Full text of "Færeyínga saga eller Færøboernes historie i den islandske grundtekst med ..."

See other formats

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scanncd by Googlc as part of a projcct 

to make the world's books discoverablc onlinc. 

It has survived long enough for the copyright to cxpirc and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is one that was never subjcct 

to copyright or whose legal copyright term has expircd. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discovcr. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this flle - a reminder of this book's long journcy from thc 

publishcr to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Googlc is proud to partncr with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to thc 
public and wc arc mcrcly thcir custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken stcps to 
prcvcnt abusc by commcrcial partics, including placing lcchnical rcstrictions on automatcd qucrying. 
Wc also ask that you: 

+ Make non-commercial use ofthefiles Wc dcsigncd Googlc Book Scarch for usc by individuals, and wc rcqucst that you usc thcsc filcs for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomatcd qucrics of any sort to Googlc's systcm: If you arc conducting rcscarch on machinc 
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of tcxt is hclpful, plcasc contact us. Wc cncouragc thc 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht Goo%\'S "watermark" you see on each flle is essential for informingpcoplcabout thisprojcct and hclping thcm find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatcvcr your usc, rcmember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
bccausc wc bclicvc a book is in thc public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countrics. Whcthcr a book is still in copyright varies from country to country, and wc can'l offer guidance on whether any speciflc usc of 
any speciflc book is allowed. Please do not assume that a book's appearancc in Googlc Book Scarch mcans it can bc uscd in any manncr 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Googlc's mission is to organizc thc world's information and to makc it univcrsally acccssiblc and uscful. Googlc Book Scarch hclps rcadcrs 
discovcr thc world's books whilc hclping authors and publishcrs rcach ncw audicnccs. You can scarch through thc full icxi of ihis book on thc wcb 

at |http://books.qooqle.com/| 



I 



KtR^ 




C^ I4- ' 'h^ 




D,,i,zcab,Google 



dbyGoogle 



dbyGoogle 



dbyGoogle 



dbyGoogle 



FÆREYINGA 'SAGA 

ELLER 

FÆR0BOER1VES lOSTORIE 

1 DEN 

I8LAM)SI(G GRUNDTEXT 



FÆR0I8K OG DANSK OVERSÆTTELSE. ^ 



CARL CHRISTIAN RAFN, 



KJ0BENHAVN. 

TBXKT H08 DIRECTBUB JSf/S HOSTRVP SCBVhTZ, 
KaasBkia m tnitTUUTtan-io«KXHBK. 



Uigt.zodbyGOOgle 






D.glizcabyGoOgle 



HÖIVELBAARNE 

Hb. J. N. B. V. ÁBRAHAMSON, 

ANCTAIfT BM UHl MAJUTÆT KORODI, 

AMOUTUEtrmunT (M mDnTiiiinHQs niucmn tid ðbm uh.. militaiu 



raa nmkamkolih , commaiidhik at nAxtamKooc oe nAimsutotmAiw, 
BiMKK AV josAiuuriaK-OKsBmt, ár DKn KKmKLis Knmau bt. akhíS- 

OBBKM AHMN CLUM MIB BlAIUirm, AT BKII KfiL. ■TMKKITTAXianX 

KATM-oHm), mm m. kkakikk æ m wkmow oo van k«l. nsnKK 

*"""f TTj MKTM I nDLOMmKn, MKDIKM AV PKT KOL. BOUIIKX 
OLMKMR-aUJKAK <(c. (&C. «60., 

NORDISK OLDFOBSKMNGS 8ANDE VELYNDER 
00 VIRK80HMB BEFORDRER 

TILEGSZS UDOATEN 
a SENint OLDTlBa saga 



C aSAFJV. 



D.jiizcdbvGoogle 



dbyGoogle 



Til Lœseren, 

1 dm Bearbeitfelte afde norAe SJMger*, Oktf Tr^gM- 
$önt . og Olaf den Helligef m*tfirier, tom et ttdgítet 
efter gof^SMuIÍ^er af det KottgeHge Jfordúie Old- 
tkr0~8elaiiA Í Varhet Fommaana Bögur 1-5 Bind, 
Jbtdee iadftettede aeUUUige Efterre^tinger om farauike 
Begieeníeder. J Oiaf 1)r]^gvesðat Saga omtalea aem- 
Ug Feeraemee farete BegyggeUe ved Qrim JSwahaOf 
taatt Ía^aree Sigmaad Breiteriöae atariaardige Lee~ 
nettlab, og bereftet Krietendoma»em IndfBrelte ved hmm 
paa Fœraeme; og Olaf den Selligee Saga indeholder 
Beretninger om Jfíoralf af Dimont Mord i Norge og 
om Sarl den M»rtke» Sendelte til Fœraeme og haae 
ÐriA avre paa. ■0'eraet h/eilhe tidttmevnte ogsaa,fiades 
. /eoMw/ý Kgeiydeade i de af Saarre Stmrletöa i«- 
arbeidede íiorega Sominga SÖgar, etedvanlig JSeia^ 
Írú^ia 'bentevntey keor derimad Fortœilingaa om S^ 
amad Brettertön aidelet foffiigaaee* 

Mm formdea diue Bemrbeidéiter tff Beretnmgeraa 
om de ^araiAo Tildr^geleer har ataa oaána ea tredie, 
som er adfmrligere f Behaadlitigm af nagle nf de vig- 
tigtte Begittnheder og langt fuldOíBndigeret i det dm 
indehotder fiere Aie woigtige Tildragelserj som rntet 
aadet Sted Jíadet aaitalte, ag tUUge foreaer Auw ad- 

«1 



^dbyGoogle 



n 

DMne^ mteente jegj foríjeníe ogeaa at opbevareSf ogjeg 
paatog m^ derfor at betorge en Udgave af den, eom 
hereed overgieet tíl vehillig Modtag^he af den nordt- 
tke OldAigtoriee Ðtfrlere og Tel^ere. 

Mer fremtrœde taaiedee for fartte Qang aamlede 
Í GrundtÍriften ' , FortœUingeme om htod markeUgt 
der har tildraget tig paa JPar-joerne 'i hengtt feTledne 
Tider, om diuei^^ ^tte BAyggehe, totttiiét nemltg 
lamtne hor vœret hétjendt, og om de mindeeardige og 
for 0eme felgerige Begiveriheder i det tiende og etiefla 
Aarhundrede. Sigmund BrettertSn og • Thrand den 
€fmmle ' ere Hóvedpertoneme , deret Stridigheder eg 
Kríttendomment SeÍer oeer ffedentiabet 'der paa ffer~ 
ne udgJÓre Sagaent Hovedindhold. Ðitte Begieenhe- 
der ere fartálte paa en 'tkjántom Maade og med en 
JJdf^rl^hed', der ikhe hm andet end gjöré FertœUitt- 
gen om taadanne Dildragelter taare tiltrahiendef og 
derhot i et clatiith ^rog, der iterer atle JHœrher paa 
tUvare fra den itlándtke ' ffittórietkrivníngt gyldne 
feriode. ítg vil her wdfsre en iritiek Vurdering af 
. dmne Sagat Betkaffenhed, afgiven ' af en Mtandf 'heit ■ 
u^edte Studium af den héle S^a-Literalur, dj/be o)f 
grund^e Indtigter og' tkarpe BIA giee hant /ytMt de» 
tdlerttðrtte Be^fdenhed. Vor ^rtrœffelige P. B. Mðt- 
ier omtaler den ueml^ laededet % tit Saga-Bib^theke 

S) - Poa hatím er« diue Bmmtmimgv i ant Tii l^hriitáe mf Tktrm, 
Torfttu* i koM CmMtent kiitoriem 4« nlai gittÍM FBrcjMtwaii Hqfii^ 
IWk, MfrMf fM Amifc vi4 P«tcr TktnUnttn, Ktíitnm im 6. ' 



Digt.zodbyGOOgle 



ra 

1A.& W: Jttim St^ itr vel •iiigi' Ven, mh 
ierímai ailemdrt.MMtta ^œg.foa Æglkei. Den 
er fortatt ' et gedt Spreg, htr fiere ehariAterittitie 
IViiii, eg.ittet trireUgt, tuieit tMi TUeaUeren anteg 
at ekee tatdvanUgen. Den angaaer enfor FcBrBerne saare 
marteUg Maadt BedrifUr, der let maatle indprage 
tig i Makommeiten, og heit JUinde. endnu leeer i Al- 
muenl Sagn paa diHr-érer. Ber Jindet iUe mindile 
Spor til'Oir'Munke have udtmjfiiel Sortœttingen om 
denne Srittendomment fortte Vdhreder paa Seme, 
hmUet eitt eilde hatie Uetet TilfaUel, heii hanl Lee- 
net^eikrivelte var bleeen tammentat . i detfjortende Aar- 
huttdrede. Sigmundi Sh^bne er nöie kni/ttel lil.de 
nortke Songeri Hittorie og ttemmer godt med denne 
overeem." J Sagaenl lidlte Ðeel findel dag f luervtB- 
rende Seoeneiott et Ven, újónl iUie, tom de iSagafr- 
ne elleri forékommende, af hitteritk Indhold, eiheller 
med de ladeanlige pogtitke Omikrivninger eg iletapho- 
rer eller i den ofteH hrugelige ttrangt regelbuadne 
Tertearli det er nemlig Trandt Credo (B. *«> S*í<™' 
o/ en ualmindelig Art og Betkaffenked, batrer denne 
Strophe dog alle Slairter paaÆglhei; det fartte W- 
trfh fblfat ek er gantie efter den gamle polti^ fa- 
lebrUg, og Alliterationen er heeU igjennem regelret 
iagnmgett. JUen Strophen er liit forvanehet, laaleiei 
eam iett flaiai her, thi iel teei letteHg, at iemfarlH 
IMe, ior %a«>m ie forreHe Unier i aHe ie mrige 
Oitlieha maa hape iniehalit to Itiimíogilaver er vei 
eiimttmtei tller Afthrieetmi Skjaialaiiei uielaH. 

í' 



zodb,Google 



IV 

l/igutm Jlét« Vtn af nligimtí Imikoidt mm iittmg- 

get nrmnd, én ted mmM^ fl radt$ S»» mpbmmrtdt 

paa £iær»ente, eatUedet ogtma d^$e m^ af Br. tiH 

etor BekrHor meddeette i den feermiAo Bialeet eaa 

fydende: 

C^nlt •tn AJngkr göwir lat CKras nt Em^ go4* £af 

Aj gMigÍi e ^fná adi, Ei ssbct jeg eaa ode, 

Fflrnn mi^niin filgja Fsdder mina Uga 

Fim Gnds JljiiglRri Fem Gndi £ngle$ 

Blje e firi mtU; Ban, Beder jeg for mig Bðn, 

Bera tajr tS [Barn] fiii Kiiste, Bare de den t&ðn] for Oirltlna, 

Singjfl e SSlmBHa fjef, BTnger jeg Saltaer BjVf 

Bár 6ad tS Sálnna mnjna. Sar^er Gnd for mia í^ 

Ðe indklamrede Ord formenes at veere aagte, da de 
, fwftifrre Versemai^eí og Alliferationen. Heref- 
ter ian man fitldttœndiggjSre denne Btri^he* fsrtte 
Hemittichium taaledet: 

Oebifr em ringlar g^SIr, 

Gángat ek einn itl, 

Fer&un nínnm fylfjfi 

Fiiam gnta flinglar. 

Svad der • Sagaen ftr^tométðr om 0/eagai^ere, 
Hexeri, 7V« paa Ðrommm Oé AL ian AafwA^mír, ^om 
tddoitt ttomatende ated don TXdt H^eber og Opigt- 
HÍHgj OJte tale imod deat Ægtítod. Ðo Ojtngm^m'ef 
«M» taa ^fto og íijoHdeiige oitté tig pmk 0aerm mm 
VÍnioren efter a^urd UíorkMie ty A^*iiff« Imadt- 
forvOtnú^ og Bortreite fra 0oroe, tljóamot mt iaeo 
Ao/) M ategot god natmrHg Ormtd, og mt dom hUgtiga 



dbyGoogle 



fflroml i" é0 a í i m ý f r'ii * •áar éfter J&MeMbaNiMMt 
Indfmr^ittt hméh ýmmm Xklk mmrt pma di$$e mfnmánée 
■00r'tit ■mt iiMHde n^, «# iam fremMnmitede B^fmHtnd 
B reeH r e ÍM mg Sémlbrmdre* Ojemfœrd, Jkm Mte ^rmn^ 
dre úBfdm- mil^endef hnior midt moertroithe Begr^ter * 
Ímmgt semere Wider mmrm in^greede eg uMredte ker i 
de mordidte Lmnde. 

Skmden «n idf^Ug FremMiOtMg mf BegieemiU- 
deme pom FiBrmeme i de œennaiint* Amrlmnáredert 
Jkvwrved S^aen btíeer det eigtigtte EHdedrift til dme 
i fiere Héneeeiider muerkeœrdige S^s Bittorie , mfgi- 
ver-dem ogMmm mdAMige Hdte td>etpdel^e Sidrmg tíS 
KmmddúA'omt emre- Feerféedres Begreberj 8œder og 
Bh&Ae og Troesmtemnger Í &ri$tendoatmeM tidi^ste 
Ptriéde. her i Norden, Af 'e^mdanne torde de VMk^ 
Sagaen a^ieer til ^ptgsning •m de gamde Nordboere 
Bet^otfeltmMig og Ihingl^e Fard mære nogie afdo 
v^lt^ste. J^termt ime eam mamgm flere end tilfom 
OpauBrisomdíeden er Heeem kenvemdt paa dea gmmite 
m rdie k e íeekgndigkedi fameamelig eed U^meen erf 
den eBlistei^amdske Xo0r og Bettkog €raagaaemj og 
eed de furtraJM^e Oþtysnimger, heormtéd vorforíjente 
J. F. W. aehiegol i smt índiedning til denne Vdgaee 
har ledsagei ««mjm«, mil det eitt interretsere mtanget 
her mt eee, at CMhreiisnúig i Leekffudigked, eller i det 
mindite om den Fremigat^smHmde., sem ear fámodea 
at i^^ftU^emed Sagiognwg agBMergangf eéaeel paa 
tgne «M> ogtaa paa mndrm Vegne, hmrte med iil do 
gtmte Kordboert BérMdar d em me , hemri Jfíramd haedo 



^dbyGoogle 



tmdðniitt Zeif J9amr»5m 9SnS igm m i iát *wm plnr'M Qp- 
ýMring Am Aom, aUereit i dmiua ftMMÍf Amr. 

S^gmuuid Brttiertönt MÍMÍe íwer tad iSagn M ww ft 
Btb^emt ptM Far0eme^ ogj Aemd d«r mdnm er P^tí- 
gere, dtt er t^eledet ^beoaret £ «0! mf dtre$ Ep^dtr 
etler gmmte Keemptviter , iemæni Kgmnndar Kv&Ji^ 
tom Jindet i den i SaandtiriftSamliugem pmmdtitt«r% 
Eúngelige Biblimthek merende X C S««íe« kmand- 
dtreme Samling mf ^iermetke Kvajir ettm- gmmle 
Mtempe-Sange tamt Rnjmor, tmmlede eg eftegnede Í 
Amrene llBl cg 1182,'' 1^^ Mtefie & •1.T& Yer af 
den ftBrmiAe LUermtmr med tim Vdgmee- af ^œrmitke 
SmtBder mm Sigmrd Fofn e rdmne eg kmmt Æt fmrtjeaie 
B. C hynghye indtendSe i Amret ISSIT til det Smn- 
gelige Nerditke 0tdtkri/t~aeUÍa& en med Oeertœttelte 
ag AnmærhnÍttger ledtmget Optegnelte mf dmt t am m e 
Kvadt tiHdedet tem dei muder hmiu Opketd.pmm Fœr- 
meme var bleeet hmm dieteret ^ en Mand frm Ketm- 
metmtd pma Viderm, ÍeiOa iadekelder eakelte Fer- 
tkf'ell^keder. ffer kmr mmn en kert íi-emttillMg mf 
&r{itendomment Indferelte pma F<ermeme ved Sfg- 
ffHMMf, t de faireitke JKmmpevitert tœdeaidige Smifgt 
ferplanM gjennem Amrkmadreder ved mmadtUg Otér- 
ieeerMg pma tehe 0eme. KMtdet beUatter mftre TAtt- 
Ir ðtfsr Saagey og jeg til ker til Smmmenl^'i^ imd- 
fmre et lert Vddrag t^ Jhdkoldetí 

Fente Sans- Kkng Okff ^^gfvtmi Ímder Sig- 
mmnd kmtde wd far tigj meerdrtiger Imm ffmlften mf 
Ftormemet o|r .bgder^ Am» mt reite «vr tU J^te 0fir 



Uigt.zodbyGOOgle 



VD 

thmmm" dmr o^. t^imgedm troMignd^e Tkrond i tíitv. 
J^ttr tre Bmge» SeHmda Jík kan 'Pœr»eme % S^ei eg 
tU/rede Íige paa XQewa^my mm ker ntaatíe Aon Hgge 
udemfér €íata Í tre Ðage eg to Nœttery eg Utnde Me 
i t m m e i Landy fortU Tirond iexede et Veeir (reitte 
0and) iamd iam; ian Íetlnttede tig da til at drt^e 
derfi-a. 

AndM- SaiV- S^OMittd miiej* derwett nerd^er 
tH Be in Bf Mor der beede m radt Bonde ved Nam 
^ame> Ða de ham der^ laae aile WeOtme i deres 
d^ Saimf og Ðörrme eare iidtkede. De hrode Ðör' 
rene fl|»» i^ kem ind, pun BJmmet &me ataglede FoT' 
iig pam det Vi&aar, tom Bigmnmd /reattaUe, at Bjmr- 
ne dndde mntmge Srieteodoaimen. BJmrne Íed mt dœkke 
Bord og fremuBtte Mad og Brikke Jor de atúumne; 
de, eare der na i Rffd 'óg Öaaunm i tes Ðage, 
og Big m im d mneentUé Bjame tHlige med kant Feik til 



Tredie Sang. Sfgmtmd drog demœtt til Store Ði' 
men, kear der ióede m Bonde, eom ked ■0'ttur. Aw 
Veim overfuldt der dem ^ Uveiry mm Bigamnd ear 
mfertagt. Ðe tege Fartm ^enaem Skafafjord. Ða 
de m t vt a e dé «ý fiAve Ðimon, ttyrede kan lige mod 
g rtn u e Bkaar, iom er m gr€tAeeoxet FjeMeftpaa 
dm oettre Jfytt ef J&m, og kan agtede at iagge tU 
Lmad ftm etBted, tom kaldet qj Batt. En mf kant 
ttdtagfré, eed A'on* Ttrbýiíla (foratodenilig m For^ 
wexUng ^ norer) heder Bigmand ém, at'kan mmatto 



Uigt.zodbyGOOgle 



nn 

gmM /^nt I t m Mli wm Sjfiiif iMM^itM^ ttJ>» 
éenmtiiuh Me tlUt taitæ4é..lium .ietta-»<h^^iim 
«* tmgt tart fM SUitt. a jfm i if ibHMt tir.SMfd 
»/ ffoa PjMít, joa t Oidm gat flfadfi fiei at atao* 
M^ • Ktíppmœggtn. . Bjerget a^ieet. nt eeete-»eiUM 
Fmeaeháit, og.det tigetat&igmMnd Uaeredeap addetaed 
et ntig, MOt ear fatígíarí til Seardet, Ð».iaitlem 
epf traf han paa Stiea fo Mœnd, tom han ttrax dr^it t e, 
eg gH derefter frt— med aiuxet Heig), «ttatt Bolig. 
Bmd^fraen fHa tmdarretter ^itnr-am de f v ea u n e dm 
^útemtt, og ian leeerede ttrax '.mm Folk . Vaa heat eg 
iledt teie tíende iweod dem; eg de.tagt6,nttmtd.Bittaad 
a^ tefeMMmara /WiifiWmftoj atferteare Sfedet. Pa» 
deneeetlige Side af. BaTgen fSiandéenj dtMte Sig- 
mand etn tf .thtnrt AOj Bigatand ind ■OHnr an- 
tage Sritttndmnaien, og.leeede iam da.Skéantel ;.meH 
^ttar tearede: ,fhg gm> dig Lie, óg det iMhr m//. mem 
nrand led tlaae din gader ilseL' Be h i at p e d e med 
iinanden i tamfnlde tre Ðage, inden. n tgtn tff d em 
innde faae Seier eeer din aaden. Bnd^ fieldte 
SigaHind J&ttur em j^teneadea tredieÐag eed enBer 
imndigied i Ftegtning, lem. Ol^. Trgggveeim iOede 
ímrt iam, nemlig ved 'at itm T& ví opnun. SjUdri^ 
t>¥ Ul iam fm Sidea af (eflerat imee, tem. dtt 
iedder i Sagaen, oamiiftet Saardet i ttmnderaej, 
tieoreediaiteflmg»itnnladogBamnátlllige. Mndam 
tiUe 0ttar iU. Ude tig teittme^ «mí da *mt fHncifr 
de mtMadenftrettod iam, mdiad iam tig^itfSigimmnd, 
wt .At nne timlde .fete itmt cp.pma e» Breng {d. e» m 



D,,i,zcab,Google 



«>f ■^tan, «y derhé^wée. imm, I damé Kl^p^egrtk- 
9éh9^9Íkie^Jm)t^Mlt.Hai>9é vend* mod Fj»ld1U«ften 
Orönne Bkaar. TU Síutnwg hedder det i Soaéot Op- 
tegifel09t 4* /t^fmtmd tíeb dinBb' t Suditr^k »g begraven 
V «kjf^f^\\táea Lynghyee tk^ med «# Sigmmtd 
w faét-pám «fa0> og bimf dMbt t^ i Smmkfig mf 
W^tlr^- Mimd'- '■ ' ■ . 

w VéA-^af^ e afn mai hgn e deunm Sang med. den 
g ém l e -^i^nndekf JVfM/M^, aper- man, at iam e»- 
ÍgUm^ffínmk.afMegÍMMÍedéimef dom mmn dog gýénJi^ 
éer\ W^ > Sangem, ópkevarede, og af i denne hertler 
en í^ t pwHng ^tfSigaUmde fpfml^.'Sog tií-0emOf den 
Att^ ^^■■■f' hiev-^ra^ti\ og^ hane- ieneiv FœMomiifing 
paa''0'em»ifar.mt.ind^>re XrietendiMiunen, Ðet Soar^ 
tff' S^mtmdf,iöm'Saf^renitBgger 0temr i Jibmden, at 
hait- Afénkede ham Ímety denGtHig.J%rond ikfeieli^ 
ilMtt Fmtterf :A#^ > w ogtam frm ek FefeesiÍHg mf. ^a- 
emf^-^ dé^ter.fader U^gvimi eom ear tUetede eed 
Sigmttmdw ■JPaáere Ðrmif- elier rMere med Bjame pam 
Beinmy eem egeiM^ iner.- den, der vf&demielMtíghed 
redéé d e Ségmtmiidi Liv. Ðeeuden ftndet der i Bangen 
Jfere Kgnende Uaöiogttghederjf. Ef. iNae me ne 'Berbjðdn 
JW Sig m t md e Frœnde 'S^er, heem der i^aateitlel^ 
ker menety og Temimr Hund fbr T%orgrim den Onrfft, 
Jt med fÍTMten T\am6mr, tom Eong Olt^ gae 8ig~ 
atmnd mted pam Meieen tH Fare^me, mtenet nang- 
hrmndf hm it^pe eœre nogen Teiel tmderhattet, men 
mt htm me^mreé Ker, egnee ,at iede tii den F orm odnin g t 



U.gtizedbyGoOgle 



mt Sttngm Har ttí /srtf Uífrii^fitaO^f liifggt*- 
miM Saga, ktari Frattn DUi^iranA BtnitlH fil 
Iiland heretttt faa tamme Siti Mm Sig m mutt íH 
FíBr/terue. 

ítm itjmi Sigminidir-KTÍji, > M H^ tagtt, 
viter aig *em mindre paaUdéligt, saa Ur det áag ^Me 
anssM tem aUelet atntgiart i iitlariA ^eMMade, eg 
det hmde eel fertjate at udgieet tHUge ttei fMX 
Keœier om farai^ Begteeaieder, der /or ea Detl 
agtaa huaae mermere. eflytet eed iUie faa egMettie- 
tyðelige Feltetagti, tem endaa ere gtehgte pa» ^erae. 

Ðeiet, og efter ham Lyngiye, er af dea Ferr 
oienHig, at Saageu mtta gieet MedMd i Beneeeade tU 
Btedet, Aeor tí'ttar Hafgrimlán UeO drttb, neaMg fOe 
Stere Bimon, iUu, m» Sagaen hereUer, paa Slu^ 
fíia Síore Ðimon er der iam eet Landingttted, og veá 
tamme er, Opgongen til ^en ad en ttetí Klippeeetg, 
trediee Faene hói, ieor man ved Ujeeíp afnegle Jfni' 
laig i laippen tan Uattre ep! teOt ofteeHtittefataii 
op i et Toug. Ðette patter aéie meá Sagaent Ba- 
Arieelte af Skafet, niaa derimeá i^al denneMe potte 
gedt paa telee Siufa. I^ter TradiHanin tM'4fa*Hr 
0f Bigmund vœre begrOeen paa detí nu, taabaldte ■ð»- 
turt Ðreng, oeeupaa MHieii en Beel ttere- Une.Hl^ 
teet liggeiide. 

Ligetom Sproget iSagaen med at e i ebo mm « ■ JUar- 
her Heimter til dat telete Aarlmadridei tef den JMtt 
periede, i heilken Sagaen tildigtt er Mmw^sJM^^it^p 
optegnet, taaledet eidne ogtaa aadre Z^to emi.det 



D.jiizcdbvGoogle 



Mmmme. At Smrrt S W Ia kw iar hei^Uei Si^[i^ tted 
B gQf M á é inu mf atí Vetrk Bm m akréttglm, og deraf $om 
godt MM orártt' • ^ mg m t fUre Cmfmer^ gjir de€ títwt^ 
mt 40« iMW hmve vœrtt tU i haia Tid. Smgaea Mela 
kae egeaa m Jngieeitef **m haa tfene iil Veiledtung. 
iM Mder nemtUg (8. ni-na>, at Safyrim 8ig- 
mimdtmu .Smmer^ Mmfm mg SkeggCy kaede (da Sagtten 
akreeee) far Íort M »idem vmret SyttehHMid fma 
jCVntMnw Oa Sfgmmmd La^ein mor, efter mtm Vd- 
regmúigt fadt lOSB, mg Imif dtréeemeat 1046, aH$aa 
ÍSig mm t di tj f v em ie Amrj keiSmt mwt^en ian haee fvT' 
miiedigetj at denm Arir titUigmre gi^et t^y taa maa 
mfteremdmm^ Megaemaade demtm Smnnetönner £inar 
ag Skegge mare blemne Sffem l m œ nd ttram i Begyndel' 
ten af det toktte Aarkt md redey og da deret JSmbeditid 
vel w>ppe inn antlaaet omer trediee Aarj taa fmlger 
éermfy at Sngnen maa mttre tkreeen tUdÍgtt i Midien 
ef IMW» émrkxm^teée^ Neppe er den keller tkreven 
mmeget. ttdUgmre. I SmrtœOingen mm Sigmnnd Bretter- 
tmntBmml l ageÍmi S Íag' t tmod J tmm ikin geme iHjðnniga' 
vat^y tmm i den ker udgiene Mecention Me ttaaer i umid- 
deHar Smnmtenka^ mted Faregánga Smga, navnet Pra>- 
eten Are Frede Tkorgilttin tam Bjemmeltmand, of kaa 
gmndede igjen tit J^atagn kerom paa HaHbjöm Balt 
den 'JBIdrm tamt jma Steúigrim Skormrenemu Udtagn. 
Qm. demm tidttneemOe kar j'eg vigen Opljftning kunnet 
n^finíht men Hallbfmrm Bale, dw til Adtkiilelte fra en 
y yrtt '^ tamme Nmn og THnmm, tmm mmtalet iSttwK 
dnga Hagn (My tilj, kaldet den œldrey omtalet i For- 



^dbyGoogle 



xu 

UBUIagm Bm Htrltif Jar la k jmtd (Anmmmm Sigmr, 
a B. 8. m-mj. Utm iw fml Evagitnh it 
Horiel paa HUagTalh, mm efittt imth é m i i l et 
iMlmKl am norleif Jarlml^élá Uer Mmmf mimær- 
tel Sijalá, irvg lidemimuU og émmig mm^e Su r i ú i 
ger, af keem hmt madteg ■ BjBÍere l i mu mmg e r ag gmde 
Omeer, og eamdt dereed etere JUg'immmm, J^ m» Jmm 
gmme,' tma Itedder iet, J ' m m g M MeiftalUmger im m de Aw 
iLandet (Illami) tg- miiemlakdm,.ellffmfde « mro mtd- 
lireaee her.' THIaggét UlUk ^i tS aUOióm Mkdt 
wmm mare tilfoiet e^tm eemtre ifiit^iter ■ eftir Midtel^ 
af det trettemde AmrimmA-tie, iia iem mmiemJUI^frm 
med dette TilMmen tmr tfitmmet, 'Jlimieligtiie er demlm 
Beretnimg dog tidiigere Ofeireeen, mmm imm, dm Ara 
eiterei, Oie eOre itort oMrt, emi Uiilem afiil tríHm 
AarAun^ede, . . - 

Vei den IUgiem af <Mcria%a <«r fífligt \mel- 
iemie Begivenieder,-stmi &Kwm • jU mJm Í i ljg ii i, 4y 
i SardeleOei aigmmni SreHereame LetmtlUéi, fiim 
•tiller, maaHe ien nii lm é l igteil Uiee « n f »f y m d l t «»«» 
PoBielainiag, n«K ierafimrfii^, at fiereimtt itar* 
, ieidet og fmrt den i Femnen,.og ier kmeetmmltim-imú- 
net ng foriijelUge Hettmnamtr, irf ieiUt 'teemie-tfm 
efieearede lil ver Jlii. 

Ðen ier firemtneieMh téUnglngm Bagm iettamlr 
af flere afiehdredt, AÍtnt.^Sie»iifil^ tfrimiáligmtik 
eiumtuniorende Fortallingtr, der,Hitomtl ai iHl t m, 
itg giee em laaimeaiœngendt I}r e m l filtí m § ' ^f J q ytf ^ 
teniederne. Ðe ^tndreie Ðele pmlie i m aullf gl/dl 



dby'Google 



xm 

UlUmMÍm^ éff áét éiF a$ anMgt^ mtikkemi^ei af 
ám 9prin iM Í g e Fareifétg^ Séga «r gátt foUf iivúr- 
/h" jég úgma kmr tra^ rfa« paattméé at beioldeáeam 
emfattende Oeer M k ríf tf ^ifáia tleit ttu Am* Jbtáee tam 
Citatt Mé ttm €a«rtkrift. 

Ved tMrvarekie XJ^faee ere faigende S amk l 
tkrifter hen^ttede: 

1) (fiKUtúsávw, ^dete Mtateyéntie, (her he- 
nmmt F) "it idgtta 4h»ut6d fmr eamtiige Btffkker pa^ 
det tf^ Capitel aær, Ðeune Vldkog, ato» fernter 
deiit éii aétfi^eade Éndkel d ^ einSíirrelK og den ZHr- 
iigkedy kaar m e d •taié'- Chpithmet BegýndelseiAegsta- 
ver ere ékreene eKer rettere , tnáJede-, er bUvea nteget 
bekjeitdt og aaee^ kar eit Nam ^ Sim Fiatm iJtrede- 
J^arden pam'ÍHand^ ka&r deh en Tid iang kar wsret 
epbevaret. . Berfra erkoldt den ^mikaitéke JUshtp 
Br ^ nf o ^ ^Steadsm dm fi-a Sieren Jeruu Torfe*ent 
tom tH- Vederlag kiee ÍihtaaetSkattefríked ftr m tídé 
Lwidemndeaty'keót^terBitkoppen nediendte Sogm eam 
FortErimg fiilim^ Frederik deh li-edie. Fiateiogen 
ar, 'mm m 'íhategni^ i- telt>e Meitdtramn opfyeer, 
ghreem i Aarene M8X. M 1886 af de ^mde FreÉeter 
Jon limrdeön cg Magnrn Wíoriatíetön^ af keiBe dm 
farttitímiité kar tkreeét aUe de ker udgiene Stytier. 

Benne *tere Oi^tOg indekoider, sem beHýendt^ ^, 
udm te Sttel andre ■■Sagtter og kortere Fértœtíúiget^, 
de ^tmrtke Mmgerty Oiaf gVgfy w J w w og Olaf den 
JfetHget, ^agaer, ■■ L^diete^ temde ere de ^r^etíi^ 
Mmfimddii/e af^dm wpi im t hiig a Fíœreyiegm &^ £ml< 



abyGoogle 



XIV 

Jtetiede elier MfSieée, • og det f»r átt tMfe aUeÍet 
uforaadrede , iigemm Flmt»bQgeit i AlnUndeUghed itt- 
deholder en Samtling af ordnetU . UMriýÍn', iUe af 
nye BearheideUer. For en tydeKg Overngta iSAyM vii 
jeg her opregne dine fbríkfeU^e ■ Beekmdéele ated Ati- 
givebe af eakeer enkélt DeeU Ptade i OiAogm. De 
ere fslgende': 

a) Cb/7». l«afi>irfM«M^ Omr«ftr»>kÞáttr þ-ánd- 
ÉT ok SÍgmundaT CM. Afl^TS imeUem Capitleme Ólaff 
konÚBgr skírðr og BónorðT Olafs konúngi víð* Gytfu 
(jf- ^- '^ °S ^ * ^rnmanna ðógw I, & 147-148;. 

b) Cap. 27 er tt^et af Oiaf HT^gveeÖnt Saga, 
MenAranen JV^ 61 i Fol. trf deit Ama-SlagnaaHdu 
Samling (her betuemt 0). Ða Slatahogm indfluter 
Beretningen om Bigmund Bretteraönt Ðeelt^gelte i 8ia-, 
get mod Jomee^ngeme i HJSrungaeaag i Bedtrieeheu 
af telee Slaget, lod den eig ihie der godl riee ttd qf 
Sammenhœngen, Ðerfor hlm Beretmngea i O fore- 
trahhen, tom der (inde i Cap. 186, S, 8, Í16-117J er 
tat i Forhinddte med den avrige Bwetmng om JS^- 
mttnd, tíg taaledet patter. dertily udett at nagem Forait- 
dritig .ved tanune beh^vede at foretaget. FlatahegenM 
Beretmng om denne Begieenhed, tom er tiaget afti- 
gende, har jeg ftr Fuldttandighedt JShjfld ti^ðiet i 
Anmœrhnittgen S. 27JL Umiddelhar ejter den falger % 
F Capitltí Si^aldi flýði or orroitu. Dvf aU*té ttaand- 
thrifi af JámtwAinga Saga amtaler H^. S ig m m t ét 
Ðeeltagelte i Slaget (jf. Fommanna Sögvr, IV* B. 
S. Í40jy mm OUtf li^gttetitm 8aga herMer ogt^ 



DigtizcdbyGOOgle 



XV 

dét M tÉ u me htrier* ^tie i íkrtiBUí^eit em Blnget 
(FenmlMmim BSgmr, l^ mj néed 4e Miedeiid&Qed: 
•meÍK iDHin Mgjft. 

c) Gmp,f»Jiiidee CoVíB&teg^igert^erl^ 
Hdga þáiiUMfar. VmiddMar i samme Cap^iCodeM 
fmlgerf Ugetom i Ca^- 19t i Oi^ Tiyggvetmte Smgn 
(FwrtmHmHa Si^rtM-, S, .118> |iat sumar kem utan af 
íalandi St»&ir ÞozgUtaon o.,t. e., og dernatt Ugewm 
• O, CbfNtf«rÞ<in|ebranár preitr kitm tU Ólafr konúnsi' 

d) Capp. W^ ýMlge umiddelbar paa dette Qtpr 
Col. 188-169. / Cap. 3» Jiudes et StyUe om Kong 
Ola^ Idrtetter, narende til Cbj). 206 {'/'ommanfMS Sög- 
ur, 2, 160-170^ • O, Jíeilket Styhhé her, som Fesrey 
ittga Baga utedhommende, er udela^. Paa Cap. 3S 
fvlger i F Capitlet Óla& konúngr hóf bónorðT vitf 8ig- 
riði (Ct^ 193 • O; Fommanna Sógur 2, 128-129;. 
Segyndeleen af Cap. 32 , eom gjentager Ittdholdet a/ , 
det foregaaeHde CapiteU Slutmng, eynee at eiae at 
nogle af ditse' Stylker ere udthréme, ikke umiddeUtar 
af den tamenenhœngende Feereyinga 8t^a,mm af en. 
teldre Codtx af Olaf JVyggveiónt Saga , der,-ligesom 
O, Amr kvft diate Capitler aftondrede fra hinanden 
Ðet tatMme thjönnet af Slutningsordene i Cap. 33 (Col. 
189;.* svá »em segir iFœreyinga sögn, heoreed henti- 
tee til FortœlÍÍttgen Í deime Saga om Sigmund JBre^ 
ttmtineDmd; men netop den er tenere(Col.^38 ogfg.) 
apiagen gaoAe optttfœndeíig , taa dea n^pe han have 
veeret u^ariigere i teive Sagaen. 

e) Capp. 9A'Al JMee.med Oeerthift Þ^ ^ 



^dbyGoogle 



XVI 

MginaniH BnMtMyBÍ CkL WS~ML .Jgkrmr'C^. M 
t$maer Oténfa adiný pMtr, »g nJtrmMi ýknmt i m ælisut 
denne og nœrvareade Stgihe, et lille fígpiteli -mm meer- 
ikriieii Hérta^w af'Efiaari.'þámbarakflttj- •g heretter 
ómy ^it iMi imnt gw> Su^-^ed eftier^ BÍmget- ved 
Sgðidermg omt ^SiiiirtFard^Aedfiri 'tama am «t lar- 
leme goM hmm dér^ Aemkr ,Merg^'- íímkmnwdnH§r 
Htugte, Jhff ejít»r.€af.'tí ^^iger .etCmp»el, eam 
mertkrítiet,- I>!rá jagriaAnn E^fki mk%vmii ggdenuatt 
liAtír ' jaifaiiu fiúúM ok |>oTfiliá«. t ' - ' 

. ÍQ Capp. 42-48 med .Óverskrift Færeyín^ {láttr 
ok Ólafs konún^^ paa QtÍ. 437-44Í.. TJmUdeÍbar foraa 
Cap. 42 eaaer Capitlet Olafr. konúng;^ sendi Þ<íraria 
NeQLUfsson til Isiands (jf. Fornmantta SögMTf 4, 174^. 
Efter Cap. ^folg&^ Capitlet "þ^iiíí féklí. j^riðTai: múð^- 
urs^tur Olafs kontings (Jlf. For/manna Bögury 4, 287^. 
Slutningtordene af Cap, 4'!7 Íed^, til^ Ugnende Bemterh- 
pingf MOm BegynAehea .af Cap. 32, atjfemlig.Jon 
T%ordsön har udskrevei Capp. 4Íð-47 af en t^ldre 
Codex af Olaf den Belliges Saga, ttg sluttef iigesom 
demte, og som Hdmskringlá: ok eru &á {>ví stórar 
&ásagair, og har /»rsty efterat disse Ord vare ned~ 
siretme, besluttet sig til, af Fœreywga Sága at optage 
disse Frasagn (Cap. 48 og fg.) og ð^rfor endvidere 
tilföiet: sem enn mun sagt vería. 

g) Capp. 4(MS mtder Úeemekrift ^m frá Þrándi 
ok frændum hans Col Mtt-ðW JfeeH WdL Farmt Cap. 
tt etaotír Sitöningtcapftkt a/ Olaf dm Affýe* Smga 



^dbyGbogle 



xvn 

Col. 681 Orkneyinga |>áttr. 

ShOmÍngM af Sagvea^ Aew Sigmtmá Bretteraim 
ti4tvn€*t er öUaafaiÍg den tiímittdalige Stntmngt aom 
dem efrtHdeiige Fareffmg'a 8ag» Aor hmýti og a$ J^~ 
durivereu af JPttíabagen har bAekeldt denney gfÖr det 
u» at^et mere tím^, at Aaa kMer iile har udefadt 
nmget af Betydetthad af den féregaaende FertæUing. 
Bam kar tiret^ md efter m ald^e Códea af Kenge- 
tagmerney tom tidi^ere kamde mftaget er^lte í^j^er 
af FíBreyimga SagOj og kan karj ifarlge tvfttt^rli- 
gere Flan, efter tehte Fœre^tga St^a ináfart de att- 
rigej i kin aldre Codex Me optagne, S^^tter af atun- 
me paa de Btederj kear kan troede de itmde pattef 
ag det tidtte St^ (Cap. 4ð-ðB; fartt eftor Ol^f 
den Heiliget Hagat SUaning. 

Ved Grundtextem Bearieideíte er den Mettkrig' 
ttmg fnlgt, tom Oldbogeu telv bruger^ fortaatitíU 
den er overéenattemtmende med tig teh og tned de 
'JR^lerf 'tom feilget almindeligtt i de bedste Ít- 
landike Codicet, iiBarfra Fíatabogen kar eidieUe tatr- 
egne Afeig^eer, af keiHe nogle ker bemœriet: 
éen bmger nemlig ofte e for i, tem Tilde, syiuir, 
Haleyra far vildi, Bynir, Haleyn,' ofte æ fer e, mm 
hseini« tMmbBÍiHi y«r heim, þortteiiin; f for p, tom 
efter fbr eptir; g fer k, tom injög for mjðk; den on- 
geltatntie Foim ea, eö fer ja, jö, tom JwrbemnyiM* 
^þorbjðzn; og tmdre Sar^enkederf tom umbrsð'a ftr 
unuæðra. Til nöiere Stmdtkak om deane mœriveerdige 



dbvGoogle 



ivni 

•CoMt Férm og MetiafenM Imitr feg fmlge i Uk- 
berttuHet Faeeimile et temmeHg ttort StifUe af Sth 
gaera BegptdeUe pam CoL M, ávoraf tHltge OUbo- 
geM behfdel^ wtore Format eijáHme*t da huer Siée is- 
4eKoUUr to taadamie ^alter. 0vertt paa Sidem <Mf 
Slutningen af det foregaaende CapUel om Eong Olaf 
Tryggvetont Ðaah^ der, l^etom Cap. TB •' FomáaaaMa 
Sógurl»**B.y 8.14Sytlatter taaledet: þá varÓlafr konr 
éngr hálf þritíígr at aldri, er hann var wídxtii Þ^ ^o™ 
Ktfnir frá boldgan, yora herra Jetú C^risd (nia) hnndr- 
nt vetra ek Qórir tigir ok þijá ix; f>at yar á tíunda 
éri ríkÍB Ott4kiis k- hins únga ok á lyrsta ári ok W^ 
rikU AðTaUteÍBS ]^ng[la-kon]ings, er f&ttraði Hákon. 
Ved Siden af denne Siu^uag ttaaer Oo&rtbrifiem þáttr 
þr^dar ok Sigmundar, tbreeen med raá Farve; der- 
under Sagaent Begjfndelte: Mað'r er nefhdr Grimr 
kamban «. t. 0. Faetimtil^ tlutter i W«* Capitel mted 
Ordene: fjöimenlii mikit meá^ honnm; S hirffmeonkon- 
úngsins eru ndhdir er þar voru þá meðT. 

.3V/ Collationering med den til Orund lagde Oid- 
bog Aar jeg benyttet falgende andre HJœlpemUdUr : 

3) Ðe kerhid kmrende Stjfbiery tom ere indfíet- 
tede i den Becention o^ Eong Olaf ISrgggoetSnt SagOt 
der erudgioeniFommtannaSigury nl.V»*ft.jS.SO-US, 
IW-iaS, 168-na (benœmt O). Orundcodemen er ier 
Al 61 •' Fol., I^etom de falgendo, af deu Armm-Mag- 
mœantbe 8€$míing (henævnt Oa, naar dom tbiUet fra 
do mvrige). .Ðenne fortrinlige Oídhog er rimteUgoiit 
.tbrepen i Begyndelten mf det li** .Amrhmndrede. JEt 



Uigt.zodbyGOOglC 



XBt 

Jfats i m il e ttf Hm pr vt nt i FvHmátma Sðgvr $ii*i B, 
Dm 0r Am* igí»n jamf^ ^etom ogtaa fiert % V4- 
gm>m af Qlaf ^fírygg^mÖnt Saga betufttede Codidet, 
tO. Nk iAogN': 58 iFol. (hor henœwOe Okog Oc,for' 
tamndí de Aaeefors^^l^e Lœtemaader fra O eUerOal. 

3) Memkranén M, 9itJPol. (benœvnt S) ogaaa af 
Otaf IVyggvetÍnt Bt^Oy »om indeholder i Stutnn^en en 
' tamoelfra O aomfra Fnoget aftigende Hecention. ^- 
ter ^ttr Helea póriMOMr er mget oeer en Spalte c^ 
dermaat to hele Sider ubetkrevnOf keoreper Sqgaen 
h^fi/ndor 0teret paa deu náttte Side^ den bagette paa 
det Blad tom har deti eidate af ditte ia blanié Sidert 
med Oeerdirift: Hér befr FflareyÍBga þátt og med et 
mmdeam^ ttort Begjfndeite^egttae f&rma fmrtAe Ca~ 
pHél. Dm loder, iigesem F, Cap^ 32 f»^e mmiddei* 
bmr paa Cáp. 91, mmi mdelader hele ForkelUagen 
Cmpp. 9/t41. Den er i det Sele taget mittdre eorrecf, 
og hmt ttm$dum emielte Ord udeglemte^ Sijint de» 
Íegynder tom ea tœrthiít FortnBÍling, ^tOter den dog, 
i^^esomF og Of mted Ordene: avá Mm »e^ í Farey- 
ingm Miga, og forttí^er derefter Oí^ IVjfggvemn* 
Si^m, begffndende igfeh nted Capitlet 0« Mangena 
Frieri til Sigrid Storramde. 

Med Memtyi til O og 8 bemtarhetj at FortaiUm^ 
gen tlmdum 'er táa t^igeade i Qrd og Vdtrjfh, at 
det Ah» hmr vœr^ mmeiigt at opSage de oigt^^ for~ 
áfollige Latemaadery tom agtam kmnmttamfBr tOttríd^- 
iel^ dé OtBecénHott er mdgieen iFornmanna Sögmr. 

Med Capp. 43-47 »r ligeiedee Cedes 91 /««»- 
2* 



^dbyGoogle 



XX 

fart, iaieUeSb^ tgiaa «■ iKÍfM, iUt megU f^, 
tigKiie, i EiMg Olmf im BelligM Smga (jf. IMgamn 
i FommanM Sigar, 4« B. Capp. IH, 131 -U2, IM, 
139J. Qanaie enMte Variaatðr ere der tagne <tf de 
andre Baandáiriýter, am heHke nteroMre ian efterteee 
fertalen til Bemmmna Sögur V' B. Be, eem ier ie- 
naenee B; C, Ð, 0, B, 8, iaUee Im- Ok, e, i, g, h, t. 
4) Mei ie tamme a^Hier er frentietee jeenfart 
ien mei O temmelig oriret eeereentaeaunenie Bear- 
imilaiia, eller rettere UiArift, afietteSt)lleiSnerre 
SfurlemH Beiautráigla i Olaf ien BeUigee Saga 
Capp. ISS, 145, 152-153, (tenleent B). Ber ere tgeaa 
et Jfíer Varianter eptagne ^f ie i BoUantmigaeen nn. 
ier MœrJieme B og B- bengtteie Baoniekr^fter, eem 
ier henœmee Bb og Bd, 

fi) Sndelig iar jeg mei Capp. 4>>S8 Jetnfart ieu 
Vigaee tff Þáttr af Xoa öunrarayni, iim B, Thor' 
laeiut har hetarget eýter jtt ateget goit R^irt- 
kaandtirift, tem tar erioHt fra Itltnti^ og uigitet i 
Fol. tom academitk Böitidttbrift i Anleiniag af Bane 
Majettaitt Feiteltiag ien 28 Jan. 1817 (her henaent 
T). Ðet er ien tele tamme FortteUing, og F og T 
ere i Síeningen nœtten alta ovoreentttemmenie, tkfönt 
ie ofte i Ori ere e^eigonie ýra kinanien. F er at- 
ire, tom Spróget'uiviter, f, Ba. S, 39i.' kveðr liann 
ilte ehu nima öUum fiamdiim lÍBion, Ff evmeaSi hsatín 
ymii ekki luAat g&Se oí t. v., T/ S. S84£' bm aaman 
tal Iieiira, F,- talaat þaa ytS, T; & W tali< Fi ateSf'* 
utfo, T; og det er neppé negen '3W»/ ttHÍérktutet, mt 



dbvGoogle 



xa 

Tf uagt0t den Aai* mm nkmge Ordýortlíjeíltglítdar , og 
«e/ ogtáa eet og tmdet Vdtryky som »yne» »progrigti~ 
gore, deg oprmdelig nedetommer ýra F gjemem fiere 
mióiagttge J/skrtfter. Ðette tkfoanef af Jlere Udtrpi, 
f. Em. S.W har F |>órhallí þóttí sá (ttemlig kostrj 
hsaÍSii JfiÍrieeren af T kmr rimeligviit iUke ijetidt 
denne ^liptit, tom dog vndertiden forelornmer j men 
anteet VeUrylttet for tffiitdstándige, og derfor foran- 
dret det til ftótti |>etta hart, 8. f&J har F udegiemt 
Ordene um daga; T Aor, istedenfor at tupplere Me~ 
ttingen med ditte Ord, tideladt de foregaaénde en 
geingn heim til bæjar. Strophen 8. 267 er i Tfor~ 
Montbet opl»tt i JhrotOj og i T fattet mange Ord, tem 
for en ttwr Ðeel tynet at eœre Kgefrem mdeglemte. 
Slutmngen er rimeligviit ttdeiadt i T, fordi den itke 
kmrer til J'ortœllingen om Leif ■0kttirtöny men til' 
den hele Fiereginga 8aga i Almindelighed. 

Af Fœrey^tt 8«ga givet i den Arna-3iagnaanske 
Samling nagle Jíere líaandtkrifíery nl. Nz 292, 334 
og 592il i* 4, tom $eg har ^erteet, men fitndet af 
eaadan Beskaffenhed, aí de áldeles ^ie fortjente at 
ienyttet ved Collationerittgen' 

Tíl Otfert^ oeer de tvende Movedrecentioners 
^ortkjeU^hed kmr Jeg forfáttet fslgettde taiellaritke 
Jevnfarettef { heilken Jeg fór Korthedt og Tydelighedt 
Siyld hmr betýaa m^ af tnathemati^ SammenUg- 
mngt Figmrer.' 



^dbyGoogle 



xxn 





Flatflbogen (í) 


Wfr 2 S. 


CodexSl (0). 


cy- 


«. 




e.,. 


«it 




1 


1-a 


¥mr»tr»t. B.bjf^W^ 


«77 


89 


OrimlCamtmu Æt- 

lingttíifeiii. 


2 


2-8 


OmThortíÍBi<.fMwiep. 












nctlen = 


, 178 


89« 




2-3 


4-13 


ThruibReí.eaiHBUr« 






wnu Mrf A 90, 
mt» Mt Btikri- 
veliM mdeUdti. 


< 


13-14 


O- H«fsrt« > 


179 


91 


Bimir » EÍ4jmn 




14-16 


On BrefUi ogBeÍMr > 


~ 


~ 


Ctcilia ef Tktre 


S 


«-17 


On BJMB fu SrfM», 












n«iíent= 


180 


93 




M 


i7-M 








nmau4 «« «. 93, 

of Am.f..é Jtrem 

atm,m,.s^ 






lUfgrim ^ 






7 


36-33 


Br««ten or Belnen Drab 












.«r.tm = 




n-96 




W 


31-38 


Rafn ferer SÍKmund og 
ThorM lil Kergí), ••- 






, 






*íín = ^ ' 


181 " 


95-97 




10-lí 


3S-53 


hold PBB DoTrefield , í 






'.•s-.!:s;r^ 






lig = 


182 


97-102 




Í3 


U-Sft 














Ulf > 


183 


102 




U-16 


U-64 


Thoikel Bu«<nU For- 












(BllÍOE, «» Dttl > 




102-101 






64-66 


FrKnderiiet kokatat% Ú\ 












Bakon Jarl ImM < 




101 




17-21 


66-96 


SÍBiiiut.d* Krigitogo 






on/'ím Uor í. 105- 
106, ami Mt For- 


22 


97-99 




181 


108-109 




23 


9ð-104 


Si^undi AfreÍH tJlF«r- 






Bartíd JtmJiauM 






l«ne> 




107-Me 




24-26 


105-128 


SÍKmuDdbommerÍBerid- 
■er UIH^onJul > 












ie»-t«6 


199-117 




27 


129-130 


SÍgmDod* Deeltagelie i 
taseti^O-:^F,§.S.m- 






n«n.M Mttis i 




















StagHUXTfirmrn 
























Saga 11. 140. 


38 
29-31 


UO-iSl 


Oltf T«|r*«*fa nato 

Biideft«a)K.und.-= 


18r 


117-118 




131-149 


leliepaa F»rMme, «^ 












««i 


anM 


120-1» 





■-D.glizcdbvGoOgle 



Tcaa 






FIat0bogeiL 



Sagmr 2 B. 
Cap. ] «J« 



Codex 61 



UO-IM 
155-189 



igmnai* EBdeligt or 
Ldh GlOtwrál 



43-44 
44-47 



193-2ta 

306-333 



40-87 



OM ítm Hell!^ Foi- 
liudU>Ki>T med Vmr- 
skoerna = 

Thonll *t Dimoiic Mori, 

nmtttm = 

K«ri denMBnlíee Seniel- 
•s lU Fcxaenie og 
Dnb 

h'filki 
beftladM 

«ir lagar Biwn over 
Thrudf Frsnder V 
1X^272 Tkrnnde Dod, og Leifi 
" ' •- pu 



ForKminma 



131-132 

138-139 



906-312 

3U-34B 



Mtd O tiemwter 



r^ 



Udgmm af Grtmdtestm ledtmges her mted teende 
Overtesttehtr, en fœrBÍtk «)f e» , daa^ Ðet farmiáke 
Sfrog tíUraUur. t^ ved ðe atange nationale Mtudery ved 
Min Lighed med det oldmordiAe Stameprog og ved sin nðie 
OeereeMttemmelte med Aimme^oget i adthillige af Nor- 
.get Bjfgdelaé alt ttörre (^ ttðrre Opmaritomked ; men 
AiHil ere him faa pretaitke St^iker trt/kte i den fœr- 
^itke Ðialeet og af aUfor vhettfdeligt Omfattg til deraf 
mt danite t^ et nogenlitnde f^iidttœndigt Begreb ttm Spro- 
geL Vor etore Sprogforúor Brofettor Batk, der med 
«n taa tjeiden L^rdom og Skarptind^ied Áar hearheid^ 
Sprogk^mngen úf ftere af de gothitk-ge rm o H Ítke Tun- 
gemaali har ogtati for m Be^ Aar tilbagef «0» Tilkeg 



abyGotígle 



XXIV . 

til d«n dmmke Utlgme ^f <wi *tltmd$]te ^wctg'lmv, le^ 
vereS en lort Vdeigt mw det fœrsitke Spntgs Bjff' 
ningt til hvia Studium der t mvrigt hidtU kcerken Ao- 
vet grammatikahke eller iexicaltke .Hjœlpemidler ud- 
givne. Da han erfarede, at Jeg agtede at udgiee den 
fuldttændigere Recention af Fœrejfinga Saga med 
Oversœttelsey opmunirede han mig til at Íade denM 
Udga»ie ledtage ogsaa med en Ooersœttelse i den fœr- 
mshe Bialecty sem han meente viiáe give et interes- 
sant Vdbtftte i litigviatisk Menseende. Da jeg derkot 
troede , at muligen Aere af Fœreihoerne rHde giæde 
tig eed, paa deres eget Tungemaai at lœte Fortœiii^- 
gerne om Fortids Tiidrageiter der paa -é^eme, fandt 
Jeg, at jeg burde f»lge deite ForsU^, og -AoaKemdte 
mig desangaaende til fír. JPaetor J. M. SeAr»ter, 
den Gang paa Suders, nu emeritut og boende Í l%ors- 
kavn, en in^sdt Fær^bo, der ailerede tidiigore hmede 
oversat JUathœi BBangelimm ■pam Fœreisi, og heie Imd- 
tigter i sine Fœdrenemers gamie Mi^orie jeg eed 
Jtere Meddeieiser hmede den Fomoielte af hfende, 
og amnodede ham om ea pamtmge eig at meertmtte 
Fare^íngo Smga paa FœrviA. Med &4ede modtog- 
han dette HcerVf og jeg eemdte hmm. dm den hemrhei- 
dede Orunddíriftt Jedsuget mted mút tem m el^ ordrette 
daneke Oeersætteiee. J^érmt /W(or Schrerter hmv- 
de fuldfetrt dm fœrmitke Oeereteiteieej p€tmtog aig der- 
natt, fordi imue Mmanddu-iýt eur nog-et u^fdeUgt , A-. 
Amttt tmntor iet Jens Dacidson, i^ledet e» Sndfmd^ 
FarmbOi der heýœiee mf ntor lutorttse for tlt Mo~ 



Uigt.zodbyGOOgle 



XXV 

denmmml* ^tOtim, at remdtrivé det Bele wud úrdaet 
ftMMkrÍMÍiig, og Lœaeren vil med Erlýendtligked pao' 
e^ðnne, at denne OtertastteUe kar ruadet meget i Cor- 
reethed red ogtaa at vare gaaet igjennem kan$ Pén. 
Ved et Sprogy keortU man hin kar gaa faa Hjœlpe- 
atidier, «r naínrligviís dea ydertte Orad af T^delig-' 
ked ved et Haandtirift af keiette VigíÍgAedy eg pam 
at give det Haandthrtft, kvoréfler T^iningen tkuíde 
xAee, denacy kar Hr. Ðacidton anvendt taare megen 
^hd, Head der ved dette Sprog ogsaa voldte oogen 
Vtmekeligkéd rar, at dett Betiirivmng kidtil var kóitt 
vaklende eg miettemí. For keri at brirtge en Over- 
eentttemmehe og Fattked tileeie, raad^Mrgie jeg Pro- 
femer 'Hatlj og kreveesleAe demait deiangaaende 
med HHrr.(.Sckr»ter ag Ðaeidion, og m bleee 
tnart en^e nin JBettemmehen af tamme. Jeg var Í«n 
Íidet beifendt med det fiBrnsle Sprogs JBjgenkeder, 
iVe/ÍMMH- Baih derimed betydeí^ mterej og kmn vmr 
mi tma herednill^ at tilbyde lin Hjœlp eed Correetu- 
ren af det Fœrsitie, far at bidrage til Nöiagtigked 
og Regelretked i denne tantielige Ðeel af Vœrhet. 
Lateme eille «W bemœrie enielte Ujœvnkeder i Hen- 
eeende til de gramamt^liie Former af Ordene/ de 
ere keiler ikie bleme t^emeerlede ved Udgiveíten, men 
keerken ^efetior Sotk eller Ut^iveren kar vovet at 
inðkringe JSenked i ilige Tmg imod det ved itor Ifói- 
agtigked 6g l)fdeligked mdmœriede Hamtd^ft, for 
iiie a$ mduette m for at gjðre et wr^tigt Valg, og 
eoaiedet pmafvinge ÐÍalecten .den tmieligen tletteite 



dbvGoogle 



XXVI 

Form, kvor 'JSére givés; tíl Sxempler man« fjme 
8. 77 JadlsiiiB, meu S. 96 Jadlins; S. 77 Háknn Jadls, 
-mettS.m Ajriks Kong ; & 72 báji, A 92 liádi, S. 131 bfiji ; 
& 91 tU Narikjis, S. 92 og 129 tíl Nm-ia « A 150 til Norra. 
Vudertiden l*gger det vahletide i Udtalen eUer'SIÍriv~ 
niiigen, som 8, 71 flujgja, S. 76 ftujdja, hetíket, efter 
Prqfeuor Ratht FormerUng, af htem ogsaa de fal- 
gende feBrmake Sprogbemœrininger ere mig meddeelte^ 
grunder tig paa en Vdtalé af g, der í^ner den en- 
gelske i GeOrge^ general, og den Ítalieatke.t gíusto, 
gíudice, Aeilken det eper Oprindelsen af det dantie 
blmle gj, og Qtereetisttemmelsen med Itahensk, tynea 
gatuke naturligt at hetegne med gj; «101» som efter 
hyden, der ligesom hegynder med et A, og den fron- 
tke Brug af dj, heiler Íkie ilde tkrieet dj. (her Uigt 
har man ikke riUeí tiltage tig negen AfgjÓrelsetret, 
allermÍHdtt da ingen indfodt Lœrd var her tilttede, 
tom fltwi kunde raadspörge om enkette mueligen ttfM- 
tommme Tilfælde. ' fiaa et iW Steder er Textent Me- 
ning mitforstaaet af Orersatteren, f. £ 8. 197 Heli 
at liggja uj, og siden Kvujlustajt Aogle Udtryk tynet 
at Íttdeholde Feil imod Sproget, saasom 8. 06 heji 
mikla Gáman, Hunhfön for Intetk., 8. 160 úm adlan 
Stund, Sank. for Hutik. Ligeledes i Gjemingtordene 
8. 96 gjurdi og 8. 108 vardi, Eental for Fleert.; &M 
og 83 fluttuybr flujddu {S. 38). Undertiden tynet enF^ii ^ 
ligg^ * Skrivemaadea, som 8. 77 ólnjda}.^ lidenj og- 
iS. 83 ónijir, for faa, (isteden for ovlujda, ovf&jir, e/- 
ler latukee Íilujt^ óítjir ?J / det mindtte er der taa~ 



d.byGoogle 



XK\U 

m/ « d^ OÍdaóritíak« tfm * det nyere Itlmidaké saa stor 
I^^jel .imeliem oSitla og újitla, oft^ír og óföir, at 
deí iitte sr let »t hogribe^ htorlede* diue £ormer 
imnde far^Umdet. etier /aldi santmen i det J^æroMÍte. 
•Ð9g. da enkmor ny Sprogarts Afi^eUer fira Hmed- 
*prpget i.F0rtÍmnge» ere eakelto Sprt^eilt der eideu 
wtde FaeUted ogBamimenhMtgy og- da ttapal^ laland- 
ebtís* Af^tigeieer ýira . dm gamtle danAe Tungé UldeeU 
iettaae i eHge Fórai^riitger aý Sjoa ^ andre ^og- 
firmer, f.M. Ika og hjjaxn, ffof^fön for Ma^, þann 
tiítSt Baiik. for B«^.y. en allerede gammei Feil, Inkoir- 
ar eller eœdvp^ig lækuarar f^ læknar, een Bóiningg- 
a^u$de for en. aodenfVríSstikfbr Friðrekr, GJentíands- 
formea for Næeneformtíty ja hos Digteme tAÁ og %Á 
for standa og gánga o. desi.y »aa Aar man Aoller ilito 
vMet u dmön tt re aoget sligt of det Farmiske paa egea 
Mmoftdt «M» Íadet sig nöie med at adgieo det dýönao 
MatMMrifí eom d^ twr . 

Tií Lettelu i at benytte Udgaven Aor Jeg kagved 
pitfUat et hisiorisk Nmweregitter, et geogrt^kisk etter 
Stedregister ctg- et iuiti^[mtirijí elier Sagregitter. TU 
Opljf$miug af Beretnii^eme om depaa Fier^eme fo- 
jregaUede ' Begiteaheder troede Jeg det vilde vœre tjem' 
Ugtt at Udgavoa ledsagedes. med et Kort over dieee 
■0ery med Angieelse mf de i Sogaen f^ekommende 
Síedsnaene i den gamie nordidut FenH. Jeg beslmttede 
da at lade.et tamdmnt graoere. For sMmme bleve det 
mfter Capitmin Bornt trigonometritke OfmaaiÍHg af 
det Egi. Sjiiortmrckie 1886 mdgiene, samt det mf Prof. 



3bvGo.ogle 



XXMH 

ForeUAammer forfattede geegnetíUke JKert, mi 
er indfwft, tUlige med et MeeriAUt iMr Smder^^ • det 
Kgl. ÐanAe Vídei^ SelduAt maturvtd. AJ^ V^ il., . 
£bh. 1836, lagte til Grmtd; mteit- da Nanteme pua éieee 
Korter ere ofie paa foniýeU^ Maade amformede paa 
Ðamij faretrai jeg at mmmeale dem med de eegte far' 
BÍtie Aaene, keormed Stedeme endam henamee paa 
0eme, ag jeg Íad derfor JÍBrr. Behrater og Om' 
videon at ateddeie mig en FortegnelBe i den féoraidie 
Oialeet paa alie ditte Naene. /Vw dem auHÍteg jeg 
derefter en taadan Fortegnelee, til keilkemde ende^ 
dere kaede fSiet adeUIUge flere Naene, eom ere be- 
ntfttede til Kortett FuidetandiggjöreUe, aaa eidt de pme- 
aende Ímnde faae fíadt paa eaaume. JKortet blee der- 
nawt graeeret i det mmder vor fortfente Oiere t l ieu ta- . 
nant AbfahamtoHe Ðireetiom eta a end e KengeKge 
Sieeatrj^tkeri e^ Bremier ~ lÁeutenant J. H, Mamea,' 
eom derpaa har aaeendí ategen FUd, og eenter.jeg, 
at det vil einde Kjenderee Bifald. Efterat det ear 
graeeret, eendte jeg det i Correctur «p til Feermerm, 
for at faae det yderligere berigtiget irf de io oeenam- 
farie eg flere Fterabeer, keorved det natarl^eHeeandt 
end atere, aaaeel i Nöiagt^hed, ram •' FaldatamUgheA 
Dajeg haede fattet dea Bealatming, at ledaagé U^a- 
een med deéte Kort, vnderrettede jeg ogaaa Fdutor 
Lgngbge OM denne min Agt, og ham ear taa bered- 
eiHig at meddele mig adaUIÍ^e Optegnelær fra jwt 
tUite paa J&eme ttf geographitk MterlMxrd^hed. Li- 
geledea érholdt jeg Jra Jftuior BcÁr»ter eed » 



^dbyGoogle 



xxa 

ÍAÍÍ^kÉd mtg^ m^^rl^e gm^apMitke Oflgtmiiiger. 
Ðei m Aer nmt Mr Ugviit tkkt 8t«dmt at indfare taadam- 
ne i dere$ f$iide Udttrmlmiiig , kvorfar j^ mm imd- 
ák r mm ke NWg- til ttt anf^re gwMÚke eiikeHe '^mmœrímin- 
ger , der kmee meget Swkmemkœng meá Sagm^u Begf- 



0tter». Tkramd* BoUg ^t kmm været i líee^ 
gmttif ktmr Bjfgningtjiladteit endnm paaeitet. Ða Stg^ 
wmnd eiide fere l%rand fil Úiaf n^gvetén, thete 
den ferele mrmnáing (tee B. 147; efter Magnet tat 
mttem >r Bitmmjk. 

Stromar. mnget kekUet pam Tlíi^entBtt Nat- 
tet úitellem nmrtkavu mg FrederAteaag. ^ter Sag~ 
net emre Leif Steurt&i og OiUe ti^fmmnd gttaede kem 
Ul dem fttrete BSide i Nordeeat fér 7l%ortktnmj tom 
henavnm Uffi -4 VSra, A e: oppe pma VdkHtœdet, den 
Oa^ de bleee vmer, at SÍgmrd 'Rorlahtón og F»lge 
optt^e ved iMndingtttedet SojUi nordei^fer Sejvufk 
(8. 2ia4Hnr> Ðet i Sagaen omaalte Forbjerg (kom% 
pmm kvilket de opttege, kaldee nm Smmrbferg, tem uden 
IMel hetgder Vagtbjerget. 

Smtfdm, antBulft Bolig (8.16,^) Oial kmvevétrét 
i Bmttmg. Bet 8mad, tom omtalet 8. 10^1<i6,' keer 
SÍgmtmd íbd l%rmtd MMÍiiMime, «Íá/ kave varet 
Hoddatmnd imtellem Samder og TradlkSddi. 

8hvf». í^ ÆSippen 'towraremni tiget 8^mmtd, 
l%orer 'og Einar at vtere tprut^ne i Smvet, tiikert 
fer mt nmme Store ÐimoHt nðrdvettl^e Kytt, kvor det ^tke 
kavde vteret vaAtíel^ fer dem at Íomme i Lmid, men 



dbvGoogle 



XXX 

SUmmmim kar Me trmti Uf, Of dmrfmr HtM dmm 
ved VettfiUdet iAd paa 8attd»%g pom Smdðrm, iríikH 
Sted flN benœmet Stahig. 

Suderm. Ðet Sted.tmd Kwmlmgt kvr ^ ipm mm df 
dm hmntvómmmede frmSkmfm, tikSdit kmmtopO^&^Jt 
imlde* JUélin vi Biisf detme Strmadbred betímmer ef 
/««0, rmmdm Smm dt temif og dmr opdráter.mt^en ^hng. 
Ða MUia mr aoget irmt, og de Imte Stmie, m«» rmUm 
•od Brtgmdiag, endtm gjöre FOdfa$te vaadteUgore, mam 
det iUaimee vœret lei for Sig m n a d at it m m e i Laad 
der. Ðer gieee kor Flyoeeand. Frm den bratte Udr 
hak Mjommaet eigm Mi^grim mt Mmoe Mdt VdMt ef- 
ter BrenUvne Bretíer og Beimer, fmr mt. iamne trœffe 
dem pam deret Beite til Ðimon (S. ^). Bam» Faige 
ofáoldt t^, efter Sagmet, iatidlertid kot BaadeH i Oil- 
tímm, keit Ðmtter kmnt Söa ■O'ttmr tidem mgtfide. Bom- 
dent aaden Ðatter, tom biee bomide pmm.QÍi^egmm'd, 
oar Gille Lagaiandt Moder. Bid beatmrkeo ét Sagm, 
Mom oel iHe ttaaer i Forbiadelte mied Smgami, meu 
dog ktm fmrtjene ogtaa ker at. beeareti at oed Aodöi 
tbai meget kóit eppe i úidtidmi en daatkMoage, atao' 
tiee en taa tmidet Seioage, ved ■Xarn Frode^aa>re tan- 
det efter imag Omdriven i liaeet, t^ tiden kaoe betat 
etedet med Foíkeg Faar, og efter kom AtW FKodbm, 
tom n» adtalet Froba , kaee tit Nmen. . . 

Bndeligen tiiföier jtg ea ckroHoiogiA, Oeert^t 
over de vigtigtte af de Í Sagmea omitmitííJtegivenieder, 
tem jeg kmr ferfattet efter de i fiortmHi^ea iade- 
koidte Blata. Ved dittet Hjmip er Jeg for det laetie 



Uigt.zodbyGOOgle 



XXXI 

io mmm Píf ðomme RenMati Mm eiAeUe i Matgm pmm 
FÍutÆ^9gm emere tíUkrevme Aontalf JtviHe Tvrfaua 
egeaa fttlger; Ðebet ketifBrer\ udea' at at^mB aú* 
Qr»Hd\, €frím Kamibant yedtatteite paa FarBeme tií 
Áar&Kf og Torfæut beretter efter Fiat»bogeti, at 
det eiete i Barald Maarfagert . Ðage. Men da Orim 
Kamhaui BötmetÍH J%orolf SmfSr imr em' af Floiet 
Sta^adrey tom efter almindeligt Antagende kom tH 
ftland ^St, taá mam ^Btmemet Behgggeito téd Grim 
Kamban t&tkert tetítet nt^;et höiere op i Tíden. Fíat- 
ebegen tiger ea/, at denne Bebgggelee Aete i HartM 
Bamfi^ért Ðagey •■ mm de ben^tede Codicet af Okrf 
Trtfggeemiu Saga haee her en vigtig fártifeli^ Leete- 
maeiáe eed ■■ Túfóielten af Parttklen en foran á dögum 
HaraMB -tím hárfigra,- heorved Angwelten af deume 
Kouget- TÍdtalder hommer til'ot gaae, ikhé paa €frim 
Kamhan, menpam dét folgende^ at mmnge ftgede fer 
"^ngeni Herdietyge, og at nogJe af ditee nedtatte tig 
paa Fesr»erne. Ðemre' Leetemmade hoíder jeg fer dm 
rigtigtte. Ðm irloHAhe-Jlíuní Ðicuil, tom fjtrév SSS^ 
herettér v ein Bog „Ðe mentura orhit- terrte" ed, princ. 
betirget ^ .C A. Walehenaeri Parit 182B, (see det 
Kgl. NerdiAe OídthrÍft^Seltiabs Ho^edieretmftg for 
AarenÁ m&, 1826 og 16X7, 8. 91^^), mt L^ til JEne- 
boKeet hmtde alt i 109 Amr (alUaa omtrent fra 
l^) hragt uogie irlmndtie KJerié til de mange S'er i 
ie noVdtige Bgne af det brittitie HaVf tom mtmn^fra 
de nordkrittitie ^er iem umme i to Bögn, nmar Vimdm 
er gpnttig. Jiitte fi'a Verdmt IStaheÍte uheboede eg 



Digt.zodbyGOQgle 



xxxn 

de normaiuiitkt BarMaré ýurlmdte a/ Aebaeme, Ð9 
kmKB tOfflHgB ,Fmmr .of aitmge Arter Smfugle' At deí 
er Farmerue Iter flwiwi, JUm nefpe vare aogm TeM 
miderimtíet, og do tUigaeu beretíer, at Orim Simiiiam 
emr dem ýmrtíe Nerdmaná, der nediotte t^ pmm dieae 
^er, taa immme m eiit mied Föie heHMotte denme Begi- 
eeuhed til Amret. 825. 

Vit «HM atOage, at S^fmnmd Bretfertön Aw op- 
lioídt t^ i JVorge { VÍHíerm ÐðS-SU a^ deeltmget i 
Slaget mod Jomeeáit^eme i ffjöimngaeomg , for keil- 
iet der tjfnee at etere fmalideHge VidmeAt^d, da eemm 
Brmdrene Brett^ eg Beútert Ðrab keattBttee Hl 911^ 
«0« er to Aar tidligere 'ead Bcheiiing, mmi tammee 
Aar tom Flatmbegent Attnmler ttette ^mrmld Oraa- 
feldt Fald. Vilde man ikke kolde tig til den Beret- 
ningy men mntmge at det ear i Vinteren 9M-88S Big~ 
mtmd teneet epkold tig hot Jmrlem, lam eil Bereg^ 
ningeH ttemme ated megle Anamlert Angieebe af 
Harald Grmmfeldt I>adtmmr W. Mem tíl 9TX kmn 
Brettert og Beinert Ðrmk efter Beretnúigeme Íkke ken- 
tœttet, tki da eilde Sjgm mm dt Beiie til JmrlehfMe. 
em ^ftermmret 885, og det tiget, mt Sigmmmd opheldt 
t^ Viuteren oeer kot Jarlen, heilkefHke kimde vaire 
TÍffaldet den Vinter, eftertem Jmrhm i tmmme Amr 
995 klee drmibt, og Olirf lyj/ggveemi alieredeám mdrambt 
til Somge. Jeg kentatter derfer Bre^er* *ig Beimere 
Ðrmb til 976, eg der^er ketíemmet de oerige Amrttml. 

KirtMkiTB dM fte Thtmákn Un. 

C. C. RAFN. 



'D.gtizedbyGoOgle 



D.jiizcdbvGoogle 



dbyGoogle 



,i!3 w.-.|..f. laí.t 






D.glizodbvGOOgle 



FÆREYÍNGA SAGA. FeRDíGA SAGA. 

M*ÐR er neÍTKÍr GHmr kamb- Ajn MSTar Ír neTndnr Gnij- 

an, haiin fcygM fyrstr* Fter- mnr Kamban,' ban fowr fia- 

eyjat á dðgnm Hwt'aHa Hinir tur at biggja FSrjar," meni 

hárfagrá ; pá ÍÍýftn iyrir banB Haraldar hin hSrfagiri \Slw á 

ofrilri* '0ðl<li mannaV settnat Ðevan; t& fliijdifi firi Owdamí 

«nmfr t Fœrejjam, [ok bygSa liansara mengar Mtivur; Bnm- 

'^ar', en snmir l«Unítn tíl ann- mir settu ae ájFörjun og bigda 

arra eyliilanda*. Anttr bin djáp- liilr , men snmmir lajtavu til 

auKga* fór 'tU lalands*, ' ok onnnr Ojulond. Ejan Iiin 'find- 

kom'TÍS' Fœrejjftr*, ok gipfi arrajká fowr til Ujslanda, og 

'j^ar ólðfa, <I<ittnr }>oniteiU8 kóm io nj Fðrjnn, og gjiFti 

rai^, ok er þaflan ' kominn hSr OwIutu, Dottir Torstajns 

. , F^ROBOERNES HISTORIE. 

Grim Kamban hed en Mand ; han bebyggede ferat Fæ^eemo 
i< HnraU HMtríagera Dag«. . Der vare den 6ang muige, 
«ou flyede for Konfetui Henikeiyge, af h'riUce nogle 'ned* 
satte sig paa Færeeme, og toge sig der Bopri, nen at^l* 
legte til andre aie Lande. Aude hín GroBdrige begav aig til 
IidaBd., fg kom da paa ye^nitiIFæreeme, hvof ban bortgiftede 

1) tua nt fLKIr {MiMclu, « hllifiT m Artt (ikrofl, Ot^eA); kna Tár Mtfi 
þordlb njan, fBfnt Anlluu ntju, fBlu Biura, faSiir Kjjillfa TalgaffiBrMtaM, 
tBSor GBtDDBdai Unt ríka ak Eiian þieraínp. Móair Etuii AaSBBKno^i tu 
ntigm, iMi IMg* hfa« opB. DAUi )wlm AaSoMi ok HtlgD w v;lgdh, ■jaii 
RaBa «u hrfta, nSiv (ok, O^OrBn, flSaiaBlHa, (flWai Ona*, /. 1«), ntlatBalh, Mv 
þargeitB,n(3aiÞorTBrSBriilAiB,nðaiOöSiiiaadBr UikBf*. S't ci ugt, al oWat kBmbBK 
MfaicT «, FtnmamruB Mttar. L A. fl. » i 1) Tfkl. O. , 1) fatli, i 0». 4). ]r*tf9r 
aeÍMÍriaHa, 1, M. hter dd A«dd>r.- I þclBi ilfriSi, et HbibMi kaBriB|r f«kk Ul ká^ 
I Noiact, þi ÍHbbuiI ok Ii^Elaft állflnd, FBicrJir bk IiIknS. Sj dóitlr Kelfl* fldnefí, (íl- 
jMar ð; J[)>. il— * n bi « *Jt ( liittMtta Stgmn 1. .H. ð. K sf Jf. <) aftlr fUlÞonUiM 
nria, MBU líu, tiJ/. 0,8. T) f þMMrt (taS Ht, 0». fl) mb1>ii w |«tlt, a, «M 
m Osar, 1 «. 9. »T. 



dbvGoogle 



S PÆRRI'ÍNðA SAOA. 1-í C. 

hinn meatí Iijnþáttr FsNvylngfa, reja, og hSani ér komia tan 

er ^eir kalla G&tnskeggja, er bestÍKjinbanniiiF«iinganB,aiini 

bygAa í Austrey. tajr kadla GBtiukjeggjar , og 
bái uj Eatroj. 

þrándr fér td Vanwwrkr. Trvndur fmer tíl Ðmtmarhar. 

■ S. |>oibj3rD hét m^, hann . 2. Torbjðdn it lýn MftTOTf 

var kallaðr Gðtaskeggi, haon faan vHr kadlaTnr Getuskjeg, 

hjÓ 'i Anstrey í Fnrejjnia. han bóí uj EsttoJ nj Forjan. 

Gnftrún bit kena hans; j^* Gntin KtKona hanaaTa; tej áttv 

ittu tro Bono, hét pM-Iákr hinn tvi^t Sinir; Todiakitr ftt tan 

ellrí, en |>rándr hinn ýngri; eldrí, og Trðndur tan ingrí. 

^ir vorn efniligir menn. por- Tajr Towru evnalurMen. Tod- 

lákr var bœfii milull ok sterkr; laknr vttr b&di atowrar og aterk- 

^&ndr var ok með því móti} nr; Trðndar vftr lujkaio, tái 

|i4 er hann j^roikaðist; en mis- ban v&r folTakiin; men aFlaji 

heldi peirra brseSfa var mikíb owligkjir Bravír vowm. Trðnd- 

{>Tándr var ranðr á hár ok nr v&r rtýbardnr, froknntur nj 

&eknóttr í andliti, greppligr' Anliti og grefliur nj Abjowd. 

■ýnum. |>ðrbjðni var auðigr Torbjðdn v&r mygTandi MftTor 

maðr, ok TRT þl gamall, er og v&r gftmal, tái hetta barst 

Th<nateis lUds Dattw OUf, og fra' faende nedstatamw Fcrs^ 
bMmei fornemste Sl»gt, lom man kalder Gateskegger, hvilke 
boeds i jffster«. 

1%rand reiter ttl Danmark. 
X Der var en Mand, som fa«d Thorbjðni, og blev kaldt 
Gvteskœg g han boede paa jffsters i F«r«eme. Hans Kone 
hed Gndmn. De havde to Sðnner, af favilke den ældste hed 
Thorlak, og den yngste Thrand; de vare haabe£alde Mœnd. 
Tborlak var baade stor og stœrk, og Thrand besad samme 
Egenskaber, da hBn voxte til; men der var ellers stor For. 
skjel paa disse Brodre. Thrand var red af Haar, fregnet i 
ÁBBÍgtet, Dg barsk af Udseende. Tfaoibiðm var en ríg Mand, 

1) ematíttst, (»,t,S. 9) «uIfAi 0,- Mfr, F. 



Uigt.zodbyGOOgle 



1 C. PÆBKTlaOA SAOA. 'S 

(ettq Tu titinda. |M»Ukr tU, Todlaknr gjlíUU faftr l^ 

líTanditt (wr í e^onnni, ok OjdgjannD, uflti vár Iðv hijjiu 

var ^ beinw ineð fð&nr lÍDiua k]& Fijirí SHJQiin nj Gvtn; of 

t Gðtn. Ok brtíUiga , «r for- korta Tnj ettir at Todlakot 

lákr Tar kTnntr, andidiiit {>or- Tlr gjiftar, and^iil Torbjðdii 

hjirn GðtoBkegg, ok var hann G«tnikjeg,ogTftrHeJgjargJird- 

heygtr ok álborina at fornara nr ÍTnr liDnan, og ao var hAn 

láH} þviat þá Tom heUtnBLi ntborln ettir fodnnn Sli,'taj at 

allar F«reyjar. SthIt hana tá Towm adlar Fitijar hajdnar> 

ikiptn nrfi neð afo, ok TÍldi Síair banMra akjiftu Arriti niidt 

liTorrtTeggí hafa heÍBabólit* í nn anjn, og kwBr fif t^jm bávna 

GðtB , j^TÍat þat rar [hin laeiita Tildi hAva Hajmabj'gvi uj G«tai 

genenii. {>eir Iðgðn Iilati á, taj Ift Tlir HoTiukaBd if ðdlnik 

4^ blant firáBdr. I>orlAkr beiddi Tajr löddn tft tá nndnr Lod> 

|vánd eptir ikiptít, at hann og Loddnrin fedl Trðnda ^ 

miuidi hafa' heimabölit, en Todlaknr bej Trðnda attana 

[hann laniafA meira*, en þrándr Skjifti, ^t Uta se hftva Hajiti- 

vildi þat eigi; £ár þorlákr ^ abygri, og faan majra ftf Leji* 

i bnrt, ok Cikk eér aiuian ojra, men Trðndnr Tildi ikl^i; 
Todlaknr fowr tá bartnr hftani, 

ög Tar allerede tíl AldeM, da dette foregik. Thorldc gif- 
tede aig der paa 0erne, og forblev dog hjemue hoa sin Fa- 
der i Gete ; mea kort efterat Therlak var gift, dede Thorbiðn 
Geteaki^, og han bloT. ndbaaren og hðiUigt efter gsinoiel 
Skik, tiu da Tare alle Fareieme eodnn hedenake. Haoa 8ðn- 
aw JuAede Arr imellnn ■ig{ begge Tilde have Hovedgaar- 
den Gate, thi den var dea Btðrate Herlighcd; de kaftede da 
Lod om den, og den til&ldt Thrand. Efter Skiftet bad Thor- 
lak Thrand, om han maatte Uae Hovcdgaarden , imod at 
Thraod fik eh atðne Part af Leaant; men dette TÍIde Thrand 
ikke tilatade. Thotlak drog da bort, og tog sig sn anden 



abvGoOglc 



4 rÆRETÍNttA SAOA. 2. C. 

báBtBtt (u ( Ayjniiam. f>T&Bdr og; fek Bðr Bygv anin»t&al hHr 

«eldi [á leigni Imnáit í e51a vj Ojdgjiiiitin. Trðndor sHti 

nQrgnm * mönaBm , ok t^k jttnigödHÍ nj G«ta bartnr fi|i 

leigo Bem meata; en htuia Lajn tU.MgTsr IVlen, og taivk 

rMst til skips nm samBiit, ok so h«a Lajti, «am knati fíekit; 

haflK litÍBo kan|»e;^í , ok íit og han búiðt til Slqípg am Stim- 

tíl Norcgs, ok honK bœjarsétn* m&ii, nen heji Injti vi aSr. at 

nm TetrinQ, ok [>4tti jafDan kjejpa firi, og fowr til Norni, 

myrkr í ^pi. []>& tM fyrir hlr heji han S«ti i ajnónljlftrí 

Noregi Haraldr ptítiét*. Um adlaa Vetarin, men vSr oaBtnni 

aamarit eptir f<Sr |)ráadr mett dtuj trowdatur. T£ rSddl firl 

byrAíngsmðBnom Bn&r til [Dan- Neri ftiraldiu Grafeld.' Sou- 

merkTf ok kom á Haleyri* nm mari ettir fovi TrðDdor léar 

mmarit. |>ar var [lá Qölmonni til Daamarkar vi mbu Kjap- 

um meat, [ok avá er aagt, monnan-á Famaak jipnnatt , og 

at þir kemr' mest Qðlmenni kim á Hi3lo;pi Bðma Saninuui. 

hingat á Norðrlðnd, m^an Hlr vðr tS Bja stowt Mongd 

stendr mBtkB6rinn*. ]>a rM tí FoU^i samai^oinin-, ' og er 
tft Bagt, at h&ar kjamar amta 

Bolig der paa jfferne. Thrand bortleiede Jorderne ved Gete 
til foHkjelUge Mnnd, eg*tog eaa stor Leie deraf,' som han 
kunde faae. Han hegav aig dernmt til S«ei opn Somraerea, 
aten havde knn íaa Handelsvaier. Han drog til Norge^ 
bvor ban opholdt aig paa en Gaard om Vinteren, og sjMes 
beitandig mðik i Stndet. Til den Tid regjerede Harald Graa- 
feld over Norge. Sommeren ðereftMr drog Thiand med Kof- 
fardifoUc ned til Ðanmark, og kom til Hal«ré om Sotimeien. 
'Ðei var da en stor Mængde Menneskei sarálede , og det be^ 
rettes, at til dette Sted kommer i Markedniden 'deo stðitta 
Foraamling af Folk, Bom nogeniteds medea her i de nordiake 

1) ■llelEa.O, 1) •»> flanam, «t. 1) ' ikntmuelii , ð. O j^et t a ■) UI Bal. 
ernr, 0; tii Haleyjtr, 01. 6] ok kaapilefu, O. Ðrl tfltrjllgtnde faaet i O. /<*•- 
itnfor d«t JVai an han rMrt, hta- 8 laaúifi « kum tii nirS tanpBtwm MMr Éfl 
Nareg*, (k *ii«i þu b^jrl mtnm\ %ttm tíi iMma (tfðr til H*l*f]U, af WjrtlU ^ 
■B I éit fílffRÍa uJtlmdit i 8, tta Blianingn af 1. Cap. 



Uigt.zodbyGOOgle 



2. C FÆRBKÍNOA 8AGA. 5 

friir DánniSik Hat&ldr Jataimgt Manfjðldia hðr & NordloDdnn, 

Gorasson, er kalláðr var blá- mení Markajoria stendmr. Tft 

töan. Haraldr konúngr Tar á r&ddi firi Dannmork HKralduv 

Halayii nm áamarit, ok fjðl- Kongnr Gormisön, lam vftr 

meBiú mikit ine& hoaam. Tveir kadlaTarBl&ton. HttraldarKoi^ 

hitðuMa koaúiigflias em Befad- or Tát á Hnlojri nm Snmmnri, 

ir, er |iar Toru f)á meS honara, og hBJlor Howpnr filgdist tí 

hit aanar Sigurör, en annai honnn. Tvajt Hofmen K«Bg* 

Háiekr ; þessir biœðr gengu jins ein nevndir, snm tá Towia 

nm kBupBtaðÍDn jafnan , ok vi honnn hár, annat ftt Sjúror, 

Tildn kanpa sér gullhiíng |iaaa, og aooar Hareknr; heairBrsrÍr 

ar bextan feÍBgi þeir ok meitan. gtagn tujnn am ItgejpBtáji, og 

]>mr kToma i «ina bn6, }«r er Tildn kjejpa tan besta og stðsta 

harUa vel tbt ombúizt; {lar Gadlringj sum vKr at fáa. 

sat miriir Íyrii, ok fagnaði þeim Taji komu in nj ájna Bú, sam 

vel, ok spaiði, hvat þeit vUdi vAr útgjörd pa tS besta, bttrinai 

kanpa. f>eir sögðust vilja lat ajn MáTor, han towk.hlajd- 

kaapa gnllhring mikioB (d£ góft- lia mowti tigmnn, og spoidi 

an. Hann kvað ok i gott val kvKt tajr vildu kjcj'pa. Tajr 

mandu á vera. |>eir ■pyrja loddu se vilja kjejpa ajn GadU 

hana at nafni, en hann nefadiat ring bodi Btowraa og gowan; 
han aTftiají at her vfir got at 

Lande. Orer Danmmrk regjetede paa den Tid Kong Ha- 
raTd Ciormsðo med TilnavR Blaatand. Koag Harold var paa 
Halvre om Sommeren, ledsage't af et' Hlort Fslge. AÍ Kon- 
gens Hofsinder nœTncs to, Bredrene Signrd og Hu'dc. Disse 
gík nafbrudt omkring paa Markedet,. i den Heasigt at )ú«be 
den. fortrinligste og stSrste GnldrÍDg de knnde faae. De kom 
omsider hen i en meget vel indietlet -6od , hvot der sad en 
Mand,' soDi tog Tel imod dem, og spurgte, hTad de öa- 
skede at kjabe. De svarede, at de öaskede tig en'stor og god 
GuldsÍBg, hTorpaa ban sagde, at der Tar ea god Deri at valge 
iblandl. De spnrgte ham au om Navn y og haa kaldte. sig 



U.gt^edbyGOOgle 



6 fæhkyInca saqa. . %. C. 

Hólmgeir aiil^i; brýtr bann velja ía. Ti^r ipiiJB han aa 

DÚ npp gminai BÍiwr, ok NaTntajt, hamncvndi aeHolm- 

sýnit fwim einn digran gnll* gjér ngka, hao bn^tiir nú up 

hiíng, ok var jþat gerBÍnu lem GndlgAjnulir eBJnar, og i^jiút 

mest, ok mst gvá dýrt, at t^jm ajn tjúkan Gndlring, aui 

Þeir þóttngt eigi ■já, hvort vSr tan kostalÍMti , og beU 

(eir munn allt þnt Bil& fá, er han so dnjran, nt tajr toktost 

hann nuelti fyrir, (egat i staft, ikkji vita, kvðrt tajr mandn 

ok beiddu haon Cresta til morg- f&a alt tS SilTor, snm han seji 

ins, en hann jáuiAi ^tí. Sú le vilja bSva ■traks p& Stðjii 

genga þeir i bnrt Tið sTábúit; og bown han bqja tilMorgjins, 

«k leift af aÁ ndtu £n om og han játti^t tnj. Nn genga 

norgnninn gengr Sigorðr i brott tiyr bnrt Ti hesi A/gjér, óg laj 

or bú&inni, en Hárekr tbt so tan Nottin áf. Um Mo^- 

eptir; ok litln si^ kemr Sig- unin gengnr l^únr bort nr 

orSr ntan at tjaldikðnim, ok Btiai, og H£reknr tBt iniU 

Mielti: H&rekr frnndi! ngU ettir, og kort ettir tft Igenn 

haan, selda mit ijtiðinB drjót^ Sjóint ntan U. Teltaskamnnn, 

þion er silfrit er í, þat er yix «g ropti: „Hareknr Browarl" 

■tlftftum tU hringsknapaiaa , seji ban : „flojdja mftr slgSt 

^TÍat ná. er aamit kanpit, en Pnngjin, snm Silvuri er tq, aam 
vlt atlavn lil Ringalgejpij tnj 

Holmgeir hÍD Rige. Han fremtog nn nne JnTeler, og TÍste 
dem en tyk Guldring, aom Tar en meget stor Koitbarhedl 
nen han satte saa höi en Priia paa den , at de syntes ingen 
Udveie Bt aee til, atrax paa Stedet at faae tilveiebragt aaa me* 
get SsIt, aom han forlangte, og bad ham derfor at holde den 
den tilgode til nœste Dag, hvilket han ogsaa loTeda. Med 
aaa forrettet Sag gik de nn bort, og denne Nat forlab. OiB 
Horgenea gík Signrd bort fra Teltet, men Harek blev tilbage. 
Kort efter kom Sigurd udenfor til Telt8kj«det, og talte aaa: 
^MÍn Fmnde Haiekl" ugde han^ umk mig hnrtig den Pung 
med Salvet, soa tí besterote til at Itjebe Rtngen fort thi 



dbvGoogle 



t^ C PÆItBrÍNGA SAQA. 7 

yá b(5 Ur imBwi, ok gmt hir »é erKJeJi^ g^H^ •laan; mM 
báðariiHur I Nó ímx haan ho- baja tú hér m«D[, og aiMa ettir 
tnin silírit it i gegnam tjaU> Béini". Nú fSr han heBan 
Aariioar. SÍItuí ót igjðgnnn Skftri Í 

Teltfni. 
m-agfðf* prindMf. BÍagj'ir TrSnáa. 

3. Ná litta «16ar kemr Sig- t. AJoa Injtla Stund ettir tB 
nrtr i báUns ttl brtfftnr ■Idi, l^amor Sjnmr in nj Báimt til 
ok mnltit tok þú nn BiUrit, nú Brmnir >qjn, og Mji: ,',Tttk 'tú 
ar lamit kanpit. Hann irnr- ná Silvnri, b4 tx- Kjejpi gingji 
ar: ek fékk þér ■ilfrit fyrir rtman." Han irftrar: „E fak 
skðmmn. Nei, Mgir Sigar&r, ak Iflr Silvnri iJáDl.'* „Naj", iriÍF 
hea ekki á (ri teklt. Ná SJnmr: J, hftri ikkji tikji vi 
(rata þeir nm þetu. Eptir þat tnj." Nn trSlaat tajr nm hetta. 
Mgja {t^ konúogi til; konúogr Ettir tfi ria tajr Kongji frft'i 
■kilr ni, ek ^rir uenn, at Kongtirbi og ftrir Men halda tt 
þeir em itololr fénu, Nn vera ejrita, M Peningnrin er 
leggr konnngr farhann , ivá itolin frá ti^m. Ná gjér Koagnr 
at engi ikip iknla sigla bnrt Forbo, ao at ongji Skjip sknlda 
ivá búit. þetta þcttti mSrgam ligla biutnr, meni lo vftr itadt. 
manni vanhagr mikill, lem Hetta toktt meDgon Maiuii ow- 
hent, at li^a m hSr framnra 

nn er Kjvbet ilatM, men bi da her imedenB, og poi Bodeaf* 
han gav ham nn Selvet nd igjaanem Teltikjsdet. 
Tlu^tutdt Baadgivaing, 
S.. Kort derefier kmn Signrd i Teltet til lia Bioder, og 
sagde : „Kom nn nied Sshet , na er Kjsbet ilnttet." „For et 
Öieblík liden gav jeg dig det jo," ivarede han. „Nei," Mgdn 
Sigvrd, Jeg har ikke taget imod deL" Nn tiættedei de 
hfM'om, og lagde det derc&er til Kongen. Uan laaveliom an* 
dre indiaae nu, at Pengene vare dea fnutjaahie. Nu gjorde 
KangBD Forbod imod Bortreiae, laa at intel Sldb maatte leile 
bart, EDreiid Sagen hnvde opUaret ng. Dette fcndt naiige at 



^dbyGoogle 



8- FÆRfirÍNfiA' »hjQh. 3v O. 

TH,. at ú^ nn ;(Bt fcBni , . «: tB,' nj Hwkajariii ■!»#. TS 
markaðriiui atóð. < þa áttuNofí^' kildu NormenAÍBÍf SteTini sijo- 
meoD Btefnu sin á milU ' om amidlnn un kvft Bá bú Voiyiii 
rifiagjðrAir. jþrándi Tac & til at tðka. Ttðndni: vir tí 
|ieirri stefnn, ok mælti STÍ: á tajri Stevna, og eeji ao: 
hér eiu . tneDn mjdk ráðlansír. „H^r ers Men tSI ho r&dlejsii." 
|>eir Hpyija ])an& : ' kantu hér Tajr. spirja hati : „V^tstn t& 
rki tiH Svá er vjst, Mgir n&ka Bár „Vojst v«jt 4," ^ 
hann. Lát &am þá {tina ráSa- hu. „Kom ta fram vi tnjnun 
gjöi5! ■ögðn þeir. Eigi mon Bavan!" aSddn t^r. „Ikkje 
þat kauplaust, segir iiann. |>eir Bwn e gjera tli Sri onkji," aiúc 
apyrja, bvat er.faano mteUi tiL han. T^jr spirja, kvftt.hu vil 
Hann Brarpr: bverr yftar skal bftva ficl. Han sTfirac: „Kvoi 
fá mér eyri sUfrH, segir hann. Sf ^nn skfil faa mtlr ^jt Seks- 
[>eii kvo&D þat mikit; en þat al^nutikl^i vi SUnri," alir 
Tarfi kanf þeirro y at bverr han. Tajr hiUu tft Tera vál 
mai!ir fékk hontun hálfan eyri negv, men tow gingu t^r und- 
Jiá i hðod, ea anoan hálfan ir, at kTar MUvnr fek'honan 
ejn, ef þetta jriði framgeiogt. tá ^jt TFajskjioBstikkji oj Hond- 
Ok hínn næsta ,.dag eptír.átti ioa, og anna akttldi han fáá 
konÚDgr þfog, ók tal^i svA, nm betta gék vftl &í. Naata 
Dftjin ettÍT setti Koognr Tíog, 

VKte tm stor Ulerope, •om det ogsaa var, at tare der, efterat 
Markedet var forbL Noidnuendeoe holdt da et StKvne ímel- 
lem síg til Raadslagning. Dw var Tfaraod tilstede, og talte 
eaa : „Her eie Folk meget raadleae," sagde han. „Vaed ibi da 
noget Raadi" spurgte de bam. „Det veed jeg síkkert,". sva- 
rede han. „Kom da frem med dit Raad!" vedbleve de. . „Ei 
vil jeg det onuonst," svarede baa. De spnrgte, hvBd faan da 
forlangte. Qao svarede: „Enhver af eder skal give mig en 
0rfl Solv." De sagde, at det var mcget, meo imidlertid bier 
det deres Akkord, at enhver overgftT hain straX paa 'HaaiMlen 
en halv 0f», og lovade.en aodMi halv 0re, hTÍs hons Forakg 



t.zodbvGoogle 



3l C. FOssrímA saoa; f 

Bt meim akýMi^ MA j/^a •g tdajt m, at MH lAaMi 

laostr , mé&BD ei^ yrÖi . tHí Blkar MtfTnr vera Ujsnr hHani, 

an tBkn fiesM. }>á tehr til firin n&ka TÍat kam np Mt 

orba einn ' imgt maAr , vnxit henda Stnldar. Tá tekor til 

hkt af kollí, ranfir 4 hánMt' Orar Iga ungor MlTor, nun 

ok fndnuittr, 'ok 'Ueldr grepp- heji Hári vakti oman'-úr Kodli,' 

ligr i áijínn,. ok m«hi ari: og rerjnr 'fif HMÍtÍ, fföknntnry 

bér «m meiiB heldc ráÍUanur og heldir greflinr nt Aijvwn, 

Mifðk, Bégir hana. RMgÍBfar og tUaji lo: ,.V»1 bo rádlejmr 

konángBÍiM xpyija, kvert ráft er hér krer MKrnr," •iir hao. 

hann mei til. ' ' Hatan antfari R&gjerara Kongjlm apiija, krilt 

^t «c vitt'-iá6, 'st hvmwT Bi han knndi It^gja.' Han 

naðr, «éi' er.bér' er kMnÍnn, érSrat; ',|Ti ér mnjt Rá, at 

leggi 'firam' ' 'aiUír ilikt , sem' krer Mftvar, sum hiar'ér kmnin, 

konángr kvc&e 'i, ok er þnt hggji fram u mi^Ji Silvnr, som 

ti kemr saman i Mnii strf , þ& Kongnr leggar i , Sg ttt 5dl 

hfCti'Þeím,' «r fjrir Hkaðanain tan Mongdin Ar komin •Bnwn, 

erortiinn; '«» konángr hafi'þat bati (á tajmnn, Hnmf'vowra firi 

%ix -til BKm4w , er af fram Skttannn , men Kongn^ . háTf 

geingr ; vait ek at hann- mnD sfa ta til Smmdar Hnm ftflejp 
nr; og vajt e tá, at han vil 

tt^öáRke^'IVvmgáng. 'Den paafelgeÐde Ðág beldt Kongen' 
Tiig, og- lilkjendegirv da éki Butanmelse, at otdrig aknld* 
Bogen nhppe bsrt' deifra, Haalnnge der ikke kom Kikker Op> 
Ijrening ohi dette Tyveri. Da traadte'frem ea ang Maad, nedl 
iddt TOK^i HÓTeAÍMr og- rvdhaaret,' fregnei eg neget barBk' i 
Aniigtat; ban tag til Orde, i^ talte Baa!: „Her ere Folk nib-' 
g«t- niAdlne ,'-' aagde huit KongenB Raadgivere Hpnrfté,* hv«t 
Road hair da havda ndfandet. „Det er mit Raadj" HTarade bmi, 
„at cnkTer, ■om er konmen ker, Hkal In^e hbb neget SIhít 
&emi, Mm Kongen-farlanger, og naar dÍBBe Penge ete samlede 
paa oet Séed, da nkal nhm'hede ham Skaden, nm har lidt 
d«B; MB Kongea befa«Ida det mige s«kB «■ Ii»dendijed[» 



^dbyGoogle 



10 FÆBBfÍNM SAQA. >. C. 

T»l fyric 1^4 Þtí, er bun klýtrt i^jdgfa tKI firt t«|f ram hMna 

•Q neon Uggi hir eigi vaftr- latsit, og F5lk li^« ikl^i 

fiMtÍr, má^ manns aem h^r hAr TsrwrÐtt, m miíI^íI Man* 

•r samankomit , til *vá nukib namj^a ■am hir ér tlniaft* 

Tanhagi. HAr Tar ■kjótt and- konin, iftr til ■towran "Vuua. 

ir tekit vi al^ý&n, ok wt^^t Hftr Tftr ■kjðt tiliji andír' If 

gjnna vilja Sk fram l^gja adlari Mongdiat, toj i&ddn w 

konúngi til «»mdftr, heldr enn- gjama Tilja leggja Peningar 

ai^a þar ■Ar í Tanhag ; ok þetta fnm, Kongji til Snmdar, held- 

TU rite tekit; ok var ^wn rin at liggja hftr iftr til Vanw, 

A >anabkonit. Var ^at of og hetta tKt fanni firí got, og 

Q4r. Ok þegar eptir Jietta Peaiiignrin ifimanborin, «o t& 

lágldi i brottu nukill fjðldi Tftr ^a h^Ior Hoirpnr Bf Pen- 

■kipa. Konúngr átti þá þlng^ gan, og ettir tft aigldi ^n hajl 

•k Tar þá litit & hit mikla fð, Mongd Kf H^ipan bnrtor hftani. 

•k var I>4 braiSrnm bmttr «ka6i Kongoria hddnr nn 'Hng, og 

tínn -af ^easa fé. |>á talafti Tftr ti hagt ftd beHon negrn 

konóngr nn við menn aína, Penlngim, og Brarimir fingn 

bvat af skf Idí gjSra ^saa bina Skftan attirbðttan ftf aoma Pea< 

nikla Sé. pk tekr til orAa einn ingnn. Ti tftl^jiKongnr nn tft 
Ti Hen snjnai kTftti gjeratt 

det veed Jeg, at han TÍl aBTeade lin Deel tbI; og Folk ba- 
here da ikke at Itgge her, «>» om de Tare fiutmarede, sig 
tál stor Sfcade, ua stor en Mnngde Meaneeher aom her er 
konmsn aammen. Detts Forelag vandt Rtrax nlmindeligt Bi- 
lald, og Skiluferem* aagde at de heller TÍlde gÍTe Penge og 
Eðngen en Æreiakjenki ead teve der aig til atnr Skade. Maa 
tog da denne Bealntníng, Pengene blave ■amlede, og det ad- 
gjarde en betydelig Snm. Strax efter dette ■ellade aa «tor 
Ded af Skibene bort. Koagea hoUt da igjen TUag, og man 
teg den betydelige Mnngde Peage i Öieajv. Af aamme Uev 
. an forsl BrWrene deres Skade godtgjort; denunt lake Kflngen 
aMÍ ÚÉ» M«td M, kvad naa skiOda gJSra nf 4mum atee Big-. 



Uigt.zodbyGOOgle 



9. C' fjBBByfROA SAfU^ 11 

flulllr, cik »Kltt: Imrra feiiur ilmldi &f heú PtaguioB^. Tft 

ugU' hbnD, 'IiTeM þikir ;8r tdcnr ajn MftTnr til Orar, og 

i& veritr, er ^etta r&ð ga£ ■eji: „Harrl mqJD, aiir b«n: 

till aegir hann. þeir ajá aú,, „kvKt tikjiat Tidn han TertUui 

at ^4 faÍDD ítBff ma&r hafði at fáa; aam hetta B^l gAv!" 

þetta ráS til gefit, er þá var iHr haa. Tajr anjdgja dú, at 

þar fyrir konún^. {>á mslti Uq iwgji MavorÍD, lum tá atov 

Haraldr konáDgr: þeaaa fé akal l^ firi Kongjinonf heji gjivi 

51Ia akipta i bebninga ; aknla b«ta Riji. T& mnld Hftraldnr 

nioir menn bafa hebatng; Bnn- Kongnr; Adlir heair PeBÍnganir 

an,- an' þá ikal eDnakipta iknln akjiftaat njH«lvtt mtijnif 

ðArnm belmíngi i tvi ataM* ok Men dcaln hftva ára Hatlvtiosi, 

skaj ^eui nngi-maSr hafa anii- men onnur HælvUn akRl ttm 

BD hlut þessa helmÍBgs, en ij tvej, og heain nngji MttvnrÍB 

•k akal enn ajá fyrír ððmm. hKva annan Partin, mm A akil 

^ánðr (akk^i þelta konúngin- injdgja tíl firí «mn." Trðndnc 

an UB& fSgrau orítnm ok takluji Kongji firi betta vi 

bUftam; vta^ ^t iTá mikit favmn Oma og blojao, og vSr 

o& fé, er I>ráodr hlaut, at tft ajn ao itowT PcDgarygrai 

tiantt kom maikatali á. Sigldi lum TrÖnda latajiat, 'at hnapt 

Haraldr kontóngr i brott, ok fekat MarkatSI á. H&raldnr , 
Eongnr ^gldl tð hBanij og 

dom. ' Da tog en Mand til Orde, og sagde: „Hvad tykkei 
eder den for^ener, som gav dette Raad." De saae da, at det 
var den aamme nnge Mand , der nn atod for Kongén , aom 
bavðe giTGt dette Raad. Da aagde Kong Harald; „Alt dette 
Gbi* akal skiftei Í to lige Dele, den ene Halvdeel aknlle mine 
Mtend have , og den anden HalTdeel -akal dernæat atter akiftei 
r tO Ðele, og akal denne nnge Mand have den ene Deel af 
denne Hslfte, men,den anden Ðeel Til jeg aerge for. Thrand 
takkede Kongen faorfor med fagre og blide Ord, og dat var saa 
overordendig ator ftigdom, der tilfaldt Thraod, at man van- 
dtelig kunde udregne MukelalleL Kong Handd ■eilMk bwt, 



t.zodbvGoogle 



n rÆIISTÍMSA ttGA: S. C. 

allr ai msaaamígT, ei par ham ðill thn Mongdía i^ bSr liejt 

TMit. prÁaii tór tíl NAegs T«ri. Trðeto fowr tii Nomi 

.iimð kaopmðlionn f«im fainoia tI lajm nomkii Kjejpmonntitioii, 

BOTrnBoni, er hann hafSi þing- anm hon- heji veri hlÍAr ej 

atmeStarill, ok [gteiddn felr Ferini tí, eg litjr beHlaTn 

honnm þit <í, er honn balM honnn lej TmjilijinntiUqi, .nm 

»i«ll', ok kejpti hann lir far han Itti etlir, og hSr kjepti 

einn hytílng [mikinn ok gíS- hen iSr ajt itowrt og got 

■n, leggt jMir i hit mikla «, Farmaskjip, láor hSny alt tíi 

«r hann hafSi feingit f ^eesi aegva Gðd«i, ,,„„ faan heji 

feií'i heldr nll fema ikipi fiogji nj faeiari Fír, heldnr 

til Fneyja'; [kemr fat mell nn tU Fðrjar tI Skjipinnn, og 

keilu ok hðldno ðfln ft linu', kjemor hiar tI ðdlon Gðdai 

•k 8etr nú hú aaman i GBto aajonn hajlon og holdnnn; og 

[om Toril', ok akortlr nli eigt Víri ettir rajiir han BjgT nj 

fé. Inindr T«r mikill maSr G«tn, og trnjtnr honun nn 

Teili, raubr á Mr, ok ranS- Ikkji Fi. Trðndnr TÍr h.Tnt 

Aeggjaðt, &ekDÓttr, greppligr MavOr af Vðxtri, beji rejt HSr, 

i i^inn, mjrkr i akapi, slœgr og vSr reJlkJeggJBTOr, frðknntnr 
og grefiior oj Aajown, mirknr 

og li^esaa gjorde hele den Mængdo Folk, lom haTde Tærel 
der. Tbrand drog til Norgo med de nondie Kjahmiend, med 
bTilke ban tbt dragen did, og ile belalte ham de Penge, Bom 
hon hBTde betinget sig. Han kjobta nig.det el itort og godt 
Laaukib, hTÍIket ban ladede med den beljdalige Miengde 
Qodl, aom han havde faaet paa denne Reiae. Med detle 
Skib atjtede h«l nn tU Fœreerne, og kom der med aU ait 
GodB 1 god Behold; h«n. gjotdo om Vaaren Bin Bopail i (i«ie 
i Staod, og fattedea nu ikke Eigdom. Thtand Tar eo ilot 
Wand af Væit, r «d af Haar og t.d«kegget, fregnet og bBr»k i 

Inn trtf ar ufu atii uiu nlkuit líatn ok aailiijfgln, Æi k«m þiðu lil Koren 
n e^li^Pii'iiabl, ,<^,ptí, .tíiítmrt, 4fitrtftt,ÍHHli. I) M .uiull, 

thMMlna. tt.xto^. ti f..te^, , ^. 



dbyGoogle 



S-4. C. .P.iQtE¥ÍNGA SAOA. 18 

ok réftagr til alln véla, iAmU aj Siiinal&, llajsku og •!«- 

ok illgjara^ lið wl^ixif Uí&- ioBdÍur aj ðdlan^ skoUta«niun, 

-nœltri y^ faina - mairí .BWlia, 4>Wdajldarog nK^naknr Tii Alntú- 

«1 hngSi jafoan áátt. - Ina, U^jdiiMkar tí aigna Iriu^ 

' 'Bm, men hng«^i oftaat nmSvlk 

JferíJr Sigamndr Breftiitoit Sigmuitdiir Brattinom og. 

.»k pórit:. ToKrnr featt, 

4. Ha^HT hét ikB&r, hara . 4. Ha^rÍmDr fit ajn JUESvor, 

bjó .1 Sid^* Í .F«rfljj>uni ^aii hóí nj SnroJ i^> Fðijaii; 

haim TH rikr mnlr'Ok harét- ^anvir »t«ktinr Mávar, mem 

|«Dgr, anlUgr nt fé. Gnlbtíðr JtBFdvaoinn, og firnjkilt. 'Cíad- 

hét konn hans, ok var.SBBÓlfi rid ftt.Kooa hftnsara, o^ vBr 

dióltír*. Hafgrimr tbt höföíngi Ðottir SoKáUii. Hafgcimu .vSi 

jfir helmtng e^janna*, ok hilt H&fdingji ivur 'HelmiogJL' ti 

þeini.hcbúiigi i Uoiol HaralC jQjdgjunnDj og. beji.tan:Haln? 

kMÚagí gráfeld, ar þfc rU ing aj lAn áf Hftnddi Koogji 

fjrir Noregi. 'Hafgiúnr var firafelidi, ' Bam t£ raddi firi 

Aknánmnttr mikill i akaplyadi, Nanl^ Ha^riraor vfir egvelia 

^ ekld Itblb&t Tilr j m«fti. shanijBlDT ok iUiji a^dac at - 

TUft fitavoc Mftvurt. Hajma- 

Aniigtet, mörk i Sind, snn og forfaren til alle Rænker, uom- 
gængelig og '«nd inodi'FöIk, awUalfcode mad aine OVenAleady 
■ten Rtedse avigxiald í HJBrtat, . . . ' i 

. Sigmumd BrettertBn ag'Tharkr.fydtt. 
4. HafgTÍm hed en Mand; hao. boede {na Sndaorb i F^ 
•oma; han var en auegtig Mand, - og Iia^^fBr, t>g ríg paa 
Goda. Gndrid. hed bana Kone, og vmr en Dattwr af Sn»al& 
Hafg^ra Tw HerTding over Hœlften af-jB^emo, og havde. denne 
Hnlft» i Leha af Kong Harald Graafeld, aom, den Gang her- 
tkede. over Norge. Hafgrim var meget heftig &f Sind , meá 
var ikke i Anseeke foc at tki» meget kUgtig. Han haTde 



1) lcfM> O*. D lilan hpt, Ofi. I) SjtMj. tcMHiKs W,*. *) SajMlMÍMlr, 
Ot. •) háHbl FWBTltr, 0>«. 



-Uigt.zodbyGOOgle 



14 pjBamÍTiOA. SAflA. 4. C. 

{Einar 'htt b«inuiM6r haiu, mtTiu hanMrft Bt Ajhar, og vic 
ok var kalkðr svðrcflBgT) ann- ka^arsr Snrin^;: aja aDDBr 
ar naftr Mt Eldjjim kanlx- Mftvar vSx cn hj&Ha^rimi, mm 
hSU^t er þar , var ean inal ftt.Eldj&daKambhBttwr, bas vfe 
HafgrÍmi} hann var matgforfir ordf0rarogidloraTar,h£lTbajttnr 
ok ílIoTðr, heimxkr ok illgjam, og;maJBsknr, owIojkBnrognJd- 
dáðlaos ok tilleitíira, lýginn ok ingasámnr, 'Ugnaglínr og bakt&- 
págsamr'. Brs&r tveir era Uakár, Tvajr Br«TÍr tra- nð 
nefndir til'B^nonar, ok bjogga nevadír aj.SsTim^ mini búvn i^ 
ÍSkófej', h^ annarBrestir, eá Skóoj, aBnar ftt Breatar,. «g 
annar Belnir.; þeir vom Sigt- annar Bajai; . tajr T«wm únir 
laaadar Sf nir. Sigmnndr, faMr Sigmanda.. F&jir tajrra, Sigw 
beirra, ok þórbjörn Gðloakeggr, mnndnr , og Torbjðdo Oatn- 
&&ir |>rándar , vora brKðr. ikjeggor, Fijir Tröada, Towrv 
|>air Brettir ok- BeÍBÍr vora Brarir. Breatar ogBaJni vowra 
itf^etit* menn; ek vara hðf&> vidgjitir men, og Towm Hðv- 
ingjar yfir [helBiÍMgi eyjanna^ diagar ivnr ajnan Helmingji l£ 
ok héldv þann Í Un afHikoRÍ Ojdgjnnnn, og faBdda baa nj 
Jadi SigarbarsTni, {er ^ bafH lAa «f Hákaa iadU SJónsoBÍi, 
víkí nekkat'ioR i {iráBdheiniS snra t£ heji nika at ráa ÍTnr 
inni qj Thrðsdbajmi , og bájir 

en Hand faot aig^' lom Im4 Bt, med TibMvn Sndermng; -frem- 
dclea var der hoa Hafgrim eo anden Mahd, Ted Navn Sd|am 
Kambfaatt elter Eamhat; denne var tomat og ondikBbsfuId , lad 
«^>fr«mfBsande, sl^deragtig og nfarskammet i Mnndcn, ISgn- 
agtig og bagtalersk; I Sagaea nnvnes to Br«drc,< mmboeda 
paa SknC*, den ene bed Brestw, og den ánden Beiner; de'iere 
S6nner af Signwmd, som var »b Brader lil Thrands Fader 
'TlMrbjðra 6«te«kng. Breater og Beiner vare 'berðnimBlige 
Mwid^ og vare Hevðiager otot Hidften af Oenie-, hTÍlken da 
fcaTde i Lehn. af Jarlen Hdcon S^rdiritD, aom den Gang bavde 



Uigt.zodbyGOOgle 



4. C. rAREYJNOA lAGA. 16 

•k Twn ^air Ðraadr Urftmenn tajr <rowra Hofiacn H&lnio 

HákooRr jarU, ok [hÍBÍr kmntat J>4Ii, og banfarR kSraMn V1b> 

vinir. Bmííc Tnr >Ilra Maona Ír. BrMtar ivnrgjck adla M«b 

HMTtr ok éteikadtr, ak hTerjnm báji aj StM og Stirkjij og tBc 

xibiibI ■betr TJgr, er þá Tar frfiaii Krajgtmfivor ia liTerajii, 

76r* afjtunm; hann Tar aj&- aj tá heji at aU ÍTnr Ojdgjatv- 

ligr* iiia&r^ fimr TÍé alla leikB. sn; haa tSt isjownltnr MftTnr, 

Beiair Tar ok IíIet briAor aia- &mnt «j ðdlnn L^kan. Bajnl 

nm [iim marga hlati *, ok komrt Tttr ajaÍBÍ lujkar Brownri injaaa 

þó eigi til Jafna Ti5 hana. aj mmgan Lvtna, taw Tftr haii 

Fátt Tnc* mefi ^im f>rándi, þi &kji jarnnr tí ban. Kalligt 

at fi«nðiemi totí miluL ÍJgi Tðr midlnn tnjrra og TrSnða, 

Tora |cir kTong^^ fanB6rí tow^t tajr Towra nftnkjíIAr. 

