Skip to main content

Full text of "Hugo Stelling : billeder fra aarhundredets slutning"

See other formats 


HUGO  STELLING 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2011  with  funding  from 

University  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/hugostellingbillOOml 


ISTED    MØLLER 


HUGO  STELLING 


BILLEDER 


FRA 


AARHUNDREDETS  SLUTNING 


ANDEN    UDGAVE 


ålå 


- 


31 


KJOBENHAVN 

DET  REITZELSKE   FORLAG   (GEORGE   C.  GRØN} 
1894 


GR.tBES    BOGTRYKKERI 


En  smuk  Dag  i  Juli  Maaned  spadserede  en  ung  Mand 
langsomt  ned  ad  Østergades  Asphalt  og  saae  sig  om- 
kring med  nysgjerrige  Blikke.  Han  var  samme  Morgen 
indtruffen  med  Iltoget  fra  Korsør,  og,  efter  et  kortfattet 
Toilette  paa  Hotellet,  var  han  gaaet  ud  for  at  hilse  paa 
sin  Fødeby.  Det.  var  en  slank  og  kraftig  Skikkelse  med 
et  smukt,  noget  markeret  Ansigt,  sort,  kruset  Haar  og  et 
Par  store,  brune  Øine  af  samme  Farve  som  Hjortens,  dybe 
og  drømmende,  varme  og  gode,  naar  han,  som  nu,  var  i 
Ro.  Hans  Teint  var  stærkt  solbrændt,  og  han  saae  sund 
og  frisk  ud;  et  lille  Overskjæg  forøgede  det  Distinguerede 
i  hans  trediveaarige  Aasyn,  over  hvilket  der  hvilede  et 
sørgmodigt,  lidt  træt  Udtryk.  Hans  Paaklædning  var  elegant 
og  hans   Manérer  ulastelige. 

Pludseligt  forandrede  hans  Mine  sig,  og  han  hilste  glad 
smilende  paa  en  ung  Dame,  som  kom  ham   imøde. 

« Goddag,  Hr.  Stelling! »  sagde  hun.  «Jeg  kommer 
netop  fra  d'Angleterre;  jeg  gav  Portieren  en  Konvolut 
med  Pengene.  Maa  jeg  endnu  engang  takke  Dem  mange 
Gange  for  Laan.» 

« Intet  at  takke  for,  Froken!  Tillader  De,  jeg  følger 
et  Stykke  med  Dem;  det  er  saa  deiligt  atter  at  høre 
Dansk  fra  Kvindelæber.  Hvad  Vei  skal  De,  om  jeg  tør 
spørge ?» 

«Aa,  jeg  skal  egentlig  ingen  Vegne.  Jeg  har  allerede 
idag  gjenoptaget  mine  Informationer  og  har  en  Musiktime 
Klokken  halv  sex  paa  Østerbro,  men  vilde  gaa  en  Tour 
forinden. » 

Hugo  Stelling.  1 


Da  jeg  befinder  mig  i  samme  Situation  som  De,  maa 
jeg  nok  følge  med.» 

Med  Fornoielse!  Vi  kunne  jo  gaa  ud  paa  Langelinie. 
—  Naa,  saa  De  skal  ogsaa  give  Time  paa  Østerbro?-  spurgte 
hun   med  en   munter  Latter. 

«Nei!  svarede  Hugo,  —  det  var  den  unge  Mands 
Fornavn,  —  « Ligheden,  jeg  sigtede  til,  laa  i,  at  jeg  heller 
ikke  veed,  hvilken  Vei '  jeg  skal  slaa  ind  paa,  eller  rettere 
vidste.  Nu  har  De  jo  givet  mig  en  Opgave  :  at  naae  Lange- 
linie!» 

Blot  De  kan  magte  at  løse  den,>  sagde  hun,  idet 
de  begyndte  at  gaa. 

"Hvad   mener   De  med  det?» 

«Ja,  undskyld,  jeg  veed  ikke,  om  De  er  en  Undtagelse, 
Hr.  Stelling,  men  jeg  har  studeret  vor  Tids  unge  Mænd 
temmeligt  nøie  og  fundet  Typen  ganske  ensartet:  De  fødes 
gnavne  og  udmattede,  føle  en  kort  Opblussen  i  deres  første 
Ungdom,  medens  de,  hvad  de  kalde,  tømme  Livets  Bæger, 
og  lide  i  Resten  af  deres  Tilværelse  af  Eftervirkningerne: 
Tømmermænd  troer  jeg  det  hedder  i  det  tekniske  Sprog, 
og  i  dette  Afsnit  af  deres  Liv  ere  de  meget  lidt  oplagte 
til  at  løse   Opgaver. 

Xei,  det  er  ikke  mit  Portrait,'  svarede  Hugo  og 
betragtede  sin  Ledsagerinde  med  forskende  Interesse;  han 
havde  en  forunderlig  Følelse  af  Tryghed  ved  at  gaa  ved 
hendes  Side,  det  var,  som  havde  han  kjendt  hende  længe, 
og  dog  havde  han  igaar  ved  denne  Tid  ikke  Anelse  om 
hendes  Existents.  —  Han  var  kjørt  med  Exprestoget  fra 
Hamburg  til  Kiel  og  gjemte  sig  i  Hjørnet  af  den  over- 
fyldte Kupé,  dødtræt  af  at  høre  paa  de  højrøstede  Tyd- 
skere;  hun  havde  siddet  nogle  Pladser  fra  ham,  og  han 
havde  strax  lagt  Mærke  til  hendes  Skjonhed.  Da  han, 
efter  at  have  spist  paa  Stationen  i  Kiel,  vilde  gaa  ned  til 
Damperen,  havde  han  mødt  hende,  øjensynligt  søgende  efter 
Noget.  Paa  hans  Spørgsmaal  svarede  hun,  at  hun  havde 
tabt  sin  Portemonnaie,  der  indeholdt  hendes  Billet  og  hele 
hendes  Pengebeholdning,  og  da  de  i  Forening  forgjæves 
havde   fortsat  Søgningen,    tilbød   han   hende  at  laane  hende 


det  nødvendige  Beløb.  Deres  Samtale  var  bleven  ført  paa 
Tydsk,  men  da  hun  tilsidst  havde  sagt:  «Ich  bin  Dåne», 
og  han  atter,  efter  de  lange,  lange  Tiders  Forløb,  hørte 
det  elskede  Modersmaal  —  og  det  fra  saa  smuk  en  Mund 
—  var  han  bleven  greben  af  en  Jubel  og  en  Andagt,  der 
lokkede  Taarer  i  hans  Øine,  og  han  følte  endnu  i  dette 
Øieblik  en  Taknemmelighed  ligeoverfor  hende,  som  om  hun 
igaar  havde  skjænket  ham  den  kosteligste  Gave.  De  havde 
staaet  ved  hinandens  Side  ved  Indseilingen  til  Korsør,  vare 
kjørte  i  Kupé  sammen  til  Hovedstaden,  og,  uagtet  deres 
Samtaler  havde  dreiet  sig  om  ligegyldige  Ting,  var  der 
dog  opstaaet  den  fortrolige  Tone  imellem  dem,  som  Reise- 
bekjendtskaber  saa   let   fremkalde. 

De  gik  en  lille  Stund  i  Taushed.  Der  var  noget  saa 
freidigt  og  modigt,  lyst  og  glad  udbredt  over  hendes 
smukke,  jomfruelige  Skikkelse,  hvis  Former  bleve  frem- 
hævede af  en  tætsluttende  Figurtrøie,  medens  en  fix  lille 
Hat  dækkede  det  guldgule  Haar,  hendes  Gang  var  saa 
rhvtmisk  og  let,  hendes  Stemme  havde  en  saa  fangende 
Velklang,  hendes  Kinder  en  saa  frisk  Rødme,  der  var  et 
Skjelmeri  i  hendes  Smil  og  en  Dybde  i  hendes  blaa  Øine, 
der  Alt  talte  til  Hugos  Hjerte,  men  samtidigt  vakte  mørke 
og  bittre  Stemninger  i  hans  Sjæl.  Hvor  ganske  anderledes 
kunde  Livet  maaske  nu  have  ligget  for  ham,  hvis  han  den- 
gang ikke  havde  ladet  sig  kogle  bort  fra  Veien,  ud  i  Elle- 
mosen, hvor  han  kun  fangede  Luft  i  sine  Arme,  og  nu 
gik  og  storkede  om  uden  Maal  eller  Med  —  maaske, 
maaske,  thi  netop  ved  Siden  af  en  lys  og  klar  Natur  følte 
han  det  medfødte  Tunge  og  Søgende  i  sin  som  en  For- 
bandelse. 

Endelig  tog  Damen  —  Anna  Winther  hed  hun  — 
Ordet  og  sagde: 

«Jeg  haaber  ikke,  De  blev  vred  over  min  Spøg.  De 
er  optraadt  saa  ridderligt  overfor  mig,  at  jeg  nødigst  af  Alt 
vilde  krænke  Dem.» 

«Nei,  jeg  blev  ikke  vred,»  svarede  Hugo  med  melan- 
kolsk Tonefald.  «Jeg  gik  blot  og  tænkte  paa,  at  ogsaa 
jeg  har  studeret  vor  Tids  unge  Kvinder  temmeligt  nøie  — 


men  lad  os  ikke  tale  mere  herom  —  siig  mig  hellere, 
hvorfor  De  troede,  at  det  vilde  være  vanskeligt  for  mig 
at  løse  den  Opgave  at  n^ae  Langelinie,  naar  jeg  har  fortalt 
Dem,  at  jeg  i  fem  Aar  har  gjennemstreifet  hele  Jordkloden. 
Det  viser  da,  at  jeg  kan  sætte  mig  et  stort  Maal  og  gjen- 
n  em  fore   min   Plan.» 

«Det  visej  snarere  —  hvis  jeg  maa  tale  frit,  og  det 
maa  jeg,  det  Indtrvk  faae,r  jeg  af  Dem  —  at  De  intet 
Maal  har  havt,  medmindre  da  —  undskyld  —  at  De  har 
udrettet   Noget. 

Ikke  det  Fjerneste   —   blot  seet  og  iagttaget. » 
Ja,    saa    maa    det    være    skrækkeligt    —    at   anvende 
fem   af  sit  Livs  bedste  Aar  paa  den  Maade,   naar  der  ligger 
saa  meget  og  venter  paa  En.     At  seile  ud  paa  Havet  uden 
at  vide,   hvad   Havn   man   søger !» 

«Det  gjorde  jo  ogsaa  de  gamle  Phøniciere,  de  stolede 
paa  Tilfældet  og  opdagede  det  halve  Europa;  det  gjorde 
Portugiserne  og  de  Andre  og  opdagede  hele  Verden.  Jeg 
stolede  ogsaa  paa  Tilfældet.« 

« Opdagede  De  da  nogen  ny  Verden?* 

«Ikke  Spor!  Det  var  overalt  den  gode,  gamle  Verden, 
jeg  traf  —   selv  ovre   i   den   ny  Verden. » 

«Og  hvad  forstaaer  De  saa  ved  den  gode,  gamle 
Verden : 

«Den  maa  Frøkenen  vel  ogsaa  kjende,  den,  hvor  Rig- 
dom er  den  bedste  Egenskab  af  alle,  og  Evnen  til  at  skafte 
sig  den,  nemlig  hensynsløs  Egoisme,  den  næstbedste.  Den 
Lektie  kunde  jeg  herhjemme  fra,  og  jeg  fandt  den  repeteret 
overalt,  lige  ned  til  Congonegrene,  hvor  den  Kriger,  der 
havde  de  fleste  Elfenbenstænder,  var  den  mest  ansete  — 
og,  lad  mig  tilføie,  af  Kvinderne  mest  efterstræbte  —  ind- 
til en  Anden  slog  ham  ihjel  og  tog  hans  Tænder,  hvorefter 
Kvindegunsten  og  Anseelsen  gik  over  til  ham.  Derfor  flyg- 
tede jeg  ogsaa  bort  fra  disse  Mennesker,  der  bleve  mig 
mere  og  mere  forhadte,  ud  i  Naturen,  den  store,  ubestikke- 
lige, og  dér  tænkte  jeg  tidt  paa,  hvad  det  var  for  et  for- 
tvivlet Skridt  af  Vorherre,  da  han  skabte  Mennesket,  og 
hengav  mig  til  Grublerier  over,   hvilken  uoprettelig  Ulykke 


det  medførte,  at  Noahs  Ark  ikke  gik  tilgrunde  i  Synd- 
floden  tilligemed  alt   Andet. » 

De  havde  imidlertid  naaet  Langelinie  og  taget  Plads 
paa  en  skyggefuld  Bænk.  Sundet  laa  blaat,  som  Himlen 
foroven,  og  aandede  tyst  i  Julisolens  Straaler,  og  for  en 
mild  Brise  seilede  Baade  ud  og  ind,  medens  af  og  til  en 
Damper  ilede  forbi.  Hugo  følte  sig  vemodigt  stemt  ved 
atter  at  befinde  sig  paa  dette  Sted,  hvor  han  havde  tilbragt 
saa  mange  af  sin   Ungdoms   Drømmetimer. 

«Se  dér  langt,  langt  ude, »  sagde  han  pegende,  <de 
store  Tremastere,  der  seile  gjennem  Sundet  uden  at  ændse 
Kjøbenhavn,  og  hvoraf  den  ene  maaske  skal  til  China,  den 
anden  til  Rio  de  Janeiro;  det  var  saadanne  store  Træk- 
fugle, der  først  vakte  min  Reiselyst  og  toge  mine  Tanker 
med  sig  paa  de  lange  Farter. » 

«Mig  gaaer  det  akkurat  omvendt, »  sagde  Anna,  <hos 
mig  vække  de  en   Fryd   ved  at  være  hjemme  — » 

«Og  faae  Lov  til  at  deltage  i  Stræbet, »  indskjød  Hugo 
lidt    haanligt.      Hun    saae    forundret    paa    ham    og    svarede: 

«Ja,  hvad  Andet?  Lige  fra  Kongen  og  nedefter  del- 
tage vi  jo  Alle  i  Arbeidet  —  hvem  er  De,  at  De  skulde 
være  undtagen?« 

«De  vil  vanskeligt  kunne  forstaa  mig.  — ■  Se  den 
Baad  dér,»  og  han  pegede  paa  en  Jagt,  der  med  udbredte 
Seil  langsomt  førtes  dem  forbi  ud  mod  Yderrheden,  «se 
Skipperen,  der  staaer  til  Rors  og  hans  Dreng,  der  af  kjær- 
lige Forældre  er  sendt  tilsøs,  inden  han  kunde  tale  rent. 
Den  Baad  hører  maaske  hjemme  i  Ebeltoft,  og  saa  gaaer 
hele  Livet,  det  skjønne,  det  besungne  Liv,  frem  og  til- 
bage mellem  Kjøbenhavn  og  Ebeltoft,  og  for  en  ussel  For- 
tjeneste paa  Fragten  seiler  han  over  Kattegat  i  istunge 
Vinternætter  og  døier  Savn  og  Lidelser,  der  vilde  faae 
Haaret  til  at  reise  sig  paa  vore  Hoveder,  blot  vi  hørte 
fortælle  om  dem.  Baaden  er  hans  eneste  Rigdom,  og  dens 
Ræling  er  hans  Horizont  her  i  Livet  —  og  De  priser 
hans  Stræb  —  jeg  føler  mig  syg  ved  den  blotte  Tanke 
derom.* 


De  taler  saa  smerteligt  bittert, »  sagde  Anna.  «Har 
De  havt  tunge  Sorger ?» 

«Ikke    stort    flere    en/l    de,    jeg   selv    har    skabt  mig,» 
svarede   Hugo'  og  slog  i   Gruset  med  sin   Stok. 
Har  De  slet  ingen   Religion: 

Jo  bevares,  jeg  troer  paa  Naturlovene  og  Natur- 
kræfterne —  £>g  saa  paa  Tærningbægeret,  som  indeholder 
den  Naturlov,  hvorefter  min  og  andre  Menneskers  Skjæbne 
afgjøres.» 

Stakkels   Menneske !»   sagde  Anna  sagte. 

Hugo  følte  sig  irriteret  over  denne  Replik  og  vilde 
til  at  frabede  sig  al  Kondolence,  men  da  han  med  rynkede 
Brvn  saae  op,  mødte  han  et  Par  Øine,  saa  fulde  af  Del- 
tagelse, øm  Sympathi  og  Vemod,  at  han  forstummede.  Nu 
saae  han  det  først,  hvad  der  under  hele  hans  Samværen 
med  denne  Dame  havde  sat  ham  i  saa  forunderlig  en  Stem- 
ning: det  var  hans  Moders  Øine,  der  her  hvilede  paa  ham, 
saa  ganske  som  de  straalede  af  kjærlig  Godhed,  naar  han 
som  Dreng  søgte  Fred  ved  hendes  Bryst.  Han  stirrede 
saa  vist  paa  Anna,  at  hun  forvirret  slog  sit  Blik  ned,  men 
han   sagde  stille: 

« Tilgiv,  Deres  Øine  minde  mig  om  den,  jeg  har  elsket 
høiest   i   mit   Liv   —   om   min   Moder.      Lever  Deres: 

Ak  nei,  jeg  staaer  ganske  ene  i  Verden.  Mit  Levnets- 
løb  er  snart  fortalt;  med  Undtagelse  af  den  Tour  til  Berlin, 
som  jeg  kom  fra  imorges,  og  som  jeg  har  foretaget  med 
offentlig  Understøttelse  for  at  uddanne  mig  i  Musik,  ere 
mine  Reiser  kun  gaaede  fra  den  ene  Ende  af  Byen  til  den 
anden,  og  af  den  store  Natur,  De  taler  om,  kjender  jeg  kun 
Sundet  dér  og  Dyrehaven.-  Saa  fortalte  hun,  at  hun  var 
eneste  Datter  af  en  Dr.  phil.  Winther,  der  var  død  for  flere 
Aar  siden;  ifølge  hele  sit  Naturel  havde  han,  trods  frem- 
ragende Lærdom,  ikke  kunnet  gjøre  sig  gjældende,  han  var 
en  stille,  tilbagetrukken  Personlighed,  for  hvem  hans  Stu- 
dier vare  Alt,  men  tillige  et  eiegodt,  kjærligt  Menneske, 
som  havde  elsket  sin  Datter  høit  og  erstattet  hende  Moderen, 
der  tidligt  var  falden  bort.  Ved  Siden  af  Skoleuddannelsen 
havde  Faderen  privat  undervist  hende  i  Meget,   Damer  ellers 


ikke  interessere  sig  for.  Hun  ernærede  sig  nu  som  Lærer- 
inde i   Musik  og  Sang. 

«Det  er  det  Hele,»  sluttede  hun,  «saa  ensformigt  og 
lige  ud  ad  Landeveien  ere  mine  24  Aar  gaaede.  Hvorfor 
jég  har  fortalt  Dem  denne  kjedelige  Historie,  begriber  jeg 
ikke;  det  skulde  da  være  for  at  sige  Dem,»  —  og  hun 
saae  op  mod  den  blaa  Himmel,  —  «at  jeg  troer  paa  Gud, 
og  derved  bliver  selv  den  kjedeligste  Landevei  her  i  Livet 
lys  og  skjøn.» 

Da  Hugo  tankefuldt  sad  og  ridsede  Figurer  i  Sandet 
med  sin  Stok,  tilføiede  hun: 

«De  sagde,  at  De  elskede  Deres  Moder;  lærte  hun 
Dem  ikke  at  tro  paa  Gud?» 

«Jo.» 

«Men  hvor  har  De  da  gjort  af  alt  det,  De  lærte  af 
hende ?» 

«Hvad  er  det?>  spurgte  Hugo  og  pegede  paa  en 
Figur,   han   havde  tegnet  i   Sandet. 

«Det  er  en   Cirkel. » 

«De  har  jo  lært  Mathematik  af  Deres  Fader.  Kan 
De  finde  dens   Kvadratur?» 

«Nei,  det  er,  som   bekjendt,  umuligt. » 

«Ja,  det  mener  jeg  ogsaa,^  sagde  Hugo  og  reiste 
sig.  Anna  opdagede  samtidigt,  at  Klokken  strax  var  halv 
sex,  og  rakte  ham  ilsomt  Haanden  til  Afsked,  idet  hun 
saae  alvorligt  paa  ham  og  udbrød: 

« Enten  De  nu  bliver  vred  paa  mig  eller  ikke,  og 
netop  fordi  De  saa  smukt  og  diskret  hjalp  mig  i  min  For- 
legenhed, maa  jeg  have  det  sagt.  Jeg  vidste  det,  inden 
Deres  Tale  bekræftede  det,  jeg  kunde  læse  det  ud  af  Deres 
Ansigt,  ud  af  Deres  Gang  og  Deres  Væsen:  Ørkesløshed 
er  Deres  Sygdom,  De  bestiller  Ingenting  og  har  formodent- 
lig aldrig  bestilt  Noget,  De  har  intet  Formaal  at  kjæmpe 
hen  til,  der  kan  fylde  Deres  Liv,  det  er  hele  Deres  Ulykke, 
og  denne  vil  voxe  sig  større  og  større,  indtil  De  tilsidst 
ikke  kan  magte  den  —  tro  mig,  som  mener  Dem  det  saa 
godt.  Husk,  for  et  hæderligt  og  begavet  Menneske  er 
Tilværelsen  fuld  af  Opgaver,  der  kunne  løses,  saa  skal  man 


ikke  sidde  og  stirre  sig  dum  paa  Cirklens  Kvadratur  — 
Farvel !»  —  og  hun  ilede  bort  med  Taarer  i  Øinene  og 
Kinderne  i   Glod. 

«Det  var  som  Pokker !»  udbrød  Hugo  uvilkaarligt  og 
satte  sig  atter  paa  Bænken,  medens  han  stirrede  efter 
den  sYnukke  Pigeskikkelse,  der  nu  forsvandt  ved  Veiens 
Dreining.  Hans  første  Følelse  var  Vrede:  han  havde  jo 
faaet  en  Røffel  som  en  doven  Skoledreng;  med  hvad  Ret 
optraadte  denne  unge,  uBetydelige  Kvinde  paa  en  saadan 
Maade  overfor  ham,  der  havde  grublet  og  lidt  saa  meget 
ved  Livets  store  Gaader,  som  hun  end  ikke  kjendte  af 
Navn;  det  var  naturligvis  ikke  andet  end  det  sædvanlige 
Phænomén:  Religieusitet  og  Arrogance  vare  Synonymer, 
og  saadan  en  lille  Dame,  der  troer  at  have  Gud  i  Ryggen 
og  Billet  til  Nummerplads  i  Himmerige,  vandrer  omkring, 
som  om  hun  allerede  var  et  særligt  benaadet  Væsen,  om- 
trent som  den,  der  i  Storhedsvanvid  bilder  sig  ind  at  være 
Keiser.  —  Han  begyndte  at  gaa  ind  ad  Byen  til,  og  efter- 
haanden  fortog  Indtrykket  af  Mishag  sig:  Ubetydelig  er 
hun  ialtfald  ikke,  tænkte  han,  der  er  noget  Præstindeagtigt, 
noget  Indviet  over  hende,  der  tvinger  En  til  at  tage  sin 
aandelige  Hat  af  og  beholde  den  i  Haanden,  saalænge  man 
taler  med  hende,  —  hm!  bestille  Noget!  ja,  det  blev  han 
nok  snart  nødt  til  med  de  sørgelige  Rester  af  Kapital,  han 
nu  disponerede  over  —  og  hun  havde  jo  i  Grunden  Ret: 
de  Sten,  Menneskeforstanden  ikke  kan  løfte,  skal  den  lade 
ligge.  Det  var  dumt,  at  han  ikke  havde  sikkret  sig  hendes 
Adresse,  men  den  maatte  jo  staa  i  Veiviseren;  han  vilde 
nødigt  tabe  denne  Kvinde  afsyne  igjen.  Han  følte  sig 
lvsere  stemt;  Bevidstheden  om,  at  Enhver,  der  gik  ham 
forbi,  var  en  Landsmand,  som  talte  Dansk,  Synet  af 
« Hesten »  paa  Kongens  Nytorv,  dette  forunderlige  Dyr, 
hvis  Mage  man  ikke  finder,  hvorlangt  man  saa  reiser, 
Tanken  om,  at  han  snart  skulde  sidde  ved  en  dansk  Mid- 
dag med  det  saalænge  savnede  nationale  Rugbrød  og  atter 
studere  danske  Aviser,  Alt  satte  ham  i  en  hjemlig,  fredelig 
Stemning,  som  han  endnu  i  Formiddags  forgjæves  havde  søgt 
i  sit  Indre.   —   Skulde  det  være  den  lille  Frøkens  Skyld? 


Hugo  vilde  just  gaa  over  mod  d'Angleterre,  da  han 
saae  en  Herre  komme  sig  imøde,  i  hvem  han  strax  gjen- 
kjendte  Grosserer  Dahl,  en  middelhøj,  45-aarig  Person  med 
ildrodt  Haar,  store  Bakkenbarter,  holdte  i  samme  kraftige 
Tone,  et  (arveløst,  fregnet  og  grimt  Ansigt,  en  lidt  aaben- 
staaende  Mund  med  hængende  Mundvige,  og  et  Par  bryn- 
løse  øine  med  skummet  Mælks  blaalige  Skjær  og  det 
samme  Udtryk,  man  finder  hos  en  død  Torsk,  der  en  pas- 
sant sender  En  et  Blik  fra  en  Fiskevogn.  Gangen  var 
selvsikker  og  udfordrende,  Minen  ubevægelig  og  stiv;  den 
høie  Hat  bag  ad  Nakken,  og  de  elegante  Klæders  Snit 
røbede  Bestræbelser  for  at  ligne  en  Indvaaner  fra  den 
brittiske  0.  Han  saae  ikke  Hugo  —  i  det  Hele  syntes 
han  i  sin  uendelige  Overlegenhed  slet  Intet  at  se,  uagtet 
han  bar  Guldnæsebriller  og  missede  med  Øinene,  ganske 
saaledes  som  forloren  Fornemhed  pleier  at  gjøre  det  — 
hvorfor  den  Anden  standsede  ham   og  sagde: 

«Goddag,  Hr.  Dahl,  jeg  vil  dog  hilse  paa  Dem,  da 
De  er  den  første  Bekjendt,  jeg  har  mødt  siden  min  Hjem- 
komst idag. » 

Den  Tiltalte  saae  paa  ham  med  en  aandsfraværende 
og  fortørnet  Mine,  hvori  der  kunde  læses,  at  naar  Chefen 
for  et  af  Landets  første  Handelshuse  i  Kul  bevægede  sig 
hen  ad  Gaden,  skuide  der  en  ualmindelig  Frækhed  til  at 
forstyrre  ham  i  hans  finantsielle  Grublerier.  Da  han  imid- 
lertid strax  gjenkjendte  Hugo,  sagde  han,  uden  forøvrigt  at 
lade  sig  rive  ud  af  sin  apathiske  Ro  —  hans  Stemme 
havde  denne  lidt  snøvlende,  drævende  Klang,  hvormed 
Grever    og  Baroner    pleie    at    tale    paa    vore   Privattheatre: 

«Hvad,  det  er  jo  Hr.  Stelling.  Velkommen  tilbage. 
Gaa  lidt  med  ned  ad  Havnegade  til,  ellers  kommer  jeg  for 
sent  til  Damperen,  og  det  vilde  være  første  Gang  i  mit 
Liv,  at  jeg  kom  for  sent.  Nøiagtighed  og  Akkuratesse  er 
den  første  store  Lov  i  Handelsverdenen,  det  har  altid 
været  mit  Princip  som   Kjøbmand! 

Han  talte  saa  høit,  at  Folk  vendte  sig  om;  man  fik 
Indtrykket  af,  at  han  var  saa  glad  over  sine  merkantil- 
moralske   Betragtninger,    at   han   ønskede,    at    Alle,    der   i 


10 

Øjeblikket  vare  paa  Kongens  Nytorv,  maatte  nyde  godt 
af  dem.  Han  talte  i  det  Hele  altid  høit  —  enhver  Re- 
plik fra  denne  Mund  fortjente  efter  hans  Opfattelse  den 
størst  mulige  Udbredelse.  Hugo  kunde  ikke  tilbageholde 
et  Smil,  idet  han  overveiede,  om  man  mest  skulde  be- 
undre den  absolute  Tanketomhed  eller  den  grændselose 
Vigtighed,  der  var  udbredt  over  denne  lille  Smaastads- 
grosserer.  % 

I  Samtalens  Lob  sagde  Hr.  Dahl: 
«Naar  De  hverken  har  korresponderet  med  Hjemmet 
eller  læst  danske  Aviser  i  disse  fem  Aar,  kan  jeg  fortælle 
Dem  en  Nyhed:  Kort  efter  Deres  Afreise  giftede  jeg  mig 
med  Camilla  Søborg  —  De  var  jo  ogsaa  en  af  hendes 
Beundrere  ?» 

Hugo,    der    havde    skiftet    Farve,    svarede    med    tvun- 
gen Ro : 

Enhver,  der  kom  i  Frøkenens  Nærhed,  maatte  ind- 
rømme, ■  at  hun   var  en  særdeles   indtagende   Dame.» 

Jeg  var  40  dengang,  hun  22,  og  det  har  bekræftet 
sig,  hvad  jeg  sagde  til  hendes  Forældre,  at  det  er  det 
rette  Forhold  for  at  kunne  tilveiebringe  Harmoni,  vi  ere 
meget  ^udtalt  mæget)  lykkelige!  Hør,  det  kunde  utvivlsomt 
more  hende  at  se  Dem  igjen ;  mød  mig  imorgen  her  ved 
Damperen  Kl.  4  og  spis  til  Middag  hos  os,  —  jeg  taler 
ikke  om  det,   vi   ville  overraske  hende !» 

«Tak,  jeg  skal  komme, »  svarede  Hugo  og  saae  mørkt 
efter  Grossereren,   der  nu   ilede  ombord. 

Medens  han  atter  vendte  sine  Skridt  mod  Hotellet, 
var  Hugos  Sjæl  Bytte  for  en  Bitterhed  og  Vrede,  der 
næsten  voldte  ham  phvsisk  Smerte,  og  al  den  Følelse  af 
Fred,  hvorover  han  nylig  havde  glædet  sig,  var  langt 
borte,  blæst  væk  som  af  et  Stormveir.  -Men  det  var 
godt,  at  jeg  svarede  Ja,>^  gjentog  han  for  sig  selv  Gang 
efter  Gang,  <jeg  maa  se  deres  Lykke,  jeg  maa  overbevise 
mig  om  den.»  —  At  det  skulde  blive  denne  rødhaarede 
Stivstikker,  hun  valgte  og  foretrak  for  ham,  og  at  han 
havde  tilbragt  fem  Aar  i  misanthropiske,  daadløse  Drømme 
for    en    stor    Del    for    hendes    Skyld,    det    var  til  at  miste 


Forstanden  over!  Hvad  var  han,  da  han  blev  introduceret 
i  det  Søborgske  Hus,  —  en  taabelig  Idealist,  der  kun 
kjendte  Livet  fra  sine  Bøger,  og  hun  en  Kokette,  der 
kjendte  det  altfor  nøie  fra  sit  Hjem,  hvor  Faderen  gik 
omkring  i  en  saa  ophøiet  Tilstand  af  administrativ  Embeds- 
mandsbetydning,  at  han  slet  ikke  observerede,  hvad  der 
foregik  omkring  ham,  medens  den  flanede  Moder  var  om- 
given af  sine  Tilbedere,  Datteren  af  sine,  kun  med  den 
Forskjel,  at  de  Første  vare  begunstigede,  de  Sid-ste  ikke 
—  —  undtagen  En  een  Gang  —  blot  ved  et  Kys,  men 
nok  til  at  forstyrre  hele  hans  Liv.  «Godt,  at  jeg  sagde 
Ja!»  gjentog  han  atter  for  sig  selv,  «hun  skal  dog  se,  at 
jeg  ikke  har  gjort  mig  saa  haabløs  latterlig  at  dø  af  ulyk- 
kelig Kjærlighed,  men  har  holdt  mig  munter,  ret  munter !» 
Han  huskede  godt  —  altfor  godt  —  hvorledes  hun  var 
kommen  den  uskyldige  Dreng  imøde,  —  han  var  ganske 
vist  24  Aar  gammel,  men  saa  ren  i  sin  Tanke  som  et 
Barn,  hun  kun  2 1  Aar,  men  med  en  Verdensdames  Er- 
faringer og  Iagttagelser;  hendes  gracieuse  Skjønhed  havde 
strax  fanget  hans  Phantasi,  hendes  kvindelige  Kunstgreb 
havde  vakt  hans  slumrende  Længsler  til  et  stormende  Liv 
og  forvirret  hans  Tanker,  og  han  havde  saalænge  stirret 
ind  i  hendes  staalgraa  Øine,  snart  saa  lokkende  spørgende, 
snart  udfordrende  kaldende,  at  han  helt  blev  hendes.  Dette 
ny  og  rige  Følelsesliv  havde  med  et  Ryk  revet  ham  ud 
af  Pessimismens  Fangarme,  der  havde  holdt  ham  fast  og 
suget  hans  Kræfter  fra  ham  i  hans  første  Ungdomsaar,  han 
kjendte  nu  kun  een,  en  skjøn,  en  deilig  Gaade,  som  efter 
sin  Kaprice  lagde  hele  Verden  i  et  Sollys  for  ham  eller 
indhyllede  den  i  Mørke.  Med  et  bittert  Smil  erindrede 
han,  hvorledes  hun  næsten  havde  pint  Livet  af  ham  med 
sine  Luner,  saaat  han  i  henimod  et  Aar  afvexlende  forlod 
Villaen  paa  Biilowsvei  i  Fortvivlelse  eller  opfyldt  af  over- 
strømmende Lykkefølelse.  Hun  havde  trukket  ham  til  sig 
med  hengivne  Lader,  og  et  Øieblik  efter  stødt  ham  fra 
sig  med  grusom  Haand  eller  dræbt  hans  Haab  med  haanlig 
Ligegvldighed ;  hun  havde  med  Blikke,  der  kaldte,  der 
ventede,   der  bad,   lagt  ham   Tilstaaelsen  af  hans  Kjærlighed 


1  2 

paa  Læberne,  for,  i  det  Øieblik  Ordene  fødtes,  at  kvæle 
dem  med  en  fornem  og  forbauset  Prindsesseholdning.  Saa 
var  det  hin  Sommeraften,  #hvor  hun  havde  vist  sig  særlig 
kold  og  spottende  ligeoverfor  ham,  at  hun  fulgte  ham  ned 
til  Laagen  gjennem  den  mørke  Noddeallé,  og  han  pludseligt 
følte  et  Par  Arme  slyngede  lidenskabeligt  om  sin  Hals  og 
et  langt,  langt  Kvs  paa  sin  Mund;  overrasket  havde  han 
i  sin  svimlende  Lyksaligbed  end  ikke  besvaret  dette  Kjær- 
tegn,  og  i  et  Nu  var  hun  borte.  —  Med  sammenbidte 
Tænder  tænkte  han  tilbage  paa  sine  følgende  Besøg,  hvor 
hun  sørgede  for  ikke  at  være  alene  med  ham,  og  Kulde, 
næsten  Had  imod  ham,  lvste  ud  af  hele  hendes  Skikkelse, 
indtil  hun,  da  han  benvttede  et  Øieblik,  medens  Moderen 
blev  kaldt  ud,  til  bønligt  at  bede  hende  om  en  Forklaring, 
svarede  ham:  Een  Gang  for  Alle.  Deres  Selskab  er  mig 
ubehageligt,  og  De  vil  gjøre  mig  en  Tjeneste  ved  ikke 
mere  at  vise  Dem  her,  •>  —  saa  var  han  indigneret  faret 
op  med  Bebreidelser,  indtil  hun  afbrød  ham  med  isnende 
Haan:  Yi  have  talt  nok.  Vil  De  hævne  Dem,  har  De 
jo  et  Vaaben,*  —  siden  da  havde  han  ikke  seet  hende, 
og  imorgen  skulde  han  sammen  med  hende.  —  «Godt,  at 
jeg  svarede  Ja.  Hun  skal  ingen  ny  Triumpher  have  lige- 
overfor mig;  jeg  skal  vise  hende,  at  enhver  Erindring  om 
hende  er  død  i  mit  Bryst. 

Han  skvndte  sig  med  sit  Maaltid  uden  at  ane,  hvad 
han  spiste  —  blot  komme  afsted  - —  gaa,  gaa,  som  saa 
ofte  for,  naar  det  gjaldt  at  jage  Tankerne  paa  Flugt;  rent 
mekanisk  styrede  han  sine  Skridt  ud  ad  Nørrebro,  saaat 
han  hurtigt  naaede  Assistents  Kirkegaard,  hvis  hvide  Mur 
mindede  ham  om,  hvorofte  han  paa  fjerne  Steder  havde 
længtes  efter  den  Plet  Jord,  hvor  hans  elskede  Moder  var 
begravet.  Han  traadte  ind  ad  Laagen  og  fandt  snart  det 
Sted,  hvis  polerede  Granitsten  fortalte,  at  her  hvilede  hun, 
og  her  hvilede  hans  Fader,  Oberst  Frederik  Stelling.  Han 
satte  sig  paa  den  lille  Jernstol,  der  hørte  til  Gravstedet, 
støttede  Hovedet  i  sin  Haand  og  faldt  i  dybe  Tanker.  De 
førte  ham  tilbage  til  Barndoms-  og  Drengeaarene,  hans 
lykkeligste   Periode,   hvor  Virkeligheden  og  han  levede  langt 


borte  fra  hinanden,  hvor  hans  Drømme  og  Phantasier  vare 
hans  Liv,  og  Skolens  Gjerning  kun  blev  udført,  fordi  det 
blev  sagt  ham,  at  saaledes  skulde  det  være.  Kun  een  Ven 
havde  han,  der  forstod  ham,  kun  een  Fortrolig,  der  havde 
Følelse  for,  hvad  der  bevægede  sig  i  ham,  og  for  hende 
faldt  der  nu  Taarer  fra  hans  Øine,  medens  hans  Hjerte 
svulmede  ved  Tanken  om  Eventyrene,  hun  fortalte  med 
sin  blide,  sørgmodige  Stemme,  naar  han  sad  paa  hendes 
Skjød  i  Mørkningstimerne,  Aftenbønnen,  de  bade  sammen, 
naar  hun  kom  ind  og  knælede  ved  hans  lille  Seng,  Blom- 
sterne, hun  elskede  og  pleiede,  som  vare  de  Dele  af  hende 
selv,  og  Spadseretourene  om  Sommeraftenerne,  hvor  hun 
sværmerisk  fortabte  sig  i  de  rødmende  Skyers  fjerne  Pa- 
radis —  og  saa  hendes  dybblaa  Øine,  der  kunde  straale 
med  saa  begeistret  en  Glands,  at  hans  Hjerteslag  standsede, 
eller  se  saa  vemodigt  paa  ham,  at  Taarerne  styrtede  ud  af 
hans  egne.  Af  Digterne  vare  Ingemann  og  Paludan-Muller 
hendes  Yndlingsforfattere  og  bleve  ogsaa  en  Tid  hans  bedste 
Læsning.  —  Og  saa  Modsætningen:  Faderen  med  sit  brø- 
sige, støiende  Væsen,  kommanderende  med  sin  vældige 
Røst  i  Hjemmet  som  i  Kasernen,  og  bringende  Vittigheder. 
og  Historier  hjem  fra  denne,  der  toge  sig  ud  i  deres  fre- 
delige Dagligstue  som  en  Escadron  Husarer,  der  bivouakere 
i  en  Kirke;  tapper  som  en  Løve,  godhjertet  og  paa  sin 
Maade  kjærlig,  men  modsigelseslysten  og  despotisk,  uden 
Spor  af  Forstaaelse  af  Moderens  og  Sønnens  Følelsesliv, 
og  irriteret  ved  deres  Kulde  overfor  den  Selskabelighed, 
hans  hurtige  Avancement  under  og  efter  Krigen  64  efter- 
haanden  satte  ham  istand  til  at  føre.  Ved  hendes  Døds- 
leie  havde  Plader  og  Søn  rakt  hinanden  Haanden  og  græ- 
dende lovet  gjensidigt  at  give  lidt  efter,  at  mødes  paa 
Halvveien,  og  hun  var  sovet  stille  hen  med  et  lykkeligt 
Smil  paa  Læberne,  men  snart  var  Afstanden  voxet  imellem 
dem,  nu,  da  det  sidste  Bindeled  var  borte.  Saa  kom  Kata- 
strophen,  da  Sønnen  var  bleven  Student,  og  Faderen  for- 
langte, at  han  skulde  gaa  Officérsveien ;  det  var  Stokmili- 
tairen,  der  i  Overbevisningen  om,  at  al  metaphysisk  Tænk- 
ning   er  nogle  civile  Barnestreger,    stødte  sammen  med  de 


'4 

fjerne  Gaaders  rastløse  Grandsker,  det  var  Jord  og  Himmel, 
der  modtes  i  Kamp,  og  Resultatet  blev  et  Brud,  et  ulæ- 
geligt. Hugo  havde  aldwg  bebreidet  sig  sit  Standpunkt 
dengang  mod  ham,  der  nu  hvilede  dernede  under  hans 
Fødder,  et  modsat  vilde  i  hans  Øine  have  været  et  For- 
rædderi,  en  Feighed,  og  dog  mindedes  han  med  bitter  Sorg, 
at  det  aldrig  var  kommet  til  et  forsonende  Ord  imellem 
dem,  thi  da  han  blev  kaldet  til  Dødssengen,  laa  Faderen 
bevidstlos  af  Hjerneapoplexi.  Dennes  sidste  Aar  vare 
blevne  forbittrede  ved  en  Polemik  med  toneangivende 
Kollegaer  om  Hensigtsmæssigheden  af  de  militaire  Forsvars- 
foranstaltninger, man  traf,  og  den  antog  efterhaanden  en 
saadan  Karakter,  at  Oppositionspressen  tilsidst  til  hans 
store  Ærgrelse  indregistrerede  ham   som   Meningsfælle. 

Studentertiden  stod  for  Hugo  som  en  Lidelseshistorie, 
fuld  af  oprivende  Kampe.  Hans  Udvikling  var  gaaet  den 
samme  Yei  som  saa  mange  Andres,  der  i  det  Hele  tænke: 
allerede  som  tolvaars  Dreng  plagede  han  Livet  af  sig  selv 
og  sine  Omgivelser  paa  Grund  af  Misforholdet  mellem  de 
to  Begreber:  Guds  Alvidenhed  og  Menneskets  fri  Villie, 
indtil  han  langsomt  gled  ind  i  den  P'orestilling,  at  « Alt 
er  forudbestemt  af  Gud  og  tjener  os  til  det  Bedste.-  Ved 
senere  at  læse  Verdenshistorie  og  ved  at  faae  lidt  Indblik  i 
sociale  og  andre  Forhold,  blev  den  sidste  Del  af  Sæt- 
ningen utroværdig  for  ham,  og  efterhaanden  rokkedes  der 
ogsaa  ved  den  første  Del.  Endnu  kunde  han  hengive  sig 
i  brændende  Takkebøn,  naar  hans  unge  Sjæl  følte  sig  glad 
stemt  over  Noget,  men  efterhaanden  som  Lvkkefornemmelsen 
blev  sjeldnere  og  sjeldnere  hos  ham,  gled  Forestillingen 
om  Gud  umærkeligt  bort  fra  ham,  og  han  havnede  i  den 
Losning  paa  Tilværelsesgaaden:  Al  Væren  i  alle  dens  For- 
mer lvder  visse  mvstiske,  uforanderlige  Love,  og  ethvert 
menneskeligt  Individs  Bane  er  forud  afstukken  med  samme 
uforanderlige  Naturbestemthed  som  et  Himmellegemes.  For 
lette  Naturer  lader  der  sig  leve  høit  paa  denne  Livsan- 
skuelse, for  Hugos  hvpokondre  Sind  maatte  den  føre  til 
Fortvivlelse  —  og  han  var  fortvivlet.  Mekanisk  læste  han 
til   Gameralexamen,   fordi   han  fra  Skolen    nu    en   Gang  var 


15 

vant  til  en  positiv  Opgave,  og  de  Timer,  i  hvilke  Under- 
søgelsen om  Staten  og  Finantserne  fangede  hans  Interesse, 
vare  i  denne  Periode  hans  bedste.  Derimod  vare  de  po- 
litiske og  literaire  Bevægelser  ham  fremmede,  og  han  fulgte 
dem  kun  med  en  tilfældig  Tilskuers  Ligegyldighed,  thi 
«Parlamentarismens»  Seir  vilde  ikke  bringe  hans  Sjæl  Fred, 
og  den  « fri  Tankes »  Fremtræden  var  for  ham  ikke  noget 
nyt,  ikke  engang  i  den  af  dens  Forkjæmpere  valgte  Form; 
han  kjendte  Udlandets  moderne  Literatur,  havde  forlængst 
emanciperet  sig  fra  det  Overleverede,  forsaavidt  det  stred 
mod  hans  Principper,  og  han  tumlede  nu  med  Idéerne  i 
sin  Hjerne,  saa  den  ofte  var  nær  ved  at  svigte.  Han  var 
ikke  af  dem,  der  gjennem  en  Parole  udefra  kunne  finde 
ny  Synspunkter,  han  maatte  kjæmpe  sin  Kamp  alene,  og 
ene  var  han,  tilsidst  uden  Omgang  med  Nogensomhelst, 
anseet  af  Alle  for  en  sygelig  og  ubehagelig  Særling  — 
endog  hans  eneste  Omgangsven,  Carl  Teisen,  trak  sig  til- 
bage fra  ham. 

Saa  var  det,  Camilla  traadte  ind  i  hans  Liv  og  bragte 
Lys  og  Haab,  og  derefter  kom  der  en  Nat,  saa  opfyldt  af 
Yanvidsrædsel  og  Selvmordstanker,  at  han  endnu  gyste  ved 
Erindringen,  en  Periode  af  dyb  Selvforagt,  fordi  han 
manglede  Mod  til  en  Handling,  som  efter  Avisernes  Dags- 
nyt  er  en  saa  let  tilgjængelig  Udvei  for  alle  disse  mange 
Kontliktsexistentser,  der  ere  komne  paa  Kant  med  Tilværelsen: 
en  Fyrbøder  havde  i  de  Dage  hængt  sig,  fordi  han  havde 
mistet  sin  Plads,  og  en  Karl  fra  Landet  druknede  sig, 
fordi  han  var  kjed  over  at  skulle  være  Soldat,  men  han, 
Hugo  Stelling,  der  sukkede  under  en  Byrde,  hvori  al 
menneskelig  Fortvivlelse  var  stuvet  sammen,  han  manglede 
Mod  til  at  kaste  den  fra  sig;  naar  han  havde  tænkt  Tanken 
tilende  og  stod  ligeoverfor  Begrebet  «død  og  borte »,  det 
rene  Intet,  var  det,  som  om  en  bundløs,  gyselig  Afgrund 
aabnede  sig  for  hans  Fødder  og  spottede  al  hans  Reflexion. 
Var  der   Noget  i   Livet,   der  ventede  paa  ham? 

Hans  Fader,  der  kort  før  sin  Bortgang  havde  arvet 
en  Slægtning,  efterlod  Hugo  en  Sum  af  nogle  og  Tredive 
Tusind,    og  han  kunde  saaledes,  efter  endt  Examen,    følge 


\6 

sin  Lyst  og,  ligesom  Manden  i  Eventyret,  reise  ud  for  at 
søge  Lvkken  —  men  han  fandt  den  ikke,  hans  altop- 
givende Melankoli  fulgte  kam  trofast,  og  det  Haab,  han 
havde  næret,  om  udenfor  Fædrelandet  at  finde  Lise  for 
sin  syge  Sjæl,  bristede.  Overalt  fik  hans  skarpe  Blik  Øie 
paa  Vrangsiden:  Bag  de  store  Byers  blændende  Glands 
og  Pragt  saae  han  det  forkomne  Proletariat  krybe  sammen 
i  Nød  og  Elendighed,  *b^g  de  forskjellige  Religionssamfund, 
han  studerede  ved  deres  Arnesteder,  saae  han  Hykleriet 
og  Løgnen  stikke  Hovedet  frem,  og  i  de  politiske  For- 
hold, med  deres  Kamre  og  Valg  til  disse  Kamre,  saae  han 
Bestikkelighed,  krybende  Smiger  og  hensynsløs  Ærgjerrig- 
hed   æde   om  sig  som  dræbende  Kræftskader. 

Forat  adsprede  sit  Tungsind  tvang  han  sig  en  Tid 
til  at  deltage  i  den  store,  permanente,  europæiske  Glædes- 
fest ved  Kong  Ødelands  Hof,  hvor  Guldet  drysser,  og 
Vinen  risler,  og  Kvindedyd  og  Kvindeære  ere  Kontrabande: 
dog  hart  blev  ækel  derved.  Ogsaa  ti!  ham  havde  Kvinder 
tilbudt  sig,  men  han  flygtede  derfra  —  dem  frygtede  han 
mest,   de  sloge  saa  grusomme  Vunder,   vidste  han. 

De  sidste  Par  Aar  havde  han  tilbragt  i  Sydamerika, 
paa  Hestervg  over  de  endelose  Pampas,  i  Baad  langs  de 
vældige  Floder,  der  bane  sig  Vei  gjennem  Urskovens  hem- 
melighedsfulde Dybder;  han  havde  jaget,  fisket  og  studeret 
Naturen,  og  under  alt  dette  var  hans  hvileløse  Sjæl  be- 
gvndt  at  komme  til  Ro:  de  stadigt  skiftende  Omgivelser, 
Fordybelsen  i  de  forskjellige  Faunaer  lige  fra  Æqvator  og 
ned  til  Ildlandet,  selve  Farerne,  der  altid  truede  i  disse  Egne, 
og  af  og  til  nødvendiggjorde  blodige  Kampe  for  Livet  — 
det  forhadte!  —  men  først  og  fremmest  Ensomheden,  som 
han  sogte  og  fandt  overalt,  bevirkede,  at  han  lidt  efter 
lidt  følte  sig  sundere  i  Sindet,  kunde  kriticere  sine  tid- 
ligere Standpunkter  og  begynde  at  nære  famlende,  usikkre 
Forhaabninger  til  Fremtiden.  Sit  Hang  til  Grublen  over 
Livets  dunkle  Spørgsmaal  var  han  vel  ikke  bleven  kvit, 
men  han  paatvang  ligefrem  sin  Aand  den  Anskuelse,  som 
efter  den  sunde  Fornuft  nu  syntes  ham  selvfølgelig:  «Men- 
neskeaanden    kan    kun    trænge    saa    langt    frem,    som  dens 


Erkjendelsesevne,  baseret  paa  Erfaring,  kan  naae;  gaaer  den 
et  Skridt  videre,  plumper  den  i  Hypothesens  bundløse  og 
troløse  Mosehul.  Endvidere:  Jeg  ser  af  Statistikken,  at  der 
i  Samfundene  herske  visse  Love,  ifølge  hvilke  et  vist  Antal 
Individer  aarligt  f.  Ex.  skal  begaa  Selvmord,  men  hvem 
det  bliver,  omtaler  Lovene  ikke;  om  det  bliver  Dig  eller 
mi^r  afhænger  i  akkurat  samme  Grad  af  Tilfældets  Vilkaar- 
lighed,  som  hvem  der  ved  Decimeringen  af  et  Regiment 
Soldater  blive  udtagne  ved  Lodtrækningen.--  Samtidigt 
opstod  der  hos  ham  et  Savn,  en  Længsel,  hans  Tanker 
gik  oftere  og  oftere  den  lange  Vei  over  Atlanterhavet,  til- 
sidst  indskibede  han  sig  —  og  nu  sad  han  her  i  den 
stille,  lyse  Sommeraften,  medens  en  barbarisk  Graverkarl 
begyndte  at  sønderrive  Luften  med  Tonerne  fra  en  Klokke, 
der  hang  i  Nærheden,  for  at  antyde,  at  han  skulde  forlade 
dette  Sted,  hvis  han  ikke  vilde  lukkes  inde. 

«Ja,   ja,   nu   gaaer  jeg, »   mumlede  han,   idet  han   reiste 
sig  og  kastede  et  sidste  Blik  paa  Graven. 


«Godt  var  det,  jeg  lovede  at  komme.  Hugo  vaag- 
nede  med  denne  Tanke;  han  følte  den  samme  tunge,  mørke 
Misstemning  hvile  over  sig,  som  strax  havde  grebet  ham, 
da.  han  mærkede  Hjertesaaret,  han  forlængst  haabede  lægt, 
saa  smertefuldt  revet  op.  En  Banken  paa  hans  Dør  bragte 
ham  bort  fra  hans  Betragtninger;  forundret  over  saa  tid- 
ligt at  modtage  Besøg  —  Klokken  var  kun  8  —  raabte 
han:    «Kom   ind!» 

Det  var  en  høist  mærkelig  Fremtoning,  som  viste  sig 
i  Døren;  en  ung,  lapset  paaklædt  Fyr  paa  et  Par  og  Tyve 
Aar,  men  med  Træk  om  Øine  og  Mund,  der  gjorde  An- 
sigtet, hvis  Teint  var  grøngul  som  Absinth,  ti  Aar  ældre. 
Han  saae  mat  og  forvaaget  ud,  han  saae  svækket  og  med- 
taget ud,  han  saae  dum  og  storsnudet  ud,  han  saae  ud, 
som  om  han  frøs  trods  de  tyve  Graders  Varme,  og  hans 
tynde  Ben  syntes  kun  med  Vanskelighed  at  bære  den 
sorgelige  Overkrop.      Det  tynde,   lyse  Haar  var  skilt  midt 

Hugo  Stelling.  2 


i8 

i  Panden  og  redt  ned  i  det  ganske  indholdsløse  Ansigt 
med  dets  matfarvede  Glaskugler  af  Øine.  Under  en  Slags 
Kavai  med  Skulderslag  af  lyst  Stof  bar  han  sort  Frakke 
med  brede  Silkeopslag  og  en  Buket  Violer  i  Knaphullet, 
nedringet  Vest,  broderet  Skjorte  med  uhyre  Flipper  og 
kouleurt  Slips,  blaastribede  Benklæder,  som  trods  det  tørre 
Veir  vare  opsmøgede  til  midt  paa  de  tynde  Skinneben,  o^r 
som  Basis  *for  det  Hele  et  Par  sviespidse  Lakstøvler,  der 
vare  kvart  saa  lange  eom  hele  Personen.  Under  Armen 
havde  han  en  tommetvk  Stok  med  en  mægtig  Metalknap, 
i  den  ene  Mundvig  hang  en  Cigaret,  og  han  stank  af 
Parfume.  Ved  Synet  af  ham  foer  den  Tanke  uvilkaarligt 
gjennem   Hugos   Hoved:      De  ulykkelige   Forældre !» 

Med  en  Hilsen,  hvis  tlabede  Skjødesløshed  ganske  stod 
paa  Høide  med  hans  Ydre,  rakte  han  Hugo  et  Brev,  idet 
han  sagde: 

«Mit  Navn  er  Sophus  Bensen.  Jeg  er  Svoger  til 
Carl  Teisen. » 

«Hvadr     udbrød  Hugo  forbauset,   «er  Carl  gift?» 
Kun    forlovet    —    med    min    Søster, »    fortsatte    den 
Anden.        Han    bad    mig    bringe    Dem    dette    Brev    iaftes, 
men  paa  Grund  af  Modvind   kunde  jeg  først  indtræffe  nu." 

« Behag  at  tage  Plads, »  sagde  Hugo  brydende  Brevet, 
der  kun  indeholdt  Forslag  om  at  træffes  Kl.  2  i  Hotellets 
Café. 

Imidlertid  havde  den  unge  Mand  kastet  sig  paa  So- 
phaen  med  Fødderne  halvt  oppe,  og  da  Hugo  atter  vendte 
sine  Øine  mod  denne  Prvdelse  for  det  nittende  Aarhun- 
dredes  Slutning,  var  han  just  ifærd  med  en  ugenert  Gaben, 
der  syntes  at  ville  dele  hans   Hoved   i   to   Stykker. 

«Maa  jeg  bvde   Dem  en   Cigar ?»    sagde   Hugo  høfligt. 

« Hellere  et  Glas  Sherry,  hvis  De  har  det.  Da  De 
er  min  Svogers  Ven,  Hr.  Stelling,  behøver  jeg  jo  ikke  at 
tage  Hensyn  —  vel?  Jeg  er  saa  Satans  sløi  i  dette 
Øieblik,  skal  jeg  sige  Dem,  og  trænger  til  en  Opstram- 
mer. » 

Skjøndt  Hugo  ikke  følte  sig  synderligt  henrykt  over 
sin   Gjæst,    mente    han    sig   dog    forpligtet  som  Vært;    han 


'9 

ringede,  og  snart  stod  en  Flaske  Sherry  foran  Patienten 
paa  Sophaen.  Medens  Hugo  spurgte  ham  ud  om  Vennen, 
som  han  ikke  havde  seet  eller  hørt  noget  til  i  saa  mange 
Aar  og  nu  havde  underrettet  om  sin  Hjemkomst,  skjænkede 
Sophus  sig  med  rystende  Haand  det  ene  Glas  efter  det 
andet  og  tømte  dem  hurtigt;  til  at  begynde  med  var  han 
gnaven  og  ordknap,  men  efterhaanden  blev  han   livligere. 

De  er  Morgenmand  !>    bemærkede  Hugo,  der  undrede 
sig  i   høi   Grad  over  den  Andens  Adfærd. 

«De  maa  snarere  kalde  mig  Natmand,*  svarede  So- 
phus med  et  vist  Praleri,  «jeg  kan  gjerne  betro  Dem,  at 
jeg  ikke  har  været  hjemme  siden  igaar  Middags.  Det  er 
et  nederdrægtigt  Liv,  man  fører,  derfor  bliver  man  saa 
nervøs  men  hvad  skal  man  sige?  Vil  man  være  Digter, 
maa  man  gjøre  Studier.  Naar  De  læser  « Ungdommen » 
idag,  læg  saa  Mærke  til  en  lille  Skizze  med  Overskriften: 
«Nok  se,  men  — »,  den  er  af  mig.  Den  behandler  for- 
resten et  ganske  fint  tænkt  Æmne:  En  ung  Mand  beleirer 
saalænge  en  Uskyldighed,  at  hun  tilsidst  efter  en  voldsom 
indre  Kamp  —  det  har  de  smaa  Putter  jo  gjerne  —  kommer 
til  ham  for  at  give  sig  hen,  men  han  viser  hende  ædel- 
modigt hjem  igjen  til  hendes  Forældre,  idet  han  forklarer 
hende,  at  for  ham  er  Maalet  nu  naaet;  han  er  forlængst 
led  og  kjed  af  det  physiske  Forhold,  det  er  kun  den  psy- 
kologisk-physiologiske  Undersøgelse  af  de  kvindelige  Sandsers 
Vaagnen  og  Væxt,  der  vækker  hans  Interesse.  —  Jeg 
troer  nok,  at  den  er  godt  gjort,  og  saa  er  der  den  Fordel 
ved  den,  at  Helten  optræder  dydigt;  det  kan  Mødrene 
lide  i  Hjemmene,  hvor  vort  Blad  holdes,  af  Hensyn  til  de 
unge   Piger. »     - 

Her  drak  den  unge  Moralist  atter  et  Glas  Vin  og 
fortsatte  snaksomt:  «De  skulde  holde  « Ungdommen »,  det 
er  ubetinget  vort  bedste  Blad;  Redaktionen  har  knyttet 
alle  de  Unge  til  sig,  der  rage  op  over  den  aandelige  Pøbel. 
Retningen  er  absolut  frisindet,  men  desværre  kan  man  jo 
ikke  røre  sig  under  vore  bornerede  Presselove.  Hér  (og 
han  førte  Haanden  op  til  Panden)  ligge  mange  Idéer  gjemte, 
som   ikke  kunne   komme  frem,   fordi  de  strax  vilde  medføre 

2* 


20 

en  Retsforfølgelse  fra  Magtpartiets  Side.  —  Det  er  forresten 
mig,  som  under  Mærket  «Les  jambes »  skriver  Anmeldel- 
serne fra  vore  Varietéer  til  Bladet;  læg  Mærke  til  dem. 
de  ere  tidt«  morsomme  og*  altid  stilfulde.  Det  falder  mig 
ind,  at  jeg  netop  har  den  i  Lommen,  som  jeg  skrev  iaftes; 
De  -skal  dog  hore  den. 

Han  tog  en   Lap   Papir  frem   og  læste: 

«Igaar*  præsenteredes  for  et  henrykt  Publikum  et 
Stykke  Kjodelighed  med  sindsforvirrende  diskret  formede 
Smalben  og  et  Hofteparti,  der  kunde  gjøre  En  til  Poet. 
Seinestadens  verve  hang  endnu  i  hendes  Skjorter,  og 
Parisercancanens  Genius  sad  paa  hendes  Taaspids.  Stemme 
var  der  ikke  Spor  af,  men  hvilken  Lidelsesfælle  i  fin  de 
siécle  Perioden  sporger  vel  om  det  hos  en  chanteuse. 
Stella  hedder  den  Skjønne;  hun  løfter  ikke  Kjolen  høiere, 
end  at  vor  elskværdige  Læserindes  Bedstemoder  vil  give 
det  sit  Bifald,  og  dog  saa  høit,  at  en  begavet  Ynglings 
Skjonhedssans  bliver  tilfredsstillet,  og  hans  Phantasi  sat  i 
Bevægelse.  Man  vil  forstaa,  at  vi  gik  hjem  i  en  urolig 
og  nedslaaet  Sindsstemning  og  ikke   kunde  sove   inat. 

Ikke     sandt,     ganske    kvikt    skrevet ?>    spurgte    han, 

idet  han   med  et  selvtilfreds  Smil  puttede  Papiret  i  Lommen, 

oz    De    maa    ikke    tro,    at    det    er  let,   hveranden   Dag  at 

levere    slige   Referater,    men    Kjobenhavnerne    forlange  det, 

Varietéerne  er  det   Eneste,   de   interessere  sig  for. 

Hugo  havde  under  alt  dette  ikke  sagt  et  Ord;  han 
var  opfvldt  af  en  ublandet  Følelse  af  Modbvdelighed  lige- 
overfor sin  Gjæst  og  nærede  et  levende  Haab  om,  at  han 
nu  vilde  gaa.  Det  blev  der  imidlertid  ikke  noget  af,  idet 
den  unge  Bensen  nemlig  pludseligt  udbrød: 

De    skulde    vel    ikke    tilfældigvis    kunne    laane    mig 
800   Kroner  paa  en   fjorten   Dages  Tid?» 

«Nei,  jeg  kan  ikke,»   svarede  Hugo  kort. 

«Jeg  skal  s'gu  skaffe  Pengene  idag!  sagde  den 
Anden  og  betragtede  med  et  grublende  Udtryk  sine  Støvle- 
næser.  Jeg  lovede  hende  dem  bestemt!  —  Jeg  kan 
forresten  godt  fortælle  Dem  Historien,  De  faaer  den  natur- 
ligvis dog  af  min   Svoger. 


Han  tømte  et  nyt  Glas.  Vinen  var  stegen  ham  til 
Hovedet,  hvor  den  mødtes  med  Reminiscentserne  fra  Nattens 
Virksomhed;  han  følte  sig  fortrolig  stemt  og  havde  Lyst 
til  at  glimre  ligeoverfor  denne  Gentleman,  der  lige  kom 
fra  Udlandet.  Hugo  syslede  et  Øieblik  med  Tanken  om 
at  kaste  ham  ned  ad  Trapperne,  men  opgav  den;  han  be- 
sluttede at  finde  sig  i  sig  Skjæbne  og  sad  og  saae  paa 
den  Talende,  som  om  det  var  et  mærkeligt  Dyr,  der  laa  i 
hans   Sopha. 

«Seer  De,  jeg  har  en  lille  Pige  her  i  Byen,  Therese 
hedder  hun,  som  jeg  underholder.  Hun  elsker  mig  til 
Vanvid,  det  søde  lille  Asen,  men  hun  er  mig  forbandet 
dyr  —  jeg  kunde  holde  Heste  og  Kjøretøi  for  de  Penge, 
—  og  derfor  er  jeg  altid  i  Forlegenhed,  —  hun  var  saa 
Pokkers  godt  vant,  da  jeg  fik  hende.  Hun  tilhørte  en  af 
mine  gode  Venner,  der  selv  opfandt  hende;  han  var  Søn 
af  en  af  vore  store  Industridrivende  og  pillede  hende  ud 
mellem  Faderens  Hjord  af  Fabrikspiger.  Vi  vare  dengang 
lige  blevne  Studenter,  det  er  nu  fire  Aar  siden  —  ak  ja 
-  og  hun  var  netop  fyldt  tyve  Aar.  Min  Ven  —  Georg 
hed  han  forresten  —  havde  lettere  Adgang  til  Mønt  end 
jeg,  han  trak  uden  nogensomhelst  Kontrol  ved  Kassen  og 
kunde  forresten  hos  sin  Moder  faae  saa  meget,  det  skulde 
være  —  naa,  saa  leiede  han  en  fire  Værelsers  Leilighed, 
udstyrede  den  som  en  Hertugindes,  og  De  skulde  have 
seet,  paa  hvor  kort  Tid  Therese  lærte  at  gaa  i  Silke  og 
vade  gjennem  Brysseler  Tæpper,  som  om  hun  aldrig  havde 
bestilt  Andet  hele  sit  Liv  igjennem.  Han  lod  hende  faae 
nogen  Undervisning,  og  med  hendes  hurtige  Hoved,  — 
hun  er  storartet  begavet,  og  flittig  var  hun  —  var  der 
snart  ikke  den  fjerneste  Rest  af  Fabrikstøsen  tilbage. 
Ak  ja  —  de  holdt  meget  af  hinanden,  (her  kom  et  Stænk 
af  Sværmeri  ind  i  Sophus's  Stemme),  det  var  lykkelige 
Aftener,  naar  de  engang  imellem  bade  mig  til  Thé,  skjøndt 
jeg  maatte  gaa,  og  han  blev  —  nu  bliver  jeg,  men  saa 
har  jeg  til  Gjengjæld  faaet  Næringssorger,  og  de  ere  ikke 
rare,  slet  ikke!  'Naa  —  saa  en  Morgen  for  et  Par  Aar  siden 
fandt    de    ham    i    Kanalen   ved   Holmens   Bro;    han  soldede 


22 

dygtigt  og  maa  rimeligvis  i  «plein»  Tilstand  være  gaaet 
over  Stendæmningen  ud  i  Vandet;  det  vakte  stor  Staahei, 
men  død  var  han,  og  død  blev  han.  Therese  tog  sig 
Historien  frygteligt  nær,  —  hvad  skulde  jeg  gjøre?  Fra 
den  første  Dag  Georg  havde  præsenteret  mig  for  hende, 
havde  jeg  været  forliebt  i  hende,  og  jeg  prøvede  derfor 
paa  at  trøste  hende;  i  lang  Tid  vilde  hun  Intet  høre,  hun 
græd  bare  fra  Morgen  til  Aften,  men  tilsidst  gav  hun  efter, 
og  nu  elsker  hun  mig  som  sagt  til  Raseri.  —  Naar  hun 
bare  ikke  var  saa  morderlig  ødsel ;  tænk  engang,  hun  viste 
mig  imorges  Regninger  paa  kniplingsbesat  Underlinned  til 
Priser,  som  jeg  er  vis  paa,  min  Søster  ikke  har  Anelse 
om  existerer!» 

Her  faldt  den  unge  Bensen  atter  hen  i  en  sørgmodig 
Betragtning  af  sine  Støvlenæser,  indtil  han  pludselig  reiste 
sig  og  sagde: 

«Naa,  jeg  maa  nok  afsted.  Vi  spise  tidligt  Frokost, 
og  de  Gamle  sætte  Pris  paa,  at  jeg  møder  ved  Bordet; 
i  den  Slags  Ting  kan  man  jo  gjerne  føie  dem.  Farvel, 
Hr.  Stelling,   ja  vi   sees  jo   nok  igjen!» 

Han  forlod  Hugo,  der  var  ligesaa  rørt  over  det 
nysanførte  Bevis  paa  sonlig  Kjærlighed  som  glad  over 
Udsigten  til  at  skulle  træffe  denne  interessante,  unge 
Mand   igjen. 


Da  Klokken  nærmede  sig  to,  forsøgte  Hugo  at  ryste 
de  trvkkende  Tanker  af  sig,  der  hele  Formiddagen  havde 
hvilet  over  ham;  han  havde  prøvet  paa  at  læse,  var  gaaet 
sig  en  Tour,  men  Alt  forgjæves,  Forestillingen  om  Mødet 
med  Camilla  gjorde  ham  mørk  i  Hu  og  tillige  pinligt 
febrilsk,  og  Morgenvisitten  havde  efterladt  et  Indtryk  af 
Væmmelse  hos  ham,   som  han  ikke  kunde  blive  Herre  over. 

Ikke  desto  mindre  følte  han  en  forventningsfuld  Glæde, 
da  han  tog  Plads  i  d'Angleterres  Café  for  at  vente  paa  Carl 
Teisens  Komme.  Han  tænkte  med  Varme  paa  deres  Samliv 
j    Skoletiden    og    de    første   Studenteraar;    grundforskjellige 


2; 

havde  de  altid  været,  Forstand  ligeoverfor  Følelse,  den 
ene  lutter  Praktiskhed,  den  anden  lutter  Theori,  men  Carls 
lyse  Hoved  havde  dog  kunnet  følge  Hugos  Stemninger,  og 
denne  havde  i  sin  Ubehjælpsomhed  mange  Gange  draget 
Nytte  af  den  Andens  Aarvaagenhed  ligeoverfor  Livet  og 
dets  Krav;  han  var  en  nobel  Karakter  og  havde,  trods  al 
sin  Ironi,  et  ædelt  Hjerte.  Hovedgrunden  til,  at  de  vare 
blevne  Venner,  maatte  naturligvis  søges  i,  at  de  i  mange 
Aar  havde  slidt  Skolebænk  sammen,  og  dér  knyttes -Baand, 
som  ofte  ere   langt  fastere  end   Blodets. 

Da  Carl  traadte  ind  ad  Døren,  sprang  Hugo  op  fra 
sin  Plads,  og  de  mødtes  i  et  hjerteligt  Haandtryk  med  straa- 
lende  Smil  og  lysende  Øine;  paa  sydlandsk  Vis  gjorde  Hugo 
endog  Tegn  til  en  Omfavnelse,  men  Carl  traadte  forskrækket 
et  Skridt   tilbage,    idet  han  advarende  pegede  omkring  sig, 

—  Hugo  havde  rent  glemt,  hvor  han  var;  han  saae  ved 
dé  forskjellige  Smaaborde  en  Snes  Mennesker,  der  Alle 
havde  standset  deres  Beskjæftigelse  ved  Spisning  eller  Læs- 
ning, og  sade  og  stirrede  paa  ham  med  disse  sympathetiske 
og  velvillige  Blikke,  som  Kjøbenhavnerne  altid  have  til 
Disposition,  naar  man  f.  Ex.  træder  ind  i  en  Sporvogn 
eller  paa  en  Café,  og  hvori  man  læser  kjærlige  Spørgs- 
maal,  saasom:  Hvem  Fanden  er  det?  eller:  Hvad  Djævelen 
vil   han  her? 

Hvor  Du  dog  har  forandret  Dig,  Hugo!»  sagde  Carl, 
efterat  de  havde  taget  Plads.  «Jeg  vilde  ikke  have  kjendt 
Dig,  hvis  jeg  havde  mødt  Dig  paa  Gaden;  den  Teint  klæder 
Dig   forbandet  godt,    og  Din  Knebelsbart  er  uimodstaaelig, 

—  Du  maa  have  gjort  styrtende  Lykke  hos  Damerne  paa 
din  Reise! 

Du  kjender  mit  Standpunkt  i  den  Retning, »  svarede 
Hugo  smilende. 

Du  vil  da  ikke  bilde  mig  ind  —  i  al  den  Tid  — » 
<  Jeg  forsikkrer  Dig,  i  den  Henseende  har  jeg  ialt- 
fald  ikke  forandret  mig.» 

Kydske  Joseph!     Du    kunde   lade   Dig  se  for  Penge, 

—  ere  da  alle  Potiphædre  i  hele  Verden  blevne  Enke- 
mænd?* 


^4 

Lad  nu  det  være  godt.  Ogsaa  Du  har  forandret 
Dig  stærkt.  Det  Studentikose  er  ganske  borte,  og  Du  er 
saa  soigneret,  at   Du   næste^  gjør  mig  bange. » 

Carl  Teisen  havde  en  ikke  hoi,  tætsluttet  Skikkelse; 
han  var  pyntelig  paaklædt  indtil  Koketteri  og  førte  sin 
hvide  Haand  op  til  sit  blonde  Overskjæg  paa  en  saadan 
Maade,  at  man  var  fristet  til  at  udbrvde:  «Unægtelig,  en 
meget  smuk  Haand !»  ligesom  han  til  enhver  Tid  vidste  at 
anbringe  sine  Fødder  saaledes,  at  man  følte  sig  opfordret 
til  at  sige:  De  har  Ret,  meget  smaa  Fødder, »  —  den 
omtalte  Moustache  forøvrigt  anbragt  i  et  kjont  Ansigt  med 
lidt  slappe  Træk,  der  vare  omgivne  af  et  ganske  tætklippet, 
noget  udtyndet   Haar.      Han   svarede: 

Dine  Øine  bedrage  Dig  ikke,  hvis  Du  opdager,  at 
jeg  er  klædt  med  et  Raffinement,  der  dog  er  luttret  ved 
en  udsøgt  Smag.  .Tobakspibens  og  Slaabrokkens  Tid  er 
forbi,  Studenterdagenes  slette  Punsch  drukken,  og  jeg  er 
paa  Veien   op  for  at  indtage  min  Plads  som  Samfundsspids. 

Det  er  sandt,  maa  jeg  gratulere  Dig;  Du  er  jo  bleven 
forlovet. » 

Aa  Tak!  —  Fortæl  mig  nu  hellere  om  din  Reise. 
Du  har  antageligt  dog  oplevet  noget  mere  end  jeg,  fra  den 
Dag  jeg  for  fem  Aar  siden  fulgte  Dig  paa  Jernbanen,  og 
det  uagtet  Opholdet  her  i  Byen  er  saa  overvældende  ind- 
holdsrigt. 

Hugo  fortalte  nu  om  sine  Oplevelser,  Teisen  indskjød 
leilighedsvis  Bemærkninger  om,  hvad  der  var  passeret  her- 
hjemme,  og  Tiden   ilede  hurtigt  for  de  to   Venner. 

Hvad  jeg  ikke  begriber, »  afbrød  Carl  ham,  «er, 
hvor  Du  har  faaet  den  chic  fra,  Du,  som,  da  Du  reiste, 
var  saa  keitet  og  forlegen.  Har  Du  lært  den  af  Mare- 
kattene ovre  i   Urskovene?* 

Naar  man  lever  længe  ensom  i  den  store  Natur, 
lærer  man  at  foragte  Menneskene,  og  saa  forsvinder  Und- 
seeligheden. Jeg  er  glad  og  taknemmelig,  fordi  Du  strax 
kom,»  tilføiede  Hugo,  idet  han  greb  den  Andens  Haand 
og  trykkede  den  varmt,  « jeg  havde  kun  Dig  og  min  Tante 
paa  Næsborg  at  skrive  til   om   min  Ankomst,   1   vare  de  to 


2  5 

Pæneste,  som  jeg  antog  brød  sig  om  det  Faktum,  at  Hugo 
Stelling  var  kommen  hjem  til  sit   Fædreland. » 

« Apropos  om  Kammerherreinden,  —  jeg  var  paa  Bal 
med  din  Kousine  i  Vinter  hos  Grev  Falk,  —  Du  veed  til 
Falkenholm   — » 

Han  smagte  i  den  Grad  paa  disse  Ord,  at  Hugo  saae 
speidende  paa  ham   og  udbrød: 

«Du  er  da  vel  for  Himlens  Skyld  ikke  bleven  en 
Snob,   medens  jeg  har  været  borte  ?» 

«Hvis  Snob  er  Noget,  en  Samfundsspids  kan  bruge, 
er  jeg  Snob,»  svarede  Teisen  og  strøg  sin  Knebelsbart, 
idet  han  smilede  svagt.  «Hun  er  en  blændende,  komplet 
Skjønhed  og  gjorde  stor  Lykke  i  vore  Kredse  —  det  var 
hendes  første  Saison  —  men  hun  er  meget  original  og 
uhyre  sikker:  hun  satte  mig  strax  til  Vægs  i  Konversa- 
tionen, og  da  jeg  forlod  hende,  havde  jeg  en  Fornemmelse 
af  at  være  saa  flad  som  en   Pandekage. » 

«Sahra  maa  nu  være  atten  Aar;  hun  var  tretten,  da 
jeg  var  derude  for  at  tage  Afsked.  > 

«Vi  talte  om  Dig,  og  hun  fortalte,  at  Du  jevnligt  fra 
Udlandet  har  skrevet  til  Moderen,  som  forresten  nok  er 
bleven  meget  svagelig.  Mig  har  Du  ikke  uleiliget  med 
noget  Brev.» 

«Jeg  sagde  Dig  det  jo,  da  jeg  efter  lang  Tids  Ad- 
skillelse traf  Dig  Aftenen  før  min  Afreise,  det  var  mig 
nødvendigt  at  rive  mig  løs  fra  Alt  —  jeg  var  syg  — 
men  Tante  Harriet  har  altid  været  saa  god  imod  mig,  og 
Næsborg  var  i  Ferierne  min  Barndoms  og  Ungdoms 
Paradis.  —  Dog,  fortæl  mig  nu  Noget  om  Dig  selv, 
—  da  Du  før  talte  om  Ballet,  maatte  jeg  med  Christen 
Madsen  i  '<Gjenboerne»  spørge:  «Hvad,  kommer  Du  til 
Grever  ?» 

«Hvis  Du  vil  love  mig  ikke  at  daane,  vil  jeg  betro 
Dig  en  Ting:   Jeg  er  bleven   Kammerjunker !» 

« Herregud!-"  udbrød  Hugo  med  et  Udtryk  af  dyb 
Medfølelse.  «Har  de  gjort  Dig  til  Kammerjunker  —  hvor- 
ledes er  det  dog  gaaet  til  r » 

«Da  jeg,  samtidigt  med  at  Du  tog  Examen,  var  bleven 


26 

juridisk  Kandidat  med  bedste  Karakter,  satte  jeg  mig  ned 
og  overveiede;  Resultatet  blev,  at  for  at  gjøre  Karriere 
maatte  jeg  i  Forbindelse  med  to  Ting:  Indflydelse  og  Penge, 
og  jeg  traadte  som  Volontair  ind  i  Justitsministeriet,  fuldt 
rustet  til  Kampen.  Jeg  paatog  mig  et  Par  frivillige  Hverv 
ved~Velgjørenhedsfester,  hvor  de  høieste  og  høie  Herskaber 
fik  Leilighed  til  at  iagttage  mig,  og  blev,  ved  Hjælp  af 
mine  Konnektioner,  udnævnt  til  Kammerjunker.  Det  var 
just  ikke  for  at  komme  til  Hove  eller  i  la  haute  volée,  at 
jeg  søgte  denne  Titel,  men  den  gjør  sig  svært  i  vor  høiere 
Bourgeoisie,  og  det  er  dér,  Kapitalen  er,  og  det  var  den, 
jeg  skulde  have  fat  paa.  Du  rynker  paa  Næsen,  og  mine 
Ord  skurre  vist  fælt  i  dine  ideale  Øren,  men  jeg  vil  være 
ganske  aaben  ligeoverfor  Dig;  jeg  har  ingen  Fortrolig 
havt,  siden  jeg  omgikkes  Dig,  og  det  er  ligefrem  vel- 
gjørende,  engang  igjen  at  kunne  kaste  Masken  og  snakke 
rigtigt  fra  Leveren.  Seer  Du,  vi  leve  jo  i  en  Tid,  hvor 
den,  der  ikke  bruger  sine  Albuer,  ingen  Vegne  kommer; 
man  maa  ind  i  Mylren  og  slaa  sig  igjennem.  Imidlertid 
—  kort  at  fortælle  —  jeg  flakkede  omkring  i  vore  Rig- 
mænds Saloner  om  Aftenerne,  medens  jeg  tilbragte  For- 
middagen med  Regjeringsanliggender  i  Ministeriet,  og  efter 
at  have  seet  mig  godt  for,  traf  jeg  mit  Valg,  Clara  Bensen 
hedder  hun;  hendes  Fader  er  den  bekjendte  KafTegrosserer 
H.  N.  Bensen,  der  anslaaes  til  en  7 — 800,000  Kr.,  og  der 
er  kun   to   Børn,   Clara  og  saa  en  Søn.» 

Var    det    den    tiltrækkende    unge    Mand,    som    bragte 
dit  Brev? 

«Ja,  er  han  ikke  sød,  hvad?  Jeg  vil  sige  Dig,  at  jeg 
ikke  troer  ham  i  Besiddelse  af  een  eneste  god  Egenskab; 
der  er  absolut  ikke  noget  ved  ham.  Naa,  det  nedsætter 
ham  nu  i  og  for  sig  ikke  i  mine  Øine,  tvertimod,  jeg 
skulde  næsten  tro,  at  den,  der  møder  saaledes  udrustet, 
har  de  bedste  Chancer  for  et  hurtigt  Avancement  i  Livet, 
men,  vel  at  mærke,  der  maa  følge  Hoved  med.  Nu  er 
Ulykken  imidlertid,  at  Sophus  tillige  er  en  grændseløs 
Idiot,  saa  hvis  han  ikke  er  saa  heldig  at  krepere  i  en  nær 
Fremtid,   hvad  han  ganske  vist  arbeider  flittigt  paa,  vil  det 


nok  paa  en  eller  anden  Maade  gaa  ham  galt.  Det  er  i 
det  Hele  en  rar  Dreng,  kan  Du  tro!  Han  er  ikke  2}  Aar 
og  holder  allerede  Fruentimmer  —  Fanden  maa  vide,  hvor 
han  faaer  Penge  fra  —  og  han  kommer  fuld  hjem  hver 
Nat,  hvis  han  overhovedet  kommer  hjem.  Hm,  Forældrene 
ere  gale  med  den  Knægt;  fordi  han  omgaaes  nogle  unge 
Fyre,  som  kalde  sig  moderne  Forfattere,  men  som  i  Virkelig- 
heden ikke  ere  naaede  længere  i  deres  franske  Forbilleders 
Fodspor,  end  at  de  drikke  Absinth  som  Vand  og  kun  kunne 
trække  Veiret  igjennem  en  Cigaret,  og  fordi  han  faaer  Lov 
til  at  skrive  noget  Tøieri  i  det  skrækkelige  Organ  « Ung- 
dommen »,  anse  de  Gamle  ham  for  et  Geni  —  vor  Herre 
bevares!  Den  Eneste  af  hele  Banden,  som  har  vakt  min 
Interesse,  er  en  lille  Besynderlighed,  der  hedder  Alfred 
Thomsen;  ham  maa  Du  se  at  komme  sammen  med,  han 
minder  mig  i  høi  Grad  om  Dig,  som  Du  var  inden  din 
Réise,  og  hvis  Du  endnu  har  nogle  Rester  af  Sygdommen 
tilbage,  hvad  jeg  har  Dig  lumsk  mistænkt  for,  kan  han 
tjene  Dig  som  advarende  Exempel.  Forresten  har  han  ud- 
givet nogle  Noveller  og  en  Digtsamling,  som  røber  en  Del 
Talent.  —  Hør,  det  falder  mig  ind,  mød  mig  imorgen 
Aften  ved  Tivolis  Bazar;  det  er  min  Svogers  Fødselsdag, 
og  da  Svigerpapa  og  -mama  iaften  reise  til  Carlsbad, 
er  jeg  nødt  til  at  gjøre  Noget  for  ham.  Saa  beder  jeg 
Thomsen  med,  og  med  det  Samme  kan  Du  gjøre  Claras 
Bekjendtskab.» 

«Tak,  jeg  skal  møde.  Forresten  kan  jeg  ikke  glemme, 
at  Du,  den  store  Skeptiker  ligeoverfor  Kvinden,  er  bleven 
forlovet.  Jeg  husker  nok,  at  Du  langt  fra  var  nogen  Joseph, 
derom  bærer  dit  stærkt  plukkede  Hoved  ogsaa  Vidnesbyrd, 
men  —  » 

«Hys,  mit  Haar  er  kun  tvndt,  fordi  det  er  saa  kort; 
som  et  Barn  af  min  Tid  lader  jeg  mig  klippe  paa  Maskine, 
vi   leve  jo   i   Industriens   Periode. » 

«Jeg  vilde  have  sagt,  at  det  maa  være  en  vidunderlig 
Kvinde,  der  har  kunnet  vinde  dit  Hjerte. » 

«Lad  os  nu  ikke  skabe  os  for  hinanden:  Clara  seer 
ganske  godt  ud  og  er  ret  godt  begavet,  jeg  holder  virkeligt 


meget  af  hende,   skjondt  hun   i   en  enkelt  Retning  er  noget 
aparte  —   voila  tout!* 

Hugo  rystede  alvorligt  paa  Hovedet  og  sagde: 

Naar  man   ikke   kjendte   Dig  bedre   — » 

Du  glemmer  rent,  at  jeg  har  anvendt  de  fem  Aar  til 
at  udarbeide  mig  en   Livsanskuelse. 

Har  Du  Religion:  —  Ja,  undskyld  Spørgsmaalet,» 
tilfoiede  Hugo,  da  Carl  saae  forbauset  paa  ham,  «men  det 
har  altid  været  det,  der  forst  har  interesseret  mig  hos  et 
Menneske. » 

« Religion  —  er  Du  gal!  At  sige,  man  er  religieus 
her  i  Landet  eller  ialtfald  her  i  Byen,  er  det  Samme  som 
at  stemple  sig  selv  i  Folks  Øine  som  et  Fæ,  en  Idiot,  — 
det  har  blandt  Andet  vort  udmærkede  Blad  « Fremskridtet 
doceret  saalænge,  at  de  lærenemme  Kjobenhavnere  nu  veed 
det  paa  deres  Fingre.  —  Livet  er  jo  een  Gang  en  Rea- 
litet, og  derfor  maa  det  tages  praktisk,  at  ville  omdigte 
det  i  Poesi  er  en  ligesaa  orkeslos  Gjerning,  som  naar 
vi  i  vor  Barndom  satte  os  til  at  finde  Figurer  i  Sky- 
dannelserne. Xei,  min  Kjære,  den  Religion,  jeg  har,  gaaer 
ud  paa  at  skaffe  mig  formaaende  Venner  her  paa  Jorden, 
ikke  i  Himlen:  jeg  smigrer  Mændene  og  gjør  Kour  til 
Konerne,  naar  der  blot  er  den  fjerneste  Mulighed  for,  at 
de  engang  i  Tiden  paa  en  eller  anden  Maade  ville  kunne 
være  mig  til  Nytte,  og  jeg  gaaer  gjerne  ti  Mil  for  at  blive 
præsenteret  for  en  Mand,  der  har  Spor  af  offentlig  Ind- 
flydelse.  At  jeg  under  disse  Omstændigheder  er  enrageret 
Højremand  for  Tiden,  følger  af  sig  selv,  men  dog  ikke 
mere  fremskudt,  end  at  jeg  til  enhver  Tid  kan  tone  et 
andet  Flag;  den  Bebreidelse  mod  en  Mand,  at  han  bærer 
Kappen  paa  begge  Skuldre,  har  altid  forekommet  mig  dum: 
det  synes  mig  at  være  den  eneste  fornuftige  Maade  at  bære 
en  Kappe  paa.  —  Ja,  Hugo,  dér  har  Du  Carl  Teisen, 
som  han  er  i  Aand  og  Sandhed!  Lad  os  nu  høre,  hvor- 
ledes  Du  har  benyttet  Tiden  til   din   Selvudvikling. 

Jeg  har  ialtfald  ikke  forandret  mig  mere,  end  at  det 
har  gjort  mig  meget  ondt  at  høre  Dig  tale,  som  Du  gjorde, 
selv   om  jeg  gaaer  ud  fra,   at  Du  i  høi  Grad  overdrev.    Jeg 


• 

var  i  slet  Humeur  i  Forveien,  og  min  Tankegang  er  ikke 
bleven  lysere  ved  at  høre  den  Livsphilosophi,  Du  har  til- 
egnet Dig.  Jeg  faaer  Hjemve  efter  min  Urskov,  naar  jeg 
hører  dine   Raisonnementer. » 

«Men  saa  fortæl  dog  Noget  om  Dig  selv,»  sagde  Carl 
utaalmodig. 

«Jeg  havde  engang  en  stor  Sorg;  den  kastede  jeg 
overbord,  da  jeg  forlod  Danmark,  og  nu,  da  jeg  kom  til- 
bage, klattrede  den  over  Rælingen  og  satte  sig  ved  min 
Side.» 

«Jeg  har  aldrig  forsøgt  at  trænge  ind  i  din  Hemme- 
lighed, men  i  Skolen  lærte  jeg  at  stave  og  lægge  sammen: 
jeg  vil  lade  mig  radbrække,  om  jeg  forstaaer,  hvad  ulvkke- 
lig  Kjærlighed  vil  sige.  Det  er  den  fordømte  Askese,  som 
har  gjort  Dig  saa  overspændt,  og  saa  det,  jeg  saa  tidt 
sagde  Dig:  Du  er  en  digterisk  anlagt  Natur;  havde  Du 
givet  dine  Sjælekvaler  Luft  i  nogle  Bind  lyriske  Digte  og 
skrevet  et  Par  Snese  taaredrivende  Elegier,  vilde  Du  være 
bleven  skaanet  for  mange  bittre  Timer. » 

Hugo,  der  ikke  syntes  at  have  hørt  Afbrydelsen,  fort- 
satte med  mørk  Stemme,   idet  han  stirrede  stift  hen  for  sig: 

« Forresten  er  jeg  gaaet  godt  fremad;  jeg  har  opgivet 
min  sygelige  Søgen  efter  Midler  til  at  bøde  paa  Elendig- 
heden her  i  Verden  og  vil  bestræbe  mig  for  at  opnaa  en 
saadan  Ligegyldighed  og  Sløvhed,  at  jeg  kan  se  Dig  og 
alt  det  Andet  gaa  ad  Helvede  til,  uden  at  skjænke  det  en 
Tanke !» 

« Jamen,  kjære  Ven,^  udbrød  Teisen  med  et  glæde- 
straalende  Smil,  «det  er  jo  brillant,  saa  har  Du  jo  ganske 
forandret  Dig!» 

«Kun  sigter  jeg  ikke  saa  hoit  som  Du,  —  jeg  kjedes 
ved  Tanken  om  din  Samfundsstige:  Student,  Candidat,  Assi- 
stent, Fuldmægtig,  Kontorchef,  Departementschef  og  — 
færdig,  død,  Kadaver,  rigtignok  et  Kadaver  med  Titler,  et 
dekoreret  Kadaver,  men  dog  et  ligesaa  sikkert  Bvtte  for 
Jordens  Kryb  som  en  gammel,  død  Kat.  Nei,  jeg  vil 
finde  mig  et  Hul  herhjemme,   hvori  jeg  kan  afvente  Knokkel- 


10 

mandens  Komme;  den  Fyr  svigter  heldigvis  ikke,  og  da 
det  jo  ikke  ansees  for  passende  at  dø  af  Sult  i  det  om- 
talte Hul,   maa  jeg  til  at  søge  mig  en  Stilling. » 

«Men*  Du  har  jo  Penge  —  Du  arvede  jo  en  stor 
Formue. » 

*  '<For  det  Første  var  den  ikke  saa  stor,  og  for  det 
Andet  har  jeg  brugt  den  til  Indkjøb  af  den  efter  din 
Mening  saa  overordentlig  glædelige  Forandring  i  Livs- 
anskuelse. Der  er  kun  en  4000  tilbage,  og  din  mathe- 
matiske  Viden  vil  sige  Dig,  at  4  pCt.  Rente  heraf  er 
160  Kr.,  hvilket  Beløb  ikke  engang  slaaer  til  til  de  Ci- 
garer, jeg  ryger  om  Aaret. 

«Føi  for  den  Lede  --  er  Du  fattig !»  udbrød  Teisen 
med  et  forskrækket  Udtryk.  <Det  er  den  værste  af  alle 
Laster.  Og  jeg,  som  endnu  imorges  henviste  en.Arbeids- 
mand,  der  bad  mig  om  Hjælp,  til  Dig  som  den  hjemkomne 
Nabob,   da  mit  Budget  altid  viser  Underbalance !» 

Efter  en   Pause  fortsatte  han: 

« Hvordan  er  Du  egentlig  i  Familie  med  Arvingen  til 
Næsborg  ?» 

«Aa,  det  er  langt  ude,  min  Moders  Broder  var  gift 
med  en  Søster  til  Tante  Harriet.  Hvorfor  spørger  Du 
om   det?» 

« Fordi  Du  maa  tænke  paa  at  gjøre  som  jeg:  gifte 
Dig  med  en   Formue. » 

-Inden  jeg  reiste,»  svarede  Hugo  i  en  underlig  drøm- 
mende, melankolsk  Tone,  var  der  Noget,  som  hed  Æres- 
følelse; er  den  gaaet  af  Brug,  medens  jeg  var  borte?  Det 
eneste  Positive,  der  er  levnet  mig,  er  Følelsen  af  mit  eget, 
rigtignok  meget  relative  Menneskeværd;  den  maa  Du  ikke 
ogsaa  tage  fra  mig,   saa  har  jeg  slet  Intet  tilbage. » 

«Aa,  Du  med  dine  Phraser!  Du  skal  naturligvis  i 
Sommer  ned  paa  Næsborg,  hvor  der  vil  blive  opført  det 
yndigste  Proverbe.  Personliste:  Sahra  Anker,  18  Aar, 
smuk,  pikant,  styrtende  rig  og  med  de  fineste  Forbin- 
delser; Hugo  Stelling,  50  Aar,  skjøn  som  en  østerlandsk 
Adonis,  aandrig  som  Apollo  og  fattig  som  en  Kirkerotte. 
Venit,   vidit,   vicit,   —    og    han    bliver  det   lykkeligste  Men- 


V 

neske  under  Solen!  Luften  fra  Urskoven  hænger  endnu  i 
Klæderne  paa  Dig,  og  naar  man  er  vant  til  at  jage  Kroko- 
diller, er  det  en  Overgang  at  skulle  sætte  Snarer  for  en 
lille  dansk  Pige,  men  vent  blot,  det  vil  ikke  vare  længe, 
inden  Du  er  akklimatiseret. » 

«Du  er  bleven  ganske  fordærvet,  medens  jeg  var 
borte, »   sagde  Hugo  med  Bitterhed. 

Der  var  i  det  Hele  kommen  en  irriteret  Tone  ind  i 
deres  Samtale,  og  Carl  udbrød  nu  vred: 

«Jeg  vil  gjøre  Dig  opmærksom  paa,  at  Du  ikke  er 
fri  for  at  krænke  mig,  Stelling!  —  Gud  veed,  hvad  Du 
bilder  Dig  ind  med  dine  barnlige  Forestillinger  om,  at  vi 
herhjemme  skulde  have  et  <Hul  til  at  dø  i»  beredt  for 
Dig.  Ja,  paa  Ladegaarden  kan  Du  komme,  men  ellers  er 
der  ingen  Huller  til  Dig,  medmindre  Du  ligesom  jeg  tager 
Dig  en  Omgang  paa  Samfundets  Prokrustesseng.  Ogsaa  her 
slaaer  Darwins  Theori  til:  paa  Ens  Gang  gjennem  Verden 
er  der  en  staaende  Kamp  mellem  de  forskjellige  Egenskaber 
og  Udviklingsmuligheder  i  Ens  Indre,  og  ved  Kvalitetsvalg 
seire  de,  som  have  Udsigt  til  at  trives  bedst  under  de  til- 
fældige moralske  og  sociale  Naturforhold,  som  Ens  Om- 
givelser, in  casu  Kjøbenhavn  og  Danmark,  i  Øjeblikket 
frembyde.  Fødes  man,  aandelig  talt,  i  en  Sumpegn,  maa 
man  anskaffe  sig  Storkeben,  og  skal  man  finde  sin  Føde 
under  Jorden,  maa  man  lægge  sig  efter  Græviingepoter. 
Seneca  sagde  allerede  for  1800  Aar  siden:  « Vivere  militare 
est>',  paa  Dansk:  Livet  er  en  Kamp,  og  man  skal  slaaes 
dygtigt,  inden  man  naaer  det  af  Dig  omtalte  Hul.  Hvor 
vil  Du  gaa  hen  med  dine  Phraser  om,  hvad  der  er  Dig 
helligt,  Bevarelsen  af  din  Personlighed,  Følelsen  af  eget 
Værd,  og  hvad  veed  jeg;  hvis  Du  slutter  Dig  til  et  Parti, 
—  og  det  er  saa  godt  som  nødvendigt,  hvis  man  vil  frem 
her  i  Landet,  —  vil  Du  af  Lederne  erfare,  hvad  der  skal 
være  Dig  helligt,  og  hvadenten  Du  er  Høire,  Venstre  eller 
Socialist,  vil  Du  ved  Leilighed  faae  Lov  at  gaa  i  Procession 
og  vræle  Dig  hæs  derfor,  men  forresten  blæse  de  Dig  et 
Stykke.  Du  kan  være  ganske  vis  paa,  at  Samfundet  staaer 
saa   uendeligt  ligeglad  overfor  det  Spørgsmaal,    om   Du   be- 


$2 

varer  din  Personlighed  eller  ikke,  og  det  ganske  simpelt 
af  den  Grund,  at  passer  den  ind  paa  sin  Plads,  bliver  Du 
accepteret  og  i  modsat  Fald  sparket  væk.  Dixi.'^Og  lad 
os  saa  forresten  ikke  blive  Uvenner  den  første  Dag  vi 
træffes, »  tilføiede  han  godmodigt  og  rakte  Haanden  frem, 
som  Hugo  taus  modtog,  thi  han  folte  sig  baade  frastødt 
og  bedrøvet*  ved  den  Forandring,  der  var  foregaaet  med 
Vennen.  % 

Da  Klokken  var  nær  fire,  reiste  Hugo  sig,  og  Carl 
fulgte  ham  ned  til  Damperen.  Ved  at  hore,  hvem  Besøget 
gjaldt,  udbrød   denne: 

«Seer  Du,  Dahl  er  netop  En  af  dem,  jeg  talte  om 
for,  for  hvis  Skvld  jeg  gjerne  gaaer  ti  Mil.  Han  er  ung 
endnu  og  ender  paa  Samfundets  Høider;  han  er  meget 
langt  fra  at  være  noget  Lys,  men  det  gjør  ikke  noget,  thi 
han  bærer  Selvforgudelsens  og  Frækhedens  Talisman  hos 
sig;  han  er  Indehaver  af  den  store  Kunst  at  kunne  bilde 
Folk  ind,  at  han  er  uundværlig,  og  han  har  et  udmærket 
Greb  paa  at  exploitere  det  Faktum,  at  den  naturligste  Stil- 
ling for  allerstørste  Parten  af  Menneskeslægten  er  at  ligge 
paa  Maven.  Det  Phænomén  viste  sig  allerede  i  Skolen: 
husker  Du,  naar  der  skulde  dannes  en  Komité  i  vor 
Klasse  i  et  eller  andet  Øiemed,  enten  en  Fest  eller  en 
Indsamling  eller  Hvadsomhelst,  saa  vare  Sørensen  og  Graae 
altid  selvskrevne,  skjøndt  de  vare  to  dybtsunkne  Under- 
maalere;  hvor  ufatteligt  det  end  er:  det  faldt  ikke  En  af 
os  ind  at  spørge,  hvorfor  det  altid  netop  skulde  være 
dem;  det  fulgte  af  sig  selv,  og  Grunden  var,  at  det 
Humbugsagtige  allerede  da  var  saa  udviklet  hos  dem,  at 
det  tvang  os  Andre  til  Underdanighed.  Ganske  saaledes  i 
Livet;  denne  Dahl  har  været  paa  Tale  til  Rigsdagsvalg  og 
som  Borgerrepræsentant;  der  er  ikke  et  Aktieselskab,  af 
hvis  Bestyrelse  han  ikke  er  Medlem;  han  er  Repræsentant 
i  Bankraadet  hist  og  Revisor  i  Sparekassen  her;  vil  nogle 
Fruentimmer  lave  en  Velgjørenhedsbazar  eller  nogle  Mænd 
samle  ind  til  et  offentligt  Mindesmærke,  skal  der  indbydes 
til  Bidrag  til  en  ny  Kirke  eller  et  Fæstningsværk,  Alle 
styrte    de    forst    og    fremmest   til    H.   C.   Dahl  &   Co.,    han 


maa  forrest  blandt  Navnene,  ellers  duer  det  ikke.  —  Xaa, 
Farvel  min  Ven,  og  tænk  nu  lidt  over  den  sociale  Philo- 
sophi,  jeg  har  doceret  for   Dig  idag.      — 

Da  Hugo  kom  ombord,  kunde  han  ikke  opdage  den 
saa  stærkt  efterspurgte  Mand,  men  i  sidste  Øieblik,  da  Af- 
gangssignalet var  givet,  og  « Landgangen »  kastet  af,  kom 
en  Droche  i  skarpt  Trav  om  Hjørnet  af  Herluf  Trollesgade, 
og  i  den  sad  Dahl  med  Gulduhret  i  Haanden  og  med  en 
Mine,  der  for  Enhver  ombord,  der  var  kjendt  med  det 
engelske  Sprog,  saa  tydeligt  som  noget  sagde:  'Time  is 
money».  Tyve  Hænder  bleve  rakte  ud  fra  Venner  og 
Bekjendte,  og  paa  Alles  Ansigt  saae  man  et  ærbødigt  be- 
undrende Smil,  hvori  man  læste:  «Hvis  den  danske  Han- 
delsstand bestod  af  mange  Kapaciteter  som  denne,  vilde 
vor  Guldalder  vende  tilbage. » 

Grossereren,  der  betraadte  Dækket  med  samme  Mine, 
som  Chefen  paa  en  Orlogsmand  sin  Skandse,  gik  hen  til 
Hugo,  idet  han  uddelte  mere  eller  mindre  naadige  Hilsener 
til  Høire  og  Venstre. 

«De  er  nok  saa  god  at  klare  Dem  selv  ud  til  Taarbæk, 
Hr.  Stelling, »  sagde  han.  «For  at  spare  Tid  paa  Kon- 
toret pleier  jeg  nemlig  at  give  en  Slags  Audients  ombord, 
og,   De  veed,   Forretninger  fremfor  Alt!» 

Hugo  bukkede  samtykkende,  inderlig  taknemmelig  mod 
Skjæbnen  for  denne  lille  Begunstigelse;  Hr.  Dahl  gav  ved 
en  Haandbevægelse  Adgang  til  sin  Person,  og  forskjellige 
Passagerer,  der  havde  holdt  skarpt  Udkig  efter  dette  Øie- 
blik, kappedes  om  at  faae  ham  i  Tale. 

Det  var  en  Sommereftermiddag  med  en  blaa  Himmel, 
saa  fast  bygget  fra  Horizont  til  Horizont,  som  var  det  et 
Laag,  der  var  sat  over  En;  ikke  en  Sky  var  at  se,  ikke 
en  Vind  rørte  sig  —  kun  den  Luftning,  Skibets  Fart 
frembragte,  bar  lidt  Kjøling  ombord  —  og  høit  oppe  sad 
Solen  og  brændte.  Hugo  stod  en  Stund  og  iagttog  den 
kjendte  Kyst;  saa  stirrede  han  ned  i  det  klare,  grønne 
Vand,  hvor  man  dybt  under  den  speilblanke  Overflade  saae 
Tangbuskene  hvile  i  høitidelig  Ensomhed,  men  han  kunde 
ikke  fange  nogen  Stemning,   hvorhen  han  saa  vendte  Øinene; 

Hugo  Stelling.  5 


54 

tom  og  forladt  følte  han  sig,  det  var  ham,  som  hørte  han 
ikke  hjemme  i  denne  Verden,  og  det  uagtet  han  seilede  hen 
over  det  elskede  Sund,  som  han  saa  tidt  havde  tryllet  frem 
i  sin  Erindring  langt  borte  nerfra  —  nu  stod  han  her,  træt 
og  trist  tilmode.  Solen  stirrede  med  ubarmhjertig  Energi 
ned  paa  det  overfyldte  Dæk,  og  den  muntre  Sladder  mellem 
de  mange,  ham  saa  ligegyldige  Mennesker,  der  glade  vendte 
Byen  og  Forretningerne  Ryggen  og  længtes  mod  Middags- 
bordet og  Cigaren  i  Hængekøien  bagefter,  gjorde  ham  ilde 
tilpas  —  han  fornam  sin  Tankegangs  Ensomhed  midt  i  al 
denne  sorgløse  Ladenstaatil  som  en  Lidelse.  Han  søgte  ind 
under  Skibets  Overdæk  og  satte  sig  paa  en  Bænk  ved  Ma- 
skinen ;  her  var  dog  Skygge  og  ingen  Passagerer.  Han,  der 
i  Dage  og  Uger  ad  Gangen  saa  at  sige  ikke  havde  vexlet 
noget  Ord  med  andre  menneskelige  Væsener,  følte  sig  nervøst 
udmattet  af  selv  at  tale  og  høre  Andre  tale,  og  hertil  kom 
alle  de  Indtryk  og  Stemninger,  der  havde  bestormet  hans 
Indre  siden  Ankomsten  igaar.  Med  Bitterhed  mindedes  han 
Samtalen  med  Teisen,  den  Natur,  han  i  sin  Tid  havde  sluttet 
sig  til,  fordi  han  mellem  alle  de  andre  Gjennemsnitsmennesker 
i  ham  troede  at  have  fundet  en  Undtagelse,  og  hvilke  An- 
skuelser var  han  saa  havnet  i!  Han  ækledes  ved  Tanken. 
Saa  tænkte  han  paa  hende,  han  snart  skulde  se,  og  som 
var  lykkelig  i  Dahls  Arme  —  nu  fortrød  han  bittert,  at  han 
havde  modtaget  Indbydelsen.  Hans  Blik  faldt  ned  i  Maskin- 
rummet, hvor  de  vældige  Cylindre  vuggede  frem  og  tilbage, 
og  Stempelstængerne  regelmæssigt  bevægede  sig  op  og  ned, 
op  og  ned,  og  allerdybest  saae  han  de  sorte  Fyrbødere  som 
mystiske  Aander  smække  Dørene  til  Ildstederne  op  og  i  og 
kaste  Kul  ind  i  Flammerne,  der  hvæsende  modtoge  og  for- 
tærede dem,  som  et  vildt  Dyr  i  Buret  sin  Føde.  «Naar 
Ilden  slukkes  dernede, »  tænkte  han,  « standser  Skibets  Hjerte- 
slag, og  det  ligger  stille  —  dødt.  Ogsaa  inde  i  mig  er  der 
ukjendte  Kræfter,  der  holde  Mekaniken  i  Gang,  og  jeg  maa 
løbe  som  Skibet  --  hvorlænge  —  hvorlænge?»  Bedøvet 
af  Trætheden,  Varmen  og  Maskinens  ensformige  Stønnen 
faldt  han   i   Søvn. 


FRU  H.  C.  DAHL  &  CO. 


Hugo  følte  sig,  trods  den  umagelige  Bænk,  styrket  og 
lettet  af  Søvnen,  da  han  vaagnede,  kort  førend  Skibet 
lagde  til  ved  Taarbæks  Anløbsbro;  han  gjorde  et  forfriskende 
Toilette  nede  i  Kahytten  og  skyndte  sig  op  paa  Dækket, 
hvor  Grosserer  Dahl  ventede  ham. 

Paa  Strandveien  ud  for  Skrænttrappen  holdt  et  Pony- 
kjøretøi  med  et  Forspand  af  to  smaa  Nordbagger.  I  Vognen, 
med  Tømmen  i  venstre  Haand,  sad  en  Dame  i  et  elegant, 
lysegraat  Toilette,  medens  en  Groom  stod  ved  Hestenes 
Hoveder.  Idet  Dahl  og  Hugo  betraadte  Strandveien,  gjen- 
kjendte  den  Sidste  strax  Camilla  i  den  ventende  Dame. 
En  voldsom  Hjertebanken  greb  ham,  og  han  snappede  efter 
Veiret,  idet  det  raabte  høit  inde  i  ham:  «Dér  sidder  hun, 
din  Ungdoms  onde  Engel ! »  men  han  fik  strax  Magten  over 
sig  selv  og  gjorde  med  et  Blik  den  Iagttagelse,  at  hun 
var  temmelig  uforandret  trods  de  27  Aar,  lidt  fyldigere  i 
Figur  og  Ansigtsoval,  mere  selvsikker  i  sin  Holdning,  og 
med  noget  vist  stivt  og  dødt  i  Udtrykket,  som  hun  sad 
der  og  adspredt  slog  med  Pidsken  ned  i  Støvet  paa  Veien, 
fra  hvilken  der  hver  Gang  reiste  sig  en  lille  Sky,  men 
ellers  saa  ganske  den  Camilla,  han  havde  kjendt  og  elsket 
saa  høit. 

Da  Dahl  paa  Afstand  sagde:  «Du  kommer  selv,  Ca- 
milla, det  var  smukt  af  Dig,»  dreiede  hun  ligegyldigt  Ho- 
vedet med  et  vanemæssigt  Smil,  der  viste  en  Række  deilige 


5& 

Tænder,  men  da  hun  fik  Øie  paa  Hugo  forsvandt  Smilet, 
og  hun  skiftede  Farve.  Ansigtet  fik  et  Udtryk  af  Energi, 
som  om  hun  greb  til  Yaabegi    og    rustede    sig   til   Forsvar. 

«Jeg  har  bragt  en  Gjæst  med  —  kjender  Du  denne 
Herre  ?» 

«Hr.  Stelling,  saa  vidt  jeg  erindrer, »  svarede  hun 
med  en  næppe  synlig  Hovedboining,  som  Svar  paa  Hugos 
ærbødige  Hilsen.  , 

«Jeg  antog,  at  det  vilde  fornoie  Dig  at  forny  Be- 
kjendtskabet  med  en  af  de  gamle  Gjæster  fra  dine  For- 
ældres  Hus.» 

« Naturligvis  —  en  stor  Fornoielse,»  sagde  hun  af- 
maalt  og  med  en  hovmodig  Mine,  der  endog  vakte  hendes 
Mands  Opmærksomhed,  saa  han  begvndte  at  faae  en  stærk 
Forestilling  om,  at  Fornoielsen  ikke  var  saa  overmaade  stor. 

«Jeg  er  Fruen  taknemmelig,    fordi   De  erindrer  mig, 
sagde  Hugo  utvungen.       «Jeg   kom    forst    hertil    igaar,    og 
Fruen  er  en  af  de  første  Damer,  jeg  har  den  Ære  at  tale 
med  i   mit  Fædreland. 

«Saa  maa  Du  være  meget  elskværdig,  Camilla, »  ind- 
skjod  Grossereren,  der  satte  stor  Pris  paa  at  vise  sin  Kones 
Skjonhed  frem  og  ærgrede  sig  over,  at  hendes  Væsen  i 
dette  Øieblik  var  saa  frastødende  og  uklædeligt.  Du 
bliver  jo  paa  en  Maade  Repræsentant  for  den  danske  Kvinde 
og  maa  hævde  Nationens  Ære.* 

«Jeg  skal  gjøre  mit  Bedste,:-'  svarede  hun  stadig  kold 
og  uden  et  Smil.  « Lykkes  det  ikke,  er  det  en  afskylig 
Hovedpines  Skvld. 

«Aa,  har  Du  nu  din  Hovedpine  igjen, »  udbrød  Manden 
gnaven,  thi  denne  Sygdomsform  hos  Gemalinden  spillede 
en  uforholdsmæssig  stor  Rolle  i  deres  Ægteskab,  og  Dahl 
vidste  af  Erfaring,  at  naar  dette  Kaart  blev  meldt,  kunde 
han  lige  saa  gjerne  sige  Pas.  «Lad  os  saa  komme  afsted, 
jeg  er  sulten. » 

«Det  er  bedst,  Du  kjører  Hestene,  Dahl,»  sagde  hun 
og  flyttede  sig  hen  tilvenstre. 

« Herregud,  Camilla,  saa  skal  vor  Gjæst  sidde  bag- 
lænds paa  det  smalle  Sæde.» 


M 

<Du  maa,  jeg  kan  ikke  taale  det.» 

«Bryd  Dem  dog  bare  ikke  om  mig,  Hr.  Grosserer, » 
sagde  Hugo  smilende,  «jeg  har  paa  mine  Reiser  benyttet 
værre  Befordringer  end  denne,  forsikkrer  jeg  Dem.» 

Herrerne  toge  Plads  i  Vognen,  Groomen  sprang  op  i 
det  lille  Tjenersæde,  og  de  kjørte  afsted.  Grossereren,  der 
vilde  bøde  paa  Fruens  Taktløshed,  førte  hele  Konversa- 
tionen, medens  de  to  Andre  hver  tænkte  paa  sit.  Hugo 
var  roligere,  end  han  havde  troet  muligt,  og  han  følte  sig 
ganske  den  Opgave  voxen,  han  havde  stillet  sig:  at  vise 
hende,  at  det  var,  som  havde  han  aldrig  kjendt  hende,  men 
hendes  Adfærd  forvirrede  ham  i  høi  Grad.  Han  havde 
siden  igaar  hundrede  Gange  spurgt  sig,  hvorledes  hun  vilde 
optræde.  Vilde  hun  med  en  Verdensdames  Lethed  ganske 
negligere  hin  Episode,  eller  vilde  hun  atter  kaste  Garn  for 
hans  Fod,  eller  vilde  hun  lægge  Anger  for  Dagen  ?  I  et- 
hvert af  disse  Tilfælde  vidste  han,  hvad  han  havde  at  gjøre, 
men  den  Holdning,  hun  nu  indtog,  kunde  han  slet  ikke 
forstaa  —  var  det  ikke  ham,  som  havde  lidt  en  himmel- 
raabende  Uret,  og  hende,  der  var  Forbrydersken,  og  dog 
sad  hun  dér  og  stirrede  mørkt,  ligesom  fortørnet,  ud  for 
sig,  som  om  Forholdet  var  omvendt. 

De  vare  saa  tæt  ved  hinanden  i  Vognen,  at  det  vilde 
være  anstødeligt  at  iagttage  hende,  og  dog  forvildede  hans 
Øine  sig  hvert  Øieblik  fra  Grossererens  kjedsommelige  An- 
sigt over  til  hendes.  Smuk  var  hun  med  den  hvide  Flors 
Hat  over  det  kastaniebrune  Haar,  der  i  en  mægtig  Knude 
var  samlet  i  Nakken,  den  fint  bøiede  lille  Næse  med  de 
sensibelt  bevægelige  Næseboer,  den  vidunderligt  formede, 
runde  Hage,  Munden  med  de  svulmende  Læber,  den  blod- 
varme Rødme  i  de  fyldige  Kinder  og  den  skjære,  hvide 
Teint,  over  hvilken  Sol  og  Søluft  havde  lagt  sin  sunde,  friske 
Tone,  og  saa  disse  graa  Øine,  han  kjendte  saa  godt,  der 
kunde  sige  saa  meget,  og  som  nu  vare  saa  tause.  Om- 
ridsene af  hendes  Figur  listede  sig  ind  i  hans  Bevidsthed, 
medens  han  tvang  sig  til  med  Iver  at  undersøge  Villaerne 
langs  Veien ;  de  Former,  den  stramt  siddende  Kjole  røbede, 
forekom    ham    skjønnere    end    dem,    han    huskede    hos    den 


unge  Pige;  der  var  noget  hedensk  gudindeagtigt  i  den 
Maade,  hvorpaa  hun  hvilede  tilbagelænet  med  Parasolen  i 
sin  lille  Haand  med  den  fine,  graa  Handske,  medens  Brystets 
runde  Linier,  i  Sommerheden  bevægede  sig  op  og  ned. 
Uden  at  han  mærkede  det,  gled  han  ind  under  en  fremmed 
Indflydelse,  og  han  greb  sig  pludseligt  i  at  føle  en  bræn- 
dende Længsel  efter  at  mane  det  kjendte  Blik  frem  i  hendes 
Øine,  det  kjendte  Smil  frem  paa  hendes  Læber.  Hurtigt 
fangede  han  sine  vildsomme  Tanker  ind,  og  medens  han 
tvang  sig  til  at  lytte  til  et  harmfuldt  Angreb,  Grossereren 
netop  i  dette  Øieblik  i  Anledning  af  Støvet  rettede  mod 
de  Autoriteter,  hvem  Vandingen  af  Strandveien  paaligger, 
talte  han  med  sammenbidte  Tænder  til  sig  selv  og  sagde: 
Falder  Du  atter  denne  Kvinde  tilfode,  vil  jeg  foragte  Dig 
dybere,   end  jeg  troede,   man  kunde  foragte  et  Mennesker 

Vognen  rullede  gjennem  den  rummelige  Indkjørsel,  uden 
om  Græsplainen  med  den  store  Broncefigur,  hen  foran  Por- 
talen, og  Camilla  traadte  ud  uden  at  modtage  Hugos  til- 
budte Haandsrækning.  Medens  hun  gik  ind  i  den  lyse, 
prægtige  Villa,  forte  Dahl  sin  Gjæst  hen  i  et  Hjørne  af 
Gaarden,  hvor  en  treaars  Dreng  var  ivrigt  beskjæftiget  med 
at  grave  i  Gruset,  medens  et  Pigebarn  paa  halvandet  Aar 
fra  sin  Vogn  fulgte  hans  Virksomhed  med  Øinene;  en  kjøn 
Barnepige  i  en  pyntelig  Hedebodragt  stod,  blussende  af 
Varme,  og  saae  til,  idet  hun  viftede  sig  med  et  Skræppe- 
blad. Børnene,  der  vare  i  hvide  Piquets  Dragter,  havde 
arvet  Faderens  Ydre:  det  røde  Haar,  de  uskjønne  Træk 
og  den  blegmatte,   fregnede  Teint. 

«Hans  Christian,  kom  herhen  og  hils  paa  den  frem- 
mede Herre,  sagde  Grossereren,  men  Hans  Christian  saae 
blot   flygtigt  op   og  vrissede:     -Jeg  har  ikke  Tid. > 

«De  seer,»  fortsatte  Dahl,  idet  han  med  Stolthed 
pegede  paa  sin  Førstefødte,  «at  Sønnen  har  arvet  sin  Faders 
Energi.  Han  er  bestemt  til,  naar  jeg  engang  bliver  gam- 
mel eller  er  død,  at  tiltræde  Firmaet  H.  C.  Dahl  &  Co., 
saaledes  som  jeg  i  sin  Tid  tiltraadte  det  efter  min  Fader. 
Det  gaaer  hos  os  som  i  Fyrstehusene:  Kongen  er  død, 
Kongen   leve.     Hun  her,-    og  han  kneb  sin  Datter  i  Kinden, 


39 

i  hvilken  Anledning  hun  saae  meget  misfornøjet  ud,  « hedder 
Gyda.»  Han  bøiede  sig  ned  over  hende  for  at  kysse 
hende,  men  hun  vendte  Hovedet  bort  og  gav  sig  til  at 
brøle  ganske  almægtigt:  Det  var  aabenbart,  at  Hr.  Dahls 
stive  Forretningsansigt  ikke  gjorde  samme  Lykke  hos  hende 
som  paa  Børsen. 

«To  nydelige  Børn,»  sagde  Hugo  for  at  sige  Noget, 
og  dermed  gik  de  ind.  En  Tjener  anviste  ham  et  Toilette- 
værelse,  medens  Dahl  gik  op  ad  Trappen  til  det.  ægte- 
skabelige Sovekammer,  hvor  hans  Hustru  var  ifærd  med 
at  ordne  sit  Haar. 

«Du  synes  ikke  om  Besøget,  mærker  jeg, »   sagde  han. 

«Jeg  har  aldrig  sværmet  for  Hr.   Stelling.» 

«Da  syntes  jeg  dog,  at  han  en  Tid  var  din  Favorit.« 

«Saa  syntes  Du  feil,»  svarede  hun,  idet  hun  kastede 
et  haanligt  Blik  til  Grossereren,  der  var  beskjæftiget  med 
Friseringen  af  sine  Whiskers,  hvilke  Prydelser  han  betrag- 
tede i  Speilet  med  øiensynlig  Tilfredshed.  Han  saae  ikke 
hendes  Øiekast,  ellers  vilde  han  uden  Vanskelighed  kunne 
have  læst  deri:  Hvor  tør  Du  —  Du  —  bede  Mennesker 
herhjem,  som  Du  troer,  jeg  har  Godhed  for?  Dahl,  der 
følte  sig  i  lige  saa  sikker  og  uantastelig  Besiddelse  af  sin 
Kone,  som  af  selve  sine  røde  Bakkenbarter  —  Børsens 
Stolthed   —   sagde  nu  med  en   Panderynkning: 

«Jeg  maa  imidlertid  paa  det  Bestemteste  udbede  mig, 
at  Du  behandler  ham  ialtfald  med  Høflighed.  Han  er  vel- 
havende og  har  rimeligvis  en  Fremtid  for  sig,  ikke  at  tale 
om,  at  han  er  en  Neveu  af  Kammerherreinde  Anker  til 
Næsborggods,  saa  det  er  mig  om  at  gjøre,  ikke  at  skabe 
mig  en  Fjende  i  ham.  Desuden  kan  jeg  ikke  staa  mig 
ved,  at  Fruen  her  paa  « Landlyst »  gjør  en  uheldig  og  fra- 
stødende Figur,  da  Du  ellers  saa  fordømt  godt  veed,  hvor- 
ledes Du  skal  gjøre  en  god!» 

•<Du  kan  jo  lade  ham  se  dine  Malerier,  dine  Antik- 
sager og  alt  det  Andet,  saa  kan  jeg  vel  nok  idag  slippe 
for  at  blive  forevist  som  et  af  Numrene  i  dit  Kunstkabinet. » 

«Du  veed,  at  Selvbeherskelse  er  en  af  de  Egenskaber, 
jeg  roser  mig  af,    og  det  skal  ikke  lykkes  Dig   at   irritere 


4o 

mig.  Men  husk  som  sagt  mine  Ord.»  Og  dermed  gik 
han,  idet  han  i  Hovedet  gjorde  en  fornærmet  Kalkule  over, 
hvad  denne  Dame  aarligt  stod  ham  i  som  Udstillingsgenstand. 

Hun  dvælede  et  Øiebrtk  og  stirrede  paa  sit  Billede 
i  Speilet,  som  kunde  det  være  en  Fremmeds;  hendes  Blik 
var  -spørgende,  som  søgte  hun  Noget.  Saa  smilede  hun 
aandsfraværende,  satte  en  Blomst,  en  purpurrød  Rose,  i 
Haaret  og  gik  ned. 

Hugo,  der  af  Tjeneren  var  vist  ind  i  den  mod  Søen 
vendende  Havestue,  havde  imidlertid  begyndt  paa  det  Kursus, 
enhver  ny  Gjæst  paa  « Landlyst  maatte  gjennemgaa  under 
Hr.  Dahls  Veiledning.  Dette  Individs  Forestilling  om  hans 
centrale  Position  og  Betvdning  i  Verdensaltet  afspeilede  sig 
i  hans  Opfattelse  paa  alle  Omraader,  ogsaa  ligeoverfor 
Natur  og  Kunst.  Uagtet  han  —  handels-  og  børsmæssigt 
seet  —  dvbt  foragtede  disse  to  Begreber,  var  han  dog 
deres  naadige  Beskytter,  da  han  havde  bragt  i  Erfaring, 
at  andre  Landes  Handelsmatadorer  interesserede  sig  for 
dem.  I  og  for  sig  var  Soen  for  ham  kun  en  sindrig  ud- 
tænkt Forbindelse  mellem  de  handlende  Nationer,  men 
alligevel  sagde  han  i  dette  Øieblik  med  en  utrolig  affekteret 
Røst,   idet  han  demonstrerede  med  den  høire   Haand: 

«Jeg  vil  bede  Dem  betragte  Udsigten.  Her  nedenfor 
Skrænten  breder  Øresund  sig,  den  smalle  Grændse,  over 
hvilken  to  Nationer  række  hinanden  Haanden,  dér  til- 
venstre  seer  De  Hveen  hæve  sig  af  Bølgerne,  og  i  Bag- 
grunden fortoner  Sverrig  sig;  langt  mod  Nord  skimter 
man  Kronborg  og  <Kårnan:  .  Dette  Syn  koster  mig  4000  Kr. 
om  Aaret  for  de  Par  Maaneder,  vi  have  Sommer,  men  jeg 
fortryder  det  ikke,  det  er  Pengene  værd.» 

Han  talte,  som  om  det  Hele  var  opfundet  og  ind- 
rettet for  hans  Skyld,  saa  at  det  vilde  forsvinde  som  et 
Fata  morgana,   naar  han  holdt  op  at  interessere  sig  derfor. 

Fruen  viste  sig,  Tjeneren  meldte,  at  der  var  serveret, 
og  man  gik  ind  i  Spisestuen.  Da  den  dybtrødmende  Bur- 
gunder funklede  i  de  slebne  Glas,  hævede  Dahl  sit  og 
hilste  Hugo  med  et  « Velkommen  paa  Landlyst »,  men  for- 
øvrigt   herskede    der    i    Begyndelsen    Taushed,    da   de  Alle 


41 

vare  gaaede  til  Bords  med  den  Appetit,  som  ikke  er  snak- 
som. Det  varede  dog  ikke  længe,  før  Passiaren  saa  smaat 
begyndte,  og  snart  var  Hugo  den  Enetalende  med  Skil- 
dringer og  Anekdoter  fra  sine  Reiser,  kun  af  og  til  op- 
muntret ved  et  Spørgsmaal  fra  Grossereren,  der  befandt 
sig  overmaade  vel  ved  paa  een  Gang  at  faae  sin  Mave 
fyldt  med  Mad  og  sin  Phantasi  med  Billeder  allevegnefra. 
FYuen  sagde  ikke  et  Ord.  Hugo  var  i  en  underlig  feber- 
agtig Sindsstemning,  der  yderligere  stimuleredes  af  "Vinen; 
det  var  ham  umuligt  at  unddrage  sig  Paavirkningen  af 
den  ligeoverfor  ham  siddende  Kvinde  —  ikke  saaledes  at 
forstaa,  at  han  paany  troede  sig  indtaget  i  hende  —  ingen- 
lunde —  tvertimod  —  men  han  følte  en  uimodstaaelig 
Trang  gjære  i  sig,  som  pinte  ham,  fordi  den  forekom  ham 
uværdig,  og  som  dog  drev  ham  ustandselig  fremad:  han 
maatte  voxe  sig  stor  i  hendes  Øine  og  stille  denne  dumme 
Pralhans  i  Skygge,  der  i  hele  sin  Kjedsommelighed  lignede 
en  Coursliste  eller  et  Tabelværk  over  Ind-  og  Udførsel. 
Han  havde  ganske  vist  besluttet  at  vise  absolut  Ligegyldighed, 
men  den  Hævn  maatte  han  have:  hun  skulde  lære  at  kjende, 
hvad  hun  havde  tabt,  i  Modsætning  til  hvad  hun  havde 
vundet.  Hele  hans  Nervesystem  var  i  Svingning,  Idéer 
og  Indfald  mylrede  frem  i  Hovedet  paa  ham,  han  havde 
ikke  hele  sit  Liv  i  en  Time  talt  saa  meget  og  saa  godt, 
som  i  den,  Middagsmaaltidet  varede.  Hr.  Dahl  lo  flere 
Gange  høit  —  noget  ganske  usædvanligt  hos  denne  Dyrker 
af  engelsk  Stivhed  —  men  Hugo  brød  sig  kun  lidt  om 
hans  Bifald;  der  var  en  Mund,  hvor  han  begjærligt  spei- 
dede  efter  et  Smil,  der  var  et  Par  Øine,  han  søgte  med 
en  Iver,  der  ikke  stod  i  nogen  tænkelig  Forbindelse  med 
« absolut  Ligegyldighed »,  og  det  var  ikke  udelukkende 
den  hede  Vin,  der  farvede  hans  Kind,  naar  hun  af  og  til 
saae  over  paa  ham  med  Blikke,  som  dvælede  et  Øieblik 
i  hans,   forundrede  og  grundende. 

I  en  Pause  ved  Desserten  sagde  hun  med  blid  Klang 
i  sin  dybe  Stemme: 

«De  har  oplevet  meget,  kan  man  høre,  og  synes  at 
have  en  god   Hukommelse. » 


42 

Begge  Herrerne  studsede  ved  pludseligt  at  høre  hende 
tage  Ordet,   og  Hugo  svarede  hurtigt : 

«Ja,  for  hvad  der  er  værd  at  huske,  men  jeg  har 
ogsaa  Evnen  til  at  glemme,  skjøndt  den  Kunst  er  nok  saa 
svær  som  den  anden. » 

"  «Maa  jeg  klinke  med  Dem,  Hr.  Stelling, »  sagde  Ca- 
milla, idet  Jiun  løftede  sit  Madeiraglas,  «det  er  rigtigt, 
hvad  De  dér  sagde  —  saa  dreier  det  sig  blot  om  at  vide, 
hvad  der  bør  huskes,  hvad  glemmes. » 

Hugo  stødte  sit  Glas  mod  hendes  og  søgte  hendes 
Øine  for  at  finde  Forklaringen  til  Texten  paa  Bunden  af 
dem,   men  de  vare  sænkede. 

«Aa,  Frue,»  svarede  han,  «det  er  ikke  saa  vanske- 
ligt at  vide ;  man  husker  det  Gode  og  Smukke,  og  glem- 
mer det  Onde  og  Stygge,  troer  De  ikke,  det  er  det 
Korrekte. » 

«Jo,   det  er  det  vist,»   sagde  hun  stille. 

Grossereren  saae  under  denne  Samtale  meget  for- 
bauset    ud    og    undrede  sig  over  Kvindernes   Lunefuldhed. 

Lidt  efter  reiste  Husets  Frue  sig  og  gik,  medens 
Herrerne  bleve  siddende  ved  en  Flaske  Vin:  '<En  Vane, 
jeg  har  faaet  i  England, »  sagde  Dahl  vigtig.  De  toge 
Plads  i  to  magelige  Stole  henne  ved  det  aabne  Vindue, 
gjennem  hvilket  Havens  Blomsterduft  trængte  ind  i  Stuen, 
—  Hugo,  som  et  Bytte  for  forbauset  Anger,  naar  han 
tænkte  paa,  hvor  ganske  anderledes  Replikkerne  med 
Camilla  vare  faldne,  end  de  skulde  og  burde  —  men  han 
vilde   være  paa  sin   Post  — ■  fra  nu  af. 

Man  tændte  Cigarerne,  og  Grossereren  tog  Ordet; 
Bordets  Glæder  havde  sat  ham  i  en  animeret,  fortrolig 
Stemning,  ligesom  de  over  hans  Ansigt  havde  gydt  en 
svag  Rosakouleur,  der  ikke  stod  godt  til  det  ildrøde  Haar 
og  Skjæg. 

« Naturligvis, »  begyndte  han,  «maa  det  være  mor- 
somt at  foretage  en  saadan  Reise.  Jeg  kunde  jo  ogsaa 
gjøre  det  -  -  jeg  har  Raad  til  det,  men  jeg  kan  ikke 
være  borte  fra  min  Forretning,  hvor  alle  Traade  hvile  i 
denne  Haand,  som  De  seer  her.    Desuden  er  jeg  ærgjerrig; 


slaaer  De  op  i  Skattebogen,  vil  De  finde  mig  ansat  til  en 
Indtægt  af  55000,  men  jeg  vil  høiere  op.  Og  forresten,; 
tilføiede  han  og  strakte  Benene  mageligt  fra  sig,  «man 
har  det  jo  godt  herhjemme;  naar  man  sidder  med  en  Cigar 
til  500  pro  mille  og  et  Glas  Portvin,  der  staaer  En  i 
9  Kr.  Flasken,  har  man  ingen  Grund  til  at  klage.  Spørgs- 
maalet  er  blot,  om  man  fra  denne  fredelige  Tilværelse 
skal  lade  sig  rive  ind  i  det  offentlige  Livs  Malstrøm.  Der 
er  Tale  om  ved  Rigsdagsvalget  næste  Aar  at  stille  mig 
op  som  Kandidat  i  en  kjøbenhavnsk  Valgkreds,  og  jeg 
har  modtaget  meget  smigrende  Forespørgsler  i  saa  Hen- 
seende fra  forskjellige  Sider,  men  allerede  Hensynet  til 
min  Forretning  gjør  mig  det  vanskeligt  at  gaa  ind  derpaa. 
Jeg  sætter  selvfølgeligt  megen  Pris  paa,  at  man  saaledes 
lægger  for  Dagen,  at  man  anerkjender  mine  Evner  og 
min  Betydning,  og  jeg  forbeholder  mig  min  Stilling  til 
Sagen;  den  afhænger  væsentlig  af,  hvorledes  Oppositionen 
stiller  sig  til  den  Tid  —  kommer  Regjeringen  og  forlanger 
det  som  et  nødvendigt  Offer,  skal  det  blive  bragt  — 
H.  C.  Dahl  &  Co.  svigter  ikke  sit  Land.  A  propos,  De 
er  da  vel   Høiremand?» 

