Skip to main content

Full text of "Hovedlovene for samfundets husholdning. Udgivet af det Kgl. Landhusholdningsselskab"

See other formats


;¥>fe 



Ah' ■. 



^^"i^xrirf 








/n. 



j^otjeblouene 



or 



©amfunbcti^ §ih^^oIbniug. 



§DtiebIot)cne 



for 



Samfunktø j^uøljolkmg 



tjeb 



Jidulgh ^tten. 



^bgipet af bet i{gf. ian55u5§of5ning5repa6. 





1>f 



%-ii«/.a^ 



Si^eteé ^ogtrcffert. 
1870. 



■ ■o iq74 ) 






i^a en af bet ^gl \^anb^u^{)o(bntng^fe(]!a6^ ^ræfibenter forrige 
goraar opfovbrebe mig Hi Ubar6ejbe(fe af en populær gremftilUng 
af §)Ut^{)o(bning^(iTren^ $»ot)eb(ot)c, natnlig tit ^rug for gotfe* 
^øjffoter, ftidebe^ ber mig enOpgat)e, ber trobø fine 35anf!e(igf)eber 
i i)øi ®rab tittalte mig. 35el torbe jeg albrig forfoge mig i ben 
Retning, naar jeg atene ffutbe ftole paa min egen ^om om 
5(rbejbet^ :3?effaffen^eb, men t^a jeg ^otbt mig fort)i^fet om, 
at t>ct ganffe nbrugbare t)ilbe him forfaftet af (Selffabet og 
bet minbrc ^etbige foge^ rettet, funbe jeg iffe mobftaae gri^ 
ftetfen til ben behagelige 3(noenbe(fe af min gritib, fom 
Opgatjen ftillebe mig i Ubfigt. ^eg ^ar ogfaa taget ait bd 
^enf^n, jeg efter min Coerbeoi^ning funbe, tit Ubtatelferne 
af be 3}^Tnb, vgetffabet tjax raabfpurgt. 

dJlcn felt) om htt nu maatte oære (tjffcbe^ mig at ti(= 
oejebringe et Mt (gfrift, ber meb ^Itjtk fan (æfe^ af mange, 
tor jeg bog iffe gjore hegning paa et ftort 'T?rocentantat af 



VI 

2æ\txt af ben ^(a^fe i ^efotfningen, for l^ottfen Sanb^u^- 
f)o(bnmg^|etffabet tfær arbejber; iffe ^eller bitber jeg mig inb 
enten at ^aoe unbgaaet gejttagetfer paa enfette ^un!ter eder 
at f)aoe ooeralt dæret ti(ftræ!fe(tg ^elbtg og f(ar i gremftit- 
lingen. 5(((erebe ben rette ^egrænb^ning er t)anf!e(ig, naar 
man nben gorb^belfe i ^trtbéfporgømaal flat ^o(be fig til 
anerfjienbt rigtige Sooe og bog berøre be 33itbf arelfer , fom 
fra Xib tit anben l^aoe gjort fig ^øjrøftet gjætbenbe. gormen 
og greben i gremftitlingen maatte bernæft afpa^fe^, faa at 
omtrent alt oæfentUgt fom tit fin 9?et nben trættenbe 33ibt^ 
(øftig^eb. (Snbelig frembøb feloe ^'ooene^ 9^æ!!efø(ge færegne 
33anffe(ig^eber for en dilettant, ba be forffjætlige gorfattere 
netop beri ^aoe fnlgt meget forftjædige (S^ftemcr. Smiblcrtib 
fnnbe jeg meb ^enfr)n tit Omfanget (abe mig oejlebe af be 
forfattere, ber ttjfteé mig bebft foarcnbe tit ^^ovmaatet, meb 
|)enft)n til ^^remftidingen ftote paa ben mangeaarige Øoetfe, 
jeg fom ^i'ærer for Cfteoer paa forffjædige (Stanbpnnftcr ()ar 
er^oeroct, og enbclig meb §enft)n tit 9^æffefø(gen ()oIbe mig 
tit ben enfctte frcmragcnbe gorfatter, ()Oié( ©l^ftem tiltalte 
mig meft. 33anffe(ig^eberne maatte i be to førftc ipenfeenbcr 
forøget noget ocb fetoe Opgaocn, faatebec^ fom ben forclagbcé 
mig, ibet Sfriftet ffntbc egne fig baabc tit l^v^ning og tit llnber- 
oiéning. ^a bet imiblcrtib ftob mig flart, at ber opnaae^ mere 
for ^unbffabcn igjenncm Unberoiéfningcn cnb igjennem (gcIO' 



VII 

ftubium, maatte jeg, ogfaa i Ot)eren6ftemme(fe meb Dpgaoen, uben 
ot opgioe bet ene gormaat, fætte bet anbet fom htt f orfte. 3eg ^ar 
berfor efterftrccbt en 5(rti!uIatton i UbuifUngen, ber ui ^o(ber 
fig borte fra ![?ærebogen^ trættenbe fd)ematifte gorm, men bog 
ffarpt frem^æoer, l)Oab ber er ^Oooen og t)Oab ber er ^^egrun- 
belfen beraf, Ijoert for fig. ^e flefte ofonomtffc gorfattere 
ftjne^ mig i!!e at fonbre no! imellem bi^fe to S^ing; be git>e 
gjerne lange ræfonnerenbe llboiftinger, men uben tilfoarenbe 
fort og !(ar 5(ngit)e(fe af bet beftemte Ubb^tte beraf. 3eg 
l^ar t)ot)et mig tit et gorfog paa en gorm, ber tigger mine 
fæbt)an(ige @tubier meget ncrr og jeg troer mig beroeb 
fiffrere paa at faae 9^efu(taterne oel inbprentebe. ^aabe t)eb 
SBatget af be ffarpt fremtræbenbe ^ooe og oeb bereé gor- 
mulering t)ar Jeg bog maatte fjæmpe meb mange SlDiot, fom 
titbeté itu ere befejrebe. ^egrunbelfen l^ar jeg fogt at gjorc 
fort og flar, men for iffe at afbri^be Sætningen ocb ^en- 
i^iøninger, t)ar jeg iffe funnet unbgaae ©jentagelfer. DJMaffe 
l^ar jeg oæret for fort tit at oente anbre Sæfere ibtanbt oore 
i^anbboere enb bem, fom allerebe igjennem ^ioet^ ©jerning 
eflcr oeb boglig @i)éfel ^aoe naaet en oi^ D^ioben^eb, men 
befto mere ^aaber jeg paa, igjennem be faafatbte gotfefjoj- ' 
ffoter, at birfe paa Ungbommen; bet maa ba dære grem- 
tiben forbef)o(bt meb ftørre 55irfning at arbejbe paa Ubbre^ 
beffen of Hunbffab tit (Samfunbéi^uéi^olbningen. 



VIII 

^e forfattere, fom ifær f)at)e oejlebet tntg t)eb bette 
Slrbejbe, ere (gd)dff(e, baé gefedfc^aftlidie <St)ftem ber ntenfc^^ 
arf)en 353irtf)fcf)aft, 3:ubingen 1867, og ta^fer, ^Irbejbet^ 
Crbning, ^iøbm^am 1857. ^en førfte ^ar jeg fulgt i ^ele 
(fangen af Uboiftingen og ben fibfte ^ar giftet mig ben 
bebfte og flarefte ^ej(ebning i mange @n!e(tf)eber, ifær bog 
i tapitlet om £mfætningen, a}2eb C)enft)n ti( Omfanget 
torbe (barnier abrégé des élémens de l'économie politiqiie, 
Paris 1858, oære ben, jeg fommer nærmeft. 

9)?ai 1870. 



IX 



3nb5oIb. 



Snblebning. ©runbbegreber. 

§ 1. j^O^"^^^"^^^^^' 1 

1. !?egemlige otj aanbeltcie ^orn^benf)eber. 

2. 3^e aunbeltge ^ornoben^eberiS uophørlige Stigen. 

3. auttblerne tit bere§ 2;iifrebgftiIIeI]e i 9?aturen. Sienftii belfer. 

§ 2. 9fJi)ttig^eb 3 

4. 3^en (Sgenflnb at »ære tir 9?i)tte fotbeå 9?t)ttig^eb. 

§ 3. Slrbeibe 3 

5. 2(rbejbet forøger ^^t^ttig^eben. 

6. ^tunbffab til ^laturen ligefaa. 

§ 4. 2:itt)irfnin9 (^$robu!tion) 4 

7. 2:iltiirfning er ^f^ijttig^eben^^ ^orøgelfe t)eb 3lrtejibe. 

8. Silfirfnittg ffer for »or gorbela gft^lb. 

9. SPfJeb minbft 5lr6ejbe fogeg ftørft Ub6t)tte (5)u«l)olbmng). 
10- S3eb fleres Samrtirfeit faaeé [tørre Ubbtjtte (5^r6ejbet§ 

S^eling). 
§ 5. 35ærbi 6 

11. D^^ttigbebenS ^etijbuiiig i 5>ugtiolbttingen er 3?cerbi. 

12. SBcrrbien ofbængig af 2;ilbub og ©fterfpørgfel, af ^robuf^ 
tionéomfoftninger. 

13. SScerbiené ^oranbring i 2:iben. 

14. SSiloirfmngeu fafter fig ooer bet »iirbifulbefte. 

15. 33t)tning af SBcerbier; 53i)ttemibbef. 

16. ^enge; ^jø6 og ®alg. Tlimt, Wiaal og ^ægt. 

§ 6. ^13rig 10 

17. ^ri§ er ^tjttedoBrbien i '^^enge. 

18. Sjenft^belfer §aoe en ^rié. 

§ 7. gormue 11 

19. 3^e famlebe 9?^ttig§eber ubgjore formuen. 

20. ^ormuetiå ^nbbeling. 33ærbiformue og ^Irbejbgfraft. 



X 

©ibe 

21. (Santfunbøfovmuen. 

22. Xeling i ^orbniasformiie og arbejbenbe formue. 

23. S)eltng i faft og ftljbenbe gormue. 

24. .^Q^ntalformuer til S)rtftå^errené 9taabt9^eb. 

25. 33et^i)ntn9en af [tore ^apttalformuer. 

§ 8. 2(bgang til Sr^uerD 15 

26. ?ig? 5(bgang til (gr^perti. 

27. Stibffnxntnmg beri tit ^orbel for Samfunbet. 

§ 9. ^lonturrence 18 

28. ^onfurrence gioer tneft Ubbtjtte meb minbft 2(rbe|be. 

§ 10. 9^i)ttig^eberne§ ^rebSløb 20 

29. forbrugen ubotfler eller ueblige^olber 5(rbeibéfraften. 3itb? 
fomft. 9?ente. S^nfté^erreti« Ubbtjtte. 

§ 11. ©amfunbet 21 

30. Xt fcrtteé og rartge ^ntere§i'er baretage« af (Somfunbet. 

31. 9)?ennef!eflægten eet ftort ©amfutib. 

I. ©en pritjate Sliluirfntng t ©amfunbet. 

§ 1. ©runblott for XilDirfutngen 25 

32. c<ion!uiTeucen fører til beii bebfte gorbeling af 3trbejbe og 
.kapital. 

§ 2. S)e tre f ammenborenbe probitftitie ^^rrefter 25 

33. Dktiiren, Sirbejbet, kapitalen. 

34. SfJaturen leuerer @tof og 9htur!rcefter. 

35. 3(rbejbet foranbrer Stoffet og lebcr 9kturtræf terne. 

36. 35eb ^opitalfu befpare^ ^Irbejbe. 

§ 3. gorliolbet imetlem be probufttde kræfter 27 

37. gor^olbet er altib bet forbelagtigfte. 

38. Cpfparet Strbejbe er kapital, forbrugt .riapitat er ^hbejbéfraft. 

39. gorffjæt paa 5(rbejberen§ og yiapitalifteuS ©titting. 

§ 4. 2(rbejbetg ^:|3robuftipitet 31 

40. 5(rbejbet« Stof; bet fan nære iffe materielt. 

41. Snbuftri. 2)riften. driftsherren. 

42. ^ultnrarbejbe. 

43. 2'eclinif! og cfonomiff ^^vobnftioitet. 

44. 2(rbejbeté ^:|3roCiuttioitot fra fovffjceflige ©foler« ©tanbpunft. 

§ 5. ^rbejbsmibler 35 

45. $Kebffaber. 

46. S3a?rftoj 0\\ 5[J?nf!iner. 

47. 2)Zaffinerne« S^ett)bning. 

§ 6. 3lrbejbetS Orbuing 39 

48. ?(rbcjbct§ 3:e(ing. 

49. 3lrbej^et8 Teling fom alminbetig ©rnnbfætning. 



XI 

©ibe 

50. Xm frætjer ftor fttjbenbe kapital. 

51. ©amfimbg^ug^otbmiiLjen maa felo rette 2)?ang(erne peb %v^ 
bejbets 3)elmg. 

§ 7. ^apitaleng dlatux og 3)aiinelfe 48 

52. (Snl^uer S)el af formuen !an bitoe ^a|3ttol. 

53. kapitaler banneS tjeb <Sparjoml)eb. ©porefaSfer. 

§ 8. ^Øiibler til lapttalenå ^rugtbargjoretfe 45 

54. @parefa§jeme tilføre "iprobuftionen kapitaler. 

55. .^rebitten frugtbargjør kapitalerne. 

56. @maa ^^opitaler frugtbargjorte oeb 2(§fociationer. 

§ 9. ^apttaleng 53et}aring 49 

57. gorfiffring tntob 2;ab af kapitaler. 

II. iOmfætntngen. 

§ 1. Omfcetningen§ ^ettjbning for ^^ildirfntngeti 51 

58. Cmfætningen fulbenber Silnirfningen. 

59. Sgjennem Omfætningen opftaaer SBærbien. 

60. 5>ærbieu§ 3nbfl^belfe paa 2:ilDir!ntng og forbrug. 

§2. Snbfltjbelfe of Silbub og (gfterfpørgfel paa frifelt 53 

61. ^>rifen paa 9?t}ttig^eber, I)Oorfor btr er begrcenbfet 8rug. 

62. ^^rifen paa 9h)ttigbeber, ^t)iå forbrug af^cettger af iBetatinggs 
etrnen. 

63. frifelt beftemmeg, ibet Sitbub og (Sfterfpørgfel op^ætjc 
^inanben. 

§3. ^robuftionéomf of tuiugerneé Subfl^belfe pao^rtfen 55 

64. ^rtfen nærmer fig ^^^robuftionSomfoftntngerne; naturlig ^ri§. 

65. 2(ft)igelfe fra og tilbagegang til ben naturlige ^ri§. 

66. ^rifen paa 9?t)ttig^eber, ^tii§ Sifoirfning iffe er fri. 

§ 4. ^engeé S3eti)bning for @amfnubet 57 

67. ^enge lette Cinfætniugen. 

68. 2)e begunftige Sirbejbeté 3)eUng. 

69. S)e gjøre aUi 9h)ttigf)eber tit ©amfunbeté fætteå (gjenbom. 

70. 2)e fremme (gparfommeligbeb 

§ 5. 2)e for ^enge noboenbige Sgenffaber 59 

71. 53t)ttemib(et I)ar en anerfjenbt og let beftemmelig 35ærbt. 

72. ^t)ttemiblet maa ocere af ftor IBærbt. 

73. ^enge maa nære af ensartet @tof, let at forarbejbe og 
forfenbe, nimobtageligt for ^bre Snbtjirfning. 

74. penges 53ærbi maa foranbre ftg minbft muligt. 

§ 6. 2}^øntebe ^enge .' 61 

75. 9tegjeringen er Sorgen for SD^øntené SBcegt og 53ærbi. 
9)?øntfoben. ©fiHemønt. 

76. ^ooligt iBetalingémibbet maa ocere enten ®utb eller @øtD. 



XII 

©tbe 
§ 7. ^engeneg SScEubt 64 

77. '^>engeneå 35cErbt beftemmeS af, f)t)ab ber faneS berfor. 

78. 2)en pnaDirfeg af Xxibiih og Sfterfpørgfel. 

79. 'pengenes ^robuftiongomfoftntnger. ®(agf!at. 

80. vStnten fan iffe beftemme '13engeneg 58a:rbt. "ipaptrépenge. 

81. 3nbfli}be(ien afgunb af æble 2)?etafler paa ^ettgene^ 25ærbt. 

§ 8. ^rebttpoptrer 69 

82. iBrugen af 90?ont unberttben uBefbem og foftbar. 

83. .^rebitpapirer ere :i?eDtier poa fiffre '^^engeforbringer. 

84. 2)e futtne oære iBenifer fra S^epofito? etter ^aanebanfer. 

85. 3)e tunite oære iBanffebler. O^atioiuilbanfen. 

86. 3)e fumie oære S}ey(er. JiSfonto. S^ejelret. 

III. ©riften. 

§ 1. ©riftens 33ett)bntn9 75 

87. ©riften forbinber ©iloirfning og Cmfætning. 

88. ©e for ©rifté^erren nobpenbige Sgenffaber. 

89. ©riftsfierren leber ©riften, font ben betafer fig bebft. 

§ 2. ©riftålierrenS Ubbl)tte 77 

90. ©riftS^erren npber Oobtgjørelfe og ofte (g;:tranbbl5tte. 

91. Sorbrente og (5?;traub blotte af anbre D^atnrfræfter. 

§ 3. ©riftens gormer 81 

92. gorffjættigt gor^olb imellem 5Irbejbcr, ^apitalift og ©riftg::,^^_ 
§erre. '^"rioatbrift; ^ompagnif!ab;'5l!tiefelffaber og Slrbejber* "■ 
aSfociationer. 

93. ^itte og [tor ©rift. 

IV. ^orbeltngen. 

§ 1. Snbfomften 86 

94. Jihnrfningen« llbbiitte forbe(e§ tmeflem ©eltagerne beri. 
^nbfomft, gormne. 

95. (Sn ©el af gormnen er rete '^enge. 

96. Uligfieb i formue. 

§ 2. (Sjenbom 88 

97. Samfnnbeté $KSt)o(bning forubjcttter (Sjenbom. 

98. SjenbomSretten begrcpnbfeS af ©amfnnbébenfpn. (gjpro= 
priation. 

99. SjenbomS Coerbragetfe Deb 2IrD og ©eftamente. 

§ 3. Snbtomftené gorbeling 90 

100. (^crbeling igjenncm Stat, .^ommnne, flirte, familie. 

101. gorbeling neb 33i)tning og 5lonturrence. 



XIII 

§ 4. Sfrbejbéløtt 91 

102. 2(rbeibéIon ev ^rifen for 9(vbejbe; ben beftemme^ af 5tr= 
bejberneé 5(ntal cg f(t}benbe kapital, fom foger 5(rbejbere. 

103. S)en begrccnbfeé of 5irbejberne§ iBeljoti otj af Ubbi)ttetø 
S}txrbt for !?rift§t}errm. 

104. 3)en§ gorffjiTl efter SlrbejbetS iBeffaffenbeb og 5)belfeé^ 
nmaben. 

§ 5. $Rente 96 

105. Stente er 5?etaltng for Stffara af ^^apitat. 9ientefob. 
Tiøfonto. £'eje. 

106. 9lentefob beftemt af ^ilbub og (gfterfporgfel om kapital. 

107. OieutenS naturlige ©rcenbfer. 

108. 9^entefoben§ loumre^fige iBegranbéninoi er uretfærbtfl og 
uigjeuuemforlig. 

§ 6. Ubbtjtte af Skriften 101 

109. 2)rift§ herrens Ubbtjtte binbeg i!fe af fafte Snegler. 

§ 7. gorbelingéfortiotbet imellem 5{rbejber, ^apitatift 

og 2)rift§§erre 102 

110. 9tentefoben og S^riftéberreiié lUbiitte f^nfe ftebfe. 

111. )Dh\> Snbfomften [tiger ifær ^IrbejbSltnmen. 

V. f^orbrugcn. 

§ 1. forbrugens gormaal 104 

112. S5eb miubft mulig forbrug fogeé [torft mulig SilfrebS* 
[tiUelfe. 

113. S!fe en^oer 2:ilintetgji3relfe er f^orbrug. gorebijggelfe af 
utilfrebeftillenbe S^ilintetgjorelfe. 

114. SIuDenbelfe af ^robuftet i fortfat Siltiirhiing er iffe ^^or? 
brug. 

115. i^orbrugeu uttrer, ubuifler og ftt)rter. 

§ 2. forbrug af ijjenf ti}belfer 107 

116. 2:icufti)belferS Snboirfning er umibbelbar. 

§ 3. gælles forbrug 108 

117. S?eb frttleS yorbriig opnaaeS mere meb minbre Cffer. 

118. i^ibrag tit fæCeS f^orbrug paaligneS 2)^eblemmerne i (^am- 
funbet. 

VI. (Samfunbcté Siloirfning. 

§ 1. <Samfunbet§ 2:tlt)irfningi2»?obfætnin9tilbenprit)ate 111 

119. STcn private arbejber fov fig felo, ©amfunbet for alle. 
^^riuate og offentlige ^^erfoner. 

120. ©amfuubet tilinrfer fun, \)vat iffe forbelagtig faoeS oeb 
^onfurrence. 



XIV 

©ibe 

121. Satnfuttbetg frbtfltge 9)beli'er faaeS gratiå; be tcungite 
betaleg tgjennem 53ef!atntngen. 

122. 3 8nmfunbet er ber et begrcenbfet go^Heøflab i (Sjenbom 
og regetmcEéftg orbnebe 2;ienfti)belfer. 

§ 2. Samfunbetg former 116 

123. 2)en førfte ^ooebform er gamilten, for Wiittn ber for en 
Xtl gjcelber færegne !0ooe. 

124. ^ormuetig S^annelfe og SSebltgefioIbetfe fntjtter fig tU ^a^ 
mitten, ^orffjælltge ^Iroelotigttintnger. 

125. 2)en anben §ot)ebform er (Staten; for ben gjælbe bel§ be 
almtnbeltge ?otie for ^us^olbningen, bels færegne. S)e 
fætteg og be oarige 3ntere§fer. 

126. 2)et ftore ilRenneffefamfunb, ^oori ben frie fonfurrence 
bør raabe. f^ritianbet og 33effi}tte(fegtotb. ^beatet er bet, 
t)»or prioate og fcefleé Snteregfer fmelte fammen. 



Snble bntng. 



©runJibegreber. 

1. <vore gornoben^eber fitnne bel'eé i (egem = , 
Uge og aanbetige. 

!De (egentlige ere ^læring og iBef!t)tte(fe tmob :)taturen^ 
ff abelige 3nbt)trfntnger; be inbffrænfe fig til be befjenbte forfte 
gornøbenf)eber, gobe, §u^ og ^(æber, bog hm forfaaoibt 
bti^fe ere til'ftræffeltge til oor rent bt)rtf!e S^iloærelfe^ il?eb(ige* 
l)0lbelfe. !rc ^rat), fom gaae nb berooer, f)ibrore fra oor 
aanbelige UboifUng, felo ont bcre§ nærmefte gormaat fnn er 
feiæring og ^e]!t)ttclfe paa en bebre og bel}age(igere DJ^aabe. 

S^a „9}tennef!et iffe (ener af ^røb alene'', ^ar bet ogfaa 
aanbelige gornoben^eber. !5)e inbfinbe fig, faafnart be (e- 
gemltge ere tilfrebt^ftiflebe. !l)cn berømte franffe gorfatter 
:^aftiat ubtrt)ffer Mk faalebet^: „.^nap ^ar 2)Zennef!et ^^e- 
ffi)ttelfe iniob i^ejr og S3tnb, faa oil hct fiaoe en iBoIig: inap 
f)ar t>ct iBe!(æbning, for hct mi ^aoe '^tjut; neppe f)ar bet 
tilfrebéftillct £'egenteté .^rao, for (Stnbinm, iBibcnflab og ^nnft 
aabne en oib dJlaxt for htt^ £)nf!er." D^aar 33arnet er fommet 
nb ooer hct^ forfte 93^aaneber, ^oor gøbe, (Søon og i^arme 
ere bet nof, faa oil bet niorei^, bd oi( oære t)ir!fontt. Sngen- 
ftebé f)ar man trnffet t)iiU golfeflag, fom iffe Ifiaobe ^t)ft til 
^^i^nt, til S^ib^forbrio, til ftorre ^efoemmelig^eb. ^arnet^ og 

1 



2 

ben 33t(beé Dltjégjerrtg^eb ev 5)ttrtngen af en Xrang, ^i^rangen 
tii £|)(l)^ning i ben raaefte gornt. 

2. ^e aanbelige gornøben^eber ere i en ftabtg 
og uopfjørtig ©tigen. 

(vrfaringen t)ifer hct noffom. gorbringerne ftige, t!fe blot 
meb §enf^n til ben SDlaabe, I)t)orpaa be førfte gornøben^eber 
føgeé tilfrebéftidebe, men ogfaa nteb ijenfljn tit, f)t)ab ber ^øver 
til 2iut^ goræbttng og gorffjønnelfe, tit Unber^otbning og 
belæring. SOZen htt tigger beénben i ben menneffelige Dtatnv 
at ftræbe oibere frem imob et nt^t SDIaat, naar hct tib tigere 
attraaebe er naaet. 

Segemtigt fnnnc t)i teoe, naar oi ^oerfen fntte eller tørfte, 
naar oi fnnne be]11)tte oé intob SSejrtigeti^ goranbringer, imob 
tiilbe 'L\)x^ og gjenberé Slngreb; aanbetigt teøe t)i iffe nbcn 
et gorraab af 9)Hb(er tit at aff)jætpe cn!)t)er Xrang. 

3. 9tatnren inbe()otber atte DJZibtcrne til Dore 
g om ben ^ eb er g Stilfrebéftillelfe. 

^ort ©fatf ammer er ben rige 9^atur, ^t)ori t)i leoe. ^cr 
føge t)i gøbe af 'T3(anter og '^t)x, iBeflæbning af SDt^reffinb, 
af forarbejbebe ^lantetræoter og '3)t)rel)aar, ^^oliger i Sorben^^ 
(gfjøb eller opfortc af Sorbené grembringelfer, baabe Sten, 
3orb og Zxix, 

33i ftræbe berfor at unberlægge oé ^tatnrcn; t)i iagttage 
ben og ftnbere bene ^ou, for at faae hct ftorft mnlige Ub= 
blotte beraf. 

93Zen i 9catnren finbe oi ogfaa anbre 9)icnneffer, fom 
fnnne oære oé til §jælp meb ipenfijn til Dore gornøbent)ebcri^ 
2;ilfreb^ftillelfe. ^enne Sjælp opnaae^^ enten ucb Xuang — 
ligefom oi gjøre oé tit ^htnrcn^^ .^crrer, faatebei^ gjørc oi 
00 ba til anbre SDtcnneftcr^^ §errcr — eller oeb friuillig 
Xjenftl)belfe. 

!Dct fommer nn blot an paa at bcbømmc, l)øtltcn af 
biéfe 30kaber bcr ffaffcr oc* ben bebftc 3:ilfrcbéftillclfe 
af oore gornobcn[)cbcr meb ben min bf te Ulejligl)eb. 5)a 
Xøangcn fornbfættcr en ,^amp meb en Vigemanb, Ipii^ llbfalb 
er baabe nfiftert og fj obt oeb ^;!(nftrcngelfe, faa ligger bet nær 



at foretræffc at er^t)ert)e anbre 3}^ennef!eré ©i^^fp font en frt= 
oitlig S^Jenft^belfe. Wm benne fan aabenbart i!!e opnaaeé 
uben SSidigfjeb til at gjøre (^jentienefte. 

33t ntaae attfaa gjøre oé faa meget fom ntnitgt tt( 91a* 
tnrené |)errer og faa meget fom mnttgt ene^ meb anbve 
3J^ennef!er. 

9}^eb §enft)n ti( oore gornøben^ebcr^ 3:;t(frebéfti((e(fc ftilfe 
oi 0^ attfaa t!fe ene lige ooerfor Diaturen, men t (Samfnnb 
meb anbre 93lennef!er, ^t)i^ S^jenefter t)t erf)t)eroe Deb 
©jentjenefter. 

4, !Den ^genffab oeb Dlatnren^ grembringelfer, 
at oære o^ tit 9^t)tte oeb Xitfreb^ftittetfen af oore 
gornoben^cber, falbe t)i Dl^ttig^eb. 

DJIangen 'Dtt)ttig()eb fommer o6 tit (Sobe nben SDIeboirfning 
fra oor "Sibc, ben ^ane t)i for intet, gratiø. !Den frifte 
2u]t og (Solene 33arme, fom ere o^ ganf!e minboærlige, faae 
oi frit. 33anbet, t>i briffe og M]tt o^ i, ©rotten etter htt 
^ute Xræ, ^oori oi føge St), maae oi bog opføge. gøbe og 
ttæber fofter btt o^ mere lUejtig^eb at ffaffe. 5Inbre Tim- 
ncfferf> S^jencfte fræoer oor ©jentjenefte o, f. o. 

5, 3Si forøge ben naturlige Dt^ttig^eb oeb 2{r = 
b e i b e. 

DIaar oi tage i^^ugten neb af S^ræet, graoe Oiøbberne o|3 
af Sorben, forøge oi biéfe Jtingé 9lt}ttig^eb faa meget, at be 
umibbetbart funnc tjene o^ tit gobe. '^>m bcrtit fornøbne 
2tnftrengetfc er et 5(rbcjbe. (Snbnu mere Slrbejbe fræoer hct 
at er^oerde ;Di)rene^ iStinb til ^eftæbning, forarbejbe ^tante- 
træoler og 3)^re^aar tit .^tæbningéfti}f!er, b^gge et ^m o. f. t), 

3Si ftaffe oé anbre 3)lennef!eré Xjenefte oeb Slrbejbe, oeb 
ben 3(nftrengetf e , fom en for bem nijttig (Bjentjenefte fræoer. 
'^cttt '^rbejbe forøger 9Jhnnef!et6 9lt)ttigl)eb for oé. 



6. (Srfartng, 3agttagetfe og Sftertanfe maae 
cfter^aanben (ære oø t^tt ^ele Omfang at fjettbe, 
f)\)oxx Diaturen !an tjære oø tt( DItjtte. 

^en D^ltittigfjeb , font er tilftebe i Staturen, !an t)eb ^t^ 
arbejbetfe betijbelig for^øje^. 33el afgifter en !l^i}re^ub et brng= 
bart ttæbntng^ft^ffe, men M tlæbe, t)i tiMxh af gaareté 
Ulb, er at foretræffe, 91omabetit)et maa gaae forub for 5Iger^ 
brug og §aanbt)ærf t SOIenneffeflægten^ Ubftifling, forbi ®ræ^^ 
fet^ ^Itjttt fom DIæring for M ^ftæg, ber tjener til gøbe og 
iBeffæbning, t)ar fjenbt, før man ftibfte, at (græsarterne funbe 
(etjere ^røbforn og ^ørren Sinneb. 

3ngen beeb berfor, om iffe htt ^Di^r, ben plante, bet 
SQZineraf, ^tjorpaa man i ^ag fafter ^rag, imorgen aner= 
fjenbeS fom faare nljttigt. !Den ^unbffab, fom nu fljneé oé* 
dærbiløg, fan f)oS en tænffom 9)lanb maaffe blioe et DJIibbel 
mere tit at gjørc Xingene ni)ttige meb minbre ^Irbejbe. 2lf 
ben ubet^belige 3agttagelfe, at diat), cfterat tiæ^e gnebet, ti(* 
træffer lette legemer, ^ar uboifkt fig ben \^æxt, ber fatte 
granfUn i @tanb til oeb Sijnafleberen at beff^tte 2}2enncffetS 
boliger imob 2tjntt^ øbelæggenbe ^irfning, og fom fremfatbtc 
^rf teb S 3agttage(fe i 1820 om (EleftricitetenS 3nbt)irfning 
:paa 9)kgnetnaa(cn, ^ooraf igjen, inben en SOtenneffealber, 
ffabteé ben cleftriffe 2^e(egrapl), fom bringer (5fterrrctninger til 
fjerne Steber i (igefaa mange 3JHnnttcr og ©cfunber, fom 
man før brugte 9}kaneber eder ^age bertiL 

33i forøge t)or egen og anbreS 5^i)ttigt)eb deb Dpbragelfe 
og Unberoiéning, oeb ^ranffning og 3agttagc(fe, oeb Omforg 
for ©unb^cben og Deb (Stjgcpteje, »eb 33et)arelfe af ben til 
5lrbejbe fornøbne 5Ko og (Sifferl)cb o. f. o. ©aalebeS oo^*er 
DJienneffctS naturlige 5(rbcjbSfraft. 

§ 4. 3!iloitfnin(^ (^cobuftion). 

7. ^laax oi ocb 3(rbejbe for()øjc Dtt)ttig^ebcrnc, 
faa tilDirfc oi noget (oi probuccre). 

^litDirfningen er iffe ©fabcn, iffe grcmbrlngelfe af intet. 
23i funne iffe lægge tnb i Xingcnc, l)tnib ni oillc, men fun 



ubt)if(e og forøge be ^genffaber, font ben naturlige iBcftaffen^eb 
ttlfteber. ^i !unne iffe flabe !Dt)ret en §aarbef(æbning eller 
en tjøbnta^fe, men Di fnnne oeb D^atnren^ -t^j^T^^P nboifle, 
forbebre og foræbte ben, bet ^ax, faa at bet !)ber oé bebre 
klæbning og fraftigere gøbe. 

8. 2:i(oirfningen ^ax til gormaal at titfrebé* 
ftiUe Dore gornøbenf)eber, affijælpe oor 5:;rang, ben 
ffer for t)or gorbeU efljlb. 

'D^aar 3orben f!a( bline i etanb til at ernære fin ftebfe 
oo^enbe iBefotfning, er 5:ilt)irfningen en 9tøbt)enbig^eb. 'I^et 
er ogfaa hm tieb mange ^lægtere 3(rbejbe, t)eb en ftebfe for- 
bebret 3:i(t>irfning bleoet mntigt, at faa mange 9}^enneffer 
fnnne (eoe paa faa inbffrænfet '13(abé, fom ben, ^oortil be i 
afle ciDiliferebe Sanbe ere ^enoifte. Det er !un fom gølge af 
^robnftionem^ llbDifting, at ber i ^tæber fom '^arié og 
\^onbon fan (eoe en ^efolfning af 932i(Iioner. 

^Irbejbe og bermeb S^iloirfning er ogfaa en Diøboenbig^eb 
for ben menneffetige 9ktnr. Xjprinbetig er benne 9tøboenbigf)eb 
gioen oeb ben Ijjælpetøfe ©tilting, 2i)tenneffet inbtager mibt i 
9^atnren^ Ooerftob og ^raft. DJhn ben l)ar nboiflet fig til 
en aanbelig (moralf! og intelleftnel) 9iøbt)enbigl)eb, forbi Wien- 
neffet blioer fig fin ^Stilling og fin @one til aanbelig ^æ^t 
(^^erfeftibilitet) beoibft og anerfjenber ^igtig^eben af be gor= 
nøben^eber, fom beraf rejfe fig. 

9, ^i føge ftebfe meb bet minbft mulige 5Ir^ 
bejbe at faae bet ftorft mulige Ubbt)tte, at tiloirfe 
faa billigt fom muligt. 

„^Mb ber er fpart, er fortjent" !Det 5Ir bejbe, oi flippe 
for at anoenbe paa een S^iloirfning, fan bent)tteé til en anben. 
Derfor ^olbe oi tilraabe meb oort Slrbejbe, l)olbe ipné bermeb, 
fom meb l)tiab oi ^aoe tiloirfet eller erljoeroet oeb 3(rbejbe, 
gorftanbig eparfomljeb er gob ipu^l)olbning, £^ fon om i. 

§)uél)olbningélæren, £)fonomien, inbe^olber 2o' 
oene for ben il>kabe, ^oorpaa man tiloirfer billigft, probucerer 
meb minbft muligt 2lrbeibe, og faaer meft ^Itjttt af btt til* 
oirfebe. 9)kn bi^fe \^ooe angaae iffe blot bet enfelte 9)^en* 



6 

neffe^ ©ug^otbning , t^t t)i (ede i ^Samfunb meb anbre, gtue 
og t)be S;jenefter, tilotrfe aftfaa t @amfunb, og berfor angaae 
l^ooene ogfaa (Samfunbet^ ^it^{)oIbning. 

10. 3o mere 2^t(i)trfningen er beregnet paa flere 
DJknneffer^ @amt)irfen, befto mere Ubbt)tte gioer 
ben @amfunbet og bermeb hct enfelte 2)knnef!e. 

@fu(be cn^ber af oé pløje, faae, l^ofie, tærffe og male 
hornet, bage -Grebet, oitbe oi fpife flettere ©røb og tiloirfe 
minbre, attfaa fpilbe mere ^Irbejbe, enb naar Di bele Slrbejberne 
imedem 3(gerbt)rferen, iD^øderen og ©ageren. 92aar Siger = 
bi)rferen blot arbejber )()aa bet bebftc torn^3 ^foling, ^J^oHcren 
paa ben bebfte 2)ca(ing beraf og ©ageren paa ben bebfte ZiU 
berebning af ©røbet, faa funne be ^Der for fig gjøre bere^ 
(^jcrning bebre og alle fpife bebre ©røb. l^'tt er Slrbejbet^ 
3^.eling efter bete ©eff affenl)eb. 

§oert l'anb t)ar iføtge fine natnrlige ^jæ(pe!i(ber, f)Oer 
3^ation efter fin (iljaraftcr og Uboitting forffjættig (?one til 
at tiloirfe forffjællige 3^ing. (Snglænberen ^ar i ftore Stcn= 
futéminer og i fin inbnftrielle Uboitling ©etingetferne for en 
gob Xiloirfning af DJIaffiner og DJ^annfatturoarer; X^anmart, 
9^orbti)ff(anb og Dht^lanb egne fig fortrinligt for ^ornaol; be 
!(inmtiffe gor^olb tiflabe dfjina at bl)rfc Z\}C, ^cftinbien at 
tiloirfe Snffcr. 9J^en forft naar bet ene i^anb affætter fine 
^13robnfter i bet anbet, blioer ber ©rug for faa meget mere af 
l^oer @tag^ og forft bcrocb fan alle bii^fe ^^anbcé ©efolfning 
nt)bc Xing, ben iffe felo oitbc oære i 3tanb tit at tiloeje- 
bringe, ()t)il!e Slnftrengclfer ben cnb t)i(be gjøre fig. jDette er 
5(rbejbeté !iDe(ing imellem golfeflagene Oprationerne). 

Rigtig ^ué^fjolbning fnroer berfor meb '3Joboenbig()eb ^am^ 
tjirfen, iffe blot af enfette 3}knncftcr, men af alle 2tænber i 
Ijoert t^anb, af alle Ji'anbe, af alle ^^crbcn^^bele. 



§ 5. f&octbi, 

11. ®en ©eti)bning, fom 'Jil)ttiglicbernc ^auc i 
©amfnnbet^ .f>nel)olbning, talbet^ bercc '^ærbi. 



:^en natitvtigc Dltjttigljcb fan fov^ojeg t)eb en forftanbtg 
5(nt)cnbe(fe af 5Ivbcjbe. 3o ftorve iBett)bning, ^ærbi, faabannc 
9lt}ttigl)eber I)at)e, befto mere 5lrbejbe fan man ftaae fig t)eb at 
ant)enbc paa bere^ 2;tlDirfning ; t^t bcfto ftøvrc 5^jcnefte gjor 
ntan (Samfnnbet og befto flere S^Jenefter fan man til (^jen* 
gjæfb forlange berfor. 3o ftorre Ube[}age(igf)eb ber er for^ 
bnnben meb et (Sat)n, bcfto mere Ulejltgljeb mi man offre paa 
at frie fig for (Sak)net. 

12, 33ærbien aff)ænger af trangen bertil og af 
2lrbejbet, bene 2^tlt)irfning fofter. 

(5r ber ingen fom f)ar iBrng for en 2;ing, faa ^ar ben 
ingen inxrbi; men 5((t, l)Oab ber er ^rng for, I)ar ^rng^* 
bærbi. ^an enljtier forffaffe fig en 2;ing i tilftræffelig 
9)^ængbe (friff ^Utft og ©oloarme), faa l^ar ben I)eller ingen 
^ærbi, om ben enb er i ^oj (^rab nt)ttig, 

gorbi en 3^ing er nt)ttig, (jar ben iffe ftraj: en 58ærbi; 
bcn^ ^i(t)irfning maa f)at)e fræoct Cffre. d^hn en S^ing, fom 
f}ar ^ixr bi, maa mxc nljttig, bet oil figeti(frebc>fti(Ie en Sprang; 
eGerø oilbe ingen offre noget paa bene S^ilDirfning. 

33ærbien afljænger af 3:;ifbnb og (^fterfpørgfeL 
3o flere (^^jenftanbc af famme 2lrt ber giDe^ og jo færre ber 
attraa ben, bcfto minbre er ben§ ^ærbi. 9har en gob §øft 
frembringer meget mere ^orn, enb ber paa be fæbDanlige 
DJt'arfcber for bctte ^orn er 53rng for, faa taber bzt i i>ærbi; 
men fan man aabnc nl)e 5(ffætninggftebcr bcrfor, faa fan btt 
l^otbc fig i 33ærbi, ja enbog ftigc. ^pt)i^> en flet £)øft gioer o§ 
minbre, enb ber plejer at nbbl}beé );iaa be famme 9)krfcber, 
faa' ftigcr hd i ^ærbi, meb minbre en bebre gorfl^ning fan 
ffe anbenftcb^ fra. !^erfor jo ringere 9}^ængber ber tilbi)be§ 
og jo ftorre ber efterfpørge^, bcfto ^ojere ftigcr 3>ærbien. 

^ærbicn afhænger af hct 5lrbejbe, bene ZiU 
Dtrfning fofter (^robnftionf^omfoftningerne). 3o 
mere ^Irbcjbe ber maa anoenbe^ paa en 33ærbie^ 5:;i(t)irfning, 
befto ftørre ^cttjbning ^ar ben for bent, fom befriet fra fe(t) 
at anuenbe 3lrbejbc paa 2^i(t)irfningen. 3 ^anbe, l^tjor 3orbcn^ 
;5)i}rfning fræser meget 5(rbejbc, maa tornetø S^ærbi oærc 



8 

ftørre enb ber, f)t)or XilDirfningen er (ettere, berfor er hornet 
bærere i ^3^orge enb i !Danmarf. @r tornaDlen ganffe umulig 
paa @runb af be fUmatiffe gorf)o(b, aff)ænger ^ornet^ ^ærbi 
baabe af hd Slrbejbe, 3;;i(t)tr!uingeu paa gunftigere 'Steber 
fofter, og af M, ber fræoe^ til gorfeubelfen ; ^oruet^ ^ærbi 
paa 3ø(anb f. (5^. er berfor itk afhængig af bd Strbejbe, bet 
oUbe fofte 3é(ænberne felo at aole bd paa 3§(aub, t^i faa 
mibc hd Um ubetatetigt. 'l?robufttonéomfoflutngerne be= 
ftenime^ altfaa iffe af bd Slrbejbe, hd enfelte 9}^enneffe maa 
ant)enbe, men af hd, ber i (Samfuubet niaa anuenbeé paa 
^liloirfningeu. 

13. ^e famiue 9lt)ttig^eberg SBærbi maa efter- 
^aauben foranbre fig, baabe forbi gornøben^eberne 
foranbre fig og forbi !Ji(Dirfningen imøbefommer 
Xraugeu paa nt)e 9}^aaber. 

^er MX en Zih, ba en gUntø^e Dar et meget tjærbifulbt 
9?ebf!ab, men faafnart man lærte at gjøre 3ernøj;er, maatte 
glintø^'cn tabe i 3Særbi. Cmticnbt, 3ernøj:en maattt i ^e* 
gt)nbe(fen oære et meget bt)rt ^ærftoj, men ba 3ernet ub- 
fmettebesi i ftørre 30^ængber og ^et^eben i at 6e()anb(e bet tiltog, 
biet) ben et oiftnof meget billigere ^ebffab, enb glintø^-en 
nogenfinbe l)ar tiæret. 

T)ct $5elb, ber følger ben enfelte ^J)ianb^ S;ilt)ir!ninger, 
beroer meget paa, l)t)ort)ibt l)an forftaacr at bebømmc ben 
3Se^'el i 3Særbi, for ^oilfen fjané 'ij^robuftioncr crc ubfatte og 
i 3:ibe lemper fig berefter. !Den 21gerbi)rfcr, fom af egen 
(erfaring eller anbret^ ($j:cmpcl lærer at b^rfe fin 3orb bebre, 
bringer mere nb af fit ^Irbejbe enb ben, fom Ijaarbnaffet blitzer 
ocb bet een (i)ang tillærte. 

14. 3:ilt)irfningcn føgcr ftebfc at fafte fig ot)cr, 
l)r)ab ber ^ar ben ftørfte ilMvrbi. 

53il man næmlig meb minbft muligt '^Irbejbe ffaffc fig 
bet ftørfte llbbtjttc, faa maa man opgioc bc 3:ilt)irlninger, 
t)t)ié iBitrbi tager af, for meb famme ^Irbcjbe at probucere, 
^t)ab ber minbft gitter famme Ubbljtte, fom nuin forl)en op- 
naaebe. l^æocrftolen fortnxngtco af bc primuc ,Njufe, ba en 



mere fabrifmæ^fig CrbniuG af 33æt)erict gao et bifligere ^ro- 
t)\xtt (Senere maattc it3Jen mange intDermcftre ftanbfe berc^ 
!l)rift, ^t)or 9}hf!int)æDntngen nbDiftebe fig. ^a SJkffin^^ 
fpinbericrne b(et)e i Stanb til at leoere billigere ®pinb enb 
5(rbej[be meb Oxoffcn fnnbe frembringe, maatte ^Spinberoffcn 
blide fjætbnere i be private ^Jufe, l)Dor man forben fpanbt, 
)aat)e( tii egen iSrng, fom tit Satg. 

15. iDen S^^ærbi, fom Oltjtttg^eberne faae i gor? 
^olb tii t)t)eranbrc og fom gjor \)tt muligt at bl}tte 
bem imob ^oeranbre, fatbe^^ bere^ -33t)tteDærbi. 

iDa Samfunbeté ^pnøljolbning forubfætter Strbejbeté ^e= 
ting, faa fan iffe entjocr titoirfe ait, f)oab t)an be^ooer, men 
maa for fine egne ^13robuftioner er^oeroe fig anbre^ i ^ijtte. 
gor at bet, jeg tiloirfer, fan faae ^t)ttet)ærbt, maa bet forft 
^aoe iBrugéoærbi for nogen, ^elft for faa mange fom muligt. 
§oab ber ^ar iBrugeoærbi for mig alene, (}ar ingen :53l}ttet)ixrbt. 

3)ten ligefrem iBljtning af 5^i)ttig^eber er t}bcrft befoærlig. 
^'^aar jeg befibber for meget af een S^ing og trænger til en 
anben, faa er bet belé iffe oift, at ber ftra^' gioe^ nogen, fom 
netop baabe fatmer, ^oab jeg ^ar nof af, og ^ar til Ot)erf(ob, 
f)t)ab jeg be^ooer, bele oit jeg i ^egten iffe oibe, l)Oor jeg 
ffat finbe en faaban '^erfon. Sfai man iahc iBi^tningen gaae 
igjennem flere ^^ænbcr formcbcift forjijæflige ^ing, faa tiltager 
fun ^anffeligljeben. 

