Harold p » ^t-
BRlGHAiV TTBRARY
^vo; uiAiiVERSITY
Digitized by the Internet Archive
in 2011 with funding from
Brigham Young University
http://www.archive.org/details/kongerigetdanmarOOtrap
TRAP
BESKRIVELSE AF DANMARK
FEMTE BIND
\t
r J. P. TRAP
KONGERIGET
DANMARK
TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE
UNDER MEDVIRKNING AF
V. FALBE-HANSEN og H. WESTERGAARD
UDARBEJDET AF
H. WEITEMEYER
FEMTE BIND
AARHUS VEJLE RINGKJØBING
RIBE OG FÆRØ AMTER
SAMT SUPPLEMENT OG STEDREGISTHR
KJØBENHAVN MCM1V
FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
TRYKT H O S N I K L S E N & L Y D I C H E
THE LIBRARY
BRIGHAM YOUNG UMVERSITY
PROVO, UTAH
INDHOLD
Side
AARHUS AMT 1
Aarhus 7
Aarhus Domkirke 40
Horsens 56
Skanderborg 88
Silkeborg 97
Hasle Herred 106
Vester-Lisbjærg Herred 116
Sabro Herred 123
Framlev Herred 132
Ning Herred 142
Hads Herred 156
Hjelmslev Herred 176
Gjern Herred 190
Tyrsting Herred 210
Vrads Herred 226
Vor Herred 239
Nim Herred 258
VEJLE AMT 267
Vejle 272
Fredericia 286
Kolding 303
Bjærge Herred 326
Hatting Herred 347
Nørvang Herred 359
Torrild Herred 379
Jeriev Herred 401
Elbo Herred 406
Holbo Herred 412
Brusk Herred 422
Nerre-Tyrstrup Herred 433
RINGKJøBING AMT 447
Ringkjøbing 453
Holstebro 461
Side
Lemvig 469
Skodborg Herred 476
Vandfuld Herred 500
Hjerm Herred 514
Ginding Herred 534
Hammerum Herred 551
Ulvborg Herred 577
Hind Herred 595
Bølling Herred 615
Nørre-Horne Herred 633
RIBE AMT 645
Ribe 651
Ribe Domkirke 683
Varde 7c I
Esbjærg 710
Vester-Horne Herred 72^
Øster-Horne Herred 737
Skads Herred 746
Slavs Herred 769
Andst Herred 776
Malt Herred 789
Gjørding Herred 805
Ribe Herred 816
FÆRØ AMT 825
Strømø Syssel 849
Østerø Syssel 864
Norderø Syssel 868
Vaagø Syssel 871
Sandø Syssel 874
Syderø Syssel NT 7
SUPPLEMENT TIL BIND II-V. 883
STEDREGISTER TIL BIND II-V
i Slutningen af Bindet.
BILLEDER
Side
Vignet : Prospekt af Aarhus 1
Vignet : Aarhus' Segl 7
Vor Frue Kirke i Aarhus 10
Vor Frue Kirkes Indre 11
St. Pauls Kirke i Aarhus 12
Katolsk Kirke i Aarhus 13
Aarhus Museum 16
Statsbiblioteket i Aarhus 17
Aarhus Teater 18
Hospitalskirken i Aarhus 20
Hospitalsgaarden med Resterne af
Munkegangen 21
Toldkammerbygningen i Aarhus ... 23
Den ældste Toldbod i Aarhus 24
St. Klemens Bro i Aarhus 27
Dalgas' Statue i Aarhus 28
Prins Christians Sommerbolig ved
Aarhus 29
Marcus Bechs Gaard i Aarhus 30
Grundpl. af Aarhus Domkirke fra 1876 42
Aarhus Domkirke 1900 45
Domkirkens Indre 1893 47
Den nordlige Korsfløj i Aarhus Dom-
kirke med Galleriet 48
Det Rodsteen-Marseliske Kapel i Aar-
hus Domkirke 53
Vignet: Horsens Segl og Klosterkir-
kens Østgavl 56
Vor Frelsers Kirke i Horsens 58
Portal ved Vor Frelsers Kirke 59
Vor Frelsers Kirkes Indre 60
Klosterkirken i Horsens 62
Klosterkirkens Indre 63
Det Lichtenbergske Kapel 65
Katolsk Kirke i Horsens 66
Raadhuset i Horsens 67
Arentzens Minde i Horsens 73
Straffeanstalten ved Horsens 75
Claus Cortsens Gaard i Horsens ... 77
Den Lichtenbergske Gaard i Horsens 78
Pakhuse ved Aaen i Horsens 7()
Vignet : Skanderborg Segl og Mindes-
mærke for Niels Ebbesen 88
Side
Skanderborg Kirke 89
Skanderborg Slot, efter Resen 94
Skanderborg Slot, efter Thurah .... 95
Vignet: Silkeborg Segl og Kirke... 97
Torvet i Silkeborg med Raadhuset og
Haandværkerforeningen 99
Vignet: Hasle Herreds Segl og Aars-
lev Kirke 106
Hovedindkørselen til Sindssygean-
stalten ved Aarhus 108
Lyngbygaard 115
Vignet: Vester-Lisbjærg Herreds Segl
og Grundfør Kirke 116
Vignet: Sabro Herreds Segl og Niels
Ebbesens Eg 123
Favrskov 125
Vignet : Framlev Herreds Segl og Har-
lev Kirke 132
Stjær Kirkes Portal 140
Vignet: Ning Herreds Segl og Mal-
ling Kirke 142
Constantinsborg 145
Vilhelmsborg 151
Vignet: Hads Hrd. SeglogRathlousdal 156
Gade i Odder 161
Rodsteenseje 164
Døbefont i Torrild Kirke 166
Aakjær 1 70
Vignet: Hjelmslev Herreds Segl og
Skanderup Kirke 176
Venge Kirke 186
Venge Kirkes Langhus, set mod Vest 187
Venge Kirkes Kor 188
Vignet: Gjern Herreds Segl og Døbe-
fonten i Hammel Kirke 190
Tvilum Kirke 197
Frijsenborg 201
Sydportalen i Laasby Kirke 207
Døbefont i Laasby Kirke 208
Vignet: Tyrsting Herreds Segl og Dør
paa Matrup 210
Parti af Himmelbjærget, set fra Brejda-
blik 213
VIII
Side
Fr.VII's Monument paa Himmelbjærget 2 1 4
Matrup 221
Vignet: Vrads Herreds Segl 226
Nørre-Snede Kirke 232
Vignet: Vor Herreds Segl og Peder
Skrams Ligsten i Østbirk Kirke. . 239
Urup 1783, efter Maleri af Abel ... 241
Urup 1901 242
Griffenfelds Kapel i Vær Kirke 253
Vignet: Nim Herreds Segl 258
Tamdrup Kirke 260
Tamdrup Kirkes Indre 261
Vignet: Prospekt af Vejle 267
Vignet: Vejle Segl 272
Vejle Kirke 274
Raadhuset i Vejle 277
Amtsgaarden i Vejle 278
Vignet: Fredericia Segl og Prinsens
Port 286
Kæmpegraven paa Trinitatis Kirke-
gaard i Fredericia 288
Raadhuset og Michaelis Kirke i Fre-
dericia 291
Landsoldaten i Fredericia 295
Vignet: Kolding Segl 303
Prospekt af Kolding med Ruinen og
Kirken 305
Kolding Kirke 307
Mindesmærke om Kampen i Kolding
April 1849 308
Museum i Kolding Slotsruin 311
Gamle Huse i Helligkorsgade i Kolding 3 1 4
Borchs Gaard i Kolding, med Hjørnet
af Raadhuset 315
Koldinghus. (Efter Thurah) 322
Parti af Ruinen i Kolding 323
Gaarden i Koldinghus' Ruin 324
Vignet: Bjærge Hrds. Segl og Ut Kirke 326
Ut Kirkes Indre 328
Boller 329
Rosenvold 335
Vejlefjord Sanatorium 336
Barritskov 339
Vignet: Hatting Herreds Segl og Eng-
om Kirke 347
Bygholm 349
Tirsbæk 358
Vignet: Nørvang Herreds Segl og
Dalgas' Mindesten i Brande 359
Side
Vignet : Tørrild Herreds Segl 379
Haraldskjær 382
Engelsholm 388
Randbøldals Fabrik 390
Jelling Kirke og Jellinghøjene 392
Prospekt fra 1591 af Jellinghøjene og
Kirken 393
Jellingstenene 394
Bagsiden af den lille Jellingsten . . . 395
En Side af den store Jellingsten . . . 396
Bredsiden af den store Jellingsten.. 397
Vignet : Jerlev Herreds Segl og Egtved
Kirke 401
Vignet : Elbo Herreds Segl 406
Vignet: Holmans Herreds Segl og
Skjærup Kirke 412
Den Kellerske Aandssvageanstalt i
Brejninge 415
Vignet: Brusk Herreds Segl 422
Døbefont i Starup Kirke 432
Vignet: Bjært Kirke 433
Mindestenene paa Skamlingsbanken 439
Fovslet 444
Vignet: Gadeparti fra Ringkjøbing . 447
Vignet : Ringkjøbing Segl og Raadhuset 453
Ringkjøbing Kirke 455
Vignet: Holstebro Segl og Storbro. 461
Holstebro Kirke 463
Vignet : Lemvig Segl 469
Lemvig Kirke 471
Vignet: Skodborg Herreds Segl og
Granitkorset paa Bækmarks Mark 476
Nørlem Kirkes Indre 478
Kabbel 479
Rom Kirkes Syddør 485
Rysensteen 487
Nørre Holmgaard 491
Vignet: Vandfuld Herreds Segl .... 500
Harboøre Kirke med Fællesgravene. 503
Bovbjærg Fyr 507
Bovbjærg 508
Rammediget 511
Vignet: Hjerm Herreds Segl og Ind-
kørselsport ved Avsumgaard .... 514
Hjerm Kirke 521
Vejrum Kirke 525
Avsumgaard 526
Bur Kirke 533
Vignet: Ginding Herreds Segl 534
IX
Side
Altertavle i Sal Kirke 538
Ejsing Kirke 540
Pillen med Helgenskrinet i Ejsing
Kirke 541
Det gamle Landting 542
Rydhave 544
Kælder under Gammel-Stubbergaard 547
Vignet: Hammerum Herreds Segl. . . 551
Koret i Vilbjærg Kirke 556
Sydderens Tympanon i Gjellerup
Kirke 562
Tinghuset i Herning 568
Vignet: Ulvborg Herreds Segl 577
Slusen ved Torsminde, set indenfra 581
Staby Kirke 582
Pallesbjærg 583
Nørre Vosborg 587
Vignet : Hind Herreds Segl 595
Hee Kirke 600
Forhallen i Hee Kirke 601
Hee Kirkes Indre 602
Stadil Kirkes Indre 609
Fiskerboder ved Søndervig 613
Fjords Monument ved Gammelsogns
Kirke 614
Vignet: Bølling Herreds Segl 615
Brejninggaard 620
Borris Kirke 631
Vignet: Nørre-Horne Herreds Segl.. 633
Hemmet Kirke 637
Vignet: Prospekt af Ribe Købstad. . 645
Skibbroen i Ribe 650
Vignet: Ribe Segl 651
Grundplan af St. Katharinæ Kirke og
Hospitalet i Ribe 653
St. Katharinæ Kirke i Ribe 654
St. Katharinæ Kirkes Indre 655
Raadhuset i Ribe 657
Amts- og Byraadssalen i Raadhuset i
Ribe 658
Taarnborg i Ribe 661
Hospitalets Gaard i Ribe 662
Parti af Hospitalets østlige Korsgang
med det gamle Dobbeltvindue . . . 664
Kriigers Monument i Ribe 665
Monument for A. S. Vedel i Ribe . . 666
Porsborg i Ribe; Gaardsiden 667
Bindingsværkshuse i Fiskergade i Ribe 668
Kolholtslippen i Ribe
Side
Bindingsværkshuse, Mølledammen i
Ribe 670
Skomagerslippen i Ribe 671
Bindingsværkshus, Nederdammen i
Ribe 672
Bindingsværkshus, Sønderportsgade i
Ribe 673
Gammel Stue paa Torvet i Ribe (Weis'
Stue) 674
Riberhus 680
Nørreport i Ribe 681
Grundplan af Ribe Domkirke 684
Ribe Domkirke 1902, set fra N. 0.. 685
Kathoveddøren paa Ribe Domkirke. 686
Ribe Domkirke 1902, set fra S. V. . . 687
Parti fra Koret med Bethlehemskapel-
let i Ribe Domkirke 690
Det Indre af den bevarede Del af
Omgangen ved Ribe Domkirke. . . 691
Parti af det sydlige indre Sideskib i
Ribe Domkirke 694
Døbefonten i Ribe Domkirke 695
Vignet: Varde Segl 700
Torvet i Varde mrd Kirken og noget
af Raadhuset 702
Gaard fra 1781 i Storegade i Varde 705
Vignet: Esbjærg Segl og Gadeparti
fra Esbjærg 710
Torvet i Esbjærg 712
Vandtaarnet i Esbjærg 713
Esbjærg set fraDokhavnen med Slusen 718
Vignet: Vester-Horne Herreds Segl
og Missionshuset i Aal 720
Billum Kirke 724
Vignet: Øster-Horne Herreds Segl.. 737
Nørholm 739
Døbefont i Ølgod Kirke 744
Vignet: Skads Herreds Segl 746
Tjæreborg Kirkes Indre 755
Dør i Brøndum Kirkes Kor 758
Fanø Segl 764
Klitter paa Vejen til Fanø Bad .... 765
Gade i Nordby paa Fanø 76o
Vignet : Slavs Herreds Segl og Vor-
basse Kirke 76(>
Vignet : Andst Herreds Segl og Skan-
derup Kirke 7 To
Runemindesmærket paa Bække Mark 778
Andst Kirke 782
X
Side
Vignet: Malt Herreds Segl og Minde-
støtten for Kriiger i Skibelund PI. 789
Tislundstenen 792
Askov Folkehøjskole 796
Estrup 797
Mindesmærke for Magnus den gode
i Skibelund Plantage 798
Helleristningssten ved Askov 799
Sønderskov 801
Vignet: Gjørding Herreds Segl .... 805
Vilslev Kirke 812
Kælder paa Kjærgaard 814
Vignet: Lustrupholm 816
Vignet: Kirkebø Kirkeruin paa Fær-
øerne 825
Parti Syd for Vaags Ejde, Færø . . . 827
Fosaa ved Haldersvig, Færø 828
Naturbro ved Skopen paa Sandø, Færø 829
Klippeport ved Dragasund, Færø . . 830
Et Fuglebjærg, Færø 834
Faarefold paa Færø 836
Gaard paa Andefjord (Østerø), Færø 837
Grundplan af Gaarden paa Andefjord 838
Røgstue fra Ejde, Færø 839
Vandmølle (Parti ved Frodebø paa
Syderø) 840
Side
Færø Segl 842
Thorshavn 851
Vignet : Kongemindet, Thorshavn . . . 852
Gadeparti fra Thorshavn 853
Kirken i Thorshavn 854
Thorshavn med Amtmandsboligen i
Baggrunden 855
Det Indre af Kirkebo Ruin 859
Stenen paa Korvæggen i Kirkebø . . 860
Ruin af Korndal Gaard 861
Næs Kirke 865
Næs Kirkes Indre 866
Tværaa 880
Vaag Kirke 881
Gjentofte Raadhus 888
Ringsted Kirke med sit nye Taarn
og Korparti, 1903 894
Fejø og Fæmø Segl 902
Ansgarkirken i Odense 903
Løgstør Købstads Segl 910
Grundplan af Viborg Domkirke før
Restaurationen 911
St. Peders Kirke i Randers 913
Skafføgaard 914
Mindesmærket „Modersmaalet" i Ski-
belund Plantage 918
BYKORT
Side
Aarhus 8
Horsens 56
Skanderborg 88
Silkeborg 98
Vejle 272
Fredericia „ 286
Kolding 304
Side
Ringkjøbing 454
Holstebro 462
Lemvig 470
Ribe 652
Varde 700
Esbjærg 710
Thorshavn 852
"/ \ arhus Amt, paa Jyllands Østkyst, begrænses mod N. 0. af
Jfj** Y_ Randers Amt (Ø.-Lisbjærg og Galten Hrdr.), mod X. V. af
L-£* i Viborg Amt (Hovlbjærg, Lysgaard og Hids Hrdr.), fra hvilket
det for en Del skilles ved Gudenaa, mod V. af Ringkjøbing Amt (Ginding
og Hammerum Hrdr.), mod S. af Vejle Amt (Nørvang og Hatting Hrdr.), fra
hvilket det til Dels skilles ved Bygholm Aa, samt Horsens Fjord og mod 0.
af Kattegat. Til Amtet høre Øerne Endelave og Tunø i Kattegat og Alrø
og Vaarsø i Horsens Fjord. Amtets største Udstrækning fra 0. til V. er
omtr. 9 Mil, fra N. til S. er der højst 7 Mil. Naar undtages den sydøstl.
Del af Hads Herred, der er en Slette, og Lavningerne om Vandløbene,
navnlig Aarhus Aas Dal, er Overfladen højtliggende og for en Del stærkt
bakket ; den midterste og vestlige Del indeslutte . Jyllands højeste Partier,
der hæve sig i Ejer Bavnehøj til 547 F., 172 M., i Himmelbjærget til 516
F., 162 M., og i Sorring Loddenhøj til 470 F., 148 M. M. H. t. Jordbunds-
forholdene hører den østl. Del, gml. Aarhus Amt, til Jyllands bedste Jorder
(særlig i Hads Hrd.) med overvejende Ler i Overlaget, og gml. Aarhus
Amtraadskreds er ogsaa den frugtbareste i Jyll. og bedre end flere af Øernes
Amter; ved Matr. gik der gnmstl. kun 103/4Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (930
Td. H. paa 1 □ Mil , svarende til Takst 11,5). Den vestl. Del, gml.
Skanderborg Amt, er mindre frugtbar, idet den hører til Rullestenssandet
og karakteriseres ved sin løse sandede Jordbund ; jo længere man kommer
mod V., jo daarligere ere Jorderne; ved Matr. kom der i gml. Skander-
borg Amt gnmstl. 253/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (388 Td. H. paa 1 □
Mil, svar. til Takst 4,7). Af Vandløbene, der sno sig mellem Bankerne,
mærkes Gudenaa og dens Biaaer; af Vandløbene, der søge mod 0. til
Kysten, nævnes Lyngbygaard Aa og Aarhus Aa, der forene sig, hvorpaa
de løbe gennem Brabrand Sø; mod S. 0. løber Odder Aa. Paa Søer er
Amtet ret rigt: Skanderborg Sø, Mosso og Himmelbjærgsøerne.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 45,10 □ Mil ^2484
□ Km.); af de jydske Amter ere Thisted, Vejle og Randers mindre. Af
det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,48 □ Mil (26,4 □ Km.).
Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens ret betydelige Vandareal (10,228
Trap: Danmark, 3. Udg. Y. 1
2 Aarhus Amt.
Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 16/7 1896 til 439,987 Td. Ld. (241,993
Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 178,464 (deraf med Hvede
3025, Rug 36,949, Byg 33,424 — ■ aldeles overvejende 2-radet — , Havre
70,551 — 61,100 hvid Havre — , Blandsæd til Modenhed 10,614, Boghvede
1529, Bælgsæd 651, Spergel 89, Frøavl 548, Kartofler 3833, Gulerødder
728, Foderroer 12,181, Grøntfoder 4060, Havesager m. m. 282); der henlaa
til Brak 35,107, til Høslæt 25,470 og Afgræsning 85,257; Engarealet
var 19,616, Fladeindholdet af Have var 3850, af Skov 45,570 bevoksede
og 1402 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 6655, Kær og Fælleder 4056,
Hegn 1002, Byggegrunde, Veje osv. 9923 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede
Arealer var der Heder med 20,414, Flyvesand og Klit 1179, Stenmarker
og Forstrande 571 og af Vandareal uden for Søplanen 1451 Td. Ld. Al
det saml. Areal udgør Kornarealet over 1/3l en forholdsv. større Del end i noget
andet jydsk Amt; Forholdene her ligne i øvrigt de to andre østjydske
Amter, saaledes at der absolut set dyrkes mest Havre, men baade heraf
og af Rug spiller Dyrkningen dog forholdsv. set en mindre Rolle end i Jyllands
andre Amter; til Gengæld er Dyrkningen af Hvede og særlig Byg langt
mere udbredt, og dette Amt har det største Bygareal af de jydske Amter.
Derimod er Kartoffelarealet mindre end i noget andet jydsk Amt, men paa den
anden Side er Arealet til Foderroer større end i noget andet af Landets Am-
ter. Her dyrkes en Del Boghvede og Bælgsæd, og til Grøntfoder er anvendt
betydeligt mere Areal end i de andre østjydske Amter ; ogsaa til Dyrkning
af Havesager og til Frøavl er der anvendt ret store Arealer sammenlignet
med andetsteds, ligesom dette Amt har størst Haveareal i Jylland. Agermar-
kens Græsarealer ere vel betydelige, men udgøre dog en forholdsv. mindre
Andel af det dyrkede Areal end i jydske Amter i Alm., og Engarealet er
ikke særlig stort (kun mindre i Vejle og Thisted A.). Skovarealet er me-
get betydeligt (deribl. Statsskovene Silkeborg Skovdistrikt, i alt 5256 Td.
Ld.) — mest Bøgeskov, 22,861 Td. Ld., men dog ogsaa en Del Naale-
træer, 16,745, hvoraf næsten Halvdelen nyplantet — og langt større end
i noget andet Amt, medens Moser og navnlig Kær og Fælleder ere til
Stede i langt mindre Omfang end i andre jydske Amter. Af væsentlig
ubenyttede Arealer er der forholdsv. set ikke meget, dog lidt mere Hede
end i Randers Amt.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 29,773 Heste, 116,371 Stkr. Hornkvæg
(deraf 77,447 Malkekøer), 57,389 Faar, 78,086 Svin, 3607 Geder og
2878 Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 30,4 Mill. Kr., den
største Værdi i noget jydsk Amt. Sættes Værdien i Forhold til Arealet,
staar dette Amt øverst, medens det staar lavest, naar Sammenligning sker
med Folketallet, hvilket dog hænger sammen med Amtets store Bybefolk-
ning; ogsaa naar Hartk. bruges som Maalestok, staar Amtet langt nede i
Rækken, kun højere end Vejle, Randers og Thisted Amter. Husdyrbestandens
Aarhus Amt. 3
store Værdi skyldes navnlig Jet store Antal Hornkvæg, hvorat' Værdien er
større end i noget andet Amt, og hvor navnlig Malkekøerne ere til Stede
i et stort Antal, medens Studeholdet derimod er mindre end i noget andet
jydsk Amt ; dog er ogsaa Hestebestanden af stor Værdi og staar kun til-
bage for Randers Amts ; Antallet af Svin er større end i noget andet jydsk
Amt, medens Faareholdet ikke mere spiller nogen særlig Rolle. Svineholdet
har været i stærk Opgang i den senere Tid ; ogsaa for Heste og Horn-
kvæg, navnlig Malkekøer, har der været en Del Fremgang, medens Faare-
holdet har været i rask Tilbagegang. Af bedækkende Handyr høre de
fleste til jydsk Race. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet meget ud-
bredt og har været i stærk Opgang; der findes her flere Høns — og ogsaa
Kalkuner — end i noget andet jydsk Amt; i 1898 fandtes der 566,226
Høns, 3184 Kalkuner, 33,610 Ænder og 6625 Gæs. Antallet af Bistader
var 5991.
Det hele Ager og P2ngs Hartkorn og halv. Skovskyldshrtk. var l/j 1900:
24.2 7 1 halv. Skovsk. 93); deraf var Købstædernes 480. Landdistrik-
ternes Hrtk. fordelte sig 1/1 1895 saaledes, at der fandtes 115 størreLand-
brug paa 12 Td. H. og derover med 2924 Td., 5251 Bøndergaarde
(1-12 Td. H.) med 18,029 Td., 11,502 Huse (under 1 Td. H.) med
2808 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 109. Endvidere var
der 1534 jordløse Huse i Amtet. Af samtl. Gaarde vare 5211 med 20,265
Td. H. Selvejergaarde, 73 med 309 Td. H. Arvefæstegaarde med Ret
til at sælge og pantsætte, 1 3 med 6 l Td. H. Arvefæstegde. uden denne Ret og
69 med 318 Td. H. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse
vare 12,31^ med 2761 Td. H. Selvejer- og Arvefæstehuse , hvoraf
1027 jordløse; af Fæste- og Lejehuse fandtes 717 med 47 Td. H.,
hvoraf 507 jordløse. Det saml. Antal Gaardbrug er betydeligt, og navnlig
ere de smaa Gaarde fra 1-4 Td. H. til Stede i stort Antal, hvorimod der
af de større Gaarde ikke findes saa mange som i de to andre østjydske
Amter. Antallet af Husbrug er særdeles betydeligt, og der findes her
saavel af store som navnlig af de smaa Husbrug med .lord flere end i
noget andet jydsk Amt; paa den anden Side er der færre jordløse Huse.
M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det almindeligste; af Arvefæste-
gaarde er der kun faa, og det samme gælder alm. Fæstegaarde, selv om
det her kun staar tilbage for Aalborg og Randers A. Ogsaa inden for Husbrug
med Jord er Selveje det ganske overvejende; af de jordløse Huse er omtr.
l/s undergivet Fæste- og Lejeforhold.
Folketallet var l/2 1901: 186,440 (1801: 53,318, 1840: 80,841.
1860: 109,045. 1890: 157,191), hvoraf Købstæderne 84,006 og Land-
distrikterne 102,434. M. H. t. til Befolkningstætheden overgaar det alle de
andre jydske Amter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901 : 4134 (7 5,! paa 1 Q
Km. . Inddeler man Befolkningen i Xærin gsklasser, saaledes at Acv
4 Aarhus Amt.
til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Hus-
stand, viser det sig, at i 1890 levede 11,620 af immateriel Virksomhed
(Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 5 7,918
hørte til Jordbrugernes Klasse, 768 til Gartnernes, 506 til Fiskernes, 44,174
til Haandværk og Industri, 14,066 til de handlendes, 1027 til de søfarendes;
der var 18,495, som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „for-
skellig Daglejervirksomhed", 5306 levede af deres Midler, og 3311 vare
under Fattigvæsenet m. v. Landbruget er Hovederhvervet, men Amtets store
Byer bevirker, at Industri og Handel spiller en forholdsv. betydelig større
Rolle her end i de øvrige jydske Amter; det samme gælder immateriel
Virksomhed ; derimod er Fiskeri næsten uden Betydning i Sammenligning
med andre Amter, og Søfart som Næringsvej er heller ikke videre udbredt.
Aarhus Amt er i administrativ Henseende delt i 2 Amtsraadskredse.
Til gml. Aarhus Kreds høre Købstaden Aarhus og de 6 Herreder: Hasle,
Vester- Lisbjær g, Sabro, Framlev, Ning og Hads ; den har et Amtsraad
paa 9 valgte Medlemmer og omfatter 36 Sognekommuner. Folketallet i
Kredsen var 1901: 98,016 (1801:25,164, 1840:38,310, 1860:48,489,
1890: 77,949); Kredsens Landd.'s Hrtk. var 12,487 Td. Til gml.
Skanderborg Kreds høre Købstæderne Horsens, Skanderborg og Silke-
borg og de 6 Herreder: Hjelmslev, Gjern, Tyrsting, Vrads, Vor og Nim;
den har ligeledes et Amtsraad paa 9 valgte Medlemmer og omfatter 35
Sognekommuner. Folketallet i Kredsen var 1901: 88,424(1801:28,154,
1840: 42,531, 1860: 60,556, 1890: 79,242); Kredsens Landd.'s Hrtk.
var 11,383 Td.
M. H. t. Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/4 1899-
31/3 1900 udgjorde for gml. Aarhus Kreds Udskrivningen paa Kredsens
Hartkorn 124,254 Kr. (10 Kr. pr. Td. Hrtk.), Ligning paa Kredsens Kom-
muner 50,000 Kr., Bidrag fra Købstæder 1684, Indtægt af Aktiver 20,946
Kr. ; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 66,804, Medici-
nalvæsenet 62,597, Justits-, Politi- og Fattig væsenet 36,296, Amtsskole-
fonden 14,929, Dyrlægevæsen 4047, Amtsraadet 4178. Amtsrepartitionsfonden
ejede 31/3 1900 i Panteoblig. og Kapitaler 654,199 og faste Ejendomme
til en Værdi af 434,344 Kr; den skyldte 728,347 Kr. bort. Amtsfattig-
kassen udredede s. A. til døvstummes Oplærelse 2204, i Anl. af afsin-
diges og Idioters Underhold 6969 og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/å
pCt. Afgiften 7 78, Bøder 545, i Henh. til Plak. 1845 524, Indtægt af
Aktiver 1182 samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 7 500 Kr. Amts-
fattigkassen ejede 31/3 1900: 32,396 Kr.; desuden bestyredes under Kassen
2966 Kr. i Legatmidler. I gml. Skanderborg Kreds var Udskrivningen
paa Kredsens Hartkorn 136,598 (12 Kr. pr. Td. Hrtk.), Ligning paa Kommu-
nerne 66,000, Bidrag fra Købstæderne 1132, Tilskud fra Komm. til Fælles-
anligg. 2358 og Indtægt af Aktiver 8085; af Udgiftsposterne vare de
Aarhus Amt
væsentligste: Vejvæsenet 79,435, Medicinalvæsenet 51,885, Justits-, Politi-
og Fattigvæsen 45,965, Amtsskoletbnden 15,372, Dyrlægevæsen 47 7 7.
Amtsraadet 5468 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/;5 1900: 370,960 Kr.
i Panteobl. og Kapitaler samt faste Ejendomme til en Værdi af 37 5,662
Kr.; den skyldte 569,841 Kr. bort. Am tsfat tigkassen udredede s. A.
til døvstummes Oplæreise 449, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold
8092 og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/4 pCt. Afgiften 1017, Bøder
567, Bidr. efter PL 1845 393, Indtægt af Aktiver 1334, samt i Tilskud
fra Amtsrepartitionsfonden 7000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 3l/3 1900:
34,151 Kr. ; desuden bestyredes under Kassen 13,572 Kr. i Legatmidler. —
M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for
hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres følgende: I g ml.
Aarhus Amtsr aadskreds udgjorde de paalignede Skatter i 1899: paa
Hartkornet 245,723 (gnmstl. c. 1972 Kr- Pr- Td- H.), paa Formue og
Lejlighed 247,737, Ligning paa Menigheden 21 1, Indtægt af Aktiver 42,197,
Afgifter efter Næringsloven 11,593; desuden udrededes Naturalarbejde
uden for Paaligningen til samlet Værdi af 3821 Kr. De væsentligste Ud-
gifter vare: Fattigvæsen 139,363, Skolevæsen 130,424, Alderdomsunderst.
101,933 — s. A. modtoges 47,028 i Statstilskud — , Vejvæsen 63,675.
Udgift ved Sogneraadene 6318, Bidrag til Jærnbaneanlæg 31,832 Kr.
Sognekomm. ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler 508,288 Kr., i faste Ejen-
domme 1,781,078 og skyldte 950,654 Kr. bort. Under Sogneraadenes Be-
styrelse stod Legater til et samlet Beløb af 50,025 Kr. — I g ml. Skan-
derborgkreds udgjorde de paalignede Skatter i 1899 paa Hartkornet
305.733 (gnmstl. c. 27 Kr. pr. Td. H.), paa Formue og Lejlighed 226,408,
Ligning paa Menigheden 545, Indtægt af Aktiver 18,481, Afgifter efter
Næringsloven . 19,935 ; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paalig-
ningen til samlet Værdi af 10,175 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattig-
væsen 164,861, Skolevæsen 193,031, Alderdomsunderst. 138,650 ■ — s.
A. modtoges 67,553 Kr. i Statstilskud — , Vejvæsen 73,559, Udgift ved
Sogneraadene 5035, Bidrag til Jærnbaneanlæg 4946 Kr. Sognekomm. ejede
i Slutn. af 1899 i Kapitaler 151,376, i faste Ejendomme 1,322,017 og
skyldte 561,640 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater
til samlet Beløb af 55,545 Kr. Hvad Beskatningens Højde angaar, staar
Skanderborg Kreds med en Del større Paaligning pr. Td. H. end Aarhus
Kreds, men i Forhold til Høstværdien var Skattebeløbet lige stort i de to
Kredse og omtr. svarende til Jyllands Gennemsnit. Pr. Td. Hrtk. var det
samlede Skattebeløb højere i Skanderborg, men lavere i Aarhus Kreds
end for Jylland som Gennemsnit; i Forhold til det produktive Areal er
Skattebeløbet i Aarhus Kreds en Del større end gnmstl.
GL Aarhus Amtsraadskreds hører til 9. Lands ting s kreds, gi. Skander-
6 Aarhus Amt.
borg til 10. Kreds, og i de to Dele er der henholdsvis 4 og 5 Folke-
tingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Aarhus Stift og omfatter
7 Provstier: 1) Aarhus Købstads og Hasle Herred, 2) V.-Lisbjærg,
vSabro og Framlev, 3) Hads og Ning, 4) Hjelmslev og Gjern, 5) Tyrsting
og Vrads, 6) Vor og Nim, 7) Samsø og Tunø.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 4 Købstads-
jurisdiktioner, 9 Landjurisdiktioner: 1) Hasle, V.-Lisbjærg,
Sabro og Framlev Herreders, 2) Hads Herreds, 3) Ning Herreds, 4) Hjelmslev
og Gjern Herreders, 5) Tyrsting og Vrads Herreders, 6) Vor og Nim
Herreders samt Stensballegaards Birks, 7) Silkeborg Birks, 8) en Del af
Frijsenborg-Favrskov Birks og 9) noget af Samsø Birks (Tunø).
Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Aarhus Stifts-
fysikat (gml. Aarhus A.) og Vejle-Skanderborg Fysikat (gml.
Skanderborg A.); der er 8 Lægedistrikter: 1) Aarhus Stadslægedistr.,
2) Aarhus Landdistr., 3) Hads Herreds Distr., 4) Horsens Distr., 5) Bræds-
trup Distr., 6) Silkeborg Distr., 7) Skanderborg Distr., 8) Frijsenborg Distr.;
Tunø hører til Samsø Distr. M. H. t. Oppebørslen af Skatter danner
Amtet to Amtstuedistrikter: Aarhus og Skanderborg Distrikter. Amtet
har for Tiden 10 Branddirektorater: 4 for Købstæderne og 6 for
Landdistrikterne (et for V.-Lisbjærg, Framlev, Hasle og Ning Hrdr., et for
Hads Hrd., et for Sabro og en Del af Gjern Hrd., et for Vor, Nim, Tyrs-
ting og en Del af Vrads Hrd., et for Hjelmslev Hrd., et for en Del af
Gjern og Vrads Hrd.).
Aarhus Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Aabosyssel (Hasle, V.-Lisbjærg,
Sabro, Framlev, Ning, Hjelmslev og Gjern Hrdr.) og Løversyssel (Hads, Vrads,
Tyrsting, Vor og Nim Hrdr.). Fra 1660 hørte det til Havreballegaard (ell. Aarhus-
gaard) Amt (Hasle, V.-Lisbjærg og Ning Hrdr.), Skanderborg Amt (Sabro, Framlev,
Vor, Tyrsting, Hjelmslev og noget af Gjern Hrdr.), Stjernholm Amt (Nim Hrd.;
til Amtet hørte ogsaa Bjærge og Hatting Hrdr.) og Silkeborg Amt (Vrads og det
meste af Gjern Hrd.; det sidste lagdes 1793 helt til Skanderborg A.). Ved Res. af
4/9 1793 og 14/6 1799 oprettedes Aarhus Amt af disse Amter, men ved Res. af 4/3
1824 udskiltes atter af dette Skanderborg Amt, med de under gml. Skanderborg
Amt nævnte 6 Herreder; ved Res. af 27/7 1867 forenedes de atter til eet; se i øvrigt
under de enkelte Herreder.
Litt. : J. H. Bredsdorff, A. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet,
Kbh. 1827. — J. C. Sckytte, Skanderborg Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhus-
holdningss., Kbh. 1843. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm. I.
Det sydostl. Jyll., Kbh. 1895-96.
Aarhus
berg
Kbh:
JJH.^.
ved Frederiksport er der 51,9 F., 16.
arhus Køb-
stad , den
næststørste
By i Landet
(naar Han-
delspladsen
Frederiks-
regnes med til
w , ligger dels i
Hasle, dels i Ning Her-
red under 56°9'25,72"
n. Br. og 2°2V 58,30"
v. L. for Kbh. (beregn,
for Domkirkens Taarn-
spids). Den ligger smukt
ved Aarhus Bugt i en
Dal ved Mundingen
(„Mindet") af Aarhus Aa
eller Mølleaa, der kom-
mer fra Brabrand Sø, gennemstrøm-
mer Dalen og deler Byen i to om-
trent lige store Dele, en nordl.
og en sydl., forbundne ved 8 offtl.
Broer (foruden flere private Gang-
broer). Mod N. og S. begræn-
ses Dalen af store, til Dels skov-
klædte Bakker (henholdsvis Ris
Skov og Marselisborg Skove), hvor-
fra der er vide Udsigter over Bug-
ten og Landet ved Kalø Vig, Mols
og Helgenæs. Af Højdepunkter
mærkes mod N. Galgebakke, 1 1 7
F., 37 M., og Knudrisbakke, høj-
este Punkt 60 F., 19 M. Den
gamle By selv ligger lavt paa et
nogenlunde jævnt Terræn, skraa-
nende ned til Aaen fra begge Sider ;
M., paa Torvet V. for Domkirken
! 2,9 F., ved Toldkammeret 6,19 F. De nye Kvarterer mod N. og S. ligge
højere, til Dels op ad Bakkerne. Aarhus ligger omtr. S1^ Mil N. 0. for
Horsens, 3 Mil N. 0. for Skanderborg, 4x/2 Mil S. S. 0. for Randers og
8 Mil S. 0. for Viborg (ad Jærnbanen resp. 6.9 Mil, 52 Km., 3 Mil,
23 Km., 7.83 Mil, 59 Km. og 1 1 ,4 Mil, 86 Km.) samt omtr. 2 1 Mil V. N. V.
for Kbh. Byens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. V2 Mil, fra 0.
8 Aarhus Amt.
til V. omtr. 1/4 Mil. Af Hovedaarerne i den gml. By nævnes fra S. til N. :
Ryesgade, der fører fra Banegaarden og fortsættes i Søndergade over den
ret imponerende St. Klemensbro (se S. 28) til Store Torv (det Strøg af
Byen, der har det mest storstadsagtige Præg), og den dermed nogenlunde
paralleltløbende Frederiks Allé og Frederiksgade, der mod S. fører til Lande-
vejen til Skanderborg og mod N. gennem Immervad munder ud i Lille
Torv. En tredje Hovedaare fra S. til N. gaar nær Kysten: Hads Herreds
Vej, Spanien og Dynkarken, der mod S. udmunder i Landevejen til Odder
og mod N. paa den anden Side Aaen fortsættes i Skolegade og Mejlgade, der
løber ud i Landevejen til Grenaa. Af andre Gader N. for de nævnte Torve
nævnes Guldsmedgade samt Volden og Studsgade, der fører ud til Nørre-
brogade, som udmunder i Landevejen til Randers. Af Hovedgader i øst-
vestl. Retning nævnes Sønder Allé og dens Fortsættelse Vester Allé, der
fører til Kvægtorvet, hvorfra Vesterbrogade gaar videre til Landevejene til
Viborg og Silkeborg; ligeledes Østergade (med Fortsættelsen Mørkegade og
Louisegade) og Vestergade (Forts. Møllegade), der udmunde i Vester Allé. Et
karakteristisk Gadeparti er Aagade, der et Stykke gaar langs med Aaens Nord-
bred, og Fiskergade, som gaar noget S. for Aaen; over de to Gader fører
den ovennævnte St. Klemens Højbro. I den ældre Del af Byen ere Gaderne
for en Del krogede og undertiden ret snævre ; i de nyere Kvarterer mod N.
(Kirstinebjærgkvarteret, Trøjborgkvarteret), V. (Bispetoften, Mølleengen) og S.
(Frederiksbjærg, der ved to Jærnbroer over Jærnbanens Terræn forbindes med
den ældre Bydel) ere de lige og brede. En stor Udvidelse forestaar i det ny-
erhvervede „Marselisborgkvarter", til hvis Bebyggelse der foreligger Forslag
(H. Kampmann og Ambt). Af ældre Bindingsværksbygninger er der bevaret
en Del; Fortidens hærgende Ildebrande og Nutidens Krav have dog faaet
mange til at forsvinde. Byen har i det hele et nymodens Præg med mange
store og smukke Bygninger. I sidste Halvdel af 19. Aarh., navnlig i de
sidste Aartier, er Aarhus gaaet mægtigt frem og har udvidet sig. Saaledes
indlemmedes fra J/i 1874 (kg1- Res- af 29U 1873) en Del af Viby s°gn>
den nuv. Forstad Frederiksbjærg, omtr. 88 Td. Ld., mellem Byens Sydgrænse
og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel (ved Approb. af 20/3 187 5 ind-
lemmedes nogle Arealer af Jorderne under Bygrænsen) ; det tidligere Land-
distrikt, „Aarhus Mølledistrikt", indlemmedes 1886 (minist. Kundgør, af
23/ii)? °S 1896 erhvervede Kommunen Marselisborg Gods for omtr. 1,200,000
Kr., omtr. 1250 Td. Ld., hvoraf c. 900 Td. Ld. indlemmedes fra 1jl 1899
(kgl. Resol. 7/i2 1898)-
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 382 Td. Ld., Markjor-
derne 2780 Td. Ld. Der var Sept. 1901 168 Gader og Stræder
(saml. Længde omtr. 42/3 Mil) og 12 Torve og Pladser. Husenes
Antal var ved Folketællingen 1901 3394, hvoraf de allerfleste paa den
egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896. i alt 2236 Td. Ld.,
vare besaaede 981, Afgræsn. 11, Høslæt m. m. 307, Kær og Fælleder
117, Hegn 11, Have 41, Skov 154, Veje og Byggegr. 604 Td. Ld. Det
saml. Hartk. var Vi 1895 241 Td., hvoraf 205 hørte til 42 Gaarde og
1 3 til 385 Huse ; 24 Gaarde og 279 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Hart-
kornet af Byggegrunden er 1901 efter Indlemmelsen af de nye Kvarterer 115
og af Markjorderne 2261/2 Td. Paa Markjorderne ligge bl. a. Kirstinebjærg-
kvarteret, Villaerne om Aldersro, Ormslev Spritfabrik, Artillerikasernen, Marse-
lisborg Hovedgaard (5 1 1/2 Td. H., 531 Td. Ld.) og Gaarden Louisenhøj.
Trap. Beskrwetse afJZørigeriget Dtatmarit WUjfgaoe
B
I)
1
2
3
\
5
6
7
8
9
LO
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
Jmtsttte. I -11
Apotek Frede/tksb/e/y - _G-14
Zone- H-10
Sri Pauls- F-15
Stntne - H-10
.tsgl „Bdrrttdg" G-12
•• Dronning Louises- E-16
« Pff/iss.TlaT'o fines- H 10
Banes/a a/v/ f/a/n/nef - D-ll
Eovedc-... G -H- 14 -15
■Øst 7 .... K-8
Ba/tk Kantlels-Eandbrugs- .... H-10
Ættional.r. 1-10
Privat- H-ll
Kredit- 1-12
Bikube' Aarhus- .1-11
Bispegaard - ...H-13
Bb7grruisterkontor og Tel^grafst: I -10
Borserv 1-13
Elektricitetsværk 1-14
JZjtkeooZiger ... H-9
Fattig og IbrsorgelsesaJistal/. E - 1 2
JbrsamUngsbggning Folkets- G-12
Fribolig alderdoms - E-15
Enke..-. E-15
Frimurerloge H - 1 2
Gasværk 1-14
Glasværk .. D-16
/kautels og Ærdoristdrerung H-9
Hospital Jarhus- G -10
» Epidemi -... G - 8
•> Jibw inu.ru '- 1-5-6
Kotel Central- G-14
» „Cvnitrria, ". I - 10
Grand- G-13
" „Erortprinserv * F -14
„Jiogal"... ...110
" „ Skandi7utoien. ". H-ll
SofskoleJg'ern H-9
-ffdajt.dværkertd/'(>f//7u/ ..1-9
Kapel Methx)dtst-(Belhel J H -12
Faserne Artilleri- . E-F-4-5
. I a>/-/j</>/', 'r/d,' /lo/ ;
lltOJ tilfort ned
43 Kaserne FbéUolke G- 6
44 -• li,/ tier- E F 12 13
45 /f/i/, v Vom - I 11
46 " Katolsk -Apostolsk - E 13
47 ■ Rornersk -Katolsk G 13
48 - Set. Paul s Y 16
49 - Tdlgme7iiglieds - II 9
50 . For Frue - G 10
51 Kilde G -18.1
53 Krudtéaam G - 5
53 Missionshus nEbe7iEzn-' E l~>
54 Mo7iu77ient F - 1 4
55 Museum E 11
56 Posthus H 12
57 Præstebolig Ifø- Fræ Sogns - li 0
58 - Set Pauls r G -16
59 Baudhus 111
60 Skole Borger- (Drenge j G- 8
61 -- « -(Pige) F12
62 „ Eg- (Fordre) 1-9
63 » . - (Sondre) E L3
64 » » - (Morrebro)...! - 6
65 -- Katedral--. I II
66 ■ Teknisk- G- 9
67 Slagteluis Oft: H 15 16
68 Spare-og LaunelmsseArbs- G-12
69 ■ og » H-10
70 Sparekasse Earutbo - G-12
71 StaEsbiMiotek Fil
72 Stiftelse Buscliznd.9- I- 10
73 Kutteldts- 1-14
, Bir/z/s Mi r/de "G- 10
Skovbys- H-13
Stæhrs- G -10
Willadsens- I - 10
78 Stir?sproostega<xrden . .110
79 Svendehjem H - 9
80 Svi //es/agte ri I -14
81 Sggehns Amts -. D 16
82 " Ga.*"*_*Qan*9 - E-lo
83 .
74
75
76
77
Aarhus.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var1/? 1901 61,200,000
Kr. (Antal af Forsikringer 3570).
Al Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Domkirken, som bliver beskreven særskilt S. 40.
Vor Frue Kirke (i katolsk Tid kaldet „St. Nicolai Kirke'", se S. 37), ved
Vestergade, er den tidligere Sortebrødre Klosterkirke, der udgjorde den sy dl .
Fløj af Klosteret (se S. 21) og ved Reformationen blev skænket til Sogne-
kirke. Den bestaar af Skib og Kor uden særlig Korbue, Sakristi og Taarn
ved Korets Nordside og Sideskib ved Skibets Sydside. Kirken er opf. i 2.
Halvdel af 1 3. Aarh., men den er, navnlig i den senere Middelalder, under-
gaaet meget store Forandringer, saa at det kun er dens ældste Dele, Skib
7 5 og 29 F.)i Kor (56 og 2*6 Va F.) og Sakristi, alle i tidlig gotisk Stil, der
kunne føres tilbage til den oprindl. Opførelsestid. Da Klosterets sydlige Kors-
gang, hvoraf endnu staa 4 Hvælvingsfag (se S. 21), har stødt op til Ski-
bet og til Dels til Koret og Sakristiet, er det vel Grunden til, at Skibets
Nordmur kun er simpelt udstyret, opfort uden Sokkel, af raa og kløvet Kamp,
medens der ogsaa er anvendt Fraadstenskvadre i Skibets nordostl. Hjørne.
Der ses Spor af tilmurede Døre, som fra Korsgangen have ført ind til
Skibet. I øvrigt forhindrer den tykke Kalkpuds, der dækker den nederste
Del af Muren, en nøjere Undersøgelse; den øverste Del (muligt noget
yngre) er i omtr. 12 F. Højde af røde Munkesten, hvoraf ogsaa det meste
af den øvrige Bygning er opført; en stor Del af Korets Nordside er dog af
gule Mursten. To store, rundbuede Vinduer i den vestl. Del af Skibets Nord-
mur stamme vistnok fra Renæssancetiden, da formentlig den manglende
Del af Korsgangen er nedbrudt. Særlig udpræget er den gotiske Stil i
Koret, der har de rigest udstyrede Vinduer, nemlig i den flade Østgavl 3
hoje, smalle, spidsbuede Vinduer, adskilte ved Piller med slanke Trekvart-
søjler, og paa Sydsiden et lign. tredelt Vinduesparti og et tvedelt Vindue.
Den blindingsprydede Korgavl, med i den senere Middelalder paabyggede
Kamme, og Korets Sydside hvile paa Granitsokkel med Skraakant. Koret.
4 Trin over Skibet, har to Stjernehvælvinger, der ligesom de 3 simplere
Krydshvælvinger i Skibet (37 F. over Gulvet) have deres Ribber baarne af
Dværgsøjler, hvoraf enkelte have et Mandehoved til Kapitæl. Sakristiet
(hvælv.) er atter 6 Trin højere end Koret ; Gravhvælvingen underneden
bruges nu til Varmeapparat; en smuk spidsbuet Dør fører fra Koret ind
til Sakristiet. I 2. Halvdel af 15. Aarh. har man gennembrudt Skibets
Sydmur med 3 store Spidsbuer og af røde Munkesten i Munkeskifte, paa
Granitsokkel med Skraakant tilbygget Sideskibet (samme Længde som Ho-
vedskibet, 21x/4 F. bredt), dannet som 3 Kapeller (hvælvede), hver med sin
blindingsprydede Kamgavl. Oven over Hvælvingerne ses Spor af Skibets
oprindelige, spidsbuede Vinduer, ligesom af den Gesims og smukke Frise
af Formsten, der har prydet Muren. Det synes, som om de 3 Kapeller
ikke ere helt samtidige ; Vinduerne i det østl. have saaledes en rigere Pro-
filering, medens de i de to vestl. have samme dybe Hulliste som i de yngre
Dele af Korsarmene i Aarhus Domkirke. Det vestl. Kapel blev under en
1865-66 foretagen indv. Restauration (^Bygningsinspektor Walther) indrettet
til Forhal, idet den gml. Dør paa Sydsiden benyttedes. Hovedindgangen
er i Skibets, med Blindinger og Kamme prydede Vestgavl. Omtr. samtidig
10
Aarhus Amt.
med Sideskibet er det høje, smalle, firkantede Taarn tilbygget; det har
Kuppel og ottekantet Spir (178 F.). Den øverste Del af Taarnet er skalmuret,
maaske i 1. Halvdel af 18. Aarh. (i Kirkeværge Hans Jensen Buchtrups
Tid, f 1753). En høj Stentrappe paa Kirkens Østside fører op til et Rum,
hvorfra Adgang til Taarn og Sakristi. Kirken er bleven restaur. udvendig
i 1870'erne. Ved Restaurationen 1865-66 fandtes paa Korhvælvingerne Kalk-
dekorationer, deribl. adl. Araabenskjolde (fra Midten af 15. Aarh.).
Altertavlen er et gotisk Alterskab fra omtr. 1520-30 (vistnok ud-
gaaet fra Claus Bergs Værksted) med rig Udskæring og Forgyldning, be-
staaende af to ydre ubevægelige Fløje med Malerier paa Indersiderne, to
Vor F'rue Kirke.
bevægelige Fløje, der kunne lukke for Midtskabet og have Malerier paa
Ydersiderne; paa Midttavlen er udsk. Korsfæstelsen, paa de bevægelige Fløjes
Indersider Apostel- og Helgenfigurer, deribl. St. Dominicus og Kirkens Værne-
helgen St. Nicolaus ; Predellaens to Fløje ere nu i Nationalmus. (se Fr.
Beckett, Altert. S. 130 flg. og T. LV). De store Malmalterstager ere uden
Indskrift. Prædikestolen, med Snitværk, er i Renæssancestil; ved den
en smuk Malmlampet, skænket 1639 af Ahrent Althalt og Alheid Hansd.
Døbefonten, af Smedejærn og med Fod som Drager, er i Renæssancestil.
Orgelet, fra 1866, er paa et Pulpitur i det vestl. Kapel. I Sakristiet et
stort Egetræskrucifiks fra den tidligere Middelalder og en sjælden, tolv-
armet Malmlysekrone fra c. 1500 (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. PI.
2). I øvrigt er der i Kirken 5 gml. Malmlysekroner og 1 ny. I Koret
Aarhus.
1 1
lindes Epitafier over L) Provst Christen Nielsen Friis, y 1 664, og Hustru
med Portr.)i 2) Borgmester Jens Christensen Basballc, f 1708, og Hustru
Jeres Ligsten i sydl. Korvæg er oprindl. lagt over Raadmd. Oluf Tunbaa,
f 1566, og ovenn. Provst Chr. Friis med Hustru), 3) Christen Jensen
Basballe, f 17.., og 2 Hustruer, 4) Borgmester Hans Pedersen, f 10 50, og
Hustru og Børn, opsat 1651 (anseligt), 5) Raadmd. Peder Christensen,
f 1610, og Borgmester Søren Jensen Frost, fhv. Slotsskriver paa Skander-
borg, f 1642, 6) Sognekapellan Svend Albertsen, f 1680 (Portr.). I Hoved-
skibet et Epitafium over Borgmester Niels Pedersen, f 1616, og 3 Hustruer.
Af Epitafierne i Sideskibet nævnes: over 1) Raadmd. Anders Laursen,
f 16.. og Hustru (Portr.), 2) Handelsmd. og Kirkeværge Jens Sørensen
Winther, f 1670, og Hustru, opsat 167 5, 3) Farver og Raadmd. Peder
Jessen, i 1712, og to Hustruer, 4) Borgmester og Kirkeværge Hans Jensen
Vor Frue Kirkes Indre 1893.
Winther, f 1726, 5) Raadmd. Oluf Sørensen, f 1724, og Hustru. Paa
ostl. Væg hænger et stort, godt malet Billede af en Mand og en Kvinde
(begge i rig Dragt fra 17. Aarhundrede), uden Navne og Aarstal. I Sakri-
stiet Epitafier over: 1) Handelsmand Chr. Basballe, f 1687, og Hustru, og
Handelsmand Søren Olsen, f 1661, og Hustru, 2^ Raadmd. Niels Laurid-
sen, f 1710, og 2 Hustruer, 3) Handelsmd. og Kirkeværge Hans Jensen
Buchtrup, f 17 53 („har annammet Kirkens Bygning i maadelig Tilstand
med 1600 Rd., leveret den fra sig udi god Tilstand af Bygning med
Kapital 14,600 Rd."). Ved Restaurationen 1865-66 bleve Begravelserne
under Gulvet ryddede og fyldte. I Gulvet ligge mange Ligsten, hvis
Indskrifter til Dels ere udslidte. En af dem er over Kirkeværge Knud
Johansen Connis, f 17 58, og Hustru. 1 Sideskibets Gulv en hvid Marmor-
sten med Indskrift: „Stiftamtmd. Oluf Borch de Schouboe [f 1763] og
Arvingers Begravelse til ævig Tid". Af andre, der have været begr. her,
nævnes Jens Jensen Brock til Clausholm, dræbt 1404 (se S. 37 og IV S. 909 ,
12
Aarhus Amt.
og Greve, Generallieutn. F. Danneskjold-Samsøe, f 17 70, hvis Ligsten 1866
flyttedes ud paa Kirkegaarden. I Kirkens Vestgavl sidder en middelalderlig
Ligsten med Korsstav (se Løffler, Gravst. PL III). — Kirkegaarden
ved Kirken er nedlagt.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst ved Hospitalet, og en resid. Kapellan, som tillige er Sognepræst til
Aaby. Kirkens Formue var Juni 1901 10,200 Kr., dens Gæld 20,321 Kr.
St. Pauls Kirke , i Forstaden Frederiksbjærg for Enden af Bruunsgade,
er opf. 1884-87 (indviet
^ 6/2 1887), delvis efter
Tegn. af Bygningsinspek-
tør Walther, Arbejdet le-
det af Arkitekt A. J. Mul-
lertz. Den er bygget i
romansk Stil af røde Mur-
sten og bestaar af Skib
og Kor med Apsis mod
S. samt to Taarne, med
Pyramidetage, mod N.
Mellem Taarnene fører en
Stentrappe op til Portalen,
der bæres af murede, runde
Søjler. Kirken har fladt
Bræddeloft, hvilende paa
gennemgaaende Rundbuer,
som bæres af Søjleknipper.
Hele Kirkens Længde er
130 F., Bredden 60 F.,
Højden 36 F. ; Taarnene
ere 80 F. høje. Altertav-
len (Saulus uden for Da-
maskus) er malet af H.
Siegumfeldt, Rammen
skaaren efter Tegn. af
Bygningsinspektør H.
Kampmann. Prædikesto-
len er af Egetræ, prydet
med Paulus og de 4
Evangelister (skænket af
Enkefru Lisbjærg), Døbe-
fonten af Granit; Orgelet er anskaffet af Kirken, med Bidrag af Sogne-
beboerne. Kirken opvarmes ved et Kalorifer Varmeapparat (skænk, af Etatsr.
Meulengracht). Grunden til Kirken er skænket af Etatsr. M. P. Bruun. Kir-
ken, der har kostet godt 100,000 Kr., er opf. dels ved Tilskud fra Stat
og Kommune, dels ved frivillige Bidrag. Den restaureredes indvendig 1901,
ved hvilken Lejlighed den fik et Pulpitur i den østl. Side, ligesom det til-
svarende oprindelige mod V.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Dens Gæld var
Juni 1901 4525 Kr. Præsteboligen, Marselisborg Allé, er opført paa
en af H. P. Ingerslev skænket Grund.
St. Pauls Kirke.
Aarhus.
13
indviet 5/9 187
En fjerde Sognekirke, hvortil Kommunen har skænket Grunder.,
skal opføres efter Tegn. af II. Kampmann paa Højderne bag Knudrisbakkc-
ved Kommunehospitalet.
Hospitalskirken, se under Hospitalet S. 2 1 .
Valgmenighedskirken (Anneks til Bering, Koldt Sogn), Nørre Allé,
indviet '/., 1886, er opf. af røde Mursten i gotisk Stil med Kamgavle efter
Tegn. af Arkit. S. F. Kuhnel og bestaar af Skib og Kor.
Missionshuset Eben-Ezer, i Forstaden Fredcriksbjærg, Dybbølgade.
tilhørende „Kristelig Forening for indre Mission", er
og opf. af Beton (60
F. langt, 30 F. bredt)
med stor Kamgavl ud til
Gaden og hvælv. Loft. —
Paa Christiansbjærg er
der ved privat Initiativ
med Tilskud (500 Kr.)
af Kommunen opført
et B ede hu s.
Romersk - katolsk
Kirke, Ryesgade, er opf.
1879-SO^i gotisk Stil af
røde Mursten paa høj
Granitsokkel efter Tegn.
af Arkit. Frantz Schmitz
(Arkit. ved Køllns Dom-
kirke, Arbejdet ledet af
Arkit. S. Petersen) og
bestaar af Skib og Kor,
mod V., samt et omtr.
170 F. højt Taarn med
ottekantet, kobberdæk-
ket Spir, mod 0. ; det
danner Gavlpartiet ud
til Gaden. Kirkens Læng-
de er 120, Bredden 54
F. I Taarnets Østside fø-
rer en Sandstensportal ind
til Vaabenhuset under
Taarnet. Skibet bestaar
af et Midtskib, 2 5 Al. højt, og to lavere Sideskibe, alle hvælvede; Højkir-
kens Mure hvile paa Sandstenssøjler med rigt udstyrede Kapitæler. Kirken
er smykket med Glasmalerier, nogle med Fremstillinger af Danmarks Hist.,
og med et Galleri af Sandstensstatuer og Relieffer langs Midtskibets Vægge.
Smukke Altre i udsk. Egetræ. Kirken er dekoreret i 1898. Den har kostet
omtr. 120,000 Kr. Ved Kirken findes Præstebolig og Skole.
Katolsk-apostolisk Kirke, Frederiks Allé, er opf. 1893.
Biskoppelig Metodistkapel ..Betel" er indrettet i en Ejendom i
Fiskergade.
Byen har to Kirkegaarde. Den gamle (søndre) Kirkegaard, ved
Frederiksport og Frederiks Allé, omtr. I1/., Td. Ld., er indviet */n 1818.
Katolsk Kirke.
