham af hans Gaard og beffatte ham og hans 
Son Orne og Penninge af med Uret. Og tiltalte Søren 
Tygeſen hende for, at. hun nogen Tid fiden ſtal have 
gjort en Forhandling med ham i faa Maade, at derfom 
han kunde „flij hinnde viſſ Beſcheedt om hinndis Hof: 
bonndt, Otte Rudt, huore hanndt var oc huore hannom 
lide, oc flij hinnde hanns Hanndtſchript, at hanndt var 
leffuuindis;« 1) da ſkulde Søren Tygeſen og hans Hus 
ftru beholde deres halve Gaard qpit og fri deres Livs⸗ 
tid, og deres Søn den anden Halvpart af famme Gaard 
o. ſ. . Paa bvilfen Handel og Contract han i Jette 
lagde Fru Pernilles aabne befeglede Brev, beklagende, 


1) Altſaa ogſaa deraf feer man, hvor (ang Tid der medgik, 
forinden man her i Danmark erfarede hang ſidſte Skjebne; 
jfr. supra 1567. 


108 


at Fru Pernille gjør ham nu Hinder paa Gaarden. 
Sammeledes berettede Søren Fygefen at have været 
paa ſamme Reiſe „till Strolſundt, Stetinn, Danſchenn 
oc paa Gulborgennge vidt vort Slot Elsſborg,“ hvor⸗ 
med han ſamme ſit Lofte og Tilſagn meente at have 
fuldt gjort og ikke videre at være pligtig, men ſamme 
Halvpart i forte Gaard qvit og fri at burde beholde 
efter Fru Pernilles Brev; beklagende, at hun har for⸗ 
fulgt ham til Herredsting og Landsting og der bekom⸗ 
met Dom over ham og ham med Rigens Ret forfølger 
for famme Sag med Urette. Dertil ſparede Fru Pers 
nilles fuldmyndige Bud, Jens Skriver, og berettede, at 
Søren Tygefen havde fig felv tilbudt og ved fin Hals, 
Wres og Godſes Fortabelfe unodt tilforpligtet med fit 
Brev og Segl at inddrage i Sverrig og Finland og 
flye Fru Pernille vis Beſked fra hendes Husbonde, Otte 
Rud, om han var i levende Live og hvor han var, 
„huore hannom lidde eler met hannom fat var,» hvilet 
Søren Tygeſens aabne Brev, fom i Mette lagdes, vi⸗ 
dere formelder. Sammeledes, at han derover og havde 
bekommet af Fru Pernille XX enfende Daler og en 
Helt paa Haanden at drage ſamme Reiſe med. Men 
Søren Tygeſen havde ikke holdt fit Løfte og Brev og 
ikke været i Finland og var ikke længere end i Stral⸗ 
fund og paa Guldborg Enge hos Krigsfolket, og vilde 
aligevel med Bold fidde i hendes halve Gaard uden 
Landgilde 2. Og meente bun fig ingen Uret at have 
gjort i nogen Maade. Thi blev der ſaaledes paaſagt 
for Rette, at efterdi Fru Pernille har talt Søren Th⸗ 
gefen til til Herredsſsting og Landsting og der bekommet 
Dom fur fig, og forfølger nu ſamme Sag med bor og 
Rigens Jet; da har hun ikke gjort Søren Tygeſen no= 








109 


gen Uret i nogen Maade (1. c.; jfr. K. Roſ. D. 3, 
p. 85). S. A. (1568) d. 26de Febr. tilffriver Kongen 
fra Kjøbenhavn fine og Kronens Bønder og Fjenere 
til Korſor Slot, at Fru Pernille Ore havde berettet, 
hvorledes en Part af dem vægrede fig ved at udgive 
ſaadant Gjefteri, fom de i fremfarne Lehnsmends Tid 
gjort have; hvorfor Kongen byder dem at rette fig efter 
at fornøie og give Fru Pernille Ore fligt Gjefteri, ſom 
de i Hr. Knud Ruds og andre fremfarne Lehnsmænds 
Tid udgivet have (Teg. 0. al. L. ved K. R.). S. A. 
d. 22de Novbr. gjør Kongen vitterligt fra Noeskilde, 
at han under og forlehner Fru Pernille Ore, Otte Ruds 
Efterleverſte, Korſor Slot, fom hun nu felv i Være 
haver (Reg. 0. al. L. ved K. R.). 1571 byggede Fru 
Pernille Møgeltjær (F. 2 p. 268; Atli. 4 p. 155), 
nemlig 4 ftort grundmuret og 2 mindre grundmurede 
Huſe med et Capel bed den øjtre Side af Borgegaards⸗ 
porten, hvilket ſidſte nu er indvettet til Varelſer for 
Forpagteren, og Døbefonden nedgravet i Gaarden til 
Beqvemmelighed for en And med fine llinger. 1572 
fee Mere om hende G 16! 1575 byggede bun dernæjt 
ligeledes Sæbygaard i Vendſysſel (F. 4 p. 315; Atl. 5 
p. 377), med ftore og dybe Grave omgivet og beſtaaende 
af 3 grundmurede Fløie, hvoraf den nordre er 2 Lof⸗ 
ter høj med 2 murede Taarne i det fydøftre og fydveftre 
Hjørne, og paa Midten et høit Taarn med Spiir, hvori 
en Kloffe er anbragt. Hun døde 1577 (Ryges Tab. ; 
hvorimod Klev., ſom det ſynes urigtigt, figer 1576). 
Man har hendes Liigprædifen af Lars Berthelſen 8vo 
41584, hvori det hedder, at hun var født paa Nielſtrup 
1538 (hvilket dog maa være en Trykfeil iſtedetfor 1530 
eler 31; thi hun var ved 46 Aar, da hun 1577 døde); 





110 


men da hendes Forældre bare døde (fan 1534 og hun 
1536), fom hun til fin Moſter, Pernille Sige, Byrge 
Trolle af Lillses Huſtru, hvor hun lærte meget Godt 
baade i Gudsfrygt og hoöffuiſt Optugtelfe,» og blev 
bog hende, indtil hun (1549) med Slagts og Venners 
Billie blev given i Wgteftabs «Stat» med Otte Stud 
af Møgelfjær, med hvem hun i deres 16 Mars Wgte⸗ 
ſtab avlede 5 Sønner og 3 Dottre. Og da han 1565 døde, 
(evede hun endnu 11 Aar fom Ente og ſtaade⸗“ og ſtikkede 
fig i al denne Tid ganffe gudfrygtelig, „hoffviſtelig⸗ og 
vel i alle Maade, hofdt hver Dag fin Morgen= og Aften⸗ 
bøn og lod til den Ende paa begge fine Sædegaarde 
»Bedefamre« indrette, hvor hun hver Dag aarle og 
filde begav fig ind for at læfe og bede. Hun hørte 
flittigt Guds Ord og brugte ofte det hoiveerdige Sacra⸗ 
mente; [od fine Børn opdrage i Gudfrygtighed, chriſtelig 
Lærdom og dydeligt og tugtigt Levnet og fine Sønner 
baade inden⸗ og udenlands i boglige Konſter, fremmede 
Sprog og mange Lands Stiffe og Sæder. Alle fine 
Huustjenere, Hofmænd, Drenge og Piger holdt bun til 
Gudsfrygt og Høviffed; forglemte iffe den fattige La⸗ 
zarus med Daglig „Almisſe for Porten; gav aarlig 
Penge, Meel, Fleſt, Lærred og Badmel til det nærmejte 
Hofpital; var i Medgang en lyftig, venlig og ydmyg 
Ovinde, og udi Modgang var hun bebhjelpelig med Trøtt, 
gode Raad og al anden Biftand ꝛc. ꝛc. D. 19de Octob. 
(1577?) blev hun ſyg paa Sabygaard, gjorde fit Te⸗ 
ſtament og fine øvrige Dispofitioner (hvoriblandt den 
fan merkes, at hun eftergav fine Bønder det Halve af 
indeværende Aars Skyld og Landgilde), beredede lig 
chriſteligt til Døden, fagde alle Mærværende og Alt, 
hvad i Verden var, god Mat og henfov d. 26de Octob. 














111 


ved 46 Mars Alder. Hun blev begraven i Korup (9: 
Raarup?) Kirke i Jylland, hvor Bifpen i Aarhuus, 
Mag. Laurig Berthelfen, holdt over hende en Liigpræ- 
diken, der, ſom fagt, ev udgiven 1584, 850. Forreſten 
er det befynderligt, at hendes Dodsaar aldeles ikke næv- 
nes i hendes Liigprædifen; og man har virtelig et Slags 
Grund til at troe, at Klevenf. har Ret, naar han alle⸗ 
vrede lader hende døe 1576; thi af 1577 har man alles 
vrede under 3ite Marts Kong Fred. 2dens Brev fra 
Kronborg til Vincents Juel, hvori det hedder, at efter— 
fom han med Rigens Dele lader tiltale og forfølge Fru 
Pernilles, Otte Ruds, (altſaa hendes og ikke hans) Ar⸗ 
vinger paa Fru Mette Noſenkrandſes, Peder Dres Ef⸗ 
terleverſtes Vegne; fan vil Kongen, at han med ſamme 
Dele og Forfølgning fader »betæmme« og opſtaae indtil 
paa videre Beſked; ligeledes et Brev af ſ. D. til Jor⸗ 
gen Stram, at lade opſtaae hvis Forfølgning, ban bha- 
ver begyndt paa Anders Banner; og endelig den 6te 
April ſ. A. til Anders Banner, Johan og Knud Rud 
om famme Sag (D. Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). 

F 8 (—) Kirften (Knudsdatter). Om hendes 
Fødfel figer hendes Broderdatter, Karen Rud (1. c.): 
14521 var min Fafter, Kirſten Rudt, født paa en Fre⸗ 
dag, der Klokken var 9 S. Andres Aften; hendes Gud⸗ 
fader var „Sante Povel,” „Sante Oluf,» Biffop Lave 
Urne, Albret Henrikſen af Sore, Meſter Eſtil, Prior 
af Antvorftov, Hr. Matz Erikſen, Othe Thenhuſen, Mes 
ſter Morten Henrickſen, „Jomfru Marie⸗ og Fru Anne, 
Eiler Hacks.“ (Dette er den ſidſte Gang, jeg finder 
den Stik, at byde Helgene til Fadder, i disſe Familie: 
antegnelfer omtalt). Hun var gift 1) med Herman 
Scheel til Junget: eller Jungergaard, ſom døde 1555 


(Ati. 4, p. 754), og ſom hvis Enke fun omtales 1556 
(K. Roſ. D. 2, p. 160) faavelfom 1560 (Kfev.). 1562 
den Ade Juni tilffriver Kongen Jacob Steel fra Kjøb.: 
„Vid, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at din 
Broderhuſtru, Fru Kirſten Rudsdatter, flal tiltage fig 
ftor Beftilling udi Stive Lehn, faa at hun faa godt (ſom) 
for Dig regjerer Lehnet og Bønderne; da, efterdi forte 
din Broderhuſtru tilforn haver havt megen Frætte med 
Iver Krabbe om vor og Kronens Ciendom der ſamme⸗ 
ſteds, ville vi for flig Leilighed ikke længer unde Dig 
at maae beholde forte Skivehuus Slot og Lehn, men at 
og Elf. Fru Magdalene, forte Iver Krabbes Efterle⸗ 
verſte, Det igjen at maae indloſe⸗ 2. (Teg. o. al £. 
ved K. R.). S. AX. Kongens Brev fra Frederifgborg 
den 15de Juni til Hr. Hans Stougaard, Niels Fuel 
til Aſtrup og Fru Kirſtine Nudsdatter, at da han 
forfarer, at de ffulle have noget Gods i Pant, ſom 
hører til Vidftild Kloſter, faa vil han, efterfom han har 
befalet Otte Brahe, Embedsmand paa Aalborghuus, at 
indløfe forte Gods, at de med det Allerførfte forſtikke 
til Otte Brabe Far Copie af de Pantebreve, de have 
(L c.). 1563 omtales hun fom Fru Kirſtine Hud til 
Jungertgaard (K. Hof. D. 3, p. 16). Derpaa blev hun 
gift 2) med Laurids Roſtrup til Riſtrup (Atl. 4, p. 221) og 
omtaleg 1568 fom hang Frue, Da hun fagføges af Formyn⸗ 
deren for hendes førfte Mands Børn (K. Roſ. D. 3, p. 62 
ſq.). Hun nævnes ogfaa 1577 fom tilftedeværende ved 
Pernille Oxes Dodsſeng. Men ban døde 1588 og blev 
begraven i Sabro Kirke, hvor hang Liig endnu var 
fuldkommen conferveret, da de SKeiferlige 1628 brugte 
Kirken til et Kornmagazin, ſtillede hang Liig op til 
Væggen for at flyde tilmaals efter og ved denne Leis 











113 


lighed føde hans Been i Stykker (Atl. 4, p. 207). 
Hang Enke levede endnu 1610 (altfaa 89 Mar gammel) 
og ffrev fig da til Hølingholm; og havde Johan Rud 
(altfaa hendes Aaret forud afdøde Broderføn) indtil fin 
Død været hendeg Varge, hvorom nu i indeværende 
Mar førtes Proces (Klev., ſom forreſten gjør 2 Perſo⸗ 
ner af 1 og lader L. Roſtrups Frue være en Soſter 
til den ovenomtalte Johan Mud). 1610 den 23de Mai 
gjør nemlig Chr. 4de vitterligt, at for sogn var ftittet 
Knud Gyldenftjerne til Aagaard pan hang egne Vegne 
og med Fuldmagt af Jacob Roſenkrands til Kjerſtrup 
paa hang Hujtrues Vegne og paa Fru Kirften Nuds til 
Hollingholm, Laurids Roſtrups Efterleverſtes, og Jom⸗ 
fru Ytte Gyldenſtjernes Vegne „paa den ene Side,» og 
havde i Jette ftævnet Otte Banner til Lovismoſe paa 
hang egne Vegne, Niels Kaas til Birkelſe, Eſke Kraffe 
til Asſendrup, Chriſtoffer Krafſe til Egholm og Jørgen 
Kaas til Hafgaard paa deres Huſtruers Vegne, „alle“ 
Johan Studs (G 18) og Fru Pernille Nuds (G 22) 
Arvinger, „paa den anden Side; og formeente han 
da for det Forſte, at Johan Nud efter Loven har været 
deres Moders og Huſtrumoders, Mette Ruds (G 20), rette 
Laugværge efter hendes Faders Død, indtil han fig fligt 
lovligen havde afhændet, og dem, ſom hans Arvinger, 
pligtige at være at ſtande dem til Nette for ſamme 
Værgemaal, med mindre de fligt med rigtigt Afkald 
bunde afbevife. Sammeledes efterdi Fru Kirſten Rud 
(neml. nærværende F 8) befandtes efter Loven en Ar⸗ 
ving at være til Johan Ruds Arv og Gods, hvilten 
Anpart Knud Syldenftjerne fig flal have tilforhandlet; 
og efterdi han formener famme Arv ham forlodg ud 
burde med Rette at have efterfulgt, og han dem med 
8 


114 


gode Mænd derom har ladet beføge; De dog alligevel 
ham famme Arv have formeent og forholdt, hvori han 
formener dem Uret at have gjort ꝛc. Derimod ivettes 
lagde Otte Banner, Niels Kaas, Chriſtoffer Kraffe og 
Eſke Krafſe deres ſtriftlige Beretning, at Fru Mette 
Nuds Fader, fal. Otte Hud, døde i Sverrig 1565; 
den Zid var Johan Rud faavelfom de andre hans 
Sodſkende i deres umyndige Aar; nogen Tid efter er 
Johan Stud fommen uden Riget og ikke indkommen for 
1573 eller tilvisfe i næjte efterfølgende Aar 1574, og 
i det famme Aar ftod forte Mette Ruds Bryllup; da 
levede hendes Moder, fal. Fru Pernille Ore, fom efter 
Loven havde Fru Mette Ruds og hendes Sødffendes 
Gods udi Haand, Brug og havende Værge, og Oppes 
børfelen Deraf anvendte til hendeg Børns Fremtarv og 
Bedſte, faa Ingen fan hende med Rette Andet efterfige, 
end hun var hendeg Børn en god Værge, deres Gods 
forbedred og ikke forarged; og ſal. Henrik Gyldenſtjerne 
havde Fru. Mette Rud ved 2 Aar før Fru Pernille 
Ore 1376 døde. Og der endelig Skifte ftod efter hen⸗ 
deg dødelige Afgang, har forte Henrik Gyldenſtjerne paa 
hans Huftrues, Fru Mette Ruds, Vegne fiddet over 
Skifte 0. ſ. v. Thi ſagdes ſaaledes af for Rette, at 
Johan Ruds Arvinger ikke ere pligtige at ſpare Knud 
Gyldenſtjerne eller hang Sødflende til Værgemaal, men 
bør for deres Tiltale gqvit og frie at være (af Klev. 
Saml. ved K. R.). 

F 9 (—) Mikkel (Knudfen) forbigaaes baade af 
E. Bryſtke og af Klevenfed ; men om hans Fødfel figer 
hans Broderdatter, Karen Hud (1. €.): 11526 var 
min Farbroder, Middel Rudt, født paa en Fredag næft 
efter S. Mikkels Dag Eft., der Klokken Dar 4, i det 


115 
Tegn, fom hedder Libra (2: Vægten); hans Gudfader 
var Meſter Lauers Olſen, Hr. Mads Erikſen, Mars 
qvard Tidemand, Erik Daa, Hans Rud, Fru Sophie 
Rud, gru Inger, Hr. Hans Bildes, (og) Fru Ane, 
Herman Flemings.… Det fan altſaa ifølge Alderen 
umuligt være den Midel Mud, fra hvem man i Mser. 
Reg. Ato Nr. 2560 har et Brev af 1532 til Chri⸗ 
ftian den 3die, den Tid endnu fun Hertug i Holſteen, 
ſaaledes lydende: „Helſen forfendt med Gud! Maa 
Eders Naade vide, at ieg er begierende af Eder3 Maade, . 
at I firive mig til med et viſt Bud, hvad ieg ſtal rette 
mig efter, „hvad heller J ville være vor Naadige Herre, 
hoibaarne Forſte, Konning Chriſtiern, huld og troe eller 
ey;« og vil ieg vide af Eders Maade, hvad ieg flal 
tette mig efter paa vor Naadige Herre, Konning Chri⸗ 
ftierng, Veigne. Og er ieg begierende en Jagt af Eders 
Saade paa vor naadige Herre, Konning Chriſtierns, 
Veigne med Folk og Skod, Krud og Lod og al den 
Deel, ſom dertil høre; og ſender ieg Eder en vis Karl 
af Erkebiſpens Folk (i Trondhiem), og fand han yder⸗ 
meere ſige Eders Maade, end forffrevet ſtaar. Og vil 
ieg vide af Eder, om I ville være vor Fiende eller ey, 
eler J ville bevife Eder, ſom den gode Hr. Erkebiſpen 
haver giort imod fiin rette Herre, Konning Chriſtiern, 
hoibaarne Forſte. Og vil ieg iffe længere være bedra⸗ 
get derudi; det maa J friit forlade Eder udi. Hermed 
Eder Gud befalende. Skrevet pan Afuisfnæs Palme 
Søndag An. Dn. 1532. Midil Rudhe⸗ (K. R.). 
Det fan, ſom fagt, ikke være den her omtalte Mikkel 
Sud; thi han var den Tid fun 6 Mar gammel; men 
hvem var det faa? thi den ældre Mikkel Hud eller E 
6 døde allerede 1520. Jeg tænfer, at bemeldte Mikel 
8* 


110 


Rudhe fra 1532 benhørte, fit Filnavn uagtet, ligeſaa⸗ 
lidet til Familien, fom den Niels Sud, der nævnes 
4519 i S. R. D. 8, p. 68; den Bertoll Nude, der 
nævnes under E 5, 1521; den Thord RNudt, der næv-= 
neg under E 9, 1534 og 1537; den Lars Rud, der 
døde 1562 (Atl. 6, p. 309); og endelig den Carſten 
Rud, om hvem man har følgende Brev fra Niels Kaas 
til Chriſtoffer Walchendorf af 1577: „Kiere Chriſtoffer, 
ſynderlig gode Ven! Gud vere altiid mett theg od haff 
Vad for altt Gott. Jeg haffuer underdanigſt berett 
kongl. Maj., att Carften Rud er hiemkomen, od huad 
Thedinger hand haffuer om kongl. Majs Pinde: » Gott 
mitt ungf!, Och beger Hang Maj., att nar thend ind⸗ 
komer, thu tha ſtrax vil afferdige Skipperen till Hang 
Maj.; od) beder Hang Maj., att therfom ingen haffuer 
befalitt Carften Mud att antuorde thett Krud od Lod 
fran feg, att thu tha lader fette hannom udi thett Blaae⸗ 
tarn. Jeg haffuer od talitt mett Elia (Eiſenberg, kongl. 
Secretair) om the Leensmænd udi Land tho Holften; 
tha ev her endnu ingen Beſkeed komen tilbage; men 
ftvar thett ankomer, ſtall thett bliffue theg tilſtickitt. 
The Breffue till Carl Gøye od the Stigtſtende (9: 
Stiftsſtender) udi Churland ere indpaditt hof the andre. 
Hvad Penſion kongl. Maj. komer till at udgiffue, ther 
om ſtall thu udi Morgen fange Beſteed. Vill thu ven 
giore od) ſige Paſelich, at kongl. Maj. haffuer forløffuitt 
hannom paa XIIII Dags Thiid; dog mett flig Vilkoer, 
„att hand inthett Saltt ſtall fpilde.… Gud befaler ieg 
theg. Ex Frederichsborg thend 25de Novemb. Aar 
1577. Niels Kaasſ.« Udſkrift: „Erlig oc velbyrdig 
Mand, Chriſtoffer Walckendorp till Glorup, kongl. Majs 
Rentemeſter, min ſynderlig gode Ven, gang venligen⸗ 











117 


(kgl. Bibl Saml.). Hvad derimod nærværende Mikkel 
Rud eller F 9 er angaaende, da finder jeg ham blot 
en eneſte Gang nævnt, nemlig 1544, fom Knud Ruds 
og Dorthe Bolles Søn (Atl. 6, p. 246); hvoraf vi 
altſaa i Grunden ikke lære Andet, end at han var fine 
Forceldres Søn og endnu levede 1544. 

F 10 (—) Birte (Knudsdatter) eller Birgitte. 
Om hendes Fødfel figer hendes Broderdatter, Karen 
Rud (1. e.): 1538 (altfaa 21 Aar efter det førfte og 
12 Aar efter det ſidſte Barn) da var min Faſter, Berett 
Rudt, født Pinzedag, da Klokken var imellem 9 og 10 
i Skorpionens Tegn.“ Hun blev gift med (Rigskants⸗ 
leren) Axel Knudſen Urne til Sobyſogaard (Hofm. 3, 
p: 271 Tab. Nr. 5). 1564 er et af deres 8 Børn, 
og ſom det ſynes det yngſte, født (1. c.). Deres Navne 
findeg 1575 paa Altertavlen i Gjeddesby Kirke paa 
Falſter (Atl. 6, p. 524) og deres Epitaphium i Marm. 
Dan. 1, p. 244—45 og i Hofm. 3, p. 274, hvor 
hans Dodsaar paa førftnævnte Sted anfættes til 1573, 
men paa fidftnævnte til 1578. Man bar et Brev af 
hende uden Aarstal, men dog i Mandens levende Live, 
til hendes ſaakaldte Morbroders (det vil ſige Farſoſters) 
Datter, Birthe Bølle, ſom var gift med Chriſtoffer Gise. 
Det lyder fom følger: „Min Aljrkerſte Sſoſter! Gudt 
uere alletidt hoß tigh oc beuare (?) tigh meth ffin Hiliens 
Andt oc Made oc beuare tigh ffor all tidt, ſſom ondt 
er, oc ffor all tidt, ſſom tigh fandt flade entiin til 
Sſil eljr Liff. Myn hiertekere Sſoſtjr! ſſom du ſtriffir 
mjgg til, at du drager fla ſſnart aff; Gudt uidt, at tidt 
er migg lidt (a: leid) aff allt mydt Hjrte; min ieg 
bider tigg ffor Gudß Skelldt, at du uillt føle Kriſtof⸗ 
fer (Gioe, hendes Mand) hidt igin. Oc ſſom du ſtriffir 


118 


om Johan Bjnftjrmandt, fa uil ui intidt thalle til hanum 
her om, po tidt at handt ſtullde ide flige, at ui uar 
ffroctatig ffor hanum; mjn Axil (Urne, hendes Mand) 
uil lade XII Olinge (a: Oldinge) ſtiffte Gorin imellim 
hanum oc uofg oc fade bjude hanum tidt til til Hjrißtingg 
oc til Lanßtin di IL Pundt Koren, handt klagjr ſſo 
hart paa; oc baffjr handt jo ſſo hart klagidt fjor myn 
Brodir Crid oe Ane (Hardenberg, hang Frue) ſſom ffor 
Edir; oc uov alle III hang Brødre hir meth hanum, 
oc bliff endt da ſſo godt ſſom indtte thallt; men Jehan 
bliff uvedt, (a: vred) po myn Broder Grid, ffor bandt 
ujllde ide thale ther om, ffor Erick høre Axillsſ Anſlaff 
oc Mjningg tir om; ſſo lodt handt tidt bethene (93: 
beroe). Min aljrferjte Sſoſtir! fandt du aljr tro, ſſo 
ſſjndt (2: ſeent) ſſom tjde (a: disſe) Tingift (mon Kop⸗ 
per?) uil aff migg igien; di tin Hjde (o: thi den Hede) 
uil ide fforlade migg ſſo ffrmart. Oc nu uyl ieg beffale 
tin gode Mandt oc tigg oc tidt bille Hug tin allſſom⸗ 
mitſte Gudt euindelige beffalendes meth M gode Nitir. 
Ladir Aril oc Skriffirin flige tig M gode Nitir. Ex 
Osſmarke (3: Aasmark, nuværende Knuthenborg paa 
Laaland) meth Haft. Berite Rudt.“ Udfſkrift: „Tyl 
myn kere Sſoſtir oc Morsbrodirdatir oc alirk. Sſoſtir 
Berite, Kriſtoffer Gosſ, ganfke kjrligin tilſtriffidt i egn 
Handt« (kgl. Bibl. Saml.). 


Littr. 6 
a: ſyvende Generation eller Slestled. 


G 1 (F 2) Ove (Ovefen) døde, fom fagt, 6 Uger 
gammel. 

G 2 (F 3) Folmer (Hanfen), om hvem hverten 
El. Bryſte eller Klevenfeld veed Noget at ſige. 














G 3 (—) Peder (Hanfen) til Vognſerup El. 
Bryſke p. 296, af hvem han, ligefom af Klevenfeld, 
gjøres til en Søn af Hans Sud og Ane Knob). Han 
er altſaa den Peder R., der efter fin Fader og ifølge 
Ati. 2, p. 393 ſtrev fig til Vognſerup 1559; men 
neppe er han den Peder Rud, der ifølge Atl. 6, p. 205 
allerede firev fig til denne Gaard 1502, da han havde 
Strid med Cantor Otte i Roskilde om et Skovſtjel 
(D. S. T. p. 251); thi dette fidfte Marstal angaaer 
ikke ham, men hang Farfader (E 4), der ogſaa hed 
Peder. 1533 erflærer derimod nærværende Peder eller 
G 3 fig mod Song Chr. 2den (Krag p. 5). 1535 i 
Aug. var han med adſtillige andre Hofſinder i Skaane 
og red da med 4 Heſte; en af dem ſtod anført for 8 
Heſte, 3 for 6 Hefte, de øvrige for 4 Hefte og iffun 
cen for 3 Heſte (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 1537 
laa han ſom Hoffinde i Borgeleie paa Sjelland; thi 
— iblandt danffe Hofſinder, ſom da laage i Borgeleie i 
Sjelland, nævnes ogſaa „Per Hud paa Knarderup med 
4 Hejten (Teg. 0. al, L. ved K. R.); men fenere hen 
paa Aaret maa han Have faget Krigstjeneſte tilføes; thi 
man har af dette ar to Breve fra ham til Eſke Bilde, 
Hovidsmand pan Bergen, hvoraf det førfte lyder ſom 
følger: „Jeg Pedher Rudt aff Vabenn kenndes mett 
thette mitt aabne Breff, att ieg annammett haffuer aff 
Erlig oe velbordig Mandt, Eſte Bille, Hoffuitzmandt 
paa Berghenhusſ, thenne efftherſcreffne Stiibsfittallie, 
ßom er VI Leſther ØU, IJ Left Brodt, UI Tonner 
ſalthet Kodt, 1 TD. ſaltt Fiſt, VI Vogher Fift, III 
Jønner Tiiſtoll (a: tydſk ØD; att ßaa uti Sanninghen 
er, trocker ieg mitt Indſegle her nædhen faare thette 

mitt opne Breff. Screffuit paa Berghenhusſ Onsdaghen 


120 


nejt effther S. Hansſes Dag MDXXXVII (Egl. 
Bibl. Saml.). Det andet lyder ſom folger: „Ven⸗ 
ligh oc fierligh Helgen nu oc altiid forſend meth vor 
Herre! Kiere Eſtke! tacker iegh Etther gerne for alt 
gott, ther Y migh beuiſt haffue, huilcket iegh gerne. for⸗ 
ſtyller, y hueß Mode iegh fan oc ieg vett Etther til 
Bilge fan vere. Kiere Eſke! ſom Etther vell fortenker, 
ad vij hanlitte (2: handlede) om nogen Thoner, fo ſen⸗ 
der iegh Etther VII Lefter;1) fo ber (a: beder) iegh 
Etther gerne, thet Y ville velgiøre oc unffætte megh 
meth nogen Vett (3: Brænde) till ad koge meth, fo vil 
iegh fende Ctther flere Toner, om I tøm beboff baffue. 
Kiere Eſke! huor iegh fan vere Etther till Vilge oc 
Tieniſte, vil iegh gerne gijøre, oc Y ftulle altyd fynne 
megh veluilligh ther til. Gvører vell oc fyger myn 
gende (hans Frue, Sophie Krumedige) oe Jomfru Ka⸗ 
ryn mange gotte etter. Her mett Etther Gud befal⸗ 
lindeg. Ex Hielffiør (a: enten et af Kongens Stibe, 
f. Er. Hjelperen (der Helfer), eller en eller anden Fjord 
under Norge). Ex An. Dn. MDXXXVIL Per 
Rud.“ Udſkrift: „Erligh oc velbyrdygh Mand oc ſſtreng 
Ritter, Eſke Bille, Hoffuitzmand paa Bernehusſ, myn 
fynderligh gotte Ven- (1. e.). 1542 fit Peder Sud 
Brev ad gratiam paa Kjelſtrup Gaard og Gods i 
Odsherred qpit og fri uden al Afgift, Dat. Hafn. Løs 
verdagen efter Luciæ Dag 1542 (Reg. 0, al. L. ved 
K. R.). 1543 løb Han atter ud med den kongelige 
Flaade, ved hvilfen Leilighed hang Moder Sorg ders 
over ſaagar indviklede hende i en Hexeproces (fee F 3!). 


1) Paa en Læft gif fra 12 fil 48 Tonder, alt efterſom hvad 
Indholdet var eller hvad Slags Tonder der meentes. 








121 


S. A. tilférev han den ovenomtalte Efte Bilde, ſom nu 
var Statholder i Kjøbenhavn (Orig. Hafa. p. 138), 
fom følger: „Venliigh oc fierliigh Helſſen nu oc altiid 
ffovfend meth vor Herræ! Kiere Hr. Efte Bulle, ſyn⸗ 
Derliigh gode Ven! tacker ieg Etther ganſtke gerne ffor 
alt Gott, fom Y meg giortt haffue, huylkett Y flulle 
altiid ffynne meg ganffe ufpard tyll ad fforftylle. Kiere 
Hr. Eſke! ſom Y ſtriiffue meg till, ad ieg ſtulle bliiffue 
her lygendes, tyll faa længde ieg ffyck ander Beſked, oc 
om ieg haffde Broſt ffor Ffytalligh, tha ſtulle ieg ffoo 
Nod. Kiere Hr. Eſte! ſaa gyffuer ieg Etther kierligen 
tyll Kynde, ad ieg haffuer nogen Ffyttalleegh endnu paa 
jen XIIII Dage, oe nogen haffuer (ieg) Broſt paa, ſom 
iegh haffuer ſkriiffuitt Per Gottſke ther om. Kere Hr. 
Eſke! i huor oc y huad Mode Y meg paa kongl. Maj.$ 
Vegne tylfigendeg vorde, flulle Y altiid ffynne megh 
redebon. Her meth Etther Gud almegt beffallendes. 
Skriffuett ffor Helſingor Loffuerdagen neſt affther ſannthe 
Dynsſdag (2: Dionysii Dag) M. D. XLIII. Per Nud.“ 
Udſkrift: „Erliigh od velburdigh Mand oc ſtreng Ri—⸗ 
der, Hr. Eſke Bylle tyll Vallen, kongl Maj.s Stadt⸗ 
holder, venlygen tylſkreffuett⸗ (kgl. Bibl. Saml.). 1544 
Fredagen næjft efter vor Frue Dag conceptionis gjør 
Chr. 3die fra Kjob. Slot vitterligt, at han af vet vits 
terlig Gjeld fiyldig er Peder Mud, vor Mand, Tjener 
og Embedsmand paa vor Gaard Kelſtrup, 500 Daler, 
gode af Korn og Slag, eller 30 Stilling Lybſk for hver 
Daler regnendes; for hvilfe 500 Daler Kongen i Pant 
fætter ham førte vor og Kronens Gaard og Lehn, ſom 
han nu felv i Være og Forlebning haver (D. Saml. i 
Geh. Arch. ved K. R.). 1549 (vettere 1548; Krag p. 
314) ſeiler Gan med Prindſen til Hylding i Norge (I. 


122 


Saml. 2, p. 276). Han fif nemlig tilligemed Hr. Knud 
Hud og andre Flere Brev fra Kjøb. Slot Onsdagen 
n. eft. Søndag Trinitatis 1548 om at følge Hertug 
Frederik til Norge og at være tilſtede i Kjøbenhavn 
førftfommende Søndag 8 Dage (Teg. 0. al. L. ved K. 
R.). 1549 forhverver han fin Frue, Grethe Bryſke, 
Ret til for Livstid at beholde hang Gods paa Grund 
af følgende af hang Søfter og Svoger udſtedte Villas 
delfe: „Jeg Niels Andersſen (Dresfelberg) till Lyngby⸗ 
gordt och myn kiere Hoſtru, Johanne Rudtz Datter, 
kiendis vy och gior vetherligt for alle udi thette vort 
obne Breff, att vy haffuer mett vor Radt, Vilie och 
Samticke undt och tilladitt och nu mett thette vortt obne 
Breff under och tillader, att mynn kiere Suager och 
myn kiere Hoſtru Johanne Nudtz Datters Broder, Er⸗ 
liig och velbyrdig Mandt, Per Rudt till Wonſerup, maa 
vell bebreffue ſynn fiere Hoſtru, Gritte Briſches Datter, 
alt ſytt Arffvegotz, rorendis od urorendis, epther fyn 
Dodt att nyde, bruge och beholle quitt och fry hindis 
Liiffs Tiidt, om Gud haffuer forſiett, hun offuerleffuer 
hanom och fange ei Born leffuindis epther ſſeg; dog 
ſtall hun ide man affhende ſſeg nogitt aff Gotzitt och 
holle Gorden vedt ſynn Macht mett Bygning, ſom thet 
ſeg bor, och ey lade Skouffuen hugge till Uplicht y 
nogenn Maade. Thyll jdermiere Vindißbyrdt trocke vy 
vore Singnether met Vilie od Vidſkab neden paa thette 
vortt obne Breff, tilbedendig myn kiere Suager, myn 
Højtruis Morføfterfønn, 1) Folmer Rosſenkrantz, att bes 
fegle mett og. Utgiffuett y Liugneth (Lyngby?) Tüsdag 


1) Hvilken underlig Skik, at falde fin Huſtrues Mofterføn fin 
Svoger! 











123 


neft for S. Dionisii Dag An. Dn. 15494 (kgl. Bibl. 
Saml.). S. A. underſkriver Per Hud et Forlig (Ryge 
p. 76). 1550 vor Frue Dag Ascensionis har hans 
rue, Grete Bryſke, fom var en Datter af Carl B. 
til Flintholm og Kirſten Ulfstand, oprettet et Teſtament 
i hendes Husbondes Faveur med Venners Samtykke 
(Klev.). Dog, det var ikke hende, men ham, og ikke i 
hang, men i hendes Faveur, at dette Teſtament blev 
oprettet, der lyder fom følger: „Jegh Per Hud till 
Vonſerup bekiender oe giør vytterlygtt for alle mett thette 
mytt obne Breff, ad ieg mett myn fiere Suogers, Nyels 
Andersſen tyl Lyngby, tyeſlygeſte mett myn Soſters, 
Jehanne Rudzdatters, oc flere myne Venners Rod, 
Vylge oe Samtyde er nu faa offuerenß kommen meth 
myn fiere Høffru, Grette Bryſke, oc hennes fiere Mo⸗ 
dher oc Brødre, aad ieg haffuer untt oc tylladit oc mett 
thette mytt offne Breff loffuer oc tylſiiger forne myn 
fiere Hoſfroue, Grette Bryſke, att therſom Gud almeg⸗ 
tygſte titt ſaa forſett haffuer, ad hun efftherleffuer myn 
Dott, oc iegh ingen Lieffzarffuing effther megh ladende 
vorder, ta ſkall forne myn fiere Hoffre (læg: Hosfru) 
haffue Fullmactt ad anname oc nyde, bruge oe beholle 
myn fæderne Gord Wonſerup, mitt Bo oc Boftab, Kle⸗ 
der oc Klenodie, Gull, Soll oe Penge, Fee oc Queg 
oc all Loßeore, huad ſom hielſth thet neffnis eller fynnis 
kand; tiſlygeſt mitt al fon Egendom oc Tylliigelße utti 
Ager och Eng, Skog od Marck, intith unnertagitt, ſom 
ther ta tyllyger, nav Gud allmecht mig aff thenne for⸗ 
genglyge Verden kallendes vorder. Samiledendes ocſaa 
altt mytt efftherladendes Jordegos, bode Fæderne od) 
Mordene, Kiob och Pantt, i huor ſom helſt thet fynnis 
her uttij Rügitt, oc inthet ther aff unnertagitth, theth 


124 


ſtall forne myn fiere Husfru effther myn Dott och Aff⸗ 
gangh alſammen ſtrax anname, nyde, bruge oc beholle 
all fyn Liifstiid od faa lenge hun leffuer, faa fry od 
quytt, ſom thet vore henniß egitt Arffuegottz, utten alle 
Mandz Igenſielſee. De ſtall forne myn fiere Hoſtru 
holle Wonſerup Hoffuetgord mett Bygnyng, mett Skov 
oc Marck oc al fyn Egendom, y faa. god Hefftt, ſom 
hun then annamer. Tyſlygeſt altt anytt Gotz, thet ther 
hun effter myn Dodtt annamendes vorder, bygd oc bes 
fatt oc ey hugge eller forhugge lade noger tee Skoue, 
fom ther tylliiger, til Uplyctt y (noger) Mode. DØ 
nar fom Gud almegtygſte kaller fforne myn fiere Hoſfru 
aff tenne Verden, tha ſtall fforne Hoffuetgord met all 
fyn Egn od Tillygeße oc al thet Gotz, hun effther myn 
Dodt annamendes vorder, komme igien fry oc quijtt tyll 
myne Arffuynger uden all lenger Forhyndryng uttaff 
henneß Arffvynge oc uden alle Mand; Gienſielße; uden 
fan funne fliee, ad nogett utaff ſamme Gottz bleffue henne 
uttaffvondeth uttij noger Dom od Retthergang, ta ſtall 
fforne myn fiere Høffru od henneß Arffvyng engen Tyl⸗ 
tall, Skyll eller Skade vere plygtiig ad lyde ther for 
uttaff myne Arffuijnge uttij noger Mode. It. huis 
Kisbegottz och Pante Gottz, Gul, Solff, Peninge, Bo 
od Boſtab, Fee oc Queg oc all Looſore, ſom vii og 
forbedre, thet ſtall effther myn fiere Hoſfrus Dødt od 
Affgang dellig oc ſtyfftiz ymellum myne od hennes Arff⸗ 
pyng redelyg od rettferdelliig, ſom theth ſeg bør effther 
Loven. Tyl TIryghett oc Forvaryng, ad thette mytt 
obne Breff met alle ſynne Puncter og Beplycttelfer, 
Vylkor oc Foruaryngh ubrødelyg od ugienkallitt faa hol 
des ſkall, ſom forffriuet flor, tha haffuer iegh venlygen 
tilbedett ad beſeglle mett mig teße efftherſkreffne gode 





125 


Mend, ſom ere myn kiere Suor, Nyls Andersſen tyll 

Lyngby, oc Hr. Knud Rud, Ryder til Vettby, oc Otte 
Sud, Embezmand paa Darholm (læg: Drarholm), Ffrans 
Banner, Embezmand paa Holbegh, myne fiere Frenner. 
Giffuitt paa Vonſerup vor Frue Assumsionijs Gud; 
Yar An. Dn. M.D.L.… (kgl. Bibl. Saml.). 4553 
hellig tre Kongers Dag gjør Kongen vitterligt fra Ny- 
borg Slot, at han af ret vitterlig Gjeld fyldig er Pe⸗ 
der Sud til Vognſerup 500 Jochimsdaler, og at, derſom 
han overlever Hr. Ove Bilde, vor Mand og Raad, da 
maa han efter denneg Død til fig annamme vor og 
Kronens Gaard og Lehn, Kjelftrup i Odsherred i Sjel- 
land, og det have, nyde 2c. i et frit brugeligt Pant 
(Reg. 0. al. L. ved K. R.). 1555 var Peder, Erik 
og Jørgen Hud blandt de Lehnsmand, fom ifølge Kon⸗ 
geng Brev af Mandagen efter S. Andreæ Dag (9: 
d. 2den Dec.) 1555 ſkulde møde i Kjøbenhavn til førits 
kommende Faftelavn, til hvilken Tid Kongen ventede 
nogle fremmede Fyrfter (Teg. o. al. L. ved K. R.). S. 
A. gjør Kongen Mandagen efter Juledag 1556 (fom, 
da Aaret regnedeg fra Juul, bliver 1555, hvorfor det 
næfte Brev ogſaa er af 2den Nytaarsdag 1556 o. f. v.) 
fra Kjob. vitterligt, at ban har gjort et Mageftifte med 
Meder Nud til Vognſerup i faa Maade, at P. Rud flal 
have i „Tudſeherred⸗ i Sandby 2 Gaarde, 1 Gaard i 
Markeſlev, 1 Gd. i Uglerup, 1 Gaard i Kundby; i 
„Merloſe Herred, 1 Gd. i Tyrnetved, 1 Gd. i Mer⸗ 
lsſe; i „Love Herred 2 Gd. og 1 øde Ford i Her: 
flef; hvorimod P. Rud igjen har udlagt vi Odsherred, 
i Grevinge 3 Gd., i Gundeſtrup 5 Gd., 1 Fæfte og 14 
Gadehuus ſammeſteds, ſamt Thengſle Mardenn (1. e.). 
1556 udlaaner han Breve til en Kone i Slagelſe, ſom 


126 


derfor udfteder ham følgende Beviis: „Jeg Liſebett 
Nielsdaather, boende udi Slawelsſe, kiendes od gior 
vitherligt for alle mett thette mytt obne Breff, att ieg 
kiendes meg att haffue anamett thiße epterne Permentz 
oc Papyrs Breffue aff Erlig Velbyrdig Mandt, Per 
Rudt tiill Wonſerup, ſom er IX Permentzbreffue och JE 
Papyrs Breffue, ſom lyder paa myne Dothers Godtz 
udi Sielandt; huilcke forne Breffue ieg beplicther meg oc 
myne Arffuinge att faa oc antvorde forte Per Rudt eller 
hans Arffuinge, nar hand forne Breffue aff meg eller 
myne Arffuinge kreffuer eller begierer, ſaa gode oe ufor⸗ 
derffuit, ſom hand meg them nu haffuer fout (o: faaet 
eller leveret) oc antvordett. Thill ydermere Vindesbyrdtt 
oc bedre Forvaring, at faa udi Sandhedt er, ſom for⸗ 
ſchreffuet ſtor, trycher ieg myt Segnette nedenn for thette 
mytt obne Breff. Dat. Wonſtrup Mandagenn neſt for 
S. Martini Dag Mar 1556. Alth thet ſcreffne faa viſth 
oc Uubrødelig holdes flal, ta er thet min egen Hand.“ 
Udſkrift: „Etth Beplictelße Breff af Lifebett Niels Dat» 
ther» (kgl. Bibl Saml). 1557 den 8de Febr. tilſkri⸗ 
ver Kongen fra Kjøb. Hr. Magnus Gpyldenſtjerne og 
Lauge Ulfstand, at Borgemeſtere og Raadmand i Halm⸗ 
ſtad have havt Deres Fuldmægtige hos Kongen og bes 
rettet, hvorledes at nogle Riddersmendsmaend, fom ere 
Peder Rud, Erik Roſenkrands til Langtind, Niels An⸗ 
derfen og Johan Knob, 7) fulde have nogle Gaarder og 
Jorder udenfor Halmftad, og at nogle af forte gode 
Mænd agte at lade bygge dereg Jorder og tage dem 
fra Byen og fætte Folk derpaa, ſom funde give aarlig 


1) Slægtffabsforholdet mellem disſe Adelsmænd var nemlig 
følgende: 





127 
Landgilde deraf, Byen til ſtor Stade og Forfang. Kon: 
gen begjerer derfor af de Ovente, at de med det Førjte 
forftrive forte gode Mænd til fig og handle med dem, 
at de ville unde Kongen ſamme Gaarder og Jorder til 
Magelag, og at de igjen udlægge dem af hang og Kro⸗ 
nens Gods, fom ligger til Laugholm Slot (Teg. 0. al. 
L. ved K.). S. AX. og f. Dag og Sted tilſkriver Kon⸗ 
gen Peder Rud, Erik Roſenkrands, Niels Anderſen og 
Johan Knob, at han er kommen i Forfaring, hvorledes 
at de ſtulle have nogle Jorder og Lokker udenfor Halm⸗ 
ſtad, hvilke han vil have til Magelag, og derfor har 
befalet Gr. Mogens Gyldenſtjerne (Embedsmand paa 
Laugholm Slot) og Lauge Ulfstand (Embedsmand paa 
Varberg Slot) at flulle handle med dem om ſamme (1. c.). 
S. AX. udfteder han følgende Gjedsbrev til Otte Rud 
paa Møgeltjær (altfaa F 7): „Jeg Peder Rudt tiil 
Vogenſerup kiendes oc gør viitterliigtt mett thette mitt 
obne Breff, att ieg vet viitterliig Gield flyldiig er Erliig 
od) velburdiig Mandtt, Otte Rudt tüll Mygeltær, I C 
gode ufforfalftit Jacomsdaler, fom han meg fentt haffuer 


Lauribs Knob til Gyllebo. 


oe une 
Birgitte Knob, gift Anne Knob, gift 
Laurids Knob mod Axel Nielſen med Sans Rud 
til Gyllebo. Roſenkrands til 
til Langtind. Vognſerup. 