)))lan f)ax berfor oalgt et ^tjttemibbel, fom alle cre 
oillige til at mobtage for bereé ooerflobige ^arer, fom berfor 
altih fan tjene til 3inffaffelfe af bet faonebe. 

'^zttc 33i)ttemibbeL maa oære noget, alle tillægge 33ærbi; 
hct maa iffe oe^'le altfor ft ær ft i ^a^bi; hd maa let labe fig 
bele i fmaa '^dc. )))lan bruger æble DJZetaller ubmon* 
tebe til 'T3engefti)ffer. I^e cre netop i :5?efibbelfe af oiofe 
(Sgenpaber, Sfjonljeb og ringe 5^ilbojclig^eb til at unbergaae 
goranbringer, Ijoorpaa alle fætte %m^. d)lctaUct finbe^ i 
3orben i begrambfet DJ^ængbe og n^e gunb tilvejebringe iffe 
meget bettjbelige goranbringer i gorl)olbet imellem Xilbub og 
^fterfpørgfel. ©e labe fig enbelig bele meget fmaat. 



10 

16. ^engc er almtnbeUgt ^^ttemibbet for at 
2^i(t)trfning. 

i>eb 5)jæ(|3 af '^enge beler en^oer ^ijtning fig i et <SaIg 
og et .^job. 9}Ztne ooerffobige ^H'obufter afgioer jeg tit een 
og mobtager $enge fom iBeoié paa, at jeg ^ar gjort @am= 
funbet en ^^jenefte t)eb min S^iloirfning ; M er ^Salget. §0^ 
en anben føger jeg bernæft at er()o(be X)d i ^an^ S^iloirfningø 
Ubbt)tte og gioer ^am i ^enge et Ugnenbe iBeoié; t>tt er ^jobet. 

0)cen for meb 2tti)c\> at fnnne bentjtte $enge fom iBtjtte^ 
mibbel, be()øoeé iffe bfot montebe $enge, men bete et 2)^ont' 
fpftem, ber faftfætter ^engefttjfferneø ^ktjne og inbb^rbe^ 
^ærbi, belø ti Maai^ og S3ægtftjftem, ^ooroeb man fætter 
i Stanb tit at bebømme, om ^robufterne oeb tjøb og ©alg 
omfætteø i be rigtige D}Zn:ngber i gor^olb tit be mobtagne ^enge. 

17. Qn 0^l)ttigt)ebé ^ri^ er ben 'T3enget)ærbi, 
ber gioeg i ^t)tte for ben, altfaa ben i isenge nb^ 
trtjfte 33l}tteuærbi. 

2:ingene§ fxi^ retter fig efter be famme gor^olb fom 
3Særbien i ^((minbeiig^eb, altfaa be(6 efter Sor^olbet imellem 
Xitbnb og (Sftcrfpørgfel, be(^ efter hd 5(rbejbe, bereø Xiloirt- 
ning fræoer ('13robnftionéomfoftningcrnc). DJkn bet førfte blioer 
bet famme fom gor^otbet medem 2(nta(tet af ^jøbere og Sælgere, 
(vr ber mange, fom lAjhc ben famme Xing tilfald, men faa, 
fom oiKe fjøbe, faa falber ben i %m^, og omocnbt ben ftigcr 
igjen, naar .^joberne b(it»e flere eller ©ælgerne færre. d)}an 
fan berfor øet fclo faftfætte 'iH'ifcn paa fit '13robnft, men man 
!an ilte fælge bet, meb minbre 'prifcn iffe oocrftigcr bet, anbre 
oille fælge for. (^taaer jeg ene )(iaa 3}iarfcbet meb mit 2:il= 
bub, fan jeg brioe ^13rifen I)øjt op, inbtil jeg naaer en 'T3riø, 
til IjOilfen flet ingen eller ilte nof oille fjøbe, enten forbi be 
lettere fnnne tiloirfe felt) eller forbi be l)cllerc oille unboære. 
Cmoenbt, er jeg enefte .<ljøbcr, fan jeg brinc ^n'ifen neb til 
en faaban Ubetl)beligl)eb, for b^ilf*-'" ingen oil fælge, bog, ^oid 



11 

jeg iffe fan unbiDære S^tngen, tf fe unbev 'j.H'ifen for htt ^Ir- 
bejbe, t)d titlbe fofte mig feb at tilt)trfe ben. 

2^tngene^ ^xi^ maa Dej:Ie i 3^iberne-5 ?øb efter ben 2^rang, 
ber er til bem, og bet 5lrliejbe, bere^o 2:i(t>irfning fofter. 

!Der er bog t)eb goranbringen i ^rifen i 2;iberneé ^ob 
ogfaa at tage §enfl)n til, at '^engene^, be æble 93MalIer^v 
^rt^ iffe fordtitier albele^ ben famme til alle Skiber, gorøgeø 
2)2ængben af æble 93^etaller i gor^olb til beres? gorbrng, niaae 
pengene falbe i ^ri^, og flere ^enge git)eé for bet, man for 
fif billigere. 92t)ttig]^eberne fnnne altfaa ftige i ^xi§, 
forbi pengene falbe i ^>rié, forbi isenge ere billige; 
men omi^enbt fnnne 9^t)ttigl)eberne falbe i $ri^^, 
forbi ^cnge ere b^re, ftige i '^riø. 

18. !^e perfonlige Xjenfttibelfer imellem d)ltn- 
neffer l)aDe ogfaa en 33ærbi, en iBt)ttei3ærbi, en 
•^ri^, ber beftemmei? af be famme £^ooe, fom \hiim paa til- 
Dirfebe ©jenftanbe. 

^rifen paa be perfonlige Xjenfnjbelfer afhænger berl)o§ 
bcB af ben natmiige ?]i)ttigl)eb, Ijnoraf ben !Xjenfti)benbe er i 
53efibbelfe, bel^ af ben ®rab, l^Dori benne deb egen eller anDrcé 
"it^aaoirfning er forbojet. DJcebfobte , faat)el legemlige fom 
aanbelige gortrin, faafom ®tt)rfe, ^e^ænbigbeb, talent, 
@cni, ere altib i boj ^m^-; men ben for^ojeé enbnu neb bere^ 
omhyggelige og forftanbtge Ubbannelfe. 

§ 7. Sormue. 

19. '^tn bele Gamling af 9^^ttig^eber, b^oraf 
nogen er i ^efibbclfe, falbeé ^an6 gormne. 

gormuen er faalebe^^ iffe blot be ^enge, man ejer, men 
alt btjab ber bar en i^ærbi eller en "il^ri^, iffe blot nl)ttige 
(^jenftanbe, men (Sgenffaber og ?værbig^cber, .^nnbffaber og 
3:alenter, fom fnnne tjene ©amfnnbet. 

20. gormuen fan beleé i ^ccrbiformne og Sir- 
bejb^fraft. 

33ærbiformuen er ©amlingen af be ntjttige (^^jenftanbe, 
man befibber, berunber natnrligoié '^enge. 3 2llminbeligbeb 



12 

beregnet benne gormne efter be nl^ttige ©jenftanbeé ^ri^ og 
ubtrr)ffee altfaa i en m^ '^engefnm. !4)enne :l)e( af gonnuen 
fommer iffe Olot ben enfelte tit ®obe, men ubgjør en blttjenbe 
^e( af alle be i ©amfunbet Dærenbe gormuer, ©antfunb^- 
formuen, ber tieb (gjeren^ ^jøb fommer anbre og bermeb frem- 
bele^ Samfunbct tit @obe. 

Slrbejbéf raften er Snbbegrebet af be 9)2ib(er, man f)ar 
til t)eb fine perfonlige kræfter at tiloirfe 'Dh)ttig()eber. ^en 
maateé bebft oeb kummen af be ^ærbier, ben i et t)ift Xib^^ 
rum, f. (S^\ et 5lar, fan frembringe. Ubbijttct af Slrbejb^* 
fraften fommer oel (Samfunbet til @obe, men feltie Slrbejbé* 
fraften gaaer tabt for Samfunbet »eb Sjerené !l)øb. @aa= 
længe ^rbejbéfraften er i ^irffom^eb, ubgjor ben en Del af 
Samfunbéformuen. 

21. @amfunb^formuen er 3nbbegrebet af ben 
l)ele i ^amfunbet Dærenbe gormne. 

De enfeltc gormuer, ^t)oraf l)ele (Samfunbé^formuen er 
fammenfat, bel)ot)e iffe at till)øre blot enfelte ^erfoner eller 
gamilier (p^t}fiffe *$erfoner); ben fan ogfaa tilljøre offent=' 
lige Stiftelfer, kanter, DJhnigljeber, kommuner o. f. t). (ju^ 
ribiffe '13erfoner). 

23eb (gamfunbct fan forftaaeé en ftorre eller minbre 
(^'ruppe af ^Dhnneffer, en gamilie, en tommunc, en ^rooinbé, 
et £'anb o. f. o. ^Dkn jo minbre abffiltc Csntcre^ferne erc, jo 
lettere ben ene ®ruppeé "$robufter funne affætteé til ben anben, 
befto ftørre gælleéffab inbtræber ber i gommen. 

Da Slrbejbct forbclagtig belei^, iffe blot efter bete iBe* 
ffaffenl}cb imellem i^erfoncrnc i famme C^H'uppe, men ogfaa 
efter l^anbence^ naturlige il3effaffenl)cb og Ubinfling imellem 
"Dtationernc, faa famoirte alle ^amfunbe^gruppcr i en fælled 
Xiloirfning, og bet er faalebeé! bcbft for '^^n'obuftionen, at alle 
(trupper l)at)c bereé 3ntereésfer faa libt abffilte fom muligt. 

Det oilbe oære gaonligft for iDicnneffcnet^ ^eloære, om 
alle gormuer paa l)ele 3orbcn l)aobc fivlleig 3ntereéifer og 
altfaa banncbe V'eb ' i en cncfte 5amfunbie*formuc paa 3orbcn. 



13 

22. ©amfunbéformiten Ian bc(eé i gorbritg^^ 
formue og orbejbenbe gormue. 

Xii gorbrugéformiten maa man regne afle be 9^ct)tttg* 
l^eber, fom ere færbige til gordrug. !3)erti( f)ører ade (Slag^ 
gøbetiarer: ^røb, Urter, ^'job, 53tn, £( o. f. b., frcmbetee^ 
færbige flæber, boliger, .^ué^geraab, l^i^ftljatier, ?nj:ui^l)efte m. 
nt. 2^i(!jcbt 9xet til anbre^ Xjcnflt)belfer fan ^øre til gor- 
brugéformnen. 

:Den arbejbenbe gormne berimob t)ir!er i ZxMxt^ 
ntngené ^jenefte og bettager altfaa i 2;ilDcjebringc(fen af for- 
øget gorbrngéf ormne. dJlan falber ben ogfaa £apita(for = 
mue. ^er^en ^ore Oiaaftoffcr, garoeftoffer, gabrifbtjgninger, 
23ærftøi , DJ^affiner o. f. t). diet til anbreS S^jenefter t)eb XiU 
t)ir!ningen ^ører ^crljib. 

23. ©amfnnb^formnen fan fra et anbet <Si)nø = 
^unft bele^ i ben fafte og ben f(t)benbe gormne. 

gaft falbeg ben gormne, fom iffe ^nrtig fortære^> eller 
ombanne^, fll)benbe, ben fom ibetig trænger tit gornl^clfe, 
forbi ben er forbrngt etter omfat i en anben ^fiffctfe. 

5If gorbrngéformnen maa man regne ^otig og 33o^at)e 
tit ben fafte, men gøbemibter og perfontige 5^jenefter tit ben 
f(t)benbe gormne. 2lf ^apitatformnen btioe iBtjgninger, Sfibe, 
Otjne, ^anbetieje, Serntjeje o. f. o. at tjenregne tit ben fafte, 
men D^aaftoffer, ^rænbmateriatier, ^atofærbige Xing tit ben 
ft^benbe. T)en ^ete fti)benbe ^'apitat i en :4^rift fatbe^o 
©rift^fapitat, ben famtebe fafte ^apitat, fom maa oære 
titftebe, naar 3^'riften ftat gaae, fatbeé Stntægéfapitat. 

!r)en fttjbenbe T)ti af ben arbejbenbe gormne etter .^api* 
tatformnen t)it, netop t)eb at nnberfafte^ htt meb Xitt)irfningen 
forbnnbne Strbcjbe, efter^aanben ombanneé tit gorbrngeformne. 
Sernertfen btioer forft oeb Ubfmettningen foranbret tit 9iaajcrn 
og ^r beroeb optaget i fig bet tit Cmbannetfen fornobne 5lr- 
bejbe, ber t)ar fort)øjet 3ernertfen^ 92t)ttig^eb; M ^ar frem- 
htk^ optaget i fig en !t)et af ^^rænbmateriatet, fom er ft^benbe 
•tapitatf ormne, en !DeI af ^ojoonen^ ^apitatoærbi, fom l^en- 
f)ører tit ben fafte gormne. Det faatebeø fremfomne 9iaajern 



14 

er nu flljbenbe ^apttalformite for be ^ær!er, ^tjort htt om^ 
banner til @taal; @taalet er igjett fl^benbe gormue for 
(gmebetiærfftebet, ^dori et @t^ffe 33ær!tøi gjøreé færbigt; bette 
^en^ører ba til gorbrugéformiten. 

24. S^itdirfnittg );)aa ben forbelagtigfte 9}^aabe 
frætjer^apitalformuer, fontftaae tt( ^rtfté^errerneø 
^Raabtg^eb. 

3(f htn fafte ^apitatformue optageø efter'^aanbcn fmaa 
!De(e i ^robuftet, faatebeé fom en !De( af §øj,ot)neng 33ærbi 
gaaer ot)er i ^aajernet. 3o ftørre ^apitalformuen er og jo 
længere ben uben gorni^elfc fan gjøre S^jencfte, befto længere 
Dårer btt, inben ben er ganffe gaaet otier i be færbtge ^ro^- 
bufter. :Den fafte ^apita (formue fan attfaa fun (angfomt er^ 
ftatteé t)eb '^robufteté (Salg. 

®en f(t)benbc £a|3ttal gaaer oel hurtigere otier i ^ro* 
buftet, fom ^ærbien af ben DJ^ængbe ^u(, ber bruget tit en 
enfelt 3ernubfme(tntng, gaaer otier i hd bertieb ert)olbte 9iaa= 
jern; men ben forbrugte ft^benbc ^apitat maa ojebliffeiig er== 
ftatteé af en n^, for at ^ttttiirfningcn fan forlfættcé. 

!Derfom ingen befab gormue nof til at anbringe i faa= 
banne S^iltiirfninger og tit ber^oé at (etie, inbtil *il3robuftet^ 
Salg funbc erftatte ^apitalforbrugen, faa tiitbc faabanne ZiU 
tiirfninger iffe tiære mulige. !l)en, fom bcnl^tter fin egen eller 
aubre^ ^apitalformue til at britie en tiié 3lrt ^robuftion, 
falbeé en 2)rifté^erre. 

3Jien ©rift^l)erren be^otier, for at funne tiltiirfc noget, 
iffe blot kapitaler, men ogfaa Irbejberc, l)ticm ^an ba maa 
betale ^rifen for bere^ Slrbejbc; l)an falbeét bcrfor i bette gor= 
()o(b ogfaa ofte 3(rbejbél)erre. !5)i^fe 5(rbcjbcre bel)øtic 
ingen tapitalformuc, faafremt blot :^rift^= eller 2lrbejb^^errcn 
fan betale bcm 'iprifcn for bcret^ '^Irbejbe i bcftcmte forte ^IcU 
lemrum. ^enne :33etaling falbcct 5lrbejbéløn. 

5lrbejbélønnen optageé, fom ^epræfeutant for M brugte 
5lrbcjbeé5 iBærbi, i t>ct færbige *iProbuft. Ogfaa berfor mao 
bcr gitieé^ (Srftatning ticb ^n'obnftctéf (Salg. 



15 

25, ©tore tapttatf ormuer ere t!!e blot i 511 = 
tninbelig^cb til (Samfunbet^ gorbel, men ogfaa i 
<Særbe(eø()eb tit (^at)n for ^Irbejbevnc. 

gorft beb ^jætp af ftove tapitatformucr ere Xi(t)ir!ningcr 
i bet ftore, fom forubf ætte mancjc 9)(enneffer^ (Samoirfen, 
mulige. Ubett faabanne gormuer t)ilbe attfaa be ftore gore= 
tagenber, i ^oilfe Strbej.berne uben gormue htnne t)irfe for 5lr= 
bejbéstøn, ganffe fatbc bort. 1)i^\z ^Irbejbere oilbe ha t)txre 
ube af (Stanb tit paa benne Maaht at probucere og maatte 
føge anbet Slrbejbe ; ber nitbe ha htm minbre (gfterfpcrgfet 
efter bere§ Slrbejbe, mebenf> 3;:ilbubet om Strbejbe i anbre 9xet= 
ninger maatte tilbage. ^13rifen for ^trbejbet, Slrbejbélønnen 
maatte ha fatbe. 

3o flere ftore ^apitalformner, ber føge 5Irbejberne^ C^jælp, 
befto mere ftigcr (gftcrfporgflcn efter 5(rbejbe og befto ^øjere 
btioer Strbejbetønnen. 

^a $(rbej,beren enbetig oppebærer fin Søn af 5trbcjb^= 
^erren (ænge før benne ^ar faaet fit Ublæg bertil erftattet af 
^atgøprifen for ^robnttet, faa gjøre be ftore tapitalformner 
htt muligt nu at (ønne Slrbejbe, fom i 3Sir!elig^eben 
førft betaleéi af gorbrugerne langt ^en i 3:iben. 
©en Slrbejbétøn, fom 5(rbejberne i en ©uffcrplantage faae, 
betatee^ forft tiihac^c af be gorbrugere, fom fjobe eufferet ^oé 
be ^anblenbc, ber igjen tjaoe mobtaget htt fra Oiaffinabcricrne. 
5tu betale oi bem, ber bl^gge en ^ernoej, bcm, ber foretage 
ben foreløbige Unberføge(fe, bem, ber (ebe Slrbejbet, bent, ber 
tegne, bem, ber gjøre 3orbarbcibet, ubfore .^jorflen o. f. o., 
meb en Søn, fom igjen inbfommer en tang 5Iarræffe igjennem, 
maaffe ^unbrebe Star, af be $)xejfenbe^^ ^Betaling for bereé iBe= 
forbring og af 3nbtægt for ©obéforfenbetfer. 

§ 8. ^^bgang til d'rl^tJcrt). 

26, gor at ber attib fan opnaae^ bet ftørft 
mulige Ubbt)tte meb minbft muligt 5(rbeibc, maae 
alle l)ac»e lige 5lbgang til (irljoert). 



16 

Gn^t)cr arbejber for fin egen gorbel, men ^t)ab fjan txU 
t)irfei% maa bcrfor ogfaa l)be (Samfunbet faa megen 2:;i(freb^=: 
ftitlclfe fom bette 5lrbejbe fan l)be; t^i forft bevt)eb bibe ^ané 
"t-H^obuftev fpgte, forft ba fan 3^i(t)ivfntngen betale fig. ^et 
5lrbcjbe, fom berfor iffe himx gobt nof hztait i een 55irf* 
fomf)eb, maa ^aoe gri^eb tU at føge anbenfteb^ ^en, for at 
opnaae mere haaht til Slrbejberené og til ^amfnnbeti? gorbel. 
^et famme gjæfbcr om ^apitaten^ 5Int)enbe(fe, ogfaa ben maa 
f)at)e fnlb gri^eb tit at ffaffe fig htt ftorft mnlige Ubbl)tte. 

^aa ben 93habe gjor ^oer fig felo til 9}tibtpnnft for 
5^i(oirfningen, ibet ^an fun f)ar fin egen gorbel forløje; men 
meb btt famme imobefommcr ^an ogfaa bebft (Samfnnbeté 
Siran g. 

!Det maa folgelig oære cn^oer^ egen (Sag at afgjøre, om 
^an troer at probncerc bebft alene eller i gorbinbelfe meb 
anbre, og ha i ^t)ilfet Cmfang, om ^an felo otl oirfe meb 
fin egen kapital eller ooerlabe ben til anbre for en ^ri^, 
^Dorom be fnnne ene^. S^et er for ben enfclte, fom for @am^ 
fnnbet af 53igtigl)eb, at intet Slrbejbe fpilbeé og ingen kapital 
ligger ho\i, at alt 5(rbejbc og enl)Oer kapital opnaaer btt ftørft 
mnlige Ubbt)tte. d^lcn fnn IjOcr cnfelt felo, ^Irbejber eller 
.^apitalift, fan bcbomme, om l)an opnaacr, f)t)ab ^an fan op= 
naac, og gioer (Samfunbct l)am ben l)øjcft mnlige ^M^ for 
l)anc^ ^Irbejbc og for Snigen af l)an^ kapital, faa maa bet 
oære, forbi bet^ Enffer cre bebft mntigt imobefomne. 

2llt btttt fornbfivttcr, at 5lrbcjbere eller ^apitaliftcr Icoc i 
(Samfnnb, bere^ Slitoirfning ffer for Samfunbet^, fom for 
bere^ egen (Sfi)lb. 

27. 5)en enfelte§ 5lbgang til oi^fe erf)Ocro^=^ 
grene fan libe en 3nbffrænfning, forfaaoibt ^am-- 
fun bet beroeb fan opnaac billigere og bebre Ub^ 
bt)tte i cnfclte Oietningcr. 

C^runbfætningcn om ben frie og lige 5tbgang til dx- 
l)Dero l)ar langtfra itfc altib oæret ancrtjenbt. 3!fe en (^ai\c\ 
i oore Xiber er benne C>5runbfatning tilfnlbe ancrfjenbt og 
næftcn ingcnftcbéi ganffe gjcnncmfort. vJlaocri, l'ioegenffab, 



17 

^otieri, Sat)^tt)ang, ®tat)nébaanb baabe for ^erfoner og for 
bereé §)aanbtertng, 9^tonopo(er og tnange anbre gorl^olb, font 
]^at)e beftaaet eller enbnu htitaac, btbne berom. 

@aa(ænge (Statéftt^relfen al(et)egne mx i ^ænberne );)aa 
en!e(te ^erfoner, foitt)eræne gt^rfter (uinbffrænfct 9}lonard}i), 
eller :paa Slbel^ariftofratiet nicb efler itben gorbtubelfe meb 
^ejftligfjebcn (0)Zonard)t, inbffnrnfet t)eb |)rtt)i(tgerebe ©tænber), 
biet) benne ©runbfætning t!!e o|)ret()oIbt. ©fterat aflc ®tænber6 
!De(tage(fe i SoDgtontng^magten er trængt igjennem i enfelte 
i^anbe, t)t( ben ber fontme tii fin 9?et, om enb bornerte 5(n' 
ffnelfer eller enfelte^ gorbel ntoboirfer ben. 

^er finbe^ enbnn mange (SrljOeroøgrene, fom Itbe faabanne 
3nbf!ræn!ntnger, at ben frie og lige 5(bgang til (^r^bero beroeb 
er l)inbret, ffjont af forffjællige ®rnnbe. gor nogles ^eb= 
fommenbe er 3nbf!rænfningen ligefrem nrigtig og maa antaget 
at falbe bort, eftcrljaanben fom ftorre Dpltj^^ning gjor fig 
gjælbcnbe. d^lm for anbre^ ^ar ben fin ®rnnb i, at ben 
bermeb forbnnbne S;iloirfning iffe fan f!e meb ftorft gorbel 
nben (Samfnnbeté, naonlig (Staten^ Rebning beraf. ;8om Q^^ 
empel paa bet førfte !an i oort ^Oanb næone^ be ^aanb, ber 
l)inle \)aa ^anbejenbomme meb ^enft}n til Ubftl)fning og 
(Sammenlægning; til bc fibfte Ian regnet \^anbet^ gorfoar^-, 
3uftit^= og '^olitioæfen. 

^Dtan fan i 5(lminbeligl)eb fige, at ben 3:iloirfning, fom 
gaaer nb paa, ^))ah ber er til alle^ færlige gorbrng, bor nære 
fri, men ben, fom gaaer nb paa, ^oab ber er til fixlle^> 33rng, 
til Staten^ gorbrng, bor oære inbffrænfet. 5*oor ber er 
mange ^jøbere, oil griljeben felt) bringe ben bebfte S^itoirfning 
i ®ang; ^t3or ber fnn er een, fan benne iffe tJitrc fiffer paa 
at finbe en eælger, ^an ftaaer fig berfor bebft t)eb felt) at 
probncere. 3o flere ^^erfoner ber faalebe^> ^at)e ^rng for 
t)i^fe ^nnbffabcr, befto bcbre fan man ot)erlabe ben prit)ate 
33irffom^eb at mcbbelc bem i Sfoler, aabne for l)ele ^efolf= 
ningen» SO^en naar ber fræt)eø færegne ^nnbffaber og gærbig- 
f)eber af 9)utnb, fom fnn be^ot^e? i etaten^ S^jenefte, faa 

2 



18 

ftaaer Staten ftg t)eb fe(t) at aabne @!o(er for bem, faafom 
Unit)erfiteter, Cfficevéffoler o. f. t). 

^tøfe ©runbfætningev Ube bog i ^ra^i^ nogen gor= 
anbring, belé ^aa G5rnnb af ben ^iftoriffe UboifUng, belé paa 
(^rnnb af færegne Dmftænbig()eber, fom fnnne tilraabe en ^\^ 
tiigelfe. Dt)er l^ele ©nropa ^ar t>tt faalebe^ ^iftorif! nboiflet 
fig, at '$oflt)æfenet er i Staten^ §aanb, bog t)e( oprtnbelig, 
forbi \itt hntgte^ tit 3nbtægté!ilbe» iDa ^often ben^tte^ af 
atle, ffnibe bet fl^neé rigttgft at (abe ^reobeforbringen oære en 
fri Sag; naar hd bog iffe ffer, er hd af §enfi)n tit ben 
færbeteg oæfenttige iBetljbning, fom Sifferljeben og §nrtig()ebcn 
t)ar. Sigetebeé maatte 5ltmuennbert)ieningen nærmeft betragtet 
fom en fri Sag; iffe befto minbre er gorljotbet gjerne orbnct 
faatebeé^, at Staten orbner, titfer og teber ben oeb tønnebc 
(5mbebé= og iBeftiltingémænb. X)cttt er t)el ogfaa titbel^ be^ 
grnnbet i ben f)iftoriffe Uboifting, men ben enbnn ntange Steber 
mangtenbe 5(nerfjenbe(fe af Cp(l)6ningenø :^ett)bning I)o^ en 
X:d af '2((mnen maa bog titlige berettige Staten tit iffe 
enbnn at opgioe ben. 

3o mere ben enfetteø gri^eb nboifteéi, jo ftørre £p(^éi^ 
ningcn er og jo mere atte ^(a^fer i Samfnnbet bettage i \^ot)^ 
gioning^magten, befto mere oit ©rnnbfætningen om ben frie 
og tige Stbgang tit (SrfjOero gjore fig gjælbenbe. ^en ^ar 
fnnbet et paéfcnbe Ubtrt)f i oor (Brunbtoo^ § 83: 

„5{t(e 3nbffrænfninger i ben frie og (ige 5lb= 
gang tit (Sr^oert), fom iffe ere begrnnbebe i 'i>ct al- 
mene 33e(, ffntte IjæDe^ oeb ^o\)," 

3 t)ort ttjocaarige frie gorfatning^tio f)ar ben atlcrcbe 
oirfet tit Cpf)æoetfc af be ftcfte og oærftc Snbffrænfninger. 

§ 8, ^onfurrence. 

28. 2(t aiic 2:i(t)irfninger mcb ipenftjn faaoet 
tit ^^robnfteté iBeffaffen^cb og DJhtngbe, fom til 
2;ib og Steb, baabe titfreb^ftittc - Samfnnbet^ 
gorbringcr bebft, og ffaffe ^robncenten bet meft 
mnligc Ubbt)ttc meb bet minbft mntige 5(rbeibe, bet 



19 

fft)(be^ ben frie ^onfurrence om gorbel, ben fæUeé 
grt)gt for Zah. 

5)kar Slrbejberen fan t)enbe fin Strbejbs^fraft, ^t)or^en tjan 
t)i(, og ^apitaliften anbringe fine ^^apitaler, (}Oor f)an t)i(, faa 
nbfinbe be begge, ^t)er for fig, IjOorlebeø be faae ben ftorfte 
gorbel. Tlcn ber o^naae^ ingen gorbel »eb btt, fom iffe txU 
freb^ftiller ©amfnnbet, og ber opnaaeé ftorre gorbe(, jo bcbre 
©antfunbet blioer tilfreb^ftittet. ^onfnrrencen fretnfalber berfor 
!nn faabant Slrbejbe, fom foarer til Samfunbet^ ^rao. C^^ 
^ører et ^robnft at ti(freb^fti((c ^jDberne, (aber bet fig iffe 
(ænger fælge meb famme gorbef, ja hd fan gaae faa oibt, at 
2(rbejbe og Dmfoftninger iffe bUoe hztaitt, faa at 2;:i(oirf= 
ningen gioer ^^ab; ^^iloirfningen oil ba fafte fig ooer noget, 
ber fin ber ^jobere. 

S^ffe^ t^ct nogen at forminbffe btt 5(rbejbe efler be Dm^ 
foftninger, anbre maae anoenbe paa en oi^ 2;i(oirfning , faa 
oit ^an f)ofte i^bcrtigere gorbel beroeb, faae et (S^-tranbb^tte, 
SDette oebbliocr f)an at ntjbe, inbtil anbre, foffebe af llbfigten 
tif ben famme gorbef, finbe paa Ugnenbe eder anbre gor== 
bebringer, faa at "^rifen enbelig fatber og (^^-tranbb^ttet for= 
foinber. Wt efterftræbe et faabant @j:tranbbt)tte, ber maa 
anfeéi fom en iBefonning for i rette 3:ib at f)at)e t)bct ©am- 
funbet et ®obe, mebenø Skabet maa anfe^ for en (Straf for 
iffe at ^aoe t)bet nof. (gj:ti'anbbt)ttet er faafebe^ en retfærbig 
33eta(ing, ^e(e vSamfnnbet erlægger for igjennem ^onfurrencen 
at opnaae ben bebfte 2:i(freb^ftifle(fe af fin 2;rang, 

^onfnrrencen brioer altfaa aUt bort fra ben 2:i(oirfning, 
fjtyit^ "iprobufter Samfnnbet iffe ffjotter om, og brioer bent ti( at 
probncere, f)Oab bet trænger tiL tonfnrrencen er berfor faa 
langt fra en a}kgt, fom er »Samfunbet fjenbtig efier ff abelig, 
ot ben fnarere maa betragtet fom en Crbenené §aanbf)æt)er. 
^aftiat figer: „T)et er f onfnrrencen, ber oeb fin nmærfetige, 
men uopljorlige ilMrfning, tifoejebringer en ^igeoægt, fom D?et= 
færbig^eben maa ancrfjenbe og fom er fnfbfomnere enb ben, 
ben ffarpfinbigfte menneffefige Et)rigf)eb t)ilbe ftræbe at frem* 
falbe/' 

2* 



20 



§ 10. ^t)tti(ifyet>evnté ^rebsløb. 

29. 33eb forbrugen (^onfuntttonen) fulbenbe^ 
et ^rebéløb af 9^^ttig]^eber, ti(t)ir!ebe deb ^(rbejbe, 
ibet be paa forffjættig 93^aabe ubt)i!Ie eUer t)eb== 
Hge^olbe gorbrugerenø 5lrbejbSfraft. 

2:t(t)ir!nmgen foreger beb Slrbejbetø og tapttalenø §iælp 
9li)tttg^eberne i ©antfunbet, forøger (gatnfunbøformuen. ©nten 
tjene be umibbelbart til gorbrug, ^onfumtion, etter be banne 
n^e ^e(e af tapitalformuen. X)et førfte gjælber, l^oab ber 
forbruget tii (Srnærtng, ^e!(æbnutg, ^otig, iBo^at)e, Uttber- 
t)iøntng, Opbijggelfe, gornøjelfe o. f. t).; be itbt)tHe, Deblige^ 
I)o(be, forbebre eller foræbte 2lrbejb§!raften ^o^ gorbrugeren 
(tonfumenten). '^ct fibfte gjælber om be ^atofærbige ^Barer, 
ber gaae oDer i en anben ^robncent^ ^ænber (9xaajernet, ber 
gjøreé til (Staal o. fL)r om Slrbejbéb^r, ber tjene 3)riften i 
en 3::i(t)ir!mng , om 33ær!tøj og 93Zaf!iner, Unberdianingø* 
apparater, mnfifalffe 3nftrnmenter m. m. 

Zii (grftatning for fine Xitoirfninger ntjber ^robncenten 
en Onbfomft, fom ^axx hcU forbrnger, bel^ anoenber tit 
gorøgelfe af fin ^apitalf ormne, ^oitfen ba anocnbeé i f)ang 
egen etier anbreé 3}rift. 

^nbringeø kapitalen i en anbenø !Drift, blit)er ^^»riftéi* 
f)erren 9}^ellemmanb eder a}abtpnnft i bettc Hrebøløb. ^an 
fjøber nemlig Slrbcjbcrené 51rbejb^lraft for Søn og gjør bet 
beroeb mnligt for 51rbejbcren ftra^* at faae en 3nbfomft, nbcn 
§enfl)n til, naar *il3robnftet oirfclig fælge«, ©rift^^crren lejer 
bernæft ogfaa be til l)an« Skrift fornobne kapitaler af anbre 
for ben betaling, ber lalbe« Dientc og fom fætter kapitalen« 
(5 jer (t^apita liften) i @tanb til ogfaa fornb at nijbc Ub^ 
bijttet af cnbnn if!e hztaik ^H'obntter. 9}ccn 3Drift«l)errcn tan 
i!!e og t)il itfe ftl)rc ^Driften nben af ^]3robnftctéi ©alg^pri« 
at ubbrage, fornben 5Irbejbéløn og Oienter, en egen 3nblomft 
for fig, X)rift«l)erren« Ubbtjttc. 

:iDen Del af 3nbfomften, bet oære fig Vøn, denter eller 
Drifté(f)errené Ubt)l)ttc, fom anocnbc« til ^iapitalformncn« eller 



21 

ben arbejbenbe gormueé govøcjelfe, ()av aabenbavt enbnu if!e 
tifenbebragt fin 33trffomf)eb i !Xi(t)tr!ntngen^ 3:jenefte. I^tttt 
gjælber berimob itk btn forbrugte !^e(, t^i meb f^orbrugen 
er 2;;i(t)irfntngen^ Øjemeb naaet; 9lt}ttigf)eberne ti(t)ejebringe^ 
fun for at tilfrebéftide Dore gorni3benI)eber. 9)teb forbrugen 
er berfor btt førfte ^rebélob fii(benbt, men, ibet 9it^ttig{)eberne 
ligefom optaget i *iPerfonernc, blioe be tit gat)nrig 5lrbejbéfraft, 
ber igjcn træber i S^iloirfningen^ Xjenefte. (Saalebeø fort* 
fixtteé 'Jtl)ttig!)eberncé ^rebélcb i btt uenbelige, 

§ IL <Somfunbet. 

30« 33cb ®iben af be enfelte ^erfoneré egne 
3ntereéfer, fom ftræbe efter t>tt ftorft ntuUge llb- 
ht^ttt nteb t)^t minbft ntndge ^rbejbe, ftaae anbre 
tarige og fælled 3ntere^f er, fom fun fun ne D åretaget 
i og oeb et (Samfunb. 

^Ilerebe 9}Zennef!eté ^jælpetofe 5ti(ftanb i oiøfe 5((bere og 
unber oi^fc Cmftænbigljcber otfer ^en paa 9^øbt)enbigf)eben af 
gorbinbetfer, (Samfunb, f)Oor iffe ben %unbfixtning alene 
raaber, at naae ben bebft mulige 3^ilfreb^ftil(e(fe af gornøben- 
^eber meb hct minbft mulige Slrbejbe. ^aabe iBarnet og DI- 
bingen ere faa ganffe ube af ^tanb til at førge for fig felt), 
at be iffe funne unboære gant i (i en, bd <Samfunb, fom meft 
fnt)tteé fammen af fæOe^ 3ntereøfer. S^e^uben fan ben fraf- 
tigfte Wlanh mibt i fin ^ir!foml)eb fueé af et)gbom, faa at 
^an trænger til gamilien^ "^leje, |)er er bet altfaa iffe ben 
perfonlige, men ben fælled gorbef, fom tiaretageø i og oeb 
gamilien. 

^ernæft opftaaer ber, meb ben tio^enbe iBefotfning og be 
ftigenbe 33anffeUgl)eber oeb ben§ Srnæring, kt fattige og 
uf)elbige gamitier, ber finbeé forcelbreløfe iBørn og frænbeløfe 
Ctbinge, fom trænge til §)iætp, ^er fommer kommunen 
til meb et orbnet gattigoæfen, meb ^Irbejb^ljufe, §ofpitaler og 
5lf^ler. 

(Snbelig fræser 5:iloirfningen en 9^o til at ubfolbe fig, 
®ifferl)eb for gormuen, Ubbrebelfe af (erfaring og ^unbffaber. 



22 

iDerfor førger (Staten t)eb ^^orftjarø-, 3ufttté^ og ^olitu 
t)æfen, tjeb offentlige 3nbretntnger for Cplpning og Unber= 
Oiøning. 

3 alle biøfe gor^olb er htt fælled og beftanbige Sntere^fer, 
ber raabe. ^e oaretageé bebft i og oeb ©amfnnb, forbi ben 
perfontige 3ntere^fe fnnbe oære friftet til at oife bem fra 
fig, naar gorbelen t)eb bereé 3)aretage[fe iffe ftider ftg !(art 
frem i btt Øjeblif, \>a Si^rangen oifer fig. 2^jen efter ^beé 
!nn i goroentning om (^jentjenefter, og naar 9?ime= 
(igf)eben i at trænge tit etter mobtage ^jentjenefter tager af, 
faa er ogfaa 3^i(bøje(ig^eben tit Sjenft^belfe ringere. 9}^en 
naar ©amfnnbet i een af fine gormer ooertager gorptigtetfen 
til at oaretage bi^fe 3ntereéfer, faa er en^oer fiffer paa ben 
2^jenefte af benne 2Irt, fom t)an be^eoer. Cg ba ©amfnnbeté 
S^jenefter httak^ af bete D}?eblemmer, — i gamitien oeb perfon= 
tige ^jenefter, fom ben ene 5(tber gjør ben anben, fom gor* 
ætbre gjøre bereg iBørn igjenncm mange ^eb, i .^ommnnen og 
og (Staten oeb Sf atter, 3lf gifter og Ombnb, faaoelfom oeb 
^Derfontige ^^jenefter, ben ene Slægt ^ber ben fommcnbe, — faa 
blioer ©rnnbfætningen om gjenfibig 3;;ienftt}betfe fom (iHmnbtag 
for Samfnnbet^ |)ué^otbning tittige opret^olbt. 

9ktnrtigoi^ I)øre iffe f)erl)ib ben Slagé Samfnnb, l)Oié 
gormaat er 3:i(t)irfning meb fælteé gorbel af Ubbijttet, faa^ 
fom 5t^fociationer, røiefetffaber m. m. 9D2en oiéfe af bem 
!nnne bog titfigte faabanne gormaat, at be meb ftørft gorbet 
gjøreø tit Stat^fag. ^cr^en ^ører tit en oi^ ®rab gor- 
fiffringøoæfcnet, ^oi^ gormaat er at afuærgc cnfette U^etb, 
fom tit Sfabe for Samfnnbet fnnne ramme enfctte ^^erfoner, 
enfette gamitier, ^t)er etter ^ommnner. gorfiffringcrne tnnnc 
næmlig bct^ oære faabanne, fom pa^^fenbe cre (^jcnftanb for 
prioat 3nbnftri, forbi atle anerfjcnbe og betjøoc bem, bets faa^ 
banne, fom enten enbnn iffe l)at)e onnbet tilftræffetig 2(ner^ 
fjenbetfe, etter fræoe ftørre Sifferl)cb enb ben prioate 3nbnftri 
altib fan gioc, et(er tigefrcm finbc en faa fjivtben 5lnocnbctfe, 
at bc iffe fnnne betale fig. gorfiffring mob 3(b^oaabc og 
Søffabe cre nn i faa atminbetig ^rug, at ben priuate ^irt- 



23 

foml^eb paa htttt ^itnft er fulbfontmen tt(ftræffe(to. ^tDg= 
forfiffringer og ^^iDrcnteforfiffrtnger ^a\)t Dunbet tninbre Ub- 
brebelfe og fræoe tidige, be(é paa (^Hutnb af ben lange Zib, 
ber fan mebgaae, tnben bevom afflnttcbe §anbc(er bringe^ til 
51fgjørelfe, belø paa @rnnb af ^anffeligfjeberne t)eb bere^ i8e= 
regning, altib et Xi(f^n af (Samfnnbct ((Staten), i^i^fe ere 
berfor ^jenftanb for (Staten^ ^irffom^eb (i (gnglanb f. (?^\) 
eder ftnae nmibbelbart nnber en af (Staten t)a(gt iBeft^relfe 
(font i S^anmarf), nben bog ioorigt at mxt nnbbragne ben 
prit)ate 3nbnftri nnber Staten^ Xitftjn. gorfi!!ring iniob ftore 
lUt^ffer, faafom Doerfoommetfer, Sorbffjælo o. be^L, font 
fjælbent inbtræffe, fan if!e gjcre^ til (^jenftanb for en gor- 
retning, ben ntaa berfor ooertage^ af Santfnnbet, ibet be for- 
ffjæflige Stater og lOanb^bele træbe l)jælpenbe tiL 

31. X)en l^ele DJZenneffeflægt banner et ftort 
Samfnnb, i I}t»i^ §n^I)olbning alle be 2ot)t gjælbe, 
foin ere uboiflebe for *$erfonerneé og be ntinbre 
Samfnnbé §n6l)olbning. 

9}Zenneffeflægten er nbbrebt ooer l^ele 3orben, t)ort fælleø 
Sfatfammer for alle 9Zt)ttigI)eber^ (SHitnblag. ^et golf 
(Dktion), font afflntter fig fra alle anbre, git)er beroeb 5lffalb 
paa be 9c^ttigl)eber, ber iffe fnnne nboinbeø af ben %^kt 3orb, 
bet kboer, og nnbbrager igjen anbre golfeflag bein, btt raaber 
ooer. d)hn ber er al O^inteligljeb for, at 2^abet t)il oære paa 
hct golfé Sibe, fom afflntter fig. !^a htt bernæft er muligt, 
at gorbinbclfen af be fra forffjællige (^gne paa forben l)entebe 
3^1)ttigl)eber fan aole nlje, Ijibtil itfjenbte, faa oifer ber fig 
nteb 31ffonbringcn et aabenbart 2;ab for l)ele 9)^enneffeflægten. 
'^.tt fainme folger ogfaa beraf, at ben erfaring og ^nnbffab, 
font paa eet ^kh er inbfatnlet, iffe fan fonttne til dlXjtU paa 
et anbet berfra affonbret. 

9lu er Del gorl)olbet i 5?crben iffe bet, at enfclte golfe* 
flag ^aoe forntaaet ganffe at nbeluffe fig fra gorbinbelfen nteb 
anbre, men be famme betragtninger gjælbe ogfaa, naar ben 
ene Stat omgjærber fig nteb gorfigtig^ebt^regler, gorbub og 
iBeffatningcr, fom l)at)e til §enfigt at oanffeliggjore Sam* 



24 

ftjetnmet ^^»e i anbre (Stater frembragte 9^^ttig^eber b(it)e i 
famme gor{)o(b bærere i ben faatebeé omgjærbebe ®tat, font 
^anffeltgfjeberne ere ftøxTe. ^er fræt)eé altfaa mere 2(rbejbe 
enb fornøbent af iBeboerne i en faaban (Stat, for at ffaffe jig 
flige 9f^l}ttig^eber, 

(Som Stempel paa ben 5(rt 33anffe(tg][)eber anføre^ gorbub 
imob Oxejfer nb ot)er ^anbet^ ©rænbfer eller i oi^fe Sanbe, 
Sorbnb imob Ub= og 3nbførfe( af enfette 9iaaftoffer og ^ro= 
bufter, 3:o(b, ^onfumtion^afgift m, m. 3o mere O^tij^ning 
om be rette ^runbfætninger for (Samfunbetia ipué^olbning 
ubbreber fig f)oé (Staterne^ (oogioenbe 9}lagter, befto mere 
oi((e biéfe §)inbringer for htt frie (Samfoem blioe fjernebe. 3 
be flefte (Stater beftaaer bog enbnu en ^olbbeffatning, men 
ben opretf)o(beé for bet mefte !un af |)enft)n til ben 3nbtægt, 
Staten tjax beraf og fom iffe let fan erftatte^ paa anben 
SDhabe. 3miblertib tør t>tt paaftaaeé, at alle opltjfte Sanbe^ 
9?egieringer nn, beoibft eller nbeoibft, ftræbe ^enimob gri- 
1) an bel, ben 3:ilftanb, l)t)ori alle be for ben bebfte ^iloirlning 
oeb htt minbfte Slrbeibe ffabelige goranftaltninger fjernet. 



25 



I. 2)en pnunte Jiluirfning i Samfmibet 



§ 1. ©nmblotJ for 3!ilt)irfnincjen, 

32. 33eb v^onfurvencen opnaae^ ben bebfte gor^ 
beltng af Slrbejbe og ^a|3ita( paa be forffjædige 
2;i(t)irfninger. 

!i:i(t)irfmngen trioen bebft unber gor^olb, bcr tilftebc en== 
i)\)tx fri ^rug af fine Soner. T^en, fom bebft forftaaer at an= 
oenbe fine træfter i3aa 3^i(freb^fttlle(fen af be enfette ^^erfoner^ 
og (gamfnnbeté gornoben^eber, opnaaer ben ftorfte gorbet. 
(5n^oer oi( berfor anoenbe fine træf ter (5(rBejbe og tapitat) 
paa ben 3^i(oirfning, f)Ooroeb ber nteb htt ntinbfte Cffer naae^ 
hd flørfte Ubbtjtte. 93ien \>tttc forubfætter griljeb og bermeb 
tonfurrence, fom er en tantp om be gorbele, ber I)ofteé af 
at titfrebéftille (Samfnnbet. !l)en fætter ade <Samfnnbet^ legem- 
Uge og aanbetige træfter i ben fnibfomnefte og friefte iBe^ 
oægetfe for at naae bet betegnebe 3)ka(. (Stijoert 33aanb paa 
53et)ægetfen , fom fntjtte^ af enfette ^erfoner efler (Stænber, 
naar be ^aoe 9}kgten, fan i!!e inbef)o(be Den (Sum af (Sr= 
faringer, fom f)e(e *Samfnnbet ^ar i fig. 

§ 2. 53e tre fammen^ørenbe probuftioc kræfter, 

33. 3^il "iprobuftion fræoeé Samoirfen af dla^ 
turen, ^Irbejbet og tapitaten. 

!i;i(oir!ningen ffer iffe titfælbig, men forubfa^tter en plan^ 
mæéfig (Stræben efter et beftemt 3)taa(. !5}crfor fan gjerne 
et tilfætbigt gunb af et (^ulblag eder diamanter fa^tte et !^anb 



26 

i ^efibbelfe af en i)^^ttig()eb, men egentlig ^i(t)trfning i ftreng 
gorftanb ffer beroeb iffe. dJltn finber jeg et etenfuKag, ant)enber 
5(r6ejbe og kapital paa nt bringe Sindene i en faaban gorm 
og paa et faabant vSteb, at be nmibbelbart fnnne brngeø, faa 
Ijvobncerer jeg. 