{riMor átta Jieir; Cecilía hét Ikkji towtd taji Brffvir gjiftir ; 

íriKU BrestiBj en hin hit f>óra, Fridlar h&dda tfyr, SíibbI ftt 

er Sjig^i Beini. Sigmandr Fridla Brestars, og hin sam 

hét sonBrestis, ok var snemmá filgdi Bajna, ftt Towra. SDnnr 

mannTMligr ; ^nt hét son Beln- BrestBrs ftt Sigmundnr , han 

is , ok Tar tTeim Tetmni ellri sajntÍBt skj5t at Tera manslínr. 

•nn SigmDBdr. [Aqnat bá áttn Towrnr ftt SonarBaina, og Tftr 
tTi|J Ar eldri in Sigmondar. 

Herredömme tnde i Trondhjem; de Tare Hakon Jarls Ho&ún- 
der og l^reste Yenner. Bretter OTergik alla i Stðrrelse og 
S^ke, og Tar stridbarere end enhTer anden, soin den Gang 
hsTde noget Herredðjnme paa 0erne; han tbt af et anBeelij't 
Udrortea, og behtendig til alle Lege. Beiner lignede sin Bro- 
der 1 mange Henseender, men knnde dog ikke naBle aig med 
ham. MeUem disBe Brardre og Thrand Tar der ingen god For- 
■toaelse, skjðnt de Tare hinanden saa n»r beslægtede. Brod- 
rMie TBre agifte, men haTde Frilter; Cecília hed Breaters 
Frille* og Thora Beiners. Brester haTde eo Sðn, Ted Navn 
^gmand , der tidlig var faaabefald. Ogsaa Beíner fanTde en 
1> tiRlT, 0,*. t) f, O. ■) tMt wmSw wjmwm. O. «) /. f M. (] Jtfim, r.tt. 



^dbyGoogle 



16 ' FÆiœx^N'GA aiMh. 4-9. C 

þeir bræðr i Ðfmu), «k var Ajt -anah flygF Itta' BuTÍrBÍr 

^t luiiuift hiut^. SyDÍr þéím uj Ðn|mw, tÓHt -Vðr ti>>Bfg;«i 

ibn^fii TOttt . t>& ' úngii- mjðk, -minnL .:8iiiir tajira' TOwra'aT- 

•ar. |>«tta vair. Snteúlfr;' mágt dtgí angjir .tít Tnjiná. -'Snæ- 

JlafgriiiiB,' bjó'í Sándéý'i, ok nlfur' VeEfijir Hafgrimi bin oj 

TBr. MðreyBkt lABðr at.ætt, ok SBndoj, han'Tftr ■iKgtETnr dc 

Sýii m &ui>njj*ia fyrir vlga SdtirbjiIgjaMnj !og flnjddi hSsid 

iiak& ok údteldar, ak til Fnr- fiuMainadrép'Ogifirv OndajM- 

^jal; baBnbAiðÍTeritÍTÍkÍBgn ir, tirFSiJBr'; ÍunB.heiji.'veii 

hiiln fycro U«ta:»fi aunáE, aij Sjo^vTualaii lanfiizaPBrt- 

hann Tar. .þá*'«im -niUeU ok tn Sf Atí SQJnáriv 'men vfic 

hariiir Tiftreígnai''^ il»w en lajka owd^dDr; os 

, hardTÍinnni. -u - 

Avérkar i Fare^u».' • ' ' Sl^á Adhurir 'u/ FðrjuH. 

0. Bjarni h&t'maðr, er bjiS ' 5. 'BJbííIiíí St ' 'ajh MSvar, 

I'Svínejr, ok var ballaðr Svín- sum biíi' nj ISTujnoj', ' c^ Tfir 

'eyjar-Bjarni, hann va^ {eÍDn kðdlavúr Svujiiiei-Bjadnr, ' han 

' ■ "Tar ajn'aíhildin Bðndi og'fi^ 

SSn, ðom hed'' Thoter',*' og vAt WAa'r œldre 'end Sigmilndl 
ÐisÉe BSrn Vare méget^nnge, 'da dette, som her skal fortœllea, 
foregik. . Foruden den Gaard, hvor de bpede, havde Brerdrene 
paa pimon én'andén mindre Gakrd. Paa Sande 'boede Haf- 
grima Svoger Snæúlf, som.af Æt var' en s^deratsk Mand, og 
Tar flygtél fra Sydereerné foriiiedelst Drab og Udædfskhéd, og 
til Færaerne. Han haTde Tœret paa YÍkíngetoge i sine unge 
iDage, ög han Tar endnn ónd og haard at have med ai bestille. 
Operiast pfa Fi^»enfie._ 
6. Paa Sriner- boede en Man<lt han hed Bjarn^, og^ blev 
kaldt STÍne-ÐJarne i haa var en god Bonde, «g bayde meget 

Ij þclr brnSr Toro iBiT rtniltT tsI (ílllr Dt ■■taþfkklr lía t nini, sk tjlKri btfib 
•wt i Sktítj, wa Ut m Mfl; uuM \i ■>«• þdr ' VfpoB «ul ■»■'*• of ^*^ ^*"^ 
•lu, ■■» ok nnai, í WwaX mlBal DfaBD, þfat *i tj Tar •kkl bjrO. 0. |) Jfr. O, ITS C^- 
'l) Vmnjjut, r. 4) >d ■Ursfa Bk, f.O. ti rirUraiitttmiC^aiílarmti^liarttreia. 



Uigt.zodbyGOOgle 



'£ C rÆBCriMGA SAQA. IT 

gil& b^i, ak bafti mlktt n^jknr, men ^ BÚkjl aaJir. 

ftl, andirkrggjamaftr mibill>; fnndiarMBTor; lian vBr Mowor" 

Iwiui vat BiMBrbróftir f)ránd< browir TrSnda nj Gsta. Ting- 

■n or GðCn. QiÍDgstöft þfiirra •Uji l^ Fmringnann rftr QJ 

Fareyfiiga tbt i- Sorannuey, Strejmoj, og bfir te tan Havn- 

ok (ar er hdík «á>, er þeir in, anm tajr kadla Tófabarn. 

kalla ]>dnbðin*. Hafgrimr, er Hafgrimnr, aan bói oj SuroJ, 

bj^ Í Sa6re7, k þcim bm er oj tan Bojlingjinnn aam ajtir 

faeitir at Hofi, faann Tar bltft- njHowi, han Tftr írekarBlowt- 

ma(r mikill', [þTÍat þá Torn mSTar, tajat t£ Towra adlor 

hei&nar aliar Fajrejjar*. |>at Fðijar h^jdnar. Tft Tftr ajaa 

Tar eitt haoM at Hafgrtmi Fér nm Hesti, at Ajnur SoríBg- 

bínda í Safttey, at þeir a&ta or og Eliyadn KambhSttar 

Tift tTÍftelda , Einar ia6rey- towta vi STÍdqar - Eldin l^ 

Ingr ok Eldjárn kambhlttri Hafgrimi fiðnda nj Saroj; tajt 

)teir fóra { maD&jðfnn&, fjlg<ti fowrn ti at JaTtm Man mowti 

Einu þaim frsndom afnnn MannÍ,AjnuheltnujraðfFræn- 

Bresti ok BeÍBÍ, en Eldjára dan ■ajnon Breetari og Bajna, 

fylgSi Hafgrimi, ok kallaU men Ekyndn faelt tÍ Hafgtimi, og 

Hafgiím framar. pentk koB itow iip& atHafgrimar Tár m&» 
tari. Hetta köm so Tojt, at 

Goda. Hbh Taz en MorbrodM tíl Thianð i Goto, og Tar et 
■aare ODdwfondÍg Mand. FKraiboerne ,haTe derei Thingated paa 
Sttðnu', hTor den HaTn, aom de kalde ThonbaTn, ei belig- 
ge^de. Hafgrim, •om boeda paa Sader* paa Graarden Hef, tbt 
en Btor A^adidyrker, thi den Gang henkede Hedendommen 
endna paa alle Fareerne. Hoi Hafgrim Bonde hsndte det sig 
en Heat, at Finar Sjderoing og Eldjara Kamfahett sade Ted 
Offerildcn. De begyndte da at amtille Sanmenligninger imd- 
lem Folk. Einar berðmte eÍBe Fnender Breater og Beinert 
raea Eldjani berðmte Hafgrim, og kaldte luun den yppente. 



^dbyGoogle 



18 FÆaXYÍHQK 8A0A. ö. C. 

ivi, at-EUjárahyip upp, ok Elðjadn lajp ap, og l«(fi til AjB* 
lanat tU Einan neft trt þvi, an tÍ' taj Trftiwii, «iiai hao 
er hann h^It á; kom þat á helt Í, tft kÍM & ÖksUu S AJb- 
5x1 Einari, ofc Tarð honnnk ari, og Tftr faoQnn idla tí. 
illt Tifi. Einar fékk eina Öxi, Ajnar fek ajna Ökii , og lúb^i 
ok lanit í hftfu& Katnbh&tt, uj Hdddi i Kamhhðtti, ao al 
■vá at hann 14 Í uTÍti, ok han fedl njOwrit, og tft iprak 
ipnikk tyta. £n er Hal^ítnr •andnr firi. Men tái Hafgrimnr 
varð þesu Tarr, rak hann Tttr hettaTftmr, kojrdi han.Ajn- 
Einar á hrott, ok hafi hann ar frS iHr, og bft han nó f&ra 
ná fezatil Skúta^Inga,' fhenda tíl Skúiogana, Skjildmen njaa* 
■inna, er "þó faaf&i faann þeim ta 'han heji hildi vi tigman; 
lylgt: ok iTft man fara, leg- „og mao m ffira at Tera," táir 
ir ' Hafgrimr , hTárt lem er Hafgrimnr, „iDtin tft lo Tetor 
^rr ebr ■iftar , at . t^ mnn- fir ella injnr , et ajn Fldja 
um tU krœkjast ok þeit Skóf- venir midlua okur og t^ 
eyingar. Eínar fór i brott, Skúingaiia." Ajnar íovtt astS, 
ok kom til þeirra hrKÖra, .ok og íim til tiy'rra Bralmar, og 
twgir þein Hl, hreim farít tíir tf^mno, kTnsti úl faeji bw'- 
faBÆí. þeir töka vift honnm iiu T^jr tonkn vftl mowii 
honan, og ban Tftr vftl hildin 

Det kom da taa Tidt, at Eldjara sprang op, ogilðg til Einar 
mod et S^kke Tra, som han hsTde i Haanden. Det traf Eíaar 
paa Sknlderen, og han bleV meget opbragt deroTer. Onar 
greb da en 0xe, og slog KamUiett i Hovedet med den, saa 
at -han bler iiaret, og &ldt i BesTÍmelse. Da Hafgrim fik 
dette at Tide, drev han Elioar bort, og bad bam nn drage 
tiI.BÍae Frander paa Sknfs, eftenom haa faavde Tœret paa 
deaes Side. „Det tQ blive Enden," föiede Hafgrini.til, „hvid 
eaten det saa ekeer tSr eller ■esare, at jeg o^ Skofelfoera* 
Tille'komme i Kast lammen." finar drof da bort, kom tíl 
Bredrene, og fortalte dem, hvorledes det Tar gaaet. De iog« 
vel imod hara, og han tst der om Vinieren, og blev godt be- 



■uigt.zodbyGdOgle 



ð. C ■ FÆBCVÍNGA SAQ&. 19 

T«l, *le TW htam (ar nn faXr nm Vetnrin. Ajnar biir 

Tettinn vel haldinn. Einaz Bresta, Skjildman aqjn, at tfika 

bi6T Bretti, ineDdB tinn, taka Stít anjna up& ae, og lo gjðrdi 

Tift mídi afnn, ok tvA gjðrir faan. Brestir vSr TÍtnTnrMfivnr 

haon. Breatír Tar Titr ma&r og lowl^indinr. - Um Vetorin 

ók ' l5j;kenn. Ok nm vetrÍDn fowr Haf^ronr £ Skjipi tU 

ferr Hafgrimr & akipi til SkAf- Skújar, og finnnr Braimár, og 

e7Jar« ok finnr þá bn^, ok ■pordi tajr, kTiusi ti^r TiMn 

■pnrði, lirerJTi ^ir Tildi an»- iTftra nm tan Vanaa, snmAJnaB 

■Tara Tania ^ann, er Eioar heji ToUt Eldjadikl Kamhhðt, 

haílM Teitt Eldj&mi kanbhðtt. Brestlr sr^ar, at tajr rituln 

Brestír STarar, at ^eir sknln leggJB ti SteTnnm&l undir frS- 

leggja Þat joíI i hinna hexta uta Meos Dowm, so at kTÖrt 

manna d6n , ■¥& at þat sé kandi ae'taat jaTot mowti é'ran. 

jafnJuettL HafgrEntt araiar : Ha^rimnr tTSrar ; ulkkji nan 

«kkí mnn af svttnm Tomm BKka Tera Kf SSt og Semjing 

TerSa, nema ek ráBa einn. midlnn oknr, Qtan e r&j'i firl 

Breatír STarar: ekki er þat ðdlon ajntiimaldai." BrMtat 

jafnsettif ok mon ekki «f STBrar: „Tft ir UlI^í Jafntset, 

])TÍ ferfta. (i st^di Haf- ogSftigTeruronkji." T&steTndi 
Ha%rimiic AJnui tSi Strejmfa- 

handlet. Eiiwr bad sín Frœnde Brester antage sig hana Sag, 
og det loTede han. Brester Tai ea forttandig og lotlcybdig 
Mand. Om Vinteren dreg Hafgrim paa «t Skib til Sknfs, kna 
til Brsdrene, og spargte dem, hToriedes Ít TÍlde godtgjðr* 
den OreriMt , ' soin Einar haTde tilfðiet EMjarD Kambhott. 
Brester tTHrede , at de aknlde henskyde den Sag til de bedst* 
MandR Ðom , aaa at det knnde koDune til et billigt Forlig: 
„Ei TÍl det blÍTe noget af Forlig imellem oi," tTatede Haf- 
grím, „hTÍa ikke jeg maa taade ene." „Ikke er det billigt," 
sagdfl Breater, „og~ det bllTer der ikke noget af." Da stKT- 
nede Hafgrím Einar til Strðme-Thing , Og demed sfciltes de. 
Brestír bavde strax, efterat hin Tildragelse Tar foregBaet, gjort 



Uigt.zodbyGOOgle 



ðll P.^tETÍNGA S&GA. &, C. 

pimr Einan tU Strannueyjai Tiog, og ikjUdut tajr so vi 
(IngB , ok ikildD ■v'tH itA ■Injknn Skjili. BreRtir heji Injst 
bnit. Brestir baf&i lýst þegar bBar, stnt éttir at ta Tftr lilfoor- 
framblaapi þvl, er Knnb- iit, at Kambhðt heji fiflt lopi ft 
hðttr haflli veitt Einari, þá Ajnar. Nú koma b£j!r Partar 
: er nývorSit TEur. Nú koma til Tingi, og h&va Mongd ftf 
hvorírtTeggju til þfngg, ok Fðlkji Ti nftr; men tli Haf- 
Qðlmenna; en ei Rargrímr grimnr gek firí Rattin, og at- 
gekk at diíman , ok ntlaM laji at fera SteTningjina fraio 
at htSa íram Inálit á hendr mowti Ajnati, lA^ingn tajr bftjit 
Einarí , þá geingu peir bra&r Brsimir Bréitar og Bajni hinn- 
at öftramégirin , Brestír' ok minni &i ti ajnnn h^jlaii Flok- 
Beiniri, meft mtklnM Íaktí 1^1, og Brettar g]ðrdi StoTning-i 
•k énýtti Breatir mitlt ffrír Jina owgjildia firí Hafgrimi, og' 
Hafgrími, ok ^helgafii Kamb- fðrdiframMtnrÍmowtijBtKamb- 
bðtt at foroam landslSgam , er htht ettir ftoditad Landslowon 
kann faaríK sakl&nsan mann, ok beJÍ brotí Húafrlinr^ tajai han 
hleypti npp déminnm fyrir Hafi- bardi ■tlkléJBan Man , og kóm 
grími, en |ieir Stitta El^Járn ttl tíl ao ikkji tU Dowms kj& Haf- 
illegðar ok fallra Sekla. Haf- grími, mea ti^r aðktn Eldjadn 
grímr sagSi, at þesM mBadl (som Owfriaraan) at rera útlaan 
ogathatafndlarSektir. Ha^- 

bel^endt, at Kambhott havde forat angrebet Einar. Nn kom 
begge Parter til Tbinge, og haTde mange Folk med aig. Hen 
da Hafgrím gikd 'Rett«n, for at fWre Sagen imod Einar, gik 
Brsdrene Brestér og Beiner til paa deA anden 'Side med en 
stor Flok, og Bresteir fémpildte Sagein fot Ha^grím; han ned- 
lagde Paastand paa, at Kambhett havde brudt Hii.us&«deB eftet 
de gamle LmdsloTe, i det faan havde slaaet Haglaa Matid ; saa- 
ledes gar Brester Retaforhandlingen on anden Vendúig, end 
Kifgrím havde attraafet, og de sagsagte nn Eldjam til Luid>- 
forviisnlhg <^ falde Beder. Opbragt heroTer sagde IMgrim, 
at dette sknlde blive hævnet, men Bresler erklærede, at han 



Uigt.zodtyGOOgle 



M. C. FÆHSrÍKflA SAfBA. Sl 

befiit Te4«. Brntir kveStt mnr leji, at haUa mo^i !&n at 

^M* mnnda bóinB blða, ok rereheviii' Bceitvrsrtofljtattar, 

ItTÍllk flkki bátam. ban«. SikjXdn at tl mnadi bfgvín boia* og 

aú TÍS ní húit. kmja ikkji firí Qðttap faaiuara. 
Ti^r BlqiJjast DÚ TÍ«lnjkanSkjili. 

JRtit þrindar vtír Brttti ok B& Tríttda m$toíi Brttia os 

Be^ Biff'Ho, 

A. Litln aptir (etta ferr 9. Kort ettir hetta fér Haf- 

Hafgrfmr heiman, ok sex menn grimor bajman íi&t Qg Kks 

l|eA faoDom, ok Gotríðr, kona Men vi bonan, og Gndrid Kona 

banc, np«8 honBu, ok hafa hantara vi, og Towro & ajMui 

eitt ibip, S6m tíl ^»pátyjai. Bkjipi; tej fowrn til Son^ar. 

|>ar bjé Snieúlfr, mágr hans, ^ár bái SnKÚlfar, Verplpi ban* 

fB&ir Gi^tiftr , kooa hans ; iara, FlLjír Ciadrtds, Eonn ban- 

ak 0r Þ^ir fcroma at ejjaoni, nra; eg tái ti^r komn til Ojd- 

■& [■«& ekld manna nti á bcn- na, >6a tajr ikk)i Mantftl úti 

nm, ok edtki óti á eyjannl; nj Bennn, og ongaa qppí Í 

g&nga nn app . lil. bœjarlna Ojdni ; ,tej genga ná niaa tit 

ok Ípn í bnstn , ok veiia - Gar* og lld Háinn , og vera 

ekki vi6 menn Tarir; til stofn ikkJiFðlk vfir; tej gengajn nj 

gánga ^n, ^k ar þar lett Stowana, og ér bSr tet & Beti 

var ber*4t paa det, og at ban ikke bred sig om bana Trads- 
ler. De skiltei nn med saa forrettet Sag. 

Tinm4t Beraadtlagm^ imod Bretttr eg Beiner. 
9. Kort efter drog Hafgrim hjenunefira, ledsaget af sex 
JtfcDd; jBgsaa bans Kone Gndrid .fiUgte ham. Ðe fore med 
eet Skib til Sande, bvor bans STÍgerfedar, bans Kone Qudrids 
Fader, Snwulf boede. Ða de nn kom til 0en, saae de intet 
Meaaeeke adenfor Gaarden , og ingen nde paa 0en ; de gik dn 
op til Gaardeo , og iqd i Haset , men blere endoa ingen Men- 
nesker vaer. De pk tísi indi Stnen, og fandt der et Bord 
fm— nt med M^ og Drikke paa* mea Mennesker- bleve de 
Íkke vaer. Dette ajrntes dem nnderlígt, og de forbleve der om 



^dbyGoogle 



n FÆKXÍmi 8AQA. & C. 

spp liorft, oA: btBK & natr bUi Hltnr og Drddu, bm 

ok drykkr, ea tíS mann T«rita Ti Fðlk TOta tej ikkji Tlr. 

(an ekki'Tdr. f>ettB ^óui þeim Hetta tt^ Ujmiin nndaligt, og 

ondBfUgt , ok era ^ m tej ero nn þir om Notliiia. Un 

nóttinB. £n nm morgininn Morgania ettir bóáat t«j utti, 

eptír búast þeú i brott, ok og fowin frau TÍ LmkU< . Tk 

íára meS •yjonoi. þá réri rowi ajn Sknta mowti t^jman 

ikip í miti (eim annan Teg hinaminDÍ fram Ti Landi, fwU 

meft ejjanni, hlaliit af mðnn- Bf Ffilkji, tajr kjendn SnKÓlf 

nm , ok kendn þar SnKálf BSnda og Ml Hásfolk hBnaara. 

bdnda »k bjtía faau Bll. Haf- HBfgrÍnnr rowi t& bnfnt mowti 

grimr riri {>& fyrij þá, ok tajmnn, og hajliaji Snválfi 

beiliBfti Snœúlfi , m&gt akinta, Yerf^ir ■njnnn , men han ðatl 

•B faann ^agðl" Ti&. {>á spuifti ikkji attnr. T& apnrdi Uafgri- 

Hafgrimr, hTer ráð faann legU mar, kri Rá han leji sBi lil 

ttl meft faenan am mál |eirra SekimBlí tí Breata, bo at hiK 

Breiti^ at bann mœtti fá siemd fcnndi Hr Sðmdir af taj. 8n«- 

l(0B. Soaúlfr BTBtar: illa er nlfnr sTárar: i,IdlB heTnr i& 

^ farít, legir faann, lAar boritettd," ilir han, „qgbijf 

á J>^ betri menn nm aakJeyii, tár mowti IrSari Monnan in tá 

en berr ^ ofalt kegra hlnt. ert, nm onkji, og beTor tow 

Natten. : Men om Morgenen efterberedte de lig til Bortreiie, 
og leilede langi ,med 0en. Da roede fra den anden Side af 
0en.et Sklb imod dein, aom haTde mange Mend indea^orde, 
•g de kjendte det Bonden Snvalf og alle bans Hnmfblk. Haf- 
grim roede dem da imsde, •g hilste'sin STÍgeríader Snænlf, 
men denne tang dertil. Da spnrgte Hafgrim Snanlf, hTad Raad 
4enne Tilde gÍTe ham i Henieffnde til Sagan iraellem bam *g 
Brvdrene Brester og Beiner, laa at haa kande baTo Ære deraf. 
„Ðn er en alet Mand," iTarede Snnnlf, „i detdn nden fiag 
forfelger Mænd, som ere bedre end da, men ma dog be- 
itandig give efier." „Andet havde jeg, aom mig lynes, mer« 
tladig af dig end Irettesattelae ," aagde Hafgrim, ,,og jeg víl 



Uigt.zodbyGOOgle 



6.' C FARETÍNOA UQA. Sl 

Annn þtfttnibst ^ meirr pwft Maniaiakaii Sf t^J." „Ann» 

enn AvltK af ^it, •egír luuin, tnktUt mlr at Tera majrí tðrTuc 

nk Til ^ <^gi heyra (ik.' á, in Ábr^sln Sf tHr," ^r han, 

BmrálGr þreif opp ipj^t, oh „og ikkji vil e lorta ettir tftr." 

ikaut til Hafgrtms;. HafgTÍmr SDWÚlfiar traj'r aj Spjowti og 

kom fyrir sik akildi, ok atöS ikjejt ettír Halgrimi; Hafgri- 

{wr tut i ■pj4tit, en- haBn mnr fek Skjoldin firí te, og 

vaift ekU lár; akilja þeir Spjowtl atow fatt nj tQJ, men 

Tifi ivá hóít, ok ferr Haf- iUji vlr han ilraTnr; t^r 

grimr htim i Snfire^, ðk onir ■^duat nó ao tld, og Hafgrí- 

illa ■ínam - blnta. ^n Haf- .Bsr fér hqjm attnr til Soijar} og 

grfmr ok GaMfir, kona hani, ietnr idla id nm Lagna njn. 

áttn aon, er Ösaor hét, hann Bafgrlmnr og Kona hanaarn 

var þ& nín vetra, er (etta GMrid >Atta ^a Sin, ram fit Öa- 

Tar ilMnda, ak hhia eln- sar, han v&r tA i tajgjinda Ari, - 

llgati AiAr; ok nú \itm Mand- nj hetta barat til, og TKr al- 

ir; ferr H^grimr heiman, ok dajlii eTnalinr ettlr Aldrinan; 

i Amtrey tfl. þriadar, og fagn- og Injar ni lAka &á; ftr Haf- 

ar fwánfr hooam Tel; ok grimar t& aatft, og norar til 

aé leUar Eiafgrfmr rMa vift Eitriar ttt Trdsda , og Trðndar 

f^ráad, hrat hann legAi 'til fagnar honan tKI: Hafgrimnr 

mefi bonnm -am mát I>eirra lajtar aá Rá Ti Trðnda, kTnui 

Intet here af dlg. Saiealf greb da et Spyd op, og eksd tíl 
Hafgrim. Denne beldt ait Skjold for aig, og -dert itod Spydet 
iaat, og hBB blev ikke taaret. Med laa forrettet Sag akillea 
de, og Hafgrim leilede hjem til Sader», og rar ilde tilfredi 
nod lin Tmii. Hafgrim beTde med ain Kone Gadrld en Sðni 
ved Navn 0Mar, lom Tar ni Aar gammel, da dette foregili, og 
var et meget kaabefaldt Barn. Na led Tiden aaaledei frem. 
Hafgrim leilede hjemmefni og til flMer» til Tfanuid, lom tog 
Tel imod bam. Nu Kikede Hafgrim Thrandi Pormening , hTad 
han vildo raade ham angaaende Sagen im^lem ham og SknCv- 
bMn*-Brest«r og Beiner, ■agde at han var den vitMte Mond 






M PÆBBTÍMA SAfiA. S. C. 

Skáfeyfngft Br«iitit A B^B- hui b«It, Imh tcmi at Wa 

ii; krað faBDÍt Duua vitr* m Sd vi SvbHaáUniia Hevti 

utui i ejijiiniiiii , ok kTeftit SkóingniiBii , Bresíui eg Baj- 

gjonia Ti]ja Tið hann nokknt oa , lur at hnu Tir tan vajtmti 

tilTÍnna. . {>r&ndr kraft ellki «j ÍMlu Fð(|wi, og teji kn 

undarliga leitat} Rt baso nnadi helt M TÍit viiiKa , fek ban baa 

Tilja Tera i nokkBmm vélt- tí i8r. Trðndnr iTftrar, at ban 

rte&um Tið íhendr ifna: enda helt t& andnligt at han U^taji til 

Mnn þér eigi alvara Tera; .a^jtu, og Taot^i ae at hfiTm 

ikil ek ok, at 'þér er avi IlTÍlja tilSbitUMeBn|aa: „men 

háttat, at þn nldir a&ra neM tl man .ikkji Twa tttc AItbMs 

ha& f ráðnm með ^r,' en .i^ m- tdtjír nlr tá er ibjiltka- 

tfair eklú til at Tiattat at vor, at tú hagear at biva ba 

þá fáir Bokksra fnuafcTHoad. Men nj Útxai tí tir, men Den- 

Stí <v eigi, aBgfti Hafgrfnr, uu t&r ikkji at THina ti^r M» 

ok Til ék {iar nikit tilTÍana, vStfr, at tá batoSlaam fWt- 

Bt þá ijtr Í xáftwn með mte, bw." . .rtbfcji eri o lo ," leji 

at ek oœða lífi þeirra bntiSra. Hi^imar, „eg vfl e iag|Ja 

þáodr iTBrar: kema maa ek b^t tíl at Tinna le, at t& 

^it Í fieri Tift ^ braAr, aagði vranr nj Umr&Tiu tí nir, aa 

hann, ea ^ ykak þat til- • nitjTÍ LnJTÍ &f tajmno' Br*- 
laa." Trðndar iTicar : ^Kobui 

<er jiaft CTerne, «g lilfðiede *t han gjerne Tilde gÍTe baM 
CyeDgjeld derfer. Thrand lagAe , nt det var et anderligt For- 
laBgoBde, at han ikBlde áeeltage i BOget Aiulag -mod liiw 
Frvnder: „og det maa vti iltke Tttre dit Alvor," fðiode ban 
til; Jeg mœrfcer egiaa, at da ar saa l«I SÍBdi, Bt da Til bBve 
BBdre paa I>edtag med dig, men 'vil ikfce hIt opo&e noget, :fer 
»t faae din Sag fremaeL" „Nei," aagde fía^riai, „sw forfadU 
der det sig ikke, og jog vtt opofire maget, for at da ikal TEsre 
paa R»ad med raig, tíl at faae dÍMf Brsdce tagae a£ J>age." 
Ða iTaredQ Tbrand: ,^eg Til skafle dig z!«iligfaed til at an. 
pibe di«e Bnrdre," wgde baB,. «moB da ikal gJMigJclde MÚg 



dbyGoogle 



TliMia rtt Btt, at 14 M«r tr9 mn e lir i Fir tI li^ Br^,- 

káglUÍ hrvrt var , ag tvö w^ han, „nctt ta ikalti nnu 

iHMÍitf ,hv*ft luwt, ok íImI Hir firi, Bt fS« mftr tfBj Kániii 

tjk *kf\i Tera lifliiUg, ok kTðrt VSr «^ tnihandM krlrt 

•TÉ eigi i^ epttr þiw defc Hest, og Henda Skuld ak&l TKra 

ok er ek {^ eigi ^esia faainn, tqjan Avi og iUqf' minní ettir 

naaM fltiri bindiit í; tU ek mjs DtjaU, og tow Téror 

•t þó ánair fi^ema, niSor- «^141 Sf, at • iM tÍ tSr, ntan 

brMor i^ina, f Stímj, ok kaf bt^ Íeggjwt •paj; n& tíI • 

baftn f zUnm jnaft ^I Haf- at tá finQnr BJadiui, Hbwov 

griflw J&tMr Þaan, ok • f oR J>nrtrir lui^n, ^jaTaJMfyogkiT 

þnln ta Arínej^ , Dfe fiwir han aj Um^iiran tí tir." Haf: 

BjnrBn, ok WUjc haut ^ntaa giiÉiar jittar til hetta, o; ffa 

bina aaatn^ aoM p ti m if baAi bÍMÚ til STm'ainr, og^ finoar 

tiUagt a«& bonaM. J^fa^ I^aáDa, og hooar haii ota ti 

aTacBEavi, aC hnu man «kki aiiM, som Tri^áar hejl rftdt 

f ^at gáaga, Daau bojn bafi bonnn. ^jadni oTÍrar ao, nt 

udckar g^ , i aftra faiad. ban tÍI ikkji gjf/n m bfir op^ 

Hafgrfmr faaA hann aegja míx tí honnn, atan han ftr neknr 

ailt ikaplyndL Bjami mælti : Gowgidi aj hina Hondina. Haf- 

þú skolt fá mðr hTOrt vor grimor bi hao sia sir, kTÍti 
boDon hnn^iat. Bjadni miriti : 

det Ted at gÍTe mig to ETÍUer hTort Foraar og' to Handreder 
bver HMt, og dénne Sfcjld ikal paaligge dig for dln LÍTstid, 
og ligeaaaTel din Eiendom efter dín Dad ; og Jeg er dog ikke 
beredt berfil , om da ikke faaer ffere iont Deeltagere ; jeg tU 
derfor, at da skal besege min Moxbroder Bjaroe paa STÍn«, 
og tage ham til Ðeeltager Í Planen. Dette tilslod Hargiim, 
og drog derfra til Svino, hTor han traf Bjarne, og an- 
boUt, lígaoom Thtand havde Taa^et bam, om deonos BistaBd. 
Bjarne sraiede, at han ikke vilde deeltage i detta Analags Ud- 
foraln, med mindre ban fik noget deifer. Hafgrim bad hara 
sige, .hvad bán attftaaed*, „Du skal," sogde ^jauiei „hveit 



abyGoogle 



M rjatmYbwA'UQA. 6-7: C 

^tpi kágUllí, olc kv«« baut „Tú ilalt fla nlr k^trt Vix 

hijá hoBdra& 1 dátran. H«f- tn^ Kéniri, 9g ktSit Hest.liiiij. 

gÉimE játtRT þeani, . ok fsn haiidMi %j Slm^'* Hi^ptew 

im InÍBt vib Mwá boitl. Jftttar til- h«ttB ^ o; tik. bajm tí 
d^ku^lli. 
BardMgi. Btiáji.. 

?. Nd eratMgfa'fri þtim - 7. 'Nn «r Kt «ta frfi Brflrnumn 

l»lB&ntm- Breiti lA Beini'; þ*iv Bretta og Bijna ; tajr tlta tvajr 

&ttb'tvtt:bá} Minat í Skófvrt Bánar, amiu nj Sk^'ogf bb«. 

en aanat i Dfmnn. {Breidr ui nj D^Jmnn. Brettar' átd 

ittí kxan, \k er Ceoilla faití Konn mim It Simlj böo t&e 

hán Tar ' normn (at) »tt. ■ 8on thegta fri Noan. '^n tttn tel, 

áttn ^n , er Si^nnár bé^ «nm it SigmMulBt, ban r^ nuj- 

«k TBi \k aia veti-a' gamall, gjn Ar gteal, lU hetU barst til, 

er ^tta Tar, ok Tar bnU o|r Tkr báji fSifinr og ai^nwii- 

mikill ók iricðraGgr*. Reinic lior. B^Jnar be^Fríilla,. san 

átti firilltla, «r ^fi hét, ok flt TonFrá, og- S&a tí baitBi, 

■on TÍS benni, er {lorir hét, afm iit Towrnr , baa.TÍc tá «d< 

Foraar gire mig tre Kvilder, og hver Host tre Hundreders 
Vœrdi. Dette tilatod UafgTÍin , og drog . Da tned saa förrettet 
Sag bjem. 

Ktmp. 
T. Na er at forlnlle <fm Brodrene Bretter.og. Beiner^ de 
havde to GaaTde, den ene paa I^kaÍÍB, og den uidea paa Dimon. 
Brester havde en Kone, Ted Narn Cecilia, som var norsk af 
Æt, og med hende en Sðn, lom hed Sigmand, og var den 
Gang ni Aar gammelj da dette foregik; hao var baade stor og 
anieelig. Beiaer havde en Frill^, ved NaTn Thoca, og med 
henáe en S3n, Bom hed Tliorer; han var den Ganj.elleve Aar 

D Ul*átní»r:ét UratmM* ft*i ^rt T«r<llt.^1 ■tHrigi6M >fcfc i*w<ir 
m ^ t CSqi. htMtr dtt i O: þHn matt Utatt áritai «>fi þala bmSraa Í Skdfaj (k 
HifiTÍat, KB teíir f PBnTfag* iSgs, sk toa þW BáH tá, U HtrtTfal gt[ fé, tíi 
llf«*tr, MSl þráadt í Gn^«k8T^T}W-flÍBnB. I S. Mdér 4Mi tri Um, t mat 
|«jlM »■ þelB bnSnB ak H^ffrJali g^ IUrcr{nr fé tfl USniili ptimU W QHa (k 

IWaafw-B)an«. >}- wuitbbUp, o,«, u joikvK ■Urívi.'O- < 



^dbyGoogle 



7; c FMuxtsmk MfiA. n 

liMB Mr fá tSifÉ' Tetiá gáv Kn Ár gttmál i^ vfll éntaUm-. 

■U ok iðiia eií^gvtii. f«t Ná bfir{H> tíl BjnaFér, tii t^fr 

flr ■' Bti iMgja nttkTart liiiii, Braimir fteaatar.og Bajm wwni 

(A.er þair bneSr.Twn st hál ^J By gvi ■djnan ^j Dngfiniiii , at 

afaa, BiMtir 'vk Baiiiir, í Dím-i t^r fbwni át nj (^dm LQJd»- 

na , ' [at (eir fdm Í' ajtaa Ðiynnii, hoD. ér oirbigd; JiSr 

Ðtann 'Una -lHln:, hAo' et höddn tajr aSr gengónli Sej, ag 

ibf^; J^n 'létn þair gáaga tej Na|t, mim tajr atlavn at 

■an&fi' aitt, .«k aaut þaa er iilBgta. Drangjinir Sigmmidnr 

(air'adafta til dátra'. ■ Sraia- og Towrnt bajddnat ettir at Ora 

arair boiddn at bra neft- þaim, tí tajman; og. Biaimit gown 

Sipaoa^ blt }>orir, þoir brafir t^jninn Ettirlftti; bg «o Ora t^ 

lAta þak eptir þabnf nk fan til Ojdna. BEmrnir b&ddn Ml 

né lil eyJaiÍBiiar*. ptAx linelk V&pin aqjai vi air. So- ec aagt 

hðí&H nú ðll TOfn, aln*. [SvA frá Breata, at han rlr baji itawe* 

CT' bk flreati aagt, at hanB Ur.og aterknr, 4^ frftari'in.kT«r 

Tar batí .inik^- ok etarkr, annar nj Vopna£eri,. TitnÝut 

ok hTaijnM maiiiii betrTopa- MtTor og Tinftaftlar tí adla Hni< 

gammai, og meget haábefnld.. Dethendte lig nn eogang, da 
Bradrene Brester og Beiner Tore paa darei Gaard paa Dimon, 
at de aoíleðe OT«r til 0án I^e-Dimon, aom ar nbaboet, bror 
de lode dens Faatehjoid gaaa tilligemed de Nad , som : da be- 
■temfb til Slagtning. Drengane Slgmond og Thorer bade om 
at maatta ^rage med dem, hvilket Biodrene lillode dem, og 
de ■eílede 'na oTor til 0ea. Bradrene haTde oUi decea Vaa- 
ban m^ «ig. Breitar beikEÍTea eom' en ator og itKrk Mand 
og hedie .Taabendygtig and enhrer anden, Tiia og aaare afholdt 
af alle aine Veaner. Hans Broder Beiner beaad ogaaa fortiin- 

1) Utlr nn þelr kn««c ArBmtb, ra H tW •(» •» Mrr ttiin, pitir M( m> 
Malt. •■aN^ndrfMBiiitlk. ak w hua »•!■ TBtrsa ■fupl, OAUtdfmftr M 
ftwí. ■) ak •rþalrUng þarTma mM krfS, tjanut þétrkvlM íflkilrcf; )«lrf<n þi 
tfM t IM Mtat BSam, M Mk]a ■Uufé, þM ar þrir ^lrihi tf llf4m k^tM ttt Mi tlm, 
M. S> ai|M*4TWþA*«tM.MlBlUUa|>ww>^ll>'ri>wlI>Mn,«kT*l 
>n^i,.fc.a^ «:: Mm.þifa T«n wlr. Oj mn tmJ þmim vm 10, knMn.þWc 
Ur*. a 



Uigt.zodbyGOOglC 



ha, vkt m^ ók tIðii^ vfll mVúiL B^a^lMMIirhuMn, 

41« xEna TÍAb BáÍQv, briSftir Tir ajtiat tSl id db DtomÍB, 

lim» Tu ok Td *t sér gJScr, bmi k^ i9w iUcji d JaTM rí 

dc kotnft ^ el^ til jafu Brovar m^. Ná Ct^ t^ 

vift br^ siui. Nú fóra Þ<ú frá (^ai L^fOa-DqjMu, og 

frá ejjaiuá Diaan hiimi liUBt nn t^nu lij tKI Bd OjAú 

fik er ^ÍE fljtto mjðk at Btowm^Di^ntiB, ■öm lajrta^t* 

•jjannf Dfnnii liiBni bjrg&atf gjar Skótai fwOar •ÍFðUi^ og 

Íá «& Jteir þijá ikip fara í Veijo kona nowti riU-, Of 

n6t aér lilaftin af Duliwiua ok .Txrvra tolv Abni i kT3ijiri 

Topnain , ok voro - tölf menn Sluítii. T^jr kjeada Mfn"in f> 

i hverjm dápi. f>^ keada eg TÐvm hfirS HatglimH &t 

[^eua nenn', ok Tar þor Ha£- Snmg og Ti>bidar úr Gata, krar 

grfnr or 8nftr«7, «k ^adr i Bqjnari SkúAi , ag BjaiU vr 

ar GSta i Mra flkipi, iyarai Stojooj i tajnl trin BIc^ÍnL 

•r SrÍBe? á him |rUya flUpl. Tijr kana rtr nidlan BMÍrpar 

^ir kTonwflt & miIU þeina og 0|dDa, so *aþ náda iklcji i 

tvt^a* ok •yjariqnar, , ok Lm^ngfinB, lOKi ni%n leggja 

náAo J>eir eigi lendingo sinoi, til broti aonaatáni; btr iara ti^r 

ok [lcTorao ' opp akipi slna ■la^ndú ap Tftrjijn Lofukota* 

lige Egenjdcaher, men knnde dog'ikke BgOMi mei Brvdma* 
De ■eilede nn fra jSTen liIle-IKinoQ, ag i det do Mijveda ued 
Merk Fart niod 0»n , den beboede Dimon , aaae de tie SkilM 
wed wbnede Afaend om Bord seile imod «ig, og toir Blaail 
vare paa hvert Sldb. De hjendte diue Mœnd, at det var Hal. 
grin ÍI& Sndere, Thraod fini £i«ta pM det andet Skib, og 
Bjame Ira Svias paa det tredie. Ðe atjrede hon inellem 
BradrMie og 0eii, laa at diue iUce' luuwde. at lande, nea kom 
op ued deres Sklb et Sted paa Strandbieden. Der havede aig 
en tteil Klippe , op pao den Isb Bredrene raed derea Vaaben, 



dbvGoogle 



7. C jrjEBErtoSA saga. M 

f QðnuM eIiuihT«mtaBari j ed UattBr nj HBrarimn np frl ttij- 

- ^ Tor bunarldette einn npp nina, ap á han klnvn tajr og 

fri þeim br^troM, ok blnpsV hBddn Veijn Bnjna vi aSr, og 

^eir 'app á idWt TepÉam áfn' tfajr Mttn Drangjioar bBr nior 

■m, qIí KTeÍMtDR, Mftd peir kjS eBr á Klettin. Klettaría 

]^r KÍ5r hjá lér á Uetttnai Tir viljttr omant, og gownr at 

{Klettrina var vfflr ofm , ok rarja. Sú konia Ha^mnr og 

rfgi goHi. N'i& kotaa þelr fafaur hgar vi adIi|iD trimnn Skát* 

Hafgrftit at, [ok |wimí ^A Bnaii; tajr lejpa atrake np t£ 

aklp*i ok hlaapa [{>egior af Mcátanan og np nj I^JflrrBna 

akipnnam ok npp f QðrnnB* tindir Klettin; Hafgrimar og 

at klefdHom , ok Vrita þeir ftTnjnÍB-BjRdai gjera ná AnCadl 

Hafgrfmr ok fiTfnejJar-Bjami ft BrainiBr, men tajl rerja •• 

þegalr ata^n at þeim bteftri tHI og mannolia. Trðndnr raj'^ 

nm', ea ^r Terfaat rel ek knjl oman og nian aj Fjermnl 

dreini^liga. ^andr rcUaM ept- eg hRnaara Mtn TÍ honan , og 

ir QOranni ok kktppeijBr hans, Tevm ikkjl vi at flra fanowti 

ok Tðm ei|^ i tMÍka \ Brett- téjman. . BreMar- Tardi Klettfn, 

Ir TarU ^ klettiaD , er hBr nim faan TSr Iragri at lejpa 

Wgra> Tto til au6fctia», M tmowtl, men Tem U Terja. JíA 

og lode Drengene aætte aig der ned ved Siden af dem. KIip- 
pen var bred fororen og et godt ForsrarBated. Hafgrim og 
LedsBgere kom nn til med deres tte Skibe ; de sprang Btrax 
a£ Skibena op paa Str'andbreden til Klipptfn, ' og Rafgrim og 
STÍne-Bjame gjorde nden Opfaold An£Ei]d páa Bredrene ; men 
disse vnrgede stg 't<4 og mandigen. Tfarand og haoB Skibs- 
tolk gik jtrem og ttlbage paa Strandbreden, og deeltoge' ikke i 
Angrebet. Bretter vœrgede Klippea paa den Side, bvor dea 
var lettest at angtibe og vanBkeligst at forsvaie. Ðe strede 



1) yrí Uarpt* |N)r it^ rha ( qanpliMt, O^, ^ m ])rfi h«iM at rinlmm. 
wtMtn, t. 0. fl) koMit, OJÍ. tí f.tS. 4] Iu<t (k trýM app iklpu, 0; gtlmta *f 
■UpBriHB,J. 9 MtaMn,e,§. « M»««<MBNU. f. 0*,«. 1} (niSUsk,f. 0.' 



dtyGoogle 



10 FÆMsrbiQk UGA. 7. C. 

Tem til ramar. ' Nb ittut biUu ttijí m tí «jfiil StoiHl, tnj 

^ Tift .nn stimd, ok Tanut< ikkji Tit ibjftt at Tfiiin. TÍ 

eigi ikjítt me& Þeim. ^ íapti Ða^rimsc : „TK helt 4 ■» 

miriti HB%rfmr: (at átta ék ikltli* káTB gjftrt ftf ti te, Tite- 

■kilit Tift þik, þr&ndrl at þá dál at tá skjilii ti^ m&r U, 

Teiitír mir liS, ok til þeti og.til tee ^v e tftr GðAi mHJt," 

gaf ek þér fó mitt, ■agU aeji ban. TrftDdw »1«»; „Tú 

haon. j>rándr aVBTar: In étt %tt ejn RftTnakajnir, nj taj oj 

B)iaii6> at mmri, at þó getr iua^ beTÍr p& ie, tíU UL ik^ 

eigi «Stt tvo .meDD tM^- tTénD-' 'er ni«ntiir at baMa inlowti'tT^]- 

ar tjIAir manne, ok er ftat tainD MoDnon vi tTÍDDÍ u>)r 

bittr^D, at hala Ja&ab Mani, oger iSlUttar ti^ altaj 

■Sr* [h ikotipKnii iyrir ffér, at IdTa itar til Sk«tbj£lTn fiti 

«k. ^rir litt I nind at koma, te, og tðrir iklcji at komn nj 

þegnr nokknr er mannrann í; Nttddina, tii nvkar wMaBB»- 

{Tarí ' [þat ráA * , ef nokknr rqjod ; tG er rfiTDlÍBQ , ' dairam 

dnt M Í þér^ at r&ðut fyntr nftkar Dnor ér iij tftr; at reDna 

Ðpp at Bceali ^ en alSrir fylgSi fiitnr op imowti pmta , og m 

þér eptir; dla »i dc þat, at liir at filgja tftr ettir, «Ha snjgji 

þi ert ðngBlnýtr*; ok egg^ e tft,.at:tú ert ^Jt.Ow&madi^ri" 

nn mod hioBnden en Stnnd, og Kanpen imellem dem Tar ikke 
bnrtig..Bfgjort. Ðe lagde Hafgrim: „Det haTde jeg belinget 
mig af dig, Thrandl at da aknlde yde mig Hjnlp, og derfor 
tilMod Jeg di^ mit KTag," .fíiiede han úL „Dn er," iTarede 
, Thrand, „tilTÍue en feig Karl, at dn'med trende Tylítei Mænd 
iltke kan angríbe to ■eenlige Mænd, og det erdin Maade, 
■tedie at uette andre i VoTe for dig, og dn tSr ikke komme i 
Nœrhedenj bTorder er nogen Fare Tor HaBnden; det er klo- 
gest, om der er nogen-Daad i dig, at dn tT«nger f«nt oþ mod 
Bresler, men de andre f^lge efter dig, ellen kan jeg Tel ind- 
Me, .at4n ydce er dygtig tij noget;" og han' opbiilsede ham 

1) aMUt, Of. 1) ■uuknfli, O^ ■) /. (0«.-() wá tHt. 0. H itt frw 4H 



Uigt.zodbyGOOgJe 



T C. FJUBTflMíA UOA. tl 

Jir MÍ' MA Uul%«at> ' [Ok og lo efgjar haa hÍD dú •gvfl- 

•ptir ^Ha blcjpr H«%riiui lia. Ettir ttt lejpar H^gnmiu 

i^ 1 kkttÍBD at Breiti} .d( ttpi nj Kleltin imowti Bresta, og 

leggr.til liAiu.niBl^ '^fÍPÚf ok rMuiar til haniara •rí SpJQwti* 

rekr í hoBBli aiÍDjam., .ok í nna, og rfikar hsQ ni» Miaiia 

gtgtvm baoB. . Ok er Breatir trðrtat igJðgDan; tái Breitar 

akilr, at þalta er hant banaiAr, Iðldi aBr tft at hetta vár B&hbb&c 

þ&* gatgt hana á lagit, [ok a^jt, tá trnjiti ha& se frnvi & 

at hMulBi Hafgtími» ok hSggt SpjontlnowtiHafgriini,ogfaag- 

til baat aeft iTerl^, ,ok kenr g«^ til liaiuara tí SveiMian, og 

bðggit ■ -í TÍUUi ðxl Hargriní, Hðggji kleinar aj Tinitra Oktl 

ob klanf afan ftxUna ok iS^ &HB%ríBÍ, og klejv útfltOki* 

WM,. ,[iVA at h&ndin fAll frá Ikia og 8ujana, w. at Hopdiii 

I btirt, ok* íiU Ha^w fedl bartnr M, ivríedlH«fgrÍT 

daaftr ofen fyrir klettian, ok mar tá dajar út firi Kliettin, og 

þar Breatir A bBun ofaB; [ok Bieatar httr ouvná .bwi, og m 

lit þwt hvontT«ggi lif aittt. lolrtn b&jir aajt Li^t. Ná lakja 

Nú w^ja þeir at fieii^ i aBqan tajr ammtfini ftd B^Joa , ban 

atafta ok TMit ^bapn vel, .ok tbmU M T&l, men lo tSt Afgen- 

lank iTÍ} at Beínir* lét (ar gnrin, at hanlftt hSr lajtLajr. 

1» iaaMH.<p«a:det hafltígste. .Ðerefksr* Ub Ha^rim.op p«a 
Klqi^eB Mðd Braiter, og itak til ham med.^t-fipyd midt paa 
UTet, og itedta det igjeaaem ham.. Og da Bmter mmrkede, 
at datte TBi hau Banewar, gák han frem, Í det haiLfik Slik- 
iMt nwd Ha%rim, og hng tSl: .bam med lit' S»Hvd. Hagg«t 
tzaC Hafgrin paa dea Teni&e' Skalderj og kliaTade' SkoUecen 
og Siidan., aaa at Armen.ftldt bort. ba Kroppen, ,Qg Hal^grim 
iQvt«de dad ned af Klippen, og Breiter.OTehpM bam, og dcr 
]ode bagge derM Lít. Nn angnbe de dersMt Belner, Og ban 
Tvg«de aig.: Tel, . meo det endtea. dog med, at. ogfita Baiaer 

U aOtHmi nlUtM vU n* imt, U)^ kuu þi. S,X. t) yta kui Uilfr Mta íTr, 
OA » þu tU. n kaai tkii «nr«iaB Ul hui, >k Vá, 0,8. i) J. i OJL 1} /. l O^. 

■) ftniak, t. Ofi. 



Uigt.zodbyGOOgle 



tl FÆÍBtIiiKIA SAGA. . 1. C 

Itf litt. ftvft Mgja lunn, 8» er SHsin, at Bnidr vfa 

Bt BrMtir Trftf jþríggjai naiuiB trt^gja Meni ^Uit, &iíb luui dtip 

bani, iHt baon [drap Haf- Baf grlm , og Bitjat trajr Mmh 

g;rfin >, én Bainir tT«gfja BlnL Og attir at hstta vlr af- 

Mannft bmi. Ok eptir þaad rika, naltiTrSnMtar tll, at ti^i 

Iðdndi ^' Anlti ]>TÍDdr, at ikjlldn drepa AMUraagJiait 

dreptt ikyldi *r«Mnn Sig- aigmnDd og Towra. ^adni 

mnnd ok fM. Bjami narar: iTOrar til: „Uckjt i^ nHku 

tígi'ikal þ4 drepa, lagSi huub drApataJr," Mtjilkan. TrðBdai 

ftráadr irarar: (rf er at lUpta iMtew attw: „Ti mmi law M 

^, ■KgM hann, at þeir.Tatta M BkJUÍtait," mJI han, „at ti^ 

banar' þelrra nanna fleitrai rera tajm floata MMmni a daji 

tr liAr md*, ef þetr [giaga nj bto em, wn tajr dippa nn- 

nndan'. Bjami iTarar: [ei^ dan nn." Bjadni iTKrarr „iUtfÍ 

ÚaA þi heldr drepa enn mik^, lAftl nlfcar dr^ tajr beldrin 

MgU hanii. Eigi Tar nAr ok me," uji faan ] „Ik^l Tlr hetta 

þetta alvaia, tagU fxr&ndrl heldlr mnjt AlTnra," lejt Tr In- 

.VÍMa ek gjBra tilra«B tM dnrt „e Tildi^ blra ddJu tiknn, 

j%t, breMn [>ér ti^ nndir kTain Hr towknn niHlir hatta; 

faldt. Folk lige, it Breiter bler tre Mnndi Bsne, fSrend han 
drmbte Hafgrlni, inen Beinir to MnHb, iÉden^ ban fáldt. El> 
tM«t detta Tar ikeet, lagde Tbimd, at mm iknMa drabe 
ÐrmgWM Signnnd og Thorw. „Nel," iTirede Bjame, „da 
ikaHe ikka A nbti ." „Htíi de nBdilÍppr," lagde Thmíd, „ém rfl 
det dog blÍTe Fklgen , at de Tille Uive de fleetM Bane af 4em 
MH «M her lUitmle." ^AUigeTel," iTarede BJane, „duð maa 
Hgeiaa lidt dnebe dim ■•m mig lelT." „DetM tu beller Ikke 
nit AItih-," Mgde da Thraad, ,jeg rilde kan nette en A-arre 
paa eder, hTorledea I TÍlde optnge ditte l'enlagj men i det 
Sted Tíl Jc^ tta gjéngjelde Ðrengeae det , nt Jeg hw Tsret til> 



1) tHinm, 0,«. *1 fíB, 0,a. ■) þfalT huir, njwBÍI ■k rri, 0,«. 4) i 
)r, l.o I uwkMili, tM. •) lÍMii bHu ak Hfa. »t m I4(afe lih, 0. •} atcl M 



dbvGoogle 



7. C FjBRErlNQA lAOA. M 

þetta; ibl ek< ná bieta þ«tta og nú ikil e bsta Dningjiinan 

■reinaBDm, et ek faefi Terit firí tfi, at e kivi verl ataddar 

Maddr i Amtf painim» [ok h^ kjá o^ Teri vi nj FerÍDÍ, og 

bjiiða þeim til fttan '. STein- bjowa tajmnn at foatra tajr ap." 

arnÍF a&ta i klettinnm', ok Diaogjinir lowta £ Kletttnnn^ 

aá nppá ^easi tiftindi; ok* o; tóQ kvnBai alt gjek til; og 

grit póra, an Sigmnndr m»lti: Towror grlt, men Sigmnndnr 

gr&tum eigi> ficcndi, [en man- mKlti: ,,Ciriitan ikkji, Fnendi, 
nm leingr'; ok eptir ]^t f óra ' mannn hddir loDgri!" Ettir tft 

þeir i bnrt; ok . lAt pristir fomn tajr ait& attar, ogTrðnd- 

iTeinana fara heim i G&ta ; nr tieji Draagjíoar tí ittr in til 

[en lik Hafgrinu Tar flntt Ovto. Lqjk Uafgrima rSr flnt 

til Soðreyjar , ok þar jari^t tU Sarjar 4^ jttra ettir fodnnn 

Bt fomun lUt; cn Tinir þeirrR Sii; men Vinir Breita og Bajaa 

Breitia ok Beii^ flatta Ifk flnttn Lajk tajrra hajm til SkóJ- 

þeirra keim til Skúfeyjar, ok ar, og growa tajr hfir ajnni 

l^fn þar enn at fonam liB. ettír Findar Sli. N& frattnft 

Nú ipnrSnjit þewú tiðindi nm hsai Tnjindi nm adla Fðijar, 

allar Fweyjar , ok harmaU og kver. MftTnr harmaji Br** 

hTeiE maiKr þ& bneðr*. imar. 

Mede i denne Tnefning, og tilbyde dem Opfoatriag. Drengena , 
aade paa Klippen, og laae paa deane TildragcUe. Thorer 
grsid, men Sigmnnd.iagde: „Lad oa ei gr«de, FrKHde ! men 
mindei dette dea kenger". Derefter begaTo de liif-. bort der- 
fra; og Thrand lod Drengene felge med rig tU G«te. Haf- 
giims Lig blfiT fert til Sndw0, og der jordet efter gamiael 
Skik} men Breatera og Beinera Venner farte derei Lig hjem 
til Skafs, og begrore dem der ligeledei efter Fortida Skik. 
Nu ipnigtes denne Tidende orer alle FærBeme, og byert Men- 
neike^uTgede orer disie Bredre. 

1) lnn<Birþ4rT«rKTlðÞi,ar Wtt kaldi Btim^noil, ■taktkalo^. 1) •kil ak TArtn 
HrtfMtBarriÞu "l " >^' *^ þmka, 1>WM þelt «9 fmlr BÍair. o^ 1} IsIIm. 
mm, Ofi. 4) aa ai þdr knriir ntm Mbilr, þi, ojt. i) futnB Mtt þMM if i 
■iút, Os,8,- mmm klBfr, oli fntui i bv »«ua ÍH, Ot. t) /. t o,B, 



dbyGoogle 



84 FÆREY^ÖA 8AÚA. 8L C. 

SU^n íHt vit^ Stgmimdi •k A^mir toteA mmti Siemmdi 
Péri. ef IWro. 

8, I>«tta lomu lcom tkip 8. Sftma Soainari íim ^jt 

a{ Noregi til FierayÍR, ok hM S^jip úr NtvJiji tíl Fftijar, og 

BafDi itýzimattrt víkTerski, at Bkjiparin it RafiHU', •ja Vnj- 

Ktt^ [ok áui pnO f Túmbergi ; kjÍDgor Sf At, o^ jlttí i^GAr «j 

bann [aigldi jafnan til Hólm- Túnsfoerg; han bejimeatn Sigl- 

gufta*, ok var hann klJlaðr ingtilHolmgBm, ogTlrtuikad- 
Bólmgarðsfari. [Sklp þat kom ■■■ lavnr Hdmgannrarin. HetU 

f |HÍrsh3fa«; en er Þeir ront fi^jipi kóm Jn aj Tónhavn) 

bánir'a kanpneanirnir, ^á er raeo tái Kjepmenninir Totrra 

þat at segja.einn niergln, at lidBÍr, tá er ttt at ala frá , at lyn 

jþu kemr fwándr or G9tn & Morganin kjnnnr Trðndar nj 

akntn einni, ok leílkir Rafn Getn bttar á ajnart Sluíta, og 

atýrimuin á eintal, ok kveðat tekoc Sl^iparin vi aftr iq Aja* 

bafa at ielja besnm |)ialaefBÍ rúia , og gjitír tá firi hwm , at 

tvð. Hann kreftiit eigt kaapa baa faev'B' tv^jr lajtlar TrSlar 

Tilja f fyn enn baui. tm, at selja boDOD. Hin atjiat ikkji 

ptiadt leiitir þar frara avejaa fiyal^4jpa,fireahanaa. Trjkid- 

tvi ki^étta i hvítnm knflami nr lajor bftr fram tv^ kaafcod> 

ÍUífk fsget' imod Sígmund og Thorer. 
8. Denne Sommer kom der et Skib fíra Norg;e tfl Fmr- 
«eme{ Skipperen bed Rafn, var fira Vigeii, og bosat i TUns- 
berg, og ftrte Navn af Holmgaardafareren, efterdi ban gjorda 
Idelige Reiser tíl Holmgaard. Dette Skib kom tíl TberBham. 
Men da KJebmvndene %Jen vare færdtge til Afreiie, fðrtaillea 
der at Thrand fra Gete en Morgen kom der paa en Skade, 
ferte Skipperen Rafn aÁidea til en SamtaIe,'og sagde at han havdð 
to Traldienge, lon han vilde anlge ham. Rafn sagdc at ban 
ikke TÍlde kjebe dem, fSrend ban fik dem at see. Tfarand 

1) Hnh, <f^^ t) •iflfT. t.O. I) UftriBlt autrf aarfciAI, ð; M^ð«f 
prt* Umrkt fttUt t S. 4) Hitfa ik buu Mu im ■kUM <*>! i efJUiB, C. »> 
uStk Mait tU bniMclUiw, ú^«( bnU hWr. OA 



.yGoogle 



8. C FARBTÍnaA SAQA. 35 

(eir Torn firfKr sj^iinm , en iftBr Drangjir uj kvnjtnii Ivur- 

þrútair í BBdliti af harml. atóJntn; tajr vowrn fimjir nt BJá 

Bafb mælti,' f>á -er IiRaa aá iil, men aptrútnffiir nj Andllti 

RTeÍnana: er ei^ fiBt, ptiairl ^Harmikka. Rafnnr •eji, tii 

ot sveinar þeuir «é lyaii .han iá Dmngjinar: ,,£t Ikkji 

|»eirrB Brestis ok Beinia, er so, TrBndnrl at betta era Sinir 

jþér drápnt tjtÍT ' akdmmnl [Ek Bresta og Bajna, snm THr dmpa 

hjgg TÍBt ■*& Tero*j sBg&l fiii kortanf" „E bBldí tB viat 

{wándr. Eigi k*mft ]*ir i mité Tera so ," seji TrÖndnr. „Ikbjl 

Tald^ Mgfti Bafia, «vá at ek boma tajr nj mnit NáarTBld," 

gefa fé -^frir . þfi; Við sknlnfn seji Rafnar, „krii e akRl leggja 

þá iveigJB lil tTR , eagíti nSka át firi tajr." JVíd skalan 

|irfiAdr , ok rig hét tvMr > tá lo Teljaat nn tS," seji Tröfld- 

joerkr B3fr8» er ek Til gefei ar, „og tSk her tVfir Mnkir ii| 

^, til Bt þá ártii þá f brotl giirurí, aam e tU gJéTs tSe 

ine& þir, svá* at oldri komt 'firi ttt, at tá flitir ti^ hlBid 

^ir sf&an til fœréyja; [beliir tí tftr, lo at t^jr iddri koma 

lin liUrÍna f kné himDm itýr}- injani attar tð FSqar i " han 

■udmitiaH, télr ná, ok tjkr* KedKr ná Silrori nior aj Fengfl 

ffrir honom * ; Ifzt Rafhi fagrt & honon, telor tS , og Bkjilar til 

firrte dn frem lo Drenge med afrBget HoVedbaar og ifffrts hride 
Kofter; de vare Bkj&ane of Udieende, men af Sorg DpBTnlmeda 
1 Anaígtet, Oa Rafa laBe dÍBSe Drelige, lagde han: ,^Forhol4er 
ðet sig ikke saa, Tbr&nd! at disseDrenge ereSðnner affirester og 
Beiner, sora I dnebte for kort Tld eidimt" ,^Jo," Btarede Thrond, 
„jeg troer Tiit at det er Baa." „Da komme de ikke i mia 
Vold," Tagde Rafn, „paa den Maade, at jeg skal ^ve Penge 
foB dem.* „Vi ðkftlle da give efter poa begge Sider ," sagde 
Thrand , „og her hat da to Mark Setr , som jeg Til give dig, 
fw M 9a ikal fcrra dem bovt raed digv *0"t Bt de aldrig mere 
komme tíl Færðerné; og han TÍMe úa Skippéren Selvet, talte 

1) þ>t kHst ^ Mtt Tm, a. n », o^ i) a iiUt trá ^t, m tí^ ■!. oj>. 
41 (bk, O, It iKMte/tr áttJMi Ckarti firialT i^Ml tnm éOtiÍt. 



Uigt.zodbyGOOgle 



86 FÆIUGYÍNGA SAOA. 8-9. C. 

nlfrit*, fok vttit þ«tta aC*, firi hðnan, kriuud nikji tt vfir ; 

at baim tekr tí6 tTeinanAki, Bafnnr hogdi hnilia ád SUror- 

ok fligUr hanft ná (á haf, þlgar rniD, og so TRrt ftf, at han towk 

honum gefr bjr, ok k«nr'|þar inowti ÐrangjaDan, og ligltr han 

at Noregi, lem hann mDndi ná nj Hftvi, tai han fek Blr, <^ 

kjósB, aiutr vH Tániber^*, ok kjemar hSr &i Lindi «j Norra, 

«r hann |>Br um Tetrinn, ok *Dm han atlají iflr, wtar vi 

ireínarnir meft honDH, ok era Tánsberg, og han er nú hSr am 

vel haldnir. VetDrin, ag Drangjinir ^ hon- 
na , o^ em tSI nadírbiMnir. 

Fi^á S^mtdi, Biifni oi /Vá S^tin^ og Bitfkí ag 

þráHdi. TrðMda. 

•. Um Torit bjá hann ikip 9, Um VSri búi hRB S^ip 

ritt [tíl anstrferbar*, ok ■pyrr injt til EitnrferBr, og iplr tfi 

þ& lTeinBna> hTenn þeir fmtt'^ Drangjinar, kTOMn tajr hilda 

Ím þá komnir. Sigmsndr iTar- le rera itaddBr. Sigmnndnr 

■r: Tel hjá ^vi, lem'^á er iTfirar: „Vill, inowti taj, tU 

Tift Tornm f valdi {nr&ndar. TrSndur heji okbnn nador tir." 

Bafif ipyrr: Titi |it samnueU* Bafnax iplr; „Vita 4it kTttti • 

det, og hvldte det i hani Slq«d. Bafh iyntei godt om 8»1- 
Tet, 9g det bloT da red, at han tog inðd Drengene. Han 
V leilede nd' paa HaTet, Baainart han fik BíIt, og landede i 
N«rge faa det Sted haa agtede, nei«Iig laBterpfA red Tðai- 
berg. Ðer opholdt han lig om Vínteren, og Drengene vare 
hoi ham, og bleTe godt behandleda. 

Om Sigmmdt Rttfn og Tknatd. 
9. Om Vaaren beredte Bafn lit Si^b til en Bdie til 
0iteilandeae, og han ipnrgte da Dxengene, hTOrledei de ^B- 
tei om defei Opbold der. Signnad ivarede: „Vel imod Tor 

1) •kMW: TÍQanak tikaaH, ak l^ bMtla mlMM , ar þd «111,' ainiTwU 
•nda ti ■ptT, má Ij^k mUtt, ra «[ (k Mt þi, efia lufi mgkkm mM Tnfl altt nM 
«l(i Tflr |a(n, þ4 ■! A eici lturg)ut, ^ U >^ kMl aptr,' t. 0; Mgtl: mfau þcM 
Ma ek krtrkl hUpt Ij^a, ni bjjfla þt( Mrwm ■aaaQin, cb ef ek hI þá, tíI ak rtH 
UrTl)M,krenþ*lrhn,r.S. 1) ak«.þ.|ieInaaKkarpl, Blltriaíthrrbrttt M, O; þrtadc 
>WþTÍ,«. )} lflNBr>(t,o> 4) ■lil(ik (Aiutn#(, 0,A S) MBkejfÍ, 0»,»; •iM^A,ft 



dbvGoogJe 



9. C FÆREvfNOA SAGA. SÍ 

okkBt fitináex t lagði hann. «g Tr&ndnr gjðrda &t itúilaB 

VUa Ti& yÍBtf lagíii SiginaDdr. okknnf" seji haa. „Vujst vita 

Ek Ktla j^t rád , tagði Rafn, vld," seji Si^muii^nr. „E haldi 

at þit farit, hvert er þit viUtl tfi r£valitU(t," seji Rafnnr, „at 

fyrir oiAr, ok ivá silfr þat, 'tit ffira firi mir kvlri tlt vilja, 

er |>nindr fifck nnér f hendr og tft Silvar, oj Trðndnr fek 
með ykkr^ ^á «tla ek Bvá-ni&r nj Hendur Ti tiknn, tft 

ben komit, at þít hafit þat atli e hest niuikonii, tái tit hSva 

m atvinna ykkr, ok em þit tS uj Vinnafang, og eru tlt tow 

þ6 helatí firáðir i úknnna Iigti vfil staddii nj ókaanion 

landi'. Signtandr þakkaSi hon-^ Landi. " Sigranndar takkaji 

nm * , og kv^ honam vel * honnn, «g leji a* ban heji gjðrt 

fara, þar sem þá var kejnit aldajlii vfil vi tajr, eltnrsam tfi 

þairra 'máli^ Xú er at aegja vfir komi at vera midlnn tajrra. 

frá J>rándi, at haon tekr nndir Nú er-at lia fríí TrSndi, al han 

«ik rfki allt f Færexjam , ok towk nndlr se alt R^i nj FSc- 

sUt 'fö þat (4c eig^ir, er þeir Jun, og dt tfi Gðd«i og adla 

kafn átt ki^, fieinir ok OgnÉia, ^j Br«nimr Brestar og 

Brestir} frKndr hona; dc* hann Bajni, SJ^tldmen bai)tua> Itlni 

TiJitnnd* da vi vare í Thrands Vold." „Vide I," ipnrgte Rafn 
frolndeles, „hvad Overeeqakonftt Tbrfad og jeg haite indgaa«tí"* 
„Den kjende vi* tilfnlde ,** avaredé Sigmand. .Jmidlertid ht^er 
jeg det fot bedst," vedblev Rafn, „at I, ahindrede af.mig, 
drage, hTorben I viUe, og favad angaaer det SoIt, ■om Thraod 
OTorg&v mig, da l^ivear det* mener Jeg, bedst aDvondt, naar I 
nytte det tiJ eders Ophold, og I knniie alUgevel havetnngt nok 
Ted at kAnme nd bF dtf i et fremmedt Land. Sigmnnd tak- 
Iwdo ham, og sagde at hadi efter deres davwnnde Stllliag farte 
ng hðimodig op imod' dem. Qm Thrand «c nn et lavtœUe* at 

J) tilÍMr, t.OJ. I) ii\ ck ak itcit fytlr [li iItM vlti Tlkr, *1 eb (JttoBrt iji, 
hTaiMariHllltBliriadi Budl Tifl jklT bih, •rþtl vorU Iwr/hu> v«NI, i.». I) ^n 
|M|<raÍut.<ta,>; ■iHafJBTltJa.t.Olf ■.Ti]cÍ«raiiic,tJ. 4) diCBfillga, 0,8. S} HrBTiTK 
u ra»iil|yilii i Qwib (Quterikt, o*». t.o. « «4 ak «1(1 itílc t« kua oaili lik, 
|iaMml«taBXJ«u*>II<'*n'>fci"1^1''^'vGn>UU>rHakartiliUf«tllRrKrini, ak, O, 



dbvGoogle 



aS FÆBEYÍHQA MfiA. . 9-10. C. 

t«kr til stQ ■Teininii Öesw og Iibd tdcar tíl tnJtM UnglÍB- 

HafgrímsioD , ok fóttraSi hann. gjin össar, Son Hafgrinis, og 

ÖssBr var þá tiu vetra gamalL fostraji bHn np. ÖBur Ttr tá 

Rib nú fMNÍndr eínn [ölla l± tajg}n| Ara gfimal. 'Ná táddi 

Fœrvjjnin, ok -treystist ^ngl Trðndor fyi Ödliin nj förjnn, 

holinni ^ i Btóú. at mæla>. og ongjin trtfsttyi sSt at tSh 
monrti' honuD. 

Frá Sigmtmdi. Fri S^wvwfi; 

M. f>at sDiDari, er þeir 10. Tfi sfima Sammar,' af 

bneðr Brestir ok Beintr voru Breirnir Brestar ag Bajoi ro'wni 

drepnlr*, vari hðflifngjaskipti dripDÍr, vSr Hðrdinga-Skjifö ii| 

f Noregl, Tar 'feldr tri landi Nmikji, Hfiraldiir Gréfeld >Sr 

Haraldr gráfeldrj ea Hikon feldnr frá Lsnd og Bnjkji, og 

Jarl [kom I staCinn, ok var þí Hákpn Jadl lc6ín nj stfijín, han 

fyrst skattjari Haralds kðDángs vSr nj fistiai BkaUajadlnr HSr- 

GomMonar, ok hélt 'tíki af alds Konga GormsBÖn , og heji 

hooumt var fiá eydt ðlln rðd Rnjkjl frá hobnn; tfi vfa alt 

^Mrra GaDtthlIdaraona , Mm)r Rnjkji ojdt bartttr fiH Sinan 

roru dMpnir, en samir flýAa Onnhildi; Bammiir vomu dripn- 

* ir, men summfr flojdda iLf ILand- 

faan anderlagde sig bele MerrediAimet .over Fœrsenie, og be- 
mi^igede sig alt d«t 0<mIs og de Eiendomme, 'aom hans Fnen- 
der, ^•drene Brester og Beiner; havde besiddet. Drengen ÖsBor 
Hafgriiiison, som den Gái^ var 4i Aar gammel, tog han til sig, 
og opfostrede ham. Thrand var na Hariiera^er over alIe^Fsr- 
0erDe, og ingeD drislede aig tU at tale et Ord Ímod bam. 
Om Sigmnnd. ; 
10. Den Sonmer, da Bradreée Brester og Beiaer blcv* 
dnebte, skiftede Norge Hovding. Harald Graafeld bl«r fældet, ' 
og i hans Sted kom Hakon Jarl, som i Ferstningen var'Kong 
Harald Gormsðns Skatte-Jarl, og havde Riget i Lehn af ham. 



^dbyGoogle 



19. C FÆRSVÍNGA SAOA. M 

or lufi*. Nú er at neg\» ÍBtia. Nú ar at »ía fr& tajnan 
fri þeim Si|iniiiidt A þ<iri, Signandi og Towra, at tajr em 
at þeic eni tvo TOlr siftan trej Ar ■jYajlcjÍni ettír tS, at 
i Víkfnni, ar Rafia lét þi Rafaor lát tajr lejsar fr£ aKr, og 
lanfla , ok er Jiá op^eiiigit tá TOwra vpgingnír adlir Peng- 
fM, þat er Rafa fékk ^eim, anir, dJ Rafaar fek tajman, 
ok er Sigmnn^ þá tólf vet- Sigmandar er tá tolv Ara og 
ni gamall, en ^rír fjórtan Totrmr fjártaD Angfimal; tajr 
Tetra*; apyija til rfkta Há- fratta ná on Rujkjídemi Haltaa 
konar jarU , ok gera ná Jadli, og tfika n& tll til Ráar at 
^ rtít iyrit air at TÍtja Titja hanaara, na tajr Towra 
haoa» ef (eir mKtti því Tifr. nentir at komast út firi tá; 
koma; ^ikir Þetm tér >at lik- tajmon tikjir tfi luj'kliaat at t&ra 
ligaat til nokkara g^&a, er hSar, tsj ta mnndl koma tajm- 
feftr þeirra hSfðn hoBam [>Jóa- oa til gowiur, at Pápar tajrM 
at; g<>DSB ná .01 Vlklimi til hdddn véri hantara Men, tajr 
gengn nA &i Vajkjiol til Upland- 

Da Tar bele Gaabildfl Sðonen Herredðmme til Ende; nogle af 
dem Tare dræbte« og de fltrrige rðmte bort &a Landet. Na 
er at fiHlmUe om Sigmond og Thorer, at de forbleTe endifli ta 
Aar i yigtn, cfterat Rafa haTde frigivM (tem; og da vare d« 
Penge, aom R«tn gaT dem, fbrtwede. Sigmnnd Tar da tolT 
Aar gammel, og Tliorer fjorten. De harte na fortæll* om 
Hakon Jarla Magt, og &ttede den Beslatmsg at betage bam, 
em det tbt dem mnetigt, og Tentede aig anarast af bam nogen 
Biataad, efterdi derea F»dre haTde tjent ham. De gik nn bort 

O tit BHtu ht rftfa ( Naresl i lím kf HmUi OvthmtU DaMk<imib«l, ok ut Jul 
UaiDS BortilþrJiailheliiil, O. 1) ter tegínder Mrrt Ortfink/tlHgM I O, liiuK 
ée m^rkeHgett ^fHgetter f emtelte VMrgk imre kunnet irfgte, FtrtKlltngM 
•r éeg mmitea dM •a#u. B kagtmder CfUM emaleée" 1 !•"■ tím ifkti Híkn 
Jul atBB Jli tleregl, þW« þ4 Wtl fldJtt VanUr twnlip gtUéib, A >«f kB|«wt 
mtanii BifwndT rt pirlr ut OaM kwm, M H<( *■■*■ ■' k«*u maklnn iluka 
wUr m« ftlmpik^w Mn þdnm A kui; f^ Htr ^ or TlUut ,rp tfl Ufplud^ 
•f ftmr tgtm* 4fwtftiitr t enkeUm OJtrjk —mtl ff t, eem mgeaM frm.O,egtr mtgtt 
kwtfr* t Ftrtiiaimgtn. Kia kar tmiei CufaeleUflt l*r Btgiptétltmm af U Ap. t r. 



^dbyGoogle 



40 FÆRBYÍN8A »kQA, 10. C 

Upplanda, ok [^nn T«g anatr ar, og tan Vijin Mtnr ua HejJ- 

eptir* Heiðmdrk ok noAt til amöik og aórnr tiIÐoítai^Bdl; 

DofraQalk, ok koma |ar v'A tajt koma h&r úti, tí H&retnriii, 

vetr BjáU'an« ok [snjóíar "þk á og leggiu uá Fannar-mví níar 

fyiir |)eim ok Tetrar*; rtUta' firi tajmun, ogyetorin hardoBT ; 

]>úr ff^ á ffallit með litlu ráiti, tajr hildu tow ttl nm Fjadli if 

fora villt ok líggja úti, Bvá at Injtlua Viti, tajr TÍltaat og lig- 

mÍSrgnm dœgrum skipti, matar- gja úti, bo at tajr tovtu nuU- 

laiuir, ok þá lagðipt páiic lejsir mengar D&ar , og t& lejist 

^rrir, ok* biðr Sigmnnd þá Towrnr firi, han biir nú Sig- 

hjálpa >ér ok leita af QalUnu; mnnd hjálpa bBt bj&Ituo eg lajta 

hann kTaft, [at [leir ekyldn niiu Kf Fjadlinnn ; hanBe{i,,at 

bá&ir afkoma, eftr hvorgi jþeirra tajr akjildu antin hájir koma 

ella'; en sá Tar mnnr krapta Cram ella kTÖrgÍÍn ; ogso núkjil 

(ebra, at Sigmnndr leggr I>óri Mnnnr vftr á KrKftun tajrra, at 

b bak >ér>, ok [Teit |>á heldr Sigmnodnr teknr Towra np& 

fjrir ofan^; daBaftuBt nú n^ök B&kji, og Lajin Tftr t& heldír 

iMit', finna nú eitt kreld dal- omanettir; tajr blÍTn nú bfijir 
aldajlia útdftaajiri ajt Kröldi 

fra Vigen til Oplandene, og toge Veien mterpaa igjeoBem He-* 
demarken, og aaa nord op til Dorrefjeld, hTor de indtraf T«d 
Vlaterena Begyndelge, og, nagtet Frost og SneeTeir OTer&ldt 
dem , begave de Big dog med lidet Overlæg op paa Fjeldet, 
fore Tild, og laae nde nnder aaben Himmel i mange Dign 
«den Mad. Udmattet lagde Thorer 8ig omiider ned, og had 
Sigmnnd at fielse aig selr og a«ge ned af Fjeldet; men deane 
aagde, at enten eknlde de hegge slippe derfra^ eller ingen af 
dein; og bbb Btor Forakjel var der paa deres KnefleT, ai Sfg- 

0| ni. «1«« ar, 8. D -þk gmfil a (lelB krft, Bf þ. r- >• ^ **«i 

~) rwðs, Ol. 4} okHáMt alfl KÍBfs, O. ð) Iwt tkal nrta 

!■ TÍB uaatbTtrt Utlr ISt hjffi> kaBM* Utm ixri» •l>>i O, 

7) flu> þ«lr þi •!■■ itg, U slkkBl ■«(11 fsiÍMm (tm- 

þtÍM Þ& t«|u Uli mmn at ■«■(>. ^mn þric. «t k*M* 



1) uKaa a, 0| ni. »Mttn «5, 8. ■) >l (»81 tt (lelB krft, «f Þ- r- >• ^ **«i 
UrS, O, ak hrnir, r. ðt. « rwðs, Ol. 4} ok HáMt alfl ■!■(■, O. ð) Iwt <kal nrSa 
■Idrl, at Tlfl (kinB ivá, ifatl^ tíB •uatknkrt Ufllr ISt hjffl* kaBM* •«■ daj]* ana, O. 
t) (k bukua W^fl, (.0. 7) flu> þ^lr þi •!■■ «■(, ■! ■■kkBl ■«(11 ísikMm (roi- 
hfcft, ol> ■■«! fMÍ, nrfi þcÍM þi þw*r kAi IMwr* at ■<■(■. ka« þrir. «t k*«lill 



ttt, ■ «lu Utlu M 



^dbyGoogle 



10. C FJÍ^ÍKSA SAQA. 41 

rerpi krickMt k Q«Uiini, ok finna tajr I ajiiali& n) FjadUn- 

fóm DÚ eptir (vi) ok nja ■íðiz no, og fowrn aa ettix henni, og 

liesna (eir rey^ar^ef', <^ ]>tÍ luuBJur kjenna tajrRojktAv, og 

n«tt ftnaa j^eir Iir, ok g&oga ná finna tajr £ ajt Ajnbojli, tajr 

ÍDD, ok finBaatofa; far látn genga in eg koma nj StoTnna; 

lumnr tTnr, ðimilr tM aldr, bBr aowta traj KmiafSlk , anntt 

en (ðnnnr) (vng itálka*; bMar nika tí Aldar, meD aana ajn 

▼ora ^mt fríftar sjónam; Þ»t Sm&^enta; biar Towra lajkn 

beiliiAa vel ■Teinon {iflaam, Tftkrai; Octowkabliijdliamowtí 

•k ^^ga af J>eim klMðin , en heaon Dnmgjnn , og lowtv tajr 

fá þéim þnrr kheK f itaAÍBn, úr KlATanaa, og finga t^mon 

[ok brátt gefo þ»r |aim mat tnr Klijir attar, og gjeTa tajm- ' 

at eta', ok lifian- fylgja ^«r nn lo MBt at etai og lajani 

(eim til iTefwi , ok bna am filgja tSr tajmnn til at leggja le, 

(á vel, ok aegja at þar Tilja, ok raja Tftl npandir tajmnD, i^ 

it þeir yrfti eigi fTrir- bónda, lia nú at Ifir Tilda ikkji, «t tajr 

•r kann keau heím, kraA kann Bkiilda Tera firi Bðndannn, tii 

T«n ityggljndan. Nú Taknar bm k<lm bajm * og lowtn tajr 
Tita at han tSt nfika ilUmjat- 

moDd lagde Thorer paa lin Ryg, og bar ham; og de ndmatte- 
dei na begge meget. Imidlertid begTndte det at gnae ned ad 
Bakke, eg de tmf en Aften eo tiDe Dal 1 Fjeldet; de gik 
langi igjennem den, og msrkede omóder Lngt af B«g, bg 
fault derMMt en Gaard for lig. De gik ind, og kom i en 
Stae, hTor der lade to KTÍnderj den ene Tsr aldrende, men 
dea anden en ganike ang PÍge ; begge Tare de ikjSnae af Ud- 
■eendfi. De toge taI imod Dreogene , trak Klædeme af dem, 
•g g:aT den l3rre Klnder paa iileden; dernMt goTe de dem 
■trax noget at iplie , larede et godt Lele tilrede for dem* og 
fnlgte dem til Sengi, og lagde at de ikke ðnskede, at Hnni- 
booden bleT dem Taer, naai haD kom hiem,. eftersom ban Tar 
) nflu giU þar þ<Ui at ■uða.f; W4u hIU 



dbvGoogle 



tt PÆBETÍnOA S&fiA. I#. C 

Siifianndr viS ]^i at mR&t linr. N« vdbiu BigmaudKrT} 
kemc innf, mikiU r«xti, ok í tá, nt bjd MXnr kjemor ia, 
kreinbjálba, dc hafSl brein- hevnr &-Vaxtrin 0|r aj,81qíima- 
dýri* á baki; faana [haíK nppá bj&lTB, og bejl RentdjoTR i 
naumBr, ok* [rar ýgUr', ok Bfikji, han «nerti np Nasaoar og 
■pnrðif hvat komit twí. Hni- vir ÍllcD&kjlB, og vpordi kvit 
Írejrja ng^, at ^ar Tém komn- hiar vSr komi. Matmownrin 
k aTeinar tveir: Teslingar*, leti, at fair Towra komnir tvajr 
kdnir ok máttdr^^ mjSk, Tcoalir .Dra&gjir, bnrtarkftlna)ir 
■T& at kDmnit ern at banB*^; eg so mBgtalejeir at tajr Tomn 
Hann Rvarar: it& máttn ou drygvaBf de/lr. HanBvarar: „So 
il^'ótaat appi hafn, at ^ fakil Terar tft ikjowtait st ttt kjemnr 
meaninal [í-vor bús^, ok befi np, at vid em bðr, deunm tk 
tik þat opt sagt jþár. £igi tebnr tir p& at hajaa Fölkji, og 
lUDta ck, sagílti háafriTÍa, at e hivi ofta vSra te vl ti." „Ik- 
BT& vnnBgir menn d»i hér hjá kjioeDtie,"ae}iMatmoivarin,,.9t 
kÓBqm vorom*. Böndi Ut f>4 ao vlnir Unglingor ifailda líggja 
[vera kyrtt*, ok f<Íra ^a til herogdojdjaandirHilveggjinnn 
matar ok iriSBn tU aTefiH. [Tnar kj& okknn. „BSndin I&t ti Ten 
kTÍrt, og 10 fowrn tej til at fSaMftt 

aoget vranten. Noget efier Toagnede Sign^and ved dat., at ea 
Mand, ■om Tar ator af Vmxt, og iEert en Rensdyrapeli , kom 
iad, bnrendfl et Benadyr paa Byggen; ban atttte NwHn i Vei- 
ret, og med en vred Mine apnrgte tian, 'hTad der tbt &omqiet. 
Konen aagde, at der Tare komne to Drenge, mm vare elen- 
diga, forfioane og meget ndmattede, aaa at de vare ■»» ved 
Deden, „Jeg har ofte a^ dig ," vedbteT Manda* , „et da pa« 
iagen Maade.vil sntuere rebe vort (^oldated* ead ved at 
modtfige Dogen hex i T«r Bolig." ^eg nente ikke," avarede 
Konen, „at aaa haabefalde Drenge sknlde dse ber lige ndenfor 

i) l)tábw>,(». 1) iii,o,8. ttf.toji. it.f.tt. $) aot, St f. t o. •) ndðk 
■t þnMB, Oi ék (wrfa jiri mJU þlH crdflitarú. t-S. 7J au Melia í |n4T. ol. 0} i 
ImMii þ4 MM tttít Ul m, <t þth tamut Ulln«B, *. •) H þá kafW Ur t terit, 
t.0. tf) Nfo i ■•««■ mm ■Mtu, «. 



dbvGoogle 



19-11. C. jrÆBEYfmA saaa: 4S 

vora Tck^ur f kvi&húai, Tága agmlamtíleggjmn. TvSrKoj^r 
^m baíndi (dc Irái&ejja [ 8ba, gjar rowra^ ta; Stovnaí miB tej 
«n dóttix b^oila f aiin«RÍ hvfla, lowno} ; Bðadin ojr Eonao lotra 
ei bðit 'TBT om RvaiiianB {lui aj^tnj ajna, méafiftDdaJðttÍFÍn d{ 
f húsÍBnl; cn qpi morglníniv árárí., og Bowl vlr ^jtttt np tíl 
far MiMÍi »aniina í fiCain, <Æl Drangjiiiar bfir nj StoTOMl; ara 
lUtlti til' avflisanqa; ^nt fáki HbrganÍQ ettir var BðBdin tajlja 
nér, sem (nr tD), konornar, &Fowtan, og S8}i vi Drangjina: 
Bt þit hrfli^ liév 1 dag, ef ykkr „Tll Ukjit mðr, KonBtð&jinl 
^ikir sTft-heQta. JiNr kroíost Tflra,at^kTnjlatíkanliérajD«, 
)at gjama vUja. de«8nm ^atlatahentkjátlksm" 

T«jr aðgða tajr TÍlda tft gjaraa. 
SigmuMÍr var meir WJL Sigmúndnr «&• kjá JJ(fi. 

11. N4 var bdndi i bfott 11. BSnifin vftr ná bartor an 
nm dagiaa, ok kom heim at Ððjin, ogkj^mnrbajm áKvUdi, 
kveldi, ök var toI kátr við og vftr aldajKs liátar vi Sigmond 
^Sigmnnd^ Eb MinaD'nMWg- og Toma. Men margnaiii ettir 
in kom' b^ndi ií| sVeinaDna, kim Bðndin til Drangjinar , og 
ok mslti: [ai^ vari [wei, at seji: „Ta vib- Ejdna t&ara, U 

Tort Haas." Bonden lod dem da ligge i Ro, og gik tiUigemed 
KTÍndeme at i^iae, og bgd'e' tAg siden til Sengs. I Sovekam- 
merat.Tare to Scflgt , Bbnden' láae med ^n Kono i' den ene al 
dem, og BðndsBB Qatter i deh anden; men for Ðreng^ene var 
der redt et l*e)e i ■ámme 'VMrelse. Om IVlmgBnen var Bobden 
tidlig oppe, bg sagde til Drengene: „Det tykkes mig, Bom 
KvindMbeBe tíU«, at I sknUa hTÍle eder her i Dag> om I 
fiade det tjenligt f«r ader, De sagde , at de gjwne viUe det. 
Sigmund op&older lig Íoi XJff. 
11. Bonden var na borte om Ðagen, og kom hjem om 
Aftenen, og var meget venlig imod Sigmiind og Tfaorer. Og* 
den fetlgende Morgen krai han til dem, og sagde.saa: „Skjaib- 

, rir ImaSH ^th lNa> U, 
\t i»am wputi, LO. . 



abvGoogle 



1) 


>* n kitft, at þH 


■B|1lDt BÍT tlB fkrW 


Tkknr, 0. 


t) lilu 


■at TWi 


n«, ft 


I) Iw 


T. £ -knu, rri Þtí Mn þlt tUM, »k ilw 


uwTSCr aT 


0. « **r 


/MM 


XMrf 


«0«. 


•) *n1«MtfNri> 


H«nUlf lA 


■«ttir. 


.f U. Nf Tfcb tn ■Akkm «1 kTrfl. 


(bwQ^ M> i ha Mh, 


•) ÞWMb 


m.4*M>^)-i»* 


mááiVl. 


>.<. 





41 iP.MByimA u«A. 11. C 

;k)Er bn<i bfng«t at liénn tlt viltwt hiar Ið HóniB nnJB- 

nuBumi, nn þilci mir þat tM, ub, bú tikjiit nir ti xiimliut, 

■t ^t dvflUst hir í vetx, «f at tlt veni hir vi Fri q| Vfltni, 

;kkr J>Íkir [ní betr gegna': am tlt halde tft ber« til l^ tik- 

TÍritÍBt þeim kennn rel til jkk- na ; KonnfSllcJini lajkjeat tKI i 

•r, ea þit hafit ,fuit [þvert tScan, og tlt eni konnir bortu 

ftf Teginan', ek er lángt lil UadláriLej, og hiaDÍ ér lengt 

byi^ bHb vega ki&an*. þeir til Bigdar MlominBÍ.*' Tiýrtak- 

Signandr þnkka bónda bo6 litt, kavu BBndannn firi Biji, of 

9k á&ghaat þat gfsrBa vilja, aðgdnat gfnniB v^a vera hir. , 

at vera þar. B^ndi ndti, [at BSndin sejí, tajr aknMn tikjut : 

{tcdr akyldt ^gj* vel at þein vSl bávan Matnwiman, og tAki i 

húafre^a , <^ taka bðndnn tU Hond aj vi t«jni8n, 'tíi tSr hð^ | 

þeia er þnr þyrfti*; [en ek dn til nejit, „tqj e nan vera krði 

nun i brotta vera hvero dag, Dft áti eg l^jta okkan etttr 

at leita. ou at fðngaro, ef Fongji, ara lo vU faera liL" 

avá vill verta*. Nú em þeir Drangjúúr era nú hfir, og vil 1 

þar sveinaniir, ok er |*in vel er gjfttt vi taífr, og tlr era gow- 

veitt, fik em þnr vel við þi, or Ti t^Jr, og l^jnnn tikjic get 

ok þikír þeim þar' gott; en atverahir; men kvðn DA v&i 

nen har víUet, at 1 sknlle Cerei hid til ntn Bellg; nn tjkkes 
det nig bedst, at I opbolde ederher i Vintw, om ðet ataaer 
eder an; Krindfolkene lynee vel om eder* men I faave faret 
ganeke af Veieo, og der er langt til Bygder Rllevegne herfra. 
Sigmnnd og Thorer takkede Bonden E9r hana Tilbnd, og aagde 
at de gjerne vilde blive der. Banden aagde, at de akidde gjen- 
gjeUe den gode Bebandling af hana Koné og Datter, ved at wre 
den til Tjeneste i hvad de behevede ; „men jeg maa," tiMiede 
ban, „brer Dag mre borte, for at akaffe oa Fedenídlert oia 
det ril lykkes." ÐrengeDe forblere der na, og bleve rel be> 



^dbyGoogle 



11. C pærbyJnqa saga. tt 

UnA «r ft bnitii hrern ðag. BSiMfiii btirtnrl. H&rini Vðwm 
|>u Tðrn 'bii gA ok rammli^, gow og ■terk, og tKI umutin. 
ok biiK nm vd. BÖDdi nefnd- BðadÍR neTO^ UifHr, Kona 
kt Ulfrl, «n RagnkUdr kona haniara Ragnbild og Dftttir 
kans, en'Jntritr dtfttir þoírra; tajrraTarid; boD tHt tan*TSk- 
hnn rar hin friftaiU kona aý»' latta Gjenta nj nSkar beji sat 
nm ok mikilúftlig*; [góftr ^kki og aá mikji vltialíg nt; govnr 
Tar* »aft þeha Sigmandi ok Tokkji Tðr midlnn tajrra Sig- 
{mrf&i, ok tSlnftn optliga, [ok mnDdogTnrid, tej toaaTn ofta 
iagfi Madi'ofc bntfrejja ekki BftmaD, og ftkji leji Bðndln og 
orft í ^t*. Lfðr n4 Totr, ok Konan Or nj t&. Nú InjarVet- 
kemr vntnamiiladagrinn. hinn nrin, og fiati SnmmaradSTor 
fyntl. þá kenr ÚKr btfndi kjemnr. T£ kjemnrÚlfntBitodi 
at niU TÍft Sigmnnd, ok maelti! upá Máli vi Stgmnnd, og ilir vi 
tv& er hiltat, aagM hann, at ban : „Ttt kim nú ao at befa tíl," 
þit haftt hér Torit i Tetr m^ teji ban, „at itit hHTa hiít Teri nj 
nét'i ná ef ^kkr {dkir eigi Yetnr kjð niSr, baMa tit n6 ik- 
annat [lýoin fyrivllggia ', ena kjt anna Injkliari kjð tikan, in 
Tera hér, }í Aml ykkr þat at Tcra hér, tá aknln tlt hBTa 
heiinilt, ok Tita, at Þ>t ^nnk- bi^ma bér, eg Tita tá, om tlt 

handlede* da KTÍnderne Tare goda imod dem, og de lyntes 
godt om at TBre der; men Bonden Tar bver Dag borte. Byg- 
ningeme Tare gode og stœrke og vel indrettede. Bonden ' 
neeTnte aig Ulf, kana Kone Ra^bild,' og derea'Ðatter Tfan- 
ride; han Tar en meget smnk Pige og af et sedelt Sindelag. 
Det stod godt til -imellem SigmuDd og Thnride « og de talte 
efte aaumen, hTÍlket hTerken Bonden eller hans Kone foi^ 
meente dem. Imidlertid forleb nn Vtnteren , og paa Somme- 
renB f«rate Dag knn Bonden UIF til Sigronnd, og aagde: „Nn 
haTO I TKret her Imm -mig i Vinter, og hTÍa I ikke lee noget 

1) tjtÍT t«to, t. 0». S) rtlTBHri 0^1 kiiMi, 01. ■) Mtl nr mSmw ivtiTþclU, 
O. t) VHt >«1b w þ«t aUI kuM, S. i) ot Htai M* Mln m «1 jmr, r.A^t * 
•teB bnt kWBBm, (. « Q Wun, O. ' 



.yGoogle 



46 rÆREXÍN«A SAGA. ll-l^ C 

íat hirj CiB& Twa at ou «4 ftlgi MirlalB kjrj kaa ▼«• al 

ookkiuir Seiri hUtir lanan okknn ern fla^Lvtlr aÍBiaiMt. 

ntlnðir; en .eion er iá hUtr, lajlrí man njt feff- tá aini e vil 

at ek Tfl ■vatH ykkr vUi, at tKm tikwD ▼!, at ilt tkra iklqi 

þit farit eigi í akóg Jiann, ei aj.taa Skowin, aoiA ^ nwran 

norðr er &i bœnnn *. peá firi Húsiní." Tqjr jittaTK taj} 

jáuuftu þesMi, ok (Ökkuðo Úlfi eg takkavn Úlft JB««U fri 

bónda boS wtt, ok. (ektnit Tilbojit og tðwlrt gjana mowti 

^ta bofr gjerna. tt^. 

U. [Tjöm ein Ter Þ^ftail U. AJn Tjðdn *á« Mt 

akamt frá bannm, ok fór b^uU bnrtar fr& Hiuiiuu) , httar tmn 

(áagnt til, ok Tandi þá tí6 Btedin, og vandi'tajr BtSTÍnija; 

•anil; þ4 fóm þ«r Í akoibakka, atundÁo fowm tajt A ajn BnfckB 

ok 'vandut ,TÍð akot, ok varft at skjowta til Mála , ag-vwtáaait 

SigmBndr skjótt iikynja allra vi 8kót» .o^ ▼Xr Sigmandar 

ijvátta ÚMii, wáat h»v/x Tar6 •kjitt k«nap om adh iQteMÍT 

]fina me»ú íþrtf ttamaftr , . ok lítím, ao .at han UbJt ^jn ntlant- 
nr MAvhr qj Ulua, qg Towrar 

bedre for eder end at Tœre her, da skal det tilitKdes eder, o; 
I knnne.da Toxe op heri kan hendes at tí fpae noget aaere 
med hinanden at gjðBe; mea een Tiúg er der^ yiom.JegTÍl 
advare eder for, at I nemlig ikke gaae ud i deo Skor, Bom. 
ligger her aordenfor Gaarden. Ðette loTede ds, og talikede 
IJif £oi hana TUbnd, hvilket de gjeine raodtfige. 
S^uud Qvtrvinder Ðgrgt. ■ 
13. Dike laoi^ fra Ga«rden livie dtfr en &«, hTorhen 
Bonden ofta gik, og Isaite dem til aC fTömme. LÍgeladea gik 
de til Skyde0.Tfll8CT^ eg sTede alg i at di^de, og Sigmúnd 'nnm- 
mede bnitig allc de Legemefsrdigheder , tera Ulf larte Iuub, 

1) «a W vOrt tibUUl, •* |ál (M rifwidtalr. ak ■lil tíUltnt. Þi ti d^ otfl Mmí 
•cþJciauMNcraudiá, 0. 1) •■ þMi U« ak, ai M •M«kUIM*il>ii, ti»tn 



.yGoogle 



18. C. ,FÆitKXÍI<«A. mOA. 41 

hMt ^ ^tir, ok kauMt ijiibl, tow ySr ban ikhji ja«iMr 

liuui jw elci tU jaAit ^ið Siyi- Tl.íUgmtiad. Ulfur r&i iSrliu 

■uid 1. UUr Tw. Mildll, miAr M&vw og •tctkor, 9g tK kanén 

ak itelkr » ok þat ikildn þflir Brainiir BMrt amiilil& i, at ban 

br»&r, M bann tu htui maiti tKt ntajaFrlgierKmtfTar. T^e 

ffinittKUltft (•ir Tom þar nn vowni nú bOr tnyggja Vétrar^ 

[irji T«tr, ak Tsr Sl^iiDdr og vút Stgmandnr Ut fidrtan, 

fiá 15 Télra, <n ji^ 17 vetta. man Towrar Mjtjan ki. Sig- 

Sigttaadr Tar þi ffUx m»U mandnr Tlbr t& aja faldkon^ 

iýrli (roaka aaklr « rft . báftit Mftrnr ^j Vöxtri, «g lo Towra 

^ir, ok var Slgmiuidr J>4 dU- b^tr, tow T&r Slgniaadar iaj 

UB hltttam fromrit ^ó at haui krS^aa.Lufi frfiati, towat bon 

Tvri rMha T«ttam ýngri. Ok vir tT«J Ar iagn. .Ná bir so 

BÚ ar ^ eitthvdtt unli om til ^íaa F«ilu BUSamm«ii, at 

aanwLtit) at Sigmandr Bi»lti tU Sigmnndv aaakk^ lo TÍ'Tawr* 

{>átii: [itvalt maa t«jí*, .^ a: „KTfit maa bagigai tovat Tld 

at Tið fuim i ilaíg Þ«taa, «i fllrin aj. henda Sluywio, iq it 

hif cc noife, fi^ gaiti*t pitb bir nocatt.&i Clftrint" Towtar 

■Tatar; |i þTÍ. ar inér aingi'foff* avfttar;.,^!^ ^^aHa atfu- 

: Titnatt ettir tt\j," uir ban. 

saa at ban bler fortrínlig i Idrnttor^ ligeBOin ogaaa Tborer, 
der dog ikke kunde maale sig med Sigmqpd, Ulf Tar ea ator 
og stœrk Mand, og Bredreoe meikede enart, at han Tar ad- 
mierket i alle Idrœtter. .De dpholdt sig der nn i tre Aarj og 
Sigmand var da femten Aar, og Tborer i^tten. SigmoBd rar 
da en raik Yogling og aUerede toI udToxen, i^ det Tare do 
begge, men Sígmand TRr dog, oagtet ban Tar to Aar yagre, 
i enbTer Heaieende den fortttnligste. Og na var det engaDf 
om Sommereo, at Sigmand sagde tU Thorer: „Hvad mioa der 
Tel kan flyde af, om Tiend gaae hea i den Skor, aom ligger 

1) tar kMII«iatMhdMMmTlt,*kkM«iÞ«hifkTbBiMhTali*talltÉl, Mal 
•k riiw {þrHtli, 0. 1) þM ar aAc nlkU rDr*tlBÍ Uvlta, knt þsn ■u nn i «t<{|t 
>sna B««r fri iai«(, «1 vér Mfl" Mr <lsl kmm, Oi fMTilMr ■ik^ fr^if 1 ■> Un i 
M§ þMB, ti Mr n trAr utAm ta nm, & 



dbvGoogle 



4B FJBmYÍNQA lAGA. 12, C 

Titni , ««gir fauiit. Ekki v „Ikkji eci a fo idntnr >" tiir 8ig- 

miit tvA gefit, Begir SigmnHdr, mvndnr,' „og blarlkkl e flÍTa.'' 

ok þÍBgfat tkal ek tm. p& „Tá fert ti at ráa ," ^ Tow- 

-mant rifta hljdta , aegir I>iSrir, ntr, „men tá browtnn vid Forbo 

en bijótam' vift ^á bolWrft FoitlrJ^}ir majn." ■ Nú fowra 

ftfftra mfaa. Nú fám þeir, ok tajr, og Sigmondar heji aJBB 

haflH . Sigmnndc vtiÍBröíd einal Ökai til BrenuaTl aj Hondini; 

i hendí aér; koma f dcógion, tajr koma in nj Skovfai, og á 

ok 1 ijMr citt &g«rt ; ok er ajt vftkort ndda Ploa, mm ikkji 

{>eir hafa {lar vAp. teingi verit, IdTB tajr Teri hSr ktJBgJi, firin 

þ£ faeTra þeir brak miUt f tt^r hojra kvðdlt %ik aj Skow- 

■k^nnt ok brátt aá þeir {bjðrn nnn , eg brit ettir etUgJa tatc 

mikinn barftla vk grínAgan. a^aa egvulia Btowra QjMn «g 

|M Tar TÍMijðm mikill, ólfgrár grsjaka. Tft vKr aja itowr 

at lit'. ptíx hlanpa nú aptr Skowbjðdn grágnlmnt £ LitiB- 

á Bti^nn pann, er ^ir bðfða nn. Tajr lejpa n* attir AVU~ 

^Qgat-facit; atigrina Tnr i^jðr iÍnB,mm tajr hðdda giagji ettir; 

ok þraongr, ok hleypr pórit Rltin vðr mj&v og trong, Towr- 

J^rir, en Kigmaitdr af&ar. Dýrit nr lejpvr nndan og Sgnandnr 

( attani. I>Jowri leipnr ná ettir 

her nordenfor GBardea T „Det er Jeg ikke nysgjerríg efter at 
Tide," svarede Tborer. ^i gaaer det mig aaa," sagdo Sig- 
mnnd, „og 'demd maa jeg". „Da kommer da til at raade," 
ngde Thorer, „men da overtnede TÍ Tor Foiterfadera Bad." 
De gik nn, og Sigmnnd haTde an Vedsxe i Haanden; de 
kom ind i Skoren, og til en ■kjðn aaben Pladt; men de 
haTde knn vteret der en fðie Stund , fðr de herte en ilœrk 
Bragea i Skoren ', og ttráx derpaa taae de ea meget stor og 
gram Bjð^n, en drabelig SkoTbjðrn, nlTegraa af FarTe. De 
leb da tilbage ad den tamme Sti, ad hTÍlken de Tare komne 
derhen; Stien Tar tmal og trang, og Thorw l«b fDlrcest, men 

1> Utla rt Upktria, o. 1) TlBhJlim. Oí'liýniii™,* 



^dbyGoogle 



1% C TMUKTÍnai. saqa; 49 

Ucy^ ná tftír ^tSm i Klifpaa, tajmnn S lUtsInÍ , o; ná Tenir 

ok Tufir ^TÍ ^nngr ■dgrinD, R&dD tron^ kj& tnj , bo at Ajk- 

[ðk brotna eikmar ^rir þyf. jinar brotnaTa fri tnj. Sig- 

Sigmnndr nýr þá akj<Ítt nt af utnndiir Bnnjnr tá knbliani iít< 

idgnnm uillnm tijánna , ok tf Ránni inimidlan Trfljini , og 

bftr þar til cr dýrit kemr jafn- bojar hSr til Ðjowri kjemnr n- 

fram honnm. I>á hftggr bann bajnt han. T£ hBggnr han bajot 

jaínt meSal hlnata i. dýtinn «j Ojmalyttri S DJowrinnn Ti 

ineA treim hðndnra, erá at báTnnHondnn, ioatöxÍnaiÍ)i^- 

exin «5kkrl; en dýrit fellr nr in, og Djowri dettir bajnt 

á£rnm, ok er dantt; {^Tfat þit firametdr, oger «tBJndejt, tnjat 

h»fíx eingi Qðrbrot. f^iir Tarð tíi hoTÍr ongji BrotakSat. Towr- 

má þem Tarr, ok malti avá: nr rtr-n6 Tttmr tí hetta, og 

^ Tarb^eaaa þrekrirkii an&it, mælti: „Tár rir iKa at vinna 

frmndil ■agfti ]>tfiir, en eigi hettn Handdmibragd , „Frælidi 
mir, ok er þat n^ Ifkligatt,. majnr sejiTowmr, „men ikl^i 

■t ek té nm mart þinn eptir- mir, og er tS loJklÍBit, ateftrl 

bátr. SigmoBdr nuelti : nú at Tera nj raeogar Mátar tnja 

■kal> Tib fcditn ot j^ gttím Eldblsra.*' Bigraundnr mælli: 
„Nú iknlnn TÍd' njna nm Tid 

Sigmand bagent. Dyret lab nn efter den paa Stíen, og 
Stíeq bloT trang for det, og Trœerae brsdea i deta Lab. 
Sígmand dreiede da fanrtig nd af Stien , o^ atillede 'aig imel-> 
lem Tneerne, og etod der, indtil Dyret kom £rem Uge for 
liiun: Dafattede han 0km med begge Hwider, og hog lign 
ÍBallem 0reme paa Dyret, aan at 0xeD aank i, og Dyret 
stTTtade fremad, og rardedt paa Ste8et, aaa at intet Livttega 
knode mvtkea paa det. Thorer faleT nn dette Taer, og aagde 
dn : „I din Lod, Fnende 1 faldt det, at ndflrve deDoa, Handdoraa- 
Ðnad, og det blaT ilcke raig tíl Deel; og det Tar ogaaa rírae- 
ligat, da jeg i meget itaaer tilbage fot dig." Derpaa lagda 



rr kJlnlmB nr tmrfak & MlflEa, Þi tmtrítt fltfaudr & 
i*ui Mint Uutm Aýitea, ará at tela •<« 4 haBil, 0. 



Digt.zodbyGOOgÍC 



fiÍ FÆBBYÍNÖA S^eA. tt. C. 

sMMt opp dýxit) itA gcra ^eór, ero meDtii; at^fí* ctijst Dtiavxi 

pk geta upproiflt; ■vfigjs svi np; t«i|r gjer«n)i og fiuga nj^ 

Bl tréD, at eigi m& ftJla, leka fS np; iMqgja «0 Ttqiul, at ttt 

|[sfli i mpnoiiiii, o]e Jökir dýrít ikkji knndi deUa, og leggja 

(á gapa BÍumÚDTim; fara nú feyelvajKjaftín &tiqi ogDjowrl 

beim eptir ^tto. Qk er þeir nJBÍBt tá at gftpa TÍKjaftinuk; 

koma lieim« þá er Ulfr, fóitrl qú f&ra tajr h^m ettár hetta. Og 

(eirra,' heima i túní fyrir, ok t&it^jr komB hajm, lá er ljl6ur 

var j^ á fer& kominn, at lúta FoatirfKjir ti^rra úti ^j Tánixinn 

(eirra ; hann er {lá t qfrýDligr, firi tajmon , og vftr (á á Ye at 

ok ■pnrði, hTort þeir hefði far- f&ra at lajta etlit UQmon; faan 

it' Sig.mnndr ■▼arar: nú er vtLr t& owfrn jntlinr , og apordi 

iUa oiðit, fóstri minnl «^gði kvliri t^r bilddn Y«ri. Sigmand- 

hann; vift hðfoni aú bmgftit af oravSrar: „Idla ex nú Torif Foi^ 

[ráSnm ^fnom', ok hefiir bjorn- irfiyir mt^n!" s^ hBH, «TÍd 

hin* elt okkr. Ulfr iTarar: hiiva nn br&a úr Rámn.tnjnn^, 

■Ifka TBf at Ton, at it& mondi og Bj&dnin beTÍr elt okkna." 

^a, [en. þat mnuda ek TÍlja, Úlfor. sv&rar: „TS vftr Vovrn a 

Bt baoB ald jrkkr eigi o^ar*; tx^^ at so fows at yeiat og.tft 
TÍldi e nú, at hón sknldi iklgi elta 

SJgmand : ,^n akulle ri forsage paa at faae Dyret rúat op ;'* 
og de gjqrde efter hans Ord , og fik Ðy ret sUUet op , bðipdð 
deinsst Trceme til, saa at dat ikke knndefalde, og aatte en 
Piud i Monden, og Djiet afntes da lit gabe med Handen. 
£ft«r dette gik de l^emefter, og da de kom hjem, trt^ de 
deres Fosterbidcr hjemm* paa Toften odenfor Gaarden; han. 
flgtede jnst at gaae ud , at soge efter dem , og med en Tf ad 
Mine spyrgte han detn un, ht-or de havde. væiet henne. Sig- 
mand Bvarede: „Nu er det gaaet ilde, min Fostei&derl!' sagde 

' ]) ■hu nfitB þslr app ^Bnlaa, ok numi bslm; tom |ii Ulft (kefDU tMmé, t. 0», 
i mta M». O- S> keSI ÞliiB. 0. n bitn •Ima ^UO, O. <> (k tW nr tk nil i 
fct« kaataB, M ek TiUl lelta ykkar, n þd þlkir ipir ■d TaniiM betr, ef kuji hiar 
•Icl Bdtt jrkkrj MawU ek þM ak li^, at hu> ■oMil (•lUir 0*1 Jk'')' ■ill >Vt (opbu', 
Ot) 0. 



dbvGoogle 



II. C .FJUSJtiWA fiAfiA. U 

ea ]>i er j^etia dýt pH, at dt likmn«&tiri; man tow er hetta 

It^ [ngi tnaat áborit at glett- Ðjcwri ao, at e hftn ikhji trojita 

ast -vtfti', flii þ4 akalam ná mir.tU.at glettast vi tft, og tsw. 

JreiatBf sagtK liBao. Saýr ilUr akalaa tU ná frojata npí ta," 

ná inn, ok takr tátt ipjót í hSnd Boji haa. iJlfar vendnr ná in at- 

■Ar, ek hieypr aó til akágar* lir, og teknt^jtSpjowtaJHond* 

ÍBS, ek þeir Sigmmndr með hon- ina tí sftr, og leipnr ná aJ-SkoW' 

om. Úlfr wét nú bjðndnB*, ok in, og tajr bájir TÍ honnn. Ulf* 

fale^ at þegar, ok [relcr & nr iftr ná BjSdnina, og krfpor 

apjótit*, ok Mlr bjSrninn tK*. itrags til, og fsror Spjowd nj 

IJlfr «ér, ai dýrit w dantt áttr, hSDa, eo-at BjftdDin dettir nm- 

o^ mmhi: h»H þit nó' at mity kodt vi ta. Ulfai lir bú at 

cðr hvorr .yUcar hefír drepit Djowri ir dejt ávar, og tofrtc 

dýritt ]>örir iTirar: ekld er lo til Orar: „Halda tit me firi 

(mir) at eigna* af þeiiii, fiSit- H&, ella kTer Sf tikan herir 

ril Kgir bann, ok beflr Sig- dripí Djowril" Tovnnr tTfirar: 

mmiðr dtefit.dýfit*. {>etta er „Ikkji bérmftrtil atognaniar'bf 
hesnDj-FoMirfii^r' lUrkan, „og 

han, „TÍ haTO nn tiiiideiat dit Raad, og Bjamen har jaget 
éfler o^." „Ðet Tentede Jeg," iTarede tHf, ^Bt det TÍlda gaae 
aaaledes, men dat önskede jeg nn^ at den ikke skalde jage 
efter eder oftere; nen dog er deite Dyr saa heskaffent, at 
jeg bar ikke driitet mig til at drillei raed det, alligeTel TiUe 
Ti nn prvTe det I" eagde ban. Ulf Tendte da om , og gík ind, 
og heBtede et Spyd , og med dette i Haandon- leb han til Sko- 
Ten , og SÍgmnnd og Therer fnlgte bamJ UU bler na ^jðr- 
ficn -ner, og leb strax inod den, og Jog Spydet Í den, og 
lyðrnen fnldt ved Stikket, men Ulf lúæAede dá, at Drret Tar 
forod de[dt, og lágde: „Have I mig nu til ^dste, og hTO af 
eder har dræbt Dyretl" Thorer sagde: „Ei kan jeg tílegne mig 



4) KtUM kaW ■«»« ttfl it riia, O. tt ik «tb« IHkab , sk kun |;aið brll«, 
LO. K lv*l tnlB U«4n tU tjwaailu, O; 4) y<fz-, •■■ vU w at, t.O. 6) knaa 
m. •) MSvnarbiþlail. t.O. 



Uigt.zodbyGOOgle 



Sl FjBBBrÍNCU SASA. 12.]|L C 

hit maMa ^kTÍdri, ugir hum, Sig;miiDdtir Imtít dripi Dj«wri.* 

ok ■ mnnn Mt mðrg eptirfara „H«tta it hit itðita Mand^nf- 

þfn afraksvaric, SigmBndrl sagfti bmgd" ilir han, „og nttaná hetta 

haon. Nn fora þeir h«im mnnnn fiira at koma m«ng tnjú 

•ptir Þ*ttat ftk hefir Ulfr ena A&akiTerkT SigmniKlarr' wji 

mmri matil í Sigmnodi þaftan han. Nú Iftra t^r h^jn hðani 

írík Mm iSítK ettir hetta, og stgani helt ÍMat 

aow vujn nm Sigmnnd ia ðvat. 

Bréitfet* þeim Wmhn frk Btaif^ biar Brmirmm JtA 

V&L VOL 

' n. Ni mftt þeír br«At > U^ B^ Brmmir Towm ni 

meft Úlfi, Þu t^ Bt S%mnudr kjiÚlfi, tilSigmnDdnrTirA^Jatt, 

er á^án Teln, en þirix tntt- og Towrnr tjúvn Ar. Sigmnnd- 

■gn. Sigmondr var þ4 bi~ nr vir t&afnFtÍgJanmivarb^i 

gjÖriÍBmattr' á TÖxt ok afl ok & Vðxtri og Alvi og adJati 

aUa atgjðrfi; [ok er ^t akj^t- Knklihajd. Ti ér ikjowtait at 

a«t af honom at legja , ' at úa nm han^ at han hevir gingji 

. ^ann heflr uut geingit Ólafi Owla Tryggaioni naat nj SdlnB 

Ujdrottnn ; og ná n J M er koni 

^ne Ðaad, Fostarfadar! men Sigmnnd har dnebt DjVBkf^ 
„Ðette er den ■tðnte Handdonu-Daad, Sigmnndl" sagde da Ul^ 
„og dea behnder nuutge felgende Maoddome Cyeminger nf dig." 
De gik derafter bort £ra Skoren og hjem , og Ulf bar fnt deM 
Tid enlnu mera Agtelie for Sigmand end tilforn. 
BrsdreMew Bortreiie /rm Ulf. 
IS. Bredrane' opholdt líg nn hoa Ulf, indtil Sigmnnd rar 
■tten Aar gaminel, men Thorer tyve. Sigmnnd var da eo fof> 
trialig Mand i Vaxt og StTrira Marelsom i alle FKrdigfaeder. 



1} tlrtfaf, O^ ^ At«d«^4«r;>«nUaiBlr«**fldU,M|lrKgram*,k«rS 
UMi Kgamtit rM, A «n þrir k mki^n, ak fnda þar kiíUlrm Hbb; Slrmi'i drap 
bM> ■«11 TtSufci UtlaB, tr h«n,taffil í k«a«. Ba ar Mail «W, U K^mtt UtH 
tefh btlntu, Þ^ hgm ^kriiU >tktt, ak M««l kua Iw Mt( ■»<■ arlMuK. 
« þaraBa ■ vMr, 0, þob kllSa þá varil I «MrM8Ulf, ar HUt («rtUM, M >lli Mra 
»ar Þ«r 1 nU, B. t, fta|«uM«(, O. 