«Jeg  har  aldrig  interesseret  mig  for  Politik  og  har 
derfor  ikke  indtaget  noget  Standpunkt,  saa  meget  mere 
som  jeg  synes,  der  kan  siges  en   Del  baade  pro  og  contra. 

«For  Himlens  Skyld,  ingen  Halvhed  !  Tag  Deres  Hr. 
Fader  til  advarende  Exempel;  han  var  en  god  Høiremand, 
men  vilde  ikke  bøie  sig  under  Partidisciplinen  og  endte 
derfor  med  at  blive  annekteret  af  Venstre.  Forøvrigt  til- 
hører De  selvfølgeligt  os,  den  Devise,  der  er  indskreven 
paa  vor  Fane,  det  gamle  Dannebrog:  «Med  Gud  for 
Konge  og  Fædreland !»   vil  De  ogsaa  følge. » 

«Er  Grossereren  religieus?» 

«Ja,  naturligvis,  hvad  skulde  jeg  ellers  være?» 

«Nei  —  paa  en  vis  Maade,»  svarede  Hugo  og  saae 
med  en  Følelse  af  Misundelse  over  paa  sin  religieuse  Vært. 

«Af  de  tre  Ord  paa  vort  Program, »  fortsatte  Hr.  Dahl, 
«har  «Fædrelandet»  været  mig  det  kostbareste.  Jeg  har 
allerede   givet    5000   Kr.    til    Befæstningen,    og    Enden    er 


44 

ikke  endda,  men  jeg  er  stolt  over  at  have  kunnet  bringe 
min  Skjerv,  bære  min  lille  Sten  til  den  Mur,  der  skal 
beskvtte  vort  elskede  Danmark.  —  Ja,  De  kan  tro,  der 
gaaer  mange  Penge  med,  naa"r  man  skal  hævde  sin  Stilling 
som  Ghef  for  et  gammelt  Handelshus.  Som  nu  den 
Heinrich  Hansen  dér,  han  pegede  paa  et  Maleri,  der 
hang  over  Buffeten  ,  hvad  antager  De  den  koster  mig? 
;ooo  Kr.  !*—  og  hvad  er  saa  det  Hele:  en  Sal  med 
Flisegulv,  men  Dagen  'efter  Auktionen,  hvor  jeg  kjobte 
Stykket,  stod  mit  Navn  i  alle  Aviser,  H.  C.  Dahl  &  Co., 
;ooo  Kr. ,  Kunstelsker,  Mæcen,  og  det  maa  til,  forstaaer 
De  —  man  siger:  noblesse  oblige,  jeg  siger:  richesse 
oblige. 

Hugo,  der  folte  sig  mere  og  mere  ilde  tilpas  lige- 
overfor denne  selvbehagelige  Skrvder,  reiste  sig  lettet,  da 
Tjeneren  meldte,  at  Kaffen  var  serveret  nede  i  Lvsthuset 
ved  Stranden. 

Aa,  gjor  mig  den  Tjeneste  at  gaa  i  Forveien  og 
hold  min  Kone  med  Selskab, »  sagde  Grossereren,  idet  han 
gabende  satte  sig  til  Rette  med  Benene  oppe  paa  en  anden 
Stol.        Siig,  at  jeg  vil   hvile  mig  et  Øieblik. 

Da  Hugo  var  kommen  ned  ad  Skrænttrappen,  fandt 
han  Camilla  siddende  i  Verandaen  til  et  Trælvsthus  i 
chinesisk  Stil,  ifærd  med  at  skjænke  Kaffe  af  en  Sølv- 
kande. Hun  indbod  ham  til  at  tage  Plads  ved  sin  Side. 
Medens  han  overbragte  Mandens  Hilsen,  serverede  hun 
Kaffen  for  ham,  og  der  indtraadte  en  Pause,  der,  som 
alle  Pauser,  blev  pinligere,  jo  længere  den  varede,  uden 
at  det  vilde  falde  Hugo  ind,  hvorledes  han  skulde  komme 
over  den.  Hun  havde  ikke  seet  op,  og  der  var  noget 
tilknappet  over  hendes  Væsen,  som  bandt  hans  Tunge. 
Endelig  fik  han   sagt: 

« Gemalen  opfordrede  mig  til  at  holde  Fruen  med  Sel- 
skab —  jeg  maa  bede  Dem  undskylde,  at  jeg  forgjæves 
leder  efter  et  Konversationsemne ;  det  bor  vist  ikke  ske 
Nogen  her  i  Huset.  Jeg  er  i  dette  Øieblik  ligesaa  fattig 
paa  Ord,   som  jeg  er  det  paa   Penge. » 

Hvorledes?    Jeg  har  hort,   De  var  rig. » 


4^ 

«Men  det  er  en  Fejltagelse/  svarede  Hugo  og  til- 
føjede med  Bitterhed:  «Jeg  gjor  udtrykkeligt  opmærksom 
derpaa,  fordi  jeg  veed,  at  mange  Mennesker  lægge  særlig 
Vægt  paa  dette  Punkt. » 

Fattig  paa  Ord  er  De  ialtfald  ikke,»  sagde  Camilla 
koldt,  «det  viste  Deres  Veltalenhed  ved  Bordet,  men  det 
var  maaske  min  Mands  Tilstedeværelse,  som  fremkaldte  den. 

«Paa  en  vis  Maade,  Ja!  Nu  —  her  —  vilde  jeg 
ikke  kunne  fortælle  nogen  Anekdote  fra  min  Reise, '  dertil 
stromme  Tankerne,  saa  ganske  andre  Tanker,  for  stærkt 
ind  paa  mig.» 

«Saa  tænk,  Hr.  Stelling,  jeg  forlanger  i  Sandhed  ikke 
at  blive  underholdt.« 

Han  sad  og  stirrede  ud  paa  det  blaanende  Vand,  som 
dovent  kastede  lave,  lange  Bølgekamme  ind  mod  Stranden. 
Hvad  var  det,  der  foregik  med  ham?  Var  det  det  gamle 
Kogleri,  der  atter  drev  sit  Spil  og  lod  ham  tale  i  et 
andet  Tungemaal,  end  han  havde  til  Hensigt?  I  dette 
Øieblik,  hvor  han  skulde  vise  Camilla,  at  hun  helt  var  dod 
for  ham  og  hendes  Billed  ham  fremmed,  i  dette  Øieblik 
skjælvede  han  nervøst,  og  han  følte  hendes  Person 
ved  sin  Side  som  en  dragende  Magt,  der  tiltrak  hans 
Legeme  og  hans  Sjæl  med  Baand,  han,  trods  Alt,  ikke 
kunde  sønderrive.  Hans  Stolthedsfølelse  oprørtes  over  hans 
Svaghed.  Hvor  var  nu  hans  Foragt,  hans  Hævnlyst  henne 
—  borte,  borte  —  han  følte  Ord,  fulde  af  Aars  aldrig 
døde  Elskov,  fødes  paa  sine  Læber,  og  vilde,  slagen  af 
Skræk,  reise  sig  og  flygte  derfra. 

Camilla,  som  ubemærket  havde  iagttaget  ham  og  anede 
den  Kamp,  der  stod  i  hans  Indre,  sagde  med  blid  Stemme: 

«Hvad  er  det  saa,   De  tænker  paa?» 

«Jeg  sagde  jo  før,  at  jeg  forstaaer  at  glemme.  Jeg 
sidder  og  tænker  paa,  at  jeg  dog  har  glemt  at  glemme  Et.» 

«Det  maa  altsaa  være  noget  Ondt  og  Stygt,  siden 
det  fortjener  at  glemmes. » 

Han  nikkede,   idet  han  stirrede   mørkt  hen  for  sig. 

«Er  De  nu  ogsaa  vis  paa  det?-  sagde  hun  og  lagde 
sin  Haand    let    oven    paa  hans,    der   hvilede  paa  Bænken. 


46 

Han  foer  sammen  og  saae  hurtigt  op;  hendes  Øine  mødte 
hans,  der  laa  i  dem  en  inderlig  Bon,  et  -Tilgiv  mig», 
som  ganske  forvirrede  ham.  fc 

I  det  Samme  hortes  Stemmer,  og  ned  ad  Skrænt- 
trappen kom  Grosserer  Dahl,  ledsaget  af  en  elegant, 
soigneret  paaklædt  Person,  der  blev  forestillet  som  Can- 
didat  Cohn„  Medarbeider  ved  Bladet  « Fremskridtet ».  Han 
var  noget  op  i  Trediverne,  et  intelligent,  smalt  Ansigt  med 
stærkt  udprægede  jødiske  Træk,  mørke  Øine,  kolde  og 
blanke,  og  en  stor  Mund,  som  saae  ud  til  at  have  kvsset  meget. 

Hr.   Stelling  —  en   Søn  af  Oberst  Stelling  ?»   spurgte 
Cohn,   idet  han   vexlede   Haandtrvk  med   Hugo. 
«Ja.» 

Jeg  ønsker  Dem  til  Lykke  —  en  Hædersmand  —  en 
af  de  faa  Høiremænd,  som  har  havt  Mod  til  at  have  en 
selvstændig  Mening.  Ellers  gaaer  Partiet  —  De  und- 
skylder, Hr.  Grosserer  —  som  en  Flok  Faar,  og  nogle 
enkelte  Køtere  af  dets  Journalister  ere  nok  til  at  holde 
sammen   paa  det  med   deres  hæse   Bjæf.» 

De  veed   —      begvndte   Dahl   med  rvnkede   Brvn. 

Jeg  veed,  svarede  Cohn,  «at  jeg  ikke  maa  tale 
om   Politik  her  i   Huset,   og  jeg  tier.« 

Han  var  kommen  for  at  bringe  Fruen  en  ny  fransk 
Roman  og  maatte  strax  afsted,  da  han  endnu  iaften  skulde 
skrive  en  Leder  .  Han  satte  sig  dog,  for  at  drikke  en 
Kop  Kaffe  og  en  Likør;  hans  Øine  syntes  at  beholde 
Camillas   Haand,   da  hun   rakte  ham   Bakken. 

Den  er  vel,  som  sædvanlig,  uartig,  sagde  Gros- 
sereren, bladende  i  Bogen,  «jeg  læser  aldrig  den  Slags 
Ting,  det  tillader  min  Tid  mig  ikke,  men  jeg  kan  høre 
paa  min  Kones   Samtaler  med   hendes  Veninder   — 

« Uartig,>     af  brod   Cohn    ham  utaalmodigt,    «hvad  vil 

det  siger  Den  er  ganske  vist  ikke  skreven  efter  Recepten 

Gudkongefædreland   ,  men  den  er  skreven  med  Sandhedens 

Flammeskrift,    der    gaaer    et  Indignationens   Ston   igjennem 

den,   som  jeg  kalder  for  høi   Kunst. 

Jeg  læste  tilfældigt  Bogen,  da  jeg  paa  Hjemveien 
passerede  Paris,  »    sagde  Hugo.       Saavidt  jeg  erindrer,   for- 


47 

fører  Helten  en  gift,  uskyldig  Kvinde  ved  de  lumpneste 
Kunstgreb,  samtidigt  med  at  han  vedligeholder  en  ældre 
Forbindelse  med  en  ulykkelig  Pige,  ikke  at  tale  om  diverse 
Liaisoner  med  alskens  Udskud,  og  samtlige  erotiske  Scener 
blive  beskrevne  med  en  Forkjærlighed  for  Detaillerne,  der 
aldeles  ikke  tyder  paa  Indignation. » 

Hr.  Cohn  vendte  i  Uvillie  Øinene  mod  Verandaens 
Loft  og  udbrød: 

«Det  var  som  talt  ud  af  Høirebladene,  disse  Opfo- 
stringshuse  for  Fordummelse  og  Bornerthed.  Men  saaledes 
vil  det  altid  gaa,  det  Gamies  forgiftede  Dunster,  der  finde 
deres  Næring  i  aandelig  Forsumpelse  og  Stagnation,  ville 
til  alle  Tider  række  deres  klamme  Arme  ud  efter  og  søge 
at  kvæle  det  Ny,  det  Friske,  det  Blodrige  —  Kretinismen 
leve!  Hvorledes  er  den  unge,  begeistrede ,  realistisk-natu- 
ralistiske  Skole  i  Frankrig  med  dens  vidunderlige  Studier 
efter  den  levende  Model,  skrevne  i  det  skjønneste  Prosa, 
hvorledes  er  den  bleven  modtaget  herhjemme  ?  Vi  høre  det 
af  Hr.  Stelling!  —  Indseer  De  da  ikke,  min  Herre,  at 
denne  Bogs  Forfatter  har  født  den  med  Smerte  ud  af  sin 
Individualitets  Dyb,  at  den  indeholder  et  rasende  og  ram- 
mende Angreb  paa  Forraadnelsen  i  det  sociale  Samfund  og 
paa  de  legitime  Ægteskabers  frygteligt  depraverende  Konse- 
kventser.  Hvor  er  ikke  Banquierens  Hustru  genialt  seet 
og  følt,  som  hun  dér  kommer  fra  Pensionen,  uden  saaat 
sige  Begreb  om,  at  der  er  to  Kjøn.  Hun  føres  til  Brude- 
sengen med  den  hende  ligegyldige  Pengesæk  og  har  aldrig 
anet  sine  Sandsers  Tilværelse;  sa#  seer  hun  Benoit,  Drifts- 
livet vaagner  hos  hende,  hun  lever  som  i  en  ny,  skjøn 
Verden  og  drikker  med  hede  Læber  af  det  Elskovskrus, 
han  holder  hen  for  hendes  Mund.  Er  dette  ikke  Natur  — 
er  det  ikke  Sandhed   —   jeg  spørger  Dem?» 

Han  saae  paa  Hugo,  men  denne  svarede  tørt: 
«Jeg  veed  ikke  —   hvad  siger  Grossereren  ?» 
«Jeg  maa  tilstaa,»   yttrede  denne,    «at  den  hele  Theori 
er  for  ha-zar-de-ret  til  det  ordnede  Samfund.     Ikke  sandt, 
lille   Camilla,  han  er  for  slem?» 


48 

Han  vilde  tage  hendes  Haand,  men  hun  trak  den 
hurtigt  til  sig  og  sagde: 

«Aa  mit  Hoved   —    lad  mig  være!» 

Hun  havde  siddet  mea  lukkede  Øine  og  hørt  paa 
Samtalen.  Hugo,  hvis  Haand  endnu  brændte  paa  det  Sted, 
hvor  hendes  havde  hvilet,  saae  af  og  til  speidende  over 
til  hende,  ^uden  at  det  dog  lykkedes  ham  at  møde 
hendes   Blik. 

«Ja  ja,>;  fortsatte  Grossereren,  «Du  veed,  Camilla, 
at  jeg  Intet  har  imod,  at  Du  følger  med  det  Ny;  Ingen 
skal  sige  om  H.  C.  Dahl  &  Co.,  at  han  ikke  hylder  Frem- 
skridt og  Oplysning,  selv  om  han  er  Høiremand  —  det 
veed  De  ogsaa ,  Hr.  Gohn,  —  men  som  sagt,  denne 
Theori  er  for  ha-zar-de-ret,»  og  han  nød  med  Velbehag 
hver  Stavelse  af  Ordet. 

«Da  De  giver  Damen  Medhold,»  sagde  Hugo  til  Cohn, 
« rammer  altsaa  Forfatterens  Indignation  Benoit,  og  deri 
maa  jeg  give  ham  Ret,  thi, »  tilføiede  han  med  Vægt,  «jeg 
kjender  ikke  nogen  sjoflere  Slyngelstreg  end  at  forføre  en 
anden  Mands  Kone,  naar  man  ikke  har  til  Hensigt  at 
ægte  hende. » 

«Tvertimod,»  udbrød  den  Tiltalte  ivrigt,  «De  har 
Uret  i  begge  Dele.  Hvorfor  være  indigneret  paa  Benoit, 
hvis  han  elsker  hende;  Blodets  Røst  er  souverain,  Kjærlig- 
heden er  et  guddommeligt  Instinkt,  som  vi  maa  lystre 
blindt.  Husk,  han  kommer  jo  som  en  Engel  fra  Himlen 
til  hende,  han  gjør  Mirakler:  hun  seer,  hvor  hun  ikke 
saae,  hun  hører,  hvor  hun  ikke  hørte,  en  Rose,  et  Digt, 
et  Musikstykke  bliver  for  hende  noget  helt  Andet  end  før, 
han  har  adlet  hendes  Sjæl  gjennem  Elskoven,  og  han  staaer 
som  hendes  Livs  største  Velgjører.  Og  nu  Deres  Fordring 
om  Ægteskabshensigten,  den  er  —  tillad  mig  at  sige  det 
—  ligefrem  meningsløs.  Lad  os  tage  en  af  hine  flygtigere 
Kvindenaturer  med  alt  for  store  Hjerter  og  alt  for  rige 
Sandser;  skulde  hun  indgaa  Ægteskab  for  hver  ny  Passion, 
der  opstod  hos  hende  —  det  vilde  jo  være  abderitisk! 
Nei,  lad  hende,  om  jeg  saa  maa  sige,  udadtil  beholde  sin 
een    Gang    antagne    Konfession,     selv    om    hun    i    Stilhed 


49 

dvrker  fremmede  Guder  —  men  vi  naae  her  til  Sagens 
Kjærne:  det  er  Ægteskabet,  saaledes  som  det  nu  er  orga- 
niseret i  kirkelig  og  borgerlig  Forstand,  vi  ville  tillivs, 
herfra  stammer  Raadenskaben,  Hykleriet  i  alle  disse  Forhold   . 

Hugo,  der  begyndte  at  føle  sig  noget  irriteret  ved 
den  af  Hr.  Cohn  opstillede  Moral  og  undrede  sig  over  at 
hore  slige  Udtalelser  i  et  Hus  som  dette  og  i  en  Dames 
Overværelse,  bemærkede  her : 

Men  nu  Afkommet  af  disse  fri  Forbindelser?  Den 
af  Dem  omtalte  flygtigere  Dame  vil  jo  endog  have  Vanske- 
lighed ved  at  vide,    hvem  der  er  Fader  til  hendes  Børn. 

«Det  ny  Samfund,  som  kommer,  vil  i  saa  Henseende 
frembyde  de  nødvendige  Garantier.  Husk,  at  det  er  i 
Sædelighedens  og  Slægtsudviklingens  Navn,  at  jeg  forlanger 
en  Omorganisation  —  hvilke  Generationer  vil  der  ikke 
voxe  frem,  naar  Sammenkomsten  mellem  Mand  og  Kvinde 
altid  har  Improvisationens  og  Inspirationens  befrugtende 
Glød,  istedetfor  som  nu  at  være  præget  af  Vanens  Sløvhed  ! 
—  Men  jeg  seer,  Klokken  er  bleven  mange,  og  uden  min 
Leder  vilde  « Fremskridtet »  ikke  fordærve  Grossereren  dér 
hans  Frokost  imorgen.» 

Spøgefuldt  smilende  bød  Hr.  Cohn  Farvel  og  ilede 
afsted. 

Da  Camilla  erklærede  ikke  at  befinde  sig  vel  og  at 
ville  trække  sig  tilbage,  benyttede  Hugo  Leiligheden  til  at 
tage  Afsked.  Hun  trykkede  let  Gjæstens  Haand  og  sagde: 
«Vi  se  paa  Fredag  nogle  Venner  til  Middag.  Gjør  De  os 
ogsaa  den  Fornøielse?»  men  han  kunde  ikke  fange  hendes 
Blik,  og  hun  vilde  ikke  modtage  hans  tilbudte  Arm.  Da 
han  ikke  ønskede  at  blive  kjørt  til  Stationen,  sagde  Hr.  Dahl 
at  han  vilde  følge  ham  —  til  hans  store  Sorg,  thi  han  vilde 
i  dette  Øieblik  grumme  gjern'e  have  været  alene.  Kort 
efter  spadserede  de  to  Herrer  ud  gjennem  Indkjørselen; 
oppe  i  sit  Kabinet,  skjult  bag  et  Gardin,  stod  Camilla  og 
saae  langt  efter  dem. 

Paa  Hugos  Spørgsmaal  om,  hvorledes  en  saa  ud- 
præget Radikal  som  Cohn  kom  i  Grossererens  Hus, 
svarede  denne: 

Hugo  Stellins. 


«Seer  De,  en  Mand  som  jeg  har  saa  umaadeligt  mange 
Hensvn  at  tage  til  alle  Sider.  At  jeg  er  Høiremand  til 
Fingerspidseroe,  har  jeg  allerade  sagt  Dem:  min  Formue, 
min  sociale  Stilling,  Traditi-onen  i  min  og  min  Hustrus 
Familie,  min  Skolelærdom  og  min  Religion  —  Alt  byder 
mig  at  hore  til  dette  Parti,  og  forst  og  fremmest  min 
Loyalitæ-ætsfølelse  forer  mig  ind  i  de  Rækker,  som  fylke 
sig  om  Thronen.  Hermed  er  ikke  sagt,  at  jeg  skulde 
mangle  Interesse  for  de  brede,  de  nodlidende  Lag  — 
tværtimod  —  jeg  er  Medlem  af  adskillige  Foreninger  og 
Komitéer,  hvis  Opgave  det  er  at  fvlde  Mundene  paa 
disse  Samfundets  Stedborn  og  beskvtte  dem  mod  vort 
Klimas  Barskhed  ved  Brændselshjælp  og  Klæder.  Jeg  er 
Kristen,  og  jeg  kan  sige,  at  saalænge  Rynkerne  ikke  ere 
udslettede  i  deres  af  Næringssorg  furede  Pander,  saalænge 
vil  jeg  ikke  have  en  rolig  Time.  Han  var  efterhaanden 
gledet  ind  i  en  eller  anden  Tale.  han  havde  holdt  for  en 
eller  anden  oplvst  og  uafhængig  Vælgerforsamling,  og  fort- 
satte: Dette  er  ogsaa  ret  Hoiresind,  thi  vi,  Hoire,  ere  i 
Sandhed  Arbeidernes  Venner,  vi  staa  med  udbredte  Arme, 
beredte  til  at  trykke  dem  til  vort  Brvst;  det  er  kun  den 
organiserede  Arbeiderbevægelse,   vi   bekjæmpe.: 

Hr.  Dahl  pustede  lidt,  han  havde  talt  sig  ganske  varm; 
Chartreusen  fra  Kaffebordet  havde  nogen  Andel  heri,  Resten 
skyldtes  Arbeiderkjærlighed. 

Seer  De.  Hr.  Stelling,  ■  vedblev  han,  der  er  Noget, 
som  hedder  det  praktiske  Liv,  og  det  forklarer  Dem,  at 
De  traf  Candidat  Cohn  hos  os.  Han  er  en  fremragende 
Begavelse  og  Taler  af  forste  Rang  —  det  er  jo  i  det  Hele 
vort  Partis  Svaghed,  at  alle  de 'gode  Hoveder,  paa  faa 
Undtagelser  nær,  ere  gaaede  over  til  Oppositionen,  og 
skulde  jeg  lade  mig  bevæge  til  at  stille  mig  til  Rigsdagen, 
da  er  det  for  at  bode  Noget  herpaa  —  dette  sagt  uden 
at  rose  mig  selv.  tilfoiede  han.  idet  han  brystede  sig. 
Indtager  man,  som  jeg,  en  fremskudt  Stilling  i  Samfundet, 
er  man  Pressens  Bvtte,  naar  den  faaer  Oie  paa  En;  den 
Gjæstfrihed,  jeg  vder  Hr.  Cohn,  i  Forbindelse  med  en 
meget   kostbar  Avertering  i  hans   Blad ,   ere  en  Slags   Lyn- 


afledere,  der  sikkre  mig  hans  Taushed  og  lade  mig  uan- 
greben.  Hans  literaire  Kjephest  lader  jeg  ham,  som  De 
hørte,  ride  uanfægtet ;  De  kan  begribe,  at  det  er  ubehageligt 
for  en  Moralist  og  Kristen  som  jeg,  at  maatte  høre  paa 
hans  Tale  idag,  men  kommer  man  med  Indvendinger,  gjor 
han  En  strax  til  Latter  som  en  svaghovedet  Stakkel,  og 
det  værste  er,  at  han  bliver  troet,  thi,  mærkeligt  nok,  alle 
de  Damer,  der  f.  Ex.  komme  hos  os,  og  Camilla  med  for- 
resten, holde  hans  Blad  og  læse  det  med  Iver  —  ja,  om 
det  saa  er  mig  selv,  studerer  jeg  det  dagligt,  uagtet  Ind- 
holdet altid  bringer  mit  Sind  i  Oprør  —  kan  De  nu 
forstaa  det?» 

«Nei,  det  kan  jeg  ikke  forstaa. » 

«Ja,  jeg  s'gu  heller  ikke,  men  de  Mennesker  have  en 
enestaaende  Evne  til  at  fremstille  selv  den  kjedeligste  Sag 
paa  en  pikant  Maade.  Naa,  det  begynder  at  mørknes,  jeg 
vil  sige  Dem  Farvel !»    — 

Hugo  fordybede  sig  i  Skoven  ad  Stier,  han  kjendte 
fra  sin  Ungdomstid;  han  vandrede  omkring  i  tiere  Timer 
i  lyse  Stemninger,  Digterdrømme,  uden  at  Noget  formede 
sig  til  Tanker;  han  nynnede  svagt,  som  føiede  han  sin 
Stemme  ind  i  en  sagte  Musik,  han  hørte  langt  borte.  Da 
han  naaede  Rødebro,  satte  han  sig  paa  Rækværket  og 
fulgte  med  Øinene  Vandet  i  Aaen,  der  langsomt  randt  af- 
sted ned  mod  Strandmøllen,  medens  den  lune  Sommernat 
ligesom  kjærtegnende  lagde  sig  om  ham.  Det  var,  som 
om  hans  Sjæl  gled  fra  ham  ud  i  Naturen,  der  omgav  ham, 
og  blev  til  Et  med  den  —  havde  en  Pige  fra  Vandet  med 
Siv  i  det  lange  Haar  rakt  Hænderne  op  imod  ham,  eller 
dandsende  Kvindeskikkelser  vinket  ham  fra  Eliekrattet,  der 
laa  i  Maanelyset  langs  Aaen,  han  vilde  ikke  have  undret 
sig,  thi  han  følte  sig  i  dette  Øieblik  selv  ganske  som  en 
Elementaraand,  hvilende  i  Naturens  Arme,  befriet  for  det 
tyngende  Legeme  og  alle  nagende  Tanker. 

Langt  om  længe  rev  han  sig  løs,  og  ud  paa  Natten 
fandt  han  en  Plads  paa  en  Kapervogn,  der  kom  fra  Dyre- 
havsbakken. Selskabet  var  beruset  og  høirøstet,  men  Hugo 
hørte  Intet;    med  et  stille  Smil  saae  han   ud  over  Sundet, 


52 

medens  det  hviskede  inden  i  ham :  Om  jeg  vilde  tilgive 
hende  —  læste  jeg  i  hendes  Øine  —  ja-ja-ja  af  mit  fulde 
Hjerte ! »   —  M 

—  Da  Grosserer  Dahl  samme  Aften  fra  sin  Seng 
pustede  Lyset  ud,  sagde  han  til  sin  Hustru,  der  allerede 
forinden  var  gaaet  til   Ro : 

«Det  varden  Pokkers  underholdende  Fyr,  den  Stelling, 
jeg  kan  ikke  lade  være  at^  tænke  paa  ham.» 

«Det  kan  jeg  heller  ikke, -    svarede  Fruen,   «Godnat! 


Den  næste  Dags  Morgensol  fandt  Hugo  paa  Veien  til 
Frederiksberghave,  som  han  længtes  efter  at  gjense. 

Hans  Søvn  om  Natten  havde  været  urolig;  han  havde 
drømt  om  Kvinder,  .drømt  saa  levende,  at  han  syntes  at 
se  deres  hvide  Skikkelser  flygte  bort  i  Stuens  Halvmørke, 
da  han  aabnede  sine  Øine;  saa  laa  han  lidt  i  denne  vel- 
gjørende,  døsende  Tilstand,  hvor  ubestemte  Forestillinger 
drive  afsted,  den  ene  efter  den  anden,  som  hvide  Bom- 
uldsskyer  hen  over  Himlen  —  hvad  er  det  idag  —  Onsdag 
—  det  var  Fredag,  hun  sagde  —  ja,  jeg  har  ganske  til- 
givet hende  —  hvor  hendes  Haand  er  lille  og  blød.  — 
Han  følte  et  Velvære,  som  var  ham  fremmed,  og  ganske 
mod  Sædvane  hilste  han  den  ny  Dag,  der  stod  og  kaldte 
paa  ham  bag  de  nedrullede  Gardiner,  som  en  Ven,  der 
vilde  ham  vel.  Han  ringede,  og  en  pyntelig  Kammerpige 
kom;  hun  trak  Gardinerne  op,  saa  Solen  væltede  et  Lys- 
fald ned  over  ham,  og  selv  saae  hun,  medens  hun  gjorde 
istand,  saa  frisk  og  fornøielig  ud  som  Dagen  derude. 
Enhver  Smaating  forekom  ham  denne  Morgenstund  som  en 
Kilde  til  Nydelse ;  han  dukkede  sit  hede  Hoved  i  Vand- 
fadet med  en  Lystfølelse,  som  var  det  et  Hav,  han  sprang 
ud  i;  han  nød  sin  Kaffe  med  en  Gourmands  Velbehag,  og 
nu  han  med  en  Havannacigar  i  Munden  gik  ud  ad  Alléen, 
kunde  han  ikke  kjende  sig  selv  igjen,  en  saadan  Festfølelse 
beherskede  ham  —  hvor  Bønnen  i  hendes  Øine  dog  havde 
været  dyb  og  kjærlig! 


53 

Han  gjennemstreifede  Haven  paa  Kryds  og  Tvers  og 
satte  sig  paa  Bænkene  for  at  betragte  Børnenes  Leg;  deres 
jublende  Glæde  og  sorgløse  Latter  gjorde  ham  varm  om 
Hjertet,  en  lille  bitte  Pige  rørte  ham  ved  at  lobe  fra  sin 
Moder  hen  til  ham  og  frimodigt  lægge  sine  smaa,  buttede 
Hænder  paa  hans  Knæ,  og  han  skabte  sig  en  uhvre  Popu- 
laritet ved  at  traktere  en  større  Bande  Drenge  med  Kager 
fra  Kildekonens  berømte  Blikdaaser,  hvis  Tiltrækningskraft 
han  tydeligt  erindrede  fra  sin  egen  Barndom.  Tilsridst  gik 
han  ind  i  zoologisk  Have,  hvor  han  med  stor  Tilfredsstillelse 
hilste  paa  en  Mængde  Skabninger,  hvis  Familie  han  havde 
truffet  udenlands.  Da  han  følte  sig  tørstig,  tog  han  Plads 
i  Restaurationens  Veranda;  han  forlangte  Kaffe,  og  sad 
just  og  tænkte  paa,  hvor  langt  Dyrene  ere  at  foretrække 
for  Menneskene,  fordi  de  ikke  kunne  tale,  da  han  saae  det 
skrækkelige  Exemplar  fra  igaarmorges.  Teisens  Svoger, 
Hr.  Sophus  Bensen,  nærme  sig,  hvilket  foranledigede  ham 
til  med  et  Suk  at  indrømme,  at  Reglen  tillod  Undtagelser. 
Ved  den  unge  Mands  Side  gik  en  Dame,  som  Hugo  strax 
saae  var  ung  og  smuk,  middelhøi  og  paafaldende  elegant 
klædt,  idet  hendes  Toilette  snarere  syntes  bestemt  for 
Aftenselskab  end  for  Formiddagspromenade,  men  den  mørke- 
blaa  Silkekjole  sad  godt  paa  den  slanke,  smidige  Figur,  og 
hun  førte  sine  Fødder  med  udfordrende  Ynde.  Under  den 
kokette  Hat  saaes  et  kruset,  rødblondt  Pandehaar  og  en 
bleg,  fugtig  Teint.  Da  de  vare  komne  op  paa  Verandaen, 
og  Sophus  opdagede  Hugo,  udbrød  han  strax  ugenert : 

«Hvad  Fanden,  det  er  jo  Hr.  Stelling;  Tak  for  igaar! 
Hør,  De  skal  s'gu  drikke  et  Glas  med  i  Anledning  af,  at 
det  er  min  Fødselsdag  idag  —  kom  herhen,  Therese,  her 
træffer  jeg  en  Bekjendt.» 

Hun  blev  staaende  i  nogen  Afstand,  idet  hun  ved  en 
Betragtning  af  Hugo  syntes  at  faae  et  Indtryk  af,  at  Be- 
kjendtskabet  ikke  var  synderligt  intimt  for  hans  Vedkom- 
mende, og  at  han  i  det  Hele  næppe  satte  Pris  paa  at  sees 
med  «Damer»  paa  denne  Tid  af  Dagen,  men  Sophus,  der 
havde  akkurat  ligesaa  megen  Takt,  som  Flabe  i  Almindelig- 


54 

hed ,    og   aldeles    ikke   lagde  Mærke    til  Hugos  reserverede 
Holdning,  sagde  utaalmodigt: 

«Kom  nu,  gjør  Dig  ikke  mere  kostbar  end  nødvendigt, 
Du  er  det  tilstrækkeligt  i  Forvejen.  Hr.  Stelling  kjender 
Dig  godt,  jeg  har  fortalt  ham  om  Dig.  Saadan,  sæt  Dig 
ned,  min  Pige  —  hvad  skal  det  være?» 

Medens  Sophus  gik  ind  for  at  udvælge  Kagerne  og 
bestille  Absinth,  tog  hun  Plads  ligeoverfor  Hugo.  Denne, 
der  først  havde  været  tilbøjelig  til  uden  videre  at  reise  sig 
og  gaa  sin  Vei,  kunde  ikke  lade  være  at  smile  ved  det 
Latterlige  i  Situationen;  naar  det  kom  til  Stykket  skyldte 
han  jo  ingen  Dødelig  Regnskab  for,  hvad  Selskab  han 
søgte,  og  det  kunde  nok  more  ham,  lidt  nærmere  at 
studere  denne  Type  for  den  fri  Kjærlighed.  Han  tog  derfor 
med  udsøgt  Horlighed  Hatten  af,  medens  Damen ,  der  ud- 
bredte en  stærk  Duft  af  Patschouli,  besvarede  Hilsenen 
meget  formelt,  men  da  han  skottede  over  til  hende  og 
mødte  hendes  Blik,  fik  han  hurtigt  Øinene  til  sig:  det  var 
frækt  som  et  Pift  fra  en  Gadedrengs  Fingre  og  ligesom 
nøgent.  Han  sad  nu  forlegent  og  dreiede  paa  sin  Knebels- 
bart, indtil  han  pludseligt  hørte  hende  le  himmelhoit,  og 
da  han  forbauset  saae  op,   udbrød  hun : 

« Undskyld,  Kjære,  men  De  saae  saa  umaadelig  grin- 
agtig ud,  ligesaa  høitidelig  som  en  af  Marebustorkene. 

«De  undrer  Dem  maaske  over  at  træffe  os  i  zoologisk 
Have,»  sagde  Sophus,  der  imidlertid  var  kommen  tilbage, 
«men,  da  der  altid  klages  i  Aviserne  over,  at  her  mangler 
Besøg,  har  jeg  regnet  ud,  at  det  maa  være  det  sikkreste 
Sted,  naar  man  vil  undgaa  at  løbe  paa  Folk.  A  propos, 
vi  mødes  jo  iaften,  hører  jeg,  og  Thomsen  skal  med ;  dér 
skal  De  se  et  Menneske,  et  kolossalt  Geni!  Jeg  traf  ham 
forresten  imorges,  men  han  var  daarligt  oplagt,  han  sagde 
ikke  et  Muk.» 

«Din  Bekjendt  dér  er  nok  ogsaa  et  kolossalt  Geni! 
sagde  Therese  med  Munden  fuld  af  Kage,    «han  siger  heller 
ikke  et  Muk.» 

Hugo  dreiede  endnu  mere  energisk  paa  Knebelsbarten  — 


55 

denne  Situation  var  han  virkelig  ikke  voxen.  Endelig 
svarede  han : 

«Ja,  hvad  vil  De  have,  jeg  skal  tale  om?» 

«Det  veed  jeg  min  Sandten  ikke,  men  siig  endelig 
Noget  —  Pjerrot !»  tilføiede  hun  og  lavede  en  umaadelig 
næsvis  Grimace  over  imod  ham. 

«Hr.  Stelling  har  reist  meget  og  seet  Alverdens 
Lande, »   indskjød  Sophus,  for  at  give  Stof  til  Samtale. 

«Har  De  ogsaa  været  i  Afrika ?»   spurgte  hun.- 

«Ja.» 

«  Og  seet  Negrene  ? » 

«Ja,  i  Massevis. » 

«Bare  det  havde  været  mig.  Her  var  for  nogen  Tid 
siden  en  Karavane  eller  Stamme,  hvad  de  kaldte  det,  og 
blandt  dem  var  der  En,  Gogok  hed  han,  som  jeg  var 
aldeles  væk  i.  Han  var  kun  atten  Aar  og  ligesaa  sort 
og  blank  som  en  Stenkulsperle;  naar  man  strøg  ned  ad 
hans  mørke  Arm  med  sin  hvide  Haand,  var  det  som  at 
føle  paa  sort  Fløil,  aa,  han  var  lækker;  sikke  Øine  han 
havde,  man  brændte  sig  paa  dem,  og  naar  han  lo,  viste 
han  en  Række  Tænder,  saa  man  fik  Lyst  til  at  lade  ham 
bide  sig.  Jeg  var  da  til  hver  evigste  Forestilling.  Jeg 
vilde  have  bortført  ham  og  havt  ham  i  et  Bur  i  mit 
Sovekammer,  men  saa  havde  Fjolset  dér  naturligvis,  som 
sædvanligt,  ingen  Penge. » 

«Hør,  Therese, »  sagde  det  omtalte  Fjols  med  rynkede 
Bryn,  «jeg  har  ofte  sagt  Dig,  at  naar  der  er  Fremmede 
tilstede,  vil  jeg  ikke  finde   mig  i  den  Slags  Ting.» 

Hun  indskrænkede  sig  til  som  Svar  at  række  sin 
Tungespids  ud  mod  Sophus,  og  Hugo  lagde  i  Distraktion 
Mærke  til,  at  den  var  rosenrød  og  tog  sig  Pokkers  godt 
ud  mellem  de  hvide  Tænder.    . 

« Hvordan  er  Negerinderne ?»   spurgte  hun  ham. 

«De  ere  sorte. » 

«Lad  nu  hellere  vær  med  den!  Jeg  mener,  hvordan 
er  de  saadan  at  være  Kjæreste  med?» 

«Det  veed  jeg  i  Sandhed  ikke,  det  maa  De  spørge 
Deres  Gogok  om.; 


56 

«Se  mig  ind  i  Øinene.»  Han  saae  op  og  mødte 
igjen  et  Pift,  der  sagde  saameget  som:  «Aa,  hvor  Du 
sidder  dér  som  en  Dumrian,  er  Du  da  ikke  noget  Mand- 
folk,* meden's  hun  indskrænkede  sig  til  leende  at  udbryde: 
■  Bild  mig  det  ind!» 

*Hugo,  der  følte  sig  oplivet,  som  om  han  havde  drukket 
stærke  Drikke,  svarede : 

Naar  "jeg  spiller  «rouge  et  noir» ,  holder  jeg  altid 
paa  rouge. 

Hvad  mener  han   med   det,   Soph?»    spurgte  hun. 

«Jeg  har  saa  tidt  sagt  Dig,»  svarede  den  Tiltalte 
gnavent,  «at  Du  skulde  lære  Fransk.  Jeg,  der  taler  det 
bedre  end  mit  Modersmaal,  kan  virkelig  ikke  være  bekjendt 
at  have  en  Pige,  der  ikke  kan  det.» 

«Men,  som  kan  saa  meget  Andet,  min  lille  Ven,  gjor 
Dig  bare  ikke  vigtig.      Hvad  mente  han   saa?» 

Aa,  at  i  Kaart  holder  Hr.  Stelling  paa  Rødt,  ikke 
paa  Sort.» 

«Naa,  saa  det  gjor  De,»  sagde  hun  med  en  lidt  for- 
andret Stemme,  «hør,  veed  De  hvad,  naar  jeg  seer  rigtigt 
paa  Dem,  ligner  De  i  Grunden  slet  ikke  nogen  Marebu- 
stork.      Aa,   Sophemand,   skaf  mig  et  Par  Kager  til. 

Medens  Ynglingen  gik,  hviskede  hun  over  til  Hugo, 
idet  hun  vred  sine  Øine  ind  i  hans,  saa  han  følte  sig 
varm   i   Kinderne: 

De  spiller  altsaa  Kaart,  jeg  holder  ogsaa  nok  af  det 
af  og  til,  især  Hanrei;  kom  engang  og  spil  med  mig 
mellem  4  og  7,  saa  træffer  De  mig  alene, »  og  hun  sagde 
ham  sin  Adresse,  som  han  mærkeligt  nok  bagefter  kunde 
huske,  uagtet  han  slet  ikke  syntes,  at  han  havde  hørt  efter. 

Kort  efter  tog  Hugo  Afsked.  Hvor  saadant  et 
Fruentimmer  er  afskyligt !»  tænkte  han  ved  sig  selv,  men 
Blodet  rullede  hurtigt  gjennem  hans  Aarer,  og  han  gik 
ind  ad   Byen  til   med   lette,   spændstige  Skridt. 


Efter    at    have    spist    til    Middag,    sad   Hugo    paa    sit 
Værelse  i  Angleterre.     Han  havde  en  Bog  i  Haanden,  men 


57 

han  læste  ikke,  hans  Tanker  vare  langt  derfra,  ude  bag 
Skoven,  hvor  der  gik  en  Kvinde,  som  han  skulde  se  paa 
Fredag  —  han  havde  drømt  i  Nat,  at  hun  var  hans  — 
han  vidste,  at  det  aldrig  kunde  blive  andet  end  en  Drom, 
og  dog  følte  han  sig  lykkelig  og  længtes  ud  imod  hende. 
Atter  og  atter  spurgte  han  sig  selv,  hvorledes  han  kunde 
ose  glade  Stemninger  af  en  haabløs  Elskovsfølelse,  men 
saa  fornam  han  et  Haandtryk  af  fine  Damefingre,  og  han 
dromte  videre,  indtil  det  pludseligt  bankede  paa  Døren. 

Det  gav  et  Sæt  i  Hugo,  da  han  saae  den  Indtrædende, 
saa  stor  en  Afstand  var  der  mellem  hans  livslyse  Tanker 
i  dette  Øieblik,  og  saa  den  Skikkelse,  der  stod  foran  ham 
og  sagde: 

«Mit  Navn  er  Nielsen,  jeg  er  Murarbeidsmand,  og  er 
ikke  kommen  for  at  stjæle,  som  Opvarteren  vistnok  troede, 
der  fulgte  bag  efter  mig  herop  —  men  jeg  er  bleven  hen- 
vist til  Dem  af  Hr.  Teisen  —  jeg  vilde  bede  Dem  laane 
mig  50   Kr.  til   Husleie  og  Andet. » 

Han  var  en  høi,  kraftigt  bygget  Person  op  i  Halv- 
tredserne, med  et  graasprængt,  vildsomt  purret  Haar  og 
Fuldskjæg  og  et  ganske  farvelost  Ansigt,  hvor  de  farende 
Svende,  Kummer  og  Nød,  tydeligt  nok  i  lange  Tider  havde 
havt  deres  Gang  og  efterladt  deres  Spor  —  og  de  To  gaa 
ikke  paa  Hosesokker.  Han  var  iført  en  tætknappet,  fuld- 
stændigt faldefærdig  Frakke,  og  en  hvid  Klud  om  Halsen 
lod  ane,  at  Skjorten  manglede;  hans  Benklæder  vare  stop- 
pede og  lappede,  der  var  store  Huller  paa  Overlæderet  af 
hans  Støvler,  og  Hatten,  han  holdt  i  Haanden,  saae  ud, 
som  om  den  var  opsamlet  paa  en  Losseplads.  Han  stod 
der,  lidt  duknakket  i  hele  sin  kummerlige  Forfatning,  men 
der  var  ingen  ydmyg  Tryglen  at  spore  i  hans  Øine,  tvert- 
imod,  de  hvilede  hvast  paa  Hugo,  der  ogsaa  studsede  ved 
at  læse  en  mørk,  indestængt  Forbittrelse  i  Ansigtets  mar- 
kerede og  rynkede  Træk,  ligesom  han  i  hans  Stemme,  ved 
de  faa  Ord,  han  havde  sagt,  bemærkede  en  Skjælven  eller 
Dirren,  der  næsten  lød  truende. 

Hugo,  der  høfligt  havde  reist  sig,  svarede: 


5§ 

Hvorledes  er  De  dog  kommen  saaledes  tilbage;  De 
seer  jo  ud  til  at  være  en  kraftig  Mand,  der  kan  bestille 
Noget. » 

Begrundet  paa  den  storé*Strike  har  jeg  nu  spadseret 
i  sex  Maaneder,  og  der  har  ikke  været  andet  Arbeide  at 
faae/  formedelst  Arbeidsgivernes  Lock-out.  De  kan  tro, 
at  det  er  meget  droit  for  mig  at  staa  her  i  saadant  et 
Ærinde,  men  jeg  har  en  svg  Kone  og  syv  Born  der- 
hjemme, og  vores  Strikekasse  er  tom,  saa  vi  faae  ikke 
mere  Understøttelse.  Kammeraterne  i  de  andre  Fag  har 
hjulpet  saa  længe,  de  kunde,  men  nu  har  de  ogsaa  sagt 
Stop  — ■  det  er  første  Gang,  jeg  beder  Nogen  om  Hjælp, 
men   Sulten  driver  mig.» 

Er  De  Socialist?»    spurgte  Hugo,  og  da  den  Anden 
saae  vist  paa   ham,    uden    at    svare,    tilføjede   han:     « Udtal 
Dem   kun   aabent;    jeg  forstaaer  godt,    at  Arbeiderne  slutte 
sig  sammen,    og  vilde  utvivlsomt  selv  være    med,    hvi 
var  en  af  dem. 

Javel  er  jeg  Socialist.  >? 

Hvad  dreier  Striken  sig  om,  jeg  har  længe  været 
borte  herfra. 

« Svendene  gjøre  Fordring  paa  hoiere  Betaling  og 
kortere  Arbeidstid,  og  vi  Arbeidsmænd  har  gjort  fælleds 
Sag  med  dem  og  lagde   ned,   da  de  lagde  ned.» 

Det  undrer  mig,  for  jeg  kan  huske,  at  en  Mester 
har  fortalt  mig,  at  netop  Murersvendene  opfatte  den  meget 
omtalte  Lighed  og  Broderskab  paa  den  Maade,  at  de  f.  Ex. 
ved  Reisegilderne  ikke  engang  vil  spise  og  drikke  sammen 
med  Arbeidsmændene. 

Der  er  noget  Sandt  i  det,  og  Tiden  kommer  ogsaa 
nok  engang  til  en  Opgjørelse  mellem  os,  men  inden  den 
Tid  er  der  saa  meget  Andet,  der  skal  gjores  op.  Svendene 
høre  ligesom  vi  til  Arbeidernes  store  Armé,  og  de  er  vore 
Kammerater,  som  enhver  ærekjær  Arbeidsmand  vil  støtte  i 
Liv  og  Død. 

Hvormeget  kunde  en   Svend  tjene   inden  Striken: 

Aa,    nu    i   Sommertiden  en   7-8   Kroner  om   Dagen." 


59 

«Det  synes  jeg  da  forresten  er  ganske  anstændigt, » 
mente  Hugo. 

« Begribeligvis  synes  De  det,»  svarede  den  Anden  og 
saae  mørkt  paa  ham. 

«Men  De  maa  jo  dog  kunne  faae  andet  Arbeide.» 

«Jeg  skal  fortælle  Dem,  at  de  kastede  mig  i  Fængsel 
og  holdt  mig  to  Maaneder  i  Varetægtsarrest  og  dømte  mig 
til  30  Dages  Vand  og  Brød,  medens  min  Familie  sultede 
hjemme.      De  slap  mig  først  løs  igaar. » 

Han  knugede  Hatten  krampagtigt  mellem  Hænderne, 
der  rystede  under  hans  lidenskabelige  Sindsoprør. 

«Hvad  havde  De  da  gjort  ?»   spurgte  Hugo  deltagende. 

«Ikke  Andet,  end  hvad  der  var  min  fulde  Ret.  Jeg 
passede  en  Slyngel  af  en  Skruebrækker  op,  der  havde 
taget  Arbeide  paa  en  af  de  blokerede  Bygninger,  da  han 
gik  derfra  om  Aftenen,  og  fordi  han  ikke  vilde  gaa  ind  i 
vores  Fagforening  og  være  med  i  Striken,  slog  jeg  ham 
til  Jorden,  saa  han  knækkede  et  Par  Ribben. » 

«Og  det  mener  De,  De  har  Ret  til?  Skal  det  kaldes 
for  Frihed  ?» 

«Ret?  Jeg  vil  gjøre  det,  saa  tidt  det  skal  være,  om 
de  saa  henrette  mig  for  det.  Arbeidersagen,  skal  jeg  sige 
Dem,  er  som  en  Bygning,  vi  langsomt  føre  op,  og  Funda- 
mentet, hvorpaa  den  hviler,  er  vores  Organisation;  Enhver, 
som  rokker  ved  den,  Enhver,  der  vil  gaa  udenfor  Ge- 
ledderne, skal  tilintetgjøres.  Det  er  ganske  nødvendigt, 
begriber  De  nok.» 

<<Theoretisk  kan  De  have  Ret,  min  gode  Mand,- 
svarede  Hugo,  «men  praktisk  er  det  pinende  galt.  De 
taler  forresten  bedre  for  Dem,  end  man  skulde  vente  af 
en  Arbeidsmand.» 

«Jeg  har  i  mange  Aar  anvendt  al  min  Fritid  til  at 
læse  Bøger  om  Samfundsspørgsmaalet  og  har  været  med 
i  den  socialistiske  Bevægelse  fra  den  første  Dag,  den  be- 
gyndte herhjemme  —  saa  lærer  man  efterhaanden  at  bruge 
de  rigtige  Ord.» 

«Ja  ja,  vær  saa  god,   her  er   50  Kr.» 

«Tak!     De   kan   stole   paa,    at    jeg   skal    tilbagebetale 


6o 

dem,  saasnart  der  atter  bliver  Noget  at  fortjene.  Fordi 
man  ser  ud,  som  jeg  gjor,  kan  man  godt  være  en  hæderlig 
Mand.      Farvel !» 

« Farvel,  jeg  onsker  Denf  alt  Godt!»  sagde  Hugo  og 
klappede  ham  venligt  paa  Skulderen.  Der  laa  ham  paa 
Læben  en  Yttring  om,  for  Fremtiden  at  omgaaes  mere 
varsomt  med  sine  Medmenneskers  Ribben,  men  der  var 
over  Manden  udbredt  en  Slags  indviet  Alvor,  der  ligesom 
Edens  Hellighed  krævede  Respekt:  dette  Ansigt  syntes 
ligesaa  fremmed  for  en  Spøg,  som  en  pestagtig  Sygdom  er 
det,  der  vandrer  afsted  som  en  Svobe  for  Slægten,  ud- 
bredende Rædsel  paa  sin  Vei. 

Da  Hugo  var  bleven  alene,  gik  han  længe  i  dybe 
Tanker  op  og  ned  ad  Gulvet.  Den  Skikkelse  fra  Livets 
Afgrunde,  der  nvligt  forlod  ham,  havde  ganske  revet  ham 
bort  fra  de  lyse  Stemninger,  han  kort  forinden  hvilede  i. 
Med  Bitterhed  følte  han,  hvorledes  det  Pessimistiske  i  hans 
Natur  kun  behovede  den  mindste  Anledning  for  strax  at 
vaagne  i  sin  fulde  Styrke;  bag  hin  Type  stode  jo  Millioner, 
der  følte  sig  ligesaa  eller  mere  forurettede  og  saa  for- 
tvivlede, saa  hadefulde  mod  Tilværelsen,  at  det  syntes  en 
Forbrydelse,  endog  blot  et  Øieblik  at  opfatte  denne  som 
en  Lykke  —  hvorfor  var  han  ikke  som  de  Mange,  der 
leve  Livet  og  brvde  sig  Pokker  om  Andre  end  sig  selv? 
Han  stod  nu  ifærd  med  at  gaa  ud  paa  Tivoli  for  at  del- 
tage i  et  overdaadigt  Festmaaltid,  og  Lugten  af  den  Andens 
Pjalter  hang  endnu  i  Værelsets  Luft  som  en  Essents  af 
den  menneskelige  Elendighed  —  hvilken  smertelig,  skjæ- 
rende  Disharmoni! 


Da  Hugo  paa  Slaget  Ni  gav  Møde  ved  Bazaruhret, 
hilste  han  paa  Carl  og  Sophus  og  blev  præsenteret  for 
Frk.  Clara  Bensen  og  Forfatteren  Alfred  Thomsen.  Det 
var  med  en  vis  Spænding,  at  han  havde  imødeseet  Sammen- 
komsten med  den  unge  Dame,  thi  Teisen  havde  jo  sagt, 
at  der  var  noget  « Aparte »  ved  hende,  og  han  havde  ikke 
følt  sig  sikker  ligeoverfor  Muligheden  af  Skjævhed,   Halten 


6i 

eller  Skelen.  Det  var  derfor  med  stor  Tilfredshed,  at  han 
iagttog,  at  hun  syntes  ganske  normal,  om  hun  end  ikke 
kunde  kaldes  tiltrækkende.  Ansigtet  var  smalt  og  skarpt 
skaaret,  men  ganske  kjønt,  Udtrykket  lidt  haardt  og  koldt 
bag  den  gulagtige  Teint,  Øinene,  der  saae  ud  til  at  være 
meget  nærsynede  og  matte,  dækkedes  af  et  Par  Næse- 
klemmer, og  paa  Haaret,  der  var  klippet  kort,  hvorved 
hun  fik  el  forvildet,  fugleagtigt  Udseende,  bar  hun  en  løst- 
siddende lille  Hue.  Figur  var  der  ikke  meget  af,  for  ikke 
at  sige  slet  ingen,  Skikkelsen  syntes  tør  og  kjedelig,  mager 
og  lige  op  og  ned. 

Carl  meddelte,  at  Bordet  først  vilde  være  færdigt  om 
et  Kvartérstid,  hvorfor  han  foreslog  at  spadsere  saalænge. 
Medens  de  tre  andre  Herrer  gik  foran,  sluttede  Hugo  sig 
galant  til  Clara,  og  han  søgte  endnu  efter  Indledningen  til 
en  Konversation,  da  hun  med  en  Energi  og  Pludselighed, 
der  mindede  om  en  Falks  Kasten  sig  over  sit  Bytte, 
spurgte  ham : 

« Hvilket  Standpunkt  indtager  De  ligeoverfor  Kvinde- 
sagen ? » 

Hugo,  der  var  bleven  helt  forskrækket  —  hendes 
Stemme  var  skarp  og  haard  og  slog  ligesom  Klo  i  En  — 
henviste  i  en  blid  Tone  til,  at  han  havde  været  saa  længe 
borte,  men  hun  afbrød  ham  og  sagde: 

«Det  veed  jeg,  men  Bevægelsen  er  gammel  og  var 
oppe  længe  før  De  reiste  —  hvorledes  stillede  De  Dem 
dengang ?» 

«Den  interesserede  mig  i  høi  Grad,  jeg  har  altid 
været  en  varm   Beundrer  af  Kvindens   Fortrin. » 

« Fortrin?     Hvad  mener  De  med  det?» 

Hugo,  der  begyndte  at  ane,  at  det  « Aparte »  hos 
Clara  stod  i  en  vis  Forbindelse  med  Mangel  paa  Elsk- 
værdighed, følte  sig  høist  ilde  tilmode;  han  havde  paa  sine 
Jagter  været  i  mangen  farlig  Situation,  men  han  erindrede 
ikke  at  have  været  saa  forknyt  nogensinde  som  i  dette 
Øieblik,  thi  det  foresvævede  ham,  at  Spørgsmaalet  skjulte 
en   Faldgrube,   og  han  sagde  derfor  for  at  vinde  Tid : 

«Hvad  jeg  mente  med   Kvindens   Fortrin  ?» 


62 


Ja,  svarede  hun  skarpt,  «saaledes  icd  mit  Spørgs- 
maal  ■ —  De  har  vel   ikke  glemt  at  tale  Dansk  i  Udlandet: 

«Nei,  det  har  jeg  ikke,  men  man  seer  dog  Exempler 
derpaa,»  udbrod  Hugo,  glad  ved  at  skifte  Thema.  «Jeg 
traf  nede  — 

Det  kan  De  fortælle  en  anden  Gang,:  afbrod  hun 
ham  hastigt,,  vi  sees  jo  nok  oftere  (uden  at  det  blev  sagt, 
laa  der  et  desværre;  j  Luften  ;  jeg  vil  vide,  hvad  De 
mente  med   Kvindens   Fortrin. 

« Nuvel, >  sagde  Hugo  og  mandede  sig  op,  dermed 
mente  jeg  hendes  Skjonhed  og  Ynde,  det  Fine  og  Ædle  i 
hendes  Følelser,  hendes  Evne  til  at  offre  sig  for  Andre, 
hendes   — 

Siig  hellere,  afbrod  hun  ham  med  indædt  Raseri, 
« hendes  Evne  til  at  vække  Mandfolkenes  dvriske  Lyster, 
hendes  nedarvede  Svaghed,  der  faaer  hende  til  at  græde 
ved  Mandens  plumpe  Behandling,  istedetfor  at  slaa  fra 
thi  Mændene  ere  feige,  Hr.  Stelling,  jeg  veed  det,  (Hugo 
boiede  slukøret  Hovedet  under  hendes  knusende  Blik),  og 
endelig  hendes  Evne  til  at  taale  og  lide,  til  at  bære  det 
Aag,  der  i  Aartusinder  har  hvilet  paa  hendes  Nakke.  Men 
vent,  Øieblikket  vil  snart  komme,  da  Frihedsværket  vil 
blive  fuldbvrdet.- 

Hun  havde  løftet  Parasolen,  og  det  vilde  ikke  have 
undret  Hugo,  om  hun  havde  givet  ham  en  over  Nakken, 
saa  ophidset  saae  hun  ud.  De  vare  imidlertid  komne  til- 
bage til  Bazaren  og  toge  Plads  i  et  Kabinet,  hvor  en 
rigelig  Opdækning  lovede  det  Bedste.  Hun  tog  strax  en 
Tegnebog  frem   og  sagde: 

Da  De  har  godt  af  at  lære  vore  Fordringer  at 
kjende,  melder  jeg  Dem  ind  i  vor  Forening  «Den  kvinde- 
lige Selvopholdelses  Foredragsforenings,  aarlig  Kontingent 
4  Kim 

Carl  listede  sig,  medens  Indregistreringen  fandt  Sted, 
til  at  se  paa  Hugo,  og  dennes  myge  Væsen  viste  ham,  at 
Vennen  allerede  havde  gjort  Bekjendtskab  med  det  « noget 
Aparte  hos  Kjæresten;  Hugo  lagde  ogsaa  i  Aftenens  Løb 
Mærke  til,  at  Teisens  overlegne  Livsphilosophi  var  som   for- 


6} 

svunden  i  hendes  Nærværelse,  ja  selv  « Labanen »  —  med 
hvilket  fra  Bibelen  hentede  Navn  han  i  sit  Hjerte  havde 
døbt  den  unge  Bensen  —  var  en  Kjende  mindre  flabet 
end  ellers. 

Først  nu  hk  Hugo  Leilighed  til  nærmere  at  iagttage 
Thomsen,  der  havde  Plads  ligeoverfor  ham.  Det  var  en 
lille,  spinkel  Person,  der  syntes  at  bestaa  af  lutter  Nerver, 
saa  farende  urolig  var  ha»  i  at  gaa,  staa,  sidde  og  være, 
saa  febrilsk  hurtig  i  sin  Tale  og  saa  pludselig  i  sin  Taus- 
hed;  i  det  blege,  fint  byggede  Ansigt  flakkede  et  Par  store, 
sorte,  underligt  søgende  Øine  omkring,  der  var  noget  vildt, 
næsten  forstyrret  i  deres  urolige  Færden;  Trækkene  vare 
aandrige  og  smukke,  af  en  nat-lig  Skjønhed,  men  de  urolige 
Nætters,  naar  Maanelyset  kommer  og  gaaer  bag  de  dri- 
vende Skyer,  thi  Udtrykket  hos  ham  vexlede  uafbrudt;  han 
var  skjægløs,  og  Hovedet  var  omgivet  af  et  langlokket, 
mørkt  Haar,  der  gav  hans  Ydre  noget  kvindagtigt.  For- 
ovrigt  var  han  lidt  søgt  klædt  i  Sort  fra  Top  til  Taa,  og 
i  hans  Knaphul  var  anbragt  sorte  Stedmodersblomster  med 
en  Tanke  af  Gult  i  Midten. 

Hvad  der  atter  og  atter  drog  Hugos  Blik  over  paa 
ham  og  vakte  hans  dybeste  Sympathi,  var  et  Træk  af 
Smerte,  der  laa  paa  hans  Pande  og  om  hans  Mund,  og 
som  ikke  forlod  hans  Ansigt,  selv  naar  et  Smil  en  sjelden 
Gang  gik  hen  over  det;  naar  Hugo  midt  under  Samtalen 
fik  Øie  paa  dette  forpinte  Udtryk,  var  det,  som  traf  han 
noget  gammelt  Kjendt,  og  han  syntes,  at  han  og  hans 
Gjenbo  havde  en  Hemmelighed  sammen,  som  ingen  Anden 
vidste  Noget  om.  Erindringen  om  Arbeidsmanden  fra  i 
Eftermiddags  var  ogsaa  stadigt  hos  ham,  og  Forestillingen 
om  et  Kvistværelse,  med  en  udtæret  Moder  og  syv  smaa, 
sultne  Stakler,  var  ligesom  med  tilbords.  For  Carl  der- 
imod var  en  Gjæst  som  den  nævnte  hverken  ved  nær- 
værende eller  nogensomhelst  anden  Leilighed  tilstede;  han 
nød  Øieblikket  med  en  Feinschmeckers  Andagt,  ikke  blot 
den  fortrinlige  Mad  og  de  udsøgte  Vine,  men  Salen,  Ser- 
vicet og  først  og  fremmest  sig  selv:  han  førte  sin  Kniv 
og  Gaffel  med  en  Elegance,    der  i  og  for  sig  var  ham  en 


64 

Ki/de  til  Nydelse,  og  naar  han  holdt  sit  fyldte  Glas  op  mod 
Lyset,  var  det  nok  saa  meget  sin  hvide  Haands  smukke  Form, 
han  beundrede,  som  Vinen  i   Krystallet. 

Noget  hen  i  Maaltidet  udbragte  Teisen  Fødselsdags- 
barnets Skaal:  han  vilde  ikke  forsøge  paa  at  motivere  den, 
sagde  han,  hvilket  var  meget  heldigt,  da  det  utvivlsomt  vilde 
have  været  Jaam  en  physisk  Umulighed  at  gjøre  det.  Sophus, 
hvis  Øine  ikke  vare  lukkede  forgden  uhyre  Betydning,  det 
havde,  at  han  for  2  3  Aar  siden  var  kommen  til  Verden, 
takkede  kort;  han  var  kjendeligt  beruset,  thi  lige  fra  sin 
Morgenudflugt  med  Therese  og  til  nu  havde  han  høitidelig- 
holdt  Dagen  ved  en  Række  af  festlige  Sammenkomster  med 
sine  Bekjendte  fra   Pressen  og  Literaturen. 

Samtalen  ved  Bordet  førtes  væsentligst  mellem  Carl 
og  Hugo,  medens  Clara  holdt  et  Foredrag  for  Thomsen 
om  sit  Yndlingsthema;  Sophus  halvsov  og  vaagnede  kun 
af  sin  Døs  for  jævnligt  at  tømme  sit  Glas  —  Appetit  havde 
han  aldrig.  Stemningen  var  god  og  stigende,  saa  da  Hugo 
foreslog  en  Skaal  for  Froken  Bensen,  saaes  der  endog 
svage,  rudimentaire  Blink  af  Erotik  i  hendes  Øine,  medens 
hun  kyssede  sin  Forlovede,  men  Maaltidet  skulde  dog  ende 
med  en  Mislyd.  Da  nemlig  Clara  veu  Desserten  pludse- 
ligt med  sin  gjennemtrængende  Stemme  spurgte  Hugo  over 
Bordet: 

<  Hvorledes  stiller  De  Dem  til  Prostitutionen  ?»  vaag- 
nede Sophus  ved  dette  kaldende  Ord  og  hørtes  som  Svar 
at  snøvle: 

« Naturligvis  venskabeligt,   det  gjør  vi  Allesammen. » 

Clara  tvang  sig  til  at  overhøre  Bemærkningen,  og 
Thomsen  kneb  ham  saa  eftertrykkeligt  i  Armen,  at  det  gik 
op  for  Sophus,  hvor  han  var,  hvorefter  han  sad  og  fnisede 
med  et  inderligt  fornøiet  Grin  paa  Læberne,  som  om  han 
syslede  med  nogle  meget  lystige  Tanker. 

Det  saae  ud,  som  om  Spørgsmaalet  satte  Hugo  i  For- 
legenhed, men  Frøkenen  hjalp  ham  selv  ud  af  den  ved, 
samtidigt  med  at  trække  sin  Tegnebog  op,  at  sige: 

« Efter  hele  Deres  Optræden  maa  De  være  en  Mod- 
stander   af   den    lovbeskyttede    Usædelighed.      Jeg    noterer 


65 

Dem  som  Medlem  af  Foreningen:  De  har  Adgang  ti!  Mø- 
derne og  faaer  tilsendt  Maanedsbladet.» 

«Og  nogle  deilige  Historier  er  det,  der  staaer  i  det,» 
drævede  hendes  Broder,  « nogle  af  de  værste,  jeg  har  seet 
paa  Tryk.» 

«Hvad  skal  man  stille  op  med  den  Dreng !»  udbrød 
hun  harmfuldt,  henvendt  til  sin  Forlovede,  som  om  en 
øieblikkelig  Udsmidning  vilde  være  en  Velgjerning  for 
Selskabet. 

«Jeg  er  ikke  nogen  Dreng,  lille  Clara, »  svarede  Sophus, 
«og  jeg  gaaer  aldrig  ind  i  den  Forening  —  aldrig,  ikke 
om   Du  saa  tiggede  mig  paa  dine  Knæ.» 

Paa  dette  Stadium  ansaa  Teisen  det  for  formaalstjenligt 
at  hæve  Taffelet  for  at  undgaa  videre  Ubehageligheder. 
Medens  de  fire  Andre  gik  over  i  Koncertsalen,  vendte  den 
unge  Bensen  sine  vaklende  Fjed  mod  « Ligkisten »,  hvor 
det  vakte  en  voldsom  Sensation  oppe  hos  Scenens  Damer, 
da  han  satte  sig  paa  de  Reserverede »  med  Benene  strakte 
fra  sig,  Hænderne  i  Lommerne  og  den  høie  Hat  langt 
ned  i  Nakken.  Han  blussede  efter  Vinen  og  søgte  at 
slukke  Ilden  med  Sodavand,  medens  hans  sløve  Blik  hvilede 
paa  de  optrædende  Skjønheder,  men  Alle  ødslede  de  Smil 
og  daarende  Øiekast  paa  ham,  det  var  jo  «Les  jambes », 
og  hans  frygtede  Pen  kunde  imorgen  umuliggjøre  Enhver 
af  dem   i   Kjøbenhavnernes  Øine. 

Ved  Udringningen  samledes  Selskabet  og  forlod  Ti- 
voli. Foran  gik  Sophus,  som  underkastede  de  passerende 
Damers  Ansigter  et  meget  nærgaaende  Eftersyn,  Thomsen 
gik  med  Clara,  og  bagest  kom  Carl  og  Hugo.  De  talte 
om   Forfatteren,   og  Carl  sagde: 

«Han  er  utvivlsomt  et  rigt  udstyret  poetisk  Gemyt, 
men  han  er  saa  forkludret  og  forskruet  og  tillige  umoden 
i  sin  arrogante  Selvforgudelse,  saa  Alt,  hvad  han  seer  paa, 
staaer  i  et  skjævt  og  løgnagtigt  Lys  og  alle  hans  Phantasis 
Fostre  komme  til  Verden  i  abnorm  Tilstand.  Han  er  i 
visse  Kredse  Gjenstand  for  en  Forgudelse,  som  yderligere 
ødelægger  ham;  det  er  hos  Folk,  som  sværme  for  det 
Vanskabte    og    hade    og    forfølge    det    Normale    som    tlovt, 

Hugo  Stelling.  -  r 


66 

kjedeligt,  udtraadt,  bøiende  sig  for  en  dum  Skjønheds- 
fordring  og  kun  passende  for  bestandig  borgerlige  Naturer 
—  som  de  sige.  Forøvrigt  fortabes  han  af  Melankoli,  og 
jeg  er  vis  paa,  at  den  bunder  i  en  Selvironi,  som  stammer 
fra  al  den  Unatur,  Skolen,  han  hører  til,  har  tvunget  ham 
ind  paa;  han  kan  falde  sammen  i  Dage  og  Uger,  og  saa 
til  Tider  være  ophidset  livlig,  saa  man  frygter,  det  svage 
Hvlster  skal  sprænges.  %  Sensualitet  er  hans  Grundvæsen, 
og  han  er  blandt  sine  Beundrere  Damernes  Kjæledægge; 
Forestillingen  om,  at  denne  lille  Fyr,  som  de  næsten  have 
Lyst  til  at  tage  paa  Skjødet  som  et  Barn,  har  en  Hjerne, 
der  svsler  med  en  raffineret  Erotiks  mest  forviklede  Pro- 
blemer, gjør  ham  pikant  i  deres  Øine;  skulde  man  se  paa 
ham,  som  han  gaaerdér,  at  han  har  Elskerinder?  Naar  vi  have 
fulgt  Clara  hjem,  gaa  vi  hen  et  eller  andet  Sted,  for  at  Du 
kan  lære  ham  nærmere  at  kjende;  som  jeg  sagde  Dig  igaar, 
han  kan  tjene  Dig  til  advarende  Exempel,  men  vær  meget 
forsigtig,  thi  han  er  forfængelig  og  letstødt  som  et  Fruen- 
timmer. Yi  blive  desværre  nødte  til  at  tage  Sophus  med; 
at  Thomsen  omgaaes  den  Fvr,  kan  kun  forklares  paa 
samme  Maade,  som  at  man  seer  en  Mand,  der  ikke  kan 
lide  Hunde,  efterhaanden  vænne  sig  til  en  saadan,  naar 
den   kommer  tilløbende. » 


Kort  efter  sade  de  fire  Herrer  i  et  Separatværelse 
paa  Kongens  Nytorv  om  en  Bolle  Punsch,  som  Teisen 
med  kunstforstandig  Haand  havde  fremstillet  af  forskjellige 
Sorter  Vine.  Sophus  var  sunken  dybt  ned  i  en  Lænestol, 
og  Thomsen  sad  taus  og  nippede  til  sit  Glas.  Ved  at 
tænke  tilbage  paa  Alt,  hvad  han  havde  hørt  og  seet  i  de 
tre  Dage  siden  sin  Hjemkomst,  gjorde  Hugo  den  Be- 
mærkning: 

«Det  forekommer  mig,  at  Moralbegrebet  herhjemme 
yderligere  er  bleven  forringet  betydeligt,  medens  jeg  har 
været  borte,  og  det  uagtet  det  allerede  stod  paa  et  kummer- 
ligt Standpunkt,   da  jeg  reiste.» 

« Moralbegrebet  ?»  svarede  Teisen.     «  Der  existerer  slet 


67 

intet  Moralbegreb  mere  for  et  tænkende  Menneske,  min 
Ven.  Saalænge  man  havde  den  aabenbarede  Morallov  i 
Biblen  at*  holde  sig  til,  var  det  en  anden  Sag,  men  hvad 
skal  man  nu  gjøre?  Er  man  interesseret,  gaaer  man  hen 
og  kjøber  sig  en  moderne  «Ethik»  og  sætter  sig  til  at 
læse.  Man  erfarer  da,  at  det  Gode  og  det  Onde  svarer 
til  Følelsen  af  Lyst  og  Ulyst:  hvad  der  volder  mig  Lyst 
er  Godt,  3:  moralsk  tilladeligt,  hvad  der  vækker  min  Ulyst 
eller  Afsky  er  moralsk  forkasteligt.  Fortræffeligt,  indrøm- 
met, siger  jeg,  men  pludseligt  gjør  Forfatteren  et  Spring 
og  udtaler  med  det  uskyldigste  Ansigt  af  Verden,  at  Mo- 
ralens endelige  Grundlov  ikke  er  Individets,  men  Samfundets 
største  Lyksalighed.  Nei  Tak,  svarer  jeg,  her  brast  Lo- 
gikens Traad,  hvorfra  skulde  Samfundet  have  det  Krav 
ligeoverfor  mig,  hvorfor  skulde  jeg  bøie  min  Følelse  af 
Lyst  og  Ulyst  under  et  Flertals  Forestillinger?  Jeg  kan 
finde  mig  i,  at  Flertallet  benytter  den  Stærkeres  Ret  til 
at  paaoktroiere  mig  en  Retsorden,  jeg  maa  respektere,  men 
jeg  gaaer  ikke  et  Skridt  videre;  jeg  kan  f.  Ex.  finde  mig 
i  at  blive  straffet,  hvis  jeg  som  Soldat  nægter  at  skyde 
paa  de  Medmennesker,  som  « Samfundet »,  jeg  lever  i,  kalder 
Fjender,  og  hvis  Tilintetgjørelse  formenes  nødvendig  for 
dets  Lyksalighed,  men  jeg  lader  mig  ikke  aftvinge  den 
Indrømmelse,  at  det  er  en  moralsk  Handling,  hvis  jeg  efter 
min  Individualitet  anseer  den  for  umoralsk.  Resultat: 
Enhver  bærer  sin  egen  Morallov  i  sig  selv,  og  det  er  ham 
i  Princippet  ganske  ligegyldigt,  om  Samfundet  har  de 
samme  etniske  Anskuelser  som  han.  Det  er  let  at  se,  at 
man  i  den  Bog,  man  kjøbte,  i  og  for  sig  har  et  udmærket 
Materiale  i  Hænde  til  at  tænke  sig  hele  Verden  som  en 
Forbryderbande;  Du  veed,  Hugo,  at  jeg  for  mit  eget  Ved- 
kommende er  Optimist,  men  overfor  Slægten  er  jeg  Misan- 
throp,  og  jeg  giver  ikke  en  Døit  for  den  nævnte  Moral- 
lære i  Mængdens  Hænder.  Lov  og  Tak  for  Straffeloven, 
ellers  sagde  Alverden  som  Scapin:  <-Je  prends  mon  bien, 
ou  je  le  trouve»;  den  moderne  Strafferetstheori  har  ogsaa 
forstaaet  det  Haabløse  i  hin  Lære,  den  har  forlængst  op- 
givet at  sige  til  Forbryderen:   Du  skal  være  god,   Du  skal 

7* 


68 

forbedre  Dig,  den  siger  simpelthen:  Du  skal  lystre,  Du  skal 
bøie  din  Villie  under  Retsordenen,  a:  for  Flertallet,  ellers 
faaer  Du  paa   Hovedet  eller  bliver  af  med  det.» 

« Ordet  Optimisme, »  sagde  Hugo,  «kan  nutildags  godt 
udgaa  af  Sproget,  der  vil  ikke  mere  blive  Brug  for  det; 
det  blev  opfundet  i  de  Tider,  hvor  kun  Overklasserne  reg- 
nedes til  Menneskene,  og  hvor  disse,  midt  i  deres  Overflod, 
ifølge  Tidsaand  og  Temperament  kunde  have  et  lysere  Blik 
paa  Tilværelsen,  eller  være  Pessimister  og  se  mørkere  paa 
den,  men  efter  at  fjerde  Stand  er  opdaget  og  femte  —  og 
sjette  med,  havde  jeg  nær  sagt,  bliver  der  kun  Brug  for 
Pessimismen,  og  dette  Ord  vil  snart  ikke  slaa  til  som  Ud- 
tryk for  Ens  Følelser  ved  at  se  Menneskeslægtens  Lidelser; 
for  hver  Maskine,  der  dagligt  fabrikeres,  blive  en  Mængde 
Arbeidshænder  overflødiggjorte  og  samtidigt  avles  og  fødes 
der  Bunker  af  Børn,  som  række  Hals  og  gabe  efter  Mad. 
Naar  Religionen  og  Tanken  om  et  evigt  Liv  er  forsvunden 
af  Hjerterne,  bliver  Døden  Jordens  store  Velgjører  og  Be- 
frier, den  siger  trøstende  til  Proletaren:  «I  høiere  For- 
stand er  Du  den  Lykkeligste,  thi  jo  færre  Goder,  der  er 
at  forlade,  desto  lettere  at  møde  mig;  den  saakaldte  Lykke- 
lige, der  svømmer  i  Rigdom,  maa  jo  gaa  med  en  stadig 
Rædsel  for  mit  Komme,  med  alle  ti  Fingre  klamrer  han 
sig  fortvivlet  til  den  sidste  Livsgnist,  og  hans  brustne  Øie 
hænger  ved  Udtrykket  i  Lægens  Ansigt. »  Ja,  Døden  er 
den  Fattiges  store  Ven,  og  derfor  se  vi  ogsaa  Selvmordene 
tiltage  —  var  der  os  ikke  medfødt  denne  forunderlige 
horror  vacui,  denne  Ulyst  til  Tilintetgjørelse,  vilde  mang- 
foldige Mennesker  frivilligt  reise  ud  af  Livet,  ligesom  de 
nu   reise  til   Amerika. » 

«Jeg  holder  ikke  af  din  Ven  Døden, »  svarede  Teisen, 
«jeg  siger,  som  Ræven  sagde  til  Løven,  der  vilde  have 
den   ind   i   Hulen:   vestigia  terrent.» 

Her  reiste  Sophus  sig  og  traadte  hen  til  Bordet.  Idet 
han  greb  sig  i   Haaret  med  et  genialt  Tag,  sagde  han: 

«Maa  jeg  læse  et  Digt  for  Dem,  Hr.  Stelling,  jeg 
har  skrevet  i  disse  Dage,  paavirket  af  lignende  Følelser, 
som  De  nyligt  udtalte.     De  vil  se,  at  Versene  ere  urimede, 


69 

og  Form  og  Rhytme  eiendommelige;  for  os  Unge  dreier 
det  sig  om  at  træffe  Stemningens  haarfme  Tone  og  faae 
Tilhørerens  Sjæl  til  at  dirre  just  saaledes,  som  vor  egen 
dirrede,  da  vi  skrev  —  Tankernes  og  Billedernes  Særhed 
er  vor  Kunsts  Kjendemærke.» 

Han  tog  en  Lap  Papir  frem  og  begyndte  at  læse  med 
en  hul  Gravrøst,  der  svarede  godt  til  hans  grønliggule 
Teint  og  hele  kadaveragtige  Skikkelse: 

Jeg  er  gal!  Jeg  er  gal! 

Naar  om  Natten  søvnløs  Naar  om  Dagen  vildsom 

Jeg  vrider  mig  paa  mit  Leie,  Jeg  flakker  blandt  Mængden, 

Mens  hvide  Aander  Og  seer  Doden,  den  blege, 

—  Tidens  Gaader  —  —  Mørk  i  Minen  — 

Med  spørgende  Øine  Med  udstrakte  Fingre 

Sidde  omkring  mig,  Pege  paa  Offret, 

Er  jeg  gal!  Er  jeg  gal! 

Jeg  er  gal! 
Naar  om  Aftnen  beruset 
Af  løiede  Glæder 
Med  villende  Kvinder 
—  Lig  lignende  — 
Jeg  dandser,  mens  Vinen 
Tænder  Festblus  i  Hjernen, 

Er  jeg  gal! 

Jeg  er  gal! 

Jeg  er  gal ! 


De  sidste  Linier  bleve  læste  med  hendøende  Stemme, 
og  Forfatteren  sank,  tilsyneladende  overvældet  af  Sinds- 
bevægelse, ned  i  en  Stol. 

« Bravo,  Svoger !»  raabte  Teisen  skoggerleende,  «ja 
gu'  er  Du  gal  —  splittergal  —  det  Værste  er  at,  med 
Undtagelse  af  Galskaben,  har  Du  laant  det  Øvrige  af  Dig- 
tets Tanke  hos  din  Ven  Thomsen.  —  Det  maa  være  mor- 
somt for  Dig,  Hugo,  saadan  lige  med  det  Samme  at  faae 
din  Livsanskuelse  omsat  paa  Vers  —  den  tager  sig  Pokkers 
tiltalende  ud.» 

«Har  jeg  laant  hos  Thomsen, »  svarede  Sophus  med 
et  ondskabsfuldt  Sideblik,    «saa   kjender   jeg   En,    som    har 


yo 

laant  hos   Fader,    og  det  Kontanter;    det    er    nok    saa  gra- 
verende. 

Han  ventede  et  Øieblik,  men  da  Svogeren  indskræn- 
kede sig  til  at  se  foragtelig  paa  håtn,  satte  han  sig  til  at 
læse  paa  sin  Lap  Papir  med  Haanden  under  Kinden, 
medens  Hugo  henvendte  Ordet  til  Thomsen,  der  længe 
havde  trommet  nervøst  i  Bordet  og  paa  anden  Maade  lagt 
Uro   for  Dagen: 

Hvad  mener  De  om  de  Sporgsmaal,  der  have  været 
paa   Bane: 

Jeg  er  ligesaa  bange  for  at  vttre  Følelser  og  Tanker 
ligeoverfor  en  Fremmed,  svarede  den  Tiltalte  kort,  som 
en   Dame  for  at  vise  sine   Ben. 

Aa,    er    de    kjønne,    er   hun    s'gu    ikke    saa    bange, » 
bemærkede  Sophus  med  en  erfaren   Mands   Sikkerhed. 
Efter  en   Pause  sagde   Teisen : 

Hvornaar  kan  man  vente   Deres  ny   Bog?» 

Lidt  før  Jul. 

Det  maa  være  herligt  saaledes  at  kunne  tale  til 
Publikum. 

Ja,  tale  til  Publikum,  det  maa  være  herligt, «  svarede 
Thomsen  tankefuldt,  «men  saa  maa  man  være  Skuespiller, 
og  Skuespiller  kan  jeg  ikke  blive.  Jeg  veed,  hvorledes 
de  store  Skikkelser  i  den  dramatiske  Literatur  skulle  op- 
fattes og  gjengives;  naar  jeg  læser  Værkerne,  seer  jeg  hver 
Persons  Bevægelse,  hører  hvert  Tonefald,  der  vilde  give 
Digterens  Figurer  Kjød  og  Blod,  og  saa  er  jeg  for  lille 
og  min  Stemme  for  svag  —  er  det  ikke  en  trist  Kon- 
flikt. Den  volder  mig  Pinsler  som  de,  Beethoven  maa 
have  lidt,  da  han  blev  døv;  det  er  som  at  have  forvildet 
sig  i  Ørkenen  med  sine  Rigdomme  og  sidde  omgiven  af 
Gulddynger  og  saa  dø,  fordi  man  mangler  en  Draabe  Vand 
—  og  dog,  Vand  er  der  saa  meget  af  i  Verden,  Guldet 
er  saa  sjeldent.  —  Hvad  er  det  at  være  Forfatter?  Med 
en  Pen,  der  er  dvppet  i  Ens  dyreste  Blod,  paa  Papiret 
at  lægge  i  Sprogets  Spændetroie  Følelser  og  Stemninger, 
der  under  Smerter  ere  dragne  op  fra  Dybet  i  Ens  Indre, 
og    saa    af   Pressen    blive    afjaget    i    flygtige,    ofte    partiske 


71 

Kritiker,  blive  læst  af  nogle  Faa,  som  forstaa  En,  af  Andre, 
som  misforstaa,  hvad  man  skriver,  og  af  Publikum,  som 
med  sine  hurtigt  bladende  Fingre  følger  « Handlingen »  og 
springer  det  over,  hvori  man  har  nedlagt  sin  Kunst.  Og 
saa  i  Modsætning  hertil  Skuespilleren !  Medens  Bogen 
som  Regel  tages  frem  af  et  træt  og  gabende  Individ,  der 
søger  Hvile  en  Timestid,  møder  Publikum  i  Theatret  med 
Forventningens  Spænding,  og  Musik  og  Omgivelser  for- 
berede Sindet.  Tæppet  gaaer  op,  og  han  træder  ind, 
Skikkelsen,  skabt  to  Gange,  først  af  Digteren,  saa  af  Skue- 
spilleren, —  at  kunne  tale  til  disse  Tusinde  Mennesker, 
der  hænge  ved  Ens  Mund,  rive  dem  ud  af  den  Spids- 
borgeratmosphære,  hvori  de  gaa  og  døse  Livet  hen,  løfte 
dem  op  paa  Aandens  Høider  og  føre  dem  ind  i  Stem- 
ningernes vidunderlige  Rige,  saa  Cancelliraaden  savner  en 
Daggert  ved  sin  Side  og  Spekhøkerens  Madam  udgyder 
hede  Taarer  over  den  unge  Elskovs  Nød  —  aa,  det  maa 
være  stort  —  stort !» 

Han  havde  talt  sig  varm,  styrtede  et  stort  Glas  Punsch 
i   sig  og  skjænkede  et  nyt. 

De  giede  over  til  at  tale  om  Kvinder,  og  Hugo 
spurgte  ham : 

«Er   De  en  Tilhænger  af  Emancipationsidéen?» 

«Ikke  i  Almindelighed;  jeg  kan  slet  ikke  tænke  mig, 
at  Flertallet  af  de  Damer,  jeg  har  truffet  i  Livet,  har  Betin- 
gelser i  denne  Retning.  Jeg  elsker  Kvinden,  hun  er  det 
Smykke,  hvormed  vor  stakkels,  fattige  Jord  har  pyntet  sig 
til  sin  Fait  gjennem  Rummet.  Jeg  veed  intet  Deiligere, 
end  i  et  Selskab  at  sidde  som  Centrum  i  en  Kreds  af 
unge  Piger;  de  ere  saa  overgivne  og  saa  nyfigne,  de  ere 
saa  udfordrende,  fordi  de  ere  saa  mange,  de  rykke  nær- 
mere sammen  om  En  med  deres  dristige  Spørgsmaal,  deres 
Skotten  til  hinanden  og  sm'aa  Latterudbrud,  man  døer 
næsten  væk  mellem  alle  disse  skjønne  Toiletter,  der  svulme 
omkring  En,  mellem  alle  disse  blottede  Halse  og  Arme, 
mellem  disse  forskjellige  bedøvende  Parfumer,  der  ligesom 
indgaa  intime  Forbindelser  i  Luften,  og  alle  disse  Øine, 
der  se  saa   kjækt  paa  En.     Saa   lokker  man  dem  og  lokker 


72 

dem,  saa  de  vove  sig  længer  og  længer  ud  i  Replikkerne, 
ligesom  naar  de  om  Vinteren  prøve  den  første  Is,  og  man 
følger  dem  i  deres  forvovne  Færd,  indtil  de  ere  langt  nok 
ude,  saa  kommer  man  med  sin  Replik  «g  siger  Bøh!  og 
med  et  lille  Hvin  ile  de  rødmende  mod  Land  og  skjule 
Øinene  i  deres  Skjød,  —  nei,  de  skulle  ikke  emanciperes, 
det  vilde  være  Synd!  Derimod  er  der  en  Klasse  Kvinder, 
som  for  mig^gjerne  maa  stille  Kravet,  og  som  vel  ogsaa 
ere  de  Eneste,  der  gjøra  det.  Det  er  disse  Amphibier, 
disse  mærkelige,  kjønsløse  Skabninger,  som  maaske  kunne 
føde  Børn ,  men  for  hvem  det  ingen  Begivenhed  er.  De 
have  alle  Mandens  Feil  og  ingen  af  Kvindens  gode  Sider, 
de  tale  med  om  Alt,  uden  at  forstaa  Noget,  blande  sig 
ind  i  Alt,  uden  at  man  har  havt  Bud  efter  dem,  de  ere 
ligesaa  lidenskabsløse  som  en  Eunuch,  ligesaa  kolde  som 
Polarisen,  og  man  skjærer  sig  til  Blods  paa  deres  Knogler, 
hvis  man  prøver  paa  at  favne  dem.  Saadan  en  Dame  er 
et  fuldstændigt  Fallitbo,  hun  er  ikke  istand  til  at  honorere 
en  eneste  af  de  Fordringer,  man  kan  stille  til  hende 
som   Kvinde.: 

»Hahaha!;  brølede  Sophus,  «det  er  jo  et  fuldstændigt 
Portrait  af  Clara. » 

«Du  er  en  Tølper,  Bensen, »  sagde  Thomsen,  «og  jeg 
haaber,   at  Hr.   Teisen   opfattede  mine  Ord  rigtigt. » 

« Bevares!  Og  jeg  giver  Dem  fuldstændig  Ret  i  Deres 
Bemærkning  om  min  Svoger,«  svarede  Teisen,  der  dog 
under  den  Andens  Beskrivelse  havde  seet  noget  mellem- 
fornøiet  ud. 

Thomsen   reiste  sig  og  greb   sit  Glas : 

«Jeg  vil  tomme  dette  for  Kvinden,  ikke  for  hende, 
vi  møde  paa  vor  Gang  gjennem  Livet,  men  for  hende,  der 
boer  i  vor  Sjæl  i  dens  høitideligste  Stunder  og  løfter  den 
til  Høider,  hvortil  den  ellers  aldrig  naaer,  for  [dealet, 
selve  Madonna,  hende,  der  paa  een  Gang  er  Jomfru  og 
Moder,  den  deiligste  Idé,  menneskelig  Phantasi  nogensinde 
har  undfanget.  At  vandre  i  kjøle  Buegange  under  den 
varme,  sydlige  Himmel,  medens  Klostergaarden  med  dens 
Blomster  hviler  i  Sollyset,  at  være  opfyldt  af  hellig  Andagt 


73 

og  saa  dø  ung,  knælende  foran  hendes  Billede,  i  sikker 
Forvisning  om,  paa  hendes  hvide,  kjærlige  Arme  at  blive 
baaren  ind  i  Paradiset,  det  maa  være  den  skjønneste  Bort- 
gang fra   Livet. » 

Han  tømte,  ligesom  de  Andre,  sit  Glas  i  Stilhed. 
Dog  tilføiede  Sophus,  der  efterhaanden  var  bleven  mere 
og  mere  umulig,   halvhøit: 

«Jeg  drikker  nu  for  Donnaerne  i  Almindelighed  og 
for  Therese  i  Særdeleshed.* 

Carl  og  Hugo  fortsatte  Samtalen,  medens  Thomsen  en 
Stund   sad  taus.      Saa  sagde  han  med   mørk   Mine: 

«Er  det  ikke  mærkeligt?  For  Andre  ligger  Latteren 
og  Livsglæden  gjemt  i  denne  gule  Drik,  paa  mig  virker 
den,  som  drak  jeg  Blæk:  jeg  bliver  sortere  og  sortere 
indvendig.  De  begyndte  med  at  spørge  mig,  Hr.  Stelling, 
hvad  jeg  mente  om  det,  Deres  første  Samtale  berørte.  Jeg 
saae  imorges  en  fattig  Kone  med  et  Barn  paa  Armen;  det 
Syn  har  fulgt  mig  hele  Dagen,  og  netop  nu  formede  det 
sig  for  mig  til  et  Billede,  som  jeg  skal  forsøge  at  gjengive, 
saa  har  De  med  det  Samme  min  Mening. » 

Han  reiste  sig  og  stillede  sig  ud  paa  Gulvet;  der  var 
en  Grebethed  og  et  Skjær  af  tragisk  Inspiration  udbredt 
over  hans  Træk,  der  gjorde  ham  mærkelig  skjøn  i  dette 
Øieblik. 

«Det  er  —  lad  os  sige  —  det  er  i  Frederiksberghave 
en  Efteraarsnat;  Stormen  hyler  afsted  som  hidset  af  rasende 
Kvaler,  Træerne  knage  og  stønne,  som  bleve  de  radbræk- 
kede paa  Steile  og  Hjul,  Toppene  sveie  hid  og  did  og 
række  de  nøgne  Grene  mod  Himlen  i  navnløs  Jammer,  de 
visne  Blade  opføre  en  vanvittig,  raslende  Dands  hen  ad 
den  opblødte  Jord,  og  alt  imellem  høres  Dyrenes  Tuden 
og  Brølen  oppe  fra  zoologisk  Have  trænge  gjennem  Buldret 
med  uhyggelige,  fremmedartede  Lyde.  Sorte  Skyer,  store 
som  Bjerge,  fare  afsted  høit  oppe,  og  af  og  til  kommer 
Maanens  iskolde  Skive  tilsyne  og  stirrer  ligegyldigt  hen  for 
sig.  Saa  standser  Stormen  et  Øieblik,  Naturen  hviler  i 
rædselsslagen  Venten  —  og  saa  begynder  det  igjen  — 
Hu  —  Hei! 


74 

Efter  en  Pause  fortsatte  han  derpaa  med  hviskende 
Stemme,  idet  han  pegede  ud  for  sig,  og  hans  Øine  bleve 
ligesom  tomme:) 

Se  —  se  —  der  kommer  hun  —  pjaltet,  gjennemblødt 
til  Skindet,  trædende  i  Solet  med  sine  tvnde,  hullede  Sko, 
sulten  og  udtæret  —  og  Blod  lober  der  ned  ad  hendes 
Ansigt;  det  kommer  fra  et  Hul  oppe  i  Hovedet,  som 
Manden  slog  hende,  da  han  kom  fuld  hjem  iaften.  Hun 
lister  afsted  og  skotter  "ængstelig  omkring  sig,  de  mange 
uhyggelige  Lyde  fylde  hende  med  Skræk,  og  naar  Maanen 
pludseligt  kaster  sit  hvide  Lys  paa  Træstammerne,  troer 
hun  at  se  truende  Skikkelser  omkring  sig.  Hun  gyser  af 
Kulde,  thi  den  isnende  Vind  trænger  ind  igjennem  hendes 
tynde  Skjort.  Saa  gaaer  der  en  Sky  for  Maanen,  det 
bliver  morkt  som  i  Graven,  og  hun  iler  afsted,  stivnet  af 
Rædsel;  det  er,  som  lod  der  Skridt  der  bagved,  og  hun 
synes,  at  Hænder  rækkes  efter  hende.  Paa  Armen  bærer 
hun  en  Bylt,  den  indeholder  hele  hendes  Rigdom  her  paa 
Jorden,  hendes  eneste  Ven,  hendes  lille  Dreng;  hun  har 
omhyggeligt  svøbt  ham  ind  i  et  gammelt  Sjal,  og  han  sover 
med  sit  Hoved  mod  hendes  Skulder.  Nu  naaer  hun  en  af 
Broerne  over  Kanalen,  og  hun  gaaer  ud  paa  den;  hun 
læner  sig  til  Rækværket  og  stirrer  ned  i  det  sorte  Vand. 
Da  hun  iaften  flygtede  hjemmefra  og  gjemte  sig  i  Haven 
for  at  blive  lukket  inde,  havde  hun  ingen  Plan  —  blot 
bort  fra  Huset,  fra  den  haabløse,  haabløse  Elendighed,  og 
fra  ham,  Manden,  der  snorkende  sov  sin  Rus  ud  henne 
paa  Straasækken,  medens  hans  hede  Aande  fyldte  Stuen 
med  Stank  af  Brændevin,  kjøbt  med  de  Penge,  for  hvilke 
hendes  Barn  skulde  have  Mad.  Nu,  da  hun  saae  det  sorte 
Vand,  vidste  hun,  hvad  hun  vilde:  forst  ham,  saa  sig  selv. 
En  Følelse  af  Fred  kom  over  hende:  hun  lukkede  Øinene, 
hendes  kummerfuide  Liv  lige  fra  Barndommen  til  nu  stod 
som  i  eet  Billede  for  hende;  hun  saae  atter  ned  i  Dybet, 
saa  kyssede  hun  den  lille  Mand,  der  sad  paa  hendes  Arm 
—  et  Plump,  og  han  var  borte.  Hun  greb  sig  til  Hovedet, 
saa  stirrede  hun  atter  derned,  hun  kaldte  sagte  hans  Navn, 
medens   hendes  Negle   krampagtigt  borede  sig  ind   i  Broens 


75 

Rækværk,  hendes  Tanker  Hakkede  vildsomt  omkring,  hun 
vilde  bede  til  Gud,  men  kunde  ikke,  det  var  saa  længe 
siden,  og  Himlen,  hun  saae  op  til,  var  saa  truende.  Lidt 
efter  faldt  hun  til  Ro,  og  et  blidt  Smil  opklarede  hendes 
udtærede  Ansigt;  hun  stod  paa  Vagt  hele  Natten  og  glemte 
rent  sin  egen  Elendighed,  det  syntes  hende,  at  hun  havde 
udrettet,  hvad  hun  skulde,  og  at  hun  nu  ikke  havde  mere 
at  gjøre.  Da  Dagen  gryede ,  gik  hun  ned  til  Kanalens 
Bred ;  hun  traadte  forsigtig  et  lille  Stykke  ud  i  Vandet, 
og  med  en  tvk  Gren  trak  hun  Bylten  i  Land.  Da  Op- 
synsmanden om  Morgenen  kom  forbi,  sad  hun  med  det 
lille  Lig  i  sine  Arme.  Politi  blev  hentet,  Forhor  afholdte 
og  Lægeundersøgelse  foretaget;  den  gav  som  Resultat: 
normal,  men  af  et  forhærdet  Naturel.  Dommen  lod  paa 
Døden,  og  hun  blev  benaadet  med  livsvarigt  Fængsel,  men 
det  blide  Smil  forlod  hende  under  alt  dette  ikke:  hun 
havde  udrettet,  hvad  hun  skulde,  hun  havde  ikke  mere 
at  gjøre. » 

Under  Fortællingen  havde  Graad  flere  Gange  klinget 
i  hans  Stemme,  nu  kastede  han  sig  i  en  Stol  og  brod  ud 
i  en  nervøs  Hulken.  Den  mørke  Skildring  havde  gjort  en 
mægtig  Virkning  paa  de  Tilstedeværende,  ikke  saameget 
ved  sit  Indhold,  som  ved  den  illuderende  Kunst,  hvormed 
Stemningens  Uhygge  var  gjengiven,  og  den  Uvilliens  Energi, 
der  bar  den;  navnlig  Hugo  var  betagen:  disse  Følelser 
lignede  jo  saa  ganske  dem ,  Arbeidsmandens  Besøg  havde 
fremkaldt  hos  ham.  Der  herskede  Taushed  i  Stuen;  kun 
Sophus  henvendte  hviskende  det  Spørgsmaal  til  Lysekronen: 
«Er  han  ikke  storartet  —  hvilket  Geni!»  —  Pludseligt 
sprang  Thomsen  op;  han  var  ligbleg,  hans  Ansigtstræk 
spændte  som  i  store  Smerter,  og  heftigt  gestikulerende, 
idet  han  ilede  frem  og  tilbage  paa  Gulvet,  henvendte  han 
sig  til   Hugo: 

«Og  dog,  naar  det  kommer  til  Stykket,  hvad  kommer 
hendes  og  hendes  Barns  Skjæbne  mig  ved  ?  Det  Synspunkt, 
De  før  gjorde  gjældende,  er  nemt  nok  at  leve  paa!  De 
siger,  at  Livet  er  en  Lidelsestilstand,  men  en  udholdelig, 
og  Døden    en   Befrielse  derfra,    men    naar   Livet    nu    er  en 


/6 

uudholdelig  Lidelse  for  En,  og  Døden  staaer  som  en 
rædselsfuld,  truende  Gaade,  saa  begynder  Spillet  forst 
rigtigt,  og  man  begynder  at  skrive  Digte,  som  det  vi 
nyligt  hørte:  Dette  blev  sagt  i  en  ^Tone  fuld  af  bitter 
Spot,  men  den  unge  Bensen  rettede  sig  stærkt  smigret  i 
Stolen  og  saae  begavet  ud  .  De  taler  om  Menneskeslægtens 
Elendighed  som  Gjenstand  for  min  Sympathi,  men  jeg  har 
ikke  Raad  Sil  at  afse  nogen  til  de  Mange  ,  al  den  Med- 
følelse, min  Sjæl  kan  'rumme,  har  jeg  Brug  for  til  mig 
selv;  Bekymringen  for  den  Ene  fvlder  mig  helt.  Jeg 
husker  at  have  læst  om  Frants  Ravaillac's  Straf,  da  han 
havde  mvrdet  Henri  Quatre:  først  brændte  de  ham  med 
gloende  Tænger,  saa  dryppede  de  Saarene  med  smeltet  Bly 
og  Svovl,  saa  blev  han  ved  Arme  og  Ben  bunden  til  fire 
dovne  Heste  —  mærk  dovne  —  een  mod  hvert  Verdens- 
hjørne, og  de  trak  i  over  en  Time,  inden  de  fik  ham 
sønderslidt.  Dette  er  min  Skjæbne,  og  det  er  Alles,  som 
ville  forsøge  at  tænke  Tankerne  helt  ud,  og  saa  har  jeg 
dog  ikke  slaaet  nogen  Konge  ihjel  —  hvem  i  Djævelens 
Skind  og  Ben  paabvrder  mig  da  disse  Kvaler  og  med 
hvad   Ret! 

Den  sidste  Sætning  havde  lvdt  som  et  Skrig  i  de 
Andres  Oren  ;  han  greb  sin  Hat  og  med  et  kort:  Farvel, 
jeg  er  syg,»  stvrtede  han  ud  af  Døren.  Teisen  betalte, 
og  de  forlode  Lokalet  i  Taushed.  Hugo  fulgte  Sophus 
hjem,  hvilken  Opmærksomhed  var  paatrængende  nødvendig, 
og  efter  at  have  faaet  ham  ind  ad  hans  Port  —  den  unge 
Mands  sidste  Bemærkning  lød :  Thomsen  var  storartet 
oppe  i  Aften,  hva1  !:■  —  gik  han  en  lang  Tour  i  den 
gryende  Dag. 

Han  var  mørkt  sørgmodig  i  Sinde,  og  følte  sig  op- 
fvldt  af  Medlidenhed  med  den  ulvkkelige  Natur,  han  nylig 
havde  været  sammen  med.  Han  greb  sig  i  at  tænke: 
Stakkels  Menneske!  men  var  det  ikke  just  de  samme 
Ord,  den  unge  Dame  havde  henvendt  til  ham  ude  paa 
Langelinier  Ja,  Carl  havde  Ret,  det  var  Billedet  af  ham 
selv  tidligere,  som  han  havde  havt  for  Øie  iaften,  kun 
malet    med    grellere    Farver,    dybere    Skygger    og    skarpere 


77 

Linier,  men  det  lignede  ikke  længere  og  skulde  aldrig 
komme  til  det;  han  maatte  bort  fra  alt  dette,  det  var 
Sorgløsheden,  Jagten  gjaldt!  Var  ikke  Dahl,  var  ikke 
Teisen  lykkelige  i  menneskelig  Forstand,  og  var  der  nogen 
anden?  Kan  der  tales  om  en  Lykke  i  høiere  Forstand, 
naar  man  ikke  troer  paa  nogen  Gud  ?  Han  saae  det  nok, 
hvor  langt  ædlere  og  fornemmere  Thomsens  aandelige  Skik- 
kelse stod  end  de  Andres ;  de  vare  Forrædere  mod 
Menneskeværdet,  de  havde  solgt  deres  Sjæl  til  Materien, 
som  man  i  gamle  Dage  solgte  den  til  Fanden.  Allerede 
Sophokles  siger:  « Aldrig  at  skue  Livets  Lys  er  det  første, 
det  høieste  Ønske,  og  det  næste,  saa  saare  man  lever, 
hurtigst  at  ile  did,  hvorfra  man  er  kommen.-  Ja,  fra  de 
ældste  Dage  har  der  været  spørgende  Tænkere,  der  have 
baaret  hele  Slægtens  Livslidelse  paa  deres  Skuldre,  medens 
Mængdens  Tilværelse  gaaer  hen  med  at  fede  Svin,  og  dens 
Lykke  bestaaer  i  at  glæde  sig  til  Flæskesiderne;  det  er 
hine,  som  danne  Menneskehedens  Adel,  —  men  jeg  vil 
ikke  høre  til  Adelen,  mumlede  han,  idet  han  tænkte  paa 
Thomsens  Sjælekvide,  den  evige,  passive  Tvivlen  og 
Nægten  er  en  Kræftskade  i  Sjælen,  der  bringer  Natten 
med  sig,  den  sorte,  uden  en  glimtende  Stjerne,  uden  et 
vinkende  Vinduesskjær  —  og  jeg  kjender  jo  et  Vindue, 
hvorfra  der  falder  en  Lysstraale  paa  min  Vei !  —  Saa  gik 
han  hjem,  og  Aftenens  mørke  Billeder  giede  over  i  smi- 
lende Tanker. 


Om  Fredagen  var  Herreselskabet  samlet  om  Grosserer 
Dahls  overdaadige  Middagsbord,  der  bugnede  af  sjeldne 
Blomster  i  kostbare  Sølvopsatser.  Der  var  kun  een  Dame 
tilstede,  Husets  Frue,  ført  til  Bords  af  en  af  Børsens 
Granitpiller,  —  som  Værten  udtrykte  sig  i  en  Skaal  for 
ham,  —  og  han  var  virkelig  ogsaa  ligesaa  solid,  kold  og 
taus  som  en  saadan;  paa  sin  anden  Side  havde  hun  Cand. 
Cohn,  der,  med  den  for  hans  Race  eiendommelige  Væren- 
omsig,  havde  trængt  sig  frem  til  denne  stærkt  efterstræbte 
Plads.      Hugo,     som    var    kommen    herud    med    Peber    og 


78 

Længsel  i  Blodet,  havde  faaet  Plads  langt  fra  Camilla, 
men  hans  Øine  bleve  ikke  trætte  af  at  gaa  Veien  hen  til 
hende,  og  de  bare  Bud  om  mangt  %og  meget.  Der  var 
naturligvis  holdt  en  Række  Taler,  og  nu  ved  Desserten, 
hvor  Hovederne  vare  røde  og  Passiaren  høirøstet,  drak 
man  Glas  med  hinanden,  og  vildfremmede  Personer  ud- 
vexlede  Hilsener,  der  røbede  den  mest  grændseløse,  gjen- 
sidige  Interesse  og  den  dybeste  Høiagtelse.  Camilla  var, 
som  sædvanligt,  lidet  talende,  men  saae  saa  vidunderligt 
deilig  ud ,  at  Cohn  følte  sig  ganske  revet  hen ;  han  var 
saa  god  at  antage  sig  selv  som  Skaber  af  denne  Glød  paa 
Kinderne,  denne  Ild  i  Øinene  og  dette  hæftigt  arbeidende 
Bryst  under  det  elegante  Sommertoillette,  og  var  uud- 
tømmelig i  at  meddele  hende  Alt,  hvad  han  vidste  maatte 
behage  hende,  pikante  on  dit'er ,  smaa  Skandaler  i  beau- 
monden,  og  hun  .hørte  paa  ham  med  et  adspredt  Smil,  der 
henrykkede  ham  -  -  han  anede  ikke,  at  der  stod  en  vold- 
som Kamp  i  hendes   Indre. 

Tilsidst  reiste  Grossereren  sig  og  holdt  sin  tiende 
speech,  (Manérerne  hentede  fra  Studier  i  Parlamentet); 
han  udtalte  bl.  A.,  at  her  havde  været  en  ultra  Venstre- 
mand sammen  med  lutter  Høiremænd  uden  nogen  Dis- 
harmoni; paa  samme  Maade  vilde  han,  som  Politiker,  ar- 
beide  paa  at  forsone  de  to  Elementer  —  (Vor  Herre 
bevares,  tænkte  Cohn,  der  saae  sin  oekonomiske  Existents 
truet  ved  denne  Mulighed)  —  Modpartiet  sagde;  «Vi  vil 
til  Truget, »  men  Forsynet  havde  i  sin  Visdom  sørget  for, 
at  Truget  i  Virkeligheden  var  stort  nok  til  Alle,  naar  man 
blot  indrømmede  hinanden  Plads,  (her  kastede  Taleren 
Blikket  hen  over  Bordet  med  et  Udtryk  af  Tilfredshed, 
som  vilde  han  spørge ,  om  der  var  Nogen ,  der  havde 
Noget  at  klage  over  denne  Del  af  Truget).  I  Haab  om, 
at  Harmonien  maatte  blive  bevaret,  ønskede  han  Selskabet 
Velbekomme! 

Hr.  Cohn  følte  sig,  da  Kaffen  blev  serveret  ude  i 
Haven,  hvor  man  samlede  sig  i  Grupper,  noget  isoleret; 
man  undgik  ham,  dels  fordi  man  vidste,  at  der  i  den 
Skole c     han     repræsenterede,    herskede    en    vis    elskværdig 


Tilbøjelighed    til    at    stemple    Enhver    som    en    Idiot    eller 
Slyngel,  der  udtalte  en  Ansk  (vigende  fra  dens  egen, 

dels    fordi    hans  Organ      Fremskridtet      blandt    sine    talrige 
udmærkede   Egenskaber  ikke  kunde  henregne   Diskretion. 

Han  blev  derfor  henrykt  ved  at  træffe  Hugo,  der 
havde  trukket  sig  tilbage  til  en  tæt  Lovhytte,  hvor  han 
sad  i  drømmende  Yenten;  Cohn  tog  Plads  ved  hans  Side, 
og  det  varede  ikke  længe,  inden  han  havde  ledet  Samtalen 
hen  paa  den  literaire  Retning,  han  hyldede,  og  var  langt 
inde  i  en  Lovprisning  af  Mesteren,  den  store  Forer,  thi 
hans  Tankegang  var,  ligesom  hans  Meningsfællers,  forsaavidt 
gaaet  i  Baglaas,  som  de  altid  stoppede  ved  dette  Punkt  i 
deres  Forestillingskreds.  Hugo  horte  altsaa  om  Hoveds- 
mandens  epokegjorende  Betydning  for  dansk  Aandsliv  og 
fri  Tænkning,  og  om  det  enestaaende  Martyrium,  denne 
fremragende  Aand  havde  gjennemgaaet  i  vort  stupide  Sam- 
fund —  hvad  var  en  Savonarolas  Skjæbne  i  tragisk  Dybde 
sammenlignet  med  denne  Mands,  der  snart  i  tyve  Aar 
havde  været  spændt  paa  Pinebænken  af  sine  tykhovedede 
Landsmænd,  der  burde  ligge   i   Støvet  for  ham. 

Hugo,  der  altid  i  fuldeste  Maal  havde  ydet  den  Om- 
talte sin  Anerkjendelse,  blev  dog  noget  utaalmodig  ved  det 
Overdrevne  i  Rosen  og  vttrede,  at  alle  de  literaire  Syns- 
punkter, Vedkommende  havde  importeret  fra  Udlandet, 
selvfølgeligt  vare  naaede  os,  selv  om  han  aldrig  var  bleven 
fodt,  og  det  paa  en  langt  naturligere  og  mere  frugtbringende 
Maade.  Forhaanende  Arrogance  var  det  Banner,  om  hvilket 
Foreren  havde  samlet  sine  Tilhængere;  da  saa  de  Angrebne 
forsvarede  sig,  var  det  i  saa  hoi  Grad  brugbare  Martyrium 
kommet  istand. 

Men  kjender  De  da  ikke  Noget  til  Forholdene  her- 
hjemme først  i  Halvfjerdserne:  raabte  den  anden  liden- 
skabeligt. Der  maatte  luftes  ud  her  i  Landet,  og  det  var 
ham,  ham  alene,  der  smældede  alle  Vinduer  og  Dore  op  i 
den  gamle  Rønne,  saa  den  sure,  forgjemte  Luft  maatte 
fortrække,  saa  de  fede  Edderkopper  og  mæskede  Skrup- 
tudser  og  alt  det  Utøi,  som  havde  taget  Huset  i  Be- 
siddelse,  fik  travlt.      Med   et  Mod,   Verden   aldrig    har 


8o 

iMage  til,  gik  han  ind  i  denne  Rede  og  rodede  op  i  de 
stinkende  Bunker  af  gammel,  raadnende  Slendrian  og 
Bornerthed,  og  han  holdt  sin  Post,  ^kjøndt  det  literaire 
Krapyl  hylede  omkring  ham  og  søgte  at  bide  ham.  Og 
han  har  givet  Stødet  i  alle  Retninger:  tænk  blot  paa 
Stormangrebet  mod   Kirken   og  Dogmerne,  paa   — » 

Hugo,,  hvis  Tanker  vare  meget  langt  fra  den  store 
Fører  og  en  Diskussion^  om  ham,  reiste  sig  her  under  et 
høfligt  Paaskud  og  gik.  Han  søgte  ned  til  Stranden; 
Haven  var  fvldt  med  berusende  Vellugt  af  Levkøi  og 
Reseda,  Roser  og  hvide  Lilier,  der  var  bankende  Uro  i 
hans  Hjerte,  og  hans  Sjæl  skjælvede  i  Spænding.  Instinkt- 
mæssigt søgte  han  hen  i  en  lukket  Sidegang,  og  dér  kom 
hun  ham  imøde.  Hun  var  bleg  og  alvorlig  —  saa  ganske 
forandret  fra  før,  da  hun  sad  ved  Bordet  i  straalende 
Blussen  —  og  tilsyneladende  ganske  rolig,  men  der  var 
Graad   i   hendes   Stemme,   da  hun   sagde: 

«rDet  var  heldigt,  jeg  traf  Dem,  Hr.  Stelling,  jeg  vilde 
gjerne  tale  et  Ord  med   Dem.» 

Hun  gik  langsomt  ned  gjennem  Gangen,  indtil  hun 
naaede  en  Bænk,  der  stod  skjult  i  et  Buskads;  dér  satte 
hun  sig.  Hugo,  der,  rystet  af  Sindsbevægelse,  havde  fulgt 
hende,   tog   Plads  ved  hendes   Side. 

«Jeg  fortryder, »  begyndte  hun,  «at  jeg  forleden  reiste 
Tvivl  om,  hvorvidt  man  skal  glemme.  —  Der  var  engang 
en  ung  Pige,  Datter  af  en  høitstaaende  Embedsmand,  men 
uden  Formue;  i  hende  var  en  ung  Mand  forelsket,  og  hun 
holdt  af  ham,  men  da  han  var  fattig,  og  hun  var  fattig, 
viste  hun  ham  bort  og  tog  en  Anden,  som  var  rig.  Saa 
kom  den  unge  Mand  tilbage  efter  nogen  Tids  Forløb  og 
sagde,  at  han  ikke  kunde  glemme.  Var  det  nu  ikke  dumt, 
hvis   han   ikke  kunde ?» 

Hugo  saae  hen  for  sig  og  nikkede  langsomt  flere 
Gange. 

Jo,   det  var  dumt,»    svarede  han. 

«Og  jeg  skal  sige  Dem  hvorfor.  Pigebarnet  var  op- 
draget i  Luxus  og  Lediggang  og  sagde  til  sig  selv,  at 
hun    aldrig    vilde    blive    lykkelig    under  tarvelige  Forhold. » 


«Er  hun  da  nu  lykkelig?«  spurgte  Hugo,  der  havde 
lagt  Hatten  fra  sig  og  sad  i  en  foroverbøjet  Stilling,  med 
Ansigtet  gjemt  i   sine   Hænder. 

Hun    er   akkurat    saa    lykkelig,    som    hun   har  ventet 
at  blive, »  svarede  Camilla,  «hér  var  ingen  Skuffelse  mulig.« 

Hendes  Bryst  arbeidede  voldsomt,  men  hendes  Stemme 
lød  monotont  og  klangløst. 

Hun  maa  dog  have  et  Hjerte !»    udbrød  Hugo,   idet 
han  pludseligt  vendte  sig  imod   hende  og  betragtede  hende 
med  Øine,  der  brændte   —   af  Foragt?    af  Tilbedelse?   han 
vidste  det  ikke   —   han   var  ude  af  sig  selv. 
Nei. 

Jo,»   hviskede  han  lidenskabeligt,  idet  han  reiste  sig. 
Det    er  umuligt    andet.      Den  unge  Mands   Ulykke  er,  at 
han    ikke  var  den  Rette.     Det  er  som  i   Eventyret:    naar 
Prindsen  kommer,   vaagner  den  slumrende  Skov. 

Ja,   men  han  er  jo   kommen, »   sagde  hun   blødt. 

Han  bøiede  sig  over  hende  og  spurgte  med  bævende 
Stemme : 

«Og  Skoven   —  ? 

Hans  Blik  tvang  hendes  Øine  i  Veiret,  saa  de  mødte 
hans ;  hun  var  dødbleg,  missede  lidt  med  sine,  som  for  et 
stærkt  Lysskjær,  og  sagde  stille: 

« Skoven  sover  den  evige  Søvn.» 

Han  vaklede  tilbage,  og  idet  han  greb  sin  Hat,  saae 
han  paa  hende  —  et  eneste  Øiekast  —  og  ilede  derfra. 
Med  Møie  tilbageholdt  hun  et  Skrig,  hun  rakte  Armene 
bønfaldende  efter  ham,  hun  vilde  reise  sig  for  at  følge  ham, 
men  sank  halv  afmægtig  tilbage  paa   Bænken.    — 

—  Da  Hugo  kom  hjem  til  Hotellet,  forefandt  han 
et  Brev  fra  Tanten  paa  Næsborg.     Hun  skrev: 

«Min  kjære  Dreng! 

Velkommen  hjem  fra  dine  lange  Reiser.  Din  stakkels 
Tante,  som  altid  er  syg,  kan  ikke  engang  naae  ned  til 
Wiesbaden  i  Sommer,  som  vi  dog  havde  besluttet.  Vi  ere 
altsaa    hjemme     og    vente    Dig    herud     for    lang    Tid,    Du 

Hugo  Stclling.  6 


82 

kan     have    godt    af    at    hvile    Dig    ud.      Mange     Hilsener 
fra  Sahra. 

Din  hengivne  Tante 
Harriet. 

Kom  snart! 

Sahra. 

var  der  skrevet  nedenunder  med   en  kjæk,  fast  Haand. 

Ja,  jeg  skal  komme.  Blot  bort  herfra,  bort  herfra !» 
tænkte  han  ved  sig  selv  med  et  bittert  Smil.  Uden  at 
ændse  Noget  eller  Nogen,  havde  han  forladt  Villaen  og 
var  gaaet  den  lange  Vei  ind  til  Byen  for  at  bringe  Ro 
i  sit  Sind,  men  forgjæves,  —  han  var  opfyldt  af  dyb 
Harme,  forst  og  fremmest  mod  sig  selv,  saa  svag  han 
havde  været,  saa  stik  imod,  hvad  han  havde  besluttet  og 
villet  som  Mand  af  Ære,  thi  hvad  Plan  og  Tanke  havde 
han  havt  —  ingen,  han  maatte  jo  vide,  at  hun,  efter 
hele  sit  Naturel,  aldrig  vilde  rive  sig  løs  fra  sit  forfinede 
Liv,  men  han  var  ogsaa  forbiltret  paa  hende,  fordi  hun 
ved  hint  Haandtryk  paanv  havde  styrtet  ham  ud  i  Liden- 
skabens sindssvage  Malstrøm ,  fordi  hun  endnu  idag  havde 
erklæret  ham  for  sin  Prinds,  og  et  Sekund  efter  med 
Grusomhed  jaget  ham  ud  af  sine  Enemærker.  Hun  er 
ganske  uforandret,'  tænkte  han,  en  Flane,  som  hendes 
Moder  var  det,  en  hjerteløs  Kokette;  og  hvor  hun  er  feig 
og  lysten  tillige!  Hun  kjeder  sig,  og  jeg  skulde  hjælpe 
hende  med  at  tage  Livet  af  Tiden  ved  disse  Samtaler,  hun 
kjender  fra  sine  franske  Romaner,  denne  Omgjængelse  mod 
Naturen,  hvor  man  favner  hinanden  i  Replikken  og  Øie- 
kastet,  men  bevarer  sin  « Ulastelighed  .  Nei,  Camilla,  søg 
Dig  en  Anden,  Du  har  jo  Cohn,  jeg  saae  paa  hans  Øine 
idag  ved  Bordet,  at  Du  kun  behøver  at  give  ham  et  Vink,- 
—   og  han   gik  tilsengs  for  at  tænke  videre.    — 

Men   — 

1  Sommeraftenens  fredelige  Lys  sad  Fru  Camilla  ved 
det  aabne  Vindue  i  sit  Kabinet,  der  vendte  ud  til  Strand- 
veien,  og  hun  stirrede  over  mod  Dyrehaven,  bag  hvilken 
Solen    var    i    Færd    med  at    gaa  til   Ro   i  bløde,   rødmende 


81 

Skvdannelser.  Hun  støttede  den  venstre  Arm  i  Karmen  og 
havde  stukket  Haandens  fine  Fingre  ind  i  det  rige  Haar, 
saa  at  Frisuren  næsten  havde  opløst  sig,  medens  hun  hvilede 
det  trætte  Hoved.  Ja  træt,  træt  det  var  hun;  i  disse 
Dage,  siden  hun  havde  seet  ham  igjen  efter  den  lange 
Adskillelse,  havde  hun  kjæmpet  fra  Time  til  Time,  og  idag 
havde  hun  opbudt  Alt  for  at  seire  over  sig  selv;  nu,  følte 
hun,  kunde  hun  ikke  mere.  Hun  forsøgte  at  fæste  Op- 
mærksomheden paa  Gjenstandene  udenfor  sig,  men  Svalerne, 
der  lystigt  kvidrende  fløi  frem  og  tilbage  i  Gaarden  paa 
deres  snare  Vinger,  Vognene,  der  rumlede  afsted  ude  paa 
Veien  med  glade  Skovgjæster,  Trætoppene  langt  borte,  der 
rundede  sig  som  bløde  Puder  i  det  solrøde  Skiær,  Himlen 
selv  og  de  hvide  Klodeskyer,  der  sendrægtjgt  dreve  afsted, 
medens  Lysskjæret  bag  Skoven  lagde  en  Ildbræmme  langs 
deres  Side,  Alt  fortalte  hende  kun  Et:  Du  maa  se  ham 
igjen,  I  maa  ikke  skilles  saaledesb  Hun  gyste  ved  Tanken 
om  det  Øiekast,  han  havde  sendt  hende  til  Afsked  —  og 
det  skulde  være  det  sidste  Blik,  de  vexlede  —  nei  — 
nei  —  umuligt!  Af  og  til  trængte  Stemmer  fra  det  muntre 
Herreselskab,  hos  hvilket  hun  havde  bedt  sig  undskyldt, 
op  til  hende  —  men  han  var  ikke  mere  iblandt  dem,  han 
var  allerede  langt  borte  og  kom  aldrig,  aldrig  mere  igjen ! 
Pigen  bragte  Børnene  for  at  sige  Godnat  til  Moder; 
de  havde  været  en  lang  Tour  ovre  i  Skoven  og  talte  i 
Munden  paa  hinanden  forat  meddele,  hvad  de  havde  op- 
levet. Medens  deres  smaa  Tunger  pludrede,  sad  hun  og 
saae  stift  paa  dem,  idet  hun  tænkte:  Faderens  udtrykte 
Billeder,  ikke  et  Træk  er  ændret.:  Hun  kyssede  dem 
og  sendte  dem  bort;  saa  rev  hun  sin  Kjole  og  sit  Korset 
op,  hun  syntes,  hun  skulde  kvæles,  men  Brystet  arbeidede 
lige  tungt,  som  om  Byrden  var  for  svær.  Dine  Børn  er 
det,  det  er  sandt, »  sagde  hun  ved  sig  selv,  «men  und- 
fangede uden  Glæde,  fødte  uden  Glæde  —  ak,  hvor  fattig, 
hvor  fattig  jeg  er!»  Hun  hadede  i  dette  Øieblik  deres 
Fader;  hun  syntes,  han  havde  stjaalet  Noget  fra  hende,  og 
dog  vidste  hun ,  at  han  i  alle  Retninger  havde  overgaaet 
hendes  Forventninger  og  bragt  hende  mere,   end  hun  havde 

6* 


84 

fordret.  I  sin  exalterede  Stemning  ilede  hun  op  og  ned 
ad  Gulvet,  og  deres  Ægteskabs  Historie  gled  lynsnart 
forbi  hende;  hun  maatte  næsten  skrige  ved  Tanken  om 
hans  Kjærtegn,  —  og  dog  havde  hun*selv  frivilligt  lagt 
sig  i  hans  Arme!  Hun  traadte  hen  foran  sit  store  Toillette- 
speil,  der  gjengav  hele  hendes  Person,  og  betragtede  sit 
Billede  med  et  haanende  Blik,  medens  hun  hviskede  mellem 
Tænderne:  «Du  Vanærede,  aa,  Du  Vanærede !»  Saa  kastede 
hun  sig  i  en  Stol  forfat. finde  Støtte  for  sit  feberhede 
Hoved.  —  Hvorfor  var  han  ogsaa  kommen  tilbage?  Hun 
havde  troet  sin  Position  saa  uangribelig  sikker  og  seet  sin 
Lobebane  ligge  saa  ulastelig  regelret  foran  sig  —  og  nu! 
Der  maatte  dengang  have  været  en  Krog  i  hendes  Sjæl, 
hun  ikke  kjendte,  hvorfra  hint  Kys  af  hendes  Pigemund 
var  skudt  op  som  Aakanden,  der  pludseligt  viser  sig  paa 
det  dybe  Vand,  men  hun  havde  siden  dræbt  Blomsten  med 
Kulde,  hun  havde  baaret  Is  paa  den  og  troede  den  død 
for  evigt,  og  saa  kom  han,  og  Spiren  var  der,  og  den 
voxede  til  et  mægtigt,  deiligt  Træ,  der  overskyggede  hendes 
Forstand  —  med  et  Gys  af  smertefuld  Lykke  følte  hun 
endnu  hans  varme  Aande,  da  han  bøiede  sig  over  hende, 
læste  den  glødende  Bøn  i  hans  Øine  og  hørte  hans  Røst 
skjælve  i  Forventningens  Spænding.  Hvad  bad  de  Øine 
om?  Han  havde  forleden  sagt,  at  det  var  en  Slyngelstreg 
at  forføre  en  Kone  uden  at  ægte  hende  —  de  Ord  havde 
brændt  sig  ind  i  hendes  Sjæl.  Hun  faldt  i  dybe  Tanker: 
han  havde  meddelt  hende,  at  han  var  fattig  —  nei,  nei, 
sin  Stilling  i  Selskabet  ,  den  frygteligt  dyrekjøbte,  maatte 
hun  bevare  for  enhver  Pris  —  hendes  Udtrvk  blev  haardt 
og  stift,  medens  hun  stirrede  hen  for  sig.  Pludseligt  foer 
hun  op,  blussende  i  Kinderne  af  Skamfølelse:  det  var  jo 
Tankerne  fra  Pigedagene,  der  vare  komne  over  hende  i 
denne  høitidelige  Stund,  og  hvorfor?  Der  var  jo  slet  ikke 
Tale  her  om  Fattigdom  eller  Rigdom ,  hun  vilde  kun  se 
ham  en  eneste  Gang,  sige  ham,  hvorledes  hun  var,  og 
høre  af  hans  Mund,  at  han  ikke  foragtede  hende,  men 
vilde  erindre  hende  i  Godhed  og  Kjærlighed  —  intet  andet 
—  intet  andet  —  ikke  et  Menneske  vilde  faae  det  at  vide, 


hendes  gode  Navn  og  Rygte,  det  Dyreste,  hun  eiede,  vilde 
Intet  tabe;  imorgen,  Løverdagaften,  skulde  Dahl  til  en 
Jubilæumsfest  og  kom  meget  sent  hjem  —  hun  ilede  hen 
til  Skrivebordet.  Tusmørket  var  allerede  faldet  paa,  men 
hun  skrev:    * 

» Deres  Veninde  kommer  bedende  til  Dem.  Mød  mig 
imorgen  Aften  Kl.  10  bag  ved  Taarbæks  Kapel,  jeg  maa 
tale  med  Dem.  Jeg  skriver  dette  Brev  i  Mørke,  Solen  er 
gaaet  ned,  og  Skoven  sover,    men  imorgen  vaagner  den. 

Inden  hun  lukkede  Brevet,  gik  hun  hen  til  Vinduet 
og  plukkede  af  Espalieret  udenfor  en  Rose,  der  duftede 
efter  sit  Bad  i  Aftenduggen.  Hun  kyssede  den  fyrigt. 
tænkte  paa  et  lille  Digt,  hun  engang  havde  læst,  hvori 
Blomsten  opfordres  til  at  bringe  Hilsen  til  den  Elskede, 
og  plukkede  et  enkelt  Blad  af,  som  hun  lagde  i  Brevet. 
Hun  listede  sig  ned  ad  Trapperne  for  selv  at  lægge  det  i 
den  nærmeste  Postkasse,  og  et  Smil  lyste  i  hendes  Ansigt, 
da  hun  hørte  dets  Fald  mod  Bunden :  hun  havde  jo  nu 
sendt  Bud  efter  det  Største  og  Bedste  i  Verden.   — 

Hun  havde  taget  en  Bog  og  var  langt  inde  i  Aare- 
strupske Stemninger,  da  hendes  Mand  ud  paa  Natten  kom 
op  ad  Trappen.  Han  bad  om  at  maatte  kornme  ind  i 
hendes  Kabinet  og  fortalte  strax,  at  denne  Stelling  uden 
videre  var  forsvunden  fra  Selskabet.  «Han  er  mig  for 
uciviliseret, »  sagde  han,  «Du  havde  som  sædvanlig  Ret, 
min  kloge  Kone,  da  Du  strax  tog  Afstand  fra  ham;  jeg 
burde  aldrig  have  indført  ham  her  i   Huset. 

«Det  troer  jeg  heller  ikke,»   svarede  hun. 

Grossereren  var  forresten  i  et  meget  animeret  Humeur 
og  bøiede  sig  over  sin  Hustru,  for  at  trykke  et  Kys  paa 
hendes  Haar,  men  hun  reiste  sig  hurtigt  og  meddelte  ham, 
at  hun  ikke  følte  sig  rask  i  denne  Tid,  hvorfor  enhver 
Berøring  var  hende  pinlig,  og  han  maatte  høitideligt  love, 
for  det  Første  at  respektere  hendes   Ildebefindende. 


Det  var  med  Uvillie,  at  Hugo  i   Sommeraftenens  Tus- 
mørke   vandrede     fra    Jernbanestationen     op    til    Taarbæks 


86 

Kapel.  Han  havde  ikke  et  Øieblik  været  i  Tvivl  om,  at 
han  som  Kavaler  maatte  efterkomme  Anmodningen  i  den 
lille,  duftende  Billet,  han  om  Formiddagen  havde  aabnet 
med  rystende-  Haand,  men  han  havde  Snorke  Anelser  om 
kommende  Ulykker;  han  vilde  være  paa  sin  Post  mod 
denne  Fristerinde,  det  svor  han  hoit  og  dyrt,  vogte  sig 
for  Faren,  —  men  denne  bar  han  i  sig  selv,  maatte  han 
harmfuld  tilStaa,  thi  hans  Blod  sydede  i  hans  Aarer  ved 
Tanken   om,   at  han  snart  skulde   være   ved   hendes   Side. 

Uagtet  Klokken  endnu  ikke  var  10,  saae  han  hende 
sidde  paa  Bænken  ved  Kapellets  Mur,  da  han,  skraanende 
over  Græsplainen,  nærmede  sig.  Hun  havde  kastet  et 
mørkt  Overstykke  om  sig  og  bar  et  tæt  Slør,  men  han 
kjendte  paa  sit  bankende  Hjerte  og  sit  jagende  Aandedræt, 
at  det  var  hende.  Hun  hørte  ham  ikke,  før  han  med  en 
ærbødig  Hilsen  sagde: 

« Godaften,    Frue,    De  har    ønsket  at  tale  med   mig.» 