3 ^egtjnbelfen, i 9)hnneffef(ægten6 iBarnbom maatte en* 
^oer enten finbe i 9latnren, f)t)ab ^an brngte, eller felo ti(t)irfe 
bet, faa at \)tt bleo færbigt tit 33rng; i bet ^ojefte arbejbebe 
^an for og meb fin gamitie. Olatnren gjorbe meget, Strbejbet 
og kapitalen (ibet. 5((t font ^amfnnb banner og ubt)if(e^, 
ffer Slitoirfningen oeb alte for aUt; 9ktnren foigter t!!e, men 
5(rbejbet og kapitalen faaer ftorre iBetijbning. 

34. 92atnren (eoerer Stoffet, ber bearbejbeS. 
93^en btt er langtfra iffc ben enefte 9}kabe, f)tiorpaa 9tatnren 
er meboirfenbe. ^hitnrfræfternc arbejbe meb oø paa 
ben 93Zaabe, fom 9Utnr(ooene titftebe htt !Det blioer 
bd menneffelige 3(rbej,bc6 @ag at bringe 9^atnr!ræfterne tit at 
tjene o^. Cgfaa alle 9}2enneffeté legemlige og aanbe* 
lige kræfter ^øre meb tit 5)latnrfræfterne. Dktnren^ 
$D?eboirfning er attfaa en gornbfætning for fcloe ^trbejbet. 

9kturfrixfterne tjene o^ meb forffjæltig 3møbefommen. 
^i bet)DOe fnn at opfange ^ in ben i D^totten^ og ^fibet^ 
(Sejl, at (ebe l^tft træffet oeb en gob :^l)gning af Cone og 
©forftene, at mobtage 33anbtrl)!fet paa ^anbf)jnleti3 ^footer, 
at labe @oI(t)fet og ^Regnen oirfe paa nor Ubfæb og oore 
"^plantninger. 93len oi maac afrette ®l)rene til at tjene o^ 
paa bcftemte ^JJkaber, foroanble ^^anbet tit ^amp og lebe 
bd^ 33irfninger i !^ampmaffincn, nbgranffe 9}?agneti^men^, 
^teftriciteten^ og Sljfcté« \?ooc, for oi fnnne brnge bi^fc 
kræfter i ^fibøfartcné, G)atoanoplaftitfenci, 5:e(egrap()ien^, 
'ipt)otograpt)ien^ !Ijeneftc; nbcn noje Slnnbffab om be forffjætlige 
Stoffcré 3nboirfning paa f)inanben til Sammenfatning og 
STptøéning ((^t)emi) tnnbe ingen gabrifation bringe^ tit ben 
nnoærcnbc gn(bfommcn()eb. 

35. ^(rbcjbct forøger 9h)ttigl)cben, ibet bet be* 
arbejbcr Stoffet fra 3^atnren og Icber ^^iatnrtræf terne. Strbejbet 



27 

felD f!a6er intet, og berfor er alt 5(vbejbe (ige probufttut, 
^onben^ iffe mere enb ^jobmanbené, gabritantené iffe mere 
enb i)kturforfferen^, ^ægenø iffe mere enb '13l)i(ofop^en^. ^laax 
^onben fætter be :)tatnrfræfter i ^et)iTgct|e, ^noroeb hornet 
at)leé, faa benytter ^jøbmanben bem, bcr tjene tii htt^ iBe= 
forbring nb imedem gorbrngerne; gjør gabrtfanten ^raftif! 
S3rug af (Stofferne i 9ktnren, faa gjør 9htnrf orfferen tf)e= 
oretiff ^rng af 9iatnr(ooene og ^jæfper beroeb gabrtfanten; 
bent)tter Sægen fig af fit ^jenbff ab til htt menneffeligc "Begeme, 
faa nbbrager $f}i(ofop()en af fin ^nnbffab tit DJt'enneffeaanben 
mange for ©lægten gaonlige ^ærbomme. 

36, ©en arbejbenbe gormne, ^a)}italen, bc- 
f^arer faaoelDZatnrfræfter fom ^Irbejbéfræfter, nben 
at 9}^ængben af tiloirfebe 9^t)ttig()ebcr forminbffe^. Qx jeg i 
iBefibbelfe af hd 9taaftof, jeg ffal bearbejbe, faa f parer jeg 
btt ^rbejbe og be i)htnrfræfter, ber fræoeé for at ffaffe mig 
htt 53efibber jeg 3ernoeje og ©ampffibe, faa fparer jeg 2^tb, 
^raft og ^^efoftning paa ^robnftete g(t)tning o. f. o, 

Ogfaa kapitalen bentjtter 9tatnrfræfterneé DJkboirfning 
t)eb *iProbuftionen. '^tttc er en noboenbig gøfge af, at åapu 
talen er en !De( af ben oeb ^Irbejbeté og D^atnrem^ ©amoirfen 
bannebe gormne. 9)kffinerne ere felo in-obnftcr af 91atnr, 
5(rbejbe og kapital, men be tjene Xiioirfntngen paa en bebre 
D^kabe oeb ben forogebe 5li)ttigf)eb, SIrbejbet ^ar nebl'agt i be 
9laturgjenftanbe, Ijooraf be ere bannebe. 

§ 3, gotljolbet imeflem be |jrobuftioe ^rafter. 

37. l)^atnren^, 2(rbejbet^ og ^apitatené ©et^ 
tagelfe i S^iloir fningen ftaaer i bet gorf)o(b, fom 
tii en^oer Zib er b^t forbelagtigfte. 

3 ^eg^nbelfen, naar ^efolfningen er ringe og Dhtnrené 
(^aoer rigelige i gor^olb tit gorbrngen, bc^ooe^ minbre 2ln* 
i)enbelfe af 3(rbejbe, næften ingen af kapital, for at tilfreb^- 
ftitte gornøbenf)eberne. (2x ber meget mere gob 3orb enb ber 
be^øoe^ til at frembringe iBrobforn nof, bt)rfer man ben meb 
ringe 3lrbejbe og nben ^apitalanoenbetfe, for at gjengioc ben 



28 

(^Dnen tii at frembringe, fom t)eb (^jøbtiing m. m, — '^ornaben 
tjax fri @ræégang til fine §jorber. 

9}cen efterljaanben fom iBefo(fningen »o^*er og 9kturen^ 
frie grembringelfer fti^be for§o(bét)i^ minbre rigelig, maa bcr 
anoenbe^ mere Slrbejbéfraft, mebené bog enbnu en ringe 
^a|)itat, f. (S^\ af fimpie 9?ebffaber og ^^gninger, er no! til 
at ffaffe alle bet fornøbne. dx at ben bebfte 3orb inbtaget 
tit !l^t)rfning og bene (Suner tagne faa ftær!t i ^eflag, at ben 
trænger til gornljelfe af fin v^raft, faa blioer ber ©pørgémaal 
om 5(nt)enbelfe af mere ^3Irbejbe, enten til i^ljrfning af ben 
næftbebfte 3orb eller til at gjengioe ben nbpinte gobe 3orb fin 
^raft. 3 faa ^ilfælbe be^ooe^ iffe blot mere Slrbejbe, men 
kapitalen faaer fom arbejb^befparenbe ^raft en ftørre ^et^bning» 
— ^oægaolen i t)ore Skiber maa ffaffe btt noboenbige gober 
Deb !Dl)rfning, (Sngtianbing o. f. 0. 

(Snbelig, naar ^efolfningen^ ^ilt)æ^*t fræoer tjberligere 
gorøgelfe af S^ibirfningen, træber 9^atnrené frie 0}^ebt)irfning 
mere i ^aggrnnbcn, og bd bliocr ^rbejbet og kapitalen i 
gorening, fom ffnlle briDe 9^aturen til at ^be bet fornøbne. 
^er blioer bog ifær ^apitalcn^ iBettjbning fremtræbenbe, forbi 
f)t)er ni) 5(nt)enbelfc af .kapital gioer en Slrbejbébcfparelfe. 
9)Zeb §)enft)n til 3orbené !5^1)rfning er i>dtc gorl)olb inbtraabt 
ooeralt i oor ^erbené«bel, ^oor ben langt ooeroejenbe ^el af 
3orbbunben er inbtaget til Dtjrfning, 

38. Cpfparet ^rbejbe er kapital, forbrngt 
kapital er Slrbejbéfraft. 

9)?enncffct meb fin 5trbcjbéfraft ftaaer lige oticrfor '?tatnrcn 
meb fin 9iigbom. 3bet DJtenneftet ocb fit 5lrbcjbe tilegner fig 
og forøger be natnrlige 9^l)ttigl)eber, cr^oerucr bet fig en 
gormuc. 

gorfaaoibt i)l^ttigl)cberne iffe umibbclbart forbrngc^, blioc 
bc til ^iapitalformne, ber tjener til oibere i^ettclfe af ^il- 
oirfningcn. 3 ^apitalformncn ftaac altfaa Dictfe '3it)ttig^eber 
til oor Dkabig^cb, naar oi uille labc bcm tjene o^ til l)ber= 
tigere ^liloirfning, labc bcm arbcjbc for o^. X)ct 5(rbcjbc, fom 
bcrocb ubførcéi, fan betragtcé fom opfamlct i .viapitalcn oeb 



29 

ben tibltgeve 33irffom^eb, att^aa fom opfparet 5(rbejbe. Sæt, 
at t)t be^øtte 7 ^age f)t)ert 2lar tU at gratie bet @ti)!fe 3orb, 
t)i bi)r!e, men bi andenbe 30 ^interbage \iaa at gjøre en ^13(ot), 
]^t)ormeb tit i 1 T)ag htnne gjøre htt ^Irbejbe, bcr før fræoebe 
7, faa ^at)e t)t i ^ine 30 ^age nebfagt i ^(otien et 5(rbejbe, 
ber aarlig fparer oe 6 !l)age^ (^H*ai3ntng. (Sfter 5 5(ar^ gor^ 
tøb er be 30 ^age^ 5(rbcjbe att\aa betalt, og oi ^aoe itk 
blot i Dor øorige i^etietib bnnbet 6 !4^ageé Slrbejbe aarligt, 
men ogfaa tiorc (Sftcrfommcrc htnne ant)enbc 6 ^^age aarltg 
til anben ^irffom^eb, faadrnge ^^(oDen fan brngc^. ^i(meb 
fpareé bette 5lrbejbe paa Sanbmanben^ tralle Xib, men *$tot)en 
!an gjøre^ tit enl)tier Zih. ^looen er faatebe^ en kapital, 
fom meb gøje !an falbeø opfparet SIrbejbe. 

5lt ^apitatf ormne ombanneé eftertjaanben til gorbrng^- 
formne. 3 benne (Sfiffetfe tjener gormnen til (ernæring, 
33e!(æbning, Opmnntring, Unbert)ii^ning, iScoarelfe af ^Snnb- 
f)eben o. f. t)., og I)ører bcrefter op at oære til. gormnen er 
faalebe^ fortæret, men oore legemlige kræfter, Dor (2nnb()eb, 
Dort ^ebære, t)or 5(anb^frif!I)eb er t)eb(igeI)o(bt eller fornt^et 
©en forbrngte kapital ffjænfer o§ 5(rbejb6fraft og bet haahc 
aanbelig og legemlig, ^apitalforbrngen nbt)i!lcr og battiter 
altfaa baabe Slanb og ii^egeme. ))laax t)i berfor arbejbe ))aa 
at erl)t)ert)e .kapital, famle tii 93iibler til tior Ubbannelfe. 

39. (gfjønt (Samfnnbet befibber gorraab baabe 
af 3{rbejb^fraft og af kapital, er \>ct bog mere inb- 
ffrænfet i ^Intjenbelfen af 5Irbejbøfraften enb af 
kapitalen, og berfor fan ogfaa Slrbejberenø ©til- 
Itng nnbcr nl)elbige gor^olb blitze oanffeligere enb 
^apitaliftené. 

511 ben i ©amfitnbct tjærenbe 5lrbejbcfraft og kapital- 
formne nbgjor et nt)t gorraab af ^jælpemibler for ^iloirf- 
ningen. d)lm Slrbejbéfraften laber fig iffe forbrnge paa een 
®ang eller i oilfaarlige DJ^xngbcr, ben maa forbele^3 i 2;iben 
paa en 9xæffe efter ^oeranbre folgenbe ^^irffomlieber. !4)en 
fltjbenbe kapital berimob laber fig lettere fafte inb i ZiMxi- 
ningen til alle 5:iber og næften i alle ©tørrelfer. '^ctt^ er 



30 

en naturlig gølge af be ©rænbfer, ber ere fatte for ben per* 
fonltge 33{r!fom^eb; t)t funne fun ubføre en t)ig 3)2ængbe 
2(rbejbe i en t)iø Zib og een Sing ab fangen. SOZen ben 
f(t)benbe kapital fan famle ben bert opfparebe ^Irbejb^fraft 
paa eet ^nn!t, forfaaoibt ben blot (aber fig ontfætte i ^enge» 
'^m fafte ^apitol berunob er i O^eglen ntere bunbet enb 
2(rbejbøfraften. 

Strbejbéf raften maa t)ære i nafbrnbt ^irlf ont'^eb , ^ot^ 
ber tf fe ffaf opftaae Xab; ftanbfe^ ben for en Zib, fan ttt 
forfømte fjelbent tnb^ente^ paa en anben nben at ^inbre anbet 
2(rbejbe. '^tn flijbenbe kapital, btt opfparebe Slrbejbe, fan 
ofte afoente t>d betejUge ^^jebtif, fan nnbertiben ^olbe fig til* 
bage fra htt ene og fafte fig paa btt anbet, ja enbog for en 
5^ib ^olbe fig ganffe borte fra ^itoirfningen; bog iffe uben 
ofte meget fotetigt ^ab for .QapttaUften. 

SIrbejberen maa nben 2(fbri}belfe oppebære fin Son, f)Oiø 
ber iffe ffal tjære gornøben^ebcr, fom blioe ntilfreb^^ftitlebe. 
3)^en benne 2øn er netop en gornbbetattng af t^tt, fom XiU 
oirfningen førft fenere fafter af fig og fom i)be^ af kapitalen, 
ber faatebeé maa tiente paa fin ;©e( af Ubbi)ttet. derfor 
maae ogfaa i trange !^iber, ()Oor ^robnftionen ftanbfer, 3(r^ 
bejberne ti(bl)be fig mere paatrængenbe enb kapitalerne. 5)^aar 
ber ingen ©iffer^eb er for 5li(oirfningen^ rolige @ang og for, 
at ben betaler fig, oil .^apitalcn^ (5jer foretræffe at ocnte fefo 
meb Xab for Øje; men 5Irbejbercn fan iffe ocnte. 

(Sagen er, at Xifoirfningen i bet (Store ^ax mange Xrin 
at gjennem(øbe i S^ib, fom i 9inm, for et ^rebélob er fufb* 
enbt, og fun oeb ^apitakné §jætp funne be gjennemløbeé. 
dJlm SIrbcjbcrené Xifoirfning af fine egne gornøben()eber ocb 
5(rbcjbe for \?øn ffcr i bet emaa, ber er fun eet 3^rin, f)an 
(eoerer 5{rbcjbe og mobtagcr bcrfor ben 2øn, l)i)orDeb ()an op* 
naaer alle fine gornobenljeber^ 5^i(freb^fti(Ic(fe. 

■D^cn ^ermeb er bog iffe fagt, at kapitalen, ifær ben fafte, 
men ogfaa ben f(t)bcnbe, fom alt er anbragt i 5:i(tnrfningené 
Xieneftc, iffe ofte trtjffe^ (igefaa meget af Uro og (Stanb^ninger 



31 

fom ^trbejberen; miberttben maa v^apitattften cnbog finbe fig i 
(angt ftørve %ah og Ijaarbeve (BM enb 5(vbejbercn. 

§ 4. S(rbejbfts sprobuftioitct 

40, 5i[It bet, I}t)ovpaa Stvdcjbet Dirfer, fa(bcé 
btt^ (Stof. (Stoffet er tffe aitih materielt. 

Sernert^ er Stof for 2(rbejbet t)eb 5)øjoonene, naar Csernet 
iibfmetteé; 9^aajernet er igjen Stof for t)ibere ^Irbejbe. 9)Zen= 
neffet^ (egemttge eller aanbettge ©oner ere Stof for bet 5tr== 
bejbe, ber itbføre^ oeb 0|3bragelfc, Unberoi^ning og Dplt)^ntng. 
9JZennef!e(tge 2^ jenfti} belfer blioe Stof for bet ^rbejbc, (jOoroeb 
be tebeé eKer bent)tte§ i !4)rtften; ^paanboærfésfocnbené^ S^jenefte 
er Stof for 9)^efteren^ SIrbejbe, ben ubforenbe 9)htfifer^ for 
Or^efteranforeren^ o. f. t). 

Stoffet oe^'Ier nteb oort ^jenbffab til 0}Zaterien§ (Sgen- 
ffaber, til ^laturlooene. DZatitroibenffaberne ere berfor Sam? 
funb^f)U§^o(bningené gæller. Saalebe^ I)ar i ^iberne^ Sob 
S^rangen til ^e(i}éning oæret af()ju(pen oeb gl)rrefpaan, !XaIg, 
^0^, Dlie, StenoUe, ®a^. ^er ^ar attfaa til forffjædige 
2^iber oæret bearbejbet forffjætlige materielle Stoffer, for at 
ffaffe ^ell)éninggmib(er, men ber ^r meb htt famme uboiftet 
fig Stof, fom iffe er materielt, belø be tit iBearbej betfen for- 
nøbne Xjenftl^belfer, bete 3)^ed)aniffen§ og (2(}emien^ Dktnr:= 
Iot)e fom Stof for D^atnrforffere. 

41. ^eb 5(rbejbe for S^iloirfning af ?h}ttigf}eber 
tit oore gornobentieberø Xitfreb^ftiltetfe opftaaer 
3nbuftrt. 

^erl)en Ifører Xitoirfning af ^aaftof og D^aaftoffct^ Sdc- 
arbejbetfe (3nbuftri i fneorere gorftanb) og ^robuf tet^ 
Dmfætning, fom ffer oeb .^ an beten, 

^tiloejebringelfen af ^^aaftoffet fan ffee paa meget for? 
ffjædig DJZaabe. Snart beljooer man htn at opføge bet i 
91atnren, fom oeb 3nbfam(ing af oilbt oo^-enbe Urter og ^ær, 
oeb 3agt, gifferi og ^jergoærfébrift, fnart maa man fætte 
9laturené egne ^^ræfter i ©eoægelfe for at titoirfe hct, 
fom naar man btjrfer .^orn, ^nn, -£)ør, grngter, Urter, orbner 



32 

S^ræprobuftionen i Sfoben, tidægger '^tjx til 5(rbejb6brug, 
(^(agtefoæg, lUbfaar o. )\ t). 

4^en inbiiftrieKe 33irf[om^eb føger ifær at tilføre O^atur- 
gjenftanbene forøget ^^^ttig^eb t)eb legemlig ^earbejbelfe. 9?aa? 
ftoffet fomme Di førft i iBefibbelfe af tieb at bræk et !^l)r 
eller en 'plante, »eb ^rljbning i bjerge eller efter en iBear- 
bejbelfe af Sorbbnnben o. f. D. :l)et6 t)ibere iBel)anbling fræser 
9latnrfræfterne^ 9)^ebt)irfning, fom naar tii »eb ©pinbingen 
banne 3^raabe Deb $)jælp af griftionen, (^nibningéntobftanben, 
ber mobfættcr fig S^ræDlfnbftantferneé Slbffillelfe, ifær efter ^no- 
ningen. '^robnftet^ Cmfætning iblanbt gorbrngerne fræber 
en gltjtning og ofte en 3)eling. 

§anbelen forøger Dtt)ttig()eberne Deb at føre bem berfien, 
f)Uor be ffnlle forbrngeé, eller, fom ;Dat)tb ^ar faibt bet, 
gjøre bem lo fa le. Sgjenncm ©anbelen i fine forffjællige 
gormer blide be be^nben forbelte i faabanne 9)Zængber, fom 
en^tier enfeltés i8el)ot) fræDer. 

5(1 vsnbnftri maa lebeé efter en 'l>lan, fom faftfætte^ ifølge 
3nbfigt i i)kturlot»ene og ^'ooene for (Samfunbet^ ^ué^olbning, 
ifølge ^beregninger, Smag o. f. o. ^er l)aDe t)i !D riften, 
^enne gjør fig føagere gjælbenbe allerebe i t>tt enfelte SJZen- 
neffcé! forfte 5:ilt)irfninger; men bene iBeti)bning ftiger meb 
Slrbejbeti^ Cmfang, inmffclig^eb og iBigtig^eb for Samfnnbet. 
!DriftéI}crren maa berfor oære en inbfigtéfnlb og omfigtig 
DJhnb. 

^13robuftct inbel}o(ber bcl^ ben ^3?t)ttigl)cb, fom af i)latnren 
finbe^ i Stoffet, bele ben, Slrbejbet ^ar ncblagt beri, nben at 
man fan af gjøre, l)t)ab ber I)ar oirfet meft. 3o^n <Stnart 
d)liii figcr, at man fnnbe ligefaa gobt fpørgc, „l}Oilfet af 
Sa^-en^ to iBlabe ber nbretter meft t»cb .Sllipningcn." 

42. ^et ^Irbcjbe, fom umibbclbart Dirfcr til 
9)knneffeté goræbling og Ubbannelfe, falbe^ ^ul=^ 
tnrarbejbe. 

5}Hbbclbart Dirfer alt 51rbcjbe foræblenbc og nbbannenbe 
t)eb at frcmfalbe gølelfcn af Uafl)ivngigl)cb og Dcb ben Cp- 
mærffoml)cb og (iftcrtanfe, bet fnnicr; men nmibbclbart oirte 



3S 

Cpbragelfe og Unbcroi^ntng, t)tbenf!abc(tg gorffning og funft^ 
nerif! ^irffom^eb i benne 9ietning. 3!fe blot bæveren og 
kræften, fom otrfe nnttbbe(6avt tt( goræbUng og Ubbanneffe 
af anbre, gjore ^ultnrarbejbe, men ogfaa enl)t)er, fom fvem^ 
bringer noget, ber !nn faaer ^^etijbning fom en .^i(bc til 0^= 
I^éning , til (ginbet^ r^mnntring og 5(anben6 Cploftelfe. 
§iftorif eren , 'ip^itofo^j^en, 5)igtercn, 9}k(eren o. ff. arbejbe i 
^nltnrené S^jenefte. 

43. (5t 5{rbejbe !an oære probnftiot i te^niff 
eller i ofonomif! §enfeenbe. 

(5t^t)ert SIrbejbe, fom tilt)ir!er en 9^1)ttigf)eb , er terf)nif! 
probnftiot; jo mere fnlbenbt M tiloirfebe er, befto mere 
:probn!tit)t er SIrbejbet i terfiniff ©enfeenbe. (5t ^^ronometcr 
maaler ^iben meb ftørre ^Zojagtig^eb enb et alminbeligt 
!Oommenl)r og er berfor et i tei^niff ^enfccnbe mere |3robnftit)t 
^Irbejbe. 

3 øfonomif! §enfecnbe er berimob et 5Irbejbe !nn 
probu!tit)t, naar bet betaler fig, naar bcté 2^i(oir!ning iffc 
fræoer florre Cffre enb ^robnftet fe(t) befparer. ^ar ber iffc 
5lftronomer og <Sofarenbe, oilbe U^rmageren iffe ftaae fig t)eb 
at gjore (5f)ronometre ; anbre tjilbe iffe I)aoe ^rng for en faa 
nøjagtig 3:^ib6maaling. !5)et i ted)niff S^enfeenbe meft probuf= 
tine 5Irbejbe bfioer i ofonomif! §enfeenbe nprobnftint, naar 
^robnftet iffe fan fælgen, grembringelfcn af bet ffjcnnefte 
93Zateri, ber i (Snropa fan inbbringe 3^nfinber, nit ibtanbt 
5luftra(negere fagten^ oærc fnfbf omment nprobnftint, eller bog 
ftaae tilbage for bet u^lefte meb garoer bemalebe ®tcntrt)f. 

!l)et blider enlioer ^IrbejberS egen ©ag at bebomme, om 
^ané Slrbejbe er ofonomiff probnftit3t eller ej. 5^ar ^an gril)eb 
til at anoenbe fit Slrbcjbe, l)t)orlebe§ ^an oil, faa foger l)an 
af fig felo bet, fom ffaffer ^am ben ^ojefte JC^on. 

!^erfor oil Slrbejbct blioe meft probnftiot i et frit J^anb 
meb gob golfeopltjéning. 3o mere 51rbejberen ^ar bd i fin 
9}?agt at ffaffe fig l^ojere Søn og jo faftere ^anø Sntereøfe er 
!nt)ttet til ^Irbejb^berrené, befto ftorre 2t)it l)ar l)an til %x^ 
bejbet. 

3 



34 

2lfle 5(rbeibere, font unber £on!urrencené ^eff^ttetfe faae 
fulb (grftatning for bere^ ^Irbejbe, ere untibbelbart probu!* 
tide, hzt t)il fige, be frembringe felt), ^bab ber betater fig. 
3!fe^5trbejbere, ^apitattfter, font for ^lenter ot)ertabe bere^ 
kapitaler t ^ttoirfningen^ 3:jenefte, ere mtb betbart pro^ 
buftibe, htt ott figc, fætte anbre i ©tanb til at probucere, 
ijmb ber betater fig- 

^aabe ^trbejbere og 3ffe=2trbcjbere funne tjære nprobnftioe, 
be forfte, naar bereø 5lrbejbe iffe betater fig, be fibfte, naar 
be iffe fætte anbre i ^tanb tit at probucere. !Dertit l^øre 
:53ørn, €tbinge, font ntangte ^rbejb^fraft, :t)anter og itnge 
3Jlennef!er, ber teoe af anbre og for ^tjitt og 5tbfprebetfe. 

3ntet Strbejbe fan paa ®runb af fin :^effaffen= 
^eb nbetuffeé fra at fatbeé øfonontiff iprobnftiot. 
^robnftioiteten inaateé atene efter ben gorbel, b^t ffaffer ^x^ 
bejberen. §anbcten er berfor iffe minbre probnftit) enb §aanb:= 
tjærfet, tnttnrarbejbet iffe minbre enb 3nbnftrien. 3inob ben 
mobfatte Dpfattelfe fan tnan fætte btt ftjnbige Orb af ^tjfferen 
gift: ,,ben, fom opbrætter (Soin, ffittbe oære :probnftio, og 
ben, fom o|)brager DJknneffer, nprobnftio!'' 

44, 3 3:iberneg Søb ^ar man bebømt 5lrbejbet^ 
^robnftioitet meget forffjættig. 

(gamfnnbeta ^nét)otbningétære er en n^ere ^ibenffab. 3 
Ctbtiben oar att materielt Strbejbe ooertabt tit @fat)er; ipaanb^ 
»ixrfere og .^jobmænb foragtebeø. gørft ocb at briocø i hct 
ftore og bringe gormne fnnbe §anbeten opnaae nogen Sin- 
feetfe. (5gent(ig gabrifation fjenbteé iffe. 

^aa l^nboig ben gjortcnbeé 3:ib baitnebe fig ben forfte 
øfonomiffe Sfote, ben merfantite. 3føtge ben oar '^3engc, 
a:bfe 9}2ctaaer, gormaatct for at ^Inrffomticb ; fanbteéi be iffe 
i et £'anb, maatte be crt)Ocrocø ocb 3nbnftri og §anbet. 'Isenge 
ere et 9J^tbbct, iffe et 9)?aat ; men ben merfatttite @f ote gjorbe 
bcm netop tit 93katct. %^rifcn paa mit i>trbejbe tnaalcr oct 
bcté ^robnftioitet, men fitn nnber frie gor()otb. (5t ipanbct«^ 
f^ftent, fom oeb fnnftige 9)tHbter t)it forøge ^^.^cngcneø aJiængbe 



35 

i et Sanb, gtter en unaturlig ^øj ^ri^ i^^(x alt, ibet pengene 
falbe i ^rté. 

røbt i bet attenbe 5(ar^unbrebe opftob ben p^t)fio!ra== 
tiffe (Sfole, font fun anfaa bet Slrbejbe for probufttot, ber 
materielt frembragte noget deb forbene 59en^ttelfe. 
2lgerbt)rfere tjare attfaa probuftitie, §aanbt)ær!ere og §)anb(enbe 
uprobuftide, §er bleD altfaa 33ægten lagt paa 9?aaftoffet, ffjønt 
^itiit iffe umibbetbart !an tilfrebéftiKe t)ore gornøben^eber, 

;Den berømte 3(bam (Smit^ ftiftebe ben inbuftrieUe 
©fole, fom erljenbte a(t ^^(rbejbe for probnftiot, ber beltog i 
S^itoirfningen af ntjttige Sting, men frafjenbte '^ii 5(rbejbe 
^robnftit)itet, ^t)i^ Ubb^tte i!fe faalebeé træber ft)nligt frem. 
%^z S^jenft^ betfer og att ^ulturarbejbe anfaa ^an for upro- 
buftiot 

granffmanben @at) l^ar rettet 5J(bam (Smit^^ j^^jttagelfe, 
og, naar man unbtager be focia(iftif!e og f ommuniftiffe 
©foler i ben ntjefte 3:ib, ber fun erfjenbe 2(gerbt)rfning og 
^aanboærf for probuftiot, faa ^ar ben i '^ti foregaaenbe 
fremfatte Cpfattelfe gjort fig gjælbenbe ooeratt. 

§ 5» SirBeibsmibler. 

45, Dxebffaber ere aUe be 93HbIer, ]^t)ort)eb t)ort 
legemlige Slrbejbe (ebeé f)en i beftemte Retninger og 
famlet i forøget ^irfning. 

9^ebffaberne ^enljøre oiftnof til kapitalerne, men be ]^at)e 
ben 3Sirfning oX forøge t)or legemlige Slrbejbéfraft, ibet be 
ligefom forlænge, fttirfe og famle t)ore femmer. §ammer= 
ffaftet forlænger 5(rmen, ^ammeren^ got)eb gioer t)eb fin 
33ægt ©laget forøget ©tl}rfe og begge §ænber fnnne føre 'titi 
l)ele Oiebffab. 

46. ^lebffaberne ere enten SSærftøj eller SJ^a- 
ffiner. 

3 øfonomiff §enfeenbe ^aoe aHe 9?ebffaber omtrent famme 
^ettjbning. 3)Zen '^zi forffjællige gor^olb, ^tjori be tilf^ne^ 
labenbe ere fomne til at ftaae til ben inbuftrieUe Ubt)ifli«g, 
gjør en Slbffillelfe l)enfigtémæ^fig. 



36 

5Bær!tøjet frccDer en ftørre !^e(tagc(fe af ben perfonltge 
Slrbejbéfraft enb 3}Zaf!inen, ibtt btt nærmeft tjener tit gor= 
øgelfe af en en!e(t eller bog ganffe faa "^erfoneré 5Irbej:b^!raft 
paa een ®ang. ©aabanne ere @t)Ien, kniben, jammeren, 
£)^tn, (Bauxir bælgen, ■53rol[æggerjontfrnen. !De ubmærfe fig 
»eb en t)tg (Sintpell^eb i ^^gningen. ^trbejbet^ (^ob^eb af== 
l^ænger berfor mere af 5Irbejberen§ ^D^gttg^eb, enb af Oteb- 
ffabeté ©ob^eb, 

9)^af!tnen fræoer minbre 33irffom^eb af Slrbejberen, 
nten 5^atnrfræfterne fptlte en ftørre D^ode bert)eb. Saftb^r og 
2:ræ!bt)r ere 3)^enneftetg førfte SOIaffiner, font btot !ræt)e 5lf= 
rettelfe for at bli»e brugbare, derefter maae næbneé be Tla- 
f!incr, ^oor 3^aturen ^ber ben beoægenbe fraft frit, faafom 
23inbmøKer, 58anbl}ju(, (Biihtt§ (Sejt og 9^or; ber fontmer bet blot 
an paa i8t)gningen af be Onbretninger, ber ffufle ntobtage ^latur- 
fræfterne^ 3nbt)ir!ning ( 9)^ o b ta g c (feé or g an er). S^ertil 
flutte fig be SQIaftinbele, font nbføre bet egentlige Slrbejbe, faa^ 
font ^dærne, 932affin^antntere, (Stamper o. f. o. (be arbejd 
benbe 9J^af!iner). (5nbe(ig fomme be, ber paa een ®ang 
frigjøre be f!ju{te 9^atur!ræfter (dampen, (Steftriciteten, 932ag* 
netiémen) og mobtage 3Sirfningen af bem. So fulbftænbigerc 
SJ^affinerne tage 9^atiir!ræf terne i ^eflag, befto ftorre 3nb^ 
fl^belfe faae be paa ^robnfteté iBeffaffen^eb, men befto minbre 
3nbf(Qbe(fe f)ar ^rbejberen^ gærbigl}eb. 

@n SOIaffine !an erftatte mange ^trbejbere; eftcrfom 9DZa= 
ffinerne forbebre^, bringcé be tilmeb nærmere tit fun at be- 
t)øt)e ^a^ning af enfette 5trbejbere. X)erfor t)at)e be faaet faa 
ftor ^ettjbning i (5amfunbét)nét)otbningcn; jo mere be erftatte 
^J)icnncffet^ Strbcjbe i en oié 9ictning, befto minbre (5fter= 
fpørgfet btioer ber efter ben Strt menneffetigt ^trbejbe. 

47. DO^affinerneé 3nbføretfe mebfører attib et 
ftort gremffribt; be probnccre hurtigere, bittigerc 
og mere ensartet, og bc fore fterc SDknncffer bort 
fra htt Strbejbe, font t)æmmer ben aanbetige Ub- 
oifting. 



37 

!Den Snbuftri, fom bc^anbler ftore 9}liTngber en^avtebe 
ZiuQ t)eb en dlixik en^fortntgc og xegelmæ^jige ^et)(tge(fer, 
mi ifær ttlftebe brugen af 3)hf!inev. tornet male^, lernet 
ml]t§, Zxatt )!jæve^ (et ocb 9)Zafftner. 3:ræoIfubftantferneé 
gorbinbelfe til (Spinb, 2:;raabeneé til S3æo, tlæbeté Stampning 
nt, m, egner fig ogfaa for 3}Zaffinbrift, !Derimob f!iffe !i^anb= 
brugetø forffjæUigartebe fprebte ^Mrffoml^eb, 3:t)perneé eammen- 
fætning efter ^a(g i iSogtr^tlerpre^fen fig ntinbre tit Ubførelfe 
t)eb 9)Zaf!iner. ^a t)i imiblertib ogfaa i faabanne ^enfeenber 
funne betjene^ af 3}2affiner i be f enere Skiber, faa f^ne^ ber 
ingen ©rænbfe at oære for ben Uboifling, fom 3}^a]lin:= 
inbnftrien fan mobtage. 

!Det feé af bd anførte, at 3)h]linerne ifær tjene ZiU 
Dirfningen i btt ftore, ^ef)anb(ingen af ftore 9)Zængber. £gfaa 
berfor ntaa bereé Snbføretfe frigjøre mange 9Jtennef!er^ Strbejbe, 
dn dJla]tint fan arbejbe nafbrnbt, a3knneffefraften maa afløfe^ 
og ^oite. 2)tenneffet trættet og btt fan beoirfe Uen^artet^cb 
i ^robnftet. 3Det er faalebeé (et at fe, at 2}caffincrne^ ZiU 
oirfning er hurtigere, biUigere og mere ensartet. 

2)knge .tjenbégjerninger opltjfe bette. 3 Otbtiben be- 
f)øt)ebe^ 1 ^erfon for paa en ^aanbfoærn at mate btt for- 
nøbne d)ld for inbtit 10 ^^erfoner; nu funne omtrent 12 Slrbejbere 
betjene en !l^ampmo((e, ber (eoerer bebre og bidigere ^M tit 
10000. — 3:i(oirfningen af ^omulbøtojer er i ^dhtt af 100 
2(ar forbebret faameget oeb 3nbføre(fen af 9}k]liner for 
©pinbing og ^æoning, at en Strbejber nu ubfører omtrent 
320 ®ange faameget 5(rbejbe fom før; men ti( famme 2:ib 
ere ^riferne falbne, i be fibfte 50 '2(ar tit j\ af bere^ tib:= 
(igere ®torre(fe, 3 5(aret 1770 funbc f)e(e (^ngtanb fun for=^ 
arbejbe 3^ 33Mion ^^unb iBomutb, nu bruger htt 1000 
mm, ~- i 9)abbe(a(beren be^øoebeé 5 Stfffrioere tit i 1 3^ag 
at ffrioe, ()Oab ber nu trt)ffe^ paa eet 2lrf meb 60000 ^og^ 
ftaoer; nu maa man oet ()at)e 5 3}tanb tit at betjene ^^re^fen, 
men faa (eoere^ ber 5000 5(ftrt)f i 1 !Iime, ^oortit bog maa 
(ægge^^ ben 3^ib, eatteren be()øoer, forbett )^aa be 5000 3lf= 
tri)f. gor 500 5(ar fiben oitbe biéfe 5000 , 60000 etter 300 



38 

SOHKtoner iBogftaoer iffe futtne nebf!rit)e6 i 1 Ximz af færre 
enb 300000 &xmxt, af ^t)i(fe ot)eni!jøbet ben ene iffe funbe 
fomme til for ben anben, naar f)t)ert 3tr! ffulbe tiære ^e(t. 

^et fan iffe miéfjenbe^, at 9}^affinerne t)irfe tit at fri- 
gjøre 9}lenneffefraften for meget ensformigt, flødenbe og 
mecf)aniff Slrbejbe. X)e, fom beb n^c 9)^affinerg 3nbførelfe 
mifte bereé 5(rbejbe, maae altfaa føge jig en nQ 33irffom^eb, 
og \>^t ba f)e(ft i O^etninger, ^t)or en nt) ^Dleflemfomft af 
2}kffiner er minbft rimelig, altfaa gaae fra btt fjaanboærfS- 
mæSfige til M, fom fræder ^unftfærbig^eb, fra htt ensformige 
ti( \>tt aft)e^(enbe, fra bet legemlige til btt aanbelige. 

Snbførelfen af D^Zaffiner maa næften altib fremfalbe en 
pjebliffelig 5(rbejbSløS^eb, befto ftorre, jo flere 5(rbejbere be 
erftatte, befto minbre, jo bebre og flerfibige 5lrbejberneS Ub- 
t)ifling er. 

9^oget heht^ ber paa ^irfningen af DJifaffinbrift paa 
9}iennef!earbejbe beroeb, at !^rifts^erren oil benijtte fit for^øjebe 
Ubbijtte til ^jøb af anbre ^robufter, ^t)iS beroeb forøgebe 
S^iloirfning frætjer flere ^rbejbere. ^igelebeø ubbreber ben 
billigere "^ris af bet t)eb 2)Zaffinerne tiloirfebe ^robnft :^rngen 
beraf faameget, at 3^ilt)irfningen maa tiltage og igjen fræt)e 
en gorøgelfe i SlrbejberneS Slntal, ja ofte faa ftærtt, at ^In- 
tallet fan blioe ftorre enb forben, gør @pinbemaffinen talte 
^nglanb omtrent 8000 'iPerfoner, fom leoebe af at fpinbe 
33omnlb; 10 5(ar efter betjentes (Spinbemaffincrne af 352000 
•iPerfoner, ooer 40 ©ange faa mange. Pibere gorbebringer 
og ©rngen af !^ampfraft l}ar bragt bc egentlig fpinbenbe 
^erfoner op til 500000. 93ccn faa ftor Inrtfomljcb i ben ene 
9?etning faacr ogfaa fin 3nbflt)belfe i anbre; mebtagcS bc, ber 
trijffe ^omnlbStøjcr, tiloirfe ZtjU, broberc m. m., Clbinge og 
®ørn, fom gaae til ^aanbe, ©nebfere, (Smebc, DJhtrcre o. f. 
0., fom arbcjbe paa ^ijgningcr og 9)hiffiner, faa fætter benne 
3nbnftri ocl 2 DJ^illioner 9)icnneffer i ^ilrbcjbc. 

SBeb (Siben af DJ^affinernes iBettjbning for Xiloirfningen 
fan ftilleS gorbcbringcn af (Samfærbfelsmiblcrnc, 3crnocje, 
!Dampftibe, !j;elegrapl}cr, fom nnbcrftottc 2;iloirfningen paa 



39 

forf!jæflig 9}kabe, Cpbagelfen af c{)emif!e og p{)i)fif!e Zfjtoxkx, 
ber (ebe til nt)e 5*abrifation^met()obev, htjbzxc ^nbfigt i ofono- 
mif!e Sooe, ber foroge (Samfoennnet eto nebbvi^bc Ombringerne 
berfor (grimærfeft)ftemet, 2^oIbenø tempel] e efter ubehtffenbe 
§enft)n til Snbtægten beraf o. f. \),) 

§ 6, Slrbejbftå Ordning. 

48. 3 be ftefte 2:i(Dirfninger forgrener %x- 
bejbet fig i forffjættige <S(agé. Dderbrage^ ^oert 
@Iag^ til fine Irbejbere, faaeé Slrbejbeté :^eling 
efter \)tt^ ^effaffen^eb. 

2:i(t)ir!ningen fornbfætter altib en beftemt 5(rbej,b^ptan, 
men ifær btioer httU 3:i(fæ(bct, naar flere fantDirfe. ^^(anen 
nbforeø fimp(eft og forbelagtigft faatebe^, at 5Irbejbet forbetcé 
imellem Slrbejberne efter, ^t\ah en^oer bebft forftaaer at nbføre. 
DZaar enljuer gjor, IjOab t}an er Dant til, oo^-er ^ansg gær- 
bigf)eb t)eb ^oelfen. !Derti( fommer, at Cocrgang fra bet 
ene til \>d anbct ofte (eber tit Zah af ben 2^ib, fom ber 
!ræt»e^ for at fomme rigtig inb i bd nt)c, og bermeb folger 
Zah af 5(rbejbe. (5nbc(ig fremfatber ben ftabige iBeffjæftigcIfe 
meb htt famme C|3mærffomf)cb for, fioorlebe^ man fan brage 
92l)tte af t)bre gorI)o(b og Cmftænbigtjeber, l)Oor(ebeé ^3(rbejbetg 
(^néformig^eb gjoreé minbre trættenbe etter anbre Ubefjagclig- 
l^eber forminbffe^. T)zt fornbfættec^ berl)0^, at l^oer 5lrbejber 
anbringeé tit htt, tjOortit f)an efter fine natnrlige (Jgenffaber 
er meft oplagt. !l^er fan bcfparet^ Oiebffaber, ibet be enfclte 
^trbejbere fnn hdjou, f)t)ab bere^ 5(rbejbe alene fræoer, men 
iffe alle bem, ^ele Xitoirfningcn nbforbrer. Gnbetig btioer 
^oer ^Irbejbcr^ l^æretib fortere, jo minbre ^an bc^ooer at (ære. 

2$eb Slrbejbet^ :^e(ing probucerer man hurtigere, 
billigere og mere ensartet, ^eb §iælp beraf fnnne 10 
5(rbejbere baglig federe 48000 .^nappenaafe; men ffnfbe fjOer 
for fig gjore f)efe 9laafe færbige, mii^t be iffe fnnne frem^ 
bringe 200 tiffammen. 

iBeflægtct meb 5(rbejbet^ Deling i gabrifationen er ben, 
fom finber ^tth ifær i (Sngtanb meb $>enf^n ti( Opbrætning 



40 

af '^t)x meb færegne (Sgenffaber, efterfom 33ægten (æggeé paa 
lUben eder ^jøbet, paa (Sonen tit at bære og træffe eller 
til at (obe. 

3(rbeibet^ !De(ing forubfætter ftereé gorentng i fæfleé 
S^jemeb. 23^an f)ar berfor Ditlet gjøre gjælbenbe, at ber 
fnarere burbe tale^ om SCrbejbetø gorening enb om ^Irbejbet^ 
iDefing, fom er 51 barn <Smitf)^iBenæt)ne(fe. 3 bette Ubtrijf 
ligger bog goreningen [om nøbt)enbig gorubfætning ; men 
Xlbtr^ffet gorening forubfætter iffe nøboenbig X)eUng efter 
5(rbejbet^ SIrt. X)ct fijne^ bog rigtigft at Ijenføre begge ti( 
5(rbejbeté Crbning. 

Slrbejbeté ;De(ing forubfætter bernæft ^itoirfning i ftore 
SD^ængber; man dilbe ettere iffe ftaae fig oeb at anbringe 
^(rbejbere til at probucere en SO^ængbe S^ing af famme 2lrt. 
§oab ffutbe man eet ^t^b meb 48000 tnappenaale bagtig, 
naar be iffe ber fræt^ebeé tit ben baglige gorbrug? 

delingen forubfætter enbelig uafbrubt gortfættelfe af ZiU 
Dirfningen; ber oilbe iffe oære ounbet ftort bcroeb, naar Sir- 
berberne imorgen maatte gaae til anbet ^rbejbe, 

5(rbejbetø deling er iffe ejenbommelig for gabrifer; ben 
finber ogfaa ^tch i |)anbel. ^t)or iBetingelferne ere tilftebe, 
forgrener ^anbelen fig i |)anbel meb 3)tanufafturoarer, ipanbel 
meb ^oloniabarer, ^enge^anbel o. f, t), 92ogle ^jøbnuxnb 
brioe ^anbeten i btt ftore, anbre ere kræmmere. 3fær Difer 
delingen fig i ftore ^Stæber; i bc fmaa ^tjtx maa tjøb* 
manben, paa Sanbet kræmmeren efter (Sone gjøre gt)lbeft i 
alle fletninger. 

^et er Ijcller iffe alene onbuftrien, fom ^uiler paa '^Ir- 
bejbet^ :^eling. Ogfaa S^jcnftt^belfcr og ^nlturarbejbe blioe 
belte, l)Oor 3)?arfebct er ftort nof for ^Irbejbe i cnfclte 9^ct' 
ninger; berfor l)aoc ftore (Stæber bereé ØJenlæ^ger og 2^anb= 
læger, bereø Særere i forffjællige gag o. f. o. 9}ien bii^fe 
Xjenefter egne fig forfaaoibt oanffeligere til deling enb 3nbu* 
ftricn, forbi bc i ^'cgclcn maae Ijaoc bereé 2lffætning i 9tær= 
l)cben, men 3nbuftricn igjcnnem Samfærbfcl^miblerne fan føge 
fit SDiarfeb ooeralt. 33cb 33ibcnffabcrncé ^Tljrfclfe Ijar en ftebfe 



41 

t)o^enbe ;5)e(tng ubt)if(et fig font nøbt^enbig gøfge af ben n^ljre 
Xi(t)æj:t af @tof inbenfor ^t)cr tf ær. 

49. Slrbejbcté S^eling finber tffe blot ^tch i 
be enfede !l;i(t)irfninGer, nten er en a(nttnbe(ig 
©rnnbfætntng i ^e(e @amfunbet^ ^ué^olbning. 

S^iloirfningen i SnminbeUgljeb f!er ueb at(e for alle. ^\ict 
ben enfelte probncerer for at ffaffe fig felt) ben ftørft ntnttge 
gorbel af fit 5{rbejbe, gjor ]^an tidige ©antfunbet ben ftorft 
mnlige t)it)ttc. !^en enfelte gabrif ftaaer berfor i fanmie 
gor^olb ti( ^ele ^amfunbet, font gabrifarbejberen tit gabrifen^ 
•iProbufter* ^trbejbet i Samfunbct fotn S^eU)eb er berfor bett. 