Zohan Knob. Erik Rofenfrande Peder Rud Johanne 
til Langtind. til Rud, gift 
Vognſe⸗ med Niels 

rup. Anderſen 
Dresſelberg 

(8: K.) 


128 


mett fon Sven; huilche forne Daler ieg bepliicther meg 
att betalle oc fornsge hannom epther bang egen Biilliig, 
nor ſom vij fyendis eller nov fom band thennum aff 
miig haffue vill; oe gørre oc giffue hannum ther aff, 
hvad fom han ther aff haffue viill, oc bolle annum od 
hang Arffuinge thett aldeliig fladisløg uti alle Mode. 
Att fo er y Sandhed, ſom forftreffuit flor, thet viid⸗ 
ner ieg met mitt Siignett neden ffor thette mitt obne 
Breff. Screffuiitt paa Vognſerup S. Michels Affthenn 
MDLVII.“ Udſtrift: „Per Studs Breff, ad han vor 
Otte Rud I ct Daler plictiig⸗ (kgl. Bibl. Saml.). 1558 
mageſtifter han Gods med den foromtalte Otte Hud; 
fee derom et Brev under Otte eller F 7! S. A. ans 
føres han den 12te Sept. paa Liften over de Herres 
mænd, der eie Gaard i Kjøbenhavn (Teg. o. al. L. ved 
K. R.; jfr. Orig. Hafn. p. 338 ſq.). At den gode 
Peder Rud forreſten ikke har været nogen god Huus⸗ 
holder, flutter jeg Deraf, at han i disſe 3 ſidſte Aar, 
nemlig fra 1556 til 58, alene hog én eneſte Kjøbmand 
havde taget Barer for den i hine Dage heiſt betydelige 
Sum af 362 Dal. 12 (8 3 Pend.; hvorom man endnu 
har den førft ved hang Død betalte og med Henfyn til 
Datidens Fornødenbeder og ſammes Priſer ikke uinter⸗ 
esſante Regning, ſom herved folger: „Thette effthne 
Guodttz haffuer Erlig och velbyrdiig Mand, Peder 
Rudt tiihl Wonnſtrup, fangitt och laditt anname aff 
meg, Sterck Johann: 


Forſt: Per Rudt itt Høre for. ... XX 
It. Fru Grette (laant i Penge) . . XVI Dal. 
— II Lod Muftatte; itt Lod . . . . Mg 


— thenn 14 Dec. P. Rudt ett StM Enfte for XX J 
— III Potte Vinn; Potten . . . . II g 





129 


— itt Potte Brendevinn . . ..… XII f 
— itt Pund Bøbefrute. . . . .. Xl 
1556 in Juli J Ame Vinn for ; .… IINIJ Dal. 
— itt Fad Bøfehrud. ... . ... IIIIM 
— J Pund Safferann . . .... LIXA 
— XIJ Pund Suder . . . . . . HJ Dal. 
— U Amer Vin . . . ... . . XVII Dal. 
— Fruenn itt fortt Araffe . ... . XIV Dal 
— itt Alne Stierdude . . . .-. . HJK 
— fid bun III Alne Sfierdude . . . IK 
— I Pund SKaenelbard . . .,.. IR 
— J Pund Ingfore; Vundet. . .. IIJ,K 
— itt Lod Kardemume . . .... lg 
— Fru Grette. . . . .. 0 . XX Dal. 

— itt Pund ſtrinitt Guder .. .. .XIIß 
— II Par Knifue . . . . . XVI Alb. 
— fif Anne Cherſten i Kallingborig XIIII 

Matter; Støditt . . . . .-.:. IIIIAlb. 
— I Tonne (2) DU. ...... HIK 
— JX (3: 91) Pund Karnarifuder oc IIIT. 1 Dal. 
— III Pund Suder, VILE Lodt minde; 


Pundit . ......…. VII 
— I Pundt Safferann . . . . . LVII Dal. 
— J Pund Ingefær . . . .... XX8- 
— itt Pund Beber (3: Peber). . . . HK 


— XVIJ Alne rott Engelfte; Alen . . HK 

— VII Pund Karnareſucker od IIIdPund I Dal. 

— itt Støde Giøttrøfe . . . . . . VDal. 
| — I Pund Strin Suder  .…. …. . VI 
| — VIII Pund Rißenngryn; Punditt VIII Alb. 
| — HI hunneritt Søm; hunneritt ER 

— [IJ Pott Brendevin och Pottenn . . XR 

9 


130 


— I Motte Brendevim . ..... XII fg 
— udi vort Martett: XVII Alne brouede 
Engelſte; HH Ø minde . . .. IIIM 


1557 VIL undt Karnariſucker od VIII 

Lodt; itt Pyndt... ... HUB 
— 1 Pund Pebver . .. . . XXVI B 
— XII Lodt Mellefenn for . . . .XXVilg 


— | Pund Spigefommen . .... x8 
— | Pund Sfrinfuder . . .... IK 
— fl Par Kmiffue . . . . . . XVI (6. 
— fl Amer Delevmn . . . . . . . XX Dal. 


— [ill Alne Engelfte; Ane for . . IIIA 
— VI Alne Engelſte; Alne for . . . IR 


— V Une Engelſte; Alne for . . . MK 

— | Gtøde grøn 'Gioftorite . . . .. XV 

— VIJ Pundt od IIII Lodt Karnariſucker; 
Vundet. . .......…. IK 


— I Pundit Strinfuder . . . .. Villg 
— VIII Pundt igen; Pundit . . . Mg 
— Hk hunneritt Som . .....XIg 
— en dobbeltte Quindebuffue . . : XXIV 8B- 
— IJ Potte Brendevin; Potten . .  Xxlg 
d. 22 Marcii: XV Alne Kemppe Dulide 

(>: Dvælg); Ane for . . . . .VIB 


— itt Fadt Bøfelrud . .... mm K 
— HEL Lod Selde; Loditt . . . . VIII ſ 
— Il Pundt Allun; Pundit . . . MIR 
— den Traadt, (fom) bloff radtt . . VIII ß 
— VIL Pundt od VIII Lod Melitt⸗ 

Suder; VI Pundt for . . . . Dal. 
— Ul Kortere Savdug 2... .. IIIIId 


— I Pundt Sukker Kandi . . ... 18 








131 
— den Manitt Januari: J Ame Vin  IILIJ Dal. 


— I Pundt Spigefommen , . . . . XxXII 
— VII Potter Vin; Potten . . .. MB 
— I Pund Aum . ......7MI8 
— XXII Lodt Suffuel (2: Svovl); Punditt MIE Ø 
— I Pund Suder Suder Kandi. . . XIIB 
— IX Paundt Karnariſucker. Punditt XIIII pg 
— II Potter Vin........ LIXſ. 
— XVI Potter Vinn, jeg fende mett 
Ruckus; Potten . . . .... HER 


— Peder Rudt: XIIII Potter Vin; Potten III Øg 
— itt Fadt Boßekrudt... . .IIIIM 
— itt Stocke Savdud . . . . . . II Dal. 
— en Ame Vin........ VVIilII Fall. 
— VIII Pundt Karnariſucker; Punditt for XIIII 8 
— itt Stocke Leritt for . . . . . . IN Dal. 
— fende ieg med Anders Benndsfenn  . XX Dal. 
— IJ Ame Vin, HI Potter minde; 


Amen for . . . .... HX Bal. 
— ſende ieg mett Ludus 13 Alne Engelſte 
for . .. .… … . +. ÅlJ Dal. 


— itt Ame Vinn * Ruckus .... IX Bal. 
— VII undt Sarnarifuder od IIII Lodt ; 


Pundit. . .. . 14 
d. 3 Dec. V Alne bront Sutfagen (i Halb 

Sain); Ane . . .. . .. XII 
— itt Pundt Ingefær . ..... HIK 


— III Lodt Kaenellebarck; loditt. . . IIII 8 
1558 Thiisdagen neſt effther Pindſdag: J 
Ame Vin . . ; . .. BJ Dal. 
— VIIL Pund Suder oc MU ; Punditt IK 
— Alne bruntt Klede. . .... VIM 
ge 


138 


— itt Alne brontt Klde . .... imk 

d. XII Dag Aprilis: I me Vin . . IX Dal. 
— IHI Alne fintt grønt Engelſte; Alne IIIIIII 8 
— ſende ieg P. Rud VI Alne fintt En⸗ 


gelſte; Alme . . . . . . . . Id Dal. 
— VII Pund od XII Lodtt Karnariſucker; 
Punditt..... IK 


— IIII undt VILE Lod minde (2: mins 
Dre; thi det flulde dug vel ikke være 
Mønnie?); Pundit . . .... IK 

— III Alne brontt Engelſte; Ane . . III 


— XI Alne Kamervdug . . . . XXVIIL K IE (8 
— X Alne Klede; Alne for. . . . . IIIM 
— itt Pundt Sfrinfuder .7. . . .. IK 


— VIII Pundt Riſſen; Punditt for. . III ß 
— VI Sundt Sarnarifuder och XX Lodt; 


SMunditt for . ...…. .…. SIE ß 
— V Alne bruntt Engelſte; Alne... IIIM 
— Pending (2: udlagt) . . . . . . XX Dal. 
— VI Alne Klede; Ane . . ... EK 
— LXXX Potter Vin; Potten for . . MK 
— en dopbelt Huffve . . . . . . XXVIB 
— Hi hunderitt Søm . . ..... X8 


Thette forne Godttz od Regennſkaff haffuer Salige 
Peder Rudtz Efftherleffuerſte, velbyrdiige Fru Grette 
Bryſle, meg, Sterck Johann, redeligenn od) vell affoe- 
talidtt, ſom beløber ſiig ind Sum. Sumarum: IIIJ c 
XII Dal. XII f8 III Penninge⸗ (Ekgl. Bibl. Saml. 
Hvorhos det ev mærkeligt af Ovenſtaaende at erfare, at 
han alene i Aaret 1557 havde forbrugt 6 Amer (3: 24 
Ankere) og 36 Potter Vin, bvilfet er temmelig Meget 
for hiin Tidsalder, helft da der endda fan være Spørgs: 








" 133 


maal, om han blot har indſkranket fig til denne Kjob⸗ 
mand med fin Vünhandel, eller maaſkee ogſaa fra andre 
Gider ladet fin Viinkjelder forfyne). 1559 den Itte 
Januar fil Peder Rud, Jørgen Nagel, Førgen Wal⸗ 
kendorff og Hans Lauritfen Kongens Brev fra Koldings 
huus om at give fig ind paa Kallundborg Slot og der 
at blive beliggende i Slotsloven, til faalænge Kongen 
anderledes Derom tilfigende vorder, og at rette fig efter, 
hvad Steen Rofenfpar, Embedsmand ſammeſteds, dem 
tilſigende vorder (Teg. 0. al. L. ved K. R.). S. A. 
gientages (ſom det ſynes ordlydende, blot Datum og 
Marstal ere forffjellige) den Forening, der allerede 1549 
og 1550 var affluttet angaaende hans Enkes Arveret 
efter hang Død. Det hedder nemlig, at 1559 kom Pe—⸗ 
der Mud med fin Svogers, Niels Andersſens til Lundby, 
desligefte med fin Soſters, Johanne Rudtzdatters, og 
flere hans Venners Vilge og Samtike faa overens med 
fin Huſtru, Grethe Bryffe, og hendes Moder og Brør 
Dre, af derſom hun hang Død efterlever, og han ingen 
Livsarvinger efter fig lader, da ffal hun (bang Enke) 
bebolde hang Fædrenegaard, Wonſerup, med Bo og Bo⸗ 
ſtaf, Klæder og Klenodie, Guld, Solf, Pendinge, Fo 
og Ovag og all Løføre; ſammeledes alt hans efterla⸗ 
dende Jordegods, baade fædrene og mødrene, Kiob og 
Pant p. p., at nyde og bruge hendes Livstid fri og 
qvit, fom det var hendes eget p. p.; men efter hendes 
Død komme Hovedgaarden tilbage igien qpit og frie til 
hans Arvinger; hvorimod Kiobe- og Pantegods, Guld, 
Sølv o. ſ. v. da ſkal deles mellem hang og hendes Ars 
vinger. Dat. Wonferup An. 1559 Løfverdagen nett 
efter S. Pauli conversionis (Klev.). S. A. fil Pe: 
der Hud Kongens Brev, dat. Kolding d. 7de Febr., 


134 


om at flulle blive beliggende paa Kallundborg Slot og 
med Hovidsmanden og Knagtene ſammeſteds have flit= 
tigt Opfeende med Alting, til faalænge han fanger videre 
Beſked; hvorimod Jørgen Nagel og Jørgen Walken⸗ 
dorff fik Befaling at følge Kong Chriſtierns (3: Chr. 
2dens) Liig til Nyborg (Teg. 0. al. L. ved K. R.). 
Men f. AX. (1559) døde han (F. 8 p. 303; Atl. 6 p. 
485); og har jeg et Slags Formodning om, at det 
muligviis turde være ham, der var falden i Dithmarſken, 
iftedetfor man ellers beretter dette om F 7 eller Otte 
Rud (Molb. p. 216), hvilket Sidſte i ethvert Tilfælde 
ev urigtigt. Dog fan denne Formodning om Ped. Ruds 
Dødsmaade heller iffe være den rette; thi han var' alles 
rede død d. 16de Febr.; thi paa denne Dag gjør Kon⸗ 
gen fra Odenſe vitterligt, at han under og tillader, at 
gru Grethe Bryfte, Peder Nuds „Efterleverſte⸗, maa 
til fig indløfe fra Peder Ruds Arvinger vor og Kronens 
Gaard Gjelftrup (Reg. 0. al. L. ved K. R.); altſaa 
maa han være død mellem d. 7de og d. 16de Febr. 
Stæfte Aar (1560) fælger Gregers Bryſke til Stafteløf, 
ſtjoder og aldeles afhænder til fin Søfter, Fru Grethe 
Bryſkesdatter, Peder Ruds Ente, til Vognſerup, en 
halv Gaard i Sjelland, Skippinge Herred, Følleflev S. 
og By. Dat. Kjøb. Løverdagen næft efter Reminiscere 
(2: 16de Marts) 1560 (Dipl Lang. ved K. R.). 
Forreſten fandtes der efter hendes afdøde Mand en Gjeld 
af et Par tufind Daler, hoilket i vore Dage vilde an⸗ 
fees for noget hoiſt Ubetydeligt, men i hine Dage an⸗ 
ſaaes for en faft uoverkommelig Gjeld, hvilet han ogſaa 
felv maa have anſeet det for, da han i de fenere Aar 
ikke engang fvarede Henter. Bemeldte Gjeld findes ſpe⸗ 
cificeret i et Document, ſom vel ev uden Mar og Dag, 











135 


men ſom, da den kongl. Dom om Øjeldens Deling i 
ſamme allegeres, formodentlig forſt er fra 1572. Det 
lyder fom følger: „Vii epttherſcreffne Henri Arnnfelld 
thiill Gundertuid, Eyller Krausſe thiill Cygholm, Lauffue 
Bet thiill Forſlouff, Mag Erichsſen (i Randen er til 
ſtrevet: Hud; men det er aldeles urigtigt) thill Wind⸗ 
ſtrup od Mattz Früdtthouff thiill Skullerup giore viitters 
lligtt, att vy haffue verith offuerverindis, atth Erlliig och 
velburdig Fru Grette Broiſke och Erllig och velburdige 
Anders och Hanns Dresſelbierig haffuer framlagdt theße 
forſchne Regiſter, Quittantzer od Breffue paa Sallig 
Peder Rudtz Gielldth under huerth Dato, ſom thi her 
forſchnet findis; och bleff thenndt och y ligge Maade 
leignith od laug (2: lagt) fame Gielldth epther kongl. 
Majs Doms Liudelfe (dem) emellom, ſom forſchruct ſtaar, 
effther thi Negiiſter, Quitantzer och Breffue, ſom for 
oß vorre paa thend Thiid; och therſom findis enndnu 
nogre fleere Gielldttbreffue paa bode Siider, taa ſtulle 
thi udi lige Maade leiignis (3: lignes) thennem emellom. 
Thetth bekennde vy metth vore eigenn Hand underſchreff⸗ 
uit ꝛc.« Derpaa følger det hosfoiede Regiſter ſaaledes: 
„Thenne eptherſcreffne Gieldt haffuer Fru Grette Bryſke 
betaldt epther ſalig Peder Rudts Dodt: 
Forſt (ovenanførte) Stercke Johanns Regiſter paa 
HIIJc XII Dal. XII 8 HI Yen. 

It. Jacob Willomsſen, Borgemeſther 

udi Holbek.... [c XXXIV BK X Yen. 
— Sal. Peder Rudts Begraffuelge . [c XIX Dall. 
— Eyller Hardenbiergs Quitantz un⸗ 

der Dato Aar LIX paa.... XV Dal. 
— noch en Eyller Hardenbiergs Quitantz 

under Dato 64 paa . . ... . . åec Dal. 


— noch en Eyller Hardenbiergs Quittantz 

under Dato 60 baa . . . . . . XXV Dal. 
— noch en Cyller Hardenbiergs Quitantz 

under Dato 64 paa . . . . . 2. XXV Dal. 
— Peder Ruds Breff, indleſt fraa 

Peder Bilde under Dato 54 paa X Gult Gilden. 
— Otte Rudts Breff under Dato 61 paa. 1e Dal. 


Suma er  SVIIJc XJ Dal. 
Thenne eptherſchreffne Gieldt haffuer (derimod) An⸗ 
ders (Dresſelberg) oc Wilhiel (3: Vilhelm) ſamt thi an⸗ 
dre hang Søffenn betaldt: 
Forſt Erick Hardenbierg . . Ve Dal. Hoffuitſtoll 
oc VIII Aars Rente, fomer ile Dal. 


Suma er Vile Dal. 

Renther, (fom) endt (ere) ubetaldt, (og) ſom thenom 
komer til att betalle baar: 
gru Mette Oresſes Breff paa Ice Dal. Hoffuitzſtoll 

mett XIIII Aars Renthe, fom er LXX Dal. 
St. noch Ic .K mett XIX Aars Renthe, 

fom Peder Rudt vor falig Chris 

ſtopher Hvithfeldt flildig, ſom er, 

Hoffuitzſtoll oc Rente tiilfamen . ile M. 

(Altſaa) lignit beggis theris (allerede gjorte) Udgiifft 
oc (den endnu) eptherſtaagende Gieldt, ſom her er ops 
ſchreffuit, thaa bliffuer Fru Grette Bryſke (endnu) ſtil⸗ 
dig aff all thenne (reſterende) Gieldt XXIII Dal. 
enckende Daller oc XXXIIII Daller Minth⸗ (Ekgl. Bibl. 
Saml.). Denne Deling er, ſom ſagt, efter al Formod⸗ 
ning. forſt ſteet 1572; thi f bemeldte Aar var det for⸗ 
modentlig forſt at hun blev fagføgt af Dresſelbergerne. 
Da Peder Rud døde, var han nemlig Eiler Hardenberg, 





137 


ſom fagt, nogle Penge ſtyldig. Hardenberg føgte Peder 
Ruds Søjterbørn, Anders og Vilhelm Dresſelberg; de 
tiltalte igjen hang Ente, Grethe Bryſke, formenendes, 
at fom hun var raadig over Boet og efter Teſtamentet 
ftulde levere Alting fra fig quit og frit, at hun da ogs 
faa forud burde clarere al Gjelden. Fru Grethe Bry⸗ 
ftes Forfvar, Had Ulfstand (hendes Moders Broder⸗ 
fon), derimod paaſtod, at hun ei kunde figes at eie AC 
ting qvit og fri efter Gavebrevet, naar hun med Gjeld 
ſtulde være betynget; i det Mindſte meente ban, at bun 
ei funde forbindes at fvare uden den halve Gjeld, fiden 
hendes Arvinger efter hendes Død ikkun ſtulde nyde 
det Halve af Losore, Kjobegods o. ſ. v. Og blev 
derom d. 14te Juni 1572 paa Herredagen i Kjoeben⸗ 
havn ſaaledes for Ret affagt, „at Fru Grethe Bryſtke 
og de Dresſelberger bor komme tilſammen og ligne og 
lægge Dem ſamme Gjeld imellem, og Fru Grethe ſaa⸗ 
leves betale hendes Halvpart af Gjelden, faavidt hende 
tilkomme fan” (af Rigens DD. ved Klev., fom tilføier, 
at denne Dom fiden blev allegeret fom et. Præjudicatum 
i et lignende Tilfælde, der angik Globerne, 1574). 
Ifolge ovennævnte Dom er ſaaledes formodentlig forſt 
Den ovenomſkrevne Ligning af Gjelden mellem begge Par⸗ 
tierne foretagen, og dermed var ſaaledes den Sag til 
Ende. Men 1574 ftævnede Erik Rud (fee denne eller 
F 6!) hende, fordi hun havde tilegnet fig en Gaard, 
ſom han havde Pant i; ligefom det viſtnok ogſaa var 
ſamme Enfefrue, over hvem der ligeledes, formodentlig 
af Arvingerne, flete Klage, at hun lod fin Gaard for⸗ 
falde og fin Sov forhugge. Thi der findes blandt 
hendes Papirer (dog uden Aarstal og Navn) et Blad 
Papir, hvorpaa det hedder fom følger: „JDannemendt! 


138 


faa erett (2: er det), att ieg haffuer hortt, att Eder er 
left en Steffning for, atthi ſchulle kome hied thill Gaar⸗ 
denn nu Torßdag och ſige hues Eder er viitterligtt om 
Wonnsſeruppe Gaardtz Bogning och Skoffue; dog thenne 
Steffningh haffuer inthett paa fig, udenn Y horde Kongl. 
Majs Breff, att thet vorre Hans Naadis Befalliing; 
dog horer ieg ligevell gierne, atthi therfore giffuer thill⸗ 
kiennde, huad Y her om ſiige vbelle.… (Hvorefter følger, 
fom det ſynes, en Concept af deres Erklæring eller 
maaffee af de Udtryk, hvori hun onſtede den helſt maafte 
affattes). „Er thett oß viitterliigtt, (at) ther Per Rudt 
bleff dødt, ſtod der et ftortt Hug paa Wonnsſerup veſtenn 
paa Gaardenn, ſom kaldtes Portthußitt; thet kunde ide 
vel ſtaa nogenn thil Gaffuens, thi thet var undt (a: 
flet), baade Tember od en Part Stenenn; nu er ther 
fatt ett gaatt Huß igienn od ett andett nytt Huß ſonn⸗ 
Denn ud mod Humblegaardenn. Thee anndre Huße en 
Partt vore od unnde paa Tagne (3: Tagene); nu 
kunnde vy ide andett forſtaa eller fjee, endt Gaardenn 
er bedre, baade paa Bogning od Tag, end handt vor, 
ther fallige Per Rudt bleff døde; udenn andre haffuer 
bedre Forftanndt therpaa, end vy haffue. Ladegaardenn 
er od) ſſatt ny Huße paa, fan vy funde ide andett fige, 
ennd thee vare bedre end ther ſtoed før. Schouffuen 
vaar ther fom(en) ſtort Wieder od blefte Threer om; 
undertiidenn haffuer hun unndt fattig Fold nogett, ſom 
hun ide thaa brugett ſielluff, od fick Lannghalm od ans 
dett igenn, ſom vy haffue hørtt, att hun ville haffue 
thill Hielp att lade bøge mett« (kgl. Bibl. Saml.). 
Forreſten har man ogſaa andre Efterretninger om hende 
i hendes Enkeſtand; thi 4570 d. 19de Oct. tilſkriver 
Kongen Frands Banner og Eiler Bryfte fra Nykjobing, 


139 


at han tidligere Havde tilftrevet Had Ulfstand om at 
løslade Jorgen Bryſke, ſom (af Soſteren) holdtes i Hagte 
paa Hikkeberg; men da dette ikke var ſteet, faa ſtikker 
Dan dem herved fit aabne Brev til Had Ulfstand, eller 
"hans Foged paa Hikkeberg i hang Fraværelfe, om at 
overantvorde Jørgen Bryſke til dem, ſom da ſtulde føre 
ham til Kongen, forat Sagen kunde komme i Rette og 
blive forhørt (Teg. o. al. L. ved K. N.). S. A. d. 
Ade Dec. Kongens Skrivelſe fra Frederiksborg til Pe⸗ 
der Ore, Børge Trolle, Hr. Jorgen Lykke, Holger Ro⸗ 
fentrands, Erik Roſenkrands, Otte Brade, Erik Rud, 
Bjørn Kaas, Bjørn Anderſen og Eiler Grubbe, at Før: 
gen Bryſke havde klageligen berettet for Kongen, hvor⸗ 
ledes han af fin Soſter, Fru Grethe Bryſte, og hendes 
Anhængere uden al Dom og Het, Lov uforvunden, er 
greben og voldført af et Land i et andet og der fongs⸗ 
lig anholdt. Sagen var nu ftævnet i Rette og fulde 
førftfommende Fredag forhøres; men efterdi Kongens 
Leilighed iffe var, at han paa den Tid funde være til- 
ftede, fan begjerer fan, nat I tage ſamme Sag for 
Eder, grandgivelig den overveie, havendes derudi et 
flittigt og ſtarpt Indfeende, at ſaadan Handel her udi 
Riget ikke bliver til en Sedvane, og at Ret maa ſtee 
baade os og den klagende Part for ſaadant Voldsvark, 
ſom fleet er; og af I derpaa dømme, ſom J ville an⸗ 
fvare for Gud og være befjendte for 084 (1. c.). S. 
A. d. 15de Dec. faldt der Dom i Sagen, ſom læfes i 
K. Roſ. D. 3 p. 120 fg. 4571 d. 31te Dec. (ſom 
vel egentlig ffal være 1570, fiden Aaret den Tid reg⸗ 
nedes fra Juul) gjør Fred. 2den fra Frederiksborg vit⸗ 
terligt, at Niels Ulfstand til Barſebek har tilfredsſtillet 
ham for hvis Tiltale, han har havt. til Laurids Skriver, 


140 
fom tjener Fru Grethe Bryſke, Peder Ruds Efterle⸗ 
verffe (Teg. 0. al. L, ved K. R.). S. D. og f. Sted 
gjør Kongen ligeledes vitterligt, at Fru Grethe Bryſke, 
Peder Nuds Cfterleverffe, har nu ved hendes Slægt og 
Venner ladet handle med ham, fan at han naadigſt har 
ladet falde og med hende „omdraget⸗ Hvis Tiltale, ſom 
han har havt til hende for at hendes Broder, Jørgen 
Bryſke, blev fængflet og voldfort af et Land i et andet, 
Lov uforvunden (L c.). 1572 d. Ate Juni: overgit 
hende den ovenomtalte Dom, ſom nu udførligt findes 
indført i K. Hof. D. 3 p. 140 ſq., og ifølge hvilfen 
hun, fom fagt, blev forpligtet til at udrede det Halve af 
den Gjeld, hendes afdøde Mand havde efterladt fig. 
Under alle disſe Viderværdigheder nød hun dog i fin 
høie Alderdom den re 1574 at blive buden til Bryl⸗ 
lup; thi man har Niels Ulfstands Brev til Fru Grethe 
Bryſke til Ttoffveholm, finn kierre Faderſoſterdaather«, 
dat. Kjob. d. 4de Aug. 1574, ſaaledes lydende: „Kerre 
Grette! giffuer ieg Deg vennlig att vede, horledes ieg 
ſtal haffue fiire Fruuer aff minne neſte Slegtt och Bens 
ner, ſom ſkall tage imod min Brud thill min „Wellkom⸗ 
ber i Byenn, od ieg (læg: ſom) forſtaar (at) fe thill 
med hues Drauffning, ſom behoff giøres att drauffue. 
Kierre Grette! derfor var min vennlig Bonn thill Deg, 
om Du ville vell giorre och verre enn aff dennum ꝛc. 
Och foruenther ieg min Soſter Ide for enn aff dennum 
derthill; dog hun er paa Bolerup och ved der inthet aff 
enndnu. Och haffuer ieg bedet min Soſter, Fru Gio⸗ 
rell, for enn aff dennum och min Soſter, Karene Ban⸗ 
ner, for denn fierde« (af Klev. Saml. ved K. R.). 
Omſider døde den ſtakkels Ente 1575 (F. 8 p. 303; 
Atl. 6 p. 185) og ligger med fin Mand begraven ti 





141 


Kundby Kirke ved Vognſerup i Tudſeherred i Sjelland 
under en Steen med deres udhugne Ahner og Effigies, 
famt en Inſcription, hvoraf (da en Kirkeſtol tibætter 
det ene Hjørne) blot Følgende fan læfeg : 


Her ligger begrafven under denne Steen 

Erlig oc Velbyrdig Peder Rudt til Vognse- 
rupgaar 

Fru Grete, Karl Bryskis — — — — 

Der mand skref 1559 lagdis hand paa Baar; 

Hun lefde efter hanum ij sexten Aar. (Klev.). 


Men endnu 1578 den 3die Juni indftævnede den bes 
fjendte Oluf Bager i Odenſe alle Fru Grethe Bryſkes 
Arvinger (blandt hvilke nævnes Herluf Skave til Eſtild⸗ 
ftrup, Gregers Ulfstand og Had Ulfstand) for 4 Gaarde 
i Stouffbye, fom han fjøbte af Jørgen Bryſte og fiden 
ſolgte til Kantsler Johan Friis for 1400 Daler; idet 
gru Grethe Bryffe efter Johan Friſes og Jørgen Bry⸗ 
ſtes Død havde ladet Sagen flævne, hvorved Godſet 
blev Johan Frifes Arvinger fradømt, fordi Oluf Bager, 
fom ven ufri Mand,» ikke maatte fjøbe frit Gods; hvor⸗ 
over Oluf Bager fiden bar maattet forvente forte 1400 
Daler hos Johan Frifes Arvinger og har tit og ofte 
Frævet, æffet og. begjert, baade af Fru Grethe Bryſke 
og hendes Arvinger, fine udlagte Penge, Koft og Tæs 
ring igjen; og Dog maa ingen Betaling eller Opretning 
ſtee ham i nogen Maade (af Rig. DD. medd. ved Hr. 
Etatsr. Kold. Rof.). 

G 4 (—) Johanne (Hansdatter), ſom blev gift 
med Niels Andersſen Dregfelberg. Hun nævnes 1543 
i Moderens Hereaffaire (fee FO4N og var fort efter 
gift; thi 1547 havde allerede Sans Nud en Svigerføn, . 


ved Stavn Niels Anderſen (Dresſelberg), fom da ffrev. 
fig til Lyngby, var fongl. Mand og Tjener og førte 
Proces om en Vorned paa bang Svigerfaders Gods 
(SX. Roſ. D. 1, p. 105—6). 4549 og 1559 ere ſaa⸗ 
vel hun fom han under hendes Broder Peder i det 
Foregaaende omtalte. Siden ſtrev hendes Mand fig til 
Vognſerup, fom han formodentlig arvede, fordi hendes 
Broder ingen Livsarving efterlod fig. Og under 1572 
(G 3) er endelig i det Foregaaende ogſaa den Proces 
omhandlet, hvori hang Sønner geraadede med deres 
Morbroders Ente. 

G 5 (F 5) Hans (Jørgenfen) forbigaaes vel af 
El. Bryffe; men om hans Fødfel figer den gamle 
Familieefterretning i Gl. Saml. 2, 1, 207: 11553 
thend Sondagh neſt effther S. Mortens Daugh bleff 
fans Rud født om Dagenn, der Kloden var imellem 
40 od 11, paa Malbolm t Loland.“ 

G 6 (—) Knud (Jørgenfen) til Vedbygaard, 
hvis Faders ſaavelſom hang egen Herregaards Navn 
faameget nødvendigere maa bemærtes, fom der paa hans 
Tid levede 3 Knud Ruder, der ellerg lettelig forverles, 
nemlig G 6 3: nærværende Knud Jorgenſen til Vedby⸗ 
gaard, fom endnu levede 1604; G 14 2: Knud Erikſen 
til Sandholt, + 1614, og G 19 3: Knud Otteſen til 
Sæbygaard, fom allerede døde 1589. Om nærværende 
Knud Jorgenſens Fødfel figer 08 den gamle Familie 
efterretning(l. c.): 1554 S. Mathiæ Daug, fom faldt 
pan Mitfaſte Loffuerdagh od vaar d. 24 Febr., bleff 
Knud Hud født paa Aalholm om Morgenenn emellom 
4 od 5.… Formodentlig ev det om ham, at man har 
Kong Fred. 2dens „Fürderungsſchrifft ann Hertzog 
Hanns Friderichenn zu Pommern, dat. Frederiksborg 











143 


den 16de Oct. 1571, ſaaledes lydende: Es hatt gegen= 
wertiger Edler Knab, Knudt Rudt, ein Zeitlang auf 
Unnß vleißig gewarttet (2: været vor flittige Opvarter); 
nuhn ihnen aber ſein Vatter, dem vir innſonderheit mit 
Gnaden gewogen, Vorſehns halber gern auſſerhalb un⸗ 
ſerm Reich Dennemarcken in Deutſchlandt zu verſchicken 
geneigt unnd gern an dem Ort wiſſen woldt, da er zu 
erbarnn Sittenn unnd adelichen Tugenden Urſachen unnd 
Erempell haben mucht, derhalben ev gu dem nit undien⸗ 
lid zu ſein eracht, wo er darauff bei E. L. an derſel⸗ 
benn wohlgeordenten Hoff Stell unnd Platz gehaben 
font 2c. (af Klev. Saml. ved K. R.). S. AX. eller 
4574 arvede han forreſten maaſkee allerede Vedbygaard 
ved Faderens Dod. 1580 den 14de Juni var Knud 
Mud til Vedbygaard med at vælge Hertug Chriſtian til 
Thronfolger i Ringfted (HK. R.). 1581 flader hang 
Navn paa Utterflef Kirkeklokke, ſom Atl. 6, p. 455 
urettelig lader være ſtobt 1518 (fee E 2!); thi ifølge 
faavel Praſtens ſom Klokkeſtsberens derpaa anbragte 
Navbne maa Den være fra Slutningen af det 16de Aarh., 
og ifølge P. Rogerts Samlinger (Mser. Thott. Nr. 
730 fol.) lyder Indſkriften ſaaledes: der erenfeſte 
Knudt Rudt, erfgefefen tho Vidbygard, fr. Knudt 
Chriſtenſen, Paſtor tho Otterflev Kerke, 2c. hebben Anno 
M. V. L.XXXI ut Bevel des gantſen Karſpels dieſe 
Klocke laten geten to (L)ubed in (læg: von) Mat: 
tis Benninck (K. R.). 1583 Kong Fred. 2dens Brev 
til Knud Rud til Vedbygaard, at komme til Stander 
Borg til Kongen og tage de Hunde med fig, „ſom han 
havde at afrette,… Dat. 17de Nov. (Lang. Ind. Dipl. 
ved. |. R.). 1586 er han til Peder Grubbes Bryllup 
(fee infra G 10). S. A. i Jan. udſteder Knuth Ruth, 


AX 


— ⸗ 


144 


Erfgeſeten tho Widbue in Selandt, fin Obligation til 
Claus Rantzau til Rahſtorp for 2000 enkelte Rigsdaler 
in Specie Hovedſtol og 180 enfelte Rigsdaler in 
Specie Rente. Blandt dem, der love for ham, er 
Knuth Ruth, Erfgeſeten tho Seebuegarde in Wenſſuſel 
(af Orig. I Geh. Arch. ved K. R.). 1589 doer hang 
gætter, Knud Otteſen Rud, hos ham (Ad. Mag. p. 
112). 1590 d. % har han i Slagelſe Bryllup med 
Hilleborg Gyldenſtjerne (1. e. p. 104), en Datter. af 
Mogens til Stjernholm og Ane Sparre. 1591 var 
hans Frue, Fru Hilleborg, Fadder til et af Peder 
Grubbes Børn (fee infra!). 1595 ſtjenker han et 
Skilderi til Hylleſted Kirke (Atl. 6, p. 272), ifald: det 
ellers itfe fnarere var hans Fætter (G 14), fom den 
Tid var Lehnsmand paa Korfør. S. A. forekommer 
ligeledes en „Furir⸗ und Futter⸗Zeddel⸗ for Kongens 
Reiſe til Brandenborg blandt „Landjunkerne⸗ ſaavel 
Johan Sud fom Knud Rud (Dipl. Lang. ved K. R.); 
dog uvift om denne. 1597 var han Fadder til et af 
fin Svogers, Peder Grubbes, Børn (fee infral!). S. A. 
(1597) tager han en Stævning ud over fin Fætter, 
Knud Erikſen Mud, ſaaledes lydende: „Knud Sud til 
Wedbygaard er en Stavning begjerende over Knud Rud 
til Sandholt (og hans Medſodſkende, eller) Corfitz Rud 
til Rubjerggaard og Jomfr. Sophie Rud (til Monſtrup) 
og . hendes Laugværge, for, at efterfom forte. Knud (Før: 
genfen) Rud for Kongen og. Rigets Raad haver beret⸗ 
tet, at han ſtal have været fin egen Værge (eller myndig), 
der hang Fader, Jørgen Sud, døde, og at aderes« 
gader, Erik Mud, desuagtet er inddragen paa Vedby⸗ 
gaard, hans og hans Sodſkendes Hovedgaard, (og ſamme) 
med Guld, Sølv, Klenodier og Boffab, Breve, Regiſter 











145 


og Regnſtab antaget, forvaltet og brugt efter fin egen 
Ville, ladet hugge og bortfælge dereg Skove, brugt 
deres Bønder ſom fine egne og „bortſolgt deres vord⸗ 
nede Sonner,“ og det aldeles hannem ubevidt: da for⸗ 
mener han dennem pligtig efter Loven med Kjøns Ced 
at indføre og gjøre Vedbygaards Gods og Stove med 
Gul, Sølv, Boffab, Breve, Regiſter og Regnſkab faa 
godt i alle Maader, fom det var, den Tid deres Fader 
(1571) døde. Udftedt Kolding d. 18de Fanuar 1597.» 
Dernæft er f. Mar, f. Dag og f. Sted „Knud Rud 
(Førgenfen) til Vedby en Stævning begjerende over 
Chriſtoffer Valkendorp, Peder Munk, Axel Gyldenſtjerne, 
Breide Rantzau og Jørgen. Friis for deres Sandhed at 
befjende, om de ikke forligte Knud Rud Erikſen og han⸗ 
nem ſidſtforledne Herredag om hvis Irring og Trætte, 
dennem imellem var, i faa Maade, at Knud Hud Erik⸗ 
fen flulde afſtaae al hvis Tiltale, han kunde have til 
ham (Knud R. Jørgenfen) og hans Sødffende paa egne 
og Sodſkendes Vegne, og forftaffe ham alle de Breve 
igjen, ſom han funde tiltale ham med. Desligeſte, at 
ban ſkulde holde ham og hans Sødffende gvit for det 
Regnſkab paa Thromslehn og derpaa forſtaffe ham Ovit⸗ 
tange. Og derimod fiulde Knud (Jorgenſen) Nud til 
Vedby igjen lade falde den Tiltale, han og hans Søds 
ſtende funde have til Knud Rud Griffen og hang Sød: 
ffende for hvis deres Fader havde været hines Værge 
og havt deres Gods i Forfvar; dog ſaaledes, at Knud 
Rud Erikſen og hang Sødffende ffulde give Knud Rud 
Jorgenſen eller hans Arvinger 6000 Daller og forſtaffe 
ham bang Breve igjen, han Fru Helvig Hardenberg 
(Erik Roſenkrandſes Enke, fom døde 1599; M. D. 1, 
p. 251) givet haver, ſamt derhos et Omſlags Brev, 

10 


146 


faa at didfe Breve iffe ſtulde komme ham til Hinder 
eller Skade nogen Maade. Og hermed ſtulde hvis 
Tiltale, de funde have til hinanden indbyrdes, aldeles 
være død og magteslos⸗ (kgl. Bibl. Saml.). 1600 er 
han Embedsmand paa Kjøbenhavns Slot (Orig. Hafn. 
p. 139). S. A. den 15de Febr. fongl. Befaling til 
ham fra Frederiksborg, at Kongen vil have de Poſt⸗ 
vogne afffaffede, fom holdes paa Slottet (i Kjob.), og 
vil, at han (fom bemeldte Slots Befalingsmand) igjen 
forordner de 3 blakkede Heſte til Rideheſte, hvilke Kon⸗ 
gen har bekommet af Rentemeſteren, Sivert Beck; desli⸗ 
geſte en ſort Heſt, ſom til des for en af Poſtvognene 
har været brugt; faa at ſamme Heſte til Poſt-Ride⸗ 
Heſte funne bruges (D. Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). 
S. A. blev hang Frætte afgjort med Knud Rud Erik⸗ 
fen, idet Steen Brahe og Chriſtian Hold fil kongl. 
Befaling f. A. Philippi & Jacobi Dag at være Lov⸗ 
horere, naar Knud Jørgenfen til Vedby ifølge Herre= 
dagsdom gjorde fin Eed, at han (formodl. Knud Erik⸗ 


fen) havde indført paa Vedbygaard, hvis han der paa. 


Gaarden befommet havde, da han den annammede (af 
Herredags Domb. og C. Reg. ved Klev.); hvilken Be⸗ 
faling lyder ſom følger: „Chr. 4 2, til Sten Brahe 
og Chreſten Hold, Vor fynderlige Gunſt tilforn! Vider, 
at efterfom os Elſkel. Knud Hud Jorgenſen til Vedby 
gaard, vor Mand og Tjener og Embedsmand paa vort 
Slot Kiobnehaffn, af og og Danmarks Riges Raad til 
næftforleden Herredag i Kjobenh. er tilfunden og til⸗ 
dømt, nu til Phil. og Jacobi forſtkommende paa hang 
Gaard Vedbygaard at gjøre og give 08 Elſkel. Knud 
Rud Erikſen til Sandholt, vor Mand og Fjener og 
Embedsmand paa bor Gaard i Odenſe, fin Eed efter 





147% 
Loven, at han (altſaa den Sidftnævnte) haver indført 
paa Vedbygaard, hvis han der paa Gaarden bekommet 
havde, der han den annammede, efterſom vor Dom 
Derom videre formelder; vi og ſamme Tid have Eder 
tilforordnet at ſtulle være hans Loughøringe og hendes 
famme hang Loug (3: at tage eller erholde den): thi 
bede vi Eder og hermed befale, at J rette Cder efter 
paa forte Tid at være derhos paa forte Vedbygaard til⸗ 
ftede og grandgiveligen have Indfeende med, at ſamme 
Loug gjøres efter Loven, og fiden give begge Parterne 
fra Eder beſkrevet, hvorledes og i hvis Maade bemeldte 
Loug bliver givet og gjort 2c. Dat. IIaſſniæ d. 8de 
Martii An. 16004 (fgl. Bibl. Saml.). 1601 Kong 
Chr. 4 Bryllupsbrev til Knud Hud, Embedsmand pad 
Kjøbenhavns Slot, (om at møde) til Breide Nantzau, 
Statholder i Kjøbenhavn, hans Bryllup paa Kronborg 
Slot d. 26de Juli 1601 (Lang. Ind. Dipl. ved K. 
M.). S. A. hang Svogers, Peder Grubbes, Anmod⸗ 
ning om at gane i Forbøn for fig hos Kongen (fee G 
109. 1602 blev han Lehnsmand paa Jungshoved 
(Schl. Saml. 1, p. 42; Stampenb. p. 36, 147, paa 
hvilket fidfte Sted ogſaa Lehnsbrevet findeg). 1604 er 
han endnu ſammeſteds Lehnsmand (Klev. og Stampenb. 
l. c.). S. A. blev hang Forlig med Knud Erikſen af 
1600 attev paa Herredagen ved Magt fjendt og ftad- 
fæftet (Slev.). 1607 den 3die Marts eier Knud Mud 
til Vedby Gods i Halland (ffaanffe Tegn. ved K. N.). 
1612 er han til fin Soſters, Karen Ruds, Begravelfe (fee 
infra!), Siden mindes jeg ikke at have fundet ham 
omtalt, og allerede 1615 fit Palle Noſenkrands Jungs⸗ 
hoved i Forlehning; ligeſom det formodentlig heller ikke 
var ham, men Knud den EAldre (altfaa E 2), der 
10* 


148 


ombyggede Vedbygaard (Atl. 6, p. 254). Hans Børn 
fe H 2—4 (G 6)! 