Hun  foer  sammen,  men  reiste  sig  hurtigt  og  rakte 
ham  sin   Haand,    som  skjælvede    i   hans,    idet  hun  svarede: 

<Tak  fordi  De  kom.  Lad  os  gaa  længere  ind  i 
Skoven,   jeg  maa  ikke  sees  eller  kjendes.» 

De  gik  tause  ved  Siden  af  hinanden  en  Tid  lang. 
Det  var  lykkedes  ham  at  sige  den  første  Replik  i  en  kold, 
næsten  forretningsmæssig  Tone,  der  som  et  Sting  gik 
gjennem  hendes  Sjæl.  Hun  mente  at  forstaa,  at  han  siden 
sidst  var  gledet  ganske  bort  fra  hende,  og  denne  Tanke 
fyldte  hende  med  Fortvivlelse,  thi  nu,  og  først  nu  vidste 
hun,  at  hun  elskede  ham  over  Alt  i  Verden  —  men  havde 
han  ikke  igaar  været  over  hende  med  Øine,  der  blændede 
hende  i  deres  flammende  Lidenskab?  Saa  kunde  han  idag 
ikke  være  saa  langt  fra  hende,  som  hun  nu  troede,  og 
hun  maatte  kunne  kalde  ham  tilbage,  vinde  hans  Sympathi, 
saa  han  blev  hendes  Ven  i  Livet.  Hun  havde  slet  ikke 
tænkt  paa,  hvad  hun  skulde  sige,  naar  de  mødtes,  hun 
havde  syntes,  at  der  var  saa  uendeligt  meget,  som  laa 
hende  paa  Hjerte,  at  hun  havde  frygtet,  at  Tiden  skulde 
blive  for  kort  til  det  Altsammen,  og  nu  vidste  hun  slet 
intet  Ord,   thi   hun   følte,  at  det  Eneste,   han  vilde  høre,  — 


87 

og  det  var  maaske  ogsaa  for  sent,  —  var  Tilbudet  om  at 
dele  hans  Kaar  i  Livet  —  og  dette  havde  hun  netop  ikke 
til  ham  —  aldrig.    Tausheden  blev  trykkende  og  uhyggelig. 

«Vær  god,»   sagde  hun  bønligt,    «og  hjælp  mig.» 

«Selv  om  jeg  ikke  er  god,  har  jeg  ialtfald  lært  at 
være  galant,  men  jeg  veed  virkelig  ikke,  hvad  jeg  skal  sige 
—  jeg  forstaaer  ikke  dette  Møde.» 

Jeg  har  lidt  saa  meget  i  disse  Dage  og  kjæmpet  saa 
haardt;  jeg  troede  —  jeg  tænkte  mig,  at  De  maaske 
ogsaa  — » 

«Har  jeg  drømt,  at  jeg  spurgte  en  Dame,  om  hun 
havde  et  Hjerte,   og  at  hun   svarede  Nei?» 

«Hun  løi.  Stod  der  ikke  i  Brevet,  at  Skoven  vaag- 
nede?» 

«Man  skriver  saa  meget.  De  fortalte  mig  igaar  en 
Historie,  Frue,  om  en  ung  Pige;  maa  jeg  fortælle  Dem  én 
om  en  ung  Mand.  Han  saae  i  et  Galleri  en  Statue  af  en 
Kvinde,  henrivende  smuk  —  men  af  Marmor;  han  blev 
indtaget  i  den  og  sad,  fortabt  i  Beskuelsen,  glemmende 
Alt  mellem  Himmel  og  Jord,  indtil  det  faldt  ham  ind,  at 
Statuen  aldrig  kunde  blive  hans,  den  tilhørte  Musæet,  hvor 
den  var  vant  til  altid  at  være  omringet  af  en  beundrende 
Skare  fra  alle  Verdens  Kanter.  Saa  gik  han  sin  Vei,  han 
kunde  jo  dog  ikke  tilbringe  hele  sit  Liv  foran  dette  Stykke 
Marmor. » 

«Men  hvis  nu  Statuen  en  Dag  var  traadt  ned  af  sin 
Sokkel  og  havde  udbredt  sine  Arme  imod  ham  —  hvad  saa: 

«Saa  vilde  han  have  spurgt  den,  om  den  havde  Mod 
til  at  forlade  den  pragtfulde  Sal,  hvori  den  stod,  en  Gjen- 
stand  for  Alles  Hyldest,  og  nøies  med  hans  Tilbedelse  i 
beskedne  Omgivelser,  —  han  spurgte  den  virkelig  en  Dag 
i  sin  Daarskab  derom  og  havde  rent  glemt,  at  det  var  en 
Statue,   han  talte  til.» 

«Ak,  det  er  jo  netop  dette  Spørgsmaal,  der  har  voldt 
mig  saa  mange  Kvaler  i  disse  Dage;  strax,  De  viste  Dem, 
læste  jeg  det  i  Deres  Øine  —  og  nu  igaar  hørte  jeg  det 
af  Deres  Mund  —  derfor  skrev  jeg,  at  Skoven  var  vaagnet.» 

Hun  lyttede  efter  et  Ord,   men  han  taug;   hans  kolde 


88 

Ro  —  hun  vidste  ikke,  at  han  med  Opbydelsen  af  al  sin 
Kraft  tilkjæmpede  sig  den  —  virkede  paa  hende  som  en 
legemlig  Smerte. 

«Men  saa  byd  mig  dog  Deres  Arm*»  sagde  hun 
næsten  klynkende,  <De  seer,  jeg  snubler  hvert  Øieblik 
over. Trærødderne  og  stoder  min  Fod  her  i  denne  morke 
Skov,   som   ikke  kjender  til   Medlidenhed.« 

Han  efterkom  hurtigt  hendes  Ønske;  hun  kastede 
Slaget  tilbage  over  Skulderen,  og  han  følte  hendes  Arm 
under  sin,  fast,  som  om  hun  frygtede  at  miste  den  igjen; 
han  fornam  hendes  Person  tæt  ved  sig  som  en  Anfægtelse, 
men  han  bed  sig  i  Læberne  og  tænkte:  «Hun  tilbyder  mig 
sin  Elskov,  men  den  vil  jeg  ikke  have;  jeg  vil  ikke  være 
Hæler  ved  de  Tyverier,   hun   begaaer  fra  sin   Mand.» 

Hun  havde  slaaet  sit  Slor  tilbage,  greb  hans  Haand 
og  førte  den  til   sine   Øine,   der  vare  vaade  af  Taarer: 

Fol   —   for  Deres  Skvld    græder  jeg  —   og  jeg  har 
grædt  saa   lidt   i   mine   Dage.» 

Der  var  noget  hjælpeløst,  ligesom  bange  i  hendes 
Stemmes  Klang,  som  gik  lige  til  hans  Hjerte;  han  følte, 
at  hendes  islagte  Sjæl  var  i  Brudd  og  strømmede  ham 
imøde  med  en  inderlig  Bøn  —  men  om  hvad?  Han  svim- 
lede ved  Tanken  om,  at  hans  mangeaarige  Drøm  kunde 
gaa  i  Opfyldelse,  —  dog  nei,  han  vilde  ikke  tro  paa 
Mirakler,  ikke  anden  Gang  bestjæles  for  sin  Livslvkke  — 
bort  med  den  Tanke.      Han   taug. 

«0  Hugo,»  udbrod  hun  pludseligt  i  hæftig  Sinds- 
bevægelse, medens  Fornavnet  virkede  paa  ham  som  et 
Trvlleord,  «vær  min  Ven,  vær  min  Ven,  De  har  taget  mig 
helt,  saa  maa  De  ikke  kaste  mig  bort.  Jeg  veed  ikke, 
hvad  der  gaaer  af  mig,  jeg  er  besat  af  Dem,  og  Tanken 
om,  at  De  maaske  foragter  mig,  gjør  mig  vanvittig.  Jeg 
vil  gjerne  indrømme  Alt,  ogsaa  at  jeg  fortjener  Deres  For- 
agt, men  vær  god  imod  mig,  vær  kjærlig  i  Deres  Dom, 
jeg  er  saa  grændseløs  ulykkelig.  Jeg  elskede  Dem  allerede 
dengang,  Hugo,  De  var  saa  forskjellig  fra  alle  de  Andre, 
saa  langt  fra  det  Trivielle,  saa  phantasifuld  og  mig  saa 
beundrende  hengiven   —  det  læste  jeg  i   Deres  varme,   tro- 


89 

faste  Øine  —  at  jeg  følte  mig  stolt  og  glad.  Selv  Deres 
Forlegenhed  og  underlige  Skyhed  indtog  mig  for  Dem,  og 
naar  jeg  drillede  eller  pinte  Dem,  var  det,  fordi  Deres 
Hjertesorg,  som  De  ikke  formaaede  at  skjule,  varmede  mig 
ind  i  Sjælen  —  mig,  der  kun  var  vant  til  blodløs  Kourti- 
seren.  Hin  Aften,  da  jeg  lagde  min  Mund  til  Deres,  til- 
hørte jeg  allerede  ganske  Dem  —  det  føler  jeg  nu ;  jeg 
havde  været  ond  imod  Dem  og  pint  Dem,  husk,  jeg  var 
et  forkjælet,  koket  Pigebarn,  men  jeg  havde  et  Hjerte  — 
ved  Gud  i  Himlen,  det  havde  jeg  —  og  det  talte,  da  De 
ved  Afskeden  saae  saa  bedrøvet,  saa  bebreidende  paa  mig; 
jeg  maatte  fortælle  Dem,  at  jeg  elskede  Dem,  og  jeg  gav 
Dem  det  Kys.  —  Morgenen  efter  meddelte  mine  Forældre 
mig,  at  Dahl  samme  Aften  havde  anholdt  om  min  Haand; 
jeg  græd,  men  ikke  meget,  og  Blad  for  Blad  faldt  af  min 
smukke  Blomst,  saa  løst  sade  de  —  De  seer,  jeg  gjør  mig 
ikke  bedre,  end  jeg  er.  Man  forklarede  mig  Forskjellen 
mellem,  hvad  Dahl  og  De  kunde  byde  mig,  jeg  sammen- 
lignede og  viste  Dem  bort,  thi  Alt,  hvad  der  laa  bag 
Deres  Skikkelse,  var  som  et  fjendtligt  Land,  der  Intet 
kjendte  til  de  Glæder,  jeg  var  vant  til  og  satte  Pris  paa, 
men  jeg  følte  min  Uret,  min  Uværdighed,  og  derfor  maatte 
jeg  gjøre  mig  haard  ligeoverfor  Dem.  —  Og  saa  i  Tirsdags 
stod  Du  pludseligt  for  mig,  (hun  klyngede  sig  til  ham  og 
lagde  slet  ikke  Mærke  til,  at  hun  sagde  Du),  som  ved  en 
magisk  Kraft  manede  Synet  af  Dig  Alt  det  frem,  jeg  i 
disse  Aar  havde  søgt  at  kjæmpe  ned  hos  mig,  —  thi  ingen 
Dag  i  al  den  Tid  har  Du  været  ude  af  min  Tanke,  maa 
Du  vide,  —  forgjæves  har  jeg  stridt  imod,  og  nu  gaaer 
jeg  her  og  beder  Dig,  Hugo,  fordøm  mig  ikke,  siig,  at  Du  til- 
giver mig,  at  Du  vil  være  min  Ven,  (naar  hun  brugte  dette  Ord, 
var  der  en  eiendommelig  blød,  kjærtegnende  Klang  i  hendes 
Stemme),  Du  er  det  eneste  Menneske  i  Verden,  jeg  bryder 
mig  om,  siig  mig,  at  jeg  maa  drømme  om  Dig  og  sende 
mine  stakkels,  hjemløse  Tanker  til  Dig,  og  lov,  at  Du  vil 
være  god  og  mild,  naar  jeg  er  hos  Dig  i  din  Erindring. » 
Han  standsede,  tog  hendes  Haand  og  førte  den  til 
sine   Læber,   idet  han  sagde : 


9o 

Jeg  lover  det. 
Hun  knugede  hans  Fingre  imellem  sine,  og  uagtet 
han  Intet  kunde  se,  følte  han  hendes  Øine  hvile  paa  sig 
som  hede  F-lammer.  Han  fornam  en  Strflm  af  dragende 
Lidenskab  risle  fra  hendes  Legeme  over  i  sit  Væsen, 
hendes  korte,  længselsglodende  Aandedræt,  der  lod  som 
Suk,  forvirrede  hans  Tanker,  han  syntes,  at  Luften  omkring 
ham  stod  ""i  Luer  og  lagde  sig  som  blode  Arme  om 
hans   Hals. 

De  stode  et  Øieblik  saaledes:  hun  i  Forventningens 
bævende  Gvs,  han  opbydende  al  sin  Energi  for  at  be- 
herske sig  selv.  —  I  Stilheden  hortes  en  raslende,  smæk- 
kende Lvd,  der  i  melankolsk  Ensformighed  bredte  sig  over 
deres   Hoveder. 

Det  er  begvndt  at  regne, »  sagde  han  med  fast 
Stemme,  og  vi  ere  allerede  gaaede  langt.  Det  er  bedst, 
vi   vende   om. 

Aa,  ikke  endnu,  ikke  endnu,'  bad  hun,  «husk,  hvad 
denne  Time  er  for  mig.  Her  er  en  gammel  Bøg,  hvis 
Krone  er  tæt,  herinde  ved  Stammen  kan  ikke  en  Draabe 
trænge  igjennem.  Lad  os  sætte  os,  til  Bvgen  er  forbi. » 
Hun  drog  ham  med  sig,  og  de  toge  Plads,  med 
Rvggen  lænet  mod  den  mosgroede  Stamme.  Camilla  sad 
med  lukkede  Øine  og  lvttede  til  Regnens  triste  Musik; 
hun  følte  sig  ulykkelig  og  forladt:  han  havde  lovet  at  til- 
give hende  Alt,  og  hun  havde  saaledes  opnaaet,  hvad  hun 
vilde,  men  det  var  jo  Intet!  Var  hun  rigere  derfor?  Hun 
forstod  nu,  at  der  havde  ligget  langt  mere  i  hendes  uimod- 
staaelige  Trang  til  at  se  ham,  at  der  gjærede  og  brusede 
en  Higen  bag  hendes  bølgende  Bryst  efter  at  hvile  i  hans 
Arme,  som  ganske  beherskede  hende.  Hans  kjølige  Til- 
bageholdenhed forøgede  kun  hendes  Feber,  hun  var  næsten 
vred  paa  ham,  fordi  han  forstod  at  beherske  sin  Længsel  — 
og  at  han  længtes  mod  hende,  som  hun  mod  ham,  havde 
hun  en  instinktmæssig  Følelse  af  —  hun  syntes,  at  det  var 
uridderligt  af  ham  at  gaa  hende  forbi  og  lade  hende  staa 
med  sin  stumme  Bøn  —  og  dog  var  det  netop  denne  hans 
mandige  Styrke,   som  tvang  hende  i  Knæ  for  ham,   det  var 


9i 

det  Ædle  og  Fine  i  hans  Opfattelse  af  deres  gjensidige 
Forhold,  den  Respekt,  han  viste  dette  og  hende  selv,  der 
løftede  ham  saa  høit  i  hendes  Øine.  Alle  disse  modstri- 
dende Følelser  overvældede  hende,  hun  lagde  Hovedet  mod 
hans  Skulder   og  brast  i  en   lidenskabelig,    voldsom   Graad. 

Hugo  tog  hendes  Haand  og  trykkede  den  blidt.  Hun 
klyngede  sig  til  ham   og  hulkede: 

«Er  det  da  sidste  Gang,  jeg  skal  se  Dig  og  være 
sammen   med   Dig  —  nej,   det  er  umuligt,  jeg  vilde  dø'.» 

« Camilla, »  sagde  han  alvorligt,  « jeg  gjør  vist  en  dum 
Figur  i  dette  Øieblik;  jeg  har  seet  og  læst  tilstrækkeligt 
til  at  vide,  hvorledes  Mænd  bære  sig  ad  i  en  Situation 
som  denne,  men,  Camilla,  De  maa  kunne  forstaa  mig,  der 
maa  være  en  Stemme  i  Deres  Indre,  der  tilraaber  Dem: 
Han  har  Ret!  Mine  Følelser  for  Dem  ere  mig  hellige, 
som  Sakramenterne  er  det  for  den  Troende,  saa  hellige, 
at  jeg  gjennem  alle  disse  Aar,  trods  det,  at  De  svigtede 
mig,  har  bevaret  min  —  skal  jeg  kalde  det  Jomfruelighed. 
Ja,;;  tilføiede  han  med  Hæftighed,  « jeg  elsker  Dem  endnu  saa 
høit,  at  jeg  ikke  kan  taale  at  tænke  mig  Dem  nedværdiget 
ved  en  almindelig  Elskovshandel,  og  desuden  forbyder  min 
Ære  mig  det:  jeg  vil  kunne  se  Grosserer  Dahl  i  Øinene, 
men  —  siig,  at  De  vil  være  min  Hustru,  at  De  fra  dette 
Øieblik  er  min  og  ingen  Andens,  saa  holde  vi  vort  Bryllup 
her  i  denne  velsignede  Nat,  hvor  den  befrugtende  Sommer- 
regn daler  ned  over  den  tørstende  Natur.  Aa,  Camilla, 
styrt  den  dræbende  Løgn,  De  hidtil  har  levet  paa,  over- 
ende, og  jeg  lover  Dem,  at  vi  ved  hinandens  Side  skal 
vinde  Sandheden,  Livet,   Lykken !» 

Han  var  sprungen  op  og  havde  talt  med  brændende 
Iver;   nu  hørte  han   hende  sige   med  blid   Stemme: 

«Læg  Dig  ned  igjen  —  med  Hovedet  i  mit  Skjød  — 
saadan.» 

Hendes  Haand  gled  kjærtegnende  hen  over  hans  Haar 
og  hans  Kind,  og  det  vedblev  den  med,  ganske  regel- 
mæssigt og  mekanisk,  medens  hun  med  en  underlig  mono- 
ton Stemme,  der  lød  som  i  Søvne  eller  langt  borte  fra, 
kjærligt  hviskede: 


02 

Ak  ja,  det  vilde  være  deiligt,  min  stakkels,  stakkels 
Hugo  —  naar  jeg  vaagnede  om  Morgenen,  var  det  første, 
jeg  saae,  dit  kjære  Aasyn;  saa  kom  jeg  ind  til  Kaffebordet 
og  var  smuk  —  for  din  Skvld,  min  Egerf^  i  en  tarvelig 
Kjole,  men  den  klædte  mig  godt,  og  Du  saae  beundrende 
paa  >mig  med  dine  gode,  brune  Øine,  og  kom  hen  og  kys- 
sede mig,  og  der  var  ingen  dumme,  gloende  Tjenere  eller 
næsvise  Jomfruer  til  at  forstyrre  vor  Lykke.  Naar  Du 
saa  havde  Tid,  spadserede  vi  ud  til  Skoven  —  vi  maatte 
gaa,  for  vi  havde  ingen  Penge  til  at  kjøre  for,  men  det 
gjorde  ingenting,  vi  vare  saa  glade  ved  hinanden  og  lo 
ad  de  dumme,  kjedsommelige  Mennesker,  der  sad  og  gabede 
i  Ekvipagerne.  Saa  streifede  vi  omkring  herude,  og  vort 
første  Besøg  gjaldt  dette  Træ,  hvor  vor  unge  Lykke  var 
født.  Saa  om  Aftenen  læste  Du  hoit  for  mig,  medens  jeg 
sad  og  svede  eller  lod,  som  jeg  svede,  for  jeg  vilde  hele 
Tiden  skotte  hen  til  din  Profil,  som  er  saa  smuk  og  saa 
kjæk,  og  Du  skulde  altid  læse  om  Kjærlighed,  om  dens 
Sorg  og  om  dens  Frvd,  indtil  Klokken  blev  mange,  og  vi 
gik  ind  i  vort  lille  Sovekammer  sammen,  vi  To,  Du  og 
jeg  —  ja,  Hugo,  det  vilde  være  deiligt,:  og  hun  bøiede 
sig  sagte  nedover  ham  og  trvkkede  et  let  Kys  paa  hans 
Pande. 

Han  havde  lyttet  som  til  en  skjøn  Musik,  betagen 
og  henrvkt  over  det  Billede,  hun  havde  oprullet  for  ham, 
men  han  følte  Uro,  fordi  der  i  hendes  Tone  var  gjemt  en 
skjærende  Vemod,  som  havde  hun  talt  om  en  Lykke,  hun 
havde  oplevet  for  mange  Tider  siden,  og  som  nu  var  tabt 
for  stedse.  Han  greb  hendes  Haand  og  trvkkede  et  bræn- 
dende Kvs  paa  den: 

Hvor  henter  Du  dog  Ordene  fra  til  den  Drøm,  jeg 
har  drømt  saa  tidt?  —  Svar  mig,  for  Himlens  Skyld,  jeg 
forstaaer  Dig  ikke,   Camilla  —  er  Du   min: 

Det  skal  Du  faae  at  vide  imorgen,  jeg  skal  skrive 
Dig  til,  svarede  hun  med  mat  Stemme,  <jeg  er  saa  træt, 
lad   os  nu  gaa  hjem. 

De  vandrede  et  Stvkke  Vei  i  Taushed.  Regnen  var 
hørt  op,    og   Maanen    saaes    af    og   til    mellem  de  drivende 


Skyer;  saa  sagde  hun  paa  den  samme  drømmende  Maade 
som  før: 

«Jeg  gik  iforgaarsaftes  nede  ved  Søen,  der  i  sagte 
Bølger  gled  hen  for  min  Fod.  Maanen  deroppe  stod  ude 
over  Sundet  og  laante  Glands  til  det  mørke  Vand.  Jeg 
blev  saa  vemodig  og  græd  meget,  Hugo;  jeg  kom  til  at 
tænke  paa  Liden  Gunver  og  Havmanden,  og  mine  Taarer 
randt,  fordi  jeg  følte,  at  nu  havde  jeg  ogsaa  hørt  hans 
Strengespil  og  Sang.» 

« Ligner  jeg  da   Havmanden  ?» 

«Nei,  min  egen  Elskede,  Du  er  saa  ganske  uden  Svig, 
men  jeg  er  Gunver,  for  Du  har  fanget  min  Sjæl  og  mit 
Hjerte  fra  mig,  og  hvad  det  saa  skal  koste,  maa  jeg  blive 
Din,  forstaaer  Du,  jeg  maa,  jeg  føler,  det  staaer  skrevet  i 
Stjernerne  deroppe. » 

«Er  din  Beslutning  da  tagen  ?»  spurgte  han  skjæl- 
vende  af  Bevægelse. 

«lmorgen   —   imorgen,»   svarede  hun.   - 

Han  maatte  kun  følge  hende  til  Laagen  i  Hegnet  mod 
Strandveien. 

«Klokken  er  snart  12,  Du  Stakkel,  og  jeg  forlader 
Dig  her  midt  i  Dyrehaven;  dér  seer  Du,  hvor  min  Kjær- 
lighed er  egoistisk,  den  tænker  kun  paa  sig  selv.  Godnat, 
min  evigt  Elskede!« 

De  stode  et  Øieblik,  saa  udbredte  hun  sine  Arme  og 
hvilede  ved  hans  Bryst  i  et  langt  Kys. 

«Du  Stenmand !»    hviskede  hun  og  ilede  bort. 

Tjeneren,  der  lukkede  hende  ind,  forbauset  over  at 
se  Fruen  komme  alene  hjem  saa  sent,  fik  Ordre  til  at 
kalde  paa  Pigerne:  hun  vilde  have  sin  Seng  flyttet  over  i 
sit  Kabinet.  Da  dette,  under  megen  Gnavenhed  og  ind- 
byrdes Kommenteren,   var  skeet,  sagde  hun   til   Tjeneren: 

«Siig  til  Herren,  at  jeg  blev  overfalden  af  Regnen, 
befandt  mig  ilde  og  ikke  vilde  forstyrres  ved  hans  Hjem- 
komst, hvorfor  jeg  lod  Sengen  flytte. » 

Uagtet  hun  følte  sig  ganske  udmattet  af  alle  de  Sinds- 
bevægelser, hun  havde  gjennemgaaet,  kunde  hun  dog  ikke 
sove;   hun   laa  som   i   Peber,   snart  varm,   snart  kold  —  ja, 


94 

hun  havde  taget  sin  «  Beslutnings,  men  den  skaffede  hende 
ingen  Ro,  Stemningerne  skiftede  uafbrudt,  og  Følelsen  af 
jublende,  berusende  Lykke  vexlede  med  svidende  Skam- 
fuldhed og  pinende  Angst  —  men  hun  vilde  tvinge  sig  til 
at  lade  være  at  tænke,  det  Elskovsbæger,  Cand.  Cohn 
havde  talt  saa  smukt  om  forleden  Dag,  saae  hun  staa  foran 
sig,  og  hun  vilde  drikke,  ja  tømme  det,  om  det  saa  var 
Gift  og  voJdte  hendes  Død! 


Næste  Morgen  vaagnede  Camilla  saa  glad  og  sorgløs 
som  Fuglene,  der  jublede  udenfor  hendes  Vinduer;  et  Par 
Timers  Søvn  havde  udrettet  Vidundere,  og  løfterige  Drømme 
havde  jaget  alle  den  sorte  Kats  Bekymringer  paa  Flugt. 
Hun  laa  med  Hænderne  foldede  under  sin  Nakke,  og,  med 
halvt  tillukkede  Øine,  drømte  hun  videre,  som  en  ung  Pige 
drømmer  om  Morgenen  paa  sin  Bryllupsdag;  en  Strøm  af 
Anelser  og  Forjættelser,  hvis  Salighed  hun  aldrig  havde 
kjendt,  drog  hende  med  sig,   og  hun  fulgte  blindt  dens  Løb. 

Det  bankede,  og  Dahl  traadte  ind.  Han  var  vaagnet 
indisponeret  efter  Festens  Glæder  og  saae  meget  gnaven  ud. 

«Hvad  er  det  for  Historier  med  den  Flytten  Senge, 
Camilla,  hvad  skal  det  betyde,  og  hvad  troer  Du,  Folkene 
tænke  ?» 

Hun  blev  liggende  i  samme  Stilling,  som  af  Frygt 
for,  at  Drømmeslottet  skulde  styrte  sammen,  hvis  hun  rørte 
sig.  Det  kastaniebrune  Haar  havde  i  Søvnen  opløst  sig 
og  flød  i  blode  Bolger  hen  over  Hovedpuden,  Natkjolens 
Ærmer  vare  gledne  op  og  blottede  de  hvide,  deiligt  for- 
mede Arme,  og  hun  smilede  til  sin  Ægtefælle  saa  varmt 
og  lykkeligt,  at  han  uvilkaarligt  traadte  et  Skridt  tilbage 
—   han  havde  aldrig  seet  det   Udtryk  i   hendes  Ansigt. 

« Camilla, »  stammede  Grossereren,  idet  han  greb  sig  i 
sin  røde  Bakkenbart,  «hvor  Du  dog  er  vidunderlig  smuk. 
Du  ligner  en  —  en  —  Havfrue !»  tilføiede  han,  stolt  over, 
at  det  var  lvkkedes  ham  at  finde  en  saa  poetisk  Sammen- 
ligning. <Du  maa  males  saaledes;  jeg  har  længe  tænkt 
paa,    at    det    skulde    ske,    og    det   skal    være    med    Haaret 


95 

ordnet  just  saadan.  Du  vil  gjøre  Furore  paa  Forårsudstil- 
lingen, hele  Kjøbenhavn  vil  samles  om  dit  Billede. » 

Hun  vedblev  at  se  aandsfraværende  paa  ham,  og  det 
lykkelige  Smil  var  der  stadigt;  det  havde  lagt  sig  til  Rette 
om  de  svulmende  Læber,  som  om  det  havde  sin  fødte 
Plads  dér,  og  bag  det  laa  de  hvide  Tænders  harmoniske 
Række  som  et  Smykke  mellem  røde  Blomster. 

Hr.  Dahl  tabte  ganske  Fatningen;  han  følte  sit  af 
Børsforretninger  fortykkede  Grossererblod  rulle  hurtigere 
gjennem  sine  Aarer  og  udbrød: 

<  Camilla,  Du  er  saa  underlig,  Du  kan  da  ikke  være 
syg  med  de  Kinder  og  de  Øine  — » 

«Kjære  Dahl,-  svarede  hun  blidt  —  hun  var  altfor 
lykkelig  til  at  nære  en  eneste  bitter  Tanke  mod  Nogen  — 
« undskyld,  jeg  lod  Sengen  flytte,  men  Du  har  jo  lovet 
mig,  at  jeg  maa  være  ganske  i  Fred  i  nogen  Tid  —  jeg 
veed  ikke,  hvad  der  er  i  Veien,  men  vi  Damer  have  jo 
undertiden   Paroxysmer,  uforklarlige  Indfald   — » 

«Hvad,»  udbrød  Gemalen  glad,  < kunne  vi  vente  en 
Forøgelse 

«Nei,  det  er  ikke  det,  hviskede  hun  gysende,  idet 
hun  trykkede  Hænderne  tæt  til  sine  Øine.  «Men  gaa  nu 
—  jeg  vil  tage  ind  med  Damperen. » 

»Idag  —  Søndag,  nei,  veed  Du  hvad;  vi  kunne  jo 
vente  Fremmede,  for  ikke  at  nævne  mig.  » 

«Jeg  kommer  snart  hjem  igjen  —  jeg  vil  blot  tale 
med  vor  Huslæge. » 

«Jaja,  Camilla,  som  Du  vil, »  svarede  Hr.  Dahl;  han 
følte  idag  sin  første  Forelskelses  Benauelse  ligeoverfor 
hende  om   igjen. 

Camilla  havde  aldrig,  selv  i  sine  yngste  Dage,  anvendt 
en  saadan  Omhu  paa  sit  Toilette  som  denne  Morgen,  og 
hun  havde  aldrig  glædet  sig  saa  meget  over  sin  Skjønhed. 
Hun  valgte  en  tarvelig  Dragt  for  at  tækkes  den,  hun  vilde 
overraske,  men  hver  Strimmel,  hver  Sløife,  hver  Farve 
blev  vraget  og  vraget,  og  Jomfruen  havde  stor  Vanskelig- 
hed med  at  træffe  hendes  Smag  ved  det  rige  Haars  Op- 
sætning. 


90 

Hun  var  glad,  da  hun  satte  sis  i  Ponyvognen,  thi 
Grossereren  vimsede  omkring  hende  med  en  ungdommelig 
Kourtoisi,  der  just  ikke  klædte  ham,  ja,  han  overrakte 
hende  en  Bouket  Blomster,  han  selv  havde*  plukket  —  en 
enestaaende  Begivenhed !  Han  vilde  absolut  følge  hende 
til  »Byen,  men  hun  forlangte,  at  han  skulde  blive  hjemme 
for  at  tage  mod  eventuelle   Fremmede. 

Da  hfln  gik  ombord  i  Damperen,  vege  Folk  hviskende 
tilside  for  hende,  som'  var  hun  en  Dronning;  hun  var 
ligesom  omgiven  af  en  Glorie  af  Lykke,  og  hendes  fest- 
stemte Sjæl  lyste  ud  af  de  straalende  Øine.  Hun  tog 
Plads  uden  at  se  Nogen  eller  Noget,  støttede  sin  Arm 
mod  Skibets  Ræling  og  stirrede  ned  i  Søen,  der  blev 
pidsket  hvid  som  Mælk  af  Damperens  Hjul;  de  vakte  Mil- 
lioner af  Hvirvler  og  Luftblærer  tillive  i  Vandet,  der  nvs 
dovent  bolgede  afsted,  men  bagved  Skibet  tabte  Bevægelsen 
sig  snart  igjen,  de  sidste  Bobler  stege  op  og  brast,  og 
Vandet  bølgede  atter  dovent  afsted.  Hun  tænkte  paa  ingen 
Verdens  Ting  i  dette  Liv,  dromte  blot  videre;  hun  havde 
hørt  Strengespillet,  nu  kom  hun.  Da  hun  var  stegen  i 
Land  ved  Havnegade,  ilede  hun  med  hurtige  Skridt  mod 
Angleterre,  spurgte  Portieren  om  Hr.  Stellings  Værelse  og 
skyndte  sig  op  ad  Trapperne. 

Hugo  havde  holdt  sig  hjemme  for  at  modtage  det 
længselsfuldt  ventede  Brev.  Afskedskysset,  hun  havde 
skjænket  ham,  betragtede  han  som  et  givet  Løfte  om,  at 
hun  vilde  være  hans,  og  han  følte  sig  modig  og  energisk 
stemt.  Bort  med  alle  Grublerier!  Ja,  Livet  er  et  Lotteri, 
det  kan  ikke  nægtes,  men  han  havde  i  sin  Misstemning 
glemt,  at  det  ogsaa  har  hvide  Kugler  i  sin  Pose,  og  nu 
stod  han  med  en  af  dem  i  sin  Haand.  Han  havde  allerede 
udkastet  Planen  til  at  skabe  sig  en  Existents;  den  Examen, 
han  havde,  var  ikke  meget  værd  i  saa  Henseende,  men 
hans  alsidige  Sprogkundskaber  maatte  kunne  skaffe  ham  et 
anstændigt  Udkomme,  og  det  maatte  være  snart  —  strax 
—  for  at  han  kunde  rive  hende  ud  af  disse  uværdige  For- 
hold. Saa  vilde  der  gaa  tre  lange  Aar,  inden  han  kunde 
ægte  hende   —    han    selv    vilde    selvfølgelig    betragte    hende 


97 

som  sin  Hustru,  men  Loven  anerkjendte  det  ikke,  den 
dumme  Lov;  Teisen  havde  Ret:  Enhver  bærer  sin  Moral- 
lov i  sig  selv  —  og  i  den  Periode  maatte  han  sørge  for, 
at  hun  kom  i  Omgivelser,  hvor  hun  ikke  altfor  meget 
skulde  savne,  hvad  hun  var  vant  til.  Han  tvivlede  ikke 
et  Øieblik  om,  at  Dahl  som  Gentleman  strax  vilde  give 
sit  Minde  til  Adskillelsen,  naar  han  hørte,  hvorledes  det 
forholdt  sig :  at  hun  allerede  dengang  havde  været  hans, 
cg  at  han  nu  satte  sig  i  Besiddelse  af  sin  lovlige  Eiendom, 
som  han  kun  havde  mistet  paa  Grund  af  et  Barns  Svaghed 
ligeoverfor  Forældrenes  Overtalelser  —  aa,  han  følte  sig 
stærk,  nu  havde  han  Noget  at  leve  for,  nu  havde  han  En 
at  arbeide  for.  (Det  faldt  ham  end  ikke  ind  at  undersøge, 
om  hans  Fremfærd  var  korrekt;  ligesaa  modbydeligt  Cand. 
Cohns  Raisonnement  havde  været  ham,  lige  saa  vis  var 
han  paa,  at  han  selv,  med  sine  ærlige  og  hæderlige  Hen- 
sigter, handlede  fuldstændigt  fair;  han  oversaa  imidlertid 
ganske,  at  der  gaves  et  Tredie,  nemlig  at  resignere  og 
respektere  Dahls  Rettigheder  —  og  forsaavidt  var  Hugo 
meget  moderne.)   — 

Da  bankede  det.  —  «Kom  ind ! »  —  og  dér  stod  hun. 

« Camilla,  Du  selv,»  udbrød  han  glad  forbauset, 
medens  hun  smuttede  ind  ad  Døren,  lukkede  den  efter  sig 
og  fløi  ham  om  Halsen.  Hun  trykkede  et  langt  Kys  paa 
hans  Læber,  idet  hun  sagde: 

<Ja,  min  Elskede,  jeg  selv,  jeg  selv!» 

«Men  hvor  turde  Du  dog  —  hvorledes  kunde  Du 
komme  hjemmefra  ?» 

«Det  er  ogsaa  forfærdeligt  modigt  af  mig  —  luk 
strax  Døren  af  —  jeg  kan  heller  ikke  bliv|  længe  hos  Dig. 

Medens  han  dreiede  Laasen  om ,  lagde  hun  sit  Over- 
stykke og  sin  Hat  paa  hans  Seng,  kastede  et  Blik  i  Speilet 
og  satte  sig  i  Sophaen,  efter  at  have  skubbet  Divan- 
bordet tilside. 

Han  knælede  ned  for  hendes  Fod,  tog  hendes  Hænder 
i  sine  og  sagde: 

«Er  det  sandt,   virkelig  sandt,   vil   Du    være  min: 

«Det  seer  Du  jo,  min  Elskede,  jeg  kommer  jo. 

Hugo  Stelling.  -. 


98 

Og   Du  vil  dele  min   Lod   i   Livet  med  mig?» 
Jeg  tilhører  Dig,   Dig  ene  og  alene. » 
Se    mig    ind    i    Øinene   —   hører    Du   —   rigtigt   — 
saadan  —  og  Du  vil  slippe  Alt,   hvad  Du  var  knyttet  til?» 

Hun  bøiede  sig  ned  over  ham,  kyssede  hans  Pande 
og  hviskede: 

*    «Jeg    lod    iaftes,    da    jeg    kom    hjem,    min   Seng    flytte 
over  i   mit  eget  Værelse. » 

I  stormende  Glæde  bedækkede  han  hendes  Hænder 
med  Kys  og  sagde  med  sine  Øine  dybt  i  hendes : 

«0,   Du  Velsignede,  min  elskede  Hustru. » 

En  Flod  af  Purpurrødt  strømmede  ved  disse  Ord  ud 
over  hendes  Ansigt  og  Hals,  og  hendes  Øine  giede  sagte 
bort  fra  hans  brændende  Blik.  Det  var  saa  ærligt  og  saa 
kjærligt,  og  hun  —  hun  —  ikke  tænke,  blot  ikke  tænke  — 

<Kom,   Du  Søde,  og  sæt  Dig  her  ved  min  Side.» 

Han  kyssede  endnu  engang  hendes  Hænder,  henrykt 
over  at  se  hende  blusse  med  Undseelsens  Rødme,  og  tog 
saa  Plads,  idet  han  lagde  sin  Arm  om  hendes  Liv,  medens 
hun  lænede  sit  Hoved  mod  hans  Skulder.  Han  havde  ved 
hendes  Komme  været  saa  langt  inde  i  sine  Fremtidsplaner, 
at  han  strax  begyndte  med  dem,  og  en  Tid  hørte  hun 
utaalmodigt  paa  ham,   men   pludseligt  afbrød  hun  ham  : 

«Hør  nu,  min  Hugo,  ikke  et  Ord  mere  om  alt  dette 
Praktiske    — » 

og  idet  hun  kastede  sig  paa  Knæ  foran  ham,  og  en  Taare- 
strøm  styrtede  ud  af  hendes  Øine,  sagde  hun  med  vild 
Lidenskab : 

«Forstaaer  Du  da  ikke,  at  hvert  Sekund  af  denne 
Time,  Du  anvender  til  Andet  end  til  at  fortælle  mig,  at 
Du  elsker  mig,  er  en  Lykke,  Du  berøver  mig.  Naar  Du 
vidste,  hvor  min  Sjæl  higede  efter  det  Øieblik,  da  jeg 
skulde  hvile  i  dine  Arme!  Dampskibet  syntes  mig  ingen 
Vegne  at  komme,  thi  min  Tanke  fløi  langt  forud  —  husk, 
Hugo,  jeg  er  jo  den  stakkels  Prindsesse,  der  har  ligget  de 
mange  Aar  og  sovet  i  den  slumrende  Skov,  medens  Du, 
min  stolte  Prinds,  kommer  til  mig  ude  fra  den  store,  vide 
Verden,  som  jeg  ikke  vil  høre  Noget  om;  jeg  vil  kun  Dig, 


90 

intet  Andet,  og  hvert  af  disse  stjaalne  Minutter  er  min 
Rigdom,   min  eneste  Skat.» 

Opflammet  af  Ilden,  der  brændte  i  hendes  Øine  og 
paa  hendes  blussende  Kinder,  løftede  han  hende  op  og 
satte  hende  paa  sit  Knæ.  Hun  var  greben  af  en  fuld- 
stændig Extase  og  hengav  sig  til  et  begeistret  Sværmeri, 
der  i  Hugos  Øine  kastede  et  næsten  guddommeligt  Skjær 
over  dette  jublende  Kaos  af  Følelser  og  Sandser,  han 
holdt  i  sine  Arme. 

<Hvor  det  er  deiligt  at  hvile  her,  Du  min  Elskede, 
det  er  mit  Hjem,  jeg  har  fundet;  som  en  Fredløs 
har  jeg  Stakkel  vandret  om,  husvild  og  ene  —  aa, 
Hugo,  Du  aner  ikke,  hvor  skrækkeligt  det  er  for 
en  Kvinde  at  blive  kjærtegnet  af  et  Menneske,  hun 
ikke  bryder  sig  om;  det  er,  som  stod  man  værgeløs, 
kneblet  og  bundet,  og  Pøblen  kastede  Skarn  paa  En,  og 
saa  disse  søde,  søde  Kys,  det  er,  som  hvert  af  dem  maatte 
bringe  mig  Døden,  saa  ufattelig  er  den  Lyksalighed,  jeg 
indsuger  igjennem  dem,  ja,  hvis  der  er  et  Liv  efter  dette 
med  evige  Glæder,  saa  maa  det  være  denne  Følelse,  saa 
overjordisk  skjøn  —  aa,  de  stakkels  Kvinder,  som  aldrig 
lære  den  at  kjende,  de  ane  ligesaalidt  Tilværelsens  Herlig- 
hed som  den  Blinde  Farvernes  —  og  hvis  Du  nu  ikke 
var  kommen,  saa  var  jeg  bleven  ved  at  vandre  om  i  min 
usle  Armod,  men  Du  kom  og  gjorde  mig  saa  utrolig  rig 
—  —  jeg  læser  en  Bøn  i  dine  Øine  —  hvad  siger  jeg, 
Bøn  —  Du  er  jo  min  Herre  og  jeg  din  Eiendom  —  lad 
mig  læse  om  igjen,  aa,  dine  Øine,  saa  dybe,  at  man  kunde 
blive  borte  i  dem  —  nei,  det  er  ingen  Bøn,  det  er  et 
Løfte,  et  stort,  et  deiligt,  Du  fortæller  om  det  Høieste, 
men  ikke  nu,  ikke  her  (hun  skjulte  sit  Hoved  ved  hans 
Skulder  og  hviskede)  —  imorgen  kan  jeg  ikke  komme  til 
Dig,  men  iovermorgen  ved  samme  Tid,  og  saa  havde  jeg 
tænkt  mig,  at  Du  kunde  oplede  en  Krog  i  denne  store 
By,  hvor  jeg  ubemærket  kunde  søge  Dig  og  ganske  tilhøre 
Dig,  Dig  alene,  og  jeg  vil  finde  et  Paaskud,  saa  jeg  kan 
blive  hos  Dig  til  næste  Dag  —  hvis  jeg  ikke  døer  af 
Længsel,    inden    Du    seer    mig  —  og    Adressen    maa    Du 

7* 


100 

sende  mig.     Er  Du  tilfreds  med  mit  Arrangement?     spurgte 
hun    smilende,    idet    hun    holdt    hans    Hoved    imellem    sine 
Hænder    og   trykkede    et    Kys    paa    hans    Mund.      Han    be- 
svarede det  brændende  og  sagde : 
Om  jeg  er?» 

Han  var  ganske  ude  af  sig  selv,  Elskovsfølelsen  havde 
sa£  ganske  bemestret  sig  ham,  at  han  maatte  beherske  sig 
selv  for  ikke  at  lade  den  Bøn,  hun  havde  læst  i  hans  Øie, 
komme  over  sine   Læber.      Han  tilføiede: 

«Men  er  der  da  slet  ingen  Mulighed  for  at  faae  Dig 
at   se  imorgen  ? 

«Nei,  min  stakkels  Ven,  jeg  venter  Damebesøg  fra 
Formiddagen,  og  <  Veninder  passe  paa,  veed  Du  —  men 
iovermorgen  kommer  Camilla,  og  saa  skal  hun  ganske  være 
din  —  din  —  din!» 

Pludseligt  viklede  hun  sig  løs  og  reiste  sig: 
Det  er  paa  høie  Tid,  at  jeg  kommer  afsted;  jeg  skal 
udrette  et  vigtigt  Ærinde,   inden  jeg  tager  hjerne 

Hun  gik  hen   foran   Speilet   og  ordnede  sin   Frisure: 

«Hvor  jeg  seer  ud,  hvor  Du  dog  har  gjort  mig  varm, 
Hugo,  Du  er  jo  slet  ikke  nogen  Stenmand,  som  jeg  be- 
skyldte  Dig  for  igaar  Aftes. 

Hun  maatte  hen  til  ham  i  en  lang  Omfavnelse; 
medens  han  hjalp  hende  Overtøiet  paa,  søgte  deres  Hænder 
uvilkaarligt  hinanden,  og  deres  Læber  mødtes,  som  om  de 
aldrig  mere  skulde  se  hinanden.  Endeligt  var  hendes  Toi- 
lette i  Orden,  hun  traadte  hen  til  Vinduet  og  pegede  over 
mod  Theatret: 

«Naar  jeg  kom  derudfra  og  havde  overværet  en 
Forestilling,  der  rev  mig  med,  har  Kongens  Nytorv  altid 
forekommet  mig  som  den  personificerede  Spidsborgerlighed, 
der  kvalte  mine  nvsfødte  Illusioner.  Hvorledes  skal  det 
da  gaa  mig  idag,»  —  en  Taare  trillede  ned  ad  hendes 
Kind,  —  hvor  det  er  mit  eget  Livs  Drama,  der  spilles  — 
naa,  ingen  Taarer,  ingen  Griller  nu,  paa  Tirsdag,  min 
evigt  Elskede,  venter  Du  mig.  Farvel!  Se  først  ud,  om 
Gangen  er  torn-  — 
og  Hugo  var  alene. 


Han  kastede  sig  paa  Sophaen  og  laa  med  lukkede 
Øine  og  lyttede  som  efter  fjerne  Harmonier;  hele  Værelset 
var  ligesom  opfyldt  af  hende,  han  inddrak  i  dybe  Drag 
Duften,  der  havde  omgivet  hende,  en  fin,  sart  Blomster- 
aande,  født  af  Liliekonvallens  hvide  Klokker.  Han  vilde 
samle  sine  Tanker  og  atter  have  fat  paa  Sagens  ubønhør- 
lig praktiske  Side,  men  forgjæves,  Alt  gled  ud  for  ham  i 
Harmonier,  Duft,  gyldne  Drømme.  Som  i  Søvne  steg  han 
ned  og  fik  fat  i  nogle  Aviser,  noterede  op,  gik  ud  og 
fandt  en  passende  Leilighed  —  Dagligstue  og  Sovekammer,' 
ganske  net  udstyrede  —  og  sendte  Adressen  afsted  til 
Camilla.  Som  i  Søvne  kom  han  hjem  igjen,  glemte  sine 
Maaltider,  sad  hele  Dagen  og  stirrede  ned  paa  Torvet  og 
dets  Færdsel,  som  var  det  en  Verden,  der  ikke  vedkom 
ham.  Da  det  blev  mørkt,  klædte  han  sig  mekanisk  af  og 
gik  i  Seng,  hvor  de  vaagne  Drømme  giede  over  i  Søvnens, 
uden  at  der  var  nogen  Overgang  at  spore.   — 

Camilla  ilede  fra  Hotellet  i  en  Drosche  ud  til  en 
Barndomsveninde,  som  en  sjelden  Gang  kom  i  det  Dahlske 
Hus.  Hun  var  ugift,  velstaaende  og  hørte  til  de  < fri- 
sindede»  Kvinder,  hvorfor  Camilla  netop  havde  udseet 
hende  til  sin  Hjælperske. 

Hun  fik  hende  strax  anbragt  ved  Skrivebordet  og 
dikterede  hende  følgende  Brev: 

«Kjære  Camilla! 
Vil  Du  med  paa  en  Fodtour  i  Nordsjælland?  Vi 
tage  afsted  Tirsdag  Formiddag  og  komme  tilbage  Onsdag 
Eftermiddag.  Du  veed,  jeg  elsker  at  dase  omkring  i 
Skovene  ved  Esromsø  og  Kattegat,  og  jeg  vilde  gjerne 
have  Dig  med.  Din  Mand  kan  vel  nok  undvære  Dig 
et  Døgn,  og  Du  kan  have  godt  af  at  lufte  Dig  ud 
ovenpaa  ale  dine  Middage  og  Soiréer  paa  Anstalten. 
Faaer  jeg  intet  Svar  omgaaende,  venter  jeg  Dig  Tirsdag 
Formiddag. 

Din  trofaste  Veninde 
Sophie. 
P.  S.   Tænk,  at  være  fri  for  Mandfolkeselskab  i  24  Timer: 


102 

« Vil  Du  saa  gjøre  mig  en  Tjeneste?* 

«Ja    naturligvis. » 

«Saa  forsvinder  Du  fra  Jordens  Overflade  fra  Tirsdag 
Formiddag  til  Onsdag  Aften,  og  naar  Du  senere  taler  med 
min  Mand,  kjørte  vi  til  Kvistgaard  Station,  spadserede  til 
Gufresø,  hvor  vi  sværmede  med  Valdemar  og  Tovelille, 
overnattede^  paa  Marianelund,  spadserede  atter  næste  Dag 
over  Hellebæk  til  Helsingør  og  oplevede  Intet,  absolut 
Intet,   der  er  Omtale  værd,  underveis.» 

« Jamen,  jeg  forstaar  ikke  — » 

«Deri  bestaaer  netop  Tjenesten.     Vil  Du?» 

«Ja  naturligvis. » 

«Tak!     Du  aner  ikke,  hvor  stor  Tjenesten  er. » 

Hun  omfavnede  og  kyssede  Veninden  i  næsten  over- 
given Glæde  og  var  nede  af  Trapperne,  inden  den  Anden 
havde  fattet  sig. 

Efter  at  have  kastet  Brevet  i  en  Postkasse,  tog  hun 
hjem  med  Jernbanen,  hvor  hendes  Nerver  bleve  beroligede 
ved  en  af  de  sædvanlige  ligegyldige  Samtaler  i  Kupéen 
med  hende  ligegyldige  Bekjendte  om  ligegyldige  Ting.  Hun 
kom  tidsnok  til  Middagsmaaltidet  og  var  glad  over,  ingen 
Fremmede  at  finde.  Huslægen  havde  hun  ikke  truffet,  sagde 
hun.  Hun  var  elskværdig,  talende  og  morsom  og  havde 
næsten  ondt  af  den  stakkels  Mand,  som  sad  dér,  saa  uende- 
ligt veltilfreds  med  sig  selv;  hun  smilede  venligt  ad  hans 
Yttringer,  saa  han  følte  sig  ganske  henrykt  og  fortryllet.  — 

Ved  Aftentide  vandrede  hun  en  Stund  op  og  ned 
langs  Stranden  og  lyttede  til  Bølgernes  sagte  Skvulpen, 
saa  gik  hun  hurtigt  opad  Skrænten.  Manden  sad  i  Ve- 
randaen og  nød  en  Cigar. 

«Jeg  troer,  jeg  vil  synge  lidt, »   sagde  hun. 

« Synge, »  svarede  han  forbauset,  «det  har  Du  jo  ikke 
gjort,  siden  vi  blev  gift  —  jo  et  Par  Gange  strax,  men 
siden  har  Du  aldrig  villet  —  det  vil  glæde  mig  at  høre. 
Nu  skal  jeg  tænde  Lysene. » 

Hun  aabnede  Flvgelet  og  lagde  sig  paa  Knæ  ved  den 
store  Nodereol.      De    laa  langt  borte,    de    Sange,    hun  een 


Gang  havde  sunget,    dybest    nede  i  de   høie  Bunker,    men 
hun   fandt  dem   og  drog  dem   frem. 

Hun  havde  ikke  nogen  stor  Stemme,  men  hendes  Sjæl 
laa  i  dette  Øieblik  paa  hendes  Læber,  og  Inderligheden  i 
hendes  Følelse  kaldte  Taarer  frem  i  hendes  Øine  ved  Fore- 
draget af  disse  hendes  Ungdomssange.  Da  hun  i  «Des 
Madenens  Klage »   naaede  Linierne: 

«Ich  håbe  genossen  das  irdische  Gliick, 
Ich  håbe  gelebt  und  geliebet, 

kvalte  en   Hulken  hendes   Røst,   og  hun   maatte  standse. 

«Men,  Camilla,  hvad  er  der  iveien?*  spurgte  Gros- 
sereren og  kom  hen   til  hende. 

«Aa,  det  skal  Du  ikke  bryde  Dig  om,  det  er,  fordi 
jeg  ikke  er  rigtig  tilpas  for  Tiden, »  svarede  hun,  idet  hun 
hurtigt  aftørrede  sine  Taarer.  «Kan  Du  begribe,  at  Holger 
Drachmann  i  « Puppe  og  Sommerfugl »,  som  jeg  engang 
saae,  har  den  Replik,  hvor  de  tale  om  at  synge:  For 
Guds  Skyld  ikke  Schubert ?» 

«Jeg  erindrer  aldeles  ikke  det  Stykke;  hvad  handler 
det  om?» 

«0m  en  Mand,  som  elsker  en  Kvinde. 

«Faae  De  hinanden  ?» 

«Hvem?» 

« Elskeren,  naturligvis,   og  den,  han  elsker.  >' 

<  Jamen,   hun  er  gift. » 

«Naa  saaledes,»  svarede  Dahl,  «ja,  er  det  ikke  det, 
jeg  altid  siger:  De-mo-ra-li-sa-ti-on-en,  (han  havde  en  ene- 
staaende  Evne  til  at  tvære  slige  Ord  ud),  har  ogsaa  et 
Asyl  paa  vor  kongelige  Scene  — » 

Han  vilde  være  gaaet  videre  med  et  af  sine  sædvan- 
lige Foredrag,  hvis  Camilla  .  ikke  atter  var  begyndt  at 
synge.  Han  blev  staaende  ved  Flygelet,  fordybet  i  Be- 
skuelsen af  sin  Hustru.  Da  hun  havde  sunget  Griegs 
Melodi  til  Heines  Ord  om  den  gamle  Konge,  der  tog  en 
ung  Viv,  og  om  den  smukke  Page,  der  bar  hendes  Silkeslæb: 

Sie  miissten   beide  sterben, 
Sie  hatten  sich  viel  zu  lieb 


104 

lukkede  hun    hurtigt  Nodehæftet;    hun    følte   atter  Graaden 
trænge  paa  med  ustandselig  Magt. 

«Man  har  ondt  af  den  ulykkelige,  unge  Dronning, » 
sagde  Grossereren,  der  ogsaa  var  rørt,  i  en  sentimental 
Tone:  «Ak,  Camilla,  hvor  Du  er  indtagende  idag,  jeg  føler 
mig  aldeles  hensat  i  vor  Forlovelsestid  —  husker  Du, 
hvor  den  var  deilig?» 
Ja.       " 

Det  er  underligt,  hvor  man,  naar  man  kommer  i 
Stemning,  kan  fole  det  Ædle  og  Skjønne  komme  op  i 
sin   Natur. » 

Hun  saae  paa  ham   med  store  Øine. 

•  Jeg  har  paa  Ære  følt  mig  helt  ung  idag.  Aa, 
Camilla  — ».  Han  bøiede  sig  nedover  hende,  men  hun 
reiste  sig  hurtigt  og  sagde: 

«Nei,  nei,  husk,  hvad  Du  har  lovet  mig.  Jeg  er 
træt   —   Godnat!^ 

«Ikke  engang  et  Kys  til  Godnat  ?»  spurgte  han 
ynkeligt. 

«Nei,  nei,  vent,»  og  hun  gik,  overladende  ham  til 
hans  ensomme   Betragtninger.   — 

Næste  Formiddag  bragte  Tjeneren  Posten.  Der  var 
to  Breve  til  Camilla;  det  ene  stak  hun  med  høit  bankende 
Hjerte  og  rødmende  af  Glæde  hurtigt  i  sin  Lomme,  idet 
hun  sagde  til   Dahl: 

«Naa  —  det  er  om  min  Kjole  til  Kjærs  Sølvbryllup.* 

«Husk,  Camilla,  at  der  ikke  bliver  sparet  i  nogen 
Retning, »  svarede  han.  «Jeg  veed,  at  Festen  bliver  stor- 
artet, og  Krarup  fortalte  mig,  at  hans  Kone  lader  sit  Toi- 
lette komme  fra  Berlin.  Hun  har  altid  lagt  an  paa  at 
fordunkle  Dig. » 

'<Hun!»  sagde  Gamilla  haanligt  med  et  hovmodigt 
Hovedkast. 

«Jeg  mener  ikke,  at  det  er  lykkedes  hende,  men  for- 
staaer  Du,  H.  C.  Dahl  &  Co.'s  Hustru  skal  være  Festens 
Dronning.      Hvad   Farve  har  Du   valgt ?» 

< Jeg  har  allerede  Idéen  fix  og  færdig.  Søgrønt  Silke 
med  cremefarvet  Kniplingsbesætning  og  purpurrøde  Valmuer. 


105 

Vær  Du  ikke  bange, »  tilføiede  hun  med  funklende  Øine, 
<selv  om  Fru  Krarup  faaer  sin  Kjole  fra  Paris,  skal  jeg 
tage   Kampen   op  med   hende. » 

Imidlertid  havde  hun  aabnet  det  andet  Brev  og  rakte 
det,  efter  at  have  løbet  det  igjennem,  til  sin  Mand.  Han 
fandt  denne  Tour  til  Nordsjælland  hoist  upassende*  og 
begyndte  med  rent  ud  at  sige  Nei  —  men  han  kunde  nu 
een  Gang  ikke  modstaa  hende  i  disse  Dage,  og  da  hun 
antydede,  at  den  megen  Bevægelse  og  Spadseren  maaske 
kunde  faa  Bugt  med  hendes  Ildebefindende,  var  han  ganske 
slaaet  af  Marken:  han  var  endog  henrykt  over  Arrange- 
mentet. 

Snart  efter  var  Dameselskabet  samlet.  Camilla  led 
meget  denne  Dag;  hendes  Tanker  og  Følelser  bevægede 
sig  jo  paa  svimlende  Høider,  og  saa  at  skulle  optræde 
som  Værtinde  og  deltage  i  disse  trivielle  Samtaler  om 
Børn,  Tjenestefolk,  Fornøielser,  som  kun  oplivedes  ved 
enkelte  Glimt  af  Ondskab  eller  Bagtalelse  mod  fraværende 
Venner  og  Bekjendte!  Hele  Selskabet  —  Mændene  vare 
komne  til  Middag  —  gik  henad  Aften  en  Tour  over  i 
Dyrehaven ;  Camilla  var  forrest  med  en  anden  Dame  og 
passiarede,  men  paa  een  Gang  gik  hun  istaa  midt  i  en 
Sætning  —  hun  havde  opdaget  Hugo  henne  paa  Skov- 
stien, og  et  Skrig  af  Jubel  fyldte  hendes  Indre,  thi  hun 
havde  anet  det,    hun    havde  vidst  det,  han  maatte  komme. 

—  Hugo  var  vaagnet  i  samme  lethargiske  Tilstand,  i 
hvilken  han  sov  ind,  men  blev  dog  mindet  om  Virkelig- 
heden, idet  han  var  nær  ved  at  dø  af  Sult  —  han  havde 
Intet  spist  siden  forrige  Dags  Morgen.  Saa  var  han  gaaet 
hen  for  at  smykke  deres  hemmelige  Asyl  —  ak,  hvor 
fattigt  til  den  Prindsesse,    der    snart    skulde  træde  herind! 

—  og  havde  gjort  Indkjøb  til  den  lille  Husholdning,  de 
skulde  føre  i  deres  Skjærsommerdrøm,  men  hans  Sjæl  var 
hele  Tiden  ude  hos  hende,  og  hans  Legeme  fulgte  villie- 
løst  efter  —  sæt  at  hun  søgte  ham,  og  han  ikke  var  der! 
Han  kom  nu  oppe  fra  hint  Bøgetræ,  hvor  deres  Livstraade 
vare  blevne  knyttede  sammen,  han  havde  ligget  under  det 
og   drømt   om   Regnens   Falden    og    hendes    bløde  Stemmes 


io6 

Musik,  han  havde  kysset  Græsset,  hvor  hun  havde  hvilet 
—  og  nu  kom  hun  dér,  spadserende  lige  imod  ham.  De 
bevarede  Begge  den  ydre  Fatning,  men  hvis  den  menneske- 
lige Følelse  "havde  været  en  Naturkraft,  som  Elektriciteten, 
vilde  der  have  staaet  Flammer,  da  deres  to  Sjæle  tløi  hin- 
anden imode,  og  hele  Hr.  Dahls  fine  Selskab  vilde  ynkeligt 
være  omkommet  i   Luerne. 

Nu  sagde  blot  den  Dame,  Camilla  fulgtes  med,  da 
Hugo  hilsende  var  passeret: 

«Hvem  var  det?      Det    var    en    meget   smuk   Herre. » 

«En  Hr.  Stelling,  som  Dahl  engang  har  præsenteret 
hjemme, »  og  Dahl  tilføiede  i  sit  Svar  paa  et  lignende 
Spørgsmaal : 

«En  løierlig  Fyr,  forsvandt  forleden  fra  vort  Selskab 
uden  Farvel  og  sendte  mig  bagefter  en  Undskyldning  i  to  Ord.» 


Den    næste   Dag    reiste   Camilla    til   Gurresø    og  svær- 
mede med   Valdemar  og  Tovelille. 


Grosserer  Dahl  hentede  selv  sin  Frue  ved  Jernbane- 
stationen Onsdag  Eftermiddag,  men  havde  ikke  megen 
Fornøielse  af  denne  Opmærksomhed;  hun  steg  ind  i  den 
lille  Ponyvogn  med  en  Mine,  som  var  det  en  Karre,  der 
skulde  slæbe  hende  til  Retterstedet,  fortalte,  at  hun  havde 
moret  sig  godt,  men  var  meget  træt,  saa  hun  helst  vilde 
være  i  Ro,  og  da  han  dog  fortsatte  Konversationen,  bad 
hun  ham  paa  en  særdeles  tydelig  Maade  om  at  lade  hende 
have  Fred.  Hr.  Dahl,  der  var  af  et  ganske  godmodigt 
Temperament,  men  ikke  vant  til  at  taale  alt  for  mange 
Vanskeligheder  paa  sin  Vei,  taug  stille;  hun  havde  ligefra 
deres  Ægteskabs  første  Dage  været  Føieligheden  selv,  — 
denne  Betegnelse  brugte  han  om  den  træge  Ligegladhed, 
hvormed  hun  altid  gik  ind  paa  Alt,  hvad  han  foreslog,  — 
og  nu  mødte  han  pludseligt   Modstand.      Han   var  vred. 


to- 


Camilla  var  sært  tilmode.  Hun  tænkte  kun  paa  Et, 
der  var  kun  Et,  der  havde  Værd  i  hendes  Øine:  at  komme 
tilbage  til  ham  —  alt  Andet  var  saa  fremmed,  saa  lige- 
gyldigt. Hun  havde  med  runde  Hænder  øst  af  Kjærlig- 
hedens guddommelige  Kilde,  og  dog  syntes  hun,  at  hun 
var  ved  at  dø  af  Tørst.  Hun  følte  sig  syg;  desperate 
Idéer  fløi  igjennem  hendes  Hjerne:  skulde  hun  springe  af 
Vognen  og  løbe  tilbage  til  ham,  skulde  hun  skrige  det  ud, 
at  hun  elskede  ham  —  ham  alene!  —  Hun  tog  sig  til 
Panden,  som  frygtede  hun  for  sin  Forstand,  thi  der  var 
een  Ting,  som  fyldte  denne  Time  med  Gru:  de  Tanker, 
hun  i  disse  Dage  havde  jaget  bort  altid,  naar  de  kom  — 
tænk  ikke,  tænk  ikke  —  de  meldte  sig  nu,  de  bankede 
paa  med  haarde  Hænder  og  vilde  ind.  Ja,  Afgjørelsens 
Time  nærmede  sig  —  han  havde  antydet  det,  da  de  skiltes 
—  Valget  stod  for  Døren,  det  frygtelige  Valg  —  —  og 
hun  havde  jo  truffet  det  for  længe,  længe  siden  dybest 
inde  —  hun  syntes,  der  var  gaaet  Aar  siden  deres  første 
Stævnemøde  i   Løverdags. 

Trods  Mandens  Misfornøielse  maatte  hun  sige,  at  hun 
var  syg,  da  de  kom  hjem ;  hun  kastede  sig  paa  Sophaen 
i  sit  Kabinet,  dødtræt,  men  uden  Hvile,  thi  hendes  onde 
Samvittighed  og  ophidsede  Indbildningskraft  vare  i  uafbrudt 
Virksomhed.  Hun  vilde  fastholde  Forestillingen  om  disse 
salige  Timer,  hun  havde  tilbragt  hos  ham,  og  som  syntes 
hende  at  rumme  hele  hendes  Liv  —  men  Tanken,  den 
frygtelige,  var  der  stadigt:  han  forlangte,  at  hun  skulde 
forlade  det  Liv,  de  Kredse,  den  Overflod,  hvori  hun  havde 
levet.  Det  nyttede  ikke,  at  hun  prøvede  paa  at  lægge 
Lys  over  sin  og  Hugos  Fremtid;  hun  saae  i  Aanden  det 
Smaa,  det  Knebne,  Venindernes  Haan ,  beau-mondens 
skaanselsløse  Sladder,  nei.  nei,  aldrig  —  men  hvorledes 
faae  ham  det  sagt?  Hun  maalte  paa  den  Foragt,  hun 
nærede  for  sig  selv,  Dybden  af,  hvad  han  vilde  føle,  og 
hun  lukkede  Øinene  og  gjemte  Hovedet  i  Sophapuden  ved 
Forestillingen  om  hans  flammende  Vrede.  —  Og  under  alt 
dette  skjænkede  hun  ikke  sine  Børn  eller  sin  Mand  en 
Tanke,    i    kynisk  Fortvivlelse    tilstod  hun  for  sig  selv,    at 


io8 

hun  intetsomhelst  andet  Motiv  havde  til  sin  Beslutning, 
end  at  hun  som  ved  Trolddom  var  knyttet  til  Konveni- 
entsen,  til  sin  Luxus  og  sin  Plads  blandt  -  Selskabets » 
Stjerner  —  -hun  behøvede  blot  at  forestille  sig  Meta 
Krarup  ved  Sølvbrylluppet  i  sit  Berlinertoilette  fortælle 
under  spottende  Latter,  at  Camilla  Dahl  var  lobet  bort 
med  en  Hr.  Habenichts,  for  at  forstaa,  at  al  Kamp  her 
var  overflødig  —  hun  vilde  hellere  tage  sig  af  Dage  end 
se  denne  Mulighed  virkeriggjort.  —  Efterhaanden  som  hun 
blev  roligere,  dukkede  et  Haab  op  hos  hende,  idet  hun 
mindedes  hans  stormende  Lidenskab  og  tilbedende  Hen- 
givenhed; han  maatte  kunne  lære  at  indse,  hvor  urimeligt 
hans  Krav  var,  og  at  de  kunde  være  saa  lykkelige  med 
hinanden  uden  dette  skrækkelige  Offer  —  ja,  iovermorgen 
skulde  hun  se  ham  igjen,  saa  vilde  hun  tale  og  bringe  ham 
til   Fornuft. 

Hun  mødte  ved  Thébordet,  og  da  hun  mærkede,  at 
hun  havde  spændt  Buen  for  høit  ligeoverfor  Manden,  var 
hun  saa  elskværdig  som  muligt,  saaat  han  atter  følte  sig 
forsonet.  Ved  Sengetid  spurgte  han  med  komisk  For- 
tvivlelse, hvorlænge  han  endnu  skulde  være  Enkemand,  og 
hun  rakte  ham  sin  Haand  til  Kys,  idet  hun  sagde:  «Vent 
blot  lidt  endnu !»  —  men  hun  undrede  sig  selv  over,  at 
hans  Læbers  Berøring  ikke  voldte  hende  den  uvilkaarlige 
Modbydelighed,  hun  for  saa  kort  siden  havde  følt.  Hun 
gik  iseng  med  Hugos  Billede  i  sine  Tanker,  og  Natten 
svandt  i  tropiske  Drømme  med  hede  Farver  og  lurende 
Jordskjælv.   — 

Den  næste  Aften  modtog  hun  et  Brev,  som  hun  brød 
i  bævende  Angst;  det  var  langt  og  svulmede  af  blussende 
Elskov  —  han  knælede  i  Tak  for  hendes  Fod,  fordi  hun 
ved  sin  søde  Haand  havde  ført  ham,  den  Uvidende,  ind  i 
Aphrodites  Helligdom  og  indviet  ham  i  Gudindens  dybe, 
vidunderlige  Mysterier,  hun  var  hans  Præstinde,  hans 
yndige  Brud  og  meget  mere  —  men  der  stod:  Min  Stolt- 
hed og  min  Ære  kræve,  at  vi  strax  rive  os  løs  fra  det 
Spind  af  Løgn  og  Svig,  hvori  vi  nu  ere  fangne.  Hvis  jeg 
mødte  ham  paa  Gaden,   og  han  tillidsfuldt  kom  hen  til  mig, 


109 

vilde  jeg  segne  af  Skam,  og  jeg  fortvivler  ved  den  blotte 
Tanke  om  de  Kvaler,  Du  maa  føle  ved  at  skulle  sidde  ved 
hans  Bord  og  hykle  Venlighed.  Endnu  imorgen  maa 
det  ske!» 

Hun  knugede  Brevet  i  Vaande  mellem  sine  Hænder, 
det  Haab,  hun  havde  klynget  sig  til,  syntes  hende  at 
svinde  og  gav  Plads  for  en  bitter  Tvivl  og  en  Rædsel  for 
at  miste  ham,  som  forvildede  hende,  saa  da  hun  Fredag 
Formiddag  tog  Plads  i  sin  Landauer  for  at  kjore  til  Byen, 
havde  Søvnløshed  og  pinefuld  Skræk  hærget  hendes  Aasvn 
for  den  friske,  glade  Farve,  hendes  Lykke  nys  havde  lagt 
derover. 


Hun  traadte  ind  ad  hans  Dør,  og  han  udbrød  for- 
skrækket : 

«Men,  min  Elskede,  er  Du  syg?» 

Hun  kastede  Overtøiet  fra  sig  og  svarede : 

-Nei,  nei,  det  er  Intet,  kun  Længsel  efter  Dig;  kom 
herhen  og  sid  hos  mig  og  lad  mig  glemme  Alt  i  dine 
Arme. » 

Hendes  Stemme  lød  hæst;  hun  var  bange  som  en 
Forbryder,  der  veed,  at  Retfærdigheden  er  paa  Spor  efter 
ham,  og  som  klamrer  sig  til  den  Skat,  for  hvis  Besiddelse 
han  har  begaaet  Forbrydelsen. 

Hugo  blev  staaende  foran  hende  og  tog  hendes  Haand, 
der  var  kold  som  Is. 

« Camilla, »  sagde  han,  «jeg  har  lovet  mig  selv  at 
være  stærk  idag.  Det  var  en  Svaghed  af  os  at  give  os 
hen,  før  hin  Traad,  der  binder  Dig  officielt,  var  klippet 
over,  men  det  var  tilgiveligt,  fordi  Du  faktisk  havde  sønder- 
revet den  med  denne  lille,  velsignede  Haand  (og  han  kys- 
sede den).     Jeg   vil   endnu    idag   søge  Dahl  efter  Børsen. » 

«Nei,  ikke  idag,  ikke  endnu, »  bad  hun  og  udbredte 
sine  Arme,  <kom  til  mig,  min  Elskede,  og  tænk  ikke 
heller  paa  den  Dag  imorgen  —  den  er  maaske  min  bit- 
treste  Fjende,     tilføiede  hun  gysende. 

«Hvor  I   Kvinder  dog   ere   forunderlige!      Husk    blot, 


I  10 

Du  søde,  kjærlighedsvarme  Væsen,  at  vi  have  hele  Livet 
liggende  for  os,  vinkende  til  Elskov  og  Lykke,  men  at 
dette  Øieblik  er  dybt  alvorligt,  husk,  det  gjælder  min  Ære, 
men  mest  din,  hver  Krumme  Brød,  Du  nyc^r  ved  hans 
Bord,  er  jo  et  Bedrageri  imod  ham.  Nei,  idag  skal  det 
ske,,  og  jeg  har  tænkt   — » 

Han  standsede  pludseligt,  opfyldt  af  Skræk.  Han 
saae  hende,^  bleg  som  et  Lig,  glide  ned  af  Sophaen;  hun 
laa  paa  sine  Knæ  foran  ham,  vridende  sine  Hænder  og 
seende  paa  ham   med  et  trvglende,   bange   Blik. 

«Vær  ikke  vred,  min  elskede  Ven,  men  jeg  kan  ikke, 
jeg  kan  ikke.»  Hun  gjentog  disse  sidste  Ord  Gang  efter 
Gang  og  stirrede  paa  ham,  som  skulde  hun  læse  Liv  eller 
Død  i  hans  Ansigts  Udtryk. 

«Jeg  forstaar  Dig  ikke  —  hvad  er  det,  Du  ikke  kan?» 
sagde  han  endelig  med   dump  Stemme. 

«0,  bliv  ikke  vred,  Hugo,  jeg  føler  mig  saa  fast 
knyttet  til  Alt,  hvad  Du  vil  have,  jeg  skal  forlade. »  Hun 
vilde  forklare  ham  om  disse  Baand,  men  kunde  ikke  faae 
det  over  sine  Læber,  saa  usle  syntes  hende  hendes  Be- 
væggrunde, og  hun  tilføiede  derfor:  «Tænk  paa  mine  smaa 
Born.» 

Farven  var  vegen  fra  hans  Kinder;  han  stod  med  for- 
trukken! Ansigt  og  saae  paa  hende,  en  mørk,  uforsonlig 
Vrede  laa  over  hans  Træk,  og  den  hadefulde  Foragt,  der 
brændte  i  hans  Øine,  sved  hende  ind  i  Sjælens  Inderste. 
Han  greb  hende  med  et  haardt  Tag  om  hendes  opløftede 
Arme  og  tvang  hende  tilbage,  idet  han  bøiede  sig  over 
hende  og  naglede  sit  Blik  i  hendes. 

<Du  lyver, >  hviskede  han,  «siig,  at  Du  lyver.  Det 
er  ikke  for  Børnenes  Skyld. 

Hendes  Øine  hang  ved  hans  med  et  næsten  afsindigt 
Udtryk  af  Rædsel.      Mekanisk  svarede  hun: 

«Ja,  jeg  løi.» 

Han  slap  hende  og  satte  sig  hen  paa  en  Stol  med  Ar- 
men stottet  til  dens  Ryg  og  Ansigtet  skjult  af  Haanden. 
Jeg    burde    have    vidst     det,     jeg    kjendte    Dig    jo, 


1 1 1 

mumlede  han  halvhøit.  O,  Du  Dosmer!  Forfort  af  et 
bryndefuldt  Fruentimmer,   forraadt,  æreskjændet!» 

Hun  laa  endnu  paa  Knæ  henne  ved  Sophaen;  der 
kom  en  sagte,  jamrende  Lyd  over  hendes  Læber,  men  hen- 
des Smerte  var  taareløs. 

«Og  saa  efter  Landets  Skik  ikke  engang  kunne  til- 
byde ham  Opreisning,»  fortsatte  Hugo,  «kun  fortælle  ham, 
hvad  der  er  skeet.» 

Med  et  Skrig  var  hun  oppe  og  ved  hans  Side  i  vild 
Ophidselse: 

«Det  gjør  Du  ikke!» 

«Det  er  jeg  nødt  til, >  svarede  han,  stadigt  som  til 
sig  selv,  «det  skylder  jeg  ham,  men  først  og  fremmest  mig 
selv;  han  skal  vide,  at  jeg  har  bedraget  ham  og  svigtet 
mine  Æresbegreber,  men  at  det  var,  fordi  jeg  selv  blev 
ført  bag  Lyset  af  en  Dalila,  en  Skjøge,  der  har  solgt  sig 
for.  Guld.» 

«Gjør  Du  det,»  raabte  hun  med  et  forvildet  Blik, 
« sværger  jeg  Dig  ved  Alt,  hvad  der  er  helligt  —  ved  selve 
min  grændseløse  Kjærlighed  til  Dig  —  at  jeg  gjør  en  Ende 
paa  mit  Liv.  Uden  Dig  har  det  dog  intet  Værd,  og  tager 
Du  mit  Omdømme,  mit  gode  Navn  og  Rygte  fra  mig,  blot 
for  at  tilfredsstille  en  indbildt  Æresfordring,  søger  jeg  Døden 
som  min  Frelse. » 

«Er  denne  Løgn  nødvendig  for  dit  Liv,  som  alle  de 
Andre,  Du  lever  og  aander  i,  saa  for  mig  gjerne,  jeg  skal 
Intet  sige.  Men  hvor  tør  Du  tale  om  < indbildte  Æres- 
fordringer«,  Du,  som  ikke  kjender  det  Ord  Ære  af  Navn 
engang,  Du,  som  lister  Dig  bort  fra  din  Ægtefælle,  og 
under  «evig  Kjærligheds »  løgnagtige  Maske  tilsniger  Dig 
Elskov  med  Andre  for  at  opnaa  Afvexling.  —  Aa,  jeg 
kunde  slaa  Dig!» 

Han  havde  talt  med  en  Stemme,  der  dirrede  af  til- 
bagetrængt Raseri;  hun  var  igjen  sunken  paa  Knæ  foran 
ham,  med  et  tryglende  Blik  rettet  imod  ham,  og  da  han 
løftede  Haanden,  veg  hun  ikke  tilside,  men  sagde  i  liden- 
skabelig Bevægelse: 

«Hvor  Du    dog   er    grusom    imod    mig,    Hugo,    langt 


I  12 

haardere,  end  jeg  havde  tænkt  mig  muligt.  Min  Kjærlig- 
hed til  Dig  er  ikke  løiet,  den  er  saa  sand,  som  selve  det 
at  jeg  lever,  men  jeg  har  kjæmpet  længe  med  mig  selv, 
og  jeg  sværger  Dig  det  til,  jeg  veed  det:  h^is  jeg  i  dette 
Øieblik  sagde  til  Dig,  at  jeg  blev  hos  Dig,  og  at  jeg  al- 
drig vilde  vende  tilbage  til  alt  det  Andet,  saa  vilde  vi 
Begge  styrte  i  Ulykke.  Jeg  vilde  ikke  kunne  leve  i  Væ- 
relser som^disse,  naar  Du  ikke  altid  var  hos  mig,  jeg  vilde 
ikke  turde  gaa  ned  ad  NGaden  af  Frygt  for  at  møde  Folk, 
som  kjendte  Skandalen,  jeg  vilde  fortære  mig  selv  i  Mis- 
mod og  Fortvivlelse.  Og  hvor  godt  kunde  det  ikke  være, 
Du  Elskede,  naar  Du  blot  vilde;  husk,  min  Brøde  er  ikke 
saa  stor,  og  Du  dømmer  mig  for  haardt.  Da  jeg  bad  Dig 
møde  mig  første  Gang,  var  det  jo  kun  min  Hensigt  at  be- 
seire  dine  uvenlige  Følelser;  ved  Gud,  jeg  anede  ikke,  at 
jeg  allerede  var  greben  af  en  Lidenskabs  Almagt,  intet 
Menneske  vilde  kunne  modstaa.  Hvorfor  kan  vi  ikke,  lige- 
som saa  mange  Andre,  være  lykkelige  med  hinanden  uden 
at  behøve  at  fremkalde  Skandalen  ved  en  Skilsmisse  og  alt 
det  Forfærdelige,  dér  følger  med.  Se,  Hugo,  her  ligger 
Din  Elskerinde  og  tigger  Dig  og  beder  Dig,  siig  blot,  at 
ikke  Alt  er  forbi,  at  jeg  maa  haabe,  at  Du  engang  atter 
vil  tage  hende  til  Naade,  naar  Du  har  tænkt  over,  hvad 
jeg  har  sagt,  og  fattet  Medlidenhed  med  din  stakkels 
Camilla. 

Hun  saae  op  paa  ham  med  Oine,  der  bade  i  Frygt 
og  Bæven,  men  de  giede  bort  igjen,  saa  uforsonligt,  fjendt- 
ligt var  det  Blik,  de  mødte.  Han  reiste  sig  og  gik  hen 
til  Speilkonsollen. 

Jeg  vil  slet  ikke  svare  Dem,  •  sagde  han,  Deres 
ufine  Natur  er  ikke  engang  istand  til  at  fatte  det  Ned- 
værdigende for  Dem  i  Deres  eget  Forslag.  De  har  nu  to 
Gange  kastet  Dem  ødelæggende  ind  i  mit  Liv,  og  jeg 
skylder  Dem  alt  det  Had,  jeg  er  istand  til  at  nære.  Se, 
Frue,  disse  Blomster  kjøbte  jeg  imorges  til  Dem  og  be- 
klagede kun,  at  Naturen  var  saa  karrig,  naar  jeg  vilde 
samle  en  Gave  til  at  lægge  for  Deres  Fod;  som  jeg  her 
knuser  Blomsterne  under  min  Hæl,  tilintetgjør  jeg  enhver  god 


I  !  J 

eller-  venlig  Tanke  mod  Dem  i  min  Sjæl,  og  jeg  forbander 
det  Øieblik,  da  jeg  saae  Dem  første  Gang,  og  det  Øieblik, 
da  jeg  saae  Dem  anden  Gang,  som  Helvedes  Ulykker  i 
mit   Liv.» 

Han  havde  hæftigt  kastet  Bouketten  mod  Gulvet  og 
traadte  den  ubarmhjertigt  i  Stykker.  Den  raslende  Lyd 
fra  de  døende  Blomster  blandede  sig  med  den  sagte  Klynken 
fra  Camillas   Læber. 

«Gaa    nu!»    sagde   han    barsk   og   pegede  paa  Døren. 

Hun  slæbte  sig  paa  sine  Knæ  hen,  hvor  han  stod, 
tog  ved  hans  Fod  nogle  Rosenblade  og  puttede  dem  ind 
paa  sit  Bryst.  Saa  reiste  hun  sig,  iførte  sig  sit  Overtøi 
og  gik.  Han  stod  med  bortvendt  Ansigt  og  saae  ud  af 
Vinduet. 

—  Fra  Grossererens  Eiendom  ved  Nørrevold  førte  de 
to  kostbare  Skimler  hende  hurtigt  hjem,  kjørte  af  den  livrée- 
klædte  Kudsk,  medens  Tjeneren  sad  med  korslagte  Arme 
ved  hans  Side.  Hun  selv  hvilede  tilbagelænet  i  den  silke- 
betrukne Vogn  med  den  rosarøde  Parasol  skyggende  over 
den  lille  Pariserhat,  saa  at  Folk  stode  stille  paa  Strandveien 
og  saae  langt  efter  den  smukke,  unge  Dame,  som  dér  foer 
dem  forbi  —  «Ak  ja,  det  er  Verdens  Gang,  hun  kjører, 
vi  gaa,  man  kan  ikke  Alle  være  lige  lykkelige  hernede, 
trøstede  de  sig. 

Da  hun  var  hjemme,  lod  hun  sin  Seng  flytte  tilbage 
til  dens  tidligere  Plads. 

Om  Eftermiddagen  kom  Dahl  glædestraalende  ned  fra 
Sovekammeret  og  ilede  hen  for  at  kysse  hende. 

«Tak,  min  Engel,  jeg  seer,  at  Alt  er  ved  det  Gamle. 

«Aa,  Intet  at  takke  for,  min  Ven,»  svarede  hun  med 
det   vanemæssige   Smil,    der   viste   hendes   smukke  Tænder. 

<Du  er  bleg,  men  det  klæder  Dig  fortryllende. » 

« Synes  Du.  Hør,  Du  talte  forleden  om,  at  jeg  skulde 
lade  mig  male  og  gjøre  Furore  paa  næste  Foraarsudstilling, 
som  Du  behagede  at  udtrykke  Dig.  Det  kunde  jeg  nok 
have  Lyst  til  nu.». 

Hendes    Mand   gned    henrykt   sine  Hænder    og   sagde: 

« Bravo,    det   kan   jeg  lide.     Nu  kjender  jeg  min  lille 

Hugo  Stelling.  8 


ii4 

Kone  igjen.»  Han  trippede  omkring  med  forliebte  Miner 
og  tilføiede:  «Og  dog  er  jeg  glad  over  den  Raptus,  Du 
har  havt  i  disse  Dage  —  det  er,  ligesom  vi  skulde  have 
Bryllup  igjen   —   kan   Du  huske  Camilla  — :* 

<Ja,   jeg   kan  godt  huske  —  —  det  er  akkurat  lige- 
saadan,»    svarede  hun   langsomt   og  tankefuldt. 


Saasnart  Camilla  var  gaaet,  afgjorde  Hugo  sit  Mellem- 
værende med  Familien,  han  havde  leiet  hos,  og  forlod 
Husetvsom  et  Sted,  hvorover  der  hvilede  en  Forbandelse. 
Medens  han  gik  og  gik,  uden  at  vide  hvor,  var  han  op- 
fyldt af  en  Forbittrelse,  der  af  og  til  steg  til  Raseri,  saa 
han  følte  Trang  til  at  gjore  Fortræd  paa  en  eller  anden 
Maade,  og  alt  imedens  levede  han  disse  Dage  om  igjen: 
hvilket  Væv  af  Løgn  og  Fortielse  havde  hun  spundet  for 
at  fange  ham  i  Garnet!  Hvor  snedigt  havde  hun  lagt  sin 
Plan  for  at  faae  tilveiebragt  et  fait  accompli,  der  skulde 
binde  ham  til  hende  for  stedse  —  eller  saalænge  det  morede 
hende! 

Han  følte  sig  træt  og  saae  sig  omkring;  uden  at  have 
lagt  Mærke  til  Veien,  var  han  omtrent  naaet  ud  til  Lyngby 
og  gik  nu  ind  i  Kroen,  hvor  han  kun  spiste  Lidt,  men 
drak  megen  Vin  for  at  dulme  den  Smerte,  der  som  en 
Braad  sad  i  hans  Indre.  Han  kjørte  ind  med  det  først 
passerende  Tog  og  stod  af  paa  Stationen  i  Kjøbenhavn ; 
han  betragtede  adspredt  Livet  omkring  sig:  hvor  man 
viftede  ud  af  Vinduer,  raabte  Velkommen,  lo,  snakkede, 
spurgte  i  Munden  paa  hverandre!  Men  det  gik  Altsammen 
uden  om  ham  —  og  var  det  ikke  ham,  der  endnu  i 
Morges  havde  havt  en  elsket,  trofast  Veninde  for  hele 
Livet   -  -   hvor  var  hun   bleven  af?   —   Alene,   forladt ! 

«Hvor  Djævelen  skal  jeg  gaa  hen?»  brummede  han 
halvhøit,  da  han  stod  paa  Vesterbrogade,  hvor  Menneske- 
strømmen hastede  afsted  —  Alle  havde  de  et  Maal,  et 
Hjem   —    kun  han   ikke. 

Ha  —    et  lystigt   Indfald!:    udbrød  han  pludseligt  saa 


H5 

lydeligt,  at  man  vendte  sig  efter  ham,  medens  han  begyndte 
at  gaa.  «Min  Dyd,»  tænkte  han  videre,  «og  mine  Grund- 
sætninger ere  dog  fløiten  —  hvorfor  skulde  jeg  ikke  gjøre 
som  alle  de  Andre?  Maaske  Teisen  har  Ret:  at  alle  mine 
Dumheder  og  alle  mine  triste  Timer  stamme  fra,  at  jeg 
har  respekteret  Kvinden  og  hendes  Kjærlighed  for  høit. 
Afsted!  Det  var  en  Idé  ud  af  Helvede,  som  passer  til 
Situationen.* 

Han  var  kommen  i  Tanker  om  den  lille  Dame  fra 
zoologisk  Have,  der  holdt  saa  meget  af  at  spille  Hanrei, 
og  han  ilede  ind  i  en  Juvelérboutik,  hvor  han  kjøbte  et 
smagfuldt  Armbaand  i  et  elegant  Etui,  som  han  puttede  i 
sin   Lomme,   idet  han  sagde  til  sig  selv: 

« Pokker  skulde  nu  spare  —  nu  faaer  man  jo  ingen 
Familie  at  forsørge !» 

Adressen  huskede  han,  og  snart  ringede  han  paa  en 
Dør,  paa  hvis  Plade  der  stod  med  store  Bogstaver:  «C.  Holte, 
Enkefrue. »  Paa  Trappen  havde  han  forinden  revet  et  Blad 
ud  af  sin  Notebog  og  derpaa  skrevet:  «En  ulykkelig 
Marebustork. » 

En  ældre,  ærefrygtindgydende  Dame,  med  Kappe  over 
de  graa  Haar  og  et  hvidt  Forklæde  bundet  om  en  sort 
Merinos  Kjole,  lukkede  op.  Hun  saae  saa  yderlig  anstændig 
og  værdig  ud,  at  Hugo  knapt  havde  Mod  til  at  sige : 

«Er  Frøkenen  hjemme  ?» 

«Det  veed  jeg  ikke.      Fra  hvem  skal  jeg  spørge? 

Han  gav  hende  Papiret,  og  et  Øieblik  efter  hørte 
han  en  kaad  Latter,  idet  Therese  smuttede  ud  i  Entréen 
med  det  rødblonde  Haar  løseligt  sat  op,  saa  det  stod  i  eet 
Krus  om  det  smilende  Ansigt,  den  brede,  lille  Næse  med 
de  store  Næsebor  i  Veiret  som  en  Udfordring  og  disse 
mærkelige  Øine,  der  syntes  at  indeholde  hele  Kurve  fulde 
af  forbudne  Frugter,  som  de  rakte  til  den,  der  saae  ind 
i  dem.  Hun  var  iført  en  løstsiddende  Slaabrok  af  mørke- 
blaat  Silke  med  et  Utal  af  Knapper  fra  Hals  til  Fod  og 
sammenholdt  med  en  tyk  Silkesnor  om  Livet.  Med  munter 
Stemme  sagde,  hun: 

«Naa,   kommer  De  endelig,   De  underlige  Person,   vær 


n6 

saa  god  at  træde  nærmere.  Maa  jeg  forestille  Dem  min 
kjære  Pleiemoder,  Fru  Holte,  som  passer  paa  mig  i  denne 
slemme,   slemme   By.» 

Den  Omtalte  havde  hurtigt  monstret  Uugo  med  et 
Blik,  fuldt  af  kritisk  Erfaring ;  nu  saae  hun  med  moderlig 
Ømhed  paa  Therese,  hvem  hun  holdt  af,  fordi  hun  i  hende 
gjenoplevede  sin  egen  lystige  Ungdom.  Therese  klappede 
hende  paa  -Kinden   og  fortsatte- 

«De  kan  tro,  jeg  *er  glad  over  at  have  hende,  hvor- 
ledes skulde  det  ellers  gaa  mig  mellem  alle  de  fæle  Ulve, 
der  løbe  omkring  for  at  bide  de  smaa  Lam.  Han  dér  er 
nu  ikke  nogen  Ulv,  Holte,  han  er  blot  kommen  for  at 
spille  lidt  Kaart  med  mig,  saa  jeg  er  ikke  hjemme  for 
Nogen.  Sophemand  har  sendt  mig  Brev  om,  at  han  er 
forhindret  iaften,  saa  det  var  deiligt,  De  kom;  jeg  havde 
tænkt  paa  Cirkus  —  Jockeyen  paa  den  usadlede  Hest  kan 
jeg  ikke  staa  for  —  men  et  Slag  Kaart  med  Dem  er  bedre, 
det  skal  jeg  ikke  nægte. » 

Hun  lob  foran  ham  med  en  Kattekillings  Gratie  og 
viste  ham  sin  Leilighed,  der  bestod  af  en  Salon,  Spise- 
stue og  Sovekammer.  Hugo,  der  var  gaaet  op  i  et  ganske 
almindeligt  femetages  Hus  i  en  ganske  almindelig  Gade,  var 
himmelfalden  af  Forbauselse  over  den  overdaadige  Pragt, 
der  overalt  var  udfoldet  og  gjennemført  til  de  mindste  De- 
tails,  og  samtidigt  vidnede  det  Hele  om  kyndigt  Valg  og 
en  smagfuld  Haand;  han  havde  ikke  anet,  at  Kjøbenhavn 
var  naaet  saa  langt  med  i  den  europæiske  Civilisation. 
Hans  Bifald  fornøiede  hende,  og  hun  fortalte  ham,  at 
disse  Værelser  vare  hendes  Kjærlighed,  og  at  det  var  hendes 
bedste  Glæde  at  kunne  bringe  noget  Nyt  hjem  til  at  smykke 
dem  med.  Hun  var  utrættelig  i  at  vise  ham  alt,  ligefra 
Silketapeterne  til  de  kostbare  Krystalglasstel  i  hendes  Buffet, 
og  Hugo  var  en  opmærksom  Tilskuer;  han  følte  en  vel- 
gjørende  Adspredelse  ved  at  se  denne  Udstilling,  og  han 
fandt,  at  hendes  næsten  barnlige  Henrykkelse  over  hans 
Beundringsudbrud  klædte  hende  kjønt.  Med  komisk  Alvor 
lagde  hun  Fingeren  paa  sine  Læber  og  opfordrede  ham 
med    en  Gestus    til    at   gaa   paa  Tæerne,    da   hun   aabnede 


ii7 

Døren  til  Soveværelset;  det  lignede  en  Novelle  af  Boccaccio, 
indbunden  i  Pragtbind,  Alt  var  Silke,  Fløil,  Guld.  I  Hjørnet 
ved  Himmelsengen  stod  i  Legemsstørrelse  en  grinende  Neger- 
dreng af  Ibentræ  og  stirrede  med  store  Øine  af  Emaille  hen 
mod  Hovedpuden;  paa  Hovedet  bar  han  en  med  Krystal- 
prismer  behængt  trearmet,    gylden   Kandelaber  med  ti   Lys. 

«Jeg  seer,»  hviskede  Hugo,  der  gik  ind  paa  Thereses 
Antydning  af  det  Hemmelighedsfulde,  <at  De  har  fundet 
Deres  Gogok.» 

«Ak,»  svarede  hun  med  et  Suk,  «gaa  hen  og  føl 
paa  ham,  han  er  kold  og  ubevægelig. » 

Hun  vinkede  ham  hen  til  endnu  en  Dør  og  viste  ham 
sit  Badeværelse.  Lyset  faldt  ind  gjennem  mangefarvede 
Glasruder,  hvorved  der  opstod  et  mystisk  Halvmørke;  ved 
Væggen  stod  en  Løibænk  i  antik  Stil,  bedækket  med  de 
blødeste  Uldtæpper.     Therese  sagde: 

«Her  har  jeg  mine  bedste  Timer.  Naar  jeg  efter  Badet 
ligger  dér  henne,  drømmer  jeg  saa  deiligt. » 

De  gik  tilbage  til  Salonen,  hvor  hun  af  et  Skab,  der 
var  indlagt  med  Skildpadde  og  Messing,  udtog  et  stort 
Skrin  af  drevet  Sølv  og  sagde: 

«Her  er  tilsidst  mine  Smykker,  saa  har  De  seet  alle 
mine  Herligheder,  og  saa  skal  vi  have  os  en  ordentlig 
Passiar. » 

Han  besaae  de  talrige  Kjæder,  Ringe,  Armbaand, 
Brocher,  og  hvad  der  ellers  fandtes,  og  var  uudtømmelig 
i  Lovtaler;  det  var  ham  en  befriende  Følelse  at  lade 
Munden  løbe  og  Tankerne  løbe  med.  Tilsidst  tog  han 
Etuiet  frem  og  lagde  det  foran  hende,   idet  han  sagde: 

«Maa  jeg  ogsaa  have  Lov  til  at  lade  en  Draabe  falde 
i  dette  Hav?» 

Hun  aabnede  det  hurtigt  og  undersøgte  med  Kjender- 
mine  Armbaandet. 

«Hvor  det  er  kjært  —  Tak,  min  Ven!»  udbrød  hun 
og  reiste  sig,  men  da  hun  bøiede  sig  over  ham,  vendte  han 
sig  hurtigt  bort  og  unddrog  sig  det  Kys,  hun  havde  til- 
tænkt ham. 


i  !8 

«De  er  da  vel  ikke  saa  kold  som  min  Neger  der- 
inde ?»   spurgte  hun  mut. 

«Jo,  og  jeg  er  ligesaa  sort  indvendig,  som  han  er  det 
udvendig,  saa  De  skal  ikke  vente  Dem  noget  af  mig.  Jeg 
har  kun  søgt  Dem,  fordi  jeg  maatte  have  et  Menneske  at 
tale'  med  iaften.» 

«Siig  idetmindste  Du  til  mig,  jeg  hader  dette  De,  vil  De?» 

Da  han   nikkede,   fortsatte  hun: 

«Jeg  maa  dog  se,  hvorledes  Armbaandet  klæder  mig 
—  tag  en  Bog  henne  i  Skabet,  medens  jeg  klæder  mig 
om;  jeg  vil  være  i  fint  Toilette  iaften.» 

«Gjør  Dem  ingen  Uleilighed  for  min  Skyld,  De  er 
nvdelig,  som  De  er.» 

«Gjør  Dig  ingen  Uleilighed  for  min  Skyld,  Therese, 
Du  er  nydelig,   som  Du  er  —  hedder  det.» 

«Det  er  sandt,  det  glemte  jeg. » 
Der    er    ellers    Ingen,    jeg   bryder   mig   om   at   pynte 
mig    for,    saa   und  mig  nu  den   Fornøielse  —  hvad  hedder 
De  til   Fornavn,  det  veed  jeg  ikke  engang?? 

«Hugo.» 

«Maa  jeg  kalde  Dem  ved  det,  som  De  kalder  mig 
Therese  ? » 

«Med  Fornøielse.? 

-Hugo  —  det  er  et  smukt  Navn.  Nu  vil  jeg  gaa  ind  og 
pynte  mig  for  Hugo.    Blot  Tiden  ikke  falder  Dem  for  lang.» 

«Aa,   jeg  har  nok  at  tænke  paa.» 

Og  det  havde  han  ogsaa,  men  det  var  stadigt  det 
Samme,  han  kredsede  om:  Godt  var  det,  at  hans  løftede 
Haand  ikke  havde  ramt  hende  idag,  han  undte  hende  ikke 
den  Trøst,  den  forsonende  Forestilling,  der  for  hende  vilde 

1  O" 

ligge  i,  at  han  havde  tildelt  hende  en  Straf.  Han  fandt 
en  grusom  Tilfredsstillelse  i  Tanken  om  at  hævne  sig  paa 
hende  ved  sin  egen  Nedværdigelse;  hun  havde  ved  neder- 
drægtige Rænker  lokket  ham  bort  fra  den  Hæderlighedens 
Vei,  han  fulgte,  om  ad  den  Sidegade,  hvor  Lysten  holder 
tilhuse,  og  nu  havde  han  villet  længere  ned  ad  denne,  helt 
ned  til  Bærmen,  men  var  dog  ikke  kommen  langt  nok, 
kun   naaet  til   Therese,   som   i  Virkeligheden  boede   Dør  om 


H9 

Dør  med  Camilla,  thi  hvad  var  Forskjellen  paa  dem?  Kun 
den,  at  den  F'ørste  var  Originalen,  den  Anden  Parodien 
paa  den  Kvindetype,  der  var  Tale  om,  men  ellers?  Begge 
havde  de  solgt  sig  for  at  tilfredsstille  deres  umættelige 
Tørst  efter  Luxus,  hin  havde  Fru  Holte,  denne  sin  Mand 
til  at  hjælpe  paa  Bevarelsen  af  Skinnet,  men  bag  disses 
Ryg  vare  de  begge  beredte  til  at  give  sig  hen  for  at  dysse 
deres  aarvaagne  Sandser  i  Søvn.  Han  havde  kun  eet  bræn- 
dende Ønske  i  dette  Øieblik:  at  han  kunde  fremmane  Ca- 
milla og  tvinge  —  tvinge  hende  til  at  være  Vidne  til 
hans  Fald. 

« Hvordan  gaaer  det  —  kjeder  De  Dem?»  spurgte 
Therese  fra  Sideværelset. 

«Det  gaaer  udmærket !»  svarede  Hugo  og  skjar  Tæn- 
der af  Raseri  —  ganske  det  samme  Spørgsmaal  havde  han 
hørt  fra  Camilla  hin  Morgen,  da  hun  bad  ham  forlade  Sove- 
kammeret,  medens  hun  gjorde  Toilette. 

«Skjøger  tilhobe, »  mumlede  han,  «og  saa  hellere 
hende  derinde  end  den  Anden  med  hendes  modbydelige 
Maske. » 

Therese  fandt  altsaa  ikke  Hugo  i  nogen  egentlig  Fest- 
stemning, da  hun  kom  ind  i  Salonen,  der  laa  i  straa- 
lende  Belysning,  idet  Duennaen  forinden  havde  rullet  ned 
og  tændt  Lysekronen  og  Lampetterne  rundt  omkring. 

«Naa,  hvad  siger  De  saa,  Hr.  Hugo?»  spurgte  hun, 
idet  hun  traadte  hen  foran  ham  med  en  ganske  vellykket 
Air  af  Fornemhed  og  gjorde  en  dyb  Kompliment.  Hun 
var  iført  en  meget  elegant  udstyret,  sort  Silkekjole  med 
langt  Slæb,  stærkt  nedringet  paa  Bryst  og  Ryg  og  over 
Skuldrene  kun  et  smalt  Baand,  der  lod  Armene  blottede. 
Om  Halsen  havde  hun  et  Diamanthalsbaand,  Haaret,  der 
var  strøget  stramt  op  i  Nakken,  holdtes  fæstet  af  en  Stjerne 
af  ædle  Stene,  og  i  Haanden  bevægede  hun  en  mægtig 
Vifte  af  sorte  Strudsfjedre.  Om  hendes  ene  Haandled  glim- 
rede hans  Armbaand. 

«Bedaarende!»  svarede  Hugo,  hvis  Øie  ikke  var  blindt 
for  den  straalende  Modsætning  mellem  hendes  sorte  Kjole 
og    den    blændende  hvide   Hud.      Samtidig  tænkte   han  ved 


120 


sig  selv:  «0g  i  saadanne  Kostumer  gaa  vore  dydsirede 
Damer  i  Selskab  og  vise  Halvdelen  af  deres  Legemer  til- 
skue —  herligt !» 

Therese  gik  hen  foran  det  store  Speil  Og  stillede  sig 
i  forskjellige  gracieuse  Attituder,  der  klædte  hendes  smidige 
Figur  godt. 

«Jeg  har  tidt  tænkt  paa,»  sagde  hun,  «at  det  er 
Jammerskacte,  at  man  er  født  i  saadant  et  lille  fattigt  Land, 
som  vort.  Tænk,  hvis  jeg  levede  i  Paris  —  har  De  læst 
Nana?» 

Du  vilde  blive  Millionair.  Forresten  synes  jeg  ikke, 
Du  har  Grund  til  at  klage  over  vor  Fattigdom;  naar 
jeg  seer  al  denne  Pragt,  gruer  jeg  for  din  Sophemands 
Portemonnaie.» 

Hun  vendte    sig   til   ham   med   en  Grimace  og  sagde: 

«Er  De  gal,  troer  De,  jeg  kun  kjender  ham?  Nei 
Soph  hyler  mere,  end  han  punger  ud;  en  Dame  som  jeg 
maa  have  flere  Venner.  Det  er  derfor,  jeg  gjerne  vilde  ind 
i  større  Forhold;  jeg  elsker  Luxus,  og  i  Paris  kunde  jeg 
maaske  nøies  med  Een,  men  saa  smaat  det  er  herhjemme, 
gaaer  der  adskillige  Danske  paa  een  Franskmand.  —  Vil 
De  indrømme,  at  jeg  er  smuk?»  tilføiede  hun,  idet  hun 
mødte  Hugos  Øine  inde  i   Speilet. 

Paa  hans  bekræftende  Svar  satte  hun  sig  hen  ved 
hans  Side  og  sagde: 

«De  har  vel  ikke  Noget  imod,  at  jeg  prøver  paa  at 
forføre  Dem?» 

« Guddommelige  Therese,  Du  forstaaer  ialtfald  at  tale 
Sandhed. » 

«Jeg  skal  nemlig  sige  Dem,  at  siden  jeg  forleden  saae 
Dem,  har  jeg  tænkt  en  hel  Del  paa  Dem,  De  Hjerteknuser, 
og  jeg  har  ikke  kunnet  begribe  hvorfor,  da  jeg  ellers  ikke 
pleier  at  give  det  rørende  Parti  —  men  nu,  naar  De  sidder 
dér,  forstaaer  jeg  det  godt:  som  De  kan  se  paa  En,  og 
saa  den  søde  lille  Knebelsbart  dér,  der  er  som  skabt  til 
at  gjemme  sin  Næse  i!  Derfor  blev  jeg  ogsaa  saa  glad, 
da  jeg  saae  Dem,  og  nu,  jeg  har  Dem,  slipper  jeg  Dem 
ikke  saa  let  —  men  jeg  har  paa  Fornemmelsen,  at  De  ikke 


121 

bryder  Dem  saameget  om  —  at  spille  Kaart,  som  andre 
Herrer. » 

«Det  skal  Du  ikke  sige,  Therese;  jeg  spillede  nyligt 
et  Parti  med  en  Dame  og  tabte  det  —  men  hun  spillede 
rigtignok  ogsaa  falsk. » 

«Det  gjør  jeg  ikke,  og  hos  mig  skal  De  ikke  tabe, 
det  lover  jeg  Dem.  —  De  behøver  ikke  at  se  saa  vist 
paa  mig,  jeg  skal  ikke  gjøre  Dem  Noget  —  endnu;  jeg 
vil  først  rigtigt  forelske  mig  i  Dem.  Jeg  har  sagt  til  Holte, 
at  hun  skal  kjøbe  Kage  og  Frugt,  og  jeg  har  god  Vin, 
saa  jeg  haaber,   De  skal  blive  tilfreds.« 

Lidt  efter  bankede  den  ældre  Dame  paa  Døren  og 
viste  sine  værdige  graa  Haar,  idet  hun  meddelte,  at  « Bor- 
det var  færdigt ». 

Spisestuen  var  ligeledes  stærkt  oplyst;  paa  den  hvide 
Dug  var  Bagværk  og  Frugter  meget  tiltalende  arrangeret 
i  kostbare  Opsatser,  medens  Krystalglassene  ved  de  to  Kou- 
verter  udsendte  Bundter  af  Straaler  til  alle  Sider.  Hugo 
bød  med  et  dybt  Buk  Therese  sin  Arm,  idet  han  udtalte 
sin  Beklagelse  over,  at  han  ikke  havde  forudseet  denne 
Situation  —  ellers  vilde   han    have   været  i  Selskabsdragt. 

«Aa,  De  er  sød,  som  De  er,»  svarede  hun  og  klyngede 
sig  til  hans  Arm,  «jeg  er  saa  glad  over,  at  jeg  endelig  en- 
gang igjen  har  fundet  et  Menneske,    jeg    bryder   mig  om.» 

«Igjen?»   sagde  Hugo  spørgende. 

«Ak  ja,  der  var  engang  —  men  lad  os  ikke  tale 
derom,  nu  skal  vi  more  os.» 

Hugo  skjænkede  flittigt  af  Karaflerne  baade  til  sig  og 
Therese.  Purpursaften  i  de  funklende  Glas  gled  over  i 
hans  Blod  og  gav  ham  efterhaanden  et  forunderligt  diabolisk- 
humoristisk  Syn  paa  det  Hele;  han  følte  sig  ganske  Blocks- 
bjergsk  tilmode,  han.  var  jo  midt  i  en  Hexesabbath,  Dand- 
sen  gik  lystigt  fra  Favn  til  Favn,  og  han  vilde  blive  ved 
at  dandse,  til  han  havde  dandset  sig  ihjel  i  de  knugende 
Vampyrarme.  Han  iagttog  Therese,  der  blussede  bag  sin 
Bleghed,  og  han  syntes,  han  kunde  se  Flammer  under 
Barmens    hvide    Hud.      Hun    passede    paa    sig    selv    og  op- 


!22 


traadte,   som  hun   bildte  sig  ind,   at  <  fine  Damer»   bære  sig 
ad,  men  hun  slugte  ham  med  Øine,  der  lyste  graadigt. 

«Skal  vi  drikke  Dus  for  iaften,  Therese, »  sagde  han 
og  stødte  sif  Glas  mod  hendes;  hun  havde  en  lille,  skjær 
Haand,  og  den  hvide  Arm  fangede  hans  Blik.  «Jeg  vil 
drikke  din  Skaal!  Det,  jeg  holder  af  hos  Dig,  er  din 
Kynisme  —  Du  veed  ikke,  hvad  det  betyder,  men  det  er 
det,  der  gjør  Dig  til  mit  Ideal  i  dette  Øieblik.  Hos  Dig 
er  der  intet  Hykleri,  Du  skjuler  ikke  din  Lystenhed  under 
falske  Navne,  som  Kjærlighed,  Hengivenhed,  Uskvldighed, 
Ærbarhed  og  hvad  alle  disse  afskylige  Ord  hedde,  der  vild- 
lede En  i  Ens  Ungdom  og  koste  En  Aars  Lidelser,  ja 
Livet.      Skaal  Therese  og  Tak  for  din  Ærlighed !» 

«Hvad  er  der  dog  i  Veien  med  Dig,  har  Du  friet  og 
faaet  en  Kurv?» 

«Ja  vist  fik  jeg  en  Kurv,  fuld  af  deilige,  duftende 
Blomster,  men  hun  havde  lagt  en  Slange  paa  Bunden,  og 
den   stak  mig,   da  jeg  greb  efter  dem. 

Therese  saae  paa  ham  med  et  Udtryk  af  virkelig 
Medlidenhed: 

« Elskede  Du  hende  dar     spurgte  hun. 

«Jeg  elskede  hende  saa  høit,  at  jeg  er  kommen  til 
Dig,  for  at  Du  skal  hjælpe  mig  til  min  Hævn.  Hun  og 
jeg  talte  saa  meget  om  vor  Kjærligheds  Tempel  —  aa,  vi 
var  saa  poetiske  —  nu  fører  jeg  Dig  derind,  Du  skal 
vanhellige  det  ved  din  Frækhed,  ved  dine  Ord  og  dine 
Lader  —  hører  Du  han  greb  hende  heftigt  om  Armen), 
Du  skal  være  vild  og  gal  og  fylde  det  med  utugtige  Sange, 
saa  Lyden  af  de  Hymner,  der  nyligt  løde  derinde,  flygte 
derfra.      Din   Skaal,   min   nye   Præstinde !» 

Du  taler  stygt  til  mig,  og  dog  holder  jeg  af  Dig, 
Du  underlige  Mand.  Men  lad  os  nu  gaa  ind  og  ryge  en 
Cigaret.  ('Hun  ringede\  Holte,  sæt  Champagnekjøleren 
og  Glas  ind  i  Salen.  Du  vilde  have,  forstod  jeg,  at  jeg 
skal  gaa  ind  i  det  Tempel,  Du  talte  om,  og  gjøre  Ballade, 
men  saa  maa  jeg  have  mere  at  drikke,  —  jeg  veed  ikke, 
hvordan   det  er,  jeg  er  helt  besynderligt  tilmode. 

Efter  at  have  tændt  en   Cigaret,    gik    hun    hen    foran 


123 

Speilet  og  gav  sit  Haar  Friheden,  saa  det  i  rodmende 
Fylde  boitrede  ned  ad  hendes  Nakke  og  over  hendes 
Skuldre.  Saa  lagde  hun  sig  tilbage  i  en  lav  Lænestol 
med  Fødderne  oppe  paa  Bordet;  de  vare  meget  smaa  og 
gjemte  i  et  Par  broderede  sorte  Silkesko,  som  syntes  be- 
stemte for  en  Dukke;  Kjolen  var  gledet  lidt  tilbage  og 
røbede  et  smukt  formet  Smalben,  svøbt  i  gul  Silke.  Den 
store  Vifte  gik  i  lade  Bevægelser  frem  og  tilbage  i  hendes 
høire  Haand,  medens  den  blaalige  Cigaretrøg  i  en  tynd 
Søile  steg  op  fra  hendes  røde  Læber.  Hun  gav  Hugo  et 
Tegn,  at  han  skulde  sætte  sig  ved  hendes  Side;  han  greb 
en  Stol  og  tog  Plads  med  en  Følelse  af  noget  Orientalsk, 
Paschamæssigt:  saaledes  maatte  Favoritinden  i  en  Sultans 
Harem  se  ud. 

Hun  vendte  Øinene  imod  ham  og  saae  venligt  paa 
ham,  men  paa  Bunden  af  dem  fandt  han  Naturdriften  svøm- 
mende som  en  Havfrue,  dybt  under  Vandfladen. 

«Er  det  ikke  latterligt, »  sagde  hun,  «jeg  er  virkelig 
ganske  væk  i  Dig.  Ikke  engang  Georg,  troer  jeg,  holdt 
jeg  saa  meget  af. » 

«Hvem  er  Georg  ?»  spurgte  Hugo,  der  godt  huskede 
den  Historie,  den  unge  Bensen  havde  fortalt  ham. 

«Hvem  var  han,  maa  Du  spørge,  han  er  død,»  sagde 
hun  med  et  Suk.  «Det  var  ham,  der  forforte  mig,  men 
han  var  kjær  og  god,  og  gjorde  Alt,  hvad  han  kunde,  for 
mig.  Naar  jeg  nu  seer  paa  Dig  og  tænker  tilbage  paa 
ham,  falder  det  mig  ind,  at  han  egentlig  kun  var  et  Barn, 
en  ren  Dreng,  da  jeg  kjendte  ham.  ■ —  Du  sagde  før,  at 
vi  skulde  drikke  Dus  «for  iaften»  —  men  Du  maa  love 
at  besøge  mig  ofte.» 

Da  Hugo  ikke  svarede,  fortsatte  hun: 

«Jeg  kjender  ikke  dine  Forhold,  er  Du  rig?» 

«Ak  nei,  lige  det  Modsatte. » 

«Men  Du  maa  kunne  skaffe  Penge,  det  kan  Alle, 
som  vil  have  fat  i  mig  —  har  Du  ikke  Lyst  til  at  kjøbe 
mig,  som  jeg  ligger  her,  saa  at  jeg  helt  og  holdent  tilhørte 
Dig  alene  ?» 


I24 

«Jeg  eier  ingen  Guldmine,  og  selv  om,  den  vilde 
snart  være  tømt.» 

«Er  Du  vis  paa  det?  Nei,  min  Ven,  jeg  er  ikke 
saadan.  Du  -maa  ikke  tro,  at  det  er  et  morsomt  Liv,  jeg 
fører;  det  er  tidt  ækelt  for  mig  at  skulle  smile,  hvor  jeg 
havde  mest  Lyst  til  at  række  Tunge,  f.  Ex.  ligeoverfor 
Sophemand,  og  han  er  endda  den  Bedste;  han  er  egentlig 
en  skikkelig"  Fyr,  men  et  forfærdeligt  Fjols.  Ræk  mig  et 
Glas  —   Skaal!» 

Hun  stirrede  med  et  Slags  Sværmeri  i  Blikket  op 
mod  Lysekronen,  i  hvis  Prismer  Straalerne  brødes  i  et 
Virvar  af  Farver,  og  sagde : 

«Jeg  misunder  det  Pigebarn,  Du  har  holdt  saa  meget  af 
—   var  hun  smukkere  end  jeg  ? » 

«  Aa  nei ! » 

«Men  hun  var  dydigere, »  tilføiede  hun  med  et  lille 
Suk. 

«Aa  nei  —  heller  ikke  —  hvormange  har  Du  solgt 
Dig  til?» 

«Der  er  Tre,  som  sørge  for  mit  Underhold. » 

« Nuvel,  hun  har  solgt  sig  til  En  og  Du  til  Tre,  jeg 
seer  ikke   Forskjellen,  det  er  lige  modbydeligt. » 

<'Ja  vist  er  det  modbydeligt,  men  jeg  har  ogsaa  tidt 
drømt  om,  at  der  kom  En,  som  jeg  holdt  af,  og  som  holdt 
af  mig  igjen,  og  tog  mig  ud  af  alt  dette  —  jeg  troer,  jeg 
kunde  blive  glad  ved  ham,  selv  om  jeg  skulde  miste  alle 
mine   Herligheder. » 

Han  kyssede  med  Varme  hendes  Haand  og  sagde: 

«Deri  tager  Du  naturligvis  feil,  Therese,  men  der  er 
den  uhyre  Forskjel  mellem  Dig  og  den  Anden,  at  Du  troer 
det,   men   hun   troede  det   ikke  engang. » 

Hun  havde  imidlertid  sat  Fødderne  til  Jorden  og  sad 
med  Hovedet  støttet  mod  sin  Haand;  Hugo  saae  til  sin 
Forbauselse  Taare  paa  Taare  trille  ned  i  hendes  Skjød  og 
ligge  som   Perler  paa  den  blanke  Silke. 

«Du  maa  vide,»  sagde  hun,  « —  jeg  har  aldrig  for- 
talt det  til  Nogen,  men  Du  skal  høre  det  —  jeg  er  kom- 
men af  meget,    meget    fattige   Forældre.       Da    jeg    flyttede 


125 

hjemmefra,  slog  min  Fader  Haanden  af  mig;  han  er  stolt 
midt  i  al  sin  Elendighed  og  har  ikke  villet  se  mig  siden, 
trods  alle  mine  Forsøg  —  jeg  skal  sige  Dig,  han  elskede 
mig  over  al  Maade,  og  jeg  vidste,  hvor  bedrovet  jeg  gjorde 
ham,  da  jeg  gik  min  Vei  —  men  jeg  kunde  ikke  lade  være 
—  og  paa  samme  Tid  reiste  ovenikjobet  min  Broder  uden- 
lands for  at  søge  Arbeide.  Nu  veed  jeg,  at  Fader  er  i 
den  yderste  Nod;  han  har  mange  Børn  med  sin  anden 
Kone,  og  jeg  kan  ikke  komme  til  at  hjælpe,  hvor  gjerne 
jeg  vilde  —  jeg  har  prøvet  at  sende  ham  Penge  uden 
Navn,  men  de  blev  afviste,  fordi  han  anede,  hvorfra  de 
kom,  —  jeg  veed,  de  sulter  derhjemme  —  kan  Du  saa  for- 
staa,  at  jeg  somme  Tider  kan  være  led  og  kjed  af  al  min 
Overdaadighed.     Aa,  det  er  rædsomt !» 

Hugo  havde  med  Deltagelse  betragtet  den  grædende 
Pige  og  begyndte  med  nogle  trøstende  Ord,  men  hun  sprang 
op,  aftørrede  sine  Taarer  og  sagde,  idet  hun  skjænkede  i 
Glassene,  med  en  høirøstet  Latter: 

«Ti  bare  stille  —  kom  og  drik  mig  til  —  vi  vil 
klinke,  ikke  klynke  —  Skaal!» 

Hun  var  nu  atter  munter,  i  Begyndelsen  lidt  forceret, 
men  Hugo  kunde  følge,  hvorledes  den  Havfrue,  han  før 
havde  seet  dybt  nede  i  hendes  Øine,  efterhaanden  steg  op 
efter  og  nærmede  sig  ham. 

«Du  maa  lære  at  holde  af  mig,  Hugo,  det  er  saa 
deiligt  at  føle  sit  Hjerte  banke, »  sagde  hun  og  satte  sig 
paa  hans  Skjød. 

« Camilla,  nu  skulde  Du  være  her!»  tænkte  han  ved 
sig  selv,  idet  han  gjengjældte  det  Kys,  han  modtog  af 
Thereses  Læber. 

—   Da  han  forlod  hende,  hviskede  hun  til  ham: 

«Det  kan  ikke  nytte,  hvad  Du  siger,  jeg  maa  se  Dig 
igjen.     Du  er  saa  kjær,  saa  kjær!» 

«Du  er  jo  en  Lamia,»  tænkte  han,  «at  Du  har  kun- 
net suge  Næring  fra  Liget  af  mine  Følelser. » 


126 


I  de  følgende  Dage  gik  Hugo  omkring  i  en  Tilstand 
af  aandelig  Slaphed,  der  ikke  tillod  ham  at  tænke.  Med 
Ligegyldighed  konstaterede  han  for  sig  selv^den  Kjends- 
gjerning,  at  hans  Liv  var  forspildt,  at  Alt  uopretteligt  var 
ramlet  sammen  for  ham,  men  videre  kom  han  ikke;  han 
indtog  rent  mekanisk  sine  Maaltider,  gik  i  Seng,  stod  op 
og  vandrede^  lange  Toure,  Altsammen  i  en  Døs  og  med  en 
Fornemmelse  af,  at  det  vvar  en  Anden,  som  udførte  disse 
Handlinger.  Naar  engang  imellem  Forestillingen  om,  hvad 
der  var  passeret,  dukkede  op  hos  ham,  havde  han  vel  en 
Følelse  af  Smerte,  men  det  forekom  ham  tillige,  at  det  var 
en  gammel  Sorg,  som  der  var  groet  Mos  over.  Han  var 
sjælesyg,  undgik  Alle  og  søgte  Ensomhed  som  den  sidste 
Ven. 

En  Morgenstund,  han  spadserede  langs  Kjærligheds- 
stien,  saae  han  Thomsen  komme  sig  imøde,  stirrende  ned 
i  Jorden.  Hugo  vilde  gaa  stiltiende  forbi,  men  den  Anden 
havde  et  saa  forpint  og  træt  Udtryk  i  det  blege  Ansigt, 
at  han  uvilkaarligt  standsede  og  spurgte,  hvorledes  han 
havde  det.  Thomsen  foer  sammen,  som  om  han  var  bleven 
kaldt  herhen  et  Sted   langt  borte  fra,   og  svarede: 

« Goddag,  Hr.  Stelling,  som  man  kan  have  det,  naar 
man   ikke  har  sovet  hele  Natten. » 

«Har  De  nu  været  ude  igjen?»  sagde  Hugo  ligegyldigt 
og  vilde  gaa  videre. 

«Ude?  Ja,  det  vil  sige  Fanden  i  Vold!  Jeg  skrev 
længe  iaftes  og  var  dødtræt,  da  jeg  gik  iseng;  mine  Muskler, 
mine  Nerver,  hele  mit  Legeme  hungrede  efter  Hvile,  men 
heroppe  i  mit  Hoved  ligger  en  Fedtklump,  der  kaldes 
Hjerne,  og  den  kan  holde  hele  Kadaveret  livligt.  Den 
snakker  med  sig  selv,  den  har  ikke  Andre,  men  det  Uhygge- 
lige er,  at  jeg  altid  maa  være  tilstede  og  overvære  Sam- 
talen, og  saa  har  den  ligesom  Daaren  den  Evne,  at  den 
kan  spørge  om  mere,  end  ti  Vise  kan  besvare.  Nu  fik 
den,  da  jeg  var  kommen  i  Seng,  den  djævleblændte  Idé  at 
ville  vide,  hvorfor  jeg,  der  dog  har  nogen  Begavelse  og 
har  offret  hele    min   Ungdom    paa  at  forme  min   Aand,    saa 


12? 

den  kunde  omsætte  Livet  for  mine  Medmennesker  i  Skjon- 
hed  og  Poesi,  hvorfor  jeg  skal  bo  paa  et  usselt  Kammer 
og  leve  af  Gjæld,  medens  Torskedumheden  sidder  til  Høi- 
bords  og  øser  af  gyldne  Fade;  saa  forlangte  den  oplyst, 
hvorfor  et  Geni  som  J.  P.  Jacobsen  skulde  rives  bort  i 
sine  unge  Aar,  uden  at  faae  Tid  til  ret  at  udfolde  sig, 
medens  Hospitaler  og  Fattighuse  ere  overfyldte  af  ældgamle 
Mennesker,  som  ikke  synes  at  kunne  dø,  skjøndt  Samfundet 
og  de  selv  længes  lige  stærkt  efter,  at  det  skal  ske  —  og 
saaledes  gik  det  lystigt  den  hele  Nat,  indtil  jeg  ud  paa 
Morgenen  faldt  i  en  Søvn,  hvor  Klumpen  blev  ved  at 
spørge,  kuu  at  det  lød  noget  længere  borte.  —  Jeg  hader 
den  deroppe,  fortsatte  han  og  pegede  mod  Solen,  «den 
ligner  mig  en  ond  Slaveeier,  der  med  Pidsken  holder  sine 
Otfre  til  det  trælsomme  Arbeide.  Tænk  Dem  dens  Gang 
omkring  Jorden  i  et  Døgn:  i  dette  Øieblik  belyser  den  et 
Bælte  ligefra  Polaregnene,  hvor  den,  karrig  med  sin  Varme, 
lader  de  ulykkelige  Beboere  vansmægte  af  Kulde  og  Nød, 
og  ned  til  Æquator,  hvor  den  med  fortærende  Ild  svider 
Huden  af  Kroppen  paa  Indbyggerne,  og  for  hvert  Skridt 
den  gaaer  fremad,  river  den  et  nyt  Bælte  af  Lidende  ud 
af  Søvnens  Arme  —  Søvnen,  der  er  Menneskets  eneste 
Trøst  her  paa  Jorden  —  forat  tvinge  dem  til  det  slid- 
somme, haabløse  Arbeide,  og  saaledes  Aar  ud  og  Aar  ind. 
Om  nogle  Timer  forsvinder  den  histhenne,  saa  lægge  de 
sig  trætte  ned,  men  imorgen  tidlig  staaer  den  med  ubøn- 
hørlig Sikkerhed  dér  i  Øst  og  raaber:  Op  med  Jer,  tag 
fat,  1  Trælle!  —  som  sagt,  jeg  hader  den,  og  dog  hilser 
jeg  den  som  Ven  ovenpaa  en  saadan  Nat  —  i  Mørket 
driver  Rædslen  omkring  i  sære  Gestalter  som  Elledunster 
i   Maaneskin.      Farvel !» 

Han  ilede  bort,  og  Hugo  stod  og  stirrede  efter  ham. 
Han  hørte  endnu  den  rystende  Stemme,  der  havde  bragt 
denne  grufulde  Livsanskuelse  til  hans  Øre,  han  saae  An- 
sigtets Minespil,  fordreiet  af  nervøs  Spænding. 

«Nei,  nei,»  mumlede  han,  dette  gaaer  ikke  —  jeg 
maa  ikke  blive  som  han  —  jeg  er  syg  paa  Sjælen,  men 
jeg  maa  kunne  blive   rask. 


128 

Med  et  Ryk  var  han  bleven  vækket  af  sin  Dvale, 
den  Gysen,  han  havde  følt  ved  den  Andens  fortvivlede  Syn 
paa  Livet,  gav  atter  hans  Tanker  Energi.  Det  var  Selv- 
opholdelsesdriften,  der   var  vaagnet  og  talte  til  ham. 

I  de  følgende  Dage  tumlede  han  med  sig  selv  og  ar- 
beidede  rastløs  som  den,  der  ved  en  Sammenstyrtning  er 
bleven  lukket  inde  i  Jordens  mørke  Skjød,  og  nu  graver 
og  graver  for  at  frelse  Livet,  naae  Lyset.  Han  vidste,  at 
han  i  sit  Sind  bar  paa  Muligheden  til  at  synke  ned  i  den 
samme  trøstesløse  Nat,  hvori  Thomsen  levede  og  aandede, 
ogsaa  han  havde  denne  ulykkesvangre  Drift  til  at  bygge  sig 
et  Helvede  her  paa  Jorden  og  anvende  hele  sin  Skarpsin- 
dighed og  alle  sine  Evner  paa  i  Fortvivlelse  at  slæbe  Ma- 
terialer sammen  dertil,  men  ret  længe  kan  en  Menneske- 
hjerne ikke  udholde  dette  Arbeide:  det  maa  føre  til  Selv- 
mord eller  Vanvid.  Han  tvang  sig  til  at  se  ganske  nøgtern 
paa  Forholdet  til  Camilla  og  forstod,  at  denne  løgnagtige 
Kourtisane  ikke  fortjente  en  eneste  sorgfuld  Tanke,  men 
kun  ligegyldig  Foragt,  han  gav  sig  til  med  Opbydelsen  af 
alle  sine  Kræfter  at  lede  efter  den  Traad,  hun  ved  sit  For- 
ræderi havde  revet  ud  af  hans  Haand,  og  han  fandt  den: 
ja,  han  vilde  vedblive  at  haabe  paa  de  hvide  Kugler,  selv 
om  den  første  havde  bedraget  ham  og  vist  sig  at  være  sort. 
Han  begyndte  at  aande  frit;  det  gik  ham  som  den,  der 
efter  et  voldsomt  Fald  har  ligget  bedøvet  og  nu  langsomt 
vaagner  til  Bevidsthed,  han  undersøgte  sig  selv  og  opdagede, 
at  han  ikke  var  kommen  til  Skade,  ja,  reiste  sig  sundere 
i  Sjælen,  end  han  havde  været  før. 

I  disse  Kampens  Dage  kom  han  ofte  til  at  tænke  paa 
den  unge  Pige,  han  havde  truffet  i  Kiel,  som  havde  hans 
Moders  Øine  og  det  milde  Smil  paa  Læberne.  Billedet  af 
hende  var  siden  da  tidt  dukket  op  i  hans  Erindring,  og 
netop  nu  havde  han  en  Følelse  af,  hvor  velgjørende  hen- 
des muntre  Latter  og  kloge  Tale  havde  virket  paa  ham, 
og  hvor  forunderligt  tryg  og  hjemme  han  havde  været  ved 
hendes  Side.  Han  grebes  af  en  Længsel  efter  hende:  Synet 
af  hendes  kydske  Skikkelse  maatte  kunne  fordrive  Hetære- 
dunsterne, som  Camilla  og  Therese  havde  fyldt  hans  Hoved 


120 

med  —  men  —  nu  ingen  Drommen  længer,  forst  en  vege- 
terende Ferie  paa  Næsborg  og  saa  løs  paa  Livet  og  tage 
det,   som  det  falder! 

Han  fik  travlt  med  at  ekvipere  sig  standsmæssigt  til 
et  Herregaardsophold  og  pakke  sine  Kufferter.  Forinden 
sin  Afreise  aflagde  han  Teisen  et  Besog. 

Hvor  har  Du  dog  været  henne  i  al  den  Tid?»  spurgte 
denne.      «Jeg  har  flere  Gange  søgt  Dig  forgjæves.» 

«Jeg  har  været  i  Venusbjerget. » 

«Nei  virkeligt  —  til  Lykke,  gamle  Ven,»  raabte  Carl 
henrykt,  «Du  skal  se,  hvor  det  Besøg  vil  klare  dit  Hoved 
og  dine  Begreber. » 

« Forresten  kommer  jeg  for  at  sige  Farvel.  Jeg  reiser 
ud  til  Tante  Harriet  imorgen. » 

«Du  Lykkens  Enebaarne.  Jeg  faaer  da  Lov  til  at 
besøge  Dig  paa  dit  Gods?» 

«  Passiar. » 

«Jeg  siger  Dig,  Du  staaer  med  Lampen  i  Haanden, 
Du  behøver  kun  at  gjøre  Dig  den  Uleilighed  at  gnide  paa 
den;  og  husk  den  Læresætning:  man  bliver  altid  tilsidst 
indtagen   i  den,   man  vil   indtage. » 

Dagen  efter  reiste   Hugo. 


Hugo  Stelling. 


SAHRA 


Hugo  havde  ikke  forud  meldt  sin  Ankomst,  da  han 
vilde  overraske  Tanten.  Han  lod  sine  Kufferter 
blive  tilbage  paa  Stationen  og  begav  sig  veltilmode  paa 
Veien ;  han  havde  omtrent  to  Mil  at  gaa,  og  efter  et  Par 
Dages  Regn  var  Luften  saa  frisk  og  kvægende,  at  Van- 
dringen var  ham  en  Nydelse.  Det  var  ham,  som  om  den 
Afstand,  han  havde  lagt  mellem  sig  og  Hovedstaden,  tillige 
havde  fjernet  ham  fra  Sorgen  og  Tungheden,  som  havde 
knuget  ham  derinde;  han  havde  en  munter  Marschmelodi 
paa  Læberne,  med  legemligt  Velbehag  folte  han  sit  Muskel- 
systems ungdommelige  Kraft,  og  hans  Gang  var  freidig  og 
let.  Han  maatte  igjennem  den  lille  Kjøbstad,  der  laa  et 
godt  Stykke  fra  Stationen;  den  saae  smilende  ud  paa  Af- 
stand med  sine  mange  teglstensrode  Tage,  der  straalede  i 
Solen,  og  da  han  passerede  den  lange  Hovedgade  med  dens 
skrækkelige  Brolægning,  hvor  Lugekonerne  laa  paa  Knæ 
og  kradsede  det  frodige  Græs  los  mellem  Stenene,  hvor 
han  ikke  modte  et  Menneske,  men  gjennem  Vinduerne  saae 
Beboerne,  hver  beskjæftiget  med  sin  lille  Gjerning  i  Livet, 
havde  han  et  Indtryk  af  Fred,  der  gjorde  ham  godt. 
«Maaske  lidt  smaat,  lidt  ensformigt,  lidt  kjedeligt,»  tænkte 
han,  « ingen  mægtige  Glæder,  men  heller  ingen  dybe  Sorger, 
ingen    store    Syner,    men    heller    ingen    fortærende    Tvivl. 