14 Aarhus Amt.
flere Gange udvidet. Den benyttes endnu (indtil 1926) af dem, der have
Gravsteder, men skal efterhaanden omdannes til Park ; paa Kirkegaarden
findes et Ligkapel, opf. ved Midten af 19. Aarh. Den ny (nordre)
Kirkegaard, oven for Knudrisbakke, indviet °/10 1876, oprindl. 9 Td. Ld.,
udvidet 1890, 92, 96 og 1900, er nu omtr. 2 11/* Td. Ld. Paa Kirkegaarden
et stort Ligkapel med Korsfløje, opf. 1879 i gotisk Stil (Arkitekt: V.
Puck), og ved Indgangen Mindesmærker for Indenrigsminister H. P.
Ingerslev til Marselisborg, f 1896, en 7-8 Al. høj Granitsøjle efter Tegn.
af V. Dahlerup, med Portrætmedaillon af H. A. F. Hammeleff, afsløret 2/n
1897, og for Oberst E. M. Dalgas, f 1894, stor raa Granitsten. — Den
mosaiske Kirkegaard, ved Frederiks Allé, over for den gamle Kirke-
gaard, omtr. 1/l4 Td. Ld., blev 1827 overladt til den mosaiske Menighed.
Raadhuset, Hj. af Domkirkeplads og Mejlgade, to Stokv. med Kælder
og et fremspringende Midtparti, er opf. 185 7 for 58,000 Rd. af Købstaden
og Amtskommunen, der eje Halvdelen hver. Det er bygget af røde Mur-
sten med hvide Baand i Renæssancestil efter Tegning af Bygningsin-
spektør C. G. F. Thielemann. Det indeholder en større Sal, Lokaler for By-
raadet, Aarhus' Amtsraad , Bytinget og de to Herredsting, Politistation,
Arrestforvarerbolig og Plads til 28 Arrestanter. Over Indgangen staar: „Med
Lov skal man Land bygge".
Et Ting- og Arresthus skal efter Overenskomst mellem By og Amts-
raad opføres (tænkes begyndt 1902) paa en Grund mellem Biblioteksgade,
Christiansgade og Vester Allé. Bygningen skal opføres for Købstadens
Regning, men Amtskommunen bliver Lodtager i den i Forhold til det Be-
løb, hvortil dens Andel i det ældre Raadhus (der overtages af Købstaden)
er vurderet. Bygningen skal foruden Arresthus (Arrestforvarerbolig, 63
Celler, Sygestue m. m.) indeholde Lokaler for Amtsraadet, Bytinget og de
to Herredsting samt for Forligskommissionen for Amtets 1. Forligskreds.
Katedralskolen , Domkirkeplads, to Stokv. af Mursten, er opf. paa
samme Grund som den gamle Skolebygning, der maatte nedrives 1762 paa
Grund af Brøstfældighed, og indviedes Marts 1766; 2. Stokv. er dog opf.
1847-49 (paa Grund af Krigen og den fjendtlige Okkupation maatte Ar-
bejdet flere Gange standses). I Frontespicen staa Fr. VII's Navnetræk,
omgivet af Emblemer, og flg. Ord af Ovid: ,fr\\ non mortale tenemus
pectoris exceptis ingeniique bonis" (forgængeligt er alt, hvad vi eje, und-
tagen Hjærtets og Aandens Fortrin); over Døren staar: 1848. N. for
Bygningen ligger Rektorboligen, to Stokv., opf. 1865 (Bygningsinspek-
tør Walther). 0. for Skolebygningen ligger et Gymnastikhus, sammen-
bygget med Pedelboligen, samt en Bygning til de fysiske og naturhistoriske
Samlinger. Selve Skolebygningen indeholder 10 Klasseværelser samt en
Festsal, hvori et fortrinligt Billede af Ole Worm, malet af Karel v. Mander.
Det over 60,000 Bd. store Bibliotek, der er dannet ved Sammenslutning
af Skolebiblioteket og „Aarhus Stiftsbibliotek", og som 1894 blev bety-
deligt forøget ved Indlemmelsen af „den Regenburgske Samling", omtr.
25,000 Bd., som skænkedes af Stiftamtmd. Th. A. J. Regenburg, f 1895,
har hidtil haft sin Plads paa Skolebygningens Loft, men flyttes nu til
Dels til Statsbiblioteket (se S. 18). Efter Flytningen er Skolebiblioteket
altsaa stærkt formindsket. Skolen omfatter ogsaa en Realskole. Skolen har
for Tiden 1 Rektor, 4 Overlærere og 9 Adjunkter. Der var */« 1901 116
Elever (deraf 36 i Realklasserne"). (Om Skolen se K. G. Tauber, Historia
Aarhus. • 5
scholæ cathedralis Arhusicnsis etc, Arhusiæ MDCCCXVII, og Skole-
progr. I S 50. Se ogsaa //. //. Blache, Skoleprogr. 1S36-37 og 1840, og
i Hist. Tidsskr. 4. R. III, S. 22 tig.). Det har i de sidste Aar været paa
Tale at opføre en ny Skolebygning, eller ogsaa foretage omfattende Foran-
dringer af den ældre.
Det kommunale Skolevæsen omfatter 2 Betalingsskoler og 4 Fri-
skoler. Betalingsskolerne ere: Borger-Drengeskolen, Ny Munke-
gade, opf. L890 (Arkitekt: S. F. Kuhnel af rode Mursten i 2 Stokv. med
Kælder; den har 14 Klasser, delte i to parallelt løbende Rækker, og 1/s
1901 418 Elever. Borger-Pigeskolen, Vester-Allé , opf. 1899-1900
(Arkit.: C. Harild) af røde Mursten i 2 .Stokv. med Kælder; den har som
Drengeskolen Plads til 14 Klasser, hvoraf 1 l ere tagne i Brug, og lj8
1901 342 Kiever. De 4 Friskoler ere: Nordre Byskole, Paradisgade,
opf. 1862 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har en Drenge-
og en Pigeafdeling, 31 Klasser og l/s 1901 986 Elever. Nørrebros By-
skole, ved Randersvej, opf. 1892-93 (Arkit.: H. V. Ahlmann) af røde Mur-
sten i 2 Stokv. med Kælder; den har ligeledes en Drenge- og en Pigeaf-
deling, 46 Klasser (18 Klasseværelser) og 1463 Elever; til den sidste Skole
slutter sig en Filial paa Christiansbjærg, opf. 1898 ^Arkit. : H. Kamp-
mann) af rode Mursten i 1 Stokv. ; den har 4 Klasser, der søges af Børn
indtil 10 Aars Alderen (79 Elever). Sondre Drengeskole, Valdemars-
gade, opf. 1879 (Arkit.: V. Puck) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder;
den har 34 Klasser (16 Klassevær.) og 1078 Elever. Søndre Pigeskole,
Frederiks Allé, opf. 1883-84 (Arkit.: C. Lange) af gule Mursten i 2 Stokv.
med Kælder; den har 35 Klasser (16 Klassevær.) og 1145 Elever. Til
hver af Kommunens Skoler hører et Gymnastikhus, og til deres Brug
er der 2 Bade- og Svømmeanst alter, en N. og en S. for Byen,
samt 2 Legepladser, paa Marselisborg Mark og paa Galgebakken. Ved
Kommunens Skoler var der 1/8 1901 ansat en af Byraadet valgt Skolein-
spektør, 6 Overlærere, 46 Lærere og 64 Lærerinder i^af hvilke sidste 4
alene undervise i Haandgerning), endvidere 4 Gymnastiklærere og 2 Gymna-
stiklærerinder. Elevernes Antal var x/8 1901 i det. hele 5511.
Af Privatskoler er der 28, af hvilke 4 have Ret til at afholde Real-
afgangseksamen, nemlig Aarhus private Realskole (Fengers), Nørre-
brogade. A. Kirkegaards Real- og højere Pigeskole (for Drenge
og Piger;, Ny Grønnegade, Frk. E. Schmidts Pigeskole, Nørre Allé,
og Fru A. Laursens Pige- og Drengeskole, Søndergade. Desuden
er der Marselisborg Kost- og Latinskole, opr. 1899 i Forbindelse
med Marselisborgs Hovedbygning (% 1901: 138 Elever). Af de øvrige
Privatskoler ere 7 for Børn under 9 Aar. Endvidere er der en romersk-
katolsk Skole (se S. 13), der har omtr. 64 Elever. I alt fandtes der
i Aarhus */, 1^01 7454 skolesøgende Børn, hvoraf 5138 undervistes i
Kommunens og 217 5 i Privatskoler, Resten i Katedralskolen og i Hjemmet.
Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Teknisk Skole, Hj.
af Munkegade og Nørre Allé, opf. 1883-S4 Arkit.: P.Schmidt af røde
Mursten i 2 Stokv. med Kælder. Bygningen, til hvilken Kommunen har
skænket Grunden, har kostet omtr. 143,000 Kr., hvoraf Staten har givet
30,000 Kr. Skolen er delt i 3 Afdelinger: en Aftenskole, en Dagskole og
et Maskinistkursus: i Vinteren 1900-1901 har den været besøgt af omtr.
1500 Elever ;42 Lærere). Begyndelsen til Skolen er den 1828 oprettede
16
Aarhus Amt.
„Prins Ferdinands Tegneskole". En Filial tænkes opf. i den nærmeste
Fremtid i det nye Marselisborgkvarter; Kommunen har skænket Grunden.
Jyllands statskontrollerede Handelsakademi, Vestergade, er opr.
1889: det faar Tilskud fra Stat, Kommune og Aarhus' Handelsforening
(9 Lærere, 69 Elever). Desuden er der i Vinterhalvaaret 3 Aftenskoler
for Handelslærlinge, nemlig Aarhus' Handelsforenings , Handels- og
Kontoristforeningens og Handelsforeningens af 1887; de benytte alle Kom-
muneskolernes Lokaler. En jydsk Handelshøjskole, til hvilken Byens
Handelsstand har givet Tilskud, medens Kommunen har skænket Grund,
skal oprettes i Marselisborgkvarteret lige bag St. Pauls Kirke.
Aarhus Museum, Hi. af Vester Allé og Museumsgade, er opf. 1876-
7 7 efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther paa en af Mølleejer A. Weis
skænket Grund for omtr. 65,000 Kr. ved Tilskud fra Stat, Kommune og
flere offtl. Institutioner samt ved private Bidrag, udvidet 1891 efter Tegn.
af Etatsr. V. Dahlerup med to Sidefløje for omtr. 58,000 Kr. Hovedbyg-
ningen er i to Stokv. (pudset), Sidefløjene i 1 Stokv. af gule Mursten.
Museet er delt i en historisk Afdeling og en Kunstafdeling. Den
historiske Afdeling (stiftet 29/i 1861; først havde den Plads paa Raadhuset),
i Sidefløjen til højre, indeholder Oldsagssaml., Samlinger fra Middelalder og
nyere Tid samt en Mønt- og Medaillesaml. I Runesalen staa 6 Runesten:
1) Brudstykke, paa Ole Worms Tid funden i Klostcrgaarden ved Frue
Kirke, senere forsvunden, atter funden ved Aarhus Havn 1866 (først op-
stillet ved Raadhuset), med (ufuldstændig) Indskrift: „Ulv (?) teksle rejste
denne Sten efter Aamunde, sin Fælle (Søn), som døde ved Hedeby" ; 2)
funden 1850 i Aarhus Mølle, med Indskr. : „Gunulv og Ogøt og Aslak
og Rolv rejste denne Sten efter deres Fælle Full, som døde østpaa paa
Havet, da Kongerne kæmpede med hinanden"; 3) funden 1866 ved Frue
Kirke (først opstillet i Katedralskolens Gaard), med Indskr.: „Ketel rejste
denne Sten efter sin Fader Inge"; 4) Brudstykke, funden 1847 ved Kate-
dralskolens Ombygning, senere opstillet ved Raadhuset, med Indskr. : „Asger,
Bjor ... Stener..."; 5) Hørningstenen, funden 1849 i Hørning Sogn,
Aarhus.
17
Hjelmslev Hrd., med Indskr. : „Toke Smed rejste Sten efter Torgisl Gud-
mundsøn, som gav ham Kuld og Frelse" ; 6) Vejlbystenen, funden i Vejlby
Sogn, Hasle Hrd., forsvunden, men genfunden i 1859 i Aarhus Havn, med
Indskr.: „Thjuflkel rejste denne Sten efter sin Maag Toke". (Om Rune-
stenene se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 121 og 125 flg. og II S. 184,
187, 259 og 279 flg.). Kunstafdelingen bestaar af 2 70 Gibsafstobninger
(i Sidefløjen til venstre og Hovedbygningens 1. Etage) og Malerier af
danske Kunstnere (2. Etage), omtr. 105 Numre, samt en Samling Fotogra-
fier, Raderinger og Heliogravurer. Hver Afdeling har sin særlige Bestyrelse.
Museet er en selvstændig Stiftelse, der ejer sig selv. Bygningen er assureret
for 118,000, den hist. Afd. for 30,000 og Kunstafd. for 155,000 Kr.
Statsbiblioteket, ved Vester Allé og Louisegade, er opf. 1898-1901
af Staten for omtr. */4 Mill. Kr. ved Bygningsinspektør H. Kampmann.
Statsbiblioteket i Aarhus.
Bygningen, der ligger paa et mod Aaen stærkt skraanende Terræn, er
bygget af røde Mursten og Sandsten paa Granitsokkel i eet Stokv. med
Kælder, der mod N. V. paa Skraaningen fremtræder som Stue, og danner
en stor Firkant. Den indeholder: i Midten en stor Læsesal paa 3 Hvæl-
vingsfag med Ovenlys, og Vægreoler i 2 Etager med omløbende Galleri;
omkring Læsesalen ligge Bogrummene, inddelte i flere Etager med indskudte
Jærnristegulve. Desuden er der særlige Rum til Bibliotekaren, Assistenterne,
Kort- og Visesamlingen, Udlaan og Garderobe samt Vestibule. Tagetagen
er indrettet til Avismagasin. To elektriske Elevatorer til Transport af Bøger
forbinde de forskellige Etager. Der er indlagt elektrisk Lys, saa at Biblio-
teket ogsaa kan benyttes om Aftenen. Endvidere er der Bolig for Kustoden.
Fyrkælderen ligger adskilt fra Bygningen og opvarmer den ved et Varme-
apparat (Ingeniør Ramsing). Paa den omtrent 1 Td. Ld. store Grund er
der Plads til en Udvidelse med to Sidefløje, der hver kan rumme det samme
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 2
18
Aarhus Amt.
som den nuværende Bygning. — Biblioteket dannes paa Grundlag af det
store kgl. Biblioteks Dubletsamling af den danske Litteratur, omtr. 150,000
Bd. Hertil kommer „den Regenburgske Samling", „Aarhus Stiftsbibliotek"
(der, før det flyttedes til Skolen, havde Plads i Museet og tidligere i Dom-
kirkens nordøstl. Kapel) og en Del af Katedralskolens Bibliotek (se S. 14)
samt de af Staten købte to Bogsamlinger: Gehejmekonferensr. Wegeners
(omtr. 40,000 Bd.) og det Vahlske Missionsbibliotek. Biblioteket bliver
særlig rigt paa hist. Værker, navnlig vedr. Danmarks og Hertugdømmernes
Historie. Ved Biblioteket er ansat en Bibliotekar og 2 Assistenter.
Af andre Biblioteker nævnes: Aarhus Landboforenings Bibi., omtr.
3000 Bd., Garnisonens Officersbibl. (i Klubben Polyhymnia), omtr.
12,000 Bd., og det 1868 stift. Folkebibl. (i Borger-Pigeskolen), c. 4000 Bd.
Aarhus Teater.
Aarhus Teater, Bispetorvet, er opf. 1898-1900 (aabnet 15/9 1900) paa en
til Dels af Kommunen skænket Grund efter Tegn. af Bygningsinspektør Kamp-
mann. Bygningen, der er opført for omtrent 650,000 Kr., hvoraf en
større Del er Aktiekapital, er en monumental Murstensbygning ; i Frontespicen
over det fremspringende Midtparti findes en Holbergsscene efter Tegning af
Prof. Hans Tegner, udf. i Keramik; den rige Dekoration baade ind- og
udvendig er i øvrigt udf. af Maleren Hansen-Rejstrup. Teatret har 1050
Pladser. De første Teaterforestillinger i Byen gaves, saa vidt bekendt, i en
Sal i Løveapotekets 2. Etage („Apotekerens Loft"). Klubben Polyhymnia,
stift. 1815, opførte kort efter det første egentlige Teater (aabnet 1816),
i Kannikegade, ombygget og udvidet 1853 og 1890 (se E. Dam, Aarh.
Løveapotek, S. 60 flg.). Dette er nu købt af Staten, som vil opføre en
Post- og Telegratbygning der (se S. 23).
Den nuv. Bispegaard, indrettet i en ældre Ejendom i Fredensgade, har
afløst den ældre Bispegaard (se S. 39), en Bygning i 2 Stokv. af Grund-
Aarhus. 1 )
mur, der laa S. for Domkirken paa Bispetorvet hvor nu Teatret ligger),
og som 1882 købtes af Kommunen for 85,000 Kr. til Anlæg af Torvet
og derefter blev nedbrudt. Stiftsprovstegaarden, X. for Domkirken bag
en Have, er opf. 1858 (Arkit. : Bygningsinspektør Thielemann), paa samme
Plads som den af Stiftsprovst F. Nannestad i 18. Aarh. opførte Gaard.
Aarhus Hospital er opstaaet af Byens gamle Sortebrødrekloster (se S.
37), idet Chr. III 18/n 1541 forordnede, at „Sortebrødreklosteret i A. med
hvad Huse, Bygning, Abildgaard, som findes norden og vesten St. Nicolai
Kirke (?: den nuv. Vor Frue Kirke), og desligeste det Vandløb, som kom-
mer der igennem Muren fra St. Karens Gaard, med alt andet af Kloste-
rets Gaarde og Haverum i sin Længde og Bredde, som det nu er fore-
fundet", skulde indrettes til et alm. Hospital for syge og fattige; til
dette henlagdes ved samme Res. alt Gods, Rente og Rettighed, der hørte
til de to Helligaandshuse i Randers og Horsens, dog saaledes at Lemmerne
herfra skulde overføres til Aarhus Hospital og underholdes der. Dette er
den første Fundats for Hospitalet; men det synes, at Sortebrødreklosteret
allerede en lille Tid forinden har huset fattige og syge; 15/5 1541 bestemtes
nemlig, at den Ydelse af Korn („Spitalhavre" eller „Plovkorn"), som for-
hen paahvilede Bønderne fra Ning, Hjelmslev, Sabro, Hasle, Framlev, Gjern
og Hovlbjærg Hrdr. til Aarhus St. Karens Gaard, fremtidig skulde ydes i
Sortebrødreklosteret og anvendes til de fattiges og syges Nytte. I de flg.
Aar blev Hospitalet paa forskellig Maade beriget. Chr. III skænkede det
1542 sin Tredjepart af Korn- og Kvægtienden af Vejlby, Egaa, Lisbjærg og
Brabrand Sogne, og s. Aar fik det Ejendomsbrev paa et Stenhus i Hor-
sens, der havde været Sygehus ved Byens St. Hans Kloster; 1560 fik
Hospitalsforstanderen Følgebrev til de Bønder, der før havde hørt til Aar-
hus St. Karens Gaard; 1562 henlagdes Grenaa Hospital til det (se IV S.
97 7), og 157 5 skænkede Fr. II det Kronens Part af Rug- og Bygtienden
af Vejlby, Søften, Grundfør, Holme, Tranbjærg, Koldt og Viby Sogne, end-
videre en Gaard Mollerupgd. og 100 Tiendelam fra Aarhusgd. Et Skaar i
sine Indtægter havde det dog lidt paa den Tid, idet Helligaandshusene i
Randers og Horsens henh. 1558 og 1560 atter vare blevne oprettede til
selvstændige Stiftelser og havde faaet det væsentligste af det Gods tilbage,
med hvilket de 1541 vare blevne henlagte til Aarhus Hospital. Ligeledes
led det Tab ved Krigene i 17. Aarh., og i Slutn. af 18. Aarh. maatte det
under uheldige Konjunkturer sælge det bedste af sit Bøndergods. Aar
1719 angives dets Indtægter at hidrøre fra 320 Td. Hrtk. Bøndergods, 6
Sognes Kongetiende af Rug og Byg samt Konge-Kvægtienden af 12 Sogne
og en By; først solgtes Viby Kongetiende, 1781 Søftens og Grundførs,
1802 Koldts. I en Forestilling til Kongen Aar 1705 hedder det, at Hospitalet
kun aarl. kunde underholde 27-28 Lemmer; 17 78 udgjorde Lemmernes Antal
61, omtr. Halvdelen i Hospitalet og Halvdelen i Hjemmet; heraf fik
nogle 2 Mk. og andre 1 Mk. Cour. ugtl. i Understøttelse. Hospitalet fik
en ny Fundats af 2ti/2 1651. Efter den nu gældende Fund. af 7I7 1856
er Lemmernes Antal fastsat til 28 (12 mandl. og 16 kvdl.) af Aarhus
Stift, som nyde Husly, Varme, Lys, Vask, Klæder og Underhold, Syge-
forplejning, Lægehjælp og Medicin. Besidderen af Grevsk. Frijsenborg har
Ret til at belægge 2 Pladser. Den med Hospitalet forbundne Daareindretning
nedlagdes 1862. Ved Fundatstillæg af M/4 1879 oprettedes en egen Afdeling
for 20 Pensionærer af den dannede Middelstand, fortrinsvis Piger, Enker eller
20
Aarhus Amt.
forladte Koner, der faa Bolig, Lys, Varme, Vask, Brændsel til Madlavning
og 3,50 Kr. ugtl. ; samtidig fik Lemmerne 3,50 Kr. ugtl. i Stedet for
Kosten (ved Res. af 9/12 1900 forhøjet til 4 Kr.). Hospitalets Kapital var x/5
1900 493,651 Kr., hvorhos det oppebærer Kongetienden af Vejlby, Tran-
bjærg og Holme Sogne med 535/8 Td. Rug og 1165/8 Td. Byg og i Af-
Hospitalskirken.
gifter af faste Ejendomme, der ere frasolgte, 3 Td. Rug, 245 Td. Byg og 4
Td. Havre, endvidere i Plovhavreafgift 181 3/8 Td. Havre efter Kapitelstakst
og 1921/2 Td. med 1,33 Kr. pr. Td. ; desuden ejer det Jordlodder paa
Aarhus Mark af omtr. 2 Td. Hrtk. Hospitalet er brand forsikret for 81,000
Kr. Det bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Domkirkens Sogne-
præsts, Borgmesterens og Byfogdens Inspektion af en Forstander. Sogne-
Aarhus.
præsten ved Vor Frue Kirke er fra 1845 Præst ved Hospitalet (indtil 1642
og 1690- 1 S45 var Kapellanen ved Vor Frue Kirke tillige Præst ved Hospi-
talet; 1 042-90 havde det egen Præst).
Bygningen er endnu delvis en Rest af det gamle Kloster og minder
i ovrigt ved sit Plananlæg derom. Den blev 1878-79 underkastet en
gennemgribende Restauration (Arkitekt: N. P. C. Holsøe), der kostede omtr.
100,000 Kr. Den bestaar af 3 sammenhængende Fløje og støder mod
S. op til Vor Frue Kirke, saa at den sammen med denne omslutter en fir-
kantet Gaard, den gamle Fratergaard. Den østl. Fløj, 2 Stokv. med Kælder,
er opf. 1878 paa en ældre enetages (indtil Slutn. af 18. Aarh. toetages)
Plads i gotisk Stil af røde Mursten og med blindingsprydede Kamgavle;
heri bo de 20 Pen-
sionærer. Nordfløjen
har en Portgennem-
gang ; Partiet Øst for
denne er i 1 Stokv.
(2. Stokv. nedbrudt
i Slutningen af 18.
Aarh.), Partiet mod
V. i 2 Stokv. ; Yder-
murene ere væsentl.
fra Klostertiden, af
røde Munkesten i
Munkeskifte; i det
vestlige Parti findes
et Rum med 4
spidsbuede Hvælv-
inger; Fløjen inde-
holder bl. a. Konto-
rer og Økonomilej-
lighed. Den vestl.
Fløj, i 2 Stokv., er
ligeledes fra Kloster-
tiden, af røde Mun-
kesten i Munkeskifte
og med blindings-
prydet Kamgavl; i
nederste Stokværk
findes et Par dels med Kryds-, dels med Tøndehvælvinger overdækkede
mindre Rum samt et større (Refektoriet ?), der har hele Fløjens Bredde og er
dækket med 6 spidsbuede Krydshvælvinger i to Rækker, der i Midten løbe
af paa to smukke Granitsøjler med rigt udhugget Fod og Kapitæl. Dette
Rum blev ved sidste Restauration indrettet til Kirke (før i Østfløjens Nord-
ende), medens Fløjen i øvrigt afgiver Beboelse for Lemmerne. I ældre Tid,
indtil Slutn. af 18. Aarh., har denne Fløj været Forstanderbolig; senere blev
den benyttet til Spindeskole for Fattigvæsenet og Bolig for Fattigskolens Lærer,
fra omtr. 1820 til 1870 til udvidet Bolig og Arbejdsanstalt for de under
Fattigvæsenet hørende Personer. En interessant Rest fra Klostertiden er
endelig det op til Vor Frue Kirkes Nordside stødende Stykke af Munke-
gangen, der vistnok oprindl. har strakt sig langs Indersiden af alle Fløjene;
Hospitalsgaarden med Resterne af Munkegangen.
^2 Aarhus Amt.
det bevarede Stykke indeholder 4 spidsbuede Krydshvælvinger (se Studierejser
af Kunstakad. Elever, II PL 4). I Kirken er Inventariet væsentlig nyt.
Altertavlen er et forgyldt Krucifiks; udsk. Prædikestol; Kalk fra 1557, ifl.
Indskr. bekostet af Anne Krestensdatter , medens Jacob Klejnsmed var
Hospitalsforstander.
Kommunehospitalet, ved Randers Landevej og Nørre Boulevard, er
opf. 1892-93 af Kommunen for 511,162 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Th.
Arboe. Det store Bygningskompleks indtager omtr. 5% Td. Ld., hvoraf
omtr. 3 er Park. Foruden Hovedbygningen, i to Stokv. med Kælder, er
der to Epidemibygninger, ligeledes i to Stokv., til Difteritis-, Tyfus- og
Skarlagenspatienter, Økonomibygn., Vadskeri- og Desinfektionsbygn., Inspek-
tør- og Lægebolig. Hospitalet har i det hele Plads til 208 Patienter,
deraf 98 paa Epidemiafdelingen. Hospitalet optager fortrinsvis syge fra
Aarhus Kommune; sindssyge optages til midlertidig Behandling.
Amtssygehuset, paa Frederiksbjærg ved Godthaabsgade, er opf. 1880-
82 af Aarhus Amt for 210,000 Kr.; en særlig Epidemibygning er opf.
1888-89 (Arkitekt for begge: Th. Arboe). Bygningerne ere af røde Mur-
sten. Der er Plads til 90 Patienter, deraf 32 i Epidemibygningen.
Kolera- og Epidemihospitalet, Ny Munkegade, er opf. af Købstaden
1874 (Amtskommunen har dog Medbenyttelsesret) for omtr. 25,000 Kr. og
bestaar af nogle hvide, l Stokv. høje Huse. Det har Plads til 32 Patienter
(det skal i en nær Fremtid flyttes ud paa Marselisborg Mark).
Garnisonssygehuset, Valdemarsgade, er opf. 187 7 af Kommunen for
omtr. 110,000 Kr. (Arkitekt: C. Lange); det har 100 Senge.
Fattig- og Forsorgelsesanstalten, Vester-Allé (bygget paa det Sted,
hvor før den af Christen Jensen Basballe, f 1687, oprettede Stiftelse laa),
er opf. 1869-70 (Bygningsinspektør Walther) for omtr. 90,000 Kr., ud-
videt 1884 (for omtr. 41,200 Kr.). Det er et firfløjet Bygningskompleks,
opf. af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder og har en Sygeafdeling paa
38 Senge. Anstalten har i det hele Plads til 200 å 250 Lemmer; om
Sommeren er Belægningen omtr. 140, om Vinteren indtil 220. Under
Fattigvæsenet sortere ogsaa 4 Friboliger for Enker, Klostergade, Graven,
Møllestien og Rosensgade; til Friboligen i Graven er der føjet en Bagbygning,
der benyttes til Alderdomsforsørgelse. Ligeledes høre under Kommunen en
Del Fattighaver, i Møllevangen, der gratis udlaanes til fattige Familier.
Hovedbanegaarden, tillige Udgangspunkt for Hads-Ning Banen, for
Enden af Ryesgade, er opf. 1862, udvidet og ombygget i Renæssancestil
1884 (Arkit. : Arboe og Oberst Thulstrup). Der er Forbindelsesspor mellem
Stationen og Havnen (Dampskibene) samt Østbanegaarden , mod N. i
Byen ved Mejlgades Port, opf. 187 7, Udgangspunkt for Aarhus-Ryomgaard
Banen. I Mølleengen nær ved Museet er Hammel Banegaard, opf. 1901
(Arkitekt: Wenck), Udgangspunkt for den snart færdige Aarhus-Hammel
Bane. I Nærheden skal den nye Godsbanegaard ligge.
Gasværket, mod 0. i Byen nær ved Kysten, ved Grønland, er anlagt
1853-54 af det engelsk-danske Gaskompagni og overtoges af Kommunen
1/1 1880, flere Gange udvidet, navnlig 1899 ved Opførelsen af et Vand-
gasværk. Aar 1900 produceredes af Kulgas 103,810,300 og af Vandgas
152,352,400 Kbfd. Gaderne belyses med omtr. 1000 Lygter, hvortil der
medgaar over 9 Mill. Kbfd. Gas. Søndergade og Ryesgade samt de 4
centrale Torve oplyses ved elektrisk Belysning.
Aarhus.
23
Elektricitetsværket, ved Gasværket, er anlagt 1900 af Kommunen
(aabnet l*J9) tor over 600,000 Kr.
Vandværket, mod V. i Byen mellem Aaen og Silkeborg Landevej,
er anlagt af Kommunen 1871-72 for omtr. 201,000 Rd. (udvidet 1886)
som et Damptryk-Vandværk. Det kan filtrere indtil 60,000 Td. Aavand i Døg-
net. Aar 1900 var det gnmstl. Forbrug pr. Døgn 48,264 Td. (størst For-
brug t4/e: 68,120 Td.). Under Udførelse er en 33 Tommers Ledning fra
artesiske Boringer 1 Mil V. for Byen, alene til Forsyning med Kildevand.
Posthuset, lejet Lokale, ligger paa Fredenstorv. Telegrafstationen med
Statstelefonstationen (ligeledes lejet Lokale i Borgmestergaarden) paa
Toldkammerbygningen.
Mejlgade. En ny Post- og Telegrafbygnin g (Kampmann) skal opføres
paa Bispetorvet (se S. 18), efter at Staten 1900 har købt den gamle Teater-
bygning og nogle tilstødende Ejendomme.
Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. af Staten 1897 for omtr.
370,000 Kr. efter Tegning af Bygningsinspektør H. Kampmann. Det er
en monumental, rigt udstyret Bygning, opført af røde Mursten paa Gra-
nitsokkel, paa et trekantet Areal, hvis Spids med Hovedfacaden vender ud
mod Havnen. Facaden bestaar af et bredt, firkantet Taarn, flankeret af to
lave, ottekantede Taarnbygninger ; fra Hovedfacaden udgaa langs Trekan-
tens Sider to Fløje med Vejerbod, Kontorer osv., medens Forbindelsesbyg-
ningen er anvendt til Pakhuse; 1. Stokv. er helt igennem Frilager. Ved
Havnen ligge endnu de tre ældre Toldbodbygninger som et Vidnes-
byrd om Havneforholdenes raske Udvikling. Den ældste, der ligger ved
24
Aarhus Amt.
Aaen, er en Bindingsværksbygning, formentlig fra 17. Aarh. (i en Be-
tænkning af Borgerne fra 1656 siges, at en Toldbod bedst kunde indrettes
„udi Kramerhuset ved Aaen"), med knægtbygget Facade; den benyttedes
indtil ind i 1830'erne. Den Bygning, der afløste den, ligger S. for Aaen
og er i to Stokv. ; den benyttedes til 1868, da den tredje Toldbod op-
førtes, ligeledes i to Stokv., nær ved Havnen.
Om Havnen se S. 35.
Det offentlige Slagtehus, med Kødkontrolstation, ved Hads Herreds
Vej, er opf. 1894-95 af Kommunen (Arkitekt: H. Meyer) paa et omtr. 23/4
Td. Ld. stort Areal og har med senere Udvidelse kostet omtr. 333,000 Kr.
Den ældste Toldbod.
Bygningerne bestaa af en Administrationsbygn., 2 Slagtehaller, en Bygn. til
Hesteslagteri, Stalde m. m. I Administrationsbygningen er der Kødkontrol.
Aarhus er Danmarks største Garnisonsby næst Kjøbenhavn, idet 8.
Infanteriregiment (14., 20., 28. og 38. Bataillon) af 1. jydske Brigade, 3.
Artilleriafdeling og 3. Dragonregiment (indtil 1864 havde Byen kun Dragoner)
garnisonere her, ligesom den kommanderende General for 2. Generalkommando
(Jyll. og Fyn) og Chefen for 1. jydske Brigade bo her; ogsaa 2. Generalkom-
mandointendantur har Sæde her. Til Brug for Garnisonen har Komm. opført :
Rytterikasernen, Vester Allé, med Ridehus, opf. 1876-7 7 af røde Mursten
(Arkit.: C. Lange) for 494,206 Kr., Fodfolkskasernen, mod N. V. ved
Kaserne Boulevard, opf. 1879 af røde Mursten i 3 Stokv. med Kælder (Arkit.:
C. Lange) for 279,553 Kr., og Artillerikasernen, mod N. V. ved Lange-
Aarhus. - 3
landsgadc, opf. L889 af røde Mursten (Arkitekt: Miillertz) for 443,7 69 Kr.
Desuden mærkes den ligeledes af Kommunen i 1901 for 37,500 Kr. opf.
Bolig for den kommanderende General for 2. Generalkommando-
distrikt, Hj. af Randersvej og Vennelyst Boulevard (Villastil; Arkit. : Kiih-
nel), Krudthuset, paa Galgebakken, opf. 1893, og Eksercerpladserne,
omtr. 62 Td. Ld. ved Skejby Led, N. for Byen ved Randersvejen.
Af milde Stiftelser nævnes foruden de anførte: Hutfeldts Stiftelse,
Rosensgade, i 1 Stokv., opr. 1696 af Kammerassessor Jesper Nic. H. (f 1696)
til Bolig for 6, nu 4 Enker. Anders Stæhrs Stiftelse, Møllestien, i
1 Stokv., opr. 17 68 af Raadmd. Anders S., til Fribolig for 2 Enker.
Buxlunds Stiftelse, Graven, med en 1812 ombygget Bygning i 1 Stokv.,
opr. 1804 af Urmager Søren B., med Fribolig til 30 Enker. Willadsens
Stiftelse, Graven, 2 Stokv., opr. 1810 af Peder W. og Hustru, med Fri-
bolig for 6 Enker. Disse 4 Stiftelser bestyres af Fattigudvalget (se S. 22).
Aarhus Haandværkerforenings Friboliger, Paradisgade, af røde Mur-
sten i 3 Stokv., opf. 1866-67, udvidet 1890-92 (Arkitekt: Walther), med
12 Friboliger for trængende Enker efter ældre Haandværkere; den bestyres
af Haandværkerforeningens Bestyrelse. Mads Hansen Rings Stiftelse
(„Rings Minde"), Nygade, 2 Stokv., opr. 1861 af Købmd. Mads Hansen
R., med 4 Friboliger for Enker og ældre ugifte Døtre af Borgere i Aarhus,
fortrinsvis af Legatstifterens Familie, og 4000 Kr., hvis Renter for største
Delen uddeles til ligestillede uden for Fattigvæsenet; den bestyres af By-
raadet. Skovbys Stiftelse, Fredensgade, 2 Stokv., opr. 1896 af Bank-
direktør Harald S. (f 1896), med Friboliger for Lærerinder, Husjomfruer
og andre Kvinder af Middelstanden; den bestyres af Byraadets Legatud-
valg og nogle af Stiftsøvrigheden valgte Mænd. Arveprinsesse Caro-
lines Asyl, Frue Kirkeplads, 1 Stokv., opr. 1836 af Arveprinsessen med
en Kapital paa 30,000 Kr., hvori indbefattet en Del Legater; det har Plads
til 70-80 Børn og har en særlig Bestyrelse. St. Stefansforeningens Borne-
asyl „Bornely", Asylvej, 1 Stokv., opr. 1880; det ledes af en Dia-
konisse og har Plads for 112 Børn (i Bygningen er tillige Hjem for Fore-
ningens Menighedspleje). Christian IX's og Dronning Louises Guld-
bryllupsasyl, St. Paulsgade, i 1 Stokv. af røde Mursten, er opr. 1892,
med Plads for 120 Børn. Redningshj emmet Bethesda for forførte
Piger, paa Aarhus Mark ved Skovvangsvej, opr. 1893.
Af Velgørenheds foreninger fremhæves : Velgørenhedsselskabet,
stiftet 1841, hvis væsentligste Formaal er at støtte værdige trængende uden
for Fattigvæsenet. Aarhus Købmænds Hjælpekasse, st. 1861, med
Formaal at støtte værdige trængende af Handelsstanden og deres efterladte;
den ejer omtr. 70,000 Kr. Skippernes Understøttelseskasse, st.
1799. Skipperlavet, st. 3/x 1600 (yder Begravelseshjælp). Understøt-
telsesforeningen for trængende jydske Landmænd og deres
efterladte, st. 1881 (omtr. 1300 Medl., Kapital: omtr. 100,000 Kr.).
St. Stefan sforeningen, st. 1876, med Asyl, Menighedspleje (se ovfr.),
Tjenestepigehjem og Sømandshjem, opr. 1881, i Foreningens Ejendom,
Havnegade. Aarhus Plejeforening, st. 1885, hjælper fattige syge,
samt svage Børn. Foreningen for Underst, og Belønninger til
Tyender i A., st. 1887. Foreningen Bespisning af fattige Børn
i Byskolerne, st. 1894. Soldaterhjemmet, Studsgade, st. 1887.
Foreningen til Værn for enlig stillede Kvinder har Filial i A.
26 Aarhus Amt.
Den gensidige danske Livsforsikring, st. 1896 (nærmest Begra-
velseskasse). Den alm. Begr avelseskasse, st. 1894. Den borger-
lige Sygekasse, st. 1869. Foreningen af Haandværkere, Fa-
brikarbejdere og ligestillede, st. 1863. Haandværkssvendenes
Rejse- og Syge forening (fælles for hele Landet).
Af andre Foreninger, der have mere almen Interesse, nævnes: Det
danske Hedeselskab, st. ved et Møde i A. 28/3 1866 (omtr. 5000
Medl.), med Formaal at fremme Frugtbargøreisen af de jydske Heder. Aar-
hus Amts landøkonomiske Selskab, st. 1842, med Formaal at
virke for Landbrugets Fremme og Landboforholdenes Udvikling (omtr. 1100
Medl.). Det jydske Haveselskab, st. paa et Møde i A. 27/6 1873.
Foreningen for Danmarks Fjerkræavl, st. 1878, har Domicil i A.
Det danske Fjerkræavlerselskab, st. 1891 , har Domicil i A. Haand-
værkerforeningen, st. 24/9 1848 (omtr. 1500 Mdl.), har en 1867-68
opf. anselig Bygning (to Stokv.) i Paradisgade (Arkitekt: Walther), udvidet
1897-98, med 2 Forsamlingssale, Restauration m. m. ; Bygningerne ere
assurerede for 185,000 Kr., vurd. til 235,000 Kr. ; om dens Stiftelse se
S. 25. (Se R. Berg, A. Haandværkerforening 1848-98, Aarhus 1898).
Handelsforeningen, st. 1862, med Aftenskole. Handels- og Kon-
toristforeningen, st. 1871 (omtr. 700 Medl.), Ejendom i Klostergade,
med Aftenskole. Frederik sbjærg Handels- og Industriforening,
st. 1900. Grundejerforeningen, st. 1879 (omtr. 1200 Medl.). Ar-
bejdernes Byggeforening, st. 1872, der har til Formaal at opføre
Boliger for Foreningens Medlemmer (den har indtil 1901 opf. over 100
Huse). Arbejdernes Forbrugsforening (omtr. 1500 Medl.), med
Bageri, Mølle, JØlbryggeri m. m. Højskoleforeningen, st. 1878, med
Højskolehjem i Klostergade. Kristelig Forening for unge Mænd,
med Ejendom i Klostergade. Vaabenbrødre foreningen for A. og
Omegn, st. 1859 (omtr. 1160 Medl.). Sønderjydsk Forening for
A. og Omegn, st. 1887. Selskabet Polyhymnia, st. 1815 (se S.
18), med stort Klublokale i Kannikegade. Det borgerlige Skydesel-
skab, st. 1834 (Skydepavillon i Ris Skov). Aarhus Amts Skytte-
forening, st. 1866. Aarhus Garnisons Officersforening, st.
1871 (Lokale i Polyhymnia). Und erofficersfo re n ingen, st. 1891.
Kunstforeningen, st. 1847 (afholder Udstillinger). Musikforeningen,
st. 1878 (afholder Koncerter). Kammermusikforeningen, st. 1894.
Foreningen for A. og dens Omegns Forskønnelse, st. 1890.
Afholdsforeningen, st. 1880, og flere andre Afholdsforeninger, m. m.
Frimurerlogen, „St. Clemens", Amaliegade, er opf. 1881 (indviet
23 lu) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder (Arkitekt: C. Lange).
Odd-Fellow Logen, „St. Olaf", Christiansgade, er stiftet 6/5 1884; Byg-
ningen er opf. af røde Mursten (Arkitekt: L. Petersen). — Go od-Tern piar-
or denen, oprettet i Aarhus 1882, har Lokaler i Fredensgade, Nord.
Good-Templarordenen i Christiansgade. — Mellem Sønder- og Øster-
gade ligger den folkelige Forsamli ngsbygning (Aktieselskab), et
stort Bygningskompleks, 3 Stokv. (Arkitekt: V. Puck). Casino, Varieté,
Rosenkrantzgade , er opf. 1900 (Arkit. : Kiihnel).
Af Pengeinstitutter nævnes: Bankkontoret, Store Torv, 1 Stokv.
med Hvælvinger, Filial af Nationalbanken, aabnet 4/]2 1837. Aarhus Pri-
vatbank, opr. 1871, har i Kannikegade en smuk Bygning af røde Mursten
Aarhus.
27
Arkitekt: Carl Tonning). Jydsk Handels- og Landbrugs bank,
Lille Torv, en 1S74 oprettet Filial af Handelsbanken i Kbh., en ny Byg-
ning, opf. 1900 i 3 Stokværk med Kælder, af Granit (Kælder og Stue)
Og rede .Mursten med Sandstensforsiringer (Arkitekt: Kiihnel). Spare- og
St. Klemensbro.
Laanek assen, opr. 1839, har Kontor i Immer vad. Landbosparekassen,
opr. 1862, paa Østergade. Desuden nævnes: Arbejder Spare- og
Laanekassen, opr. 1874, med Ejendom paa Østergade, Spare- og
Laanekassen for Haandværkere og Industridrivende, opr. 1871,
Aarhus Kredit bank, opr. 1894, med Ejendom i Christiansgade, Øre-
28
Aarhus Amt.
sparekassen, Ny jydske Købstad-Kreditforening og Hypotek-
foreningen, opr. 1895. Om Banker og Sparekasser se i øvrigt S. 34.
Af Badeanstalter nævnes, foruden fiere Søbadeanstalter (deribl. Kom-
muneskolernes, se S. 15), St. Olufs Badeanstalt, Kystvejen, anlagt
1870, og Aarhus Vandkuranstalt og Badehotel, Valdemarsgade,
anl. 1888, udvidet 1894 og 1899.
Af de 7 Broer, der føre over Aaen, nævnes Dobbeltbroen St. Kle-
mensbro, der er opført af Jærn 1884 og bestaar af en Lavbro, der for-
binder Aagade og Fisker-
gade, og en Højbro, der
fører fra Søndergade over
til Klemenstorv. Anlæg-
get, der har kostet omtr.
260,000 Kr. med de ind-
købte Grunde, hvoraf de
100,000 indkom ved pri-
vate Bidrag, og som er
udført til Dels efter Plan
af Premierlieutn. Ander-
sen, er en Pryd for Byen.
Tidligere gik Søndergade
stejlt ned til Aaen, me-
dens der fra Klemenstorv
førte en Stentrappe ned
til den, saa at Vognfærds-
len mellem Kvartererne
N. og S. for Aaen maatte
foregaa adlmmervad over
Frederiksbro. Under Op-
førelse er en bevægelig
Bro (Rullebro med elek-
trisk Bevægkraft) i For-
længelse af Dynkarken.
I og ved Byen er der
flere smukke Anlæg.
Det største er Venne-
lyst, uden for Studsgades
Port mellem Nørrebrogade
og Guldbergsgade. Det
i 1850'erne og var fra Beg. noget over 4 Td. Ld. („Folddum-
1890-91 blev det udvidet med omtr. 7 Td. Ld. I Anlægget
Dalgas' Statue.
er anlagt
perne");
har Kommunen 1897 ladet opføre en smuk Træpavillon med højt Taarn
i maurisk Stil (Arkitekt: Thorv. Jørgensen). Anlægget Knudrisbakke,
mod N., fra Østbanegaarden til Trøjborgvej, omtr. 2 Td. Ld., er udvidet
og forskønnet 1885. Fra Bakkerne er der smukke Udsigter ud over Byen
og Bugten. Ved Hovedbanegaarden er der et lille Anlæg (omtr. x/4 Td.
Ld.), hvori der 16/7 1901 er afsløret en Broncestatue af Oberst
E. M. Dalgas, modell. af R. Andersen, paa en høj Granitsokkel. Paa
Pladsen stod tidligere en Broncebuste af Fr. VII (Gave af Galvano-
plastiker Møller), der nu er flyttet til Vennelyst. Den tilbageværende
Aarhus.
29
Rest af „St. Olai Kirkegaard" se S. 38) er et lille, indhegnet Blomster-
anlæg. Under Udforelse er et nyt Anlæg, omtr. 2 Td. Ld., paa den tidli-
gere „Wallensteins Skanse", S. for Byen. — Ved Randers Landevej N.
for Byen er 81/5 1899 afsløret en Bautasten til Minde om Rytterfægtningen
sl/5 L849.
X. og S. for Byen ejer Kommunen Ris Skov og Marselisborg Skove.
Ris Skov, omtr. 140 Td. Ld., er en tidligere Egeskov, hvor dog Bøgen
nu har fortrængt den gamle Bestand ; kun i dens sydl. Del findes endnu
Ege. Ejendommelig for Skovbunden er Skovløget, en ellers sjælden Plante,
der vokser her i store Mængder; i Skoven, der er rig paa smukke Udsigts-
punkter, har Kommunen 3 Pavilloner, „Salonen", købt af Kommunen
1875, „Ferdinandspladsen" (jivor det borgl. Skydeselskab har sin Skyde-
pavillon) og „Pavillonen". Marselisborg Skove (i Viby, Holme og
Prins Christians Sommerbolig.
Maarslet S.), omtr. 600 Td. Ld., ligeledes rige paa Udsigtspunkter, bestaar
af flere Partier, nærmest ved Aarhus Ladegaardsskov („Friheden"), dernæst
mod S. et større Skovparti (Jægersk., Kirkesk., Hestehaven, Thorskov) med
de smukke Søer ved de nedlagte Vandmøller Poulsmølle, Thorsmølle og
Varna samt Silistria Vandmølle; endnu sydligere ligger et tredje Skovparti
(Skaadesk.), hvori en Mindesten for C. P. R. Ingerslev til Marselisborg,
t 1864.
Mellem Ladegaardsskov og det andet Skovparti ligger paa et Højdedrag
Prins Christians Sommerbolig, skænket Prinsen ved Gaver fra hele
Landet, dog mest fra Aarhus, paa en omtr. 10 Td. Ld. stor Grund. Den
er opf. 1899-1902 efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann og
bestaar af en Hovedbygning i to Stokv., af Mursten (hvidtet) med An-
vendelse af Granit i Sokkel og udvendige Trapper, ligesom der er benyttet
en Del Kridtsten til Facadernes Udsmykning. Hovedfacaden har paa Midten
et fremspringende Parti med Trappeparti og Frontespicegavl, den anden
Facade to fremspringende Partier paa Hjørnerne og derimellem to smaa
30
Aarhus Amt.
kantede Taarne og et højt Trappeparti. I Stueetagen findes selve Opholds-
rummene, paa 1. Sal Soveværelserne og i Kælderen Økonomien. Taget er
dækket med glaserede Tagsten. Desuden er der en Staldbygning og en
Portbygning.
Gamle Huse. Trods Byens stærke Vækst og Modernisering er der
endnu bevaret et forholdsvis stort Antal gamle Privatbygninger, navnlig af
Bindingsværk. Det ældste er Huset Badstuegade Nr. 2, opført 1593
af Raadmand Povl Pedersen Skriver i to Stokværk af svært Egebindings-
værk (hele Tømmerskelettet er nummereret med Renæssancetidens sædvan-
lige Tømmermærker) paa Sokkel af raa Kamp. Huset staar, hvad det
ydre angaar, væsentlig uforandret; Knægtene under de fremspringende
Badstuegade Nr. 2.
Bjælkehoveder ere smukt profilerede og prydede med Blad- og Spiralorna-
menter; Overgangsfod og Mellemstykker ere ligeledes forsirede. Portover-
træet bærer en gudelig Indskrift, Povl Pedersens Navn og Bomærke og Aarst.
1593. Paa Gaardsiden løber langs øverste Etage en oprindelig Svale. (Se
Illustr. Tid. 9/4 1893). Den mod S. tilgrænsende 2 Stokv. høje grundmu-
rede Bygning, Borgporten Nr. 18, bærer paa Facaden Aarst. 1798. Fra
1597 hidrører den anselige, nu dog en Del forandrede og moderniserede
Ejendom paa Hjørnet af Lilletorv og Immervad. Den er opf. af Raadmd.
Niels Christensen Skriver og Hustru Sidsel Persdatter, af Bindingsværk i 3
Stokv. med knægtbygget Facade og med Svale langs Gaardsiden ; mod Immer-
vad er Huset 1 3 Fag langt, mod Lilletorv 1 5 Fag. Paa Portovertræet og et i
Gaardsiden indsat Træstykke findes gudelige Indskrifter, Aarst. 1597 og Niels
Aarhus. 31
Christensens og Hustrus Navne og Bomærke. Gaarden har været beboet af
adskillige Magistratspersoner ; 1788 blev af den dav. Ejer, Handelsmd.
Povl Pedersen Frausing 3. Stokv. nedtaget, hvorom en i Gaardsiden indsat
Trætavle, med Indskrift: „Anno 1788 er denne Gaard repareret og i Stand
sat af P. P. Frausing og Chatrine Maria Bagge", endnu minder. — Fra
17. Aarh. stammer det grundmurede, 2 Stokv. høje Hus „Trods Katholm",
Mindegade Nr. 4, opf. 1606 af Fru Christence Bryske til Katholm (se IV, S.
975); over Indgangsdøren er Aar 1900 opsat en Sten til Minde herom.
Af Bindingsværkshuse væsentlig fra 17. Aarh. findes følgende: Mejlgade
Nr. 19, 62 og 78, alle i 2 Stokv. med smukt udskaarne Knægte, men mere
eller mindre moderniserede; Skolegade Nr. 30, i 1 Stokv., ligeledes med
forsirede Knægte; og Skolegade Nr. 15, opf. 1642, i 2 Stokv., 9 Fag langt;
paa Portovertræet en gudelig Indskrift, Aarst. 1642 og Bygherrens og hans
Hustrus Navnetræk SHAR og HID. Blandt samtidige, nu nedrevne Bindings-
værksbygninger kunne nævnes: Mejlgade Nr. 30 (afbildet i Trap, Danmark
I. Udg.) og Skolegade Nr. 13. De fleste Bindingsværkshuse ere dog fra
18. Aarh., alle i 2 Stokv. med Facader med simple Profiler. Her nævnes
Husene Mejlgade 24 og 72, Studsgade 19, 20 og 35, Rosensgade 34,
Klostergade 58, Tangen 8, Frue Kirkerist 6, Vestre Møllesti (Sidehus
til Vestergade 29), Vestergade 27, 34, 41, 53 og 56 (dette opf. ifl. Ind-
skrift paa Portovertræet 17 50, med Navnetr. : Sø. Me. S. Ha. og Me. Je.
D. Ha). Aagade 14, Skolegade 19 og Dynkarken 39 (ifl. Indskrift paa Port-
overtræet opf. 1795 af Købmd. Rasmus Niels Malling). Et meget smukt ud-
skaaret Portovertræ over det nu nedrevne 2 Stokv. høje, store Bindingsværks-
hus Vestergade Nr. 6 bar Indskriften: Sal. Thøger Kiersgaard, Maren Olufs-
daater, Anno 1747.
Indbyggerantallet var 1. Febr. 1901 51,814; 1801 var der 4102,
1840: 7087, 1860: 11,009, 1880: 24,831 og 1890: 33,306. Befolk-
ningen er saaledes efter danske Forhold taget overordentlig til i sidste
Halvdel af 19. Aarh. — Erhverv 1890: 4505 levede af immateriel Virk-
somhed, 13,584 af Industri og Haandværk, 6265 af Handel, 198 af Jord-
brug, 214 af Gartneri, 614 af Søfart, 86 af Fiskeri, 6369 af forsk. Dag-
lejervirksomh., 1047 af deres Midler, 409 nøde Almisse, og 15 vare i
Fængsel.
Aarhus er først og fremmest en Handelsby, navnlig en Indførselsby, og
i den Henseende Jyllands vigtigste Plads. Det er især Varer som Korn,
Foderstoffer, Kul, Petroleum, Trælast, Jærn m. m., der indføres. Byen har
vel i sig selv et ganske godt naturligt Opland (om ikke saa stort som
Randers), men hvad der har udvidet dette betydeligt for Aarhus' Vedkom-
mende og skaffet Byen saa at sige det meste af Jyll. til Opland, er det
store Jærnbanenet, for hvilket den er Centrum, i Forbindelse med den ud-
mærkede Havn. Dens Industri har, navnlig i de sidste Aartier, ogsaa faaet
Betydning; men nogen betydelig Industriby er den ikke.
Af fremmede Varer fortoldedes i Aarhus 1900 bl. a. : Bomulds- og
Linnedgarn 90,519 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 230,300 Pd.,
Silke- og Silkevarer 6828 Pd., uldne Manufakturvarer 17 5,312 Pd., Vin
352,850 Pd., andre Spirituosa å 8° 4434 Vrtlr., Glas og Glasvarer 526,041
Pd., Humle 58,176 Pd., Stentøj, Fajance osv. 254,424 Pd., Porcellæn osv.
35,879 Pd., Kaffe 851,828 Pd., Olier 22,1 12,365 Pd., Ost 37,267 Pd.,
32 Aarhus Amt.
Risengryn og Rismel 1,615,021 Pd., Stensalt 2,040,924 Pd., andet Salt
1,305,003 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 979,949 Pd., Te 14,218 Pd.,
Tobaksblade og Stilke 358,925 Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 15,929 Pd.,
Stenkul 339,870,747 Pd., Metaller og Metalvarer 12,519,697 Pd., samt Tøm-
mer og Træ 22,021 Clstr. og 119,447 Kbfd. Af indenlandske Frem-
bringelser udførtes til Udlandet bl. a. : 11,429 Td. Hvede, 2950 Td.
Rug, 2440 Td. Byg, 1,391,110 Pd. Flæsk, 8,457,450 Pd. Smør, 5809
Stkr. Hornkvæg og Kalve, 272,230 Pd. Huder og Skind, 81,000 Pd.
Kokosolie, 10,884,320 Pd. Palme- og Oliekager og 2,299,665 Snese Æg.
Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. : 7 798 Td.
Hvedemel, 3262 Td. Rugmel, 947 7 Td. Byg, 2481 Td. Havre, 74,520 Pd.
Flæsk, 13,180 Pd. Ost, 159,050 Pd. Smør, 1304 Heste, 3384 Stkr. Hornkv.,
1322 Stkr. Faar og Lam, 48,000 Pd. Cikorierødder, 6430 Pd. Uld,
261,200 Pd. Huder og Skind, 295,150 Pd. Klude, 4,044,680 Pd. Kokosolie,
10,902,190 Pd. Palme- og Oliekager, 10,100 Snese Æg og 6,122,840 Pd.
Margarine.
Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 119 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 5217 Tons, deribl. 4 Skibe paa mellem
200 og 400 T. hvert og 3 paa over 400 T. hvert; af Fartøjerne vare 18
Dampskibe paa 4213 T. og med 1465 H. Kraft. Fra Udlandet ind-
kom 1320 (hvoraf 494 Dampsk.) og udgik 1086 Skibe (424 Dampsk.)
med henh. 303,431 og 25,7 7 7 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom
1654 (907 Dampsk.) og udgik 1892 Skibe (997 Dampsk.) med henh.
62,696 og 26,622 Tons Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1900, efter Fradrag af Godtgørelser,
1,784,844 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 73,150 Kr., i alt 1,857,994
Kr. (4688 Kr. mere end i 1899). Brændevinsbrændingsafgiften
indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 137,121 Kr. (65,036 Kr. mindre
end i 1899); det produc. Udbytte var 2,228,301 Potter, hvoraf 6357 ud-
førtes til Udlandet og 186,950 udskibedes til indenlandske Steder uden for
Jylland.
I Aarhus holdes aarl. 12 Markeder: 1 i Jan., 3 i Feb. og 3 i Marts
med Heste, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juli med Heste og
Kvæg, 1 i Okt. med Kvæg og Faar og 1 i Dec. med Heste og Kvæg. Torve-
dag hver Onsd. og Lørd., den sidste med lev. Kreaturer. Det i 3 Dage
i Slutn. af Juli afholdte St. Olafs Marked, der begyndte i 2. Halvdel
af 16. Aarh., ophævedes 1685, genoprettedes 1706 og blev endelig op-
hævet 1896 (se Saml. til j. Hist. V S. 220).
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Frichs
Efterfølgere, Maskinfabr., Jærn- og Metalstøberi, opr. 1854,
Søndergade , særlig Damp-, Mølleri-, Teglværks- og elektriske Anlæg, c.
350-400 Arbejd. L. Lange, H. P. Jensen & Co., Jærnstøberi og Ma-
skinfabrik, fra 1896 et Aktieselskab (forbundet med Lange i Svend-
borg), Aktiekap. 80,000 Kr., c. 150 Arbejd. Tscherning Dybbros
Maskinfabrikker, et Aktieselskab, opr. 1899, Kapital 100,000 Kr.
Caroc & Leths Jærnstøberi- og Maskinfabrik, omtr. 55 Arbej-
dere. Th. Sabroe & Co., Jærnstøberi og Maskinfabrik, et Aktie-
selskab, særlig Fabrikation af Kulsyre- og Kølemaskiner, c. 90 Arbejdere.
Andersens Klokkestøberi, 8 Arbejdere. Danmarks Hestesko-
\;irhus. 33
sømfabr., omtrent 30 Arbejdere. Frederiksbjærgs Symaskine- og
Cykle forretning. Desuden tiere Jærnstøberier og Maskinfabrikker. To
Vægtfabrikker. Aarhus Aktie Damp- Save og Høvle værk, et
Aktieselskab, c. 12 Arbejdere. Tømrermestrenes Damp- Save- og
Høvleværk, et Aktieselsk., e. 20 Arbejd. A arh. Maskinsnedkeri og
Listefabr., c. 25 Arbejd. Aarh. Dampdrejeri, 17 Arbejd. Desuden
tiere Dampsnedkerier. Aktieselsk. „Østjydske Bryggerier", opr.
1898, Kap. 1,950,000 Kr., omfatter Bryggeriet „Ceres" i A. samt Hor-
sens Bayersk- og Hvidtolsbryggeri og Bryggerierne „Fredericia" og „Vejle";
„Ceres", Vesterbio, er anlagt 1856 og har c. 100 Arbejd. Aktiebryg-
geriet Trøjborg, opr. 1899, Aktiekap. 400,000 Kr., har c. 45 Arbejd.
Desuden nævnes Bryggeriet „Vesterbro" og Forbrugsfore ningen s
Bryggeri. Aarh. Spritfabrikker, der hører ind under „De danske
Spritfabrikker", har c. 20 Arbejd. Lottrups Brændevinsbrænderi.