G 7 (—) Eiler (Førgenfen) til (Sabygaard og) 
Otterflef. Om hang Fødfel figer den gamle Familie⸗ 
efterretning (1. €.): „1555 annden Dagh Paaſche bleff 
Eiller Sud født paa Vidbye, der Kloden vaar 5 om 
Morgenen.“ 2573 nævne ban i E. Læti res danicæ 
(Index) fom Eylerus Rudt Georgii fil. de Wedby, 
iuvenis doctrina liberali & virtute præstans. 1574 
nævnes han ligeledes i Epistola dedicatoria til ſamme 
Bog (K. R.). 1586 var han til fin Svogers, Peder 
Grubbes, Bryllup (fee. infra !) og 1588 til hans Barfel 
(ibid.). Af 1589 har man velbyrdig Ciler Ruds Brev 
paa Pergament med flere gode Mænds Hænder og Segl 
under, anlangende nogen Irrings Medlæggelfe og venlig 
Forhandling (med Naſkov Borgere) om nogen Ford udi 
Efalfenæs (ved Naſkov) og nogen Eng udi Ledemarken; 
dat. d. 29de Dec. (af Rogerts Saml. Mser. Thott. 
730 fol. ved K. R., hvor Det tillige erfares, at denne 
Ford i Sfalfenas Mark efter Fru Helvig Noſenkrantzes 
Død er tilfalden Fru Lene Rud). S. A. tilſtrev Dron⸗ 
ning Sophie Negjeringsraaderne fra Kronborg den 12te 
San. 1589, at Eiler Rud til Otterfløf havde fuppliceret 
til den udvalgte Konge Chr. 4 og til Dronningen og 
givet tilkjende, „vuorledis hang affgangne Fader, Jor⸗ 
gen Hud, ſtall haffue veritt aff falig od hoglofflig Kon⸗ 
ningl. Maj., vor fiere Herre od Hoſbunde, for en Nit⸗ 
mefter udi forleden Feyde, fom var emellom Danmarck 
od Sverrig, beſtillt od fig udi ſamme Beſtilling, ſom 
en erlig Mand burde att giøre och mange vitterligt er, 
haffue laditt fig bruge; hvorudoffuer forſkreffne hans 
Fader ſkall haffue veritt kommitt udi ſtoer Gield och 








149 


thill med udſatt megitt aff fitt Guodtz och for ſamme 
ſin Thienniſte inthett igien bekommitt.“ Han begjerer 
derfor, at Dronningen vil meddele ham fin Forſkrift 
(2: Anbefaling) til Regjeringsraaderne, at efterdi han 
nu en ftor Summa Penninge ffal udgive, de da for⸗ 
ſtrevne hang Faders Bejtilling gunfteligen ville anfee, 
og hvis han udi ſaa Maade haver fortjent, det forffrevne 
Ciler Rud udi nogre Maade ville betenke. Dronnin⸗ 
gen beder dem derfor, at de Eiler Ruds Faders Be⸗ 
ftiling ville overveie; og derſom det fig faa findes, at 
han fig faa ærligen og vel udi ſamme Beſtilling haver 
ladet bruge, og (Kongen) ham derfor noget er bleven 
fiyDig, de da forſtrevne Eiler Hud derfor udi nogre 
Maade ville være beforderlige og (hannem) betanke. 
(Dipl. Lang. ved K. R.). 1590 gifter han fig med 
Margrethe Papenheim, en Datter af Borchard P. og 
Birgitte Falſter. S. A. var Magrett, Eyler Hud, til 
fin Svogers, Peder Grubbes, Barfel (fee infra!). S. 
A. bygger han Otterſlef (Atl. 6, p. 510), nuværende 
Vintersborg, paa hvis eſtre Huus dette Marstal og 
Begges Vaabner og Navne i Tværtræet ere udhugne 
(Rogerts Mſcr. ved K. R.). Ogſaa Sabyholm (eller 
i Sebygaard paa Laaland) ffal han efter fin Svigerfader, 
"og altfaa ved denneg Død 1590 (Atl. 6, p. 458), 
have arvet (Atl. 6, p. 508). 1592 blev hans Søn 
Borfar født paa Sæbygaard (fee H 51. 1596 byg: 
gede han atter et Huus pan Otterflef (F. 6, 2, p. 
91); men da det herom i Præfteindb. af 1755 (ved K. 
R.) hedder, at Bygten der paa Gaarden i gamle Dage 
ſtal have været grundmuret og derhos havt et Taarn, 
men nu beftaaer dens ganffe Bygt af Bindingsvært; 
Vaanhuſet er bygt af Baron Guſtav Winterfeldts Baro⸗ 





150 


nesſe; men det ældfte Huus paa Stedet er det oſtre, 
ſom kaldes „Fruerſtuen,“ og fom er bygt af Eiler Rud 
og Margrethe Pappenheim 1596, ſom Aarstallet, deres 
Navne og Vaabner, ſom ſtaae derpaa, udvife: faa feer 
man Deraf, at der menes den ſamme Bygning, fom vi 
alt under 1590 omtalte; og det kommer altſaa an paa, 
om fr. Rogert, der var Praſt her paa Stedet til 1749, 
eller hang Succesſor, Hr. Suhr, der var Præjt paa 
Stedet, da Præjteindberetningerne gaves, har vildfaret 
i Aarstallets Læsning. 1597 var bang Frue Magrete 
til Barfel hos hans Svoger, Peder Grubbe (fee infra !). 
" 4609 er han Voldgiftsmand i en Tratte mellem Knud 
Erikſen Nud, Corfig Rud og Jacob Lytte (hvilet nærs 
mere under Knud Mud vil omtales) og faldes da i den 
til ham og Flere i denne Anledning udſtedte kongl. 
Strivelfe: og Elſkl. Eiler Rud til Sebygaard, vor 
Mand og Tjener. 4612 er han til fin Søfters, Karen 
Ruds, Begravelfe (fee infra !). 1614 har han og hang 
Frue atter opbygt et Huus pan Otterſlof; thi (ifølge 
Rogerts Mſcr. ved K. R.) er dette Marstal ſamt deres 
Navnechiffre udhugne paa Gaardens føndre Huus .i 
Porthammeren over den Port, fom fører ud til Vans 
dingen. 4617 undſtylder han fig med fin Svaghed for 
at være fin Soſters, Dorte Ruds, Værge (fee G 9!). 
S. A. tilffriver Kongen Ciler Stud den 26de Nov. fra 
Kronborg, at Kongen havde været begjerende af ham 
til Magelag en Gaard af hans Arvegods i Sjelland, 
nemlig i Vordingborg Lehn og i Lundbytorp, hvorimod 
Eiler til Vederlag har begjert en Gaard i Roeskilde 
Lehn (fom dog iffe nævnes); men ifølge Befigtelfen af 
Godſet, fom nu anden Gang var foretagen, bliver Eiler 
Kongen fyldig 83 Sfjepper, 11 Fjerdingfar og 3 Otting⸗ 











151 


far heelt Landgildeforn (af D. Saml. i Geh. Arch. ved 
K. R.). 1618 giver han Altertavlen (F. 6, 2, 91) 
og Herſtabsſtolen (Atl. 6, p. 455) til Otterſlef Kirke, 
hvorfor ogſaa dette Marstal med hans og Frues Vaabner 
og Navne paa Altertavlen ere anbragte, ligefom paa de 
2 øverfte Stole, fom til Hovedgaarden ere henlagte, de 
Ruders og Pappenheimers Vaabner paa Mandsſiden, 
men de Gyldenſtjerners og Roſencrantzers paa Ovinde⸗ 
fiden ere anbragte (Præfteindb. ved K. R.). Han døde 
forreſten allerede 1618, 63 Mar gammel, og bun 1619 
GF. 6, 2, 92; Atl. 6, p. 458). De ere begravne i 
Halfted Kirke, i hvis aabne Begravelfe deres med 
Effigies og Ahnevaabner forfynede Liigfteen er indſat 
i Muren, pan hvis ene Vile læfeg: „Her ligger 
begrafvet erlig och velbyrdig Mand, Hilarius 
Rhudt til Otterschløfgaard, S. Jurgen Rhudts 
Søn, f. paa Widbygaard Paaschedag 1555, 
som Gud kallede den 13 Junij 1618 paa Scby- 
gaard; Gud giffve hannem med alle tro Christne 
en glædelig och erreſul Opstandelse;“ og paa den 
anden Pile: „Her ligger begraffvet erlig och 
velbyrdig Frue, Fru Margrete von Pappeuheim, 
S. Hillarii Rhudts Frue til Sebyegaard, S. Bor- 
chard v. Pappenheims Datter, f. paa Horsholm 
den 1 Septem. 1561, som Gud kallede den 24 
Februarii 1619 paa Sebygaard. Gud gifve hinde 
med alle tro Chrestne en gledelig och erreful 
Opstandelse; (af Abildgaards Journal ved K. R.). 
Deres Søn fee H 5 (G 7)! 

G 8 (—) Otte (Jørgenfen) forbigaaes af E. 
Bryſte og Klev.; men om hans Fødfel figer den gamle 
Familieefterretning (1. c.): 1557 Loffuerdagenn neſt 


152 


for Kyndelmoeße føddis Otthe Rudt paa Aalhollm emel⸗ 
[om 5 od 6 thend 29 Octobris.“ 

G 9 (—) Dorthe (Jørgensdatter). Om hendes 
og hendes Soſters Fodſel, der vare Svillinger og fo- 
ftede deres Moder Livet, figer den gamle Familieefter⸗ 
retning (1. c.): 1560 thend Thiüsdagh neſt epther 
Simonis od) Judæ Dagh om Morgennen, da bleff 
Karen od) Dorethe Rudt født (og Loverdagen efter, ſom 
var den 2den Nov., døde deres Moder, Fru Karen 
Kraffe).…… 4588 var hun til Barfel hos fin Svoger, 
Peder Grubbe (fee infral). 1601 var hun gift med 
Chriſtian Gyldenſtjerne til Stjernholm (Nothe 1, p. 675), 
hvig anden Huftru derfor ogſaa kaldes Dorthe Jørgens 
Datter Rud; jfr M.D. 1, p. 34, hvor det hedder, »at 
Dorthe Mud var (Jørgen Ruds og) Karen Kraſes tå 
Otterfløfs Datter, f. pan „Gisſelfeld⸗ 1560, gift med 
Chriſtian Gyldenſtjerne til Reſtrup, fom var en Søn af 
Hre Mogens til Stjernholm og Fru Ane Sparre til 
Svanholm i Sfaane.… Med ham var hun forrveften viſt 
allerede gift før (og maaffee længe før) 1600; thi af 
dette Aar (fljøndt det egentlig er underffrevet 1666, 
Ar Modtagerinden allerede døde 1608) har man et 

rev fra bemeldte Fru Dorthe Rud til hendes Couſine, 
Pernille Rud, der var gift med Frederik Ovitzov (fee 
G 22)), ſaaledes lydende: „H. a. k. f. (2: Hjertaller⸗ 
kjereſte Søfter)! Gud almeſte (2: almægtigfte) hand 
vere nu od altidt hos Deg, od) band beuare Deg lenge 
od) vel fra alt dett, ſom Deg fandt vere fladelig bode 
tiill SÅ och Liig! M. h. a. k. S.! fandt ieg Deg 
venlligen icke forholle, at ieg rett nu bekom din gode 
Skriffuelße od din gode hulle Mening, ieg dery fan 
ſchreffen, huillkett ieg betacker Deg paa dett alleruenllii⸗ 








153 


gejte; och ſom Du ſtriiffuer mig tiill, att Deg tjockis, 
att ieg haffuer ſtriiffuet Deg min Mening tiill, od Du 
ide haffde formod (eller foruend 3: forventet) Deg dett 
aff mig; faa ved ieg, ſom Gud! ide, ieg haffuer ſkriiff⸗ 
uett Deg nogett tiill andett end all gott, uden Du for⸗ 
tender mig for ieg ſtriif Dig till, at Du giorde tide⸗ 
lig (2) Kioff med Chriiſtian (2: hendes Mand, Chriſtian 
Gyldenſtjerne), ſom uden Tuill Dig drages vel tiill 
Winde; od at dett giorde Chriiſtiian och mig undt, at 
Y ide ville ſelle (2) for den Kioff; men dett giorde og 
undt, att Y nu ville fette og dett y Pandt; faa haffde 
ieg ide ſtriffuett dett anden Mening end Suard paa 
din Skriffuelße, od ſom Y bleff forlig om Kioffuet, fom 
ieg fall vel fell fige Dig vydere, endt ieg nu fandt 
ſtriffue, forſt Gud vill aft vy fendis. Och ſom Du ſtriff⸗ 
uer meg tiill, at Du haffde ide troet, jeg ſtulde ſaa 
haffue bliffuett foruett (o: forvendt), men Geriihed for⸗ 
uender all Kerliighed; ſaa ued ieg veſt, at Chriiſtian och 
ieg allre haffue giffuett Dig Orſſag tiill nogen Fallſkhed 
eller Uhullhed nogen Maade. Och ſom Du ſtriffuer 
mig tiill, derſom Du haffde giffuett oß Skioden paa 
Kalldsſo, ath Du ſkulle (Da) haffue liffuett yet urollig 
Leffnett med din gode Hoßbon od Broder, at vy da 
ſtulle haffdt fangett Deg (3: have tilbagegivet Dig) 
Sfiøden igen; faa ved Gud, at vy ville heller allve 
haffue ſett Kalldſſo, (end) af Du derfor ffulle komett y 
nogen Urolliighed; at vy der ftulle vere Orſſage der 
till, dett ville vy ide for nogen aff alt dett Gods, vo 
haffue. Od fandt ieg Deg venlligen ide forholle, at 
ieg haffuer talld med Chriiſtiian; och haffuer (han) nu 
loffuett mig, at hand effter Din Begering vell tagett (2: 
tage Det) y Pandt for tod tuſſen Daller y dette Ard 


154 


(2: Uar?), pan dett at hand fandt tiende (2: tjene) 
Eder, effterdii at vy formercker, at Cder trenger faa 
hard tiill Penge; tid Du fandt vel ſell tende, at Ops 
borſſel af det Gods fandt ide oploffue Rentten aff De 
HI tuſſen Daller; men dog flad Du fed (3: fee) Chrii⸗ 
ſtian od myn gode Vile. Men ſom Du vd ſtriffuer 
meg til, at Chriiſtian vill flid Dig II tuffen Daller 
tiill Lands (3: Laans) paa Rentte, fan haffuer ieg talled 
ſaa flitiig med ham der om, ſom det galt oß ſell; med 
(3: men) faa ſuer hand, at hand for egen (3: ingen) 
Dell fandt flid Deg dem; men paa dett hand fandt 
tiende Dig, da vel han flid Eder jett tuſſen Daller uden 
Rentte tiil Pensdag forſtkommendis; od) lenger kand 
hand icke lonne Eder dem, formedells Paauiſte haffde 
ſtreffuitt oß de Penge op, Du ved ieg vor hende ſtyllig, 
och vell da endelig haffue dem. Och ſom Du fkriiffuer 
mig till, at Chriiſtian ide uell fiøffue Cder de VI Øren, 
fan er dett ide ladt aff hang unde Bille, men for at 
hand ide fandt flid Eder døm faa ffønne (ſtyndſomt ?), 
for vij ide ved, nar vij fandt komme till Skonne od 
haffue nu forfømitt og for denne Orſags Skiell, ſom 
ieg ſtall vydere fyge Dig, forſt Gud vel att vy fendis. 
Jeg vill vønfte aff Gud, at vy maa findis ſnardt hel⸗ 
bred od glad; od fandt ieg nu yntid vydre fangett 
ſkriiffuett Dig tiill, for Tiden faller mig nu faa fortt, 
for ieg er Dragefrue her tiill Baſſell, och vel nu och 
altiid haffue Deg Gud Fader, Søn od hellig And faa 
trolligen befallendis ſom meg fell med mange m (9: tu⸗ 
find) gode Sletter, ſom Chriitian och ieg od alt dette 
gode Sellſchap vnffer Frederik (Qvigov) od Deg och 
Yder (?) Dater. Koling den 12 Agoſt 1666 (a: 1600), 
Dorthe Rudt.« Udſkrift: „Erlig och velbiurdig Frue, 





155 


gru Pernelle, Frederich Ovitzovs thill Ovitzobsholm, 
min Hierthe allerkiereſte Soſter?), gandſche huldeligenn 
tilfæreffuett» (fgl. Bibl Saml.). S. A. tilſtrev hun 
atter den Samme ſom følger: „J. H. S. (2: Jehsus 
eler: in hoc signo v.) H. a. k. S. (3: Hiertaller⸗ 
kjereſte Søjter)! Gud almeſte (3: almegtigſte) hand 
vere immer od altiid hos Deg, od) hand beuare (Dig) 
lenge od) nadelig od uell fra alt dett, ſom Deg fandt 
uere ſtadelegt bade tiill Sell od Liiff, dett uell ieg 
vønfte Deg faa trolligen ſom mig fell. Jeg uill nu aff 
end huld od god Meening ide befuere Dig med lang 
Zadfygelige; men faa lenge ieg leffuer, da flall Du 
fende meg y all Hullhed fom Dig ſell. M. h. a. k. 
S.! fandt leg Deg uenlligen ide forholle, at ieg rett 
nu, fom er den 15 Desfember, haffuer bekommett din 
gode Skriiffuellge od din gode hulle Mening, jeg deri 
formerder, for huillcken ieg betacker Deg paa dett allers 
uenlligſte. Och ſom Du ſtriffuer mig tiill y den gode 
Skriiffuellße, at Frederich (Qvitzou, hendes Mand) och 
Du haffde actted Eder offuer tiill Sell (a: Sjelland), 
faa fandt handt ide fomme for den Trette, Y baffuer 
med Peder Mund; faa er dett mig kerdt, at band baffs 
uer yntted uundett fra Cder; Gud giffue hand ide heller 
giør! Gud forlade ham for all den Trette, hand tretter 
y denne Uerden! (3: Admiral Peder Munk til Saby⸗ 
gaard rc., gift med Sophie Brabe, og ſom havde fanet 
Sabygaard efter Pernille Ruds Broder, den 1589 afs 


3) Denne Titulatur uagtet vare de dog ingenlunde Soſtre, 
men blot Sødftendebørn; thi Dorthe var ikke Pernilles 
Soſter, gift med Anders Banner, men derimod hendes Fars 
hroder Jørgens Datter, gift med Chriſtian Gyldenſtjerne. 


156 


døde Knud Ottefen Rud). Och ſom Du ſtriiffuer mig 
til, at Du uille drage hiem tiill Fendt (2: Fyen), 
od (om) uy uille da uift uere y Sellen fiortten Dage 
for Yulle Dag, da uell Du uiſt uere y Sellen; faa 
uelle vy, fom Gud! rett gierne haffue giordt dett, der⸗ 
fon — — — fangett den Striiffuelge — — — — 
fom met Bodt fra Selen — — — haffde offuer tiill 
Deg for deg enne (3: for det alene); od hand haffde 
dette Breff tiillbage med ſyg od fyger mig, at Du er 
ide endnu komen tiill Sellen; faa lader vy nu vortt 
Bod drage deroffüer for did enne od ſtall ufortioffuett 
Natt och Dag flid oß at uyde, om Du er kommen tiill 
Sellen. Derſom Du er der, da uell yeg komme till 
Deg det allerforſte; tiid ieg uille icke gerne drage offuer 
tiill forgeffues (ved) Ventter Dag, od ide Du ſtulle 
uere der y Landett; tiid dett er faa und Selllas ved 
Mallmod, fom der er nogen Sted. Gud ued (3: veed), 
att ieg uor Deg rett gerne tiill Ord, od beder Deg, at 
Du vilt byde meg tiill (der) om, (og at) Du uilt ſtrüffue 
mig tiill meth dett Bod (der) om. Och haffuer ieg bedet 
Chriſtian (3: hendes Mand, Chriſtian Gyldenftjerne), at 
hand uell drage offuer paa den Tiid. Jeg fandt nu 
yntid uydere fangett fÉriiffuett, for vy fender dette Bod 
faa haſtiig affſted. Nu Gud Fader, Søn od hellig 
And befaller ieg Deg i Uoll (3: Vold) med mange m. 
gode etter, ſom Chriſtian och Soſter Soffy od ieg 
vonſker Dig, od beder Deg gerne, at Du uilt foge Fre⸗ 
derik od Yøtte mange m. gode Netter. Datom Stern⸗ 
holm den 415 Desſember med Haft 1600. Dorrette 
Rudt.“ sd. II. S. H. a. k. S.! fandt ieg Deg uens 
lligen ide forholle, at fyden dette Breff uor ſkriiffuett, 
da fick uy Bod fra — —hollm fra Hewell Spar (for⸗ 








15? 


modentlig Helle Sparre, Gabriel Ackeleys Frie), at der 
døer faa faſt y Hellsſynord, od derfor er befrocttendes 
for Uintters Skioll, at ide fandt komme offuer ued 
Mallmø, att Du deroffuer ſtulle lege od fortoffue effter 
og; tiid dett ev uuift med Uinden, od Chriſtian tiørd 
ide lade mig drage omkring (ad Helfingør) for den Syug⸗ 
dom. Gud beuare og od alle Guds Meniſker! ieg 
hiorer de dior fuarlligen haftiig. Men derſom dett er 
om Penge, Du uilt talle med mig, da fyger Chriiſtian, 
at Du fandt bekomme ttou (3: 2) tuſſen Daller paa 
Kioffuett, om Eder døm behøffuer; den trede tuſſen Dal⸗ 
ler haffuer hand udlandth, for uy haffuer egen (3: ingen) 
Boedt fangett fra Cder, om Y uel haffue Pengen eller 
ide; faa fandt Du giffue Chriiſtian Foruaring paa dem, 
od fan bliffuer ſtandendis med altiing, tiil Gud uell at 
uy fendis. Och nav ditt Bod kommer her offuer, faa 
ſtall Du bekomme dom. Gud Fader, Søn od) hellig: 
And befaler Chriiſtian od ieg Deg y Uoll med m gode 
Petter, ſom uy yonſke Fridrid of Deg, od vønffer 
Eder end god Pull od yett gott gledelig Sy Ard. Do⸗ 
vette Rudt.“ Udſkrift: „Erllig od uellbyrdig Fru Pers 
nelle, Fredrick Kuesſus tiill Kuesſeshollm, min biertte 
allerkeriiſte Soſter, ganſte hullegen y egen Handt, (1. e.). 
1617 d. %! døde hendes Mand paa Helleſtrup (M.D. 
L. c.), og ſ. A. blev Jeſper Grubbe beſtikket til hendes 
Laugvarge ved følgende kongl. Befaling: „Chr. 4 ꝛc. 
til Jeſper Grubbe. Vor Gunſt tilforn! Vid, at efter⸗ 
fom og Elſtl. Fru Dorette Rudt til Herlufſtrup, af; 
gangne Chreſten Gyldenſtjerns Efterleverſte, underdanigſt 
af os haver været begjerende, vi naadigſt ville tilforordne 
hende en Varge, imedens Skifte paaftaaer mellem hende 
og hendes afgangne Hosbondes forrige Frues, afgangne, 


158 


Abel Kaaſes, Arving; efterdi hendes Broder, os Elſtl. 
Knud Rudt til Vedby, ſom ellers burde at være hendes 
Verge, felv udi den Gag er medinteresſeret, fan og 
hendes Broder, og Elſtl. Eiler Rudt til Otteſtrup, for 
fin Svagheds Skyld iffe ſamme Vargemaal fan fore⸗ 
ſtaae; da bede vi Dig (Jeſper Grubbe) og herved byde, 
at Du Dig forte Fru Dorette Nudz Vorgemaal, medens 
ſamme Skifte paaftaner, Dig paatager, havende flittigt 
Indſeende med, at hende udi ſamme Skifte iffe udi nos 
gen Maade fleer for fort 2. Dat. Haffniæ d. 30 
Oct. 16174 (fgl. Bibl. Saml.). 1632 d. 3die Mai 
lover Førgen Grubbe til Taaſtrup og ſ. A. d. 10de Mai 
Vincentz Bilde til Valdbygaard, at de, faafremt de Fru 
Dorethes Død overleve, ville for Penge unde Jomfru 
Anne Grubbe Alt, hvad dem fan tilfalde efter Fru Do⸗ 
rethe Mud i Herlufſtrupgaard (Dipl. Lang. ved K. R.) 
2: nuværende Helleftrup i Alſted Herred, Flinterup Sogn. 
1633 ſtreb hun fig endnu ſom Enke til Helleſtrup og 
gav da Altertavlen til Flinterup Kirke (Atl. 6, p. 324; 
jfr. 3, p. 77). 1634 bevilger og famtyffer Fru Do⸗ 
rethe Sud Jomfr. Anne Grubbe Pedersdatter Herluf⸗ 
ftrupgaard efter hendeg Død. Dat. Herlufſtrup d. 3 
Juni (Dipl. Lang. ved K. R.). Derpaa døde hun D. 
14de Sept. 1645 (M. D. I. e., eller rettere 1648, 
fee infra ſaavelſom Behrmanns Roesk. Domkirke p. 
1381; hvorimod Gl. Saml. 2, 2, 177 endnu lade hende 
ſtrive fig til Helleſtrup 1655, altſaa en halv Snees Mar 
efter hendes Død. 

G 10 (—) Karen (Jørgensdatter), født 1560 
ac. (fee under den Foregaaende!). Hende er det, vi 
flyde de mange foregaaende Efterretninger om hendes 
Faders, Farbrødres og Faſtres Fodſel, dem hun har 


159 
antegnet i fin haandſtreyne Bonnebog, foran i hvilken 
hun har tilfoiet: 1584. Denne Bog hør meg Karenn 
Nudt till meth Jette; od bade hunn verett minn fiere 
Moder, Fru Karenn Krasſes;“ og nu tager hun atter 
efter en lang Afbrydelſe den tabte Traad op igjen og 
fortæller 08 om fig felv, at hun 1586 havde Bryllup 
med Peder Grubbe (til Olſtrup, Søn af Erik Grubbe 
og Ane Vadſpyd; jfr. Atl. 4, p. 403 og Hofm. 3, p. 
323 I. 2 Nr. 11, hvor dog. ſtaaer Ane pro Karen, 
og Atl. 6, p. 824, fom endnu gjør det bedre, naar 
den ikke alene falder hende Ane R., men ham Jørgen 
Grubbe; hvis den ellers iffe mener Lene Hud, ſom vir⸗ 
felig var gift med Jørgen Cilerfen Grubbe). Om dette 
Bryllup figer hun felv paa to Steder i Bogen: „Thenn 
Søndag for S. Morthenzdag An. 1586, fom var d. 
6 Dag November, daa fttodt vortt Brolup ber paa Al⸗ 
ſtrup; Gudt und vos derttil Loycke od Glede baadhe 
thill Sel och Liff. Amen!“ Han ſelv (Peder Grubbe) 
har derimod i bemeldte Bog nedffrevet følgende udførs 
ligere Efterretning: „1586 den Søndag for S. Mortens 
Dag ſtoud mitt Brøllop medh Erliig od velb. Jomfrou 
Carine Rudt her paa Aalſtrop, ſom var d. 6 Novem- 
bris; od) varre dige epterſkreffne tiil vortt Brolop: 
Henning Goe oc Marten Wenſtermand ſad huos mig 
„paa Brudebenck,“ (dernæjt) Oluff Daa til Raunsſtrop, 
Frederich Hobe til Nelſtrop, Lawe Wenſtermand til Per⸗ 
ſtrop, Erick Venſtermand til Londe, Knud Venſtermand 
til Finſtrop, Rubeck Porsf til Olingſoe, Claus Jacobs⸗ 
ſen til Gamelby, Hans Steenſen til Steensgaard, Knud 
æRud til Vidby, Knud Rudt til Sandholt, Eyler Rudt til 
Otterſlof, Johan Rudt til Mogelker, Per Rudt til Fulſanng, 
Eyler Ovitzou til Qvigovsholm, Hans fan Mellen til 


160 


Lundsgaard, Anders Gren til Sunzby, Henning Sparré 
til Tolkeſtrup, Henrick Gøe til Sfijrring, Peder Basſe 
til Sporup, Effe Krausfe til Asſendrop, Chriſtoffer Krausſe 
til Egholm, Hans W. til Grunderop, Lave Lyde til 
Klinftrop, Knud Urne, elg Friis, Borkar fan Papen⸗ 
hem (og) Jens Falſter; (dernæft) Froue Moder Kyr⸗ 
ften Bølle (en uegentlig Benævnelfe; thi hang Moder 
hed Ane Vadſpyd 'og hendes Karen Kraffe; men Karen 
Kraffes Broder Jeſper bar gift med den Kirſten Eriks⸗ 
datter Bølle, fom her tituleres Moder), Fr. Hilleborg, 
Eyller Krausſis, Fr. Sibbele Syldenftierne, Fr. Mette 
Rudt, Fr. Pernille Hads, Fr. Birette, Sten Bradis, 
ør. Wiueke, Jels Friifig, Fr. Anne, Henning Gøre, 
gr. Sigel, Frederick Hobis, Fr. Dorette, Oluff Daas, 
Fr. Maren Basſis, Fr. Margrett Basſis, Fru Citzel, 
Claus Jacobsſens, Fru Anne Lunge, Fru Karine, Knud 
Venſtermands, Fru Anne, Jens Falſters, Fr. Byrrette 
Grubbe, Fr. Anne Hardenberg» (ialt 47). Man har 
et Brev af 1589 fra en Karen Hud, der falder Birte 
Bølle, Chriſtoffer Gises Frue, fin Faſter; og ſtjondt 
nu ogſaa dette er en uegentlig Benævnelfe (thi B. Belle 
var ikke hendes Faders Soſter, men bel hang Coufine, 
nemlig hans Fafters, Sophie Ruds, Datter), faa maa 
Det dog være nærværende Karen Mud; thi hendes yngre 
avner eller H 2 var den Tid endnu ikke født, ſaaſom 
hendes Fader, Knud Rud, forſt blev gift 1590. Be-= 
meldte Brev lyder fom følger: „Mynn allerkierſſte 
Faßter! Gudt almægtt verre euig od altidt hois Eder, 
od hand haffue Cder y finn nadige Beuaring, att Y 
maa lenge leffue od lide vel mett faa mogenn langva⸗ 
rendes Helbred, Løde od Vellfertt, dett vell veg faa 
troligen onſte aff Gud, fom for meg ſelff. RYeg taker 








. 161 


Cder m. a. kereſte Faſſter faa ganſke hojeligenn od 
giernne for allt Hulhedt, mogett Erre od Godt, ſom Y 
meg altidt y faa mange Made giortt och beuiſſt haffuer, 
hues Y fall: alle minne Dage finnde meg y all Hulhedt, 
fom veg kunde verre Eders egenn Dotter, y alle dy 
Made, ieg vedt at giorre, der y kannd haffue Erre, 
Tienſte och godt aff, ſom yeg Eder des plecttig er, och 
MY yde ſkall haffue Thuill paa, faa lenge yeg leffuer. 
M. a. K. Faſſter! ßaa ttaker yeg Eder paa dett aller⸗ 
venligſtte for Eders goude Skriffuelze, ſom yeg rett nu 
bekom; od ſom y dery er begerenndes, att veg ſtall 
ſennde Cder Eders Boſkab (3: Bohave eller Skab til 
at fætte Bohave i) utthan (maaſkee det gl. handan-at 
2: over paa hün Side Landet; thi Aalftrop laa paa 
Laaland, men Gunnerfløf i Sjelland), faa ville veg 
nøgett (a: nødigt) ſennde Cder dett (blot) utthann, menz 
vel y Morgen mett Gudz Hielp fennde dett (lige) till 
Gunnderfløff od bettafer Cder faa ganffe gernne baade 
for denn od alt godt; od forhobes meg mett Gud; 
Help, at denn ev yntthet bleffuenn att flade, od beder 
Eder paa det allervenligftte, att Y vel ycke fortencke 
meg, for veg yde før har fenndt Eder dett. Och fenns 
der veg Eder od Eders Alterkle (3: Alterklode), od 
feder der enn Knap feft y Dugen, fom er affgann; vd 
takett minn Broder (3: Knud eller G 6, der formodent⸗ 
lig havde brugt det i Anledning af hans Fætter Knud 
Otteſens Begravelfe) Eder paa det allervenligftte derfor. 
Och faude minn Søftter, at hun ville ftrart ſennde Cder 
Eders Dynner. M. A. K. Faftter! faa leger denn udt= 
ſtoren Skreffuett (3: Skrift) paa dett Boſkab, Y har 
lantt meg, y Eders Kiſtte. Yeg vell nu ycke lenger 
opholde Eder mett denne minn velmente Skriffuelz och 
11 


162 


vell nu ynthett forlyude meg ymodt Cder; men faa lenge 
veg leffuer, daa ſkall Y finnde mig y ald Huldhedt, ſom 
Eders egenn Dotter y alle dy Made, yeg vedt att giore, 
der y kannd haffue Erre, Tiennſte och godt aff; och vell 
hev met nu od) altidt haffue Eder Gud Almægt befalenn⸗ 
deg; hand beuare Eder lenge od vell med alt dett, Y 
kannd haffue Glede od) godt aff. Yeg ønffer Eder al⸗ 
tidt mange goude Netther. Maa veg bede Cder, att Y 
vel haffue denn Umage od) fige Eders Yomfruer mange 
godde Netther. Dat. Basſnnes 7) thenn Fredag neſt 
effther Pinnzedag An. 89. Karenn Rudt.“  Udftrift: 
„Erlig od velbyrdig Frue Berette, Chreſtoffer Gigies, 
thill Gunderſloffholm, mynn alderkierſtte Faſtter, ganſke 
venligenn tyllſkreffuet⸗ (kgl. Bibl. Saml.). Forøvrigt 
tilfvier Karen Rud i fin ovenomtalte Bønnebog, at hun 
i dette fit Sgteffab med Peder Grubbe og navnligen 
t Aarene 1588, 90, 91 og 97 havde født fin Mand 5 
Børn (bvilfet fiden nærmere ſkal omtales), hvorpaa hen⸗ 
des Mand?) igjen tilføier, at hun døde 1612 (jfr. Atl. 


1) hvor hun formodentlig var i Beſog hos Jeſper Krafſes 
Frue, Kirften Bølle, fom hun 1586 falder fin Moder. 


fom uden Tvivl 1601 var i en flem Forlegenhed; thi man 
har en Misſive af Peder Grubbe, dat. Alftrop den 20de 
Febr. 1601, til Knud Rud (formodentlig hans Svoger eller 
G 6), hvori han beder, at hang Undffyldning hos Kongen 
maa ſkee og Oplysning om de Fribyttere, han havde ladet 
henrette til Døden (Index. Dipl. Lang. ved K. R). Og 
hedder Det Deri blandt Andet: „K. Broder! ieg haver 
talt med Herluf Daa om de Fribytteres Handel, ſom ieg 


— 


lod rette; da haver han for mig forſvoret, at han det al⸗ 


drig hapde tankt eller mig noget ondt eftertalt; dog ieg 


veed vel hans Eed haver ingen Grund. Jeg haver dog 








163 


6, p. 463); en Anmeldelſe, Han gjør med følgende 
Ord: »An. 4612 d. 18 Martii fallede Gud minn 
Hierttekerre faliige Huſtru, Karrenne Rudt, aff denne 
ſorgefulde Verden; Gud giffue binde enn gledeliig Op⸗ 
ſtanndelße medt alle throu Kriiſtne paa den ydderſte 
Dommedag! Och bleff hund nedſatt udi Marreboe Clou⸗ 
ſters Kyrcke d. 31 Martij; od fick (ieg) fame Dag 
Finder, aft Dr. Anna Chattarina var død d. 28 Martii 
paa Koffuenhauns Slott; Gud giffue dem bege en gla— 
delieg Opſtandelße! Diße Gottfolck (2: Adelsmand) var 
til hendis Begraffuelßes Begengelße: Henning Goe til 
Keſtrop, Knud Urne til Orsſmarch, Mons Goe til 
Bremmesvold, Knud Rud til Viidby, Chriſtiern Gyl⸗ 
denſternn til Sternholm, Eyler Rudt til Seby, Chre⸗ 
ſten Hansſen til Norgaard (ſom 1592 havde dræbt hen— 
des Fætter Peder eler G 13), Laritz Grubbe til Gam⸗ 
melgaard, Jurgen Grubbe til Toſtrop, Jochim Barneus 
(2: Barnevitz) paa Nykoff (3: Nykjobing), Johan Aar⸗ 
berg, — — Bernickow, Eyler Krauckou til Borsſo (og) 
Claus Porsf til Øllingføe., Derpaa kommer Bogen i 
hendes Datter, Anne Grubbes, Hænder, og hun til⸗ 
føler, at d. % 1614 døde hendes Fader, Peder — 
ac. (hvilket ſiden nærmere ſtal anfores). 

G 41 (F 6) Jatob Erikſen) bøde voren, en 
ugift Karl. Han ftrev fig til Rudbjerggaard, da han 


rapporteret det ved Kongens Bord om famme Fribyttereg 
»Bortrettelfe” og formener, at derſom ieg havde været fors 
ført for hang Majeftæt, han det felv fulde have rapporte⸗ 
ret; mens (han) fagde, af det var vel giort at lade henrette 
flige Mordere; faa ieg intet kunde formarke andet end, at 
Hans Majeftæt var jo vel tilfreds dermed 20. (Dipl. Lang. 
vd K R.). 
10" 


den 14de Juni 1580 var med at vælge Hertug Chriſtian 
til Thronfolger i Ringſted, og var formodentlig opkaldt 
efter fin Morfader, Jacob Hardenberg (K. R.). 

G 12 (—) Jørgen Erikſen) til Enggaard, den 
han 1578 tiltræder (Rug. 3, p. 35). 1584 gjør Fred. 
2den vitterligt, at f. A. den 24de April var paa Netter⸗ 
tinget paa Vordingborg Slot ſtikket Jørgen Hud til Eng⸗ 
gaard, hang Fuldmægtig, Hans Rasmusſen i Stouby, 
og havde i Rette ftævnet Peder Gregerſen, Borger i 
Bogenſe, „for han flulde udlægge og fuldgjøre hannem 
Den Dom, ſom han er tildømt til forte Bogenſe Byting, 
at føre nogle Øg til fin rette Stavn igjen, fom han 
havde faaet og bekommet af hang Stavn uden Hjemmel, 
og fom han (Jørgen Mud?) havde annammet af Jørgen 
Thomeſen i Smidſtrup for hans Landgilde, ſom tilbage 
ſtod.“ Sagen blev indfat til Fyenbo⸗Landsting, der 
endelig at gaae Dom, om Jørgen Rud eller Peder 
Gregerſen fan have lovligſt Adkomſt til ſamme Øg 2. 
(af RH. DD. ved Etatsraad Kold. Roſenv.). Men f. A. 
blev Jørgen Rud flagen ibjel i Kjøbenhavn af fin Mo⸗ 
fterføn, Grif Bille (Reſen, p. 342; Atl. 3, p. 563; 
Rug. 3, p. 46, 47—48). Hans dobbelte Gravftrift, hvor⸗ 
paa der i den ene ſtaaer, at det ſkete den 30te Juni, og 
i den anden den 27de Sept., fee i M. Dan. 41, p. 52. 
Han blev den 25de Octob. i vor Frue Kirle i Kjobenh. 
begraven (Inscr. Res. p. 44 og 27, hvor det ogſaa 
hedder, at Drabet flete paa en Sondag den 27de Sept. 
(Klev.). Da dette forreſten er den fidfte Jørgen Hud, der 
forekommer paa Stamtavlen (med Undtagelfe af & 25, om 
hvem det ſynes tvivlſomt, om han blev voren eller ikke), faa 
maa det vel være en Trykfeil, naar Atl. 3, p. 225 gjør 
en Jørgen Hud til Lehnsmand paa Bornholm 1609. 





165 


G 13 (—) Peder (Criffen) til Fuglſang; bar 
1586 til Peder Grubbes Bryllup (fee supra!); fulgte 
4588 Kong Fred. 2dens Liig (Ref. p. 361) og var 
ſ. A. til Barſel hos Peder Grubbe (fee infra!), men 
blev flagen ibjel af en anden Herremand, ved Savn 
Chriſten Hanſen; eler, — ſom det udførligere i Grave 
ftriften hedder, — blev 1592 haſtig ihjelſtukken ved 
Frederiksborg af Chriſten Hanſen (Baden) til Norgaard 
paa Laaland (M. D. 4, p. 53), hvilket ſtete den 2den 
Dec. en Fredag Aften mellem Kl. 11 og 12 paa Fres 
deriksborg (Kl.); og altfaa var han den Peder Hud, 
der den 29 1593 i vor Frue Kirfe i Kjøbenhavn blev 
begraven (Ad. Mag. p. 98; jfr. Inser. Res. p. 43). 
J ven Anledning bar man Kong Chr. Ades Leidebrev, 
ſaaledes lydende: „Vi Chr. Ade 20. gjøre vitterligt, at 
efterfom os Elſkl. Chriſten Hanſen til Norregaard, vor 
Mand og Tjener, underdanigſt haver ladet give os til— 
fjende, hvorledes han nogen Tid fiden forleden er kom— 
men udi ſtor Ulykke og degværre! ud af Nodvorge 
ihjelſtukket afgangne Peder Mud, og efter af han hos 
forte afg. P. Ruds Sødffende og Arvinger ved nogle 
hans Slægt og Venner haver ladet anholde om en chriſte⸗ 
fig Afben, Sone og „Afdragt“ for forte deres Broders 
Dod og derfore til al Wre og Gode for ſamme Sag 
imod dennem fig erbødet, ſtal den dog være hannem 
plat og aldeles afſlagen; underdanigſt begjerendes, at vi 
naadigft ville unde og give hannem vor Leide til alle 
Mette, faa han maatte komme hid ind udi Riget og paa 
hans Gaard og Gods være fri, filter, ubehindret, ufor⸗ 
meent og ufeidet, til ſaalenge han funde ved fin Slægt 
og Venner lade føge og forhverve hos forte afg. P. 
Ruds Sødflende, Slægt, Venner og Arvinger nogen 





166 


Handel og Udfoning eller og lide og undgjelde hvis 
hannem Dom og Ret give funde: da have vi af vor 
fonderlig Gunſt og Maade, faa og af Ovrigheds Magt 
undt og givet og nu med dette vort aabne Brev unde 
og give forte Chriſten Hanſen vor Konninglige, fri, fæl 
lig, ſikker og chriſtelig Leide fra vort Brevs Datum 
regnendes og paa 14 Dage efter at naſtkommendes 
Herredage have Ende, faa han til forte Tid maa komme 
hid ind udi Riget og fiden til forte Herredag forte hang 
Sag til Rette at udføre, om den ikke desimellem udi 
Venlighed fan forene; og imidlertid maa og ffal ban 
være og blive her udi Riget paa hans Gaard og Gods, 
eler hvor hans Leilighed er at være, fri, fællig, filter 
og ubebindret for os og alle forte afg. P. Ruds Arvin⸗ 
ger, Slægt og Venner og alle dennem, „ſom for vor 
Skyld gjøre og lade ville og ſtulle,/ at føge og lade 
forhandle om billig, chriſtelig og lidelig Sone og Afdrag 
med forte P. Ruds Brødre, Slægt og Forvante. Og 
maa og ffal han inden forte Tid, derſom derforinden 
ikke anderledes derudinden bevilget og afhandlet vorder, 
fællig og ubehindret udi alle Maader uddrage af Riget 
og begive fig udi fit Behold igjen; dog ſtal han fig 
imidlertid „leideligen⸗ forholde og forfe P. Ruds Brøs 
dres og Arvingers Særværelfe og Omgangelſe „undholde⸗ 
og ikke heller ſig imod nogen forgribe udi nogen Maade. 
Skal og den, ſom denne vor naadigſte Leide for nogle 
af forte P. Ruds Sodſkende og Arvinger læfendes og 
forkyndendes vorder, udi lige Maade af dennem og alle 
andre være fri, ſikker og ubeleidet (3: unbeleidiget) udi 
lle Maader. Dat. Kjøb. Slot den 18de Juni 15944 
la D. Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). Forreſten var 
bemeldte Chriſten Hanſen neppe, ſom i Almindelighed 





16% 


antages, en Baden, men derimod ſnarere en Jernffæg, 
Søn af den Admiral Hans Lauridfen, der 1566 lod 
vor Flaade forgaae under Gulland (Reſen p. 160—61), 
og felv den fidfte Mand af fin Slægt. Jovrigt fee vi 
i ham et Exempel paa, hvor fnart vore Fadres Familie 
ſtridigheder, felv de blodigſte, kunde forſones, og at naar 
Mandeboden var betalt, Tryghedsbrevet og Orfeiden 
udſtedt, faa var for det Meſte ogſaa Privathævnen ude, 
faa at vi endogſaa fee bemeldte Chriſten Hanfen at være 
indbuden og at være mødt til Karen Ruds Begravelfe 
(G&G 10), hvis Sødffendebarn han en Snees Aar forud 
havde myrdet. | 

G 14 (—) Knud (Gritfen) til Rubjerggaard og 
Sandholt ꝛc., ſom til Forſtjel fra de andre famtidige 
Knud Ruder ogſaa ſtundom kaldes den »ſtore⸗ Knud 
Rud. Hans Levnet findes i Sug. 3, p. 82 fq. Han 
var, ifølge hang Liigſtern i N. Broby Kirke, født paa 
Veſtervig den Onsdag næft efter Oculi Søndag 1556 
og tjenfe længe til Hove (Klev.). Formodentlig er han 
den Knud Rud, om hvem man har Kong Fred. 2dens 
„Vorſchrifft ann den Pfaltzgraffenn Johan Caſimir,“ 
dat. Dronningborg d. 24de Mai 1573, ſaaledes lydende: 
„Wir ſeindt durch gegenwertigenn Edlen Knabens, Knudt 
Muttensſ, zugethanen Blutfreuntſchafft inn Underthenig= 
keit belangt inen etwas an einen unnſerer verwandtenn 
Freundt zu befurdernn, bey welchenn er eine Zeitlang 
Vorſehens halbenn Stelle unnd Dienſt habenn unnd an 
adelichen Tugenden wachſen nnd zunemen mochte ꝛc.“ 
Kongen beder ham derfor, at han vilde „gemelten Knudt 
Ruten in die Zahl ander Ihrer Edelknaben mit auff 
unnd annehmen⸗ (af Klev. Saml. ved K. R.). 1577 
døde hans Fader; og da Moderen alt var død 1575, 


ÅJ 


168 


arver han formodentlig allerede i førfnævnte ar Sands 
holt. 1578 gjør Fr. 2den vitterligt, at ſ. A. d. 31te 
Mai var paa Settertinget i Odenſe ſtikket Knud Daa 
og havde i Rette ftævnet Knud Hud, „vor Hofffinder, 
ban hang egne og hang Sodſtkendes Vegne for en Gaard 
i Odenſe, fom Frands Bager iboer, hvilfen ban fig 
„altſammen⸗  tilbolder efter det Stjøde, Fru Sophie 
Daa har givet hang afgangne Fader, Erik Rud, paa 
ſamme; hvori iffe er undtaget hvis Lod og Part, hans 
Fader og han og hang Sødffende efter denne deri havde. 
Desligejte havde han i Rette ftævnet Knud Mud, for 
han tilholder fig efter Fru Sophie Daas Stjøde hvis 
Anpart hang Fader havde i Kjolſtrup Mølle, og meente, 
at hang Faderſoſter, Fru Sophie Daa, havde ingen 
Magt at bortffjøde hvis hans Fader tilbørte. K. Rud 
gav tilfjende, at faavidt fom han paa fine egne og fine 
Sodſkendes Vegne bruger i Kjølftrup Mølle, det er for⸗ 
fulgt til Laas; men om hvis Rettighed K. Daa formes 
ner fig at have til den Gaard i Odenfe, var han overs 
bødig ſtrar med ham at ville gange udi Rette 2. Da 
fagdes der faaledes af for Rette, at K. Rud og hans 
Sodſkende bør Kjolſtrup Mølle at nyde, bruge, beholde 
X., og at Sagen om SKjøbftædgaarden bør indkomme 
for Borgemeftre, Raad og Byfogden i Odenſe, og de 
inden 6 Uger endeligen at dømme dem imellem (af Rig. 
DD. medd. af Etatsr. K. Roſ.). S. AX. er hang til⸗ 
ligemed en heel Deel andre Adelsmends (formodentlig 
famtlige Hofſinders) Vaabner og Navne anbragte i vor 
Frue eller den tydſte Kirle i Helſinger (M. D. 1, p. 
133); og da det netop var det Mar, da denne Kirkes 
Bygning ifølge Boefen blev fuldendt, faa have bemeldte 
38 Adelgmænd formodentlig bidraget til ſammes Fuld⸗ 