Han  maatte  smile,  da  han  standsede  og  saae  tilbage,  dér, 
hvor  Gaden  i  Byens  Udkant  atter  gaaer  over  til  Landevei ; 
udaf  de  fleste  Vinduer  og  Boutiksdøre  stak  Hoveder,  især 
kvindelige,  der  kigede  efter  ham:  de  vilde  vide,  hvor  den 
Fremmede  skulde  hen. 

«Ja,  vidste  jeg  det  blot,  >  sagde  han  til  sig  selv,  «jeg 
seer  intet  Maal  at  styre  efter,  men  —  never  mind  —  jeg 
lader  staa  til  og  kalder  mit  Skib  «Haabet».  Livet  er  en 
daarlig  Roman,  men  den  er  dog  til  at  læse;  jeg  begynder 
nu  paa  et  nyt  Kapitel  og  vil  ikke  dvæle  ved  dem,  jeg 
allerede  er  færdig  med.» 

Trods  denne  Beslutning  tænkte  han  atter  og  atter 
med  Forundring  paa,  hvor  hurtigt  han  var  kommen  over 
en  Begivenhed,  som  han  strax  troede  vilde  give  hele  Resten 
af  hans  Liv  sit  Stempel  —  det  kunde  kun  forklares  saaledes, 
at  hans  Kjærlighed  til  Camilla  fra  forst  til  sidst  havde 
havt  sin  Rod  i  hendes  physiske  Tiltrækningskraft  og  i 
hans  hede,  længselsfulde  Blod,  thi  iøvrigt  havde  han  jo 
allerede  som  ung  Student  ikke  været  blind  for  hendes 
Feil;  i  sin  enthusiastiske  Tilbedelse  var  han  kommen  til 
hende  med  en  Lodline,  mange  Favne  lang,  for  at  maale 
Dybden  af  hendes  aandelige  Væsen,  men  hvor  han  kastede 
ud,  fik  han  strax  Bund,  overalt  var  der  lavt  og  fladt  — 
han  indaandede  i  dybe  Drag  den  friske,  krydrede  Luft  og 
følte  sig  let,  som  var  han  befriet  for  et  Mareridt.  Han 
nærede  nu  en  Ligegyldighed  for  hende,  der  endog  var  fri 
for  Uvillie,  ja,  paa  en  vis  Maade  var  han  hende  taknemmelig, 
thi  ved  hende  havde  han  for  forste  Gang  i  sit  Liv  for- 
nemmet den  absolute  Lykkefølelse,  og  den,  der  een  Gang 
har  havt  denne  sjeldne  Fugl  i  sin  Haand,  falder  ikke  let 
tilbage  til  Selvopgivelse,  men  vil  kun  pønse  paa  atter  at 
fange  den. 

Veien  fra  Kjøbstaden  til  Næsborg  gik  gjennem  en 
frugtbar  Egn  uden  Spor  af  Skov.  Han  kjendte  den  uden 
ad,  saa  ofte  havde  han  passeret  den  i  sine  Drengeaar  og 
i  sin  Ungdom,  og  hilste  hver  Gaard  og  hver  lerklinet 
Hytte  som  gamle  Venner.  Minderne  om  de  lykkelige  Ferie- 
dage,  han   havde  tilbragt  i  denne  Egn,   vaagnede  med  Stvrke 

9* 


I}2 

og  gjorde  ham  modtagelig  for  alle  Indtryk.  Høsten  var 
kommen  tidligt;  Rugen  stod  allerede  i  Hove,  og  Folkene 
havde  travlt  med  at  meie  Hvedemarkerne,  der  i  deres 
mørkegule  Dragt  laa  i  bugnende  Rigdom;  den^  moderlige 
Jord  ligesom  'væltede  sine  Skatte  op  til  den  ventende 
Landmand,  og  en  almenmenneskelig  Følelse  af  Taknemme- 
lighed'  greb  Hugo  ved  Synet  af  al  denne  Velstand.  De 
trivelige  Køer,  laa  i  Række  i  den  tætte,  kraftige  Kløver 
og  saae,  idet  han  gik  4em  forbi,  dorsk  op,  som  det 
sømmer  sig  besindige  Drøvtyggere,  Myggene  dandsede 
foran  ham,  Sommei  fugle  flagrede  langs  Grøftekanten  fra 
Blomst  til  Blomst  sammen  med  den  surrende  Humlebi,  og 
Græshopperne  lavede  deres  underlige  Musik,  der  ligesom 
fik  den  varme  Sommerluft  til  at  sittre.  Udenfor  Hytterne, 
i  Veiens  hede  Støv,  boltrede  Børn  sig  med  bare  Ben  og 
bare  Hoveder,  med  Haaret  farvet  hvidt  og  Ansigtet  kobber- 
rødt af  den  kjære  Sol,  der  stod  hoit  paa  den  skyfri  Himmel 
og  gavmildt  sendte  sine  Straaler  ned  over  den  smilende 
Egn.  Hugo,  der  ikke  i  lange  Tider  havde  seet  et  sjæl- 
landsk Landskab,  nod  alt  dette  med  et  Barns  Umiddel- 
barhed, han  syntes,  han  vadede  i  Guld  mellem  alt  dette 
modne  Korn,  og  det  troskyldige  «Goddag»,  han  modtog 
fra  de  Folk,  han  mødte,  bragte  det  Gode  op  i  ham;  han 
følte  sig  som  Menneske  mellem  Medmennesker  og  kunde 
have  kysset  den  gamle,  rynkede  Bondekone,  der  fra  Brønden 
heisede  en  Spand  krystalklart,  kjøligt  Vand  op  til  ham; 
han  maatte  rigtignok  suge  det  op  gjennem  et  Straa,  da  Ren- 
heden af  det  Glas,  hun  rakte  ham,  var  afpasset  efter  land- 
lige Forestillinger,   men  det  smagte  ham  guddommeligt. 

Han  havde  passeret  Næsborggodsets  Grændse,  det 
kunde  man  se  paa  de  talrige  ensartet  opførte,  hyggelige 
smaa  Bygninger,  der  laa  spredte  rundt  om,  og  som  Her- 
skabet havde  ladet  indrette  til  sine  Husmænd  og  Fæstere. 
Nu  nærmede  han  sig  ogsaa  med  raske  Fjed  de  vidtstrakte 
Skove,   i   hvis   Udkant  Herregaarden  var  beliggende. 

Han  hørte  et  Klokkesignal  bag  sig,  og  da  han  vendte 
sig  om,  saae  han  en  kvindelig  Skikkelse,  fulgt  af  en  Støv- 
sky,  fare  afsted  paa  en  Bicyclette  med  en  Fart,  som  gjaldt 


i;; 

det  Livet;  hun  sad  stærkt  foroverboiet,  og  Lufttrykket 
fyldte  Sportsdragtens  morkegraa  Skjort  og  aabne  Ærmer. 
Ved  hendes  Side  løb  en  stor,  gul  Hund  med  Tungen  langt 
ud  af  Halsen,   knapt  istand  til  at   folge  med. 

Idet  hun  passerede  Hugo,   kastede  hun  et  hurtigt  Blik 
paa   ham,   udførte  en   kjæk  Vending  med   Maskinen,    sprang 
behændigt  af  og  stod   foran  ham,   lænet  til   Styret. 
Er  det  ikke  Fætter  Hugo?»   spurgte  hun. 

«Sahra,  er  det  Dig?»   udbrod  han  overrasket. 

De  betragtede  et  Øieblik  hinanden.  Hun  var  slank 
og  velvoxen,  næsten  lige  saa  høi  som  han.  Under  den 
lille,  graa  Sportshue  var  det  svære  Haar,  kulsort  med  en 
matblaa  Glands,  samlet  i  en  Nakkeknude,  der  holdtes  af 
en  Dolk  med  Staalklinge  og  Sølvfæste,  Ansigtets  Farve 
var  mørk  som  Bronce,  Udtrykket  hovmodigt  og  koldt,  selv 
naar  hun,  som  nu,  smilede  og  viste  en  Række  kraftige 
Tænder  bag  de  smalle  Læber,  Øjenbrynene  hvilede  som  to 
kjækt  tegnede  sorte  Buer  over  de  dybtliggende,  dunkel- 
brune Øine,  der  stirrede  iagttagende  med  et  skarpt  Blink, 
den  kjækt  krummede,  lidt  store  Næse  og  den  fremstaaende, 
skarpt  skaarne  Hage  gav  hendes  Aasyn  Præget  af  Energi 
og  Karakter.  Hugo  kom  uvilkaarligt  til  at  tænke  paa  Hav- 
ørnen, saaledes  som  han  havde  seet  den  ude  i  zoologisk 
Have,  med  Lynet  i  Blikket,  stirrende  fra  sit  Bur  langt  ud 
i  det  Fjerne,  drømmende  om  Seiladsen  høit  oppe  i  Skyernes 
Verden  paa  de  brede  Vinger,  uden  i  sine  Kongetanker  at 
ændse  den  foragtelige  Beskuer.  Han  følte  sig  imponeret, 
men  tillige  frastødt,  thi  der  var  intet  Sympathetisk  i  denne 
Skjønhed,  som  havde  alle  Sydlandets  Farver,  men  mang- 
lede dets  Ild.  Han  holdt  nu  een  Gang  ikke  af  Damer, 
som  lignede  Ørne,  og  hans  kvindelige  Ideal  var  meget  langt 
fra  det  Skjoldmøagtige,  men  dog  maatte  han  beundre  Træk- 
kenes næsten  mandige  Bestemthed  og  den  plastiske  Sikker- 
hed i  hendes  skjødesiøse  Stilling,  medens  hun  stod  foran 
ham  med  Albuen  hvilende  paa  Bicyclettens  Styr;  Kjole- 
ærmet var  gledet  op  og  blottede  Armen,  der  var  kraftig 
bygget  med  svulmende  Muskler,  og,  ligesom  den  temmelig 
store   Haand,   mørkebrun  af  Solen. 


« Velkommen  til  Næsborg, »  sagde  hun  med  en  Stemme, 
der  var  dyb  og  haard  i  Klangen,  «men  hvorfor  har  Du 
dog  ikke  skrevet,  at  Du  kom  —  det  har  været  en  varm 
Tour. » 

«Her  er  ligefrem  kjoligt,  naar  man  kommer  fra  Æquator. 
Forresten  vilde  jeg  overraske  Tante  og  glæde  mig  ved  at 
spadsere  gjenaem  de  kjendte  Egne." 

Hun  stod  og  betragtede  ham  forskende;  der  var  noget 
saa  gjennemborende  i  hendes  Blik,  at  det  ligefrem  ge- 
nerede ham. 

«Du  er  bleven  kjønnere  i  de  fem  Aar,  Du  har  været 
borte,  og  mere  sluttet  —  samlet  sammen  —  hvad  skal 
man  kalde  det?  Jeg  hader  det  Ord:  mandig.  Jeg  husker, 
at  jeg  som  Barn  tidt  ærgrede  mig  over  Dig,  der  var  noget 
Flydende  i  dit  Væsen,  Du  kunde  sidde  og  stirre  ud  i  det 
Blaa  paa  en  rent  ud  irriterende  Maade.» 

«Jeg  kan  give  Dig  Komplimenten  tilbage,  Du  har  jo 
udviklet  Dig  til  en   fuldendt  Skjønhed.» 

«Her  er  min  Haand,  Hugo,  lad  os  være  Kammerater 
i  den  Tid,  Du  er  herude;  jeg  forsikkrer  Dig,  at  jeg 
trænger  til  én,  jeg  er  nærved  at  forgaa  i  disse  Omgivelser 
-  det  vil  da  sige,  hvis  vi  kan  komme  ud  af  det  med 
hinanden,  hvad  jeg  ikke  er  saa  ganske  sikker  paa,  thi  af 
og  til  kunde  der  staa  nogle  forfærdelige  Ting  i  dine  Breve 
—  det  rene  Barnemad.  Men  ialtfald:  siig  mig  for  Himlens 
Skyld  aldrig  Artigheder, »  tilføiede  hun  med  et  Smil,  hvori 
der  hverken  var  Glæde  eller  Humor,  «det  er  fuldstændig 
spildt   Uleilighed,   da  jeg  aldrig  agter  at  gifte  mig. » 

«Vær  Du  ganske  rolig,  jeg  er  ikke  kommen  herud 
for  at  gjøre  Forretninger.  Forresten  vil  jeg  ikke  paastaa, 
at  det  var  nogen  egentlig  fin  Bemærkning,  Du  dér  kom  med.> 

Hugo  følte  sig  i  høi  Grad  irriteret  ved  at  høre  denne 
attenaars  Pige  karakterisere  hans  philosophiske  Aphorismer 
som  Barnemad  og  tiltro  ham  de  laveste  Motiver,  saasnart 
han  aabnede  Munden. 

«Saadan  er  jeg  nu, »  svarede  hun,  «og  jeg  forandrer 
mig  ikke,  fordi  en  Fætter  kommer  herud.  Du  vil  vel 
ikke  forlange,   at  jeg  skal  gaa  med   Mundkurv,   medens   Du 


M5 

er  her,  saa  vilde  vort  Samliv  blive  utaaleligt  —  det  er 
galt  nok,  at  jeg  skal  bagbinde  mine  Ord  ligeoverfor  Frem- 
mede. Naa  —  nu  kjorer  jeg  i  Forveien  for  at  melde 
Moder  din  Ankomst,  hun  var  ellers  istand  til  at  faae  et 
Tilfælde. » 

«Tante  er  da  ikke  alvorlig  syg?»  spurgte  Hugo  be- 
kvmret. 

«Jo,  hvis  der  er  noget,  som  hedder  Spisesvge,  sva- 
rende til  Drikkesyge,  er  det  den,  hun  lider  af,  men  for- 
resten feiler  hun  ingenting.  Farvel  saalænge,  Klokken  er 
mange,   og  vi  spise  Klokken  6.» 

I  et  Nu  var  hun  oppe  paa  sin  Maskine,  kaldte  paa 
Hunden  Rolf,  der  stønnende  som  en  Blæsebælg  havde  lagt 
sig  paa  Grøftekanten,  og  forsvandt  snart  bag  Træerne  i 
Skoven,  som  Hugo  nu  hurtigt  søgte  at  naae.  « Teisen  har 
Ret,»  tænkte  han,  «hun  er  uhyggeligt  original  —  og 
hjerteløs,  saa  haard,  da  hun  talte  om  Tante.  Imidlertid 
vil  jeg  have  Fred  i  min  Ferie,  inden  Skolen  begynder, 
der  er  da  Plads  nok  paa  Næsborg  baade  til  Sahra  og  til 
mig;  jeg  kan  jo  undgaa  hende,   hvis  jeg  vil. 

Endeligt  naaede  han  ad  Skovveien  til  Herresædet.  En 
brolagt  Gade  førte  forbi  Forpagterboligen  hen  til  Byg- 
ningskomplexet:  tilhøire  laa  de  vidtløftige  Stalde,  Udbyg- 
ninger og  Folkelokaler,  og  et  Springvand  midt  paa  den 
store  Plads,  de  lode  aaben,  kastede  sine  Straaler  hoit  i 
Veiret,  tilvenstre  bredte  Borggaarden  med  det  stenomgjær- 
dede  Lindetræ  sig;  Godsforvalter  og  Gartnerbolig  strakte 
sig  paa  hver  sin  Side,  og  bagest  hævede  selve  den  mæg- 
tige treetages  Hovedbygning  sig  med  sine  talrige  Karnapper 
og  Taarne. 

Da  Hugo  traadte  ind  ad  Gitterporten,  forekom  det 
ham,  som  om  Slottet  gjæstfrit  rakte  Armene  ud  for  at 
modtage  ham,  og  da  han  oppe  i  et  Vindue  i  første  Etage 
saae  Tanten  vifte  sig  imøde  med  Lommetørklædet,  ilede 
han  med  bankende  Hjerte  op  ad  den  brede  Stentrappes  tolv 
Trin  og  stormede  ind  til  hende  og  gav  hende  det  tak- 
nemmelige og  kjærlige  Kys,  som  han  havde  gjemt  til  hende 
i  alle  de  Aar,  han   havde  været  borte. 


l$6 

«Du  maa  tilgive  mig,»  sagde  han,  «at  jeg  saaledes 
kommer  ind  til  Dig,  saa  støvet,  som  jeg  er,  men  jeg  har 
længtes  saameget  efter  min  egen  kjære  Tante  Harriet,  som 
altid  har  været  en  anden   Moder  for  mig.» 

« Hjælp  mig  hen  til  Lænestolen,  min  Dreng, »  svarede 
hun  pustende  og  stønnende,  « jeg  er  ganske  medtaget  af 
alt  dette.  Saadan  —  Puden  lidt  høiere  op  i  Ryggen  — 
og  Gyngeskamlen  —  Tæppet  godt  ind  om  Fødderne.  Ja, 
Du  seer,  jeg  er  bleven  gammel,  din  stakkels  Tante  gjør 
det  ikke  længe  —  blot  den  lille  Tour  hen  til  Vinduet  og 
den  Smule  Sindsbevægelse  har  rent  taget  Veiret  fra  mig, 
men  da  jeg  hørte  Lænkehunden  gjø  ovre  i  Staldgaarden, 
maatte  jeg  op  for  at  byde  min  skikkelige  Hugo  Velkommen. » 

Han  satte  sig  ved  hendes  Side,  og  hun  fortalte  ham 
vidt  og  bredt  om  sine  Sygdomme,  der  syntes  at  omfatte 
alle  Organer,  men,  Gud  være  lovet,  sin  Appetit  havde  hun 
endnu,  det  var  hendes  eneste  Haab,  sagde  hun. 

Godseier  Anker  havde  i  sin  Tid  forelsket  sig  i  denne 
borgerlige  Piges  smukke  Ansigt  og  smækkre  Midie,  men 
nu  var  hun  uformelig  svær,  saaat  endog  Udtrykket  i  det 
godlidende  Ansigt  med  de  venligt  smilende  Øine  næsten 
blev  borte  i  alt  dette  Kjød  og  Fedt,  der  samledes  forneden 
i  en  mægtig  Dobbelthage.  Hun  havde  det  bedste  Hjerte 
i  Verden,  men  ikke  mange  Tanker;  Maaltiderne  vare  for 
hende  Dagens  Begivenheder,  og  Konferencen  med  Kokken 
om  Menuen  til  Middagen  den  eneste  Anstrengelse,  hun 
gjorde  sig  i  Livet,  som  iøvrigt  gled  hendes  Lænestol  forbi 
i  ligegyldig  Ensformighed,  Sommer  og  Vinter,  Vaar  og 
Høst.  Hun  sagde  strax  Hugo,  at  de  paa  Grund  af  hendes 
Sygelighed  havde  meget  lidt  Selskabelighed,  og  at  hun  om 
Dagen  helst  vilde  være  fuldstændig  i  Ro,  men  om  Aftenen 
efter  Thé  skulde  han  fortælle  om  sin  Reise.  Der  lyste 
saa  megen  Hjertensgodhed  ud  af  hendes  hele  Væsen,  at 
Hugo  med  sonlig  Ærbødighed  kyssede  hendes  Haand  og 
udtalte  det  Haab,  at  han  kunde  være  Noget  for  hende  i 
de   Uger,   han  havde  tænkt  at  opholde  sig  paa  Næsborg. 

«Men  Du  vil  vel  gjøre  Toilette  inden  Bordet, »  sagde 
hun   og  trykkede  paa  Knappen  til   Ringeapparatet. 


M7 

«Tante  maa  undskylde,  at  jeg  møder  i  Reisedragt, 
men  mine  Kufferter  staa  paa  Stationen. » 

En  gammel,  hvidhaaret  Tjener  var  traadt  ind  og  havde 
stillet  sig  ved  Døren. 

«Hvad,»  udbrød  Hugo  glad,  «det  er  jo  min  gode 
Ven  og  Legekammerat  Niels. » 

«Du  tager  Dig  af  min  Neveus  Opvartning,  medens  han 
er  her,»  sagde  Kammerherreinden.  «Før  nu  Herren  oven- 
paa. » 

Hugo  fulgte  Tjeneren  op  ad  de  brede,  tæppebelagte 
Trapper  til  anden  Sal,  og  Niels  viste  ham  ind  i  et  stort, 
trefags  Værelse,  udstyret  som  Salon,  fra  hvilket  en  Dør 
med  rige  Portierer  førte  ind  til  et  mindre,  hvor  Egetræs- 
skrivebordet og  Reolen  med  Bøger  af  moderne  danske  og 
fremmede  P'orfattere  indbøde  til  Arbeide. 

« Frøkenen  har  selv  udvalgt  nede  i  Bibliotheket,  hvad 
der  skulde  herop, »  sagde  Niels,  «saasnart  der  kom  Brev 
fra  Hr.  Stelling,  at  De  var  kommen  hjem,  og  hun  har 
ogsaa  bragt  disse  Sager  hjem  til  Herrens  Rygebord.  De 
er  nok  gode,»  tilføiede  han  med  et  lunt  Smil,  -for  Frø- 
kenen forstaaer  sig  udmærket  godt  paa  Tobak. » 

Medens  Tjeneren  gav  sig  til  at  aabne  en  Cigarkasse, 
var  Hugo  traadt  hen  til  Vinduet,  og  med  glade  Øine  hilste 
han  Haven  derude  med  de  vidtstrakte  Drivhuse  henne  til- 
venstre  og  de  murede  Terrasser,  foran  hvilke  Springvandene 
sprang  som  i  gamle  Dage;  bagved  strakte  Parken  sig  langt 
bort  med  de  mægtige  Lindealléer  og  hvide  Sandstens- 
figurer,  der  tittede  frem  hist  og  her  mellem  alt  det  Grønne. 
Han  stod  nu  midt  i  Skuepladsen  for  sit  Livs  lykkeligste 
og  sorgløseste  Dage,  og  han  blev  blød  om  Hjertet  i  Er- 
indringens Stemning;  han  maatte  gjøre  Vold  paa  sig  selv 
for  at  vende  det  prægtige  Syn  Ryggen,  og  gik  med  Niels 
over  Korridoren .  til  Soveværelset,  der  var  udstyret  med 
Styrtebadsindretning  og  al  anden   Komfort. 

Da  Niels  var  gaaet,  stod  Hugo  et  Øieblik  i  Tanker. 
Sahra  havde  dog  altsaa  viist  nogen  Interesse  for  ham  ved 
personligt  at  lede  Arrangementet  i  hans  Leilighed,  men  — 
naar    han    tænkte    tilbage:    hun    havde  altid   været  et  sært, 


•3« 

troldet  Barn,  snart  mut  og  muggen,  snart  vild  og  gal, 
men  aldrig  til  at  faa  Rede  paa  eller  tale  til  Rette  —  og 
nu  idag  havde  hun  jo  ligefrem  været  uforskammet  imod 
ham:  nei,  det  var  vist  bedst  at  vælge  den  Form  for  sel- 
skabelig Omgang  med  hende,  der  udtrykkes  i  Sætningen: 
tre  Skridt  fra  Livet. 

Efterat  han  var  kommen  ned  til  Tanten,  maatte  de 
vente  nogef  paa  Sahra;  da  hun  lidt  efter  traadte  ind  ad 
Døren,  var  det  ham  paafaldende,  at  Moderen  pludseligt  gik 
istaa  midt  i  en  Sætning  og  kastede  et  ligesom  sky  Blik 
til  hende.  Forøvrigt  blev  Hugo  ligefrem  blændet  ved  Synet 
af  Kousinen,  der  nu  var  iført  en  lysegul  Kjole  af  et  let 
Sommerstof  og  havde  slynget  en  tyk  Kjæde  af  Koral  om 
sin  Hals.  Paa  Landeveien  havde  han  seet  hende  usoigneret 
efter  det  forcerede  Ridt  i  den  hede  Sol  og  med  den 
uskjønne  Sportsdragt,  nu  stod  hun  der  som  Damen,  der 
er  vant  til  at  bevæge  sig  i  Selskabet,  en  hel  Farveharmoni 
med  den  kraftigmørke,  brunlige  Teint  til  Kjolens  sarte  gule 
Tone  og  det  pragtfulde  sorte  Haar  opsat  kunstigt  med  en 
koralrød  Blomst,  medens  løsslupne  smaa  Krøller  tumlede 
ned  i  Panden  —  men  denne  var  rynket  i  Harme,  i  Øinene 
funklede  en  vred  Ild,  og  bag  Kindernes  Bronce  brændte 
det  røde  Blod.  Hun  gik  frem  i  Stuen  med  hurtige 
Skridt,  og  hendes  Holdning  var  selvsikker  og  stolt  som 
en   Løvindes. 

«Din  Fætter  og  jeg  ere  nærved  at  dø  af  Sult,  mit 
Barn,»   sagde   Moderen  mildt  bebreidende. 

«Aa,  man  har  kun  Ærgrelser  —  jeg  har  jaget  Jomfru 
Jensen  paa  Døren. » 

« Herregud,  Sahra,  skal   Du  nu  skifte  igjen.» 

«Jeg  kan  ikke  holde  det  Dyrs  Keitethed  ud.  Tre 
Gange  ødelagde  hun  min  Frisure,  ligesom  den  næsten  var 
fuldendt  —  jeg  begriber  ikke,  at  Komtesse  Løvenstjerne 
har  givet  hende  en  saa  glimrende  Anbefaling,  men  hun 
har  rigtignok  heller  ikke  mange  Haar  paa  Hovedet.  — 
Naa,   lad   os  saa  komme  til   Bords  !» 

Hugo  lagde  under  Maaltidet  Mærke  til,  at  Sahra  var 
meget    langt    fra    at    vise  nogen  datterlig  Ærbødighed   mod 


»39 

sin  Moder,  hun  gjorde  Nar  af  hendes  rigtignok  tidt  meget 
naive  Bemærkninger,  og  det  var  øiensynligt,  at  den  gamle 
Dame  frygtede  hende  og  næsten  ikke  turde  aabne  Munden 
for  ikke  at  støde  hende  for  Hovedet.  Han  blev  dobbelt 
vred  paa  Kousinen  herover,  og  var  saa  ordknap  imod 
hende,  at  det  grændsede  til  det  Fornærmelige,  medens  han 
udfoldede  al  sin  Elskværdighed  overfor  Tanten,  der  tak- 
nemmelig lyttede  til  hans  Ord.  Sahra  trak  sig  tilsidst 
ganske  tilbage  fra  Samtalen;  hun  følte  sig  tilsidesat  og 
sad  saa  stiv  som  en  Støtte  med  sammenbidte  Læber,  me- 
dens  Harmen  lyste  af  hendes  Øine. 

Kaffen  blev  serveret  i  Havesalen  med  den  mægtige 
Altan,  over  hvilken  der  ligesom  over  Vinduerne  var  an- 
bragt blaastribede  Markiser.  Kammerherreinden  slumrede 
ind  i  en  Stol,  og  i  det  store  Rums  dunkle  Belysning  sade 
Sahra  og  Hugo  ligeoverfor  hinanden  uden  at  vexle  et  Ord ; 
det  var  som  en  Kraftprøve  imellem  dem,  om  hvem  der 
kunde  tie  den  Anden  til  at  tale.  Tilsidst  reiste  Hugo  sig 
for  at  gaa  op  og  hvile  sig  ovenpaa  Reisen- og  den  lange 
Spadseretour. 

Heller  ikke  Resten  af  Aftenen  talte  de  med  hinanden, 
undtagen   for  at  sige  et  koldt  Godnat. 

Da  hun  kom  op  paa  sine  Værelser,  satte  hun  sig  ved 
sit  Skrivebord,  og  der  blev  skrevet  i 

Sahras  Dagbog. 
I  Eftermiddag  arriverede  Hugo  Stelling,  og  jeg  er 
allerede  færdig  med  ham.  Det  ærgrer  mig,  fordi  jeg  havde 
været  dum  nok  til  at  glæde  mig  til  hans  Komme;  jeg 
havde  ventet,  at  han  skulde  bringe  en  frisk,  kosmopolitisk 
Luftning  med  sig  derudefra,  at  han  havde  øst  af  de  store 
Fremtidsidéer,  der  kjæmpe  sig  frem  ude  i  de  Samfund, 
som  ere  med  i  Verdensbevægelsen,  og  at  han  havde  kunnet 
lede  en  krystalklar  Strøm  ind  i  det  plumrede  Mosehul, 
hvori  jeg  sidder  fast  og  tilsidst  omkommer,  men  nei  — 
naturligvis!  Han  er  meget  smuk,  maa  jeg  indrømme,  dog 
han  maatte  for  mig  gjerne  se  ud  som  en  Rhinoceros,  naar 
han   blot    bar   en   Stump    af  Tidens  Aand    i   sin   Hjerne    og 


140 

som  en  Hersker  kunde  samle  Masserne  omkring  sig  og 
tvinge  dem  i  Knæ,  som  i  Italien,  naar  den  Geistlige  løfter 
Splinten  af  Korset  fra  Golgatha.  —  Selvfølgeligt  kunde 
han  ogsaa  fortælle  mig,  at  jeg  var  smuk,  og  det  med  dette 
modbydelige,  affable  Smil,  som  altid  er  paa  Herrernes 
Læber,  naar  de  sige  os  en  Kompliment,  og  som  ligner 
det,  hvormed  man  snakker  en  Svagsindet  efter  Munden.  ■ — 
Og  saa  troéY  jeg  ovenikjøbet,    at  han  vil  opdrage  paa  mig 

—  han!  Fordi  jeg  var  opbragt  over  min  Kammerpiges 
Kluderi,  beærede  han  mig  ialtfald  iaften  med  sit  aldeles 
tydelige  Mishag  og  lever  nu  formodentlig  i  den  sikkre 
Overbevisning,  at  jeg  skal  føle  mig  ulykkelig  over  at  være 
falden  i  Sultanens  Unaade  og  maaske  endog  stræbe  efter 
at  blive  Yndlingsslavinde,  han  er  jo  k Herre*  —  jeg  seer, 
at  jeg  ovenfor  har  nedskrevet  dette  skrækkelige  Ord,  som 
de  anvende  for  at  betegne  sig  selv  i  Modsætning  til  os, 
ligesom  de  i  Sprogbrugen  have  lagt  alt,  hvad  der  er  Ædelt 
og  Stort,   i   det  andet  Navn,  de  have  givet  sig  selv:   Mand 

—  hvor  jeg  hader  disse  Skabninger!  —  Mand  ■ —  jeg  er 
vis  paa,  at  det  er  mere  Mand  i  den  Pegefinger,  som  holder 
min  Pen,  end  i  hele  Hugos  Person;  jeg  saae  det  strax  i 
hans  Øine,  der  ere  ganske  uforandrede,  saa  bløde  som  en 
Slumrepude  af  Silke,  stoppet  med  Edderdun,  og  saa  blide 
som  Musik  af  Floiter  —  men  hvor  er  Trompetskraldet 
henne,  der  kalder  til  Kamp,  og  hvor  bliver  den  haardføre 
Kriger  af  i  alle  disse  Fuglefjer?  Forresten  burde  jeg  have 
vidst  det  i  Forveien,  jeg  har  læst  det  ud  af  hans  Breve: 
han  vil  altid  hore  til  dem,  der  i  det  store  Tog  gjennem 
Tilværelsen  gaa  blandt  de  Overvundne  med  bøiede  Nakker 
og  belæssede  med  Lænker,  medens  Andre,  de  Stærke  og 
Livsmodige,   staa  høit  paa  Triumphvognen. 

Ak  ja,   den  Triumphvogn!    Hvor  gaaer  Veien.til  den? 

—  Og  jeg  maa  finde  den,  thi  jeg  vil  derop  — ■  men  hvor 
magtesløs  er  jeg  ikke,  hvor  fasttøiret,  fordi  jeg  er  Kvinde! 
Jeg  er  tilmode,  som  var  jeg  kastet  ned  og  glemt  i  Vene- 
digs underjordiske  Fængsler,  bevogtet  af  stupide  Fange- 
vogtere, med  Bevidstheden  om,  at  jeg  kunde  udrette  det 
Høieste,   hvis  jeg  var  paa  fri   Fod  —  at  være  Kvinde,   det 


141 

er  til  at  fortvivle  over,  og  det  er  en  daarlig  Trøst,  at 
Mændene  ere  saa  usle.   — 

Jeg  har  staaet  henne  i  Vinduet   og    seet  ud  i   Natten 

—  jeg  kom  til  at  tænke  paa  min  Barndom  —  og  paa 
Hugo  —  da  jeg  var  tolv  Aar,  troer  jeg  virkeligt,  at  jeg, 
hvad  man  kalder,  «elskede»  ham,  alle  Helte  i  mine  Romaner 
vare  som  han,  og  de  store  Mænd,  jeg  læste  om  i  Hi- 
storien, havde  hans  Udseende.  Jeg  tænkte  paa  ham  Aaret 
rundt  og  længtes  mig  syg,  jo  mere  Ferien  nærmede  sig; 
naar  han  saa  kom,  var  jeg  tøset  og  uvorn,  for  at  han 
ikke  skulde  opdage  min  Hemmelighed,  men  jeg  følte  mig 
grændseløs  ulykkelig,  husker  jeg,  og  hver  Gang  han  gik 
ud,  fulgte  jeg  ham  ubemærket,  og,  skjult  bag  en  Busk, 
laa  jeg  i  Timevis  og  saae  paa  ham,  naar  han  havde  valgt 
sig    en    Plads   med   sin    Bog.     Ak   ja   —   det  var   dengang 

—  «den  store  Fætter »  —  Barnestreger  —  Barnestreger! 
Men  Alt  vel  overveiet,  han  er  Gjæst,  jeg  er  Vært,  og 
som  saadan  har  jeg  Pligter;  det  er  vist  rigtigst,  at  jeg 
forsoner  mig  med  ham  imorgen,  de  Uger  gaa  vel  ogsaa, 
selv  om  det  bliver  drøit  nok  til  daglig  at  omgaaes  et 
Mandfolk,  der  endnu  i  trediveaars  Alderen  hænger  i  Er- 
indringen om  sin  Moders  Skjorter,  hende  med  de  deilige 
Øine»! 


Den  næste  Morgen  sad  Hugo  ved  sit  Vindue  ud  mod 
Haven  og  nød  en  af  Sahras  virkelig  udmærkede  Cigarer, 
medens  han  nippede  til  en  Kop  Kaffe.  Med  et  Smil 
undrede  han  sig  over,  hvor  let  det  faldt  ham  at  glide  ind 
i  en  grand  seigneurs  Rolle;  han  havde  ladet  sig  betjene 
af  Niels  ved  sit  Toilette,  som  om  han  havde  havt  en  Domi- 
stique  i  Hælene  paa  sig  alle  sine  Dage,  og  den  massive 
Sølvkande,  hvori  hans  Morgendrikke  var  serveret,  havde 
hvilet  hjemmevant  i  hans  Haand.  Efter  at  have  sovet  som 
et  Murmeldyr,  var  han  vaagnet  saa  munter  som  en  Fugl, 
der  syngende  hilser  Solen;  han  tænkte  paa  Sahra  og  be- 
sluttede ikke  at  lade  sig  anfægte  af  hendes  Særheder,  men 
anslaa    en    let    og    spøgende    Tone    ligeoverfor    hende,    thi 


^42 

hvad   kom   det  egentlig  ham   ved,    om    hendes   Karakter   var 
saadan  eller  saadan,   han   skulde  jo   ikke   opdrage   hende. 

Det  bankede  paa  Doren,  og  paa  hans  Kalden  traadte 
Sahra  ind;  bun  havde  et  Smil  til  ham,  da  hunwsagde  God- 
morgen ,  der  var  ment  venligt,  men  i  Virkeligheden  syntes 
bittert,  saa  mørkt  var  Udtrykket  i  Ansigtet  og  i  de  dunkle 
Øine. 

Jeg  horte  af  Niels,  sagde  hun,  *at  Du  var  visibel, 
og  jeg  vilde  gjerne  tale"  med  Dig.  Vi  skiltes  ikke  som 
Venner  iaftes,  og  jeg  seer  ingen  Grund  dertil;  der  er  vel 
Ingen  af  os,  der  er  saa  umulig,  at  vi  ikke  skulde  kunne " 
leve  Side  om  Side  i  nogle  Uger.  Men,  Hugo,  jeg  vil 
nødigt  finde  mig  i  Reprimander,  selv  om  de  ere  stiltiende; 
jeg  har  een  Gang  sagt  Dig,  at  jeg  er,  som  jeg  er,  og  det 
er  næppe  givet   Dig  i  Vuggegave  at  forandre  mig.» 

Vi  ere  enige,  Sahra,"  svarede  han,  idet  han  rakte 
hende  Haanden,  «jeg  tænkte  netop  paa  det  Samme,  da  Du 
bankede  paa   Doren. » 

Hun   gik  hen   til   Rvgebordet. 

Du   doer  vel   ikke   ved  at  se  mig  ryge  en   Cigar ?» 

Hvis  Du  kan  taale  det  —  de  ere  temmelig  stærke  — 
skal  jeg  nok  overleve  det.  Forovrigt  maa  jeg  takke  Dig 
for  din   Opmærksomhed   med   Arrangementet  heroppe.-* 

Aa  jeg  beer/  sagde  hun,  pustende  en  Røgsky  fra 
sig;  hun  tog  Plads  paa  Chaiselonguen,  idet  hun  lagde 
Fødderne  op  —  de  vare  store,  saae  Hugo  —  og  hun  støt- 
tede Hovedet  mod  sin  hoire  Haand,  medens  den  venstre 
forte  Cigaren  til  hendes  Læber;  de  skarpe,  koldt  iagt- 
tagende Gine  hvilede  paa  ham,  som  ransagede  hun  hans 
Indre,  og  han  havde  samme  nervøse  Fornemmelse,  som 
naar  man  sidder  for  en  Photograph.  Han  følte,  at  han 
her  havde  truffet  en  ham  ganske  fremmed  Natur,  men  den 
vakte  ikke  hans  Nysgerrighed,  og  han  brod  sig  ikke  om 
at  gaa  paa  Opdagelse  i  den  —  de  arktiske  Farvande  havde 
aldrig  tiltrukket  ham.  Han  reiste  sig,  gik  over  Gangen 
og  kom  tilbage  med  et  som  Fodtæppe  præpareret  Jaguar- 
skind, hvis  udstoppede  Hoved  grinede  med  de  hvide  Rov- 
dyrtænder.     Han   bredte  det  for  hende   og  sagde: 


« Vil  Du  modtage  dette  som  en  Erindring  om  mig  og 
min   Reise?» 

Hun  takkede  og  vilde  høre,  hvorfra  det  stammede. 
Saa  fortalte  han,  hvorledes  han  under  et  Besog  paa  en 
Estancia  i  Sydamerika  var  gaaet  paa  Jagt  med  sin  Vært 
ved  en  nærliggende  Sø,  der  var  omgiven  af  store  Skove. 
Han  beskrev  det  vidunderlige  Øieblik,  da  disse,  der  hidtil 
havde  været  tause  og  tyste,  ved  Solnedgang  paa  een  Gang 
fik  Liv,  vrimlende  af  Fugle,  medens  de  gjenløde  af  Pape- 
gøiernes  og  Kardinalfuglenes  Skrig,  og  Kolibriernes  pragt- 
fulde Vinger  glimrede  i  Lysets  sidste  Straaler.  Pludseligt 
brød  en  Hjort  i  vild  Skræk  gjennem  Krattet  og  kastede 
sig  i  Vandet  lige  ved  det  Sted,  hvor  han  stod,  og  et  Se- 
kund efter  kom  Jaguaren  dér  og  stod  i  eet  Spring  ved 
hans  Side  med  et  langt  Blik  efter  den  svømmende  Hjort. 
Han  gav  Ild  paa  det  mægtige  Dyr,  men  da  det  i  det 
Samme  gjorde  en  pludselig  Bevægelse,  forfeilede  han  Skuddet 
og  ramte  det  i  Siden.  Rasende  af  Smerte  vendte  Ja- 
guaren sig  imod  ham:  « Heldigvis  var  det  en  Doublet, 
min  Vært  havde  givet  mig,»  sluttede  han,  *<og  i  samme 
Øieblik,  den  satte  af  til  Spring  imod  mig,  fik  den  en  Lad- 
ning Hagl   lige  i   Fjæset  og  faldt  død  ned  foran  mig. » 

« Prægtigt!«  udbrød  hun  livligt. ~  « Spænding,  Fare, 
Liv  eller  Død  —  ak,  hvor  vor  Jagt  er  tam  her  tillands 
—  som  alt  Andet!     Men  siig  mig,    var  Du  ikke  bange?» 

«Aa  nei,  jeg  har  været  i   meget  farligere  Situationer. » 

«Det  undrer  mig,  jeg  troede  ikke,  Du  havde  saa  meget 
Mod.» 

«  Hvorfor  det?» 

«Aa,  jeg  mente  blot  — » 

Hun  havde  hele  Tiden  betragtet  ham  me'd  dette 
forskende  Blik,  som  gjorde  ham  urolig;  nu  sagde  hun  med 
en  Stemme,  der  lød  mere,  som  talte  hun  med  sig  selv, 
end  til  ham : 

«Jeg  ligger  og  tænker  paa,  om  Du  er  min  Fortrolig- 
hed værd,  Hugo.» 

«Og  hvad  Resultat  kommer  Du  til?>  spurgte  han, 
glad  over,  at  Fortryllelsen  endeligt  var  hævet. 


144 

•<Jeg  taler  ellers  aldrig  med  Nogen  om  det,  der  op- 
fylder mig,  men  jeg  faaer  Lyst  til  at  vexle  Tanker  med 
Dig;  det  maa  vel  være  Reminiscentser  fra   Barneaarene.» 

« Dengang  søgte  Du  da  ikke  mit  Selskab^  men  und- 
gik mig,  som  om  jeg  var  pestbefængt;  jeg  husker,  at  da 
jeg  engang  kom  bag  paa  Dig  og  fangede  Dig,  skreg  Du 
om   Hjælp,   som   om  jeg  vilde  myrde   Dig. » 

«Det  var,  fordi  jeg  aldrig  har  kunnet  lide  at  blive 
berørt. »  * 

Efter  en   Pause  fortsatte  hun : 

«Jeg  føler  mig  ulykkelig,   Hugo!» 

«Det  undrer  mig  ikke,  Sahra,  det  gjør  alle  Menne- 
sker nuomstunder. » 

«Alle  Mennesker! »  svarede  hun  haanligt,  «jeg  hører 
ikke  til     alle  Mennesker ».» 

«Du  er  maaske  et  « Overmenneske »  —  jeg  erfarer 
at  denne  ny  Kategori   er  fremstaaet  under  min  Fraværelse. » 

«Har  Du  Noget  imod  den?»  spurgte  hun  med  et 
speidende  Blik. 

-Ikke  det  Mindste!  Jeg  kan  endog  indrømme,  at 
naar  man  seer  stort  paa  Sagen,  vil  Humanitetsprincipet 
kræve,  at  alle  Brøkerne  offres,  forat  de  store  Enere  kan 
bevares,  der  skal  føre  Slægten  videre,  men  da  Brøkerne 
selvfølgeligt  ikke  synes  om  dette  Arrangement,  sympathi- 
serer  jeg  ikke  med,  at  Indføreren  herhjemme  af  Begrebet 
« Overmenneske  som  Ven  lader  sig  hylde  af  Arbeiderne, 
Samfundets  Kanonføde.  Tanken  er  i  Bund  og  Grund 
udemokratisk,  hvad  Athenienserne  allerede  havde  opdaget 
500  Aar  før  Kristi  Fødsel,  da  de   indførte  « Ostracismen ».» 

«Du  kan  gjerne  kalde  mig  et  « Overmenneske »,  hvis 
Du  derved  forstaaer  et  Væsen,  som  føler  sig  at  have 
en  Mission  og  er  særligt  udrustet  med  Kræfter  og  Gaver 
til  at  gjennemføre  den.» 

Deriblandt  findes  næppe   Beskedenhed,  »    sagde  Hugo 
smilende. 

« Beskedenhed  —  et  dumt  Ord  for  en  dum  Ting, 
der  kan  være  god  for  Almuesfolk  ligesom  Brændevin  og 
Skraatobak,    men    ikke  for  mig.      Jeg  stræber  høit,    Hugo, 


145 

jeg  føler  Evner  og  Virkelyst  til  at  blive  som  Historiens 
store  Kvinder,  som  Elisabeth  eller  Catharina  den  Anden, 
og  saa  ligger  jeg  her  vingestækket,  foler  min  Kraft  og 
mit  Mod  fortæres  —  kan  Du  forstaa,  at  det  er  for- 
færdeligt!» 

«Du  taler,  som  om  Du  nærmede  Dig  Alderdommen: 
husk,   Du  er  kun  atten   Aar,   Du   har  jo   Livet   for   Dig. 

•  Men  hvad  for  et  Liv  -  -  jeg  tænker  ofte  paa,  at 
hvis  jeg  havde  været  fodt  i  fattige  Kaar,  saa  kunde  jeg 
uhindret  have  udfoldet  mine  Vinger  og  fløiet  afsted  — 
hvem  veed  —  maaske  til  Rusland  og  været  med  til  at 
sprænge  et  Keiserrige  i   Luften. 

«Huha  —   Du  er  glubsk. 

Hun  saae  paa  ham  med  et  halvt  foragteligt  Blik  og 
sagde : 

«Du  kjender  mig  ikke  og  kan  ikke  forstaa  mig,  Hugo, 
men  jeg  siger  Dig,  at  jeg  begriber  Herostrats  Handle- 
maade,  da  han  satte  Ild  paa  det  prægtige  Dianatempel  i 
Ephesus  for  at  blive  nævnt  i  Verdenshistorien:  under  de 
Omgivelser,  han  levede  i,  har  han  ikke  havt  noget  andet 
Middel  til  at  konstatere  sig  som  Ener  —  som  Du  kaldte 
det. » 

«Det  er  Altsammen  ungdommelige  Flyveidéer  —  naar 
Du   først  kommer  til  at  elske  en   Mand   — » 

« Elske !»  sagde  hun  haanligt.  -Troer  Du  virkelig 
paa  den  saakaldte  Kjærlighed  ?» 

« Ganske  vist  ikke  synderligt  for  mit  eget  Vedkom- 
mende, >••  svarede  Hugo  lidt  forvirret  under  hendes  spei- 
dende  Blik,  -men  det  ligger  i,  at  jeg  har  været  uheldig. 
Fordi  jeg  ikke  selv  vinder  i  Lotteriet,  benægter  jeg  ikke, 
at  der  er  mange  og  store  Gevinster. 

Hun  saae  nysgjerrigt  paa  ham  og  sagde  med  ironisk 
Tonefald : 

« Vil  det  sige,  at   Du   har     tilbedt     en   Kvinde  ?» 

«Jeg  troede  det  ialtfald. 

«Og  hun  sveg  Dig  grusomt  —  hahaha !  udbrod  hun 
med  en  Latter,  der  lod  kold  og  skarp.  »Det  burde  jeg 
kunne  have  tænkt   mig  —  Du  er  jo  som   skabt   til  at  spille 

Hugo  Stelling.  1  o 


146 

ulykkelig  Elsker  med  dine  «Drømme»  og  dine  «Længsler» 
—  jeg  kjender  dem  fra  dine  Breve  til  Moder.  Drikker 
Du?» 

«Jeg  —  nei,»   svarede  Hugo  forbauset.     fc 

«Naa  —  jeg  troede,  at  alle  ulykkelige  Elskere  vare 
fordrukne  —  det  synes  jeg  altid,  jeg  har  læst,»  og  hun 
lo  atter. 

«Du  er  uhvre  taktfuld, »  sagde  Hugo  med  rynkede 
Bryn. 

«Saa,  nu  er  det  galt  igjen, »  udbrød  Sahra  og  rakte 
sin  Haand  hen  imod  ham,  ^lad  dog  være  med  at  blive  vred 
hvert  Øieblik,  fordi  jeg  siger,  hvad  jeg  tænker.  Det  er 
naturligvis,  fordi  jeg  er  en  Kvinde,  at  Du  er  saa  sensibel, 
men  tænk  Dig  til,  at  jeg  er  en   Mand.» 

«Vi  Mænd  fornærme  ikke  hinanden,  naar  vi  tale 
sammen, »  sagde  Hugo,  idet  han  modtog  det  tilbudte 
Haandtryk. 

«Aa  —  fornærme,  —  som  nu  igaar,  da  jeg  frabad 
mig  Artigheder,  —  hvis  Du  kjendte  alle  de  gemene  Efter- 
stræbelser, jeg  navnlig  i  Vinter  inde  i  Hovedstaden  har 
været  Gjenstand  for,  vilde  Du  ikke  undre  Dig  over  min 
Bitterhed;  jeg  kunde  læse  dem  den  gridske  Havesyge  ud 
af  Øinene,  medens  disse  ynkelige  Fyre  med  deres  Dum- 
heder gjorde  Jagt  paa  min  Rigdom.  Nei,  Hugo,  jeg  vil 
aldrig  gifte  mig;  naar  Du  tager  det  Forretningsmæssige, 
Spekulationen  bort  fra  en  Mand,  som  frier,  hvad  bliver 
der  saa  tilbager  Husk  paa,  at  jeg  altid  har  levet  paa 
Landet,  og  dér  seer  og  hører  man  meget,  hvoraf  man  kan 
lære,  baade  i  den  lavere  og  høiere  Dyreverden,  baade 
blandt  Svinene  og  blandt  Tjenestefolkene  —  de  lægge 
ikke  Skjul  paa  Sandheden,  som  vore  hykleriske  Kredse 
gjøre  det:  det  er  de  physiske  Drifter,  der  tale  hos  Eder, 
alt  det  Andet  er  Løgn  —  aa,  hvor  jeg  foragter  Jer  Mand- 
folk —  og*  dog,  saa  dybt  staaer  man,  er  det  mit  høieste 
Ønske,  at  jeg  selv  var  ét!» 

"Hvad  vilde   Du  saa  gjøre ?» 
Forst  og  fremmest  reise  bort  herfra,    men  ikke  for, 
som  Du,  at  sygne  hen   i  Melankoli   i   ubeboede  Udørkener. 


•47 

Jeg  har  ofte,  naar  jeg  læste  dine  Breve  fra  Sydamerika, 
misundt  Dig  og  ærgret  mig  over  din  Passivitet;  hvorfor 
lavede  Du  ikke  Revolution  derovre  i  en  af  Republikkerne 
—  de  bestille  jo  aldrig  andet  —  og  opkastede  Dig  til 
Præsident?  Saa  kunde  Du  være  kommen  og  hentet  mig, 
det  var  dog  altid  noget:  Regentinde,  selv  om  det  var  med 
Revolveren  i  Haanden.  Hvad  er  forresten  dine  Planer 
nu,   Du  er  kommen  hjem?» 

«At  stræbe  efter  og  søge  at  bevare  en  saa  stor  indre 
Lykke  som  muligt  —  og  saa  iøvrigt  trække  Veiret,  til 
Aandedrættet  engang  standser. » 

«Har  Du  da  slet  ingen  Ærgjerrighed,   Menneske ?» 

«Nei,-  slet  ikke;  jeg  har  altid  betragtet  Kapløbet 
mellem  Folk  om  Magt,  Ære,  Berømmelse,  Rigdom  med 
Forbauselse,  fordi  de  rent  synes  '  at  glemme,  at  Døden 
staaer  og  griner  af  dem  under  deres  vilde  Jagen. » 

«Aa,  Du  kjeder  mig,  Hugo!»  sagde  hun  utaalmodig, 
«Du  er  jo  født  Invalid.  —  Hm!  « Indre  Lykke. »  Den 
kan  Du  naturligvis,  trods  dine  sørgelige  Erfaringer,  ikke 
tænke  Dig  uden  et  yndigt  lille  Bælam  af  en  Hustru,  som 
Du  naadigst  udvælger  Dig  i  den  Faarefold,  hvori  I  ind- 
bildske, dumme  Mænd,  saalænge  der  har  existeret  Kvinder, 
have  gjennet  os  ind,  saasnart  vi  ere  komne  til  Verden,  for 
at  Du  kan  pynte  hende  med  et  rødt  Baand  om  Halsen  og 
lade  hende  dandse  for  Dig,  krybe  for  Dig,  smigre  for  din 
Egoisme  og  Forfængelighed  og  tilgive  —  først  og  frem- 
mest tilgive  —  dine  Udskeielser  og  dine  Dumheder,  alt 
imedens  Du  selv  er  ifærd  med  at  « trække  Veiret,  til 
Aandedrættet  standser«  —  ja,  Du  stirrer  paa  mig:  jeg  har 
ganske  vist  ikke  seet  saa  uhyre  meget  af  Livet,  men  jeg 
har  læst  meget  og  tænkt  meget.  Aa,  jeg  kjender  Jer  ud 
og  ind:  saalænge  det  dreier  sig  om  at  komme  til  at  be- 
sidde os,  er  der  ingen  Ende  paa  Eders  Ydmyghed :  I  knæle 
i  Støvet,  I  kysse  vore  Fødder,  Eders  Digtere  besynge  os, 
vi  ere  Eders  Sole,  Maaner,  Stjerner,  Engle  og  Gud  veed 
hvad  —  alt  det  Nonsens,  Literaturen  er  fuld  af  —  og 
naar  I  saa  have  faaet  vort  Ja  og  opnaaet,  hvad  I  ville, 
saa  forsvinder    baade   Sol    og  Maane  og  alle  Stjerner  med, 

10* 


og  I   behandle  os  som  underordnede  Væsner,    hvis   Mening 
intet  Værd  har   i   Eders   dumme  Øine.» 

Du  taler  usædvanligt  frit  af  en  attenaars  Pige  at 
være. »  -  fc 

Naar  man  fra  Lille  har  bevæget  sig  i  en  Herregaards 
Folkestuer,  lærer  man  at  tale  ligefremt  om  ligefremme  Ting, 
og  desuden  —  i  vor  Tid  er  der  ingen  tænkende  ung  Pige, 
som   troer  paa  Storken,   ligesaalidt  som  paa  Vorherre. 

Men  siden  Du  taler"  saa  frit,  skal  jeg  dog  bemærke, 
at  det  ikke  blot  er  Mændene,  som  have  Sandser;  din 
Catharina  af  Rusland  var,  saavidt  jeg  veed,  ikke  nogen 
Nonne. » 

Det  var  hendes  Feil  og  den  store  Skyggeside  ved 
hende.  Hvorledes  skal  man  forstaa,  at  en  Keiserinde,  der 
skalter  og  valter  med  Europas  Skjæbne  og  med  koldt 
Blod  tager  Livet  af  Nationer,  at  hun,  ligesom  en  af  Malke- 
pigerne nede  i  Stalden,  kan  fole  Trang  til  at  lade  sig 
favne  af  en  krybende  Slave  ved  sit  Hof  —  det  er  en 
ufattelig,   modbydelig  Tanke. >-> 

Hun  havde  reist  sig,  kastede  Cigaren  ud  af  Vinduet 
og  gik  heftigt  op  og  ned  ad  Gulvet.  Endeligt  standsede 
hun   foran   Hugo   og  udbrod: 

<•  Stuart  Mill  siger  et  Sted,  at  der  er  Masser  af 
Kvinder,  som  kun  ere  Modre,  fordi  ingen  anden  Vei  stod 
dem  aaben,  fordi  der  ingen  anden  Anvendelse  var  for 
deres  Kræfter  og  Evner.  Men  jeg  vil  ikke  hore  til  disse 
Masser;  hvad  er  en  Kvinde,  som  gifter  sig,  andet  end  et 
Tillægsdvr,  der  frivilligt  paatager  sig  at  foroge  Besæt- 
ningen af  Mennesker  her  i  Verden  med  nogle  Stykker  — 
nei,   nei,  jeg  gifter  mig  aldrL. 

Du  sagde,  at  Du  har  læst  meget,  men  jeg  er  bange, 
Du  ikke  har  fordoiet  det  Læste  rigtigt, »  sagde  Hugo  og 
tilfoiede  med  Uvillie,  «det  klæder  Dig  grimt  at  tale  saaledes 
og  fore  et  saadant  Sprog. 

"Tale  hvorledes:  og  hvad  for  et  Sprog:  svarede  hun, 
haanligt  vrængende  efter  ham.  Er  det  ikke  naturlige 
Ting,  jeg  taler  om,  og  skulle  I  Mænd  have  Monopol  paa 
at   nævne   dem  ved  deres  rette  Navn.      Jeg  veed   ikke   noget 


i49 

om,  at  det  f.  Ex.  skulde  være  forbudt  Kvinderne  at  læse 
de  naturalistiske  Romaner,  endnu  mindre  at  forstaa  dem, 
hvorfor  skulde  vi  saa  ikke  kunne  tale  om  disse  Emner; 
det  er  jo  Affektation   og  Hykleri,   Du   forlanger.^ 

«Paa  ingen  Maade,  men  der  er  en  Egenskab  hos 
Kvinden,  som  hedder  Blufærdighed;  den  maa  Du  dog  kjende 
noget  til?» 

«Ikke  i  den  Forstand,  Du  tænker  paa.  Lad  os  tage 
Alma  i  «Adam  Homo»,  hun  er  jo  den  skinbarlige  Blu- 
færdighed —  efter  min  Mening  er  hun  en  Idiot.  Maaske 
kunde  det  passe  i  gamle  Dage,  da  Skjønjomfru  blev  holdt 
i  Bur  som  en  lille  Fugl,  indtil  den  faderlige  Haand  en 
Dag  tog  hende  ud  og  puttede  hende  ind  til  en  Han,  men 
af  en  Nutidskvinde,  der  har  studeret  Physiologi,  læst  Fransk- 
mændenes Romaner  og  kiget  i  Schopenhauer,  ja,  selv  om 
hun  blot  har  fulgt  « Fremskridtet »  eller  « Socialisten »,  maa 
Du  ikke  forlange  Blufærdighed  paa  den  Maade;  den  Tid 
er  forbi,  da  unge  Piger,  naar  de  læste,  sprang  over  eller 
lode  uundersøgt,  hvad  De  troede,  der  var  « upassende ». 
—  Forresten  maa  jeg  sige  Dig,  at  min  aandelige  For- 
døielsesredskaber  ere  i  fortræffelig  Orden. » 

« Du  har  Uret  i  Alt,  hvad  Du  siger, »  svarede  Hugo. 
«Har  Du  ikke  lagt  Mærke  til,  at  i  sølet  Føre  er  der 
Nogle,  som  ikke  kunne  gaa  et  Skridt  uden  at  overstænke 
sig  selv  og  dem,  der  ere  i  Nærheden,  medens  Andre 
vandre  afsted  og  ikke  faa  en  Plet  paa  sig  —  paa  samme 
Maade  er  jeg  vis  paa,  at  der  er  Kvinder,  baade  begavede 
og  kundskabsrige,  der  have  den  Evne  at  gaa  Livet  igjen- 
nem  uden  at  tabe  deres  barnlige   Renhed. » 

«Ogsaa  naar  de  ere  gifte  ?»   spurgte  Sahra  spottende. 

«Ja  netop,  thi  idet  de  gaa  til  at  løse  Kvindelivets 
skjønneste  Opgave:  at  blive  Moder,  forædles  de  i  høieste 
Forstand. » 

«Aa,  hvor  yndigt  —  har  Du  nogensinde  truffet  et  af 
disse  himmelske  Væsener ?» 

« Maaske, »  svarede  Hugo  alvorligt,  idet  han  atter 
tænkte  paa  sin  Samtale  med  den  unge  Pige  paa  Lange- 
linie.      «Husk   forresten,    at   efter    dine    Ord   vil   Du    blive 


150 

afskaaren   fra   Livets  største  Glæde   —   at    se    sig  omgiven 
af  sine   Børn.» 

«Jeg  holder  ikke  af  Børn.» 

«Selv  hos   Dyrene  træffer  man    Moderkærligheden. » 

«Men  jeg  har  jo  sagt  Dig,  at  jeg  er  ikke  noget  Dyr 
og  vif  intet  være!« 

I  Samtalens  Løb  fortalte  hun,  at  hendes  sidste  Lærer, 
der  i  et  Par  Aar  havde  Qpholdt  sig  paa  Næsborg,  havde 
hørt  til  den  moderne  Retning  og  med  Begeistring  bibragt 
hende  sine  Idéer.  Hugo,  der  nu  bedre  forstod  det  skjæve 
og  forvoxede   i    hendes  aandelige   Habitus,   sagde: 

Det  er  vel  saa  ham,  cbr  har  skilt  Dig  af  med  din 
Tro   paa  Gud  samtidigt  med  din   Tro   paa  Storken  ?» 

«Nei,  den  var  død  længe  før,  hvis  den  nogensinde 
har  existeret. » 

En  bevidst  fritænkerisk  Kvinde  er  i  mine  Øine  mere 
end  en  Abnormitet,  det  er  en  Selvmodsigelse;  hun  gjør 
samme  Indtryk  paa  mig,  som  naar  jeg  i  en  vinterkold  Stue 
seer  en  Kakkelovn,  hvori  der  ingen  Ild  er:  jeg  kommer 
til  at  fryse  endnu  mere  —  og  Tilværelsen  er  tilstrækkeligt 
afkjølet  i   Forveien!» 

«Nu  gaaer  jeg.  Lad  os  slutte  med  denne  ægte  Mand- 
folkebemærkning. Hvor  have  I  dog  denne  bornerte,  dumme 
Overlegenhedsfølelse  fra,  hvem  siger,  at  vi  skulle  være 
Eders  Kakkelovne  ?» 

«Jeg  gaaer  med,  hvis  Du  vil  vise  mig  lidt  om  inden 
Frokost, »   sagde  han. 

«0g  efter  den  ride  vi  en  Tour,  >  svarede  hun,  jeg 
er  saa  heldig  at  kunne  byde  Dig  et  udmærket  Dyr,  Soli- 
man hedder  den,  som  vi  kjøbte  ovre  paa  Falkenholm;  den 
var  Greven  for  uregjerlig,  og  det  bliver  den  maaske  ogsaa 
Dig.  > 

«Vær  Du  rolig,   paa   Pampas'en   lærer  man  at  ride.>' 

De  gjennemvandrede  Parken  paa  Kryds  og  Tværs,  og 
Hugo  hilste  alle  sine  Yndlingspletter  som  gamle,  kjære 
Fortrolige;  for  hvert  Skridt,  han  gik,  voxede  der  Minder 
frem  i  hans  Sjæl.  Han  førte  Sahra  ind  i  en  Plantage  af 
masthøie    Fyrretræer,    der    stode    saa    tæt    sammen,    at    der 


i5i 

næsten  herskede  Skumringsmørke  under  deres  Kroner,  men 
hist  og  her  faldt  der  gyldne  Solstænk  paa  de  ranke  Stam- 
mer og  paa  Jorden,  der  var  bedækket  med  Fyrrenaale  og 
med  Puder  af  mørkegrønt,  fyldigt  Mos.  Han  viste  Kousinen 
en  saadan  svulmende  Mos-tue  ved  Foden  af  et  gammelt 
Fyrretræ  og  sagde: 

«Se,  Sahra,  for  femten  Aar  siden  laa  dette  Tæppe 
bredt  her,  som  det  ligger  der  idag;  jeg  havde  fundet  «Die 
Råuber»  oppe  i  Bibliotheket  og  lagde  mig  ned,  med  Ryg- 
gen støttet  mod  denne  Stamme,  jeg  læste  og  glemte  Alt, 
saa  Tante  sendte  Folk  ud  at  lede  efter  mig  —  ak,  i  den 
Alder  kan  man  give  sig  hen.  Jeg  brændte  af  Begeistring, 
hadede  Samfundet  og  tilbad  Carl  Moor;  jeg  befolkede 
Skoven  her  med  Røvere  og  var  selv  med  iblandt  dem: 
«komm  mit  uns  in  die  bohmischen  Wålder !  Wir  wollen 
eine  Råuberbande  sammeln»  —  ak  ja,  det  unge  Sind  og 
det  unge  Hjerte !» 

«Hvad  skete  der  saa!»  spurgte  Sahra  og  trak  paa 
Skulderen. 

«Hvad  der  skete  —  jeg  gik  formodentlig  hjem  og  fik 
Noget  at  spise;  Du  vilde  vel  ikke  have,  at  jeg  skulde 
være  gaaet  hen  og  bleven   Stratenrøver  med  det  Samme  ?» 

« Hvorfor  ikke?  Saa  handlede  Du  dog.  Jeg  kunde 
godt  tænke  mig  at  blive  reven  hen  af  en  Røver,  naar  han 
blot  var  tilstrækkelig  stor  i  sine  Hensigter  og  mægtig  i 
sin  Villen.  Men  I!  — »  og  hun  lo  bittert.  «Der  har 
naturligvis  engang  existeret  Folk  som  Carl  Moor,  der,  i 
deres  Had  til  Menneskene,  have  vadet  i  Blod  og  udført 
Bedrifter,  for  hvilke  jeg  vilde  bøie  mit  Hoved..  Saa  sidder 
Schiller  og  beskriver  dem  og  stormer  løs  paa  Samfundet 
med  en  Pen,  han  har  skaaret  af  en  Gaasefjer,  og  vader  i 
Blæk  til  op  over  Knæene.  Du  læser  begeistret  hans 
Skildring,  og  femten  Aar  efter  bliver  Du  rørt  ved  Tanken 
om,  at  Du  dengang  blev  begeistret  over,  at  Schiller  saa 
begeistret  havde  fortalt,  hvad  en  Anden  havde  udrettet  — 
aa,   hvor  det  er  jammerligt !» 

«Man  skulde  altsaa  lægge  sig  efter  Røverhaandværket 
fer  at  vinde  Dig?» 


For  Exempel,  men  jeg  forlanger  en  tilstrækkelig 
storladen  Rover.  Du  skal  ialtfald  ikke  forsøge  Dig  i  Faget, 
Du  er  for  indolent  og  for  smaat  skaaren  til  |t  blive  en 
Helt.» 

«Jeg  sagde  imorges  til  mig  selv:  Du  har  en  uartig 
Kousine,  men  Du  maa  bære  over  med  hende,  hun  er  et 
Barn  endnu. » 

Det  er  underligt,  x  Du  aldrig  har  skrevet  Noget. 
Man  skulde  dog  tro,  Du  var  saa  begavet,  at  Du  kunde 
tænke  Dig  til,   hvorledes  en   Helt  optræder. » 

Hugo  svarede  ikke;  han  havde  Møie  med  at  beherske 
sin   Vrede. 

De  gik  nu  videre  gjennem  Drivhusene  og  de  øvrige 
Bygninger,  og  medens  Hugo  venligt  hilste  paa  adskillige 
gamle  Bekjendte,  lagde  han  Mærke  til,  at  Sahra  fra  de 
Underordnedes  Side  blev  behandlet  med  en  vis  kold,  næsten 
opsætsig  Ærbødighed,  medens  hun  optraadte  med  et  af- 
visende  Hovmod,   det  irriterede  ham. 

Jeg  seer, »  bemærkede  han,  at  Vennesælhed  ikke 
er  imellem  dine  mange,  af  Dig  selv  omtalte,  udmærkede 
Egenskaber,  og  Du  stræber  ikke  efter  at  vinde  Folkenes 
Hengivenhed. 

Hvad  skulde  jeg  med  den?  De  faae  deres  gode 
Lon,  men  Du  vil  vel  ikke  forlange,  at  jeg  skulde  affek- 
tere  Interesse  for  disse  Individer  eller  deres  private  For- 
hold. Ja  —  hvis  jeg  var  en  Lasalle,  kunde  jeg  bekvemme 
mig  til  at  smigre  Folket,  men  kun  fordi  jeg  paa  dets 
Skuldre   kunde  stige  høit   —    —   ellers  ikke!» 


Efter  Frokosten  og  Omklædningen  mødtes  Sahra  og 
Hugo  i  Vestibulen.  Hun  var  iført  en  lang,  sort  Ride- 
kjole, hvis  Slæb  hun  bar  med  megen  Anstand  i  den  venstre 
Haand,  saaledes  at  en  lakeret,  langskaftet  Støvle  med 
Sølvspore  paa  Hælen  viste  sig  under  de  løftede  Folder;  i 
den  høire  holdt  hun  Ridepidsken.  Paa  hendes  Hoved  sad 
en    hoi    Cylinder    lidt    paa    Snur:    den    klædte    hende    ufl- 


mærket  til  Ansigtets  kjække  og  bestemte  Træk.  Hugo 
havde  ligeledes  iført  sig  en  fuldstændig  Ridedragt,  der 
sluttede  stramt  om  hans  Figur  og  fremhævede  hans  kraftige 
og  slanke  Bygning.  Ved  Synet  af  Kousinen  udbrod  han: 
Det  er  Skade,   Du  ikke  kan  lide   Komplimenter. 

«Aa,  for  een  Gangs  Skyld, »  svarede  hun,  idet  hun, 
med  Hovedet  bøiet  lidt  til  den  ene  Side,   saae  vist  paa  ham. 

«Du  er  en  imponerende  Amazone,  jeg  har  aldrig  seet 
et  Kvindehoved  sidde  saa  kjækt  paa  en  Hals  som  dit. » 

«Lige  for  Lige,  Fætter, »  sagde  hun,  idet  hun  hilste 
ham  med  Ridepidsken.  «Du  tager  Dig  godt  ud  i  dit  Ko- 
stume —  skjøndt  Du  er  et  Mandfolk,  er  Du  næsten  til- 
talende.» 

To  Staldknægte  holdt  de  ventende  Heste  ved  Foden 
af  den  store  Stentrappe.  Medens  de  gik  ned  af  denne, 
sagde  Sahra: 

«Pas  nu  paa,  Hugo;  jeg  vilde  nødigt  se  Dig  som 
Græsrytter,  min  Følelse  af,  hvor  uendeligt  høit  Du  som 
Mand  staaer  over  mig,  vilde  gaa  tabt  med  det  Samme, 
og  det  vilde  være  Jammerskade.  Faldne  Storheder  inter- 
essere mig  ikke.» 

Hendes  Yndlingsdyr,  Arabella,  var  en  Skimmel,  fuld 
af  Ungdomsmod  og  Kaadhed,  men  den  lagde  kjælent  sin 
Mule  paa  hendes  Skulder,  da  hun  klappede  den  paa  Halsen; 
hun  satte  sin  Fod  i  Hugos  galant  tilbudte  Haand  og  i  et 
Nu  var  hun  i  Sadlen.  Soliman  var  en  blankbrun  Hingst, 
stolt  afVæxt  med  fyrige  Øine  og  vagtsomt  spillende  Øren; 
Karlen  havde  Vanskelighed  ved  at  holde  den,  og  den 
dandsede  paa  de  fine  Ben,  saaat  Hugo  ikke  kunde  komme 
den  paa  Siden;  den  havde  seet  sin  Rytter  og  veg  i  smaa 
Spring  bort,  hvergang  han  nærmede  sig  for  at  sætte  Foden 
i  Stigbøilen.  Han  blev  utaalmodig,  men  endeligt  lykkedes 
det  ham  at  faae  sin  venstre  Haand  indviklet  i  dens  Manke, 
medens  den  høire  hvilede  paa  Sadlen,  og  med  en  kraftig 
Volte  var  han  oppe.  Hingsten  stellede,  men  Hugo  havde 
allerede  Tøilerne  samlede  og  Fødderne  i  Stigbøilerne;  den 
gjorde  nogle  mægtige  Spring  i  rasende  Forsøg  paa  at  befri 
sig   for   sin    Byrde,    men    han    sad    som    sammenvoxet    med 


154 

Dyret,  der  paa  det  sikkre  og  rolige  Greb  i  Tømmen  snart 
mærkede  sin  Overmand   og  ganske  faldt  tilføie. 

«Flot  gjort,  Hugo!»  udbrød  Sahra  med  funklende 
Øine,    «saalede§  skal  en   Rytter  være.» 

Hun  havde  med  stor  Interesse  fulgt  Kampen  imellem 
de  To;  en  hoverende  Latter  laa  rede  bag  hendes  Læber 
til  det  Øieblik,  da  han  var  kastet  til  Jorden,  men  nu,  da 
han  sad  dér  som  Solimans  Herre,  maatte  hun  beundre  den 
Kraft,  han  havde  udfoldet,  og  det  Udtryk  af  haardnakket 
Villie,  der  endnu  hvilede  over  hans  Ansigt,  aftvang  hende 
en  vis  Respekt.  Da  hun  udtalte  sit  Bifald  over  hans  dri- 
stige Spring,  svarede  han,  at  saaledes  bestiger  Gaucho'en 
altid  sin  Hest,  og,  medens  de  travede  hen  ad  Veien,  for- 
talte han   om  disse   Menneskers  eventyrlige   Liv. 

«Vi  ride  først  ud  til  Rugen,  som  de  kjøre  ind  idag, 
og  saa  langs  Aaen  op  til  Søen  og  gjennem  Skoven  hjem,» 
sagde  hun. 

I  den  glødende  Sommerhede  mødte  de  af  og  til  Vogne, 
belæssede  med  den  guldgule  Rug,  der  hang  ud  til  alle 
Sider  over  Veien,  som  om  Fjælene  ikke  kunde  rumme  al 
denne  bugnende  Velstand;  oven  i  det  hushøie  Læs  sad 
Karlen,  saa  rod  som  en  Indianer,  og  hilste  Herskabet  med 
et  ærbødigt  Grin.  De  indhentede  de  tomme  Vogne,  der 
vare  paa  Veien  ud  efter  ny  Rigdomme,  og  selv  Forspands- 
hestene  syntes  at  føle  Glæde  ved  denne  velsignelsesrige 
Gjerning;  de  løb,  saa  Karlen  paa  det  løse  Agebrædt  blev 
gjennemrystet  af  den  stive  Høstvogn,  og  Læssetræet  i  dens 
Bund  gjorde  en  Støi,  saa  det  rumlede  efter  henad  den 
støvede  Landevei.  —  Ved  et  Markled  dreiede  Sarah  ind 
og  red  hen  over  Stubmarken;  de  vare  snart  midt  i  Travl- 
heden, hvor  Forvalteren  stod  i  sin  hvide  Lærredsdragt, 
støttet  til  en  tyk  Stok,  og  førte  Tilsyn,  medens  Karlene 
paa  lange  Høtyve  rakte  de  kjærnetunge  Rugneg  fra  Hovene 
op  til  de  robuste  Piger,  der,  hvilende  paa  deres  Knæ, 
lagde  dem  tilrette  i  Læsset.  Solen  stod  paa  den  ganske 
skyfri  Himmel  og  brændte  paa  de  Arbeidende,  saa  Sveden 
væltede  ud  af  dem,  men  Sundhed  og  virksom  Glæde  lyste 
over  dette  Billede,    og    fra    sin    høie    Hest    misundte   Hugo 


•55 

paa  en  vis  Maade  Bondekarlen  derhenne  hans  Læggen 
Kræfterne  i  med  det  nære  Resultat  for  Øie:  den  rige  Host 
er  hjemme.  Uvilkaarligt  kom  han  til  at  tænke  paa,  at  han 
for  lidt  siden  i  Bibliothekssalen  havde  havt  fat  paa  sidste 
Nummer  af  Bladet  « Socialisten*  — Sahra  holdt  alle  mulige 
Aviser  —  hvor  der  stod  en  fulminant  Artikel  mod  Gods- 
eiernes  Tyranni  ligeoverfor  Landarbeiderne:  Husk,  Ar- 
beidere,»  havde  han  læst,  cat  det  kun  er  den  nuværende 
vanvittige  Samfundsordning,  der  muliggjør,  at  den  forædte 
Hartkornseier,  der  mæsker  sig  i  Eders  Sved,  kan  udbytte 
Eder  for  den  Sulteløn,  han  kaster  Eder  i  Ansigtet.  Or- 
ganisér Eder,  og  Seiren  er  Eders!  Staa  som  een  Mand 
ved  næste  Høsts  Begyndelse  og  nedlæg  Eders  Le  over 
hele  Landet,  saa  skulle  I  se,  han  kommer  og  tigger  Eder 
om  at  redde  sine  Skatte,  som  i  Virkeligheden  ere  Eders, 
thi  hans  Forfædre  have  stjaalet  Jorden  fra  Eders  Forfædre. 
Derfor  skal  Eders  Raab  være:  Andel  i  Høstens  Udbytte, 
eller  lad  det  Hele  raadne  op  paa  Markerne.  Om  nogen 
Tid  udsender  den  socialistiske  Centralkomité  en  Menings- 
fælle, Frederik  Nielsen,  der  vil  holde  Møder  rundt  om 
paa  Sjælland.  Mød  talrigt,  Kammerater.  Lyt  til  hans 
Ord  og  følg  hans  Raad!  Han  kommer  lige  fra  Byen  ved 
Seinen,  hvor  han  i  fire  Aar  har  suget  Næring  ved  Fri- 
hedens, Lighedens  og  Broderskabets  Moderbryst  —  fra 
Paris,  hvor  i  1871  de  brændende  Tuillerier,  Tyrannernes 
Røverrede,  maatte  lvse  for  vort  Partis  første  Stormløb 
mod  Kapitalisternes  raadne  Skandsepæle.  Ære  være  de 
Brødre,  der  faldt  som  Helte  i  hin  Kamp,  lad  os  opamme 
ny,  der  kunne  erstatte  dem!  Med  broderlig  Hilsen  og 
Haandslag!  Landarbeidere,  det  lysner  i  Øst,  organisér 
Eder.»  —  Hugo  saae  atter  paa  det  muntre,  livsfriske 
Billede,  der  udfoldede  sig  omkring  ham,  og  spurgte 
sig  selv,  om  Forfatteren  til  denne  Opsats  nu  ogsaa  var 
sig  sit  Ansvar  bevidst,  om  han  kjendte  tilstrækkeligt  til 
de  Forhold,  han  skrev  om  —  og  om  det  virkeligt  var 
ganske  uinteresseret  Kjærlighed  til  Arbeiderne,  som  havde 
dikteret  den? 

Efter    en    Stund    at    have    betragtet    den    travle  Virk- 


M-6 

somhed,  fortsatte  de  Ridende  Veien  over  de  meiede  Marker 
hen  mod  Udkanten  af  Skoven,  dér  hvor  Aaen  fra  det 
aabne  Land  bugter  sig  ind  i  denne.  Af  og  yl  traf  de 
en  Grøft  eller  en  Hæk,  som  det  morede  Sahra  at  sætte 
over  i  fuldt  Firspring,  og  hver  Gang  ventede  hun  for  at 
se  Hugo  gjøre  Kunststykket  efter;  idet  Soliman  saa  med 
ubændig  Kraft  overvandt  Forhindringen,  hvilede  hendes 
Øine  med  Interesse  paa  %dens  Rytters  smukke  Skikkelse. 
Han,  der  red  bagefter  hende,  havde  ogsaa  Blik  for,  at  han 
sjeldent  havde  seet  noget  saa  harmonisk  tiltalende,  som 
hende  tumlende  sin  Hest;  det  gamle  Billede  om  en  kvindelig 
Centaur  dukkede  op  hos  ham,  og  det  syntes  ham,  at  hun, 
der  kjæmpede  for  Alt,  hvad  der  var  Naturligt,  burde  sidde 
paa  Dyret,  som  Mænd  gjøre  det,  og  flyve  afsted  som  en 
Valkyrie.      Paa  en   Bemærkning  herom,   svarede  hun: 

«Jeg  har  nok  .Mod,  men  det  tør  jeg  ikke  byde  de 
dumme  Mennesker;  jeg  vil  gjerne  gjøre  mig  berømt  og  om- 
talt, men  ikke  ad  slige  Veie.  Tænk  blot  paa  den  ulykke- 
lige Caroline  Mathilde. » 

« Skulde  det  monstro  ikke  snarere  være  Forholdet  til 
Struensee,   der  gjorde  hende  ulykkelig. » 

«Du  har  Ret,  hun  havde  tillige  begaaet  den  utilgive- 
lige Dumhed  at  forelske  sig,  og  derfor  fortjener  hun  ingen 
Medlidenhed. » 

De  vare  imidlertid  naaede  ned  til  Aaen,  hvor  Hestene 
begjærligt  drak  af  det  langsomt  rindende,  klare  Vand,  og 
derpaa,  vadende  i  Engens  høie  Græs,  hurtigt  søgte  hen 
under  Bøgetræernes  kjølige  Skygger. 

«A  propos  om  Forelskelse, »  sagde  Sahra  pludseligt, 
«det  kunde  more  mig  at  høre  noget  af  den  Roman,  Du 
antydede  at  have  oplevet. » 

«  Virkeligt  ?» 

«Ja,  fortæl  mig  den.  Jeg  gad  kjende  det  Blomster- 
sprog, de  duftende  Ord  og  poetiske  Vendinger,  hvormed 
Du  vil  gjengive  denne  utvivlsomt  ganske  ordinaire  Hverdags- 
historie.* 

Den  Vrede,   Hugo  flere  Gange  i  Løbet  af  Formiddagen 


•57 

havde  følt,  blussede  nu  op,  og  han  sagde  med  harmfuld 
Stemme: 

«Trods  alle  dine  Kundskaber,  Sahra,  mangler  Du 
Dannelse.  Hvis  Du  med  misundelig  Videbegjærlighed  spurgte 
mig  om  Kjærlighed  som  noget  Dig  fremmed,  fordi  Du 
mangler  Hjerte,  vilde  jeg  lige  saa  lidt  forsøge  paa  at  for- 
klare Dig  dens  Væsen,  som  det  kunde  falde  mig  ind  at 
gjøre  Musikens  begribelig  for  en  Døvstum  ved  Hjælp  af 
Fingersproget,  men  naar  Du  ovenikjobet  forhaaner  den, 
saa  ligner  Du  Barbarerne,  der  i  deres  Bestialitet  ødelagde 
Grækenlands  Kunstværker.  Du  er  ond  som  en  Hest,  der 
bider  —  ja,  se  kun  paa  mig:  Du  vil  jo  ikke  behandles 
som  Kvinde  og  optræder  ikke  som  saadan  —  derfor  rene 
Ord!» 

Sahra  var  bleven  hvid  i  Ansigtet  og  stirrede  paa  ham 
med  stygge  Øine.  Endeligt  udbrød  hun  med  dirrende 
Stemme: 

«Og  Du  er  en  uforskammet  Kujon !» 

Dermed  huggede  hun  Sporen  i  Arabellas  Side,  saa 
den  steilede  af  Smerte,  og  jog  i  vild  Karriere  hen  gjennem 
Engen,  medens  Hugo  saae  en  Regn  af  Pidskeslag  falde 
over  Ryggen  paa  det  ulykkelige  Dyr,  der  satte  afsted  i 
rasende  Spring.  Han  følte  denne  brutale  Mishandling  som 
en  Lidelse  for  sig  selv,  men  forresten  lagde  han  ingen 
Vægt  paa  hendes  Ord ;  hun  var  en  næsvis  Tøs,  det  var 
det  Hele,  og  det  var  hans  Feil,  at  han  lod  sig  rive  hen 
til  Vrede  af  hendes  barnagtige  Kjepmundethed.  —  Han 
satte  atter  sin  Hest  i  Gang,  idet  han  saae  sig  omkring 
med  straalende  Øine. 

Næsaa  slyngede  sig  som  et  flagrende,  blaat  Baand 
gjennem  Skoven.  Den  hilste  ham  Velkommen  og  bragte 
hans  Hjerte  til  at  svulme  ved  Alt,  hvad  den  kaldte  op  i 
ham.  Denne  tætte  Bøgeskov,  der  paa  begge  Sider  af 
Strømmen  steg  op  ad  de  heldende,  høie  Skrænter,  og  kun 
hist  og  her  gav  en  Solstraale  Adgang  gjennem  sit  grønne 
Tag,  dette  smalle  Engdrag  med  sit  duftende,  kraftige  Græs, 
hvor  Insekter  i  Hundredvis  lystigt  summede  fra  Blomst  til 
Blomst,    og   som    syntes    at   vinke    til  sorgløs   Hvile,    dette 


'5» 

Vandløb,  hvis  rolige  Rinden  hvert  Øieblik  blev  afbrudt  af 
store  Sten,  om  hvilke  det  sogte  Vei  med  en  klukkende 
Rislen,  der  klana  som  en  sød,  utrættelig  og  aldrig  træt- 
tende Musik,  Alt  dette  bragte  Bud  om  hans  Drfcngeaar  og 
første  Ungdom,  da  søde  Anelser  fødtes  hos  ham,  og  en 
urolig,  søgende  Higen  gjærede  i  hans  Bryst.  Han  ind- 
sugede med  alle  sine  Sandser  Billedet  af  denne  Plet, 
hvor  han  havde  tilbragt  lange  Dage  i  fordums  Tid,  som 
slukkede  han  nu  en  længe  følt  Tørst,  thi  naar  han  i  sin 
Udlændighed  i  Tanken  søgte  tilbage  til  Hjemmet,  var  det 
oftest  dette  Dalstrøg,  der  viste  sig  for  ham;  her  vare  hans 
høieste  Forestillinger  og  dybeste  Følelser  blevne  holdte  over 
Daaben.  Han  lod  Hesten  gaa  i  Skridt  og  standsede  den 
ganske,  da  han  var  naaet  til  et  Sted,  hvor  en  Række 
Rullesten  i  hele  Aalobets  Brede  frembragte  et  lille  Vand- 
fald; hans  Øre  opfangede  den  kjendte  Rislen,  der  havde 
sat  Musik  til  hans  Livs  lyseste  Timer,  det  var  den  Vugge- 
sang, der  lød,  da  hans  unge  Sjæl  vaagnede,  da  han,  ud- 
strakt paa  Ryggen  i  det  bløde  Græs,  saae  lige  ind  i  den 
blaa  Himmel,  hvor  den  algode  Fader  smilede  til  ham,  me- 
dens den  skjønne  Verden  laa  bag  Træerne  hist  og  vinkede 
ham  til  Alt,  hvad  der  var  Ædelt  og  Stort.  Ak  —  rige 
Løfter  og  fattige  Resultat.  Der  kom  Taarer  i  hans  Øine; 
det  var  ham,  som  stod  her  et  Kapel,  bygget  til  Minde 
om  et  Ungdomsliv,  fuldt  af  almægtige  Følelser  og  lykke- 
higende  Drømme,  der  nu  alle  laa  knuste  og  visnede,  dræbte 
af  den  bittre  Tilværelses  kolde  Dødshaand.  En  Strøm  af 
dyb,  haabløs  Smerte  gik  gjennem  hans  Sjæl;  han  følte  sig 
som  den,  der  een  Gang  var  draget  ud  herfra,  rig  over  al 
Maade,  og  nu  var  vendt  tilbage,  udplvndret  til  Skindet  for 
enhver   Illusion,   forarmet  til   Fortvivlelse   — 

O  Traum  der  Jugend, 
O  goldner  Stern ! 

Langt  om  længe  rev  han  sig  løs  —  Stemninger, 
Stemninger,  Andet  var  det  jo  ikke,  og  denne  lille  Andagt 
paa  dette  Sted  var  lige  saa  naturlig,    som    de  Taarer,    der 


»59 

faldt  paa  hans  Moders  Grav,    da    han  efter  sin  Hjemkomst 
besøgte  den. 

Han  satte  sin  Hest  i  Trav,  og  da  han  var  naaet  op 
til  Udgangen  af  Dalstrøget,  saae  han  til  sin  Forbauselse 
Sahra  holde  dér,  medens  Dyret  under  hende  endnu  rystede 
af  Skræk  og  Anstrengelse.  Hun  nærmede  sig  og  sagde, 
idet  hun  med  en   naturlig  Mine  rakte  ham   Haanden: 

«Det  falder  mig  ikke  let  at  bede  om  Forladelse  — 
imidlertid  —  Du  er  ingen  Kujon,  skjøndt  Du  kan  være 
uforskammet  nok!  Du  maa  ikke  være  vred,  men  der  er 
Noget  ved  Dig,  som  ophidser  mig  —  jeg  veed  ikke,  hvad' 
det  er  —  og  faaer  mig  til  at  forløbe  mig,  saaat  de  saa- 
rende  Ord  ere  ude  af  min  Mund,  inden  Tanken  har  født  dem.» 

Hugo  trykkede  hendes  Haand  uden  at  svare,  og  de 
naaede  snart  det  Sted,  hvor  Aaløbet  i  en  Bugtning  flyder 
forbi  « Fiskerhuset »  og,  bredende  sig  mellem  Sivgrupper, 
glider  ud  i  Næssø,  der  i  en  Udstrækning  af  en  Mils  Vei 
nu  laa  for  Hugos  Øine  som  et  nyt,  dyrebart  Minde,  en 
ny  Side  af  al  denne  hjemlige  Skjønhed.  Han  hilste  paa 
sin  gamle  Bekjendt,  Jens  Fisker,  der  stod  og  røgtede  sine 
Garn,  og  Sahra  befalede,  at  Seilbaaden  skulde  gjøres  istand 
til  en  Aftentour. 

De  lagde  Hjemveien  om  ad  Godsets  Skovriderbolig, 
hvor  Hugo  blev  modtaget  med  Jubel  af  sin  hvidskjæggede 
Ven  og  hans  Hustru,  der  med  glad  Gjæstfrihed  satte  For- 
friskninger frem.  Han  var  snart  omgiven  af  Børnebørnene, 
der  vare  i  Feriebesøg,  og  dybt  inde  i  en  af  de  Samtaler, 
han  i  tidligere  Tid  havde  havt  saa  mange  af  med  disse 
ligefremme  og  gode  Mennesker;  Skovriderens  Latter  run- 
gede gjennem  Stuerne  ved  nogle  Jagthistorier,  han  fortalte, 
og  Børnene  lyttede  til  hans  Eventyr  med  aaben  Mund  og 
store  Øine.  Under  alt  dette  sad  Sahra  saa  stiv  som  en 
Pind  og  nippede  til  sit  Glas;  en  Fisk,  der  er  kommen  paa 
Land,  kunde  ikke  befinde  sig  mere  ilde  i  det  fremmede 
Element,  end  hun  midt  i  al  denne  jævne  Hjertelighed,  der 
gjorde  hende  vammel;  hun  ærgrede  sig  over  Hugo,  som 
hun  syntes  skabede  sig,  hun  harmedes  over  at  se  disse 
ubetydelige    Mennesker    fremkalde    en    straalende    Glæde    i 


i6o 

hans  Øine,  som  hun  ikke  for  havde  fundet  i  dem,  men 
mest  oprørtes  hun  over,  at  hun  ærgrede  sig  og  harmedes 
paa  denne  Ærkephilister  af  en  Fætter,  der  jo  egentlig  var 
hende  saa  komplet  ligegyldig.  Man  forsøgte  at  d^age  hende 
ind  i  Samtalen,  men  der  faldt  kun  Enstavelsesord  fra  hendes 
spodske   Læber. 

Da  de  atter  vare  stegne  til  Hest  og  rede  derfra,  sagde 
Sahra   i  en  spydig  Tone: 

«Det  er  vist  rigtige  *  Folk   for   Dig. » 

«Jeg  har  altid   holdt  meget  af  den   Familie.« 
Ja,    det   kan  jeg  begribe:   denne  ubegavede   Bravhed, 
denne  aandsforladte  Gemytlighed   og  idiotiske  Rarhed  rører 
Dig  dybt.» 

Jeg  nægter  ikke,  at  jeg  foretrækker  den  for  begavet 
Nederdrægtighed   og  aandrig  Ondskabsfuldhed. » 

«Naar  det  kommer  til  Stykket,  er  Du  vist  et  grændse- 
lost  ubetydeligt  Menneske. » 

« Ialtfald  er  Du  stadigt  meget  uartig. » 

Hun  dreiede  ind  paa  en  smal  Skovsti  og  satte 
Arabella  i  skarpt  Trav.  Hugo  raabte,  at  hun  skulde  tage 
sig  iagt,  da  Veien  var  gjennemkrydset  af  gamle,  frem- 
staaende  Trærødder,  men  hun  svarede  ikke  og  forcerede 
kun  Farten,  saa  han  havde  Vanskelighed  med  at  følge 
hende  paa  det  farlige   Ridt. 

Ved  deres  Hjemkomst  blev  der  meldt,  at  Grev  Falk 
var  kommen  for  at  aflægge  Visit,  og  de  skyndte  sig  derfor 
med  Omklædningen.  Hugo,  der  altid  havde  hørt  ham  om- 
tale som  en  gammel  Udhaler,  blev  behageligt  overrasket 
ved  i  Greven  at  finde  en  ægte  Type  paa  en  Aristokrat, 
der  forstod  at  bevæge  sig  og  tale  med  saa  megen  Finhed, 
at  Hugo  i  hans  Selskab  fik  en  Følelse  af  selv  at  have 
bondeagtige  og  klodsede  Manerer.  Trods  sine  tredsinds- 
tyve  Aar  og  sit  hvide  Haar  havde  Grev  Falk  en  ung- 
dommelig Lethed  i  sine  Bevægelser,  som  forbausede,  og 
det  smukke  Ansigt,  som  prydedes  af  et  ligeledes  hvidt 
Overskjæg  med  tilhørende  Fip,  bar  ikke  alene  Præg  af 
Noblesse,  men  der  herskede  tillige  et  Liv  i  de  regelmæs- 
sige Træk  og  i   de  spillende  graa  Øine,   som   var  han   langt 


réi 

yngre;  Hugos  første  Tanke  var,  at  han  var  sluppen  Pok- 
kers godt  fra  sin  Libertinage  og  saae  ud,  som  om  han 
var  beredt  til  at  levere  endnu  en  Række  af  Slag,  inden 
han  gik  i  Vinterkvarter.  Han  var  hoi  og  mager  af  Figur, 
i  fort  sort  Frakke  og  lysegraa  Benklæder;  et  lille  Baand 
i  Knaphullet  gav  kun  en  tarvelig  Forestilling  om  den 
Mængde  Dekorationer,  danske  og  udenlandske,  som  naa- 
dige  Fyrstehænder  havde  hængt  paa  hans  Bryst.  Han 
havde  fra  sin  Ungdom  af  været  knyttet  til  forskjellige 
europæiske  Gesandtskabsposter,  og  navnlig  havde  han  i 
lang  Tid  været  Chargé  d'Affaires  i  Paris,  fra  hvilken- 
Post  han  havde  medbragt  en  let,  meget  klædelig  Accent, 
en  stor  Forkjærlighed  for  fransk  Literatur  og  franske  Ci- 
tater samt  et  indgaaende  Kjendskab  til  det  andet  Kjon, 
ligefra  Koulissernes  kortskjortede  Feer  og  op  til  de  store 
Saloners  aandrigeste  Kvinder.  Grevinden,  som  han  i  sin 
Tid  havde  ægtet  for  at  forsyne  Falkenholm  med  en  Stam- 
herre, havde  i  en  Række  af  Aar  havt  den  Fornoielse  i 
Phantasien  at  følge  sin  Gemal  paa  hans  galante  Excur- 
sioner,  indtil  hun  tilsidst  blev  kjed  deraf  og  døde,  uden 
at  efterlade  det  forventede  Resultat  af  hans  ægteskabelige 
Ømhed.  Som  Ældre  havde  han  en  Tid  lang  været  Medlem 
af  Rigsdagen  og  deltaget  i  det  politiske  Liv,  men  havde 
nu  ogsaa  trukket  sig  tilbage  herfra  for  —  som  han  sagde, 
idet  han  galant  kyssede  Sahras  Haand  —  udelukkende  at 
hellige  sig  til   Beundring  af  kvindelig  Skjonhed. 

Da  hun,  der  forresten  var  taus,  som  hun  pleiede 
overfor  PVemmede,  bebreidede  ham  denne  hans  Passivitet, 
svarede  han: 

«De  maa  huske,  min  naadige  Frøken,  at  det  er  meget 
ubehageligt  for  en  Født  nuomstunder  at  bevæge  sig  i  det 
offentlige  Liv,  hvor  man  bliver  løbet  paa  Ærmet  af  alle 
Slags  obscure  og  malpropre  Personer,  ja,  selv  i  det  konge- 
lige Theaters  Parquet  seer  .man  jo  disse  vadmelsklædte 
Individer  brede  sig  med  deres  sorte  Klud  om  Halsen,  der 
gjør  det  problematisk,  om  de  ikke  anse  Underlinned  som 
en  Overflødighed  —  Folk,  som  høre  hjemme  paa  en  Mød- 
ding eller   i    en    Bondeskole,    og    som    nu    skulle    forestille 

Hugo  Stelling.  I  j 


162 

Lovgivere  —  ak,  hvor  det  er  latterligt!  Men  hertil  kom- 
mer, at  min  Overbevisning  efterhaanden  vilde  drive  mig 
helt  over  i  yderste  Venstre,  og  jeg  vil  helst  undgaa  det 
Selskab,   man  'træffer  dér.» 

«Jeg  gik  ud  fra,  at  Greven  var  L'ltrahoire,»  sagde 
Hugo." 

« Selvfølgeligt,  men  jeg  skal  sige  Dem,  at  Principet: 
jo  galere,  jo  bedre,  er  det  eneste  rigtige  under  de  nu- 
værende fortvivlede  Forhold;  lad  os  faae  Parlamentarismen 
indfort,  saaat  de  kofteklædte  Ærgjerrigheder  kunne  komme 
til  Roret,  og  Ministeriet  Sørensen  afløse  Ministeriet  Pe- 
tersen fra  Dag  til  Dag,  lad  os  udvide  Valgretten  helt  ned 
til  Pattebørnene,  saaat  Rigsdagen  efterhaanden  bliver  fyldt 
med  lutter  Krapyl   — » 

«Men  vilde  dette  ikke  være  en  Ulykke  for  Landet  ?» 
spurgte  Hugo. 

«Jo  naturligvis,  men  Sagen  er,  at  vi  dog  sammen 
med  det  øvrige  Europa  skulle  løbe  Linen  ud ,  og  jo  før 
det  skeer,  des  bedre.  Først  naar  Menneskeslægten  er 
bleven  underkastet  en  rationel  Aareladning,  vil  Samfunds- 
legemet  atter  blive  sundt;  der  vil  kun  være  den  Forskjel, 
at  medens  det  i  1789  var  os  Aristokrater,  der  leverede 
Blodet  ved  Operationen,  bliver  det  denne  Gang  Proletariatet 
og  deres   Førere,   som  skulle  tappes. » 

<Er  Greven   nu   ogsaa  ganske  vis  herpaa?» 

<Ja  —  vel  at  mærke,  hvis  Regenterne  bruge  deres 
Forstand  og  fremkalde  Afgjørelsen,  inden  Armeerne  ere 
ganske  gjennemagiterede  og  demoraliserede  af  Socialismen. 
Men  desværre:  Fyrsterne  ere  kortsvnede.  Hvis  Stor- 
magterne i  1789  vare  rykkede  mod  Paris  og  havde  revet 
Louis  XVI  ud  af  Pøbelens  Hænder,  vilde  det  nittende 
Aarhundredes  Historie  være  bleven  en  anden,  og  saaledes 
nu;  de  staa  rustede  ligeoverfor  hinanden  som  Fjender  uden 
at  se,  at  Faren  er  en  hel  anden,  og  at  Arbeidsbevægelsens 
Svamp  æder  sig  frem  i  Monarkernes  Thronstole,  som  en 
Dag  pilraadne  ville  styrte  sammen,  hvis  der  ikke  med  Ild 
og  Sværd  bliver  skredet   ind   mod   Raaddenskaben.» 


16; 

« Arbejderpartiet  synes  mig  dog  at  have  en  hel  Del 
Ret,»   sagde  Hugo. 

«Saa  — synes  De?  —  Saint  Simon  har  udtrykt  dets 
Tanke  i  Sætningen:  «Ote-toi  de  lå,  que  je  m'y  mette,» 
men  jeg  har  ikke  Spor  af  Lyst  til  at  reise  mig,  og  alle- 
rede under  den  første  Revolution  hed  det:  «Guerre  aux 
chateaux!  Paix  aux  chaumiéres»,  men  jeg  vil  forsvare 
mit  Slot.  Hele  Arbeiderspørgsmaalet  er  efter  min  Mening 
een  eneste  stor  Løgn.  Da  vi  ikke  Alle  kunne  eie  Grev- 
skaber og  Fideikommiskapitaler,  er  der  selvfølgelig  en  Del, 
som  maa  finde  sig  i  ikke  at  eie  saadanne,  men  disse  Per- 
soner ere  aldeles  ikke  ulykkelige,  som  de  skrige  paa,  de 
ere  fra  Barndommen  gjennem  Generationer  vante  til  det 
Liv,  de  føre,  og  vilde  aldrig  være  faldne  paa  at  forlange 
noget  Bedre,  hvis  ikke  Frihedsbevægelsen,  denne  den 
skrækkeligste  og  mest  ødelæggende  af  alle  moderne  Op- 
findelser, havde  givet  en  Mængde  Skraalhalse,  havarerede 
Existentser,  der  ellers  vilde  være  endte  i  Tugthuset  eller 
paa  Fattiggaarden,  Vind  i  Seilene.  Gav  man  efter  for 
dette  Krav  paa  lige  Adgang  til  de  jordiske  Goder  for 
Alle,  sætter  jeg  mit  Ord  i  Pant  paa,  at  det  ikke  vilde 
vare  længe,  inden  at  Mellem-  og  Sydeuropa,  der  jo  har 
det  bedste  Klima,  vilde  faae  Besøg  af  Skraalere  fra  Nord 
og  Syd,  som  forlangte  Polaregnene  og  Afrika  evakueret, 
da  Eskimoerne  og  Negrene  selvfølgeligt  i  Kraft  af  deres 
« Menneskerettigheder »  havde  Krav  paa  at  participere  lige 
med  Brødrene  i  de  bedste  og  sundeste  Naturbetingelser. 
Paa  dette  Raisonnement  hvilede  jo  egentlig  ogsaa  de  store 
Folkevandringer  ved  Oldtidens  Slutning.  —  Mais  pardon, 
vi  kjede   Kammerherreinden   med  al  den   Politik. » 

Her  vendte  han  sig  til  denne  og  forhørte  sig  om 
hendes  Helbredstilstand  med  en  deltagende  Iver,  som  om 
dette  Spørgsmaal  mest  af  alt  i  Verden  laa  ham  paa  Hjerte. 
Lidt  efter  tog  han  bort  efter  meget  venligt  at  have  bedt 
Hugo  besøge  sig  paa  Falkenholm,  der  kun  laa  et  Par  Mil 
fra  Næsborg.   — 

Efterat  Eftermiddagskaffen  var  drukken,  lod  Sahra  sin 
Gig    spænde   for   og   kjørte    selv   med  Hugo    ved    sin  Side 


164 

den  viltre  Hest  gjennem  Skoven  ned  til  Fiskerhuset,  som 
de  naaede  ved  Ottetiden.  Baaden  laa  færdig  med  heiste 
Seil,  og  Sahra  kastede  Tommen  til  Jens  Fisker,  som 
spurgte,   naar   Herskabet   kunde   ventes  tilbage. 

Det   veed   jeg  virkeligt   ikke,      svarede  hun   kort. 

Ja,  for  den  naadige  Froken  husker  jo  nok,  at  jeg  er 
saa  tidligt  oppe  om  Morgenen,  og  man  begynder  jo  at 
blive  tilaars! 

Hun  maalte  den  gamle  Mand  med  denne  utrolig  ringe- 
agtende og  forhaanende  Mine,  som  var  Hugo  saa  meget 
imod,   og  sagde  med  skarp   Stemme: 

Er  det  Dem,  der  skal  rette  Dem  efter  mig,  eller  mig, 
der  skal   rette  mig  efter   Dem: 

«Undskvld,   naadige  Froken,  jeg  kjender  mine  Pligter. » 

Det  var  heldigt!  Los  saa  Baaden. 
Fartoiet,  de  traadte.  ud  i,  var  stort  og  meget  elegant 
udstyret.  Sahra  satte  sig  ved  Roret,  medens  Hugo  greb 
en  Aare  for  at  stage  ud  af  Aamundingen;  her  inde  under 
Skoven  var  det  blikstille,  men  Jens  Fisker  lovede  dem 
Vind,  naar  de  vare  komne  lidt  ud  paa  Soen.  Han  kastede 
Tovet  los,  og  Baaden  gled  sagte  afsted  mellem  Sivgrupperne 
over  den  speilblanke  Flade,  som  kun  brodes,  naar  Hugo 
lod  Aaren  glide  gjennem  sine  Hænder  ned  i  Vandet  forat 
stotte  den  mod  Aabunden.  Han  følte  sig  lvkkelig  i  dette 
Oieblik,  som  dengang  han  var  Barn,  saa  høitidelig  glad, 
som  naar  han  senere  en  enkelt  Gang  i  Drømme  havde  set 
sin  Moder  lyslevende  nærme  sig  ham  med  udbredte  Arme; 
Intet,  Intet  af  alt  det  Store  og  Deilige,  han  havde  truffet 
paa  rundtomkring  i  Verden,  kunde  dog  lignes  med  denne 
sjællandske  So,  som,  krandset  af  sine  Skove,  laa  bredt  dér 
for  hans  Fødder  i  den  stille  Sommeraftens  Tusmørke,  blod 
og  kjærlig  som  hendes  Kjærtegn  i  gamle  Dage.  Han  be- 
toges af  en  barnlig  from  Stemning,  Weysemelodier  til 
Ingemannske  Sange  løde  i  hans  Øren,  og  han  stirrede 
over  i  Vesterled,  hvor  Solen,  der  var  svunden  bag  Hori- 
zonten,  lagde  sine  sarte  røde,  gule  og  grønne  Farver  i 
tine  Toner;  en  Længsel  derover  imod  greb  ham,  ikke 
smertelig,    fordi    den    blev    utilfredsstillet,    men    sød,    fordi 


105 

han  i  dette  Øieblik  følte  sig  opfyldt  af  det  Eviges  Har- 
moni. —  Høiere  oppe  mørknede  Himlen  i  dybere  og 
dybere  Blaat;  borte  over  Søen  stod  Halvmaanen,  skarpt- 
skaaret  i  Guld,  og  over  hans  Hoved  tændtes  Stjernerne, 
een  efter  een. 

Da  Baaden  var  kommen  et  Stykke  ud  i  Søen,  begyndte 
den  at  skyde  Fart,  en  lun  Vind  fvldte  Seilene,  og  Hugo 
lagde  sin  Aare  ind.  Han  tog  Plads  paa  den  forreste 
Tofte,  der  var  vaad  af  den  faldende  Dugg,  og  lvttede  til 
den  sagte  melodiske  Skvulpen  fra  Smaabølgerne,  som 
klukkende  legede  under  Baadens  Stævn.  Maanen  tegnede' 
en  lang,  gyldenglittrende  Streg  hen  over  det  blaasorte 
Vand;  en  Hund  gjøede  i  det  Fjerne,  ellers  var  Alt  tvst 
og  stille. 

Pludselig  hørte  han  en  Stemme  tale,  og  han  maatte 
gjøre  en  Anstrengelse  for  at  besinde  sig,  hvor  han  var; 
lænet  mod  Rælingen,  med  Haanden  under  sin  Kind,  havde 
han  ganske  glemt  Kousinens  Nærværelse.  Hun  gjentog  sit 
Spørgsmaal,  og  det  forekom  ham,  at  hendes  Stemme  lød 
anderledes,   end   den  pleiede. 

«Hvad  sidder  Du  og  grubler  paa,  Hugo:-    spurgte  hun. 

«Jeg  grubler  ikke,   jeg  drømmer, ->    svarede  han. 

«0g  hvad  drømmer  Du  da?» 

« Forstyr  nu  ikke  denne  Aftens  Fred  —  jeg  beder  Dig, 
Sahra   —   mine  Drømme  ere   Intet  for  Dig. » 

« Fortæl  mig  dem  alligevel,  jeg  vilde  gjerne  kjende 
dem.» 

Der  var  en  Blidhed  i  hendes  Røst,  der  fik  Hugo  til 
forbauset  at  vende  sig  om  imod  hende.  I  det  dunkle 
Halvmørke  kunde  han  utydeligt  se  hendes  Træk;  hun  sad 
og  stirrede  alvorligt  paa  den  Slangelinie,  som  Maanen 
kastede  hen  gjennem  Vandets  Krus.      Hugo  taug  endnu. 

«Vær  rolig,  jeg  skal  ikke  forstyrre  Dig,»  bad  hun, 
«og  jeg  vil  bestræbe  mig  forat  forstaa   Dig.» 

«Hvad  jeg  drømmer  —  ja,  det  er  ikke  til  at  gjengive 
i  Ord:  at  hist  ovre  i  Vest  ligger  det  vidunderlige,  for- 
jættede Land,  som  jeg  skal  naae  engang,  naar  jeg  har 
flakket    min    Tid    omkring    i    Ørkenen   —  at    Baaden    her 


1 66 

bæres  af  smaa  Havfruer  med  Siv  og  Blomster  fra  Søens 
Dyb  i  deres  lange,  gule  Haar  —  at  Lykken,  min  Lykke, 
staaer  etsteds  derovre  i  de  dunkle  Skove  og  venter  paa 
mig,  jeg  veed  -blot  ikke,  hvor  jeg  skal  lægge  til4 —  at  — 
at  —  nu  sidst  drømte  jeg,  at  Du  talte  med  blødere  Røst 
end  sædvanligt,  og  at  Du  er  den  onde  Prindsesse  i 
H.  C.  Andersens  « Reisekammeraten-,  der  taler  stygge  Ord 
til  en  gammer,  skikkelig  Fisker,  men  som  bliver  from  og 
god,  naar  Hovedet  engartg  bliver  hugget  af  den  sorte 
Trold. » 

«From  og  god!>-  sagde  hun  tankefuldt.  «Du  er  dog 
et  stort  Barn,  Hugo,  trods  dine  tredive  Aar  —  og  hvor 
løierlige  ere  I  ikke!  Jeg  har  som  Mindre  lagt  Mærke  til, 
at  Karle,  i  hvis  Grødhjerner  der  ikke  var  Plads  hverken 
for  Tanker  eller  Følelser,  have  kunnet  sidde  i  Folkestuen 
og  fremdræve  disse  skrækkelige  Viser,  der  ere  gjængse 
blandt  Almuen,  om  to  Elskende,  der  ikke  maa  faae  hin- 
anden, medens  de  klare  Taarer  trillede  ned  ad  Kinderne  - 
saadan  Noget  staaer  for  mig  som  en  fuldstændig  Gaade  — 
hvad  er  det  dog  for  et  hemmeligt  Rum  i  Eders  Hjerner, 
hvorfra  sligt  et  Kjødhoved  af  en  Karl  henter  sine  Taarer 
eller   Du   dine   Havfruer? 

Har   Du  aldrig  grædt,   Sahra?» 

Jo,  af  Arrigskab  et  Par  Gange  som  Barn,  og  af 
Smerte,  da  de,  medens  jeg  var  lille,  trak  en  Kindtand  ud 
paa  mig.» 

«Saa  vil  jeg  vente  med  at  svare  Dig,  til  Du  engang 
fortæller  mig,    at   Du    har  grædt  af  Sorg   eller  af  Glæde. » 

"Ja,  saa  kommer  Du  til  at  vente  længe  —  der  er 
lang  Vei   til   mine  Taarer,   og  den   vil  jeg  aldrig  gaa.» 

Hugo  svarede  ikke,  men  i  Hjertet  gjorde  det  ham 
ondt  for  denne  stakkels  Pige,  der  forekom  ham  som  en 
Caspar  Hauser,  en  forsømt,  uudviklet  Parodi  paa  et 
Menneske.  Som  om  ftun  gjættede  hans  Tanker,  sagde  hun 
i   en   bitter  og  harmfuld  Tone: 

-  Jeg  vil  ikke  finde  mig  i  at  være  Gjenstand  for  din 
Medlidenhed  —  forstaaer  Du  det,  Hugo,  —  dertil  er  Du 
for    lille,    altfor    lille.      Men    vi    kunne   jo    følge    vore    egne 


1 67 

Veie:  besøg  Du  dine  yndige,  ædle  Skovriderfolk  og  sid 
og  snak  gammelt  med  Moder;  jeg  ønsker  Dig* en  god 
Fornøielse  og  skal  ikke  genere  Dig.  —  Hvis  Du  vil  tage 
Dig  af  Fok  og  Kivver,  kunne  vi  jo  vende  nu,  for  at 
Prindsessens  Ondskab  ikke  skal  gaa  ud  over  din  Protegé, 
Jens   Fisker. » 

De  vexlede  intet  Ord  paa  Tilbageseiladsen,  og  da  de 
vare  komne  tilvogns,  satte  Sahra  Hesten  i  skarpt  Trav 
ind  paa  den  mørke  og  knudrede  Skovvei,  saaat  den  lette 
Gig  gjorde  det  ene  fortvivlede  Spring  efter  det  andet  torat 
følge  med.  Pludselig  holdt  hun  an  og  kjørte  i  Skridt,- 
idet  hun  sagde: 

«Hugo!» 

«Ja.» 

«Nu   ere  vi  jo   Uvenner  igjen.» 

«Du  mener,   at  nu  var  Du   igjen  uartig. » 

«Hør,  Fætter,  egentlig  kan  jeg  godt  lide  Dig,  og  Du 
vækker  paa  en  vis  Maade  min  Interesse,  men  vi  ere  saa 
langt  fra  hinanden,  som  stod  Du  ved  Sydpolen  og  jeg 
ved  Nordpolen:  om  vi  saa  raabe  nok  saa  høit,  kunne  vi 
ikke  forstaa  hinanden.  Skulle  vi  ikke  prøve  paa  at  komme 
hinanden  nærmere;  jeg  skal  gjøre  et  ærligt  Forsøg,  men 
Du  maa  gaa  mig  imøde.  Vi  kunde  maaske  dog  lære 
Noget  begge  To.» 

Hun  begyndte  med  lidenskabelig  Iver  at  tale  om  den 
begavede  Mands  Pligt  til  at  svinge  sig  i  Veiret,  komme  i 
Spidsen,  blive  Fløimanden,  der  angiver  Retningen,  og  til 
hvem  Alle  se  hen. 

«Jeg  vil  kunne  være  stolt  af  min  Fætter, »  fortsatte 
hun,  «men  saa  maa  Du  søge  bort  fra  dine  golde  Drømme- 
rier —  jeg  sulter  aandeligt  ihjel,  naar  jeg  tænker  paa 
dem.  Vil  Du  endeligt  drømme,  saa  drøm  som  en  Konge, 
drøm  som  Joseph,  at  Sol  og  Maane  og  elleve  Stjerner 
bøie  sig  for  Dig,  men  først  og  fremmest:  sørg  for,  at 
Drømmen  gaaer  i  Opfyldelse,  saa  Du  ender  som  Ægyptens 
mægtigste   Mand!» 


1 68 

Dagene  paa  Næsborg  ilede  Hugo  forbi  paa  snare 
Vinger.  *Den  sjællandske  Landluft,  han  indaandede,  virkede 
paa  ham  som  en  foryngende  Trylledrik;  han  følte  sig  frisk 
i  Sindet  som  et  Kildevæld  i  Vaar  og  spurgte  for^auset  sig 
selv,  om  en  ondskabsfuld  Maddike  monstro  havde  gnavet 
paa  hans  Hjernes  Væv,  saaat  hans  Tanker  havde  klædt  sig 
i  Sorg,  og  om  den  nu  var  død  uden  at  efterlade  sig 
Afkom  —  nok  er  det,  han  havde  en  Fornemmelse  som 
den,  der  efter  en  lang  Sygdom  bliver  udskreven  fra  Hospi- 
talet og  træder  ud  i  Livet  gjennem  den  Port,  der  saalænge 
var  ham  spærret.  Sahra,  hvis  forunderlige  Væsen  han 
efterhaanden  vænnede  sig  til,  forstod  at  holde  ham  i  Aande: 
om  Morgenen  maatte  han  tidligt  op  for  at  deltage  i  hendes 
Fægtetime  med  Godsforvalteren,  en  forhenværende  Officer; 
hun  havde  indrettet  sig  en  Gymnastiksal,  og,  klædt  i 
Bluse  og  Knæbenklæder,  imponerede  hun  ham  ganske  ved 
sin  Styrke  og  Smidighed  i  Barre  og  Reck.  Hun  tvang 
ham  til  at  gjenoptage  Musiken,  som  han  havde  lagt  paa 
Hviden,  da  han  reiste  bort;  selv  spillede  hun  med  Bravour 
—  Liszt  var  hendes  Yndlingskomponist  —  men  som  det 
forekom  Hugo  tort  og  sjælløst;  saa  var  der  stadige  Ud- 
flugter tilhest  og  tilvogns,  og  i  ledige  Øieblikke  lærte  hun 
ham  Billard  —  han  følte  sig  ganske  aandeløs  under  Paa- 
virkning  af  den  Energi,  hvormed  hun  kastede  sig  over 
Alt,   hvad   hun   rørte  ved. 

En  af  de  første  Dage,  da  de  gik  en  Tour  i  Skoven, 
sagde  hun:  «Gaa  med  ned  til  Søen,  Du  skal  dog  se  min 
Svømmekunst.  —  Din  sarte  Sjæl  tager  vel  ikke  Forargelse 
af  at  se  mig  i   Badedragt ?» 

«Paa  ingen  Maade.  Det  har  jeg  vænnet  mig  til  ved 
Udlandets   Badesteder. » 

Er  det   nu   ikke  horribelt  dumt,  at  vi  To,   for  at  und- 
gaa   Folkesnak,   ikke  kunne  bade  paa  samme  Tid?» 

«J   det   Hele:   Nei   —   ligeoverfor  Dig:   Jo! 
Hvorfor  over  for  mig?» 

« Fordi  jeg  ikke  betragter  Dig  som  en  Kvinde  i  sæd- 
vanlig  Forstand.- 


i69 

« Bravo   Fætter,  det  er  jo  netop  dér,  jeg  vil  have  Dig 
hen  —   Du  begynder  snart  at  ligne  et  Menneske !» 

Han  lagde  sig  i  Græsset  i  Skyggen  af  en  Bog  paa 
Skrænten  ved  Soen,  og  lidt  efter  kom  hun  frem  foran 
Badehuset  i  det  lave  Vand,  iført  en  mørkeblaa  Badedragt 
og  med  Haaret  gjemt  i  en  hvid  Gummihætte.  Hun  tog 
først  en  Dukkert,  og,  da  hun  havde  reist  sig  igjen,  raabte 
hun  op  til  ham:  «Pas  nu  paa!»  kastede  sig  bagover  og 
kløvede  Bølgerne  med  kraftige  Tag.  Medens  hun  udførte 
alle  mulige  Kunster  paa  Svømmesportens  Omraade,  tænkte 
Hugo  paa  det  Mærkelige  i,  at  denne  attenaars  Pige  end 
ikke  vakte  mindste  Anelse  af  erotiske  Fornemmelser  hos 
ham;  hun  var  dog  et  ungt  Liv,  smuk  af  Aasyn  og  præg- 
tigt skabt,  som  hun  havde  staaet  dér  i  den  tætsluttende, 
tynde  Dragt  med  de  blottede  Arme  rakte  i  Veiret.  Hvori 
laa  det,  at  Camilla  havde  vundet  ham  fuldt  og  helt  saa  at 
sige  den  første  Gang,  han  var  sammen  med  hende. :  Det 
var  jo  gaaet  ham,  den  uerfarne  Ungersvend,  som  en  af 
Fyrværkerisolene  paa  Tivoli,  en  Gnist  og  med  Lynets 
Fart  var  Ilden  tændt  i  hans  Hjerte  og  drev  hans  Tanker 
og  Følelser  afsted  i  rasende  Fart  omkring  hans  Lidenskab 
som  Centrum.  Ja,  Gnisten  var  det,  Sahra  manglede!  Det 
var  ikke  blot  hendes  Kynisme,  hendes  ukvindelige  Udtalelser 
og  Færd,  der  lod  ham  kold  overfor  hende,  men  hendes 
haarde,  stolte  Øine  fortalte  ikke  om  Kjærlighed  mellem 
Mand  og  Kvinde,  som  Camillas  havde  gjort  det;  i  dem 
havde  han  læst  de  deiligste  Elskovsdigte,  ikke  rettede  til 
nogen  bestemt  Dødelig,  men  fødte  som  længselsfulde 
Hymner  til  selve  Guden  for  Kjærlighed.  Dengang  havde 
han  i  sin  barnlige  Naivitet  ikke  forstaaet,  hvad  der  foregik 
i  ham,  nu  kjendte  han  det ;  det  var  netop  den  dragende, 
men  ubevidste  Længsel  i  hendes  søgende  Blik,  der  havde 
fanget  ham  i  sit  Net;  han  tænkte  paa  Jomfru  Else,  der 
længtes  Ridder  Hr.  Aage  op  af  hans  Grav  —  aa,  Kvinde- 
magten er  stor  og  uimodstaaelig  som  ingen  anden  her 
paa  Jorden! 

«Hvad    siger  Du    saa?>     spurgte  Sahra,    da    hun   efter 


i  yo 

Omklædningen    stod    ved    hans   Side,    uden    at    han    havde 
mærket  hendes   Komme.        Er  jeg  ikke  flink ?» 

Du  er  jo  en  fuldstændig  Idrætsmand,  Sahra!» 
«Det  er  ogsaa  den  Vei,  vi  skulle  gaa  for4  at  opnaa 
Ligestilling  med  Jer.  Alt  hvad  der  gjøres  for  Kvindesagen, 
Møder,  Foreninger,  Blade,  Adresser  og  meget  mere  er 
spildt  Uleilighed;  saalænge  I  ere  de  Stærke,  ville  I  blæse 
vore  Klager  et  Stykke,  men  lad  os  udvikle  vore  Muskler 
-  fol  engang  paa  min  Arm  — ■  kan  Du  mærke?  —  og 
vore  Hjerner,  samtidigt  med  at  I  Mandfolk  degenereres  — 
hvilken  ynkelig  Æt  er  det  ikke,  man  seer  paa  Kjøbenhavns 
Gader  og  i  dets  Selskaber !  --  og  Piben  vil  faae  en  anden 
Lyd.  I  have  været  snedige  nok  til  gjennem  vor  Opdra- 
gelse at  søge  enhver  Livsyttring  af  Selvstændighed  kuet, 
og  1  have  været  frække  nok  til  at  lægge  den  stakkels  Gud, 
som  maa  tage  Skylden  for  saamegen  Daarskab  her  i  Verden 
paa  sine  Skuldre,  de  Ord  i  Munden  allerede  ved  vor 
Skabelse:  men  han  skal  herske  over  Dig>^,  ja,  I  have 
end  ikke  betænkt  Jer  paa  at  gjøre  det  høieste  Væsen  til 
en  Mandsperson !  At  tro,  at  I  ved  Overtalelse  eller  For- 
nuftgrunde skulde  renoncere  paa  en  eneste  af  Eders  Tyran- 
rettigheder er  Vanvid  ;  nei,  naar  jeg  har  disse  fem  Fingre 
om  din  Strube,  og  Du  mærker,  jeg  har  Overtaget,  kan 
jeg  faae  Dig  til  at  give  slip  paa  dit  Supremati  —  ikke  før!» 

Til  den  Tid  forudseer  jeg,  at  der  ligesom  i  Gramma- 
tiken   vil   opstaa  et   tredie   Kjøn,   nemlig  Neutrummerne.» 

Netop,   og  det  er  dem,   som   skal   beseire  Jer.» 

-  Forøvrigt  havde  Hugo  Samtaler  med  hende  om 
mangfoldige  Emner  og  overraskedes  stadigt  over  hendes 
alsidige  Viden   og  selvstændige   Dømmekraft. 

«Men  hvor  har  Du  dog  faaet  Tid  til  at  sætte  Dig 
ind   i   alt  dette ?»   udbrød  han  engang. 

Jeg  er  flittig  —  det  er  ikke  altid,  jeg  dovner  som  i 
disse  Dage  -  -  jeg  har  læst  Meget  lige  fra  Barn  af,  og 
naar  jeg    har  tilegnet  mig  Noget,   kan  jeg  huske  det.» 

Hugo  læste  selv  en  Del,  men  var  snart  færdig  med 
de  senere  Aars  æsthetiske  Produktion;  han  gik  altid  util- 
fredsstillet og  tom    fra    disse   Bøger   med  den  søgte  Form, 


17-1 

der  syntes  ham  at  ligne  et  Taffel,  hvor  Alt  er  lagt  an  paa 
Opdækningens  Stil  og  Elegance,  men  hvor  Gjæsten  for- 
gjæves  søger  en  eneste  nærende  Ret  i  de  kostbare  Fade; 
af  andre  stod  der  en  realistisk  Os,  der  generede  hans 
Næse,  Forfatterne  syntes  at  nære  en  monoman  Interesse 
for  Alt,  hvad  der  hører  til  Renovationsvæsenet  og,  ligesom 
Kludesamleren,  at  rage  alt  det  Hæslige  og  Frastødende  i 
Livet  til  sig  i  Posen  for  bagefter  at  udstille  det  under 
Navn  af  Kunst.  Derimod  studerede  han  flittigt  nogle 
socialvidenskabelige  Værker  og  Historie.   - 

Da  han  reiste  ud  paa  Landet,  havde  han  besluttet  at 
tvinge  sig  til  at  lade  alle  Gaader  mellem  Himmel  og  Jord 
ligge  ubesvarede,  men  ved  et  Tilfælde  blev  han  en  Dag 
tvungen  ind  paa  det  religiøse  Spørgsmaal,  idet  Tanten  bad 
ham  repræsentere  sig  ved  Begravelsen  af  en  af  Egnens 
store  Gaardmænd.  Hun  oplyste  tillige,  at  Sognepræsten, 
Pastor  Glud,  netop  var  reist  til  et  tydsk  Bad,  og  at  hans 
Vikar  første  Gang  skulde  tale  ved   denne   Leilighed. 

Hugo  kjørte  altsaa  afsted  i  Kammerherreindens  Galla- 
equipage  og  blev  af  den  bukkende  og  skrabende  Degn 
ført  op  til  Herskabets  Stol  i  den  overfyldte  Kirke.  Kort 
efter  traadte  den  ny  Præst  frem  bag  Baaren,  der  stod  paa 
Gulvet  foran  Alteret,  og  en  nysgjerrig,  hviskende  Mumlen 
gik  igjennem  Menigheden.  —  Man  var  vant  til  den  impo- 
nerende Pastor  Glud  med  hans  omfangsrige  jordiske  Mave 
og  hans  himmelske  Smil,  der  syntes  at  bringe  Bud  om 
Forladelse  for  Alverdens  Synder  og  tiere  til,  hvis  det 
skulde  være  nødvendigt  -  -  og  nu  forbausedes  man  over 
den  Skikkelse,  der  viste  sig. 

Han  var  lille  og  duknakket,  Ansigtet  grimt  med  en 
gul,  smudsig  Teint  og  et  mørkt,  tungt  Udtryk,  medens 
Haaret  hvirvlede  om  Hovedet  paa  ham  i  vild  Uorden. 
Den  hos  Ordets  Forkyndere  ellers  saa  ulastelige  Pibekrave 
var  krøllet,  og  Bændlerne,  hvormed  den  var  bunden,  hang 
ned  ad  Nakken.  Manchetter  havde  han  ikke  paa,  og  naar 
han  løftede  Hænderne,  saae  man  et  Par  magre,  senede 
Haandled  stikke  ud  af  Kjoleærmerne;  han  gjorde  i  det 
Hele  et  noget  griset   Indtryk  paa  Hugo.    Præsten,   der  var 


172 

en  yngre,  men  tidligt  ældet  Mand,  kastede  Blikket  ud  over 
Forsamlingen,  et  forunderligt  Blik,  fuldt  af  en  luende,  fa- 
natisk Ild,  og  saa  begyndte  han  med  en  Stemme,  skarp 
men  dog  klingende,  saa  Ordene  banede  sig  Véi  længere 
end  til  Ørene: 

<<Ved  en  Leilighed  som  denne  pleier  Præsten  at  ind- 
lede med  Ordene:  «Mine  kristelige  Tilhørere*,  men  det  tor 
jeg  ikke,  thi  jeg  tør  ikke  lyve  i  Guds  Hus,  og  Løgn  vilde 
det  være,  hvis  jeg  kaldte  Eder  Kristne.  —  Hvis  jeg 
spørger  Eder,  hvor  komme  I  fra,  og  hvor  gaa  1  hen?  saa 
svare  I :  vi  komme  fra  vore  Pligter,  og  vi  gaa  til  vore  Pligter, 
men  jeg  siger  Eder :  I  komme  fra  Gud,  og  I  gaa  til  Helvede, 
thi  der  er  kun  een  Pligt,  og  det  er,  at  frelse  sin  Sjæl  fra 
Fortabelse.  —  Dér  sidde  I  nu,  kolde  og  ligegyldige,  og 
tænke  ved  Eder  selv:  lad  ham  kun  snakke,  og  naar  I  om 
lidt  forlade  dette  Sted,  ile  I  tilbage  til  Eders  Marker  og  Krea- 
turer, til  Eders  Diske  og  Værktøi,  og  tænke  kun  paa  at 
forøge  Eders  jordiske  Gods.  O,  kunde  jeg  holde  Eder 
fast,  nu  jeg  har  Eder  indenfor  disse  Mure !  Men  jeg  veed 
det  vel,  jeg  er  for  svag,  thi  Vandet,  det  indviede,  som 
ved  Daaben  skulde  helliggjøre  Eder,  have  I  rystet  af  Eder, 
som  var  det  slaaet  paa  Gjæs,  og  det  Løfte,  I  aflagde  for 
Guds  Aasyn  ved  Konfirmationen,  have  I  glemt!  Hvorledes 
skulde  da  mit  Ord  vække  Eders  Sjæl?  —  Hvis  En  af  Eder 
skylder  en  Mand  en  Sum  Penge,  saa  husker  han  det  og  skriver 
det  nøiagtigt  op  i  sin  Bog,  og  betaler  han  dem  ikke  tilbage, 
fordømme  I  ham,  men  hvad  1  skylde  Gud,  det  erindre  I  ikke. 
—  Og  dog,  husk,  at  Øxen  ligger  allerede  ved  Træets  Rod : 
Du,  som  sidder  dernede  i  din  Stol  og  tænker:  «jeg  har 
mit  paa  det  Tørre »,  se  paa  ham,  som  ligger  dér  i  sin 
Kiste  og  kom  i  Hu,  at  om  kort  Tid  kommer  ogsaa  Døden 
til  Dig,  og  saa,  Du  Rige,  er  Du  saa  uendelig  fattig.  — 
Og  hvad  staaer  bagved  og  venter  Eder?  Satan  og  Hel- 
vedes Flammer!  Maatte  derfor  timelige  Ulykker  ramme 
Eder,  at  I  itide  kunde  blive  rvstede  op  af  Eders  Døs  og  se, 
hvad  det  ene  Fornødne  er,  thi  bedre  at  luttres  her  i  Sorg 
og  Bekymring  end  at    fortabes  evindeligt.   —   I   ville  maa- 


»71 

ske  spørge:  er  dette  Naadens  Ord?  og  jeg  vil  svare  Eder: 
Naadens  Ord  have  I  i  Eders  Hjerter,  i  Eders  Samvittighed, 
men  den  sover,  og  Gud  er  en  streng  Kreditor,  han  gav 
Eder  Alt,  sin  Son,  og  han  forlanger  Alt  af  Eder,  men  I 
give  ham  Intet,  thi  I  sove  —  ve  Eder,  naar  I  engang 
blive  vækkede,  og  det  er  for  sent.  -  Som  nu  den  Af- 
døde her,  jeg  kjendte  ham  ikke,  men  jeg  har  hørt,  at  han 
ingenlunde  var  vakt,  da  han  saa  pludseligt  blev  tagen  bort 
herfra.  -  Hvem  tog  ham?  —  Lader  os  Alle  bede  for 
hans  Sjæl,  at  Gud  vil  forbarme  sig  over  ham.  Folder 
Alle  Eders  Hænder,  I,  som  ere  samlede  om  denne  Kiste, 
og  beder  med  mig.» 

Alle  Kvinderne,  der  sade  paa  den  ene  Side  af  Kirke- 
gulvet, og  en  Del  af  Mændene  fulgte  Opfordringen,  medens 
Andre,  de  Ligegyldige  og  Vantro,  undlode  det,  deriblandt 
Hugo,  som  havde  beholdt  sin  høie  Cylinderhat  i  Haanden 
og'  stirrede  paa  denne  forunderlige  Prædikant,  der  i  samme 
Øieblik  kastede  et  Blik  som  et  flammende  Lyn  udover 
Forsamlingen;  det  ramte  ogsaa  Hugo,  idet  Præsten  med 
Myndighed  raabte: 

Eller  er  der  Nogen  her,  som  end  ikke  kan  folde 
sine  Hænder  og  deltage  i  Bønnen,  saa  forlade  han  dette 
Sted;   han  hører  ikke  hjemme  her.» 