Ormslevs Brændevinsbrænderi og Eddikebryggeri. Flere Eddike-
bryggerier, deribl. Danielsens og A. Eddikebryggeri. Tre større M øller,
„Aarh. Mølle", „Vesterbro Mølle", „Reginehøj Mølle" (21 Arbejd.). Flere
Mineralvandsfabrikker, deribl. Aschlunds („St. Nicolauskilde Brønd-
anstalt") og Fabrikkerne „Echo", „Aktiv" og „Fortuna". Aarh. Damp-
sennepsfabr. Aarh. Damp væveri, ved Hviid, c. 30 Arbejd. Holm
& Voigts Efterflg., Klædefabr. og Farveri, c. 40 Arbejd. Stampes
Klædefabr. og Farveri, 43 Arbejd. Schmalfelds Tobaksfabr.,
et Aktieselsk., Kap. 110,000 Kr., c. 60 Arbejd. Sørensen & Co, To-
baksfabrik, c. 125 Arbejd. Nobels Tobaksfabrik, c. 40 Arbejdere.
Møllers Sæbefabr. og Oliemølle, et 1895 opr. Aktieselsk., Kap.
102,000 Kr., c. 15. Arbejd. Aarh. ny Oliefabrik, et 1883 opr. Aktie-
selsk. (limiteret), Kap. 1 Mill. Kr., c. 40 Arbejd. Bangs Oliemølle.
Aarh. Sodafabr., 7 Arbejd. Mehls Fabrikker (Bestes), Sæbefabr.,
kemiske Syrer og Præparater, c. 28 Arbejd. Fabrikken „Aarh.", Sæbe-
fabr. Skandinavisk Acetylen Gasværks Fabr., 6 Arbejd. M.Bech
& Sønner, Krads ulds fa br. Chokoladefabrikken „Elvirasminde".
Abildgaards Fabrikker, Sukkervarefabr., et 1899 opr. Aktieselsk., Kap.
200,000 Kr., c. 55 Arbejd. Desuden flere Sukkervarefabrikker. Mønsteds
Margarine fabr. („Aarh. Butterine Company"), opr. 1883, c. 350 Arbejd.
Bagernes Rugbrødsfabr., et 1896 opr. Aktieselsk., Kap. 50,000 Kr.,
c. 12 Arbejd. Aarh. Glasværk, et 1897 opr. Aktieselsk., Kap. 130,000
Kr., c. 140 Arb. Aarh. Æskefabr., et Aktieselsk., Kap. 60,000 Kr.,
c. 60 Arbejd. Aarh. Piskefabrik., 7 Arbejd. Aarh. ny Vatfabr.,
et Aktieselsk., Kap. 9000 Kr. Aarhus Patent Fal s tagst ensfab r .
Flere Cement varefabrikker. Djurslands Kalkværk, et Aktieselsk.,
Kap. 40,000 Kr. Aarh. Kalkværk (Langballe), Kalk- og Teglværk samt
Saltraffinaderi, c. 45 Arbejd. Desuden Emiliedal og Hørning Kalk-
værker, to Aktieselskaber. Flere Sten- og Billedhuggeretablisse-
menter, m. m. Endvidere nævnes Jydsk Telefonaktieselsk., opr. 1896,
Kap. 1 Mill. Kr., og Jydsk Forlag sfor retning, et 18 9 5 opr. Aktie-
selsk., Kap. 60,000 Kr. Byen har 16 Bogtrykkerier, deribl. Aarhus
Stiftsbogtrykkeri, c. 30 Arbejd.
I Aarhus udgives 5 Aviser: „A. Stiftstidende", „A. Amtstidende",
..A. Amts Folkeblad", „Jyllandsposten" og „Demokraten".
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 3
34 Aarhus Amt.
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 1417 Heste, 297
Stkr. Hornkvæg (deraf 238 Køer), 33 Faar, 64 Svin og 23 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør,
og en Byfoged, der tillige er By- og Raadstueskriver, Byens Bestyrelse af
et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte
Medlemmer, hvortil slutte sig flere Embedsmænd, som Byraadssekretæren,
Kæmneren, Kommunebogholderen, 2 Kommunelæger, Stadsingeniøren, Havne-
ingeniøren, Bygnings- og Brandinspektøren, Fattiginspektøren, Sygehusin-
spektøren m. fl. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs.,
b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Skole-
væs., f) for Brolægnings- og Vejvæs., g) for Gas- og Elektricitetsværket, h)
for Vandværket, i) for Bygninger og Inventar, k) for Legater, 1) for Kom-
munehospitalet og Epidemihuset, m) for Skovvæs., n) for Byens og Om-
egnens Forskønnelse, o) for Markerne, p) for Slagtehuset, q) for Mar-
selisborg. Desuden mærkes Bygnings-, Indkvarterings-, Skole-, Sundheds-
og Brandkommissionen, m. m.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 716,142 (deraf
Grundsk. 19,028, Hussk. 58,099, Formue- og Lejlighedssk. 610,711, Lign.
paa Menigheden 28,304), Afgifter efter Næringsloven m. fl. 7 5,37 7, Indt.
af Aktiver 540,152 (deraf af Vandværket 154,820 og af Gasværket 177,165),
Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 37,874 og Skolekontingent 16,050
Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 11,317, til Amt 1684, til Amtsskole-
fond 10,488, Byens Bestyrelse 52,599, Fattigvæs. 117,298, Alderdomsun-
derst. 78,882, Skolevæs. 288,678, Rets- og Politivæs. 78,853, Medicinal-
væs. 137,389, Gader og Veje 90,911, Belysn. 26,876, offtl. Renlighed
25,310, Vandforsyning 72,070, Brandvæs. 11,343, Indkvartering 32,452,
Lystanlæg 4876, afløst Højtidsoffer 33,311 Kr. Kommunen ejede 31/12
1900 i Kapitaler 2,129,798 og i faste Ejendomme 9,156,000 Kr. og skyldte
bort 8,7 52,832 Kr. Under Byraadet var ved Udg. af 1900 Legater til et
Beløb af c. 384,000 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa
Formue og Lejlighed 59/]0 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 20,453,000 Kr.,
deraf var skattepligtig Indt. 13,1 15,1 50 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Halvdelen af Raadhuset, de kommu-
nale Skoler, Fattiggaarden, de ovenn. Friboliger for Enker, Kommunehospi-
talet, Epidemihuset, Garnisonssygehuset , Gasværket, Elektricitetsværket,
Vandværket, Slagtehuset, et Sprøjtehus, de 3 Kaserner, Krudthuset, Kapel-
lerne paa Kirkegaardene, de ovenn. Anlæg og Skove med Pavilloner m. m.,
Marselisborg Gods, Eksercerpladserne med andre Pladser og Jorder i Byen
og paa Markjorderne.
Byens Politikorps bestaar af en Politiassistent, 3 Overpolitibetjente og
58 Politibetjente. Et Ordenskorps (opr. 1870 i Stedet for den 1869
ophævede Borgervæbning) er nu uden Betydning. Der er et fast Brand-
korps med Dag- og Nattevagt; det bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Næst-
kommanderende, 4 Brandmestre og 50 Mand, hvoraf 10 besørge den faste
Vagts Besættelse; foruden nævnte Befalingsmænd fungere begge Skorstens-
fejermestre som Befalingsmænd; desuden er der 2 frivillige Reservebrandmestre.
I Spare- og Laanekassen i A. (opr. 5/10 1839) var 31/3 1899 Spar.
Tilgodehav. 3,860,832 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 138,304 Kr., Antal af
Aarhus. 3 5
Konti 5999. — I Landbosparekassen (opr. 9/ia 1862) var Spar. Til-
godehav. 3,963,628 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 160,444 Kr., Antal af
Konti 4156. — I Spare- og Laanekassen for Haandværkere og
Industridrivende (opr. 8/10 1871) var sl/8 1899 Spar. Tilgodeh. 1 , 1 56,45 7
Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. 42,000 Kr.', Antal af Konti 1642. — I
Aarhus Privatbank (opr. n/8 1871) er Aktiekapit. 21/2 Mill. Kr.; S1/i2
1899 var Folio- og Indlaanskontoen 8,782,733 Kr., Vekselkontoen 2,027,688
Kr.: Spar. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var S1/s 1899 6,1 27,078 Kr.,
Rentef. 372-4 pCt., Antal af Konti 10,184. — I Arbejder Spare- og
Laanekassen for A. og Omegn (opr. 18/4 1874) var 31/3 1899 Spar.
Tilgodehav. 3,972,376 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 75,990 Kr., Antal af
Konti 8484. — I Jydsk Handels- og Landbrugsbank (opr. 1/9 1876),
Filial af Kjøbenhavns Handelsbank, var 31/% 1899 Spar. Tilgodehav. 2,195,373
Kr., Rentef. 2>lj2-^ pCt., Antal af Konti 3150. — IA. Øresparekasse
(opr. 6/2 1880) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 61,330 Kr., Rentef. 3
pCt., Reservef. 7138 Kr., Antal af Konti 5348. — Desuden er der en
1894 opr. Kreditbank og en Filial af Nationalbanken, „Bankkon-
toret" (se S. 26).
Havnen (se Vignetten S. 1) er opstaaet af Aaen. Den bestod fra først
af kun af dens Munding; allerede tidlig har man forlænget Aaens Bredder
ved Bolværker og Stensætninger; paa D. Atl.'s Tid havde Havnebassinet
6-8 F. Vand. Senere har man ved Indvinding fra Havet og ved Anlæg
af Stenmoler dannet to Havne uden for Mundingen og derved frem-
bragt den bedste Havn paa Jyllands Østkyst næst Frederikshavn; men det
er først sket i 19. Aarh. Først byggedes 1810-37 en Dækmole S. 0. for
Aamundingen for at beskytte Havnen, og 1846-61 anlagdes den første
Yderhavn, Gamle-Havn, omtr. 11 Td. Ld., ved at forlænge Molen mod
N. og bygge en Nordmole (den nuv. midterste Mole); dette Bassin, saavel
som Indløbet, fik indtil 16 F. Vand; 1872 uddybedes det til 18 F. For
at beskytte Havnen mod nordøstl. Vinde begyndte man 1873 at forlænge
Sydmolen mod N. med Granit og Beton til det nuv. indre Fyr, og 1883-90
anlagdes den anden Yderhavn, Ny- Havn, omtr. 1672 Td. Ld., ved at
opfylde Terrænet ud til Østbanegaarden og bygge den nuv. Nordmole samt
uddybe Bassinet til 18-20 F. Alle disse Arbejder havde kostet omtr. 2
Mill. Kr. Aar 1893-94 forlængedes yderligere Sydmolen med omtr. 640
F. til det nuv. yderste Fyr for en Bekostning af omtr. 357,000 Kr., og
1897-98 gjordes Sydmolen bredere ud mod Søen med 41/* Td. Ld. for
at skaffe Oplagspladser; denne Udvidelse og de derved foranledigede Regu-
leringsarbejder kostede omtr. 293,000 Kr. Samtidig uddybedes Havnebassinerne
til 24 og Indløbet til 2 5 F. for 94,000 Kr., og paa Grund af Uddybningen maatte
Bolværkerne i de to Yderhavne sikres med en Bekostning af 184,000 Kr.
Hele Havnen er nu 440,7 70 □ Al. (31% Td. Ld.), Havnepladsen omtr. 24
Td. Ld., Bolværkernes Længde omtr. 7240 F., Dybden i Ny-Havn 22 og
24 F., i Gamle-Havn 17, 22 og 24 F., i Aaen 9-13 F. I Ny-Havn, hvorved
ligger det store, 1890 opf. Havnepakhus, der kan rumme 50,000 Td. Korn,
lægge de store Handelsskibe til med Korn, Kul og Trælast osv. ; i Gamle-
Havn lægge bl. a. Passagerdamperne til, medens den lille Havn i Aamundingen
særlig søges af de mindre Skibe, der gaa i Kystfart. Havnevæsenet be-
styres under Byraadet af et Udvalg paa 5 Medlemmer, i hvilket Borg-
36 Aarhus Amt.
mesteren er født Formand, og hvoraf to Medl. vælges uden for Byraadet.
Under Udvalget staa en Havneingeniør og en Havnefoged. I de sidste
5 Aar har den gnmstl. Indtægt, ekskl. Laan, været omtr. 320,000 Kr. og
Udgiften ligesaa stor. Havnen ejede 1/1 1900 i Kontanter og forsk. Fonds
omtr. 550,000 og i faste Ejendomme og Inventar 3,840,000 Kr., medens
dens Gæld var 928,567 Kr. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge har
i de sidste 5 Aar gnmstl. været omtr. 270,000 Kr. Paa Sydmolens Yder-
ende er der et rødt fast Fyr; paa samme Mole et lign. omtr. 640 F.
inden for det første, og lige over for det sidste paa Nordmolens Yderende
et grønt fast Fyr, paa Midtmolen en grøn Fyrlanterne; Lodshusets Urskive
viser grønt Lys. Ved Havnen er der 6 Lodser, som kun lodse mellem
Havnen og Reden.
I gejstlig Hens. danner Aarhus Købstad eet Provsti med Hasle Herred.
Byen er delt i 3 Sogne: Domkirkens, den østl., Vor Frue, den vestl., og
St. Pauls, den sydl. Del. Et 4. Sogn tænkes oprettet.
I Aarhus bo Biskoppen over Aarhus Stift samt Stiftsprovsten,
Sti ftsfysikus for Gamle Aarhus Amt og Randers Amt, de høje mili-
tære Embedsmænd, der ere nævnte S. 24, m. fl.
Aarhus hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. og 3. Folke-
tingskreds, for hvilke den er Valgsted, Aarhus Amtstuedistr. (Amts-
forvalteren bor her) og har sin egen Stadslæge samt 2 Kommunelæger
og 5 Apoteker: Løveapoteket (se E. Dam* A. Løveapotek 1596-1896,
Aarh. 1896), St. Klemens Apotek, Svaneapoteket (opr. 1750), Frederiksbjærg
Apotek og St. Pauls Apotek. Den hører til 4. Udskri vningskrcds' 230.
Lægd (Udskrivningschefen bor her) og er Sessionssted for Lægderne 218-43,
264-93 og 297-303.
Ved Aarhus Toldsted er ansat en Toldinspektør, 1 Toldkasserer,
4 Toldkontrollører og 23 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester,
1 Postkontrollør og 8 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer,
3 Overtelegrafister og 10 Telegrafister. Aarhus har Statstele fon og
staar desuden i Forbindelse med andre jydske Byer ved Jydsk Telefon-
akt ieselskab.
Aarhus er et af Jyllands vigtigste Jærnbaneknudep linkter. Den er
Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes mod N. 3/9 1862 og
mod S. "V10 1868 (se i øvrigt under Fredericia) samt Udgangspunkt for
den 187 7 aabnede Aarhus-Kyomgaard Bane (se IV S. 813) og de private
Baner Hads-Ning og Hammelbanen. Hads-Ni n g (eller Aarhus- Od der-
Hov) Banen, 4,81 Mil, 36. 2 Km., der gaar fra Viby paa Statsbanen, er
anlagt ifl. Lov af 12/5 1882~ aabnedes 19/6 1884 og kostede 1,261,000 Kr.
(Staten afholdt 1j2 af Ekspropriationsudgifterne). Hammelbanen, der
gaar mod N. V. over Klank til Hammel, er under Anlæg ifl. Privatbane-
loven af 8/5 1894 (Staten tilskyder 1/2 af Anlægskapitalen) og ventes aabnet
1902. Paa Statsbanerne solgtes i Driftsaaret 1899-1900 308,102 Billetter;
af Gods ankom 78,373 og afgik 310,730 Tons. Paa Hads-Ning Banen
ankom 1900-1 78,667 og afgik 79,881 Personer; der ankom 148,108
og afgik 442,914 Cntr. Gods.
Aarhus staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn,
Kalundborg (over Samsø), Odense, Liibeck over Svendborg og Nakskov, Ham-
burg, Newcastle og Leith.
Aarhus. 37
Historie. Navnet staves i Vakl. Jordeb. Arus (i islandske Kilder Aros), og
denne Form findes endnu 14S7; som oftest forekommer den i den sammentrukne
Form Aars (ferste Gang 1404); 1406 lindes Formen Århus (mest benyttet i plat-
tvske Dokumenter); forst fra L535 bliver den sidste Form almindelig. Navnet ud-
ledes af Ar. Genitiv at* Aa, og Os, ?: Munding dat. Ostium), en Afledning, der
stemmer overens med Byens Beliggenhed og med dens ældste Segl fra 1421, hvori
ses en Aa under en Bygning med 2 Taarne, i hvilken staa St. Klemens og St. Pe-
der (dette Segl har Byen genoptaget ill. kgl. Approb. af 30/t 1900 i Stedet for det
tidligere, der var lavet efter den folkelige Forklaring: et Hus med 3 Aarer i). Der-
efter maa man ogsaa forkaste Huitfeldts Beretning, at Byen oprindl. har ligget omtr.
, Mil nordligere end nu. inde i Landet ved Lisbjærg (s. d.) og først i Beg. af 12. Aarh.
af Erik Ejegod er flyttet til sin nuv. Plads, hvor den laa langt bedre for Handel
og Skibsfart. Byen er en af de ældste i Landet. Den fik en kristen Kirke allerede
under en af Gorm den gamles Forgængere Kong Frode (se under Domkirken S. 40), og
under Harald Blaatand blev den i 948 Bispesæde, hvad der ogsaa blev fastslaaet un-
der den af Svend Estridsen endelig ordnede Stiftsinddeling for Nørrejylland. Alle-
rede i 11. Aarh. var den Hovedoverfartssted fra Jylland til Sjælland, Fyn og Skaane,
efter Adam af Bremens Ord, og dette ligesom Beretningen om et Søslag ved Aar-
hus 18/12 1043, hvori Svend Estridsen overvandt Harald Haarderaade, bekræfter,
hvad der ovfr. er sagt om dens oprindl. Beliggenhed ved Kysten. Denne udsatte
den imidlertid ogsaa tidlig for Fjendeangreb. Den blev saaledes plyndret og brændt
under Harald Haarderaade, og under Vald. I blev den omtr. 1159 hærget af Ven-
derne. I øvrigt vides kun lidt om Byen i Middelalderen, og dens Navn træffes
sjælden i Forbindelse med hist. Begivenheder. Hellig Niels, en uægte Søn af Knud
Magnussen, som mulig en Tid var Høvedsmand paa Viby ved Aarhus, men ellers
levede stille paa sin Gaard Skejby N. V. for Byen, blev ved sin Død 1180 jordet i A.
(se S. 41) og blev snart æret som Helgen. Byens ældste kendte Privilegier ere ud-
stedte af Chrf. af Bayern 2/7 1441 og senere ofte bekræftede og udvidede, saaledes
1450, 1466, 1475, 21/2 1486, 19/n 1505, 1515, 1540, 7/12 1561, 1597, 1648 og 1671.
Byen vides at have været Møntsted under Hardeknud og Magnus den Gode samt
i Perioden 1147-57 og under Chr. III i Aarene 1535-36 (Møntmestrene Reynold Junghe
og Hans van der Viidhæj. — Mærkelig nok fik Aarhus i Middelalderen kun to Klostre
(at der skulde have været to Klostre til, for Franciskanere og Kartheusere, beror
paa en Misforstaaelse). Ældst var det til St. Nicolaus indviede Sortebrødrekloster, der
skal være grundlagt 1227, men i hvert Fald var til 1246, idet der da herfra lige-
som fra andre Dominikanerklostre sendtes Munke til Lifland. I de flg. Tider nævnes
Kl. oftere; 1255 var Prioren med i den Kommission, der skulde undersøge Ryg-
terne om Kongesønnen Niels' Hellighed, og 1267 beskikkedes han til Dommer i
Striden mellem Aarhusbispen og Øm Kloster; Aar 1300 solgte Klosteret sin Andel
i en Kro i Aarhus, 1405 maatte Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjærg forpligte sig
til at lade holde en evig Messe i Klosterets Kirke for den af ham dræbte Jens Jensen
Brock til Clausholm, der var begravet i denne Kirke, og 1438 tvistedes Kloster og
Borgerskab i Aarhus; i Testam. betænktes Kl. flere Gange, saaledes 1268 og 1456.
Aar 1517 var Prioren her og 2 Munke fra Vor Frue Kl. i Aarh. m. a. i Domkirken
for at granske Datoerne paa Bisperne Bos og Ulr. Stygges Ligsten. Tidspunktet
for Klosterets Ophævelse kendes ikke nøje, vistnok 1530. I Dec. 1529 havde vel
Fr. I skænket Kl. med alt Tilliggende, Have, Abildgaard og Teglgaard, til Biskop
Ove Bille paa Aarhus Bispedømmes Vegne, men det var tilføjet i Gavebrevet, at
Overtagelsen først skulde finde Sted, „om saa sker, at Sortebrødrene i Aarhus forlade
deres Kloster" (en Bestemmelse, der ofte er bleven urigtigt opfattet, som vare Munkene
allerede Dec. 1529 udvandrede). Ved Reformat. Indførelse blev Kl. inddraget under
Kronen og 1541 indrettet til et Hospital, som hvilket det endnu tjener (se S. 19); som
nævnt ere Klosterbygningerne delvis bevarede, ligesom ogsaa Klosterkirken, der kort
efter Reformationen fik Navnet Vor Frue Kirke (se S. 9). — Det andet Kloster, efter
Orden og Beliggenhed kaldet Vor Frue Kloster paa Brobjerg, husede Karmelitermunke;
Klosterkirkens Værnehelgen var St. Jørgen. Det er rimeligvis grundlagt ved Midten
af 15. Aarh., i hvert Fald før 1462, siden det paa et da i Bryssel afholdt General-
kapitel opregnedes som et af de 8 Klostre, der horte til Karmeliterordenens provincia
Daeiæ. Om dets Hist. vides ikke meget. 1486 skænkede Povl Laxmand det noget
Gods i Ringkjobing Amt, som han dog Aaret efter ombyttede med andet; 1499 fik
det af Markvard Brun mod Forpligtelse til at lade afholde en ugtl. Messe en Abild-
have, hvilken Prioren Niels Christiernsen 1506 mageskiftede til Aarhus By moden
38 Aarhus Amt.
Kaalhave; 1495 og 1517 betænktes det i Testam. Ogsaa dette Kl. blev længe fer
Reformat. forladt af Munkene og overladt til Biskop Ove Bille, idet han 1531 af Fr. I
fik Tilladelse for sig og Efterkommere til at beholde det, „da Konventsbredrene af
mærkelige Aarsagers Skyld havde opladt ham Klosteret med Grund, Kirke, Kirke-
gaard, Huse, Toft og Humlegaard". Hvornaar det er nedrevet, vides ikke (at det,
som man har sagt, skulde være nedbrudt 1541 ifl. Kongebrev af 5/n d. A., er urig-
tigt og skyldes en Sammenblanding med St. Jørgens Gaard). Det har ligget paa
Brobjærg, den nuv. Frederiksgade, paa dennes vestl. Side; paa Stedet er der truffet
Murstensfundamenter og Menneskeben. — Af Hospitaler og milde Stiftelser havde
Aarhus i Middelalderen 3: Helligaandshuset, St. Jørgens Gaard og St. Karens Gaard.
Helligaandshuset hørte til Rækken af borgerlige Hospitaler af dette Navn og styredes
af en Forstander, der tillige ifl. Domkapitlets Statuter af 1388 var Kannik ved Dom-
kirken. Det ældste daterede Dokum., hvori det nævnes, er udstedt 1354 og handlet-
om, at 1 Gd. i Dolmer, 1 Gd. i Bredstrup og 2 Gde. i Ebdrup vare skænkede det
bl. a. til Hjælp ved Istandsættelsen af Helligaandshusets Kirker; det maa altsaa have
været en Del ældre. Aar 1398 bortlejede det de 2 Gaarde i Ebdrup. 1540 var Hospi-
talet øde, og Kongen skænkede det da til Superintendenten i Aarhus Mads Lang; i dette
Dokum. siges det at ligge vesten ved Immervad og ned til Aaen. St. Jørgens Hospital
var som sædvanlig udelukkende bestemt for spedalske og maa af den Grund have ligget
uden for Byen; det nævnes 1514 i Mogens Gøyes Testam.; 1541 blev Hospitalet
ophævet, og Chr. III gav da Borgerne Tilladelse til, at de maatte nedbryde det til-
lige med dets Kirke og benytte Sten og Tømmer til Genopførelsen af deres nylig
afbrændte Huse. Ogsaa St. Karens Gaard synes at have været et Hospital for spe-
dalske; i alt Fald kaldes den 1512 „domus leprosorum sanctæ Katerinæ Arusiensis" i et
Brev, hvorved Pave Julius II stadfæstede Kong Hans' Gave til det af Maarslet Kirke
og „Spitalshavre eller Plovkorn" af 7 omliggende Herreder. 1515 henlagde Chr. II
Viby Kirke til denne Stiftelse. 1523 fik Biskop Ove Bille af Fr. I Forlening paa
den ; kort efter blev Klosterprovsten Svend Mogensen Forstander for den, og han
overlod den til Oluf Hammer, der 1531 og 1541 fik Livsbrev paa den, sidste Gang
dog mod, at Plovkornet af de 7 Herreder fremtidig skulde ydes til Aarhus Hospital.
Hvad der senere er bleven af St. Karens Gaard, er ligesom dens Beliggenhed ukendt.
Foruden Domkirken, de to Klosterkirker og Hospitalernes Kirker eller Kapeller
har der i Middelalderen endnu været et Par Kirker i og ved Aarhus. S. 41 er nævnt
en Helligtrefoldighedskirke . N. O. for Domkirken har der staaet en St. Olafs Kirke,
der skal være opf. 1102 af Træ og have staaet indtil 1548, da den faldt sammen,
hvorefter Menigheden henvistes til Domkirken; 1637 blev der paa dens Plads op-
bygget et Kapel af Bindingsværk, i hvilket der holdtes Ligprædikener til Midten
af 18. Aarh. Det er denne St. Olafs Kirke, der ved senere Tiders Misforstaaelser
er bleven gjort til Hellig Niels' Hvilested, og paa dens Kirkegaard har der endog
været rejst flere Mindesmærker efter hinanden til hans Ære. Endnu staar der et
1847 rejst Granitkors med Indskr. ; ved Korset ligger en ældre Mindesten. Fremdeles
har der mod N. uden for Byen ligget et Helligkor skapel, nævnt 1503. Hertil skal endelig
føjes, at det i Slutn. af 12. Aarh. nævnes en „St. Nicolai Kirke", der da angives
at have været Katedralkirke; den blev 1203 skænket til St. Klemens' Kirke, og
samtidig skænkedes ogsaa en „Vor Frue Kirke" dertil. Disse to Kirker kunne dog
næppe tælles som særskilte Kirker, idet de antages at være identiske med de to
Kirker, der senere optræde som Kirker henholdsvis for Sortebrødreklosteret og Kar-
meliterklosteret. Hvis dette er saa, er det i begge Tilfælde ældre Kirker, som Mun-
kene ere komne i Besiddelse af og have bygget deres Klostre ved. — Af Gilder
nævnes 1418 og senere et Købsvende-Lav, kaldet Vor store Frue Gilde (ved dettes
aarl. Fester var det, at Skoledisciplene i Aarhus under Morten Borups Ledelse op-
førte Skuespil), 1499 et St. Gertruds Gilde, endvidere et St. Sebastians Gilde og et
Guds Legems Lav.
Byen har som andre Byer, i alt Fald i Slutn. af Middelalderen, været befæstet
med Mure, Volde og Grave, og Gadenavne som Graven, Volden og Borgporten (det
lille Stræde, der forbinder Store- og Lille Torv) minde endnu derom. Disse Gader
vise ogsaa Byens tidligere Udstrækning mod N. og N. V. ; den har efter disse da
været meget lille; maaske har den dog i ældre Tid strakt sig længere mod O., hvor
Havet efterhaanden har vundet Terræn; et Navn som Mejlgade (o: Medel-, Middel-
gade, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 324) kan maaske tyde herpaa. Mod S. har
Byen vistnok aldrig været egentlig befæstet, da Aaen, hvortil Terrænet sænker sig
stærkt, her har dannet en naturlig Grav (der nævnes vel „Søndervold" og „Sønder-
Aarhus. 39
grave", men Graven har vel været Aaens Leje). Først langt senere udvidede Byen
sig S. for Aaen. Endnu i Beg. af 16. Aarh. befales det Borgerne at Sørge for By-
ens Befæstning mod N. Hvens 7 Porte (1727 ombyggedes de, undtagen Mølleporten,
paa Grund af Brøstfældighed) vare: Middelgades Port, Nørregades Port (Studsgadens
[Sturisgade] Port), Munkeport, Borgport (Vesterport), Mølleport, Brobjærg Port
(uden for Brobjærg Bro, Frederiksgade) og Mindeport (Sønderport, uden for Minde-
bro). Den anseligste har vistnok Borgporten været ; den var et Taarn med 4 Kam-
gavle og Spir paa Taget og indeholdt senere bl. a. Byens sikreste Arrest (1621
omtales Bagernes Brødudsalgssted som værende i den); 1685 tillod Chr. V, at den
blev nedbrudt (Byen skulde „forskønnes" i Anledn. af Kongens forestaaende Ankomst),
da den „hindrede Korselen og Farten i Byen", og da den „ikke var til nogen Nytte,
end at deri hang en Klokke, hvormed der ringedes til Bytinget og om Aftenen til
Ni slet". (Foruden de Sten, der kunde bruges, indeholdt den 1250 Læs Fyld). Flere
af de andre Porte stode som nævnt langt senere (i Beg. af 18. Aarh. var Brobjærg
Port bleven flyttet omtr. 78 Al. længere ud). Et Slot eller en Borg har derimod
Byen aldrig haft. Navnet Aarhusgaard galdt den katolske Bispegaard, der efter
Reformat gik over til Kronen og senere solgtes og brugtes som Pakhus (den 1882
nedbrudte Bispegaard, se S. 18, blev givet til Bisperesidens 1558); senere gik Nav-
net over paa Havreballegaard (Marselisborg), der var Ladegaard til Bispegaarden.
I Beg. af den nyere Tid har B}ren vel taget Del i de stærke Brydninger under
Reformationen og Grevens Fejde; men der er intet bevaret om det; kun ved man,
at den i 1523 tog Del i Oprøret mod Chr. II. I øvrigt havde den som de andre
Købstæder sine Ulykker at bære. Allerede 1472 berettes der om en stor Brand,
hvorfor Kongen gav Borgerne Frihed for al Udbud, Tjeneste og kgl. Tynge, und-
tagen deres aarl. Byskat, i 12 Aar. 1541 brændte meget af Byen, hvorfor der igen til-
stodes Byen Lettelser (se D. Kancellireg. Nov. 1541 og 2/6 1542); maaske har en ny Brand
fundet Sted 1546, da et kgl. Brev af 28/3 d. Aar befaler, at Husene skulle tækkes
med Tegl (se ogsaa Kaneel. Brevb. 2l/n 1561); 1548 og 1549 omtales nye Brande,
1556 brændte atter en stor Del af Byen, hvorfor de brandlidte fritoges for Skat i
3 Aar (se Kane. Brevb. 10/6 1556), og flere Gange senere omtales betydelige Brande,
saaledes 1690 og 1744. Ogsaa Pesten har været en hyppig Gæst; 1573 eftergives
den resterende Skat paa Grund af en stor Pest, hvoraf mange af Borgerne vare
døde, og 1578 skal der ifl. D. Atl. være død 2250 Mennesker af Pesten, og Kongen
eftergiver dem atter 1579 noget af Skatten. Dertil kom Krigene i 17. Aarh. De kejserlige
Tropper under Seharffenberg holdt Byen besat fra Sommeren 1627 til Sommeren
1629 og tyngede den med store Kontributioner; fra denne Tid skal den saakaldte
^Wallensteins Skanse" S. for Byen stamme; i 1. Halvdel af 1644 laa de svenske
her og brandskattede Byen (et lille svensk Korps, der efterlodes her ved de andres
Tilbagetog, blev taget til Fange af de danske ved en Storm paa Skansen 17/8 1644);
1657 rykkede de svenske atter ind i Aarhus under Grev Kønigsmark, og efter deres
Bortdragen, vistnok i Eftersommeren 1658, blev de afløste af de allierede, af hvilke
navnlig Polakkerne fik Ry for deres vilde Huseren. Under den sidstn. Krig blev Byen
ogsaa i Sommeren 1659 beskudt og brandskattet af en svensk Flaade.
Trods alt dette har Aarhus dog i Forhold til Landets andre Byer været meget
betydelig i 16. og 17. Aarh. navnlig ved sin Handel, skønt der kun er overleveret
os meget lidt om det. Den drev stor Handel paa Udlandet, især paa Liibeek, Amster-
dam, England, Frankrig og Spanien, og i dens Velmagtsdage, midt i 17. Aarh., da
Arent Berntsen kunde sige om den, at den havde et stort og formuende Borgerskab,
skal dens Handelsflaade have talt omtr. 100 Skibe, deraf 20 med mellem 30 og 80
Læster, ja nogle endog større, og dens Kornudførsel have beløbet sig til omtr. 20,000
Td. aarl. I Købstadsforordningen af 1682 nævnes A. blandt de Byer, der maa bruge
udenlandsk Handel, og den havde ligesom Aalborg, Viborg, Fredericia og Ribe 2
Borgmestre og 3 Raadmænd. Men i 18. Aarh. indtraadte der her, som i flere
andre Byer, en Tilbagegang. Ved Beg. af 18. Aarh. var Handelen paa Norge og Hol-
land endnu betydelig, og i 1708 købtes der i Byen over 36,000 Td. Korn til Ud-
skibning. Men fra Krigen 1709 gik det nedad. I en Indberetn. fra Byen 1735 siges,
at Handelen, „som før var blomstrende", nu var meget aftagen, til Dels paa Grund
af, at Havnen, som før havde haft 8-10 F. Vand, nu var tiislammet og kun havde
5-6 F. Vand, og at der kun dreves en Del Skibsfart paa Norge og ubetydelig paa
Liibeek ; Handelsflaaden talte nu kun 52 Skibe paa i alt 690 Læster, og der var kun
50 Købmænd. I 1746 var Flaaden sunken ned til 42 Fartøjer med 553 Læster, og 1768
var der kun 31 Skibe, hvormed der næsten kun sejledes paa Norge og Kjøbenhavn ;
40 Aarhus Amt.
den aarl. Konsumtion var gaaet ned til 9800 Rd. I D. Atl. (1768) angives Skibenes
Antal til 28, og 1769 var Indbyggertallet 3579 (1672: 3474). Ved Slutn. af Aarh.
var Tilstanden noget bedret: 1798 angives Flaaden til 44, dog for det meste smaa
Skibe paa i alt 1288 Tons, og der ankom s. Aar 248 Skibe med 7000 Tons Dræg-
tighed. Udførselen indskrænkede sig dog væsentlig til Kjøbenhavn og Hertugdøm-
merne. Da kom Opsvinget i 19. Aarh., navnlig efter at Aarhus som Handelsby havde
frigjort sig for Hovedstadens Supremati og taget fat paa Udbedringen af sin Havn;
ogsaa Forholdet til Hamburg løsnedes stærkt ved de slesvigske Krige. Ved Beg. af
19. Aarh. stod den som Jyllands tredje By i Folkemængde; men allerede 1840 havde
den overfløjet Randers, og ved 1850 var den kommen forbi Aalborg; dens stærke
Fremgang i 2. Halvdel af Aarhundredet er skildret foran ved Udviklingen af dens
Havn, Jærnbanenettet og dens mange Institutioner. Ved Statsbibliotekets Oprettelse og
ved sit Teater, den første egentlige jydske Scene, m. m. hævder den sit Ry som „Jyllands
Hovedstad" ogsaa i aandelig Henseende. Allerede 1614 havde Byen et af den lærde
Hans Hansen Skaaning oprettet Bogtrykkeri, men det ophørte ved hans Død efter
at have bestaaet i 34 Aar. Først 1794 fik Byen atter et Bogtrykkeri, da Byens
ældste Blad, „Aarhus Stiftstidende", begyndte at udkomme. Det Gymnasium, som
Chr. IV agtede at oprette ved Latinskolen ligesom ved flere andre Stiftsstæder, synes
aldrig at være kommen i Stand; 1839-53 var der i Byen en videnskabelig Realskole.
Under den første slesvigske Krig rykkede preussiske Husarer frem til Byen,
men N. for Byen bleve de saaledes angrebne af de danske Dragoner 31/5 1849, at
de maatte trække sig tilbage ; 21/9 s. Aar blev Byen dog besat af Preusserne. Ogsaa
i Krigen 1864 blev den besat af Fjenden.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i A., nævnes: Naturforskeren og Oldgranskeren
Ole Worm (1588-1654), Matematikeren og Astronomen Ole Romer (1644-1710), Bi-
skop Erik Pontoppidan (1698-1764), Generalmajor, Bygmester Laur. de Thura (1706-
59) og Prof. Rektor Jens Worm (1716-90).
Litt: F Nannestad. Hilaria Aarhusiensia, Haun. 1748. — J. R. Hubertzs Et
Blik paa Staden A. og dens alm. Hist.. Kbh. 1837 (1. og eneste Hæfte af: Bidr. til
Skildr, af Staden og Communen A.). — S. For/., Aktstykker vedk. Staden og Stiftet
A., 3 Dele, Kbh. 1845-46. — Ed. Erslev^ Historien om A., til Brug ved Undervis-
ning i Aarhus, 1863. — C. C. Clausen, A. og Omegn, Kbh. 1899. — Optegn, om
kirkl. Pers. i A., i Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 342 flg. — Chr. Kjer, A. Kirker og
Klostre i den katolske Tid, i Kirkeh. Saml. 3 R. V S. 673 11. -- A. Vejviser, 1901,
Aarhus 19C0. - Rasmus Nielsen, Aarhus f Fyrrerne, Aarhus og Kbh. 1901.
Aarhus Domkirke.
t. Klemens Kirke er den yngste af Nørrejyllands tre Hoved-
kirker. Den er dog opf. i romansk Tid, men er i Tidernes
Løb undergaaet saa mange Forandringer, at den op til vore
Dage har bevaret langt mere et gotisk end et romansk Præg.
Byen havde vel en Kirke fra Midten af 10. Aarh., da her
oprettedes et Bispedømme (se S. 37), men det var en uanselig Træbyg-
ning, ifl. den saakaldte Roskildekrønike opf. af Kong Frode (en af Gorm
den gamles nærmeste Forgængere), der skal være døbt af Ærkebisp Unni
og indviede Trækirken til den hellige Trefoldighed. Denne Kirke, hvis Plads
man ikke kender (det er mulig den Kirke, om hvilken Adam af Bremen
fortæller, at den blev stukken i Brand i Kampene mellem Magnus den
gode, Svend Estridsen og Harald Haarderaade) saa lidt som, hvornaar den
er forsvunden, har vistnok været Stiftskirke; i 12. Aarh. vides det fra Hellig
Aarhus Domkirke. 41
Niels" Legende, at som Stiftskirke tjente da St. Nicolai Kirke, der mulig er
opf. ved Sllltn. af 11. Aarh. Begyndelsen til den tredje Og nuv. Domkirke-
gjordes af Biskop Peder Yognsen af Hvideslægten (f 1204), der besluttede
at henlægge Hovedkirken til den Plads ved Stranden, hvor der laa et
uanseligt St. Klemens Trækapel, og han valgte den vel nærmest, fordi
dette Kapel indesluttede Liget af Hellig Niels ise S. 37), der af Aarhus
Præsteskab var kaaret som Helgen, men alligevel aldrig blev kanoniseret.
Den tidligste sikre Efterretning om den nye Kirke have vi først i et
Brev fra Pave Colestin III af 28/4 1197, hvori han tilsiger 40 Dages Aflad
for alle dem, som vilde bidrage til Opførelsen af den Stenkatedral, som
det var Bisp Peders Agt at bygge i Stedet for den tidligere af Træ. Aar
1203 blev St. Nicolai Kirke ligesom Byens to andre Kirker, St. Olai og
Vor Frue, henlagt til Domkirken. Hvornaar der er taget fat paa Opførelsen,
vides ikke; men med dens Fuldendelse trak det længe ud. Bisp Ebbe (1215-
24) skænkede til Domkirkens Fuldførelse sin Part i de Offergaver, der
bragtes til Hellig Niels; 12/8 1254 udstedte Pave Innocens IV et Brev om
Aflad til dem, som vilde være behjælpelige ved Arbejdet, ,,som var paa-
begyndt med ikke ringe Bekostning", hvilket turde vise, at Kirken heller
ikke da har været færdig. Den er dog sikkert bleven fuldendt senest om-
kring Aar 1300. I Beg. af 14. Aarh. blev det bestemt, at St. Klemens
Kirketavle paa Søn- og Festdage skulde ombæres i Domkirken og alle
Kirker i Aarhus Stift. Fra 1330 haves Udtog af et af Pave Johan XXII
udstedt Brev om Domkirkens Reparation; det hedder deri, at Kirken for
nogen Tid siden ved ulykkelig Hændelse var brændt, hvorfor det tillodes
Biskop og Kapitel i den Anledning at oppebære en Tredjedel af Kirketien-
derne i 5 Aar efter den gamle Taksation.
Den af Peder Vognsen grundlagte Kirke var opført i romansk Stil af
røde Munkesten i Munkeskifte paa Sokkel af huggen Granit og var oprindl.
en treskibet, hvælvet Basilika med Korsfløje og et anseligt Korparti, idet
baade Højkoret og de paa dets Sider fortsatte Sideskibe (Koromgange) af-
sluttedes af halvrunde Apsider, af hvilke selvfølgelig Højkorets var den
største; samme Afslutninger med halvrunde Alternicher har der været paa
de to Kapeller, der vare opførte mellem Højkorets Sideskibe og Korsfløjene,
et paa hver Side (ved en af Worsaae 1863 foretagen Udgravning fandtes
Fundamenterne til det nordl. Kapels Apsis), ja det er endog antaget (V.
Koch, i Aarb. f. n. Oldk. 1895 S. 241), at der paa de to nuv., nyere, uden
for sidstnævnte Kapeller liggende firkantede Kapellers Plads ligeledes op-
rindl. har været Apsider (der altsaa knyttede sig til Korsfløjenes Vægge
og nedbrødes, da de ydre Kapeller rejstes). Antagelsens Rigtighed forudsat,
har Domkirken saaledes haft ikke mindre end 7, alle mod 0. vendende
Rundbygninger, og ved dette ejendommelige Plananlæg for Hojkoret saavel
som ved det usædvanlig lange Tværskib minder Aarhus Domkirke ikke
lidt om engelsk-normanniske Kirker; blandt disse skulde dens Korbillede
da snarest søges (paa omstaaende Grundplan, der er laant fra ovennævnte
Aarb., ere de 7 formentlige Apsider indpunkterede). Koromgangene have
paa hver Side aabnet sig ind til Højkoret med 3 Rundbuer, og der vat-
ligeledes Buer fra Koromgangene og Kapellerne til Korsfløjene. Midtskibet,
der var adskilt fra Korsskæringen ved en Skranke med Granitsøjler, havde
paa hver Side 8 rundbuede Arkader ind til Sideskibene; hver anden Arkade-
pille var forstærket ved et Fremspring og en Halvsøjle, der fortsattes op paa
42
Aarhus Amt.
Højkirkens Vægge og bare Midtskibets 3 Fag aflang-firkantede Krydshvæl-
vinger. Højkirkens Vinduer have vistnok været grupperede to og to i hvert
Hovedfag ; Sideskibene havde 4 Vinduer, grupperede to og to, for hvert
af Midtskibets Hovedfag. Korsfløjenes Gavle havde fremspringende Portaler;
over hver af disse var der et højt og smalt, rundbuet Vindue, og Side-
murene havde hver 3 rundbuede, meget kortere Vinduer. Inden for den
nordl. Korsfløj var der opført et Galleri, der hvilede paa to ottekantede
Granitpiller (fra Galleriet har der ført en dækket Gang over til den kat.
Bispegaard, der laa, hvor nu Stiftsprovstegaarden har sin Plads; Gaarden
blev først nedbrudt i 1. Halvdel af 18. Aarh. Døraabningen fra Galle-
riet ses endnu). Ved sidste Restau-
ration fandtes Spor af, at det har
været Hensigten at opføre et lign.
Galleri i den sydl. Korsfløj. Ved
Langhusets Vestgavl har der vist-
nok staaet et Taarn. Ved Ud-
gravningen 1863 fandtes ved den
nordl. Korsgavls østl. Del Funda-
menter af et Trappetaarn (der først
skal være nedbrudt 1747).
Saaledes stod Kirken, indtil Bis-
kop Peder Jensen Lodehat (Bisp
her 1386-95, f 1416) tog fat paa
dens Udvidelse og Ombygning i
gotisk Stil (1388 forordnede han,
at Halvdelen af de Pengebøder,
som Kanniker, Altertjenere og Vi-
karer idømtes for Forseelser, skulde
tilfalde Kirken, den anden Halvdel
Kapitlet, dog saaledes , at Kanni-
kerne først fik Andel i de indkomne
Beløb, „naar Kirkens Bygninger
vare i Stand"), Arbejder, der varede
til langt ind i 15. Aarh. Lang-
huset og Korsfløjene forhøjedes be-
tydeligt, Hvælvingerne, Arkader,
Hvælvingsbuer og Vinduer bleve
spidsbuede, men navnlig blev Høj-
koret og dets Koromgange i høj
Grad ændrede og omdannede til en lys, gotisk Kirkehal. Hele Korpartiet
forhøjedes med mere end 10 AL, og Højkoret fik til Afslutn. en halv Seks-
kant, i hvis inderste Hjørner der rejstes to runde, slanke Trappetaarne med
høje Spir, Koromgangene inddeltes ved Støttepiller i 4 slanke Fag, som afslut-
tedes med Spidsgavle, og baade her og i Afslutningen mod 0. indsattes høje,
rigt profilerede Vinduer. I Korpartiets Ydermure indmuredes en Mængde
Kampestenskvadre og Overdele af smaa, rundbuede Vinduer samt enkelte
Billedsten, der vel maa skrive sig fra en da nedbrudt, romansk Kirke i
Byen. Ogsaa Sidekapellerne mistede deres Apsider, og i Hjørnet mellem
disse Kapeller og Korsfløjene var der kommet to ydre Kapeller til (dog
vist tilføjede allerede før den store Ombygning), hvis Mure gik helt ud til
Grundplan af Domkirken, fra 1876.
Aarhus Domkirke. 43
Korsfløjenes Gavle (det nordl. har i den nyeste Tid været benyttet til Stifts-
biblioteket, det sydl. til Materialhus). Men i den saaledes i gotisk Stil
omdannede Kirke var der dog bevaret ikke saa lidt af de oprindelige For-
mer, særlig i de nedre Partier. Saaledes er Underdelen af Pilleparret i
Koret nærmest ved Korsfløjene fra den gamle Kirke, ligesom 3 Fjerdedele
af de slanke, ottekantede Piller i Langhuset cre oprindelige; ogsaa Sidekapel-
lerne bevarede for en Del deres romanske Præg, navnlig Rundbuerne ind
til Korsfløjene; ligeledes beholdt Korsfløjene en Del romanske Enkeltheder,
sanledes det omtalte Galleri i den nordl. Korsfløj og Portalen med sin
Granitoverligger. Under Peder Jensen Lodehat og hans Efterfølger Bo
(f 1423; se S. 54 og Marm. Dan. II S. 85) er ogsaa det mægtige Taarn ved
Vestgavlen opført, og den sidste tilbyggede omtrent 1420 ved Nordsiden
af Taarnet et Sidekapel, som han indviede til Trefoldigheden, St. Jacob
og St. Agnes. Men Fuldførelsen af Kirkens Vestparti lod dog vente længe
paa sig, og forst under Bisp Jens Iversen (f 1482), der gjorde meget
for at forskønne Kirken, fik Taarnet sin endelige Højde og Afslutning i
et mægtigt Spir (340 F. !). Taarnet skal indtil 1470 have haft et mindre
Spir; den øverste Del af Taarnet prydedes med Bispens Slægtsvaaben (Lang-
ernes 3 Roser) og St. Klemens' Attribut, Ankeret, der ogsaa findes mange
Steder i Kirken; ligeledes opførte han omtr. 1470 det til Vor Frue ind-
viede sydl. Sidekapel ved Taarnet.
Omtrent saaledes maa Kirken antages at have staaet til Beg. af 17. Aarh.
Men efterhaanden blev den forvansket ved hensynsløse Restaurationer, Til-
bygninger og mangelfuld Vedligeholdelse. Mest vide vi om det store Taarn-
spirs Skæbne. Allerede i 1. Halvdel af 16. Aarh. var det saa brøstfældigt,
at det hældede, og Chr. III befalede 17/6 1546 under et Ophold i Aarhus,
at det skulde nedtages, og Dec. s. A., at Bygmester Martin Bussart skulde
lede Opførelsen af et nyt; 1548 androg Lensmanden i Aarhus om, at Kongen
vilde hjælpe til Spirets Bygning. Dette Spir (færdigt 1551) brændte ved Lyn-
nedslag 24/5 1642, og alle Klokkerne smeltede paa een nær (endnu ved sidste
Restaur. saas Spor paa Hvælvingerne af den voldsomme Brand). Først
nogle Aar efter lagdes der Tag over Taarnet, og endelig 1662 opsattes et
nyt Spir. Dette styrtede ned 31/i 17 37 under en voldsom Storm ; rigtignok
rejstes det igen s. Aar, men meget solidt har det ikke været, thi under
en Restauration af Kirken 17 7 5 maatte det tages ned paa Grund af Brøst-
fældighed og blev 17 76 erstattet med en lav, i høj Grad misprydende Hætte,
der hvilede paa en muret, ottekantet Underbygning. Den nævnte Hoved-
restauration af Kirken 1775-78, under Ledelse af Bygmester Chrf. J. Zuber,
var i det hele meget uheldig og hensynsløs. BL a. bleve Sideskibene og
en Del af Tilbygningerne belagte med Tagsten, i Stedet for at de før lige-
som hele Kirken havde været tækkede med Bly; ligeledes var det vistnok
dengang, at de to indre østl. Kapeller mistede deres Apsider, og at alle 4
østl. Kapeller fik Halvtage i Stedet for de tidligere Saddeltage og Spids-
gavle. Desuden vare Dørportalerne ændrede i Renæssancestil, det store
Vindue over Hovedindgangen i Taarnet var til Dels tilmuret, m. m. Efter
at Spiret paa det nordl. af de ostl. Trappetaarne var styrtet ned ll/8 1822,
blev Murværket i dem begge fornyet, og Spirene erstattedes med løgformede,
smagløse Kupler. Kirkens Indre var ligeledes med Aarcne kommet i en
yderlig forsømt Tilstand. Mure og Hvælvinger vare revnede, flere Steder
vare store Stykker Murværk borthuggede for at skaffe Plads til Pulpiturer,
44 Aarhus Amt.
Epitafier og lign., ligesom der i nordl. Sideskib var indrettet flere Grav-
kapeller, saaledes i den vestl. Ende et for Apoteker Jac. Gesius (f 1711) og
Familie og et andet foran det Rodsteenske Kapel for Laur. Ebbesen, og længere
mod 0. i Sideskibet var der en indhegnet Begravelse for Biskop H. F. Janson.
Hvælvinger og Vægge vare hvidtede, saa at al tidligere Udsmykning var
tildækket, Begravelserne under Gulvet vare fyldte og Ligstenene ombyttede,
det meste af Inventariet var yderlig forfaldent, osv. Midt i 19. Aarh. var
Kirken i en saadan Tilstand, at en gennemgribende Restauration var nød-
vendig, hvis den skulde reddes. Interessen for Sagen vaktes ved et Fore-
drag i Kirken af N. Høyen i Sept. 1857, og efter flere Forhandlinger
overdroges det Bygningsinspektør, Prof. W. Th. Walther at forestaa Restau-
rationen med det Formaal for Øje saa vidt muligt at bringe Kirken til-
bage til den Skikkelse, den maatte antages at have haft i Beg. af 17.
Aarh. Efter at Tagværket og Tegltaget paa det nordl. Sideskib samt Mur-
værket paa den sydl. Side af Midtskibet oven over det nævnte Tag var
udbedret, restaureredes Kirkens Indre med en Bekostning af omtr. 83,000 Kr.
i Aarene 1867-71, idet bl. a. Hvælvinger og Vægge befriedes for Hvidte-
kalken og fik en let Dekoration af Kalkfarve, til Dels efter fundne Motiver,
flere Kalkmalerier, Vaaben og lign. fremdroges (se ndfr.), medens andre
atter tildækkedes, de misprydende Pulpiturer og Gravkapeller fjernedes, In-
ventariet istandsattes, meget fornyedes, deribl. Stolestaderne, som dog be-
holdt deres Egetræsforstykker (nogle med adl. Vaaben og Aarst. 1587),
m. m. I 187 7-82 foretoges den ydre Restauration for omtr. 21 1,000 Kr.
Først forhøjedes Hovedtaarnets Mure og afsluttedes med 4 Spidsgavle, over
hvilke det mægtige, ottekantede, 134 F. høje Spir med Fløjstang opførtes
(i alt 286 F.); dernæst udbedredes de to vestl. Kapeller og Langhusets
Sider, de østl. Kapeller fik atter Spidstage, de to indre af dem atter deres
oprindelige Apsider ; det sydl. af Kapellerne (der som nævnt havde været
Materialhus) blev atter aabnet med sin Rundbue ind til Korsfløjen; de to
østl. Trappetaarne prydedes igen med høje, kegleformede Spir (i alt 132
F.), Blytagene paa Langhuset, Tværskibet og Koret udbedredes, Sideskibene
og Kapellerne tækkedes med Kobber, Portalerne fik deres oprindelige ro-
manske og gotiske Former, og endelig udgravedes Terrænet omkring Kirken
(et Arbejde, man alt 1874 havde begyndt paa), der i Tidernes Løb ved
Nedbrydning af Bygninger og derved efterladt Grus samt ved flere Lag
Brolægninger var vokset ikke lidt op over Kirkesoklen, og dette Terræn
blev til Dels (dog ikke mod V.) beplantet og indhegnet. Dekorationen af
Langhuset lededes af Landskabsmaler C. Aagaard, af Korsfløjene og Koret
af Walther; Restaurationer, af Kalkmalerierne udførtes af Dekorationsmaler
N. Fristrup, ligesom han og Billedhugger Fjeldskov restaurerede Epitafierne
Af senere Arbejder nævnes 1885 Indlæggelsen af Gas og et nyt Varme-
apparat i det yderste Sidekapel mod S. (ved Restaurationen 1867-71 var
der allerede blevet indrettet Varmeapparat her); 1893 blev Taarnets Kob-
bertag omlagt, og der borttoges 8 F. af Fløjstangen (saa at hele Højden
nu er 2 78 F.).
Kirken er en af Landets største, i alt Fald den længste, idet den udv.
er 296 F. Bredden i Langhuset er 84, i Koret 82^2 F. ; Tværskibet er
164 og 42 F. Til Tagskægget er der i Højkirken, Korsfløjene og Koret
65, i Sideskibene 32, i de vestl. Kapeller 37^2 °g i de ydre østl. Kapeller
28 F. Hovedtaarnet er 40^2 X 40 F. i Grunden; Højden af Muren, som
$
o
u
S
o
Q
en
3
c«
46 Aarhus Amt.
forneden er 10 F. tyk, men aftager opad til 6 F., er I26lj2 F. til Begyn-
delsen af Spidsgavlene, der ere 34 F, høje; hele Højden med Spir og Fløj-
stang er som sagt 278 F. Trappetaarnene ere udv. 10 F. i Gnmst. ; Mur-
højden er 98 F., hele Højden som nævnt 132 F.
Kirken har 3 Indgange. Hovedindgangen, i Taarnets Vestmur, er rund-
buet med spidsbuede Karme; over Indgangen aabner sig det mægtige,
spidsbuede Vindue. Sideindgangene i de to Korsgavle have rundbuede
Portaler med to Stenpiller og Overliggere, den nordl. fra Kirkens ældste
Tid. Desuden er der to smaa Døre i de to ydre østl. Kapeller. Taarn-
rummet er Vaabenhus, fra hvilket der til venstre er Opgang til det nord-
lige Sidekapel, nu kaldet det Rodsteen- Marseliske Kapel, skilt ved et
Jærngitter (se ndfr.), medens til højre en tynd Mur, hvori der findes
en stor Niche (her stod tidligere en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Koper-
nikusstatue), skiller Taarnrummet fra det sydlige Sidekapel, nu Lande-
modesal (se ndfr.). Gennem Vaabenhusdøren, foran hvilken staa 6 slanke
Træsøjler med udsk. Bispe- og Helgenfigurer (fra et Pulpitur, der før
var anbragt mellem Kor og Tværskib) , træder man ind i Midtskibet,
hvorfra man har det mest imponerende Syn over den høje, lyse Kirke.
Midtskibet aabner sig ind til Sideskibene med 6 Arkader. Hveranden af
Pillerne, der ere 32 F. i Omkreds, har som nævnt et retvinklet Fremspring
og en Halvsøjle, med attisk Fodstykke og trapezformet Hovedstykke, der
bærer de seks, 70 F. høje Hvælvingers Gjordbuer, som hvile paa smaa Kon-
soller ; desuden støttes de ved Jærnstænger, der gaa tværs over Højkirken.
Hvælvingernes Dekoration paa Ribberne er ny; dog findes der en enkelt
ældre, et Vaabenskjold med 3 Roser (Langers), og Indskriften: „Anno dni
MCDLXXVII Edificate sunt iste testudines provisione venerabilis in XPO,
Johannis Ivari episcopi arusiensis". I Buerne mellem Hoved- og Sideskibene
findes interessante Kalkmalerier, saaledes St. Michael, som vejer Sjælene, et
Billede af Treenigheden, Christus som Himmeldrot m. fl. ; intet Kalkmaleri
er ældre end 1. Halvdel af 15. Aarh. Højkirken oplyses af spidsbuede
Vinduer over Sideskibenes Tage, 6 paa hver Side, Sideskibene af 6 lign.
Vinduer paa hver Side. I Tværskibet, der indv. er 153 F. langt og
301/2 F. bredt, hæver Hvælvingen over Korsskæringen sig 72 F. , de 8
Hvælvinger i Korsfløjene (4 i hver) ere noget lavere. Midthvælvingen er
dekoreret med Stjerner mellem Ribberne og figurlige Fremstillinger paa
Kapperne (i den østl. Christus paa Himmelbuen, med Lammet, Bøllernes
Vaaben og Aarst. 1480, i den vestl. St. Klemens med Bispestav og Anker
samt paa Siderne Biskop Niels Clausens Vaabener, Skadernes og Present-
ernes, i den nordl. Ornamenter og to Engle med et Skjold, hvori Lammet, i
den sydl. en Biskop); ogsaa Korsfløjenes Hvælvinger have enkelte Kalkmalerier;
bl. a. staar i nordl. Korsfløj flg. Indskrift : „Post natalitiam Christi de virgine
pura MCD anno septem cum bis quadraginta progenie clarus Ejlerus epis-
copus arusiensis hoc opus explevit dum pestis maxima sævit". Korsfløjene
have som nævnt bevaret flest Spor af den gamle romanske Bygning, navn-
lig i de halvrunde Arkadebuer, der føre ind til Sidekapellerne, og i det S.
42 omtalte Galleri i nordl. Korsfløj (hvorpaa Orgelet, der nu har Plads
over Hovedindgangen, stod indtil 1730). Det nordl. (Sehestedske) Kapel
og især det sydl. Sidekapel, nærmest ved Koret, have atter faaet deres
romanske Former. Ved en Skranke (se ndfr.) skilles Tværskibet fra det
21/2 F. hævede Kor, der med sine Koromgange med de høje, smalle Vin-
Domkirkens Indre 1895.
48
Aarhus Amt.
duer danner en prægtig gotisk Kirkehal og utvivlsomt er Bygningens smuk-
keste Parti. Hvælvingerne, som baade i Højkoret og Koromgangene have
samme Højde som Korshvælvingen, bæres af S fritstaaende Søjler, 4 paa
hver Side. Ogsaa her ses enkelte Kalkmalerier, saaledes i Hvælvingen over
Den nordlige Korsfløj med Galleriet.