169 


endelſe. 1579 forſegles Eddell Hardenberg til Hved⸗ 
holm, Frantz Bildes Cfterleverffes, Mageftiftebrev (dat, 
Frederichsborg d. 8de Aug.) til Kong Fred. den 2den 
til Vitterlighed af Arrild Hvitfeld, kongl. Maj. Secre⸗ 
tær, og Knud Hud til Sanolt, kongl. Maj. Hoffinder 
(medd. af Topogr. Saml. i Geh. Arch. ved Hr. Regiſt. 
Knudſen). 1580 eiede han Fuglſang (Atl. 3, p. 316), 
men firev fig til Sandolt og var „Hofſinde,“ da ban 
(Knud Rud Erikſen) ſ. A. d. Alte Juli var med i Kol⸗ 
ding at vælge Hertug Chriſtian til Thronfolger (K. R.), 
45841 var Knud Rud til Sandolt, Chriſtoffer og Val- 
demar Parsberg, „vore Mænd, Tienere og Hoffgeſin⸗ 
der,» nærværende paa Rettertinget paa Vordingborg Slot 
(van hvilket dog Kongen ikke var nærværende) den 20de 
Aug., da en Sag mellem Dorethe Søndags, Borgerſtke 
i Odenfe, og (den med Knud Ruds Faſter gifte) Arel 
Urnes Børn blev foretagen (af R. Db. ved Etatsr. K. 
Noſ.). 1584 eiede han Enggaard (Rug. 3, p. 82). 
4585 ſtrev han i Dronn. Sophies Stambog (GI. kongl. 
Sami. Sr. 3646, 8vo0. ved K. R.) fom følger: 
15 () 85 
R. A. M. I. Æ 
(hans Vaaben) 
vnderdiennigſte geſchribenn 
den 3 October. 
Knudt Rudt Ericksſonn 

min egen Hand. 
S. A. (1585) gjør Fred. 2den vitterligt, at den 8de 
Marts 1585 var paa Rettertinget i Maribo Klofter 
ſtikket Sti Pors til Skovbgaard og havde i Jette flævs 
net Knud Mud til Sandolt paa hans egne og hang 





170 


Sødffendes Vegne, for de fulde udlægge og fuldgjøre 
ham et Kongens Dombrev, lydende, at Knud Hud ev 
pligtig paa fine egne og fine Sodſkendes Vegne at fulds 
giøre og efterfomme fin Faders Brev og Segl, givet 
afgangne Jens Jørgenfen, og fornøie ham 500 Daler 
og hvid andet, Han pligtig er, og han fiden igjen paa 
fine egne og Sodſkendes Vegne at tiltale Sti Pors for 
hvis Breve, Jens Jørgenfen har givet hang Fader og 
ikke ere efterfomne, og fiden at gane derom, faa meget 
Lvov og Het er. Peder Sfriver i Haagerup var mødt 
paa Knud Nuds Vegne, og Sagen blev forenet og for⸗ 
draget mellem de ftridende Parter (af Rig. Db. medd. 
ved Etatsr. K. Noſ.). 1586 var han, ſom fagt, til 
Meder Grubbes Bryllup. 1588 var han Lehnsmand i 
Korſor (Atl. 3, p. 45), eller, rettere ſagt, ſ. A. den 
13de Juli blev ban (Knud Rud til Sandholt, fom endnu 
da fun var) kongl. Maj. Hoffinder, for Troſkab og vil 
lig Tjenefte, han Kong Fred. 2den beviift havde, for⸗ 
lehnet med Korfør Slot paa ſamme Maade, fom Meder 
Reetz det ſidſt og Frands Nantzau det før ham havde; 
dog under Vilkaar 1) at tjene med 2 geruftet Hefte 
indenlandg paa egen og udenlands paa Kronens Bekoſt⸗ 
ning; og 2) ikke at jage uden paa Falledsjagten 2c. 
(Sjell. C. Reg. ved Klev.). S. A. ſkrev ban fig, fom 
ſagt, til Sandholt (I. Mag. 5, p. 89); men eiede dog 
ogſaa Fuglſang (Hofm. 3, p. 225) og Enggaard (Atl. 
3, p. 470), hvilet fidfte han efter fin Broder Jørgen 
maa have arvet (Sug. 3, p. 48). S. A. rider han 
med i Kong Fred. 2dens Liigfølge (Reſen p. 358, 361). 
1590 havde ban ſom Lehnsmand i Korſor frataget Præ⸗ 
ſten i Høje hang Bona mensalia (Pont. 3, p. 515). 
S. A. den 14de Juni Helligtrefoldigheds Søndag brændte 


171 


Sandholt-Borg af og gjorde ſtor Stade, digvær! 
(Opteg. om Adel. ved K. N.); og da man nu veed, at 
han opbygte denne Gaard, faa fan man ogſaa ſlutte, at 
han dermed maa have begyndt fort efter Branden. 1591 
udbetaler ban Ane Stigsdatter Enggaard (Hug. 3, p. 
59). 1595 er han endnu Lehnsmand paa Korſor (F. 
8, p. 4; Atl. 3, p. 29), ligefom 1596 (Rugd.). 1597 
faner han Odenſegaard i Forlehning og ftvar efter en 
Frettefættelfe (Od. 5, p. 63). S. A. blev han ftævnet 
af fin Fætter, Knud Sud til- Vedbygaard (fee denne 
ell. G 6!). 1599 er det maaffee denne Knud Rud, tif 
hvem man har et Chr. Ades Brev om en Bondes Fris 
givelfe for Landgilde (Lang. ind, Dipl. ved K. R.). 
4600 blev ved Herredagsdom den Proces afgjort, han 
længe havde havt med fit Sødffendebarn, Knud Hud 
Jørgenfen til Vedbygaard (fee denne eller G 6!), fordi 
hiins (K. RH. Erikſens) Fader Erik havde været dennes 
(K. Nud Jorgenſens) Værge, og blev nu ved Dommen 
tilfunden at aflægge fin Ced, det (dag 3: at) han havde 
indført paa Vedbygaard, hvis (3: weßen) han derpaa 
Gaarden befommet havde, da han den annammede, og 
Steen Brabe og Chriſtian Hold den 8de Marts ſ. A. 
befalede at være Loughørere ved denne Leilighed (af 
Herred. Domb. og C. Jeg. ved Klev.). S. AX. ugjør 
Chr. 4de vitterligt, at d. 2den Juni ejusd. paa Retter⸗ 
thinget paa Dragsholm Slot var ſtikket Knud Rud til 
Sandholt, „vor Mand, Tjener og Embedsmand paa 
vor Gaard i Odenſe,“ hang Fuldmægtig, Peder Jen—⸗ 
fen, og havde i Rette ftævnet Anne Olufsdatter (a: 
Oluf Bagers Datter, fom nu var gift med Herredsfog⸗ 
den i Odenſe H., Chriſtian Kjer, men forben havde 
været gift med Kjøbmand Brun Renſing, hvorfor bun 


172 


ogſaa i Dommen felv kaldes Anne Bruns), Borgerfte i 
Odenſe, og hende tiltalede for at hun havde taget vor 
og Nigens Gjenbrev imod nogle vore og Rigens Laug⸗ 
dagsbreve, vi havde givet forte Knud Hud over hendes 
Husbonde, Chriſtian Kjer, og hende, for at de fulde 
udlægge og retgjøre hannem XV CII gode Rigsdaler, 
han havde lovet og ſagt god for til os Elſtl. Arild 
Hvitfeldt, vor Mand, Raad og RNigens Kantsler, for 
forte Chriſten Kjer, fom er for VII Læjter Rug, La⸗ 
ften I C Daler, og VIII Læjter Malt, Læften for 
XCIIII Daler, han hannem afkjobt havde, efter hang 
udgivne Brevs Lydelſe, fom forte Knud Rud efter hans 
Løfte haver betalt og indfriet, ſom ffulde været betalt 
til S. Knudsdag fidft forleden ꝛ2c. Da efter Tiltale, 
Gjenſvar og den Sags Leilighed, og efterdi vi befinde 
Wffning at være forfe Anne Olufsdatter ſaavelſom hen⸗ 
deg Husbonde, Chriſten Kjer, overgangen til Odenſe Bys 
ting, og vitterlig Gjeld bør at betaleg af fæleds Bo, 
og Intet hun fremlægger, hvormed bun vil rette for fig: 
da bør forte Knud Mud igjen at tage vor og Rigens 
Forfolgning, fom han den nu fluppet haver, imedens og 
aldenſtund forte Mſkning ſtaaer ved fin fulde Magt: (af 
Rig. DD. medd. af Etatsr. Kolderup Roſenvinge). 1602 
forefommer han ſom Lehnsmand paa Odenſegd. ESchl. 
S. 1, p. 45; Rug. 5, p. 139). 1604 ligeledes (Atl. 
3, p. 450; I. D. Mag. 2, p. 157; OD. 5, p. 136) 
og faner da tillige Rugaard i Forlehning (fee Rugd.!). 
S. A. ftod om Sommeren i Kjøb. det endelige Stifte 
mellem de 3 Sødffende, Knud Rud, Corfig Rud og 
Sophie Rud (gift med Jacob Lytte), og Knud Rud fit 
da anden Gang Sandholt og Ruberggaard, Corfitz R. 
fil Fuglſang og Enggaard sc. (ifølge en d. 2den April 





173 


1608 affagt Dom, af Rig. Dombog medd. af Etatsr. 
Kold. Roſ.). S. A. fra Kjob. den 13de Octbr. gjør 
Chr. 4de vitterligt, at for ham var ſtikket Knud Hud 
til Sandholt, vor Mand, Tiener og Embedsmand paa 
vor Gaard udi Odenfe, hang Fuldmægtig Peder Fenfen 
og havde i Rette ftævnet Caſpar Markdanner til Søs 
gaard, vor Mand, Tiener og Embedsmand paa vort 
Slot Koldinghuus og ham tiltalt, for at ban fulde efters 
komme og fyldeftgjøre en Kongens og Rigens Raads 
Dom, udgaaet d. 16de Mai ſidſtforleden, lydende blandt 
mere, at Knud Rud bor at have, nyde ꝛc. Fru Anne 
Oldelands Anpart i Veilofgaards Skove ꝛc.; i hvilten 
Anledning der afſagdes for Rette, at Kongen havde 
„indfundet/ Sagen til 4 gode Mænd paa begge Siders 
(af Rig. DD. medd. ved Etatsr. Kold. Roſenv.). 1606 
omtales han ſom Lænsmand paa Odenfegaard- (OD. 5, 
p: 136). S. A. opbygte han Ruberggaard pan Laa⸗ 
land, ſom han efter ſit Navn opkaldte (Atl. 3, p. 327), 
og hvis ene Huus er Grundmuur med Taarn, men det 
øvrige Bindingsvoerk (Atl. 6, p. 507). 1607 d. 11te 

Jan. giftede han ſig i Odenſe ſom en aldrende Mand 
cmen dog ingenlunde over de 60, ſom Mitkelſen ifølge 
Klev. ſtkal ſige, thi han var ifølge hans ovenanførte 
Fodſelsaar fun 51 Mar gammel) med Ludvig Munt til 
Nørlunds Enke, Ellen Marfoin, fom var en Datter af 
Jorgen M. til Dybet og Karen Gyldenftjerne; Kong 
Chr. Ade bivaanede felv deres Bryllup og forærede næfte 
Dag Bruden en foftbar Ring (Schl. Saml. 2, 3, 20. 
30. 33. 85); man beffylder bam for, hvilket ogſaa ſy⸗ 
nes rigtigt, at han gif i fin Frues Ledebaand, og at 
hun, endogſaa med Zilfidefættelfe af de fædvanlige Hof⸗ 
lighedsformer, regjerede det Hele (Beers d. Herregd.). 


174 


S. 2. forærede han Kongen noget Skyts (Schl. Saml. 
]. c. p. 33), og f. A. maa han ogſaa have afſtaaet 
Enggaard til fin Broder Corfig, ſom allerede firev fig 
dertil 1607 og 8; at ban ligeledes f. A. fulde have 
afſtaaet fit Lænsmandsffab i Odenſe (Jug. 3, p. 83, 
93), er en Vildfarelfe af Birderod; thi han beholdt 
det til fin Dodsdag. 1608 forærede han Kongens Søn 
en lille Heſt (SØÉL Saml. 2, 3, 74). S. A. ſtjenkede 
ban Pradikeſtolen til Tillige Kirke, hvis Sogn Rus 
bjerggaard var beliggende (Rug. J. c. p. 83). S. %. 
hedder det, at da Knud Nud til Rubjerggaard 2c. havde 
bebrevet fin Huſtru, Fru Elline Marfvin, med Sands 
holt Gaard og Gods og jus patronatus til Lindefe 
(3: Lyndelfe) Kirke og bemeldte Frue havde ftævnet til 
Laas paa ſamme Gods, tog hendes Mands Broder til 
Fuglſang o. f. v. Gjenbrev udi ſamme Forfølgning, fordi 
han efter Sodſtendeſkifte formeente fig at være lodtagen 
faavel i Bygning, fom i jure patronatus, og gif derom 
4608 den 2den April Dom i Kjøb. (af Jeg. DD. ved 
Kley.) fom følger: „Vi Chr. 4de 2c. giøre vitterligt, at 
den 2den April 1608 i Kiøb. var ſtikket for og i Jette 
Meder Sfonning med ffriftlig Fuldmagt af Knud Rud 
til Mudberggaard, vor Mand, Tiener og Embedsmand 
paa vor Gaard udi Ødenfe, og hang Huftrue, Fru 
Elline Marfvin, og havde i Rette ftævnet Corfig Rud 
til Fuglfang, vor Mand, Tiener og Embedsmand paa 
vort Slot Hindsgavl og ham tiltalte for han havde 
taget Gjenbrev i hendes (Fru Cline Marfvins) For- 
følgning til Laas af Sandholt Gaard og Gods ꝛc. og 
hedder det i denne Anledning i Knud Ruds Indlæg: 
„men derſom Corfits Hud formener fig at tilfomme no⸗ 
gen Anpart udi Sandholts Bygning 2c. fan er det Cor⸗ 














175 


fits Sud felv og mange Godtfolk bevidſt, at ieg haver paa 
min egen Bekoſtning ladet opbygge Sandholt Hovedgaard, 
der den var afbrændt, fom den nu er forefunden (ligefom 
han ogſaa ved ſamme Leilighed figer, at han ogſaa havde 
bygt Ladegaarden og Staldgaarden til Sandholt, og paa 
Enggaard havde han af ny bygt et Huus paa Hoved⸗ 
gaarden, to Huſe udi Ladegaarden og en Stald) ꝛc. 20.8 
Da efter Tiltale, Gjenfvar og denne Sags Leilighed, og 
efterdi fornævnte Corfits Hud fjender fig at have Ret—⸗ 
tighed til jus patronatus til Lindelfe Kirke, efterdi det 
ikke (paa det forhen omtalte Sødffendeftifte af 1604) 
udi forffrevne Knud Ruds Lod, fom for og i Rette lagt 
er, in specie er formeldt; faa og ikke at have fanget 
Udlæg for Bygningen paa Sandholt, men fig derudi at 
være bevettiget efter Loddens og Contractens Lydelfe; 
desligeſte efterdi forte Frue Elline Marfvoin (vel) haver 
bekommet Sandholt Gaard og Gods til Mageftifte af 
forte Knud Hud, fom var dertil vet Eier, den Stund 
: hun fad udi hendes Enfefæde, og hun da felv udi fit 
eget og ingen andens Navn haver begyndt at forfølge 
Det til Lang og dog ikke ſamme fin Forfolgning til Laas, 
„ſom ev Lovſens Ende,» haver fulddrevet, førend hun 
med forfe Knud Sud udi fuldkomment Ægteffab haver 
fig indladt, „men nu, fiden hun ev kommen udi Mands 
Vold og under Vargemaal, vil udi fit eget og ikke udi 
fin Huusbondes Navn, fom dog er Boens Værge, ſamme 
fin Forfølgning fulddrive,“ og ikke til deg her udi Ri— 
get har været lovligt eller brugeligt, at Huſtruen, ſom 
Bonde haver, maa flige ſtore Lovmaal drive, da er det 
og for flige og andre Aarſager betænfeligt, forte Frue 
Elline videre Forfolgning udi denne Sag at ſtede, og 
ſamme Forfølgning fordi (2: desaarſag) bør magtlos at 


1796 


blive; men hvem videre paaffader (2: flager), enten om 
hvem forte jus patronatus bør at følge eller og om 
Bygningen paa Sandholt Hovedgaard, der gaaes førft 
om for fine tilbørlige Dommere (af Rig. DD. medd. af 
Etatsr. Kold. Rofenv.). S. A. d. 4de Sept. tilftriver 
Kongen Otte Marfvin fra Skanderborg, at han er kom⸗ 
men i Forfaring, hvorledes Jomfr. Kirften Mund til 
Norlund adftillige Trætter ſtulde paaføreg, hvortil Peder 
Mund til Eſtvadgaard, „vor Mand og Naad,“ ſom 
efter Loven ſtal være hendes Laugværge, aldeles intet 
pan hendes Vegne flal fvare eller og lade fig ſaadant 
hendes Anliggende udi nogen Maade være angelegen; 
Kongen vil derfor, at Otte Marfvin fin Søfterdatter og 
hendes Gods i alle forekommende Tratter ſtal haand⸗ 
hæve og forfvare, indtil hvis Uenighed, Peder Mund 
og „Knud Rud« til Rudbierggaard paa Jomfr. Kirſten 
Muncks Vegne imellem er, til en endelig Ende bliver 
henført og aldeles bilagt (Skaanſte Teg. ved K. R.). 
1609 udſteder Kongen ſin Befaling ſaaledes lydende: 
„Chr. Ade 2c. hilſe Eder os Elſkl. Axel Brahe til El⸗ 
wid, Bef. M. i Dalum Kloſter, og Jacob Ulfeld til 
Ulfeldsholm, Bef. M. paa vort Slot Hagenſchouff, vore 
Mænd og Raad, Knud Brahe til Engelſtholm, Bef. 
M. paa vort Slot Bygholm, og Albert Steel til Fus 
finge, Bef. M. paa vort Slot Riberhuus, vore Mænd 
og Tjenere, Fiærligen med Gud og vor Maade; Vider, 
at efter ſom der begiver fig Irring og Trætte imellem 
og Elſkel. Jacob Løde til Tanderup, Befal. M. paa 
vor Gaard Lund i vort Land Mors, paa fin Huſtrues 
(Sofie R.) Vegne og Corfig Rud til Fuglſang, Befal. 
M. paa vort Slot Hinsgavl, paa den ene, og Knud 
Hud til Rubierggaard, Befal. M. paa vor Gaard udi 





177% 


Odenſe, vore Mænd og Tienere, pan den anden Side 
om nogle Regnſkaber, faavelfom og om adſtillige andre, 
deres Sodſkendeſkifte (af 1604) anrørende, Leiligheder ; 
og efter at de nu Eder famtligen have tiltaget og tilbe 
troet at ffulle være overværende, naar ſamme Sager og 
Jrringer, efter nogle vore gode Mænds i Horſens den 
26de Jan. d. A. gjorte Beſtemmelſe, i Kolding ſtulle 
foretages og endelig paadommes, da bede vi Eder og 
befale, at I Eder den 17de Juni næjtt. udi Kolding 
forfamle og Sagen enten i Mindelighed eller ved endes 
lig Dom afgjøre og flarligen under Eders Signeter 
giver fra Eder beffrevet 2. Dat. Haderſleffhuus Den 
2åde Febr. 16094 (kgl. Bibl. Saml.) S. AX. kongl. 
Befaling ſaaledes lydende: „Chr. 4de 2. hilſe Eder os 
Elſtl. Jorgen Kaas til Gieldſkov, Chriſtoffer Krauſe til 
Egholm, Henrik Gise til Thureby og Sigvard Beck til 
Forſlof, vore Mænd og Tienere, fiærligen med Gud 
og vor Saade; Vider, at efterfom os ENE. Knud Rud 
til Ruberggaard, vor Mand, Tiener og Befal. M. paa 
vor Gaard i Odenſe, paa fin Huſtru os Elſtkl. Fru 
Ellen Marfvin hendes Vegne paa den ene, og (hendes 
Broder) os Elſkl. Otte Marfvin til Dybet, vor Mand 
og Tiener, paa fin Søfterdatter (og Elen Marfving 
egen Datter) og Elſtl. Jomfr. Kirſten Munk hendes 
Vegne, fom han i og Elſtl. Meder Munk lil Eſtvad⸗ 
gaard, vor Mand og Tiener (fom fig med ſamme Varge⸗ 
maal haver affagt) hang Sted ſtal være Varge for, 
paa den anden Side underdanigſt haver ladet os an⸗ 
Drage, hvorledes forte Otte Marfvin med det førte ſtal 
være til Sinds paa forte fin Søfterdatters Vegne af 
forfe Peder Munk at anamme Fordebøgerne paa Fæs 
drenegodſet, Regiſtreringen paa Eiendomsbrevene, ſamt 
12 


138 


Ends og Udbo o. f. v. ligefom de ogſaa ffulle være tik 
Sinds pan ſamme Tid at foretage Arveſtifte paa deres 
Huſtruers og Seſterdatters Vegne og de derhos have 
tiltaget og tilbetroet Eder at ffule være overværende, 
naar fligt ſteer; da byde og befale Vi Eder, at I der 
give Møde for enten at forlige eller ved Dom at afs 
gjøre alle i den Anledning forefaldne Irringer 20. ꝛc. 
Datum Haderflef Den Ste Martii 16094 (1. e.). S. 
A. kongl. Befaling fom følger: „CEhr. 4de 2. hilſe 
Eder og Elſtl. Axel Brahe til Elved, Befal. PM. i 
Dalum Klofter, Jacob Ulfeld til Ulfeldsholm, Befal. 
M. pan vort Slot Hagenffov, vore Mænd og Haab, 
Erik Urne til Søgaard og Toft Høg til Krumſtrup, vore . 
Mænd og Tienere, fiærligen med Gud og vor Maade; 
vider, at efterfom der begiver fig Irring og Trætte 
mellem og Elf. Knud Hud „til Lunnegaard,“ Befal. 
M. paa vor Baard i Odenſe, Corfits Rud til Enggaard, 
Befal. M. paa vort Slot Hinggavl, og Jacob Løde 
til Tanderup, Befal. M. paa vor Gaard Lundt i Mors, 
vore Mænd og Tienere, om nogen Skov, faldet Fruer⸗ 
lund, Thorslund og Anſkopslund, faa og Kiſtrup Stov, 
om disſe bør at ligge til Lyndesſe By og Skovhuſene 
eller og til Sandholt inden fine indftenede Enemerker 
under den Fart, Gaarden er fat for i. Sødftendeftifte 
(af 1604), eller om forte Sove bør videre tareres end 
allerede fleet er; og efterat de nu Eder famtligen have 
tiltaget og tilbetroet at være udi Kolding overværende, 
naar ſamme Skifte flulde foretages, for at dele dem 
imellem; da bede og befale vi Eder at møde i Kolding 
14 Dage efter Pintſe førftfomende og der enten i 
Mindelighed forlige dem eller ved endelig Dom dereg 
Stridigheder afgjøre. Dat. Viborg den Øde Mai 16094 


179 


(1. e.). S. A. kongl. Befaling ſaaledes lydende: „Chr. 
Ade 2. hilſe Cder og Elſtl. Mogens Giøe til Brem⸗ 
mersvold, Knud Urne til Aarſmark, Befal. M. over 
Halſted Kloſters Lehn, Meder Grubbe til Olſtrup og 
Eiler Hud til Sebygaard, vore Mænd og Tienere, 
fiærligen med Gud og vor Maade; vider at efterfom der 
begiver fig Irring og Trætte mellem os Elſtkl. Knud 
Rud til Lunnegaard, Befal. M. paa vor Gaard i Odenfe, 
Corfits Rud til Enggaard, Befal. M. paa vort Slot 
Hinsgavl, og Jacob Løde til Tanderup, Befal. M. paa 
vor Gaard Lund i Mors, vore Mænd og Tienere, om 
Priorffov og Eiendom udi Laaland bør, efter hvis Lod⸗ 
der dem imellem gangen er og anden Leilighed, at ligge 
til Fuglfang under den Taxt, ſom ſamme Gaard er fat 
for i deres Skifte (af 1604), eller og den bør at taxeres 
og gange mellem dem famtlig til »Fefming» og Stifte 
igien; og efter at nu de ftridige Parter have tiltaget 
og tilbetroet Eder at afgiore Sagen, faa bede og byde 
Vi, at I møde i Kolding 14de Dag efter Pintfe og 
enten Sagen til Minde mellem dem forhandle eller ogſaa 
ſamme ved endelig Dom afgiore. Dat. Viborg den Yde 
Mai 16094 (1. e.). S. A. kongl. Befaling, fom føl 
ger: »Chr. 4de 2c. bilfe Eder og Elſtkl. Jacob Ulfeld 
til Ulfedsholm, vor Mand, Raad og Embedsmand paa 
vort Slot Hagenſtkov, Corfits Ulfeld til Bavelſe, Befal. 
M. paa vor Gaard Rugaard, Ove Bilde til Lindved 
og Claus Brokkenhuus til Søndergaard, vore Mænd og 
Tienere, Fiærligen med Gud og vor Saade; vider, at 
efterfom fig begiver nogen Irring og Trætte mellem os 
Elſtl. Knud Hud til Rubierggaard, Befal. M. paa vor 
Gaard i Odenfe paa den ene, og og Elſtl. Corfitz Rud 
til Enggaard, Embedsmand paa vort Slot Hinsgavl, 
12? 


180 


paa den anden Side anlangende „et Egetræ,« ſom Niels 
Hanſen i Aaheyerup, forte Knud Ruds Tiener, nogen 
Tid fiden ſtal have ladet hugge og bortført, og om ſam⸗ 
me efter Stubbens Udviigning paa Brenderup Præftes 
gaards Sfovgrund (og altſaa i Hinsgavls Lehn) flal 
være hugget eller ikke, hvilken tviſtige Sag nogen Tid 
fiden forleden af og Elſtl. Eiler Ovitzou til Lykkesholm, 
vor Mand, Tiener og Landsdommer i Fyen, til gode 
Mænds Grandſkning ſtal være indftillet, og efter at begge 
Parter have tiltaget og tilbetroet Eder at mægle eller at 
dømme denne Sag, da bede og befale vi Eder, at I 
med allerforſte Leilighed Eder til Stedet begiver og denne 
Sag til Endelighed føre ꝛc. Givet Haderflevhuus den 
45 Mat 16094 (1. c.). S. A. kongl. Skrivelſe til 
Knud Mud dat. Kjob. d. 19de Juli, at de Heilarde i 
Kjob. have paa Frue Kirkes Vegne ladet andrage, hvor⸗ 
ledes han ſkal være bleven Kirken formedelſt fin afgangne 
Broder Peder Nuds Begravelfe og Leierſted 100 Daler 
ſtyldig; og endog de tit og ofte derom hos ham ſtulle 
have ladet gjøre Anfordring, fiulle de dog aldeleg intet 
have udrettet ꝛc. Kongen vil derfor, at han endeligen 
er fortæntt, dem paa Frue Kirkes Vegne uden videre 
Forhaling at contentere ꝛc. (ST. Teg. ved K. R.). Man 
maa forreſten virkelig tilſtaae, at derſom hiin formodent⸗ 
lig af Ellen Marfvin oppuſtede Brodertviſt, der ſaaledes 
ikke blot angik deres Skove, men endog de enkelte Træer 
i ſamme, og til hvis Bilæggelfe de ftedfe forlangte Com⸗ 
misſarier af Kongen, havde varet: vet længe, faa havde 
den i Grunden tilfidft fat hele Landet i Bevægelfe. Da 
Knud Hud forreften ingen Børn havde med fin Frue, 
faa gav han bemeldte fin Frues Datter, Jomfr. Kirſtine 
Munk, Rubierggaard paa Laaland med 12 Læfter Korn 











181 


(Klev. og Beder); og 1610 gif der paa Herredagen en 
Contract mellem dem (Arvingerne?) famtlige, fom paa 
Herredagen blev confirmeret, at Knud Nuds faavel Arv 
ſom Gjæld baade i Løgøre og Jordegods (Sandholt og 
Lyndelfe undtagne) ſtulde altſammen falde til Fru Ellen 
og hendes Arvinger efter hang dødelige Afgang (af 
Herred. DD. ved Klev,); dog „entſtod⸗ fiden Uenighed 
— efter Knud Nuds Død, fom den gode Fru Ellen dog 
felv gav Anledning til (Klev.). 1611 den 22de Juli 
døde Knud Hud paa S. Hans Kloſter i Odenfe og blev 
i N. Broby Kirke begraven (F. 6, p. 105, 107. Atl. 
6, p. 743, hvorfor det er mærfeligt, at Schl. C. 4, 
2, p. 35 ikke fjendte hang Dodsaar); og hedder det 
om denne hang Død i et Mser. Resen: Anno 1611 
obiit generosus vir Kanutus Rud Othiniæ, ab- 
sente domina sua, die 22 Julij inter 9 & 10 
hora antemerid. (puta) morbo hydropico, qui 
præfecturam (coenobium divi Johannis) tenuit 
14 Annos; sepositum est corpus ejus in templo 
Divi Johannis die 6 Aug. 1611, qvo tempore 
concionatus est Dn. Episcopus M. Johannes 
Canutius, qvi ab officio depositus est An. 1617 
& in eius locum substitutus est venerandus & 
clarissimas Dn. Johannes Michaelius Ottonien- 
sis) (Klev.). 1617 omtaleg endnu hang Lehnsmands⸗ 
ſtab i Odenfe (GL. S. 1, 2, 14), og 1619 den 18de 
Marts tilftriver Chr. Ade Jacob Ulfeld fra Kjob., at 
Kongen har været begjærende af afgangne Knud Ruds 
Efterleverſte, Fru Cline Marſvin til Ellensborg, nogle 
Gaarde og Gods af hendes Arvegods pan Møen; hvor⸗ 
imod hun er til Vederlag begjærende 4 vore og Kronens 
Gaarde og Gods i Myborg Lehn, Vindingherred og 





182 


Frorup By, Hvorfor Jacob Ulfeld (fom Lehnsmand i 
Nyborg) ffal erflære fig, om ſamme Gaarde kunde mis 
fteg fra Lehnet (D. Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). 
Naar derimod Atl. 3, p. 316 fader en Erik Hud eie 
Fuglſang, efterat den 1580 havde tilbørt en Knud Rud, 
da maa det være en Trykfeil; thi Corfits Nud fit Fugt 
fang efter fin Fader Erik, ſom allerede var død 1577, 
ſtjondt Stiftet førft 1604 blev affluttet. Knud Rud 
havde forreſten, ſom fagt, ingen Børn med fin Huſtru, 
om hvem fee mere Rugd. 3, p. 84 fa. ” 

G 15 (—) Corfits Erikſen) til Fuglſang og 
Sandholt, ſamt Ritmeſter ved Det fyenſke Cavalleri. 
Over ham har man en Liigpræditen af Michelſen 1631 
Ato. Han var født Paafte Aften 1573 paa Sandholt; 
da han var i 2det Mar, døde hans Moder, og da ban 
var i 4de Mar hang Fader, faa at han i Grunden hver⸗ 
Ten kjendte Fader eller Moder; fom faa (1577) til fin 
Moſter Helvig Hardenberg, Erik Roſenkrandſes til Arre- 
ffov, hvor han var i nogle Mar, og derfra til Sorø, 
for der udt boglige Konfter at opdrages; men efter no= 
gen Tids Forløb tog Henrik Gyldenftjerne til Aagaarde, 
Befalingsmand paa Bayhus i Norge (3: Bahuus i Sver⸗ 
rig, og gift med Mette Ottesdatter Sud eller G 20) 
ham til fig; men efter at han der nogen Tid havde 
været og nu var fine 15 Aar (og altſaa væragtig), 
begav han fig (altfaa 1588) tilligemed Knud Henrikſen 
Gyldenftjerne til Aagaarde og deres Præceptor uden= 
lands, deres Studier at continuere, indtil ban var 18 
Mar (a: Lavalder eller myndig; hvorimod det i Knud 
Gyldenſtjernes Liigprædifen hedder, at han (nemlig Gyl⸗ 
denſtjerne) forſt drog ud 1590 med fin Præceptor Joban 
Backmeiſter (ſom fiden blev Profesſor i Roſtock), og at 





183 


Reiſen gif til Tydſtland, Schweitz, Skotland og Eng 
land); hvorpaa, han (altfaa 1591) drog tilbage for fit 
eget Vargemaal felv at overtage; men efter føle Tids 
Forløb reifte han atter udenlandg og tog Veien til 
Italien, hvor vi finde ham 1592 ved Univerfitetet i 
Padua indffreven (GI. Saml. 2, 3, 13; men naar ban 
der ved ſamme Leilighed kaldes Præfectus eqvitum in 
Fionia, . da er det en Anticipation, thi ban blev forſt 
Ritmeſter ved de fvenffe Ryttere 1609). Efter 5 Mars 
Udenlandsreiſe (men man veed ikke, om det ſtal regnes 
fra 1588 eller 91) begav han fig med (den fenere) 
Cantsler Jacob Ulfeld af Urop til Spanien (jfr. Hofm. 
2, p. 222), hvor han blev i 11 Maaneder, reiſte faa 
til Malta, derfra til Frankrig, hvor han var i 13 
Maaneder; tog derfra til England og igjennem Holland 
til Danmart 7). Efter nogen Tid at have været hjemme, 
fog han Tjeneſte stil Hoffve⸗ (az ved Hoffet); og var 
der paa 4 Aarstid (formodentlig fra 1599 tif 1603), 
næjten hele Tiden kongl. Mundftjænt. Derpaa tog ban 
fin Afſked, forreiſte (formodentlig 1603) til Nederland, 
hvor ban paa nogen Tid hos „hans Excellentz⸗ Prinds 
Moritz var ertraordinair Opvarter med 3 Heſte, ſom han 
underholdt paa fin egen Bekoſtning; man ønffede der 
at beholde ham, men da Folket blev lagt i Vinterqpar⸗ 
feer, drog han tilbage igjen, hvor han fort efter tiltalte 
Rigsraad Oluf Noſenſpar til Skarholt om fang Datter 
Birgitte, ſom ogſaa Nytaarsdag 1604 blev ham tilfagt 
og med hvem han f. A. den 20de Dai havde Bryllup 


1) Det var altſaa intet Under, af han ſom H. Ernſt i Paren⸗ 
tationen over hans Søn Otte figer, i 6 Sprøg var fyndig 
(sex lingvas callebat). 


184 


i Kjøbenhavn (hun var en Datter af Oluf R. til Skarolt 
og Liſbeth Gyldenſtjerne til Vallø), i hvilfet MEgteffab 
Gud velfignede dem med 2 Sønner og 3 Dottre. S. 
A. holdt han endeligt Sfifte med fin Broder Knud og 
fin Søfter Sophie (fee Knud eller G 14), efter at deres 
Fader Erik allerede i 27 og Moderen i 29 Aar havde 
været døde. 1605 var han uden Zvivl allerede Lehné: 
mand paa Hinsgavl (B. R. 2, p. 130), i det mindſte 
var han det 1608 (fee Liigprædifen over hang Datter 
Liſbeth Rud) og 1613 (fee Liigprædifen over hang Dat 
ter Helvig Hud). Fra denne hang Lehnsmandsſtabs 
Tid har man, ffjøndt uden Datum, en af Gam under 
ftreven og med Bønderne til Hinsgavl affluttet Accord, 
fom imidlertid er meget beffadiget, men hvoraf man dog 
feer, at Daleren regnedes den Tid til 5 Mk. Danſt 
(D. Saml. i Geh. Ar. ved K. R.). . 1606 er hang 
Datter Mette født paa Mariager Kloſter (fee H 9). 
S. A. var han (dog ikke, ſom det foregives, ſom Rigs⸗ 
raad) med Kongen i England (Hofm. 1, p. 39). 1607 
eier han Enggaard (Atl. 6, p. 628); 1608 er hang 
Datter Lifbeth født paa Hinsgavl (fee H 10). S. A. 
omtaleg han i E. Brud p. 48 og 50, og da eier han 
ogſaa Enggaard, ſom altſaa Broderen Knud i levende 
Live maa have afſtaaet ham (fee denne), men fom ban 
dog forſt efter lang Proces ſkal have faaet (Beder). 
S. A. havde han ogſaa Proces med fin Broder Knude 
grue Ellen Marfvin om Sandholt (hvilten Proces i 
det foregaaende under Broderen eller G 14 er omtalt) 
og ffrives ved denne Leilighed til Fuglſang og Embeds⸗ 
mand paa Hinsgavl Slot. 1609 havde han flere Pro⸗ 
cesſer med fin Broder (fee denne). S. A. da Kongen 
over alt Riget oprettede Compagnier til Heft, blev ogſaa 





185 


han forordnet at være Ritmeſter over et Compagni af 
de fyenſte Ryttere (£. Pr.). 1611 blev hang Søn 
Otte født paa Vallø (fee H 7). S. A. døde hans 
Broder Knud, og ſaaledes blev han allerede i fit 38te 
Aar den enefte efterlevende af 5 Brødre, ligeſom ban 
. Ved denne Leiligbed ogſaa arvede Sandholt og paaførte 
fin Broders Ente, Ellen Marfvin, en Proces om de 
50 forgyldte Floie, hang Broder der havde. opfat, men 
hun ladet nedtage (Atl. 3, p. 585). 1611—12 er han 
i den fvenffe Krig ſom RMitmejter for det fyenffe Com⸗ 
pagni (Slange p. 277, Schl. 3, p. 275). 1611 har 
han 209 Mand under fig (N. D. Mag. 2, p. 124), 
og da faaer han Kongens Brev af 17de April fra Søl- 
vitzborg, med Befaling, at han nu ftrar uden al For- 
fømmelfe med fit ganffe Compagni begiver fig op til 
Broby i Gionge Herred, hvor han indtil paa videre 
Beſked med ſamme ſtal fortøve; hvorhos han med aller⸗ 
ſtorſte Flid og Forſigtighed ſtal give Agt paa, hvorle⸗ 
des Bonderne holde Vagt ꝛc. (Sk. Teg. ved K. R.). 
S. A. og D. fit Bønderne i flere Herreder Ordre om 
at holde Vagt ved Grændfen, med Zillæg, at Kongen 
havde befalet Corfits Rud til Fuglſang, Embedsmand 
paa Hinsgavl Slot, at ſtulle have flittigt Opfyn med 
Vagt ved Grandſen at forordne (1. e.). 1612 blev 
hang Datter Birthe født pan Fuglſang (fee H 11). S. 
A. er han i Batallie (Schl. p. 535, Rothe 1, p. 53). 
S. A. bliver ban Commandant i det erobrede Elfsborg 
(Slange p. 310, Sl. p. 539) og omtales f. A. ſom 
faadan flere Gange (f. Er. N. D. Mag. 2, p. 46, 49, 
ligefom hang Ryttere ibid. p. 51). S. A. arver han 
Veſter Vallø (Atl. 6, p. 430). S. A. bivaaner han 
Steen Roſenſparres Begravelfe (Ad. Mag. p. 12), og 


186 
hans Frue faaer i denne Anledning en Guldſkee til For⸗ 
æring (1. c. p. 13). 1613 blev hang Datter Helvig 
født paa Hindsgavl (fee H 12). S. A. fit han Befa⸗ 
(ing at aftakke fine hvervede Ryttere (Schl. 2, p. 6). 
S. A. Ordre til med Flere at møde i Kolding for at 
følge Kongen af Landet (E. Brod 2, p. 83). S. 4. 
ſtrives han til Enggaard, ſamt Embedsmand paa Hintz⸗ 
gaffvel Slott (Herred. D. B. ved Klev.); naar han 
derimod miſtede Hinggavl, veed jeg forreſten iffe; men 
1621 nævnes Johan Poviſk ſom Lehnsmand paa dette 
Slot (B. RH. 2, p. 131). 41614 paa Styborg Slot 
den 2den April gjør Chr. Ade ꝛc. vitterligt, at for 1084 
var ſtikket i Mette Corfitz Rud til Sandolt, vor Mand, 
Tjener og Embedsmand paa vort Slot Hinggavl, hang 
guldmægtig, Peder Jenſen i Aalsbo, og havde i Rette 
ftævnet Fru Ellene Marfvin, afgangne Knud Ruds til 
Lundegaard (fee G 14), med hendes Laugværge og 
hende tiltalte for, at hun havde taget Gjenbrev mod 
nogle „vore/ og Rigens Laugdagsbreve, „vi⸗ Corfits 
Rud givet havde over hende om 2000 Rigsdaler, hun 
næftforleden almindelige Herredag i Kjøbenhavn er til⸗ 
Dømt at give Corfits Rud. Corfits Ruds Fuldmægtig i 
Rette lagde famme Dom dat. Kjøb. Slot den 7de Juni 
4613, lydende i fin Beſſutning: „Da efter Tiltale, Gjenfvar 
og den Sags Leilighed, og efterdi vi befinde en ſtriftlig 
Contract forte Corfits Rud og afgangne Knud Rud imellem 
gjort og oprettet er, hvilten hun ſelb med hannem ſam⸗ 
tykt og til des ydermere Betræftning forfeglet og unders 
ſtrevet haver, hvilten vi med menige Danmarks Riges 
Naad confirmeret og ftadfæftet have, dateret paa vort 
Slot Kjob. d. 29 Martii 1610, ſom klarligen formal⸗ 
der, at naar forte Knud Rud ved Døden afgik, da ſtulde 


18? 


forte hang Broder og Svoger, Corfits Rud og Jacob 
Lytte eller deres Arvinger ſtrar qvit og fri uden al 
Gjæld maatte lade annamme og fiden have, nyde, bruge 
og beholde til evindelig Eiendom hang Hovedgaard 
Sandolt med al des Tiliggelfe udi Sov og Mark, ſamt 
deg tilligendes Jordegods, ſaavidt ſom han felv til forte 
Gaard havde annammet paa fin Lod, der de havde fliftet 
efter deres Forældre og Brødre, og forte Knud Rud 
fig derudi haver tilforpligtet, imidlertid og faa længe han 
levede at holde forte hang Gaard Sandolt og des til» 
liggendes Gods ved god Hævd og Bygning og ei for⸗ 
hugge eller forhugge lade nogen de Sfove, der tilligge, 
til Upligt udi nogen Maade 20. og vi derimod befinde 
og er gjort bevisligt, at forte Sandolts Hovedgaards 
Bygning mod ſamme oprettede Contract meget ubilligen 
og utilbørligen at være handlet og medfaren og udi mange 
adftillige Maader fordærvet, nedertagen og afbrudt, SÉo= 
vene forhuggede til Upligt og en Part til Fremmede 
henfort, deſligeſte en Hob Geder at være henført udi 
Abildhaven og Enemaerker omkring Gaarden, Skovene 
til Stade; det og befindes, at Kobber, Bly, Floie ), 
Gulvet, Aſtrag (3: Tavlene) og andet, fom flulde ſtaae 
ovenpaa Hufene og ligge paa Gulvene, findes en Part 
bortfommen og en Part nederfat udi Kjælderen og i fag 
Waade til det Varſte forandret; og forte Knud Rud ikkun 
2 Aar og nogen Uger efter Contracten er fleet at være 
bed Døden afgangen; og det iffe befindes fligt formedelſt 


1) Disſes Antal ffal ifølge Sagnet have været 50 (Rugd. 2, 
1, 86—7), faa at Knud Rud, der havde opſat dem, altfag 
med Sandhed fun ſiges at have været cen Liebhaber af 
Veirhaner. 