Alle  skyndte  sig  at  flette  Fingrene  sammen,  Hugo 
ogsaa,  men  han  rødmede  af  Harme  over  Præstens  brutale 
Brug  af  sin  Magtstilling;  havde  han  ikke  repræsenteret 
Tanten,   var  han  gaaet  sin  Vei. 

Og  dog  —  han  maatte  i  Tanken  sænke  sin  Kaarde 
for  den  glødende,  mægtige  Overbevisning,  som  lyste  ud  af 
den  Talendes  Skikkelse  —  her  var  en  Livsanskuelse,  lidet 
sammensat,  men  rig  i  sin  brændende  Tro;  han  følte  det 
som  en  Smerte  at  sidde  her  saa  kold  i  Hjertet,  det  var 
en  Blasphemi,  at  han,  den  Profane,  var  trængt  ind  i  dette 
ham  fremmede  Følelsesliv,  de  foldede  Hænder  i  hans  Skjod 
laa  næsten  som  en  Bebreidelse  imod  ham  og  lærte  ham, 
hvor  ganske  og  aldeles  han  havde  kastet  alle  —  alle 
Broer  af  mellem  sig  og  sin  Barnetro  —  han  syntes  at 
se  sin   Moders   Blik  hvile  bedrøvet  paa  sig. 


174 

« Lader  os  Alle  bede,»  begyndte  Præsten,  idet  Blodet 
skjød  op  i  hans  Kinder,  og  han  fremsagde  Fadervor;  hans 
Øine  stirrede  op  i  Kirkens  Loft,  som  saae  han  igjennem 
det  og  langt  ind  i  Himlen  ovenover,  det  mørke  og  haarde 
i  hans  Ansigt  opløstes  i  en  skjøn,  overjordisk  Betagethed, 
og  idet  han  kastede  sig  paa  Knæ,  raabte  han:  «0,  følger 
mig,  alle  I  Menneskesjæle,  paa  Veien  op  til  Faderen,  som 
er  i  Himlen »;  med  de  §kjælvende  Hænder  løftede  foldede 
i  Yeiret  hengav  han  sig  i  Bønnen  —  for  den  Afdøde, 
for  de  Tilstedeværende,  for  alle  de  Andre  derude  i  Verden 
og  for  sig  selv  —  i  Ord,  der  fødtes  paa  Læben,  men 
vare  baarne  i  angstfuldt  og  ydmygt  Haab.  Taarerne  strøm- 
mede ned  ad  hans  Kinder,  og  Mange  bleve  revne  med. 
Han  endte  med  et  kort  Amen  og  ilede  hen  til  Alteret, 
hvor  han  kastede  sig  paa  Knæ  med  Hovedet  gjemt  i  sine 
Hænder. 

Medens  Psalmen  blev  sungen  efter  Prædikenen,  hørte 
Hugo  Kvinderne  i  Stolene  tilvenstre  hulke  og  stønne  paa 
en  underlig  lidenskabelig,  hysterisk  Maade,  og  ved  at 
vende  sig  om  og  se  ned  ad  Mændenes  Rækker  traf  han 
mørke  og  grublende  Udtryk  i  mange  af  de  veirbidte, 
rynkede  Ansigter  —  der  var  øiensynligt  rodet  dygtigt  op 
i  disse  tanketræge  Sjæle,  og  der  vilde  vel  blive  baaren 
nogen   Eftertanke  med   herfra  til  de  forskjellige  Hjem. 

Ogsaa  han  faldt  i  Tanker,  medens  han  kjørte  hjem, 
hvilende  paa  Vognens  bløde  Hynder;  tilsyneladende  var 
denne  Præsts  Tilværelse  kummerlig,  et  Martyrium,  tilbragt 
i  exalteret  Selvpine,  men  dybest  seet  var  han  den  Lykke- 
lige, greben,  som  han  var,  og  opfyldt  af  een  eneste,  alt 
Andet  tilsidesættende  Livsidé,  saa  kraftig  og  rig,  at  den 
vilde  lægge  ham  Takhymner  til  Gud  paa  Læben,  hvis  han 
blev  stillet  paa  det  brændende  Baal.  Hugo  huskede,  at 
han  engang  ovre  i  Sydamerika  havde  bivaanet  en  Exeku- 
tion,  ved  hvilken  nogle  unge  Mennesker,  der  havde  forsøgt 
at  afkaste  en  forhadt  Diktators  Aag,  bleve  skudte,  og  paa 
Veien  til  Retterstedet  havde  han  i  deres  Blik  seet  den 
samme  hellige  Ild  flamme,  som  nys  i  Præstens.  Ak  ja, 
han   følte  sig  lille   og  famlende,   Energi  og  Kræfter  var  han 


'75 

i  Besiddelse  af,  det  vidste  han,  men  hvor  finde  Anvendelse 
for  dem,  hvor  var  den  Bedrift,  han  skulde  udføre  —  thi 
det  at  komme  ind  til  Byen  og  skabe  sig  en  Stilling  med 
nogle  Tusind  om  Aaret,  var  næppe  en  Daad,  der  vilde 
fylde  ham  med  nogen  hellig  Ild,  skjøndt  det  i  Folks  Øine 
er  Livets  centrale  Opgave.  - —  Sandt  nok,  Sahra  havde 
peget  og  peget  høit,  men  hendes  Vei  var  bygget  paa  Selvisk- 
hed og  ikke  paa  Menneskekærlighed,  som  hine  Ynglinges 
Tyranhad  eller  Præstens  Nidkjærhed  for  at  frelse  Sjæle; 
skulde  han  gribes  af  en  Gjerning  her  paa  Jorden,  maatte  den 
gjælde  Slægten,  ikke  ham  selv,  det  følte  han.  —  Han 
tænkte  paa  Alfred  Thomsen,  hvis  Hjerne  egentlig  arbeidede 
paa  samme  excentriske  Maade  som  Præstens,  men  hvilken 
Forskjel  i  Livsudbytte,  naar  man  sammenlignede  den  Enes 
fortrøstningsfulde  Haab  med  den  Andens  negerende  For- 
tvivlelse  —  ja,  det  Positive,  det  Positive ! 


Der  var  forløbet  en  tre  Ugerstid  siden  Hugos  An- 
komst til  Næsborg,  og  han  lagde  Mærke  til,  at  der  i 
denne  Periode  var  foregaaet  en  Forandring  med  Sahra, 
hvorover  han  var  ganske  stolt,  da  han  tilskrev  sin  Ind- 
flydelse, at  der  nu  var  udbredt  noget  mere  Civiliseret  og 
Kvindeligt  over  den  Vildkat,  han  først  havde  truffet.  Hun 
havde  til  at  begynde  med  strax  kastet  sig  ind  i  et  kamme- 
ratligt Forhold  til  ham,  og,  snart  ved  Overbærenhed,  snart 
ved  Skarphed,  var  det  efterhaanden  lykkedes  ham  at  vænne 
hende  af  med  den  fornærmelige  Tone,  hun  holdt  af  at 
anslaa,  men  nu  var  der  kommen  en  anden  Farve  over 
deres  Samværen,  som  vakte  hans  Opmærksomhed;  hun 
kunde  tage  hans  Arm  paa  en  Spadseretour  og  i  lang  Tid 
gaa  taus  ved  hans  Side,  eller  hun  kunde  se  paa  ham  med 
Øine,  hvis  Udtryk  var  ham  nyt,  og  undertiden  viste  hun 
ham  fra  sig  med  lunefuld  Haand  for  et  Øieblik  efter  at 
forsone  ham  med  indsmigrende  Venlighed.  Som  sagt,  han 
undrede  sig  i   Stilhed.   — 

Hugo  sad  en  Formiddag  og  passiarede  med  sin  Tante; 


1 76 

hun  fortalte,  at  den  ny  Præst,  Pastor  Daae,  havde  stillet 
et  Besøg  i  Udsigt,  og  det  stod  strax  klart  for  ham,  at 
dette  for  enhver  Pris  maatte  forhindres,  thi  som  hun  sad 
dér  og  dosede  i  Lænestolen  med  sine  smaa  o§  faa,  men 
kjærlige  og  gode  Tanker,  vilde  det  være  et  ligefrem  Mord, 
hvis 'Vikaren  aflagde  hende,  der  allerede  var  et  godt  Stykke 
inde  i  Pastor  Gluds  Himmerige,  en  Visit  med  sine  Svovl- 
pøle og  andre   Ubehageligheder. 

Sahra  traadte  ind  T Stuen  med  Posten  og  rakte  Hugo 
et  Brev,  som  hendes  Øine  fulgte,  idet  han  modtog  det; 
hun   saae  speidende  paa  ham  og  sagde : 

« Efter  hvad  Du  har  sagt,  troede  jeg  ikke  —  mere 
—   Du  havde   Damebekjendtskab.» 

Det   har    jeg    heller    ikke,-    svarede    han    og    gik  op 
paa  sine  Værelser. 

Han  saae  strax,  at  den  lille  fine  Konvolut  bar  Ca- 
millas  Haandskrift,   og  læste,   efter  at  have   brudt  den: 


«Min  evigt,  evigt  Elskede! 
Jeg  seer  Dig  aabne  dette  Brev  og  finde  din  ulykke- 
lige Camillas  Navn  under  Linierne,  jeg  seer  Dig  rynke 
din  smukke  Pande,  idet  dit  Had  til  mig,  som  Du  saa 
grusomt  slyngede  imod  mig,  vaagner  paany,  men,  Du 
elskede  Ven,  paa  mine  Knæ  beder  jeg  Dig  —  jeg  knæ- 
lede dengang  for  Dig,  og  Du  stødte  mig  bort,  men  nu 
er  der  gaaet  saa  mange,  mange  Dage,  Aar  for  mig  — 
jeg  beder  Dig,  søg,  om  der  ikke  skulde  være  en  lille 
Vraa  i  din  Sjæl,  hvor  Du  kunde  give  en  venlig  Tanke 
for  din  stakkels  Tiggerske  Husly.  Hun  vil  nøies  med 
den  ringeste  Almisse,  blot  et  Ord  fra  Dig  vil  gjøre 
hende  lyksalig  i  hendes  Elendighed.  Ak,  husk,  hvor 
Ungdomstiden  er  kort;  for  hvert  Minut,  der  gaaer,  og 
jeg  ikke  hviler  i  dine  Arme,  med  mine  Læber  mod 
dine,  synes  jeg,  at  jeg  sætter  til  af  en  Skat,  den  eneste 
jeg  eier,  bestemt  for  Dig  og  mig,  o,  min  tilbedte  Hugo, 
lad  den  ikke  fortære  sig  selv;  jeg  døer,  medens  den 
svinder.  Du,  den  Ridderligste  af  alle  Mænd,  maa  kunne 
tilgive  sin  Dame,   at  hun   er  lænket  til  en  Klippe;  husk, 


177 

mine  Arme  ere  fri,  og  de  ere  udstrakte  imod  Dig  i 
navnløs,  vanvittig  Længsel,  vær  ædelmodig,  kom  tilbage 
og  lad  ikke  din  Elskerinde  forsmægte.  Du  har  Uret, 
Hugo,  jeg  sværger  Dig  det  til,  jeg  har  tænkt  derover 
Nætter  og   Dage,   Du   har  Uret  mod   din 

stakkels  Camilla. 

P.  S.  Det  er  Fortvivlelsen,  der  har  givet  mig 
Mod  til  at  skrive;  endnu  engang:  vær  barmhjertig  — 
jeg  venter   Posten   i   dødelig  Angst. » 

Han  saae  tankefuldt  hen  for  sig,  medens  han  langsomt 
rev  Brevet  i  Stykker  og  kastede  Stumperne  i  Papirskurven. 
Saa  rystede  han  paa  Hovedet:  «Nei,  jeg  rynker  ikke 
Panden,  og  jeg  kommer  ikke  tilbage,  og  jeg  nærer  intet 
Had  imod  Dig  —  Du  havde  jo  ogsaa  dit  Maal  —  og  po- 
sitivt var  det  —  Du  vilde  være  Nr.  Et  i  « Selskabet »  — 
nei,  jeg  hader  Dig  ikke.»  Han  sad  længe  saaledes,  og  et 
bittert  Smil  havde  leiret  sig  om  hans   Mund.   — 

Det  øsregnede,  da  han  endeligt  tilfods  begav  sig  af- 
sted over  til  Aaby  Præstegaard,  men  han  lod  Draaberne 
falde  paa  sit  blottede  Hoved  og  følte  det  som  en  Veder- 
kvægelse; Brevet  havde  dog  rørt  op  i  Meget,  der  skulde 
have  været  gjemt  og  glemt.  —  Paa  Forespørgsel  om  Pa- 
stor Daae,  blev  han,  med  mange  Undskyldninger  for  dennes 
besynderlige  Bopæl,  viist  op  til  et  Skraaværelse  under 
Taget,  hvor  der  kun  fandtes  et  Fyrretræs  Bord  og  nogle 
Stole,  en  lille  Reol  med  faa  Bøger  og  en  tarvelig  Seng, 
men  ellers  Intet  —  ikke  et  Gardin,  ikke  et  Billede  paa 
Væggen  eller  en  Blomst  i  Vinduet,  og  ved  Bordet,  foran 
en  opslaaet  Bibel,  sad  Præsten,  ligesaa  fattig  i  sit  Udstyr 
som  Værelset.  Han  reiste  sig,  og  medens  Hugo  fremførte 
sit  Ærinde  om  Tanten,  stod  han  og  betragtede  ham  baade 
kjærligt  og  bedrøvet  med  det  forunderligt  tindrende  Blik, 
der  berørte  Hugo  ubehageligt,  fordi  det  ligesom  paa- 
duttede ham  Feil  eller  Mangler,  han  ikke  kunde  anerkjende 
som  saadanne.  Desuden  var  Præstens  malpropre  Tilstand 
og  Omgivelser  ham  imod;  i  Theorien  bøiede  han  sig  dybt 
for  Asketen,  hvis  Klædebon  er  af  Kamelhaar,   og  hvis  Føde 

Hugo  Stelling.  I  2 


er  Græshopper  og  vild  Honning,  men  i  Praxis  er  og 
bliver  en  snavset  og  krollet  Flip  et  stodende  Syn.  Pastor 
Daae  lovede  at  respektere  Tantens  Sygdom  og  sagde 
derpaa :  .  4 

Jeg  kjender  Dem  igjen.  De  var  en  af  de  Lunkne, 
som  ikke  vilde  deltage  i  Bonnen  forleden  Dag.  Hvorfor 
vilde  De  ikke  det: 

Jeg  harer  slet  ikke  til   de   Lunkne,      svarede   Hugo; 
jeg  troer  i  det  Hele  ikke  paa  Gud. 

Den  lille,  duknakkede  Præst  saae  et  Øieblik  næsten 
forstenet  paa  ham,  saa  torrede  han  ivrigt  en  af  Stolene  af 
med  sit  Frakkeskjød  og  bad  Hugo  om  at  tage  Plads  i  en 
saa  indtrængende  Tone,  at  denne,  skjondt  modstræbende, 
fulgte  Opfordringen.  Han  selv  stillede  sig  foran  den 
Siddende  og  sagde: 

«De  maa  fortælle  mig  —  forfærdeligt  —  slet  ingen 
Tro ! » 

'<Jeg  veed,  at  Præster  ere  vanskelige  at  diskutere 
med,  fordi  de  ere  vante  til  at  tale,  og  tale  længe,  uden 
at  blive  modsagte.  Men  hvis  De  vil  lade  være  med  at 
deklamere  — » 

Vær  De  rolig,  afbrod  den  Anden  med  sorgmodigt 
Tonefald,     seer  jeg  ud  som  en   Deklamator: 

« Nuvel,  jeg  har  som  alle  Andre  havt  min  Barnetro, 
og  jeg  har,  uden  at  arbeide  hen  dertil,  ja  modvilligt,  mistet 
den.  Det  gik  mig  som  i  Eventyret,  hvor  Bjerget  kun 
aabner  sig  for  Formlen:  Sesam,  luk  Dig  op»,  Trylle- 
ordet var  blevet  borte  imellem  Hænderne  paa  mig,  og  for- 
gjæves  sogte  jeg,  kvalfuldt  nok,  efter  den  indgang  til 
Himlen,  ad  hvilken  min  Drengephantasi  saa  ofte  havde 
søgt  og  fundet  Vor  Herre.  Saa  gav  jeg  mig  til  at  gruble 
over  den  store  Gaade  og  læste,  hvad  Tænkerne  vare  frem- 
komne med  til  dens  Losning,  og  længere  og  længere  gled 
jeg  bort,  indtil  jeg  tilsidst  sagde  til  mig  selv:  Spar  din 
Umage,  Du  er  et  fait  accompli  o:  en  Organisme,  udrustet 
fra  Naturens  Haand  med  visse  særlige  Egenskaber,  avlet 
og  opvoxet  i  Samfundsomgivelser  med  visse  særlige  For- 
udsætninger og  Idéer;   af  disse  Idéer  har  jeg  suget  Næring, 


179 

som  Barnet  ved  Moders  Bryst,  uden  at  vide  det  eller 
mærke  det,  og  Mælken  har  paa  mig  havt  den  Indflydelse, 
at  min  Gudsforestilling  er  gaaet  tabt,  medens  den  hos  Dem 
f.  Ex.  er  udviklet  i  sin  Potens;  da  vi  have  levet  i  samme 
aandelige  Atmosphære,  maa  Forklaringen  søges  i  vore  for- 
skjellige  oprindelige  Anlæg. » 

«Har  De  aldrig  følt  Angst  ?» 

«Ikke  saalænge  jeg  troede  paa  den  algode  Fader,  men 
saa  kom  der  en  lang  Periode,  hvor  jeg  havde  fatalistiske 
Anfægtelser,  og  dér  kunde  jeg  være  angst,  saa  Haarene 
reiste  sig  paa  mit  Hoved,  ikke  saameget  paa  Grund  af 
min  egen  Elendighed,  som  ved  at  læse  Historien  og  gjen- 
nemreise  Jorden  og  lytte  til  det  Jammerskrig,  der  lyder 
og  altid  har  lydt  under  Hjulene  paa  Tidens  tungt  frem- 
rullende  Vogn,  og  jeg  maa  tilføie,  at  det  Smertenshyl,  der 
skjar  mig  mest  i  Hjertet,  stammede  fra  Lidelser,  der  bleve 
tilføiede  i  Jesu  Navn.» 

«Nævn  ham  ikke!»  raabte  Præsten  med  et  Lyn  i 
Øiet. 

«Ja  ja  —  besvar  mig  blot  et  Spørgsmaal :  hvor  har 
man  gjort  af  Judas  Ischariotes  —  det  har  jeg  tidt  tænkt 
paa  ? » 

«Han,  den  største  af  alle  Syndere,  er  dér,  hvor  der 
er  Graad  og  Tænders  Gnidsel. » 

«Men  hvorfor?  Hvis  Kristi  forsmædelige  Død  var 
en  Nødvendighed  for  Menneskeslægtens  Frelse,  maatte  der 
jo  absolut  være  Nogle,  hvis  uundgaaelige  Lod  det  var  at 
slaa  ham  ihjel.  Jesus  skulde  forraades,  forat  Lidelseshistorien 
kunde  blive  til  Virkelighed,  og  denne  Rolle  blev  tildelt 
Judas,  men  hvorfor  straffe  den  Ulykkelige?  Han  var  jo 
tvungen,  havde  han  sagt  Nei,  var  hele  Frelserværket  slet  ikke 
blevet  til  Noget.  Derfor  raabte  Kristus  ogsaa  paa  Korset: 
Fader,   forlad  dem,   thi   de  vide  ikke,   hvad  de  gjøre.» 

Præsten  rystede  paa  Hovedet  og  saae  bedrøvet  paa 
Hugo. 

« Eller, »  fortsatte  denne,  « jeg  læser  i  Historien,  at 
under  den  Kjætterforfølgelse,  Maria  af  England  lod  an- 
stille,    blev     en     frugtsommelig     Kone     bragt     paa     Baalet. 


i8o 

Hendes  Smerter  bevirkede,  at  hendes  Liv  brast,  og  Barnet 
faldt  fra  hende.  En  medlidende  Soldat  af  Vagten  rev  det 
hurtigt  ud  af  Ilden,  men  Øvrighedspersonen  befalede  atter 
at  kaste  det  i  Flammerne,  for  at  hele  Kjætteryngé*len  kunde 
blive  udryddet  —  selvfølgeligt  i  Jesu  Navn  og  med 
Præsternes  Bifald,  og  dette  skete  for  kun  lidt  over  300  Aar 
siden!  Hvor  monstro  han  er  kommen  hen,  da  han  døde?» 
«Jeg  forstaaer  nu  —  De  har  spurgt  Dem  tom.» 
« Efter  min  Mening  er  Mennesket  af  Naturel  og  Ka- 
rakter født  Slagsbroder,  aandeligt  og  legemligt;  det  gjælder 
den  Enkelte,  og  det  gjælder  Slægten,  og,  for  at  have 
Noget  at  kjæmpe  om,  kommer  den  til  Verden  fuld  af 
Vindesyge  og  Hævntørst,  og  opfindsomme  Hoveder  have 
kastet  Ordene:  Nationalitet,  Frihed,  Religion  ud  mellem 
Masserne,  og  i  disse  Begrebers  Navn  myrde  de  saa  hin- 
anden som  vilde  Dyr,  men  forøvrigt  fastholder  jeg,  at  i 
Jesu  Navn  er  der  udøvet  de  største  Grusomheder  og  ud- 
gydt det  meste  Blod.» 

Videre,""    sagde  Præsten  med   mørkt  Ansigt,    «De  blev 

7  O  O     ' 

altsaa  ikke  i  Skjæbneforestillingen?» 

Nei,  jeg  savnede  et  begrundende  Fundament  og 
søgte  forgjæves  efter  Love  i  Slægtens  Liv  —  det  skulde  da 
være  den,  at  det  kategoriske  Imperativ  staaer  paa  Hovedet, 
saaledes,  at  det  Onde  belønnes,  og  det  Gode  straffes.  Der 
var  derfor  intet  Andet  tilbage  for  mig  end  at  kaste  mig  i 
Armene  paa  « Tilfældet »,  og  dér  er  det  Ivkkedes  mig  at 
opnaa  en  nogenlunde  levedygtig  Tilfredshed.  Jordkloden 
er  engang  for  adskillige  Aar  siden  bleven  slynget  hen  i 
Rummet  med  alle  sine  Udviklingsmuligheder  —  Haanden 
er  den  store  Gaade  —  akkurat  som  et  forældreløst  Barn 
bliver  sendt  ud  i  den  vide  Verden,  og  nu  gaaer  det,  som 
bedst  det  kan,  vi  elske  hinanden  og  hade  hinanden,  vi 
slide  os  op  i  legemlige  og  sjælelige  Kvaler,  eller  vi  ligge 
paa  vor  Sopha  og  ryge  vor  Cigar,  men  Alle  vente  vi  med 
større  eller  mindre  Længsel  den  store  Frelser  og  Forløser: 
Døden,  som  midt  i  alle  Tilfældighederne  er  den  eneste  Vished. 

< Ulykkelige!      Er    det    i   Døden,    De   skal  søge   Deres 
Frelse  og  Forløsning:    Husk  dog,  hvad  Jesus  sagde  til  Nico- 


i8i 

demus,  der  kom  for  at  hente  Lys  i  sin  Sjæls  Mørke:  «Saa 
haver  Gud  elsket  Verden,  at  han  haver  givet  sin  Son,  den 
Enbaarne,  at  hver  den,  som  troer  paa  ham,  ikke  skal  for- 
tabes, men  have  et  evigt  Liv.» 

«Jeg  kjender  og  nærer  den  dybeste  Beundring  for 
den  kristelige  Idé  —  men  den  har  ikke  grebet  mig.  Jeg 
siger  ikke:  der  er  ingen  Gud,  men  kun:  For  mig  er  der 
ingen  Gud.» 

« Der  staaer  skrevet:  Søger,  saa  skulle  I  finde,  banker, 
saa  skal  Eder  oplades.  Hvorfor  prøver  De  ikke  —  hvorfor 
beder  De  ikke?» 

«Til  hvem  og  med  hvad?  Jeg  har  jo  kun  min  Hjerne 
at  arbeide  med,  og  hvorledes  skulde  den  formulere  en 
alvorligt  ment  Henvendelse  til  et  Væsen,  hvis  Existents 
den  benægter.  Jeg  forlanger  en  Aabenbaring;  den  var 
nødvendig,  for  at  Adam  kunde  fange  Gudstanken,  men  den 
er  ligesaa  nødvendig  for  mig.» 

« Forlanger!  Ak,  Menneske,  De  har  forhærdet  Deres 
Hjerte.  Gud  venter  jo  kun  i  Bekymring,  at  De  skal  be- 
rede ham  Veien  i  Deres  Sjæl,  saa  kommer  han  til  Dem  i 
al  sin  Herlighed. » 

« Jamen,  jeg  har  jo  sagt  Dem,  at  saalænge  jeg  har 
kunnet  tænke,  har  jeg  søgt  uden  at  finde,  og  er  der  en 
algod  Fader  til,  saa  veed  han,  at  jeg  var  beredt  til  at 
bøie  Knæ,  naar  han  viste  sig  for  min  Sjæls  Øie.  Viser 
han,  der  er  almægtig,  sig  ikke,  er  det  enten,  fordi  han 
ikke  er  til,  eller  fordi  han  ikke  bryder  sig  om,  at  jeg  skal 
dø  i  Troen. » 

«Ak,  De  er  et  vildfarende  Faar,  og  den  gode  Hyrde 
vil  ikke  have  let  ved  at  finde  Dem.» 

«Da  forsikkrer  jeg  Dem,  at  jeg  har  bræget  ret  an- 
tageligt i  mangen  mørk  Time  i   mit  Liv.» 

« Satan  har  forblindet  Dem,  saa  De  ikke  seer,  at  den 
Bane,   De  følger,  fører  lige  ind  i  den  evige  Ild. » 

«Maaske,  men  bevarer  jeg  mine  Aandsevner  usvæk- 
kede, vil  jeg  gaa  derind  under  Protest,  og  Retfærdigheds- 
idéen,    som    bliver    saa    bitterlig   krænket  her  i   Verden   og 


182 


efter  Deres  Mening  vil  blive  det  saa  langt  mere  hinsides, 
er  da  den  største   Løgn,   Menneskeaanden  kjender.» 

«Nu  har  jeg  hørt  Dem,»  udbrød  Præsten,  «nu  skal 
De  høre  mig.' —  Jeg  citerede  før,  at  Gud  siger:  Kommer 
til  min  Dør,  og  jeg  skal  lukke  Eder  ind,  men  i  sin  grændse- 
løse  Kjærlighed  til  Dig,  gaaer  han  videre,  han  seer  Djævlen 
faae  Magten^  over  sit  svndefulde  Barn,  og  hans  Hjerte 
bløder,  saa  kommer  han  selv  og  banker  paa  hos  Dig,  Dag 
efter  Dag,  Time  efter  Time,  men  Satan  hvisker  Dig  i 
Øret:  Luk  ham  ikke  ind,  og  den  Tænkeevne,  Herren  i 
sin  uendelige  Miskundhed  har  skjænket  Dig,  bruger  Du 
imod  ham;  med  djævelsk  Opfindsomhed  dynger  din  Aand 
Forhindring  paa  Forhindring  for  at  spærre  ham  ude.  — 
Hvad  er  de  mørke  Timer,  De  taler  om,  hvad  er  Deres 
Tvivl,  Deres  Ransagen,  Deres  hvileløse  Kredsen  om  disse 
Spørgsmaal  andet  end  Guds  Kalden  paa  Dem,  og  saa 
siger  De,  at  De  ikke  har  hørt  hans  Røst,  og  pukker  paa, 
at  De  har  gjort  Deres.  O,  selvgode  Menneske,  hør  mig, 
hor  mig!» 

Og  nu  forkvndte  Præsten  Ordet  ud  fra  en  streng 
orthodox,  ubarmhjertig  Opfattelse:  her  var  ingen  Slaaen 
af  paa  Fordringerne  eller  Gaaen  paa  Akkord  af  Hensyn 
til  Tidens  Udvikling  og  videnskabelige  Resultater;  han 
stillede  Kravet  til  den  troende  Kristen  rent  og  klart,  dette 
er  Veien,  den  snevre,  tornefulde,  som  fører  til  de  him- 
melske Boliger,  alle  de  andre,  de  brede  og  bekvemme, 
har  Satan  anlagt,  og  de  munde  alle  ud  i  hans  Rige.  Der 
var  for  Hugo  intetsomhelst  Nyt  i,  hvad  han  hørte,  lutter 
kjendte,  ofte  overveiede  Tanker  og  Raisonnementer,  men 
dog  blev  han  med  uimodstaaelig  Magt  reven  hen  af  den 
glødende  Voldsomhed  i  Præstens  Foredrag,  af  den  grufulde 
Skildring  af  Timer,  hvor  Forargelsen  og  Anfægtelserne 
havde  været  over  ham,  fulgte  af  Angst  og  Tvivl  og  For- 
sagthed i  Haabet.  Der  var  en  Kjærlighed  i  hans  kaldende 
Øine,  der  var  et  Inspirationens  Skjær  udbredt  over  hans 
Skikkelse  og  en  sværmerisk  Lyksalighed  malet  i  hans  An- 
sigt, da  han  talte  om  Samfundet  med  Gud  gjennem  Bønnen, 


der  gjorde,  at  denne  Time  kom  til  at  staa  med  uudslettelig 
Skrift  i   Hugos   Erindring  —  og  dog  — 

Han  følte  sig  lettet  som  for  en  Byrde,  da  han  atter 
stod  paa  Landeveien  i  den  fri  Natur  og  saae  ud  over 
Markerne  mod  den  fjerne  Horizont;  Regnen  var  hort  op, 
og  han  indaandede  den  friske,  kjølige  Luft  i  dybe  Drag, 
som  om  han  vilde  skylle  sine  Lunger.  Trods  Alt,  hvad 
han  havde  hørt  om  det  evige  Lys  og  Paradisets  Straale- 
glands,  var  der  i  Præstens  Livsanskuelse  noget  saa  kul- 
sort for  Hugo,  at  han  hilste  Solen  med  en  Jubel,  som 
kom  han  fra  en  Grav,  og  Regndraaberne,  der  spillede  for 
hans  Øine  i  glimrende  Farver  og  gjorde  hvert  Græsstraa 
langs  Grøftekanten  til  det  deiligste  Juvélsmykke,  fortalte 
ham,  at  ogsaa  Jorden  kunde  være  et  Paradis,  naar  man 
blot  saae  gjennem  de  rigtige  Briller. 


Hugo  saae  ikke  noget  til  Sahra  den  Dag,  men  næste 
Morgen  foreslog  hun  ham  et  Jagtparti.  De  kom  først 
hjem  derfra  langt  ud  paa  Eftermiddagen,  og  under  Paaskud 
af  Træthed  sagde  de  Begge  tidligt  Godnat  til  Kammer- 
herreinden for  at  trække  sig  tilbage  til  deres  Værelser. 
Hver  af  dem  havde  Noget  at  tænke  paa. 

Samme  Aften  blev  der  skrevet  i 

Sahras   Dagbog. 

Jeg  er  bleven  Mosaikmester  —  Frugterne  af  min 
Kunst  findes  optegnede  paa  forrige  Side  i  denne  Bog;  min 
Haand  har  maaske  rystet  lidt,  men  den  kan  læses.  Jeg 
saae  ham  modtage  et  Brev  igaar,  jeg  saae,  det  var  en 
Damehaand,  jeg  maatte  vide  —  maatte  —  hvad  der  stod 
i  det,  jeg  sneg  mig  op  paa  hans  Værelse,  da  han  var 
gaaet  ud,  og  samlede  med  den  onde  Samvittigheds  for- 
bryderiske Hast  Stumperne  op  af  Papirskurven,  ængstelig 
omhyggelig  for,  at  end  ikke  een  eneste  Lap  skulde  gaae 
tabt!     Aa,  Sahra,   Sahra!   — 

Jeg  lod  sige,  at  jeg  var  upasselig,  for  uforstyrret  at 
hellige  mig  til  min  Opgave.     Den  var  vanskelig  —  Guderne 


1 84 

være  lovet!  —  han  havde  flænget  Brevet  i  lutter  smaa, 
vrede  Stykker,  men  jeg  var  taalmodig  og  lagde  Sten  ved 
Sten,  og  tilsidst  var  Billedet  færdigt:  et  Kjærlighedsdigt 
fra  En,  der  hedder  « Camilla »,  som  handler  orrt  vanvittig 
Længsel,  Had  og  Elskov,  Læber  mod  Læber  og  den  korte 
Ungdomstid,  saa  jeg  baade  blev  hed  og  kold  ved  at  læse 
det.  Jeg  indregistrerede  det  i  Dagbogen  ■ —  dér  staaer 
det  ovre  —  "og  vilde  levere  en  Kommentar  til  det,  men 
jeg  kunde  ikke,  jeg  var  syg  og  ækel  ved  mig  selv;  jeg 
sad  hele  den  lange  Eftermiddag  og  en  stor  Del  af  den 
lange  Nat  og  søgte  at  faae  Magt  over  mine  Tanker,  at 
gjøre  mig  det  klart,  at  jeg  foragtede  ham  —  jeg  seer,  at 
jeg  stadigt  skriver  han,  som  om  der  kun  var  den  Ene  i 
hele  Verden;  tilsidst  skriver  jeg  det  vel  med  stort  Bog- 
stav, ligesom  naar  man  taler  om  Vor  Herre  —  ja,  for- 
agtede denne  ubetydelige  Sværmer  og  —  —  saa  sendte 
jeg  Tjeneren  til  ham  imorges  med  Spørgsmaal,  om  han 
vilde  gaa  paa  Bekkasinjagt  med  mig  idag.  Det  er  den, 
jeg  kommer  fra.      Aah,   Sahra,   Sahra ! 

Hvad  er  det,  der  staaer  i  det  gamle  Testamente?  Da 
Adam  og  Eva  havde  spist  af  den  forbudne  Frugt,  følte  de 
sig  nøgne  —  ikke  sandt?  Da  han  tidligt  imorges  traadte 
ind  i  Gymnastiksalen  for  at  deltage  i  min  Fægtetime,  mær- 
kede jeg  pludseligt  Blodet  brænde  i  mine  Kinder,  og  jeg 
bad  ham  gaa  —  jeg  skammede  mig  over  min  Blusedragt, 
over  at  han  kunde  se  mine  Ben   —   aa,   Sahra,   Sahra! 

Jeg  læser  atter  for  hundrede  Gang  Brevet  fra  « Ca- 
milla»  igjennem.  Jeg  skrev,  at  det  var  et  Kjærlighedsdigt, 
nei,  mit  Mosaikmaleri  forestiller  en  usigeligt  nedværdiget 
Kvinde,  der  tiggende  knæler  for  —  for  hvad?  —  for  sine 
Sandsers  Gjøglebilleder,  for  sine  dyriske  Instinkters  Almagt 

—  ja,  ja,  saaledes  er  det  —  og  dog  er  der  noget  Smukt 
i  det  Brev  —  jeg  kan  forestille  mig,  at  jeg  frivilligt  kunde 
lade  mig  pidske  ihjel  foran  et  Gudebillede,   som  jeg  tilbad. 

—  Begynder  ogsaa  jeg  at  blive  vanvittig?  Er  jeg  under 
Hypnose?  —  Jeg  vil  tvinge  mig  til  at  nedskrive,  hvad 
der  foregik  idag. 

Mit  Speil    fortalte    mig,    at   jeg   var  smuk  i   mit  Jagt- 


■85 

kostume,  men  det  talte  et  andet  Sprog,  end  det  pleier,  det 
var  Glæden  over  at  skulle  behage  en  Anden,  ikke  mig  selv, 
jeg  læste  inde  i  mine  Øine,  og  da  jeg  i  hans  saae,  at 
hans  Tanker  bøiede  sig  i  Beundring  for  min  Skikkelse, 
som  jeg  stod  dér,  støttet  til  min  Bosse,  følte  jeg  en  Triumph, 
som  —  ak,  ak!  —  Han  har  deilige  Øine,  der  er  noget 
kongeligt  i  dem,  som  gjor,  at  naar  de  dadle,  føler  jeg  det 
som  en  Smerte,  og  naar  de  se  mildt,  som  en  Fryd.   — 

Vi  sade  paa  Bagsædet  i  Jagtvognen,  og  foran  mig 
havde  jeg  Diana  og  Knud  Kudsk  til  Vitterlighedsvidner 
om  min  Daarskab.  Jeg  kunde  se  paa  hans  Blik,  at  han' 
var  forundret,  og  han  saae  speidende  paa  mig,  som  om 
han  ikke  kunde  kjende  mig  igjen,  og  det  forstaaer  jeg 
godt,  thi  det  var  en  Anden,  som  sad  ved  hans  Side,  En, 
der  søgte  at  vinde  ham,  En,  der  passede  paa  hvert  Ord, 
hun  sagde,  for  ikke  at  støde  ham,  En,  som  ledte  i  hans 
Øine  efter  Noget  af  det,  der  har  dikteret  « Camilla*  dette 
Brev  —  En,  som  nu  sidder  og  bider  i  sit  Penneskaft  af 
Harme  over  sin  Svaghed.  —  Er  jeg  da  forhexet:  Jeg 
havde  nok  mærket,  at  jeg  holdt  mere  af  ham  i  den  senere 
Tid,  end  strax,  hans  Tankegang  er  saa  nobel,  han  er  saa 
sanddru  og  saa  uinteresseret  i  materiel  Henseende,  og  saa 
er  han  smuk  som  en  Ulykke,  men  det  var  rene  ven- 
skabelige Følelser,  syntes  jeg  —  og  nu  —  har  dette  Brev 
da  indeholdt  en  Elskovsdrik,  eller  hvorledes  er  det  fat?  — 
Men  videre!  Vi  vare  snart  inde  i  Mosen,  Diana  afsøgte 
Terrainet,  og  han  gjorde  det  ene  heldige  Skud  efter  det 
andet,  medens  jeg  under  hans  Munterhed  stadigt  kom  for 
sent  eller  helt  udeblev,  saa  ganske  optaget  var  jeg  af  at 
følge  hans  Bevægelser  og  studere  det  Mandige  og  Fri  i 
hans  Holdning  og  Stillinger,  som  om  jeg  skulde  modellere 
ham.  Jeg  harmedes  i  mit  Sind  ved  at  gribe  mig  selv  i 
at  gaa  i  Forelskelsestanker  og  forspilde  de  smukke  Skud; 
jeg  følte  Had  til  dette  Menneske,  der  har  sat  sig  i  Be- 
siddelse af  min  Hjerne  og  forvirrer  mine  Begreber;  jeg 
betoges  af  en  Lyst  til  at  skræmme  ham,  til  at  skyde  Hat- 
ten bort  fra  hans  Hoved,  for  at  se  ham  vende  sig,  bleg 
af  Skræk  —  jeg  troer,    jeg   vilde    vaagne  af  denne  stygge 


1 86 

Drøm,  hvis  jeg  saae  ham  bange  —  men  jeg  skjød  ikke 
hans  Hat  af,  jeg  gik  og  fordybede  mig  i  Betragtninger  af 
hans  Nakke,  den  er  smuk,  solbrændt,  kraftig  og  dog  slank 
som  en  Soilé  —  —  aa,  Du  er  gal,  Sahrar  Om  lidt 
begynder  Du  at  skrive  Vers     til  hans  Nakke»! 

'Hvad  vil  det  sige,  at  en  Kvinde  er  «yndig»?  Det 
vil  sige,  at^  hendes  Væsen  skal  mangle  ethvert  Spor  af 
Karakter  og  Originalitet  —  jeg  forsøgte  mig  virkelig  som 
Kokette,  da  vi  laa  i  Græsset  og  spiste  Frokost,  jeg  syntes, 
det  var  Livet  om  at  gjore  at  faae  hans  Øine  til  at  hvile 
paa  mig  med  andet  end  Nysgjerrighed  —  men  det  lyk- 
kedes ikke  ;  han  var  galant  og  muntert  snaksom,  men  kold 
og  ligegyldig  i  sit  Blik,  og  dog  maa  Forholdet  imellem 
dem  have  været  som  Ild,  siden  Indholdet  af  hendes  Brev, 
saa  længe  efter,  faaer  Blodet  til  at  fare  mig  til  Hovedet, 
naar  jeg  blot  tænker  paa  det.  Til  min  Fortvivlelse  mær- 
kede jeg,  at  min  Optræden  var  uheldig;  jeg  snakkede  løs, 
men  var  forceret,  jeg  kunde  ikke  fastholde  en  Tankegang, 
lo  hoit,  saa  det  klang  løierligt  i  mine  egne  Øren  eller  faldt 
hen  i  en  tom  Stirren.  —  Jeg  modtog  ikke  hans  tilbudte  Ci- 
garet —  han  har  sagt,  at  det  misklæder  os  at  ryge  — 
og  da  vi  sade  i  Græsset,  saae  jeg  for  første  Gang  med 
Sorg,  at  jeg  har  store   Fødder  —   ja,  jeg  er  gal ! 

Jagten  gik  nu  videre,  og  uden  at  vi  mærkede  det, 
var  et  Tordenveir  trukket  op  omkring  os.  Paa  een  Gang 
blev  Naturen  taus  som  i  spændt  Forventning,  ogsaa  i  mig 
var  Alt  stille  —  jeg  spurgte  ham  forleden,  i  hvilket  Hjerne- 
rum han  gjemte  sine  Stemninger,  nu  har  jeg  selv  lært 
disse  fremmede  Fugle  at  kjende!  Lidt  efter  begyndte  et 
sandt  Skybrud,  og  vi  vare  glade  ved  at  kunne  finde  Ly  i 
en  gammel  Røgtervogn,  hvor  vi  akkurat  kunde  faae  Plads, 
siddende  ved  Siden  af  hinanden,  medens  Diana  tudende 
krøb  ind  mellem  Hjulene;  Uveiret  var  snart  over  vore 
Hoveder,  og  Lyn  og  Tordenskrald  fulgte  hurtigere  og  hur- 
tigere paa  hinanden,  medens  Regnen  pidskede  ned  med 
bedøvende  Raseri.  Var  det  nu  min  eiendommelige  Sinds- 
forfatnings Skyld?  Jeg  veed  det  ikke,  men  medens  jeg 
her  sad  og  gjennem   den    aabne   Dør    saae    op    mod    denne 


.87 

mørke,  ildevarslende  Himmel,  der  lignede  et  Loft,  som 
truede  med  at  falde  ned  over  vore  Hoveder,  medens  Lyn 
krydsede  Lyn  i  mægtige  Ildtunger,  der  stode  som  Tegn 
og  underlige  Gjerninger  paa  den  sorte  Baggrund,  medens 
Tordenen  buldrede,  som  om  Kjæmpehænder  trillede  bort 
med  Himmellegemerne  deroppe  bag  Skyerne,  og  vi  aldrig 
skulde  se  hverken  Sol  eller  Maane  eller  Stjerner  mere, 
medens  Naturen  syntes  at  vride  og  krympe  sig  i  Skræk 
og  Rædsel  under  de  mægtige  Vindstød,  følte  jeg,  at  jeg 
blegnede  og  kom  til  at  ryste.  Jeg  forsøgte  at  smile  og 
hviskede  til  ham:  «Hvis  jeg  var  Hedning,  vilde  jeg  vælge' 
Tordenbringeren  til  min  Yndlingsgud  —  der  er  noget  Al- 
mægtigt ved  dette,  som  kan  tvinge  En  i  Knæ,»  men  i  det 
Samme  lød  et  Skrald,  saa  voldsomt,  som  om  Jordskorpen 
revnede,  og  jeg  følte  mig  næsten  blindet  af  Lynet,  som 
maa  være  slaaet  ned  i  vor  umiddelbare  Nærhed,  thi  Luften 
var  opfyldt  af  Ozonlugt.  «Hugo,  hold  mig,  jeg  er  bange, » 
fik  jeg  sagt  og  besvimede  —  noget,  der  ikke  er  arriveret 
mig  før,  og  som  jeg  kun  troede  skete  paa  Theatret  — 
Sahra!  hvor  er  din  Sjælsstyrke  og  dine  uovervindelige 
Nerver  blevne  af?  —  Da  jeg  kom  til  mig  selv,  følte  jeg 
Hugos  Arm  om  mit  Liv,  og  mit  Hoved  hvilede  mod  hans 
Skulder.  Jeg  befandt  mig  usigeligt  vel,  omtrent  som  naar 
man  efter  en  isnende  Vintertour  sidder  døsende  ved  den 
varme  Kamin  og  stirrer  ind  i  Ilden.  Jeg  blev  siddende 
længe  med  lukkede  Øine;  jeg  syntes,  her  var  saa  lunt  og 
godt  at  være,  medens  Tordenen  fjernede  sig  mere  og  mere, 
og  Regnen  vedblev  at  spille  sin  ensformige  Melodi  paa 
Vogntaget.  Jeg  mærkede  af  og  til,  at  han  dreiede  Ho- 
vedet og  saae  ned  paa  mig,  men  jeg  turde  ikke  se  op  for 
ikke  at  tilintetgjøre  dette  Øiebliks  —  hvad  skal  jeg  kalde 
det?  —  Sødme!  Det  er  et  uværdigt  Ord,  men  det  gjengiver, 
hvad  det  skal.  «Det  er  deiligt  engang  at  føle  sig  lille, » 
tænkte  jeg,  « hvorfor  er  han  ikke  stærk  som  Tordenguden 
og  kunde  bortføre  mig  i  en  Sky?»  —  Lidt  efter  hviskede 
jeg  som  i  Drømme:  «Jeg  er  jo  din  Kousine  —  giv  mig 
et  Kys.»  Jeg  sværger,  at  da  jeg  sagde  denne  sindssvage 
Replik,  var  det  ikke  mig,  der  talte;  den  lød  saa  fremmed 


i  mit  Øre,  som  havde  En  anbragt  en  Phonograph  inden  i 
mig,  og  den  havde  havt  Ordet.  Jeg  beholdt  Øinene  luk- 
kede, men  jeg  mærkede,  at  han  saae  forbauset  paa  mig  — 

—  saa  følte 'jeg  en  svag  Berøring  af  mine  Lafber.  «Er 
det  det  Hele:»  sagde  jeg.  Er  det  det  meget  besungne 
Kvs*»  —  «Fætterkvs  ere  nu  een  Gang  ikke  anderledes, » 
svarede  han  koldt.  —  Saa  kys  mig  rigtigt,  jeg  er  nys- 
gjerrig. »  — *  »Det  kan  jeg  ikke,  dertil  hører,  at  man  er 
forelsket,  og  jeg  er  ikke  forelsket  i  Dig,  Sahra.»  —  Aa, 
hvor  dette  Svar,  sagt  med  fornærmelig  Ligegyldighed,  sved 
mig  ind  i  Sjælen,  jeg  folte  en  rasende  Lyst  til  at  slynge 
ham  Camilla  s  Navn  i  Ansigtet  —  men  turde  ikke,  for 
ikke  at  støde  ham  længere  bort  fra  mig,  end  han  allerede  er. 

Hvad  der  mest  oprører  mig  i  alt  dette  er,  at  han 
saae  mig  svag,  bange,  og  jeg  helmer  ikke,  før  jeg  faaer 
drevet  Blodet  bort  fra  hans  Kinder  i  Skræk,  thi  han  er 
og  bliver  ingen  Mand,  han  er  som  af  Vox,  der  ideligt 
vexler   Form   mellem   Livets   Fingre.   — 

Saa,  nu  er  det  overstaaet,  mit  Skriftemaal  er  forbi. 
Regnen  var  hørt  op,  og  vi  fortsatte  Jagten  en  Stund  endnu, 
men  jeg  havde  intet  Bvtte  med  hjem   i   min   Taske. 

—  Jeg  læser  igjennem,  hvad  jeg  har  skrevet,  og 
sporger  mig  selv,  om  det  er  muligt,  at  jeg,  der  elsker 
Frihed  og  Uafhængighed  som  det  Høieste  paa  Jorden  — 
at  jeg  skulde  være  falden  i  Fangenskab.  Nei,  nei,  han 
er  ikke  stor  nok  til  mig,  lad  ham  trække  sit  Veir  i  indre 
Lykke,   som   han   kalder  det,    medens  jeg  flyver  mod  Solen 

—  jeg  lover  det  hoit  og  dyrt,  jeg  skal  slide  disse  usle, 
fremmede   Følelser  ud  af  min   Sjæl! 


Hugo  for  sit  Nedkommende  var  nærmest  ilde  berørt 
ved  de  umiskjendelige  Tegn  paa  en  fremspirende  Forelskelse, 
han  havde  sporet  hos  Kousinen,  og  han  besluttede,  hvis 
han  ikke  saae  dem  forsvinde  igjen,  at  reise  sin  Vei,  fordi 
det  stod  klart  for  ham,  at  han  aldrig  vilde  kunne  fatte 
Kjærlighed    til    hende.      Emancipationsidéen,    denne    golde, 


1 89 

gustne  Kvindefjende,  havde  aandet  med  sin  giftige  Mund 
paa  hendes  Sjæl,  og  Alt  var  visnet,  som  var  Elskov  værd; 
han  tænkte  paa  sin  Ven  Teisens  Fugleskræmsel  og  gyste. 
Kunde  hun  —  hvad  han  ogsaa  havde  sagt  hende  —  om- 
gaaes  ham  som  Mand  omgaaes  Mand,  vilde  han  betragte 
hende  som  en  Ven,  thi  hun  havde  mange  gode  Sider,  og 
hendes  originale  Begavelse  udøvede  stor  Tiltrækningskraft 
paa  ham  —  men  udover  dette  Intet!  Selv  en  Therese 
havde  kunnet  faae  hans  Blod  til  at  storme  afsted  i  vildt 
Løb,  fordi  hun  var  en  Kvinde,  men  Sahra  havde  hvilet  i 
hans  Arme  uden  at  paavirke  Hjerteslaget  det  Fjerneste,  thi 
hun  var,  som  de  for  nylig  vare  blevne  enige  om,  et  Neutrum! 

Hugo  blev  derfor  paa  en  Maade  behagelig  overrasket 
ved  i  de  følgende  Dage  at  blive  behandlet  af  Sahra  med 
en  isnende  Kulde,  som  han  antog  skyldtes  hendes  Ønske 
om  at  komme  bort  fra  denne  ungdommelige  Forliebelse. 
Hun  indfandt  sig  kun  ved  Maaltiderne,  hvor  hun  ikke 
sagde  et  Ord,  men  sad  med  en  mørk  og  bitter  Mine,  for, 
saasnart  man  reiste  sig,  atter  at  forsvinde  til  sine  Værelser. 
Eftersom  denne  Form  for  selskabelig  Omgang  imidlertid 
ikke  var  synderlig  morsom,  saameget  mere  som  Datterens 
Væsen  havde  en  forstenende  Indflydelse  paa  Kammerherre- 
inden, blev  Hugo  meget  fornøiet,  da  denne  bad  ham  ud- 
rette en  Kommission  for  sig  i  Hovedstaden,  der  vilde  med- 
tage et  Par  Dage;  han  haabede,  at  Sahra  under  hans  Fra- 
værelse vilde  komme  paa  ret  Kjøl,  saa  at  hun  ved  hans 
Tilbagekomst  atter  kunde  blive  ham  den  gode  Kammerat, 
hun  havde  været  før.  Noget  Lignende  sagde  han  til  hende, 
da  han  tog  Afsked,  men  hun  svarede  ikke  og  løftede  ikke 
Øinene  fra   Gulvet.«  — 

Hugo  lod  et  Bybud  bære  sin  Kuffert  til  Hotellet  for 
selv  at  spadsere  gjennem  Byen.  Paa  Østergade  traf  han 
Carl  Teisen,  der  var  ifærd  med  at  føre  sine  smukke,  smaa 
Fødder  hen  over  Asphalten,  medens  hans  Øine  drak  af  den 
kvindelige  Skjønhedsstrøm,  der  passerede  ham   forbi. 

«Er  Du  kommen  ind  til  Byen  for  at  kjøbe  Udstyr, 
Hugo?     udbrød  han   strax. 

Den   Tiltalte  meddelte  ham,   at  der  ikke   var  Tale  om 


190 

Nogetsomhelst  i  den  paagjældende  Retning,  men  Teisen 
vilde  ikke  saa  let  slippe  dette  Yndlingsthema. 

«Naar  man  er  alene  paa  Landet  med  et  Pigebarn 
fra  Morgen  -til  Aften  i  en  Ferie,  er  det  saa*  godt  som 
en  physisk  Umulighed  at  undgaa  at  blive  forlovet  med 
hende.  Bær  Dig  nu  ad  som  et  tænkende  Menneske. 
Husk  dog,  paa  den  ene  Side  den  svimlende  Klimax:  Gods- 
eier  Stelling"  Hofjægermester  Stelling,  Kammerherre  Stelling 

—  hvad?  det  -klinger  sødt  og  toner  længen,  og  saa  Mod- 
sætningen! En  tarvelig  aflagt  Kontorplads  —  hvis  Du 
nogensinde  opnaaer  én  —  skudt  tilside  af  Samfundet,  hvori 
Du  ikke  forstaaer  at  gjøre  Dig  gjældende,  en  ensom  Peber- 
svendebolig og  en  økonomisk  anlagt  Garderobe,  indtagende 
dine  Maaltider  paa  en  kjedelig,  billig  Restauration  og  til- 
bringende Aftenen  i  Bagværelset  til  en  Café  med  nogle 
ligesindede  Selvopgivere,  hængende  over  Schach-  eller  Do- 
minospillet   i  Timevis    for    at    ende    i    et   uhyggeligt  Hjem 

—  nei,  Hugo,  gjør  mig  nu  ikke  den  Sorg  at  optræde 
som  en  Tosse !  —  A  propos,  lod  den  Venus,  Du  fortalte, 
at   Du  traf  i   Bjerget,   ikke  Navnet  Therese  ?» 

Nok  muligt. » 

«Du  er  egentlig  en  allerhelvedes  Karl;  naar  jeg  be- 
søger hende,  underholder  hun  mig  altid  med  sin  Mare- 
bustork;  den  Fugl  begynder  at   kjede  mig. 

Hvor  har   Du  gjort  hendes   Bekjendtskabr 

<Det  er  gaaet  mig  som  Hr.  Oluf,  der  red  til  sit 
Bryllup  at  bvde  —  Du  veed,  mit  feires  i  September  — 
jeg  har  forvildet  mig  paa  N'eien.  Oprindeligt  optraadte  jeg 
som  den  Ædle;  jeg  har  nemlig  min  begavede  Svoger 
lumsk  mistænkt  for  at  være  ifærd  med  .fuldstændigt  at  gaa 
tilgrunde,  og  derfor  opsporede  jeg  hans  Smuthul  for  at 
redde  ham  ud  af  den  Kvindes  Garn,  i  hvilket  han  var 
falden  —  men  hun  er  at  ligne  ved  en  Ædderkop  —  en 
deilig  —  jeg  blev  selv  hængende  i  hendes  fine  Spind,  og 
dér  spræller  jeg  endnu  —  af  og  til  —  mellem  os  sagt, 
min  gamle  Ven!  Forresten  kommer  man  i  fin  Familie  hos 
hende,    veed   Du,    at   Grev   Falk    er    en    af   hendes  ivrigste 


i9i 

Beundrere  og  har  skandaliseret  sig  ganske  artigt  for  hendes 
Skyld  i  den  sidste  Tid?» 

Efterat  Teisen  endnu  havde  meddelt  sin  Ven  en  Del 
af  de  nyeste  Nyheder,  gik  han,  og  Hugo  traadte  snart 
efter  ind  ad  d'Angleterres  Port,  hvor  Portieren  ærbødigt 
bukkende  meddelte  ham,  at  en  meget  mystisk  Person  for 
nogle  Dage  siden  havde  spurgt  efter  ham  og  efterladt  sin 
Adresse:  Nielsen,  Landemærket,  Nr.  det  og  det,  5te  Bag- 
sal, med  Anmodning  om  at  blive  underrettet,  naar  Hr.  Stel- 
ling  kom  til  Byen.  Hugo  erindrede  Arbeidsmanden,  der 
havde  været  hos  ham,  og  besluttede,  naar  han  havde  spist 
til  Middag,  at  opsøge  ham:  Høflighed  var  det  mindste, 
man   kunde  vise  disse  Tilværelsens   Pariaer. 

Da  han  henad  Aften  gik  gjennem  Vognmagergade  for 
at  naae  sit  Bestemmelsessted,  maatte  han,  der  lige  kom 
fra  det  friske,  sunde  Land,  uvilkaarligt  anstille  en  Sammen- 
ligning mellem  dette  og  Byen.  Som  om  Kvarterets  Be- 
boere ikke  havde  nok  at  bære  paa  i  Forveien,  laa  Heden 
som  en  knugende  Vægt  over  Gaden,  hvor  den  giftige  Os 
fra  Snavs  og  Sygdomme  drev  ind  ad  de  aabne  Vinduer 
under  Navn  af  frisk  Luft,  hvor  ufatteligt  skidne  og  lasede 
Unger  væltede  op  af  Kjæiderhalse  og  ned  i  Kjælderhalse 
eller  vare  faldne  i  Søvn  paa  tilfældige  Trappetrin,  hvor 
Hesten  for  Frugtprangerens  Vogn  drev  afsted  i  synkefærdig 
Tilstand,  kun  holdt  livlig  ved  Stik  af  Hvepse  og  Fluer, 
der  kredsede  om  dens  aabne-  Saar,  som  skyldtes  Alder  og 
Mishandling,  hvor  Hunde  daskede  afsted  med  den  røde 
Tunge  langt  ud  af  Flaben,  og  selv  Raabet  fra  Konen  med 
de  røgede  Sild  lød  svagt,  som  om  det  blev  kvalt  nede  i 
Halsen  paa  hende  — -  Alt  imedens  en  Lirekasse  i  en  Nabo- 
gaard  spillede  en  traurig  Melodi.  -  -  Hugo  blev  mørk  i 
Hu:  nu  ved  Fyraftenstid  saae  han  Mænd  og  Kvinder 
vende  hjem  fra  deres  Arbeide,  kummerlige  nok  at  skue 
med  deres  trætte,  glædeløse  Udtryk,  medens  Lyden  af 
deres  klapprende  Træsko  og  Tøfler  fulgte  dem  som  et 
sørgeligt  Echo  ned  ad  Gaden.  Næsten  i  hvert  Hus  var 
der  en  Værtshuskjælder,  som  rakte  sine  Arme  ud  mod  de 
Passerende    og    sagde:    Kommer    til    mig,    og   jeg   vil  give 


192 

Eder  Hvile!  Der  var  Mange,  som  gik  efter  Røsten,  og 
nede  fra  de  skumle,  underjordiske  Rum  hørte  man  Skjænds- 
maal,  Eder  og  stygge  Sange  af  raa,  højrøstede  Stemmer, 
ind  mellem  -hvilke  der  pludseligt  skjar  skingrende  Fruen- 
timmerdiscanter  med   Hvin   og  Skrig. 

-  Da  Hugo  havde  naaet  Huset,  gik  han  gjennem  den 
snevre,  lave  Gang  og  kom  ud  i  en  lille,  firkantet  Gaard 
med  høie,  "snavsede  Mure  paa  alle  Sider  og  opfyldt  af  en 
Atmosphære,  som  om  han  stod  paa  Bunden  af  en  Kloak; 
øverst  saae  han  den  blaa  Himmel,  men  ak,  den  var  langt, 
langt  borte!  Udenfor  de  tleste  Vinduer  hang  problematiske 
Linnedstykker,  og  i  Karmene  saaes  Mandfolk  i  snavsede 
Skjorteærmer  og  Masser  af  Børnehoveder.  Han  steg  op 
ad  Bagtrappen,  der  knagede  under  hans  Trin,  og  hvis 
Rækværk  vaklede,  naar  han  rørte  ved  det  fedtede  Gelænder; 
ved  hver  Afsats  var  der  anbragt  en  fælleds  Vadsk,  thi 
Kjøkkener  fandtes   ikke  til   Leilighederne  her. 

Endelig  naaede  han  op  til  femte  Sal  og  bankede  paa 
en  Dør,  bag  hvilken  der  lød  et  skrækkeligt  Spektakel  af 
Børn;  der  blev  strax  dødsstille,  og  da  han  paa  et  skarpt 
«Kom  ind  aabnede,  saae  han  en  Kone,  med  en  diende 
Lille  ved  Brystet,  staa  opreist  i  en  næsten  truende  Stilling 
og  med  et  hadefuldt  Udtryk  i  Øinene,  medens  Børnene, 
hun  havde  samlet  om  sig,  søgte  Skjul  i  hendes  Skjørt. 
Da  Hugo  havde  sagt,  hvem  han  var,  satte  hun  sig  ned 
igjen   og  sagde  med  et   Gjenfærd  af  et   Smil: 

"■Naa — aa,  det  er  den  fremmede  Herre  fra  Hotellet  — 
jeg  troede  saamænd  igjen,  det  var  En  fra  Politiet,  som 
vilde  have  fat   i   min   Mand.» 

Hun  var  aabenbart  meget  genert,  men  da  hun  med- 
delte, at  hun  ventede  Manden  hvert  Øieblik,  tog  Hugo 
Plads  paa  en  Fyrretræsstol,  uagtet  Luften  i  Stuen  næsten 
var  uudholdelig.  Omkring  Kogekakkelovnen,  fra  hvis  Ild 
en  Kasserolle  udsendte  en  afskylig  Stegeos,  var  der  hængt 
Tøi,  der  horer  til  Barnets  første  Beklædning,  til  Tørre, 
gjennem  det  aabne  Vindue  i  Skraavæggen  trængte  Pest- 
luften fra  Gaarden  ind,  og  sex  Børn  tumlede  omkring  paa 
Gulvet    i   deres   Ansigts    Sved;    saavidt    Snavset    tillod    det, 


skjønnede  Hugo,  at  de  fem  vare  ganske  kjønne,  ligefra  en 
niaars  Pige  ned  til  den  toaarige  Fyr,  der  sad  og  gumlede 
paa  en  Fyrrepind,  hvorimod  den  sjette  var  en  dvergagtig, 
fjollet  Skabning  med  et  gammelt  Ansigt  og  savlende  Mund. 

Og  saa  Konen  selv!  Hugos  Hjerte  blødte  ved  at  se 
hende  sidde  dér  med  Barnet  ved  Brystet  —  thi  hvilket 
Barn  og  hvilket  Bryst!  Et  lille  stakkels,  næsten  citrongult 
Væsen,  der  i  visnende  Svaghed  og  med  lukkede  Øine 
næppe  engang  syntes  det  Uleiligheden  værd  at  tage  Næring 
til  sig  —  og  Brystet,  saa  magert  og  fattigt,  som  en 
lukket  Dør  for  en  tiggende  Haand,  saa  udpint  og  slunkent; 
som  havde  de  sex  Børn  dér  rundt  omkring  hængt  ved  det 
alle  Dage.  Selv  kunde  hun  være  nogle  og  Tredive,  og 
hun  kunde  være  nogle  og  Halvtreds,  saa  dødt  og  sløvt 
var  Udtrykket,  saa  rynket  laa  den  pergamentagtige,  farve- 
løse Hud   om   hendes  Bensystem,  der  traadte  frem  allevegne. 

Paa  Grund  af  Hugos  ligefremme  Væsen  fik  hun  snart 
Munden  paa  Gled,  og  han  maatte  undre  sig  over,  hvor 
lidet  hun  beklagede  sig.  Hun  fortalte,  at  medens  Manden 
havde  siddet  arresteret,  havde  de  lidt  megen  Sult  og  Nød 
—  og  i  den  Tid  gik  hun  med  den  Lille  her  —  men  nu 
var  det  atter  godt,  Striken  var  forbi,  saa  han  havde  faaet 
Arbeide,  og  hans  Søn  med  den  forrige  Kone  var  kommen 
hjem  og  kunde  ogsaa  give  en  Haandsrækning.  Da  Hugo 
yttrede,  om  det  ikke  var  vel  mange  Børn,  de  havde, 
svarede  hun  hurtigt: 

«Nævn  aldrig 'det  til  min  Mand,  saa  bliver  han  rasende; 
han  pleier  at  sige,  at  han  godt  veed,  at  de  Fine  og  For- 
nemme bruge  kunstige  Midler  for  ikke  at  faae  Smaa,  men 
for  hver  Gang,  det  skeer,  tage  de  Livet  af  et  Barn  — 
lad  dem  om  det,  siger  han,  det  ligner  dem!  Ak  ja!»  til- 
føiede  hun  tankefuldt,  idet  hun.  med  en  Rest  af  Forfænge- 
lighed glattede  paa  sit  Haar,  «syv  Børn  i  ti  Aar  er  ingen 
Spøg,  maa  de  tro,  især  naar  der  altid  er  Smalhans  i  Spise- 
kamret —  De  skulde  ikke  se  paa  mig,  at  jeg  dengang  var 
rød  og  frisk  og  kun  24  Aar.  Havde  jeg  vidst,  hvad  jeg 
gik  ind  til,    havde    jeg  næppe    forladt    min  gode  Kondition 

Hugo  Stelling.  1  3 


I  Q4 

—  naa,    det    nytter    jo    ikke    at  hyle,    man    skal    gaa  paa 
Jorden,  om  den  saa  er  gloende !» 

Hun  blev  ved  at  snakke,  indtil  man  hørte  tunge  Trin 
paa  Trappen-,  Døren  aabnedes,  og  Nielsen  tfaadte  ind, 
ledsaget  af  et  ungt  Menneske  paa  en  25  Aar,  som,  inden 
han  -opdagede   Hugo,   sagde: 

Er  Maden  færdig,   vi  er  skrupsultne.» 

Der  gfk  et  vredt  Træk  over  Arbeidsmandens  barske 
Aasyn,  da  han  fik  Øie  paa  Hugo;  han  var  iført  Arbeids- 
tøiet,  en  Lærredsdragt,  som  engang  havde  været  hvid,  og 
en  gammel  Filthat  med  nedbøiet  Skygge,  der  kunde  taale 
Vægten  af  Murstenene,  naar  han  paa  sin  Ryg  bar  dem  op 
ad  de  mange  Stiger  den  lange  Dag  igjennem.  Den  Anden 
derimod,  som  Hugo  gjættede  maatte  være  den  omtalte  Søn, 
var  udstyret  som  en  velklædt  Haandværkssvend ;  det  var 
en  høi,  bredskuldret  Skikkelse  med  rødt  Haar  og  Fuld- 
skjæg,  han  havde  fra  Faderen  arvet  den  mørke  Sky  over 
Panden  og  det  hvasse,  gjennemtrængende  Blik,  og  der  var 
i  hans  Ansigt  et  paafaldende  Udtryk  af  villiefast  Bestemt- 
hed, som  om  han  just  havde  taget  en  Beslutning  og  nu 
var  ifærd  med  at  udføre  den. 

Hugo  havde  reist  sig  og  rakte  Nielsen  Haanden,  men 
denne  modtog  den   ikke. 

«Her  er  ikke  Stedet  for  en  fin  Herre, »  sagde  han 
uvilligt,  «jeg  vilde  være  kommen  til  Dem  for  at  betale  de 
50  Kroner.     Her  er  de  og  Tak  for  Laan!» 

«Jamen,  Kjære,  det  hastede  jo  slet  ikke;  kan  De  nu 
ogsaa  undvære  dem?» 

« Skulde  jeg  vente,  til  jeg  kunde  undvære  dem,  fik 
De  dem  aldrig,  men  De  skal  ikke  have  noget  Overtag 
over  mig,   og  derfor  betaler  jeg. » 

Hugo  opfordrede  dem  til  at  spise,  og  de  huggede 
kraftigt  ind  paa  Blikkasserollen,  i  hvilken  det  stegte  Flæsk 
svømmede  i  Fedt  og  Løg,  medens  han  søgte  at  faae  en 
Samtale  igang;  denne  Arbeider  med  det  frastødende  Væsen 
interesserede  ham,  og  han  indsaa,  at  han  af  ham  kunde 
lære  mere  end  ved  at  læse  tykke,  theoretiske  Værker,  men 
det    var    vanskeligt    at    overvinde    hans    Mistillid.      Sønnen 


•95 

var  mere  talende,  og  da  Hugo  erfarede,  at  han  var  den 
Frederik  Nielsen,  han  havde  seet  omtalt  i  «Socialisten» 
som  reisende  Agitator,  bad  han  ham  besøge  sig  paa  Næs- 
borg, naar  han  i  den  nærmeste  Tid  kom  dér  i  Nærheden. 
Da  Faderen  forsigtigt  yttrede,  at  det  var  Arbejderpartiets 
Hensigt  ad  lovlig  Vei  at  brede  sin  Magt  mere  og  mere, 
saaat  det  ved  selve  dennes  Tryk  i  Forbindelse  med  en 
tiltagende  Repræsentation  i  Rigsdag  og  Kommunalbestyrelse 
kunde  tiltvinge  sig  de  Indrømmelser,  man  t^stræbte,  afbrød 
den   Unge  ham  utaalmodigt  og  sagde : 

« Sludder,  Fa'er!  Den  Mand  dér  kan  man  godt  snakke 
lige  ud  til,  det  kan  jeg  se  paa  ham.  Nei,  jeg  skal  sige 
Dem,  jeg  er  ikke  Socialist,  men  Anarkist,  og  det  er  min 
Gamle  dér  ogsaa,  men  det  kan  vi  tale  om,  naar  jeg  en- 
gang søger  Dem  i  Deres  Storborgerhule.  I  det  Hele  taget 
er  Socialismen,  som  den  nu  prædikes  herhjemme  og  i 
Tydskland,  en  Ulykke  for  Partiet;  den  er  indrettet  for 
gamle  Vartouskjællinger  og  ikke  for  Mænd.  De  synge  i 
en  gammel   Folkevise  dernede: 

«Cet  animal  est  tres  méchant: 
Quand   on   l'attaque,   il   se  defend », 

og  vi  skal  den  Onde  gale  mig  forsvare  os,  saa  det  tyvende 
Aarhundredes  Øine  skal  staa  paa  Stilke. » 

Faderen  gjemte  sit  Ansigt  i  sine  Hænder  og  sagde 
med  brudt  Stemme: 

«Og  jeg  kommer  ikke  til  at  opleve  det  —  jeg  kommer 
ikke  til  at  være  med  ! 

« Vilde  De  virkeligt  ønske  det?»   spurgte  Hugo. 

«Om  jeg  vilde  ?»  svarede  den  Anden  med  et  Blik, 
fuldt  af  fredløs  Uhygge,  og  denne  Dirren  i  Stemmen,  som 
Hugo  huskede  fra  deres  første  Sammenkomst,  og  som  lod 
som  en  Trudsel.  « De  veed  ikke  —  De  kjender  ikke  — 
min  bedste  Skat  har  de  taget  fra  mig  —  og  se  Drengen 
dér  (han  pegede  paa  den  Fjollede,  der  sad  henne  paa 
Gulvet  og  gav  nogle  lallende  Lyde  fra  sig),  hvorfor  troer 
De,  at  han  er  mærket?  Fordi  hun  dér  maatte  gaa  ud  og 
vadske,    da    hun    bar    ham    under    Hjertet,    og    forrakte   sig 

'3* 


196 

ved  at  hænge  Toi  til  Torring,  saa  han  korn  for  tidligt  — 
og  se  Barnet  her  paa  hendes  Skjød,  han  var  næsten  død 
af  Sult,   da   han   blev  født.* 

Den  unge  Mand  ved  hans  Side,  der  havde  hort  til 
med  vrederynket  Pande,  slog  et  mægtigt  Slag  i  Bordet  og 
raabte  med   et  Udtryk  af  fanatisk   Raseri: 

«Men  Du  skal  blive  hævnet,  Fa'er!  Kraft  knuse  mig, 
for  hver  af"  vore  Ulykker  skal  der  komme  tusinde  over 
de  Andres   Hoveder! »       % 

Hugo  talte  længe  med  disse  To,  hvis  Had  til  den 
bedrestillede  Næste  var  af  en  Dybde,  han  aldrig  havde 
gjort  sig  Forestilling  om.  Forgjæves  anførte  han  Alt,  hvad 
der  allerede  var  gjort  og  yderligere  paatænktes  rundt  om- 
kring i  Europa  til  Fremme  af  Arbeidernes  Vel,  de  havde 
Begge  bidt  sig  fast  i  den  Forestilling,  at  Sagen  kun  kunde 
ordnes  ad  revolutionair  Vei,  og  omtalte  det  forestaaende 
Massemord  paa  Kapitalisterne  som  den  selvfølgeligste  Ting 
af  Verden.  Da  Hugo  saae  Børnene  samlede  om  Bordet, 
lyttende  med  spændte  Miner,  spurgte  han  Faderen,  om  han 
troede,   de   havde  godt  heraf,   men  fik  til   Svar: 

« Netop  —  de  skal  i  Tide  lære  deres  Fjender  at 
kjende,  for  at  de  senere  i  Livet  kan  nære  Hadet  af  deres 
hele  Sjæl!» 

I  dyb  Misstemning  forlod  Hugo  endeligt  Familien  — 
den  eneste  Lysstraale,  der  var  falden  i  alt  dette  ulykke- 
svangre, truende  Mørke,  var  egentlig  kun  den  stakkels 
Kones  sløve  Resignation,  men  den  bragte  ingen  Varme  — 
alle  gamle  Tanker  om  Livets  Elendighed  vare  i  dette  Øie- 
blik  vaagne  hos  ham  og  saae  paa  ham  med  kjendte,  sørg- 
modige Ansigter. 


Ved  sin  Hjemkomst  til  Næsborg  fandt  Hugo  Sahra 
uforandret,  som  han  havde  forladt  hende;  sky  og  taus  sad 
hun  ved  Bordet,  hun  var  saa  nervøs,  at  hendes  Haand 
rystede,  naar  hun  greb  en  Gjenstand,  og  han  læste  en 
Forpinthed  i  hendes  Træk,  som  voldte  ham  Smerte.  Han 
prøvede    at    drage    hende  ind   i   Samtalerne,    men  uden   Re- 


107 

sultat;  hun  saae  kun  flygtigt  op  paa  ham  med  et  pønsende, 
haardt  Blik  og  gav  Enstavelsesord  til  Svar.  —  Han  var 
just  begyndt  at  tænke  paa,  om  det  ikke  ligeoverfor  hendes 
fornærmelige  Væsen  var  bedst  at  pakke  sine  Kufferter  og 
reise  sin  Vei,  da  en  Begivenhed  atter  fik  ham  til  at  opgive 
denne   Plan. 

— ■  Det  blæste  en  Storm  fra  Vesten.  Da  Frokosten 
var  tilende,  sad  Familien  i  Havestuen  og  lyttede  til  dens 
Rasen;  efter  en  lang,  fredelig  Sommer  bragte  den  det 
forste  Bud  om  Efteraaret.  Med  smældende  Hyl  kom  den 
farende  gjennem  Parken,  og  som  med  tusinde  ivrige  Hæn- 
der rev  og  sled  den  i  Træerne,  saa  de  boiede  sig  i  Angst; 
med  blind  Vildskab  kastede  den  sig  mod  Slottets  faste  Mure 
og  skreg  i  Vrede  over  at  blive  standset,  men  den  styrtede 
udenom,  op  over  Taget,  hvor  den  fik  de  rustne  Vindfløie 
til  at  udstøde  vaandefulde  Hvin,  pibende  trængte  den  ind 
•gjennem  alle  Aabninger,  styrtede  sig  paa  Hovedet  ned 
gjennem  Skorstenene  og  laa  og  tudede  inde  i  Kaminer  og 
Kakkelovne,  som  om  den  havde  slaaet  sig  fordærvet  i 
Faldet. 

Sahra,  der  som  sædvanligt  ikke  havde  talt  et  Ord 
ved  Bordet,  stod  og  stirrede  ud  af  Vinduet  med  Panden 
støttet  mod  den  opløftede  Arm.  Pludseligt  vendte  hun  sig 
mod  Hugo  og  sagde: 

« Vil  Du  med  ud  at  seile?» 

«Gud  forbarme  sig,  Barn!»  udbrød  Moderen,  «er  Du 
fra  Forstanden   —   i  det  Veir!» 

^  Vil  Du  med  ud  at  seile,  siger  jeg, »  gjentog  hun  uden 
at  værdige  Kammerherreinden  et  Blik.  <Hvis  Du  ikke  vil 
—  eller  tør,  tager  jeg  alene. » 

Hugo  stod  og  betragtede  hende  med  Opmærksomhed. 
Han  forstod,  at  det  var  en  Udfordring,  og  betænkte  sig 
ikke  et  Øieblik  paa  at  tage  den  tilkastede  Handske  op. 

«Hvis  Du  tager  afsted,  tager  jeg  naturligvis  med,» 
svarede  han,  idet  deres  Øine  mødtes  i  et  skarpt  Blink, 
som  krydsedes  der  Klinger,  «om  ikke  for  Andet,  saa  for 
at  forhindre   Dig  i  at  begaa   Dumheder. » 


iqS 

Hun  saae  haanligt  paa  ham  og  gik  ud  af  Stuen,  idet 
hun   sagde: 

«Om  et  Kvarter  holder  Vognen   for  Døren. » 

Han  anvendte  Tiden  til  at  berolige  den  ængstelige, 
gamle   Dame. 

'  Da  de  vare  komne  tilvogns,  lod  Sahra  Hestene  strække 
ud.  Der  bjev  ikke  vexlet  noget  Ord;  hun  sad  med  Tæn- 
derne fæstede  i  sin  Underlæbe  og  saae  ligeud  for  sig  uden 
at  iagttage  Skoven,  de  kjorte  igjennem,  der  vred  sig  under 
Stormens  Svøbe  og  med  Knagen  og  Bragen  kastede  store 
Grene  til  Jorden,  som  om  den  bad  om  Pardon.  Da  de 
naaede  Fiskerhuset,  sagde  Hugo: 

« Sahra,  Du  maa  dog  kjende  saameget  til  Sømandskab, 
at  Du  kan  indse,  at  det  er  Galskab  at  gaa  ud,  især  paa 
en   Indsø,   i   et  saadant  Veir.» 

«Er  Du  bange  ?»   spurgte  hun  med  et  foragteligt  Blik. 

«Ikke  det  mindste  —  naar  man  kjender  Tropernes 
Orkaner,  er  dette  ikke  imponerende  ■ —  men  jeg  vil  tilbyde 
Dig,  at  jeg  gaaer  ud  alene  —  det  er  jo  nok,  at  En  risi- 
kerer  Livet  til   Afgjørelse  af  denne  Yæddestrid.» 

Hun  svarede  ikke,  men  befalede  Fiskeren,  der  imid- 
lertid var  kommen  til,  at  gjøre  Baaden  istand.  Den  Gamle 
gjorde  store  Øine,  da  han  hørte,  at  den  naadige  Frøken 
vilde  ud  at  seile,  og  mente,  at  det  var  bedst  at  tage  alle 
tre  Reb  i  Seilene. 

«Ikke  ét!»  raabte  hun.  <Det  er  de  Feige,  som  rebe 
deres  Seil.» 

Hugo  greb  hende  om  Haandledet  med  et  haardt  Tag 
og  sagde  med  en   af  Vrede  dirrende   Stemme: 

«Vil  Du  ud  uden  Reb,  modsætter  jeg  mig  det,  selv 
om  jeg  skal  bagbinde  Dig.  Man  er  forpligtet  til  at  for- 
hindre  Selvmord   ved  alle   Midler. » 

Hun  rev  sin  Haand  til  sig  med  et  Ryk  og  sendte 
ham   et  hadsk  Blik,   idet  hun   hviskede: 

«Saa  reb  da,   Du   —   Helt!» 

Lidt  efter  skjød  Baaden  som  en  Pil  gjennem  Aaløbet 
ud  paa  den  aabne  Sø.  Vandet  var  i  Opror,  Bølgerne  gik 
høit,    oe    den    rasende  Vind    rev    det    hvide  Skum  bort  fra 


199 

deres  Toppe  og  kastede  det  i  Øinene  paa  de  To.  Sahra, 
der  sad  ved  Roret,  lagde  Fartoiet  op  i  Vinden;  det  hug- 
gede voldsomt,  hvergang  det  gjennemskjar  en  Bølgekam, 
og  tog  den  ene  So  efter  den  anden  ind  over  sin  Stævn; 
trods  den  ringe  Seilforing  laa  Baaden  saa  stærkt  paa  Siden, 
at  de  kun  ved  af  al  Magt  at  stemme  Fødderne  imod  Ræ- 
lingen kunde  undgaa  at  glide  ud  i  Vandet,  og  den  tykke 
Mast  bøiede  sig  som  et  Rør  under  de  hylende  Vindstød, 
medens  Spanterne  knagede  i  deres  Sammenføininger.  Hugo 
sad  og  betragtede  Sahra,  som  lignede  en  Skjæbnegudinde 
med  det  marmorhvide  Ansigt  og  de  mørke  Øine,  der  stir- 
rede hen  over  den  fraadende  Sø ;  man  kunde  læse  i  dem, 
at  der  bag  dem  rasede  en  Storm,  fuldt  saa  voldsom  som 
den,  der  brølende  rev  i  de  udspilede  Seil.  Endelig  sagde 
han  —  eller  rettere  raabte,  thi   Larmen  var  øredøvende : 

«Nu  har  Du  altsaa  faaet  din  Villie  —  hvad  vil  Du 
mig  saa?» 

Hun  vendte  langsomt  sit  Blik  imod  ham  og  saae  for- 
skende paa  ham. 

«Jeg  vil  se  Dig  bange  —   ryste  af  Skræk. » 

«Det  opnaaer  Du  ikke,»  svarede  han  med  et  sørg- 
modigt Smil,  «jeg  hænger  ikke  ved  Livet,  og  al  Feighed 
bunder  i  Dødsfrygt.  Dernede  i  Bølgerne  ligge  Bevidstløs- 
hed og  Glemsel  gjemte  —   er  det  saa  forfærdeligt  ?» 

«Du  har  maaske  Ret,»  sagde  hun  tankefuldt,  «ja  — 
Glemsel  —  langt  borte  fra  de  forhadte  Mennesker  —  jeg 
har  seet  et  Billede  af  to  Unge,  der  have  koblet  sig  sam- 
men og  ere  ifærd  med  at  styrte  sig  ud  fra  en  Bro  —  den- 
gang forstod  jeg  det  ikke.» 

Hun  saae  paa  ham,  et  Sekund,  med  et  blødt  Blik; 
saa  stirrede  hun  atter  hen  over  Søen. 

De  sade  noget  i  Taushed.  —  Pludseligt  raabte  han: 

«Fir  paa  Skjødet,  Sahra,  dér  kommer  en  Kastevind.« 
Han  havde  opdaget  den  mørke  Krusning  over  Bølgetoppene, 
langt  borte. 

«Nu  kovender  jeg, »   svarede  hun. 

«Saa  kæntre  vi,»  svarede  han,  bleg  af  Vrede.  Deres 
Øine  vare  hagede  i  hinanden. 


200 


I  samme  Moment,  Bygen  naaede  dem,  lagde  hun  Roret 
om,  saa  Baaden  lob  ned  for  Vinden;  den  beskrev  i  rasende 
Fart  en  Cirkelbue,  og  idet  Storseilet  slog  over,  krængede 
den  saa  stærkt,  at  Masten  rørte  Vandet,  som  begyndte  at 
strømme  ind.  Hugo  var  hurtigt  ovre  i  Fartoiets  anden 
Side  og  klamrede  sig  til  Rælingen,  medens  Sahra  blev 
revet  med  af  Skjodet,  hun  holdt  i  Haanden,  og  med  et 
Skrig  vilde  hun  være  ga^aet  overbord  fra  den  næsten  væl- 
tede Baad,  hvis  han  ikke  med  sin  ene  Haand  havde  faaet 
et  kraftigt  Tag  i  hendes  Arm  og  trukket  hende  tilbage. 
—  Takket  være  den  fastliggende,  tunge  Ballast,  reiste 
Baaden  sig  igjen  og  skjød  afsted  over  mod  Fiskerhuset, 
medens   Hugo  taus   ordnede   Forseilenes   Stilling. 

Da  han  vendte  tilbage  til   sin   Plads,   sagde  hun: 

« Vil   Du  ikke  hellere  tage  Roret ?» 

Han  gjorde  det  uden  at  se  paa  hende,  men  han  kunde 
høre  i  hendes  Stemme,  at  hendes  Blik  var  bedende,  og 
den  nvligt  overstaaede  Dødsangst  skjælvede  i  den. 

Efterat  de  havde  naaet  Land,  sagde  han  kort,  at  han  ikke 
vilde  kjøre,  lettede  flygtigt  paa  Hatten  og  begav  sig  paa 
Hjemveien.  Nu  var  han  bestemt  paa  at  reise,  han  var 
træt  af  at  være  Bold  for  hendes  Luner  og  Gjenstand  for 
psvkologiske  Experimenter,  der  spillede  paa  Grændsen 
mellem  Liv  og  Død :  i  det  Øieblik,  han  sad  i  den  heldende 
Baad  og  saae  ned  i  Søen,  som  rakte  sine  vaade  Arme  efter 
ham,  havde  han  fornummet  en  mægtig  Kjærlighed  til  Livet, 
ligesom  i  eet  Billede  havde  han  seet  den  uendelige  Skjøn- 
hed,  Jorden  er  saa  rig  paa,  og  som  den  blaserede  Beboer 
gaaer  ligegyldig  forbi,  men  han  havde  tillige  følt  en  Rædsel, 
som  han  ikke  anede,  at  hans  Sjæl  kunde  rumme,  og  Pastor 
Daaes  Skikkelse  havde  staaet  for  ham  med  det  forunderligt 
bedrøvede  og  manende  Blik.  Han  havde  mærket,  at  Springet 
er  endnu  frygteligere,  end  han  havde  troet  —  det  skrække- 
lige Ord  «Hvis  — »  havde  lydt  som  et  angstfuldt  Skrig 
gjennem  hans   Bevidsthed   —   ak,   den  store  Gaade! 

Fordybet  i  sine  Tanker  havde  han  ikke  lagt  Mærke 
til,  at  Sahra  var  løbet  efter  ham  paa  den  smalle  Skovsti, 
han  fulgte,   og  nu  sagte  nævnede  hans  Navn  lige  bag  ham. 


201 

Han  vendte  sig  og  saae  hende  staa  med  boiet  Hoved  og 
fremrakt  Haand,  idet  hun  med  svag  Røst  sagde: 

«Du  maa  ikke  være  vred  paa  mig;  jeg  beder  Dig 
om  Tilgivelse  —  og  indrømmer,  at  det  var  mig,  der  blev 
bange. » 

Hugo  følte  sig  rørt;  hun  stod  dér,  som  om  hendes 
Vaaben  var  knækket  i  Kampen,  og  hun  maatte  overgive 
sig  til  Fjenden.      Han  trykkede  hendes  Haand  og  svarede: 

«Jeg  er  slet  ikke  vred,  men  gjør  Dig  Umage  for  at 
være  lidt  mere  almenmenneskelig  —  lidt  mindre  genial,  for 
ikke  at  kalde  det  gal.» 

«Jeg  kunde  ikke  gjøre  for  det.  Der  var  Noget  over 
mig,  som  ikke  taalte  Modstand  —  jeg  maatte  se  Dig  i 
overhængende  Fare  og  tænkte  ikke  engang  paa,  at  jeg 
selv  var  med  i  den.  —  Aa,  Hugo,»  tilføiede  hun  liden- 
skabeligt, medens  Taarerne  randt  ned  ad  hendes  Kinder, 
og  hun  skjulte  Ansigtet  i  sine  Hænder,    -seer  Du  da  ikke 

—  aner  Du  ikke  —   — ?» 

«Jo,  Sahra,»  svarede  han  alvorligt,  «jeg  troer  at 
have  opdaget,  at  Du  har  fattet  en  vis  Tilbøielighed  for 
mig,  men  lad  Dig  ikke  lede  paa  Vildspor  af  dit  unge 
Blod.  Naar  Hjertet  hos  den  unge  Pige  vaagner,  kaster 
hun  i  sværmerisk  Stemning  Øiet  paa  den  Første  den  Bedste, 
der  viser  sig,  men  det  er  sjeldent  eller  aldrig  den  saakaldte 
«Rette»  —  og  det  gjælder  ogsaa  her,  vore  Naturer  har- 
monere aldeles  ikke.» 

Med  noget  af  sin  gamle  Heftighed  udbrød  hun: 
««Naar  Hjertet  hos  den  unge  Pige  — »,  man  skulde 
tro,  det  var  en  Phrase  fra  en  Thévandsroman  eller  Sol- 
strålefortælling, Du  dér  byder  mig!»  Kjender  Du  mig  da 
slet  ikke?  Kan  Du  Intet  forstaa  af,  hvad  der  foregaaer 
herinde ?»    og  hun  slog  sig  for  Brystet  med  haard  Haand. 

—  «Du  spurgte  mig  en  Dag,  om  jeg  nogensinde  havde 
grædt  i  Sorg  eller  Glæde  —  i  disse  Nætter  har  jeg  lært 
at  græde  i  Fortvivlelse  ved  Tanken  om,  hvor  forfærdelig 
en  Indflydelse  Du  havde  paa  mig.  Ja,  jeg  har  været 
uartig  og  overmodig  overfor  Dig  i  al  den  Tid,  Du  har  været 
her,   jeg  maa  have  anet  din   Magt  over  mig,    men   Du  maa 


202 

tilgive  mig  —  Du  skal,  horer  Du!  —  eNaar  Hjertet  hos 
den  unge  Pige»  — ,  der  har  staaet  en  Kamp  her,  som 
vilde  have  bragt  tyve  <-Pigehjerter»  til  at  briste.  Hele 
min  Stolthedsbygning  saae  jeg  synke  sammen  og  smuldre 
hen  for  dine  Fødder  —  ikke  en  Tanke,  ikke  et  Ønske, 
ikke  et  Haab,  uden  at  det  Alt  gjaldt  Dig,  sogte  Dig  — 
min  Selvstændighed,  min  Ærgjerrighed,  min  Foragt  for 
Mændene,  Alt,  hvad  der  var  mig  helligt,  saae  jeg  blegne 
og  svinde  som  Skvgger,  jeg  kjæmpede  imod  i  Fortvivlelse, 
forbandende  min  Svaghed  —  men  forgjæves,  og  nu  staaer 
jeg  her  som  en  slagen  Kvinde  og  tigger  Dig,  som  Kvinder 
for  have  tigget  Dig,  om  din  Kjærlighed  —  om  jeg  maa 
være  din  lille  Pige?*  tilfoiede  hun  og  saae  paa  ham  gjen- 
nem  Taarer  med  et  Blik,  som  bad  i  brændende  Hengiven- 
hed. -Jeg  elsker  Dig  og  vil  tilhore  Dig  alle  Dage  —  hvad 
jeg  aldrig  troede  skulde  komme  over  mine  Læber,  har  Du 
nu  hort ! 

Hugo  taug  stille.  Han  folte  sig  bevæget  ved  at  se 
disse  for  saa  udfordrende  Oine  græde  og  sogte  at  finde  en 
Form  for  et  Svar,  men  Ordene  forekom  ham  alle  unæn- 
somme, brutale,  og  dog  var  der  kun  ét:  Han  elskede 
hende  ikke! 

«Du  var  min  Helt  som  i  Barneaarene,»  fortsatte  hun 
med  et  Suk,  <men  jeg  var  dog  Herre  over  mig  selv  — 
saa  var  det,  jeg  læste  et  Kjærlighedsdigt,  som  satte  min 
Phantasi  i  Bevægelse,  og  Trolddommen  var  over  mig  — 
siden  den  Tid  har  jeg  været  ude  af  mig  selv,  besat.  — 
Aa,  Hugo,  jeg  angrer  saa  dybt,  saa  dybt  Alt,  hvad  jeg  i 
vore  Samtaler  har  sagt  om  Forholdet  mellem  Mand  og 
Kvinde;  jeg  forstaaer  nu,  hvor  afskylig  jeg  maa  have  fore- 
kommet Dig,  det  er  mig,  som  om  jeg  mod  din  Villie 
havde  blottet  mig  i  din  Nærværelse.  Men  jeg  var  for- 
vildet, og  Alt  skal  blive  anderledes,  jeg  vil  være,  som  Du 
vil  have  det,  og  Du  skal  lære  mig,  hvad  jeg  mangler;  Du 
har  sagt  mig,  at  dit  Hjerte  er  frit,  og  jeg  vil  vinde  det.» 

«Men  jeg  elsker  Dig  ikke,  og  det  kan  ikke  ændres, » 
svarede  han  blidt  og  rystede  tankefuldt  paa  Hovedet. 

«Du  skal  lære  det  —   Du    maa   lære   det,    jeg    foler, 


203 

at  jeg  er  en  Mands  Kjærlighed  værd,  og  den  Lidenskab, 
der  er  vakt  hos  mig,  kræver  sin  Besvarelse,  saa  sikkert 
som  Raabet  sit  Echo  og  Lynet  sin  Torden.  Jeg  kjender 
ikke  hende,  Du  «troede  at  elske» ;  hvori  overgaaer  hun 
mig?  Er  hun  smukkere  end  jeg,  er  hun  bedre  begavet, 
er  hendes  Følelse  større  end  min?  Tro  mig!»  hun  greb 
hans  Haand  og  trykkede  den  mod  sit  Bryst,  «den  Strøm 
af  blind  Hengivenhed,  der  herindefra  styrter  Dig  imøde, 
har  en  Naturmagts  Vælde  og  maa  rive  Dig  med  i  sit  Løb. 
Hvad  bryder  jeg  mig  om  alle  Theorier,  om  Schopenhauer 
har  Ret,  at  det  er  Generationens  Krav,  der  taler  i  mig  i 
dette  Øieblik,  om  det  er  min  Hjerne  eller  min  «Sjæl», 
der  bevirker  alt  dette  Vidunderlige  —  jeg  elsker  Dig,  det 
er  al  min  Videnskab  nu.  —  Jeg  ønskede  mig  Magt!  Ak, 
Hugo,  hvad  er  al  Verdens  Magt  mig,  hvis  jeg  ikke  faaer 
Magt  til  at  bøie  dit  Hjerte  mod  mit  —  tilgiv,  at  jeg  taler 
saa  forvirret,  men  mit  Hoved  er  træt  af  Alt,  hvad  det  har 
arbeidet  i  disse  Dage.» 

«En  Forbindelse  mellem  os,  Sahra,  vilde  være  en 
Løgn,  og  det  har  jeg  havt  nok  af,»  sagde  Hugo  ikke 
uden  et  Skjær  af  Uvillie. 

Hun  saae  mørkt  fortørnet  paa  ham  og  udbrød: 

« Hvorfor  Løgn?    Hvad  er  det,  som  er  os   imellem ?» 

«Jeg  har  jo  allerede  tidligere  sagt  Dig  det:  hvis  Du 
var.  min  Fætter,  vilde  jeg  med  alle  dine  Egenheder  holde 
meget  af  Dig,  men  — » 

Hun  foer  sammen  og  stod  foran  ham  med  blege 
Kinder  og  funklende  Øine;  alt  det  Voldsomme  var  i  dette 
Øieblik  oppe  i  hende. 

« Troer  Du  da  ikke,  jeg  er  en  Kvinde  ?»  hviskede 
hun  mellem  Tænderne.  «Hvad  er  det,  I  Mænd  forlange 
for  at  skjænke  os  Eders  Kjærlighed?  —  Skal  jeg  ofTre 
Dig  min  Ære  for  at  vise  Dig,  at  jeg  er  af  Kjød  og  Blod 
—  ligesom  naturligvis  hun  har  gjort,  der  nu  sidder  og 
venter  Dig  med  aabne  Arme.» 

«Hvad  mener  Du?»    spurgte  han  forbauset. 

«Ligemeget!» 


204 

Hun  holdt  begge  Hænder  om  sit  Hoved  og  brast  ud 
i  en  heftig,   krampagtig  Hulken. 

«Aa,  jeg  Ulykkelige !»  stønnede  hun,  «saa  dybt  yd- 
myget, saa  dybt  ydmyget ! »  * 

«Jeg  veed  mig  fri  for  Alt,  Sahra,»  sagde  Hugo,  «jeg 
reiser  endnu  idag,  og  Du  vil  snart  have  glemt  denne  Epi- 
soden 

Hun  Tiede  hen  til  ham  og  greb  hans  Hænder,  idet 
hun   saae  paa  ham   med 'et  forvildet  Blik: 

«Reise  —  nei  aldrig  —  jeg  opgiver  ikke  Haabet  — 
min  P'olelse  for  Dig  er  for  stærk,  den  vil  seire  —  tilgiv 
min  Heftighed  —  Du  synes  maaske,  det  er  uskjont,  at  jeg 
har  erklæret  Dig  min  Kjærlighed,  men  jeg  har  aldrig  for- 
staaet,  hvorfor  vi  Kvinder  endog  paa  dette  Omraade  skulle 
være  ringere  stillede  end  Mændene.  Imidlertid,  jeg  lover 
det,  jeg  skal  ikke  oftere  bringe  dette  paa  Bane  —  før 
Du  selv  kommer,  >  tilføiede  hun  og  saae  paa  ham  med 
frygtsomt  bedende  Øine. 

Saa  blev  han. 


Det  var  en  Periode  af  skiftende  Standpunkter  og 
vaklende  Synsmaader,   den,   der  fulgte  for  Hugo. 

Der  var  foregaaet  en  Forandring  med  Sahra,  saa  paa- 
faldende,  at  Kammerherreinden  for  Alvor  syslede  med  den 
Forestilling,  at  de  Underjordiske  havde  stjaalet  hendes  ny- 
fødte Datter,  og  at  hun  nu  var  kommen  tilbage  istedetfor 
den  stygge  Skifting;  den  gamle  Dame  var  nær  ved  at 
daane,  da  Sahra  første  Gang  traadte  ind  i  Stuen  med  et 
Haandarbeide,  satte  sig  ved  hendes  Side  og  tilbragte  et 
Par  Timer  syende,  medens  hun  smaasnakkede  om  Ting, 
hun  vidste  interesserede  Moderen.  Tjenestefolkene  vare 
som  himmelfaldne  over  hendes  Mildhed  og  Venlighed,  ja 
seiv  hendes  Kammerjomfru  saaes  at  bevæge  sig  smilende 
og  nynnende  omkring,  og  ved  et  Besøg  i  Skovriderboligen 
sammen  med  Hugo  vandt  hun  Alles  Hjerter,  saa  ligefrem 
var  hun  ligeoverfor  de  Voxne  og  saa  kjærlig  mod  Børnene, 
som   flokkedes   om   hendes   Knæ    for  at  høre   hende  fortælle 


205 

Grimms  Eventyr  om  «En,  som  drog  ud  for  at  lære  Frygt 
at  kjende»  —  Alt  medens  hendes  Øine  stadigt  vare  hos 
Hugo,  for  at  søge  om  Bifald  i  hans.  —  Hun  spillede 
Schumann  og  Chopin  og  havde  sat  sin  Bicycle  paa  Pulter- 
kammeret; paa  deres  hyppige  Udflugter  hang  hun  ved  hans 
Arm  med  den  eftergivende  Myghed,  en  Kvinde  viser  ved 
sin  Elskers  Side,  og  Omegnens  Folk  talte  allerede  om 
Forbindelsen  som  noget  givet.  —  Hugo  søgte  et  Forsvar 
ligeoverfor  sig  selv,  fordi  han  ikke  rev  sig  løs,  i  den  Be- 
tragtning, at  han  havde  havt  og  havde  en  absolut  heldig 
Indflydelse  paa  Kousinen,  men  det  Forandrede  i  Forholdet 
undlod  ikke  at  paavirke  ham;  der  var  i  denne  stolte  Skjøn- 
heds  Underkastelse  Noget,  der  pirrede  ham  og  forvirrede 
hans  Tankegang.  Han  maatte  beundre  den  Energi,  hvor- 
med hun  kuede  sin  gjenstridige  Natur,  og  han  var  hverken 
blind  eller  ligegyldig  for,  hvorledes  hendes  indre,  stærke 
Følelsesliv  efterhaanden  kunde  spores  i  hendes  Ydre:  det 
Stivnede  og  Skarpe  i  hendes  Træk,  det  Haarde  og  Haan- 
lige  havde  givet  Plads  for  et  eget,  rørende  Udtryk,  og 
der  var  udbredt  en  indtagende,  ærbar  Ynde  over  hendes 
før  saa  kantede  og  massive  Bevægelser.  —  Naar  han  saa 
var  langt  henne  i  disse  Forestillinger,  stod  pludseligt  det 
Ulvindeagtige  i  hendes  Natur  for  ham  i  sin  afskrækkende 
Grimhed,  og  han  huskede,  at  hendes  unge  Tankeliv  var 
vant  til  at  vandre  Veie,  en  Jomfrufod  aldrig  burde  betræde. 
Uagtet  hun  vidste,  at  Hugo  var  meget  langt  fra  at 
være  en  beregnende  Natur,  lod  hendes  Instinkt  hende  dog 
jævnligt  med  kvindelig  Finhed  og  Behændighed  lede  Kon- 
versationen hen  paa  den  Festpragt,  hvormed  hendes  Rigdom 
kunde  omgive  hans  F remtid  —  og  ikke  ganske  forgjæves. 
Naar  den  livréeklædte  Tjener  om  Aftenen  lyste  ham  op 
ad  Trapperne  med  den  trearmede  Sølvlysestage  løftet  høit 
i  Veiret,  medens  Tæpperne  bredte  sig  for  hans  Fod,  for 
at  den  ikke  skulde  træde  paa  det  haarde  Træ,  naar  han 
saae  de  mægtige  Bouketter,  der  fyldte  hans  Stuer  med 
Vellugt  af  de  sjeldneste  Blomster,  som  Gartneren  havde 
sendt  op  fra  Drivhusene  for  at  hædre  Gjæsten,  naar  han 
traadte    hen    til   Vinduet    og    lod    sit    Blik    hvile    paa   den 


206 

maanebelyste  Park,  syntes  han,  at  Alt  lagde  sig  saa  blødt 
og  indbydende  tilrette  for  hans  Tanke,  og  han  følte  en 
stemningsfuld  Sorgfrihed  som  en  forunderlig,  hidtil  ukjendt 
Velsignelse.  -  Først  ved  Samtalen  med  Pastor  Deae  var  det 
ret  gaaet  op  for  ham,  at  naar  man  kun  troer  paa  Livet 
hernede,  dreier  det  sig  om  at  gjøre  sig  det  saa  behageligt 
som  muligt;  i  gamle  Dage  vilde  han  have  pint  sig  tildøde 
med  Sammenligninger  mellem  den  Luxus,  han  her  levede 
i,  og  saa  den  Families  ^sørgelige  Existents,  han  havde  be- 
søgt i  Landemærket;  han  vilde  have  fortvivlet  over  den 
oprørende,  blinde  Hensynsløshed  i  Fordelingen  —  men 
til  hvad  Nytte?  Hvor  det  var  dumt  altid  at  have  denne 
Gift  paa  rede  Haand  for  at  dryppe  en  Draabe  af  den  i 
hver  glad  Tanke,  i  hvert  vaagnende  Haab  —  er  jeg  saa 
heldig  at  faae  Plads  ved  den  rige  Mands  Bord,  der  hver 
Dag  lever  herligen  og  i  Glæde,  hvorfor  saa  ikke  tage  for 
sig  af  Retterne,  istedetfor  at  holde  Øie  med  Lazarus,  der 
ligger  udenfor  Døren,  medens  Hundene  slikke  hans  Saar? 
—  Jeg  kan  saavist  ikke  forbedre  Verden,  og  kan  jeg  ikke 
tilveiebringe  den  « størst  mulige  Lyksalighed  for  Alle»,  saa 
indskrænker  jeg  Opgaven  til  den  størst  mulige  Lyksalighed 
for  mig  selv  —  saa  gjør  jeg  dog  En  glad  eller  maaske 
To,  hvis  der  nemlig  kom  en  indtagende  Skabning  agende 
hen  ad  Veien  i  Gvidenkarm  og  med  hviden  Haand  bød 
mig  Plads  ved  sin  Side.  —  Og  hvormeget  Godt  kunde 
man  ikke  udrette,  naar  man  for  Exempel  eiede  et  Gods 
som  dette!  Han  fordybede  sig  i  Phantasier  om  en  Mønster- 
administration, hvor  Fattigdom  var  banlysty  og  der  var 
Smil  paa  alle  Ansigter,  man  mødte  —  saa  sprang  han 
pludseligt  op  og  rystede  sig:  Men  Du  elsker  hende  jo 
ikke!  Husk,  hvad  Du  tænkte  om  Camilla,  fordi  hun 
solgte  sig  til  Dahl!  Jeg  troer  virkeligt,  at  Personligheds- 
niveauet  sænkes,  efterhaanden  som  Kjærligheden  til  Livet 
stiger. » 


207 

Der  kom  tilsidst  en  fuldstændig  Oprevethed  ind  i 
Hugos  Sind  —  han  vilde  reise,  dette  var  uværdigt  — 
han  vilde  blive,  det  var  Synd  at  tilfoie  hende  en  Sorg 
—  han  kunde  ikke  fatte  Kjærlighed  til  hende  —  men 
havde  Camilla  ikke  givet  hans  Følelsesliv  et  Ulivssaar  ved 
sit  Forræderi,  saa  han  aldrig  mere  kunde  nære  Elskov  til 
en  Kvinde,  og  skulde  han  derfor  gaa  Verden  igjennem  som 
en  stakkels  Ensom  — ? 

I  dybe  Tanker  gik  han  en  Aften  ned  igjennem  Skoven. 
Da  han  naaede  Søen,  kastede  han  sig  i  Græsset  og  saae 
ud  over  Vandet,  der,  let  kruset  af  Vinden,  laa  i  alle  Farve- 
nuancer foran  ham,  ligefra  det  ganske  mørke  inde  under 
Skoven  og  til  det  næsten  hvidlige  dér  langt  borte.  Mod- 
sætningen mellem  Søens  stille  Fred  og  den  søgende,  hvile- 
løse Uro  i  hans  Indre  slog  ham,  det  var  ham,  som  om 
han  vansmægtede,  og  han  følte  den  Trættes  Tørst  efter 
Fred;  havde  Sahra  i  dette  Øieblik  været  ved  hans  Side. 
vilde  han  have  lagt  sit  Hoved  i  hendes  Skjød  og  bedet 
hende  lukke  hans  Øine  med  et   Kys. 

Søen  vinkede  ham,  og  han  gik  hen  til  Fiskerhuset, 
hvor  han  lod  Seilbaaden  gjøre  istand.  Efterat  have  krydset 
nogle  Slag  frem  og  tilbage,  fik  han  Lyst  til  en  Forfrisk- 
ning, og  da  han  vidste,  at  der  i  den  nordlige  Ende 
af  Næssø  laa  et  Skovløberhus  høit  oppe  paa  Skrænten, 
hvor  Omegnens  Beboere  pleiede  at  søge  hen  for  ved  de 
lange  Borde,  under  de  mægtige  Bøge,  at  nyde  deres  Maal- 
tider  sammen  med  den  smukke  Udsigt,  styrede  han  derhen. 
Han  havde  haabet  at  blive  alene,  da  det  var  Hverdag,  men 
medens  hans  Baad  langsomt  nærmede  sig  Landgangsbroen, 
hørte  han  munter  og  høirøstet  Latter  deroppe  fra  —  til 
sin  store  Misfornøielse,  thi  har  var  ikke  stemt  til  Lystig- 
hed; undertiden  kunne  overgivne  Mennesker  gjøre  et  næsten 
sindssvagt  Indtryk  paa  En. 

Han  bandt  Baaden  og  gik  ind  over  Broen.  Han  saae 
flygtigt,  at  der  inde  i  Land  stode  to  Damer  i  lyse  Dragter 
og  en  ældre  Herre,  som,  idet  han  passerede  forbi,  ærbødigt 
tog  Hatten  af  for  ham  som  den,  der  kom  seilende  i  Her- 
skabets   Baad.      Hugo    besvarede    høtligt   Hilsenen    og   vilde 


208 

til  at  stige  op  ad  Trappen,  der  var  udgravet  i  Skrænten, 
da  han  bag  sig  hørte  et:  « Goddag,  Hr.  Stelling»  fra  en 
klangfuld  Kvinderøst.  Han  behøvede  ikke  at  spørge  sig 
selv,  hvis  Stemme  det  var,  han  kjendte  den  i  s^mme  Øie- 
blik,  den  naaede  hans  Øren,  det  var  den,  der  havde  talt 
hans  Modersmaal  til  ham,  da  han  stod  paa  Gaden  i  Kiel. 
Det  var  med  en  velgjørende  Følelse,  at  han  besvarede 
Froken  Anna  Winthers  faste,  frimodige  Haandtryk,  han 
fandt  ligesom  Hvile  i  disSe  klare,  blaa  Øine,  og  han  mærkede 
hos  sig  et  sært  Behag  ved  at  betragte  hendes  ranke,  lidt 
fyldige  Skikkelse,  som  hun  stod  dér  mod  Solnedgangs- 
himmelen,  saa  frit  og  harmonisk,  som  var  det  Musik,  han 
hørte  -  -  en  blød  og  mild  Andante  efter  en  barok  og  vild 
Allegro  con  fuoco.  Hun  præsenterede  ham  for  Hr.  Jensen, 
Forpagter  af  Sørupgaard,  der  hørte  under  Næsborggods,  og 
for  dennes  Datter  Lise,  som  i  rødmende  Forlegenhed  modtog 
hans  Kompliment.  Anna  meddelte,  at  hun  var  i  Besøg 
dér  i  Ferien,  men  da  han  vilde  fortælle  om  sit  Ophold 
hos   Tanten,   afbrød   hun  ham: 

«Det  veed  jeg  —  Alt,  hvad  der  foregaaer  paa  «Gaar- 
dens>,   er  Egnens  staaende  Samtaleemne. » 

«Saa  burde  De  have  underrettet  mig  om,  at  De  var 
herude, »  svarede  han  med  et  varmt  Blik,  idet  han  ved 
hendes  Side  gik  op  ad  Trappen.  «De  maatte  vide,  at 
det  vilde  glæde  mig  at  se   Dem  igjen.» 

«Da  var  jeg  dog  ikke  saa  behagelig  imod  Dem  sidst, 
vi  skiltes, »  udbrod  hun  med  en  lille,  klingende  Latter, 
« jeg  har  tidt  siden  med  Skræk  tænkt  paa,  hvad  jeg  den- 
gang sagde.» 

«Tør  jeg  heraf  slutte,  at  De  siden  da  tidt  har  tænkt 
paa   mig?» 

«Det  har  jeg, »  sagde  hun  alvorligt,  men  tilføiede  med 
en  munter  Overgang:  <Var  De  ikke  kommen  mig  til  Hjælp, 
havde  jeg  maaske  nu  siddet  arresteret  som  Vagabond  nede 
i   Tydskland  eller  var  bleven  funden  død  af  Sult.» 

Forpagter  Jensen  var  en  høi,  firskaaren  Skikkelse  med 
et  rødligt,  jovialt  Ansigt,  der,  da  han  hørte,  at  Hugo 
havde    søgt  Land   for  at  faae  Noget  at  drikke,    med  stærk 


209 

Stemme  og  Øine,  som  straalede  af  Velvillie  og  Gemytlig- 
hed, udbrød: 

«Hvis  Candidaten  vil  gjore  os  den  store  Ære  at  tage 
et  Glas  Punsch  med,  vil  det  glæde  os  Alle.  Det  er  vor 
lille  Lises  Fødselsdag  idag,  og  vi  holde  derfor  Fest;  vi 
have  lige  spist  til  Aften,  og  Mutter  er  ifærd  med  at  brygge 
Mosten.  Men  De  maa  finde  Dem  i,  at  vi  ere  ligefremme 
Folk,  og  vi  gjøre  ingen  Omstændigheder. 

Hugo  følte  sig  tiltalt  af  den  hjertelige  Tone.  Det 
vilde  være  en  Vederkvægelse,  om  end  kun  for  et  Øieblik, 
at  komme  ind  i  en  ny  Verden  og  glemme  det  Sindsoprør, 
hvori  han  i  den  sidste  Tid  havde  levet  histovre  paa  den 
anden  Side  af  Vandet  —  og  desuden,  dér  stod  Frøken 
Winther  med  sin  fagre  Person  og  sit  ventende  Blik  —  jo 
Tak!     Han  vilde  gjerne  modtage  Indbydelsen. 

Han  sad  snart  bænket  ved  det  lange  Bord  mellem  en 
Del  af  Egnens  Landmænd  med  deres  Koner  og  voxne 
eller  halvvoxne  Børn.  Lidt  efter  kom  Fru  Jensen  ud  fra 
Kjøkkenet  med  den  store,  dampende  Bolle,  fulgt  af  den 
gamle,  rynkede  Skovløberkone  i  Gyldenstykshue,  som  bar 
Bakken  med  de  klirrende  Glas.  Hun  blev  modtagen  med 
Jubelraab,  og  Hugo  læste  opstemt  Tilfredshed  paa  alle 
Ansigter;  han  var  ganske  sentimental  tilmode,  saa  forskjel- 
lig  var  denne  Stemning  fra  den,  der  nys  havde  fyldt  ham : 
dette  naivt  gemytlige  Selskab  med  dets  harmløse  Spøg, 
Hytten  derhenne,  fra  hvis  Skorsten  den  blaa  Røg  steg 
langsomt  op  under  Bøgenes  Kroner,  ved  Foden  af  Skrænten 
den  nu  blikstille  Sø  med  dens  gyldne  Glands,  Seilbaaden 
dernede  ved  Broen,  der  laa  saa  roligt,  som  havde  den 
faaet  Fred  —  det  var  den  samme,  der  havde  baaret  ham 
og  Sahra  i  Stormens  Rasen  —  og  langt  borte  de  krandsende 
Skove,  der  mørknede  mere  og  mere  —  Køernes  fjerne 
Brølen  —  ak,  Alt  var  saa  hyggeligt,  saa  hjemligt,  saa 
ganske  uden  Mislyd. 

Efter  at  den  første  Forlegenhed  havde  sat  sig  hos  de 
jævne  Landfolk  ligeoverfor  denne  fine  Kjøbenhavner  ovre 
fra  Herregaarden  —  «det  er  sjeldent,  at  Vinden  blæser 
fra    den  Kant,    at    den    bringer  os  Gjæster   fra  Næsborg, » 

Hugo  Stelling.  I  4 


2  10 

sagde  Hr.  Jensen  satirisk  i  en  Skaal  for  Hugo  —  blev 
Lystigheden  almindelig,  og  han  kastede  sig  ud  i  den,  som 
var  den  et  forfriskende  Bad,  idet  han  drak  privat  med 
Alle  og  Enhver,  holdt  Taler  og  tømte  det  ene  £las  efter 
det  andet,  ganske  mod  Sædvane.  Det  var  efterhaanden 
bleven  mørkt,  og  to  Lys  i  skinnende  Messingstager,  man 
laante  inde  i  Huset,  søgte  at  bøde  herpaa.  Det  flakkende 
Skjær  og  de  dybe  Skygger  frembragte  en  fuldstændig 
rembrandtsk  Virkning;  de  vare  livskraftige  og  livsglade, 
disse  Landmænd  og  deres  trivelige  Koner  med  brede  Smil 
og  stærke,  hvide  Tænder,  der  var  noget  haandfast  ærligt  i 
de  unge  Mænds  forlegne  Kourmageri,  og  noget  naivt  blu- 
færdigt i  den  Nysgjerrighed,  hvormed  de  landlige  Skjøn- 
heder  skottede  til  denne  Kavaler  fra  Hovedstaden  —  men 
Kavalerens  Blik  forvildede  sig  stadigt  hen  til  Anna,  der 
imidlertid  ikke  saae  det,  idet  hun,  tilsyneladende  med  den 
største  Interesse,  paahørte  en  ældre  Dames  endeløse  Historie 
om  Et  eller  Andet,  vedrørende  noget  Lammekjød,  hun 
havde  nedsaltet.  Inden  man  reiste  sig,  havde  Hugo  for- 
pligtet sig  til  at  kjore  med  hjem  til  Sørupgaard  for  at 
deltage  i  en  lille  Dands,  medens  Skovløberen  paatog  sig 
at  besørge   Baaden  hjem. 

Den  halve  Mil,  man  havde  at  tilbagelægge,  gik  hurtigt 
under  Afsyngelsen  af  alle  tænkelige  Fædrelandssange,  og 
Hugo,  der  sad  ved  Siden  af  Anna  paa  en  af  Vognene,  op- 
dagede, at  hun  havde  en  deilig,  lys  Sopran,  som  han  hen- 
rykt lyttede  til.  Han  saae  flygtigt  op  paa  den  mørke 
Augusthimmel,  der  hang  fuld  af  glimtende  Stjerner,  men 
de  droge  ikke  hans  Tanker,  som  strax  vare  tilbage 
i  det  lille,  lystige  Stykke  af  Verden,  hvori  han  befandt 
sig;  Hestene  travede  muntert  hen  ad  Veien,  og  han  syntes 
aldrig,  han  havde  folt  sig  saa  ung  og  glad  som  denne 
Aften. 

Havestuen  paa  Sørupgaard  var  ryddet  ved  deres  Hjem- 
komst, og  snart  gik  Dandsen  lystigt,  medens  Anna  sad  ved 
det  gamle,  hæse  Klaver  og  spillede.  Hugo,  der  langtfra 
var  nogen  Hexemester  som  Dandser,  var  ikke  destomindre 
ikke    af   Gulvet,    og    i    Pauserne   saaes    han    som    en    flittig 


21  I 

Gjæst  ved  Buffetten  i  Spisestuen,  hvor  der  stod  opstillet 
en  rigelig  Forsyning  af  Drikkevarer;  han  var  forunderligt 
desperat  tilmode  iaften,  som  vilde  han  drukne  ethvert  Minde 
om,  hvad  der  laa  bag  ham  og  hvad  der  laa  foran  ham. 
Da  Anna  var  bleven  afløst  ved  Fortepianoet,  inklinerede 
han  for  hende  med  en  forbausende  Udholdenhed,  men  hun 
dandsede  rigtignok  ogsaa  med  Liv  og  Sjæl  og  saae  nyde- 
lig ud,  medens  hendes  Øine  lyste  af  barnlig  Glæde,  og 
en  dyb  Karmin  farvede  hendes  runde,  smilende  Kinder. 
Da  Hugo  gjorde  hende  en  Undskyldning  for  sin  slette 
Dands,   sagde  hun : 

«Aa,  det  kan  godt  gaa  an,  men  De  forer  daarligt,  De 
holder  ikke  Deres  Dame  fast  nok.» 

«Det  er  af  —  hvad  skal  jeg  kalde  det  —  Be- 
skedenheds 

« Vil  man  dandse,  maa  man  have  Mod  til  det  —  eller 
ogsaa  lade  være.» 

Hun  havde  en  eiendommelig  resolut  Maade  at  udtrykke 
sig  paa,  der  morede  Hugo  og  mindede  ham  om  deres 
Samtale  paa  Langelinie  —  denne  Samtale,  han  netop  iaften 
huskede  saa  ganske  nøie,  Ord  til  andet.  Forovrigt  lagde 
han  Mærke  til,  at  hun  inklinerede  for  alle  Andre  end  ham, 
uagtet  han  hver  Gang  med  Spænding  ventede  at  se  hende 
rette  sine  Fjed  hen  imod  sig,  og  da  de  derfor  under  en 
Pause  gik  en  Vending  ud  i  Haven  for  at  afkjole  sig, 
sagde  han  i  en  spøgende  Tone: 

«Jeg  er  Tænker  af  Naturel  og  har  den  Vane  at  drage 
mine  Slutninger  af  de  Phænoméner,  jeg  iagttager.  Betyder 
ikke   Inklination     Tilbøielighed     paa  Dansk ?» 

«Jo.» 

«Da  jeg  nu  stadigt  iaften  har  inklineret  for  Dem, 
Frøken,  og  'De  lige  saa  stadigt  ikke  for  mig,  kan  man 
saa  deraf  slutte,  at  jeg  nærer  Tilbøielighed  for  Dem,  og 
De  ingen  for  mig?» 

«De  behøver  ikke  at  gaa  saa  langt  for  at  komme  til 
det  sidste  Resultat. » 

« Skulle  vi  i  den  Anledning  sætte  os  paa  denne 
Bænk?» 

14* 


212 


De  toge  Plads  under  en  Hængeask  i  Hjørnet  af  Haven. 
Punschen,  Lystigheden,  Dandsen  havde  vakt  alle  Livsaander 
hos  Hugo,  han  var  overgiven  tilmode  og  dog  saa  mærke- 
ligt blødt  stemt.  Han  tænkte  paa,  at  han  just  deane  Aften, 
da  han  laa  ovre  paa  Skovskrænten,  havde  været  opfyldt  af 
denne  Mandens  dragende  Længsel  efter  at  læne  sit  Hoved 
til  en  elsket  Kvinde;  han  kunde  skimte  Annas  Figur 
i  den  lyse  "Kjole  ved  sin  Side  og  sagde  med  bevæget 
Stemme:  * 

«Hvad  vilde  De  svare,  hvis  jeg  bad  om  at  maatte 
kysse  Deres  Haand?» 

«Det  behøve  vi  ikke  at  undersøge,  da  De  naturligvis 
ikke  vil   bede  mig  om  det,»    svarede  hun   roligt. 

«Var  det  da  saa  dristig  en  Bøn?» 

«Det  vilde  gjøre  mig  ondt  at  mærke,  at  De  stillede 
mig  i  Klasse  med  de  Damer,  De  kan  gjøre  Kour  til,  og 
jeg  antager  ikke,   De  vil   forvolde  mig  Smerte. » 

« Vil  De  da  give  mig  en  af  de  Blomster,  som  sidde 
ved  Deres  Bryst  ?» 

«De  smaa  visne  Stakler  —  dersom  det  kan  more 
Dem  —  ja,  værsaagod!»  Hun  rakte  ham  en  Rose,  som 
han  lagde  i  sin  Tegnebog,  medens  hun  tilføiede:  «Men 
hold  nu  op  at  være  saa  uendelig  sværmerisk.  Gjern  Deres 
botaniske  Interesser  til  andre  Damer  og  lad  os  tale  lige- 
fremt til  hinanden  som  to  Venner. » 

«De  tillader  mig  dog  altsaa  at  kalde  Dem  Veninde  ?» 

«Ja.» 

«Tak,»  svarede  han  med  Varme,  «der  er  Noget  ved 
Dem,  som  gjør  mig  godt,  noget  Sympathetisk,  der  virker 
paa  mig  som  en  smuk,  stille  Melodi.  —  De  sagde  før, 
at  De  tidt  havde  tænkt  paa  mig,  jeg  har  ogsaa  tidt  tænkt 
paa  Dem.» 

«Nu  lyver  De,   Hr.   Stelling. »    • 

« Eller  rettere  drømt  om  Dem,»  fortsatte  han  med 
en  lille  Bæven  i  Stemmen.  «Jeg  fortalte  Dem  allerede 
dengang,  at  De  havde  min  Moders  Øine;  nu  veed  jeg,  at 
hver  Morgen,  jeg  er  vaagnet  glad  tilmode  uden  at  huske, 
hvad  jeg  havde  drømt,   har  jeg  seet  Deres   Billede. » 


215 

Anna  reiste  sig  og  sagde:  «Musiken  begynder  der- 
inde.     Lad  os  gaa!» 

Hugo,  der  ligeledes  havde  reist  sig,  svarede  med 
alvorlig  Stemme: 

«Tillader  De,    at  jeg   atter  aflægger  Dem  et  Besøg ?» 

«De  mener  Forpagter  Jensen  —  det  kan  jeg  naturlig- 
vis ikke  have  Noget  imod.» 

Imidlertid  havde  den  gjæstfri  Vært  været  nede  i  sin 
Vinkjælder  og  bragt  ny  Forsyninger;  der  blev  leet,  saa 
det  gjenlød  viden  om,  man  raabte  i  Munden  paa  hver- 
andre og  fortalte  Historier,  tre  ad  Gangen,  der  blev 
dandset,  udbragt  Skaaler,  og  imedens  sad  Hugo  glad 
smilende  og  drak  kjækt  af  den  hede  Vin.  Da  Anna,  der 
havde  været  beskjæftiget  i  Kjokkenet,  noget  efter  traadte 
ind,  slog  han  til  Lyd  og  sagde,  med  Blikket  rettet  paa  hende: 

« Dette  Glas  tommer  jeg  til  Minde  om  denne  ufor- 
glemmelige Aften.  Jeg  seilede  ud  paa  Søen  for  faa  Timer 
siden  uden  noget  Maal,  og  jeg  fandt  i  dobbelt  Forstand 
en  velsignet  Havn.  Hil  være  Sørupgaard  og  Alt,  hvad 
den  slutter  inde.» 

Medens  der  blev  klinket,  gik  han  hen  til  Anna  og 
stødte  sit  Glas  mod   hendes,   idet  han  hviskede : 

« Husker  De,  hvad  vi  talte  om,  da  vi  efter  Reisen 
traf  hinanden?* 

Hun  nikkede  svagt. 

«Saa  forstod  De  ogsaa,  hvad  jeg  nu  sagde. » 

Hun  saae  paa  ham  med  usikkre  Øine,  rødmende,  da 
de  mødte  hans,   saa  inderligt  og  dybt  hvilede  de  i  hendes. 

Nu  kom  Fru  Jensen  og  bad  Gjæsterne  «tage  en  Bid 
Brød,»  medens  der  blev  spændt  for;  det  lystige  Selskab 
strømmede  ind  til  Bordene,  hvor  det  med  glad  Glubskhed 
gik  løs  paa  de  mange,  gode  Retter,  og  Klokken  blev 
henad  to,  inden  man  brød  op.  Trods  Forpagterens  Pro- 
test vilde  Hugo  absolut  gaa  den  Milsvei,  der  var  over  til 
Næsborg;  han  var  varm  og  ophidset  og  trængte  til  Motion 
i  frisk  Luft.  Derimod  sagde  han  ved  Afskeden:  <  De  seer 
mig  snart  igjen.  Her  paa  Gaarden  finder  man  det  sande 
Lægemiddel   mod   alle  Griller. » 


214 

Til  Anna  hviskede  han  med  hendes  Haand  i  sin: 
Tænk  paa   mig,   medens  jeg  er  borte. 

Han  havde  laant  en  Stok  af  Forpagteren  —  han 
vilde  allerede 'bringe  den  tilbage  imorgen,  pønsede  han  paa 
—  og  svingende  den,  gik  han  muntert  hen  ad  Veien,  idet 
han  halvhøit  sang  en  af  de  Dandsemelodier,  han  nyligt 
havde  hort,  jDg  var  saa  lyksaligt,  himmelhøit  hævet  over 
enhver  jordisk  Bekymring,  at  han  et  Øieblik  forbauset 
iagttog  sin  egen  Stemning:  Du  har  formodentlig  drukket 
Dig  fuld,  min  kjære  Hugo!»  sagde  han  til  sig  selv,  «men 
det  er  en  deilig  Fornemmelse.'  Saalænge  Gaarden  kunde 
skimtes,  vendte  han  sig  hyppigt  om  og  standsede  sin  Gang; 
der  var  Lvs  i  tiere  Vinduer  i  Tagetagen,  og  han  hensank 
i  Spekulation  over,  hvor  monstro  «hendes»  Værelse  laa. 
Han  sendte  Kys  ud  i  den  mørke  Nat  og  vandrede  saa  af- 
sted igjen,  idet  han.  forsøgte  at  sætte  en  passende  Melodi 
til  den  Linie  af  Poul  Møller:  «Jeg  fundet  har  en  deilig 
Frelserinde ! 

Uden  at  han  anede  det,  havde  han  naaet  Næsborg, 
saa  hurtigt  var  Veien  gaaet,  og  han  bankede  lystigt  paa 
Hovedindgangsdøren  med  sin  Stok,  indtil  Tjeneren  Niels, 
der  havde  holdt  Vagt  paa  en  Bænk  i  Vestibulen,  med  et, 
trods  al   Dressur,  gnavent  Ansigt,   lukkede  ham   ind. 

Han  klappede  den  Gamle  paa  Skulderen,  idet  han 
sagde: 

« Undskyld,  at  jeg  har  ladet  Dig  vente  saalænge,  men 
tag  denne  Tikrone  som  en   Bøde.» 

«Den  naadige  Froken  har  været  meget  ængstelig, » 
sagde  Niels,  hvis  furede  Træk  formildedes,  medens  han 
stak   Guldstvkket   i   sin  Vestelomme. 

«Hvs!  Giv  mig  blot  Lyset,  jeg  skal  nok  selv  finde 
op.» 

Da  Hugo  med  listende  Trin  vilde  passere  første  Sals 
Korridor,  gik  en  Dør  op,  og  Sahra  traadte  ham  imode, 
fuldt  paaklædt,   med   trætte  Øine  og  bekymret   Mine. 

■  Hvor  har  Du  dog  været  saalænge ?»  spurgte  hun, 
« jeg  har  havt  Angst  for  din  Skvld.  Ved  Midnatstide 
havde    jeg    ridende    Bud    til    Fiskerhuset    og    erfarede,     at 


215 

Baaden  var  seilet  hjem  af  Skovløberen  —  hvad  skal  dog 
alt  det  betyde  ?» 

Hugo  fortalte,  hvor  han  havde  været,  og  at  han  havde 
stiftet  Bekjendtskab  med  Forpagteren  gjennem  en  Dame, 
han  kjendte. 

«Hvem  var  det?  Hvor  gammel  er  hun?»  sagde  Sahra 
hurtigt. 

«En  Frøken  Winther  —   hun  er,  troer  jeg,   24  Aar. » 

Hun  blev    pludseligt   ganske   bleg   og  spurgte  heftigt: 

«Hvad  hedder  hun  til  Fornavn  ?» 

«Anna.» 

«Hvor  kjender  Du  hende  fra?» 

«Jeg  reiste  paa  Hjemtouren  med  hende  fra  Kiel  — 
Klokken  er  mange,  Kousine,  jeg  siger  Dig  Godnat !» 

Han  var  alierede  et  Par  Trin  oppe  ad  Trappen,  da 
Sahra  med  klangløs  Stemme  sagde : 

«Og  Du  har  ikke  et  Ord  til  mig,  fordi  jeg  i  Angst 
har  vaaget  hele  Natten  ?» 

Han  gik  tilbage  og  rakte  hende  Haanden: 

« Naturligvis  takker  jeg  Dig  for  din  Omhu. 

Hun  beholdt  et  Øieblik  hans  Haand  i  sin  med  et 
undersøgende,  bange  Blik.  Saa  slap  hun  den,  idet  hun 
sagde : 

« Svigt  mig  ikke,  Hugo,  hører  Du!  —  Godnat !»  og 
hun  ilede  tilbage  til  sine  Værelser. 


Hugo  vaagnede  med  Hovedpine,  men  tillige  med 
Følelsen  af,  at  der  var  skjænket  ham  en  Gave,  der  havde 
gjort  ham  rig,  og  et  Savn,  der  kunde  gjøre  ham  fattig 
for  hele  Livet.  Han  tog  den  visnede  Rose  ud  af  sin  Tegne- 
bog, og,  med  den  i  Haanden,  sank  han  hen  i  Minderne 
fra  igaar,  der  stode  for  ham  som  et  Besøg  i  Eventyrets 
Land,  hvor  Lykkeféen  boer  —  og  dog,  den  Tvivl,  som 
Camillas  Troløshed  havde  efterladt  i  hans  Sind,  stak  Ho- 
vedet op:  var  det  ikke  Alt  Chimærer,  bristende  Bobler  — 
sukkende  gjemte  han  sin   Rose  igjen   —   men  det  var  med 


2  I  6 

en  Følelse  af  Ubehag,  af  Lede,  at  han  gik  ned  til  Fro- 
kostbordet. 

Der  var  noget  Tvungent  over  Sahra  idag,  skjøndt 
hun  øiensynligt  gjorde  sig  Umage  for  at  beherske*  sin  Mis- 
stemning og  lo  over  den  Skildring,  han  gav  Tanten  af 
Festen.  Stokken  fik  han  imidlertid  ikke  Lov  til  at  bringe 
over,  den  kunde  en  Karl  gaa  med,  hun  havde  gjort  Reg- 
ning paa  ham  til  et  Besøg  i  Kjøbstaden  I  det  Hele  lagde 
hun  fuldstændig  Beslag  paa  ham  i  de  følgende  Dage;  hun 
anede  just  ikke  nogen  Fare,  men  med  instinktmæssig  Op- 
findsomhed traf  hun  Arrangementer,  der  bandt  ham  til 
hendes  Side  —  og  han  fulgte  med  —  nu,  da  det  kom 
til  Stykket,  troede  han  ikke  paa  nogen  Lykke  for  sig,  de 
bittre  Skuffelser  havde  gjort  ham  forsagt,  men  der  gik  Suk 
fra  hans  Læber  saa  dybe,  som  gjemte  de  Knæfald  for  en 
Kvinde,  der  var  en  saa  blød  og  kjærlig  Klang  i  hans 
Stemme,  at  Sahra  lod  sig  vildlede  og  med  tilbageholdt 
Aandedræt  og  høit  bankende  Hjerte  ventede  Ordet  — 
men   det  kom   ikke.    — 

Saa  en  Eftermiddag,  da  han  ingen  Aftale  havde  truffet 
med  Kousinen,  gik  han  sin  Vei,  efterladende  Tjeneren  Be- 
sked • —  en  uimodstaaelig  Længsel  drev  ham,  han  maatte 
derover,  atter  se  hende ! 