^Ilterebe inbenfor gantilien er ^Irbejbet t)dt, 3 be ftorre 
©antfnnb er delingen enbnn ntere nbpræget. ^^nttitr- og 
Snbitftriarbejbe beteé intetlent forffjæltige ^Stænber, ^(gerbtjrfning 
og ^anbet fører til £^anbtit) og iBtjUo o. f. ti. 3 btt ftorfte 
(^antfnnb, DJtenneffeflægten, er Strbejbet bett imettent gotfeftagene 
efter bereé Sanb^ 'Statur og bercé egen Uboifting. 

@nt)t)er §inbring for gotfeflageneé frie gorbinbelfe, enl)t)er 
SD^anget paa eanifærbfet^inibter moboirfer ^(rbejbet^ !4)e(ing 
intetlent aktionerne og ffaber berfor ^amfnnbet^^ .^ué^otbning. 
33e(ftanb og 33e(oære beriinob fremmed t)eb efibéfart og Oern- 
t)eje. Zoib og ^Efibéaf gifter ere ffabelige for eamfnnb^f)n^:= 
l^otbningen og iahc fig fnn forfoare, naar be, nben at btioe 
trt)ffenbe, bog l)be etaten en 3nbtægt, font iffe (et inboinbe^ 
paa anbre DJkaber. 

50, 2tr6ejbeté beting !ræt)er en ftor fltjbenbe 
kapital. 

(Sfntte be forffjæflige 2(rbc}ber i ^ituirfningen aøe t)ærc i 
nafbrnbt @ang, niaa ber i etf)t)ert \?eb oære ben fornobne fafte 
og ft^benbe .^apitat tilftebe; og jo f(erc 2cb i ^Delingen, befto 
ntere kapital, ^)lm ifær er btt ben fti^benbe kapital, fotn 
t)oj:er meb 2(rbejbeté !^e(ing. 3 53omnlb^inbnftrien ^ar 
plantageejeren fin 3orb, fine ^^Ijgninger og fine planter, 
^anbelømanben ®fibe og iBomntb, Spinberiernc 9)k]{iner, 
iBl)gninger, iBrænbfet, ^æoeriernc (igetebe^ 9)taffiner nt. nt. 
og iBoinulbegarn, garoerierne og Xrl)fterierne ^^jebter, gart)e' 



42 

ftof og ufart)et Xcj, kræmmeren en ^o\> nteb Xilbe^ør og 
£piaQ af færbigt Xøj. 3(It bette er tilftebe paa een ®ang, 
men mebené ben fafte ^a^jttal, iBl^gninger, (Bfibt, 9)Zaf!inev, 
omtrent t)i(be b(it)e ben famme, om !DeItngen iffe fanbt ^tch, 
faa maa ben f(l)benbe .kapital bære rebe i ftørre 9)længbe, 
foruben at ber tit 5(rbejb^løn bel^øDeø meget mere, fprebt paa 
mange ^nnfter. Cg (grftatning faaer kapitalen førft langt 
om Uxnge t)eb ^robuftet^ (Salg. 

51. !r)e 9)^i6(igl}eber, ber fnnne flæbe t)eb Sir- 
bejbet^ beting, maae retteø ueb (Samfunbø()Ug]^o(b:^ 
ningené egen Uboifling, men iffe oeb funftige 
DJHbler. 

aj^an ^ar ub^æoet bet nebbærbtgenbe, bet fan f)at)e for et 
9)lenneffe 3:)ag nb Dag inb at beffjæftige fig meb bet famme, 
ofteft nnberorbnebe og fløt)enbe Slrbejbe, 3nbnftrienø UbtnfUng 
ftræber baglig at afhjælpe benne 93^ange( oeb 3nbføre(fen af 
SOtaffiner, ber ifær erftatte faabanne Slrbejber. 

9}liøbrngen af ^orn og .^oinber til gabrifarbejbe, ben 
morafffe gorbæroelfe, fom (et uboifler fig i gabrifbt)er meb 
ftærft fammentrængt, uoplt)ft iBefolfning, mobarbejbeé oeb ben 
Cmf)n for Snnb()ebøp(ejc og DpU)øning, fom i bet ^^ele er i 
©amfnnbeté 3ntcreøfe. 

!l)en Ufiffer()eb i SIbgang tit (^r^oero, ber oeb 2(rbejbetø 
3^e(ing nof fan opftaae, forbi ^oer 5lrbejber fnn (ærer en 
enfelt beftemt, for fig a(ene betl^bning^tøø 33irffom^eb, ooer^ 
brioeø meget. Den ftore Cpbljngcn af faft .Qapitat, Driften 
fræoer, oil netop bringe Driftél)crren til at (}olbe 5(rbcjbct 
gaaenbc, fclo om anbre (^rnnbe maattc tilraabc en Stanbéning. 

(5n granffmanb, ocb 9taon gonrier, ^ar oillet gjøre 
^(rbcjbetø Deling i ben ®rab forbaTOeligt, at l)an foreflog 
5lrbejberncé! ^(fflntning i (^rnpper paa 2000 ()Oer; inbcnfor 
l^ocr 6^rnppe ffn(be be aik arbejbe ffiftcoié i alle mnlige 9iet- 
ninger efter egen in)ft. ^an anfaac Vt)ften til 5Irbejbe for 
bebre ffiftct til at frcmfalbe ben bcbfte 5:iloirtning enb ben 
Deb £)oelfen opnaaebc Særbigl)eb. Det oilbe i alle galb bliue 



43 

et ptantøft 2(rbejbe i 8trib meb be førfte ^ritnbfætninger for 
Slrbejbet^ Orbnutg. 

§ 7. 5lopitoIenS 5Rotur o^ Sonnelff. 

52. tapital er ben !4)et afgorinuen, font nnber= 
ftøtter 2:;i(t)ir!ntngen. 3ngen '^ci af gommen er 
beb fig fe(t) ^a^ital, men en^ocr !an blitie bet. 

Me be 9^^ttigl)eber, ntan ^r famlet fig, banne gormuen, 
men forbi man Ijar ophobet en 9)Zængbe 9ti)ttigl)eber, ^ar 
man enbnn ingen kapital, ingen arbejbenbe gormne, men 
!nn gorraab. gøbemibter ti( en gamilie for en t)i^ 2:ib 
banne et gorraab, en T)d af gorbrng^formuen. D}Zcn for= 
faatiibt hitte gorraab fætter gamitien i <Stanb tit at titoirte 
anbre 9^t)ttig^eber, Umx htt ogfaa en kapital. §ar jeg 
famlet tufinbe ^igi^bater og gjemmer bem paa ^iftebnnben, 
faa ^ar jeg et ^engeforraab (en høh kapital), men htt er 
ingen arbejbenbe gormne; men (aaner jeg bem nb tit en 
anben, ber andenber bem paa en Xitoirfning og gioer mig 
S^ienter beraf, faa er bet kapital. 

!Den famme 9lt)ttigt)eb fan attfaa efter fin Stnoenbetfe 
btioe gorraab etter ^apitat. Stjgger jeg §nfe og laber bem 
ftaae ubentjttebe, faa banne be et gorraab, men anDcnber jeg 
bem tit iBotig etter ^ærtfteb for mig felu etter for anbre, faa 
btide be kapitaler, ber gioe 9iente i gorm af ^^eje, jeg faaer 
af anbre etter flipper for feto at gioe nb. gorfaaoibt §nfene 
alene brnge^ tit ^aaning^^ufe, tjen^øve be egentlig tit gorbrngé- 
formnen; men ba man fan fige, at ben, fom iffe t)ar en^otig, 
førft maa ffaffe fig ben, faa fætter :^efibbetfen af :Q3otig ^am 
i (Stanb tit at arbejbe paa anbre gornobentjeber^ 3^itfrebø= 
ftilletfe, og fra btttt (gljnépnnft ere be attfaa kapitaler. 

^nnbffaber fnnne bim kapital, ^erfom en Igerb^rfer 
i fin llngbom btanbt anbet l)ar lært Satin og (S^emi, faa er 
Satinen ^m i Oxegten fnn et ^nnbffab^forraab, men d^emien 
en kapital, forfaaoibt lian forftaaer at bentjtte bcnS Særbomme 
i fin iDrift. 9)ien for ^progforfferen mi (5t)emien bim 
tnnbffab^forraab. Satinen kapital. 



44 

9^aar en gabri! t)eb ftebfe at (et)ere gobe 23arer ^ar 
t)unbet a(mtnbelig ^Inerfjenbelfe og beroeb ^ar fiffret fig 5(f* 
fætning i en tiib ^rebé, faa er bette gobe 3^at)n en kapital 
for gabrifen, font en b^gtig ^jober t)il oibe at betale, naar 
^an mi tilfjobe fig gabrifen. 

53, kapitaler banneø oeb ;S:parfom^eb, 

^en, font fparer, gttjer 5lffa(b paa Xttfreb^fttKelfen af 
t)t^fe gornøben^eber i Øjebltffet, for i grentttben at opnaae 
en fntbfontnere !Xt(frebéftt(Ie(fe af biéfe eder anbre ^$ornøben= 
{)eber, !Dert)eb !nnne kapitaler banner. iBefparer en ^J^anb 
af en aarlig Snbtægt paa 1000 9?b. i ^oert af 10 2lar 100 
9^b,, f, (5^\ oeb taroetigere ^(æbntng og gøbe eller oeb 5(ff alb 
paa gornøjelfer, og (aaner ben befparebe ©nm nb til en anben, 
font fan brnge bent i fin ^robnftion og berfor betaler 
4 p(Et. Stenter aarlig, faa t)il l)an iffe blot ^t)ert ^ar faae 
en 4 9ib. ftørre Snbtægt, altfaa i \)zt ellevte 5lar 1040 ^b, 
iftebenfor 1000 9?b., men ^an oil ogfaa l)aoe bannet en ni) 
kapital paa 1000 ^h. §olber ^an nn op at fpare, faa f)ar 
^an for gremtiben en aarlig 3nbtægt af 1040 9^b. iftebenfor 
1000 m. 

33irfntngen af ©parfomljeben oilbe l^aoe t)æret ganffe ben 
fainme, l)t)ié l)an felo ^aube anocnbt be 100 9ib. aarlig i fin 
egen 3^iloirfning, enten til forbebrebe ^cbffaber eller til Ub^ 
Dibelfe af fine ^^nnbffabcr. ©anffe i tla^fe tneb ben arbejbenbe 
gormneé gorøgelfe oeb (Sparfomljeb ftaaer berfor ben gorøgelfe 
af .kapitalen, fom opnaaeé oeb at af f nappe Slrbejbet for hct 
bagtige gorbrng for at fnnne faae 5:ib til at crljocroe fig 
.^nnbffaber, nt)ttige for !4jriftcn, eller til at forbebrc !jHebffaber o. f. D. 

X)a kapitaler tnn banneé langfomt ocb 2lfl)olbenl)eb eller 
Ubl)olbent)eb i længere Zib, faa Ijorcr bcr en oié ntoralft 
^raft til at gjennemfore Sparfommeligljcben. !r)en, fom iffe 
bel)ot)er at tænfc paa gremtiben, fparer fjelbent; ben ngiftc er 
minbre tilbøjelig til (2parfoml)eb cnb gamitiefabercn, (Sotbaten 
i getten tninbrc cnb i (^arnifonen. 

3 nivftcn alle l''anbe ere »Sparelacifer blcmte et oigtigt 
^jælpemibbcl til ^apitalcré ^annelfe, (5r nemlig grngtcn 



45 

af ^pavfoml^cb faa ringe, at hct befparebe ^eløb tffe ftra^* 
fan ublaane^ intob denter og f)e(Ier iffe anbringe^ i (Sparerene 
egen ^ebrift, faa Umx htt fovetolngt fun et gorvaab, ingen 
kapital. S(rbejbémanben, fom befparer en d)laxt ngentUg t)eb 
at briffe en @napé ittinbre, Dit bog i et Slår htn ^aoe famlet 
8 9?b. 64 @i ^^jemmev f)an bent i fin ^ifte, oi( ^an ofte 
Dære friftet tit at tilfreb^ftitle en efler anben Xrang bevnteb. 
Wtn anbringe^ be i en ©parefaøfe, oil l^an opnaae ^ente 
beraf fra et oift ^elob. 3 ^jøben^aDn mobtageé! faatebeé 
Snbffnb paa een dJtaxi og forrentet atlerebe 5 9ib., nemlig 
faatebeø, at ber gioeø 1 ©fifiing bagtig af 100 9ib» §an 
faaer attfaa 5 9^b. forrentet meb 1 (Sfiding i 20 !5)age, bet 
ubgjør 18 @!it(ing i et 5(ar, ^oiltet er mere enb en Ugeo 
^efparetfe. !Di^fe fmaa (Snmmer ere altfaa oirfetige ^apitater, 
men be ere fun blegne bertil t)eb (Sparefa^fené §jæ(p. 

§ 8, aRibUt til ^opitalcitS grugtborgjøtelfe. 

54. (Sparefa^ferne forrente og banne kapitaler 
oeb at tilfore ^robuftionen be befparebe ^elob. 

(Sparefaéfen !an gioe $Rente af fmaa kapitaler, forbi ben 
fan ublaane bem famtebe tit ^robncenterne. !Den er attfaa et 
9}kt(emteb imettem (Spareren og ^robucenten. dJttn for aitih 
at fnnne foare ben beftemte 9iente og beénben betate be 
perfontige 5(rbejb§fræfter i ben^ S^jenefte en paefenbe 2m\, maa 
@parefaéfen tage t)øjere 9^ente af tapitatenS brugere, enb ben 
fan gioe »Sparerne. (Som gøtge ^eraf btioe ^parefa^ferne 
ofte i (Stanb tit feto at banne ^apitater, it>tt hit ooerff^benbe 
9?entebetøb iffe be^øoer at mebgaae tit (Sparefaéfené :©rift, 
men befpare^ tit en nt) ^apitat. 

:^en førfte Sparefa^fe bannebeé i (ingtanb 1810; inbtit 
1817 oprettebe^ ber atene i (Storbrittanien 17. granfrig fif 
fin førfte Sparefaøfe 1818, ^joben^aon 1820. 5 klaret 1848 
tnbeftob ber i franffe Sparefa^fer ooer 200 9)ZitIioner 9?b., i 
engetffe oocr 450 9)ZitIioner. ^e banffe Sparefaéfer i)a))ht 
oeb Ubgangen af 1867 ooer 50 93attioner 9xb. i iBet)otb. 
!Den ftørfte ^et af bi^fe ^etob ^ibrorer oiftnof fra fmaa 



46 

(guitimer, bcr uben (Sparefaøferneé SD^enemfomft ne|3pe »are 
b(et)ne frugtbargjorte, men bog gitje be anførte Slal fun en 
ringe gorefttdtng om ^parefa^ferneé ^et^bntng; t^i be (ære 
o§ intet om be langt bet^beligere kapitaler, fom fra (Spare- 
fa^ferne^ Cprettelfe tit nu ere tjanbrebe berigjennem og fom 
uben bem rimeltgoig ^eHer if!e t)are bletjue ant)enbte i ZiU 
tjtrfningen^ ^jenefte, 

55« ^rebitten gjør kapitalerne mere frugtbrin- 
genbe deb „at bringe bem oder i bereé §ænber, fom 
bebft forftaae at bruge bem" (^at)feré Ubtrt)!). 

Ublaanct af en kapital ffer i !^i(Itb tit, at ^aantageren 
!an og t3il iffe b(ot betale ben fft)(bige Dxente, men ogfaa gitie 
kapitalen tilbage, ^enne ^lillib er i>tt, man falber ^rebit 
!Den, fom laaner ub, gioer ^rebit ; ben, fom felt) laaner, f aaer 
^rebit. 

^en, fom i!fe ^ar 2t)]t efler ^bne til felt) at gjøre fin 
kapital frugtbringenbe, oil føge at gjore ben oirffom t)eb 
anbre, fom minbft gioe l^am hct famme Ubbt)tte, fom l)an 
funbe faae oeb egen ^rug. !Der er for M mcfte ^aantagere 
nof, \>d lommer fun an paa, at man ^ax ben fornøbne S^illib 
til bem. Wilzn (Samfunbet bibrager paa mange 9)laaber til ai 
fiffre og ftøtte 3::iKiben, baabe oeb at førge for ^xetéfiffer^eben 
og oeb ben Ubt)ifling, ber ^ar gjort 9xcbeligl)eb og Drb^olbenl)eb 
til en 9tøbt)enbigl)eb og til gorbel for alle. 

(5n lebig kapital, ber ubbtjbeé paa DJ^arfebet, t)il natur^^ 
ligoié tilf(i)be ben, ber fan gitie ben l^øjefte 9?ente, naar ^an 
forrcfteu nt}bcr famme S^illib, fom anbre, bcr cfterfpørge 
kapitaler. SDkn ingen oil titbl)be en Diente, meb minbre ^an 
oeeb, at ^an^ 5::iloirfning gitrer ftørre Ubbl)ttc imabc for ^am 
felt) og for eamfunbct. trcbitfor^olbct bringer bcrfor kapitalerne 
i bcrc^ ^ænbcr, ber bebft forftaae at bruge bem, faafrcmt blot 
en^ocr l)ar griljeb til at tage ben ^ente, l)an fan faae. 

trebittcu er ftcbfc fteget meb 9)htngben af kapitaler, 
meb 3:ilt)irtningcn^ grcmftribt og 9ictéfiffcrl}cben^ :53efæftelfe» 
3 SQiibbclatbcrcn forftob man faa libt S?ctt)bningcn bcraf, at 



47 

bet anfaaeé for utidabeUgt at betinge fig 9?ente af ubfaante 
$enge. (Senere ^ar man (eoet i ben 33t(bfavetfe, at gaft= 
fættelfen af en (odmæ^fig (Brænbfe for 9?entené @tørre(fe t)ar 
nøbt)enbtg, men frem!a(bte netop bert)eb Saan i (Smng til 
meget fjojere ^ente (5(agcr), minbre i Xiloirfningen^ enb i btt 
^enft)n^(øfe gorbrng^ Sntereéfe. ^)lan ^inbrebe ben briftige 
borger i at faae kapitaler tidaan^ mob faa ^øj ^ente, font 
l^an funbe ftaae fig oeb, eHer tuang ^am tit at omgaaeSot)en; 
men man fremfatbte berimob en 5(agert)irffomf)eb, ber fnnbe 
imøbefomme ^etfinbig^ebcn. (gnbnn er 9ientefoben iffe ganffe 
fri i ^anmarf, ibet ber iffe uben færlig ^eoitling tor tage^ 
mere enb 4 p(5t. af Saan, ber ftitte fafte (Sjenbomme i @ifferf}eb ; 
men ba flige 53et)i((inger ligefrem fjobeé af ^egjeringen, faa 
tiirfer £^ot)beftemme(fen fun fom en (Sfat paa bem, ber be^oce 
faabanne \?aan. ^e, fom enbnn oitle binbe denten inben t)iéfe 
©rænbfer deb ^otibeftemmelfer, maae ganffe mi^fjenbe baabe 
^apitalen^ og ^enten^ ^æfen. 

CDgfaa (Sparefa^ferne^ :33et^bning beroer paa ben ^rebit, 
be ^aoe. derfor er \itt, at sparerne i .^rigé- og Cprøré- 
tiber eder nnber grl^gten for bem træffe bereé kapitaler nb» 
'^a iSparefa^ferne felo maae (aane ben ftørfte S^et af be inb^ 
fatte ©nmmer nb imob gob (Siffer^eb, og iffe altib ftra^* 
fnnne træffe bi^fe kapitaler inb, fan ber nnber faabanne 
gor^ofb gioreé ftorre ^rat) tif bem enb be i ^jeb fiffet 
funne ft)(beftgiøre, og bog fnnne .kapitalerne oære meget fiffre. 
^en kontrol, Cffentligljeben fan fore meb bereé D^egnffabcr, 
ffnfbe i 9;egten Ⱦre nof til at betrtjgge ben op(l)fte (Sparer; 
naar ^an i fritiffe 2;iber nben ^lobtienbig^eb tager fine 
kapitaler nb, faa bibragcr ^an berdeb fnn til at f træffe ben 
^rebit, f)Oorpaa hd §e(e ()Oi(er. 

trebitten meboirfer mibbefbart tit iTanneffen af S!apita(er; 
tf)i faafnart ber er 33iéf)eb for be bannebe vtapitateré gobe 
Sfnbringelfer, tio^tr Xifbojefig^eben til ^parfommelig^eb. 

trebitten fan bog ogfaa mii^brngeé. iDette ffer, naar 
man bent^tter ben til at b.rage kapitaler bort fra ^iloirfningen, 



48 

ibet tnan tilfvebéfttller fine perfonlige govnobenf)eber t»eb bere« 
itmibbetbare gorbrug, ubett berfor famtibig at probucere mere. 
jDet ffer frembele^, ttaar man antienber kapitaler tit at be- 
gtjnbe govetagenber, man tf fe fer fig t ^tanb til at bringe 
ti( (Snbe. 

56. 33eb ^2(gfociationer blit)e be fmaa kapitaler 
belagtige i goretagenber, fom fræde ftore ^Intreg^' 
og !©riftéfapitaler. 

.^ræoer et goretagenbe faa ftore .kapitaler, at be oDerftige, 
I}Dab en enfett d^lanh fan eller oi( anoenbe berpaa, t)ilbe bet 
iffe funne bringe^ tit Ubfcretfe uben ^taten^ SO^eltemfomft, 
meb minbre flere fmaa .kapitaler forene fig (aéfociere fig) i 
faabanne ^jemeb. 3:;ibligere maatte berfor ogfaa etaten eder 
kommunerne ubføre flige almennyttige ^rbejber, fom 5lntæg 
af ©aone og S^anéfeer, eller gjore be fornobne 55oranftalt^ 
ninger i 'ipenge' og gorfiffring^oæfenet^ S^jenefte, faafom op* 
rette iBanfer, forfiffre imob 3(b og (Søffabe m. m. ^In famler 
man mange fmaa ^Qapitater af Uge etorrelfe og gioer bereé 
(Sjere ^eoifer for bere^ 93Zobtage(fe meb diet tit Slnbet i Ub- 
bt)tte (5(ftier, Stftiefefffaber). 

(5n gorretning fan meb al fin 9^^tte for (Samfnnbet Ⱦre 
forbnnbct meb faa ftor Ufiffer^eb, at ingen oit t)ot)e bett)beligt 
berpaa. 3 faa 2;i(fcc(be fommer et 5(ftiefefffab til Di^tte; i 
uljelbigfte ^ilfætbe ubfætte 5(ftieejerne fig for et i gor^olb tit 
bere^ gormue ringe Zah, og iXjtk^ gorfoget^ oinbe be ben 
gorbel, fom bercS Sntere^fe for 'iProbnftionené gremme for- 
tjener. 

3ffe alle goretagenber egne fig lige oel til ©jennem* 
føretfe oeb ^(^fociationer. 3o mere ensformig gorretningen 
er, jo mere ben fan fttjre^ efter faftc hegler og jo minbre 
ben aft}ænger af ben ftljrenbe^ (foner og ^^nnbffaber, befto 
bebre fan ben bi)gge^ paa 5(ftier. 9J^en felo om altc :^etin* 
getfer for 5(éfociationen^ 3(noenbc(fe cre tilftebe, fan ben bog 
oeb ^cftt)rcren^ ^'igcgl)Ibig()eb etter 5lftionærerne^ Ufi)nbig^eb 
føre til nf)c(bige 9?efu(tatcr. 



49 



§ 9. kapitalens SBeoanng. 

57. !l)e Ulemper, ber for ^ittjirfningen opftaae 
af titfætbige ^apitaltab, f)irt)eé elter forminbffeø 
t)eb gorfi!!ringét)æfenet 

(5n kapital fan Deb u^elbtge S^ilfælbe gaae tabt for ZiU 
t)irfnmgen, ©aalebe^ !au ^fibet forlife, ^ijgningen brænbe, 
(Sæben paa DJtarfen flaae^ neb af §age(, .^tiæg og ^efte 
bræbe^ af fmitfomnic S^gbomme o. f. o. (Saabannc U^elb 
ere nfornbfeelige og falbe^ tttfælbige. (Erfaringen (ærer bog, 
at ber ogfaa i 2;i(fæ(bet raaber oiéfe Sooe, fom fremgaae af 
3agttage(fe af en ftor DJuxngbe enéartebe^egitien^eber; iblanbt 
flere tnfinbe er ber gjerne et oift begrænbfet 5(nta( u^elbige. 
S^ænfe oi oé faalcbe^, at en ^æ!fe Cptegnelfer for pere 5lar 
l^aoe (ært o^, at af oOOOO 9?ejfcr i be famme garoanbe l^aoe 
f. dic, lOUO t)æret faa n()e(bige, at <^tihct er gaaet ti( (^rnnbe, 
faa mi man jo (nnne regne, at af 100 ®!ibe gaae i ©jen- 
nemfnit 2 nnber i benne gart. 

iperpaa ftotter fig Crbningen af gorfiffringen (3(éfn* 
ran c en). I^erfom nemUg en DJZanb meb ftor gormne e((cr 
en ^løfociation oi( paatage fig at httak be Slaber, fom f!e 
(joert %ax, imob en (Srflatning af atlt (S!ibe, fom ffndc oæ^e 
forfiffrebe, faa ^aoe t3i en Sl^fnranbor. ipan fan ha be== 
regne ben (Erftatning, gorfiff ring ^præmie, f)an ffa( ^aoc. 
§t)ié (Ejerne af ^oer 100 Sfibe titfammen httak léfnranbøren 
en aar(ig 'præmie, faa ftor fom be 2 ®!ibeé ^aTbi, ber fnnne 
oenteg at gaae nnber, og et (i((e ZiUæi^ for ^ané og i)an§ 
9}teb()j;æ(pere6 U(cj(ig^eb, faa fan ()an ti( (^ijengj;æ(b paatage 
fig at betale bereø Zab, og be ere fiffrebe imob $lab, for* 
fiffrebe (a^fnrerebe). :^et er inbU)fenbe, at ^oer Sfibi^cjer^ 
2(nbe( i præmien maa ftaae i gor()o(b ti( I)ané Sfibé SSærbi; 
præmien for ()am er berfor (ibt ooer 2 §nnbrebbele af ^BaTbicn 
(2 pet,), lab oé fætte 2./, |)nnbrebbel (2^^ p(^t), 2If et Sfib, 
fom meb fin Sabning er 40000 d\b. oa^bt, maa ber aftfaa 
httak^ en '^ræmtie paa 820 d\b. for ben ^ié()eb iffe at 
fomme ti( at libe Zah cfler for at mxc forfiffret. T)en 2}ianb, 

4 



50 

^t)ié S!ib gaaer unber, mtfter tf fe fin kapital, og ben, ber 
forfiffrer, fan maaffe nof et enfelt 5(ar fomnte tit at httaU 
pere (Sfibbrnb, enb ]^an ^r gjort O^egning paa, men til ®jen* 
gjælb t)i( ^an et anbet 5Iar funne fontme tit at betale færre, 
erfaringen ^ar ooer^otjebet lært og oibenffabelige Unberføgelfer 
befræftet, at ber ibtanbt et ftort 2(ntat ^itfætbe aftib er for== 
^o{bøt)i^ htt fantme %ntai, font falber nfjelbig nb. 

3Seb benne Drbning oille rtmeUgt)ié alk .^apitaltab fnnne 
crftatteé t)eb iBefparelfer i be aartige 3nbfomfter. :5)en for^ 
fiffrebe tager præmien af fin aartige Snbttxgt og ben for= 
fiffrenbe (5(^fitranbøren) ntaa l^otbe ben aartige ^rætnieinbtægt 
rebe til iBetaling af be paatobne ®faber. ^i^fe fnnne bog 
antage et faabant Omfang, at 5Iaret^ præmier iffe fnnne 
httak bem; ber maa ba anoenbe^ kapitaler berpaa, fom i 
hzttt S^jemeb ^aoeé i ^e^olb, etlcr, f)t)ié! bet er en 5(éfociation, 
ber forfif frer, S f aben forbeleø paa aUt ^Iftieejere, ber ba fnnne 
tage bere^ 5(nbel i ^abet af bereé aarlige 3nbfomft. gor:= 
øt)rigt ^aoe gorfiffringéoæfeneté forretninger nboibet og orbnet 
fig faatebeg oeb eprebning af 9?ififo og ® jenforfiffring , at 
btt f)ojft fjætbent btioer nobtienbigt at ant)enbe kapitaler tit 
(Srftatning af (S fa ber. 

3)lan fer (et, at t)eb gorfiffringéoæfenet næften nbelnffcé 
SO^uItg^eben af titfætbige Uf)e(b oeb 3:i(t)irfningen. :I)enne 
gaaer berfor fin ®ang nforftijrret af ftore U^elb, (tgefom en 
!^antpmaffine^ (^ang er ganffe jebnt ben famme, felt) om ber 
et Øjcbtif nbt)if(c^ for meget eder for (ibct 'I^antp. Det er 
©oing^jnlet, ber i ^Dampmaffinen beoirfer Ubjedningen; man 
fan berfor fatbc gorfiffrtngé^oæfenet „'Sotng^jntct" i !XiIt)irf' 
ningené iWaffinert. 

<Som enfett (fyempet paa bet Tntfang, gorfiffringé^Dæfenet 
maa ^aoe naaet, anforc^, at atenc i ^aret 1863 anbroge @ofor^ 
fiffringerne btot i §ambnrg og ^Bremen omtr. 475 SCIMdioncr 9xb. 
§t)i(fen n^tjre ^nm maae ba iffe gorfiffringer intob ^Søffabe, 
Otbéoaabc, .'paget m. m. oocr ^c(e 5$erbcn anbragc! 



51 



II. Dmfætningen. 



58. Oittfcctnittgen gjør ben prioate ^tlDirfntng 
til en Dirfeltg 3:ilt)trfning for ^amfunbet, ben 
futbenber egentlig førft ^robnftionen for (Sant= 
fnnbet. 

X)a ingen tiloirfer alt, f)t)ab f)an felo beijøber, men 
arbejber for ade anbre, ibet alle igjen arbcjbe for ^ant, faa 
maa en iB^tning finbe ^Uh; '^robufterne maae omfætteø 
intellem forbrugerne. S^^aaftoffer og ^alofccrbige ^arer maae 
føre^ til gabriferne, be færbige bringe^ i gorbrngcrneø §>a:nber. 
Uben 5(rbejbeté Crbning i ©amfnnbet ingen Cmfætning, og 
uben Omfa:tning ingen S^iloirfning for ©amfunbet. ^eb £)m^ 
fætningen gjore ^robnfterne bet fibfte ^fribt før 5^i(intet== 
gjørelfen oeb gorbrngen; Cmfætningen fulbenber berfor ZiU 
oirfningen. 

59. $8eb£)mfætningen faae ^^^Ijttig^eberne bere^ 
35ærbi, 

T)tt er førft t)eb Ombi^tningen, ot 9^t)ttig^eberne faae 
53ett)bning for ©amfunbet, faae ^t)ttet)ærbi. X)ct er natur = 
ligoié Iigegt)(bigt, om '^robufteté 5l3ærbi maaleé oeb ben ene 
eller ben anben 55are etter 2;j,enefte, fom !an faaeé for ^ro* 
buftet. §)t)ab enten Ctnfætningen foregaaer oeb umibbelbar 
i8t)tning, eller oeb et :33l)ttemibbe(, fom ^'job og (Salg oeb 
møntebe ^enge, ^tiab enten 3Særbien ubtrtjffeé i ^jenefter eder 
33arer eller 5(rbejbe, etler ben ubtrtjffeé i *^enge, oeb en "J^ri^, 
faa opftaaer ben førft oeb Omfætningen. 

4* 



52 

60. 9^^tttg^eberncg3Særbt ^ax ^nbfl^betfe paa 
bere^ 2^ilutr!ntttg og paa bereé gorbrug. — !Der^o^ 
arbejber faatjel '$robucenten, fom konsumenten paa 
at formtnb)!e ^ærbien; ben ene t)eb at eftertragte 
2^t(t)trfn{ngen meb btt nttnbft ntuUge Offer, ben 
onben t)eb en fparfontmeltg gorbrng. 

§ar en 9^t)tttgf)eb en ^øj 35ærbt i gorl^olb til bet 5(rbejbe 
og ben kapital, ber frætjeø tit benø 2^i(t)ir!ning , faa falber 
ben flere tit fin ^robnftion; nten finber ^robucenten, at ^ær== 
bien af 'Probuftet er for ringe i gor^otb til, ]^t)ab t)an ^ar 
offret berpaa, faa opgtber l^an ben 3Sir!fom^eb. Dntoenbt 
ffræmmer ben l^øje 3^ærbi mange gorbrngere, meben^ ben tatje 
toffer bem. dn l^øj SSærbt fremfatber ogfaa en fparfommetig 
gorbrug. 3a forbrugernet Cm^u for ert)Oeroebe 92i)ttig^eber 
^ar enbog 3nbf(l)belfe paa 3;;itDirfningen. dx 33rænbemateriatet 
og ^et^^ningémi btet foftbart, faa tafter en briftig 3nbuftri 
fig ooer Ct)neneé og ^amperne^ gorbebring. 93hn ^ar berfor 
ogfaa fafte 3nbuftrigrene, fom gaae nb paci at titoirte -^e* 
fftjttetfeémibter for ^tæber og gobtoj; fiparapt^er og ®atofd)er), 
for iBot)at)e og §ufe (gerni^, garoe, Ziæxc, o. f. o.) 

2)et er "^robucentené ftabige ^eftræbetfe at forminbfte, 
l^oab ber for Xitt)irfningen er nøboenbigt af 3lrbejbe og 
^apitat, i §aab om (5^*traubbt)tte; men feto om bette naaciS 
for en Xib, oit 33irfningcn bog titfibft btioe inTrbicn^ gor^ 
minbffetfe. gorbrugeren paa fin @ibe foger faaoet at er^oeroc 
•J^tjttig^eberne for ben ringefte ^rié, fom at ^otbe faatebc^ 
titraabc bermcb, at be tunne oare tænge. 

»Samfnnbet^ ^u^^otbning ftræbcr faatebe^ efter at tomme 
i iBefibbetfe af atte 2lrter D?i)ttigt}ebcr meb beftanbig minbre 
mcnncftetigt ^trbcjbe. D^aturtræfternc tagcé mere i S^jenefte 
og cftert)aanbcn fom bet t^tfeé 3)tcnneftct at faae mere DJiagt 
oocr 9kturcn, tager invrbicn af. 93?an fan betragte fom bet 
cnbetige gormaat for (Samfunbet^ §u^t)otbning at opnaae 
atte ^D^i)ttigt}cber gratie, men fom i atlc anbre menneftetige 
gort)otb er bette SO^aal uopnaactigt, haa\)C forbi ber attib 
maa btioc noget ^Irbcjbe at gjore, og forbi ^efotfningené 



53 

gornøbenfjeber beftanbig ftige. Tlan maa mxc tttfrebé, naar 
man meb ftebfe minbre 5(nftrenge(fe fan opnaae alt, i)t)ab 
man attraaer. 

§ 2. Snbfltjbelfe of Sililbub og ©fterfpørgfcl paa ^rifen. 

61. ^]5rifen paa ^}tt)ttigl)eber, :^t)ié gorbrug maa 
{)o(beé inbenfor tiiéfe ^rænbfer, !an baabe ftige og 
falbe ftærfere enb Søvangen bertil. 

Wlan fan iffe fovtaTC ooer en m^ SD^ængbe ^læringé- 
miblcr og ^eller iffe unboære bcm unber en oi^ @rænbfe; 
bereø gorbrug er faalebeé inbprænfet enbog inbenfor temmelig 
fneore (Brænbfer. §oié nu S^ilbubbet af bem forminbffeé faa^ 
meget, at iffe en^oer fan faae, f)Oab f)an ønffer, ja maaffe 
iffe en ®ang ^oab ^n ftrengt be^ooer, faa t)ifle afle b^be 
mere berfor i famme gor^olb, fom be maae fragte for at 
fomme til at (ibe 9}kngel; alle oitle ot)erbt)be ^oeranbre og 
©rænbfen for ^rifen naae^ forft, naar ingen fan htjht mere. 
iBe^øbe^ ber 10000 S^ønber ^orn tit at giDe en kommune 
^røb fra ben ene §øft til ben anben og ber fun er 5000 at 
faae, faa oil ^rifen iffe fimpe(t!)en blit»e bobbelt faa ^øj fom 
før, faatebe^ fom naar gorbrngen funbe inbffrænf eø ; ^rifen 
ftiger inbtil ©rænbfen for ^efolfningen^ iBetalingéeone er naaet. 

Omoenbt, ^oié ber ubb^bcé meget mere til (Salg enb 
ber be^øoeé til gorbrug etler enbog mere enb btt er muligt 
at forbruge, faa maae ^robucenterne ftræbe at fomme l^oer* 
anbre i gorfjøbet oeb 5lffætningen og beroeb brioe ^rifen 
langt mere neb, enb (Efterfpørgélen fræoer. 

I^et er en ©elofølge, at ftige ul)elbige gorl)olb, ber føre 
til ooerorbentlig ^ojc eller ooerorbentlig laoe ^rifer, oanffe- 
ligere inbtræffe, l^oor £mfætningen imellem forffjætlige ^anbe 
er i liolig ®ang. 

62. ^rifen paa 9^i)ttig^eber, l)t)ié gorbrng fan 
lempe fig efter :59etaling§et)nen, paaoirfeé iffe 
f^nberlig af S^ilbub og (^fterfpørgfel. 

5llle Ooerfløbig^eb^gjenftanbeé gorbrug fan man nboibe 
eller inbffrænfe efter ben ^one, man ^ar til at betale. §oi^ 



54 

berfor ^ilbubbet af faabanne ^ing tager af, dit ben i iBeg^n- 
belfen uforanbrebe (Sfterfpørgfel bringe *iPrifen i S$ejret; men 
ber Dil ba ftra^* t)ære nogle, fom træffe fig nb af (^fter- 
fpørg^Ien. !Der inbtræber ba en ^igedægt imellem S^ilbub og 
(5fterf|jørgfe(, nnber ^oiffen ben enbelige ^rié faftfætteé. !Der- 
fom f. (5^. en g(af!e ^Bin, ber før foftebe 4 Tlaxt, fætteé op 
tii 1 9^b., faa mUt alle be, fom iffe l^ade 9^aab tit at briffe 
3Sin til benne ^rié, t)øre op at fjøbe ben, (Efterfpørgéten 
tager af. §t)ié ber f. (5^. fort)en »ar 1000 ^jøbere af 33in 
tit 4 9DR, men beraf fun blide 500 titbage, fom ditte gide 
1 9f^b., faa ditte "^robncenterne fnart føte, at gor^øjetfen inb- 
bringer bem minbre, nemtig 500 9^b. imob 666 9^b. 4 Tit,; 
be ditte føtgetig atter nebfætte ^rifen, inbtit be træffe et ^nnft, 
t)dor Slffætningen bebre fdarer til bereé Ønffer. 33ætge be 
5 9}cf. og be fnnne bermeb træffe 800 .^jøbere tit, faa fomme 
be 666 9?b. 4 SOH. inb igjen. 

@fntbe berimob Xilbnbbet af faabanne 91^ttig^eber ftige, 
dit førft ben beftaaenbe ©fterfpørgfet tdinge ^rifen neb, inbtit 
berdeb ftere fe fig i @tanb tit at betale ben forlangte ^rié. 
(5fterfpørg^len ftiger faalebe^ noget deb bet forøgebe 3^itbub 
og ^13rifen fommer tii at falbc minbre. 

63. ^^rifen bcftemmeé, ibet ^itbnb og (Jfter- 
fpørgfel opdeje ^inanben. 

3ngen 9tt)ttigt)eb møber ftebfe btt famme gorl^otb imellem 
Ziihn'i) og (Sfterfpørgfet paa 9)krfebet. ®fer ber nogen gor* 
anbring i ben ene, efterfølget ben i 5llminbeligl)eb af en gor* 
anbring i ben anben. (5t forøget 3^ilbnb af bet nobdenbigc 
fan fremfalbe forminbffet ©fterfpørgfel og bermeb ftæTfere 
3}alen i ^rifen. D)kn et forøget 2:ilbnb af bet oderftøbige 
!an ogfaa bedirfe forøget Gfterfpørgfcl og berfor minbre gor= 
anbring i ^rifen. ^Dtan faaer iffe ftra^* "J^rifen enbelig bannet, 
naar 3:itbnbbet foranbrcr fig; ben nt)e ^xi^ maa førft dirfe 
paa (Sftcrfpørgélen. "^aa lignenbe iDiaabe fort)otber bet fig 
meb forminbffet Xitbnb. 

Den ffarpe 5tbffittelfe imellem bet abfolnt nøbdcnbige, 
fom Slorn, og bet ganffe nnøbuenbige, fom ^in, er l)er fnn 



oo 



benyttet, for at ftiflc gor^olbet !(art frem; i ^irlelig^eben 
ligger ber imellem biéfe g)berlig^ebcr mange ^ilftanbe af mere 
blanbet ^effaffenl^eb , uben at i^rifen^ S^annelfe bog t)ilbe 
bebre forflare^, uaar be inbbrogeø i betragtningen. 

§ 3, ^tobuftionSomfofiningerncS Snbflijbclfe paa ^rifen. 

64. $t)or ber er fri tonfnrrence, maa ^rifen 
altib nærme fig til ^robnftionéomf oftningerne. 

i8t)tningen Ijtviler paa (^rnnbfætningen: „lige for lige." 
^^eb bet ^(rbejbe, jeg ^ar neblagt i et ^^robnlt, tilbytter jeg 
mig en 9lt)ttig^:b, ber l)ar foftet Ugefaa meget 5(rbejbe. 3)et 
Offer, jeg t)eb mit 5Irbejbe l)ar bragt 8amfnnbet, f!al jeg 
^at)e erftattct. dJlcn i 5lrbejbet maa mebregneø, ^t)ab ben paa 
2:ilt)irfningen anoenbte kapital l^ar foftet mig at f!affe tilveje. 
2J^it Ijcle 5lrbcjbe paa ^robnttet maaleé oeb ^^robnftioné^ 
omfoftningerne. 

Slftager nn ^rifen paa en 9tt)ttig^eb paa ®runb af 
foranbret gor^olb imellem Silbnb og (gfterfpørgfel, faa at 
*53robncenten iffe længer faaer (Jrftatning for bet Cffer, ^an 
l^ar bragt Deb S^ilDirfningen, faa oil l}an føge bort fra ben 
i^irffom^eb og ant)enbe 5(rbejbe og Hapital paa en anben ^il- 
tiirlning. 9taar ^ilbnbbet faalebeé aftager, men (Sfterfpørgflen 
blioer ben famme, maa ^rifen ftige. 9i)2en ben ftørre Ubfigt 
til Ubbt^tte af benne ^^robnftion Dil falbe flere bertil, faa at 
S^ilbnbbet igjen ftiger, 'iprifen atter falber. ^Oigetjægtcn opnaaeé 
førft, naar man ^ar naaet Cmloftningerne oeb S^iloirfningen. 

Wlan fan berf or fige, at '^tijttigljcberne^ n a 1 n r 1 i ge ^T3 r i ^ 
er faa ftor fom ^robuftion^omfoftningerne. (5re biéfe ftore, 
blioer 'Dl^ttig^eben !of tb ar; men ben er if!e b^r, forbi ben 
er foftbar; ben er førft btjx, naar ^rifen ooerftiger Om- 
foftningerne oeb 3^ilt)irfningen. :^ i I ligt er alt, \}t)ah ber 
fan fjøbeé nnber fin naturlige 'iprié. 53itlig^eb er berfor 
mobfat ^^r]^eb, ffjønt hct ofte tageé i DJiobfætning til 
toftbarlieb. 



56 

65. D^aargor^olbene ^atie fjernet^ijttig^eberne^ 
^rté fra ben naturlige, t)x( bereé 2^tlbaget)enben 
bertil atttb ntebtage nogen Zii>. 

T)ct er nemlig altib t)anf!e(igt at ot)erføre ^Irbejbe og 
kapital ti( en nt) 25irffom^eb. 2(rbe|bébt}gtigl)eben er xtk ben 
famnte i ben n^e 3^i(t)ir!ning , font i ben forrige; be fafte 
kapitaler !unne ^eller if!e finbe uforanbret 5(nt)enbe(fe i ben 
nt)e SSirffom^eb. 3ngen l)after berfor nteb at gjøre goranbring, 
nten oenter, tit l^an ^ar rimelig Ubfigt tit, at ben fan hctak 
fig. (Snbetig oarer tzt noget efter Ooergangen til noget n^t, 
inben htt tiloirfebc fommer paa SiRarfebet. 

3o (ettere Ooergang og jo t)urtigere 2:i(oir!ning , befto 
fnarere fan \ict btjxt falbe tit fin naturlige ^ri^. iT^og maa 
tidige ^ængben, ber tiloirfe^, oære i et iffe for ringe gor= 
f)o(b tit, ^oab ber aderebe ubbtjbe^. DJ^eb en ringe S^ilgang 
maa '^riéforanbringen gaae tangfomt for fig. 

3o hurtigere en 3:i(t)irf ning , fom er i fnib ®ang, fan 
opgioe^, befto fortere 3:;ib mebgaaer ber, inben M billige 
oenber tilbage til fin naturlige 'pri^. T)oq fommer \itt ogfaa 
i :53etragtning, om be 3^t)ttigl)eber, ber ere paa 93tarfebet, for* 
bruget nogenlunbe ^urtigt, t^i ellert oil '^^rifen ftige lang- 
fommere. 

(5r en 'iprobucent faa btjgtig eller faa l)clbig at ubfinbe 
Settelfer i 3:iloirfningen, fom anbre iffe fjenbe, fan ^an op* 
naae en ^xi§, fom er ooer '^Probuftionéomfoftningerne, faa* 
længe inbtil anbre ''Probucenter finbe paa be famme eller anbre 
Settelfer. '^m naturlige gølge af minbre 5(rbcjb^* eller 
^apitalanoenbclfc i S^iloirfningen er nemlig en laoere *ipri^. 
!^en, fom probucerer meb minbre 5lrbejbc og kapital enb 
anbre, oil ftra^- unberfælgc anbre libet og bringe bem til enten 
at fælge (igcfaa billigt eller opgioc en 33irffom^eb, fom iffe 
erftatter bcrcés 5(rbcjbe. 2t)tk^ bet ingen anben 'iProbncent at 
forminbffe Cmfoftningcrne, oil ben enfeltc, ber ^ar funbet 
og fan l}emmeligf)olbe en gorbcbring, faae et (5^-traubbt)tte 
af fit ^Irbejbc, ber er at anfc fom en ^>ræmic for ben ^el* 
gjerning, t}ané Cpfiubelfc l)ar t)bet Samfuubct. 3 5:iben^ 



57 

!?ængbe !un,ne faabanne gorbebrtnger bog iffe fjoihc^ ffju^te, 
faa at be tilfibft fomme alle ^^robucenter til @obe. 

!Det er altib i vgatnfitnbete 3ntere^fe at belønne ben 
^robncent, font ^ar opfunbct forbebrebe eder (ettere grem- 
gang^maaber, imob at be gjøreS til atle^ (gjenbom. 