188 


ulykkelig Baade, langſommelig Tid eller Tilfald flet at 
være, men noffom fan eragtes, det forfætligen og med 
Villie af være gjort og beganget og til det Varſte for⸗ 
arget, Gaardſens Bygning dermed at forringe imod den 
oprettede Contract, fom hun felv haver medforfeglet; da, 
efterdi det befindes fligt iffe at være Contracten gemæs, 
hun og haver vedtaget Arv og Gjæld; da fagde vi ders 
paa ſaaledes af for Rette, at forte Fru Ellen Marfvin 
ev pligtig derfor at erlægge til forte Corfits Hud IM 
Rigsdaler og famme Summa med det førfte hannem at 
fornøie og betale; og hun fiden efter denne Dag itfe 
ydermere for denne Sag af forte Corfits Rud at betyn⸗ 
ges eller befværges udi nogen Maade, ſom famme vor 
Dom i fig felv ydermere formelder.… Dernæjt udi Rette 
lagde (Fuldmægtigen) forfe Corfits Ruds flriftlige Be⸗ 
retning med egen Haand underſkreven, lydende, fom ef» 
terfolger: „Efterſom Fru Ellen Marſpin til Lundegaard 
er tildomt af kongl. Maj. og Danmarks Riges Raad An. 
4613 den 7de Juni, at hun ev pligtig at erlægge til 
mig fo Tuſinde Rigsdaler og herforuden ikke allenejte 
at betale mig, men vat fornoie mig> famme Summa 
med det førjte, og jeg paa adffilige Tider baade med 
Markur Bilde og Andre haver ladet begjere udi Ven⸗ 
lighed af hende, at hun vilde rette for fig, hvilket hun 
ikke haver villet gjøre, hvorfor jeg er foraarfaget at 
fomme under Nigens Met med hende, for bun ikke has 
ver villet efterkomme kongl. Majs og Rigens Raads 
Dom; dog ev det ikke underligt, efterdi hun haver vel 
tilforn underſtaaet fig at reformere baade Loven og kongl. 
Majs Stadfæftelfe; men jeg fan troe, at hun haver per—⸗ 
fvaderet fig, at det er alt Ret, hvad hun gjør imod mig 
eller lader gjøre; og fan vel ffee, hun vil nu forvende, 


189 


at hun lod byde mig de to Tuſinde Rigsdaler udi Kiob. 
til; fan er dette mit Svar dertil: at jeg den Gang ikke 
kunde eller vilde anamme dem, var derfor, at fongl. 
Maj. vor naadigſte Herres Cantsler fagde af for Rette, 
at jeg fiulde ifte have dem førend S. Mikkelsdag, og 
der tilmed havde hverfen hun eller jeg endda faaet Dom⸗ 
men beſkreven at fee; men derfom det var den Gang 
Ret, at hun ſkulde give mig hele Nigsdaler, da er det 
vel ogſaa nu; og fætter udi alle Rette, om Fru Ellen 
Marfvin ikke er pligtig efter fongl. Majs og Danmarks 
Riges Mands Dom at erlægge til mig og fornøie mig 
med 2000 gode Rigsdaler og iffe med Sobbermynt eller 
affatte og ugænge Rigsdaler, og derforuden at ſtaae mig 
til Rette for al den Skade, jeg derover lidt haver eller 
herefter lider.… Derimod at fvare er udi Rette mødt 
forte Fru Ellen Marfvin hendes Fuldmægtig Jens Juel 
og udi Rette lagde hendes ſtriftlige Beretning med hen⸗ 
des egen Haand underffreven, lydendes fom efterfølger: 
„Efterſom ærlig og velb. Mand, Corfits Rud til Sandolt, 
Høvidsmand pan Hindsgavl, paafører mig Trætte for 
2000 Rigsdaler, ſom kongl. Maj. og Danmarks Rigens 
Raad haver tildomt mig at ffulle give hannem, da er 
Denne min Beretning derimod, at jeg efter Hans Majs 
derom affagte Dom, tilholdendes mig med det førfte at 
ftulle fornøie og betale hannem forte Summa Pendinge, 
haver underdanigft ſtrar været overbødig hans Majs 
Dom at efterfomme og den famme Dag, fom Hans 
Majs Dom er gangen os imellem, ved min Tjener fendt 
forfe Corfits Rud forte Summa Penninge i hele enfende 
Rigsdaler "udi Oluf Noſenſparres Gaard i Kiøb.,… hvor 
han havde fit Logemente, og hannem ladet tilbyde, at 
han dennem vilde anamme, og vil formode, at Corfits 


Rud ikke flal funne benægte ſaaledes at være flcet, ef⸗ 
terdi han felv talte med min Tjener ſamme Tid; der—⸗ 
efter haver ieg anden Sinde den 10de Sept. 1613 paa 
Hinsgavl ladet tilbyde forte Corfits Rud forte 2000 
Rigsdaler, de 1200 i enfende Nigsdaler og de andre 
udi Markſtykker, fom jeg ogſaa formoder, at Corfits 
Rud ikke fan benægte, efterdi tvende mine Tjenere vare 
famme Gang paa hang Stue med Pengene og talte med 
hannem felver; fiden haver jeg mange Gange ladet han⸗ 
nem forte 2000 Rigsdaler tilbyde til Herredsting og. 
Landsting, fom med Tingsvidner er at bevife; dog ha⸗ 
ver jeg paa ingen ſaadanne adftillige Tider kunnet er= 
lange, at han dem vilde anamme, paa det at han, ſom 
mig fyneg, vilde tage fig en Aarſag til at føre mig 
Trætte og Uleilighed paa, hvortil jeg formener hannem 
af ingen billige eller lovlige Aarſager at være tilføtet 
(læg: beføiet), beſynderlig efterdi hans Majs Dom ikke 
tilholder mig at fiulle fornsie hannem Rigsdaler in 
Specie og ingen anden Mynt, men alenefte Rigsdaler; 
hvilten Stiil jeg formener ikke at have været forftandet 
hertildags i nogen Breve uden om Rigsdalers Værd; 
ellers havde det været forgjæves og aldeles ufornødent 
at fætte i noget Haandſkrift „enkende,/ item vin Spe- 
cie,” item manden Mynt,“ hvorfor ieg formener mig 
noffom at funne betale hannem med gangbar Mynt ber 
udi Riget ꝛc. Efter flig forberort Leilighed, efterdi 
hverken udi fongl. Majs Dom, Corfits Rud og mig. 
imellem gangen (ev), benævnes, at jeg ſtal give hannem 
enfende eller hele Rigsdaler in Specie og ingen anden 
Mynt; ikke heller jeg haver forpligtet mig med mit Brev 
eller Segl til at give hannem Rigsdaler in Specie, 
fiden kongl. Majs Dom er gangen; ikke heler befindes 











191 


at være laante Penninge, men jeg allenefte at tære til⸗ 
domt at. give hannem 2000 Rigsdaler, for hvis hans 
fal. Broder havde nedtaget af Sandolt, ſom kongl. 
Majs Dom om formælder, og jeg ogſaa noffom til 
Herredsting og Landsting haver tilbudt hannem ſamme 
2000 Rigsdaler, fom ved Tingsvidner er at bevife, og 
Corfits: Rud ikke heller felver ſtal kunne benægte; da 
fætter. jeg udi Rette, om Corfits Rud ikke bør at lade 
fig nøie med 2000 Rigsdaler i gangbar Mynt her udi 
Niget; thi jeg ikke formener mig at være forpligtet til 
at fornoie hang færlige Villie, efterdi udi Lovens For: 
tale formældeg, at Loven ſtal være gjort og fÉreven ef- 
ter alle Mænds Varv, fom i Landet boe, og iffe efter 
cen Mands fynderlige Vid; dernæjt efterdi kongl. Majs 
Dom formælder, at jeg iffe derfor videre ſkal betynges 
og befværgeg i nogen Maade, og jeg dog ligevel er 
kommen faa vidt udi Trætte, at jeg haver været for—⸗ 
aarſaget af tage Gjenbrey i Sagen hos Rigens Cantsler, 
om Corfits Rud ikke derfor bor at igjengive mig al den 
Koſt, Taring og Sfadegjæld og Forſommelſe, ſom jeg 
haver havt og lidt derover, at han ikke haver villet 
anamme ſamme Penninge; og er herpaa en endelig, - 
chriſtelig og retfærdig Dom begjærendes.… Derhos be⸗ 
rettede forte Fru Ellenes Fuldmægtig, at han endnu 
paa forte hang Husbonds Vegne underdanigft var over⸗ 
bodig bemældte vor Dom at efterfomme og ber for Ret- 
ten vilde erlægge forte Corfits Ruds Fuldmægtig forte 
2000 Rigsdaler, hvilke Penninge han og her havde til- 
ftede udi enkende Daler, hele og halve Rigsmarksſtykker 
o.f.v. Dertil fvarede forte Corfits Ruds Fuldmægtig, 
at derfom Fru Ellen Marfvin nu ftrar vilde udrette 
(3: udrede) forte 2000. Rigsdaler in Specie og derhos 


vigtig Udlæg, Fyldeſt og nøiagtig Betaling for Koſt, 
Færing, Skadegigld og Forfømmelfe, derpaa er gjort 
og anvendt, da var han overbodig dennem ftrar at ville 
anamme og iffe med anden Beſked ꝛc. Da efter Til⸗ 
tale, Gienfvar og den Sags Leilighed ꝛc. da ville vi 
have den indfat for os felver og vort elffelige Danmarks 
Rigens Raad til forſte almindelige Herredag, hvor enten 
af Parterne den lovligen maa indftævne (af Klev. Saml. 
ved K. N.). Endſtjondt nu ſaaledes den endelige Dom 
i Sagen vel iffe herved meddeles, faa er det dog ſand⸗ 
ſynligt, at den i nærværende Rettergangsſag anførte 
Dom af 7de Juni 1613 netop er den ſamme, ſom i 
Hofm. F. 6, p. 105 (formodentlig ved en urigtig Læfe= 
maade af Aarstallet) henføres til 7de Juni 1623; idet 
det hedder, at der forſt 1623 faldt Dom mellem Corfits 
Rud og Broderens Ente, Ellen Marfvin, om de paa 
Sandholt nedtagne Floie, hvorfor hun idomtes 2000 
Dalers Bøde (Rugd. 3, p. 86, jfr. Beckers danffe 
Herregaarde). S. A. (1623) fif han Ordre til den 
5te Febr. at være tilftede i Sorø Kloſter for at raad⸗ 
flaae om det adelige Academies Stiftelfe (Tauber om 
Sorø Acad. p. 8 & IV). 1624 bliver ban atter bes 
ftittet til Ritmeſter ved det fyenſte Rytteri (1. e. p. 
400). 1625 og følgende Maringer omtales han ofte i 
J. Brahes Dagbøger. 1626 havde hang Datter Mette 
Bryllup med Niels Trolle til Trollholm (fee H 9). 
4627 tog han formedelft Svaghed og Skrobelighed fin 
Afſked fra Krigstjeneſten; denne Svaghed tog mere og 
mere til, faa at han i de fidfte 11 Mar før fin Død 
ikke kom ud af fin Stue; men den Zite Jan. 1630 blev 

Dan endogſaa fengeliggende; den 2den Febr. døde hang 
— enefte Søn Ofte Hud, og nu beredede ogſaa Faderen 





fig til Døden, ſom allerede paafulgte den Ste Febr. (jfr. 
F. 6, p. 105; Atl. 3, p. 585; Atl. 6, p. 736) 1); 
ban blev tilligemed fin Søn bifat den 17de Febr. i 
St. Knuds Kirke i Odenfe (jfr. I. Brahes Dagbog), 
hvor Bifpen M. Hans Mikkelſen holdt over dem Liig» 
taler (eller ſom Biſpen felv i fit Diarium ſiger: 71630 
17 eone. funebr. habui in templo Can. in exse- 
qviis Cornif. Rud & Ottonis Rud, patris & filii« 
(K. R.), ſom 1631 i 4to ere udgivne; fiden bleve begge 
Ligene igjen udførte til Familiebegraveljen i Sandholts 
Lyndelſe Kirke, hvor der ved Leierſtedet ftaaer en Steen 
med hang Symbolum Ære 1 Graven og Sjælen 
i Himlen!s udhugget. Ved hang Død vare begge 
hang Sønner Grif og Otte og hang ene Datter Anne 
afdøde, men 4 Døttre overlevede ham, nemlig Fru Mette, 
Niels Trolles til Trollholm (fee 1626), Jomfru Eliſa⸗ 
betb, Jomfru Birgitte, ſom allerede da var tilfagt (9: 
trolovet med) Chriſten Steel til Fufinge, og Helvig, 
fom allerede var Gregers Krabbe til Toſtelund tilfagt 
og med ham trolovet. Selv perpetuerede han før fin 
Død 15 DL aarlig i Sandholt til Stedets Sognepræft 
(Atl. 3, p. 584), og hang Enke Birthe. Roſenſpar Olufs⸗ 
datter af Skarolt (M. D. 2, p. 227) legerede ſ. A 
1000 Rod. (Ati. 3, p. 585). &. A. (1630) d. 10de 
Juli udſtede de kongl. Rentemeſtere Jørgen Wind og 
Steen Bed i Kjobh. deres Bevijs, at ſ. D. underda⸗ 


1) Ifølge Ernesti Parentation over hans Søn Otte, Klok. 5 
om Cftermiddagen (circa horam V vespertinam). Ligeſom 
det ogſaa ſammeſteds hedder, at Begges Liig bleve den 16de 
udførte til Odenſe, den 17de bifatte i St. Knuds Kirke og 
den 18de udførte til Familiebegravelſen i —— jfr. J. 
Brahes Dagbog. 

13 


194 


nigſt er annammet af kgl. Majs vores allernaadigſte 
Herres eget Kammers her paa Kjebenhavns Slot og 
ind udi hang Majs Rentekammer et Diamants Smykke, 
flatteret for 1000 Rigsdaler, ſom ærlig og velbyrdig 
gru Birgitte Roſenſpar, afgangne Corfits Ruds tik 
Sandholt, havde ladet levere K. Maj. felver tilhaande 
2. (D. Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). S. A. gjorde 
hun ligeledes fine 2 Døttres Bryllup, hvorom det i Biz 
ſtop Hans Mikkelſens Diarium (ved K. R.) hedder: 
»1630 copulavi Gregorium Krabbe & Helvi- 
gam Rud; Christiernum Skeel & Birgittam Rud 
in templo D. Canuti;u hvorhos han tilfoier: 1% 
flia B. Cornificii Rud, Elisahetha, obtulit mihi 
honorarium nomine matris suæ.“ 4635 gjorde hun 
fin Datter Liſbeths Bryllup i Odenſe med Hr. Niels 
Krabbe til Stillinge (fee HI 10). 1638 omtales Birthe 
Roſenſpar ſom C. Nuds Ente (F. 6, p. 136). 1639 
gav hun i fit og fin afdøde Mands Navn en Klokke 
til Lyndelfe Kirle, ſamt Lufeftager og Dobefad (Atl. 6, 
p. 735). I Aarene 1638 og 39 befad hun 1220 To. 
3 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. Jordegods i Fyen (fee Tillæg 
til I. Brahe). 1642 ftiftede hun et Legat for Sogne⸗ 
præften i S. Lyndelfe (F. 6, p. 140), og 1645 døde 
hun (F. 6, p. 105; Atl. 6, p. 736). Man har en 
Liigprædifen over hende af Jeſper Brockmand udgiven 
4647 i 4to, hvori det hedder; at hun var en Datter 
af Rigsraad Oluf Roſenſparre til Skarholt og Liſbeth 
Gyldenſtjerne til Vallø, blev født paa Skarbholt i 
Skaane den 24de Jan. 1586, opdragen hjemme til hun 
var 15 Aar, da hun 1601 blev Kammerjomfru hos 
Dronning Anna Cathrine og var det i 3 Mar; men 
1603 bad Corfits Hud til Sandholt om hende, hvem 








195 


hun ogſaa blev tiljagt (os med ham trolovet) Nytaars⸗ 
dag 1604, og med hvem hun havde Bryllup i Kjøbens 
bavn ſ. A. den 20de Mai; Gud velfignede deres WÆgtes 
ftab med 2 Sønner og 5 Døttre. 1630 døde baade 
hendes Søn og hendes Mand, og hun henſad i 16 Aar 
fom Enke, og i al den Tid levede og førte hun en vet 
og tugtelig „Vidue (3: Vittven) Stand,“ var bel ſtedſe 
ſygelig, men altid taalmodig under hendes haarde Kors, 
figende, at Sud, fom havde givet hende det at bære, 
wtog altid ſelb om den tungefte Ende.… 41644 maatte 
hun formedelſt de Svenſtes Indfald i Jylland flygte til 
fin Datter og Svigerføn Chriſten Steel paa Ballø og 
begav fig med dem til Kjøbenhavn, hvor hun døde Den 
27de April 1645 og blev nedfat (2: bifat) i Hellig 
Geiſtes Kirle, hvor Sjællands Bifp, ſom fagt, holdt 
Liigprædifen over hende. Deres Børn fee H 6—12 
(G 15). | 

G 46 (—) Dorthe (Crifsdatter); død ſom 
Barn efter Eliſ. Bryffe eller ugift efter Klevenfeld. 

G 17 (—) Soffe (Grifsdatter); hun var 1588 
Fadder til et af Peder Grubbes Børn (fee infra) og 
1597 ligeledes (1. c.). Blev derpaa gift den 7de Oct. 
1599 (K. RH.) med Jacob Lykke til Tanderup (Atl. 5, 
p. 497). Deres Stifte med hendes Brødre 1604 fee 
Knud eller G 14, og Deres Procesſer med hendes Bros 
der Knud 1609 fee J. e.; ligefom de ogſaa nævnes 
baade 1609, da de ſtjenkede Pradikeſtolen i Bidfted 
Kirte, og 1613 ſom Tanderupgaards Ciere (Atl. 5; p. 
462, 497); han nævnes ogſaa baade 1607 og 1616 
fom Lehnsmand paa Lund i Mors (I. e. p. 585), ſtrev 
fig 1621, da ban folgte Nortorp til Erik Juul, baade 
til Stubergaard og Tanderup (Atl. 5, p. 489), og ſtal 

13" 


endnu have levet 1630 (K. R.); ligefom om hende den 
Markvardighed fan tilfsies, at hendes Søn Niels Lykke 
omtrent 14655 fom til at eie Elvedgaard, ſom allerede 
hendes Faders Fajter, der bar ſamme Navn fom bun, 
(fra 1520 til) 41555, altſaa omtrent 100 Aar forud, 
havde eiet. 

G 18 (F 7) Johban (Ottefen) til Mogelkjer; 
ban fendeg 1568 med Kongens og Nigsbhofmeſterens 
Anbefaling til Strasburg paa Studium (fee Faderen F 
7), ftuderer 1573 i Padua (GI. Saml. 2, 3, 11) og 
faldes f. A. Johannes Rhudt, Otth. fil. de Mogle- 
kier doctrina & humanitate præstans (Index til 
E. Læti res dan. K. N.). 1574 var han kommen 
til Lavalder (Klev.). 1575 faldeg han „vor Mand og 
Tjener» (Kolder. Noſenv. Domme 3, p. XXII). 1576 
var Johan Sud ſaavel fom Knud Rud blandt de Herres 
mænd, fom den Afte April f. AX. fik Brev om at følge 
Kongen udenfandg og i den Anledning være tiljtede hos 
ham i Noskilde Løverdagen næft før Søndagen Jubi- 
late, fom ev den 12te Mai (Acta publ. ved K. 9%). 
4577 den 6te April udfætter Kongen en Sag, der an 
gaaer bang og hang Sodſkendes Arv efter deres Moder 
(fee F 7). S. A. gjør Johan Hud og Knud Rud til 
Møgeltjær og Sabygaard, Henrik Gyldenſtjerne til 
Aagaard og Anders Banner til Gjesſingholm (paa des 
reg Huſtruers Dorethe og Mette Ruds Vegne) og Jom⸗ 
fru Pernille Mud (3: famtlige Otte Ruds Børn 99 
altſaa alle Sodſkende) vitterligt, at de have bevilget og 
ſamtykt hverandre „for dend megle Huldhedt od Thro⸗ 
hedt, ſom vij haffuer altidt befundenn af hinanden,“ at, 
derſom der falder nogen Arv enten efter deres Fader 
eller Moder eller efter deres fjære Brødre eller Søftre 2. 








—— 


19% 


utha haffuer vij fan ſambtyett oc beuilgedt, att huilcken 
aff os, ſom døer od) lader Bornn epther ſigh, Daa ſchall 
vorre Bornn ſtaa udi vortt Sted, ligeſom vij ſelff per⸗ 
ſoenlige udi Liffue vaare, och anname alle huis Arffue, 
der falde fandt, ligeſom vij ſelff leffde⸗ Dat. Mogel⸗ 
kjer den 30te September 1577 (af Klev. Saml. ved 
K. RN.). 1578 gjør F. 2den vitterligt, at f. A. den 
Zdie Juni van Nettertinget i Odenſe var ſtikket Jørgen 
SMarfvin til Dybek „vor Mand og Raad⸗ og havde i 
Mette ftævnet Johan Hud for en Gaard, kaldes Ikjar, 
fom hans Moder, Fru Pernille Ore, fig ſkal have til- 
ftiftet af bang Huſtrues Moder, Fru Helvig Gjøe, og 
flal være af hang Huſtrues Fædrenegodg, og mener, at 
ſamme Stifte iffe burde ved Magt at blive, efterdi Fru 
Pernille Ore ikke ſtal bare efterkommet det Gjenbrev, 
hun hang Huſtrues Moder givet Gaver; og til den Ende 
i Rette lagde et aabent befeglet Papirsbrev, ſom Fru 
Pernille Ore havde udgivet den 25de Aug. 1572, hvil» 
ket lyder, at efterdi hendes Moderſoſter, Fru Helvig 
Gioe, har undt hende fin Gaard Iljær, liggende i Bjerge 
Herred, Raarup Sogn, da bepligter hun fig eller fine 
Arvinger af gjøre Fru Helvig Gjøe Stjæl og Fyldeſt 
igjen af fit Jordegods i Vendſysſel, forſt Gud vil, hun 
kommer til Vendſysſel; dernæft i Rette lagde han et 
Pergaments Mageftiftebrev, fom Fru Pernille Ore havde 
udgivet den 28de September 1572, lydende paa en 
Gaard og et Gadehuus i Vendfydfel i Torflev Sogn i 
Hogſtrup, hvilket Mageftiftebrev lyder, at Fru Pernille 
ſtulde med egen Haand have underffrevet det, hviltet 
dog ikke var fleet; og ydermere berettede han, at den 
Gaard og det Gadehuus, Fru Pernille havde udlagt, 
ere ikke fag gode, fom den Gaard, hun har befommet af 


hans Huſtrues Fædrenegods 20. Da efterdi Fru Helvig 
har afhændet fin Datter Fædrenegods, og Jørgen Mar⸗ 
fvin ſamme Skjede ikke vil bevilge eller famtytte, bør 
det Sfjøde, Fru Helvig har udgivet, ingen Magt at 
have 2c. (af R. Dbd. ved Etatsr. K. Roſenv.). 1580 
den Alte Juli var Johan Rud til Møgelfjær „ſom 
Hoffſinde⸗ med i Kolding at vælge Hertug Chriſtian til 
Thronfolger og ligeſaa i Viborg den 13de Juli (K. 
N.). Forreſten forefommer Johan Rud ret ofte fra 
4577 til 4600 fom en af Peder Ores Arvinger i Skif⸗ 
tet efter famme (Syge p. 321, 356, 390, 392, 394 
ſq.). 1586 var han til Peder Grubbes Bryllup; havde 
felv 1587 den 30te April i Odenfe Bryllup med Anne 
Hardenberg (Ad. Mag., p. 119; jfr. F. 2, p. 269), 
en Datter af Erik Hardenberg til Mattrup og Anne 
Nonnov til Hvidkilde. 1588 var han med i Fr. 2dens 
Liigfølge (ef. p. 359). 1591 ſtal han allerede have 
havt Bøvling i Forlehning (K. R.), ſom han fif efter 
Chriſten Steel, der i dets Sted med Aakjær blev for⸗ 
lehnet. 1592 den 30te Juni tilftrive Lave Bed og Henrik 
Lytte fra Ningſted den xverſte Secretair, Chriſten Hold 
til Hoigaard, at de havde for nogen Tid fiden bekom⸗ 
met kongl. Majs Brev og Befaling om 2 Gaarde at 
befigte, fom Johan Rud har udlagt for nogle Tønder 
Korn, ſom reſterede pan det Mageftifte, han gjorde med 
hans Naades Fader; fan have de nu været i famme 
Gaarde og dem befigtet 2c. 20. (D. Saml. i Geh. Arch. 
ved K. R.). S. A. den 15de Sept. i Tyrens Tegn 
blev hans Frue forloſt med en Søn paa Hagenffov 1), 


1) Om hendes Lidelfer der i bemeldte Aar ſee Hagenffov p. 
53, øg et Brev af 1592 under G 20. 








199 


fom blev faldet Otte, men fom døde den 17de Juni 
4593, og blev den 4de Juli nedfat i Sønderby Kirke 
(Hagenft. p. 54). S. A. (1593) var han Lehnsmand 
paa Bøvling (Atl. 5, p. 871) og fif Da (paany) Lehns⸗ 
brev pan ſamme (Dipl. Lang. ved K. R.). 1595 
forefommer i en „Furir⸗ und Futter⸗Zeddel⸗ for Kon⸗ 
gens NReiſe til Brandenborg blandt „Landjunkerne,“ der 
. fulgte ham, faavel Johan Hud fom Knud Hud (Dipl. 
Lang. ved K. R.). 1597 var han Lehnsmand paa 
Ørum (Atl. I. e. p. 527). 1598 lader Otto Chriſtopher 
Noſenkrands til Boller paa fin Moders, Fru Karen Hol 
ger Roſenkrandſes, Vegne give tilkjende, hvorledes han 
nogen Tid ſiden forleden har bekommet en Gjenpart af 
et Tingsvidne til Baagherreds Ting i Fyen, at Jorgen 
Pederſen i Skorrup paa ſin Husbondes Vegne inden 
Tinge for Dom tilſpurgte Karen Jorgensdatter Spandis, 
hvo der var Aarſag til, at Fru Anne, Johan Ruds, 
nev faa bleven forgjort af hende og andre Troldfolk⸗ 
og hvo der har kommet hende og de andre dertil; da 
fvarede Karen Jørgensdatter og bekjendte, at Kirſten 
Jenſes i Seidt har været Hovedmand i den Troldoms⸗ 
fag og Fru Karen paa Stjernholm (3: Karen Gylden⸗ 
ftjerne, Holger Roſenkrandſes Enke til Boller), ſom kjobte 
Kirſten Jenſes til at bruge ſamme Kunſt; efterdi nu 
Jorgen Pederſen har efter Tingsvidnets Lydelſe givet 
tilkjende, at han paa fin Husbondes Vegne har tilſpurgt 
famme Froldqvinde derom, og han er Johan Ruds 
Zjener, faa har Fru Karen, Holger Nofenkrandſes, med 
gode Mænd ladet Johan Sud beſtikke, om han hende 
for nogen Troldomsſag havde at beffylde, og han da 
hverten hav villet beſkylde eller undffylde hende derfor ; 
og mener Otto Ehriftopher Roſenkrands, at derfom faa 


er, at Johan Rud hang Moder for flige Gijerninger 
figter eller beſtyſder, da bør han det lopligen at devife 
„eller og felv at tage det udi fin egen Barm og blive 
Den, ſom han vilde gjøre hende til,» indtil faalænge ban 
hende flige Gjerninger lovligen overbevifer, og vil Otte 
Chriſtopher Roſenkrands derom være Dom begjærende; 
thi er ban en kongl. Majs Stævning begjærende over 
Johan Rud, at han faavelfom Jørgen Pederſen i Sfa- 
ruppe møde derom for kongl. Maj. og. D. R. Raad i 
Rette til førte almindelige Herredag.“ Bagpaa: Efter 
denne Fortegnelfe bekom Otto Chriſtopher Roſenkrands 
paa hans Moders Vegne Stavning over Johan Hud, 
Embedsmand paa Ørum Slot, at møde til Herredagen 
i Kjobh. den Ute Juni tilligemed Jørgen Pederſen. 
Act. Middelfart 4 Aprilis An. 984 (D. Saml. i Geh. 
Urd. ved K. R.). S. A. lader Johan Sud berette 
og give tilfjende, at ban er kgl. Majs Stævning bes 
gjærende over Gabriel Skinkel til Søbolm, Gabriel 
Knudſen til Nordſtov, Knud Bilde til Bildeſtopv, Hen⸗ 
rik Gyldenſtjerne til Iversnes, Frederik Qvigov til 
Ovitzovsholm, Chriſten Knudſen til Stenderup, Tonne 
Brufte til Langeſo, Jørgen Qvikov til Sandager og Gas 
briel Gyldenſtjerne til Jversnes for deres „Sandiigenn⸗ 
at ſige og bekjende, om de ikke nærværendeg hos og 
tilftede vare 1596 Mandagen den 19de Fuli ved Baag⸗ 
herreds Ting og ved Netterſtedet, der en Misdaderſte 
ved Savn Mette Madsdatter blev rettet; om hun ikke 
da bekjendte og tilſtod, at Kirſten Jenſes, ſom kaldes 
Foſtermoder, boende i Seydt, med hende og hendes 
Moder, Karen Spandis, vare med hyverandre at for⸗ 
gjøre Fru Anne, Johan Ruds, med Troldom; og til 
Den Ende af møde til næjte almindelige Herredag.” 








201 


Bagpaa: „Efter denne Fortegnelſe bekom Johan Nud 
Stævning.  Actum Odenſegaard 5 Aprilis An. 938» 
(l. c.). S. A. er Johan Rud en Stavning begjær= 
rende over Otto Chriſtopher Roſenkrands og over hans 
Sjenerfte, Kirſten Jenſes, Foſtermoder i Seydt, og hen⸗ 
des Laugværge, for ban har ladet forhverve kgl. Majs 
Stævning over nogle Ytiddermændgmænd og gode Mend 
for deres »Sandiigen» at fige og bekjende 2c. (ligeſom 
i Det foregagende); derſom de have her noget til at 
fvare, da at møde til førfte almindelige Herredag.“ 
Bagpaa firevet: „Efter denne Fortegnelfe Stævning 
udgivet 6 Aprilis An. 98 (1. c.). S. A. er Johan 
Mud kongl. Majs Stævning begjærende over Fru Karen 
Gyldenſtjerne, Holger Roſenkrandſes til Stjernholm, 
med hendes Laugværge, for at hun nogen Tid forleden 
- & Kjobh. med Riddermendsmand bar ladet ham beſtikke i 
den Mening, at hang Fuldmægtig til Baagherreds Ting 
ſtulde have ladet forhverve et Tingsvidne, fom ſtulde 
være bende anrorende, med mange og andre vidtløftige 
Ord, hvilten Beſtikkelſes Seddel han var. begjærende at 
fane, underffreven med Fru Saren Gyldenſtjernes egen 
Haand; dog han ikke maatte bekomme ſamme Beſtikkel⸗ 
ſes Seddel med hendes egen Haand underffreven; om , 
hun iffe bør at bevife, at bang Fuldmægtig eller nogen 
paa hang Vegne ſamme Tingsvidne ſtulde have ladet 
tage, menende, at hvo der ſamme Tingsvidne har ladet 
tage, bør at vide flig det felv og ikke ham eller hans 
Fuldmægtig ꝛc.; Derom at møde til førfte almindelige 
Herredag i Kjøbb. hellig Trefoldigheds Søndag.” Bags 
paa ſtrevet: „Stævning herefter udgivet 6 Aprilis 
An. 98 (I. e.). S. A. lader Johan Mud berette, at 
han har Tiltale til Gabriel Knudſen, Landsdommer i 


ven, for at han for nogen Vid fiden forleden har wd: 
givet fin Stavning over nogle Dannemend, ſom vare 
Tingsvidnesmend og Stoffenævnsmænd til Baagher⸗ 
reds Ting den 6te Sept. 1596, hviltet Stokkencvn 
Johan Studs Fuldmyndige efter lovligt Kald og Varſel 
har ladet forbverve om en Ovindes, ved Navn Karen 
Spandis, Befjendelfe, at bun havde udlagt Kirſten Jen⸗ 
ſes, ſom kaldes Foftermoder, boende i Seidt, for Trol⸗ 
doms Bedrift, og der Otto Chriſtopher Roſenkrands til 
Boller ſamme Stokkencvn til Fynbo Landsting havde i 
Rette ftævnet den 27de Nov. 1596, da har Landsdom⸗ 
mer forhørt forte Stoffenævnsmænd og givet derom 
Landstingsvidne beftrevet, endog Johan Hud eller hans 
Fuldmyndige, fom ſamme Stokkencvn forhvervet haver, 
itte ſtulde til flig Forhorelſe og Vidne være faldet, ſom 
det fig burde; og fiden har opſat Hovedſagen til den 
29de Januar 1597, hvilket Johan Sud mener ikle af 
være fleet med Lov og Ret ꝛc.; derom at møde til forſte 
almindelige Herredag.“ Bagpaa ſtrevet: „Efter denne 
Fortegnelſe bekom Johan Rud Stævning dat. Hafn. 22 
Maii An. 98 (I. c.). S. A. formodentlig (ſtjondt 
Aarstallet mangler) lader Otto Chriſtopher Roſenkrands 
give tilkjende, hvorledes en af hans Tjeneres Huſtru ved 
Navn Kirſten Jenſes flal af tvende Troldqpinder være 
udlagt for Troldomsſag, og efterat Sævning har fvoret 
hende qvit for ſamme Troldomsſag og Jørgen Friig, 
Landsdommer i Rorrejylland, har dømt famme Navnings 
Eed magtesløs, har Mourids Stygge, Landsdommer i 
Norrejylland, fiden til Viborg Landsting fældet Nab⸗ 
ningen, hvori Otto Chriſtopher Roſenkrands formener 
hannem iffe ret at have gjort, og at famme hang Dom 
bør magtesløs at være 2c.; thi er han en kongl. Majs 





203 


Stævning begjærende over Mourids Stygge af møde til 
fsrſte almindelige Herredag.“ Bagpaa ſtrevet: »Cfter 
disſe Fortegnelſer bekom O. C. Roſenkrands Stavnin⸗ 
gen dat. Hafn. 5 Septemb. (1. e.). 1600 fjendes 
Johan Sud til Møgeltjær og gjør vitterligt, at efterſom 
han paa fine Regnſkaber er bleven Kongen en Summa 
Penninge flyldig af hang Majs og Kronens Lehn, han 
er medforlehnet, fom nu til Philippi og Jacobi 1601 
i hang Majs Rentekammer flulde erlægges, og hans 
Maj. af fame Summa Penninge ham naadigft har bes 
vilget 5000 Daler og ham Dem »bedaget⸗ (3: givet 
Dag pan) til Omſlag 1602, da bepligter han fig og 
fine Arvinger at erlægge til Kongen forbemeldte 5000 
Daler til Omflag 1602. Kjøbh. den 41te Dec. 1600 
(I. c.). 1602 var han endnu Lehnsmand paa Ørum 
(Schl. Saml. 1, p. 74). S. A. lader han og hans 
Frue Altertavlen i Møgeltjærs Sognekirke Raarup reno⸗ 
vere (Atl. 4, p. 143; jfe. 155). S. A. tilftriver 
Kongen den 3die Mai fra Kjobh. Axel Brahe og Før: 
gen Kaas til Gjelffov, at Johan Rud til Møgeltjær 
har ladet berette, hvorledes bam og hans Medarvinger 
er en Contract og Forening imellem gjort, at de til den 
22 Juli ſkulle møde i Kjobh. og der gjøre til en endes 
lig Ende om deres Hovedgaardes og Kjoebſtadgodſes 
Bygning, og at ſamme Bygninger tilforn ſtulle vurderes 
og taxeres; han er derfor begjærende, at Kongen vil 
tilforordne dem til at taxere og fætte Bygningen paa 
hans Gaard Løvismofe1); thi flulle de inden den 22de 
Juli begive fig til Lovismoſe og Gaardens Bygning 
vurdere og ſiden ſamme Sigtelfe give fra fig beſkreven 


1) fom var tilfalden Ham i Arv efter Poder Oxes Ente. 


204 


(af fol, Bibl. Saml. ved K. R.). 1603 kjendes Johan 
Hud til Møgeltjær, Befalingsmand paa Ørum Slot, 
og gjør vitterligt, at efterdi hans Svoger, Frederit 
Qvigov til Ovitzopsholm, har lovet og fagt god for 
ham til Henrik van Anefeldt til Sartrup for 2000 Da⸗ 
fer Hovedſtol med fin aarlige Rente, da bepligter han 
fig at holde Frederik Bvigov ſtadeslss; flete det faa, 
at han blev forſommelig og ikke betalte H. van Anefeldt 
eller bang Arvinger forte Summa Penge med fin aar⸗ 
lige Rente til den Tid og Termin, hang Hovedbred 
omformelder, og F. QBvifov derover led nogen Stade, 
da bepligter han fig at „inddrage⸗ i Odenfe i et ærligt 
Herberg, hvor F. Bvigov eller hang Arvinger ham 
ftriftligen eller mundtligen manende vorde ꝛc. Dat. 
Løgigmofe den 28de Jan. 1603 (i. e.). 1608 er han 
endnu Befalingsmand paa Ørum (E. Brod 1, p. 50) 
og betaler da Skat til Kongen (Schl. Saml. 2, 3, 81). 
S. A. den 18de Juni gjør ban fra Kjobh. vitterligt at 
have folgt og afhændet til Fru Dorethe Lange, S. Jor⸗ 
gen Roſenkrandſes, til Skabygaard, en Gaard i Hyſkens⸗ 
ftræde i Kjsbh. fom Jørgen Roſenkrands tilforn paa et 
Gjenkjob havde aftjøbt ham efter det Stjødebrevs Lys 
delfe, Johan Rud paa fine Soſterborns Vegne havde 
givet ham paa ſamme (Dipl. Lang. ved K. R.). 1609 
ev han endnu Lehnsmand paa Ørum Atl. 5, p. 527), 
men at han endnu 1617 ſtulde ſtrive fig til Vedtofte 
a: Brahesholm i Fyen (Atl. 6, p. 713), maa være en 
Feiltagelſez thi 1609 var ban allerede død og Anne 
Hardenberg Enke (Rothe 41, p. 348), og ſ. A. den 
2den Juni kom Axel Brahe og Kirſten Hardenberg til 
hans Svigermoder, Anne Rønnov, og fortalte hende, at 
hendes fjære Søn (a: Svigerføn) Johan Rud til Mo⸗ 





— — — lm | ac t i ir 


205 


geltjær var afganet ved Doden (Rothe 1, p. 356). 1610 
førteg der Sag mod Johan Ruds Arvinger (fee F 8), 
1612 ſtulde allerede bang Enke være død (Hag. p. 55), 
men ogſaa det maa være urigtigt; thi 1613 gjør Chri⸗ 
ſtian 4de 20. fra Kjøb. Slot d. Alte Juni vitterligt, at 
for „os“ var ſtikket Fru Anne Hardenberg til Vedtofte⸗ 
gaard, Johan Ruds Efterleverſtes, Fuldmægtig Jens 
Thommeſen paa »den ene Side⸗ og havde i Rette ftæv- 
net Otte Banner til Stuſtrup, Chriſtoffer Kraffe til Eg— 
holm, Eſte Kraffe til Asſendrup, Niels Kaas til Birkelſe, 
Jacob Roſenkrands til Kierſtrup, Jørgen Kaas til Hou⸗ 
gaard og Knud Gyldenftjern til Aagaard paa hang og 
hang Soſtres Vegne, fom han er Værge for, allen 
Johan Ruds Arvinger, „paa den anden Side,” og til; 
talte dem for, at efterfom Johan Hud, ſaaſom de ikke 
havde Livsarvinger ſammen, efterhaanden har fulgt af 
hendes Arvegods og hun intet til Vederlag har bekom⸗ 
met, ſtulde de være pligtige at ſtande hende derfor til 
Nette ꝛc. Ogſaa lagde han i Rette en ſtriftlig Forteg= 
nelſe paa, hvad Johan Hud af hendes Gods bar af⸗ 
hændet, ſom Claus Malteſen og Jørgen Dube ſkulle 
have bekommet, nemlig i Sallingherred Kaxupgaard og 
Karup Mølle, en Gaard i Fjellerflev og et Huus ibid. 
i Thyland Kjallerupgaard; en Gaard paa Mors i 
Sønderberred i Fjellerlev By og en Gaard i Hanherred 
i Eiſtrup. Fornævnte Arvinger mødte og i Rette lagde 
én ſkriftlig Fortegnelfe, fom af Eiler Ovitzov „er bleff⸗ 
ben left ofver Johan Rudts Graff⸗d. 13de Juni 1609; 
med Knud Ruds og Erik Urnes Hander underſkreven, 
(ydende, at Fru Anne Hardenberg efter hendes Huss 
bondes egen Begjering 14 Dage før hang dødelige Af⸗ 
gang har afſtaaet det Livsbrev, han havde givet bende 


paa Møgelfjær med mere Gods; desligeſte afſtaaet al 
den Arv, hende efter ham kunde filfalde enten i Lødøre 
eller i anden Maade; Dernæft i Rette lagde de deres 
ftriftlige Beretning, lydende, at hvad Johan Rud af 
gru Annes Arvegods i deres WÆgteffab har afhændet, 
er fleet til begges Tarv 2c., og at Fru Anne over Jos 
han Ruds Grav har ladet fig frafige Arv og Giald, 
hvilket dem ikke til ringe Slade og Tab er feet, i det 
de derover af deres fælleds Gjæld en mærfelig ſtor 
Summa Penninge fig have maattet paatage og betale, 
tilmed udſtaae adftillige vidtløftige Trætter og anden Ulei⸗ 
lighed. Dog ſagdes Der ſaaledes af for Rette, at Fo 
han Ruds Arvinger bør at erftatte Fru Anne Harden⸗ 
berg, hvad han i faa Maade af hendes har afhændet; 
med mindre det fan gjøres beviisligt, derfor Fyldeſt og 
Vederlag igjen at være udlagt og befommet (af Klev. 
Saml. ved K. R.). Fru Anne Hardenberg omtales 
endnu 1617 (F. 6, p. 42) i Anledning af at hun gav 
Altertadlen til Egenſe Kirke; og hun døde forſt d. 2den 
April 1625 paa Vedtofte (I. Brahes Dagb., p. 145). 
Om hende og hendes Anfægtelfer fee forreſten udførligt 
i Hagenff. p. 53 fq. og end mere i Dagen for 1842 
den 10de Marts. 

G 19 (—) Knud (QOttefen) til Sæbygaard ſen⸗ 
des 1568 til Strasborg (fee F 7), ftuderer 1573 i Padua 
(Gl Sami. 2, 3, 11) og kaldes f. A. Canatus Rhudt, 
Ottonis fil. de Moglekier, vir doctrina & expe- 
rientia præstans (Index til E. Læti res dan. ved 
K. R.). 1576, fe G 18. 1577, fee G 18. pan 
nævnes desuden ogſaa ofte fra 1577 og indtil fin Ded 
tilligemed Broderen Johan i Stiftet efter Peder Ore 
(fee Reg. til Ryges P. Ore). Han havde arvet Saby⸗ 








202 


gaard efter fin Fader (Atl. 5, p. 378), eller vel ſna⸗ 
rere efter fin Moder 1576, og fatte fit Fædrenevaaben 
paa Stolene i Volſtrup, ſom Sabygaards Sognekirke 
(lå. e. p. 283). 1580 var Knud Rud til Sabygaard 
Den 13de Juli med i Viborg at udvælge Hertug Chri: 
ftian til Thronfolger ( K. R.). 1581 udſteder han føl 
gende Gjeldsbrev: „Jeg Knudt Rudt Ottesſen thill 
Sabyegaardt kiendes od giør vitterlig ad ieg er Erlig 
od fornumſtig Kuinde Dorette Søndags tho hundert 
gode gamle Daller ſchuldig od 33 Daller, huilke for⸗ 
bemelte II Ct. og 33 Daller ieg loffuer hindes Shonn 
nu pa min gode Loffue at ſchal betale thil Roſtild Mar—⸗ 
det nu forſtkommendes uden ald Hinder od Skade; tbil 
ydermere Vindesbiurdt throcker ieg mit Zignete her neden 
forre od underfæriffuer met min egen Handt. Act. 
Hals d. 24 Januar An. 1581. Knud Nud egen Handt.“ 
Hvorhog er tilfølet: „Her paa ſtrax betalt en Heſt for 
20 Daller.… Formodentlig maa den gode Knud Rud 
ved Denne Leilighed have viiſt fig ſom en flet Betaler, 
thi bemeldte hans Gjeldsbrev gif længe igjen og tom 
ſaaledes ogſaa i den bekjendte Oluf Bagers Hænder, 
der maa have faaet det i Pant, fordi han caverede for 
(fin Soſter, fee Odenf. 5, p. 117) D. Sontags til 
Magdalene Hamsfort, der paa bemeldte Knud Ruds 
Gjeldsbrev har nedffrevet følgende Ovittering: „Bekenne 
id Malene Themmers (læg: Thenners, jfr. OD. 5, p. 
40. 53—54 20.), dat id von Lisſebett Oluffsdochter, 
Rogert Knudtzens Hußfrue LX Daller Nentte entfan⸗ 
gen hebbe; und is von de thue hundert Daler Hoffuet⸗ 
ſtoll, de Seliche Dorette Sondags ſchuldig is, dar Oluff 
Becker vorgelobet hefft; unde is von An. 85 kein Rentte 
udt gekommen. Unde quetter (o: und id qpittiere) Oluff 


Beder unde fine Eruen vor deſſe ſoß Jahre Gerentte, 
alße is foftig Taler. Tho Urfundt der Wahrheidt hebbe 
id das mit egen fandt geſchreuen. Ex Odensſe thendt 
30 Febr. An. 92. Madlene E. Handt.« Nederſt paa 
begge disſe Gjeldsbreve havde endelig Oluf Bagers 
Datter ſtrevet følgende: „Adt min Hosbunde Nogerth 
Knudsſen haffuer flig thuene Breffue, ſom band od haff⸗ 
uer min ſal. Faders Fuldmagt paa adt indfræffue, Dette 
befiender ieg Lisſebett Oluffsdater. E. H.“ (fg. Bibl. 
Saml.). 1586 er ban Forlover eller Cautioniſt for fin 
ætter Knud Rud til Vedbygaard eller G 6 (fee denne). 
4588 eiede ban forreften ogſaa Sendergaarde i Fyen 
(Atl. 3, p. 506; 6, p. 687). S. A. red han med i 
red. 2dens Liigfølge (Reſ. p. 358), men døde ugift 
den 3die April 1589 en Torsdag Morgen mellem 5 og 
6 paa Vedby hos fin Farbroderſen Knud Rud Jorgen⸗ 
fen, og ſtod Begravelfen i Vedby Sognefirfe den 15de 
Mai, fom var Torsdagen før Pintſedag (Ad. Mag. p. 
412; jfr. Atli. 6, p. 246, F. 8, p. 265 og Ryges 
Tabel). 