U.gtizedbyGoOgle 



ISL C FÆKETÍMGA 8ACIA. ðS 

Tryg^tByiú om allar (þróttir*. U Tera , tá ■Ur SígmaBdnr vi 

Qk nú er ná er koinit, þk Ulf, Fofltirffijir s^jn* nt lian vil 

Mgir Sigmniidi Ulfi, föitra tin- I^jta bartnr hftani : „og tilgiat 

oni, at haÐD tíU á brott leita: raftr at vld lajti koQnn Tanta at 

[ok ^kir mit Ihil okkor af- bluJTa til nftka, deunm vld em 

dflf Tflrfta mnnn, ef Tit for- ikkji fanajir S at forTÍtnaat om 

TÍtnomiteigitilanDarramanna'. ira Men." ,.So akftl ^Jtini Tora, 

pst ikal ok Tora, lem þit aiimtlt Tiljnn," slirlJIfDr. Meni 

Tilk, wgir ÍSKt'. [En þat tajr Towra h&r, hSdda ti^r gjÍTÍ 

hBOa þeir fnndit, at hTert Gfttir etfir tnj, at kTðrt Heat og 

hantt iik hyirt ver , neAan kTÖrt Yir Tftr Ulfnr bnrtar ijej 

^ Tom þar, at V\h yu i Nfttir ella hHr nftr, og hejt t& 

hrettn ijð nBtr e&r þvi ma, h^jm tí aHr mengt at bjarga air 

ok hafU þ& beim mart ( birg&- tí , ao lam Lflrit c^ Klftji , og 

vm, lérept ok klBði, eftr ])á únDor Slflrsam tej trei^dn til at 

hloti ftftra er |an borfta at hftTa. Ulfnrletarnú gjéra tajm- 

hafa*. Ni Imtg Ulfr gera nn Kliyir, og gjer ti^r tKI firí 

þeim kbe&i, ok býr þá Tel í aHr. Tft fanat ná g KonufSlk- 

brott. (]>at finnit & konanamj anan, at tSr towka aftr Skjil- 

Ðot tr «m ham kort at berette » at faan bar gaaet Olaf Trj|^ 
veiðn lUBnneat i alle IdnMter. Og da det nn var kommet 
aaa vidi, aagde Sigmnod til lin Featerfoder Ulf, at haa TiUe 
bfltgÍTe iig bort: „Thi det tykkea mig," aagde ban, „at der kan 
«r ringe Udiigt til Forfremmebe for oi, om tí ikke aaige at 
blÍTe bekjendte med andre Folk." „Ja," ivarede Ulf, „detta 
•dera öaake bifalder Jeg gauke." Hedena de ophoUt úg der, 
baTda de lagt Mmrke til, ai Ulf hver Hmt og hTor Vaar Tar 
borto i BjT Dage, eller laa omtrent, og barde da mange 
Fornsdanheder hjem med lig, saasom Lœrred og KlKde eller 
andre Ting, loin de beherTede. Ulf lod na gjðre Klnder til 



1) «k IþWttb Mhb mm, ■* >4 tm t Hcntl, 0; I) /. I 0. D ak i,^ H* 
■I, M Hl Wlhdtr»i«km[MtBéM,I.O: « /. lOj •HuMftUkMakMnHi, 
M »« pn t^ UmU; fn fnta i*t) •ftli H* ■"!<■ þu. »■ 



Digt.zodbyGOOglC 



M FÆRBríIlI«A 81LQA. 13. C. 

Bt ^tSm þikir mibit fyrír flkiln* Dirjin aldajlifl nitt ag tow najfi 
RSinnin ^ ok þá nieira hinni kin ingrs. Nó skjiljaft te| , og 
ýngril. Skilja bú^ ok fara tajr í&ra Dstfi, o^ tHfnr f^ Ti 
peir brott^ ok fetr Ulfr á leift tajmnD & Laj, og filgjir tBJnran 
iiirt> ok fylgii (eim nm' Dof- am Do&afjadl, hSrtil at tajr 
raQalli, [>ir til er* þéir ij& •ojgjs Donir fif fnj til örkadtfb. 
norfe af til OrkadalB. [pk sest TS Betat Ulftír ninr, og riir, at 
lilfr niðr, ok Begir, at hana han ril kvnjla se. Ná fle^BSt 
vill hVilaBt. Ná Betjaflt þeit tajr nlnr adlir. T& mnlti Úlfar : 
Diðr allir'. pk rai^ Úlfr: [nó „Nú listir me at Tita, kvðrja a 
forritnar mik at víta,, hveija hfiri fostra np hérj og Kf krðij- 
ek hefi bér fÓBtrat, eftr hverrar nn Attan Út ora, rila kvHriFmi* 
sttar þit erat, eðr hvar jkkart land tikara'^r.'^- Tajr lia honnn 
fáto-láDd' er. f>eir segja ná ná fr&' Sdlnn nj niJDari Avl, 
allt firá linni wsR , þat er li&it t& nj affii vSr. Utfnr hamar 
vat. Ulfr bamar ^á mjðk'. tajr mikji. T& mielti SigitHinð- 
p& mœlti Sigmnndr: nn i4 or: „Nú vildi e tfi, FoadrfSjir 

d«n, og ndstjrede'dem vel til BortreÍBen. Ðet kundft tydelig 
mærkes paa KTÍndeme, at de toge aig SkilsmÍBsen meget nær, 
«g Dattéren dog meat. Dé skiltes nn, (tg gik bört, ng Uir 
ledsagede ðem paa Veiien , og fnlgte dem over ÐovreQeld, ÍBd- 
tii de knnde see nord over til Orkedalen. Da satte Ulf a^ 
ned, og BBgde at lian vUde hvile aig. De satte sig da allet 
hvoTpaa Ulf tog saaledes til Orde: ,;Nn Snsker jeg gferne at 
Tide, hvem jeg har fostret, og af hvad Æt I-ere, og bvor 
eders Fodeland er." De fortalte na alt, hvad de i derea' Leve- 
tíd havde Ddstaaet ; og Ulf beklngede dem meget. ' Da sagdo 

1) /10. n anrHr fSt, Oa. 1) Qtmt, 8. « ná it, D. S) f.iO. 9) Bd hefl ak 
f}l|t Tbkr tf EUÍM, lea ek mnadi toBBin nlBBm, (ok tmit jitt, mm ti BBBd« bh'bb ■obh 
fM>. 8) BU ak UBbb if hveifB aptr; ikotM TÍr, Ur -rit tUijaMH, wUul Biac) wt 
nd ivá konk, Bt Aét þUlt Bsita ivipr («uJedM o(*aa 01] •! tniBini ^kkBiTl, sb ^ 
þAtl koiinBBifl Bofrl; tII gk biI rlta, hvorja ak hol 1 íimM hafl, irá •! þlt leglt Bdr aU 
rkkrm .1 etB. t>k hvBl jb jkít hoBt HflK, (gnglt, S), i<r ft knH« W «b. ^ ■%«• 
^™™ BlinllcB m tín ok nppTBBa. ik Imnú þdi vm-tawllr M riaal «%■ «|i 
MlUadÍ, Oji. 



abvGoogle 



1^14 C. FiSftBYÍHCA SAQA. 55 

«k, fðstrll wgir bRliti, at pá mnJD ! at tá h*Ji mgt'okkan frS 

tegir Dkkr bk œfi þinni, [hvat tajnarí Ari, krSti tSr Iierir Tef! 

þar liefir nmli&it. 8vá akal firi." „So akftl ajsioi vera," sUr 

ná ek rera, segir Ulfri. Ulfar. 

porkeil t^ir aifuBgp lina þeim Torkjil tUr Brerunun /rS 
hrasi'rvm. Sevuni um Jvi tHJna. 

14. f)ar tek ek t>á til sðga 14. HSr föri e nn at tðka til 
minnar, at fi^rálfr hét bóndi, Sots majna, át ajn Bðndi Bt 

«> bjó á Heiðmftrk á Upplðnd- TowrSIfnr,8umbuiiHejdamÖrk 
nm; hann var rikr maðr ok nj Uplondun, han vKr ajn mjkar 
■ýslomaðr Upplendínga kon- MSvar og SfEiInmSTnr kjá Up- 
áoga; hann var kvongaSr maðr, lands Kongji ; han tSp gjtilnr« 
ok hét I&Hnn konB hans, ea og Kona hansara Stldun, men 
Bagnhildr dóttir lianB , [ok var Ðottir hansara Bagnhild , hön 
nicr nllra krenna fríðast aýa- vSr ajn &t (ajm allarTftkrastu 
um K &k béadi bjó eigi I&ngt Cjentan. Ikkji lengt hSani búi 
þaðan, er'Steingrína hét, góðr ^Jn Böndi, sum St St^ngrímur,' 
bóndi ok vel Qáieigandi. I>óra ^a.gowur MStut og t&I mygr- 
BlidL Towrn St Kona bansaia. 

Sigmond: ,^a ðuker Jeg, Fosterfodert at da tÍI forttelle oa 
dlt LeTnetsUb, hvað der er luuidef dlgJ* „Det tU jeg nu og- 
aaa," sagde tílH 

Thoriel f&rtttíler Brodrene tit Levnettíeh. 
14. „Derfra begynder jeg da FortKllingen oro raig, at der 
var en Bonde , Ted NaTn Thoralf , som boede paa nedemarken 
i Oplandene; ban vor en mœgtig Mand, og Sysselmand for Op- 
lœndingernes Konger; han var giff, og havde ea Kone, ved 
N'btd Idun, og en Dafter Ragnhild, med hvem nœsten ingen 
KTÍnde kande maale sig i SkjSnhed. Ikke langt derfia hoede 
en Bonde, som hed Steingrim, en braT Bonde, og vel bemid- 

1) ak hrat mMMMm >ii crt. Hun nmt: þ&t ar elJil mlUUaT fránggu *cri| «t þit 
hat )*nf at i^|a, tt ak Mtl fMa wmIiA ÞkímU, Q, —» krr éa»flltamlt Wirtmlllmf 



Uigt.zodbyGOOglC 



56 FÆEBTteOA 8AQA. 14. C 

hAt kona huii. Son ktta (ani Tej áttn íJd Ste, nm It Tm- 

•r f>orhell hét; hann vax e£a- kjil; han vtlr eTnaliir M&Tar* 

ili^ ma&r, mikiU ok sterkr. femr og iterkar. TftTÍrArbaji 

]>at var ilín Jtorkek, er hann Torkjila, meni han -vSr hqiBB 

var heima meft feSr BÍnumj at lg& Ft^iri tnjnau, at kTöitHest, 

liTert hauat, er IroBta tók, ok tái towk at frista og Ujanr lejist 

f» lagSi* i vðtn, |>& lagftist £ V5tnini, tá lejiat haa ótoj 

haon nt á merkr, ok nokknrír Skowmarkjinar, ok lUtkrir Sl&l- 

félagar* hana með bonum, ok brerir vi honon, og vajddn 

Teiddi dýr, ok var (honn) Mnn Djowr, og han vár ajn IsB besti 

meUi bogmi^ '. Var þesú Buaal^yttari. Hetta vir hanaaxa 

bana iðn, þá er þnrtafroit tekr Arb8)|ii táiTarrafroat fedlin» og 

til, ok af J>easa var hann kall- ftf tnj vár han kadlavnr Tnira- 

aðr þurrafrost. Eitthvert sinn frost. Ajna Férína kin Twl^il 

kom {>orkeU at máli tí& fDðnr ap& Mál viF^ir snjn, og aeji 

Binn , ok sag^i at hann vill, at han vildi at han vftr s&r fici 

at hann fái honnm kvonfáng, Gjiftarmáli og bft s&r nm Hagii-. 

ok bÍM til handa honnm Ragn- hildn, Pðttm Towr&lfii Böoda. 

hildar, d^ttnr }>órálfs bónda. Flíjir banaara avSiar, at han at- 

Faftir hana avarat, at hann viU lar s&r hSgt i^ Vegrí; men tow 

let; Thora hed hans Kone. Dd havde en Söo, ved Nava 
Tborkel, som var et haabefoldt Menneske, og baade stor og 
■tærk. Det var Thorkels Id , den Gang han var hjemme hos 
sin Fader, at han hver Vinter, naar Frosten begjndte, og Isen 
lagde sig jtaa Vandet, i Forening med nogle af aine Stal- 
bredre, opholdt sig nde i Skovene, eg jagede Dyr; og han 
var en meget fortrínlig BueBkjtte. Denne hans Id svedes paa 
den Tid det begyndte at blive Barfroat, og han fik deraf Til- 
navnet Bar&ost. Engang kom Thorkel til ain Fader, for at 
tale med ham, og han sagde da, at han önakede, at Fadereo 
skulde aka&e ham en Kone og beile for ham til Tboralf Bon- 



abvGoogle 



14*lfi C. vÆBByÍNGA saqa: n 

kátt sttkka; ea >«tta vaitr þð, vftr to a^I^, at ti^ Feðgu 

Bt þeir fstgu bra til |>óiáUi fllra tU Tawr&I& BSnda, og sia 

bónda, ok bora npp eTrsndi 0rindí nijni at bera Bonar&r 

úm ttm ltADor6I><NrkeU fili ddtt- Tot^ili til BD^ohUdaj Dðttar 

m haiH BagoliildL póxijfr faaniara. TowráJfiir aTftrar MJib< 

snvai uinliga, ok kre&at lufa lia,ogs)ÍBt hSTaatlBheanihBrri, 

.luacra hngat henni, eno ^ w Ín harÍTorkjiI ir; men leji han 

þorkdl n, en kveliet ðUn dlars vildi ar&ra tajm vál aj 

Tiidn vel srara ^p^ vingao Vinafilgji vi Stajngiim; men 

þeitra Staingrima; en kraA ^ helt, at tow knndi on^i vera If 

•kki Bnada af þana Tertku henn. 80 skjiyaat t^jr vi dnjk- 

SkÍQa T» «tA bitt, ok lata an ShjÍU fr& honon, og Orm 

htím. iu^m. 

JM þorieU 9k þSrálfi. Frá Torifiii 9g Towrafíí. 

U. Litln ^ptir þetta ferr U. Stnt ettir hetta fér Tor- 

}>oikdI hdman tí& annan maan k^ hajman&á qJálTnr annar & 

HH u6U, þi er hann frittir, Not, tái han fratti at Towrálfar 

Bt ÞMlfir er eigi heima, ok vár ikl^ hajma, men Orin nm 

fulav i týiln ilna. ptít pot. SojniL tnjt. T^Jr bájir, TorkJU 

dei Datter BagnhiH. Faderen sTarede ham Tel, at ban ag- 
tede sig höit i Veíret, men imidlertid bler dog Udfaldet, at 
Fader og S9n begaTO lig i Foreoing til Tboralf Bonde, og 
fremkom med deies Ajadiagende, at Thotkel beilede til han* 
Datter Bagnhild. Tboralf rar langsom til at Bvare derpaa* 
og lagde at han harde tiltxnkt sin Ðatter et fornemmere 
Partl, end at hnn ikolde ^tes med Tfaorkel, 'men sagde at 
han Tilde formadebit det Veukab, som Tar imellem ham og 
Steingrim, i enhTer Heueende sTaie rel dertil, skji^t der 
ikke konde blÍTe noget af Partiet. De skiltes derpaa, og 
SteÍDgrim og Tborkel droge med taa fwrettet Sag igjen hjem. 
Om Tiorlel og Tkoraif. 
15. Kort efter drog Tborkel bjemme fra mIv anden en 
Nat, da ban iptirgte, 'at Thoralf ikke var hjemme, mea. T«r 



abvGoogle 



M PÆRIYÍIMÍ lUA. ' IS. C 

kell ginga iiu 11B taióttiiui, ek ogthb>*'g«>>P* ^'*i>'NottiiMOg 
at hvflo BagnhiUar, 6k tekt tO SongjÍBa'^ RBgaUIfc, hu 
hana npp i f&ag uitt ok bert teknr háBanp «1 Kneppi, og 
huM út, ' ok flytt laDá heim bér hBna ^t, ég hevir Una h^n 
i^ lér* FaHr hans Terð iUa vf 18«. FBjir bainn'a yb idla 
v^ (etta, ok kraft hann taka vi hetta, og seji Ti ban, at bn 
wttín om megn aér, ók baS •owk £ itBrri Stajn in ban Tb 
1 Jt}a liaiia bcnm rigótt. HaBD aieDtar atbdtaj og ba-hnal^ 
•▼aBar: oigi mnn ék pat g|ðra. ftkja h&na h.ajm a«ir. Han «tBi* 
Steingrímr, bftir hana^ b^ ár: „Ikkfi man' e tft g}eie<* 
haim' ^i i brottn Tcrte. fwr- StaingrimtB-, FKJir!faaiuara','U 
kall geiM ^ avá* fór i bnrt han.t& filr& Intrtui' hBanl. Tor- 
með Ragnhiidi, ok lagðiat £ kjil gjðrdí t&to, fowr aitt'^rf 
ikúga át; (ar Tom í terft meft Ragnhilda,'.og leJiatQti uJSkow- 
hoHm tólfl meoQ, þcir vora nnnn. Tfl To'trm nj Terini vi 
ftlagar hana ok leikbne&r. N^ .honna tolf Maoi, tqr Towra 
fcemr þ^rálfr bóndi' héim, - ok 'VÍBiaen og'La^kbrvir, hansarW 
TBttr varr >efaara ^nda, ok Nú lcjenntt TowrfttfBr Bftndl 
Mbur'-.pegax mðnnnm aí aér, h^jm,ogf&r atfmttáheifTii^iii- 
di, han leiikar tá Men til sajni, 

reiit nd i Embediforretnhiger. Thorkel gik nted aín Lediager 
oni Natten ind til Ragnhilds Seag, tog hende op i lin Favn, bar 
hende nd, og ferte hende hjem med sig. Hana Fader Tar ilde 
tilfreds med dette, sagde, at haA tog sig nogét paa, som han 
Íkke magtede at sætte igjennem, og bad haiii at bringe Ragi- 
kild strax tllbage hjem igjen. „Ei tU jeg det," tVated* 
Tborkel. Da bsd' Faderen Steingrim ham at drage bort der- 
fra. Dette gjorde da Thorkel, drog bort med RagbhUd, og 
opholdt atg nde Í SkoTene. Der Tare med ham IoIt nnge 
Menneiker, lom vate hani 'Stalbrsdre og Leg^ailimerater. 
Thoralf Bonde kom nu hjem, og bler Taer, hTad dw var 

tt U, 0; ■; «.. 



Uigt.zodbyGOOgle 



!& C FÆKBXÍNQA 8A6A. M 

tk iaSSi boBdfBt mantiB, ok og ImjI hnodra BIkbíi tí irih, <ag 
feir til SteingTfiiu iMtnda', »k f ér til Stajngritais Bðndn, og 'bUr 
bitr haiib'wljB frnn lon (rinn)t ban BnjdjttframSánsaJD, ogfSa 
dk fi''h«oám-f hendr d<ittar Bftr DðttimiJDa ottir nj Hendir. 
■fm. Steingrtnr knA -^m ei^ Stajngrimnr teji at tej Towra 
{hd' vcra. þ^r J>Mlb rann^ iUJi hSr. TowrÍlfnr og tajr vt 
sSknlhi þar, dc fnnda eígi þat^ honnn Towrn ranafikRvn hir, og 
er þeir Tildo. Eptir (at ttn fnnna ikkji tá, i tajr vildn: Ettit 
þeir (á akðginnl, e^ Mta&n tl (owm tajr nj Skowin, og lajt- 
þrina, [ok dd^ »«6 lit l^t* ara ettir tajmbn * og al^iftn ae 
inni, ak Torn þ4 {ujAtigi nanná nndir nt lajta , Ag tmjati Man* 
nett fi^TtíA.'. ' Nú er ^t eiutt Toirm Ti Töwifil& Nó Hr M 
Ag, aC I><ráUr aér tálf menn tU njn Dajin, at TowráUnr a&r 
{ akóg^nm dc kona hit Irett- tolf Mana nj ^ownnn og ajt 
ABda, ok þifcjBft nú Tita, ok Konnfolk tft trettanda, og tii^iat 
kdda t&ngat tíL Ná tala fðr. ná Tita, at bSar éac nt halda. NA 
muntar {>OTkel« tíl, at menn ria. FUgjlsTajnar Toiícjibi homtá 
<bi&. at þieini, apyija oA ^rkel, frS, at i^lk fdta tajr, tajr a;^ft 
hnfi lUa akal taka. Hann n& Torl^, kTÍ RS era til ^ 
tTarau fa^ ^u er hir ikamt taka. kan STOiar: „Ajn Howl- 
nr éí kér nMr tí oann, Idar mnnn 

akeetj eg han iBmUde da'Btnnc-Folk tíl tígy og med boDdrede 
Mand drog han tU Steingrim BondO) og bad faam wIleTere liA 
Sðo og oTeTgÍTe fattm bana Datter. Steingrim eagde , at de 
iUe Tare der.- - Thoralf ransagede nn med sine Folk Craatden, 
men de fandtdem ikhe. Derpaa droge de nd i SkoTenj o^ 
asgte efler dem, og deelte rig Ted Eftersogningen saaledes, 
at der Tore tredive MieBd med TfaoraU^ Nn Tar det en Dag, 
at Thoralf saae telT M«nd i Skoven, og en KTÍnde den tret- 
tende', ag -troede nn at knnne Tide , at det maatte Tœre dent, 
og itiled* da did. Nn talte Thorkeb Ledaagere om, Bt der 



1} /. f C. Wt itlfd Uðl aiM f miUr, ■! Mto vlr, 0. 



Uigt.zodbyGOOglC 



M FJBSBfÍKOh láQA. Ví. C 

bí «M, A mmn. tAt ^'■■■g*' ^ ^^ aiOIr, bni tr gnm tá 

bra allirt er þat vfgi gott; Taija; liir iAbIui ytt browta 

Bknla TÍr bijíta par npp gij^, Growt np , og ▼•!]« okfcm Bui 

íA Teita bt^mftnnliga ▼ftm; KUar; t^jr fXta nú I Hvwlin, 

ok aú fara jteir 4 hilÍBn> ok og hjgvm u tiL Brát ettir kou 

búast ^r T^ Brátt konn tajr tí Towrilfi, og wl^ ntragt 

^ir þtfriUr ^, oJe láta þegar id tajm TÍ Vopnan, mra Tor* 

itiím Topn & ^i en þeir' fwr- i^il og kanfara Heo TMJa ■• 

kell Teijait Tel ok Ireiagiliga l. Tftl og »»^nn<Hwr 80 tIt Eodte 

St& lýkr þeirra fmdi, at tiílf> & L^kjinDn, at tolf Hani fodli 

menn iaUa af ^Srálfi, en •{»■ kfi Towrálfi, og ajej ^ To^ 

af |>oriíeU, en lárir fimm, þeir kjUi, men hinir fim Towm ajrir, 

•r eptir Tom. |>rfrAIfr btfndi nJetlirTowra. Towr&IfÉr BönX 

Tar •ár tU 6Mm. Nú flýr I>or- TÍr ■ardnr tU OwIqjTÍa. Ná 

kaU i aktfgÍDn, ok filagar bani flqjdgjar TorkjU nadan in nj 

meft bonnm, ok ■kílr |iBr meft Skowin, ogStUbrmr baniantTÍ 

þeim, ok or RagnlHtdr ná þar bonnn, og akjiyaatao flrl U^ 

•ptfar, ok er hán flntt til bjrg^ men RagnbUd vix ettirrerandi, 

mel fiittnr •innm. Ok w ]>4r- og tít bin t& flot attir tU Rgd- 
ÍNi TÍ Fljiri •■jnnn. Og tái 

■Btte Folk efter dem, og do ■pnrgts da Tborkel, bvad Bmlsl- 
Ding de Bknlde tage. Han ■Tarede: „Kort ber fra oa er det 
en WA, deiben Tille tÍ drage, det er et godt FoniTuiBted ; 
der TiUo Ti biyde Stene op, og gjilre et tappert MadTKmr 
Og de droge nn til H3ien, og beredte aig der. Det Tareds 
da ikke ÍKnge, inden Tboralf kon til med út Fslge, og d» 
•B&ldt dem ■trax med TKbnet Haand, man Thorkel og bant 
Folk TKTgedB lig rel og mandigen; og aaa bleT Udfaldet af 
deiM MBde, at der paa TbnraUi Side bldt tolT Mwid, og paa 
Tborkeb i^r, men de fem jarrige Tare •aarode. Thoralf 
Bonde bler dsdelig ■aaret. Nn flfode Tbsrkel mBd bíb* 

» H lUHl Uu m dl Mut ( tHn nUt ffc ku 401 tH Mmm «k ttn Mli 
Mirfrt þw I Ui*»n< ' MvAMAr m/M Mmrtm. ■} M, A S) m, flk 



^dbyGoogle 



16-Mk C rÆtmríSQA »ma. tl 

tíSr kMBT ( hjifii á»yf hann or Tawndfiir kjemnr nttir nj ffigA- 

■iiBB þMHim, dc er Þot iftgn inn, dojr ban tí Sárnann, og er 

■uina, Bt Ixnkell jitti bana- Ift MannasSfpiin , at Torkjil tBi 

malir hnni. þeuz tíSindi «par&* tenandTiiT baoBam. Heti Tnj- 

aat B&. FwT I>orkeU fanim til indi ■pardntt nn. Torl^il fér 

f&ftor ■íu , ok er hana lítt «ár, hajm attir til H^'ir tnjn , og er 

en flesdr fSmnantar hana meir; Injtf i&rar, men fleitir Sf Filgji- 

•rn ^cár nk graddir. nrajnan haniara m^Jri; tajr vera 
ná grðddir. 

atgn porMt. Sðg» TMfiJt. 

16. . ^tir (etta itefna ^g U. Etdr hetta itevna Up- 

Upplendfiigari, ok er (Ktrkell lendinganir TÍng tSman, og 

|nirm6ott gerr átlngi í fitng- Torkjil Tnrrafroit vir gjðrdor 

inn*. Ok er (eir fet^ frétta itUJin & Tingjinan. Og di t^r 

þella, (á.Kgir Steingrfnr, at Fedgar frattn hetu, stir St^Jn- 

[lOffkeU mk eigi heina ^ grimnr, at Tor^il fovr ikkjl 

Teni, nMABit peir leíta meat at TÍra hi^ntn, meBÍ t^r l^Jta 

eptlr hoBom ; skalta fara, meit ettir honan: „Ná tknlt^ 

frmBðl til ár (eirrarj er hte ftn^Sonarnnjal &d-taJniAiinl 

Stalbradre bort i Skoren, og saaledot ikiltet,de. Bagnbild 
UflT tilbagei «g bnB bloT t$wt til B/gdeo mod tio Fador, 
saea da Tlioralf kom i Bfgden, da>Ae hao af tÍBe Saar, og 
«let »r Folkt Sagn, at Tluwkel var hau Banamand. Denna 
Bogt?eBhed tpargtM nn pmkring. Tbwkel drog ijm til úa 
Fadar, og han var knn lidet laaret, Beo do flette of huu 
Stanwadra mere; men de bleve nn begte. 
I%arUl» í^tfæU&ig. 
JO. Efter dette ttcrnede Opbeadingerae til et TKlBg, og 
pu dette blev Tlwrkol Barfirott landttorviitt. Da SteÍDgrim 
«g Tborkel tpnrgte dette, aagde Faderen« at Thorkol ikke 
kniide foihlÍTe der hjemme, taa Inage de aegte mett efter 

O. » É» ■Stfi 4 UkKM ■frtr fc^ MMm Ikr Jt, t,0^ 



Uigt.zodbyGOOgle 



f»llr skamt&& bmiM, «0.^ iij ibbiuic itat M.GtriDan, kit 

eru ^ljúfr mikil dpp n«& ánni, eraiUiwr-CiltjTÍi ap.TÍÍLnaí,«g 

ok f árgljúíraiiHia sr hellii ia vi aj^Taii ABcgloJTruvB it 

eiop, ok vett þat i^Isiu eiogi igt.Hedti, og tA Lojiiakalí vajt 

nenia ek;' Þ^''>£<'* Rkalta ÍgsBi oagjia staD ,é ; haar duiU4 &•, 

ok lufa mat ia«6 ^. Svá og hftva Mttt vi t&r." Tor^ 

gjðrir {torkell, at. haan er 1 gjér ná ao, at han &r hir i^ 

helUiíuif,. me&an. meit er leitint Hedlinnn, meni mailíifiBJtiagiiii 

ok Ter&r eigi fnndinni Ðaair itendir apá, og verir ilckji foDB- 

ligt (ikir ' hennin þac -, ok er Ín. Owhualit tikjir bonnn hli^ 

«tuad li&r, ferr hann bart-or og tái nftka li^ur fr&y f^hanór 

hellinams ok til b^ar þeai* Hedliana, og til tan Gitin, ^ 

er Hrálfr bóndi haflú átt, [ofc TowráXfor Bðndi h^ it, og t^ 

takr ná Ragnhi^ í. bott í anB- nr nú Bagnhilda bujttnr ftra Fe- 

an tímai ok ra&st nú á Qðll rina, ban heldar ná tilQadlsog 

•k <7&iauarkr: ok h&r nem ek v^ Ojamarkjir, m*>K Mv tfigg^ 

atattar, u^&i hann^, sem. nn a," i^i han, u'^'ua e nú h&ri 

hefi ek bygð; mina. Hrtta, . olí set Bfgvsmjt, og bArhftri * 

hér hefi ek Terit i^&^n, tAi vi& Teri svjaoi, og RagnbiU yt nSr, 

Bagnhildr, átján vetr, ok ex qj á^an Ar, og tá er AMnr Ta- 

ham. „Da skal drage, FnBndel" sagiAe han, ulil dea Aa, iom 
laíier her to* ved Gtmrdeni' der langs-med Aaen ere der ston 
Ktippeklefter, og i dÍMe Klafter w en Hule; détte Blqnlested 
tjeader.iageD oden. ^g, derhen dtal dn gaa« lOg tage MaJ 
Med dig." Dettá liJovde bn Thorkel, óg hiu< vhr i Hnlte; 
medeas der ledtes meat, og blev^ ifcke faiideÐ. KJedCoinmeli^ 
^ktea ham Opholdet .dar, eg e&ar nogen Tids Forleb drog 
han hert fra Halaa og til den Gaard, som'.Thortilf, Bonde 
havda eiet. Ðerfra bortfatte han na Bágnhild. andea Gaiíg, sg 
drog hen paa FjeUe og i •da SkoTe: „og hex staBdsede 
Jeg," lagde han, „hvor Jeg nn har bygget miB Bapal, og her 



^dbyGoogle 



]6i C PARBriNCrA SJUIA. n 

^t aUr ^vfflwi A^ttnr iMbuh- lUa, Dðttnr ja^Jiik. NúhSTÍe 

ar. N(t hefi ek.«^ ^jUr nfi- pi^ tUnin £r£ adIatiA.TÍ mqjni," 

tSga Aíoa,.Mgir hiiBB. Mikíl lúir bBii. ; „N«gT hRl4i e. imi 

þifci n^ mgB þtn^ ftfltril Mgif Ssva Injaa, Foatir&jirl" átít 

Kgauudr'l; cn nn flil ek legJB Sfgmsndár; „mcn nd ril e aia 

Jiér, »t ék befi ^gi vei laoBat tftrfrá, at e hivi iklcji'TBl Isna 

þéi iitn rtlfj^ralng ok fivtt, Hr tqjna ValgjíSnýng og UpfBJ; 

(Tict d^ttir þín ngU atér, þi i^, tnjat Dottir tign lejk raib^ 

er vit ikiUoiat. Bt Ikin Tui tií tIí ■hiilÉnBt, at hia tSt tí 

maft hun^ , ok er ^ eingl Aidn , og li&r A odgjÍD Má w 

mfetr i týgi til, nama «k, ok at taja til.ótan me, i^ tnj fowr 

{>TÍ iÁt A mut i brott, at e me«. írá tfir, at e helt tl 

ek hogfiii, at <dtkr mnndi þat mnndi gjera Skjilna raidlon ok> 

á«ki]ja. þorkeU BTarar; iBngn löui." Torkjil ■TSrari „I'Bngt 

TÍBsa ek þat, at me& ykkr var er rajani ,e Tiati &f , at. Ajitar- 

Aatarþokkí., ok .vilda .ek (at tokl^ tIt midlan'.tikara, og a 

ekh£ 'meina yldce. Sgmindr ItlTÍ iUqi: Tilja formaJBB tiknn 

mchk: ^tm Tfl ek beitia ;lckr; tfi." Signimdiir raielti t&: „Ti 

f óitri mÍBlt I. at 'þp giptix .ági «1.0 1«% tna, Fostiri^ir mn^l 

har Jeg vcret riden, og Bagnhild med m!g, í atten Vintre, det 
er mn Dstter Tbnrides.Alder. Nu hsir jog foðrtaU eder mte 
LeTBetaleb," aagile han. MnrkrBrdig tykkei mig FortslUor 
gen ora di«e Begirenfaeder , min Foflte^fiidei;!" sagðe Sigmiudj 
„laen .nn ,tí1 jeg sige dig, at jeg har ikkoTd gjeagjeldt dig 
din Valgjeniing og QpfiMtnng, thi^din Dátter ««gde mig, da 
Ti ikiltes, Bt hoa var frngtsompnelig, og ingai kan ndlBgge* 
som B«qufBd«r oden jeg, og det Tar isœr Gmaden til ot jeg 
drog bort,' da jeg bygtede fer, at det kvide Tolde Misfor- 
staaelse iraeUem os." .Lmige ridste Jeg ," aTarede Thorkei^ 
^ der Tac SjKtlighedafbrstaaelae ineUen eder, eg det TUde 
jog ikke formene eder." „Jeg tU bede dig, min Foiterfaderl" 



Uigt.zodbyGOOglC 



M TÆaBrÍneíh MeÁ. M C 

^rfH, Aóttvct iia^j (rfat buui al t& gjlMr.Íkk;}lT«iMa,Dotte 
skal ek eiga, ete Jiagn kona tajna, toj hfaw ikil e 4|e« eUa 
ella. ^ikell tTanr: eigi mi onga Koin muau." Tnkifil 
iétút mln betra maani gipt- iTlrar: „Iklqi man Dftttir nqjn 
aat; en ^h tíI ek )áSfa þl^ gjiftast vi betiÍHaiiiu; mb li 
Sigmiukdi! «t e£ (é Cbi fram- ril e bia te, Sipaaiull at dea- 
fcTBind meS höfSfiigjam, at þá nm t& fart nlkra FrajnkeBÍng 
jBimir aafii mitt, ok komlr k)á Hft/dingnn, at tú nmnar 
miv 1 frið ok f HBtt Ti6 [sveit- NaTo mijt , o kjmaar mAr lif 
ánga mínal, þvíat mjðk leitt- Fri og Forlajk TÍ Blgdarf9tt 
kt mér nn { 6hj^6va þaaavm. msjt , taj mlr l^ist ná ^[Tnlíi 
Sigmandr Játt^ }tí, ef hua at Tera aj benn Owbigdon." 
matti !«& Tiftkomut, ok ná Sigmnadnr J&ttaji tnj, kTÍa ij 
■kijtja (eír ' ; ok fára þeir han lcandi koma tft Uajii, og ná 
friendr, til ^eu ei feii b>ma ikjiljait tajr, SkjUdmnninfr 
á HlaNi' til Hákonar Jaili; íoTrra nn lo, til at tajr k«na til 
jftkt hafU haim atMtn; n& Hiknn Jadl £ Hl^fi, hlr h«Ji 
gánga þeir lyiir jari, ok kT^Ja Iian 8Mi njt; taji genga ná ia 
hano, , en hBnn tSk (tí Tel, fiii Jadlin og hajUa theau, Of 
ok ipTir, hTat miiiinnm («r han tekar Til immrtii og i^b 

Sogde Slgmnnd, „at dn ikke bortgif^ dia DatUr Tharide fil 
negea onden, tlil hmde tU Jeg baTo, eUer i-andet Fáld ingen 
Kone." ,,Ikke tU min Datter kanne UÍTe gifi med DogM 
bedie Mand," irarede Thorkel, „men Jeg tU bede dig, Sig- 
mnndl hTÍa dn foaer nogen FotíremmeLie hoi Hndingeme, it 
áa da bnsker paa mig, og udTirker mig Fred og Forlig med 
mine HerredflfoUc, thi meget kjedea Jeg na Ted at T«re i dieie 
Ubygder." Dette lorede Sigmand, om han konde faae det ad- 
brt; og na ikiltei de, og Frtendmie fortiatte V^ea, indlil 
de kom til Lade tíl Hakon Jarl, lom der haTde út S«de. D* 
gik na.for Jarlen, og hilite bam, og han optog deiei HíImb 

tí Uf«Ml*lBr«M|^o^ Q okkntfÞMMl4Cr,(.<M, « Mrtr tþtái*^0;A 



Uigt.zodbyGOOgle 



I& C FÆUnÍHOA SAOA. 65 

sA. Sgmojí^ [kn^ Ten ettir, If kvS FSl^i t^r Towni. 
BrMtiiioD; þeu er tu. lýilit- SigniDndiir seji «e vera Séit 
nkatr TfiTar of hrft i Fcrt^ Bnsta , „iuiM&ra Bnm tSt SjÚ- 
jam ok ^ drefiim*; [hefi bk auArar tiara ajna TnJ nj FSrJnn 
^TÍ> herta! yftTUii fnnd,iött, og tSt hKr dripin; • hKTÍ taj, 
at ek Tcsti biít af j4r gtfftrBr Harrif Bðkt & tiara Fond, at e 
^aalmeiadar, ok Tilda ek j^, Tanti niilr fri tiun gomo FrSma, 
faeml i hendi hindaat, ok Tð og Tildi e, Harri mojnl gingji 
báMr faeiidr>. Hákon Jar> [eag5- tinn tU handa^ og lo tíI Skjitd- 
Íat TÍtB 'AgJ3rla'» hTanr maftr mSTnr mnjn Tt" HSImn Jadl 
Imiui Tar': en eigi ertH ^lAcr iúir, han Tiáti gjðdla um krS 
, Breeti, ni ij&lfr Terflr ]^n þik i MftTor han tSt; ,,og ikkji ertú 
att at fiera; en aigi spari ek owlnjknr Breita, men *j&Ivar 
mat -«(& þik; ok tíi^í þeim fertn at f«ra te nj At; ogikkji 
til sntia h^Í gestnm sfnnm; ok skSl e tow spSra tSr Fcjina;" 
Tar STeúui Hákonaison ÓDgr, ban Tujsti honnn tá til Setis k[á 
Gj^ton snjnnn ; STajntu H&knn- 

Tel, og ipnrgte, hro de Tare. ^Jeg er," sagde Sigmnnd, 
„m Sfin af Brester, som en Tid Tar eders Sysselmand nd« 
paa Fnreeme, og bler dnebt der; og jeg er nn kommen til 
eder, Herret fordi Jeg Tenter itíg goit ForfremmelM af eder, 
og &nsker at blire eders Mand, og det ðnske beggo tí Fr«B- 
4er.'* Hakon Jarl sagde, at han ikke knnde vide, hTo haA 
*ar: „dog er dn ikke ulig Breater," fðiede han til, „men du 
lcommer dog boIt til at Ifse dig i Æt; imidlertid Ti! Jeg ikka 
9f9n «t gÍT« dig Mad;" og liaa Tiste ham nn til 8«ds 

D M|li ■«■ þrim: ak •■ ck, tgli han, mb SrHtb, n kui iM Bd>li. w nn 
«■ kWI UHÍwu rlliir, ok týiliBn ít ff. t B) I pBrejju. nk þu <nraii l>Tlr ■ tm- 
MN. 0. S) vwtu Tiiaf þk tbtlat ak TtttUka, af |id Tni naOM illtk ■kkul riK. 
t. » rtítUi títilM, F; 4) innt: elgf Talt ik, kvtt ••d » i þTÍ, ■! |id ■•|lr, þvírt 
A Wl ■riut.it þalrbnflr itta •oia dafajgúiK þu ýmlaar ••(•It rri,kT*rt þali kafk 
(þl^, r. Ot) JMfalr Tarll mS ttBnm •(■■■, «(r kali ■■•» vaiit •ÍB ^t þ^iB þw 
I af]wa; ■■■It ■■■• *■!)•, U þ^Ir UA Tarit lotttr Uatft »1 Songi, sk bd Tcril Í 
Vtk w^ tmiilt, «* tiStm tJzUHijm 0i,vi aamitíxn, fim [I UrUrm i ». 



^dbyGoogle 



09 FAWl-ÍNeA SAGA. 1(U!7. C 

A bm6 hirð lUnr irina í þaoB ciiii vb angOT, og tí ffiria Iqfi 

tfmit 1. niiii rainaa tá Tdjíbb. 

S^wttmdr Uttí HáAm jarl 9Á A^iwíw Htti mkm Jmil , 

Svefyt. og Sw^M. 

17. Sigmnndr kom h^ f tal 17. SlgmBndnr k«m lit nj 

vift St^ Jwlwoa, ok lélt ffrii Tsl vi StsJb Sír Jadlini, og 

hoBtun margB fimleika , ok spal<U fiii húiDn mon^ fimli 

' hendi jnrlsBon mikit gaman at Spalni , w at JaAwHiBrita h«^ 

honnm. Sigmnndr flutti »ál raikla GSnun if honnn.. Sig- 

titt fyrir Sreini, ok bað hBnn mnodnrbBrap&MilifiriSv^jnit 

leggja tii me& aér, at hann eg bft han leggja got firi w; 

blandt stne Gjœster. Svend Hakonsðn var dea Tid nng og 
Tftd flin Faden Hof. 

Si^uttdt Samtaíe med Bakon Jarl og Sveni. 

17. Sigmund kom i Samtale med Jarlens Sðn Svend, og 

legede med megen Behœiidighed mange Lege for ham , og 

Jarlens Sön havde ator Fornðielse af bam. Sigmnnd androg 

dá ain Sag for Svend, og bad om hans Bis'tand, til at han 



1) Iiltit* fcr tl-tl Cof. iar o Uet maitini *M þ<tr þn n Tatrlu; ak iri 
É«B ileHt, ytna jtA þcÍB Slgnmdl i«inlll(i ncff atiyiclD ««■ itlu Sretn* ok Blrfti 
Jari*i r^ þali Signadr í kanaS am HButt, k<aa M h>utl aptr tI« ■tUu ■fc tk 
katfiii; imt þcir freadr mS Jnllmup relr aanu Tci hildnír, kniut Sígmwdi þá í 
Uu MMlD kBriatki Tttl Jarl, gk ECrtifM UriliBafiT kaai. — Pdr biI étí freia t}jn tMt. it 
■(■udr •n.t >af jBtlÍBW bb Tftrom mti kiul mtft TÍrSíig, •■ Hr í kerub u* 
■lunriim, ok ■ilBtl tit Qir ok ■fMI* 1 ftakBliconi fruiifBiigitm !ok nSr|iiiB (l'BgBBrTeit' 
taa, ■«■ ■eglr l^Bia kui. Hua T^r Uu kaiuitl at 11111 kanyfca, Uu ft^kiutl ak 
Suwti t armtBB ik UIbm wfkituii ag B iar eflffUgtadti þeir ftaaili t«b xf 
]aril DD TgtrlBtt ral kaldnlr, ■■ um iiiBnrft eptlr fita þglr f kerBnS, ak kona aplr lÍt 
h^ M k^iMi ■■ti alkiu qiAliit, «k Ton þw (Tctr ■■■u}) TBr BlcBialr ^H ■■§* 
Tiitr ■! Jull ak wnui ^■■g, ibib kua haftl itlBgr Hi þelm Teriti ok f^rlr kui ku 
gerSI J^rl ■jkBU þorkel {■iin'aiVait, gk fékk konum lýdn í Oikadnl; fsr þaikell þ& 
^Lastt, «k kou iatt, ek þnn'tir, ddttlr þolrta, ai mafi koBDl nef, ai þ^sStgnaBdr itM, 
«rþjnh4t Wi (TÍ f^UB 1 Tetr , al SI|Diudi var með Jirli vel Tlifr, ee i lannm 
«■! kua ( htruSI, ol þdttl iu meall ■fiekimaflT, ek epUr þu bið kann >ri ityrkja ilk 
tíl ntlBTkctadk. Jail nffils ek ekBÍ þ^r ■■ hDgw meS þiri þlklr mtr Iika*t U ek tt 
t<ír 1 kalrD, ee þil vel moBB i eptir {iina lyadl. SÍEmnndi þákliflt JarH þciia fnunlBgB; 
aV er ikip SlKmDndnr Tora bdln, gekk JbiI tll, U iji þu; kBBn msltl þái ail lýalit mtr, 
Sl|mudr, Mm þin ferS mul búlB TerSa n^k eptli beitBm nnfBm, þeliB er ek hei tl^ 
ea þí Telt ek etgl, kTÍM þeéil elBB mi Tið klíla , þTf nt þd itt rtS luuua relp U áiBjB, 
^r een þiijidi er l fXKa. VII sk ail tHb, kTotB nUirfuS þ^ faefir, ttt étt U C^ 



^dbyGOOgle 



IT. CL rjuiKiÍMWi ftMiu fl 

bn^ iMklnm tnakwmnA t£ uo haa ttg nllEnui Fitnu ' tf 

fStar ifnm> STSÚm *W"i Fi^iri baiuara. ST^jnnr iplr 

bnn baim beUdilt. I Jienutt bu kvU hu baiddkt ettir: „l^ 

Ttlda ak kalxt, aagli ^gmasdr, Heraa tíUI e kelit," seji Sig- 

ef ÍMt ^n TÍU efla miki mnndor, „am FSJir tuja vildi 

Slíkt er vel bngaat, aagði Sveinn. gjðrt me át." Sl^jkt er vtl hog. 

mSr vA Tattiu frasaa til Jöla i ta ," leji STaJn. Vetncin Injor 

ok at jóiata kemr ^ EJvfkr «6fnmfidJowInttí og tl^Jowlar 

Jarl fiQUcoiwreon aoMui oi VUc- kjemnr Ajriknc Jadl H&knaw&n 

iaai^ hun bafli par atsattk hliir eBtan úr Vi^kjini, bfit 

SígmnBdr kenu aér f tal rifi faejí haa Seti injt. Mgmnpdat 

Etafc Jarl, og 4uBrir fjttt hon- fcjemnr tb nj TiX Ti Ajrik Jadl 

nm dnn Taoda; hattir Eir&r og kstic firihonnB tajq Vanda; 

Jarl hoium aioni nniaýtln tíS Ajriknr JadL lorar honnn ^t 

Hikon, fiUkr auin, ok kveAnt fremja tá nj ban atl^i 4b-, bji 

eigi iknlH mlnoa tíUeggJa vuA V^ii anjnnn Háknnl, og . eeji 

honam enn Hákon jarL Ok ae ikkji at aknlla laggfa minni 

eptir jtflÍR vakr . Sigmnnídr til hansara ÍBH&knnJadl. Ettir 

til TÍ8 Hákon jail, at hana JowUni rsnr Sigmondnr tíHUi> 

Unbdi afla hann m^ udJnM nn Jadl, at h«n iknldl T^jtn ■b 
Btick p& onkon Máta, og Uta 

fctiBda o|Baae nogen Forframmeln boa bana Fader> Svend 
■pnrgte , hrad hui Sotkedo. „Pan Krigatog TÍMe Jag helit,'^ 
•agde Sigmnod, „om din Fader tí) bet^ke mig dertil." „Dat 
er en god BetbitnÍDg," aagde STend. Vintsren led na fram 
til Jnnl , og om Jnlen kom Jarien' Erik Hakontðn fajem «01«» 
fra Vigea, bTor ban faaTde tit Sc4e* Signond kom i Tal* 
ned Erik Jaal, og foreatíHede bam tin obehagelige StilUagt 
Qa iOTede Erik Jail ham ain AnbeCaling til Faderen, Hakon 
Jarl, eg BSgde at han Tilde tÍIitaBe ham en ikka riogere Bi- 
aland, end Hakon Jarl lelT vilde tilttaae ham. Efter Jnlen 
anugta Sigmand na Hakon JeuI om nogen BettjAelte • paa 
een ellar anden Miade , og bad at det maatte komme hanl til- 



Uigt.zodbyGOOgle 



FJOtBTÍNOA S&OL IT C 



móúf ok lála IiaDD njéta fU» ■• njowU fXjfar mJu E 

■fu Brettíi, er hRnn tbt hani «am h^ Ttri hiBiarn 1 

(jóonitnniaftr. HUcon Jarl aTar- m&mr. H&knn Jadl ivlr«: 

ar : TÍat Kkk ek ]þai tJ<ío gó^inx. „Vnjat miati « aja govm Man, 

jylg&ar, er Brestir Tar drepinn, tiÍBreatar tBt dripin, HofiDaBTBr 

'fair6niiAr minn, hioa Taakaiti nnja, alnjktKfl^mennl, og ík 

Mahr,- ok flla TKri ^ir fré em tajr Terdir M mftr, ^J haa 

m^t Tertir, er hann dripa ; eðr drowpu ; og kTlt aUar tú tSi el- 

til krcn maiir ^ál Si^nndr larat" ffigmnndnr wt^i M faebt 

kTeAat helzt Tilja Cara í TflÞ> vIIJk fBni nj Vqjl^ing, og Sm 

fng, ok fi> þ'> annaðiTort annakTört antin Frflaia d* 

nokkom frama efir bana. iarl BAna. fadlia itir ti var vil «tta, 

kvaft ^t Tel nuelt, ok mnnt „og nj Vk, tái men Ora at 

^ Tita i Tor, er menn bóaat bygTa ae til Fwar, daltú ím 

ferAa ainna, hTeraa ek Til þ4 alTka, kTnaiieTUtilKtB Tenu" 

Tera Uta. L(&r nú af Tetiinn, Vetann lajnr nn ftf, og A farrm 

ok ^ heimdr Sigmnndr fram Sigmnndor Vinarór Hákon Jadli 

Tiaaueli Hákonar jarla ; en Jarl attir bam íiii haa ; Jadlaria 

iTBrar: lángtkip eitt tíI ek fil STftrar: „A jt Lengakjip tU • Aa 

þÍT, ok ^n i Qftrotigi maniu tir, og Qarnti Mana á tvJ'TÍ 
adlari aojni Veija, og maa ti 

gode, at hana Fader Breater faaTda Tieret Awleaa FmfttnlnMamí ' 
flakon Jarl iTarede: '„^ilTÍNe tabta Jeg en braT Mand, da 
min HoEsinde, den raake og dj>rTe Breater, . bleT dwbt, eg 
de, Bom drttbte bam, baTe forakyldt meget Ondt af nig; nea 
hTad er dit öniket" Sigmnnd. aagde, at han ðnakede helat at 
drage pna-ViUngafierd, «g da enten Tinde nogen ForfremnelN 
aHer naae lin Bane. „Ðet et Tel talt," Bagde Jarlent „og.4n 
i^ faae at Tide til Vaaren, naar Folk berede.aig til dcMB 
Rcáaer, bvorledea jeg da tíI tage mig' af den Sng." ^^nterea 
'forI«b na, og da na Sigmoad mindede Hakon Jorl' om Iwni 
gode Tilsagn, aagde denne: „Jeg TÍI gíve dig et LaDgikibs 
og derpaa fyrretjrve Mand med befasrige Vaabenj meQ dette 



dbvGoogle 



Í7. C FÆRBYÍNeA SA6A. flð 

Meft Ti^iHnn , ' irii maa þnt U| li vera Injiti vasda , tdj flMÚr 

Itlt TaBilat, þvtat fleitir miuia eni ikliji fúsir at fiÍTa tí út- 

■Ud fniir at fjlgfa þAr, átlend- landsknn og óknnninn . Hannit 

oin. nÉnni ok nknnnaffi. Si^ som tú ert." Sigmnndnr takkBJi 

mnndr þákkaM jarlí , ok ingir Jadlinnn, og leji Ajríkji fti 

EiríU fillag fiAnr ■íu. Jart Tiltskn Fajír hansara. Jadl 

■Tuar: Utit fnunlag, en þd má sTfirar: uLnjti («wk han til, og 

jþÍK gnga at -verta; .en annat tow maa tá kiHna tðr til G^u; 

«kip Til ek fá ]>ér, ok & Qftra- aana Skjipi vil e fia tSr, og 

tigi.manna; «b var {■^■kip fjerati Mana a t^j," og tSi Skjipi 

•t ðUa vet bni^ er Eirikr fikk vár nj adla M&lar T&l útgjðrt, 

IkMinm, Nú ■egir hann STeinl, anm Ajrikvr fek hennn. Ná 

bTert tiUng þciíra var y feðga. liir han Sr^ni, krfttí tqjr Fijlr 

STelnn ■tbtbt: mér er svt báit eg.£onnr hSdda lagt aKman til 

eíp jafithmgt nm framlðgin Kojn. Svajnnr ■vbar : „M9r 

Ttft Tini MÍM ■■» ]iéim ft&g- fcér ikkji Í henn Sinm so tU, 

vm, ea ffó Aal ek Ík'Þér liit at e kan Tera jaTnnr Ti tajr qj 

þriiya alúf , ok '& Ijftmtigí Tiltekn til Vini majna,mcntow 

nuinnB, bk Aalu. {>«t Tera AUefia tir tft tria Shjqti, og 

{j^nxliimMin minlr, ok VBBtir ^0rati Afaas & tnj, og tll eknUa 
Tera mnjair egnn Mea, og Tnnd 



Til ikke bUre ndvalgt-, thi de fleMe TÍUe ikke 
T»re tilbitíelige itt at Mgn dig som en Udlsoding og Vb^ 
l^eodt." Signnnd takkede Jarlen, eg fortalte Erik, kTad hani 
Fader 'fcaTde lihtaaet ham. „Det T«r et lidet Kdrag," BTarede 
Jarlea, „men dbg kan dkt kemi^e dig til Gavs; mea jeg tH 
gtve dig ,et widet Slúb med en Besætning ligeledev - af fyrre- 
tjrre Mand;*' og det Stáby ■om Erik gav ham, tbz i aUe Heo- 
welider Tel odntteL SignHind fortalte no STend, hvad han« 
Fader og Bkreder baTde tUataaet faam. „I mia nMrTœrende 
.StiUing," ararede STead-, „bar jeg ikke'^aa let ■om disse ved 
at. tíÍKÍaam miœ Ventaer aoget , mea dog tU jeg gÍTe dig det 
trwlÍeHBkib, Ugeledas med en ^BSHtidng al fyrrotyre Mand» 



.Uigt.zodbyGOOglC 



Tt færbyImoa s&ga; 1148. C 

ekt at;^ ^^ þér best BÍ e, atmrfilgft tSrbMt cttirlf 

j>eim mSiiaanit er |>ér ero fiDgB> tajnan Monnnn , ^j tSr ani 

jr tU fylg^tar. faingoir tíl FUgji. 

Sigtuiuir bartria vilf Sigmumdiir httt SBk vi 

Ramdve. Rmulv^r. 

1S. ^igmnndr býit nú HI - 18. Stigihondar bnjM- ná iSl 

f^lgðar Tið uena ■inai ok at ftra tí Monnaa *«|Dan, og 

ai^lir, 'þegar Impn er búinn, aiglir, tii fann it HaTor, vMf 

uustr til Vlkr, ok nk til til Vnjkjar, og Mtil Danniait 

Danmerkr, ek i gegnnn Eyr< ar, cf igjSgnwi Ojtasnnd, og 

Bmad, ok allt i blt Eystra- baJQt in nj EatúrajegTÍn , bu 

aalt; fwr hann nm aamarit, ok fér bKrÍDai om Snmmari; og 

ver&r Iftlt til fei^ar, treystÍBt Ttonr bijti til Fongar, Ikl^ 

hana hTargi til at halda, þar troJBtsr han wb at haUa fran 

er Ofikit ar fyrir, TÍ6 þenna imowtí hKr anm n^k|Í Tfir ^ 

jiftskoB^ Hann lætr j^ fara tí tajhijkao I^ oam ban hejL 

baupméin i frl&i ; aiglir þ4 Han lelnir tow Kjepmea filra nf 

aaatan, er ilmA lumarit, þartil Frii; tái la} át fiSammari, aigltt 

tir hána kemr imilir Elfacdcer, ban estan attir, til at hao kiemnt 

|«r er jafiian vfkíngabKU mifc- iiodir Elfar^ir, bSt «r ana 

■ oftastVnjl^ingabelijkTKriaegT* 

«g aknUe it Tteré lókie ^e Tfeneitetnaiid, «g Taoter jeg 
«t de TiUe Mgo dig bedit nf ðe Mnnd, aom «re gÍTne'dig til 
falge. 

- S^Éomd iolder Stt^ mad Rtmdvet. 
18. . Sigmand beredte aig nn i yalge med sÍM MKod , eg 
-seiiade, ■aaanart bnn var fardig, eiterpaBtil Vtgea, ogderta 
'dl Daamark, og igjennem 0reinad, og lige ind i 0qtersMB, 
hT<w han Beflede onkríng eea Sommeren , nden at gf5re bety- 
de%t B^ftte^ da han ikke traHede sig til fláed deone S^ke at 
holde nagenitedB bea ,' bTor der tb^ nogea stor Magt at atride 
imod. - Kji^mKnd lod han nemlíg feie i Fred; Da det led 
ad paa Sommereo, aaiMe him «at«iir8, «g fertiatte S«HMbWi 



abvGoogle 



1& C FÆBEYÍMGA 8AOA. TI 

ít; ok «r þtít htí* lagt í l«gi ir kona ■Sinwi; og MBm l^jr 

saáir riaa h^laia, '^ Kaingr liðddá lagt le nj I>vn iiBdív 

Sigaraodr ofp i skwit, ok viU ajmiB Hölmi, t£ gengor Sig'* 

litait iiM. Hum fl^ at ððnH miuidiuap£S]^eri,og vilanjgja 

magÍB nndír hélmsntiB liggja ae amt Hu aár nn at htna-> 

fimm ikip , ok var draki liit minbi nndir HolmÍBnn tiggjv 

fimta. Hann ferr þá til mnnna fim Skjip , og tfi fimta vir igD 

IIÍBBB, ok aegir ^þeim, at.fimm Ðrélgi. HanfAr t& lilMenanjna, 

v/kt>ywkip liggja ðfiromegin og alir tajmnn &á , at fim Vig> 

' nadir akerinn: nú TÍl ek þit kjingaakjip liggja hinaminnt 

■^ja jðr, at mer er Iftit lun andu Skjerinnn: „Nú vil e sÍB 

•t flýja þeirra ínnd at öUn tilnin tá , at mfir er liy ti nn at 

útejnda; mniia vér ok aldri flajg]'a nndan tajmnn owrDJBdaq 

iiama íá, nena véc leggim aðdlnn; viir mnnnon og aldri 

vArt r66 i faKttn. f>eir bi&a f&a Fráoia, atan vár em firidnÍB 

hann fyringá. Ná aknla vit at aeta okknn oj Váa." Tajr 

bora gijátk akipia, aagíH Sig* bown laan tajgja til tea. „Ná 

naMhr, ok bóaat tíS, sera skalan var bera Growt aj Slgip« 

am þikv likatt. Vér aknlnm ini," aeji Sigmnndar, „og hy gVf 

le^BaklpumTonim(ataaTer&' uttLl,«aiaoHnn tikjirlnjkliaat. 
ViLr akalnn leggja Skjip vlt 

indtil hMi kom nnder ElTeskcr, hTor der heatandig er et atort 
VlkiiigalBÍe. De lagde aig ondflr en Holm, og Sigmand gik 
ep 1 Sjíwet, og TiUe tee síg om. Han bleT da Taer, ftt d«r 
paa dan anden Side oBder Holmen laae £em Skibe , af hvilko 
dðk ane tbt et Dragaafcih. Han gik derpaa til xine M«nd, og 
f orlalte « dam , at d«r Ibbo fcm Vi^ngeakibe paa den aaden 
Side nndcir Skcret: „og jeg vil na sige eder," lagde faan, „at 
jag ikke skJotMr om, nden Prere at drage bort fra dem, og 
nJflU Bt Toro en Ðyst TÍUe Vi heUer aldrig viade nogen For^ 
ÍCMUielae." De hade liam roade deríor. „Nu aknUe Ti bier« 
SlMe od pBB Skibow," sagde da Sigmnnd, „og berede oKt 
avii.aa Sjnefl bedat. \\ skaUe ll^ge Toca Sldbe ydetat ■ 



DigtizcdbyGOOgle 



Tl FÆBEYÍnaA B&GA. tB. C 

•B þwitw TO^, cr irá era tí* otanTeidt nj hfln'VXniM, ibh 

fcomiiir, þTÍat TOgrinn er þar tSt txa ui Iwm^ nj, tBJa* 

■^tístr, ok iTá leizt nér í '^^Ut er hlr tBJáTaat, «g ao 

kTeldy er vér sigldnn ituij at Ujktiat ndicifcTðldfliÍTSr ri^d^ 

eigi mandn skipin f& innlagt on in^ at ikkji untida Skjip fin 

faj& osa, eC vér leggjnm þijá lagt in tí osran,am vlr legfjon 

akip Tor Jafafram, ok má oia ðdl traj &kjip TSr In^ lengt 

^t dnga, (at) þeir leggi eigi fram, ogmaatft Tera oaiaB &i 

Öllamegin' at ois. [»etta gera bettaa , at tajr fSa iklgi ddla- 

|eir. £a am morgnnÍDB, er miaBÍ lagt fid ouan." Hetta gjera 

(eir hafa lagt •Idp aio i ataa- ti^r. Og sm Morgaaia tai tajr 

TecftaB Toginn, þá ráa þar Bt kttva lagt Slgíp [■ajni ntanTwdt 

þcim & fimm aktpnm -TÍkÍBgar, nj Vájina, t& regra fim V^k- 

ok fltendr maftr í Btafni & Jingaakgip mowti tajmnn, og[ 

drekanom, mikill ok iterfcligr, aja MttTar iteadar nj StaTOÍBDn 

ofc tfjn þegai, hTerc fyrit ikip- i DrekHaoa b&ji. itowrar og 

nnom rMi. SigmuBdr nefodi Btecfcar, og.iplr tajr itragi fcrni 

aifc, ok ipjrr hann at nafnt rSddi firi Skjipnnnn. 8ignnuii4- 

Hann kve&it RandTerr heita, or neTndi le , og ipir nm hanc- 

ok œttf^ aoBtan or Hólmgarði, aca NaTn. . Han leji le i^Jtn 

ok kTa6 þeim tvo koWÍ - til Baadver, og Tera ilegtigan eat- 
lOi nr. HoJmgftti, og leji tajr 

denne Vig, hvori vi nn li^i áa Vigen er der BmaUeat, og 
det forekom nUg i Aftea, da tí leilede ind, et ingM Sfcílw 
Tille knBne liegge herind Ted Siden af oa, naor TÍ liegge Tore 
tre Skíbe JKTBsidei fccm; og det tíI fcomme oi til Focded, 
aaar de ikfce fcanne kegge til pan alle Sider áí oa." * Datte 
gjocde de na, mea om Mo^nen, da de haTde lagt derei 
Skibe ydent i Vigen, roede Viklngenw med de fem ^ihe 
imod dem, og «i ator og atierfc Mand itod i StaTnen paa Dra- 
geHkibet, og iporgte itrax, hro der Tar AnfWer paa Slóbeiie. 
Sigmnnd nsTnte lig, og ipurgte igjen hem om Nfm. Ifan 
lagde, Bt han hed BandTer, og baTde fcjcmne Mtcr OTrei 



Uigt.zodbyGOOgle 



181 C PJSBTlMaA M«A. H 

T«n; -A ^A 'géftapp lUp faSUu nú tvej Kir, mtÍB «t 

■ÍM ok i||il& ilk i hm» T>ld» gjaTs Sl^ip m^ni og M ^Unn 

flbr viija ■& dlst SfgnBBdr oj haMara VaU, dla'Biina, at 

kviA þ4 koati tyaha, ok m^, Toja m. Sigmiuidar helt ti 

at þ€if ■tntada fraiiái bljttta Twa evjaTn Kte, og Beji at 

fynt'V^aa ainu. itaBdTGr-baA tajr Honia fiit íSra at fircjita 

afaa MU. at leggja á þrem Vipln BaJDÍ. RandTer bft anjna 

■k^m', ar algl mitti ðllam Men leggja Sd Ti trÍmnB Skjip- 

at kéiM; an ban tíUÍ ^k an, tnj 5d náddn iUjí id; men 

fynt, hTMia fieri. SigaaBtk ban aJfiTar TilA fiBt Bojgja 

■týzK Blripi þTÍ, er STelnn kmBrf g^. SigmaBdnr stnjrdi 

JorÍMea haíBi feiiH|;it koDom, en taj Sl^ipimn , nj StbJo Jadla 

pétk |n(, er Ei^ jarl bafH MBor beji fingji bonan, og 

átt. Ná leggjatt ^ at ok Toirmr tnj , i AJriknr Jadl 

borJMt ; Uta ^rir Slgmandr beji it. Nn Ifl^Jast ujr Bd eg 

g&Bga g4^ ■▼^ ákaft f fyntn, atmjaet; SigmnBdi Men gntjttn 

■t Iðnir ntegn ddd annat ena 'm negT Growt ifista, at hinír 

hUfa Bie, ok er farit er gijðtit, koBdB odIcJÍ gjflra ntan InjTB 

gora (efar akatbriA harHa, ok bIt, og tli ' Growti : Tlr nppi^ 

fallr liA OHrt af Tfkingom, 'en 'gjera 'tigr ajna bo blra.R^j Kf 
Skitnn, at negTÍr fndln if Vigk- 

HdbBgaaid, og' gaT'dem'to'l^lkaar, at de eQteB ^fttte'oTer- 
gire rig ielTog derM SA* til bam, eller i amkt Fald -Tiarga 
>if. SigBiMd ■agde, 'at diaw 'VSkaar Tore nlige, og'atde 
kom- til fBrat at prvre deiM VBaboi. RahdTer b«d da nm 
Folk at lagge til amd tre SUbe, eftcnom de ikke knada 
ko^o tU med alle , og ban TÍlde an fmit fevMge, bTarledw 
dat Tilde gaae. SigiBBd a^rede det Sklb, Mm Jarlens Siln 
Rvend baTde.gÍTet ham, og Thorer det, eDm Erík Jarl havde 
gÍT«t Sigmand. De lagde na Banunen , eg begyudte Striden ; 
SigMBBd og baae F<ðk baatede 1 FaratnÍBgeB aaa hdUg med 
Sleae, al bim ikke koitde andet ead.dakke Big, og da StenoBe 
vareioppa, lode da dMi fide en atmrk Begn af Sksd, «g Ine- 



.yGoogle 



VC VMSOfíktek %áQAi Ifll C 

QðUÍ t&r. N£ taka >elr Si^ ÍagaQim, ogkiÍlMoi)gA.T«r^. 
mxaiit tíl hftggvopttR lÍMUi, N& tAkaSlgniaBda H<|B tilHj%- 
tekr DÚ at halla bRrdagaMun & ripia t^Joi, og' takar aá B«r* 
tib RaadTsrj ; ra er kaoD sér dijia st bedla niior ft lii igA 
4farar tioaa jaaitna, kvdk bann Bandveii, og tii Iwb íIk Vua- 
þi ' vera anSTÍrAinnewi ■liUa, lataa l^á: im'nan ■Mouuuft, m^ 
«r þeir sigrdht eigi |4 iDean, han at t^r yttw n bÍn.Oidiir-' 
er hann kral ekkí at aiitnnnn amen, tii t^r ngraTD ikkii tfi 
. vnm Atmiwi þur kvoða hann Men, anin,^B hek ildgi ksnna 
opt c^gfa >ik, en. hUfa aér; recaaidlnaHantia; tajravirant 
hiXm hAOB nú ^tíbat iató; hoonn, at han tIt filtar at i^kÍ* 
hann kriA irA ven.skjldn. t^mnn , ó Iqjra aái ; hnra faaa 
Leggr haim nú at drekanaM nn ^Jálran ftrb nowti tijKM; 
ek anont akip, er mena rwn faan leji ao ikoldi ras. JMA 
bríldir á, es akipar hit þriiyá leggar ban Id ri Drekanwi og 
íptima mönnnm. Lcggjait aí hionnsmaSI^pÍaaiifaainUeuw 
at i aaaat ainn ok.-berjaat, ak inir Towra kmjldiri, ogahjip- 
er nn. nikln itTÍ&ari orroata ar ti tna.SkJipi vi owaaaliia 
•u fyn>< Sgmntidr rar freniatr Bfoonui. Nú laggjait t^Ja Sd. 
ainaa maaaa k tían Aijgi, ok In Fariaa óg.itnijaat, og'na ér 
Ownutan milqi atnijari ia fir. 

gM Falfc liddt paa TikiiigerAaa, Side« 09 an Hn^i* &1>t 
■aant. Slgmnd og hana MMid- tege denMeat tU deroa Hn^ 
Tfaaben, <^ SlaídaB bt^ndte nn at bli,re Bandreaa Falk .ba. 
amrlig; aiea da haa saae , favor nfaeU^. det gik llBni. Falfc, 
■i^de iaa at der .rara nogle atere Dilag, ftt de íkke kuida 
orarTÍnd* ■aada^wB Mnad, a*M efter kona Hening.ikke' da«d« 
til noget. Dm Krarcde, at dat rar haM Sfalk al o^iidati .dMt, 
Bien tageaig aelr i Yaié, og de bada^ ham nn at'gaae.iraat. 
Ban sagda.at det aknide akeet ag haa lagde nn. Ðaagen tíl 
tg «t Hndet ^h, paa hrilket der me flðske , F«Me|j. ag beaatt« 
de* tredia med Fcdk, aom, jJdoe rare aaareda. D» lagde bu 
aamnien .«Mdea 6antt Bg atred, «g K^nipttn hler m, nwyet 



Digt.zodbyGOOgle 



K C VJOUnÍllQA. USAL W 

hégip MC haM dc tltt. t^) Kgnmnðar vlr fr«iM(iir Hrn|»> 

frmfi hatHt gvÍDfr T«l fiam'; BnBÍoiunift A rtjaiiB-Sl^pÍf'^ 

bMjut Bá.kiiigí, iTá at ligi liaggiip bl^ hwt o; ti^t. Towr* 

nfc't Mttnii i^ Imwlr dijóg. vr Sli^nftTnr faannn fsngar 

aiii TcHta. f>4 iBMltt Signandr tU &am ; Mjr itraja nk ÍMBgfi, 

tH láam mnna:. algi nrano m ragjin kaniU ntU, kvði^ 

tAt oignit á't«in-tíl þraotnr) drrgrari fewm at vcm.: Ti 

RMái Tir rai«in nn framv, ropti Bigi^andnr tílsnjiinMflB: 

BÍ tU ak lUn tH nppgannga „Vir-tinnan.oakji i ti^mm,«n < 

k ^knnn, ok ^lgit nér tIt lÉagtan t^r If, atan Tlr 

diUngiligni , N4 kenit Sig- n^oan 0« nijri. . Ná vU • dU 

wndr npp:4 dnknln, okþafar tD Uþgonga 8 Ðtrekan, o^filgjl 

•AU'nmana nk dr^r -mftnn, ntr ni manaaUa." Sigmtiidar 

<A hiitt annBB, «n þcir-^lgja ^emar né np SDr^an Titolr 

honntai tbI. |Nlrir kemt ok k Mam, og drefRvajn Man, og 

dr^nnn.vftámla feMnn,lwaldn stnt étút nnnnn, og tijr ^ja 

Bn aflt BBihn þeim. Ok m konna ftl ettir. Towrir^enn^ 

ifaB*Ter aii >ett% hlcTpr hann ajainnt np £ Dnkaa ^fUrv 

frnm, ak i m4t Signnndi, «k flnti,. ni bolmr alt imdan ti^an 

BHetaat (bfar, 'ok bwjnM mjak ú. Og tátRandm i«r bétta, 
l^jpnr l»n fran, oginowtiSigT 

linardere end tíitota, Sigmnnd Tar den forreite af dne Mnnd 
pda nt'Skib^ Qf ^OS báadá hBa^t,óg tit; ligdedia ^'tand 
itrand^ Thont tcI frnkk .Deidogn na Inafe, ■dannak nn 
ftand» iÉd«fÉiAv i kvii I^ SeimA Tilde frUe. Da aagdá^Sig- 
ifanBa «n' lina'McBdí ,.£i TÍUe Ti tiUaUa kakiBB ovnViadd 
dem y I adep ' Ti . iámfge oa mece t .bb tíI Jag pvBva at beatiga 
DragtmT og Mgér ndg nn maadigenl" Signnnd kon 'im op 
pna'<Ðrrfgeii'«elT tblvte, og -drnbte RBnrt'dan en« 'eftor den-a** 
den, «g hans Pelk falgte ham toL Ogaaa Tborvrikom bb 
•p ým Drafn mIt Mmtt-, «g ilt veg nn for dom: Og' dá 
RaAdTer Kaae dette, lah han fren imod aigmandy og'de awd- 
tct, ég «tf«da nagat Innge inod hinairien. M«n amTiita 



Uigt.zodbyGOOglC 



Vf FjnniiWA.uaA. U. C 

Uaof^ . Ná týnir - ffigmaadf mnDdÍ, of métot I^Jr, og MnJ- 

{{ffótt tlaa, ok kutw bvmM Mtart^ilugjL 9IáKi^8%- 

i[iui,"ok SaygAi i lopi npp, ok mnndu Llatit nijiM, t^kMtar 

tdtr vinttzi handi BTetSit , en 8TOTÍ«^Hi»o^flagriitta|iil«II, 

ikjftUína -hKgri hendi , ok eg taknrSvni vi tídM* Hond^ 

hði^.meb iTerSínta éil Bnnd- og Skjoldin qj hðgra, ogkðgg- 

¥eri,. Bg tskr nBdnn hennm nrviSTÚÍnnn dl Ilmdven,-og' 

fiítínn hKgra fyrir neðén kni. telcnr hftgim Forrtig-nadui banf 

BandTer fdlr >é. Sigioniidr nn ninn fiti Kuft. Bandvér/oA* 

veitir honau. hilihðgg, ^t er mtA, Sigrannddr gjevnr liénui 

nf t(ik hðfaSit. }n aipa 8ig- tft Bðg & HilaÍB, áo at Hiddi 

kinidar menn herdp, ok ^tk S^ U . T& akjen Sigaln4s 

(at ftýja vfkfngat á þrem aki^ Men nj HMrrowp, ag ettír M 

nm, OB þair SigmniMlt ^K^ fiiydja VnjkJíngaBÍr S trinraa 

didana, ivá at þói' drepa hvait Shjiptn^ og Sigmandt eg hana- 

mi^ubam er i var. Nn kanna ara Men rodda Snkan, io nt 

>eÍK lið iitt, ok era blkúr t^r dr«pn JcvStt MaaabadB, sj 

^íátigi maniia af liði Sigmasd- vlt hlrft.- Tajr kaMa b& Li 

•K. . Leggja DÚ aldpin 'f lagi, injt, og am Ivajnii Mau fiidlnir 

ok.ldnda tke ifD, ok. hvOa lik l^ Sigmnndi. -Tqjr k^a ná 

(ftt: aekknrar niets. Nií. tekr Skjipiní nj LeTn, og hinda nn 
SÍr lajni, og kvnjla ae hðr Dfiicr- 

SigáiaBd ■!« 'Befaiendighed, kaitede lit Snird, og iva^T' ^ 
^iLnftei), fattadé saa-Svndet ned ^a venatra Biiapd, of 
St}oUW med den hiiire, óg bng med Svwdtat tiL Báodvor, «g 
hng hMs den hðirs Fod bórt aedeDfor Kntoet. Da^Mðt Baad* 
ver;. Bigninnd gav faam dei^aa at Hng i Haliea., aomrMg 
Bavedet a£. Da taabts SÍgmndi Folk Krigkraab^ v^ der- 
eiler fiyeda VttingMae paa do tiie Krigaddbe, m«i Aigiaaad 
gjoida ined line Folk Ðragen ryddeUg, laa al da dttokÉ* hvart 
Haaaeskeibara , aom var paa den. De •fkanaaa-.Bn detM 
Maadifaab, og paa Sigiannda Sida vateindiv* Bfaad faldB*. 
Ita lagde nn SUbene tfl Leie, fori>endt dosaa iSaár, «g bviMe 



abvGoogle 



IBL.C rAmimA iiAflA. 77 

SigknwJr dMcnn tU lin, . vk w NMr. Ná. toknr SigmnndnT 
anaat ikip, tr tiftít ■mt, pétt Draknn tU njnmra , og lA Mun 
«akn fwr. nikit ft Mtt í vafn- Bkjipi, nf faflr Tiir attir. Tajr 
■m (A UrsM gripnm, rigla ná tlkn ajsa Mongtl ftf GSdti bájl - 
f bnrt, sk til Danmerkr, ok SfVopnon og amaGripnn, sigla 
ivA. nórilT líl Vikrinnari ok nú bnrtar hlani , og til Ðan- 
fiaaa £Mk jari, ok fagnar markar, og lo nonu tU Vnjkjln- 
faana Tol Sigmnndi) ok býttr w, og finna Ajrik Jodl, han 
konnn mo6 tix at Tira. Sig*- ftgnnr Sigmnndi tKI , og bajar 
mnndr ^akknii járli boðit« nn hoBun «t Tna kjd iSr. Kig- 
fcvdhit nocftr mnndn &ra fyrat mnBdnrtnkkarJadlÍnnn ÉriBAjí^ 
lU HMEonnr Jarii* én lAt þar meniofiie fiitmDnnafim nomr 
^tír tvA ikip aftt f farftTeisln til Hakno Jadli, men Mtbflr eU 
Jarlr, er ^ir faöf&n litt akipat. tir trej ftf Skjipnn lajnna ^ 
Nn koma («ir tUHUúnnr jiHi, Vardvijda Jadbiu, toj tair 
ok fagner faann Tel Sigmnmfi faðddn ^lajtla Skjipan. Né komn 
nk haoa fUBgnm, «k «r tUg- taJK til Hiknn JnAi , og'fagnar 
innBÍr meA Jnvli nm . Totrinn} bnn tU Sigmnndi og hanian 
4ik gfWit fnr maAc njik. Skjipmoanon, og^gmmidnri* 
Em nt jdUiá Bm .Teteinn gjM^ Íqi Jndlfainn nm Vetuin^ og 
gjerat reatnr HflTnr. Hen & 

aig d«r nogle Dage. Tía tog Sigmnmd ' Ðragen . 1 Bériddelié) 
og cndan et nndet Skib, tom Uot. lálbBga. .De gjorde'dor 
megel Bjtte Í Vaabea ég- andre Koadiarbedflr , leilede liden 
kart derfim;, og ' tíl Ðanrnark,' og-dérMett nerdmp fiIvVÍgen, 
Im* le tráf Erik Jnri , mi tog, toI imod Sigmmid.- og iodb«d 
knm : ttl «t blire koa lig.- Sigmond tnkkede Jarlen for Iitd» 
fayddeen, men aagde.n* han Sndude fmt nt reiia nord op til 
lUon Jnri; Imidlertid löd hnn der to af line Skíbe tilb^:* i 
dan iuigm Jarli'FöiTaring, da han kno baTde Hden Benetnlng. 
Da kom nn tii Hnktm Jarl, aom tog toI imod' Sgmnnd og 
hnu Stalbrodre , «g Sigmnml opholdfr lig hoi telen om Vin- 
leron, og Tar nn bloTen. m meg«t ^Jgúg Mand. . Og om Jalen 



^dbyGoogle. 



ÍMt Sigmmit híi«na&r lUkoiwi Jowltu im yttmáÉi *ir S^ 

jarla, ok >eb f>óin bi&ir, ok iaa»diir ffjSirAv. tikHdfaunll&* 

B&M nn nm lcTrt Í gAoai kv^Jadla, «^ Tottnr TÍhoM^ 

fognafiL aff Atwta dó krinir i^ goma 
Fagqaji. 

SigMtmdr drMp 9f8rm, aigmimátr <JMp ^Um. 

- 19. fwBna tima réð fynr 1». Um héttá ÍSmmú tUH 

Svf|ij^ Eiríkr lunóngr faiiui ítu Svnikji Ajiðau Koagir 

tigm^ E^amRiion ElraEHOBr hÍQSiii*ll^QjadBaa*Bar,AJriki> 

ar, 'EjrTÍBdackoBart kann vttt MnnrT ISfriéAainmiaKt ban tIi 

rikr koD&Bgr. Eina T«tr hHta rqikar KoNgor. : Aja VoteiÉ 

kaafmMB iM ■amaB &orr»^ hðddn talv bom)^ KJ^iiiim 

farit aualan Bm Kjðl til StÍ^ gjiri n oitar am Kjatin tU Svti^ 

fj(i&nr,. ok ar þeir kvema í Stí- rili^ii, og di tajr komo ia vj 

nrlln , átta Þ«>r kaapUafin tS STÍan^i|i, Mldii tigr:KÍop(rt& Ti 

laBdanenn, ok akildi þ& á i Lud^gdálitUi^, og hnmn 43 

: hanpatefaanm, ok drap noimB Omftmtt oj KJ^Uana, áo at 

mu^ oiaii BTOnsfcaa manth Ok ^BNordmtfTar Mp ^jn iTaaakf 

CT Eiiikr kOBi^ngi ^rr Jietta, an Mani; Og tii Ajiikar Kong- 

■midir baan til geitl tÍBa, ofc nr a^ hiBMa-, iionAr.han hlar 

... . Gjeitir saj&ar, og letoi drepa 

4aMa '^tÉi tíw SigBtand HekoB 3aíla Ho&ánde, ^ l%««ui 
Hkv XhoceT} Dg. do sede. nn dar gode I>lige> 
Sigmmmd drt^.BJtnt. 
1». P«a doB Tid heiAedt o«er Sreirljr Eonf bik hfa 
SMfnmUe, Mi S8n af BjBni, der igjeB tbt en S6b rif bifc 
fjTÍBdaÖn; han Tar ea mngtig Konge. Eá \^tar.harde itolr 
noiake' KjsboMBd. robt i FotoBÍng. oTor Kjaien til Sréfltig; 
og dB de kMB ind l Svemg, hMt i» Mariced ttod Laádi- 
iplfcct, mea pak Maikedet ofMod der UeBÍgfaed,'i^ en -Afecd- 
nand drsbte en STeariEer. Ða Kong jQrik' »pai||rte detie^ 
■endte han rine GJBater derhen, og lod diaM t*lT Maad 
dndut Qju Vaann ^aq^te nn Hakaa íml Sigmnnd, hTaahe* 



Digt.zodbyGOOgle 



19. Q pABBilnáA uoA. 99 

l^ 4i«pa fMé «Ar meBn. bem tólv MuM. Og&áonVári 
Ok ■£ «111 -virit apTiv Hákea i^H&kiinJadl, kvðH Slgmaitd- 
)vl, hvwt Kgtnmdr mdM at u atl^fi at kalda iw SBrnmnÍ. 
kaU* nm ■aawnt. Sigmmdr S^undBr stKt^í, at U ikuUl 
■agfti at þai skjrMi á faiM vwa iiim honun tu^dit. HáknB 
fonjd. HlUcon jwl nclti: ^t JUÍ tamlú: „Ta viW e, attá 
viUa ek, at þá fnrif nSkkvat heji íBri ntka nftr Bajkjí Svia- 
nmni riki SriakoDÓBgs, ok kMgi, og maaarSTeDldnuinn tf 
mimtiii ^n ^ STÍnm, or (efe atiir^at t^t dmpn tvlv fif Monn- 
drápn tðf menn mÍDa m Tetr^ nn muJBBn nj Vetn* stnt iDJini, 
ÍBB ffrir IÍiIb, ok keir eingi og fairlBÍ-er Skkji k»mÍDna^in 
h«M fTrirkomit. Sigmnndr Hevnd." Sigmnndni' le^ faaa 
kTaiit irá gnn' nnndn, af iknldi lo gjera, am tftkem at 
ItA rikU tikakttrt. Hikon jari bwa til. HfiktmJadl Or BÚ«Íg>- 
fmt )4 cwralaM Sigmnndi af wjM IJt*lkI» tí Be&ionnaB 
hiri^éÍBai, nunt lelMagraM) aBJBan, og iwni SjowfStk, mt 
voni ná alttr fbir 'tðftiganiBd- Towm a^v fáair at flUn Ti 8ig<- 
nr.1 HáUa nn auMr tU VHv, mnadi. Ti^r k^a nn eiior til 
ok fimm Bbfk jarl, ok ba Vnjldar, og Aana AJrikJadl,og 
Imbb BÍgnmáM enn fritt UB, tk ^ap Ar 8%mmdi ajt una s«k- 
nrt Li , og hoTÍr SigmDndnr ná 

han om Saaimeren ágtédo at léyre med ■íne Sklbe. Sfgmaai 
aagde at det Aalde baroe paa Japleoi BaatfliiiiiMlw> „Da ft»> 
aker jegT" aagd* Hakon Jorl, „at do diagn nog«t nametB 
STeakoBgeni -Hige'« «g fatuker ðe S]tenake fSar det, «t de 
for kmt nim i Vinter dmefata: mine tolT Abuid, farilkét ikke 
MdoB ec Usret hnTnet. Sígmnnd lagd* at han Tilde ndCiTe 
liaM önxke, om det Tilde bde lig gjðre. -Hakon Jarl gav dá 
Signand et ndTrigt Mandikafa dMÍi mt rin egOD Hmiitr^,>og 
for an Deel ogaaa af Ledingstroppeme i og irile higede nn 
«fter at filga - Sigmund; De ■^red* ssterpaa lU Vigen,' faver 
de tnf Erik Jarl, iob agaBa gav SigmnBd ritjltat Mandricab, 
og Sigmnnd ItaTde nn over tre' hnndrvde Mnnd ogi fgm vd 



dbvGoogle 



ðD pjnixinoA «&&«, 19. C 

hefir 8ígmnulr.-Dá rel þrjn vti tnj huta MaM, og £■ 
handmt Manoa ok fiaun lUp Skjip tII ■kjipi^ T^Jr úf^ 
Td ■kípni. ' Sigla þaAan 1011« nú kiani nsr til DauaaAu, og 
til Daancrkr, ok ivá autr 10 Mtnr firi S,Tarit^. Tajrkd^ 
fjzir Suaveldí, .þar leggja ^eir nn vi Skjipon ■njwui fid LaniK 
■k^nm afnnai at 8t^j65 autr Mtandl & STaril^i. Sigmnndv 
an at laadÍDii. Signundr Mgir alir tá Ti ai^jna Uen: „Hir asB> 
^ fefBoni uSniuua: bér mnnn nnn v&r gjata CJpgðngo, og iW- 
Tte velta oppgannga, ok ifaJ> nn fba h«rmaBBlia." T^jrgea^ 
nm ímm hemanBl%a< J>eir nú np i^ Landi, og koma 4 
, gíaga nn á land app, ok koma Kgdina tí lilaj bnndca Mwu»ig 
& by^Una moð Þijá hnndrnt drepa FðU^i, men ma GíUb 
manna, ok drepa neiu, ea og ■etaJEldáGárana; altK.uilh 
taka £ft, hrenna b«i; itftkkr higdalSlkJi mjmnr ná bnrtnr ■[ 
ná. landjiCáUdt nodan i merkr Hfta og nj Skowar, t^ naa aaí' 
•g ■k<gB, aem nndan kTomnat. a& kwanst. Iklijt loBgt klani, 
|>aðan. eigi lángt i hrott , or qj tigr nwkn hesi undan alr 
þflir rákn fláttann, rM fyrir ■ýsl- nm. flUttn, tiddi SoJdiamÍTH 
lamiAr fÖtCki koKángi, ar Bjani AJriki Kong, aoinat ^Um, M 
hiti M^har (haBB) liNat lirt LaBdinvht hanaekihKFðlkelm* 
an til ■njU} tái han frattir Htr- 

«dratt«de Skibe. Derfra ■eiledo do ned til ÐuuHuk , og ■■diá 
MleB om STorrig, t^ lagde til med deres 'Sldbe paa Landeli 
•illigo Kfat. ,JHec tíUo tí gj5rs Landgang," Mgde da 8i|>- 
«and tíl rino Hmd, „og tí TÍUe fare frem poa Kriget-Viiir 
De gik na i Land med de tte hnndrede Mand , og kom op i 
Bjgdon, hTor de drabte Folk for Fode, gjoide atort Bytto, •{ 
bnuidte Gaardene. . Beboeroe nndflTode i Krat og Skem* 
■aa Tidt de kando nodkemme. Ikke langt fra det Sted, hv«f 
de Mtto efter de Flygtende , tbt Kong Erika STaidmaad 
BJStn BefalinglmBnd. Saaanart han spargte Orer&Uet, Mm- 
lede han itnx Folk til lig , og fik betydeligt Haadikab lam^ 
lot, nud hTÍUut ban rTkkoda. od imall«B.SigÉnBd* FoU 



^dbyGoogle 



]0L G. fÆmaiBQk. ikm. ttí 

w luM ítéttíx hw Í M HaQ , ék d^Jíb, og ^Jn RlaiiiiBn^a Mlt 

nxlr 'qðlinMUt, ok kenut i iiilhuuan, og tajr nijda mi4l- 

■uÍB þuna ok ikipaBiui; A wi hiair og Skji^éí, og aJB 

■íiu dag qi ' þoiff laodlieriiui. DljÍD nijgia ^jr Landtbigda- 

f>á tala Bienn Sífpraadar oin, heria. TaRnakkaSigmiindaMeB 

hrat rih w^ taka. M^r^ vm, krSt ní er til Ráar at táka. 

«ra eBB góA til, lagÍK Sig- „M6agem«ii g«w til,''-Beji8ig^ 

mnDdr, ok optar iigra»t J»eim mndnr, ,,eg ofiaii ngra tajz 

eigi T«l, er fleirí ern Hunan, iU^inj tn Íaþci, deunm ruk- 

ef nwnn era akeligír til móti. jir Men ern imowti. Nú akula 

Nú ikola Tér þat ráð taka, vlr táka ta fiá, at ^ikka Fölkji 

at íyikja lilK Tom , ok gera i >lmBn , og Mta tá uj Stdjb- 

svÍDiyikíag ; ikala tHÍ p6m afill^ing (troikodnBt) ; rM bájiz 

frmBdr vera Ir ei aifa , en þi þift fikJBdmennÍBÍr , e og Towrar^ 

•k fimn; bb ■l^Blddkir nMnn •knlB¥erB£renutir,ogiotn^gJif 

dnda rerR ái i arma tveim og ao fim j man t^jr aj bera 

negnm; ok atla ek |)at tíS BkjoldikulaTeranttaatir &örab< 

TOrt, at tAt ikulum hlanpa at anBn b&TDmiiuii, og haldi e.Ml 

^flkínga (eifn, (A tita at yét Teia ouva btaatB lU, at tSt 

Irfflwimit BTÍ i • gagBiun , ea ikduB lejpa midt nj Filkjing 
b^frm, pg Tita 'nm Tir ikl^ 

og Sfcibeae. Diue fik an Öie paa Landbnrea , og nn talto 
SigmndB ISmid om, brad VealátalKg de iki^e ttge. ^Hé^ 
en aadaa maage gode ' Raad ," lagde- Sigmiud, i,og 4et eií «& 
tere bwidet, at de , lom hftTe- haft 'iierre Mandikabi jmt: der- 
toT ikka have rnet de Seirende; 'det koniner aa paá:, at 
map kBB er raak til iat gaae imod. 'Na TÍUe ri- tage deb iBa- 
■latBÍng, Bt ^Uee Twt Mandskab, og itiHe iet i en Syiif^ifc- 
'vgi j*ff o? min--Frciiide Thorer Bknlle Twe 4e forKátBj óg 
deuMt tra, Qgaaa.fm,' mea deakjðUvftbnedfr M«BdLtkaUe 
Tmre ydmt.i bagga Fiateiie^.'TÍ TÍIIe da ttm^ÍDd páa-dsrca 
Frlkiag, og MBledea forw^e ^aá, onr ii kúni* boihma' i|ýw4 
Ben auBBie; maa da 8venBka..vine IUm rnka-h^ i Mukaá.*! 



abvGoogle 



8Thr Bmm «kkt ÍÍMar -á átna «o Igj^gama, ti^Smmlriait 

TflUi. ^Mta gfem þeir, hlanpa p1t« iUji át T«n *e fMt OfliaD- 

uá Bt fylkÍBfii Stíb, 6k kom- hadBÍ* i YUli." OMta sfm 

aat fgegnam; Tcxðr oá. or- ttg'r, og ranna mídt nj FUl^iiig}Ía 

roita mikilt idc faHr mart kj& STenaknnnn, eg brewta M 

manna af BtfiUn; gelngr Sig^ igjðgnnn; nn Temr i^ stoiR 

mundr n& toI ficam> ok huggr OwrnMa,ogmengorMtTwMt 

aí i tT«r kandr ^ ok koar nx l^á STonaknaiui ; Sigranndu 

at merkiimanní Bjmiar, ok gangnx ni vll &am , og hðggtt 

kðggr hann banBÍiðgg. þá aá i trem Hendir, og kjami 

^^ar bana meanafna, at Bd HerkjisiaaBni Bjadnara, og 

|eir ikylda brjtita ikjaldbwg- höggtu honan BftMahðg. T& 

faia» or akotin tbt am ^jðrn, ^gjar han U«n injna> at ti^r 

ek vrt gera þeir. Sígmaiulr ilcjtlda browta Skjoldborgjin^ 

kémit at Birni, . .ok eigaat tí^ nun rftr Aotin ■Xman nm^péi, 

To^aakipti* ofc TÍnnr 6ig- og n gjeca t^jr. Sigmuidii 

MBndr hann tkjétt , (dc TOife kjamnr Bílr ná tnontiBjMBÍ, og 

hananu& hena. Æpa Tfkíngw nú bir t^Jman báToii atlDuui, «g 

■n fligrdp, ok fiýja^ landt^ Kgnmndnr Tinnu .kán ikíit, og 

Beno. Slgmnndr Mgir, at. (dr aorar BlnamftTnr haBSM& Ni 

■fc^lda e^i leka fldttann, «a(U ilyera Vnjkingatair nj Siirrowp, 
og tá flojdja adlir Lindibigda* 

De gjorda na «te« Inengta ind paa de. STonakÍM FylUng, eg 
heed ig^Bem Aame; det koiA Bn til bo haard Kamp> ag 
éut bUt aangft af de SreiMke. S)g»a&d gik taI frem, eg 
hng.tfl bogge Sider; han kom mod Bjðnu Banneifsrer, eg faag 
lum Banehng. Darpaa tilakyndta han Bine Folk til jM.b^fda 
den/8k|oldboBg, «em Tor tlaaet om Qjðm; og da gjorde wlb 
Sigmond kom iki nod Qj3m, og de akifiedft tíatgi men Sjlf 
mnad flk anort Bngt med bam , og bkr haw ftuieBiaad. Db 
nable VikingeiBe Beienraab,. og Landafelket flyede. fiig* 
Hnad lagda, ' at de ikke iknUe forÍBlge. de F<^glende, da df 
fkkm haTde S^ake dartU i et fremmedt Landi og d« gi«i4« «««• 



dbvGoogle 



ISL C PÆKSríS'QA SAðA, 61 

■t (di IhM •kU i^ tU |mi meÐiiitiIi.UgmimdiiriiÍT,^ t^|r 
i íkwM Undi, 8t& geta þeÍE, •^'ilda iUji eha t^jr , aj flnHm 
taJta þur uikit fi» ok fórn tíS iiDd«n, og helt at tajr towto i- 
^at tll tkipa Binoa , ti j:U aá f^tr til tea i^ ^kftaitian Landi. 
biDt af STÍ^iifta, ok aastir tíl T^jr gjeia sá ao, ^ tSka hftr 
Hrflmgarm, og h«tja þ^ra nm i^ Bowp 4f G6d«l, (^ fðwrn TÍ 
«)jar ok annfls. Sr^r treir tnj til Skjip nnjai i ná sigla tagr 
wa ve&dir i itki SvIakoDánga, bBrtor bí tuj sveuka Laildi, «g 
Irit himar VandiU, *■ aniuurr eitur til Holmgardi, ok heija 
Jtdm$ Þair TOjra landTaroor- hllr Í OjdgjiiB eg- UtneBaik 
uenn Stfakoaúagii, ok b&í8« TTaJr Brarix em neTadli' qj 
aldri BUnnr enn ittb akip ok RajIqiSvitakongi,Mmar&tyand- 
iiafca tTO. STÍakonnngr apyiT U og Bnnai A^ ; tqr Towrv 
^tii tWndi, w hernaSr tu LandaTeijamen kj^ STÍaktHig]^ 
^ðn f l«adi.haaa, ok aendir og hðdda aldri minni tn átta 
orft ^Ím brasl^m ,' ok, biftr ^á Skj^ ag tT^r Drekar. STÍa" 
taka Sigmond af Iffi ok hani kongaria s|^ ná besi Tajiadi, 
fUaga. |>eir J^tnða þena. atHeraaTor Tiegjðkdar &Land 
JBn om haoitit tigla ^r Sig* faaaiara^hHn BeadurBÓBi0ÍniiiB 
BKBdr aOBtaB, ok kema nndir Or, og blir tajr t%ka SigmnnÍ 
•Ína tji er Kggr fywa STÍþJióðt ftf LnJsi ogFdlk haniara. T^ji 
f>i wgir Sigmnndr til ainna J&ttara taj. &Ien am Heiti liglir 
Sigmandnr estwattir, og ke^ 

De gjorde der atoit BTtte, droge dernsd til daBe« 'Skiha^ o^ 
MUade ' ■« bert fra Svenig, og sste« otoi til Hi^gaaid, hTor 
de hKi|ed« om 01» og Nw. I KT4a)[ong^aa Bige' BnTsea t« 
nwdce, ðen en* bed yand^^ dan asðeB Adil; da Tare Svoa^ 
kongeBa LaadTSinMMead , og haide aldcig nindia end to Dra» 
gesktbe og otte andr* Skiba. Ða dM, sTeaske Konge apargte 
denne Tidende, at der var skaet et fjMwBlgt Qserfald i haaa 
Land, sendte ban kitrax B«d ttt BiJvdieBe, og bad dem tage 
iUgmand og haos ' Btatdbnidf e af Dsge. .Ðatte lovedi de. 
Om Besten aiUede an Sifmnnd og hasi Folk •staBfita, oA 



dbvGoogle 



B4 FMKStÍJÍQK SAOil. 19-90. C 

mMUu; nú enram vh ckki mrit tejr nndlr Bjna (>[dj,' stíni U^g^ir 

TÍnnm Jtomnlr, ^ sr þeír era nUafiri Svnílcji. Tá lUr 8ig^ 

Sviarí skDÍn yit vera Tnrir mandnr tíl aaJDB Men: „TKt 

nm oMt «k mnn ek gánga emn nóikljikomntrtill^nfolk, 

npp í eynn, ok ij&tt nm; liiritajrSTeDsknem; núskahn 

ok ITÍ gj5rir hann, ok' aér tKt vern TArir nm ói , og akll • 

al Sftmmegin eyjarínnar liggjn fSra np á Ojdna, og Bnjgja ma 

tfn akip, drekaskip' tTð ok nm; baD g]'6r ná so, og nSr at 

ðnnnr áttn. Sigmnndr ug^l hinominBÍ Ojdna liggfa tnjggjt 

wA sfnnm mSnnnm, at (eir Skjip,tTejDrBkaskjiþog£ttBon- 

aknln veita TÍKbúnafi, ok bem ■bt. Sigmnndar aeji dú tí anju 

Qárhlnt aian af Bkipnm , en Men, at t^r iknldn Tera akjawtit 

gtiót i M&tiinn, ok bóaat a& nt bygrnie ti],ogbðra altGfldai 

TÍft nm ndttina. ftfSl^ÍpunnD,menGrowt istttjii^ 
og gjera tajr «e nn til nm Nlttina. 

Bardagi Sigmumáar ek SÍ& midlm Sigmtmd 9g 

Vandih. Vœtda. 

10. Ok nm norganÍDS 39. Og ti^jljani MmrgnQin 

nemma r^ ^eir at peim tin ettir regra tajr mowti tajm 

■kipnm, ok Icalla þeir þegar t^jggjnSlíjipnn, og Ti tft alma 

fwmewiimir> hTorir fytve skip* rowþa FermeDnÍnir til .t^Jrra^ 

kom pan Veiea nnd«r sn 0, lom ligger Ted STerrig. Da 
sagde í^gntnDd tU aine Msnd : „Yi ere nn ikke komne ^landt 
Venner, thi ^er hare tÍ de STcÁtke for oa: tÍ 'maáe derfor 
ymt* fortigtige , eg Jeg vll gape op paa 0en og lee mig cMn." 
Han gjsrde nn aaa, og bleT da vaer, at der paa den nnden 
Side af 0en lane ti Skibe , nemlig to Drageakibe og otte ao- 
dre. Sigmnnd b«d da aine Mcnd at gj5ra Tilberedelnr} at 
l^e derea Goda af Skibene, 'og Stene iiteden i lamme; og da 
baredte aig nn s&aledea om Natten. 

Siaeet imtílem atgmmad eg VaadiL 
W. Om Morgenen tidlig mede de nu »od de ti Skibe. 
AafCTfttDa laabta atmx tii dem, eg apnq^, hro der ityvada 



^dbvGoogle . 



Ml .<X rjBMrinQK saqa. B9 

iHM fML BÍffMBdr ngN krari rUdi firi Sk|[p«iMit. 8ág- 

til «Íb; ^e er ^eir Tita, hTerir nnndiir b^Jí kvn haa vfir, og 

^Mnr i>Mm «ra, (á (arfti ^gi tái tajr Tita, kvB^ir bcBÍr Mui 

at aðknm vt ■pTrja ; bijtita app am , tS vtr Ikl^i nejit at |ipirja 

Topa BÍp ok berjaat; ok ekki wd Sikjir; tajr biowta ná np 

kafa þeir SigmnBdr par komit, Vopn Bojni og halda 8I&; og 

at þeir hefði elfka rann hafi. ikkji bftTB Sigmondnr og bons- 

VaadlU leggr ná dreka ifnnn ara Men veri aokonUiir , af t^Jr 

at dreka Signtnvdar, varii þar h&dda veri nj aluikari Rojnd. 

hart móttak. Ok er jþeir hÖíSn Vandil leggw nú Dreka •njn 

bariit nm hrfð, {w naAi 8ig- mowti Dreka Slgnrandi, bftr vir 

mandr til rinna manna: enn hulMowtitak. OgtíUt^Jrhðdda 

«r Mm frrr, at TÍr mnimm •Uiit ajna Stnnd, mslti Sigmnnd- 

eigi rigr fó, nema vir ging- nr TÍ sbJob Men: „En ér ■um 

inut nBTt; nn tíI ek hlaapa fir, atTRrmnnnnn ikkjiSiir Sa, 

iipp& drekann , en ^ 'jlgit ntan tBt gengs narri Sd ; ná tU 

mér Telt ok nú hleypr Sig- e lejpn np d Drekan, og filgji 

mondr 4 drekann, ok ^lgir tármftrTftir og ná lejpnr Sig- 

boBom mikil eTeit, T«r6r luuin nnndor & Drekan, og ^Jn hajl 

■kjött manDi boni ok annan; Mongd filgjir honnn; hanTernr 

dem. Signnnd naTngav Big, og da de fik at TÍde, hTo de 
b«Td« for úg, hebeVedei dcr ikke at ipörgea om Sag; de 
grebe atrax til derei Vaaben, og begyndte en Strid, der tbt 
•aa baard, at Sigmnnd og bau Folk aldrig nogenateda, bTor 
de bBvde vsret, Tare komne i laadan en Prflre. Vandil lagde 
nu Bin Drage til Slgmandi Drage, men fandt der en haard 
Modtagfllie; og da de harée stredet en Tid, tfgÍ9 Sigmnnd 
til line MKod: „End er det som fSr, at tí viUe ikke faae 
Seier, aden tí gaae nær ind paa FJenden, nu Til jeg-ipringe 
op paa Dragen, og fslger I mig vtAl" Sigmand sprang nn op 
paa Dragen, og en itor Trop fhlgle ham, og han fieldte anart for 
Fode den ene Mand efter den andeD, og I^enden trak eig tilbage 



Uigt.zodbyGOOglG 



80 PÆlOYtNCIÁ BAOA. M. d 

brftkkr iA BSlt mSm |i«im. á&i^St BjnBbuiiBKiA og«^ 
VbdMI oekir aú i mít 8tg- niD&nii; ná hðlmr ftlt tUiuidMa 
mnndi, ok eigast oá tí3 TOiin- tajmnn. Vandil ssdtjtr nti imowti 
ukipti mjðk leiflgi. Sigmnndr Sigmnndi, og tsjr ■kjlfin bA' 
liefir it Mma bragft sem fytt, llðggnn aldi^lil langji.' filg. 
ddptir nm Topn í hötfdnm munðnrbflTÍr n& bki&maBrag4 
tÍTj ok hðggr hinni Tinstri aamfir, Bkjiftir nm Vopnini aj 
bendi til Vandili, ok af bonam Hondvnnn & Bftr , og buggnr t1 
nSndina hngra, ok féU nÁr TÍnstm- Hond til Vandils, <^ 
treiíiít, ^tt er hane (hafði) hðgm Hondlna tí honnú, so 
Tegtt meft. fiigmnOdr gjSrir St«tí ðettnr ninr, snm han he^ 
yk skjdtt nm TÍS hann' , ok itmjdst TÍ. Sigmiindtir gjir tft 
drepr hann. ^k æpa menn ^JSt Sf TÍhonan,ogdrepar IieH. 
SignnBdar aigrjp. Aðill mcltl Tá skjnaSigmnndsMen nJSíir- 
I)i: mnskipti héfA nú orftit, rowp. Adii mclt! t& : ,,N6 mao 
ok nran VandHl drepinn, ok Tera nnukjift, og man VHnlíl 
leggjoln i flótia; TefSr n6 Tftra dripin, mjmi nú aádán'*, 
faTerr &t Ufta l^rír sér. Ná og kror má ni snjgja til si^ 
flýja l^ir AðUl á fimm ikip- SJíIts. Nn flnjdja tajr tí AdiH 
tun, Mi fjðgnr «ni eptir, ok & fia Skjipan, men fsjra era 

for de Angribende. Da sprang Vandil frem moð Slgmtutd, og 
ée skifted« længe Ðag med hinanden. Sigmnnd tog da til 
itít sædVanlIgo Knm^eb, skíftede Vaábaene i line HsQderi 
fang med den Tenstte Haand til Vandil, og den hðiie Haand 
nf ham, 'saa at SneEdet, hTomed han faaTde fœgtet, fiildt nad. 
Sigmund gjorde det da snart af med hara, og dTmbte hBm. 
Nn raabte Sigmands Mænd Seiersraab; og da Adil raærkede 
det, sagde han: «Der er nn ikeet én Onukiftning i Tingene, 
'og nn maa VaDdil viere dræbt; lad oi derfor begÍTO os paa 
Flngten; enhTer kommer na til at see at redde sigr Og 
Adil flyede nn med sine Fólk paa fem Skibe, tnen eet af Ðra* 
'gesbábene og fire andre Skibe' bleTo tUbagv, faTiUce Sigmmid, 



^vGoogle 



dnUUtittta, okdnpaÞ^ •tdrtðsDnBlhjlB tifinib,q|^ 
bT«rt masiuliani, er éftir varj drepa kvðrt ManjibadQ nj ettic 
•n SigwUMlr baS^ drekann vXr ; men Sigmattdnr faeji Drek- 
me& aér ok imtui skip. Fara an vi tftr og Uoi Sikjiptni. T^jr 
ná ^fitil, ar þttr keua i 'tiki ftra aá til at t^r koiBa; uj Bojkji 
BaaaktmAo^ |ikjast ni ióÆí Dftaakopgt, og tikjáet an fairdir 
•k kaldairf kvJUa aik ití, ek •gkíldBÍr; k¥iijlaBená«gbindA 
bfnda ukt ^ En ar . (eix- ent 6£r ■ajat tiL Og tíi tajr em tKI 
val.fierirt li^ þeúr til þBÚ'ér imiir átíSrR,.>>gla U^rtil attajt 
^•ir kona i yUdoa, - Oik £nDá koma njViijkjinB,.QgfísiuiAjrik 
Eirik jarlj ek er þoÍA Þ^ Tel Jadl, og TaThBr t&I tilc^ mowtl 
fiigikat) dveliwt p"* litlft hrfi, t^^onn; t^ d/rðljsat liAc ^jna 
fllc farm McAr tfl þriiidheinut korU Tnj , og ftra «o «orar lil 
nk koma i fand Bd^onar Trðndbájnu, «g koaia &FnBá 
jaria; haaa fagnar tcI Si^ Hákun Jadls; Iiut iagnar rSl 
pumdi ok ham Mflnnniw . ok SigninBdi og fc»""i^ MoannB^ 
^•kkar homua peed Tetk, er 0g takkqf bonon firi beBÍ Verk, 
' — "" hafli ■tmit- nm lOitmr snm faan bt^ Tániií faonoa nm 
iirit; en (eir &aei]dr i«di jarll Siunmari; bljjir ^jildmenninir, 
tuB TetrinB, Signmndr ok |>diir, KgmQndQr og Tovmr, eia b& 
ok nokkar aTeit me& Þeiia, Igá Jadlinnu nm Vetnrin, og 
i^á ST^jgj Ti t^jmBBi mBB £i- 

•herat hTert HsnBetkea Bbtb, mbI tbx paa aamme, Tar diabt, 
tog i Baaiddelte, og £nto med aig. Ðé Bailede 'nn Tideta^ ind- 
til de aaaede dl Dm^ongeBa Rí^Bi hror de troed* aig Bikra 
«g i ged Befaold, og ndhTÍled* sig der, og Corhandt dares Saac. 
Og da de igjeB Tare Tel i Stand', aeilade dé Tidere tU TigeB. 
Ðer traC de Erik Jiacl, og' bleT«'JiO0 btUB Td modtagae, og 
o^mldt Big der ea kott Tid, Jirarefter de droge nord op til 
Trondbjem, og kom >ttl Jibdiao Jari. Bftfi «eg itbI imod Stg- 
■Hid og baiiB Mond , og -takkad*. ham meget for de Bedrífter, 
■om haB haTde ndfvt om SoBinereB. FVandeibi* Sjgmnnd eg 
-Tberer .me hoi Jaden om VintateD, og en Trop Fdk med 



dbvGoogle 



n FiiiRinrÍNciL niQA. 20-91. -C. 

vo l^ («Má TlitMfet uimaK- njM Mc Uriv^fcMÍU; n* 

■b^r.; ■kortir nú eigi fó. . ikortar tajm ik^ Fi^igia. 

VHfre^ £í%Miíiidar' oá r {yitnhifi^w .&;s én wi A ég 

, BmrmUi. ■ Harmldi, 

i 31. Ed w TOr^, .frkdi - H; Men tái fowr a T8ra, 

iKbDD jnl Sjgmand, hrért frkoi^ H&ksn JwU Ságlniui, 

hbDÍi M\tAÍ at herja niá Booih kvöct ban atlaji Ai at herja im 

hrit. SigmiiBdr kTað þat'ivkyldD Smnmairí. Sigmmdor aeji ti 

í hana fonij^ Tera. Ekki nuia 8Í^ildivei4:,ettiraaBihoiiÉnmijM- 

^ ' ^ÍÍJB j"^ "* ^" ^ ffl^*' ^ »Ihlgi man e e^a t&r Bt 

TÍS J>i Srfa, Til ek && at |i& Oia at glBttait vt tajr STenaki^ 

iaiir Testr nm haf i nánd (se^ Jadkirin) meá k£ vil e » it 

Orkneyiam. ^íw ei' Ton ^u tnfert TeatnrlTnrtilfr ^jNKni. 

knabDS,- er H^ldr járnbMis ina i^ 'ÖrkanojdgJBnar. Hir 

faeitir ; hann er útlagi minn Tanti e ajn Man at Tera , vob 

ok nrinr eem meatr,' ok hefir ajtir Hiraldiu Jadnh^anr; hui 

jnarga ntpeltt gjört Í Noregi, er ggSrdnr-M^inftf mfir,:e^^r 

liann er mikill .maSr ^rir aérj majn atðrati- Oriniir, og han 

AaDQ Til ek at þú drepir, heTÍr gjðrt mUcji Owatnjr iý 

:«í 'þú .mátt ST& TÍ&komaat; ^orra; han erellara a^t Boja- 

)dem,. uMi ierM ,Hand«kab fik Herberge andenatedji. De 
havde nn ingen Mangel paa Eiendele. 

^^tríitgm imtílem S^tímá ág Harmld. 
31. Da det TnaiedeB , apnrgte Hakon Jarl 8%niud, hvoc 
han Bgtedé at h»ije om SommereD. Sigmnnd aa^de, at det 
.fknlde beroe'paa Jarlena BeBtemMelae. '„Jeg tíI da ikke til'> 
.■kj^de dig til at drage' over at diiUés med de STonake," aagde 
Jarlen , „men jeg ðrnker 'na at dn drager TeateroTer Harot 
omkring Ted fl'rkenoerDe. Der veDter jeg at da Til trBffe 
•n Mand , som hedder Bandd Jetnhaaá eller Jernpande ; han or 
landjrfbrTÍÍBt af mig, og er min stðrste UTen, og han kar vret 
negen Ufred her i Norge; han er en drabelig'Bfend;^ ham 
ðnaker jeg at da skiil drsebe, em da kan det ndfire.". i^g- 



abvGoo^le 



1Í..C . .rMKKibték.UÉOk. M 

SigMmU^ /Idielpt ^tamdB fiuB pAul ; bao tIUI • , at tú heji 

haiui^ •fihmA Mtti tU. haH. fiagjl (bripl, am t& kwdi komi 

fíí éigUi iSignoMbi af N<mgi A aj.'LS," SigMMidar Beji.ie 

,itta-akipiiia, .ok átyvir |>öiw Tilja fiDDS han, nnt baa fiMti 

aá'.dnMna VaiidUiBaat, m iOikM til kanian.' tíá u^rSig- 

Sigatiwdr RaairaÉnaaL ^e&t maadnr fr& Neiiltji vi áttfa Skji|i';' . 

cígla aá. vcotr .tua baf , ok on, og ToTrnr Btnjrii nn Dcek- 

Teiftr fllt . lil fein^at «ra ■oia- anan Vandílanöt, mea ðgmnnd- 

arit. Ok at iliKnn Bamri koma ar RandTertnit. Tajt sigla nð 

þev ikipam Jrinnm andir Öng- veitnr ivar HKt, og Temr tqjm- 

nlMf;. bén Uggt l £oglan<b- on Iqjti til Foogar nm Sammarí. 

bafi. ^ [ijá þeir ligfíia; fytit Og Ujnt á Snmtl kena tajr tí 

wit da ikip; ' ok Tar þar m^ 3dIan,Sk^pan»iijnDO andiröng- 

'eit*. drefcikkip mikit.. SÍgm'aodr nlsej, bón liggor i^ Ajagland* 

verihr .þw ikjAtt vín, at fjrair Han. Hfir. iqjgja t^jr tqjgfa 

|MÍni ikqjMpi rMr Haraldr jim;- Skjip liggja firiiMr, og hárjmidl- 

haoi. þeír mæla til hudaga nn T&r t^t itowrt Dre'kail^ipk 

aaat lér lÉa morgínÍBn. LEftr SigBdDdnr Tltr ikjöt vimax am 

nð af nittinn, ok am morgin- ti, at firi heaan Skjipan t$ddl 

inn l i^bur^ l»rjiSta þeúr npp HftraldiirJadnbfJiar. TajrnftU 

Mapa tSOf ok.bwTait þann dig til at lulda Slft sftman Morganin 

* ettir. Nettin Injor ná fif, og 

nmod ngde, at haii ikiddeiDak trcfie ham, om han knnde 
apðrge hate op. Na seilede SigmSod bort &b Norge med qtte 
afcibe, og Thorer atTvede den frm Vandil tagae Draga, nen 
Sigmaad mIv -dan, aom Tar tagea &a BandTer. Ðe laileda 
nn Tiatwpaa OTer Havet, og gjorde knn Udet Bytu om So|n- 
meran; og- Ved Sommereni Slntoing kom de med deiei' Skibe 
nnder Aagalnia der ligger i Englands Har. . Der laae de [li 
Skibe ligge foran aig, og iblandt dem et atort Drageikib. 
Sigmand fik inart at vide, at Harald Jemhana tbt Anfarar 
tar diaae ttibe; og de aftalte Slag imeUem lig deo felgende 
'Mfigaa. ' Natteo .foila4> .un, og on Ro^eDea i Vnggtj«t grebe 



^dbyGoogle 



06 rwwTÍwoA SMA. n. C 

iUmi tft Metr, ildlja ▼!& njrkrt av MwgpnlD ^| SéwUnMfag 
ofc muim tU bardaga ■!«& ste browta t^Jr ap Vofb «^f«i, o^ 
nm morgiaten. Ok annu Btraja adlw taa IMyfai im i^ Nb(- 
morgia epttr kallar Haialdr á tina, Mkkii i^iljír jm'id, og 
aUp S%nnadar, ~iA ipiiiU t^r nmla til Stm j midÍBn jaj— 
hvert haBn TÍIdi «Dn bBrjoMi JHorgnya ettir. OgUmÉallstg* 
Bhui Inritat •igi annat ætla. aoin rowpar Hltridar á Siíif 
Jiiat mnn «k ná lAi^, legir KgiánMÍi, og if otodi am.hui 
liaDn, er ak hefir eígi fyrr Tiidi balda SlS ea. .Baa njiK 
Hwlt, at ek Tiida, at t% getfc- ikkji anaa atla alr. „Tft ma»* 
ÍBÚt félagar, «D berjaiut eigi BnmBtatil," i&ban, jnm • 
biagr. Ute ISgtta mena hrárii- faKTÍ ik^fi mnlt &, at e vfUi 
iTeggja Tel tU, bk krofiii Tid gjBrdait St&Ibcoir, og iti^ 
■Boftiyn i Tora, at {leir iiBttiit, ait ikkji loagur." Hea t^jira 
ok TBti allir eini' (li&a), ok biar I5gda unáhir^aj; tg 
moadi fótt TiS þeiu itanda. hildn ta tIt tU nijit, at tojr 
^gmandrkT^ einn blat fyiir- fconn til latai, og Towni ■dtif 
itaDdil, at þeir amndi 'dgi sntt^ wm ijp, mg fíyir maarfg t& it anA g 
ut. Hrat er (Mt* eegír Hop- W mowtl b^taan. Slgmmdar 
■Ur. Sigmmidrmnr: HákoB i4Í,,Bt^ Ag vlr «■ i^ V<4iil» 
ftt tajr Ik^i kanda koma til HBa, 
• 
de tU derei VaabeD » og ilogei hele den Dag til Natten ; da 
Afltei Teá Mfirket, og aftalíe imellem lig at fortMtt* fÍlagBt 
ora Mo^enen derpaa. Og den CBlgende Horgen raabte HenU 
OTer Itl SígmDadi Skib, og iporgte om han ðni^ed* at fert- 
MBtte Stiident DeDae ivarede, at hea ildce baTde aodet i 
Tanker. ,;Det tU jeg nn lige," lagde HaraU, „Ímd. jag 
Ikke bor lagt nogen fðr, at jeg Sneker at Ti ik^e blire fital- 
hródre , og Ihko riBaee iMger." &ertU raadede bcggM Mwd, 
«g ngde at det vilde T»re hSiIÍg at Boike, at de bleve for- 
ligte, og' Bt tSlé ferenede rig, tlii da TUde faa Inmiw «taae imod 
dem. Sigmood itgde, at der tbt «en Onmtnadiglied, ■•■ var 
1UI Hinder for 4«M Foriig. „H«ad er ðn drtl" ■ ^o^ 



dbvGoogle' 



Sl. C; PJBRBtbWA «AðA.i tÍ 

jul BmM ■& fílfcp MAI iÍMmi: JivM er tftr éb mnOdaN 

nii nr mAr >t luwma vtnif 8ÍgmiUHlDr«T§mi .JHUimJiid 

ngfr Hwal^, ok «ra |it öh luidi -ma ettir HMdi ftgtaan.? 