Korafslutningen og paa Koromgangenes Vægge, bl. a. i nordl. Koromgang
St. Jørgens Kamp med Dragen. I den østlige Koromgang er der indrettet
Sakristi. Gulvet i Midtskibet og Korsskæringen er lagt af Mursten i Møn-
ster, i Sideskibene og Koret af Fliser og Ligsten, i Korsfløjene og Korom-
gangene af Mursten og Ligsten. I sydl. Sidekapel er der i Alternichen
et stort, halvcirkelformet, muret Sæde.
Aarhus Domkirke. 49
Kirkens Indre virker overordentlig smukt ved det rige Inventar og de
mange, til Dels kostbare Epitafier og Ligsten. Altertavlen (restaur. 1888-
89 af Magn. Petersen) er et udmærket Arbejde fra sen-gotisk Tid. Den
bestaar af det egentlige Alterskab med 4 bevægelige og 2 faste Døre, et
lavere Fodstykke med 2 bevægelige Døre, og en baldakinagtig Kroning
(Alterskab) foroven. Det egentlige Alterskab med Fodstykket er udf. af
Bernt Notke fra Liibeck og ifl. en lat. Indskr. foræret Kirken 1479 af
Aarhusbispen Jens Iversen. Dette Alterskab viser, naar alle 4 Fløje ere
lukkede for Midttavlen, paa Ydersiderne af de bevægelige Yderfløje og
paa Indersiderne af de faste Fløje Malerier af Domkirkens Skytshelgen Pave
Klemens, Johannes Døberen, St. Anna, Christusbarnet og Jmfr. Marie samt
Stifteren Biskop Jens Iversen. Naar de ydre, bevægelige Fløje slaas til-
bage, ses paa Indersiderne og paa de indre, lukkede Fløje bl. a. 8 Malerier
af Christi Lidelseshist. og Opstandelsen; Midttavlen og Indersiden af de
indre Fløje vise rigt udsk., malede og forgyldte Figurer, i Midten St. Anna
med Christusbarnet og Jmfr. Marie, St. Klemens og Johannes Døberen, ved
Siderne de 12 Apostle og forskellige Helgener, deribl. Knud Konge. Fod-
stykket indeholder 3 med Gitterdøre lukkede Rum, hvori oprindl. opbevaredes
Monstransen og Relikvier, nu Alterstager og de hellige Kar; paa Fodstykkets
Døre ere malede Fremstillinger af Christus i Getsemane, Gud Fader med
Christus, samt Pave Gregors underfulde Messe. Kroningen, med et Kruci-
fiks foroven og med forskellige malede og udsk. Figurer (deribl. vistnok
Stifteren, Aarhusbispen Niels Clausen), er en senere Tilføjelse, bekostet 1514
af Biskoppen, der ogsaa skal have ladet den egentlige Altertavle restaurere.
(Se Fr. Beckett, Altert. S. 26 og PI. VI— XVI). Som Dækplade paa det
murede Alterbord tjener, formentl. siden Slutn. af 15. Aarh., en Ligsten
over Aarhusbispen Jens Assersen, f 1306 (se Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 113).
To malmstøbte Alterstager fra 1705, skænkede af Handelsmd. Casper
Nielsen Brandt og Hustru, samt to Sølvstager fra 1706, skænkede af Baron
P. Rodsteen. Af Kirkens hellige Kar nævnes en Sølvkande, foræret 167 5
af Bispinde Brochmand. I to Skabe i det Rodsteen-Marseliske Kapel op-
bevares flere gamle Messehagler og Kaaber; 2 af Haglerne samt en guld-
og sølvindvirket Atlaskes Korkaabe ere meget sjældne og kostbare, fra
Slutn. af den kat. Tid, bl. a. med Bisperne Jens Iversens og Niels Clausens
Vaabener (den nu brugelige Bispekaabe, af gult Brokade, er skænket af
Baron P. Rodsteen). Disse Hagler og Kaaber opbevaredes før i de to ved
Siderne af Alteret staaende, af 3 Partier dannede, smukt udsk. Korskabe
af Egetræ, over hvis Overkarm en lat. Indskrift, ifl. hvilken de ere skæn-
kede 1508 af Biskop Niels Clausen. Døbefonten, midt i Koret, er støbt
af Malm (af Peter Klokkestøber) i Bægerform, med bibelske Fremstillinger
paa Udsiden og med de 4 Evangelister som Støtter; ifl. en lat. Indskr.
er den skænket 1481 af Biskop Jens Iversen. Det smukke Messingbækken
er fra 1625, skænket 1697 af Borgmester M. M. Malling, som ogsaa
har givet Sølv-Daabsfadet 1696 (omstøbt 1721). Det gamle Laag til
Døbefonten, af Egetræ, med en Johannes Døber Figur i Toppen og 8 malede
Messingplader paa Siderne, opbevares nu i Aarhus Museet (efter en Tid
lang, indtil 1893, at have tjent som Tag paa et Lysthus i Løveapotekets
Have); det var skænket 1612 af Raadmd. (senere Borgmester) Willum
Worm (se A. Reeh, Laaget til Døbefonten i A. Domkirke, Særtryk af
Aarhus Stiftstid. 1895 Nr. 48). 1 Koret staar endvidere en 1 1 F. høj, syv-
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 4
50 Aarhus Amt.
armet Lysestage af Messing, ifl. en Indskrift paa Fodstykket bekostet
1515 af Biskop Niels Clausen og forfærdiget af Dirick Kron (i Liibeck).
Skranken, der skiller Koret fra Tværskibet, har paa hver Side 7 messing-
beklædte Træsøjler, forærede Kirken 1697 af Borgmester M. M. Malling,
og i Midten en Smedejærnsdør, bekostet 1643 af Hr. Christen Skeel;
paa Skranken staa desuden 4 udsk. Træfigurer (de store Kirkefædre), der
ligesom de S. 46 nævnte 6 Figurer i Taarnrummet have hørt til et
prægtigt Pulpitur, som 1508 var rejst af Biskop Niels Clausen. Præ-
dikestolen, smukt udsk. af Egetræ, med bibelske Fremstillinger, er fra
1588. Orgele't, med det danske Vaaben og Fr. IV's Navnetræk, er bygget
1730 af Lambert Daniel Carstens, repareret 1747 og restaur. og udvidet
1876 af J. A. Demant. 1 Koret lindes ved Langsiderne to Rækker Kannike-
stole, 15 (før 18) i hver Række, udsk. af Egetræ og prydede med Snit-
værk: de hidrøre fra Slutn. af gotisk Tid, mulig bekostede af Biskop
Niels Clausen. Paa de faste Stole i Midtskibet findes som Rester af de Ege-
træs Stole, hvormed Kirken blev forsynet 1587, endnu delvis Forstykkerne
bevarede; 9 bære Aarst. 1587, paa 3 læses Ejernes Navne (Erik Podebusk,
Manderup Parsberg og Fru Margr. Gyldenstierne). Kirken har 6 Lysekroner,
af hvilke de to største, hver med 20 Arme, i Midtskibet, ere skænkede
1613 og 1640. I nordl. Koromgang hænger en smuk Model af et armeret
Linieskib, fra 1720. Kirken har 6 Klokker; den største, „Stormklokken",
er ganske ny. Paa søndre Korsfløjs Sydmur er ophængt en Urskive med
Gyldenstierne- Vaabenet.
Af Begravelser i Kirken nævnes særlig: Den hellige Niels (se S. 41),
som først blev jordet i St. Klemens Trækapel, blev utvivlsomt, straks efter
at Peder Vognsen havde rejst den nye Domkirke, flyttet til denne; men
Gravens Plads kendes ikke. Ligeledes fandt Biskop Peder Vognsen Hvile-
sted i Domkirken, i Højkoret oppe ved Alteret, hvor der ses en 7 F. lang,
3 F. høj muret Forhøjning, dækket med en sort Marmorsten; her fandtes
ved en Undersøgelse i 1830 i et muret Rum under Dækstenen en 28 T.
lang Blykiste (altsaa ikke oprindl.), hvori Liget af Bispen; paa Kistelaaget
laa en Blyplade med Angivelse af hans Dødsaar og -dag (nu indsat i Muren
over Graven, under Glas). Den for sin høje Alder navnkundige Chr. Jacobsen
Drakenberg, f. 1626, f 1772, blev først bisat i Kælderen under Laurids
Ebbesens Kapel, men 1846 efter Dronn. Caroline Amalies Ønske flyttet til
Sakristiet, eller, som andre mene, begr. paa Kirkegaarden ; Gravens Plads
kan nu i hvert Fald ikke paavises.
De mange til Dels kostbare Epitafier og Mindetavler, som Kirken
indeholder, ere anbragte: I Højkoret 3 udmærkede Epitafier over 1) Otte
Skeel til Katholm, f 1646, og Hustru Ide Lunge, opsat 1656, 2) Erik
Podebusk til Bidstrup, f 1573, og Hustru Sidsel Oxe, f 1593 (bekostet
15 76 af hende; begge afb. i forgyldt Alabast), og 3) Rigsraad - Jørgen
Skeel til Sostrup m. m., f 1631, og hans 2 Hustruer Christine Lunge,
t 1609, og Jytte Brock, f 1640 (opsat 1633; paa den ene Side af den
med forgyldt Indskrift dækkede Marmortavle ses han knælende, paa den
anden hans Hustruer). Ved sidstn. Epitafium hænger Jørgen Skeels Kaarde,
og under det er en smuk Smedejærnsdør (med 3 Vaabenskjolde , FKL
HIS FIB og Aarst. 1634; afb. i Studierejser af Kunstakad. Elever I PI. 8),
omrammet af 2 Apostelfigurer og 2 Serafer; Døren fører ud til nordre Kor-
omgang. I nordre Koromgang 3 Epitafier over 1) Raadmd. Peder Ras-
Aarhus Domkirke. 5 1
mussen, f L653, og 2 Hustruer (opsat L655; med Malerier af ham, Hustruer
og mange Horn), 2) Skipper og Raadmd. Søren Sørensen, i 1685, og Hustru
(med oliem. Billeder), og 3) Organist ved Domkirken, Hospitalsforstander Joh.
Utrecht, f L661, Hustru og 6 Horn (alle afmalede). I Sakristiet Epitafium
over Biskop Peder Hygom, f 1764, og hans Hustru. I søndre Korom-
gang Epitafier over l) Borgmester M. M. Malling, f 1701, og Hustru, og
Raadmd. S. M. Malling, f 1682, og Hustru (med alle fires malede Billeder;
Kirkens næststørste Epitafium), 2) Borger Jørgen Heitvinkel, f 1636 (med
Portr.), 3) Kannik og 1. Kapellan ved Domkirken Svend Hansen Arboe,
f 1658, og Hustru (med Bill.), og 4) Borger Peder Saxe, t 1621, og
Hustru (med Bill.) ; fremdeles Mindetavler over Sognepræsterne Torkild
Abildgaard, f 1564, og Peder Abildgaard, f 15 56, samt over Skipper Frands
Mortensen Aarhus og Hustru, opsat 1743. I søndre Sidekapel en
Mindesten (sort Marmor) over Præsten i Skanderborg Poul Andersen (Colding),
f 1618, samt 2 knælende Sandstensfigurer og en sort Marmorsten (hidfly ttede
fra det Lindenovske Kapel) og en lille hvid Sten med en Dommedagsfrem-
stilling. I søndre Korsfløj Epitafier over 1) Borgmester Anders Lydichsen,
t 1664, og Hustru, med deres malede Billeder (det største Epitafium af Træ i
Domkirken), 2) Toldkontrollør Hans Terkelsen Rosenqvist, f 1726, og Hustru,
og 3) Licentiat Nicolaus Broberg, f 1674, og Hustru (opsat 1686); samt
en Trætavle med Indskrift over Bogbinder Joh. Zimmermann, f 17 50, og
Hustru (med et langt mystisk Vers). I nordre Korsfløj Epitafier over
1) Handelsmd. og Overformynder Jens Rasmussen Lasson, f 1693, og
Hustru (med malede Billeder i Legemsst), og 2) Assessor Jens Lasson,
f 1690, og Hustru; under det sidste Epit. er indmuret en lille sort Marmor-
sten med Indskrift, at Frk. Hedevig Margr. Lasson, f 1785, er begr. i
Assessor J. Lassons Gravsted, og at hun til Gravens Vedligeholdelse har
givet 200 Dir. (Ligstenen, se S. 55, holdes af Kirken stadig smykket med
Blade og Blomster). Fremdeles hænger her en Mindetavle om Indstiftelsen
af en Lørdagsprædiken i Domkirken ved Præsten Niels Christensen Spentrup
Aar 1632. Under Galleriet i Korsfløjens nordl. Ende V. for Døren (hvor
før det i 1696 indrettede Hutfeldske Kapel var) hænger et med hvide
Figurer smykket Epitafium af sort Marmor over Landkommissær og Assessor
Jesper Hutfeld, f 1696, og Hustru. Paa den anden Side af Døren hænger
under Galleriet en Jærngitterdør med adl. Vaab. og Aarst. 1637; her var tid-
ligere Indgang til det yderste Sidekapel mod Nord, det Lindenovske
Kapel, som Domkapitlet 1637 solgte til Laurids Lindenovs Enke Fru
Anne Friis. Over Gitterdøren er en Mindetavle over Laurids Lindenov,
f 1635, og to Hustruer. 1823 blev dette Kapel (og det ved Siden deraf
liggende indre Kapel) indrettet til Lokale for Aarhus Stiftsbibliotek (se S.
18), og Lindenovs og Hustruers Kister nedsattes i Kælderen nedenunder;
nu tjener Kapellet, hvortil Indgangen er fra det Sehestedske Kapel, som
Materialhus og Ligkapel. Herfra er Opgangen til de to Gallerier i Kors-
fløjens Nordende; paa det underste Galleris Endemur hænger et Krucifiks.
I det Sehested ske Kapel, som Domkapitlet 1640 solgte til Kansleren
Chr. Thomesen Sehested til Stovgaard, og som denne lod indrette til Grav-
kapel, staar paa en muret Sokkel en stor Mindetavle (sort Marmor, med
Brystbilleder ovenover) over ham, f 1657, Hustru Mette Holgersdatter
Rosenkrantz, f 1644, og Børn ide ligge alle i Ligkælderen under Gulvet
tillige med flere af Familien, deribl. Søhelten Chr. Thorn. Sehested, t 1736).
4*
52 Aarhus Amt.
Dette Kapel er afspærret fra Korsfløjen ved en særdeles kunstfærdig, delvis
forgyldt Jærngitterdør med adelige Vaabener og Aarst. 1650. Inden for Døren
staa to store Kvindefigurer af Sandsten. I Midtskibet 6 Epitafier, 3 paa
hver Side, over 1) Biskop Jacob Matthiesen, f 1660, og Hustru (med malede
Billeder), 2) Proviantforvalter og Stiftsskriver Christen Wegerslev (bekostet
1723), 3) Biskop Erik Grave, f 1691, og Hustru, 4) Borgmester Rasmus
Nielsen og Hustru, opsat 1654; (med hans, Hustruens og 5 Børns malede
Bill.), 5) Else Olufsdatter, f 1725 (opsat af hendes Mand, Handelsmd.
Jens Andersen Muller, f 1741), og 6) Købmd. Michel Pedersen Borre, f 1724,
og Hustru. I nordl. Sideskib en Stentavle med 5 forgyldte bibelske Frem-
stillinger og en Indskr., at Handelsmd. Mikkel Lassen og Hustru 1702
have givet 100 Slettedlr. til deres Gravsteds Vedligeholdelse; endvidere
Marmor-Mindetavler over Oberst Chrf. Hvas til Kaas, f 1658, og Hustru,
over Kapitelskriver ved Domkirken Jens Hvas, f 1709, og Hustru (opsatte
1868) over Biskop Hector Fr. Janson, f 1805, og Hustru, samt to, 1893
opsatte Tavler over faldne i 1848-50 og 1864, og en over Underkorporal
Andreas Petersen, f 1864. I det 3 F. hævede Laurids Ebbesens Kapel,
for den vestl. Ende af det nordl. Sideskib, fra hvilket det er skilt ved en
Jærngitterdør med Vaabenskjolde og Aarst. 1639 (da Kapellet indrettedes),
staar et anseligt Epitafium over Laurids Ebbesen, Lensmand paa Skander-
borg Slot, f 1646, og 3 Hustruer, alle 4 fremstillede knælende ved Siden
af den nu indskriftløse Marmortavle, der er omkranset af deres Anevaa-
bener, i alt 64. I Kælderen under Kapellet hvile foruden nævnte Personer
ovenn. Oberst Chrf. Hvas, Kmhr. Axel Bilde Arenfeldt, f 1775, m. fl. I
det sydl. Sideskib er der eet Epitafium, opsat af Handelsmd. Hans Mik-
kelsen Storm, f 1659 (med hans, Hustrus og Børns Bill.); desuden hænge
her en sort, indskriftløs Stentavle, paa hvis Ramme adl. Vaabener, samt to
Mindetavler over Familien Worm.
I Landemodesalen, indrettet i det af Bisp Jens Iversen 1470 opf.
sydlige Kapel ved Taarnet (se S. 43), hænge to smukke Epitafier (hvidt
og sort Marmor) over Bisperne Joh. Braem, f 1713, og Hustru, og Johs.
Ocksen, f 17 38, og Hustru (deres Kister staa i Kælderen underneden). Ka-
pellet var oprindl. ved en Tværvæg delt i 2 Kapeller, af hvilke det østl.,
med Indgang fra Kirken, havde et Jerusalemsalter, det vestl., med Indgang
fra Vaabenhuset, et Vor Frue Alter (i det sidste Kapel valgte Bispen sit
Hvilested); 1692 fjernedes Skillevæggen, Indgangen fra Vaabenhuset til-
muredes, og Rummet blev ved en lav Skranke delt i en Konventssal (nu
Landemodesalen) og 0. for den et lille Rum til Stiftsarkivet (efter at det
er blevet flyttet, er Rummet nu et Slags Forværelse). I Landemodesalen
hænge oliemalede Portrætter af 6 Bisper i Aarhus: Joh. Braem, Andr.
Birch, f 1829, P. H. Mønster, f 1830, Jens Paludan-Muller, f . 1845,
Gerh. P. Brammer, f 1884, og B. J. Fog, f 1896. Det paatænkes at
søge Samlingen fuldstændiggjort.
Kirkens største Prydelse findes i det Rodsteen-Marseliske Kapel,
som nævnt S. 43 stiftet 1420 af Biskop Bo. I Slutningen af 17. Aarhun-
drede blev Kapellet solgt til Baron Const. Marselis (f 1699), som indret-
tede det til Gravkapel med Ligkælder under det med sorte og hvide Mar-
morfliser belagte Gulv. I Kapellet, til hvilket Adgangen er fra Vaabenhuset
ad en 5 Trin høj Trappe, og som er skilt fra Vaabenhuset ved et Jærn-
gitter, staar et af Thomas Quilinus 1703-4 forfærdiget prægtigt Epitafium
Aarhus Domkirke.
53
af sort poleret Marmor (brandforsikret for 20,000 Kr. med 4 ioniske Søjler
Og mange Figurer af hvidt Marmor; i Midten staar Baronesse Sophie
Elisab. Charisius med sin l. Mand, Const. Marselis, paa højre, og sin 2.
Mand. Baron Peter Rodsteen, paa venstre Side. Paa Væggen hænge to
malede Portrætter af Grev Fædder Charisius, v 1829, og Hustru.
Det Rodsteen- Marseliske Kapel.
Af Kirkens mange Ligsten er største Delen endnu ret velbevaret. Midt i
Koret ligger en prægtig Sten over den sidste kat. Biskop Knud Gyldenstierne,
f 1568, og Hustru Jytte Podebusk, f 157 3, samt hendes Fader Predbjørn P.,
f 1541, med de to førstes Billeder i Legemsst. og Anevaabener. Om en Sten
paa Alterbordet se S. 49. I nor dl. Ko romgang Ligsten over 1) Borg-
mester Anders Ly dichsen, f 1664, og Hustru, 2^ Skipper og Raadmd. Soren
54 Aarhus Amt.
Sørensen, f 1685. og Hustru, 3) Borger Jakob Laursen, f 16 . . , og Hustru,
f 1648, 4) Kapt. over Silkeborg og Kalø Len Lauritz Andersen Holst, f 1635
(Bill. i Legemsst.), 5) Laurids Rasmussen, f 1608, 6) Borger Gregers Nielsen,
t 1643, og to Hustruer (Portræthoveder), og 7) Købmand Peder Jensen Skri-
ver, f 1771, og Hustru (disse 7 Sten ligge i Gulvet), fremdeles over 1)
Aarhusbispen Ejler Madsen Bølle, f 1501, med Figur i Legemsst. (afb. i
Løffler, Gravst. PI. XXXIV), 2) Raadmd. Clemmen Jensen Smagbier, f 1626,
og to Hustruer (med Bill.), 3) Mette Urne, f 1587 (Bill. i Legemsst.), 4)
to Børn, Erik, Søn af Bjørn Andersen til Stenalt, og Birgitte, Datter af
Axel Urne til Søgaard, begge f 157 7 (med deres Bill. i Legemsst.), 5)
Borger Hans Albretsen Wood, f 1650, og Hustru (disse 5 Sten indmurede
i Væggen). I Sakristiet i Gulvet en meget stor og smuk Ligsten over
Aarhusbispen Niels Clausen, f 1531 (med Figur i Ornat); i Væggene ere
indsatte Ligsten over Borger Hans Andersen Grønbæk, f 1662, og Hustruer,
over Handelsmd. Mikkel Andersen Wern, f 1713, og Hustru (med Bill. i
halv Størr.), over Raadmd. Peder Rasmussen, f 1653, og to Hustruer og
Børn, over Handelsmd. Mikkel Lassen, f 1709, og Hustru, over Borger
Niels Ibsen, f 1619, og hans Fætter Rektor Laurits Lauritsen, f 1692,
og over Borger Jens Madsen, f 1650, og hans Hustru (med Bill.). I sydL
Koromgang i Gulvet Ligsten over Rektor Jens Nielsen Mundelstrup, f 1701,
og Hustru, over Kantor Thomas Riber, f 1576, over Prælat i Kapitlet
Dr. Matthias Jacobsen Riber, f 1636, og Hustru, over Præsten Paaske Jensen
Høvi, f 1642, og Hustru (med Bill. i Legemsst.), over Kapt. i Søetaten
Andr. Søbøtker, f 17 52, over Mag. Jacob Knudsens Hustru Elisabeth Menelai-
datter, f 1646, over Kanniken Dr. Peder Pedersen Saxe, f 1641, med to
Hustruer, og over Købmd. Niels Jensen Kjellerup, f 1789, og to Hustruer;
smstds. er i Væggen indsat Ligsten over Kanniken Petrus Nicolai, f 1500,
over Evert Eriksen Thott og Hustru (fra Beg. af 16. Aarh. ; med Bill.;
afb. i Løffler, Gravst., PL XXXIII), og en meget stor Ligsten over Biskop
Bo, f 23/12 1423 (fundet 1894 i det Rodsteen-Marseliske Kapel, hvor Biskoppen
var begravet; ved Indretningen til Gravkapel bleve baade Biskop Bos og
Biskop Ulrik Stygges Ligkister og Gravsten nedgravede i Grunden smstds.).
I sy dl. Sidekapels Vægge er indsat Ligsten over Christen Munk, f 1579,
og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.), over Erik Podebusk til Bidstrup,
t 157 3, og Hustru, og en udslidt Sten over en ung Kvinde (til denne Sten
knytter sig et Sagn). I sy dl. Korsfløj i Gulvet Ligsten over Lic. med.
Peder Hansen, f 1599 (paa Stenen Døden med Spade og Timeglas), over
C. H. Blichfeld, f 1726, og M. D. H. Blichfeld, f 1748, og over Kontrollør
Valentin Feth og Hustru (med Aarst. 17 58 og mange Portræthoveder);
smstds. i Væggene Ligsten over Købmd. Kjeld Iversen, f 1797, og Hustru,
over Borger Jens Nielsen Mørke, f 1627, og to Hustruer (med Bill. i Le-
gemsst.), over Mester Christen Nielsen Foss, "t 1 6 . ., og Hustru, f 1647
(med Bill. i Legemsst), en meget stor og smuk Sten over Jens Juel til
Alsted, f 1563, og Hustru (Bill. i Legemsst.), over Jørgen Bernekov til
Kjellerup, f 1567, og Hustru (Bill. i Legemsst.), og over Manderup Pars-
berg til Hagesholm, f 1626, og Hustru Ingeborg Juel (Bill. i Legemsst.).
I nordl. Korsfløj i Gulvet Ligsten over Skipper Niels Andersen, f 1668,
hans Broder, Skipper Jens Andersen, f 167 5, og dennes Hustru, over Biskop
Hans Gjødesens Datter Anne Johanne (Bill. i Legemsst.) og hendes Broder
(f 1606), og over Biskop Hans Enevoldsen Brochmand, f 1664; i Muren
Aarhus Domkirke. 55
Ligsten over Frk. Hedevig Margr. Lasson, f 1 785 se S. 5 1), over Handelsmd.
Fr. Raae, t L783, og Hustru, og over Assessor Jens Lasson, f 1690, og
Hustru. I nor dl. Sideskib i Gulvet Ligsten over Købmd. Jens Antonisen,
i 1803, og Hustru, over Kommeroerd. Mogens Skov, v L678, over Hans
S. .rensen, f 1 .58, Handelsmd. Hans I. Stromensen , t 1 .69, og deres
Hustru, over Handelsmd. Michel Sørensen Due, f 17 16, og Hustru, og over
Handelsmd. M. Jensen Thonbo, f 1725, og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.).
1 sydl. Sideskib i Gulvet Ligsten over Viceborgmester Ulrik Chr. Muller,
t 17 56, og to Hustruer, over Borgmester Jakob Mikkelsen, f 1678, Hustru
og to Born, over Handelsmd. Jørgen Andersen, f 1707, og Hustru, over
Borgmester Thøger Clemensen Kjersgaard, f 1744, og to Hustruer, og over
Raadmd. Niels Ibsen, f 1642, og Hustru. I Landemodesalens Gulv
en meget smuk Ligsten over Biskop Jens Iversen, f 1482 (med Bill. i
Ornat; se Løffler, Gravst. PL XXVI), og en over Biskop Mads Lang, f 1557
(med Bill. i Legemsst.). — Udvendig i Kormuren er indsat 3 romanske
Ligsten med Korsstave, de to tillige med Slyngninger og Dyrefigurer (se
Løffler, Gravst. PL V og X).
Domkirken har i katolsk Tid haft et meget stort Antal Altere. Der
nævnes Altere indviede til St. Klemens, St. Anna, St. Katerine, St. Lauren-
tius, Marie Magdalene, Si. Nicolaus, St. Margrethe, St. Peder ad vincula,
St. Erasmus, Johannes Bapt. , Hellig Legems, Marie assumpt.. St. Bene-
dikt, Helligkors, den Helligaand, Jerusalem, m. fl.
Pladsen omkring Kirken var Kirkegaard indtil 1813 og omgiven af
en høj Ringmur indtil 1818. Men Kirken laa endnu længe trykket af sine
Omgivelser; først 1858 ved Nedbrydelsen af det gamle, 1748 opf. Raadhus
fik den Luft ud til Store Torv, og ved den gamle Bispegaards Forsvinden
1882 opstod Bispetorvet mod S. Ved Reguleringen 1882 af det omgivende
Terræn anbragtes tæt ved Kirken mod S., 0. og N. et lavt Jærngelænder.
Inden for dette ved Korafslutningen, lige over for Katedralskolen, staar en
Mindesten for Skolens bekendte Rektor Morten Børup, f 1526, der blev
begravet her. Stenen, med flere Emblemer (Ferle, Ris og Greb), blev rejst
1882 (Billedhugger J. Herskind). Paa Børups Grav laa indtil Beg. af 19.
Aarh. hans Ligsten, hvorpaa de nævnte Embl. vare udhuggede (se bl. a.
Kirkeh, Saml. 2. R. III S. 840).
Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid.
Kapellan. Kirken ejede Juli 1901 i Kapitaler 150,660 Kr. og havde en
aarl. Tiendeindtægt af 2100 Kr., medens dens Gæld var 168,226 Kr.
Litt. : C. V. Hertel, Forsøg til en antiq.-hist. Beskr. over A. Dom- og Cathedral-
kirke osv., 2 Dele, Haderslev og Aalborg 1809-10. — K. Schytte, Kortf. Beskr. over
A. Domkirke, Aarhus 1835. — N. Høyen, A. Domkirke, i Kirkeh. Saml. 2. R. I S.
161 flg., og s. Forf. i „Danske Mindesmærker" I. — J. B. Løffler, Udsigt over
Danm. Kirkebygn., S. 204 flg. — Magn, Petersen, Kalkmalerier, S. 14. — A. D.
Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse, S. 201 og 812, og Tillæg S. 81. —
C. Madsen, Beskr. af A. Domkirke, Aarhus 1888. — Ministerialtid. 1885 S. 874
i flg. — Om Aarh. Domkapitel se Aarhusiensis Libcr i Script, rer. Dan. VI og Tillæg
Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 322 flg.
Horsens
orsens Købstad ligger i
Nim Herred (skønt adskilt
fra det øvrige af Herredet
ved Hatting Hrd., Vejle
Amt) under55°51' 43.95"
n. Br. og 2° 43' 28,72"
v. L. for Kbh. (beregnet for Frelsers
Kirkes Taarnspir). Byen ligger terrasse-
formet lejret op ad en Bakke ved det
inderste af Horsens Fjord, mest paa
Byens nordl. Bred, hvor Bygholm Aa
løber ud Fjorden og gennemstrømmer
dens sydligste Del. Fra Højderne mod
Nord er der vide Udsigter over Byen,
det omliggende Land og Fjorden.
Paa Bakken N. V. for Kirkegaarden
er der 125 F., 39 M., i den nordl.
Udkant af Byen (Smedegades Forlæn-
gelse) 66,5 F., 21 M., og ved Hj. af
Søndergade og Hospitalsgade 7,8 F.,
o
M. Byen ligger omtr. 5^4 Mil
S.V. for Aarhus, 21ji Mil S. S. V. for
Skanderborg og 3V4 Mil N. 0. for
Vejle (ad Jærnbanen henh. 6,9 Mil, 52
Km., 3,8 Mil, 29 Km., og 4n Mil, 31
Km.). Bygrundens største Udstrækning
fra 0. til V. er omtr. 1500 Al., det
bredeste Sted fra Nord til S. er omtr.
2000 Al. Byen er temmelig regelmæs-
sig bygget med flere meget brede og anselige Gader med smukke, anselige
Bygninger ; navnlig er Søndergade usædvanlig bred (nogle Steder 80 F.). Den
fortsættes mod V. i Jessensgade, for Enden af hvilken Banegaarden ligger, og
mod 0. over Kirketorvet i Borgergade og Slotsgade. Andre Hovedaarer ere den
med Søndergade parallelt løbende Nørregade og de mod N. gaaende Gader
Smedegade og Hestedamsgade med dens Fortsættelse Allégade, der udmunder 1
Nørretorv, hvorfra Nørrebro fører ud til Landevejen til Skanderborg. Mod S.
gaar fra Søndergade Hospitalsgade og dens Fortsættelse Sønderbrogade, som ud-
munder i Landevejen til Vejle. Paa Søndergade findes flere interessante,
ældre Huse med brede Stentrapper; ogsaa i Borgergade, ved Aaen, i Smede-
gade og a. St. er der nogle ældre Bygninger, men i øvrigt har Byen, der
gennemgaaende er fortrinligt brolagt, for en Del et nymodens Præg, og
hele nye Kvarterer ere opstaaede i de senere Aar, saaledes „Stjernholm-
kvarteret" mod 0. Et meget karakteristisk Gadeparti findes langs Aaen
over hvilken føre 7 Broer, deribl. den 1867 ombyggede Sønderbro og den
■
HORSENS.
Mmityi /,..*„.
.
Horsens. 57
s. Aar opførte Raadhusbro samt Jærnbanebroen . over hvilken Jærnbanen
gaar til Havnen.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr 364,000 Q Al. 26 Td.
Ld.), Markjorderne 1317 Td. Ld. Der var i Maj 1901 92 Gader og
Veje og 4 Torve og Pladser. Husenes Antal var Maj 1901 1603,
hvoraf 1370 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896, i
alt 1343 Td. Ld., vare besaaede 904, Haver 114, Skov 17, Veje og
Byggegrunde 305, Vandareal 3 Td. Ld. Det samlede Hrtk. var l/i 1895
129 Td., hvoraf 74 hørte til 22 Gaarde og 21 til 211 Huse; 19 Gaarde
og 68 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Jorderne udskiftedes 1831;
Græsningsretten, der som en Servitut hvilede paa Jorderne, afløstes da mod
et Ækvivalent af 203 Td. Ld., der uddeltes til Stederne i Byen efter deres
Grundtakst (dog modificeret saaledes, at intet fik over 1 Td. Ld. og intet
under 920 □ Al). Paa Markjorderne ligge, foruden en Del Gadebebyggelser,
af offtl. Bygninger kun Slagtehuset og Epidemihuset; desuden Spedalsø,
Saml. af Huse, og Christiansholms Fabrik.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/4 1901 25,329,985
Kr. (Antal af Forsikringer 1745).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Vor Frelsers Kirke, paa den nordl. Del af Kirketorvet, indtil 1794
kaldet S/. Ids Kirke, bestaar af Langhus, delt i 3 Skibe, Kor med halv-
rund Apsis mod 0. og Taarn mod V., tilbygget ved Langhusets Sydvest-
hjørne, saa at Taarnmuren ligger i Flugt med Kirkens Vestgavl, samt lille
Tilbygning ved Kirkens nordvestl. Hjørne. Hele Kirkens indv. Længde
er omtr. 135 F., deraf Koret 41 F., Bredden 56 F., deraf Midtskibet hen-
ved 25 F., Korets Bredde 20 F. Den oprindl. Del, Langhus og Kor med
Apsis, er opført i romansk Tid af store røde Mursten paa Granitsokkel
med Skraakant. Sideskibene have mod 0. oprindl. haft en halvrund Af-
slutning (det nordl. Sideskib har nu en lille femsidet Afslutn., der stammer
fra Kyrasserernes Tid, og hvorigennem de havde Indgang til deres Stol).
Ved Midtskibets, indtil Tagskægget omtr. 68 F. høje Vestgavl, med rund-
buede Blindinger, staar en nu spidsbuet Granitportal med 3 Søjler paa hver
Side, med Dyrefigurer og Slyngninger; Portalen, tilmuret indtil sidste Restau-
ration, stammer maaske fra en ældre Kirke (afb. i Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. S.
1. R. PI. 16). Over Portalen findes et stort Vindue, der ogsaa til Dels har
været tilmuret og erstattet med et mindre, spidsbuet Vindue. Paa Siderne af
Portalen er der, adskilt ved store Blindinger og Piller, et lille rundbuet Vindue,
ogsaa fremdraget ved Restaurationen. I gotisk •Tid er der i Kirken blevet ind-
bygget Hvælvinger, i Koret 2. omtr. 22 F. over Gulvet (Halvkuppelhvælvingen
i Apsis er oprindl.), i Midtskibet 5, omtr. 42 F. over Gulvet, og i det sydl.
Sideskib 4, henved 23 F. Det nordl. Sideskib har fladt Loft., men har ogsaa
haft Hvælvinger, der vistnok ere nedtagne i 18. Aarh., maaske da der op-
sattes Pulpiturer her (ved en Synsforretning 1736 vare Hvælvingerne her
meget brøstfældige). Taarnet, der oprindl. har haft Kamgavle ^1695 ned-
toges et ., lidet, gammelt, ubrugeligt Taarn, som stod paa den vestre Ende
af St. Ibs Kirke paa Kammen "\ er vistnok opf. samtidig med Hvælvingerne;
58
Aarhus Amt.
efter en Synsforretn. 1737, der viste, at Kamgavlene vare saa brøstfældige,
at de ikke kunde repareres, fik Taarnet, der er omtr. 90 F. til Murhøjden,
1740 den af Købmd. og Kirkeværge Claus Cordtsen bekostede, nuv. kobber-
tækkede Kuppel med Spir (omtr. 54 F.). Kirken er i det hele undergaaet
mange Forandringer og har lidt meget, bl. a. ved en Brand, vistnok i 16.
Aarh. Da det ved Res. af 24/i 1794 bestemtes, at Kirken skulde være
Byens Sognekirke (tidligere, fra 1632, holdtes der kun Aften gudstjeneste
her) i Stedet for Graabrødre Klosterkirke, blev den 1794-96 underkastet
en Restauration, der kostede 9482 Rd., og ved hvilken der bl. a. anbragtes
Pulpiturer i det nordl. Sideskib mellem Pillerne (der var dog flere Pulpi-
Vor Frelsers Kirke.
turer i Kirken før den Tid). Under Ledelse af Bygningsinspektør Walther
blev der 1864-66 foretaget en indre Restauration (for 48,000 Rd.), hvor-
ved Kirken fik et langt smukkere og lysere Udseende; bl. a. fjernedes
nogle lukkede Stole i Koret, Pulpiturerne mod N. gjordes mindre, en stor
Del af Inventariet fornyedes, m. m. Ved Restaurationen fandtes enkelte
Kalkmalerier, der dog ikke ere bevarede. Endelig blev Kirken restaureret
udvendig 1879-80 under Ledelse af Prof. H. B. Storck (Konduktør: Arkitekt
Estrup).
Hovedindgangen er siden 1880 gennem en Portal paa Taarnets Syd-
side og fører ind i Forstuen i Taarnet (fladt Loft). Der er dog ogsaa en
Indgang fra Kippervig gennem den lille, i sin Tid mod N. V. opførte Til-
Horsens.
59
bygning, hvori der er Forhal og Opgang til Pulpituret, ligesom en lille
Indgang i Apsis bag Alteret. Midtskibet aabner sig ind til det sydl. Side-
skib med 4 Spidsbuer, baarne af 3 murede Piller med Halvsøjler og rigt
forgyldte Kapitæler. Hvert af Sideskibene oplyses ved 4 rundbuede Vinduer.
1 [øjkirken har kun Vinduer paa Sydsiden over Sideskibets Tag. Koret, der
adskilles fra Midtskibet ved en rund Korbue, ved hvis Sider to Granit-
Søjler med smukke Kapitæler og Dyrefigurer, har paa hver Side to Vin-
duer. Langs Kormuren og Apsis er der en Rundbuefrise. Ved Restaura-
tionen 1866 blev der opsat et nyt Alterbord, over hvilket er anbragt et
stort Kors og et ældre, godt Billedskærerarbcjde (Nadveren), vistnok oprindl.
hørende til Prædikestolen. Denne er et rigt, fortrinligt udskaaret Arbejde
af Egetræ, Brasilietræ og Ibenholt, der bæres af en Mosesfigur og har Frem-
Portal ved Vor Frelsers Kirkes Vestgavl.
stillinger af Lidelseshist. samt 9 Figurer (Christus og Apostelfigurer) og
Lydhimmel, paa hvilken to Mands- og Kvindeportrætter (de to malede, de
to i Relief); den er forfærdiget i 1663-70 og skænket af Raadmd. Joh.
Andersen og Hustru til Klosterkirken, hvorfra den er flyttet herhen, vistnok
i Beg. af 19. Aarh., medens den tidligere Prædikestol, skænket 1742 af
Handelsmd. Jens Jørgensen Lindvig, flyttedes til Klosterkirken. Granitdøbe-
fonten og Orgelet (paa et Pulpitur i Kirkens Vestende) ere fra 1866.
Sølvdøbefadet, skænket af Bodil Jørgensd. Høgsbro 1719, Borgmester
Hofgaards Enke, har oprindl. været i Klosterkirken. Kirken har 4 Messing-
lysekroner, hvoraf de to midterste have Aarst. 1689 og 1691. Af Epi-
tafier og Ligsten er der kun faa tilbage, da de fleste ere forsvundne ved
Kirkens Restaurationer, ligesom Begravelserne, der have været baade under
Koret og Langhuset, ere fyldte og tilmurede; Kirken fik Bræddegulv 1866,
60
Aarhus Amt.
og Ligstenene optoges. I det sydl. Sideskib hænge 3 Epitafier over 1) forann.
Cl. Cordtsen, f 1740, og Hustru Gertrud Hofgaard, 2) Borgmester Stefan
Rasmussen Hofgaard, f 1716, og tre Hustruer, og 3) Købmd. Peder Tho-
li
Vor Frelsers Kirkes Indre.
massen Bering, f 1739, og Hustru Elisab. Cathr. Hofgaard. I Muren under
Orgelpulpituret er der indmuret to stærkt slidte Ligsten, for Vestenden af
sydl. Sideskib en ligeledes slidt Ligsten, for Vestenden af nordl. Sideskib
en Gravplade af støbt Jærn fra 16. Aarh. over Michel Grape og Hustru
Dorte Sested, i Tilbygningen en lign. af Jærn over Søren Christensen
Horsens. 61
Grenaa, f 1679 (g. m. Borgmester Hofgaards 1. Hustru), og en Ligsten
over Didr. Cordtsen, v 1724, og Hustru Mette Clausd., f 1708.
Kirken har tidligere ligget frit paa den omgivende Kirkegaard, der var
indhegnet af en Mur. Den nordl. Del af Kirkegaarden ud til Nørregade
blev tidlig bebygget; 15 75 skænkedes den sydl. Del til Byen til Udvidelse
af Kirketorvet.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst ved Klosterkirken, og 2 resid. Kapellaner, af hvilke den 1. tillige
er Præst ved Hospitalskirken. Kirken har fælles Formue med Klosterkirken.
De ejede Vi 1901 i Kapitaler 78,484 Kr. og i Jorder omtr. 21 Td. Ld.
Ager og en Del Engskifter samt Hanning Sogns Kongetiende; deres Gæld
var 178,000 Kr.
Klosterkirken, mellem Borger- og Aagade, er det tidligere Graabrødre-
klosters Kirke og vistnok stammende fra Klosterets Anlæggelse i 2. Halvdel
af 13. Aarh. (se under Hist.); 1532 blev den som nævnt af Fr. I skænket
Byen til Sognekirke. Kirken, der har dannet Klosterets nordl. Fløj, er opf. af
røde Munkesten paa Granitsokkel og bestaar af et treskibet Langhus og et
smallere Kor med lige Gavl og en slank Tagrytter over Skibets Øst-
ende. Kirkens indvendige Længde er 74 AL, deraf Korets 31!/2; Lang-
husets Bredde er henved 2 7, Korets henved 12 Al. Bygningen er ikke
fra een Tid. Kernen i dens Murværk er en mindre Kirke, der skriver sig
fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvad der kan ses baade
i Skib og Kor, som for oven afsluttes af en endnu bevaret rundbuet Frise,
under hvilken ses Overdelen af flere svagt spidsbuede Vinduer. I gotisk
Tid har man saa forhøjet Murværket paa Højkirken over 5 Al. over Frisen,
og man har i det nye Murværk anbragt paa hver Side 4 smukke, spids-
buede Vinduesaabninger, omtr. som Triforiebuer, omkring hvilke der ind
mod Skibet afsattes Leje til 4 Hvælvinger; udvendig afsluttedes Murværket
med en profileret Gesims. Men uvist af hvilken Grund er denne oprindelige
Plan for Kirkens Udvidelse ikke kommen til Udførelse. Kun i Koret, der
har rund Korbue ind til Skibet, blev den gennemført, idet den dækkedes
af 4 spidsbuede, 18 Al. høje Hvælvinger. Under Triforierne i Højkirken
spændtes derimod 3 lavere Hvælvinger (15 Al. fra Gulvet), der bares af
murede profilerede Piller paa hver Side og ikke svarede til Triforierne og
de oprindl. paatænkte 4 Hvælvingsfag; mellem Pillerne førte Spidsbuer ind
til Sideskibene, der dækkedes hver af 4, 11 Al. høje Hvælvinger. Tillige
forlængedes Kirken mod V. med eet Hvælvingsfag. Disse Byggeforetagender
ere maaske udførte ved Aar 1500 (ved Klosterets Brand 1497 led Kirken
ogsaa; det øverste af Muren havde ved sidste Restauration Spor deraf).
Maaske har ogsaa alle 3 Skibe ved den Lejlighed faaet det fælles Tag,
som Kirken havde indtil den sidste Restauration. Ogsaa det ved Korets
nordøstl. Hjørne staaende tikantede Trappetaarn, der fører op til Rummet
over Hvælvingerne, er vel fra den Tid. Derimod har Kirken aldrig haft
noget Taarn. Kirkebygningen blev i Aarenes Løb mere og mere forvansket
og mistede for en stor Del sit karakteristiske Præg; navnlig er den bleven
mishandlet ved en Restauration 1 7 3 7 - 3 cS , efter at en Synsforretn. 1736
havde vist, at Hvælvingerne vare brøstfældige og næsten faldefærdige, Syd-
muren var trykket udad og revnet fra øverst til nederst, Taget forfaldent,
Inventariet næsten ubrugeligt, osv. Ved Restaurationen mistede Ydermurene
saa godt som alle arkitektoniske Prydelser, Murværket omsattes med smaa,
62 Aarhus Amt.
gule Mursten, ja Sydmuren skalmuredes helt med saadanne; paa Sydsiden
vare Vinduerne smaa og rundbuede, paa Nordsiden større og dels rund-,
dels spidsbuede. I det Indre fornyedes bl. a. Stolene, navnlig ved Hjælp
fra Etatsr. G. Hansen Lichtenberg, ligesom der ogsaa fra andre Privatmænd
ydedes Bidrag. I Slutn. af 18. Aarh. ophørte Kirken som nævnt S. 58
at være Sognekirke, og fra 1797 henstod den saa godt som ubenyttet;
kun i en enkelt Sommer var den i kort Tid i Brug, medens Vor Frelsers
Kirke repareredes, og i Krigen 1848-50 anvendtes den til Depot. I 1862
blev den underkastet en foreløbig Reparation paa Grund af den projekterede
Istandsættelse af Vor Frelsers Kirke, og under denne benyttedes Kloster-
kirken 1864-66, ligesom 1879-80 under Vor Frelsers Kirkes ydre Restau-
Klosterkirken.
ration. Men i øvrigt brugtes den som Ligkapel indtil 1888, da den for
at kunne tjene som Byens anden Kirke blev gennemgribende restaureret
under Ledelse af Prof. H. B. Storck (Konduktør : Arkitekt Estrup). Restau-
rationen, der kostede omtr. 115,500 Kr., var færdig i April 1892; Kirken
indviedes 21/i 1894-
Restaurationen gik ud paa saa vidt mulig at give Kirken den Skikkelse,
som var paatænkt efter Planen i Slutn. af Middelalderen. Højkirken fik
saaledes 5 Hvælvingsfag, Hvælvingerne hævedes til samme Højde som Ko-
rets, saa at Triforierne kom til Syne, Pillerne ombyggedes, Vinduerne re-
staureredes, alt efter de Former, der fandtes i Koret, Kirken fik nyt Tag-
værk, særskilt for de 3 Skibe, saa at Gesimsen atter blev fremdragen,
Taget tækkedes med Bly, og til Brug for Klokken opførtes Tagrytteren ;
Horsens.
63
Vinduerne tik blyindfattede Ruder, Gulvet i Kirken lagdes med Fliser med
paatrykt Monster, og Terrænet om Bygningen blev reguleret. Særlig smukke
ere de to Gavle, Vestgavlen med sine tre store spidsbuede Vinduer og sine
Blindinger, Ostgavlen (se Vignetten S. 56) med sit ene store Vindue og
sine Blindinger samt Trappetaarnet, der fik spidst, mangesidet Spir. Kirken
har to Indgange , nemlig Hovedindgangen paa Langhusets Nordside helt
Klosterkirkens Indre.
mod V., indenfor hvilken der er en Forstue, og en anden paa Sydsiden
helt mod 0. tæt ved Koret. Ved Restaurationen udbedredes tillige Inven-
tariet, og der indlagdes Varmeapparat og Gas.
Af det rige gamle Inventar, der er fra de forskelligste Tider, fra Middel-
alderen til op i 18. Aarh. , nævnes: I Koret, der er hævet et Par Trin.
staar den rigt udskaarne , stærkt forgyldte Altertavle med en Midt-
tavle, hvori Korsfæstelsen med mange Figurer, to Sidetavler med 12 Apostel-
og 4 Helgenfigurer og et Fodstykke med de hellige tre Konger; Tavlen, fra
64 Aarhus Amt.
omtr. 1500, er repareret 1706 (paa Bekostning af Maren Pedersd. og Karen
Hansd., Enker efter Kirkeværge Mads Jørgensen Kølholt og Handelsmd. Søren
Maltesen) og 1892. Paa hver Side af Koret staa 9 Munkestole fra
Slutn. af 15. Aarh., med udmærket udsk. Panelværk og Endestykker, paa
hvilke udsk. Billeder af Apostlene, Helgener og 4 Vaabenskjolde, der vise,
at Stolene ere bekostede af Erik Ottesen Rosenkrantz og Niels Manderup til
Barritskov; paa Undersiden af 3 af Sæderne er der store udsk. Hoveder.
Nogle lign. Korstole, som før have staaet op ad Gitteret, der skiller Koret fra
Kirken, ere nu flyttede ned til Vestmuren. Det stærkt forgyldte Trægitter-
værk mellem Kor og Kirke, med store Figurer, Malerier m. m., er bekostet
1679 af Jens Nielsen Thonbo og 1702 forgyldt og stafferet af Handelsmd.
Henr. Lichtenberg og Hans Christensen. Oven over Gitret er anbragt et stort
Krucifiks (restaur. af Morten Cordtsen 1720), der naar helt op til Korbuen.
Prædikestolen, der bæres af Marie med Barnet, og som har en Del Figurer
og Lydhimmel, er som nævnt S. 59 fra Vor Frelsers Kirke. Den gamle,
romanske Granitdøbefont, med Dyrefigurer og Rebsnoning paa Kummen,
staar for Østenden af det nordl. Sideskib, indhegnet af en udsk. Funtelukkelse
med Englefigurer og Ornamenter, bekostet 1716 af Borgmester Stefan Rasmus-
sen Hofgaard. Orgelet, over Forstuen, er anskaffet ved sidste Restauration
(det tidligere Orgel, bekostet 17 39 af Peder Thomassen Bering, var an-
bragt midt paa den nordl. Side af Midtskibet paa et Pulpitur, der med
Orgelet fjernedes 1863). Stolene, som nævnt, fra 18. Aarh. ere malede med
barokke, symbolske Billeder som Stolene i Søndersogns Kirke i Viborg,
med Aarstal 17 38 og Navnet M. Chr. Thrane. Paa hver Side af Koret for
Enden af Sideskibene er der et Kapel med muret Begravelse under. I det
nordl. Kapel (hvælvet), hvortil der fra Koreter Opgang, skilt ved et Jærn-
gitter, findes 3 Kister og et stort Marmormonument med Portrætmedaillon
over Kammerassessor, Apoteker Gotfred Schmidt, f 17 73 (Stamfader til
Familien v. Schmidten) og to Hustruer. I det sy dl. noget større Kapel
(Bjælkeloft), med Portal og Jærngitter ud til Sideskibet og en rund Aabning
ud til Koret, hænge to sorte Marmortavler, der fortælle, at her ere begr.
to russiske Prinser Peder, f 1798, og Alexis, f 1787, og deres Søstre
Catharina, f 1807, og Elisabeth, f 1782 (se under Hist.); deres Kister ere
satte ned under Gulvet, og Kapellet er tomt. I det vestl. Hjørne af det sydl.
Sideskib findes det Lichtenbergske Gravkapel, skilt fra Hoved- og
Sideskib ved smukke Jærngitre (uden for Gitret ved Sideskibet et smukt
udsk. Trægitterværk med Indskrift, at denne Begravelse har Chr. Nielsen
Thonbo og Hustru ladet indrette 167 5); det er indrettet 1738 af Etatsr. Gerh.
Hansen Lichtenberg, f 1764, der er begr. her med sin Hustru Bodil Hof-
gaard, f 1795, deres Børn og hans Forældre Handelsmd. Hans Christensen,
t 1740, og Gedske Lichtenberg, f 1697, samt hans Morbroder Handelsmd.
Henr. Lichtenberg, f 1745 ; i Kapellet findes 2 Marmorkister med G. Lichten-
bergs og Hustrus Lig og et kostbart, over 9 Al. højt Marmorepitafium, udf.
af Didr. Gercken; Nedgangen til den nu tomme Gravkælder er fra Sideski-
bet. Af de mange andre, til Dels pragtfulde Epitafier nævnes: i Koret: over
1) Borgmester Jørgen Hansen Høgsbro, f 1697, og Hustru Maren Jens-
datter Thonbo, f 1686, 2) over Kancellir. Joch. Lichtenhjelm, f 177 5, og
hans to Hustruer, 3) over Borgmester Anders Jørgensen, f 1620, og hans
Hustru (med Billeder af dem og Børn), 4) over Borgmester Jørgen Christoffersen
Blimester, f 1697, og Hustru. Paa den sydl. Pille ved Opgangen til Koret
Horsens
65
er et stort Epitafium over Borgmestrene Mans Olufsen Riber, y 1615, og
Ernst Ernstsen Baden, f 1656, med den førstes Hustru Ane Hansdatter
Svane, f 1634, og deres Datter, g. m. Baden (paa Epitafiet er der Billeder
af 1 2 Personer, hvoraf 6 Børn ; man har gættet paa, at de forestille Historio-
Det Lichtenbergske Kapel.
grafen Hans Svaning, f 1584, Ane Svanes Fader, med Hustru og Børn).
Paa den tilsv. nordl. Pille Epitafium over Raadm. Oluf Ibsen, f 1644, og
to Hustruer (afb. i Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 3. R. PL 6). I Midtskibet Epi-
tafier over Købmd. Jens Jørgensen Lindvig, f 1689 (med hans Billede i hvidt
Marmor og 4 Figurer hentydende til Handelsstanden), og Chr. Thonboe til
Jensgd., f 1707. I nordl. Sideskib er der en Begravelse (Marmortavle)
for den Lillienskjoldske Familie, indrettet 1708 af Enken efter J. G. Lillien-
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 5
66
Aarhus Amt.
skjold (f 1796). Af Ligsten ere kun faa bevarede, alle nu indsatte i Væggene,
bl. a. over de to ovenn., Borgmester Anders Jørgensen og Raadmd. Oluf Ibsen,
over Handelsmd. Peder Jørgensen Flensborg, f 1714, og 2 Hustruer, over
Raadmd. Joh. Andersen, f 1674, og Hustru (se Vor Frelsers Kirke S. 59),
og over Præsten Hans Knudsen og Hustru, begge f af Pesten 1619, samt
deres Datter og hendes Mand, Raadmd. Hans Kaiesen Høg, f 1678. I Vaaben-
huset findes 3 Ligsten, deraf en over Raadmd. Thomas Pank, f 1741, og
Hustru. Afdeman-
/r ^ ge, der have været
begr. i Kirken,
nævnes en fynsk
Adelsmand, fra
Sandagergd. (?), f
1561 (efter Sagnet
under en Dans paa
Stjernholm), og
Rigshofm. Ejler
Hardenberg
til
Mattrup og Ved-
tofte, f 1565.
Ved Restauratio-
nen 1862 fandtes
nogle Kalkmalerier
(Korsfæstelsen,
Nedtagelsen af
Korset, Opstandel-
sen) paa Muren i
detnordl. Sideskib.
fra Midten af 15.
Aarh., ligeledes et
paa Korets Østmur
(den hellige Chri-
stoffer) og paa
Hvælvinger og Rib-
ber nogle Dekora-
tioner ; senere er
der paa Korets
Nordmur fremdra-
get to adl. Vaaben-
skjolde (se M. Pe-
tersen, Kalkm. S.
16).
Klosterkirken ejer sig selv. Den har Formue fælles med Vor Frelsers
Kirke (se S. 61).
Kirkegaard en, omtrent 1 Td. Ld., der omgiver Kirken paa alle Sider
og var Byens eneste Kirkegaard fra 157 5 til 1836, bruges nu ikke mere
(det sidste Lig jordedes her 1896). Tidligere skiltes den fra Borgergade ved en
omtr. 3 Al. høj Mur, i hvis vestl. Del der var 9 rundbuede Nicher; Muren er-
stattedes 1896 med et Jærngitter med Granitpiller. Paa Kirkegaarden er
et 1888 opf. Ligkapel af Træ og mange bevarede Grave med Gravsten
Katolsk Kirke.
1 1' irsens.
67
Mindesmærker, deribl. ved Gitret ud mod Borgergade et over Horsens lærde
Skoles Rektor Oluf Worm, f 1830 (en sleben Granitsten med fritst. Vase med
Relief, inder, for et Jærngitter), rejst 1836 af Disciple. Ved den sydl.
Kormur Staa liere udhugne Granitsten, deribl. en Portal med en Halvsøjle
Og en Tympanon med Christus og en Figur paa hver Side, samt en anden
Tympanon med Dyrefigurer m. m. I Kirkens Nordmur har der været en
lille tilgitret Aabning ned til et Gravkammer under nordl. Sideskib (et helt
ugrundet Sagn har sat Aabningen og den ene Tympanon med Christus-
figuren, der før har haft Plads i Nærheden, i Forbindelse med en Nonne,
der skulde være indmuret der).
Hospitalskirken, se S. 71-72.
Raadhuset.
Metodistkapellet, Vimmelskaftet, af røde Sten i to Stokv., er indviet 1892.
Romerskkatolsk St. Josephs Kirke, Nørregade, er opf. 1896-97
(indviet 31/i 1897) i gotisk Stil paa Granitsokkel af røde Mursten med
hvide Kalkstensbælter og Kamgavle (Arkit.: H. F. J. Estrup) og bestaar af
Skib og Kor samt et 40 Al. højt Taarn, der ligger foran og ved Siden
af Kirken ud til Gaden. Til Kirkens Hovedindgang, ud til Gaden, fører en
Stentrappe. Kirken (Længde 33, Bredde 15, Højde 16 Al.) er delt i en
Midtgang og to Sidegange og har aaben Tagkonstruktion; den er rigt de-
koreret og har Glasmalerier i de 3 Vinduer bag Alteret. Taarnrummet er
Ligkapel. Katolikkerne have holdt Gudstjeneste i Byen fra 1872, først i
en Baggaard i Søndergade, siden i et 1'/i2 1874 indviet Kapel i Nørre-
gade (før „Hotel Royal"), der ligger ved den nuv. Kirke og er indrettet
■v
68 Aarhus Amt.
til Skole. Ved Kirken er der Præstebolig (se Ugebl. for kat. Kristne
1897, S. 88 og 99).
Foruden Klosterkirkegaarden har Byen 3 Kirkegaarde. Den gamle
Assistens Kirkegaard, N. for Kattesund, er anlagt 1835, udvidet 1860,
nu omtr. 7 1/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden findes et Monument for faldne
Krigere (omtr. 200) fra de slesv. Krige; det bestaar af en stor Granitobe-
lisk paa en Høj, i hvis Sider ere indsatte Sten med de faldnes Navne;
ligeledes et Monument for Borgm., Kmhr. J. C. v. Jessen, f 1884, rejst af
Byens Borgere. Den nye Assistens Kirkegaard, 0. for Byen ved
Landevejen, anlagt 187 5, indviet 16/6 1876, udvidet 1894, er omtr. 1 3 1/2
Td. Ld. — Mosaisk Kirkegaard, Frederiksgade, omtr. 1/2 Td. Ld.,
er tagen i Brug 1851; et Ligkapel, med Bolig for Opsynsmanden, er
skænket af Købmd. Z. I. Levy og er nu gaaet over til Levy's Stiftelse
(se S. 73).
Raadhuset, Hj. af Søndergade og Raadhusstræde, er opf. 1854-55
(paa samme Plads, hvor det tidligere, i Slutn. af 16. Aarh. opf. Raadhus,
1 Stokv. med Kælder, høj Trappe og 3 Kviste ud til Søndergade, stod;
det ældste Raadhus, der vistnok laa paa Hjørnet af Borgergade og Torvet,
antages at være brændt omtr. 1580) for 42,981 Rd. og ejes alene af Køb-
staden. Bygningen er opf. af røde Mursten med Sandstensforsiringer og
Renæssancegavle mod V. og 0. (Arkitekt: H. Chr. Zeltner) og er i to Stokv.;
midt paa Facaden ud til Søndergade staar et firkantet Taarn, hvori Hoved-
indgangen er, og over hvilket hæver sig en ottekantet Overbygning med
Kuppel og Spir; over Indgangen staar: „Sub lege libertas" (Frihed under
Loven) og Aarst. 1855. Inden for Indgangen er en stor Forhal, baaren
af Træsøjler. Raadhuset indeholder bl. a. i Stuen Borgmester- og Byfoged-
kontor, Kæmnerkontor, Politistation og Bytingssal, paa 1. Sal en stor Sal,
med en Del Malerier af oldenborgske Konger, en Byraadssal med Udvalgs-
værelse, Vor og Nim Hrdr.'s Tingstue samt Arkivlokaler. Paa Pladsen
bag ved Raadhuset opførtes 1845 en særskilt, nu nedreven Arrestbygning.