Man  var  allerede  ved  Aftensbordet,  da  han  kom,  men 
med  hjertelig  Glæde  bød  Familien  ham  Plads,  og  Fruen 
fik  travlt  med  at  sætte  det  Bedste  for  ham.  Han  var 
imidlertid  ikke  den  Samme  som  forleden,  thi  der  var  kun 
Et,  der  opfyldte  ham;  han  sad  ordknap  og  adspredt,  saaat 
Forpagteren  tilsidst  udbrød: 

«Hvad  er  der  i  Veien  med  Dem,  Candidat?  Det 
er  nok  bedst,  vi  faae  en  Dram  til;  her  maa  Ingen  hænge 
med  Næbet, »  men  Drammen  hjalp  Intet,  thi  Anna  var  taus 
og  alvorlig,   og  hendes  Øine  søgte  ikke  eneste  Gang  hans. 

Efter  Bordet,  da  man  havde  tændt  Lys,  blev  hun 
opfordret  til  at  musicere.  Hun  spillede  først  nogle  mindre 
Stykker  af  Chopin,  og  Hugo  maatte  undre  sig  over,  hvilke 
fint  og  fuldt  klingende  Toner  hun  kunde  aflokke  det 
gamle    Instrument.    —    Hun    havde    forøvrigt   een    Tilhører 


til,  som  hun  ikke  anede:  udenfor  paa  Veien,  til  hvilken 
et  af  Værelsets  aabne  Vinduer  vendte  ud,  stod  Sahra  og 
betragtede  hende  med  Blikke,  som  det  var  godt  for  hende, 
hun  ikke  saae.  Da  Tjeneren  havde  meldt,  at  Hugo  var 
gaaet  over  til  Sørupgaard,  blev  hun  greben  af  dyb  Vrede, 
hun  vilde  se  med  egne  Øine,  hvad  det  var,  der  øvede 
denne  Tiltrækningskraft,  og  i  sin  ubændige  Hensynsløshed, 
naar  det  gjaldt  at  gjennemføre  en  Tanke,  hun  fik,  lod  hun 
sin  Gig  spænde  for,  jog  derover,  efterlod  Staldknægten 
med  Vognen  i  den  nærliggende  Skov  og  ilede  selv  i  vold- 
som Sindsbevægelse  hen  til  Huset,  hvorfra  hun  allerede 
paa  Afstand  hørte  Musik  —  og  nu  stod  hun  derude  paa 
den  mørke  Vei  og  stirrede  ind  i  den  oplyste  Stue  med 
blege,  fortrukne  Træk.   — 

Hugo  havde  reist  sig,  og,  bøiet  over  Anna,  sagde 
han  sagte  og  blødt: 

«Den  Berceuse  spillede  De  smukt,  Frøken,  netop 
saaledes  maa  en  kjærlig  Moder  synge  for  sit  Barn.» 

Han  saae  en  Purpurstrøm  skyde  op  i  hendes  Kinder, 
som  fyldte  ham  med  Fryd;  han  havde  ved  Bordet  følt  sig 
usikker,  hendes  undvigende  Blik  havde  gjort  ham  bange, 
men  bragte  mon  ikke  denne  dybe  Rødme  Bud  fra  hendes 
Hjerte  om,  at  han  var  hende  kjær?  Han  tog  Plads  bag 
ved  hende  og  bad  hende  synge;  alene  at  have  Lov  at 
sidde  dér  i  hendes  Nærhed  var  ham  en  Lykke,  og  han 
inddrak  hendes  Figurs  bløde  Linier  som  en  vidunderlig 
Skjønhedsaabenbaring.  Og  da  hun  saa  begyndte  at  synge! 
Hendes  Toner  vare  af  dem,  som  gaa  til  det  Inderste  i 
Sjælen,  til  de  Steder,  som  kun  aabne  sig  i  de  høitidelige 
eller  begeistrede  Timer  i  Livet,  saa  klangfulde  og  skjære, 
at  de  ere  en  Vellyst  for  Øret  og  efterlade  et  Savn,  naar 
de  dø,  saa  ædeltbaarne,  at  de  tale  til  det  Bedste  i  os,  saa 
glade,  at  de  kaste  Lys,  eller  saa  vemodige,  at  de  volde 
Taarer.  —  Han  gik  stærkt  bevæget  ud  i  Haven  og  satte 
sig  paa  Bænken  under  Hængeasken:  han  maatte  være 
alene  med  denne  søde,  høitidsfulde  Stemning,  der  i  dette 
Øieblik  fyldte  hans  Sjæl,  som  havde  en  Engel  fra  Himlen 
aandet  paa    den;    al    hans  Skepsis   og  Tvivl,    alle    egennyt- 


218 

tige,  verdslige  Forestillinger  vare  veirede  bort,  og  tilbage 
blev  hans  Urform  fra  Drengeaarene  med  deres  tillidsfulde 
Tro  paa  det  Gode,  Sande  og  Skjønne,  med  deres  grændse- 
løse,  tilbedende  Hengivenhed,  dengang  for  Moderen,  nu 
for  hende,  der  nvs  havde  sunget  ham  ind  i  Barnelivets 
hellige  Land.  Han  støttede  Hovedet  mod  sin  Arm  og 
græd  —  dyrebare,  lykkelige  Taarer  fra  den  Kilde,  der 
strømmede  "i  hans  Indre  og  var  sprungen  frem,  pludseligt 
og  overvældende,  paa  et  Vink  fra  hende,  som  han  nu  saae 
træde  ud  fra  den  oplvste  Havestue  i  den  mørke,  stjerne- 
rige Aften,  hvor  Stjerneskud  paa  Stjerneskud  bekræftede 
det  brændende  Ønske,   der  opfyldte  ham. 

Hun  kom  for  at  sige,  at  Forpagteren  ventede  ham, 
men  han  greb  hendes  Haand  og  førte  den  med  Heftighed 
til  sine  Læber.  Hun  rev  Haanden  til  sig  og  udbrød  for- 
tørnet: 

"•De  fornærmer  mig  —   det  er  Synd  af  Dem.>; 

«Jeg  beder  Dem,  tag  Plads, »  sagde  han  bønligt, 
<skjænk  mig  blot  et  Øieblik,   jeg  maa  tale   med   Dem. 

Hun  satte  sig  stille.  Der  blev  en  lang  Pause;  han 
havde  en  ubetvingelig  Trang  til  at  fortælle  hende  om, 
hvad  der  var  foregaaet  i  hans  Indre,  siden  han  atter  havde 
truffet  hende,   men  han  savnede  Ord. 

«Veed  De  vel,»  begyndte  han  omsider,  «at  Deres 
Sang  har  faaet  mig  til  at  græde  iaften.» 

Hun  svarede  ikke. 

«De  sidder  dér  saa  ligegyldig.  Veed  De  vel,  Frøken, 
at  De  har  været  min  gode  Samvittighed  og  frelst  mig  fra 
en  Forbrydelse,  som  jeg  var  lige  ved  at  begaa  mod  min 
egen   Personlighed. » 

«Det  glæder  mig  —  hvis  det  er  sandt, s  sagde  hun 
i  en  kold  Tone. 

«  Hvorfor  skulde  det  ikke  være  sandt ?»    spurgte  han. 

« Fordi  jeg  ikke  troer  paa  Dem.  Jeg  kan  ikke  sige 
Dem,  hvor  det  krænker  mig  dybt,  at  De  behandler  mig, 
som  De  gjør;  jeg  tvivler  ikke  paa,  at  det  er  Brug  i  de 
Kredse,  hvori  De  bevæger  Dem,  men,  som  jeg  allerede 
sagde    Dem    forleden :     Gjern    Deres    Blomstersands,    Deres 


219 

Haandkys  og  Deres  Taarer  til  de  Damer,  De  træffer  dér. 
Jeg  er  en  tarvelig,  borgerlig  Pige,  men  jeg  fordrer  min 
Person  og  min  Forstand  respekteret,  og  jeg  er  hverken 
nogen  Flane  eller  nogen  Dumrian. » 

Hun  havde  talt  med  en  Vrede,  han  ikke  kunde  for- 
klare sig  og  reiste  sig  nu  for  at  gaa. 

«De  gjør  mig  himmelraabende  Uret,«  sagde  han  ned- 
slaaet.  <Lov  mig  i  det  Mindste  ikke  at  være  vred  paa 
mig,  jeg  har  i  Sandhed  ikke  villet  fornærme  Dem.» 

«Jeg  er  ikke  vred,  hvis  De  blot  vil  vise  mig  Ag- 
telse.» 

I  Løbet  af  Aftenen  talte  de  livligt  sammen,  idet  Hugo 
vogtede  sig  for  den  mindste  Antydning  af,  hvad  han  følte 
for  hende  —  thi,  som  han  sagde  til  sig  selv,  da  han  henad 
Midnat  gik  hjem,  hvorledes  skulde  han  kunne  tænke,  at 
hun,  der  stod  saa  høit  over  ham,  havde  fattet  nogen  Til- 
bøjelighed for  ham,  fordi  de  havde  været  et  Par  Gange 
sammen,  hvor  han  ovenikjøbet  var  optraadt  paa  en  dum 
og  klodset  Maade,  men  han  vilde  haabe  —  han  troede  at 
have  mærket  — 

Der  var  ingen  Kousine,  som  ventede  ham  denne 
Aften,  og  det  var  godt  —  « Svigt  mig  ikke,»  havde  hun 
sagt;  var  han  da  ikke  optraadt  som  en  Mand  af  Ære, 
havde  han  ved  et  eneste  Ord  eller  blot  ved  en  Mine  givet 
hende  Grund  til  at  tro  ham  nærmere  —  nei,  aldrig  — 
Himlen  være  lovet! 

Natten  gled  i  Drømme,  der  svandt,  men  Dagen  søgte 
dem  op  og  bragte  ham  dem  igjen.  Han  laa  om  Morgenen 
med  hendes  Rose  trykket  mod  sine  Læber,  og  Øinene 
saae  langt  bort  bag  de  lukkede  Laage :  ja,  hun  var  deilig, 
saa  skjær  som  den  blaa  Anemone  i  F'oraarets  Gry,  saa 
rorende,  som  Stærens  første  Toner,  naar  den  smeltende 
Sne  flygter  bort  gjennem  Hundreder  rislende  Afløb,  saa 
blid  som  Sol  paa  Bøge  i  Udspring,  saa  frisk  som  Vaar- 
vinden,  der  kysser  din  Kind  —  ja,  hun  var  deilig!  — 
Hvor  den  dog  var  kommen  pludseligt  over  ham,  al  denne 
Herlighed,  denne  bævende  Lyksalighedsfølelse,  der  var  saa 
ufattelig    rig,    at   hans   Hjerte   svulmede    i    dyb    Taknemme- 


220 

lighed  —  eller  nei  —  ikke  pludseligt  —  Stjernen  var 
bleven  tændt  paa  hans  Himmel  i  samme  Øieblik,  han  havde 
seet  ind  i  hendes  Øine,  fra  hvilke  hans  Moders  blide 
Stemme  kjærligt  ligesom  kaldte  ham  ved  t&vn,  men 
Stjernen  havde  været  skjult  for  ham  af  Dunsterne  fra 
Troldekjedlen,  hvor  hans  Sandser  og  hans  beregnende 
Egoisme  gjærede  med  Syden  og  Boblen  —  nu  straalede 
den    klart   og   skulde   aldrig   mere   formorkes !   —   —   Men 

—  hvis  nu  hans  Haab*  bristede,  hvis  hun  aldrig  kunde 
blive  hans!  —  Han  sprang  op,  han  maatte  derover,  vinde 
hende  for  sig  —  denne  Ulykke  vilde  være  saa  langt 
større  end  alle  andre,   at  han  end   ikke  kunde  fatte  den. 

I  de  følgende  Dage  var  Hugo  en  daglig  Gjæst  ovre 
i  Forpagtergaarden,  og  der  blev  ikke  lagt  ham  nogen  Hin- 
dring i  Veien;  Sahra  viste  en  stolt,  men  hørlig  Tilbage- 
holdenhed, som  han  ikke  søgte  at  bryde,  idet  han  i  den 
troede  at  spore,  at  det  Indtrvk,  han  havde  gjort  paa  hende, 
var  ved  at  svinde  —  han  vidste  ikke,  at  hun  ved  en 
uhyre  Villieanstrengelse  tvang  sig  til  at  bære  ogsaa  dette, 
fordi   hun  saa  sikkert  ventede,  at  han  tilsidst  maatte  komme 

—  endnu  var  enhver  Beslutning,  hun  havde  taget  i  sit 
Liv,   bleven  gjennemfort.   — 

Af  de  lange  Samtaler,  han  havde  med  Anna,  lærte 
Hugo  meget,  thi  han  var  en  flittig  Elev,  der  gjerne  vilde 
behage  sin  Lærer;  hun  var  veltalende  uden  at  være  do- 
cerende og  saa  rolig  i  sin  Dom,  saa  klar  i  sit  Raisonne- 
ment,  at  han  næsten  følte  sig  blændet.  Skulde  man  for- 
tjene at  elskes  af  en  saadan  Kvinde,  maatte  man  være  en 
Mand,  og  naar  han  nu  saae  tilbage,  hvor  vaklende  havde 
ikke  hans  Opfattelse  været,  hvor  famlende  hans  Anskuelser! 
Ak  ja,  naar  han  saae  tilbage  endog  blot  paa  Tiden  efter 
sin  Hjemkomst  —  den  ene  Dag  vare  Drifterne  strømmede 
ind  paa  ham  som  en  Bande  drukne  Landsknægte,  der 
storme  et  Nonnekloster,  og  den  næste  havde  han  været 
i  den  swende  Himmel  for  at  lede  om  Vorherre,  snart 
havde  han  fundet  Livsgaaden  lost  ved  at  se  Høstkarlen 
glad  ved  sit  Arbeide  for  kort  efter  at  flyve  paa  Idealets 
Vinger    mod    Solriget    i   Vesterled,    det    ene   Øieblik    havde 


221 

han  været  fjerde  Stands  Forbundsfælle  og  det  næste 
ønsket,  hele  Livet  igjennem  at  kunne  age  i  silkebetrukken 
Gyldenkarm.  Nei,  han  saae  det  nok,  han  havde  anlagt  sit 
Liv  efter  en  Maalestok,  der  ikke  passer  paa  denne  Klode, 
og  det  var  dumt,  thi  paa  denne  Klode  boede  jo  Anna! 
Han  havde  været  som  den  dovne  Dreng  i  Skolen,  der 
træg  og  dorsk  slæber  sig  Dagene  igjennem  med  det  evinde- 
lige Sporgsmaal :  Hvorfor  skal  jeg  bestille  Noget?  og  som, 
overset  af  Alle,  glider  ned  til  Fuxepladsen,  hvor  han, 
bidende  sine  Negle  og  opfyldt  af  Bitterhed,  hører  de 
Andre  blive  rost,  efter  at  de  med  glad  Sind  have  viist, 
at  de  kunne  deres  Ting.  Hvor  vilde  Menneskeslægten 
være  henne  nu,  hvis  Alle  havde  raissonneret  som  han? 
«Nixwiirdig»,  det  var  Ordet,  som  passede  paa  ham;  iste- 
detfor  at  deltage  i  det  fælleds  Arbeide,  havde  han  skulket, 
han  var  en  Deserteur,  der  under  Paaskud  af  philosophiske 
Tvivl  og  Kampe  var  brudt  ud  fra  sin  Plads  i  Samfunds- 
kolonnen,  og  det  var  Uret,  thi  han,  der  havde  været  stolt 
ved  at  føle  sig  som  Aandsaristokrat,  hævet  over  den  sli- 
dende Mængde,  begyndte  nu  at  forstaa,  at  Arbejdsmanden, 
der  slaaer  de  Skjærver,  hvormed  den  Vei  skal  makada- 
miseres,  ad  hvilken  Livets  Færdsel  skeer,  praktisk  taget 
stod  uendeligt  over  ham,  trods  sin  lille  Gjerning.  Han 
havde  ofte,  naar  han  i  de  Efterladtes  Meddelelser  om  en 
Mands  Død  læste:  «at  min  stræbsomme  o.  s.  v.,»  havt  en 
kvalmende  Fornemmelse;  der  laa  i  dette  Ord,  syntes  han, 
noget  saa  smaat  og  spidsborgerligt,  saa  lavloftet  og  snevert, 
at  det,  ved  Sammenligning  med  Menneskeaandens  Flugt 
ud  paa  de  store  Vidder,  vakte  Ækelhed  hos  ham;  han  be- 
gyndte nu  at  indse,  at  en  Skomager  i  en  Kjælder  i 
Læderstræde,  der  laver  Støvler,  til  han  døer,  og  maaske 
aldrig  har  tænkt  paa  andet  end  Støvler,  paa  en  vis  Maade 
er  hundrede  Gange  mere  værd  end  en  daadløs  Pessimist, 
selv  om  dennes  mørke  Tanker  bevæge  sig  oppe  paa  de 
høieste  Høider.  Det  var  et  Udslag  af  orientalsk  Doven- 
skab, naar  Biblen  lader  Gud  som  en  Straf  paalægge  Adam 
at  æde  sit  Brød  i  sit  Ansigts  Sved  —  tvertimod,  deri 
ligger  Velsignelsen. 


222 

Alle  disse  Forestillinger  havde  ligget  uudviklede  i 
hans  Indre,  og  med  Taknemmelighed  mærkede  han,  hvor- 
ledes Anna  af  sin  kjærnesunde  Natur  pustede  Liv  i  dem, 
saa  han  følte  sig  opsat  paa  at  komme  til  al,  bruge  sine 
Kræfter,  men  —  samtidigt  med  at  han  fra  Dag  til  Dag 
forelskede  sig  dybere  i  hendes  yndige  Skikkelse  og  havde 
Møie  med  at  hindre  sine  Øine  og  sin  Mund  i  at  fortælle 
hende  det^  samtidigt  følte  han,  hvorledes  hun  mere  og 
mere  trak  sig  tilbage  i  sig  selv  istedetfor  at  komme  ham 
nærmere.  Hun  saae  bleg  og  alvorlig  ud  og  behandlede 
hver  hans  Replik,  selv  den  uskyldigste,  med  en  Mistro, 
der  tilsidst  blev  ham  uudholdelig;  det  var,  som  laa  der 
dem  en  Hemmelighed  imellem,  der  forstyrrede  Tillidsfor- 
holdet, og  han  besluttede  derfor  at  vove  det  dristige  Skridt, 
fortælle  hende,  hvor  høit  han  elskede  hende. 


Da  Anna  og  Hugo  Dagen  efter  spadserede  ad  en 
Markvei  bag  Forpagtergaardens  Have,  tog  han  pludseligt 
Mod  til  sig  og  sagde  med  skjælvende  Stemme,  idet  han 
standsede  hende: 

«Jeg  spurgte  Dem  forleden  Dag,  hvad  De  vilde  svare, 
hvis  jeg  bad  om  at  maatte  kysse  Deres  Haand;  idag  er 
jeg  kommen  for  at  bede  om  den  helt  og  holdent,  forat 
bønfalde   Dem  om  at  blive  min   Hustru. » 

Hun  trak  hurtigt  sin  Haand,  som  han  havde  grebet, 
til  sig,  og  saae  et  Øieblik  op  paa  ham  med  et  ligesom 
forbauset  Blik.  En  dyb  Rødme  bedækkede  hendes  Ansigt, 
og  hendes  Bryst  hævede  og  sænkede  sig  i  heftig  Bevægelse, 
medens  hun  pressede  den  løsslupne  Haand  mod  sit  Hjerte. 
Hans  Øine  hang  ved  hendes  Læber,  men  de  vare  tause; 
hun  rystede  blot  sørgmodigt  paa  Hovedet  og  begyndte 
atter  at  gaa. 

Han  talte  nu  varme,  lidenskabelige  Ord  til  hende, 
saaledes  som  hans  Følelser  lagde  ham  dem  i  Munden.  Han 
fremhævede  alle  sine  Mangler,  og  hvor  høit  han  satte 
hende  over  sig  selv,    men   han    havde  Kræfter,    hun  skulde 


pege,  og  han  vilde  gaa,  hun  skulde  være  den  gode  Aand, 
i  hvis  Fodspor  han  vilde  vandre.  Han  var  uformuende, 
tilføiede  han,  men  han  vilde  arbeide,  saa  Tilværelsen  skulde 
blive  hende  lys,  og  han  elskede  hende  —  elskede  hende 
høiere  end  sit  Liv,  og  det  havde  han  gjort  fra  den  første 
Dag,  forstod  han  nu,  thi  efter  en  Katostrophe,  der  havde 
ramt  ham  efter  Hjemkomsten,  havde  hans  syge  Tanke  strax 
søgt  .til  hende,  og  han  havde  været  greben  af  Længsel 
efter  at  hvile  sit  trætte  Hoved  mod  hendes  Skulder,  fordi 
han  vidste,  at  dér  var  Fred  og  Forsoning.  « Livet  har 
altid  været  mig  en  Gaade,»  sluttede  han,  «og  nu  har  jeg 
fundet  den  rigtige  og  eneste  Løsning  paa  den,  vær  saa 
ikke  saa  grusom  at  berøve  mig  den.  Jeg  kan  ikke  leve 
uden  Dem  —  ræk  mig  en  Haand  og  lad  mig  ikke  synke 
tilbunds. » 

Medens  han  talte,  randt  Taare  paa  Taare  ned  ad 
hendes  Kinder,  og  nu  svarede  hun,  idet  hun  stadigt  havde 
Øinene  fæstede  paa  Jorden : 

«Det  lyder  maaske  underligt  i  Deres  Øren,  men  naar 
jeg  nu  gjentager  mit  Nei,  er  det  mest  af  Alt,  fordi  De 
fortæller  mig,  at  De  er  fattig,  medens  jeg  for  et  Øieblik 
siden  troede,  at  De  var  rig.  Jeg  har  sagt  Dem,  at  jeg 
vil  være  Deres  Veninde,  jeg  skal  aldrig  unddrage  Dem 
min  Deltagelse,  og,  har  De  Bekymringer,  vil  De  altid, 
aandelig  talt,  kunne  finde  en  Støtte  ved  min  Skulder. 
Tro  mig,»  tilføiede  hun  og  saae  op  paa  ham  med  saa 
kjærlige  Øine,  at  hans  Hjerte  bævede,  <De  taler  over- 
drevne Ørd  om  mig,  og  Ingen  i  Verden  seer  bedre  Deres 
gode  Egenskaber  end  jeg  —  men,  vælg  Dem  en  Kvinde 
af  Deres  egen  Kreds  til  Deres  Hustru,  jeg  tør  ikke  og 
kan  ikke  —  nu  som  sagt  mindst  af  Alt,  da  De  fortæller 
mig,  at  De  ikke  er  rig.  Det  vilde  være  en  utilgivelig 
Synd  af  mig,  hvis  jeg,  en  fattig  Pige,  vilde  benytte  en 
flygtig  Stemning  hos  Dem  til  at  binde  Dem  til  mig.  Jeg 
tvivler  ikke  paa,  at  De  vilde  være  nobel  nok  til  at  søge 
at  skjule  Deres  Græmmelse  for  mig,  naar  Ordet  Mesalliance 
med  Flammeskrift  stod  for  Dere  Øine,  naar  De,  der  er 
vant  til   Overdaadighed  og  Luxus,   opdagede,  at   De,   for  at 


224 

følge   en   Passion,    havde  sluppet  Alt,    hvad   De   satte  Pris 
paa   —   men  det   vilde  føre  Dem  i  Ulykke. » 

Hugo  var  blegnet  i  Vrede :  det  var  jo  næsten  Ord 
til  andet  det  Raisonnement,  Camilla  havde  stillet  op  til 
Forsvar  for  sin   Svig. 

»  «De  fornærmer  mig!»  sagde  han.  «Jeg  har  een  Gang 
mødt  den  Tankegang,  De  dér  beskriver;  jeg  kan  ikke  sige 
Dem,  hvof  dybt  jeg  foragtede  den  —  og  nu  tillægger  De 
mig  den.»  * 

Hendes  Blik  var  vigende,  idet  hun  svarede: 

«Det  vilde  komme  —   det  veed  jeg  saa  sikkert !» 

«Nei,  det  vilde  ikke  komme, »  sagde  han  med  hævet 
Hoved  og  et  strengt  Blik.  «Det  ene  Afgjørende  er: 
Elsker  De  mig,  og  det  spørger  jeg  Dem  her  høitideligt 
om?» 

«Nei,  nei,  nei,s>  svarede  hun  med  graadkvalt  Stemme, 
«jeg  elsker  Dem  ikke,  og  jeg  beder  Dem  bønligt,  lad  mig 
ikke  se  Dem,  førend  disse  Tanker  ganske  have  forladt 
Dem.» 

Hun  ilede  fra  ham  op  til  Gaarden,  og  hans  Øie 
fulgte  hende,  som  var  hun  en  Del  af  ham  selv,  der  havde 
udskilt  sig  fra  ham  —  ikke  længe,  stolede  han  paa,  thi 
der  havde  været  Noget  i  hendes  Stemme,  hendes  Blik  og 
Bevægelse,   som  gav  ham   Haab  og  Fortrøstning. 

«Hun  vil  blive  mine  Børns  Moder,  det  føler  jeg, » 
sagde  han  til  sig  selv,  medens  han  begav  sig  paa  Hjem- 
veien  til  Næsborg,  thi  eet  var  givet,  endnu  idag,  nu  strax, 
maatte  han  tale  med  Sahra  og  sige  hende  —  saa  skaan- 
somt  som  muligt  —  at  han  for  evigt  var  bundet  til  en  Anden; 
under  Sammenkomsten  med  Anna  havde  det  været  ham, 
som   om  Kousinen  havde  staaet  adskillende  imellem  dem.  — 

Ved  sin  Hjemkomst  fandt  han  hende  siddende  i  Slots- 
haven paa  en  skyggefuld  Bænk,  der  stod  paa  en  muret 
Terrasse,  hvortil  brede  Trapper  førte  op,  og  foran  hvilken 
et  Springvand  kastede  sine  Straaler  høit  i  Veiret.  Da 
han  havde  taget  Plads  ved  hendes  Side,  tog  hun  strax 
Ordet  med  en   blød,   usikker  Stemme: 

<Det  var   godt,    Du  kom,    Hugo,    jeg  vil   gjerne  tale 


225 

med  Dig.  —  Jeg  har  siddet  heroppe  hele  Tiden,  medens 
Du  har  været  borte  —  jeg  anede  dit  Maal,  Hugo,  — 
og  prøvet  paa  gjennem  Vandets  Pladsken  at  lytte  mig  til, 
hvorhen  min  Fremtid  bar,  men  jeg  fik  intet  Svar.  Jeg 
kom  tilsidst  i  en  sand  Rubinsteinsk  Asrastemning.  —  Jeg 
kan  ikke  længere  udholde  denne  Tilstand,  Hugo,  der  er 
mig  saa  uværdig,  jeg  skammer  mig  for  mig  selv!  Jeg  er 
jo  som  en  af  hine  stakkels  tyrkiske  Kvinder,  der  vente 
paa,  om  Sultanen  kaster  sit  Lommetørklæde.  Hvorfor  vil 
Du  dog  pine  mig  saalænge?  —  Jeg  har  overveiet  Alt 
nøie  idag:  Du  har  jo  Intet  at  betænke  Dig  paa  (hun  for- 
søgte at  smile,  men  Smilet  var  frygtsomt)  —  forat  blive 
i  Billedet  kommer  jeg  jo  til  Dig  ledsaget  af  Tusinde  Ka- 
meler, belæssede  med  Skatte,  og  talrige  Slaver  ere  be- 
redte til  at  lægge  dem  for  dine  Fødder,  thi  her  er  det  jo 
«die  wunderschone  Sultanstochter»,  som  hører  til  hine 
Asra,  «welche  sterben,  wenn  sie  lieben»  —  og  naar  Du 
løfter  hendes  Slør  —  tvivl  ikke  om  det,  hører  Du!»  til- 
føjede hun  med  Heftighed,  « vil  Du  ikke  blive  skuffet. 
Du  kjender  mig  slet  ikke  —  jeg  kjender  mig  jo  ikke  selv 
igjen,  saa  ganske  forvandlet  jeg  er  —  jeg  skal  blive  Dig 
god  og  kjærlig,  ganske  som  jeg  kan  tænke  mig,  at  Du  vil 
have  det.  Jeg  forlanger  jo  ikke  strax  hele  din  Kjærlighed, 
dertil  veed  jeg  nok,  at  jeg  i  min  Forblindelse  har  ødelagt 
altfor  meget;  jeg  beder  Dig  blot:  siig,  at  jeg  fra  nu  af 
skal  være  den  eneste  Kvinde,  din  Tanke  huser,  saa  vil 
jeg  tro  Dig  paa  dit  Ord  —  og  Du  skal  se,  det  vil  Alt- 
sammen blive  godt. » 

Hugo,  der  flere  Gange  forgjæves  havde  søgt  at  af- 
bryde hende,  saae  sørgmodigt  op  og  sagde: 

«Kjæreste  Sahra,  det  bedrøver  mig  at  skulle  volde 
Dig  Ondt,  men  jeg  kan  ikke  andet.  Paa  din  Begjæring 
saae  jeg  Tiden  an,  men  nu  er  det  forbi;  forat  Du  kan 
forstaa  mig  og  tilgive  mig,  vil  jeg  sige  Dig  det :  jeg  elsker 
en  Anden  og  vil  aldrig  kunne  give  Dig  det  Løfte,  Du 
fordrer. » 

Hun  foer  sammen  og  blev  ligbleg: 

Hugo  Stelling.  |  ' 


226 

«Er  det  den  Froken  Winther,  Du  omtalte  ?»  spurgte 
hun  med  sagte,  dirrende  Stemme. 

«Ja,  jeg  skal  forklare  Dig  — » 

«Det  kan  være  det  Samme !»  % 

Hugo  turde  næppe  se  paa  hende;  hun  rystede  ner- 
vøst over  hele  Legemet,  og  hendes  Øine  stirrede  stivt 
og  dødt  ned  for  sig,  medens  Ansigtsudtrykket,  med  den 
fortrukne  Mund  og  de  dybe  Furer  i  Panden,  blev  stygt 
og  røbede  det  Uveir,   søm  rasede  i  hendes   Indre. 

«Ja  ja,»  sagde  hun  næsten  uforstaaeligt,  snappende 
efter  Veiret,  «saa  tale  vi  ikke  mere  om  det.  Du  skal 
ikke  have  den  Triumph  at  se  mig  græde  —  jeg  skal 
være  rolig  —  det  er  jo  Dumheder  altsammen  —  nu  gaaer 
jeg  op.» 

Hun  reiste  sig  vaklende  og  stod  et  Øieblik  med  luk- 
kede Øine  og  heftigt  arbeidende  Bryst,  saa  kom  en  kon- 
vulsivisk  Hulken  over  hende,  saa  voldsom,  som  vilde  den 
sønderrive  hende,  og  hun  sank  sammen  paa  Bænken  med 
Hovedet  begravet  i  sine  Hænder. 

Hugo  følte  sig  meget  ulykkelig,  og  uagtet  han  vidste 
med  sig  selv,  at  han  ikke  havde  gjort  sig  skyldig  i  Noget- 
somhelst  —  han  havde  jo  end  ikke  givet  hende  det  mindste 
Vink  om  de  Anfægtelser,  han  havde  været  Gjenstand  for 
—  betragtede  han  dog  med  et  Udtryk  af  dyb  Sorg  og 
Anger  den  stakkels  Kvinde  ved  sin  Side  —  han  følte, 
at  han  i  dette  Øieblik  uopretteligt  havde  knust  og  ødelagt 
noget  Skjønt  og  Godt.  Han  vilde  sige  hende  nogle  be- 
roligende Ord  og  lagde  sin  Haand  deltagende  paa  hendes 
Skulder,  men  med  et  Skrig  var  hun  oppe  og  stod  foran 
ham;  hendes  Udtryk  var  forfærdeligt,  og  i  hendes  Øine 
luede  et  Had,  som  skræmmede  ham  og  tvang  hans  Blik 
ned. 

«Rør  mig  ikke!»  skreg  hun,  «rør  mig  ikke,  Du  — 
Du  —  Du  — .»  Dette  Du  gjentog  hun  en  hel  Række 
af  Gange,  som  om  hun  hver  Gang  troede  at  have  fundet 
det  Udtryk  for  sit  vanvittige  Raseri,  som  hun  søgte,  men 
atter  forkastede  det  som  ubrugeligt.      Endeligt  kom  det: 

«Du    Djævel    fra    Helvede    —    men    jeg    skal    hævne 


227 

mig,  stol  paa  det!  Jeg  skal  søge  Dig,  og  jeg  skal  finde 
Dig!  Bort  fra  Næsborg  med  Dig  endnu  idag  —  i  dette 
Øieblik  -  -  eller  jeg  slipper  Hundene  los  paa  Dig  -  Du 
feige  Usling !»  og  som  en  Furie  fra  Underverdenens 
Skyggeland  løb  hun  ned  ad  Terrassetrappen.   — 

Hugo  sad  ganske  bedøvet  tilbage  efter  denne  vold- 
somme Scene.      Selvfølgeligt    maatte    han    strax  tage  herfra 

—  men    forlade   Egnen,    ikke   være    i    Annas    Nærhed  — 

—  umuligt!  Imidlertid  faldt  det  ham  ind,  at  Skovriderens 
Sommergjæster  vare  reiste,  han  kunde  jo  indlogere  sig  hos 
disse  kjære  Venner  og  derfra  søge  at  komme  i  Forbindelse 
med  Anna,  thi  vel  havde  hun  bedet  ham  ikke  at  vise  sig, 
men  han  havde  Lov  til  at  skrive  —  ja,  saaledes  skulde 
det  være!  Han  tog  en  rørt  Afsked  med  sin  skikkelige 
Tante,  til  hvem  han  ligesom  til  Andre  fortalte,  at  han 
vilde  sætte  sig  lidt  ind  i  Forstvæsen;  den  gamle  Dame 
havde  ikke  forstaaet  det  Mindste  af  Alt,  hvad  der  var 
foregaaet  siden  hans  Ankomst,  men  kun  undret  sig  over 
de    talrige    Svingninger,    hun    havde    iagttaget    hos    Sahra. 

—  Denne  saae  han  intet  til;  hun  var  syg  og  gaaet  til 
Sengs. 

Samme  Nat  sov  han  i  et  af  Skovridergaardens  Gjæste- 
værelser  —  eller  rettere  prøvede  paa  at  sove,  thi  Tankerne, 
mørke  og  lyse,  holdt  ham  vaagen. 


Næste  Morgen  sad  Hugo  ved  sit  aabne  Vindue  oppe 
i  Husets  Gavl,  hvorfra  han  saa  at  sige  kunde  naae  Skoven, 
naar  han  rakte  sin  Haand  ud.  Træer  og  Buske  stode  saa 
friske  i  denne  tidlige  Stund,  ned  gjennem  Løvet  kastede 
Solen  sine  fine,  smilende  Lysstraaler,  i  hvilke  Mygsværme 
dandsede  glade  omkring,  og  Graaspurvene  holdt  Hus  i 
Espalieret  udenfor  og  kvidrede  i  Munden  paa  hverandre  i 
overstadig  Lystighed.  Ogsaa  han  var  fuld  af  Haab  og 
Mod;  han  greb  et  Stykke   Papir  og  skrev: 


28 


Frøken   Anna! 


Jeg  har  opslaaet  mit  Telt  i  Skovriderhuset  for  at 
være  Dem  saa  meget  nærmere.  De  bad  mig,  ikke  at 
vise  mig  for  Dem,  for  mine  Tanker  havde  forandret 
sig,  men  saa  vilde  De  aldrig  mere  faae  mig  at  se  - 
jeg  skal  imidlertid  lystre  Deres  Bud  og  vente  taal- 
modigt,  "til  De  kalder  mig,  om  det  saa  skal  vare  hele 
Livet  —  men  en  vanlig  Fé  hviskede  mig  inat  i  Øret, 
at  De  i  Deres  Hjerte  var  mig  god  -  i  Tankerne 
knæler  jeg  for  Deres  Fod  og  soger  at  læse  i  Deres 
milde,   kjærlige  Øine. 

Eller  har  Feen  taget  feil?  Fra  mit  Vindue,  hvor 
jeg  sidder  og  skriver,  kan  jeg  ude  i  Skoven  se  en  Bøg, 
i  hvis  Bark  der  er  hugget  et  Snit,  der  gaber  som  et 
aabent  Saar.  Veed  De,  hvad  det  betyder?  Det  betyder, 
at  Træet  er  udpeget,  mærket  til  Undergang,  dømt  til 
Døden   og  Skovhuggerens  Øxe  vis. 

Jeg  venter. 

Hugo  S.» 


Han  afsendte  Brevet  og  imødesaae  Svaret  med  samme 
brændende  Længsel,  hvormed  den  troende  Jøde  venter 
Messias'  Komme;  fra  en  omflakkende,  fredløs  og  afmæg- 
tig Tilværelse  vilde  det  jo  føre  ham  ind  i  et  maalbevidst, 
lyksaligt  Livs  Herlighed;  han  gjennemstreifede  Skovene  i 
disse  Dage,  og  hans  Fod  førte  ham  altid  hen  mod  den 
Udkant,  hvorfra  man  kunde  se  Sørupgaard;  naar  han  saa 
kom  hjem,  spurgte  han  ivrigt,  om  der  var  kommet  Brev 
til  ham  —  og  sukkede  dybt,  naar  der  hvergang  svaredes 
Nei.   — 

Etsteds  inde  i  Tvkningen  hævede  Jordsmonnet  sig  til 
en  mægtig,  skovklædt  Bakke,  der  til  den  ene  Side  faldt 
brat  af  med  en  lodret  Væg,  idet  der  her  fra  gammel  Tid 
var  udgravet  en  Grusgrav;  dybt  nede  slyngede  en  Hulvei 
sig  forbi   og  videre  ind   mellem   Træerne. 


229 

En  Dag  vandrede  Hugo  i  dybe  Tanker  op  ad  Bak- 
kens Skraaning,  da  pludseligt  et  Kvindeskrig  gjennem- 
skjar  Luften.  Han  gav  sig  til  at  løbe,  naaede  aandeløs 
Bakkekammen  og  saae,  dybt  under  sig,  et  Syn,  der 
nær  ogsaa  havde  aftvunget  ham  et  Skrig.  I  hastige 
Spring  ilede  han  uden  om  Grusgraven  nedad  den  steile 
Skrænt. 


ANNA 


Siden  Opgjoret  med  Hugo  færdedes  Sahra  paa  Næsborg 
som  en  ond  Aand;  hun  talte  til  Ingen  og  skræmmede 
Livet  af  sin  Moder  ved  sit  barske,  frastødende  Væsen 
og    sit   blege,    forstene:': .    Ansigt.       Hendes    Had    til    H 

ie  ganske  taget  Magten  fra  hendes  Forstand;  Alt,  hvad 
der  i  den  forlobne  Periode  havde  fyldt  hende  af  uvante 
Tanker  og  Følelser,  blev  ved  en  Modsætningsproces  omsat 
i  et  Raseri  overfor  ham,  som  nærmede  sig  til  Forfølgelses- 
vanvid —  hun  var  af  de  Naturer,  der  kjæle  for  de  Saar, 
som  tilføies  deres  Sjæl,  saa  de  udvide  og  brede  sig.  Den 
forsmædelige  Ydmvgelse,  hun  havde  lidt,  skulde  hævnes;  i 
Timevis  gik  hun  frem  og  tilbage  i  sine  Værelser,  vridende 
sine  Hænder  i  Fortvivlelse  over  ikke  at  kunne  ramme  ham. 
Hun  fordvbede  sig  i  blodtørstige  Phantasier  —  hvis  hun 
f.  Ex.  havde  været  en  af  Roms  Keiserinder  —  med  op- 
spilede Øine  nød  hun  de  Kvaler,  hun  tilføiede  ham  og 
denne  Kvinde,  der  var  kommen  dem  imellem,  hun  saae 
Arenaen  for  sig,  saae  dem  skjælvende  flygte  for  den  fraa- 
dende  Tiger,  der  i  mægtige  Spring  nærmede  sig  for  at 
sønderrive  dem,  klappede  i  Hænderne  i  hoverende  Fryd  — 
for  saa  et  Øieblik  efter  i  hysterisk  Graad  at  kaste  sig  paa 
en  Sopha,  borende  Neglene  ind  i  sine  Haandflader  i  Raseri 
over,    at    det    Hele    var    en    Drøm.      Eller  —  hun  tænkte 


2*1 

sig  ind  i,  hvorledes  hun  med  sin  Riffel  lagde  sig  i  Baghold 
derovre  i  Skoven  og  sendte  dem  Døden  med  sin  sikkre 
Kugle;  hun  saae  ham  ligge  i  det  sidste  Aandedræt  og  sig 
selv  sagte  liste  derhen,  for,  bøiet  over  ham,  at  give  ham 
sin  Forbandelse  med  i  Graven.  Forestillingen  om,  at  de 
To  vare  lykkelige  med  hinanden,  gjorde  hende  næsten  van- 
vittig; hun  maatte  opbyde  al  sin  Villiekraft  for  ikke  ved 
sine  Skrig  at  kalde  Folkene  til  —  de  maatte  ikke  være 
Vidne  til  hendes  Elendighed;  med  sammenbidte  Tænder  ud- 
stod hun  da,  udstrakt  paa  sin  Seng,  smertefulde,  kramp- 
agtige Paroxysmer,  der  efterlode  hende  i  dødelig  Udmattelse. 

Efter  nogle  Dages  Forløb  blev  hun  roligere,  hun  havde 
raset  sig  træt.  Men  Et  vilde  og  maatte  hun  —  hun  havde 
seet  hende  utydeligt  paa  Afstand,  men  nærved  vilde  hun 
se  den  Kvinde,  der  havde  ranet  hendes  Livstykke.  Hun 
lod  Arabella  sadle  og  gjennemstreifede  Egnen  og  Skoven 
omkring  Sørupgaard;  det  ulykkelige  Dyr  fik  hendes  mørke 
Lune  at  føle,  og  Gang  efter  Gang  kom  det  sveddryppende 
hjem.  Hugo  havde  hun  af  og  til  seet  i  det  Fjerne  og 
var  flyet  derfra;   han   maatte  ikke  ane,   hvad  hun   led. 

Saa  var  det  en  Dag,  at  hun  kom  ridende  ned  gjen- 
nem  Hulveien;  Hesten  gik  i  Skridt  efter  en  lang  og  an- 
strengende Galop.  Hun  saae  en  ung  Dame  komme  sig 
imøde  med  Straahatten  i  Haanden  og  sænket  Hoved.  In- 
stinktet raabte  til  hende:  Dér  er  hun,  hende  er  det!  Hen- 
des Strube  snørede  sig  sammen,  hendes  Hjerteslag  standsede, 
og  de  mørke  Høgeøine  styrtede  sig  over  denne  Skabning 
som  over  et  Bytte;  et  haanligt  Smil  fortrak  hendes  Mund: 
det  var  altsaa  det  Hele,  for  denne  Blondine,  som  lignede 
en  Sødmælksost,  for  dette  flaue  og  kjedsommelige  Sukker- 
vandsansigt  havde  hun  maattet  vige  Pladsen  og  døie  de 
Smerter,  der  havde  sønderrevet- hende.  Imidlertid  —  Damen 
saae  bleg  og  bedrøvet  ud  med  mørke  Ringe  omkring  Øinene 
og  Spor  af  Taarer,  hun  nylig  havde  aftørret.  Hun  lignede 
saalidt  en  Kvinde,  der  har  vundet  en  Seir,  at  Sahra  følte 
sig  usikker,  saaat  hun,  idet  hun  standsede  sin  Hest,  i  en 
hovmodig  Tone  spurgte: 

«Hvem  taler  jeg  med?» 


2^ 

«Mit  Navn  er  Anna  Winther, »  svarede  den  Anden, 
der  ærbødigt  havde  hilst  paa  Ryttersken,  hvem  hun  kjendte 
af  Ydre  som  Frøkenen  fra  Xæsborg.  Hun  slog  hurtigt 
og  forskræmt  sine  Øine  ned  for  det  truende  og*  hadefulde 
Blik,  hun  modte,  og  for  det  skrækindjagende  Udtryk  i 
dette  ligblege   Medusahoved. 

Hvor  er  Deres  Kjæreste  henne ?»  hørte  hun  en  Stemme 
spørge,  skarp  og  skjærende  som  en  Kniv.  Jeg  troede 
ikke,  man  var  fra  hinanden  i   den  første  Hede.» 

Anna  saae  forbauset  og  forskende  paa  hende  og  sva- 
rede stille: 

«Jeg  har  ingen   Kjæreste. » 

Et  ustyrligt  Raseri  greb  i  dette  Øieblik  Sahra;  Alt, 
hvad  hun  havde  gjennemgaaet  i  disse  Dage,  kom  over 
hende,  Blodet  strømmede  hende  til  Hovedet,  det  blev  sort 
for  hendes  Øine,   og  idet  hun  raabte: 

«De  lyver,  infame  Kokette !» 
hævede,  hun  som  et  Lvn  sin  Ridepidsk  og  slog  af  al  Magt 
efter    hendes  Ansigt.      Anna,    der   uvilkaarligt    bøiede  Ho- 
vedet tilside,    modtog  Slaget    paa  Halsen,    men    saa  stærkt 
var  det,   at  hun  med  et  Skrig  faldt  besvimet  om. 

Sahra  betragtede  et  Øieblik  sin  faldne  Medbeilerinde 
med  et  ondt  Smil.  *Naa,  hun  doer  ikke  deraf,:,  mumlede 
hun,  og  hun  kan  have  godt  af  denne  Erindring  fra  Sahra 
Anker  til  Næsborg. » 

Saa  gav  hun  sin  Hest  af  Sporen  og  red  bort  i 
Galop.   —   — 

Faa  Minutter  efter  laa  Hugo,  opfyldt  af  Skræk  og 
Sindsbevægelse,  knælende  ved  Annas  Side. 

<-Hvad  har  dette  sataniske  Fruentimmer  havt  for,  min 
Elskede  ?»   hviskede  han  og  kvssede  hendes  hvide  Pande. 

Han  saae  langs  den  venstre  Side  af  Halsen  en  mørke- 
rod, ophoiet  Stribe;  paa  nogle  Steder  var  Huden  bristet, 
og  Blodet  piblede  frem,  med  saadan  Kraft  var  Slaget  ført. 
Han  ilede  hen  til  et  rindende  Vand  i  Nærheden  og  dyp- 
pede sit  Lommetørklæde  deri;  saa  skyndte  han  sig  tilbage, 
løftede  hende  op,  saa  hendes  Legeme  støttede  mod  hans 
ene  Knæ,   og  medens  hun  hvilede  i  hans  Arm,  vædede  han 


med  den  fri  Haand  hendes  Tindinger  og  aftørrede  Blodet, 
som  randt.  Lidt  efter  slog  hun  Øinene  op  og  saae  sig 
forbauset  omkring. 

«Gud  være  lovet !»   udbrød  Hugo  uvilkaarligt. 

Hun  rødmede  dybt,  da  hun  opdagede  sin  Stilling,  og 
reiste  sig  hurtigt,  men  hun  vaklede  og  maatte  støtte  sig 
til  hans  Arm. 

«Tak  for  Deres  Hjælp, »  sagde  hun,  «men  hvad  var 
det  dog,  der  skete  ?»  Hun  tog  sig  til  den  saarede  Hals 
og  tilføiede:  «Slog  hun  mig?  Hvad  Ondt  har  jeg  gjort 
dette  Menneske  ?» 

«De  har  gjort  hende  vanvittig  af  Skinsyge. » 

«Men,  hvor  kunde  hun  vide   — ?» 

« Fordi  jeg  har  sagt  hende,  at  hun  aldrig  kunde  blive 
min,  at  jeg  elskede  Dem.» 

Hun  strøg  sig  med  Haanden  over  Panden,  som  for 
at  samle  sine  Tanker,  og  vendte  saa  Blikket  imod  ham, 
fuldt  af  usigelig  Ømhed:  «Har  De  sagt  Det  —  og  jeg 
som  — » 

«Som  — ?»   spurgte  han. 

Hun  slog  pludseligt  sine  Arme  om  hans  Hals  og  skjulte 
under  en  Taarestrøm  sit  Hoved  ved  hans  Bryst. 

«Jeg,  som  med  Anvendelse  af  al  min  Styrke  tvang 
mig  til  at  afvise  Dig,  fordi  man  havde  fortalt  mig,  at  Du 
og  hun  vare  bestemte  for  hinanden;  jeg,  som  først  var 
ond  imod  Dig,  fordi  jeg  troede,  at  Du  kun  søgte  en  kort- 
varig Adspredelse  ved  at  vise  mig  saamegen  Opmærksom- 
hed, og  saa  senere  maatte  forstille  mig  som  kold,  for 
ikke  at  træde  hindrende  iveien  for  din  Lykke  —  o,  tilgiv 
mig,  Hugo! » 

«Saa  elsker  Du  mig  da,  dyrebare  Pige!»  udbrød  han 
i  stormende  Jubel. 

Hun  saae  paa  ham  gjennem  Taarer  og  hviskede: 

«Ja,  ja  —  altid. » 

I  et   Kys  giede  deres  Sjæle  over  i  hinanden.  — 

Han  dannede  en  Kompres  af  sit  Lommetørklæde  og 
lagde  den  over  det  saarede  Sted. 

« Hvilket  Umenneske  maa  det  ikke  være,»    sagde  han 


2?4 

mørkt,  «at  hun  kunde  nænne  at  mishandle  denne  skjønne 
Hals,  denne  fine,  skjære  Hud  —  men  hun  skal  høre  fra 
mig  — » 

«Aa,  'lad  hende  i  Fred,  svarede  hun  d*g  trykkede 
hans  Haand  blidt,  'den  stakkels  ulykkelige  Pige!  -  Var 
der  da  slet  ingen   Forbindelse  mellem  Eder?» 

«Nei,  Anna,  jeg  har  aldrig  følt  Noget  for  hende  og 
aldrig  talt"  til  hende  om  Kjærlighed. » 

«Gud  ske  Lov, » *  udbrod  hun  straalende  og  kyssede 
hans  Haand,  det  vilde  have  voldt  mig  Smerte,  hvis  Du 
havde  givet  hende  dit  Ord  og  taget  det  tilbage  for  min 
Skyld. »   — 

Der  blev  stor  Fest  paa  Sørupgaard  denne  Aften.  Ved 
deres  Hjemkomst  fortalte  Hugo,  at  Anna  havde  revet  sig 
paa  en  Gren  i  Skoven,  og  at  han  havde  fundet  hende  be- 
svimet —  en  særlig  Skaal  blev  af  Forpagter  Jensen  udbragt 
for  den   Tryllekvist,   der  havde   bragt  de   Unge  sammen. 


Der  var  kun  otte  Dage  tilbage  af  Annas  Sommerferie, 
og  i  dem  skulde  de  nvde  deres  unge  Lykke;  saa  vilde  de 
følges  ad  til  Bven  for  at  overvære  Carl  Teisens  Bryllup 
—  han  havde  sendt  Invitationen  i  sit  Gratulationsbrev  og 
samtidigt  en  privat  Skrivelse  til  Hugo  om  Forlovelsen, 
hvilken  denne  dog  ikke  viste  Anna. 

De  vare  sammen  fra  Morgen  til  Aften,  og  for  hver 
Time  steg  Hugos  tilbedende  Beundring  ligeoverfor  den  El- 
skede. Hun  var  en  sand  Illustration  til  Apostelens  Ord: 
Yiis  mig  din  Tro  af  dine  Gjerninger  ;  hun  kjendte  Be- 
boerne i  hver  Hvtte  vidt  omkring  og  var  overalt  tilrede 
med  Raad  og  Daad  —  det  faldt  hende  ligesaa  naturligt 
at  tænke  paa  Andre,  som  det  falder  Andre  at  tænke  paa 
sig  selv.  Her  var  ingen  Grublerier,  ingen  Halvheder,  og 
hendes  praktiske  Tankegang  rev  hurtigt  Hugo  med. 

Han  var  tilmode  som  den,  der  har  brændt  sine  Skibe 
og  er  traadt  iland  paa  en  skovbevoxet,  nyopdaget  Kyst  — 
nu  Øxen    i    den  kraftige  Høire  for  at  bane  Vei  for  hende 


og  sig  selv,  for  at  bygge  hende  et  Hus  af  svære  Bjælker, 
der  kunne  lune  hende  mod  Livets  Storme,  for  at  rydde 
Træerne  og  saae  og  høste.  Nu  kom  Handlingens  Tid 
-  han  havde  tænkt  nok  i  sine  Dage.  Den  menneskelige 
Tænkning  —  ak  ja  -  hvad  havde  den  fort  til  ligefra 
«den  første,  store  Tænker »,  Hr.  Lucifers  Tid  og  til  vor; 
han  undredes  paa,  hvorledes  Kulturslægten  havde  ladet  sig 
trække  omkring  ved  Næsen  i  Aartusinder,  vadende  i  Ob- 
jektivisme og  Subjektivisme,  Materialisme  og  Idealisme, 
der  altsammen  synes  at  havne  i  Idiotisme,  thi  nu  ved  det 
19de  Aarhundredes  Slutning  var  der  kun  opnaaet,  at  Na- 
tionerne stode  rustede  til  Tænderne  for  at  myrde  og  plyndre 
hverandre,  at  Samfundsklasse  stod  ligeoverfor  Samfunds- 
klasse med  Kniven  i  Haanden,  beredt  til  at  støde  løs, 
hvilket  dog  ikke  forhindrede,  at  der  stadigt  fremstode  ny 
«Tænkere»  med  ny  Systemer  og  opfyldte  af  den  Indbild- 
ning, at  disse  maatte  bringe  os  Vanskelighedernes  Løsning 
nærmere.  —  Og  nu  Staternes  saakaldte  « indre »  Politik  og 
de  parlamentariske  Kampe!  Med  hvilken  Væmmelse  havde 
han  ikke  rundt  omkring  seet  de  folkevalgte  Førere,  op- 
fyldte af  blindt  Magtbegjær,  hensynsløst  træde  alle  fælleds 
Interesser  under  Fødder,  ophidse  Broder  mod  Broder,  lyve 
og  bedrage,  sælge  og  kjøbe  politiske  Fordele  som  Schacher- 
jøder,  Alt  for  at  komme  paa  Kommandobroen  eller  dog 
lidt  op  ad  Trappen  til  den,  og  atter  her  den  samme  Ko- 
medie, Folkeslagene  løbende  hæsblæsende  med  Tungen  ud 
af  Halsen  i  Førernes  Spor  og  vrælende  paa  Stikordene: 
Høire,  Venstre,  Centrum,  Radikale,  Nationale,  Liberale  og 
Alt  det  Andet,  som  om  de  var  gale.  Nei,  han  havde 
tænkt  nok  ■ —  nu  vilde  han  arbeide  for  sin  Anna!  Sandt 
nok,  det  Høieste  var  at  arbeide  for  Slægtens  Lykke  ■ — 
men  hvorledes?  Det  skete  saavist  hverken  ved  noget  nyt 
philosophisk  System  eller  ved  Partipolitik!   — 

Hvor  rørende  skjøn  var  hendes  Beskedenhed,  naar 
hun  talte  om,  hvorledes  hun  strax  havde  syntes  om  ham, 
og  hvorledes  hun  paa  Touren  fra  Kiel  til  Kjøbenhavn  var 
bleven  mere  og  mere  indtagen  i  ham,  men  kuede  enhver 
Tanke    herom,    fordi    hun    vidste,    at    hun,    en    lille,    fattig 


2,6 

Musiklærerinde,    aldrig    turde   gjore    sig  Haab    om,    at  han 
vilde  kaste  sine  Øine  paa  hende. 

«Og  dog,»  tilføjede  hun,  «da  Du,  medens  vi  sade  og 
saae  ud  over  Øresund  fra  Langelinie,  robede  "mig,  hvor 
tomt  og  ode  der  saae  ud  inde  i  Dig,  fyldtes  jeg  af  en 
usigelig,  ubeskrivelig  Tilskyndelse  til  at  tage  Dig  ind  i 
min  Favn,^  til  at  lade  dit  stakkels  Hoved  med  de  bittre 
Tanker  hvile  ved  mit  Brvst  — » 

Du  velsignede  Pige,-  hviskede  Hugo,  -netop  det 
maa  jeg  have  læst  i  dine  Øine,  de  kaldte  paa  mig  og  se 
—   jeg  kom  jo  ogsaa.;^ 

«Siig  mig,  Hugo,  bliv  ikke  vred,»  spurgte  hun  to- 
vende,   «har   nogen  Kvinde  tidligere  hvilet  i  dine  Arme?» 

«Jeg  er  ligesom  Lot  paa  Veien  bort  fra  Sodoma  og 
Gomorra  —  husk  paa  hans  Hustrus  Skjæbne  —  det  er 
farligt  at  vende  sig  om  og  se  tilbage  —  kun  saameget: 
jeg  troede  engang  at  elske  en  Kvinde,  men  det  viste  sig 
at  være  en  forfærdelig  Vildfarelse. » 

-Det  havde  jeg  ogsaa  tænkt  mig:  ikke  at  se  tilbage, » 
sagde  hun,  hvor  skulde  det  være  muligt,  at  Du,  saa  mæg- 
tig i  Indtrykket,  ikke  skulde  have  vundet  Kvinders  Hen- 
givenhed —  men,  Hugo,  lov  mig,  at  Du  nu  er  min,  min 
alene  —  jo,  lad  mig  tale  ud  —  jeg  foler  mig  saa  lille 
overfor  Dig,  jeg  har  saa  lidt  at  byde  Dig,  aa,  hvis  jeg 
nogensinde  mærkede,  at  Du  vendte  Dig  fra  mig  til  en 
Anden,   Du  knuste  mit  Hjerte. » 

Han  laa  ved  hendes  Fod,  og,  kvssende  hendes  Hæn- 
der, udbrod  han :  Du  Engel,  saa  ydmyg  og  saa  stor ! 
Ingen  Kvinde  i  Verden  kan  maale  sig  med  Dig,  og  Du 
maa  tro,  at  jeg  foler,  hvor  vidunderligt  det  er,  at  Du 
skjænker  mig  din  rige  Sjæl,  jeg  fattige  Fyr!  Min  evigt 
Elskede,  jeg  sværger,  at  aldrig  skal  jeg  fremkalde  en  Sorgens 
Taare  i  disse  søde  Øine,  aldrig  skal  Du  komme  til  at 
græde  for  min  Skyld.-    — 

Hver  Aften  faldt  han  i  Sovn  med  en  brændende  Tak 
paa  sine  Læber  --  til  hvem?  Til  Naturen,  til  Verdens- 
aanden,  til  det,  der  havde  skjænket  ham  denne  Følelse  af 
Glæde,   saa  ren  i  sit  Udspring,   saa  rig  i   sin  Dybde,   at  den 


-  w 

næsten  ikke  syntes  af  jordisk  Art  —  og  hver  Morgen 
ilede  han  i  forelsket  Længsel  til  Sørupgaard.  De  gamle 
ærværdige  Bøge  i  Skovene  ved  Næssø  havde  aldrig  seet 
to  saa  lykkelige  Mennesker  som  Anna  og  Hugo,  medens 
de  tumlede  omkring  og  fordybede  sig  i  Tykningerne  eller 
sade  ved  Søen,  den  hun  havde  døbt  «Lykkebringeren». 
Efteraaret  havde  været  flittigt  med  Farverne  paa  sin  Palet, 
og  Træerne  stode  allerede  i  de  herligste  Schatteringer, 
Himmelen  hævede  sig  høi  og  klar,  og  Luften  var  klin- 
gende frisk;  de  vare  som  Børn,  deres  overgivne  Latter 
lød  langt  hen  mellem  de  adstadige  Stammer,  og  Annas 
Sange  svang  sig  høit  op  over  Træernes  Kroner.  —  Der 
var  ikke  mange  Kjærtegn  i  deres  Forhold,  det  vil  sige  af 
de  stærke:  lange  Kys  og  hede  Favntag,  som  Forlovede 
pleie  at  udvexle  dem  hertillands  som  Forskud  paa  kom- 
mende Glæder;  der  var  noget  jomfrueligt,  yndigtved  Annas 
Person,  en  Blyhed  som  hos  en  Blomst,  der  gjorde  Hugo 
nænsom  ligeoverfor  hende;  netop  fordi  det  var  saa  ganske 
ubevidst,  indgjød  hendes  Uskyldighed  og  Renhed  Respekt, 
og  naar  han  tænkte  paa  den  hedenske  Alterlue,  der  flam- 
mede i  Camillas  og  Thereses  Venustempel,  virkede  Anna 
paa  ham  som  en  Kirke,  hvor  man  uvilkaarligt  dæmper 
sine  Skridt.  Medens  hun  med  sit  klare  Hoved  tog  frisk 
og  freidigt  paa  deres  Forhold,  nu  da  det  var  slaaet  fast, 
tilbad  han  hende  med  et  Slags  barnligt  Sværmeri;  der  var 
noget  Pageagtigt  i  hans  Forelskelse,  denne  halvt  undseelige 
Forgudelse  af  Kvinden,  man  træffer  hos  det  ganske  unge 
Menneske.  -  -  Naar  hun  plukkede  Blomster  og  Bregner 
langs  Gjerdet,  medens  han  laa  udstrakt  under  et  Træ, 
fyldte  Ynden  i  hendes  Bevægelser  ham  ligesom  med  Toner, 
og  naar  hun  bagefter  gjorde  ham  opmærksom  paa  Skjøn- 
hederne  ved  hver  enkelt  Blomst  —  thi  hun  elskede  Blomster 
—  lyttede  han  henrykt  til  hendes  Stemmes  Klang;  Alt  hos 
hende  syntes  at  blive  omsat  i  Musik:  hun  kunde  se  med 
saa  fromt  et  Udtryk  op  mod  Himlens  Blaa,  som  steg  der 
en  Hymne  fra  hendes  Sjæl,  og  naar  han  da,  ligesom  for 
at  søge  Beskyttelse,  lagde  sit  Hoved  i  hendes  Skjød,  var 
der  noget  Moderligt  i  det  uendeligt  kjærlige  Smil,  hvormed 


2;S 

hun  saae  ned  til  ham,  idet  hun  hviskede:  «Min  egen  lille 
Hugo,  min  elskede  Ven.»   — ■ 

Om  Morgenen,  den  Dag  de  skulde  reise,  gik  de  over 
til  Næssohuset  for  at  tage  Afsked  med  det  Ste4,  hvor  de 
atter  havde  mødt  hinanden.  Da  de  stode  paa  Landgangs- 
broen, lænede  mod  Rækværket,  han  med  Armen  om  hendes 
Liv,  sagde  han: 

«Jeg  foler  mig  saa  stærk  og  rig  i  denne  Morgen- 
stund med  Dig  ved  min*  Side  —  Livet  ligger  saa  lyst  for 
mig;  jeg  lover  at  forsage  min  og  Alles  Erkefjender:  Pessi- 
mismen og  Misanthropien  og  gjore  Livsglæden  tii  min 
Religion. » 

«Jeg  haaber  til  Gud,  at  Du  ikke  bliver  staaende  der- 
ved,»   sagde  Anna  med  foldede  Hænder. 

«Og  nu  afsted  til  Skabelsen  af  vor  Lykke  gjennem 
Livet,  din  og  min!» 

«Og  saa  mange  af  de  Andres,  vi  kunne  overkomme, 
Du  stygge  Egoist. 


Ogsaa  Sahra  havde  Stævnemoder  i  disse  Dage. 

Efter  at  have  givet  sit  ubændige  Sind  Luft  ved  hint 
Slag  af  sin  Ridepidsk,  trak  hun  ligesom  Veiret  friere,  hun 
aandede  i  Haabet  om,  at  Saaret,  hun  havde  tilføiet  denne 
Kvinde,  vilde  svide  Hugo  ind  i  Sjælen,  og  at  det  var  ham, 
hun  havde  ramt  dybest  ved  denne  Forhaanelse.  Hun  sad 
just  om  Eftermiddagen  paa  en  Bænk  i  Parken  og  nød 
atter  og  atter  i  Tanken  Skuet  af  den  paa  Jorden  udstrakte 
Kvindeskikkelse  med  den  rode  Stribe  henad  Halsen,  da  en 
Mand  kom  gaaende  op  ad  Lindealléen  og,  idet  han  lettede 
paa  Hatten,   med  en  kraftig,  men  plump   Stemme  sagde: 

«Jeg  vilde  gjerne  spørge,  om  jeg  ikke  træffer  Hr.  Stel- 
ling  her?»     (Han  udtalte  det     spore  >   og  «inte».) 

Hun  maalte  ham  op  og  ned  med  dette  haanlige  Øie- 
kast,   hun  altid  havde  paa  rede   Haand,   og  svarede: 

«De  er  maaske  en  af  hans  Venner  ?» 
Ikke  saa   meget,   men  han   har  bedet  mig  besøge  sig, 
naar  jeg  paa  min   Reise   kom   hertil. 


259 

«Hvem  er  De?» 

«Mit  Navn  er  Frederik  Nielsen,  og  jeg  er  Murer  af 
Profession.« 

«Det  er  da  ikke  Dem,  jeg  læste  om  i  Amtsavisen, 
der  er  kommen  fra  Paris  og  ude  at  agitere  blandt  Land- 
arbejderne ?» 

«Jo  det  er.- 

«Naa  —  saadan  seer  en  Socialist  altsaa  ud,»  sagde 
hun  og  betragtede  ham  med  en  Blanding  af  Nysgjerrighed 
og  Foragt. 

«Ja,  saadan  seer  han  ud,»  svarede  den  Anden  selv- 
bevidst. Der  var  ingensomhelst  Forlegenhed  at  spore  hos 
ham,  hans  kraftige,  brede  Person  stod  rank  og  frit  over- 
for hende,  og  hans  Øine  hvilede  saa  hvast  i  hendes,  som 
vilde  de  prøve  Livtag  med  dem. 

«Nei,  Hr.  Stelling  er  reist,»  sagde  hun  endeligt  og 
tilføiede  med  et  spydigt  Smil:  «De  har  vel  ikke  til  Hen- 
sigt at  svide  Næsborg  af  over  Hovedet  paa  os?» 

«Det  er  maaske  Frøkenen  fra  Gaarden  —  jeg  har 
hørt  Tale  om  Dem,»  svarede  han  roligt  og  med  en  Be- 
toning, hvori  der  laa:  og  det  just  ikke  paa  den  gunstigste 
Maade.  « Forresten  vil  jeg  svare  Dem:  Allenfalds  ikke 
endnu. » 

«Men  vi  kunne  altsaa  leve  i  Haabet?» 

Han  var  bleven  rød  i  Hovedet,  irriteret  over  hendes 
spottende  Tone,  og  sagde: 

«Ja,  gjør  De  det.     Haabet  beskjæmmer  Ingen. 

«Lad  mig  høre  Noget  om  Frankrig  og  om  Deres 
Opfattelse  af  Arbeiderspørgsmaalet  —  det  kunde  more 
mig. » 

«Kan  gjerne  være  —  men  ikke  mig.  Jeg  har  Andet 
at    bestille  end  at  staa   her   og   spille  Komedie   for  Dem.>- 

«Saa  sæt  Dem  ned,»  sagde  hun  med  en  befalende 
Haandbevægelse,  men  han  blev  staaende  og  svarede: 

« Desuden  er  jeg  bange  for,  at  saadan  en  lille  Dame 
vilde  brække  sine  fine,  hvide  Tænder  i  Stykker  paa  det 
Spørgsmaal  —  der  skal  Mandfolkekjæbdr  til.» 

«Sæt  Dem,    siger  jeg, »    udbrød  hun  bydende,    og  da 


240 

han  nølende  havde  taget  Plads  med  et  Udtryk  af,  at  han 
nok  skulde  være  paa  sin  Post,  tilfoiede  hun:  «Jeg  har 
stærkere  Tænder,  end  De  troer  —  jeg  kjender  maaske 
mere  til  den  socialistiske  Lære  end  De.»  * 

Han  saae  forbauset  og  mistroisk  op  paa  hende  og 
svarede: 

«Det  horer  der  nu  ikke  saa  meget  til.  Jeg  har  aldrig 
brudt  mig*  en  Døit  om  det,  de  kalder  for  Theorien.  — 
Fanden  i  Vold  med  Forklaringerne,  lad  os  bare  komme  til 
at  tage  fat,»  og  han  slog  sin  knyttede  Høire  mod  den 
venstre  Haandfiade,  saa  det  smældede.  «Det  er  forresten 
mærkeligt  nok,  naar  jeg  seer  rigtigt  paa  Dem,  ligner  De 
grangiveligt  en  Amerikanerinde,  jeg  traf  i   Paris. » 

«Hvem  var  det?» 

«Aa,  en  Miss  Destroy;  hun  var  nok  Student  derovre- 
fra —  det  veed  jeg  ikke  Noget  om,  men  hun  var  en  af 
vore  ivrigste. » 

« Socialister  ?» 

«Nei,»  sagde  han  med  et  halvt  foragteligt  Smil,  «i 
Paris  noies  man  ikke  med  den  socialistiske  Barnemad  — 
den  kan  være  god  nok  til  at  sprede  Misfornøielse  og 
Had  til  Kapitalisterne,  men  den  klodser  ikke  —  nei,  Anar- 
kister var  det,  vi  var,  de  Andre  er  for  lunkne  og  for 
valne  for  os.» 

«Er  De  da  Anarkist  ?»  spurgte  Sahra  med  store 
Øine. 

«Ja  vel    er   jeg   det  det   kan   jeg   gjerne   fortælle 

Dem.» 

Det  gav  et  Sæt  i  hende.  Denne  rødskjægede,  grovt 
skaarne  Herkules  dér  med  sine  plumpe  Manérer  og  store, 
røde  Hænder  bragte  altsaa  Bud  derudefra,  hvor  de  smedede 
Vaabnene,  der  skulde  bruges  under  den  store,  sociale  Re- 
volution, som  —  hvem  veed?  —  maaske  stod  for  Døren. 
Han  maatte  kunne  fortælle  om  Mennesker,  der  hige  mod 
det  Storslaaede,  det  Overordentlige,  der  ligger  udenfor 
Dagligdagens  evige  Et  og  det  Samme,  om  et  stort,  be- 
væget Liv  og  om  Farer,  udstaaede  i  Haab  om  en  mægtig 
Seir.      Hun  var    ikke    længe    om  at  vinde  hans  Tillid,    thi 


*4" 

han  kunde  læse  hendes  brændende  Interesse  for  disse  Ting 
ud  af  hendes  funklende  Øine,  og  han  var  heller  ikke  upaa- 
virket  af  det  Kjække  og  Dristige  i  denne  Herregaards- 
frøkens  Ydre  og  Sprog  og  af  hendes  Skjønhed,  der  for- 
høiedes  ved,  at  Iveren  bragte  Rødmen  frem  i  de  blege 
Kinder.  Han  fik  Munden  paa  Gled  og  var  veltalende  paa 
sin  Maade;  hun  lyttede,  som  en  Dreng  gjør  det,  naar  man 
fortæller  ham  om  Røvere  og  deres  Færd,  og  hans  Hjerte 
banker  af  Lyst  til  at  være  med.  Og  eventyrligt  var  dét, 
denne  Haandværkssvend  fortalte,  —  om  dette  hemmelig- 
hedsfulde Forbund,  som  var  forgrenet  og  organiseret  over 
hele  den  civiliserede  Verden,  som  agiterede  og  bredte  sig 
i  Stilhed,  som  bearbeidede  og  modiggjorde  Sindene  til  det 
store  Øieblik,  og  som  engang  imellem  gav  et  dødbringende 
Livstegn  fra  sig,  Explosioner,  der  fandt  Sted  snart  i  Italien, 
snart  i  Spanien,  England  eller  Frankrig,  som  Telegraphen 
saa'  bragte  ud  over  det  nervøse  Europa,  Dynamitlyn  i 
Horizonten,  der  skulde  minde  Samfundet  om  Ormen,  som 
gnavede  paa  dets  Livsrod,  og  varsle  den  nære  Død,  — 
om  disse  enkelte,  utaalmodige  Aander,  der  ikke  formaaede 
at  styre  sig  og  vente,  men  forlod  Slagplanen  for  at  operere 
paa  egen  Haand,  og  om  den  opoffrende,  hensynsløse  Tro- 
fasthed og  Dumdristighed,  Kammeraterne  da  viste,  naar  det 
gjaldt  med  blodig  Haand  at  hævne  den  Straf,  som  det  skjæl- 
vende  Samfund  idømte  Martyren,  det  havde  faaet  Kløer  i, 
-  om  disse  Kvinder,  der  samledes  fra  alle  Verdens  Lande, 
høit  begavede,  excentriske  Naturer,  hvis  flammende  Energi 
og  blinde  Foragt  for  Faren  langt  overgik  Mændenes  og 
vilde  føre  dem  frem  i  første  Geled  under  Kampen,  -  -  om 
den  Sindrighed,  der  udfoldedes,  for  at  komme  i  Besiddelse 
af  Sprængstoffer  og  ved  Fabrikationen  af  Helvedesmaskiner, 
hvis  Indretninger  vare  Mesterværker  af  moderne  Teknik, 
og  om  den  nervepirrende  Spænding,  i  hvilken  man  listede 
sig  afsted  til  de  hemmelige  Møder,  hvor  Nationernes  bedste 
Børn  —  ofte  forklædte  og  under  falske  Navne,  forfulgte 
med  Stikbreve  som  jagede  Dyr  af  det  opskræmte  Politi 
— ■  traadte  sammen  for  med  Fare   for  deres  Liv  at  arbeide 

Hugo  Stelling.  ]  5 


242 

i  deres  hellige  Mission:  Omvæltningen  af  det  bestaaende 
Samfund. 

Sahras  Kinder  stode  i  Glod,  da  hun  tilsidst  rakte 
ham  Haanden  og  tog  det  Lofte  af  ham,  at  han  *næste  Dag 
skulde  komme  igjen  ved  samme  Tid.  —  Hun  sov  ikke 
meget  den  Nat,  thi  hendes  Phantasi  arbeidede  med  alt  det 
Ny,  hun  havde  hort;  hun  var  tilmode  som  Hagar,  hvem 
Engelen,  da  hun  fortvivlet  sad  i  den  øde,  haabløse  Ørk, 
pludseligt  viste  en  Kilde,  og  hendes  Tørst  var  uudslukke- 
lig. De  modtes  dagligt  i  denne  Tid,  hun  betragtende  ham 
personligt  med  samme  Ligegyldighed,  som  havde  han  været 
en  Phonograf,  og  hans  spændende  Skildringer  været  ind- 
ridsede paa  dens  dreiende  Valse,  han  efterhaanden  følende 
sit  femogtyveaarige  Blod  rulle  stærkere  i  Nærheden  af  denne 
fine,  unge  Dame,  som  ikke  brød  sig  om  at  tale  om  Partiets 
Planer  og  Hensigter,  men  blot  vilde  hore  fortælle  om  disse 
extravagante  Existentser  i  Paris,  som  vare  ifærd  med  at 
grave  en  Mine  under  den  franske  Republik  for  at  sprænge 
den  og  hele  Verden  i   Luften. 

Sit  Had  til  Hugo  bevarede  hun  dog,  trods  alt  dette, 
og  hun  pleiede  og  syslede  om  sine  hævnsyge  Tanker,  som 
var  det  voxende   Planter. 


Anna  og  Hugo  vare  saa  heldige  at  være  alene  i 
Kupéen,  da  de  kjorte  ind  til  Hovedstaden.  Han  havde 
med  Stolthed  vist  hende  —  thi  nu  skulde  der  spares  — 
at  han  havde  taget  Billet  til  tredie  Klasse,  og  imedens 
stod  hun  og  tog  Afsked  med  Forpagter  Jensen  og  Lise, 
der  havde  kjørt  dem  til  Stationen;  denne  stakkels  Pige 
havde  ikke  havt  megen  Fornøielse  af  Venindens  Besøg  i 
den  sidste  Tid,  men  kyssede  hende  ikke  desto  mindre  af 
fuldt  Hjerte  til   Farvel.  ' 

Da  de  vare  komne  afsted,  tog  Hugo  med  en  forret- 
ningsmæssig Mine  sin  Tegnebog  frem  og  viste  Anna  det 
Regnskab,  han  med  stor  Omhu  havde  udarbeidet  forrige 
Aften,    og   ifølge    hvilket    hans    Formue,    efter    Fradrag   af, 


hvad  han  havde  givet  ud  efter  sin  Hjemkomst,  var  noget 
over  3000  Kr.,  bortseet  fra,  at  hans  Tante  paa  Næsborg 
havde  antydet,  at  hun  vilde  betænke  ham  i  sit  Testamente. 
Dette  Beløb,  mente  han,  maatte  være  nok  til  et  tarveligt 
Udstyr  af  deres  ny  Hjem;  han  tvivlede  ikke  paa,  at  han 
strax  vilde  kunne  faae  sig  en  Stilling,  tilstrækkelig  til  at 
de  kunde  leve  nøisomt  —  han  var  saa  sanguinsk,  som 
Vished  om  Lykke  gjør  En  —  og  saa  vilde  de  holde 
Bryllup  snarest  muligt,  helst  først  i  Oktober.  Hun  gjorde 
ham  opmærksom  paa,  at  hun  tjente  godt  ved  sine  Infor- 
mationer, og  da  han  sagde,  at  han  vilde  trække  Læsset 
alene,  og  at  hun  skulde  sidde  oppe  i  Vognen  og  have  sine 
gode   Dage  som  en  lille   Prindsesse,   svarede  hun: 

«Nei,  min  egen  Ven,  det  vil  jeg  ikke;  det  ligger  slet 
ikke  for  min  Natur  at  sidde  paa  Stads.  Jeg  elsker  mit 
Arbeide,  og  det  er  lige  saa  nødvendigt  for  mig,  som  Luften, 
jeg '  indaander. » 

Men  forresten  gjorde  hun  Indvendinger  mod  et  saa 
hurtigt  Giftermaal;  det  var  altfor  løs  en  Basis  at  bygge 
paa,  syntes  hun,  selv  om  han  var  saa  heldig  strax  at  finde 
Beskjæftigelse,  og  desuden,  hvorledes  skulde  hun  blive 
færdig  med  Alt,  hvad  der  skulde  syes?  —  Han  lukkede 
hendes  Mund  med  et  Kys,  idet  han  hviskede: 

« Livet  er  saa  kort,  og  Ungdommens  Rosenflor  taber 
saa  snart  sine  Blade;  derfor  gjælder  det  at  være  flittig  og 
plukke  og  plukke,  medens  det  er  Tid  —  een  Gang  ville 
vi  sidde,  naar  vor  Vinter  kommer,  og  kun  have  Potpourri- 
krukken henne  paa  Kakkelovnen  som  et  Minde  om  de 
skjønne,  svundne  Dage.» 

Hun  lænede  sig  til  ham  og  saae  paa  ham  med  Taarer 
i  Øinene: 

«Du  maa  lære  det,  min  Elskede,  at  netop  da  vinker 
Haabet  os  om  den  gyldneste,  evige  Ungdom,  hvor  Gud 
har  beredt  os  Boliger,  som  han  har  beredt  os  dem  her, 
kun  saa  langt  skjønnere.» 

«Og  hvis  vi  nu  først  gaa  bort,  naar  vi  ere  i  Faserne, 
stakkels  elendige  Skygger  af,  hvad  vi  een  Gang  vare,  med 
udtørrede,   visnede  Hjerner,  der  ikke  kunne  huse  en  eneste 

16* 


244 

af  de  store  Tanker,  der  fyldte  vor  Ungdom  med  Begei- 
stringens  Ild,  naar  vi  vakle  afsted  mod  Graven  med  sløvede 
Sandser,  kun  optagne  af  Et,  vor  Gigt,  vor  Hoste  eller 
hvilken  anden  Sot,  der  tager  os  under  Armeri*-og  følger 
os  det  sidste  Stykke  Vei  —  hvad  skal  St.  Peter  gjøre 
med  saadan  en   Ruin?» 

«Jeg  troer  og  haaber,»    svarede    hun    hoitideligt,    «at 
Enhver   af   os    træder   frem    for  Guds  Throne  som  et  Ind- 
begreb af  alt  det  Gode,*  Sande  og  Skjønne,   hans  Sjæl  har 
rummet  gjennem  hans   Liv,   og  som  hans  Gjerning  hernede 
har   arbeidet   hen    imod,    og   at    alt    det  Onde,    der  klæber 
ved  os,  bliver  taget  fra  os  for  Jesu  Vunders  Skyld. » 
«Du  troer  altsaa   ikke  paa  den   evige  Fortabelse ?» 
«Det  kan  jeg  ikke  —   den  Tanke  kan  jeg  ikke  fatte. » 
«Men  saa  er  Du  jo   ogsaa  en   Vantro.* 
«Gud  vil  tilgive  mig,»  sagde  hun  med  foldede  Hænder, 
idet  hun  saae  op  mod   Himlen.   — 

De  havde  kun  sjeldent  i  deres  Samtaler  berørt  reli- 
gieuse  Spørgsmaal,  thi  Hugo  havde  en  Følelse  af,  at  hver 
Replik,  han  fremkom  med,  havde  en  Virkning  paa  Anna, 
som  naar  man  aander  paa  blankt  Metal,  det  var,  som  iagde 
der  sig  en  Taage  over  hendes  straalende  Glæde,  og  dog 
følte  han  sig  stadigt  fristet  til  at  komme  ind  paa  dette 
Omraade,  fordi  hun  aldrig  var  skjønnere,  end  naar  hun 
med  rørende  Vemod  betragtede  ham  eller  i  fromme  Tanker 
saae  hen  for  sig.  Han  stod  forøvrigt  ganske  uforstaaende 
ligeoverfor  hendes  Religieusitet.  Han  kunde  udmærket 
godt  fatte  Hverdagsmenneskets  Gudsforhold,  han,  som  Søn- 
dagmorgen ifører  Sjælen  sin  Andagt,  samtidig  med  at  han 
trækker  en  ren  Skjorte  paa,  og  som  naar  det  gaaer  høit, 
hver  Aften  sætter  sig  i  Rapport  til  Vorherre  gjennem  et 
Fadervor  under  den  udtrykkelige  Forudsætning,  at  denne 
til  Gjengjæld  vil  drage  Omsorg  for,  at  det  gaaer  ham  godt 
i  alle  mulige  Henseender  —  og  saa  forresten  ikke  skjænker 
Gud  en  Tanke  Dagen  igjennem  og  kun  overholder  saa 
mange  af  de  ti  Bud,  som  det  just  ikke  er  i  hans  Inte- 
resse i  dette  Øieblik  at  overtræde.  Han  kunde  ogsaa  sætte 
sig   ind    i   Pastor  Daaes  Sindstilstand:    her    havde    den   en- 


245  * 

sidige  Fordybelse  fremkaldt  en  Forstyrrelse  i  Tankelivet, 
der  nærmede  sig  Hallucination  —  men  Anna,  hvor  ganske 
anderledes  yttrede  Troeslivet  sig  hos  hende!  Hun  var 
bygget  som  en  gothisk  Kirke,  alting  pegede  opad  og 
opad,  hver  lille  Del  sluttede  sig  til  alt  det  Andet  for  at 
naae  denne  ærefrygtbydende  Helhed,  denne  himmelstræbende 
Søgen  mod  det  Hoieste,  og  dog  hvilede  denne  Bygning 
saa  fast  paa  sine  jordiske  Fundamenter,  som  var  den  og 
Grunden,  hvorpaa  den  var  bygget,  ét.  Og  saa  den  for- 
underlige Harmoni,  der  omgav  hende!  Ikke  en  Mislyd, 
ikke  en  skjærende  Tvivl,  og  det  skjøndt  hun  havde  baade 
tænkt  og  læst  meget,  thi  Omgangen  med  hendes  lærde 
Fader  havde  tidligt  udviklet  hendes  Evner.  Undertiden, 
naar  Hugo  iagttog  Sikkerheden  i  hendes  religieuse  Over- 
bevisning, saa  usvigelig  og  fast  som  en  Klippe,  kunde  han 
gribes  af  den  Forestilling,  at  han  selv  var  defekt  i 
aandelig  Henseende,  mangelfuldt  udrastet  i  en  enkelt  Ret- 
ning; hun  kunde  da  forekomme  ham  som  Trækfuglen, 
hvis  Instinkt  siger  den,  at  der  langt  mod  Syden  ligger 
deilige  varme  Lande,  som  drage  den  med  en  uimodstaaelig 
Magt,  medens  han  sammenlignede  sig  selv  med  den  fattige, 
usselige  Spurv,  hvem  hin  ædlere  Drift  ikke  er  given,  og 
som  derfor  bliver  tilbage  i  den  mørke,  haabløse,  isnende 
Vinter.    ■ — 

Ved  Ankomsten  til  Hovedstaden  havde  han  truffet 
den  Aftale  med  hende,  at  han  skulde  hente  hende  om 
Eftermiddagen  i  hendes  Hjem;  hun  beboede  to  Værelser 
i  Nybrogade  med  Udsigt  til  Christiansborg  Slot. 

Paa  Veien  hen  til  hende  kom  han  forbi  den  mæg- 
tige Ruin  og  faldt  et  Øieblik  i  dybe  Tanker:  han  syntes, 
den  laa  der  som  et  Gravmonument  over  en  Nations  tabte 
Daadskraft  —  men  saa  skyndte  han  sig  videre,  og  det 
var  med  feststemte  Skridt,  at  han  traadte  ind  i  det  Hus, 
som  rummede  hans  bedste,  hans  eneste  Skat.  Synet  af 
hendes  Dagligstue  fyldte  ham  med  høitidelig  Andagt:  med 
Undtagelse  af  et  Flygel  var  det  ganske  tarveligt  udstyret, 
men  de  mangfoldige  Smaating,  som  give  et  Skelet  af 
Meubler  Kjød  og  Blod :    Nipssager,   Broderier,   Bøger,   Bil- 


M  246 

leder  og  Blomster  udbredte  en  Ynde  og  Hvgge,   der  gjorde 
Værelset  til   en  værdig   Ramme   om   hende,   han  tilbad. 

De  vare  enige  om,  at  deres  forste  Gang  maatte 
gjælde  Langelinie,  og  stolt  som  en  Triumphator,  "der  holder 
sit  Indtog  i  en  erobret  Bv,  forte  han  hende  ved  sin  Arm 
gjenmem  Gaderne.  Da  de  havde  siddet  en  Tid  paa  «vor 
Bænk  ,  som  de  kaldte  den,  gik  de  over  i  Pavillonen, 
hvor  Hugo"  bestilte  en  vel  sammensat  Souper  og  drak 
hendes  Skaal  i  dvr  Vin  —  for  allersidste  Gang,  svor 
han,  da  hun  bebreidede  ham  hans  Ødselhed  —  imorgen 
begynde  vi!    — 


Den  næste  Dag  saaes  Hugo  at  træde  ud  af  sin  Port 
—  ved  sin  Ankomst  til  Byen  var  han  taget  ind  paa  et 
billigt  Hotel  —  og  stirre  tankefuldt  op  ad  Gaden  og  ned 
ad  Gaden,  som  om  han  var  uvis,  hvilken  Vei  han  skulde 
slaa  ind  paa.  Endeligt  trak  han  en  Seddel  op  af  Lommen, 
som  han  denne  Morgenstund  havde  udarbeidet  med  megen 
Omtanke;  det  var  en  Fortegnelse  over  de  Personer  med 
Indflydelse  og  Magt,  han  mindedes  tidligere  at  have  truffet 
som  Gjæster  i  sin  Faders  Hus  eller  andetsteds,  samt  de 
Jævnaldrende,  som  havde  gjort  Karriere  under  hans  Fra- 
værelse, men  Listen  var  ikke  stor  paa  Grund  af  det  til- 
bagetrukne Liv,  han  havde  fort.  Det  var  ikke  nogen  for- 
noielig  Gjerning  for  ham  at  gaa  til  —  han  havde  al  sin 
Tid  været  uafhængig,  og  Herremandsdrommene  laa  ham 
endnu  i  Blodet;  han  maatte  mane  Annas  Billede  frem  for 
sig  for  at  vække  sin  Energi  og  faae  Mod  til  at  fremtræde 
som  Supplikant,  til  at  bukke  Ryggen  og  smile  behageligt 
til  disse  Folk,  der  i  og  for  sig  vare  ham  saa  ligegyldige. 
Men  denne  dumme  Stolthedsfølelse  skulde  tæmmes  -  -  ja, 
den   skulde   —   og  han   begav  sig  afsted. 

Han  sogte  altsaa  i  denne  og  de  følgende  Dage  en 
Del  ældre  og  vngre  Mænd  i  deres  Kontorer  eller  i  deres 
Hjem:  nogle  fremragende  Magistratspersoner,  Cheferne  for 
adskillige   Regjeringskontorer,   en  Del   hoitstaaende   Militaire 


-747 

og  Direkteurerne  for  forskjellige  offentlige  og  private  In- 
stitutioner; han  blev  gjennemgaaende  modtaget  med  megen 
Hotlighed,  men  overalt  fik  han  den  samme  Besked:  man 
skulde  gjerne  have  hans  Navn  i  Erindring,  men  der  var 
en  saadan  Række  af  Exspektanter  til  enhver  ledig  Stilling, 
der  laa  Bunker  af  Ansøgninger  fra  Folk,  som  længe  havde 
gaaet  og  ventet  under  temmeligt  problematiske  Livsforhold, 
saa  Hugo  tilsidst  fik  det  trøstesløse  Indtryk,  at,  selv  om 
han  ved  Protektion  kunde  opnaa  en  Plads  ved  en  Pult, 
vilde  det  være  en  hjerteløs  Gjerning  mod  andre,  bedre 
Berettigede  at  modtage  den,  og  det  opmuntrede  ham  ikke, 
at  Teisen,  hvem  han  betroede  sine  Anfægtelser,  holdt 
følgende  Tale  til  .ham:  «Du  har  allerede  baaret  Dig  ad 
som  en  gal  Mand  ligeoverfor  Kousinen  —  bliv  nu  ikke 
ved.  Lad  os  dog  for  Fanden  være  fri  for  det  Føleri! 
Naar  jeg  har  havt  Bryllup  og  opnaaet  en  Position,  er  det  min 
Hensigt  at  forlænge  mine  Ben  til  en  overnaturlig  Længde, 
for  at  kunne  tage  saa  mange  Trin  ad  Gangen,  som  det 
er  muligt,  op  ad  den  bekjendte  Stige;  derved  løber  jeg 
en  Mængde  forbi,  der  maaske  ere  dygtigere  og  har  større 
Krav  end  jeg,  det  kan  s'gu  gjerne  være,  men  hvad  ved- 
kommer det  mig?  Jeg  seer  mig  ikke  om  for  at  mode  alle 
disse  harmfulde  eller  bedrøvede  Øine,  der  tale  om  Nærings- 
sorger, saa  man  bliver  daarlig  af  det  —  jeg  seer  blot  op- 
efter —  hvorfor  har  disse  Mennesker  ikke  sørget  for  at  have 
længere  Ben?»  —  Et  var  Hugo  paafaldende:  hvor  han 
kom,  spurgte  man  ham  om  hans  Reise  og  Aarsagen  til  den, 
og  naar  han  saa  —  i  sin  Naivitet  —  svarede,  at  han 
havde  været  syg  af  Grublerier  og  var  draget  ud  for  at 
finde  Løsningen  paa  den  menneskelige  Tilværelses  Problem, 
smilede  man  enten  medlidende  af  ham,  eller  man  reiste  sig 
indigneret  for  at  antyde,  at  Audientsen  var  forbi :  Sligt 
hørte  ikke  hjemme  paa  dette  Kontor  —  ikke  Een  spurgte, 
om  han  havde  fundet  Løsningen! 

Denne  Tour  paa  den  knudrede,  forlængst  opslidte 
Vei  fra  Herodes  til  Pilatus  tog  paa  Hugos  Kræfter;  han 
følte  sig  skuffet  og  modløs,  og  naar  han  om  Aftenen  kom 
til  Anna,    var   det    i    en    meget    slukøret    Forfatning,    men 


248 

hun  vidste  altid  ved  sin  lvse,  forhaabningsfulde  Stemning 
at  kalde  Smilet  frem  paa  hans  Læber.  Naar  han  saa  var 
gaaet,  og  hun  iseng,  laa  hun  længe  vaagen  og  tænkte  paa, 
hvor  vanskeligt  det  vilde  blive  for  hendes  Hugt>,  hendes 
ædle,  stolte,  kongefødte  og  meget  andet  Hugo,  at  bøie  sig 
under  det  Pligtarbeidets  og  Sparsommelighedens  Aag,  der  nu 
een  Gang  er  opstillet  her  i  Verden,  og  hvorunder  de  Mange, 
Mange  maa^gaa,  medens  kun  de  uendeligt  Faa  kunne  gaa 
udenom.  Aa,  kunde  htin  blot  ved  sit  eget  Arbeide  los- 
kjobe  ham,  den  Elskede,  der  saa  høihjertet  havde  forladt 
Veien  til  Rigdom  og  Storhed  for  hendes  Skyld,  fra  disse 
Livets  dagligdags  Bryderier,  der  vilde  knuge  hans  digte- 
riske,  drømmende  Gemyt  med  sine  haarde,  barkede  Hænder 

—  saa  sov  hun   ind,   idet  hun  bad   for  ham  og  hans  Lykke. 

—  Det  faldt  Hugo  ind,  om  han  ikke  kunde  faae  An- 
vendelse for  sine  Sprogkundskaber  ved  Journalistiken,  hvor- 
for han  en  Dag  gik  op  paa  «Fremskridtet»s  Redaktions- 
kontor.  Candidat  Cohn  modtog  ham  meget  venligt  og 
indlod  sig  i  en  interesseret  Samtale  med  ham;  da  Hugo 
bemærkede,  at  han  ikke  hvidede  nogen  Partipolitik,  ud- 
brød den  Anden: 

« Navnet  Stelling  har  en  udmærket  Klang  i  vore 
Kredse,  og  vi  ville  meget  gjerne  knvtte  Dem  til  Bladet. 
Af  Udspring  maa  De  være  Frihedsmand  —  Deres  Fader 
var  født  oppositionel  —  og  desuden,  som  et  intelligent  og 
begavet  Menneske  vil  De  ikke  have  anden  Udvei  end  at 
slutte   Dem  til    os,    thi   overalt,    hvor   De    ellers  vil  se  hen 

—  Socialisterne  naturligvis  undtagne  —  vil  De  finde  ind- 
skrænket Dumhed,  Bornerthed,  en  sneverhjertet  og  snever- 
hjernet  Blodhed  med  Stikord  om  det  Nedarvede,  Traditionen, 
Fædrenes  Bedrifter,  vore  Mødres  Tro,  og  jeg  veed  ikke  hvad, 
ikke  at  tale  om  den  nv  Treenighedslære,  der  prædikes,'  om 
«Gudkongefædreland*  —  Alt  vil  vække  Deres  Modbyde- 
lighed og  Væmmelse.  Det  lille,  svage  Danmark  vilde  for- 
sumpes i  Orthodoxi,  fordummes  i  Kongeri  og  gaa  til 
Grunde  i  Fædrelanderi,  hvis  « Fremskridtet*  ikke  holdt 
igjen  ved    stadigt   at   paavise   det  Meningsløse    i    Dogmerne 

—  thi   som  den  ægte  Kristendom  er  socialistisk,  er  Stats- 


249 

kirken  i  Udspring  og  Hensigt  reaktionair  —  det  Uværdige 
for  et  Frihedens  Folk  i  at  staa  paa  Hovedet  for  Alt, 
hvad  der  hedder  «de  Kongelige»,  og  endeligt  det  Nød- 
vendige i  at  arbeide  paa,  at  Baandet  mellem  Tydskland 
og  Danmark  bliver  fastere  og  fastere.  Vi  bringe  næsten 
dagligt  Artikler  for  at  paavise  det  Vanvittige  i  at  tænke 
paa  et  Forsvar  af  Landet,  ja,  med  stor  Bekostning  aftrykke 
vi  Kaart  over  Kjøbenhavns  Befæstning  og  paavise  dens 
svage  Punkter,  hvorfra  den  vil  kunne  erobres  af  Fjenden, 
for  at  Udlandet  kan  se,  og  vi  selv  faae  Øinene  op  for, 
hvad   det  er  for  noget  elendigt  Makværk,   der  er  lavet. » 

«Er  dette  ikke  Fædrelandsforræderi, »  indskjød  Hugo 
her  med  Uvillie,  «i  Tydskland  eller  Frankrig  vilde  det 
utvivlsomt  blive  straffet  som  saadant.» 

«Regjeringen  maa  finde  sig  i  vore  Angreb  —  vi  ere 
den  offentlige  Mening,  skal  jeg  sige  Dem,  vi  udvide  vort 
Omraade  i  Befolkningen  fra  Dag  til  Dag  —  selv  i  Mini- 
sterierne læses  vi  ivrigt  af  de  Yngre,  men  disse  Leve- 
brødsmænd  tør  ikke  bekjende  Kouleur  —  vent  blot  lidt, 
og  vi  have  erobret  Danmark  og  skulle  danne  en  Regjering, 
der   har    indskrevet   « frisindet  Intelligents»   paa  sin  Fane.» 

«Men  har  « Fremskridtet »  mon  virkeligt  Evne  til  at 
assimilere  sig  med  det  danske  Folk,  der  er  saa  konserva- 
tivt i  sin  Grund  ?»  spurgte  Hugo.  « Troer  De  ikke,  at 
Deres  Standpunkt  bunder  i   Raceforskjellen?» 

« Fordi  jeg  er  Jøde?  Paa  ingen  Maade!  Dette  be- 
virker tvertimod,  at  jeg  er  mere  uafhængig,  mere  ubunden 
af  Fordomme,  har  en  videre  Oversigt,  og,  tro  De  mig,  Folket 
vil  tilsidst  følge  os.  Men  vi  gaa  besindigt  og  roligt  tilværks 
for  at  vinde  vore  Proselytter:  vi  hævde,  at  vi  ere  Op- 
lysningens Repræsentanter  og  alle  Andre  nogle  Dumrianer 
—  hvad  de  i  Sandhed  ogsaa  ere  —  og  paa  den  Maade  have 
vi  allerede  vundet  Mange,  fordi  Folk  nu  een  Gang  saa 
nødigt  ville  ansees  for  dumme,  men  forresten  skræmme  vi 
Ingen  fra  os,  thi  vi  gaa  indirekte  tilværks.  De  veed 
f.  Ex.  fra  vor  første  Samtale,  at  jeg  hylder  Individets  abso- 
lute  Frihed  paa  det  kjønslige  Omraade,  men  det  sige  vi 
ikke  ligefremt  —    nei,   vi   fortælle  smaa,    pikante  Historier 


2;0 

og  Skandaler  paa  en  indtagende  Maade,  vi  udpille  af 
Udlandets  Presse  Meddelelser  om  excentriske  Mænds  og 
Kvinders  interessante  Skjæbner,  vi  støtte  private  Theater- 
forestillinger,  hvor  kjønslige  Problemer  sættes  iMider  Debat, 
og  rose  og  citere  Bøger,  der  behandle  lignende  Emner, 
og.saaledes  vænne  vi  efterhaanden  de  unge  Kvinder,  der 
tidligere  vilde  være  faldne  i  Besvimelse  ved  at  læse  sligt, 
til  at  tænke  frit  og  selvstændigt  og  afkaste  den  nedarvede 
Morals  unaturlige  Snøreliv.  Paa  samme  Maade  sige  vi 
ikke,  at  vi  ere  Fritænkere,  men  næsten  hver  Dag  vil  De 
i  vort  Organ  finde  et  Angreb  paa  Præstereligionen,  hvori 
vi  paavise,  at  alle  Historierne  om  Skabelsen,  Miraklerne, 
Opstandelsen  o.  s.  v.  ere  noget  Opspind.  Naar  nu  et 
begavet  og  videbegjærligt  Barn  læser  Bladet  eller  blot 
hører  Forældrene  tale  om  det,  vil  hans  Kritik  være  vakt, 
og  Alt,  hvad  hans  Religionslærer  snakker  i  Skolen,  vil 
være  forgjæves,  thi  vi  have  allerede  vundet  hans  Sjæl. 
Fremgangsmaaden  er  probat,  thi  naar  Folk  først  ere  skilte 
af  med  den  Religion,  hvori  de  ere  opdragne,  finde  de  ikke 
let   nogen  anden. » 

'<Er  De  nu  ogsaa  vis  paa,»  sagde  Hugo,  «at  De 
med  alt  dette  arbeider  paa  det  Folks  Lykke,  De  jo  dog 
tilhører. » 

«Ja,  naturligvis!  Vi  kjæmpe  for  den  menneskelige 
Tankes  Krav  paa  ubetinget  Frihed  og  imod  det  Over- 
leveredes Indflydelse  paa  denne  Frihed.  Oplysning!  Op- 
lysning! Det  er  vor  Høvdings  uhyre  Betydning  for  Aands- 
livet  herhjemme,  at  han  har  lært  os  at  spørge,  lært  os 
at  nægte.  Først  naar  hver  Mand  og  hver  Kvinde  i  Landet 
staaer  fri  og  dømmekraftig  overfor  Livets  Kjendsgjerninger 
og  Idéer,  staaer  spørgende  og  nægtende  som  en  Kjætter 
overfor  det  Nedarvede,  først  naar  hver  enkelt  Bevidsthed 
er  gjennemrevolutioneret,  kan  der  tales  om  Lykke  for 
Folket  —  det  er  jo  indlysende !» 

«Jeg  er  dog  ikke  enig  med   Dem,-    svarede   Hugo. 

Derimod  var  han,  da  han  gik,  enig  med  sig  selv  om 
ikke  at  søge  Virksomhed  ved  c  Fremskridtet »  —  han  var 
lige    utilfreds    med   Bladets    Aand    og  Methode.       Samtalen 


havde  imidlertid  givet  ham  Stof  til  megen  Eftertanke,  og 
han    vendte    ofte    tilbage    til    den  saameget    saae    han 

allerede  nu:  ved  at  lægge  lutter  Minus  sammen,  kan  man 
ikke  naae  et  positivt  Resultat,  og  det  er  næppe  klogt  at 
bryde  det  gamle  Hus  ned,  for  man  har  Materialerne  til 
det  ny. 


Dagen  for  Carls  og  Claras  Bryllup  var  kommen,  og 
Hugo  mødte  i  Kareth  for  at  hente  Anna.  Ikke  uden  Over- 
vindelse havde  han  bragt  det  Offer  til  Sparsommeligheden, 
at  give  hende  Lov  til  at  optræde  i  en  hvid  Kasimirskjole, 
hun  havde  liggende  fra  en  tidligere  Leilighed,  men  da  han 
saae  hende  staa  foran  sig  i  sin  Pynt,  fortrod  han  det  ikke 
længere.  Hun  var  henrivende,  hvid  som  en  Due,  kun 
smykket  med  de  rødeste  Rønnebær  i  Haaret  og  paa  Brystet, 
og  '  forøvrigt  straalende  i  Forventningens  Feststemning. 
Til  Afsked  saae  hun  sig  smilende  i   Speilet  og  sagde: 

«Seer  jeg  ikke  pæn  ud,  Hugo,  og  saa  har  jeg  plukket 
mine  Smykker  i  Søndermarken  --  nei,  Du  maa  ikke  røre 
mig,  saa  krøller  Du  mig.  Lad  os  nu  komme  afsted;  jeg 
er  ganske  nervøs,  jeg  er  ikke  vant  til  saadanne  store 
Fester. » 

Udenfor  Kirken  maatte  de  passere  Revu  for  et  Ud- 
valg af  Kvarterets  Sælge-  Rulle-  Grønt-  og  andre  Koner, 
men  at  komme  forbi  denne  Bande  af  Fruentimmer  var 
imidlertid  ikke  saa  slemt  —  værre  var  det  inde  i  Guds 
Hus.  Som  Følge  af,  at  det  var  et  Bryllup  i  stor  Stil, 
var  der  stuvende  fuldt,  saa  da  Doren  til  Kirken  blev  aabnet 
for  Hugo  og  Anna,  dreiede  flere  Hundrede  Kvindehoveder 
sig,  som  om  der  var  trukket  i  en  Snor,  og  lige  saa  mange 
Ansigter  stirrede  dem  imøde  fra  Stolene  paa  begge  Sider 
af  Midtergangen,  helt  op  til  Alteret;  Nogle  laa  ud  over 
Dørene,  Andre  ovenpaa  dem  i  flere  Lag,  og  bagest  stod 
man  op  paa  Sæderne.  Hugo  gik  modigt  paa  som  den 
Mand,  der  havde  seet  større  Farer  under  Øine,  men  Anna, 
der  ellers  var  kjæk  og  frimodig  af  Naturen,  følte  sit  Hjerte 
kiympe  sig  sammen.     Medens  de  gik  op  ad  det  lange  Gulv, 


252 

der  ingen  Ende  syntes  at  faae,  følte  hun,  hvorledes  denne 
Sværm  af  graadige  Øine  faldt  over  hende  og  hagede  sig. 
fast  i  hendes  Dragt;  hun  havde  en  Fornemmelse  af,  at  de 
flaaede  Kjolen  af  hende  for  at  undersøge  hendes*  Undertøi, 
og  hun  drog  et  Lettelsens  Suk,  da  hun  naaede  Alteret. 
«Næh,  Mine  —  nu  har  jeg  aldrig  —  hun  moder  ved  Gud 
i  Uldent  —  det  maa  jeg  sige  — »  var  den  almindelige 
Mening  paa"  Tilskuerpladsen. 

Der  var  allerede  'kommen  en  Del  af  Selskabet,  og 
medens  Anna  gik  over  tilvenstre,  hvor  Damerne  havde 
Plads,  vendte  Hugo  sig  tilhøire,  hvor  Herrerne  sade,  og 
hilste  paa  Brudgommen  og  den  unge  Bensen.  Da  han 
vilde  sætte  sig,  saae  han  paa  Stolen  ved  Siden  af  sig 
Grosserer  Dahl,  der  smilende  rakte  ham  Haanden  og  med 
denne  hæse  Hvisken,  der  bruges  i  Kirker,  sagde:  « Goddag, 
Hr.  Stelling.  Glæder  mig  at  se  Dem  igjen.»  Hugo,  der 
ikke  havde  Anelse  om,  at  Dahl  skulde  med  til  Brylluppet, 
skiftede  Farve;  i  samme  Øieblik  han  vidste,  at  Camilla 
sad  ligeoverfor,  stod  det  lynsnart  for  ham,  at  enhver  Gnist 
af  Følelse,  god  eller  ond,  med  Hensyn  til  hende  var  uigjen- 
kaldeligt  død  hos  ham,  og  dog  bankede  hans  Hjerte  vold- 
somt i  hans  Bryst,  og  hans  Aandedræt  var  kort  og  knapt 
—  hvad  var  det?  Hans  Øine  listede  sig  langsomt  over 
Gulvet,  fra  Flise  til  Flise,  og  langs  Kjolerne  derovre,  indtil 
de  fandt  en  hvid  Kassimirs,  saa  fulgte  de  Folderne  opefter, 
indtil  de  naaede  to  andre  Øine,  rene  og  dybe  som  Stjerne- 
himmelen, der  saae  trofast  og  smilende  over  paa  ham. 
Ogsaa  han  smilede,  men  hans  Smil  var  sygt,  og  hans  Blik 
undvigende  —  nu  vidste  han,  hvad  det  var,  der  havde 
grebet  ham:  en  pinlig  Smerte  ved  Forestillingen  om,  at 
hun,  den  Tugtigste  af  Alle,  hvis  kydske,  fromme  Tanker 
nu  søgte  ham,  at  hun  tillidsfuldt  sad  ved  Siden  af  den, 
der  forbryderisk  havde  givet  sig  hen  i  hans  Arme,  et  Sor- 
gens Stik  i  Hjertet,  fordi  dette  ikke  kunde  gjøres  ugjort, 
fordi  han,  naar  hun  paa  deres  Bryllupsaften  kom  til  ham, 
saa  hvid  som  Sne,  vilde  staa  dér  som  en  tilsmudset  Person. 
Det    varede    længe,    inden    han    fik    sig   til    at    se    over  til 


Camilla;  hun  besvarede  formelt  hans  Hilsen,  men  han  læste 
et  kummerfuldt  Spørgsmaal   i  hendes  Øine. 

Lidt  efter  bruste  Orglets  mægtige  Toner  gjennem 
Rummet,  Dørene  aabnedes,  og  Bruden  viste  sig  ved  sin 
Faders  Arm.  Der  opstod  en  temmelig  høirøstet  Mumlen 
nede  i  Kirken,  og,  grebne  af  Øieblikkets  spændende  Høitide- 
lighed,  masede  de  bageste  Damer  i  den  Grad  paa  for  at 
komme  til  at  se,  at  adskillige  af  de  foranstaaende  besvimede, 
og  en  ung  Pige,  der  fra  sin  farlige  Post  oppe  ved  en  Pille 
absolut  vilde  vide,  hvad  Besætning  der  var  paa  Nederdelen, 
styrtede  ned  paa  Gulvet  med  et  Brag  og  maatte  i  Stilhed 
bæres  ud.  Brudens  Fører,  en  høi,  svær  Herre,  saae  glad 
høitidelig  ud,  hun  selv  derimod  syntes  ganske  rolig,  og 
gjennem  sine  Næsebriller,  som  hun  havde  beholdt  paa, 
mønstrede  hun  Rækken  af  Ansigter,  hun  passerede,  hist 
og  her  hilsende  paa  en  Bekjendt.  Hugo,  der  kjendte  hende 
og'  havde  hørt  dens  Udtalelser,  til  hvem  hun  om  et  Øie- 
blik  skulde  knyttes  for  Livet,  var  ganske  inde  i  gamle 
Stemninger;  han  syntes,  det  var  en  frygtelig  Løgn  altsammen, 
baade  hendes  svulmende  Bryst,  der  var  anbragt  foran,  og 
det  formskjønne  Parti  bag,  baade  Præstens  Betragtninger 
over  al  den  Lykke,  der  ventede  «di — isse  Tvende »,  og 
deres  Svar  paa  hans  høitidelige  Spørgsmaal,  og  han  var 
glad,  da  Ceremonien  var  forbi,  og  han  sad  i  Vognen  med 
Anna  og  kjørte  ud  til  Skydebanen. 

Sophus  Bensen  var  Festmareschal  og  foretog  de  nød- 
vendige Præsentationer  mellem  de  firsindstyve  Gjæster  under 
Afleveringen  af  en  saadan  Mængde  Flovser,  at  der  vilde 
have  været  nok  til  en  hel  Aargang  af  « Fremskridtets » 
Petitartikler  —  det  unge  Talent  havde  forladt  sit  tidligere 
Organ,  der  nu  sukkede  efter  sin  Varietéreferents  aandrige 
Pen,  for  delvis  at  hellige  sig  til  større  Opgaver,  i  hvilken 
Anledning  en  af  hans  Chefer,  Hr.  Cohn,  var  med  i  Sel- 
skabet. Hugo  lagde  ogsaa  Mærke  til  Alfred  Thomsen,  der 
paa  en  lav  Stol  ved  Camillas  Side  hang  over  hende  med 
ivrig  hviskende  Tale,  stærke  Fagter  og  glødende  Øine;  hun 
selv  sad  i  en  Hjørnesopha,  hvilende  tilbagelænet  i  gul  Silke, 


254 

der  flød  om  hende,    medens    hun    stirrede  bleg  og  træt  ud 
for  sig. 

Musiken  lod,  og  man  gik  op  til  det  pragtfuldt  dæk- 
kede Bord,  .hvor  Folk  snart  bleve  veltalende,  ««g  omdelte 
Sange  vidnede  høit  om,  at  Poesien  endnu  ikke  er  uddød 
i  gamle  Danmark.  Hugo,  der  hurtigt  blev  taget  med  af 
den  almindelige  Munterhed  og  af  de  gode  Vine,  sad  og 
betragtede  Brudeparret;  hendes  skarpe,  smalle  Ansigt  syntes 
ganske  at  mangle  Udtrak  for  de  Følelser,  Dagen  gav  An- 
ledning til,  og  han  ærgrede  sig  herover,  thi  Trækkene  vare 
ingenlunde  ilde,  men  det  var,  som  om  Beskjæftigelsen  med 
Sædelighedssagen  —  den  hun.  da  han  forleden  gjorde  Visit 
med  Anna,  livligt  havde  underholdt  ham  om  —  havde 
plyndret  hendes  Aasvn  for  alt  det,  som  ganske  vist  ofte  kan 
indeholde  en  Fare  for  Dyden:  det  yndige  Smil,  Kindens 
Rødme  og  det  dvælende,  varme  Blik  —  men  dog  Ting, 
som  ikke  vilde  være  saa  ilde  paa  deres  Plads  netop  denne 
Aften ;  nu  smilede  hun  blot  stramt,  naar  Teisen  bøiede  sig 
hen  til  hende  og  sagde  Noget.  —  Tale  fulgte  paa  Tale: 
fra  Hr.  Dahls  stive  Flipper  hortes  med  hans  sædvanlige 
Phraser  en  automatagtig  Skaal  for  Grosserer  Bensen  som 
en  af  Børsens  Hjørnepiller,  der  staa  fast  og  urokkeligt; 
Sophus,  der  i  dette  Øieblik  var  meget  langt  fra  at  være 
i  Besiddelse  af  disse  Hjørnepillernes  Egenskaber,  idet  han 
paa  Grund  af  Vinen,  han  havde  nvdt,  tvertimod  var  ikke 
saa  lidt  vaklende  og  usikker,  meddelte  de  tilstedeværende 
Damer  som  et  Exempel  til  Efterligning,  at  Bladet  « Frem- 
skridtets Viktoriapresse  fødte  ^65  begavede  Børn  om  Aaret 
og  bad  Selskabet  tømme  et  Glas  for  Hr.  Cohn  som  Re- 
præsentant for  den  eneste  agtværdige  Journalistik,  der  findes 
her  i  Landet  —  en  Toast,  som  dog  i  denne  Kreds  blev 
blev  modtagen  med  nogen  Kjølighed  —  og  endelig  holdt 
Thomsen  en  Tale  for  Kvinden,  idet  han  med  vildt  rullende 
Øine  i  det  blege  Ansigt  gjennem  et  dialektisk  Foredrag, 
der  bevægede  sig  paa  Søren  Kierkegaardske  Stadier,  ud- 
viklede for  den  forbausede  og  ganske  uforstaaende  For- 
samling, hvilken  Lvkke  der  laa  skjult  i  en  ulvkkelig  Kjær- 
lighed,   og  hvilken   Ulykke  det,    dybere  seet,    var,  at  være 


2)5 

en  lykkelig  Elsker.  Hugo  lagde  med  bekymret  Deltagelse 
Mærke  til,  at  det  Unormale  i  Ydre  og  Væsen  i  hoi  Grad 
var  tiltaget  hos  den  unge  Forfatter,  og  at  Lidelsen  med 
sin  Gravstikke  havde  tegnet  Streger  ved  hans  Øine  og  Mund. 

Efter  Bordet,  da  man  atter  samledes  i  Stueetagen  for 
at  drikke  Kaffe,  kom  Anna  hen  til  Hugo,  ledsaget  af  Gros- 
serer Dahl,  hvem  hun  havde  havt  tilbords.  Denne  Alvors- 
mand saae  for  Øieblikket  meget  oprømt  ud  og  nedlod  sig 
endog  til  en  lille  Vittighed,  som  han  aabenbart  selv  i  høi 
Grad  gouterede,  idet  han  sagde: 

«Jeg  hører  af  Deres  elskværdige  Forlovede,  Hr.  Stel- 
ling,  at  De  —  om  jeg  saa  maa  sige  —  søger  Dem  en 
Stilling,  hahaha  —  det  er  en  net  Manér,  at  sætte  sin 
Formue  overstyr  i  Udlandet  og  saa  komme  hjem  til  en 
saa  indtagende  Dame  med  tomme  Hænder.-  Han  havde 
knebet  Hugo  venskabeligt  i  Øret  og  tilføjede  nedladende: 
«Hvis  De  vil  komme  til  mig  imorgen,  har  jeg  sikkert 
Noget  for  Dem.  Huset  H.  C.  Dahl  &  Co.  er  netop  ifærd 
med  Planen  om  en  direkte  Handelsforbindelse  med  Vest- 
indien, Venezuela  og  andre  svdamerikanske  Pladser,  og  jeg 
troer  at  kunne  faae  Brug  for  Deres  Kjendskab  til  Sprog 
—  særligt  Spansk. » 

Medens  Anna  glædestraalende  udbrød:  «Var  det  ikke 
deiligt,  Hugo?»  laa  et  Nei  denne  paa  Læberne,  men  pludse- 
ligt samlede  han  sig:  Bort  med  alle  Theorier  og  løs  paa 
Livet!  Forholdet  til  Camilla  stod  ham  saa  fjernt,  som 
var  det  et  Eventyr,  han  havde  hørt  i  sin  Barndom,  han 
vilde  jo  aldrig  komme  i  mindste  Berøring  med  hende,  da 
Dahls  Kontor  laa  paa  Gammel  Holm  og  hans  Bopæl  ved 
Nørrevold;   derfor  svarede  han:   Tak,   han  skulde  møde. 

Thomsen  kom  for  at  meddele,  at  Fru  Dahl  ønskede 
at  tale  med  Hugo. 

«Kjender  De  den  lille  Fyr?»  spurgte  Grossereren,  da 
denne  atter  havde  bortfjernet  sig. 

«Lidt,»  svarede  Hugo.  «Han  interesserer  mig  meget, 
der  er  noget  ragnaroksagtigt  ved  ham.» 

«Han  skal  skrive  ganske  gode  Ting,  fortæller  man 
mig,   og  jeg  er  glad   over,  at  han  viser  min  Kone  Opmærk- 


256 

somhed.  Hun  kjeder  sig  saameget,  Camilla,  og  han  ad- 
spreder hende;  han  har  Aand,  siger  hun,  kan  snakke  med 
hende  om  Følelser  og  den  Slags  Ting  —  jeg  har  ogsaa 
Følelser,  seer  De,  mange  endog,  tør  jeg  paastsfc,  men  jeg 
veed  ikke,  hvad  man  skal  sige  om  dem.» 

»  Naar  Dahl  ganske  roligt  talte  om  den  Opvartning, 
Thomsen  saa  aabenlyst  gjorde  hans  Hustru,  laa  det  i,  at 
det  lille,  spinkle  Menneskes  øiensynligt  lidenskabelige  Be- 
undring for  den  majestætiske  Camilla,  der  var  et  Hoved 
høiere  end  ham,  nærmest  gjorde  et  parodisk  Indtryk.  1 
Virkeligheden  havde  Grossereren  heller  ingen  Grund  til 
Uro;  hun  indrømmede  ikke  sin  Tilbeder  den  mindste  Gunst 

—  lyttede  kun  til  hans  forelskede  Tale,  som  var  det  et 
Akkompagnement  til  de  Tanker,  der  altid  sysselsatte  hende. 

Da  Hugo  kom  hen  til  Camilla,  gjorde  hun  Plads  ved 
sin  Side  i  Sophaen,  og  han  satte  sig.  Lidt  efter  sagde 
hun,   idet  hun  saae  smerteligt  paa  ham: 

.«De  er  bleven   forlovet  siden   —   dengang. » 

«Ja,   Frue.» 

« Elsker   De  hende  høiere,  end   De  elskede  mig?» 

«Ja,  Frue.» 

17  Det  tænkte  jeg.      Hun  er  meget  smuk.» 

«Ja,   Frue.» 

« Husker  De  den  Aften,  da  jeg  mødte  Dem  ved  Ka- 
pellet; da  kom  jeg  for  at  spørge  Dem  om  det  samme, 
som  jeg  spørger  Dem  om  iaften  -  -  tilgiver  De  mig,  kan 
De  tilgive  mig?» 

«Ja,   Frue,  ganske. » 

«0,  Tak,  Hugo,  jeg  troer  Dem  —  og  Tak  for  de 
Timer,  vi  vare  sammen,  det  er  i  Mindet  om  dem,  jeg  lever 
og  aander  —    og  doer,   thi  —  bøi   Dem  lidt  henimod  mig 

—  jeg  elsker  Dem  modstandsløst  og  haabløst  —  De  maatte 
vide  det,  maaske  De  dog  en  enkelt  Gang  midt  i  Deres 
Lykke  vil  sende  den  stakkels  Camilla  en  medlidende  Tanke 

—  det  vil  være  mig  en  Trøst. » 

« Forstyrrer  jeg ? »  sagde  en  Stemme.  Det  var  Hr. 
Cohn. 

«Paa   ingen  Maade,»    svarede  Hugo,    « Fruen    og   jeg 


*5> 

talte  netop  om  de  to  eneste  Gange,  jeg  har  været  i  hendes 
Hus,  og  ved  begge  Leiligheder  traf  jeg  jo   Dem.» 

« Skulde  jeg  nogensinde  svigte  min  politiske  Over- 
bevisning,»  sagde  Cohn,  « bliver  det,  fordi  min  Stilling 
som  Venstremand  saa  godt  som  afskjærer  mig  fra  den 
smukkeste  af  alle  Damer. » 

Hugo   reiste  sig: 

«Saa  vil  jeg  ikke  træde  hindrende  i  Veien  i  dette 
lykkelige  Tilfælde.     Jeg  skal  huske,   Frue,  hvad  De  sagde. » 

Imidlertid  var  der  ryddet  ud  ovenpaa,  og  snart  gik 
Dandsen  lystigt  hen  over  det  bonede  Gulv.  Anna,  som, 
trods  sine  fire  og  tyve  Aar,  var  den  friskeste  og  yndigste 
af  alle  de  unge  Piger,  gjorde  stormende  Lykke,  og  Hugo 
sad  henrykt  og  iagttog,  hvor  ganske  hun  gav  sig  Glæden 
i  Vold  og  iigesom  blev  til  Et  med  Musikens  Toner. 

Lidt  senere  gik  han  ud  i  Haven  for  at  ryge  en  Cigar 
og  traf  her  til  sin  Forbauselse  Brudgommen,  gaaende  op 
og  ned  i  den  mørke  Gang  med  sænket  Hoved. 

«Men  hvad  bestiller  Du  dog  her?»   udbrod  Hugo. 

«Jeg  tænker, »  svarede  Carl,  « hvilket  er  en  af  de 
dummeste  Beskjæftigelser,  man  kan  hengive  sig  til.  —  Du 
maa  snart  komme  og  besøge  os,»  tilføjede  han  ivrigt, 
«Svigerpapa  har  ladet  Tapetsereren  udstyre  vor  Lejlighed 
med  en  Pragt  og  Elegance,  som  overgaaer  mine  dristigste 
Forventninger. » 

«Lad  nu  først  Hvedebrødsdagene  gaa,»  svarede  Hugo 
smilende. 

«Mit  Budget  bliver  ogsaa  langt  rundeligere,  end  jeg 
havde  tænkt. » 

«  Gratulerer. » 

Efter  en  Pause  greb  Carl  pludseligt  Hugos  Haand  og 
trykkede  den  heftigt,   idet  han  sagde: 

«Jeg  har  Anfægtelser  iaften  —  det  er  arriveret  store 
iMænd  før,  naar  de  efter  lange  Forberedelser  stode  foran 
det  afgjørende  Øieblik  —  det  maa  være  Vinen,  som  har 
gjort  mig  sentimental  —  jeg  har  følt  hendes  Puls  i  disse 
Dage,  siger  jeg  Dig,  og  den  var  meget  langt  fra  Feber- 
Hugo  Stelling.  [  y 


258 

temperatur.  Naa,  Schwamm  d'riiber  —  Partiet  er  taget. 
Lad  os  gaa  ind.» 

Grosserer  Bensen  kom  hen  til  dem  og  sagde  med 
glædestraalende  Ansigt: 

« Svigersøn!  Clara  er  færdig,  og  Vognen  holder  for 
Døren. » 

Et  Øieblik  efter  sad  Parret  i  Brudekarethen  med  de 
hvide  Heste,  og  under  Selskabets  rungende  Hurraraab  rul- 
lede den  bort,  medens  Klangen  af  Seletøiets  Bjælder  tabte 
sig  i  det  Fjerne. 


Et  Par  Dage  senere  indtog  Hugo  sin  Plads  ved  en 
Pult  paa  Grosserer  Dahls  Kontor  og  blev  indviet  i  Hemme- 
lighederne ved  Handelskorrespondance;  han  var  engageret 
med  en  Gage  af  2500  Kr.  foruden  Tantieme  og  med 
Kontortid   fra    10 — 5. 

Det  praktiske  Liv  —  det  frygtede  og  forhadte  —  nu 
var  han  midt  i  det!  Som  den,  der  staaer  paa  Badebroen, 
havde  han  lukket  Øinene  og  styrtet  sig  ud  i  det  fremmede 
Element,  og  han  erfarede  nu,  at  det  slet  ikke  var  saa 
slemt;  der  var  en  Friskhed  i  denne  Følelse  af  at  være 
ude  i  Menneskestrømmen,  der  som  en  Flod  evigt  drager 
afsted,  delt  i  mange  Arme,  men  hver  Arm  stærk  ved 
fælleds  Interesser  og  fælleds  Maal,  der  vederkvægede  ham 
og  gjorde  ham  godt;  han  havde  seilet  sig  fast  og  ligget 
stille,  nu  var  han  kommen  los  og  i  Fart  —  Hurra  — 
for  Anna  hin   Unge! 

Samme  Anna  fortsatte  sit  Opdragelsesværk  ligeoverfor 
ham,  uden  at  Nogen  af  dem  anede  det,  saa  det  var  deilige 
Undervisningstimer.  Fagene  i  det  Kursus,  han  gjennemgik, 
hed:  Menneskekærlighed,  Medlidenhed,  Mildhed  i  Dom, 
Hjælpsomhed  mod  de  mangelfuldt  Udrustede,  og  saa  Initiativ, 
Virkelyst.  —  Hun  var  Medlem  af  en  privat  godgjørende 
Forening,  og  han  overtog  hendes  Forpligtelser  som  Under- 
søger; naar  han  havde  anvendt  en  Del  af  sin  Aftenfrihed 
til    at    kravle    op    ad  mørke  Trapper  og  besøge  uhyggelige 


259 

Hjem,  fandt  han  sin  Løn  i  hendes  Smil;  hun  stod  for  ham  som 
et  Sindbillede  paa  Barmhjertighed.  « Ingen  Glæde  i  Livet, » 
sagde  hun,  «er  saa  stor,  min  egen  Ven,  som  at  bringe 
lidt  Lindring  ind  i  disse  Ulykkeliges  mørke  Tilværelse. 
Du  siger,  at  Proletarets  Elendighed  her  paa  Jorden  har 
voldt  Dig  uendelige  Kvaler  alle  dine  Dage,  og  saa  satte 
Du  Dig  hen  i  hjælpeløs  Grublen;  det  er  gaaet  Dig  her, 
Hugo,  som  det  er  gaaet  Dig  med  Gud :  Du  havde  kun 
behøvet  at  udrække  Haanden,  og  Du  vilde  have  fundet 
dem   Begge,  baade  de  Fattige  —   og  Gud.« 

Til  at  begynde  med  faldt  det  ham  vanskeligt  at  bøie 
sit  Sind  ind  under  Annas  Synspunkter,  men  hun  blev  altid 
den  Seirende.  Saaledes  sagde  hun  f.  Ex.  en  Dag  —  han 
bragte  hende  hver  Morgen,  trods  hendes  Protest,  en  for- 
elsket Bouket  Blomster: 

« laften  maa  Du  komme  og  drikke  Thé  hos  mig  og 
være  rigtig  sød;  der  kommer  en  stakkels,  gammel  Pige, 
som  vil  være  henrykt  over  dine  Opmærksomheder. » 

Han  kom  og  forefandt  en  Frøken  paa  65  Aar,  hvis 
Øine  det  gik  som  Droslerne  i  Visen:  ét  tløi  i  Ost  og  ét 
i  Vest;  hun  var  stærkt  skrutrygget  og  i  det  Hele  af  et 
saa  afskrækkende  Ydre,  at  Hugo  maatte  anstrenge  sig  for 
at  sætte  et  venligt  Ansigt  op,  medens  hun  betragtede  ham 
med  det  ene  Øie   —   det  andet  saae  ud  af  Vinduet. 

Anna,  der  sad  og  syede  Navn  paa  et  Lagen  —  et 
X   S$.   i  sirlige  Slyngninger  —   sagde: 

«Min  Forlovede  har  glædet  sig  saadan  til  at  træffe 
Dem,  Frøken  Tybjerg,  det  vil  more  ham  at  høre  om  Deres 
Skovtour  i  Sommer. » 

Da  Hugo,  noget  tøvende,  bekræftede  Rigtigheden 
heraf,  tog  Frøkenen  fat  og  snakkede  væk  i  over  en  Time, 
indtil  det  tilsidst  løb  rundt  for  ham.  Han  kunde  forstaa, 
at  hun  var  en  af  hine  enlige  Kvinder  af  god  Familie,  som 
det  travle  Samfund  glemmer  paa  sin  Vei,  at  hun  levede 
kummerligt  af  et  Par  Legater,  og  at  en  Familie,  der  hed 
Seligmanns,  og  saa  Anna  vare  de  eneste,  som  erindrede 
hendes  Existents.  Skovtouren  om  Sommeren  med  Selig- 
manns og  Juleaften  om  Vinteren  hos  Seligmanns  vare  de  to 

'7* 


260 

aarlige  Begivenheder  i  hendes  Liv,  og  Hugo  blev  i  den 
Grad  sat  ind  i,  hvad  Hr.  Seligmann  havde  sagt  paa  hin 
mindeværdige  Tour,  og  hvad  Fru  Seligmann  havde  sagt, 
hvormange  Gynger  og  Vipper  den  yngste  Hr."*Seligmann 
var  falden  ned  af,  hvilke  slemme  Pletter  af  Marmeladen 
den  -  næstældste  af  Frøknerne  Seligmann  havde  faaet  paa 
sin  Kjole  —  «De  veed,  Anna,  den  blev  syet  om  af  Fru 
Seligmanns  tlen  Blaa,  som  hun  fik  til  den  unge  Jensens  Kon- 
firmation —  ak  ja,  hvof  Tiden  gaaer  —  han  var  saamænd 
ogsaa  med  paa  Seligmanns  Skovtour  og  var  meget  opmærk- 
som mod  den  ældste  Frøken  Seligmann  —  jeg  veed,  det 
vilde  glæde  Fru  Seligmann,  hvis  der  blev  Noget  ud  af 
det,  o.  s.  v.  o.  s.  v.  —  indtil  Hugo  følte  sine  Sandser 
omtaages  og  begyndte  at  fatte  et  uudslukkeligt  Had  til  den 
ham  ubekjendte   Familie  Seligmann. 

Da  hun  var  færdig,  yttrede  Hugo,  at  det  maatte  have 
været  en  morsom  Skovtour,   hvortil  hun  svarede: 

«Aak  Gud  ja,  og  hvor  vi  lo,  da  Hr.  Seligmann, 
medens  vi  spiste,  mindede  om  sidste  Juleaften,  da  vi  sad 
og  ventede,  og  Pigen,  der  var  sendt  til  Bageren  efter 
Gaasen,   ikke  kom  —  det  skal  De  dog  høre,   Hr.  Stelling. » 

Han  saae  bønligt  paa  Anna,   der  hurtigt  sagde: 
Hvordan  er  det,   Hugo,   Du  hørte  jo  megen  Tale  om 
Fru   Heiberg  og  Michael  Wiehe  i  dine  Forældres  Hus?» 

Har  De  seet  dem?»  udbrød  Frøkenen,  «aak,  det  var 
Skuespil  dengang,  >'  og  nu  gik  hendes  Snakken  ind  i  en 
anden  Gade,  men  hendes  Theateropfattelse  var  af  den  Art, 
at  Hugo  næsten  begyndte  at  længes  tilbage  til  Seligmanns. 
Da  han  om  Aftenen  Kl.  1 1  fulgte  hende  ud  i  den  anden  Ende 
af  Christianshavn,  havde  han  virkeligt  ogsaa  den  Tilfreds- 
stillelse ikke  alene  at  faae  den  lattervækkende  Historie  om 
Gaasen,  men  en  saadan  Række  interessante  Kjendsgjerninger 
fra  den  samme  Juleaften,  at  han  nær  aldrig  havde  faaet 
den  veltalende   Froken   ind  ad  hendes   Gadedør. 