66. ^^tjttig^eber, f)Oi^ 3:t(t)tr!ning er ganffe 
umulig eder bog tiæfentlig f)inbret, ^axit en ^ri^, 
ber afhænger af bereéi 9lt)ttigf)ebé @rab og af gor= 
brugeren^ (Sone til at betale. 

9^t)ttig^cber , fom iffe funne tiloirfeé ntere, enten forbi 
bere^ 5:i(oirfning^maabe er gaaet i (Slemme, eder forbi be 
erc uefterlignclige ^ærfer af afbobe ^^^erfoner (tunftoærfer), 
funne iffe ^aoe nogen naturlig i^ærbi. !5)et famme maa 
gjælbe om, \)mi> iffe en^oer l^ar fri og lige Slbgang til at 
titoirfc, faalebe^ fom naar aneret til en 'iH-obuttion er fiffret 
enfelte. S^ærbicn af flige 9]t)ttigf)eber maa bero paa, ^oilfen 
'^xi§ gorbrngerne fætte paa at eje bem, og paa, om be ere i 
@tanb tit at betale bem. iDerfom htt f. ^j:. er forbubt enf)Oer, 
unbtagen ben, Dxegjeringen gioer Si^iflabelfe bertil, at inbfore 
og forarbejbe 2^obaf, faa fan ben cneberettigebe (mon op o- 
liferebe) faftf ætte, ^oilfen ^rié f)an t)ii for 2:obaffen. 5*0i^ 
f)an t>a ^ax fat ben faa f)oj, at ingen for ben "pri^ oit fjobe, 
men foretræffer at unboære, etter at ingen fan betale, faa maa 
ber ffe en '^lebfa^ttelfe, inbtil begge 'farter fomme ooeren^. 3 
granfrig er netop S^obafé^anbefen et 3)2 o nop o (. 

9D2eb §^enft)n ti( tunftoærfer af afbøbe .^unftnere gjæfber 
et ganffe lignenbe gor^otb. Sjerne beraf funne enten ganffe 
nægte at fætgc, etter ^olbe bem i faa f)øj '^riéi, at fun be, ber 
haaht fætte ftor "Prié paa at eje bem, og f)at)e 9xaab til at 
httak bem, funne faae bem. ^et oit foroorigt altib aff)ænge 
meget af ben (5onc, ber oocrf)oocbet er i l^anbet tit at betate, 
f)t)ab ^xi^ ber oit btioe fat paa faabanne Xing. 

§ 4. penges 23ett)bntng for (Sarafunbct. 

67. 'ipenge itttt Cmfætningen og fremme 3n* 
buftrien. 



58 

Uben ^enge maatte Cmfætntngen f!e t)eb ben beft)ccr(ige 
Suff()anbeL T)m t)i(be inbffrænfe fig tit 33arer, ^t»ié enbelige 
5lnbringelfe ftob Uaxt i febe Ombytningen^ ^jeblif. DJ^en 
$enge fnnne omfætte^ i aKe mntige 9li)ttigl)eber; be !unne 
ntobtageé i alle 3)2ængber, ftore og fmaa efter Omftænbig= 
peberne. (Sn (ettere Cmfætning mebfører en (ioligere XiU 
dirfning, fremmer attfaa 3nbnftrien. 

S^jenefte^belfer erl)t)ert)e^ lettere i et^Dert Omfang, naar 
be fnnne betale^ meb en titfdarenbe ^engefum, ifær naar i!fe 
netop be 9^^ttig^eber ^aoe^ i ^erebffab, fom ben S^jenefte^benbe 
be^poer. 

68. 'tPenge begunftige i ^øj (^rab 5(rbejbeté 
!Deling. 

:i:ette ffer paa bobbett 3)Zaabe, bel^ ibet etl)Oert Slrbejbe 
fan faae (Srftatning i "^enge iftebenfor i anbre Dlt)ttig^eber, faa 
at man fan opnaae, fjoitfen gorbeling b^raf man oi(, bele 
ibet be meb "^enge httaik 5lrbejbere iffe bel}ot)e at tænfe paa, 
I^Dorlebeé be ffnde ffaffe fig bereé forffjætlige gornøbenl^cber, 
naar be blot fnnne tjene 'penge nof bertil. 

69. 'Penge gjøre alle 9^^ttig^eber til vgam- 
fnnbeté fælled Sjenbom. 

^shzt Slrbcjbeté !I)eIing ^ar bragt 5:iloirfningen af for^ 
ffjællige 9tr)ttig^eber )^aa flere ^Janber, maae ^robncenterne 
fomme til at faae ftørre eller minbre Oplag af be 9tl)ttigl)eber, 
bcr eftertragtet af all,e. ^er opftaaer faalebeé en lOiængbe 
Opbeoaringéfteber (9}^agafiner) for 9ll}ttig^cbcr, fom fomme 
alle (Samfunbcté 3}2eblcnnner til (^^obe, naar be meb 'Penge i 
^aanben fom ^eoié« paa Xjcncftcr, be l)aoe i)bet ^amfunbet, 
Oille Ijøbe faabanne 91t)ttig()cbcr. 

*Pengc blioe faalcbcø en fælleé DJtaaleftof for alle 
9h)ttigl}cber. 33eb 2:nff^anbcl faaeé l)Oert Øjeblif en nt) 
9)iaaleftof; aoler jeg ,^iorn og i Dag afl)ænber hd for ^job, 
imorgen for ^Uæbcr, en folgcnbe Dag for -Dhirerarbcjbc ofo., 
faa maa jeg Ijoer (J^ang nbfinbc bet rette ^-orljolb, IjOori 33i)t' 
ningen bor ffc. 'pengene bcrimob l)aoe iftc blot ben famme 
^Bærbi i gorljolb til alt mit ^lorn, men jeg er beéubcn oant 



59 

tit at n\>txt)tk alfc Zin%^ 35ærbi i ^enge og beeb berfor ftra^, 
l)Dormeget Jeg for bent faaer af, I)Oab jeg kI)ot)ev. 

70. ^13enge fremme ©parfommeligljeb. 

SO^ebené t>tt er Danffeligt, ofte umuligt at opfamte be 
9^t)ttig^eber, jeg be^ooer for længere Zib, faa er bet (et at 
gjemme '^^enge. !^erti( fommer, at 53arer funne forbæroeé, 
tahc i ^ærbi og tage ftor ^lab^ op. (Jnbclig funne *$enge 
tjene tit Cpfamting af ^apitater t)eb meget fmaa tigetig for- 
Mk :53e|paretfer ; jeg fan oeb en titte ugenttig ©pareffitting 
famte inb til et ^tæbning^fti)t!e, men jeg fan iffe let famte 
\)^t^ enJelte ^eftanbbete. 

§ 5. 3Dc for ^cngc nøbuenbige @genf!ober. 

71. Sttte got! ^aoe til ent)t)er 3:ib anoenbt htt 
:53t)ttemibbet, l^oié 33ærbi oar atminbetigt aner- 
!jenbt og letteft at beftemme. 

©aatænge Sagten er en atminbetig ^effjæftigctfe, betater 
man meb @finb; faatebeé gjorbe ^ubfonébat^fompagniet meb 
'^æoerftinb, kapperne gjore titbet^ enbnu \>tt famme meb anbet 
•^etéoærf. (Sr ^ooebbeffjæftigetfen ^oægaot, maate^ alt oeb 
^oæg; berfra ^ibrorer uiftnof, at gamte DJ^onter bære Hfbitb^ 
ninger af ^oæg, tigefom ogfaa bet latinffe ^D^aon \>aa ']3enge 
minber om ^t)æg (pecuniæ af pecus, ^oæg, l^ooroeb man 
fommer tit at tænfe paa oort Siggcnbefæ). 3btanbt 5tger= 
b^rferne l)a\)t ^Dkturijbetfer oæret atminbeligc, faatebeø 3;;icnbe, 
Slftægt, Særfferton bctatc^ i ^orn o. f. o. „^ore (Sagaer", 
anforer ^aijfer, „omtale, at ^abmet t)ar oæret brugt fom 
^etatingémibbet'', efterat §)aanbt)ærf oar begijnbt. 3btanbt 
nogle af SIfrifaé beboere \)at>c oiéfe fmaa .^ondjijtier oæret 
brugte fom ^T3enge; l)oé anbre ^att. 

:53rugen af DJtetatler til isenge, forft uæble, fiben æble, 
fpore^ bog tiblig, faalebe^ brugte^ 3ern i (Sparta, bobber i 
bet ætbfte 9?om. DJ^en be æble WttaUtx ere bog optagne af 
atte be mere uboiflebe gotfeflag. 

72. §t)ab ber ffat tjene tit ^enge, maa l)aDe en 
ftor og atminbetig anerfjenbt 35ærbi. 



60 

33ærbien maa t)(tre ftor, for at ogfaa minbre T)ck beraf 
!unnc ljat)c en tilftrccffeltg 3Særbt og tjene til iBljttemibbeL 
!^en maa oære atminbelig anerfjenbt, for at alle ffulle ocrre 
oidige til at tage ben i ^t)ttt. 

T)e æble 9)2eta(Ier, ifær @ulb og ©ølo, ere paa ®runb 
af bereé (gfjøn^eb, 33arig^eb og ^oftbar^eb eftertragtebe til 
^r^betfer af ade. ^enne Sn^'u^oærbi ligger til ®rnnb for 
bereé ^Inoenbelfe font $enge; men fra hct Øjebli!, be ere 
bleone brngte bertil, l)at)e be oæret (^jenftanb for forcget (Sfter* 
fpørgfel og ere faalebeé ftegne i 33ærbi, ^ere^ (gjelben^eb i 
gorbinbelfe meb alleé Sprang til bem git)er bem en ^øj SSærbi. 
SO^an anoenber berfor ogfaa mere 5{rbejbe paa at frembrage 
bem af Sorben enb ^aa S^ilijejebringelfen af anbre 3}ietaller. 
3nbe^olbe ©øloertferne blot 2 pdt <Sølt), føger man at oinbe 
©øloet; men 3ernerté maa inbc^olbe 18 pdt. 3ern, før man 
t)il ubfmelte t^ct. ©ulbet forefommer meget fparfomt i^jerg^ 
oærfer, men bet Dabffeé nb af (Sanbet oeb møjf ommeligt og 
ofte for @nnbl}eben ffabeligt 51rbejbe. 

73, 3;;il 'iPenge maae brugeé 3Særbicr af ené^ 
artet 33ef!affen^eb, bcr let labe fig forarbejbe, bele 
og forfenbe, famt ere uimobtagelige for i^brc 3nb* 
oirfningcr. 

3^en enéartebe ®effaffenl)eb fræoe^, for at man ffal fnnne 
bebømme 3Særbien af l)Dert cnfelt <Bt\)tk t)eb 33a:gten alene. 
dla\) oilbe f. i^ic. mangle benne Ggenftab, ihtt garoen og 
$Henl)eben tillige fomme i oæfcntlig ^Betragtning ; men be æble 
9}?etaller bcfibbe i bereé 9xenl)cb benne Ggcnffab i l)øjcfte (^^rab. 

T;a Cmfætningen offentlig lettet oeb, at %^cngc htnne 
ffaffeé tiloeje i meget forffjælligc SJtængber, maa ^l)ttcmiblet 
fnnne beleé og famlet efter iBc^oo, '^txt'ii forbreé« igjen, at 
bet er let at forarbcjbc. 5)c æble SUtetaller fnnne meb ?ctf)eb 
t)amreé og ftræffeé og faalebe^ forarbcjbeé til SJtontcr af alle 
(gtørrelfer. SSbelftene, fom oeb bcrc^ ^oje 3?aTbi oel egne 
fig til 'fenge, mangle (Jonen til at forarbejbci? og be tobe 
i 35ærbi ocb at beleé; 'Sjelbenl)cbcn af ftore 5(£bclftene gjør, 
at 33ærbicn ftigcr ftærft meb ^Størrelfcn: en !5>iamant, bob- 



61 

belt faa ftor fotn en anben, er mere enb bodbett faa meget 

Zii gorfenbetfe fræceé ^enge, fom iffe optage ftor ^lab^. 
T)t æb(e 2)kta(Ier^ ftore toftbar^eb tidabe at famle en ftor 
iBærbt i et (ide $Hum. 

9)lan t)i(be enbeUg i!!e t)ære t)e( tjent meb "isenge, ber 
let foraubrebe Ubfeenbe enten tjeb @(ib etter c^emiffe 3nb= 
t)irfninger. (^utb og <Søtt) nbmærfe fig netop t)eb i ringe 
®rab at paat)ir!eé af fnrc og ætfenbe 3^ing, fom ganffe for- 
Danbte bobber, 3ern, Sdlt) o. f. t). haa'bt i Ubfeenbe og iSe= 
ffaffent)eb. !5)erimob ere be æbte SJ^etafler i bere^ ^en^eb 
mere mobtagetige for (Stib, @utbet er ifær meget btøbt; men 
benne gejt af^jætper man oeb 3nbbtanbing af en ringe 9}hrngbe 
anbre DJ^ctafler, t)t)ort)eb ber opnaae^ en titftræffetig §^aarb^eb 
nben ft)nbertig goranbring i 3>ærbi. 

74, 'il^engeø 33ærbt maa foranbre fig faa tibt 
fom mntigt. 

§t)ab ber flat tjene tit 33ærbimaalefto! for tamgere Zib, 
maa egenttig ftet itle foranbre 33ærbi, naar 53ærbier tit for- 
fEjættige ^iber ffntte fammentigneø. 9)2en ber gioe^^ ingen 
33are af ben iBeffaffen^eb. Tlan nøjeé berfor meb bctiB^tte^ 
mibbet, fom nnbergaaer ben minbft mnfige goranbring, naor 
tict forreften egner fig bertit. !^a nu be æbte 90tetatler cre i 
Omtøb i meget ftor DJcængbe i gor^otb tit be ntje DJatngber, 
ber eftert)aanben fomme paa 3}2arf ebet, faa nnbergaaer bereé 
33ærbi fnn fmaa goranbringer i S^iberneé ;Oøb. 

§ 6. aWøntebe f enge. 

75. ^etatingømibtet i ben bagttge Omfætning 
er d)lønt, bet t)ii fige prægebe 9}Zetatftt)tfer, for 
l^oig i^Bægt og ^tanbingéfor^otb ^egjeringen er 
borgen. 

5Banf!etig]^eben i at afoeje ben 9}?a:ngbe æMt d)htai, 
fom be^øoe^ tii l^oer ^^tning, og Umntigtjeben i for gotf i 
5(tminbetig^eb at afgjøre, i §t)it!et gort)otb ^tanbingen meb 
uæbte aitetatter finber (Btch, t)ar ført tit aiZøntoæfenet. 9xegje^ 



62 

ringen ^r i ade ^anbe forbef)o(bt fig (aneret tit at flaae 
9}2ønt og f)ar bert)eb paataget fig 5lnft)aret for, at ^oer 9J?ønt 
^ar en (oobeftemt ^ægt famt æble og uæb(e 3)^eta(Ier btanbebe 
i (oobeftemt gor^otb, SOIøntfoben. 

§0^ 0^ møntet be oigtigfte 3)Zønter, :©obbeItba(eren, 
!^a(eren og ben l^atoe !^aler af 14Iøbigt ©øto, font inbel^olber 
14 ^ele (Sølt) imob 2 S^cle næbelt Tlttai (tobber), altfaa be 
f^t) Dttenbebele af biéfe 9}Zønter ere rent @ø(t). (^nboibere 
f!at ber af 1 maxi fint @ø(o (føflnf! 3Sægt), font er 16 
^ob, nbntønteé 18^ ^lig^bater 9?tgéntønt; følgelig faaeé af 
famnte 3)^ængbe @ø(o 9^ ^obbettbalere, og 37 ^aloe dalere. 

3Seb (Siben af ^otjebntøttterne præget titlige (Sfitte== 
ntønt tit :33etating af ininbre ^ærbier, ifær i (Sntaa^nbelen 
(I^etait). SD^en bi^fe gjøreg iffe ^enfigt^ntæ^fig af faa fint 
®øtt), baabe forbi be flibe^ mere og forbi ^ærbien af be (t'ak 
9)ietat(er er for ftor tit at titftebe !Detingcn i be ntinbfte 
(Staffer, font Dntfætningen fræoer. !5)e ntønte^ berfor efter 
en anben, en t ettere SDZontfob. SOten fatte ntan for ntange 
af ben (Stag^ 9}^ønter i Cnttøb, t)\i\)t be fortrænge be anbre. 
!3^er f!at nenttig nbntønte^ 120 9)kr!ftt)ff"er af 1 maxi fint 
(gøto, ntebené ber !un Oitbe btioe 3 ®ange 37 etter 111 nteb 
famnte @øtt)t)otbig^eb fom be t)attie !|)atere. ^etater man 
attfaa 20 9xig6bater i 3}larfftt)!fer iftebenfor i ^ooebmønter, 
faa tjener man tigefrem ©øto for 9 d)laxt 3}kn funbe ba 
ftaae fig oeb at nbfmette og fætge htt rene ©øto i §ot»eb^ 
mønterne for htt^ fntbe i^ærbi og gjore attc fine 3nbfjøb i 
9Jkrfftt}!fer. "Å^tttc forebtjgger Diegjeringen bet^ oeb at fætte 
en (^rænbfe for be iBetatingcr, man er ptigtig tit at mobtagc 
i Sfiflemønt, bet^ t)cb tnn at ubftcbc faa megen (gfittemønt, 
fom C mf æltningen i bet fmaa fræocr. 

gorfaaoibt ben bagtigc Cmfætning betjener fig af anbre 
33etafingémibtcr enb 9)^ønter, faa maae faabaitne SDiibtcr oære 
ligefaa gobc fom rebe ^enge. 

76. ^et er tigegt)tbigt, om bet toobeftemtc Sdt^^ 
tatingémibbet er (^ht(b== etter ©otomønt, men \>ct 



63 

goaer t!!e an at gjore begge paa een ®ang til (ot)- 
Hgt ^etaUng^mibbeL 

@u(b er font befjenbt foftbareve enb <Søb og be bcraf 
flagne MønUx maae npbt)enbig bim ininbre enb (Solcmønter 
af famme 33ærbt. ®n(bntønt er berfor t)e( jltffet tit ^etating 
af ftore Suntmcr. ^D^en til minbre Cmfætninger tiitbe ®n(b* 
mønter btiDe attfor fmaa, faa at <Sø(t)et maa brngeé oeb 
Siben af ®n(bet; men er (iHttbet (ot)Iigt :53eta(ing^mibbet, 
i>tt, fom en^t)er er pligtig til at mobtage, faa btitie Søtt)- 
mønter mxrmeft at anfe for Sftdemønter. ^Saatebeé i Sng* 
lanb: sovereigns til 1 £ St. (^nnb Sterling) (omtr. 9 9^b.) 
møntet i ®n(b, bel6 l^ele, bete ^attje, men be bele^ i 20 
shillings, ber ere af Sø(t) (omtr. 2 9}2f. 12 S!.). 

Stntager man nn ®nlb og Sø(t) tøbenbe t)eb Siben af 
^inanben fom (ot)Iigt ^etatingømibbcr, meb en ?ot)beftemme(fc 
for, i ipiikt gorl)otb hct ene ffal træbe iftebenfor b^t anbet, 
faa tjil noget (igncnbe funne inbtræbe, fom naar ber ingen 
^rænbfc er fat for betalinger i Sfitlemont. (^nlbet^ 3>ærbi 
er nemlig if!e altib lige mange ®ange ftørre enb Søloeté. 3 
granfrig er beftemt, at 1 kilogram (omtr. 2 'ipnnb) @nlb 
ffal i møntet S^ilftanb ^aoe famme 33ærbi fom 15.V kilogram 
Sølt), og at man er forpligtet til at mobtage betalinger i 
ben Wønt, ber tilbtjbeé. gaaer nn Solt)et en Ijojere %m^, 
f. a^. faa at fnn 15 ^^ilogrammer faaeé for 1 kilogram ®nlb, 
faa bille alle betale i ®nlb; men falber Sølbet, faa at f. (5?:. 
16 ^ilogrammer faaeé for 1 filogr. @ulb, faa betale aHe i 
Sølt). Staten taber i begge 5^ilfælbe beb at maattc Ijobe 
'^tt bt)refte d^htai til DJZarfebéprifen, men mobtage bet billigfte 
i Sfat i fine egne 3Dhmter. ^erfom jeg fnn faaer 15 ^ilogr. 
Sølt) for 1 ^ilogr. @nlb, faa tjener jeg | ^ilogr. SøId, l)t)cr 
®ang jeg betaler en Slat meb 1 tilogr. ®nlb; i 30 faa* 
banne betalinger tjener jeg 15 ^ilogr. Søb, l)t»orfor jeg 
paa SOIarfebet fan faac 1 tilogr. ®nlb. 3eg l)olber berfor 
mit Sølt) tilbage, ubfmelter og fælger t^tt, Cmoenbt, ^t)i^ 
Sølbet falber i 3?ærbi, betaler jeg meb Sølt) og fmelter 
©nlbet. 



64 

33U 9?egj;enngen forebi^gge faabanne 2;ab t)eb gorbub 
imob <2me(tnmg af dTænttx, \aa fomme 33anf!elig^eberne t)eb 
gorbubbet^3 Coer^olbelfe; men i et^t)ert S^Ufcctbe funne pengene 
foreé ub af Sanbet, og be Dille gan)!e t)ift Uiu ubførte, naar 
nogen fan tjene bert)eb» 

§ 1, pengenes 25(trbt. 

77. ^engeneé 33ærbt ntaale^ t)eb ben DJZængbe 
SSarer eller Strbejbe, ntan fan fjøbe berfor. 

"^enge ere en 3$are, fom afle anbre nyttige ^tng, ^Ot^ 
33ærbt nmale^ oeb ben SDIængbe 9^^ttigf)eber, fom faaeø t 
53^tte berfor. ^laax man faalebeø i btt ntenbe §)unbrebaar 
af t)or 3:;tbéregning fnnbe fjøbe en S;ønbe ^orn for bet, en 
@fjeppe fofter nn, faa ere 'iPengene i htt forløbne 2^ufinb Star 
bleone 8 ®ange minbre bærb. 

goranbringer i "ipengeneé 35ærbi fporeé bebft i lange 
2;ibérum og forflareé t)eb ben ftore SJZængbe æble 33^etaller, 
fom eftcr^aanben ere bragte i £mløb. 5lllerebe i Dlbtiben 
fan! "ipengene efterl)aanben i ^ri^^, men ba berpaa inbtraabte 
ftore politiffe Cmoæltninger, golfeoanbringerne, fom mebførte 
Zah af opl)obebe ©fatte, ba iBjcrgoærféarbejberne ftanbfebe og 
•iPengeomtøbet ffete meget langfomt, ftege ^engene^ 53a:rbi igjen. 
(Sfter 5lmertfaé D^bagelfe ffete igjen en goranbring; hd fe^'tenbe 
^nnbrebaar bragte oé aarlig for ooer 20 3}lillioner Diigébaler 
æble SJt'etallcr i £mløb, M f^ttenbe l)enoeb 30 og hct attcnbc 
ooer 60 231illioner aarlig. 3 t)ort ^nnbrcbaar t)ar, før be 
^aliforniffe (i^nlbminer fanbtc«, 2:ilførélen omtrent 95 0}Zillioncr 
aarlig, og efter ben 3:ib enbog 120 SOcillioncr. !^eroeb for^ 
ftaaer man, IjOorfor ber nn maa betales meget mere for alle 
9^t)ttigl)eber cnb tibligere, ba ^enge oarc fnappere. Wan fer 
ogfaa, IjOorlcbeé be ftixrfc ^Xilforéler af æble dJlctaUcx fnnne 
gjørc ^ipriéforanbringer følelige fclo inbenfor en enfelt 9}ienne== 
ffcalber. 

3 baglig Xalc bebømmer man ofte ^^cngcncS 23ærbi efter 
ben 9xentc, man maa gioe af £'aan, men bctte berocr pm en 
2J?iSforftaac(fc; tl}i Dicntcn, fom betalcé i 'iPcnge, maa ffifte 



65 

33ærbi meb ^^engene. D^enten er ^ejc af kapitaler og fan iffe 
beftemme, ^t)ormeget man fan faae for rebe 'Isenge. 

78. i^engeneéi 33ær bi ^aaDirfe^ af ^t(bub og 
Sfterfpørgfet. 

T)tx er 2:i(6ub om ^^enge, faafnart ber er nogen, font 
t)U fjøbe, og ber er (Sfterf|)ørgfe(, faafnart ber er nogen, fom 
dU fælge, fornbfat, at alte Omfætninger afgjøreé deb rebe 
*i|3enge. 

d)hn iffe alle be isenge, fom finbeé i et £'anb, ubbi^beé 
atttb. ^e, fom af gorfigtigi)eb gjemmeé paa ^iftebnnbcn, be, 
fom ligge i ta^fe rebe tit Ubbetating, og bet baabe ^o^ pri- 
t>ate golf og i iBanfer^, §anbe(é^nfe^, gabriferé eder (Staten^ 
^a^fer, be ubbtjbe^ iffe. 3:i(bnbbeté »Størrelfe maate^ faa- 
(ebeé atene Deb ben i Cmtøb oærenbe '^engemængbe, fom er 
beftemt tit nmibbelbart 3nbfjøb af 33arer eller Strbejbe. 

(Jfterfpørgélen om '13enge, fom opftaaer oeb S^ilbnb om 
(Salg af ^arer eller om 2:jeneftet)belfer, maaleé ligelebe^ t)eb 
ben SO^ængbe 9^^ttig^eber, fom tilbljbe^ for 'iPenge. 

3^a nn be omløbenbe ^]3enge alene ^aoe ben :53eftemmelfe 
at tjene til ®i)ttemibbel, maae be tilbnbte $enge og be til^ 
bnbte ^3h)ttig^eber finbe l)t)eranbre. gor^olbet mellem biefe 
SD^ængber maa faftfætte ^]3rifen eller faftfætte gorl)olbet imellem 
^engenec> og D^ijttig^ebcrne^ 5>ærbi. (Stiger 51ntallet af ^jøbere, 
faa oo^*er ^engetilbnbbet og bermeb i)2i)ttig^eberne^ %Hné. 
2:ager SOiængben af i)2t)ttigl)eber af, meben^ ^joberne^ 51ntal 
blit)er uforanbret, faa ftiger *$rifen ogfaa o. f. o. 

:Da frembele^ pengene fun ^oe 33ærbi for oé fom 
^ijttemibbel, faa er bere^ gorbrng iffe begrænbfet, faalebe^> 
fom f. (5^-. 9^æringémiblerneé er. tan man blot ffaffe fig 
fine gornøbenl)eber for be ^enge, man fortjener, faa er \)tt 
ligegt)lbigt, om man tjener mange eller faa. ^engeneé 53ærbi 
retter fig berfor mere efter Xilbnb og (Jfterfporgfel enb be 
flefte anbre 2^ing. 

SOien for ret at opfatte, l)t3orlebeé ^engeneé i^ærbi er 
beftemt af Xilbub og (^fterfporgfel, maa man tænfe fig 9}krfebet^ 
S^ilftanb i et nu, i et enfelt beftemt S)jeblif, \)a ben omløbenbe 

5 



66 

*}3engenia:ngbe og be ubbubte "D^ijttig^eber ftaae overfor ^in= 
anben i gærb meb at flutte |)anbeL 3 nccfte S^jeblt! fan 
gor^olbet oæve foranbret; f)ar f, (5?:. ben ftørfte DJk^ngbe 
.^jobere tKfreb^ftillet fine gornøbenfter, faa maa ^engetilbnbbet 
aabenbart aftage. dJltn i 33u'felig]^eben t)t( igjen anbre træbe 
op for at ti(fvcb^ftt(Ie bere^ Sprang, faa at goranbvtngen iffe 
fpore^ i forte 9}^enemrnnt, ^eeuben maa ertnbre^, at af bent, 
font n^ltg oare Sælgere, t>ifle nog(e blioe ^jobere, ibet be an* 
tienbe tit ^job be "^enge, be tt^é fif inb t)eb @a(g, iBetragter 
ntan berfor Cmfætningen i fin §e(^eb, faa oit ber nteb be 
fantnte $enge funne foretaget mange ^anbeter. 

3o f)urtigere pengene berfor gaae fra§)aanb tit 
§aanb, befto ftorre bltoer Cmfætningen, !^enne 
maateé fotgetig iffe blot oeb ben i Cmtob oærenbe ^enge^ 
mængbe, men ogfaa ocb Dmlobet^ §urtigf)eb. 

79, '^engeneé 33a:rbi paaoirfeé ft)agt af $robuf= 
tion^omfoftningerne. 

Cmfoftningerne oeb Si^iloirfningen af ^enge beftaae bel5 
i bent, ber fræoe^ tit at ffaffe 93?etat(et tiloeje, ^t)ab enten 
ii^anbet felo brioer i8jergtȾrfer etter titforljanblcr fig bet, og 
bete i bem, ber hd-}0U6 tit 9}^cntningen. 

Cmfoftningcrne af forfte 2lrt fnnne otier^otiebet iffe 
t)nrtig oirfe inb paa 'i^engeneé ^ærbi, baabe forbi ^]3engene 
ere titftebe i faa ftor DJ^ængbe og ^^robuftionen faa begrænbfct, 
at ben iffe i nogen imtrfetig (3xab fan forøge ^ititbnbbet, og 
forbi be flibeé faa (angfomt, at be forft efter tang ^ib^ gortob 
bc^ooe at træffco ub af Dmlobet, 'I^et oit berfor felter iffe 
^aoe ftor 3nbfll)bc(fe, om 3:ilDirfningen ftanbfer for en 5:ib. 

"iprægningi^omfoftningerne bærcé i nogte i^anbe af Staten, 
fom igjen oppebærer bent igjenncm (Sfatterne. *^aa faabanne 
Steber faae SD^øntningéomfoftningcrne ingen 3nbflt)be(fe paa 
•^engcne^ 33ærbi, 

3 anbre l'anbe inaae be, ber bruge "isengene, betale for 
9}?øntningcn ; bet falbeé Stagffat, ^crfom man for 100 
2)hrf møntet Sølt) betater 101 IDkrf ntnontct, faa er Stag^ 
ffattcn 1 pat, og biéfe Xat beftemme tillige gorl)olbet imellem 



67 

*iPrtferne paa møntet og umontct (golt) \)aa 9)?Qrfcbet. 3}?cb 
anbre Crb jeg inaa oDeralt funne fjobe 100 9}tarf møntet 
©ø(t) for 101 ^laxt umontet. ,^unbe jeg fjobc htt nmontebe 
®oto bilttgere f. (?^. faae 102 dTiaxt umontet for 100 dTiaxt 
møntet, faa otlbe jeg tjene 1 9)tavf Solo f)oev (^ang jeg 
fjøbte for 100 3)Zarf møntet og (ob bet præge, ^ar bet 
nmøntebe eølo bærere, oitbe ingen fjobe btt 

^engene^ 3Særbi maa altfaa afgange faalebeé af ZiU 
tjirfning^^omfoftntngerne, at be i bet f)øjefte (jaoe lOtetatlet^ 
33aTbt forøget meb DJhmtningt^omfoftningerne. 

80, @taten fan iffe tillægge ^enge en f)øjere 
33 ær bi enb be ^at)e. 

'I^a pengene !nn ere et S3l)ttemibbe(, ff'utbe bet f^ne^, fom 
om en Coerenéfomft efler Oiegjeringen^ 9)tagtfprog fnnbe faft^ 
fætte, ^oab be ffufbe gjætbe for, ibet en{}Oer oilbe gioe bem 
nb for hzt, i)an ^ax faaet bem for. 9}?cn Staten ^ar ingen 
9D2agt nb ooer fine ®rænbfer, ber opljorer ben^ 3nbf(Qbe(fe. 
'^ttk forftaae^ bebft oeb fofgenbe ^betragtning af ^^a^fer. 
^nnbe @taten gioe (^nlb og ^Søto ^øjere 53ærbi enb be f)aoe, 
faa maattt ben ogfaa fnnne gjore btt meb anbre 2^ing, faafom 
^apir; bet ^aoe ogfaa enfelte Dxegjcringer forfogt. ^e ^at^e 
ubftebt eebter meb paatrtjft Stempet, ber faftf ætte bere^ 
33ærbi. Sæt, at ber i et !^anb bef)øt)eé 10 DJKUioner '^aUx 
til Dmfætningen, og Staten nbfteber 5 93ti(Iioner i ^apiré- 
penge, faa er ber attfaa i Cmtob 15 lOciUioner; "Penge^ 
titbnbbet maa forøget, '13engene^> 33aTbi falbe, ibet man mi 
git)e 15 !Da(er for ^t)ab ber for foftebe 10. iD^en nbenfor 
^anbet gjælbe "papirépengene iffe, ber bef)o(be ^^engene berc6 
tibfigere 33ærbi. ilJkn fan berfor ftaae fig oeb at fore rebe 
$enge nb af Canbet, inbtit ^^engene^ ^xi^ begge Steber bline 
ené, ^oitfet oif ffe, naar 5 9)cilIioner ^a(er rebe '$enge ere 
nboanbrebe. l'anbet blioer 5 iDtidioner fattigere, i^ebbtioer 
Staten meb Ubftebelfen af 'T?apirépenge, faa oide titfibft ade 
rebe 'T?enge forfoinbc af ?anbet og berefter oil en ooer ?anbet6 
iBe^on forøget Sebbetmaéfe fnn bringe f)øiere ^xi}cx paa alt. 

5* 



68 

!Den famme 53ir!nmg Dilbe bet ^at)e, om (Staten (ob 
præge 9)^ønter af ringere enb bere^ paalljbenbe 33ærbi. 33i(be 
»Staten gjøre be ^aloe Dalere tit ^e(e, men inbffrænfebe fig 
tit at nbftebe faamange, fom Dmfætningen netop frætjer, faa 
funbe be gjerne i ben inbentanbffe §anbe( gaae og gjælbe for 
Datere; men forøgebe^ 9}^ængben af bem, i ben $lro, at 
^^anbet beroeb bteo rigere, faa t)ilbe man fnart finbe, at alting 
b(er) bitrere, faa at ber blot frætjebeé ftere ^13enge til 5(nffaffe(fe 
af alle gornøben^eber. pengene Ditbe nærme fig tit bercé 
tiirfetige ^ærbi, efter^aanben fom ber ubftebte^ flere; men be 
fnnbe iffe ftjnfe nnber bere^ Dirfetige ^ærbi. 

8L Den beftanbige gorøgelfe af be æble d)lt^ 
taller^ ^Pcængbe l)ar iffe i famme (^rab nebfat 
^iPengene^ 53ærbi, forbi CEfterfpørgflen er tiltaget 
noget. 

I^ør 5(merifa^ Dpbagetfe regner man, at ber mx 174000 
^unb (S^ntb og 6300000 'iPnnb Sølo i Cmlob; fiben ben 5:ib 
inbtil 1848 fan *^5robnftionen anflaaeé til 8200000 ^43nnb 
®ulb og 265000000 ^^unb Sølo. (5n Del beraf er imiblertib 
iffe anoenbt til "^enge, men til !i^n^*u^gjenftanbe, en Del er 
tabt oeb Slib; bog er Xilgangen enbba ftærf. 

9)cen til famme ^ib er ber bleoet mere ^rug for ^^enge, 
ibet 2^nff^anbler og Xjenefteijbclferé betaling meb 33arer blioe 
fjelbnere. grembele^ tiloirfeé ber langt ftorre SOtængbe af 
alle 2:ing meb minbre 5lrbejbc, forbi x^nbnftrien l)ar gjort 
ftore gremffribt. Gnbelig ffer Cmfætningen ueb liolige §anbelé* 
forbinbelfer, fom fremfalbe (Sfterfpørgfcl efter %^engc. 3:;il bet 
meget ftærft forøgebe Xilbnb foarer en noget minbre forøget 
(5fterfpørgfel, faa at ^"Pengene^ iBærbi oirfelig er falbet noget, 
nben at man bog nøje fan maale gorringelfen. Dog ftaae 
*!l3engenc^ ^Bærbi iffe i famme gorl)olb til aKe ^robnfter^ 
^ærbi; jo ftørre gremffribt i en 2:ilt)irfning, bcfto billigere 
bcné ^13robnft. iBomnlb^uarer og 3crn erc faalebe^ falbnc 
ftærft i ^rié, meben^ tornprifcrne Ijaue foranbrct fig minbre; 
man faaer berfor nn mere 3crn, men minbre ^orn for ^13engenc 
enb før. 



69 



§ 8. ^rebttpapircr. 

82. iBrugen af møntebe '}?enge fan bltce be- 
foævlig og er altib forbunben meb Cmf oftninger. 

9^aar ftore ^Summer ffude betale^ i rebe ^enge, frætieø 
ber en trtxttenbe XælUng og Unbcrfogelfe af "Pengcfti^i fernes 
:33efEaffen^eb , at iffe fa(|1e 3)?ontcr mobtage^. gorfenbelfcn 
af rebe ^$enge er befoærlig og forbnnbcn meb Ubgift. 

De 'l?engefummer, man maa Ijaoe i fin ^aéfe, for i for- 
nobent }^ai\> at bttak, f)Dab man beljooer, nnbbragc^ Ziit)\xt^ 
ningcn; be ere en bob kapital og gioe ingen 9?ente. ®e(o 
om ^oer enfeité .^a^febef)oIbning iffe er ret ftor, fan bog bd 
famfebe ^døh af afle ['anbcté iBe^o(bninger ubgjøre en ret 
anfelig ^um, fom ligger uoirffom. d)lm et Oxentetab er faa 
gobt fom en Ubgift. ?rembe(eé gaaer ber rebe 'Isenge ti( ©rnnbe 
oeb u^elbige Cmftænbtgf)eber, 3lb^oaabe, :^fibbrnb m. m. 
(5n iffe ubet^be(ig gorminbffelfe i ^ixrbi nnbergaae 'isengene 
i 5:iben6 ^ængbe oeb elib, ber toinger Staten tii efter= 
^aanben at inbbrage bem og fætte ntje fnlboægtige i Cmløb; 
ben enfe(te fporer ingen 5)irfning f)eraf, men oel Staten, ber 
borger for bere^ ^ærbi. 

I^i^fe Cmftænbig^eber f)at)e fremfaibt ^Inoenbelfcn af 
anbrc iBetatingémiblcr. I^iéfc maae bog altib §aoc rebe 
'$engeé inxrbi; cderé t)i( ingen frioillig mobtage bem i ^cta^ 
(ing, og toinge^ f)an tit at mobtage bem, faa oilte blot 'l^riferne 
paa btt, ber fælgen, ftige i famme gor^olb fom ^eta(ingé= 
mibtet ^ar ringere inrrbi. 

83. 9iebc "ifcnge funne erftatteé oeb .^rebit= 
papirer, fom ere^QSeoifer for retnuxéfige Jorbringer 
paa beftemte ']?engefnmmer f)oé ^erfoner, 3(^focia* 
tioner eller offentlige 3nbretninger, ber l)aDe en 
ocl fiffret gormue. 

^Uax en i)3knb, et girma eller et 3nftitut ejer en gor:= 
mue, fom alle anfe for fiffer, oil ingen betamfe fig paa at 
mobtage i betaling ^eoifer, l)Oorefter en eum '13enge fan 
f)æoe^ l)oé en faaban 2}^anb, et faabant girma eller Snftitnt, 



70 

enten ftra^* paa gortangenbe efc efter en t)té Zih^ gorløb. 
3 fibfte 2;t(fæ(be mi man bog iffe mobtoge ^eoifet for ^e(e 
bet paa(t)benbe ^eløb, men for faa meget minbre, fom man 
»nrberer SIffaonet af pengene tii for ben Zih, ber er titbage 
inben iBetating fan ffe. 

84. ^rebitpapirer funne t)ære 53eoifer paa 
33ærbter, ber ere betroebe (beponerebe i) en ^anf, 
fom er en *$erfon, en 3(éfoctatton etter offenttig 
3nbretntng, ber gjor Sengeforretninger. 

^aa be ftore iD^arfeber, ^oor i DJKbbelatberen ^jobmænbene 
fom fammen fra mange \^anbe meb biéfeé forffjæltige 9J^onter, 
mx \)tt nøboenbigt, at ber fanbte^ enfette 93?etlemmænb, fom 
bl)ttebe '^enge og paa ben 9}habe gjorbe Dmfætningen og 
bermeb S^ituirfningen en 3:jenefte. 3^er Dar anDift bem en 
færegen iBænf paa S^oroet, berfra 9cat)net :33anf. 3^e tjau 
fagtené ogfaa paataget fig at inbfræoe anbre^ gorbringer og 
opbeoare anbre^^enge; tjOi^ be blet)e nbe af®tanb tit at op* 
fijtbe bere^ gorptigtetfer, hkt) bere^ :^ænf fønberflaaet, ^ooraf 
Drbet iBanferot (Banco rotto). 

!Diøfe Sanfer fijne^ bog iffe at ijaDe ffabt noget Sljtte* 
mibbet. ^ette titoejebragte^ forft 1609, ba iBanfen i 3(mfterbam 
btet) oprettet, ^jøbmænbene betroebe bereé rebe ^enge tit 
Sanfen, fom i fine Søger opførte, ^Dab ^jobmænbene ^aobe tit 
(^obe af æbett dJlztai, fom t)irfetig oar nebtagt (beponeret) 
i Sanfen. 9iaar bi^fe d)}m\h oilbe bctafe ^Deranbre, ffete bet 
t)eb en Stnois^ning \)aa. Sanfen, ber afffreo paa ben ene^ 5:it' 
gobe^at)enbe, ipa^ ber blei) titffreoet paa ben anbenø. ^Saatebe^ 
opftob et Cmfittningémibbef, ber t)Derfen foftebe lUejtigt)eb etler 
Senge i ft)nber(ig (^rab. (5n faaban Sanf falbe^ ^^cpofito- 
banf. 

!Dog hk\) en af DJHélig^cberne ncb Srngcn af rebe Senge 
iffe ^æoet paa benne 9}^aabe. 2(tte be Sanfen betroebe Snmmer 
nbgjorbe tigefaa det en hob kapital i Sanfcné* £jætber, fom 
i ^jøbmiTnbencé« .^aéfer. ^enne :^anffe(ig()cb lerrte (erfaringen 
bog fnart at f)æoe. lOcan (agbc yjtærfe til, at bc Sctøb, fom 
bagtig nbbetattc^ og mobtoge^ i rebe Senge, ibct n^e ^ærbier 



71 

inbfatte^ etler betroebe ubtocjc^, omtrent Dave Ugeftove. ^anfen 
be^øoebe berfov htn en Ude ^aéfebetiol'bntng til at bæffe ben 
ringe gorffjæt, font til enfelte 3:iber funbc opftaac, naar ber 
togc^ mere nb, enb ber b(et) inbbetalt. 5I((e be ftore ^enge- 
tjærbier, font forreften ^at)beé i 33ef)o(b, tjente htn til ^iffer^eb 
for, at ^anfen ^atibe WilMtx no! til at betale, ^t)ab nogen 
funbe faae ^et til at forbre. d)Un beitne @iffer^eb t)ilbe if!e 
forminbffc^, naar ^anfen nblaante bi^fc ftore kapitaler til 
paalibelige ^}>robucenter, og ben arbejbenbe gorntue i ^'anbet 
Dilbe faae en bett)belig ^iloix^'t. iBanfen ntaattc !un forge 
for tilftræffelig let og ^tirtig at fnnne faae be nblaante enmnter 
inb, naar ber oar ^rng berfor. 

2)?en ibet ^anfen faalebeé fatte kapitalerne i ^Irbejbe, 
tjcttte ben tillige 9ienten af be nblaante (gummer, og lagbe 
berdeb ©rnnben til en nt) gormne, i8anf'enc> egen gormne, 
!Derfor hinbe ben ftaae fig tieb iffe at aftrætje bem, ber be= 
troebe ben fine ?enge, nogen (Srftatning for bet meb Cp- 
beoaring, 2lf= og ^ilffrit)ning forbunbne 51rbejbe, ja bm fnnbe 
enbogfaa betale en^der, ber oilbe betroe ^anfen "isenge, en 
lille (l^obtgjorelfe (9?ente) berfor. (^aabanne iBanfer falbe^ 
^aanebanfer. 

^et folger af fig felo, at biéfe ^anfer gjore Ctttfætningen 
befto ftorre '^^Ijtte, jo flere ber neblægge berei^ rebe Isenge ber. 
9}^en jo ftorre kapitaler, be mobtage, befto ftorre gorbele 
!nnne be gjore fig felo, be foroge befto mere bere^ egen 
gormne og t)be ftørre (Siffer^eb for, 'i)dab ber betroc^^ bem. 
Qn t^el fiffret ^an!, ifær i ^anbe, ^oor |>anbelen bar naaet 
en ^Dj ©rab af Uboifling, fan faae en faaban ^eti)bning, at 
be allerflefte iBetalinger af nogenlnnbe ftore iBelob ffe meb 
^nt)i^ninger paa en faaban iBan!, og t>d iffe blot imellem be 
DJ^xnb, fom felt) liaoe ^enge ftaaenbe i iBanfen. 51noiéninger 
paa iBanfen tomme faalebeé i Cmlob fom alminbeligt 
^etaling^mibbel. 

85. ^rebitpapirer fnnne oæreiBanffebler (^anf== 
noter), fom ere ^Indi^ninger, ber gioe O^ænbe^ 



72 

paceren 9?et tit at faae oi^fe, felt) fmaa, :33e(ø6 
betalte i en ^anf, naar htt forlange^. 

3(nt)iøninger paa t'aanebanfer, fom ubftebeø af en enfelt 
9)Janb tit en anben beftemt ^erfon, funne iffe gaae fra $aanb 
tit §)aanb uben ^t)er (^ang at ooerføveé (transporteret) 
tit en n^ nat)ngit)en 'iferfon. !Derfor ^ar man inbfert anbre 
iBanfer, fom nbftebe 5(nt)ii3ninger paa fig fett), og bem fan 
en^oer 3^ænbe^at)er fortange betalt. Saabanne iBanfer 
fatbeS (Sebbelbanfer og bereé Stnoieninger iBanffebler 
(^ an f noter). 

^Terfom atle ^ade ^^ittib tit, at ^anfen Dit funne opftjtbe 
ben t)eb be ubftebte ^ebter paatagne gorptigtelfe, faa Ditte 
faabanne Sebter tøbe fra Wlanh tit 3)^anb nof faa kt fom 
rebe 'T3enge; tt)i be ere befDemmere at bære og ^aDe futb= 
fomment ben famme 33ærbi. iperoeb er faatebeS bannet et 
futbftænbigt nt)t, gobt og befoemt CmfætningSmibbet. 