Paa denne Plads med Facade ud til Raadhusstræde er der 1900-1 opf. et
nyt Ting- og Arresthus, en stor, trefløjet Bygning i 2 Stokv. paa
Granitsokkel (Arkitekt: H. F. J. Estrup). Bygningen, der antages at koste
omtr. 200,000 Kr., af hvilke Købstaden betaler 4/7, Skanderborg Amtsre-
partitionsfond Resten, indeholder bl. a. Tinglokaler for Købstadens og Vor
og Nim Hrdr.'s Jurisdiktioner, Lokale for Forligskommissionen og Kon-
torlokaler for Vor og Nim Hrdr. samt 20 Enkeltceller og 2 Dobbeltceller.
Den lærde Skole stammer fra Reformationstiden, 'idet den fik sit før-
ste Lokale i en Fløj (vistnok den østl.) af Graabrødreklosteret, som Fr. I
1532 skænkede Byen. Efter en Indskrift paa den 1746 nedrevne gamle
Skolebygning: „Erik Lange 1589" (Erik L. til Engelsholm, dengang Lens-
mand paa Bygholm Slot) er Skolen 1586 vistnok erstattet med en ny,
der laa paa Kirkegaarden N. 0. for Kirken. Denne Bygning viste sig
ved en Synsforretning 1736 saaledes i Forfald, at der 1746 paa dens
Grund opførtes en ny ; denne gik helt ud til Borgergade, bestod af 54
Fag Grundmur og 8 Fag Bindingsværk og kostede 3890 Rd. Den viste
sig dog med Tiden for lille, og ved kgl. Res. af 3/12 1847 bestemtes, at der
skulde opføres en ny med Rektorbolig, hvortil anvistes 35,278 Rd., der
skulde udredes af den alm. Skolefond; ved Res. af 12/8 1848 overlodes
Palæet paa Torvet (se S. 7 7) til det lærde Skolevæsen til Opførelse af den
Horsens. 69
nye Bygning. Denne Plan blev imidlertid ikke udført, Palæet blev med
kgl. Tilladelse solgt 1852, og Lov af M/8 185 5 fastslog, at der skulde
opføres en ny Skole for 33,000 Rd. Den blev efter Tegn. af Bygnings-
inspektor Thielemann opfort 1856-57 paa Hj. af Havnealleen og Amalie-
gade og bestaar af en 115 F. lang Hovedbygning, af gule Mursten, i to
Stokv. med Kælder (til Økonomilejlighed og Pedelbolig) og Kvist, og en
ved en Portbygning med Hovedbygningen forbunden omtr. 80 F. lang Side-
bygning, ligeledes i to Stokv., med Gymnastiklokale i Stuen og et omtr.
20,000 Bd. stort Bibliotek paa 1. Sal. Over Hovedindgangen ud til Havne-
alleen staar: „Ut discat juventus sapere et fari" (for at Ungdommen kan
lære at tænke og tale). I Frontespicen er anbragt et af nogle Horsens-
borgere skænket Ur. Bygningen indeholder foruden Rektorbolig (i øverste
Stokv.) en Sangsal, 13 Klasseværelser, 1 Lærerværelse og Værelser til
Skolens fysiske og naturhist. Samlinger samt et Sløjdlokale. Skolen har
for Tiden 1 Rektor, 1 Overlærer, 10 Adjunkter, 1 Timelærer og 2 Gym-
nastiklærere. Da Latinskolens 2 nederste Klasser nedlagdes 1871, oprettede
Lærerne en Forberedelsesskole (der nu faar en egen Bygning) til den
lærde Skole. Der var i den lærde Skole 1/9 1901 157 Elever (deraf 65 i
Realklasserne), desuden i Forberedelsesskolen 53 Elever. (Om Skolen se C. F.
W. Bendz, Bidr. til H. lærde Skoles Hist. i ældre og nyere Tider, Horsens
1848, Jørgensen, Medd. om Studenterne fra H. Skole 1750-1851, 1883,
og A. S. Steenberg, H. lærde Skoles Bibi., i Skolens Indbydelsesskr. 189 5).
Det kommunale Skolevæsen omfatter en Betalingsskole og to Fri-
skoler. Betalingsskolen, Borgerskolen (den borgerlige Realskole), Skole-
gade, er opf. 1860 af røde Mursten med gule Forsiringer i 3 Stokv. med
Kælder og en stor Kvistbygning med Kamgavl (Arkitekt: Steinbrenner) for
23,250 Kr. (med Grunden); 1895-96 opførtes bag ved den en ny Bygning
(Arkitekt: Estrup) af røde Mursten i to Stokv. med Kælder for 41,181
Kr. Borgerskolen har en Drengeafdeling, der er Realskole, og en Pigeafde-
ling. Borgerskoleeksamen skal afholdes første Gang 1903 for Drengene, 1904
for Pigerne; 1/9 1901 havde Skolen 19 Klasser, 520 Elever (deraf i Drengeaf-
delingen 12 Klasser og 328 Elever) og 12 Lærere og 8 Lærerinder. De
to Friskoler ere: 1) Vestre Kommuneskole (før kaldet „Friskolen"),
Allégade, opf. 1860 af røde Mursten med gule Forsiringer i 2 Stokv. med
Kælder og Kvistbygn. (Arkitekt: Steinbrenner) for 17,196 Rd. (med Grun-
den); 1895-96 opførtes bag ved den en ny Bygning (Pigeskole) af røde
Mursten i 3 Stokv., og samtidig et Gymnastikhus (Arkitekt: Estrup), for
73,520 Kr. Skolen havde V9 1901 30 Klasser og 971 Elever (deraf 528
Drenge). 2) Østre Kommuneskole (før kaldet „Forberedelsesskolen"),
Kildegade, er opf. 1881-82 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder
(Arkitekt: Stadsingeniør, Kancellir. H. C. Hansen) for 73,426 Kr. ; 1887-88
blev den gjort dobbelt saa stor og udvidet med 8 Klasseværelser (s. Arki-
tekt) for 41,5 5 5 Kr. ; den havde 1/9 1901 31 Klasser og 1041 Elever
(deraf 533 Drenge). Friskolerne havde 2 Overlærere, 20 Lærere og 20
Lærerinder foruden 1 Gymnastiklærer og 1 Gymnastiklærerinde. Ved det
offtl. Skolevæsen er ansat en kgl. udnævnt Skoleinspektør, der tillige er
Overlærer ved Borgerskolen. — Af Privatskoler er der 21, hvoraf to
(Frk. Schougaards Pigeskole, Kildegade, 125 Elever, og Frk. Friis' Pige-
skole, Rædersgade, 87 Elever) have Ret til at afholde Realafgangseksamen.
Desuden kan nævnes romersk katolsk Skole, ved Kirken (se S. 67),
70 Aarhus Amt.
der har omtr. 108 Elever. Af de øvrige ere 12 Forberedelseskoler; i alt
var der i Horsens '/j 1901 3765 skolesøgende Børn.
Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Den Rosing-Ræderske
Aftenskole (Lokale i Vestre Kommuneskole) er oprettet 1829 som en
Søndagsskole, udgaaet fra „Selskabet for Søndagsskolerne i Horsens", der
stiftedes 2Slt 1829, særlig ved Præsten U. F. Rosings og Borgmester N. D.
A. Ræders Bestræbelser, 1864 ændret til en Aftenskole, navnlig for Haand-
værkslærlinge. Skolen, der opretholdes ved et Legat paa 4000 Kr. af Ræder
samt ved Tilskud fra Skanderborg Amts Skolefond og fra Byen, ledes af
Horsens Skolekommission; den har 2 Lærere og omtr. 86 Elever, for-
delte i 4 Klasser. Teknisk Skole, Allégade, er oprettet 16/10 1857 af
Haandværker- og Sangforeningen som en „Tegneskole"; 187 5 fik den sin
egen, af Foreningen i dens Have opførte Bygning af røde Mursten i to
Stokv. Skolen ejer en Del Legater og faar Understøttelse af Stat, Amt,
Kommune og Sparekassen; den er delt i 43 Klasser, har 19 Lærere og
omtr. 510 Elever. Der paatænkes opf. en ny Bygning. Handelsskolen,
opr. 1869, har 5 Klasser, 7 Lærere og omtr. 90 Elever. Horsens
Kvindeseminarium, Ryesgade, en stor Bygning af røde Mursten i to
Stokv. (Arkit : Estrup), er opr. 1878 og anerkendt af Staten; det har 29
Elever, 6 Lærere og 6 Lærerinder. Til Seminariet er knyttet en Pige-
skole, som kun optager Børn fra Kommuneskolerne (117 Elever).
Et Gymnastikhus, Kildegade, er opf. 1878 paa det gamle Ridehus*
Grund af Kommunen for 20,656 Kr. (Arkit: Clausen). Kun en Del af
Bygningen benyttes dog som Gymnastiksal for to af Kommuneskolerne;
det øvrige er Ridehus. Hele Bygningen benyttes undertiden til Forsamlings-
hus og Udstillingslokale (83 F. langt, 32 F. bredt). Et nyt Gymnastikhus,
med to Gymnastiklokaler, i to Stokv., skal opføres 1902 ved østre Kom-
muneskole.
Horsens Hospital. Fr. I skænkede 1532 til Byen Graabrødreklosteret,
saaledes at Kirken som nævnt skulde være Sognekirke, medens Kloster-
gaarden dels skulde være Skole og Bolig for Præsten, dels indrettes til et
Hospital for „fattige, vanføre syge Mennesker". Denne sidste Anvendelse
af Klosteret blev dog aldrig til Virkelighed, vistnok fordi Byen i sit fra
Middelalderen stammende Helliggesthus alt i Forvejen havde et Hospital.
Nogle Aar senere saa det imidlertid ud til, at Horsens for stedse skulde
miste dette, idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at alt Gods, Rente og
Rettighed, der hørte til Helligaandshusene i Horsens og Randers, skulde
henlægges til Aarhus Hospital (se S. 19). Men Horsens Hospital blev dog
genoprettet, idet Fr. II 8/5 1560 udstedte et Brev, hvori det hedder, at „vi
ere komne udi Forfaring, hvorledes der har været et Hospital i H., og
det paa nogle Aar har været øde; da paa det at fattige, syge og saare
Mennesker, som for deres Sygdoms og Skrøbeligheds Skyld ikke kunne gaa
og bede deres Brød, maa der have et Sted og Værelse og dertil have nød-
tørftig Underhold, have vi befalet, at Hospitalet i H. skal nu straks igen
opbygges". Ved s. Brev henlagde Kongen til det 6 Gaarde og 1 Bol i
Mols, Ning og Bjærge Hrdr., hvilke da hørte til Aarhus Hospital, men før
havde ligget til Horsens Hospital, samt 4 Læster Korn af Kronens Korn-
tiende af Bjærge Hrd., m. m. I Spidsen for Hospitalet skulde staa en For-
stander. I de nærmest flg. Aar modtog det store Gaver. Fr. II stadfæstede
1564 en Gave fra Holger Rosenkrantz til Boller til Hospitalet, best. af 11
I lorscns. 7 1
Gaarde og 1 Bol i Giskim, Middelsom, Rougsø, Nør- og Sønderhald Hrdr. ;
af Kenten heraf skulde der i Hospitalet oprettes 5 Senge, hvortil Rosen-
krantz for sig og Arvinger betingede sig Relæggelsesret ; 156 5 skænkede
Kongen det aarl. 100 Læs Ved fra Kronens Skove i Skanderborg Len;
1568 befalede han, at der skulde skaffes det 4000 Mursten og Tømmer til
4 Bindinger Hus; 1569 overlod han det Torsted Kirke (som før havde hørt
til Horsens' St. Jørgens Gaard), saa at det fik Patronatsret til Kirken med
Ret til at indsætte Sognepræsten, der tillige skulde gøre Tjeneste i Hospi-
talskirken; s. Aar gav han det en Del Jordegods i Nørvang, Tørrild, Bjærge
og flere Hrdr. Ogsaa i 17. Aarh. virkede Hospitalet under gunstige Vil-
kaar; 7/g 1665 fik det en Fundats, hvori det bl. a. fastsattes, at Aarhus-
bispen og Lensmanden paa Stjernholm skulde føre Overtilsyn med det, og
at Præsten skulde prædike for Lemmerne 2 Gange ugtl. foruden Søn- og
Helligdage. Ved Beg. af 18. Aarh. var dets Bestaaen truet, idet Stiftamt-
manden og Aarhusbispen 1705 foreslog Kongen, at det skulde nedlægges,
Bygningerne sælges og Lemmerne flyttes til Aarhus Hospital; men Planen
blev ikke udført. De ugunstige Pengevilkaar under og efter Krigen 1807-
14 og en mindre heldig Bestyrelse havde da nær bragt det til Undergang.
I Slutn. af 18. og i 19. Aarh. bortsolgtes en Del Jordegods. Ved Midten
af 18. Aarh. var der 31 Lemmer, der fik 2 Mk. ugtl.; i 1780 blev Under-
holdsportionerne forhøjede, og 17 95 oprettedes der 12 nye Portioner; ved
en Stiftsøvrigheds Res. af 1823 bestemtes, at der skulde være 24 Lemmer
med Kostportioner og et større Antal uden for Hospitalet med Understøt-
telsesportioner. Ifl. den nugældende Fundats af 7/7 1856 har Hospitalet
24 faste Pladser for gamle værdige trængende af Aarhus Stift (i Reglen
12 Md. og 12 Kvinder), der faa Husly, Varme, Lys, Vask, Klæder,
Medicin og Lægehjælp samt Kost eller i Stedet derfor 3,50 Kr. ugtl. Uden
for Hospitalet gives Understøttelse til 10 Personer med C, 66 Kr. ugtl. Ifl.
Fundatstillæg af 22/12 1876 er der optaget 14 Pensionærer af den dannede
Middelstand (i Reglen Piger, Enker eller forladte Kvinder), der bo i en ny-
opf. Bygning og nyde det samme som Lemmerne. Hospitalet ejer 65/8 Td.
Hrtk. Jordegods , Torsted Sogns Kirke- , Konge-, Korn- og Kvægtiende,
Bjærge Hrd.'s Kvægtiende og Andel af Hornum Sogns Kvægtiende samt 30/4
1901 en Kapital paa 291,55 1 Kr. Hospitalet er brandforsikret for 69,380 Kr.
Det bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Sognepræstens og Borgmeste-
rens Inspektion af en Forstander; 1. resid. Kapellan i Horsens er tillige
fra 1803 (da Torsted Sogn blev Anneks til Hatting) Præst ved Hospitalet.
Den omtr. 45 Al. lange Hovedbygning, ud til Hospitalsgade, stammer
vistnok fra Hospitalets Genoprettelse i 1560 og er mulig bygget paa det
gamle Helligaandshus' Plads (efter andre laa St. Jørgens Gaarden før her);
den er opf. af røde Mursten i to Stokv. med Kælder under den sydl. Del
af den; i dens sydl. Ende er Kirken, der gaar gennem begge Stokv.,
indrettet; i øvrigt indeholder Fløjen Beboelse for de faste Lemmer samt
Sygestue. Til Bygningens Gaardside støder en 1843 opf. Tværbygning af
Grundmur, der først var i l Stokv., men 1862 fik tilbygget et 2. Stokv.;
den indeholder Økonomilejlighed, Bolig for Økonomen, Ligstue og Værelser
for Lemmerne. Til de ovenn. nye Pensionærer opførtes i Haven ifl. kgl.
Res. af 84/e 187 5 en 30 Al. lang, ny Bygning af Grundmur i 2 Stokv.,
ved en lille Bygning sat i Forbindelse med Tværbygningen. Ud til Hos-
pitalsgaarden ligger ogsaa Forstanderboligen, i 1 Stokv. med Kælder og
72 Aarhus Amt.
Kvist, opf. 1866. Kirken, der sikkert stammer fra Hospitalets Genopret-
telse i 1560, er restaur. 1868-69 (under Ledelse af Ingeniør J.' Clausen);
den fik da en ny Altertavle i gotisk Stil, dog med Benyttelse af udsk.
Billeder fra den gamle kat. Tavle (i Midten Jmfr. Marie med Christus-
barnet). To Malmalterstager, skænkede 1665 af G. og F. Jeltzer. Ny Præ-
dikestol; Orgel fra 1879; et gmlt. Krucifiks; det flade Bjælkeloft er deko-
reret. Den tilhørende Have med Gaardsplads er omtr. 1 Td. Ld.
Sygehuset for Horsens Lægedistrikt, Kildegade, ejes af Købstadskom-
munen med 1/3 og Skanderborg og Vejle Amtskommuner (henh. med 26
og 41 pCt.) i Forening. Det er opf. 1858 af gule Mursten (Arkitekt:
Thielemann) for 34,137 Rd. og bestaar af en to Stokv. høj Hovedbygning
med Sygestuer mod S. og N. paa begge Sider af Korridoren, der deler
Bygningen; 1869 udvidedes det med en Tilbygning (18,838 Rd.); det har
Plads til 52 Patienter. I Tilbygningen er der Badeanstalt. (Det ældre
Sygehus, i Borgergade, er solgt). — Epidemihuset, Langmarksvej, N. for
Byen, er opf. 187 1 for 5087 Rd. og ejes af Byen; det er opf. af gule
Mursten i 1 Stokv. og har Plads til 10 Patienter. — En Desinfektions-
anstalt, ved Aaen, er oprettet af Kommunen 1885.
Forsørgelsesanstalten , ved Fabriksvej og Houmannsgade , er opf.
1872-73 efter Tegn. af Ingeniør J. Clausen for 66,600 Kr. og bestaar af
en 2 Stokv. høj Bygning af Grundmur med Facade mod S. og Udbygning
mod N. ; den er delt i to Afdelinger, en for Mænd og en for Kvinder, og
er beregnet til 40 gamle, uarbejdsdygtige fattige. — Tvangsarbejdsan-
stalten (8 Td. Ld.), N. for Byen ved Tugthusvej, er opført 1863-64 af
Skanderborg og Vejle Amtsraadskredse samt Horsens, Skanderborg og Vejle
Byer; Bygningen er af Grundmur i to Stokv. og har Plads til omtr. 90
Lemmer og Tvangsfanger.
Et St. Josephs Hospital, N. for østre Kommuneskole, paa Borgmester-
bakken, er af Katolikkerne 1901 indrettet i en i 1880'erne opf. Villa (Borg-
mester Lendrops).
Milde Stiftelser: Anna Svanes Stiftelse („S van eb oli g en" eller
„Himmeriges Boder"), Fugholm, er opr. 1631 af Ane Hansd. Svane
(se S. 65) for 3, nu 7 fattige Enker, som desuden faa 24 Kr. aarl. i
Brændselshjælp. Bygningen, af gule Mursten i to Stokv., er efter Indskriften
over Døren, hvor der ogsaa findes en Svane i Hautrelief, ny opf. 1785.
Stiftelsen, der med nogle Legater ejer omtr. 20,250 Kr., bestyres under
Stiftsøvrighedens Tilsyn af Borgmesteren og Sognepræsten. — Flensborgs
Enkebolig, Nørregade, i to Stokv., af Bindingsværk, men med grundmuret
Facade, er opr. 1790 af Borgmester Andr. Hansen F. (f 1790) og Hustru
til Fribolig for 8 trængende Borgerenker, der desuden faa 20 Kr. til Brænd-
selshjælp; Stiftelsen, der med nogle Legater ejer omtr. 9260 Kr., bestyres
som den forrige. — M. G. Nitschkes og Hustrus Borgerasyl, Kilde-
gade, er opr. 1832 og 1847 af Farver M. G. N. (f 1847) og Hustru Karen
From (f 1873) med 12,000 Rd., for hvilke der 187 5 opførtes en Bygning af
røde Mursten i to Stokv. til Fribolig for 4 trængende Borgerfamilier og 6
Borgerenker, der foruden Fribolig faa frit Brændsel. Stiftelsen, der ejer 1 1 ,853
Kr., bestyres af Selskabet til Underst, af værdige gamle Borgere og deres
Enker. — Den borgerlige Stiftelse, Kildegade, er opr. af nysnævnte Sel-
skab, der stiftedes 1844, og som 1868 opførte Bygningen, af røde Mursten i
2 Stokv., med Fribolig for 8 trængende Familier og 6 enlige Personer, der
Horsens*.
73
luer har en lille Have og Brændselshjælp samt Pengeunderst, af de
Stiftelsen tillagte Legater. Den ejer omtr. 42,420 Kr., deri indbefattet Le-
gaterne. Den Levyske Stiftelse, Farvergade, er opf. i to Stokv.
(Arkitekt : Ingeniør Clausen) af Købmand Z. I. Levy, f 1880, til Bedehus
for den mosaiske Menighed (indviet 87/ia 1867; den første Synagoge, ind-
rettet 1803, var i et lejet Lokale), men omdannedes 1897-98 til Fribolig-
med 4 Lejligheder, og Synagogen nedlagdes (se ogsaa S. 68). — Søstrene
Houmanns Fribolig, Jessensgade, af røde Mursten i 2 Stokværk, er
oprettet 1881 af Købmand L. P. Houmann, f 1886, til Fribolig for 8
ugifte, fattige, henved 60 Aar gamle Piger, der hver faar 15 Kr. mdl. ;
Stiftelsen bestyres af Bestyrelsen for Horsens Børneasyl. — Stiftelsen
„Arentzens Minde", Hj. af Slotsgade og Gas vej, er opr. 1891 ved Te-
Arentzens Minde.
stam. af Fabrikant H. Chr. A. (f 1892) med hele hans Bo. Den smukke
Bygning, der er opf. 1895-96 i hollandsk Renæssancestil af røde Sten (Arki-
tekt: Estrup) og med Grunden kostede 78,720 Kr., bestaar af 3 Fløje i to
Stokv. med Kælder (hvori Portnerbolig) og svajede Gavle ; den fjerde Side
af Gaarden lukkes af en Mur med Gitterport ; den indeholder 7 enkelte og 20
dobbelte Lejligheder med Fribolig paa Livstid for trængende Haandværks-
mestre og deres Enker, fortrinsvis Slægtninge af Stifteren. Stiftelsen bestyres
under Borgmesterens Tilsyn af Byraadet. — Børneasylet. Allégade, be-
gyndte i et lejet Lokale, købte 1845 en Ejendom paa Borgergade, udvidet
1862, og opførte 1875 den nuv. Bygning, af gule Mursten i to Stokv.;
ved senere Udvidelse kan det nu optage omtr. 200 Børn.
Jærnbanestationen, for Enden af Jessensgade, Station paa den ost-
jydske Længdebane og Udgangspunkt for H. -Juelsminde-, H. -Tørring-, og
H. -Bryrup Banerne (se S. 84), er en to Stokv. høj Bygning, opf. L867
74 Aarhus Amt.
(Arkit.: N. P. C. Holsøe), udvidet sidste Gang 1898. Paa den til Dels be-
plantede Plads foran Banegaarden, „Stationspladsen", er der 1876 rejst et
Springvand med en 7 F. høj Opsats (Søjle med Delfiner og Amoriner,
m. m., udf. af Zinkstøber Rasmussen).
Post- og Telegrafbygningen, paa Sydsiden af Stationspladsen, af røde
Mursten i 3 Stokv., er opf. 1880-81 (Arkit.: Th. Arboe), udvidet 1898-99
med 3. Stokv. (Arkit.: H. Kampmann). Den bestaar af en 72 F. lang Hoved-
bygning og en 30 F. lang Tilbygning. S t a t s t e 1 e f o n en har ogsaa Station her.
Toldkammerbygningen, Hj. af Havneallé og Aagade, to Stokv. af
Grundmur, er opf. 1837.
Gasværket, Gasværksvej, er anlagt af Kommunen 1859-60 (English &
Hanssen) for omtr. 168,000 Kr., udvidet 187 7 og 1894. Produktionen i
1900 var omtr. 50,820,000 Kbfd. — Vandværket, omtr. 3/4 Mil N. for
Byen ved Egebjærg i Hansted Sogn, er anlagt 1874-76 for omtrent
460,000 Kr. (English & Hanssen) og aabnet 15/7 1876. Det ligger i en smuk
Dal, hvor den af Kommunen indkøbte Egebjærg Vandmølle laa, og er om-
given af høje, skovklædte Bakker, hvis Kilder afgive Vandet; gennem Dalen
løber en Aa, som forsyner Mølledammen; Værket drives ved en Turbine og
i den tørre Aarstid ved Dampkraft; Vandet løftes op i en Beholder, der
rummer omtr. 5000 Td., og hvis Bund ligger over 152 F. over Havet;
herfra føres Vandet gennem Rørledninger ind til Byen. Vandværket blev
for omtr. 135,500 Kr. betydelig udvidet 1889-90, bl. a. ved Anlæg af en
Reservevandbeholder paa Blæsbjærg Banke N. for Caroline Amalielund og en
ny Kildevandsledning i Egebjærgdalen. Vandforbruget i 1900 var i Gnmst.
13,7 51 Td. pr. Døgn.
Det offentlige Slagtehus med Kødkontrolstation, ved Nørrestrandsvej, er
opf. af Kommunen 1893 for omtr. 113.000 Kr. (Arkit.: Justitsr. Meyer).
Straffeanstalten ved Horsens, mod N. V. paa Byens Grund, er opf.
af Staten 1847-53 (taget i Brug 20/5 1853) for 860,000 Kr. efter Tegn.
af Bygningsinspektør, Prof. F. Friis paa et omtr. 26 Td. Ld. stort Areal af
den Byen tilhørende tidligere Eksercerplads. Det store Bygningskompleks,
der med den det omgivende, 7 74 F. lange og 15 F. høje Ringmur indtager et
Areal af 2*/2 Td. Ld., bestaar af 2 i Retning 0. V. beliggende 52 F. høje.
27 3 F. lange og 30 F. brede Hovedbygninger, der forbindes med 3 i Ret-
ning N.-S. beliggende Tværbygninger, 52 F. høje, 128 F. lange og 40 F.
brede, alle 5 Bygninger i 4 Stokv. foruden Kælder. Af de nævnte Byg-
ninger er den mod S. vendende væsentligt benyttet i Administrationens
Tjeneste, men for øvrigt ligesom Bygningen mod N. indrettet til Arbejds-
lokaler for Fangerne, medens de to ydre Tværbygninger optages af Sove-
lokaler for disse (udelukkende Enkeltceller). Midtbygningen, hvori Kirken
er beliggende, er som Følge af Viborg Straffeanstalts Nedlæggelse (se IV
S. 567) siden 187 5 i den nordre Halvdel indrettet til Cellefængsel for omtr.
50 Forbedringshusfanger. Kælderne afgive Rum for Køkken med tilhørende
Forraadskamre, Vadskeri, Badelokaler, omtrent 20 Enkeltceller til forskel-
ligt Brug samt et Centralvarmeapparat for disse og Cellefængslet. Imellem
de enkelte Bygninger indbyrdes saavel som mellem disse og Ringmuren
findes det for Fangernes Bevægelse i fri Luft nødvendige Antal Gaarde
(for Ceilefangernes Vedk. et Kompleks af Enkeltmandsgaarde). Yderligere
haves en større, ved en Mur adskilt Materiaigaard, hvor bl. a. en Byg-
ning til flere Dampkedler og en elektrisk Dynamo til den industrielle
Horsens.
7 5
Drift samt en fast Dampsprøjte forefindes. Umiddelbart uden for Ring-
muren (eller i Forbindelse med samme) findes: midt for Hovedfacaden mod S.
en to Stokv. boj Bygning, der samtidig med at udgøre Hovedindgangen til
Fængslet afgiver Bolig for Inspektør og Præst; i Hjørnerne af den sydl. Ring-
mur to mindre Pavilloner for henh. Bogholder og Økonomiforvalter; omtr. midt
for den ostre Ringmur en senere opført Tjenestebolig for Inspektionsassistenten ;
lidt mere nordlig, men beliggende inden for Ringmuren, en større Bygning
med Bolig for Overbetjent, Køgemester m. fl. Funktionærer; ved den vestre
Ringmur Sygehuset. En langs Ringmuren udvendig løbende Vej adskiller Byg-
ningerne fra et Kompleks af Funktionærhaver, N. og V. for hvilke Jorderne
ere enten tagne i Brug til Køkkenhave for Fængslet eller bortforpagtede.
Straffeanstalten er alene bestemt for mandlige Fanger (indtil 400), ind-
dømte saavel til Tugthus som Forbedringshusarbejde. For Fanger af sidst-
nævnte Kategori er Behandlingen enten Cellestraf under i det hele taget
samme Form som i Vridsløselille Straffeanstalt (Isolation Dag og Nat) eller
Straffeanstalten ved Horsens.
Fællesstraf efter et progressivt System — ligesom Tugthusfangerne — ifl.
kgl. Anordn, af 13/2 1873. Siden 1899 er Friluftsstraffuldbyrdelse (efter
irsk Mønster) anvendt paa et mindre Antal Fanger, der i indtil 5 Maaneder
aarl. under fornødent Opsyn have været stationerede forskellige Steder i
Ringkjøbing Amt, beskæftigede ved Opdyrkning af Alheden. — Den over-
vejende Del af Fangeantallet beskæftiges i Straffeanstalten med Vævning
og Trikotering for Aktieselskabet Crome og Goldschmidts Fabrikker, Resten
af Straffeanstalten selv med Maattesyning, Kurvefletning samt ved forskellig
for Fængslets Økonomi og daglige Orden nødvendig Virksomhed.
Bestyrelsen bestaar af en Direktør (Stiftamtmanden for Aarhus Amt) og
Fængselsinspektøren. Desuden er ved Straffeanstalten ansat en Præst, en
Læge, en Bogholder, en Økonomiforvalter og Kasserer, en Inspektionsassi-
stent, 2 Lærere (der tillige er henh. Degn og Organist), 1 Overbetjent og
l Overværkmester; Antallet af øvrige Funktionærer udgør i alt 12. Til
Straffeanstalten er knyttet det !/ii 1859 stiftede Horsens Fængsels-
selskab, der har til Formaal at understøtte de fra Fængslet løsladte Fanger og
76 Aarhus Amt.
hjælpe dem ind i en Livsstilling. Selskabet har fra sin Stiftelse indtil Vi
1901 understøttet 1740 af de 47 58 løsladte Fanger (Litt. : S. M. Haf-
s/rjøm, Fra H. Tugthus, tolv Aars Iagttagelser, Aarhus og Kbh. 1900).
Af andre Bygninger mærkes: Præsteboligen, Kirkegaards Allé, opf.
1894 (Arkitekt: Estrup). Brandstationen, Frederiksgade, er opf. 1900
for omtr. 32,000 Kr. (Arkit. : Estrup). Odd-Fellow Logen „Horsia",
st. 10/10 1890, ejer „Palæet" paa Torvet (se S. 7 7). Et Sil o pak hus,
sved Havnen, er opf. 1898 (Ingeniør Johnsen) og tilhører Aktieselsk. „Hor-
ens Dampmølle". Haandværker- og Sangforeningens Bygning,
Allégade, en anselig Bygning i to Stokv. (Arkit. : Clausen), indviet 27/2
1885, med stor Festsal gennem to Etager (64 F. lang) m. m. og Have
(omtrent 1 Td. Ld.), hvori teknisk Skole (se S. 70). Arbejdernes For-
samlingsbygning, Søndergade, indrettet i den tidligere Kasernes Stald-
bygning. Horsens Landbrugsforenings Forsamlingsbygning
Hejmdal, Rædersgade, opf. 1886. St. S tefanshjemmet, Vimmelskaftet,
opf. af Stefansforeningen, indviet 20/2 1885, en Bygning af røde Mursten
i 2 Stokværk med Gavl ud til Gaden; den indeholder Forsamlingshus
og Børnehjem. Svendehjemmet, Slotsgade, af røde Mursten i 2 Stok-
værk, opf. 1890 (Arkitekt: Estrup). Teatret, Søndergade i „Jørgensens
Hotel", bygget 1847, ombygget 1857, flere Gange udvidet og forbedret,
rummer nu omtr. 500 Tilskuere. Frelsens Hær har Lokale paa Sønder-
gade, Høj sk olehjemmet i Hestedamsgade. AfBadeanstalter har Byen,
foruden Sygehusets Badeanstalt, Madevejens Badeanstalt, Nørregades Badeeta-
blissement, Kommunens 2 Badeanstalter (den kvindl. ved Nyhavn og den mandl.
Fjorden ud for Strandgade) og Horsens Badeanst., ved Havnen (Aktieselsk.).
Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes: Brændselskomi-
t een, stift. 1844; Det alm. Velgørenhedsselskab, stift. 1863, under-
støtter trængende uden for Fattigv.; Den alm. Hjælpekasse, st. 1895,
understøtter Medlemmerne med Sygehjælp; Skipperkasse fo renin ge n, st.
1802, understøtter værdige trængende Sømænd og deres efterladte. Den
borgl. Ligkasseforening, st. 1840; Haand værkernes o g Ar bejder-
nes Sygekasse, st. 1/4 1852; Handelsstandens Hjælpekasse, st.
1869; Foreningen til trængende Konfirmanders Beklædning, st.
187 1 ; Foreningen til Underst, af rej sende Haan dværkssvende ,
st. 1879, har opført ovenn. Svendehjem; Spareforeningerne „JulensGlæde",
st. 1885, og „Vinterens Trøst", st. 1886; Foreningen til Under-
visning for Arbejder e, st. 1884; St. Stefansforeni ngen, st. 1876;
Kristi. Forening for unge Mænd, st. 1886; Epworth foreningen, st.
1892, med Formaal at give unge Mennesker kristl. Oplysning og Kundskaber;
Nord. Good-Templar Orden, med 3 Loger: „Lykkens Prøve", „Dan"
og „Vesta"; Horsens folkelige Afholdsforening; Sønder jydsk
Forening for H. og Omegn, st. 16/7 1889; Horsens Landbrugs-
forening, st. 29/3 1862; Horsens nye Landbrugsselskab, st. d/u
1884; Hesteavlsforeningen for H. og Omegn, st. 1888; H. Heste-
forsikringsforening, st. 1886; Haand v ærker- og Sangforeningen,
st. 8/8 1849 (omtr. 1200 Medl.) ; Arbejderforeningen, st. 9/l2 1872;
Arbejdernes Byggeforening, st. 3l/s 1871, med det Formaal at op-
føre billige Boliger til Udlejning bl. Medlemmerne, har opført 5 Huse i
Stefansgade; Arbejdernes Forbrugsforening, stift. 27/i 1885; Han-
dels foreningen ; Horsens nye Handelsforening, stift. 1892; flere
Horsens.
77
Have- og Byggeandels selskab er; Foreningen „Enigheden'* (be-
værtningsdrivende), st. 8/fi 1880, bl. andet med det Formaal at opføre en
Alderdomsbolig; De danske Vaabenbrødre for H. og Omegn, st. 31/io
1859; De danske Forsvarsbrødre for H. og Omegn, st. n/n
1875; De nye Forsvarsbrødre for H. og Omegn, st. 14/6 1885;
Koncertforeningen, st. 1845; Sangforeningen „Brage", st. 1/9
1881; H. borgerl. Skyttelav, st. 1840 (omtr. 300 Medl., Skydebane
i Caroline Amalielund); Skytteforeningen for H. og Omegn (Skydebane
ved „Sølyst"); Klubben „Foreningen", st. 1813, har Lokaler i Palæet,
som den købte 1852,
og hvis ene Halvdel den
nedbrød. Paa den til-
bageværende Del ses
endnu en Træportal fra
Palætiden.
Af Pengeinstitutter næv-
nes: Spare- og La ane-
kassen for H. og Om-
egn, Jessensgade (har
sin egen Bygning, af røde
Mursten i to Stokv., i
gotisk Stil; der er 1901
opf. en ny Bygning, Hj.
af Stationspl. og Jessens-
gade (Arkit. : Estrup).
Landbosparekas-
sen, Rædersgade (i
„Hejmdal"); Haand-
værkerbanken, Nør-
regade, HorsensBank
og Banken for H. og
Omegn (Filial af Kjø-
benhavns Handelsbank,
har Lokaler i Sparekas-
sens Bygning). Se i
øvrigt nærmere S. 83.
Foruden et mindre A n-
læg ved Nørretorv (an-
lagt 1861) og et vedSta-
tionspladsen med Springvand ejer Byen det smukt vedligeholdte Lyst-
anlæg Caroline Amalielund, ved Byens Østgrænse. Begyndelsen blev
gjort 1841 paa den saakaldte „Papegøjetoft" (fra gammel Tid benyttet
til Fugleskydning) og fik 1844 sit Navn ved Dronningens Nærværelse.
Til den ældre Del, 63/4 Td. Ld., tilkøbte Kommunen 1887 omtr. 61/2
Td. Ld. I Anlægget ligger paa en Terrasse en stor anselig Pavillon
(med Balkon og Verandaer), som Kommunen 1887 købte af Skyttelavet
og lod ombygge og udvide (Arkit. : Estrup). Til Dels ved Kommunens
Foranstaltning afholdes her om Sommeren ugentlige Koncerter. Et Lyst-
anlæg, „Folkets Lund", omtr. 5 Td. Ld., mod 0. mellem Caroline
Amalielund og Teglgaardsvej, er anlagt af Arbejdernes Fællesorganisation
Claus Cortsens Gaard Søndergade Nr. 10.
78
Aarhus Amt.
som Samlingssted for Arbejderpartiet; det aabnedes Juni 1896. — Endnu
østligere ved Stensballesund ligger det private Etablissement Sølyst, paa
hvis Jorder der 1896 er aabnet en Cyklebane.
Gamle Huse. Et ret stort Antal gamle Privatbygninger, hvoraf dog
ingen — vistnok dog paa en enkelt nær — ere ældre end fra Beg. af 1 8. Aarh.,
er endnu bevaret; karakteristisk for dem ere de oftere forekommende brede
og høje Stentrapper med Jærnrækværk, men især de meget hyppige Ind-
skrifter paa Dør- og Porthammere o. 1. St., idet Skikken at forsyne Husene
med Inskriptioner i andre danske Købstæder var ved at gaa af Brug omtr.
Aar 1700. Som de interessanteste nævnes Huset Søndergade Nr. 10,
opf, i 1718 af Købmand Claus Cortsen, af Bindingsværk i 2 Stokv. med
Den Lichtenbergske Gaard.
Facadegavl og Karnaptaarn med spaantækt Løgkuppel, hvorpaa en smuk
Vindfløj (det er det eneste danske Bindingsværkshus med bevaret Kar-
naptaarn); Facaden er efter Datidens Brug ikke knægtbygget, men Over-
gangsfødder og Mellemstykker ere prydede med udskaarne Ornamenter.
Af Vindfløjene bærer den paa Gavlen mod N. Indskriften CC G S D H
1718, den paa Spiret Navnet Claus Cortsen; paa en Dørhammer i Gaarden
læses CC G H, 1 7 18 og et gudeligt Vers. Huset har stedse været Købmands-
gaard; i underste Etage var til Slutn. af 19. Aarh. bevaret den gammel-
dags store Køllestue med Købmandsboden i Baggrunden; i Karnapværelset
findes vævede Tapeter. I samme Gade (Nr. 17) ligger den Lichtenbergske
Gaard (nu Jørgensens Hotel), et af Landets anseligste og smukkeste ældre
Købstadshuse. Her stod tidligere en 2 Stokv. høj Bindingsværksbygning
Horsens.
79
med brede Kviste og med smukt Snitværk paa Overgangsfødder, Mellem-
stykker og Bjælkehoveder. Denne vistnok i Beg. af 18. Aarh. opførte Gaard
lod Etatsr. Gerhard de Lichtenberg i 1744 væsentlig ombygge, saaledes at
Stuehuset ud mod Gaden fik sin nuv. Skikkelse, som en grundmuret Byg-
ning i Palæstil, to Stokv. hoj med Kælder. Midt paa Forsiden anbragtes en
bred Kvist og paa hver Side af den høje Stentrappe en fremspringende
Karnap, der gaar op gennem begge Etager og ender i halvrunde og tagfor-
mede Stenafslutninger, Over den rigt udstyrede Sandstensportal ses Bygher-
rens Vaabenskjold ; over Dørbuen læses: „Was Gott beschert uns niemandt
werdt. Anno
1744", og over
Kapitælerne Nav-
nene G. de Lich-
tenberg og Bodil
Hofgaard. Alle
Vinduerne have
Indfatninger og
smukke Afslut-
ninger i Sten.
StuehusetsGaard-
side forblev deri-
mod urørt, og
først 1896 om-
byttedes Bin-
dingsværket med
Grundmur, ved
hvilken Lejlighed
Gaardsi den flyt-
tedes nogle At.
udad. I dets Indre
findes ret tarveli-
ge Rokoko Stuk-
lofter samt Døre
og Messinglaase
is.Stil.PaaLoftet
opbevares Snit-
værket fra den
ændrede Gaard-
side samt Rester
af den Sandstensportal, der stod 0. for Stuehuset mellem det og Nabo-
ejendommen og dannede Indkørsel til Gaarden. — I en lign., men tarve-
ligere Stil er det grundmurede, to Stokv. høje Apotek, Søndergade Nr. 12,
opf. 1736 med halvrundt afsluttet Facadekvist og Stensirater over Vindu-
erne og Indgangsdøren, hvortil en bred Stentrappe med Jærnrækværk fører ;
i Buen over Døren ere Akantusornamenter, og derunder staar Bygherrens
Navn (Jacob Schmidt og Hustru Anna Margr. Helms) samt Aarst. 17 36.
Af bevarede grundmurede Bygninger fra 18. Aarh. kunne endvidere
nævnes: Søndergade 15 (fra 1788), 47 og 49, Nørregade 11 og 2 1 (fra
1786) og Fugholm 16 („Svanebolig", fra 1785, se S. 72). Bindings-
værksbygningerne fra 18. Aarh. ere talrigere repræsenterede, men ved et
Pakhus ved Aaen.
80 Aarhus Amt.
større Antal er Fa9aden ud mod Gaden enten oprindl. eller hyppigst senere
bygget med Grundmur. Helt af Bindingsværk ere bl. a. Smedegade 7, 14,
65 og 71 (i dennes Vindfløj KSMB og KMD og Aarst. 17 56), endvidere
Søndergade 32 (paa et Portovertræ KMB [o: Knud Monberg] og KMD og
Aarst. 17 72), Nørregade 4 (paa et Dørovertræ JSH og CCK og Aarst.
17 79) samt et Par morsomme Pakhuse ved Aaen; med grundmurede Facader
ere: Søndergade 18 (paa et Portovertræ OH og RM og Aarst. 1787), 28
(fra 17 73, med flere Indskrifttræer, deribl. eet med KMB og KMD, et andet
med MKMB og ACFB og Aarst. 17 73), 35 (fra 1786), 43 (Hotel Skan-
dinavien ; fra dens Opførelsestid hidrøre to Overtræer, det ene med Aarst.
1 724, det andet med 1733 og Navn. Erik Hofgaard og Anna Bræstrup; Facaden
ud mod Gaden er 1780 ombygget af Præsten N. M. Frimodt) og 44 (paa et
Portovertræ COS og DLD samt Aarst. 1781), endvidere Nørregade 31 (Flens-
borgs Friboliger), Aagade 33 (fra 1794, med Navnetræk PK og CO), Raad-
husstræde 7 (fra 1784; over Porten Navnetræk MMB og AFB) og Hospi-
talsgade 6 (paa eet Portovertræ 1768, paa et andet JNHG og LKDH). I
en Sidefløj til Søndergade 29 er der bevaret Rester af Bindingsværk fra
17. Aarh. — Endelig tilføjes, at der fra flere nu forsvundne gamle Huse
er bevaret Indskriftplader; saaledes sidder i Søndergade 24 en Sten med
Aarst. 17 72 og et Vers til Minde om en tidl. Ejer, Jens Jørgensen Lindvig;
i Aagade 89 sidder et Portovertræ med Aarst. 1739, og i Privateje ere to
Indskrifttavler, begge med Aarst. 1727, fra Badstuegade 6 og 8. (Litt. :
Tidsskr. for Kunstind. 1897 S. 21 flg. ; Horsens Avis 23/2 1898).
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 22,243 (1801: 2396, 1840:
4933, 1860: 8980, 1890: 17,290), over 9 Gange større end ved Beg.
af 19. Aarh.; navnlig har den stigende Industri i de senere Aar bidraget
til Forøgelsen. — Erhverv 1890: 1375 levede af immat. Virksomhed,
7768 af Haandværk og Industri, 3188 af Handel, 141 af Jordbrug, 158 af
Søfart, 131 af Fiskeri, 347 7 af forsk. Daglejervirksomh., 561 af deres
Midler, 183 nøde Almisse, og 308 (deraf 287 Tugthusfanger) sade i
Fængsel. - — Horsens er en meget driftig By, hvor Haandværk og Industri
ere i stadig og stærk Fremgang, ligesom Handelen er i rask Opkomst paa
Grund af den gode Havn og de senere Aars Baneanlæg, der forøge dens
i Forvejen gode, frugtbare Opland.
Af fremmede Varer fortoldedes 1900 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedgarn 644,480 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 155,032 Pd.,
Silke- og Silkevarer 2640 Pd., uldne Manufakturvarer 90,778 Pd., Vin
85,313 Pd., andre Spirituosa å 8° 1654 Vrtlr., Glas og Glasvarer 94,046
Pd., Humle 40,182 Pd., Stentøj, Fajance osv. 53,529 Pd., Porcellæn osv.
5536 Pd., Kaffe 261,115 Pd., Olier 70,908 Pd., Risengryn og Rismel
409,479 Pd., Stensalt 400,000 Pd., andet Salt 184,773 Pd., Sukker, Mallas
og Sirup 351,195 Pd., Te 8860 Pd., Tobaksblade og Stilke 302,3 13 Pd., fabr.
Tobak og Cigarer 3318 Pd. , Stenkul og Kokes 92,7 7 5,347 Pd., Metaller
og Metalvarer 1,965,601 Pd. samt Tømmer og Træ 8948 Clstr. og 23,949
Kbfd. Desuden tilførtes en Del fortoldede Varer fra andre indenlandske
Steder. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. :
210,665 Pd. Flæsk, 7000 Pd. Kød, 253,700 Pd. Smør, 55,176 Snese Æg
og 45,100 Pd. Klude. Til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes
bl. a.: 362,700 Pd. tørrede Cikorierødder, 4626 Pd. Flæsk, 43,266 Pd.
i lorsens. 8 I
Kod, 174,400 Pd. Smør, 26,907 Pd. Fedt, 19,541 Pd. Talg, 2560 Stkr.
Faar og Lam, 9557 Pd. Uld, 360,743 Pd. Huder og Skind, 14,778 Pd.
Fæhaar, 35,545 Snese Æg, 17,901 Pd. Sæbe, 24,850 Pd. Tagpap, 79,261
Pd. Tang, 172,094 Pd. Klude, 62,315 Potter 01 og 24,542 Pd. Markfrø.
Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 108 Far-
to jer og maalte Baade paa i alt 1708 Tons, deribl. 5 Dampskibe paa
432,5 T. og med 259 H. Kraft samt en Dampmuddermaskine paa 19 T. Fra
Udlandet indkom 316 og udgik 284 Skibe med henh. 43,622 og 743
Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 366 og udgik 420 Skibe med
henh. 15,204 og 5442 Tons Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1900, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 435,929 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 28,991 Kr., i alt
464,920 Kr. (10,043 mere end i 1899). Brændevinsbrændingsaf-
giften indbragte, efter Fradr. af Godtg., 9168 Kr. (2497 mindre end i
1899); det produc. Udbytte var 109,310 Potter, hvoraf 1831 udførtes
til Udlandet.
I Horsens holdes flg. Markeder: 1. og 3. Torsdag i hver Maaned
samt hver Torsdag i Okt., Nov. og Dec. indtil Jul med levende Kreaturer;
11. Jan., 5., 12. og 19. Feb. og 5., 12. og 19. Marts med Heste; 2.
og 28. Apr. , 12. og 13. Juni, 26. Sept. og 22. Okt. med Heste og
Kreaturer. Torvedag hver Torsdag og Lørdag.
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Crome
& Goldschmidts Fabrikker, Spinderier og Væverier for Tilvirkning
af Bomulds-, Linned- og Uldvarer; de anlagdes 1864, gik 1874 over til
et Aktieselskab, med Aktiekapit. 1,600,000 Kr. , 1881 tilkøbtes „Ribe
tekstile Fabrikker" ; det store Kompleks af Bygninger, ved Fabriksvej, ud-
videdes betydeligt 1892; der er 5 50 mekaniske Væve og omtr. 850 Ar-
bejdere af begge Køn og Funktionærer (foruden Arbejdskraften paa Tugthu-
set, se S. 7 5); til Fabr. hører en Brugsforening, en Laanekasse og en
Sygekasse; den aarl. Omsætning henved 4 Mill. Kr. F. C. Madsens Damp-
væveri (særlig kulørte Bomuldstøjer og hel- og halvuldne Kjoletøjer), anl.
1874, fra 1898 Aktieselsk., Aktiekap. 300,000 Kr.; omtr. 130 Arb., aarl.
Prod. omtr. 30,000 Stkr. Tøj. Paasch & Larsen, Petersen, Fabri-
kation af Mejeribrugsredskaber og Maskiner, et 1897 opr. Aktieselsk., Aktie-
kap. 300,000 Kr. Møller & Jochumsens Maskinfabr. og Jærn-
støberi, anl. 1857, Aktieselsk. fra 1897, Aktiekap. 200,000 Kr. H.
Jacobsen & Co.'s Maskinfabr. og Jærnstøberi, anl. 1893. J. Stall-
knechts Jærnstøberi og Maskinfabr. (det ældste Jærnstøberi i Jyll.,
oprindl. anl. 1831 af C. F. Weiss). Horsens Symaskinefabrik (J.
Stallknecht, Symaskiner og Cykler). Aurora, et 1899 opr. Aktieselsk.,
Mejeribrugsartikler. Horsens Lædervare- og D r ivremmefabr. En
Sække-, Sejl-, Telt- og Flagfabr. Stjernholms Fabrikker, Til-
virkning af Tagpap, Asfalt samt Cementstøberi, anl. i 1870'erne, fra 1889
et Aktieselsk., Aktiekap. 35,000 Kr. Horsens Damp Høvle- og Sav-
værk, anl. 1888. Trævarefabrikken Thor. Horsens Baiersk- og
Hvidtøls Bryggeri, anlagt 1868, fra 1895 et Aktieselsk., Aktiekap.
400,000 Kr. ; 1898 indlemmedes det i det da dannede „Østjydske Bryg-
gerier" (se under Aarhus S. 33); de anselige Bygninger, ved Nørretorv
og Stefansgade, bleve helt ombyggede 1879-81 og udvidede, atter ud-
videde 1899; omtrent 7 5 mandlige og kvdlige Arbejd.; aarl. Produktion:
Trap: Danmark« 3. Udg. V. 6
82 Aarhus Amt.
indtil 45,000 Td. 01. Et Brændevinsbrænderi (Larsen & Co.). Flere
Mineralvandsfabrikker. Horsens Dampmølle, anlagt 1854, over-
gik 1880 til et Aktieselsk., Aktiekap. 200,000 Kr. Nørrebros Damp-
mølle, anlagt 1867. Aggerbecks Sæbe- og Parfumefabr., anlagt
1852. Christiansholms Sæbefabrik, anlagt 1860 paa Spedalsø,
1895 flyttet til H. En Tobaksfabrik (Petersen & Sørensen), anlagt
1865, udvidet 1886; omtrent 100 voksne Arbejd, og 125 Børn. Hor-
sens nye Kalkværk, et 1891 oprettet Aktieselsk., Aktiekap. 40,000
Kr. En Imprægneringsanstalt, anlagt af R. Colstrup ved Havnen
paa en 8 Td. Ld. stor Grund, kan behandle ixj2 Mill. Kbfd. Træ aarlig
(1901: 1,2 Mill. Kbfd., særlig Jærnbanesveller). En Fabrik for Tele-
foner o sv. (E. Møller; har købt den tidligere Trævarefabrik „Bastian").
Horsens Andelssvineslagteri, oprettet 1887, udvidet 1899; den
indskudte Kapital er nu 266,500 Kr.; aarlig Omsætning c. 2^4 Mill. Kr.
Arbejdernes Brugsforening driver Bryggeri og Bageri, m. m. Der
er 7 Bogtrykkerier.
I Horsens udgives 4 Aviser: „H. Avis", „H. Dagblad", „H. Folke-
blad" og „H. Socialdemokrat".
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 565 Heste, 386 Stkr.
Hornkvæg (deraf 313 Køer), 25 Faar, 466 Svin og 19 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver, og et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand
bestaar af 19 valgte Medlemmer, hvortil slutte sig flere Embedsmænd
som Kæmneren, Stads- og Havneingeniøren, Brandinspektøren og Fattig-
inspektøren. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabs væs., b)
for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Skole-
væs., f) for Brolægnings- og Vejvæs., g) for Vandværket, h) for Gasværket,
i) for Kommunens Bygninger, k) for Lystanlægget Caroline Amalielund,
1) for Markjorderne, m) for Legater, n) for Tilsyn med teknisk Skole, o) for
det offtl. Slagtehus, p) for Renovationsv., q) for Stjernholm, r) for Arentzens
Minde, s) for Levys Stiftelse, t) for Tilsyn med Plejebørn, u) Budgetud-
valg, v) Redaktionsudvalg, x) for Valgbestyr. ved de kommun. Valg.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 252,069 (deraf
Grundsk. 4085, Hussk. 41,920, Formue- og Lejlighedssk. 197,311, lign.
paa Menigheden 87 53), Afgifter efter Næringsloven 27,048, Indtægt af
Aktiver 97,144 (deraf af Gasværk 23,635, af Vandværk 48,829, af Slagte-
hus 17,685), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 28,613, Skolekon-
tingent 10,570 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 6008, til Amt 672, til
Amtsskolefond 4459, Byens Bestyrelse 19,440, Fattigvæs. 80,676, Alder-
domsunderst. 61,889, Skolevæs. 95,357, Rets- og Politivæs. 28,299, Medici-
nalvæs. 9903, Gader og Veje 22,480, Belysn. 13,501, offentl. Renlighed
18,558, Brandvæs. 5456, Lystanlæg 3196, Højtidsoffer 8126, Driftstilskud
til Baner 11,973 Kr. Kommunen ejede 31/i2 1900 i Kapitaler 234,617, i
faste Ejendomme 2,038,605 og i Tiender 41,500 Kr. og skyldte bort 1,294,07 7
Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af 443,006 Kr. For 1901
var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,9 pCt. ; den
anslaaede Indtægt var omtr. 3,300,000 Kr.; deraf var skattepligtig Indt.
3,000,000 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Skolebygningerne, For-
Horsens. 83
sørgelsesanstalten, Gasværket, Vandværket, Slagtehuset, et Sprøjtehus, Caro-
line Amalielund med Pavillon, to Grusgrave, en Lergrav og Hvejsel Sogns
Kongekorntiende; desuden Andel i Ting- og Arresthuset, Tvangsarbejdsan-
stalten, Sygehuset og Epidemihuset.
Politikorpset bestaar af l Overbetjent, 6 Politibetjente, 1 Vagtmester
for Natpolitiet, () Patrouillebetjente til Natpolitiet, 3 Reservepatrouillebetjente til
do. og 1 Havnevægter. Brandkorpset deles i en lønnet Afdeling, best.
af 1 Brandinspektør, 1 Assistent, 4 Sprøjteførere, en Brandvagtmester,
1 Værkmester og 40 Brandsvende, og en ulønnet Afd., best. af 2 Assi-
stenter, 4 Sprøjteførere og det tjenestepligtige Mandskab [fl. Lov af 21/3
1873.
I Spare- og Laanekassen for H. By og Omegn, opr. 4/6 1847,
var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 10,279,125 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
587,1 13 Kr., Antal af Konti 12,556. — I Landbosparekassen, opr.
V6 1863, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 3,700,645 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 126,281 Kr., Antal af Konti 5002. — I Bjærge og Hat-
ting Hrdr.'s Spare- og Laanekasse, opr. 10/2 1867, var 31/3 1900
Spar. Tilgodehav. 673,680 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. -^68 Kr., Antal
af Konti 1093. — I Haandværkerbanken, opr. 20/2 1877, Spare-
og Laanekasse, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 131,124 Kr. , Rentef. 4
pCt., Reservef. 12,529 Kr., Antal af Konti 692. — I Horsens Bank,
opr. 4/2 1896, er Aktiekapit. 200,000 Kr.; 31/12 1900 var Folio- og Ind-
laanskontoen 1,229,227 Kr., Vekselkontoen 880,329 Kr. — Banken for
H. og Omegn er oprettet 1855, men blev 1871 en Filial af Kjøbenhavns
Handelsbank. — I Horsens Friskoles Sparekasse, opr. 1/7 1874,
var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 12,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 20
Kr., Antal af Konti 1026.
Havnen dannedes oprindelig kun af Aaens Udløb med Lade- og Losse-
plads ved „Ladebrohoved" ud for det nuv. Stjernholmskvarter ; men kun
Baade og fladbundede Pramme kunde benytte den, større Fartøjer maatte
gaa ind i det 0. for Byen paa Fjordens Nordside indskærende Stensballe-
sund, som brugtes til Vinterhavn. I Løbet af 18. Aarh. blev der vel ar-
bejdet noget paa at udbedre Havnen, men endnu 1785 havde den kun 2-3 F.
og Renden, der førte ind til den, 3-5 F. Vand. Da blev den 1795-1802 for
en Bekostning af 20,000 Rd. ved Bestræbelser af Stiftamtmd. Ove Høegh-
Guldberg og andre Mænd som Billedhugger og Bygmester Jens Hjernøe og
Raadmd. Anders Kruse (en Mindetavle for ham, der 1823 opsattes paa
Raadhuset, er nu anbragt i Havnepavillonen) betydeligt forbedret og uddybet;
Renden og Havnen fik en Dybde af 8-9 F., Renden en Bredde af 36 F.,
Aabredderne reguleredes, og Havnepladsen udvidedes dels ved Køb af
Grunde N. for Aaen, dels ved Opfyldning af en Del af det lave Farvand
„Flasken" S. for Aaen. 1856-57 forlængedes Renden ud i Fjorden, ud-
videdes til en Bredde af 80 F. og til en Dybde af 12-13 F., og der an-
lagdes lige uden for Aaens Munding paa Nordsiden af Fjorden en ny Havn,
der fik samme Dybde som Renden. 1869-70 blev der paa Østsiden af den
nye Havn anlagt en særlig Kølhalehavn, 1881 anlagdes en Ophalingsbeding ;
Renden er nu omtr. 1 Mil lang, 100 F. bred i Bunden og indtil 20 F.
dyb, ligesom en Del af Havnen, hvis mindste Dybde er 1 2 F. ; endelig ud-
6*
84 Aarhus Amt.
videdes Havnen 1896 med 9500 □ Al. Den gamle Havn er 29,000,
den ny Havn 75,500 og Kølhalehavnen 5500 □ Al., Havnepladsen
er omtr. 400,000 \J AL, foruden c. 280,000 □ Al. endnu ikke helt regu-
leret, opfyldt Grund, og Bolværkernes Længde 3700 F. Havnevæsenet be-
styres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren og 4 Medlemmer.
Ved Havnen er ansat en Havneingeniør og en Havnefoged. Ved Udg.
af 1900 ejede Havnen omtr. 231,000 Kr. og havde en Gæld af omtr.
197,000 Kr; Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. 50-55,000 Kr.
Paa Havnens Sydside er der to røde, faste Lede fyr. Ved Havnen er der
ansat 1 Lods, ved Hjarnø 2 Lodser, der lodse mod N. til Aarhus, mod
S. til Fredericia og mod 0. til Odense Fjord; i Renden er der Lodstvang
for Skibe paa 80 Tons og derover.
1 gejstlig Henseende udgør Horsens et eget Pastorat med en Sogne-
præst og to resid. Kapellaner (se S. 61).
Horsens hører til 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 1. Folke-
tin g s k r e d s, for hvilken den er Valgsted ligesom for 4. Kreds, Skanderborg
Amtstuedistr. og Horsens Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og
har 3 Apoteker, „Helms Apotek", Søndergade, det ældste, oprettet vistnok
i Beg. af 17. Aarh. (om Bygningen se S. 79), Svaneapoteket, Jessensgade
(opr. 187 5), og Apoteket i Smedegade (opr. 1897). Den hører til 4. Ud-
skrivningskr.' 144. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 114-128,
130-37, 139-41, 143-79 og 184-87.