Han  bearbeidede  Brostenene  med  sin  Stok,  da  han 
gik  hjem,  for  at  give  sit  Raseri  Luft:  at  have  siddet  og 
læst  i  en  Bog  eller  besørget  det  kjedeligste  Skriveri  eller 
blot    ligget    og    sovet,    en    hvilkensomhelst   Form    for   Til- 


2-6-1 

væreisen  vilde  være  at  foretrække,  fremfor  at  høre  paa  og 
besvare  denne  idiotiske,  umenneskelige  Sluddren,  dette  hjerne- 
løse  Pjadder  —  ha! 

Hugo  saae  derfor  noget  misfornøiet  ud,  da  han  næste 
Morgen  traadte  ind  ad  Annas  Dør  —  for  første  Gang  i 
deres  Forhold  havde  han  paatænkt  at  nedlægge  en  alvorlig 
Indsigelse  —  men  inden  han  fik  aabnet  Munden,,  vare 
Annas  Arme  om  Halsen  paa  ham,  og  han  følte  et  Par 
varme   Læber  mod  sine, 

«Tak,  kjæreste  Elskede, »  udbrød  hun,  «hvor  det  var 
sødt  og  kjønt  af  Dig  at  være  saa  venlig  mod  Frøken  Ty- 
bjerg iaftes.  Jeg  kunde  ikke  falde  isøvn,  da  jeg  kom  iseng, 
for  at  ligge  og  tænke  paa,  hvor  tidt  jeg  gjør  Dig  Uret  i 
mit  Hjerte^  og  troer,  at  Du  føler  Dig  for  overlegen  til  at 
nedlade  Dig  til  de  Fattige  i  Aanden.  Du  store,  kjære 
Hugo,  tilgiv  mig!  Og  ikke  sandt,  var  det  ikke  en  Kilde 
til"  Glæde  for  Dig  at  gjøre  hende  saa  lykkelig?  Husk, 
hvor  tomt  hendes  Liv  er;  hun  kan  ikke  taale  at  læse  og 
har  aldrig  Nogen  at  snakke  med.  Du  aner  ikke,  hvor 
denne  lille  Sammenkomst  med  en  galant  og  smuk  Kavaler 
vil  fylde  ud  i  hendes  ensomme  Tilværelse  i  mange,  mange 
Uger,  og  naar  hun  sidder  med  sit  Strikketøi  i  sit  lille 
Kammer  Dag  ud  og  Dag  ind,  vil  Billedet  af  Aftenen  igaar 
blive  taget  frem  atter  og  atter,  og  hun  vil  suge  Næring 
og  Livsmod  af  Erindringen  om  den  —  aa,  det  er  deiligt 
at  være  god   —   ikke  sandt,   Hugo?» 

Han  kyssede  hendes  straalende  Øine  og  talte  ikke  et 
Ord  om  sin  Misfornøielse;  derimod  sagde  han  til  sig  selv: 
«Du  er  en  Æsel,   Hugo,  og  maa  stræbe  at  forbedre  Dig!» 


Efter  nogen  Søgen  bestemte  de  sig  for  en  lille  Kvist- 
leilighed  i  en  Villa  ad  Vesterkanten,  og  de  begyndte  at 
sætte  Bo.  Allevegnefra  samlede  de  sammen  de  mange  uens- 
artede Gjenstande,  der,  naar  de  ere  anbragte  paa  deres 
Plads,  danne  en  af  de  skjønneste  Helheder  i  Menneske- 
livet:  et  Hjem;  med  tænksom  Mine  maalte  Hugo  Værelserne 


262 

op,  saa  gik  de  i  Boutikerne  for  at  gjøre  Indkjøb,  og  naar 
Sagerne  kom,  bleve  de  stillede  op  under  uendelig  Jubel: 
hver  enkelt  Del  gik  igjennem  deres  Hænder  og  blev  hilst 
Velkommen  med  en  Slags  ærbødig  Andagt.   —  •* 

Saa  stod  Solen  høit  paa  Himlen  og  beskinnede  den 
Oktoberdag,  der  skulde  indvie  Hugos  Lykke  for  Livet. 
Han  skulde  hente  Anna  i  hendes  Hjem,  hvor  en  Bekjendt 
hjalp  hende"  med  Pynten;  de  vilde  være  alene  i  Kirken, 
han  og  hun,  og  naar  hun  havde  klædt  sig  om,  vilde  de 
tage  i  Skoven  alene,  han  og  hun  —  for  saa  at  flyve  til 
den  Rede,  de  i  Forening  havde  bygget  sig.  Det  var  det 
herligste  Veir,  hoi,  skjær  Himmel,  og  Luften  mild,  ren  og 
frisk  som  Drik  af  en  Kilde;  han  indaandede  den  med  svul- 
mende Bryst,  opfyldt  af  en  grændseløs  Taknemmeligheds- 
følelse;  hvor  vidunderligt,  naar  han  tænkte  tilbage,  var 
ikke  hans  Fod  bleven  ledet  mod  det  Maal,  han  nu  nær- 
mede sig,  et  Liv  i  Lyksalighed! 

Anna  saae  yndigere  ud  end  nogensinde  i  sin  Brude- 
stads, en  sød  Uro  farvede  hendes  Kinder,  og  Blikket  lyste 
i  høitidelig  Glæde.  Taarer  faldt  fra  Hugos  Øine  paa 
hendes  Slør,  da  han  bøiede  sig  over  hende  for  at  kysse 
hende;  det  rørte  ham,  han  var  henrykt  og  forvirret  ved 
Tanken  om,  at  denne  unge  Kvinde,  der  fra  idag  betroede 
sit  Liv  og  sin  Skjæbne  i  hans  Hænder,  havde  smykket 
sig,  som  gik  hun  til  en  Fest,  og  han  lovede  sig  selv  høit 
og  dyrt  at  arbeide,  hvad  et  Menneske  formaaede,  for  at 
gjøre  hende  Veien  let.  Han  trykkede  ogsaa  et  Kys  paa 
hendes  Myrthekrands,  Symbolet  paa  hendes  Jomfruelighed 
og  Uskyld,  og  ønskede  inderligt,  at  ogsaa  han  havde  kunnet 
bære   Myrther  paa  denne  Dag. 

Paa  Veien  til  Kirken  greb  hun  hans  Haand  og 
sagde: 

«Lov  mig  een  Ting,  Hugo,  gjør  Dig  nu  ikke  kold 
og  haard,  naar  Du  hører  Guds  Ord.  Jeg  kan  ikke  taale 
at  tænke,  at  den  hellige  Indvielse,  vort  Forhold  faaer 
idag,  kun  skulde  gjælde  den  Ene  af  os.  Aa,  Hugo,  jag 
Hovmodets  Djævel  ud  og  vær  ydmyg  i  din  Tak  og  i  din 
Bøn   for  vor  Fremtid. » 


26} 

«Jeg  skal  følge  Dig,  saalangt  jeg  formaaer,  det  lover 
jeg  Dig,»   svarede  han. 

Og  virkeligt,  da  han  sad  i  den  høie,  lyse,  store 
Kirke,  og  Orglets  Toner  bruste,  og  Psalmen  steg  og 
fyldte  Rummet,  blev  han  greben  af  en  mystisk  Stemning, 
der  løftede  hans  Sjæl  og  gav  hans  lyse  Haab  Vinger  til 
Flugten  opad,  og  en  Tak  til  Giveren  af  al  denne  ufor- 
tjente Lykke  formede  sig  i  hans  Tanke,  men  da  Præsten 
kom,  kunde  han  ikke  fastholde  Stemningen,  hans  kritiske 
Sands  vaagnede  paany,  og  da  dette  ham  fremmede  Men- 
neske nedbad  Velsignelsen  over  dem,  faldt  det  ham  ind, 
at  hvis  det  nu  havde  været  et  fattigt  Par,  der  ikke  be- 
talte et  rigeligt  Honorar,  vilde  Velsignelsen  være  svunden 
forholdsvis  ind  baade  i  Længde  og  i  Dybde.  Da  Cere- 
monien derimod  var  forbi,  og  han  hilste  sin  ægteviede 
Hustru  med  det  første  Kys,  læste  hun  i  hans  Øine  en 
inderlig  usigelig  Tak  for  Alt,  hvad  hun  i  dette  Øieblik 
havde  skjænket  ham. 

Han  ventede,  medens  hun  klædte  sig  om,  og  snart 
vare  de  paa  Veien  ud  til  Jernbanestationen.  Hugo  var 
som  i  Feber,  han  følte  sig  overspændt  indtil  Extase,  hans 
Pulse  gik,  og  hans  Nerver  dirrede,  saa  han  næsten  fornam 
det  som  en  Smerte.  Det  var  ligefrem  en  Lindring  for 
ham,  at  han  fik  fat  paa  det  Latterlige  i  Misforholdet  mel- 
lem dem  selv  og  Omgivelserne  —  at  det  skulde  forundes 
et  ganske  ordinairt  Klampenborgtog  at  rumme  deres  ufatte- 
lige Lykke,  at  Lokomotivet  dér,  dette  hvæsende,  sydende, 
dumme  Uhyre  skulde  have  Lov  til  at  føre  dem  afsted 
sammen  med  alle  disse  Mennesker,  som  han  kun  saae 
gjennem  en  Taage,  med  deres  Pakker  og  Aviser,  med  deres 
Snakken  og  Leen,  at  en  Kondukteur  med  et  dorsk  Hver- 
dagsansigt  stak  Hovedet  ind  i  deres  første  Klasses  Kupé 
og  forretningsmæssigt  tørt  forlangte  at  se  deres  Billetter 
—  Alt  det  forekom  ham  saa  uendeligt  komisk  —  disse 
stakkels  Mennesker  anede  midt  i  deres  dagligdags  Færd 
ikke,  at  det  var  selve  Livslykken,  som  var  med  Toget, 
den  sjeldne  Skat,  som  Alle  søge,  og  saa  Faa  finde.  De 
talte  ikke  meget  sammen,   og  kun  deres  Hænder  søgte  hin- 


264 

anden  i  bløde  Haandtryk,  men  hans  Øine  hvilede  paa 
hende  Dagen  igjennem,  kjærtegnende  som  Kys  af  Læber, 
og  hendes  mødte  hans,  ømme,  længselsfulde,  forvirrede, 
undvigende,  frygtsomme,  Alt  imellem  hinanden,  4om  Stem- 
ningerne kom  og  gik  i  hendes  bølgende  Barm.  Med  For- 
elskelsens dybe  Henrykkelse  iagttog  han  disse  Overgange, 
betaget  fulgte  han  den  Kamp,  der  foregik  i  hende  mellem 
den  jomfruelige  Kydskhed  og  Villien  til  at  være  hans, 
give  sig  ganske  hen  tiNham,  som  hun  idag  havde  lovet 
for  Guds  Aasyn.  Opvarteren  paa  Restaurationen,  hvor  de 
spiste,  var  meget  forbauset  over  dette  Par,  der,  siddende 
Haand  i  Haand,  lod  den  ene  Ret  efter  den  anden  saa  godt 
som  urørt,  og  forlangte  Vine,  som  de  næppe  smagte  paa. 
Saa  vandrede  de  videre  under  Bøgenes  Kroner,  fra  hvis 
Løv  nogle  barske  Nætter  havde  stjaalet  det  sidste  Grønne; 
de  satte  sig  paa  en  Bænk  og  saae  hen  for  sig  i  tause 
Drømme  —  de  brungule  Blade  dryssede  i  den  stille  Luft 
langsomt,  ligesom  dvælende,  fra  Træerne  ned  mod  Jorden, 
hvor  de  med  en  sagte  Raslen  lagde  sig,  Side  om  Side, 
forat  glemme  Sommerens  frydefulde  Dage  og  dø,  blive  til 
Støv,  og  de  nøgne  Grene  rakte  deres  Arme  ud,  som  om 
de  vilde  holde   igjen  paa  deres  tabte   Pragt. 

«Man  burde  kun  have  Bryllup  om  Foraaret,  Ange,» 
sagde  Hugo  stille,  «der  er  noget  sørgmodigt  tankefuldt 
ved   Bladfald  i   Høst.» 

—  Ange  var  et  Kjælenavn,   han   havde  givet  hende.  — 

«Nei,»  svarede  hun  med  et  blidt  Haandtryk,  « dette 
er  just  den  skjonneste,  forjættelsesrige  Tid,  fordi  vi  veed, 
at  den  Dod,  vi  se  brede  sig  for  vore  Øine  kun  er  til- 
syneladende, fordi  vi  ere  usvigeligt  sikkre  paa,  at  Skoven 
næste  Aar  atter  vil   staa  i   sin   feire   Pragt. »    — 

Ved  Ankomsten  til  deres  Hjem  om  Aftenen  fandt 
de  Villaen  illumineret  fra  øverst  til  nederst,  og  Stueleilig- 
hedens  Beboere  havde  dekoreret  Opgangen  til  deres  Lei- 
lighed  med  Tæpper,  Bladplanter  og  Lys.  Dette,  at  disse 
ganske  fremmede  Mennesker  ogsaa  vilde  give  deres  Skjærv 
til  denne  Dags  Fest,  gjorde  et  dybt  Indtryk  paa  Hugo  og 
rørte   ham    til  varme,    taknemmelige  Taarer;    han  følte  det, 


265 

som  var  det  alle  Menneskene  derude  i  Verden,  hans  Brodre 
og  Søstre,  der  havde  sendt  ham  denne  Hilsen  for  at  vise, 
at  de  deltoge  i  hans  Glæde. 

Tjenestepigen,  de  havde  fæstet,  havde  tændt  alle 
Lamperne.  Hun  viste  dem  nogle  Blomster  og  et  Par 
Presenter,  der  vare  sendte,  og  som  de  aandsfraværende  be- 
tragtede —  om  hun  vilde  slukke  —  vilde  de  ikke  have 
Noget  at  spise,  hun  havde  dækket  Bord?  —  Nei  Tak, 
hun  kunde  gjerne  gaa  i  Seng,  Godnat! 

De  sade  længe  i  Sophaen  inde  i  den  mørke  Daglig- 
stue, hvis  Loft  uroligt  belystes  af  Skinnet  fra  en  Gas- 
lygte udenfor  Vinduet.  Han  havde  sin  Arm  om  hendes 
Liv,  hun  sit  Hoved  mod  hans  Skulder,  og  deres  Hænder 
hvilede  i  hinanden.      Der  blev    ikke  vexlet   noget  Ord.   — 

«Du  skjælver,  Ange?»   hviskede  han. 

«Jeg  er  bange,  Hugo.» 
•     «Du  elskede  Barn.» 


Da  Hugo  Morgenen  efter  Brylluppet  traadte  ind  i 
deres  Spisestue  —  han  havde  sin  Seng  staaende  i  sit 
« Studereværelse«  —  og  hun  fra  Thébordet  ilede  ham  imøde, 
rødmende  som  —  ja,  som  en  Hustru,  naar  Brudenatten 
er  svunden:  intet  Billede  mellem  Himmel  og  Jord  kan 
gjengive  denne  hendes  høitidelige  og  rørende  Forbausethed, 
der  røber  den  nylige  Indvielse  i  Livets  høieste  Mysterium, 
denne  hendes  lyksalige  Glæde,  der  straaler  ud  af  den  hele 
Skikkelse  og  fortæller  om  rige  Forjættelser  og  søde  Haab, 
der  ere  vaagnede  i  hendes  Barm  —  da  hun  et  Øieblik 
havde  hvilet  i  hans  Arme,  i  yndig  Forvirring  seet  ind  i 
hans  Øine,  og  han  havde  taget  Plads,  saae  han  sig  om- 
kring som  vaagnet  af  en  Drøm :  denne  Théske,  denne 
Kop,  denne  Dug,  dette  Bord,  denne  smilende  Kvinde  der- 
ovre var  hans  alt  sammen,  var  hans  Hjem,  den  Plet  paa 
den  store  Jordkugle,  han  kunde  kalde  for  sin,  hvor  Alt  var 
ham    venligt    sindet    og    tilvinkede    ham    Fred    og    Glæde. 


266 


Det  var  deilige  Dage,  disse,  der  kom  og  gik,  og  hver 
Morgen  vaagnede  han  til  ny   Lykke. 

Hans  Arbeide  paa  Kontoret  gik  let  fra  Haanden  og 
blev  i  denne  Festperiode  ogsaa  en  Kilde  til*  Nydelse. 
Ganske  vist  kneb  det  for  ham  at  komme  afsted  om 
Morgenen :  hun  var,  i  sin  lyse  Kjole  og  med  den  lille 
Kappe  paa  det  lost  opsatte  Haar,  saa  frisk  og  indbydende 
som  et  modent  Bær,  der  hænger  paa  sin  Gren,  vædet  af 
Duggen  og  venter  paa  *at  blive  plukket  —  men  det  var 
jo  hende,  Arbeidet  gjaldt,  og  naar  han  stod  ligeoverfor 
den  trebenede,  læderbetrukne  Kontorstol,  der  skreg  saa 
hæsligt,  naar  man  dreiede  paa  den,  og  saae  saa  grændse- 
los  kjedsommelig  og  usympathetisk  ud,  besteg  han  den,  som 
var  det  til  en  Lvsttour;  han  kom  udmærket  ud  af  det 
med  det  elskværdige  Personale,  og  Chefen  saae  han  meget 
lidt  til.  Og  saa  kom  Aftenen  med  Sang  og  Musik,  Høit- 
læsning  eller  stilfærdige  Samtaler,  i  hvilke  hun,  med  Ho- 
vedet stottet  tankefuldt  mod  Haanden,  kom  med  Yttringer, 
der  overraskede  ham  ved  deres  originale,  førstehaands  Syn 
og  gav  gamle,  kjendte  Sager  ny  Iklædninger,  saa  de  atter 
interesserede  fuldt  ud. 

Han  var  glad  ved,  at  han  strax  havde  foreslaaet,  at 
de  skulde  have  Soveværelse  hver  for  sig;  kun  saaledes 
var  det  muligt  at  bevare  det  sarte  Støv  paa  deres  Kjær- 
li^hedssiuds  Vinder  osr  værne  om  den  første  Elskovs  fine 
Duft.  Med  henrykt  Undren  iagttog  han,  hvorledes  hun, 
ledet  af  sit  kvindelige  Instinkt,  havde  hjulpet  ham  til  at 
begribe,  hvad  han  aldrig  før  havde  forstaaet:  Forsoningen 
mellem  en  dvbtsjælelig,  ideel  Tilbedelse  af  den  Elskede  og 
saa  den  sandselige  Hengivelse.  Hun  havde  lært  ham,  at 
Modsætningerne  kunde  smelte  sammen  til  en  Deilighed, 
han  aldrig  havde  drømt  om  —  og  dog  var  og  blev  dette 
den  skjønneste  Gaade  for  ham,  at  det  var  den  samme 
Anna,  der  ved  en  Bæven  i  Stemmen,  naar  de  sade  sammen 
om  Aftenen,  ved  et  fængende  Haandtryk  eller  et  uvilkaar- 
ligt  Kjærtegn  kunde  gjøre  ham  lyksalig,  idet  hun  varslede 
ham  Øieblikke,  fulde  af  ufattelig  Fryd,  at  det  var  den 
samme    Anna,    som    han    Søndagmorgen,    naar    Klokkernes 


267 

Klang  kaldte  de  Andægtige,  saae  gaa  til  Kirke  med  sin 
Psalmebog  i  Haanden,  saa  ren  og  skjær,  saa  from  og 
barnlig  uskyldig,  som  selve  Margrethe,  før  Faust  krydsede 
hendes  Vei.   — 

Hugo  havde  gjerne  paa  denne  Maade  ladet  sig  glide 
langsomt  ned  ad  Tidens  Strøm  fra  Maaned  til  Maaned  og 
Aar  til  Aar  gjennem  smilende  Landskaber,  hvis  Anna  ikke 
havde  heiset  Seil,  forat  deres  Fartøi  kunde  faae  Fart.  Hun 
forstod  at  tale  og  at  spørge,  saa  han  maatte  tage  fat; 
hendes  aldrig  hvilende  Interesse  for  Alt  og  Alle  lod  ikke 
Rum  i  hendes  Nærhed  for  vage  Drømme  eller  egenkjærlig 
Gaaen  op  i  sig  selv,  hendes  lidet  sammensatte  Natur  var 
saa  klar  som  Dagen,  og  dens  Lys  kastede  sine  Straaler 
ind  i  hver  Vraa  af  hans  Sjæl  og  kaldte  paa  ham,  som  Re- 
veillen vækker  Soldaten  om  Morgenen.  —  Uden  at  paa- 
virke ham  i  religieus  Henseende  lærte  hun  ham  at  trænge 
meget  længere  ind  i  den  kristelige  Idé,  end  han  havde 
været  før;  hun  havde  det  fineste  Gehør  for  Dybden  og 
Skjønheden  i  Testamentets  Skildring  af  Jesus,  saa  han  først 
nu  syntes  at  læse  det  ret.  Den  humane  Tanke,  der  hidtil 
havde  ligget  modløs  og  forsagt  i  hans  Sjæl,  reiste  sig,  be- 
gjærlig  efter  Handling:  Var  det  ham  givet  at  udrette  Noget 
for  sine  Medmenneskers  Lykke,  istedetfor  som  passiv  Til- 
skuer at  deltage  i  det  hjerteskjærende  Suk,  som  daglig 
løfter  sig  fra  Jorden,  og  intetsteds  har  at  gaa  hen,  intet- 
steds bliver  hørt?  Dette  Spørgsmaal  gjorde  ham  bræn- 
dende hed.  —  Han  kastede  sig  over  offentlige  og  poli- 
tiske Spørgsmaal,  gik  ind  i  en  Forening,  hvor  han  ivrigt 
diskuterede  Samfundsreformer  og  holdt  endog  her  —  med 
Held   —   Foredrag  om  sydamerikanske  Tilstande. 


Hugo  og  Anna  deltoge  kun  saare  lidt  i  Selskabslivet 
og  saae  meget  Faa  hos  sig. 

Det  Teisenske  Hus  fristede  dem  ikke.  En  Aften, 
da  de  forgjæves  havde  søgt  at  faae  Billet  til  en  Opera- 
forestilling, foreslog  Hugo  at  gaa  derop:   de  havde  tidligere 


268 

været  der  til  stort,  stivt,  kjedeligt  Selskab,  og  han  vilde 
gjerne  have  sig  en  fortrolig  Passiar  med  sin  Ven  en 
famille. 

Da  de  .vare  meldte,  kom  Carl  ud  i  Entreen  og  yt- 
trede  en  saa  forceret  Glæde,  at  den  havde  en  paafaldende 
Lighed  med  den  dybeste  Forlegenhed,  hvorimod  der  ikke 
var  Spor  af  Begeistring  at  læse  i  Claras  Ansigt,  da  de 
traadte  ind" i  den  elegante  Salon,  om  hvis  runde  Bord  der 
sade  nogle  Damer,  som  lignede,  syntes  Hugo,  de  syv  golde 
Ax,  den  ulykkelige  Pharao  drømte  om  i  sin  Tid,  og  som 
opslugte  de  syv  fulde  Ax  —  havde  de  levet  i  en  hedensk 
Tidsalder,  vilde  de  være  blevne  tilbedte  som  Gudinder  for 
Blegsot.  Disse  Frøkener  vare  alle  Medlemmer  af  Sæde- 
lighedsforeningen,  høit  oppe  i  den  saakaldte  yngre  Alder, 
og  —  som  Teisen  senere  bemærkede  —  levende  Illustra- 
tioner til  Talemaaden  om  at  gjøre  en  Dyd  af  Nødvendig- 
heden. 

«Da  vi  nu  dog  ere  blevne  forstyrrede,  Carl,»  sagde 
Clara  skarpt,  paa  sin  eiendommelige,  vindende  Maade, 
« kunne  Herrerne  gjerne  blive  herinde,  indtil  vi  have  spist, 
men  saa  ville  vi  Damer  være  alene.  Vi  have  vigtige 
Sager  at  forhandle,  Fru  Stelling,  som  sikkert  ville  inte- 
ressere Dem.» 

«De  skulde  hellere  gaa  med  os,  Frue,»  yttrede  Teisen 
spøgende. 

«Aa,  Du  skulde  nødigt  ironisere,«  svarede  Clara  med 
hidsig   Stemme,    «Du,   med   din   Fortid !» 

Medens  adskillige  Par  indignerede  Øine  bleve  rettede 
paa  Carl,  stod  han  selv  og  saae  ud,  som  om  han,  trods 
Alt,   foretrak  sin   Fortid   for  sin   Fremtid. 

Herrerne  toge  Plads,  men  bevarede  en  diplomatisk 
Taushed,  efter  at  samtlige  Damer  som  en  Flok  Gribbe 
havde  kastet  sig  over  den  første  Replik,  Hugo  vovede 
sig  frem  med,  og  sønderlemmet  den  for  hans  Øine  med 
deres  skarpe  Næb  —  han  var  ikke  til  at  bevæge  til  at 
fortsætte  Diskussionen  med  denne  Samling  Fremskridts- 
la' inder. 

Efter    Bordet,    ved    hvilket    de    ivrige    Damer    havde 


269 

frembragt  et  infernalsk  Spektakel  og  nær  vare  komne  i 
Haarene  paa  hverandre  under  en  Disput  om  Fredssagen  — 
de  vare  Alle  Medlemmer  af  Foreningen  til  dennes  Fremme 

—  medens  Carl  og  Hugo  drak  et  stiltiende,  melankolsk 
Glas  Vin  med  hinanden,  gik  Herrerne  ind  i  Teisens  Ar- 
beidsværelse. 

«Er  det  ikke  et  nydeligt  Kompagni  ?»  sagde  Carl, 
da  de  med  en  Cigar  sade  i  det  luxuriost  udstyrede  Rum. 
Jeg  er  ligesom  Kongen  af  Dahomey  omgiven  af  et  Ama- 
zonekorps, som  elsker  Krigerfærd,  men  foragter  Kvinde* 
gjerning.  Disse  Kydskhedskravsskraalere  maa  være.  noget 
for  en  Joseph,  som  Du.» 

«Jeg  hader  al  Unatur, »   svarede  Hugo. 

«Jeg  er  bleven  narret,  min  Ven,  jeg  havde  dog  troet, 
at  Clara  havde  en  Rest  tilbage  af  Moder  Evas  Lyst  til 
at  bide  af  Æblet,  men  nei,  hun  har  ikke  Spor  af  Appetit. 

—  •  Du  skal  imidlertid  ikke  beklage  mig,  hvad  jeg  kan  se 
paa  dit  Ansigt,  at  Du  gjør;  min  Kone  er  saa  optagen  af 
Møder,  Korrespondancer  og  Bladartikler,  at  jeg  har  min 
fulde  Frihed,  og  der  staaer  jo  skrevet,  at  Sara  sagde  til 
Abraham,  da  hun  ikke  kunde  føde  ham  Børn,  at  han 
skulde  gakke  ind  til  hendes  ægyptiske  Pige  Hagar  og  tage 
hende  til   Hustru. » 

Under  den  følgende  Samtale  lagde  Hugo  iøvrigt 
Mærke  til,  at  der  var  foregaaet  en  øiensynlig  Forandring 
med  Vennen;  ved  sin  Hjemkomst  havde  han  ganske  vist  hos 
denne  truffet  en  tydeligt  udtalt  Kynisme,  men  som  dog  havde 
gjort  et  noget  paataget  Indtryk,  ofte  havde  de  Egenskaber, 
han  holdt  af  hos  ham,  skinnet  igjennem,  og  bag  det  Hele  laa 
en  halvhumoristisk,  selvironisk  Understrøm,  der  forsonede. 
Nu  maatte  han  høre  Carl  udtale  sin  Glæde  over,  at  Som- 
meren var  forbi,  thi  Saisonen  var  den  eneste  Tid,  hvori 
man  levede,  med  stort  Velbehag  udbredte  han  sig  over, 
hvilke  Selskaber  han  allerede  havde  deltaget  i,  og  hvor 
optagne  han  og  Clara  vare  i  de  første  Uger  af  Invitationer 
■ —  «kun  hos  Eliten,  forstaaer  Du»  —  og  han  spurgte 
dertil   med  en  saa  let  gjennemskuelig,   medlidende  Nedladen- 


2J0 

hed,  om  Hugo  kom  noget  ud,  at  denne  med  Smerte  følte, 
at  deres  Veie  vare  begyndte  at  skilles. 

Forøvrigt  var  Carl  meget  elskværdig  og  galant  lige- 
overfor Anna,  der  havde  søgt  Ly  hos  Herrerne*  Forhand- 
lingerne i   Salonen  havde  været  hende  uudholdelige. 

■  —  Den,  som  kom  hyppigst  til  dem  i  denne  Periode, 
var  Alfred  Thomsen. 

En  bælmork  Aften,  Hugo  trængte  til  Motion,  var  han 
gaaet  sig  en  Tour.  Medxopsmoget  Krave  og  Huen  ned  over 
Ørene,  thi  det  var  et  Herrens  Veir,  valgte  han  Veien  hen 
forbi  Gasværkshavnen  for  at  fylde  Lungerne  med  frisk 
Luft  fra  Søen,  og  det  var  der  nok  af:  Efteraarshimlen  var 
vild  og  truende  som  en  Ulykke;  store,  sorte,  sønderflængede 
Skyer  joge,  pidskede  fremad  af  en  Storm  fra  Syd,  afsted 
ude  over  Kalvebodstrand  i  forrygende  Tummel,  som  var 
det  en  fjendtlig  Hær  af  onde  Aander,  der  styrtede  sig  af- 
sted ind  mod  Byen  for  at  kaste  sig  over  den  og  øde- 
lægge den.  Glassene  i  Gaslygterne  raslede  med  en  uhygge- 
lig Lyd,  og  i  deres  flimrende  Skjær,  eller  naar  Maanen  et 
Øieblik  kom  frem  i  Virvarret  deroppe,  saaes  de  store  Skibs- 
skrog i  Havnen  at  duve  op  og  ned,  lignende  sorte  Hav- 
uhyrer, der  vare  ifærd  med  at  kravle  iland,  og  Vinden 
peb  og  hvislede  i  Rigningerne,  medens  ophvirvlede  Støv- 
skyer dandsede  afsted  i  phantastiske  Skikkelser.  Hugo 
dreiede  om  ad  Langebro  for  at  faae  sig  en  rigtig  Mund- 
fuld Søluft,  og  da  han  kom  midt  ud  paa  Broen,  troede 
han  i  det  usikkre  Lys  at  gjenkjende  en  Skikkelse,  der 
stod   lænet   over   Rækværket  og  stirrede  ned   i   Dybet. 

« Godaften,  Hr.  Thomsen, »  sagde  han,  «hvad  staaer 
De  dog  her  efter  i  dette  Veir?» 

Den  Tiltalte   hilste  med    et  hurtigt  Nik    og  hviskede : 

«Lyt  engang  og  se  derned. » 

Vandet,  sort  som  Himlen,  strømmede  i  Hvirvler  af- 
sted mellem  Bropillerne  i  en  rivende  Fart  og  med  en 
sagte,  jamrende  Lyd,  som  hørtes  gjennem  det  Bulder, 
Vinden  frembragte,  idet  den  blev  presset  ind  i  Aabningerne 
under   Broen. 

••Der    er    noget    dragende    ved    dette    her,    bliver  De 


27' 

ikke  svimmel  ?»  spurgte  Thomsen.  Hans  Stemme  og 
Adfærd  var  saa  besynderlig,  at  Hugo  blev  ængstlig  og 
svarede : 

«Nei,  jeg  gjor  ikke.  Men  lad  os  gaa  —  her  er 
uhyggeligt. » 

« Uhyggeligt  —  ja  —  saaledes  maa  Floden  se  ud, 
Charon  befarer  med  sin  Baad,  dér  nede  gaaer  Veien  til 
Skyggernes  Land.  Husker  De  den  første  Aften,  vi  vare 
sammen,  min  Improvisation  om  Kvinden  med  det  lille  Barn 
i  Frederiksberg  Have  —  det  var  et  Veir  som  dette  her, 
hvor  alle  Djævle  synes  at  være  slupne  ud  fra  Helvede  — 
men  jeg  har  ingen  medlidende  Moder,  som  kaster  mig  ud  i 
Smertefrihedens  barmhjertige  Flod  —  og  det  er  svært  at 
gjøre  det  selv,   forfærdeligt  svært !» 

«Kom  nu  og  riv  Dem  los  fra  disse  mørke  Tanker, » 
sagde  Hugo,  tog  ham  under  Armen  og  trak  ham  med   sig. 

«Ja  —  ja,  jeg  gaaer  med  Dem,»  svarede  den  Anden, 
ligesom  klyngende  sig  til  ham.  «Jeg  flygtede  hjemmefra 
—  jeg  sad  og  skrev,  og  saa  mærkede  jeg,  at  der  stod 
En  bag  min  Stol,  det  vil  sige,  jeg  vidste,  at  der  Ingen 
stod,  men  dog  stod  han  der.  Jeg  begynder  at  frygte  for 
min  Forstand  —  kan  De  tænke  Dem  noget  Forfærde- 
ligere end  akkurat  at  have  saa  megen  Dømmekraft  tilbage, 
at  man  kan  følge,  hvorledes  den  forvirres  og  svinder  hen. 
Gaa  ikke  fra  mig,  beder  jeg  Dem,  jeg  er  bange  for  at 
være  alene. » 

Der  var  en  Angst  i  hans  bønlige  Tone,  der  fvldte 
Hugo  med  Bekymring  og  dyb  Sympathi  —  han  kjendte 
fra  tidligere  Tid  den  Kval,  som  sønderrev  dette  fredløse 
Sind. 

« Betro  Dem  kun  til  mig,»   sagde  han. 

«Mine  Tanker  gaa  de  vilde  Veie,  skal  jeg  sige  Dem, 
og  jeg  har  ikke  mere  Magt  over  dem,  og  saa  har  jeg 
Hallucinationer,  især  om  Natten  —  det  er  det  Frygte- 
ligste —  sære  Skikkelser  krybe  henover  mit  Gulv,  og 
midt  iblandt  dem  staaer  en  deilig  Kvinde. » 

«Men  De  er  syg,  kjæreste  Ven,  De  maa  søge  Læge- 
hjælp. » 


For  at  blive  sat  i  en  Daarekiste  og  tilbringe  mine 
Dage  i  en  Spændetrøie  —  nei,  saamegen  Forstand  har 
jeg  tilbage,  at  jeg  kan  undgaa  denne  Skjæbne.  —  Aa,  jeg 
har  Medlidenhed  med  mig  selv!  udbrod  han*  idet  han 
tog  sig  til   Panden. 

•  «De  har  jo  saa  meget  at  leve  for.  Deres  Kunst  — » 
«Med  den,  frygter  jeg,  det  er  forbi,  hvis  mit  Skriveri 
nogensinde  *har  fortjent  det  Navn  —  her  er  tomt  her- 
oppe i  mit  Hoved  og  tfde  som  midt  i  den  glødende  Sa- 
hara, min  Hjerne  har  i  den  sidste  Tid  kun  rummet  een 
Tanke,  kun  havt  Hjem  for  een  Idé,  og  denne  har  blod- 
torstig  mvrdet  alle  sine  Brødre  —  hele  min  Hjernekapital 
er  ødslet  væk  paa  en  Kvinde  —  Camilla  hedder  hun,  vil 
jeg  betro  Dem  —  nu  er  Kassen  tom,  og  jeg  en  ødelagt 
Mand. 

Har  vedkommende  Dame  da  opmuntret  Dem?» 
spurgte  Hugo   ikke  uden   Spænding. 

Aldrig  —  det  er  netop  min  Ulvkke!  Jeg  anede, 
jeg  saae,  at  der  laa  en  Rigdom  af  Længsel  og  Hengiven- 
hedstrang  gjemt  i  hendes  Bryst,  og  med  en  Skattegravers 
feberagtige  Iver  har  jeg  søgt  at  hæve  disse  Herligheder  — 
men  det  Ivkkedes  ikke,  og  nu  staaer  jeg  midt  i  den 
svidende  Lue.» 

Gaa  med  mig  hjem,:  sagde  Hugo,  «  siden  vi  sidst 
taltes  ved  har  jeg  været  saa  lykkelig  at  finde  min  gode 
Aand,   maaske  kan  hun  bringe   Dem   Ro. 

En  Kvinde  —  det  troer  jeg  ikke  —  de  have  altid 
forskaffet  mig  Kval  —  men  jeg  takker  Dem,  fordi  De 
giver  mig  et   Fristed  denne  Aften. 

Da  de  havde  gaaet   lidt  i   Taushed,   sagde  Hugo: 

De  maa  arbeide,  Thomsen,  for  atter  at  blive  sjæle- 
sund  —   tag  for  Alvor  fat  og  skriv  noget  Stort. 

Hemmeligheden  er,»  svarede  den  Anden,  rystende 
paa  Hovedet,  «at  jeg  er  bleven  vildledet  fra  Begyndelsen 
af;  blændet  af  Alt,  hvad  jeg  horte  om  Fremtidens  Kunst 
og  de  Svnspunkter,  den  burde  følge,  gik  jeg  i  den  Ret- 
ning, i  hvilken  man  pegede  —  og  nu  seer  jeg  mit  Talent 
løbe  ud    i  Sandet,    Retningen  var  feil.   —   Der  hersker  et 


275 

uhørt  literairt  Tyranni  herhjemme,  skal  jeg  sige  Dem;  naar 
jeg  skrev,  var  jeg  i  den  Grad  omhyggelig  for  at  lystre  de 
af  den  moderne  Skole  givne  Love,  i  den  Grad  bange  for 
at  give  min  Phantasi  Toilen,  saa  at  Kravet  paa  Virkelig- 
hedsskildring eller  Stilens  Krystalklarhed  skulde  blive 
krænket,  det  valgte  Emne  ikke  føles  som  nyt,  og  hvad 
det  Åltsammen  hedder  —  at  det  aandelige  Indhold,  jeg  vilde 
nedlægge  i  mit  Skrift,  gik  tabt  under  alle  de  Hensyn,  der 
skulde  tages  —  jeg  vidste  jo,  at  Koteriet  og  dets  Organ 
« Fremskridtet«  vilde  sparke  eller  tie  mig  ihjel,  hvis  jeg 
forbrød  mig  mod  et  eneste. » 

Lidt  efter  tilføiede  han: 

« Desuden  —  en  Digter  er  den  ulykkeligste  og  Sam- 
fundet den  grusomste  af  alle  Skabninger.  Tag  Ewald  og 
Wessel  —  tænk  Dem  disse  listende  afsted  gjennem  Kjøben- 
havns Gader  som  to  Stympere,  medens  alle  Datidens  Under- 
maalere  spankede  dem  forbi  med  opblæste  Miner  og 
struttende  af  Penge,  tænk  Dem,  at  de  Begge  døde  i  de 
kummerligste  Forhold,  og  at  Slægten  bagefter  er  fræk  nok 
til  at  smykke  sig  med  deres  Fjer,  lumpen  nok  til  at  sige: 
se  atter  i  disse  To  et  Bevis  paa  vor,  den  evige  Menneske- 
aands,  uendelige  Rigdom  —  disse  To,  som  den  lod  om- 
komme af  Sult  —  aa,  det  er  modbydeligt.  —  Det  var  de 
to  Stjerners  Skjæbne  i  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede; 
hvorledes  gaaer  det  i  Slutningen  af  vort:  man  hører  Røster, 
som  raabe  paa  Afskaffelsen  af  de  tarvelige  literaire  Under- 
støttelser, Staten  nu  uddeler,  og  mangen  Rigsdagsmand 
har  vist  Vanskelighed  ved  at  forstaa,  hvad  slige  Bevillinger 
skal  til  —  nei,  hellere  gaa  med  en  Lirekasse  end  være 
Digter ! » 

De  havde  imidlertid  naaet  Hugos  Hjem,  og  paa  hans 
Ringning  kom  Anna,  ilende  og  hilste  ham  med  et  varmt 
Kys  —  hun  havde  været  ængstlig  over  hans  lange  Ude- 
blivelse. Hun  -kjendte  Thomsen  fra  Teisens  Bryllup,  og 
snart  sad  han   i  deres  Dagligstue,    hvor  han  strax  udbrød: 

«Ja,  Hr.  Stelling,  her  er  godt  at  være.  Tak,  fordi 
De  tog  mig  med.» 

Tilbagelænet  i  en  Flugtstol  nød  han  med  en  Kunst- 
Hugo  Stelling.  1 8 


274 

ners  Blik  Billedet  af  Ilden,  der  muntert  kiggede  ud  af 
den  aabne  Magasinovn,  de  lunende  Gardiner  for  Vinduerne 
og  Hængelampen,  som  kastede  sit  klare  Skin  ned  paa 
Divanbordets-  Blomster  og  henover  det  tykke  Gulvtæppe, 
der  laa  i  bløde  Farver  for  hans  Fødder;  Stuens  varme 
Luft,  hvori  der  svævede  en  svag  Vellugt,  bragte  ham,  ved 
Modsætningen  til  Stormen,  der  tudede  om  Huset,  en 
Følelse  af  legemlig  Velvære,  og  hans  urolige  Nerver  fandt 
Hvile  i  Synet  af  Anna,  der,  bøiet  over  sit  Sytøi,  sad  som 
Sjælen  i  dette  fredelige  Hjem;  hans  iagttagende  Øine 
dvælede  ved  denne  formskjønne  Skikkelse,  ved  denne  rene 
Profil  med  det  lille  lysende  Smil  eller  den  alvorlige  Pande- 
rynkning, ved  Haaret,  som  fik  gylden  Glands  i  Lampens 
Skin,  ved  den  ranke  Hals  og  Haanden,  der  med  de  fine 
Fingre  førte  Naalen  frem  og  tilbage;  han  lyttede  til  hendes 
Stemme,  hvis  bløde,  tonende  Klang  passede  saa  nøie  til 
Harmonien  i  hendes  Personlighed,  og  han  følte  en  aande- 
lig  Vederkvægelse,  som  hørte  han  et  skjønt  Digt  reciteret. 

Hun  havde  om  Formiddagen,  fortalte  hun,  besøgt  en 
Arbeiderfamilie,  hvor  Manden  som  Følge  af  de  giftige 
Stoffer,  han  havde  havt  med  at  gjøre  paa  Fabriken,  var 
bleven  lam  og  nu  sad  hjælpeløs  hen  uden  at  kunne  røre 
Haand  eller  Fod,  medens  Konen  søgte  at  tjene  det  Nød- 
vendige til  ham  og  tre  smaa  Børn  ved  Vadsk  og  Stryg- 
ning. Tomme  for  Tomme  havde  Sygdommen  taget  ham 
og  var  nu  naaet  Munden,  saa  han  maatte  opgive  sin 
Trøster,  en  lille  Tobakspibe,  men  han  havde  ikke  beklaget 
sig,  kun  med  sin  stakkels  svigtende  Tunge  sagt,  at  det 
eneste,  han  bad  Gud  om,  var,  at  hans  Hjerne  ikke  blev 
angreben,  saa  han  ikke  længere  kunde  glæde  sig  over 
Solskinnet,  Blomsterne  i  Vinduet  og  de  velsignede  Pus- 
linger,  som  tumlede   paa   Gulvet. 

'<Aa,  Hugo,»  sluttede  hun  med  Taarer  i  Øinene, 
«hvor  disse  Ord  af  den  endnu  unge  Mand  skjar  mig  i 
Hjertet,  og  dog  græd  jeg  af  Taknemmelighed  mod  Gud, 
der  i  sin  uendelige  Godhed  giver  ham  denne  heroiske 
Styrke  til  at  bære  det  tunge  Kors  —  det  er  jo,  som  om 
Jesus    endnu    personlig    gik    omkring    her    paa   Jorden    og 


275 

bragte  Trøst  til  de  Værkbrudne  og  Lidende  —  ak,  midt 
i  sin  Lykke  tænker  man  ikke  nok  paa  ham.  —  Den,  som 
ikke  troer  paa  Gud,  behøver  blot  at  gaa  op  til  denne 
Familie  for  at  lære  ham  at  kjende.» 

Thomsen  havde  reist  sig,  gik  et  Par  Gange  hurtigt 
frem  og  tilbage  og  udbrød,  standsende  foran  Anna: 

« Medens  De  fortalte,  Frue,  lignede  De  en  deilig  Helgen- 
inde, og  jeg  forstaaer  godt,  at  Hr.  Stelling  tilbeder  Dem.» 

Hun  saae  fortørnet  paa  ham  og  sagde: 

«Af  alt  i  Verden  kan  jeg  mindst  finde  mig  i  Blas- 
phemi.» 

«Vær  ikke  vred,»  bad  han,  «det  var  langtfra  min 
Hensigt  at  krænke  Deres  religieuse  Følelse,  og  jeg  mente, 
hvad  jeg  sagde:  den  Taare,  jeg  saae  tindre  i  Deres  Øie 
ved  Skildringen  af  hin  triste  Menneskeskjæbne  forekom 
mig  hellig  som  en  Relikvie,  og  jeg  lyttede  efter  som  i  min 
Barndom,  naar  jeg  hørte  Historier  og  levede  sammen  med 
Elverkongen  og  Havmanden,  uagtet  jeg  bagefter  meget 
godt  vidste,  at  det  Hele  var  Opspind  og  Phantasi.  — 
Hvorfor  holdt  De  op  at  tale,  jeg  følte  mig  saa  lykkelig 
og  troede  virkelig  paa  Gud,  saalænge  Deres  Røst  lød, 
skjøndt  Deres  Argumentation  forekom  mig  mangelfuld  — 
og  dog  kan  Deres  Bevis  for  hans  Tilværelse  være  lige  saa 
godt  som  dem,  jeg  har  seet  Theologerne  opstille:  det  on- 
tologiske, det  kosmologiske,  det  physiko-theologiske,  og 
hvad  de  nu  kalde  alle  disse  sørgelige  Hjælpemidler  for 
tvivlende  Aander  —  men,  som  sagt,  maa  jeg  bede  om 
Taaren,  den  lærer  mig  mere  end  alle  Theologer  tilsammen.  » 

Anna  saae  ganske  fremmed  paa  ham  og  vendte  derpaa 
sit  spørgende  Blik  til  Hugo,  der  smilende  sagde: 

«Bryd  Dig  ikke  om  ham,  Ange,  han  er  Digter  og 
har  Frisprog, »  og  idet  han  klappede  Thomsen  paa  Skul- 
deren, tilføiede  han:  «Der  kan  De  se,  Thomsen,  min  Hustru 
har  en  forbausende  Evne  til  at  finde  det  Umiddelbare  i  En, 
som  er  gaaet  tabt  i  Livets  brogede  Vrimmel,  og  det  gjør 
godt  at  finde  sig  selv  igjen.» 

Hun  gik  hen  og  trykkede  den  unge  Mands  Haand, 
idet  hun  saae  mildt  paa  ham: 

1 8* 


276 

-Kunde  mine  Taarer  lære  Dem  Noget  —  tro  mig, 
jeg  vilde  græde  meget.« 

Han  trykkede  et  heftigt  Kys  paa  hendes  Hoire,  idet 
han  sagde:      .  «* 

«Maaske  vil  De  komme  til  at  græde  for  mig,  Frue 
—  hvem  veed  —  men  ikke  af  denne  Grund,  thi  jeg 
bliver  aldrig  som  den  syge  Mand,  De  fortalte  om,  jeg  vil 
ikke  slukke^  Prometheusgnisten  i  min  Aand  med  Sæk  og 
Aske. » 

Efter  Bordet  vilde  Hugo  have  nogen  munter  Musik 
for  at  adsprede  sin  Gjæst,  men  denne  bad  Anna  synge 
Schuberts  «Mullerin»;  dog  ikke  de  første  Sange,  kun  derfra, 
hvor  den  grønne  Jæger  kommer.  Saa  sang  hun  om  Møller- 
svendens Skinsyge,  Fortvivlelse  og  Død,  og  Thomsen  lyt- 
tede til  med  Hovedet  gjemt  i  sine  Hænder;  hun  foredrog 
Bækkens  Vuggevise  med  rorende  Vemod,  og  da  hun  havde 
anslaaet  den  sidste  Akkord,    gjentog    han  halvhoit  Ordene: 

Gute  Ruh',  gute  Ruh' 
Thu'  die  Augen  zu. 
YVandrer,  Du  miider, 

Du  bist  zu  Haus. 

«Zu  Haus  —  ja  —  det  er  det,  det  dreier  sig  om,» 
hviskede  han,  nikkende  langsomt  med  Hovedet,  men  reiste 
sig  saa,    greb   et   af  de  opskjænkede  Sherryglas  og  sagde: 

«Jeg  mener,  det  dreier  sig  om  at  komme  hjem  —  der- 
for, Tak  for  iaften,  her  var  godt  at  være.  De  synes  vist, 
Frue,  at  jeg  er  en  løierlig  En,  men  ikke  destomindre 
haaber  jeg,  at  jeg  maa  komme  igjen;  jeg  er  tilmode,  som 
havde  en  ^barmhjertig  Søster  >  forbundet  mine  Saar  med 
sine  kjærlige  Hænder,  og  jeg  troer,  jeg  vil  kunne  sove 
roligt  i  Nat,  uden  Smerter  og  uden  Drømme.  Skaal,  Hr. 
Stelling,  De  er  et  lykkeligt  Menneske  —  Enhver  har  sin 
Skjæbne  her  i  Verden,  Møllersvenden  havde  sin,  jeg  har 
min  og  De  Deres,  og  den  har  været  Dem  gunstig,  men 
vær  paa  Deres  Post,  thi  Guderne  ere  misundelige.  Skaal, 
soeur  de  la  charité,  og  Tak  for  Sangen  —  og  for  Taaren 
i  Deres  Øie. 


277 

Fra  den  Aften   kom  Thomsen   ofte  til  dem,   snart  taus 
og  indesluttet,    snart  ivrigt  talende,    men   altid  velkommen. 


Og  Dagene  giede  —  som  lyse  Perler  paa  en  Snor  — 
let  og  umærkeligt  for  de  To,  og  Julen  stod  for  Døren. 

Saa  kom  det,  de  Begge,  uden  nogensinde  at  omtale 
det,  i  deres  stille  Sind  havde  gaaet  og  ventet  paa  i  bævende 
Haab  og  Frygt,  det  kom,  det  store  Under:  Annas  Be- 
budelse. Hun  havde  levet  Dage  igjennem  i  søde  Anelser, 
men  ikke  turdet  tro  det,  ikke  turdet  fortælle  ham  det 
—  nu  vidste  hun  det,  hun  skulde  føde,  være  Moder, 
og  i  højtidelig  Andagt  knælede  hun  ned  og  sendte  sin 
brændende  Takkebøn  op  til  den  Herre,  som  giver,  og 
som  tager.  Da  hun,  rødmende  i  undseelig  Stolthed,  hvi- 
skede sin  dyre  Hemmelighed  i  hans  Øre,  rev  han  hende 
til'  sit  Bryst  i  stormende  Jubel,  kastede  sig  for  hendes 
Fødder  og  bedækkede  hendes  Haand  med  Kys,  medens 
Taarer  straalede  i  hans  Øine  —  ja,  han  havde  sikkert 
haabet  det,  sikkert,  men  nu,  da  det  glade  Budskab  lød, 
overvældede  det  ham  ganske  —  det  var  det  mægtigste 
Indtryk,  han  nogensinde  havde  modtaget  —  hvor  Livet 
dog  var  uendelig  rigt:  da  Anna  blev  hans,  syntes  han, 
at  det  havde  givet  ham  langt  mere,  end  hans  dristigste 
Forestillinger  havde  kunnet  udmale  sig,  og  nu  rakte  det 
ham  en  Gave  saa  ufattelig  stor,  at  hans  Tanke  stod  stille, 
og  hans  Tunge  savnede  Ord.  —  Det  nyttede  ikke,  at 
hans  Nabo  ved  Pulten  inde  paa  Kontoret,  en  ældre  Mand, 
der  selv  sad  med  stor  Familie,  og  til  hvem  han  fortalte 
den  store  Nyhed,  med  et  Suk  henledede  hans  Opmærksomhed 
paa,  at  det  var  den  letteste  Sag  af  Verden  at  faae  Børn 
-  det  var  meget  vanskeligere  at  undgaa  det,  hvilket  ab- 
solut var  det  Heldigste  i  disse  sløie  Tider  —  Hugo  vilde 
ikke  høre  denne  Røst  fra  det  praktiske  Liv,  han  gik  ned 
ad  Gaden  med  et  Udtryk  i  Ansigtet,  der  fik  F'olk  til  at 
vende  sig  efter  ham,  og  havde  den  største  Lyst  til  at 
standse  hvert  Menneske,  han  mødte,  for  at  spørge,  om  han 
vidste,   han  skulde  være   Fader.   —   Hans   Stemning  sprang 


278 

i  denne  Periode  fra  én  Yderlighed  til  en  anden:  i  ét  Øie- 
blik  kunde  han  være  ellevild  og  støiende  i  sin  overstrøm- 
mende Fryd,  i  det  næste  taus  og  tankefuld  ved  Forestil- 
lingen om  det  ny  Ansvar,  der  nu  paahvilede  ham*.  —  Anna 
maatte  strax  opgive  sine  Informationer,  forlangte  han,  og 
under  den  første  Periodes  Upasseligheder  viste  han  hende 
en  Omhu,  som  var  han  opdraget  til  Sygepleier.  Hun 
havde  aldrig  i  hans  Øine  været  saa  underskjøn  som  nu, 
henrykt  fulgte  hans  Blik  og  hans  Tanke  hende,  som  de 
Andægtige  i  Italien  følge  Billedet  af  den  benaadede  Moder, 
og  naar  han  sad  med  Armen  om  hendes  Liv,  var  han 
langt  borte  i  exalterede  Drømmerier.  «At  tænke  sig,  Anna, 
at  vi  To,  som  sidde  her,  ere  Tre,  at  en  Spire,  fin  og 
yndig,  er  ifærd  med  at  skyde  frem  for  at  voxe  sig  stor 
og  en  Dag  vise  sig  for  vore  undrende  Øine  som  den  dei- 
ligste  Blomst  i  Verden,  Aand  af  vor  Aand,  Kjød  af  vort 
Kjod  —  aa,  jeg  takker  Dig,  Du  Velsignede,  hilser  Dig 
fra  en  hel  Slægt,  som  Du  skjænker  Tilværelse,  Liv  og 
Lys,  og  hvori  vi  engang  skulle  leve,  naar  vore  Legemer 
smuldre  hen   i   Støv!» 

Juleaften  oprandt,  og  paa  Annas  Bøn  ledsagede  Hugo, 
der  ellers  havde  betinget  sig  fuldstændig  Frihed  paa  dette 
Omraade,  hende  til  liturgisk  Gudstjeneste  i  Frue  Kirke. 
—  Han  var  kommen  tidligt  hjem  fra  Kontoret,  og  en  for- 
underlig blød  Stemning  laa  over  ham.  Da  han  gik  gjen- 
nem  Gaderne,  havde  han  faaet  det  samme  Indtryk,  som  saa 
ofte  tidligere:  denne  Dag  høitideligholdes  den  store  For- 
soningsfest, og  fra  at  være  pengegridske,  æresyge,  hov- 
modige, misundelige,  bagtaleriske,  blive  Menneskene  for 
disse  faa  Timer  som  forvandlede,  den  Rige  aabner  sin 
Pung,  den  Fattige  glemmer  sin  Bitterhed,  Frænder,  der 
ellers  leve  i  Ufred,  række  hinanden  hjerteligt  Haanden, 
den  gnavne  Gamle  bliver  mild,  Hustyrannen  kjærlig,  Fruen 
med  den  hvasse  Tunge  blid  og  selv  det  uvorneste  Barn 
artig  i  sin  glade  Forventning.  Folk  ile  afsted,  belæssede  med 
Pakker  og  se  med  straalende  Øine  paa  andre  Folk,  ogsaa 
med  Pakker  og  straalende  Øine,  som  om  de  havde  Lyst 
til  at  standse  hverandre  og  ønske  « Glædelig  Jul».     Gaden 


279 

er  sort  af  Mennesker,  der  ile  afsted  med  festlig  Iver,  selv 
den  største  Egoist  har  paa  denne  Dag  Andres  Glæde  i  sine 
Tanker,  og  det  Fjendskab  maa  være  dybt  groet,  som  kan 
være  virksomt  i  denne  Stund.  —  Nu  gik  han  med  sin 
Arm  inde  under  Annas,  medens  hun  havde  gjemt  Hænderne 
i  sin  lille  Muffe;  den  nyfaldne  Sne  knirkede  under  deres 
Fødder  og  lyste  for  dem  i  den  mørke  Vintereftermiddag. 
De  korn  ind  gjennem  Frederiksberggade:  overalt  i  og  udenfor 
de  stærkt  oplyste  Boutikker  livlig  Færdsel,  de  sidste  Ind- 
kjøb  skal  gjøres,  endnu  mangler  man  Presenten  til  den  eller 
den  og  overveier,  om  man  ikke,  da  man  dog  er  kommen 
langt  ud  over  sit  Budget,  skal  gjøre  sig  skyldig  i  den 
vanvittige  Daarskab  at  kjøbe  det  eller  det  —  Hugo  syntes, 
han  gik  mellem  lutter  gode  Mennesker. 

Saa  kom  de  gjennem  Nørregade,  hvor  de  mægtige 
Klokker  kaldte  paa  dem  med  høitidelig  Røst  —  og  dér 
laa  den,  Kirken,  hvorhen  han  hvert  Aar  som  lille  Dreng, 
opfyldt  af  andægtig  Glæde,  havde  fulgt  sin  Moder  paa 
denne  Aften.  Lyset  fra  de  store  Vinduer  viste  Vei,  og 
fra  alle  Kanter  strømmede  Skarer  af  mørke  Skikkelser 
henover  den  hvide  Sne  til  Indgangene  og  fordelte  sig  i 
den  store  Bygning.  Hugo  og  Anna  fik  Plads  paa  Gulvet 
i  en  tæt  sammenpakket  Mængde;  han  saae  sig  omkring 
og  søgte  at  læse  i  Ansigterne  —  de  Færreste  mødte  vel 
med  den  dybe,  sikkre  Tro,  men  han  blev  rørt  ved  at  vide, 
at  alle  disse,  hvoraf  Mange  maaske  kom  lige  saa  sjeldent 
i  Kirke  som  han,  havde  følt  Trang  til  for  denne  ene  Aften 
at  søge  bort  fra  Hverdagslivets  lave  Interesser  for,  om 
end  blot  et  Øieblik,  at  drømme  sig  ind  i  den  « Sjæle- 
nes Pilgrimsgang»,  hvorom  Menigheden  nu  sang.  Annas 
klare  Stemme  hævede  sig  høit  over  de  Andre,  som  svang 
den  sig  i  Spidsen  for  Tonerne  fra  alle  disse  Munde  op 
mod  det  Høie;  hun  stod,  med  Øinene  fæstede  paa  Kristus- 
figuren  oppe  bag  Alteret,  i  fuld  Hengivelse  og  havde  et 
saa  barnligt  fromt,  næsten  forklaret,  Udtryk  i  sit  Aasyn, 
at  hun  mindede  ham  om  Billeder  af  den  hellige  Cæcilia. 
Saa  begyndte  Præsten  at  messe  det  store  Evangelium,  der 
bringer  Fred  paa  Jorden;  Anna  havde  grebet  Hugos  Haand 


280 


og  holdt  den  saa  fast,  som  vilde  hun  drage  ham  med  sig, 
og  da  Ordene  løde:  «Og  hun  fodte  sin  Son,  den  Første- 
fødte, og  svøbte  ham  og  lagde  ham  i  en  Krybbe,  thi  de 
havde  ikke  Rum  i  Herberget.  Og  der  var  Hylder  i  den 
samme  Egn, '  som  laa  ude  paa  Marken  og  holdt  Nattevagt 
over  deres  Hjord.  Og  se,  Herrens  Engel  stod  for  dem, 
og  Herrens  Klarhed  skinnede  over  dem,  og  de  frygtede 
saare.  Og^Engelen  sagde  til  dem:  « Frygter  ikke;  thi  se, 
jeg  forkynder  Eder  en  sstor  Glæde,  som  skal  vederfares 
alt  Folket.  Thi  Eder  er  idag  en  Frelser  født«  —  da  han 
tænkte  paa,  at  hun,  der  stod  ved  hans  Side  ogsaa  snart 
skulde  føde  og  svøbe  et  lille  Væsen,  da  han  mindedes  sig 
selv  som  Barn,  staaende  her  med  fromt  foldede  Hænder 
ved  sin  Moders  Side,  da  blev  hans  Hjerte  for  fuldt,  hans 
Sjæl  bævede  i  uendelig  vemodig  Glæde,  og  han  brast  i  en 
stille  Graad  bag  sin  dækkende  Haand;  det  vilde  have  været 
ham  lige  saa  umuligt  i  dette  Øieblik  at  standse  sine  Taarer 
som  at  trække  sin  anden  Haand  ud  af  sin  Hustrus.  Han 
sang  den  sidste  Psalme  med  af  fuldt  Bryst,  ganske  baaren 
ind  i  Menighedens  Takkebøn  for  Frelsen,  som  kom. 
Paa   Hjemveien  sagde  Anna  bevæget: 

Hugo,    min    egen,    Du    har    gjort    mig    saa    lykkelig 
iaften.» 

Bliv  ikke  bedrøvet  ved  hvad  jeg  siger,-    svarede  han, 
men,    byg  ikke   Noget  herpaa,    det  var  kun   en   Stemning 
—   jeg  kan   ogsaa  komme  til  at  græde  i   Theatret.» 

Jeg  foler   det    saa    sikkert,    Hugo,    Gud   være   lovet! 
Du   er  hans   Barn  som  jeg.  > 

Det  blev  en  glad  og  deilig  Aften  for  de  To.  En 
hel  Skare  Børn  fra  hendes  fattige  Familier  havde  givet 
Møde  omkring  det  lille  Juletræ,  hun  havde  pyntet,  og  deres 
overgivne  Stemmer  fvldte  Værelserne  med  Jubel.  Varmt 
var  det  taknemmelige  Blik,  som  fra  Hugos  Øine  fulgte 
hendes  Færd  mellem  de  smaa,  viltre  Slughalse,  thi  han 
tænkte  paa  de  Juleaftener,  han  i  sin  Studentertid  havde 
tilbragt  alene  paa  sit  Kammer,  nedsunken  i  dybt  og  haab- 
løst  Mismod,  og  paa  dem  han,  med  Tanken  i  Hjemmet,  de 
sidste   Aar   havde  oplevet   paa  fjerne,   fjerne  Steder. 


281 

Anna  og  Hugo  vilde  gjerne  samle  et  lille  Selskab 
ved  Nytaarstid,  og  han  gik  op  til  Teisens  for  at  invitere  dem. 

Carl,  over  hvem  der  var  noget  mærkeligt  afdæmpet 
og  spagfærdigt,  modtog  Vennen  i  sit  Værelse  med  den  mest 
øiensynlige  Forlegenhed;  han  undgik  hans  Blik  og  rodede 
i  febrilsk  Iver  mellem  nogle  Papirer  paa  Skrivebordet, 
medens  de  talte  sammen: 

—  De  kunde  ikke  modtage  nogen  Indbydelse  til  den- 
Dag,  Hugo  nævnte,  sagde  han  —  saa  til  en  anden  da? 
—  hele  næste  Uge  var  optaget  —  saa  vente  vi  til  den 
næste  Uge  igjen   — 

Teisen  vred  sig  som  en  Orm,  men  endeligt  kom  han 
frem   med  det : 

«Du  maa  undskylde,  Hugo,  Clara  sympathiserer  ikke 
med  din  Kone  —  vi  kan  ikke  sees  oftere. » 

«Ja  saa!»   sagde  Hugo  koldt  og  tog  sin  Hat. 

«Du  kjender  mig  jo  godt  nok  til  at  vide,»  fortsatte 
Carl,  der  havde  en  vis  Lighed  med  en  overbevist  For- 
bryder,   «at  dette  ikke  stammer  fra  mig,   men  seer  Du  — » 

« Bevares,  Du  behøver  ikke  at  gjøre  Undskyldninger, » 
svarede  den  Anden  og  gik. 

Hugo  var  egentlig  ikke  bleven  overrasket  ved  denne 
Vending  i  deres  Forhold,  men  han  søgte  dog  forgjæves  en 
Forklaring  paa  dens   Pludselighed. 

Forklaringen  var  imidlertid  denne: 

Siden  Søsterens  Bryllup  havde  Ulykken  samlet  sig 
om  Sophus  Bensens  unge  Hoved  og  lagt  sig  knugende 
over  hans  poetiske  Gemyt;  hans  Notitser  fra  Varietéerne 
savnede  det  tidligere  Vid  og  uforlignelige  Lune,  og  en 
vis  Gnavenhed  i  den  kritiske  Bedømmelse  af  de  optræ- 
dende Damer  røbede,  at  han  paa  en  eller  anden  Maade 
var  kommen  paa  Kant  med  Kjonnet.  Dette  laa  i,  at 
Therese,  der  i  sin  Godmodighed  ikke  nænnede  at  rive 
ham  ud  af  den  Forestilling,  at  hun  hang  ved  ham  med 
en  dødelig  Lidenskabs  hele  Voldsomhed,  hidtil  havde  for- 
staaet  at  skjule  for  hans  lidet  skarpe  Blik,  at  han  ikke 
var  ene  Hane  i  den  Kurv,  hvis  Udstyrelse  kostede  ham 
saa    meget  —   navnlig    hjulpet    heri    af  Fru   Holtes  mange- 


aarige,  raadsnare  Erfaring  —  men  da  hun  en  Dag  havde 
glemt  Nøglerne  i  sit  Skab,  tillod  han  sig  under  hendes 
Fraværelse  med  den  Ugenerthed,  der  udmærkede  ham  i 
alle  Livets  Forhold,  at  gjennemgaa  hendes  Papirar  og  fore- 
fandt Bunker  af  Breve  fra  Adskillige  og  deriblandt,  til  sit 
ubeskrivelige  Raseri,  glodende  Billetter  fra  sin  Svoger  af 
allerseneste  Dato;  der  var  ingen  Navn  under,  men  han 
kjendte  Haandskriften.  En  voldsom  Scene  paafulgte,  under 
hvilken  hun  lo  ham  op  i  Øinene,  spurgte,  hvad  «saadan 
en  Gronært  bildte  sig  ind,  vilde  have  at  vide,  om  han 
virkelig  var  saa  dum  at  tro,  at  hun  kunde  leve  for  den 
Smule  Mønt,  han  gav  hende,  og  endte  med,  paa  en  meget 
indtrængende  Maade,  at  bede  ham  <gaa  hjem  og  lægge 
sig » .  Tænderskjærende  svoer  han  paa,  aldrig  mere  at  se 
hende  for  sine  Øine,  og  smeldede  Doren  i  efter  sig,  saa 
hele  Huset  rvstede,  medens  hendes  haanlige  Latter  endnu 
klang  i  hans  Øren;  men  hans  Lidenskab  for  hende  var 
stærkere  end  hans  Beslutning,  forgjæves  sogte  han  at 
drukne  den  i  uhvre  Kvanta  Spiritus,  forgjæves  indlod  han 
sig  i  Forhold  til  en  tvdsk  Tribunedame,  som  var  meget 
imodekommende  mod  denne  Repræsentant  for  en  ind- 
flvdelsesrig  Presse,  forgjæves  gav  han  sit  blødende  Hjerte 
Luft  i  Digte  af  moderneste  Snit,  der  beskrev,  hvorledes 
de  krusede  Blade  paa  hans  Hjernes  Blomst  havde  foldet 
sig  sammen  i  stum  Sorg;  han  begyndte  med  at  bevogte 
hendes  Gadedør  i  Skinsygens  Kvaler  og  endte  med  at 
banke  paa  for  at  tigge  om  blot  at  maatte  være  én  af  de 
Lykkelige,  hvorefter  han  ogsaa  blev  lukket  ind  og  taget 
til  Naade  igjen. 

Det  var  dog  ikke  alene  Sorger  af  ideel  Natur,  der 
tyngede  Sophus,  ogsaa  i  materiel  Henseende  stillede  Verden 
sig  fjendtligt  til  ham.  Blandt  de  Talenter,  denne  unge 
Begavelse  kunde  rose  sig  af,  var  Evnen  til  at  bortødsle 
Penge  et  af  de  mest  fremtrædende;  hans  Navn  fandtes  i 
enhver  nogenlunde  anseet  Aagerkarls  Hovedbog,  og  hans 
Indbildningskraft  var  altid  i  Virksomhed  for  at  soge  ny 
Hjælpekilder.  —  Strax  efter  Jul  forfaldt  der  en  Vexel  paa 
iooo  Kr.,    som   var  paa  en   Haand,    hvor  han   ikke    kunde 


28; 

vente  nogensomhelst  Medgjørlighed;  sin  Fader  turde  han 
under  ingen  Betingelse  henvende  sig  til,  thi  denne  ellers 
godmodige  Mand  havde  i  den  sidste  Tid  saa  ofte  maattet 
punge  ud,  at  han  havde  svoret  høit  og  dyrt  paa,  at  den 
første  Gang,  Sønnen  igjen  gjorde  Gjæld,  vilde  han  sende 
ham  til  Provindserne  og  lade  ham  forsvinde  dér  i  en  Kjøb- 
mandslære.  Aftenen  før  Forfaldsdagen  sad  den  unge  Bensen 
paa  en  Café  med  Haand  under  Kind  og  stirrede  sørg- 
modigt ned  i  sit  Glas,  som  om  han  ventede  derfra  at  faae 
en  Indskydelse  —  i  Virkeligheden  havde  han  tømt  adskil- 
lige i  dette  forfængelige  Haab  og  var  begyndt  at  blive 
noget  uklar.  Han  syntes,  at  alle  Sunde  vare  lukkede  for 
ham,  og  var  netop  ifærd  med  i  sin  Phantasi  at  udmale 
sig  den  frygtelige  Katastrophe  Dagen  efter,  da  paa  een 
Gang  et  ondskabsfuldt  Smil  gik  hen  over  hans  Ansigt,  og 
han  reiste  sig.  «Jeg  har  det,»  mumlede  han,  «Carl  skal 
hjælpe  mig  —  han  skal.*   — 

Han  ilede  afsted  og  stod  snart  i  Svogerens  Værelse, 
hvor  han  fremførte  sit  Ærinde. 

«Laane  Dig  iooo  Kr.  imorgen,»  udbrød  Teisen  med 
en  Latter,  «nei,  min  Ven,  trods  min  udmærkede  Gage  som 
Assistent  i  Ministeriet  er  jeg  dog  endnu  ikke  bleven  Kapi- 
talist. » 

«Saa  maa  Du  laane  dem  til  mig,  jeg  skal  bruge  dem.» 

« Hvorfor  i  al  Verden  skulde  jeg  gjøre  det,  Sophus? 
Vi  To  have,  saavidt  jeg  veed,  aldrig  sværmet  synderligt 
for  hinanden.  Jeg  venter  mig  ikke  store  Sager  af  Dig, 
og  Du  skal  heller  ikke  belave  Dig  paa  noget  videre  fra 
min  Side.  Du  har  ført  et  syndigt  Leben  og  maa  nu  tage 
Konsekvenserne. » 

Skjøndt  det  kogte  i  Sophus  af  Harme,  tvang  han  sig 
til  vedblivende  at  trænge  ind  paa  Svogeren  med  indstæn- 
dige Bønner,  indtil  denne  i  en  ærgerlig  Tone  afbrød  ham 
med  et: 

«Spar  din  Uleilighed  —  jeg  gjør  det  Fanden  gale 
mig  ikke.» 

«Saa  skal  jeg  Fanden  gale  mig  lære  Dig  noget  Andet, » 
raabte  Sophus   i    den   yderste  Ophidselse.       «Jeg    har    læst 


284 

dine  smukke  Kjærlighedsbreve  til  Therese,  og  hjælper  Du 
mig  ikke,  gaaer  jeg  lige  ind  til  Clara  og  fortæller  hende 
dine  Meriter. » 

Carl  var  bleven  bleg  og  greb  ham  haardui  Armen: 
Skrig  ikke  saa  hoit  —   er  Du  bleven  vanvittig,  det 
er  jo   Pengeafpresning,    Du   gjør    Dig    skyldig    i   —  se    at 
komme  hjem   og  iseng,   Du  stinker  jo   af  Spiritus !» 

Sophias  stod  og  stirrede  Svogeren  ind  i  Øinene  med 
et  hadsk  Blik  —  håndhavde  næsten  glemt,  hvorfor  han 
var  kommen,  af  Harme  over  at  se  sin  Medbeiler  ligeoverfor 
sig  og  fole  det  jernfaste  Greb  af  hans  Fingre;  med  en 
voldsom   Bevægelse  gjorde  han  sin   Arm   fri   og  raabte : 

« Vil  Du  saa  hjælpe  mig,  eller  jeg  gjør,   som  jeg  sagde. » 

«Nu  mindre  end  nogensinde   —    Slubbert !» 

I  samme  Øieblik  var  Sophus  ude  af  Døren,  ilede 
gjennem  de  mørke  Stuer,  væltende  Stolene  paa  sin  Yei, 
ind  i  Kabinettet,  hvor  Clara  sad  ved  sit  Skrivebord  og 
var  ifærd  med  en  ledende  Artikel  om  Engifte  og  Mange- 
gifte ».  Ganske  ude  af  sig  selv  raabte  han  til  den  for- 
bausede   Søster: 

Det    er  en   deilig  Svoger,    Du    har    skaffet    mig   paa 
Halsen   —   han   — » 

Carl,  der  var  fulgt  efter  ham,  traadte  hurtigt  ind, 
kridhvid  i  Ansigtet,  greb  ham  i  Skuldrene  og,  rvstende 
ham   voldsomt,   hviskede   han: 

Vil   Du  holde  Mund,  Dreng !» 

«Nei,  hun  skal  vide  det  —  han  kan  ikke  gjøre  mig 
en  Tjeneste,  men  tage  min  Pige  fra  mig,  kan  han,  skrive 
orn  hendes  blode  Favntag  i  de  Timer,  han  stjæler  fra  sit 
Kontor,  kan  han,  og  det  kun  et  Par  Maaneder  efter,  at 
han   er  bleven    gift    med    min   Søster  —  en  net   Kavaler! 

Et  vældigt  Slag  af  Carls  Haand  faldt  paa  den  Ta- 
lendes Kind.  Sophus  tumlede  tilbage  og  gjorde  rasende 
Mine  til  at  ville  slaa  igjen,  men  et  Blik  paa  Teisens  for- 
trukne Ansigt  overbeviste  ham  om  det  Hensigtsmæssige  i 
at  lade  være,  og  idet  han  raabte:  -Det  skal  Du  faae  be- 
talt!     stvrtede  han   ud   af  Døren. 

Det  varede  noget,   inden  Clara  syntes  at  forstaa,  hvad 


285 

det  var,  der  var  foregaaet.  Pludseligt  reiste  hun  sig 
imidlertid  og  gik  ind  i  Sovekammeret;  Carl  fulgte  efter 
og  spurgte  i  en  spag  Tone: 

«Hvad  har  Du  isinde,  Clara  ?» 

« Naturligvis  at  tage  mit  Toi  paa  og  gaa  hjem  til 
mine  Forældre. » 

«Det  maa  Du  ikke,»  sagde  han  og  traadte  med  en 
bønlig  Bevægelse  nærmere. 

« Rører  Du  mig,  skriger  jeg, »  svarede  hun  med  en 
Stemme,   der  allerede  var  ret  gjennemtrængende. 

«Jeg  vil  gjøre  Dig  en  hvilkensomhelst  Afbigt !»  hvi- 
skede Teisen. 

1  dette  Øieblik  var  Kammerjunkeren  i  hans  Natur 
ganske  dominerende;  med  hurtigt  Blik  saae  han  Omfanget 
af  den  Skandale,  hans  Hustrus  Bortgang  fra  Hjemmet  vilde 
fremkalde,  og  sig  selv  styrte  ned  i  Afgrunden  fra  den 
Høide,  han  allerede  havde  naaet  ad  den  snevre,  vanske- 
lige Vei  op  mod  Samfundets  Tinder.  Trods  hans  bittre 
Kritik  af  Hustruens  Forhold  ligeoverfor  ham  baade  før  og 
efter  Ægteskabet,  talte  hans  Samvittighed  dog  ogsaa  til 
ham,  og  han  forbandede  Therese  og  den  erotiske  Trang, 
der  var  nedlagt  hos  ham  —  det  var  jo  egentligt  slet  ikke 
det,  det  kom  an  paa  her  i  Verden. 

«Jeg  ønsker  ingen  Afbigt,  jeg  skal  ikke  længere 
lægge  Hindringer  i  Veien  for  dine  Fornøielser,»  svarede 
Clara  og  rev  med  Heftighed  Kaabe  og  Hat  ud  af  Klæde- 
skabet. 

Carl  var  tilmode,  som  om  hans  Liv  stod  paa  Spil; 
hun,  som  stod  dér  og  bandt  sine  Hattebaand  med  Hænder, 
der  rystede  af  Vrede,  havde  hans  Fremtid,  hans  Karriere 
—  den,  han  havde  offret  Alt  —  i  sin  Haand;  kom  Skan- 
dalen, vilde  han  blive  udelukket,  af  det  gode  Selskab,  hans 
Avancement  paa  Embedsstigen  vilde  blive  hæmmet  eller 
umuliggjort  —  nei,  det  maatte  ikke  ske!  Han  følte  sig 
feig  i  dette  Øieblik;  han  havde  sat  Alt  paa  eet  Kaart, 
sin  Personlighed,  sine  Ungdomsidéer,  sine  Interesser  og 
Tilbøieligheder,  Alt  havde  han  borttusket  for  at  spille  paa 
dette  Kaart   —  han  vilde  ikke  tabe. 


286 

Han  knælede  ned  foran  Clara  i  den  smalle  Gang 
mellem  Klædeskabet  og  Sengen  og  greb  hendes  Haand, 
men   hun   rev  den   løs   og  raabte: 

« Slip  mig  —   lad  mig  komme  frem!»        «• 

Uden  at  vige  tilside  under  hendes  Forsøg  paa  at 
trænge  forbi  ham  eller  lade  sig  standse  af  hendes  opbragte 
Bemærkninger,  strømmede  Ord  fra  hans  Læber,  som  Fø- 
lelsen af,  *at  hans  Fremtidsløbebane  hang  i  en  Traad, 
lagde  ham  paa  Tungen.  Han  var  klog  nok  til  ikke  at 
forsvare  sig  ved  et  Angreb  paa  hende  som  Hustru,  han 
var  Angeren  og  Ruelsen  selv,  forst  nu  saae  han  —  sagde 
han  —  hvor  afskyeligt  han  havde  baaret  sig  ad,  men  det 
skulde  aldrig  ske  mere,  aldrig,  han  vilde  love  ganske  at 
forbedre  sig. 

Under  hans  lange,  veltalende  Bøn  om  Tilgivelse  blev 
hun  efterhaanden  roligere,   og  tilsidst  var  hun  næsten  rørt. 

«Love  — ?»'  sagde  hun,  «Du  vilde  dog  ikke  holde 
dit  Løfte. » 

«Jeg  sværger  Dig  til  — » 

« Sværger  —  ved  hvad?  Du,  som  ikke  troer  paa 
Nogetsomhelst.» 

«Jeg  vil  give  Dig  mit  Ord,»  svarede  han  indtræn- 
gende,  idet  han   reiste  sig. 

Hun  saae  skarpt  paa  ham  og  sagde  eftertænksomt: 
«Dit  Ord?  —  Ja,  det  vil  jeg  tro.  Vil  Du  høitide- 
ligt  give  mig  dit  Æresord  paa  aldrig  at  —  jeg  vil  slet 
ikke  engang  nævne  det,  Du  har  forbrudt,  men  aldrig  at 
vise  endog  blot  Interesse  for  nogen  anden  Kvinde  end 
mig,  saa  vil  jeg  tilgive   Dig.» 

Han  løftede  Haanden  og  sagde: 

«Jeg  giver  Dig  mit  Ord  som  Mand  af  Ære  —  det 
bryder  jeg  ikke.» 

«Saa  kys  mig  og  lad  os  være  Venner. » 

Hun  tog  Overtøiet  af;  de  gik  ind  i  Dagligstuen  og 
satte  sig  med  hinanden  i  Haanden.  Hun  var  bevæget,  og 
der  laa  Sværmeri  i  hendes  Stemme,  da  hun  sagde: 

«Jeg  har  jo  altid  holdt  saameget  af  Dig,  Carl,  men 
den  Mur,    der    skilte    os,    var   Kravet,    Du    som   Husbond 


287 

havde  overfor  mig  —  mine  Følelser  oprortes  ved  denne 
Tanke.  Himlen  være  lovet,  denne  Mur  er  falden,  iaften 
synes  jeg  først,  den  rette  Pagt  er  sluttet  mellem  os.  Hvor 
det  vil  blive  deiligt  —  vi  ville  leve  som  Broder  og  Søster 
—  Du  skal  dele  mine  Interesser  og  arbeide  med  mig  for 
Kvindesagen,  være  tilstede  ved  Møderne  med  mine  Ven- 
inder og  blive  vor  Ordfører  ligeoverfor  Offentligheden  — 
aa,  Carl,  jeg  er  saa  glad  iaften,  som  jeg  aldrig  har  været  før.» 

Han  trykkede  hendes  Haand  let,  men  paa  Grund  af 
Halvmørket  henne  ved  Sophaen  var  det  umuligt  at  se, 
hvor  henrykt  han  saae  ud  ved  det  Billede,  der  var  blevet 
oprullet  for  hans  Øine. 

Et  af  de  første  Offre  for  denne  Statsomvæltning  var 
Anna,  og  hun  tog  Hugo  med  i  Faldet.  Clara  havde  ikke 
uden  Jalousi  seet  Carls  galante  Væsen  ligeoverfor  hende, 
og  da  hun  ved  sit  Aftenbesøg  havde  forladt  Damernes 
interessante  Forhandlinger  for  paa  en  upassende  Maade  at 
gaa  ind  til  Herrerne,  var  hun  bleven  ganske  umulig  i 
Claras  Øine. 

Dette  var  Forklaringen  paa,  at  Carl  Teisen  ikke  kunde 
modtage  Hugos  Indbydelse.  —  — 

Den  unge  Bensen  blev  hjulpen  fra  en  Kant,  han 
mindst  havde  ventet.  Da  han  nemlig  forlod  sin  Svogers 
Hus,  var  det  for  sent  at  tænke  paa  yderligere  Skridt  den 
Aften,  og  han  gik  derfor  i  sin  kummerlige  Forfatning  hen 
for  at  aflægge  Therese  et  Besøg.  Hun  spurgte  strax,  hvad 
der  var  i  Veien  med  ham,  og  den  febrilsk  nervøse  Til- 
stand, i  hvilken  han  havde  gaaet  hele  Dagen,  og  som  var 
bleven  forøget  ved  Scenen  med  Carl,  bevirkede,  at  han 
betroede  hende  sin  Kvide  med  Vexlen,  uagtet  han  frygtede 
derved  ganske  at  ødelægge  sin  Position  i  hendes  Øine,  ja, 
da  han  først  havde  faaet  Munden  paa  Gled,  fortalte  han 
om  al  den  Pengenød  og  alle  de  Kvaler,  han  havde  havt 
lige  fra  den  Dag,    han  arvede  hende  efter  sin  Ven  Georg. 

Therese  havde  hort  til,  himmelfalden  af  Forbauselse, 
og  sagde: 

«Men  Menneskebarn  dog,    hvorfor   har  Du    ikke  sagt 


288 

mig  det  for.      Havde  jeg  havt  Anelse    om,    at  Du  var   saa 
daarligt  stillet,  vilde  jeg  have  blæst  dine  Penge  et  Stykke. » 

« Jamen,  saa  vilde  Du  vist  ogsaa  have  blæst  mig  et 
Stykke, »   svarede  Sophus  ynkeligt.  * 

«Det  er  sandt,  det  vilde  jeg, »  sagde  hun  med  hoi 
Latter  og  tilføiede,  idet  hun  saae  betænksomt  hen  for 
sig,    «Du  kan  vel  betale  de   iooo  Kr.  tilbage  igjen?» 

«Aa,  -kunde  Du  hjælpe  mig,»  udbrod  han,  idet  han 
sprang  op,  «det  havde  jeg  slet  ikke  tænkt  mig.  —  Ja  vist 
skal  jeg  betale  dem  tilbage,  jeg  skal  nægte  mig  Alt  — 
ogsaa  at  kjende  Dig,  Therese  —  skjøndt  det  bliver  det 
Værste  ! » 

Hun  klappede  ham  paa  Hovedet  og  saae  venligt  paa 
ham: 

«Dit  Skind,  Du  skal  have  Lov  at  komme  og  be- 
søge mig  en  Gang  imellem.  Jeg  holder  dog  en  Smule  af 
Dig,  og  det  er  jo  egentlig  for  min  Skyld,  Du  har  ruineret 
Dig,  Du  skikkelige  Soph!  Kom  imorgen  ved  Totiden, 
saa  skal  Du  faae  Pengene,  men  gaa  nu  hjem,  Du  seer 
grueligt  medtaget  ud.» 

Lidt  efter  maatte  den  værdige  Fru  Holte  afsted  til 
nærmeste  Postkasse  med  et  Brev  fra  Therese,  adresseret 
til   Grev  Falk. 

Engang  i  Foraaret  vare  de  seilede  med  samme  Damper 
fra  Malmø.  Næppe  havde  Greven  faaet  Øie  paa  denne 
rødblonde  Skabning,  for  Minderne  fra  hans  gyldne  Tid, 
Pariserlivet,  vare  over  ham  og  hviskede  ham  Djævle  i 
Øret;  han  havde  nærmet  sig,  og  efter  at  have  faaet  Be- 
kræftelse paa,  at  hun  ikke  var  nogen  streng  Fortolkerinde 
af  det  sjette  Bud,  havde  han  indhentet  Tilladelse  til  at 
gjøre  hende  en  Visit.  Af  Instinkt  —  og  fordi  hans  tred- 
sindstyve  Aar  ikke  indeholdt  nogen  Fristelse  —  havde 
hun  fra  først  af  indtaget  en  meget  prude  Holdning  lige- 
overfor ham,  saaat  han  nu  stod  i  lys  Lue.  —  Carl  Teisen, 
som  i  denne  Periode  var  hendes  Fortrolige,  og  hvis  prak- 
tiske Sands  hun  satte  Pris  paa,  havde  sagt:  «Det  gaaer 
med  saadan  en  bedaget  Libertiner  aldeles  som  med  de 
gamle  Geværer,  som  ifølge  Aviserne  gjøre  saa  mange  Ulykker 


289 

ved  Vaadeskud;  de  have  hængt  i  mange  Aar  upaaagtede 
paa  Væggen,  men  der  sidder  endnu  et  Skud  Krudt  i  dem, 
der  kan  gjøre  det  af  med  et  Menneske.  Du  maa  imidler- 
tid gaa  diplomatisk  tilværks:  forst  vække  en  brændende 
Attraa,  men  langsomt,  for  at  de  trætte  Sandser,  der  ere 
ifærd  med  at  gaa  til  Hvile,  kunne  faae  Tid  til  at  gnide 
Søvnen  af  Øinene  og  saa,    naar  Du  endeligt  overgiver 

Dig,  drukne  ham  i  alle  din  erotiske  Kunsts  Finesser,  saa 
han  føler  sine  Livsaander  tumle  sig  vildt  og  troer  at  kunne 
vinde  den  tabte  Ungdom  tilbage  i  dine  Arme.  —  Netop 
i  disse  Dage  havde  hun  tænkt  paa,  om  Tiden  til  denne 
Overgivelse  ikke  var  kommen,  og  da  hun  nu  tillige  kunde 
gjøre  Sophus  en  Tjeneste,  havde  hun  skrevet  i  Brevet,  at 
hun  ønskede  et  Laan  paa  1000  Kr.  til  en  Bekjendt,  og 
at  hun  som  Sikkerhed  for  Pengene  tilbod  Greven  sin 
Person. 

•  Næste  Dag  fik  den  unge  Bensen  Belobet  udbetalt, 
og  den  henrykte  Adelsmand  tog  det  dyrebare  Depositum  i 
Besiddelse. 

Sophuss  Glæde  blev  dog  inden  Aften  forvandlet  til 
den  bittreste  Sorg,  idet  han  modtog  følgende  Billet,  der 
var  foranlediget  ved  et  Par  Afskedslinier,  Teisen  havde 
sendt  Therese : 

Jeg  har  hort,  hvorledes  De  har  baaret  Dem  ad 
med  den  Hemmelighed,  De  stjal  fra  mig.  Jeg  har 
kunnet  finde  mig  i,  at  De  er  et  Fæ,  men  jeg  kan 
ikke  tilgive  Dem,  at  De  er  en  Sjofelist.  Hvis  De 
nogensinde  viser  Dem  hos  mig,  bliver  De  kastet  ud 
af  Vinduet. 

T. 


Lidt  ind  i  Januar  Maaned  ramtes  Hugo  ved  sin 
Tantes  pludselige  Død  paa  een  Gang  af  en  Sorg  og  af 
en  Skuffelse.  Han  læste  Meddelelsen  i  Berlingske  Tidende, 
men  modtog  ingen  Underretning  fra  Sahra;  ikke  desto 
mindre  var  han  enig  med  Anna  om,  at  han  burde  møde 
ved   Begravelsen,    og  ved   hans  Afreise  sagde  hun  til  ham: 

Hugo  Stelling.  IC) 


290 

«Den  stakkels  Pige,  der  nu  staaer  ganske  ene  Verden! 
Siig  til  hende,  hvis  det  kommer  paa  Tale,  at  jeg  ikke 
nærer  en  eneste  uvenlig  eller  ukjærlig  Følelse  imod  hende 
i  mit  Hjerte,-  fordi  hun  dengang  lod  sig  rive  4ien  af  sin 
Vrede,  og  at  det  gjør  mig  bitterlig  ondt,  at  jeg  kun  kunde 
naae  min  Livslykke  ved,  mod  min  Villie,  at  tilføie  hende 
et  Saar,    der  var  dybere  end   det,    hun    tilføiede  mig.»    — 

Hugo  "fandt  Næsborg  fuld  af  tilrejsende  Gjæster,  der 
vilde  overvære  Bisættelsen  den  næste  Dag,  og  Aftenen 
gled  sagte  og  lvdløs  i  stille  Samtaler  mellem  de  Fremmede. 
Sahra,  klædt  i  dyb  Sorg,  var  ved  hans  Indtrædelse  kommen 
ham  imøde  med  udrakt  Haand,  og  de  hilste  tilsyneladende 
venligt  paa  hinanden,  medens  Sindsbevægelsen  ved  atter 
at  mødes  drev   Rødmen   op   i   deres   Kinder. 

Executor  testamenti,  der  ogsaa  var  tilstede  i  Skik- 
kelse af  en  majestætisk,  men  bedrovet  Høiesteretsadvokat, 
kom  hen  og  sagde  til  Hugo,  der  stod  og  bladede  i  en 
Bog:  . 

«Jeg  hører  af  Frøken  Anker,  at  den  saligt  Henso- 
vede havde  paatænkt  at  indsætte  Dem,  Hr.  Stelling,  til 
Legatar  i  sit  Testamente.  Hvis  det  har  nogen  Betydning 
for  Dem  i  pekuniair  Henseende,  gjør  det  mig  ondt  at 
maatte  meddele  Dem,  at  Bestemmelser  i  denne  Retning 
ikke  ere  trufne  i  det  nævnte  Dokument,  ja,  at  jeg  end 
ikke  har  havt  Anelse  om,  at  hendes  Naade  havde  Hen- 
sigter i  saa  henseende,  da  det  jo  ellers  ved  et  Besøg 
her  paa  Næsborg  havde  været  mig  en  let  Sag  at  for- 
anledige dette   Forhold   ændret. » 

Medens  Advokaten  med  halvt  tillukkede  Øine  stod 
og  nød  Eftersmagen  af  denne  saa  vel  turnerede  Sætning, 
følte  Hugo  ligesom  et  lille  Stik  i  sit  Hjerte.  Enhver 
selvisk  Tanke,  og  mest  naar  den  angik  Penge,  burde  holdes 
borte  ved  denne  Leilighed,  hvor  han  skulde  følge  sin 
gamle,  trofaste  Veninde  til  det  sidste  Hvilested  —  men 
han  havde  altid  taget  Udsigten  til  denne  Arv  med  i  sin  Be- 
regning, naar  han  tænkte  paa  den  Fremtid,  han  vilde  be- 
rede sin  Familie  -  -  naa,  maaske  var  det  ogsaa  det  Bedste 
ganske    at    begynde    paa    bar    Grund   —   ialtfald    vilde    han 


291 

prøve  paa  at  tro  det.  —  Da  han  løftede  Øinene,  saae  han 
Sahra  staa  i  en  Samtale  lidt  derfra  med  sit  Blik  hvilende 
forskende  paa  ham ;  han  besluttede  at  søge  en  Forsoning 
med  hende,  thi  det  var  hans  Natur  ganske  imod  at  vide, 
at   Nogen  var  ham  fjendtlig  stemt. 

Da  derfor  Selskabet  trak  sig  tilbage  til  Soveværel- 
serne, holdt  han  hende  tilbage,  og  hun  tog  Plads.  Han 
fortalte,  hvor  næsten  haabløst  det  havde  været  for  ham 
at  finde  sig  en  Stilling  og  om  sit  Held  ved  at  modtage 
Tilbud  om  en  saadan  fra  Grosserer  Dahl;  for  at  fjerne 
hendes  Vrede,  vilde  han  vise  hende,  hvor  ganske  umulig 
han  vilde  have  været  som  Ægtemand  for  hende,  idet  hans 
Forestillinger  om  Lykke  laa  saa  uendeligt  langt  fra  hendes, 
men  uden  at  han  vidste  det,  blev  hans  Tale  en  begeistret 
Lovprisning  af  hans  Hustru  og  hans  Hjem,  han  beskrev 
sit  lyse  Haab  om  at  blive  Fader  og  nævnte  alle  de  Frem- 
tidsplaner, der  gjærede  i  ham.  Medens  han  gav  sine 
Tanker  og  sin  Tunge  frit  Løb,  sad  hun  uden  at  mæle  et 
Ord,  men  han  saae  ikke,  at  hendes  Fingre  borede  sig  ind 
i  Lænestolens  Fløil,  at  hendes  Fødder  bevægede  sig,  som 
om  hun  traadte  noget  istykker,  og  at  hendes  Ansigt  var 
mørkt  som  Vinternatten  udenfor.  —  Da  han  endelig  stand- 
sede sin  Tales  Strøm,    rakte  han  Haanden  frem  og  sagde  : 

« Skulle  vi  atter  være  Venner,   Sahra? 

«Nei,»  svarede  hun,  idet  hun  lagde  Armene  overkors, 
«jeg  eier  intet  Venskab  til  Dig  —  men,»  tilføiede  hun  og 
reiste  sig,  «skulde  Du  komme  til  at  trænge  til  Hjælp, 
Pengehjælp  mener  jeg,  saa  henvend  Dig  til  mig  om  den. 
Jeg  tager  Ophold  i  Kjøbenhavn  om  en  Ugestid.» 

Hun  sagde  disse  Ord  i  en  saa  saarende,  haanlig  Tone, 
at  Hugo  tænkte  ved  sig  selv :  Sidst  af  Alle  vilde  jeg 
komme  til   Dig,  Sahra! 


Anna  havde  engang  i  en  Samtale  sagt  til  Hugo,  at 
det  var  gaaet  ham  med  hans  religieuse  Liv,  som  det  af 
og  til  var   gaaet    med  Telegraphkabelet   mellem   Europa  og 

.9* 


292 

Amerika  —  det  var  bristet  paa  et  eller  andet  ubekjendt 
Sted,  og  Forbindelsen  ophævet;  men  medens  man  her, 
fra  begge  Sider  med  Energi  drog  ud  paa  Havet  for  at 
finde  Brudstetlet  og  foretage  en  Sammenkobling,  saa  at 
Landene  atter  kom  i  Rapport  til  hinanden,  saa  havde  han 
i  sit'  Forhold  til  Gud  opgivet  det  Hele,  uden  i  sin  Mod- 
løshed at  gjøre  noget  Forsøg  paa  at  udbedre  Skaden,  og 
det  uagtet  hele  hans  aandelige  Velfærd  i  al  Evighed  af- 
hang af,  at  Bruddet  blev  helet. 

«Du  siger  fra  begge  Sider,  Anna,»  havde  han  svaret, 
«men  det  er  netop  det,    jeg    ikke    har   mærket   noget  til. 

«Vær  vis  paa,  at  din  Fader,  som  er  i  Himlen,  er 
gaaet  mere  end  Halvveien,  det  er  kun  Dig,  som  modvillig 
og  hovmodig  holder   Dig  tilbage. » 

—  Han  var  i  Tankerne  ofte  vendt  tilbage  til  disse 
Annas  Udtalelser,  der  jo  egentlig  ganske  faldt  sammen  med, 
hvad  han  havde  hørt  af  Pastor  Daae  i  Sommer,  men  han 
forstod  ikke,  anede  ikke,  hvorledes  han  skulde  gribe  den 
Ting  an,  og  det  uagtet  han  netop  i  denne  Tid  uafbrudt 
syslede  med  «det  store  Spørgsmaal».  Forestillingen  om, 
at  han  skulde  være  Fader,  havde  nemlig  paa  een  Gang 
aabnet  hans  Øine  for  den  uhyre  Vanskelighed,  der  vilde 
opstaa,  naar  hans  lille  Dreng  -  for  det  blev  vel  en 
Dreng,  vilde  han  haabe,  eller  maaske  —  o  Himmel  —  en 
sød,  lille  Pige  —  havde  der  været  flere  Kjøn  end  de  to, 
vilde  han  have  gjættet  paa  dem  med  lige  forventningsfuld 
Henrykkelse  -  -  naar  hans  Barn  begyndte  at  erkjende  og 
saae,  at  Moderen  gik  i  een  Retning,  Faderen  i  en  anden. 
Det  stod  klart  for  ham,  at  dets  aandelige  Udvikling  skulde 
lægges  i  Annas  Haand,  hans  egen  Erindrings  bedste  Skat 
var  hans  varme  Barnetro,  og  han  havde  nu  saavist  Intet 
at  lære  det  af  Værdi  med  Hensyn  til  den  dybere  Op- 
fattelse af  Livet  —  men  naar  Barnet  voxede  til  og  be- 
gyndte at  tænke  og  spørge  —  naar  han  ved  dets  Kon- 
firmation efter  sin  Overbevisning  ikke  kunde  gaa  med  til 
Herrens  Bord  og  skulde  forklare  —  ak,  her  var  Problemer, 
som  voldte  ham   mange  bekymrede  Timer.    —    Imidlertid: 

Hugo    Stelling    skulde    lære,    at    gjennem    voldsomme 


295 

indre  Rystelser,  gjennem  Sindsbevægelser,  saa  store  og 
mægtige,  at  de  formaa  at  knuse  den  haarde  Skorpe,  som 
den  jordiske  Vandring  har  dannet  over  Følelsesverdenen, 
saaat  det,  der  ligger  gjemt  i  Sjælens  dybeste  Dybder,  kan 
stige  frem  og  faae  Liv  -  -  at  ad  denne  Vei  evner  Men- 
neskeaanden  atter  at  finde  Touget,   som  brast.   —    — 

En  Aften,  da  Hugo  ved  Sextiden  kom  ned  fra  sit 
Kontor,  stod  Alfred  Thomsen  og  ventede  paa  ham  i 
Porten. 

« Undskyld,  at  jeg  søger  Dem  her,»  sagde  han,  men 
jeg  vilde  bede  Dem  om  en  Tjeneste  —  maa  jeg  være  lidt 
sammen  med  Dem,  blot  lidt  ? » 

«Gaa    med    hjem    og    spis    til    Middag,    kjære    Ven! 
svarede   Hugo. 

« Spise  til  Middag?  —  Nei,  jeg  ilar  andre  Ting  for, 
ganske  andre  Ting.» 

Der  var  noget  saa  aandsfraværende  i  den  Maade,  han 
talte  paa,  han  var  saa  underlig  i  hele  sin  Færd,  at  Hugo 
uvilkaarligt  fik  den  Tanke,  at  han  var  beruset.  Han  er- 
klærede sig  imidlertid  beredt  til  at  følge  ham,  og  de  gik 
ned  ad  Gaden,  idet  Thomsen  tog  hans  Arm  og  trykkede 
den  saa  fast,  at  det  næsten  gjorde  ondt.  Det  var  en  mørk 
Aften  med  tæt  Snefald. 

«De  ryster  jo  af  Kulde, »  sagde  Hugo,  «gaa  dog  med 
hjem  til  vor  varme   Dagligstue,   Thomsen. 

«Inat,»  hviskede  den  Anden,  som  om  han  ikke  havde 
hørt,  at  der  var  talt  til  ham,  <inat  kunde  jeg  ikke  sove 
—  jeg  gik  ud  og  flakkede  omkring  i  Gaderne.  Jeg  kom 
til  at  se  op  paa  den  stjernebesaaede  Himmel  og  blev 
greben  af  Uendelighedssvimlen  —  saa  havde  jeg  en  Vision : 
jeg  syntes,  jeg  saae  Gud  træde  frem  paa  Altanen  til  sin 
Borg,  der  ligger  paa  den  anden  Side  af  den  Grændse, 
hvortil  min  Tanke  kan  naae  —  en  gammel,  klog  Mand 
med  et  stort,  hvidt  Skjæg,  som  eftertænksom  kastede  sit 
Blik  ud  igjennem  Universet.  Pludseligt  opklaredes  hans 
alvorlige  Ansigt  af  et  godmodigt  Smil :  Midt  imellem  de 
mægtige  Kloder  var  hans  Øie  faldet  paa  det  Atom,  vi 
kalde  Jorden,   og  her  atter  paa  en  lille  By  i  et  lille  Land, 


294 

hvor  der  paa  Gaden  stod  en  lille  Mand  og  benægtede  hans 
Tilværelse,  raabende  paa  Menneskeaandens  evige  Verdens- 
kald   —    var  det  ikke  en   løierlig  Vision: 

Hugo,  der  folte  Uhygge  ved  det  sært  Dæaaoniske  i 
sin   Ledsagers   Stemme  og  Væsen,   svarede: 

«Jo,  det  var  det,   men   — » 

«Troer  De,  han  er  god  —  hans  Smil  var  mildt, 
siger  jeg  Dem  —  troer  De  —  aa,  svar  mig  —  jeg  beder 
Dem?»  x 

«Kjære,  kjære  Ven,  De  er  syg,»  sagde  Hugo,  der 
begyndte  at  frygte  for  den  Andens  Forstand,  gaa  med 
hjem,  som  jeg  siger,  min  Hustrus  Selskab  vil  berolige 
Dem.>; 

Deres  Hustru  —  Anna  Stelling  —  hende  har  jeg 
skrevet  mange  Digte  til  i  den  sidste  Tid  —  og  brændt 
dem  igjen  —  nei,  hende  vil  jeg  ikke  se  iaften  —  Deres 
Hjem  og  Deres  Hustru  er  en  Logn,  en  Historie  om  Lykke, 
som  er  greben    ud    af  Luften    og  vil    forsvinde  som   Dunst 

—  men  Historien  er  godt  funden  paa,  og  Heltinden  i  den 
er  det  Yndigste,  jeg  har  kjendt  af  Kvinder  —  hils  hende 
fra  mig. » 

Men  Menneske  dog,  hvad  har  De  for?«  spurgte 
Hugo,  greben  af  en  skrækkelig  Anelse,   og  standsede. 

Hvad  jeg  har  for:  svarede  Thomsen  og  stirrede 
ham  ind  i  Øinene,  jeg  har  ikke  det  Mindste  for,  Intet- 
somhelst,   det  er  jo   netop  det  Mærkelige  ved   det.» 

Hugo  blev  opfvldt  af  Gru  ved  det  Blik,  der  havde 
modt  hans,  og,  idet  de  gik  videre,  trykkede  han  den 
Andens  Arm  tættere  til   sig,   som   for  at  holde  ham  fast. 

<Se  alle  disse  oplvste  Vinduer, »  sagde  Thomsen  lidt 
efter  pegende,  rundt  omkring  fra  Kjælder  til  Kvist  i 
disse  Huse;  hvormange  af  dem  er  der,  bag  hvilke  Sorg 
eller  Fortvivlelse  ikke  paa  en  eller  anden  Maade  har  sat 
sig  som  Gjæst  ved  Dagligstuebordet  —  og  se  saa  Sneen, 
der  falder,  Fnug  paa  Fnug,  kold  og  ren,  og  lægger  en 
kjærlig  Kaabe  over  Jorden,  af  hvis  Smuds  den  endnu  er 
uberørt   —    «Gute   Run'    gute   Ruh\    thu'    die    Augen    zu 

—  aa  sove,   sove   —   min   sidste  Nat  var  frvgteli 


295 

saa  jammerfuld  angst  for  at  blive  vanvittig  —  men  tilgiv 
mig,  jeg  gaaer  her  og  snakker  -  husker  De  Afguds- 
billedet af  Moloch,  i  hvis  glødende  Metalarme  de  lagde 
Menneskeofferet,  medens  Menigheden  ved  at  larme  sogte 
at  overdøve  dets  Skrig  -  der  lyder  ogsaa  Skrig  inde  i 
mig  --   derfor  snakker  jeg  -      —  aa,    Stelling,  Steiling! » 

Han  havde  revet  ham  med  sig  ind  i  en  Port  og, 
greben  af  en  voldsom  Hulken,  lænede  han  sit  Hoved  mod 
Hugos  Skulder. 

«Kjære,  kjære  Thomsen, »  sagde  denne  og  tog  ham 
ind  til  sig,  som  en  Moder  gjør  det  ved  sit  Barn.  Han 
var  opfyldt  af  den  dvbeste,  inderligste  Medlidenhed,  men 
vidste  Intet  at  sige  —  han  kjendte  Stemningen  saa  godt, 
saa  godt  fra  sin  egen  Fortvivlelsesperiode :  enhver  Yttring 
om  at  fatte  Mod,  haabe,  begvnde  forfra,  forekom  ham 
ligesom  at  vanhellige  denne  skjæbnesvangre,  tragiske  Stund. 

—  De  begyndte  atter  at  gaa  og  havde  snart  naaet  Norre- 
Boulevard,  mellem  hvis  unge  Træer  de  langsomt  vandrede 
afsted;  kun  faa  Fodgjængere  skimtedes  gjennem  Sneen, 
der  faldt  tæt  og  ensformigt. 

Pludseligt  standsede  Thomsen  og  pegede  op  paa  en 
første  Sal,  fra  hvis  talrige  Vinduer  et  stærkt  Lys  straalede 
ud  i   Mørket. 

«Dér    boer    den    Camilla,     jeg    talte    til    Dem     om, 
hviskede    han.      «Hun    har    Middagsselskab    nu,    jeg    skulde 
have  været    med  —   hun    smiler,    hun    leer,    og   jeg    staaer 
hér!» 

<Hvad  er  der  da  skeet  mellem   Dem   og  hende  ?» 

<Hun  har  jaget  mig  bort  som  en  Hund  igaar  —  det 
er  der  skeet   —   og  godt  er  det   —    nu   er  det  Hele  forbi. 

—  Der  var  En,  som  fyldte  hendes  Hjerte,  saa  der  ikke 
var  en  Bloddraabe  tilbage  til  nogen  Anden  —  jeg  veed 
ikke,   hvem  han   er   —   jeg  har  speidet  og  sporet  forgjæves 

—  men  jeg  hader  ham  —  og  jeg  tog  ham  med  i  Døden, 
det  sværger  jeg,  hvis  jeg  kjendte  hans  Navn.  Han  stod 
og  stirrede  med  vidtaabne  Øine  op  mod  Huset,  som  om 
hans    Blik    gjennemtrængte    Muren,     medens    han    fortsatte 


296 

med  sagte  Stemme,  som  i  Dromme:  «De  skulde  kjende 
hende  -  -  hendes  Skjonhed  kalder  paa  Ens  Sandser,  saaat 
de  aldrig  mere  kunne  faae  Ro  —  aldrig;  hendes  slanke, 
hvide  Arme  friste  til  Favntag,  hendes  runde  Bftrm  byder 
sig  til  Hvile  for  det  trætte  Hoved;  fra  hendes  Øine  faldt 
hede,  Længsler  som  smeltet  Blv  i  mit  Hjertesaar,  og 
Læberne  talte  om  Kjærligheds  Sødme,  saa  jeg  skjælvede  i 
Yaande  —  thi  Ordene  gjaldt  ikke  mig!  —  Husker  De,  at 
jeg  forste  Gang,  vi  modtes,  talte  om  Madonna  —  hun 
blev  min  Madonna,  som  jeg  tilbad  i  brændende  Begjær. 
Jeg  har  tigget  hende  paa  mine  Knæ  med  Angst  i  min 
Sjæl,  og  hun  har  klappet  mit  Hoved  og  sagt:  « Stakkels 
Lille  —  saaledes  har  jeg  ogsaa  ligget  —  det  smerter,  ikke 
sandt? »  —  Naar  jeg  i  vild  Lidenskab  tilhviskede  hende 
de  Ord,  som  Elskovskval  lægge  paa  Tungen,  sad  hun  med 
lukkede  Øine  og  et  Smil  paa  Læberne,  medens  Blodet 
steg  op  i  hendes  Kinder;  jeg  vidste  det  —  hun  sagde 
mig  det  tidt  nok  selv  —  det  var  ikke  mig,  som  var  i 
hendes  Tanker,  hun  dromte  om  hin  Anden  —  og  dog 
blev  jeg  ved  og  ved  -  saa  igaar  kunde  jeg  ikke  styre 
mig  længere,  Hungeren  efter  Kjærtegn  greb  mig  med 
uimodstaaelig  Magt  —  jeg  vilde  tiltvinge  mig  et  Kys  — 
og  hun  jog  mig  bort  og  sagde,  jeg  var  gal,  og  det  er  jeg 
ogsaa  eller  vilde  blive  det,   hvis  ikke  — 

Her  standsede  han  pludseligt.  Hugo  havde  i  stærk 
Sindsbevægelse  hort  hans  Tale  -  -  en  eneste  Gang  lokket 
bort  fra  Pligtens  Vei  og  Nemesis,  den  frygtelige,  stod  for 
ham!  Det  var  jo  ham,  som  mod  sin  Villie  havde  tilføiet 
den  Ulykkelige  dér  alle  disse  Smerter  —  og  den  stakkels 
Camilla!  Med  Anger  tænkte  han  paa,  hvor  ganske  den 
Lidenskab,  han  havde  vakt  hos  hende,  havde  bemægtiget 
sig  hele  hendes  Væsen  —  men  her  var  ingen  Tid  til 
Tanker,  med  Heftighed  greb  han  Thomsen,  der  ligesom 
var  falden  sammen  efter  det  voldsomme  Udbrud,  i  begge 
Skuldre   og  sagde: 

« Pønser   De  paa  at  tage   Livet  af  Dem: 
Den  Anden    begyndte    at   gaa    uden    at    svare.      Hugo 
fulgte  ham,    idet    han  tog  ham   fast  under  Armen;    medens 


297 

Thomsen  skildrede  sin  Elskov  til  Camilla,  saa  ganske  uden 
Haab,  havde  der  været  noget  spændt  og  vildt  i  hans  Miner, 
nu  gruede  Hugo  ved  at  iagttage  det  overnaturligt  forpinte, 
næsten  gjenfærdsagtige  Udtryk  i  hans  Ansigt,  som  han 
svagt  skimtede  i  Lygternes  usikkre  Skjær.  Han  ledte 
efter  Ord,  men  kunde,  ligesom  for,  ingen  finde;  endelig 
sagde  han : 

«Jeg  forlader  Dem  ikke,  før  De  har  opgivet  Deres 
fortvivlede   Beslutning.* 

«Man  kan  forhindre  et  Menneske  i  at  leve,  men  ikke 
i  at  dø,»    svarede  Thomsen   med  en  underlig  sløv  Stemme. 

«Men  hvis  der  nu  var  et  evigt  Liv!»  udbrød  Hugo, 
forfærdet  over  at  være  saa  nær  den  Afgrund,  der  ogsaa 
havde  gabet  ham   imøde  i  hans  første  Ungdom. 

« Troer  De  paa  det?      Svar  mig!» 

Aa,  havde  Anna  nu  været  her!  Hugo  følte  sig 
næsten  syg  i  sin   Hjælpeløshed. 

«Nei,  kjæreste  Thomsen  —  ialtfald  ikke  endnu  — 
men  den  store   Mulighed  er  der  jo   -      jeg  siger:    Hvis! 

«Hvis  -  -  jeg  sagde  Dem  jo,  at  den  gamle  Mand 
smilede  godmodigt  —  jeg  trænger  saa  grændseløst  til  Fred 
fra  en  barmhjertig  Haand  —  min  Straf  har  jeg  udstaaet 
her  paa  Jorden. » 

Imidlertid  havde  de  paa  deres  Gang  naaet  Sølvgade 
og  vare  dreiede  tilvenstre  —  med  et  Ryk  rev  Thomsen 
pludseligt  sin  Arm  ud  af  Hugos,  løb  over  mod  «Østre 
Anlæg»,  og  i  et  Nu  var  han  paa  den  anden  Side  af  den 
lave  Laage.  Hugo,  der  et  Øieblik  stod  som  bedøvet,  saae 
ham  ile  afsted  i  den  tætfaldende  Sne,  som  Lyset  fra  Gas- 
lygten knapt  kunde  trænge  igjennem,  og  hans  Skikkelse 
blive  borte  i  Tykningen  —  saa  styrtede  han  afsted  efter 
ham.  Der  var  mørkt  derinde,  kun  den  dybe  Sne,  han 
vadede  igjennem,  lyste  saameget,  at  han  kunde  undgaa  at 
løbe  mod  Træerne;  angstfuld  kaldende  ilede  han  afsted  paa 
Maa  og  Faa,  Vei  og  Sti  vare  ikke  til  at  skjelne,  saa  han 
snublede  og  faldt  over  de  lave  Rækværker  langs  Plainerne 
—  at  han  dog  maatte  finde  ham,  rive  Vaabnet  fra  ham! 
Han    standsede    Gang    efter    Gang    og    lyttede    i    aandeløs 


298 

Spænding,  betagen  af  Rædsel  og  Gru,  han  foldede  uvil- 
kaarligt  sine  Hænder  og  saae  opad,  men  de  store  Snefnug 
faldt  koldt  i  hans  Ansigt,  hans  Skræk  vilde  ikke  forme 
sig  til  Bøn,  og  dog  greb  hans  svimlende  Tanl^  i  dette 
kvalfulde  Øieblik  efter  en  frelsende  Haand,  der  kunde 
standse  det  dybe  Fald  —  han  syntes,  det  var  ham  selv, 
der  var  bleven  borte  i  Mørket  derinde,  det  sorte,  haab- 
lose,  uendelige,  og  medens  han  hændervridende  raabte  og 
raabte,  troede  han  at  høre  sit  eget  Navn  nævne  —  Annas, 
sin  Moders  kaldende  Stemmer  —  ja,  saaledes  maatte  det 
være  at  dø  uden  Tro  —  aa  Himmel,  send  en  Straale  af 
Livshaab  til   den   Ulykkelige! 

Pludseligt  stod  han  stille,  hans  Hjerteslag  standsede, 
og  han  maatte  læne  sig  mod  et  Træ  for  ikke  at  segne 
om  —  han  havde  hørt  et  svagt  Knald  helt  ovre  fra  den 
anden  Side  af  Anlæget.  -  Han  fandt  en  Udgang,  stand- 
sede en  Politibetjent,  fortalte,  at  der  havde  lydt  et  Skud 
derindefra,  de  fik  fat  paa  en  Lvgte,  og,  sammen  med 
nogle  tilfældige  Tilstedeværende,  gik  de  ind  for  at  søge  i 
den  mørke   Park. 

Det  varede  længe,  inden  de  fandt  ham  —  lænet  op 
til  en  Skrænt  med  en  Bloddraabe  ved  den  ene  Tinding 
og  Revolveren  i  den  fastlukkede  Haand  —  Sneen  havde 
allerede  begyndt  at  iklæde  ham  det  hvide  Ligtøi  og  strøede 
langsomt  sine  Isblomster  over  hans  Legeme.  Med  rystende 
Hænder  knappede  Hugo  hans  Toi  op  —  det  urolige,  liden- 
skabelige Hjerte  slog  ikke  mere;  han  trykkede  de  store 
Øine  til,  der  endnu  i  Lygtens  Skjær  svntes  at  stirre  vildt 
paa  ham,  og  fra  hans  egne  faldt  tunge  Taarer  paa  den 
Døde. 

«Kjender  De  ham?»   spurgte   Politibetjenten. 

«Ja.» 

« Sikken  en   Idé,   hva',   at  gaa  hen   og  skyde  sig!» 

Paa  Hospitalet  erklærede  Lægen,  at  Døden  var  ind- 
traadt  øieblikkeligt. 

Saa  ilede   Hugo  hjemad.    — 

Aandeløs    traadte    han    ind    til   Anna,    der    med   lykke- 


299 

lige  Øine  sad  og  syede  paa  et  Klædningsstykke  til  en  vis, 
lille   Person.      Hun   reiste  sig  hurtigt,   idet  hun   udbrod: 

«Hvor  bliver  Du  dog  af,  og  hvad  er  der  hændet 
—    Du  er  ganske  bleg   —  min   Elskede,  er   Du  syg?» 

Paa  hele  Veien  hjem  havde  det  Ord  *Hvis  — »  staaet 
med  Ildskrift  foran  ham,  og  han  havde  kun  været  opfyldt 
af  een  Tanke:  at  den  Ulykkelige  ikke  maatte  overskride 
den  mørke  Tærskel  mellem  Livet  og  Døden  uden  at  være 
ledsaget  af  en  Bøn.  Det  var  en  ganske  umiddelbar  Fore- 
stilling, der  havde  bemægtiget  sig  Hugo,  enhver  Retlexion 
var  borte  fra  ham  —  tilsidst  havde  han  næsten  løbet  for 
at  naae  ud  til  sin  Hustru,  med  saa  stor  Rædsel  fornam 
han  den  Ensomhed,  hvori  den  Bortgangnes  Sjæl  nu  var 
stedt.   -  -    Han  greb  hendes   Haand   og  sagde: 

«Aa,  det  er  forfærdeligt  —  forfærdeligt  —  Anna, 
Du  maa  bede  for  ham  —  jeg  kunde  ikke,  skjøndt  jeg  saa 
gjerne  havde  villet  —  Alfred  Thomsen  er  død,  han  har 
skudt  sig  i   denne  Aften. » 

Hun  greb  sig  til  Hjertet  og  stod  lyttende,  som  om 
hun  ikke  vilde  tro  sine  egne  Øren: 

« Thomsen  død  —  skudt  sig  —  han,  der  endnu  for 
et  Par  Aftener  siden  sad  dér  i  Stolen,  saa  ung  og  saa  rig 
paa  alle  Aandens  Gaver  —   det  er  umuligt.* 

For  ikke  at  bevæge  hende  for  stærkt,  indskrænkede 
Hugo  sig  til  at  fortælle,  at  han  havde  indhentet  den  sorge- 
lige Vished  paa  Hospitalet. 

«Aar  havde  jeg  dog  været  ved  hans  Side  og  kunnet 
standse  hans  Haand,  ^>  udbrød  hun  i  heftig  Graad,  talt 
til  hans  stakkels,  forvildede  Tanker  -  o  Gud  i  Himlen, 
hans  Sjæl  er  nu  dér,  hvor  alle  menneskelige  Tvivl  ophore, 
og  hvor  vi  skulle  dømmes  efter  vore  Gjerninger  hernede 
-  den  Ulykkelige  —  ja,  jeg  vil  bede  for  ham  —  og  for 
Dig,  Hugo,  som  ikke  formaaede  det,  at  Du  dog  maa 
lære  det.>! 

Hun  sank  ned  paa  sine  Knæ,  og,  med  de  foldede 
Hænder  løftede,  strømmede  der  fra  hendes  varme,  kjærlige 
Hjerte  en  Bøn,  saa  ydmyg  og  saa  indtrængende,  som  men- 
neskelige   Læber    evne    at    skabe    den.      Det   var  Ord    om 


3oo 

Naade  og  Tilgivelse  til  denne  Synder,  som  var  falden  for 
sin  egen  Haand  midt  i  sin  Vantro,  men  efterhaanden  som 
hun  reves  hen  i  sin  brændende  Andagt,  formede  Bønnen 
sig  til  et  Forsvar  for  den  Afdode,  og  alle  dem,j#som  nages 
af  Tvivlens  Orm ;  med  glødende  Kinder  ligesom  løftedes 
hun  i  sin  nidkjære  Iver  og  lignede  en  Engel,  der  for  Guds 
Aasvn,  knælende  ved  hans  Domstol,  med  alle  de  Argu- 
menter, hendes  medlidende  Sjæl  og  kvindelige  Skarpsindighed 
kunde  finde,  søgte  at  treise  ham  og  alle  Vantro  fra  den 
truende  Straf.  — •  <0  Gud,  sluttede  hun,  «vær  ham  og 
os  Alle  en  naadig  Dommer.  Gjerne  vil  jeg  bære  Byrder 
her  i  Livet,  tunge,  hvis  det  er  nødvendigt,  for  at  sone 
hans  Brøde,  der  nu  ligger  død,  han,  der  var  saa  klog  paa 
mange  Ting,  men  aldrig  forstod,  at  kun  Et  er  fornødent. 
O,  vis  Barmhjertighed  mod  ham,  der  nu  staaer  angrende 
og  venter  sin  Dom  og  mod  ham  her  ved  min  Side,  at 
han  seer  Lyset  og  vender  Mørket  Ryggen,  og  mod  os 
Alle.      Amen   i  Jesu  Navn! 

Hugo,  hvis  Sjæl  var  syg  af  alle  de  Kvaler,  han  havde 
lidt  denne  Aften,  blev  ganske  reven  med  af  den  inderlige 
Fordybelse  i  hendes  Ord  og  hendes  Stemme;  uvilkaarligt 
havde  han  reist  sig  og  var  traadt  hen  til  hende,  hvilende 
sin  Haand  paa  hendes  Skulder,  for  ligesom  at  blive  del- 
agtiggjort i  dette  det  største  af  Naademidlerne :  Bønnen; 
hun  var  saa  sikker  og  tilforladelig  i  sin  Tale  til  Gud, 
som  om  hun  med  sine  Øine,  der  straalede  i  begeistret 
Haab,  saae  den  Throne,  hendes  Ord  vare  rettede  imod, 
som  om  Himmelstigen,  der  havde  vist  sig  for  Jacob  i 
hans   Drøm,   med   Et  blev  synlig.    — 

Alfred  Thomsens  lille  Gravsted  fik  en  trofast  Veninde 
i  Anna,  der  plyndrede  Vinterfloret  i  sin  Dagligstue,  for  at 
der  altid  kunde  ligge  friske  Blomster  paa  den  Plet  Jord, 
som  dækkede  hans  Kiste.    — 

Det  første,  stærke  Indtryk  af  denne  Begivenhed  for- 
tog sig  naturligvis  inden  ret  længe  hos  Hugo,  men  med 
Passiviteten  i  hans  religieuse  Opfattelse  var  det  forbi  for 
stedse,  han  arbeidede  og  tumlede  med  Følelser  og  Re- 
tlexioner,    op  og  ned,    frem  og  tilbage,    han    syntes    ingen 


501 

Veie  han  kom,  men  han  blev  ikke  træt  og  tog  fat  igjen. 
En  Dag  havde  han  modt  Pastor  Daae  paa  Gaden  og 
bad  ham  hjem  til  om  Aftenen.  Den  lille  Præst,  der  var 
lige  fattig  klædt,  lige  ivrig  og  med  samme  fanatiske  Ild  i 
Øinene  som  dengang,  kom  strax  ind  i  en  religieus  Debat 
med  Anna,  der  ganske  optog  dem  Begge,  og  Hugo  fik  her 
for  første  Gang  et  samlet  Billede  af  hendes  Anskuelser; 
hun  sad  med  Testamentet  i  Haanden  -  -  Præsten  kunde 
det  udenad  -  -  og  de  disputerede  sig  varme,  ja  næsten 
hidsige,  jo  dybere  Uenigheden  blev  —  Modsætningen  mel- 
lem deres  Opfattelse  syntes  Hugo  saa  stor  som  mellem  en 
Bartholomæusnat  og  en  Kirkehymne  Paaskemorgen.  Med 
forbausende  Skarpsindighed  vidste  Præsten  at  fremføre  Be- 
viser for  den  evige  Fordømmelse  i  Pine,  for  Satans  ende- 
løse Magt  her  paa  Jorden,  han,  som  følger  os  hvert  Skridt, 
vi  gaa,  og  er  i  Alt,  hvad  vi  se  og  røre  ved,  og  for  For- 
sagelsen fra  alle  jordiske  Glæder  som  det  eneste  Middel 
til  at  opnaa  Saligheden,  men  ufortrødent  rykkede  Anna 
frem  med  Skriftsteder  og  Argumentationer,  ligefra  det 
gamle  Testamentes  Begvndelse,  hvor  Herren,  da  han  gaaer 
hen  for  at  ødelægge  Sodoma,  lover  Abraham  at  skaane 
hele  Staden,  om  der  endog  blot  findes  ti  Retfærdige,  og 
til  det  ny,  hvor  Jesus  siger  til  Røveren  paa  Korset:  Idag 
skal  Du  være  med  mig  i  Paradis,  til  Pharisæerne:  Hvo 
af  Eder  kaster  den  første  Sten,  og  til  den  brødefulde 
Kvinde:  Jeg  fordømmer  Dig  eiheller  —  Jesus,  som  sagde 
om  sig  selv:  Jeg  er  den  gode  Hyrde,  den  gode  Hyrde 
sætter  sit  Liv  til  for  Faarene.  Hun  blev  næsten  vred  over 
Præstens  mørke   Livssyn  og  udbrød  med   kvindelig  Iver: 

Hvor  kan  De  dog  nænne  at  sværte  den  herlige 
Jord  sort  og  fylde  den  med  Satan  og  hans  Gjerninger, 
hvor  skulde  Skjønheden,  som  behersker  Alt  her  i  Verden, 
komme  fra,  hvis  han  havde  Magten:  se  Azaleaen  dér  paa 
Bordet,  naar  jeg  kommer  herind  om  Morgenen,  modtager 
dens  Blomsterkrone  mig  som  en  Jubel,  og  Zwiblen  her,  er 
dens  Duft  ikke  den  yndigste  Fortælling  om  Guds  uende- 
lige Godhed,  tænk  paa  Skoven  og  Søen,  paa  de  smaa 
Fugle,    der   modtage    den    opstaaende  Sol    med  deres  glade 


$02 

Sang,  paa  Kunsten,  Musiken,  Poesien,  som  fylde  vort 
Hjerte  med  Deilighed,  gaa  hen   og  se  op  paa  Stjernehimlen 

—  hvem  veed,  om  ikke  vore  Sjæle  skulle  vandre  fra 
Klode   til    Klode    forat    luttres    til    Optagelsen    i«  Paradiset 

—  nei,  De  har  læst  Deres  Bibel  galt.  —  Ogsaa  i  Men- 
nesket er  det  Gode  overalt  tilstede,  naar  da  ikke  sjælelig 
Sygdom  bevirker  det  Modsatte;  selv  om  De  vil  gaa  ind  i 
Tugthuse  eller  Utugtshuse,  vil  De  hos  enhver  af  Be- 
boerne kunne  finde  noget  godt;  man  siger  om  Djævlen, 
at  rækker  man  ham  den  lille  Finger,  tager  han  hele  Per- 
sonen,  men,   mærk  Dem  det,   Gud   nøies  med  meeet  Mindre 

7  7  7  O 

for  at  tage  os  til  sig.  —  Det  er  Jer  Theologer,  som  har 
skabt  denne  ulyksalige  Forestilling  om  den  evige  Fordøm- 
melse; saameget  Kirkehistorie  har  jeg  læst,  at  jeg  veed, 
at  en  af  de  første  Kirkefædre,  Origenes,  lærte,  at  tilsidst 
ville  alle  Onde  blive  frelste,  endog  Satan  selv,  men  den 
Tanke  var  altfor  lys  og  skjøn,  altfor  ophøiet  for  Eders 
sorte  Kutter,  og  derfor  blev  hans  Fortolkning  forkastet  af 
Eder.» 

Den  lille  Præst  forlod  Stellings  med  den  Overbevis- 
ning, at  det  at  disputere  med  Damer  er  en  af  de  vanske- 
ligste Opgaver  paa  Jorden,  og  da  han  var  gaaet,  sagde 
Anna  til  Hugo,  idet  hun  harmivrig  smækkede  Vinduerne 
op  for  at  lukke  den  friske   Luft  ind : 

<Ham  maa  Du  ikke  mere  bede  herud.  Man  skulde 
tro,  at  han  var  engageret  som  Advokat  af  sin  Satan,  for 
ved  sine  Spidsfindigheder  at  skaffe  ham  saa  meget  Bytte 
som   muligt. »    — 


En  Morgen,  da  Hugo  mødte  oaa  Kontoret,  blev  han 
anmodet  om  at  komme  ind  til  Chefen.  Ved  hans  Ind- 
trædelse reiste  Hr.  Dahl  sig  i  en  ophøiet  Tilstand  af 
krænket  Værdighed,  der  ganske  forbausede  Hugo,  og,  lænet 
til  sit  Skrivebord  i  en  udsøgt  parlamentarisk  Stilling,  holdt 
han  følgende  korte,   men   indholdsrige  Tale: 

'<Hr.  Stelling!  Der  er  kommen  et  Faktum  til  min 
Kundskab,    et    Faktum,    som    umuliggjør    Deres    fremtidige 


Virksomhed  paa  dette  Kontor.  Jeg  antager  ikke,  at  De 
ønsker  nogen  nærmere  Forklaring,  ja,  jeg  forudsætter 
endog,  at  De  er  glad  ved  at  undgaa  en  saadan.  Havde 
den  Optræden  ligeoverfor  mit  Hus  og  mig,  hvortil  jeg 
sigter,  været  af  alvorligere  Art,  skulde  jeg,  tvivl  ikke 
derom,  have  vidst  at  drage  Dem  til  Ansvar,  men  da  dette 
ikke  er  Tilfældet,  og  man  har  bedet  mig  om  at  behandle 
den  hele  Sag  en  bagatelle,  vil  jeg  ogsaa  gjøre  det.  —  Jeg 
anmoder  Dem  derfor  om  strax  at  ordne  og  aflevere  Deres 
Sager  derude,  Kassereren  har  Ordre  til  at  udbetale  Dem 
Deres  Gage   —  og    dermed    ønsker  jeg  Dem   Godmorgen. » 

Hr.  Dahl  slog  her  ud  med  Haanden  paa  den  mest 
chefagtige  Maade,  stolt  over  det  Stykke  Veltalenhed,  han 
havde  præsteret,  og  tilfreds  ved  at  se  sin  Undergivnes  be- 
tuttede Mine.  Hugo  stod  som  himmelfalden,  og  det  varede 
lidt,  inden  han  kunde  følge  Grossererens  letforstaaelige  Vink 
til-  at  forsvinde  —  han  havde  den  samme  ubehagelige  For- 
nemmelse, som  naar  man  i  Mørke  løber  Panden  imod  en 
Dør,  baade  Overraskelsen  og  Smerten.  Hvem  kunde  have 
røbet  Camillas  og  hans  Hemmelighed  for  Dahl?  Og  naar 
det  kom  til  Stykket,  var  det  jo  egentlig  ikke  nogen  ren 
Bagatel,  det  dreiede  sig  om  —  der  var  imidlertid  Intet  at 
gjøre  derved,  og  en  Time  efter  stod  han  paa  Gaden  i  den 
mørke  og  triste  Februardag. 

Til  at  begynde  med  harmonerede  Hugos  Sindsstem- 
ning med  Veiret,  han  var  dvbt  nedslaaet  over  denne 
pludselige  Forandring  i  sine  Vilkaar,  og  paa  Hjemveien 
tænkte  han  med  Bitterhed  paa,  at  Thomsen  havde  havt 
Ret,  da  han  mindede  om,  at  Guderne  ere  misundelige; 
den  Grund,  Anna  og  han  havde  bygget  deres  unge  Lykke 
paa,  var  skyllet  bort  under  deres  Fødder,  men  efterhaanden 
som  han  vandrede  afsted,  følte  han  sin  Modstandskraft 
vaagne,  det  gjaldt  om  ikke  at  tabe  Modet,  at  gaa  paa 
igjen  med  friske  Kræfter  —  han  blev  glad  og  stolt  ved 
at  iagttage,  inden  han  naaede  sin  Dør,  i  hvor  høi  Grad 
hans  Evne  til  at  ville  og  beslutte  var  voxet.  Hans  Hu- 
stru modtog,  som  han  havde  ventet,  den  nedslaaende  Efter- 
retning stærkt  og  roligt;   det  drøieste  for  ham  var,   at  han 


^04 

var  nodt  til  at  opfinde  en  Historie  til  Forklaring  af  Af- 
skedigelsen —  at  lyve  overfor  denne  Kvinde  forekom  ham 
som  en   Helligbrøde   —    o   Nemesis! 