^en nøboenbige gorubfætning for ^tttt Wihhd^ :^rug* 
bax^th er, at ^anfen ^ar ^rebit. '^^enne bt)ggeS igjen ber* 
paa, at ben af ^anbetø ^efotfning ^ar mobtaget ^ærbier nof, 
f)Oormeb ben fan inbtofe be (Sebter, ber fræDeS bt)ttebe meb 
rebe ^^enge (jfr. 3nbffriften paa Dore ^ebter: „*^aa ^atuta, 
fom iBanfen ejer, er benne vgebbet nbftebt for o. f. \),"), ^en 
^ete famtebe ^ebbetmaéfe nbgjør iBanfcnS (Sebbetgjætb, 
fom ben maa betate paa gortangenbe. CniDenbt fætter iSanfen 
fine Sebter i Cmtøb oeb at taane bem nb etter fittge bem 
for rebe ']$enge tit ^oem, ber be^øDer bem. 

iBanfen fan iffe nbftebe ftere Sebter enb Cmfætningen 
trænger tit. 3)erfom nogen gjcrrig Dit gjøre fig en 'Jtt)belfe 
af at gjemme 'iPenge, faa Dit bet iffe Dære (Sebtcr, ber i og 
for fig fetD ere nben 33ærbi, men be fmuffe ©utb- og ^øtD* 
mønter. Stnbre, fom ^aoe ftere '53enge enb tit bagtig gorbrng, 
Ditte ubtaanc bem imob $Kente tit ^robncentcrne. bommer 
nogen, fom f)ar taant i iBanfen, i 53cfibbctfc af flere ®ebtcr, 
enb ^anS Cmfcrtning frocDer, faa Dit t)an beta te bem titbage 
for at bcfparc ben ^'entc, ^an maa giDc for Vaanct. :53anfcn 



73 

t)i( iffe felt) funne fætte flere ®eb(er i £mM enb fovnøbent, 
t^i ingen (aaner eder fjøber, i)t)ab ^an iffe bef)øt)er. 

86» ^rebitpapirer funne oære 33e^(cr, fom ere 
ffriftHge gorpligteffer af een SD^anb ttf »eb en 
anben (og ofte paa et anbet <Bttb) at betale 3Se^(ené 
retmæ^fige ^jer en ^engefnm, 

2)iéfe trebitpapirer gat)ne ifær Cmfætningen imellem 
forffjædige Sanbe; be fafbeé i>a ubenbt)eé i^e^*(ei\ ^'Oi^ 
faalebeé A i ^joben^aon af B i 5lmftevbam f)ar faaet 5$arcr 
for 1000 $)ib., og omt)enbt C i Slmfterbam f)ar mobtaget for 
et (ignenbe iBeføb af D i ^jøben^atm, faa er gorfenbelfen af 
rebe ^enge (et at unbgaae. A fan nemlig bttak D 1000 9xb. 
i ^jøben^aon, meben^ C betafer B i 5lmfterbam. derfor 
nbfteber A en ^ej;e(, f)t)ort)eb C anmobeé om at betale B, og 
C nbfteber en anben, fom bcmtjnbiger A til at betale D. 

^n er bet imiblertib iffe rimeligt, at ber altib ftaaer to 
faabanne til f)inanben ft)arenbe Cmfætninger, l)Oort)eb hzt ^ele 
9}Zellemoærenbe afgjøreé. 9}^en tænfer man fig A i ^joben^ 
l)aon og B i 5(mfterbam i jeonlig ^anbeléforbinbelfe, faa fan 
ben ene af biéfe nbftebe ^ej:ler \)aa ben anben (træffe paa 
^am), og bcrmeb fan ha A afgjore alle fine ^anbeler i 
51mfterbam, B fine i ^iøbenl)at)n, faafremt begge ntjbe ^rebit 
^0^ anbre .^anblenbe. 

S^ræffeig ber 53ej:ler af flere .^jobmænb )(iaa bi^fe to 
<Stæber, faa funne be alle tilfammen brngeé til Ubjeuning af 
hzt f)ele 3)?ellemt)ærenbe imellem etæberne. d)lan fan enbog 
gaae t)ibcre og bent^tte bem paa et trebie, fjerbe ^kh til 
betaling, naar blot 33e^*lerne ere gobe, hct mi fige inbgtjbe 
3:illib til, at be beroeb inbgaaebe gorpligtelfer t)ille og funne 
opfi)lbeé. 

T)er gioe^ ogfaa 3Se^'ler, ber iffe ffulle betaleé ubenfor 
bet @teb, f)Dor Ubfteberen boer, be inbenb^e^, men be ijau 
en ganffe anben ^ett)bning og ere fun at betragte fom ©jctlbé' 
bet)ifer, ber bog ogfaa »afentlig funne lette £mfætningen. 

'^e^'ler ^at)e ringere 33igtig^cb for Omfætningen i 511* 
minbclig^eb enb iBanffebler, ibet bereé paalt)benbe iBeløb iffe 



74 

betaleé ftra^\ men førft efter en t)t^ Zit>, !Den, fom ftra^ 
oil ^aoe rebe ^enge berfor, maa finbe fig t et Ufle 3(fbrag font 
9xente af beløbet i ben Sib, ber ftaaer tUbage inben gor* 
fatbébagen {X)i^tonto, at bt^fontere 33e^*(er). ^Deøuben 
fan itu let et ^anbet^^né, ^t)tø gormne er anbragt i mange 
goretagenber meb ubtft Ubfalb, ht)bt ben famme (Stffer^eb 
fom en t)e( grnnbet ^anf. 

S)erimob afgioe gobe 23ej:(er t)igtige janter for ^aane* 
og <Sebbelban!er, naar be gjøre Ublaan, ibet be i biéfe ^aoe 
gob ©iffer^eb for ben nbtaante (Sum, faafremt Saantageren 
bitoer ube af ®tanb tit at opf^lbe fine gorpligtetfer. 3^e 
flefte ^anfer anbringe berfor en !De( af bere^ *i|3enge i ^ej:(er, 
fjmikt l)ar ben gorbel, at ^anfen tit en{)t)er Zi\) fan ot)erfe 
be :53e(øb, ber i ben nærmefte Zib otde inbfomme for ^e^Ier. 

^aa (^runb af ^e^-(erneé ftore 53ett)bntng for §anbekn 
ere be beroeb inbgaaebe gorpUgtelfer bunbne oeb ftrengere 
:©eftemme(fer enb anben (^jætbéforffrioning (33 e^*e (retten). 



75 



III. 2)riften. 



§ L driftens 23ettjt>ning. 

87. ^Dlaturené ^igbomme bliDe førft færbige 
tii gorbrut3 Deb en gorbinbelfe af Xi(t)irfntng og 
Dmfætning, fom falbe^ !l)riften. 

3 9}ienneffef(ægtené iBarnbom ffaffer ben, fom mi pro- 
bucere, fig felo fit 9?aaftof, ubfører, i hct ^øjefte unbevftøttet 
af fin gamtlie, bet for ^iloirfningen nøboenbige Slrbejbe, 
forger felo for £)mfætningen. §an er ^Irbejber, ^apttatift og 
!4)riftéi^erre. d)lcn meb 5trbejbet^ tittagenbe deling, nteb 
DJkrfebet^^ Uboibeife og bermeb foranbrebe Omfætning^for^olb, 
meb ^rebittenø '^(noenbetfe tit Omfætningen^ £^ettetfe, opftaaer 
ber 2:rang tit en 5(bf!ittetfe metlem Strbejberené, ^apitatiftenC^ 
og ^rift^^erren^ forretninger, '^m b^gtige Strbejber, fom 
bagtig forbijber fig i fit ^trbejbeø (^nfett^eber, fan iffe tidige 
^aoe Cpmærffom^eben fæftet paa DJIarfebet^ <Soingninger, 
gioe 2tgt paa ^aaftoffeté oe^'tenbe ^rifer, paa be bebfte XiU 
førfeléoeje, be bebfte 5(ffætningéfteber m. m. ^apitatiften, 
fom iffe be^øoer at anftrenge fig, naar ^an fan (aane fine 
kapitaler ub imob gob D^ente, t)i( iffe gjerne unberfafte fig 
af ben lUej(igf)eb, (Stnbinm, Sftertanfe og O^ififo, fom følger 
meb driften. 

X)riften g|ør faatebe^^ 2;itoirfningen i (Stanb tit at arbejbe for 
(gamfnnbeté Zaxd, :Den 93lanb, ber fun ejer fin Strbejbéfraft, 
ubretter fun (ibet, naar I)an iffe fan oirfe fammen meb kapitalen. 
Wm „^apitaten i og for fig er uoirffom; for at ben fan 



76 

unbcrftotte ^robiiftionen, maa ben bringeé i 5(nt)enbe(fe og htt 
er !Drtfté^erreng Cpgade/' „§cin forener iH'obnftionené at>^ 
fprebte gaftorer tit et fammenf)ængenbe §e(e og f)o(ber beb fin 
i8e]'ti)re(fe be inbnftrtetle 5(n(æg i regetmæ^fig (^ang'' (^ at) fer), 
3{lle .kræfter brager !l^rift^^erren tii ftg; nogle fælge ^am D^aa- 
ftoffer eller ^alofccrbige ^13robnfter, anbre t)bz ^am ^rbejbe for 
5(rbejbølon, atter anbre laane tjam kapitaler imob ^lente, 
enbelig nogle affjobe l)am ^ané færbige '^^robnfter. 

3;^rift^l)erren er ^iloirfningené og Cmfætningen^ 5eber; 
faalebeé blioer driften en gorbinbelfe af bt^fe to 33ir!fom^eber, 
et DJ^tbtpunft, ^oorom Slrbejbeté og ^^apitalené ^irffom^cb 
brejer fig. 

3gjennem ^Driften gjoreé ben l)ele ^néljolbning enb mere 
til Samfunbet^, til Slægten^ fælled ^ag. 3 ^Irbejbélonnen 
gioer 5^riftél)erren gorffnb paa 33aTbier, fom forft fenere 
Slægter betale, i 9^enten betaler ^an ben 3^jenefte, ber l)be^ 
af .kapitaler, fom tibligere (Slægter ^aoe befparet oeb at be- 
grænbfe 3^ilfrebéftillelfen af bere^ gornoben^eber. 

driften iffe blot IjOiler paa Slrbejbeté deling, men be= 
gunftiger ben tillige. Z^i paa ^oert nl)t !l)elingétrin fan 
Driftsherren bebømme ben %Hn^, l}Oormeb ^an ffal betale t)tt 
paa tibligere ^trin tiloirfebe, for felo en ®ang at faae fit 
Ublixg igjen. Ul)rfabrifationen er belt i mangfolbige !XilDir!' 
ninger: af dJlttaiizt, (i^ulb, Solo, 9}^eéfing og Staal, af (^la^ 
og (Smail, af fabrifmæéfig 2:ilbannelfe af be enfelte Sti)tfer, 
af ^aéfené gorarbcjbelfe, af U^reté Sammenfætning, 21f= 
pnbening og Regulering. Di^fe isBirffomljeber gribe faalebe^ 
inb i l)Ocranbre, at ber paa ^oert cnfelt ^Irin maa finbe^ 
lebcnbe kræfter, fom fnnnc orbne ben enfelte 5^iloirfning og 
ooerfe ben ^elc Sammcnl)æng imellem bem. Uben faabannc 
kræfter funbe Delingen berfor ilte foreé til (5nbe meb tiU 
ftrætfelig Dlijtte. 

88. Driftsherren maa oærc i iBcfibbelfe af 
(Sgenffaber, fom ^Irbejbercn og .^apitaliften iffe 
altib ^aoe og l)ellcr iffe bcljooe. 



77 

:t)nft^^evven er feto 5(rbejber, og !an t)ære tapitaltft, 
men maa oære ittere. §an maa funne t)æ(ge og (ebe be 
kræfter, f)an beni^ttev, forftaae at ftaffc fig ^rebit og kapital, 
f)an maa funne ^anble og oibe at tilfreb^ftide fine ^unber. 
§)an maa befibbe ^raft og $la(ent tit at befejre mobenbe 
f^inbringer og U^etb, llbf)o(bcn^eb og SO^ob unber oanffetige 
og farefntbe gov^otb, oære raf! til at bejlutte, naar uoentebe 
Cmoættninger inbtræffe. §an maa altfaa iffe alene fjenbe 
fin gorvetning, men befibbe moratffc og aanbetige (Sgenffaber, 
nboiftebe og ftljrfebe oeb en om()i)gge(ig Cpbragetfe og Unber- 
oi^ning. 

89. Unber ben frie ^onfurrence er hct ^rifté- 
^erren, font leber !Drtften ber^en og paa ben9}^aabe, 
^oor ben betater fig bebft. 

iDen 3;:itbøje(ig^eb, fom baabe 5trbejbe og ^apttat t)at)e 
tit at fafte fig oder ben S^itt^irfning , fom meb t>tt minbfte 
Ciffer bringer bet ftorfte Ubbt)tte, (ebe^ bebft og naturligft af 
ben, fom attib maa oære opmærffom \)aa atle i gorbinbetfe 
meb driften ftaaenbe gorljotb. 

'^a 9^t)ttig^eberne^ ^ærbi attib føger at nærme fig tit 
Cmfoftningerne ocb bereø S^ituirfntng , maa !l)rift^f)erren hc- 
ftanbig gioe 2lgt paa be goranbringer i S^itoirfning og Cm== 
fiTtning, fom funne gioe et ftorre Ubbl^tte. d^ltn faafnart 
enfette ^T^rift^^errer ^aoe o^^naaet en ftørre gorbet oeb bereé 
3^itt)irfning, føtge be anbre ben famme 33ej. og brioe i^ærbicn 
(ængere neb. (Saatebeé t)ebb(it)e ^eftræbelferne efter 9^ebgang 
tit ben naturtige ^arbi og efter Coerffub ooer benne at mob= 
arbejbe ^tnanben. gor ^ete 9}^enneffeftægten opftaaer htt Ub= 
bt)tte: ftebfe bittigere 5:i(frebéftittetfe af aiit gor= 
nøben^eber og ftebfe ftørre Uboifting af ;D!)gtig^eb 
og 33 et o ære. 

§ 2. ©riftSftertcnS nbbi)tte, 

90. ^rift6f)erren bør nt)be en oié ® obtgjørelfe 
for !Driften og fan berf)oé opnaae et (S^*traubbt)tte 
ub ot)er benne (^obtgjørelfe. 



78 

'Derfom if!e i^tt meb ^Driften fovbunbne ^Irbejbe, ben 
bertil fornøbne færegne Ubbamtelfe og aanbelige UbDifling b(eD 
betalt faalebe^, at !l)nft6f)erren og i)an§ gamtUe funbe (eoe, 
minbft (tgefaa gobt fom t>ct oeb en anben 33trffom^eb Dar 
muligt, oitbe ingen paatage fig ben perfonlige 3lnftrenge(fe, ber 
ubfræoe^ til driften. 

iBetragtet fom (grftatning for perfonligt 5Irbej;be er ^e^ 
tatingcn at ligne meb Slrbejbélon. 9}Zen ben tjbeø for (Sgen^ 
ffaber, fom i!fe funne ftaae tit anbreé O^aabig^eb for faft ?on, 
naonlig !l)riftigf)eb og 5Igtpaagioen^eb ; be uboifte^ netop fnareft 
meb Ubfigt Hi i)e(e gorbeten beraf. tonnen taber fig l^efler 
iffe faftfætte forub, forbi ben beftaaer i et enbeligt, af mange 
Cmftænbig^eber betinget Ct)erffnb. 3 biéfe §enfeenbcr er 
'^^riftø^crreug Ubb^tte af anben 5lrt enb 5(rbejbéIonnen. 

!l^rift^^errenø Ubbtjtte er bernæft titoejcbragt af !Driften^ 
Coerffub, bet fommer frem tillige meb Ubbi^ttet af be )jiaa 
driften antienbte kapitaler og retter fig i Storretfe gjeriie 
efter kapitalerne^ Storrelfe. gorfaaoibt ligner d^obtgjorelfen 
tit ^rifté^erren 9^enten af be anoenbte kapitaler. 9)^en 
i 33irfe(igf)eben t)beé ben iffe for ^tffaun af ^apitat, fom 
denten; ben f)ar t)e(Ier iffe ^lentem? Siffer^eb og fan iffe 
aftateé forub. 

33eb Stffætning af '^robuftct faacr X^rifti^fierrcn paa een 
®ang fit llblæg og fin U(ejtigf)eb Utait Ublæget beftaaer i, 
f)t)ab ber er betatt for 9)tateria(e, Slrbejbélon tit Mk^ :^e= 
arbejbelfe og 9xente af be anoenbte ^apitatcr. 3 iBetaUngcn 
for DJkteriatct ligger (Jrftatning for bet forfte 9^aaftofé ZiU 
t)eiebringetfe, for bet meb alle iBearbejbelfer beraf fornobne 
^ilrbejbe, for 9ientcubtæg til be beroeb anoenbte .kapitaler. 3 
^itrbejbélonnen og 9ientcn af kapitaler, anocnbtc i 5^riftent^ 
Xjenefte, inbbefatteé ben ?on, ber fan tilfomme 5}rift^l)erren 
fom mebarbcibcnbc paa 5:iloirfningen, iffe fom ^riftené ^eber, 
og ^lenten af be kapitaler, l)an felo fan l)aoe fat beri. ^et 
er bog ifixr i ben lille ^rift, at ^rift^lierren optræbcr 
fom mebarbejbenbe, fom paa en lille 65aarb ^onben, ber ofte 



79 

feb ntaa fjore ^(otjen. 3f M (angt otieroejenbc ^ntai !^i(* 
fætbe bertntob ^ar iDrifté^erren fe(t) fat kapitaler i !Drtften; 
9?enten beraf maa ba regnet mcb i f)an^ Ublæg. 

3}a ^T^rtft^^errenig II bbt)tte gjerne f tsarer ti( be i driften 
anoenbte kapitaler, ubtr^ffer man htt almtnbetig i procenter 
beraf. !Der fan meb fri ^onfnrrence tffe let blttie ftor 
gorffjæt paa httk llhhXjtk i be forffjætlige Xibirfninger ; tiji 
faa t)t(be T^rtft^^errerne fortabe be "^robnfttoncr, ber betalte 
fig minbre gobt og anoenbe bere^ kræfter ber, f)t)or et ftorre 
Ubbtitte turbe oenteé. ©er gioe^ faatebe^ en oi§ Storretfe af 
Ubb^ttet, fom er ben fæbdantige. 

©erhnob fan Ubb^ttet for flere !Drtftø^errer i famme 
■iProbuftion for en 2^ tb btioc meget forffjæfligt. ©en, fom 
meb ftorft §)e(b og ftorft ©t)gtig^eb (eber S^iloirfntngen, faaer 
mere enb hct fæboanttge, faaer et (g^'traubbijtte. ©et fan 
ttlffrioe^ mange 2(arfager: ^elbigt Snbfjob af ^D^atertate, ^etbig 
Slffætntng af fn'obnftet, gorbebring i 2^i(oirfntng^^maaben etlcr 
Slrbejbéfræftcrneé ^2(noenbe(fe, gærbig^eb i at forbinbe gnnftige 
gor^olb af forffjæltig 5(rt, S)jte for ben D^etning, ^nnbcrne^ 
^rang oi( tage m. m. Unbertiben fan (5^'tranbbl)ttet opnaae^ 
for enfette f)e(bige og oel khcbc goretagenber, fom ^elbige 
^anbel^fpefutattoner; men fnart efter fan ben famme ©rifti3= 
^erre ^aoe Zah, bet oil fige tffe en (^ang faae hct fæbuanlige 
Ubbijtte, eder enbog tffe Srftatning nof for Ubtæg. Unbertiben 
fan (5^*traubbt}ttct oære af ^arig^eb, fom f. @^*. hct, en oet 
beoaret §emme(igt)eb i en gabrifation fan ^be gabrifanten. 
Unbertiben (aber (5j;tranbbt)ttet fig ibetminbfte titbel^ ooerfore 
fra ben ene tit ben anben, fom f. d^, oeb Doerbragelfe af 
et girma, et patent, 9xet tit Xrtjfning af ubmærfebe gor= 
fattere^ ^ærfer o. f. o,, ^ooroeb bog §anbe(en gjerne afflutte^ 
faatebeig, at ben, fom egentlig I)ar ubfunbet h^t, ber gider 
(ijh'aubbt)ttet, faaer en oi^ ©et beraf fiffret, men gaaer fri 
for ^ififo og bermeb mifter Ubfigtcn tit meget mere Ubbt)tte. 

(S^'traubbt^ttet for ©riftø^erren er tit ftor @at)n for 
(Samfunbeté $»uøt)olbning. ©et er en 'T3ræmie for bet ^cib 



80 

og ben !Di)gtig]^eb, ^t)ormcb (Samfunbetø gornøben^ebcr tiU 
frebéfttde^ ; ba ben bebre 3;:t(t)trfnmg attib ftaffer bebre eder 
bidtgere ^15robu!t, er bet i ^amfunbeté 3ntereéfe, at benne 
præmie betale^. !Derfom bet iffe ffete, t)t(be ingen offre Z\t) 
og %iih paa at opnaae ben regelmæ^ftgfte, biltigfte 
og fnibfomnefte 2^i(freb^ftt((etfe af alle (Slægten^ 
gom oben^eber. 

91. De ^^aturfræfter, ber i begrænbfet Omfang 
fnnne tage^ i S^itotvfningené 2::jenefte, gtoe et 
I5?:tranbbt)tte, fom ntan efter htt oigttgfte, Ubb^ttet 
af forben i 5(gerbruget^ S^jenefte, ^ar fatbet 3orb* 
rente. 

9Zaturfræf ter , ber ere tilftebe i ubegrænbfet 9)?ængbe og 
fom tn\)Ux ^ar 2(bgang tit at benytte, fnnne iffe gioe noget 
(S^*traubbi)tte. Den naturlige )orobuftit)e ^raft gider {)etter 
intet; ben maatte forft meb ^elb eder Dtjgtig^eb (ebeé tit at 
git)e mere, enb ben ligefrem af fig feto i)ber. 9}len ))latnx^ 
hæfter, fom ere titftebe i begrænbfet Omfang og fnnne tage^ 
i ^efibbelfe, gioer iBefibberen et gortrin, ber ijbcrtigere forøget 
oeb ben gorbebring, t}an gioer bere^ 53irfemaabe. Denne 
gorbebring gioer ogfaa iBefibberen et retmæøfigt frao paa 
Ubb^tte tit £^øn for ben 3^jenefte, f)an beroeb tjar t^bet. 

Zii biéfe tjører forft og fremmeft 3 or ben, fom befibber 
(Sone til oeb ©jælp af ^oloarmen og ['uften^ gugtigl^eb at 
ernære ^tanterne og er mobtagelig for Dtjrfning, ber betljbetig 
fordøjer benne (5one; berfom 3orben itte oar taget i ^efib- 
belfe, oitbe bene ^13robuftionéeone oæ^e meget ringere. d)Un 
^er^ib nma ogfaa regnet iB jer g o ær ter, ^i>anb(øb, Clie- 
tilber m. m., fom baabe inbel)o(be nt^ttige i)?aturfntfter og 
ere mobtagelige for ^^aaoirfning af ^^Irbcjbe og .kapital, ipcr 
ffat naonlig 3orben omtaleé, forfaaoibt ben tjener 2(ger* 
bruget. 

forben er en i ^efibbetfe tagen Dkturfraft. Det per=^ 
fontige 5(rbejbe, faaoel bet legcmtige fom bet aanbelige, faaoet 
Driftéf^erren^ fom ^ibcnftabémanben^, optageés efterf)aanben i 
ben bt)rfcbe 3orb. Slapitalen i ^fitfetfe af !!)iebf!aber, ^oæg. 



81 

©jøbning, @æb, §egn, 33anbaflebntng, (?ngt)anbing, '^ianU 
ninger, ^tjguingev forbinber fig mcb 3orben^ naturlige ^raft. 
forben for^olber fig font en 93kffine, ber er mobtagetig for 
gorbebringer; en^der af bent giuer forl^øjet Ubbt)tte, og for< 
faat)ibt \>tt ftiger ooer bet fæbDanlige, ^t)orpaa ^rtfté- 
f)erren fon regne af 5(gerbruget, er btt (5^traubbl)tte , 3orb* 
rente. §t)ab enten hornet, bcr fontnter paa 9)?arf ebet, er 
fra en 5lger, bet l^ar foftet meget eder liU at bearbejbe, faa 
opnaaer bet ben famme '^xi§, naar htt er af fantnte ®ob^eb; 
nten ben, font berfor ^ar ^aft |)elb eder ^Qgtig{)eb tit at 
probucere billigft, faaer ftørre Ubb^tte enb anbre. gor{)o(bet 
er t)eb 5^i(oir!ninger, ber tage Sorben tit ^jælp, attfaa ganffe 
font oeb anbre ^13robuftioner. U{)elb eder Ub^gttgl^eb fan gide 
Zab, 5e(b eder !^^gtigl)eb ^^'tranbbtjtte. S^it ^elb ^ører ^er 
ofte ^efibbelfen af 3orben, og ^dbtt er befto ftørre, jo bebre 
forben er. 3 htt ^ele og ftore opDeje bi^fe 9}?obfætninger 
l^inanben, faa at ber er et oift fæboanligt Ubbtjtte, omtrent af 
famme ©tørrelfe, fom oeb anben 4)rift. 

3Dcr er ingen oæfenttig gorffjæt paa 3orbrenten og anbet 
(S^-traubbt)tte. ^og fan man fige, at anbet (5^-traubbt)tte, fom 
v^jøbmanben^ af ^etbige goretagenber, g jerne ^ar d^arafteren 
af ft^benbe kapital, ber fnart gaaer ooer i en anben 2tnoenbe(fe, 
mebené (S^traubbtjttet af 3orben ,,ligefom fmelter fammen meb 
3orben^ naturlige (SgcnfEaber og oebblioer at gioe 5ln(ebning 
tit en ^øjere forpagtningsafgift, efterat benS Oprinbetfe for- 
tængft er glemt" (ta^fer). 

§ 3. S)nftend gorraet. 

92. X)riften antager forffjætUge gormer efter 
t>ct gort)o(b, f)Dori 5Irbejberen, ^apitatiften og 
^Driftsherren ere ftittebe. 

T)tn fimptefte gorm er ^rioatbriften. X)riftSt)erren 
betater 2lrbejbS(øn og ^'enter, ^ar f)e(e ^Hiftfoen og ^e(e gor* 
beten, ^et er tidige ben fiffrefte gorm, forbi ben ^oiter paa 
ben gobe ®runbfætning i ©uSl)o(bningen, at egen gorbet er 

6 



82 

ben bebftc ©pore. SO^en ben l^ar fin (i^rænbfe beftemt t)eb 
ben ^rit)atforntue og ben ^rebit, !l)nftéf)evren ^ar eller ffaffer 
fig. !^en ræffer berfor itk tit meget ftore goretagenber, 

T)rift i kompagni forener et 5(nta( (ige ftillebe ^er^ 
foner i fæde^ ^rtft. §t)er t)ber fit Slrbejbe og fin tapital, 
^oab mere ber fræbeé, faae^ for 5lrbejb^(øn og 9?ente. De 
forbele 3)riften imellem fig efter C!t)erenéfomft, fnart er en 
enfelt ben egentlige JDrift^^erre, fnart ooertager f)t)er fin X)d 
beraf, efter 2(rt eller ^kb; en befttjrer f. (5^\ gabrifen, ZiU 
tiirfningen, en anben Dmfætningen, eller een foreftaaer gor? 
retningen paa bene §jemfteb, en anben rejfer o. f. 0. T)t 
bete (tgetebe^ 9?ifi!o og gorbel i gor^otb til bere^ kapital 
og ^trbejbe. De tige ftillebe Deltagere^ 93^eningén(ig^eb er 
en (St)agt)eb oeb benne Driftsform; be banner berfor gjerne 
af 3D^ænb meb fætter 3ntereéfe, i ©oogerffabS- eder ^(ægt= 
ffabsforbinbetfe. 

3lftiefe(ffaber en commandite eller ftiUe ^cU 
ffaber forene ftere kapitaler nnbcr een Driftsherre. Det er 
egentlig ,, benne, fom forftærfer fin kapital meb fremmebe 
.^apitatifteré 2^i(ffnb;" f)an beler ^ififo og gorbet meb bem, 
men forbe^olber fig a(ene Driftens tSt^relfe. Dette fornb^ 
fætter, at ^an n^ber !lillib nof ti(, at anbre oifle betroe ^am 
kapitaler; benne Z\iii\i ft^rfeS natnrtigoiS deb, at \)an felo er 
en ^ot)ebbe(tager meb ben ftørfte Det af be ant)enbte .^apitater. 

5lnont)mc 2t!tiefetffaber ere fnn foreninger af 
.^apitater, fom Mc 9?ififo og gorbet. DriftSt)erren er oet 
^tftieejer og ^etft for et ftort iBetob, men ^anS ^^ebning af 
Driften bctateS meb en beftemt 2øn, ofte i gorbinbetfe meb en 
beftemt fortobs 5tnbet i (5^'tranbbt)ttet. 9)?eget aft)ænger ^er af 
DriftSt)crrenS Dt)gtig^eb og gtib; bisfc ©etffabcr foretræffcS 
berfor oeb forretninger af en kt ouerffnetig, fimpet 2lrt, fom 
titmeb fræoe ftore ^apitater. De bruges faatebeS tit ^tntæg 
og Drift af 3ernt)cje, !itetegrap^cr, kanaler, 8fibSfart, ®an!er 
m. m. ^oDcbforbetcn i^eb bem er Deting af ^ififo, ber ifær 
gjør bem ffiffcbc tit forfogSbiS ^^-orctagetfe af Drift, ber fan 
faae ftor 33ett)bning for ^amfunbct, t)t)iS ben teber ^etbig af. 



83 

@n i ben ni)ere Zih bannet ;Dvtft^fovm er Slrbejbcr^ 
a^fociationer, fom titfigte Cp^æt)e(fe af 3}Zobfætningerne 
imellem Slrbejb^* og S^rifté^evre, imellem 9?ente og Strbejbélen. 
5lrbejberne fammenf!t)be fe(t) kapitalerne, be(é af bereé (Spare- 
penge, be(é t)eb ^rebit f)o^ anbre ^Irbejbere eder ^o^ 55anfer» 
:^e tjælge ;5)rift^f)erren iblanbt fig feb. (5n^t)er Slrbejber er 
faalebe^ £apita(ift og fan blite !^riftéf)erre. dn faaban 
!^rift fornbfætter en oi^ aanbelig Ubt)i!(ing, f)t)ab baabe 3nb= 
figt og 9}iora(itet angaaer. Rebningen ftjneé let at funne Um 
afhængig af 2;ilfætbig^eber og ben ftore \^igl)eb imellem alle ^el= 
tagere ftjneé at maattt gjøre ben oanffetig. ^og f^neé ^Drifté- 
formen brngelig, ^oor Slrbejbet foregaaer fprebt og iffe let fan 
fontrolereø; bet oil ba t)ære i l)Oer 5lrbejberø Sntereéfe at 
gjøre fig al mnlig glib. Qn 5Irbejberaéfociation i htt lille 
3lgerbrng er n^lig forføgt i (Snglanb og ben fan t)el ogfaa 
banne en 9}?obt)ægt imob ben ^tilbagegang, fom benmanglenbe 
kapital fan fremfalbe, ^oor 5lger6rnget er meget ubftt)ffet. 3 
■»Pari^ ^ar ber bannet fig en gorening af SQcurere, fom føgeé 
meget for fit gobe ^Irbejbe (©c^dffle). 

93. ©riften fan ffe i \>ct fmaa eller i htt ftore. 

;^riften fan oære faa nbettjbelig, at ben blioer en Si* 
beffjæftigelfe , og faa omfattenbe, at ben optager tnfinbe 
9}Zennefferé ^ele 3;:ib. ©riften i htt fmaa er natnrligoié ben 
førft opftaaebe, meb @amfnnbeté Uboifling er ©riften i i)tt 
ftore oo?:et baabe i Slntal og i Cmfang. 9}Zange ^aoe be= 
fragtet, at 2^ingene^ (^ang maatte mebfore ben lille ©rift^ 
gortrængelfe af ben ftore; men l)ibtil ^ar (Srfaring iffe oift 
htttz, ^?ari^ talte f, d^, 1862 101000 gorretninger, ^ooraf 
62000 breoeg af een eller to ^^erfoner. ©en t^bffe !Iolb- 
forening tæller 941400 0)^eftre meb 956312 3)2ebl)jælpere; 
men ©riften i htt ftore tæller fun 500000 gabrifarbejbere. 
©e f(efte ^anbe befibbe en ftor 9D?ængbe Slgerbrng i \>tt fmaa, 
fom brioeø alene af en enfelt gamilieø 9}ceblemmer eller oeb 
en enfelt ^arl^ §jælp. 

?2ogle gorretninger maae ligefrem britie^ i bet fmaa: 
Ubfalg igjennem aabne iBober til bagligt Se^oo, naonlig af 



84 

S5røb, ^røttt, gif!, ferj! ^jøb m. m., 35tnb^rfntng, §aanb' 
t)ærf, tfær tii ^anbbefotfntngen^ ^rug o. f. t). JDe ^at)e ben 
gorbel, at !Drifté^erren tidige maa dære Strbejber og bebre 
fan ^atie ^iff^n; ber omgaoeø ogfaa mere fparfommelig meb 
a(t, naar aderebe en (ide gorbel (offer og et lide Zah af* 
jTræffer. 

5(nbre 53irffomf)eber maae briDe^ i bet ftore: Serndeje, 
gabrifer, ber fræbe foftbare SO^afliner, Slrbejbet^ Crbning 
(aber fig (ettere gjennemføre i bet ftore; ber frætje^ for^otbc^oi^ 
minbre faft ta|)ita( (een ftor i^abeb^gning f. (5j:. tftebenfor 
mange minbre fprebte 33i)gntnger). Slnoenbetfen af 9}kf!iner 
ffer ogfaa (ettere paa a((e ^13nn!ter oeb ^Driften i htt ftore, 

SD^eb 3)riften i bet ftore fø(ger gjerne ©ammen^obning 
af f(ere en^artebe 2:i(oirfninger )3aa famme ^teb, fom nat)n(ig 
i (5ng(anb er 2^i(fæ(bet. ^er banner (ettere SO^arfeb for gor- 
ftjning meb ^Tcakviak, 9^ebffaber og DJkffiner og for 3(f^ 
fætning af ^T3robuftet; ber opftaaer titmeb anben ^Drift, frem* 
!a(bt beroeb, fom for 3)?affiner^ iB^gning, for Samfærbfet, for 
2(rbeiberbefo(!ningen^ gorfijning meb a((e gornøben^eber. 

X)er frem!a(beø ^'onfnrrence ime((em ^^robucenterne, fom 
ime((em £apita(ifter og ^Irbejbere. 5In(æg af forf!iæ((tg 
(Størretfe funne ftøtte (}inanben; bet ftørre fan (ettere forbebre 
fin !Drift oeb ntje 9)Zaffiner, naar be gam(e funne finbe Sin- 
t)enbe(fe i en minbre ^rift. 

driften i bet fmaa uboifter 5(rbejbfom()eb og ©parfom^eb, 
Xaroe(ig^eb og 9Zøj;fom^eb ; biéfe (^genffaber trænge ofte berfra 
inb i anbre Samfnnbéftaéfer, be faafa(btc ^øjere, fom attfor 
(et frifte^ bort fra biéfe 3)t)ber. driften i htt ftore nboiftcr 
ODerb(if og ^riftig()eb, 3nbfigt i (Samfnnb^^ui^^otbningen og 
Sone ti( at ft^re, (Sgenffaber fom fomme Staten og tommnnen 
tit ®obe, ifær ()t)or ber l}erffcr politiff gri^eb og fommunat 
(Se(Dftt)re(fe. 

gor 5(gerbrugcté 53ebfommenbe berocr ^Triften^ (Storretfc 
iffe faameget paa ©aarben^ Størretfe, fom paa !l)rift^maaben. 
Qt 3(gerbrug er førft ftort, naar bet unber en cnfelt ^Drift^- 
^erreé< l'ebe(fe omfatter en 3)?ængbe Strbcjbere, en ftor :^efætning, 



85 

gobe D^ebffaber, ifær 9}?af!tner« 3 nogle ^anbe er 5lgerbruget 
fortrinet)!^ ftort ((5ng(anb), i anbre Ude (granfrig ogStalien); 
9)hningerne om, ^dilfet ber fortjener fortrinet, ere meget belte. 
SD^eb bet Itfle 5lgerbrug følger gjennemgaaenbe en om^tjggeligere 
:D^r!ntng af f)Oer enfett "ipiet 3orb, fom ^rngeren nøjere 
fjenber; meb bet ftore følger ftørre ^jenbffab til Sorben^ 53e' 
l^anbling i Sltminbelig^eb, ben bebfte Drbning af 5Irbejbet og 
ben ^enfigtémæéifigfte 3(nt)enbe(fe af be forffjædige 9^ebf!aber. 
(erfaringen oifer, at ingen (Storrelfe af 5lgerbrng nbetinget er 
at foretræ!!e, i!fe en ®ang ber, f)t)or iBetingelferne begunftige 
en t)ié 5lrt. ^ar bet (tt(e 5tgerbrug nbetinget ngnnftigt i 
©nglanb, faa maatte bet fom minbft probuftiot fortrænge^ of 
htt ftore; omoenbt i granfrig finbe^ imellem ooeroejenbe 
5lgcrbrng i bet fmaa ogfaa en !DeI i htt ftore. ^oor begge 
(Stag^ trioeé, finbeé i Oieglen ogfaa alle Doergange imellem 
5)ber(ig()eberne. „(5n faaban Crbning er færbeteø ^elbig, baabe 
forbi et^oert 3(gerbrng fan paatage fig grembringelfen af be 
^robnfter, fom bebft paéfe for ^tt, og forbi be »eb ben for* 
ffjætlige !Dt)r!ning^maabe, be anoenbe, fnnne tjene ^inanben til 
^ønikx" (t at) fer). 



86 



IV. gorbeltngen. 



§ L Snbfomfiett. 

94. dn X)ii af be t)eb 5lttt)tr!ningen bannebe 
9^^ttig^eber fommer ^amfunbet tii ®obe igjennem 
be enfelte ^erfoner^ bagttge iBrug og gorbrug. 
!l)t^fe banne Samfunbcté ()e(e 3nb!omft, ber for^^ 
be(eé imeUem be enfette 'iperfoner, fom bettage i 
!ili(t)irfntngen. 

(5n !^e( af, ^Dab bev inbt)inbe^ t)eb 2^t(t)tr!ningen , maa 
auDenbe^ tit gornljelfe af ben arbejbenbe gormue, kapitalen, 
ifær ben ptjbenbe, men bog ogfaa ben fafte. %it i^mh ZiU 
t)irfntngen forbrnger, faafom 9?aaftoffer og iBrænbmatertate, 
maa erftatte^, ^oiø ben f!a( fortfætteé; O^ebffaber og ^i}gntnger 
ætbeé og flibeé, maae oebligc^olbeé og forn^eé. d)lnx ffa( 
S^itoivfningenø S^jemeb opnaae^, maa ber beénben blioe noget 
tilbage tit be jjerfontige gornoben^cbevé 2:i(freb^fti((e(fe; ellert 
oilbe ingen pvobncere. ^ette oebUge^olbev bc cnfelte "^erfoner^ 
5(rbejb^fraft og 2;i(frebé!^eb ; I)Oev faaev fin ?(nbe( i 3nb* 
fomften, ^oormcb ^an føvger for fin (ernæring, ^etUxbning, 
Cplljéning og £pmnntring. 3o bebre bttk ffer, bcfto mere 
ffiffet btioer ben enfette til at oirfe i (Samfunb^^n^l)olbningeni§ 
IXjenefte. 

3o bebre berfor ^amfunbct forftaaer at orbne ^Inoenbelfen 
af btt tiloirfebe i bi^fe to 5'0t)ebrctninger, tit ^ebtige^otbctfe 
og gornl)etfe bctéi af kapitalen, bele af 51rbejb^traftcn, befto 
bebre er |)uét)olbningen i bet ^ele. „(5n gob ^^n^l)olbning 



87 

txccux itu blot Dm^u for be øjebliffeUge, men ogfaa for be 
Darige 3ntereéfer" ((Srf)aff(e); tapital og 3lr6ejbéfraft ere 
nøboenbige gorubfætninger for ben fremtibige 3:i(t)irfning , og 
5lr6eibéfraften^ ^eblige^orbetfe og gornljerfe f!er iffe blot for 
3nbtt)tbet^, men ogfaa for @(ægten^ 53ebfoinntenbe. dertil 
()øre attfaa afle ben 5lrt 23ir!f om^eber , ber ijau Opbragelfe, 
UnbertJt^ning, (egemttg og aanbeltg Ubt)i!Ung til gormaaL 

gor be enfelte ^erfoner fan Snbfomften bære af ^øjft 
forffjælUg ©torrelfe; ben ntitftræffelige gioer gattigbom, ben 
netop tilftræffelige taroeligt Ubfonime, ben rigetige og ooer- 
fløbtge fører til ^elftanb og 9?tgbom. (Samfunbeté 9?igbom 
maaleé iffe t)eb Snbtægten^ eller gommene famlebe ^eløb; 
t()i bet fan t)ære meget niige forbett, og om enb 9xigbommen 
er ftor i)o^ enfelte, fan bog tillige gattigbommen Dære ftor 
1^00 mange. 3 et rigt *Samfunb maa ^ctftanb og taroeligt 
Ubfomme »ære alminbetig, gattigbom fjælben; ber maa bære 
en ftor faft kapital og gobe offentlige goranftaltningcr for 
Unberoiening og Dplljéning, for £unft og ^tbenffab. 

^eb @parfomI)eb banner gormue ; ^tiab ber iffe forbrnge^ 
af ^nbtægten bibrager tii ^apitatens^ !Danne(fe og 3^i(t)æ^*t. 
d)hn ^a|3itaten er en ^ilbe tii ut) 3nbtæ^gt; berfor fammen- 
ligner man ofte en Snbtægt meb O^enten af en kapital, 
fapitafiferer ben oeb at beregne ben kapital, fom funbe gibe 
Snbtægten i &^ente. SDmoenbt onrberer man kapitalen oeb 
ben Snbta^gt, beraf fan faaeé i Dxente. 

^M 3nbfomften btiber til kapital etter ^Irbejb^fraft, 
ffabeé^ ^itben tit nt) 3nbtægt; faatebeé gjennemløbe be tit- 
birfebe ^^ttig^eber bereé trebétøb. 

95. (Sn ^et af gormnen maa oære rebe ^13enge, 
men jo bebre (Samfunb^^ué^olbningen er orbnet, 
befto ringere 9)?ængbe bef)øbeé beraf. 

Wc bitte forebi^gge 932ange( og ^aon. ^a man imibtertib 
iffe attib fan ^ane paa rebe §aanb, f)t)ab ber bcljøoe^ til 
nmibbetbar 2;ilfreb^ftiltelfe af alte gornøbentjeber, fom efter= 
f)aanben inbfinbe fig, og beraf nogte noentet, faa ffaffer man 
fig btt fæboantige ^^ttemibbet, rebe "isenge. !Di^fe inbe^otbe 



88 

i jig 3J?uUg^eben af at ttlfrebéftttle a((e ^am, ©fter 59e^ag 
omfætte^ be til arbejbenbe gormue etler gorbrugéformue, faa 
at ibetminbfte en begrænbfet 2:i(frebéft{IIe(fe altib fan opnaaeé, 
3Seb ubftvaft Sdxnq af trebitten fan ben fornøbne SO^cengbe 
rebe *^enge bog inbffrcenfe«; nten bet fornbfætter en t)ié Ub^ 
Difting af ^Samfunbet^ 5^^^^^^"^"9' 

96, ^e enfelte gormner i ©amfunbet ere af 
oe^tenbe (8tørre(fe. 

^a 2:i(t)irfningen er nnberfaftet ibelige goranbringer, ibet 
afle ftræbe efter ben ftørfte gorbel, maae 3nbtægterne og ber^ 
meb be af bent bannebe gormner ogfaa foranbre fig. 3ffe 
blot gorntnen^ gorøgelfe, men ogfaa ben^ :33et»are(fe fræoer 
en tii^ 33irffom^eb ^oé (Sjeren, forubfætter ^Irbejb^fraft. dn 
meget ftor gormue er altib oanffelig at Deblige^olbe og 33anffe^ 
lig^eben t)o^er meb ^tørrelfen, faa at beroeb er fat en (Sfranfe 
for ^rioatformuerneé ®tørre(fe; be fnnne iffe gaae nb ot)er, 
^t)ab en enfe(t fan magte at ^olbe §n^ meb. X)erfor gaae 
let ftore gormner tit (^rnnbe oeb Coergang fra een (5jer til 
en anben. Ofte ftræbe ©jerne af ftore gormner ogfaa at 
anlægge bem i ©rnnbejenbomme, fom ere (etteft at bet)are. 

§ 2. (Sjenbom. 

97. gjenbom er en nøboenbig gorubfætning 
for (gamfnnbeté ^^u^^otbning; ben ntjber berfor 
(oomæéfigiBefftjttelfe og agte« frioittig befto mere, 
jo ()øiere ©tanbpunft ©amfnnbet ftaaer paa. 

T)a ent)t)er førft og fremmeft arbejber for fig felo, ^ar 
f)an alene ^?et tit Ubbtjttet af fin 33irffomf)eb. 3D^en ba ^Tr* 
bejbet ffer i et ©amfunb, f)Oor ben enfette arbejber for afle, 
ibet ^an arOejber for fig felo, er bet ogfaa i ®amfnnbet« 
3ntereéife, at ben cnfettcé ^trbejb^ftjft bet)areé og ft^rfe«. T)et 
ffer, naar ber er ©iffer^cb for ©jenbom. gormnen inbe^olber 
50^ib(erne baabe til gornøbenl)eberne« Xilfrebéftittelfe og til 
fremtibig ATiloirfning. gørft t^eb (Jjenbom^fiffer^ebcn gjøreiS 
Xiloirfningen o eb alle og for alle mnlig. 



89 

T)tt {)ar til alle Zihtx ligget i ben menneffelige Statur 
at forft)are fin (Sjenbom, og meb futbfomnere Statsformer er 
§æt)belfe af Sjenbom^ret og SjenbomSfiffer^eb beftanbig tiltaget. 
3 bore 2:iber ntjber ben fulbfommen iSef!t)tte(fe t)eb ^ooene. 

^oor Sot»(øéf)eb ^erffer, ber tilraner ben ftccrfe fig anbrcé 
(JJenbom, ber agteé (^ienbontSretten ringe. §t)or Sot) og did 
raabe, nbt)i!(eS 5(gte(fen for (Sjenbom. !Den fttjrfeS oeb ben 
5lnftrengelfe, bet fofter at er^t)ert)e ben, og ben faaer fin enbe== 
lige gaftf)eb oeb 3nbfigt i ©amfunb^^né^otbningenS i^tie. 
:33efolfningen fer ogfaa (igefom af inbre iDrift meb Uoillie 
paa øbfel Omgang meb gormncr, meb foragt paa taabelig 
iBrng beraf, 

^a ^oer en!e(t !nn font 9}?eb(em af (Samfnnbet fan op- 
naae en faa fnibfommen ^ilfrebéftillelfe af fine gornøbenf)eber, 
iffe b(ot oeb 2;i(t)irfningené Crbning, men ogfaa t)eb gjen* 
fibige 3:jenftt)be(fer, faa fan ber opftaae ^rao |3aa 2:jenefter, 
ber ftaae ganffe i ^(aéfe meb 9xet tii (gjenbom. derfor 
oærner SoogiDningen ogfaa om inbgaaebe gorpUgtelfer , bet 
oære nu tit perfonlig S;ienefte elter til iBrng af ^Itjttig^eber 
(Seje af 3orb, iBoUg m. m,). Sigetebeé opret^otber ben 9xet 
tit fortrinéoiS ^^^tjbelfe af be gorbele, ber fnnne opftaae af 
5(anbené grembringelfer paa 3nbnftrien6, ^unftené og ^iben* 
ffabené Omraabe, :I)er^en ^ører patenter, Sot) om (Jftertr^f, 
om (Sftergjørelfe eller SOiangfoIbiggjørelfe af ^unfttjærfer. 