Ittir nieiui, "þTftt þi «ri kira Mfti ▼irillanj'Vswnfrá-b»taiui," 

T*«kHtl mddr, ni Hikon «r lUr HftraMiir, „o owlojkjieMaft 

«í]in 'Ubd ▼•rgti niAr. EkU nBtit,tiijattá.«rtajnS<frðMt« 

mnn okkr j^tta timt T«g "^ikkr Moanua , og .Hfikan i^n ftf t^|m 

ja, Mgir Stgmandr. N4 itta fWMa.",.IkkjitU^«kkakJhijka 

menn poirra Unt at meft þrtm om ketta b&ron," ^ SigmBaA* 

tU amttar, ok voir þat, ■■ ok .Méo t^Jnralðgda a*aú'hlc 

þ^ ioMtaM, ok Íeg^a oUl ii^kuiBitkoaaat^niD^liIawiH, 

hmtílag én umhui, ok htijK og m bbjT,.BCt^^forlaJktÍit» 

bA Tl6a nm nuMrit , ok limdt óg kggja n&uiHérfoDgjiiL iftm- 

BÚ ffttt TÍfr ^im. Ea «t hnu*> mi, og k«ja Ai Taja nm Somr 

ar, ■agfti Sigmandr, at hana mari,ogfitkaani ttaDdamoirtf 

tUI halte tti Nor^ Hanildt t^m. Men ffii laj nt á H«at^ 

VTUM^ }i- mnn ikilja meS aeji Sigaaapiar, ot han tH hMt 

Akkr. Eigt akai: {iat» a^ 01 Norikjfia. BftraUar aviniEi 
UgmaDdr. Vaékná atTir^SoftraHdat amilJHt 'b&jii'.'' 

fiuba biUr til Noraga; béfi ^lkbji akaUa TÍd tft." aiir s'iCr 
mnndiir. „£ tU nú tft , at vid 

Horald. „Den,~ anrede Sigmnod, >t Biúaríi Jwl hor Aeadt m% 
•fter ditHorea." „Omlt~Jaindo jag rwte oag af bnm," aigd* 
Harald, „og ere I to hiaaadeá alige, Ai dn ev en .meget IrnT 
Mand, men flakoo. te eet af de Tierste Hsnoedker j«g kjantlor." 
„E^ ere Ti i den H^naoeBdo af Mna Tanfcer," sa^do Sigmnml* 
Boggea Folk aogte ÍBddleitid ot mi^le Forlig imellem demt 
og det kom aaa Tidt* at de indgik Forlig, og lagde alt derea 
Bytte aammen, eg 4% bmjede nn Tide om Soauneten, 'og. faa 
mngtede oa at gjðra dem Meiatand. Men da UMlen iadfáDdt 
aig, tagde Sigmand, ot han Tilde a^ie til Norge. .Da maaa 
«i ikOtea," Srande Hacáld. „N«i," aagde Kgmand, „4et ifad 
iU» akee; Jeg tíI nn, at tí aknUe begge dra|;e i roieiiÍBg til 



^dbyGoogle 



n sÆmrÍmk uiul U. C 

i)k^iiSkkM.Bf («i,.Hm dc iMuU^ taiMi, MblTÍa 
hi* lUkoDÍ jwU, ef ck |km tew gfSrt ■Aka U tij au • 
^ á kuu fimd. Hvt miuda kajttl Hikan JadU, dunm a 
•k tea 4 fHnd hiiu nMte klTÍtsvimBrtUbuiun." J^nj 
ÍTÍnar mliul Lát' raik þesm akHl e Ora á F«ttd lan Mfata 
tMa, wgic Signandr. BaM Órin Mnjut" (uiL flltmlðu). 
•r, Rt ek tnt þic vel, MgH f,lJU m* r&a firi tqj," liirSig- 
Haralfc, aada w þir ^ TUt mnndnr. ,3&di ar Ifl," idirfiii* 
un, ok ^altn (miu ráSa. aMnr, „at e trygri tlr tU, og'lt 
Bigla né ■i6aa noiðr til Nor- tt towertXrTantaai, pgtitkalt 
«gi, ok koma. at Hðriblandi. ná rSa firi tieua." Náaiflati^ 
pi w («iia aagt, at Hákon njaid nmnr «il Nonay og koai 
jarl Twri 4 NorftnuBri, ok Tnri Id i^ Hðidalaadi. BlrTlrtaja- 
i Bergnnd; haMa H" Þ^ng^ >■ ««** •* Bikm Jadl Tlr Í 
tik leggja gkipam sínnm i Nwdmajri, og tIt t^ BergODd; 
BteiaaTOgí. p^ fecr Sigmiindz t^r balda ná bSar, og leggja 
lim tU Ðergnndar með t&U Shjipini nj St^iTL T& fit 
InenB 4 eiiuii r^Smrakútn , ok fiigmnBdnr in til Bergnndar tí 
tOÍ &tBB H4koa jarl fTrat, tolTBbiu i aJniBowradcádijOg 
m Hanldr liggr i StdinTOgi Til &uw H&knn:JadI fiit, um 
Hlraldnr Uggnr meni nj Stajna* 

Nnrgat ua'opfÍFlittr jeg Í9g paa en Miada det Ijafte, M* 
jeg har gÍTet Hakon Jarl* naar jeg fsrar dig til bam." ^TÍ 
•knide jeg drage til min stftrtta tlTent" angde Harald. ^J^ 
dn knn mig raade darforl" aagde Signnod. „BaadK er det 
■aa , at jeg troer dig vd.," aagde Harald , „og da er da ogaaa 
pligtig at raode Bod paa min Tanakelige SiiUÍBg, og dinl di 
derfor raade í dette." Ðe léilede nn aidsn nord op til Narga, 
•g kom til Hðrdaland. Da fik de at Tide, at Hakon Jarl Tar 
paa Nordaure,. og th i Bergand; de atyrede da derben, og 
lagde deree .Skibe i SteeaTaag; Sigmnnd bagar «lg derpw 
Íad.til Bergnnd med tolr Maod paa en Rosknde, for at beiage 
Hak^ JatL fiwa^ me» Hanld bler imÍdlartM liggande i Stoea- 



abyGoogle 



21. C. ' wmmrtnéA uqa. H 

n«li«i). IM fcm mgnniifc á tL M'kjaihitr Wg^xtakn tt 

faai H4kotwr jarb , vk dtr finm Hllaui Jadl, nm hu mIv 

bana tM &rjkkpÍM^ Sig>- TÍDriUJBborÍ.S%maiidurgeB^ 

nan<b gai'gr ^garinn tjA nr li^fka in firijBdUn, og h^}]nr 

Jarliim, «k kTethr ksnn Td. hMiitn tU. Jndlftin towk blnjd- 

Jarl ttfk bmiaiB bllHiga, ok Ua mowti bonnn, og MfHi iam 

ipyrr haiui tfUnda , ok bíBr Tnjindi, og bior aeta Stoid andic 

letfa nadfa haon it^l* ok st& h«a« og to rtr gjBrL T^ 

var gert Tala nm hrift, ok laakfai ná i|jnaStnnd, og Siy 

'iegir fHgmuidr bonnm af far6- iMiidnr ■& honan £rt Fena 

nm ainn, en eUi getr haiiB, lafnnn; laea ikhji gjittr han firi 

at (bani) bafl J&mhaaa inndit. bonnB, at Íian Imjí fiuini Jada- 

En «■ Ittkoni þikir freitaft hejt. Men tfii Hákna tikjir, at 

írásSgn, þ4 ^týrr Jarl, hvert ban tojgjir áFráaSgnina, ti iqilr 

faann ^mdi Haráld. - 8tA. tbt Jadlnrin, krSrt.faaD beji fnnid 

TÍat, lagH Slgmimdr, t^ aagH Hlrald. Viat Tftr tt, «4^1 Sig- 

hMwn MBÍ farit baai, at p*ir mBBdnr, og fbrtaldi honiin :nk 

HtttaaL Jarl Þ*g°*' Þ^t ok kmaaí til vir gingjt, eg at taje 

roKnaSi i at i^á, nk m»lti, er Towrn komnir tíU&ta. Jadlvrin 

itHDd latl; t^tar hafir ^ Sig- tagnar tá, og rodaajl nj Anliti, 
og tái i^D Stnnd Tlr nmUÍB| i^i 

Taag. ÐB'Kgmanl koai tíl Hakon Jari, 'aad dapne ní 
Drikkaboiidett Signand gik atrax ind ífoT Jarieny og 'liilst* 
faui med Ydmj'ghed. rarlen tog- med-'MQdhett-- ih«td 'bun» 
og i^nrgta ham om Tld^der, og had akdér riEnlde fr^ibant^- 
tea eb Stoel fw bam} dettó dteto,' og -da tal^ nn en Tid 'nnfc 
men, eg SígnmBd fortalte Xarlen om tina ReÍMV, men ikka 
omtalte baa, 01:^*8 faaTde-tmAit Jemliava. 'Maa da Hfi^ 
h«a 'tyktaa,' nt éBii Tarede laage, lndB« deano Sag bloT 
bragt paa Bane, apnrgto faaa, om ban faaTde tmfiet BsralA 
„Ja tllTÍite," aagde Sigmnad, og haB fbrtalte faam im, hTM>. 
ledta det Tar gaaet, at de faaTde Indgaaet VegtUg. Jtetaag 
Jarioiii og Uer r«d aeat Blod i Aaiigtet, og lagfc atei n 



Uigt.zodbyGOOglC 



91 P.AU'dMfi& IMU. Sl. C 

Mtnfel Mitt ayrindi brtt t^ Iwtt; „O iUilh w h tó^SlgiwiU' 

«mn Dá. Hjv ar aá koninii brl Iwtri *Mcl|i flWaA Mnft ik 

maðrÍMi) lianul É^gir Siff- -iiú." „ffi«M ná- M&wbd kmn- 

waádr, £ TArwrt rald, dc cd» ib, HMtíl nj dara Vpdd," liir 

«k, Bt ^ manit takn aattnM Si^nninto, „ogatUe, at líaB 

•f.Haraldi fyrir afD orfi, nrá tennti tOka Ti Satbui M Bfte- 

-at bann fiu Iffii griS ok Unu b1£ firi nindna Bm, m at b«a 

ok . laDdmÍM ilna. Eigi mw fic Gid &Lqj.v.ogLiMir, ogL^ 

«vá &ra; aagKi jaiíÍDn, ek at vetá tí Ki bto i^ Landiv' 

ákal láta >egaji dr«pR hu% „Ikkjt nm ■• A^ «t TtM," b^ 

at flk iiái honam. £k vil bjdta JwUnria, „a akfiLllta drcfia hm 

kandiU Min, Iwrra! tjtii haDn, tí ttt sftmafli n^ bonpa.'^ .E 

Mi^ Sigmnndr, A. fe . iTft Til gjeTa tiqn Hoad tnafaa Stá 

nUdt, um þfar TÍUt liieHt gera. hnni'Hiitri mnjn I" ■eji fligKand 

Eingva Étett miin liaiin af mAr vr, „ag >o ok&kf Peaingiu-, mh* 

ft, eagti jarl. Slgm'nndr iTan- iinninMt .TÍ]JalaggJ|it."^OnsB 

aridllítila h«fiek^r>}Mal, «Kt man bM fUtímáHt" t^ 

ttk. eigi giit , ar. ek Awl eigi Jadlorin. SigmtiiAiii vritmti 

flÍMú mavd fli giit ok lattf ^TiIb^ttog.opJ^igatkftTÍatÍc 

,■'■:- tftiM„ataakfilik^ÍiiiSaQriag 

Stnnds Forlsb: „Oftere har dn bedre ndfSrt mit Ærende end 
imwaa^.Gfági SignAudr ^•rrer VTaCedft 8i^aDd,;„Maadeii 
•r bta -ÍBODVBen her i ^eden V«ld, Qg Toater |tg, U I for 
|DÍa:SkyM, tU llqenk* HaraU TUgirelw, m a( kaii, fiMM 
Steépna Ur ag LemtnjMr, og Frikad tit at opÍMild* ■ig iber i 
LumIm.'! .^EÍ Bkab dM gaB« «fta," «agdi» fvIeK, Jeg.akd 
ttrax Jade biM dneba , MManMt. jeg fiiaar ham fat.'' Jtig lA- 
liyder Herrör T«dUaT SigMoad, „«t gana i i>orgaB,for:luii% 
•g decbM at gire taa. Meget Getlii mm 1 Aogaadnda vU fi*r- 
^ga." .Det biidper ikbe, hTad da l^r," aagde /arieai 
t,tki af Mig ímt faan ÍNtét Foclig." JTU lideil Baade kar 
Jeg da tjent dig,** aTatede 8i|^Bad, „naar det Íkln «08808 
■kal hial^ aig uw wugtt, at jag feav tkmfSB m Hawl Fn4 



.yGooglc 



M. C KOBBrfeMA •MAi ■ M 

ikia 9k ÍHitltt or Im« ^aam, Sm firi^Jn Mmií ■& 11(11 sftn 
Ak JijAia: ^As dgl Iw^, sk knrtitf ^ bflnn JLanði og tftUB 
■mda di |í^ n|j*t «t'^ tir ik^i longiw, iagtKBiaiidic 
yiSt lil bnM at naiia nSkk^ ví^b, at tian f&a náka at gjaa, 
áSv oan haaii jmA igm^tn. Irin faan venir ðrip«." Sig> 
SpMlraignBArnpivokgeiiigr maBdar tpringar bú i^ ag ganp- 
át . af Mðfaiini, M jqri aitr w út ár Stovnni, og Jadlaria 
«ptif iA þegfar*' (^ oingi Þonr' «Íiuettirogtijir,ogMigjtntorir 
Bt U5Jb fjtix Sigmond.. fiá at báa firi Slgmnadi. T& tekw 
Mkr Jarl. til «tia: wUtr var JadlarÍD til Orart „Rajnr Tttr 
Sigmwadr né, aáf^ honn, nk J3igniiÐdiirnó,sa}Íbán,ogSkiJi 
■kdM w þat rfki i^n, ef « « firi R^j^i nnjl, nm ban 
h«ÍB HBtat í brott, ok t^ fit bnrtnr hiaoi, og ihkji maB 
■um lionnm þot -alfwa. ft tt T«ra Alvara baMarii." „VnjM 
aum hmiun viit alrara, Mgjtm inan tft Tera b«nnn- Alran," 
meBB ban**' 'Fari n4' epifr aftgdn Men hansara. „Flri mir 
hOÐam, sagtt Jul, ok sknla ««ir hoimnneni,'*tejiJadiariB, 
vtt MBttBÉt at þeara, nm baw „og eknUa rid ao koma til sami 
basl. N4.giiign Jariimena tll nm bettij nun ha^heTÍr bjowa;^ 
BigMAa4ar, «k wgja boMm VðgnigaJadlnmntiISigmWMli^ 
og lia bonnn betta, og n& geng- 

og FwUgi. )«g*fl fhrlnrboét frðdeUe ZiaBd^ «g qdce tj«M 
dig bei^; m*n ðMlte vilde jeg, . at ^ maatae.kfite ed«r 
Bogat, inÍM.bBn.blÍTO dntbb" v8ipa«Bd itöd.da: of , og gik 
pA if .'StBÍB,. msD JaHsb Uev riaAsode iét, «g tang, og ingea' 
tovde b«d« -for SigmaBd. Da «og Jariaa dl Ordo ; „Vf«d n* 
BigmnW tm," lagde haB, „og Skadw ei 4st for nát Kge, om 
han 4ragtc 'faait,. •og dette fcan bellsT Ihfce tom lumi AUor.^ 
^Det «r TÍst..baM- Alvwj" ngde liaas Sbnid. .^ler d« «6»* 
kam," mfi* JOrlni, ^fig Ti.iktille ft>rligel paa dst l^Ikami 
B«m kBB tllbffd.'* Ib ^ iariani Mnnd tU S^nnd, og b«- 
rattade ham datta, og SignHud gik da tilbi^ til JarlM 



^dbyGoogle 



Í8 FÆKBrlnaÁ uab M. C 

^Mta, ok Bi :g*íiigr B%iliaB<t ar Si^aéite tílSéS^; og 

til jaite, 'ok fiigt»r jarl hoBMM. Jadlnriit bgjbar koaaB BÚ'fist^ 

■ú QriTÍ, ok.sai^, 'at þeir «g Uflii at^tajr dknMa koaia d 

■kala at þena *Bttast, tem Mmi nj kena, m niia kan keji 

haaa baiA íym: vil ek ]>ik k^ elr &, ^toj ctíI iUqtliUi 

«gi btottn && Mir. T6k Sig- te fr& mli.",Sighnnte towk ti 

maBdr pá grið ok sKtt þeua tíÁ e^ SM mIbjíi' irá HUnu 

af lUkoBÍ jarli tíl banda Helv ladKSrilttrald,pg ArSigBflt^ 

. aUi, ok faiT Sígmwidr w& at ut bó' at.fiana Hirald:,' ög ^ 

finna Harald^ ok' Mgir honom Iuuiqb aá kTaui til TÍrgÍBgii, 

uá itA bóit, at enttiB er ráUn. og atForluJk má Tftr alatta. HBr- 

H^dr krað iIU ðiDadB at iddar kek at kan ksndi ib^ 

trúa hoaam, ea þi fótn Þeir toygra hoaan ataa ik, men t»w 

& fand .Jaris, ok BKttoit at fawra.tqir bijit at finna Jadli% 

.'^tma. . F^ þA Haraldr eptii eg gjðrdi nú fidkomi Farlqk. 

^t Borftr á HálogalaBd, ea Ettir U fowr.Hárald«r Botu til 

Kgmandr vai m«& Jarli am Hálogaland, ibmi B^^a&dar vKr 

KetrioB f-.miklom kwrleikBm, Ifi^JadliannamVatntin^mikl- 

'ok þait t>ötir finendr, ok mikil anlisjeibjká og^ TomarFrÉuidi 

neit JSAnOa meft ^im. Sig- hnmiara ijiíiu, og^thitfltSy^'gÍ 

. fifftfoanoaTKr tí hninB. &ig- 

ÐedBe vta m. A*m £etft*.lU «t .Ulke, »g fc^e :at.d«: eblde 
f^igee paa det Vilkaar» lom hanfitr tUbad.^ „Jeg táI ikke," 
tUföiede bao, „at dn' drager.bol^t fieit.niig." Sigdtaad aatog dn 
denne Fred-og FotUgelee af Hakon Ja^Ipaa HaiaUi Vafl:iia, 
eg han begaT^aig derefiev til Hnnld, . og fortalte hatn, hTor 
vidt d<t Tar kommét, at der Tar odTÍrket Forlig' foz; hem. 
Harald aagde at .det Tiir-okidt at . broe : Jkrlea , . men dagidroga 
de lil deBBe, og forligtet paa det oinlalté. V^káae. . Ðerafier 
ðrog Hasald nord op til Hakgeland, mea Sigmand fkrUev 
boi Jarlan om Vinterfln, og nad mange BeTÍaer paabaBi Yo- 
deet. Med lam var ogsáa hani Ftcnda Thoter dar.» og ðe»- 



dbyGoogle 



Sl-tt C FÆUtTÍNOA BAQA. V 91 

manir htldr . T*l mniii du winliir hddiir Mcn njna vfll 

bKlH Bt klaSan ok Topnain. I^Ji vi KÍlTim úg Vopniin. 
JIH JBaíartieggfum ei ti-i Ojigjan^giimmn 9g 

Sigmmmdi. S^ammdi. 

tX. Nn cr Bt Mgja frá ]^«im SL Ná er at lia frft Fntng- 

Fttroyingnm , at Öuor HRf- oniin, at Öuar HBfgriniuón vax ' 

gHnaaon tox n^ (meft) þr&ndi np kj& Trðnda uj G«ta, til at han 

ot Gfttn, ^aitíl aera haan er Tit falvaxinM&Tor, og;ér reitnr 

fttU^okkalhr i^alir, ok «r frmkn- M&Tnt at k{& og pránr. Trðndnr 

ligr mtAr at i^k ok tkirahgi. fiU honnn tilgjjiftn hb nj OJd- 

]>r&ndr fier honnm kTonf&ng gjnnnn tS bettnBðndaddttnr, og 

{»ar í ejrjnnnm hinnar beitn t& leji Trðndnr, nt ti^r aknlda 

b^dad«ittnr, ak j^ aag^i }>[ándr, ikjifta Ojdgjanar nj Helminga 

at (eir msndi ikipta flyjnm Í midlan anjni b&ji til Valds og 

helminga til Tolds ok s^tiniar: Stjörha, og Öuar iknldi hSTa 

ok akal öuor hafa ^nn helm- tanHelmingjiii, nj Fijir hanaan 

Ing, Mu &Air hui haffti &tt, faiiji &t, men Trðndar tan Hel- 
en þrindr þaon faelmfng, er- iniiigjin,nj b&jírBrnmitBr«itar 

þeir bmfir Bieatir ok Beioir og Bajni hðddn &t. Trðndnr Mji 

bðflhi &tt. J>r&odr lagfti ok i^iioi tí Öiiar, at bonnn tiktiM 

Öuori, at koniun (iki^t mak- tft Injkliait, at ban towk alt tS 

. nden en itar Trop Fdk. Kgmnnd holdt aine M«nd T^baada 
med KÍmder «g Vaaben. " 

0m 0iiu^geme, ag Sigmtmd, 
SS. Om FKrsboeme «r nn at fortnlle, at 0u«r Haf- 
grímiSn Toxte op hoi Thrand i Gr«te, indtíl han rar fald- 
Toxen, og ban Tar da en djærr Mand at lee til og mandig. 
Tbrand ikaffede ham til Kone den bedite Bondedatter der paa 
ffeme; og da ugde Tbrand, at de vilde ikifte 0eme i tTende 
HnlTter tU Vslde og Beitjrrelie, og iknlde da '0nnr faaTO 
deo HalTdeel, Mm hani Fader havde beiiddet, men Thraod den 
Halrdeel, lom Bredrene Breater og Beiner haTde faaft. Thrnnd 
Mgde ogiaa til J9uur, at han fandt d«t tUbðrligt, at denne b«- 



abvGoOglc 



gg FÆREIÍNOA ftUA- SS. C 

lifast, at hanii taU A Imui ðlt, (lð<h,bl^OwalogLajiojra,«iiM 
hnd ok laiunfé, er j^ brwðr ti^r BraÍTDÍr hSddn £t, f lie|i 
ha Aa &lt , ok baa Jiat i föQur- t& u> Betir fiii Fljtr §aj& ; og mo 
bætr'; feir ^at ai alk, 8t& sem fowrná bU atTera,«DmTrðiidar 
^ráÐdr lagU ráA til. Átti gttv iigt Rá tiL Öuar átti ná 
Önar ná trð hi éii (i}á, eilt tvej Bygr «Ua tmj, ^ oj HÍTÍ 
■t Hofi á fðQarteia tiniu f iFO^arTÍ apjna iQ8Qr«j,B>na 
Softrey, awifrt t flkúfer, (rilja ajSkáe^tria njDajmnp ifV<- 
f DimnB, i faftarleif&am {leirra arvaD ta^a Sigmaod ogTowra. 
KgnaodaroklMÍria. Frtobðffci FeilDgaoir hsdda bat ick Sig- 
\tir Vaxtijiag^w til ftigmondar, mandi, at haa vSi aja TÍdgjitin 
at haan er frvgr mattr, ofc 11 ftrar, og biidda taj raiklaa Um- 
hðfta TÍtbwiBÍl mikinq. Öuar bóaa. Öeiar UtgJeraftkaMaua 
Ut geté Titki a« balnn 1 GlrÍB nrf Skioj, og Tftr bSr longat 
Skúfey, ok Tar |rat leingitnm.. an. Skúej er eo Toria, at hón 
Skúfey er n& [hAttat', at báa er to be, at hón er egvalia gaw 
er iTá brStt, at ^r et bit at Tetja, har w ikkjL m^}r in ajn 
beita Tigi; er ^ ein o^ l^genga, ogse^aUit, atongjin 
g&ngat, ok ivA Kgja þeir, at kan lekja Ojdaa, dewam tjÚTa 
eigi mna eyia a^tt verða, ef eUa tretÍTaKftlBr yeija h&aa,og 

niH^igede eig alt det Gods, baade JordegodH og Lesere, Bon 
&«drene haTde eiet, og tog dct i Beder for Bin Fader. Det 
gik na alt, lom Tbrand raadede til, og 0iiar haTde da tn 
Gaaide eller tre, een paa Hof , baiM FædrenearT, paa Sa- 
ders, en anden paa Skafe, en tredie poa Ðimon paa Sigmunda 
og Thorera Fvdre&earT. VKTsboeme baTde ipargt til Sigmaad, 
at ban var bleTen an berðmt Mand, eg' haTde itore Tilbe- 
redelaer for. 0uar lod da gjðre en Foiakandini&g em Gaar- 
deo paa Sknfet, hvor faw deg meite Tid opholdt lig. Skofs 
er saaUdei beskiUFe& , at den er c^a hti, at dea er det' Artiítt- 
Bgite FonTBTHted, eg har kon een Opgang, og ma& liger, 
at den ikke tíI knnne indtagei, naar der ere tjrTi eller tre* 
U 4ArlU, ■( ^ n •ÍHtifl ■pp tt flnti, Or. 



Uigt.zodbyGOOglC 



28-23 C. FÆR£T<NGA 8AGA. 99 

fyiir era tnttDga Irarlar [eSc tá koma aldrí io mengjb imowU' 

þijátigii, Rt aldri komi sv& at háa Teror TanBin. Össar ba^ 

nargr tíl, at sdtt Terði. ötgur .^Úth Mans Ti sar, tái han fowr 

fát milli bna unaa met tntt- midhiii Gftra snjna, Bon h^ms 

ngn menn, ea heim'a Tom ij& hoDnn Towra alt^j tretÍTQ 

me6 hoanm jafnan þij&tigi Mans Ti Verkmonnnann ; ongjin 

mannn me5 Terkmðannm; eingi MfiTnr T&r so rnjknr nj Fðrjnn, 

mnðr var Jafnrikr Í IVreyjnm, t&i Tiðndur t&t frl. Tft negTa 

fegar JJránd leið. &Ufr jþat SÍWnr tvj Ttðndnr fek á íöl- 

hit mikla, er |»ándr fékk á ojrí, kom ongantqj &d Boinl, 

Haleyrí , gekk aldri & grnnDf eg han tS> taD mest mygTandi 

ok TBT hann an&gaatr allra, ok &f ðdlnn, og stig'rdi nn ajaa ðdl- 

ftjtfrnalSi nú ðllu einn i Fær- nn vj Fðrjnn, tiy'at Össar og 

eyjnm, þTÍat þeír Öuor TOra han Towra iklg'i bájir Injlnii 

eigi jafnslKgir*. slajskjir. 

Frá HáÁomi Jaríi ok StgmmtU, Fra Hakun Jtiált og S^mHndi. 

2S. ]>at er ná at Begja fr4 SS. Nií er t& at sia ft& Sig- 

Sigmnndi, at hann talaði Tífe mnndi, at han tSlBJi tí Haknn 

Hákon jail, at hann TÍll létta Jadl, at han tíI nij halda np vi 

hesnn HeioaTnn, og heldnr lajta 

dÍTe Karle til dens Forsvar, on der saa end kommer nok saa 
mange til at angríbe den. HsBor foer imellem sine Gaarde 
med tfve Mand, men hjomme havde han bestandig treiiUre 
Mand om sig timgemed Arbeidsfolkene , og ingen Mand paa 
Fnrserne Tar efter Thrand faam lig i ftfagt. Den betydelige 
Mangde Selr, som Thrand fik paa Halere, gik aldng op, og 
han Tar deo rigeste af alle paa FœieemB, og s^ede na ene 
det bele der , thi han og Hsanr Taie ikke lige ino. 
Om Haken Jarl og Sigwtund^ 
n. Ðet fortœlles nn om Sigmnnd, at han talte med Ha- 
kon Jarl om, at faan Titde faolde op med disse Krigstoge, og 



^dbvGoogle 



100 PÆRBWnGA 8AQA. 23. C 

(«urani henwfti, ok tíII leiu át til Fðijar, og leji Mikliji 

it til FktojJb , kvaftit Bigi longar Tilja hojra, at han hmmdi 

leingr TÍlja heyra ^at, at hano Ifcfcji FSjír anjn , og tS Tera i&r 

hrfndi eigi fitfior aini, ok hon- brigala, hoD hiír núJadlin gjera 

vm a^ ^TÍ br^ilat, ok beíMr iBr StiriE til.tea,. og leggja >b 

jarl efltt Bik ta ^eua , ok B£ til, kTnisi han ikll hátta Ot 

gefá tér rá6 til, hTomi haon til tá. Háknn »Tfirar og tlir, at 

■kal til hátta. H&kon sTarar HfiTÍéridlafftranditiIOjdgjanir 

[ok tegir, at hafit er torsátt- og Brími negT, og hfiar maa 

ligt til ejjanna ok bríni mifcit: ifcfcji j^aBt tí LengBkjtpnD , og 

ok ]>ángat mií etgi l&ngskipnm akfil e Ifita gjera trlr Koðmr, 

haldal, ok akal ek láta gera og íSa tfir •lojka Men & tfir, ae 

hét knerrí tTO, [ok f& menn til at ofcknn tkfil tikjaat tftr tSI 

jneS ft^, iTá at oklu: þíkí Tol afcjipajar. Sigmnndnr takkar 

akipat*. Sigmnndr þakkar hon- honnn firiyalgjörning anjna ; ná 

nm ainn Telgoming; [er nú Terar bygTa til Ferina am VeU 

bnÍD Íer6 haaa nm Tetiinn), nrín, og heii Skjip gjSrt lia um 
V&rí, og Mantkfip tiIfingJL. Hfir- 

hegÍTe Big nd til Fiereeme; han aagde at han ikke Tilde 
langere bore den Bebreidelte , at han ikke hæTnede sin Fader, 
og han bad nn Jarlen at bettyrke ham til dette, og gÍTe ham 
Itaad, hTorledes han ikulde faae sit Önike ÍTnrktat. Hcrtil 
CTarede Hakon Jarl, at HaTot Tar Tanikeligt at befare, da det 
oTre nnde'r 0eTna vare atore Bnendinger: ,,Díd kan man ikka 
holde med Langakibe ," tagde ban , „og Jeg vil derfor lada dig 
gjðre to Knðrrer, og gÍTe dtg Mænd med, aaa at tí kanae 
rige t at de ere toI lietBtte." Sigmnnd takkede ham for hani 
Velgjerning ; ' og Toget bloT na forberedt om Vinteren , og. 



1] ok •! ri ftri algl nt faunf mb UmUII|, þrfat >iant Ni alfl kUdm Ua|iU|i«a 
nUr (taC»gtu, t. Ol,i.) lUnu A Mnm, þalTrm n þu knaia nrfa <irlU|m nrá 
Áieir, t raite wgt kmifiklp haUHrt, O. »i «■ þU Atlt ■Jáirr tdIH »■■ IB, þf n 
V* rai rflikTwta, O; »1 mMagaM þfaua, þá 'bt þd b«ar i<r rvjate U nurpMk t 
wtmMb ak 4AwJ, r. 0I,«. IJ ÞM> *u at áinKiM ntrit Ut Ju^ Nn* ••>* ID ak^ 



t.zodbvGoOgle 



29. C . FÆRErÍNCA SAOA. Iðl 

ok Hklp ÞmiÍ algJS^ nn vorU, oldar kðm tíl hauMra tut Vári, 
ðk iDenn tH fsngoirt. Haraldr og nú'i' ^^ Ferar vi honnn, og 
kDm til BMÍti Tið huin nn tái han ér nastan ferBbfgTÍn, t& 
vorit, ok rMit til feiðar ueð nelti B^kan Jadl : „Honan fór 
honnm; ok er hánn er mjðk MBTnr at filgja & haj^ lam ban 
báÍBD, þá nuelti Hákon JbtI: tII attir ikftl kom^" Jadlnrin 
fþann ikal átleiSa, at maðr tíU gek nú át ri SigmnDdí. Tá liir 
Bt aptrkomi. Gekk jarl át meft H&kno tí han : „KTSt sTSrar tá 
SigmandL pk mnlti Hákon: til tei; kTðn maBitn trjgrn 
hvat legir þú mii tíl þeis*, np&f" Si^nndar ir&rar: „E 
hvern hefir þn &trnnBM Sig- try^TÍ p& Mát mnja og M^L" 
mandr avarar: [ek trái í mátt Jadlnrin ivBrar : „Ik^i m& tft M 
mÍDn ok megih*> Jail iTarai: Tera," ilir han, „tú Terarajiíili 
ekki ní iTá rera, legir hann, at lajta tSrTrajit h&r, dj e hKyi 
ok vei&r þá þ&ngat tiamti at adla mnjna Trygr til nn , lam 
leita, er ek hefi aUan átrúnab er kjft Torgirda HSrdabróur, 
Tid skDlU nú fiira at finna hSna 

Skibene bleTe om Vaaren latte i faldkonimen Stand, og Hwnd 
gÍTne til Beuetning, Harald kom til M^de med Sigmand om 
Vaaren, og laTede itg til at reiae med ham; og da faan Tsr 
■aa godt lom fnrdíg , lagde Hakon Jarl til ham: ,^eD ikal 
maa íslge paa Vei, lom maa gjeme leei igjen Tende til- 
bage;" og Jarlen falgte na nd med Sigmnnd. Da lagde Ha- 
Jcon: „HTad siger dn mig om det, hTÍlken Tro har duí" Sig^ 
mnnd iTBrede: „Jeg troer paa min Kraft og Styrke." JEÍ 
maa det T»re laa," lagde.Jarlen, „men du maa aatte din For- 
IrsstDÍng til det lamme Vieien, hrorpaa jeg har al min Tro 
henTendt, nemlig tU Thorgerde Hardebrad; tí Tille nn drage 



1) sk kw »U «11« ralfia Sninu, 1.0. t) ari ■ýilrt lalT, SlffamBdT I imi |>la firS 
Miiml iúta, mi brat ern (kiu| t, ea iri ar >*t tH nuu rtff it Ingt, n þiindi 1 
0«a i i Uat, mt raria mnu wmmtmtutlRa jK hlíMi mJ tU flk þat Tllm, SlcnmJi, O. 
1) Mii «1*1: þmt ai aifl mmtVSlgl, kmrrm, Mfli kmam, ÞtÚI ak kml •igmB itniamt , 
Boum, nm «k tnjilaait km»(mf)a >!■■! ik iiinaU, ak kvfii Bti þmt Tcl dm|ml, ■€&» 
■k htQ inU i kiiamðl, o,S. 



dbvGoogle 



108 FÆREYÍNQA SAOA. 21. C 

i , ]rar Mn er t>orgerftr Hðrii- og lajts tfix hÍMU Lnfclni.*' Si^* 

i^rúfir', skala vift ni fara at mnndnr bi han nú gjna snm 

Gnna faana, [ok leita þér ^&ng- bonan snjatiat; og ná genga tajr 

at lieiUa. Kgmnndr b^ hann Ín nj Skowin á tajna Brejt, og Í 

fyrirajá; ok nú gónga þeir til ajnamfttaBLoJnattujgj njSkow- 

sktígar á brant eina, ok afsHg tran, og nn ér ajD bftr Fleta firi 

lítlnD i 'skrfginn , ek ytt^ ^ar tajmlln, hRt stendnr ajt HÚK, og 

tjóftr fjTÍr ^eim, ok ]iar bt«n^ ajn Grind ella Gamr nm tt If 

hás, t>k skÍSgarðr nm; þat húa SknJnvUt hettaHús vSr egmlía 

var hariila fagrt, ok gnllL TiUclart, «g Ondl og Silvnr vGt 

ok silfri var rent í i^arftina. rent uj kvðn Sknr, snm vBr ót- 

Inn ginga þetr í búsit, H&kon skorin. TaJrbli|jirH£kanogSig- 

ek Sigralindr, ok fair menn mttndUr genga nu in nj Hásl, og 

mek þéim ; þar var Qðldl nHkrír f&jir Men vi tajmnn. H&r 

goftai glergluggar vom marg- Tftr Mongd Hf Gndnn. So negvir 

ir & húsiaa, avá át hver^ Glasglaggar vowra i Húsinnn, 

bar skagga k; kona var ^ar at oDgas^nisb&rSbaggjí i. Ajn 

innar (í) búait nm jþvert, ok Kona vOt hfir innari uj Hósinun 

vor hÚD vegliga ' búin ■. Jarl ábajnt & tajr, og hiai vftr avlaji 
vSl útprnjd. Jadlnria kaataji ae 

hen at besege hende, og sege der Held for dig." Sigmnnd 
bad ham raade. Og de gik nn ind Í Skovén, Cetst paa Veien, 
ðg derpaa ad en liden Sidesti; der traf de en aaben Plads for 
sig, paa hvilken der stod et Hnns med eti Skigaard eller Sta- 
kitvœrk om; dette Huat var meget smukt, og i Udgraverin- 
gerae var der iudstebt Gald og Selv. Hakon og Sigmand gik 
ind i Huaet, og faa Mænd med dem; der var en Mængde Af- 
gudsbilleder inde, og paa Huset vare monge GláSvindner an- 
bragte, saa at -der ingenateda var Skygge. Eð Kvihde var der 
inderat tvtDrs for Indgangen, og hun var kostelig prydet Jar- 



1) HfllitaMflr. O^. 1) |mgD þalT >1 tll WiIm, O^; Slfnuir aUf ittl lyrli boaas, 
•k flUI alii lu |ia(*, t. Bi likaMUI nr prýdt ttftk, A kaffil <tp«> lalUibf i bibI, 



Uigt.zodbyGOOglC 



89l C FÆREYÍNQA SAGA. lOS 

kutaN sk ntBr fyiir fctr DÍDr*firí Fstimai & henDÍ, og U 

faeom, ok 1& leiogi, [ok aíflaii lajn^i; ogflnJBnRleDdurhant^ 

•tmdr hain npp, ok flegir Sig- og siir vi SigmuDd, at taji skuld* 

mnndi, at ^eir dinla íiera heODÍ fiira heani aika til Offirs, og ' 

fórn DDkknm, ok k«ma ail&i leggja (á SiWuri á Stowlin firí 

þvi 4 ■tdlinn fyrir kaaa. En kðna: „Og tðjikalla vid hllTatil 

Jiat aknluib rVb at marki hafa, Merkjt,"uirHákaN,„amhdn vil 

■egir HUton, hvort Itún vill *& tiggjB, at e vildi, at hön UU 

^ggJBt at ck Tildi at háa Ihtí tanRiogjinlejsan,flUDih6nhevir 

laOMB hríng ^mm , ct hán áHondini fi bKt ; «g ajir tó, Sig- 

hefii á iMBdi aér; áttu Sig- mundar! at tika tnjnaLnkka vi 

mundr af þeim hrÍBg heilhr at tuj Riagji." Nn tekur Jadlnria 

•aka. £n im eder jatl til eltir BSngjiann, og tikjir Sig- 

hriagúiu, A {iðrir Signiudi mundi, at hón bojgjir Nevan ád, 

hóa befgja at bnefKnn , nh aa JadlurÍB naddi ikl^i RÍDgjín- 

niAi Jail aigi hrínguanl. Jarl nn. JadlnrinkastarBeliraFerina 

Jmatar ate ni5r i Btinan tíma*, niw firí haoa,' og Ul aKr nú &ig- 
uondar, atTár atawa njt^anan 

len kaatede sig ued for hende* Fvdder, «g laae der lœnge; 
og aiden stod han op , og SRgde til Sigmnnd , at de akalde 
bring* heode noget Salr i OBer, eg lægge det paa Stolan for 
hende. „Men paa, at faon vil nodtage Ofi'eret, og opfflde uit 
Öarite," vedbUv Jarlen, „akaile vi have det t)l Mairke, at 
hon da slipper den Ring, Bom him har paa sin Haand, og 
den Ring, Sigmaadl ^al Imnge dig Held." Og nn tog Jarlen 
tíl RÍBgea, men Itaa fik den ikke, og det forekom Sigmund, 
Bom hon lavmmede NweD i det Bamme. Jarlen kastede sig 
Ded aadea Gang bt hande, og Si^and naae, at Taarenw 

1) nmjÉilMHiipp. >L-UktantllkrtBgriu, UvMIailif ÍMnt, «■ ng«mai 
■ýnJfrt MB hda bsTiCl, kmaruB, (hralfuB, Oait ]>'l uUI: akkl « b«l UAl iK þtaa 
Mm, SlfmadT! «k *'aa ak Bl«i,ATlct nk (^ þ4r i Mtt ksBtl tI< hua i aa^at ■!«■■■ 
«ia al Mfkl kab, hmt koa tUI b<«U akki krÍDEÍu, bt kda keiii ■ kndlj -|dk )ul fi 
riUr alkU, «k liffil i rdtataUlH fjrfr kn>, 0,«. 1] á (óUlt, i. o,S. ' 



dbvGoogle 



IM FÆBETÍNOA 9AflA. tt. C 

í^rii bna, ok ^ fiimr Sig- i Jftdlinim, baB itmidiu ap attir 
wundr Bt jarl tárait, [ok ^teodr t&, og tr^Jvnr ettjrBÍngjiniB, og 
Dpp eptir þat * , ok tekr til lá er han lejtnr, og aá fiir Jadl- 
hríngúnt, ok [er |i& lani', orin Sigmnndi Ringjin, og teji 
ok ímt Jarl Sigmnndi hting- ao vi han, at henda Ring skjiUi 
^n, ok mnlti [svá, at þeuum SígmnnAnr aldri lAta bnrtiiT, og 
hring ikyldi Sigmnndr ei^ * tS lovaji haa honnn. T^jr a^ilj- 
lóga, ok því hét hann. Sldya aat nú aolajii, og Sigmnndiuc & 
oú vi& avA búit, ok ferr Sig- tílSkjip tnjni, og ao er aagt frft, 
nnndr tíl akipB ainna; ok er at fimti Mana vown & kvðqna 
•vft uigt, at fimtigir manna Skjipinnn. T^jr halda nú i^ 
Tom & hTom skipinn. Iiétu Hávi, og fiogn gowan Blr, til at 
nn i haf, ok gaf þmm vel tajr fingn at anjgja Fngl át OBdan 
' bjri, þaT til er þeir [hanka Ojdgjiinnn, og bðji S^ipini filg. 
fdgl af 'eTJam*, ok héldn lam- dnitád. Hftraldnr Jadnfaejinr.TÍr 
flota. Haraldr j&mhani* var á & Skipinnn vi Sigmsndi, m«n 
•fcipi mrt Sigmandi, en þórir Towmr itojrdi arun Skjipinon. 
■týi4i ðfim ikipi. Nú rak & Nn kora ajn Stormnr b^jat 
storm fjrir þeim, ok akildait imowti tajmnn, og tá ikjildait 
Skjipini, og draiva ná nndMt so 

■tode Jarlen i öineDe; og han itod derefiEer afy og tog til Bln- 
gcn , og da TBT den lei , og han gftr Sigmnnd den , og lagde 
at Sigmnod ikke iknlde ikille lig ved denDe Bing, hrilket 
Sigmnnd lovede. Ðe aldltei nn , efterat dette var íoregaaet, 
og Sigmnnd drog til line Skibe, og det ligei, at hvert Skib 
bavde en Bemtning af halvtTedundityre Mand. De ityrede 
ud paa.Havet, og havde god Bðr, indtil de laae Fngle fira 
0énie, og do holdt Skibene iBmlede. Harald Jemhani var 
paa Skibet hoi Sigmnnd, men Thoter ityrede det andet Skib. 

1) ar kum mJS app, l: D Ut Ua þi luuu, OJI. D þmu luimg frf ali þir dt 
Mn*. «k tktlat kMma aUil, o,C. 4) itta alil l^ 10 FBniM, 0' km« ta Wmf 
•Jj*> A •) BarwU nmwm* imgnitét t Q^. 



abyGoogle 



Si-IC C rMMMJÍmáí ia«a. 106 

(i tkifimt ok faib b& r^t Itngt bnitiu; at b^ub Dagite 

míkk, {stA at iwgHMi sUptÍr*. «ni nmlUn tÍ ti. 

S^mmmír iOtí þrémd. SigmwiiÉr ktttí TrMm. 

M. Ná er at ugja fri >eim SA. Ná «r at na fr& Sig- 

Sigmnnii » at hjt kemr á fyrir mnDdi og haonn MoDnna , at 

þeÍB, ofc iigla ná at •]rjanni, nmr kom ujmnn ettir "V^M, og 

ok ^J& þ&, at þeir em komnir sigla tajr nd Ín i OJdgjauar* og 

Bnataa at ejrjom, ok era ^ir injgja tá, at tajr em komnir 

meSB i (tkipi) nw6 Sigmsndi at eatantil & Ojdgjanar, og Men em 

kenna landileg, ok era þeir Ti Signnndi, •nm kjenna Land- 

nqSk komnir at Autray. Sig- amiua, og era t^Jr tA kðnnir 

mnadr wgfti -at kann mnndi nir np nadir Catroj. SÍgmnndor 

^t bdst kjdu> at fk tbU k ■ejijattAmandihanhebtfcJowsa 

þriHidi; ok er >& berr at e^- lir, at ÍÍa Vald ft Trðnda; og 

nani , kemr &m4t þain b«&i tii tajr bera in Í QJdna, kJeniBr 

Tindr ok ■tormr, vik at ekki bajntimowti t^mon bÍJlVindnr 

•r nUagt um , at þeir bb&í og VeTnr, bo at tft er ikkji nwr- 

eyJoBni, (en) tt Ukit [fj STÍnej, nligt at t^jr niddn ftd Ojdni, men 

m«6 þvi at meiiii Tora kjenir fia tow til^i ST^jnoj fat, tnjat 

Nn oTerfaldt der Aen. en Sterm, og da ■kiltei Skibeoe, og 
de drere an omkriog for Stormen i fiere Dðgn. 
Sigmmná kommer tÚ Thramd. 
S4. Om Sigmnnd og hana MandBkab er na at forta^e, 
8t de fik BAr, og aeilede til 0en, og de laae da at de Tare 
koniBe til den satltge Side af 0emfl, og nogle Mnnd om 
Bord paa Sigmondi Skib kjendte Fortoningen, og mærkede, at 
de Tare komne meget uer til 0stere. Sigmuod aagde, at ban , 
Tilde faelit ðnaka at feae Thrand i %m Vold; men da de nnr- 
mede lig 0fln , m»dte dér dem baode Vind og Sterm , saa at 
-det Tar langt fra at de knnde naae 0en ! da de imidlertid 
haTde •ríame og dfgtíge IQalpere indea Borde, naMde da i 



Uigt.zodbyGOOgre 



101 FÆjREYÍNðA SAGA. M C 

ok hbgélíb; [kraui þar I mMt- Mennikir voirtu Ijenðir Hf lajd- 

flldingi, ok Uwipa npp þegu agowir; t^^ konu hMt nj IMii* 

tU bajutu Qðratígi manDa, nRlattiBg, 09 lejpa tí aiStna 

en tin gnttu Rkipc fir taka nian til Gara (jniti Mani , nea 

b«ÍBn, ok btjöla npp bwinn, tnjgja aan Stjipanini. Tajt 

taka Bjarna biÍBda í Tekl^ tftka Gbin, og browtain, ISb 

liani, ok lei5a hMn át. Bjatni Bjadna Bðnda nr KoJ^n nJBÍ, 

ipfR, [brorr forlngi vari þeirr< oglajakaavt. Bjaflni ^ivkiarí 

ar farfiar'. Sigmimdr sagM til vftr Haniniilf ar fiH {Wiai. Sig- 

dn. þi ' niBDtn griaoor ^m, mnndnr neradi le. „Ti mawti 

Bt þéi lýndi ekki ■ena íllt* vál vam gmmnir í t^jr, lu 

& þrim fnndi, er Mir þinB ngndi tir thkjÍannaÍBÍlt tftFfr 

var drepinn*; eo cigi mna rina,BJl&jÍr tnja vir dr^ni;o| 

ak dylja {leM, at ek var þar, tkkji man e dilja firi tftr, itt 

«lr manta n«kkat tii , . hTBt ek Tir bbr vi, elk mianiit tá ikk^ 

lagAi tii «m mál þitt, þ& er nftkatil, kvftti e le^ at gjecul 

]>at Tu mslt, at þn mnndir ikjildi tí t% tái ttt Tftr bori Bp i 

dropinn vera, ok þlt piiit, Mál, at tit, tú og Sl^ildmfttv 

frndi þinn; «b ek 18^61 iTá, t^nTownr, iknlda Tera dripn- 

at ykkr ikyldi eigí heldr drepa ír; men e leji ao, at dknn skjíldi 

Daggryet til Stíbo, og fyrretfTe Mend lab itrax op til Gau- 
den, medeni ti paiiedfl Skibet. De omrÍBgede Gaardea, of 
brade dea op, greb ^jame Bonde i haBi Seag, og forte biB 
nd. Bjanie apnrgte, bTo der Tar Anbrer for dette Tog. - Sig' 
mand oaTngaT aig. ,,D& vil dn," aagde ^jarne, „blive gnui 
mod den, aom ikke viate dig aadet end Ondt i dea Trt^úngt 
hvor din Fader Uev drœbt; og ei vil jeg fordslge, at jeg vat 
der tilatedfl, men hniker.dn noget Cil, hTid jeg raadede, dig 
belrxfiende, da det bloT foreilaaet, at dn og I begge, ' dia 
Fnende Tborer med, akolda drebei; og Jeg ugdey at man 

1) f. IS. 1) bnrr lytlc liflt þW t««I, ar nt tír cer*t, 0; kntiw þu tmti ni 
■■7M, C. t) ah itttn {hU IÍI tiU, il jUt piti (kjMI tatf Ul*, « (< f«ii ná kv«- 
U|m ■( Btr, t.<K il tk IMtarMIUr, (. 0,<L 



^dbyGOOgle 



mh aift. Han ak riit, ^^ ongjia dny k heldiiii vm i^ 

8lg;raiiBdr. Nnr dnil mér ^ Tm." „Vajat niniiitt e tfi," Hrfi ' 

ðmbaaal ■agM ^farBi. N'ú, Slgttmdor. „Nb- ikfil nfir tfi 

_ BagM SÍgmniidr ; þá dnilt faafá attirlenEOrtr «»|i BfBdni. „Ná," 

gri&i, an ék Til eÍBn rMn a«ji SigmniidHr; „tú duilt Mtb 

Mm. Svft fakal TÍat, m^ Gri, mea firi ðdlon •ran tU b 

^JarnL '^ ikalt fim meft obb, r&iiJálTnr.''„SoidddTnJttTar%'* 

sBjíU Sígmimdr, til Aastr«;jar. bbjí Bjadni. ,,Tb •kalt fán vi 

þángat [kemat (á eigl heldt otun," isfi Sigmnndnr, til Estr- 

(ena) i )ikniidnii npp>, iagSi iar." i,|Hiar hjemar tá Ikl^i 

Bjarni, Bt ^eni TeDritðfiB. ]>á heldrínnp tiIHtialnd«i Tihena 

BkBlfa fara tU Skúfo^r, «f VéTBi^^Í," Bejí Bjadsi. „TS 

dunr' er heima. ^ akalt Irri Bkalté ftTa t& Skújar, deaBom 

r&fci, aeglr'^jam!, [ok fax ntla Öasar it hajma," (aÍIrSigmnnd- 

ek öunr Tera*. AAia' ndtt Uf). „Tb akalt ráa fiH tnj,'' rih- 

fara >«ir^til SkAfeyJar, ok Bjadni, „eg bfir atli e öaaar HMa 
Tera." NottinB ettirfkra tajr tM 

rtnlde ligeaaa lidt dráebe eder aon mig uIt. „Det hoAer jég 
TÍat," aagde Sigmnad. „Naar skal det blÍTe nig gjengjeldetf 
apnrgte BjarDe. „NnT' aTBrede Sigmond, „thi da akal nn haTe 
Fted, men Jeg tíI eae raade for alt det errige." „Saa altal 
det TRre," avarede Bjarne. „Dn tkal na," aagde derpaa Sig- 
mand, „fare nied ob til 0stera." „Did kommer dn," BTarede 
Bjame, „ikke letUre end op i Himmelen, saa Innge dette Veir 
Btaaer paa." ,,Da akal da," aagde Sigmnnd, t,fare med ob til 
Sknfe, hvia 0asnr er hjemme." „Derfor ikal dn raade," sva- 
rede. Bjame, „og Jeg tœnker, at tí TÍUe trœfie 0BBnr der." 
Natten efter fore de an tU Sknfs, og de naaede til denne 0, 

1) Uh irif ak ■■•, o^. ■) k.þ. m« Mim mM, OimkOtl komnttyili bMM A 
MnSMa, & n Huki(Brt(^lO HaffríBnM, «. 4) nk atU ak akki þU tn (•(■, U 
Wma •« >«r, Oa,t^; ak Tett ck U kuui n þar, at keHr teUt udir tlk tHat Blgidr 
þdna bnfin Bi*«l> ak BaUii hw« kafli nk (II UniU kiUkt fmwjin, ' •> Pt*a*t 
iÍtUr, Omw htflf ak fM« UtU noMllEt TltU ■■ Utam í Stítej, ak iwa þat ekki H<- 
•kt; b4 •kaINT*rÞiiM>a, ■» ck ktfl, lU þMMtmr hrtai •k ajálha ■&, M. » 
BJual Hkk þate Mu alla, þi ar kan Ittk tfl, ak flfom MrMtts O. 



^db^Google 



168 FÆRBTÍIMIA BAQA. %L C 

konia MUi< f nMMWng vl6 Sk^, og k«u Ubr Ifl OHnt 

cyaa; gefr Sigmandi ivá tima- i^óíd a^ DutmalattiBgv*'^ b'b 

■anligs* Bt SDgir .m«iD ▼oni til nj io Jagliari Tnj ItJI Kg* 

fc -vetbi l einatiginu 'þn k Skóf- nondí', at ongjir Hen Tswra nti 

oyjs. ]>eii ginga npp þegart og TanUStnjin nj Sbfgri. Tijr 

(ok)*[fimtigir mnnna aeft ^im, genga tá np og finti Maui ri 

er Bjarni fékk þeim*; koms t^jmnn, umQjailBÍ fok tijmu 

Bt Ti^nð, ok em ^tii Ösnir Tiair. Tajrkoma&d SkaBitB- 

|»á komnir npp & Tirkit , ok <id , og tá em Öuar og hanBui 

•pyrr Öhht, hTorir fMÍr mei» Hen konnir np & Skanaan, af 

wn, er þar em komnir. 8ig- tjit öun, íy&t lA era firiMMi, 

ginndr aagði til ab. I>h mont nj háar em komnir. SigmandK 

Ulgaat eiga hfn|^t epindi til leji krari tIt. „Tá maiut tíkjart 

Tor; Til ek bj^ Þ^ lattir, at aja 0rindi hiar til Tb,".a4 

«BgtU öuor,. at [hiBir b«sta Öuar; „Til e bj^wa tárForlnJk, 

VMBn* í Fcrejjnm dnmi nm xo at ti^r beitn Men nij Fðijni 

piál i^ni. Ekki mna af d«ma nm S«k okkara." „Ikk^ 

- iKttnm okkmm Terita , ■aglH maa n&ka f&ra at Tera tí For- 

ttgmnndr, neva ak riQi eian. InJ^i okkaia," i^ji Sigmnndor, 
ntan tá gjoTnr mir Blfi ajnnuiir 

ligeaom til den forrige, ved Daggr^. Det tiaf raa faeld^f for 
Sigmnnd^ at der til den Tid ingen Mæad holdt Vagt paa dea 
smalle Stí der paa SknCa. De fpk da itrBx oþ i Folge af 
' halTtredaindityTO Mœnd, ipm BJame. gaT dem mad. Da de 
kon til SbandBen, Tar ð'Mor med line Folk kommen op I 
den, og 0s»íit ipnrgte nn, hro det Tar, der Tare komne. Sig- 
mand naTngaT sig. „Du maa tykkes at hare .lil^nde hid til 
01," sagde da 0iinr, „og Jeg vil tilbyde dig Foilig, saa at At 
bedste Mœod her paa FnrserDe akiUa dSime Tor Sag." 
„Neif' lagde Sigmand, „der blÍTor intet af Forlig imellem ol| 
oden Jeg maa raade ene." „Pbs den Maada tíI i^g ikke ind* 



^dbvGoogle 



24. C. rJBMBYtSÚk SA6A. IM 

[Etgi nnu «k at þvf nttaM, ■Unn." Hdiji Ttl e gjwa F<»Injk 

wgir ÖuiiT, at Mlja þir ijálf- tí taj Kir," mJí önar, „at gjeva 

Inml { ▼«{( ek ekki ^ana Or Sjálvdemi; tnj ikkji vajt e 

Mannamau i^kani ok ntia- tan Mannamnn at Tera midlnn 

ferlamnn, at ek Jmrfi þeul. okknn, eila tan Mnn & okkBra 

Signnndr irarar' ok ■agði ain- VUnl^iftnn , at e hi'vi tfi nejit." 

nm mðnnum, at þeir iknla Sigmnndnf flrarar og leji tí 

■ml^a at Tirkinn [ glatting njna Men , nt tajr tknla gjeva 

þann': en «k mnn leita mðr m imowti SkanMnnn kjá heson 

r&ði, hTat «r «k t«k tU. Har- Gabbara; men e ÍKri at hngM 

aldr JámhROi Tar hartr (!) már nm , kvfiti e akU tBka mttr 

tillSgnm, ok latti allra uetta. firf." HBraldnr jBdnhéjenr Tftr 

öunr haflH þjitigi manna Í atrængnr nj Elttirgongnni, og helt 

Tirkinn, ok Tar TÍrkit lora^ mowtiBdlanForlnJlEÍ. öuarbeji 

Öwar &tti Bon, er Leifir hét, tmjati Mane i SJranmnnn, og U 

ofc Tar ^ nngt bam. Ná Tftr ringt nt tKka Skanun. Öuar 

uekja menn Sigmnndar at Tiric- itti S6n , nm at LaJTnr og tIk 

inn, «a hiair Teija. 8íg>> tlungtBBdn. NniokJaMenSig- 

unndr gmagr h^k TÍridnn, ok mnndi Kd Skaniannn, og hinir 
T«rja. Sigmandor gengnr náfram 

gaae noget Forlig,'' Mgde ffunr, „at Jeg ikal OTergÍve dig 
Selvdom ; jeg leer ikke , at der er Madan ForskJel enten mel- 
lem 01 lelv eller mellem tore Sager, at Jeg iknlde behvre 
deL" Sigmnnd henvendte sig da til line Mænd, og'iagde, at 
de ikalde angríbe den Spottefngl paa Skandien; „men Jeg TÍl 
imidlertid ," lagde han, „*0rge for favad jeg ikal gjSre." Ra- 
rald JenShani Tar en itiæng Raadgiver, og laadede fra ethvert 
Forlig. 0nat havde tredive Mænd pan Skandien, og den tbt 
Tanikelig at angribe. 0Mnr haTde en S5n, lom hed Leif, og 
Tar da et nngt Bam. Sigmnndi Mænd angrebe nn Skandien, 
men da andre foriTBrede den. Sigmnnd gaaar imidlertid om- 



1) Omh MlMti W ildAt. 0. 9 /. < Ml » — «»t muni i ■Mfii tH k 



Digt.zodbyGOOgle 



IM FÆUTÍNOA 8AQA. XI C 

litr á. Haau w »4 liiiu, TiUcHMan«t«c ycgnii; hM 
•k huK luAi kj&lm i haOit vBr so herUMUiv, «t hHi fae^ 
ak girte »rnK> 5* i heati SjUm & Höddi, og vttr gjMiu 
tjlfin-akia dt iMglvnid j oh FÍSTni^iglioBdiaihojIhu^iui 
hit b«it« v«pB, ðk vafit kkapU ÖkMÚlTarrendaogBnðghipta,!^ 
It; haaa w l nnAui kjrrtl^ a^ mftkalejuVopo, og vAr vafd 
•k brrnitsklu Uttr aa Htaoi im Sk«fti; haa vSr ^j reju 
•k w ^ mU vtua «k útíbi^ ÍyirtU og ajMit Uttoi Bn^n- 
■ft «gi befli ilUa Ht^ koBiil ■takk^«taiiÍTHr;«gMUivhMéi 
i Fmejjar, aem hano nr* (Ht tA S Ori, bflfji Viair og Oviniit 
SÍgniudr [sér i einBm wtab, at at alBjknrM&vnr TljrÍkl^koM- 
vÍikinTaggriaa var knininii l^ in til Fðijar, iBm ban tKt. Slg- 
•k var þ*> iu»kknm av^aUr* mtiitdBr TeriH wú Tirnr, at ^ 
•Hi BBiant^ku ; Slgnwdl ii^BaB StH vfo SkaaaaTeggurb 
tfttr ftí TÍrtáBB, ok maar' lojpin, ogatbSr Tfentt»ejvaU< 
at akeift, ok btA Uagt niip f, ari in awaaatiiá. 8ig>mutd« 
at hurn far krvkt öxímí á bohar aú BttirífiSiuuuaBan, og 
gjAr sftr 10 BwiniagaUp,Qg renn- 

^teg BkaiiANii, og batmgter den; han var MBledet klsdt, ai 
han.baTde HjeUi paa Horedet, og tbt omgjordet med et 
STærd; i HaBnden fsrte han en BvlTbeslBaet lUgeBxe , der 
paa Skaftet var omTnndeo, og lom vfir et ypperligt Vaaben: 
hao var ífart en rsd Kjortel, og bar ndMi j/m den pt let Bryst- 
harnÍBk; og det sagd^ ligo saa vel bans UveDQer, som baDi 
Venner, at der aldrig var konunen en paBdan Mand til Fet- 
aterBe, som ban var. Sigmnpd bUv nn vaer, at SkBn^wmoren 
•tsteds TBT iQrrtet noget ned , saB at den de^ Tor noget Uttere 
Bt bestige end andensteds; ban gik d& lidt bort &B Skandien, 
tng Lsb til, og sprapg sa^ böit ap ad Mnrea, at ban fik 0xe- 
hagen op paa den sTeMte Ka|H; dern«st Idatrede ban haatíg 

1) t»a aluMMH Ml rÍTldH i kk M«nut, A i«r^a H" *"^ *■ Þ^> *' f 

■iTkÍn vnai kua k*B þmi it f mtnm «la«, n li'tt Iwt kam hmlt, (n kiaalia w, 
mi MM UHrt WSI hiott. «rt <Mln«asriB>, o^ ». >nk«. *> 



^dbyGoogle 



ÍA. C rARKTÍNQA UOA. 111 

TiAiiTi> g g l— » tit'þk hm hann nr m kogt apnj* at ban ISc 

dJc d^jto i^ aptir ðxu^pt> krðlaÖluÍBB ap &SlntisaTeggjiit, 

ÍBB, ofc þvi BMt k«nr baaa og t& hmú han ■• d^ötnp ettif 

■pp 4 Tirkit. Maik aina km Ökiaikaftinnn, og •« sUq> han np 

skjótt &. mót bMam, ok h&ggi i Skfmsan. Ajn MAvia kom li 

til haBi met areriU; Sigmandi etrage imowtihonDn, og hðggnr 

lýatr af lAc hSf^ me& ftx- lilbaiMarB TÍfiTeriiuJBaniSiig* 

iaiii» i^ lefgr ili^ me& fix. mondar bar Hðggp fr& «fa tí 

arfaTrwinai, tvA at ðxin ■tanAi Ökni, og leggnr til hansara tí 

á kafi i ftngi hpnam, ak w Ökiahinnaui^ lo at ÖkiÍB uak ia 

■á ikjdtt danðr. þelta lAr q FUdhrSati á honnn, og tIs 

öaanr akjdtt> ok hleypr l m6t haa lo il^at dejifr. Vi tAiKna 

SigmBndif ok hfiggr til kana, lar ÖMar hoMa^ og le jpnr imevti 

•n Sigmnndr lýatr enn af ate Sigw»£ » og hðggnc til faaoa* 

bðggit, tm hðggr til Ouniar ara, men Sigmandnr lojeti en 

ftxinai , ok tdcr af faeBum Bðggi if aftr, og höggor til Oesar 

böodina hagri , ok fellr niðr tí Ökiiai, og teknr bð|^ Hond 

avntit; ^ hðggr Sigmabdr Af lionan, so STeri dettnr niar; 

BBnat sioB til Öanrar i fáagi^ tl hðggar Sigmnndar áiaFerina 

vtA at ðxin gakk k holy ok til öasaca hi^tnj pringniui, ao 
at Öksin fowr inigjðgnnn, og ti 

op Tod HJielp af Sk^et, og kota saaledet op paa ^tandRen. 
Ðer kon atrax en Haod imod ham, og hng til-h^m med sit 
STmrd. Si^mand afparerede H«gg«t med J0^>ea, og Btak strax 
^xespidaen i Biyitet paa ham-, eaa at 0xeB gik dybt ind i 
Brrstet, og han dode paa Stedet. Ðetta bler 0ssar Taer, og 
han epTNig atnix imod Sigmnad,- og hng til ham, men Sig- 
vnnd a^wert^ atte( Hagget, ag hag til 0Hnr med 0xen, 
og hng den hðúe Hsand af bam, laa at baas ^Tieid faldt til 
lardea. Derpaa hag SlgmQad aikdBB Gaag til ðasiu i Bryitet, 
saa at 0xen gik dybt ind, og da faldt 0ssnr. Na ityrtede 
flere Mvnd frem Imod Sigmnnd, men han spning baglmids nd 



dbvGoogle 



113 PÆBBTÍHflA UOA. M, C 

fUl ÖRSiir Þa'; i^ n«^ ■* íedlÖMU. NA mm ái|ii tbn 

Sigmnndi, en huin atSkkr át imowti Sigmuidi, mm hin ■prEik 

wi TÍrkisTegginnm ðfhgr, ok «ntnrátifSkatt*BTeggpBU>,og 

kear ttandandi ni&r. Nn atyrma kjemnr ■tandaodi nior. Ná itttr- 

þeir yfir Önnri, þar tU er na ujrnm Öuar, tU at han ir 

hann er danftr. Nn aeg^r Sig- dejor. Nú liir Sigmnndnr taj« 

janndr ]MÍm mSnnnm, er eptir Monmin,qjettiri'awraai8fcan*- 

Tom i TÍrkina, at treir eni annn, at t^mnn •mtT^rKwlir 

kottir fjrir höadon, at hsnn firiHondiui,antinatbaBTÍlujli 

Boa [utja þeim mat í virk- t^jmDn M«t aj SkanflBnon , eUi 

Ínn* e6r brenna, ella gángi aeta £ld á, ella Ujr viUá gengi 

]»eir tii sætta, ok liti hanB til Forlig'k, og Ittta han ria &t 

•ínn ri6a. Qwir ulja honnn ðdlnn. T^jr £ta honnn nú i^jálT- 

an ijálfdsnú, ok gefaet npp*. domi, og gjevait np. Ttt er al 

p»t ar at segja fri {xfri, at lia fr& Towri, at haa heji hiUi 

hann berr at Snðrejr, ok kemr tilSnijar, og kjemnrnú aiaiaa 

nii til méts viA Sigmnnd, [er attir TÍSigmondi, tái hesar Um- 

þeui nniakipti era &Kr orðin. skjiIitÍDgar hMda longn verL 

Nú fara orS miUi JteirrB Sig- Ná genga Bo midlnn t^jrra Sig- 

mBjndar ok þiindar til inttar, mnnd t^ Tiðnda til Sei^jingar, 
og T&t ttTgjðit nm Gri og itevnt 

fra SkándMn, i^ kom itaaeBde ned. Ðe atimlede nn lammen 
om 0war, indtil han var dad. Nu liger Sigmnnd til dem, 
Bom vare tilbage í Skandien, at der Tar? to Vilkftar for dem, 
at han vUde ndinlte dem eller opbmnde dem i SkandMn, dler 
d* aknlde indgBae Forlig, og lade ham ene raade. Ðe ovet- 
droge ham da Selrdom,' og oTergare lig. Om Thorer er at 
berette , at faan tbt kommen til Snderai , og traf na lammen 
med Slgmnnd, efterat diiie Begirenheder Tare foregaaeda- 
Der gik nn Bnd imellflm Sigmnád og Thrand om Forlígj og 

D ImSt IfliwtH, O^ 1) ttHta TMtt, 0,«. 1) n IMÍI «rixa ' kw nU. (fmi, 
mj a.Oi •( ■)« C^ ttfpiáÉr t M M« Orámi Bb apiii iMlua þtfm tnmU ialU 
^M ftwtt tB Mnjjw. 



abyGoogle 



21 C. FÆRBxfNOA SAOA. IIS 

ek vaið grUiUB ákomit, ok til Mslii midliiii tajrra nj Tiri- 

bnit at«fadr meft ^im í haTn, hBr sam TingBti FeTÍnga- 

StnnmMy f fitfnhðfii , ])ar er na er, nj Strejmoj. Hfiar koma 

Jtíngatðð þeirra Tar FRreyínga. nú bjjir Sigmnndar og Trðndni, 

|>ar koma þeir Sigmandr ok og ajn stowr Mannamygva, og 

firindrl ok Qðlmenai miUt, erTrSndnr BTlaji kStni; nn ver- 

(dc er |>rándr hion kátasti; er nr tSIa nm Forlujkji; Trðndnr 

un talat* nm ■nttír; t>T&ndr aeji: „Vujit vir tft owBÍmnligt 

■agti: [^t «r eigi TÍSrkTcmi- at vera Tinj t^riiFér, t&iFSjir 

ligt, er ek Tar* & peim fnndi, er tnjn vSr dripin , Sigmnndnr 

jMir ^inn tbt drepinn, Sigmnndr SkjiIdmKTnrl e Til nn nnna t&t 

frvndil ■RgCi ftpándt, tíI ek Sdl tej Kór, ■nm tú hevir mesla 

Bnna þ^ þeirra ■œtta, er þér Sœmd fif, og sum tár raan hnna 

Tnri me«t Bœmd at , ok 'þí beat ; e tíI tK at tii gJAr altiám- 

nattlr bett Tið nna, TÍl kk. alt ftf okkaramidlan BJálTnr.'* 

■t {lá gjðrir [okkar f millnm „TSTÍleikkJi,"mJiSigmnndur; 

allar lættir *. þat vil ek «igi, „e t11 at H&knn Jadl gjér alt ftC 

laglii Sigmandr ; Til ek at midhin t^dnin , ella Terar onl^i 
íí at TÍd koma til ■anu , og 111 

der bleT gjort Stilitaiid, og en Sammenkonut berammet imel- 
lem dem i ThorahaTn paa Strðmo, bTOr Fœrabóemea Thin^ 
sted er. Der kom Sigmnnd og Thrand, og en Htor Forsam- 
lÍDg. Thrand Tar meget oprðmt; der bler nn talt om Fofr 
líget, Thrand sagde: „Det Tar ntilbörKgt, min Frsende SÍg- 
mnnd! af jeg var tilstede ved den Trnfning, hTOii din Fader 
bleT dræbt; derfor vil Jeg tilstaae dig et Forlig, 'amn dn kaa 
hare mest HRJer af, og som dn kan T«re bedat tilfreds med; 
Jeg TÍl nemlig, nt dn selT skal afgjðre hele Sagen imellem 
m." „Det Til Jeg'ikke," aagde SigmuBd, Jeg TÍt, at Hakoa 

1> þarkMck þrtmfc n Ota, «. ■) Itilit, 0,A ■) laaífdfO^i tt kua nt 
itmMlf, F, «] •!■■ ^kml •»■■«11 rtkBT, ■!■■ {«1 ■! ak kd Iu4itW Ur ( «tf- 
nm (k Mua fmá«, iVU vt ak i, 0; Btaa akkst i m»m «» H>. " ■<k «Mtlr, 



^dbyGoogle 



' 114 FÆRSrÍNQA SAGA. 24.' C 

gjöri Hnkon Jul allar ■etdr, haldí e Iqjkliaii j nimi TÍd alcnlu 

d!a 84 TÍS ii«áttír, ok Ktla ek b&jir'ftra at finna H&knn ÍaM, 

þat makligral; «n tíS sknlnni dcMon Tid ikiildn fnlnjkait." 

fara UIKr í' fnnd Hákonar „Til tei •ri e fésotnr, gkjad- 

jarU, ef vifi MettomBL {>eu mftrar!" Mji Trihidor, „at tn 

er ek fdiaitr , frandi I lagfti demnr ij&lnr,lnen IH vil e ikjila 

{vándr , at (& d«»ir , ok vil mBr , at e hfivi Laadariit mn jna 

ek pat tilikilja, at «k hafi og Ift at r&a ivnr, nj e ná hSn." 

landflTÍit [mína ok manna for- „Onltji Terar Kf nAmn Fei^ 

ráft, ^t er ek k*. Eingi vertir l^Jl^i," veji Sigmnndu ,- „atn 

inttin, legir Sigmnndr, nema bo^ «nm e bjowl." Og tái Trðnl- 

■ú, at ek býft. Ok er {vándr nr a&, at annai mandi gengi 

•i, at* annar man har&arí, hSrari, ti forlnjkast tajr m1 

6á uettait þeir- at ^eisn, ok hesan Sinni, at bájir akolu flm 

iknla fara bUir til Noregi til Norra a SnmrL AntiK St^já 

, at inmri. [Skip ^tta aonat fér atdr til Norra am Heiti, of 

ferr til Noregi nm hanatit, ok aegvir vi tnj if (^Jmna M«n- 

mart manna, er Signnndi faafM nnn , inm bSdda filgt Signondi 
httrút. Signinndar ér nó nJSkjgvi 

Jul ikal afgiðre hele Sagen^ ellen viUe vi ikke vne fbr- 
ligte, og det holder jeg for bedre { men hvii der ikal blive lo- 
get «f Forliget, da iknlle vi drage begge til Hakon Jatl.* 
,^eg ðntker heUt, min Frœnde!" lagde Thraad, at da dðmniN 
lelv, og vil jeg blot betinge mig det, at Jeg beholder Til- 
ladeUe til at opholde mig her paa Jfferne, og det samnie Hep 
redðnune, lom jeg nn har." uHer bliver intet af Forligc^" 
BBgde Sigmand, ilden paa det Vilkaar, aom jeg tilb;der." Og 
da Thraod ^^ae , at det andet var haardere , bleve de forligte 
saaledea, at de iknlde begge drage til Norge til Sommeren. 
Det ene af Sldbene foer til Norge om Heiten, og nunge af de 

fi mU1(uí 1 tMU tt MimU, krÍR aUH im han IM, tf rif (IgnMt ÍIK ril, 
OA 1) ok Blfati mimu, M. 1) |MÍadt -nz tíl Þ«m ■Utnfr, at IBn i haá UálnHi 
Jarli, •■ m»t þrl ■■«tt»*4r nu ckkl laftHMw |>«a«i, ak þri^dr ■«, O. 



Uigt.zodbyGOOgle 



M. C. WÆBSXbtOh SACA. 115 

«t fylgt** E* Bigmukir .-{» i um, Vetiuit], og Towrar EVcottÍ ' 
Skútey bbi Tetrinii, ok pátir kataarai^ heaan, ogHBraldar 
niefi honnni, frandi huu^ ok JadDhejsnr, og ^f n MaQnauongd 
Hfr^l'l'' Járnhaoi , ok nart tí tf^paan. ^gmnndor sUr ná 
muuw með ,þeim> Haffii Síg- atowit ap& , o^ heji alt vál til- 
mondr rawn mikla, ok atfaiuig flojdja uj B^qo ]fj& aílr. Nú lej 
mikil í bá útL Ná lÆr. af' Vetann,pg'Sigmnqdarg}érSl^p 
TetriAB, ok býr Sigmiu>dc akip njttil. Trðndnrgjir ajtFarm»- 
útL t>(in4r býr bý^g eina, sJcjip til, vj h«n itti. KT«r T%it 
er bann iui- Vita aú' hrDrir- nú áf erron. Sigpuipdar i^lír 
til annarra*. SigUr Sigmniidr nú, tái han it linvur. Uj Ferini 
þegtatt er hann or búinn. Er ri honnn & Sljjipinon Towra 
^ í ferfi nwfi honnm þörir Towrar ogHðjc^dorJadDh^enr, 
ok H tir*'''' jirnhftng, ok B«rr. ogframimowti^áTaMans. Tajr 
tottnga maatta i . akipi- pwr Ra. Land i Nor^ & SmHHHJri, 
tn Va Nor*g Ti& SanDmœri, friiittn firatta frá H&knn Jadli, af ban er 
.til Hákonsr jarbi , at bann er ilikji leiigt Itðani, og finna l|Bn 
wg) Ungt þi&an, ok finns 'hann brldlia. H&kna Jadl fagii v Sig- 
brA&UgB. Hikpo jarl fagiiar mandi tSI og baDiara St&lbrer- 
vel Sigmandi ok hans félögnm. an. Sigmaodar liir honon fri, 

Mend, lom havde fulgt Sigmand dérnd. Sigmnnd opboldt lij 
na paa Sknfð om Vinteren, og hoe bam var bans Friende 
Thorer og tiUige Harald Jernhane og m«nge andre Mœnd. 
Han ferte megea Pragt, og angkaffede med ator Omltn alt, 
hvad der behevedes i Boet. Nn fortob Vinteren, og Sigraund 
lavede Bit Skib til; Tbrand rust.ede ogsaa et FsraelaskiJ), som 
han eiede ; og den ene TÍdste gjensidigen af den andens Til- 
beredelse. Sigmand seilede atrax, aaRsnart ban var fjerdig, 
og paa Skihet med bam vare Thorer, Haiald Jernhaus, og 
nrnten tyre Mand. De landede paa Sondmore i Norge, og 
•pnrgte til Hakon Jarl, at han ikke var langt derfra, og de 
droge da strax til ban. Hakon Jarl tog vel imod Sigmnnd 
1) f.tO^ » hrat Þ«i> l*H «1 UUBlm» . t. 0«. 



Uigt.zodbyGOOgle 



116 FÆREYÍPiOA 8AGA. 24-K. C. 

Sigmandr <egir honam [nm krniBÍ han heji gjðrt fif vi 
sœttíri (eirra |>iMBr. "Jarl TrSnda. Jailliirin ivBrár: „Ikkjí 
ivanir : eigi hafi {rit oritit jafn- h&va tít Terí Injka siietiir, tá og 
■lœgir, jþít firindr; I6tli* mér TrSndflr; tikjir mftr i& ðgTÍit, 
nggvíst*, at hann kæmi «kj6tt* athankjemnrikkji anart Mflntia 
i minn fnnd*. Líðr á Bnmarit, me." Ntú Injor Snmnari, og 
ok kemr J>Tftndr eigL Koma TrSndnr kjemnr ikkji. Tá koaa 
né Bkip af Fare^Jora, ok Bðgfin Slq'ip nr Fðrjun, og sSdda at 
■t þrindr hefW orðít aptrrfeka, Trðndnr vSr drivín attir,- og 
ok lest BTá*~akip hans, at eigi Skjip hanaara ao leata, at tK 
▼»ii fiert ikkjí vftr f5rt at fóra vi. 

Gfif* Bákonar jarli & mUH AfgJ^ Bökum Jadh miHiM 
Sigmtatdar ek þrándm: S^muHd ok TtSada, 

S5.- Nú aegir Sígmnndr jarli, 26. "Nú sHr SigmÐndor vi 
•t hann vill, at hann liki npp Jadlin, at han vil, han akd 
gertt meS þeim firándi , {mS at alntta Afgjeriaa midlnn BaJD og 
bann aé dgt kominn. Jort Trttnda, towat han er ikk^ koia- 
«a|^, at BVft ikal vera: ^r* in. Jadlnrin seji at bo Bkaldi sl^. 
„E leggji tvinni MansgjðU firt 

og banB Stalbrsdre. Sigmnnd fortæller bam om aít og 
Thrends Forlig. Jarlen svarede : „Ei har dn og Thrand væ- 
ret lige snn, thi det er meget at befrygte, at ban vil kom- 
me snfirt til mig." Sommeren forI«b nn, og'Tfarand kom 
ikke. Der kom na et Skib fra FærHerbe, og Folkene paa det 
aagde, at Tbrand var bleven dreven tilbage, og hans Sltib var 
bleret beskadiget, saa at det ikke knnde holde Ssen. 

Hakom Jarh A/gjSrelie imellem Sigmund og Thrand. 

26. Sigmnnd sagde nn til Jarlen, at han ðnakede, at liaa 
vilde bestemme Afgjðrelsen af Sagen mellem ham og Thrand, 
oagtet denne ikke var kommen. Jarlen sagde , bt det skiilde 
akee: ^eg tildðmmer dig," sagde han da, .tvende Mandebmler, 

1) •Ikl.S. 1) þlUr, 0,9. t) iCntnu, 0,8. 4) f. l'o.S. S) er kna Mr ct^ atS 
^t.l.Ofi. •) ■m.lSk.t.Oc. 1) Tflttíi\mi.F. 



dbvGoogle 



Itt. C. pjBfUsríNðA uoA. in 

gen.ek j«aBDg^M tTcnni fydr kvðn ftf BrvirnnB, tK tria firi 

[hrom p«irra braftra', liin Dejar^i nowti tiknn, st TrSnd- 

^rUyn fyríc Qðrráft vUl ykkr, nr vildi at tit vowm dripDÍr, tái 

er }>ráadr vildi at þit Tniit han beji I&tidripi Pápar tikHra; 

drapiwr, ]>& er hann Ut drepa taa Qowra Mannabowtia sk&l 

fe^ yjkkra; hin fjóiðu mana- koma' firi tH, at TrSndnr teldi 

gjUd aknla koma ^ir þat, tikun mra TrtllBr; attrSt tuj 

er I>n&ndr eeldi ykkr maoBali; FJowringji, inm tú átti at ráa 

{en, {tann §di&nqg, er ^ú átt í Ívur uj Förjon, bIe&I leggjast so 

iBannafQrrœlH, i Fourejijnm, ^ai- mikji, anm tkal tftkast fri Parti 

tíl' ' ■ka) , aAaka bvomlTeggia Tr5nda og Arri Ögsan , at tnjn 

lilqt ^riiiidar ok arfa öwurar, Oga sk&l nú vera Helntingnrin 

prft at* [])in eign akal bú vera 9f OjdgjuDnÐ} og annar Helm- 

faelmingr éyjanna', en* helro> ingnrin skftl fadla nndir me, flrí 

ingr ikal falla i minn garft, tá at Hafgrimnr og TrSndur 

Sjiit þat ei X^gctnu ok dmpa Hofmen mnjna Bresta og 

]>ráDdr drj|in birðmenn mina Bajna. Hafgrim akSl ikkji gjald- 

Brecti ok Beini. . Hafg^ar skal axt firi , tnj ban vá Brestar , og 
gjSrdintn&sfikleiiaMeD. ÖsH' 

af Thrand, eeo for hver af Brirdrene, den tredie, fordi Tbrand raa- 
dede tíl, et dn og Thorer aknlde drnbeH, efterat han havde ladet 
edert Fœdre dr«be ; den Qerde Mandebod skal Tœre for det, at 
Thrand solgte eder som Trœlle ; og istedenfor at dn nn har en 
Fjerdedeel af Fser^eme nndei dit Herredðnune, skal der nn 
tagea baade af Tbiands Ðeel og af 0ssarB ArTÍngt aaa meget, 
at dn na skal hare HerrediSmmet oTer den balve Ðeel af 
0eine, me|i den anden halve Ðeel skal inddrages, fordi Haf- 
giim og Thrand diæbte mine Hofsinder Brester og Beiner. 
Hafgrim akal vœre ogild' formedaUt Bresters Drab og Angre- 

1) apnaíl,t.O,S. n fikniflr, Ða,»i 1i4hr*ei Bntlak Balil, Oe; WkBtmHi 
sk Bciiii, 8. I) raaif l»t, P, 1) /. I 0,B. ■) þil tímll ok Uta nitt þlli tíi ror. 
láfla heln'BC iJJ«Ha, þaM Bt fmfiir þinn halil i léa at air, O; þd lUIl ok kah fot- 
láS jSr þua kclaias Fietcj'Ji, ít ek Uðf ffieut þfua, ff. t) wiBir, (. 0,8. 
* 4, r. dtr tUf ti tUti /*r kvu Drak. 



abvGoogle 



118 FÆRErÍNSA 8A0&. S5. C 

vera ágiMr Ifjrrir ▼(; Breitia ar ikftl ÍUji vem b&t firi, tnj 
[ok atför TiK laklania menai. han gjðrJi tan OnjaTna, at han 
Össor akal éigl fé bttta fyrir towk Oga tnjna ondir Be, og Tb 
þanD rijafnaS, er hann tettiat i dripin fi henni, tten t& ikB\t 
eignir [lúiar ok var þar' drep'^ ikjífb Btftiniar midlnn te og 
ion, [en ^ skali tkipta fibitt'' S^dman tnjn Towra, Run tSr 
nm meS ykkr {)<írí, fnenda |lik- Injkar. Trftndar fir at Utm 
nm, scin 'þir Ifkar*. [^&ndr Landaviat anjna, deBsnm han 
hafi iBndsvÍBt ðíuB, ef hann heldir hetta Forlnjkji. Adlar 
heldr BSttilr |ieffHar. Eyjar all- hcBBr OJdgjanar skaltá h&Ta nj 
ar Bk&ltn hafa Í lén af mltf, Lén&f mttr, oggJaldamBrSkátt- 
■egir Jarl, ok gjalda mér skatta ar ftf mnjann PBrtnn," alir Jadl- 
af mlnum hlnta*. Sigmnndr nrin. Sigmnndnr takkají Jadl- 
þakka&i jarli gj3r& (easa , ok Ínnn firi faesa Afgjér, og tSt hjS 
Tar með faonnm nm Tetrinn. honan nm Vetnrin. Vári ettír 
At Tori* ferr hann llt ti\ Fær- Kthan át tiIFörjar, ogTovmr 
e^fa , ok meh boonm iNÍrir, Frtendi bansarB tI honun, men 
frendi hana; en HaraMt- Járn- BaraMnrJadnheJsnr var tá ettir. 
faanB var {i4. eptir. Sigmandl Slgmnndur heji gowa Fem , og 
kjemur til F^jar, og BteToir 

bet paa saglose Mnnd. For 0B8nr skal intet bades formedelst 
den Ubllligfaed, at faan tilegneHe aig din Etendom, paa faTÍlken 
han blev dtœbt; men ða akal skifte Pengebedeme imellem 
dig og din FHende Thorer, Bom dig synes bedst. Thrand 
akal have Lot at opholde sig der paa 0erne , htÍB han opfyl- 
der denne AfgjStrelse. Dn akal have alle 0erne i Lehn af 
mig,'* vedblev Jarlen, „og betale mig Skat af min Deel." Sig- 
mund lakkede Jarlen for debne Afgjðrelse, og var hos han 
om Vintereli. Om Vaareh drog han nd til Færáeme, og hant 
Fnendo Thorer med ham, men HaraM JenifaauableT da til- 



n Í, t 8. ■) rjrir þU. 8. 1) /. t 8. \) •■ ÞcUa M ■k«l þrtnír Idla þír é «[■■ 
■■(Rrt, ð| þetta fé, ■«■ ak kaft lert til hiUa yíVT \itAma, wkti ■Jll fTElfiut á •(■«■ 
BÍilerU. 8. 11 ■_ ■nmriL B. an kar ft» C^MatMttr. 



k*r »mr CftMtkÍ/tw. 



dbyGqogle 



SBl C FÆREIíInQA 8AOA. 119 

iatf Tel, flk Inai til Fcreyja, Trðnda til Tlngt nj Tinhmn 
i>k atefnir |(iig tíS Jiránd ( aj Strejmoj. Thrðndar kjeinar 
Stnnnu^ [í {>4nhðfn. Kew liKar og lyn Howpnr Bf Fölkji. 
{ir&ndr þw ok mart Bjune. SigmiindarieJi^ntThrSndnrhek 
Sigmundr ng&i , at Jirindr en Injtl fiftnj, qj lova vttr, og 
héUi eaa lítt aettinsl, 6k liir nn fram Afgjte Jadling, og 
Mgir ui npp gjðf&ína Jarli ; blii kan aá gjera BDnakvört, 
biftr hann nú gera annathvort, hdda Forlujkjt , ella browla tii. 
nt halda Mettina eðr rjnfa. TrðDdnr biir Sigmnnd gjera fif 
^rándr bifir Sigmnnd [gera, ok qalvso, og leji Be tfi helst ví|ja, 
kreftet þvi best ana, at hann at han blajv ajo tan mfitasti Miiv- 
yr&i wn meitr nafir aí. Sig- nr fif tuj (tái han leji & ■jálvnr). 
Mondr kvaS ná cUcl gera ol SigmaDdur feji , han batti nú 
hvikn nm þetla, bafi hann onkji at vilja kvika aUr nndaa 
xkjótt gera annatbvoit', játu bemn, og bfi han ekjot gjem 
eðr Reila, kveðet enn eigi sflr anna, Játta ella Qogta, og ■eji se 
kj^, at ^ir v«ri aBÓttir. ikkji u^doí kjowsa t&, at tajr 
|>rÍBdr kJSri beldr at halda vowm ikkji forlujktir. TrÖndur 
I koraji heldir at halda ForlujVjÍ, 

bage. Sigmnnd havde en heldig Overfert; og da han kom til 
FKrateroe, ■tnvnede ban Thraud til et ThÍBg i Thorsbavn paa 
Strðme. Der indfandt Thrand aig , og der kom en etor For- 
■amling. Sigmond ti^de, at Thrand havde endnn knn maade- 
lig holdt Ferliget, og fremsagde Jarlens Afgjorebe, og bad 
ham na at gjðre eet af to, holde Foriiget eller brjde det. 
Thrand bad endna Sigmnnd selv at afgjðre Sageu , og sagde 
at han saae heUl, at det kunde viere bam til saa megen Hie- 
der Bom moeligt. Sigmand sagde , at han ildke iRnger maalte 
vnre vaklende i dette, og bad bam hurtig gjðre een af De- 
lene, tílstaae A^ðrelsen eller Bfalaae den, og lagde tíl, at 
han ligesaa gjerne snae, at de ikke vare forligte. Thrand 



dbvGoogle 



12B FÆREirÚVGA. 8AGA. S5. C. 

MU, ok bað aif ííreBta á am i^lAbSragjeTaaftxniknfVqjit 

gjSld Q&rint; [en jarl hafði vi BetalniagjLni ftf Peningsnna, 

ikveðit, at þetta fé skyldi bara tnj Jadlnrin heji lagt á» atkeiir 

'goldizt k einnra misaernm^. Peningar slrjildi Vera betallir 

Kn víð bæn manna (i l^t Sig- innan Arimowti. Men firi neng- 

mandr |>Bt gánf^ast^, at ^etta an Mana Bmi lat SiguaDdor ti 

íi Rkyldi gjaldast á prem á^ so geoga, at hesir PenÍDgar 

am*. fþrándr sagSi, at honnm ikjildi gjatdast á trimiui Anui. 

|>ótti allvel, at Sigmnndr, ftiEndi TrðndorBeji, atbononiadlavlaji 

hana, fœri nú meft manna for- tBI tí tá, at Sigmandnr Fnendi 

ráð jafnleingi , aem hann beflií hansaraskaldináfaBvaHöTding- 

i&r meðfarit, ok er þat nú ademi lujkasohiogji , ifoai hai 

jafnaftr at svá sé. Sigmnndr beji hart tft Svnr, og at ttt wí 

sagði , at hann þyrfti eklú nt vttr javnt snm g«k. Sigmnndu 

fara me& gyllíngar slikar, sagiK s^i , at han heji ikkji ncgit at 

at hann mandi aldri i taka*. fftra Ti slnjkon GjigUngun, og 

Skilja nd \Vb þetta, at menn seji han towk sftr onkji af toj. 

vern sáttir allír^ þrindr baað Tajr skjiljast nú so, at adlit 

Leifi Össnrarsyni nii til fdsbrs Towru forlajktir. Trðndnr bef 
nú Lajvt ÖBBacsonÍ til Fostin 

fotetrak da at holde Forliget, men ndbad sig dog en faengere 
Frist ti! Pengenes Udhetaling; tbi Jarlen havde besteint, at 
disse Penge skolde have vœret ndbetalte i eet Halvaar. Og paa 
Folks Bðn lod Sigmnnd det blive' ved, at dísse Penge skulde 
Jjetales-i tre Aar. Thrand sagde, at det syntes ham meget 
passende, at hans Fmnde Sigmand nn havdé Herredðmmet 
over Folket saa længe, som han nn havde haft det, og at det 
var billigt, at det gik saa. Sigmnnd sagde, at han behevede 
ikke at komme j/ieá saadanne Hyklerler, thi dem vilde han 
aldrig bekymre sig om. De skiltes nn saaledes , at de alle 
v.iro forligte. Tlirand \n§á nu Laif 0ssarsðn hjem til síg til 

1) /. í «,«. t) lalðut, Oa,*,c,- Ul, >. ti ^inm. 0. 4} /. í o,s. s) li kalU, O. 



^dbyGoogle 



t&M. C. 



PjBRBllNeA SAOiL 



m 



b«imí€)Mii, edí^&xhaná 

app> S^^vnfc bjó ikip' dtt 
am ntmuit tO. Noregs, olc j^ 
gfAÍT ^|>iáiidr npp einn jþriKjóag 
jQ&rÍM,' ok itfnka6il fió mjðk 
TÍS. [Bigmaodr lieimti iaman 
■Intta HókwAw jarU, ^i bann 
■i^di af ej|niinm'. Sigmondi 
ferat val , ok komr viA Noreg 
■kipi ainn, ofc brátt feit báÐn 
á fnad UikoBár jarLi^ ok Aerir 
baéitm tkatta bídb. Jarl fagn- 
ar vel Sigmandí, c^ (eim ^in 
frlBndaiB, ok ðllam <5niaAat-- 
nm ^oirfB. Em ná' me& jajrH 



iM Sigmmáí Bnttítf!/»ii 

Sft. ])at inmar, er Sigraandr 

kaf&i KÍðrat birSm^ Hákonar 



kajÉt til Gvta , og lilr Téki. haA 
np. 'Sigmnndar ^ðrdi^'ip nijt 
tit nmSamraari at fiba tiL Norra, 
eg tá gjaldoTTrðndaraJB Triiog- 
Jin Sf Péningannn , og «t^tikaji 
tow negT vi tfi. ^igmHndnr 
kojntaji aftman Skattana tUHák- 
nnJadl, irin han fligldi áfFðq- 
nn. Sigmnndnr fek gowa Fern, 
'og heldor in nj Norra tí Skjipi 
jtnJBnn, og fér Btragi< at fuuw 
Hikiin Jadl, >og {atir bonoa 
Skatta injna. Jadlncin iagnar 
Tál Signumdi' og Towra, bÍTna 
&kjÍldmanoiUian, og ðdlonFilg}- 
ianejtan t^jrta. Ná ern t^ kji 
JadU;ani Vetncin. , 

íi-d Si^tmdi BtertinMiÍ, 
36. Sunmari ettir^ mm SÍg" 
inaiuUii bfgi gjant Bo&aftTor 



Gmb til Opfoatring, og der TOTte ban op. Sigmaod gjorde 
om Sommeren Bit Skib i Stand, for at drage til Norge, og da 
betahe Thrand den ene Trediedeel af Bsderne, 'og Tar dog 
meget trieg dertil. Sigmnnd krævede Hakon Jarla Skatter 
SBmmra , inden han aeilede ím 0eme. Han haTde en beldig 
Orerfort, kom til Nprge, og drog da strax til Hakon Jarl, 'og 
bragde ham huis Skatter.' Jarlen tog tcI imod Sigmand og 
haníB Frcnde Thorerog alle'deres Mnnd. De Tare nn hot 
Jarlen om VÍBterén. 

Om Sigmmd BftitertSn. ' ■ 
n. Sommeren, efterat Sigmnnd Vlnter4l) fornd ved Jnlcn 

U t nl »é u •(««■ 4ta>,(,' /. t S.- t) f, í_8., t) HM«'> O- 



Uigt.zodbyGoOglC 



IB FÆUTÍNflA ftUU. M. C 

jaih Ur OB Tatiiim al jAoM, kji Hlkn JaiU VMarin fini I 
fór hHBn nieB jwrli ban tU Jowlaa, fowr hak TUadBnoB !■ 
FtotUjifBgi, ok þ& flatti Sig- til Fn»tatfa^s, ag tá Artti Sig- 
anudr mH þoricela, mág* i&i% Mmdar tt &■■, kim T«k^ 
at Hákoa jarl gjðrlM kana Vorfi^ hanMra hcji Ui ^ bm, 
tfkmmj ok gmB. boDam iBnih- at Hikan JM akoUl gjora bw 
viat flna at'fitJAlM, ok Hikon nkran, og gjoTa hanan L^nda- 
jarl jittaSl Slgsiandi því akjótt. viat ■ajna og Fialn, ogHikna 
IM jarl þá aeÐda optir JiorkaU Jadl jittaji Eygmandi t« wkjiiL 
ok lili hanil, ok vsr fMrkaU JadlatÍB lU ti Mnda Bo etlit 
þana vetr neB Hikosi Joifl^ TorkJiU og haniaia Uí , og tM 
•k k«u hHU, ok fwf&r ddttir Vetnrin vkr ToAJU'l^i Bikm 
þeiira. Hén hRÍAi fedt laej- iaÆ,ogKo«a h aaaaa a , oy Tmil 
kara þat aania aamar, er þelr ÐSttir t&jns. Hin heji Oá 
-ftigninndr hdfla í l»ott &rit, ^entnbada tK aKma Swubéiv 
«k hit b4 nnr ^6ra., [Un inm tajr b^ir, Sígaandnr •{ 
Torit eptir' ftkk Hikon jarl Towror, vowm fBrnir haani, og 
]H»rk«K- (arrafroat aýila át i tan ^Jeatan U Towra. VAri oU- 
OrkadiA, ek aetti ^rkeU ^ irfakHikntiJadlTer^iTarra- 
bá aamaa, ek var ^ aUa froat ajt SoJisU óti oj örkadU^ 

var bleven Hakon Jarla Ho&dnde , drog han . med Jarlea íni 
tU FroatetbÍDg, og da frembrte Sigmnnd lin Svigerfader Tbot- 
kda Andragende, at Bakon Jarl akalde gjðre bam fri fra Fred- 
lealMd, og give liam Tdladelae og Frihed til at opholde aig i 
I<aadet, og detle var Hakon Jarl vUUg tU Mt tilalaae Sigmoo^ 
Jarlen lod da nitde Bad efter Thorkel og kana FamiUe, «( 
Thorkel vor denne Vinter boa Hakon Jail tiUigenied aia Koaa 
og deres Datter Tboride. Hnn havde fsdt en Datter aaauM 
Sommer, Bom Sigmnnd og Thorer vare dragoe derfra, kaa 
hed Thora. Vaaren efter gav Hakon Jarl Thotkel Bwfraat ct 
Syaael at atyre i-^a i Orkedalm. Der tog Tborkal sin Bopcl, 

1) / o, IM Ca,., htédtr étt! •■ mtar ua nult iwrði Jwl þmlul turaíMt 
rflBu 4 abharju yit^ m ksr Vtmvtéu, ak U( trO* ^hb *t QaakB, tt tMv. u. 



.abyGoogle 



2i. C PjmmsÍNQA ubhí 1M 

atamt, fn tíl *t wk ot koáit «g hKv Mttl T«i^ ilrBá np, 

t^niMt. V Ná rflir S^wnndr A og tKv hir alti^nnati, hbta 

i OTkadil , -ilí tíanx ^ikel, qj ná er kooii ^ SatTBnl. - N4 

«k ar tiA h«Mni vel tdiL mju Stgnnndnr nt ii| Örkadil, 

(Ne vé ÍKÍr Blgmnrfr b^iA Og finnnt Tw^ , agr Tb liil 

ittt, ok bilr jþnritar. {iwk*a tik|i mnrti boinm. Og ■■ bte 

takr þMN t«l,'(A (ikir ite ok Tor^ld i^BnrBarir ■njtjOgUir 

Mttur 4iwtf ok «110» þein «m Tnriin. TormiU tdcar ▼« 

leitst i JiMnn Menulkr ok TÍrAk vi benua, og tikjjir ■& og Dðttiir 

fngar. Ðtekkr fiigmnndr b4 «^ni og ðdlnn t^jm Tir nnna biyi 

hniMtlanp idtt á HlMmi feanfi BMnd mg Viring TÍ-hnfoa. fii^ 

Hlkoni jarU, ok Istr jarl >á wnndnr drtkkH ná BMdlup n^ft 

T«nln MMida ij8 Metr. ,«j«rik- IS Kl^un k;}i Bikan JndU, og 

iit þk {lorkeU þnnfrant l^ iadláin Itt aVf^tiln atukda i^ 

miAr lUkMiar jnrli, ok l^ ^ ífiUir. TorkjUd gfðrdiM tl 

knmnti múi. Fava mk bcim HofinÍTnr kd& Háknn JadU, og 

optir þottoí «n Hgmnndr.Tnr knanara kinutiVimir. T^ftra 

<md^ jarii i^ koDn hant, ^ 'ná bi^m etúr hetta» man Si^ 

tU er hRBa fort 'Vt tU Fieiw mnndnr Ti^ettir kjáJadUnon og 

^ja [am hBMtit*, ok |>atðkr, Kona hániBra, tU nt faan £ir attir 

og opholdt aig étt hrin Tidnn, naridt FoitiaUtiigaa nn m 
kommen. Sigiiinnd red na lid ,tU OriHdnlen, og .hMogta 
Tliorkal, og dnr UeT taget Toliimod bam, og nn beUede Sig- 
nnnd tU ThntidO. Thorkel opteg det tcI, <^ hoUt fnr, at dat 
Tar baade hau «g haiu Ðatler og dem áUe tU Hnder og An- 
aeelie. Bigmnnd holdt lit BryUnp paa Lade hn Bakon Jarl« 
•g Jaribn lod dette GUde Maae i syr Dage. Da ller ThoiM 
, Barfroat HakDn Jaib Hofainde og kJBrMta Ven. Efter detto 
droge de.bjem,' men Signrand bleT med sin Kode boa Jarlfm, 
indtU bnn om. flmlen dtog nd tíl Faroeine, farorhea bana 



1) KrMW'* atfttrwt&^ flMaller twMra-MWiWM.- tniUkt kua ■■fl fM ■■ 



^dbyGoogle 



nt FJHUtVÍNGA ÍA«A. . H. CL 

feDna bMH, mdl beMin, ok tð FiijMr am.RMdi pg Taril 

þ^, .dMr^VUk Er ná kjrt Kodr haBMra n hoHta, og 

& -eyjanna ■m Tetrinn. &t Town Dau& hMMra. Ni er 

Tori far« aenn til ^ogs i Jnrirt njFSijanttMVettiriB. Um 

Strannuey; fceair {w ÍjðU VáriÍXrdE'(dktilTÍBg*iij8trejii- 

'Sigmnndr o>k iydit oj; faAerkjeBU i^airtoiRFa& 

^rtnd^ amongd y 6iganiB4ar of ifdl 

j^, ok heÍRitir Sigc Sv^Jgj kaoeara vi heun. Trötð- . 

mnndr íé útt at þt^oti {iri&j- nrlgeBnx hb TÍ, ogSIgnnnfa 

«Bg annan, [en kvdiet þ«í aUt ki^nlar Peningai n^nar ti 

eiga at haCa, nema haon gg8rU Tr4nda> anBeB Triingjin', ■•■ 

^jBx^htm.mmaa}*.- þrándr eéjiiM^.tow ája Rt-Sa -ali, nla 

lTaEar>: »á et háttatf AraBdiJ han gfjðcdi ti firí nteagaoi Bia 

^gK hBoa, at [aí rÖBAr*, er Tiðodneavtrar: ,^o er koaúit 

Iieifr.héltir, ok er Öuorarluin, T«ra, iSkjildnftTnr b^il!" m$ 

<ei nbft mér), ok ha.v^ ek hoD- baB, „at taa aj Lt^vnr ^jtír, eg 

4IBI beim, ..er rift Tonim láMiB. er Sbbbi Öna('> hwmn bej i 

|í« va ek bi«|B þik, finendi'! bi4mviiBlr,táÍTÍdiiéwf[inf«- 
b^htíf. Ná Til et>ÍBie,FnBndir 

Kone Thnride og Datter Thora fnlgte ham. Om VinUren vu 
ðet roligt paa 0eme. On Vaaren dr^e Folk til Thinge tð 
'Strftm^. Der kom eo ■tor ForMmling, (^ Sigmand havde •■< 
Trop Folk med rig. Tfarand iadftiadt lig det ogiaa, og Sg- 
iBuad krœvede na af kam den andea TrediedMl,'i men Mféi 
d(^, at ban barde have aUi ek^at han £ar Folks B8dW 
rig nttie'.dermed deaneriqde. Thrand ivRtedej' „Sna er Ti- 
teldet, mÍB Fnonde;" eagde han, ^jKí der er bei mig eeb, iM 
' 'hedder Lelf , ■ og-' er en SSn af 0unr, ham bed jeg bjMi tS 
aig, da Ti' Tare Uevn« forUgte. No tíI.,^; bedo' dig, 
iVander Mgde ThrandF, - „al da tibtaaei Leif nt^lo Bedet 



^dbyGoogle 



26. C. rjuxYiHek sa«a. Itt 

ngN fdrMfr'i^ ' at ^ ' ailiiir leJiTfftndar, „at tá'aanarLajTÍ 

Leifl níikkani NemAi » •ptir Mkna SSmdÍr «tt» Fi^r Bnja 

Mbt linn ösmr, «r [ni drapt^ ösiar, 'mm tú dntpst, o^ kandi 

tk- nuetta ek gjalda lionám tttl>ori'til, at • gjaldi bonnn tnjr 

þat fö, «r |nl kt hjá nér. þat Penln|;Br,. ■am tá ^jir kja mar." 

gjSrir ak aigi, ngj^i Sigmundr* „Ti gjerieikkji," aeji Sigmnnil- 

'ók' skalln igjalda mér fé' mitt. ar, „og tú ikalt bellla mftrPfln- 

þetta ÉaMit ^ ■ýnail' laáidigt, ÍDgar mnjna." „Hstta man tow 

te^ PrÍBÍAi. Signmndr' ■▼ar- -SDJnast tHr ijálvnn at vira rat," 

ar: gjalt f»d (lA, HgQi'lrann; iKrTröndnr. SigmuAdnriÝlmr: 

anDar mna vtrril ]>rénd^ greiddi „Betftl tá Peninganar I eila v«mt 

vít"h9haiiig af þflim ^ril^ngl, verri ftf." TrBDdnr grajddi ná 

ok ' kT«M þá ' eigi TlM&iÍnn HnlTtina llTriingfaBnn, ðg seji 

'at greitla ]>& taieira. Slgmnmlr '«» tállckji Tera méntan at Ifttá 

gekli (4'at fttáadi, ok hafM MBJrt'At. Sigmandar gélf tá tát 

ðxi { ken^ ^ hina lilfr- td Trénda, og heji tfe síItvt- 

reknn", cr bann t^ Ösmir itojtla Oksina njHoRdÍHÍ, sám 

TneS; haim sMtí ðxarhjTOana han tI ösiar Ti; ban settaÖks- 

fyrir bijArt þiAndt^, ok krel^ ■Moimaa firi Br5að ft Tr6D^ 
' og seji se munQa tmjita lo tíl, 

efter hani Fader 0ssnr , lom du ðræbte , og det vil paase sig 
godt, at Jeg kunde betale ham de.Penge, lom du har tilgode 
hos mig." „Ðet gjðr jeg ikke," sagde Sigmund, „óg du skal 
betale mig mine Fenge." ^et vil dog synei dig billigt, bvad 
jeg siger,** lagde Thrand. 'Sigmund svarede: „Betal dn Pen- 
gene! ellers skal der hœndes dig noget Tœrre!" ' Thránd be- 
talte nu HKlften af denne Trediedeel, og sagde, at han ikke 
Tar Í Stand til at betale mere dea Gang. Sigmund gik da 
mod Thrand, og haTde den selvbeslaaede 0xe, bTormed ban 
drKbte 0Bsur, i Haanden; ban satte 0xespidsen for Brystet af 
Thtand, og sagde, at han vilde trjkke saaledes til, at han 

O ak þat MM Mi *^uM Mnin ak TÍItan, I. ð. ■) Mta. 0. 1) niikfnila, «■ 



' Uigt.zodbyGOOglC 



1S6 wÆMmrímk sima, SL,C. 

Monda þrýrtB et&, at Bau at lun l^ai^ « iigt, kvis hm 
k«di >i«pili«a, mm gmUi iVk^ ttit^ betalti Ukr P«Bg- 
bwm. þ*gu 06. Iwteilr ngK uaa. Trémivx mfi t&: „Vaa- 
jþé: Taadz»Baaia&r artttl, ■agir hkkaHfiTBrwti!" ogb&t^llaa 
hann , ak b^ nuDn ■Inn ' lajn gmga itt qj BóÍni^ ettír ^jn- 
gAngn ian Í bA cptir fésjM, .nn Fnngji, nj 1& liir, og rka 
ar þar U, ok vitn, hTárt nokfc- kfptt nUta tKi ottir ftf SUvui. 
Bt Twri eptir b£ lilfn. 8á Hnn iowr, og mtti PBBgji* til 
Íótt ok rMti 4^na at 8ig- Jðigaandi, i^tAT^rfiilvKrÍTlpt 
msBdii ok. vnr þá vegit fU^ «f atew i £n4anf n, jaTat ri Ú, 
•k [Bt^t þnt á endoni, ok qj Signnndnr itli> t^ akjiyMt 
þat er SigaHudr átli*; ■kiUfi nn a^jia. "■**- -'nriT ffniTT- 
ná tU «tA b<uL þetta aaMar Ibm Sigaandni til Nwra li 
íit SigMBndi til Norega »•( SkBttnnHÍknn JadU, og ve« 
akatta Ittkoaar Jarb, ok n Ur vU til^i movti boqim ; hm 
þar Tift honnm Tel t^t, dvelat drBbt nú ajBB korta. Ti^ ^l 
ná ■keiama krift we& jarli, i^ JadUnnB* og Ar so útattir dl 
fBtr dt tíl Itefeyja*, ok aitr FSjgar*. og lilar h|ír BatVatnzia- 
^ BA To^ÍBn*. }4iic, fimrií TowrorFnepdiluuuMraTlrjvnt 
og JBTnt kjá boBna. Sigmandar 

aknlda fsle dena Kraft, hria han ikke belalta ham atrax Pea- 
gene. Da aagde Thmnd: „En farlig Mand er dn," og han 
Íwd da een af nne Mnnd at gaae ind i Teltet efter Peoge- 
pnngen, lom laae der, og see efter, om der var bleTet no- 
get SoIt tiU>ag» i den. Manden gik, og rakte Pongien til 
. Sigmand, og SelTet bloT na Tciet, og der Tar netop i^ me|et, 
■om Sigmnnd Bkolde have. Dermed AJha de. Ðenne SoM- 
mer drog Sigmnnd til Norge med Hakon Jarla Skstter, og daf 
blev taget Tel imod ham; han var en kprt Tid boa Jarlen, 
drog demeBt ad til Færseme igjen , og opholdt dg der oai 



U «r >d Uttr tígi Utíi ftMlaa >ím*w tam Iflrua MMAtM, I. O. ■) ilu •bu, 01 
itu, M. ■} Tmc þu f «** ■lkit(inflr, J], mm Bl|Bvár ÍM H at Imti, OA ••H |i 



Uigt.zodbyGOOgle 



SS.-C. vJumrbtaA aAGA. tSt 

hun, n Jafiiaa' met faonoM. Tftr rÍBaiRlar hir oj Qjdginnui. 

Sigmmdr tu viuiril þur f Snijiriá Bjadni «g lian Uldu tU 

tjSnonm. pttt flTAiajjai-^nnii Forlajlt ■ajt, ag Bfadni k&u taj 

tiélda T«l nMti afaa^ ob [kaat ofia til mna midhm Sifpnnnd og 

^jami Jafcan laiBB* i maS Trðada, elia mBBdi Teiiri gÍBgjL 

]>«im ^rABdi ok Stgmnndi, [«Ub Um \»n Ara Ffilk til Btr^jnda- 

mondi Torr teit luifii*. Dm tiag, og bBar kiennr qn stowr 

Tftrit [AuB mann til Strauna- FUkamangd. Sigvandar Iiqntar ' 

•Tjaiffcga*, kemr (ar 4^1- aá Peningar nqnMr fir& Tr&Dda) 

meBBt; heind KgmiMidr A ailt aaen Titednr krevjir Fl^trbowt 

nt {windi-, en þráodr twifiir LiyTÍ Ötwnoni tiihandar, og 

fft6nrb4(a fyrir hftnd Lelfa Öai- mengar HftTOr leji nú Or «ú , at 

tirartonar« ok margir [mMin tqr draldn tHI Hniiaat nm tft. 

leggja nd Ditt tfl, ■* Þ^ <^*li SÍgmaodnr ivftrar: „Dekitbatftl- 

Tol lemja*. Sigmnndr iTarar: or Tröndnr LeJTÍ Peninganar 

[eigi geUr fwindr beldr Leift lieldriainftrj menfirigoTraMeni 

fM enn miir*f «n frrlr oiA pr dnilQ hoair Peoiogar itnnda, 

[gMra maBBB ikal fi {lotta m« íUqÍ gjevi • tqjr ottir, eg 

'VlBteron. Hani IVvnde Ttiorer Tar beitaBdif boi kam. Blg^ 
■nud Tar ^oldt dar paa 0anie. Han og Sriiut-Bjtnw koUt Tal 
derei Forlig, og ^me itillede bMtanÆg tiifredi mellMi ThraBd 
og Sígmaiið, ellen viMo det iMTe gaaet Tœrro. Om VaBrM 
droge Folk til Strðmo-Thiag, hTor der indfandt lig an ifw 
ForaanKng. Mgmnnd kr»Ted* lit TQgodehaTcnde af Thraiid, 
ncn Thrand bad paa Leif Binnðoi Vepio om Bodar fer 
denma fWder; og der Tare da mange, aom logte at iwegle 
imellem dem, at de iknlde t«1 fbrlíges.' Stgmnnd iTarede: 
„Thrand betaler tU:e Leif Pengene nare, end ban betaler jtig 
demi men fbr godo Mcnda Otd iknlle diiie Penge nu bUve 

O Thitti, «. I) nt BJwnt apt nmSt, D,biB.: wamaM, «. S) >í ar Í<t ttt 
via váia^UhmO,' ^ nýt\m nr iSr vlfl *lB* báll, A 4) » ■cbb kMBlflRruM' 
•]>> þÍM* ' 1>J'>UIW, 0. ■) ikiBiMlr Mna Sstte þi m Hjtít) J^ OA 1) baUr 
(•Mt UUt (tialw Mi aýlr fri ■ét, O; (JaUk lU Leirr þriuUt M «lr. «. 



abyGoogle. 



1X8' FÆurfnaA saoa. 96. C 

■tanla, flti fligl ^ ck {lat ikk^ gJRUi e «qr ^j Botir *í 

npp, ofc cigi gsld ek ^ stA ili^iiSfeiUi; nú ilvliut t^jr 

þéitfi. Ok ASjA ná tíS {tetta, vi hetta, og filM l^}m SfTlngí. 

pk'fan h«>m ai Þ>ogi' ^>B' ^"- SigniwidarbiýitenatarR 

mnndr bjáat enn at tea til tilNoirBhettaSnBsnrin&talt- 

Noragt nm 8nmwit> með flkatta nn Háknn Jadla, mb Temr 

lUdnHiar jarli , ek veiAr. lA- MýnbygTÍn. Han liglir qj Hlvi* 

btUiw. SigU* i hef , (er hann t&i han ér lianr. Torid Keu 

er bdian'. |>iirj&r, kona hanf, haakara er ettir, nwa Tewnr 

t/r eptir, es p6tit, {frKodi luMt FneDdi faanura tHt tÍ hoann. 

f err meS bonnm. Ferit'þeim Tiýmnn gik ril Fetiti, eg' tV 

Tel*, koma nortr tH ]>ránd- koma norar tit TrðndhqBU aqat 

haÍH e{5' nm hanatít; fór 81g- om Hesti; Sigmiindnr fovr tt 

nniidr ^ til H&konar jarl% dl Háknn Jadle, og han rernt 

ok w bobnm ^ vel fagnat. bttr tíI mowtitibjin. . Stgmndnr 

Sigmnndr hefiir ^ ajð Totr tBt t& qej At og IjliáTn, tíi hetta 

tik tntngn, ef ^tta Tar, .ok dgeddi, ogTftr tiJMállÍ&UÍku 

Tnr.iAan' mefi Hikoni iarli. Jadli. 

atMendea ' men ri ^tcrglTer jeg dem, og ei heiUet omdrager 
jeg LcÁf dam'i Beder, laaladM aom Sagetve itaae." Ð«»«d 
diltéa dé, og droge h^^i fra TbÍBget. Kgmand lavede lig 
•ttar til' at fare ti! Noige om Sommeren med Hakaa Jarli 
Skntter, og bleT aiMe fkrdig. Han Itak i SMn, sauaait ban 
Tar fierdlg. Hani Kone Thoxide bler ^bage, men bani Fnenda 
Thorer drog med ham. De haTde en heldig RriM, og kom (^ 
til' Tfondlgem lilde om Heaten. Sigmand dtog da tð Hakoa 
'jÉiit og bleT der vel .imodtagen. Paa den Tid var SignMuid tjv 
og t7Te Aar gammel. Haa epboldt lig derefter boiBakenlu'l. 