Atter  maatte  han  paa  Farten  efter  en  Beskjæftigelse, 
men  det  gik  ham  som  forrige  Gang:  Alt  besat  og  Masser 
af  Exspektanter  —  og  her  var  ingen  Tid  at  give  bort! 
Ved  Hjælp  af  Bekjendtskab  fik  han  Timer  i  en  Skole,  og, 
gjennem  Avertissementer,  nogle  private  Elever  i  Sprog, 
Alt  til  en  elendig  Betaling,  men  han  reiste  et  lille  Laan 
og  kunde  dog  saaledes  se  den  nærmeste  Fremtid  imøde 
uden  egentlig  Bekvmring.  Sahras  Tilbud  var  et  Øieblik 
faldet  ham  ind,  men  han  afviste  Tanken  om  at  gaa  til 
hende  som  aldeles  umulig. 

Han  kunde  i  denne  Periode  have  Anfald  af  Forsagt- 
hed: Udsigten  til  maaske  hele  sit  Liv  at  skulle  slide  sig 
igjennem  med  et  ensformigt  og  kjedsommeligt  Arbeide 
virkede  da  nedtrykkende  paa  ham,  men  disse  Stemninger 
vare  forbigaaende;  i  det  Hele  følte  han  sig  forunderligt 
glad  og  let  tilmode,  Anna  havde  efter  den  første  Sygelig- 
hed faaet  sine  rode  Kinder  og  sin  muntre  Latter  tilbage, 
det  store  Øieblik,  da  han  skulde  være  Fader,  rykkede  for 
hver  Dag  nærmere,  og,  hvad  der  stærkt  optog  hans  Fritid 
og  hans  Tanker,  sammen  med  Meningsfæller  havde  han 
stiftet  en  Forening,  Samfundsvennen  ,  og  som  den,  der 
havde  været  Sjælen  ved  dens  Dannelse,  var  han  bleven 
valgt  til  dens  Formand.  Dens  foreløbige  Program  var 
endnu  noget  svævende,  men  Begeistringen  hos  Stifterne  i 
Forbindelse  med,  at  en  stor  Del  af  Publikum  forlængst 
var  kjed  af  de  partipolitiske  Klubber  og  deres  evindelige 
Phraser,  bevirkede,  at  Interessen  for  Sagen  og  Medlems- 
antallet  voxede  med   rivende   Fart. 

Hugo  gik  ganske  op  i  sin  Virksomhed  som  Leder  af 
Bevægelsen,  og  Anna  saae  med  Fryd,  at  han  her  havde 
fundet  en  Vei,  hvor  Trangen  hos  ham  til  at  udrette  noget 
Godt  praktisk  kunde  gjøre  sig  gjældende,  hvor  hele  hans 
Energi  blev  tagen  i  Brug,  og  Livslyst  og  Livshaab  gave 
ham   Kræfter. 


3°5 

En  Formiddag  i  Begyndelsen  af  Marts  kom  Hugo 
fra  sin  Skole,  hvor  han  for  en  Sum  af  75  Øre  havde 
bibragt  en  Snes  Drenge  de  første,  triste  Forestillinger  om 
al  den  Uregelmæssighed,  der  jo  desværre  hersker  ikke  alene 
i  Franskmændenes  Liv,  men  ogsaa  i  deres  Verber.  I  de 
sidste  Uger  havde  det  været  en  bidende  Kulde,  og  med 
Hænderne  dybt  begravede  i  Frakkelommerne,  gik  han  nyn- 
nende ned  ad  Gaden,  indaandende  med  Velbehag  den  friske, 
kolde   Luft  ovenpaa  den   lumre   Skolestueatmosphære. 

Det  var  imidlertid  ikke  Alle,  der  i  dette  Øieblik  vare 
lige  saa  tilfredse  som  han  med  disse  tolv  Graders  Kulde. 
Den  prikkede  i  Folks  Næser  med  sine  fine  Isnaale,  saa  de 
bleve  røde  og  svulne,  den  sved  i  Folks  Øine,  saa  Taarerne 
randt  ad  Kinderne  ned  paa  Frakkekraverne,  hvor  de  frøs 
til  smaa,  hvide  Pletter,  den  lavede  Is  af  Aanden  i  Damernes 
Slør  og  Herrernes  Skjæg,  den  fik  Droschekudskene  til  at 
banke  sig  i  Siderne  med  Armene  og  det  gamle  Bybud  paa 
Hjørnet  til  at  trippe,  som  om  han  stod  paa  Gløder,  hvad 
han  var  meget  langt  fra  at  gjøre.  Den  tvang  Folk,  der 
var  tyndt  klædt  paa,  til  at  trække  deres  Smule  Tøi  tæt 
omkring  sig,  morede  sig  med  at  gjøre  dem  forknytte  og 
ulykkelige  og  trængte  ind  gjennem  Laser  og  Huller,  som 
om  disse  af  en  sindrig  Haand  vare  anbragte  til  det  Samme, 
for  at  nappe  og  bide  dem  i  Huden,  saa  Tænderne  klapprede 
i   Munden  paa  dem,   og  de  kunde  have  grædt  af  Smerte. 

«Middagsbladet,  2  Øre,  go'e  Herre, »  sagde  en  Fruen- 
timmerstemme, og  efter  at  have  overveiet,  om  han  kunde 
tillade  sig  denne  Extravagance  i  det  usikkre  Haab  om  en 
af  dette  Organs  sædvanlige  mere  opsigtsvækkende  end  ab- 
solut paalidelige  Nyheder,  trak  han  sin  Portemonnaie  frem, 
hvorefter  en   rystende   Haand  rakte  ham   Avisen. 

« Værsgo',   Hr.   Stelling. » 

Hugo  saae  forbauset  paa  Konen,  som  han  ikke  er- 
indrede at  kjende,  medens  han  sørgeligt  godt  kjendte  Typen: 
tyndt  Sjal,  tyndt  Skjørt,  hullet  Skotøi,  en  gammel  Kyse 
paa  Hovedet  og  et  gult,  forkomment  Ansigt,  som  Kulden 
holdt  saa  skarpt  Øie  med,  at  det  Smil,  hun  forsøgte  at 
sætte  op,  frøs  bort,  inden  det  var  blevet  født. 

Hugo  Stelling.  20 


;o6 

De  husker  mig  nok  ikke  —  Madam  Nielsen  fra 
Landemærket.* 

Herregud,    er    det   Dem?       udbrod   Hugo   deltagende, 
hvordan    er    det    dog    gaaet    til,    at   De    maa   støa  her  og 
sælge  Aviser  ?» 

Hun  gik  ind  i  den  nærmeste  Port  med  ham,  idet 
hun  sagde: 

«Lad  es  staa  her.  Folk  glo  strax,  fordi  en  fin  Herre 
er  saa  skikkelig  at  tale  -jned  en  fattig  Kone.; 

Saa  fortalte  hun,  at  Manden  var  bleven  syg  i  Efter- 
aaret,  -Influensen  havde  grebet  ham  ;  han  var  dog  ved- 
bleven at  arbeide,  men  kunde  ikke  taale  den  stærke  Gjen- 
nemtræk  paa  den  halvfærdige  Bygning,  havde  faaet  Bryst- 
betændelse, og  nu  var  det  saa  daarligt  med  ham,  at  hun 
ikke  troede,  han  gjorde  det  længe.  Imidlertid  var  Alt 
gaaet  i  Lobet  for  dem,  Sønnen  var  han  bleven  Uvenner 
med  og  havde  jaget  bort,  og  Fattigvæsenet  havde  han 
strengt  forbudt  hende  at  henvende  sig  til,  «da  han  saa 
mister  sine  Menneskerettigheder,  siger  han  :  lidt  Under- 
støttelse tik  de  jo,  men  det  forslog  ingen  Ting,  saa  sulte 
og  fryse  gjorde  de  derhjemme;  selv  var  hun  saa  svag,  at 
hun  ikke  længere  kunde  taale  at  staa  i  Yadskeballen,  og 
derfor  søgte  hun  nu  en  lille  Indtægt  ved  at  sælge  «Mid- 
dagsbladet».  Det  værste  af  det  Hele  var,  at  deres  lille 
niaars  Pige,  Marie,  som  i  Juletiden  havde  været  sendt  ud 
for  at  sælge  smaa  Papirsflag,  de  havde  lavet  hjemme,  var 
kommen  i  det  med  en  Bande  andre  Tose,  som  stjal,  og 
forleden  havde  Politiet  nappet  hende  —  hvad  skulde  det 
Altsammen  ende  med:  sluttede  hun  med  et  trist  Udtryk  i 
det  saa  tidligt  ældede  Ansigt,  og  dog  maatte  Hugo,  der 
med  dvb  Bekymring  havde  hørt  hendes  Skildring,  atter 
undre  sig  over  den  mærkeligt  fattede  Resignation,  der 
hvilede  over  hende  —  hun  havde  talt,  næsten  som  var 
det  en  Andens  sorgelige  Skjæbne,  hun  berettede.  Han 
tog  et  Par  Kroner  frem   og  sagde: 

<; Desværre  gaaer  det  heller  ikke  mig  videre  godt  for 
Tiden,  men  tag  foreløbig  disse,  Madam  Nielsen,  saa  skal 
jeg  en   af  de   første   Dage   komme  med   mere. 


jo? 

-Tusind  Tak,»  svarede  hun  og  betragtede  Pengene 
\  sin  Haand  med  et  Udtryk  af  ærbødig  Glæde,  der  gjorde 
ham  ondt,  «de  skal  bruges  til  Kul,  for  vi  faae  nok  lidt 
Brændselshjælp,  men  Ingenting  forslaaer  i  denne  Helvedes 
Kulde.  -  -  Hvis  De  virkelig  vil  være  saa  god  at  komme 
til  os,  saa  siig  for  Guds  Skyld  ikke  noget  om  Pigebarnet 
til  min  Mand;  jeg  har  fortalt  ham,  at  hun  har  faaet  Plads. » 

Paa  Hjemveien  kom  Hugo  til  at  tænke  paa,  at  hun 
havde  brugt  Udtrykket:  « Helvedes  Kulde».  Præsterne 
talte  om  Helvedes  Hede  —  Hemmeligheden  er  nok,  at 
Menneskene  udstyre  Helvede  med  de  Egenskaber,  Jorde- 
livet byder,  naar  det  er  os  fjendtligst.  Intet  Under  derfor, 
at  Kristendommen,  der  stammer  fra  den  hede  Orient,  seer 
Straffen  i  Flammer,  medens  vore  nordiske  Forfædre  tænke 
sig  Helheim  som  Tilholdssted  for  Kulden,  den  gysende, 
hvor  Bordet  hedder  Hunger,  Kniven  Sult  og  Gudinden 
Hel  selv  er  blaasort  af  Farve,  som  den  Haand  havde  været, 
hvormed   Madam   Nielsen   nyligt  rakte  ham  Avisen.  — -  — 

Hugo  var  glad  om  Hjertet  den  Aften,  han  begav  sig 
afsted  til  Landemærket,  thi  ved  et  Foreningsmøde  havde 
han  indsamlet  næsten  Hundrede  Kroner  til  den  ulykkelige 
Familie.  Han  gik  afsted  med  lette  Fjed,  men  maatte  bøie 
sig  forover,  thi  det  blæste  en  Snestorm  fra  Nord,  og  det 
var  vanskeligt  at  kjæmpe  sig  frem  imod  den.  Der  var 
næsten  ingen  Folk  paa  Gaderne;  kun  Droschehestene  asede 
afsted  gjennem  den  tunge  Sne,  dampende  af  Sved  midt  i 
Kulden,  forat  slæbe  pyntede  Mennesker  i  Selskab  eller  til 
Theatret. 

Han  famlede  sig  op  ad  den  mørke  Trappe,  som  gav 
sig  ynkeligt  under  hans  Trin;  kun  ved  hveranden  Etage 
var  der  anbragt  en  snavset  Petroleumslampe,  der,  istedetfor 
at  lyse,  kun  syntes  at  gjøre  Mørket  og  Uhyggen  endnu 
større.  Ved  Hjælp  af  en  Tændstik  fandt  han  Døren  og 
gik  ind,  men  han  maatte  overvinde  sig  selv,  for  ikke  at 
træde  tilbage  igjen.  Stuen  var  fuld  af  Røg  og  stinkende 
Dunster  og  blev  kun  tarveligt  oplyst  af  en  Lampe  med 
hullet  Kuppel  og  snavset  Glas,  der  stod  og  gloede  gjen- 
nem Taagen;    den    lille  Kakkelovn    var   rød   af  Varme  om- 


$o8 

kring  Ildstedet,  og  hvert  Øiebiik,  naar  Vinden,  som  hylede 
udenfor,  slog  ned  i  Skorstenen,  rakte  den  en  lang  Ildtunge 
ud  af  Spjeldet,  ledsaget  af  en  Kulos,  der  betog  En  Veiret; 
men  samtidigt  foer  iskolde  Pust  gjennem  Værelset,  det 
gamle  Gardin,  der  var  hængt  op  foran  Vinduet,  bevægede 
sig  langsomt  frem  og  tilbage,  og  man  kunde  se  den  fine 
Fygesne,  der  trængte  ind  gjennem  de  utætte  Rammer  og 
Paneler,  faltle  som  et  hvidt  Støv  og  lægge  sig  paa  Gulvet, 
hvor  den  efterhaanden  smeltede.  Fire  af  Børnene  laa  eller 
sade  dorsk  sammenkrøbne  ved  Kakkelovnen,  medens  den 
lille  Fjollede  stod  og  tvinede  henne  ved  Bordet;  fra  en 
Kurv  i   Hjørnet  af  Stuen   lød  den   Mindstes    heftige  Graad. 

Ogsaa  Moderen  havde  Taarer  i  Øinene,  medens  hun 
talte  med  en  yngre  Mand,  som  var  ifærd  med  at  gaa; 
Hugo  gjenkjendte  i  ham  en  jævnaldrende  Læge  og  fulgte 
ham  ud  paa  Gangen,   hvor  han  hviskede: 

« Hvorledes  gåaer  det  med   Patienten  ?» 

«Kjære,»  svarede  den  Anden,  «det  er  den  mest  ud- 
talte Phthisis,  man  kan  ønske  sig,  han  har  ikke  langt  til- 
bage. Vær  De  glad  ved,  at  De  ikke,  som  jeg,  valgte 
Medicinen,  da  vi  stode  paa  Skilleveien  —  det  er  et 
Hundeliv,  man  kan  jo  faae  Svindsot  alene  af  Luften  der- 
inde —  naa,  Farvel,  jeg  skal  videre  paa  min  behagelige 
Expedition.» 

Hugo  gik  atter  ind  og  gav  Konen  Pengene  «fra  nogle 
Venner».  Hun  gjorde  store  Øine  og  blev  ganske  svimmel 
ved  at  se  alle  disse  Sedler. 

«Aa,  Gud  velsigne  Dem,»  udbrød  hun,  «saamange 
Penge  har  jeg  aldrig  eiet  —  aa,  Gud  velsigne  Dem  — 
se  Børn,»  tilføiede  hun  og  løftede  dem  jublende  i  Veiret, 
«her  er  Brød  og  Kjød  og  Mælk  og  Brændsel  —  De  holder 
nok  Øie  med  Ungerne  —  de  have  ingen  Mad  faaet  siden 
imorges  —  jeg  skal  blot  ind  til  Spækhøkeren  ved  Siden  af.» 

Med  ivrige  Hænder  tog  hun  Kyse  og  Sjal  paa  og 
skyndte  sig  ud  af  Døren  —  et  rørende  Billede,  syntes 
Hugo,  paa  Moderkærligheden,  der,  midt  i  alle  Ulykker, 
ikke  glemmer  sin  første  Opgave:  Afkommets  Ernæring. 

Han    havde,    strax   da   han    kom,    hørt   en    hul,    støn- 


T°9 

nende  Lyd  inde  fra  den  anden  Stue,  og  pint  ved  Tanken 
om,  at  en  Brystsygepatient  skulde  ligge  i  denne  Atmos- 
phære  af  ophedet  Kulos,  der  stemte  for  Brystet,  saa  han 
knapt  selv  kunde  aande,  traadte  han  hen  til   Doren. 

Det  er  mig  —  Stelling  —  som  vilde  se  til  Dem, 
Nielsen,  sagde  Hugo,  der  netop  kunde  skimte  en  Seng  i 
det  svage  Skjær  fra  Naboværelset.       Hvorledes  gaaer  det?» 

«Jo  Tak,  rigtigt  godt,  jeg  ligger  her  og  døer  som 
en  Hund,»  svarede  den  Tiltalte  med  svag,  rallende  Stemme, 
der  pludseligt  blev  afløst  af  en  voldsom,  sønderrivende  Hoste, 
ledsaget  af  en  stærk  Opspytning.     Lidt  efter  sagde  han: 

«Der  staaer  et  Lys  i  en  Flaske  henne  i  Vinduet. 
Tænd  det,  saa  skal  De  faae  Lov  til  at  se,  hvad  Kapitalen 
har  gjort  ud  af  en  af  sine  Arbeidere.» 

Hugo  gjorde,  som  han  sagde,  og  stillede  det  tændte 
Lys  hen  paa  Bordet  ved  Sengen,  medens  han  selv  tog 
Plads  paa  Stolen  ved  Siden  af  denne.  Den  Syge  frembød 
et  forfærdeligt  Syn:  den  før  saa  kraftige  Skikkelse  var 
udmagret  og  afpillet,  saaat  næsten  kun  Skelettet  var  til- 
bage, Trækkene  vare  indfaldne,  og  Øinene  laa  dybt  som 
paa  Bunden  af  to  Huler,  men  der  luede  i  dem  den  samme 
Ild,  Hugo  tidligere  havde  iagttaget,  og  som  viste,  at  Aanden 
endnu  var  fuldt  virksom  i  dette   medtagne   Legeme. 

«Ja,  De  maa  nok  se  paa  mine  Hænder,  de  have  slæbt 
meget  i  deres  Dage,  og  nu  høste  de  Lønnen. » 

Hugo  var  angst  bevæget.  Han,  der  fordum  saa  ofte 
havde  ønsket  sig  Døden  og  nu  elskede  Livet  saa  høit, 
stod  iaften,  saa  kort  efter  Thomsens  Selvmord,  atter  lige- 
overfor den  frygtelige,  ubarmhjertige  Gjæst  i  dens  mest 
afskrækkende  Skikkelse;  det  var  ham,  som  om  Benraden 
med  sit  grinende  Ansigt  var  i  Stuen,  stod  bag  hans  Stol 
og  truede  med  sin  Le,  naar  han  hørte  den  Syges  gispende 
Aandedræt  og  saae  ham  gribe  sig  til  Brystet  med  den  stak- 
kels,  kjødløse   Haand,   medens  han  skar  Tænder  af  Smerte. 

Hugo  forsøgte  at  fremstamme  nogle  trøstende  Ord, 
men  den  Anden  svarede : 

«Kjær  Dem  bare  ikke  om  det,  jeg  har  ikke  noget 
imod  Døden,  det  er  den  største  Demokrat  af  os  Alle,  fordi 


den  skjærer  Alle  over  een  Kam,  men  Livet,  seer  De, 
har  Lakainaturen  i  sig,  det  kryber  for  de  Store  og  spytter 
paa  os  Smaa.  Det  eneste,  der  kreperer  mig,  er,  som  jeg 
sagde  sidst,  De  var  her,  at  jeg  ikke  kommer  -med,  naar 
Hævnens  Time  slaaer. 

-  «Den  Time  kommer  aldrig,  vil  jeg  haabe.  Jeg  har 
tænkt  meget  over  disse  Ting  og  troer,  at  det  vil  være 
muligt  at  finde  en  Form  for  Forsoning  mellem  de  mod- 
stridende Interesser.  —  Har  De  slet  ingen  Tro  paa  et  hoiere 
Væsen,  Nielsen ?» 

«Et  hoiere  Væsen  -  hvad  skulde  det  være  for  ét? 
Mener  De  ham,  som  har  sparket  mig  ind  i  Livet  og  nu 
er  ifærd  med  at  sparke  mig  ud  af  det  igjen?  Nei  —  kom 
bare  ikke  med  den  —  det  her  med  Vorherre  er  Noget, 
Storborgerne  har  fundet  paa  til  at  smøre  os  om  Munden 
med,  og  det  har  jo  ogsaa  gaaet  i  lange  Tider,  men  nu 
er  vi  blevet  dem  for  kloge.  -  -  Naa,  saa  De  troer  ikke, 
at  den  sociale  Revolution  vil  komme  — -  jo,  De  kan  bande 
paa  det,  og  jeg  haaber,  at  De  til  den  Tid  vil  være  paa 
vort  Parti  —  De  er  en  flink  Fyr,  og  jeg  vilde  nødigt  have, 
at   De  skulde  ende  paa  en   Lygtepæl. » 

Tanken  om  dette  Brodermyrderi  er  min  Natur  ganske 
imod,     sagde   Hugo. 

Fordi  De  er  studeret?  Det  skal  De  slet  ikke  sige 
jeg  var  til  et  Fakkeltog  for  nogen  Tid  siden  —  tag 
den  Avis  derhenne  og  læs  op  for  mig  —  det  er  meget 
bedre  end  Biblen  -  ja,  den  er  noget  laset,  for,  seer  De, 
saa  tidt  har  jeg  havt  fat  paa  den  -  -  det  var  en  af  Deres 
egne  studérte  Folk,  som  holdt  Talen  —  og  god  Fornuft 
var  der  i  den  —  saa  De  forstaaer,  at  vi  ogsaa  har  Kamme- 
rater blandt  de   Lærde.  > 

Hugo   oplæste  Talen,   der  begyndte  saaledes: 
«Arbeidere,    Kunstnere,    Studenter    hylde   vi  Aandens 
Høvding  i  Norden.    v«Læg  Mærke  til»,  indskjød  den  Syge, 
«at    vi    Arbeidere    er    de    Første ».)   —    —  Hvorledes 

skulde  vi  undgaa  at  tinde  hinanden  paa  en  Tid,  hvor 
Uretten  anseet  sidder  paa  Magtens  Throne,  hvor  Friheden 
i  stedse  snevrere  Kredse  omspændes  af  Alliancen:   Hundenes 


Kobbel  og  Hof-Jægernes  byttegridske  Flok.  1  Sandhed! 
Svigtede  vort  Sammenhold  nu,  da  saae  det  sort  ud  her- 
hjemme.  Men  det  gjor  det  ikke,  og  det  vil  det  ikke 
gjøre,  saalænge  Bornerthedens  og  Brutalitetens  stærke  Magter 
ikke  ere  styrtede  i  Gruset,  hvorfra  de,  hastigt  tilsandede, 
aldrig  vil  reise  sig  mere   («Hør!   Horer  De?»)  —  - 

Da   Hugo   var  færdig  med  Talen,   sagde  den  Syge: 

«Lad   os  nu   faae   Svaret. » 

Hugo  læste: 

«Tak  for  de  Fakler.  Tak  for  De  tændte  dem  og 
bar  dem.  Lad  dem  flamme  høit,  lad  dem  lvse  vidt!  Vi 
trænge  til  Ild  hertillands,  Ild  i  Sindene,  Ild  i  Villierne, 
blodrød  Ildhu  (« Blodrød,  pas  paa  det!»),  som  varer  et  Liv 
igjennem.  —  —  —  Jeg  tager  Varsel  af  al  denne  Ild. 
Det  er  smukt,  det  er  godt,  at  Arbeidere,  Kunstnere  og 
Studenter  i  Forening  bære  Fakler  Saae  De,  vi  var  igjen 
de-  Første !»)  Bliv  i  Vanen,  saa  faae  vi  Lys.  Intet  Ele- 
ment er  saa  renligt  som  Ild.  Ild  renser  Luften.  Maatte 
den  rense  den  daarlige,  daarlige  Luft  i  denne  By!  - 
Tak  for  disse  Fakler!  Lad  dem  lyse,  lad  dem  varme,  lad 
dem  sætte  Ild  paa  Fordomme  og  Løgne!  Lad  dem  op- 
brænde alle  Tankelig  fra  henfarne  Tider!   —   —   — 

Da  Hugo  havde  sluttet  Oplæsningen,  udbrød  Nielsen. 
.«Den  er  vel  tydelig  nok!     Fordi   De  er  Student,  kan 
De    godt    være    med    til  at  sætte   Ild   paa   Byen,    naar  Sig- 
nalet engang  lyder. » 

« Jamen,  kjære  Ven,  De  misforstaaer  ganske  Taleren, 
hans  Ord  skulle  ikke  forstaaes  bogstaveligt,  det  er  Aan- 
dens   Ild,   han   tænker  paa.» 

«Det  var  jo  en  rar  én  —  nei  Tak  —  det  var  jeg 
og  alle  Kammeraterne  enige  om,  da  vi  bagefter  drak  hans 
Skaal,  at  det  bare  var  mærkeligt,  at  Politiet  gav  ham  Lov 
til  saadan  uden  videre  at  tale  om  Oprør  -  -  det  skulde 
have  været  En  af  os  Andre !» 

«Som  sagt,   De  misforstaaer  ham  ganske. 

«Nei,  jeg  gjør  ikke,»  svarede  den  Syge  heftigt,  idet 
han  reiste  sig  i  Sengen,  «men  det  spiller  heller  ingen  Rolle, 
hvad  han  mener:  jeg  veed,  hvad  vi  mene,  og  jeg  veed  fra 


min  Søn,  hvad  de  mene  i  Udlandet.  Xaar  Organisationen 
er  stærk  nok,  og  Mængden  af  de  menige  Soldater  er  paa 
vor  Side,  sætte  vi  Faklerne  til  alle  Kapitalisternes  Slotte, 
Kirker,  Bibliotheker,  Samlinger  og  alt  det  andet«  Humbug, 
som  vi  ville  bede  os  fri  for  i  den  socialistiske  Republik 
—  og  gjør  Storborgerne  Vrøvl,  slaa  vi  dem  ihjel,  det  er 
en   viis  Vei.» 

Hvad" har   Kirkerne  dog  gjort   Dem?» 

<Dem  hader  jeg  allermest  og  saa  Præsterne,  disse 
sortklædte,   pengegridske   Hyklere. » 

Under  hele  denne  Samtale  havde  den  Syge  hyppigt 
været  overfaldet  af  stærke  Hosteanfald ;  han  laa  nu  med 
lukkede  Øine  og  Haanden  presset  mod  Brystet,  efterat 
Konen  havde  været  inde  og  givet  ham  Medicin.  Hugo 
var  sørgmodig  stemt  ved  at  se  denne  Mand,  der  om  saa 
kort  Tid  skulde  afsted  paa  de  lange  Reiser,  være  saa  ufor- 
sonlig i  sin  Tankegang,  men  han  maatte  dybt  beundre, 
hvor  lidet  egenkjærlig  han  var  i  dette  alvorsfulde  Øieblik, 
hvor  ganske  han  gik  op  i  Haabet  om  Seir  for  sine  Kamme- 
rater uden  at  skjænke  sin  egen  Skjæbne  en  Tanke.  I 
den  Tro,  at  den  Syge  var  falden  i  Søvn,  vilde  Hugo  just 
reise  sig  og  liste  sig  bort,  da  han,  der  havde  hørt  hurtig 
Tale  i  Stuen  ved  Siden  af,  ved  at  vende  sig  om  saae  i 
Doren   staa   —   Therese. 

Hun  nikkede  alvorligt  til  Hugo,  gik  hen  til  Sengen 
og  tog  forsigtigt  den  Svges  nedhængende  Haand  i  sin, 
medens  Taarerne  randt  ned  ad   hendes   Kinder. 

«Det  er  den  Fader,  jeg  talte  til  Dem  om,-  hviskede 
hun  sagte  til  Hugo,  medens  hun  betragtede  den  Syge  med 
et  smertefuldt  Blik.  Bag  hende  stod  Madam  Nielsen  med 
et  ængsteligt  Udtrvk  i  det  bleggule  Ansigt. 

Lidt  efter  slog  han  Øinene  op,  maaske  paavirket  af 
den  stærke  Parfume,  som  Therese,  der  forresten  var  iført 
en  ganske  tarvelig  Waterproof,  udbredte  i  Stuen,  men 
næppe  havde  han  seet  hende,  før  han  foer  i  Veiret,  som 
stukket  af  en  Hugorm,  og  med  en  Livskraft,  man  ikke 
skulde  have  tiltroet  ham,   raabte  han: 


SM 

<  Herud  med  Dig,  Du  Skjøge;  hvor  vover  Du  dog 
at   komme  mig  for  Øie!» 

Hun  satte  sig  paa  Stolen,  som  Hugo  bød  hende,  og 
idet  hun  tog  en  Flig  af  Lagenet  og  førte  den  til  sine 
Læber,  sagde  hun   med  bønlig  Stemme: 

«Lad  mig  faae  Lov  til  at  være  her  et  Øieblik  — 
jeg  hørte  af  Frederik,  at  Du  var  slemt  syg,  og  kunde  ikke 
lade  være  at  komme,  Du  maa  ikke  være  vred  —  stakkels 
Fa'er,  hvor  Du  dog  seer  ud!» 

Han  laa  og  stirrede  paa  hende  med  et  mørkt  Blik; 
saa  vendte   han  sig  til   Konen   og  sagde: 

«Gaa  ud  og  luk  Døren  efter  Dig  -  -  men  ingen  Luren 
ved  Nøglehullet,  forstaaer  Du!» 

Da  Hugo  gjorde  Tegn  til  ogsaa  at  ville  fjerne  sig, 
gav  den   Syge  ham  et  Tegn   til  at  blive. 

«Hør  kun  efter.  De  kan  have  godt  af  at  lære  at 
kjende,   hvorledes  en  Arbeider  hævner  sig. » 

Han  aandede  dybt,  som  vilde  han  samle  alle  sine 
Kræfter,  tænkte  sig  om  et  Øieblik  og  sagde  derefter,  hen- 
vendt til  Hugo: 

«Da  hun  dér  var  femten  Aar  gammel  og  konfirmeret, 
kom  hun  paa  en  Fabrik,  fordi  hun  maatte  se  at  tjene 
Noget;  jeg  gjorde  det  nødigt,  fordi  hun  var  min  bedste 
Øiesten,  men  det  var  nødvendigt.  Jeg  advarede  hende 
indstændigt  om  at  være  forsigtig,  jeg  vidste  jo,  at  der  var 
en  hel  Del  daarligt  Selskab  blandt  de  mange  Pigebørn,  og 
jeg  vidste  ogsaa,  at  Fabrikherren  benyttede  sin  Magt,  naar 
han  fik  Lyst  til  en  eller  anden  af  dem  —  saadan  er  jo 
disse  Rige,  og  jeg  er  ærekjær,  saa  jeg  var  bange  for 
Følgerne,  hvis  der  skete  Noget.  Hun  holdt  sig  imidlertid 
ærligt  og  vel,  voksede  sig  fin  og  kjøn,  og  uagtet  jeg  imedens 
havde  giftet  mig  igjen,  var  det  dog  min  bedste  Glæde, 
naar  jeg  kom  hjem  fra  Arbeide  ved  Fyraftenstid,  at  blive 
modtaget  af  hendes  Kys   —   husker  Du  det,   Therese: 

«Ja,   Fa'er, »   svarede  hun  grædende. 

«Jeg  har  aldrig  været  af  dem,  skal  jeg  sige  os, 
som  gaa  paa  Værtshus  og  drikke  Fortjenesten  op;  der  var 
kun  to  Ting,  jeg  brød  mig  om:   Arbeidersagen   og  saa   mit 


514 

Hjem  og    se    saa    (han    pegede    omkring   sig),    se    saa, 

hvad  det  er  blevet  til  -  men  da  hun  var  naaet  omkring 
de  Tyve,  begyndte  hun  at  gjore  mig  ængstlig;  hun  kom 
sent  hjem,  var  underlig  i  sin  Adfærd,  hun  pyntede  sig  og 
var  snart  lystig,    snart  tudede  hun  naa,    jeg  tænkte,   at 

det  var  gaaet  hende,  som  det  gaaer  alle  Pigebørn  i  den 
Alder,  at  hun  holdt  af  En  og  snart  vilde  komme  trækkende 
hjem  med  en  Kjæreste  for  saa  at  gifte  sig,  faae  Børn,  som 
hende  derinde,  og  lære*  Livets  Elendighed  at  kjende  - 
men  saa  en  Dag  fandt  jeg  et  kostbart  Smykke  i  hendes 
SkulTe,  —  jeg  blev  rasende  og  vilde  have  at  vide,  hvor 
det  kom  fra  —  saa  fortalte  hun  mig  her  støttede  han, 
stønnende  af  sjælelig  og  legemlig  Smerte,  Hovedet  i  sine 
Hænder  og  sad,  rokkende  frem  og  tilbage),  fortalte  mig, 
at  hun  havde  solgt  sig  til  Fabrikantens  Son  for  en  Dia- 
mantbroche. —  Jeg  tvang  mig  til  at  være  rolig  -  -  i  vores 
Stilling  maa  man  jo  døie  meget  af  den  Slags  Ting  - 
og  forlangte  blot,  at  hun  strax  skulde  sende  Smykket  til- 
bage og  aldrig  se  ham  mere,  men  Tøsen  vilde  ikke,  hun 
var  trodsig   imod   mig  og  løb  sin   Vei   fra  os.» 

«Jeg  holdt  saa  meget  af  Georg,  Fa'er,  han  var  saa 
god  imod   mig,   lige  til  han  døde.» 

«Stop  lidt,  nu  komme  vi  strax  til  det.  Da  Du  var 
væk,  Therese,  mærkede  jeg  først  rigtigt,  hvormeget  jeg 
havde  holdt  af  Dig.  Jeg  savnede  Dig  til  at  tale  med, 
Frederik  var  jo  stukken  af  til  Udlandet,  Mutter  havde  nok 
at  gjøre  med  Børnevrøvlet,  og  mangen  Fritime  har  jeg 
spildt  med  at  se  op  til  dine  Vinduer  eller  paa  Afstand 
følge  Dig;  saadan  fik  jeg  bidt  Mærke  i  denne  Georg,  som 
havde  stjaalet  mit  Bedste  fra  mig  og  kastet  Snavs  paa  mit 
ærlige  Navn  —  det  er  kun  Nielsen,  jeg  hedder,  Hr.  Stelling, 
men  vi  Folk  af  fjerde  Klasse  har  ogsaa  vores  Begreber  om 
Ære  og  den  Slags.  Jeg  gik  og  aad  mig  fast  i  et  døde- 
ligt Had  til  denne  slyngelagtige  Dreng,  og  hver  Gang  jeg 
havde  seet  Therese  i  sine  fine  Dragter  seile  afsted  ned  ad 
Gaden,  kunde  jeg  ikke  sove  om  Natten,  hvor  træt  jeg  saa 
var,  forat  ligge  og  gruble  over,  hvorledes  jeg  skulde  faae 
Hævn  indtil  jeg  endelig  fik  den    —    og  godt  var  det, 


P5 

Du  kom  her  idag,  Therese,  for  det  havde  ligegodt  været 
Svnd,  om  jeg  havde  taget  denne  Hemmelighed  med  i  Graven 

—  da  jeg  sad  arresteret  i  Sommer,  tænkte  jeg  paa,  om 
jeg  skulde  fortælle  det,  men  jeg  undte  ikke  Politiet  den 
Fornøjelse,  det  vilde  have  været  dem  yderligere  at  mis- 
handle mig.  Naa,  kort  at  sige:  Det  er  nu  snart  tre  Aar 
siden;  jeg  havde  dengang  Arbeide  langt  ude  paa  Amager 
og  maatte,  for  at  mode  i  rette  Tid,  i  de  mørke  Vinter- 
nætter afsted  hjemmefra  Nørrebro  før  fire  —  og  det  satte 
mig  nu  ikke  i  bedre  Humør  —  saa,  da  jeg  gik  langs 
Kanalen  ved  Christiansborg  Slot,  mødte  jeg  ham.  Jeg 
kjendte  ham  strax  ved  en  Gaslygtes  Skin,  og  jeg  følte  et 
Raseri  stige  i  mig,  som  jeg  aldrig  har  kjendt,  hverken  før 
eller  siden;  jeg  havde  ingen  Hensigt,  ingen  Plan,  men  jeg 
maatte  tale  med  ham,  gjøre  Noget.  Han  var  alene  og 
ikke  saa  lidt  drukken;  hans  Overfrakke  stod  aaben,  og 
jeg  saae,  at  han  var  fint  klædt  paa,  Spidskjole,  hvid  Klud 
om    Halsen    og    det    Hele.      Jeg    standsede    ham    og    sagde 

—  jeg  kunde  høre,  at  min  Stemme  rystede:  «Jeg  er 
Thereses  Fader !»  Han  gloede  dumt  paa  mig  og  svarede: 
«Ja,  hvor  P'anden  blev  hun  af?  Jeg  faldt  isovn  i  Kabinettet 
ude  paa  Kasinomaskeraden,  og  bagefter  kunde  jeg  ikke 
finde  hende. »  —  «Jeg  er  Thereses  Fader, »  svarede  jeg 
nok  engang  og  mærkede,  at  jeg  begyndte  at  blive  vild. 
Jeg  veed  ikke,  om  jeg  tænkte  mig,  at  han  skulde  falde 
paa  Knæ  og  tigge  og  bede  mig  om  Forladelse,  eller  hvad 
4et  var;  han  maa  kunne  have  hørt  paa  mig,  at  det  var 
Alvor,  for  han  prøvede  paa  at  samle  sig  sammen  og  saae 
vist  paa  mig.  Saa  stak  han  Fingrene  ned  i  Vestelommen 
og  sagde:  «Jeg  forstaaer,  De  vil  slaa  Mønt  af  mig,  fordi 
De  er  Fader  til  Pigebarnet;  jeg  har  forresten  sagt  hende, 
at  jeg  intet  Familietiggeri  vil  have  —  hun  er  mig  s'gu 
dyr  nok  iforveien.»  —  Det  blev  hans  sidste  Ord  —  hvad 
der  skete,  har  jeg  ikke  Begreb  skabt  om,  jeg  vaagnede 
først  til  Bevidsthed,  da  jeg  gik  ind  ad  Porten  til  mit  Ar- 
beidssted,  men  næste  Dag  læste  jeg  i  Avisen,  at  han  var 
druknet.  Nu  har  I  hørt  det  —  og  det  skal  Du  vide, 
Therese,   at   naar   jeg  nu  kan  dø  saa  roligt  og  trøste  mig, 


5.6 

skjondt  jeg  bliver  lukket  ude  fra  at  være  med  i  det  store 
Opgjør,  saa  er  det,  fordi  jeg  paa  egen  Haand  har  bragt 
denne  Hilsen  fra  os  Proletarer  til  Kapitalisterne  —  jeg 
vilde  blot  ønske,  jeg  havde  gjort  det  samme  vad  alle  de 
Andre,   Du  siden  har  solgt    Dig  til,   Du  Skjøge! 

,  «Dér  staaer  En  af  dem!»  hvinede  Therese,  idet  hun 
sprang  op  og  pegede  paa  Hugo.  Hun  havde  hørt  paa 
Faderen  under  en  Graad,  der  blev  heftigere  og  heftigere; 
nu  stod  hun  opreist,  ligbleg  og  saa  lidenskabeligt  ophidset, 
at  hun  rvstede  -  -  i  dette  Øieblik  var  hun  ganske  Fabriks- 
pigen.  Hun  næsten  kvaltes  af  en  Hulken,  der  ikke  kunde 
faa  Luft,  og  forst  efter  nogen  Kamp  lykkedes  det  hende 
at  faae  Ordene  frem  over  sine  Læber,  idet  hun  med  knyttet, 
truende  Haand  og  skingrende   Stemme  skreg: 

« Stakkels  Georg,  stakkels  Georg,  som  altid  var  saa 
god  og  kjær  imod  mig,  myrdet  af  Dig,  gamle  Afskum, 
istedetfor  at  Du  skulde  have  været  ham  taknemmelig,  fordi 
han  tog  sig  af  mig!» 

« Taknemmelig !»  svarede  Faderen  hæst.  «Saa  skulde 
jeg  vel  ogsaa  være  ham  dér  taknemmelig!*  og  han  pegede 
med  skjælvende  Haand  paa  Hugo,  der  stod  dybt  alvorlig 
med  sænket  Hoved.  <Tag  min  Forbandelse  med  Dem  ud 
i  Livet,  De,  der  har  hyklet  Kjærlighed  til  os  Arbeidere, 
men  paa  Storborgermanér  ikke  betænker  Dem  paa  at  krænke 
os  gjennem  vore  Døttre!  Tag  min  Forbandelse,  og  gid 
den   maa  forpeste  hele   Deres   Fremtid. 

Det  var  et  frygteligt  Syn  at  se  den  Syge  med  op- 
spilede Øine  og  stivt  udstrakt  Arm,  siddende  opreist  i 
Sengen,  udslvnge  disse  Ord.  Therese  var  ilet  hen  til 
Hugo  og  stillede  sig  foran  ham,  for  ligesom  at  dække  ham 
med  sit   Legeme. 

« Tilgiv  mig,  Hugo!»  udbrød  hun  heftigt.  -<Du  har 
Intet  forbrudt,  det  er  Faer,  som  er  afsindig,  han  som 
har  jaget  mig  bort  og  nu  ogsaa  forbudt  min  Broder  at 
komme  her,  blot  fordi  han  vedkjendte  sig  sin  Søster  og 
besøgte  mig.  —  Istedetfor  at  modtage  vor  Hjælp,  har  han 
udsat  sin   Familie  for  den  største  Nød,   os  i  dette  Øieblik 


317 

sidder  hans  Datter,  den   lille,  stakkels  Marie,  arresteret  for 
Tyveri. » 

«Hvad  siger  Du?»  raabte  Faderen  med  et  hæst  Brøl, 
idet  han  stirrede  vildt  paa  hende. 

«Det  fortalte  Frederik  mig  —   vidste  Du  det  ikke  r 
spurgte  Therese  forskrækket. 

En  Lyd,  der  ikke  havde  noget  menneskeligt  ved  sig, 
hørtes  fra  den  Syges  sammensunkne  Skikkelse,  en  Klage, 
som  fra  et  saaret  Dyr,  der  er  stedt  i  Vaande,  en  Jammer 
saa  dyb,  en  Kummer  saa  usigelig,  som  vare  alle  hans 
sørgelige  Livs  Ulykker  samlede  i  dette  ene  Støn.  —  — 
Therese  holdt  sig  for  Ørene  og  løb  ud  af  Stuen  og  bort 
derfra,  medens  Hugo  brast  i  Graad,  —  det  syntes  ham, 
som  havde  han  seet  al  den  Lidelse,  der  er  lagt  paa  Men- 
neskeslægtens Skuldre,   Ansigt  til  Ansigt. 

Den  Syges  Hoved  var  faldet  tilbage  paa  Puden,  og 
han  laa  nu  hen  med  lukkede  Øine  og  sagte  Aandedræt. 
Hugo  listede  sig  hen  til  Haanden,  der  nyligt  havde  været 
udstrakt  i  Forbandelse  imod  ham,  og  som  nu  hvilede  paa 
Sengetæppet,  trykkede  et  sagte,  angerfuldt  Kys  paa  den 
og  aflagde  et  dyrt,  høitideligt  Løfte  hos  sig  selv.  Saa  gik 
han  stille  sin  Vei. 

Samme  Nat  døde  Murerarbeidsmand  Nielsen  uden  at 
være  kommen  til  Bevidsthed.   —  — 

Da  Therese  var  kommen  ned  paa  Gaden,  ilede  hun 
hurtigt  om  Hjørnet,  hvor  der  holdt  en  Kareth;  smidig  som 
en  Maar,  der  besøger  et  Hønsehus,  smuttede  hun  ind  i 
Vognen  og  blev  modtaget  af  Grev  Falks  aabne,  forelskede 
Arme.  Den  gamle,  hvidhaarede  Kavaler  var  nu  ganske 
hendes,  og  medens  de  kjørte  afsted,  kyssede  han  med  ung- 
dommelig Ild  hendes  Haand  og  talte  om,  hvorledes  han 
havde  truffet  Forberedelser  til  at  afstaa  Lehnet  Falkenholm 
til  sin  Successor,  saaledes  at  der  vilde  blive  ham  udbetalt 
et  meget  betydeligt  aarligt  Beløb.  Saasnart  det  var  bragt 
i  Orden,  vilde  han  gjøre  hende  til  sin  lille  Grevinde,  og 
de  vilde  reise  til  Paris,  bort  fra  denne  afskylige  Ravne- 
krog, hvor  hele  den  gemene  Portion  —  han  vilde  slet 
ikke    tale   om   sine   Standsfæller    —    ja  selv  Smudspressen 


;i8 

_     sig    af    hans    Sager    og    ganske    ugenert    diskuterede 
Skandalen*,    uagtet    den    hele    Historie    ikke    i    mindste 
Maade  vedkom      La  canaille». 


Det,  som  var  foregaaet  i  Sygeværelset  hos  Nielsen, 
blev  afgjørende  for  hele  Hugos  Syn  paa  Tilværelsen,  socialt 
seet;  hvad  der  hidtil  havde  været  taaget,  stod  klart,  hvor 
han  hidtil  kun  havde  skimtet  usikkre  Kontourer,  var  der 
faste,    bestemte   Linier  hans   Program   var  færdigt,    nu 

vilde  han  forsøge  at  fore  det  ud  i  Livet  —  det  var  dette 
Lofte,  han  havde  aflagt  ved  Dodsleiet:  naar  han  for  ikke 
mange  Maaneder  siden  i  Thomsens  Naturel  havde  seet 
Aandsadelen  repræsenteret,  var  det  ganske  urigtigt,  nei, 
Samaritanen,  der  staaer  af  sit  Dyr,  dér  hvor  Præsten  og 
Leviten  gaa  forbi,  for  at  forbinde  det  Menneskes  Saar, 
som  faldt  blandt  Rovere,  forer  ham  til  Herberget  og  be- 
taler for,  at  han  kan  blive  pleiet,  denne  er  Adelsmanden 
i  Slægten. 

Det  var  ikke  Forbandelsen,  der  var  slynget  mod  hans 
Hoved,  der  havde  paavirket  ham  saa  stærkt  —  skjondt 
han  atter  nu  modte  sin  Nemesis  og  maatte  anerkjende  en 
Gjengjældelsens  Lov  her  paa  Jorden  —  men  det  var  selve 
Billedet  af  den  haabløse  Elendighed  i  aandelig  og  materiel 
Henseende,  han  havde  været  Vidne  til,  der  fyldte  ham  med 
Indignation  og  Reformiver  —  han  vilde  sætte  Alt  ind  paa 
at  bringe  dette  svge,  forpinte  Samfund  Lindring.  Fra  nu 
af  udfoldede  han  en  rastlos  Virksomhed,  han  arbeidede  i 
sin  Forening  for  at  samle  Midler  til  at  stifte  et  Blad,  der 
kunde  tale  til  og  paavirke  Masserne  og  reise  en  Opinion 
blandt  de  Besiddende,  han  besluttede  at  stille  sig  til  de 
forestaaende  Folkethingsvalg  og  begyndte  allerede  nu  en 
ivrig  Agitation.  —  Troen  paa  et  evigt  Liv,  Respekten  for 
det  guddommelige  Forsyn,  maatte  —  ligegyldigt  om  man 
i  sit  inderste  Hjerte  selv  var  Tvivler  —  gjenoprettes,  kun 
heri  laa  Frelse  fra  Fortvivlelse  og  Ødelæggelse,  og  dette 
gjaldt   saavel   Rige    som   Fattige.      -' Fremskridtet     og   «So- 


}I9 

cialisten»  havde  allerede  været  ude  efter  Foreningen  « Sam- 
fundsvennen»,  søgt  at  latterliggjøre  den  og  dens  Formaal 
og  raabt  Øgenavne  og  Skjældsord  efter  dens  Medlemmer 
—  derfor  frisk  og  kjæk  til  Kamp!  -  Hvor  havde  ikke  de 
«moderne»  Anskuelser  baaret  deres  Smitstof  vidt  omkring 
og  inficeret  den  Luft,  vi  indaandede  her  i  vort  lille,  frede- 
lige Danmark!  Medens  tyve  Aars  Kamppolitik  om  Magten 
mellem  Høire  og  Venstre  havde  tæret  paa  Landets  Kræfter 
og  saaet  Broderhad  ude  i  Befolkningen,  var  hvert  enkelt 
Individ  mere  eller  mindre  blevet  paavirket  af  de  «europæiske 
Strømninger«  og  syg  paa  sin  Sjæl:  Carl  Teisen  med  sin 
kolde  og  Alfred  Thomsen  med  den  lidenskabeligt  bevægede 
Skepsis,  Camilla  med  sin  samvittighedsløse  Pragtsyge  og 
af  fransk  Lekture  ophidsede  Sandselighed,  Sahra,  hvis 
sjeldne  Begavelse  var  bleven  forkludret  ved  alle  de  frem- 
mede Idéer,  den  havde  mødt,  og  Clara,  denne  ensidige  og 
sørgelige  Parodi  paa  Emancipationstanken,  Sophus,  der 
saa  at  sige  havde  faaet  hver  Draabe  af  «det  Ny»  i  den 
gale  Hals,  Alle  vare  de  Patienter,  som  trængte  til  Des- 
infektion og  Helbredelse  under  den  herskende  Epidemi.  Det 
var  ganske  rigtigt,  hvad  Manden  havde  sagt  ved  Fakkel- 
toget: «Ild  renser  Luften.  Maatte  den  rense  den  daarlige, 
daarlige  Luft  i  denne  By! >  men  Manden  saae  ikke,  at 
det  var  de  af  ham  forfægtede  Meninger  og  Idéer,  der 
havde  fremkaldt  denne  daarlige  Luft,  hvor  alt  det  Ukrudt, 
der  var  slæbt  herind  fra  Udlandet  og  plantet  under  Trom- 
petfanfarer og  Trommehvirvler,  efterhaanden  kvalte  det, 
som  har  Værdi  til  Skabelsen  af  Menneskelykke.  —  Hvilket 
Billede  frembyder  ikke  Landet!  En  Befolkning,  der  er  i 
rivende  økonomisk  Tilbagegang,  samtidigt  med  at  dets 
Fordringer  ere  stegne  ud  over  alle  Grændser;  alle  gode 
« gammeldags*  Egenskaber  satte  i  Gabestokken  og  udgrinte, 
først  og  fremmest  den  kristne  Religion,  som  daglig  bliver 
gjort  til  Latter  i  en  Presse,  der  tildels  er  i  Jødernes 
Hænder,  men  ogsaa  alt  Andet,  der  i  sin  Grund  er  nationalt, 
bliver  der  peget  Fingre  ad,  og  Folkets  medfødte  Evner: 
til  at  være  nøisomt  og  finde  Glæde  i  Lidt,  til  at  være 
overbærende  som  Ægtefæller  og  ansvarsbevidste   som   For- 


520 

ældre,  til  i  Theatret  at  mores  ved  uskvldig  Spøg  og  røres 
ved  smukke  Tanker,  til  i  Musiken  at  have  et  Smil  paa 
Læben  ved  overgivne  Toner  og  en  Taare  i  Øiet  ved  al- 
vorlige, til  Hjertet  gaaende  Melodier,  til  i  Kunsten«  at  glædes 
ved  det  « gamle  Maleri »,  der  nu  lægges  for  Had  til  Fordel 
for  de  Unge,  der  end  ikke  have  saa  megen  teknisk  Dygtig- 
hed, at  de  ere  istand  til  at  bibringe  Beskueren  den  fjer- 
neste Forestilling  om,  hvad  deres  Klatter  skulle  betyde 
—  alt  dette  Skjonne  o«  Gode  meiet  ned  af  nogle  Indivi- 
der, hvis  Hjerne  fra  Barndommen  af  har  været  presset  i 
en  bestemt  Form,  og  hvis  Hjerte  forlængst  er  udtørret, 
om  de  i  det  Hele  nogensinde  have  havt  noget,  og  i  Hælene 
paa  dem  stimer  Publikum,  Damer  og  Herrer,  der  saa  gjerne 
ville  være  « moderne »  og  først  og  fremmest  ikke  < flad- 
pandede»  —  hellere  erklære  Dannebrogsflaget  for  en  gam- 
mel Klud,  end  selv  at  blive  stemplet  som  en  Idiot!  — 
Xei,  hele  denne  Retning  maatte  bekjæmpes  med  alle  Vaaben, 
men  allerforst  maatte  der  tænkes  paa  fjerde  Stand,  stiftes 
et  nyt,  politisk  Parti,  der,  foruden  Landets  Opkomst  i  det 
Hele,  heri  saae  en  Hovedopgave,  og  som  vilde  bringe 
Otfre  for  at  fremkalde  en  Forsoning  og  en  Forbedring  af 
Tilstandene.  Thi  —  havde  Samfundet  viist  god  Økonomi 
ligeoverfor  en  Familie  som  Nielsens  ved  at  gjøre  den  til 
en  Svøbe  for  dens  Samtid?  Mandens  og  Konens  Arbeids- 
dygtighed  tabt  alt  for  tidligt  paa  Grund  af  Overanstrengelse, 
Sønnen  ifærd  med  at  tilberede  den  Dynamit,  der  skal 
sprænge  det  Hele  i  Luften,  Therese  krydsende  Menneskenes 
Veie  som  en  ond  Fé  —  stvrter  Sophus  Bensen  i  Gjæld 
og  maaske  værre  Ting,  kalder  Carl  Teisen  bort  fra  hans 
Pligter  som  Ægtemand,  maner  Faderens  Forbandelse  ned 
over  Hugo  selv,  gjør  den  gamle  Grev  Falk  til  en  naragtig 
Abekat  o^  bringer  en  tidlie  Død  over  den  første  Elskers 
Hoved  saa    den    yngre    Datter    og   hendes    Sødskende, 

som  ville  opfylde  Statens  Fængsler  hele  deres  Liv  igjen- 
nem,  medens  den  abnorme  Dreng  stiller  Krav  om  Forsorg 
paa  offentlig  Bekostning  —  nei,  havde  Samfundet  budt 
denne  i  sin  Grund  hæderlige  og  agtværdige  Familie  et 
menneskeligt  Minimum,  vilde  det  ikke  have  fremtvunget  al 


521 

denne  Demoralisation,  og  det  vilde  have  staaet  sig  derved. 
—  Men  OtTre  maatte  der  bringes,  man  kunde  ikke  nøies 
med  Phraser;  Hugo  forstod  godt,  at  Arbejderne  trak  paa 
Skuldrene,  naar  de  hørte  Grosserer  Dahl,  magelig  udstrakt 
i  sin  Landauer,  erklære,  at  «saalænge  Rynkerne  ikke  vare 
udslettede  i  deres  af  Næringssorg  furede  Pander,  vilde  han 
ikke  have  en  rolig  Time.» 

Disse  vare  de  Tanker,  som  opfyldte  Hugo  i  denne 
Tid,  og  det  interesserede  ham  at  erfare,  at  Candidat  Cohn, 
som  ganske  særligt  repræsenterede  de  Synspunkter,  han 
vilde  tillivs,  netop  af  Oppositionen  vilde  blive  opstillet  i 
samme  Kreds,  hvor  han  selv  agtede  at  søge  Valg.  —  Det 
værste  for  ham  var,  at  hans  Tid  var  saa  optagen  med  Ar- 
beide  for  det  daglige  Brød;  hele  Formiddagen  var  han 
bunden  til  Skolernes  Kathedre,  og  adskillige  Eftermiddags- 
timer maatte  han  anvende  til  at  supplere  sine  Indtægter, 
men  han  tabte  ikke  Modet  og  arbeidede  fra  tidlig  Morgen 
til  Aften  sent  med  glødende  Iver. 


Et  Par  Maaneder  efter  blev  der  skrevet  i 

S  ah  ras   Dagbog. 

Kjobenhavn  d.   5.  Juni. 

Lad  mig  atter  tage  fat  paa  Dig,  Du  Klodrian  af  en 
Dagbog,  der  er  saa  fuld  af  Dumheder  som  en  Bordkavalér 
pleier  at  være  det.  Jeg  har  ikke  rørt  Dig,  siden  jeg  for- 
talte om  det  Nederlag,  jeg  havde  lidt  —  Du  kommer  frem 
igjen,  for  at  jeg  kan  fortælle  om  et  nyt,  men  det  bliver 
ikke  i  saa  høie  Toner  som  sidst;  der  er  snart  gaaet  et 
Aar  siden  da,  Kjedlen  er  gaaet  af  Kog.  —  Hvad  jeg 
skriver  idag,  er  en  Afsked  med  det  Smaa  i  mit  Liv,  de 
følgende  Sider  ville  komme  til  at  handle  om  det  Store. 

Naar  jeg  læser  igjennem,  hvad  jeg  dengang  skrev,  kan 
jeg  kun  finde  en  Forklaring  deri,  at  jeg  tørstede  efter  at 
opleve  Noget;   jeg  veed  ikke,    om  jeg  mest  ækles  ved  det 

Hugo  Stelling.  2  I 


forelskede  Nonsens,  jeg  har  siddet  og  spildt  min  Tid  med, 
eller  det  afsindige  Raseri,  der  greb  mig  bagefter  —  man 
taler  om  Hævnsyge  —  ja,  jeg  var  syg,  og  nu  føler  jeg 
mig  helbredety  og  det  uagtet  jeg  slet  ikke  er  blevan  hævnet 
—  tværtimod!  —  Hvor  latterligt,  at  jeg,  der  vilde  ud  paa 
Verdenshavets  Dybder  og  tumle  mig  dér,  et  eneste  Øieblik 
kunde  tænke  paa  at  knytte  min  Skjæbne  til  denne  Fersk- 
vandsfisk, denne  Hugo,  en  vankelmodig  Drømmer,  der  nu 
har  faaet  Mundkurv  paa x  og  Ring  i  Næsen  og  bliver  truk- 
ken omkring  i  et  Baand  af  «sin  Anna»  —  Løn  som  for- 
skyldt! Jeg  bildte  mig  allerede  ind,  ganske  at  have  glemt 
hele  Historien,  da  den  Dumrian  ved  Moders  Begravelse 
gav  mig  en  saa  oprørende  Beskrivelse  af  sin  « Lykke »  —  et 
fuldstændigt  Dacaponummer  af  Edens  Have  med  Adam  og 
Eva,  kjælende  for  hinanden  og  beundrende  hinandens  Fuld- 
kommenheder —  at  jeg  følte  hele  min  Vrede  vaagne  igjen; 
jeg  havde  atter  min  fixe  Idé:  ydmyge  ham  og  standse  den 
afskylige  Kurren  mellem  disse  to  forliebte  Duer.  Men  det 
er  en  jammerlig  Tidsalder,  vi  leve  i:  i  gamle  Dage  havde 
jeg  kun  behøvet  at  sende  Bud  efter  en  « Bravo »,  og  for 
en  Pung  Dukater  havde  han  fuldbyrdet  selv  den  grusomste 
Hævn,  nu  er  en  Kvinde  henvist  til  Intrigen  —  et  elendigt 
Vaaben!  —  Ikke  for  det,  jeg  har  anskaffet  mig  en  Til- 
hænger, en  enthusiastisk  Vaabendrager,  med  en  skrækkelig 
Frakke  men  et  ærligt  Hjerte,  som  ikke  er  bange  for  Noget 
i  denne  Verden ;  han  hedder  Frederik  Nielsen,  men  lyder 
hos  mig  Navnet  Rolf  —  jeg  lod  min  store,  gule  Ven 
blive  ude  paa  Næsborg  og  har  givet  ham  Lov  til  at  træde 
i  dens  Sted,  han  er  lige  saa  lydig,  tro,  tapper  og  fri  for 
Bagtanker  som  Hunden,  og  saa  kan  han  dog  tale  istedet- 
for  gjø.  Det  morer  mig  at  se  denne  rødskjæggede,  kjæmpe- 
byggede  Vildmand,  hvis  Hjerne  er  fuld  af  Dynamit  og 
Haabet  om  Massemord,  og  i  hvis  Ansigt  man  kan  læse 
sig  til  de  næste  Blade  af  Verdenshistorien,  være  forelsket 
i  mig,  med  Manérer  som  en  Elefant  ganske  vist,  men  med 
Øine,  som,  skjøndt  de  ellers  kunne  være  hvasse  nok,  se 
paa  mig  i  øm,  ydmyg  Beundring,  saa  jeg  maa  smile.  Han 
er  som  Damphammeren,  der  kan  indstilles  til  at  knuse  den 


P3 

haardeste  Staalmasse  og  til  at  knække  en  Nød  uden  at 
røre  Kjærnen,  han  har  Lapper  som  en  Bamse  og  forstaaer 
dog  at  behandle  min  Haand  saa  varsomt,  som  var  det  et  lille 
Barn,  han  havde  fat  paa.  Jeg  tager  for  Tiden  Timer  hos  ham 
for  at  uddanne  mig  til  Nihilistinde;  Kundskaber  har  han 
ikke,  men  han  har  Temperament  og  er  «en  Mand»,  (man 
maa  sætte  Citationstegn  for  at  antyde,  at  man  mener  det 
Modsatte  af,  hvad  man  ellers  pleier  at  finde  hos  Mændene); 
naar  han  siger:  « Forlang  af  mig,  hvad  De  vil,  Frøken, 
blot  ikke,  at  jeg  skal  forraade  mit  Parti,  og  jeg  skal  ud- 
føre det,»  saa  troer  jeg  ham.  Imorgen  reiser  jeg  til  Paris, 
og  kort  efter  kommer  han  for  at  føre  mig  ind  i  Anar- 
kisternes Leir;  jeg  længes  efter  at  lære  disse  Mennesker 
at  kjende  med  de  store  Formaal  og  Jernvillierne  til  at 
naae  dem,  med  deres  Hang  til  det  Overordentlige  og  deres 
mægtige  Idéer  om  at  vende  op  og  ned  paa  det  Hele.  — 
Jeg  er  kjed  af  dette  flade  Land,  hvor  man  i  sin  Selvgod- 
hed kalder  en  ussel  Høi  for  «Himmel — bjerget»!  —  af 
dette  dumme  Land,  hvor  Tankerne  ere  toldfri,  fordi  det 
ikke  kan  betale  sig  at  beskatte  dem  —  der  er  ingen!  — 
af  dette  aandsforladte  Land,  hvor  Religionen  mere  og  mere 
forsvinder,  fordi  Indbyggerne  ikke  føle  sig  generede  af  at 
være  i  Besiddelse  af  nogen  udødelig  Sjæl,  hvis  fremtidige 
Skjæbne  interesserer  dem !  Det  sidste  sagde  jeg  til  vor 
Sognepræst  derhjemme,  Pastor  Glud,  og  han  gloede  paa 
mig  med  sine  fede  Øine.  Han  var  dybt  bedrøvet,  da  han 
gjorde  Visit  før  min  Afreise  —  over  at  miste  det  gode 
Madsted;  det  morede  mig  at  drille  denne  slagtefærdige 
Kapun:  «Det  er  godt,»  sagde  jeg,  «at  det  ikke  gaaer  Deres 
Velærværdighed,  som  saa  mange  andre  Geistlige,  der  kun 
blive  halvt  færdige. »  —  « Hvorledes  forstaaer  jeg  den 
naadige  Frøken  ?»  spurgte  han  brægende.  «Jo,»  svarede 
jeg,  «vore  Theologer  have  aabenbart  taget  den  store  Kirke- 
fader Augustinus  til  Mønster,  og  den  første  Del  af  Opgaven 
lykkes  dem  som  Regel  godt,  idet  de  ligesom  han  henleve 
deres  Ungdom  i  Kjødets  Lyster,  men  med  den  anden  Del: 
Spægningsprocessen,  kniber  det;  de  Fleste  foretrække,  lige- 
som Guderne,    en  evig  Ungdom,   og  det  er  Faa,   der,  som 

2  1* 


524 

Pastoren,  kun  tænke  paa  at  samle  Liggendefæ  i  Himlen. » 
—  Hans  tykke  Mave  har  altid  irriteret  mig!  —  Lidt  efter 
bar  han  den  stønnende  ud  af  Stuen. 

Men  det  var  min  Intrige!  —  Min  Vrede  gjaldt  ham 
og  hans  Dukke  og  saa  denne  <;Camilla»  paa  «Klippen» 
med  jde  «udstrakte  Arme>,  hvis  forskruede  Brev  ogsaa 
gjorde  mig  forrykt.  Jeg  havde  sagt  ham,  at  naar  han 
trængte  til  Penge,  kunde  han  komme  til  mig  —  saa  tamme 
vare  mine  Hævnplaner,  afc  jeg  blot  vilde  kue  hans  Stolthed, 
tvinge  ham  til  at  trygle  mig  om  en  lille  Del  af  de  Rig- 
domme, jeg  engang  lagde  for  hans  Fod.  Han  havde  med- 
delt mig,  hvor  næsten  umuligt  det  havde  været  for  ham 
at  faae  en  Stilling,  og  sit  Held  ved  at  opnaa  en  saadan 
hos  en  Grosserer  —  Veien  laa  altsaa  lige  for,  dén  maatte 
han  miste,  og  her  faldt  Alt  mig  i  Hænderne.  En  Aften, 
jeg  havde  Kammerjunker  Teisen  tilbords  —  som  forresten 
ogsaa  synes  at  have  faaet  Ring  i  Næsen  —  udspurgte  jeg 
ham  om,  hvilke  Familier  Hugo  havde  besøgt  efter  sin 
Hjemkomst  fra  Udlandet;  jeg  vilde  vide,  hvem  «Camilla» 
var,  og  saa  gik  det  op  for  mig,  at  hendes  Mand  netop 
var  Hugos  Principal,  hvilket  var  det  samme  som  to  Fluer 
med  et  Smæk.  Næste  Dag  lod  jeg  mig  melde  hos  Fruen, 
som  modtog  mig  med  henrykt  Overraskelse  —  Alle  her- 
inde ere  i  det  Hele  henrykte  over  mig  —  men  hendes 
Glæde  fortog  sig,  da  jeg  sagde:  «Frue,  jeg  har  den  Vane, 
naar  jeg  har  sat  mig  Noget  for,  saa  gjennemfører  jeg  det 
hensynsløst  og  gaaer  lige  til.  Jeg  er  i  Besiddelse  af  et 
kompromitterende  Brev  fra  en  Dame  til  en  vis  Hugo. 
Jeg  forlanger,  for  at  udlevere  det,  at  Damen  mistænkelig- 
gjør  denne  hos  hans  Principal,  saa  han  bliver  jaget  bort, 
idet  jeg  dog  lover,  at  det  ikke  skal  blive  den  nævnte  Hugo 
til  varig  Meen.»  Jeg  havde  ventet  en  Scene  —  glædet 
mig  til  den,  kan  jeg  gjerne  sige  —  men  der  skete  Intet; 
hun  sad  blot  bleg,  med  lukkede  Øine  og  rakte  Haanden 
ud  efter  Brevstumperne,  idet  hun  mumlede:  «Det  skal  ske, 
som  De  ønsker. »  —  Hun  er  smuk,  der  er  noget  af  en 
Kleopatra  ved  hende,  som  maa  have  tiltrukket  Hugo;  for- 
resten  opdagede  jeg  igaar  ogsaa  i  hans  Annas  Ansigtstræk 


J25 

og  Øine  bag  den  himmelske  Maske  en  hel  Del  Kjodelig- 
hed  —  naar  det  kommer  til  Stykket,  er  det  ene  og  alene 
den,  der  fanger  Mændenes  Hjerter  —  aa,  jeg  er  blevet 
meget  klogere,   mens  jeg  var  gal! 

Jeg  forhørte  mig:  han  havde  ganske  rigtigt  mistet  sin 
Plads  og  var  begyndt  at  —  give  Timer  i  en  Skole!  Jeg 
ventede  ham  hver  Dag,  men  Uge  gik  efter  Uge,  og  de 
bleve  til  Maaneder,  men  han  kom  ikke.  Jeg  modte  ham 
paa  (jaden,  og  mit  Hjerte  bankede  i  Haab  om,  at  han 
skulde  standse,  for  at  jeg  blot  kunde  sige  de  eneste  Ord 
til  ham:  «Er  Du  bragt  til  Bettelstaven  med  samt  din 
Anna, »  men  han  gik  mig  forbi  med  en  kold  Hilsen,  fil- 
sidst  var  jeg  led  og  kjed  af  det  Hele  ■ —  en  Tvekamp 
skal  udfægtes  Fod  mod  Fod  og  Øie  i  Øie  —  jeg  vilde 
have.  Sagen  ordnet  inden  min  Reise  og  gjorde  et  sidste 
Forsog  ved  at  aflægge  dem  et  Besøg  iaftes  —  men  der 
var  ikke  et  Ord  om  Hjælp:  «Jo  Tak,  det  gaaer  os  rigtig 
godt.»  Han  modtog  mig  med  denne  stolte,  rolige  Hold- 
ning, jeg  engang  forelskede  mig  i,  og  hun  gik  omkring  i 
deres  Dukkestuer  med  overvældende  Beviser  paa  deres 
Kjærligheds  Lykke  —  det  er  mig  usigeligt  modbydeligt  at 
se  en  Kvinde  i  den  Tilstand;  hun  var  ovenikjobet  kjær- 
lig  og  forsonlig  imod  mig  paa  en  Maade,  der  næsten 
oprørte  mig,  naar  jeg  tænker  paa,  at  hun  har  smagt  min 
Ridepidsk. 

Naar  jeg  er  reist  imorgen,  vil  han  af  Advokaten 
erfare,  at  Moder,  da  hun  pludselig  blev  syg,  akkurat  fik 
Tid  til,  inden  hun  mistede  Mælet,  at  meddele  mig,  at  hun 
havde  tænkt  sig,  at  hendes  «kjære  Dreng»  skulde  have 
et  Legat  af  50,000  Kr.,  samt  at  disse  Penge  ere  til  hans 
Disposition.  —  Hvilken  Jubel  der  vil  blive,  hvilken  Kur- 
ren og  Omfavnelse  —  naa,  imorgen  flyver  jeg  afsted  mod 
det  Store,  det  Uhørte,  og  dér  er  det  en  ligegyldig  Sag, 
om  Sahra  Anker  fik  fuldbyrdet  sin  Hævn  paa  en  Hugo 
Stelling  —  lad  ham  søbe  sin  Skemad  i  Fred  med  sin 
Anna. 


526 

Da  Camilla  var  bleven  alene  efter  Sahras  Besøg, 
sank  hun  tilbage  i  sin  Lænestol  og  sad  et  Øieblik  lige- 
som bedøvet.  Hendes  Lidelsers  Kalk  var  altsaa  endnu 
ikke  udtømt,  den  beskeste  Mundfuld  var  tilbage.  *I  al  den 
Tid,  siden  Hugo  vendte  hende  Rvggen,  havde  hun  levet  i 
Mindet  om  sin  korte  Lykke  —  og  saa  for  at  hævde  sin 
Stilling  i  vort  høiere  Bourgeoisie  som  en  af  Hovedstadens 
Stjerner.  Selskabslivet  virkede  paa  hende  som  Morphin; 
naar  hun  havde  tilbragt  Formiddagen  i  bittre  Tanker  og  vage 
Drømmerier,  behovede  hun  kun  at  høre  Middagstoilettets 
Silke  knittre  om  sit  Legeme  for  at  fole  sig  som  en  anden- 
Lysten  til  at  behage,  glimre,  fordunkle  Rivalinderne  vaag- 
nede,  hun  gik,  som  var  det  til  en  Kamp,  lo,  koketterede, 
var  vittig  og  aandrig,  og  naar  hun  bagefter  sad  i  sin 
Vogn  ved  Dahls  Side,  sikker  paa  at  have  seiret,  følte  hun 
en  Lede  ved  det  Hele,  som  var  hun  vaagnet  af  en  Rus  og 
fandt  kun  Trost  ved  atter  at  vende  tilbage  til  hint  Minde 
—  og  nu  forlangte  denne  Kvinde,  som  nys  var  gaaet  ud 
af  Døren,  at  hun  skulde  besudle  det  ved  et  skjændigt, 
oprørende  Forræderi  mod  den  Eneste,  hun  elskede  i 
Verden.  Hun  følte  sig  syg  og  træt,  og  Taare  paa  Taare 
sneg  sig  ned  ad  hendes  blege  Kinder,  der  havde  mistet 
noget  af  deres  frodige  Runding.  —  Hvor  jeg  dog  er 
bleven  sløv,  tænkte  hun  ved  sig  selv,  den  stakkels  Thomsen 
saae  jeg  dø  uden  at  kunne  græde,  og  nu  vakler  jeg  end 
ikke  ligeoverfor  dette  frygtelige  Valg  —  jeg  er  som  For- 
bryderen, der,  naar  han  een  Gang  har  forfalsket  i  Regn- 
skabet, bliver  nødt  til  at  blive  ved,  indtil  Bøgerne  ere 
Løgn  fra  Ende  til  anden  —  ak,  Alt  maa  offres,  Ære, 
Samvittighed,  Alt  for  at  holde  Stillingen,  jeg  har  erobret, 
den  dyre  —  dyrekjøbte;  naar  jeg  dengang,  da  Hugo  laa 
knælende  for  min  Fod,  var  sikker  i  min  Sag,  hvormeget 
mere  nu !  —  Pludseligt  sprang  hun  op,  hun  kunde  snart 
vente  Dahl  —  med  hurtige  Skridt  gik  hun  frem  og  til- 
bage i  den  store  Sal  —  hvad  skulde  hun  sige  til  ham, 
hvilken  Løgn  skulde  hun  finde  paa  for  at  bagvadske  Hugo  ? 
— -  Ja,  saaledes  skulde  det  være:  han  havde  antydet  et 
Forsøg  paa  at    indlede  et  Forhold    til  hende,    dengang  han 


;:- 

var  i  Besøg  hos  dem  paa  Strandveien,  men  hun  havde 
strax  viist  ham  tilbage ;  bagefter  havde  hun  ikke  lagt  nogen 
Vægt  derpaa,  men  det  var  dog  nu  faldet  hende  ind,  at  det 
maaske  var  upassende,  at  han  indtog  en  Plads  paa  Dahls 
Kontor  —  ja,  saaledes  skulde  det  være!  Hun  traadte 
hen  foran  det  store  Pillespeil  og  førte  Lommetørklædet 
hen  over  Panden,  hvor  store  Draaber  piblede  frem;  hun 
stod  længe  og  iagttog  sig  selv  med  et  koldt,  under- 
søgende Blik:  hun  havde  skjæmmet  sig,  saae  hun,  hun 
var  begyndt  at  se  gammel  ud,  og  Farverne  vare  falmede, 
men  det  maatte  ikke  ske,  hendes  Skjønhed  var  jo  hendes 
Liv;  det  var  Smerten  og  Længslen,  der  havde  gnavet  paa 
dette  Ansigt  med  deres  flittige  Tænder  —  men  hvorfor 
længes,  hvorfor  savne  —  om  et  Øieblik  vilde  hun  være  ned- 
værdiget saa  dybt,  at  hun  ikke  engang  længere  havde 
Lov  til  at  leve  i  Erindringen  om  den,  hun  saa  skjændigt 
fo-rraadte.  Hun  gjorde  et  ligesom  udfordrende  Kast  med 
Hovedet,  der  kom  noget  besluttet,  næsten  skamløst  i 
hendes  Øine,  saaat  hun  rødmede,  da  hun  mødte  sit  eget 
Blik   —   hun  vilde  glemme  —  vilde! 

Da  hun  nogle  Dage  efter  traf  Candidat  Cohn  paa 
Gaden,  standsede  hun  ham  og  sagde  spøgende,  idet  hun 
saae  vist  paa  ham,  at  hun  var  kjed  af  at  læse  Roman- 
tikerne, hun  længtes  efter  noget  reelt,  noget  naturalistisk 
—  om  han  vilde  bringe  hende  en  eller  anden  ny,  fransk 
Roman.  Hans  fine  Næse  veirede,  at  denne  Dame  ende- 
ligt havde  forstaaet,  at  han  ganske  var  til  hendes  Dispo- 
sition; han  .bragte  hende  en  Bog  og  een  til  og  een  til  — 
det  blev  en  hel  Literatur  tilsidst,  og  han  maatte  hjælpe  hende 
med  de  vanskeligste  Steder.  Cohn  var  ikke  snerpet  som 
Hugo,  og  indlod  sig  med  Fornøielse  paa  et  hvilketsomhelst 
erotisk  Arrangement;  han  var  et  kjærligt  Gemyt,  af  dem, 
der  altid  have  Armene  udbredte,  beredte  til  at  gribe  en- 
hver Kvinde. 

Camilla  lukkede  Øinene  og  lod  sig  falde. 


52S 


Advokatens  Skrivelse  om  Arven  var  et  sandt  Him- 
melbrev for  Hugo,  som  fyldte  ham  med  dyb  Glæde  og 
Taknemmelighed.  Mangen  Gang  i  den  forløbne  Tid  var 
han  bleven  greben  af  Mismod,  naar  han  om  Morgenen, 
efter  en  kneben  Nattesøvn,  tog  Seietøiet  paa  for  at  spænde 
sig  for  Vognen;  han  mandede  sig  altid  hurtigt  op,  men 
vilde  hans  Aand  kunne  bevare  sin  Spændstighed  under  det 
daglige,  slappende  Slid  ved  de  mange  Timers  Undervisning? 
Nu  derimod  —  fri  for*  økonomiske  Sorger  kunde  han 
ganske  kaste  sig  over  Opfyldelsen  af  det  Løfte,  han  havde 
aflagt  ved  Proletarens  Dødsleie,  han  havde  Midler  til  at 
gjennemføre  det  Bladforetagende,  som  skulde  kjæmpe  for 
hans  og  « Samfundsvennens«  Anskuelser  mod  alt  det  Skjæve 
og  Forkerte  i  Tiden,  og  han  kunde  smykke  sin  Families 
Vei  gjennem  Livet,  saa  den  blev  lys  og  let,  samtidigt  med 
at  han  ogsaa  tænkte  paa  de  mange  Andre  —  aa,  hvor 
han  følte  sig  lykkelig!  Han  skrev  et  varmt  Brev  til  Sahra 
med  Tak  for  hendes  Ædelmodighed  —  hun  behøvede  jo 
slet  ikke  at  have  taget  noget  Hensyn  til  Moderens  Ønske, 
som  ganske  manglede  Lovformelighed.  —  Han  fik  ikke 
noget  Svar  og  havde  heller  intet  ventet.   —   — 

Jo  nærmere  det  Øieblik  rykkede  frem,  da  Anna  skulde 
være  Moder,  desto  mere  optagen  blev  Hugo  af  sine  Phan- 
tasier,  svævende  mellem  Følelsen  af  Sikkerhed  og  Bekym- 
ring, og  altid  ifærd  med  at  tænke  over  det  store  Under, 
der  forestod,  og  den  dybe  Forandring,  det  vilde  fremkalde 
i  hans  Tilværelse.  Haand  i  Haand  hermed  gik  hans  ihær- 
dige Arbeiden  paa  at  rive  det  Slør  bort,  som  den  men- 
neskelige Tænkning,  denne  i  de  største  Ting  mest  hjælpe- 
løse og  impotente  af  alle  Jordens  Fremtoninger,  havde 
lagt  over  hans  Sjæl,  og  atter  at  indfange  sin  Barnetro, 
som  var  fløiet  fra  ham,  da  han  traadte  ind  i  Livet,  der 
har  saa  travlt  med  at  forkaste  og  rive  ned,  og  som  dog  er 
saa  usseligt  fattigt;  efterhaanden  dannede  Mulighederne  her- 
til sig  i  bestemtere  Former  hos  ham:  han  var,  sagde 
Anna,  som  Prismen,  der  ligger  i  Skyggen  og  ligner  et  al- 
mindeligt,   dødt   Stykke   Glas,    men,    møder  Solens   Straaler 


329 

den,  cier  den  alle  Regnbuens  Farver,  saa  deilige  og  rene, 
som  ingen  Menneskehaand  kan  gjengive  dem.  Atter  her 
var  det  den  længselsfuldt  ventede  Begivenhed,  der  blev  af- 
gjørende:  Naar  han  gik  paa  Gader  og  Stræder,  var  hans 
Blik  nu  til  det  Yderste  skjærpet  for  de  Børn,  han  modte; 
hans  smilende  Øine  fulgte  henrykt  deres  Leg,  og  et  Lokke- 
hoved  i  en  Barnevogn  kunde  gjøre  ham  brændende  varm 
om  Hjertet;  men  saae  han  en  stakkels,  lille  vanfor  Pige 
eller  Dreng,  blev  han  greben  af  uendelig  Medlidenhed,  og 
han  følte  et  Smertens  Sting  fare  igjennem  sig  —  det  var 
altfor  frygtelig  en  Tanke,  at  det  elskede  Væsen,  han 
snart  skulde  bære  paa  sin  Arm,  at  dets  Fremtid,  i  Lykke 
eller  Ulykke,  skulde  afhænge  alene  af  Tilfældets  Vilkaar- 
lighed,  at  ingen  kjærlig  eller  mægtig  Haand  vilde  være 
udstrakt  beskyttende  over  det  paa  den  lange  Vei  gjennem 
Livet  —  med  uimodstaaelig  Magt  dreves  han  over  mod 
det-  Positive!   —   — 

—  Saa  engang  i  Juli  Maaned  var  det  hoitidelige 
Øieblik  kommen  med  al  dets  smertefulde  Spænding  og  rige 
P'orhaabning.  Med  sagte,  hurtige  Skridt  gik  Hugo  nervøst 
frem  og  tilbage  i  Dagligstuen  i  pinende  Angst,  idet  han 
vred  sine  sammenfoldede  Hænder  i  hinanden  og  hvert 
Øieblik  standsede  for  at  lytte.  Fødselen  var  meget  vanske- 
lig, og  Huslægen  havde  forlangt  en  Specialist  tilkaldt.  — 
For  et  Par  Timer  siden  havde  Huero  været  derinde,  da 
Smerterne  for  en  kort  Tid  vare  mildnede,  og  med  feber- 
syge, forvildede  Øine  havde  hun  hvisket  til  ham:  «Bed 
for  mig,  Hugo,  jeg  er  bange, »  saa  havde  Lægen  sagt,  at 
han  helst  maatte  være  bcrte,  og  siden  var  han  gaaet  op 
og  ned,  op  og  ned,  og  nu  begyndte  de  igjen,  disse  frygte- 
lige Skrig,  som  fyldte  ham  med  navnløs  Rædsel  for,  hvad 
der  forestod.  Han  saae  op  mod  Himlen  med  de  foldede 
Hænder  løftede  i  Veiret,  men  det  var,  som  om  hans  Tanker 
stivnede  af  Skræk  —  hele  hans  Sjæl  var  inde  i  Værelset 
ved  Siden  af. 

Den  fremmede  Læge  ilede  igjennem  Stuen,  og  da  han 
strax  efter  kom  tilbage  med  en  Kasse  under  Armen,  greb 
Hugo   ham   vildt  i   Armen   og  sagde: 


33° 

Hvad  vil  der  ske?     Er  der  Fare?» 

Den  Anden  rystede  alvorligt  paa  Hovedet  og  svarede 
hurtigt: 

«Ikke  for  Moderen. »  <  ^ 

Dermed  forsvandt  han  ind  ad  Døren. 
,  Hugo  stod  et  Øieblik  lamslaaet,  ligesom  tom:  ikke 
for  Moderen  —  ikke  for  Moderen  —  —  men  Barnet  — 
hans  Barn-—  hans  lille  Stump,  som  hvert  Minut  havde 
været  hans  Tankers  Fryd  i  alle  disse  Maaneder!  Taarerne 
strømmede  ud  af  hans  Øine,  og  i  sin  dybe  Vaande  kastede 
han  sig  paa  Knæ;  han  var  ganske  ude  af  sig  selv,  atter 
stod  han  overfor  Knokkelmanden,  den  skaanselsløse,  men 
denne  Gang  gjaldt  det  Liv  af  hans  Liv.  Med  bævende 
Hjerte  hørte  han  Skrigene,  der  nu  bleve  vildere  og  vildere 
og  fulgte  paa  hverandre  uafbrudt;  han  vred  sig  i  sin  Kval, 
som  om  han  selv  led  alle  disse  Pinsler,  Døden  var  omkring 
ham,  syntes  han,  han  havde  den  paa  nær  Haand  og  vilde 
kjæmpe  med  den,  vriste  Byttet  fra  den,  men  følte  sig  for 
svag  --   o   Gud!    o  Gud!     Hjælp  i  denne  Nød! 

Da  —  paa  een  Gang  blev  der  tyst  derinde,  og  et 
Øieblik  efter  aabnedes  Døren  paa  Klem,  og  Lægen,  der 
nyligt  havde  været  saa  alvorlig,  hviskede  med  Øine,  der 
smilede  varmt  gjennem   Brillerne: 

-Glæd   Dem,  Alt  vel  overstaaet!» 

Da  —  paa  een  Gang  var  det,  som  om  der  ogsaa 
var  født  Noget  i  Hugos  Indre,  Miraklet  skete,  det  længe 
forberedte,  han  følte  sig  pludseligt  i  Forhold  til  det 
høieste  Væsen,  og  i  en  brændende  Bøn  frembar  han  sin 
ydmyge  Tak  til  den  algode  Fader,  og  til  ham,  der  har  sagt: 
« Sandelig  siger  jeg  Eder,  uden  I  omvende  Eder  og  blive 
som  Børn,  komme  I  ingenlunde  ind  i  Himmeriges  Rige» 
og  til  Aanden,  der  i  dette  Øieblik  fyldte  ham  med  hellig 
Glæde.   ■ — 

Lidt  efter  fik  han  Lov  til  at  komme  ind  i  Syge- 
værelset og  erfarede  med  andagtsfuld  Stolthed,  at  det  var 
«et  sundt  og  velskabt  Drengebarn »,  der  gav  disse  for- 
underlige  Lyde,   fra   sig    henne    paa    den    fremmede   Dames 


5  li 

Skjod.  Knælende  ned  ved  Siden  af  Anna,  der  trykkede 
hans  Haand  med  et  lyksaligt  Smil  paa  Læberne,  gav  han 
hende  hviskende  den  storste  Gave,  der  fandtes  for  hende 
i  denne  hoitidelige  Stund:  at  han  havde  fundet  Vei  til  sin 
Frelser. 


SLUTNING. 


En  Maanedstid  efter  oprandt  Valgdagen,  hvor  Hugo 
stillede  sig  mod  Cohn,  medens  Grosserer  Dahl,  der 
ogsaa  havde  været  nævnt  som  Kandidat,  trak  sig  tilbage 
for  at  undgaa  et  Nederlag  i  denne  af  den  samlede  Oppo- 
sition fuldstændigt  dominerede  Kreds.  Hugo  opdagede,  at 
det  ikke  var  nogen  let  Opgave,  han  havde  paataget  sig; 
medens  Cohn  af  mangeaarig  Erfaring  vidste,  hvorledes  en 
Madpose  i  dette  Tilfælde  skal  skjæres,  og  derfor  paa 
Vælgermoderne  inden  Valget  blev  modtagen  med  glad  Be- 
geistring,  gik  det  ikke  Hugo  saa  godt;  de  Radikale  og 
Socialisterne  vare  ved  en  ihærdig  Agitation  bragte  op  paa 
det  rødglødende  Stadium,  og  hver  Gang,  han  viste  sig, 
blev  han  hysset,  tudet  og  pebet  ned  af  Talerstolen.  Dette 
gjorde  ham  ondt;  han  var  sig  bevidst  at  ville  denne  Men- 
neskemængdes Vel,  der  bolgede  dernede  foran  ham,  han 
troede,  at  det,  han  havde  at  sige,  vilde  fange  Interessen 
og  Velvillien,  naar  han  blot  blev  hørt,  men  han  kom  som 
sagt  slet  ikke  til  Orde.  —  «Fremskridtet»  og  « Socialisten 
overgik  hinanden;  hver  Dag  bragte  de  ildsprudende  Ledere 
om,  at  enhver  oplyst  Vælger  maatte  forstaa,  at  nu  gjaldt 
det  at  erobre  Hovedstaden  ideelt  og  materielt,  og  medens 
Cohn  blev  hilst  som  Frihedens  modige  Riddersmand,  blev 
Stelling  fremstillet  som  en  sindssvag  Obskurant,  der  havde 
sin   naturlige  Plads  paa  Bistrup,   hvis  han  da   ikke   —    hvad 


der  var  høist  sandsynligt  —  hørte  hjemme  i  Tugthuset. 
Foreningen  «Samfundsvennen»  arbeidede  med  Iver  for 
hans  Valg,  men  man  var  endnu  ikke  naaet  til  at  faae  Ud- 
givelsen af  det  ny  Blad  paabegyndt,  og  Høirepressen  ud- 
talte sig  saa  lunkent  til  Hugos  Fordel,  at  den  hellere  maatte 
have  tiet.  Det  var  saaledes  uden  synderlige  Forventninger 
til  Udfaldet,  at  han  stillede  sig,  men  han  ønskede  at  be- 
nytte Leiligheden  til  allerede  nu  at  meddele  sine  Medborgere 
sin   Mening.    — 

Det  mægtige  Rum  var  stuvende  fuldt,  da  Valghand- 
lingen begyndte,  og  det  var  ikke  uden  Ærbødighed,  at 
Hugo,  til  hvem  Ordet  først  blev  givet,  saae  ud  over  dette 
Hav  af  Personer,  i  hvis  Hænder  Grundloven  og  Valgloven 
have  lagt  saa  betydningsfuld  en  Opgave  som  at  pege  paa 
den,  de  anse  for  bedst  skikket  til  at  varetage  deres  In- 
teresser. Under  sit  Foredrag  blev  han  ideligt  afbrudt  af 
Spektakler  og  Tilraab,  men  det  lykkedes  ham  dog  at  blive 
hort  til   Ende. 

Efter  at  have  paavist,  at  de  sidste  tyve  Aars  Kamp 
om  Parlamentarismen  var  en  ganske  værdiløs  Kraftprøve 
mellem  to  Afdelinger  indenfor  det  samme  Parti,  fortsatte 
han: 

«I  Virkeligheden  er  der,  samfundsmæssigt  seet,  kun 
to  Partier  her  i  Landet:  De  Besiddende  og  de  Ikkebesid- 
dende,  og  det  Program,  jeg  stiller  mig  paa,  er  da  det,  at 
tilveiebringe  saadanne  Tilstande  herhjemme,  at  Danmark 
ikke  biiver  revet  med  i  de  store  social-revolutionaire  Be- 
vægelser, der  forestaa  i  Udlandet;  vort  lille  Land  er  saa 
frugtbart,  velstillet  og  let  overskueligt,  at  det  maa  være 
muligt  at  byde  enhver  Dansk  et  udholdeligt  Minimum,  og 
der  er  ingen  Grund  til,  at  vi  skulle  drages  ind  under 
Omvæltningsforsøg,  der  ere  fødte  i  de  Lande,  hvor  Fabriks- 
og  Bjergværksdrift  have  skabt  et  stort,  besiddelsesløst 
Proletariat.  —  Altsaa,  Vælgere,  jeg  er  Høiremand,  thi  jeg 
hylder  Devisen :  for  Gud,  for  Konge,  for  Fædreland ;  jeg 
forlanger  Kronens  Ret  respekteret,  og  jeg  foragter  den 
Landsmand  dybt,  der  raaber  paa  Afvæbning.  (Øredøvende 
Piben  og  Hujen.     Gohn:    «Er  det  Fæstningen,   De  er  saa 


534 

henrykt  over?»)  Ja,  thi  ved  dens  Hjælp  kunne  vi  holde 
de  Uveir  borte  fra  os,  som  vise  sig  truende  i  Horizonten 
til  alle  Sider;  Enhver,  der  har  læst  sin  Danmarkshistorie, 
f.  Ex.  om  Forholdene  herhjemme  under  Christopher  den 
Anden  og  dbg  raaber:  Hvad  kan  det  nytte,  maa  enten 
stamme  fra  en  fremmed  Nationalitet,  som  De,  eller  være 
født'  i  abnorm  Tilstand,  manglende  Sandsen  for  Fædre- 
landet, som  man  kan  mangle  Syn  eller  Hørelse.  —  Jeg 
er  Venstremand,  thi  enhver  fornuftig  Reform  vil  jeg  give 
min  Stemme,  men  først  og  fremmest  er  jeg  Årbeiderven  og 
derfor  en  afgjort  Modstander  af  Socialismen.  (I  fem  Mi- 
nuter ringer  Lederen  af  Valget,  medens  Mængden  truer 
med  at  storme  Tribunen  under  Raabet:  Ned  med  ham  — 
Smid  ham  ud!) 

Min  Tanke  er  den:  Den  store,  brede  Befolkning  er 
som  Børn;  optaget  af  deres  Erhverv  her  i  Livet  ere  de  i 
aandelig  Henseende  ganske  uselvstændige  og  lade  sig  lede 
blindt  af  den,  der  forstaaer  at  fange  deres  Interesse  og 
vække  deres  Sympathi.  Al  Tale  om  stigende  Oplysning  i 
de  brede  Lag  som  et  Gode  er  Løgn  og  Humbug,  forsaa- 
vidt  der  paastaaes,  at  disse  derved  skulde  blive  istand  til 
at  danne  sig  en  egen,  uafhængig  Mening  eller  se  paa 
Tingene  med  selvstændige  Øine.  De  behøve,  for  at  give 
mig  Ret,  blot  at  tænke  paa  den  Periode  for  nogle  Aar 
siden,  da  Landsmænd  bleve  opfordrede  til  at  «bære  Kniv 
i  Ærmet»  og  <^nære  det  rette  Had»  mod  Landsmænd, 
medens  der  fra  Førerne  løde  «halvkvædede  Viser»;  den- 
gang kunde  Bevægelsens  Ledere  faae  vore  skikkelige, 
hæderlige  Bønder  til  at  kjøbe  Rifler  til  Angreb  paa  den 
provisoriske  Finantslov,  (der  dog  ikke  var  de  samme 
Førere  mere  forhadt,  end  at  de  i  Henhold  til  den  lystigt 
hævede  og  forbrugte  deres  Diæter),  og  til  Forsvar  for 
« Parlamentarismen »,  et  Begreb,  som  Overlederen  —  her 
som  i  Norge  - —  selv  svigtede,  saasnart  han  kom  i  Mindre- 
tal, og  som  nu  ganske  er  opgivet;  eller  De  behøve  blot 
at  huske  paa  Aaret  1872,  da  Pio,  Brix  og  Geleff  kunde 
bilde  den  ulykkelige,  vildledte  Arbeiderbefolkning  ind,  at 
Øieblikket    til    det     sociale    Oprør   var    kommet    og    levere 


::-- 


Slaget  paa  Nørrefælled  (Raab:  Det  kommer  nok.  Giv 
bare  Tid!)  —  Som  sagt:  Medlemmerne  af  de  store,  brede 
Lag  ere  som  Børn,  og  Børn  have  Krav  paa  Forsorg: 
derfor  skal  Landets  Lovgivning  være  som  en  Fader,  der 
vil  hver  Enkelt  det  Bedste,  og  i  vor  fri  Forfatning  have 
vi  tilstrækkelige  Garantier  imod  at  glide  ind  under  abso- 
lutistiske Former  igjen  —  det  er  Aanden  i  Landet,  der  skal 
ændres  og  paavirkes,  saa  ville  vi  ogsaa  i  Kraft  af  den  al- 
mindelige Stemmeret  engang  se  en  Rigsdag  træde  sammen, 
som  i  Enighed  vil  det  Gode  for  Landets  Børn  og  er 
istand  til  at  gjennemføre  det. 

Principet  bliver  det  saa  tidt  udtalte,  om  hvilket  vi 
vel  Alle  ere  enige :  Den  størst  mulige  Lykke  for  det  størst 
mulige  Antal  —  Spørgsmaalet  bliver  blot:  Hvorledes  skeer 
denne  Regel  Fyldest,  og  her  er  det,  jeg  høit  og  lydt  er- 
klærer: Det  skeer  ikke  gjennem  Socialismen,  saaledes  som 
den.  nu  prædikes.  —  Ja,  larm  I  kun,  I  Arbeidets  og  Fat- 
tigdommens Repræsentanter,  I  skal  høre  mig,  thi  jeg  vil 
Eder,  og  først  og  fremmest  Eders  Børn,  det  Bedste  af 
mit  inderste  Hjerte.  —  Lad  os  tænke  os,  at  det  virkeligt 
lykkedes  Socialismen  at  vælte  det  bestaaende  Samfund  over- 
ende, tro  De  saa,  at  der  vilde  opnaaes  Lykke  for  et 
større  Antal?  Man  maa  daarligt  kjende  Historien  og 
Menneskene  for  ikke  at  forudse,  at  en  saadan  Revolution 
vil  blive  Signalet  til  Løsslippelse  af  alle  onde  Instinkter 
hos  Individerne,  at  Existentskampen  vil  antage  en  fuld- 
stændig dyrisk  Karakter,  fordi  de  Skranker,  Samfundet 
har  reist  gjennem  Aartusinder,  ville  styrte  om,  at  i  Be- 
gyndelsen de  største  Skraalere  og  Mængdesmigrere  ville 
tilrane  sig  Ledelsen  —  og  det  i  pragtfulde  Uniformer  og 
under  fyrstelige  Æresbevisninger,  det  saae  vi  under  Kom- 
muneopstanden i  Paris  (« Den  leve,  Hurra !»)  —  indtil  det 
Hele  regulerer  sig  ved,  at  de  Stærkere  3:  de  bedst  Be- 
gavede og  mest  Samvittighedsløse,  underkue  de  Svagere 
og  danne  ny  Samfund  paa  Ruinerne  af  de  gamle  —  men 
hvilke  Samfund!  Det  Fald,  som  Hunnernes  og  de  andre 
Barbarers  Indvæltning  over  Syd-Europas  Kultur  betegner, 
bliver  for  Intet   at    regne    mod    den  uhyre  Nedgang,    Men- 


neskeslægten  vil  lide  ved  denne  Omvæltning  —  mange 
Aarhundreder  ville  medgaa,  inden  man  kan  naae  tilbage 
til  den  Udvikling  og  Samfundsorden,  vi  nu  have.  — 
Lykkes  det  derimod  ikke  fjerde  Stand  at  gjenqpmføre  sit 
Stormlob,  hvorledes  er  Billedet  da?  Det  er  jo  een  Gang 
givet,  at  de  saakaldte  menneskelige  Fornødenheder  ikke 
ere  tilstede  i  saa  tilstrækkelig  Mængde,  at  Enhver  kan 
faae  rigeligt  *mok,  og  en  uforanderlig  Lov  er  det,  og  vil 
det  altid  blive,  at  det  energiske,  hensynsløse,  begavede  og, 
jeg  kan  gjerne  tilfoie,  heldige  Individ  under  Kampen  om 
hine  vil  tilegne  sig  en  større  Del  end  den,  som  ikke  er 
saa  godt  udrustet,  og  den  Første  vil  derved  faae  en  Ad- 
gang til  Luxus  og  materiel  Velvære,  som  den  Anden  aldrig 
naaer  —  jeg  taler  her  kun  om  oprindeligt  Ligestillede,  et 
endnu  større  Misforhold  opstaaer  jo  ved  Fødslen  i  de  for- 
skjellige  Klasser.  Den  vigtigste  Egenskab  af  alle  i  et 
Samfund  er  derfor  Evnen  til  at  undvære,  til  at  resignere, 
o^  her  træder  Religionen  til  som  Vennen,  Lykkebringeren 
for  de  Smaa  (Raab:  -Hold  op  med  den  —  nu  skal  vi 
strax  komme.*)  Kristi  Lære  har  med  dyb  Forstaaelse  af, 
at  Midlerne  til  Nydelser  ere  langt  faatalligere  end  de,  der 
soge  dem,  lagt  Hovedvægten  paa  at  lindre  Virkningen  af 
denne  Uoverensstemmelse,  o^  ved  at  give  de  Fattige  og 
Tilsidesatte  Fortrinet  for  de  Rige  og  Mægtige  i  det  andet 
Liv  har  den  givet  Hine  et  uvurderligt  Middel  til  at  finde 
Glæde  selv  i  de  tarveligste  Forhold,  idet  selve  deres  Fat- 
tigdom er  et  nyt  Baand  mellem  dem  og  Gud.  —  Enhver 
endog  Fritænkeren  —  bor  kunne  indrømme,  at  Kristus  i 
Sandhed  bar  Frelsen  til  Jorden,  thi  han  bragte  Fred  og 
Forsoning  til  Alle,  og  det  er  lettere  at  forgifte  tusinde 
Sjæle  end  at  gjøre  én  karsk  (Raab:  -Han  er  god,  han 
præker  —  Laan  mig  et  Lommetørklæde,  Feddersen  '  . 
Naar  derfor  den  saakaldte  frisindede  og  aibeidervenlige 
Presse  daglig  søger  at  nedbryde  de  overleverede,  religieuse 
Forestillinger,  saa  bliver  det  Massernes  relative  Lykke- 
følelse, det  gaaer  udover,  men  tillige  rammes  Menneske- 
slægtens Morak  thi  jeg  skal  gjerne  indrømme,  at  en  moden, 
moderne   Tænker,    selv    om    han    sulter,    kan  føle   Lykke   i 


]17 

sit  philosophiske  System,  og  at  han  kan  gjøre  det  Gode 
for  det  Godes  Skyld,  men  jeg  benægter  bestemt,  at  han 
kan  forplante  disse  Evner  til  den  brede  Mængde.  Det 
tungt  og  langsomt  tænkende,  arbeidstrætte  Individ  kan 
udelukkende  kun  øse  Lykkefølelse  af  Haabet  om  hinsides 
at  finde  en  anden  Fordeling  af  Livsgoderne  end  den  høist 
mangelfulde  hernede,  og  han  kan  kun  gjennem  Udsigten 
til  et  evigt  Liv,  med  Belønning  for  det  Gode  og  Straf 
for  det  Onde,  bevæges  til  at  være  god  eller  ialtfald  handle 
godt.  Vil  De  hertil  sige,  at  Motivet  er  lidet  ideelt, 
svarer  jeg,  at  saaledes  ere  Menneskene  nu  een  Gang  og  ville 
aldrig  blive  anderledes;  man  har  ogsaa  havt  Blik  for  denne 
Side  i  Menneskenaturen  paa  andre  Omraader:  der  er  saaledes 
næppe  nogen  Lovgivning,  som  ikke  fastsætter  Findeløn 
for  Aflevering  af  Hittegods  —  hvorfor?  Fordi  man  har 
indseet,  at  uden  en  Belønning  vilde  Fristelsen  til  selv  at 
tilegne  sig  den  fremmede  Eiendom  blive  altfor  stor.  — 
Jeg  vil  ikke  den  fri,  videnskabelige  Forskning  tillivs,  men 
jeg  forlanger  blot,  at  den  skal  holdes  indenfor  en  Kreds 
af  Individer,  hvis  Evner  og  Opdragelse  tillade  dem  med 
Overlegenhed  og  Selvstændighed  at  tumle  det  tilegnede 
Stof.  Naar  det  f.  Ex.  kan  interessere  en  theologisk 
Videnskabsmand  at  anvende  sin  Tid  paa  at  søge  Beviser 
for,  at  de  fem  Mosebøger  slet  ikke  ere  blevne  til,  som 
Biblen  lærer,  og  at  hele  Fortællingen  om  den  aabenbarede 
Religion  er  en  Fabel,  har  jeg  Intet  derimod  —  en  saadan 
Bog  vil  kun  blive  søgt  og  læst  af  Folk,  der  have  kritisk 
Evne  ligeoverfor  det,  de  læse,  men  naar  Oppositionspressen, 
som  dagligt  sluges  af  mange  Tusinder,  daaner  af  Hen- 
rykkelse over  denne  Hypothese,  tager  den  under  sine 
Vinger,  og  ikke  alene  uden  den  videnskabelige  Begrundelse 
sender  Postulatet:  Historien  om  Lovgivningen  paa  Sinai 
er  Løgn  fra  Ende  til  anden,  ud  i  Verden,  men  endog  for- 
langer, at  Præster  og  Skolelærere  hurtigst  muligt  skal 
bringe  denne  Opdagelse  til  Børnenes  Kundskab,  da, 
Vælgere,  er  det  en  Forbrydelse.  Fordi  en  Tænker  sønder- 
rives af  Tvivl  og  maaske  gjennem  lange  sjælelige  Kampe 
naaer  til  en  negativ  Livsanskuelse,    skal  han  ikke  søge  at 

Hugo  Stelling.  2  2 


bringe  sin  Tvivl  ud  mellem  Masserne,  thi  derved  handler 
han  inhumant  og  grusomt;  hver  nok  saa  lille  Del  af  Troes- 
livet,  han  berøver  et  Individ  eller  et  Hjem,  er  et  saa  uer- 
statteligt Tab  i  Evnen  til  Lykkefølelse,  at  en  iivilkensom- 
helst  Rigdom  ikke  kan  opveie  det,  endsige  da  det  Minimum 
af  økonomisk  Forbedring,  D'Hrr.  arbeidsvenlige  Fritænkere 
kunne  haabe  at  skaffe  fjerde  Stand  ad  lovlig  Vei.  —  I  det 
Sagte  har*  jeg  nærmest  havt  fjerde  Stand  for  Øie,  fordi 
Resignationsevnen  ikke  er  saa  nødvendig  i  de  bedre  stil- 
lede Klasser,  men  her  træder  det  moralske  Spørgsmaal  i 
Forgrunden,  og  det  bliver  af  største  Betydning,  at  Ad- 
gangen til  moderne  Videnskabelighed  gjøres  saa  snever  som 
mulig.  Naar  der  saaledes  læres,  at  kvindelig  Dyd  og  Blu- 
færdighed ikke  fandtes  hos  de  oprindelige  Mennesker,  der 
levede  i  tilfældige  Forbindelser  fra  Dag  til  Dag,  og  at 
Kvindens  Tugtighedsfølelse  kun  skyldes,  at  Manden  efter- 
haanden  begyndte  at  sætte  Pris  paa  den  eller  de  Udvalgte, 
og  derfor  tvang  dem  til  at  holde  sig  fjernt  fra  andre  Mænd, 
da  er  det,  i  de  urette  Hænder  ialtfald,  kun  en  tarvelig 
Basis  for  en  Sædelighedsbevidsthed  —  en  høiere,  aabenbaret 
Morallov  bliver  her  nødvendig. 

Jeg  siger  altsaa  det,  det  først  og  fremmest  gjælder 
om  for  den,  der  vil  arbeide  hen  til  Slægtens  Lykke,  er 
at  værne,  hvad  der  er  tilbage  af  Folkets  Tro,  og  gjenop- 
bygge,  hvad  der  er  ødelagt.  Vor  Straffelov  rækker  sin 
beskyttende  Haand  over  Konge,  Rigsdag,  Embedsmænd  og 
hver  enkelt  Privatperson,  men  den  evangelisk-lutherske  Tro, 
som  efter  Grundloven  er  den  danske  Folkekirke,  se  vi 
dagligt  angreben  og  latterliggjort,  og  dens  Lære  erklæret 
for  Løgn  og  Opspind;  Straffeloven  bestemmer,  at  den,  der 
ved  Larm  og  Uorden  forhindrer  Gudstjenesten,  straffes 
med  Bøder  eller  Fængsel,  men  der  er  ingen  Bestemmelse 
om,  at  den,  der  ved  ophidsende,  tendentieuse  Bladartikler 
berøver  den  let  paavirkelige,  store  Masse  dens  Tro  og  paa 
den  Maade  forhindrer  Gudstjenesten,  skal  straffes  (Raab: 
«Ny  Kirker  —  den  kjender  vi!»).  Nei,  ny  Kirker  ere 
langtfra  det  Vigtigste;  den  Troende  finder  let  et  Sted  at 
samles  med   Menigheden   —   husk  de  første  Kristnes  Guds- 


539 

tjeneste  i  Katakomberne  —  og  han  finder  ogsaa  nok  en 
Præst,  til  hvem  han  kan  slutte  sig.  (Raab:  Præsterne 
skjændes  indbyrdes  \  Det  kommer  jeg  strax  til;  selv- 
følgelig skal  heller  ikke  Præsterne  gjennem  Bladpolemiker 
eller  paa  anden  Maade  vække  Forargelse  og  jage  de  Lunkne 
bort  fra  Kirken  ved  deres  Strid  om,  dybere  seet,  ganske 
uvæsentlige  Ting,  som  dog  kun  bunder  i  Rethaveri  og 
videnskabelig  Ærgjerrighed. 

Det  forste  Punkt  paa  mit  Program  er  da  dette:  Jeg 
fordrer  Pressefriheden  og  Foreningsfriheden  indskrænkede 
saaledes,  at  ethvert  Angreb  paa  Religionen,  det  mindste 
Forsøg  paa  at  rokke  ved  Troen  i  Aviser,  Brochurer  eller 
lignende  for  Publikum  let  tilgjængelige  Skrifter  og  ved 
offentlige  og  private  Møder,  straffes  med  strenge  Straffe. 
(Raab:  «Han  vil  tage  Pressefriheden  fra  os»).  Ja,  hvor 
den  er  skadelig:  man  bliver  draget  til  Ansvar,  hvis  man 
krænker  Sædeligheden  i  sine  Ord  og  sine  Gjerninger, 
hvorfor  skal  da  ikke  vor  Tro  beskyttes?  —  Og  denne 
Pressefrihed,  I  raabe  paa,  I  Forblindede!  Tro  I  maaske, 
at  der  bliver  Pressefrihed  i  den  socialistiske  Stat  —  nei, 
det  mindste  Kny  mod  Magthaverne,  og  man  vil  blive  stran- 
guleret! —  Endvidere  forlanger  jeg,  at  vor  Præstestand 
uddannes,  enten  ved  Universitetet  eller  i  en  Høiskole,  i 
en  fast  givet,  ufravigelig  Opfattelse,  saaat  ikke  Landets 
Menigheder  skal  følge  med  i  alle  de  Svingninger,  der  frem- 
kaldes ved,  at  hver  ny  theologisk  Professor  kommer  med 
andre  Synspunkter  end  de  tidligere  og  fra  Universitetet 
udsender  et  Kuld  Præster,  som  kun  bringe  Konfusion  med 
sig  ud  i  deres  Kirker.  Jeg  vil  derfor  arbeide  hen  til,  at 
den  augsburgske  Konfession,  der  jo  er  et  blot  og  bart 
Menneskeværk,  passende  for  sin  Tid,  men  ikke  for  vor, 
omarbeides  af  en  Kommission  af  Geistlige  i  Kristi  egen 
lyse  og  milde  Aand,  og  at  denne  ny  Konfession  saa  bliver 
absolut  bindende  for  Enhver,  som  vil  træde  ind  i  en  reli- 
gieus  Virksomhed,  enten  som  Præst,  Lærer  eller  paa  anden 
Maade,  saaledes  at  han  er  forpligtet  til  strax  at  fratræde, 
hvis  han  mener  ikke  længere  at  kunne  forkynde  den  givne 
Lære.       Saa    kunne    vi,    udenfor    videnskabelige    Værker, 


340 

maaske  blive  fritagne  for  det  vederstyggelige  Syn,  at  se 
Guds  Ords  Forkyndere  ligge  i  Haarene  paa  hverandre;  den 
jævne  Mand  maa  ikke  ane,  at  der  om  hans  Livs-  og  Salig- 
hedssag  hersker  Uenighed  mellem  Hr.  A.  og  Hr*  B.,  hvilke 
Herrer,  hellere  end  at  offre  en  Tøddel  af  deres  Paastande, 
vilde  lade  hele  Landets  Troesliv  gaa  tilgrunde,  som  da 
Arius  i  sin  Tid  splittede  Kristenheden  paa  Spørgsmaalet, 
om  Sønnen  er  ringere  end  Faderen  i  Guddommens  Væsen 
—  den  saakaldte  brændende  Nidkjærhed  hos  disse  Menne- 
sker bunder  som  oftest  i  den  afskyligste  Ufordragelighed; 
jeg  har  kjendt  Undtagelser,  men  ■  de  ere  faa.  —  Som  Til- 
standene her  i  Landet  nu  ere,  er  det  Hele  Vanvid:  den 
almindelige  Menneskeforstand  maa  jo  blive  skræmmet  bort 
fra  al  Tro,  naar  den  seer,  at  man,  ved  at  overskride 
Grændsen  fra  et  Sogn  til  et  andet,  kommer  fra  Syndernes 
Forladelse  og  Naaden  for  Alle  lige  lukt  ind  i  den  evige, 
ubarmhjertige  Fordømmelse.  Dette  Forhold  maa  ændres, 
eller  Landet  vil  være  afkristnet  inden  ret  længe!   —    — 

Vi  se  Bladet  «Socialisten»  ivrigt  bekjæmpe  Religionen, 
hvilket  er  let  forstaaeligt,  da  denne  virker  forsonende,  og 
Arbeidernes  Organ  vil  Utilfredshed  og  Krig.  Kun  ved  at 
udsaa  Had  og  Misfornøielse  kan  det  vente  en  rig  Host, 
og  derfor  er  jeg,  der  vil  Arbeidernes  Lykke,  dens  natur- 
lige Modstander.  —  Jeg  paastaaer,  at  den,  der  først  giver 
et  Menneske  Evnen  til  at  sammenligne,  er  hans  værste 
Fjende,  at  den,  der  træder  hen  til  den  fattige  Dagleier, 
der  gaaer  tankeløst  nynnende  bag  sin  Plov,  og,  pegende 
paa  den  firspændige  Godseierekvipage,  som  farer  forbi, 
vækker  det  Spørgsmaal  hos  ham:  «Med  hvad  Ret  kjører 
han  dér  saaledes,  og  jeg  ikke?»  har  tilføiet  ham  en  livs- 
varig Sygdom,  som  vil  fortære  hans  Tilfredshed  og  for- 
bittre  ham  hver  glad  Time.  Jeg  talte  engang  med  en  So- 
cialist, som  sagde:  «Vi  forlange  god  Undervisning,  skaf 
vore  Børn  Kundskaber,  forat  de  kunne  faa  Forstand  til 
at  indse  den  himmelraabende  Uret,  de  lide,  og  se  sig  om 
efter  Midler  til  at  ændre  det.  For  hver  Linie,  jeg  har 
læst  i  mine  Dage,  er  mit  Had  til  Overklasserne  voxet  en 
Tomme, »    og    Manden    havde    Ret,    thi    hver    Linie    havde 


W 

lært  ham  at  sammenligne  sin  Skjæbne  med  Andres,  og 
han  fortabte  sig  nu  i  opslidende  Grublerier  over  det  Ulige 
i  Fordelingen  istedetfor  at  soge  at  forsone  sig  med  sine 
Kaar  i  Livet.  Husker  De  Historien  om  den  mægtige 
Konge,  til  hvem  der  blev  sagt,  at  han  kun  kunde  helbredes 
for  sin  Sygdom,  naar  han  i  forte  sig  den  Skjorte,  som 
tilhorte  den  Lykkeligste  paa  Jorden;  han  sendte  Bud  til 
alle  Lande,  og  endelig  fandt  man  Manden  —  men  han 
havde  ingen  Skjorte.  Den  Fattigste  har  lige  saa  let  Ad- 
gang til  Lykkefølelsen  som  den  Rige,  naar  han  blot  ikke 
har  lært  at  sammenligne.  —  Kravet  paa  Oplysning  var  en 
af  Menneskerettighederne  fra  1789,  men  der  er  gaaet  over 
hundrede  Aar,  siden  Idéerne  fra  den  Periode  bleve  pro- 
klamerede, og  man  maa  have  Lov  til  at  underkaste  dem 
en  Kritik  —  de  kunne  saavist  i  mange  Retninger  trænge 
til  den.  Altsaa:  Jeg  anseer  den  saakaldte  Oplysning  for 
en  Ulykke  for  Samfundets  brede,  underste  Lag;  man  skal 
give  en  Grøftegraver,  der  slider  fra  Morgen  til  Aften, 
Religion,  saa  han  freidigt  kan  se  op  mod  den  blaa  Himmel, 
men  man  skal  ikke  give  ham  « Lighed  og  Broderskab »  at 
spekulere  paa,  det  er  at  give  hans  Aand  Stene  for  Brod 
og  fylde  den  med  en  løgnmættet  Chimaire.  Oplysningen 
skaber  ingen  Glæder  elier  Nydelser  for  Arbeideren,  dertil 
kan  han  oflre  den  for  lidt  Tid  og  bliver  den  for  mangel- 
fuld, men  den  er  som  en  snigende  Gift,  der  dræber  hans 
nøisomme  Lykke  i  den  sparsomme  Fritid :  den  Arbeider, 
som,  naar  han  vaagner  om  Søndagen,  med  Interesse  stu- 
derer sin  « Socialist«,  har  faaet  sig  en  Morgendrik,  der 
nok  skal  forbittre  ham  hver  senere  Time  paa  Dagen,  thi 
det  er  Misundelsens  slette  Instinkter,  den  søger  at  fremelske! 
Det  andet  Punkt  paa  mit  Program  er  da,  at  jeg  for- 
langer Oplysningsværket  begrændset  for  de  lavere  Lag  — 
er  der  en  Enkelt,  som  er  særligt  udrustet,  vil  han  let  faae 
Leilighed  til  at  gjore  sine  Evner  gjældende,  men  det  store 
Flertal,  som  i  sit  daglige  Slid  ikke  har  Brug  for  moderne 
Idéer  eller  Darwinistiske  Synspunkter,  fordrer  jeg  beskyttet 
mod  Tale  og  Skrift,  som  dræber  Glæden  og  avler  Util- 
fredshed med  Livet.      Ogsaa    her    bør    en    af  Rigsdag   og 


?42 

Regjering  indsat  Autoritet  have  Tilsyn  og  søge  at  begrændse 
den  Skade,  som  ærgjerrige  Demagoger  og  vildledte  Men- 
neskevenner kunne  tilføie  Samfundets  brede  Lag  ved  at 
tænde  Misfornøielsens  og  Hadets  Ild  i  Hjerterne!  (Raab: 
«Han  vil  vælte  Grundloven  —  kalder  De  det"*  at  være 
Arbeiderven?») 

'Ja,  mine  Herrer,  det  kalder  jeg  at  være  Arbeiderven 
—  hør  mig  færdig.  Jeg  kommer  nu  til  det  tredie  Punkt! 
Skal  Staten  "værne  om  Landets  Børns  Troesliv  og  beskytte 
dem  mod  skadelige  og  fordærvede  aandelige  Næringsmidler, 
skal  Arbeideren  indrømme  Statsmagten  Ret  til  faderligt  at 
drage  Omsorg  for  hans  sjælelige  Velfærd,  saa  maa  den 
ogsaa  være  forpligtet  til  at  tage  sig  af  hans  timelige  i  et 
ganske  anderledes-  Omfang  end  nu.  vRaab:  «Pas  paa: 
Nu  fisker  han»).  Ja,  paa  en  vis  Maade  fisker  jeg,  thi  mit 
Maal  er,  ved  en  retfærdig  Ordning  at  drage  alle  de  gode 
Elementer  i  Arbeiderpartiet  fra  den  socialistisk-anarkistiske 
Leir  over  til  os,  saaat,  naar  det  store  Opgjør  kommer 
ude  i  Europa,  vort  lille  Fædreland  kan  staa  roligt  og 
upaavirket,  idet  enhver  rettænkende  og  ærekjær  Arbeider 
indseer,  at  Staten  gjør  for  ham  Alt,  hvad  han  kan  forlange 
i  et  lovordnet  Samfund,  og  at  Kapitalen  afgiver  saa  meget 
til  ham,  at  han  uden  Misundelse  kan  føle  sig  tilfreds.  — 
Selvfølgeligt  skulle  Arbeiderne  have  uindskrænket  Frihed  til 
at  organisere  sig  i  Fagforeninger  for  at  give  deres  Krav 
Vægt  —  læg  i  det  Hele  vel  Mærke  til,  at  mit  Program 
ikke  vil  fratage  fjerde  Stand  en  eneste  Rettighed,  der  har 
Værdi  for  den,  jeg  vil  tvertimod  give  den  ny;  jeg  for- 
langer kun  en  sjælelig  Hygieine  indført  i  Landet,  som  vi 
have  en  legemlig.  Men  Staten  bør  ikke  afvente  Udfaldet 
af  langvarige  Kampe  og  Styrkeprøver  mellem  Arbeids- 
giverne  og  deres  Folk,    den    skal    strax   skride  til  Værket! 

I  vort  Land  bør  der  ingen  Pauperisme  findes,  dertil 
er  det  for  velstaaende:  Gjennem  en  stærkt  forøget  Arve- 
procentafgift,  Indkomstskat  med  stigende  Skala,  Told  og 
Skat  paa  Luxus,  Spiritus  og  Tobak  —  de  billigste  Sorter 
undtagne  —  og  ad  andre  Veie  skulle  de  Midler  tilveie- 
bringes,    som    ere    nødvendige    for    at    naae  det  Maal,    jeg 


arbeider  imod :  at  enhver  Borger  kan  føle  sig  tryg.  Det 
er  ikke  nok  med  en  anstændig  Ulykkes-,  Alderdoms-  og 
Sygdomsforsikkring,  ogsaa  med  Hensyn  til  Enke-  og  Borne- 
forsørgelse og  —  dette  er  af  Vigtighed  —  uforskyldt 
Arbeidsløshed,  skal  Staten  træde  hjælpende  til,  idet  Ar- 
beideren  tillige  selv  i  sine  arbejdsdygtige  Aar  afseer  et  pas- 
sende Beløb,  der  af  Staten  henlægges  til  hans  egen  fremtidige 
Betryggelse :  gjennem  Udstykning  af  Jorden  og  Opførelsen 
af  Arbejderboliger  tilstræbes,  at  saa  mange  som  muligt 
fores  over  i  de  Besiddendes  Rækker.  En  stærk  Ind- 
skrænkning i  Næringsfriheden  vil  efter  min  Mening  ogsaa 
biive  til  største  Gavn  for  os  Alle.   — 

Vælgere!  Jeg  sad  nyligt  ved  en  Socialists  Dødsleie, 
og  dér  lærte  jeg,  at  under  slige  Forhold  bør  ingen  Fa- 
milie leve  her  i  Landet,  men  jeg  lærte  ogsaa,  at  et  Liv 
uden  Tro,  for  den  Fattige  især,  er  en  Forbandelse,  og  at 
den  Smule  Oplysning,  denne  Mand  havde,  har  været  hans 
værste  Ulykke.  —  Jeg  har  talt  mere  om  Religion,  end 
man  pleier  ved  Valgene,  men  det  er,  fordi  jeg  anseer  dette 
Spørgsmaal  for  det  uendeligt  vigtigste.  De  vil  have  lagt 
Mærke  til,  at  jeg  har  formuleret  og  begrundet  mit  Pro- 
gram saaledes,  at  Enhver  kan  støtte  det,  enten  han  er 
troende  eller  ikke.  Jeg  selv  troer  paa  Gud  og  et  evigt 
Liv  og  paa  Lignelsen  om  den  rige  Mand,  til  hvem  Abra- 
ham sagde:  «Søn,  kom  ihu,  at  Du  haver  annammet  dit 
Gode  i  din  Livstid  og  Lazarus  ligesaa  det  Onde;  men  nu 
trøstes  han  og  Du  pines »  —  saa  for  mig  er  der,  foruden 
de  nævnte,  ganske  andre  Motiver  til  at  kjæmpe  for,  hvad 
jeg  her  har  sagt.» 

Det  Bifald,  der  hilste  Kandidatens  Tale,  druknede 
ganske  i   Piben  og  Mishagsyttringer. 

Blandt  Interpellanterne  betraadte  Grosserer  Dahl  forst 
Talerstolen  og  sagde: 

« Ingen  kan  være  varmere  Arbeiderven  end  jeg!  — 
Hvor  høi  en  Procent  vil  Kandidaten  gaa  til  i  Indkomst- 
og  Arveskat  ?» 

«Saa  stor  som  det  viser  sig  nødvendigt. » 

« Troer  Kandidaten  ikke,  at  det  vil  svække   de  Høist- 


:44 

beskattedes  Energi,    naar    de    se   deres  Flid   belønnet   med 
forøgede  Afgifter ?». 

«Tvertimod!  Naar  en  Mand  nu  svarer  3  %  af  100,000 
Kr.,  og  man  f.  Ex.  stiger  til  10%,  vil  han  igtedetfor 
3,000  Kr.  komme  til  at  svare  10,000.  Han  behøver  altsaa 
kun  aftjene  ca.  107,700  Kr.  om  Aaret,  istedetfor  100,000, 
for  at  komme  til  samme  Resultat  som  tidligere;  hans 
Energi   vil  utvivlsomt  stige. » 

Da  Grossereren  gik  *ned  fra  Talerstolen,  hørtes  han 
at  sige : 

Min  Stemme  faaer  De  ialtfald  ikke.» 

Kammerjunker  Carl  Teisen  ønskede,  under  skarpt  Til- 
syn af  et  Antal  Damer,  der  havde  trængt  sig  frem  i  Nær- 
heden af  Tribunen,  at  vide,  om  Kandidaten  vilde  støtte 
skatteydende  Kvinders  Krav  paa  Valgret,  hvortil  denne 
svarede : 

g  troer,  at  Beskjæftigelse  med  politiske  og  kommu- 
nale Sager  virker  ødelæggende  paa  det  kvindelige  Naturel. 
Derimod  pege  hendes  Evner  til  f.  Ex.  som  Svgepleierske 
at  ofFre  sig  og  omgive  den  Ulykkelige  med  kjærlig  Med- 
lidenhed, i  en  anden  Retning:  jeg  indseer  ikke,  hvorfor 
hun  ikke  lige  saa  godt  som  Manden,  eller  maaske  endnu 
bedre,  skal  have  Adgang  til  geistlig  Indvielse  for  at  del- 
tage i   Menighedsgjerningen.v 

Da  Cohn  besteg  Talerstolen,  modtoges  han  med  ende- 
los Jubel   og  begeistrede   Hurraraab: 

Først  Et,»  begyndte  han  sit  Foredrag.  «Min  Mod- 
kandidat vil  have  ny  Skatter  —  hvad  skulde  vi  med  dem, 
spørger  jeg!  (Nei  —  Hør!  Lad  Regjeringen  tilbagebetale 
de  Masser  af  Millioner,  der  provisorisk  ere  brugte  af  Stats- 
kassen (Jubel)  og  lad  os  rive  Fæstningen  ned  og  sælge 
Grundene  og  Materialerne,  saa  faae  vi  Penge  nok!  (Øre- 
døvende Hurraraab.  Socialistmarchen  intoneres.  Det  er 
en  Sang,  jeg  kan  lide,  men  vent,  til  jeg  er  færdig  med 
min  Tale,  saa  skal  jeg  selv  synge  med.  (Munterhed.  Bravo! 
Hvad  er  det,  vi  rene  Venstremænd  og  vore  Allierede,  So- 
cialisterne, ville  ved  dette  Valg?  Vi  ville  vise,  at  vi  for- 
lange vor  Grundlov  tilbage,    som   man   har  taget  fra   os,  at 


345 

vi  ville  have  vor  Skattebevillingsret,  denne  Hjørnesten  i 
Forfatningen,  anerkjendt,  at  vi  fordre,  at  dette  Ministerium 
skal  gaa.  —  Hvad  er  det  derimod,  min  Modkandidat  vil? 
Han  vil,  at  vi  skal  have  mere  Religion  —  Vor  Herre 
bevares,  havde  jeg  nær  sagt!  (Umaadelig  Latter.  « Længe 
leve  Cohn,  Hurra !»)  Han  vil  berøve  Landet  dets  bedste 
Prydelse:  vor  oplyste,  intelligente  Arbeiderbefolkning! 
(«Den  er  svært  hørt".  —  Kan  De  gi  e  igjen  paa  den,  Held- 
øre?«) Han  vil  paalægge  ny  Skatter,  forat  Arbeideren, 
der  i  sit  Ansigts  Sved  er  naaet  saavidt  at  have  skatte- 
pligtig Indtægt,  kan  blive  berøvet  den  igjen!  («Ned  med 
ham!  Blodsuger !»)  Han  vil  lægge  Skat  paa  Tobak  og 
Spiritus!  Han  vil  rive  Cigaren  ud  af  Munden  paa  Jer!» 
(«Han  kan  bare  komme !»)  Han  vil  tage  Snapsen  til  Jeres 
Mad  fra  Jer!  (Stor  Ophidselse.  « Lad  ham  prøve  paa  det! ») 
—  Jeg  skal  nu  gjøre  Rede  for  den  politiske  Situation, 
som  den  er  i  Øieblikket  —  mørk  nok  er  den,  men  som 
1  Socialister  synge:  «Det  dages  i  Øst,»  —  naar  alle  vi 
sande  Demokrater,  de  sociale  og  de  radikale,  sætte  Skulder 
mod  Skulder,   skal  vi  nok  tilsidst  bringe  Seiren  hjem  —  skal 

vi   love  hinanden  det    idag!    (Vældige   Hurraraab) .» 

—  Efter  Valghandlingen  stode  Vælgerne  hele  Efter- 
middagen taalmodigt  opstillede  i  lange  Rækker;  fra  Værk- 
steder og  Fabriker  bleve  de  ved  at  strømme  til  i  Massevis, 
og  Charabanc 'er  hentede  dem,  som  ikke  kunde  slæbe  sig 
til  Valgstedet  tilfods.  Da  Klokken  var  Ni  om  Aftenen 
blev  Udfaldet  af  Valget  bekjendtgjort  fra  Tribunen:  Candidat 
Cohn  havde  seiret  med  overvældende  Majoritet,  hvilket 
blev  hilst  med  mægtige  Hurraraab,  der  forplantede  sig  ud 
paa  Gaden,  som  var  sort  af  ventende  Vælgere.  Først  gik 
man  hen  til  « Fremskridtets-  Kontor,  i  hvis  Vinduer  Valg- 
resultaterne i  Transparents  bleve  bekjendtgjorte,  efterhaanden 
som  de  indløb  fra  hele  Landet.  Da  Cohns  Navn  viste 
sig,  reiste  der  sig  i  den  uhyre  Menneskemængde  en  Storm 
af  Jubel,  man  omfavnede  hverandre,  det  var,  som  om  et 
Pust  fra  Frihedsbevægelsen  i  48  gik  igjennem  Gaden. 

Derefter  spredte  man  sig  under  Afsyngelsen  af  Socialist- 
marchen.      En  Afdeling  kom  ogsaa  gjennem  Landemærket, 


?46 

og  dens  Hurraraab  vare  saa  stærke,  at  de  naaede  helt 
over  til  Baghuset,  hvor  Madam  Nielsen  sad  midt  i  sin 
Bornetlok  og  forstod,  at  hendes  afdøde  Mands  Venner  havde 
seiret  idag  —    Gudskelov!  M 


Hugo  gik  hjem  i  den  lyse  Sommeraften.  Da  han  ringede 
paa,   kom  Anna.  ud   og  lukkede  op  med   spændt  Mine. 

« Hvorledes  gik  det?»  % 

« Dumpet  —  naturligvis! 
Stakkels   Du,»    sagde    hun,    idet    hun    tog    ham    om 
Halsen,    -er  Du  bedrovet ?» 

«Nei,  det  var  jo  ikke  andet,  end  jeg  havde  ventet, 
men  det  skulde  dog  undre  mig,  om  man  ikke  skulde  kunne 
faae  disse  Mennesker  i  Tale,  naar  vi  i  næste  Maaned  starte 
« Samfundsvennen«.  —  Veed  Du,  hvad  jeg  kom  til  at 
tænke  paa  paa  Hjemveien:  for  et  Aar  siden,  ved  denne  Tid, 
vendte  jeg  tilbage  til  Danmark,  og  hvilken  vidunderlig 
Forandring  er  der  ikke  foregaaet  med  mig  siden  da  —  jeg 
kan  kun  forklare  mig  det  ved,  at  jeg  i  de  fem  Aar,  jeg 
var  borte,  har  samlet  Kræfter  til  en  Ilmarch  —  og  Alt 
kan  jeg  takke  Dig  for,  Du  deilige  Budbringer  fra  Himlen, 
og  saa  Knægten  derinde  i  Vuggen  —  han  sover  vel  og 
drømmer   —   jeg    maa  dog  ind  og  sige  Godaften  til  ham.» 

«Men  fortæl  mig  dog  Noget  om  Valgets 

«Der  er  Intet  at  fortælle.  Mig  vilde  de  ikke  høre. 
Der  var  En,  som  stod  og  bildte  en  Mængde  Folk  Noget 
ind,  og  der  var  en  Mængde  Folk,  som  stod  og  lod  sig 
bilde  Noget  ind.  —  Jeg  saae  netop  idag  i  «Fremskridtet» 
en  Kritik  over  en  af  en  politisk  Modstander  skreven  Bog; 
jeg  gjor  Kritikens  Ord  til  mine:  «Man  veed  ikke,  om  man 
mest  skal  beundre  Løgnens  Frækhed  eller  Dumhedens 
Grandiositet. »    — 

Saa  gik  de  ind  til  Drengen,  som  laa  i  sin  lille  Vugge 
og  endnu  hverken  tænkte  paa  Godt  eller  Ondt. 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


I 

109604018050