G 20 (—) Mette (Ottesdatter). 1572 fit Fru 
Pernille Ore, Otte Ruds CEfterleverffe, den 15de Juni 
Brev om at flulle ſtikke fin Datter, Jomfru Mette Hud, 
i „Fruerſtuen,“ og ftulde hun til den Ende være tilſtede 
i Kjsbh. den 29de Juni (Acta publ. råd K. R.); 
men 1574 blev hun allerede gift med Henrik Gylden⸗ 
ftjerne til Aagaarde, Befalingsmand paa Bahuus (man 
har deres latinffe Brudevers af Mauritius 1574, 4to; 
jfr. Rothe, 1, p. 666; Atl. 5, p. 312), og Fru Pers 
nille Ore, Otte Ruds Enke, gjorde deres Bryllup i Kjobh. 
(fee Henrik Gyldenſtjernes Liigpr.). Man hav over ham 
en Liigprædifen af Jens Mielfen 1594, 4to; ifølge 








hvilfen han var født Nytaarsdag 1540 paa Eſtrup, kom 
8 Mar gammel i Viborg Stole paa 3 Aar (altfan fra 
1548—51), derpaa til Erik Podebuſt paa Kjørup i 2 
Aar (altfaa fra 1552—53) og tjente derpaa Chr. Idie 
for en Kammerdreng; blev forſte Gang gift 1564 med 
Lisbeth Ottesdatter Brahe i 2 Aar, var i Syvaarstris 
gen Otte Hud til Møgeltjærs (F 7) Lieutenant, hvis 
Datter Mette, fom da var i Dr. Sophies Jomfrukam⸗ 
mer, han ægtede 1574 og havde med hende 2 Sønner 
og 2 Døttre. 1576 blev han forſt med Bahuus for⸗ 
lehnet. Nogle Aar efter tog han fin Kones Farbroder⸗ 
føn, den ovenanførte Corfig Hud (fee & 15!), i Hufet 
hos fig og fendte ham 1583 med fin egen Søn uden⸗ 
lands. Hans Frue nævnes 1586 ſom tilftedeværende 
ved Peder Grubbes Bryllup; men han felv døde allerede 
4592 den 2den April og blev begraven i Kongelfs 
Kirke i Norge f. A. den 14de Mai, da Superintenden⸗ 
ten over Oflo og Hammer Stift, I. Nielſen, ſom fagt, 
holdt over ham en Liigprædifen, fom er tryft 1594, 8vo. 
S. A. hun var bleven Enke (nemlig 1592) tilftrev hun 
fra Hagenſtov den 12te Nov. Fru Sidfel Ore (gift med 
Erik Podebuft) til Tølløfe fom følger: „Min Hjerte 
allerkjereſte Moder (3: Moders Søfter)! faa giver jeg 
Eder ganſte fjærligen tilkjende, at jeg havde ſtrax agtet 
mig fra Vendſysſel og over ad Sjelland til Eder; faa 
fil jeg min Broder Johans (Ruds) Skrivelſe pan Veien, 
at derfom jeg vilde tale med min Søjter (3: Svigerinde) 
Anne (Hardenberg, Johan Ruds) i Live, da flulde jeg 
komme til hende; og er jeg ogſaa ſelb — — — fvarlig 
fyg i mit Hoved og for mit Hjerte ꝛc. Og fan jeg aldrig 
fuldſtrive Eder til den flore Sorg og Bedrøvelfe, ſom 
jeg feer her hver Dag paa min bedrøvede Broder (Jos 
14 


210 


han) og paa Erik (Hardenberg, Lehnsmand paa Hagens 
ftov og Annes Fader) og paa Anne (Hardenberg, Jos 
hang Frue). Gud almægtigfte trøfte og hufvale dennem 
og fende hende fart til fin Helbred igjen 2. Gaa fan 
jeg aldrig fuldførive Eder til, hvor ilde tilfreds jeg has 
ver været her i dette Land. for nogen Penge, fom jeg 
flulde have til Omflag; faa haver Frands Hangov lovet 
mig, at han vilde laane mig 5000 Daler og betale dens 
nem til Omflag paa mine Vegne; faa haver jeg havt 
mit Bud til bannem om ſamme Penge og ingen faget 

af hannem; men Gud forlade hannem, at han lovede 
mig dem og ikke vilde holde hans Løfte, og jeg har ſlaaet 
min Lid dertil; derſom han ikke havde lovet mig dens 
nem, da maatte jeg have forhørt mig hos andre mine 
Venner. Saa giver jeg Eder ganſle venligen tilkjende, 
at jeg har mit Bud nu et andet Sted henne og for⸗ 
hører, om jeg Tan bekomme famme Penge; og fan jeg 
ingenſteds drage, før jeg faner vis Beffed at vide, om 
jeg faner dennem heller ikke; thi der ligger min og mine 
faderløfe Børns al vor Belfærd pan. Den almagtigſte 
Herre og Gud fende mig nogen gode Raad til dennem 
ac. Lader Erik (Hardenberg) og Anne Rønnow (bang 
Frue) fige Cder mange M gode Natter⸗ (fgl. Bibl. 
Saml. ved K. R.). 1593 fjendes Mette Hud, Henrik 
Gyldenſtjerne til Aagaards Efterleverſke, og gjør vitter⸗ 
ligt, at hun af ret vitterlig Gjeld ſtyldig er den uds 
valgte Konge Chriſtian d. 4de 10000 Rigsdaler, hvilte 
hun forpligter fig og fine Arvinger at betale til hellig 
fre Kongers Dag 1594 i Kiel til Omſſag. Dat. Hafn. 
d. Iſte Marts 1593 (D. Saml. i Geh. Arch. ved K. R.). 
Blandt dem, der love for hende, er Knud Rud til Vedby 
og var altſaa en af de 10 Adelgmænd, ſom hun ved denne 


211 


Leilighed ſtillede Kongen til Borgen, og ſom i deme 
Anledning forpligtede fig til et ærligt og ridderligt Ind: 
lager (Friis Stjelffør p. 613). Hun døde den 2den 
Mai 1596 Søndagen Jubilate (og f. D. da Maribo 
næjten ganſte afbrændte), og det paa Sophie Ruds 
Gaard Monftrup i „Jylland,“ og blev den 2den Juni 
eller fjerde Pintſedag nedfat (2: bifat) i Aarhuus Dom⸗ 
kirke (Anteg. om Ad. ved K. R.). Spørges der nu, 
om det var Sophie Grifsdatter Hud, der var gift med 
Jacob Lytte til Tanderup (fee. G 17!) og altſaa hendes 
Farbroders Datter, hog hvem hun døde, da ſtulde man 
vel ſnareſt Dertil fvare nei; thi denne blev forſt gift 
4599, og desuden findes der ingen Herregaard af Dette 
Navn i Jylland. Vel er der i Skaane en Herregaard 
af dette Savn, ſom virkelig engang tilhørte den ældre 
Sophie Ruds Soſter Anne; men paa den fan man na⸗ 
turligbiis ikke tenke, da bun blev i Aarhuus Kirke bes 
graven; Derimod ligge der nogle enfelte Gaarde i Aars 
huus Stift af det Navn Mogenftrup (nemlig faavel i 
Norager fom i Nimtofte S., AtL 4, p. 290), og en 
af disſe fan maaſkee have tilhørt den yngre Sophie Rud 
fom Jomfru og af hende været overladt Fru Mette til 
Beboelſe. Forreſten fandtes i Musenm Klevenf. p. 274 
„Fru Mette Rud, Henrik Gyldenſtjernes, malet i Enke⸗ 
dragt,“ hvilket Stykke paa Auctionen blev bortſolgt for 
2 K (K. R.). 

G 21 (—) Dorte Ottesdatter), fom døde 1580 
eller maaſkee ſnarere 1579; thi hun blev allerede 1580 
den 2P i Giesſing Kirke begraven (AD. Mag. p. 96). 
Gun var gift med Anders Erikſen Banner til Giesſing⸗ 
holm (jfr. Rothe 1, p. 664), fom døde 1583 og blev 

14" 


212 
den 23de Fuli i fin Sognekirke Giesſing begraven 
(Mfer. K. B.). 

G 22 (— ) Pernille (Otteddatter), født 1556 
(Ryges Tab.) paa Visborg Slot (Klev.) og gift 1589 
(Ad. Mag. p. 113) med Frederik Henningſen Obitzov, 
fom 1588 havde bygget Qvigovsholm (nuværende Hof: 
mansgave, Atl. 3, p. 467). 1591 var hun Fadder til 
et af Peder Grubbes Børn (fee infra!). 1593 laaner 
Frederik Qvigov IC Daler af Peder Brahe; og derſom 
han eller hans Arvinger blive forſommelige, og Peder 
Brahe eller hans Arvinger ikke bekom deres Penge 6 
Uger efter den Dag, han har opſkrevet dem, da har 
han til et Underpant og tryg Forvaring med fin fjære 
Huſtrues Raad, Billie og Samtyffe i Pant fat ham en 
deres Gaard opg Gods, liggende i Sjelland i Gisſelfeldt 
Birk, i Toxverd Sogn og i Boſerup By. Dat. Kjøb. 
Den 14te Juli 93 og underffrevet og befeglet faavel af 
Frederik QOvikov ſom Pernille Rud (kgl. Bibl. Saml. 
ved K. R.). 1597 gave de Klokke, Altertavle og Præs 
dikeſtol til Norup Kirke (Atl. 6, p. 552). 1600 vare 
de i ftor Pengeforlegenhed, hvorom to Breve fra Dorte 
Rud (G 9, under hvem de ere anførte) til nærværende 
Pernille Rud tilſtrekkeligt bære Vidne. Samme Tid var 
det formodentlig ogſaa (ſtjondt Aarstallet nu af Fugtighed 
er udflettet), at bemeldte Fru Pernille fif et Brev, ſom 
det ſynes fra hendes Forvalter, faaledes lydende: (Be⸗ 
gyndelfen ev af Fugtighed udflettet, men derpaa følger) 
„Giffuendes Eder ydmygeligen aft vide, att ieg y Gaaer 
Søndagen d. 27 Julij bekom Eters Schriffuelſe indhol⸗ 
lendes, att thenn Indforſell, ſom Frederich (Ovitzov eller 
hendes Mand) er uti, er opſatt till nu paa Loffuerdag 
forſtkomendes otte Dage, och hand aff thenn Aarſag iche 








213 


faa ſnartt kand kome her y Landett (3: fra Fyen til 
Jylland), ſom hand haffde acttedt, fan haffuer thett 
endnn ingenn Stød, om I begge endnu ville uthenn For⸗ 
ſomelße thage Eter aluorligen fore od komme, ſom ieg 
nu haffuer ſchreffuen Frederick ald videre Beſcheen til 
om; thy her gid Dom nu i Leffuerdags forgangen til 
Birdetinged, od thenn Sag om lille Eſtrup fatte Bircke⸗ 
fogedenn ind for ſynn tilbørlige Domer od) vifte (9: 
vidſte) fig ide att motte vere Domer offuer Eters fallig 
Soſters (viſtnok Mettes, fom var gift med Henrich Gyl⸗ 
denſtjerne; fee & 20!) Breff, (hvormed) hun Knud Gyl⸗ 
denſtierne ſchiode (3: gav Skjsde). Om thenn andenn 
Sag meth thenn Indtegt demer hand, att epter(di) Pe⸗ 
der Mund (der ifølge de 2 foreganende Breve forfulgte 
dem med Procesſer) hiemled od) kiendes ved Gaardenn 
(eller Grundenn), ſchulle hand ocſaa ſteffnes til huis Vinde, 
ther ſchulle ſtedes paa; ſaa thencker ieg vell, att nar vy 
nu paa Loffuerdag fange Dommen beſegled, ſaa bliffuer 
thenn Sag od Dom meth lille Eſtrup ſtrarx ſteffned tiill 
neſte epterkomende Landtzting, ſom holdes Loffuerdagen 
neſt epther Scti Lauris Dag thenn 16 Augusti, ſom 
er otthe Dage epther NJ ſchriffuer, att Frederich ſchall 
vere igenn y Otthensſoe, fan kunde Y vell, om thett er 
helles Ethers Viilge, ſiidenn kome fraa Ottensſoe od 
tilbage. (Her ere atter 3 à 4 Linier af Fugtighed ud⸗ 
flettede). Och therſom ther ocſaa ide bliffuer ſteffned 
her forindenn, thaa haffuer ieg iche heller Behoff att 
møde i Wiborig, od thaa er thett adligevell inted aff 
Eters Vey, mens Eters rette Vey igiemell Vüborig od 
hen till Vendſoßel, om Y achte Eter hen ved thenne 
Paß, ſom jeg ide tror andett end att Y joo. vil ſielff 
betenche att ſchall høgeligen vere fornødenn och ſtorligen 


214 


gisres Behoff. Och therſom ther ocſaa bliffuer ſteffnedt 
tiill thenn Tiid, od Frederich od Y ide thaa vill møde, 
kand ieg ide vide, hourledes thett thaa vil affgaae, od 
huad the ſiidenn kand talles om. Saa bethencker baade 
Frederich od Y nu vel ſielff viidere ald Leyligheden 
her om, och videre vill (ieg) ſiige Eter ſielff, om Gud 
vil ieg enn Ganng komer Eter ſelff till Ords. Thenn 
fattig Mand Chriſtenn Pedersſen och hanns Hoſtru lader 
Eter ocſaa giernne for Gud Schyld ombedde, att Y 
ville vel giøre od forhielpe hannem til Gnad (3: Gnade 
eller Saade) huos Frederid, att hand ide aldeellis 
ſchulle y Grund bliffue forderffued od forlatt. Kiere 
Frue! Y ramer nu vell felff til y alle Made, fom belt 
ſchicker fig od gaffnligft fand vere. Jeg vill her meth 
nu og altid haffue (hev har Fugtighed atter udflet- 
fet nogle Linier, ſamt Opholdsſted, Datum, Aarstal 
og det Halve af Navnet) — — ns Jensſen.⸗ Efter⸗ 
ſtrift: „Kiere Frue! ieg lod nu Thames Løber 7) kome 
ftrar affſted till Eter igen, ſiidenn ieg nu ſiſte Ganng 
fich Eters Schriffuelße, at I kunde vide, huorledes tett 
nu ſtoedt til her, od huorledes thett bleff dompt vd 
affſagd til Bircketinged, att J uti Tide kunde vide att 
rette Eter epter att møde till Landztinged, om tett bliff⸗ 
uer ſteffned. Mens ad ſchriffue Eter veſt till, om thett 
bliffuer ſteffned till thenn Landzting thenn 16 Augusti 
forſtkomende heller ide, kand ieg ide giøre, for thet 
kand vel ſche, thett bliffuer ide fteffned før om Søns 





1) Man maa ved hine Dages Løbere iffe foreſtille fig De fenere 
Dages Løbere, der løb foran Vognen til Parade; men de 
vare i hine Dage et Slags Poſtbud, der ſiden afløftes vd 
Hovningsbondernes ſaakaldte Gangagter celler Lobedage. 


215 


dagen heller Mandagen for Landztinged, od) møde faa 
om Loffuerdagen ter neſt epter y Vüborig; faa kunde 
ieg iche heller lade Buedett fortoffue ter epter, for tett 
var thaa for ſeldig att flye Eter thett att viide til Fyenn. 
Dog att Y viille møde i Viiborig paa Eters Reyße 
hen ad Landett, huad heller tett bliffuer fteffned od gan⸗ 
ger for fig heller ide. Od ther fom Y viille legge paa 
Matrup (fom da tilhørte den med Ruderne beflægtede 
Erik Hardenberg og Ane Rennov) en Natt, thaa funde 
Y feenejt (2) drage ther ud (fra) om Fredagen Morgen 
betiidenn od till Viiborig guod Tiid før Affthen; och 
y Eters Broder Johanns (fee G 18!) Gard heller y 
Prebern Gyldenſtiernis Gard vil ieg ſporge epter Eter, 
om ieg bliffuer ſteffned och komer diidt. Vor Herre vere 
nu od) altid hos Eter!“ Udſkrift: „Erlig od velbyr⸗ 
"duge Frue, Pernelle Rudt, Frederich Kuidsſous till Kvid⸗ 
zoholm, gandſche ydmigeligen y egen Handt« (fgl. Bibl. 
Saml.). 1603 vare derimod Frederik Ovitzobs Om⸗ 
ſteendigheder i den Grad forbedrede, at han, ſom ſagt, 
funde være fin Svogers, Johan Ruds, Cautionift for 
2000 Daler (fee G 18!). 1608 døde Fru. Pernille 
Hud (Ryges Tab. og Inscript. Res. p. 43). 1609 
den 19de Juli fif Frederik Ovitzob kongl. Ordre fra 
Kjøbb. om at „klargjöre⸗ 100 Daler for fin Huſtrues, 
Pernille Ruds, Leierſted i Frue Kirke i Kjobh. (SE. 
Tegn. ved K. R.). Derimod døde Frederik Quitzov 
felv 1624. Forreſten havde Otte (F 7) endnu to Son⸗ 
ner, nemlig n 

G 23 (—) Mogens (Ottefen), ſom døde i 
Odenſe 1559 (F. 5, p. 190; Atl. 3, p. 446; 6, p. 
597), hvis GravfÉrift lyder fom følger: „Her ligger 
begrafven Magnus Rud, Erl. Velb. Mands Otto Ruds 


216 


til MNøgelfier og Fru Pernille Oxis Søn; døde i 
Othenſe i Sancti Hang Kloſter den femte Dag July 
An. Dn. MD. L. X- (Bird); og dernæjt 

G 24 (—) Torben (Ottefen), fom døde ugift 
(Nyges Tab.). Han var Page hos Churfyrſt Auguſt 
og druknede 1577 ved Magdeburg, hvorom Churfyrſten 
tilſtriver Kong Fred. 2den (dat. Gommern den 15de 
Juni 41577) fom følger: „Durchlauchtiger Kinig ꝛc. 
Euer Kön. Würde werden ſich ſonder Zweiffell freund⸗ 
lich zu erinnern wiſſen, welchergeſtaldt dieſelben Durban 
Nuthen!), Otten ſeligen Sohn, uff Anhaltenn ſeiner 
Freundſchafft für einen Edlenn Knaben vor dieſer Zeitt 
an Unns freundtlich verſchriebenn, denen wir auch Euer 
Kon. Würde gu freundtlichenn Gefallenn gerne und wil⸗ 
lig aufgenohmen unnd bißhero unterhaltenn. Er hat ſich 
auch inn ſolchem ſeinem Dienſt die Zeit, er bey Unns 
geweſen, ſtille, threw unnd verſchwiegenn dermaſſen ver⸗ 
haltenn, das wir mit Ime gnedigſt wohl zufriedenn 
geweſen; woltenn auch gehofft habenn, do Ime der Al⸗ 
mechtige ſein Leben lenger gefriſtet, Cr wurde ſich der⸗ 
maſſen inn die Sache geſchickt, damit Euer Kön. W. 
mit der Zeitt einen treuenn, vleiſſigenn Diener an Ime 
haben können. Wir mögenn aber E. K. W. freundtlich 
nicht verhaltenn, alß bemelter Ruth geſtriges Tages nach 
Magdeburg reitten unnd ſeinenn geweſenen Precepto- 
rem beſuchenn wollenn, ift ev, vielleicht aug Unuorſich⸗ 
tigkeitt, oder dag er ſonſt der Gelegenheytt dieſer rtter 
unbericht, in eine tieffe Lade oder Pfuell, darüber 


1) ſom maa have været meget ung, derſom han ellers var, ſom 
Liigprædifenen over Fru Pernille Ore ſynes af antyde, den 
yngſte af Otte Ruds 5 Sonner. 


21% 


gleichwohl eine Bride geweſen, geritten, darinne der 
Klepper im Einſetzenn ſich mit Ime überſchlagen, das 
ev alßbaldt aus dem Sattell kommen unnd ertrunckenn; 
wie wir Inen dan heutte Dato alhier inn der Kirchen 
Ehrlich zur Erden beſtattenn laßen ꝛc.« (af Klev. Saml, 
ved K. R.). Ja! Otto maa endnu have havt en Søn, 
altſaa 

G 25 (—) Jorgen (Ottefen); thi hang, nem⸗ 
lig Faderens, Liigprædifen figer, at ban avlede 8 Børn 
med fin Frue, og af de 6 overlevede ham; og hendes 
eller Moderens Liigprædifen nævner 5 Drenge, nemlig 
foruden Mogens og Torben endnu en Jørgen. Dog 
ev Det vel neppe ham, fom Atl. 3, p. 225 gjør til 
Lehnsmand paa Bornholm 1609 (fee G 12!) 


. Littr. HM 
ad: ottende Generation eller Slægtled. 


H 1 (G 3) Folmer (Pederfen). Klev. tilſkriver 
nemlig Peder Rud en Søn Folmer, der døde ugift. 

H 2 (G 6) Karen (Knudsdatter), gift 1618 i 
Kjøge, men død f. A. (Atl. 6, p. 377) 14 Dage ef> 
ter Brylluppet med Otte Brahe til Nasbyholm (jfr. 
Hofm. 3, p. 1. T. Jr. 11), en Søn af Steen Brahe 
og Birgitte Roſenkrands, fom døde 1651, og over 
hvem man har en L£iigpræditen af Jørgen Laurigfen 
41655, 4to. 

H 3 (—) Lene (Knudsdatter, fom i Atl. 6, p. 
507 og 9 gjøres til en Datter af Bordard), gift med 
Jorgen Cilerfen Grubbe (S. af Eiler Grubbe og Kir⸗ 
ſten Lykke), fom avlede 19 Børn med bende. De havde 
Bryllup paa Domhuſet i Biborg, hvor deres Vaabner 
og Navne til Minde derom vare anbragte (M. D. 2, 


218 


p. 216, Hvor dog ſtaaer Krabbe iſtedetfor Grubbe). 
Denne Jørgen Grubbe, ſom firev fig til Hagelos, havde 
bavt en ſlem Fatalitet i fin Ungdom; thi det hedder 
om ham, at der han flænge med Skolemeſter havde 
peregrineret, gav han fig i de Staters Tjeneſte af Hol⸗ 
(and; men her flød Dan fin egen Ritmeſter ihjel, ſom 
ham paa Bagten forurettede, og fom derfra formedelſt 
en raft Helt, ſom fprang med ham over et Dige, der 
de Andre bleve beſtikkede (3: ſtikkende i), ſom efterfulgte ; 
blev falveret af nogle Sfotter og flædt i Ovindeklader, 
indtil han kunde bequemmeligen undkomme; fil fiden ved 
Kongens Intercesfion god Afſteden derfra, men fojte(de) 
ſtore Penge; var fiden Ritmeſter i den fvenfte Feide og 
Hevidsmand paa Veſtervig (1626) (af Mser. Thott. 
Nr. 1874, 4to ved K. R.). 1631, dat. Hafmæ den 
17de Dec., Kong Chr. Ades Gjeldsfordring til Knud 
Nuds Sbvigerſen, Jorgen Grubbe, paa 1372 Ryol., 
hvilke endeligen inden 2 Maaneder ſkulde i Rentekam⸗ 
meret erlægges (D. Saml. i Geh. Are. ved K. R.). 
4640 ftriver han fig til Vedbygaard (D. Mag. 4, p. 
457), 1643 ligeledes (Atl. 2, p. 423); men f. A. er 
ban allerede død og hun ſaaledes Enke; thi f. A. tilſtriver 
Chr. 4de Chriſtian Bylow (fom døde den følgende 18de 
Sept. og. var Jørgen Grubbes Søfterføn), at da Fru 
Lene Rud, afgangne Jørgen Grubbes til Toſtrup (paa 
Laaland), med det Førfte agter at holde Skifte og De⸗ 
fing mellem fig og fine Børn efter deres afgangne Fa⸗ 
Der, da befaler han ham, at han retter fin Leilighed 
efter, naar Stiftet ffal foretages og han derom advare, 
at være overværende og paatage fig Chriſtian, Alexan⸗ 
Der, Eiler og Sivert Grubbes Vergemaal. Dat. Kjøb. 
Den 12te Auguſt 1643 (Skaanſke Tegn. ved K. R.). 








219 


1648 bliver Datteren, Ide Grubbe, i Detb. tilfagt 
Fred. Barnevig af Fru Lene Sud, der i Sov. ſ. A. 
gjorde deres Bryllup (Liigpr. over Fr. Barnevitz ved 
K. R.). 1653 forpligter Fru Lene Nud, fal. Jørgen 
Grubbes, fig til Fædrelandets Bedfte at ſtjenke 50 
For. Hug og 2 Sfippund Fleſt (D. M. 3 R. 2, p. 
127). 1655 anføres hun ſom Eier af Vedbygaard 
(GI. Saml. 2, 2, 1479). Fra 1559 fil 62 var Tho⸗ 
mag Kingo bog Fru Lene Hud paa Vedbygaard (Blochs 
f. G. H. 1, p. 152). 1660 tifbømmes hende (Fru 
Lene Hud) Sabyholm fra Burdard Ruds Ente (Atl. 
6, p. 309). 1665 opholdt hun fig paa Rudbjerggaard; 
thi da udſteder Velb. Fru Lene Rud til Vedbygaard 
derfra (a: fra Rudbjerggaard) den 27de Dec. fit Skjode 
til Velb. Cornelius Lerche paa Nielſtrup paa en øde 
Bondegaard, beliggende i Anderſtrup By, Hunfeby Sogn 
(af Rogerts Mſer. ved K. R.). 1667 (udentvivl; thi 
Brevet mangler Datum) tilſkriver Rentemeſteren, Steen 
Hondorff, Feltherren Hr. Hans Schack, at hang Gvis 
germoder, Fru Lene Rud, tjenſtligſt begjerer Tilladelfe 
til at holde den hende for hendes laalandſte Godſer paa⸗ 
hvilende Rostjeneſte i Sjelland, da de laalandſke Gods 
fer ligge faa øde, at af mere end 400 For. Hartkorn, 
ſom hun eier der, ikke mere end 6 Gaarde ere beboede 
(Medd. af Hr. Pr. Lieut. v. Jahn). 1668 udfteder 
hun (Velb. Fru Lene Rud, ſal. Jorgen Grubbes til 
Vedbygaard) fra Rudbjerggaard den 28de Der. fit Skjsde 
til. fin Datter, Velb. Fru Ide Grubbe, ſal. Fred. 
Barnevitzes til Rudbjerggaard, og hendes Arvinger paa 
2 Bøndergaarde i Gloslunde By (1. c.), faa at Det 
altſaa egentlig var denne hendes Datter, hvem hun i 
(Medgift) havde afſtaaet Rudbjerggaard, og høg hvem 


hun for Viden opholdt fig. 1670 anføres i Fortegnel⸗ 
fen over de adelige Perſoner, fom bemeldte Aar befand⸗ 
teg i Danmark (Mscr. Kall. Nr. 128 fol. ved K. 
R.), under Sæbygaard Fru Lene Hud, hvorimod under 
Vedbygaard anføres Sigvard Grubbe og Helle Bülow; 
men ſom Anmerkning tilfsies, at Gaarden tilhører bang 
Moder, Fru Lene Mud, ſom nu er hos fin Datter, 
gru Ide Grubbe, paa Rudbjerggaard i Lolland. 1671 
udſteder hun (Fru Lene Rud, ſal. Jorgen Grubbes til 
Vedbygaard) fra Rudbjerggaard den 30te Jan. fit Stjøde 
til Sognepræften i Nakſkov, hæderlige og Vellærvde 
Mand, Hr. Hang Thomeſen Roſtorp, paa et Stykke 
Ford, i Nakſtobs Norremark beliggende, Bommers Vænge 
faldet, fom hende udi Sodſtendeſtifte efter grl. og velb. 
Mand, nu falig med Gud, Borchard Rud til Sæby= 
gaard, arveligen var loddet og tilfaldet; hvilket Stjøde 
til Vitterlighed underftreves af Velb. Jochum Fred. 
Steenfen til Adſerſtrup og Henning Dahlendorff til Ol⸗ 
lingefø (af Rogerts Mſer. ved K. R.). 1673 ſtjenker 
hun endnu Klokken til Rudsvedbyes Kirke (Atl. 6, p. 
246); men f. A. og derhos i Aarets forſte Halvdeel 
døer hun; thi allerede Den 12te Juli ſ. A. fælge, ſtjode 
og afhænde Fru Lene Ruds Arvinger til Hr. H. O. 
v. Winterfeldt Sæbygaards Hovedgaard med tilliggende 
Eiendom og Skove, ſamt Birkeretten og endeel Bøns 
dergaarde og Gods, ſom opregnes (af Rogerts Mfer. 
ved K. R.). Hun var den ſidſte af alle Ruderne; og 
det er derfor dobbelt at beklage, at jeg over hende ins 
gen. Liigpræditen har kunnet opdage. 

H 4 (—) Ane (Knudsdatter), ſom døde ugift, 
en voren Jomfru. 











221 


H 5 (G 7) Borkar (Cilerfen) til Sæbygaard og 
Otterflef, fom Atl. 6, p. 510 falder „den berømte.« 
Over ham har man en Liigprædifen af Pontoppidan 
1656, 4to, ifølge hvilten han er født paa Sæbygaard 
d. 2den Jan. 1592 (jfr. F. 6, 2, 92; Atl. 6, p. 458), 
blev holdt i Stole hjemme pan Gaarden hos fine For⸗ 
ældre, førjt under Hr. Niels Jenſen, ſiden Sognepræft 
i Otterflef, hang Diſciplin i 3 Mar (formodentlig 1599 
—4601), og derpaa under Mefter Hans Birds Difcis 
plin paa 6 Sar. Derefter forreifte han 1607 (i fit 
15de Mar) udenlands med forbemeldte fin Praceptor og 
var med ham i Udlandet paa 12 Aar (jfr. Atl. 6, p. 
508, altfaa til 1618), nemlig i Tydſkland, Svidferland, 
Holland, Braband, Flandern, England, Frankrig og 
Italien, ſaaledes ſom „det findes opſkrevet med den fal. 
Mands egen Haand.… 1618 ſtuderede han endnu i 
Padua (Gå. Saml. 2, 3, 15); men f. A. d. Zdie Juli 
kom han hjem til Sæbygaard, da hang Fader 3 Uger 
forud ved Døden var afgaaet. 1619 d. Ifte Febr. var 
han efter kongl. Befaling til det Møde i Halmſted, hvor 
Kongen af Sverrig og Kongen af Danmark vare ſam⸗ 
lede; men imidlertid døde hang Moder (d. 24de Febr.), 
faa at han ikke kom hjem før nogle Dage før hendes 
Begravelſe. Derpaa bad han om Jomfru Helvig Roſen⸗ 
Frands, en Datter af Jacob Roſenkrands til Arreſkov 
og Kerſtrup og Pernille Gyldenſtjerne, ſom ogſaa blev 
ham tilfagt (3: trolovet); og flod deres Bryllup d. Øde 
Juli 1620 i Odenfe. 1622 fom hang Svoger, Henrit 
Roſenkrands til Arreſtov, efter fin Moders Død d. 7de 
Sov. ſ. X. i Borchard Ruds Huus, hvor han var i 2 
Aar, fra fit 8de til 10de ar (Liigpr. over Henr. Roſen⸗ 
Frands ved K. R.). 1624 folgte ban (Burchard Hud 


af Otterflev) 2 Gaarde | Oſter⸗Taars til Fru Lisbeth 
riis af Berritsgaard (Hiſt. Tidsſtr. 2, p. 165). S. 
A. d. 25de Juni tilſtrev Chr. 4de fra Kjeb. rel Ulfs⸗ 
tand og Palle Urne, at efterfom Knud Gyldenſtjerne til 
Aagaard, Embedsmand paa Bergenhuus, og Bordard 
Rud til Sæbygaard have fadet berette, hvorledes Lands⸗ 
Dommeren i Skaane ſtal have timævnt de Ovenanførte 
(A. Ulfstand og P. Urne) at gjøre dem (K. Gylden⸗ 
ftjerne og B. Rud) Indviigning og Udlæg i Fru Sopbie 
Ulfstands, Claus Podebuſts Efterleverſtes, Gods efter 
Dommens Lydelfe; da, efterdi de (Sidſtnovnte) beklage 
fig ſamme Indførfel af dem (eller de Forſtnevnte) hidtil . 
at være forhalet og endnu ikke efterkommet, faa vil Kon⸗ 
gen, at de fornævnte Landsdommers Dom med det Allers 
førfte efterkomme, paa det at de ikke videre derover ſtulle 
funne have at beklage (SE. Tegn. ved K. R.). I den 
feiferlige Krig (1625 sq.) var han Cornet under det 
fjelandfte Compagnie, ſom Rigsraad Frederji Reg førte, . 
og var med Dette Compagnie i Holfteen. Da han fom 
bjem, blev han beſtikket til Krigscommisſair, ſom ban 
bar indtil Freden. 1628 gav han Prædifeftolen i Ut⸗ 
terflef Kirke (Atl. 6, p. 455), ſamt en i kunſtigt og 
giirligt Billedhuggerarbeide udarbejdet Altertavle, hvor⸗ 
paa, ſaavelſom paa Prædifejtolen, baade hang og hang 
Frues Mavne og Vaabner findes anbragte (Præjteindb. 
ved K. R.). Men over denne Vavle blev han forfjæts 
tret af Geiſtligheden, hvorom det i Biftop Hans Mik—⸗ 
felfenå Diarium (ved K. R.) hedder:, „1629 d. 12 
Junii finitis precibus matutinis dicessi a Dn. Ca- 
nuto in Halsted & abii ad Templum huius pro- 
vinciæ, ubi pastores provinciæ borealis congre- 
gati. Seorsim me monuit Past. Uttersleviensis, 


223 


Burchard Rud, sublata a templo Utterslev. ima- 
gine Christi crucifixi, substituisse tabulam, in 
qva depingi curaverat 10 præcepta iuxta distri- 
butionem Calvinianorum, hac addita inseriptione : 
„Anno 1628 haffuer E. oc V. Mand Borchardt Hud 
oc Frue Helvig Roſencrantz giffuet denne Taffle til Ot⸗ 
terſleff Kircke, Gud til Mre, Menniſken til Lærdom oc 
Kiercken til Zir.“ Depinxerat qvoqve in suggestu 
administrationem Coenæ secundum ritum in ec- 
clesia Calvinianorum receptum. D. 21 Junii 
seripsit mihi Præpos. provinciæ borealis respon- 
sam Borchardi Rudii de tabula & pictura. D. 
24 Junii visitans eccles. Flintinge rursus aceepi 
responsum Borch. Rudii, postqvam negotium 
illud melius perpenderat. D. 9 Julii abii in Ut- 
tersløf visurus picturam Borchardi Rudii. D. 14 
Julii accepi literas Dn. Johannis Oberbergii 
(Enkedronning Sophies Secretair og Rentemeſter) de 
pictura templi Ottersleviensis.… S. A. tilftjødede 
Velb. Erik Steenfen ham Hans Mikkelſens Gaard i 
Bisfeballe. Dat. Solleſtedgaard d. 19de Febr. 1629 
(af Rogerts Mfer. ved K. R.; jfr. Rhode 1, p. 195—96). 
S. A. (1629) udtage Bordard Sud, Otte Brahe P. 
og Henrik Rantzow Herredagsſtevning mod Eiler Ovitzow 
til Lykkesholm for en Summa Pendinge, han efter Sfa- 
deslosbrev haver efter ſal. Fru Pernille Gyldenſtjerne 
(Jacob Roſenkrandſes Ente, fom var en Datter af 
Mette Hud og Henri Gyldenftjerne eller G 20) for⸗ 
dret og bekommet Udlæg udi Gods derfore (3: for), 
dog fat im seqvestro ſamme Gods og Udlæg iffe ban 
at være mægtig, førend Hovedbrevene bleve indloſte og 
paa Fyenbo⸗Landsthing „ſkaarne⸗ og casſerede og dens 


nem igjen tilſtillet fal. Fru Pernille Gyldenſtjernes Haand 
og Segl efter Commisſariernes Doms Indhold, hvilet 
De formene ei at være efterkommet. Derfor foraarſages 
De hannem at indftævne og lade paafjende, om ſamme 
Stadeslødbrev bør at komme dennem til Hinder og 
Stade, med mindre han med nøiagtige Hovedbreve fan 
bevife at have liidt nogen Stade; og derſom iffe fan 
befindeg, hannem at have lidt nogen Stade, da om 
Godſet ſamt Opborſelen Deraf ikke bør dennem at 
være følgagtige og han at ſtande dennem til Rette for 
Koſt og Færing. Desleilighed 2c. at møde 2c. Aetum 
Hafniæ den 27de Juni 1629. Ligeledes indftævne de 
under famme Datum (og formodentlig i ſamme Anled⸗ 
ning) Claus Brockenhuus, Landsdommer i Fyen, Frede⸗ 
rik Mund til Harridskjer, Erik Urne til N., Henning 
Walkendorff til Glorup, Claus Brockenhuus til Broholm 
og Jorgen Brahe til Hvedholm (disſe 3 ſammen), Joſt 
Hoeg Jacobſen, Fru Sophie Lindenov, ſal. Knud Gyl⸗ 
denſtjernes til Aagaard, Malte Seeſted til Ryhave, Claus 
Brockenhuus til Broholm, Landédommer i Fyen (altſaa 
3die Gang ?), Fru Sophie Lindenov, ſal. Knud Gylden⸗ 
ftjernes til Aagaard (altſaa 2den Gang), Søren Bay i 
Rudkjobing paa Lavind, bang Arvinger, Corfig Ulfeld 
til Bavelſe, hans Arvinger, Hr. Jeſper Stamp, Sogne⸗ 


præft i Nyborg, Palle Roſenkrands til Krenkerup (09) 


Oluf Norby til N. (af D. Saml. i Geh. Arch. våd 
K. R.). 1630 udtage Bordart Rud og Erik Steens 


fen paa Jochum Grabows Vegne Herredagdjtævning Mod - 


Holger Bilde til Oelſtrup, anlangende hvis Opbydelfe, 
fom Fru Anne, Euſtachius v. Thienens til Sandbygaard 
(jfr. Atl. 6, p. 317), haver oppebudt til Hans Man⸗ 
dixen i Kjøbenhavn; desligefte med den Dom, fom forte 


mø - - 
ED — ——— 








Landsdommer (Holger Bilde) haver dømt imellem forte 
gru Anne og Gang Mandirxen, famt hvis andre Breve 
og Forfætter (2: Concepter?), fom Fru Anne eller hen⸗ 
deg Fuldmægtige have fremlagt for Landsdommer i den 
Sag. Desleilighed ꝛc. at møde xx. Actum Hafniæ 
d. 4 Martii 1630. Og ſ. D. citere de Ovennævnte liges 
ledes Fru Anne, Euſtachius v. Thienens, og Hans 
Mandiren at møde, om de ville have der Noget til at 
fvare ꝛc. Aectum ut supra (I. e.). Men ſ. A. ftævs 
ner kongl. Maj. Bordart Rud til Saebygaard for nogle 
Tavler og Ord (fee 1528 og 29!), han udi fin Sognes 
kirke ſtal have ladet opfætte, hvilke ikke flal overeens⸗ 
komme med Religionen, ſom her udi Landet pradikes 
og, Gud være lovet! antagen er; hvorudinden kongl. 
Maj. formener hannem hoiligen at ſtal have forfeet og 
bør Derfor at ſtande til Rette, ſom vedbor, og fom den, 
der af fin egen Autoritet haver gjort Mutation udi Ses 
ligionen foruden kongl. Majs Conſens. Desleilighed ac. 
at. møde 26. Actum Hafniæ d. 30 Martii 1630 (1. e.). 
Hvorledes Sagens Udfald blev for Retten, har jeg intet 
Sted erfaret; men at han i Hovedſagen har feiret, maa 
jeg Deraf flutte, at begge Tviſtens Wbler, baade Alters 
tavte og Prædifeftok, endnu. forefindes der i Kirken. 
S. A. (1630) flal Jacob Roſenkrandſes (Borchard Ruds 
Svigerfaders) norffe Gods være blevet deelt ved Arve⸗ 
flifte mellem bang 10 (9) Børn i Kjøbenhavn (af Saml. 
til N. Hiſt. B. 1, p. 447 ved K. R.). 1636 blev 
£Liigprædifenen over hang 1633 afdøde Svoger, Henrik 


Roſenkrands, fom havde tilbragt et Par Aar af fin 


Barndom i hang Huus (fee 1622!), dediceret til Bor⸗ 

chard Hud til Sæbygaard og hans Frue, Helvig Roſen⸗ 

Frands 2. (HK. $.). 1637 maa B. Hud allerede have 
15 


indrettet fin Begravelfe i Halſted Kirke; thi det hedder 
i Biftop Hans Mikkelſens Diarium (Kallſte Mſcr. Nr. 
81 fol. ved K. R.): 21637 die 30 Junii perlustra- 
bam templum Halstadianum, ut viderem sepul- 
turam Borchardi Rud & reliqvam renovationem- 
(hvorhos det er heelt mærfeligt, at Atl. 6, p. 458 be- 
retter, at det førft var 1646, at B. Sud lod denne fin 
Begravelſe indrette). 1638 havde B. Rud og flere 
laalandſte Adelsmænd forftrevet fig en Læge, hvorover 
Provindſiallegen Henr. Cufter beklager fig i et. Brev til 
Ole Worm af 12te Fan. f. AX. (af Ol. Wormü 
epistol. T. 1, p. 481 ved K. R.) med følgende Ord: 
„Auget inopiam meam, qvod nobilitas Lollan- 
dica ex instinctu Borchardi R. ducentorum im- 
perialium thalerorum mercede annua non ita pri- 
dem conduxerit Medicum qvendam, olim castren- 
sem, ex Holsatiæ obscuro ac lutulento oppidulo, 
Lichenburg qvod vocatur, venientem, jamqve 
Nascoviæ degentem; qvicqvid etiam vocatoriæ 
meæ (sc. litteræ) contradicant, qvibus expresse 
dicitur, Serenissimum principem clementer an- 
nuisse, ut in Falstria & Lolandia libera praxi 
frui mihi liceret. Hac vero nunqvam ex voto 
frui dabitur, nisi apud nobilitatem inprimis etc.» 
4641 underffrev han Eliſabeth Lunges Fundats (F. 6, 
2, 84, 89). 1642 underſtriver han til Vitterlighed 
Chriſtoffer Steenſens Skjode (Aktſtykk. 2, 51). 16413 
vandt (2: vidnede) Laurs Nielſen i Stoby paa Laalands 
Landsting, at Velb. Borchard Rud ikke haver nogen 
SBøndergaarde eller Gadehuſe i ganſke Tillitfe Sogn, 
hvorefter han fan tilholde fig "Grund og Eiendom, Lod 
eller Anpart i Tillitſe Sognefang, efterdi han derpaa 





227 


agtet at føre Trætte (af Rogerts Mſer. ved K. R.). 
J den ſidſt forleden Feide, figer Liigprædifenen, hvorved 
den altſaa maa mene 1644, blev han atter til Land⸗ og 
Krigscommisſair beftiftet. S. A. Juleaften blev Liigs 
prædifenen over hans ſ. A. afdøde Frues Søfter, Jom⸗ 
fru Anne Roſenkrands til Brobygaard, dediceret til hendes 
Soſtre og Svogre og blandt disſe ogſaa til Borchard 
Rud til Sæbygaard og hans Frue, Helvig Roſenkrands 
(K. R.). 1646 oprettede han fin Begravelfe i Halſted 
Kirke (F. 6, 2, 458) og tilfoiede en Forbandelfe for 
den, der ødelagde ſamme (1. c. p. 92). Dette Kapel 
beſtrives i Præſteindb. af 1755 (ved K. R.) ſaaledes: 
Ved den nordre Side af Halſted Kirke er bygt en an⸗ 
ſeelig Begravelſe, udi hvis overſte Etage Herſtabet paa 
Sæbyfolm (før Sebygaard) har en prægtig Stol ftrar 
ved Prædifejtolen, og i den underfte Etage, ſom er en 
fortræffelig Gevolb, ſtaae Familiens Liig. J bemeldte. 
Begravelfe ere i Muren inde i Begravelſen felv i overſte 
Etage indfatte 3 Liigftene og en fjerde, hvorpaa den fol⸗ 
gende Inſcription: „Efter Kongelige Maieſtetis Bevil⸗ 
ling hafver ieg Borchard Rudt bekoſted at lade giøre 
denne Udbygning od hvilefted for mine afgangne For⸗ 
fedre, Fader och Moder, faa od mig od min Huſtro; 
od) hafver ieg Dertil giffvet aarligen — Pund Byg, en 
tynde, to ſtepper, od) thi speeie Daller fire flilling til 
åt holle Cappellet och Begraffvelſen vidlige med; od hvis 
fom ide bliffver anvendt derpaa, da ſtal det øffrige aar⸗ 
ligen (efter mit Brefs Formelding) giffis di fattige; 
meden derfom nogen fordrijter feg at forflytte voris Lige 
od et vil fade dennem nyde den tilbørlig hvile, indtil 
Gud felf og med alle tro chriſtne opveder, den ſtal vide, 
at hand gigr imod Guds Befaling och al chriſtelige ret, 
15* 


en 1 


fordi ingen flal giøre andet enten imod. di leffvende eller 
Døde, end de felf vilde hende od haffve. Och efterdi ieg 
med. ftor Umage od Bekoſtning hafver ladet dette hvile« 
fled til mine Fædre od mig beftide, vil ieg hafve enhver 
formanet, at di den od) og urørd lade ſtaa, paa det 
Guns Truſſel od ſtraf ide ſtal rame paa dig, ſom om⸗ 
talis hos Jeremiam i det 30 Capitel v. 16: „de ſom 
beroffve andre, flulle bliffve beroffvede; och de, ſom tage 
Bytte, ſtulle bliffve til Bytte.“ Dette hafver ieg her la⸗ 
det udhugge til en paamindelſe, paa det ingen herimod. 
flal forgribe fig, men ungaa Guds ſtraf. Anno 1646,… 
Indvendig i Kirken og overſt paa nordlig Muur til Be⸗ 
gravelſes Kapellet eller det der foran ſtaaende Stoleſtade 
læfes desuden ogſaa: „Kong Chriftian den 4, Danmarcks 
oe Norgis udvalde (1) Konge, haffver nadigſt bevillet 
meg Borchardt Rhudt til Sebygaard denne begrafpvelſe 
at motte lade goirre;“ dernæjt følger et Bibelſprog af 
Jobs 10 Cap. 25 V. og tilfidft læfeg: „Tu qvod es, 
ego fui, et qvod sum,. tu eris.… (af Abildgaards 
Reiſejourn. ved K. R.). Det funde vare interesſant, 
hvis det i det Foregaaende under 1637 Anforte paa 
Grund af en Skriverfeil henhørte til 1647; thi i dette 
Tilfælde vilde det vife, at Biſpen, ftrar efter at Begra⸗ 
velfen var færdig, underføgte ſamme for at grandſte efter 
calvinffe Kjætterier ligefom paa Pradikeſtol og Alter 
tavle. Forveften led B. Hud i de ſidſte 8 Aar af fit 
Liv, altſaa fra 1639 til 47, færdeles meget af. Podagra. 
Den 22de Octob. 1646 blev ban ſengeliggende, døde den 
2Ode Januar 1647 (paa Sabygaard i Laaland ifølge 
Mikkelſen) og blev den 14te Febr. bifat i Vaftov Kirke, 
hvor Præften i. Halfted, ſom tillige var Provſt i Norre⸗ 
herred, Hr. Knud Erikſen Pontoppidan, holdt en Liig⸗ 














229 


prædifen over. ham, fom 1656 i Ato er udgiven (jfr. 
Atl. 3, p. 331; 6, p. 509, 510), og hvori det blandt 
Andet hedder, at han ſtjenkede 500 Speci Daler til fin 
Sognekirke; en Donation, jag ikke andetſteds mindes at 
have læft omtalt. Forreſten arvede han Otterſlef (nu 
Vintersborg) og Sabygaard (nu Sabyholm) efter Fa⸗ 
deren og tilſidſt efter Broderen (2), Knud Rud Eilerſen (2), 
NRubjerggaard (Atl. 6, p. 507) og lod iſer ved Sæby- 
holm . gjøre ypperlige Indretninger (1. c. p. 508), 
hvorom det (i Rogerts Mſcr. ved K. HR.) hedder, at 
han var en ypperlig Oeconomus, fom med god Forftand 
kunde indrette alle Ting ſaaledes, at det baade var be- 
gvemt og mageligt. Ved fin langvarige - Udenlandéreife 
havde han erhvervet fig en grundig Kundfſkab i Byg: 
ningskunſten; og var dette Marfag i, at den gemene Mand 
anſaae hang Bygninger og Indretninger ſom Hereme- 
ſterſtykler og Borchard Rud felv fom en Hexemeſter, 
der gjorde fine Gjerninger ved Djævelens Kunſter. Thi 
den Vandledning, han anlagde fra den: ſaakaldte Mølle 
dam ved Sabyholm og ind til Gaarden (faa at alt det 
ferſte Vand, fom de nu maae hente med Vogne til Sæby 
holm, lob den Gang af fig felo til Gaarden igjennem 
de anlagte Sender), og den Grav, han lod kaſte til. at 
lægge disſe Render i, den anfaae og meente gemene 
Mand, at det ſkulde være en Løngang, ſom Bordard 
Rud vilde have for hemmeligt at kunne fomme fil at 
tale med Fanden 2c. Og de ftore Diger om Sabyholms 
Enemarker, fom fnarere have Anſeende til at være. Bolde 
om en Fæjtning end Diger om en Mark, dem. troede 
eenfoldige Folk ganſke viſt, at Fanden grov for ham; 
thi ſom han lod ſamme Diger opkaſte ved Soldater, ſom 
laae der i Landet, og ſom han leiede dertil, og disſe 


for at imdgane Solens Hede fov om Dagen, men ar⸗ 
beidede om Natten; faa meente den overtroiffe Almue, 
fom fom der forbi og fane Digerne mere fuldførte om 
Morgenen end om Aftenen, at det var Djævelens Ar⸗ 
beide (jfr. Rhode 4, p. 200). Forreften døde Bor⸗ 
chard Sud fom Slægtens „ſidſte Mand,» med hvem 
altſaa ogſaa Vaabenet blev nedlagt i Graven (AD. Ler. 
2, p. 128); og ved denne Leilighed flulde alle Slæg-= 
tens Herregaarde, eller i det Mindſte Vedbygaard, Of: 
terflef, Sæbygaard og Stubjerggaard, være gaaede over 
til hans Svigerføn, Jørgen Grubbe, der fif dem tilſam⸗ 
men med hans Datter Lene (AtL 6, p. 507 p. p-). 
Men B. Hud havde jo aldeles ingen Born; i det Mindſte 
figer El. Bryffe om ham og hans Frue: „Di hade 
ingen Børn sammen,” og alle andre Efterretninger 
ſtadfeſte det Samme; men den Lene, der arvede, om 
juft iffe det Hele, faa dog Vedbygaard, Sæbygaard og 
Rubjerggaard, var Slægtens i det Foregaaende omtalte 
„ſidſte Ovinde,“ nemlig B. Ruds Farbroder Knuds 
Datter Lene (H 3). Det turde altfaa ved denne Lei⸗ 
lighed være pasſende at give en fort Udfigt over, hvor⸗ 
ledes disſe Herregaarde Tid efter anden kom i Slægs 
tens Cie, og Hvorledes de igjen fra Tid til anden gif 
over til andre Slægter: 

Sæbygaard i Vendſysſel, fom Otte Hud (F 7) 
1560 tilkjobte fig af Kongen, og fom hans Enke 1575 
opbygte med 3 grundmurede Floie, hvoraf den ene var 
2 Lofter høj med 2 flade og 4 ſpidſt Taarn, ſamt Vinde⸗ 
bro og Graver, gif, fom det fyneg, ved hang Søn 
Knuds (G&G 19) Død 1589 fra Familien og kom for⸗ 
modentlig ved Salg til Rigsadmiral Peder Munk (jfr. 
G 9 og 22, 1600). 