D iagkMÍM auaa ilnl li þriðjdifr l}b mhi, n ti wl i, (pllT ttamáa kjrr *Tá ttti 
gutakþó «(u Miai þU », ak «i«u pld tk þU, «; ■<«» MaM ibi tik U fíáUm, 

þi ar Bér (ý>l*t, ak Múdl mí wi kdlti ■■ Ksð ðMfn aiid iqf ek þat b^, ak dcl gáU 
■k þU, Ot. » er i lclfl •murll, 0,J.I 3, 1) u kBiiatll, t, þa(U \ji MH tU, Oe. 
*) BeialNM TU JifuM wfi Blpiiiadl, kTÍrl er kaia w i ijmtta, aflT tit lasfa 
firira, hÍUa þ«fr •lUr ituUT *ía íatlli klt karuls fihlkrsfird^t ■■■« l^nÍWBl, O; th. 
Kk ■ofl kMn þi MK JaSwB, A I)/.tOA >) ■■ ntrtaa i wm ■Lit— k*ri«tkM«,OA 



t.zodbvGooglc 



2T. C. rMuatsQK saaa. 129 

ni. pmm Tctr* komn J<m»- ZT. Tan sliu VetnrÍB koiM 
rfltítagar tU Niwcgi, «k bðcfr- JðnuTÍkjiiigaBÍi til N«ri«, og 
tut T% pá Hákon jarl ok tonn hildu Slft Ti H&knn Jadl og Sini 
huw*. I>eix fimidr SigmwMlr haiwara. BJ^ir SkjUdneonÍBÍr 
ok t^^rir Tom f bardaga nefi Sigmniidnr ogTowrnr Towm oj 
jðrlnm H&keni ok Eiríki, ok Sl&nnn ri Jðdlonnn Riknoi og 
«r ITÍ Bagt , at Sigmnndr Ajrikji, og lo er sagt £rá, at Sig- 
[gringi fnntr mwina npp i akeift mnndnr gengor fiilnr ftf Monnan 
Búa digra, I>á er hann barft- op & Skq Bna digra, tfii hao 
ist aem 6ka&uit, ok jMJrir þar itr^jddiit aom biiaBt, og Towrnr 
niHitr með þijátigi manna*. bSmaitnr tí trqjati Mana; og 
£n er þeir Sigmnndr ok Bni lii t^jr Sigmnndar og Bti n&dda 
&ltnet TápDaakipti' TÍft, þá «á at Aj^ta Hðggnn aaman, tá ■£ 
Sigmnndr, at hann mátti eigi SÍgmandnr, at han yii ilihji 
jafnhiófta Bna [am afl ok ittfr mrátnr, at jaTnlyo'wa le tí Bna 
bðgg*, t^k bann (á til TÍg- ly Stirka og Stowrhðg, towk bau 
fiioi únnar, ok kaatafti npp í t&tilVopiialiatir ■qjnar, og kaat- 
lopt ikildi ■Íniun ok iTorfti, lýi Skjildri og StotÍ np nj Lofi, 
ok ikipti btA om i hðndnm og ikjipti bo nm nj Hondanim ft 
aér, lem IiBnn Tar opt Tanr; lir, ■om Iian Tlr ofta Tannr; tft 

XT. Den Vbiter kom JomaTÍkíngeme til Norge, og hoUt 
Slag med Hakon Jarl og bani Sðnner. Fnendeme Sigmnnd 
og Tborer Tare med i Slaget med Jarlerae Hak<Hi og Erik, 
og det berettes, at Sigmnnd Tar den forate af alle, der gik 
op paa Bne hin Digrei Skib, da han itred paa det hidslgMe, 
og ^deranit Thoier med tredÍTO Mand. Men da Sigmnnd og 
Bno ikiftede Vaaben lammen , og Sigmntid laae , at faan ikke 
kande maale sig med Bne i Styrke og ■tore Hng, oTttede ban 
tin Behœndighed, og kaitedé rit Skjold og Svierd op i Lnfien, 
eg akiftede dem om i iina Hvnder, ■bm faan ofte pleiede. 

U Sftts C^mi «r tagt tfO,iat Cap. íra MMtta C9. Itgtnia O^ tf vsr* iwr* 
mrtrtt ntnfmmmemde meé 9. t) Aar M4. 1] *■■ Itrt ar ■•ft, (. 0; nk taf]« 
■aM, M, (.S. t> ak þMr imca flpr 4 lUr Bilt Hgn- '■ t) f. i «• 



Uigt.zodbyGOOgle 



rm- 



ISO EÆft£VÍNaA SA6A. 27-K C. 

Tift (tÍ áui Bwi rigi g«rt, olc kiindlBaiikkjÍTÍ»ogSÍ^widitr 

lyó Sígmandr me6 rinitri h«ndi ^jow bo tí TÍMtni flend báar 

af Búa 1 hendr í úISi&oDiun ; Hendiroar ftf Bna ig Handjiu- 

eptir þat stðkk Sigmandr aptr un; ettir tA sprak SigmnB^ 

k sUt sltip [við' qð mean*, en attir áSlgip aajt og ajej Mbm 

allir iArír* Tom drepnir, [þeir TÍ faonon, men adlir Srir Tswn 

er npp hðRni geingit eptit þeim dripnir, ■nm hðdda gingji ap TÍ 

■'Á^AMt' }>^ii*; iteig Bái Þ& fyrir bor&i Towra; Bni st^j tá út firí Böt, 

T [ok Tar hroðit tkip haoi*. ogSkjip hanura vKr mdda. (}■ 

^ , -1 1 En om Tárít eptir gaf Hákon V£ri ettir gav Hákon Jadl Sig- 

'l4erfM>' t jarl Stgmnndi stórgjafir*, iAr nnndi stowrar Gavir , árín tiýt 

n / Þ""^ alúldii. Siglda ^eir fríBndr skjildoJiL B£jir Skjildmennink 

•'^^'* _ þ4 út til Fmejja, ok aettnit liglda táát tiIFðijar, og Mttnat 

om kyrt,- ok réft Sigmandr ^ aj Bowlihiýd, og Sigmandai 

jþ& einn Ölln. ráddi tá ^jna firí ðdlon hSr. 

Ole^T I^K^r gerii órit ' (heíavm Kongur'usndi Bi 

Sigmimdi. etlir Sigmutuli. 

38. Nú er ^bx til at taka', 38. Nú er hOr til at tika at 

at Qlafr koaúagr hafiii Terit Owlavar Koognr heji Teri tT^ 

Det havde Bue ikke beredt aig paa, og Sigmond hng nn med 
den Tenitie Haand Hœnderae af Boe i Haandledene. Derefter 
aprang Sigmand tilbage paa rit Skib roed eyv Mand, thi alle 
de andre, ■om vare gangae op med Thorer, bleve dmbte. , 
Bae apTang da over Borde, qg hans Skib blev ryddet. Men 
om Yaaren efter gav Hakon Jarl Sigmnnd atore Gavert för 
de ■kiltes. Frienderne ■eilede da nd til Fserseme, og sloge 
■ig der til Bo, og Sigmund herakede der da ene. 
Kong Oltff tender Bu4 til Sigmtmd. 
38. Nn begynder Fortællingen igjen, da Ko^g Olaf 
havde Tœret to Aar i Norge, og havde om Vioteren kriatnet 



wit^piil,Ot,ti f.ta. /. f «; MBÍðr er|Mll,t. O. Q Mnmtítnlm, M; 
ir c]Ur, * t) n Tin Ttr ftá Isrllt, t. F, 0,S. 



.yGoogle 



9^M. G. FMmrímA aasa. tli 

tvo fttr ií K^i^ ðk JniitMM Vetew ^«rUt|kogl[nMtii*Ma. 

■Bi TetriBB f)U«n' þrJndMiif ■» TtHaðhmp* niD Vetnrin, tít 

Íkt gtí^i ^Daaángt'oaamibt^ gjMiKoBgnriitafudÍngar út tU 

•r Ht tU fienjja tíl 819» Wijajc t1 Botra« til StigHntid 

Hnoiw BrflMivoiMr, ok Im6< BretfaiéB, og mb««nnatk«a 

aU hoBOBi á uoB faod, 14* 4^ fiMB le, og lU^hsa ti filgja 

haan ok þat fflgla orðHad- TÍll«TaBaii,atSigmilndnr iknMi 

fagn, at Signnodi ikj'Mi [tk »iflwtm nel^TaB IliU'ir, o^ Tera 

amadir', ok Terfta mMlfe hagsti NtTnr nj Fðijiw, des- 

mBV.' l .Fnr^lnm, *t batm ¥m hm Tildi gjeiaat Iiansam 

Tildi gerast kaBB maAv. . ' NftW* 

'S Hm m A - BreaK-nt ték Sfgmi^ufi Sh^itinAn f^k 

W-ft^i. :ei TrénL . 

30. Ólafr fcÐnángr.fiír JUffft- iW. Oyáma Kongar fowr 

4D 01 t»&B(dtHtni, M 61«M^ BoraD Ér Tiðadlwjinl, lái laj át 

iiuaaril,' en «r bawi koTO A & Sonusari, og tái han lcom & 

Simnmieri, «k þá j^ Teialajr tenmn* «g towk hSr Vajlalnr 

iB^ etBom ríknni JMÍodaV' Ji'i t;^ ^iaiin rq|kBnBBndá, t£Uai 

kem vt«n ajt Facrefjant at hR&r ntan {M Fðij«o Sijawndur 

wJSBeadÍagiL .k«iBn«gB Sig-. BMtasia og Towntr.fmdi 

miinðr . BrMrtiMon ofc. ftírixj lutnwa eitirKoagjinaOtogBo, 

hele Trondbjem, Kon^ ae^dte da Bnd nd dl FnraerDe tQ 
Sigmnnd Sregters5D , o^ indbsd faam til gig , og lod ham der- 
hos ■ige> at dfit skalde Tœre ban ^n HKdersreise, og at ban 
sknlde blire den Mægtigsle paa Farewme, hvia han vilde blÍTe 
hans Mand. 

SigMiutd BretteriSn antt^er 2Vðea. 
Sð. I SlatQÍngeB af Sammeren diog Kong Olaf oppe tn 
Trondhjem, og da ban kom til Sðndinsre, og gjnstede der. 
hos en anseelig Bonde, kom Sigmnnd Bresters5n, ifelge Kon- 

i gens Bnd, nde fca Fereeme tilligemed sin Frœnde Thoier. 

} 



iiGoogle 



ISl FÆKKttfOA SAQA. V. C. 

frMA hau. Bp n S^ttMdr nn hán'h^MBét tíí taprm. 

fonn kv&úfag, H tdk toil>; TAÍ Signnndn fha Kwgjin, tS 

imp vVt hoiran nltMðtlígB^, t«trk Kon^rniife avláji falaJdUa 

ðk JttnBt {>eil['torátt< tal Titti lonwti hondti, 0|| tsjr komn mttt 

Kon4n^ HHeftt ^kz Vel ke^ tiltalB aman. KiéHgfnrin mttltl 

Yi goM, Slsniondrl at ^é ift: .jVfll hevir tá gjðiiit, S%- 

lagHtt eigt þeun 'ferft ''nnd- nnmlnrl attúlejiikkjilieuFir 

þíf^ ift hafnfi; bnnft ^ þér af nlur ; e b«j tftr mest tnj nt koaa 

^TÍ neit i. minn fnnd, at til raujna, at niftr ermU^ for- 

nér ■ n' nikit aagt nf fnekteflt tah nm Frftvnlf^lcfi tnjn ogKvtt- 

þlnnm ok atgerri; vll'^ lihajd tnjna; og ^e 'ViI nn gjarM 

gjarmi vera þlíin vin fnll- vera t^fn Vinnr 'fndlkomUia, 

kominn y ef (ú TÍU hlýðnaat deBsnm tú vil Inja Me Bt nm ujr 

mér um þá hlnti, er mér Lndr, anm mlr tikjir ineatnn- 

þikir meatn fariifi. £r ^t vlra. Snmnir hlva 'ajiini- haVt 

•k nál annra nanna, at tiil S Ori , M tð kim 'vftl- át beta 

okkar fAlagBhapr að eigi 4- til, at vid hÍUn ajt, firt -tea 

TMrknmiligr , aakir Þeas at Sltjild , at vid «ra b#|ir komnir 

vlfi Nnm ' ni báSIr ladlaðir nJIOr-firi at vera iUtJi ewreat- 

dgi dhn)3«ltíigir , en fioiat Hlr,- og hlva framnBBQiniui 

leíngi ifir 'vAa' ok vaodnriU^ ^tí^ *óla VSa og Vai^Mkkii, 

Ds Sigmnnd kom til Kongen, tog denne med megen Blidhed 
ímod ham, og de havde snart en Samtale. Kongen talt« 
aaaledes: „Vel har dn gjort, Sigmund! at du ikke nndslog dig 
for denne Reiae; Hovedaargagen, bvorfor jeg bed dig til migi 
er, at der er meget fortalt mig om din Tapperhéð og ðine 
Fierdigheder; og vil jeg gjeroe vnre din fnldkomae Ven, om dn 
vil adlyde mig i det, som jeg seer niest paa. Somme aige* 
ogsaa, at det ilcke vil 'vœre npassende, at vi ilnttfe Venskab,* 
fordi vi begge nn ansees For ikke umandige, men have Iignge 
nditaaet Modgang og Elendigbéd, inden vi kon til vor tiíbðr- 



Uigt.zodbyGOOgle 



t9. C M4aasvte»A. aM\- * tSt 

eiiB-vÍ» fkBfiia ■•bfcnir,M«)- tpn vH fipgu tnB II^i;r vii iSittx 

Íoligar ««iidir» i^ivt oUir at fSa Qg (^an ■anídi, tit|at 

bab Biimir Utfir eigi <^Aikt okkn IiATa avtanur Lvtir Ukií 

atb«rízt L átlðglí ok'iwafi: owlnjlu adlnirin b^t nj Utlagaa 

þá vart ba^,, tk BAtt oppi, qgTr«Mowni: tnvi^aJtBada 

er Mtr þíao Tar 4(«pÍaB ofl; ■& D{)&, at FHjir tajn -vKr 

■aklvu; an ak vttr i 'nd^- dripin •ttklqiiai, og e yft nj 

ar lívjði, .«r lainn faUr -MDwanilaJTÍj.táiFftiir mnjn vftr 

var ' srikaamliga dr^pMVli ' itfM svikalia dtipio; ntan nftkra .SSk^ 

alla aak, nwaa jlUkn ok bKra ftf Ikka og A^jiýtiiih^Jd 

Agirad aiaaa 'frnada. Svá er S^jilinen nijna. Soir mftr.4^ni 

jnér ' flJc aagt, at þir wri: {ivi aagf, at tftt Towru ao niikji nin- 

Ril^ beAnar 4<>&wb»tri: st ai bodnar F^fa«li^, atSl^d- 

frandr þínir báða eig;i aílif mm tignir , bowtf iktyi -attnna 

drepn. iik enn fMor ' ^an; drepa te íd F^i^ tajn{ og g^f- 

ok vart ailnn aelf^l mansali, nni vart tá lejldnr til Tril, og 

•Br !W> haUr gefit fö til. at ajaiii^ gj<TÍ^imr attrftd, ^i tB 

]>& vvv. þi^ 'A þrelkaðr, af t^'BkjildÍTeratkqfigalnvnrog 

ok ne& þvi miU flemdr ,«tc ^iiUin ^ Traiidovmii ,JK'^ t^j 

flnttr Srk .þfntMB eigwva, 9k Uctti Tart^^^jnular eg flnttar 

lige Anteelse'; tbi adikillige Ting %eTe liæB4«t ot begge '&ke 
nligt i Top Lantfjgtighed og Trwldem: da' taH et Bam, og 
aaae jma, at din-Fader blev diraebt laglss, men jeg Tar i Mo- 
den LÍT , da mia Fader ved Svig blev drœbt oden mindeté 
anden Aanag end sine Frændere Ondakab og Gjerrighed. Det 
er ogwa forlalt niig, al triertÍBHid at Beder bleTe bndte dig 
for é^ Fadeva Drah, Bftyndte dise Frnnder tíl at dr»be 
''dig ligesaa tcI som din Fnder; og slden bler ða selgt mm 
'7r«i, ja der bleve endogsaa gÍTne Penge tQ, at da slralde 
tvinges til Tneldon, og da blev saaledes foijagen og bortfert 
fra ÍÍM Elendomme og dít FœdreaelaBd, og ÍiaTde 1 lang Tid 

1) *ttmi,W>. 



^d.býGoogle 



134 ^j«Ær£KoA 8A«Jt. tt. 'C 

tMMljMay. t^^trfWr flkkí tll M MfMm Ogflán og Owal^ 
hjíHpaw i ákanlin landi iMgán Hny og(Kr)Í ikkjl- 1^ len|;bT^J 
liímEi, ntan þat «r vandatanslr taRka tvua t^jílphV'ii} ajimn 
MHim Telttn {>ér miaknn incA ^^iuaina 'Laitdi, ntaa^fR n| 
fMH« fiilltA)gi«, er aÍla hlatt TandaleJBÍr Afen Ttrfttn tSr Sf 
inl. En {)cs«n eigi dlílrt, Miikon, M^ baniara Tflalgik- 
9t ek tiefl tfnt af þér, [beflr kjihi, ■nm rAvar ðdlan; tjfkenin 
nAr farit'; Q>egw tk var ikkji owltijkt,' «om e nd lovi fo^ 
Ibddr', Tar mér vritt nmsit táll nia te, er tS nj- 1^ hevn 
ÍBk Dfwiloi, bngtit Kflát af m8t,attðie Mrf5ddnr,TlrseBdt 
mÍMiU' tamlendnra, flT& at Fðlk'afltfti bfffitíl at It^ta Og at 
ntiðir mín varft fitttkliga at Mlga ettir Bdr, og fltftji n^ el- 
fl;^ m«8. nlk fð^ sinn 4k tfr Lnjmnnn If mnjmiit égm 
fiumdr ok allar ei^nir, H8i!i IjaadsmoBnnn,floatMo'wnrilÉ«}a 
aTá &Bm' þrfr Tetr' œti hli&n- lA&tti f&takslia mJnÍB 'Ti mfeí ftð 
bt; ^TfnHMt vem vi8"'b»U PSpa AijutiA ðg 8kJiIdrottfili;«g 
h«rtihitt sfTfklngnm^ oWdtiHii iidlariOgn injnf; ioliaframttnj 
•k Þ&'Vi&''m4ftar ifiín^, aVfl at ÁrfifMni}narÍAÝf;t4Jottrtv<inm 
¥k fl<^ ^ VdH' tildif sí&ati,'''Ýú tMl^ífi tíkjin Hf 8£fovn»TtnB, 
ok-pHKvar ieUir maiUtifi,' Vat ^tá-i^fldÍfltfrTÍMowtem^JDa, 

JnMt :at'qpid«rk9JUe iig.iwed.fc .et frenmedt.lAnd^ aden hTad 
^ig aT«dkaimi«epde' Moiuiin^ií^ af BaimhjertilKhed ,■ efter. den 
Almpffj^mStgtiH^e.y widerBtattede dig med. Eft n)igt;dette^ 
flom Jeg-na har apic«gnet om díg, «r d^ .pg>A gaæt a^; 
saaanart jeg. var fsdt, ' fiH&lgte og efteistrBbte min^ I^ud»- 
mmnd mig, og agtede at skille qúg ved Ijvfft, saa at loia 
' Moder inaatte i nale Onutœndigbeder Hfo med mig hmft && 
«1ji. Fader og BÍne Frendet og alle siœ' EÍMidotMiQ; saadedea 
forlab da tre ferste Aar af mia IieTetid. : SidoH' bleTe tI 
begge tagne af Vikinger , og 4a tkilteq Jeg ín. min Modor, 
Haa at jfg aaaa hende aldíig m«c«; jisg blctT tre CiSDge flolgt í 



dbyGoogle 



W. C F^tREYÍNGA SAQA. tS5 

efa ^ & EiMlaadÍ mett ðUnia Be at e s& hftaa aldci flojani; a 
öknÐDom mðnnnm , til þeu . er vBr tmjgja Ferir seldur til Tift], 
ek var nín Tebra; Jiá kora {mr og vKr e tá a E«tlandi bBra kj& 
eÍDD frændi minn^ ai er viK- öknnninn Föllqi , til át e vttr 
kaaBatÍst ott m(i», leyiti hann onjgja Ara gBraal ;.tá kom hfiar 
mik or &nBD& , ok flatti mik ^a Sl^ildmftvar maja > anm 
laeA sér anetr i Gárðaríkil, ok komst vi At ra^jna, han loJ«ti 
Tar ek "þai aðra nía vetr enn ne ftf Traldowminnn , og fðrdi 
i átlegð, þ6 at ek vtoii þá me vi iftc eitnr nj Gftrarnjliji, og 
kallaðr fijAlB uaftr; fékk ek hSr vBr e onoar nnjgju Ar cnnd 
þi þroska RðkknrD, ok þaðBn aj Utlagna, towat e vftr tá hildin 
af meiri wemdirdE tirðfog af nimFmjniftTari tátowkenBkr- 
Voldimar' konnngi, enn hk- an VSketir nj og ^om tUmans, 
ligt mœtti ^l^a am einn út- og hftani fr& fek e majri Hajir 
lendan mann, enn* & ^i mTnd og Viring Hf Valdimar Kongji, 
ok þú fékkt ef Hikoni jarli. ia t& mnndi tikjast Injkligt at 
Ná er tvft komit nm siðir, at nana ajnnn ÚtleDdingji, rat mm 
hvotrtveggi okkar hefir ð&l- tan Viríng nj tú fekst Bf Hlknn 
ait siaa fððnrleifð ok föitr* JadlL Ná er lo vi^t komi nm- 
Rtijar,at kvsx- okkaca hevif ogn- 

Tr«ldom; jég var étt i Estland blandt lottet fremmede Menne- 
aker, indtil jeg var dí Aar gamnel; da kom der een aí mine 
Fnender, som I^endte aig ved mig; han laate mig od af Træl- 
dommen, og ferte mig med eig over til Garderige; og der 
Tar jeg i andre ni Aar fremdeles i Udlandighed, akjðnt Jeg 
da ansaaes for fri; der kom Jeg noget til Knefter, og íik der- 
niest itðrre HKder og Anseelse af Kong Valdemar, end det knnde 
aynes rimeligt om en UdlcndÍDg ; ogsaa det rar at ligoe med den 
Hæder, som tillagdes dig af Hakon JarL N'a er.det omaider kom- 
met saa vidt, at vi begge ere komne i Beaiddelse af vor Fæ- 
drenearr og Fvdeland, efter iKoge at faave maattet nndvœre 

1) Qwla, QM<& V VaUuMi. 0M>«- V .miUt eaM, Oa; aV þW ■líkl, .llt. 



^dbyGoogle 



IM FÆREVÍNOA 8A«A. tft C. 

land, eptirl iiagm mÍBri [lálii ait Fájtnrv njn og FotIuJ 

ok BHunduS. Ná bIItb belst sajt attir, howut lengni Miaanr 

fyrir þá Bkjld , et ek hefi heTÍr veri, b&ji áf Sftln ogHBJir. 

ipuit, iit þá hafir aldri Uótat Nú aUarhehit firi taaSkjild, at 

ikúrgoft * eptir h«tti aniiana e h&vi flport , at tn hevir aldit 

heifiinaa maniiB, þi hefi ek ofra til Aígndar, mm ftrir h^jibk 

gófta TOD i , Bt hinn hileiti Men h&va til SÍ, tá bSvi e gowa 

himnakonúngr , skapari allra Vown til tei, Bt tan bajiHimnt- 

blata , mani þik leiða til kynn- kongnr, Skfipari fif ðdlon Latin, 

f ngai BÍns helge * Ba£n« ok man l^ja te til at knnnait \i H^jt 

beilagrar trúar af múnm for- hajlia Narn og til bajlia Trygr 

tölum; ok gera þik mér lam- &f beiari mnjni T&Iu, ðg gjera 

félaga i réttnm átrnni^i, ivá te lujka «o aamiintan tí me ub 

gem jafnan' at afli ok allri tfi rattu Trúna , sam ban herir 

Btgervi , ok ö6rum linnm.* SJðrt te javnan ¥i me uj ^tirka 

miaka&nargjðfnm, er bana he&r og adlari KTÍklibajd; og «tan 

þér veitt lem mir, ISngnm lajnanMiikanargávnn, mmhan 

tíma fyrr enn ek hafði nokk- vajt tftt lam mSr, lenga Tuj firin 

nra tíbbu "* af dýrð hani. e heji nfika Vitniskji am Harli- 

Kd veiti Þat gá hinn Bami bigt banBara. Nú Tajti tan iftmi 
alveldii Gad, at e fSji lajdt te 

Béld og Atiseelie. 'Na bar Jeg, allermeit af den Gnind, at 
jeg har Bpnrgt, at du aldrig har ofret tíl Afgudeme efter an- 
dre Hedningen Skik, godt Ha&b om, at den opl)ðiede Him- 
leni Konge, alle Tingi Skaber, vil ved min Tale lede dig til 
Kundakab om bani hellige Navn og til den hellige Tro; og 
gjöre dig til min Stalbroder i den aande Religion, Bom du er 
mig lig i Styrke og Fœrdigbeder og andre hani Naadegaver, 
■om han har givet dig lígeiom mig, længe fórend jeg havde 
nogen Kundskab om hani Herlighed. Nu give den lamme alm«g~ 
tige Gud at det maa lykkes mig at iaae dig omTendt til den land? 
1) lyrlr, Om. t) f.13, » itDrlliiið, 0,3. 4) UleiU, Oa,t: iýrUitM*, 0%. O 



dbyGoogle 



20. C. PÆMnfNeA SAQA; 181 

ilIivaUwdi gvS , ' at tdí g«ti tU BBnna Txfgv, og undlr huii- 

þik iMdt til Humar tróar, ok ata Tjenaita, rd at tn tí han«- 

UMUr* bau JgifBiuta, stA at BrnMiakonog ettir raajnBnEkg- 

^dian af n^r þó mfe& hanB •mpli og mnJDBri Eggjan , hér- 

iBÍckna ok mfba ejptirdnmi ok ettir kan Tera mentBr, at l^ja 

áeggjan Wlk til hana dýrAar adla tajoa UndirmMi til hBoaara 

alla þfna vlidirmenn, Mm ek Dirl^iki, snm e Egaini Tanti fér 

vœnti Bt Tottta Bkal. Skalta ok, at Tera; tú Bkalt ^jainl, am tú 

ef þi Tili btA hlýSnaat mín- vilt Sdlaja heia mnjna Talo, so 

nm feTtðlnm, lem oú hefi ek Bom é h&ri ná sagt, og ^e&a 

■agt,' at ló^nB tnUíga goM meA Gndi tí BtSdUn Hnji, ognajlt df 

BtaftfeBti, &&l&Bt af mér tíb- BifirbKjiYinakápog'VÍríDg,tow- 

áttn ok TÍrðfngt Jtlíat pat at t& ér onlqit Tcrdt mowtl tBJrri 

»i einkis Tert hji ^irri attmd Árn og SUiIiBJd, Hnm tan almek- 

ok acln, er almáttigr guA' tliGod mangjeTa tSr,BOTBJ sam 

miui þér Teita, aem hTeijum kTðijan «nin, nj halda hansara 

annarra,' þeim er geyma hana Baör, flri snjaa hellin Ánds Kj«r- 

bo&iN^ fyrir* ist (baas) hins lihi^d: at regjera tí snjnan s«ta 

helga anda: at samrílga nínam 8oni, Kongji ivar adlaKoBgar, 

í 8«tasyBÍ,koBÍiigÍBlIrakoBánga •Tinnilhi qj t^jrrí hagita Hira- 

l^ eilíffiga i .hinni hæata hiinnB- mingkjis HarlUugd." Og tái 

Tro og bragt tQ at ijene baai, saa at da berefter med hans Mi- 
sknndhed efter mit Exempel og min Ttlal^ndelse maa fiiTe alle 
dine Undergivne til hans Herllghed , aom jeg Tenter tH skee. 
Ða akal ogsaa, om da Til aaaledes Ijde mit Ord, aom j^ nv 
bar aagt dig, og trolig med Fasthed '^ene Gnd, erhoUe nit 
VenskBb og Anseelse af mig; akjBnt det er af ingen Betyden- 
hed imod den Hœder og Salighed, aom den alm»^tige Gnd TÍl 
d^enke dig, ligesom enhTer anden, der opfylder hans Bnd, 
for den HelligaandB I^rlígfaed: at herske med bans aode SSn, 
all« Kongera Konge, eTÍndeligen i Himmerigei höieate Uer- 



U.gtizcdbyGOOgle 



188 FÆMM\kWA MfiA. 3t, C 

vðds dýrft. E& er koiúiigr laok KoBpuin iliitt^ TIIb ■qaa, 

riniii tSlvl, avorar Sigmiiiidr: ivSrar Slgman4«r: ,,T& ar tioM 

^Bt er yAr knniiBgt, herrBl koBnit, Hani! ■amtÍuiUda 

Bem Þ^ kvonBt viS USua^ í nia y£oi qj TBln tÍBn , Bt « vlr 

76ra.ináU, at ek n^ fýónosta- tinnBtabandiii kj^ EUkna Jdli; 

traAdinn EUkoBÍ jarli , rwtti faan T^jttí nftr gowa ^^, eg 

hanii mir gott yfirlnti » ok e hdt me verB arllji vil ttii- 

nnda ek þá allvel mínn riM; dan lcj& bosnnj t^jat bsB vlr 

^Tíat bann var hoUr ðk heil- hodlor og amfangrin eg kjerliB 

rAr', ok áetiMtgr vinam iÍb- movti iiúaan Vinan, towatbu 

nm^ \i at hnim v»ri grimiw v8r gmmmar og ivikafndbr 

vk ivikall dviBom lúiam; bb novtÍOrinnn injnBn; uea vql 

- lángt er t inilU ylckais ■ átniii- er imidlnn Trygvir tikars ; sg 

nSar; en ivá lem ek dcil af bo iBm e aii blvi ftngji'Mjilf, 

jftrnn fagrligiua fortðlbm , at If tiara herUn Tábl til mnjo, it 

^iri átninaSr, er ]>ér hafltS benda Tiygv, ^f tbfaavi} erq 

er i aUa itafti fegri ok fagr- ndla' Máta fifiari og faTrari il 

Ugri', enn falnn er heiftnir ton lam hajdnir Men hira, ú 

fnemi bafa , ^ er ek fiia at eri e fninr tíl at aigfa tÍBra Báv- 

fjrlga fBama Mrm ok eignait an, og ogBBJtt u \latkM.f tiaf, 

Ugbed." Da Koogen ilnttede lin Tale, ivarede Sigmond; „Det 
•r eder bebjendt, Henel hvilket I ogiaa nylfg bemte i cden 
Tale , at jeg var Hakoa Jarl nndergÍTen ; han behandlede n^ 
godt, og da Tar jeg mrdelei vel tilfiredi med min TflitaBJi 
tfai han TBT hnld og omfayggelig eg kjœrUg mod line V«Bner, 
ikJSnt hair vwe grniom og irigefald mod line Fjender; hmi 
der er ilor Foiekjel paa eden ReUgioner. Dog eftemom jeg 
skjðnner af edwi indbydende Ord, at den Tro, Bom I faii, 
er i aUe Henieender akjðnnere og fegrere ead den, lon Hed- 
nlngeine have; eaa er jeg TÍlIÍg ril at fslge eden Raod og 
vinde eden Venikab; og jeg TUde ikke ofre til Afgndeise, 

1) tmtm, OJS. » MjUt. l. QA ■> •fcftan. ða. « MH. o.A •« ItoMll^ri, 01. 



^dbyGoogle 



S9-lt C pjmtbiQA SAeA. Iftl 

;ir« TMftoi '«1C ]^W tU^ rf bg; mJ yÚ» e ikfcji otra tili6b- 

ri^' H^ kUfg*Si, a( ek lá iikonia Gndar, at e sfi tft longa 

l8Bg;iit at ■£ nftr var jtai^yá nijani, M tan Slir nittBÍi ikkjl 

nýtt*') ' ' ^4m dt kynol ðngvMi nftké, towat e vistl ongao betri." 

betrs. - (H$fr kondngr vaHi öwIaTur ^öngnr vftr glft'vnr vf 

glidir tIA orð'SÍgnnndár, er Or Sigmnnds, tnj:han towk lO 

hMin t«!k tvk ikyittBinliga [nnd'- ' HkftBSdmlift mowti IiaasBra B^i ; 

ir batni TMiAð'*] var Slgmnndr Sigmnndnr vftr tá dojptnr og 

|)4 gkfrttr, idc allt hana fðm- adlir t^jr nj hanan filgdn, IK 

Deytt; ok IM kondngr ^ kenn* Köngnr t& Ura han tan helKa 

honnm heilðg fríe&Í; var SÍg- Leitnr, Sigmondnr vKr]nii kji 

mnndr þá'' mM kotitfnf^ nm Kongjt an Vetnrin og TÍr mikji 

vetrintt* í ttikÍU Tirftingn. TÍrdnr. 

Sígmmir fér «f M-o iriiM 'S^mmndur fhwr at hw 

i faetiiim. Krittm mf fíkjim. 

■ Wt. 8vá' ieni 'vora * tík, M.' 80 snm towk at Tðra, 

kon keoingr éina dag at »áli kom Kongmin ajn ÍM^n np k 

TÍA SigmnBd, ok fagU at hann MUi Ti Sigmand, og aeji at han 

TÍliU MMda hana át tH Fœr- Titdi senda hán ót til Fðrjar, at 

vfim ok krlMaa ^t ttlk^ er faÍBtaa tft Fðlk nj bftr tSt. Wgw 

fordi jeg Imige indsaae, at den Religion var ikke god, aJqðat 
jeg. iogen beáre liiieBdte.'' Kong Olaf blev glad ved Sigmnndi 
Srwi at han ,pa« ma ■tjðnsom en Mande optog hani Andra- 
gepdeb Sigmand'iblev da tU'bt tÍUigemed bele haoB Felge, og 
Kongen lod bam oqdervise i dea hellige Lnrdom. • Sigmnnd Tar 
derfon. hoe KoDgen em Vinteren i ttor AaiiMlse< 

Sigmmd érog úver, at/oriffndt Kriaendommem pum . 
, FMrgeme. 

M. Da im Vaniea begyndte, kom Kongea en Ðag i 
Samtale med Sigmand^ eg ugde, at ban vilde sende luun nd 
Ul Fiereenie for at kriatne det Folli;, lora boede der. Sig- 

1) •kvVgrilB, o^ ■) Mr, Om,t,a. ■) ■!■ hu(, Omi «0«, $i 10 «fc, M.a. «) 
tiM, OA d IMM^ OS ■ 



^dbyGoogle 



IM F4ttPYÍMfiA JUfiA. ML C 

[lar bjffiU Kgnpnir m»ltfit miinAu bfa-ae im^HKi^StuTi, 

andan þvl starfi, en jéttaSi þö Mca J&tt^ji t^w atanj«r tU 

om bSKt konúngs Titja. Sk^ KoDgjiiuVilJn.KattgwuMvndi 

idK konóngi hann þé vald»- ban táút tilHvTisMttiTnridl* 

Mann yfir allar ejjar i , ok nr Ojdgjanar , og fek lioata 

fékk honnm kennimenn, at Preatar Ti alr at doJpM FBft^ 

skíra fólkit, c^ kenna þeim og lara tej tft ■kjiUutn ftíLar- 

akyld fraii. Sigldi Sigmondr, downiiiian..Kgmniutw«l^dÍRÍ, 

þegar bann var búinn, ok tii faán vár linar, .9g Fcria 

greiddlit hans fet& veL £■ gr^ddiit hoann rftl , ag tái hn 

er hann kom til Fcreyja, kóm til Fðijar, at«vndi hu 

atefndi hann ]>íng í Strannuej Bftndirnnn ■ftman tíl Tings q 

vift .bKndr, kom þnr QðlmcnnL StrejmoJ , bftar kðm ajn h^ 

En ei þing Tar tett, attitt Sig- Mongd. Og tJU Tingii vftr m^ 

mundr (npp), okakaat á löngn' itow Sigmandnr vp, og akjejt 

eTiindi, ok sagfii frá þvi, er langji ap0ríndi sajt, og Bti^íd 

hann bafiU reríti aoatr l Nor- tnj, at ban bejí vari eatnr ^ 

9^1* á fand Olafs konángt Norra, og fnnnl K«^ Owli 

Tryggvaionar ; tagtti ok, at Triggaaön, han seji qjainir at 

konúngr haflti ikipat i hans Kongorin hejí gjiri honnn adlar 

Tald allar e^arnar ; ok ttUco OJdgjanar nj Vald, og t^jr flesni 

nrnnd nndskyldte slg for dette HTenr, men tilstod ðog onuider 
Kongens yillie. Kongen satte hatú da tí! BeÍBllngamand oYer 
alle 0eme, og gar bam Lærere tned, som iknlde debe FoUcet 
og nnderTÍae det i de nedTendigste LRrdomihe. Sigmand >ei- 
lede bort, saasnart ban var ferdig, og bans Beiie gik lykkeN; 
af. Da han nn kom til Fœroem«> stwvnede ban BVndeme i3 
Thinge paa StrSma; der kora mange sammeli. Da Thin^ 
Tar sat, stod Sigmand op, og holdt en lang Tale, hTori btf 
fortalle, at han bavde vœret otto i Norge hos Kong (Hu 
TrjrggTesðn ; han sagdé da ogsaa , at Kongen hsTde gjort haBl 

U FcNjJu, o.t. t) f.iOJi. *> <tm MMrit, (.IM,M: tl «1 IIhíV*> f- 



Digt.zodbyGOOgle 



Ml €. rJSRBYÍNGA SUA. 141 

MtUk hmnit H vel. pk tiðndir tinrka vtt vl tnj. T2 

■eltl ffigmnndr': (kt Til ek mRlti Signiniidfir : „Tl Til e 

)4k' ok ktuuiigt g;era, at ek ajtini knng'eta tilnin, at e hltri 

heft tekit- nftaikipti, er ek i^ib Trygr,' og eri blÍTÍn ajn 

orlliiiat> tasftr kriatinD; hefi kristin Mávnr; A hftvi tA 0rindi 

ek ok ^t' eyrindi Ólafa kon- o^ Bo frfi Owla'pi Kongji , at 

nkga ok'ÍMittkap, at rnina bir ■nygTa8dlnnFðIkjihéa'ajO;{dgi 

Mhl tíM i eyJBnnm til réttr- nnnn tíl ratta TrygT." Trðndnr 

tx tri&ar. |>rándr rvarar máli fvinir attir til TSln hansara, og 

hana , ok lagK ^ tilfaeTriligt, leji, ttt bSr beit til, at BSndimir 

tá bMdr talafli meft aér J>alta ■nakkarn iflman nm heia Taad- 

TandamJð. Bmidr sðglhi , at aKn Firit^a. BSndÍmÍr aðgdB, 

'þat Tar tsI mnlt. Geingu þeir. at hetla tBt t&I tflla ; tajr ginga 

^ annan Teg & Tðllinn; telr nn annaatJlni bnrtor fi Vðdlin; 

Jvándr (& nm fyrir bKndnm, Trðndnr anakkar nú nm tl firi 

Bt dMaatt ■& [at neita ikj^tt BBndiman, at tá T&r ej»at, nt 

^inm boftdrap, ok lýlcr »vk aia il^ðt naj lil hetta B^i , og 

meft' haoi ibrtUnm, at' þeir t8 tBt Eodin á Snakkji hanBaraj 

TerNl aBir í tAtt •ittir. En at tajr Tera adllr ■anuindr nra' 
tfi. Men tii Sigmnndnr ■ftr, at 

til BdhlíiigtliBtMl Aver nlle 0eme. Ðe fleate Btader optoge 
éette T«t. Detnnrt Hgde Sigmnnd : „Det tíI jog ogaaa gjfce 
Titterligt for 0dc(, at jeg bar antaget en anden Tro, og er 
nn bleTOB KriMen , og jeg' har det Ærende og Bad fra Eoiig 
Olaf » at oatTonde ak Folket ' h*r paa 0eme til deo sande 
Tco*" Tband ■rarede paa faana Tale, og aagde, at det trx 
Ulligti ot Bðnderae orwtalte denne Tan^kelige Sag iraelleBi 
aig. Bðndeme sagde , at det Tar toI talt. De gik derpaa tS 
den anden Sida paa Harken, og Thrand talte nn for Böndeme, 
at det Tilde Tare den det bedatei atvax at na^e dette Bnd, 
og Tod aine OvertaleLieK bragde han det ■aaTÍdt, at de bleTO 



dbvGoogle 



IM FÆRBTÍNflA SAeAt 99. C 

er Sii^mD^r lit, at allt fiJUdt «lt FSH^ cr.Miika aaua wm 

er 4ri^t.' ÚL ^eirtB ftTÍsda^ ^Jr, iy er« vi Tx5adaf w at 

■vá at ekki ' yai eptir bji bon^ iUjv yftr , et4r bj& bMn .ntas 

nm vtan baus menD, Qteir et %uie«j^ Meq, t^ tvwt^ knitaúi 

kriatur vorai, ]>á nuelti haDn: tá wji haDi „QvnUl(#Valihlri 

of raikit vald [hefi ek ná e dí fingit TAadfi. .Ettir tt 

feingit {>rándi'. |>tí nmt drifa dcÍTn Bðndimar hHar, ■onSíf- 

m«nn þiogat, er þeir Sig-v nuuidnT og. baafaca Mw ■evta, 

mnndr aitn; böða ^gar Topn- bðd4n.,t& VepBÍni á {(Ofti ii| 

ÍD i lopti, ok lAta ekbi ffift- lenta ikkji &ialia. StgvnMlB 

■amliga. I>eir Sigmondr apratta «g hanvus Hea apnuga i|i 

npp í móti. pk mieUi þrindx: «jmowti. T& miilti .TrSBdit: 

■etlst menn nihr , ok liti ekki „Setiat ninr, Men, og Utin iklgi 

nk ^liga ; en ' I>te er þat at ee xáTnlial Mea tft apá e ■!■ Or, 

aegja, Sigmnndr frondil at vét Sigmnndnr Sl^ildmftnr nnJBl 

bandr Terftwn allir i eitt ■ittir at TftfBSndir «nDBÚ adUf >«)■■' 

nm ^t eTTÍndi, er ^n flnttix,' siDtir nn^ tðJSrÍDdijaBmtýberic 

at vés Tiljiuu Bie6 Sngn nuíti fiut firi omn, at vlr .TÍ)|jaa pi 

[ taka ailiaskipti', ok; b^ oagan M^ta 4|bft vi fliailgiAi 
og hir mnnnn rlr gjem Anbdl 

dla enige heram. Man da Sigmand >aae, at idt Foikét hav^ 
tnUtet wig h«B til Thrand', «8« der Ingen Tar tflbáge Ikw baa 
nden bani Mœnd, aon vare KriMie, aagde han: „AltfwM' 
gen Magt faar jeg nn givet Thrand." ÐerBKBt athnlede foVt 
hen, 'hror Sigmnnd og hau Mcnd ■aie; de hnrede itnx 
Vaabnene i Veiret, og lode ikke &edel]ge. Sigmnnd-og bBil 
M«id sprang op imod' dam; ' da aagde Thrand: .^Lad F«ft 
SNrtte Big ned, og ikke gjðre alg ■aa beftlge; men det tíI in 
■ige dig, mÍD Frœnde SÍgmnndl at TÍ BSnder ere alle UefM 
enige om, at ■vare ■aaledea paa det Andragenðe, aom da £rem- 
fnar, at vi paa ingen Maade ville antage TrMaforandriagt og 

1) /. ( M,t. 1) Mt primtt wú fcÉl^ Oa. >) / f f. 



^dbyGOOgle 



M. G jrjWBTÍiHiA «Acut 14S 

niina r^ vtítm ^ algðBga & á te fi Tingjimiai úg drepa te, 

|i(D|ÍBn, «k drepa ^, nema «tu ttl kdctir Sf, og h^jtir tean 

Ifá Utúx «f, ok beitír ^tÍ tU U til futoa, aldri Hjanl at flitJB 

faUa*, at flflja eldri aí6u ketta Beji fram hér «J OJdgj^ 

[tenaa boMcap b.it i e^anain. nnnn." Og lál Sigmandnr Bftr, 

£a er Signnndr wét , at hann at han kom oDgan Ve vi Trúai 

kemr ðnga tU T^;ar at •inni & hetan Sinai, og beji oaga 

nn IrúaB , «a befði SogTan SitiA Úl , at gjeva ae imowti 

iqrrk til at deila af kappi tUI ðdlon tej Folkji, nj bftr Tlr 

aUt fólk, }at er þar Tar lanu sSmankomi, ti tKt ta Hf , at 

aakoadtt þ& TorS ^t, at' hana han- mátii lora betta firi Vítft- 

bit þewn vift Titm ok baaj- u og gjeva Hond op& tS, og 

feetn, ok tlha tí6 ^ {ifngit*. tí tft aSgdn t^r Tingji np. Sig^ 

Sí^aiaBdr lat hrima on Tetr- mandar wít b^Jma qj SkMj «a 

ina i Skáfe;, ok UkiAi all- VataiÍQ, og tokti tA aTlajl 

])áagtf er b»adc hðf&a kógat tangt, at Bðndimar h5ddn ao 

haan« an Ut þat (^ eUd á kia ce« men Ut tft tow ikbjt 

ait fiaaa. fiaaait ft iftn 

t1 TiOe aafaMe ðlg her paa Thinget og drabe d%, bTÍe d« 
ikke Til opgÍTe dettoi og gire öi faat Lafte paa, at dn aldiíg 
nere vil fremfere denne Sag- her paa ðeme." Da Sigmnnd 
mterkede, at ban den Gang intet knnde adrette for Troen, 
og at haa ikke harde Stfike til at Htride imod alt det Foiky 
■om Tar kommet aammen der> laaé haa lig nedt til at IOT0 
ðet, Jlon de forlangte, Ted Vidner og Haandilag, og denaed 
alattede de ThÍBget. Sigmnnd opholdt aig em Vinteren 
l^emme paa Sknfa, og Tor meget Ude tilfreda med, at Bðn. 
derne baTde tTonget liam, mea lod det dog ikke mmrke 



I) Malrf** Tttteli fuU, F. 1] «1, F. ■) Cq>lref>H/I« 1 



Uigt.zodbyGOOglC 



144 FÆRBrÍNOA SAOA. Sl. C 

þrimir tíigK^r. Tttuiur i At twr. 

Zí. Un Torit var þat «11111 tl. AJii>Feriiia omVltl, tái 

tíma, þá «r itraanuu Tom StrejmnrÍD tKt bftxaatar, og ðdl- 

wm^ m«stir, ok mSnDom p^ittl wi to](H owf5rt t^ SjowKoit og 

úfæit á ^& i^* miUi eyjanaa* midlnD Ojdgfanar, tifowrSig- 

^ í6t Sigmnndr heiniBD or mnndnr lisjman nr ^áoj n tte- 

Skófey tí6 þrjátigi manoa fi lÍTaHaiu A tTaJmanSkjipui,af[ 

trefao skipnm, lagfti faann at Mji, 'at kan Tildi bú leggjatv^ 

|& ikyldi leggja & tTfbKtta^ KAr á,' aatin at koma 0má 

at koma fram konángi eyrindi, KongjÍDa frBm> «IIa d«jgja ^i^ 

«ðr dejja at dðrom koiti. f)«ir dt dJ aoDa Kori. Tf^ Uldi t3 

bilén til Aoitreyjar, ok g&ta Eitriar, -og ilappn in nofr 

teUt «7na> koma þar at álift- OJdDi, eg komn fid Lan£ Ut 

ínai DÍtt á DTart, ok il^gn tii laj ét i Nottina, ðdlaa jnil^ 

hring nm baian Í Gðtn, skata i^iIo«aRingamG&riai^G«ti| 

lÍSaD itoklci fc ikemmahnr&ina, ikuta injani Stakkar firiKiM- 

^Bi er fw&ndr sTaf f, ok brata uihariDa, kT&ti TrftndDr iTlr 

npp, ok bíka priai hðDdam, ÍBnaafiri} og brato in, ogto\i4a 

ok I«idda Dt pk multi Sig- 'I'rðDda S Hondnn og Iq'ddn út. 

awndi:: ná ar ann srA} Qvándrl T& mselti SigmiBdnc „Mú ðt 

Tirand tvimg^. ■ 
n. - Engang om Vaaren, da Strömmene gik meget itwkt, 
og Folk holdt det for nmaeligt at Beile paa S«en og' meUeH 
0eme, foer Slgmnad ^1^°»»»^™ Sknfs med tredire Mænd pit 
to SUbej nu Tilde han eea af Ðelene, lagde han, fonsge pu 
at ndbre KoDgeoi Ærende, eller i modsat Fald d«e. D« 
itjrede tit 0ater«, og naaede til 0eB langt nd paa NattOi 
nden at nogen mcrkede det; de iloge derpaa en Kredi ov 
Gaarden Gaite , og itsdte «n Stang mod Ðaren til den Sme, 
bvori Thrand sot, og br«d dfln laaledei op, hToreftei de grebi 
Tbrand, og fatte ham ad. Da sagde SigmuDd: „Ead hBnte 

« MT HB, Om. n t- t ».'.^ 



^dbyGOOgle 



31. G. PJSXGrÍNOA BAGA. l'^ 

at* ýflufr stgB; þó kágaSir nik en lo, Trðndnrl ínuit Bja; tí 

á hButi, ok gflriUr (fnir) harfia hÚBJi me nj HeRt, og gjSrdi mSr 

tro koati; nn vil ek ok gera þir tvajr htira Koatir ; ná vil a ajg. 

tro koflti mjök ójafiia ; lá « ini gjeva tSr trej mikji owjaTD 

góAr, at |á takir trá rétta, ok Kór; ti er tK gowa, at tú tekoi 

látirskírMt,en [at Öðriuakosti> tí rattari Trjgv, og letnr ta 

skalta Teia drepinn fiegar í dcijpa, men anna Kori er tfl, at 

itað; dc er [lér ■& illr, þvíat tú ehalt vera dripio hérpáStSji, 

|)ú miuir "þk skj6tt anðKfa ok og tft er tar rin^ Kór , tnj tú 

Teraldar liela þeiBa heimi, en miunr tá ■kjSt bSji Rujlqidnnl 

tekr í miStL eymd ok eilffa ogTeraliaLokkaajhejninHajm!} 

helTÍtii pinn .annan faeimi. og tekar mowti KtSIí og Helr- 

t>réndr BUelti ; ekki mnn ek ttii oTÍa Pnjnn nj amn Hq'niL" 

breg^ait TÍDam* mínnm hinnm Trðndor mœlti: „Ik^ji man a 

fornom. SigmnDdr fékk {w bregdait mnjnan fodnn Vioan." 

manD til at vega at ]>r&ndi, SígmnDdnr fek tá ajn Man til at 

ok fékk ^eim ' nikla ðxi í tfika Lajvi Kf Trðnda, og fek 

hðod ; en er hann gekk at honnn ajna stOTrra Ökii nj Hood- 

{>ráDdÍ me6 reidda öxina, leit ina;int£ifaangjekmowtiTrðnda 

^táDdr TÍÖ bðnnm, ok mnlti: vi tajddarí Öksíni, lejt Trðndu 

det dg nn iaa, Tfarasdl at Lykken Texler; da tTong mig i 
Hmt, og latte mig to haarde Vilkaar; nn tU jeg ligeledea 
«mte dig to ulige Vilkaar: det ene er godtj at dn aotager dea 
sande Tro, og lader dig dobe; men det andet er, at dn ikal 
blÍTe drœbt itrax paa Stedet, og det Vilkaar er ondt for dig, 
thi da miiter da inart dine store Rigdomriie og denne Ver* 
deiu Lykke , og faaer derimod Helvedes KtoI og evige Pine Í 
den anden Verden. Thrand lagde: „Ei tíI jeg Bvigte mine 
gamle Venner." Sigmand satte da en Mand tíl at dnebe 
Thrand', og gav ham en itor 0xe i Haanden ; men da liaa gik 
mod Thrand med hsTet 0xe , laae Thrand til ham og lagde ; 

1) t.Da,t,o. 1] ar þd tOI al|t þaut, (i « »4 uur koitr, it, OA ■) píStm, Ot. 



dbvGoogle 



IM PÆBBrÍNQjl SAðA. 31. C 

böfg Bilk ri mrA ilijitttt, ck mowii honaii og mrid: „Hðg 

Til iDKla á&r nokkut, eðr hvax mi« iklgi lo ikjðt! « Til tsla 

or Sigmnndrý frKndi minn f nlika Ívnr, krár éi dú SigBund- 

Hér er ek , segir hann. Eina nr FrcDdi mnjn !" „Hér ni «," 

skaltn tálSa okkar i milli, iegir áit han. „Ajna ikaltá i& okk- 

{nrándr^ t^ vii ek taka sift •ramidlan," dír Trðiiclar, „of 

^nn, er þá tíII. {>á ínæltí vil e tfika tan S) , ion tá rili." 

jM^rir: hðgg þá (hann) , maArl T&mæltiTowmr: „H5gtá,Mh- 

Sigmnndr srarar: eigi ikal nrT Sigmandnr svfirar: „Ikkji 

hann bðggva at iinm. f>^rír ik&l han hðgga a Siani." To\n* 

mKlti: {iRt er ^n booi ok nr ivKrar: „Tfi Torar tnjn BKii 

þlnna vina, ef fvándr geingi og \^i tnjna, nm TrSndn 

ná andan. Sigmnndr Magbi á ileppor nndan nú." * Sigmnndn 

þat hœtta akyldn. Yar (nrándr ieji, at ta fowr han at hatta ufí 

þá ikiriir af preoti ok hans Trðndnr vBr tá dojptnr ftf ^jnu 

heimamenn. Sigmnndr lét{>ránd Preiti og alt Hésfðlk hansanb 

þA fiira meft sér , er hann Sigmnndnr Ut Trðnda A filra Ti 

vnr skfriir. F<Ír SHgmnndr þá BMr, tái hao vKr dojptnr. Ná 

tmi allar FiereyJBr, ok Utti fowr Sigmnndnr am adlar Föij- 

•igi ^rr, enn þar var kriitit ar, og helt ikl^i £f, firlu all 

„Hng mig ikke san hnrtígl jcg TÍl {ont tale nog«t, hver er 
min Frnade Sigmnndí" „Her er jeg," sagde denne.. „Du tka) 
•ne raade imellem oi,'* sagde da Thrand, „og jeg vil aatage 
den Tro, sem dn ðniker." Da sagde Thorer: „Hng haia, 
Mandl" „Ei ikal han oedhnggea denneúnde," inrede Sif- 
mnnd. „Det blivw ðin og dine Venneri Dsd," iagðe i» 
Thorer, hvis han nu uDdali|^er." Sigmand sagcle, at aian 
sfanlde Tove derpaa. Thrand Uev da d«bt tilUgemed has> 
Hanifolk af en Pneat. Sigmund lod nn Tfarand drage ned ng;, 
da han var daht. SídeD drog Sigmand omkring paa alle F«i- 
•n-ne og hoUt ikke op, inden alt Folket der Tar krístB«t< 

1} nSr, (. 0.9. 



^uigtizedbyGoOgle 



31. C rÆRBTllTGA SAfiJt 141 

aUt tflk. Sf&aB býr hann «klp Folkji Ur yix kriMÍ. Sajani 
ntt nn somarit, dc Mlar til rajar hanSkjip asjt tílauSam- 
JNoregB , at. fiera Olafi koDÓDgi uari , og atlar »&t til Norra, at 
■kalta lina, ok þar mai {^ráad feraOwIaTÍKongjiSkattaBujaaf 
or Gðtn. £a » þr&ndr Terflr og bKr attr&t Trðnda úr Gatn. 
{)Bua varr, at Sigmandr Ktlar Men t&iTrðadnr Teror ta yirar, 
Bt flytja hann & konúnga fnnd, at Sígwnndar atlar at fli^a han ' 
|)A ba&Bt hann ondan þeirri ferii. tilKongjins, ta badst han andan 
Sigmandr IM þat ekki ^á, ok tajrríFér. Sigmnndar lit le ild^i 
lUgn landtiðUoml, þegar hyr eia, og lojsti MLandí, t&iBirar 
gaf; en m þeir vwa eigi blajv; men tafr TOvra iHtj i 
Ungt í haf komnir, þá Utta konnir lengt út qj IDItí, táhittn 
þeir bidi f atraama ok etom tajr bftji Anitrejm og aterkas 
mikinn , niftn Tið þat aptrreka Storm, og vowm ao diirnir attir 
til FsDreTJa, ok brnta ikip tíl Fðrfar, hár brotn^ji Sfcjipi, 
Kitti, ok týnda fi ðlÍB; ea og tajr miata alt Grðdti, men 
inðDnam Tarft borgit fleatnm. tajrfleatnMenninirTowmbJarg- 
Bignondr bargt>r&ndi ok nðrg- ajír. Sigmnndnr bjargaji Trðnda 
nm ðtmm. J>r4ndr aagSi, at og mongoo eran. TröodorMji, 
^nm mnadi aigi takatt ferftin at tajr m&ttn ikkji Tanta alatta 

Om Sonmeren gjorde han derasat ait Skib i Stand, og agtede 
Big til Norge, at bringe Kong Olaf aine Skatter og tiUiga 
Thrand i Ga>te. Men da Thrand nuerkede-dette, at Signmnd 
Bgtede at fsre ham til Kongen, bad faan om at a%pe for 
denae Reiae. Dette TUde Sigmond íkke tilitnde, og aaaanart 
det bleT Bðr, lettede de Ankar; m^n de Tare ikkfa komna 
luigt nd paa HaTet, indea dac mtfdte dem baade attfrka 
Strðmme og ea ator Storm, Baa at de blere dreTne tilbage 
til Far«erne, hTor ^bet alogoB aðnder; alt Godaet forliste de, 
nen de fleste Folk bleTO bjsargede. Sigraoad reddede Thraiid 
eg mange andre. Thraad ngde, at BeÍBm iUe TiUe gum 

, 1) InllMaii. O^. I) í ■vÍM. O^ 



.yGoogle 



148 FSSSYÍSQA 8AQA. 31. C. 

■léu<, cf ^iT léd faaan naalig- Fir> nn taiw lowtn kan Btád^Bn 

an fora. SigniuDdr kvaft hanB fftra tL . Sigmnndar Hji han 

foiB Bbyldo allt at einn, þii flknldi fSra vi, lajkBmil^i Bn 

at honam þœtti (llt. Tók Sig- honnn tokti t& idU. Sigmandiii 

mandi {>B akip antmt ok íi towk tá ajt anna Skjip og injt 

idttt at fKTB konnagi fyrír egna G5dt at fjara Kongji firi 

akattinn, pvfat hann ikorti eigi Skattin , tajat honnn akortsji 

iBnaafé. Láta {leii nn í faaf i ikkji LejaagSds. Tajr haldB aá 

annat sinn, ok komast nú> ajHfivi BrnFér,og koma nn longri 

leingra álei&ia enn fyrr, íí þó* i Lajina in fir, láen tá fáa tajr 

enn mtítTÍðrí atór, ok relcr |>4 HardveTar mowti«Br, og dmJTa 

apto til FcrejJB , ok laatn nn attÍT tiIFftijar, ogleata Skjipi. 

akipit. Sígmnndr Bag&i , at Sigmnndar Bejí, at aSr tokti hea- 

liODnu ^(Stti mikit farhann á- arí Fér mnndi Tna sterkt fiii- 

liggja. f^rindr kvBð ivá fara bnodL Trfindar aeji at ao mnndi 

mandn, hverso opt aem þeir fitraatTera, kTnui ofta nj tajr 

leitaði til, ef hann færí nanfr- rojada, nm ban Tir nojddor til 

igr meS þeim. Sigmnndr Itetr at ÍKra Ti tajmao. Sigmnndnr 

|>iénd ná laaaan me6 pTÍ skil- letnr nú TrBnáa lejsan, tí taj 

ðrítö, at haon aór trúnafiBreifi, SfcjiU, at faao STOwr Triggaraj, 

godt for dem, hvis de lode ham fare med imod sÍB ViUie, 
Bien Sigmond sagde, at han alligevel skalde fare med, aagtet 
ban ikke lyDtea gedt derom. Sigmnnd tog da et andet Skib 
•g flit eget Gods , et foTe Kongen iateden for Skatten , tfai ban 
fattedes ikke Lavere. Ðe stak an anden ^ng i S«en, og kom 
na noget længer paa Veien end f5r, men fik igjen slærk Mod- 
Tind, aom drer dem tilbage til F«er0erne,'og slog Skibet B3n- 
der. SigmDod sagde, at det synteB faam, at der rar stor Hin- 
drÍDg for deiei Reiie. 'Tfarand sagde, at det vilde gaae saa- 
ledes, hTor ofte de end foisegte det, naar faan skulde fare 
■ed dem imod sin VUIie. Sigmand lod da Tbrand i«a paa 



i) ikJA, 0(; (T*Hni|i. Oe- « tttí, t. Om. t) ttb.W. 



Digt.zodbyGOOgle 



31. C. ' F^tETtHGA SAflA. I4t 

at haan ikal haía ok halda st ban sknldi bivB 9g balda 

kriitiligal trá, vera trirggT ok kriitilia Trygr, vera Owlavi 

trór Olafi keDÓngi ok Sig> Kongji og Sigmandi triggnr og 

mandi, tefja dgi né. tálma trjgvnr, ikkjl halda imowtí og 

fyrir nokkiuram manní fiar í ikkji lálma tig kj&na'kranMannÍ 

e^an, at t)5 þá haldi trúleika hðr ^ Ojdgiaaan, at Tujsa Trú- 

ok hlýðni, fremja ok fnllgera' tk&p ogLnjib^jt luowti tajmon, 

^DBB hoMcap .Olab konúngs* fremja og fulfefa hetta Boji fr& 

ok iTá hTen annana, þann er OwlaTÍKonga,ogaokvðrtanna, 

hiuin {h-fht til hans at gera í inm han bigor bonan at gjera 

Fære^nra'; ok »& frekliga «Sr sBr nj Föijon, og m fréklia ■vowr 

^ándr, aen Sigmnndr kunni Trðndnr, anm Sigmaadar knndi 

vandligast fyrír «t skilja. Yót vandaliaBt «kjila honnn firi. 

þrindr þ& heiffi Í GStn , en Trðndor fowr tá bainiattic in til 

(Sigmnndr) sat i Skúfey at bnl G«ta, roen Sigmandoi a&t tan 

■ina paon vetr, (víat {li Tar Vetorín n j Bygri mýnnn aj Skúoj, 

haastat njSk , «r [leir nrða tujat tS Tðr tíU lii át & Hesti, 

aptvreka i iHan únm. Lðt tái t^jr driTn aEgdau Ferina attir. 

Sigmnndr þ4 bœta þat skilHt, Sigmandor llU tS ^era t& SkjipÍ 

det Vilkaar, at ban aTor ham en helllg 'Ed paa, at han 
fikalde have og holde den kristne Tro, vœre opiigtig og tro 
imod Kong Olaf og Sigmnnd, ikke forhindre eller afbolde no- 
get Menneske der paa 0erne fra at ndvise Traskab og Ly- 
dighed imod dem, men fremme og ndfere dette Kong 01b& 
fiud, og ligesaa etfavert andet, aom han Tilde b;de bam at 
adfere paa Fserserne; og Thrand avor nden mindste Forbe- 
holdenhed paa alt, hvad Sigmnnd knnde udJinde at fotoaiette 
bam. Thrand drog dernieat hjem til Gnte, og Sigmund for- 
bler ogaaa paa bíd Gaard paa Sknfo den Vinter,' tbi da de 
Bidate Gang bleve drevne tilbage, var det allerede Iðngt ud 
paa Efteraaret. Sigmnnd lod da istandsætte det Skib, aoni 

1) léUa. a^. t) t >t1s iU«. t. 0,S. ■} UBdtt tíl Pmnjit, OJt. 



Uigt.zodbyGOOgle 



154 FÆRBYÍNGA SAOA. Sl-M. C. 

er nu'nar vú brotití ak var atdr, ig miniii vKr niiiAv, og 
Itann vetr kyrt, ok allt tAinda- tan Vetnrin vElr krirt, og alt 
lanst i FKreyjnm. ttýÍBdalfrJBt q Föijnn. 

prándr vtídi e^ fara Hl DrHmdnr vitdi ikkji fSru tA 
Olqft kmiMngtU Kong Oteiav. 

n. f>á er Sigmiindr Breitia- H, 'TSi Sigmnndnr Breet- 
■on haf5i kristnat allar Fm- ri&d heji kiiitna adlar Fihjar 
ejjar eptir bofii Ótaft' kondngi ettir BoJÍ Kong OwlaT Trigg- 
TryggTamnar, [hngfti hann' at aiön, hngdi han gftr tíl at £U 
fiytja (anstr) meXt sér |>r&nd or fiut Trðnda nj Gstn vi eBr tíl 
Gðtu, ok Tar& tfsrar aptrreka, Norra, men Vb trSr Bajsir attir- . 
[sem áðr er ritat^, bj6 haan ■!&- ri^ín,BamfrBmmanfiriárRkrÍTa, 
an* ferð tina', ok grelddiat rel, tajan bái han Fér sajns, og hón 
kom vift Noreg, ok fann Ölaf grajddist tKI, so han kom til 
konimg norftr Í P^Wöii , ok Norra , og fan Owlav Kong nj 
fierði honnm fé þat, er hann Nid«rowBÍ> o^ fSrdi h<Hran tt^r 
greiddi fyrir skatta [af Fnr- Peningar, snm'hBn heji tStí att- 
ej^nm ^ \k er týnit hðfSa hit írfiri Skfittana Bf FSrjnn , snm 
tyna snmar , ok STá ^nn Towm bortirblÍTnÍT Snraniaii 

var uindst beikadíget , og dea Vinter var alt roligt paa Fw- 
aeme, og intet mæikeligt forefaldt der. 

TÁrand vilde HtAe drage til Kong Qlqf. 
S2. Ða Sigmund Biestersðn havde krístnet alle Fœraema 
efter Kong Olaf TryggresBna Befaling, agtede han at farre Thrand 
fra Gste med sig over til Norge, men blev to Gange dreven til- 
bage, som nylig bler beiettet. Siden beredte han sig, og begar 
Big dernæst paa Reisen, og harde en heldig Overfart. . Han kom 
til Norge, og tiaf Kong Olaf oppe i Nidaros, og bragde ham de 
Penge, sora han betalte for den Skat af Fiereeme, der forrige 
Sommer Tar forliist, og desuden den Skat, som nn skulde er- 

t> Sfr. Ut W Cav- I 0( B Im^tr rfefM di^ fHg* umOátUar pt* M fffaamíie. 

n MUfll hun oa (anuit, 0. I) gk brant baflt lUpta s. ■. >., O, ifr. aluíittagn ■/ 
11 Cmr. 4) þsKmT an vlrit, ar hiiam \6ta fnrt luita 1 bIUI, O. t) \it itmaa. þi cflir 
^nad ■allT þ*( ikflHH, **■ Ur ar t—f" OSM), t. a. 



idbyGOOgle 



Sl C FÆasstnak SAQí, 151 

AMt, «r þ4 &ttl at lnkMt.«. fici, og lo taa Skattin inm tá 

KonÚDgr t& hoimm Tel> ok fitti at fiira út. Kongarin towk 

dTBlditt Sígmnndr meft kon- vftl mowti honanf og Sigmandur 

nngi leÍBgi um vorít. Sigmnndr dTaldittlangjikjaKangjinnnnm 

vagKí koBnngi glöggUga allt, Vari. SigmnndurxejiKongjinua 

lem farit hafSt, om skipti þeirra glSg^ alt lam til heji boriit 

Jwándar ok Bnnarra ejijaskegg- midlnn faan og Trðada og hinif 

ja. Konúngr ararar: [wt var OJdgjaral^ggjana. Kongnrin 

iUn, et þrándr kom eigi .á ■Tftrar: „Tð Tflr idla, atTröndnr 

atian fand, ok apiUir þat mjðk íkl^i kom til mnjnsara, og negr 

bfgð y&parci út (ar i en'annm, spidlir tíl Bigd tikata hSr úti nj 

at hann fbAt eigi i brott Förjnn, at han Tenir ikkji bnrt* 

flmmdr, ^TÍat þat er múi œtl- ickojrdir, tnjat t& er mnja Atlan, 

an> at þar aiti einn hinn Tersti at hftr titnr tan Tersti MaTnc á 

nnftc & ollnm Norðrlðndnm, er Nordlondnn, mm han ér." — Tð 

hnnnei'. — ^vareinndag* TKr ajn Dijin om Vári, at Owl- 

Bt (Hafr konnngr taWK tí5 avnr Kongnr tiilaji til Sigmnnd : 

Signnnd am Torit : nii sknla ^Nn skaln Tid h&Ta nSka firi nj 

TÍ6 Bkemta okkr í dag , ok ÐK til Skjemtan kj& okknn , og 

tvfíUí fimleika okkra. I>ar er rojna Fúalajka okkara." „T& 

' tik mjök Tanfœr tilj herra! maq e lajti vera facar til," seji 

Ifeggea, Kongen tog toI imod ham, <^ Sigmnnd opholdt >íg 
lenge om Vaaren hoa Kongen. SÍgmnnd fortalte da Kongen 
nSiagtig, liTorledet alt var gnaet af med Thrand og andra 
0beere. „Det er ilde," aagida da Kongen, „at Thrand ikka 
kom til mig, og det er eder 0boece til alor Skade, at han 
ikke kaa ■kafiea bort £ra 0erne; thi det antager jeg for 
afgjort, at faan er eet af de Tsente Menneaker i alle de 
noidiake Lande. •^ f^ Dag om Vaaren aagde Kong Olaf til 
Sígmand.: ^Nn TÍIle vi more oa i Ðag og prare Tore Fmv 
digbeder." „Dertil ec jeg mtget nakikket, Hecre.'" ■agde Sig> 



dbvGoogle 



153 FJBBEItÍSQA SAQA. 32-^. C 

Mgir SigmoDdr, en þ<S Hkal Sigorandnrt „ntea tov ifcU hetta 

þetla á yltni valdi, leu annat) atanda til tiaia Vald, nua alt _ 

|at erl ék 'mk ráða. Si&an aima, ti ^J e kan gjera." SaJBni 

reynda þeii snnd ok ikot ob rojndatajr atsTÍmjaog akjowta, 

[al^ar í^rtfttii>, ok er þat sögn og &ra l^iastir, og tft Ar F&lfc- 

uanna , at SigmaDdr hafi oœat aaftgnin , at ffigmandnr keTÍr 

geingit Olafi konnngi am marg- gingji Owlavi Kongji aait oj 

ar iþróttir, ok faafi ^ allar mongan Bojannn, og tov vanta^ 

akort, en ^ó minna (enn) hvem honnn n&ka aj ðdlnn, men tow 

þeirra manna, er þ& vem i minni in krðrjoa Manni> nj t& 

Noregi. Tftr nj Norikji. 
Ol^r iioHÚngr htiddi irínginn Owlavur Kongur hajift HUr 
tlf Sigmitndi*. Eingjinuit frá SigmtiMdi. 

tS. J>at er sagt eitt ainn, M^ Tft ér fortalt frá, at ajn- 

(á er Olafr konángr aat tíS aFerina, t&iOwlaTorKongar ait 

drykk , ok Teitli hirð ainni, \i Drekka, og gjördi Hofnonn- 

ok haClii marga menn i bolii nnn anjnnn tilgowar, og h^i boji 

afna , ^ var Sigmnndr með mengun Manni in , ti vftr Sig- 

konúngi í milrlnm kaerleiknm, mundor nj miklari I^erlibigt 

ok aátn tveir menn á miIU h&r l^á KongjinoB, og baratráji 

mand, „men dog akal dette, aom andet hvad der Btaaer i min 
Magt, beroe paa eder." Siden prevede de SvBmning, Slcyd- 
ning og andre Fœrdigheder, og det ere Folk enige i, at Sig- 
mnnd er kommen Kong Olaf nærmeat i mange Idrœtter, dog 
atod han tilbage for Kongen i aUe, kon mindre end enhvet 
anden tíl den Tid i Norge. 

Kong OUff forlanger Rútgen qf Sigtumd. 

tS. Ðet fðrtœllea, at, da Kong Olaf engang sad ved 

Drikkebordet, og beveertede sín Hauatrop, og havde maage 

Jttdbadne hoB úg, da var Sigmnnd hoa Kongen i stor Kj^Br- 

lighed , og kan to Miend sade im^em Kongen og ham. Sig- 



Digt.zodbyGOOglC 



3B. C vmaxiVQk saqa. 15S 

konáiigi ok Kgmatim;, Sig^ M«n tfowtn niidliin Kongjin og 
muidr bgM bendi síiiu frain Sigmond. SigmnndarlejiHendir 
k boriUt. Konnngr l^ til> ok tnjnar fram & BorL Kongarin 
■á at S^mnndr haifii digrsn lajtltftBi,ogaSBt8igmDndnrIieji 
gnlIhrÍBg k hendi, Konángi ajn ^ákan Gndlring á Hondini. 
maJti: lát afá bríagínn, Sig<- Kongnrlnmvhi: „Láf mesnjgja 
mviHlrl Bann tik hringinn af Bingjia, Sigmandnr !" Han towb 
hondi air, ok fikk bonam. Ringjin ttfHondiai á sBr^ ok fek 
Konángr nuelti: viha gefii mir bonon. KoDgarin aeji: „Viltú 
brfog þeiuiBl Sigmnndr aTor- gjévB mftr henda Ringf 8íg- 
a&i: þat hafOa ek ctlat, herral mondnr srfiraji : „Tft hejie atla, 
at l&gm eigi hrúig peainm. Harril ikkji at al^Ja me vi 
Ek man fá þir annan i m^ti, henda Ring." „E man fSa tfir 
BCgir konáogr , ok akal ■& ^DanDanattirimowti,"B)irKong- 
hvoild minni ni± nfrÍðarL Eigl nrin, og han ik&l krðrl^i vern 
mnn ak ]»aMam lóga , Begir minni ella idlavorDui.'* „Ikl^ 
lUgmuidr; þvt hét ek Hákoni TUeniuBhendB,"sejiSigmnnd- 
jsrli , þá er hann gnf nér nr, „taj tft hEJtti e H&kan Jadlí, ' 
bn'nginn ine& mikiIU ðlúð'* [at tSi han gftv mai Ringjin vi mikl- 
ek mandi honnn* eigi l^ga, nnAlidi, at esknldiikkjlahjiQa 

mand lagde sine HEndei frem paa ^oidet; Kongen hetrsgtede 
- dem, og saae, at Sigmnnd hBvde en lyk Galdring paa Haan- 
den. Kongen sagde da: „Lad mig see Ringen, Sigmnndr* 
Han tog Riogen af sin. Haand, og rakte Kongen den. Kon- 
gen tagde: „VÍI da gire mig denne Bingí" „Det har TKiet 
min Agt, Hener svarede Sigmand, „ikke at skille mig red 
denne Ring." ^Jeg skal gire dig en anden Ring isteden," 
aagde Kongen, „og den skal hverken TKre mindre eller mindre 
sraak.'* „Ei vil jeg skiUe nig ved denae," sagde Sigmund, 
„det loTode Jeg Hakon Jarl , da han gav mig Ringen , med 
megen Oprigtigbed , at Jeg sknlda Íkke skiUe mig ved den, 

1> it ■•tkin, t. O*. » ta9ÍtifH»*'0,8i iSvÍn. 0i,e t) •kMalli.o*. 



abyGoogle 



154 FÆBBrÍNðA UQAi SS. C. 

ok fiat skal ek ok efiHi, (Tfat me vi ban} og ti ^U «. aistiií 

gófir þöni niAr aaatrinD , sr i faalda, t^Jil gaww tokti aftr tao 

jari T«r , ok vel gerfii kanB e aejt haa Bf, laa rKr Jadlariiii 

vi& mik tnarga blBti. {>á malti og tSI gjftnU ban vi me un 

koD&ngr : Ut þjir hann ok menga Lnti." Ti welti Koig- 

[likja Bvá gá&an lem þá nl), niin: ,UU tfir han en tikiaat lo 

\mAí bringinn ok st& þann^ gowan nun tn vil^ bqji iU^jia 

er þ4r gaf, en giptnfiltt verte og ao tan, T\f tftr gftv han, men 

þér ^ú , þvíat þeui hríngr ring Temr ná tiija E^na , t^jat 

verftr fiinn bani, þetta veit ek healn Bingnr rerpr tajn Bftni; 

[eigi 4igjðrr enn þat', hTerra hetta vajt a ikliji ^viaMii, in 

þn hefir hann feingtt, eSr hTd^ kTUií tú hevir han fiag|i, og 

an hann er at komina; gekk kvftnifaanerfir£komin; ogmajra 

mir þat meir til [þeaaarar drow tft me til at bqaat atlir 

beiftni*, at Ak TÍIdi firra Tini honnn, at e tíMí fira n^na Vim 

múm TandnB6am, enn mik fri Vanlnkku, in me iajiti at 

[fýati at eign* hrfng þenna; ija henda Ring." Kongorin vftr 

var konángr þá raaSr Rem t£ r^nr sam Dr«|^ i^ Anliti, 

dreyri i aadliti , ea þetta tal men hatta Snakk|i íadl hortnr, 

fiU nUir, ok Tai konúngr aldri og ii^jan vftr Koagnría aldci no 

og det dcál jeg ogaaa holde, 'thi god tyktet mlg Giveren Ua- 
kon Jail, og han gjorde míg godt i mange Henseender.*' Da 
Mgde Kongen: „Lad dig tykkea taa god, aom dn vil, baade 
BiDgen og han, «om gav dig den, men Lykken forlader dlg 
Btt, thi denne Bing bliver din Bane; dette veed jeg Ugesaa 
godt, eom farorledea dn har faaet den, og hvorfni den er kom- 
men. Gmnden til dette mit Forlaageode var ogiaa nere, at 
jeg TÍlde bortQerne en oheldig Skjtebne £ra mtne Veaner, ead 
at jeg havde Lyit tU deaoe Ring." Kongen blev da cod son 
Blod i Aniigtet , men denne Samtale herte op, og aldri^ oden 
var Kongen laa. mild imod Sigmand som tiUÍDrn. Han forbler 



Uigt.zodbyGOOgle 



3S^ G FÆRBTfoGA lAGA. . 15ft 

jaftibU^ Km Ur dl Sigmnnd- blnjiu vi Sgmnnð mm Stot; 
ar; dralðist hann {m( m«ft fcoD- ban dTttlðiit tovr en ajnaTnJ bjfi 
ún^ am hiVÍ , ok fiír eptir ^t EongJÍnan, og fowr ettir ta tnjlja 
•nenwiB it til FerejJB nm nm Snmmari til FStJar ; ■kjíldnst 
ganurit ; •kilda þeir Ólafr kon- tft OwlaTnr Kongnr og han tÍ 
úngT ^ m^ Tináttn, ok sá ViuikKpi, og i& Sigmandor ban 
Sigmandr hann aldri afltan. aldri majra. Sigmandar kom tS 
Kom SigKondr 'þk át til Fnr- attir til FSijar, og settist aj Bygv 
eyJB, ok wttlst f bá litt f st^t aj Skygvi; men tá gik át, 
Skdfey; ea ^t kom fram, «601 sam Owlarar Kongnr seji, at 
Olafr bonóngr a^Si<, at sá ajn Mfivar sam St Torgrimar 
ma^r, er bét ^rgrimr iHi, idli, 'vi bSvan Sinan snjnnn, 
með soaara sfainm trdmr ', mirdi Sigmand 6ri at SaBingiB 
myriti Sigmand ' til brfngsins HSknnanöt , tái Sigmaadnr Tfir 
HákonBraaats, pá er Sigmandr fiTor átm&ddnr ftfSTÍmjing, nj 
var ttr snndn^ Í SnBrey, j^nr Snroj , hftr som '^jtar nj Sand- 
er i SandTÍk beitir*. Tujk. 

S4. Sreinn ok Eirtkr Jarlar S4. Jadlanir STBJnnr og AJ- 
■endn orft út til Fwreyja Sig- riknr sendn Bi át fil Föijar tit 
maodi ftmtissyiii, at hana SigmandBreatason^BthaaakaldÍ 

dog «1 Tid hoi Kongen, og foer efter det tidlig oa Sommeren 
ad til Fnroeme; han og Kong Olaf skiltes da med Venskab, 
og Sigmnnd ■&» ham nldrig mere. Sigmond kom nn nd dl 
fVeroema, og opboldt lig paa ain Gaard paa SknfBi; nien def 
gik riden i Opfjddelw, som Kong Olaf haTde fontdsagt, at en 
Mand, Ted Nam Thorgrira den Onde, tilligemed sine to Sðn- 
ner, myrdede Sigmand for at tilTende BÍg Bingen, ■om han 
faBTde faaet af Hakon, da Sigmund fbrod Tar ndmattet aC' 
STðmning, paa det Sted paa Snders, sora hedder SandTÍg. 

S4. Jarleme STend og Erik aendte Bnd ad til Fteroeme 
til Slgmnnd Bresterflön , at han ■knlde konme tíl dem. Sig- 

1} iriU at lyrinigBI, 01. ■) /. I Ot. 1) nt wM »k^ t fmititmflft «'' 
fltt T tf Hgtltttt OA. M« >4«/«r* M* itn JHgtiiér ffMUMT' >M> ^ 



Uigt.zodbyGOOglC 



/- 



\'' 



IM FÆBEIÍIÍGA SAOA. 34-S5. C. 

■kjrMi lEoma í ^irra fond. koma at fiana mr. SigmnodBr 
ffigmDndr l«ggr Jiá ferð eigi lejt tSFér iklcji ninr, men fðr Hl 
nadir hðfi^ (*^0) ok ferr til Norra, og fftr at finna Jftdlana 
Noregs, ok kemr & fnnd jarl-' norur & Hlftji nj Tr5ndk^iiii. 
anoa ooriir á Hla&ir f pránd- Tajr tftka vftl mowtihonnn, og^ 
heimi. {>eir laka vii honnm vi míklnn Alidi, mianMt 10 i 
Tel ok neð mikiUi ðlú5, minn- tftgamlaVinikSpimidlnnn^na; 
a«t nú á foroa Tinátto sfna; Signnndnr gjðrdiit nn Hofm&v- 
ger&ifit Sigmnndr nn hirðm^r nr tajira; skjipa t^jr fapQiio ní 
^irra; skipa þeir faonom Fær- at faftva Fðrjar qj Lén, og n 
•yjar i Ito, ok skilja þeir meli skjiljast tajr vi avUýi miklaii 
binní mesta bliðu ok Tináttn. Blqjíkn og Yinskftpi, Sigmand- 
Ferr Sigmnndr át til FEere^'a nr fér tá attur ttl Fðijar ■■ 
um hanstit. Heiti. 

Frá SigurH þwlikttyni. FrA Sjira TodUhÍMÍ, 

■ U. {vír ménn em nefndir Sft. Tnggjir Men em nevbd- 
til •ðgnnnar, þeir vaíxa.npp írajSsmni, tajr Tnksn np bji 
me5 |>r&iidi í iBðtn; hit einn Trðnda nj Getu ; ajn ftt Sljnrur, 
Signriír ok T«r {>ori&ksion, (ok) og TÉtr Svnur Todlaks, ogBrow- 
br^ðarMn fvindar* faum tit arionnrTrðnda; han Tftt ttowr- 
inikill ma&c ok aterkr, q&ligr nr MftTor og aterknr, Bj&liar 
Bu6r, bleikr á faár, ok ítíi MiTnr, bejiliQitHár, snm &dl 

mand ndaatte ilike deoBe ReÍBs, laan drog til Norge, og koin 
til Jarleme oppe paa Lade i Trondbjem. Ðe toga godt imod 
ham og med megen yelvíUighed, og mindedei an derei gamle 
Vemkab. Sigmand hleT da derai Ho&inde, og de oTordroga 
faam Fserserne i Lebn. .Ðeiniest ikiItM de med den atðiat* 
lodeilighed og Venikab, og Sigmand dtog igjen nd tiIfKr- 
serne om H«Btea. 

Om, Sigurd TkorlahSn. 
S5,,- I Sagaen WBTnai tre Mœnd, ■aai Tire opTOxne hos 
Thrand i^Gate; den ene hed Signrd, og Tar en Sðn af 
Thrandi Brodec Thorlak; han Tar en jitor, itmrk og aÐieelig 



abyGoogle 



35. C. PÆRErfNQA SAflA. Iðt 

neð lokkam ; faann var bl^Uiut nj Lokkar ; han T&r dtlBidnr nj 

í|ir^tiin, ok 'þtit TW Mgt, at adla Kjinstir, og tð Tár nBgt, 

lunD faeAi QOHt geingit nm at han heji gingji Sigmnnd Brest- 

aUw tþriíttir Sigmnndi Braati*- ariní nast aj ðdlnn Rojsnnn. 

■yni. |>órDr hét bróMr h«n>, Towrnr 8t Browir halwara » og 

ok Tar kaUWtr l&gr, hann var tKt kadlaTar btn láji, hBn tSt 

manna þrekligntr ok aterkr ajn if tajm trestastu M'onnno, 

at aJii. Gantr hinn ranlii hét aterknr og kraftami^il. Gntd 

hinn þ^, hann var a7«tnr«on hin rejí Kt ban tríi, han vSrSiM- 

t>rándar, allir Tom (^ miklír nraonnr Trðnda ; tajr Towm adl- 

mena ok ateridr. Leifr var iratowiirMenogaterlgir. L^Jt- 

f>ar at fóatri, ok Torn ^etr nr Tfir hftr tilfoitirs, 'og t^jr 

ja&Mldra. ]>eui Tom bðm Towm javnaldrajir. Heai Towm 

f)flirra Sigmonáar ok {mriðar: Bðdn tEijrraSígmund ogToridn: 

þóra Tar elxt dðttir (eirra, er Towra TSr eldst Döttir tajrra, 

fædd Tar & Qidlinii; htin Tar snm vftr fðd á f^dlinnn; hðn 

mikil kona ok akðmglig , ekki v&r ajn hð Gjenta og stowrbttr, 

diT»o, ok bafði snemmendia ikkji mikji daranli, men hqi 

Tisknbragfi & aér. pófiUr hét tnjUB VÍtsknbragd & sðr. Towr- 

titnn eliti aon þeiira, annar alfnr 8t tan eldati Sonnr tajrra, 
annar SfEgngrimnr, trii Brandnr, 

Mand , han haTde blonde Haar , som faldt i Lokker ; han. he* 
sað m^n Fnrdigbed i Idrætter, og det sigei, at han skal 
baTo gaaet Sigmnnd Breatersðn nairmeat i alle. Hana Brdder 
hed Thord, og bár TilnaTnet den LaTe; han var meget fsr 
og atsnk af Krnfter. Gaut den Rerde hed den' tredie: han Tar 
Thranda Sosteraðn. De Tare alle atore og stierke. Leif Tar 
der i OpfaRtring, og de Tare jeTualdrende. Sigmand og Tha- 
lide haTde felgende B3rn: Ðeres nldste Datter var Thora,* 
■om blev fedt paa I^Uet ; hnn Tar stor af Vœxt og rayndig, 
og ikke raeget amuk, men han bler tidlig en forstandig 
Kvinde. Dorea Kldste SSn hed Thoitalf, den anden Steingriro, 
den tredie Braad, den fierde ^jere; de tbi* alle baabefald« 



abyGoogle 



ISS WMUjImM SAflA. M; C 

at^glimx, (fOI Bnadr, ^Mí iQowil Hari; t^c TMm affir 
Héri; ■lUr Tora þ«ir efuligtr' eFQalUrHes. Vi KrtMMowa- 
nLenii. Nb ftfr HK briitDÍ í ÍBan tg FSijoii gik ná toi ti^- 
F«rejjiun lem Ttítwft uuuistel^ aii »«■■■«■»! iq Bqjkjiaa I^ 
■r i liU jwhiaaf M hverr Jðdlwnm, at krm- lÍTdi nim ku 
liflU ■MU TÍUi, en þeir qilfir TÍUi, neo tqr qálrir hiU« rti 
hélda vet MÍM trá. Sígmnadr Trygr n^'na. SigmBadnr eg alt 
hilt vel tr4 BÍiM, ok kllt Uð bwasara Fðlk helt ^sini tA tí 
Iwuu, ok lit kirlgn gei* k Trúna, og Iftt gjem fgu Kjidijn 
bK lÍBnm. I>et er ugt &4 vi Glr wun. Tft »r mgt fri 
þráadi, at lium kMtw r«iB«r Trdnda o$ G«tn, at Iwb kMtiýi 
^Íðk trn Bioni, ok allir hue TrdaB mikii A tbbIe, og m adlir 
knmpáiwr. Nd itefne þeir þiag banura Knmpkaar. FnÍBgamr 
Fnrejfngery kemr þu Sig- stenia ná Ting ■kmBn, hler 
mnndr ok fvindr or Gðta ok kjemnr Sigmnndor og Trfladw 
niikit ^almenBi. j^rindr malti ^j Geta <^ ^a itowr Hbbbb- 
til Sigmandw: rrá cr háttet, mygTa.. TrðadnT aqi vi Sig. 
Sígmnodr frcBndil at ek vil mond ; „Nn er se vorí, SigMand- 
beiAe (ik bót* fjúi hönd Lei& ar SkjiIdmttTiur miýn ! at e fbi 
ÖBmiwMBW, Bt þn bctir hon* atkrevjaBetirftf tar, LiiviÖBa- 
nm íððor ainn* J^gmnndr aiaoni tilhandar, at tn betir hon- 
nn firi F^jir BigB." Kgmnadar 

. HMid. Hed KrÍBtendonunen paa Foreeme gik det na, aam 
Tidt omkring andenfltedii i JarlemeB Bige, at enbver gjoide i 
den HenBeende , hvad han Tilde , men aelT holdt Jarleme vel 
deieB- Tre. Ogiaa Sigmnnd og alle hanB Ft^ hotdt tbI deaea 
Tro, eg han lod en Kirka bygge paa ain Gaard. Om Thmitt 
fert«lle«, at ban naBten aldeles forkaBtede TteaB, eg det 
aamme gjorde alle hana Stalbradre. F»rabo«me BMeTnede na 
til ct ThÍDg; der kom Signumd og Tbrand fra Gete og ea ator 
Fonamling. Thiand aagde da til Siginiiod: „Ðet er na aaay 

• rain Frænde Sigmnndl at jeg tíI bede dig om Beder paa 
Leif 0amrB8i)B Vegne, at dn badar til hara for hani FnítT, 



dbvGoogle 



35. C. vmaxinaA ftuu. IM 

knliit þflím Maii Hniiida þu> m|í , tqjr imudii idlntj fKra at 

OM hlýte, er Hákon jml haffti ftdl^ja tan Ðownin* ram Háknn 

tbent i millt þairra uia Ul Jadl heji d&mt tqrramidlnB, un 

m&lafarli þnrra: fttáadr kvftS 6dl t^jrra Viirsl^ífti. TrÖndur 

hitt »DDdD lýont , at oDna aefi at tfi mqndi toir mgnast 5dl> 

Leifi þeim fÖðnrbötK , «t hÍDÍr nn beBt, at annB L^JTÍ u miklar 

iMsta meui geri me6 jkkt Bstir firi Fl^ir Hiqn, sam tajr 

hér i ejjnnam. SigmuDdr kTebr &ftRata Men hir nj OjdgjuDnn 

þar ekki þorb inr nn at leggja a midlan ti^rni. Sigmond- 

draga-, kTeðr ^t A3á va^ Br aeji, tft v^ ikkji n^it, at han 

BHBda. p^aix nælti : þet er ^ji Atar át tíl tes, toj ttt vart 

iBDBMt, Kt þú TcriÍT h»ðr i horn onkji Sf. Trðndar mælti ti; „Tft 

■t laka, nU^ok vera, at ^m er sannast, at tá verar hfimr tý 

frsendam mhinml, er appvaxa Hodn at tftka, t& man ajsini fHra 

me% (mte) , jþiki, þt lítill jafn- at vera, at tfýr Slgildmen majn- 

abmnMtr, er þú TÍH dcki luKU ir, qj vaksa up l^i mftr, ttlqa te ' 

rfki tib þá, þw er vér mgom viU* gjera Injtlan Javna-, t&i tú 

»Mr enn beÍMÍiig Ti6 (ik, vilt ikkji Uu tajr iaa nlUu frS 

«k er úgi ráAit, it raaan did Ittr, fif tnj tá hsvir at ria ivar, 
tiý vftr ajon mqr in H«lvlin« 

M« dn drsbte." Signuuid ugde, at de daaangaaende inaatis 
lyde den Ðom, ■om Hakon Jarl havde afluigt imellem dem i 
faele deKei 8ag. Tbrand aagde, at det vílde S7UM bedre pai- 
■ande} *t tiktaae Leif aandanne Bsder for baaa Fader, son 
de faedtte Ibend dei paa ðerna Tilds bestenme. Sigmnnd 
■agda, at Thrand ikke bebcvede st tviatei derom, thi det ■kolde 
ikke akee. Ða aagds Tbrand: „Det er et ■aodtOrd, at d« 
UÍTar haaid at baíe; dst kan ogiBB bnidsa, at miae Frander, 
Bon Toxe op boa nig, TÍUe helde dig for at vare iidet billig, 
at dn ikke v'd tilstaM dsm noget Herredilmme, da der deg til- 
kenner m meer éod balvt imod dig, og det er vel ikke at 
veate, at nan lcnge vil finde tig deri< Dn har gjmt mig 
1} iwa Mu rwumtW Imeir nMr. r. 



^dbyGoogle 



Iðt PJOBTtoffA SAQA. S5-aS. C. 

(esrá leiogL |>á h«fir nAr mowti tðr, og M tl lUgi fmM- 

itfugw ■kuamir gert, MgU uidi, at hetta mui bgnat tfr 

InÍDdrt ok þá. metta, er þi la&gjL" „Tú faerir mKr neitgu 

kúgaftir mik til aifiukiptLi, er Skomair gjSrt,'* ne^ Trðaiv, 

ek nni vent vUt allu gtandir, „og tow meit, tli tá kwii m» 

er ek gekk andir þet; mátta til U slgifte 81, sum mftr tib^ 

ok viA þTÍ nnbúut, et menn Tent nmadlu Stiud, «t e gék 

nana eigi nna Brá skðiflnm nndir tá ; máitú qiÍBÍ Tera bjgr- 

hlat vii þik. Sigmondr- kretet in til tft, et Men mnonn iU^ 

Kofo mnodn tTefn. ■ídb ÍTiir hnnut eo ikjerd«n Lnt &i tftr." 

h^tnm hMU. Ndldn ná við Sigmnndnr Mýí ee nnnne iotc 

ivá bált. StÖtd ■oja firi Hðttnn hMace. 
T^ir Blgildnit bú tí ttg SlgilL 
Fr& SigmMMÍi, F^ Sigmmmdi. 

38. {let er B«gt am eamaiit, . M Tft er ná ugt frð, at aj^ 

at unhTem dag fót Sigmnndr Ðlfjin nm Snmmari foirr Kg-> 

til ejjaiinnar Dímon, i Bkipi, mnndnr TÍ Skntn ii^ni tíll^iútln 

hinnar lidn, ok þeir pátit ok, Dqimnnar, og Towrnr og Ajnar 

Eínar SoireTÍngr meft honnm, Saringnr tí honan,tajKgmBn^ 

þTfat Sigmandr tíUí t«ka •ðr nr TÍldi tfika aftc Sknraqir, 8001 

•Utnwn&i, er geinga í ejjnnni. gingn hBriú Qjdni. Signnndnr 

Sigmnndr ok ^rir toiu nppi og Townir Towm appi i C^dBÍ, 

nange BeBkKmmelier," Tedbler Thtnnd, „og ðet -Tir den 
■tðnte, dn dn tvang nig til T/oeBGorondring , , thi det er det 
Jeg fortij'der mut, BaalGBnge j^ leTer, nt hnTe nndorkutet mig; 
da maa ogtaa berede dig paa, at Folk ikke lange Tille aaale-' 
des taale , at da ktsnker derei Retligheder." SigmoDd eagde, 
Bt han fbnroligedee ikke af hanB Traaler. Demed Bkiltei de. 
Om StgmwnU 
S8. Det forttelles 3 at Sigmnnd en Dag om SommereB b^- 
Jede til 'Oen Lille-Dimon i Felge af Thorer og £iner So* 
dersbo ; Sigmund Tilde nemlig oTer at hente sig aogle Slagte- 
fur, Bom gik pu 0en. Ða Sígmnnd og Tho^er Tece oppe 



abvGoogle 



36. C FÆftBrÍNGA SAGA. ]G1 

A iijíaiiiii , BÍ ^lr þi mt menn tá lón lajr nt Men ginga ap aj 

gcÍBga "pp 4' eyna , ok þar Ojdna , og m skjigdi af fagnm 

bUknhi vit akildir fagrir. þeír Skjoldiui. Tajr hðdda T0I |, 

KðnB til á, ob Tom t)Slf menn og r'owra tolv Maos komnir ap 

komKÍr app & eyBa. SKgmandr nj Ojdna. Sigmandar spardi, 

apaiAi, kvat mSanam þat mandi kvft Men tík mandu Tera. Towr- 

T«nu ^rir kTaAit kenna, ftt nr seji se l^enna, at tfi vowm 

þar Tora Gðtoskeggfar, |>rándr Gerta^eggjanir , Trðndar og 

ok þab frandr hanfl; t^ hvat Skjildmen hansara; „men kvSt 

skal nk iklm takal Begir |>örir. BkXl nú takatt tilráarf" slir 

Kgi Bnn vandí á, segir Sig- Tewrar. „Ikkji man vera vandi 

ttimdr, Tér sknlam ginga Í Sl" sUr Sigmandnr, vid skala 

nðt Jielm, segir hans, allir genga adlir imowti tajmna vi 

mth TOpnam Toram , ok ef ¥£^000 okkara, og deBsnm tiyr 

])eir satga at obb, þá Bknlnm sskja fið oann, tá flknln rid lejpa 

Tér nndan Uaupa, s^r liverr nndan , kTer firi se , og koma 

Tor, ok koraa fó allir í einn tow adUr ninr tan atKni, snm 

atiA Diftr, þar sem appgángan Upgfingan ér uj Oijdni." TrSnd- 

ar & efna. f^ir þrándr tala or og hinir tSla nú midlna Bujn, 

«m meft sér, at Leifr skali at LEyvnr og Sinir Todlaks 

gáaga imótíi Sigmuadi, ok ^r- i^alda genga imowti SÍgmnndi, 

Ukssjuir meft honnm , ok hino og ^jn attrftd til fjowca Man. 

paa J0'«n j aaae de , at der kom Folk i l^and ,' og deres blanke 
SlcjeMe gave Cyenikin. De talte dem, og dei vare komne 
tolv op paa 0en. Sigmand spnrgte , hvo det vel knnde v«ere. 
Thoier sagde, at han kande lijende, at det var Cíðteboeme, 
Tlirand og hans Frander; „men hvad Beslutnlng akulle vi nu 
tagel sagde Thorer. „Det er ikke vanflkeligt," Bvarede Síg- 
nnnd; „Ti ikulle alle gaae imod dem itaed vore Vaaben, og 
hTÍB de angribe ob, da flknlle tí alle andl«be, dog saaledeB at 
Ti alle flamles paa eet Sted , der hvor Opgangen er til 0en. 
Thrand og haas Ledsagere aftalte imidlertid iraellem Big, at 
Leif sknMe gnae imed Sigmnnd, o^ med ham Thoilaks Sön- 



Uigt.zodbyGOOglC 



189 FÆREl'ÍIWA 8A«A. 36. C. 

^6M maðr mdi ^tn. l>eir SigHiaiidar og taji lii$n Iwtti, 

SigmnDdr heyra Þ«t(s, gángaat oggenga nú imowti, ^TrSnd- 

nú í mót, ofc rAÖa tcir f>rindr or og hBaMrRMen rÍB tá&t^ir; 

þegar til peirra; en '^it Sig- men Sigm«nd«r og liiair haUa 

mvndr halda nú nndan, ste oú undaB kvar firi se , ogkMM 

hverr fieirra, en komn í einn tow adlir oiar nj a^ St&> og 

mti^ nUW, ok hlanpa í «pp- l^jpa nj UpgoiignBa, og hir er 

e&ngnna, ok er ^ar einn.mafir tgn M&vur firí tqman. ^igMnnd- 

íjút. SignKindr k«m at hoo- or köm fiHtnr ftd faon«n> og 

vju fyrBtT} idc gerbi skjétt nm gjðrdí «kiöt lif vi ban. ,T& varti 

Vih hann. 1>A var»i Sigmundr SiginuidurUpgðngoiia,M«D ti^ 

nppgönguna, en teir þórir ok bajir Towiar og AJoar Inpatil 

EÍDaf hlupu til Bkips' Þeirra SkútnTrðnda^hfir heJt^jnMlv- 

fvindar, hélt Jmr annar maHjr nr lý SkntfeBtiaa, men auit 

festi , en annar var út & heji vi a Skútnni. Towrw Itjf 

skipi' |>órir Uj^p at fteim, er a tan, aom belt Skatfe*titiB , og 

featinni hélt, 6k drap {lann. drfip han. Ajnar Idp til Skáta 

Einar hljóp til akipK þeirra SigmaDds og floti^i hftna; Sig- 

Sigmundar, okflotsJíi þvf; Sig- mundar vardi UpgoBgona, og 

mnndr varU oppgðngnDa, ok lúp ótKf nior nj fljsi'ana vndMi 

op^i ofan i QSrona undaB t^jm, tuj hon TÍMi n&a til 

' ner og en Qerde Mand, bvilket Sígmand og faana Ledaagere hsrte. 
De gik na imod fateraadre ; Tfarand Btyttede atrax. uod aine Fdk 
ind paa dem; men de aodleb, hver til sin Side, u^n saaUodea 
put eet Sted , og leb til Opgangen , hvor de tr«f een Mud fer 
Big. Sigmand vtr den ferste der UMede faun, og m>r(le dflt 
inart af med hun. Sigmund foravarede na Opgaogen, »■ 
Therer og Einur lob til Tfaruids Skib, hvor een Maitd hoUt 
i Towget, og flti anden var nde paa Sk^t. Tfaorer Lob lil 
kun, aom haldt Tooget, og drœbte bam. Imidlertid kb Eíoh 
til Sigmunda Skib, og gjorde det flat. SigmnDd forsvarede 
OpgaDgen, og spnng derfra oed pM Strandfaceden , fer t 
komnw til dorea Skib; paa Stnmdbredoa driebte ban een af 



^dbyGoogle 



30. C. FÆmYÍK'BA^ 4A&A. IQS 

þ«Un, |r<Rt htBD vildi til Bkipa Sfcátn tftjrra, og vfi boa bjb ftf 
þtirra, ok to þar eiim f3n»> t^jrra MoaDun b&i uj Fjsmtií; 
■aat^irrai QSraDni; fiá hijijf t& lejp han út I Sfcótnoa, og 
haiui nt i skijnt, ok þeir I»ónf Towinr vi. Sigmnador fördi 
Mtir. Si^oDdr íæiði ^n tan 4gðt ntanbMa, Bom T&r i 
iljtftt ótbjrrðia, er & akipina Skátani. Ná regva tajr burt 
var. . Nr rAm ^eÍT' & bnrt bSanl vi blvnn Sfcútonnn, meD 
báAam ■kfponnsi, en »k komst tan kom Ar til Laods, sam 
til laBdi-, i«n Bigmandr haAi SigiBnnibir heji kojrt firi Bór, 
iiAfMa akðtit. peir t^xindr TrSjidor ogban^araMon Jirendv 
bf«nd« Tita,' ok w niH til Via, og rew y&r áttil t^jrra, 
þcÍRa:, ok ÍÚKU ■ þeir beím i og ta^ (owra hajmattir til Crato. 
fiOlii. Signiiodr, 88&ir]^í raönn- SJgmundDr .wnkaji Fðlk ti} 
nm at a^ ék Rtlafii at taka BTgasara , . og atlaji ' af ffiui 
^ {wénd fiar i ^nnni , Ot Trðoda og hinar hSr uj Ojdni, 
hann irMli, at |ieir vorn i fixin t^r frattu, at ti^r Towm 
bnrta. 'Ok nwtíniira sðtar qai elapiwr bnrtnr hSani. Og ,DKka 
■omaiil Sit Sigmniidr i ffc^úi 0ttir til nm Snmmaii ,fowr ^g- 
ok'þeír ftffx .soraan, atrlaÐdl- mnndor Ti «ýni Skútn og.hiníc 
Ajl^im sfnnm; þoir réra lE hSjÍB yi h^nap ettir Landsfcjild- 
ritt ^raangt Bnad nUli. e^ja n«;sqJDnaj tigr rown fn tg ^jí 
nokkdna; ok «r-(^ Jnvpín Jkongt Sofid tgDBitáai midlaa 

Íértt Folge, og ban og Thor^. IsbðerDtest be^.nd pM 
Skábet. ^gmand keatede snart dep Abnd, soi^ var paa Skibe^ 
OTer'Boid. Na roede de boit med be^ge , Skibene , mea den 
Mand, Mta Sigmiuid havde skodt over Bord, svðmmede i I^nd. 
Thrand Ud .nn bNtnde Barner , og maa roede nd til dem', og 
da fote bjem tU Gete. Sigiannd B«mlede Folk til sig, og agr 
tede at .tage Thrend Og haos LedBagere bngne ovre pu jðen« 
ttvmA han spucgte, at de vare botte. Neget ^ter om Som- 
meven fber Sigmiind, ledlaget af de sndre to, med et Stíit eflar 
ain La n dAyld. O*- roede ind \ et snxTert Sand mellem' nogl^ 
flTer, og da de kom nd af Soodat, Beilede der et Skib ÍBiod 



Uigt.zodbyGOOglC 



164 F^«rim\ moií. M. C. 

or tanJÍBil, (á lígldl þar %típ OjdgjanRr, of lU t^kÍMiiir 

i móti I>eim, ok ítti idkkaint Snndinnn, ti slgldt Ui i^ 

(til) þeirra. I>eir kcndn menn Skúta mowti tajmnn , og tSf 

JteBBa, ok Tom {lar Gðto- kominarUjinBrtiI titjrra. T«p 

flkeggJBT, f>riindf ok |ieir tólf kjenda hesa Men , at tt vonn 

Baman. {hirir m»lli Jii; helzti Gfftoskjeggjar, TrJtndnr sjilm 

neerr osb ern J>eir, Hegir hann, tolvti. Towmrmchitð; „HdMf 

elír hvat er nú tíl ráðs, Sig- nHr era tajr nú osnn ," Blir han, 

mnndr frœndi ! segir hann. „og kvSt er nii tilráds, i^gmnnd- 

Lflils mnn TÍH^rfa, ugði Sig- arFrandit" „OngjinNej er en," 

mnndr, en þat Bkulam T^r rAfis seji Signmndnr, „men tA gkaloB 

taka, Begir Sigmandr, at rda TSr nn tftka filrðar,*' aiir Si|- 

i m6ti þeim, en þeir mnnn mundni, „atregra mowti4ajm, 

vilJR fella seglit; oh er skip ta vi^a tajr nok fedla Segli; 

<Tortberrframhj<skipiÞeirre,]>i og tái Skóla okkara bér fran 

Bknlu þit hreg^ Bveríiara ykk- tí Skátn tajira, ti skaln tlt bria 

rnm, ok Bkera hðfaKbendar i ST^nin tikara, og BkjeraSpenn- 

])at borð, er eigi ferr Beglit tni Kf nj ttt Bori, snmSegHikkji 

ofan , en ek raun athafast slíkt fér ninr, og e man hllrBst alajkt 

«r m^ Ukar. Ni r^n þeir 4 M, snm mfir lujkHr.*^ Nú Tegra 

mjti þeim, ok er skip þeirm tajr mowtí tajm, og Úi SktitK 

Sigmondat bnrr fram bjá þeim, SigráandB fðr fram ^ hiiHUs 

ðem, og var allerede kommet dem meget nnr. De kiendte 
Folkene pu samme, «t det tmt Gateboeme , Thmid -med bíbo 
elleve FelgesTende. Da sagde Thorer: „Alt for Mar'ere da 
oa nn, og hTad Beslntning sknlle tí nn tmge, mis FrieBde Sag- 
mnndl" „Kun lidet Til her hebaveB," ngde Sigunnd, ,,nei 
den BeBlntnÍng Tille tí tage, at roe imod dem; de vMte i» 
Btryge Seilet; og r det Tort Sk\\t kommer forbf deres, «kniie 
Í trcekke eders STKrde og OTerhngge Vanteroe paa det Bord, 
hTor Seilet ikke bliver Btreget; men jeg akal imidlerttd gjðrei 
hvad Jeg kan finde paa." De roe nu imod dem, og i det Sig[* 
mundsSkÍb kommer frem Tod Siden'of detandet, hnggerTborer 



.yGoogle 



39. C. FÆiiBi:iNe& ueA. 165 

(á •fcera.^wff ^nr ok Ebw tá sl^a Towrnr og AJnRr 50 
allar hafoftbendnr á ]mt borA, BpennÍDiaf nj tafiorí, mimS«gU 
cr eigi fór Mglit ofán. Sig- £awr ikk^ niar iq, Slgmandnc 
nnadr þrifr npp fiffk cSnn, er tmjmr ettirajnaStongTiPujkji, 
U i akiin hanB, . ok rekr «t i som 1& qj gkútu kansara, og 
háfiDD á skipi þeirra tvá hart, fmir nj ^ina á j^átu tajrra so 
•t því BKSt herfiK kjðlrinn hart , at tí t^ ■Ima vendí Kjal- 
mpp. & akipinn; hann ftuM arÍQ np fi Skátnni, han'fðrdi 
forkian t þsnn húf ■kipsins, Pajkjin tajrrininni nj S^na á 
er aegllt' ha£5Í ofim &rit, ok Skútnm, flamSeglihejlf&riniuc 
|i4Dgat halla&Ut áðx; þTÍhveli&i nj, og hön hedlti á fir; tá 
skipinn skjiitt, með þvi at kTölTdistSkálan skjðt, vi toj at 
haBB fylgði at mcft iMa afli; han filgdi ettir TÍ ðdlnn snJDun 
IrukDU&u þar fimm mann af liiU Stirka ; hte dniknavu fim ftf 
|>r&hdsii.' |)órijr mnlti, at þeir MonnBn Trðnda. Towrar malti 
ikylfi drapa bvem þeirra sem om, at tajr akjildu drepa kTiín 
þrir . dbU: 'lSgmnndr kvcðst if.tajmnn, flam.ti^r n&ddu. Sig- 
þat eigi vUjfa, ;aag&ifit liddr mnndur leji se ikkji vil^ tH, og 
vildn hrekja þi sem ' mest. sejist heldir at vilja baska tajm 
Ná skllr þar ma& þeim. ]>á sum meat. Nú sl^i^ast t^ ttS. 
tHBlti SignrSi þoiláksson: it t^jman. Tá ntji Sjnhir T»d- 
swiiD ■viU hét vem nmibiak- lalEssonnr;„lfitstln8TÍlheT'VWB 

og Einar aUe Vsateme over pas det Bordj hvor Seilet ikka 
blav slvvgét. JBigmnnd grcb derpu en Fork, som laae paa 
fcans Stíbf og Btadle den flaa faurdt pu Siden afderes 8kib> 
at I^olaB paa Sltibet strax veiidte op ; han stedte nedig For- 
ken mod .den SMe af Skibet, favor Seilet var atreget, og til 
bvUka& SkSiet forud hœldede; da hvnlvede Skibet sig fanrtig, 
eflersora han stadte imod det.med al sio StTtke; der drukneds 
fenk Hand af Thrands Folk. Tfaorer sagde, «t de skulde dreba 
enhver af d«m, som de kunde iwafl til; ðigmand derlmod, at 
han ikke Tilde det, men faellet fortrœdige dera laa meget som 
mueligt. De akiltes nu ad. Da sagde Sigord . TfaorlaksSn : 



^dbyGoogle 



I 



106 rÆOKYlNGA 8AQA. SS. C 

farír vorar ffrii SignaDdi i at TÍd tba Rgfca ii ig M firi 8if- 

Imdii f«r rítt skipit, ok barg miitiáií" han filr VMidt Slrátnna 

mðrg^Dm mönBnm. }>á nuehi amBttir,og bj«|[amflngiinlCon-. 

|>rándr, er hanD kom npp i nnn. TröBdor aeji', tfii ban kiaa 

skipit: nú mnn hafa umBkipt npBJ SUtnáa: ^ú mas nn- 

hamfngjn með on Signnndí, skjift Ara at Tcrn vi LDkknni 

aegir henn , þviat ná hafii mitflno oBnn og Slgawnd , tiyat 

hiHinm gefít miuýni mikít, er hui b& aealdajlu idla firi, at 

hann drap o«i eigi* «t hann han drtlp oaon ikkjl né, vj haa 

&tti alla koiti vill oas, skald heji oma rattnlia nndnt sBr, 

v^r ná ok ikele^r á vera vftr akulna nd ajsini vera «bll- 

bUan í frá f ok létta aldri, lir hlaBÍfri, og aldri Iftta Kf, fit- 

fyrrenn vkr bðfinn Sigmnnd í in v&r'heiTnBiStigiBunditil H^ 

heljn. |>^ krolhiBt Jiat gjama ar." Tnjr- addéi se vi^ A 

vilja ; fara - nií heim 'i Oðtn vi8 gjania'; flm aá inattir 4tt Oata 

Bvft bóit. Lí6r BÚ & sonarit, vi so ShjiU- 'Ná Hjn 4t' & Snn- 

ok eigast ni Mú &táta vii nuiti,.og ts^ ejá'náftkji fli^ 

at sióai. stteMi ft fae«nn Sináii 

„lAgesaa megea Sfcun og' Unde ■oni' fftr fahe vi dog áf.dette 
nye Foia«g tmod SigmnBd." Han fik m Sklbst vendt af %)•■* 
og bjnrgede nuoge af FoJken^ Ða Tfarand kDni op t SIAet, 
sagde han: „Nu maa Lykken bave vexlet imellem mig og 
Sigmnnd^ tfad nn bKr ban handlet meget nbetKifksomt , at ban 
Íkke.drœbte os, da faan havde det f nldkomnen ■ i ííb Mtgt ; 
nn Tille vi jluae paft berefter, ^ sg ahhlg hoUe op, f5r4índ vi 
have fSgnniDd i den aaden Venfan.^ Ðe sagdé, lá de gíernt 
vilde det. Med aaa forrettet Sag droge de derDmkt lýem lil 
G0te. ' Sommeren forls'b' nn, og for des 6ang lode ide iet 
beroe ved, hvad skeet var. 



dbvGoogle 



37. C. rÆRBYÍHGA SAGA. IðT 

VMrt^ þéirra SUgwmidw Vttttmdw midium Stgmnni 
oi prámdar. eg Trðmda. 

tn. Sr& bar til einii áag, tfl. SobartU.ajnI>^iin,táikort 
þá er idant tu tíl Tetrar, Tftr ettir til yetrar, at Trðnd- 
at |>táiidr Bafhar mSninim at nr sðnkar Folk til iqjiui, og fím 
sir* ok fara BBXtigl manDa, Tihonnn aekatiMana, ogTrðnd- 
ok ngir f>rándr, at þá aknln nr slir, nt tajr iknla nú liýta fi 
þeir leita i fnad Signmndiir, Fnad SiginnDda, og Mjl ae hXTs 
kTeliat BTB drejmt liafa, at {>á drcymt, at ná mnadi vera atnjrt 
nnoi boBsm luerr atýrt T«ða. honnn nSr. T^jr bðddn tvlr 
}wir kMAu tTð skip, ok liii Skútor, og Talda Men ; nj FerÍBÍ 
valit; {lar rar i fðr með {>rándi tí Trðnda Towm Ligmr öuar* 
Leifr ÖMwaraoB, Sigor&t {>or< lán, Siúrnr ToAakssón, Towrni 
láksson, {Htrðr ligi, 'Gontr láji, Qnttia reji, ajn Ððndi úr 
niDSi, Steii^rAu fa^t bóodi í. Estroj, snm &t StaJBgrimar, Eld- 
Anstrey, Eldjirn kambhðttr, jadn Kambhðttor, han heji tS 
bain hafti þá leingi Tsrit með langjÍTerikjáTrðnda. STojnía- 
^iadi. Srfneyjat-Biami sat Bjadni heji ikkji Teri qj heaan 
hjá þeunm málom , síðan þeir Lowtnn , snjan han vftr komin 
Sigmandr snttost. pmi práodr tibams tí 'Sigmnnd. Trðndnr 
fom nn til þ«u» er þ^ koaa og haiuani ACeafowinnútílteSi 

SigmmuU og Tkramdt Tre^mimg. 
tT> Det skete nn en Ðag, da Vinteren ti«rinede sig, «( 
Thiand ssmlede Folk til sig, og de fore a&ted tredndstyre Maut 
starke; Thrand lagde, «t de na skalde drage, at opscgo Sig- 
nud, og han fðiede til, at han hsrde drðmt, at de nv vilds 
komme bun luer. De bavde to Skibe og «t adviJgt Mand- 
■kab ; i Tbrands Folge beiandt sig da Leif jffsanrsðn , Kgnrd 
Thorlaksfin., Thord Lave, Gant Itsde, Steingrim, en Bonde íra 
ffstero, Eldjwn Kambhðtt, som aUerede havde varet længa 
h«s Thrsnd. 8viaa'm«ne forboldt . sig rolíg i ^sse Stridig- 
hedet, efterat han harde indgaaet Foilig raed Sigmnnd. 
Thrand foer' nn med sine Folk Uge til Sknfv; de trdc deres 



Uigt.zodbyGOOglC 



188 FÆREIÍNOA SAGA. 91. C. 

tU Skiífejjar, ok dragft npp at t^i koma til Sfcájar, og' dris 
skip sln, ok giagBDppallii, tU Skntir stunw b(, og guiga op 
jþeaB er þeir koma at npp- adlir, til at tajr koaa ftd Up- 
gaoognnnm. Skúfey er srá gingnni. Skáqi ec ao go« at 
golt TÍgi, Rt þeir Begjaj at veija, at tft ■iiat, at Oj^in tw- 
eyÍD verði eigi aött, ef tia nr ikkji ran&in, faácn tqjgjn 
meon ecn til ▼amar hjá npp- Men em til at Teqa Upgðngnna, 
gðognnni, en aldii jEoni sv& nm aldri lo nengjir koma at 
Btárgr at aött Tetfii. El^í^n tSka bftno. El^jadn EambhÖt 
kambhðttr gekk npp iýan JF^retr, gjek fistor ftf Monnnn ap, .og 
ok faan variiniBnn Sigmandai hiiti Vaktamao Signmnda kjl 
hjá appgÖngaDoJ, ^eir lé&oit Upgonguni, taji ráddnit gttaga 
þegar til, ok lýkr xrá Þ^Irra iftman, og so rftr Endin, at >«■ 
ikiptrim, at þeir hrutn bAAir tqt sifiuit, dutta b^'ii AtSí 
fyiii bamar o&n, ok feaga bana Hamrinan; og so fiogn tiyc h^ 
bUIr ^eir. {>rándr geiogr mí Bfina. Trðndnr og adlir hinir 
npp , ok allir ]þeir , til biq'ar, geuga nú np og nian til Hónv, 
ek slá hring nm bKinn, ok og ilán RingumGttrÍD,ogkoaa 
koma svá injBk & úvart, at so ald^jUa dvait, atongjtNjðw 
ein^ iijiiin kon fyiir (eia; komn nndan t^jnuBi tqjr bnitn 
þeir bmtn app hnrftir. þeir np Horanar. Sigaandar og adlir 
Sigmandc hlaapa til vopna lajr, uj firi vowcn , Iq'pa ikjSt 

Skibe i Lutd, og fpk alle op, lige til de UMede Opgaagea. 
Skafo er •■« godt et Foravuaated , at nian úger , «t 0eB ikke 
vU kanne tagea, naar dec ece ti Mand tU Forarar pM Opgw- 
gen, om der end kommé nok bmi mulge til Angreb. Eldjarn 
Kambhett gik op lidt foran de ■ndre, og tnf Sigmnnd« Vagtauad 
ved OpgaDgen. De fore atrax ind pma hinuiden, og d«w. 
Skiíto endtea med, at de begge ityrtede ned af Klippenj og 
fandt aaaledea begge derea Ð«d. Tlirand gik nn op med alle 
de svrige til GaaideD, og. omringede den, og koa der aa 
ufbrrereDdeB, at ikke det mindate Nys var kommet dem fomd. 
Pe biode Doirene op. Sigmnnd og alle hani Folk, som vaie 



Uigt.zodbyGOOgle 



37. C. wáoaaÍKQk saga. 199 

skjitt,, ok «IUr ^Ii ct fyrir ettirVopBÍii; ToiidAhboowuria 

vara) pmt&r kúdnji^ t«kr ek tdcw B^ni tU Vopn; ogMÍklt^ 

vðpO} ok ðngír cjgi Tecr til BÍiuiiDBiir «j lMiuii,^n kv&rjan 

enn •ÍmiliTerr ItaUouIlri |>^ a^txan Kalvanni. TiSadnr og 

Jirándr beni eU (al) háin&nm, hiair bem bú Eld ftdjlriiannn, 

•k Mh nt Mkja bieinn neð og atla at ukja Gftrin bftji vi 

ei£ ofc TopDam, Toila nú faarSa Eldi og Vopnno, tajr aekja mi 

utMÍka, ok er Ítít hafa atsótt ftdmnhBrut, og tii tajr hðdda 

nm hriS, þ& g«iagi |>aifftr fani> liildi so vi ajna gowa Lstu , ti 

frejja út i djnniar, «k auelti: geagnr Tnrid Matmowaiin úl oj 

hTcnn lakigi jetlar þé, I>rándr! Ðidnar, og mnlti : „KTOHÍ'langji 

■^fir hdn, Bt beqaRt vift hltf- atlartát&i, Tr5odBrr úir hon, 

■&laBn m«uf {>^dr ■Tarar; \,at beijast tÍ h«Tulejur Heol" 

þMtB Buia dagflBaBB, Mglr Trðndm' iTftiar: „Hetta maD 

hanB , ok mnn Sígmnadr Tera TOia altforsat," elir haB, og ,Sig- 

í brottB. Nú gtiogi Jiiáindi moadnr uan Teca b«itariconiin." 

rángMBlii.am b«inB ek bliitr- Nú gengni TiJSndoi mowti Sow}- 

ar; f>rÍBdr JtUDi ná at jail^ imamGftrinogbniJgalar,Trðiid- 

hii«mii«a« dnn«j er atand [þá} w kjemnr nú 8d ignaB Jfirhiu- 

Tar biDtt fri bMvm, haan fur iaaBaa, mm vfti idka bnrtn ír& 

^ itA, al Ímnii baf&i ni&ri Gftiiona; haaiii nriio, &t han 
'h^ altqj Sra Hondina nici oj 

tilotede, grebe d« ■lrax..til VaBbeo. XJgena gjorda faut Kone 
Thnride, og hBB stod ligeiea godt bi lom en Alsnd. Thrand. 
Iðd fen Ild til Httiet, c^ de sgtede «t aogtibe GaHrden bwde 
nied IM og Vesbra; de gjorde na et hssrdt AnMd, og d« de 
baTde angrebet Gaardmi en Stood, gik Thnride ad 1 Ððren, og 
sfgde: „Hvor beag* agter dn, Thnad! at BUaei med hoTedlMe 
HsBBd." Thraad svarede: '„Dette maa Ttere et sandt Ord, og 
m«a Sigwand Tiore kommen bort.'' Hmi gaacv derpM bag om 
Gaardeo, «g flSítec ; og han kommei nn til en Lteg«ngs-A«bmng» 
MMB.Tar. et Stykkfl fra GMiden. Der bw h«o Ag iKaledes adt 
«t iMB.stak den eoe H«ud n«d i Jorden, og derp** op tU 



Uigt.zodbyGopgle 



!?• FMMOfíÍmh MSA. S7. C 

akra hSndftw i J5rthi , •k J«raoi) og Mr -hlUM infcvðiýi 
breglSr henni animt tkeik al Fto np fid NMÍmi & ilr, mg 
ftftsain ste, ok nuriki: hir ImfK mnlli: ,^Ar hftTa t^jt tn^ír^ 
^r-fárit þnr,'Sigm«Ddr, pátvt SigmiiBdBr, Ténrar i^ Ajsnr, 
ok ' Einar. Ná ferr piiadT fSri.'* Nú géagat Trtedor m 
uta. hr£i y ok þefeði lem luuui ^na gow* Tnj, ag tevj^ nim 
reiíti fpor* sem bnndar; hiuiD hn anoddají Spðr, lajkMnm 
hiftr ^ ekki tí9 alk ^001% forv Hanéu ; han blir tsjr ikkji koma 
hann til ]>eS8, er hana fcemr at altrftd iSr; hw f<ír vi so, til Vt 
gjá einni, en lá gjá gmngr on hwi kjemar fid ^ni Cijagv, eg 
eyna ttTera, Sktíej; þi mmlti taa Gyegvin gengnr trAilnm 
þrándr: hér hafa þeir fkrit, ok adla Skáf^; ti nimlti Tt4ntel 
man Sigmnndr hér haCa hlaopít ,^er htra tajr ^, itg Sigmmi- 
jfir, hvat aem þeir bafa af air Ar man hftva lopi iviraaa, krftti 
gjðrt. Ná aknln TÍr akipta tajr so hlTa gjðM Bf ab. Ni 
liði Tora, Mgir |>ráwlr, ^kal ifcala vftr akjifta Fðlk oUara 
Leifr Önararaon ok Sigatðr tondar," ilisr Trðndar , JLaJTar 
]>orUkuon fara firTÍr aMaa önmrsAn og SJdnr TodUuHÍB 
eada gjárinnar , ok inmt M og nftkrir flajri tí taJjBnn sbaln 
'meft ^im , en ek fyrir annan flirti firam t1 Gj9ind tU Endan á 
enda, ok flnnnmat ^ hina- henm, ogefiviannaaEntea, og 
finnast t& attfr hinaminni Gjáj- 

Nnsen, og ngdé : „Her kaTo de bret alle tte, Sigwnd, Thocer 
0g Einar." Nn foer Thrand en Stmd' omkiilng og nnMde, lom 
om han forfnlgte Sper Ugciom en Hnnd, de andte had han, 
•t de ikke mutté komme ham nœr, og na gik hen, til hai 
kom til en Fjeldklvft; denne EÍtfft gaan trnn OTer i9en Ska&. 
Ða mgde Thrand: „Her hxTo de fiiret, og ber maa Sigmaod 
bare apranget oTer, bror de saa ere komne hen. Ra TiBe tI 
dele Tore FoUt," Tedblev Throad, „og aknlle Leif Bmmafta og 
Signrd TborliJuðn drage tii den uie Endo af Klefiea, (^ «1 
I>eel af Fotkene mod dem , men Jeg tíI drage til deo Méen 
Ende, og Ti TiUe da modei paa don «td«n SMe af KUrfiteD.'' 



abvGoogle 



37. C^ FÆambiOA moa- 171 

B^ÍM gjArÍBMiW'' NvgMmþMi ím." Tqjrgjeranú w; TrM« 

BvK; {>i«ailr nwlti ^: ^t M rðpti ti; JU ajar té, Sigmi^ 

aá «0, MgmDBárl at gera Tsrt nt at Utta víta af tlr, mn tá art 

TÍt «ikj «f þv'ert lugu þiu lajka ninrtáir ao, 09 tikjiM ▼«■ 

^BDði, ðk fttáit Tatkr'ioflBr alg^t Bojfláenm, nim tú berir 

vera, mh þú hafir leingi kalL' laagji veri aa^dar." Niamirkd 

attr Terit; En n i l mjik r Tar'i vftr t& ao mgvmm nÍkrBntnj, 

>em Ja«st, ok Utla tOex Ueypr og ■tDt-ettir tft lejpnr ajn M&rnK 

naAr jSg gf^ at {>eim fvéodi^ infr nm S;|ðvna nowti Ttðnda 

efc IkBggr með arerði til Staini* og hinim, og li3ggar<TlSvaH 

gritns, nábÓR fttedar, ok 'kl^ tíl ðmjngrimB Nibia Tröada, o^ 

hann i borðat nilir, ök T«r-^ar klnJTur írb ninr iý neraoar, «g 

SigmDaA; Iman. hleypr þegaz lifir ylr Sigmnadnrt han lejpsT 

Sftigc af«r yfir gj^Ba- f^rfát •trags arvatir attir am Qjðvna. 