!Da oi igjennem gamilien arbejbe iffe btot for ^^^ntiben, 
men ogfaa for fommenbe ® lægter, ibet oi famle ^jenbom for 
tjore Sfterfommere, bør benne iBeftræbetfe befftjtteé af Soo^ 
git)ningSmagten. X)tttt ffer t)eb 2Irt)e(oogit)ningen. 

98. 9?etten tiKSjenbom begrænbfeé af^enf^nct 
tit SamfunbetS 33e(. 

(Sj-enbommenS ftore ^ettjbning i (SamfunbetS gnS^oIbning 
fræoer bene ^efftjttetfe oeb Statsmagten. Zii (Srftatning for 
benne ^jenefte, Statsmagten ^ber (Jjenbommen, ^ar ben 9?et 
tit af ^Borgernes Sjenbom at opfrætje Sfatter og 3Ifgiftcr, bog 
unber gorubfætning af en retfærbig og ligelig gorbeling. DJ^en 
§enft)net til faaoel ^ele SamfnnbetS fom be enfelte ©jenbommeS 



90 

SBct fan gjøre bd nøbDenbigt at begrænbfe ^jenbom^retten 
faatebeé, at (Statsmagten faaer dht tit imob ^rftatning at 
fratage ^Borgeren en (gjenbom, ber t)i(be t)ære til ^inber for 
almennyttige goretagenberé gremme. (SaalebeS opftaaer bet 
tDungne @a(g af (Sjenbom, ber Mbt^ (g^-pro^riation. 

3 t)or (^runblouø § 82 ^ar ben paa (SamfnnbS^uS* 
l^oibningenS Sobe grunbebe Cpfattetfe af f)ele (SjenbomS^ 
for^olbet fnnbet fit forte og flare Ubtrtjf faalebeS: 

„SjenbomSretten er nfrænfefig. 3ngen fan tiU 
|)(tgteS at afftaae fin (Sjenbom, nben l^oor filmen- 
tielfet fræoer bet. !Det fan fnn ffe ifølge £^ot) og 
imob fulbftænbig (^rftatning.'' 

99. X)a bet enfefte 2}^enneffe iffe blot er 9)Ub^ 
lem af Samfnnbet, men tiUige Seb i ^e(e Slægten, 
faa maae enten ^anS nærmefte (Slægtninge aroe 
l)anø (gjenbom eller ^an maa benytte fin 9iet til 
fornb at raabe berooer. 

^e bannebe gormner nbgjøre et fraftigt ^jælpemibbel 
for 3;:ilt)irfningen ; htt er berfor af ^igtig^eb for Samfnnbet 
og for y^ienneffeflægten , at be beoareé og beni)ttei3 ^aa bebfte 
iOhabe. !De bør gaae ooer fra htt ene Slægtleb til htt anbet. 
:ScDibftl)eben om, at benne Ooergang fan fiffreS, fporer til 
ftørre T)riftig^eb. T)ct er naturligt, at gæbreneé gormue 
gaaer ooer :paa ©ørnene; enl)Oer V'oogidning anerfjenber biSfeS 
5Iroeret. 

^aa ben anbcn @ibe er bet i Samfnnbetét 3nterei3fe, at 
bc famlebe gormuer beoareS og anoenbeé oel. 5)erfor ^ar 
(Sjeren ^et til at forbele gormnen imellem fine (5fterfommere 
eller 9iet til at teftamentcre ben til anbre ^erfoncr eller 
offentlige Øjemeb. i'oogioningcn orbner bctte gorl)olb paa 
forffjællig 9)^aabe i forffjælligc £'anbe. 

§ 3. SttbfomflenS gorbelino. 

100. Onbfomftcn forbeleS »eb Samfunbéfor* 
^olbene igjennem gamilien, kommunen, tirfen, 
(Staten. 



91 

§Dab gamtfiefabeven er^Deroer, forbruget af ^e(e gamiUen, 
af fjmik nogle 9)^eb(emmer beltage i (5r^t)ert)et. DkonUg 
gjælber bette attib §uftruen, forfaat)ibt bet t)eb Slrbejbet^ 
!Deling er b(e»et ^enbe^ (Sag at dirfe tnbirefte for (Jr^oeroet 
beb '^(eje, ^tlfijn, Sparfommelig^eb, |)ufeté @tt)re(fe o. f. t). 
(5n :l)el af 3nb!omften tilfatber enboibere Slijenbet i gorm af 
^oft og Søn. 

kommunen, ^ir!en og ©tatcn mebtiirfe tit gorbetingen, 
t)eb at oppebære ©fatter, Stfgifter, S^ienber m, m., fom igjen 
antjenbeø tit fælled gormaalig gremme og titbel^ btioer tit 
3nbtægt for anbre i ^ommnnen^, ^irfenø og ©tatené ^jenefte 
ftaaenbe '13erfoner. 

101. 3nbfomften forbete^ oeb ^^tning og ^on= 
furrence imettem Strbejberen, ^apitatiften og 
^rift^l^erren. 

^aabe ^trbejb^tonnen og denten af be laante kapitaler 
ubreber X^rift6()erren , forenb bet titoirfebe er affat; men be, 
fom fiben for en '^d af bere^ Csnbfomft fjobe ^robnftet, 
betale berueb ogfaa a(t, ^mh S^rift^ljerren ^ar ubrebet. 9)Zen 
benne maa berfor f orge for at oirfe nnber faabanne ^etingetfer, 
at $robnfteté @atg ogfaa inbbringer t)am 'Jiente af UbUxg 
og t)an^ eget Ubbtjtte. 3)en 3nb!omft, ben ene ert}Ueruer oeb 
fin S^itoirfning, anoenber t)an altfaa til Snbfjob af en anben^^ 
•iprobnftcr. 3nbfomften forbcler fig følgelig paa en fammenfat 
9)kabe imellem mange ^T3erfoner; tl)i alt htt ^Irbejbe, alle be 
kapitaler og alle bc 3)rift^l)errer, fom ^aoe oirfet lige fra 
$Haaftoffeté S^iloejebringelfe til \>tt færbige ^robnfté iDt)er== 
gioelfe i forbrugeren^ ^ænber, betale^ af 3nb!omften. 

' § 4. ^xhtimøn, 

102. *$rifen for 51rbejbe, ber ooerlabeé anbre, 
er ^Irbejb^lon; ben retter fig efter S^ilbubbet, fom 
beroer paaSlntallet af ^21rbejbere, og (gfterfpørg^len, 
fom igjen afhænger af ben flijbenbe ^'apital, ber 
t)il fjøbe 51rbejbe. 



92 

^en, font arbejber for egen ^Hegning, er i 58ir!e(igl^eben 
^aa een ®ang Strbejber, ^apitaltft og !Drtft^t)erre; f)an maa 
altfaa paéfe at bUoe betalt i ade tre ^genftaber. §an ntaa 
beregne fig ben gængfe Slrbejbétøn og ben gængfe D^ente, 
9^eften af Snbfontften er ^anø Ubbt)tte fom iDrtfté^erre. !Den, 
font alene er 5(rbej;ber, nbb^ber fit Slrbejbe og faaer ben gængfe 
51rbejbéløn. 

3o flere 21rbejbere ber gioe^ af en oiø 3lrt, befto ftørre 
er Sltlbnbbet ont at ubfore Utk 5Irbejbe. 3ffnn fjelbent og i 
ringe ®rab fan en lao 2(rbejbéløn frentfalbe forntinbffet ^tl* 
bub; t^t be allerflefte ntaae leoe af bereé ttloante ^Irbejbe, 
fnn ganffe enfelte fnnne føge anbenftebé ^en, t)ælge anbet 
Slrbejbe eller for en Zih leoe af bet o|3fparebe. X)t flefte 
Slrbejbere foretræffe ogfaa at arbejbe for ringere 2øn fremfor 
at flette anbenfteb^ ^en nteb ^efoftninger. ^a iBontnlb^^ 
inbuftrien gif tilbage i @nglanb, fom %øl%^ af S5orgerfrigen i 
DIorbamerifa, gif af 557000 ^Irbejbere i 1863 bog fnn om^ 
trent 16000 ooer til anben 33irffoml)eb og fnn 18000 oanbrebe 
nb, htt oil fige af 100 føgte fnn 6 bort fra bereé Dante 
Slrbejbe og bereé ©jemftaon, ffjønt ^^^øben dar faa ftor, at 
90 af 100 maatte ^aoe gattigl)iælp. £)moenbt oil 3:ilbnbbet 
oanffelig forøget i mærfelig ®rab, forbi 3Irbejb^lønnen ftiger 
og btt af be famme (^rnnbe. !Det tør bcrfor faft^olbe^, at 
!i;ilbubbet beroer paa 51ntallet af ^Irbejbere. 

3o ftørre ^a|3italer, ber ligge rebe til Ubbetaling i 
51rbejbéløn for et oift ^Irbejbe, befto ftørre er (Sfterfpørgélen 
efter bctte ^Irbejbe. gorfaaoibt Slrbejbet nbforeé i 3nbuftrien^ 
^^jenefte, ffal en ^Del of be fltjbenbe kapitaler betale tonnen; 
men forfaaoibt bet beftaaer i perfonlig !i;jenftl5belfe i gamilient^, 
kommunen« eller 'Statené §né^olbning, betale^ ben af be 
T)ele af 3nbfontften, ber anoenbeé til gamiliené Unberl)olb, 
til (^fatter og 51fgifter. 

21rbejbélønnen ftiger, naar (Jfterfpørgølen oo^er i ftctrfere 
(S^rab enb 3:ilbnbbct. §)t)i« faalcbe^ SQiængbcn af btjrfet^orb 
tager til, T)t)rfningen blioer bcbrc, faa at ber aole« mere paa 
famme Siger, og i'anbbrngerne raabc ooer ftørre .Q'apitalcr, 



93 

men tU famme Zih ^Irbejberbefotfningen paa Sanbet \th t)o^*er, 
men maaffee enbog forminbfleé, forbi ben føger til Stjerne, 
faa maa Slrbejb^Iønnen ftige. d)Un tio^-er baabe (gfterfpørgélen 
og 5lrbejbevne^ 5Inta( tt( bet bobbette, faa Umx Strbejbé- 
lønnen ben famme. £^igetebe^ fatber ben, naar gor^olbet 
imellem Sfterfporg^Ien og ^trbejberneé 5lnta( btioer minbre. 

!l)e ^anffe(igl)eber, ber baabz for 5trbej;berneé og T)rift^' 
(jerrerne^ 23ebfommenbe ere forbnnbne meb en glatning, beoirfe, 
at gor^otbet imedem 3:itbnb og (Jfterfpørgfet om Slrbejbe og 
bcrmeb Slrbejbétønnen fan oære iffe faa iibi forftjæltig paa 
iffe meget langt fra ^inanben liggenbc @tcber. Tim er gor- 
ffjællen oeboarenbe meget ftor, fremfatbc^ efterf)aanben gtljt* 
ninger, ja (ange ^^ejfer (Uboanbringer), bog meft af Slrbejberc. 

3)a Slrbejbet tjener 2;iIoir!ningen, ffulbe bet ftjneø, fom 
om ^fterfpørgéten efter ^robuftet maatte i)at)e Snbfl^belfe paa 
Slrbejbélønnen. d)Un bette maa bog forftaaeé faalebe^, at be 
1) øjere ^rifer paa færbige 9ll)ttig^eber oe( funne fatbe f(ere 
kapitaler til bereø S^itoirfning og faalebeé forøge Sfter* 
fpørgéten efter ^(rbejbe, men at benne goranbring maa ffe 
(angfomt; ben ^ttrer fig berfor mibbetbart og iBirfningen 
fpore^ førft i Slibenø Sængbe. Sigefom i)lntiben^ ^Irbejbere 
betale^ af be i gortiben opfparebe .kapitaler, faatebeé fomme 
t)2utibenø kapitaler førft gremtiben^ Slrbejbere til ®obe, og 
Ugefom DZntibené Snbfomft erftatter ;Drift^^errcn ben i gor== 
. tiben nblagte 5(rbejbé(øn, faatebeø ffal gremtibené 3nbfomft 
førft betale ben i i)^ntiben nblagte Slrbejbéton. 

103. Slrbejbélønnen begrænbfeé beU af 51r^ 
bejberené iBe^oo, bele of ben 33ærbi, fom 3lrbejbei^ 
Ubb^tte ^ar for :l)rift^l)erren. 

^en laoefte @rænbfe for ben 2øn, en ^Irbejber !an tage 
imob, beftemme^ oeb btt, fom netop !an ffaffe ^am 2mt^ 
førfte gornøben^eber. SO^en benne ©rænbfe er bog ftærft paa- 
oirfet af ©amfunbeté Uboifling; nu oil ingen bo i en ^ule, 
flæbe fig i raa §uber og ernære fig af $Røbber. §oor laot 
man enb fætter érambfen, faa er bet iffe blot be legemlige 
gornøben^eber, ber ffulle tilfrebéftille^. dertil fommer, at 



94 

33ane, ^tit og iBrug l^ar gtoet ^Irbejberen ^rat) paa en t)is 
!^et)etnaabe, font er fæboantig i ben ^rebé, ^oori f)an beoæger 
fig. Unber ben af biéfe 55or]§o(b beflemte (S^rænbfe (aber 
$(rbejbéi(ønnen fig -fun brioe unber meget ultjffeftge gor()olb, 
og biéfe t)i(Ie be(é inbtræbe fjætbnere, belé oare fortere, jo 
mere ubotflet (Samfunbeté ^ué^olbntng er. 

T)a ^rift^^erren af ^robufteté <Sa(giS^rt^ f!o( nbbringe 
Slrbejb^tøn, dltntt og eget Ubbtjtte, faa !an ^(rbejbélønnen 
itu gaae nb ooer ©alg^prtfen, men maa enbog ^olbe fig en 
!De( berunber. Tlzn en^ber S3eftræbelfe af Slrbejberen for at 
forbebre ^robuftet eller Utk Si(t)trfningen maa fordøje ^ro* 
buftetø ^ærbi i gor^olb til 5lrbejbet og gjøre htt muligt for 
X)rifté^erren at betale mere i ^Irbejbétøn. '^tn 2(rbeiber, fom 
ubmærfer fig oeb færegen !Dt)gtig§eb, fan berfor opnaae ftørre 
5Irbejbé(øn; tJ)i ederé fan ^an ti(bt)be en anben !iDrifté^erre 
fin S^jenefte paa faabanne 55ilfaar, at baabe 5lrbejber og 
3)rifté^erre ftaae fig beroeb. !^en forftanbige ^Irbejber be== 
ftræber fig faa meget fom muligt for at gjøre fig uunb^ 
oærlig. 

104. 5lrbejbé(ønnen fan »ære forffjællig beU 
efter ^Irbejbeté ^effaffen^eb, be(é efter 9i)?aaben, 
f)t)orpaa hzt t)beé. 

^Derfom alt ^Irbejbe »ar (ige tiltræffenbe for afle, lige 
(et ubfør(igt af a((e, (ige aabent for ^onfurrence og ^bebe^ 
oæfentlig paa famme DOkabe, torbe man oe( antage 3(rbeib^= 
(ønnen ené for a(Ie; t^i Doergangen fra bet ene til bet anbct 
oar ba (et. Wilcn faa(ebeé er bet iffe. 9loget fræber ftor 
legemtig 5lnftrenge(fe e((er fætter ©unb^eben og ^ioet i gare, 
anbet er urenfigt og ube()age(igt, atter anbet i(be anfet; biéife 
Slrbejber fræoe Cffre, fom maac bringe gorbringen paa ^øn 
ti( at ftige. SJien jo ^ojere tonnen ftiger, befto færre tage ba i 
33etænfning at fortabe :33cffjæftigc(fer, ber t)e( fræoe minbrc 
Cffer, men ogfaa gioe minbrc ^^on. 

2(nbrc 2(rbejber forubfættc tunbffaber og gærbig()cber, 
fom bet fofter baabe 2(rbejbe og ^enge at famte. a)^en ingen 
oi( fætte fig for biéife Ubgifter uben at faae fit Ub(æg erftattet 



95 

t)eb en l)øiere ?øn, naar l^on er i ®tanb til at ubføre fit 
Slrbejbc ttlfrebéfttdenbe. Unbevttben betale^ faabanne 5(rbejbcv 
enbog faa ^øjt, at be bæffe ntere enb Ubfæg og t^irfeUg itbfpvt 
Slrbejbe; bete forbi i!!e mange ^aDe 3)Hb(er til at erfjoeroe 
fig ben fovnøbne gorbannelfe, belé forbi anbre bo efler iffe 
blioe btjgtige no! eller iffe ^aoe ^elb meb fig; be ooerletjenbe, 
btjgtige og l)elbige oppebære ha ben famlebe gorbel, font ellert 
oilbe fontme flere til ®obe. 

^Irbejbe, font er let tilgængeligt for ntange og fom ntcb^^ 
fører bel)agelig iBeffjæftigelfe, oit altib blitje for^olbéoi^ baar= 
ligt httait 3 2^iberneé Søb ^ar faalebe^ ben alntinbelige 
^annelfe og enbnn mere ©finnet beraf nbbrebt fig iblanbt 
glere, fom bert»eb troe fig i (Stanb til at ernære fig t)eb 
aanbelig ^effjæftigelfe ; berfor er flige 3)belfer^ ^rié aftaget. 
'Saalebeé betale^ Ct)erfæ^ttere, 2;imelærere o. fl. forf)olbét)i^ 
minbre gobt enb forf)en. 

^etaleé 5(rbejbet bagoi^ (bagløn), git)er btt ^berfen 
for 21rbejber eller for ^rift^^erre bet Ubbljtte, fom naar bet 
betale^ efter a)kmgbe (ftl^ffeoié, Slfforb). Qn Slrbejber i 
!Dagløn faaer nemlig bet famme ub af fin 3^ag, enten ^an 
er flittig eller ej; men en Slrbejber i 21fforb paaffijnber Slrbejbeté 
gnlbførelfe, for at fnnne ooertage nt)t. 21f for bar bej bet fornb= 
fætter bog, at Strbejberen iffe laber bet mangle paa ^Irbejbeté 
@ob^eb for at hmm htm færbig i fortere Zib, dx berfor 
^Irbejberen^ ^>ligtfølelfe iffe ftærf eller 2:ilft)net meb Slrbejbet 
iffe gobt, fan 51fforbarbejbet dære mieligt nof. 

5lrbejber, fom ere af fortere ^arigf)eb og i ben Zib fræoe 
færcgne gærbigl^eber eller ftørre ^Inftrengelfe, betale^ gjerne 
bebre enb anbre. '^ettz gjæ^lber i meget forffjæHige Sio^* 
ftillinger; lejetjeneren fortjener mere enb bet faftc Ztjmbe i 
famme Zib; ben, ber t)ifer gremmebe runbt i en (Stab, tjener 
mere enb iBt)bnbbet; Sægen, ber ubfører en enfelt ^nr, mere 
enb ^n^lægen; Cperafangeren mere enb ©fnefpiHeren o, f. tj. 

gorøorigt oil ogfaa ben Omftambigljeb, at faa gobt fom 
ingen oælger fin Sioéftilling af nbelnffenbe £^enft)n til 21rbejb^= 
lønnene (Størrelfe, bibrage meget til at opret^olbe gorffjællen. 



96 

gami(teforI)o(b, ©æbdane, gorbomme, ^^ft (eber 33a(get meget 
mere enb 51rbejbélønnen. Sltbltgere føjebe ©amfunbeté 2o\)t 
og (Sæbt)aner bertil ^inbringer for bet frie 33alg oeb at git)e 
forffjædige <Stænber og 9?e(tgion^befienbere en uUge ©tifling. 
!Di^fe bdoe oe( efter^aanbcn ^ætjebe, men UUg^eben i gormue 
begrænbfer enbnu btt frie ^a(g noget, minbre bog i ^Oanbe, 
^oié gorI)o(b (etter Odergangen imellem @amfnnbé!(aéferne. 
3 !iDanmar! it)th^ btt ofte :53ørn of 5l(mne!(a^fen at opnaae 
bebre 33i(faar enb bem, be ere o^f øbte i, naontig paa ®runb 
af ben (ette 5(bgang tit Dpttjéning og Unberoi^ning. 

§ 5. Slentr. 

105. D^ente er iBetating for ^(ffaon af tapital 
9^entefoben angioer \)tt gor^otb, ^oori ^Henten 
ftaaer tit ^a|)ita(en. gor Di^fe fortoarige Saan 
faaer denten 9Uon af !t)i^fonto. 

I^a ^apitalené gjer ^ar 9^et tit feto at bruge ben og 
oeb ben^ ^(nocnbetfe i fin 3^iloirfning funbe ffaffe fig en 
gorbet beraf, faa maa ben, fom ooerlaber anbre brugen af 
fin kapital, oære berettiget tit at fortange (Srftatning berfor. 
^Betalingen tii (vjeren for ^Brugen af ben kapital, t)an feto 
gioer 5lffa(b paa, fatbeé 9? en te. 

Stentene ©tørrelfe betegnet deb, at man angider, ^oor 
ftor ben er af en tapitat, fom er 100; figeé bcr, at 9?enten 
er 5 p(5t., mene^ ber, at t)dert 100 $Kb. gider 5 9?b. i 9iente. 
93ian fan ogfaa ubtrtjffe btttc deb, at 9?enten er fem §un* 
brebbete af ^apitaten. X)ct gor^olb, ^dori ^Kenten ftaaer tit 
kapitalen, fatbeé 9^entefoben; ben fan dære ^øj etter tad. 

gor ?aan paa fort Zib er 9?entcfoben gjerne noget ^øjere 
enb for l^aan paa tængere Xx'D. §anb(enbe, fom eje 23e^ler, 
forfatbne tit ^etating om et ^ar 3Dkaneber, men trænge tit 
rebe ^enge ftra^-, maae gjerne betale en l)øj 9^ente tit be 
S3anfer, ber fjøbe i^e^terne før gorfalb^tiben. ^enne 9iente, 
fom attib betateé forub, fatbe^ :3)iétonto. ^anfen figeé at 
bi^fontere 33e^(er. 



97 

9?enten af fafte kapitaler, bev t!!e ubtaane^ i gorm af 
^enge, men fom ^ijgnuiger, iBoUger, 9?ebffabev, 3orb, fa(be^ 
^eje, 8or|)agtningéaft3tft JDe flQbenbe kapitaler ubtaane^ 
jneft t ^^enge; bog funne be ogfaa (edeveé i ^Barev, bev fcnere 
httak^, f)t)i(fet talM at tage paa^rebit. ^et ev en (Selu^ 
følge, at ben, fom tager paa ^rebit, maa dctale faa meget 
mere for 33arerne, fom denten af ^nbfjoli^prifen ubgjør fra 
9}^obtage(fc^bagen tit iBctalingébagen. 

3 Dxcnten tnbbefatte^ ogfaa næften attib betaling for ben 
gare, ^aangioeren (ober at mifte fin kapital, for ben lUejlig^eb, 
I)an !an Ijaoe meb bogforing og Cpbeoaring af ^ærbier, ber 
fætter i "ifant for kapitalen, for @(ib paa ublaante fafte 
kapitaler o. f. t). gørft naar biéfe (^rftatninger frabrageé, 
fremfommer ben rene 9xente. 

106, D^entefoben beftemme^ af gor^olbet imel- 
lem tilbnbte og efterfpnrgte kapitaler. 

^laax man er fiffer paa fin ^Qapitat, fan bet oære lige- 
gt)(bigt, tit f)t>em og i ()Uitfet S^jemeb ben (aane^, ^entefoben 
maa hiiu ben famme. ^Qunbe nemlig kapitalen i t)i^fe §ænbcr 
og antenbt til Dt^fe Øjemeb gioe ^øjere &?ente, t)ilbe alle 
kapitaler tilbijbe fig lettere til faabannc 'iperfoner og gormaal, 
og bringe 9?enten beraf til at falbe. 

!Der gioe^ berfor en t)i^ O^entefob, fom er ben gængfe 
for alle ^aan, ber tilbtjbe tilftræffelig ©iffer^eb. (Størrelfen 
af ben berocr );)aa S^ilbub og ^fterfpørgfel, eller paa gorl)olbet 
imeflem be kapitaler, ber b^be^, og be, ber attraaeé til ^aan^. 
2:ilbnbbet f!er af be (Jjere, fom iffe felo funne eller dille 
brnge bere^ kapital, eKer fom gjøre Ublaan til en gor* 
retning, forbi be anfe benne 5lndenbelfe af kapitalen for 
forbelagtigft ^il faabanne ^apitalifter maae regnet offentlige 
(Stiftelfer, ber befibbe DJ^ibler, fom ffnlle anbringe^ \)aa en 
fiffer og Darig 9)laabe, faafom ^o§ o^ ©parefaéfer, ^^iorente- 
og i^iD^forfiffringéanftalten af 1842, Ooerformt^nberiet, Uni^ 
Derfitetet, ^loftre, ^ofpitaler o. fL Uoirffomme ^apitalifter 
ere ifær golf, ber i en a:tbre 5llber ønffe at føre et roligt ^io 

7 



98 

og ønffe en fiffer aavUg 3nbtægt af bere^ kapitaler, iBanfer 
og ^rit)ate §anbeBf)ufe, bev arbejbe fom iBanfer, føge oeb Ub^ 
laan at ffaffe fig faa ^øj 9?ente fom mulig, be ublaane berfor 
ifær paa fort ^ib, bi^fontere ^e?:(er. 9}2eben^ ^ine ^aan- 
gioere naonlig bibrage ti( iBeftemmeffe af ben gængfe 9^ente= 
fob, faa faftfætte bi^fe berimob 9xenten for ^aan paa fort 5:ib. 

(Sfterfpørgflen om ^aan ubgaaer bef^ fra bem, ^oi^ 3nb= 
fomfter iffe ræffe ti( at bæffe bere^ Ubgifter, belig og ifær 
fra ^^iloirfningené ^e^oo. !Denne retter fig efter htt 
Ubbt)tte, man oeb ^ifoirfningen tør gjøre fig ©aab om; jo 
ftørre bette er, befto flere kapitaler føge^ bertil og befto ^øjere 
ftiger 9^entefobett. 3 DIorbamertfa, ^oor DZaturen enbnu t)ber 
for^olbéoi^ mere oeb !ili(t>irfningen enb i (^uro^a, funne 
kapitaler anoenbeé bertil meb ftørre gorbet; ^entefoben er 
ogfaa omtrent bobbett faa fjøj fom i (Europa, 

3o ftørre gri^eb ber ^erffer i 2:i(oirfningen og Cmfæt= 
ningen, jo ftørre ^et^fifferf)eben er, jo mere ^rebitanftafter og 
iBanfer ere ubotffebe, befto mere kapital titbtjbe^ ber, befto 
mere falber ^Jhntefoben. ^hn bet ftærfe S^ilbub oæffer (Sfter* 
fpørgflen og fremfatber forøget £^ioIig^eb i 3nbuftri og §anbe(, 
fom igjen banner ntje kapitaler. !Den fremffribenbe Uboifting 
maa i bet ^e(e forøge 3:ilbnbbet ftærfere enb (gfterfpørgflen, 
og berfor ft)nfer 9?entefoben ftabigt i længere 3:ibmtm. 

3 fortere Slibérum berimob maa ben ftige og fl)nfe efter 
bet oe^lenbe gor^olb imellem tilbnbte og føgte tapitafer. 
!5)ette fommer gjcrne ti(ft)ne i ^rifen paa ^tatéobtigationer. 
:l)iéfe ere nemlig iBeoifer paa ^aan til <Statéfaéfen, for ^oilfen 
benne betaler en oi^ $Hcnte. Si)ber Cbligationen paa et 2aan 
paa 100 9ib., for l)t)ilfet ber ffal foare^ 4 $Kb. aarlig, altfaa 
T,»5 af kapitalen, faa oil Obligationen ogfaa oirfelig funne 
fjøbe^ for 100 ^'b., faalcxnge 9xentcfoben er 4 p^t.; men 
ftiger ben gængfe Dientefob tit 5 p(Et., .,V af tapitalen, faa 
oil be 4 9?b. i 9?ente funne faae^ af 80 $Kb. og faa maa 
bette oære Dbligationcné *$rié. galber ^cntcfoben til 3i p^t., 
^V af kapitalen, faa oil berimob ben tapital, fom gioer 



99 

4 9ib. i Oiente, Kære 120 ^b., og faa t)tl Cbligattoneti^ 
33ærbt ftige berttl. 2(f "iPrtfen paa 4 pdté. Cblicjationer fan 
altfaa ben gængfe ^entefob ubregne^, faafremt ingen færegne 
£mftiTnbig()ebcr f)at)e txtjtkt ^^rifen. 
gaoeé ber 105, 100, 95, 90, 85, 80 ^h. for Dbltgationen, 

er 3,Vor 4, 4^o^,, 4tVo. ^iVu. 5 ^St. 

ben gængfe Dientefob. 

^aa forffjæntge <Steber fan 9xentefoben til famme Xib 
Dære noget forffjællig efter btt gorf)otb, f)Uori \iaa ^tjert ^Uh 
!Ii(bnb og ^fterf^ørgfef ftaae; bog ubjeone^ gorff jætten oeb 
gobe ^rebitanftalter og tiotige ^anbetéforbinbetfer. 

107. 9?enten fan atbrig f^nfe til intet, og af 
kapitaler i 3nbnftriené ^jenefte fan ben atbrig 
ot)erftige htt Ubbtjtte, be ffaffe Saantageren. 

:Da ^itoirfningen aitib befjooer tapitafen^ SO^eboirfning, 
maa Saanet beraf attib f)at)e en 5?ærbi, font betateé meb en 
9^ente. ^fnlbe 9?enten ophore, maatte .Qapitaterne t)ære til* 
ftebe f)o^ ade i nbegrænbfet 9)længbe, ^oitfet er nmutigt. 
SDZen 9xenten fan blioe faa (ide, at ^^aangioeren foretræffer hct 
Ubb^tte, f)an fan naae t)eb fin egen ^irffom^eb; ©rænbfen 
berfor (aber fig iffe beftemme. 

^apitater i 3nbnftrien^ ^jenefte fnnne iffe ft)are mere i 
9?ente enb hct XXbhtjtk, be gioe, ja iffe en @ang bette, t^i 
ben, font iffe tittige faaer faanteget titooer^, at ben oeb 
^apitaten^ 5(nt)enbe(fe forøgebe 2(rbejbé(øn og U(ei(ig()eb for 
:I)rift^f)erren fan b(ioe httait, t)i( iffe (aane. 

^aan, font gjøreé tit gorbrug, fnnne berintob gioe en 
nteget ()øi 9?ente, font beroer paa Saantageren^ Xrang og ben 
(Sifferf)eb, ^an fan ftide. (Stater, ^omntnner og offenttige 
Snbretninger, font noboenbig be^ooe ^apitater paa Gliber, ^oor 
be titb^be fig i ringe 3}2ængbe, ntaae ofte ftntte £''aan meb 
ftore Cmfoftninger. !Diéfe oife fig bog iffe attib oeb ben be* 
tingebe ^ente, men ofte oeb en ringere Ubbetating enb ^aanet 
t^ber paa, 5(ff(ntter faatebe^ en Stat et l^aan tit 90 meb 
4^ p(5t 9?ente, faa er SJ^eningen, at Staten fun faaer 90 $Hb. 



100 

for ^Dert ^imbrebe, f)Dorpaa CbUgationerne (tjbe, men maa 
betale 4i 9?b. i O^ente, altfoa 4i 9^b. af 90 9?b., l)\)\ikt er 
bet famme fom 5 pdt^ ®fa( attfaa (Staten t)eb et faabant 
!^aan ffaffe fig 9 DJZtdtoner ^b., faa maa ben afftntte htt 
paa 10 9}Zt(Iioner og beraf bttak 4^ ^(5t. aarlig eller 
450000 9xb. ^Dert 5(ar. 

108, ^otimæ^ftg ^egrænbéntng af 9?entefoben 
er uretfærbig og uigjennemførtig. 

'^a SIffaonet af tapitalen berettiger til ^ente, t)il et 
gorbub imob at tage <Rente tiære nretfærbigt. !Den fat^olffe 
.^irfe betragtebe gorfDaret for 9?ente fom tjætteri; !l^utl)er 
forbømte denten fom Slager, daloin berimob t)(i\)ht t^^t rette 
:^lif for ^enten^ Dfietmæéfig^eb. 

'^a 9?entefoben maa beftemme^ af t>tt t)ej:lenbe gorl)olb 
imellem S^ilbub og (^fterfpørgfel, fan man iffe faftfætte ben 
gængfe O^entefob beb ^ot) uben til een Zi\) at gjøre Uret imob 
!['aangit)eren, til en anben imob ^aantageren. 3!fe befto minbre 
er ^entefoben iffe enbnu fulbfommen fri i alle Sanbe. !^o^ 
0^ fræoeé* f. Q^, ^egjeringené ^eoilling til at tage mere enb 
4 p(Et af £'aan i fafte (Sjenbomme. 

5111e gorbnb imob 9iente og ^egrænb^ninger af $Rente= 
foben maaeblioeomgaaebe; tl)i ingen oil laane fin kapital 
nb nnber ben "ipri^, ben er oærb. Unber faaban ^oang af- 
fintteø berfor l^aanene ofte til en nominel Dientefob, ber ftemmcr 
meb £^ot)ené ®nb, men ben oirfelige dhntz blioer ftørre f. (5^\ 
beroeb, at £'aanene iffe ubbctaleé meb bercé fnlbe 33eløb, men 
meb et ringere, ^unbe ber iffe finbeé paa DJhbler til at faae 
ben rette ^rié inb for t'aanet, faa oilbe kapitalen føge et 
anbet SDIarfeb. 

Coo^toang i be angione ^Retninger oirfer altib ffabeligt. 
5)en oanffcliggjør Cmfætningen og Slnoenbelfcn af kapitaler, 
ben foæffcr ^Igtelfen for l^ooene, naar man er nobt til at 
omgaae bcm, og ben bringer "Sengeforretningerne i ^ænberne 
paa golf, ber tage bet minbre nøje meb be SOiibler, be bruge 
for at opuaac enbog mere enb ben naturlige ^ri^. 



101 



§ 6. Ubbtjtte of ^riftftt. 

109. 8tørre(fen af ^vift^f)errené Ubbi)tte er 
enbnu ntinbre bunben til beftemte ^^egler enb33are= 
prifev, 5(rbejbé(pn og 9^ente. 

33el maa bet minbfte Ubb^tte, l)t)onneb en ^rifté^erre 
!an (abe fig noje, mxt htt, fom evftattcr fiané Ulcjlig^eb. 
9)2en tn^tcx ev fe(t) ^erre ocev, [)t)ab ()an t)t( anfe for (Sr- 
ftatning. !l^er[)oé oU en foroooen, briftig DJhnb, ber meb 
tecf)ntfE og øfonomif! 3nbfigt forbinber et ffarpt ^Xju for, ()t)ab 
f^renttiben fan ^be, ofte gioe 3{f!alb paa ojebliffeligt Ubbljtte 
i 5^UIib tt(, at ber i gremtiben fan opnaaeé befto mere. 

Det fan rigtignof ogfaa paaftaaeé, at ben frie ^on* 
fnrrrence altib »il bringe !5)rifti^f)errené Ubbijtte neb tit en oié 
^øiefte (^rttnbfe, forbi et f)øiere Ubbtjtte maa fatbe flere inb 
paa ben famme forbctagtige S^itoirfning. 93cen ba en fpar=' 
fommelig !4)rift^()erre oeb at begrænbfe fine Ubgifter fan opnaae 
mere enb en minbre fparfommetig, og ba ^clbige gorbebringer 
fnnne for()øje Ubb^ttet af Xiloirfningen, ibet minbfte inbtit 
^onfurrenterne inbføre be famme gorbebringer, faa blioer btt 
tit enfette Skiber mntigt for enfelte !5^riftéf}errer at opnaae et 
(^•^'tranbbl)tte, 

©rænbferne for Drift^f)erren^ Ubbtjtte ere faalebeø enbnu 
mere oibe og ubeftemte enb for anbre 3nbfomfter. 

Dertit fommer, at l^rift^tjerrené Ubb^tte meget beroer, 
iffe blot paa fjætbne perfontige (Jgenffaber, 9)^ob, Ub§oIbenf)eb, 
<Stt)regat)er, Slanb^næroæretfe, @narraabigf)eb, men ogfaa paa 
^nnbffaber og Csnbfigt. Cm M berfor ogfaa blioer muligt 
i enfelte inbuftriette <Ketninger at opnaae meget ftort Ubbtjtte, 
faa „(aber ber fig bog iffe ftra^* ftampe Driftsherrer op af 
Sorben'', ber funne optrabe fom ^onfnrrenter. dJlcn jo mere 
et gotfé Driftig()eb og ^anb(efraft, Dannetfe og ^unbffaber 
tittage, befto fnarere mi Ubbijttet jeone fig ub tit at btioe 
nogen(nnbe enS i a((e O^etninger. 

Den a(minbe(ige ^ege( om T3rifen fom faftfat af gor* 
f)o(bet ime((em 2;i(bub og (Sfterfpørgfet (aber fig berfor iffe 



102 

ganffe anoenbe );)aa ^rifté^erven^ Ubb^tte. !^et t)U meget 
fomme an paa, ^t)oroibt T)rtftéf)erren forftaaer at ub{et)ne 
SiJnbrtngerne i Ubbl)tteté ©tørrelfe oeb foranbret 39ent)tte(fe 
af ^Irbejb^fraft, 9^ebf!aber, Wilttifohtx o. f. t)., faatoelfom t)eb 
l^elbtge 2^i(lempninger efter ^urtbevne^ gorbringev. 

§ 7. gorbelingSforJiolbet imeUera ^Irbejber, ^a|)italifl og 

$)tiftsF)erre. 

110. ^^entefoben og 3)rtft^^erren6Ubbt)tte maae 
ftabig f^nfe. 

^e gor^olb, fom betinge gremgang i (Samfnnbeté ^n^^ 
^olbning, fremfatbe ogfaa fovminbffet O^entefob og Ubbtjtte tt( 
!5)rifté]^erren. Det fofter nemlig minbre Cffer at af fe en 
kapital ^oé et gol!, fom allerebe ^ar famlet mange kapitaler, 
f)ar ftore 3nb!omfter og er gjennemtrængt af Ocerbetji^ningen 
om, at ber Iet)e^ fiffert og behageligt af Dienten. Dernæft jo 
mere l^annelfe og tnnbffaber nbbrcbe^, jo mere en omfattenbe 
inbnftriel 33irffom^eb fremfalber be for :Drift^l)errer noboenbige 
(5genf!aber, befto flere blioe i @tanb til at fafte fig ooer 
inbnftrielle goretagenber. 

erfaringen lærer ogfaa, l^oorlebe^ Oientefobcn er falbet. 
^aa :Q3rntué'é 2:ib, altfaa omtrent ^lol)unbrebe 5Iar for 
(Il)riftné, tog man 50 pdt. i 9?ente, nnber ^ong |)enri! hm 
Cttenbe i (Snglanb (fe^'tenbe §nnbrebaar) tog man Inn 10p(5t., 
i oore Xiber er ben gaaet neb til 4p(It. 

111. Den ftigenbe Csnbfomft, fom opnaae^ oeb 
ben forbebrebe ^ttt)irl'ning, forbele^ faalebeø, at 
5lrbejb^lønnen nbgjor en ftebfe ftorrc Del beraf, 
^Renten og Drifté^errené Ubbtjtte en beftanbig 
minbre Del, ffjønt alle tre ^oer for fig ftigc. 

3o mere (Samfnnbct^ §n^l)olbning nboilte^, befto flere 
9lt)ttigl)ebcr frembringe^ ocb bet famme 5(rbcjbe og ben famme 
kapital. 3nbfomftcn er i beftanbig Stigen. 

Det 5lrbcjbe, fom ^ar frembragt bc forfte raa, men 
nt)ttige $Kebffaber, fofter mere ^Inftrengclfc cnb bet, fom fcnerc 
fntoe^ tit Dannelfcn af bcbre Diebftaber, ber nbforc mere 



103 

5Irbejbe. Tlcn ^apitaUn er et faabant 9iebf!ab; bcn§ XxU 
bejebrlngelfe !ofter beftanbtg mtnbre 5(rbejbe, men evftatter 
bcftanbtg 5(rbejbet bebre. 5(rbejbet [tottet berfor paa bobbett 
SO^aabe af kapitalen, og naar 9ientcfoben til famme Zi^ tager 
af, maa 5{rbe}b^(øtinen nobt)enbig fttgc. 

®!at ^Drifté^erren tiluejebringe forøget Ubbijtte iffe blot 
for fig perfonltg, men for l^ete ben 5lrt ^rift, ()t)ori ^an 
tixftx, maa bet f!e beb en forbebret S^itotrf ning , attfaa t)eb 
^apitaten^ ^iccip, Wltn beraf fotger, at f)anø Ubbt)tte maa 
bære unberfaftet ben famme 2ot) fom 5l'apita(en§ i gorl)o(b 
tit 5(rbejbetø. ^en forbebrebe ^itDtrfntng foroger berfor bet 
!5)rtft^^erren^ Ubb^tte, men fremfalber i ftærfere gor^olb for- 
øget 5(rbejbéIon. 



104 



V. gotbrutjen. 



112. 58t tilfreb^ftiUe t)ore gornøben^eber Deb 
gorbrug af be 9^t)ttig^ebev, ber ftaae tit oor ^aa* 
big^eb, T)et er i vSamfunb^^u^^otbningen^ ^n^* 
tereøfe, at bcr oeb ben minbft muUge govtæring af 
9lt)tttg()eber opnaaeé ben bcbft mulige !^i(freb^== 
ftiUelfe. 

gotmaatet for ^amfunbet^ §u^f)o(bning, oore gornøben* 
()eberé 2:i(freb^ftiKe(fe, naaeø t^eb gorbrngen. ^I^en beftaaer 
bete i umibbetbart at fortære og opflibe t>it ti(t)irfebe for (5r= 
nixringenéi, i8efft)tte(fen^ , Cpttjéningen^ og Cpmuntringen^ 
8ft)(b, be(^ i 3)2obtage(fen af ^Ijenfttjbelfer i famme ^jenteb. 

dJltn jo minbre oi be^øtje at forbruge, faaoel af ^^ro- 
bufter fom af ^jeufttjbelfer, befto minbre '^noenbelfe af 5(rbejbe 
og v^apital bef)øt)e^, befto mere befpare^ til gorbel for en 
(ettere og bebre gorft)ning meb i)^t)ttig^eber i gremtiben. 

3)et »ebfommer iffe ©amfunbet^ |)u^^o(bning, om gor* 
nøben^ebcrne ere inbffrænfebe tit t>tt taroeligfte og uunboær- 
(igfte for bet (egcmtige Cp^olb, eder uboibebe til foræbtenbe 
og opløftenbe aanbcligt i8et)oo, ja fcfo til forfinet Coerbaab. 
Xet oæfcntlige er, at ben Xrang, fom føleé, tilfreb^ftillcig 
paci ben billigfte 9)kabe. ^et er SO^oralcn« (©æbelixrené) 
8ag at ffjælne imellem ^en 5:rang, bcr bor agteé, og ben, 
ber bor forbømme^; t>tt er §ué()olbningené (Sag at omgaac^ 
fparfomt meb ^)tt)ttigl)eberne. Wan 9}?oralen^ og (Samfunb^^ 



105 

^ué{)olbningené gorbringer t)i(Ie ftemme fovfaauibt, font man 
gierne t»i( finbe en (Strib imedem ^né^olbningené ©rnnb- 
fætninger og !It(freb^fti(Ie(fen af ben !trang, ber ogfaa ftribev 
imob 0)Z oralen, 

113, 5:i( gorbrng regneé iffe ben ZiiinttU 
gjøretfe af ^^tjttig^eber, ber iffe er forenet meb 
>litfreb^ftine(fen af en ^I^rang, 2;i( ^5orebt)gge(fe 
og SO^oboirfning af faabanne ^tlintetgiørelfer an- 
t)enbeé 9latnrfræfter, 2(r6ejbe og kapital, font t»eb 
en^oer anben !i:i(t)trfning, 

!itiUntetgiore(fen af ^^^^tttg^eber fan ffe paa mange -Dlaabcr, 
t)eb 'D^^atnren^, 9)?enneffet!g og eamfnnbet^ 9)K'((cmfomft, X'er- 
^en ^ører ^^ejrtiget^ bagtige 3nbf(t)belfe paa flæber, ^tjg- 
ninger og Oxebffaber, ^irfningen af (Soamp og ffabefige '^t}r, 
gJbedrggetfer af Storm og Coerfoømmelfe, o(b og ^aget; 
frembeleé !Il)oeri, forfætUg etter nforfættig ^^itintetgjoretfe oeb 
9}?enneffe^aanb ; enbetig ^rig og Cpftanb, DJZobené oe^-tenbe 
gorbringer, 

9}?an fan nbfittte, fore6t)gge og mobarbejbe 5;itintet= 
gjøretfen oeb ^cffi}ttetfeémibter, paa §oié 5^i(t)eiebringelfe ber 
anoenbeé ^trbejbe og ^apitat, :5)ertit ^orer iBearbejbetfe af 
Xræet tit i^tjgninger, !Dæfning meb ^Ijære, garoe og gerni^, 
Snbretning af gætber, !^t)naf(ebere, Sprøjter, 5(ntiTg af §aone, 
g^r 0. f. 0. Xertit ^øre ogfaa 3;jenftt)beffer af forffjixtlig 
5lrt, tit ^5aanbf)æoetfe af ^et^fiffert)eb, gorfbar^tjæfen m, m. 

(5nfeftftaaenbe og ptnbfetige ^itintetgjoretfer, ifær be, ber 
ere nnbergit)ne D^atuvené etter S^itfætbeté atminbetige \^ot)e, 
btioe minbre føtetige for ben, ber rammet beraf, naar man 
igjennem gorfiffringi^oæfenet forbefer Zabtt paa mange. ^i\i 
Sagttagetfen^ og (erfaringens 3>ei fommer man beftanbig 
nærmere tit ben rette ^eftemmelfe af 'T3ræmierne!3 gorf)otb tit 
ben Dxififo, ber ioM; et atminbetigt 55aaningé^n)3 betatcr 
minbre ^ranbpræmie, enb en :^l)gning tit fæboantig gabrifs- 
brng, benne igjen minbre enb ben, ber brugeéi tit ilbfartige 
^^æringSoeje, fom Snebferoærffteber, Simfogerier, Snffer* 
raffinaberier o, f, t». 



106 

9laar enten DJ^oben^ tJorbringev eder ^enf^net tit (Stitting 
i ©amfnnbet etter perfontige ^rat) paa tJtéfe :^et)agetig^ebev 
bringe nogen tit at t)rage ^lijttig^eber, ber iffe tænger titfrebé^ 
ftifle t)an^ ^^rang, faa be^ober berfor iffe ben 33ærbi, jom 
enbnn fan bære titbage i faabanne 9tt)ttig^eber, at fpitbe^; 
tl)i ber finbeé attib paa ©antfnnbet^ forffjættige 5lrin bem, 
ber funne brnge, ^dab anbre t)rage. !^erpaa ^t)iter ben 33tr!* 
foin^eb, ber gaaer nh );)aa Ubbebring og gort)anbting af brngte 
^Hebffaber, ^ot)at)e og .^tæber, §anbet nteb gammett (Sframntet 
0. f. 0. "^aa benne 9}laabe ^otber <Samfnnbet feto gobt §n^ 
meb 3]^ttig^eberne. ^en, fom ubfinber nl)e iDhaber, l^oorpaa 
Stffatb fra gabriferne^ etter gamitierne^ ^u^t)otbning fnnne 
fomme eamfunbet tit (^obe, ffaffer iffe btot fig fett) et (5r* 
l^nero, men gjør fig fortjent af (Samfunbét)n^t)otbningen. 
Unbertiben t^ffeé faabant for fattige gotf nben anbre ^jcttpe* 
fitber, faa at be funne enbe bere^ :Dage i ^etftanb. 