231 


Hesſel i Jylland, ſom Kreſten Rud (C 1) 1456 
eiede, gik med hang Søn Jenſes (D 2) Døttre over til 
andre Familier. 

Møgelfjær ibid., fom Jørgen (D 9) fif med 
fm Frue, og fom Otte Ruds (F 7) Ente 1571 opbygte, 
nemlig et ſtort og 2 andre grundmurede Huſe med Ka⸗ 
pel ꝛc, fom ved hendeg Søn Johans (G 18) Død 
1609 til bang Søfter Mettes (G 20) Søn, Knud Gyl⸗ 
denſtjerne (Atl. 4, p. 155; jfr. G 22). 

Enggaard i Fyen, ſom Grif Rud (F 6) kjobte 
4575, og fom hang Søn Knud (G 14) tildeels opbygte, 
gif 1630 ved hang Broder Corfiges Død (G 15) med 
dennes Datter Helvig (H 12) over til Gregers Krabbe. 

Sandholt ibid., fom Erik (F 6) fil med fin 
Frue, og fom hang Søn Knud (G 14) 1590 opbygte 
med Taarne og gyldne Fløie, gif 1630 ved hang Broe 
der Corfiges Død (G 15) med dennes Datter Mette 
(H 9) over til Niels Trolle (og ikke, ſom Klev. figer, 
med Eliſabeth til Niels Krabbe). 

Vedbygaard i Sjelland, fom allerede Jørgen 
(C 4) 1429 tilbyttede fig for Skjoldenes, og ſom Knud 
Hud (E 5) opbygte i en Fürkant af Grundmuur, hvis 
ene Floi var 3 Lofter høj med Graver, Vindebro o. f. v., 
gif ved hang Sønneføn Knuds Død (G 6) med dennes 
Datter Lene (H 3) over til Jørgen Grubbe. 

V. Vallø ibid., ſom Corfig (G 15) havde ar: 
vet, gif ved hans Datter Birgitte (H 11) over til 
Chreſten Steel. 

Otterflef paa Laaland, fom Jørgen (F 5) fit 
med fin Frue, og fom Ciler (G 7) havde bygt og med 
Graver forfynet, gik ved hang Søn Burchards Død 


232 


(H 5) 1647 over til hang Enke, Helvig Noſenkrands, 
og fammes Familie. 
Sabygaard eller Sabpyholm ibid., fom Eiler 
(G 7) fil med fin Frue, gif ved hans Søn Burchards 
Død (H 5) 1647 til hang Enke, fom igjen 1660 maatte 
afſtaae den til Lene Rud (H 3), Jørgen Grubbes Ente, 
og hendes Søn, Erik Grubbe (Atl. 6, p. 509). 
Rubjerggaard ibid., fom Knud (G 14) op⸗ 
bygte 1606, den ene Flsi af Grundmuur med Vaarn, 
gif ligefom Vedby med hans Fætter Knuds (G 6) Dat—⸗ 
ter Lene over til Jørgen Grubbe (Atl. 6, p. 507). 
Fuglſang ibid., ſom Erik (F 6) eier, gif ved 
Corfiges (G 15) Død 1630 med hang Datter Helvig 
(H 12) ligefom Enggaard over til Gregers Krabbe. Og 
Skarolt i Skaane, ſom Corfig (G 15) fik med 
fin Frue, gif med hang Datter Mette (H 9) over til 
Niels Trolle. 


Afflavit Deus; & dissipati sunt. 

; 9: 
Gud bød; og vi ſaae Dem forfvinde, 
ſom Avner adſpredes af Vinde. 

Hvad endelig Burchard Ruds Enke, Helvig Roſen⸗ 
Frands, er angaaende, da ſkulde bun have giftet fig med 
Helmuth Otto v. Winterfeldt (F. 6, 2,91), hvilket dog 
er aldeles falſt (Atl. 3, p. 331; 6, p. 509, 510). 
Hun fÉriver fig endnu 1655 ſom Ente til Sabygaard 
(GL. Saml. 2, 2, 177) og taber ogſaa denne Gaard 
1660 ved Proces til Lene Rud (H3). 1665 d. 23de 
Febr. blev i en Sag mellem Velb. Fru Lene Rud og 
hendes Søn, Velb. Erik Grubbe, paa den ene og Velb. 
gru Helvig Roſenkrands, ſal. Borchard Ruds, paa den 
anden Side, af Jørgen Olſen, velbyrd. Fru Helvig 











233 


Roſenkrandſes Fuldmægtig produceret i Netten et i det 
Foregaaende omtalt Skjode af Velb. Erik Steenfen paa 
en Gaard i Bisfeballe af 1629 (af Rogerts Mfer. ved 
K. R.). 1670 anføres i Fortegnelfen over adelige Per⸗ 
foner, fom da befandtes i Danmark (Mser. Rall. Nr. 
128 fol. ved K. R.), under Utterſlofgaard Helvig Roſen⸗ 
krands, ſal. Borchard Ruds Enke. 1672 var hun ders 
imod død (ja! maaffee allerede 1671; fee HH 31); thi 
f. A. den 17de JUR afftaaer og fælger Jorgen Roſen⸗ 
frands til Kjeldgaard, Hovmefter ved det kongl. Aca⸗ 
Demie i Sorø, til Borgemeſter Jacob Jenſen i Maribo 
paa Maribo Kirkes og Peder Rolds Borns Vegne „det 
Jordegods, fom ham udi Betaling var udlagt og af 
Commisſarierne tildemt efter ſal. Velb. Frue, Fru Hel⸗ 
vig Roſenkrands til Utterſlefgaard, paa hans Broders, 
Velb. Gunde Roſenkrandſes, Vegne,» nemlig den dte 
Part af Utterſlefgaards Hovedgaards Fart, den dte 
Part i ſamme Gaards Bygning og endeel Gaarde og 
Gods, ſom opregnes (af Rogerts Mſcr. ved K. R.). 
1673 d. 3die Marts fælger, ſtjoder og afhender Borges 
mefter Jacob Jenſen i Maribo paa Maribo Kirkes og 
Meder Rolds Børns Vegne det ovenomſtrevne Gods til 
Helmuth Otto, Friberre af Winterfeldt 20. (I. c.). S. 
AM. den 12te Juli fælge, ſtjode og afhænde Fru Lene 
Ruds Arvinger til bemeldte Hr. H. O. v. Winterfeldt 
Sabygaards Hovedgaard med tilliggende Eiendom, Skove 
og Gods, ſamt Birteret (1. e.). S. A. og ſamme Dag 
fælge, ſtjode og afhænde Chriſtentſe Roſenkrands, ſal. 
Mogens Hoeegs til Arreſtov, Edele Roſenkrands, ſal. 
Hr. Knud Ulfeldts til Totterupholm, Margrethe Roſen⸗ 
krands til Gundeftrup, Mogens Roſenkrands til Glim- 
minge, Jørgen Skeel til Broholm og Borge Trolle til 


Trolholm til bemeldte Hr. H. O. Friherre af Winter⸗ 
feldt alt det Jordegods, ſom dem, — Chriſtentſe Roſen⸗ 
krands, Edele Roſenkrands og Margrethe Roſenkrands, 
paa deres egne, og Mogens Roſenkrands, Jorgen Skeel 
og Borge Trolle paa deres Huſtruers Vegne, — for 
4 fulde Soſterlodder arveligen er tilfaldet efter deres 
Søfter og Morſoſter, Fru Helvig Roſenkrands, fal 
Borchard Ruds til Sæbygaard, i Utterſlofgaards Hos 
vedgaard med tilliggende Eiendom, Skove, Gods og 
Birteret (1. c.). S. A. lod bemeldte Friherre H. O. 
v. Winterfeldt paa en Steen i det Rudifte Gravfapel i 
Halfted Kirfe udbugge: „Anno Christi Salvatoris 
1673 Monats Augusti habe id Helmuth Otto v. 
Winterfelt, Freyherr von Wintersburg, Herr auf Wuſtrow 
und ju Sebyeholm, dag allhie gelegene Adeliche Guth, 
Sabyeholm, mit allen dazu gebørenden pertinentien, 
wie aud dieſe Erb⸗Kirchen⸗Stätte und Begräbnis, von 
Hr. Burchardt Ruht Seel: hinterlaßenen erben vor 
mir und meiner posteritet Eigenthumlich und anerblich 
gekauffet 2c.… (Præfteindb. af 1755 ved K. R.). I et 
aparte aflangt Rum flulde han ligeledes ſammeſteds have 
ladet en vidtløftig latinſt Indſkrift anbringe, hvoraf dog 
Abildgaard, fordi den var høit oppe, Bogſtaverne ſmaa 
og Skriften tildeels ſtjult af foranftaaende Billedhuggerar⸗ 
beide, ikke kunde læfe Mere end Begyndelſen, nemlig: 
Anno Christi Salvatoris M. D. C. L.XXIII (Abild- 
gaards Reiſejournal ved K. R.). Men det er viſtnok 
den ſamme Inſcription fom den foregagende. Imidler⸗ 
tid lod den friherlige Herre dog under alle de Foran= 
dringer, han foretog fig i og ved Gravfapelet, de 4 
gamle Stene blive fiddende i Muren, hvoraf den ene 
indeholdt Borchard Ruds ovenanforte Bevilling paa Ka⸗ 





235 


pellet, den anden hang Faders Svigerfaders, Borchard 
v. Pappenheims, bang Frues og Søns Epitaphium, 
den tredie hans Faders, Eiler Ruds, og Moders, Mar⸗ 
grethe v. Pappenheims, Ditto, og den fjerde hans egen 
og bang Frues, hvilfen ſidſte viſtnok, da Aarstallet 
mangler, allerede er opſat i hans levende Live. Af 
disfe 2 Inſcriptioner lyder den over ham ſelv ſaaledes: 
„Her ligger begraffvett erlig oc velbyrdig Mand, Bor⸗ 
chard Rhudt til Otterſchlof oe Sebygaard, S. Hilarii 
Rhudts føn, født paa Sebygaard den 2 Janvarii 1592, 
fom Gud fallede paa DD den DD 16 TI Gud al⸗ 
ſommechteſte giffue hannem med alle Gudts udvalte en 
glædelig erreful Opftandelfe od Himmelfart» (Abildgaard 
L. c.). Den over hang Frue derimod ſaaledes: „Her 
ligger begrafven ærlig oc velbyrdig Frue, Fru Hilvig 
Noſencrantz til Otterflef oe Sæbyegaard, S. Borchardt 
Rudts Frue oc S. Jacob Roſencrantzis Datter, født 
pan Kedſtrup (3: Kjerſtrup paa Taaſing) d. 4 April 
4601; den Gud fallede paa COD den DD 16 ZZ. Gud 
alfommægtigfte give hende med 2c. 2c.… (Praſteindb. I. 
c.). Liigftenene ere forſynede med de Afdødes i Le⸗ 
gemsſtorrelſe udhugne Billeder og derhos omgivne af 
deres Ahnevaabner. Eiler Rud er harnifttlædt, hyoilket 
derimod ikke er Filfældet med Borchard Rud, hvorimod 
denne har en Marlok ved den venftre Side og en ſtor 
nedhængende Krave, ſom Chriſtian den 4de, Stof i 
Haanden og Kaarde ved Siden, famt ftore Støvler med 
Sporer; ligefom hang Frue paa Bryftet har et Smykke 
med IIIS og i Haanden en »Bifte.« Hjelm og Har= 
nift ſtage ved Borchard Ruds Fødder (af Abildgaards 
Tegn. ved K. R.). Det er en heelt egen Sag at være 
den ſidſte Mand. af fin Slægt; hvo der er i dette, ikkun 


236 


lidet midundelfesværdige, Tilfælde, vilde vel ſom ofteſt 
gjerne, at Enden flulde være god, og at han, — ſom man 
pleier at ſige, — ſom den, der gif ſidſt ud af Hufet, 
ogſaa kunde luffe Døren i med re. Og jeg har al 
Grund til at troe, at dette Onſte virkelig ogſaa befjæ- 
lede den ærlige Borchard; men det lykkedes ham derhos 
ligefaalidet at gjøre Alle til Maade, ſom det rimeligviig 
vil lykkes nogen Dødelig paa Jorden. Vi have allerede 
feet, at ikke blot Geiſtligheden, men endogſaa Regjerin⸗ 
gen forfulgte ham for den Pradikeſtol og det Alter, 
hvormed han havde prydet fin egen Sognekirke. Vi 
have fremdeles læjt, at Bønderne gjovde det Samme 
med Henſyn til de Forbedringer, han foretog fig med 
fin egen Gaard og paa fit eget Gods. Vi have ends 
videre erfaret, at da han i fin Sygdom forffrev fig fin 
egen Læge, fom han og hang Naboer paa egen Bekoſt⸗ 
ning vilde lønne, da opvakte ogſaa dette Dijtrictslægens 
og formodentlig tillige Beboernes Harme. Og endelig 
er det vel heller ikke ufandfynligt, at hang egne Slægt= 
ninge maaftee- tilſidſt endogſaa misundte ham Livet eller 
i det Mindfte under hang 8-aarige Sygdom med Glæde 
ſaae den Dag imøde, da de ſtulde flifte og dele den 
Barnløfes Skatte, ſom han felv, og ingenlunde de, 
havde erhvervet. Det var altſaa heller ikke faa forun⸗ 
Derligt, at den i Livet Forfulgte ogſaa i Døden funde 
have en, — i Inſcriptionen paa bang Gravtapel nok⸗ 
fom tydelig udtalt, — Anelſe om, at man maaflee ikke 
engang vilde lade hang Støv hvile med Fred i den 
Grav, ban felv havde bekoſtet. Og denne Anelſe ind⸗ 
traf ogſaa virfelig; thi, ſom man fortæller, bleve baade 
Borchard Ruds og hang Frues, Helvig Roſenkrandſes, 
Kiſter aabnede paa Foranledning af Hiſtorikeren N. D. 





232. 


Riegels (altſaa forat tilfredsſtille hans Curiofitet); og 
da befandtes deres Liig endnu liggende velbevarede og 
i al deres Stads (K. R.), Hviltet derimod neppe nu 
turde være Tilfældet. Forreſten er det markeligt, at 
ligefom Lyfet endnu engang blusſer op, forinden det 
ganfte udſlukkes, ſaaledes antyder den famtidige Bertel 
Knudſen Aqviloniug, fom døde 1650, ogſaa den Glands, 
der ligefom til Afſted omſtraalede Rudernes ſidſte Gene 
ration, naar han i fin Bog (eller Bertilli Canutii 
pro nobilitate Danica ostendenda prodromus 
(Mscr. Thott. Nr. 1874, 4to ved K. R.) ſaaledes 
udtrykker fig: I vor Tid har fig extolleret Knud 
Rud til Vedby (G 6), Corfig Rud til Sandholt (G 15), 
Knud Hud i Fyen (G 14), Border Hud til Sæbygaard 
(H 5) i Laaland og Flere, qvoraum in summo res 
virtutesqve fuerunt. (Endelig maa jeg endnu, forinden 
jeg forlader Borchard, ikke undlade at tilfoie, at Atl. 
6, p. 507 antager en Knud Eilerſen ſom Borchards 
Broder, der 1606 fulde have bygget Rubjerggaard, 
hvilket ellers de Flefte tilſtrive den bekjendte Knud Grit 
fen, der var Broder til Corfig. 

H 6 (G 15) Erik (Corfigen), død fom Barn, 
og maa formodentlig være den Erik Corfiken, der døde 
4610 (F. 6, p. 1035). 

H 7 (—) Otte (Corfigen) til Sandholt. Man 
har over ham en Liigpræditen af Michelſen 1631, 4to; 
og ifølge ſamme var ban født Zdie Pintfedag eler den 
14de Mai 1611 paa Vallø. Han blev holdt i Stole. 
hjemme hos Forældrene under Praceptor, indtil han 
var paa fit 16de Aar (altſaa til 1626); ſiden forſendt 
til Sorø Stole, hvor han var i & Aar og kom derpaa 
ſammeſteds paa Academiet, hvor han var i 3 Mar (1628 


238 


omtales han ſaaledes ſom ſtuderende pan Sorø (D. Mag. 
5, p. 99; Gl. Saml. 1, 3, p. 152), da Prof. Laus 
renberg dedicerede ham og flere af Academiets Elever 
fin Logarithmus; ligeledes 1629, da hang Navn i 
Matriklen anføres (Tauber om Sors Acad. p. XXXLX), 
men maatte da for Sygdoms Skyld vende hjem til fine 
gorældre paa Sandholt?). Der fif han d. 21de Fan. 
1630 Smaapokker (3: Børnefopper, og funderede i denne 
fin Sygdom 1000 Rdl. Specie til Huusarme og Skole⸗ 
børn paa Sandholts »Stavn;> F. 6, p. 136, 137, 
442), hvoraf han døde d. 2den Febr., eller 3 Dage 
før fin Fader, og blev d. 17de Febr. tilligemed Fade⸗ 
ven (jfr. F. 6, p. 105; Atl. 6, p. 736 og I. Brahes 
Dagbog) nederfat (2: bifat) i S. Knuds Kirke i Odenſe, 
hvor Bifpen H. Michelſen holdt Liigprædifen over ham, 
der 1631 i 4to blev udgiven; og fiden (3: næfte Dag) 
derfra tilligemed Faderen henfort til Familiebegravelſen 
i Sandholt⸗Lyndelſe Kirke (Klev. figer derimod urigtigt 
i Hæfinge Kirfe ved Sandholt). Forreften har man 
foruden denne Liigprædifen endnu en latinſt Parentation 
over ham under Zitel: Vita Othonis Rudi serip- 
tore Henrico Ernstio (Mscr. Suhm. Nr. 396), 
fom blandt Flere er dediceret til den Afdodes Mors 
moder, Eliſabeth Gyldenſtjerne, Moderen, Birgitte Roſen⸗ 
fpar, og Søftrene, Fru Mette og Jomfruerne Eliſabeth, 
SBirgifte og Hedevig. Og var derhos den Henrik Ernſt, 
der har ſtrevet den, i det fidfte Mar, Otto Hud var 
pan Sorø, hans Præceptor, men blev 5 Aar efter Pros 


1) J Ernstii Parentation over Otte Rud hedder det derimod 
at han var reiſt hiem forat berede i ig fil fin —— 
Udenlandsreiſe. 


fesfor i Sorø. Han figer meget rigtigt, at baade Son⸗ 
nen og Faderen vare Slægtens „ſidſte Mend;« thi 
Faderen var den Sidfte af Slægten, der døde, og Son⸗ 
nen den Sidſte, der blev født. Dernæjft tilfoier han, 
at han forſt hjemme i 8 Mar (altſaa fra det 7de til det 
15de) blev holdt til Studeringer under Praceptor, for⸗ 
inden han blev fat i Sorø Sole, hvor han fun var i 
6 Maaneder, og fom da paa Academiet, hvor det ſom 
et Bidrag til Kundffaben om, hvorledes de Bedre blandt 
de unge ſammeſteds ftuderende Adelsmænd den Gang 
tilbragte deres Tid paa Academiet, fortjener at anteg⸗ 
neg, at ligefom hans Forældre og ifær hans Moder 
endnu vedbleve ved hyppige og hjertelige Breve at for- 
mane ham til alt JEdelt og Godt, ſaaledes aflod han 
heller ikke her fin daglige Aftens og Morgenbøn og var 
derhos i den Grad en Elfter af Biblens Læsning, at 
han endogſaa forefatte fig een Gang om Aaret at gjen⸗ 
nemlæfe famme. Og endffjøndt han, — da han havde 
beſtemt fig for den militaire Lobebane, — vel flittigt 
øvede fig paa Fægteflolen og paa Ridebanen, fan for⸗ 
fømte han dog derover ingenlunde Videnſtaberne, men 
beføgte Profesſorernes Forelæsninger idelig og optegnede 
med Omhu deres dietata. Og da han endda ikke ſyn⸗ 
teg, at hang Fremgang gjorde ham ſelv Fyldeft, udbad 
han fig i fit 17de Aar (altfaa 1628) af fine Forældre 
bemeldte Henrik Ernſt, fom hidtil havde været Informator 
for Knud Syldenfijerne til Thims 2 Sønner, Peder og 
Arnold, til Præceptor og ſtuderede nu med forøget Flid 
de græffe og latinſte Philoſopher, famt Philosophia mo- 
ralis, udſtrev Ioci commnnes ethici & politici, gjorde 
god Fremgang in logieis & rhetoricis, ercerperede Jo- 
sephi 20 Bøger de antiqvitatibus og 7 Bøger de bellø 


240 


Judaico, hørte Forelæsninger over Justiniani institu- 
tiones, ſtuderede Mathematik og Fortification under 
Prof. Laurenberg, tilbragte iffe blot Timer, men halve 
Dage med Læsning i Prof. Meurſii Bibliothek, valgte 
fig hver Dag et eller andet Tankeſprog eller en eller 
anden Leveregel, ſom ban ikke blot færte udenad, men 
tillige beſtrebte fig for at efterleve, hvorved hans Cha⸗ 
vacteer fil en med Henſyn til hang Alper beundrings⸗ 
værdig Faſthed og hang Sæder en elftværdig Reenhed, 
faa at man iffe engang, — ſom Forfatteren heelt naivt 
tilføter, — nogenfinde fane ham beſtjenket; nolebat 
enim crebris & ingentibus poculis, qvibus pravi 
huius seculi ,porci” nimium sunt dediti, inge- 
nium suum ingurgitare. Parentationen ſlutter med 
et MWresvers af Prof. Meurſius, hvori det blandt An⸗ 
det hedder: „Otho vale! vale Otho! tuæ spes 
ultima gentis!”?” Da bemeldte Otto ſaaledes døde fom 
Faderens enefte Søn, fan adſpredtes de ham ellers til⸗ 
faldende Herregaarde og Godſer mellem hans Søftre og 
Svogre, idet nemlig ifølge Klevenfeld Mette fil Skarolt 
i. Staane, Eliſabeth Sandholt i Fyen, Birgitte Vallø i 
Sijelland og Helvig Enggaard i Fyen og Fuglfang paa 
Laaland (jfr. bvad derom ovenfor under HI 5 er anført). 
Forreſten er om hans Soſtre ikke ſtort Andet at ſige, 
end at de (paa een nær,. der døde fom Barn), efter⸗ 
haanden ſom de bleve vorne, giftede fig, få Børn og 
— Døde; nemlig 

H 8 (—) Ane (Sorfigdatter), død fom Barn 
efter Eliſ. Bryſke og ugift efter Klevenf. 

H 9 (—) Mette (Corfigdatter). Over hende har: 
man en Liigbrædifen af Biſtoppen i Skaane, Dr. Mat 
Jensſon Medelfar, 1632, 4to, ifølge hvilken bun var 














241 


født paa Mariager Klofter, fom hendes Morfader den 
Tid havde i Forlebning, 1606 den 10de Oct. Da 
hun var 8 Mar gammel (altfaa 1614), Tom faavel hun 
fom hendes Søfter Lisbeth til deres Moſter, Eliſabeth 
Roſenſpar, Arel Brahe til Krenkerups Enke, ſom fiden 
giftede fig med Palle Roſenkrands. Men da Jomfru 
Mette var 17 Aar (altfaa 1623), blev hun begjert af 
Niels Trolle til Trolholm og ham tilfagt paa Vallø 
den ffte Aug. 1624, hvorefter deres Bryllup ſtod den 
23de Juli 1626 i Odenfe (jfr. Hofm. 1, p. 163, T. 
Mr. 12, Jørgen Brabes Dagbog og Biffop H. Mit: 
kelſens Diarium (ved K. R.), hvori det bhedder- 
11626 d. 23 Julii copulavi in templo D. Canut. 
Nicolaum Trolle & v. Mettam Rud, og d. 25 
ej. Cornifcius Rud me invitavit ad pråndium 
(altſaa det ſaakaldte 3die Dags eller Hjemførings Gilde), 
præsentibus multis nobilibuss). Han fil Sandholt 
med hende, og Gud velfignede deres Egteffab med 2 
Sonner og 2 Døttre; men i hendes Ste Barfelfeng 
døde hun den 25de Febr. 1632 pan Skarholt (ifm 
Hofm. I. e., fom hun 1630 "efter Faderen havde arvet) 
og blev nederfat 3: biſat i Lunde Domfirte, hvor Super⸗ 
intendenten i Skaane, fom fagt, holdt Liigprædifen over 
hende (men fenere overført til Roſkilde og der begraven 
(Klev.); medens han derimod 1647 paany var gift med 
Helle Roſenkrands og førjt døde 1667. Og er det vel 
over ham man har en Statua triumphalis, ereeta 
ab Olao Rosencrantz, 1668, 4to, hvorover fee en. 
Kritik i Bircherods DD. p. 125! 

H 40 (—) Lisbeth (Corfigdatter). Over hende 
har man en Liigprædifen af Brochmand 1650, 4to, 
ifølge hvilken hun var født paa Hindsgavl, hvor hendes 

16 


242 


Fader da var Lehnsmand, 1608 den 2ade Fan. (jfr. 
E. Brod 1, p. 48). Hun blev opdragen i Gudsfrygt 
og alle vadelige og hendes Stand vel ſommelige⸗ Dyder, 
faavel hjemme fom medens. hun (fra 1614) var hos fin 
Moſter, Lisbeth Roſenſpar, Hr. Palle Roſenkrandſes til 
Krenterup, og fiden hos fin Mormoder, Lisbeth Gyl⸗ 
denſtjerne, falig Oluf. Roſenſparres nl Vallø. Derpaa 
begjerte Hr. Niels Krabbe til Sfillinge hende, hvem 
hun blev tilſagt den 9de Dec. 1633, og fom derpaa 
holdt Bryllup med hende den 4de Oct. 1635 i Odenſe 
(jfr. Hofm. 2, p. 204, T. 1 Ar. 11), hvilket Egte- 
ſtab Gud velfignede med 1 Søn og 2 Dette. (Hm 
omtales tilligemed fin Mand 1647 i fin Moders Liig⸗ 
præditen). Men den 22de Aug. (formodentlig 1649; 
thi Det hedder, af hun levede md fin Mand i 14 Aar) 
fit hun Smaakopper, hvoraf hun døde (Dagen er ude⸗ 
ladt; dog Klev. figer den 30te Aug. 1649) og blev 
nederſat 2: bifat i Frue Kirke i Kjøbenhavn (dog Das 
tum ikke angivet), hvor Sjellands Biſp, ſom fagt, holdt 
Liigtale over hende, Enkemanden giftede fig anden Gang 
4652 med Dette Andersdatter Bilde og tredie Gang 
4660 med Mette Roſenkrands, Grid Bildes Ente, og 
døde derpaa Sfjærtorsdag 1663 og blev den 4de Mai 
bifat i Frue Kirke i Helſingborg; og man har en Liig⸗ 
prædifen over ham af Torfil Tuefen 1665, 4to. 

H 11 (—) Berette (Corfigdatter). Over hende 
har man en Liigpræditen af Brochmand 1646, 4to. 
Ifelge famme ev hun født den 3ite Aug. 1612 paa 

Fuglſang (jfr. M. D. 2, p. 227), opdragen hjemme i 
Gudsfrygt og Børnelærdomme, men da hun var 15 Aar 
(altſaa 1627) begjert af Chreſten Scheel til Fufinge 
(GSigsraad og Befalingsmand pan Tryggevelde) og ham 








tilfagt den 27de Ock. 1627, hvorpaa hun tilligemed 
hendes Søfter Helvig havde Bryllup den 12e (Klev. 
figer den 30te) Sept. 1630 (M. D. figer 1629, men 
Biſtop Mitfelfens Diarium, fom jeg under Faderen 
eller G 15 har anført, den 12te Sept. 1630) i Odenſe. 
Deres Mgteffab, fom varede næften 15 Mar, var »idelig 
Leg og Sfjemt i et jordiſt Paradis,“ og Gud vels 
fignede det med 10 Børn (3 S. og 7 D.) foruden det 
11te og fidfte, ſom bun fatte Livet til over; thi hun 
døde uforløft i Barſelſeng Pintſedag den 25de Mai 
1645 (jfr. M. D. 2, p. 227; F. 3, p. 358 (hvor 
dog Dorthe er en Trykfeil for Birthe) og 359; Atl. 4, 
p. 405, jfr. 451; Hofm. 1, p. 37, T. Nr. 8) og blev 
nbeganget« (eller bifat) i hellig Geiſtes Kirle i Kjoben⸗ 
havn, hvor Bifpen, Dr. C. E. Brochmand, holdt Liigs 
tale over hende, fom 1646 er udgiven i 4to. Til disſe 
Efterretninger fan endnu foies, at hun 1639 arvede V. 
Vallø (Atl. 3, p. 4135; 6, p. 430; Rothe 1, p. 393); 
at deres Vaabner 1642 bleve anbragte i Kjøge Kirle 
(Atl. 6, p. 160), og at Enkemanden giftede fig igjen 
4649 med Fru Margrete Lunge, ſal. Mogens Bildes. 
Om han ved denne Leilighed paany, ligeſom førfte Gang, 
fom i vet jordiſt Paradüs,« flal jeg iffe kunne fige; 
men 1653 opbygte han nuperende Billesborg i Sjelland 
og gav den Nabnet Rudholl efter fin afdøde Frue (Atl. 
6, p. 431)7), hvorpaa han døde d. Z0te Marts 1659 og 


2) Det Udtryk Hell (fom egentlig betyder et Vandſvalg, af 
det isl. Hyir o: et Svælg eller et Dyd) ſynes ret at have 
været Rudernes Yndlingsudtryl; thi foruden ovennævnte 
Rudholl havde de ogſaa et Herrefæde i Jylland, der hed 
Kiellingholl (&. 3, p. 437; Ati. 4, p. 659, 661), og et 

16" 


blev den 14de Fuli i hellig Geiſt Kirke i Kjøbenhavn 
„beganget;“ og man har en Liiprædifen over ham af 
Johan Svaning 1661, 4to. 

H 12 (—) Helvig (Corfigdatter). Over hende 
har man. ligeledes en Liigprædifen af Midelfen 1641, 
Ato, ifølge hvilfen hun var født Den iite Octbr. 1613 
paa Hinsgavl, fom hendes Fader den Tid havde i For⸗ 
lehning. Hun blev: opdragen hjemme i Gudsfrygt og 
Børnelærdom, men i fit 15de Mar (altfaa 1627) begjert 
af Gr. Gregers Krabbe til Torſtedlund (Statholder i 
Norge) og ham tilfagt. 1628 paa Sandholt og gift i 
Odenſe d. 42te Dec. (læg: Sept.) 1630 (fee Berette 
eller HH 11), og det uagtet f. A. baade hendes Broder; 
og Fader i Februar Maaned vare døde; faa at altſaa 
Hofm. 2, p. 201, T. 1 Nr. 10 vildfarer, naar ban: 
figer, at hun forſt 1635. blev gift med Gregers Krabbe 
Nielſen af Nebel). Dette JEgteftab velſignede Gud med 
4 Døttre og 2 Sønner; men i fin 7de Barfelfeng Døde. 
hun paa Hinsgavl, fom hendes Mand den Tid havde i 
Forlehning, Natten imellem d. 23de og 24de Nov. 1638 
(jfr. Atl. 5, p. 94, hvorimod Hofm. J. e. figer 1649 
og forverler hende altſaa baade med Henſyn til Bryl⸗ 
lups⸗ og Dodstid med Lisbeth eller H 10), og blev 
nedſat (eller bifat) i S. Knuds Kirle i Odenſe d. 15de 
Dec., hvor Bifpen, ſom ſagt, holdt Liigtale over hende. 
Enkemanden giftede fig 1646 med Dorthe Gausdatter 
Daa og døde d. 20de Dec. 1655 (jfr. Hofm. 1. e.), 


tredie, der. hed Hollingholm (fee F 8, 16101), hvilket ſidſte 
man dog i Almindelighed antager for Ellinge, Der endnu 
1652 .tilhørte dem (F. 4, p. 351) og — engang — 
tiden hed Ellingholm. 











245 


blev begangen i hell, Trefoldigheds Kirke i Chriſtiania 
d. 1fte Febr. 1656; og man har ſ. A. en Liigprædiken 
over ham af Herman Stokfleth. Endelig . 

U H 13 (G 18) Otte (Johanſen), f. d. 15de Sept. 
1592 paa Hagenſtkob, død ſammeſteds den 17de Juni 
1593 og d. 4de Juli nedfat i Sønderby Kirke. 


Uagtet nu Slægten ſaaledes allerede var uddød paa 
Sværdfiden med Borchard Rud eller M 5, 1647, ville 
vi dog endnu i cen Generation fortfætte den paa Spindes 
fiden, nemlig i Karen Hud eller G 410. Hun blev, 
fom fagt, 1586.gift med Peder Grubbe til Malftrup og 
meddeler og om fine Børn, — ſom altſaa ere famtidige 
med Klasſen Lattr. H, — i den ovenomtalte Sune 
bøg følgende Underretning: 

»1588 thenn 8 Dag Marty, denn anden Fredag 
for Medfaftte, daa vor myn Sonn Neſper Grubbe født 
pan Olftrup, og hade hand dige efftterftreffne Fadre: 
Stenn Brae, Mogens Giøe, min Broder Eyller Rudt, 
Peder Rudt, Rubeck Pors, min Moder (2: min Mor: 
broders, Jeſper Krafſes, Frue), Fru Kierſten Bolle, 
Pernelle, Had Ulftantz, Fru Sezell Urne, Anne, Hen⸗ 
ning Gises, Hilleborre, Knudt Byles, min Søftter Do⸗ 
rette Rudt (og) Soffy Nudt. 

1590 thenn Fredag neſtt for S. Pauels Dag, ſom 
var d. 23 Dag Yanuary, daa vor minn Dotter Anne 
Grubbe født paa Alſtrup, och vor dige efftterſtreffne hin⸗ 
nez Fadre: Borker vam Papenhem, Knudt Venſtter⸗ 
mandt, Kreſtoffer Noſengaard, Klaus Aacobſen, Henning 
Spare, Lauers Grubbe, minn Moder, Fru Kierſten 
Bolle, minn Moſter, Fru Hillebore, Eyller Kraffzes, 
Meretthe, Knudt Urnes, minn Søftter Magrett, Eyler 


Rudtz, Fru Anne Lunge, Helradt Falſter (og) Karert 
Grubbe. 

1591 thenn anden Søndag for S. Mickels Dag, 
fom var thenn 49de Dag Septtember, daa vor minn 
Dotter Karenn Grubbe født, der Kloden vor half 
goen ttholf, od mn Sonn Erick Grubbe født fame 
Dag, der Kloden var et Quartter offuer ttholff, och 
var dyze efftterſtreffne deres Fadre: Fredrik Had, 
Klaus Yacobſen, Velem van Dendens (?), Nacob 
Halle, Hendrik Gige, Klaus Pors; der(es) Gudt⸗ 
moder (var) minn Moder, Fru Kierften Bølle, minn 
Moſtter, Fru Hillebore, Eyller Kraffuſes, Fru Sebelle 
Gyldenſtierne, minn Soſtter Hillebore, Knudt Rudtz, 
Pernelle Rudt, Soffy Gyldenſtierne, Abedize y Maribo 
Kloſtter, Magrette Basſe, Anne, Yenns Falſtters; noch: 
(a: endnu:) Raſmus NYensſen y Nachſtouff, Yacob Bo⸗ 
mell y Nachſtouff, Hr. Yorgen y Osſttofte, Hr. Madz 
y Sttokemark, Hr. Naſmus y Gluslundt, Hr. Yacob y 
Soleſtedt, Hr. Peder y Nachſtouff, Hr. Hams y Ry, 
Maren Hr. Madzes y Sttofemart, Hr: Ryls (3: Niel⸗ 
ſes) Quinde y Skoufflenge (og) Seſee Hr. Hansſes 
y Rv. 

4597 Denn forſtte Onsdag y Faſtte, ſom vor den 
9de Dag February, daa vor minn Sonn Jørgen Grubbe 
født paa Bomlesgardt y Falftter om Morgen, der Kloden 
hade flagett 7. Gud unnde ham enn goddt Løyte och 
oppoxe y Guddz Frødtt, od unde ham Heldt och Un⸗ 
deſtt hods Gudd och alle Menſten! Amen! Dize efftter⸗ 
ſtreffne var Jørgen Grubbes Fadre: NYenns Falſtter, 
Knudt Urne, Lauers Grubbe, Mons Ulfeldt, min Bro⸗ 
der Knud Rud, Klaus Pors (og) Hendrik Giøe; der⸗ 
næjft af (Enke) Droningens Heremend (pan Nykjobing): 











24% 


Yodum Bernes, Hening Bernis, Karll Grabo, Hanns 
Grabo, Louig Bredenbag, Hans Fredrich Brandt, Agu⸗ 
fttij Pls (2), Hang fon Hauger; derneſt mun Moder, 
gru Kierſten Bølle, min Soſtter Margret, Eyller Rudz, 
Soffy Kraffuzes, Soffy Ruddt, Dortte Urnne, Anne 
Mund, (og) Anne Hang Dotter; dernaſt Borgerfolk: 
Kriſtoffer Frisſes Quinde y Sttobekiobing, Hr. Nielſes 
Quinde y Horbelsff (og) Hr. Kriſtoffers (2) Quinde i 
Morsſby.“ Dette er det Sidſte, Karen Nud har ned: 
ſtrevet i Bonnebogen; men nu har hendes Datter, Ane 
Grubbe (fee 1590!), fortfat ſom følger : 

»1612 d. 18 Marthij da faldett Gud min hierrte⸗ 
alderkierreſte Moder, Fru Karen Rud, paa Aalſtrup; och 
ſtod hendiß Begraffuilge i Mareboe, od) er begraffuitt 
udi hindiß Søgne Kierke Lande. Gud giffue hinder en 
ærfuld Opſtandelße! 

14614 d. 24 February faldett Gud min hiertte 
alderkiereſte Fader, Peder Grubbe thill Aalſtrup udi Lo⸗ 
land; od flod hang Begraffuelge udi Mareboe, od er 
begraffuttt udi bang Sogne Kierke Lande. Gud giffue 
hanem en arrefuld Opſtandelße! 

1614 (Datum mangler) ſtod min Broder, Jeſper 
Grubbes (fee 15881), Brolop med Anne Wettrop udi Na⸗ 
ſchoff. Gud giffue dennem thill Lyde! 

1615 den Søndag for Mikillzdag ſtod min Soſter, 
Karen Grubbes (fee 1591), Brøllop med Herluff Daae 
thill Sneding. Gud giffue denem thill Lyde! 

1647 d. 21 Februarij kaldett Gud min gode Mors 
broder, Chriſtian Gyldenſtierne thil Stiernholm (altfaa 
hendes Moders Svoger eller G&G 9), och døde paa Her— 
luffſtrup; od ſtod bang Begraffuelße udi Naaſkyld od er 
der begraffuitt. Gud giffue hanem den euig Glæde! 


41618 fiorten Dage for Maaffe flod min Broder, 
Jørgen Grubbe thill Pederſtrop udi Loland (fee 15971), 
hang Brolop med Kierſten Venſtermand udi Naſchoff. 
Gud giffue dennem thill møgen Lyde ! 

S. A. d. 18 Nouember drog min Broder, Erxrick 
Grubbe (fee 1591), thill Oſtinden od bleff bedrgett (bes 
draget I: bedaaret) aff en Jomfru, Ingeborg Hanßdotter, 
fom drog med ham, od bleff vid (3: viet) ved hinder 
paa Schibet udi Helfingør. 

1619 d. 28 — — — fig hun en Søn ved ham 
od døde deraff, od hun er begraffuet d. 22 Julij paa 
ett Land, heder Rape dei bone Sperandze. Der min 
Sallig Broder kom thill Oftinden, var hand der od bar 
Chapetein offuer dett danſche Fold paa Chapellen; od 
der døde hand od er begraffuett. (Denne Erik Grubbe 
nævnes vel blandt de Officerer, der 1618 fulgte Ove 
Gjede til Oſtindien, i Hofm. 1, p. 3, hvor det ogſaa 
hedder, at han ikke mere kom tilbage; endnu udførligere 
omtales han i Schl. Saml. 1, 2, p. 62, 137,161; 3, 
p. 41, 48, 67, 70—74, 100, 108, 116, 120; 4, p. 
95, 120, 121, 157, og der figeg det, at han vel 1622 
fom tilbage, men 1623 drog ud igjen (2, 4, p. 122, 
157). Dog Ingen af dem omtaler den ovennævnte Be⸗ 
givenhed, fom derimod Eliſ. Bryſke fortæller os ſaaledes: 
Ingeborg Hansdatter, en Datter af Hans Moſt og Soffe 
galt, vilde til Oſtindien med ham, flædte fig derfor ud 
i Karlekloder og vilde ftjæle fig ud med ham; men da 
det ſpurgtes, maatte han lade fig vie til hende, og de 
fulgtes ud; men bun gjorde Barfel paa Reiſen og fif en 
Søn under Cap de bon Speranz; der døde hun, og 
Erik drog til Oftindien; men Barnet blev ålen Og 
faldet Cap di Bone). 








249 


S. A. d. 21 Nouember kaldett Gud Kirſten Vens 
ſtermand (fee 1618!) pan Pederſtrop, od ſtod hendiß Be⸗ 
graffuelge udi Naſchoff. Gud giffue binder den euig 
Glæde! od) er begraffuett udi Veſterborg Kiercke. 

1622 d. 25 Auguſtii kaldett Gud min fallig Bros 
der, Jeſper Grubbe (fee 1614), paa Aalſtrup; og ftod 
hans Begraffuelge „paa Gaarden,“ od hang Lig er bes 
graffuett udi Lande Kierche. Gud giffue hanem en erre⸗ 
fuld Opſtandelße! 
| 1625 gaff min S. Broder Jørgen (fee 1618!) fig 
udi Krigen od) bleff ſchutt for Lutter od bleff der bes 
graffuett af Siffuertt Urne thill Raarup, od liger udii 
Lutter Kierde. Gud giffue hanem en errefuld Opſtandelße! 

1630 Faſtelaunß Søndag døde Herluf Daae (fee 
4615!) paa Snedinggaard od er begraffuett udi Orſloff 
Kiercke thill Snideng. 

1631 d. 16 Ochthober ſtod min Soſter, Karen 
Grubbes (den Foregaagendes Ente, fee 1615!), Brollop 
pan Valdbyegaard med Venſendz Bilde. Gud giffue 
dennem thill møgen Lyde! 

S. A. d. 7 Januarii faldett Gud min. gode thro⸗ 
faſte Ven, Allegſander Nabi von Papenheim thill Sni⸗ 
deng, och er begraffuett i hanß Sogne Kiercke Orſloff. Gud 
giffue hanem den euig Glæde! (Man har hans Liigs 
prædifen af Poul Chriſtenſen 1631, 4to). 

4647 d. 20 Fanuarij faldett Gud min Morbroders 
ſon, Borkar Hud thill Seebyegaard udi Loland (fee H 5), 
Gud giffue ham den euig Glede! 

1648 d. 14 Sebdember faldett Gud min gode fas 
lig Mofter, Fru Dorette Rud (fee G 9!), her paa Hera 
luffſtrup, der Kloden var 10 om Afftenen. Gud giffue 
hende den evig Glede od Salighed! od ſtod hindiß 


Begraffuelße udi Roſchyld, od lider der od) begraffuitt 
hoß hindiß S. Hoßbonde, od) er deriß Begraffuelßeſted 
mitt paa Golett (3: Gulvet) ved Preckeſtollen, od deriß 
Thaffle paa Pillen med begiß derig 16 Naffne. (Dette 
Dodsfald anmeldes i Bogen 2 Gange, og maaſtee An⸗ 
melderinden efter hende fif Herlufſtrup; thi) 

S. A. d. 7 Defember flod her Scifftte paa Her⸗ 
luffſtrup effter min gode ſalig Moſter, od ieg underſchreffne 
da affkiobtte min Medaruing deriß Dell udi Herluffſtrup 
Gaard og Godß. Gud giffue mig thill ald Lycke och 
ſin Velſignelße udi altt dett, ieg ſchall haffue gott aff! 
Amen! „Min Gud hielp mig altpid!” Anne Grubbe 
egen Haand. 

4658 den Aſte Februarij kaldett Gud min gode 
fallig Soſter, Karen Grubbe (fee 1631!), udi ſtore (2) 
Heding (?). Gud giffue hinde en arfuld Opſtandelſe!“ 
(jfr. GE Saml. 4, 2, 120). Dette er det Sidſte, Ane 
Grubbe i Bogen har antegnet, og derpaa har en anden 
Haand tilfpiet: 

„1658 døde paa Sorø i Suenſchens Tid Jomfru 
Ane Grnube, Peder Grubes og Fru Saren Rudsſ Dat⸗ 
fer, fom denne Bog haffuer eiet⸗ (jfr. Atl. 4, p. 403). 