Ved Horsens Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer, 1
Toldkontrollør og 7 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og
6 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer og 3 Telegrafister.
Horsens har Stat stele fon samt privat Telefonselskab.
Horsens er efterhaanden bleven et ret vigtigt Jærnbaneknudepunkt,
idet den er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes 4/10 1868
(se i øvrigt under Fredericia), og Udgangspunkt for de tre private Baner
H. -Juelsminde, H.-Tørring og H. -Bryrup Banen. Horsens-Ju eisminde
Banen (4,10 Mil, 30,5 Km.) er bygget ifl. Lov af 12/5 1882, aabnedes
25/5 1884 og kostede 1,127,600 Kr. (Staten afholdt 1/2 af Ekspropriations-
udg.). Horsens-Tørring Banen (3,73 Mil, 285l Km.) er bygget ifl. Lov
af 12/4 1889, aabnedes 712 1891 og kostede 721,498 Kr. (foruden den
halve Ekspropriation, som Staten afholdt). Horsens-Bryrup Banen
(5,05 Mil, 38 Km.) er bygget ifl. Privatbanelov af 8/5 1894 (Staten afholdt
V2 af Omkostningerne), aabnedes 23/4 1899 og kostede 1,030,000 Kr. Paa
Statsbanen solgtes i Driftsaaret 1899-1900 137,134 Billetter; af Gods an-
kom 42,248 og afgik 42,218 Tons. Paa H.-Juelsminde B. befordredes i
Driftsaaret 1900-1901 af Personer fra H. 55,623 og til H. 53,494, af
Gods fra H. 9581 og til H. 6933 Tons. Paa H.-Tørring B. befordredes
af Pers. fra H. 25,833 og til H. 40,427, af Gods fra H. 12,499,696 og
til H. 4,629,188 Kgr. Paa H.-Bryrup B. befordredes af Pers. fra H. 28,223
og til H. 27,332, af Gods fra H. 7925 og til H. 2576 Tons.
Horsens staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn.
Historie. Navnet staves i Vald. Jordeb. Horsnæs, og lign. Stavemaader (Hors-
nes, Horssnæs osv.) findes i mange gamle Dokumenter; det udledes almindelig af
Horsens. 85
„Hors'' (Hest) og „Næs'*, hvad der ogsaa stemmer overens med Byens Vaaben, og
Navnet er da ligesom Assens-Asnæs gaact over til den nuv. Form (at Navnet
oprindl. har været Hothersnæs, som det findes i Saxo, har ingen hist. Hjemmel).
Det er en meget gammel By, der sandsynligvis allerede i 11. Aarh. har haft Be-
tydning, om man end forst træffer dens Navn i 12. Aarh., da den var Møntstqd
under Borgerkrigen 1147-57. Dens Beliggenhed gjorde den tidlig til en vigtig Han-
dels- og Skibsfartsby, om den end ligesom de andre danske Købstæder i Middel-
alderen er bleven hæmmet af Hansestæderne. Byens Navn forekommer ofte i For-
bindelse med hist. Begivenheder. Under Krigen mellem Erik Plovpenning og Abel
blev den plyndret og brændt 1247; 1261 kom et norsk Gesandtskab til H. for at
hente Ingeborg, Erik Plovpennings Datter (som opholdt sig i et Kloster i Nærheden),
da hun skulde giftes med Magnus Lagabøter. Under Krigen med Norge ble v Byen
brændt 1285 af den norske Fribytter Alf Erlingsen. Erik Menved opholdt sig i H.
1292 og 1299 og udstedte flere Breve herfra. Samme Konge sluttede i H. 9/8 1313
et Forlig med Hertug Erik af Sønderjylland og lod ved samme Lejlighed nogle Adels-
mænd dømme som Forrædere, fordi de havde ægget Bønderne til Oprør; de op-
rørske Bønder bleve ligeledes straffede og tvungne til at opføre en Borg i eller
ved H. (maaske hvor nu Bygholm ligger, se d.). At Byen har lidt under Inter-
regnet og de paafølgende urolige Tider, ligesom under den sorte Død i 14. Aarh.,
er vel utvivlsomt. Erik af Pommern sluttede 22/8 1432 i H. en Vaabenstilstand paa
5 Aar med de holstenske Grever og Hansestæderne. En Rigsdag holdtes her 1453.
Byen har tidlig haft sin egen Stadsret, i alt Fald fra 13. Aarh., vistnok tagen
af den slesvigske Stadsret, hvad der fremgaar af det IV S. 848 omtalte Brev fra
1317, hvori Horsens Borgere sende Æbeltoft en Afskrift af „Vor Lov, som er stad-
fæstet af de danske Konger". Hvornaar den har faaet Købstadsrettigheder, vides
ikke. De ældste kendte Privilegier ere udstedte 1442 af Chrf. af Bayern og ofte
senere bekræftede og udvidede, saaledes 1452, 1485, 1503, 1531, 1540, 1-2/12 1560,
1597, 30/n 1648 og »s/j 1672.
Byen havde i Middelalderen to Klostre*). Franciskanerklosteret blev stiftet
i 1261 af Ridder Niels fra Barritskov, der skænkede Graabrødreordenen sin store
Gaard i H. tillige med alle sine Byggegrunde og Pladser der imellem det V. derfor
liggende Stræde (Badstuestrædet) og Byens østre Grav. I de flg. Tider betænktes
Klosteret ofte med Gaver, saaledes i Testam. 1268, 1319, 1396, 1495, 1509 og 1514.
Aar 1275 og senere, sidst 1529, holdt Franciskanerne Kapitel her; under Erik af
Pommern, Chr. I og Hans er der holdt Møder og Retterting her. Ved 1497 hjemsøgtes
Klosteret af en større Brand; 1504 antoge Munkene den strengere Ordensregel,
Observantsen. I Reformationstiden fandt Munkene en Tid lang Støtte hos Adels-
manden Manderup Holck til Barritskov, en Ætling af Klosterets Stifter, men Uvilje
fra Borgernes Side nødte dem snart til at drage bort; 1530 fik Borgerskabet af
Kongen Løfte paa at erholde tilbage alle de Gaarde og Jorder i Byen, som vare
komne til Klosteret, naar Munkene droge bort; dette foregik Aar 1532, og Kloster-
kirken blev da givet Byen til Sognekirke, medens Klostergaarden bestemtes dels til
Skole og Bolig for Præsten, dels til Hospital (se S. 70). Klosteret har sikkert paa
sædvanlig Vis udgjort et firfløjet Bygningskompleks, af hvilket Kirken vistnok dan-
nede den nordl. Fløj; om Skolefløjens Skæbne se S. 68. Desuden synes der til
Klosteret at have hørt et Hus nede ved Aaen, S. for Kl.; Fundamenter af det bleve
trufne 1875 og senere. Det andet Kloster mod 0. uden for Byen, St. Hans Kloster
eller Korsbrødregaarden, var af Johanniterordenen. Det nævnes første Gang 1390,
da der forekommer en Bernhard som Forstander for det, men sandsynligvis var det
noget ældre. I Tidens Løb erhvervede det adskillige Ejendomme i Byen og paa
Landet; 1438 mageskiftede det saaledes to Gaarde i Elbæk og Gangsted samt en Bod i
Horsens mod en Mark ved Hansted Bro, der tilhørte Om Kloster; 1505 havde det
Andel i Elling Mark; ogsaa Priorslykken og Spedalsø ved Horsens havde det Raa-
dighed over, ligesom Horsens St. Jørgens Gaard vistnok har staaet i Afhængigheds-
forhold til det; 1530 skødede Prior og Konvent Lerager (i Nørvang Hrd.) til Mogens
Gøye. Klosterkirken synes mærkelig nok tillige at have været Sognekirke; thi 1480
fik Prioren Pavens Tilladelse til, at de Sognefolk, som indtil da havde søgt Kloster-
kirken, fremtidig for at undgaa Sørøveroverfald (!) maatte søge St. Jacobi Kapel i
*) At der skulde have været et tredje Kloster, for Dominikanere, beror paa en Misforstaaelse. Den
Sortebroder „Michael de Horsnes", der 1246 sendtes til Lifland, herte ikke hjemme i noget
Kloster i II., men opholdt sig her som Tcrminsbroder (udsendt fra Sortcbrodrcklosterct i
Aarhus?).
86 Aarhus Amt.
Horsens, der tilhørte Klosteret. Ved Reformationen inddroges Klosteret under Kronen
og bortforlenedes til adelige, saaledes 1537 til fhv. Biskop Olaf Munk; 1568 blev det
forlenet til Holger Rosenkrantz, der 29/j 1575 fik det tilskødet af Kongen „med Bygning,
Kirke, Kirkegaard tillige med alt Gods", deribl. omtr. 60 Bøndergaarde (se S. 88).
Klosteret har sikkert været et firfløjet Kompleks, af hvilket Klosterkirken dannede den
sydl. Fløj, men heraffindes nu intet Spor; Klosterkirken forsvandt sikkert længe før de
øvrige Bygninger. Paa Klosterkirkegaarden er der fundet murede Grave. Til Klosteret
hørte som til alle andre Johanniterklostere et Sygehus, der laa paa Kirkegaarden S. for
Kirken, nær ved Stranden; 1562 blev det skænket til Aarhus Hospital. — Af milde
Stiftelser har Byen haft to: et Helligaandshus og en St. Jørgens Gaard. Helliga ands-
hu set hørte til Rækken af de borgerlige Hospitalsstiftelser; det var i alt Fald til
i 1509, maaske dog allerede 1468, idet det mulig er identisk med den „Helgensgaard
i Horsens", der nævnes d. Aar. Med Hospitalet var forbundet et Kapel. Hellig-
aandshuset blev med alt Tilliggende 1541 skænket til Aarhus Hospital, hvortil Lem-
merne flyttedes, men 1560 blev det atter oprettet som Hospital (se S. 70). St.
Jørgens Gaarde n, for spedalske, laa uden for Byen, uvist hvor; den nævnes
første Gang 1492, da Kong Hans tillod, at Thorsted Kirke fremdeles maatte tilhøre
den (stadf. 1502 og 1524); ved Chr. IU's Brev af 1542 er den sikkert blevet ophævet. —
Byen har mulig haft en Kirke endnu foruden de to nævnte Klosterkirker og St. Ibs
Kirke. Thi ved Brev af 1540 tillod Chr. III Borgerne i H. at „nedbryde den gamle
Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke, og benytte Kalk, Sten, Klokker og Tømmer og
anden Del til Hjælp til at opbygge deres Sognekirke med". Den her mente Sogne-
kirke er vistnok den tidligere Graabrødrekirke, der 1532 blev Sognekirke. „Vor Frue
Kirke" har man almindelig antaget var identisk med St. Ibs Kirk? eller den nuv.
Vor Frelsers Kirke, idet denne oprindl. skulde have været indviet til Vor Frue og
efter Reformationen have faaet Navnet St. Ibs; det er dog meget tvivlsomt, bl. a. fordi
Kirken alt 1480 kaldes capella sancti Jacobi og 1532 St. Ibs. Snarere kunde man
tænke paa St. Hans Klosters Kirke, da Klosteret 1480 kaldtes „preceptoria beate
Marie virginis" , men dette er ogsaa tvivlsomt. Om en Vor Frue Kirke i Horsens
vides for øvrigt intet. — At Byen i Middelalderen har haft flere Gilder, maa an-
tages; 1532 nævnes Vor Frue Kompagni; der maa vistnok ogsaa have været et St.
Gertruds Gilde (1627 nævnes „St. Gertruds Have") og maaske et Papegøjegilde.
Byen har i Middelalderen været omgiven af Grave og Volde; 1261 nævnes den
østre Grav, der vistnok har gaaet midt over Kattesund noget O. for Borgergade
ned til Aaen; ligeledes omtales vestre Grav, om hvilken Gaden „Graven" mellem Nørre-
gade og Søndergade endnu minder; mod N. har Grænsen vistnok været omtr., hvor
Kildegade nu gaar; mod S. havde Byen en naturlig Grav i Aaen. I et Kongebrev at
1581 tillades det Byen at bruge og bebygge Resterne af de gamle Volde, som da
laa øde og ubrugte. Byen har haft 5 Porte: Sønderport („Hospitalsport", ved Byens
ældste Bro Sønderbro, ogsaa kaldet St. Jørgens Bro, Højbro og Hospitalsbro), Fug-
holms Port, Smedegades Port, Kattesunds Port og Borgergades Port (først nedbrudte
ved Konsumtionens Ophævelse ved Midten af 19. Aarh.). Den næstældste Bro er
Fugholms Bro.
I Slutn. af Middelalderen og Beg. af den nyere Tid tiltog Byens Handel især paa
Liibeck, Hamborg, Bremen, Amsterdam og Norge, efterhaanden som Hansestædernes
Magt knækkedes; den regnedes for en af Jyllands vigtigste Byer, mange adelige
havde Gaarde der, og Velstanden steg, om ogsaa Fremgangen for en kort Tid kunde
hæmmes ved Pest og Ildebrand. Saaledes fik Borgerne efter en stor Brand 1540
Skattefrihed i 4 Aar, og to Aar efter fik de Kronens Mark, Lovby Mark, mod en
aarl. Afgift, for at Borgerne kunde komme til „deres rette Næring og Bjærging" og
Byen „saa meget desbedre blive bygget og forbedret igen". Efter en anden stor
Brand under Fr. II fik Borgerne atter Skattefrihed i 2 Aar, men tillige Paalæg om
at tække Husene med Tegl. Pesten har hjemsøgt Byen bl. a. 1578-79. I øvrigt tog
Byen stærk Del i de store Bevægelser, der indledede den nyere Tid. Reformationen
fik tidlig Fodfæste, navnlig ved Prædikanten Peder Borgsmed, der allerede optraadte
her 1530 (f 1572). Chr. III modtog de jydske og fynske Stænders Hylding l8/8 1534
uden for Horsens. Under Krigene i 17. Aarh. led Byen meget; den plyndredes
baade af Venner og Fjender. Saaledes huserede den tyske Oberst Wolf Heinr.
Bauditz (Baudissin), der var i dansk Tjeneste, slemt her i 1627, og s. Aar besattes
den af de kejserlige Tropper, der først forlod den ved Fredsslutn. 1629. Næppe
var den kommen til Kræfter igen, før den i Jan. 1644 blev besat af de svenske,
som brandskattede den for over 30,000 Rd. og for en stor Del ødelagde den, idet
Horsens. 8 /
S«; Gaarde og Huse vare mer eller mindre i Grus og dens Skibe ruinerede eller
boitforte, „saa at mange derudover ere geraadne i Armod, og udi Byen nu er
ganske ringe Formue og Næring". Ved kg!. Brev af 1646 fik II. Skattefrihed for 3
Aar. Atter besattes den af de svenske 1657, og Aaret efter kom de allierede, Po-
lakkerne og Brandenborgerne, der efterlod den i en saadan Tilstand, at den for
lange Tider laa nede; 1672 havde den kun 1584 Indb., da mange vare flygtede fra
Byen; 1682 var der kun 87 Gaarde, 72 Huse og 279 Boder (mod 123, 158 og 302
t 1627) og en stor Del ode Pladser. Dertil kom Indkvarteringer og forøgede Skatter,
Handel og Sofart gik tilbage, og Byen stod i Stampe til langt op i 18. Aarh.; 1720
siger Magistraten, at af de 214 Mænd, der havde Borgerskab, var Halvdelen fattig,
og en stor Del betlede Brødet, og 1753 erklærer den, at „den sorte Armod regerer
i de fleste Huse med bevæbnet Haand" ; 1709 havde Byen 17 Fartøjer paa 152 '/»
Læster, 1711 kun 13 Fartøjer paa i21lltL.; ifl. Magistratens Sigende i Marts 1721
havde Byen ved Fjendehaand mistet 12 Skibe; 1726 var der 18, 1732 og 1735 24
Skibe paa 232 L., 1746 20 Skibe paa 156 L. Skibsfarten gik mest paa Flensborg,
Kjøbenhavn og Østersøbyerne samt Norge. En væsentlig Hindring for Sejladsen
vare de slette Havneforhold, til hvis Forbedring der først blev gjort noget af Betyd-
ning i Slutn. af 18. Aarh. Folketallet angives 1769 til 2584 og 1787 til 2221. Endnu
1806 (da 31 Skibe paa 457 L.) kunde Borgmesteren sige, at Tilstanden var den
samme som 1768. Men da den syvaarige Krig med England og den deraf følgende
Krise var overstaaet, og Havnearbejdet havde faaet Fart, kom Fremgangen og
Udvidelsen, navnlig efter 1840. Handelsflaaden var 1855 44 Skibe (1042 L.), 1864
46 Skibe (1155V2 L-V 187° 49 Skibe (2097 L.). Til yderligere Udvikling have de
store Jærnbaneanlæg tjent, og Byen horer nu til de driftigste og raskest fremskri-
dende østjydske Byer. Den var 1801 Jyllands femtestørste By, nu har den over-
fløjet baade Fredericia og Randers og staar som Nummer 3. — I 1808 havde Byen
Indkvartering af fr.-spanske Tropper. Baade 1848, 1849 og 1864 var den besat at
Fjenderne.
I Slutn. al 18. Aarh. fik Horsens sit lille Hof, idet 2 Prinser og 2 Prinsesser af den
russiske Kejserfamilie tog Ophold her 1780. Det var Børn af Anton Ulrich, Hertug
af Braunschweig, Broder til Dronning Juliane Marie, og Anna af Mecklenburg, hvis ældste
Søn Ivan var bleven bestemt til russisk Tronfølger af Kejserinde Anna; men et Aar efter
dennes Død 1740 blev Ivan styrtet af Peter den stores Datter Elisabeth og tillige
med sine Forældre og 4 Søskende satte i Fangenskab, senest paa en lille 0 i Dwina
nær ved Archangelsk. Efter at Ivan og Forældrene vare døde, besluttede Katharina
II at formilde de overlevende 4 Børns Fangenskab, og ifl. Overenskomst mellem
det danske og russiske Hof bleve de 1780 sendte til Horsens, hvor der blev købt
to Gaarde paa Torvets Sydside, med Have ud til Aagade, til Bolig for dem. Gaar-
dene bleve sammenbyggede og indrettede under Ledelse af Bygmester Prof. Hars-
dorff, med et lille Kapel efter græsk-katolsk Ritus; det var det saakaldte Palais.
Den russiske Kejserinde udredede alle Udgifterne, ligesom hun betalte den aarl.
Apanage. Den sidste af de 4 Søskende døde 1807 (se S. 64). {H. E. Friis, Om
det russ. Fyrstehof i H., Kbh. 1895). Fra 1810 til 1829 beboedes Palæet af Charlotte
Frederikke, Prins Chr. Frederiks (Chr. VIII) fraskilte Gemalinde, som levede her i en Slags
Forvisning og førte et muntert selskabeligt Liv. Om Palæets videre Skæbne se S. 68.
Byen har vistnok haft fast Garnison siden Beg. af 18. Aarh., indtil det slesvigske
Kyrasser-Regiment, hvoraf Staben og 3 Eskadroner laa her, blev opløst 1840; efter
Armé-Organisationen af 1842 blev den Gamisonssted for 37. Bataillon indtil 1895.
Som omtalt ovfr. blev St. Hans Klosters Bygninger 1575 tilskødede Holger
Ottesen Rosenkrantz (f 1575), der omdannede dem til en Adelsgaard Stjernholm
(opkaldt efter Hustruen Karen Gyldenstierne?), som Enken beholdt som Enkesæde
til sin Dod 1613. Sønnen Otte Chrf. Rosenkrantz til Boller solgte Gaarden 1616 til
Chr. IV, der lagde Bygholm Len under Stjernholm og flyttede Lensmandens Residens
hertil fra det omtr. paa denne Tid ødelagte Bygholm (s. d.), som nu blev Ladegaard
til „Stjernholm Slot". Den sidste Lensmand paa Stjernholm Len var Henning Pog-
wisch. Fr. III solgte 1661 S. med Bygholm til Peder v. Ufelen fra Hamburg; men
et af de nye Amter beholdt Navnet Stjernholm Amt (se S. 6). Ufelen solgte 1670
S. med Bygholm til Familien Biilow, og kort efter lod Landsraad Joach. Werner
Biilow det da forfaldne Stjernholm Slot nedrive og Materialerne benytte til Genop-
førelsen af Bygholm, der atter oprettedes til Hovedgaard. Grunden med Tilliggendet
kom nu paa andre Hænder; 1829-35 ejedes den af Statskassen, som solgte den til
Ritmester. Kmjkr. v. Thienen, der opførte en ny Gaard Stjernholm omtr. paa den
88
Aarhus Amt.
gamles Plads. Den blev 1879 købt af Kommunen og hele Grunden udlagt til Bygge-
pladser, efter at Grunden, der før hørte til Hatting Sogn, kort forinden var lagt ind
under Horsens By; nu minder kun „Stjernholmkvarteret" om Stedet. — Det gamle
Slot har efter Resens Tegn. 1677 været ret anseligt; men paa D. Atl.'s Tid var der
ikke mindste Spor tilbage af det, ikke engang Grundstenene, der vare bortførte til
Bygninger og Gærder. Paa „Slotstoften" stod da kun et Bondehus, som kaldtes
„Slottet", og Manden, som boede der, kaldtes „Slotsmanden". Efter en Synsforret-
ning 1645 bestod Slottet da af en Borggaard, der omsluttedes af 4 Fløje, alle i to
Stokv. med Karnapper baade til Gaarden og til Udsiden, og en ved en Port med
Borggaarden forbunden Staldgaard, N. for Borggaarden, ogsaa omsluttet af Bygninger.
Horsens henføres i Vald. Jrdb. under Hatting Hrd., fra hvilket den først skiltes
ved Res. af 14/6 1799, da den lagdes under Aarhus Amt, i Stedet for, som Amtsom-
ordningen af 1794 egentlig bestemte, under Vejle Amt; ved Oprettelsen af Skander-
borg Amt 1824 lagdes den ind under dette.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i H., nævnes: Ærkebiskop Hans Svane (1606-
68), Søfareren Vitus Jonassen Bering (1681-1741), General Poul Vendelbo, adlet
under Navnet Løvenørn (1686-1740) og Statsmanden Ove Høegh-Guldberg (1731-
1808).
Litt.: O. Fabricius, H. Kjøbstads Beskr. og Hist., Odense 1879, og Bidr. til H.
Bys Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 351 flg. — H. Kjøbstads Vejviser 1900-1,
Horsens 1899.
Skanderborg
i Hjelmslev
- Br.
kanderborg Købstad ligger
Hrd. under 56°2'25,60" n. Br. og
2° 38' 50,93" v. L. for Kbh. (beregnet
for Kirkens Taarnspids). Byen ligger i
smukke Omgivelser paa en Odde, der
skyder mod S. ud i den 1685 Td.
Ld. store Skanderborg Sø (76 F. o.
Havet), hvis Bredder omgives af Skove og Bakker, og i
hvis største Del, Store Sø, 0. for Byen, de to smaa
Øer, den skovbevoksede Æbelø og den ved en lille
Halvø (Sønderø) næsten landfaste høje nøgne Kalvø
ligge; den vestl. Delaf Søen kaldes Henning- (Svanesø)
eller Lille Sø. Ved Byens Sydgrænse fører en Dæmning
med en Bro („Dagmarbroen"), over det smalle Løb,
der forbinder de to Søer, til et Næs, ad hvilket
Landevejen til Horsens gaar. Højeste Punkt
i Byen er mod N. ved Hj. af Adel- og Møllegade,
117 F., 37 M.; paa Torvet er der 90 F., 28 M.
Afstanden fra Aarhus er omtr. 3, fra Silkeborg 33/4
og fra Horsens 21/2 Mil (ad Jærnbanen henh. 3,05
Mil, 23 Km., 4,12 Mil, 31 Km., og 3,85 Mil, 29 Km.).
Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1600,
fra V. til 0. højst 600 Al., Hovedgaden er Adel- eller Storegade, der gaar
over Torvet og mod N. udmunder i Aarhusvejen, mod S. i Horsensvejen;
parallelt med Adelgades sydl. Del gaar Lillegade, der ved] Torvet forbindes
■3?- iloi
SKANDERBORG.
7'ni/i fvskr> /■■/.,■<■ ,,'7u'ri,/mi/f/ PitnimirJ,- III l
Eftertryk fvréyde
l'rft'orf aTFEABmygrmH
UJ ;
Fnr/ti<// afl/nto»nritettioghandler 6'£ (' tind.
1902*
M Vi o
JjrrfÆAnmor/ts lith K/ab':
A SO-O Alen
Skanderborg.
89
med den ved Skolegade; mod V. gaa et Par Gader, hvoraf Møllegade ud-
munder i Viborgvejen. Af gamle Huse er der kun faa.
Byens Kobstadsgrund udgjorde 1901 479,037 Q Al. (noget over
34 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 589 Td. Ld. Byen havde da 7 Gader
og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var Juli 1901 347, hvoraf
181 paa Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder
var ved Opgørelsen 1896 623 Td. Ld.; deraf vare besaaede 522, Haver
38, Moser og Kær 18, Veje og Byggegrunde 45. Hartk. var Vi l895
28 Td.; deraf hørte 3 under 2 Gaarde og 25 under 198 Huse; l Gaard
og 41 Huse dreves fra
Ejendomme i Byen. Paa
Markjorderne ligge bl.
a. Skanderup Kirke og
Skanderborg Mølle.
Bygningernes saml.
Brand forsikrings-
sum var */5 1901
8,110,690 Kr. (Antal af
Forsikringer 347).
Af Byens offentlige
og andre Bygninger
samt Institutioner
nævnes :
Kirken, paa en Bakke
(„Slotsholmen'") i Skan-
derup Sogn paa Næsset
mod S. ved Horsens
Landevej , bestaar af
Skib og Kor ud i eet, i
Retning S. Ø.-N. V.,
rundt Taarn med spidst
Tag ved Østhj. og ved
Taarnets Østside et Vaa-
benhus, hvortil høje Sten-
trapper føre op fra Vej-
en. Kirken er den eneste
Levning af Skanderborg Slot, der blev solgt 1767 og da nedbrudt undtagen
en Del af Hovedfløjen med dennes østl. Rundel, som 15 72 var bleven
indrettet til Slotskapel af Fred. II og nu skænkedes som Sognekirke til
Byen, hvis Indbyggere allerede havde søgt den siden 1699. Bygningen
er af røde Munkesten. Kirkens Indre blev fuldstændig ændret i 1800;
den blev restaureret omtr. 1866, Taarnet 1882, Kirkens Ydre 1885.
Skib og Kor, der laa i Slotsfløjens Stueetage, have fladt, gibset Loft. Alter-
tavlen (Christus) er malet 1866 af C. Dalsgaard. Prædikestolen (før ved
det øverste østlige Vindue), der er fra 1572, fik 1800 sin Plads over
Alteret. Døbefonten, af Cement, er ny; gammelt Døbefad af Kobber. Paa
begge Sider af Kirken er der Pulpiturer: det nærmest ved Alteret er fra
Skanderborg Kirke.
90 Aarhus Amt.
Fr. II's Tid; paa Stolestaderne findes Vaabenskjolde, Fr. II's Valgsprog og
hans og Dronningens Vaabener og Navnetræk samt Aarst. 1572. Orgelet,
over Indgangen mod S., er fra 1800, skænket af Familien Pultz (et nyt
opsættes 1902). I Kirken hænger en af Major Warnick 1827 skænket
Glaskrone, et Skib og en af Kirkeværge og Købmand Hans Friis og Hustru
17 74 skænket Malmlysekrone. Over Indgangsdøren (før Slottets Nedbry-
delse var Indgangen mod S. V. fra Slotsgaarden gennem et lille rundt Taarn)
i Vaabenhuset sidder en Sten med Fr. II's Navnetræk og Aarst. 1571
(sad før paa Slotsporten, se S. 96). Kælderen under Kirken, der tidligere
har været Vinkælder, er dækket af to lange Tøndehvælvinger; her har staaet
en Del Ligkister, bl. a. med Lig af Familien Pultz (nu findes deres Be-
gravelse under Taarnet; Major Fr. Pultz og Hustru Sophie Dorothea f.
Comtesse Holck og deres Slægt, deribl. Jægerm. H. F. P., Kapt. Flemming
P. og Ritmester P. Hovenbeck P.), indtil Rummet 1886-87 blev omdannet
til Ligkapel med Indgang fra Kirkegaarden paa Bygningens Nordøstside.
Taarnet har foruden Gravkælderen 4 Stokværk; fra det øverstes Glamhuller
er der vid Udsigt over Egnen.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er
Præst ved Skanderup og Stilling Kirker. Kirken ejede i 1900 omtr. 8000
Kr. og skyldte bort omtr. 1 100 Kr.
Kirkegaarden, ved Kirken, er anlagt 17 73 (før den Tid brugte Byen
Skanderup Kirkegaard).
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, opf. 1830, ombygget 1860,
er af røde Mursten i to Stokv. med Kamgavle og Taarn med Spir midt
paa Facaden. Det ejes af Skanderborg Amtskommune med 5/6 og af Køb-
staden med 1/6 og indeholder Tingstue, Byraadssal, Amtsraadssal, to Lo-
kaler til Aarhus Stiftamts og Byens og Herredskontorets Arkiver samt
Arrestforvarerbolig og Plads til 7 Arrestanter. Paa Raadhuset hænger et
Maleri af Stiftamtmd. Th. A. J. Regenburg (f 1895), malet af N. Pedersen
Mols. — Før 1830 havde Byen intet Raadhus; Tinget holdtes i nogle
Værelser over Slotsporten, der laa N. for Dagmarbroen, og, efter at Porten
var bleven nedbrudt i Beg. af 19. Aarh., i Byfogdens Hus. I Porthuset
var der ogsaa Arrester; senere maatte Arrestanterne føres frem og tilbage
mellem Skanderborg og Aarhus, indtil Raadhuset blev bygget.
Amtshuset, Adelgade, en smuk grundmuret Bygning i to Stokv.
med Kælder og Frontespice, er opf. i Begyndelsen af 19. Aarh. af Byfoged
Bagger, men købt af Staten, da Skanderborg Amt oprettedes 1824, til
Bolig for Amtmanden (Stiftamtmd. for Aarhus Stiftamt).
Kommuneskolen, ved Raadhuset og Skolegade, er opf. 1858 (med en
Tilbygning 1895) af gule Mursten i to Stokv.; den havde 1/5 1901 340
Elever, fordelte i 7 Klasser, hvoraf de 4 vare i to Afdelinger, samt 1 Over-
lærer, 3 Lærere, 3 Lærerinder og 1 Timelærerinde. — Teknisk Skole,
Vestergade, er opf. 1892 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder. —
Desuden er der i Byen en privat Realskole med Dimissionsret, ved Sta-
tionsvejen, opf. af røde Mursten i to Stokv., med omtr. 90 Elever, 1 Pige-
institut og 2 Børneskoler.
Amtssygehuset, V. for Byen ved Sygehusvej, er opf. 1890-92 for
omtr. 15 5,000 Kr. af Skanderborg Amtskommune, der ejer det, af røde
Mursten i to Stokv. (Arkit. : Th. Arboe). Det har særskilte Afdelinger for
alm. og for epidemiske Sygdomme og kan optage i alt 54 Patienter, deraf
Skanderborg. () 1
20 i Epidemibygningen. — Byens Sygehus, Lillegade, en gammel Byg-
ning i 1 Stokværk, har 46 Senge. — Fattighuset, Lillegade, en gammel
Bygning i 1 Stokv. (Skole indtil 1819).
Milde Stiftelser: Alderdomsfriboligen, Møllegade, af røde Mursten i
to Stokv., er oprettet 187 7 ved frivillige Bidrag og afgiver Fribolig for 8
(først 5) ubemidlede P'amilier; Stiftelsen er brandforsikret for 14,700 Kr.
Børneasylet, Lillegade, af røde Mursten i 1 Stokv., er oprettet 1867 ved
frivillige Bidrag. Begge Stiftelser have egen Bestyrelse.
Gasværket, V. for Byen, N. for teknisk Skole, er anlagt 1892 af Kom-
munen; i 1900 produceredes 5,592,000 Kbfd. Gas.
Jærnbanestationen, et Stykke N. for Byen, Udgangspunkt for Skan-
derborg-Silkeborg-Skjern Banen, er opf. 1871. Ved Stationen ligger Told-
kamret. Posthuset og Telegrafbygningen er paa Adelgade.
Af andre Bygninger nævnes Præsteboligen, Adelgade, opf. 1740,
Embedsbolig fra 1762, Borgmesterboligen med Kontorer, Adelgade, opf.
1889, Missionshuset „Nain", V. for Byen ved Vesterskov vej, opf.
1900. Spare- og Laanekassen for Sk. og Omegn, Adelgade, opf.
1889 (Arkit.: V. Puck). Haand værkerforeningen, Adelgads, i 1
Stokv., opf. 1895. Et Svendehjem, Vestergade, opf. 1901.
I Hjørnet mellem Aarhusvejen og Stationsvejen N. for Byen er der et
af Kommunen ejet lille Anlæg, hvori der 1878 ved frivillige Bidrag fra
Egnen er rejst et Mindesmærke, et omtr. 4 Al. højt Visbykors med Indskr. :
„Minde om Niels Ebbesen og hans Mænd" (se Vignetten S. 88). —
Slotsbanken, V. for Skanderborg Kirke, er omdannet til et smukt Have-
anlæg, Frederiksminde, der ejes af Staten, hvori der 1845 er rejst et
Mindesmærke for Fr. VI, en af et Jærngitter omgiven Granitstøtte, med
4 Basreliefs af Marmor (Retfærdigheden, Friheden, Oplysningen og Stæn-
dernes Indstiftelse 1831) med Indskrifter og en kolossal Marmorbuste af
Kongen, udf. af Thorvaldsen. — Lidt vestligere ud ad Horsensvejen
ligger den Kommunen tilhørende Ejendom Sølund (købt 1886) med omtr.
80 Td. Ld. Ager og en omtr. 180 Td. Ld. stor vel vedligeholdt Skov,
Dyrehaven, med en af Kommunen opf. Pavillon. Til Sølund hører Øen
Æbelø.
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901 2721 (1801: 488, 1840: 890,
1860: 1423, 1890: 2354). — Erhverv 1890: 383 levede af immat.
Virksomhed, 108 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 3 af Søfart,
873 af Industri, 440 af Handel, 413 af forsk. Daglejervirks., 112 af deres
Midler, 10 nøde Almisse, og 2 vare i Fængsel.
Ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted fortoldedes af frem-
mede Varer i 1900 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 25,696 Pd., Bomulds-
og Linnedmanufakturvarer 13,230 Pd., uldne Manufakturvarer 13,936 Pd.,
Vin 3145 Pd., Glas og Glasvarer 23,7 53 Pd., Humle 3595 Pd., Stentøj,
Fajance osv. 11,501 Pd., Kaffe 40,101 Pd., Olier 2120 Pd., Risengryn og
Rismel 126,761 Pd., Salt 16,145 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 93,805 Pd.,
Stenkul 420,000 Pd., Metaller og Metalvarer 617,303 Pd. samt Tømmer
og Træ 9782 Kbfd. Desuden tilførtes en Del fortoldede Varer fra andre
indenlandske Steder.
Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 5 Dampbaade
(Silkeborg) paa i alt 5 7 Tons og med 85 H. Kraft.
92 Aarhus Amt.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1900, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 60,394 Kr. , Krigsskatten af Vareindførselen 1879 Kr. , i alt
62,273 Kr. (4232 mere end i 1899). Brændevinsbrænd ingsafgiften
indbragte s. Aar, efter Fradr. af Godtgørelser, 32,783 Kr. (1258 mere
end i 1899); det producerede Udbytte var 384,238 Potter (deraf i Skan-
derborg 163,962).
I Skanderborg holdes flg. Markeder: 1. Fredag i hver Maaned samt
alle Fredage i Fasten og fra 1. Nov. til Jul med lev. Kreaturer, desuden
1 i Jan., 3 i Febr. og 3 i Marts med Heste, og 1 i Maj, 1 i Juni, 1 i
Juli, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver
Fredag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Skanderborg Jærn-
støberi og Maskinfabrik (A. Blom & Søn); Skanderborg Qldva re- og Klæde-
fabrik, et Aktieselskab ; Skanderborg Dampbrænderi (N. Christensen & Co.)
og et Andelssvineslagteri, opr. 1890.
I Skanderborg udgives 3 Aviser: „Sk. Amts Avis" „Sk. Amtstidende"
og „Sk. Socialdemokrat".
Kreaturhold 1898: 118 Heste, 207 Stkr. Hornkv. (deraf 133 Køer),
78 Faar, 165 Svin og 22 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Hjelmslev og Gjern Hrdr., og
et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte
Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for
Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Gasværket, f)
for Sygehuset, g) for Gader og Veje, h) for Bestyrelsen af Sølund, i) for
Byens og Omegnens Forskønnelse, k) for Valglister.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 38,073 (deraf
Grundsk. 781, Hussk. 3456, Formue- og Lejlighedssk. 33,636), Afgifter
efter Næringsloven 2973, Indtægt af Aktiver 10,892 (deraf Gasværk 4032),
Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3254 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat
722, til Amt 145, til Amtsskolefond 603, Byens Bestyrelse 2003, Fattig-
væs. 8623, Alderdomsunderst. 5991, Skolevæs. 10,190, Rets- og Politi-
væs. 3308, Medicinalvæs. 2798, Gader og Veje 482, Belysn. 1400, offtl.
Renlighed 89, Brandvæs. 2424, Lystanlæg 200, Højtidsoffer 2616 Kr. Kom-
munen ejede 31/12 1901 i Kapitaler 4419 og i faste Ejendomme 307,181
Kr. og skyldte bort 241,373 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb
af 9165 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lej-
lighed 3,8 å 9,4 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 802,600 Kr.; deraf var
skattepligtig Indt. 7 79,800 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset, Skolen, Syge-
huset, Fattighuset, Gasværket, et Sprøjtehus, Markedspladsen, nogle Jord-
lodder samt den S. 91 nævnte Ejendom Sølund.
Byens Politikorps bestaar af 1 Politibetjent, 1 Reservebetjent (tillige
Arrestforvarer) og 2 Natvægtere, Brandkorpset af 1 Brandinspektør, flere
Underbefalingsmænd og det tjenestepligtige Mandskab (mellem 20 og 50
Aar).
I Spare- og Laanekassen for Sk. og Omegn (opr. 4/x 1856) var
31/3 1900 Spar. Tilgodehav. 1,797,049 Kr. , Rentef. 4 pCt, Reservef.
103,049 Kr., Antal af Konti 2047. — I Sk. Landbosparekasse (opr.
Skanderborg. 93
31/r, 1887) var Spar. Tilgodeh. 1,07 1 ,200 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef.
38,703 Kr., Antal af Konti 1 134.
1 gejstlig Hens. danner Skanderborg eet Pastorat med Skanderup
og Stilling Sogne. — Amtmanden (tillige Stiftamtmd.) bor her.
Skanderborg hører til 10. Landstingskreds og gml. Skanderborg
Amts 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Skander-
borg Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her) og Skanderborg Læge-
distrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4.
Udskrivningskr.' 188. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 180-83
og 188-208.
Ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted er ansat en Toldforvalter
(bor i Silkeborg) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 i Sk.), ved Postvæsenet
1 Postmester (og 2 Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegraf-
væsenet. Der er Stat s tele fon, og Byen staar tillige i Telefonforbin-
delse med de andre jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.
Byen er Station paa den østjydske Længdebane, aabnet 4/10 1868, og
Udgangspunkt for Statsbanen Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen,
i alt 14,84Mil, 112 Km. Ved Lov af 24/4 1868 anlagde Staten Skander-
borg-Silkeborg Banen (4,12 Mil, 31 Km.), der aabnedes 2/5 1871 og kostede
1,161,860 Kr. foruden Ekspropriationsudgifterne. Lov af 23/5 1873 gav
Regeringen Koncessionsret til en privat Bane Silkeborg- Herning (5,42 Mil,
41 Km.), der aabnedes 28/8 187 7 og kostede 2,070,000 Kr., hvoraf Staten
tilskød 80,000 Kr. pr. Mil foruden Ekspropriationsudgifterne. Staten drev
dog Banen fra Begyndelsen og overtog den 1/11 1879, da der ved Lov
af 16/6 1879 var bestemt Anlæg af en Statsbane Herning-Skjern (5,41 Mil,
40 Km.), der aabnedes Vio 1881 °S kostede 1,129,750 Kr. I Driftsaaret
1899-1900 solgtes i Sk. 70,003 Billetter; der ankom af Gods 14,692 og
afgik 5890 Tons.
Historie. Oprindelsen til Navnet er Landsbyen Skanderup, som tidligst nævnes
i et Gavebrev af 6/7 1176 af Vald. I til Esrom Kloster („Sklandethorp"; i Vald. Jordb. :
„Scandthorp"). Slottet (se ndfr.), som byggedes i Byens Nærhed, kaldtes Skanthorp-
burg, Skanderborg, efter den, og Navnet gik ogsaa over paa Byen, der efterhaan-
den voksede op i Læ af Slottet. Men Navnene Skanderup og Skanderborg benyt-
tedes i Flæng endnu i Midten af 17. Aarh., og Landsbyen, som i sin Tid laa til
Dels paa Skanderborg Bys Jorder, og Købstaden vare vel ogsaa temmelig eet, da
Skanderborgs Indb. vedbleve at søge Skanderup Kirke (alt 1547 kaldtes Skanderup
Kirke Schandelborg Sognekirke), indtil de ved Reskr. af u/10 1^99 henvistes til Slots-
kirken. Fr. II, som opholdt sig saa meget paa Skanderborg Slot, gav Byen dens første
Privilegier ved Brev af 28/10 1583, hvori det hedder, „at, for at Undersaatterne, som
nu bo eller komme til at bo ved Sk. Slot, desbedre maa nære og bjærge sig, samt
Bønderne deromkring nærmere maa kunne faa, hvad de behøve til deres Hushold-
ning, tillades det dem, som bo ved Slottet, eller som ville begive sig did og bo og
bygge inden for det Plankeværk (!), som nu er opsat, at bruge Køb og Salg og
Købmandshandel med Humle, Staal, Salt, Klæde og hvad andre Varer, Bønderne
kunne have behov; ligeledes skal det være Smede, Skomagere og andre Haand-
værksfolk, som ere dygtige i deres Haandværk og ville flytte did, tilladt at gøre
dette; de, som vilde bygge, skulde bygge Købstadbygning med gode Stalde, Loge-
menter og Værelser, saa andre, som det hændes at komme did, kunde have hos dem
bekvem Tilflugt og Underhold; endvidere forundes dem, som nu bo der eller ville
bygge der, Fritagelse for Skat og al anden kgl. Tynge og Besværing" (se Hist.
Tidsskr. V S. 33 flg.). Disse Privilegier stadfæstedes 1600 og 1648; men Byen blev
94
Aarhus Amt.
dog endnu længe efter ikke anset som fuldstændig Købstad, ligesom den vedblev
at staa under Slotsskriverne (Amtsforvalterne) og først fik sin egen Øvrighed, da
Fr. V 20/6 1760 beskikkede den en Byfoged. Den har altid været en lille By (1769
havde den 514 Indb.), da dens Opland er meget ringe; i 19. Aarh. har den dog taget
en Del til og udvidet sig, navnlig mod N. Under Krigen med de kejserlige skal Chr. IV
have ladet den befæste (ifl. Resen), og paa D. Atl.'s Tid 1768 saas der endnu N.
for Byen Spor af en Skanse. Under Krigen med de svenske var den en Tid besat
af Polakkerne, som slemt huserede her og brandskattede Byen. Ved en Brand 1746
lagdes 17 Gaarde i Aske. I Maj 1849 holdt General Rye Egnen besat. — En af
Fr. III 1651 oprettet Latinskole nedlagdes allerede 1658.
Slottet, der i sin Tid var en af Landets anseligste Kongeborge, var allerede til
som Kongsgaard i Slutn. af 12. Aarh. Da Dronning Dagmar 1212 laa for Døden i
Ribe, lader Kæmpevisen Kong Valdemar opholde sig paa Sk. Slot, hvorfra han ilede
til Ribe. Under Krigen mellem Abel og Erik Plovpenning opholdt den sidstes Dron-
ning Jutta sig 1247 paa Slottet, hvorfra hun, fortælles der, pinte Munkene i Om Klo-
ster, lod deres Gods føre paa Baade til Slottet og søgte at berøve dem deres Høst.
Naar Kæmpeviserne lade Erik Glipping opholde sig her i sin sidste Regeringstid og
Skanderborg Slot, efter Resen.
l. Fortifikationen om Slottet. 2. Vindebro. 3. Hyttefadet. 4. Haven bag ved Slottet. 5. Porthuset.
6. Smedien. 7. Staldgaard og Stald. 8. Gamle Bryggers og Bagers. 9. Opkørsel til Slottet. 10.
Borgepaardens Port paa sondre Side. 11. Borgegaardens Rum. 12. Det store Klokketaarn, til-
forn et Fangetaarn. 13. Kokkenet. 14. Urtehave. 15. Ny Bro. 16. Gamle murede, hvælvede Render
fra det gamle Køkken udi Søen. 17. Det gamle Ridehus, og Kornhus. 18. Porten imod Stalden.
19. Tvende Taarnc. 20. Kongens Residens, som ligger i Øster. 21. Et Taarn til Kirken. 22. Et
Taarn i Norden. 23. Et Taarn i Syden. 24. Kalvø. 25. Sønderø. 26. Æbelø. 27. Dyrehave. 34. Søen.
Marsk Stig undsige ham her, ligesom Dronning Agnes her fik Efterretning om
Kongens Død 1286, turde det i alt Fald vise, at Sk. var et hyppigt Opholdssted for
Hoffet. I Slutn. af Chrf. II's Regering var Sk. Slot med Len det eneste, han havde
tilbage i Jylland, men ogsaa dette kom snart i Holstenernes Magt; under Belejringen
af Slottet faldt Niels Ebbesen her 2/n 1340. Under Oproret 1368 mod Vald. Atter-
dag blev Slottet belejret af Oprørerne og Holstenerne. Senere var det en Tid pant-
sat til Aarhus Bispestol. Af de kgl. og bispl. Lensmænd paa Slottet nævnes den be-
kendte Oprører Niels Brock 1302, Markvard Rostrup 1340 (se under Aakjær), Hr. Erland
Kalf 1364-5, Hr. Chr. Vendelbo 1369, Erik Nielsen 1376, Jens Palnesen 1420, Palle
Jonsen 1424, Hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm (f 1503), vistnok
1452-88, Aarhusbispen Niels Clausen omtr. 1503-16, Rigshofmester Mogens Gøye til
Krenkerup fra 1516 (af Fogder i Middelalderen nævnes Niels Juul 1459, Tord Madsen
1482, Chr. Jude 1496, alle af Adel). Af Lensmænd i nyere Tid nævnes: Eskil Gøye
1558-60, Holger Ottesen Rosenkrantz 1560-73, Claus Glambek 1573-89, Manderup
Parsberg til Hagsholm til 1602, Rigsmarsk Anders Bille 1650 57, Chr. IV's Søn Ulrik
Chr. Gyldenløve til 1658 og Gunde Rosenkrantz til Vindinge. Skanderborg blev ofte
besøgt af Kongerne, hyppigst af Fr. II; han foretog betydelige Byggearbejder (se
Skanderborg.
95
ndfr.), pg her lod tes 1574 hans Datter Anna (g. m. Jakob VI af Skotland). Ogsaa
Chr. IV gæstede det ofte, om ogsaa det horer til Sagnet, naar der fortælles om hans
lange Ophold her i hans Uddannelsestid og hans Færden paa Skanderborg Sø (han
har, indtil hans Undervisning afsluttedes 1593, kun opholdt sig nogle faa Dage paa
Sk. paa Gennemrejse i Jan. 1591; se Tr. Lund, Chr. IV's Skib paa Sk. So, I S. 9);
her dode hans Datter Elisabeth 1608, og Aaret efter fertes Chrf. Rosenkrantz til
Hogsbro m. m. hertil, efter at han paa Herredagen i Horsens var bleven anklaget
for det bekendte Bedrageri mod Karen Strangesen, Christen Juels Enke; ligeledes fødtes
Chr. IV's og Kirsune Munks Datter Sophie Elisabeth (g. m. Grev Chr. Pentz) her
lol9. Om Kongens Planer til at befæste Slottet se F. Mejdell, i Saml. til j. Hist, 2. R.
III S. 71 flg. Efter 1660 blev Slottet Sæde for Amtmanden over Skanderborg og
Aakjær Amter (fra 1671 havde Amtmd. Chrf. Sehested Sk. Amt i Forpagtning i en
Række Aar). Efter den Tid vare Kongernes Besøg sjældnere, og Slottet forfaldt
mere og mere. Kr. IV blev 26/6 1726 viet her til venstre Haand til Anna Sophie
Skanderborg Slot, efter Thurah.
Reventlow, efter at han samme Dag havde bortført hende fra Clausholm; han lod
ogsaa 1717-18 foretage en Ombygning af Slottet; samtidig bleve Rytterdistrikterne
atter organiserede, og Krongodserne anvendtes til Kavalleriets Underholdning; de 3
Distrikter i Jylland vare Skanderborg, Dronningborg og Kolding. Den sidste Konge,
der besøgte Sk., var Chr. VI i Maj 1733. Da Rytterdistrikterne nedlagdes, og Godset
solgtes 1767, blev Slottet for 6481 Rd. solgt til Nedbrydelse, undtagen Kirken (se
S. 89). Godset, tiis. 6932 Td. Hrtk., blev s. Aar solgt for 758,342 Rd. D. C. samt
Ry-, Norre- og Sønderskov for 20,450 Rd. D. C. Godset opbødes ved Auktion i 12
Hovedgaarde: 1) Sk. Slots Ladegaard, 2) Sjelleskovgd. (Wedelslund), 3) Søbygd.,
4) Tvilumgd., 5) Nissumgd., 6) Ringkloster, 7) Vor-Ladegd. og Møldrup. 8) Tam-
mestrup og Havreballegd., 9) Vaabensholm, 10) Nedensk.-Vilholt, 1 1) Skovsrod-Bom-
holt og 12) Kaibygd. (se disse). — Slottet var opfort paa en Banke paa den saa-
kaldte Slotsholm (se S. 91). Om dets oprindelige Udseende vides ikke meget; først
fra Fr. II's Tid og senere foreligger der fyldigere Oplysninger om det gennem kgl.
Bygge-Ordrer, Synsforretn. (bl. a. fra 1604, 1608, 1645, 1650 og 1680) samt Tegn.
i Resens Atlas fra omtr. 1677, i Kbh.'s Raadstueark. (fra 1739) og i Thurahs Vitruvius
96 Aarhus Amt.
fra omtr. 1746 (hvor der tillige findes Etageplaner). Det er navnlig Fr. II, som har
bygget paa Slottet og vistnok i Hovedsagen givet det den Skikkelse, hvorunder det
ses hos Resen. 1561 skriver Kongen, at da han vil bygge og befæste Skander-
borg Slot, skal Emborg Kirke (o: Øm Klosterkirke) „med Søvnhus, Omgang og
andre unyttige Huse" nedbrydes og Materialerne anvendes til Slottet; Nov. 1562
hedder det, at det paabegyndte Byggeri paa Sk. den flg. Sommer skulde tilendebrin-
ges, hvorfor alle Murmestre og Kalkslagere fra Ribe, Vejle, Horsens og Aarhus ved
Foraarstide skulde begive sig til S. for at arbejde paa Slottet. 1563 blev man dog
ikke færdig, og Kongen paabod da Brænding af saa mange Mursten som mulig, til
Brug næste Foraar. I de nærmest følgende Aar høres ikke meget om Byggearbejder ;
men 1570 begyndes der igen. Det hedder da, at de bestilte Mursten til S. skulde
hidskaffes; 1571 bestiltes en stor Ladning Tagsten; 1573 sluttede Kongen Kon-
trakt med Gert Stenhugger om, at han skulde lave en Port af Sten ved Slottet samt
det til en Brønd fornødne Stenværk, og s. A. modtog han et Tilbud paa Levering af
100,000 Mursten; 1574 paabødes Indkøb af Tagsten. Efter Resens Tegn., som næppe
er korrekt i alle Enkelthederne og bl. a. viser en Række Bastioner om Slotsholmen,
der vistnok aldrig ere opførte, om de end have været projekterede (se ovfr.), bestod
Slottet af 4 sammenbyggede Fløje, der omsluttede Slotsgaarden. Den nordostl. Fløj, i
3 Stokv. og Kælder, var Hovedflojen og indeholdt Kongens og Dronningens Værelser,
Riddersalen samt i den sydøstl. Halvdel den af Fr. II indrettede Slotskirke ; for hvert
af dens to udvendige Hjørner stod en Rundel og midt paa dens Nordøstside en fir-
kantet Karnapbygning. Mellem denne Fløj og den sydøstl. Fløj, med Indkørsels-
port, stod et rundt Trappetaarn til Kirken, og midt paa Sydøstfløjens Gaardside et
andet Taarn. Sydvestfløjen indeholdt bl. a. Kokken. I Nordvestfløjen, ligesom de
foregaaende Fløje i 3 Stokv., var Kancelli og Borgestue ; midt i den stod et stort,
skævt-firsidet Taarn, der sikkert hidrørte fra Slottets ældste Tid og oprindl. var Fange-
taarn, men senere Klokketaarn og kaldtes det hvide Taarn (det er muligt, at „Svend
Feldings Klokke" har hængt her indtil 1634, da den førtes til Dronningborg Slot;
se Saml. til j. Hist. 3. R. Il S. 218); mellem dette Klokketaarn og Nordøstfløjen har
Nordvestfløjen kun fortsat sig med ringe Bredde som en Art Vægtergang, og hvor
den gik op til Nordøstfløjen, stod i Sammenstødet et rundt Taarn. Uden om Slottet
fandtes paa Slotsholmen forskellige Udhuse, saaledes Staldbygninger (en ny Stald
opførtes under Lensmanden Vald. Parsberg), gammelt Bryggers og Bagers, Kohus,
Slagterhus, Smedie, Ridehus (senere Kornhus) m. m., samt vistnok ogsaa Badstue
(opf. under Vald. Parsberg) og en Vandkunst, hvis Bygning Fr. II 1572 beordrede
(ikke helt færdig 1575). For Slotsholmens Nordende var en af Fr. II opf. Slotsport,
hvorover stod det kgl. Navnetræk F S., Vaaben og Aarst, 1571 (se S. 90); herfra
førte en Vindebro over til Byen. En anden Bro forte mod Syd over til Dyrehaven.
Til Slottet hørte desuden ,,Jægergaarden", der stod i Byen paa det sydl. Hj. at
Adel- og Amaliegade, samt en Ladegaard og et Lysthus „Sparepenge". -— Efter
Chr. IV's Tid forfaldt Slottet en Del (Svenskerne huserede slemt her 1645), og en
Synsforretn. fra 1680 viser det stærkt i Forfald. Chr V. lod bygge et stort Kokken
og dertil nedbryde en Del af Slottet, samt reparere den øvrige Bygning i Aaret 1692,
men 1722 blev denne Køkkenbygning nedbrudt og opbygt ved den nordostl. Fløj.
1717-18 undergik Slottet som nævnt en Hovedforandring. Hele den sydvestl.
Halvdel, som da var mest forfalden, blev nedbrudt, dog saaledes at det store Klokke-
taarn blev staaende, og den nordostl. Halvdel forsvarlig istandsat. Paa den sydl.
Side opsattes en 3 Etages Bygning, og ved dens Ende et 1 Stokv. højt Hus der
kom til at ligge paa tværs af hin Bygning, lige over for Klokketaarnet. Mod S. V.
blev Slotsgaarden i øvrigt ikke lukket ved nogen Bygning. Ved denne Forandring
indtog Slottet nu kun lidt over Halvdelen af Banken, hvorpaa det var bygget; den
anden Halvdel, mod S. V., blev afskaaren i halvrunde Terrasser, og deromkring
neden for Banken anlagdes en Have. I denne Tilstand stod Slottet til 1767, da det
nedbrødes. Ved en af Nationalmus. i 1899. foretagen Undersøgelse er der paa Organist-
lodden truffet Murlevninger af en firsidet Bygning af Munkesten.
Paa Kalvø har der en kort Tid boet Munke, iorst Benediktinere, hvis Konvent
opløstes 1168, derefter Cisterciensere fra Venge (Hjelmslev Hrd., s. d.), som paa
Grund af Plagerier havde maattet opgive dette Sted. Men Naturforholdene paa Kalv©
vare ikke gunstige (Uvejr gjorde undertiden Forbindelsen med Land umulig), og 1 1/2
flyttede Cistercienserne over paa det faste Land og grundlagde Om Kloster (s. d.).
Litt.: K. Hansen, Beskr. over Sk. Bye og Slot, Kbh. 1833.
Silkeborg
1900
ilkeborg Købstad ligger i Gjern
Hrd. under 56° 10' 9,86" n. Br.
og 3° 1' 3 9,23 " v. L. for Kbh.
(beregnet for Raadhusets Spir).
Byen ligger meget smukt ved
Silkeborg Langsø og en Vig af
Søen (Kalgaards Vig) og ved
Gudenaa, her kaldet Remstrup Aa, der for-
binder Søen med Brassø, rundt omgiven af
Søer, store Skove og lyngklædte Bakker. Den
er lejret paa et temmelig jævnt Terræn;
højeste Punkt er paa Torvet, 95 F., 30
M. Afstanden fra Aarhus er omtr. Sx/\,
fra Skanderborg 33/4 og fra Ringkjøbing
11 Mil (ad Jærnbanen henh. 7,2 Mil, 54
Km., 4 Mil, 31 Km., og 13,8 Mil, 104
Km.). Byens Udstrækning fra N. 0. til
S. V. er omtr. 2700 AL, største Bredde
omtr. 1400 Al. Den er meget regelmæs-
sig bygget med brede og lige Gader, der
for en Del skære hinanden i rette Vink-
ler, et Vidnesbyrd om dens hurtige Op-
komst. Hovedaaren er den fra V. til 0.
gaaende Vestergade, der mod V. udmun-
der i Ringkjøbingvejen og mod 0. gaar
over Torvet og fortsættes i Østergade,
hvorfra Viborgvejen gaar mod N. ad en over Langsø 1854 anlagt Dæm-
ning, og som mod 0. fører over Broen over Aaen til Aarhusvejen; fra Torvet
fører mod S. Søndergade ud til Horsensvejen. Husene ere for det meste
godt og solidt byggede, mange i flere Stokv.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 1 2 1 V2 » Markjorderne 482
Td. Ld. Byen havde Maj 1901 23 Gader og Stræder, 2 Torve
og 1 Markedsplads. Husenes Antal var da 627, hvoraf 366 paa
Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved
Opgørelsen 1896 604 Td. Ld. ; deraf vare Ager og Eng 309, Haver 82, Skov
26, Kær og Fælled 32, Veje og Byggegrunde 154 Td. Hartk. var 1/1
1901 lS1^ Td. Af Bebyggelserne paa Markjorderne mærkes Koopmanns
Svineslagteri og Pensionaterne Solbakken, Søfryd, Trouville og Ørnsø, alle nær
ved den ved Ørnsø i Tern Sogn liggende Vandkuranstalt, samt det nye Sygehus.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var */5 1901 7,495,934
Kr. (Antal af Forsikringer 627).
Om Silkeborg Landdistrikt, der har Fattig- og Skolevæsen fælles
med Købstaden, se under Gjern Hrd.
J.T.H. iqo/
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
98 Aarhus Amt.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken (se Vignetten S. 97), midt i et lille Anlæg ved den østl. Side
af Torvet, er opf. 1876-77 (indviet 4/n 1877) i romansk Stil af røde
Mursten paa Granitsokkel efter Tegn. af Arkitekt H. Sibbern (Konduktør:
E. Schiødte) for 81,970 Kr., hvoraf Staten tilskød 20,000 Kr., medens det
øvrige skaffedes til Veje ved Laan og private Gaver. Kirken bestaar af
Langhus med to korte Korsfløje, Kor med tresidet Afslutning og Taarn,
med ottekantet Overbygning og Spir (i alt 118 F.), mod V. Taarnrum-
met er Forhal. Langhus og Korsfløje have aaben Tagkonstruktion, Koret
en blaat dekoreret Halvkuppelhvælving; paa Siderne af Koret er der smaa
Rum til Sakristi og Præsteværelse, under det en hvælvet Kælder til Varme-
apparat. Paa Alterbordet staar Thorvaldsens Christus af bronceret Zink.