Sigmundr^'l ■egi' |>vABdr, <A ,'iHir foTrr EKgrnnndar," «ii« 

eptir iþelm aknlBm vét- balda Trðndvr, „og ettirtajm akalvii 

í|«ir «ida gjKiÍMUur* .tk Kvh l>lr bflM*&iEndaniGjegTÍDÍ>" 

g«ff« ' ^Íes. ' alc ' AVBDM |Miir «g m g}era tajr, ðg koAiR wi 

Lmfr itá allir <ek ])rindr. 'Btg*. adlir ■fitiu* attir Ti LaJTÍ og 

mmMÍB.ek kmia {Magar' kona: Trtada. Sigmiindar og , Iuumi- 

0< allir á eion . bamar TÍ^ am Slálbrmr konm ná aidlir i 
ajn Uftniar mowti SJownnn, og . 

D« gtKé* M.aaa^ da aagde ThmBd;. „Det egner'dig trn, Sig- 
flKBBdl at lade dlg m«, bTÍs dn endnn besÍddeB dit Modj eg 
Tii hoMea forj«t luk. Mand, nm dn lnBg« har Tmret kaUet." 
Del Tv da g«Bakeb^aHSrkt;-ðg«trax. efter aprUigenMandoTer 
KLvften lil dem , •g hag med ait SrKrd til Thruida Nab* 
SteÍBgría, og fclarede bun ned i Sfculdrene. Dfat tw Sig* 
mnad;. han spnu^ atras baglœoda tiHwge over Kleftam. „Der 
f«er Sigmnsd," aagdo ThrMkd, „og eftsr dem ifcBHe tí hold*- 
fer Enden ef KlaAoB." Sm gford« de; og ijcif og TliMnd 
mvdlea ■■ med alle derea Folk. Sigmand og iuM« SldUbredK 
kom Ru alle op p« en Klíppe (nt Téd Seen , «g h«rte da 



dbyGoogle 



173 FjBBRYÍnaA SAGA. ST. C 

Kj^nn , ok heyiii nú . maim^ hcjra m MiiinwiM MllavegH 
inil idla vegB fiá aðc; ^ U& sir; li u^ Towrw: ..Nn 
■uelti I>órir : nú mann Tir maana TÍd tU a* . vo^a (Una 
VMta hér Tðin^ Mm anftit mA hér, tun j^nao Temr tíi." 
Terla. Eáckl er ek til Tamsr „Ikkji ori e fnvt at veija m» 
fier, tegir Sigmaadr , þviat nú," aiir Sigmaadar, „tqjal Sva 
%vvA mitt vait mér laust tí^ mojt glap mir úrflondini ^ani, 
an, er. ek hljóp 3fagr aptr t&i e lejp sTutir atttr am d^Taa, 
jfir gjána, ok mliDil vér hét og munna Tid kijpa Inr ótif 
Uanpa ofiia ^frtr hamarinn, ok Hamrfnnn, ogleggjast atavii^^ 
legfgiomst til ■anda. Geram a." „Cyemn aam tftr lojknr," aiii 
sera þér likar, sagir fxirir. Tormir. Hetta tttka ti^ ni til. 
fwtta taka {leir rUa, hlanpa * rida, oglejpa kKr át fri Bbn- 
■ond þar af lianirinam firam. aitn at svóija. TrSndo* msltí, 
^ mielti ftrándr , er hann tii han hajrdi Smedlinu : „Hb 
faeyrU skelUna: þar f<íra þ«ir Cewn tajr nð,"- alir Itslt; ná 
-nií, aegir haov; nd skalB vir akvlaa vár-tika kvS Eftr, vSr 
ti^ þar skip, er rit fiua, flna, og laftA ettia tajm, sunMii 
^ leíta þairra, tusir á sji, & SJbw.og-simiAir Íldndi/' og 
en samk á landi, <A stA gera ta^ gjon aé«o,.aMn finna tajr 
þeir, ok finna þá eigi. ikkii. 

Menneskeatemmer paa alle ^er om lig. Da ugde Thorer: 
„No skallo Ti her gjðre ot SMdant M odTcrge , saai fifti«iinen 
Til gðreos mo^gt." „Ei er j^ iStand- til ModTXh'ge," sigde 
Sigmond, „thi jeg miatede nit 8TKrd för, da jeg ■prang bagliHids 
tilfaage over Kloften; derfor viUe vi spainge aad her af Klip- 
pen og fmwge at ■vðmme bort." „I^ os gpbe, ■•» dig s)- 
nes!" sagde Th,orer. Denne BeriatnÍBg toga de, 's^anf «d 
&■ Klippea i 80eR, og gsTe «ig til at stöimo. Da Thraad 
hsrte Plaskene , s^de han : „Der fere de na , na akvlle vi f age 
et 8kib, favor vi kanne faae det, og aaige eftor daai, nogle 
pu S«en, aadrB paa Luidet!" og aaa giorde d«, m«n faMÍl 
dem ikk*. 



abvGoogle 



38. C PÆHBYÍMGA SJWA. 11S 

Breptmm o* mfrtr j%Mim^ AjfiMfMfafr Bnttíniu drqrái 

BreMnon. ég wtf/rdiir. 

M. Nd er at »gÍB fri (mM tB. Ná m at aia &á Sig- 

^^maaiU, at þái lcg^ait lua miiiiili og hÍDun, at t^jr avimJR 

hnft, ok Mla til Sdtra^ar, a^ govn LatB, «g atla «&r til 

^Q^t var ikanai; oh var þat Soijar, hir sam ititit v&r, og 

þ^ ISBg vika ■jó&r , ok er tow vlr tfi íajra lengjir Fjowr- 

þeir bðAa kflfiiat aoDdit, mnki ingar, og tíi t^ hiiiiu avoni 

Knar; ' hir mnn akilJB oui HKlvtÍBa Sf FjaiÍBBn . .aeiji Aja- 

SigBmHlr lEveftr þat eigi aLyldo, ar: „Her mnaa vid akji^jaat." 

ok far, Eiaarl meðBl kerta Sigmnhdur aeji at ti s^ildi ikkji 

mftr, ek ivi gerAi'hanB. Sif ven,„ogfikrná, Ajnai! n^midl- 

lanodr le^at þi ain hiifi. pi BBHeraimr á mSr," og ■• gjðfdi 

mHÍtt ^ir, er ham l^tist han. CKgmDiidar ■vimu t& ^faa 

aMkar: hveraa Íeingi akalta, S^^ Latn. Tiseji Tewnu: .rKvoaai 

tniiadr fiemJil. flTtja daa&an langji«kaltA,8igmiBd«rFnBndi( 

mann eptir Þðrf Eigi ætla (ek) fllt|adajanMBnetlir:tir1"„Ildqi 

fteas ^ida, éegi* Sif^Bwidr. atli e tK vera nejii," ■ííjt Sig- 

Nn ta ^Bt þeir Iwtil, er eptir mnndDr. Ndavinijali^raolengt, . 

var ^óAímgr aBaádiH; ^. sttjowringarin KfFJBrínnn vttr 

m«iti fxírR:' aUa afi okkn^ ettir; íIl mjí Towmr; „Adla 

Sigmmtd BruttrtSÁ myrde* eg wlguha. 
38.' Om Sigmand og hu» tvenda StaHnwdre er deniMt 
at becette, at ée svihnmade en Stnd, og agtede ng til Saderar, 
der hvor Afatandén var kortett, og det var dog en lang SennUL 
Ða de havde tilbagelaft Halvdelen af Veien, Mgde Einar: „Her 
maae vi. skiUei." Signmnd Mgde, at det iUe aknlde skeet 
„Lœg dig paa mine Slnildre, Einw !" lagde hui ; og denne gjorde 
BnBaa. KgmandsvðmtBededaeadnD an Stnnd. Da sagde Tho« 
T«T, aom ■vömmede bag efter ham: „Hvor Innge vil da, mia 
FinDde Stgmnnd 1 ■Inhe et dedt Menneake eftar dig f * „Ei 
troaa.j^ «t det hehsvea," eagde da ffigmaad. Na.^vSmmede 
de Baa kngt, at kon «n Fjerdedeel af Veien vat tiibage; da 



Uigt.zodbyGdOgle 



It4 FÆIETÍKaA SMft. 38. C 

^gmvadc frvndít h»fon vift ÁtÍ ðUnmi, WgwBdiir Wrfild- 

áiamt Terit, ok nrikla áitáð m&vnr mnjnl hKTn Tid Teri Cil- 

fanft, bTOite okkar tíK ttuiMD, ■ftmaa, o^ ^;TBlia goirir \Av* 

«n nú er Tsast, at þrjóti oklara Tid Teri kv«r tí aonBn, men wá 

ssmTÍBtn, beftr ekttú-framlagiti ertá Tantaodi, at okkara SSmut* 

tlíkt er ek er tíifier, tíI ek hald Sér at elajtaM sandar, e 

at {lá hjálpir þér oklifi þfno, IAtí a& streTa so lengt, wnn « 

m gef eigi ganm at mte, þTÍat evi''£nu til, ná Til^ e at té 

þer gefr þú ^itt líF tí&, fineiidil Igálpir tSr og LnJTÍ t^jnaii, og 

ef ^ falbraet Ti6 mik. p^ gjeTur ikl^i rGoTm «a hair , t^ 

■kal aldri Terfta, eegtr Sig- tK togRor tá. Ltgria, ^ndil 

mmidr, M tí» ikiUm it&, nn td QáUraat ri me,'' „f^AM 

pMi fr«ndíl dnln TÍA anna*> aldri Tenl," lúir Sigoiawdar, „«t 

hvortbiUr A bnd komait eb rid akji^BBt so, Tovrnir ^Wnfil 

farorgi. Signmiidr Bjb nú I>dci AanakvSÍrt aknln vid Utflr buen 

meðal herta aér, . Tar ft^rir þá til Laada rib kTSrgjin. ^fSig- 

evft máttfarinn', at luDn'.niáttl mmdtir flltir nATbina uidlnn 

aAr- MBT ekkt at -veitaj .ok HerMKr.á«ttr, TownvTÍr t& so 

leggat Sigmtuedr:þartiI,«r1iattB dtmagtaTár,athaDorkaJ(iMBWm 

k«mr nt QtAnj. Brim Tár at onkji at l^Upa sar, og KgmaDd- 
ar ivnradi nú til at ban kjetevc 

■agde Thocer: ^ele t<» Levetid, nrin Frnnde Sigmnndl fanTe 
Vi nerct ■ammeo, og banret Btar Kjmrligbaá «9 hiaUideki, Hea 
naseerdet nd til, st vor Saaurterai hmerept tm. knr.jeg gjoM 
dh» hT»d jeg har orkflt; na . vil Jeg.j at. dn tkal frelne 
di'g pg'dit LiT, og ilike brfde dig meBe Ommig, Mthi iwd tt 
tmkkes med sng, FmDde ! acttec Aa dit eget LÍT ÖL" „Dtt 
dial aldrig Bkee," sagde Sigmnad, „nt tí saaledea skde'.'sUl- 
les, min Fr«nde Tborerl Eatea sbde ri faagge komme i 
Lond, eller ingen af os." Slgmood farteda flmer melton 
■ine Sknldre; Thorer Tar dasaá ndmattet^ at han niakten^k* 
knnde hjalpe rig Briv det 'miódste, man fiigionAd STj^mede, 
til ban naaede til Sndere. Der tbt stserk Bneoditf ved 0en, 



^dbyGoogle 



SB. C PiHunilNM ufiA. ns 

ejjwii) w.Af«mwdr ^ M teUftui^. MMTbviOjdMi; 

MittfartM* at haá* dflð Mandr ,fii)pBiiiidut v^ tá w ^Unððdvr* 

tua frá landi, en uuiBt slnd^ 'M bu draw Bl«iid»« M Laadi^ 

bóf huiD «; ilwUði {x^ri ^ »1^ •nimr FidUngjin beji han fai 

iie kuftwn hovata, ok drakiiBÍ^ fid; ti akol^ji Toifnir af Uv 

hana, b* .8igniaadi ^t skii&it uhib&Imiivi], ag dmkB^ji; dm* 

mff np ■fVrf ok tu þ& bvA SigMwpdwr fek nmsi^ar BkiH 09» 

Máttferirti, at hana mátti cögi og vkr t& bo niBgtidm'Biir, at haa 

g&agi^ ok. «kxú9 i^ í Q&iona, wk^i ikkji at genga, men krejp 

ok In^Uft aiðr f þarBbEiikilj np ^j FjnaBa., ag lcji le ninr 

þ«tta nr í lýa&ng,. þar lá faana njTilndvdiui; hettavArivlljija* 

til þau er iýat var. ^>>rar ulg, bic U han til tt.Tltr áljðot. 

Ihmc eÍM lítia ikaiat ■» i Httr lat t1 nj Ojdni vfo «jn lajm 

«7»», «x h^ í Soa^Eðc* Þmt B«^ingnr,iain UajSwdT«Jk,ldi¥ 

bjó B& JH^} w þorguiiir iW bái aio Mftviir,tnni Rt Taifprimar 

h«t, nildU' mðr «k ■twkxi Uli, atawmr M&fnr.ogeiMrknrý 

laadaatit>ráMlar or fiðtn; haaa NtaraetnnáVar TtðDda nj Ge«at 

átti tro ^'BÍ, kMaOrniMttDa ^ átti tTigr.8inir,.nJitn.0in> 

ok |xwat«inn; ^tíx Tora elni- atiýn eg Tarat^o; tajrvswra 

li^ Mwatk JJm' morgÍDÍaa eTnabÍEMBd. rUmMorgiuifn gAk 

' , TorgEÍaMir idli oaiiBa i^ Fjaroi 

Signand var da ua ndmattet , at haa miart fertM fira Land, 
og Knait i^lB rbarea til de(; da akjMeie Belgerne ThoMr af 
luiM'Skaldffe, og ^oae dmluaede, men Sigmnnd naaede oa- 
■Uer «t kiybe op, og var da laB udmattet, at bao 'átk» kunda 
gaae; nua kreb op poa Str4Ddbr«den , og lagde aig oed i ea 
TaagdyBg^. Detta rar i Ðagningen. Ðer laaé han, til det 
var lya. Ctag. Dv var m liUe Gaairi kort derfca paa 0en* 
«om hed Sandníg, hvor der fooieda en Mandi red Nbtq Thei^ 
grim dea Oade, han yaz en ator «g BtadE Mand, i^ haTda 
Bin Ooard i Fmte af Tiirand i Gete. Han JiKTda to 89nBea» 
Te<d Nava OrButein «g Thontein; d« tbm haabefalde Mmnd, 
Om MoTfenen glk Tborgripi den Onde.ttt Strandbredea » <>S 



Digt.zodbyGOOgle 



I1C FÆRETfNGA »&fiA. 46. C. 

g«kk Iwgrlmr Íltt tB Qarn, ék eg bejí m|n BiMkii 9$ Htm^; 

hafK Im^xí f iMndi; baan han kAn faiar mm kn ■< et 

koB ^, er hun eá, bI Taott rejt Kltfi etow itAt TSnbrBni; 

id»ti ták or brnkinn; hano hnn rowtw ni Ttmn bertnftf 

rótar nf ÞuanoK, ok' s(r nt o^ lar, ntklrliggvadnBUnr; 

^ lif^ mnftr; hnnn ipyrr hnn splr kvnr hnn vlr. Signniní* 

hverr Iwna vnri. SigBtnnðt nr nevadi le. „Ugt Iigin*' "^ 

■egir tU Bin. LAgt ferr aá Rðvdingji TÍrt" ai^ h«a, „■» 

hðf&Íngi Torr, »^61 bann, efe krnMÍb^hettntiir Slgnndv 

hrat berr til f SÍpaaadr ngSÍ Mji n< bÍL Sdlnn, kTWaÍ til h^ 

nllt, lem fuit haflU. þá kemn gingji. T& lcema Sinir hannn 

at ejnir kaDS. Sigfmnndr bik hinr. Sigmandnr biirtajrattajr 

(á nt þeir mnnda hJAlpa Ur. eknMn hJUpa ■«r. Tmrfnmw 

pmgAma t6k ekM fljótt i >▼(, Snti ikl;^ ■kj5t nttir, og uíIk 

ok talar ntí hytó vift «7ni afu: ni Ittiaoi tÍ 8ini ■Djnn: „l^ 

Sigmnndr hefir •vá mikit f% á mnndnr hevir eo MHtln" Rnjk- 

aér, Bt þvf er mto Ltat, sngii dowm vppt i alr, eam nSr 

bnnn, at Tér hafim nldri flUha Injkst," aeji han, „at vlr heTU 

rigandi TorUt, ek er gnUhringr aMri veri AJnra tU alajkt, eg 

hnna haiUn digr; Ifat mte þat arlnji tfAur ear Gndlringm' hnos- 

riA, at Tir drepim faann, ok ara; mRr lnjkst á tfi B&, at vfir 

myritim hnnn af&an> mon (etta drepnn faan, ogQilnn faan snj- 

hnráe en Bnlexe i Bin Hnanð. Hnn kom da etateda, hTor 
han aaae at et redt Klæde atak frem nf en Tangdjnge ; haa 
■kmbede dn Tangen tiliide, og laae at der laaeenMand. Hai 
iporgle, hvo han Tar; Slgmnnd nnTngaT lig. „Lnrt Ugger 
na TDrHevdii^," «agde faanda, „og hvad faar Toldt dett" 8^ 
mnnd fortake nn all^ hTorledei det Tar gnnet. I det ■amme LeM 
Thorgrimi Sftnaer til. Sigmnnd bad dem om nt hjnlpe hiM, 
Thorgrím Tar ikke fanrtíg til at irate derpaa, mea talte ugte 
med line Sðnner; „Sigmnnd faar, lom mig lynes, laB negen 
Higdom paa aig," >agde han, „at vi aldríg have været Eien 
af laa raeget, og hani Gnldríng er neget tyk} det vynei nif 



dbvGoogle 



I&JÍ^, C. FJWBTÍftfiA UOA. 177 

«Mri wiat TCita* Sfiár hfuui anit hetta mui .tow aldrikoma 

umlm í máú on hcð, én mu-: np." Sinir hanMra mfila imowti 

^Jcta hoBnm nm tðtir, ok igaa Stnnd, mea iBnuiktn n 

g&nga ná.þar til, er Si^nndr hosnn nmsiqir, og ganga mí 

lá, ok laka nrf i h&r hcHinni, hiar inm Sigmnndnr U, ogllka 

en |HHgn(mi iUi hðggr faðfni5 ni aj Hari á honnn , men Tor- 

af SigBandi með bolðxi, ok giijnar idli hðggorHðddi&fSig- 

IWr Sigmondr ■▼& líC littj hinn mondi vi BnlBkaini, og ao letar 

TWikairti mafir fyrir fleatra hlnta Sígmondar Lojr anjt, han Énm 

aakir. |>eir flettn haan klsftnm vát tan raskaati M&Tor nm adln 

ok gripom, ok draga hann Lntir. T^rtowknKU^ini ogttt 

•fltaa npp nndir ^einn mold- d^jrabftrB&fbonnn, og dráa faaa 

iMfcka, ek kaaa honn þar. Lík a^jan np nndirajn Moldbakka, 

pátÍM TOr apprekit, ok kaia ogkSMhanharninr. LqjkTowra 

þeit, hann hjá SÍgmnndi, dc T&rrikjinp,ogtaj[atappabaaniar 

nycða ^ bUa. ^&SigraaodifOgQftlaBob&ar. 

^b^át^ EHfortÍ^ggja ^pMr ivirgengiir Ojdgjm'i^eggfaiuir 

SUgmimð. €ttir S^miuul, 

M, |>Bt er ai aegin af Jiráadi . lO. Tft er nn at tia fr&Trðnda 

ok. haaB fðioBantamy at.hann og hanMra FiIgjiBmonnna, at 

io^fot bedit, at vi drsbe hom og vkjale.liam denwBt, deít« 
jvil aldrig knnne opdagea." ' Haas Sðnner talte imoð en Tid, 
men Mmtjkte omsider , og de gik an hen , hvot Sigmaad 
laae, og toge ham i Haatet, og Thorgrim den Onde hng Ho- 
Tedfit af ham med BnlsxeQ, og Baaledes lod Sigmnnd «t LÍT» 
den i aUe Henuender aaa ndmarkede Mand. Ðe toge Klm- 
deme og Koi4j>arhederi\e af ham, og trak ham uden op nnder 
.en Jordbaitke og groTe ham der ned. Thoten Líg tbt drevet 
op> og de gioTe ham ned red Siden af Sigmand, og Blqalte 

tO.. Om Tbrand.og baoB Ledugere er at fortalle, at de ' 
«£t«i denn^ TiUrageUa droga ^jem- Gaarden paa Sknf*. bler 



abvGoogle 



ITð Fm^rtHQA SAOA. M. C. 

ferr h«im e^tit ^iÉi tAÍodl, Itáti ftr hkjiitattlr, títír M hetta 

eti borgit var l>sntim f Skáfeýj TKr&frikBi meuSSrariAnJMáoJ 

cr menD konta til, ok tht btl VDr bjArgáTnt-^ tár FUlk kolft til, 

bmDDÍnn; íltt liafti ^ itaanua öj^rtlrlnjtilHrtMDÍri; ficSlFkU^ 

Utizt. |>nrfllr húifreyja, er Ufli- lieji liti LhJtí. 'TutiA Húvfrte, 

bn Tar ktllhift Mej^inekkja, fa^H knm snjan TSt- káUá MoÍah- 

bii sfnn í Skáfey eptir SÍg^ ájnkjan,h'«ItBifÍB(^DDbi48knoj 

innnd btSndft sinn; þar ótc. npp éttirSignnndBSndasaJn; BUn . 

bBrn (eirra Sigmundar með hennHra og Sígmundi Takan np 

henni, ok vora 511 mannTœnlíg. hár kj4 henni, og TO*m ðdl 

]>rándr ok Leifr Ösaurarsoá V^n og Tðkstrafí. Ttöta'^ sf 

tókn nú nhdir sik alUr Fttrr LaJTnrðssarsðn tðwkn b& aálar 

«yJRr , ok hðfSu TÁld yðr. Fðtjat nadir se , eg hMdil Vil4 

|>rándr Ut bjiifia |>nrÆi Megitt- ttnr Ötlliin. Trðndnt At bjawm 

eklijn sKltir, ok sonnm kennar, Tárid MedalBajnkja og JSitinn 

en (an ttfkn Iftt nndir pat, hennara Ferlnjk, meA tajman 

Tarft ek ekki af þvf, at sjnir fálist rojti um tK, iklqi heidir 

Sigmundar leÍtaM tra^ists TÍft Tlr nKka ií tnj, át Sinir Sig- 

Noregs h&RUngja, er {leir Tom mnnds lajfaTii tilHftTdingana «j 

Angir ot aldri. Leift nú sTá Norra at ffia tftr Btirk , tnj tojt 

fram nokknta TCtr, at kyrt rar Towrn nngjir i Aldri. So liu nv 

I FBrejjnm. þrín'dr kemr át nokir Ar amj at alt T8r kTÍit i^ 
Fðgnn. Trðndat bir nn np A 

reddet, damankom'tU, og knnfidet TarhrieAdt; kan fná baTde 
der miitet Liret. Sigmnnds Kone Thsride, som sideh bar TðDaTnOt 
HoTedenken , bestyrede sin Gaard paa Sknfo efter srn Mand 9ág- 
munds Dod. Hob hende Toxte Sigmnnds og hendes Bðrn Op; de 
Tare alle haabefdlde. Tfaran'd óg LéíT ^sinrsön Tagde na alIeFn- 
oeme nnder if g, og herskede deroTer. Thnnd Ibd tilbyde' ThniM« 
HoTedenke og faendes Sðnner Forlig, roen de Tilde ikVe 9ihf- 
lade aig derpaa. Da Sigihands SOnner Tsrie nnge, sagte de 
Ikke nogen Hjælp aí Norges HtfTdhigM; og saáledea fetlob 
iiogle Aar, i faTÍlfce alt var roUgt paa FMoerne; Thrand 



dbvGoogle 



99. C FJUKitimA MSft. nt 

náli va LM ÖHimksMi, iá MMÍ \i Lijr Ó^mmim, út ium 
Imuu TÍUá l^ koBOS at TÍUi U^ hsBiin attir d^nliari 
kroiiflngi Bakknn. Hvw ■kal Gji£tii. „KrKr aldU Bd tnj li^ 
■t þW ,1^1 Mgk LcAfr. ^ Bitl" iiir LRjvnE. „Hftr sam 
■•« |NÍim er, Sigflnndirdtoif, Tovra Ar, DSttir Stgnunda}" 
wgir f>ráiidr. £igi þiki m*r áix TrSndor. „Ikkji tikjir mlr 
lOdiga hnbi, Mgir Lnfr. Elgi tK Injklit at vendft mKr bUr," 
■nm ^ komn gipt, ef >é biSr lUi LaJTnr. .^lkkji t«iit Gjcn** 
•igi, a^iir þráDdr. ^ir geK an gjivin tðr, utan tá biir," aUr 
nA fcrft ainB ttl Skdfajijar mat Trabdor. Tajr gjera dú Fte 
MUmm iMaa, ok er þtim ^ a^Da til Skqjar, og nlkrir Men 
fUign bgnat. fmÍBdr ok Lnfr vi t^iii , og kailia vowin 'l^ 
If^la ^tim acttir ]>arflii ok mowtitiknir. Trðndnr og TuBgttt 
■annm bavnar-,' at kiak baatn Iqowa nn Tnridn og SmiD h«ir 
aaMB dMndÍ þeiita i miUi ^ aara Sát, m aam tajr bMta 
i flj^am. I>Ra tókn ckU i^itt Men hlr qj pjdKJmmn dðmdn 
imdir ^ H béf I>r&ndr bdn- mídlnn tajnn. Tej towkn ikk^ 
fnt tjwit hðnd Leifi, ok bwS fljit nadir tiL TJ> bAr Trðodar 
pirm til imnda koBBm, dáttnr BMarór-np fiii Lajr, og bfi nm 
Sigmnadar; þétti ^at IdcHgait Towra Sigmondadðttnr hoonn 
lil hailla aátta; banS |«ándr tilhaada; tokti tá vera Injkliast 
til Bt fáa foldkonú Forlqjk; 

Mgde ongang tU Leif 0Hni«ðD, at hm Tfldo Msge at dmfii 
linm «t gadt CKfterpnaaL „H-rar ikBl det B«g«f' simiigte Leif. 
„Jeg meMr Thora SigmamladattBr," avarade Imn. „Dortil §yi 
■Ma mlg ingen Wmdigkad,'' aagda LeiL ,^ ril Knadett 
blÍTo 'givat dig, hvia du ei bailo! til kéiide," Mgde Thrand. 
Dn dmga aa i Falge «f n^^ Mntd til SknCa, nmn Jileve der 
■Mdlagne med Knlde. Tkrand og l«if :iilbede Tfanrida og 
hondea Sðuer Forlig, mb at de 'bedata UHnd der pan 0eme 
■k^e dðmnia dem uaaUem- Do vare iUe bartigo til at ind« 
laia Mg dorpaa. Ða begyndte Tfamml Fneiiet paa Latfi 
Vogm, og ballede joe ham til Sigmwida Pattar. Tbora; dat 



Uigt.zodbyGOOglC 



188 FAUrÍMOA UQA. M.. C. 

W gaða UnM Leili mM nSklm Tt&oén bq M.til nt b^ja M^r 

ft. ^un Tar (tekit) unniliga Gðd*«tti&dLqJTiPwti.Haltavfir 

■f SllDm lieim , eii þóra ijálf hiliU ■■malit £f ðdlu t^a,.a«a 

erarar evá: maiitigjarnliga mtiB Tewra iji&Iv iT&iaj m: „Tíkw 

yðr m^r þikja fais; elc tU í tikjir me aak ben me lo U, 

|aiia gera lcoBt fyrir mdm lom e vll fganiB a^ Mus; ðk 

hðad: ef Leifr er ei6&er, >t tU e Jfiggja Trqtir & nm ma 

hann sé eigi fSfiiirbam mian, ^ðlva: er L^Jtiu £Riur'«tgiei« 

ek eígi mntB tiUBiigít, «t Aj np& tS, at. han herir ikk|i 

dripa fÖSnr minn, þá geri ek vm Fajir majn Bftai, og at 

þann koat á, at Iwnn ikal tíu ban ilckji bavir fingjiFðlk tU at 

Terta , bTat cr fSlftiir niaam dr^a F^ir miyn , ti leggji e tft 

befir at bana oiKt, efa bTerr Trejt á, at han mi fí« Tirtat 

Taldr er dauSa bans* A at TÍIa, kriti bevir tmí Fljid 

BUam þe«am hlntam firam- mqjnnn a d«ga, ella kvMi Toldi 

komnam ]dl megnm vðr gera Dtga hanBan» og t&i ban bcTÍc 

aaitt með ow meS brœ&ita minna ótinna adla.beiaXntL, lA £íe at 

wéM ok mdSar ok aanarra geaga Tftl 8f midlaB okkan, nm 

foada Torra ok yina. p*Ua Bnrir laajnir og Mowur mnja 

þötti ðlhin Tol mdit,-ok vitc- og eonnr SkjiUfolk' og Vinic 
dckan balda t& xáToliu" Hette 

gyntee dem det bedite Middol til at bae fdldkomment Forlig i 
Stand. Thrand tílbsd at givn Leif betydelig Fomne. Datte ofleg* 
d» alle Tol , mm Tbora soIt iTarede saa : „Eder mon det t^~ 
kei, at jeg er. gifeelfsten; jeg tíI fra mÍB Side beiteMme det 
VUkaar: NaarLeifkaB.gjðreiÍB Ed paa, at han ikke bw dnebt 
min Fader, og heUw ikke nt Folk tit at dnebe ham, da ÍMMt- 
fliettor Jeg bam ,det VÍlkiar, at ban ikal duA Ofljmiag om, 
JtTad der bar TKrot min Fader til Bane, eUor. hvo á»r hac 
Toldt hani ^ed; og naar ált det ec adCvit, da .vyie Ti datta 
Foilig imellmi oi nod mine Brardree og min Moden eg aadre 
Ton f>Bnden og VeBnera Baod." ÐeMb fandt aUe at VWA 
vel talt, og Tiae% ndtKnkt, og dattoforeaedeade.om indl^iéo* 



Digt.zodbyGOOgle 



SMt C. VÆBBIÍmA SAðA. Jfll 

l^ tUCaiiAt, ok þtm M^fh mkd Mlu vU tfla, og TÍtUUk 

þm He6 B^, st ^«ir þtin^ i&tfíuiiit, og botta tMýMt l«j 

(^ L«ifr heila Þwm, ok ikillja nm inidlnii injn, at TrðDdnr ag 

ná fU iTÍ biit. L^w Iotb tft , og ikjilÍMt ni 

Ti iligknQ Skjili. 

JM J^Mi: JiVw 3V»Wir. 

Mk Litla eptir þotta býit 4*. Kort ottir hotta b^j« 

^ffodr beÍBan or Gðto ok Ldlfr Trðndnr k^jman nr Gstn ðg 

moB hoDan, «k &ra á flími L^jvnr tí honon, og fKra tí ajai 

dipi, ok «m tíiS saMian: þwr Skútn tolr Maiu tihftman; t^ 

fioa til Saire^ar , ok komn í ftva til Snijar, og koma til Saoil- 

SaoMk til poTgríaiM iUa; þetta Tvjkar til Tw^im idU$ hetta 

Tar RokkDraM Tetnnn eptir TÍr nidcnr Ar ettir tft, at 819- 

■lilit þainra SigmnDdar. |>elr mandnraghinirhðddalitiLaJTÍ.' 
kotaa iA vVb ejna, gioga iqip Tajr koMjB Mgnt Bd LBndi, og 
tUbMJari; ^griw £ignBr Tel genga niiin tilHéiar; TorgilM- 

iþeidt '^indi, ok gánga þtfa nr tahdr tU mowli Trðnda og 
inn. ftiéndr getegr ttt itofn, ok taimiin, og lajr geAga in. THbtdf- 

■pvrgiiimt bóndi, en J»eir Leifr nr og Torgiimar Bondi genga 
■ilja ifiwmi i báMmTTÍft elda, ionar aj SloTnna, men tHJr n 

«x npp •Tom kTa&tir i^rir I^tí eitja MRr v^ Hnainnn vi 
þnpu |>rindi ok þoqn'iai Tart Eldanar, lom np Towm lijlndir 

saa Bt ThiUMl og Leif loTede det, og nn ddltea de med lan 
ierrettet Sag', 

Om T%rmuL 
4lt. Krnrt ofHr dette drog Thrand bj«>>ntefra G>t«, og 
L^ med hem, og de foie paa eet Skib, totr sanmen, lil S»- . 
dera', ug kom tit Sandng til Thorgrim den Onde. Ðette tú 
BOj^ Aar elter Sigmnnda og Thwers Ðod. De kom nUe tU 
0en ^ gik op tU GBBrdoB. Tlt«rgrim t^ Tel imod Thi«nd, 
og de gik Índ. IWnd og Thorgrim Bonde gik ind i Stoen, 
)tan .iLeif .og á» anAle ' bI«Te liddende i FerTKrekeme ved en 
lU, «mB UoT wMandt (m den. Tbnnd «g Thergnm talfe dk 



Uigt.zodbyGOOgle 



m fjSkiImAa smu. M. C 

■nrt talMt. ^áiMr ■iilti: hvat Aiil^aH. Taðiite«KT<r|vi»í 

Ktls »Mia at B^Budi Bra^ vSt mengt á MUL Titiiáw 

ÍMTBi mui hafa at bana vocb- midii: .,KTitadBfUikatm«na 

itf aagiM bapn. i^ þikjurt faftva veri Sigmandi BrotaMm 

meno þat gjðila- vita, ■•si' a dejal'' seji han. „Ik^'i til^Ht 

|>orgrínir ; «tla sonijr , at ])ér ÐBkar vita tík ^Mla ," sUr Tor- 

aaonit faafá faaéit jþá i Qðnnni griimi; anmni haUa, m tti 

cir i sandi ok drepk þá. Slítt monnwi hfva fanai ti^ ajFJ»> 

«t iUa atlat ok dlUdiga,^ ■egkr nai ella i. Fjarinw eg (bipi 

^tindr, pviat ^t TÍaia alliiv ta^." S h^ kt er idl» og owlq^ 

at Tér TÍMam faona Si^maa^ lia hildi," aiii Tttodar, ,.la|}at 

ar, en fTrir hvat manda vte U Tiaton ðdl, at vSr TÍUra iot- 

T^fa m7r«a >41 ok er alifct komaSignwMli,a«-&jltT«Si^^ 

' ÍTiKgÍaraliga mnlt. Hida {«« nnuidnartrt&TÍ^adlllaaiDrSm 

ntB inBiir menn, ae^ t>or- og atqikt «r tfvinalln ttia.'* 

■gtimay at I>eir uani ha& „Giommi a nahktt ajiioB vm-tíkf" 

aprnngit i nadi, e6r Sig^nndr éit TargrimoT', „at li^ faln 

flWBi bafa ksmbt lil Inda iprongt oe If STfai^fiaf (og era 

'BBkkani, «r kaMi rar afreka- gjtrniri Fjflrrinan.), •llBBtfUg- 

mite om mafga hbtti, «k: mam ^nmndnr an Tem fcMBÍa OBfca» 

(á .hafa varh drepiDn, ef hann attaii til I«ad«, *a§ han tIt aja 
Aiiekain£Tiir i^ mwga Máis, »f 

«eg«t med hinandeik Thrand «agde: „HrBd troa Folk, at itt 
faar T^ret Sigmnnd Brestenön tU Ðanel" „Ei tjkkea Folk 
Tide det nöie," tagde Thorgrim; ,,aemme troe* at I haTo fna- 
det dem paa Scrandbreden eller etateda i Vandet, og drsbt 
-4em." „SI^ er et ilet Antagende, og oBBndBji^gt," BTarade 
ThrBnd, „tbi d«t vidate alle, at vi Tilde diaibe fiigtnBnd, ma 
hroiCiw aknlde vi TÍlIe akjnle derea Drab, og saadant er tah af 
QeDðtKg Hd." „Ajidre derimod aige," Tedblar Tfaergiim, ,^Bt 
de ittaae hare apnengt Big ved STðniiingen, ellarSigniuMl.inaa 
Tnra kommea BogenBteda i Lond, da has Tár aa faRifnl^ 
'MbikI i mang* Henmnder, og maa dn tm>« Meren dr«b:, Inii 



U.gtizedbyGoOgle 



40L- U FÆBasÍKaA saaa. 181 

htb mtffúitííX tU ludi JfcQiBÍt:, lup ti hftva tsií dxipio, dMMOift 

•8r ^jrtr. Slðct v aUártBU.. J^ud er luHnia úta»gtaTar (o( 

hffí U^t, H^r þnadr, pk KBgtale|aar) tUI^4s og |o ^nldt 

^ «r iB^ MUan, at ivi bafi firi hu." „^lpjkt ér jd^ilTQJslia 

Terit; f&r hrat er ná» ttlagil ffnBkka," siir TrSDdnr, og tí ér 

er eigi sva, Mm mik gmnar, miija AUan, ^t ko heTÍr Teri; og 

at þá »it TR^dj; daaia Sig^ kvat ná, Sati mujn! er ildgi «f 

maiulart fwrgiimr synjar þeaa, taja mKr granar, at tú ér &d- 

■en m^t Dfá haon. Eigimontii ToldiaujÐeja SigmundBl" Tor- 

þe^ (orfa at þrala, s^pf gniQiir «ÍDJa> firi, tft mestaeum 

fNcáadr, JtTÍat ek þikjamst vita^ baa kao. „IMiÍi nwa b&ta te at 

At ^ srt ^Bsa Terki sannr. trtttBTÍjneamhetta,"wirTrÖnd- 

jtiaiui syajar K^ra Ur; ])ráiidr ^, t^at e tikjist Tist Tita, ot tá 

Intr ^ kalla i tfá hfit ok~ ert SKknr ajhestmVerlcji." Haf 

Sígnrl^ ok bi&c at {>orgr(mr pik dilii firi ea siii)i fir. Trðudnr 

ajDÍr haas sé fjðtraðir > ok bt& Istor t& kadla appa t«jr Le^t og 

TW gext at ^ir eni j(jötrffiir S|iúra, og biir seta Torgrim og 

pk rikt bundnifT. þrán^ liBfiSi ^inif baoBara nj Fjatori og so 

^ látiC goia .elda ^qúkla i eht- T&r gjðrt at taji vowra Qatrajir 

askálAf ok giindr Qócar Iietr (ella settir oj Stok), og digt band- 

ham .flira ipiie& fjórnm hðrBan^ nir. Tröndur heji tá ISti kjinda 
stoirrar Eldar uj RojkBtoviini, 

haB er komm&B afjn^fiet i Laad, og heminelig mfrdet.** 
^Sligt lad^ lig ,ouve;t t^ bs're," sagde Thrand, , „og det er 
joia Tro, at det fif gaaet fan; mea e^ d^t nn ikke, mi|i kjære 
Vea! som mig ai^er^ at ^n «r SigmoadB Baneatand. Thor- 
gtim DSgter det ,det irriggte han konde. ,^£i tör du ved at 
benœgte dette," sa^de TjbT|ui4f ,^ÚÁ jeg troer pt yide, at dn 
er den Tidcelige Gj/efpifl^ifutpj^." H^n YedhloT endna ait 
jiKgte det. Da lod Tbzajtd ^taíifi paa I.eif og Signrd, og berd, 
at Tbojr^jjn og faafis Sönaer BkMtile sœttei i-Fjeddar, og saa 
bi<(v giofrta at d« bleTe'JQiedrede og fait bnndne. Thrand baTda 
ds ]ad# gjðre pn ^or ild paa i Vameitufn , og bftn lader 



dbvGoogle 



184 F^eUTÍNSA S&GA. 40. C. 

bk' níu -réita tfitr I>TáQdr alla og mÁ iKtoi 'haá gjcra iign 

vega nt frá ^ndnttam', en Grindar vi &jra Ho(braa,'ðg 

bann ■ezt á itól milli eldi ok niýg}a Rajoar riatir ad TrSadnr 

grÍDdaDaa; hann bifir (& nú adlave^aðt CrilGrÍndnDiui,iM& 

ekki vi& flik tala, ok þ«ir gera han setiat fi ajo Stowl midlBa 

iTB. |>ráadr Bitr Bvá nm faríft; Eldin og Grindanar; han bHr 

ök er stand leifi, {i4 geing;r tajr ikkjí t&la tU •njna ihd, 9g 

maðr ínn i eldaskálann, ok var t^r gjera ao. Trftadnr aitar ni 

allr alrotr, ]>eir keBna manninn) >o ajna Leta; og tái Ajn StDDd 

Bt þar var EÍnar 8a6reyfngT; vSr amlUn, géngnr ajn ftÐL*ar ÍB 

hann geingr at eldinnra, ok ajRojkstoTana, ogv&radlarr&B^ ' 

réttir at faendr sínar ok litla Tfttor, tajr kjenBa Mannin, at 

hrið, ok inýr ár epdr ^t; ok t&TArAJnarSaringar; haagvng- 

er Btond Itðr, geingr miUkr inn i nr ftd Eldinnn, og rattir Hendor 

eldah'áait, haDn geingr at eldl, anjnar ftd ajnalnjtla Stnnd, og 

ok réttir dl hendr iinar, ok Tondir nt ettir tft; og tái aja 

geíngr it aAan ; þelr kendn, at Stnnd var' lihi, gengnr ajn MAv- 

^^ TBT ]HÍrir. Br&tt eptír ar in nj RojkatoirnnB, faan geng^ 

þetta geingr faian þriH md!tar' i ur Id Eldinnn, og rattir ÐeDdttr 

'eldaak&lann , [leui tbt mikiU tajnar til , og gengnr út tajaBf j 
tajr Iqendn at tB vSr Toimir> 

gjðre fire TralT»rker, Htte nmmen i en Fíirkant, og faan^^rister 
ni indcirklede Pladger nd fra bIIb Sider af TralTeerkeme , faan 
antter sig derniest ned paa en Stol uellem ndea og Tral- 
Tierkerne. Han faad dem derpu ikke at tale til hara, hvi&et 
de iagttoge. S'^'lBdei ud Thrand én Tid , og noget efter gik 
en Mand iód i Vermeatnen, han var ganelce Taad; de kjendte 
Manden , et det tbt Einar Snderého ; han gik til Ilden , og 
rakte nne Hænder eföiebUk frem, og Tondte lig derefter og gft 
nd igjen; og noget^efter gik igjen en'Maiid ind i VBrmMtBea; 
'han gík tU Hden, og rakte sine Ifonder frem, og gik demnt 
ad; de kjendte,'at det tw Thorer. Strax' efker 'dette kom den 
fredie Mand'ind. í VeroieitaMi. Dette T«r «n itor Mand og 



D.g'tizedbyGoOgle 



40. C. FÆBttÍNCfA SAflA. 185 

nuBr, ak ntfUcblMkfr; bum Stnt euir tR^gwtutrUfittv. 
ItaflK hflfnlKt í'beaA'KAr; þflUia nr iu aj ■ojkBtoTniui, hMÍn Tb 
kentoa ^ír'Rlllr, M þnr tbt aJailowmrMlTnrogfálblowinr; 
Sl^nndr BmtíuM, hfuin nemr han h«Ji HSddi nj Heo4Í á liri 
stabr Dokknm wOai k g^nn, henda ^nnn tqr ndlir, at A 
ok ^•IngT 4t iAan. Ok eptir TftrSigmundarBreilaflÍDnr; han 
þetta rÍH |irtodr nf BtAUnan, teknr Sten ajna Lstn i Qtlv- 
ok 'rarpar mnUUgB Sndannl, iaon , og gangnr nt inJBnl. Og 
ok mehi; ni megi ^ qi, ettir hettnmjiTrðadnr BfStow- 
favat fieBflnm mSnnam hefir at linna, og gjemr Andina mmiUa 
Iwiiá orlKL Eioar hefir Udit M aftr, og mJí: „Ná mnnBaa 
tjtMt, ok kaUt f hel eAr dmkn- tir hér nijgJB, krlt heBnDMonn> 
at, «r luuin rar þ^rra krapta- nn herir Teii a diýa. AjnarhéT- 
mÍBBtr ; ^ nnir {>drir baík Ut- ir gjÍTbt fist, og er BtlroaTnr oj- 
iat þar nvBt , ok mnn 8Íg<- hðl rila dmkaaTnr, tnj han TSr 
nnBdr haia flntt hBnn, ok daa- kraítamfaMtnT if ti^mtra: támaa 
BEt meat i ^, en Sigmandr Towmr hÍTa gjiTÍat bSnnBt, o^ 
nnn há&'kamist á Íand mitl- SigivnndaT man faATa flnt hBn, 
IftUt , ok mnnu (eaair mena og magtaat mest Kf tqj ; men Sig- 
hafa drepit hann , er obb aýnd- mnndnr man vera knmin til 
fat kaaa blMngr ok hðfattlam. Landslnjtf mentnr, oghesirMen 
mnnn hSTB dripi hoa, taj han 

raegét blódig: han haTde HoTedet í aln Haand; denne kjendte 
de aBe, at det rar Sigmnnd BreBtarBAn; han atandaedé etBteda 
paa flntret, og gik nd Bidan. Og efter dette reÍBte Thrand 
Big fra St<rien, atðnnede akrskkelig, og aagde: „Nn knnne I 
aae, hvad der har Toldt dÍBBe MmdB Ððd; Einar er farat 
omkdmmen, og faan «r d«d af Knlde 'eller dmknet, da faan Tar 
den taindst atKrke af dem i dertHDit mm Tfaorer TOMre omkon- 
mea, og faar Sigmnad vel fert faam &em, og er derred meit 
UeTen Ddmattet, man Sigmnnd er da koihmen Í Lahd ganiíke af* 
kneftet, og dÍBBe Maiiid maa «• faaTe dr«bt bám, da ban Tiite Big 
Uodig^ og hoTeOn fer «•." AUe TiiraiidB Ledn^^ere Bandeda 



Uigt.z^dbyGOOgle 



Faniuatar> ptiadax tðoniAii mtþHÍBt eiu.|>l*iiiw of Wvn* 
j|wU» allir, »t ivá ■aiii jhrit lijiiiu.'' FilgjJM|Cfi Di^i^a «Ufr- 
hafa. Nú «egix {viiidjr, at þcí< Bsvn ^ttjK aiUv^ at i* ipuuidi 
ikoU þai rafoMka allt, ok «t& t°™ '^llgji - NA ^ TrðuUr, 
g^rfi ]i<Hr, ok finu þar öngvait at tijr ikujiii nuf^ka alt, «gio 
ávitðL fwif ^griiQZ ok ■yaÍF QiEa tajr, Min) fiwia, hSr oat;^ 
haas þr»t«, ok lcvoftoit þesi^ Pngr (vU^KjWjUtikjin). Bádi 
Tetki eigi Taldir. f'^''' ^val^ Tofgtimiir og^^^wr hwnu t>Ua 
]>á eigi þorfa at þ-ie^r b^ 9g sögthi ■« iMJi fKÍkiui <ti ^**' 
neqD iíaa raniuaka gerla, «f( 110 Veri^L TrSqdar l^ t^ýwin 
þwr g«r9 enn ivá. Qrk •ÍV batti íkjgi at trtta, baMwiiQBa 
jaikil ok forolig itM i eUnhófr rajaiftka g}841^, og^r gjera ea 
init. ppinAt *py», hvott þw >o. Ajt itowrt l^t, litaUa, stow 
haÍB raninalpit ðrkinf. {■«( bí Riukrt^vBni. Trðadnr apir 
aðgSa ^at eigi Teraj pIe fanilff ]cvðrt:tiúr bOra ^uu^ka li^tL 
hana app, ok M^ (fúfX 'Þw Tl4r >ðgda ttt vlk iktyi gjðt^ «g 
ekki i M<«a broiti e|iiw, o^ |lwata Mi vp, />g tvnjin to]tfi kir 
|«it^ þai.riVn h>1ÍÍ> pnMt v|ir.«n)giiiú:a|^Baik, tqrUýl. 
nuilti: hvelfi^ <l>Eki|iQÍ, ðk vt^ fiva hScq hp>b Stnnd. Td mUd 
gtritn þ«ir; þar fun^ þ«ir Trðadnr: ,^TiUTiCQilj&tir ogso 
fÍUiabagga nub> ex ^efnt hafli ^&rda b^r; h^ ■f^'^ *fit HÍ* 
. Spjarrapjoka, inia hqí veri iq 

d^tta* at det mwrtto T«re p^ m. Tliruid iagde nB» at dt 
pknlde ruiage iklt der, og det gjordja de, jum iandt ipg«i 
Kiend^einingfir. Thorgrífn .og hi^ ^ðnoar ytdbjl««)e at 
tuqgte det, og iagde «t de ikke h>vde bedrevet denne Gjer* 
nng. Tlucud i>gde> at de ikke tnrde y«d at nmgtít dft; «1 
hui 'hkd ^ .liae Mf^nd, eodnn at r«nx^e ,&ðitr«} og d^ ií*r<lt 
■aa.' E|i .stor gaiiMll^ Ki«te jitod i Vwia«it^Bn. Thpud •t^gHh 
om d« VT^f «JEt«i«^ Kíl>m>* -P« HlB^f I ^ ifl^ var ikk« 
eCterMgtf ;og d« b^de d^v .n^^* de ■yntei at d«r fif ikk* 
Doget d«iv vden í^^ffiaÍKtuf: , og luiffa dttrimaUafn en Staod- 
Thrmd iagde : „Vender Kiiten om !" «g d^ ti<y^ WMi. Ð« 



abvGoogle 



40. C rÆunbWA ufiA. UV 

f idkúul, ak frHgB^fléWf) qiilfaHfl,ðgi>s«TiðBdft)hiui 

hmiin leyiU .itti ök Tora þar lcjiti jnindir, 9g mKngar Spjanu 

Mnrglr VUmt fBiiM*HlKr, ' ok vewm hlr ■BmnnrBTriflr, og am- 

HMflUr fn«» ^odr þor mUt- itqu fu TrSadnr btrqj hb 

ian gtíihriag , ok kwdi , át itovran Godlring, eg kjwdit at 

þum hiútg l»*flM to Signwwlr tuIMBpiobqlSigmndarBrMfe- 

BrMtimni ^ HUten jul baM uAnnr át, eg Hikna Jidl givi 

g^ hfhnim, Ofc w |mgrinf honnik Og t&i TorgriHor fcfc 

T«t ^te, |á gekigr hun vift betta at vita, A geagiv baa TÍ 

■McK Sigmiiiidar , ofc Mgir oé Hori81gmudt,ogBÍjciiAakHim 

idlf, M« farít hBfiK; batta vima tíl b^i boriit; ban ngHr t^jm- 

þeim til, hTW þoir SigmaB& nn i, krftri Sigmandnr og Towr- 

ak ftót Tera dysj^r , ok nr Towni jlngir , og t^r fa« 

Ify^ þair Uc >airra i htotL li^lfc t^jrra bert yi skr. TrSndar 

pfta^t latr ^ {>ar^m ok iMin t^nr ti Ter^im eg Sinfa' bau- 

kao* iva nufr aAri llftan or« m tí 4It; a^jaii Towm' Sig- 

^«ir gr^ f tr aW f, Kgmaodr efc moadnr eg Tovmr gcÍTBtr tí 

^iir, at fcMjb f SlaiUjy ^iRÍ fijiriqnu «j Sfcdoj, mm Sigmtm- 

er Sigmaikdr hsOi gem IMt. dor htgi Uti gerfi bSr. 

fcndt der oé fiylt Pjalterj lom ba,Tda T»ret i KialeB, og bmgde 
Tlirand dra; han leMe déo op, og der Tare mavge ^alter 
Tifclede ummen, og onuider faodt Tbrand der en stor Gnld- 
riog, og kjeodte, At donne Biog baTde tílbert' Sigmnnd Bre-. 
■teflMa, det Tar AeiUÍg den, lom Hafceo Jarl haTde givet ham. 
Ða "nMiigcíln mi^ede d«t(e, Tedgik bao Sigmonda Mord, og 
fortabe nn all, hTorledei det trt tilgBMt. Han Tiite dem 
derhan, faTCNr Signiutd og Thom Tarc nedgrarede j og de fsrte 
derei Lig boit. Thrind lod dti Tborgrim og huia Sitiuw 
diage v«d tíg. Stim bloTe SigMood og Therev b^;iaTed* 
i d«i Kiifca .paa ttcid*, lom fiigmaBd haTde Udet bfgfe. 



dbvGoogle 



ISð rÆRBlÍnOA iAQA. 41. C 

Le^ far JMm SigMunaer- Lmjmtrf9f Tmtn %mmA- 
rfífftrr. Mttm; 

41. Nd eptír þette Intr 41. Ettir (fl InMr ai TrðiHr- 
{■rAndr Mflfiaa (íag QMmeitiit < nr ttevna qnari Mongd slwui 
Straaniey í ^inhhta.^ ^r er til TÍDgi nj Strcjnoj, aj Tén. 
[ifiigMð& þ«irra FKrcfíagfa, (ar Iwvn, blr irTingvttFnÍBgaai; 
■Sg&n þeir fwrgiímr illi ök lilr k3gdn t^irTorfrÍMvriAieg 
sjmir haiu, sTá at allir \Ang- flínír hanura, aó at ■dlir Ti^- 
mean heyra , drip ok daa&á nui hcgra , M DrSpi <^ D(jt 
fSigmDDdar , at þeir kToðait SlgmaBda, at tajr •Bgdn «e hin 
hRon drepit hafa, ok myrfiaB dripi faan, og Qalt iina nýani 
■Abd. Eptir ^aa hloti ■agta Ettir at tajr b9ddc dlitiQi be«% 
\k era \t!a oppfe«tlr (ar á towto tiýr bongdir hb £ Tin^- 
{rfngina, ok lank Bvá þeiita innn , <^ nil^^ fingn tqjr E«l- 
Kfi. NJ halda þeír Leifr <A aligt. Nd halda tlQr L^ÍTor og 
fáatri hana fnrindr k btfnorðl Fwtirfiyir hatnan Trðndnr Í 
Tift ^m, ok bjMa ^n Mrttk BonBrorinBD,tílTovi«,ogltJðVi 
jþarmen, þnr er ^n Biietti BdlnntqjnaBMlqjktForh^k, nui 
bezt Tift nna, dc \m Terfta tej knndn Tera beat n^ ri , og 
þar n&lalyktir, at Leifr ími Ro vHrEndin & beian, at L^jmr 
|>6ni 6igm«idBrd6ttar, ok ne^ fok Towm SiginanMðttnr ,- og 
aat þaa m«A heilmn sáttan; Mkom^tilKmsáUhiii} Lajv- 

JUtf ffUKr Tken Sigmundtdaaér. 
ti. Efter dette lod nn Thr&Dd MaTne til et HoT«dlhlng 
1 ThordiRnt pan Strðnue, hvor Fiersboeraea Tbingited er; 
der bebjendte Thorgrim den Onde og hana SSnBer, i all* 
Tbingmnndenea Pa^her, Sigmnndi Drab ðg D«d, at de liarlt 
dmbt han, og aiden akjnlt huM Lig. Efter at de haTde b«- 
l^endt dette, blere de ophmgte der paa Thinget, og aaialeM 
endte de deres LIt. Leif og hans Foslarfadw Thrand drars 
nn paa Fríeríet til Tfaora , og tUbede dem saadant Forlig, som 
de knnde TVre fomðiede med, og Sagens UdfiUd bl«T da deni 
at Leif fik Tfaora Sfgmnndsdatter , og d« shittede et fnU- 



Uigt.zodbyQOOgle 



41-41 C. FjKuatiiOí SAfiA. Ii9 

Mtr Zi^ bd Muou á iB&iir- nt .n^iir nd Byg* & ElUhatiri 

ItM ifaiiii f ISntea; at Hofi, «k ngnu qj Hoivi qi Soirqj, og w 

■r Bð kTct i Fnrejjiui noldt- kí kvírt qj Fðqnit aakn. Tqj. 

■ra krA. |ioiAlfr StgBnnd- Tewiilftu Soant Signnodi gíiU 

•mn kTongMt sk ferir W í wt og setu se qj Bygr nppi ft 

DímoDr d[ er giiSr bóndi. .Dqinin% oger igngoworBðwli. 

^ ^Mrvv^iVMM «1 OlaA ÍM- ^ ArAvwi og Oieiavi £m- 

wi^ii A«(^ gfi kimum hellia, 

4>. Réttlig* hoía ts&tát 4S. BajiUa httra mijsir Men 

■Monavá rittit ok »anBligB Ba^ kkrÍTa bo ogsanniUasagti at Ow- 

at Olafr konnngr liafi skatlgilt iBrncKoagmrheTÍrskatgjðUlðdl 

ðll þan löndj er nn ligga nnd- tej Lond, snn nú liggia nndir 

Ir Nofog* ntan Island, j^rst Narijfji, ntanUjsland, fistÖrlutr 

(^kBeyjar, Hjaltiand, Fxreyju; ojdgjar,HetlaBd,Fðijarog6rÍln- 

ok Gi—lnnd <. [Ok er STá land:; og so er sagt frS, at a tqj 

■agt, at k nlðnda iri bana kon- niýdinada Ari ftf Kongadðini 

4ng;dánB k(nui> af FKr^om kansaia kamn ttf Fðrjpn til 

komment Forlig. Leif gjorde sin Bo i Stand pna sin Ffedre^ 

negaard Hof paa Suder«; og nn rar alt i nogen Tid roligt 

paa Fnraerqe. Tlioralf Sigmnndsðn giftede sig, og tog lin 

Bopvl paa Dimon, og Tar en brar Bonde. 

Om Fterab9erne og Kong Ol^f den Hellige. 

4X. Kyadige Mænd hare rigiígen skrevet og med Sand- 

hed berettet, at Kong Olaf faar gjort alle de Lande, som na 

ligge ander Norge, Island uidtagen , id[at«ky]dige, feist 0rken- 

«erne, derDSBt Hjaltland, Fær«enie og Grðnland; og der for- 

taellei sea, at i bans BegjerÍDgi niende Aar kom efter Kong 

1) j^r. 0. •« t- V(U af Usdiui ipttfli kMáicr U Mtm ■«■■» þi mnm , u BJSiIa 
(|lBn*t, B) TÍHq, A lcMál m*! U ■pDniB|| ■■ kHitti^dilB, hvBnn kddla^ tbií, 
WM ( OAiirJM ak k HldUnM ak m Vmjitm, sk ipnSM hs^ali **á tn, mb ▼«- 
^ MB^ál olkil K ■kflrta, ■! T«I Tari; iUkki i>Ur Uffil hu^ apUut 1 maMl, ^k MMi 
lu^rélt ellK Ui^iíUhB, 0, S) Cq>., H, H Csp. Ha^^ baffll Þi ■■dtr ilk !■(* OiÞ<- 
•)!•■, MM iWr Mr JtU) bu k^l ak (kifl •rBMidbcw ok,! (. f!] fMt ■ér >u«b 
MU U TtHB krti i blu^ [rt Oik^BjJiB, Oa\ k Orwludl ofc i Farayju, O, IH 

C n. Ul (r. I> MM ABt T«T T<nt «■ OrlMriu, «k m it*, •. «. •., Wi þat (wu-ui 
•MM k*M ■m, «, H. 



Uigt.zódbyGOOglC 



IN vÆKRtmk uau 41, CL 

til Nongt, al grSHUÍiopi Norra, «Hlr Or «f B« Ovfam 

Ölafi konéng^ CHIU lOgMKrS Kmge, GUULðgaftTwL^jTia 

Lsifr ÖMurmneD, yóHUr M ömMÓa, TowtÍlfat BlD«Jia- 

Ðtnun ok niBrgir aSrír MmA- «■ og Mengjir >rir BðsdauiÍD. 

MTmir. |«indr or GM« bjdst tíí TrBndv ni G«ta búiMl til F«itr, 

ferftus, en «r hBOn tu báÍDB, og t&ibnnTar ferabygnn,tifik 

I>i [t(UE faannS S»Ub6tt*, ari btn NiwrfndbMt, ne hu rlt 

bann nUtti fafa^ ftea, ok ikkji maatar at fllra, og dTil^ 

áTftldlit. bann «ptír. En «r M8l^;niMit&iiWinganirk«Hi 

|eir FMteyfngu kTotnn á ftui blr aam OwlaTnr Ksagor tIi^ 

Ölab ksDánga, ]A katlar bnnn t& kadlar ban tqr tU TUa, o( 

^ £ tal, ok átti Ttt ^ atefnn, beltSteTWi tí t^fr, tá fetw hai 

lask hann ^ npp e^ndi abi fram 0rÍDdi anjni til t^|m, Uf 

tU þA, ^a M oBðrbJnggn swa bén oadlrBoTnnmi, €i;*^ 

tMaendÍBgwiDÍ, ek ngM þeim tttfman ao, at hBb tO tava Skai 

in*t at faann tíU hafB akatt af UF^ijnn, og tá Ti, at Fariagai 

S'nrejjnn, ok þat nie& at Fw- aknl^hftTa lirLavié, aa 0»- 

eTÍngar akyldn hafo þaa Iðg, laTnrKoBgnrnttiÍDl^t^jaiaa; 

•flai Olafr konlángr leOi þeiln; og & hesi umú SteTna fanit (i 

en * i þetii atefnn faiintt þat & & Kongjini OAin , at haú innndi 

oritnm kenúnga, at hann mundi tðka t& tlUéati ftf tajm FeiiBg- 

Olab Ordsending fra FVreerBe tilNorge Gille Langmaad, Leif 
0Mar8ðn, Thoralf &a Dfmon og mange andre BSnderiðnBér. 
ThraBd i Gðte beredte lig til at reiie med , meh da han tv 
fnrdig, OTerfaldt der ham en hoTedkals Sygdom, saa at hiB il- 
geBsteds kande komme, og han bleT da tUbage. Men da ðe otU- 
naTBte FRrsboer kom til Kóng Olaf, luildte han Sem lU «t 
og holdt et Mede med dem; han fremsatte da for d«m det Aa- 
drageade, som tbt étu tgautlige Gmnd til OEdieadia^, <^ 
han Tilde hare Skat af Færðetne, og tÍUlge at Far^weme 
aknlde antage de LoTe , nm Kong Olaf gar dM. Pm 4«^* 

u vft 



Digt.zodbyGOOgle 



41 -C. pmMYiMA njMA. 191 

Uka fMtt til féM uáli* áf iMm, nund Tswrb Ub koms* 

^•ím'FWreyinftiQam, tt fikvoní It, nnt^fr TUda binða ftri hflMÍ 

þwr ItomBir, ef ^at TiUi ^at SÍk vi rfornon Ajan; lian bej 

m&l * ' iTardi^nni ^Bdá; banft tajm Monnan, lum har vowik 

^A mðnriniD ^ BeU þar vom kemnir, nm tnjr tiMn tftkn hetia 

komnir, [ef þeír ■tMn penna KAr, attfajr aj frGaatir tOwtq 

kott, at þeir er göf^vstir TKri ftf tajm, il^dn genga honon 

af þéim. ■kjUi' gnriut hand- ðlbandar, og ao tiggja Hajír og 

gelngQir , ok (iggjtt áf bonom VinakBp ftf honnn. Tti^T feriakn 

metoA ok TÍnáttn. Hínniá Menninir bildn ao nm Kongjini 

færeyitknfti raannnm Tirftnit Ör, anm gianait Acandi, krðn 

•vá orSkénánga, aen gmnir* Vi StevnnUiAlf mitM BBfgraat, 

mnndn & vera, hTemreg þeltli nmlajrTðdniUjiniiéirtS'genga, 

H&l mnnði anáatt, ef þ«ir Tildi tanKongnrbej; og tew-at flajrl 

eigi nndir ^t gángsO, er feon- fiteTonr Towm aettar nm heaá 

éngr beiMl; vn ^at tU þeM MmnSak, {ek tow ah tS FruB^ 

mált TÍBTÍ flolri itteftanr hf^ÍRr*, gongd, snM Iðingji li^^^jl, tiijr 

j^ Tsrt ^t rilt framgeingt, er gingn tfi Kongji tílhanda, og 

konéngrbeldditti geingn^eirtil gjðrdut HoCmen hansara, Lajr- 

handa konnngí, ok geriintt hant ttr, Gilh ogTowrUfor, men adk 

Msde mnrkedM det af Kongena Ord, at han 3n*keJe Sikkerhed 
for denne Sag af de Fareboer, aOm da Tare komne til NOrge, 
Bt de rinilde med Ed atadfaate dette Fordrag; han tll- 
bSd deM»id, aom vare komne tll hau , at, hTÍt de Tilde' 
indgaae dMte Vttkaar, da alnilde de feAaeteata af den bliTo 
haAa Mmid úg erbolde hanl VéBikrii og HndenbeTÍiininger. 
FKAreboírte aytatei pafa Rðogeni Ord' at BHerke, at det vel knn- 
d« m» tVfrlMnt, hTad tJdfaíd Sa^ Vilðe fRM, hTÍs de ifc^a 
Tilde Rm^kke Kotigeta F«TlaB«eliéa » og »]£i'6m áet holdtM flere 
M*dero«éeBM8ag, tk dðg-KangeD ■(& Ba^tÍBg étt igjenaeii^ 

1) Mk, o. n Atmtl, n. » «1, D| n bm »te« þw tcMlr, «( ^r OfUa, B. 
« Un ■MB gttMt, O. -•) JÍM. 0| ]bUa «i|t «■ H«B lM4ap ▼lU'. «*. 
■) á1»«nl)>fcM«W,i;. 0,H) Ur«n|MrtMtal, 0». 



^dbyGoogle 



Ift FAfiTÍnaA UOA. 41 C. 

hii8m«nn,Uifr»eiUi«k|MÍriIfr, It m^t Fsrfagnlr g|MK pir- 

Mi allir JieirFæreyiagwi veítta lariKongii AJir pi (&, at halda 

tTardaga Olafi konóogt til þew, tiic Lotít iq Fði;jan og< taa Ra^ 

at liaUa þan lög' i Fierejjnm nm han uttí t^jm , og litataa 

lA. .þaoQ rétt 3 , er hann aetti Skat nt, nim han l^ji i. Sojaa 

þein, ok dca^ildi þat, er hann bjgTaat t^r fmsku Meiininii tíl 

kv^ á. Sí&an bjng^nat liinir H^mfecina* og á ^^ilnajioaB 

fÍMiwfikn menn til heimferfiar, viqtti Kongnr t^jmim VinagiT- 

en at ikiliia&i Teitti konúngr ' vr, snm hðddn giagji hsniin.til- 

þ«im Tisgjafir, er honnm höf^ h^nda; tajr f&ra ná eqjna Fii, 
JÚadgeingnir geESt. Fara þeir. tái tqr TOwm UdnÍr,,menKoBg' 

fertar einnar, þá er þeir en dt liit gjeraSkjipót, ogfekFftlk 

búnir, en kooángf Ut bia skip, ok & tB, mm han ■endi tii Fð^ar, at 

fAkk menn á, ok aeodi þá menn tftka htr newti Skartinim , wm 

til Fcreyja, at taka þar tU FeKÍnganir akjiUngjaldahoimB; 

akaUi þeim, er þeír Fsrejingar tair Tewni t^Ijr^úoúc og ti er 

dcylda gjalda ^kfinam. ptír at aiaíiiáF^ ti^rra, at^j^keau 

tic6a4 neaunbúair, ok, nr þat íltkji- attir qg ong|iti Sknttnr i 

íik þeirra feií at aegja, at þeir t^j Snmri •om.TÍr nait ettir; tft 

kona eigi.aptri ok eingi akattr v&rFoUcasðgoÍD,att^Jroagantnj 
& þTÍ 8ninri> er neet Tar eptir, 

•g Leif, CiiUe og* ThoraU nndeijiaatede aig Kongen, og IiIeTe 
Jluia HofBÍDder; men alla de tiluedeTKrende Fœrebear ivoie 
Kong Olaf Ed paa at holde.de IiOTe og den Bet pu Fmrnme, 
som han gaT dcm, og betale deSkntter, aoqi faan paala^e* 
Siden beredie de f»r«i>ke Mænd aig til Hjemreiaenj og.ve' 
Skilsmiuen gar Kongeo' VeanegaTer til dem, lom Tare hlema 
faana Msnd. De droge nn derei Vel, da de vare &erdige, f^ 
Koogen lod nute et Skib, og eandte Mmnd.ad til Fareecne, it 
modtage de Skatter, aomFsTaboeme eluilde betale luuv. DaUeT* 
(ikke) hortig færdige, og om derei Reise er det at fwctElIe,at deikke 

ntunlw t»lttt, 0, a. %) n kuB tMS yém, .U O. 4 IwlirM, 0, *■ 



^dbyGoogle 



4MI. C. FJBasríKQA. SAflA. I9B 

[■egla (neBB) Bt Þ*'f I"''* <Ui TOwnikoninirtilFðiJBT,ogongj- 

komiti til Fm'ejja*,'liaAÍ ^ Íd Mftrar . litji hq'nta Skal 

ok eingi maii flkatt bflimtan*. hár. 

frá 8ígur*i ok þrlmái 4 0»tu. Ft& ^ra og Tr3»da mj Gatm. 

4S. Vor >at hsau farit af 4S. Hatta Váii tBt ajt Sltjip 

Noregi skip tíl pMeyja, á því flri fiá Norra til Fðijar, og Ti'- 

Rkipi fjm orfiuodingar Olaff ti^ Skjipi fowm Oidsendtogar 

koirángB tíl þesa, at koma OwlaTaKonga til tes, at onknr 

■kyldn ntan af FRrejjam ein- Sf Hofmonnon Itanwa, Lqrnr 

hTerr {rnf ra hirfimanna hane, OiBari6n , Gilli LBgmBvnr ella 

Leifr ÖBflaranoB, GilU 13g- Towrðlfnr If Dajman slglldn 

mi^S \MAh 01 Dúnnn. En koma ntan fr& Fðrjon. T&i hesi 

tst þeiii or&MBdiag kom til Bo komn tiIFð^ar, og tð vfit 

Fsrejja, ok þeim Tar lagt, \k tajmun sagt, tá rfidslown tajr 

rMa* þmr lin imiUi, hTBtnnd- snjnamidlon, kT&t hfir nnndi 

ir mnn Irtía, ok kem \t áaaml bjgTa nndir, og. adlir komn 

neft þeini, at ^k hnglia, at ÍRunt nn U* nt tigr hngiaTn, 

kom tilbage, og ingen Skatler den nœstfelgende Sommer; Folk 
ídge, at de ikke ere komne til FKirserne, og at ingen havde dei: 
iodkneTet Skat. 

Om Sigwd og Thrand i G«te. 
4S. Denne Vaar Tar 'der faret et Sldb fira Norge til Fœroerne 
med dette Kong Olafs Bndakab, at een eller ande» af hans 
Hofsinder paa Fœreerne, Leif Ossnrsðn, GiIIe Lagmand eller 
Thoralf fraDiniontkQldekomme til ham. Da detteBud komtil 
Fœrfferne, og det bler dem forkjDdt, gjœttede de i Forening paa, 
hTad Henaigten. Tel maatte Tare, og troede de alle at indiee, 

U bm ftebakU, 0/ fv'M WiUUVmaÍfltaii^.H. ■) i þW ■nri. ak. (. Htf. 
nar- ðBff' tMt ■amaiUtauuaMfíiranOlabkoB^Brr, >tiUf »tfnitoTtt,<( 
bui ÍÉttl ■•■t tU FanrJa [gptír itatti, t. H) Ut fnin ■Dnuilt, Sk þit kafltl kTergl tH 
lulk kDsll, iTá at ipnit TBrt. KoBrfip fiU \i ■■••t ■Up Ul, (k aoBm aoS, olc ■ondlr 
tU FanjjB cftlt ikuU. FJtb þelr ■ona, ak l«ia ( kaf, •■ *iðaB (paTBlit okki tR {leirrA 
keldr oaa kiaa^ raTTl, ok tdtii \n ■■rgmt (itaT ■, ktU ■[ ■klpam þein WtmA TarStt 
ktfm, O, S. 4) r., P„ UfMtlr, 0.1 UfttfuaSr, B. )} tadda, O. 

18 



abvGoogle- 



104 FJBaEXÍKQX SAfiA. 4S. C. 

konún^ moBtí TiMii >P79« KongBr k«i11 vUi^ ^uja f^ 

eptir nm þan tíNiMli, er tuiujr wn tei T^iadi, ina niBaú 

raenn hbíbu fyrir latt, at ^ Fðlk hiUa fiii Mt, at Biandn 

[mnadn gerst hafa i eyjiuiam, vera tilberist hb aj Qidgainn, 

am miifarar undijQanna hoo- «m Va al nkkwfecir UtnndÍBga 

■ngi þBÍrm tveggja ikipa *> Kougjioi & ta^mnQ IfáTiui Skj^ 

er eingi mattr haKi afkomiM^ onnn, «aa ong^ MiTnr Tii 

]>eir rMu þ«t af, at pótiib attickomÍB SS. T^ SJÍhIb ta 

akyldi fua; riStit hann tU, ok if, at TowrUfor akaiUi On, 

bj6 byiWng, er hann ittí, ok ban taH^ ti til og átgjðrdi^ 

afliUH þ«r tU manaa, vora Þar Famaahjip, anm haa ðtti, tg 

& ikipi tíu mena eiyr tdlf. Ea fek BftrFölkUrtÍl, aet^jgJaeUi 

er I>eic Torn báur, ok biftB telT Hmia Towra i Sl^pinu, 

byrjw, I)á. var ^t tiðioda i og tSi t^jr Towxa Udnlc «^ b^ 

AnBirey>, at aiDbTem g^a aTU etttr ^i, t& bSr «o tílq 

veSrdag gekk fwáadr í ilofB, EmrflJ, at aín GowTeTnndÍ gek 

«n þeir Ugn f palUaomS, Sig- TröBdoi ÍD nj StoToua, tá Uwa 
tajr SBonkjinun Sjiínir, Tov^ 

át Kongen Tiit Tilde adipftrge dem om de Tildragebec, rnm 
nogleholdt foc sande, og som aknlde rœre foregaaeda dec paaffec* 
ne, liemlig angaaende den Ulykke, der Tar medt Kongent 
Udundinge paa de to Skibe, af hTÍa Beuetniog intet Menne^* 
TBc kommet tUbage. De toge na den Beilnthing, at Thoralf sknl- 
de reiie; han gjorde líg ímtiig og admstede «t Fcagtfart^ 
mm ban eiede, og fik Folk til Bes«tning, i alt tí. elltr 
tolT Ma&d. Men da de Taro &erdige og ventede paa BSr, 
hændte det sig paa 0iter« en Dag, da det Tar godt Veir, >t 
Thrand gik ind i Stnen, men Sigurd, Thord og Gant laaed*r 
paa Ba;nken. Da sagde Thrand : „Meget forandrea i et Meone- 



1] lUpMfD*, Bi WBt ■Mhriit { erjtan þela tTslm tUíiUfkim, o. I) •! tti**- 

r, t. U. 1) brariii^mB. 0: Mtoseaim. '». 



dbvGOOglC 



4S. C. VMKKÍÍSQA SASA. ltt( 

■riif ok póAt Ink Gantri. ar og Gntti. Tft tovk Trandmr 
^ tiwlti ^ráBdr: mart TerSr* ■» til Or^i „Mengt Teror á 
&»BBBMefiini| ^tw j^at, þ& ManiftTÍni; ij ^Iít *ft *^jt «0, 
M menn* Tora ^gir, at títjn* til e og fiKf ri Tevm tmgjir * M 
tHr liggj* Telirdaga gAa, þelr tajr Men mm Tfil era Cntr fil 
Henn er [til rila ern rel &er- dt, Tflda aita eHa lifgja inni 
b*y nk eigi noikdi ^t Iftligt CrowTemradiar , og ■} moDdi til 
'^ikja UBam fyrmm mðnnnm, tokt t«jn Injkligt, flnm & bRra 
Bt Þ^iélfir or Dtena nonii Teri inið bj& mli, at Towrilfar 
Tem * . neiri |>rotkani^ enn ft ÐnjnM mandi fSra at vera 
^! en byrfibgr eá, er ek hBfi n^trBðjsmeRSÍ in tftr ; tanSkát- 
ttt, «k bir itendr f nannti, mðA m, mn e bSTÍ fit qg ber etend- 
ak Bt haBB geritt rrA. fHn, oriij NoAtinBBr blna atU e ni 
Bt ^nn fáni nnðir' briðina ; or hftrh atftji eo langjl ft Landi, at 
iiér hmrt bns Mh of nUn , ok hón ér Mbb andir Brftjini ; kT«rt 
Tot6r dtki tili Ter9i haldk, Héa «1 ber fndh ftf Udl, og 
BÉBndiiSpiTé, ef ekTæriBokk- &k^ Temr Mldi hftax tí hen- 
iH, ann bea er nftka T«rd, ik^fi 

akei LeTotid ; det bnndtea ^elden i Tor Ungdom, at Mcnd, iðm ere 
Tol dnelige tfl, bTad det ikal Tiere, lade inde eller laae om Ða- 
gen, naar det Tar godt Veiil, og aldrig vilde vore Forfœdro 
IiaTO tcoet, at Thoralf af Dimon skalde blÍTe m raikere Mand 
end I; mea mit FartSl, lom itaaer her i Noitet, tnnker jeg aHf 
bUTOt laa gammelt, at det raadaer nndðr' Tjæren; hvert 
Hnni her er foldt af Cld , lom ikke bllTW gjort i Penge ; aaa 
fkoldo det ikke gau, bvli Jeg Tar nogle Aar yngre." Sigiird 



D þtiadt ImU þate nllk na Jþrnufl, krafirt ■!(■ 'Mtkb nn llt lali, en vtitt 
•t|l 10 *Btt* hmUlt, Hi) (braðtUMlt kua, H), >clr ven Þorlitajalr, UilikMyalr, 

Ot), ok ktna þtltn vat Gutt Ubb n^t; þU var nk ItmaH þattt*. ADIr *at« þHi 
fcaidt VMimr þifalar, H> g)w*ffl|lt BnB| HpHlr nt ^n tltti ak nntr fjrlc 
>ela 1 UlBtt>MSt littl kaulainaík, ok tu kdltSr þitfit kfn ligl (1i<i|l, Oi;, á, g)! 
hua Tmr þl (f. L Oe. é, f,) Buu kmili («*Mr, IH), ak *mt þat þJ mafr fri, it k«ia 

nx þtaUJft ak nmAt ml Mtl,0,jr, irt tf ttMtt Thta Mna ■! hu*, ktctMi Nrilir fcma 

rai, O, V ■U|Ml, O, a. *) **r, O, JT. n tHl.t. O. » daglrTBni, 0, » 

•) þttja, 0. T) ISJu ■*, t. H. 



dbyGoogle 



IM FÆKBirÍNaA SMA. ÍM. C 

wnm TCttut ýngrL Stgultr mandi jni to, htfi »Tcri jukin 

hljöp ii, ok hét ál {)^r6 dc Ár ÍDgrí/' Syónir I«jþ*At, og 

Qant, kv«lBt eigí fietta frýjnorft wOfÚ Towrm' og GBttá , «g nji 

■Undáit* tUÍ"* !*«v g^í^ ^^ ■» lUgl tHjb Hu betta Spotiit 

ok ^rtil «r hniknrlai Tom, itaBda & wb. Tajr g«iig« ■■ 

g&nga tíl ek setfK fram hfTftfng* lit, og,hiat, mmii HnAadlaBÍf 

lAinþá tíUr^ &rra, ek U6fo vdtn«, %m ao tíl at ae^ Skál- 

Bkiplt>, ok i^ugga þtlt á fám onRfram, ogkwtal&beniFarm* 

Mgnn; Tora þeir (A ttn mABD in oman, og ImUu S^'ipí, og 

«fe télf á Bkipi4; Mm Þeir gJHrdn ak liit nakra fla Dftar; 

{táiiUr dt flitt Tofe aUk', ok tiji^ TOwra ^Jsíbí tájgjn elU tolr 

TÍÍBDBt til jafaxn i haáuaa*; HaB&&8kfipi; towkn «o tajr og 

(eir [koma at laBdi, erm^kv Towralfair útTÍBÍmmVevnrlajÍi 

TBT, i HerDD*, Uf^ 'þtix Sip' eg bowd aiUaTajÍDÍ til kvfinaa< 

■rtr [atRr fyrir Btrðndiimí', ok nan ^J HRTÍnna; tajr.konni til 

var ^ skamt i miUí þeirr*. LandV nj HemD, tfii aknjmt Tftr ; 

■ |>Bt var tU tálHiidk dm kveHit", J^Jnrar leji ae ntui firi Stited- 

«t myrkt tbi! oiHt, at {mú ini, og tow vSr itnt imidlnn 
ti^mi. TftblrsotilaBKTðldi, 

tprang da Cf, og gik n^* kaldte paa Thord og C{BDt, ogi^gder 
Bt hao ikke vilde taale deiuie BebreideUe. De gik nn ad,,og 
ben til Karlene, gik aiden til og satte Fartðiet frem, .og lode 
dernœat Eore LadningeD om Bord, og ladede Skibet, og gjorde det L 
faa Dage fœrdigt til Afreise ; de vare ogBaa ti eUet tolv Mœnd pan 
dette Skib ; Qg de og Tboralf begave Big tU een Tid paa Beiiefl, 
og knDde.bestaudig ðine binaDdeD paaHavet. ÐekomtillÆnd 
vedHema; det vardamörkt; Sigard lod sit Skib lægge lœjDgeie 
ode ved Stiaaden, meo dei Tai dog knn et kort Stykke imel- 
lem dem> Det hsndte Big om Aftenen, da det var blevet 

|) H trmnir liam, t. Bé, q itim, O, H. •} ■IcbRI þu •!«[ tB bMtH hal«m, ftf 
nr Bk lalÍSI allr ■afl lUrtu. t-O, B. «) b;ifl[Del» þciate. piimb ini ÍMI *k tmfl 
•{■tkl Tl9 þi Slcart ok þ4t6, Í(i ^títm kmímn, o, t) mmUmM þ«fr þU nf, it 
tnMi ikjUi SflraB vm liðiIuaSir. knn wn »« ifrm, O. i) kaon at Haraia 
arU>4ip. Oí, í, f , t^ki Konr, i Hmjiam, þu vw if^ <l(p, 0/ M ^m Mi Mmtaa, 
9-, aUa T. m.,a. 8J ■ptuÍH ■», □. 



^dbyGoogle 



41. G VÆBnlNQA SAGA. IM 

iNÍrálfr «dii tU rekkna «t t«i kKlmirkt vlr, at TvwrSlftw 
báBit, ]>á gwkk' ^r&Ifr á land og faanMra Mea ada at'fia ribr 
nj^ 1 ok aniur m^ með hoa- H^ «t liggja nj, tA gjek T«wr- 
nm', 'laMtn aér Itaðar'; ea álfnr ap & Land og ^n aumc 
(er) ^eir [Tom bánir* <rf'an at MftriirTÍ honon, og lajtava sU 
gánga, þi lagði lá, er honnia ettir Kvnjliut^ji; og tái ts^ 
fj\^6i, tA* kaitat var klaK yfir Towm lidnir at genga onanattir, 
hðfii&' bonam, ok* tekínn npp tieefitan, lam filgdi hoann, at 
■f jðrSa; i þTÍ bili faeyrM hami i^t Klliji Tftr bláka ÍTÍr H3ddi & 
hrest*, Kiðaa rar farlt ' neft iSr, og at faui TÍr tikjia np fr& 
faaan * ok . rúddr til fRlIi , m' Jsmni ; oj tnj Bili bojrdi b« 
þu Tar aDdÍr Bfór*, oV tú aJD^est, SBjan Tðr fitri tí hon' 
kana keTrfir i .kaf^'en n faaim nn og faan vBr rajðdnr lilfadli; 
kon & iBnd, fát ham jiar tU, msD fatr Tb SJegTor imdir, og. 
«r þór þórilfir faSfta ikilit; faan tBt kojrdar ondir.KftT; og 
hau &Bn ^ítUíj ok Tar hann tii faan köm oþ attir á Land*. 
^ Uo&m i heril^ i^r, ok fawr bu faftar, nm faan-hlji 
Tax >& da^. En er tkipTer- tíkjihi £rfi Towiélfi; han baí 
ju U þórttfe nriía þwa Tartr, TowrJUf, men faan Tftr kkkTift 
mnr nj Heranar, og Tftr dejor. 

mSikf, Qg.Thpralf og bani FoUc agteðe b$ gaae til Keii, at hati 
og med faam eo ánden Maod, ferrst gik op i Land i et nedreo- 
jigt Ærende; men saa fortalte ðenMand, aon baT4e falgt faam, 
tá da de Tsre fordige tíi at gaae ned, igjeD> blev der kwtet et 
Khede OTer HoTedet paa bain , og bAU bloT laftet op fra Jor- 
deBt og i det unne faarte haa et Slag; deqiaa Uct han baa- 
ren, og sTangea tíl at kaiiteB,. men der nnderneden Tar Se', 
og han bloT lufltet iVandet; mea da han igjen kem iLand,gik 
baa hen til det Stedf hvor ban og Tboralf bleve ikilte fr^^ hiaanden. 
Uan fandt Thotal^ . og deoM var da klevet ned i Sknldrene, eg var 



tí ÍUMkt.l. O. S) it linm trm* (IHada) (lau, t. Of. 1) •UtSt. 0. «) fcua 
tan alcl tm «■■, r. 0. tt •ilu *ar hum, 0, a ■) sIUib, /. O, H. 1}. gtm^^V. 
•} tm m8 tUB, r. 0. V kdUir, f. O. 1|) iUfmi, ot, (, (. 



dbvGoogle 



Um þtírlik haM út4 lUp, ok Ífen til Sl^lptfqlfc Toiirrflb 

BÍUMtta I«r. ^ Tar <Nafr TowrabvtUTlr* btarrateiTlAjk 
koKÓo^i k véMn i LjgAi; hangarB áti Skjipi,' «g lútutta 
nm boawn Þegw oi4 gw, [tbf bHr. OwIaTor Kongoc vir tl 
(á atafnt* ðrrarþfng', <^ Tor tU Vijtdii aj Ljfio, «f vb 
konÚDgr á þúigina; fannn haði tí'^rt honan Bo Ti tft a&joa, tS 
(ángat Btefna Utit þeÍB F«ir- vSr ateTnttUÖrratdng^aaMTir 
•yíngannm af bá&nm ikipannm, TÍPnjlan)0g Kðngnrio vfirqil- 
•k Tora þeir til Þíngs komnir; Tor i Tiagjinna; haii hcji Utí 
«n or þfngit rar aett, pá RtóA atema Fniagvnaa hBor ftf biv' 
koaúngr app ok malti: þaa od Skjipannn, ðg tqjr Towra 
tOUndí, er faér era oiAin, er þW ^J*ini komnir til Tingi; mn 
betr at «Uk era qaUfaeyrft*; tUTingjÍTar Mt, ti ctowKeng- 
hér er af lífi tekinn g68r rfrsiagr, nr ap og m«lti: „T^ TnjÍBd 
ok hj'ggja Tér at aaklani «é, BJ her ara blÍTÍa, era «l^Jk/i, 
•fe er hír noldnir wá m«5r k at taj betir, tft n ijðldaa hojcdtt 
(fdgina, er ^t kanoi at aegja, her er fif LqJritU^in ^n gowar 
hverr Taldr «r Terks þesaat HtlTnr, og Tid hagaa han Tir 
Eb ^r gdtk ^ngi vtt. ph nudti aakltiJiar, man lur veni nXkar 
M&Tor & Tingjinon, ■nm man 

Í&i. Da Thoralfi Skibsfolk fik dette at Tide, bare ðe han«Lig 
iid paaSkibet, og satte det faen ora'Natten. Den GangTarKong 
Olaf til Gjœstpaa Lygra. Til ham bleT der strRX aendt Bud; 
der bleT da atœTnet Ted en opskaaren Piil til Thinge, og Eon- 
gen kom eelT paa Tfainget; han harde ladet Fœreboerne fra 
begge Skibene stœrne did, og de bayde indfnndet aig. Da 
Thinget var sat, stod Kongen op, og talte : „Her er hiendteB en 
Begivenhed, hvig Lige tíl al L;kke sjelden heres;" sagde hae, 
„her 'er en braT Mand tagen af Dage, og Ti troe, athan m 
uskyldig ; er der nogen ttlstede her paa Thinget, «om kan oplyie os 



dbvGoogle 



43. C VMBUVÍMBk 8A«A. 199 

koBÍiigr: dUd « ^vi at I«7mi» vta, st aia kvni iMvir voUt 
hvMr nin áli«g:i er nia vcrk hetiáVeikt" Man osgjin viUi 
þetta, at A hyíg' & fa«idr g«nga vi. T& leji Kengur: 
þ«m > FoffeTfDgam; þíki mir Hlkkji er tnj at lojna, kvn mnjn 
þaBBvtg helat at nnnit, Mm Hnnr er á nm faetta Verk, at e 
SigorSr ^eriákHoa hafl vegit hngii tt kjemnr ntu & Fering- 
— aauiua , . «n {Mirðr, Ugi hafi aaa, tilqir mlr tfi helat hKva 
manniaw' i kaf fart; m þirt gingjí m til, inm at ^ámr Totf- 
fjlgir*, at ek get "þw til, at lakeon hevir 4ripi Mannin, og 
^At mnni til vera* iímdit, at Tovrrar UJi fðrt hin Mannin 
þair Mandi eigi vUJa, at fAt* nndir KSv, og nú filgjir ajiini, 
éMr lei^i eptír þeim þmr íbUi- at e gjiti mBr betta til, at ttt man 
ir,. er faann mni Imfa vilat át vera ao firífnnni, at tajr mnndit 
■aU er, en ow hefir [vwltgmBr Iklq'i vilja, at TovHiIfar eeji fri 
í.', wn merfi ^aa ok illvirid, tqmon tftr Owgjernlngar , snm 
er lendimenn minir haia J)ar > hu maB hiva vita, at lat er, og 
m>7rtir verit. £a er konúngt eaaa faevii veri Oiannr £> nm 
luetti tnli lina, (i aíM npp Slg* tej Mór og Avlnd»verka at Út- 
urftrlHwUikuon, <A mœlti: diki leÐdíngarmiúnlt' hKvaverlmird* 
ir hSr." Men tái Kongnria 

om, hve der har bedrevet denne Gjemingr* Men^agen avarede der- 
til. DasagdeKongen; „Jeg vil eifordelge, hvad min Meníng er 
em dette, at jeg har Mialanke til FKreboerne, og det tjrkkes 
. nig snareit knnde vere rimeligt, at Signrd Thoriakaðn har 
dneht Manden, og Thord har kastet den anden i Seen; eg til 
denne Gjerning mener. jeg BevKggranden niaa faave været, at de 
ikke vitde, at Thotalf akaUe fort»lle om derea tígjerninger, aom 
han maa have vidat at de vare akyldige i, og vi have haft Mia- 
tanke om, nemlig de Mord og Forbrydelser, at mine UdBendin. 
ge ere blevne myrdede derovre.'* Ða Kongen havde slnttet Bin 



1) WrL0, 9) tiUíum.t.O. I) Uai, O. B. t) mUm bIbi), I. V. i) »ka, O.K- 



dbvGoogle 



aM FÆRE¥Jj>MA 8AGA. li. C. 

befi ek thlftt tfn & Þfngwn* Andqi Tjdu i^Íoa, tft itow tijfái- 

[raan ek því ekki 'or&fieE < tbu oi TodlakaAn vf , ag towk tH 

njðk, en [lá sda ek Dn œraa Orar: „Ik^i hivi e tflla fir á 

neuiteyn tilbers, at svara nokk- TiDgan, og tnj maB e íkl^i ▼(>« 

nru'ivil ek þeu tilgeta, at mikji OEdCmmr, mm' tow etlie 

r«&« (eui, er koBÚDgi faefir a< itn bera ■& til, et tA m: aMqifit 

nppborit, man vera komÍQ nndaa nejit, at HvSra náka. £ vil n« 

tnngru'ótnm þeiria maDna, er gjita m&r tft til , at heD^ Tiln, 

niklu ara övitiarl ean hsnn Bom Kongnr kevíi nn fört frma, 

ok veiri, [en þat er ekki leynt^ mao vera komin Dndan Tangs* 

at þeir ern ■ aannir vorir óv'm- rowtonon & tiúmBn , aiui era 

ir*; er þat ok ölíkliga mielt, mikji iSvitiwi og verij ín han; 

Bt ek nrnndi vilja veia sk^a- og tft er ikJqi at l<yna, •! ujr 

inaðr pitii&j þviat bano var era aBniúr Ovinii okkara; tfior 

fógtbióSii mÍDD okgóSii'TÍa; ajaini owligldia aagt, at e ■■Dodi 

en ef þai vieri nokkor ðnnoi vilja r«ra Skftamarnr TowiálCi, 

efiii i, ok v»n aakir milU ekk- tig haa vfii bádi Foatbrowir 

•r }><irálf8, þá ei ek Bvá víti miyn og nign gowi VÍaar; og 

borinn, at ek mnndi heldi til b^i l^r annut veii Lqjl^indi 
til, og ilt verí midlan maja og 

Tale, itod Signid vTboiIakiSn op pg lagde: „Ei har jeg f3r 
talt paa Thinge, deifore forstaaen jeg ikke vel at belngge mine 
Ord, men dog eeer jeg, at den trEengende Nedvendighed kiæver, 
at jeg svarer noget; jeg vil formode, at deoDe BeskyldDÍDg, 
■om KoDgea nn bar fremfort, naa være kommen fra sáadaone 
Mtead, som ere meget aforBtaadigere og vtene eod han, nten 
det behvvei man ikke at foidelge, at de ere voie saade Uven- 
ner; det ei ogsaa talt nden al Bimelighed, at jeg iknlde viHe 
tilfóie Thoralf noget Meen, thi han vai min Fosthroder og god« 
Ven; og hvis dei bavde vteret DOgen andea Giund dertil, og 



]) aila ek nlk nua 1i)liJ> ekU atllGaiM, O, B. Si qb Þ«(t* n)adkn«, 
U hnb koTÍi, ak ifarll þBt, •om kndigr drap om ikriUUi, t. V. » ■nam 
■mt Tcrai H 4) /ra [/. i. 0. S) biu metU, 0. 



Uigt.zodbyGOOgle 



48. C VÆRETÍNGA BAfiA. Wt 

þtma YtA*UitM*Mn* í Fk»- Towifilf, ifi «n e m vitÍTaibor-r 

•jJBH eon Ui wi4ú . hapdH- in, at e ■andi lieldir h&Ts havt 

Jatri jSnuB, konÍDgrl N4tí1 ek WTaii V«rk firi fai^nui nj Fðr- 

þean niia ■ ' ■jqja fyrir mik jap , in her. ondir : Jarkaa^D it 

ðk fyiir all* ou* •kipTa^a, tU Hond tÍBra,'^oogDrI Ná vil e 

ék ^ ' hj^ ^rir aUbi, «▼& l^KÍ* henS&k {ri mftr o^ ðdl- 

Mm Iðg yita Uggjn til; en ef nn okkara Skrjipmonnan, e tU 

yðr (ikir hitt* faUais, ^ tíI ek hjowa AJir hSrfiri,' ao wun Lor 

[berá jAm *,' ok TÍl ek ' at þír tiara leggnr i ; og tikjir tion ttt 

■é6 qálfir Tt& ikírilnna >, En er fnlkonDlierí, t& vil e bere Jadn, 

Signrftr hstti tali sinn, jiá [ar&n og e yfldi tinn Bjálvor sowta 

margir til flntBÍngt vi6 k<w> kjá UndugjerhigÍm." Og tát 

áog", at Sigor&T ■l^ldí dA ^áror end^i TIId ujoa, tA 

DDdanfnela; þ6tti SignrAr hoEi vovrra mengjir inm flntt« fhm' 

vel talat, ok ■ðgAu .faann úaanfrr firi Koogjin, at' Sjánic átti at 

■n nnnda v*ra at |ivf, «■ nia UDdufierria,' toktn Sján 

fa«Bam var lannt. Konói^ bttTa val tftla, og aðgdn tan TáE 

ITUW: om' (e^na mun [nutt Utl^i ál^ildinr.nj t^j, ■nm var 
Igendt npá ban. Kongnr BTttr- 

der havde r»ret DOgen Sag mellem mig og Thoralf, da er jeg dog 

■aa fornnftig, at jeg hellei TiTdebaTe ndfert el^saadant Vœrk Igem- 

ine pan Fcieeme end her lige nnder edera Öine, Konget Na 

Tiljegderforraegte denne Beskyldning for mig og for alle mine 

Sbibifolk ; eg derpaa tíI jeg tilbyde Ed, efterBom edera Lov be- 

■temmer; men hTÍa I anáeer det for Faldere BeTÍia, da vil jeg 

bwre.Jem, og Til jeg, at I »lv er tilstede ved Renaelsen." 

Da 'Signrd bavde endt ain Tale, vaie der mange, aom talte foi 

Kottgen, at det bnrde tilladea Sigard at frigjftre aig; de ajntea, 

at Sigord haTde talt vel , og aogde at Jian vijt var aakyldig i 

1) fcMa, O, B. 1) nib MaallcB, 0{ TBtb, H. >} »!•«■ ■t, f . ft i) t ttokkara, 
I. H. I) *jiií JtnbatO, 0. ff. 1) bnn knJBfT, t. 0, U. 1} þlUr mAw þ*( bslr, m 
Ua n frakut |)4r, ak ek (^ þaM OImUI ■» ■kjAut ra« ok hmitt, ■▼« M þtf lé 
a&m sMh ■IxmM UM, at véi tUttfx Mm þnUi HáU Imfidr; *ll ak ak Ukt »■!■ 
liT«n)l**ai|B ■illBB, Bk þrí «1 kMdHfr •takk on ttUg»m nwH u, «1 «ér ■wdÍB hslk 
■yrSa Mu bMi lil Qir, (. o. %} itM, ■»(■!■•■■ Int •(, O. 



Uigt.zodbyGGOgle 



JXn FÆRBTtNðA SA«A. 48. C. 

trennn sldpt*!, oi ef huin er w: „Un hnða Mu ir tvfat at 

logínn ^BÍ sftk, þá mnn huin h«ldB, er henda 8ak UjUi i^ 

Tera göðr natir, en at MmiB faan, t& raan ban mra a^nt- 

fcaMl mui hann ven nokknn taUlr Mlrnr, men nj anoan Bi&ta 

4)arfBr{ , enn dnni rannn finn* nan hnn Tera ntta df Brrari Ía 

aat til, ok « ^at elg^i minnr Ðemi mnnnn finnaBttil, og tl 

mitt faagbo&; en ^ get ek, at it vaár ná ikkji minni nj Hna, 

hann sjilfr herí sér Titni hér- men tow haldi e at ban Ih 

om '. En TiS ■ bnn manna þA i|iIlTnr at bera iftr Vllni falmm. 

tAk konúngr festa af SigarU Og firi mengan Muii Ban towk 

til jimbnr&ar, Bkyldi haon Kongw Feiti fif SJára til ladn- 

koma nm morginÍDn * eptir til bnrar , <^ Morgnnin attir dqiUi 

Lygm •, skyldi biaknp (ar gera han koaa til Lygra , faSr d^di 

boBnm akirBlnl; ok eleH BTá Bidinppin gJemhonanSknjrBhi, 

^(nginn; fór kon^gr apfa-' f ogaoTfirTlngJíapa^; Knngnf 

Lfgn, en Signrftr ok fðm- in fowr tá attir til Ljrg^n, men 

nantar faans aptr til skips tlns. SJórar og Filgjíamen hanMm 

T6k þi brátt at mTrkTa af attir tU Sfeíip sqjt; ti towk br&t 
at mirkna Of Not. Tl JBKlti 

det, som han blev anklaget for. Kongen irarede : „Med denna 
Hand maa een af Delene rare Tilfnldet, at enten maa han, 
hvis hm er nskyldig i denne Sag, være en braT Mand, eller og- 
saa hnn maa TSere noget frœkkere end der &ides Exempel til, pg 
det har jeg ligesaa stœrk Formodning om, men han tíI selr, 
Bomjeg aner, Bnart Tise, hvorledes den Sagforholder sig.*' Og forme- 
delBtFolksBön, modtog Kongen SignrdB ForpUgtelse tíl Jernbyrd; 
han sknlde komme om Morgenen efter tíl Lygra, der Bkulde 
BÍBkoppen forestaae RenseUen ; og dermed Bluttedes Thinget. 
Kongen drog tiIbBge til Lygra, men Signrd og hans Stalbr«- 
dre igjen nd paa deres Skib ; det begyndte da snart at nSrkae 



t (t4nK, Oi ■■■ ■Omi Mflm, 4* birtg^, O. R. « it*t 
h,(;o. 4} i»^m^a,H. tn iMi*, Ot, g.t,^ •) •uu 4h ■ 



abyGoogle 



41. C. JPJHBVÍM6A SMA. M8 , 

n&t. ^ inriti' ttgmftr dl IBr' l^úrtir vf FUgjlHiMi mjiu i „Tl 
inumta ifaiu: ^t w «Btt «t «r ttf at •!■ , M Tðr wnn koma. 
ngja, at ■wtr kðfui' kMnÍI f kaj itewm Vattda, o; harvnm 
mikit Tuttri^a dk voriXtfyxw Tni.firi ndkÍMri Ugn.pA omn, 
ir mttdltt ilýgl, ok *r kenÚBgr ng er KoBgnr ijownlin brantor, 
*j6i brðgMttr, ok mnn itn&upr nt tl w ejaat kTU oaara Kiw 
TM- k«>tr, «< huw flkai rUa, T«ra, nmhan nunráa, flttlHt 
lAt huB íýnit drepB^Uf', « budrApaTowrlIf, ognnTÍlhan 
nd tHI hann gem <m *t ó' gjera M til OwbowtMnen, ta er . 
htftamðanaA*; erþelmlMtfjrrir tojmBn Injti flri at vidla Jadn- 
at TiIIa jiraboii fyiir Ms; nh bnrin firi onn; ná ntli e ettaa 
vda «k þann wtm* hafa, er Temr TerrifBriD, mra hattar til 
tð }en hnttir Ti( hann; nn at hftTa Ti ban •tgjera; nnlegtt 
legget innan [eptir Hnndina* IJadlagal innan .ár Ssndinan, 
QnUagail*; mA ek ^wt at Tér taj r^i e til tft at T&r Tindna 
TÍndnm i^l TOft [tíS lfn»- Segl TOrt tg Húnibát, og iter- 
borai, ok etefnnm út fc haf; ttnnútnJIIttT,(XriTr«»dnr óUr- 
feri fw&ndr ^&lfr annat mmar, nr i ' «mn ,8nmri at lelja Gdl 
[atJM^aiillitna, ef haanTÍll"; mjni, nm han tU} og ikppi 

af Nnt. Da SBg4e Signrd til liae Rúaefnller: „Det «r TÍat, at 
vi en konae i en luget Tankkelig StiIIing, eg ere bleme 
akammeligen betfcyldta, eg denne Eonge er nnder&indig, 
o« Udfiildet paa Tor Sag tÍI Tsre let at fonidaee, hTÍa han 
■kal raade; ferat lod han dnebe Thoralf, eg nn tU baa 
gjSre 01 til Ubodemwid'; det w: dem en let Sag at forrilde 
Jernbýrden fiir os; derfor holder Jeg for, at den er TSrat Atren, 
nom TOTer wg dertil med sasdan en Mand; nn blffiser der en 
sagte '^^nd inde fra Snndet; jeg raader derfor til, at tí heiae 
TOrt Seil op i Maattoppen, og gtyre nd paa HaTet; lad Tfarand 



4> lebUrab, f. 0. n. tí tlBTÍn ikfikisi, C.O. H A l«tm t m >«<tt ■n^ag*- 
*«rir,t. ft 4> Baa-^ttaB,0. S) QlrCau, O. •) mriligd ■»«. 0,- QalUsal ■*U> 
■t, V. 4) /. f. (^ «. n «r kua vffl MUa Utt, H. 
•) A «. «•, **M huw* *w>a*, •rfci* M ■•ffM MmUtM HM— J»t tf*M. 



.dbyGóogle 



SM rÆMEYÍHtík UiM. 4S44 C 

•a ef ek kflwutttf lAott^ >& • nA bvrt tíma* Ift ti^tr míi 

(iki nív Þm< TOiBt Bt ^E koiH T«ra Vovb lil tes, wl e komi 

aJMri BÍðaD tlt Nongi *. I>wn alM n^ra dl Nom." Fsriog- 

Fwe7Íii£<w ^tti þetu.BDjaU- •nir hiU« l«Ha TemBigKhBlt 

rnbi, taka þek «t ■•tJB app t^Jr tfdn nó til at letja Segl i^ 

■egl »11, <A ]áu .gioga un up, og lila gaoga am Nouím 

a^tiiH í baf nt, sem inett ^qj HSv» nm ti^e v<»wf«Mrt 

mege ^m; Utta |eir Mgi fyrr> mentir, og Utta t^r ikkji fiöB 

•an ^nx koma tíl Fœcenaif u^r konú tU Fðijarf TrfiDdic 

tétl>riBiUma yfir Þeirmlu&S Ut idUi inir F^ (■jm, tip 

þeír avdni&n tí^ vel'. ■várava lojka idla attir. 

Karl AáutmterM komtaObift XarHiit mtBnU Mmtíf OuUu 
k»nú9g: ■K'W^ 

,44. BHtt* spar&iÓla& fcoo. 4C OwUtiu Kpagor i^KrAi 

ángr þat, ei ^ Sigarðr vorn. tft bráf, at fi|jqnir tI^ fMo wU) 

i brotto; ^ lagQict þávg nmb> t& leJiM tuig UmipUB 4 t^m 

netaV & £H&'þBÍcr«i Toro þeis Fir; fnnuBÍr IdUB tft<n« t«« 

■aa en andenSoittme^ selr reíae, at 'Bælge lin Uld, om ban ril; 
men bvii jeg nn slipper bort, da Tenter jeg aldrig mere at 
kommk til Norge." FM-éboeme Ijmtei, 'at det var' et.nUdt 
Raad; de heiiede itrax derea Sei^, og holdt om Natted ad paa 
HaTet, HB fltaikt de formaaede, og seiléde nafbmdt tit Fkt- 
•eme. Thrand jttrede tíií Util&edshed mad derei Facd; de 
avarede itte vel. 