^erimob er bet en ganffe forfaftetig 5tnffnetfe, at 
5trbejberne ffntbe t)ære bebre tjente meb Øbfett)eb enb meb 
(Sparfommetig^eb l^oé ben 9^ige, forbi be for Stiben forbrugte 
2:ing maac erftatteé meb n^e, ^oortit ^rbejberneé 9Jiebt)irfning 
htijøt)^^. 3^^i t)t)i^ be 9?ige paa benne 9)habe nobe^ tit at 
fætte gotf i Strbejbe, faa ere be for^inbrebe fra at fjobe 
Hrbejbe paa an ben 9)?aabe. 9^aar nogen af Ooerbaabig^eb 
anoenber 500 9xb. om 5taret paa fine ^tæber, ffjont t)an for 
300 9^b. funbe Dære oet ftæbt efter fin (Stanbé J'orbringer, 
faa t)inbre^ ^an berdeb i at annenbe 200 9ib. paa 5trbejbe i 
anbre 9ietninger. 9]aar nogen obctægger en aflagt ^tæbning, 
fom funbe tȾre en anben til 9tl)tte, faa for^inbrer ^an benne 
anben fra i anbre £)jemeb at anocnbe btt, klæbningen fofter. 
5)erfom enbelig en rig (^ob^ejer anuenber 10000 9xb. aartig 
tit raa Sornojelfer, ooerbaabig (Spife og T)xitk, fort tit øje* 
bliffelige 'D^ijbetfcr, faa fætter t)an maaffc i Øjcbtiffet flere 
golf i Strbejbe, enb ben, fom anoenber 10000 d\b. aartig tit 
vsorben^ gorbebring, iBtjgningeré 53cbliget)olbetfe m. m.; men 
benne tjener Samfunbet bebft, forbi t)an faaer en forøget 



107 

Snbtægt af fin 3orb, ber i gremttben fætter ^am i @tanb tt( 
beftanbig at !{øbe mere 2(rbejbe. 

114. Zii gorbrug regneø if!e ^robuftetø 5(n^ 
t)enbe(fe i n^e 2;ilDtr!ntnger^ Xjenefte. 

(gn ftor !5)e( 'iprobufter, fom ^^aaftoffer og ^atofcerbtge 
XirxQ føreé fra een SIrbejber eto gabrif tii en anben, for 
berfra at gaae nb igjen i foranbret 2::ilftanb. X)e forbruget 
t!fe, be omformet, og førft i bereø enbetige, færbige ©fiffelfe, 
btioe be (^jenftanb for gorbrug. 

115. 3$eb ^t(frebéftt((e(fen af t)ore ^^ornøben^ 
^eber bør ot t)eb(ige^o(be, nboifle og fttjrfe oor egen 
og bermeb ^e(e ©amfnnbet^ 5(rbejbé!raft. 

Sn^oer ^i(freb^ftt((e(fe af en Xrang er af begnxnbfet 
33arig^eb; Søbe, flæber, §n^ fortæret og flibe^, aanbettge 
9l^be(fer foræbte oe( for beftanbig, nten opmuntre fun i ^je* 
UitUt !^a bet faa(ebe^ er nøboenbigt at arbejbe paa ^Ufrebé* 
ftidelfen af en nt) 5trang, naar ben forrige er ffet gt)(beft, 
maae oi begrænbfe oore gorbrng faa(ebe§, at be oebUge^oIbe, 
nboif(e og ftl)rfe Slrbejb^fraften. 

!Deraf følger, at ben ooerbaabige 3^i(frebøfti(Ie(fe, ber 
fløoer ^anben og nebbrt)ber C^egemetø ^Snnb^eb, er (igefaa 
forfaftetig fra ©amfunbø^n^^olbningené!, fom fra 9)Zora(en^ 
@tanbpun!t. 

f^orbrugen tjener bcvfor ben fvemtibige Si^ibirftting mibbel- 
bart oeb ^Irbejb^f raften^ ^eb(igel)o(be(fc. '^ct er altfaa ifte 
btot 3:itoir!ningen, fom ffer for gorbrngené @fi)(b, men ogfaa 
omoenbt gorbrngen, ber ffer meb S^iloirfningen for IZ^je. !Dcr 
er i ©amfunbet et uophørligt ^reb^tøb imellem Xifoirfningen^ 
og gorbrngené 33irffom^eber. 

§ 2. gorbrug of 3!jenf!t)belfer. 

115. mt ubført 5(rbejbe otr!er til 5Irbejb^- 
fraftené 33ebnge^o(betfe og Uboifling, mibbelbart 
igjennem gorbrng af 'iprobuftet, umibbefbart igjen* 
nem ^jenftl)be(fer. 



108 

1}tt i ^robuftet opfamlebe 5Irbejbe birfer, ibet ^Tingen 
forbruget, igjennem benne; ^Irbejbet føber og flæber oé xth 
umibbelbart. ^^tjenft^betferne bevimob Dirfe umibbelbart paa 
0^ felt), gorælbvene^ ^(eje og Dpbragelfe, ^cererenø Unber^ 
ciéning, Sægen^ iBe^anbling, (Sfnefpiderené ^onft, OpDavteren^ 
2:jenefte ^ax mx ^evfonttg^eb tit ©jenftanb. 33eb 2;jenftt)be(fer 
ffer Slilotrfning og gorbrng i fantme S^jeblif; men ^robuftet 
tnaa »ære ti(t)irfet, inben h^t forbrngeé. 

S^jenft^belfen er berfor tilbel^ nnber!aftet anbre hegler 
enb ^robnfttonen. ^T^et er faalebe^ iffe faa (et at bele S^jenft^ 
l)be(fen^ 5lrbejbe i flere paa ^t)eranbre følgenbe 2:rin, ffjønt 
ofte ben ^e(e 3Sir!ning fan opftaae oeb fleres ©amoirfen 
(goræ(bre og SaTer, Sæge og ©ijgeoogter, (Sanger og 3)hiftfer). 
X)t funne iffe gjøreé til (S^jenftanb for Cntfætninger oeb 
§anbel, ffjønt 3}^e((emmænb fnnne bruget oeb 2lntage(fen af 
tjenfti^benbe '13erfoner. gorf)o(bet imellem "^robncent og 5^or^ 
brnger er mere perfontigt oeb S:jenft^betfen enb oeb ^robuf^ 
tionen i Sltminbetig^eb. 3faT fommer ^^t perfontige gor^olb 
frem igjennem gamitien, og ber atter meft i §n^moberené 
(Stilling. 

!^j.enftt)belfen^ perfontige 3nbf(t)be(fe er af ftor iBettjbning, 
ifær i gamitien. ^et er berfor af ftørfte 5i3igtig^eb, at 
53etinge(ferne for Uboif (ingen af gobe 3:jenfti)be(fer ere titftebe; 
naonlig maa familien ^o(be^ t ^rc fum et oigtigt ?eb i 
(Samfunbet, og i ben maa ifær §némoberen oære om^t)gge(ig 
opbraget og nboiflet. 

§ 3. gæUeS gforbtuQ. 

117. 3 (Samfnnbet^ forffiæ((ige gormer er ber 
orbnet fæ((eé gorbrug i mange ^^)lctninger tit ftørre 
gorbet og meb minbre Offer. 

3 gami(icn er gædcéffabet i gorbrngen meft uboiflct, 
ibet faa gobt fom ait, ^mh ber anffaffeé tit gorbrug, fommer 
ct(}t)ert 90?eb(cm af gami(icn tit (^obe, 3 ftore (Samfunb er 
gættc^ffabet i gorbrug inbffrænfet til oiéfe offenttige 3nbret^ 
ninger og goranftattninger, faafom bc(^ .Qirfer, Sfo(cr og 



109 

^ofpttakr, 55eie og §at)ne, be(é ^e(e (St^re(fen, gorfoaret, 
^etfærbig^eben^ og ©iffev^eben^ §aanb^æoc(fe. 

gamilte, kommune, ^ixk og @tat bibrage i)Oer paa fin 
33t^ til Ungbommen^ Cpbragelfe, Unberoi^ning, Dpbijggelfe 
og Optæring ti( 53tr!]om^eb i 5:t(t)irfningenø ^^jenefte. ^eroeb 
førgen ber for ^eblige^olbelfe og UboifUng af ©(ægtens 
5(rbejb^fraft. ^aa (^runb af gæfle^ffabet i mange 9^etninger, 
iBøger og anbrc !^æremib(er, (Sfoleb^gninger og bærere, ^ivfcr 
og ^^ræfter, af^ælpeé trangen paa benne DJhabe bidigft. 

3gjennem bet fæHeé gorbrug opnaaer ben iffc arbejb^- 
btjgtige Slilfrebéftidelfen af fine forfte gornoben^eber. 2(tter 
tjcx ^ber gantilien bet mefte ocb ^orn^ '^^teje og gamle foage 
^erfoneré Unber^otb; men vQommnnen meb et orbnet gattig= 
t)æfen og ^^ofpitater bærer ogfaa fin X)eL |)er^ib !an ogfaa 
regneé JBiorente^ og ^^Hoøforfiffringøanftatter, fornben alt, ]f)Oab 
ber ^beé af ben offentlige 33eIgjoren^eb, ber oirfer igjennem 
orbnebe @e(ffaber m. m. 

goræb(enbe og opmunti'enbe aanbelige 5^t)be(fer igjennem 
Sl^eatre, koncerter, ^nnftfamlinger, 2)ZufiTer, gorebrag m. m. 
opnaae^ hm oeb fæde^ gorbrng i ftor 93Zaa(eftof. (fnbog 
DJ^oben !an tilftebe (ettere S^ilfrebéiftiCetfe af gorbringerne meb 
|)enf^n ti( ^eflæbning og iBoUgen^ Ubftljretfe, ibet ben til- 
fteber ^itoirfning af enøartebe ^ing i faa ftore 9}cængber, at 
5(nffaffe(fen beraf blioer billigere. 

118. ^en fæUe^ gorbrng blioer i fit {)e(e Cm^ 
fang fnn mnlig beb gorbrngerneé iBibrag til ©am- 
fnnbet. 

jDet er naturligt, at ben, fom benijtter en (Stat^inbretning, 
beregnet paa fælled gorbrug, i et beftemt Cmfang, betater 
^rifen for be beroeb er^ioeroebe 91t)ttigl)eber. 9}hn btt \>\{ 
au oære tilftræffeligt; t^i ber gioeé goranftattninger i (Stat 
og kommune, ber tjene ben fæfle^ gorbrug paa en for aKe 
lige ntjttig 9)laabe eder bog faa uberegnelig (ibt forffjccdig 
DJhabc, at hzt blioer naturligere at paa ligne alle (Sam== 
funbeté DJ^eblemmer be fornobne iSibrag bertil. (it orbnet 



110 

gattigt)æfen banner iffe uben gattigffat, en Stab^ gorf^ntng 
nteb 33anb betaleé »eb SSanbffat o. f. t). §)e(e (Statéft^relfen 
meb bene Dm^it for Sanbeté Stffer^eb og gorfoar er umulig 
uben SO^ibter til at af^olbe Ubgifterne, og be faae^ t)eb ^e^ 
ftatningen. 

^m bd er (Staten^ og tontntunen^ ^Itgt at begrænbfe 
(gf atten til hd, fom netop er fornøbent tit Cpnaaelfe af be 
tilfigtebe gormaal og at forbele ^^rberne ligelig paa alle. 



111 



VI. Samfunbet« ^iltiirfuing. 



§ 1. ^arafunbets SItloirfning i SIKobfatning til ben pxitxiU, 

119. Den prtt)ate 9)^anb avbejber for fici felt) i 
fin ^e(e |)uéf)o(bning; men Samfnnbeté 33irffom^eb 
^ar be enfette §né^o(bnint3er^ gorbel til gormaal. 

'iPviuat er en()t)er i (Samfnnbet, fom iffe er txaaht i 
©amfnnbetg 2:ienefte; ben, fom tjener (Samfnnbet, er i benne 
@genf!ab en offentlig 'Perfon, men i anbre ©enfcenber prioat. 
3o mere iSorgerne befagtiggjore^ i (Samfnnbet^^ ett)relfe, 
baabe i ^tat og i tommnne, befto flere prioate ^^erfoner blioe 
beroeb tidige offentlige. Det fommer beroeb iffe an paa, om 
en a)hnb er betalt for ben 3:ienefte, ^an tjber eamfunbet, 
eller ej, iffe ^eller )(iaa, om ^an t)ber ben frioillig eller toungen 
(Cmbnb). ' - 

Den private ^Sirffom'^eb gaaer nb \iaa ben ftørft mnlige 
gorbel meb bd minbft mnlige Cffer. ^nn forbi bette opnaaeig 
bertjeb, at ber famtibig oirfeé bebft for anbre, tager ben prioate 
S3irffom^eb §enfl)n til anbre^ gorbel. ^ammenflutningen i 
(Samfunb er ligelebe^ begrnnbet i 5)^nfi)n til, l)Oab ^t)er enfelt^ 
gorbel fræoer. Den 33irffomt)eb berfor, fom alle i (Jnig^eb 
fremfalbc i (Samfnnbet, maa fætte fig alleé gorbel til gor* 
maal. Derfor anlægger og oeblige^olber (Samfunbet 33eje, 
beførger ^1|3 oflf or b in belfer, flaaer SOIønt, f)olber ^^oliti, opretter 
Domftole, nnber^olber ^ær og glaabe m. m. 

120. ©amfnnbet^ 2;ilDir!ninger ere fnn bt^ 
rettigebe, naar be iffe funne brit)eé li^efaa forbel=^ 
agtig for prioat 9iegning oeb fri ^onfurrence. 



112 

(Samfunbet er til for M^ DJ^eblenimeré (S!ij(b, htt^ gor- 
maal maa berfor tjære at titfrebi^ftide bere§ gornøben()eber paa 
ben bidigfte 9)faabe. ^un naar bette i!fe fan f!e beb pritiat 
55ir!fom^eb i ^raft af ben frie .Qonfurrence, bor (Samfunbet 
font faabant træbe tiL ^an S^ilfreb^ftiflelfen ffe billigere for 
prit)at hegning, begaae^ ber en bobbelt gcj( Deb at ooerlabe 
htt ti( ©amfunbet, førft forbi ber anoenbc^ ntere 5(rbejbe og 
^apita( enb fornøbent, bernæft forbi (Samfunbet berøoer ben 
prioate 2)?anb et (Sr^oert). 

!Derimob fan (Samfunbet paatage fig ^itoirfningen 
af, f}t)at) ber paa een^ang gat)ner mange, ifær naar 
beregningen af, ^oormeget ben gaoner f)oer enfett, 
er nn bf ør lig. 3)2ange goranftaltninger for $Hetéfifferf)eben, 
for Sanbet^ gorfoar og @tt)re(fe, for Unberoi^ning og Cp= 
(t)éning ere tit fætleé @at)n, uben at bet er ntuUgt at angioe, 
()oi(fen 5lnbe( f)t)er enfelt ntjber beraf. !Det er billigere at 
ffaffe biéfe fædeé ®ober igjennent (Sanifnnbet, enb cit labe 
l^oer enfelt forge for fig. 

grembete^ fan Cpgaoen^ 9iatnr gjøre en enefte 
^rift af 3^i(t)irfningen nøboenbig, faa at ^on- 
fnrrence i fig fclo er nntnlig. ^oerfen !^omfto(eneé 
58irffoni^eb eder (Sjækforgen inbenfor et beftemt ^irfefanifnnb 
fan oære (i^jenftanb for ^onfurrence; be brioe^ efter (^runb- 
filtninger, ber iffe tilftebe ^jøb citer (Satg og iffe fnnne gioe^ 
ti( W^^' 

(5nboibere maa ^onfnrrencen ubetuffeé, naar en 
ensartet forgrening af driften fra et fæfteé^ 9}Hbt= 
:pnnft ffat naae ligelig tit atte (Samfnnbct^ 9)hb' 
lemmer, '^cik er Xilfixlbet meb (Samfærbfet^mibter, SBeje, 
^oftforfcnbetfer og 3:c(egrapt)er. ifølge bere^ ^latnx ere alte 
bi^fe 2;ing fælled (S^ober, ber faaoibt mntigt bor oære en^ for 
a((e, berc^ Opgaoe er netop at forøge <SammenI)oIbet i ©am- 
funbet; berfor er en fælled (gtljrclfc, eller bog et Coertilfljn, 
noboenbig. 3fær blioer ben fælled (gttjrelfe noboenbig, naar 
iBrngen lettet oeb ensartet %m^ paa 51fbcnl)ttclfen, ibet ber 
f. (5^-. intet l^beé^ for 53rngcn af !?anbci)cje, Ijaoc^ ensartet 



113 

^^oxto for ^vcoc itben .*penft)n til ?(fftnnbcn o. f. n. Åjcvncb 
er bog itfe ubclitffet, at 5(nlæg og ©rift af Vanbeuejc, 3crn^ 
»eje, "$oft og ^e(egra|3^cr fan nære ooertabt prioate itnber 
@tatenø Slilftjn. ©et oæfcitttige er, at ben fette og lige ^Ibgang 
til bere^ S3rng er fiffret oeb (Sanifnnbcti^ 93ic((cmfomft. 

(5nbe(ig inlk be 9)be(fer, font ittc ligefrem tnnnc 
gjengjælbe^ eller for fjOilf c ©jeng jælbelfen er nf if f er, 
\tk fnnne erl^tJeroe^ paa ©rnnblag af ben frie Slonlnrrencc. 
5llberbommcn§ og ^arnbontntenø ^Meje ffer i Similien nben 
fiffer Ubfigt til ^^jengjætbelfe, iffe t ^raft af ben frie ^'on^ 
fnrrence. Unberftottelfe af ^nnft og ^nbenftad forer iffe nieb 
(£ifferl)eb til Ubbt)tte, ber fan tjene til (Jrftatning for ben af 
(Staten tjbebc ipjælp; i mange ^ilfælbe fommer (Srftatningcn 
forft lange Skiber efter hjælpen. 

'^m frie ^onfnrrence er altfaa iffe ben enefte X^rioefjer 
for be paa gornobenljeberne^ S^ilfreb^ftillelfe arbejbenbe ^irf^ 
foni^eber, Sfær i gamilien, men ogfaa i ^irfen, 51>ibenffaben 
og ©taten I)erffe anbre kræfter, fom oirfe tit \)Ct famme d)laal 
\iaa anbre DJhaber. 

T)erimob egne alle 2:;jenftl)belfer og 2;ilt)irfninger af 
^]3robnfter, beregnebe paa ben enfelte^ nbclnffenbe og fnlbftænbige 
gorbrng, fig bebft for ben prioate iMrffoml)eb; tl)i ber er en 
Dirfelig ^onfnrrence mnlig, S^ilbnb og (Jfterfporgfel fnnne 
fnlbftænbig faftfætte ^^rifcn og ^joberen er enefte ijerre oocr 
bet fjobte. !5)ctte er ofte mi^fjenbt, ifær af ninbffrænfebe 
9xcgieringer, fom Ijaoe troet at fnnne brioe gabrifcr og 
^anbel^foretagenber meb gorbel for Staten^ ^legning. ^ooeb^ 
fejlen oeb flige i^oretagenber er 9)canglen af en oirfelig ^^rift^^* 
f)errc, l)Oi^ gobe @tl)relfe lonncé meb et gobt (5^'tranbbl}tte. 

121, @amfnnbet^ 9)belfer ere bele gratie, bclé 
betalte; be forfte ere frit)illige og iffe nnbcrfaftebe 
lonbeftemte Ziegler; be fibfte tonngne meb bere^ 
gormaal, ^cgrænb^ning oginrrbi faftfat oeb ^^one. 

3:it ©amfnnbct^^ 9)belfer maae ogfaa regnet be, fom 
nbgaae fra enfelte ^^^crfoner eller goreningcr af flere, ber fri* 

8 



114 

DiKig offve 5(rbejbe ocj ^apitat til govbel for nnbvc. Derhen 
^ører t)ele ben priDate ^elgj.ørent)eb, gratie Ubbeting af ^Sfvifter, 
ber tilfigte religiøs Op(it)gge(fe, atniinbeUg D|3(t)éntng^ gvemnte 
eller t)iøfc ^unbffaber^ Ubbrebelfe m. m. 

33igttgere ere 3)belfer af ©atnfiinbet fom faabant. 3^iéfe 
ere faftfatte i (Samfunbeté i^oDc, 6aabe meb $)enfl)n til bere^ 
i^irfemaabe og bereé ^ri^. ©taten^ Sobe faftfætte faalcbe^, i 
l)t)ilfet Cmfang ber forgeé for Unbertiiøniugen, for (gant^ 
færbfel m, m., og paafer, at kommunen ogfaa tager fin T^el 
af biéfe ^^rber paa fig. ^rifen er faftfat blanbt anbet i 
i^ooe om (Slatter, ® portler, S^olbaf gifter nt. m. ^)?ogle 
!Xjenftl)belfer betaleé ligefrem, ^oer (^^ang be benl)tte^, faafom 
:53reO' og '^erfonbcforbring, oiéfe af IZ^origljeben nbforte eller 
foranftaltebe gorretninger, St)n af ^eje, ^urbering af ^^g^ 
ninger, ^ræfteng Hrlelige §aublinger m. m. ^Betaling oeb 
^fatter ffer paa forffjællig DJcaabe, enten birefte, ^ct oil fige 
Deb iBibrag i $enge, beregnebe efter ^jenbommené eller 3nb* 
tægtenéi tStørrelfe og ^effaffcnljeb ((^runbffat, ^ijgningéftat, 
xsnbfomftffat) eller faftfatte til 51f^oIbelfe af Di^fe Ubgifter 
(gattig= og ©foleffat), eller inbireftc, hd oil fige ber be^ 
tale^ igjennem Ubgiften til gorbrng^gjenftanbc, fom 2:olben. 

122. 3 @amfnnbet er ber et begrænbfet gæl^ 
leéflab i (Sjenbom og en loontiréfig faftfat Drbning 
af oiéife 3:jenftt)belfer; i bet prioate i^io l)ar l)Oer 
fin (^jenbom for fig og S^jenefter t)beé ifi^lg^ ben 
frie ^onfnrrence. 

5111c be (Jjenbomme, fom falbe^ Staten^, ^ommnnen^, 
^irfcnø, ere til for biéifc @amfnnb^ DJieblemmerig <Sl'l)lb og 
bcnl)tte^ af biéfe i gællc^ffab, bog meb oi^^fe Snbffrænlningcr, 
fom (Samfnnb^ml)nbigl)cben faftfattcr i aKeé* Sntcrc^fe. ^er 
er altfaa et bcgranbfet gællcéftab i (5-jcnbom. 5111e be S^jcnft- 
Ijbclfer, (2amfnnbct ffaffcr fine ^Jceblemmer, ffe efter beftemte 
^Kegler, faftfatte i Vooenc eller af (Stljrelfcn (^Ibminiftra^ 
tionen); biéfe ?jbclfcr ere altfaa faft orbncbe (organifcrebe) 
og !i^ønnen for bem foreffreoen. 



115 

T^cn prttiate 33irf[oml)eb bevimob fo^'^^fi^^tter ^Ket tt( 
(gjenbom i ubeluffenbc ^efibbetfe og fri ^'onturrence i 5{rbejb^== 
fraften^ 5(nt)enbe(fe. 

3o mere ©amfitnbet ffriber frem i 33e(Dære ocj UbDtflinn, 
jo ftørre 3nbfigten i •^amfunbé^itt^^olbiiinncni^ l^oDc bliuer, 
befto mere finbe^ (Sjcnbommcn fiffrct, 5(rbcjbcté og Omfivt> 
ningen^ gril)eb opretljolbt. 3tt'e befto minbre er ber i be 
fenere ^^iber opftaaet inlbfarclfer, fom gaae ub paa nt ffabc 
gorf)otb, ^oori (Sjeubom^ret og tonhtrrencenéi Srit)eb tiU 
fibefættcé for ©ieubom^fæde^ffab og cu fitnftig Orbning nf 
Strbejbet. 

^ommunifterne t)iHc nfffaffe at pximt (Sjenbom og 
inbføre Slrbejbe og gorbritg i gætoffab. d't faabant gorl)o(b 
finber t)e( atlerebe nu (BUh i gamilicn, IjDor anbre :^aanb 
og ^d faabanne, fom ogfaa gadne ^amfunbeté ^pue^olbuing, 
tntjtk 3}Zeb (emmerne f ammen, faa at gæde^ffabet bltoer muligt 
uben ffabelige golger. 9)?en i et ftorre @amfunb funne alle 
j^ornobenljeber iffe tilfrcb^ftilleé faa forbelagtigt oeb givllei?eje, 
fom oeb Særeje, ibet enljOer ottbc gjorc fig Umage for at 
nt)be gobt af gælle^^ffabet uben fcto at offre noget bertil, og 
ingen bitbe af Ubfigten til at faac fine £)nffer bebre tilfrebé^ 
ftillebe enb anbre brioeé tit glib og 5trbeibfoml}eb. .^ontmu^ 
niémen maa berfor, fom (barnier figer, fore „tii nopt)ørtig 
gorminbffetfe af tapital og 3:ttt)irfning, bzt oil ftge tit (Sten- 
big^eb.'' 

@ociatif terne oilte oeb ^taten$( iD^ellemfomft „orbne 
(organifere) ^trbejbet" faalebeéf, at atte blioe cm betalte, men 
frit funne tiætge og ffifte meb 'itrbejbet efter :S:8et)ag. ^to^'^n 
oilbe Ijer optræbe fom probuttio unbcr faabanne gi ',jlb, 
t)Oor ettere ben prioate Sliloirfning er forbetagtigft. 5trbe)bernc 
nitbe bet^tben ogfaa l)er mangle ben ^pore tit glib, fom 
ligger i Ubfigten tit egen gorbel og enl)tier af bem t)ilbe 
efterftræbe bet tettefte og bel)ageligfte 5(rbejbc. 



8* 



116 



§ 2- ©amfunbcts gormcr. 

123. ©amfunbct^ ftirftc, fimplcfte 013 Dtgtigfte 
5*orm ev gamiUcn; men i t>cn^ §)iii3l)olbning t3ja:lbc 
for en "^et anbre i^oDe enb i be ftorre @amfunb§. 

Slrbcjbcti^ !4)e(inG finber t)ct <Bkh i gamittcn; gamiOe^ 
fabcr, ipnømobcr 013 5:i)cnbe t)ar f^ux fit. a)Jcn ben frie 
.^onfnvrence fom ^riDeficr træbcr i ^agcjvnnben for ipen- 
ftjnet til ()j;æIpc(ofc ^orn og dbinge, bcv banne t)tr!elig 
tiTvcnbe 9)hb(emmcr i bctte <Samfunb. '3^i&]c^ ^tejc ocj Unbcr^^ 
l)o(b fter af æblcrc iBcintgcjrunbe cnb egen gorbel; men bcr 
giDcé! ofjfaa i bctte govl)olb en (^jengjætbclfe, fom htt ene 
<Slæi)t(eb ^ber bet anbet. !l)og uifer ber fig tillige ^cftræ= 
bctfcv fov at gjøre ben gamle og ft)ageUge mere naf()antgig af 
gamilicn t)eb @pare!aéfcr, ©Ijgefaéfer, iHurenter, I)t)oroeb l)an 
itfe bel) ØDer at ftole alene paa gamiUebaanbet. 

124. gormnen^ l^annelfe og ^cbligel)olbelfe 
tnl)tter fig til gamilien. 

CS-jcnbom og gormnc bannci^ lettere, naar bcr er ^iU 
tcrl)cb for bereéi Doergang fra gonrlbre til ^^orn eller til 
l)Ocm (Jjcrne felo mvlge. Slrocloocnc cre berfor af ftor ^e* 
tt)bning for ©amfunbct 

''Mch ^penfl)n til, ifitr fafte, ^jenbommeé Oocrgang tit 
anbre ocb 2lro, fan bcr i ^oocbfagcn folgcc< tre forftiællige 
,sj)oocbocje. 

gørft Ian bcr ftræbci< efter tonngen ^eoarelfc af 
5lroegobfct paa een ipaanb. ^aalebc^ er gorl)olbct 
næften ooeralt mcb .S'^^cnfljn til ftorc abclige (^^obfcr. T^a er 
en ^eftnrbclfe efter at oprctljolbc gamilicn igjcnnem flere 
^Slivgtlcb mcb 3nbfll)bclfc og C^Hanbc«, ^aahvnge (^amfnnbcti? 
.spnel)olbning gjorbe gril)cb i inilgct af gormncnés '^Inocnbclfc 
i 3:iloirtningcn£i 3:jcncftc minbre nobocnbig, og faahvnge 
kapitalerne oarc minbre bcoægcligc, fnnbc en faaban Crbning 
l)aoc fine gorbclc ogfaa for sSamfnnbc<l)ncl)olbningen. yJieb 
^nbnftrienéJ betljbcligc Ubnitling, l)Oorucb baabc gorbringen til 
griljcb i 3lnocnbclfcn af itapitaler ftiger og Vctl)cbcn i at banne 



117 

?^-ovmiicr bUoev ftorvc, ev en fimban Simni] iffc l)cnfinté*' 
mæøfig. .^bor ^orljolbcnc fclu gjøre i^ovnmenci :i>3eiiavclic paa 
een §aanb tilraabelicj, t)tt ben bog bUue l)olbt fanuncn af 
egen gorbct; faalebe^ i (5ng(anb, ()iiov ben inbnftvielle '^xi\r. 
tigl)eb meget nc( (aber fig forene meb ftorc go^'c^i^Ocnber af 
ben famnie gamilie igjennem f(ere @(ægt(eb. 3 granfrig for 
^'eooluttonen gjorbe S^nang af benne 5lrt fun Sfabe, forbi 
htx itu faameget nar 3;^ale om at lahc gormuernc tjene 3::iU 
oirfningen fom at ffaffe bibelen 9}tibter tit et orfe^Ioft ^to. 

!l)ernæft fan ^(roelooen f af tf ætte toungcn ligelig 
gorbettng af 3(roegobfet imellem alle ^Iroinger. 
3)enne Drbning inbforte ^leootntioncn i granfrig, oet mvrmeft 
fom 9}toboægt imob be abelige gamitier, l)Ut^ Zxt)t \.^anbet 
Ijaobe folt; nu er ben ncp|.ie nogenftcbi^ gjennemfort. 4^en 
fortjener tjelter iffe at blioe hct, t^i bem^ umibbeibare ^ir!== 
ning maa oære at fmrtfe be ftore inbuftriefle goretagenber i 
bere^ bebfte ^raft. iDlan finber berfor ofte i granfrig, l)Oor 
til en t)iei (Shab ben lige gorbeltng af 5lroen gjælber, at en 
gaber, fom blioer gammel, opl)ixoer fin gorrctning, forbi ben 
bog maa falbe fammen oeb ^an^ !Dob. 'Dten ogfaa bet 
minbre agerbrug liber oeb benne toungne l^eling; S3onber^ 
gaarbene bline tilfibft faa fmaa, at be iffe funne beftaae og 
gorpagtere træbe oocralt iftebenfor (Sjere. 

(Snbelig fan 5lroeloi)en gifte (g jer en griljeb til at 
raabe ooer fin (^jenbom for fin^ob (oeb 2^eftament). 
^aalebe^ er gorl)olbet i tinglanb og '3iorbamerifa, og for en 
begnvnbfet iT^el af gornuien ogfaa i anbre Stater, .^"^eroeb 
ooerlabeé^ bet til ben gamle og erfarne at ffjonne, l)Oab ber 
bebft baaber l)ani? gamilie og ben S^iloirfning, l)t)ortil \}an 
l)ar Diet fit l^io. 3^er er al ^Mmeligl)eb for, at Ijan oil 
fnnnc afgjore, IjOilfen gorbeling ber i l)ani? ^ilfælbe oil invre 
nl)ttigft, meben^ ber er meget liben 9iimeligl}cb for, at en 
alminbelig 9iegel for al Slroegaug ffnlbc oære til ftorft gorbel 
i alle 2;ilfælbe. X^enne griljeb for Cijereu til at raabe ooer 
fin gormue, ogfaa efter ^oben, l)ar berl)oø ben gobe Sibe 
at ftl)rfc gamiliebaanbet oeb Opretl)olbelfe af ben faberligc 



118 

9Q?i)nbigl}eb. y)?en bcu forubfætter ogfaa 5Igtetfe for 9?etfær= 
big^cbené! T^orbrtnger, ^anb^ for (Samfunbetis 33e( t)eb ®tben 
nf forftanbig ^jærlig^eb til og Omforg for gamilten. 

125. ^amfitnbeté anben ^ooebform er etaten, 
fom omfatter alle, ber (et)e unber fæUe^ Sodc og 
fæUe^ (Bt^retfe, Snbenfor (Staten gjælbe beU be 
alminbeUge ^^o)oc for ben prit)ate ^itdirfning, beU 
be færlige Sot)e for ©amfnnbet. 

^Staten banner en (Sn^eb meb fælled ^otie og ©ti^retfe, 
en af mange gamilier fammenfat §el()eb; bene S!}^^nbig^eber 
orbne gorl)oIbene t Vanbet og imettem gol'fet, t)ber @t!fert]eb 
inbabtit og iSeffl)tte(fe nbabtti, faa at en^fter fan arbejbe i 
$Ho paa 3:t(frebøfti(fe(fen af alle fine gornoben^eber. @taten 
l)ar ingen Sprang for fig feb; ben og ben^ S^jenere ere fnn 
til for golfeti^ ©f^tb. ^en bor berfor i!fe gribe inb i 
l^ooene for @amfnnbéit}néi^otbningen, fom be nbuifte fig nnber 
ben frie ^onfurrence; ben prioate 2^i(tiirfning maa t)at)e frit 
(Spitlernm for 5(rbejbetc5 og .^apitalené* 5Int)enbe(fe. 

^D^cn inbenfor et^tiert golf raabe forffjællige, ofte mob^ 
fatte Snterecfer. !^en Ijiftoriffe llbt)ifllng ^ar til forffiætlige 
2:iber gitret forffjællige (Stænber DJkgten og be l)at)e altib 
førget bebft for fig felu; be, fom ijau ^aft ^^agten, l)at)e 
betragtet fig felt) fom ben ingtigftc (^Jenftanb for @tatené^ 
iBeffijttelfe. Statsforfatningerne l)at)e igjenncm en 9xæffc 
.^ampe nærmet fig beftanbig mere til at labe alle Stænber i 
golfet fomme til fin 9^et. ilJtebenS golfetc ftore Dta^fc, font 
er minbvc oelljaocnbe og minbre Del oplært, tibligere altib tiar 
nnbertrt)ft, er hen i be nt^ere fonftitntionelle lllionarficr meb 
bemolratift forfatning tommen til fin did. 1^ert)eb er ber 
opftaaet en :Jilbojeligl)cb \)o^ benne ^el af goltet til nn 
ogfaa at betragte Staten fom nærmcft til for bcnt^ Sft)lb 
og til tun at anfe bet for folfeligt, ber tjener benv^ gorbcl. 
'Mtn ingen r^el af ii^cfolfningen l)ar ^Ket til at gjælbe for 
mere i golfet enb anbre; bet, ber gjores for en Del af goUel, 
er fnn folfcligt, uaar bet tillige er til (^^amx for goUct i fin 
.^el()eb. Det folfclige er bet, fom tjener be fællce^ 3ntcrec<fer. 



119 

@taten^ ^ecjjeving \}ax bcvfor ben ^oDcbopcjaDe nt uavetncie 
be fæUeé Csntereefer. 

9}2en i^otfct bannev ogfnn en iojeiniem ©dvcjtleb fortfat 
{lel^eb, bcv ()av anbre cnb øjebtittctige 3nterc^)ei\ ^oikt ^av 
mobtacjet en Orbning frn fine gorfæbre faaban, font biéife 
()at)e anfet ben for bebft for bent felo og bereé C^fterfontntere, 
bet er bcrfor oi]faa gottet^ ^^(tcjt at tænf'e paa bc folgcnbe 
©(ægter. goUet l)ar en fainntenl}ivngcnbe ipiftorie, font bet 
inaa fjenbe og nbotfte. 5)erfor ntaa ©taten forge for be 
tjarige 3ntereé^fer, ber ere fæto for ntange @(ægt(eb. 

©a bc for a((e fælled og be igjennein (Slægter oarige 
3ntere^fer iffe infle fnnne ooertabe^ ben frie ^onfnrrence og 
®t)tningen, man <Staten tage bent i fin ^paanb, ineit lebe bein 
i CluTcnøftctnntelfe nicb g-olteté Zaxd og Dnffer. !5^erfor 
beI)DDer (Staten ^JJhagt inbab og nbab, Unberorbnetfe af 
alle borgere nnber ^ooen og St^relfen, greb nteb ^^iboer 
og 51 g te tf e ()o^ anbre ©tater, 

!4)iéfe fælte^ og oarige 3ntere^fer, benne 9)iagten^ og 
©ifterljeben^ Cpretljotbetfe fræoer Staten^ 3:;itDir!ning af oiefe 
9h)ttigl)ebcr (ipat)ne, ©foler, glaabe, ^rig^tnatcricl m. nt.) og 
^belfen af uigttge !Ijencfter (%^o(iti, !4^oinftole, ^nrrnepligt tn. tn.). 

tontmnncn banner et titte iBittebe af ©taten, blot tneb 
ben gorftjæt, at ben er fittjttet faft tit et ftørre ©antfnnb. 
!l}erfor gjætber bet ogfaa om ^ommnnen, ^t ^o\)c\k for ben 
^rit)ate 3litt)irfning raabe Deb ©iben af bent, ber lebe ©atn- 
fnnbeté >litoirtning. 

126. ©taterne banne l^eb i bet ^etc ftore Wilcn- 
neffefamfnnb, ^Di^ ^n£it)olbning ftebfe mere nærmer 
fig tit at labe ben frie ^onfnrrence raabe, ibet ben 
prioate rsntcreøfe og ben fætter Sntere^fe beftanbig 
xtjiU tjinanben nærmere. 

3ntct l^anb etter golf er fig felo nof; jo mere hct ffriber 
frem i Uboifling, bcfto mere trænger i>ct tit anbre Vanbe og 
golf. ^^"^oer ^icit tnaa ifotgc fit Vanbo og fit gotf£< 9tatnr 
^be fit 53ibrag tit attc mcnncffctige gornobcntjcbcr^ S^ilfreb^^ 
ftiltetfe. 3ngen ©tat fan tjæoc fig Ijojt nof i ^n*obnftionen 



120 

neb enen ^raft alene, ^aa Ghnmb nf ^nevt Sanb^ natnrlige 
^effaffen^eb, ^uert golfé ejenbommelige Ubt)itting, gjør Iptx 
fin C^jerning i @amfnnbé^néil)o(bningen, ^Irbejbet bele^ efter 
golfeflag; men bemeb nbfi}(be ©taterne ^t)eranbre^ 9)?ang(er. 
©taterne forI)o(be fig paa l)e(e forben, ganffc fom *iProbn^ 
centerne tnbcnfor famme ^M, !4>ere^ ^irffontt)eb (cbeé berfor 
efter be famme Voue, paa (Srnnblag af ben frie ^onhirrence, 
SO^en anuenbt paa ©taterne fatbeé bet grifjan bet; t()i bet 
er igjennem ben nbenlanbffe (internationa(e) §anbe(, at £)m^ 
fætningerne nbfore^, og ipanbetcn trit)e^ bebft, naar ben er 
frigjort for ade ^aanb. 

3 mange ©tater mi^fjenbe^ gor()oIbet og ber gribeé inb 
i §anbe(^fri^eben naontig bcb 2;o(b og g ord nb mob Ub< 
og 3nbførfe(. gorfaaoibt S^olben tilfigtcr blot at ffaffe 
©taten en 3nbtægt, fom iffe fan erftattc^ ^aa anben 9}t'aabe, 
fan ben taale^, ifixr naar bene Cpfræoetfe inbretteg faa (tbet 
trt)ffenbc for ©amfærbfeten fom mntigt. !5)e fteftc cit)iliferebe 
©tater anerf jenbe bette nu tit !l)ag^, og bc beftnrbe fig berfor 
ogfaa for at Ijixoe a( ben ^lolb, fom gioer mere lUcjligtjeb 
enb 3nbtægt; mange i\mhc tjauc berfor i bc fcnefte 3^iber 
ftroget be tre gjerbebek af gortegnelfen ooer tolbptigtige (^ien< 
ftanbe (2;olbtarif). 

9}^en !itolben fan ogfaa mxc :^efft)tte(fe^totb, ^uortil 
gorbub mob Ub* Vg 3nbforfe( nbclnffenbe maae regnei^. 5)enéi 
gormaal er at ()æt)e ben inbcnlanbffe !ili(tnrfning af oi^fe 
9tt)ttigf)ebcr oeb at nbclnffe eller bog oanffcliggjorc ben ^on- 
furrcncc, fom fommcr fra ben nbenlanbffe ^liloirtning. !^cn 
naacr imiblertib iffe fit ^D^aal, netop paa (%unb af 3:tiangen. 
^JJ^ angle nemlig bc naturlige gorubfætninger for, 
at Vanbeté ^n'obuttcr ffulle ubljolbc iionfnrrcnccn, faa tragter 
man efter hct umulige. 9)t\ui fortf alter 5^ iluirf uingen meb et 
Ocftemt 3:ab, iffe for be gabrifcr, bcr ffulle beffi^tte^, men for 
bc mange gorbrugcre, fom tninge^ til at betale bc bcftljttcbc 
gabriferø ^).n*obuftcr bl)rcrc enb bc meb fri ^^^anbcl inlbc fuuuc 
faacé«. (£re berimob be naturlige gorubfætninger til^ 
ftcbe, men ifte bculjttcbc, gjor man fig tun gormaolctéi 



121 

D^naaelfe t)anf!e(tgerc. 1)et f!u(be t)e( fi)ne^ nt)ttigt at hjælpe 
^nbuftrien paa gobe t)eb :^ef!t)tte(fe2ito(b og igjcn at op^æue 
benne, naar 3nbnftricn ^ax vejft fitj, ftærf no! tit at bære 
^onfnvrencen. 3)2en bet er i og for fig oanffeUgt no! at faft^ 
fætte iBef!i)tte(fen^ Cmfang rigtig, faa at man ()t)er!en gjor 
for (ibt eder for meget, og enbnn danffetigerc Dit bet btit)e at 
gribe M rette Øjeblif tit at t)æt)c ^cfft)ttetfen, faameget mere 
fom benne netop t)ar opbraget gabrifanterne tit ifte at taate 
ben ^onfnrrence, be en ®ang bog ffnfte nbt)otbe. ^et 
mobfigenbe i iBefft)ttetfeétotben træber faatebe^ !tart frem, tige- 
fom (erfaring beftanbig Difer, at be gabrifanter, t)Oig grem* 
ffribt man t)eb i8efft)ttetfen t)it begnnftige, ooeratt og tit atle 
5:iber l^aoe mobfat fig ben^ Cptjætjetfe; 932ibtet t)ar ganffe 
forfejtet fit 3}taat. 'A^tx gioeé beénben anbre, naturtige 93abter 
tit gremme af ben 3nbnftrt, ber ftotter fig tit \?anbet6 og 
gotfet^ natnrtige §jætpe!itber. 2)Zanget paa (erfaring og 
5(rbej;bébi)gtig^cb af^jætpe^ t)eb at f!affe ^efjenbtflab meb 
gremmebe^ iitt)ir!ning. a)^anget paa ^apitat maa ^æt)e^> t)eb 
forøget ^riftig^eb i be Retninger, ^t)ormeb ^anbct er for- 
trotigt, og ceb gobe ^rebitanftatter, fom ogfaa fnnne træffe 
fremmebe ^apitater tit. :4^eénben maa bet iffe ooerfcé, at 
ber, ^t)or naturtige gort)otb begnnftige en uforfcgt 5:itt)irfning, 
t)it 9latnren gjerne ^be for^otbeoi^ mere og berfor fræce 
minbre ^apitat. ginbe^ ber i ?anbet et ubentjttet Oiaaftof, 
fom foreg nb og atter inbfore^ forarbejbet, faa ^ar ben 
briftige 9J2anb, ber oit forføge bette Oxaaftofg ^earbejbetfe, bog 
attib titt fornb for be ubentanbffe gabrifer, at t)an fan fjøbe 
^aaftoffet bittigere i ^anbet og fælge ben færbige ^are bittigere 
enb be fremmebe, fom maae ^aoe betatt baabe for Oxaaftoffet^ 
Ubførfet og for \)tt titt)irfebeé 3nbførfet. 

!5)en rette Dpfattetfe af biéfe ?ooe »inber beftanbig mere 
Snbgang i)o^ opt^fte gotf og t)og bereg ^legjering. '^it 
arbejber ^en tit en tettere gorbinbetfe imettem ^anbene, ben 
atminbetige ^nttnr, 9latnroibenffaberne og (2amfnnbgt)Ug^otb^ 
ningen fti^rfe og ftøtte t)Oeranbre i benne ^enfeenbe. ®prog* 
forf!j;ættigt)eberne tage af meb tuttnrené Ubbrebetfe; fort)en 



122 

talte f. (5^\ 10 DJhOioner 33t'enne]!er i @^bameri!a 300 @prog, 
men nu fan man meb (Sngelfl, gran[f og ZX)^ omtrent fomme 
igjennem liete ^erben. S^elegrap^er, 3ernt)eje og !Damp]!tbe 
tntjttt be fjevnefte gotf tit ^inanben, og ^reéfen btbrager fit 
tit at ubbrebe ^unbffaber og (erfaringer iblanbt bem, ber iffe 
nmibbelbart fnnne inbfamte bem. Sære nu ^egjeringerne 
efter^aanben ganffe at opgioe Snbgreb i (Samfnnbéi^n^l)o(b' 
ningen^ Sot)e, faa er ber gobt §)aab om atle 9J^ennef!er^ 
bebfte og fnibfomnefte >lilfrebéfti(Ie(fe af bereé gornøbent)eber, 
t)æfent(ig :paa ©rnnbtag af ben naturlige S^rioefjer for Ijoer 
ifær, egen gorbel. 

!l)et ffulbe ftjne^, at „^^riuatintereéfen maatte føre til en 
raa ^amp af alle imob l)t)eranbre.'' 9}?en M er toertimob 
egen gorbel, fom forb^ber dampen, toinger til ©amoirfen og 
ffaber ben Slilftanb i (Samfunb^^u^l)olbningen, l)Oor 'i|3rit)at* 
intere^fer og Sælle^intere^fer gaae bere^ rolige (^ang jeonfibe^. 
Obealet af <Samfunbél)u^^olbntng er t)tt, IjOor bi^fe to 3ntereéfer 
fmelte ganffe fammen, faa at en^oer DJhnb er fig beoibft, at 
t)an opnaaer meft for fig felo, naar l)an ^bcr ©amfunbet 
meft muligt. 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 



UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



HB Steen, Adolph 

179 Hovedlovene for 

D3S8 samfundets husholdning 






-ri