Prædikestolen er af Egetræ ; Døbefonten, af Bronce, har Form af en
Engel med Muslingeskal; Orgelet har Plads over Indgangen fra Taarnet. —
Gudstjenesten holdtes fra 1846 i en Sal i den sydvestl. Fløj af Silkeborg
Hovedbygning; først nogle Aar senere blev der Raad til at indrette et lille
Kapel her, da Købmand Høltzermann 1850 skænkede Alter, Prædikestol,
Stole m. m.; 185 7 var det blevet udvidet.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer
ingen Formue; Maj 1901 var dens Gæld 4601 Kr.
Irvingianernes Kapel, nær ved Markedspladsen, af røde Mursten, er
indviet Sept. 1874.
Et katolsk Vor Frue Kapel, Hj. af Vestergade og Hostrupsgade,
er en hvid Bygning.
Et Missionshus „Bethel", Tværgade, af røde Mursten, er indviet
1882.
Byen har to Kirkegaarde. Den ældre Kirkegaard, mod V. uden
for Bygrænsen ved Ringkjøbingvejen, omtr. 21/2 Td. Ld., er anlagt 1851
og udvidet 1866 og 1874. Paa Kirkegaarden er Michael Drewsen begravet
i en aaben Gravhøj (inden for Trægitret ses hans Kiste). Den nye Kirke-
gaard, længere mod V. ved s. Vej, omtr. 4 Td. Ld., er anlagt 1880.
Her er 1884 opf. et Ligkapel, af røde Mursten med Søjler og aaben
Forhal (Arkitekt: Rosen).
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved den vestl. Side af Torvet, er opf.
185 7 i gotisk Stil af røde Mursten med et lille Taarn, med Kuppel og Spir,
midt paa Facaden (Arkitekt: H. Chr. Zeltner) for 15,563 Rd. og tilhører
Skanderborg Amtskommune og Købstaden med Halvdelen hver. Det inde-
holder en Byraadssal, Retslokale for Købstadens og Silkeborg Birks Juris-
diktion, et Lokale for Forligskommissionen samt Arrestforvarerbolig og 8
Arrester. Paa Raadhuset findes en Buste af Chr. VIII (Afstøbning af en
Marmorbuste paa Rosenborg, af F. C. Stramboe, opstillet 1 900), to Buster af
Fr. VII og Chr. IX og et af J. Roed malet Billede af Mich. Drewsen.
Skoler og Undervisningsanstalter: 1) Den kommunale Skole,
oprindl. kaldet „Almueskolen", men (efter at en i 1868 i Forbindelse med
Almueskolen oprettet Realskole var ophævet) nu kaldet Borgerskolen,
Søndergade, er opf. 1856, udvidet 1878 og 1884 og bestaar af en Hoved-
bygning i 2 Stokv. af røde Mursten og et i 1897 opf. (Arkit. Rosen)
Gymnastikhus med Skolebade og Pedelbolig. Skolen havde J/i 1901 566
Elever (deraf 296 Drenge) i 19 Klasser samt 8 Lærere og 8 Lærerinder.
Desuden undervistes i de under 7, 9 og 11 nævnte Seminarieskoler (mod
Silkeborg!
99
en ved særlig Overenskomst med Seminarierne fastsat Betaling af Kæmner-
kassen) omtr. 370 Børn, som ellers borte hjemme i Borgerskolen. 2) Kirke-
skovs private Realskole, Skolegade, opr. 1881, opf. 1896 af rode
Mursten i 2 Stokv. (Arkit. : Frimodt-Clausen), med Ret til at afholde alm.
Forberedelseseksamen; lj% 1901 : lo 5 Kiever (deraf 120 Drenge). 3) Kirke-
skovs Ungdomsskole ,,Kornmod", opr. 1900, forbereder til Prælimi-
næreksamen; Lokale i Realskolen; 76 1901: 16 Elever. 4) Frk. Th.
Langs højere Pigeskole, Skoletorvet, opr. 1882, opf. 1886 af røde
Mursten i 2 Stokv. (Arkit. : Rosen), med Ret til at afholde alm. Forbere-
delseseks.; Vr. 1901 : 100 Elever (deraf 86 Piger og 14 Drenge i Under-
klasserne). 5) Johansens Skole, Markedspladsen, opr. 1885 (Elever */5
1901: 54, hvoraf omtr. Halvdelen Piger). 6) Vinthers Seminarium,
Skolegade, opr. 1886, opf. 1894 af røde Mursten i 2 Stokv. (Arkit.:
r
il i, .„ / »})>}*,)yi>n i'r-v
Torvet med Raadhuset og Haandværkerforeningen.
Frimodt-Clausen); Elevantal: 90. 7) Vinthers Seminarie-Berneskole,
Skolegade, opr. 1894 til Seminaristernes Uddannelse; l/5 1901 var der af
Kommunen henvist 180 Elever. 8) Frk. Th. Langs Forskolelærerinde-
seminarium, Hostrupsgade (anerkendt af Staten 1896), opr. 1891, opf.
1894 af røde Mursten i 1 Stokv. (Arkit.: Rosen); l/5 1901: 26 Elever.
9) Frk. Langs Forskole til Forskolelærlingenes Uddannelse, Skoletorvet,
opr. 1894; Skolen udgør Underklasserne for den under 11 nævnte Seminarie-
Børneskole. 10) Frk. Langs Kvindeseminarium, Hostrupsgade, opr. 1897
(anerkendt af Staten), opf. 1899-1900 i 3 Stokv. med Taarn, Gymnastiksal,
Skolekøkken m. m. (Arkit.: Rosen), indviet 8/6 1900; l/8 1901: 31 Elever.
11) Frk. Langs Seminarie Børneskole, Hostrupsgade, opr. 1897 og
opf. s. Aar af røde Mursten i 2 Stokv. til Kvindeseminariets Elevers Ud-
dannelse; til denne og den under 9 nævnte Forskole var der 1/5 1901 af
Kommunen henvist 189 Elever (deraf 91 Drenge). 12) Teknisk Skole,
100 Aarhus Amt.
Skoletorvet, opr. 1863, opf. 1888-89 af røde Mursten i 2 Stokv. (Arkit.r
Jensen) paa en af Kommunen skænket Grund med Tilskud fra Stat, Kom-
mune og andre for omtr. 38,000 Kr. (med Grunden); i Skoleaaret 1900-1:
191 Elever (deraf 12 kvindl.).
Amtssygehuset, Søgade, hvidt, i 1 Stokv. med Kvist, er opf. 1862
(16 Senge); det bliver nu afløst af et nyt, der bygges 0. for Byen paa Kilde-
bakken og ventes færdigt 1902. Det opføres af Skanderborg Amtskommune
og Købstaden (Lodtagere henh. med 4/5 og 2/5) og kommer til at bestaa af et
egentligt Sygehus, hvidt, 2 Stokv. med to Taarne (24 Senge), et Ep i de-
mihus, ligeledes hvidt i 2 Stokv. (16 Senge), en Vaskeribygning
og et Ligkapel, af røde Mursten (Arkit. : Rosen); det faar i det hele
40 Senge. — Et lille Epidemihus, ved Horsensvejen, for Kolera- og Koppe-
patienter, er opf. af Byen 1874. — Fattiggaarden, ved Markedspladsen,
er indrettet 1868 i en ældre Gaard og har Plads til 30 Lemmer.
Milde Stiftelser: Dronning Louises Asyl, Tværgade, opr. 1864
af en Kreds af Damer; Bygningen, i 1 Stokv. med Kamgavl, er opf. 1879
og har Plads til 50 Børn. Silkeborg Børnehjem, Drewsens Vej, opf.
ved et af Købmd. C. Knap og Hustru 1884 stiftet Legat; Bygningen,
i Villastil i 1 Stokv. (Arkit. : Rosen), har Plads til omtr. 1 5 forældreløse
eller forladte Børn. Friboligerne, Hostrupsgade, af røde Mursten i 2
Stokv., er opr. 1861 af en Forening og afgiver Boliger (hvoraf de 9
helt frie) , navnlig for ældre Haandværkere og deres Enker. — I Byen
er der en 1872 stiftet Velgørenheds forening.
Gasværket, mod N. ved Søen, er anlagt 1856 (før Kjøbenhavns) for
omtr. 28,000 Rd. og betydeligt udvidet 1896 og 1900, bl. a. med en smuk
Bestyrerbolig (Arkit.: Rosen); i 1900 produceredes 1 3,266,000 Kbfd. Gas.
Jærnbanestationen, mod S. ved Drewsens Vej, er opf. 1870-71. —
Posthuset er indrettet i den sydvestl. Fløj af Silkeborg Hovedbygning,
hvor Kapellet før var. Telegrafstationen (Byen fik allerede privat Telegraf
1857, Statstelegraf 1870) er paa Skoletorvet.
Kødkontrolstationen, Fredensgade, en lille hvid Bygning (Arkit.:
Rosen), er opf. 1900.
Haandværkerforeningen, stiftet 1863, opførte 1876 paa Torvet ved
Raadhuset en egen Bygning, der 1895 afløstes af en ny Bygning i nord-
italiensk Stil (se Bill. S. 99) efter Tegn. af Arkit. Rosen, med Teater
(omtr. 500 Pladser). Bygningen har kostet omtr. 80,000 Kr.
Badesanatoriet, ved Aaens østl. Bred, begyndte som en „Kneippkur-
anstalt", indviet 2/5 1897, drevet af et Aktieselskab; 1899 fik det det
nuv. Navn. Bygningerne ere opf. 1896-97 (Arkit.: Rosen).
Af andre Bygninger nævnes Præstegaarde n, ved den ældre Kirke-
gaard, af røde Mursten med Kamgavle, opf. 1857-58; Borgmesterkontor
og -bolig (Embedsbolig), ved Horsensvejen, opf. 1888; Højskolehjemmet,
Skoletorvet, af røde Mursten i 2 Stokv., opf. 1898 (Arkit.: Andersen, Kbh.;
den tidligere 1884 opførte Bygning i Nygade blev købt af „Arbejderforenin-
gen"); Good-Templar Ordenens Bygning, Fredensgade, hvid i 2
Stokv., opf. 1887, dens Forsamlingssal, smstds., 1898; Totalafholds-
foreningens Bygning, af røde Sten i 2 Stokv., er opf. 1884 (Arkitekt:
Rosen); Frelsens Hær har Bygning i Hostrupsgade. Af Privatbygninger
nævnes en i Vestergade (Arkit. : Rosen).
Foran Raadhuset er 15/10 1892 afsløret en af Billedhugger Pedersen-Dan
Silkeborg. 101
Udf, Broncestatue af Mich. Drewsen, f 1874, „Silkeborg Bys Grund-
lægger'*, „rejst af erkendtlige Medborgere'". Paa Skoletorvet er et mindre
Anlæg. — Ved Ringkjobingvejen, mellem Kirkegaardene, ligger Lystskoven
Lunden, omtr. 1 1 Td. Ld., tidligere Statens, men lejet af Kommunen, som
L901 har kobt den for 35,000 Kr.; i Lunden en stor, af Kommunen 1888
opf. Pavillon. — Fredskoven „Indelukket'', langs Aaens Østbred,
omtr. 42 Td, Ld., tillige med Ejendommen Marielund, 53 Td. Ld., har
Kommunen ogsaa købt af Staten 1900 for 42,000 Kr.
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901 7228 (1860: 1775, 1880:
2931, 1890: 4217). Erhverv 1890: 459 levede af immat. Virksomhed,
50 af Jordbrug, 27 af Gartneri, 2060 af Industri, 827 af Handel, 16
af Søfart, 632 af forskellig Daglejervirksomh., 108 af deres Midler, og
38 nøde Almisse.
Om Indførsel osv. ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted se S. 91.
I Silkeborg afholdes Markeder hver Maaned, undtagen Jan. og Aug.,
med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Lørdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Papirfabrikken,
anlagt 1844 af Brødr. Chr. og Mich. Drewsen, aabnet 1j1 1845, brændt
1864 og genopført, 1869 solgt til Strøyberg, 1/3 1889 indlemmet i Aktiesel-
skabet „De forenede Papirfabrikker" og derpaa foreløbig standset, men
atter sat i Gang 1894 (se nærmere S. 105); Fabrikken, hvis store Byg-
ningskompleks, bestaaende af de store Fabriksbygninger, den „gamle Mølle"
(restaur. 1901 af Arkit. Rosen og indrettet til Fabrikation af haandgjort
Papir), Bestyrerboligen, Mich. Drewsens Villa, Maskinmesterbolig, Arbejder-
boliger m. m., ligger ved Aaens østl. Bred, har af Dampkraft 125 H. Kraft,
af Vandkr. 200 H. Kr. og beskæftiger omtr. 200 Arbejdere (deraf omtr.
Halvdelen kvindl.). Koopmanns Svineslagteri, grl. 1878-79, paa
Markjorderne (omtr. 60 Arbejd.). Hammers Uldspinderi og Klæde-
fabrik, paa Torvet, anl. 1857, udvidet 1895 (aarl. Produkt, omtr. 200,000
Pd. Uldgarn og 50,000 Al. Klædevarer og Kjoletøjer; omtr. 60 Arbejd.).
Commichau & Co., Tr ikotagefabr., anl. 1883, 1901 gaaet over til
et Aktieselsk. (limited), Kapit. 400,000 Kr. (aarl. Prod. omtr. 8000 Dusin
Uldvarer og 8000 Dusin Hørvarer, de sidste kun til Udlandet; omtr. 90
Arbejd.). Silkeborg Jærnstøberi og Maskinfabr. (Dons-Blædel og
Schneecloth) , anl. 1854 (omtr. 70 Arbejd.). Verners Uldspinderi
(omtr. 24 Arbejd.). Jensens Uldspinderi (omtr. 20 Arbejd.). En
Spritfabrik ; 2 Ølbryggerier ; 2 Dampmøller ; 1 Andelsmejeri ; 1 Mølle ; 2
Savskærerier; et Maskinsnedkeri; en Tobaksfabrik; et Mejeri, 2 Bogtrykke-
rier, m. m.
I Silkeborg udgives 4 Aviser: „Silkeborg Avis", „Silkeborg Dagblad",
„Silkeborg Folkeblad" og „Silkeborg Socialdemokrat" (de 3 sidste trykkes
i Aarhus).
Kreaturhold 1898: 202 Heste, 69 Stkr. Hornkvæg (deraf 65 Køer),
21 Faar, 243 Svin og 26 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver samt Birkedommer og Skriver i Silkeborg Birk, og et Byraad,
der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 1 1 valgte Medlemmer.
Af de kommunale Embedsmænd nævnes Stadsingeniøren (tillige Gasværksbe-
102 Aarhus Amt.
styrer), Skoleinspektøren, Kæmneren, Brandinspektøren og Kødkontrolløren,
Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Skolevæs., c)
for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for tekniske Anliggender, f)
for Marker og Skove, g) for Kødkontrollen, h) for Byens Forskønnelse, i)
for Valglisterne, k) for Redaktionen; desuden nævnes Sundheds-, Brand-,
Bygnings- og Ligningskommissionen.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 91,045 (deraf
Grundsk. 429, Hussk. 3793, Formue- og Lejlighedssk. 86,494, lign. paa
Menigheden 329), Afgifter efter Næringsloven 8637, Indtægt af Aktiver
25,685 (deraf Gasværk 17,251, Kødkontrol 2139), Statens Tilskud til Alder-
domsunderst. 8405, Skolekontingent 647 Kr. ; Udgifter: Bidrag til Stat
309, til Amt 85, til Amtsskolefond 1095, Byens Bestyrelse 5980, Fat-
tigvæs. 19,352, Alderdomsunderst. 18,416, Skolevæs. 30,189, Rets- og
Politivæs. 7033, Medicinalvæs. 4086, Gader og Kloak 8207, Belysn. 4000,
offtl. Renlighed 451, Brandvæs. 787, Lystanlæg 366, Højtidsoffer 2400
Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 95,013 og i faste Ejen-
domme 450,115 Kr. og skyldte bort 355,286 Kr. Under Byraadet var
Legater til Beløb af 6809 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa Formue og
Lejlighed var for 1901 l*/2 a 10 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr.
2,242,100 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 2,014,300 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset og i det nye
Syge- og Epidemihus, samt Kommuneskolen, Fattiggaarden og en Ejendom
ved Siden af den (i Nygade), det lille Epidemihus, Gasværket, Kødkontrol-
stationen, et Sprøjtehus, Lunden, Indelukket og Marielund (se S. 101) samt
nogle Enge i Funderholme og Bennetholme, omtr. 24 Td. Ld.
Politiet bestaar af 2 Politibetjente, foruden Arrestforvareren, der er 3.
Betjent, og 2 Vægtere. Brandkorpset bestaar af Brandinspektøren samt
1) en lønnet Afdeling, best. af 1 Assistent, 1 Sprøjtefører, 1 Værkmester
og 15 Brandsvende, 2) et Ordenskorps, best. af 1 Fører, 1 Næstfører og
20 Mand (Ordenskorpset er i særlige Tilfælde pligtigt til at gøre Polititje-
neste) og 3) en Reserve, best. af 1 Assistent, 5 »Sprøjteførere og det tjeneste-
pligtige Mandskab, som ikke har løskøbt sig.
I Spare- og Laanekassen for S. og Omegn, opr. 10/n 1860,
var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 1,572,406 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
124,391 Kr., Antal af Konti 3033. — I S. Bank, opr. Vio 1882> er
Aktiekapit. 270.000 Kr. ; 31/3 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 2,360,615
Kr., Vekselkontoen 719.772 Kr. — I Handels- og Landbrugsban-
ken i S., opr. 1/7 1899^ er Aktiekapit. 60,000 Kr.; 3% 1901 var Folio-
og Indlaanskontoen 494,259, Vekselkontoen 299,002 Kr.
Neden for Papirfabrikkens Hammerværk og Bro har Kommunen en lille
Havn, 2-3 F. dyb, uden Bolværk, for Pramme, der besejle Silkeborg
Kanal (se IV S. 808), og smstds. har Jærnbanen ved Havnesporet c. 150
F. Bolværk for Pramme. S. for Aarhusvejens Bro er der paa Aaens østl.
Bred Anlægsplads for Dampbaadene, der gaa til Himmelbjærget og Laven.
I g ej sti. Hens. danner Silkeborg, som tidligere hørte til Linaa Sogn,
men fra 1855 havde dette Sogn til Anneks, nu et eget Sogn fra 1899.
Se under Linaa.
Silkeborg hører til 10. Landstingskreds og gml. Skanderborg Amts
5. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Skanderborg
Silkeborg. 103
Amtstucdistr. og Silkeborg Lægedistrikt (Distriktslægen bor her)
og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskreds' 211. Lægd
og er Sessionssted for Lægderne 209-17.
Ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted er ansat 1 Toldforvalter
(der bor her) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 her), ved Postvæsenet 1
Postmester og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer. Der
er Stat s telefon, og Byen staar desuden i Telefonforbindelse med andre
jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.
Silkeborg er Station paa Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen
(se S. 93). Desuden er vedtaget Anlæg af en lettere Statsbane Silke-
borg-Langaa ifl. Lov af 27/4 1900. I Driftsaaret 1900-1901 solgtes i
Silkeborg 61,106 Billetter; der ankom af Gods 36,781 og afgik 14,952
Tons Gods.
Historie. Navnet — 1470: Sillkæborgh, 1488: Silkijborgh*) — og den Borg,
der laa der, nævnes første Gang i Beg. af 15. Aarh, da S. ejedes af Hr. Laur. Hvas
til OrmstruD, f 1430 (se IV S. 769), der havde faaet den med sin 2. Hustru Thore,
Datter af Erik Mus, som har ejet Godset og vistnok der opfort Borgen paa en Grund,
som mærkelig nok ikke tilhørte ham, eller som i alt Fald Alling Kloster gjorde Fordring
paa. Fru Thore overdrog imidlertid allerede 1414 Silkeborg til Domkirken i Aarhus
(s. Aar skænkede hun ligeledes til Bispestolen sit og sine Børns Gods i V.- og ø.-Kejls-
trup i Hids Hrd.); men da Gaven ikke støttede sig til noget Skøde eller formeligt
Gavebrev, og Overdragelsen var sket uden Mandens eller Slægtningenes Vilje,
maatte Aarhusbispen Bo foreløbig lade sig nøje med Løftet. Allerede 1418 fik dog
Bispen for at sikre sig Besiddelsen et Mageskifte i Stand med Alling Kloster, der
som nævnt mente sig at være Ejer af Grunden; ved Mageskiftet fik Bispestolen,
foruden Remstrup og Remstrup Fang, tillige „Stedet, som Silkeborg stander paa".
Efter Laur. Hvas' Død begyndte Aarhusbispen Ulrik Stygge nye Underhandlinger
med Fru Thore, som 1433 bortmageskiftede og afhændede til Bispen sit og Fami-
liens Gods i Linaa Sogn, og 1436 stadfæstede hun tillige med sin 2. Mand Ove
Ovesen (Kaas) til Lerbæk, som hun havde ægtet i Mellemtiden, Gaven af Silkeborg
til Kirken. Før Kirken kunde komme i rolig Besiddelse af Godset, maalte dog først
Forholdet ordnes dels til Alling Kloster, der gjorde Vanskeligheder m. H. t. Mage-
skiftet af 1418, dels til Laur. Hvas' Børn, hvilket dog først afsluttedes, da Erik
Hvas med Søstrene Kirstens og Birgittes Samtykke skødede deres Andel i Silkeborg
Gods til Bispestolen, en Ejendomsret, der 1489 stadfæstedes af Kong Hans; med
Alling Kloster ordnedes Sagen forst 1532, da der blev truffet „en endelig Ende og
Beslutning" om Remstrup og Remstrup Fang med mere Jordegods (se Fr. Hvass,
Medd. om Fam. Hvas, III S. 28 flg.). Aarhusbisperne satte megen Pris paa Besid-
delsen. Lige fra 1436 havde de indsat en Official eller Befalingsmand (den første
var den ovennævnte Ove Ovesen; dog nævnes alt 1433 en Adelsmand Arild Svend-
sen paa S.; 1464 var Erik Christiernsen (Fasti) Høvedsmand, 1488 Joach. Lykke,
1490 Oluf Munk); den oprindlige Borg have de vistnok straks nedbrudt og erstattet med
en langt anseligere Borg (se ndfr.); de samlede meget Gods til den og opholdt sig
sikkert ofte der; de to næstsidste kat. Bisper Ejler Madsen Bølle og Niels Clausen døde
begge der 1501 og 1531 efter nogle Aar for at have nedlagt deres Embeder og forbeholdt
sig Silkeborg Slot paa Livstid. Da Joh. Rantzau udsendtes 1536 for at tage Bispegodset
i Besiddelse for Kronen, gjorde den bispelige Befalingsmand paa Silkeborg Hans
Stygge Modstand og vægrede sig ved at overgive Borgen uden Befaling fra Biskop
Ove Bille, og da denne nægtede det, blev han som de andre Bisper fængslet. Silke-
borg blev nu et kgl. Len og Sæde for en Lensmand indtil 1660; efter den Tid
*) Oprindelsen til Navnet kendes ikke; med Ordet Silke har det selvfølgelig intet at gere. Be-
kendt nok er Sagnet om Bisp Peders Silkehue (der var ingen Bisp Peder i Aarhus fra 1414
til Reformationen), der blæste i Soen, hvorefter Bispen bestemte, at han vilde anlægge en
Borg der, hvor den drev i Land. Som et morsomt Eksempel paa Sagnfornyelse fortælles i
„Dania" (II S. 351), at en Elev paa Askov Eolkehøjskole i en Stil har skrevet, at, da Hr.
Drewsen en Dag var i Silkeborg og sejlede paa Soernc, blæste hans hoje Silkehat af, og han
skal da have sagt, at der, hvor den drev hen, vilde han bygge en Gaard, der hed S.
104 Aarhus Amt.
dannedes Silkeborg Amt (se S. 6). Selve Gaarden og Godset skødede Kongen 1664 til
Vinskænk i Gliickstadt Chr. Fischer for den Forstrækning, han 1658 og flg. Aar i
Krigen havde gjort Regeringen, dog med Forbehold af Indløsningsret. Senere gik
Ejendommen over til Broderen Daniel F. og dennes Søn Chr. F. til Allinggd., Gravballegd.
og Vinderslevgd., fra hvem Fr. IV indløste den 1720 og udlagde den til Rytterdi-
strikt, medens Gaarden blev afbrudt; Kongen skal have skænket Materialerne fra
Slottet til Grev Friis (Frijsenborg) til dermed at „opbygge" Favrskov. Men da havde
Slottet alt i nogen Tid været Ruin.
Ved nogle af Fabrikejer N. C. Strøyberg 1880-82 foretagne Udgravninger, som
1882 tilsaas af Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring (se J- B.
Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1885 S. 323 flg.), har man fundet Borgens Fundamenter.
Den har ligget paa den yderste Pynt af det flade Næs, der skyder ud i Langsø 0.
for Aaens Udløb (hvor nu Papirfabrikkens Have er), og har ind mod Landet mod
S. 0. været beskyttet af en Grav, saaledes at den egentlig har ligget paa en lille
Holm, der har været omgivet af et Egetømmers Bolværk; yderligere har der længere
mod S. 0. endnu været en Grav og en Mur. Det har været en aflang- firkantet Byg-
ning (omtr. 46x/2 X 21^ Al.) med et svært kvadratisk Taarn (omtr. 13 Al.) paa
Midten af Østfacaden. Borgen er opf. i Beg. af 15. Aarh., vistnok af Aarhus Bispestol,
kort efter at den 1418 var kommen i Besiddelse af Stedet (den tidligere Borg er da
som nævnt bleven nedbrudt), paa en Underbygning af Pæleværk, af røde Munke-
sten i Munkeskifte; Murene vare indtil 4 Al. tykke (tykkest paa Østsiden, der vendte
ind mod Landet); der har vistnok været 3 Stokv., og nederste Stokv. har haft
10 Fag Krydshvælvinger, hvilende paa 4 svære Piller i Husets Midte. Taarnet,
der vistnok har haft firsidet Spir, var tækket med Bly, Bygningen selv med Tagsten.
Ved Udgravningen fandtes desuden en stor Del hugne Granitsten, der har været an-
vendt i Bygningen og utvivlsomt stammer fra en ældre romansk Kirke. Den syd-
vestl. Del af Murværket staar endnu i en Højde af 2*/2 Al. I en Synsforretn. af
1611 omtales allerede Hovedbygningen „det store Stenhus" (med Kongens og
Dronningens Gemakker) som meget brøstfældig, ligesom Bygningerne i Borggaard
og Ladegaard, der begge vistnok have ligget mellem den indre og ydre Grav, og
vistnok for en stor Del have været yngre (fra den Tid, Silkeborg var bleven Kro-
nens Eje), vare i meget daarlig Stand; af disse Bygninger nævnes bl. a. i Borggaar-
den en Portbygning, hvori Lensmanden boede, en Østfløj med Bryggers m. m. og
en Sydfløj med Trappetaarn. Tilstanden blev ikke bedre ved de smaa Restaurationer
i de flg. Aar; 1615-16 opførtes omkring Hovedbygningen en Kampestensmur i Stedet
for det gamle, raadne Træbolværk. Bygningerne led yderligere ved en Storm i Efter-
aaret 1624 og under Krigene 1627-29 og 1644-45, navnlig den sidste, da de hær-
gedes voldsomt af de svenske. Ved Midten af 17. Aarh. omtales „Stenhuset" til
Dels som Ruin, og skønt Arnt Berntsen 1656 kalder det et „velbygt, anseligt og
lystigt Slot", er det omtr. paa den Tid styrtet sammen eller nedbrudt.
Efter at Godset var gaaet over til Rytterdistrikt, vare de øvrige Bygninger saa
faldefærdige, at man besluttede at nedbryde dem 1726; ved Aukt. s. Aar solgtes
det tilbagestaaende Murværk tillige med „et stort og højt Stykke Stenmur eller
Taarn ... nu kaldet Stenhuset", og alt jævnedes med Jorden. Hovedbygningens
Grund blev dog liggende, indtil nedenn. Hoff opførte den nuv. „Hovedbygning" V. for
Aaen ved Østergade (1 Stokv. med to lave, kantede Taarne ved Hjørnerne og en
Frontespice midt paa Facaden) til Dels af Sten derfra, ligesom Papirfabrikkens Fun-
damenter væsentlig lagdes af Materiale fra Slotstomten.
Ved Ryttergodsets Salg 1767 købte Ritmester Hans Hoff Silkeborg med Tillig-
gende af 24V2 Td. Hrtk. Hovedgaardstakst, 212 Td. H. Bøndergods, 22 Td. Skovsk.
og 17 Td. Mellesk. for 38,000 Rd. D. C. og opførte ovenn. Hovedbygn. (Ladebygningerne,
af Bindingsværk, brændte 1777 og opførtes atter af Grundmur); 1790 gik Ejendom-
men for 60,000 Rd. over til Sønnen Landsdom. Henr. Muhle H., som straks begyndte
at sælge af Godset ; endelig solgte han 1804 Hovedgaarden med 10 Bøndergaarde
og nogle Huse og Skovene (omtr. 5000 Td. Ld.) samt Konge- og Kirketienderne af
Linaa og Tern Sogne for 200,000 Rd. D. C. til Ritmester H. Halling og Overkrigs-
kommissær H. P. Ingerslev, som 1805 blev Eneejer. Om hans Arbejde for at sejl-
bargøre Gudenaa se IV S. 808. Han solgte S. 1814 til Krigsraad Aastrup i Ran-
ders for 300,000 Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men Handelen gik tilbage 1817,
og Ingerslev beholdt S., indtil den ved Tvangsaukt. 1823 for 143,000 Rd. blev over-
taget af Statskassen, som bortforpagtede den.
Allerede ovenn. Landsdommer Hoff havde haft den Tanke at faa anlagt en lille
Silkeborg. 105
Købstad eller Ladeplads paa Stedet og gere Aaen sejlbar for Pramme, og ogsaa fra
anden Side var den fremsat, saaledes af Oberst Brock, Toldinspekter i Randers, der
paa Regeringens Foranstaltning havde undersegt Gudenaaen 1799 for at se, om
den kunde sejlbargøres til Randers. Ogsaa foresloges der af H. P. Ingerslev en
Vandvej fra Silkeborg til Aarhus (gennem Remstrup Aa, Bras-, Borre-, Jul-, Birk-,
Knud-, Ravn-, Venge-, Peter-, Gammelgaard-, Taastrup- og Brabrand Se samt Aar-
hus Aa), en Plan, der dog af Regeringen erklæredes for uigennemferlig. Atter 1836
dukkede Planen om en Handelsplads paa Stedet op, fremsat af Godsinspekter,
Justitsr. Bindesbell, der sammen med Johs. I. Brun til Brunshaab havde tænkt paa
at forpagte Vandkraften ved S. til Anlægget af en Klædefabrik, og Marts 1840 ind-
gav Bindesbell et motiveret Forslag om en Handelsplads' Anlæg til Chr. VIII, da S.
ifl. kgl. Res. af 7/2 1840 var bleven erklæret for Domæne. Kongen selv havde stor
Interesse for Sagen, navnlig efter et Beseg i S. i Sommeren s. Aar. Ideen blev dog
ferst virkeliggjort, da Bredr. Chr. og Mich. Drewsen ved kgl. Res. af 16/2 1844 bleve
i Stand til at anlægge Papirfabrikken (se S. 101), idet Rentekammeret ved denne
Res. bemyndigedes til at overlade dem den fornedne Vandkraft og Grund til Fabrikken,
hvorhos alle Hovedgaardens Jorder bortforpagtedes til dem paa 50 Aar, dog med
Forpligtelse til at afgive en Del af Jorderne til en Handelsplads. Ved Arvefæste-
skedet overlodes der Bredr. Drewsen : 1) et Grundstykke paa estre Side af Gudenaa
med Bygninger, deribl. Silkeborg Vandmølle, af Møllesk. 17 Td., 2) Stampeholm med
Bygning og et mindre Jordstykke paa den venstre Aabred, 3) Vandkraften ved S.
Stigbord med Slusefiskeriet, dog med Forbehold af 20 Hestes Kr. med Plads til et
Jærnværk, samt af det fornødne Vand til Anlæg af en Kanalsluse (hele Vandkr.
var 150 H. Kr.), 4) Fiskeri i Aaer, Søer og Vandsteder inden for Arvefæstets Grænser;
alt mod en aarl. Afgift af 840 Rd. i 10 Aar, 1440 Rd. i de næste 10 Aar, og derefter
2500 Rd. Ved Handelspladsens Oprettelse (se ndfr.) overlodes der den af Domænen
den saakaldte Vestermark paa omtr. 250 Td. Ld. og omtr. 50 Td. Ld. Eng af Hoved-
gaardens Mark (1853 udparcelleredes en stor Del af disse Hovedgaardsjorder); endelig
solgtes 1873 for 68,000 Kr. til Fabrikkens dav. Ejer Strøyberg Gaarden med dens
Bygninger, Ostmarken, nogle Enge m. m., i alt omtr. 100 Td. Ld., saa at Statsdo-
mænen nu kun bestaar af Skovene (om Salget af Indelukket og Marielund 1900
se S. 101).
Efter en fra Rentekammeret under 29/6 1844 indgiven Forestilling om Oprettelsen
af en Handelsplads blev der nedsat en Kommission, som efter nogle i Aug. 1845
atholdte Møder i S. under 2/9 1845 fremsatte Forslag, hvori den fremhæver Stedet
som gunstigt for en Købstads Opkomst, navnlig paa Grund af dens centrale Belig-
genhed i Jylland og ved Landets eneste sejlbare Vandleb, men dog indstiller, at
man forelebig indskrænker sig til Anlægget af en Handelsplads, som oprettedes
ved Res. af 13/12 1845 og 8j1 1846. I de ferste Aar var Udviklingen kun ringe; fer
Fabrikkens Anlæg 1844 var der omtr. 30 Mennesker paa den nuv. Kommunes Grund,
1850 var der 499. Men med 1854, da Stedet fik en egen Birkedommer, og 1855,
da den fik egen Kommunalbestyrelse og blev et eget Kirkesogn (1856 oprettedes
S. Lægedistrikt), begyndte det materielle Opsving; 1855 havde S. 1204 Indb., og i
de nærmest flg. Aar gik den rask fremad, om ogsaa Pengekrisen 1857 ramte S. saa
meget haardere, som dens handlende for en stor Del vare yngre Mænd, der havde
begyndt uden stor Kapital. Til Fremgangen bidrog særlig de forbedrede Kommu-
nikationsmidler; 1853-56 anlagdes Silkeborg-Herning Landevej ; 1854 byggedes Dæm-
ningen over Langse, over hvilken Landevejen gennem Hids Hrd., Silkeborgs vigtig-
ste Opland, til Viborg anlagdes 1855-60, ligesom de andre Landeveje efterhaanden
iorbedredes og forlængedes, og Kanalvejen til Randers reguleredes (se IV S. 808);
ogsaa Jærnbanen har gavnet den meget (i dens Anlæg tog en i Byen 1861 stiftet
Landboforening ivrig Del). Især voksede den industrielle Virksomhed, om end Pladsen
aldrig er bleven den Industriby, som man i sin Tid dremte om. Byen indtog dog
længe en underlig Mellemstilling mellem Kebstad og Landsogn. Allerede i Rigsdags-
samlingen 1856-57 blev der forelagt Udkast til Lov om at gere den til Kebstad,
men den gik ikke igennem; ferst ved Lov af 7/4 1899 blev den Kebstad fra 1ll 1900.
Litt.: V.Drechsel, S. 1840-80, Kbh. 1880.
Aaby, S. 106.
brand, S. m.
Hasle Herred.
Sogne:
- Vejlby, S. 107. — Hasle, S. 110. — Skejby, S. 110. — Bra-
— Aarslev, S. 112. — Tilst, S. 112. — Kasted, S. iij. —
Lyngby, 114.
asie Herred begrænses mod N. af
V.-Lisbjærg Hrd., mod V. af
Sabro og Framlev Hrdr., mod S.
af Ning Hrd., mod 0. af Katte-
gat og mod N. 0. af Randers
Amt (Ø.-Lisbjærg Hrd.). Syd-
grænsen dannes af Brabrand Sø
og Aarhus Aa ; ved Nordgrænsen
løber Egaa. Udstrækningen fra
V. til 0. er omtr. l3/4, fra N. til
S. 1 Mil. Overfladen er for det
meste bakket og højtliggende, især
i den nordlige Del (det højeste
Punkt er 284 F., 89 M.), men
skraaner mod Syd , og ved Aa-
erne paa Grænsen er der lavt.
Jorderne ere for største Delen gode,
lerede, lermuldede og sandmuldede.
I de lavtliggende Dele er der gode Enge; af Skov er der meget lidt (334
Td. Ld.). Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 9 Td.
Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindho Idet 15,689
Td. Ld. (1,57 □ Mil, 87,44 D Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. var !/i 1895 i Landdistr. : 1450 Td., Folketallet Vi 1901
i Landdistr.: 6410 (1801: 2103, 1840: 3079, 1860: 4076, 1890: 5859).
En Del af Aarhus Købstad ligger i Herredet. 1 gejstl. Hens. danner det
eet Provsti med Aarhus Købstad, i verdsl. Hens. hører det under Hasle
m. fl. Hrdr. 's Jurisdiktion og Amtets 1. Forligskreds.
Hasle Hrd., i Vald. Jrdb.: Hasløghæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, fra
1660 til Havreballegaard Amt; se videre S. 6.
Aaby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til det resid. Kapell-
lani ved Frue Kirke i Aarhus Købstad, omgives af dennes Jorder, Hasle
og Brabrand Sogne samt Ning Hrd. (Viby S.), fra hvilket det skilles ved
Hasle Herred. — Aaby og Vejlby Sogne 107
Brabrand Sø og Aarhus Aa. Kirken, mod S., ligger henved 1/2 Mil V. S. V.
for Aarhus. De mod S. jævnt skraanende Jorder ere lermuldede. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Silkeborg og den østjydske Længde-
hane.
Fladeindholdet 1896: 790 Td. Ld., hvoraf 429 besaaede (deraf med Hvede 58,
Rug 20, Byg 33, Havre 211, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 5, Grøntf. 21, Rodfr.
74), Afgræsn. 103, Høslæt, Brak, Eng m. m. 191, Have 28, Skov 3, Moser, Kær
og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 81 Heste, 325 Stkr.
Hornkv. (deraf 283 Køer), 44 Faar, 128 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 105 Td.; 21 Selvejergde. med 98, 45 Huse med
7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1901: 481 (1801: 163, 1840:
235, 1860: 288, 1890: 355), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12
levede af immat. Virksomhed, 195 af Jordbr., 24 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 83 af
Industri, 13 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 1 var
under Fattigv.
I Sognet Byen: Aaby med Kirke, Skole, Mølle, Lervarefabrik og Tegl-
værk. Valby, Villakvarter ved Landevejen. Gaarde: Øster gd. og Elisa-
bethsminde.
Aaby S., en egen Sognekommune, hører under Hasle m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Landlægedistr., 9. Lands-
tings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
280. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne; den resid. Kapellan ved Vor
Frue Kirke i Aarhus er Sognepræst (se S. 12).
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt Taarn med Pyramidetag
mod V. Den er opf. 1872-73 i italiensk Rundbuestil af Granitkvadre — fra den tid-
ligere romanske Kirke, der nedreves, da den nuv. opførtes — og vekslende Lag af
røde og gule Mursten (Arkit. : Prof. Walther). Skibet har skraatliggende Loft af
Tømmer og Brædder, afbrudt af 2 brede Rundbuer, der dele Skibet i 3 Afsnit.
Korbuen er af Gesimsstenene fra den gml. Kirke. Taarnrummet, med fladt Bjælke-
loft, er Forhal. Ny Altertavle af Egetræ, med et Maleri (den korsfæstede) fra 1873
af A. Fritz (den gamle Altertavle, i Renæssancestil, hænger i Taarnrummet). Romansk
Granitdøbefont med udhugne Figurer, fra den gamle Kirke. De malede Figurer paa
den udskaarne Prædikestol ere efter Thorvaldsen, udsk. af Fjeldskov.
Aaby var før et eget Sognekald med Hasle til Anneks og var henlagt til Lekto-
ratet i Aarhus; 1618 blev Hasle skilt fra det og det selv henlagt til det da opret-
tede Konrektorat i Aarhus; ved Reskr. af 29/4 1740 blev det lagt til Kapellaniet
ved Vor Frue Kirke i Aarhus, ved Reskr. af 24/n 1764 til Sognepræsteembedet ved
s. Kirke, indtil det ved Reskr. af 3/12 1845 atter lagdes til Kapellaniet.
Litt. : Anker Jensen, Sprogl. Forhold i A. Sogn, i „Dania" V. S. 213.
Vejlby Sogn omgives af Aarhus Købstadsjorder og Skejby Sogn, V.-
Lisbjærg Hrd. (Lisbjærg og Elev S.), Randers Amt (Ø.-Lisbjærg Hrd.), fra
hvilket det skilles ved Egaa, og Kattegat. Kirken, noget sydl., ligger over
x/2 Mil N. for Aarhus. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
fortrinlige, lerede, undtagen en ufrugtbar Sandslette („Fedet") ved Kysten.
Lidt af Ris Skov (Vejlby Krat). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus
til Grenaa og Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 2407 Td. Ld., hvoraf 1098 besaaede (deraf med Hvede
104, Rug 126, Byg 188, Havre 406, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed 12, Grøntf.
18, Kartofler 54, andre Rodfr. 177, andre Handelspl. 10), Afgræsn. 378, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 517, Have 76, Skov 6, Moser 44, Kær og Fælleder 114, Sten-
marker m. v. 53, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold
1898: 277 Heste, 964 Stkr. Hornkvæg (deraf 841 Køer), 230 Faar, 412 Svin og 24
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 227 Td.; 49 Selvejer-
gde. med 198, 180 Huse med 29 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen,1^
108
Aarhus Amt.
1901: 2195 (1801: 440, 1840: 671, 1860: 1188, 1890: 2051), boede i 298 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 211 levede af immat. Virksomhed (navnlig fra Sinds-
sygeanstalten), 476 af Jordbr., 26 af Gartneri, 13 af Fiskeri, 469 af Industri, 64
af Handel, 219 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, 520 vare paa Sindssyge-
anstalten, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Vejlby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Menig-
hedshus (opf. 1889), Forsamlingshus (opf. 1890), Skole, Sparekasse (opr.
1869; 31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 18,882 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
1684 Kr., Antal af Konti 258), Andelsmejeri og Mølle samt Fattiggaard
(paa Vejlby Mark, opr. 1881, Plads for 30 Lemmer) og Sindssygean-
stalten for Nørrejyll. Mariemølle. Ved Ris Skov Station en lille Stations-
og Villaby.
Hovedindkørselen til Sindssygeanstalten.
Sindssygeanstalten for Nørrejylland er oprettet af Staten ifl. Plakat af
13/io 1^47 og toges i Brug l/9 1852. Den var oprindl. alene bestemt for
helbredelige sindssyge, men udvidedes ifl. Lov af 16/2 1856 til ogsaa at
optage uhelbredelige. Den er nærmest bestemt til Behandling og Forplejning
af syge — indtil 270 af hvert Køn — , der ere hjemmehørende i Nørre-
jylland, ifl. Fællesregulativet af 3/n 1888 fra Aarhus, Viborg og Aalborg
Stifter samt fra Skodborg- Vandfuld og Hjerm-Ginding Herreder i Ringkjøbing
Amt ; dog kunne ogsaa Patienter fra andre Dele af Landet saavel som
fra Udlandet optages, for saa vidt Pladsen tillader det. Fra først af var
der kun Plads til 130 helbredelige, der kun havde Ret til at blive i 2 Aar,
hvis de ikke bleve helbredede; efter den 1856 vedtagne Udvidelse, færdig
1861, blev der Plads til 200 af hvert Køn, der beholdes, saalænge Syg-
dommen varer, og 1881 udvidedes Pladserne til det nuv. Antal; */i2 1901
var der 493 Patienter (deraf 235 Mænd og 258 Kvinder); i det hele
Hasle Herred. — Vejlby Sogn. 109
har der indtil V12 l901 været optaget 6490 Patienter. De ere fordelte i
3 Forplejningsklasser, for hvilke Betalingen pr. Dag er 2,50, 1,50 og 1,08
Kr. ; uformuende forplejes paa 3. Klasse for 55 Øre. Ved Anstalten er
ansat en Overlæge (den eneste kgl. ansatte Embedsmd.), to Reservelæger,
en Kandidat, en Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Oldfrue, en Hus-
holderske m. m.; i alt er der til Anstalten knyttet omtr. 140 Funktionærer
og Tyende. Ved kgl. Res. af 2/x 1858 udgør Anstalten en egen Menighed,
og Sognepræsten i Vejlby har hidtil været Præst ved Anstalten. Direk-
tionen bestaar af 3 Medlemmer med Overlægen som Formand. — An-
stalten, der ligger smukt lige N. for Ris Skov, omtr. 700 Al. fra Kysten
mellem Aarhus-Ryomgaard Banen og Grenaavejen, fra hvilken en Allé fører
op til den, indtager et Areal af omtr. 100 Td. Ld. (53/4 Td. Hrtk.), hvoraf
2V/2 Td. Ld. gaar ind under Avlsbruget, medens det øvrige er benyttet
som Byggegrund, Have, Skov osv. Det store Bygningskompleks, der er
omgivet af udstrakte Haveanlæg, er opført 1849-52 af gule Mursten med
Skifter af røde Sten efter en af Anstaltens første Overlæge H. Selmer og
Bygningsinspektør F. Friis udarbejdet Plan, der siden noget ændredes og
udførtes af M. G. B. Bindesbøll, og udvidedes 1859-61 efter Tegn. af F.
Meldahl. Anlægsomkostningerne med Grund, Inventar osv. beløb sig til
269,080 Rd., Udvidelsen 1859-61 kostede 300,977 Rd. ; to, 1886-88 opf.
Tilbygninger, et 1888-89 opf. Ligkapel paa Kirkegaarden og nogle Ny-
bygninger 1898-99 kostede i det hele 243,928 Kr. Bygningerne bestaa af
et Midtparti, der omslutter en aflang-firkantet Gaard, hvis østl. Fløj er Hoved-
bygningen, i to Stokv. med Kælder og ottekantet Taarn med Kuppel
midt paa Facaden samt fremspringende Partier med Kamgavle, ligesom paa
den nordl. og sydl. Fløj, der benyttes til Økonomi, Administration, Avls-
brug osv. ; den 4. Side af Gaarden afsluttes af et Jærngitter med murede
Piller. Til Hovedbygningen, der indeholder bl. a. Festsal og Kapel, slutte
sig umiddelbart mod N. og S., i Fortsættelse af den, Patientbygningerne,
der ligeledes forgrene sig paa Nord- og Sydsiden af Midtpartiet, og som
ogsaa omtr. alle ere i to Stokv. (kun de to yderste paa begge Sider af Ind-
kørselen ere i 1, enkelte Partier i 3 Stokv.). Anstalten har sit eget Vand-
værk ligesom sin egen Kirkegaard, hvor den første Overlæge H. Selmer
(f 1879) hviler (Granitsten med Portrætmedaillon).
Vejlby S., en egen Sognekommune, hører under Hasle m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Landlægedistr. , 9.
Landstings- og gml. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
274. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit med tilhugne Hjørnekvadre, uden
Sokkel. Begge Døre (Nordd. tilm.), et Par Vinduer og Korbuen ere bevarede. I den
senere Middelalder tilføjedes Taarn, med hvælv. Underrum, og Vaabenhus af røde
Munkesten i Munkeskifte, ligesom der indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, hvis
Mure forhøjedes noget. Koret er restaur. omtr. 1870 (Prof. Walther). Gotisk Alter-
tavle (restaur. 1870) med Apostelfigurer. Prædikestol fra 1632 (staff. 1652). Gml.
Granitdøbefont. I Taarnrummet et lille Orgel. Paa Egetræsdøren fra Skib til Vaa-
henhus Aarst. 1531. I Vaabenhuset er indmuret en middelalderlig Ligsten med Kors
og Dyrefigur (se Løffler, Gravst. PI. X). — Om Vejlby Runestenen se S. 17.
Vejlby Sogn hørte i sin Tid til Rektoratet i Aarhus, senere til det øverste Kapel-
lani ved Domkirken (undt. 1658-85, da det atter var forenet med Rektoratet); 1811
blev det (Reskr. af 26/8 1803) et eget Pastorat.
Litt.: C. V Hertel, Forsøg til antiq.-hist. Beskr. over Aarhus Domkirke II S. 598-616.
110 Aarhus Amt.
Hasle Sogn omgives af Aarhus Købstadsjorder, Aaby, Brabrand og
Tilst Sogne, hvilket sidste skiller det fra dets Annekser Skejby og Lis-
bjærg (sidste i V.-Lisbjærg Hrd.). Kirken, mod 0., ligger */2 Mil V. N. V.
for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lermuldede. Gen-
nem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 907 Td. Ld., hvoraf 531 besaaede (deraf med Hvede
69, Rug 30, Byg 53, Havre 274, Blandsæd til Modenhed 5, Grøntfoder 16, andre
Rodfr. 79), Afgræsn. 154, Høslæt, Brak, Eng m. m. 177, Have 11, Moser, Kær
og Fælleder 9, Veje og Byggegr. 23 Td. K reatur hold 1898 : 100 Heste, 293 Stkr.
Hornkvæg (deraf 226 Køer), 97 Faar, 258 Svin og 12 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 109 Td.; 20 Selvejergde. med 106, 33 Huse
med 3 Td. Hrtk. Befolkningen, */, 1901: 354 (1801: 211, 1840: 234, 1860:
297, 1890: 399), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af
immat. Virksomh., 183 af Jordbr., 5 af Gartneri, 104 af Industri, 25 af Handel, 49
af forsk. Daglejervirks., 1 1 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Hasle (1203: Hasløch, 1299: Hasløff, 1427: Haslæ),
ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Mørtelfabrik. Haslegaard
har 13 74Td. H., KH1^ Td. Ld., alt Ager; 1 Hus.
Hasle S. , een Sognekommune med Annekserne, hører under Hasle
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Land-
lægedistr. , 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' 279. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Korbuen og Syddøren, med Figurer paa Siderne og Overligger med
Christus paa Korset (se Løffler, Udsigt osv., S. 115 og 118), ere bevarede (der har
vistnok aldrig været Nordd.). I Murene findes desuden flere Sten med Figurer. I
den senere Middelalder tilføjedes Taarnet af Granitkvadre og røde Munkesten, med
Bjælkeloft (Aarst. 1749 og 1839 minde om Restaur.); ogsaa Vaabenhuset er senere.
Altertavle med et Maleri (den korsfæstede) af Hjerne. Nyere Prædikestol. Romansk
Granitdøbefont med Dobbeltløver paa Kummen.
Haslegaard nævnes 1579. — Hasle Sogn fik, efter at være skilt fra Aaby (se
S. 107), Skejby og Lisbjærg til Annekser (disse to Sogne vare før et eget Pastorat).
Skejby Sogn, Anneks til Hasle, omgives af Vejlby, Aarhus Købstads-
jorder, Tilst og Kasted Sogne samt V.-Lisbjærg Hrd. (Lisbjærg S. , det
andet Anneks). Kirken, midt i Sognet, ligger henved 3/4 Mil N. N. V. for
Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lermuldede. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Randers.
Fladeindholdet 1896: 841 Td. Ld., hvoraf 517 besaaede (deraf med Hvede
63, Rug 42, Byg 78, Havre 201, Blandsæd til Modenh. 29, Grentf. 14, Kartofler 4,
andre Rodfr. 86), Afgræsn. 147, Høslæt, Brak, Eng m. m. 154, Have 7, Veje og
Byggegr. 16 Td. Kreaturhold 1898: 105 Heste, 373 Stkr. Hornkvæg (deraf
317 Køer), 74 Faar, 179 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 104 Td.; 17 Selvejergde. med 99 og 37 Huse med 5 Td. Hrtk.
Befolkningen, V2 1901 : 344 (1801: 147, 1840: 160, 1860: 193, 1890: 325),
boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed,
198 af Jordbr., 39 af Industri, 11 af Handel, 49 af forsk. Daglejervirks. og 11 af
deres Midler.
I Sognet Byen: Skejby med Kirke og Skole.
Skejby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4.
Udskrivningskr.' 27 5. Lægd. Kirken tilhører Sognebeb'oerne.
Kirken, oprindl. meget lille, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og
Hasle Herred. — Hasle, Skejby og Brabrand Sogne. I 1 1
Kor ere opf. i Overgangsstil af" Granitkvadre, raa og kløvet Kamp (mod N.) og
store rode Mursten paa Sokkel med Skraakant. Den spidsbuede Korbue, af Munke-
sten, er bevaret. Skibets og Korets Mure ere delvis omsatte i ny Tid. Skibet har
fladt Loft, Koret en i den senere Middelalder opf. Hvælving. Samtidig tilføjedes Taarnet,
med hvælv. Underrum (Forhal), af Munkesten; 1846 blev dets Overdel nedtaget
omtr. til Taghojden i Skibet, og fra 1883 er Indgangen henlagt til Taarnets Sydside ;
paa Dørens Overligger, af Granit, er udhugget et Par Løver. Alterbillede (Christus
brydende Brødet) fra 1883 i ny Indfatning. Romansk Granitdøbefont med Løvværk
og Mandehoveder. Prædikestol i Renæssancestil. Krucifiks fra gotisk Tid.
Om Sognehistorien se S. 1 10.
Brabrand Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Aarslev,
Lyngby Sogn, Sabro Hrd. (Faarup S.), Tilst, Hasle og Aaby Sogne samt
Ning Hrd. (Koldt og Ormslev S.), fra hvilket det skilles ved den 364 Td.
Ld. store Brabrand Sø, af hvilken en Del hører til Sognet. Kirken, mod
S., ligger 3/4 Mil V. for Aarhus. De for største Delen højtliggende, noget
bakkede Jorder ere af forskellig Beskaffenhed, lerede, muldede og sandblan-
dede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Aarhus til Silkeborg og Viborg
samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2821 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Hvede
64, Rug 201, Byg 275, Havre 679, Blandsæd til Modenh. 56, Grøntf. 72, Kartofler
17, andre Rodfr. 180, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 639, Have 75, Skov 32, Moser 4, Kær og Fælleder 14, Hegn 4, Heder 13,
Veje og Byggegr. 73 Td. Kreatur hold 1898: 297 Heste, 1124 Stkr. Hornkv.
(deraf 917 Køer), 327 Faar, 612 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 301 Td. ; 61 Selvejergde. med 279, 130 Huse med 22 Td.
Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, */» 1901: 1477 (1801: 381, 1840:
638, 1860: 848, 1890: 1189), boede i 246 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
82 levede af immat. Virksomhed, 537 af Jordbr., 52 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 387
af Industri, 48 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 12 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brabrand (1340: Brabrun, 1410: Brabrandh), ved
Silkeborgvejen og Brabrand Sø — 1/2 1901: 160 Huse og 953 Indb. — ,
med Kirke, Præstegd. (opf. 1874-75), Skole, Sparekasse for B. og Aarslev
Sogne (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 75,367 Kr., Rentef. 4
pCt., Reservef. 5162 Kr., Antal af Konti 27 7), Planteskole, Fribolig for
trængende (opr. 1900 af Rentier Peter Jensen), Bageri, Gæstgiveri, flere
Villaer, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition ; Gjellerup ;
True med Skole, Mølle og Bageri. Jodderup, Gd. og Huse. Holms trup gaard
har 36 Td. H. Tovsgaard har 151/2 Td. H., 136 Td. Ld. (i B. og Lyngby
S.), hvoraf i 5 72 Eng og Mose, 4^2 Gaardsplads og Have, Resten Ager;
2 jordløse Huse. Sølyst, Gd.
Brabrand S., een Sognekommune med Annekset, delt i to Sognefoged-
distrikter, hører under Hasle m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aar-
hus Amtstue- og Aarhus Landlægedistr. , 9. Landstings- og gi. Aar-
hus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 27 7 (søndre
Distr. : Brabrand, Gjellerup og Tovsgd.) og 278 (nordre Distr. : True og
Holmstrupgd.). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit uden Sokkel.
Korbuen, begge Døre (Nordd. tilm.) og flere Vinduer ere bevarede. I den senere
Middelalder tilføjedes et Taarn, af Munkesten, senere nedbrudt til Taghøjden af
Skibet. 1880 tilføjedes V. for dette et nyt Taarn i romansk Stil af røde Sten, med
Pyramidetag, og samtidig restaureredes Kirken (Arkitekt : V. Puck). Vaabenhuset er
112 Aarhus Amt.
vistnok ogsaa fra nyere Tid. Altertavlen er et Maleri (Christus vandrer paa Havet)
fra 1895 af J. Hansen. Alterkalken er 1551 skænket af Biskop Ove Bille af Aarhus
(en Tavle i Koret minder om det). Romansk Granitdøbefont med Løvværk; Døbe-
fad af Tin fra 1686 med Constantin Marselis' og Sophie Elisab. Charisius' Navne.
Prædikestol fra 1665. Orgel fra 1893. Ligsten fra den tidligere Middelalder med
Kors og Indskrift i Majuskler: „Hac clausus petra cum Christo regnet in ethra"
(se Lefler, Gravst., S. 20 og PI. II).
I True har ligget en Kirke, som nævnes endnu 1524 (Sognet endnu 1548, Præste-
gaarden 1555); den er vistnok nedbrudt ved Midten af 16. Aarh.; Materialerne
skulle være benyttede til en Udvidelse af Brabrand Kirke. Endnu i Beg. af 19. Aarh.
saas tydelige Spor af Kirkegaarden; ved True Skole støder man endnu ofte paa
Brokker af røde Mursten og Menneskeben.
Holmstrupgaard, der skal være opbygget af en Landsby Holmstrup, var før
Ladegaard til det nedlagte Baroni Marselisborg; nuv. Ejer er Forpagter Petersen
paa Maribo Ladegd. — Tovsgaard er sammenkøbt og opf. 1842-43; nuv. Ejer er
Hofjægermester J. P. T. Qvistgaard, der 1871 købte den for 104,000 Kr.
Brabrand Sogn havde Kasted til Anneks, indtil det 1870 fik Aarslev til Anneks,
medens Kasted blev Anneks til Tilst.
Aarslev Sogn, Anneks til Brabrand, omgives af dette og Lyngby Sogn
samt Framlev Hrd. (Framlev og Harlev S.) og Ning Hrd. (Ormslev S.), fra
hvilket det skilles ved Aarhus Aa. Kirken, noget østl., ligger noget over 1 Mil
V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldede og
sandblandede, med Enge langs Aaen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Aarhus til Silkeborg og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1136 Td. Ld., hvoraf 557 besaaede (deraf med Hvede
64, Rug 56, Byg 106, Havre 217, Frøavl 19, Blands. til Modenh. 6, Grøntf. 9,
Kartofler 13, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 167, Høslæt, Brak, Eng m. m. 302,
Have 15, Skov 54, Moser 6, Kær og Fælleder 11, Veje og Byggegr. 22 Td. Krea-
turhold 1898: 118 Heste, 462 Stkr. Hornkv. (deraf 326 Køer), 179 Faar, 229
Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 118
Td.; 25 Selvejergde. med 111, 37 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse.
Befolkningen, */« 1901: 430 (1801: 203, 1840: 321, 1860: 356, 1890: 435), boede
i 73 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 224 af
Jordbrug, 1 af Gartneri, 161 af Industri, 14 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks.,
6 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Aarslev, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Fællesmejeri,
Maltgøreri, Mølle, Bageri, Savværk og Kro. Aarslevgaard har 137/8 Td.
H., 123 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 3 Skov, Resten Ager. Havgaard.
Aarslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 272.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 106) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit uden Sokkel.
Et Vindue (tilm.) og begge Døre (Nordd. tilm.) ere bevarede. I den senere Middel-
alder fik Skib og Kor Hvælvinger, samtidig opførtes et Taarn, der 1883 blev er-
stattet af det nuv., af Mursten i romansk Stil med 4 spidse Gavle og Spir. Kirken
har Kamgavle af Mursten, fra 1866. Vaabenhuset er ogsaa en senere Tilbygning.
Alterbilledet (Jesus og den bodfærdige Kvinde) er fra 1875 af A. Dorph. Granit-
døbefont. I Koret en Mindetavle over Præsten Knud Andersen Thoustrup, f 1757,
og Hustru.
Ved Aarslev er der fredlyst en Jættestue.