Kart den Mðrtke Aowimer tit Kong Oittf. 
44. Kóng Olaf ipnrgte inart, at Signrd og fcana FoH: 
Tare borte; der táltes da Ude om derei Fterði og der Tire 



1) ■< UaUlMK W •luJ, t, Q. 1} tM m8u *}■ er ba.iap jb Umll, Mda W rt 
•Jilfrief, t. O. ■) ok ifSu ketn í aata, l. O. H. 4) foi alþý«B, t. O. >) (k T«i« 
H hetu aafi koam »■ O, Httí^tí *ÍSr. pelt *fBSm ■«»■■ þa^ UBbiU tfl Fw 
"Jh *''l þilTÍlfi ai DteH. ofc kvffmi þu ktflhi ■tkarHr votðU, llM M ■* fTtRjB. ** 
^ir atUiSa M koBdngi nmidl UTs .riðit hm. vk þiiUt þM Uu «Mili «uaaM ^V i 
•jJUBB, t. a U Bplb aa miiuIu, M. 1) 01814«, O, ML 



Digt.zodbyGOOgle 



■ 44. C. rjnEYimk.MAQA. 195 

■udr < >t ^' UUhða ^em vont Vown til t««, «t Sjúm og UnBn 
U þeir 8^;iirfir nmnda ■ðnnn tXt nt sagt npi, lom fir, hðdda 
Mgftir, cr i&r ksnn ayvjat lyrii úv* firi ^Ír> OwlaTHr Kongnr 
^ s. Un& kannngr nr fiorftr vir f&oKTBr nm hera SSk, ni«n 
■am ]>«tta ■il ■, en {KÍttfst :^ toktUrt t«w Tita^ at tfi mnndi vwa 
Tita 'sanaindi á því, er Mv Sanh^jd, i^ han hqi ^ronaáTnr* 
fasfti (bann) gmnat; fór tmnn hnn fowr tá Fír st^na og towk 
^ ferik ■tnoa, ok tdk Teidor, V^ítslir, hSr aom tilgjtet t&t firi 
ar hnun Tom fattnart Olafr bonnh. OwUTur Kengnr búiat 
faonángv ]ýóat m Torit or vm Vári nr Nidarowai , og ^JD 
Ni6aráú, ok dndt lifr at honam Btowmr Hemr drow til bansara 
niikit, VaXi þar or .^tAAdbeiml b^ji nr Tr&ndh^fHÍ og TiyBri 
<A [TÍtaia onnntntaBar* noriian aitnaftSnia noran dr.I<uidi; og 
•r Uedi; «b t^ faann Tar b&iiu tli haii tKt IsTRr til Fér aajaa^ 
fertar' ainBar , þá fJKfaanD.Bti t&. fowr hen Ti S^paflota ai^a- 
liU BÍna ^«t ■attx á-HMri, t^ nn fiat mnr £ Hnjri, og b^taji 
baimti Namata: UUUngrslift aitt ■, Aman Ledingili flojt og InjkHRO 
ok fát nk or Bnnniidal; aí&aB ór Ranmadftli; snjan fowr han 
tóx hanD á B^nmKri , ok lá in á Sunmqjri, og lá qj Hérojd- 

noglé, ■em hMt detfor rimeligt^ At Kgoid- og hasB' Sfal-' 
Wedm Tiikelig ron skjldige i det,.de fðr haTde nsgtet 
for: dem. . Kong Olaf talte ikke meget on denae Sag, men 
troeds dog m at Tide, at det TartMndt, hvad han forhen haTde 
BMt; faan diog demnflt Tidere oqokiing til de Gilder, Bom Tare 
beredte for bam. Kong OUE gjorde sig om Vaareu -fœrdig tíl 
at reiie &a Ni&ffOR, og en itðr Hœr lamledes til ham baade- 
fra. TroBdfaíem og Tidt omlcring andeQitedi Cra Landeti nordre 
Deel. 'Ða 'faan Tar reúefsBidig, leilede b^n med Flaaden fðrat 
ned' til Mm, og ttak derfta, og ligeledeB.&a RomBdalen nl 
Iiodingi-F^ Baaimevt Bídnn.drog. faan til Söndnuve og Iáa« 

4) ■nglr.O;!!, ■) Im, B| afc ■■K í ■M'kta^ o, II. » rt kttUH id alil 
hilh hiR QMfl iffa Áal, I. 0. 1} n»,o, B, A) mt,o,B. Q ý.íO.H. 7} Sbs<- 



Uigt.zodbyGOOglC 



SM FÆKBriMA UOA. 44. C. 

baiiii* l H«ten*ani, tk Mi gju ag boji^ •tttUiMtfnu, 

Ubfhui, itú þá •ptligB há^sg, bm belt tá ofta BUtliiig! hte 

k»n I>u Butrt tO 0711». boavM, köm mraift firi Ojriai i b«mn, 

þat er htmitm |ótlá (ujMa) nim boMm tobtí Hgh at r&MÉa 

(■rfiu t>at Tu á eim fi(n|^', om. Ttt Tte á ■jnu TisgílnM, 

ec haen átti, at baon baíBi ^ vj hafi bdt, a* baa blr np tft 

mU appi>, mgtti fti Baia». Mál, eg Mjl fri tan KuukA^ 

■fcalsjþflbn, •rhaBahBffiifeiiig- lom han btji Bn^ ■] Fivjam, 

b* i Fareyjnm: en ikattr, „nen Slnttiiitn," riir hu, „nw 

■e^' bann, er þeir Jmfa nte tigr bttra levn mttr, ban kte 

heitit, ])£ kom* e^ frmm; ná ikkji fran; aí attie «t aaida 

mtla ek* Þ^ingat nenn ateendá MenMar«ttirSkatti;''hanT^ 

^i ■kattí. \tnk baan' {icHn vi beMin Oiiadi Ckl ímw Meo, 

máli tít ýmisra mannB, at til at t^Jr ^iUn ^gn aa lA B 

þeirrBr ferfiar dt^jiAm búaM, en ¥im, mva bir kenni tej Srar 

(ar komn þan evðr á miti, nt . aMirimowt^ at tajr bofraitmiðaa 

menn tSldaat nndan JbiMimi. Fériai. tá uttnt ajn Mttvn np 

pk stúft maSr ap{i 4 ^ngiini, &TiBgjInnn,h4i:etownarogreat' 

nikill efc TuUigr*, wk hafU Bur, ben vttr i^ r^n K^rdi, 

ved HasMme og Tentele paa ain Bmt. Han hMt da ofte 
Hanitbiog, tlii lian fifc der meget at hsre, broion haB tooede 4*t 
fomedeDtatberaadalaaa^gmedFoIket. Pu eet af d* Tbing, baB 
berholdt, fMnrierte Iwn Sagea, aagBaende dat TabaCMaiBð^KHB 
ban bavde lidt paa: Fnieeme, uBen den Skat," eiq[d« km, „**■ 
de have l<rret mig, kom aldrig; na agtar jeg at lende Hmd 
detover efiet den;" ban benTMidte líg med decm Andra- 
gende tíl adikíllíge, at de iknldB paatif;e lig denna Retee ; mei 
kan fik af dera alle det fikar, at de nadikyldle lig ín ReÍeeD. 
Ða itod op paa Tbmget cn itor og rask Mand; -han bavde m 
r»d Kiortel, QJelm paa' HoTadat, var omgjerdetí med ct Srard, 

D !•■(!< '• H- V hdiþbfl. a. » I MHNl, B. t} ■»■ >b« Uttt, 0| Uðt, «. 
ttUr *ýnm, Of aUrÍrjv 



dbyGoogle 



44. C. PÆSnísicu SAQA. Sn 

naftan kTrtil, ItiAliB i- Uiði, bqiigilmá Hdddi, Tlrgjinliix 

«k gírðr STer&i ok hðggipjót* vi Svsii -og heji ajt Hðgq>jowt 

í heodi; haiia tók til mál»: þ*t qj Hendi; hon towk til AUllí 

erRBU at Mgí«, kveðr haoD, at ^Tí sr sat et Ma," mœUi han, 

hér er mikill. munr maaÐa, ta „at her er milqil MiUBr &Moiui- 

^fia eÍgUt kQBáng gótei>» en hann nni tnj tit ^ja ajn gO'wanKðnga, 

þcmla ' iUa ; ^r kveBit nei vitt men han linga Tradla ; tit 

■endilðr, ei haiut [riU senda* lia n^ til Ferioa, nj hao vil 

ySr, eo (^ hafit Þ«gí't af hon. (wnda tiknn, mm &TQr hKva ú% 

nm Ut vingjafir ok niarga * tikji fiá honnn mowti Vinag&r- 

■mmíliga hlati; eo ek hefi ver* nn og moqgnn errttn aomiliiii 

it MrtU óngi konúngsTÍnr, hefir Latin, men e IiftTÍ bertil oi^in 

IwMi verit ÓTÍn mian, tdc Vintu Teri TÍKengjiq, banfaevr 

hann, at wk» ai til þeas; nn ir tmí OTÍnor mqjn , og han Til 

Til ek 1^^ y6r, konúngil at iír, at &&kiir er til tei; nú tU 

fara feifi Þesia, ef ekki cn e liijewa tinn, Kengnrl at í&ta 

TÍUvi fltaig i- KonÓBgi vrar- heaa-Fár, nn ongjir &ftuikHif 

•f : hTen er'^ (ewi MaAi hinn na flaat til at &ra." E^ongnr 

drdkigiligi, er iTaiaf twq KTftiur: „Krn er bealn lesti 
Marnr, aam iT&rai tU vota Tiln, 

eg haTde et Hflgipyd i Hoanden; han teg til Orde: „Det er 
Tiat^" mgde ben, „at her er itor Forskjel pae Folk, og at I haT« 
en god Kmge, men han har ilette Tjener«; I ligé nei til den 
Sendeferd, bvori han tH ■kikke eder, men I hiTc dog fonid 
modtaget af hem VennegaTer og mange Ifaider>beTiÍBBÍnger ; 
men jeg hu hidtil ikke Tieret Kongen* Ven, han faar endog 
TKret min Uven, og TÍl slge, et han hai Gmnd dertil. Nn tíI 
jeg tilbyde eder, Kongel at diage i dette Ærende, om der ikke 
. kui faae* badre Mand -dertn." KoBgen sagde : „Hro ei den- 
■e ruke Mand, aom tTarer p« min Tale; dn hii meget firemfor 

1) ■lU, I. B. 1) >a|M, 0, 4na|i, B. » *ý*w, O, R « a«n, (. o. 



^dbyGoogle 



a08 FifiRBfÍMA SAGA. 44. C. 

M&Ii 1 [ok faéfir |rú- nuktt fjrlr og ti bevlr m^l- ivir &ra Afen, 
^ra neHD} ^i er faérem; þá fajr oj het em; tá bejM ttr til 
bao&Bt til ferftar, en ^eir tðM- Ferar, meD tsjr ■J^utnndui, 
nit nndan, at ek hngfte at vel nj e bngdi m&r , mnndn veri vU 
mnndn viS ikiput; en ek kann hni^ til ti, men e kfenai te 
& þte eing^ deUi, ok eigi veit ikkji aj oftfcran Dajl, og ikl^ 
ek enn nefn þitl. Hann eviirar : vi^t e en Nnvn t^jc" Han BVtf 
nafn mitt ec ekhi vml^ konángrl ar ; „Navn miijt er ikl^ vant, 
(eM ' er mir von at þér Dinnnt Kongnr I mir er Vown 2 tnj at 
beyrt bafa mik nefndan, ek er tian mnnn hKTB bt^itme'mvnd- 
kaUaftrKai'l'binnmnrskÍ. Kon- an, e eri kadlavor KaH faia 
óngrsvarar: flváer,KBrIl bejTt ■HBral^i." KoDgor ivKrar: ^So 
hefl ek þía getitj ok er ^at Mtt er, Kaclt bojrt bavi « g|iti «^, 
at wgja, atverit'lHtfaÞBrfltnnd< eg tít er mt at eia, at lirl«tir 
Ir, ef ftindi okkra bori vam- faftTa veri, at heji lo bori til, at 
an, at {)ú mnndir [ekki knnn- vld fnonnat lAman, tá mniidi tíi 
a Bt aegja* Uk ttðindnm, en 9ikji knnBa Hagt frð Tq'iadHn, 
Áí ricaL ek «igi Verr faafe enn men ná AA e iki^i gjðn laa 
^, ec fiá býðr vais liðMmd víi^ari in tá te, <á b^nr mflr 
Lnjvd &á tftr, og e ikfil leggja 

andre, Bom ere her tUilode, 4a dn ttlbyder dig lelv til Reiieii, 
meD de, som j^ ventede gjerne vilde pwtege.sig den; de nodrioge 
■ig derfor; mea jeg Igender dig eldelei ikke, og veed ikke engang 
dit Nbvd!" Haa svi^ede: „Mit NBTn.bebover ikke at bI^u- 
lefl, Konge! jeg tsnker, at Imaa have bnt mig nKTae, jeg 
kaldes Karl den Mortke." „Saa oc det, Karl !" flvarede Kongen, 
jeg bar hert djg omtale, pg det er Bandf, at der have vsret 
de Tider, at da, favig vi faavde tcnffet binandeD, ikke eknlde 
h«v« knnnet fortnlle om vortMode; men nn ikal jeg ikke for- 
bolde míg TKrre cnd dn, og da dn tilbyder mig día BísUiid* 
TÍI jeg tage derimod med Velpillie. Nu skal do, Kecll 
1) sJIrlr þd bIUbb nB SBrmi ■tBBUa fOm, O, B. I) Karll, iMtM^ 0. I) n|t 



U.gtizedbyGoOgle 



45. C. FÆRBYÍNGA SAOA. 209 

þfauy U ok ■kal leggja^ fm^> attlrinowtiGowTlIjafrá mkr, og 
■fiuo, ok ■k^tn, Kirll koma nú ikaltú, KbtII koma til majn 
til min i daf, ok T*n (ar i Bj Dl, og vera hftr nj Gjestaboji 
boM lainn, akiila Titi (á tala majoaD, tá Bknla •vié tlila am 
nm ^Mta máL Karl narar, at he«a S&k. Karl BVarar, at lo 
nk dnl Tera, [ok tw nú akil vera, og ná vSr Tingji 
BUtit ^ngina s. vpiagt' 

JSm^ Mw. wuenU tattitt vÍA Kml kOt wMnkí forlujtíiit vf 

konéng, Komg. 

41. Kail binn numU haHH 45. Karl hin mffirskjí hejí 

T«it vflcíngr MÍkiH, ok Iiinn t«í ajn stowntr Vnjkingnr og 

meata ráanneðr, ok hafSi kon- lan vertti RáDHmftviir, og Kong- 

óngr ny'Sk opt gjÍkTa menn til arin heji aTlBji ofta átgjðrt 

ham, okTiMi hann af lifi taka', Hen attir honan, og TÍlÆ tftka 

ftQ Karl hifin m»r«ki var att> hao Bf LnJTl , mea Karl hin 

atór ok mikill* iþrðttamalir * mKmkJtTtrafhegbornonFðl^ia 

nm marga Uati^ En ec Karl ðgrattiliaaJtBojBmeDniujmenga 

var HiBínn ttl faifitr ^es«M«r, AUta. Man tái Karl heji TÍRaa 

|á tSk koií&Dgt ha&n 1 ictt^ iftr til hesa Fir, ti g«T Kongnr 

hoDon alt ettir, og bligTat^aa 

komm* tíl mig i Ðag og Tvre min GJiHt, vi Tille áa tale om 
denne Sag." Kail aTaredet at laa sknlde ikee, Og dermeJ 
ilnttedea Tbfaiget. 

KaH 4m MsrtAe /bríige* med Kongeth 
4A. Kari den Merake havde Twet en stor Vlking og ðett 
MBnfe Rnunnand, og Kongen hiTde meget ofte lendt Fotk nd' 
■ftei ham, fof at lade harn driibfl; ueB'KuI den Manke w af' 
én fomem Shegt^ *g tv meget ndm»rhet 1 nange Fierdjglted«r. 
Hen Ai Karl Tar bestemt til denne Relse, teg Kongen ham ttl 
Naadé, og Titte hart éAtm megen IQetli^ed; han lod hanl nd- 

<i •idtef.t.B: 1} tia ék, I. o, a. ■) f.lo.B. 4) MtMM*>rflfltgt ««(!,(. nr 
t. 0, R I) Mu MMÍi, t. 0| •( •(■•T+lmft, i. 0,n. t) *if HCk. A 1*1 
I ilmm, t.O. 



Digt.zodbyGOOgle 



Sl^ FÆRBTÍN6A. SAÐA.. 46. C. 

ok I>w..niMt i* bœKletk Tift Hik> tJdtjlte göw^ H bsn; IM gjtn 

lit bú« ferö h«M sam bestf h«n ^t «*m b«qt «a.'F«luut, <« 

Toni [Mr |>i i skipí' .toltsga fajr.faweit ti^ÚYaMaiU&Skii^ 

menn, Konúngr geiði orteeadi iií«». iKongup'gilh-dJSteíÍlVWI 

ing.ljl iiiiw siiwi í fMtejjnmi aqjpa mi F&qm, .«t ha» leati 

^ndiKvLtil haliU Evifi, B]k*« Kvl qj TicBti tnjfra iiaia M 

fmr ei var Leifr ÖBsiuarMWi sj^lvan, tK vftr-tíl .I^tif .ÖhM^ 

«k CÍiUí }ðgioa<kr*; •eadi Imon «g GUUIt&gwmikati Minili l^ 

til þess jartúknir. BEnar* F6r Jartekjin snjni vi.'honon. Kail 

Ka;rl,-|egar bMn /v«r bdfnn, fowi< t&llMtav|kf<lrab|gv\n»tt^ 

b>r>!|i H>*'^*** '^^ kcMd tíl fin^ ^w.m 81«, ^ kxwBa: >il 

Fanejja, ok lig^ i t>4tshftfnA>4 Fðijat, og ia(ldn«A.t)iT6r4i»ii 

StrauMsey., Si^,Tar|tt þí«g ii.SiWÍ»(i|j. atqaa laf «iiitífr«t 

Mflfnt, ok hom Þw. 53li«eBnti ^Ting(,;4g)iiti.kMli^illlwg4 

(n kon.Þ*^ndr 4r; C$tn mea ftff:öUö>»<^rðM|ncrltíC^*te 

QokkMikiaB, [{rw lsom^l«ií&> bft«t niKjnttn tmmm HffklKji, 

ok CrUIi, . ,ok MHti : þ^ÍK ok Uötnr, wig GilUi Irtomn wwi 

l^ðlmenni nikil t. ^ÍEil' ec^etf bSw,i«g<t^rhMdtthq^Howp 

l^.^W^t ok iPvl^áiKtiifA 9f F^i.i!i4Krt Og;t«.tii|r 

. ,: .-,t ...... .| . ;.. ■ ^ hðddasetTjBldsnjninpoggiSrt 

iWSt«ii>n:Aet ,bedðM tU BmsBtii ðer we i 4t tyy* M*b4' pa« 
Skibet. Kongen Bkikkeda find tij sine Vðwff- p«» FrrverB* 
og anbefalede Karl til deres BisUnd; det var.«emUg ];<eÍC ]9»* 
Bnrsðn og GjbUe.Iidginiad^ tíl hvém Vb -dethilW iNm4te sine Jnr- 
tegR. Ku-1 dr«g bsrt,aiMn«t l)«n vaa.AíriUg* 4», AavjjS^ god 
B3r, kofn til FaAarein^, «g lagdle .rig iU'Liaíe.l.TkoMli^vn.pM. 
Strðme. . 8iden Udr. 4e« ■twvilet til Thi«|gð, 0ff.4ep,k4m m 
«tor FerMMttng, , Qet kote .TkraDd fn Gi*e: ne4 eU.^r.filpk* 
4er komiOgsaaLeil og GlUe, off,dli hnvde UgeWði «ti tf«^ 
de Folk,,m«d. . Og <[• 4e .tikwde alwwt Tebej «g: bragt dtrsfí 



dbyGoogle 



4ft. €. J-ÆBEXÍNGÁ. SA«A. SÍÍ 

gabgft þcb til &aiUr «iK Kui «a tll, (á iowra ta^ at flnaaEatl 

hiná nHBrfka, .<om |aT krelliv hin mnrske, og fai^IiaTu kvðij. 

gðQMí: itthBi^bÉB' Kiol fiwB nn ovan Unjdlia; Biýtui bfir'Korí . 

oiB .(dc jartdkiiic ÖUiir konúngi, bam Bo og JartekjÍD frá O^av 

oV TÍnnwB ffH^ |teinaXieiis ok KongB, ogVinarórtíltBJrráldJv 

CMUa. ^«ir tíka þvf vel, ok ^Gilía. TajitoTrkurfilimowti, 

bB&n Ibrlí til Bia, i^ «t ^lia »g bnn Karli til mýn, og bnn m 

^iiadi hang, i^ veita hovm tilat rökta 0rindi bansara, og 

■bkt •jrrÍBdi* tnnat, mm þiaia v^jta houna ilajka HJSIp oj 0r- 

Mti Séag á, tík huut þii indinaD, anm tajr Towm raentir, 

þakklaBriigai. litlti sntar kam han towk t^neaunulia mowtt 

^r|>t&Bdr, ok&gtt^TeLKarlii tnj. Liytla Letn ettir tS kén 

«r dB,.Mgúr hasÉ, .fif^nu ^ TrSaára- hfiar, og fBgn^fl Ksrll 

Ínn, .er aUv' dnánfr hefir* Tfil;^,eeri," sib han, „féjinná^ 

liíngafc kouit til luidH' með ng qlnjknrDiingarerheiiinbiar 

eynndi.ki»iHig« TOI8, er Tte tÍlLandiTÍ0rindi]^ongaokkarB, 

•rqm allir ak^Idir [andir - at «nm .i(&r •mn adlir aijitdiír st 

ginga^t vU idk ekki oniUt, •■■ genga qndir; «tí1 BÚikkJianns 

^n farir til Tetrriatar m^ mér, ia at tú fér tí. mfir at Tera nj 
yetpr og alt tfi vi tfir Élf ti^Bua 

Ting i fitiAd> pk de til Mede m»A IbA den Hendce, og de 
hilaÉe biaanden med Venlíghed; sden fremferte KwIKongOUb 
Bnd Og ilttrtegn og VeiidtabshLUeneií til Leif og 6ÍUe. Ðe toge ' 
vel derimod, bvda Karl til Hig, og loTflde at Tille fremme hani 
ÆMada, 'og yde.htm al den Bistand, som d« fomiuede} hTÍlkét 
liaa Butd Tnkke »odt«g. Kort eftcv kbm Thrand der, og tog 
Tonlig Ímod.KatlF. ,Jeg er," BBgde han, «gUd Áver, at sMdaa 
^.Haul tai kemwa herfaid tilLBadet med Tor Konges 'Ærei^- 
de, wm Ti ere alle akyldige at opfylde; jeg vil ikke TÍde af an- 
4et, •od at dn diagec til mig i Vinteiherberge, «g tager saa 

« ifci[wi(n«fc.r.O. t) f*n, ak wMaÍiUhBBlMlMml«hr.(;0. 1)111» 



Uigt.zodbyGOOgle 



Slt FJUElÍNflA 8AGA. tf. C. 

[m f& TÍll *} ok þinB T«gT et nrnr ánqjri Kf fai .Ívut. ,JKail 
(m in«irí eDQ ^ ^ Kul Mgir* riir at liu bi^ lat Mr firi atfiba 
9t hwia vw iBfiinii ■ M bn til til LaJTi : ,.meB' elUm mandi • 
Leib : en ek manda elligar gUjÍlia til^i mo«4i hecoB Til- 
f&aliga þetu bofi ^iggía. |vándr b6ji." TrBodar eTftnr: „Tft 
iTarwr: ^ man Leifi ■a&it veriie nuo tfi visra L^tí Ua at Tiaaa 
TegumdBr* «f ilika; en ern ■towra Aro firi alujkt; men Ban 
oðkkorir a&rir hlatir at ek mege en^í anna rera, lamekaa jgera 
•rá gera, at j6r lé Ufiaemd att fiH tinn og tinn knndi veii adkw 
Kerl eegir at honam þ^tti mikit Lojrd &íi" Karl aiir, at hanna 
Teitt i , ut þráadr dmgi aanun tekti negr gjftrt bBt, nm Trindu 
akatt om Anebrey ok aTÍ am hejí driiSkattiaaSiaanani.&inFf 
ellar Norttrejitr. {>i&ndr aegir, égaoamadlarNóntfdgjar.Trtadp 
at þat Tar »kflt ok heimilt, at ar aUr at tfi T&r Sl^Sdaa itg 
hann [Teitti (auB beina at iwN. engjín Valgjðming, at haa vt^Vi 
aéndiiig konénga*; gekkþrándr bonnn tan Bqaa, aom Koa^ 
|i aptr til bótifer líiuiarj Tar6 á Mndi Bo nai; g& TrSndar ti 

nuige af dine Folk med, aom dn Snsker og holder for paiaende meS 
din AnieelM.'' Karl lagde, at han bsTde beitemt »t drage til Leif ; 
„ellen vilde jtig," fitjede bam til, „med Glæde haTe taget lmo4 
deiuie Indbjdelifl." Tfarand iTatede: „Da er Leif ved de(t« 
blflTea itoc Hader til Deel; men ere dn ifcke andre Ting, 
kvormed jeg kan vare eder til l^jeneitef" Karl lagde, at haa 
aaiau det for eu betrdalig Tjeneite, om Tkrand TÍlde wal* 
Skatterne afðitereóg ligeaaa af alle Nordereeme. Thtedaag^ 
de, at dflt Tir hani Pligt og SkrltUghed, at han efter Kongeai 
Bnd ydede denne Biatand. Thnod gik da tilbage til ^ Talt,- 



1> f.ta,B. a}|>*f«lahlaB>I>aKHMHta*{rSfMl,«la)ftTMVr(InIMaW«aC 
Miu, NB þd art; iil kua A illa þlkfc, al ^ þtntr kglBkS laltt, ok imb tlgl kaaU 
TlS, aaata þal «t iflaaa, M arir þlkÍT þaita allailkla aiU iklfta, (. Ot, c, *, : ■] Ur. 
fc o, H. *) na Tifmaa, 0| VH^oa, H. t) (Jiitt Þ«bb (raMa tpb kmbtt •■•. 
aaa haw bíM, e. 



^dbyGoogle 



4ft. Cr FÆOMYÍKQA UfiA. tíM 

tiví Þfagi •Uá iMn tU tí8íad«. ^t» til BéBr niinu'; I ti^ ilm 
Fiír Kwi til viitaE mcA Leifi TingjinanTðvmikl^iflajriTaj- 
Ótáiamtyui , ok var hano ^bt jodl. Karl. fowr t& tir at gjlita 
mm TObrÍBD ; heimtí Leifr akatt l^ LaJTÍ ÖiSBrcóni» og hftr tKi 
•anaa. nm Slnnmieyt ok am han am Vetnrin; IdyTnr b^Ok 
allar e^ar ira6r þaSan. Um taji Skattin Binan am StrejakoJ 
Toriteptirf4kkj>tindr TanheiUa t^ om adlar Ojdgjaaar ■nanaD' 
Bikla, hana hafU [angHTerk firi. Vm Vári ettir fek Trftaáu 
niklan', ok (ó a&ru krunar atowrtHi^lMitHrek, banbejiringa 
bAUt,. on þ6 bj^t bana til E^ap^fan og taw&rarKreJniBiv 
^iagjt, aem hann var Tanr. Eb nen tow bóist ban til .Tii%<it 
er haBB kom á líag, ok hvi mim baa Tir Tánnr. Ogl&ihaB 
linni rar ^Sldat , |>4 Ut bana köm i Tingji og Bá baMara vir 
<jaHa andir iv&rtnn tjðldam tfalda, t& Ut baa QaUa íiuaB 
ÍBBan af, til þeai at þá T«ri nndir tí avSrtim Tjflldah, til tea 
a^ Bkirdræpt ■ enn áftr. Ea at tá akaldi Teni akajmliarl la 
«r dagtr Boltkarir Tora liftair bUu« ; og t&i iJlkiir Datac Towni 
af þinginn, j^ gtoge Þ^ Leifr nmlidnir ftf TingiÍBiui> t& genga 
ok Karl til b^ar {^indar, «k tqrLaJTnrogKarltilBBTrði^ 
voni Qðbaoonlrt o$ TQvrrn QðlmMitúrt 

og paa detto Thing forefaldt ikkó moro MærkTmdigt. Karl 
drog til Herberge boi Leif BHunnin, og rar der om Vintereai 
Leif krsTede Skat aunmen af StrSmo og af aUo 0eme sðndon 
tot denne. Om VaarMt derefler bUv Tbrand meget ajg ; han 
iiaTde Btsrk ÖieoTerk , og led deBndeo af andre arœre Sygdom- 
ne; dog beredte han aíg tQ at drage til Thinget, aom Imb 
plriede. Da han kom tít Thtnget, o; haTde opaUut ait Tdt, 
lod ban ^elde Indenfor med en Bort Tjeldlng andar den an- 
den, for at Ðagen ikke aknlde aklnne bbb atttrkt derlnd. 
Mon da nogU af Thlngdagene vare foilobne, gik Leif og Kurt 
tit TfarandB Telt med et atort Folge. 

1) KiiM^, 0, M. t) I. dnMW, o, MiW^ia, B. K ikíNtar'. OK'^K 



Uigt.zodbyGOOglc" 



114 vjBUiYÍmii uek. 4K. C 

Kari iók f^ ef þeim JS»1 téitk m^ÍÍ 'PtmOlgitMmit 
/iramdmm. frá tmfm Fi'Mtámt. 

■49^ m komn þtit tt hil^ M. Ná bmm tajr kd W6ai 
inBÍ Inúdar, þá itMa 'þtt Íd ttjÍTiðndft, tð MoVa MkrirMcn 
DÖkknTir .mciui. Let£r Rpmftit DMDfliiliar. LsJTwspnrdikTðrt 
hvart þrándr neri at bá5f þc4t Trbadnr vftr aj BObU ' T«Jr 
kFoða hanb þ«r Tsra. Leiir iðgdu ban vera faSr. liajvar 
nUtí, at þcir Aylda biftjk báH MJi^at tajr skfilda biaÍkBBk«ma 
át^^nga: eiga viA Karl eyrindi Ai „a og Karl hftva 0ii»dí 1^1 
vii hwB, En er {rob kom* honnn;" mea tái tigr komafttár, 
aptr, 8eg{a ^eir at þrándr k«fir ■ia tajr at Trðndwr hbvir ao Ht 
^n niftikverk, at hann nmttf taj Ejnnim, at faw kaodl iU^i 
•kki átginga, A baft'fifcLeiF koma i&t, og bS Lajv og^ Karl al 
at þeir akylda inn^nga. Leiir (ajr akalda genga in. L^Jnr 
nnlti vlti {SivuiVfA Hitt, at ^ek mslti tl dl tajrra flom filg^Mt 
■kylda fara varHga, |A er I>eir vi hönan, at tajr i^Ida ffira f ar* 
kmmi ( btUKna: þranngiet eigl, Ua, t&l tajr koma ia nj B^nat 
ok gingf. Mi fyratr út, er RlSaflt „TrongjiBt ik^'i, o^ fengji tBO 
kemr -íbr! Leifr gakk fTrat fittur <it, aam ■t^dator l^emBt 
inn, -ok þarnæat Kurl ok hana in." Lajvar fftíi fittot ia og 
fðranantar, ok fóra me6 al- h&mastKarl ogFilgjiflmenhana- 
ara, -og vQ.'wra álveijajir, aom 

Karí modtager Pengene qf Franderne^ 
40. De kom nn tll Thruda Telt, og der etode da aogla 
Meend adenfor. Leif ipargte, om Thrand var tilMede i, Teltet. 
ÐeBagde, at haa var der. Leif aagde, at de Bkalde bede ham at 
komine nd: ^eg og Karl faar et Ærende til ham," lagde han 
•til. Men de kom tilbage med den Besked, at Thrand haTde 
■aa Btor Ojenpine, at han ikke knnde gaae od, og bad derfot 
Leif og Karl at komme indeníoi. Leif sagde til Bine Ledsagerc^ at 
de Bkuldé fare varligen fiem, naar de kom ind i Teltet:. „Tr«n- 
ges ikke," sagde han, „men lad den gaae forst ud, som gaaer 
itídgt indr Lflif gik fsrat ind, '<^ demmrt Karl og hans Ledsa- 



abyGoogle 



M. C VÆBBrÍNGA SAOA. 215 

vtt^, MM ^ w |>Mr MfajMá t«i «i|r iltáMa iygvuttU Bmii 
tll Urd*g« bÚMt. LaUr gtkk iiat. LBývut gik la-lSíl&KvÍHm 
iaii< «t bianiii nHnam ^ðld* Tjðl<bna, o; Bpordi hwa kváA 
uM, dk íip«ði fiAB, hrar TrdAdn vðr. Trdodnr •Tarot 
Iváaiir vwrf. jjiiáiMk ivtoaui, óg bajlsw L^vi; ban lowb 
4A' htílwH Lelfí; báaa tók' tí H^IsaBÍ. Lajvnr ■pnrdl', 
]tT«($a bna. Lelfr iþocN^ fcvört- baa t b^i bajMa nAt- 
■hviit b«u» heM Bokkara Bkaii mu Sk»t Mmam út Jtír^é- 
hnhntia or Noffceyjumi, eðá gjoiiua, ella kv« Gníji mimdl 
hT«t grkitt á muiidi vsriia itis kona álSSUvBr, Trðndor tv4ii- 
rtlfr Þ**^ piinát avtrar', at ar, at ta vBr ikkji gÍDgji »ir SS 
bo&am beAl ^i ekkl t bog H«a, nn i>an' og KarL hddda 
getngit, er þpit Kul hl^a vttl- KDi^a nm; og Mji at Gr^ 
MHibt, ek Mgti at gfCMi noodt aknldi vera gJSri flr) Skattiní 
tgetut vm' duttlna'*: bér er ^Hér er ajn Paiigvr, L^varl 
^jMr, Leifrl «r ^ ■1ukvi6t»kai snm tú tkalt takavl, og btlroí 
ok- é^ [lilfr >''- Leifr kist «m SUvor uj." Lajvor bagdi M »« 
i MMllhi) nk Hi Baí namna; }i«t nj ÐáinS ög bb .fiar Mea i&n^ 
Ugá méiia i fklUmia'* «b ftii bftt knw aðkrir A Bonkjioaoi, 
' men fSJir sowta nppí, sajan gék 

gerh^ og'-fle'mre dle foIdtvBbaede^ aoÉiion :d»' ■knlde gaM-| 
Shi^. Ldf gik ind'til densoitd TjeMing, og apaiigte, bvor 
Thrand var. I^raad evaredej' o^ tnlité>bam ; Leif beavaiiedé baM 
Hiben., og Hpargte aideii, «n ban bavde liidkrcvef nogen Skat 
af Narderaeme, ag bvad fligtigbcd bui T^lde ^tke for disie 
Peofe.' Tbnml tvciede, n 4mt ilikB m gwlet ham affllemm^ 
hvad bmi ag Kail havde mitUt, og tegde, at Skattaa ■knldh 
blive. K%tig erlagt: „Her et.ni Í'aag) Leiff' sagde ÍMn óm, 
j,som da «kal modtage, deri er Sslv-"' Leíf mma aig öm i Telb 
tet, *g blev kna-faa Mmnd vaer;. der hae Td Bogle pu Bvn- 
ken, inen faa ude oppe. Leif gik da til Thrand, tog tmod Pan- 

I) taMr, JV. ll'val', (.O. » AMtrejJta, Oa. 1) ■nrTÍt, f S) ratlr af ■nfTI. n. 



^dbyGOOgle 



XW FMKEfÍSQA SAOA. M. C 

sára npp; iðMi gikk L«ifr til MJTBr ^"MDdti^g loirik .tI 

{w&ndar, vk tiik vift BJófioani, ok PnDgjÍBiWf og bár ntu ^ Báina 

}fu: ntwr i búfiÍD', þ«r er Ijótt kSr iniK Ijðit vftr, ogstojtti^T- 

vw, ok tteTpti ailfrino i BkjSld nri útaj Skjold njt, iig rtkur 

^D, ok rtStar í hflndi ■Ísni, ok niri oj tnj vi HondiiU, •gbftKirif 

welii, Bt Kul skjrldi Bjá féit; at han ■koldi skoB PMi«gau; 

þ^ lim á om stnnd. |>& ti^ Utn Id. tajmna tgna l^twd. 

■poraí Kvl, kTena Leifi litiiit TS Bpnxdi Kw),. kTMMÍ XJtJTÍ 

fUt. H«na tvtraíA, [«t hTsrr Injktiat S Silrnri. Han ■TScaji: 

hygg ek nt iUr ið, »eu hér er „£ hnldi, at &£ t^'oL PeuBgant 

í af þeim peningnm , lem h^ «am em at Telja nj her ^j N&i- 

(er) nm at vélja. iNor&rejjnmt. /ijdgjaBaii, er kTerqJa, innn nng- 

i>rindr bejnr&i ^etta, ok mslti nr er, komin heny." Trðndir 

{þá: et ei^ gott féit'. Leifr hojtdi hetta og mnlti tS: ^ 

■Tarar: [gTá er>, aegir haon, ikliji Silvori gott" L^Tiir ■¥£!- 

|>r^dr mælti: eigi eni {mir ar; „So ir," ilir ban. Trðndnt 

■wðal maonníUngar^ &aindr leji: „Ikkji em.t^jr SkJiIdmea 

Binir, er þeljn má' til einkia m^jnir mial Nídiagtar, lái ti^n 

triía; faefi ek aent (á i TOr, at kan onl^i Tera *gá til; e b&vl 
leadt t& nj Vár at hq'nta Skat 

geB» bar itai od feran i Teltel^ hvor der Tar Iji^ heldte SolTet 
.i sit Skjold, og r«rte i det med lin EUand, og lagde tilKarl Ed.hán 
ikalde lee Pengene. . Da de haTde betragtet dem en Stnnd, ■pnrgte 
£árl, hTwIedei Leif ■ynteB om SadTeU „Jeg troer," iTarede 
4enne,',,«t enhver SkiUing, lom ber er iblandt, er af det det- 
teste Slaga, aom kan Umu i Nordereeme. Da Tlirand hefte 
4ette, sagde han: „Ere Peogene ikke godel" „Nei de ere ildíe,'' 
iTarede Leif. Da Mgde Thrand: „£i ere de da ringe Nidinger, 
lainfl Frander, da man i intet kan troe dem; jeg lendte dem i 
Foraaret at indknere Skat af Norderdwme, thi jeg har ikke i 

fl W ^U •k. at krerr pMbfr* U fllr ar f Kntnjjtm, «1 t4 •* Ui ko«lu, O.B, 
*Ma f(Mr IWr* Maalaf. !> mmltá— ntteti þti •1(1 (, f., A Þ* i Ui« (■ýaW) t*< 
tifl (T«IJ «lirH|, LriTr* O. a. ■} ■■!, B. 



Uigt.zodbyGOOglC 



M. €. vÆaMxiimA uoa^ SIT 

brinta ikatt Cu ^oHhnr^*, ub Nirojdgiuuur, t^jat • hivi 
^víMt ék ' hafi til riBkú ferr qj V&r ikkji reri fmir lil nMka, 
varit i 'TOf 1 •!! (tlr faafii takit ibmi to hÍTB tojr tikji Lsjniflf- 
niiar af bAndiui, at taka fals- amatr &f BðndimaB fid U tika 
rflfr« 1 tkattinn, ^t cr ei^ bltkt Silvar i^ Skatiiii, nit 
(ikiitaktVok "Timt*, Leifrl Ikkji' tikiist iwkmD tflkt,. og fart 
at -^ (at fi, er gpldit h«fir tájtú, Lajvnrl nmi ait hifgia 
Taiit i laadikjWr nínar.. Bw id.hena SUTaman, wgi h*TÍr 
Ltifr.þá. aptr ■Ufrít, t^ vU twí goUi iMt. 9j Landakjildir 
^a Uram, ok bar tU Karb, najoar." L^jTor bb ti UilvaGl 
ok, ranBaðkafia þetr ^t U. attir.; towk TiajiuuOTanPDngji 
SparU Earl Þ&, hT«c«a Loifi* «g bfa til KarU, og rojDdn ti^t 
litirt þat ti. Vont, Mgir hanB, aú haiar Penii^iar. Karl ■fvdi 
[ok eigi itA Bt* am>er ikyld- tA, kniui L^JTÍ hóktigt i t^}i 
ir, «K lÍTBiuUÍga* t ^rimnlt Dftlanar.. „Vánaligt," iðir hu, 
at rigi? TotU' alikt* C^kit), ^og ikkji m frat, at (njr twb 
«B dgi tU ek Þ"tta " fé tdw tU tUuirqJtir8kahlir,«am6*«Bda- 
haaia Olafi 'koBÓngi. MaBr"i Ua heTÍr.TeiÍB{gj9rt,nm fram- 
«n-^dan( nen ikkJi tU • tik« 

émne Vaar vnet daelig tU noget, nen de haT« ladet lig be- 
■tikke af BSndema, tU at Ugp imod falike Penge i Skat, ■om 
Bun ikks kan vnre tjent med «t modlage. Soa kommer dn da 
derBMt til, Leifl at lee de Penge, ■om ere blerne mig betalte 
S Ludakyld." Leif bar da Setvet tilbage, tog imod en tnden 
Pang, og bu den til.Kaxl, og de nnderHrgte Pengene. Kerl 
■pnrgte da, hTorledei Leif lyntM om diiie Penge. „Slet," lag- 
de han , „dog ikal jeg ilíke negte , at nun Jo knnde modtage 
dem for laadBn Gj«ld , lon nun ikke haTde nogen liklcer Be- 
Btemmelie for, men ikke vil Jeg tage imod diue Penge tU Kong 



1) wrflu M aijn, Oi Mrft t irJtr, a. » •Ukt £di, 0, A I) tf iHgt t . B 
4) vMut, 0,Ær. I) •taiM, t. Hi n dil Inramtl A, o. •) ihmM, o. 'l) /. ( »• 
■) •!, O. m H MM, O, Hi tk iTl ti ■!>■, M iMkt » nrflr iBkit í þ« ■kiMlr « 



^dbyGoogle 



S18 FÆBBYÍMA SA4M; 46. C. 

•A -er lá < piiAlliiQni ^ káiNAi héBa DSIar OwUtí'Kod^ tit- 
feldit 'af hafti Bér, ok mffilU: Kaiidar." Ajn BASvBria,Mkll i 
Mtt er t>8f hk fornknðnát Bonkjinun káitap KvAAait mí 
tTá-ergÍBt favarr, mim eldiM; HBddinnn Í'sStóg aiteta:' „ftu 
«tA fetr þéf ok, f>fándrl M þd er tS hit &dmto«It«; so argail 
Ifttir Karl hida nnnke reka U kvn nm !ian etðlet; »4 fir m 
fytir ^ í aUm) di^. |>&r v«r qÍBiiiÍ át ▼4rtf Ti tib^, TrMurl 
ClBatr htÍM imM. fv&Mlr Ujóp kt tú ItetarKarthlniMBnksffeks 
«pp Ti& e«ð GaaM , ok Ttarl Pening&r fitl tlr «] {adlaa t^a." 
MÍhiM, ok Vflltli Uófar élUw Hetta vtU Ontti lllli i^i. Tv5d4- 
Amdnni liaiaá, £n «r bwiil ttr lejp up id Or Oóttti 9^ vir 
hKttí, midti haon at lyfctmn, tt 'mðlrestQr, og gftr dlgt á Ö^IU- 
Letfr a'kylii »elje hoanm þal mensi^aa; og tái hall aðdli^t, 
A:'eB tak bér Ti9 qo4t» atland- meldaji'han«ndeHantif, afLajv- 
Mar^ minir iuA' fnt HÍt or i^ldi ðigdja hoann tff Silv- 
heim i \ml «■ Þ^ «t flk «i nri attír : „nien 'tik Mr Ti A|aatt 
tftkygn, ^ «r {i4 ^iUi hðnd Paasji, BamLdadietrinMi Hn|a- 
hTeijom boUut. Mabr rett ir hSra fðrt nlr 'h^fni a>VftrI 
•pp' 4 paUÍlMM, |ar (vat^ ^iMlí og bowast e kan idla slgigoa a, 
t& er tow ^álniigiuHoii^bvSij* 

OlaH" ÍEa Mándf'som laae paa^KÍiken , ' lcastede .tla Kappen 
bort, 'som 'han bavdé over Hovedet, og sagde: „Sandt or det 
gamle Ord, jo œldre een blÍTer, desto miadre modÍ£, s^a gaaer 
det nu dig, Tbrandl at'dá lader Karl dea Morsbe vrage dine 
Peage hele Ðagen;** dette var Gaut den Rode. Thrand sprang 
op ved Gantfl Ord, laltfl med HeFtighéd, og satte sine Frænder 
haardt i Ilette, og endelig sagde han, at Leíf slculde give ham 
disse Penge tilbage : ' ,,Men tag her en Pung," vedblev han, .^boih 
mihe egne Landboer have indbetalt mig t dette Foráar f skjöht 
Jeg ikke aeac tydeUg, saa et dog enbveni egeaHsand ain fierre 

1) kletl, o. S IhMw, O. » tMlt ah ak, t O. l) m aAifi, (. o. a. 



^dbyGoogle 



46; O FÆSBíímk SAeii.> tm 

Ufi, •k iBKlti : *\gt UfiÍMm y^ m hoHaM.* Aio MSvnr Tajati 

atBðal ' evðufcvdlc *-'«f hoMm »' apSBtonkjdnun, tt'vSrTowi^ 

[KutthÍBiitai naMdti', ok v«i ur Mji, •; mælti : „M^Jri ín mftjt 

ImiiB ffrtr vwt. L«ifr ttfk tM Ora^Tak hfiva vid 'ftf Kuli hiiH 

•ilfriDn, ok l^ Hí^ ^J^ tmmnnkri, ögfii hán tU Lsn 

KaH, aá |«tr ftit ^ mt\Ú nfrdor flri tX." LBjTtar t6wk Vi 

Leifr: Mgt (wf Iringt M qk" SllTiínMi; oj bftr ktiraks it til 

þMta dlfjr» 'hAr br hveré Ksrl, tijr hngða Rd tnj. Tá Béji 

pðBAigr ðBrWn Iwul, «k vi^jnra LHJTnr: „IkJ^i M nejft Bthlggfá 

vét þettá ke faib; I& ^ Hl langji Sd heian Silrnri, he/ » 

(þrAlidi^t) UBan at iji, [«r vegu kvsr Peningnr betri InRnnar, og 

it er*. {vándr flT&TBr, at hon- heHa PeniagBr Tiljnn Tfir hfiva; 

nm þftttj.þat hctt tiMeÍHgit, at f& tú nú ajn Man til kt higgja 

Lrifir «ei fyHt' haM hotad; fld tgi vtt'Tirar." TrBndarsvSr-. 

CleÍRgli þefe Latfr ^ lit, «k ar, at hðnnit tikfi tan bHtta, hu 

akamt fribdlHDBÍ, BettaBt.^Bt knndí fSa firise, Verat,^ra!Já>T» 

niAr, ek tógn* niML Karl bA ; tajt Mjtr, Lalrar og Karl^ 

t6k hjttmlM ftf hfifti \Mr, «k gingá A « og Mat M B^itl, 

hdlé * |itf < iðfl^iii » er VeHh iettart hUidar, ogVffwaSUvnri: 
Kail tonft Bg&hnlii Sf Hðddi 

haldest.'* ' 0« reiate sig igjen 'en Muid op fra Bænken, det vai 
. ThordLave, ogsagde:^J)et er ikkeenringelrettesœittelBe vi maae 
tatile for áenne Karl den Marskes Skyld, og han har vel fortjent Lðn 
derfor." LeiftogmodSeilTet, og bar det strax til K^rl ; ogdebe- 
tragtede det. Ðb sagdelieif: „Ei behaveB det at see lœnge pu 
dette SsIt, bei er den ene Penning bedre eni den anden, disse 
Penge villa Ti modtage, B»ten Mand til, Thrand! at see paa,' 
»t de TeÍBB." Thrand STarede, at hap fik ingen bedie end 
X^eif , at vsre tilBtede paa hans Vegne. De gik da nd , fette 
mg ned tat adenfor Teltet, og veíede Salvet. Karl tog Iljel- 



o>. fl) Man-KarH, o, jv. 1) Hu é 0. I) TeMir, n. ■) i 



^dbyGoogle 



SM FJWUrÍIWA •MA.i fl'. C. 

w. |MÍr tá wuu* gi^ hii u^w, olgr bdd UntJ 8Uran« 
•ir, «k hafH raíBi i hsiKU', nun vU Tlr.: TnJK aMni tá ^j* 
bðtt. ■Ukao á hðSlii, baidB Mu gaaga frw Igft bjnu, hKO 
gnn«, di b«i&etto} ok koýtt haji P^JkMiv ni Huidiai^ niv- 
Uobr^ Bt bÚDÍ; .bwi9 ntti mogidB Hatt«> á HM4i,- BtotlB 
DÍSr nf&it i TðlliBn, ok gmo iTortttin, Tir barCBuu, 
gtíagt firi", ok. raalti: ié og heji Lnjnbr^r kHJttar Ul 
vi5, Man-Karl! at- þér B^iói; b«n MttiPojkslftTin Biar 
T^. eisi nete M leW ^j V5dlin,Qg wji tiihanfMgw 
■Íanl ' fri:..8«JtUM»ra-Kari,attarTMnr 

iUjiMitfn UP^fkMM M^Hr 

Drcp^ Æsri. K»t verur ieiplm. 

41. Lidn< eptir ^t/OM iaan 41. Stnt attir batta ksM 

|ar [»00 dropaalUr ok 4- alkrir Men hiar livcijiijir og 

k«Biiga< lEalIa^, ot * L«i& towpanði egnlia, at L^jviu 

ÖMuranoa fmi ■«» aklðtait öaMnonaknUi'aniRniBiikjowt- 

lU bibar GiUa iSgDmnnt*: >ar att tilfid «íUb LðgMWí hSi 

UJjp inn up ^aldi^antr . S^ ?lr Sjámr TodUkwwniir lo^ 

oi^ þofUkAom ok bdk iwA- in nm Teltaakftri, og hejl A* 

nen af tit Hovad, og h»Idte Salvet deri, ef(«rbaaaden.Kna. d«t- 
var veiet. De taae en.Mand gaae ngsr dem, lom havde et 
' Spcr i Haaoden, en aid Hat paa Hoveðet, en kort gr^n Kappo 
over lig, ðg Tar barfodet, med linnede Bnxer paa, dar vare 
bundne om Benene ; denne Mand satte 8p«ret ned i Jorden, gik 
derpaa tn. det, og ugde: „See til, More-Karli at do fiuMi 
ingeo Skade af mit Spvr I" 

Karl árabet. 
47. Kort after detle kom der nogíe M«nd , foldt beTah. 
■ede, aom raabte heflíg paa Leif j0mnðn, at han ikiMe 
^fode 8ig hen tU Gille Lagmanda Telt} u^>t'* *<igde de, 



^dbyGoogle 



4T. C. FJomíKQA ufiA. Sn 

■n MHi« Imw til ölfSi. Uub iffa Ihn hunM ifi Owli^vifc 

Mi<p* ^* •ok g*tk t«gw 1 .Lni»M Wp np «>8 gjek ▼» * 

brott (dt tU {AUidar tí&> SiHa tlmbartar at flaiia.6itti L&^- 

l^nMiw; g«kk uaS honiHa nuui, og fowYYilwnunBltBánrH 

Mt hOmtílb* fconi; en KwA hamiKMfiieaKaAiiteidtiiA^ 

mt ^fgiéti þ«ir* AnMBienninik Ir Estamnenatidristown ^j Btaig 

mM* t latag*' «m huoi. Gnnit om bán. Gntti- hln r^l lejit X^ 

Wnn radU hlj^ at, nk hj< úg hjew vi i^nÍ^UnMkil ivir 

met iMBdeiiti yfr hsrSnr nSoD' Henoar i-Monnnnaa, og tl 

an, ok koM Ugg þat i Mfoft Hðggji fcom nj HMdt Ahonv 

boiiaM KvH, ok *at« wbc þat Sarli, og vlr tfi 8&r tow tkkjl 

ekU Mikit^ ^Mr U^ greip Mowrt. ToWnit' l^ likH vf 

npp reMþnt, er MóN í ]veUi> Piqkillivin, enm itow q} VMlÍn- 

attM*, jeklMMtofMvitxarham- Mi,'Og'eipajiban ninr &>ÖfcBw- 

arian, avA at Snia ttMí beilaj hbnMin, eo aC Öksin Mmr nj 

þtiMi )i Q«UÍ MBniM er hift Riqlai tt toMÍ ejii Hewparif 

]>itedan Karl w þafan Menana dtife Mini Igft TrilMU; 

4n«k horiM. þrándr-lit j§t K«l Tlr bM4n dtjnr hlMt. 

ymmm Torld hit Tenta', ea Tiðndnrlttiftnj Tentaivirhee- 

brak &' td Mritln^ ftvndr vfaVnkjl, BiaBboJtowPoningar 



„Sfigind ThmlaklBn kMn lobendo Ind |j«iBem TidtáalniiageBt 
og har ðndelig ■a niet een ef GiUei MKBd." Leif sprang op, 
o^ ^ Mnx bort tíl Gflle Lagmand, og aUe FoUíene af bane 
Tolt fnlglo hBM, menKarl hloT liddonde tUbege; 0ibncodone* 
ntode nmdt OMkrii^ haM. Gant den lUde l«b da tU, og 
hng mod en Haandne erer do andrea Skoldfe, og Hnggel 
ruite Karl i HoTodet, éog vm dette Saor ikko Moft. Men 
Thonl Lave grob det Spnr, lom Mod i Jorden, 'Og ili^ der^ 
Btad OTenpaa. 0xofaaMmeron , laa at 0xen gik ned i Hjeraeo; 
i det aaauno atimlede ea MBogde FoUc ad af ThraBdi Telt. 



) M«WMua,0, tf. S) W^JT. ■) USu, K ti M,V. S) t^tt, O; ^ ir. 
mn. O, aakreM), ir. i) ^ twrat, t. a. 1} Db, O, a. t] nbMr, B. 

é. «. A /r^ft,. 



Uigt.zodbyGOOgle 



■■ anuniwt iMu. 41. C. 

riu. iKih mk «Ui «>ii«i 4 Bdit bi'UglUM^M. 
Bl ^limUi* ok koBi ^ .4igi LafW' of ^^ itnMfia 4ð i 
fiWniH tyiill TariSiaiub hgUaSllhaiiil.utb'llomikkil 
Magt l^ imlu Til.(>aii lnit. tngrilMiiíii, wo ^iim ik 
■nKiu 1 .OiUii, .« I«ui, lutW tíUiuriíí^tri aSUtitA, 
««mi^ 'OH . f>Mlr. qfc ' Ganlt hM'liqiTwiriiBáimMWijKilla, 
Olii Iríg Karlk ' AntMnii ■nTowoffiMli.liiialWM 
Uatlla >ki|l/»itt, (W w Kv4 4ti»ilbrl.. blMuauiairsilM 
k^. þiw«M k<ll, ofc Un SÍ(i^k«^tlil, naiKiidkqibnt 
it«i.l i iMlÖI«<< kuiAH^Il hUri 'og fowniialtii u Ssm 
w .i«H* I Tiwfi |ii«l oaUt., ( ' Ea* Dvlwr Kqbso , m«s tft kSi Ima^ 
llrfnlihæm'fiiiii* l^ir «Mi •iiiiki«aoU(,>tkuiiklin>i 
Iwilli., ^ ti.gM<i>t* iNjir. kiHlí»lici<i4ln.tBÍ0<lMi,iui 
•giVok w:«4.i»kit>.al'..logi> ti„giiMi«.«i Ngmi .Hg miá 
(l» t«iw taill«ua,. •!»>».•( Uit alltfa.M taioi TujkMliiiuw 
>TÍ..or.lbdi knolílgr hrfM kMi»«f tigi M Oadl|tiitKoi«v 
>ka«ratF>tn|S<>««<H^«<**' ktjalltii «kat 'U. Fðijoa, aea 
lat. ií»Uh> IIÍIIM..4 fmnHim ««» ijtnllal B)andii i<|aa i^ 

Kwi i.kltf. baana M Itifim. .Tkatni liaiaia i«og» .dwaa 

Gieming, men tílbeNÍ dog Pengebeder for aine Frwider. Leifog 
(iiUo,: aan we EiiiriiijBliiaaiai, villla ikke.t««li.teaAPA««b*. 
ðM, og Sigotd bler da landafeniiat bi .daa Vðld«g|4aaiog, aoai 
kanbaTda tiUtiat CIU)ea>had, ■eaTk«Kl»)Ga«forKatUI)cak. 
0ataaHiidano gioida n* dsiea Bbib, aeiaKul hBidoilrrt deloíToc* 
i Slandi ogfecatiUni^ til BoBg (Maf ; aaaa Slqlikaea btalnda,at 
dette Uef hieaB«t,.:forBaadeUit den.Uked, .aoBi 4a varli.Noiga. 
Og BB or ikke Bieie et .fartBUa oia de .TiUaa^læa, aoia fin- 
aplBdigadea .red 4at, at Keag. Olaf kriarade Hkat af .Fiai«aane; 
BMB dog raiato alg eltet Karl dea Marakaa.DadiatMa Sliidir. 



1) bdlniKil, Jf. 1) urtr. 0,A ■) Ukili bMiB MMU þMk wb, > O/ ik ilia, 
haBUiliaJill; IwmuBbit «<|i „ITIB, Utafii Mifi h«ralwi, l.«. 4) al OUIi hMlMi 
b.>fall þoHyiaÞrtadaBrrmadi b«u, M. 1} bá barSI gwirt, tf. 1] ak mUn BH lit 
lcia* uil, t. V, 1. 3> blkkmt, a. 8) títO, *) Mlklw, t. o, illNt, I, O. 



.dbiGoogle 



48. C , R«aiTfoi0A SMA* SM 

«|iiÍriCwl<«iml0,«fcilttwt^ i3b|Baiitti« KMljBKMkn, ag 
vift^rÍDdn' «rGðtiv l«iuic ÖMtfh li Iteji TrSndar qj ^rtn ¥i L%t 
UMii«líl4»m:l&8«4fe^okan Ömin4b «g' GlU* LðginM, <« 
firi ^fi. ^^..fii^Mgairt (mm «n tifriij«id4i«ar.Si«aif,: nut 
•■■iiBiiB-H|i:TnAK*; fciiMaa ve«>at iHi'fHir 

4a ,.Er«ir>^8KtiUnCnlui «B. .Ettir YmcJiUrl iwiflU 

^ éTwl^.'ú&,b«MnMoil.GilU *í SkftATfwli. 1 B«u«B« «Uta 

IðgBbMi* ndra Hir brott nAilte XÁ^aa» iifti^ l^nnitTi^l4li«+ 

t^ ^rank «r« F«rerj««i BifQrftr MHUh T»wrV IJtji «f Gattii liia 

IwrlUuMk, ^^r li«i, .GMttr Mji, ShjUdam TrQixlit, bqrtur. 

TftiU, tendz fliÍAte. t"áB4K kfði^i* «8 4t<h-ÍT«ir «£ Fðijiu; 

Íð^i H« "Up hMf««urtl« olf Trttniliu ftik tiijiim.SHjip, wvm. 

fftiAdkkMy. oli;>iitiaw>Þeir.yti- TltbBvfðnMli vi, a^DftkaGMi, 

iV«ai.iif.>ifS«b«>:l«(rat>'r-'^ og «pl«it*i*:»jr tn« Tmr^gUB 

þ«lr< Mthu-.JUffclui Tiilt'I«tedi »f Ho«<iift «i4gtir:<idla gjilidir 

f^lil..i|bihMHi bafli..lt«ibfilkk MfaonnnX t^jnkATB.viklar A'> 

4r«git fð&mif ]^kra» toD' ni^k i«lit..TÍ'Tffteda, aögdb at han 

|M -tfclM . «hfci l&^ |ii4lid< h^< Mi IfiUwur Htfm uulit 

VStitT tna Vff f annie melliis Tbnmd i Gata, Leif 0unraðn og Gille 
Lagmand, og ere derom stora Fraaagn, sora endnn ■knlle fortKllei. 
■. ' '" ' ■'■ VWréhovrtut a^ Tknnét t'wlig,- ■■ '■• 

ék- rater SHirt dtin^Mnikes Drab bg OretfiliMet -]^u Lag- 
iriéiið' Glllw 'MftM' bKrr^ Thran^ VVnBder-Slgniið THOtlÍðidðli, 
TTiord lÁre og Gavt R»ðe laR^ferffiate o^ fnj^ede ^■'Fvr-i 
«ier&e; ' -Thratað '^ar ðem iet Sldb, aom var akibket tQ fttdhre 
IMfer, og negef -Godð i de troe^ at vKre alet ndatyreðt, {jjbrde 
Tbrand' átore 'Bebrtídelser , og aagde nt' han hnTde bemegðgeí 
ðg derea FosilreneaTT, og vilde ini ikke medðele ðem fiogef 
Jteraf. Thranð sagde, at ðe havde faaet méget raere, end dem 



Vt <í|KMti,«,Ji « bMir>nlBin,A 9) T.io,a. t) j.io,tii 



dbvGoogle 



m vÆaMttnaA USA. 4ft C. 

MigU þá wlUa noira luib» h, «g mbU^I mmta oiilii II 

Mm ^etr «tti» m^Ut baf» TrtBdw le^ ti^ hftUft fiog^ 

■aiuBt þá l«iBgl ok miKlBtþeÍm nri^í m^ In tajr ftltn, sa^ ta 

oiit fjárUati, cn ill» t ^kk hlvi lirgtfiii t^jMB tnrluf^ 

lagit 'Ni lála 'þeb Si^rtr i og fiagji t^tanm aTlJqi nflgT, mn 

li^, ok em tíiO monn snmBn á Im{Jí ringa. Ttk firi. SJrfror og 

ikipi, ok or þM wrft i, Rt þeir tqr Ti hannn TOirni lil« wí 

mU at hnlda tU íduidi. Ok 1*104« tU Bhtc og oni tOitaui 

et þeír falJR akamma ttnnd { («lv Moui & ajlpinaa^ off gA 

Imfi Torit, þ4 r«kr & iton4 ti Or li; at tiór atl«r« at liaUt 

mikinn , ok hcltt velbic wæt tíl IStlaiidi ; Qg tli ti^ faavn t«í 

Tikn; þat TÍtta allir, þeir w 4 i^ kartaToj njpMmn; koa 

landi Torn^ at þetta Ttr þe£a i^n «terkarfita<Har; og; Hari- 

flignrðl i Toítí. iMa matt, ok t^;ií beldt tí naitam B|»é h^k 

M^ mannnm ówm^ hngt VlkartaTiMn^tdllr, MÉnftLmtt 

am fwim ferfl; ok er AlaUt TOWrn, at h«tta ^ iÍB<hrti kjS 

haofftit, fnadntt rdmr ti ikipi syiira inm mett, og h|ím F5lk 

þaim í Anatrey) ok er vttt htva'ringaVown nm tijnaFfo; 

hoin,gerihyitBpt^npgarmikl«f og tái l^ át i Hnti, foBaait 

i Gfttu ok tOb i Aottnr, BekaF IfSl^ipi ti^BjElttroj^ 

ok lýndatt þefr opt frmidr og tái Vetnrin kom, gjðrditt 
negT Spi'kjarqJ i^ Gmtn og Tii|a 

tilkomy at hanliaTda i laBg Tid biaret Onuorg for dem, eg 
gívet dtm 9&e. megat, mfm havde tlet Talc detfer. fiign^i itak 
da i Sveq med de endce, og de vaft tolT lamman ^paa 8Ubet| 
og Ordet gik, at de agtede ai bolde lil la^od; men d« hard* 
knn Tnet en kort Tid paa Havei, iitden der opftod m itat 
Stúrm, og dette UTOir holdt rad nsitea en Ugik AUe de, i«^ 
Tare paa lAnd, Tidite, at dttte Veir tbt Signrd og ba|ii Fail|« 
paa det hSiaite imod, og Folk haTde fón^jellíg Focmodn'iiS 
om dexei Fierd , og mod Slntningen af Hetten fandtet d«r pta 
0iteM opdroTne Stykker af deres Skib, og da Vinteren koDir 
gik der mange C|J«ntocd i Q«t« og TÍdtomkriBg paa 0it«^ og 



dbyGoogle 



48l C rMuaiMQA moa. 829 

^rimiax, ok TuA''iB8nnam >t am ^tnq, (^Hqjndn tqjcSltiild- 
|mmu mikit mein, tDmir fengu men te ófta, o^ fék F51k ftf hei- 
beinbrot eSr ðnaor meiðal; nn mikji Majo, snmmi finga 
^Ír fl^ttn {>ráad wwí nyðk, at Bajnbröt og onnnr Jtf ajdel ; tqjr 
hann "þoM hvergi einn at aSktn lo mUgÍ til TrBnda, at 
gÍDga. . Um vetrinn Tar nó han totdi ikl^i at geng^ týa- 
mikit orfi á þesia ; nú er ■nmaldnr. Ura Vetnjin v&r nd 
áleift Tetrinn , aeodi þtándr nikji Or gjSrt if hesnn ; tAi nú 
orS Leifi Ösnraniyni , at ]>eir laj nt fi VetariD, aendi Tröndar 
AyMa fionait;' ok ará geia Bo ettir L^JTÍ Öaaarabi, at tigr 
þeir, ok er þeir fionut, nuelti alqildn finaaat; og lo gjera tajr, 
fvándr: vér bitKtm í iinrra og t&i t^r fiDnaat, leji TrSodor: 
mmar, fóatri! i Tandrteði mikil, „Vttr faittnDnj Finnmmar, FoeU 
nt Til> þvi var búit, at allr imonar majal njstowTBÐ Vanda, 
^ngbeimrinn mnndi herjaat lo t& vir nSr vi, at alt Ting- 
á; ná vilda ek, ftiatri mianl fSUtii raandi f&riaSman at beij- 
sagfti ^rándr, . at þat vmtl ast; oti viMi e, Foilir«onar 
ISgtekit gert með oklum rMH, mnjn !" aeji Trðndur, „at tá heji 
Bt menn hefAi aldri Topn til Tcri tikji til' Lot ettir okkara 
Unga, þar er meDn akoln Ráji, at Men hftddn nMri Vápin 
Iðgikil aÍB tala ok apektanná]. tI aár til Tings, hHr aj Fölk 
aknln tila tí SkjiU nm anjni 

Thranda Fræuder TÚte tig ofte, og detaf akete' Folk ttor Skado, 
nogle fik Beesbmd eller anden LemlæateUe ; de anfaldt Tbrand 
caa haardt, at baD tkke lotde gaae ene nogenateda^ Denim 
gik om Vinteten nunge Rygter. Og 4a Vinuren Tar forbi, 
modte Tbrand Bnd til Leif ðaanraðn, at de skalde mitdea. Saa 
gjoxde de, og da de kom aamraen, aagée Tbrand: „Vi komfor* 
rigfl Sommer, FoMem&n! i stor Vaande, og det tbt da pan deC 
nnrmeate, at ^e Thingfolkene vilde slaRea. Nn TÍIde jeg, mia 
I^Mtenðnl" aagde ThrBnd, „at det efter Tort Baod bler antaget 
Ted LoT, Bt Folk aUiig akolle haTe Vaaben med til Thlagn, 
hvor de akdlle tale ðeiM Sager og ForUgfllMaaaal.*' Leií 

li 



Uigt.zodbyGOOgle 



IM rÆtcrdfaA uqa. tt. C 

L«fr MS Þ«Ua T^ ■alt: wk VUikgiAI, og gjeA a£ mMloa 
ikDls Tið hðtvU bafii ii5 nijp tí SHllhBfd." LaJTiir b«h 
fiUla IðgnanDH, frcnfe diídb; hetla Tera Tll IBIb, „10« &■!« 
^eit Ttwa »y t t t — ymr, CHIli TÍd^KJi hu) hBn Gina La|f> 
ok L»&. Má fioiwat ^r man, Frmbia hdjd, qj Bi tí 
aJIit ■amRB, ak tala þetu neS oklcan dh iietlB;'* t^jr Tewra 
Éb. Oílfí aT«w btA Leifi: SiitrBiinú 6iUi og LaJTnr. Ná 
brigt J)iki Inir at trna ^rándi, finitaat tdjr adUr alnan , og tlla 
ok mnDB Tili pTÍ játa, at am betta midÍDn tajn. GiUi 
handgeingnr menn allir Iiafl arftrar aoLajTÍ: „Btigdnt t^jiM 
TOpB RÍD, ðb nokkorir þ«r, er mSr at trfgTa Trftnda, tow 
okkr ijlgja, en almennhigr kunna Tid Játta tnj, al Iiaiid* 
si TepnlanB; nn téða þeir þetta gingnir Men hftTa adBr Vá^na, 
nei tér tU BtiUiar. Líftr bA eg nftkrir ftf tajaaan, aam filgja 
af Tetrfam , ok koma menn tU okknn , mea Almi^ Tara vopn- 
(!nga om BBBiarít i Straomaey. kleji;" tajr gjera ná hettatf ti) 
Nú n þat einn 'dag at j^ Faaina midlnn ai^n, nn Injnr 
CiUi ok Lei& gánga ft& 'V^tntln ftf, og um Sammari 
bá&om alnan á eina hœft, er konwF^ tiITÍBg««J8lre/inqj. 
Taz i ejjanni, ok tahat þar Nd bfir tfl aó tU aja ÐSjin, at 
Viftj ok nn . i^ peir analz & GiUí og LaJTnr genga bájir fra 
Bdnn aiijnun np £iýnaHad, soiD 

fBgdo, Bt détte T«T Tel tak: „og derom TÍDe tí," lagde han, 
^bare nun Frende 6itle Lagmanda Baad." 6iUe og Lcáf vare 
SntenSntiar. De Bi«dtea nn alle aammcn, og •Torhgde den 
Sag med hTmmdre. Gille BTarede Leif bbb : „Uraadeligt t^k^ 
mig det, at (ree Thrand, og derfor tUIb tí liIatMe, at aUa 
Ti EabedBmtead og nagle af dem, aon felge ot, aknlla 
hBTe derea Vaaben, men Almnen akal Ttere TaabenlM. Dotte 
Bfigíðre ia da ttrax aaaleðeB imellam aig. Nn fotUb ViMmn, 
•g FiA kom til Thinge om Bommeren tU StrðnK Det alntB 
9« Wl Ðag, at Gaie og Leif gik fra dettB Tebe hen paa en 
ihkke, am wpaa Omi, og taltB aaaimeo, «g de aaae da med 



dbyGoogle 



48. C FÆaBTlNðA SAQA. XS7 

aja» mdir ■ðlíiia, at á bðflka t&t bat á Ojdni, og l&lut vi 

l«Bn, eF {>ar vur, g^ga ^p htlr, og dú sajdgja tajr eslnr 

meBti ejgi aUftiz, jþardl or ^éír oiidir Sonlina, at & tnj Hðddut- 

ijá þij&tigi BuuBa, þtt blika bb, nj bftr tKt, boma Mea geng- 

vifi KJIakiiHBa ddldir fagrir ok aoðinp, ikkjí laiajir, lo tajr 

hjálmu Bkraatligir, ðxar ok hildo le Hi^dgja nm tretiva 

Mfjátf ek Tar pat US hit Mani, btlr akjiggjir nj Sowl- 

haitligau; þeir »jí at miJii ■kjinaann Sf fagraaSkjaldanag 

gekk fyrir, núlúU ok Tasklig^, pr^jilian Kjábuúi, Öksan og 

f faidiam kyrtli, ok hafði bálf- Spjotvt, og LU BHJBtiat aTmi 

lltan skjöld, blán ok. galan, manHlít; tfijr sajdgja,! at ^n 

l^álm k bðfKi, ok hðggipj6t MaTor gék andao, atowrar og 

mikit i bendi; þeir þóttost restliur, oj lejan Kjirtli, og beji 

fcor kaBna Sigutð þoiIákHSoa ; tvnjlitan Skjold, Uáao og^Ian, 

þar gekk maftr bit næsta hoB- Kj&lm & Höddi og stowit HBg- 

am þreUigr í lauBniA krrtli, spjowt nj Hendi ; tajr toktnslrhai 

ok haíKi rsnfian skjöld; at kjenna ^ára TodlakssikB; bAt 

Tisa |iáttast þeir þeana kenna, gék ^jn fBrlior MftTor nast hen- 

Bt ^r Tar ]}£r&r l^; bina an, nj lejan Kjirtli og hqi r^t 

þriN maftr hafti ra^an d^ðld jakjold; tajr toktnst tU*Í4sa at 

ok dregfaiB a BianB&a, ok kjenna heoda, at ta Tfir Towtbt. 
Uji; taa tril MftTnrin beji rejan 

0lt«t paa 0eB nnder Solens Opgaag, at der gik BOgle F<4Ie 
op paa Forbjerget, som laae der; de knnde tœlle indtil tredÍTB 
Mwid; i SolskÍBBot bUBkede fagie SkjoUe og blaake HjelMe« 
0ker og Spyd, og det saae ad til fit TBre meget drabelige 
Folk; de saae, at en ator og lask Maad gik fora* i eB rod 
Kjortel, og haTde ct SkjoU, aon Tsr malet halTt blaat og 
ImlTt garft, en Hfelm paa HoTodft, og et stort Hnggc^d l 
HaandeB; de eyBtes der at I^cnde SigMd Tborlahsðn. Nw- 
WMt bam gik en feer Mand i ea rsd liyortel; han hlrvde eb 
i«<t S^d; bant STntes de Bikkert at kJQnde, nt det var Tbord 
Lavtf; dao tredie Shnd haTðe et radt SkjoU, IwQrpaf T«r ma^ 



abvGoogle 



t28 FÆREYÍNGA 8A0A. 48. C. 

mikla' Sxi í' henði, þar var Skjold, bSr& rtlr drlín kjb Miu»- 
Gantr ranilii. |>eÍrLeifr geingu tkortnr, ogajna stoirra ^öiiij 
nú skjótt heim til búfia ainna; Hondini, tft v&r Ontti bin reji. 
^ Signrft berr brétt at, ok Lajrur og hin gingn nú ■kjih 
era ^eir allir vel vopnaðir. hajm tíl Búar mjna ; Sjúnlr og 
|>rándr geingr or - búilk flinni tajr tí hoDon bera akjðt M, og 
miíti þeim Signrði, ok margt em tiýr adlir álTeijajtr. Trðnd- 
manna meS faonum, ok hans nr gengur úr Bn ngní m»wli 
menn með vopnam allir. {>eir lajmnn TÍSJúravovruj ognegr- 
Lei£r okGilli faðfðn fáttmanna, ir Men Ti honnn, og hamora 
bji því sem þeir f>r&ndr, ok Men adlir vi Vopnun. T^r 
var þess mefltr mnnr, er þeir bðjir LajTur og Gilli hðddn lat 
hðfSu fálr eintr Topn. }«ir Fðlk, attirimowti tnJsDmTiwod- 
]»índr ok finendr ' hans geingu nr hejí , og tow Tflr metti Mnn' 
at flokki Jieirra I^ifs; fiá urin tfi, at tajr hðddn ^ir.ajour 
melti ]>Wíndr: aTa er háttat, Vopn. Trðntlar og Skjíldmen 
Lei& <&>tril kveðr hann, at hansara gingn Bd flokbji Lí^ts, 
hér em komnír frandr míoir, t& mnlti TrBndnr: „So ér nn 
•k fÓTQ Ekyndiliga or Fær- Tori, LajTm Fostirsonor.' Mther 
eyjnm nœat; nú nenni ek ern komnír Skjildnen mujnir, 
eig^, Bt vir fræidr (arim srá nj- fowru sknndilia úr Fðrjnn 
hinaFerina; nú nenni e ik^i at 

ht et Menneske-HoTed, og en ator 0xe l'Haanðen, det rar 
Gaut Rsrde. Leif og GiIIe gik nu hnrti^ hjem til deres Telte. 
Sigurd og de anðre kom snart tilj og Tare alle vel Tsdinede. 
Thrand gik nd af sit Telt imod 'Signrd og hans Falge ; og 
mange Mænd fnlgteham, óg- hans MBend alle med Vaaben. 
Leif og Gðle faaTde kun faa Mænd imód 'Thrand, (^ det gjor- 
4e eBdna stðrre ForBkjel, at knii gmnske faa haTde yaabeo. 
Thrand og huts Frænder gik tú Leifs og Gilles Trop. Ða 
Mgde Thrand: „Sáa er det nn, min Fostersen Leifl at her en 
nine Fræ&der komne, som droge forrige Gang hurtíg bort fni 
Fviweme; nn tíI jeg ikke finde mig'i, at tí Frænder iknlle 



^dbyGoogle 



48. C FÆBEXÍNGA SAQA. 229 

. hajlfbi fyríi ykkt GiIIa; era v&r Frændor ffira lo h&Ikandí 

héc treir kostir fjrir faandiun, nndan tíkon b&vnn, tfitof GiUa; 

sá aanar at flk dema eiiin het era nú tvej Eör firi Hondan, 

yðvar á milli, em. ef pér vilið anna er, at e ds'mi aJDBnmadlac 

Jtenna eigi, ^ man ek eigi tikaramidlan, og viljaa t&r íktiji 

bepla þá, at því er (eir vilja betta, tá man e ikkji halda tajn- 

athM&ut. |>eir I<ei& Bji, U nn íi& (nj, sam t^r vilja hfivaxt 

Jkeir hafa engan liAskost at fid. .L^var og Gitli sown, ot 

■ioni við þeim |>Tánfli , taka ná tiýr hSddn á heaao Sinni onga . 

JiaBna kost,, at handsala öU Stirk, til at t&ka movrti Tcðoda 

Kial . í -dóm þrándar, ok lýkr og- t^mim Ti honan vowru, tigr 

hann {tegar ger} npp, segir at taka navi tajKori oghondgjeva 

hann nian ekki síðai vitrari: tfij at alt sam v&r midlan tajria 

er,BÚ gerð mín, segir þrándr, skuIdigengaundirDo'wmTrðad. 

at ek vil at þeir fiændr uínii a, og lujsir haa ap AÍgjetina 

sé fijálsit at. veia {w Í Fnt- hfir vi ULsfima, og siii, at han 

ej'jam, sem {leim likor, (ó at mnndi ikkji ve» vitiari stijari: 

Jieir hafi áðr vetit btott getvir, „hetta et Afgjér mujn," slir 

en Si vil ek af hvocigam TtSndar, ^at e vil at SkjildmeQ 

gwa;. tiki ^u, et h&i em i mignir.h&va Fri og Fralsi at 

Fsre^(un» vil ek ^at skipti yera hftr nj.FSquo, sam t^m 
lajkat, hovraat tajr bfiva ávnc 

iBde. OB saaledes kne af dig og Gille; der ere nn to 'Vllkaar 
for Haanden, det ene, at jeg dommet allene edei imellem, og 
hvú I ikke ville det, da vil jeg ikke afholde mine Frænder 
fca det, Bom de ville forelage sig." .Leif og GUIe saae, at d* 
ikke dennesiade bavde nagen Styrke tU at staae únod Thrand, 
og de valgte derfbr at ovetgive hele Sagen tU Thrands Ðom, 
og han fremsagde attax sin AÍgjðielse, og aagde, at ban ikke 
senere vUde blíve kiogece tU at aisige den> „Det er min A&- 
giörelse," sagde Tbrand, „at jeg vil, at disse mine Fiiender 
skoUe have Lov til at opbolde.HÍg, hvqr dem sfnes, her psa 
FKr«ecne, ikjðat de forhen bltve landsfarviiste , men fra ingen 



^dbyGoogle 



2S0 FÁœT&(eA aA«A. 48. C. 

é^enit at ek baS (liAjÚDgt t«ií bartnmgdir, mca Batlr Vit 
annaa Leifr, (rifija synlr Sig- • at<ingjin &f tajiniuidcUle^a 
mondar; hafa riki ^esn leÍRg^, it; tej Rnjkjidanii, tam em hw 
at ftfiind oriKt ok bitbetnnB; njFöijnn, yU e gjera t& Skjifd 
þir, Leifr listri! legir firindr, Í, at « bKvi ajnTrinng^, L^t- 
vil ek Ijdfia barnf6str, ok nr annan, og Sinir Sigmniida 
féstra Sigmnwt, son þinn, Til tan tria, b«ri Rnjkjidemi hlra 
•k enn gera (at til göfts tí6 nowlBngjiToldt0TnndogTBiiB- 
(ik. Leifr narar: þat tíI ek abit; tir, Lajvnr FoatlHoanr!" 
at barnf^atr þit aA nndir teJiTrðndnr, „vil ebjowaBadn- 
atkvi^m f>6nt, brort hnn foitnr, og fostra np Sigmniid 
Tilt, at aon hennot fari til S&n tnjn, lo milji tO e en gjera 
þ'n, elir aé hann meS oUr; tKr nj Gowrilja." LaJTtir avBr- 
tkiIJB Tíð ivá búit; ok er ar : „Tfi tíI e, at IS Badnfoatri í%r 
{>óia veit nm ftístrit, ^ at Tera ettirsnm Towra finat nm 
■Tarar bún: ití má Tera át fK, krðrt hón tí{, atSonwbenn- 
mér Utist þat enn annan ara fér tU tnjn, ella faan Ternr 
Teg; en eigi mnn ek ^tiia ^i okknn;" tsjr skiiIJaM {nn 
nndan Sigmnndi, syni mln- so ; og tii Towra fek at TÍla nm 
Qm, þat fóstr, ef ek Aal FoBtnnkSpi, tá STicar bón: ^,80 
ráða, (TÍat mart (Iki mér mÉnfKraBtvera,atmarlnJkatann- 
alajii&ti; meniiJqimanebal^ 

aS Sideme skal der betales B«dér; Rtget her paa Fcra>enie 
Til jeg saaledes skifte, at jcg tíI have den ene Trediedeel, den 
anden skal Leif baTe, den tredie Sigmunds SSnner ; dette Rige 
bar længe været en Bold for Avind og et Tvistens Æble. Dig,miii 
Fosteraön Leifr TcdbleT Thrand, „Til Jeg tilbTde, at opfostre 
din SoQ Sigmnnd, den Godfaed vil jeg endnn gjðre dig." L^ 
avarede; „Jeg tíI, at Baraeopfostringen skal beroe paa mia 
Kone Tboras Bedtemmelse , om bon vil, at faendes Snn ikal 
drage tíl dig, eller at 'ban akal bRve faos M." Dermed akfltes 
de. Og da Thora fik at víde, at Tfarand bavde tilbndt ttt opfo- 
llre hendes SBn, svsrede bnn: „Det kan vare, atjegatterhíioin 



Uigt.zodbyGOOgle 



48-49. C. FÆBSTÍNOA SAQA. Sll 

ptémir bBb fpix fleda SlgniuiaíSi^ m«]a«n (rfttajFoitr 

neaD. Sigtaaii, «od pin mk^iyiuoí.e%kSlt&M,tajatn»Dgt 

ttk Lúfst fór f Gðta til til^ir nir TrSnda faáTs frun fiii 

íó*m tij fvándu, faann Tar fleataániMen."SigraniidiirSoniir 

^ ^rctr nt Bldiiok fait vaa.- TowniogL«JTifowTtáintilG«t«i 

ligtta lunna^hi, ok ðx liann tílfoítnn kjáTrðnda, faan vftr tá 

þar npp. tiaj Ara gXmal og t& vfttwata 
Hamevni^ ogfaftr valcihwiap. 

liéi prindi ok /rmdum Frá TrHda og- SÁjildmomim 
kmt. ka$uttra. 

Ml J þaan tíma, er 6T«ÍBn M. Uj'tigrri Tajini, tfi 

vor kanáBgr í Noregi olc AliiíEa, SraJDur Tfir Kongnr aj Nwil^ 

mMir bani* rw þrándr hflima og AlAb Mowir faansara,- vftr 

t GötB ok &midr kaoai Sig* TrðudnrhajtaanjGatnogSlgtld> 

■iðri {>óitr ok Gawtr fainn n«n hanaara Sjýrar, Toarmr og, 

raaði'; ok ai avá aagt, at Gatti hin r^i ki^ hontin; og aa 

|irái>dr TBii ekki kvoogt^ er aagt &S, at Trðndnr vfir ikk^ 

aaðf; [bann itti cinn dóatsr, gjiftur Mftviu; lýna ÐBttor &tti 
faan tpw, aiun ftt Ganui; og t&i 

■jaea anderledea end dn, meii A kan jeg nnddrage mia Sðo 
Sigvond fra den C^foatrÍBg, favia jeg maa raade, H>i n>ag«l| 
tyUtea mig, faar Thtand fomd for de fleate andre. Thoras og 
Leib Sðn Sigmiud Uav da br^ til Gate til Opfaitrurig hoa 
Tbmd; haa tw 4aa Gang in Aw guBmel, og gar da bedata 
FHliaabniogw «hi aif, 09 han opvoxte ■■ der. 
0» Tkrand eg ianr ^tandér. 
40. I den Tid, da Svend var KMlge i Norge, og ham 
Moder Alfifo regjerede med ham, opfaoldt Thrand Big hjemme 1 
O0te, og faana Fnender fiignrd, Thord og Gut deu B«de vare 
hoB ham. Det aigea, at Huaad ikke var gift; dog havde han 



dbvGoogle 



tSl FÆBEYlNeA SAOA. 49. C. 

w GnArúa hitt; ok er £nendr' SlgildiiMn Tr3nda hHia rari 
{trándar hSfSa par Twít nokk- hár nBkra T^j , t& kjeuar faaB 
nra hrift, þá kemr honn at np & Háli ri tajr* og sejl athaB 
nili Ti& fiá, ok Eagtá at hann TÍUi iklqí hKva tajr longnr hia, 
Till eigi at þeir %é þar leingr tnj tajr Towm so owtrÍTáUir og 
TÍ& d^ifnaí^ sinn ok atferðax- Injtaleisir.. ^ámr sTÍrar idlB* 
le^BÍ. Signiftr sTarar illa> heji honnn fiii , at han mnndi 
kTeðr hann ilU einannna ðUnm nnna SdlnnFrKndnn sqjnnn qns 
ímpdan sínnm, ok segir hann idla, og siir han sitja inni vi 
tílja ySr föðniarfi sinnm; FájiiBrTÍ snjnun;- lajr &ttu ti 
ittnat (þeir) {)á hart vib i ajna hKra OrmrajgJ sftman, so 
orfiom, fórn þeir þá i hrott, fowrn tajr adlir trujggjir SkjiU- 
JfTÍx frRndr, þeir fara til menninir bnrtnr httani} tqr fHni 
Stranmieyjar , hún er Qðl- til Sttejmiar , hon ermeatbigd 
hrg^oBt Fvrejja. Sá ma&r &t F5ijan; ajn MaTor Itti h&r 
átli |>ar bn, er f^^rhallrl hit BygT, som lit Towrhadlnr iiin 
hinn anfigi; hann átti konn rujkji; han &tti Konn vom ftt 
^ er Bima hét« ok Tar köllnS Bima, og Tftr kadla Strejmia- 
Strannueriar-Biina, hún tbt Bimaj hon Tir ajn stowrom og 
sj&lig Kooa; Towrhadinr rftr t£ 

■n Datter, aom hed Gndmn. Da Thrands Fnender . haTðe tstM 
der i nogen Tid, kom han til dem, og sagde, at haa ikka TÍl'- 
de hKTa dem der langer formedelat deres Dorskhed og VanlKe- 
venhed. Signrd Bvarede ham ilde, og sagde, at han iUe nudte 
alle Bine Frœnder andet end Ondt, 9g at. han «ad uide.med 
hans Fœdrenearr ; de gave hinanden d« haarde Ord. De tre 
Frnnder dioge deinnst bort og fore til Ströme, som er den 
Btaikest behoede af Ftereerne; der boede en Mand, Ted NaTB 
Thoihal den Bige, bao bavde en Kone, som hed Bima og bloT 
kaldt Strömo-Biina; hun var en myndig og anseelig.Kvinde. 
Thorbal Tar da temmelig til Alders; men Bima var Ueven 

i) f. I T. 1} phUltí. tofmdit T. 



dbvGoogle 



tf. C. FÆMTÍRQA SA0A. SI3 

[aTairi n&iU (^C' tjtíi; b>nki; i[jowiiUa tU vl AldnT} og BlraB 
{>óffhallr nrþé [týBt tU aldr*, hiji Teri gJlTÍn honiinfiriRaj^j- 
lnim Bima T«rit gefin (hoDam) idowniiiM SkjUd. Towrhadlor 
til ^. þ^rhallr Atti BKr fð Stti tilgowar DMtoinkilkTÍVijan 
midir hTs^aiB maniii , ok galit Mannl, men n^a bl^JTliijtibori 
hoaain TÍ8a lítt ■. |>eit Sigarttr, hoDQD attir. Tajr adlir, Sjúror, 
|>ór8rf ok Qaatr koaw við TowrarogQDttikomatilStr^nLo' 
StniBMwy, <^ finoa þ^Aall iat, ,og finna TawThadlBttDda. 
btfnda.at (máli). ' Signifir hýir ^ónar bajnr honnD at bajnla in 
honum, at heimta ft.hana til ti, ^j han átti átÍKtandandi firi 
hafaaíngar sf aknldaati&Inim, HalTtina, lýtajman Stornn, anm 
'þnm er árifligttír Tom; en Skaldinar atown owrígjiliaatar i 
ef hann þyrfti' at mkja til, m«D deunm faan hcji nejit at 
U Tildi haim biafo ffrir atarf a^a am Ið, tá Tildi haa hilTa 
litt, ^t er til aáknar Þy^^i ^ Starr anjt tft som .gtic npA 
ea bdadi [i aian hlat> helm- Sakamáli, menBðndinHKlTtina 
lng. f>iiihalli l^tti aá haiðr, <q "ijn Lat. Towthadli toktl 
CB Í6 TwB þat SBink^pi þetrra. hetta h»dt, mea tow gék lo 
Sigaibt ferr ni- Tflta um Fier- simaa núdlon tf^rra. Sjúmr ttr 
•^ar, ok heimtir umao fi ni Tqja am FSijar, og bigatar 

giftet med bam for hana Itigdoina Skyld; Thorhal hsTde Pengo 
ndertaatrnde nMten hoa enhTer Mand, og hoa mange fik haa 
hui lidetdeTaf. Signrd Thord og Oant kom til Ströma, og 
kom.tU TlmrbBl Bonde. - Sigord tiibod ham, at ban Tilde ind- 
Arive hant TilgodebaTendB hoi fauis naikreato Skyldnera fm 
HálTdelen deraf; raen hTÍs han behflrede at BBgs«ge dam, da 
Tildé han for rin Ulmlighod haTe det kan beharreda tU 8ag< 
Mgitingen, men Thorhal ■knlde til ain DmI haTe Helften. 
TtM»baI.8yntea,-at det Tat en> baard Betingelae, men.dog'kon 
d« aaaledea OTeieeaa om S^n. Signrd dragei nv. Tidt on- 



dbyGoogle 



SSt FÆBRrÍRSA 8MU. 49L C 

fórhaOg, nk UBkii tUi, Þ«gaz in fikjfliUiuir flii TaTrkwB, ^ 

boatuQ ^ikir þeM ^ncAi, fn wkjiij lii haD faelt tft veik pfyit, 

liaiiii af br&tt nildt R , [ivá at ^M fiir ■£ krit ^o Hewy ttC 

iMnn letr if ftdigan biátt>. Peningnn} lo tft bðr ftf, kvmd 

Slígnrfe «c nú Iðngnni, ok ikJBt hnn UiJt rqjknK ifUTiaw 

þeár allir frsndr, mDfi þeim 8§ám *t nA lingfi l^^l Totn* 

IxirfaBUi. Opt barr laniin tal badU ag SkjilÍBMo Iwunm vi 

þiim Sigorltar ok ffim, ok iKHnn. Ofla bSr «o til, at %ii- 

«r ^nt mil minii% at þw innnl ' w og Binn hðiádn Tðl eAman, 

TMa fiðingnr mil |eira;' ern og er tð SnakinLllaB Fðlk, tá 

■ ^tit ^m * nm Tetriaii. At umgn -iti vam slniUi mnndi ven 

rwi legtr fiigoiðr at binn midlnnt^jrra; b^r ennéh&rom 

Till Iegg)B biifélag vH fii)all, Vetnrin. UmVád dir Sliínir, al 

an hann var heldr ttr TÍð ^at, haa vil Uggja Aifalog vi Tmn* 

Ur háiireTJa [kti Unt at*, þá haH, men hnn TlrheUiiJBIinrTÍ 

gerti biodi >t, 'ok Ut Iiú»> ti, &iin Matmowvia k^ i^ ^ 

fnyju ráBn: taka þw ni faek* tS giardi BSndin lli, og ISt Mab 

ráfiin; Tarlir .[>íJriuUi nn mowima rfia; Tawrhadlnr tBi 

fyrir horð botinn, ok cáBa þui nn onkji Tirditr, ment^jblUf, hM 

fcring paa Fœr*em«j og indkrœTet Tborhali TiJgodelMTfetide, og 
nguger, naumrt hbn fioder Aet fi)m«d«it; og hto bnn i 
kort Tid en fcetjdelig Stm, aia at hM loart- eihTerTod* tig 
■ter Bigdom. ^gnrd og dle Fmndene vare m Im^ bei 
Thoihal. Sjgnrd <^ ffivna mlls da ofte -Mnimen, og Fjrik vil 
aige, at haa forfnte Konent 4e vtKm der -oa VlnteMn. Oa 
Vaaren lagde Sigwd tfl Thorhal, it h«a TÍUe tndraeFidMtT 
riuh mfld hM i HnwihaMningen , mon d«tál var Thorhal ikke 
viUig, fSmnd Kmnni kom inuIlMa, 4a tiktpd Jban det, eg M 
Konea raadei. Thoihal var au ikto Imgu Jlwd i HmM; 

1) ■eVHiu.r. ■} f.tT. t)f.tr. 1} >tlt,r.« « «4MiWk^ 



abyGoogle 



4$-Sé: C rÆsniNfiA saga. ttiSt 

Sigusit ðUa , j^amiTBg wni (^ Sj&ror, rb fiii iMlui nim ta| 
^ tíUd. TÍUn. 

Ðr^ pórtallt. Ðrðp Tðwrkmdlt. 

St, ]>at bu til tfitfaida nm 6*i Tft faant til Tnjiiidir ui 
■nmarU, at ikip kom tíI^ Sanuaari, at Eýt l^ip In»m U 
Fterejrjar, ok brant í iptÍÐ vit FSijnn, ðg brejt ^j Spowa -n 
Snftrayi ek týadiM njSk föit, Saioj, og negr Sf Gðdsinnn fbr- 
A TOm tdU mena & sfcifi, ok komat, tolTMaas rowm áSkjíp- 
týndnst flttm, en ijft komo innn, fim bHrn liartir, nen ^íjI 
tít» k laad; bit einn Ha%i^r komn tí LuJtí & Land, qin tt 
[ek Bjoagriinr ok Hsrgrímr', Hafgriaiior,iainar]^anigrimnr,og 
þ^ Tom allir br«8r, [ok TOnl tití Hergrimor, tajr Town ndlif 
Itýrlmem'; (eén Tub illt til Br«tr, og Towni Stnjrimeit, bgai 
TÍBta ok ■nnnat þeaa er þeir vb ilt til lnDÍTÍata og anna anm 
^orfta. Signifc, pátbt ok t^jr hðdda aejit. Towrar og 
Gtsatít Clíra- til íaaAat tí6 ^ fintti fowrafttfinnatiÓr,oghildn 
ok kveðr (Signifir) ^í Iftt Tera t^^ Teia rÍBglla kemnai i Holdy 
kon^, ók Ifftt þeim ðUam og tgowa tqm ðdlun til ■qjni 
til ■fn. )>drii^ kom >á at Towrhadhii kom tá np& Mfili tí 
miU TÍ6 fiinm, ok (6tti þvf BirBii,Dgtoktil«TeiaoTbiÍdlia 

men Hgbrð ^ Kónén raadede fbr alt, Uge tom de fandt fer 
godt 

W.' Ðef bœiHlte rig om Sommeren, al et SHb kom tíl 
fWeeme, og ttrandede Ted Sndere, og meget af Godaet fin'U- 
ete. Ðei Tare tolr Mand poa Skibet> af hTÍlke de fem drofc- 
nede , men de syr kom terende i Land ; een af dem bed Ha& 
grim, en anden EUamgrim, en tredie Hergrim, de Tare alle 
Bredre, ogBbSbett Ferere; de bKrdk Mdt Tad at faae LeTiMta- 
midler og hvað andet de behsTide. Signrd, Thord eg Gant droga 
til ðem, og Signrd aagde, atde Tare komne i en llet ForfotoÍBg, og 



tiHt BJuHi<»> T- ■) /•< '• 



Uigt.zodbyGOOglC 



brifeáSit geit *. . SlgiuQc kveftr gjfttt. gjúrar s^ tt ikuidi aTHJk 
[litt Bkylda Tiðbrenna'} era tilsajn, tajr em&ih&rogvowra 

peir þar> ok héldr vel Tiriilr, heUir tBI Tirdir, 'eg betri in 
ok betr enn |>drhallr. f)4r- Towrhadlnr ij&lTor. TowrlnU- 

hellr. biíndi var ■mákTanir, ok ur Bðodi t&c anái&ror.nm ah, 

Tarft Jteim opt at orftun ok og'han kAm. tnj ofta tU.Orar tí 

^amgrimL \ptA Tar aitt Bjarngrim. T&TfaajtKTÍildisiua 

kréld f er mewi aáta þar f tej ðdl aowtn inni .qj Sto rani, ta. 

■tofa, ^ rarft þeim at orihtm, komn tffjc nj Or afinan Towþ 

It^rhaUi bánda ok Bjamgrími^ badhr Böndi og QjungTÚniir. 

jþtírhallr aat í bdUt^ ok bafU Towrhadlor i&t &BankjÍBWi, og 

atafiiprota einn í hendi, bann b^i {yt Stafbrát Ttj Hondíni, haa 

TeífKi honom*, or banB Tai Tajpaji tí tqj, anm baibdi(jldi i 

málAr, ok var óAygn, ok Tertta Viýu, mg tu}at haa vii 

kemr stafíinn* á aoMr Bjam- hUTUindnr, kjemnr fitafbrM i 

grbnii hann Terkr Mr Ti&y Nlsanar &Bjamgrim^ hanTwnt 

ok Till taka til 5xar ok fera i ownr tí ti, og tíI t&ka til Ök*- 

bðfU |>ArbalU. - Sigar6r bljtSp ina og - aipa blB8 ig Höddi i 

tU akjdu^ ok grfpr ^farngrÍRi, Towriiadli. SJámr lejp m^H 

ok aegir. at bánn Till gem 'þi til', og gn^poc Bjamgrim, og 

b^de dem. aUs -lil aig. . Tborhal kou da til BicMj og.aagde 
til hende, at han fondt, de haTde gjort det nden OTerlag. 
Sigard aagde, at de knnde komme der paa hani BekoatnÍBg; 
deTue der nn, og bIeT» megetTel^ente, og bedre end Therhal. 
Thorhal Bonde var aeget kani^, og han og Bjamgriu kora 
ofie i SkBndBmaal. Ðet skete en Aften, da Folk aade ier Í 
Siueo, at Thorhal og Byamgrim kem til- at í^«ndea. Thoj^iat 
ud paa BcenkeD, og baTde en Stok i Haanden ; med den BTUig 
han, i, det han talte mad Heftígbad, og M Juta ikke saae 
godt, traffitokken Bjam^rÍm.pM Niaien. HeroTer bler deane 
opbragt, .og Ti)de gribe ain 0X6, og. hu^ den i HoTMlet pna 

1) •■ kuB nt t\tí ■lirnrðr, T. I) i'i ikfW rjrtrWU. T. » f ■ < T. W'tM « 



U.gtizedbyGoOglC 



sAhr, ok fttu tetr néf at f>»ir iMr at han ,HI gjén faqr bl^fu 

RlMtMt;- •ni þeir þar am sttir, og hetta.vart to Rf, at tiyr 

Tetrinn, «k eigBSt fiítt tíS stUlaTn se og koma tilgows; 

þtfAui fiL [LÍbr «f TBtriniii; t^'nero hKr wb Vetiirin, ogq'ut 

■egir Sigaifc at hann nnn filt vthBanifr£, VetoiÍQ lajnr bú 

birgjn J»á neð nokkorn njti; if ; SjúrOE liir. Kt han m& hjargs 

hann fcrir ^im hyrtipg '&er- t^jmMpSðnkaoM&ta; hanflaj4j- 

nn, er-^r pMíMr átta báSir ar tajmnn ajnaFamaskúta, vBl 

■aman, Ut fmriiKllr lér pat viikrio, sam TonTbadlnr eg haa 

«an illn Uka, þartil 'et há»- itta bijír ■Inian, Towrhadlar 

frcjja tjk hann orilom. Sigarfir Iftt alr t& eo idla lujka, iatil at 

fUck ^im vÍBt*, ok fára (þeix) Ma(mowariii.{ídcaBakkahan til- 

til ddpi , lágn á tkipam nm ratta. Sjámr fek tajm Koit li 

DKtr, ' [en goÍBga lieim til Ar , og »o fo^ra. t^ til Sl^ipa, 

bcejar [am dagB>. Ok'er þeir lown áShgipinnn oat Nitirnar, 

Tora Mnir j var ^t nnn nen ginga bajm tíl Húsar- nm 

moigin, Bt J)eir geánga hMm Dianv. Mentiitajr rownilidii^ 

til bRijar; Signiðr var. eigi á ir, vir tfl ajn' Morganin , at t^jr 

bœnnm heime,' 9k gekk-. am gingnhaJBi.igGftrin; SjúinrTte 

■ývlor, [ek gei4i lUkt er.honnm ik^'i hajna TÍ HÚMy men battw 

Tbothd. 'SigaKl.ipfaBg-fanrtlg tU, greb fat i ^mgrim, og 
RBgde, at -ban Tilde forligé 4em, og Enden Uer at de-for- 
ligte lig. De Ttire der, om VinlMeB , og omg&kei . fra den Tid 
ikkenegat med kinanden;. laaledM foiiiib na Vintacen. - St- 
gord Mgda , '- st ban 'rílde hJKlpe dem paa Hogcn Maade ; faab 
gaT dem efegqdt Fragtfart^, lom hui og Thorital eiede i For- 
enmg. - Ogiaa ðette tbc ThÐihal.megat ilde tilfriNli med, ÍQd- 
til bana fioae orertalté- ham til at. finde ug deri. Stgnid. gBT 
dem Koitj.eg de droge om BoRd, .eg laaa paa Skibene em 
'Natten, men ^k bjem til Ga«rdea om Dagep. Men da de 
Tue fierdigei . ikete. det en Morgea, at de gik Hjem til Gaar- 



1) nvnlt, P. I) mmtttts»,t.r. ■) / i F. f frm M Jtnu MmrU t T. 



^dbyGoogle 



sn rÆRsrlnaA uoa. 50. C. 

'þtftd þnrfa. . Si5*n voni þur vi tft Arbi^t, Km' hoBim tobi 
'þ«r am ða^nai, kon Sigwfic ntiiit at gjera, ujan T«ina tiít 
.liflim, ok fór til b«rð«;' Tmm UUr amD^iia.; filjárBrkomlwJM, 
kBDpmemi ^ &niir oíáb tU og fewr tilbondt, táTOwmKiep- 
tHápt. Sigoriir ipwfti, «r msnuidr farair OMan tU Sk^f*. 
iMQa kom nadir borð, bnr SjnnriparditáihukemUBot- 
^rbBlhr h6m£ Tæri; honom innn, kriri Ttfwrhndlor Bðndi 
TW aagt, at h«in man soln. vK^ homn vicMgtathnBMBnf 
^t er (inAttirligr 8T«Ea, eegir mto. „TaMo«dktnrIiarSF5n- 
SigoHtr, efir hrort er hua or," liir ^ítintr, „mea «c km 
Uaddr eðr eigil ok Tiljom vér kladdnr eUnik^il (^TÍJinBvii 
bAa huM at mat*. Nií Tnr hqjn ettir honnn Ti HltÍBa&" 
gringit til skák, ok U pit- Nd TKr ^gji aj Kinari, og II 
hoUr'i reU^a lioni, ok STnt Towrhadlur t^ 8ong njni eg 
fwt TW i^ Signrfii; ha»i eTÍT. Ti Tftr ngt ^ám; haa 
eprettr app , ok geéngr £iram, afwak Bp og gengot frui og Id 
<df at rnmí t>^rhaUt, ok Torfir Song TowrhAdU, og Tcnir a^ 
Witt þeu Tiu , at ^rhallr Tar tímot am ti, at Towrhwttor TÍf 
ianftr. SlgnrSt leggr af hon- dejní. - SJánu tekar Kl^ini If 
»■ kl«Ui ok aAr nt rekkja bonan, egiir atSoag hansaia 

4en. Signrd Tar ikke lýemme paa Gaarden, men Tar pant nd 
at beearge noget Arbeide, lom han troede fer&adent. Ðe vara 
dct nn om Dagni ; -^gnrd kom l^em og gik dl Bordi, da tm* 
Kjebmieadene gangne ned til Skibat. Dn Signrd kon til Bocdi, 
aporgte baa efter, hTor Thorhal tm; mHi lagda ham, at haa 
lOT. „Det et ea anBtarlig hmtn" Mgde Bigatd, „w han paa- 
klsdt elkr eit og Ti Tille Tente paa kúi nei HadeB." Man 
^ nn ad i Skalen, og ThMÍial laae i ain Sei^ og mt. Dm 
Mer Sigard berettet; hos •pmuig itrax op og gik nd og til 
Thorbala Seag, ög blÍTer inart Taer, at Th<nhal er ded. Si- 
, gord tager Kltedene af ham,' og leer, at baai 8ef^ er oTeaaJt 



dbvGoogle 



90 C. J>ÆBB¥tefiA MfiA. nO 

Jfemi v v«a UMDf, [ak rfa T^JaUMri» •K&mor Bti ^ 

bar afa aa4ir viaitif bnifi B&c viufenmuBU sDdir HoadÍBÍ 

k«m<} ck fairfH liau hgðc i faMniD, 09 faar k^ hu totí 

Terit naS ajífii. jáni til stongjin vi ajnna BJ&Tim Ja^ 

lijutaai. fiignrðr melti, at la sJQJarta.! Sjánirssjijathetta 

^t Tnri faM T«nta T«rií, ak tBt ^Jt tá Tsntá Vwlc, og Ifi aiaa 

^ naa [hÍBB mai * Qam' Ua TaDloldra BfarBgri*Dr hava 

giinr aaait hafa, ak (OJMt tdbdí, og timait irá hftra harDt 

DÚ htftit ha&i itafahlggaÍDa, Stafhrotasliji; Tid aknla náBni 

■knlB véi BÚ fara ofcn tU oman til Slqipi og havaa hotta 

ukif* ok hofna þtdiza', ef im tá tíI bera til ;" BdtOkatqjr 

■tA itUI Twfi»[ taka {Mk SlóíUoaeiinÍBÍr VSjiib a^jni, og 

irMulr aá TOpa sin» ek hefir Sjámr haTÍr afna atowraÖlcBÍaí 

ttgwtr BBlíhi Ssi í henðl, ok Beadi, tajr leJpaomBn til Skjipi, 

lilanpa ofan tll aUpa, ok var og S^&rar vBr máUmikjii ; haa 

StgarAt málóðv} hana hlcypr kjpnr atraks út &'Skjipi, Ti A 

^gar nt á ddplt. I ^•asa sftma apiiiDgn fteirnif np, títt 

apratta ^cdr brzflr o^, et tajrhtgrdBheDdaBlótuiogBaaB- 

^«ir heyra bUt ok bQlTan. «a. Sjtenr lajpni; HdBjaing^imi, 

SigBr&r hkTpr at I^BngtíiBÍ, oghðggorÖkaÍBavibáTanHoDd- 

blodig, og fiodor et 8aar onder hana TaMtto Arm, og at han 
havde T«rat stnhken raed et amalt Jem tíl E^ertiÉ. Sigvrd 
sagde, at det TOr ea ato* Ugjaralng; f,og det maa den eleadiga 
^fan^rim bave nd«vetl" ftUede haa tU, „of haa maa oa tjk- 
fcsa at have hmvaet Stsvahagget ; bd vill* vi akynde ob aed til 
Skibet og bæTSe dette, om det vil Ijkkes. Fiœndeme gieba au 
dwes Vaaben, og Signrd haTd« ea etor 0xa i Haaadnn j de 
l«b aad til Skibet, og Slgafd ak«nilte hsfilig; baa I«b atnut 
ud paa Skibot. I det samaae spiaBg Brsdreae op, da da harts 
dmrei SvMgan og Forbandelasr. Sigaid l«b tll Bjamgrim, «g 
hag niad begge Hooder 0xen Uge i Bryitet paa ham, aw at 

1) /. í r. K /. 1 r. « 4 ttím, r. . 



Uigt.zodbyGOOgle 



MO FÆBETÍITOA 8A««. S6l C 

ðk Mggr tveba hfodam awft «m fraBnn iij 'Bniig«iaÍ> Jmwiu, 
3xi firuoBn i tímg homm, nA so atÖktin itowfjald hb, og- tt 
at ðxini stendr á kafi^ var-^t vár ■traki BSnai^. TowtuUIí 
^gar banuár. |>ór8r lági hðggwáÖkilHargrínu TÍSini 
hðggr til Hafgrfnu neð srerAi ■njaan og ■najiir alt úHfiiiir 
é ðxlina, ok snlðrofaD ■ðnna TÍSajiHii, ■o Armarin. f edl íta, 
alla, ok &á hðndina, ok hefir og fek han io BAna. Gottihia 
hann þegar bana. Goatrl reji hBggvi viajniÖktiajHðddi 
ruiði hðggr með ðxi í á Hergtitaii, og kligTiix ban niai 
hðfað HeEgríioi, ok klýfr hutn nj Heranar; og tái tq'r on ■■ 
i heritar niKr; ok er þeir en adlir'dejir,'Blir ^úrur, at han 
•Ilir dauftir, {li ■egir Sigurðr, vil ikl^tleggJB Li qj ti^r, biim 
at'hann nian ekki gera á hlata ettír Towru, men ii Gðdai, ■«■ 
^irra, er eptir Tora, en fé BreirDÍr £tta ettir, aeji faw ■• 
kveðit bann [vílja haia *, þat vilja h&va, og vftr tfi tow IigtL 
er þeir br«fir Mn eptir, ok ^únir og hinir bi^ir f&ra ni 
w þat þií lUit, {>eir Sigariir hiy'm tí besun GSdai, han tilýiit 
fara heim meS K þetta, þ&kiat nú tíI hfiTa heTnt Towrfa«dl 
hann dú Tel hefht hab J>ör- Bðnda, mea dliiJkaTalini l^ik- 
halla bönda, en eigi at siðr az aajani ilt - OraU nm. Sjóra 

den gik hecJt i^d, og det vax strax honi-BkneMar.- Thord 
LaTe hng med lit STwrd til Hafgrim i Sknldeien, og akar 'ham 
ned'i Siden, ■aa at Armen gtk fra, og han dsde paa Stedet. 
Gant'den Barde.bug med en 0xe i HoTedet paa Hergiim, og 
UffTode ham ned i Skuldréne; og da de alle Tore d«de., aagde 
Kgwd, at han ikke Tilde fotfelge Sagen Tidere med den, aom 
Tare tilhage ; men det Godc, som Brsdrene efterlode Big, sagde 
han, athan Tilde haTe, og det Tardog lidet. Signrd, Thord og 
Caat droge na hjem med dette Goda; og Sigord ayntei nii, it 
han haTde Tel hæTnet Tbothal.Bonde, men ikke desto miadre 
gik der dog et ondt B;gte om Signrd og alle Frændflne- an- 

1) QaBfl, tuaium t T. tl elfs, r. 



dbvGoogle 



.50-51. C. PÆRETfNGA 8AGA. 241 

lelkr íUt iw5 4 Si^&i ok og adlar Slgildmenniitár Si 

SUiim þ«im fnendnm nm líflit Lujvláti Towrhadls. Sjúrar 

f»órhalli. RignrSr fær ná ftr nú Birnn, og g«ngur hfir 

Bima, ok geingr þar til bói tilbnúi vi hennL Tej bSJi 

meS henni. \pan þörhallr ok Towrhadlar og Birna áttn meng 

Btrna itto mart bama <. BSdn aSman. 

Ðráp porvaldM ok preitir OaMtt Drap Torvaldt og Prettir Ontta 
raué-a, iin reja. 

Sl. f>orvBldr hét ma&r, 6l. Torraldnr St ajn MíTnr, 

hann bjó i Sandeyl, þtírhera han bái nj Sandoj, Tórhera BC 

h^t kona hant ; hana var aaSígr Kona banBara ; han rfir vfil stand- 

maSr at* fjirhlntnm, [ok ^ andi vi alt Slfi, og ifi vi AMnr, 

TÍS aldr, er þetta Tar*. Gantr aj hetta barRt til. Gatti hin reji 

Tan&l kemr til {KirTalda, ok kjemar tíl TorraldB , og bej sfir 

bý6«t til at hrimta ffe hans, ttl at hajnta tS in, gam hah hejt 

þat er [lítt var komit ' k akald- útistandandi kjá ilajkun , snm 

ast&ðam , ok tbt þat kaup liýti T§r at Tanla Rf, og Afgjte 

þeirra ntj5k á mynd ok með t^jnra rfir naMum pfi sfimaM&ta, 

þeim |>rfrhalli ok 8igur&i. snm fif vRr gingji midlnn lajrra 

[Gantr vs met þeim þorvaldi Towrhadl og Síjúra. Gutti rttr 

gaaendé Thorhala Drab. SÍgnrd fik na Bima, og overtog med 
hende ;Gaardens Bestjrelse. Tborhal og Birna havde man- 
ge B5m. 

TÍorvaíia Ðrab og Qamt den Radet Svig. 
fil. Paa Sandfli boede en Mand, ved Navn Thorrald; hans 
Kone hed Tfaorbera; ban var en formnende Mand, og til AN' 
ders, da dette tUdrog tig. Gant den Bsde kom tíl Thorvald, 
og tilbed úg at TÍUe inddrÍTe det af bans TiIgodehaTende, som 
Tar ndestaaende hos mindre paalidelige Skjldnere, óg deres 
OTereenskomst tbt megel ligaende Thorhals og Slgnrds. Gant 
Tar ttke kortere Tid hos ThoiTald end hos Sigard; og snart 

i]/,fr. osaSnr.''. >)n«k,t.r. *)f.tT. s) ■MitiniiiiT.k.^Kuui íttt, r. 



dbvGoogle 



212 PÆREVÍNeA SAOA. 51. C. 

eigi skeminin eaii meft Sig- nú iklgi Mltrí at twr Vf£ Toi* 

oriSil. Brátt er þat talat, at valdi in kjS fiQúra. Br&tk»m tft 

- Gautr Gfli konu }>oryalda; ujOr, atGuttiIekkBjiKonaTor- 

[dregstbonum mjök W. Eitt- Talds; hoQun legstnnnegTG&te 

hvert sinn kom »k maðr* er til. AjaaFerinakomájnM&vnr 

fwrvaldr átti fé at, þat var hSar, smn TorvBldar átti l^ tð 

fiskimR&r einn, ok om kveldit vSr ajn litrowraiH&var, og nm 

vax myrkt i stofti, ok sáta Kvðldi r&r mirkt uj Stovuni, og 

menn par ; ^ heimti ]>orTBldr Fölkji tót inni , t& hajat^i Tor- 

fé Bitt af fiskimanm, en hann TaldnrPeningarBqjnat&iFUUjÍ^ 

Avarar •einliga ok heldr illa. naiiDÍnno, men haá Bvftr^ji a^i- 

Gantr * reiki^ k gólána , [ok lia og heldir idla. Gnui rajk^ 

nokkatír menn f myrkrína*; áGSlvinan, og nftkrir Men Ti 

en er miunst Tarir, mBlti ^or- bonnn njMirkrinnn, ogt&inunBt 

valdr: legg þú manna armaBtr vftrír, mieltiTorvBldar: ^Leggnr 

saxi iTiir hrjÓBt gðmlom manni tú, úsaUi Tradlor, KTast firi 

ok BaklauBumi hann hné npp BrÖati S gomlun og aaklfgsun 

at þilino, ok var þegar dauftr; Manni;" han hedlti le attrfid 

ok er Gaatr heyrði þetla, fa^óp Brðstinan, o^ vftr dejur vi tS 

haiin þcjgar at fiskimanninnm, s&mH, og tái Gutti hojrdi hetta, 

blev det sagt, at Gant forfaite Theiralds Kone; han sara- 
lede mange Penge. Engang kom en Mand, hos hvem Thor- 
vald havde Penge tilgode, det. var en Fisker; om Aftenen 
var det moikt i Stnen, hvori Folkene sade. Dn kravede 
Thorvald Bine Penge af Fiakeren, men han svarede seent, og 
gar Oodt af síg. Gaot og nogle Mwnd gik om paa Gnlvet 
i Mörket, og, da man mindlt tsnkte derpaa, sagde ThorvBld: 
„En Ulykke ramme dig, fordi du stikker dit Sax i Brjstet 
paa en gammel ðg aaglos Mand;" og haa segnede op mod 
Panelvœrket, og var strax ded; og da Gant harte dette, aprang 
han sttax ind paa FÍBkeien, og hug ham fómehng, og sagdc, at 



1) •» einU MBra lanSa, T. B) / ( T. 1) »k, V. i) f i 



dbvGoogle 



51-52. C. FÆREYÍNGA SAOA. 243 

ok b&ggr hann þegai bRnahögg, l«ip han straka til UtrowraniBnD- 

livafi liann fligi ikjldu fleirí in, óg hðggur honnn BKnahög, 

óhBpp TÍnna. Geiagr Gaatr seji Iian akoldi ikkji yiana flajri 

þor i bú meS ek^'anni, ok fnt Owhðppi. GnttÍBetÍBt ná hárTÍ 

benaar. Ajnkjuni, og ftr hfina. 

Leifr kopt tii Fares)'a. Lajimr kbm iil FSrjm-. 

6Z. Letfr hét mabr, [hann 52. AjoM&vnr atL^jvur,han 

var aon t>órÍB Beinissonarl; v&rSMiar Towra B^nason, hao 

hann var i ksnpferb inilli Nor- Bigldi midlon Norra ogFðrjar vi 

ega ok Fære^a, [ok baf&i vel Kjepel^jipi, og heji negvaPen- 

fé'; hann var ýmiat með Leifi ingar; tai han vBr nt vera uj 

Össnrarsyni, \k er hann v&r í Fðrjnn, vSr ban stunduh kj& 

Færejjum, e&r |>ariSi megin- L^jvi Össarsoni og stundan kjfi 

eklga ok aonum hennar. Nú Turida Medala^nliju og Sinua 

er þat eitthvert Binn, er Leifr hennara;nlíbðrsotil^naFerina, 

})órisBoa kom skipi sína vift tái Liývur Towras&n köm vi 

FBrejjar, at Signrðr {Ktrlákuon Sk)ipiaignuntilFörjar, at^nmr 

býSr honam heím til sío i Todlakssonor bnjnr honun hqjm 

Straamsey ; ok þeasa iá&a I>eir. til styn uj Strejmoj , og hetta 

Leifr Össorarion kom til skips, gjera tajr Bf. Lfgvac Össar- 

han ikke skatde aístedkomme flere Ulj'kker. Gaut antog nn 
Gaardens Beatyrelse med Enken og i^ede hende. 
Letf iommtr til Far»er»e. 
63. Dec Tar ea Mand, ved Navn Leif; ban vai en Sða 
af Thorer Beinenðn ; han gjoide Handelareiser meltem Norge 
og Fnioerne, og var vel besúdlet. ' Naar han var.paa Fnr- 
seme, var han vexelTÍis hos Leif 08BurB5a eller hos Thnride 
Hovedenke og hendes Sðnner. Nu skete det engang, da Leif 
Tborersðn kom med sit Skib til Fœraerne, at Sigurd Thorlak- 
sðn b«d ham hjem til sig til Strðmff, og dette beslattede de. 
Letf aunxBðn kom til Skibet , eg var ikke meget vel tilfreds 

H /. IT. 1) VM iB(hi(!r,.T, 



dbvGoogle 



* 244 FÆBEYÍISOA SAOA. 5S-53. C. 

ok [tekr í Jmnii eigi, n^ðki, ei tonnr kont tQ SkjipB, og teknr 

Dafni bana he&r ráftit tik til t4 iklgi milg'i v&lnp, atNarni 

8ignr&w; ptT^t jiBt dcki Bitt haniiaia heji gjðrt ftf at vera kji 

TÍSt, ok kveftr hoonm nrondn Sjúra; seji, at tfi Tiir iklgi ettir 

heÍRiÍIa vist verit hafa £ Sn&r- snjnun Ráji, og helt at honon 

ey með néi. Leifr kveAr nn mnndi httva veri vnjgt lonivist 

*vá biiit vera verða, ok fáf nj Snroj kjS aSr. L^Jvnr KJi 

hann til vistar með Signrfii, tS fowr nó so at vera snm vir, 

ok aetr Sigur&r bann bit nœsta ogfowrHohajm viSjúaat vera, 

adr, ok er vel til hans, er haon ogSjdror setor han nast kj& sár, 

^T nm vetrinn í g6&n yfir- oggjðrBvtdvi hanj nú er banhlfr 

Jati*. oni VetnrÍQ nj gowaii Yídgjér. 

Vitmn Sigmundar til puri&ar Vitjan Sigmundt til Twiiim 

meginekAju. Medaliajnkju. 

fi>. Um Torit epttr* er þat 6S. AJD ÐKjíd um Vári ettír 

■Bgt einn dag, at Sigm&r sagft- er tá aagt frá , at Sjúrnr aeji se 

iat fara akyldn , at faeimta fé skalB f&ra at hig'Dta ÍD Peoínga 

iitt af nábna ainnm , er Bj5rn aujnar £r& Xábda anjnon, anin it 

hét: ok Til ek, Leifr! aegir Bjðdn, „og tíI e, If^'rarí" siir 

hann, at ^n farir með mér ok faan, ,,at tú fert tí mir, og ait til 

med, at hana NaTae havde bealnttet at tage til Signrd} ban 
tagde, at dette vai ikke efter hBna Baad, og at det havde 
Btaaet ham ínX for nt opholde aig hoa bam paa Snders. Leif 
BBgde, at det nn kom til at vœre, aom det vur 'beatemt, og ban 
drog til Herberge hoa Signrd , og Sigurd gav ham PladB nnr- 
mest ved sig, og bebandlede ham vel ; der var han na ou Vin- 
teren og ned god Behandling. 

Sigmundi Aabenbarelie for Tkuride Hovtdenie, 
{iS. Na fðrtalIeB det, at Sigurd en Ðag den felgetwlA 
Vaar aagde, at han Tilde gaae at indkræve sit Tilgodeharende 
boa sin Nabo, som hed Bjðrn: „og vil jeg, Leíf!" sagde bcu)» 

1) þdUI btuua Hk, r. 1] SIpufiT IraiS boatiB biialU rbUM k]i i*t. Lalfr ð*Nt- 
■im tér td, U (Tt Tcrfir M vtn, ok n LalTr þdrlana ■•« SlgartU, T, S) /. ' T. 