Endelig vil jeg flutte det Hele med et Attentat, 
Grubberne, efter Tid efter anden ved Giftermaal og 
Arv at være fomne i Befiddelfe af Rudernes fleſte 
Herregaarde, til Slutning endogſaa gjorde paa at komme 
i Beſiddelſe af deres Gravſted. 

41667 feer man nemlig de fidfte Levninger af Ru⸗ 
dernes Familie, nemlig Corfig Trolle, ſom Mette Ruds 
Søn, Otte Steel, fom Birgitte Ruds Søn, Birte Trolle, 
ſal. Manderup Brahes Ente, fom Mette Ruds Datter, 
Oluff Roſenkrantz, fom Helvig Ruds Svigerføn, Chriſtian 


251 


Daa, ſom Helvig Ruds Svigerſon, og Niels Roſenkrautz 
ſom Birthe Ruds Svigerføn, at indgive til kongl. Maj. 
en allerunderdanigſt Anſogning ſom følger: " „Stormeg⸗ 
tigſte Hoybaarne Forfte, allernaadig Herre od Konning! 
Vii kand icke forbigaa Ederß Kongl. May. paa det 
uunderdanigſte att anndrage, effterſſom Rector Consi- 
storii her paa Univerſitetet haffuer ſamptycht od bevil⸗ 
get Velb. Frue Rigitze Grubbe 7) fit Leyerſted udi vor 
rue Kirde hoß voriß Forfædre, de Ruder, i deriß 
Graff, ßom med: Kirdebogen kand beviigig de Ruder 
for Betaling att verre forundt od bevilget; menß effters 
ßom Fru Regitze Grubbe fig ide allennifte den gandſche 
Graff tilegner, ſom hinder dog ide med andenn Condi⸗ 
tion ſchall verre forundt, ey heller med nogen Rett och 
Schiell kunde bevilgiß, ind att de Ruder, ßom den till⸗ 
forne kiobt till derig Roe od Hvilejtedt, ſchulle frem⸗ 
delig nyde deriß Leyerſted od) Rom der udi Graffuen, 
ligeßom tilforne; od fiden Frue Rigitze Grubbe at haffue 
fin Begraffuelge hof dennem der i Graffuen. Hun od 


1) Efjøndt der vare forſtjellige andre Regitze Grubber, f. Er 
Sigvardsdatter, gift med Erik Urup, Eriksdatter, gift 
Med 1) Hans Ud, 2) Niels Stade, og Cilersdatter, gift 
med Alexander Kabe v. Papenheim; faa var dog denne her 
Omhandlede en Jørgensdatter, gift md Hang Ulrik Gyl⸗ 
Denløve og fiden 1645 hang. Gnke. Der fan ſiges Saameget 
til hendes Undſtyldning med Henſyn til Leierſtedet, at bun 
ligeſaavel var en Mtling af Ruderne fom de Andre; thi 
hun var en Datter af Den under H 3 omhandlede Lene 
Rud; men forreften var. det rigtignok en Dame, ſom juft 

" iffe Mange onſtede af Dele Leierfted med, og det var hende, 
Der fiden beſtak Froken Budde til at forgive Fru Birte 
Sted, Grev Parsbergs Ente, og derfor 1678 blev fat i 
Fangſel paa Bornhobn, hvor hun døde 69. 3, p. 225). 


der foruden hafuer ladet bortfløtte deriß Liigſtenn, ſſom 
hun fig i lige Maader tilholder fuldfommeligen imod ald 
geiſtlig og verdſlig Rett od Seedvaane. San beder vii 
derfor paa det allerunnderdaanigſte, att Ederß Kongl. 
May. aff Hopkongl. Gunſt od Maade naadeligen ville 
bevillge, att voriß afgangne, Forfædre maatte nyde od 
beholde deriß Roe⸗ od Hvile-fted, Kom tillforne, od Frue 
Regitze Grubbe tilholdiß deriß aff hinde bortfløtte Graff: 
ſteenn offuer derig Graff igien, fom tillforne vaar paa⸗ 
lagt och ßom allevegne billigt och ſeedvaanligt, att lade 
igienn paalegge. By yndſcher ellerß Ederß Kongl. May. 
ett langvaarig Liff od Leffnet od) et lycheligt Regimendte. 
Kiøbenhafn d. 22 Auguſti 1667. Forbliffuende Eders 
Kongl. Mays underdaanigſte 
Corfitz Trolle. Oluff Roſenkrandtz. 
Otte Stiel Chriſtian Daa. 
Niels Roſenkrantz. 
Sal Manderop Brahes Ente 
Biritte Trolle.“ 


Derpaa reſolveredes (ſom det ſynes i den davæ- 
rende Cancellieraads, Peder Griffenfelds, bekjendte korte 
og fyndige Maneer) fom følger: 

„Den herudi ſpecificerte Graffſteen fall herefter ſom 
tilforne pan Graffuen blifue beliggendes; huo vüdere paa 
ſamme Begrafuelfe flader (3: flager eller troer fig for⸗ 
urettet), ſtande dennem friit for ved Lands Lov od Hel 
paa behorrige Steder at udføre. Dat. Kiøbenhafns 
Slot d. 27 Aug. 1667. Friderich.“ 

„Underdanigſt left paa Consistorio 1668 d. 25 
Janvar⸗ (kgl. Bibl. Saml.). 


N 


— 


Cillæg. 





1456 Mikkel, € 8; H. 1, p. 50). Frederik 
Vardenberg til Egedes Frue, Elne Moltife, der ſom 
Enke blev gift med Anders Facobfen Lunge, var Søfter 
til Niels Knudſen i Svanholms Moder (Atl. 5, p. 
464—65) og altſaa til Knud Anderſen i Svanholms 
(jfr. p. 53) Frue, ſom altſaa ligeledes var en Moltike. 

S. A. (p. 51). Den Fru Elline, ber nævne, var 
formodentlig fr. Steen Basſes Efterleverſte (N. D. 
Mag. 6, p. 268). 1462 (p. 54): Ifolge Elif. Bry⸗ 
ſtes Slægtebog p. 496 var Otte Jenſen Markmand 
gift med Gyde Pedersdatter Fernflæg, og de havde en 
Datter Elſebe, fom igjen var gift med Mikkel Rud. 

1535 (Knud, E 5; H. 1. p. 98) i Octob. uds 
fteder Kongen „Breff tiill Hr. Knud Rudt, att hand 
lader thage vare, om ther løber nogen Stiibsflode egens 
nom Beltt, att hand ſtrar giffuer Budt hiidt (2: til 
Leiren for Kjøb.) (Tegn. o. al. L. ved K. R.). 1536 
en Schriffuelße till Sfelfføør Borgere, att Kgl. Maj. 
haffuer giffuett Fru Dorthe, Hr. Knudt Rudz, then 
Kyſte met fyn Tilbehøring, ſom Hans Nade lod beſee 
ther i Byen; att the then lade hynde fylge. Dat. Hel⸗ 
fingsøv 2da feria post Judicam (l. e.). GS. A. i 
Auguſt ſteffner Jørgen Skopgaard Hr. Knudt Ruds 
Fogett paa Wedby, Per Fude, før tho Bønder, hand 
tog aff hans Gog (hørende til Knudſtrup), oc for hves 
andett, band haffuer hannom att ſtpllde, att møde tilt 
førfte almindelighe Herredagh (1. c.). S. A. og ſ. M. 


256 


udtager Hr. Knud (Mud) en Steffning offuer the Slaf⸗ 
veldfe Borgere for hang Gods (1. c.). S. A. i Octob. 
citat (3: ftævner) Chriſtoffer Pallesßen (Ulfeldt) Hr. 
Knud Had (I. c.). S. A. ſteffner Oluff Persſon i Alle— 
ſloff Per Jude, Fogit paa Vedbygaard, for XXIIII Lod 
Sølff, han ſchulle haffue tagit fran Aleſloff Kirke, oc for 
VI Oren, han beſkatthe hannom aff, at møde i Dag 8 
Dage (1. c.). 1537 (p. 102) hedder det i Juli: teße 
eptherne ſtulle ride mett Konnelighe Maieftadt (hvoriblandt 
Gr. Knud Nud med 6 Hefte (1 c.). S. A. og f. M. 
hedder det: „item Claues Daa od fr. Knudt (Hud) 
ſchall følge Hertugerne aff Lüneborg od Saren och — 
— — (l. c.). 1544 (p. 114) hedder det i et Brev 
(hvoraf nogle Linier ere indførte i Rygeg P. Ore p. 
58) fra fr. Mogens Gyldenſtjerne, dat. Skanderborg 
Onsdagen efter Sondagen Reminiscere: — — „oc 
kand ieg icke fuldſchriffue teg till, ſaa ſaare ſuag ieg haff⸗ 
uer nu verit ij myn ene Foed paa en Monedtz Tidt 
heller tuo; oc ved ieg ingen aff myne Slegte, ther haff⸗ 
ner thend Syuge, at ieg kunde haffuen effther, uden Hr. 
Knudt Ruudt ꝛc.“ (Dipl. Lang. ved K. N. Hr. Mo⸗ 
gens Gives og Hr. Knud Ruds Mødre vare nemlig 
Soſtre). 1547 (p. 115) i Octob. citat (3: ftævner) 
Henrich Fosf aff Nodtſtaack Hr. Knudt Nudt for nogett 
Godtzs, ſom handt ſchall haffue huos ſegh, ſom horde 
Claus Heynn till udj Raadſtaack, ſom bleff kaſth for 
Boerdt i Syenn; oe for en, ſom handt hagde ſiddendis 
for ſamme Gerningh; att møde paa Kiepnehaffnns Slott 
Sanctorum Simonis & Jude Afftenn. Ligeledes cis 
terer han ſamme Tid Jijrgenn Gram, Fogett paa Thrann⸗ 
ker, for en mett Naffnn Baltzer Rogh, ſom handt hagde 
fangenn, for handt hagde kaſt en for Borde, mett Naffnn 


257 


Claus Heynn, och haffuer ladett hannom undkomme 
(Tegn. o. al. L. ved K. R.). 1548 fik Hr. Knud Rud 
(blandt Flere) Brev fra Kjob. Slot Onsdagen n. eft. 
Sond. Trinitatis om at folge Hertug Frederik til Norge 
og at være tilſtede i Kjeb. forſtkommende Søndag 8 
Dage (1. c.). 1550 har man fra ſidſte Halvdeel af 
Aaret en Fortegnelfe over Danmarks Rigsraad, „hvor⸗ 
ledes de fidde ret ordine udi Raadet,“ og i ſamme 
følge efter Hofmeſteren, Kongens Kantsler og Marften: 
Hr. Axel Brade til Krogholm, Hr. Anders Bilde til 
Søholm, Hr. Claus Bilde til Lyngsgaard, Hr. Knud 
Rud til Vedby xx. (1. e.). S. A. (p. 120, faavel 
Lin. 27 ſom L. 28 og p. 122, £. 15) ſtal vift iftedets 
for „Husfru⸗ læfeg „Huſtru,“ ligeſom 4537, ſtjondt 
der i Haandſtriftet, ſaavidt ſtjonnes fan, ſtaaer Huffru. 
1552 (p. 128) den 20de Juli følge i en Fortegnelſe 
over Danmarks Rigsraad efter Kongens Kantsler og 
Marften: Hr. Anders Bilde til Søholm, Hr. Claus 
Bilde til Lynggaard, Hr. Knud Rud til Vedby 26, 
(Tegn. 0. al. L.); thi Hofmefteren, Hr. Eſte Bilde, var 
død den Alte Febr. 1552 og Hr. Axel Brade den 21de 
Sept. 1551 (K. R.). S. AX. i Aug. havde fr. Knud 
Rud endnu Manes Gods i Kalls Lehn i Forlehning 
(Tegn. 0. al. 2.). 1554 (p. 129) døde fr. Knud Rud 
og Marften, Hr. Grit Banner, paa en og ſamme Dag; 
thi i Morten Pederſens (Forfatteren af Skriftet: Abſa⸗ 
lons og Esbern Snares Herkomſt) Antegnelſer i et Cr. af 
P. Eberi Calendarinm (Nr. 927, Ato i den N. fol. 
Saml. paa det kongl. Bibl.) hedder det under 27de Marts: 
An. 1554 obierunt D. Ericus Erici Banner $ D. 
Canutus Rud, eqvites & consiliarii regni Daniæ, 
altero in Jutia, altero in Selandia extinctos (K. R.). 
17 


258 


1535 GJorgen, F 5; G. 2, p. 33). Ifolge 
J. B. Bircherods Afførift (Dipl. Lang:) af Grev 
Chriſtoffers Brev angaaende Jørgen Rud (efter hvilfen 
Afſtrift det maa være at Brevet er indført i D. Mag. 
3, p. 77) flulde Dette være dateret den 20de Febr. 
4532. Dette Aarstal, fom nødvendigt maatte være 
urigtigt, har altſaa Langebek forandret til 1535; imid⸗ 
(ertid troer K. R. at 1536 turde være det rette. 1559 
(p. 42). Ifolge Fru Anne Lunges, Knud Steenſens, 
originale Optegnelfer i Klevenf. Saml. opregnes blandt 
Fadderne til hendeg Søn Hang Steenfen, døbt i Lundby 
Kirte (Hammer Herred) Søndag næjt før Catharinæ 
Dag (2: 19de Nov.) 1559 blandt Flere ogſaa: „Eygler 
Rudt (fom gav i Faddergave) een Gylden og Fru Ka=- 
rine, Jørgen Ruds (fom gav) cen Engelotth.“ Men da 
Ciler Hud den Tid fun var 4 Mar gammel, mener K. 
R., at man derved maa forſtaae hang Fader, Jørgen 
Hud. S. A. (p. 43) hedder det, at Kong Fred. 2den 
havde Godhed for Jørgen Ruds Frue, Karen Krafje, 
og da han fom fra det Dithmarſke Tog, drog han ind 
til hende paa Basnæs og forlyſtede fig; men bang ganfte 
Suite og Krigsfolk opholdt fig i Nervarelſen paa en 
Høi, fom endnu Deraf kaldes Dithmarſker Hoi (fortalt 
Klevenf. af den gamle Provſt, Mag. Holger Dlivarius 
i Orſlev i V. Flakkebjerg Herred). Derimod indberet⸗ 
tede Præeſten i Tjæreby, Jorgen Monrad, 1755 denne 
Sag ganffe anderledes til Hofman (Mſcr. Nr. 30 fol. 
i den Kalfte Saml.), idet der ifølge hang Beretning 
fortælles, at da Fred. 2den fom fra det Dithmarſke Tog 
4559, opholdt. han fig i 14 Dage paa Basnæs hos 
Ciler Kvaffes Enkefrue, en ung galant Dame, navnlig 
Hilleborg Bilde, ſom ſtal have flaget i beſpnderlig Credit 








259 


hos Kongen, da imidlertid en Deel af hans Armee cam⸗ 
perede udenfor Gaarden ved en Sø, fom formodentlig 
har faaet fit Navn af disſe Dithmarſke Tropper; . thi Bon⸗ 
derne falde den endnu Dithmarſker Søen (jfr. Hofm. 
F. 8, p. 13; Atl. 3, p. 34; Beyers Topographie over 
Egitslevmagle Sogn p. 167). Imidlertid maa dette 
Sidfte (neml. at Beſoget ikke ſtal have gjeldt Jørgen 
Ruds Frue, Karen Krafſe, men hendes Svigerinde, 
Hilleborg Bilde) dog ogſaa forſaavidt vare urigtigt, at 
Eiler Krafſes Frue paa den Tid ikke fan have været 
Ente, efterfom hendes Mand forſt døde 1599 (K. R.). 

1573 (Erik, F 6; H. 2, p. 80) var Erik Rud 
blandt Dem af Naadet, fom den 15de Sept. f. A fit 
Brev om tilligemed deres Huſtruer og disſes Jomfruer 
at være tilftede paa Koldinghuus den 25de Oct., naar 
den unge Froken flulde chriſtnes og Dronningens Kirke⸗ 
gang gjøres (Act. publ. ved K. R.). 1574 (p. 82) 
var han iblandt Dem, fom den 19de Der. f AX. fil Brev 
om at være fongl. Majs Gjefter paa Skanderborg Slot, 
naar hang Datter Søndagen. efter Pauli conversionis 
(2: 30te Jan. 1575) ſtulde chriſtnes og Dronningens 
Kirkegang gjøreg. S. A. og D. var hang Frue, Anne 
Hardenberg, blandt dem, der ved denne Leilighed bleve 
budne til Faddere (1. c.). 1576 (p. 82) var Erik Hud 
blandt dem, fom ifølge Brev af den April f. A. fulde 
forhøre . Sager til Viborg i Jylland (1. c.). 1577 
(p. 84) var han bfandt dem af Raadet, fom ifølge 
Brev af Ade Marts f. A. ſtulde fidde Netterting i Jyl— 
land; og den 16de April ſ. A. blev han buden til Fad⸗ 
der ved Kongens Søns Daab den 2den Juni (1. c.). 
1584 (p. 85) findes i et Regiſter paa Herremænds 
Gaarde i Kjøbenhavn af 12te Juli under Kjødmanger 


1” 





Ovarteer anført en Erik Ruds Arvinger tilhørende Gaard 
(L. c.). 

1572 (Otte, F 7; p. 109) den 15de Juni fit 
gru Pernille Ore Brev om at flule ſtikke fin Datter, 
Jomfru Mette Rud, i Fruerftuen, til hvilken Ende hun - 
ſtulde være tilftede i Kjøb. den 29de Juni (1. c.). 
4573 var Fru Pernille, Otte Ruds, blandt de Fruer 
(6 i Tallet), fom den 26de Juli fik Brev om 8 Dage 
før S. Bartholomæi Dag at være tilftede hos Dron⸗ 
ningen paa Koldinghuus og derefter fortøve hos hende, 
indtil hun blev forloſt (1. c.). 1574 gjorde hun fin 
Datters, Mette Ruds, Bryllup i Kjøb. (Henr. Gyl⸗ 
denſtjernes Liigprædit.). 11576 Fred. 2dens Brev til 
gru Pernille Ore, at han fommer i Forfaring, at bun 
flal have ladet gjøre fin afgangne Husbonde, Otte Rud, 
en Begravelfe i vor Frue Kirke høit over Jorden, 
„hvilken flal være paa den Sted, ſom Kongerne og 
andre fremmede Herrer og Fyrſter flulle have deres 
Stade, om nogen fongelig Kroning eller anden Cere⸗ 
monie ſtulde ſkee,/“ hvormed Pladſen udi Choret ogſaa 
borttages, om flere ſaadanne Begravelſer ſtulde ſtee. Og 
efterdi flige Begravelfer tilføre og egne Fyrſter og Her⸗ 
rer og iffe til deg, før paa en ſtakket Tid, ere optagne 
under Adelen her udi Niget: da bede vi Cder og ville, 
at I ſamme Begravelfe ſtrax med det Forſte tiltænfer 
at lade nedertage; og hvis I er tilfinds at lade gjøre 
hannem nogen anden Sculptur, end fom andre hans 
Lige af Adelen, fom ligge ſammeſteds, og hannem bør, 
at I da den lader fætte udi hans egen Sognekirke og 
der forhandler dermed efter Eders egen Billie; hvoref⸗ 
ter J Cder kunne vide at rette ꝛc. Dat. Nyborg den 
2den April (jfr. Syges P. Ore p. 336—37). S. A. 


261 


Fred. 2den til de Hoilerde i Kjøb. og Kirfeværgerne 
fil vor Frue Kirle: „Vider, at efterfom vi have ladet 
gjøre en Skik og Ordning, at Ingen af Adelen ber 
udi Riget mane lade dennem gjøre nogen Begravelfe 
over Jorden paa Fyrſters og Herrers Viis, ſom nyli⸗ 
gen for en Tid er optaget og tilſtrevet Fru Pernille, 
Otte Ruds Efterleverſte, at hun flulde være fortæntt 
udi den at lade nedertage, ſom hun haver ladet fætte 
udi vor Frue Kirke udi Kjøb. paa det Sted, fom vi 
og andre fremfarne Konger have havt vort Stade, naar 
nøgen kongl. Kroning eller Ceremonie er fleet eller ſkal 
ſtee, hvormed baade ſamme Stole ere forfatte, og Andre 
er givet et ondt Exempel med flig Begravelfe at efters 
følge: da forfare vi, at hun ikke end haver ladet gjøre 
der Noget ved eller begyndt den at nedertage, uanfeet 
at vi for hendes mangfoldige Begjering ſaameget have 
derudi bevilget, at ſamme Begravelfe maatte blive udi 
fig felv, dog den ffulde udflytteg og nederſenkes paa et 
andet Sted, at den ligger lige ved Jorden og ved an⸗ 
dre, ſom der ere begravede, og at Stolen kommer at 
ſtaae, fom den ſtod. Thi bede Vi Cder og ville, at 
hvis hun iffe inden dette og S. Jacobi Dag forſtkom⸗ 
mendes kommer did til Byen den at afflaffe, at I da 
ſamme Begravelſe lader nedertage eller nederſenke, efter 
ſom forſkrevet ftaaer, og fætte Stolen udi fit tilbørlige 
Sted, ſom han tilforn ſtod, paa det at famme vor Stik 
og Ordning ikke flal forkrenkes, og vi ffulle vide (9: 
ftraffe) det hos Cder, at I der have givet Aarſag til 
it. Dat. Søruppe den 13de Juli (Act. publ. ved 
K. R.). 

1586 (Knud, G 6; p. 143) i Mai Maaned nav⸗ 
nes Knud Rud Jorgenſen ſom Cier af en Gaard i Nicolai 


Sogn i Kjeb. (1. c.). 1587 (p. 144) Fred. 2dens 
Brev til Chriſt. Macchabeus angaaende at Knud Rud 
til Vedby havde foretaget fig at ville føde æffe hos 
Denne paa Sorø Skoles Vegne 700 Daler og 300 
Guldgylden, fom hang Farfader (E 5) ſtulde have for⸗ 
ftraft Abbed Niels paa Ounsbygaard og Gods, ſom 
den Tid laa til Sorø Kloſter. Dat. Haderflev d. 20de 
Oct. (1. e.). 1598 (p.146) fif en Knud Mud d. 14de 
April Brev om Ningrenden i Kjøbenhavn, og f. A. var 
en Knud Hud blandt de 8 Herremænd, fom ifølge Bre⸗ 
vet om Ceremonierne ved Dronningens Kroning, dat. 
den Øde Funi, ffulde gane ved Dronningens Vogn (1. c.). 
4599 vare Knud Rud og hans Frue ved Brev af 16de 
Aug. forffrevne til den „unge Prindſes« Begravelfe 
(l. c.). 1600 gjør Chr. 4de vitterligt, at han har for 
godt anfeet, at Knud Rud, Embedsmand pan SKjøb. 
Slot, herefter fial have ſamme Slot og Lehn paa en 
aarlig vig Genannt xx. Dat. Kjøb. den 7de Fan. (1. e.). 
41604 (p. 147) ftulde Knud Rud til Vedby til Omſla⸗ 
get i Kiel trium regum betale Kongen 2000 Daler, 
fom han var ham fiyldig (1 e.). 4608 (p. 147) den 
gåde Mai er Knud Rud til Vedby, fom en af Fuld 
mægtigene af Sjelland, Laaland og Falſter, med at 
udſtede Rigsraadets og menige Ridderſkabs Electionsbrev 
i Kjøb. (1. c.). 

1594 (Ciler, G 7; p. 149) er et Brev, hvor⸗ 
ved Birgitte Bølle til Orebygaard, ſal. Chriſtoffer Gioes, 
ſtjoder til Chriſtoffer Steenfen (Hans Steenſens og Mar⸗ 
grete Basſes Søn), der er opkaldt efter hendes fal. 
Mand, en Gaard i Brøndeflet paa Laffvend, og dat. 
Aundtzbierig thenndt 26de Juli 1594, underffrevet og 
befeglet af Knud Urne (egen Handt) till Aarſmarck, 











263 
„Hilarius Rhudt (min egen Handt) til Otterſlef,“ An⸗ 
ders Pouilſen (egen Handt) i Almindt, Praſt til Wran⸗ 
dom og Siorſleff, Provſt i Liuſgaardt Herritt, og Jens 
Sorensſen (egen Handt) i Wiom, Præft til Wiom og 
Lyuſgaardt (medd. af Stud. jar. Plesner). 

13585 (Jørgen, G 12; p. 164) Fred. 2dens 
Brev til Knud Rud og Peder Rud: „Vor Gunſt tilforn! 
Vider, at efterfom den Ulykke fleet og fig tildraget ha⸗ 
ver imellem Eders Moders Søfterføn, og elffelige Grit 
Bilde til Hvedholm, og Eders afgangne Broder, Jor⸗ 
gen Rud, at forte E. Bilde forte Eders Broder des⸗ 
værre haver ibjelflaget, Hvorfor han og er dragen af 
Riget; da have nogle hang Slægt og Venner underdas 
nigſt paa bang Vegne og beføgt og tilkjendegivet, ſom 
os og derforuden tilforn var: forekommet, efterfom du 
Knud Rud vedſt dig at erindre, hvis vi udi Samtale 
med Dig felv derom talt have, hvorledes at forte E. 
Bilde til ſamme ulykkelige Gjerning ffal være bleven 
faft haardt foraarfaget af forte Eders Broder, faa han 
ikke anderledes, end ſom ffeet er, uden fin Wres, gode 
Navns og Lempes Forkleining og Livsfare haver kun⸗ 
net dertil gjøre, og han med hang Slægt og Venner, 
dennem dog til al re og Gode, for ſamme Gag imod 
Eder tilbyder, underdanigſt af os begjerendes, at vi ville 
hos Cder befordre, at forte E. Bilde maatte bekomme 
Eders Leide at komme og blive her udi vort Land 
Sjelland og fiden at føge videre Handel og Middel hos 
Eder om Forfoning og Afdrag udi forte Sag, eller og, 
derfom denne deres venlige Begjering til Gode ikke 
funde finde noget Sted hos Eder, at vi da vilde give 
hannnem bort Leide til Rette. Og efterfom vi den Sags 
Hændelfe, Leilighed og Tilgang have overvejet og befun⸗ 


264 


bet udi fig felv af være tildraget og ſtikket, da kunne vi 
forte E. Bildes Slægt og Venner deres underdanigſte 
Begjering og hannem denne vor Befordringsfirivelfe til 
Eder naadigſt ikke vægre eller benægte, x. Hvorhos 
han paany beder dem befinde, at E. Bilde var med 
Haand og Nave bleven flaaet af Jørgen Hud, og at 
dereg Broder »med flig forfmædelig Slag» har foraar⸗ 
faget fin Ulytfe 2c. Dat. Rosbek den ifte Marts 1585 
(Act. publ. ved K. R.). 1586 Fred. 2dens Brev til 
Erik Bilde til Søholm om at fornøie 1000 Daler til 
Hofpitalet i Kjøb. efter det Fordrag, ſom var ffeet 
imellem ham og Brøderne Knud Rud og Peder Rud 
om deres Broder Jørgen Ruds Bane, at Grif Bilde 
flulde give til Arme (2: Fattige) 1000 Daler og 1 
Læft Korn i Jordegods. Dat. Frederiksborg den 6te 
Sept. (1. e.). 

1586 (Peder, G 13; p. 165) fee det fore» 
gaaende Zillæg! 1593 den 18de Fuli dateres i Uldalls 
Acta publica det Brev, ſom her i Texten dateres 18de 
Juli 1594; men paa et andet Sted ibid. ſiges Kon⸗ 
gens Leidebrev for Chriſten Hanſen førft at være af 
Ade Aug. 1595; dog allerede af 5te Fan. 15935 har 
man et Brev fra Chr. 4de til Knud Hud (G 14), at 
Kongen for nogen Tid fiden var bleven beføgt af Chris 
ften Hanſens Slægt og Venner om hos Knud Rub, 
bang Broder og Søjter at befordre om en chriſtelig og 
billig Affoning og Afhandling om »den ulykkelige Drab⸗ 
flag,» ſom var feet imellem Chriſten Hanſen og Peder 
Rud. Knud Rud havde derom erklæret fig, at, efterdi 
hang Broder var udenlands, kunde han fig intet Ende⸗ 
ligt (3: Afgjørende) lade fornemme, men at han med 
det Allerforſte vilde forffrive fin Broder ind i Riget og 





— —————— ————— ———— — — ————————————— EPE ES —— — —— ————————— EET — ç ç——— ES EET — — —————————————————— — ——— EET ERE — 


265 


da erflære fig, hvad de famtlige med deres Slægtg og 
Venners Naad deri funde gjøre. Da Kongen nu yder⸗ 
mere beføges af Chriſten Hanſens Slægt og Venner om 
at forfare bog Knud Sud, hvor fart han har forffrevet 
fin Broder ind i Riget, faa vil Kongen, at ban ſtal 
erklære fig derom, og om hans Broder er vigfelig for⸗ 
ventendes inden førftfommende Herredag. Dat. Kjob. 
Den Ste Jan. (. c.). 

1578 (Knud, G 14; p. 168) Fred. 2dens 
Brev til Axel Viffert, at Knud Rud Erikſen, „vor Hof⸗ 
finder,» paa fine egne og fine Sodſkendes Vegne paa 
det Hoieſte hav beklaget fig, hvorledes Fru Ane Stis⸗ 
Datter, Jorgen Daaes Efterleverſte, forholder ham Eng⸗ 
gaard imod hvis Domme, hang Fader har forhvervet, 


faa og imod Rigens Forfølgning, hende er overgaaet. 


Kongen havde tilforn gjort fin ſtorſte Flid, at han kunde 
forene Erik Rud (altſaa den Foregaaendes Fader eller 


F 6) og hende om ſamme Tratte, og havde ligeledes 


for fort Vid fiden meddeelt Knud Hud fin Skrivelſe til 


hende og bende alvorligen formanet, at hun fulde rette 


fig felv deri og fade Enggaard følge ham, hvilket Brev 
Knud Sud med 2 Middersmændsmænd havde tilftiltet 
hende til Enggaard; men hun havde ikke villet annamme 
det. Knud Mud har nu paany beføgt Kongen, at han 
vilde hjelpe ham til Rette. Kongen vil nu, at Axel 
Viffert flal indtages Enggaard, lade Fru Ane Stigs 
datter paagribe, fængfligen indfætte og i god Forvaring 
holde tilftede paa Nyborg Slot, ſamt overantvorde Eng⸗ 
gaard til Knud Hud. Dat. Kronborg den 18de Jan. 
(l. c.). 1586 (p. 170) i Mai nævnes Knud Rud 
Griffen ſom Cier af en Gaard i Nicolai Sogn i Kjob. 
(l. c.). 1608 (p. 176) var Knud Hud til Sandholt 


born armen I 





266 
en af Fuldmægtigene af Fyen, der vare med at udſtede 
Rigsraadets og menige Ridderſtabs Electionsbrev den 
25de Mat i Kjøb. (1. c.). 

1608 (Corfig, G 15; p. 184) d. 25de Mai 
var Corfig Sud til Enggaard en af de fyenſte Fuld⸗ 
mægtige, fom vare med at udſtede det ovennævnte Elec⸗ 
tiongbrev i Kjob. (I. c.). 

1577 GJoban, G 18; p. 196) Fred. 2 til An⸗ 
ders Banner, Johan og Knud Stud, at de havde beføgt 
Kongen om den Rigens Forfølgning, Fru Mette Ro⸗ 
fenfrandg, Peder Oxes Efterleverſte, havde begyndt over 
dem og andre hendes Husbondes Arvinger, givende til⸗ 
fjende, at de vare overbodige at lade hende vederfares 
al den Deel, dem burde med Rette, og havde derfor 
anholdt om Kongens Strivelfe til hende, at de for ſamme 
Sele maatte blive forſtaanede, hvilken Skrivelſe Kongen 
„af Gunft og Maade, hvormed vi Eder for afgangne 
Otte Ruds Skyld ere benegne,“ havde bevilget og ders 
med havde tilveiebragt, at hun med dem for deres An⸗ 
part famme Dele allerede havde overgivet, ſaafremt de 
efter deres Tilbud vilde lade fig tilbørligen imod hende 
befinde, Men Fru Mette Roſenkrands har nu bekla⸗ 
get fig, at, endog de fiden ved Herremend have ladet 
bende tilbyde paa alle deres Medarvingers Vegne. at 
ftifte til den 23de April og ftillet fig dermed faſt al⸗ 
vorligen (an), og hun derpaa har givet for Svar, at 
hun vilde drage herover at beraadflaae med Slægt og 
Venner og fiden derpaa lade give dem Beſked; faa vare 
de dog uden Beſted dragne fra Kjøb. 2c., faa at de 
med deres Tilbud iffe vare andet tilſinds end dermed 
at forholde hende fra hendes Forfølgning og iffe at 
ville være til noget Stifte. Kongen vil derfor ikke, at 


267 


hendes Net opholdes, men har givet Befaling at dermed 


fremfares, og ar Retten har fin Gang. Dat. Frederiks⸗ 
borg den 6te April (1. c.). 1579 (p. 198) vare Jos 
ban Rud og Knud Hud blandt de Herremend, fom D. 
3die Fan. bleve budne til Faddere til Hertug Ulrik, ſom 
ftulde chriſtnes paa Koldinghuus d. lite Fan. (1. e.). 
1581 eiede ban ifølge et Regiſter paa Herremænds Gaarde 
i Kjøb. af 12te Juli en Gaard i Norre⸗Ovarteer (1. c.). 
1582 d. 21de Sept. fit han blandt Flere Brev om Penge 
(neml. 400 Daler), fom Dan var Kongen ſtyldig; disſe 
Penge bleve Dam opffrevne d. Øde Sept. 1584 og atter 
d. 29de Juni 1585 (1. c.). 1586 fil Johan Rud til 
Møgelfjær med Flere følgende Brev, dat. Kronborg D. 
eden Marts: „Vi Frederik ꝛc. Vor Gunſt tilforn! Viid, 
at vi udi tilftundende Sommer formode hid ind udi Ri⸗ 
get til og nogle fremmede Herrer og Fyrſter; og efterdi 
nogle vore fjære Underfaatter, baade af vore Landfaatter 
og Hofſinder, have angivet, fordret og begjert hos os, 
at vi til den Leilighed ville anrette nogle Ridderſpil med 
Turneriag, Spærbræften, Ringrenden og anden ſaadan 
Nidderſpil, efterfom det her udi Riget tilforn og endnu 
uden Riget faft allevegne er almindelig Brug og Sad⸗ 
vane til ſaadanne Herrers og Fyrſters Sammenkomſt; 
da have vi os det ladet vel befalde; og efterdi vi gjore 
os den naadigſte Mening om Dig, at Du os til Villie 
og Dig felv til re ſtulde have Lyſt og Villie at lade 
Dig bruge hog og udi flig Ridderfpil: da bede vi Dig 
og begjere, at Du vil ſtaffere Dig dertil, baade med 
gode Hefte og hvis anden Deel, til den Leilighed vil 
være fornøden, faa Du, bvilfen Tid dertil berammet 
bliver, og vi Dig videre lade tilfige, funde være beredt 
at komme til os og hos ſamme Ridderſpil at lade Dig 





finde og bruge dertil, fan flafferet, at det fan være Dig 
feln til re og „Nuhm⸗“. Dermed gjør Du 98 til 
Billie, og vi forlade os der viſt til. Men d. 15de 
April næftefter fif de Herremænd, fom vare forffrevne 
til Turnering, følgende Brev: „Vi Frederik ꝛc. Vor 
Gunſt tilforn! Vid, at ſom vi Dig have tilftrevet, at 
vi vare tilfindg til nogle fremmede Herrers Tilkomſt til 
os at ville anrette en Turnering og anden ſaadan Rid⸗ 
derſpil, da ville vi Dig nu naadigſt iffe forholde, at vi 
derom anderledes ere tilſinds vordne, at vi det ville lade 
forblive, og ville Dig Det hermed uforholdet have, at 
Du derfor iffe haver udi Behov Dig til den Leilighed 
efter vor forrige Strivelfe at rette⸗ ze. (1. e.). 1587 
fit han blandt Andre Brev, dat. Haderſlevhuus d. de 
Dec., om at være tilftede i Haderflev d. 8de Febr. 1588 
og følge Kongen til Hertug Hanfes Bryllup, ſom ſtulde 
ftaae paa Sønderborg d. 14de Febr. (1. c.). 1590 
maatte han ifølge Brev af 30te Jan., ſom Forlover for 
Erik Lange, holde Indlager i Oxe-Logen i Kjob. (1. c.3 
jfr. D. Mag. 4, 31; Krags Chr. 3die B. 2, p. 519; 
Olufſens Collectanea p. 74—75). 1596 (p. 199) Chr. 
Ades Brev til Otto Chriſtoffer Roſenkrands, at Grib 
Hardenberg til Mattrup har efter fin Sons (2: Svi⸗ 
gerſons), Johan Ruds, Begjering ladet berette, hvorle⸗ 
des en af Otto Chr. Roſenkrandſes Bøndergvinder, Kir⸗ 
ſtine Jenſes, flal beffyldes at være Aarſag til nogen 
Sygdom og Svaghed, fom hang Datter, Johan Ruds 
Huſtru, paa nogen Tid lang har været beladt med; og 
efterdi hun formedelſt Trolddoms Sag flal tiltales og 
det befrygtes, at hun Retten ffal undvige, har han be⸗ 
gjert, at hun maatte fængfligen blive anholdt. O. C. 
Roſenkrands flal derfor tage nøiagtig Borgen af” hende. 


eller ogſaa fængfligen anholde hende. Dat. Kjob. den 
3die Aug. (1. c.). 1597 d. 12te April fif Johan Hud 
til Møgeltjær (et nyt) Forlehningsbrev paa Ørum Lehn 
(l. c.). S. A. Chr. Ades Brev til Landsdommerne i 
N. Jylland: „Vider, at fom der udi vor Kjøbftad Has 
derflev for nogen Tid fiden ſkal en Troldqvinde være 
dømt til Ilden for hendes Misgjerningers Skyld, og 
hun ſamme Tid haver udlagt en Ovinde, fom hun kaldte 
Kirſten Foftermoder, og fagt, at ſamme Qvinde fulde 
være Aarſag til os elftelige Fru Annes, Johan Ruds, 
langvarige Sygdom, og forte Johan Hud fiden efter 
ſamme hendes Beljendelfe haver figtet en Ovinde, bo⸗ 
endes paa os elffelige Otte Chriſtoffer Roſenkrandſes, 
vor Mand og Tjener, hans Gods ved Boller, og for⸗ 
hvervet vor Skrivelſe til hannem, hende at ſtulle fængs 
fligen anholde, ſom ogſaa ſtal være fleet; og efterdi nu 
forte Otte Chriſtoffer (Roſenkr.) formener, at ingen udadiſke 
Menneſte bør at vinde Nogen til Stade, og ſamme 
Ovinde ved Boller ikke heller ſtal have havt det Mavn, 
fom den anden Qvinde nævnet og faldet haver, og me⸗ 
ner Derfor ſamme Vinde ikke faa nokſom og nøiagtig at 
være, fom det fig bør: da bede Vi Eder og ville, at 
J med førfte Leilighed ſamme Troldgvindes Vinde der 
til Landstinget for Eder indſtevne udi Rette, grandffe 
og grandgiveligen forfare derudinden al Leilighed og 
fiden Fjende og dømme paa ſamme Troldqpindes Vinde 
og Betjendelfe, om det bør flaae ved Magt og komme 
den Ovinde ved Boller til Hinder eller Skade i nogen 
Maade eller ikke⸗ 1c. Dat. Haderflevhuus d. 2den Der. 
(l. e.). 1598 (p. 203) Chr. 4de til Cafper Mark⸗ 
danner, at Kongen bar forligt Johan Hud til Mogel⸗ 
kjær og Fru Saren Gyldenſtjierne om hvis vidtløftig 


Irring og Trætte, dem imellem har ' været; dog med 
flig Beſted, at den Ovinde, Kirſtine Foſtermoder ved 
Navn, ſtal blive Caſper Markdanner tilftillet til god 
Forvaring paa Koldinghuus af Otte Chriſtoffer Roſen⸗ 
krands til Boller. Kongen vil derfor, at naar hun til 
Slottet ankommer, Caſper Markdanner da lader hende 
i god Forvaring annamme og ſtrax lader krave der i 
Herredet Kirfenævn over hende. Derſom hun dømmes 
fra Livet, ſtal Sagen forhandles til Landsting; men 
hun ſtal ikke piinligen forhøres 2. Dat. Kjøb. d. Ode 
Juni (I. e.). 4604 (p. 204) ſtulde Johan Hud til 
Omflaget i Kiel trium regum betale Kongen 5000 
Daler, fom han var ham ſtyldig (1. e.). 1608 var han 
en af De nørrejydfte Fuldmægtige, ſom d. 25de Mai 
vare med at udſtede Rigsraadets og menige Ridderſkabs 
Electionsbrey i Kjob. (I. e.), 

1577 (Knud, G. 19; p. 206) fee Tillægene til 
G 18! 1579 ligeledes. 41581 (p. 207) forefommer 
„unge⸗Knud Hud fom Eier af en Gaard i Oſter⸗Ovar⸗ 
teer i et Regiſter paa Herremends Gaarde i Kjob. af 
12te Juli (Act. publ. ved K. R.). 

1587 (Pernille, G. 22; p. 212) fjøbte bun 
2 Gaarde i Vendfyffel, hvorom — Tingsvidne: 
„Peder Michelsſen, Byeffogde ij Olborig, Frederick Chri⸗ 
ſtensſen Borgemeſter, Hans Mowensſen oc Lauretz Hus⸗ 
ſom, Raadmend ther ſameſtedz, gior alle vütherliigtt, att 
Mar epter Gud) Bordtt MDLXXX VI Mandagen, ſom 
var then 30 Dag Januarij, paa Olbotig Byeting var 
ſtickett Erliig oc velffornumftige Mand, Thomas Jens⸗ 
ſen ij Skoffsgord, paa Erliig oe velbisrdige Jomffrue 
Pernelle Rud, Otte Rudtzdatters, Vegne, bvilden ther 
logligen eſtedde, beddes oc fick ett fuldſtandende Tings⸗ 


221 


vinde aff otte gøde troffafte Danemend (ſom nævnes og 
fom alle vare Raadmand); huilcke forte otte gode troffaſte 
Danemend ther alle fandvertelighen vonde paa tro oc 
vette fannden, att the faa oc hørde her y Dag paa forte 
ting for thenom ſtande Erliige Mand, Søffren Peders— 
ſen Bardſtier, Borger ther ſameſtedz, huilden ber for 
Tingsdom tug i forfe Tames Jensſens Hand oc med 
find frij Billie, Vedſchaff oc welberaad Huffue, theſligeſte 
med fin fiere Hoſtrues, Anne Hanſdatthers, villie oc ſam⸗ 
tøde logligen folde, ſtiotte oc aldelis affhende fra fig oc alle 
fine eptherkomenthe Arffe oc till forte Jomfrue Pernelle 
Nud ve hendes Arffe thuende Gaarde, liigendes ij 
Vendſoſſel ij Borglumherett ij Underſted Sogen, ſom 
hanom med fin forte Hoſtrue, Anne Hansdatther, er 
arffueligen tilffalden epter bindes falige Broder, Knud 
Bylde till Engbierriggaard; then forſte Gaard ved Naffn 
Quesſell, ſom Jacop Juell nu paaboffuer, fiylder aarlig 
ett Pund Rug, tho pund Biog, en Ore att fuore, ett 
Skouffſuinn, en ganeg, ett Paar høns, ett fødenød 
med gieſterij; then anden gaard ij Roufftued ij forte 
fogn liigende, ſom Pouell Chreſtensſen nu paa boffuer, 
ſtylder aarligen tho pund biøg, ett ſkoffueſuinn, en gaas, 
ett paar hons, ett fødenøet med gieſterij; huilcke forte 
thuende gaarde med ald theris Rente, Eyedom oc her⸗ 
lidbet udi Skouff, mare, Agger oe Eng, fiiſkevandh 
oe feegang, endeell (3: inddeelt) oc felliig, woth oc thiurtt, 
jnden Mard oc uden, Inthett undertagett ij Nogen 
maade, med huad Naffn thet heldſt er Eller neffnis kand, 
ſom nu till forte Gaardhe ligger oc aff arildtz tiid med 
Retthe till liggett haffuer, forte Jomfrue pernelle Stud 
oe hindes arffe ſkall haffue, nyde, bruge oc beholde till 
Euindelig egendom Eye (?) ftyldiig (7); oc ey forte 


Soffren bardſtier kiendes ſeg Eller ſyne arffe nogen 
Ydermere lod, diell, partt eller Rettigheth att haffe till 
forte thuende gaarde eftther thenne dag ij nogen maader. 
Thij tilbandt forte Soffren pedersſen ꝛc. (neml. den 
fædvanlige Clauſel, at gjengive ligeſaa godt Gods igjen, 
ifald de nu ſolgte Gaarde flulde komme tilbage til So⸗ 
ren Pederſens Arvinger). Thill Idermere vindesbord, 
att fan giick oc foer ij alle maade, ſom forſchreffuet ſtaar, 
tbet vinde vij med vore hengende Siignetther her neden 
fore, med forte Soffren pedersſen bardſtiers Egett Sig⸗ 
nett oe Hang Egen hand her under ſchreffuet. Dat. ut 
spr. (af Dipl. Arnæ Magnæana medd. ved Hr. Mi. 
Mag. Wetter fra Lund i Skaane). 


— ⏑ — 
Rettelſer: 
Side 3 Linie 17: Opløsning læg: Oplysning 
— 9 — 1: E 10 (D 13) l.: E 10 (D 9) 
— 14 — 10: Ridder L.: Rigsraad 
— 23 — 25: Svoger l.: Soſterdatters Mand 
— 33 — 1: han L: ham 
— 60 — 8: Veſter l.: Veſtervig 
— 8 — 7: Vir L: Vir 
—106 — 8: ſaligen l.: ſeligen 
— 170 — 17: var) £: var 
—170 — 17: Hoffinder l.: Hofſinder) 
— 177 — 25: lil £L: tif 


— 0 (03:09 (EO A—— 

















Chreſten. Jens. Peder. (Jorgen). 
C 1. C 2. C3. C4 
CEO —— ENS CONAN 
Karen. Feng. (Mette). ike JAGO —— 
D I. D2. D 3. D 4 D 5. 
———— —ꝰ;— — 
Margrethe. Sophie. — — 


EI. E2. B3. 





Digitized by Google 













This book should be returned to 
the Library on or before the last date 
stamped below. 

A fine is incurred by retaining it 
beyond the specified time. 


Please return promptly. 





Digitized by Google