^dbyGOOgle 



5S. C- FÆRBYÍNGA 8A0A. 245 

ér til umiiSagB meft okkr, «t konift okknn tiIiBtiii, tnjat 

þvÍRt Btjðrii er nýí^k ■kapTBBÍt, QjSdn er mikji ðDlskBpiUiir , o^ 

ea ek hefi lengi miit ' mf lu e hfivi longji mátti Ifita Sknld- 

^r i^rir honom. Lei& kreðtt ina Btanda firi bonan>" L^jviir 

fara tí^b, Bem- haBn vildi; seji se Tilja i&ra vijionan, som 

gánga nú treir samt tíl Bjam- han Tildi; nú genga tajr h^t 

ar, ok heimtir Siguriir fé aitt, tvajr^nir tilBjadnBr, og ^úmr 

•n ^ðrn svarar iUa; (TÍnætt btiJDtar han ettír Skuldini , men 

ent f>ar appfalaap stór, ok Till Bjðdn STftrBr idla, toj nast er hftr 

Bjðrn höggra til SignrSar , en stowrnr Upstqiur , og Bjðdn Til 

Leifr hlJ4Íp á míIU, ok kom faðgga til Sjóra, menL^JTarlejp 
[ftx Bjarnar* ! hðfiiS faonum, ' njmidlnn, ogÖksiBjadnars kom 

STá [at þat Tarð ^egar at lyHðddi áhonnn, so at tft itraks 

Tígi*. Sígur&r hljép þá at Tir honun a d^a. Sjjiimr lejp 

Bimi, ok hjó bann banahðgg. t& Hi Bjadna, og Jgow honun 

|>esBÍ tiðindi spyijast ná. Sig- Binahög. Hesi Tajindi spurd- 

nrftr Tar nú einn hér til nst nn. Ongjin vKr at sia frft 

frisBgnar; ríaa^ þi enn illt erfi ðdlnnbesan, ntanSjúrat, tnjg^k 

i Sigai&. |Hex I>urAr megin- en ilt Or am Sjóra, Ttr báar 
Tnrid Medalsajnl^Hn og Towra 

„at dn drage^ med mig, for at mægle imellem os; thí - 
iySrn «r ueget ond Bt komme til Rette med; men Jeg 
faar læoge ikke kunnet faae mine Penge, som han nd- 
der inde med. ' Leif sagde , at faan efter hanB 0nske TÍlde gaae 
med ham. Ðe gaae nn begge sammen ttl Björn, og Signrd 
knever síne Penge, men Bjðm iTarer ham tlde, og dernæst 
bloT der stor AUarm, og Bjðm Tilde hugge til Sigard, men Leif 
lab iraellem, og Bjðrns 0xe traf da ham i HoTcdet, saa at det 
strax blev bans Ded. Sigurd sprBDg denueit ind paa Bjðrn, 
og faug ham Banehng. Ðenne Tidende spnrgtes nii.- Si- 
gufd Tar den eneite , der knnde berette faerom , og der gik nu 

1) •Urtr«3r, r. t) Hifiu'' **- >) vitrtTnui, r. t) ito9 í liaÍlB, T. S> Uk.r 



.dbyGoogle 



*i46 FÆREVÍIÍðA SAaA. SS. C 

eklga ok {>6ra, d£ttir hMinar, Dðttir hennara biiaLaJnðnar- 
frýjB mjök Leifi össararayBÍ, soni tft idla, at han tíIU iMri 
at hanb TÍll aldri heffa handa, lítta Hond up, kToni steYmr 
faveijar skammir sem fieim Skommír nj en Towm tajiamt 
em gervBr, leggja i hann gjardar, leggja ná £ han hKjí 
fieS ok Qandakap, en hann T3gn og Fnjindskttp, mea ban 
hafM við gott |iol ok mikit; heji b&di gotTöI vi og !engv9j- 
þœr aðg&n fiol hans aC bleyllii igt ; tSr sftgda Töi hanaara kia 
ok framkvœmdarleyBÍ ; eirir áf Flejdi og Owdnnaikfipi, tSr 
(eim mteðgom abírilla UtLeifs Mðdgnr tSka sfii Lnjvl£t L^jvs 
^risionar, þlfcjagt vÍBt vita, at TowrasAnegnlia nttr, ogtikjaat 
Signriir mnn bann drepit hafa. vita tA viat, st Sjúmr mondi 
Sv& er sagt einhverja sinni, hðva dripi han. So er aa^ M, 
at finrfði húsfre^a dreymdi, at at & aJDnnainni dFOJmdi Tnrid 
Sigmnndr Brestissoni biSndi Húafrúan, at Sigmnndar Bresta- 
hennar, ksmi at henni, er ver- B&nur, Bðndi hennara, kom til 
it hafði ; hann m»lti til henn> l^na , anm han hqi veri vorin, 
ar: ^at er, sem þér aýnist, at han Beji vi hKna: „TS er iura 
ek er hér kominn, ok er mér tSr s^jnist, at e eri hér ktímin, 
þetta lofat [af guM sjálfum, og heUa er mlr lova &£ Gndi 
segir hann ' , en baf eigi batð- sjálvun ," slir han , „h&v tá nu 

Rtter et ondt Rygte om ham. Thnríde Hovedenke og hendes 
Datter Tbora bebreidede Leif ðiisnrsðn heftig, at han aldríg 
Yilde S0ge Bt tage Hævn, bvor store Beskœmmelser der end 
tilf&iedea dem; ja de viste bam UviUie og {^endskab, men 
han adstod det med en god og stor Taalmodighed ; de sagde, 
at hana Taalmodighed kom af Feighed og Uvirksombed. Baade 
Moder og Datter toge sig Leif Thoreraðns Ðed meget nær, og 
troede for viat, at Sigurd havde dræbt ham. Det forttellea, nt 
Thuride engnng drömte, at hendes Mand Sigmnnd BréstersSn 
kom til hende , som han hnvde vieret,han tiltalte bendc, og sagde : 
„Det er, som dig sj^nea, at Jeg er kommen her, og dertilhat 



.íbyGOOglC 



AS-54. C. FÆRBVÍNflA 5A0A. SfT 

an ho^ né iUan á Leifi, mági lUtjihSnui ella ÍdlanHiiáLkjvt 

^am, ^TÍat hoBain miin aitflit M&ji tajaan, tajat honnn tnan 

verða, at^refcayftTarraskaBiniat. tB vera eja, at rekabnrtar tík- 

EptÍT þal vaknat fmriðr , ok ara Skommir.'' Ettir t& Talcnar 

legá |>tfm, dííttnr Binni, draam- Tnrid ogiðirTowniDðttarsujni 

Ínn,.ok þaðan frá ern þsr betr Dr^min, og 'hBartifrá éni tHr 

til Leifii onn Mr. betri vi Lajr in árar. 

Vtíreigntr i esjiattim. V\itk0tini «j Ojdgjunun. 

M. f>at er nn næat þesin fté. Ta er nti hémaflt at sia 

at Mgja, Bt Bkip kom af bafi fr&, atS^fipk&m Qtan úr HSvi 

viðFmreytar í Strannsey akaM til Fðijar in aj Strejmoj, Btnt 

frá b» Signrliar'j |at vo^ M Bojlingji Sjúra, ti Towrn 

norrmir menn, hit Arnljótr noralijir Men, StojrimSTurÍn ftt 

itýrinaSr , ftoir vom átján Arnljtítnr, tajr Towm átjan Mans 

■enni diipL Sá ma&r bjó viS á ^ipinnn; ajn M&Tnr anm ftt 

sUpidægÍt, er Skopti > hét, ' Skopti búi hðr kjS , sam Slýipi 

kann tbt i itarfi mett kanp- Ifi , haa v&r nj Slarvi vi Kjep- 

mðnaan , ok Qýónaði vel til monnon , og hj&lpti tajmnn vftl, 

þeitra; Tir6i«t {leim ok vel til tajr virdn han ^aini vBl. Stuji^ 

hana *. Stýrimaðr kemr at imfivnrin kjemnr np á Máli vi 

j^ faaat TlIIadelis af €ud lelr ; da maa ikke. ntere Vrede eller 
Had mod din Svigeisðn Leif 0sBnrfi3n, tht Skjæbnen vil 
foramte ham at hnvne eders BeBkæmnelier." Efter det vaag- 
nede Thniide, og fortalte ein Dalter Thora Drðmmen, og fra 
den Tid foriioldt da sig bedre imod Leif end tilforn. 
Tildrageher paa 0erne. 
ð4. Ðet or nn detnæst at 'fortælle, at et Skib kora til 
Fæmne tilStr5mer kort fra SÍgnrds ðaard ; det rarNordmænd* * 
MlkiEmren hed AmQot , de vare atten Mand paa Skibet. Ved 
Skibaldet boede en Mand, aom hed Skofte; han arbcidede fbt 
Kjnbmændene , <og tjente dem vel; de ajrntes.ognaa godt «m 

, r. )) ]>nUItH»r, t. T. 31 Slcapli, tttfndif T, t) Um 



abvGoogle 



2^ FÆRGYÍNGA B&QA. M. C 

máli vift lUtopta, ok »b^ Skopta, (^ i^w: .Tlrwui • 
■vá: ^ mnD ek Mgja trdnað aÍRti, sam e try^ lil tiqp , a^ 
minn, Begir baon, at þeir von t^r TOwrn Sinir majoir, Bjan- 
■jTDÍr raínir, Bjani^mr ok grimnr og Brsii haniani, ■«■ 
bræ5r hanB, er þmr SigorAr Sjiirur TodlaknKiBnr og hÍBÍc 
{■orUkison drápn, en ek. vildi dnipii, eg nn Tildi e tft, at t« 
at þú Tierir i rUan meK mðr, heji reri nj Ravnn vi már, at e 
at ek gteti náð^ þeim SigniSi hejiknnna nad Sjúra og tajmnii, 
ok befnt eona minoa. Skopti og hevnt Sini nugna.'' Skopti 
kveftst ekki gott eiga at lanna Hijise ikjgi {ýagotatlana^nra, 
Signr&i , ok hét Arnlj^ at og lovajt Am^jóti et gjen haa 
gera hann þegar varan TÍ6, er «traks vSran vi, táitajmnn bfir 
þeira gsfist íterí & Jteira Sig- til at íBra mowti Sjára og hmaa. 
oriU. Nú eitthveit einn [om Nn ajnaFerinanMSDmniaríAra 
■nmaritt fára þeir þrir fnendr t^jr tnggiir Sl^fildmenniair, 
á Bkipi, Sigurftr, |>rfrðr ok Sjúrur, Towrar og Gntti, í ajai 
Gaalr} (eir fiura til einoar Skiiln, tqjr filra til ^jua Útojdgl 
^Jar, at pKkja sUlrfé, þvfat at taka Bir Sknrsg, tnj t& ér Siir 
þit er aifir Fnrejínga, at hafa Feringa, at hfivafersktl^atadl'^ 
DJtt kjSt ðllam mÍKsamm, Ok arA.rBÍnBTigir, ogtlit^rawni 

ham, Sktbtíimeren kom engang at tale med Skofte, c^ ■agds 
saa: „Dig Til jeg sige en Hemm^ghed, som Jeg hw," sagáe 
han, ^at BjaiBgrim og hami Bierdte, soni Sigurd ThorikksðD 
og hans Frander diwbte, rare mine Sðnner, og Jeg Siisker 
nn, at dn vil værepaaRaad medmig, atjegkan tiaeSeSignrdog 
hans FiKnder, gg havne mine Sðnner. Skofite sagde, nt han 
ikke havd^ Signrd godt at ISnne, og loTede Arnyet, strax at 
give ham Cndeneining, naar det kande tkia beleiligt at tmffe 
Slgiird. Det hændte sig nu engang em Sommereo, at de.tre 
Frænder, Signrd, Thord og Gant, fore paa et Skih til en 0, at 
hente Slngiefaar, thi det er Færaboemet Skik at have Djt Kj'«d <if 

1) íreíH þi, T. I) f. I T. 



D,9,tizcdbyG00*íIe 



54. C FÆRBTfogA BAflA. Stt 

u p<ir TOM Imir, (á gerir faniir, tá gjit Bln^ti AtB^ót 

Skofli Atnlj^ varan tí9; Tftran tí tá; ^epmennioit etn 

\nifin þeir vi6 ikjtftt lcaa^ uA ■kjowtir utK, og Towra 1& 

nminirnir, flJc Torn fimtánl unun tíliftHan á IQepal^ipabðtinnn, 

[á kaapaldpabétinum , ök komn og konn til tfi Utojdna, aon 

til ^flirrar ejfjat, er þeit Slg- Syúmr og hinir vowis firi, og 

odir Tom fyiir, ok ginga npp & genga ap & Ojdna tolv aflnaaf . 

eyna tiU aaitian, •■ [itir * gKttn men trujgiir ania Sl^ipinan. 

sUpa. ]>eii 8igniðr lá laenn- T^jr vi Sjúa sown Mennínaa 

ÍBB, er nppkoma t eyna, ok sj koBia opá Ojdna, og analciu 

tala meA lér, hTerlr vettt midlun «njn, kvöijir tft muna 

aaouii; (eit ai, «t menn TOtn i Teta; tigr eowa at Menniui 

litUtfhin ok með TOpnnm : má Towtn qj litaTun Klftran «g 

Tftta , Mg^i Sigorikt , at hAt sA hSdda Veijn , „kan vera ," i^ 

fcamnir kBUpmaanirtiir , þair er Sjúnt, „at hér era komnit tajr 

h^r Iiaia kgit i ■nmRr , ok má Kje^mBÍnir, aam faftTa lii her 

T«rB at annat aé eyrindi s^Sumiaar, og kasTftl Teia,.t^ 

þwrra, ena al reka kBupatefaa hftva hart anna 0ríndi ín hftra 

rinairnman, A nwn tíA ou at drqjTaKjepmBnikftp, OghftvR 

•yiisdi , «Tá iwatt Tér eiga Tift t^jr ^rindi Igá oaon, lo aja Tid 

aUeAaraddar; og da de Tore afRellede, gaT Skofto Amyot Nya 
dvom. KJBbmBadene gjorde ■ÍgdaiHaBtfmdige, og TBre fem- 
ten Bnmmen paa en Baad, aom Iwiie til Kjobmandukibet; og de 
kom nu til den 0, liTor Sigurd og hans Frander fomd Taie; 
éa gik op paa 0en tolT ■aminen, men tre paiaede Baadsn. St< 
gatd og hana Frander saae Mændene, som Iwm op paa 0eii, 
' eg tdte imellem ng om, hTo det konde TKre; de aBae, at 
MBndene Tare ifftrte farTede Klcder og bevæbnedor „Kan 
hKndea," sagde daSigurd, „at det er de KjflbmKnd, som haTO 
ligget het i Sommer, og kan Tœte, at de liBTe aadat Ætend« 
end alloae at dtÍTe Handel, og at de haTe et Ærende lil oíí;. 

f) nottí tot, r,T. n n tt. T. 



Dgt.zodbyGOOgle 



Mft PÆRSrÍNOA SAQA. ftl C. 

at báiurt; ná flkoln vðr gánga f at vera fiiibiiaiv; tA tkalu vii 

möti þeím, ok faafa ráð Sig- genga mowd (qjnnn, og bira 

nnndar Brestúaoaar, Mglr Sig- t& ■Ima tilrÍBr nm Sigmudor 

arftr, ok hlanpa BÍðan sMverr BrMtaión," Htir fljdrw^ „at lajya 

rorr*, tik finnnmU at dúpi niJaB lEver mjn V^, og bittut 

Tom allir. Nn g&ogaat þeir i adKrattirkJáSkitBoUbara." Tiú 

náá. Amljótt egKJBr þegar gjeTflti^ se immirlít Amlj^tnr 

Branaata sfna , ok biðr þá eggjar há tajman Tihoniin towt% 

befna aona Binna'; |>sir Sig- og Uir t^jr beTna Sini Bnjna; 

uftr BtSkkva nndan sérfarerr SJánir og hinir stiikka andan 

þeim, ok koaiast allir f fjði^ lajmun krar Bnjn Vé, og ala 

nna til nkipa b6u ; þá koma adlir ninr ðJ Ejenina til j^áta 

þrir Amlj^tr, ok aekja at Bnjna; t& kema t^r viAn^áti 

þeim. Signrðr bðg^ til þesa, Towm, og Mkjatil'tajria. Sját> 

» at hoRDm sðtti, ok rekr nr bðggnrtil hftnBani, miaBtdrtt 

nndan honam fiett bUa fyrir mowd boÐnn, og teknr bia-Fet- 

ofan koi, ek haf&i nk baaa; imar undan bonon omanfiriKai, 

pé^ drepr mann annan^ en og to heji hao BSna; Towmr 

fiwitr hion (rHya; þá hlanpa- diepnr annan Mimnin og Gntti 

þeir k sldp sitt, ok töa frara tan tria; tá lejpa l^jr & Skúta 

derfor komme t1 dl at beredo ob; nn Bknlle \i gaae ijnod dem, 
og benytte oi af Sigmund BreBtersðOB Plaa, at eahVer I«ber til 
ain Side, men vi m«deB alle ved vort Skib. De gaae nn imod 
Mnuiden. Arnljet ophidaer strax tine Ledeagere, og beder dem at 
favme hanB Sðnaer. Sigurd og de andre nndflyede, hrer til 
lÍR Side, og m«dtes alle paa Strandbredden ved derea Skib. 
Da kom Arnljot og hauB Folk eg angrebe dem. Signrd fang 
til den, BOm angreb bam, og bng begge Beoene nndor fra 
liam ovenfor Knæene, og han fik deraísÍBDad; Theid dnabte en 
andenMand 'ogQant en tredie; derpaa aprang de om Bord }ma 
deres Skib, og roede langB med 0efi, og Iraf da KJelHnjnide- 

I) I ■(■■ lUt. r. 11 ^i ■■ 111»« ekki ktra fctí ■ TtrU.t. T. 



abvGoogle 



54. C. FÆBBYÍNGA 8AGA. S51 

neð ejjnmrf, ok fimw kanp- rajna og ngra fram TiOjdm, og 
^pibJálDD, ok þar á }tj4 fiona ^epd^tpsbltíiH ogtrajg. 
Bunn. Sigaitr hl^r i báN gfw Men & homn. Sjámr 
lno« ok drepr einn þeim, ea lefpnr in aj B&tin og drepnr i^ 
nkr iTO i kaf, taka bótinti, tajrra, nen kojmr tn^r firiB&r, 
ok róa á bnrt bMom ikipnni taka ho B&tin, og regra bort yi 
ok hflim. Signrlir safnaí mðnn- bÍTnn FSmDnn og hajm. Sjámr 
«m at lér, ok ferr út til tyjat- BWifcar ná FSlk til nijn, og fte 
ÉiOBr, gángR npp á eyna. 'Anst- út til Utojdgjina, og genga ap & 
Menn hlanpa lamBn, ok eda OjdnH,£atRnmennÍDÍrlejp&iám~ 
at TMJa sik. pMr Ugi mRlti: an og atla atTeiJa le. Towmr 
(at er ráft, Siguri^ fiændil at láji mKlti: „Taermi^tRá,^Íi^ 
gsfo ^unm nS&Dnm grlð , er nrFmdi! at gJevahemnMoan- 
vAr eignm aUa koiti Tift» en wt Gr), , ram Tid ná iga ðdl Eir 
Tér bafnm &6r nnnit Amlijötí tÍ, og T&r hsTnD &Tar Tnud 
mikinn ikdia. BigorSr iTarar: Amljiiti miklan Skla." Syúfor 
fcat er t^ malt, «i ^ Til ek sTKrar: „Hetta er t&I tftla, men 
otbeir-leggi allt i mitt Tald^ towTÍle at tBJrleggja alt& mojt 
•f þeir skaln gnb faafa. |>at fdr Vald, am tajr sknln haTa Gri." 
fram, at þeir seldn Signr!^ Til f owr nd lo fram at t^'r gowa 
ridfdwni, en bann gerii á Sjiíra SJ&lvdsmi, men faan 
faendx Aridjiiti þrenn mann- leggar &Arnljdt atgjalda trion- 

nei Baad, og tre Miend paa den. Signrd springer i Baaden, 
drEber eoi bí dem, og iteder de andre to over Bord; de toge 
derpaa Baaden og roede bort med begge Skibene og bjem. Si- 
gurd samlede Folk til aig, og foer ud pap 0en; de glk der i 
Land; 0itmandene l«b sammen, og agtede at vœrge sig. Thord 
Lave lagde: „Det er det bedste, min Frœnde Signrdl at give 
diaie Mend Fred, da tí have dem foldkommen i vor Magt, og 
»i have fomd tílfðiet Amljot 8tor Skade. „Det er vel talt," 
svarede Signrd, „men dog vil jeg^ at de overgtve alt i min 
Vold, hvia de iktalle hBve Fred." Det gik saa, at de OTergave 
Siganl SelvdsH, og ban beatemte, st Amljot skulde betala 



abvGoogle 



aSS FÆBjBVfNGA SAGA, 5U6. C 

gjðld fytir hTwn ]^iiTa*i ^t arMaanabstir firí kvVn t^jna; 
A galt Ainljötr allt, [ðk Tair adta heia Pengabowt llt AnJjét 
hann anðrayflkr inaBr, <^ hafti ét, han T&r ýr Sanrajdgjainui, 
hana þat í ' bætr fyrir Bonn eg t& beji haii uj Batir firi S!a& 
ifaa, ok íát Tift þat [ibart af njna, og fovr ví tiq Skjili úr 
Fœrejjam ■. Sigar&r [Tarli Tarr Fðrjnn. ^úmr fak at Tita Sí 
TÍ&árikSkopta, okia^Rtbaon STÍInui Skofta , og seji , at han 
rical ha& lif dtt, en fara i bort skit hBva LaJTÍ, men flba bort- 
afFnrejjam, okfiírhanntilNor- ar úr FðtjoB, Imn fowr ti tíl 
«ga4, ok Tarfi útlagi af FKreyjam. Norra, og Tftr átlSjin ii Fðijan. 
þér&r leita&i at fá þwtí-ar Towrmr rejndi ,at /aa Tnrii 
megineiA^. MtdaUi^mlijn. 

U. Nú er at Mgjá firá (W, 6B. Nú er at «ia fri ti^, at 
at Sigaritr |>orl&k8soa eggjar Sjúror Todlakiioniir eggjec 
^rA, br^ar linti, at hann Towra,Browari^|n,athanikaldl 
ikyldi kviAait. f>i!rlir ipyrr, gjiftait. Towtor ipnrdi, kTÍE 
bTar haon ifei honam kona. han heji bngt honnn ettír Konn. 
Eigi man ek hj& þoim koiti HaniTftrqji: „Ikl^i vil .e genga 
tnei6a, (sagAi Signi&t^t er tfi Váli forbnj , nm lair ti^ii 

trende Mandeb^der for bver af dem; alle diiM Penge betalfe 
Arnljot, han var fra Sydersprne, og det faavde han Í Bader for 
line Sönner, og han drog nu med laa forrettci Sag bort fra 
Fereerne. Sigard fik at vide, at Skofte haTde sveget bam, og lag- 
de, at ban ikalde beholde Livet, men drage bort &a Færeeme. 
Han drog da tU Norge, og Tar landfly gtig fra Fareeme. 
Thwd teger at faae Tharíde Bovtdtnke. 
65. Nu er at fortœlle om det, at Signrd ThorIaks3ii 
skf nder sín Broder Thord til, at han skulde gifte sig. Thord 
spargte, bvad Eone han tilttenkte hanu „Ei vil jeg forbigaae," 



1) traSn, (. T. 1] ■■ Hkk mgn, T. ■) ak nrt r«tl*m, 1 kua UU Ii'S ak lla> 
BM, r. 4) hifSI ««m4u þakka tl! Skapta, tt kuB ■undi h»f> TaHt í nSn mS An. 
IJM, «k railH Inu «ItUI Hlt liu cOa hn { latt it ParariaA, tnt \ml» cKrÍi, r. 



Uigt.zodbyGOOgle 



55. C. færeyInoa saga. SSt 

m^ þikir bcitr btt i Fnr- Msit her nj Fðijon, til'etTniid 

ajjam, þat er {mrifir inegiii- MedaIi(ýiikjaD." „Ikhjt adi e 

ekkja. Ekki «t1a ek mér avá mSr 10 hðgt," «iir Towmr. 

hátt, aegir |>jr&r. Eigi mastB „Ikkji manitú fSa, um Tidbinn 

fá, ef TÍfi biftjameígi, segir ikl^i," alir Sjúmr ; „Ikkji man a 

Signr&r; ekki [man ek þeisa rojnn hetta," liir Towror, „og 

leita, aegir hann, ok man eigi tfi man onkjÍTern Sf, at hóa vil 

D« leggja, at faún vili* mér gjiftait vi mfir," nir faan, „men 

giptaat, segir |>árilr, en þti. tow miatn frojata ap& tfi, nn tu 

máttn þeutt leita*, ef (ú viU. vilt." Sjúmr fer nú nnnanD&J- 

Sig[ir6r ferr ná annan * dag in til Sk^ar , og hir hetta ap& 

tU SbUeTJar, ok bert ^tta Máli tí Turidu, hon tekar tqj 

mál app fyrlr fmrJM; faiin tekr ikkji fljSt, men han faeldt vi at 

þeain eklú fljótt, en faann flitja hetta fram, og Iijemur A 

Eytr mJiIit*, ok ^r kemr, at 10 vnjt, at hon aeji se Ti]ja nm- 

hán ' kveKst mnnila riARat om r&a le t1 Vint aujna eg Sinina, 

TÍS Tiní aúia ok aonn , ok lézt og Ifitat munna Tilja gjera faon- 

mnndtt geia honum. orð nm nn Bo nm tfi, «am t& vfir gjðti 

f>Bt, lem þi Tar at leika; ferr ftfj Sjárur fér nd hi^m attir, og 

SigDtSr heim, ok lagU allt MJialtlojkligtamSrflrheniiara. 

Bagde Sígnrdj „det PBrti her paa Faraeme, jeg HTnea bedat om; 
det er nemlig Thnride Hovedenke." „Ei agter jeg mig las 
höit," aagde Thord. „Ei faaer dn hende, hvÍB tí ikke beile tlt 
hende," ivarede Sigurd. „EÍ tSr jeg prere derpaa", lagde Thordi 
„og det er Titt langt fra, at hnn Til ægte mig, men dog kan 
dn forsege det, om da vil." Sigurd drog nu Ðagen efter til 
Sknfe, og fremferte denne Sag for Tbaride. Hun Tai ikke 
hnrtig til at iTare derpaa, men han foredrog Sagen, og det kom 
saa Tidt, at han sagde, at hnn Tilde overlægge Sagen med aine 
Venner og SSnner, og adlod aig med, at hun vilde sende ham 
Bnd om, favad deri denae Henaeende bler forhandlet. Si- 

1) ■«■ kim tQI*, r. ■} rrriMa, T. S) «lu. T. 4) Hw UaUt, I. T. 



Uigt.zodbyGOOgle 



254 FAREYÍNfiA SAOA. S&. C. 

liklíjit m avSr heBnar. Und- „Undarlia Tiýt tX Ti," lUc Towr- 
arliga [veit þat t^ < , Mgir nr, og tiL gmnar mKr, at hetta ei 
Póríuy ok gmnat mik, at Ikkji alt &f Hua. Tnrid Intti 
þe»n fflgi [eigi alhngi >. |>ur- Lajr Ml snjn og Towm Dðttnr 
iftr hitti Leif, miig' nnn* ok tiijna, og aeji tajann frá Bmai^ 
{>4m, döttnr ^na, ok tagfti orinnn. Towra aplr, kmin h&n 
jþeim hónorMt. p6n Bpyrr, heji '■vfira; hon aeji m hfira 
hTOijn hán srarar; hiiii kreSit hardlía Tojit tajman&fiiSr, Hon 
ha& mjðk, fitáTÍnl, [mi ]þ^ tow minni íq henni h^í veri 
ninDr, eno henai TftratBkapi': Hnnr á, „og kv&t til^ír tSr rár* 
cfa bTBt þiki ^ ráA, dittirt nlli, Dottir mujn!" HAa iTfinr: 
Hán ararar: eigi mantn [fri> „Ikl^i fertá at vnjga honsnbiirt- 
t(m*, «f ek r»ft, «f yftr er nr, nmeman r&a, deaiu fim 
Bokknt þat i hng, at [tób. þeH er í& nfika aj Hna, at regra tl 
á hefnileit, er oas hefir til & HeTnilaj, uj okknn hovir reii 
ikamma gjðrt Terlt, ok eigi aé ttiSkammagjðrt^ogiklgiaigdg^ 
ek annBt þat teygiagn, er líkBre e nftka Foragn, ig hgkliari er at 
aé til at ])eir TerAi atdregmr fila tajr dridnar tí, in hettai 
•im þetta*; þarf tk eigi at ikkji faftvi e nejit at leggjaMow- 
laggja wA i maiin möftnr nr mnjni Or nj Mannia, taj S 

gard drog na lýem, og lagde at hendei Svar gav godt Haab. 
^Det er ganake beaynderligt," aagde Thord, „0^ det ahner mig, 
Bt dette ikke er heDdei folde Alvor." Thoride gik til ain 
Svigenða Leif og lÍD Datter Thora, og fortalto dem om Frie- 
riet. Thora spnrgte, hvad Srar hon havdegiveL Hon sagde, at 
bnn bavde atsrkt afilaaet det, men dog mindre end hendea Sind 
tiliagde hende; „men hvad holder da for rettcst, min Datterl" 
Thota BTarede ; ,,Ei akal dn afélaae det, om jeg maa raade, hvis 
du tanker noget paa at faldbringe Hœvaen for det, der er gjort 
os.til BeikœmmeUe; thí jeg leer ingen anden Lokkémad, bror- 
med de rímeligsre ville kunne dragés, end dette; eí behever 

1) Tftr þean, r. 11 ritttli •tgi kUfl, F, mibljggjt, T. 1) f.iT. 4) þaMa Jkta 
T. S) hafw á lUca ■tiitaauui •> þJ aá ^if infa ilk «fUi þ«M*, Ijnt þd 
hrBr ckhl þrta þ*nllf« tyBjtt, »i ulir þBrfl ijilr lúp í •ilraM, T. 



.yGoogle 



55. C. FÆSl&YÍIII9^ SAQA, Sfi6 

ndoiiit ^ríat nuu^ TCiga mí »ei^aM£ta nS bonBok kunna 

hnn [|>á á ^ dca^l, n& at ðrfiaU, ao M ^jr t&i iklqiig 

þeir rffti flfclú í þat> LeUr ti(j." L^JTar Temr samtiktnr on 

Terfir samþykkr oia þetta póiUy hettaTÍTovrm og MgÍBeskalla 

ok kve&at hng skylda ^eggj*, l^gia ad^an snjn Ha á, at uýt 

at ^it hefSi uBuðir þat, m hödda ninsiyar tfi, nj tKt tqrn 

^eir Tvra niakligi£; krolhi i MBltji; tiý Httn náqnDSaiidl- 

img. mefi ^, nw- ^or Aylda nn sión, nSr t^r ekoUa konin 

tUkoma, (asia mila at tí^ hAar at vMJa nmhetta. T&mnltí 

pi midú Leifr: U&gt hefir LiQTiir: „Lengt heTÍr Trðndnr. 
]>rán4r. ^ fimnuM, ar hanDiat fram, ttái han b^ okkan 

baoA ekkr barnfóiti', ek [kenni Badafoatar, og tft kJABai e iXr 

*k (ér vMd sm þat^ J>óral nm, Towra T eiir han, „og tft er 

Mgfar haan, ok er ^ daaM viek Otgi EUgmand Séa (4kazaj 

Kgmtmdarj Honar okkars, «f nm haa Temr lg& Trðada, tli 

haiu er ^ meft {>rándi , ee tdka bent til midlon okkna og 

Bokkal vkerat ár' með ou Sig- fijjnra." „IkkiÍBdiet'*BurTowra, 

nrK>. Ijgimtlaalc, legirþ^ra, tí han Bk&l laBgjiTerahBrhiaa' 

nt hann akali þar lelagi verahM- iliri) og er ts begt at rid nrnn 
anbi; Oik «r n'S, at yiA £uim til . til Eatriar, lo finnar tó Trönda 

jeg at Ivgge min Moder Ord i Hnndn, thi pra nange Haader Til 
hnn knnne hilde dem, laa at de ikke faae derea Heniigt ivBrkiat.*' 
I«if TBT heri enig med Thora, og aagde, at haa vilde tœnke alror- 
Ug paa, at de onuider kande faae, hTad de havde for^ent. De 
bwtemta aa imeUem aig en Dag, naar Sigard og Therd 
akalda konme, at afgjöte denne Sag. Da lagde Leif : „Langt 
&em laae d^ Thrand, dea Gang han tilbed at ville op- 
foitca Tut Barn, og det er dín Skrld, Thoial og det er Tor 
S9o Sigmnndi Dsd, hTÍa faan cir htMi Thraaid , aaail noget hiBa- 
ðw imellem oi og Signrd." „Ei agter jeg," lagde Thora, „at 
hmi tkat Tore der iKnge fra nn a^ og det er bedit, at vi reiie 

1) wi Nl Ut«, r. ■) þlU Mi þri þií h*h •Itat. T. t) ttmUam bu«.'r.' 



Uigt.zodbyGOOglC 



tðS FÆMMrtSGA «AQA. 66-M, C. 

AMtrejjw, ok finnlr ^ú þrAsd, Fottafflljir tnjni" 3tt yan aA 

fltatrafnnnjðUvettb^áfMtt&ttL ■UHÍBt im hetta. 

/iú /a*im Le^t *ii i»m Jfí^ Fenm Lgfvt o^ Kmm 

AaM. kmmtmMt. 

88, Fam þna Leifr nú 811 88. T^ iji L^tÍ Om ni 

■amaa , ok em ^n 1^5 menn ðti i&man asttt, o^ em ^q BhM 

á flUpi, ok boma tí6 Anatrey, I Mnitani, t^ koma dl Eatriar, 

[ok MÍ6a innanttTOtt nm da^ og hðddn milnit nra D^jia , w 

inn-, ok Tom þeir Leiíir Totir negr kim ia, og Lqviir og bii>< 

njðk ij en þ&a vw (nr. b Menninir vowra idla Unppig- 

|>aa gánga npp til luigar i Ir igðgnan, men Towm Tir tnr. 

Qðtn, ok. &ignar Jviadr pein Tij genga nn nian- itt. Gan ^ 

vel, i^. latr dnpa> npp elda Gvtn, og Trðndar teknr ar^ji 

l^rir ^eim Leifi, ea {xírn var tBI mowtí t^mnn, og iKtv 

^lgt til stofa , ok Tsr eveinn- kjinda £Ida firi L^jvi og t^imun, 

Íon Sigmnndr >ar l^i henni, men Town vlr filgd tnBar xg 

aoD' hennu'; liann var þá nin Stovnna, Oíg Dnnignrin 8ig- 

vetra gamall, ok binn fkj^ nnndnr, SMinr' heanwa, TKr 

ligiti at ^i. M^ hant bir Igi henni; ban vlr tðn^^a 
AngfanBl, og avllþ kvikUnr 

Hl 0atere, 0|r at do beugar din Fotterfader Thnnd.'* Ðnom 
bloTO de alla anige. 

0« Leift eg- ktau K»im Beíte. 
B8i Leif og de nndre droge na alle tamiaen , eg de rac* 
fljT Menneikei paa Skibet. De kom til 0itero, og dergik 8* 
over Sldbet om Dagen. L«f og de andra vam meget vaade, 
men Thom var tðr. De gik op til Gaarden Gote, og Thmnd 
modtog dem vel , og lod ttende Dd op for Leif og de andre, 
nen Thon blev ledflaget ind i en Stne, og der var Dnngen Sig^ 
mnnd, hendei Sðn, hoa hende; ban varda ni Aar gunmet og 
aaa* nd lil on meget rask Dreng. Hana Moder flpargte, hvBd 

1) m Mi aUUI n WddK. m Lalfr ntr, T. K U»*^ T. 



Uigt.zodbyGOOgle 



S& C pAKBTlNaA aA«A. SSV 



gporiUf lint Iwáadr h«f&i kraat ftt ngdgja liL Mowlr l 

kennnii [cb hum kveSft nsm- cpardi, kvfiti Trftndnr Iwji lart 

it Iwfo allar ■akiáknir at kan, oghánKjiiehfiTalRrtadla 

siek|a, ok léttRrfiBr .flitt ok SfikMskjingarBtssbJBjOgRattaf 

annarra; li honnn (at greitt f6r b^i firi ■« og firar, og tfiJÍ ale 

. fyrir. J^i^yrr hán, hvat fóstri grajtfirlhonnn. Táap)rfaon,krftl 

baM hefK kennt honnm * í Foatiurífijir hansarB h«rji lart haa 

Iialgnn fnB&nJn. SigninndT Bf hellian LeBtri. Slgmnsd-, 

krédat munít hafa pater noiter nr leji ae bSTO Inrt Pater- 

ok kreddnaa'; hnn kre&it noiter og Krednna; hon aejúrt 

heyra tiIJb, ok bann gerði rilja hojra, og eo gjðrdi han, 

STÍt, ok ^tti henni hann ■yngja og henni tokti han flingia 

pateruoiter til ntjiknrtar Uft- Pater-Doater uaka l^klia, men 

Btf en kredda ^áodHs er é Kreda. Trönda er ettir keiari 

þeflfla Iei5: lAnd: 

[G&ogat ek «108 út, Gengji e ^J ajna it, 

q6tir mét fylgja, fcjra mfir fllgja, 

Pmwi gi^eÍDglar*; fim Gndfl Ajnglar, 

bcc ek bni íjtir mér, beri e Bm firi mlr, 

Tfarend havde lœrt ham; han flagde, at han haTde Inrt at nd- 
fsre enhver Sagflogning og Retterga&g for lig og nndre, og det 
laae bam paa rede Haand. Derpaa Bpnrgte hnu, hvad hana Fo- 
■terfader faavde I«rt faam nf den helllge Tro. Sigmond sagde, 
at ban havde Isrt Pater noster og Credo; hnn ngde, at bnn 
Tilde here dem ; og han gjonte efter hendet Ord, og hnn flfntei^ 
at han HngPater noflter nogenlnnde antageligt men Tfarandi 
Credo l«l naledefl: 

Ese'jeg eí gaaar nd, 

fire mig falge, 

fam Gnds Engle* 

Bða for mig jeg frembarer 

l)/.fr. « nwM, r t) Oi>|*s«ldt«ln Mft. ■<«(»«■ Hb«(nIhI^''- 



^dbyGoogle 



Xft FÆRBTÍNGA UQA* iEHl C 

bmm. íjrit Kriati, Bm fiii Krim 

«ýng ek úlna qft, lúigíi e Sálw sjbJ, 

'qái gaJb hUta miiui! •j^i CíiiA til Lots hu^hI 

Ok i þeua kesu < |>rándc i Og ty taj tim» Igemoz T[«Bdw 

itofnnB, ok ipTRi kTat {lan nj Stovnaa, og qilt, krai tq 

tali ■• póta ■varar , ok Regir, iBakka. Towra arSiar og uir, 

at fiigmundc, lon hennar, hafi at Sigoinndar Sonnx heofiara 

flntt fyrir lienni fcieði , þaa n hcji liú np firi henai tan Lestnr, 

hann haí&i kennt honam: ok 1001. bao heji lart hán, „o^g mic 

^ki mir eingi* mynd á, Mgic tikjir," alir hón, „wgiiLojkiindi 

bnn , á kredó. {>vi er btI Í Kredo," „Tft er so TÍ tuj, sna 

- háttat, MDi þú veLit* Mgir tn sjííIt v^tat," .«iir TrOndarj 

{w&ndr, Rt Kriatr átti tiilf „at .Kriitna h^i tolv Ðiuirlai 

keriaTeina e&r fleiii, ok itaniú ellaflajrí, og kT«r ti^|rra kandi 

«fna kredda hverr þeirra; ná m^na Kredn; nn hivi e laigu 

hefl ek minn kredda , [en þó Kredn, men tá tð, tá bevir lar^ 

]tá er þú hefir nnmit * * ok em og meDgar Kredor era , og er 

margar kreddor', ok er dikt, ilujkt," uicliBD,.iklgi rat&^na 

i^it hun, eigi & eina lund Lnnd j" tej halda ni nj> vi hesnn 

Snak^ji tfi Kvðldi, alt et ti^man 

Bðn for Chriatna, 

■7T Salmer jeg Bjngn-, 

Snge Gnd for mit B«date I 
Og í det Bamme kom' Tiirand ind i Stnen, og apnrgte, faTad de 
talte om. Thora iTarede og lagde, at hendea Sðh Sigmnnd 
faavde epsagt for bende de Lnrdomme, som ban bavde bert 
bom; „og tfkkes mig," lagde han til, „at Credoet ikke ligoer 
efter noget." uDet er saa, aom du Teed^" iTarede Thrand, „at 
Chriitns harde tolr Disciple'eller flera, ogenfaTeraf dem brag- 
te lit Credo; nn har jeg ogsaa mit Credo, meo dn bar det:, 
«om dn har lœrt, og der ere maoge Credoer, eg de ftebwr* 



11 Mt. r. » •mmb, r. » MHri, r- '« /-( r. •> ■ 



dbvGoogle 



Sfll C FJSBtlmiA SAflA. 350 

ritt; ik^ja ii4 tal iftt tlm tU tiIbfgDB, og av4il^*i dú)ji vlr 
kreUit ar ynm aUbaint, ok dToklgí, ogTrðndntTftr hinkáfr- 
nr dfldckík Rllfait, ok vwr ajrti > TrSndar ^ , at tft fowr at 
{>ráiidr liiwi k&tMti, ok Mgir bygrait nm tej Iiár q Storani, 
|iviiidr ■* þar akal bfia nm ^n og gjeratt Lembowl út ettir 
í ttofawii, ok gera flatUB&g k GftlTÍnnn. LaJTnr giir at so 
^lfinn. Leifr ^gir at btí m&ttl tXI Tera. Towra aiir at 
n&tti Tel rera. |>tfra Hegir at h^ Tildi , at Sigmnndnr hejf 
hnn Tildi, at Sigmimdt ugi fingji tagt hensi && Femn anjn- 
bemiaf ferftnmt linnm, (dclagi nn, og Uí sinian Ti henni Dm 
hjk henni nm' n^ttina. |>at má Nottini. „Tftkanikkji beratil," 
eigi, aegir {>rándr, þTÍat þá mk siirTröadnr, taj lo Igemnr ikkji 
ek aldri Mfa i oátt. |>etta Blnndor i miýni Ejnn nj \ot." 
Teilkr yh at Teita m^r, I>rándr „Hetta fertú tow at gjeramar til 
nina, legir hnn, ok ^t varA) VíIJa, TiSndot mnjn,** láirhio, 
at iTÚnnian liggr hjá {>eim. og lo Tard flf , at Drongnrin lá 
'Ea |>r&adr Ítti lir eina litla bjfi ti\im bimn. Men Trðndnr 
akenmn , ok STaf hann ^ax &tti ajt Injti SangjakSmar firi le, 
jafnan , ik iTfiinnuui bj& hon- og hftr itSt han altaj og Drong- 
nu, ok fitt manna bjá hon» nrin kj& bonnn, og narlnur fS 
nm; ok gekk |>rándr til Fðlk tí ttgmnn; ndíowr Trönd- 
nr tU SaDgjakamar nijt, og tS 
ikke at Tsre eeni for it Tœre rigtige.** Herom talte de nn ikke 
mere. Om Afteoen hleTO de godt bevnrtede ; der blev drakket 
■tœrkt} og Thrand Tar meget mnnter. Thrand aagde, «t maa 
aknlde tillare Leie for dem der i Stnen, ogrede en hred Seng 
paa Gnlret. Leif lagde, at det knnde godt gaae an. Thera 
aagde, at han Snikede, at Sigmand iknlde fortalle hende om liae 
Beiier, og sknlde Itgge hoB hende om Nntten. ,^et kan ikke 
■kee," lagde Tbrand, „thi da tíI jeg ikke knnne lore í Nat." 
^,Ðet kt>mmer in til at tilstaae mig, min kjere Thrand I" lagde 
hun, ^og det UeV da Tsd, at Drengen laae hoi dem. Thranð 
baTde et lille Kammer, hvofi hm beataadig lOTf 4g haTde 



Uigt.zodbyGOOgle 



260 FÆBBTÍKM SAOA. fi6. C 

akemnin itnnar, ok var þ& Tir vtQ IH ðtS NDtOaa. Li^t- 

láogt af nött. Lflifr aitlar at « atlar tBr at sova, og t^gnK 

sofe, ok leggit DiBr, ok an^ w -niar, og TeDflar iHr firi Kon* 

fiá kona unni; faiÍQ ^kr hendr aiijri, bon BtDmpar andirhanatt- 

i bakl honam, ok baft faann taatS vi b&TOa Hondan úg bl 

eigi aofa; itandit app*, segiz han ik^aoTa; „standi i^," tiir 

hún , ok farít nmhrerfis nm hon, „og fBií rondt nm Eatroj ig 

Anitrey í nðlt, ok meillit bTert Not, og mqdili krltTt Flr, aoat 

flltípi avA Bt ekki tó ajjfært. ikkji er ajovfört," og bo gcn 

Ok HTá gera "þtSii vboc Leifi tajr; L^Tur Tðr hir knmunr q 

^ar knnnigt Í hTeija TÍk; kTðiji Vajk; lo idlafownitqt 

meiddn> ^ir (ar hT«rt fljjt- tí krSrjan flowtandi Fbif at 

anda far, 8t& at ekki tbt tj6' ikkjijgtTSraJowiBrt. TafrsoTa 

fart. jjieír sofa ekki a'ro nátt- ikkji nra Nottina, og 'atanda 

ina, standa npp snemma uia tnjlja npomMorgn^; Towia 

morgininn ; fara þau párá {legw TÍSoni og hínnn Monnnann &« 

ar ofan til skipn, en Lei& gekk ná oman til Skjipi, nm L^tw 

ofan til Bkemmn, ok bifir pt&ai gengnr oman til Sangj^lanri, 

Tel ÍÍfa, ok hafa ^ðkk fyrir og b)ir Trðnda lÍTa tU 0^ hiTa 

gMan fagnaö *: ok tíU póff Tökfiri gowanFagna« og i^i, 

Drengen hoa iig, nen knn faa'andre, og Thrand gik nn til sit 
Kammer ; det Tar da aUerede langt nd paa Natten. Leif agtede 
■t soTe, lagde sig ned, og vendte sig fra sin Konej fann stedte 
med Haanden paa hans Bjg, og bad ham ikke at sove; ^staaw 
op," sagde hun, „og gaaer i Nat mndt omkring paa Hstereí, og 
forhnggei elle Skibe, saa at intet Bkal kanne holde Seen." Ðe 
gjordenasaa; Leif var bekjendt deri enhTer Vigi og de forhag 
der ethvert FartSi, saa at intet kunde bolda Saen. De 
soT ikke om Natten, men stode tidlig op om Hoi^enen, og 
Thora og Sigmnnd gik strax ned t^I Skibet , mea Lúf gib hen 
til Kammeret og bed Thrand FaiTel, takkede ham for den godo 

1) aUlm btrðt, T. 1) altlr, (. T. 1} iteBda, r. 4) fr«»*, T. ' 

Digt.zodbyGOOgle- 



ð0. C FÆRKYÍNSA ftA«A. 9SI 

at< SigmanJr Sni nei braoL irt Toirra M DÚ Uva SígniiiBd 
^rándr faaf&i lítit isfit om nátt- tí lilr. Trðndnr h«ji ligti aovi 
iaa,. ok lagM, at «kkt niátti vmNQttiiia, ogaeji, at tft fowr 
BV& vera, at Sigmniidr fteri f iklg'i so at T«ra, at Sigmundur 
brott. Loifir gnagr ricTndiIiga fowi biirtar hKani. LaJTnrgeng- 
til ikipi , en {>rándr {lóttiit mi ur oá Hkuadilia til Skjípa, men 
w^ allt fiéft þairra Laifii *, (ok Trðadnr t«ktiit nn s^gfa alt 
Uftr hiíakarla BÍna taka akáta Bá tigrra og Lajvs, og biir Háa- 
m hann átti; hlaapa (ar k kadla lajna t&lca SlEÚtnna anm 
Bnargár m^Bn; -^ir gera avft, hain Stti, og lejpa nj bftnanegvif 
pk . fcUr þar Inn kolblsr qár, Men, t^r gjera ao, og kolblávnr 
ok Tax6a þeir fegnir, er þeir fljegrnr'fftdliu tS in njbttaa, so 
konua** Ji-Iaiid; okerekkiBkip t^r Towm fegaii at tají komn 
Imt i ejnniS ok TerSr |wándi attit &Land, og Ikkji ajt l^ip 
^r at T«ia, krort er honnm er fftrsndi tí nj Ojdni, og Trönd- 
^ikii gott eh illt. Leifr ferr nr t&i Bánagddnt at Terabejma, 
|tar- til BT hana kemr heim, an^ honan tikjir ttt vSl ella 
idc BB&iar. Þ& nösnuB at sAr; idla. Lajvnr fer Injkah^matt- 
ok er ynt (Min dag} töt ena ír, ogBenkar tSFðIktílBi^a;og 

Modtagelse, faan haTdeviist dem» ogsagðe, atThoraSnskede, at 
Sigmnná BknMe drage med hende. Thrand bavde knn soTOt 
lidt om Nalten, og han sagde, «t det ikke knnde skee, at Sig- 
ntnnd drog bort. Leif skyndte Big nn tíl Skibet, men Thrand 
troede da at indiee hele detes Plan , og. bed sine Karle at 
tage bans Sknde , og at en Ðeel Mvnd sknlde gaae ombord 
paa den. De gjorde saa, men SsTandet strðmmede derind, saa 
de bleve glade ved igjen at slippe i Land'; íntet Skib der paa 
0en Tar i Beilbar Stand ; og kóm Thrand til at blive der, en- 
ten han Saa syntes godt eller ílde derom. Leif seilede náfbrudt 



1) •^MMÉMM,r. V cptlr,r. tíiÚ»rt-T. ti mttt! ^ianm, r.i A*Hnj,Z 



^dbyGoogle 



303 wÆMMYÍaak saqa. ð0-SI. G. 

Þeir fiFforitr •kola finautt eptir hetta er ÐK^ fiit ■«■ g^iinu 
usi daginn. o^ tq skoidi SmaéBt Dijiá etiir. 

Z«t^r dn^ Sigiiríi tkjftaték Ltývur dtSp .Sfiru 9g fiijiM. 



07. Ná «r at legja &á (aim 07. Nn er at da fri S^ 
Signrði fiorláka^ni , nt ^eir Todlakuoni og taJmoB , i^ t^ 
búast h^imaQ [lun dagino, ok bjgvast hBJnan&i aiua Ð^jin, 
^SSJA^) at peir akjldu hrata*. og oggjar han tajBon at akmda 
{>órðr legir, at honnm er lítit aftr. Towror alír, at hotmn a 
um at fiua: ok atla ek at þi Injti nm at fllra, „og e adi tá 
nÍT feigr, aegir hann, er þi naa vera fajar ," ^ haa, „taj 
[ákafar á' ^tta hv& iqjak. (n akandar aD egvnUa aafir 
Gerr (ik eigi at ondri*, aagir hetU." „C^AttaikmiMb^jttaB,' 
SigOT&r, ok Ter ' eigi ná tUf l^nrar, .ogTÍriklqiaorad^ 
hmddr at Sngri maDnrann, ok nr, ná onlgi m at.tftaat firi, et 
■knla Tér at Tí>a eigi ijúb rid mownn tiriiaa ik^ aana 
i& atefbn, er vðr bðfnm aam- t& Steran, Rnm tSt haran aaa- - 
m»lst i. þ^ mnnt ráSa, ugir tikt midla& okknn." Tðfortat 
póOr, flu eigi kemr mér i rSn," bUt Tewiar, „men ikkji 
Ijemiir tfi övart á me, um tU 

kjera, og aamlede nn FdUc til aig: det Tar netop Dagm, för- 
end Signrd og Thord TentedeB der. 

E/eif draber Sigurd og hiou FrMider. 
67. Nn er at fortælle om Signrd ThorIak««n og Thotd, 
at de berede sig den hestemte Ðag til at drage hjenune fra, 
og Signrd skjnder til , at de skulde haste. Tfaocd aagde, at 
han ikke syntes meget om den Beise; „og tænker jeg," aagde 
han, „at du er bealemt til Deden, da da gaa i?rig skynder paa 
dette". „Vœr ei saa nnderlig,'' sagde Sigard, „og Tœr ei saa r«d, 
uden at der et nogen Fare, og tí Tille bestemt ikke nndlade at kom- 
me til det Made, aom tí haTe aftalt." ^Db inait raade,'*^ugde 

1> tiT. D Mklr, r. I) lamM. r. 



Digt.zodbyGOOgle 



IV C FÆSKTÍNflA UOA. M 

útmtt, ar •ði^ hmi TÍr-áUb koBM Iklijt adlir hBjUr h^}mattÍT 

Uin beillr f kvald. |)elr föm qj Kvðld." T^r fowm ni tolv 

tólf ■anui & eina ikipi ok Tel tiltflnian á ajnaa Skjipí og adlir 

'vopaafiir; þeir hðAa atonnviftri t&I Topnajir; t^Ji hðdda ■trmgt 

am daginn ok ■tranma htttt- oj Víndi nm Dfijin og hattillan 

liga, ok bám vol af, ok lconin fitrtjn, men towkn vftl nndan, 

■wHb Bkifaj. þá »agH I>tfr(tr, at eg slnppn til Skójar. Tá •eji 

ÍNUH mnn etgi leingra fara.' Towmr, at nn fowr ban ikkji 

8>gnr&r kreðit fara skyldn npp longii. Sjúmr leji haa iknldi 

til ba^, þd at hann fnri einn; fftra nian &d Húinn; nm han io 

{)MrkT06r haDn felgan mnndn felrr ajiuamadlar; Tawnir Bejl 

veia. Signrðr geingr opp & baa helt haa mandi Tera fajnr. 

•yna, hann vu i ranttnm Sjdror gengnr np & Ojdoa, han 

kyvtUl, ok. hafði taglamðttnl ■ vir njrejnnKJirtli, oghejibláaB 

bl&n á hei8am lér* hanD var Kappa viTiglabandi tgnmHor- 

girftr BrerM, ok hafði bjálm & anar, han v&r gjlrdnr vi Svari, 

liiMÍ; haan geingr opp & eyna, og hejiKjUia &HðddÍ, oggeng>- 

ok er bann kemr [mjðk npp nr ao np & C^jdaa, og t&i bas 

at bánmmi* ^í sir bana, at l^mar vKl nian mowtiHdsBnBnt 
tá s&r han at adlar HnEar vowra 

Thord, „men dot kommer mig ikka nventet^ at vi iUce komme 
nlle' oikadte hjem í Aftea." De droge ttrfv ■amnien paa «t 
Skíb, og vare val vnbnede; de havde deo Dag Storm og for- 
lige Strðmme, men dap vel fra dem, og naaede til Sknfiet. Da 
■agde Thord, at han ikke vílde IisBgere. Signrd wigde, 
■t han vílde gaae op til Gaarden, om ban endogsaa aknlde gaae. 
eoe. Thord aagde , at faaa maatte vwre bestemt til Deden. 
Kgnrd gik nn op paa 0en ; bao var ifort en rad KjtHtel , og 
bavde ea blaa Kappe med Baand paa over Sknldrene ; han 
var omgjordat med et Svard, og bavde en Hjelm paa Hovedet^ 
Han gik op paa 0en, og da .faan kom temmelig luer op til Hn-' 

I) ikwtatikfiUI, r. t) (Í((m6Uu[. T. 3} mM at bBMB, T. 



Uigt.zodbyGOOgle 



SM FÆmírwA UflA. ffV. C 

aptr Taru karSir; U^ itA í ■ttir. KJid^u, MnHgmaBdu 
túnina gegnt dymm, aá tt 8ig- ht%i Uti gjen, Btow i^ Tóiúiiit 
iniudc * haAi gara l&tit; ok er b^jnt aowti Dwannn, og tfii 
Signrftr koni npp Inailli hein»- SÍó*^ )ion nian miálnn SAtbíi* 
faÚM ok Idxkja, þá aér hann ini og Kjirkjona, ti lár han ai 
at kirkja er opin, ok kona Kjiikjui eropin, og ^jt Kinn. 
geingr frá kii^janni f ranftnn fSIk gengu úr Ejirlijani nj r^ 
kyrdi ok (haOi) blán aöttnl & nn Stnkkji og bUari Ki^a om 
lier&am. Sigoritr kendi at þor Hiraaar. Siánu lýtatí. at tt 
. Tar {HirAr ^afirejija'y ok TÍkr TSrTnrÍdUóimownrinegTajkj- 
nt hranif [hán beiliar honom* ir il faanni; liin Iiajlmr hwan 
blAIíga, ok geingr at tré einn, blqjdlia, og gengar Id ^aoB 
er lá f tóninu, ^ letjast þaa Tr^i, Baml£ nj Tóninan, iiKr 
á trM, ok Till hún horfa at aeta tej ie Í Triyi , og TUkoa 
kid^aaoi, en hann Tildi horfa iSrka m mowti Kjirkjaní , men 
at heimadTram ok tri kirkjnnni, hao Tildi iSrka M mowtiSMiáa- 
en hún rU*, ok borf&n þan at ánronon og frá Kjírkjam, mea 
lúrkjnnni. Signrðr Bpnr&i, brat h6n r&ddi og t^ fSrkava le baji 
Buuia Tori komit. Hóokre&r mowtifi^iri^ani. SjónvqNirdi, 
krfi Fðlk hir Tlrkomí; hÍBsq'i 

■ene, mum bán, at BilrreBé TRre Inkkade. Paa Toften lige- 
OTerfor D&ren etod den Kirke, lom Sigmitnd haTde ladet 
bygge. Ða na Signrd kom op mellam BeboelMahomne og Kir- 
ken, uaa han, at Kirken Tar oabea, og at dw &a Kirken gik 
•D KTÍnde, 8om rar iEert en rsd I^ortel og baTde en blaa 
Kaabe OTer Skoldrene. Signrd kjeodta, at det var Thoride 
■elT, og dreiede hen til hende; kao bilite hara med Blidfawl, 
og gik hen til en Trœbnl, som laae paa Tofien; der aatte da 
aig ned paa Trœet; og hnn Tilde Tende aig mod Kirkca, 
men hau Tilde Tende Big mod Dören paa Huaet eg fra Kirkw, 
men fann roadedej qg de Tendte aig mod Kirken. Sigard ipBig;t«, 

1) UaU Uw rnBhnU, t.T. t) mHMájt, T. » tk k*«d<l Mu, r. «) MÍn,(. r 



D.gtizedbýGoOgle 



Sn. C F.dUTÍHGA SAfiA. IH 

^r nwnr*^ Bmb ■^arti, Ur vlr loja F^ fciniri. Bbu 

kMrtLMfr vari þu^ hánkTeBr ipudi lUi Lí)Jtiu T4r liftr, hin 

Jmu eigl þar vmu Eni •jwr mJí han ikhji vna hir. „Era 

^nir hainaf wgÍT huiii. þat Sinír tajnir hf^af" nir hui. 

mákalli^ sagir bin. Hvathab „Tanian lÍMt," riii hón. „Kvit 

þeir talat nM mál TOr iflkaBf h&n tajr aagt til tsjani om ^ik 

Mgir KgiuAr. I>at hðfiui TÍr okkanl" sUr Sjóror. „Ti htra 

mBrialatj aagír hin, at ðUiim TÍdflotilaam,''iiirbAB,,^«dlnii 

«aa koaannm Lbt beit á ^k, oian Konaf&lkna Injkat bnt & ta, 

ok mnndi Utt MÍakBt nf ninoi og Injti BKiniU ti saJDka i majna 

haaáí, •£ ]>n Tarii iklnNAr; fii^n, nm té heji Tari owkleaa- 

mikiU giplnakorlr hafir mto aTnr; atewrt ^nnikir heTÍr 

^ orAtt, u^ Signrftr, ok má tá yeri mir firi>" ■lirSJámr, „og 

þat dc aiqiu lUpast, ot ek Bi timá ajúni sig'StaoBkJifiartnm- 

lanB mnlr. t^ Cer, aam Teite attir, at a Teri Iqnir HiTnr." 

mk*, legir hnn; ok í Þvi Tildi «T& «r aá Mm Tern kBn," riir 

kann BTatgja haBa at air, ok hdn, og nj tnj ^nm TÍldi hu 

tók ■ hindnm um haaa, 'enlMa arajpa ttina in id air, og towk 

las at aér tngUmMnlÍBnf ok i Hendimar nm hina, men bón 
tugí Tlglakappaa altrftd air, og 

kFBd Cm FoHc ðar Tsro komat} hnn aagde, nt dw iUce 
.TBTO Buwge. Han apnrgte, om Leif Tar der; hna sagde, al 
liBB ikke TBT der, „En diae Staner l^emmef" spnrgte han 
TÍd«re. ,Jn de are.*" sTarede hnn. HTad haTe de aiden tatt 
om Tor Bh!^* '■P'^Í** Signrd. „Det haTe tí tah m," sTaredo 
-han, „Bt alle Ti KTÍnder syneB bedst om dig, og TÍlde der ilcke 
gjirM'StortO^oJd fra misSide, hTÍs dn Tar nbnnden." „Stort 
Hnar i min Lykfce er der da akeet," sagde Sígnrd; „og det 
kan egáBB snait foHiadrea, aaa at jeg er fri." „Det er, som 
det maa UÍTe," sagde hun, og da yilde han bSie hende hen ti\ 
atg, og slog Aimoaa Ma heaðe, men hon trak Kappen til sig. 



dbyGoogle 



M8 FÆttriHAA SMA. 99. C. 

^ví. var lAldt (opp) livrftiiaai, ^J taj TÍrHoriB lU&i^ og^ 
•k UjiSp Át nafir ■!•& btngíSít Mtnr UjpátvililottanuiSTOTJ, 
tnmfi, ók vai þit Hiffi Sig^ og ttt tKt HwiSlgmandaKtii; •{ 
numdanon; ok «r Sigar&F aér tUSjócu aKr tá, tá' nujgjir haa 
^t , |tá imýgr haan niftr or u ninr ór Kappaano , ðg Tir a* 
Bi3tlin«m, ok várð st& laot, en lajflnr, mm TnrU haitettir Í 
þnrUir heldr eptir mödinnm. KBppwDnn. Ná kiwu fl^jri Hea 
fiú koma út fleirí nénn, ok át, og ^ójrnr lejpor oman ettir 
kleypr Sigoriia ofan eptir veU* Bennn. Heri tnýrar •ttir ^jnnn 
Ínnia. HAri Jnifr iqip tpjjt Spjowti, «g lejpnr oman Baj^ 
•itt, ok klejpr oSaa A TöUinn ettir homn> oghaaTemrHkJowb- 
•ptir honom, ok Terfir hann ari) hut ahj^jiar Spjowti ettir 
gkjótaitt ; hann akýtr apj^tian l^úra, og Sjnmr alr, at Spjowti 
til Sigor&arj ok Signrftr air, at aterair midlna Heranu & tb^ 
B|ý<itit atefnír k herðox Jioiinm} tnj lcaatar ban §• DÍnr & Vödliot 
^ leggBt 1 'hann níSr Ti& Tell- og Spjowti fl^jnr ftam. ÍTÍr luuo, 
ianm, ok flýgr ■pjótit jfichann og' luHn standaodi xq Jvrina. 
fram, ok nara ita&ar i #lU|inni. ^órnr nyanraaalgðtnpattir, og 
Signx&r atendr npp a^tftt, ok trqJTar 9pj<*i*^* "S M&dir tX 
attir , og Ignmar tft an Miona á 

•g i Aét tamme Uer DBrflK Iddket op, c^- ea Maad lA nl 
deraf nwd blettet Snerd, det rar Hj«n SigmnndaSn; og dn 
Signrd Baa* det, dnUtedo Itan aig sed nodex* Kappen , eg riap 
aaaledM iai, mea Thnriáe beholdt Kappen. ' Nú: kdm dw flere 
Hæad nd, og fiigard Lab ned ^d JMBriten. IIj«re greh at Spjd 
Op, og leb.ned adAbrkeQ efter bam, og ban blÍTer den hoBtig- 
ate; han.skyder naSp7det.^tU Signrd, og da SigVrdaaae, at 
^rdet Bt«Tnede mod hani SknUre, kaatede han sig ned pan 
2otden, og Spfdet flði frem over ham, og-atodta i Joirfen. S»- 
g«rd Btod bartig op igjen, gTd> Spydet, og tendte det tálbagok 
og dattnf^jereBddtpaaLiTe^ og han d«d*paa Stedet. Si|Vid 



'dbyGoogle 



5ir. IX rjDOTÍNflA m«a. Vn 

(tffr cpJMt, ^ Mnftr 8ptr, ok Efen, og WJi ban to djMBRiia. 
kmu |«t á Bttm aii^aii, ok Sj^&rarlejpartl omanaJStaJgjii], 
liaAi liBim'fkj6tt 'bana. Stg- mev LajTiir Igeimir hBr Bd, wim 
«r5r Ueypr ^ oftui i riutlglt, Heri llggnr, og BDnjnr sl^Bt 
OB Leífr kemr ^ ot, er HArÍ bBanl, og reDimr omaD &HKmai^ 
iiggr, ok Bnýr ikjtftt ]>aftan fr&, in og lejpnr lajka AtBf, h&rram 
ðk hleypr ^Sifi fratn é eyna, han kom Bd, og ria Fðlk at hBr 
ok (ar ffrlr efiiD, levr 4iBnu er fimtan Favna hSgt ninr qj 
kom at, ok aegja' menn at Fjnnna. L&jvnr köm atandandl 
!þar lir flntán.fMua hátt í ninr,' tian lejpor til Slqip terfna, 
Q9m ni&r. Leifir kom itand- og tA er Sjiirnr komin Bd Skjip- 
BDdÍ nillr, haim hleTpr til ikipi iann, 6g BtlBJiatlejpBáti&Mjipi, 
þeirra (bm&ra), ok er Signr&r mea LajTitr leji tá Svori nm 
|»á kondnn at ■kjplna, ok ætl- SnjOnB S honnn, men han niSr- 
aftl Bt blanpa -ét álklpit; en ajiit nndan, og &Tsrt gftk in 
Leifr l^i þ& flTerfti til haH igjagnnn i Höl, ettinnm Lajvi 
á ifðana, en baui niBr&&Iin vift nijntlat. Sjámr lejp tfi lit ft 
bonnm, ok gekk ivsriUt á bo), Shjipi, og'I5ddn frft Landi, og 
Bt þvi er Leifr bngfti. Sigartr soikJildaBttaJrBd. Lajvtirgeng- 
Ujóþ 64 út & tfciplt, ok Mta nr nú np á Ojdna tíl sajna Men, 
fri landl, ok ikildi þar m^ og biir tajr ikjðt fBra til Skjipa: 
beim. Leifr geingr app 4 eyna ,,eg iknla vftr halda ettir tajm." 

Mt da nfld ád Stiea, men Leif kom til det Sled , hvor ^ere láae, og 
dreiede inart derfra, Ub frem paa 0«n, og sprang ned fra det Sled, 
hvor han kom til, og Folk llge , at der er fMnteo Favne hðit 
ned paa StraodbreddeBf. I^ kom Maáende ned; han Isb til 
BMdrenM Skib, og^ Signrd var da kommen tll Skibef , og agtede at 
■Mpringe nd paa dflt, men Lfltf itBk i deC lunme Svierdet i hani Side, 
Uen han dreiede lig tot hmaiy og. Svamlet gik ind i LÍvet, 
•Ctersom det ftorekom Loll. ' aigosd iprang dendgMt ud paa Ski- 
it, og da holdc fra Land, og dermed ildltei de for den Gmg. 
Leif pk op poa 0en til Bine Mœnd, og bad dem hnrtig at goae 
ombord; „thi vi ville ila efterdem!" lagda ban. ^i^gte. 



Uigt.zodbyGOOgle 



MB FÆtBTlHM Mðá. 0. C 

tU maau dnu, «k bUir |& T^ q^blat ^ kvSrt Itu Imk 

ikj^ &ta til iklrB: tdc ikHls tpartDc|j« Hím dla hittBSjáEa.{ 

vér luúda .^tir ]þ«ja. fteir kaa nji m Udgi.kftrs awiigtit 

ipf tja , hTott faann heAr wpui% lia &fi & hflSOB Slftni. Tqjr lejpa 

Ut Bira eftr [jTaa^t Sigarði^} k trej Slgip, og Lajnu hcji 

bann kreðat eigi aiaBda laart fittati Mau vi lir, og Tilr tS 

frá ugja at lÍDní. þeir hlaii^ iklqi alilajlÍB li^til Owjavni i 

k trð ildp, ok haftM Lei& átt&- f»ta t^jnrB. Sióra Men komn 

tigi naana, ok tuA BÚiiaii ^ LauAi qj StreiineJ, og SJúnii 

Peirra ei^i aÍUítiU. ]>eir Sigr k^ Itq^ Skjipínnn, og v&r 

nrðr kona at |apdi f Straqmi' flbrarar Ti i^. < Men tái hiui 

ey, ek ImlSi Sigoritr itýrt ikip- l^p np lúr Skjifúian , »p^ 

inn, ok Tir fáorlr vift þá. £n Towrar, kvArt ^ui mimdi bSva 

•r Iiaut geiogr app af Bkipinni fingji stomati •k£E|. Han lejiie 

Ipnrði f>Mr, hvort iiaiui mancli ikkji knnna vita tftgjðdja. Sjía:- 

nj8k lár vera. '^B«an kvefiit mr gengar nian SdNeitaveggJÍn- 

^t ^gjöria vite. Si^oiíir geingr iui,nmvftrl|ftritptiipfrJiSJovn- 

at niaitveg^nBm, er'^ar var nn, og la^ur Hendir laj&at: i 

ntu ^ónum, ok Uggr Jw hHn, men.tijr beragip úr SI^íp- 

hendr línar 4 npp, en (air ionn, og genga iqjan nian til 

£r^a ikipit, ok gánga lOaD -Nwti, og iiijgja l£ at ^úrax 

om haa havde ipnrgt, at IQere xtí ded, eller traffet 
Sigord; han lagde, at han ikke- nn. havde Tid til at lige 
aegeb De iprang da nd paa to Skibe, og Leif havde fir- 
■iodatyve Maad, men kom langt acnera a&ted. Siguid 
kvm mcd líne Folk i Land paa Strðmo, og Si^rd hev- 
de itjret Skibet, og ikke talt meget tU ^m. Maa da haa gik 
Of ita Skibet, ipnrgte Thord> om bAni rar haardt laareL Han 
■agde, at han ikke vidite det Bjtie. Signrd gaaer til Vfe^ea 
paaNoitet, iqm var t»t vod Seon, og l^Kgvr ^nr Arme der op paii 
nen de andre togo Bedik^me af IMábet, og gik ridan op lU N»iMti 



^dbyGoogle 



W. C. - . rÆttrllMA BAQ&i IH 

app ttt nnMriU', oic ^ «t Mtenitur Ur, og ^ tt MÍtAiKT- 

fiigaifc MfcB^ ^> •k Viir (i nr Dg defnr; tajr bowm La^ 

•tirABrit'ot ^ttft þidr lotta btnHra Irajia, men sðgda oBgnn 

Ifk huu hnm , ok ■0g6a ekkl ben Tn^di ; tajr fBra tS at fSa 

|éBiá tfliindi ; fnrR þrit iil nitt- »ftr Náttera , og aun tajr rítá tí 

TerAar; ok er ^ir eni- at úat, MHiin, tá koma LaJTa Men til 

^ kema þcir LeHr atbnnniB, Gan og gjera bfa Anfadl,.og 

ok TOiU (ar utaóka, ■ ck bera beraEld'ld; t^r ve^ M-vllf 

M at ; ' þeir Terjait Tel , ' ok eg em edlim Mana flri-4nnaii, 

«ra ellifa' mennfyrfar, en fvjá- mea tmjatí vowra komnirntan- 

tígi Torn atkomn^. Ok er id. Og tilEidnrin feiti njHw. 

•Idr lótti húin, þá hlBfpw Ini* tá jejpnr 6nttí- bin reji ntý 

Gaatr nmAi út, ok þoUr ei^ og tolir ikkJiIongiir-ÍBin. St^j** 

Ínni-leingr. SleingrÍBUr Sig- grimnr Sigmnndas&n Bðkti Sd 

mttádarsoik a^ at bónnm, ok hwan, og ttajr Irír Men , men 

tTeir menn anir, en bano TarA- ban Tardi se ytí. Gatú hðggnr 

lit Vel. Gastr hSggr & kaA Stajngrin «j Knlji og Koftabjel- 

Stéingrfmi ok af knéablipa, ina ftf , og tft vlr ^jt ringt 8ár> 

<A: var ^at nikit a^, btA at bó han gAk altnj.baltandt rajam, 

hann gékk ja&an halbr ajSan, annan Af t^mnn anm Towrn tí, 

idc drap anaan félaga haiu *. drftp han ajaini. T& kjemar 

og' bloTe da Tier, at Signrd atod der og Tar da atÍTnet og 
AbA. De ferte baaa Lig'bJeiB, nien fortalle ikke denne Begi- 
renhed. Ðe gik derpaa tll NadTer, og da de aade og apiate, koMi 
Leif der til Qaarden, og gjorde An^b, *g atak Hd paa den. 
De TMTgede aig vel og Tflre elIeTe Afend til FsraTar, nen t>e< 
di«e Maend TRre komne tíi Adgreb. Og da Dden fik fat i Ho- 
ut, Iflrb Gant den Rade nd, og knnde ikke holde det nd ktnget 
derinde. Steingrim SigmnBdaðn og to andre atagrebe ham, men 
han nergede aig Tel. Gant bng. Steingrim i Knmet eg Knn- 
akalln af, og det var et Btort Saar, aaa at baa halted* beBtai^ 

i) iftit tUrH in, r. d aU, r. v smk, r. 



abvGoogle 



m BAWrtMá «MUk. OTÆ C 

e^ aigwt j^ir. fið - Topuukiptit krsr neWinu, sgMvtrEaid* 

ok lýkr ivA, at Lwfi: di^r in, at^L^Tu^dnlp Ootta. T& 

tíant. f>& kltfpr át ^Mt lcrjpu Tovnr ^ji át og aowti 

Ugi^okfn^honiHiiJKMBdrSig- hoBwp BwmdiiT WgMMiiilMAn og 

■timdanon ok tveir juaiui •bác tv^jrftdrMeni^fndliiiaiToiR^ 

ok idtta lU pMi, OD »ri ]»ak a, Banio gjek if kjitai«inn,Bt 

mei ^im, at þtírfir dr«pr Brnad Tewror drepOr Bnuid , óg Uar 

lAföruiianta hanibáSa. {>ákou Men haitfaia. TS kin Lijnr 

at Leifr Öuaranon , úk leggr Öuanon fid, og Mingiu tíl'i&m 

avurU ^í hiwi aama í gegniua STerl igjðgmn Towra, lam hni 

pétif er á&r hBÍti hana lagt firi tt h^ ita'Dgji Etjára Browor 

nafi Signrtt, hró&or biail, ok bansaRi.TÍ, og l«t Towmr ihjat 

Mt p6Ar ilqött * Uf ntt. LoJt fl^jt. 

U^ ratr wí eAin. AmN L^ftmt r«nn> mí ^mh Ð^ 

þr&máar. . TrSnda. 

08. EptÍT þeuii tíiindi fen 08. Ettir heri TjDJÍDdi Ar 

Leifr heim , ok Ttrílr fregr aí L^JTnr hajm, eg vemr vaja gjit- 

|Minni Toikna. Ea er {>riodK ia if faenm Veftnn. Mea tii 
TK5ndac>qpiirdi bwi T^jisdt, tX 

dig uden, og dmmden drKbte han deneneafhaniLedsagere. Da 
fcom Leif 0iiiinte tU, og de itrede med hinaiMÍen, og det endtei med, 
at Liif drabte Gant. Derpaa lab Thord Lave ud og imod Imn 
Braad Sigmandiðaog to'andre Miuid og angrebe Thotd, men det 
eadtei imellem dem med, at Thecd dnAta Brand (tg begge liani 
Ledii^re. Da Itom Leif 0uan5n til , og itikker det lamme 
Svnrd igjennem Thord, hvormed ban fSr gjeiUMaberede liaas 
Broder Signrd , og Thwd lod itrax sit Liv. . 

Leif raader nu ene. TAramh Ð0Í. 
fiSl EA*r denne Begivenhed drager Leif l^em, og bliver 
Mvnknndig if dkie Bedrifter. Men da Thrand apargte dwne 

u W Uh mm « áfo, /. t r. d /. ( r. 



dbvGoogle 



m. & PJtBKrÍXQA M«L m 

^iriU ImA t«>taU> (6 Alla towkliBiiRRrt^ w»nlr, Mhsa 
hmmlMiMyinm, at kum ^d dftjiftf Hdftrq|i (drgtdÍM ihél.) 
af llblMiiU.. Leifr rniff ;ná L^Jvwr rimr ^á aJBa firí $dl«n 
cian.alIam.FHteyjanii ok var F9ijnn, ogr ta Tftr neni Magani 
^tl nnt dogs Magnáu kon^ KoDgnr hin govi, Sonnr Owlar 
teg« g^ [ÓlafinoDar. lioifr Konga, Tttr ft Darvon. haiv- 
S&r tíl .Norega á fbnd Abgnnif or fovrr til Nom at &na 
koningi, ok tekr af honnm Ite Magniu Konga, og tekor Bfhon- 
yfir Faie^am ; kemr heim f nn JAa ivir FSijnn ; Iijemnr lo 
FaMyjnri býr> ^ til eUÍ^ hiynULtdr til Fftijar, og bojr hSr 
Signnodr, tonhau, bjóiSn&r- til Edli. .Slgmnndnr Sonnihan* 
ey eptir f36nr línn Leif, ok aara bni njSnroj ettirL^rF^jv 
þótti mikilmeimi. f>nriðr húi< aign , og Tfir hildin firí m&tan 
frejja» ok Leiír ðnduftugt á Man. Turid Húsfrúa og Líqt- 
dSgnmMagnáu konángs*, en nr .aBdaTntt á Ðsran Ahgnnn- 
þóra yar með Sigmnndi, sjui Kon^a, men Towia v&i kjS Sig- 
Bbnm, <rit þ6tti ^a Btund hinn mnndi.Soni sajaan, og Tftr adla 
meiti kTennMkSrnngT. Son sajoa Tnj ajn mikji tlfhtldin 
Sigmandar hét Hafgrímr, ok Kona. Sonnr Sigmundi StHnf-. 
ero icí konniB komnir Einax grÍBort og &C konon em komn- 

TidendO} g^ det ham na n»r, at ban dede nf heftig Sorg 
derover. Leifhenkede nu ene over alleFœrseme, dette skete 
i Koog Magnu den Godea,- Olafa Sðaa, Dage. Leif drog til 
Norge til Kong Magnna, og tog FœTserne i Leha af ham, 
kom liden bjem lil Fsroeme igjeD, og boede der til Hin Alder- 
dam. Hane Sðn Sigmnnd boede paa Sudero efter sin Fader 
Leif , og Tar en anteet Mand. Thoride og Leif dode i Kong 
AlagnnB's Dage, menThora opholdt »ig hoi Bin S5n Sigmund, og 
Tar altld anneet foi en meget dygtig KTinde. Sigmnnds 85a hed 
Hafgrim, hani SiSnner igjen Tare Einar og Skegge, Mm for kort 
TiA aiden Taro Syuelmand paa FBraeme. Sigmnnda Sdo 

1) »H. r- *a> •!> nr UUt, r. ■} Mcbatkji, T. I) htr rmttr r. 



Digt.zodbyGOOglC 



flt FJanTínQA «*«A. ðBL C. 

tik 9kég^f lyntr liwu, n T«r* - Ir Ajnas og ttiggjl UbIv hn- 
f t hSflya fyrir BkÖBUBa týila- UTa ^ muii firi kortnn kln vni 
BieBB f Fwrejjam. SteiBgrfmr Si^Bliuien aj Fðijon. 8ta>- 
halti Signtandarson bj^ f Sknf- griiDar halti SÍgmniidaMb bái 
vff ok fiótti g^ btfndi } ok Cr , aj Skáoj og toktiit ija fpnmt 
bfo eigi getit, at meipi afdrif BBndi, «g ér h^ik^ gpti, at 
hsfi ortit Sigmnndar Breitif- annarEndÍ hevirTeri&Signandi 
tonar eSr afkraniiji hana> Ihegtaioni ella Afkomi hanunu 

Steingrim den Halte bflede {na Bkafier, og holdtei foren bniT 
Bonde; og her er ikke omtalt, at flere nnBrkelige Tildrageber 
•re foregaaede med Signnnd BieitaraBn eller hani Afkom. 

ÐnttafeltB l Slaget m»i JtMrwtHmfrmi t HJtniMftpmiig er Imgtm mf Otmf Trffgtiitmm 
»«■, JTil in *fr T mt t *m>*tm*tUm mtU dmm tmrif Vmrtmaiaf mm ai t mmm i . 
Wtmttimgmm itrbmi ttrtitfr riMW TIUrmf»h» t BttkrUtlHn ■/ telvt Hmgmt, ftMr 
Hmktm JmH tptr J%trttl jrWaaf* nU (Jfl: FtrwmÆamm Mfur, í B. S. 1»,- II K. 
M. IM) tpmmmtrtr ttt rrtmtmmg 6mM Jmi ím. 1m44tr mmmitg imr imi Há tÍÉ 
BUra J>rl tí. elaff TarSt 111 \mn^ þrakTtrklf 1 m(U Biia, ra kua fmtgt tt tir 
MB BMt ak gmai ttít iKlf 4 HH JarirfM | (á MMt kaaa i fll|Mmá BiihIImim , M 
lM> UfW *hipl iiaB M BdB Alfl tk it^ ym» tra»i>ttl^ Ufawrfr nBmflii tait 
■r m< Jmil, ml ak i jtt UTfam timm U laua, ar þti hafll mit Tebmm, m*i tUI Hr ■' 
kift alk 1 Umm nsalm ÍMa. Ar ek riMl liSatt 1 a<ll Bdm. Hifera >rt *A Bri kk bMa 
in di Ut kmiSajta i tUp 9lgHm4mT, ok Wði hmu má tbI rraa t^NÍ*; iltu boT Wu 
•kifl ila* mt Bám lUpl, ak tikit md m»% þdM mk USI þrinm Ma kmT«m«<m i^ Brfl Tmr 
•tMffr ^lttt Þ*^ hau *>T nnr mt •«, mk M ■mtft twlr íyilr kMmB mk M iHc 
tU: aifnmli afdmE mii ajik mltámfm mlmm ■! TaHm mfpfmrafm i (Up Bte, W ■mmma 
•>Mm, fiBH • iuJt. Bál ok kmu Hlmfmi iVÍm ■mmipllfm I mtli, A Ukmt þmr kSrfl MÍk> 
•t ■•Uf •tNMm, þill matMML \M Brii mk Upmufc ak tliatt ilf twrtmMgO,, tm tM 
■mSr naikurt ■■ llfBudi Immil ak viffaumJ. Blfurii ■M|tli ■u T^puB t Umámm 
rir, þtfmt bmiim feili tit Uflmi kamli Jmlkfinr Ul TÍfi U kmh, •■ Ti8 (Þtí) fitn fiílr 
WM |)M •«■ •mflt) ak í þMri iTlpw Ufft UfmBÍT htoi ■£ Bi* f iUU« ■k htitt 
■flrai «11 ai Bii kaHi bmir kmSmi Biit, þi itfmft kmu kufantdfkmnB ( kitmfs i iBn- 
tlitim (fnKB, er fmllmr *mrm mT H; knm aidtl þi ak InOtCI þi kilti lyiÍT kM« ■lHr 
BimlHwr Mkknr BtUf^ilt kwS.^kkMiaUriaff ■ttui kk rtMt a^mmit ÞMm» 
iAfi lil kudm Bikoal JmriL |Mttm si i«fm BmDUuW itU Um ^rrm mk StrimfrÍM 
^imrluM»T ak fiMfm An f mta ftJBm |MtfllnMmt. Ok mri akili þmam kmtimfm ■•« 
MícwHÍTUMcl, paUi ^fa6fuaáSifBui[BmtlMjmIþ«Builit, waBTU 



Uigt.zodbyGOOgle 



JStstoriik NMneregister* 

AjíU, KMtg SrÍkStímmltMLmd- Hau Avmumn nUmi , 

vmrMWumd, 83-86- Eliur Hafgrfm. 
Alfir*, XvMg Knud rfcM Aoret fmw, Fm-etnui, 271. 

231- Elaw mtrBjiigr, 14, 17-20. 160. 
Ari I>«i«eInMni, aUk»p BM Í mtmia ±w, 16S, 170. 173> 184. 185- 

Fadtr, 1. BIbu >vin:figr EjjdlbMD , 1. 

AnOJiStr , fi» Ssdtrtttiu, 3CF-3«2. EWkr EttÍdAiimb (AwMbAt), Koit- 
Aolrr djípBntgm, 1. «* < Sverrig, 78. 

Arta ntÍM JtdrMbMB, 1. EirAv jul HáknDmrMn, 66, 67. 69. 

73, 77. 79. 87. 129, ISS. 

BeiúxKBnuðmm,^«Mtoa»rfpMi Eirflci BJunuMB algncU, KÓHgt i 

FmrSermt, 14-38, 65« 97. 117- Svtrrig, 78. 80. 

Biraa i StnoMj, TWM 4m JU- m^m kmnkMttr, 14. fí-V), 167. 

gu X«M, 232-237. 241. 168- 

BlmgrÍBU AraUittwM, 23S-23S' Ejjdlfr TalgtriteMi, 1. 

g|jani í 8VÍMJ, r;bwi« Jfarfaw. Ejilndr (£mmhO, fnfs < Awr- 

An-. 16, 25-26, 29> 32. 106-106) ríg'. 78- 

127, 167. 

a}Sn EiríkMra, ffM^it f StMrríg, 78* Givtr ntnVl, Tftrwult SStttnðm^ igj. 
Bj»f^ finv &-tfc SrirMllM 4m«í- 167. 196. 196. 21B. 221-224, 238 

mmi. %0-St. 229, 231. 233, 235, 240-243, 248' 

-BjBn. Sigta^ TkoríaluÍM iV«t«rM 260, 269-270- 

. Slrtmð, 2W-W- OeUic OiBHMn, ]. 

Bruár SÍgámiibrMn, 188. 270- Gilll lögnuirr, 190. 192, 193. 210. 
BfMtlr SignuduMn, SgtMlmoKd 211. 230-233. 336. 238. 229. 

pv* Fmrðtmt, 14-38. 66, 68, 97, Gíln" knmfc«». íWíww /ír»t« Jíí- 

U7.Í1S. hgg^- 1- 

Btt digri, 129-130. Gntmnadf Atmob, Biik^ pM /*- 

Umd, 1. 

CMllín, Brnter Sigmmidtiiu Frittt. GirihnnnAr rJkl EjjélhHn, l- 

U.26. G««ri«r S«mUMtfttÍr, Bafgrimt 



.dbvGaogle 



274 Bistoriil Aavtieregtiter. 

Kmm PM Suitri, 13. XI. 231. 243, 244, 246. U7, 2&4- 

23. 206,269-362,266,267-371. 

GnXiAa,TkThJintasttika>g»KMu.2. IdTt fHlrÍMOii , 243-246. 
Qafrdn þrdndorddllir, 232. UBgniU g<t«Í ÓUfHan, K«i^a i 

GnnnhildBrtynír, 38- ^or^e, 271- 

Heginekkja m ^ntlKr fMrkeMilÉtir. 
Hnfgrfmr Arnljötwin, 336. 240- Ólifr helgf, Komge i NúTgt, 18»- 

Bafgrimr SigmMdanM, 271< , 194. 196-202, 304-210. 317. 222. 

naSg^m Í SttVreT', 13. 14. 16-33, Ólafr Tryggruon, Ktmge i Nargt, 

37, 117- , 62. Ið0-141r 149-156- 

Hákon jarl Sigiuitanon , 14. 15, 38. Ólðf þonteintddldr raafa, i. 
39.64-67. 77^.67-88.90-96. Ormr GelIÍMn, l. 
99-104. 114-116. iai-12e>13ðf Omtr HallMM eM Inlta, i. 
138-130. 186, 138. U3-U6. 159. OnMteÍDn þorgrtaMn ÍUa, 17S-177, 
187. 187-188. 

Billi MA, 1. Bafa, 34-37. 39. 

Balli Ormiton, 1. BngttUIdr Þ4r41bdM6r, n«rW 

lliraldr bUtðnn OwmMo*, 6. 7, iQl» BarfrotU Kotu, 41-46. £3. 55- 

. 11,38.39. .63,132, 

Buatdr gráfeldi 6imnlúUu»M. 4. lUndverr Tftíngr, 72-7«, 89^ 

13. 37-aft. Bigvaodr, »nHf *g JMmra fU- 

HBraldr hdifagti, 1. - d«r, 14. 

Hnnrtdr járahaM. 88«. 1(»* 10«. s^Mondr BrmtÍMM, U, 26. 27. 
109. 116. lia 3t-64, 66-m. 183. 186. 187, 

Bdrekr. JTnf BwrM JImIm* m 246, 380, 264, 373- 

Birdmamd, 6-7. Slgmnndr LaibtM, 330, 331. 2SS- 

Helga Helgaditttír msgra, 1. ^19, 261, 371. 

Bergrlau AnljiftttM, 236, 340- 8lg«r«r, Kvmg BtnU BImImA 

B«ri SigmaDdarton, 138, 266-368- BMMmd. 6-7. 

Bdlmgeir M«gi, 6. Big«r»r}>ÐrlikftoB,ia6.161(l«!t.l67, 

Brafn, tM B«ít. 170,188, 194-196. 199-206,220^223- 

324. 237-339, 231-268* 363-370. 
Uhh, lUnOfi Kome pw Beiemar- sk^i HBfgtlmtton, agtnlmmi pam 

*»> 65- ÍWtf«r«», 272. 

Jdmhau*, Me'Haiddr JCtatMa. Skopti (Skapli) ^a ðlrfai;, ttT^ílSZ. 

Snadirr 1 Sudðy, 16, 21-33. 
Kul (Karli) mBrtkl, 305-323- SteÍBgrimr, fiowte paa BHltmmrktm, 

Kavbhattr, tte Eldjdru knmkhStln TkorHt BarftoiU Faétr, U, 6» 

Ketill flatnefi, l. SteingrJmr, Bimit paa OtUri, 107. 

171. 
Leirr öttaiarioa, 109. 13% 124. 137. Steíagrfmr halti SigmudaMon , 158, 
157, 168. 161. 1*7. 170. fíl, 269, .272- 

fn-163.tn-193. 2ta-23S,Z26- StnHuni<7Jar-BIma, Me BlrM. 



abyGoogle 



Hittoriik Nmftteregister. 



273 



Snlwi AlftfBMB, MoHg* i SQTge, 

231. 
St^d j«ri HákonBnon, 65-69 > 73, 

ISS. 
SrlKejju-BJarnl, tM Bjanl 1 Si^Be;. 

Thsra, Thorslb', 'norbera, o. •. «. 

lÚlft'. 45 flg-i •>< t>orkeU þnnafroiL 

riUÍKu (VaUaMU9i)( £mv« ' -'^'"^ 

<l<r^. 13fi. 
Vandill, Kemg Sttk StíartMa UmÍ- 

9mr**wtaa4, 86. 6&. 
Slgdla ArtiuiBidiItflc. L 

|>di«, BsnMr afewWMÍ^ÍM ÍW«e, 

16. 3S- 
^4ta BÍg«udwUttir, 66. 129> 124. 

»7. 17Ð. 180> 188. 230. 231, 

246, 217. 254-261, 171- 
þifra, rWtsí BatýntU Hoiar, 55.' 
þtiráirr aigíwairtaiatw, 1ST> ISO-aOQ. 

303, m 
Itdrálfr, SftnkmMUÍar OplMrffcfer- 

«M htitLgrT, Í6r%t, 
^rfcers, TkvrvaUM Ktmt fmm SumiA 

241- 
•þMAJAn gBtukegg*, 3, 3> 14- 
^rVi lági ^iaiMn, IVT. 161, 1«7> 

1S& «96. 19». 2W-224. Wl, 229. 

331>233, 235.m24B.3U.263- 
Stt, MB, 37a 



t>orger«r HðrValirMr, 1(0-104- 
iKirgrímr Ull f SandWk 1 Sn'Btejí, 

íðð. 176-177. 181-183, 186. 187. 
þifrhaUi (þifrliaUi) an«gi 1 Straonu- 

ey, 232-241- 
þ<(rlr Beiniiion, J5, 26-37, 32-S4> 

64-65, 73, 75, 78. 87. 69, 9B. 

lOð, 113. 115. IIS, 121. 136-131. 

146, 160-165, 170-177. 184-187,343. 
^díeU þBrrafroit Slelagri^nMaa, 
-. ^-64. 66, 133, 123. 
Jtorlákr Jiorbjarnanoa . gðtulteggi, 

a; S. 

^(dlfk 'aMfSr fiwstelBNOn, t. 
þanteiiin mu'iFi, 1. 
þoritmnn ikrof Grínufon, 1. 
^nleiiin fwrg>inu*«fl UU, 175-171 

187-iœ. 

I«r»aW( i SMd(7, 241. 242- 

þorrarllK þorgebeien , 1. 

þiáfldr i Gðta þortúainanon, 2-4« 

8-17. 33. 26-38. G6> 97. 99> 105. 

107) 112-121, 124-126. 141-I51> 

158-172. 177-190, 194, 196. 30*. 

2tl-231. 25ð-26l, 270-271- 
f>arl«r t>ockelidðUír, Sigtuand Brt- 

tttriön* Komi, 41-45, 53. 63, 66. 

122-124, 138, 157> 168í megin- 

ekkJB, 178, 179. 243-247. 2ð3r2S4, 

264,371- 

Oitar HafgrfmMoii, 33, 38. 97-99. 
I07-Í12, 117. 118. 125. 



^dbyGoogle 



ííeographUh Regitier. 

AMtaWBB. i. e. NsrteoMl, 221. 68. 99. m WT, 110, li3> 116- 

222, 221. 118* 123. 126, 130, 131. 139» 

AiMtMj, cm VFo*-'*)^! 2, 23. 106* 140, 146-160. 15ð. 156, 158, 178. 

. 107. 144, 167. 1«. 212, 224. 189-193. 201. 904,206. 210, 333, 

2S6, 260. 228. 229. 232. 333. 23S. 243, 

Anitiejjut af FarSmw, 216. 247. 262, 253. 271, 272. 

Anftrrt^si, OittrtSmt eittígt Mjit- nmTÍagkr, 2, 17. 97. 96^ 168, 188, 

loMÍ*. 36- 190' 191> 192, 196, 199» 204. 24S> 

Vknjitkr, ímnjAt, Adjttt., 191, iSH. 

Bemind, re»«r« BotnBÍ I NvrV- _ , 

dcri.a,mM.M.a- «»".3.*.«. 17, 33. »21,1«. 

149. 156. 163. 166. 181. 301. 224. 

sr"í,' *'.;íS' 7.X' 1., o-'Síi— . 34. 37, a* 

«-'""• «• «• »• *• '»• i^^^^^^ 0.,., 

IVMOM B7iud«nd>r ð*Mrt ■ 
JlmÍnddlgkMl, 2, m, 164- 
OmOud, 189. 



, 190. 193. 
IMiBnn hin mÍBBl (bim IIUb), e 
IWjerB*, 16, 27, 28. 16a 
DobaQaU, 40, 64. 167. 



Haleyri (HbI^ wrígtigt), BOthgÍtr 
^*^"*' 13^ í Ðm»mmrk, 4. 6. 12. 99. 

ElfBnlier, Ognvpo' fora* GJMwm HiIog.l«»d, m flefreM, 96. 
Mumding udafor Hitimgtu, 70. UeiHmðrk, 40, 6$. 

Ene:laDdili8f, 89. Herayjw, í •iieoríwie SAwI^rt F«ff- 

Byjar.kerei«. öéoere. 79. «1, 177. d^ JlMMrfaí. Ait, 206 W 196. 

Eyru.nnd, ðr*««í, 70- fc^ L«™«í« H.rB. Wr /_ 

EjftTBuU, Oittrrítm, 70. retr-kfce.. 

Hema Cat BBraBiB^, iwMereBde BtrlS 
FraiUþtuff, tœdvanUg Fitúwtaiíag, i Nordkordldnu Fogd«ri, 8imdr9 

det af Sang Hakom Jd^tteem*-' Btrgmtkutu Amt, 196. 

/setra pva Froelen, ■ mmvmmidt BjalllBBd, HeUoM^ ^Mtbmi, Íf0. 

Stár. og Fairdahui Fagdori for BlBtÍr ' {>ráttdkaind, i mammr*md* 

TnnuUýemfmtrd*«d»Tkii,g,i3!i. Striadn Fogdvi, Sindn Trtnd- 

rcroyjw, 1, 2, 3. »-14. 16. 33-38. h^ Amt. 64. 123. 156- 



Uigt.zodbyGOOgle 



GMgrafkiit JÍ0gÍtter. STST 

H«f (itB«l), memm4rmm9aiiH 144. 1«. 155, 1«. 170. 178. 

I F«r«frM,:i7, 9& 19B- 179. 187> 253, 263. 272- 

Höbdigmrtr, B«9e4itai«niGmdtríg«, SkAívfíngtu, 16. 24- 

Ckttmvgirí, 34, 73, 83. Steintrtgt, Stttmmmg, Amdst «et- 

HSrCaluá, 92. fo* 0«rM Hej< •{■ j^ií i ««- 

Uaa. 1, lÖfc 224. Mr««faí5ii*-ffrjr<^,ií«„. 



i(M df FoMfea, 129- 



Stnnwey, eoi V FKrSmte, 17, 2ft 
113. 119, lU, 127, 140. 188, 
210. (StnKineT) 213, 236. 332. 
XjSlr, BJtrgwtrmknáignimalUmiytr' 233, 243, 247. 268- 

ga9g Sptrríg, 78. SR«re7 (S]r«rej), tm mj Ar««nHb 

L7gn eltcr LjicgTt, (LEha w^l^, Ið* 1«' 17' 33. 33, 111, 1S5. 173. 

..P-mtffl £x«rð J ÍVm^(»^ 174.181.189,230,241.244.371. 

Idhi* Fofihri. MiA-a Bctyot- SrtreylBgmr, 14. 
Ant ^■(, 19S> 202. Sii«rByj»r, He6rUerw, 16. 

8«Sre7«br, AiivA^ frm ^4erfne, 
llvrl, 205. 15^ iyS2. 



■Mkr. ^íííe*., >y« USrt. 308 /ff. S»nM.-ri, (Siudmni) 115,131, »5. 
mtude, ilea mvmwU* Bj 7Vm4- 



1V«", 1», 205. 



STenikr, ^^cet. , Tg, 

'StUr, 79. 82, B4. 88. 

Svlarfti, 78- 

«^ . „ STlsveMi.SO. 

Morlíiiicn ,92. _ , * w , 

B.rtreri.r. ^ F-rí«e. 212. X^''ZlL'"'TV^^^ 

21S, 31& Sritjrt, Seemff. 7& 80, 83. 

NorírWrf. 4, 151. TIuwIm™, Tr.i»4hjem, m þifw. 

MoreffT, 4. 12, 13. 34-3* 6B, 88. 91. "'■• 1"*»^«*™». 

Sa, 114, 115, 121. 126-131, MO. TÍBibers. 34, 36. 

162, 156, 178, 189. 190, 193, 204. tJppUiid, •' JVer;>. 39. 40, ££. 

222, 231. 343, 352. VppleDdÍDffor, Sj, 61. 

Nnrcu, 13, 26, 7& 247. 

Vft, Vftii, i ffbrffe, 39, 65. 07, 70, 
Orkadalr, U, 66, 122, 113. 77.^9.87. 

Orkoeyjar, OrewlxrM, 88> 189- Vftrenkr, J^eet,, fim F^m, 34. 

þdnUb, foa StrSmS i Faroeme, ±J, 
34, 113. 119. 127, 188, 210. 226- 
Saadey, m^F«rtove, 16,21.341. t»í»íl>»'»». <•» tmdttra^knimg, 
Sudrft, (m íbbIb^) pmmSmderS i *•*" '*" "■•«'««'" Bg Tmd- 

Fœretnm. 155, 176, 181- '^ '^ Miggtndc, 14. 39, 64. 

Bkátmj, em mf Fmr4wn», 14, Ift 28. ^' ^^ '^l. 156. 305- 

n. 33, 98« 107. 106. 115. 143. ðagnlieyi Kii gl Mrf i h rf, jingUtegta). 



^dbyGoogle 



AntígTaHtk Sagregitter* 

^^fpítvr, Nm hTÍUe pM BlMdaiR- FredLaithod, lee ti«id«farTÍÍ»iag. 

me, 35. Frítagelie for Fredleihed, f22i 239- 

- AI^BdeUlledei, lOS. Fríeri, C6-57, 61, 179, f88- 25S- 

AfguMyikfllee, 17, 101-1«, 136, FíUlBr, ið, 26. 



139. 




ÍJrite, 183. 


ímMiK,i. 




F>>dltb>il.r, J3, tóHÍJ, IM! ". 
. Bnak/Mw. 








BftTnw, 163. 




Si»M, JM-Í25, 


B.graTelM, 3, 83, 1T7, Iffi. 




Ojnleil, 131, SOS. 




M 


GJMtlnh.d, 41. 44. 4S, M. 


129, 2T7. 




GlUTÍadiior, 102. 


BM]<ri.dMr «f Mmd, 2, ft 12. l^ 




les. 




esMiiii;^ S, 103-101, 1I3.1S5, 17& 


BJÍrí^ M. 




187. 


Blodhmi, le. Hbtb. 










Hmdd, H.nd.Iirrf<a, 1, 6, 31, 36. 


BirUw, U3. 




■K, J43i ■ed Bld, 1J5, 2M. 


Bi^Miibf. «. 




He«ri. 183-185. 


Vmi'sf.Kikm,^ 




BoilÍT, 66, 78, 152. 



B;ritiHB eller EnMlwliiþ. ilj, IM, Biindrede, (L e. ea VBrdl af el alort 

195, 237. Hividrede eller 130 Alen Vad- 

Beder, 20, 96, 117, 120, 121, 124, »«!• 25, 26- 

125,127,133,158,159,222,25^ HKTn, 24, 79. 100, 346, 24& 25% 

254, m 

CMds ns P«tet iui«(«r, 257-ðð6- Hðimodiglied, 37, Í7l. 

Dooi «t dd )i«##<i Vnffi, i9, 4Mt InddrÍTff Ti^defa^Ttn^ 23^246- 

16S. 179. J>gt, 56. 

Doaulole «es Thing. ^ernbTrd, 301, 203- 

Drímme, 167, 246-247. J«rtepi, 211. 

ti, 149, 180, 192, 201. Ktmpe, 39-82. 60, 8l-tt, 89^, m 

250-251, Sðð-m 
Feu (Slagtefur), 27, 16a 246- Ru«e«|>7d, 26$. 

r«rfcagge fikAe . MO. lUrbe pM Ukidm, 'lSS, IW, 364- 

FonkuidHÍng, 96. 107, 108, 110. .Klcdeilngl, ReMd7rf|>el«. «; Lcr- 



dbvGoogle 



Mfiféiirm B*i4Mfr. 



4m, 349; rad Xj»rtel, 110. 176. 

Í106,226..Í163. 26»! P*» «•*- 

td, ■■ V. ; 220 ; blw Kippe med 

Baud pM, 363. 36*- 
Kwmv CKBÍirv), «t Slac* Bm- 

dtlt&rtii, iga 
Krigtpnd^, 161-161. 350- 
KrutciBdonunMU iBdfanlM I No^, 

131, 158, 160 S pM F«««i»". 

138. 146, 149. 
KTÍlder, é. e. een Mslkek* «11« t«z 

MalkefuT, 36. 26- 

Lanábmg, 4- 

L>a<l«ror*llMÍkí, 61, 122, 223, 251 

LkRðikyll, 163- 

LandvnrntaMnd, 83^ 

iMBgAtbt), 68. 100. 

Lehn, 13, 14, 38. IIB. 1S6. 271- 

LodkuliiÍBK, 3- 

LoTe, 190, 192. 

LðagKPge, 169> 

Mand^liea, 49-S2, 139, 171, 370- 

Monen, tee II«xevL 

Hwked pu Halm, 4-10. Í S*«r- 

Hg,78. 
Mord, 182, 187, 186. 199- 



ISjbyfgere, 1. 

Olhrild, 17- 

Orrinfer, 103- 

Oprortre uidrei Bðra , 38. 121. 230- 

231. 
Ord«pTug, 66. 101. 1S9, 218. 

Fater no«t«r og Credn, 367-2ð8> 
Peage, 8, 11, 136. 216, 319< MiU 

Ftage, 217. 
Proo«i, 1».20, 233-234, 257. 

BaadgtTatn^, 8- 



R^Iag,ll(be66. 

SagMgniag. ••« Precca. 

Salmer {BobH* 7 Fæ»it«nt$e-Sixlmer) 

288. 
Sai, n., d: e. et kort émri, 342* 
SeiUdi, 104-10». 
Sehdom, 109, 113, 118, 251- 
Sen^ 43, 259. 
SkadefcrrtatnÍDg, 9-10- 
8kat ar Ferjiemr, IIB, 121, 136, 
128, 147. 148, 190. 189-193, 206. 
212. 213, 215, 232. 
Skibet BeMtning:, 68-70. 79-80. 104, 
llS, 144. 194, 196, 310, 23«, 
368. 
Albii^ibaber og' Takkelaie , 164- 

165, 195, 203- 
SbÍolde, 23, 161, 227} Skjold, hvoi^ 
paa et MeDneebebDved rar mm- 
let, J27. 
Skjuengler,*3s7. 
'Slflg, lee Khinpí. 
Spaadoro, 1S4-156, 177. 
Sp7d, Bagfpyd, 307. 237- 
8p«gelier. tee Gjenfaid.' 
Strat'foi Moid, 188. 
Sriarflking, 81. . 
STtMBÍag, 46, 173-175. 
SjMeliDMid, M, 65, 66, 80. 133, 

372. 
SMlag, 71. 78, 84-97. 90- 
Telte, 6, 213, 215,220. 
l^empel, jm Gadehnni. 
TUng, (Thiagited 1 ThanhaTa). 19, 
61, 113, 119, 124, 127. 140, 188, 
210-233, 225-230; Froitething, 
122; Thing pu M«re, 196, 202, 
206. 
ThingalcTafaig, ig, 119, i4a 
Tidllg Modenhed, 41, 49- 
Tro pM (yea fityike, 101. 
Tioetlardomme , 2f7-3ð8. 



^abvGoogle 



8B9 AntifwiríJi Bt^itter. 

Thine, 3Í--U, 3ft 133, 1«. Tahiaia tU Tbkg«. SS5-2M. 

llBderTÍiuing 1 LorkTndirliol* ISJ. 

roEbeB, nni, 230, 231, 227. m 0m, 115, 176, 177> 3SI, 239. '24ð; 

Spf d, Skinld o. t. T. CM triTbMloMl HBg*-0>e, •om 

Vth Sstr, 219-230- - pM Slwftot w wnndot, UO. 

Vildncer. 71. 134, 209. 13«. 



37,4 



Kim&HÍ. Ai, t.HmM [1utu( Zu23 ÞdrdlCi} £.26) t/Ho'fapHfcn 
iar O frtmitUn by^ Amtr nanwt Flweriw; ob á dSgwB •.&,». 
£ e, L. 5 Uirrit Z^ 10 Ik^ % 14. ^ 13 Þ<)r>)jSni- «15, L. 5 kfn^JB. 
8. 17, L. 9 Uovi. S. 19, ^,- 21 I"*-, -loToa, StoTua. «, 2T, & 4 
BjfTÍ, L. 13 þtfrir, L. 15 bijL & 32, L. 11 horttag lo. S. 35, L^ 10 m^iU 
C 12 rtd. £ 39, L. 4 VlUtMiI. & 62, L. U liði. S; 70, L. 2. 3 * <(«( ÚL 
ftnníoir, i dtt fmr. tnsair. . £ 69, L. 22 Nottla. S. IQS, L. l, b«1k>. 
A 125, L. 18 MttL -S^ 129, L. 19 ilcjifti. S. 136, L. 17 tn hu Jkew. 
A 138, L. 1 •qJDB. 8. 143, Lv 16 Btedinir. A 1S7, £■ 9 lu Irii. 
A 199, I^ 12 dddSir. 



dbyGoogle 



Ckromiogkk (htrtigt* 

sue. 
ns fjrrfai KuBku . b^Tggw nmnrao ...;.. ^ . i. ' 

- 9M Thonr Baiaanðna Fedael 26. 

MS Slgmmwl BrMhnðM WsAmA . 36. 

Ttorkel '■■rfMMt gjðn* hedlei. nmiUe TkedceMitten 

F0diel ^ ði. 



Bab fn-Tmfaeiy koaimer ðl FarMrae eg brer Og- 

ntHd og Tkorer d«rfc« ai VoTge 3^ 

Ín6 BaJkfMgireiSEginiuidogTkorer, osiei«ertU0fterlwdeie 36- 

978 ttfmwid eg Tkorer drags fni Vigen m Donegeld . i . ~ 39- 

964 Kfmiuid og Tkorer kMnme til Baken Jart 64. 

Tkon Sigmondtdatter ladea 132. 

96fi Si^imdi Kamp ned RudTer 70-77. 

Sgmúid og Tkerer blire om Jalea H«ku Jarli Hird" 

maad >... 7& 

986 SlcmaBd bMJer I STenig og Builúd, ag kolder Stii4 

med Taadll 78«. 

Tberkel Barfroit Mtagee for FredlMhel ...... 122. 

967 Sigmudi Kam|i med Uarald JernbaDj tmdof Aagleeej . 88-96. 

Tkorkel UlTor STmelmand i Orkedalea 122* 

966 Sigmvttd kemmer tH Famrae, og wtter ilg i Beriddelea 

af lin Fadnaearr 100-M4- 

989 Hgmaad drager lU Norg^ og Hikoa Jarl mt^lt Sagu 

imellem kam og TbraDd 115-lt9- 

990 Slgmud reinr em Vmna tU F«r«ene, eg ladTÍUiger I, 

•t Tkraad mu erhegge de IdSmte BSdei t 3 Amv. 

Hu drager Igjea tU Norge 121-tl3. 

991 Slgmnnd kolder BrfUiip med Tknride, ag reieer med lU 

FamlUe tU FKrMme omHnten 123. 

992 ffignud gfdr om Sommenn ea kut Bebe tU IVerge . 136. 

993 Slgmúd rrfeer om Efteraaret tU Norge 138. 

9M Hgmud deellagai I Slaget mod JMnirikiagame t Hj'i- 

ugerug 129- 

997 Kwg (Mat TingTerfi efclkker Bwl efter Slgmud . . 131. 



^dbyGóogle 



998 SlpBiuiA dngn tU Fcrnne, og fMkjnida Krit f i» rf - 

nBB- dw , . , . .■ Uq. 

999 FKTMTBe krUaM 144-1(7. 

1000 Slpnnnd bvinger om Vutm Kong Oltf TryggTM<B Sknt 

■f TmrattBt, og rM*ei tidllg pu SaiMMnea lUb^e 150-195. 

1001 Sigmnnd bMager Jerlerne Erik og STend jg^ 

<0Ó2 Sigmnnd oTerhldei >{ Thra)i4, qg.njBdM kf Tho^^in 

den Onde 

1034 Gille LngnMd, Leíf 0—urtÍB eg Thonir «r Dimon 

komme til Kong OI«f den Hdlíge ........ .-|go. 

lOSfi Tborair af Dímoii mTidea Í Narge fgj. 

Sigmand LMbðue Fffdtel _. _ ,, , *.],« . ',m, 

1027 Karl den Hmke disfer til FuMme .......' - »a 

'iOOS Karl dea.Hiwelief Drab 23t. 

1029 Tfarandi ÁfgJðreUe paa SMmff-Thiag, Ted hrilkMi h«M , ■ 

Fmnder befiiedci frs LaBdarorrliining ....... 216-390. 

1035 Leif (Bger Havn nTer Sig«id eg fcau Stalbudn . . 



dbvGoogle 



Sabi«ibeiiter paa Færaerne. 



TÍ9r»kav». . 

t/MMaH amUtm, RaldfUBnd . 1 .Ii/ot$6t, >m> J>Jon«*t», tíaai^- 

Ðaoiáion, Jtau, AmticontoTMt . 8 be^nt . .■ 1 

Omd, CkrÍMtea Pram-, Sarneprait 3 OU Joeiutn, TjenMteharl ... 1 

jB«*(*ni,CArMti8B,B«pd4»b«tl«nt 1 SfciMÍ4, A<alt. Hoieta^ ▼«! dea 

JaeoUtn, Magmti, ðboleLBiar . i KgL H^Ddel i 

HagnuM tHien, LaDdakjMabod- TíUimsk, C L, v^ K>iD™eiÍ<>Ql'«i'> 

drager . v ' . .. . , . * ,1 - AmtmBBd og CMMUUidMt 

ff«ttðe, Jaeoh, Reriior og Hu- put FKcaene ...... fi 

delefcoglwldei'. ..'.,.. 1 TnMffi^tmf, JeiM, Skmdenrand i 

Jndre Steder. i Sj/iielet. 

Bmma JaleáAwnf KoapboDdo, JetmMt JeA«MwJeM, Ko»Bebo»d«» 

8lje|lia^, Kririn S«^ . ' . 1 Veilnianh^vu ...... 1 

2liau Jmmw, Kooguoade. KtiI- /e*M»«* . W awee», Hnavnand, 

vlr 1 VetbtKtBd, Kiikebs 8en . . 1 

Jtmi NUtlmi Atidtrn^ Koagibaa- SM* Pettr Sgkelia, Kongelionde, 



da, mi 1 KoUe^ord ... 1 Knlvig . 

- ■ — - r Tkw 



/oea Hamae^, I[oi|g«bÓBde, llMn- Raumat TktmtaKw , Kongiboade, 

rig 1 Kolter« ....,.».! 

•Mam JffeaHk FmiUm, Uaghul, Thvmat Jotmttm,. Kopg^boade, 

Heeto 1 Noles 

J efcw aw DJamtw , Opdddety Nof- Tbawe HÍDtael Jet«ne«ea, 

áerdal ....'..,. 1 Koogtbonde, KfalTlg , . . : 

MaMHtBinMcii,HH«nwud,NolM 1 

Jmáetmt HJmHnMi, Uagtul, Zel- /oea Bamim, Kongv- og Oáele- 

letrari, Sjow Sm .... 1 boade, Eldo .,,... 

Da»M Aoreiittea, Xansabonde, /oea fioMev^, Leleboado, Fa^ 

Tofle, Nm Sogn . . , , . 1 leQord ...... i . 

Bau Blimeii, Kongfbonde, Fng- JeJkiMist PMiIiea, (Melitðer, SJot 

'MSeid 1 /•ioMtee 'Bfftanttea, KmgibMdo, 

Bigm* Oietea, KMgrfM»de, Ail- Stmider, SJow Sogn , . . 

doQord 1 OU Kmmdtem, Konnboade, Eldo , 

/«M* Btgmtttm, Fbetebonde, An- Powl BaraUtem, Koagebonde, Aa- 



^4or4 . , , r . ,' . ^ Í deljord . ' 

matlHibmm,B ■ -- - - - - 



- — , J,SbaalB 1 Pnl /ooum, Koigf- mg^ltiat- 

» TkMmátmin , Hvtuwikd, bwHle, BU« 

NardekHle,Bd*8ogn. . . i 



Uigt.zodbyGOOgle 



IfOÆDKM SyBMML. 

Bmu PMÍttn, Kmgibori*.lljr- mmmi, VMdm, Bn 

ledBl, Kalui ...... i mmm6mtbAtm,KMgam 

Jwot Joia«Mwa, KMgifcMác, terviy, FhfI 

TralIawM, KbIm .... 1 AwtPmba^K 

/«Mt MíoMmm, Uafkul, Ská»- 5fr«««m, "' 

lotaflB ' " ' 

Mmtrm, StmmH Mioha^ 87M0I- 

BriM /mmmm, Odebbanáe , 8Ar- ■nmg >..• 

Tug 1 '•«• OfMH, KMg*- or OéaUaa- 

Jscri /Mte>, KongiboBle, H7g»- 4«, Hldruf ...... 

am .......... 1 Mmgiw Prter 7mm«, TjMta- 

AmI /mhm, OMiftMás. 8ti- kul, SaiideTuc , . ^ . . . 

SjNÐa- SraasL, 

..__ _ . að«llM, JpmAhu , ^ 

DbI, HMeTÍgi 8«5« .... 1 /M" JtkmmvvK 



Oetdmmt, BoadaðallM, JomBmum, VtegkuLStiitf 

■ " '— 80M. ... 1 /••" J»kmmwm, Koj 

OoebboDde og Btoro-.DimaH 



JfartmtM,' BoanboBte, 

, p , _ Saad* ........ 1 

M Jaaiitm, KMg*lMaiÓ,8kM- J»m Powlten , Hamiiaiid , Smwim 1 

lerir i OU Jmtm, KftldMUwá , Sooáo . 1 

Bm* OUm, OitUltmiv, 8km- . Ptk' O m mim, KoHcikoBdo, 

TMM 1 S«ldo . . . ... . . 1 

Bm*m,j9kmMidtmil^jtMlmmmi, Powl Jokmmum B^mtimmmré, 

Somdo 1 Odebkoode, Sndo .... 4 

Hmtma, Ptitr, Awtiffenl ofmo PooI EoeAorioMn, Opddder or 

FuwonMi tg Sone|m«t Sl HoiuMand, Saod« , . . . l 

Sonde ... C .... S »mmtt Oltm, Odebeier, Dal . . 1 

KoaHka^, nooMt AlaotMM, HÉUHud, 

1 mml^rlg .... ... 1 



„^r,..,^ , l^welinand, Kvalbs l ' -KtAlIui ........ 4 

BÓmPomIiMi OdelnBUd, KToIbo 1 Wietu Jomm*, KðOgihoad^ ^o- 

JaMMMTMWtKongiboade, K*Blb« 1 debo ± 

Jmtt JVietsMM, HaMDUind,Foa»iw 1 Porfer Jmntm, Odebbondo, Tnn- 

JoM» PoolMa, Odelibondo, fru- gfiTOag 1 

eÍMMg,Prodeb*Sogti. , . i Po«rj>mJðMa, Koi^^AMdp, 01- . 

/««- JoMfM, KoDgibMdo, nro- . .derir. ......... 1 

deho . -......, ^ 1 PeUJaM6*éN, OdeUbon(te,KTalh« t 

Jon DmieUm,_ Vngknil, Horo 1 Peol /acoÍMo Mí^/m^ OdeÚos- 

JekoMoi JoMM, Hnununi, . ' de, Tw, FftÖÍeM Sogn . . t 

SwoW i Cdb-Aer, JoAon flmri^, Paött'' 

Jakmmiu* OImm, Únflful, Boto 1 ' ,oneé((M^ Tug * • * * . 4 
ifiaU Sulbiktm, Kengibonde, 

Smkflt Ták aflnoo* 10 ÐHrr. BaT)MT J, Ifolte«, Bjwtfslmmi '• V. 
JÍMtMji wdeiaMÍMter C Jmtítm tigJ. D.JVoMek •MUBoaetaMV 
^ den BlgL Hudel iV. Akeole, mm Tod S«tocn«antMKling (oNiib- 
Ug kaTO'Wmdrel deiuio Saga* tIdg;lTe)M. 






Í^^^J^ 



71 



dbyGoogle 



D,,i,zcab,Google 
s 



dbyGoogle 



dbyGoogle 



dbyGoogle 



dbyGoogle
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Færeyínga saga eller Færøboernes historie i den islandske grundtekst med ..."

See other formats