Aarslev var et eget Pastorat med Tilst til Anneks, indtil det 1870 blev Anneks
til Brabrand (se ovfr.).
Tilst Sogn omgives af Annekset Kasted og Skejby Sogn, Aarhus Køb-
stadsjorder, Hasle og Brabrand Sogne, Sabro Hrd. (Faarup S.) og V.-
Hasle Herred. — Aarslev, Tilst og Kasted Sogne. 113
Lisbjærg Hrd. (Søften S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V.
for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels lette, med Under-
lag af Grus og Sand, dels svære med Lerunderlag. Mod V. Gjeding Sø,
omtr. 2x/j Td. Ld. Gennem Sognet gaa den østjydske Længdebane og, langs
Sydgrænsen, Landevejen fra Aarhus til Viborg.
Fladeindholdet 18%: 2411 Td. Ld., hvoraf 1321 besaaede (deraf med Hvede
Rug 216, Byg 266, Havre 544, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 27, Grentf. 29,
Kartofler 12, andre Rodfr. 164), Afgræsn. 330, Høslæt, Brak, Eng m. m. 588, Have
Skov 5, Moser 65, Kær og Fælleder 4, Hegn 6, Veje og Byggegr. 67 Td.
Kreaturhold 1898: 212 Heste, 867 Stkr. Hornkv. (deraf 563 Koer), 268 Faar, 379
Svin og 10 Geder. Ager og Engs H rtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 256 Td. ;
41 Selvejergde. med 246, 59 Huse med 10 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Be-
folkningen, V« 190l: 690 (1801: 375, 1840: 498, 1860: 520, 1890: 653),
boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed,
372 af Jordbr., 172 af Industri (63 ved en Gødningsfabr.), 8 af Handel, 56 af forsk.
Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tilst (1203: Tislæst, 1295: Tilest, 1320: Tisælest),
med Kirke, Præstegd. („Solbakken"), Skole, Sparekasse for T. og Kasted
S. (opr. 1872; 31/3 1900 var Sp. Tilgodeh. 23,165 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 1722 Kr., Antal af Konti 295) og Telefonst. ; Brendstrup; Gje-
ding med Skole og Mejeri. Eldal, Gde. Brendslrupgaard har 26 Td. H.,
270 Td. Ld., hvoraf 1 Eng, 62 Skov (i Lisbjærg og Trige S.), Resten
Ager (i T. og Hasle S.); 1 Mølle. Brendstrup-Nedergaard har 20*/8 Td.
H., 160 Td. Ld. (noget i Hasle S. og paa Aarhus Købstadsjorder), hvoraf
4 til 3 Huse, Resten Ager. Marienlyst, Gd., har 1 5 1/2 Td. H., 136 Td.
Ld., alt Ager; 2 Huse. Vestereng, Gd., har 15 Td. H., 119 Td. Ld. (26
paa Aarhus Købstadsjorder), alt Ager.
Tilst S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Lands-
tings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 276.
Lægd. Kirken tilhører for største Delen Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere i Overgangsstil af raa og kløvet Granit. Nogle Vinduer og Norddøren (til-
murede) samt Syddøren, med Søjle paa hver Side, og Korbuen ere bevarede. I den
senere Middelalder tilføjedes Taarn og Vaabenhus, af Munkesten, og Skib og Kor
fik Hvælvinger. Anselig udsk. Altertavle i Barokstil fra 1683. R >mansk Granitdøbe-
font med Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil fra 1633. Ved en Restaur.
1873 fandtes i Koret nogle Kalkmalerier (3 Apostle) fra omtr. 1500. Paa Kirkegaarden
et 1901 opf. Ligkapel.
Om Sognehistorien se S. 112.
Kasted Sogn, Anneks til Tilst, omgives af dette og Skejby Sogn samt
V.-Lisbjærg Hrd. (Lisbjærg og Ølsted S.). Kirken, noget nordl., ligger 1
Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels lette
og stærkt sandblandede, dels skøre med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 914 Td. Ld. , hvoraf 506 besaaede (deraf med Hvede
24, Rug 68, Byg 84, Havre 237, Blands. til Modenh. 14, andre Rodfr. 77), Afgræsn.
109, Høslæt, Brak, Eng m. m. 254, Have 10, Moser 12, Veje og Byggegr. 20 Td.
Kreatur hold 1898: 82 Heste, 359 Stkr. Hornkv. (deraf 242 Køer), 58 Faar,
443 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 102
Td.; 13 Selvejergde. med 98, 23 Huse med 4 Td. Hartk. og 6 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/a 1901: 241 (1801: 100, 1840: 137, 1860: 180, 1890: 223), boede i
43 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomhed, 148 af Jord-
brug, 3 af Gartneri, 37 af Industri, 2 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 4 af
deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 8
114 Aarhus Amt.
I Sognet Byen Kasted med Kirke, Skole og Fattiggaard for K. og
Brabrand Komm. (opr. 1883, Plads for 50 Lemmer). Hovedgaarden
Kjærbygaard har 255/8 Td. H. A. og E. og 72 Td. Skovsk., 241 Td.
Ld., hvoraf 25 Eng, 28 Skov (i Trige S.), Resten Ager; desuden c. 1/2
Td. H. Fæstegods. Koldkjærgaard har 233/8 Td. H., 204 Td. Ld., hvoraf
7 Eng, 4 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Uskjærgaard.
Kasted S. , een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
273. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib af kvadratisk Form, med fladt Loft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere
fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korets Spidsgavl er
af røde Mursten. Begge Dere ere bevarede (Nordd. tilm.). I den senere Middelalder
opførtes det lille Taarn (før med Hvælving), af Granitkvadre og Mursten, og Vaaben-
huset, af Mursten. Altertavle (den genopstandne Christus, Kopi) fra 1879 af P. A.
Lyders. Store Malmalterstager, skænkede 1654 af Ove Skade til Kjærbygd. og
Hustru Augusta Margr. Marschalck. Granitdøbefont. Lille Klokke, uden Indskr., fra
15. Aarh. Taarnrummet er Ligkapel.
Kjærbygaard tilhørte i 14. og 15. Aarh. Alling Kloster. Klosterets Lensmand
1428 var Lille Ove, Væbner, der skødede sit Gods i Skiøfstorp i Liisberg Hrd. til
Kapitlet i Aarhus, og 1452 Erkedegnen i Aarhus Hr. Markvard Skjernow. Senere
tilhørte K. Hr. Peder Lykke og Kronen, der 1579 mageskiftede den til Hans Brun.
med hvis Datter Bodil den kom til Chrf. Skade, f 1654, hvis Søn Fr. S. 1658 skødede
K. (37 Td. H.) til sin Broder Gehejmer. Ove S., f 1664, der efterlod den til sin Datter
Judithe Cathr. S. (f 1678), som bragte den til sin Mand Admiral Chr. Bielke (f 1694).
Han solgte den 1686 til sin Broder Otte B., f 1711, der 1709 oprettede K. til et Stam-
hus; hans Enke Beate Rosenkrantz succederede ham, men overdrog snart Stam-
huset til sin Søn Major Jørgen Bielke, f 1724, i hvis Tid det blev meget forgældet;
hans Enke Ide Dorothea Rosenkrantz døde 1733, hvorefter det gik over til Datteren
Beate Dorothea Bielke (g. 1. med Oberstlieutn. Chr. Stiirup, 2. med Major Frands Reen-
berg), som ifl. Overenskomst 1746 (mod en aarl. Pension af 160 Rd. ; paa Stamhuset
hvilede da en Gæld paa 21,000 Kr., „meget over Halvdelen af dets Værdi") over-
drog det til Svigersønnen, Amtmd. Verner Rosenkrantz til Krabbesholm (f 1777). Ifl.
kgl. Bevill. af 29/5 1750 solgte han det 1751 med Tiender og Gods (26, 12 og 204
Td. H.) til Kommercer. Ole Olesen i Aarhus for 32,000 Rd. Hans Stifdatter Edel
Nielsd. Secher arvede K. 1759, og hendes Dødsbo skødede den (26, 64 og 294 Td.
H.) 1769 for 31,152 Rd. til Medarvingen Jørg. Anker Secher, hvis Søn M. P. Secher
(f 1831) 1804 overtog K. (26, 110 og 317 Td. H.) for 140,000 Rd. og ifl. kgl. Be-
vill. bortsolgte 239 Td. H. Bøndergods til Fæsterne; 1808 solgte han K. for 118,000
Rd. til Broderen Niels Anker S.; ved Aukt. 1829 solgtes den for 41,250 Kr. til Niels
Knudsen Søndergaard; 1841 blev den for 77,000 Kr. købt af Th. Secher Hansen, hvis
Søn Oscar H. overtog den 1881 og 1889 solgte den for 180,000 Kr. til Svogeren,
den nuv. Ejer, Oberst O. Staggemeier. — Hovedbygningen, to Fløje af Bindings-
værk i 1 Stokv., er opf. 1768-70; 1881 blev Facaden til Gaarden nedreven og gen-
opf. af Grundmur.
Koldkjærgaard blev 1883 købt for 190,000 Kr. af Jægerm. F. Leth, der 1891
solgte den for 171,000 Kr. til den nuv. Ejer, A. Bech. — Hovedbygningen, i 1 Stokv.,
er opf. 1856; 1899 fik den en gennemgaaende Kvist.
En Østergaard i „Kaisted" hørte 1397 til Alling Kloster.
Om Sognehistorien se S. 112.
Lyngby Sogn, Anneks til Borum i Framlev Hrd., omgives af dette
(Borum og Framlev S.), fra hvilket det skilles ved Lyngbygaard Aa, Aars-
lev og Brabrand Sogne, samt Sabro Hrd. (Faarup S.). Kirken, midt i
Sognet, ligger 1 */4 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bak-
kede Jorder ere lerblandede Muldjorder. Gennem Sognet gaar den østjydske
Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1226 Td. Ld., hvoraf 712 besaaede (deraf med Hvede 38,
1 lasle Herred. — Kasted og Lyngby Sogne.
1 15
Rug 89, Byg 146, Havre 249, Blands. til Modenh. 64, Grøntf. 32, Kartofler 6,
andre Rodfr. 87), Afgræsn. 191, Høslæt, Brak, Eng m. m. 192, Have lo, Skov 55,
Moser 26, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 23, Vandareal m. m. 4 Td. Krea-
turhold 1898: 89 Heste, 199 Stkr. Hornkv. (deraf 286 Køer), 135 Faar, 265 Svin
Og 27 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 127 Td. ;
12 Selvejergde. med 125, 11 Huse med 2 Td. Hartk. og 9 jordløse Huse, lj2 i
Fæste og Leje. Befolkningen, 1j2 1901: 208 (1801: 83, 1840: 185, 1860:
206, 1890: 229), boede i 32 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af
immat. Virksomhed, 165 af Jordbr.. 20 af Industri, 7 af Handel, 26 af forsk.
Daglejervirks., 2 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lyngby med Kirke og Skole; Yderup (1432: Jig-
drup). Hovedgaarden Lyngbygaard har 56 Td. H., omtr. 700 Td. Ld.,
hvoraf 7 5 Eng, 200 Skov, Resten Ager; en Vandmølle med Savværk. Am-
h øj'sgd, , Sigaard.
Lyngby S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hasle
r
jn,
f
?#¥.
-JL-<*'\; -~Z^-é£.
Lyngbygaard.
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Land-
lægedistr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 281. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lyngbygaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og
begge Døre (Nordd. tilm.) ere bevarede; paa Syddørens Karmsten er der Billeder.
Senere tilføjedes Vaabenhuset, af store røde Mursten. Koret har senere indb. Hvæl-
ving, Skibet fladt Loft. Over Skibets Vestgavl, der er ommuret med Mursten, er
opf. et lille Klokkespir af Træ. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Christus
indbydende Menigheden) af F. A. Lyders. Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance-
stil. I Koret et Marmorepit. over Joh. Ahrent (Althalt) til Lyngbygd., f 1728, med
2. Hustru og Efterkommere, begravede under Koret, opsat 1813 af Tøger Lassen
Althalt. Ved Vaabenhusets Mur en middelalderlig Ligsten med Korsfigur og Ind-
skrift i Majuskler. Paa Skibets Nord væg er der fremdraget et, nu overkalket Kalk-
maleri fra 2. Halvdel af 13. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm., S. 14 og PI. V).
116
Aarhus Amt.
Lyngby gaard nævnes 1540; i Slutn. af 16. Aarh. tilhørte den Christen Munk,
senere Chr. Urne, der 1655 solgte den til Anshelm Podewils, hvis Enke Magdalene
v. Thienen 1681 skødede L. (40 Td. H.) med en Del Gods for 4730 Rd. til Hof-
jægerm. Hans Mogensen Arenfeldt til Rugd., der 1686 solgte L. med Gods til Joh.
Ahrent Althalt (f 1728); dernæst fulgte dennes Søn Christen Althalt (f 1734),
hans Søn Krigsr. Joh. Ahrent Ahhalt (f 1766), dennes Enke Anne Lassen (f 1808)
og Sønnen Overkrigskommissær Tøger Lassen Althalt (f 1826), hvorefter den med
Gods købtes for 47,000 Rd. af Ritmester, senere Hofjægerm. Johs. Friis (f 1877), der
1874 overdrog den til Sønnen, den bekendte Landmand, Hofjægerm. Johs. F„ den
nuv. Ejer (Gaarden er nu vurd. til 575,000 Kr.). — Hovedbygningen, der
ligger smukt, omgiven af Skov, er af Egebindingsværk i to Stokv. med Kælder,
opf. i to Dele 1755 og 1775; den har til Dels murede Hvælvinger; Grunden
er meget gammel; Ladebygningen er opf. 1828.
Vester-Lisbjærg Herred.
Sogne:
Grundfør, S. ny. — Spørring, S. 118. — Sø/ten, S. 118.
Ølsted, S. i2o. — Lisbjærg, S. 121. — Elsted, S. 121.
Trige, S. ug.
Elev, S. 122.
ester-Lisbjærg Herred, det
mindste i Amtet, grænser
mod S. til Hasle Hrd., mod
V. til Sabro Hrd., mod N.
og 0. til Randers Amt
(Galten og Ø.-Lisbjærg
Hrdr.). Paa Vestgrænsen
løber Lilleaa, paa Sydgræn-
sen Egaa. Udstrækningen
fra V. til 0. og fra N. til
S. er omtr. l1^ Mil. De
for en Del højtliggende
og bakkede Jorder (Byhøj
er 306 F. , 96 M.) ere
for det meste lerede og ler-
muldede, enkelte Steder
sandede. Skovarealet er
meget lille (433 Td. Ld.).
Det hører til gi. Aarhus Amts
middelgode Herreder (ved
Matr. gennemstl. 1 1 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Flade-
indholdet 14,048 Td. Ld. (1,41 G Mil, 77,63GKm.). Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var 7i 1895 1264 Td., Folketallet 1j2
1901: 4040 (1801: 2080, 1840: 3179, 1860: 3749, 1890: 4099). I
gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sabro og Framlev Hrdr., i verdsl.
Vester-Lisbjærg Herred. — Grundfør Sogn. 1 1 7
Hens. hører det under Hasle m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion og Amtets 1. For-
ligskreds.
Om Herredet, der i Middelalderen herte til Aabosyssel, se IV S. 1008; fra 1660
harte -let til Havreballegaard (eller Aarhusgaard) Amt; se videre S. 6.
Grundfør Sogn omgives af Annekset Spørring, Trige og Søften
Sogne, Sabro Hrd. (Folby og Haldum S.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa,
og Randers Amt (Galten Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil
N. N. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere af for-
skellig Beskaffenhed, lerede, muldede, sandede og stenede. Haraldslund
Skov. Gennem Nordvestgrænsen gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2385 Td. Ld. , hvoraf 1180 besaaede (deraf med
Rug 251, Byg 227, Havre 489, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 49, Grøntf.
15, Kartofler 18, andre Rodfr. 123, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 504, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 517, Have 19, Skov 104, Moser 8, Kær og Fælleder 5, Veje og
Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 830 Stkr. Hornkvæg (deraf
540 Køer), 339 Faar, 547 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 209 Td.; 50 Selvejergde. med 196, 56 Huse med 13 Td. Hartk
og 16 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901: 658 (1801: 325, 1840: 576, 1860:
657, 1890: 668), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af
immat. Virksomhed, 401 af Jordbr., 6 af Gartneri, 151 af Industri, 15 af Handel, 10
af forsk. Daglejervirks.. 30 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grundfør (1374: Grundfer, 1427: Grunfær,
1486: Grwnffær) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (oprettet 1883,'
Plads for 30 Lemmer), Sparekasse for G.-Spørring Sogne (opr. 1872;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 38,014 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7092
Kr., Antal af Konti 302), Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1893),
Andelsmejeri (Engholm) samt Mølle (noget fra Byen) med Bageri, Teglværk
og Købmandshdl.; Hinnerup. Hovedgaar den Haraldslund har 874 Td.
H., 145 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 45 Skov, Resten Ager; 1 Livsfæstehus.
Sandballegaard har 13 Td. H., 139 Td. Ld., hvoraf 4 Have og Gaardspl.,
Resten Ager (det tidligere store Dampbrænderi er nedlagt).
Grundfør S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Landlæge-
distr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 264 Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vign. S. 116), indviet til St. Hans, bestaar af Skib og Kor samt Under-
delen af et opnndl. Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre
(særlig i den vestl. Del) og Fraadsten (særlig i Koret) paa Sokkel med Skraakant
Korbuen, af Fraadsten, begge Døre (tilm.) og flere Vinduer (tilm.) ere bevarede.
laarnrummet der er Forhal, har en nu tilmur. Rundbue af Granit ind til Skibet
Skibet har fladt Loft, Koret en i senere Middelalder indb. Hvælving. Et lille Klokke-
SP1m u ESeb,ndingsværk' er opf. 1854 over Vestgavlen. Ny Altertavle fra 1894 (Kopi
a Bloch: Chnstus og Discipl. i#Emaus). Romansk Granitdøbefont med Dobbeltlever
Udskaaren Prædikestol fra 1636. De øverste Stolestader have udsk. Apostelbilleder
jT%imrtTec.'-uaf Træ' Staar: BeSravelse bekostet af Sognepr. Villads Olufsen
i I/W). I Skibet Ligsten over Borger i Aarhus Christen Sveistrup, f 1758 oe
Hustru, i Koret over Ane Jensd., f 1602. h
Generallieuln. Chr Rodsteen skødede 1716 en Del Gods i Sognet, deribl. en
Mark Hamldsmark kaldet, og Grundfør Kirke (148 og 21 Td. H) for 9000 Rd til
Hans Hansen Rosborg (f 1752), der af Godset oprettede Haraldslund, o- som 1737
118 Aarhus Amt.
skødede H. med Tiende og Gods (i alt 190 Td. H.) til sin Søn Jakob R., hvis Enke
Kirstine Marie Sveistrup senere ægtede Stefan Gertsen, der 1804 skødede H. (6) med
ufri Jord under Gaarden, Tiender og Gods (18, 44 og 145 Td. H.) for 81,200 Rd.
til Købmd. Hans Chr. Hansen i Randers. Af senere Ejere nævnes Landøkonomen
N. B. Chr. Krarup, f 1865, der ejede den 1840-55 og her oprettede den første egentlige
Landbrugsskole i Landet (grundlagt 1837 paa Frijsendal, men flyttet hertil 1840;
1855 flyttedes den til Skaarupgd., se IV S. 1025); derpaa ejedes den af Mackeprang,
Grev Sponneck, Kapt. C. F. E. Holstein og H. Ehnhus, der købte den for 100,000 Kr.
og 1897 solgte den for 50,000 Kr. i dens nuv. Størrelse til Kancellird. A. W.
Bredstrup, der nu ejer den. — Hovedbygningen, af Grundmur i to Stokv., er
opf. 1850 (den tidligere Bygning, opf. 1718, var af Mur og Bindingsværk).
I Hinnerup har været et Kapel; efter at det var nedbrudt (alt før 1623; men
endnu i Slutn. af 18. Aarh. fandtes Fundamenter), lagdes Byen først til Søften, se-
nere til Grundfør Sogn. Paa Kapellets Plads, lige N. for Byen, blev der ved Grus-
gravning 1858 fundet en defekt Runesten. — V. for Grundfør By skal der have
ligget en Herregaard Damsgaard. — Ved Grundfør har der været en hellig Kilde,
St. Hans Brønd, som 1623 siges at have været meget segt i fordums Tid.
Spørring Sogn, Anneks til Grundfør, omgives af dette og Trige Sogn
samt Randers Amt (Ø.-Lisbjærg og Galten Hrdr.). Kirken, mod N., ligger
over 2 Mil N. N. V. for Aarhus. De for en Del højtliggende, snart temmelig
jævne, snart bakkede Jorder ere som i Hovedsognet. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Aarhus til Randers.
Fladeindholdet 1896: 1672 Td. Ld., hvoraf 815 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 152, Byg 187, Havre 332, Blands. til Modenh. 31, Grøntfoder 13, Kartofler
17, andre Rodfr. 79), Afgræsn. 335, Høslæt, Brak, Eng m. m. 425, Have 12,
Skov 12, Moser 13, Kær og Fælleder 7, Hegn 5, Heder 12, Veje og Byggegr.
36 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 567 Stkr. Hornkvæg (deraf 377 Køer),
294 Faar, 389 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 126 Td.; 30 Selvejergde. med 112, 48 Huse med 14 Td. Hrtk. og 12 jord-
løse Huse. Befolkningen, i/2 1901: 465 (1801: 179, 1840: 288, 1860: 345,
1890: 429), boede i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat.
Virksomh., 261 af Jordbr., 116 af Industri, 11 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks.,
13 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Spørring (1306: Spyrind), ved Landevejen, med Kirke,
Skole, teknisk Skole, Bageri, Købmandshdl. og Kro, opf. 1896 med stor For-
samlings- og Teatersal. Kjærhuse. Bjerager gaar d, Resengaard. En Mølle
og en Vandmølle.
Spørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 269.
Lægd. Kirken tilhører Aarhus Katedralskole.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus
mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Skibets Vestende er senere ommuret med Mursten og har fladt Bjælkeloft,
medens Kirken ellers har Hvælvinger fra den senere Middelalder. Syddøren, med
Søjler, og et Vindue i Apsis ere bevarede. Vaabenhuset, af Mursten, med Kamgavl,
er en senere Tilbygning; i dets Vestmur er indsat en middelalderlig Ligsten. Kirken,
der er meget forskudt mod N., er senere blevet styrket ved Jærnankre og Stræbe-
piller. Altertavlen er et gmlt. Alterskab i rig gotisk Stil (restaur. omtr. 1865). Messing-
stager fra 1655 med Jens Madsens og Hustrus Navne. Granitdøbefont.
Søften Sogn, som har til Anneks Folby i Sabro Hrd., omgives af
dette Hrd. (Folby og Faarup S.), Hasle Hrd. (Tilst og Kasted S.), Ølsted,
Trige og Grundfør Sogne. Kirken, mod V., ligger 1V2 Mil N. V. for Aar-
hus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels sandede, mest med
Underlag af Sand og opfyldte med Sten („Stenrevlen" gaar over Søften
Vester-Lisbjærg Herred. — Grundfør, Spørring, Saften og Trige Sogne. 119
Mark), dels noget lerede, med Underlag af Ler og Smaasten. Gennem
Sognet gaar den ostjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2069 Td. Ld., hvoraf 1025 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 189, Byg 212, Havre 384, Blandsæd til Modcnh. 74, Grentf. 29, Kartofler
15, andre Rodfr. 10o), Afgræsn. 431, Høslæt, Brak, Eng m. m. 463, Have 13, Skov
26, Moser ('. Kar og Fælleder 17, Hegn 4, Heder 23, Veje og Byggegr. 58 Td.
Kreaturhold 1898: 178 Heste, 803 Stkr. Hornkvæg (deraf 526 Køer), 313 Faar,
Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
'73 Td.; 3()^ Selvejergde. med 150 og 86 Huse med 22 Td. Hrtk. Befolknin-
gen, l/2 1901: 558 (1801: 334, 1840: 555, 1860: 586, 1890: 600), boede i 123
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh., 332 af Jordbr.,
7 af Gartneri, 116 af Industri, 11 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres
Midler, og 30 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Sø/ten (gml. Form: Sykten) med Kirke, Præstegd., 2
Skoler, Fattiggaard (opr. 1884, Plads for 30 Lemmer), Forsamlingshus med
Afholdshjem (opf. 1901), Andelsmejeri (Aneskilde) og Kro. Jakob s minde,
Gd., har 14 Td. H., 146 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 12 Skov, Resten Ager.
Haohåjgd. Elgaarde, Hinnerup gde., Ditlevgde. Mølballe, Huse.
Søften S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr. , 9.
Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
268. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet,
af Munkesten, med Hvælving, og Vaabenhuset, af Munkesten og Fraadsten. Sam-
tidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Kirken er restaur. 1898. Ny Alter-
tavle med et Maleri (den korsfæstede). Berettelseskalk, af Sølv, fra 1720, i hvilken
15 Mønter fra Chr. IV's Tid ere indsatte. Døbefont af Sten. Epitafium over Præsten
Clemmen Nielsen Aarhus, f 1686, med Hustru og Datter (Portr.).
Trige Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Ølsted, Søften
og Grundfør Sogne, Randers Amt (Ø.-Lisbjærg Hrd.), Elev og Lisbjærg
Sogne. Kirken, noget sydl., ligger over P/4 Mil N. N. V. for Aarhus. De
højtliggende, dels jævne, dels bakkede Jorder (Byhøj, 306 F., 96 M.) ere
overvejende lermuldede. Trige Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Aarhus til Randers.
Fladeindholdet 1896: 2876 Td. Ld., hvoraf 1468 besaaede (deraf med Hvede
23, Rug 245, Byg 258, Havre 546, Blands. til Modenh. 152, Grøntf. 39, Kar-
tofler 15, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m. 396, Have
29, Skov 130, Moser 79, Kær og Fælleder 46, Stenmarker 4, Veje og Byggegr.
109 Td. Kreaturhold 1898: 227 Heste, 1033 Stkr. Hornkvæg (deraf 720 Køer),
221 Faar, 1418 Svin og 55 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 233 Td.; 41 Selvejergde. med 206, 100 Huse med 27 Td. Hrtk. og 15 jord-
løse Huse. Befolkningen, >/, 1901: 792 (1801: 353, 1840: 623, 1860: 788, 1890:
797), boede i 154 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virk-
somhed, 484 af Jordbr., 7 af Gartneri, 164 af Industri, 31 af Handel, 30 af forsk.
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Trige med Kirke (ved Landevejen), Præstegd.,
Skole, Fattiggaard (paa T. Mark, opr. 1881, Plads for 30 Lemmer), Spare-
kasse for T. og Ølsted Sogne (opr. 1875; 31/3 1900 var Sparernes Til-
goden. 17,239 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1704 Kr., Antal af Konti
22 5), Bageri og Købmandshdl. ; Pannerup. Hæst (gml. Form: Herst),
Udflyttersteder. Bccrmose og Trige Skov, Huse. Gaarden Thomasminde har
49 Td. H., 498 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 11 Skov, Resten Ager; 8
120 Aarhus Amt.
Huse. Gaarden Pedersminde har 19 Td. H., 305 Td. Ld., hvoraf 45 Eng,
Resten Ager; 1 Hus. 0 sier mølle og Ves/ermølle.
Trige S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr. , 9.
Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
266. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra ro-
mansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Døre ere bevarede (tilmur. ;
om Syddørens Tympanon se Aarb. f. nord. Oldk. 1896, S. 283). I den senere Mid-
delalder tilføjedes mod V. et Taarn, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant,
senere nedbrudt i Højde med Skibet. 1876 nedbrødes et Vaabenhus, mod S., og
samtidig opførtes mod V. (i Stedet for et Bindingsværksspir) et Taarn af røde
Mursten, med sekskantet Spir og Bjælkeloft, Østgavlen ombyggedes med Mursten,
og Gesimser af samme Materiale opsattes. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving
fra den senere Middelalder. Altertavle i gotisk Stil med Thorvaldsens Christus i
Gibs. Romansk Granitdøbefont med Mandehoveder og Løvefigurer. Prædikestol i
Barokstil fra 1651. — Paa Kirkegaarden er begraven Peder Vilkens, hædret og
mindet for 15 Felttog og 7 Saar i fransk Tjeneste, f 1867.
Ved Trige Skov 0. for Kirken ses et højt, firkantet Voldsted, bevokset med
Træer og omgivet af Grave, hvor der skal have staaet en Herregaard Østrup.
Borgen skal have tilhørt Drosten Peder Hoseøl. — Ogsaa ved Kaskjær Aa skal der
have ligget en Herregaard, Kaskjær.
Ølsted Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Trige, omgives af
dette, Lisbjærg Sogn, Hasle Hrd. (Kasted S.) og Søften Sogn. Kirken,
midt i Sognet, ligger 1 x/4 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget
bakkede Jorder (højeste Punkt 285 F., 88,5 M.) ere overvejende lerede.
Nordøsthjørnet berøres af Landevejen fra Aarhus til Randers.
Fladeindholdet 1896: 787 Td. Ld. , hvoraf 420 besaaede (deraf med Hvede
23, Rug 62, Byg 80, Havre 159, Blands. til Modenhed 22, Grentf. 7, Kartofler 6,
andre Rodfr. 60), Afgræsn. 155, Høslæt, Brak, Eng m. m. 166, Have 6, Moser 9,
Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 94 Heste,
318 Stkr. Hornkv. (deraf 202 Køer), 92 Faar, 232 Svin og 23 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1895: 74 Td.; 22 Selvejergde. med 68, 36
Huse med 6 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 279 (1801:
131, 1840: 214, 1860: 234, 1890: 319), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 6 levede af immat. Virksomh., 214 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 53 af Industri,
12 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 5 vare under
Fattig v.
I Sognet Byen : Ølsted med Kirke, Skole og Købmandshdl. Ølsted- Knolde,
Huse.
Ølsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 270.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere
fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer, Kor-
buen og begge Døre (tilmur.) ere bevarede. 1891 nedbrødes et Vaabenhus af Bin-
dingsværk, mod S., og et lille Taarn, mod V., og det nuv. Taarn, i romansk Stil.
af store røde Mursten, tilføjedes (Arkit. : Clausen, Aarhus). Taarnets Underrum er
Forhal. Altertavle fra 1727 med et nyere Maleri (Christus i Getsemane). Granit-
døbefont. Prædikestol fra 1875. I Taarnrummet Mindetavle over Krigsr. Niels Lang-
balle, Maaler og Vejer i Aarhus, f 1752, med 2 Hustruer, og den anden Hustrus 3.
Mand Prof. Jens Worm, Rektor i Aarhus, f 1790, opsat af denne. Under Gulvet
Gravhvælving med deres Kister.
Johannes Pedersen af Ølsted nævnes 1356.
Vester-Lisbjærg Herred. — Trige, Ølsted, Lisbjærg og Elsted Sogne. 121
Lisbjærg Sogn, Anneks til Hasle i Hasle Hrd., omgives af dette (Kasted,
Skejby Og Vejlby S.)> Elev* Trige og Ølsted Sogne. Kirken, noget mod
S. \\, ligger 1 Mil N. N. V. for Aarhus. De for det meste højtliggende og
bakkede Jorder (Kongsbjærg, 28 7 F., 90 M.) ere dels sandede, dels skøre
sandlerede, dels lermuldede. I den sydl. Del løber Egaa. Ved Nordøstgrænsen
ligger Lisbjærg Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til
Randers og, i Sydøsthjørnet, Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 2157 Td. Ld., hvoraf 1100 besaaede (deraf med Hvede
71. Rug 127, Byg 195, Havre 466, Blandsæd til Modenh. 75, Grøntf. 18, Kartofler
9, andre Rodfrugter 138), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m.'433, Have 20, Skov
147. Moser 22, Kær og Fælleder 3, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold
1898: 226 Heste, 867 Stkr. Hornkvæg (deraf 530 Køer), 294 Faar, 499 Svin og
35 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 196 Td.; 42 Selv-
ejergde. med 188, 56 Huse med 7 Td. Hrtk. Befolkningen, J/2 1901 : 638 (1801:
400, 1840:481, 1860:530,1890:668), boede i 124 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 363 af Jordbr. , 14 af Garlneri, 165 af
Industri, 6 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 15 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lisbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Skole. Fattig-
gaard (opr. 1882, Plads for 30 Lemmer), Dyrlægebolig og Andelsmejeri;
T,rp. Gaarde: Als trup gd.< Kongs gd., jRuggd., Lisbjærggd., Mollerup, 2
Gde., m. m. Graamølle, Nymølle, med Bageri, Rødemølle, alle Vandmøller.
Lisbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks
Skejby, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse
samt 4. Udskrivningskr.' 271. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten; Limsten og raa Granit. Begge Døre og flere
Vinduer ere bevarede (Nordd. og Vinduer tilmur.). I den senere Middelalder ind-
byggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet (ikke i indv. Forbindelse med Ski-
bet), med Pyramidetag, og Vaabenhuset, begge af Munkesten, tilføjedes. Taarnet er
senere meget ombygget. I Vaabenhuset en Ligsten fra den tidligere Middelalder (et
Navnetræk og Aarst. 1782 er indhugget i den). Ny Altertavle med et Maleri (Op-
standelsen) af J. Roed (den romanske, i Kobber drevne og forgyldte Altertavle er
siden 1867 i Nationalmus.; se Aarb. f. n. Oldk. 1868, S. 152 flg.). Malmaltersta-
gerne ere 1705 skænkede af Delefogden Peder Jensen Bunde, f 1724. Granitdøbe-
font. Støbt Malmdøbefad, skænket af Hr. Claus Bille til Lyngsgd. (f 1558) med
hans Vaaben. Ny Prædikestol. Under Koret var tidligere en 1899 fyldt Gravhvæl-
ving, hvor ovenn. P. J. Bunde o. fl. vare begravede.
I Sognet har ligget Terpgaard, der 1626 beboedes af en ærlig og velbyrdig Kapt.
Axel Strick, men 1662 tilhørte (23 Td. H.) Jørgen Hartvigsen og da var ganske for-
falden og udplyndret af Fjenden; siden tilhørte den Jørgen H.'s Søn Bendix H.
Huitfeldts uhjemlede Beretning om, at Aarhus oprindl. har ligget ved Lisbjærg,
er omtalt S. 37. I D. Atl. (IV S, 115) omtales ogsaa det Sagn, at Lisbjærg Kirke er
den ældste i Nørrejylland, og at de første Bisper i Aarhus bleve begravede her.
Paa en Banke, Bulbjærg, ved Lisbjærg Skov er der undersøgt en stor og vigtig
Gravplads fra den romerske Jærnalder; Gravene indeholdt navnlig Sæt af Mad-
og Drikkekar af Ler.
Om Sognehistorien se S. 110.
Elsted Sogn omgives af Annekset Elev og Randers Amt (Ø.-Lisbjærg
Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger ll/2 Mil N. N. 0. for Aarhus.
De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere stærkt lerede. Gennem den
sydøstl. Del gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 1260 Td. Ld., hvoraf 682 besaaede (deraf med Hvede
56, Rug 59, Byg 115, Havre 259, Blandsæd til Modenh. 83, Grøntf. 26, Kartofler
8. andre Rodfr. 75), Afgræsn. 258, Høslæt. Brak, Eng m. m. 260. Have 14, Skov
122 Aarhus Amt.
14, Moser, Kær og Fælleder 11, Hegn 4, Veje og Byggegr. 17 Td. Kreaturhold
1898: 119 Heste, 532 Stkr. Hornkv. (deraf 334 Køer), 136 Faar, 309 Svin og 12 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 168 Td.; 23 Selvejergde. med
154, 49 Huse med 14 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:447
(1801: 230, 1840: 324, 1860: 425, 1890: 427), boede i 90 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 230 af Jordbr., 4 af Gartneri, 88 af In-
dustri, 17 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 9 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Elsted med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; en
Del af Lystrup (Resten i Egaa Sogn, se IV S. 1023) med Gæstgiveri,
Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Kjærgaard har 20 Td. H., 204 Td. Ld.,
hvoraf 15 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Asmusgaard har 16 Td. H., 143
Td. Ld., hvoraf 3 Have og Plantage, Resten Ager. Godthaab, Gd.
Elsted S. , en egen Sognekommune, hører under Hasle m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Landlægedistr. , 9.
Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
267. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kjærgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med
fladt Loft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid, dels af Gra-
nitkvadre, dels af kløvet Kamp, uden Sokkel. Korbuen, flere Vinduer og begge Døre
ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilm.). Taarn og Vaabenhus, begge af Mursten,
ere senere tilbyggede. Restauration af Kirken 1880. Paa Alteret staar Thorvaldsens
Christus. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol fra 1636. I Koret
et jærnbeslaaet Skab.
Asmusgaard er købt 1881 af den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær V.Holst for
138.000 Kr.
Elsted var i omtr. 300 Aar Anneks til Skjødstrup (se IV S. 1021), indtil det ved
Res. af J/4 1874 blev et eget Pastorat med Elev (før Anneks til Hjortshøj) til Anneks.
Elev Sogn, Anneks til Elsted, omgives af dette, Hasle Hrd. (Vejlby
S.), Lisbjærg og Trige Sogne samt Randers Amt (Ø.-Lisbjærg Hrd.). Kirken,
mod N., ligger hen ved l1/^ Mil N. for Aarhus. De højtliggende og bak-
kede, kun mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere lerede. Gennem Sognet gaar
Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 842 Td. Ld., hvoraf 381 besaaede (deraf med Hvede
29, Rug 44, Byg 77, Havre 150, Blands. til Modenh. 30, Kartofler 5, andre Rodfr.
46), Afgræsn. 146, Høslæt, Brak, Eng m. m. 229, Have 7, Moser 66, Veje og
Byggegr. 13 Td. Kreaturhold 1898: 89 Heste, 341 Stkr. Hornkv. (deraf 210 Køer),
127 Faar, 152 Svin og 12 Geder. Ager og Engs H rtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
85 Td.; 18 Selvejergde. med 82, 13 Huse med 3 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Be-
folkningen, V2 1901: 203 (1801: 128, 1840: 118, 1860: 184, 1890: 191), boede
i 37 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomhed, 129 af
Jordbr., 28 af Industri, 5 af Handel, 12 af forskellig Daglejervirks.. 7 af deres Midler,
og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Elev med Kirke, Skole og en, paa Borishøj, 1895 opr.
Folkehøjskole; dens Gymnastik- og Forsamlingshus ligger paa den anden
Side af Sogneskellet i Lisbjærg Sogn.
Elev S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 265. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere opf. i Overgangsstil af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med
Tympanon (med Christus paa Korset), og Korbuen ere bevarede; eet Vindue spores.
Skibet har Bjælkeloft, Koret senere indb. Hvælving. Vaabenhuset, af store Mursten,
er vistnok fra den senere Middelalder, men forhøjet i Nutiden. Korgavlen er 1852
Vester-Lisbjærg Herred. — Elsted og Kiev Sogne.
123
ombygget, med Mursten i den øverste Del. Altertavle i Renæssancestil, med et
Maleri (den korsfæstede) af Kruse i Aarhus. Granitdøbefont. I Vaabenhuset er ind-
muret en Ligsten fra den tidligere Middelalder, med Korsstav og Fuglebilleder.
Om Soirnehistorien se S. \'2'J.
Lyjigaa, S. 124.
Folby, S. 12S.
Sabro Herred.
Sogne:
Vittcn, S. 125. — Haldum, S. 126. — Hadsten, S. 12J.
- Lading. S. 12Q. — Sabro, S. 131. — Faarup, S. 132.
WIMØ^::'y^^
Hrd.)
abro Herred, det nordligste i Am-
tet, grænser mod 0. til V. -Lis-
bjærg og Hasle Hrdr., mod S. til
Framlev Hrd., mod V. til Gjern
Hrd. og Viborg Amt (Hovlbjærg
og mod N. 0. til Randers Amt
(Galten Hrd.). En Del af Øst- og Nord-
østgrænsen dannes af Lilleaa. Udstræk-
ningen fra N. V. til S. 0. er omtr. 23/4,
fra V. til 0. over 1 Mil. De for det
meste højtliggende, til Dels jævne Jorder
ere overvejende lerblandede, mest frugt-
bare den sydl. Del. Det er meget rigt
paa Skov (i alt 3492 Td. Ld.), idet en
Del af de Frijsenborgske Skove ligger her.
Det hører til gml. Aarhus Amts mindst
frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 12
Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet 21,753
Td. Ld. (2,18 D Mil, 120 D Km.). Ager
og Engs Hr,tk. og halv. Skovskyidshrtk.
var Vi 1895 1707 Td-> Folketallet V2 1901: 5538 (1801: 2562,
1840: 3479, 1860: 4207, 1890: 5484). I gejstl. Hens. danner det eet
Provsti med Framlev og V.-Lisbjærg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under
Hasle m. fl. Hrdr.'s og Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktioner samt under
Amtets 1. Forligskreds (Sabro og Faarup S.) og 3. Forligskr. (de øvrige
Sogne).
Sabro Hrd.. i Vald. Jrdb. : Saghæbrokhæreth, herte i Middelalderen til Aabosyssel,
fra 1597 under Skanderborg Len og fra 1660 under Skanderborg Amt; se videre S. 6.
I Herredet kendes kun omtr. 130 Gravhøje, hvoraf tilmed nu Halvdelen er sløjfet
124 Aarhus Amt.
og Resten for største Delen mere eller mindre forstyrret; ingen er fredlyst; om
Jættestuer og Dysser vides intet. Det ringe Antal jordfaste Oldtidsmonumenter maa
dog sikkert forklares ved den stærke Opdyrkning.
Litt: E. T. Kristensen, Bondeliv i Sabro Hrd., i Aarb. f. d. Kulturhist. 1898, S.
77flg.
Lyngaa Sogn omgives af sit Anneks Skjød i Hovlbjærg Hrd., Viborg
Amt, Vitten, Haldum og Hadsten Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra
hvilket det skilles ved Lilleaa, og Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.). Kirken,
noget sydl., ligger 3 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede
Jorder ere dels muld-, ler- og sandblandede, dels skarpsandede. En Del
Skov (Lyngaa Sk., Svejstrup Sk., Favrskovholt, Sølund).
Fladeindholdet 1896: 3985 Td. Ld., hvoraf 1496 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 292, Byg 263, Havre 629, Boghvede 10, Blandsæd til Modenhed 33,
Grentf. 42, Kartofler 22, andre Rodfr. 195), Afgræsn. 873, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 647, Have 26, Skov 776, ubevokset 10, Moser 31, Kær og Fælleder 35, Heder
34, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreatur hold 1898: 311 Heste, 1149 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 769 Køer), 543 Faar, 673 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 314 Td.; 48 Selvejergde. med 298, 1 Fæstegd. med 9,
37 Huse med 7 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901: 663
(1801: 395, 1840: 490, 1860: 557, 1890: 603), boede i 118 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 397 af Jordbr., 105 af Indu-
stri, 23 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 2 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Lyngaa (1277: Liunghøgh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1880;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 20,822 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 515
Kr., Antal af Konti 180) og Andelsmejeri (Brolund); Vivild; Svejstrup.
Hovedgaarden Favrskov med Gaarden Volslrup, under Grevsk. Frijsen-
borg (s. d.), har 60x/4 Td. H. (deraf l1^ Td. Skovsk.), omtr. 720 Td. Ld.,
hvoraf 80 Eng, 200 Skov, Resten Ager. Gaarde: Bægaarde (2 Gde.),
Højgaardslwid , Højlund, Dalsgd., Nygd., Bondesholm, Slensholm, Ny-
damsgd. , Godthaab , Havkjær gd. , Bondeslund , Moesgd. , Tranbjærggd. ,
m. m.
Lyngaa S. , en egen Sognekommune , hører under Frijsenborg-Favr-
skov Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Læge-
distr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 229. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Taarn, af samme
Bredde som Skibet, mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede.
I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre
og Munkesten, med afvalmet] Tag og hvælv. Underrum, nu Forhal, tilføjedes. Ved
en Restaur. 1867-68 nedbrødes et Vaabenhus mod S., Korgavlen ommuredes delvis,
og Skib og Kor fik Gesimser af Mursten; i 1900 bleve de fundne Kalkfarvedeko-
rationer paa Hvælvingerne restaurerede. Altertavle (med Thorvaldsens Christus) og
Prædikestol i Renæssancestil, henh. fra 1640 og 1633. Alterkalk og Disk med Niels
Friis' og Hustruers Navnetræk og Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Dobbelt-
løver. Sjældent Døbefad i Kedelform, støbt af Malm 1481, da Jac. Nielsen Hviid var
Sognepræst. I Koret Mindetavle over Niels Friis til Favrskov, f 1651, og 2 Hustruer
m. fl. (begr. i Hvælv, under Koret), opsat 1855. Epitafium over Forvalter Niels
Nielsen Hjersing, f 1713, og Hustru; han har skænket Malmlysekronen i Kirken og
en smuk Egetræskiste (i Vaabenhuset). Series pastorum.
Sabro Herred. — Lyngaa og Vitten Sogne.
125
Favrskov tilhorte 1 277 (Farseogh) Aarhusbispen (se Script, rer. Dan. VI S. 410),
744). senere Jerg. Friis, f 1632, hans Sen Niels F., f L651, og dennes Son Gehejmer.
Mogens F., f 1675, der 1672 udlagde den (31, med Tiender og Gods i alt 600 Td. H.)
som l'ædr. og modr. Arv til Datteren Dorthe F., g. m. Amtmd. Jens Rosenkrantz,
f 16""), hvis Son, Amtmd. Chr. R., skødede den 1697 til sin Morbroder Niels Friis
til Frijsenborg; 1736 lagdes den ind under Grevskabet. — Den smukt beliggende
Hovedbygning, hvortil skal være benyttet Materialer fra Silkeborg Slot (se
S. 104), er opf. ved Midten af 18. Aarh. paa Grunden af en ældre Bygning, med
meget tykke Mure af gule Mursten i 1 Stokv. med hvælv. Kælder og Kvist til
Gaard og Have. Laden og Hestestalden ere af Egebindingsværk; paa en Dørover-
ligger staar, at Bygningerne ere opf. 1736 af Chr. Friis, efter at de vare brændte
ved Lynild s. Aar.
En Gaard Svejstrup (Sveghestorp) tilhørte ogsaa 1277 Aarhusbispen; 1375 nævnes
Anders Svendsen af S.
Et endnu eksisterende Folkesagn vil vide, at der ved Lyngaa eller ved Dalsgaard
har staaet en Kirke, Dals Kirke, som skal være sunken i Jorden ; nær ved Dalsgd.
Favrskov.
har man fundet en Masse Sten baade som Brolægning og Fundament for Bygninger.
(Se Thiele, Folkesagn II S. 169 og 202).
Til flere af Gravhøjene i Sognet knytte sig Sagn. I to Høje paa Præstegaards-
marken, Bohøj og Ryssehøj, skal Kong Bo, Ithins Søn, der i Kamp dræbte Kong
Hother, men selv fik sit Banesaar, samt hans Kæmper være begravede. Hother skal
hvile i Kongshøj, der snart siges at ligge ved Bægaarde, snart ved Svejstrup — I
en Banke ved Moesgaard er en fordum hellig Kilde, som besøgtes endnu ved
Midten af 19. Aarh. Ved Favrskov har ogsaa været en hellig Kilde (Emils K.).
Vitten Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Lyngaa, Haldum og
Folby Sogne samt Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, hgger 2l/2 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, til Dels jævne,
noget side Jorder ere lerblandede. Nogen Skov mod S. (en Del af Tinnin*
Sk.).
- jr^iVo^o01^ 18%: 1373 Td- Ld" hvoraf 655 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 113, Byg 113, Havre 264, Blands. til Modenh. 26, Grøntf. 18, Kartofler 6,
126 Aarhus Amt.
andre Rodfr. 110), Afgræsning 252, Heslæt, Brak, Eng m. m. 228, Have 17, Skov
185, Moser 7, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 114 Heste, 576
Stkr. Hornkvæg (deraf 440 Køer), 173 Faar, 433 Svin og 12 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 116 Td.; 21 Selvejergde. med 101,
58 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, J/2 1901 : 405 (1801: 190, 1840: 256,
1860: 310, 1890: 411), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede
af immat. Virksomhed, 279 af Jordbr., 62 af Industri, 6 af Handel, 20 af forsk.
Daglejervirks. og 18 af deres Midler.
I Sognet Byen Viften med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Forsamlingshus
(opf. 1896), Sparekasse for V., Haldum og Hadsten Sogne (opr. 1872; 31/3
1900 var Spar. Tilgodeh. 64,486 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5452 Kr.,
Antal af Konti 386), Andelsmejeri og Købmandshdl. Thvrasbrønd (tidli-
gere Skovridergaard).
Vitten S., een Sognekommune med Annekserne Haldum og Hadsten,
hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion, Aarhus Amtstue- og
Frijsenborg Lægedistr. , 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 227. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frij-
senborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er til-
muret, nogle Vinduer spores. Ved en Restaur. 1867 nedbrødes et Vaabenhus, mod
S., og Taarnet, af røde Mursten, hvis Underrum er Forhal, opførtes. Altertavle fra
1896 med Thorvaldsens Christus. Alterkalk og Disk af Sølv med Chr. Friis' Navn
og Vaaben fra 1738. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer m. m. Prædikestol
fra 1896. Series pastorum, hvortil en Altertavle i Renæssancestil, fra Hadsten Kirke,
er benyttet. Paa en Hjørnesten paa Korgavlen ses en Dyrefigur.
I Præstegaardens Skov er en hellig Kilde, Dagmars Kilde, som Dronning Dag-
mar skal have drukket af paa en Rejse fra Skanderborg; endnu langt op i 19. Aarh.
blev den besøgt.
Haldum Sogn, Anneks til Vitten, omgives af dette og Hadsten Sogne,
Randers Amt (Galten Hrd.), V.-Lisbjærg Hrd. (Grundfør S.) og Folby Sogn.
Kirken mod S., ligger 2x/4 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, tem-
melig jævne Jorder ere lerblandede. En Del Skov (Haldum Sk., Nørresk.,
Søndersk.). Paa Nordøstgrænsen løber Lilleaa. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Randers til Skanderborg og, ved Østgrænsen, den østjydske Længde-
bane.
Fladeindholdet 1896: 2769 Td. Ld., hvoraf 1263 besaaede (deraf med Hvede
13, Rug 221, Byg 227, Havre 551, Blands. til Modenh. 74, Grøntf. 18, Kartofler
19, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 553, Høslæt, Brak, Eng m. m. 479, Have 36, Skov 350,
Moser 9, Kær og Fælleder 9, Heder 9, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold
1898: 276 Heste, 970 Stkr. Hornkvæg (deraf 646 Køer), 380 Faar, 552 Svin og
13 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 250 Td.; 38 Selvejer-
gde. med 221, 2 Fæstegde. med 13, 112 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen,
V2 1901: 1039 (1801: 341, 1840: 463, 1860: 491, 1890: 1026), boede i 178
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 82 levede af immat. Virksomh., 485 af Jordbrug,
255 af Industri, 70 af Handel, 84 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 7
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haldum, ved Landevejen, med Kirke, Mølle og An-
delsmejeri; Sandby; Haar med Købmandshdl.; Hinnerup- Broby, Stationsby
med Skole, Realskole (opr. 1886), Lægebolig, Dyrlægebolig, Maskinfabrik,
Ølbryggeri , flere Handelsetablissementer , Haandværkere , Kro , Jærnbane-,
Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; ved Stationen et Mindesmærke
(Broncebuste, modell. af Bissen) for Fr. VII, rejst 1869. Haldumgaard.
Sahr<» Herred. — Vitten, Haldum og Hadsten Sogne. 127
Haldum S., een Sognekommune med I lovedsognet og det andet Anneks,
horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. LJdskrivningskr.' 226. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor
ere fra romansk Ud af Fraadstens- og Limstenskvadre. Facaderne prydes med flade
Lisener og Rundbuefrise. Der ses Spor af de oprindl. Døre og Vinduer; Korbuen er
bevaret. I den senere Middelalder tilfejedes laarnet. af Munkesten, med hvælv. Under-
rum (nu Forhal), og Skib og Kor tik Hvælvinger. Ved en uheldig Restauration i
1865 blev bl. a. Kirken eementrappet, en cementpudset Sokkel tilføjet, Taarnet del-
vis skalmuret og forsynet med firsidet Spir, og et Vaabenhus nedbrudt. Alter-
tavle i Renæssancestil fra 1599 (restaur. 1895), med nyere Malerier. Alterkalk og
Disk af Sølv med Chr. Friis' og Ollegaard Gersdorffs Navne og Vaaben. Granit-
døbefont med Evangelistsymbolerne, Mandehoveder og Løvefigurer. Prædikestol i
Renæssancestil. I Skibets Mur en Ligsten over Kancellir. Niels Hansen og Hustru;
en anden i Taarnrummet over nogle Præstefolk. Klokken, uden Indskr., er fra 14.
Aarh .
Paa Sandby Mark har ifl. D. Atl. ligget en Herregaard Eggelund.
Hadsten Sogn, Anneks til Vitten, omgives af det andet Anneks, Hal-
dum og Lyngaa Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Lilleaa. Kirken, noget sydl., ligger 23/4 N. V. for Aarhus. De
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lerblandede. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 1508 Td. Ld., hvoraf 699 besaaede (deraf med Rug
132, Byg 115, Havre 316, Boghvede 5, Blands. til Modenh. 23, Grøntf. 20, Kar-
tofler 13, andre Rodfrugter 75), Afgræsning 352, Høslæt, Brak, Eng m. m. 331,
Have 13, Skov 41, Moser 7, Kær og Fælleder 27, Heder 4, Veje og Byggegr. 26,
Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 512 Stkr. Hornkv. (deraf 308
Køer), 225 Faar, 282 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 122 Td.; 19 Selvejergde. med 112, 46 Huse med 10 Td. Hrtk. Be-
folkningen, »/g 1901 : 451 (1801: 199, 1840: 277, 1860: 308, 1890: 386), boede i
73 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 164 af Jord-
brug, 96 af Industri, 38 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler,
og 18 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Hadsten (1432: Halstiern) — delt i Over- og Neder
H. — , ved Landevejen, med Kirke og Skole samt, i Galten Sogn, Ung-
domsskole (opr. 1876), Fattiggaard (opr. 187 5, PI. for 40 Lemmer), Apotek,
Læge- og Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 1898; 31/s 1900 var Spar. Til-
goden. 1085, Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 16), Dampmølle, Fællesmejeri,
Købmandhdl., Kro, Markedsplads (Marked i Marts, Apr., Sept. og Okt.),
Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (se Galten Sogn,
IV S. 906).
Hadsten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 228. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn, med 4 Kamgavle og Spir, mod V.
Den er opf. af rode Mursten 1871-72 (Arkitekt: Kiilsgaard sen.) i Stedet for den
tidligere romanske Granitkirke, hvis indvendige Mure til Dels ere benyttede. Den
oprindl. Norddør. med udhugne Dyrefigurer, gik tabt ved Ombygningen. Kirken har
fladt, kasseteret Bjælkeloft; Taarnrummet er Forhal. Ny Altertavle med Thorvald-
sens Christus i Gibs (om den gamle se S. 126). Døbefonten, af Marmor, er fra den
gml. Kirke. Ny Prædikestol. Alterkalk og Disk af Sølv fra 1738 med Chr. Friis'
Navn og Vaaben.
1 Sognet har ifl. D. Atl. ligget en Herregaard Gammelgaard. — Der har været 3
hellige Kilder, St. Laurentii Kilde og Munkekilden, begge ved Hadsten Kirke,
samt Helligkilden, ved Neder-Hadsten.
128 Aarhus Amt.
Folby Sogn, det største i Herredet og Anneks til Søften i V.-Lisbjærg
Hrd., omgives af dette (Søften og Grundfør S.), fra hvilket det skilles ved
Lilleaa, Haldum og Vitten Sogne, Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.), Gjern
Hrd. (Hammel S.) samt Lading, Sabro og Faarup Sogne. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 2 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, til Dels
bakkede Jorder ere dels sand-, dels lerblandede, med Underlag af Sand,
Ler og Smaasten. Henved */4 er dækket af Skov (Folby Enemærke, Nor-
ringure, Norring Vestersk., Nørreris Sk., en Del af Tinning Sk. og en Del
af Søndersk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Skanderborg
og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5112 Td. Ld., hvoraf 1873 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 346, Byg 351, Havre 726, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 72, Grøntf. 58,
Kartofler 29, andre Rodfr. 279), Afgræsn. 732, Høslæt, Brak, Eng m. m. 807, Have
33, Hegn 5, Skov 1427, ubevokset 82, Moser 48, Kær og Fælleder 12, Veje og
Byggegr. 87, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 365 Heste, 1513 Stkr.
Hornkv. (deraf 1056 Køer), 511 Faar, 968 Svin og 45 Geder. Ager og Engs H rtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 342 Td.; 69 Selvejergde. med 315, 134 Huse med 27
Td. Hrtk. Befolkningen, ]/2 1901: 1075 (1801: 615, 1840: 799, 1860: 928,
1890: 1162), boede i 233 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 44 levede af immat.
Virksomhed, 704 af Jordbr., 199 af Industri, 14 af Handel, 1 af Skibsf., 147 af
forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Folby med Kirke, Skole og Forskole (mellem F.
og Norring), Sparekasse (opr. 1873; 3,/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 58,344
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3643 Kr., Antal af Konti 362) og Købmands-
hdl. ; Norring med Skole, Vandmølle, Andelsmejeri (Korsholm) og Køb-
mandshdlr; Tinning med Forskole (mellem T. ogTinninghede)ogKøbmandshdl.
Tinninghede, Udflyttersteder, med Skole. Risgaarde — Mellem-, Øster-
og Nørreris, den sidste lO'/g Td. H. — . Hovviark, 2 Gde. Højvang-
gaarde, 4 Gde. Folby gd., Vester gd., Ris- Hov gd., m. m. Emilsminde, Skov-
fogedbolig.
Folby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Frijsenborg-
Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg
Lægedistr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' 225. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Et Par Vinduer, mod N., ere bevarede.
I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Munkesten med indbl. Granitkvadre.
Ved en Restaur. 1864 opførtes Vaabenhuset i Stedet for et ældre, mod S., der ned-
reves, og Taarnet fik Spir. Kirken har senere indbyggede Hvælvinger. Taarn og
Hvælvinger ere restaur. 1898. Altertavlen er et Maleri (Christus og Synderinden) fra
1858 af T. M. Jensen, i ny Ramme. Alterkalk fra Middelalderen, med Indskrift.
Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil; Himlen er
1637 skænket af Peder Pedersen og Hustru Maren Munck (deres Navne og Bomærke
ogsaa paa Malmalterstagerne). Pulpitur med Orgel fra 1895. Series pastorum.
Norring Ris H<,vgaa> d eller Norringgaard („Nørreris") laa tidligere mod S. i
Sognet ved den nordlige Udkant af Nørreris Skov, og solgtes 1647 tillige med
Norring By og mere Gods af Fru Marie Below til Hr. Oluf Parsberg til Jernit,
det senere Frijsenborg, til hvilket Grevskab Ejendommen, delt i to Fæstegaarde,
derefter hørte. Da Gaardene brændte 1842, bleve de genopførte som een Ejendom,
Ris Hovgaard, omtr. 1000 Al. N. for den gamle Plads ude paa Marken og senere
solgt til Selvejendom. Det er denne Gaard, som Traditionen, der kan følges tilbage
til 16. Aarh. (se Præsteindberetn. til Worm 1623, i D. Saml. 2. R. IV S. 151), lader
være Niels Ebbesens Gaard, dog maaske med Urette (se Hist. Tidsskr. 6. R. II S.
660 fl. og III S. 104 flg.). — Ved Skovbrynet ses endnu det gamle Voldsted, ved
Skovdiget delt i to Banker, med en lille Rest af de omgivende Volde. Ved en Ud-
Sabro Herred. — Kolby og Lading Sogne. 139
gravning 1870 fandtes Fundamenter af Kamp og forkullede Egeplanker. Paa den
vestl.. mindre Banke mden for Skovdiget staar en gammel, mægtig Eg (13 Al. i Om-
fang ved Koden). „Niels Ebbesens Eg" (se Vignetten S. 123), ved hvilken Niels
Ebbesen lfl. Sagnet har bundet sin Hest; ved Træet ligger en Sten med hans Navn
\arst. Kil", der skal være lagt der af nogle Diseiplc fra Aarhus Latinskole ved
Vhdten af 18. Aarh.
Niels Jensen af linning nævnes 1386.
Vorring nævnes som et eget Sogn 1323, 1524 og 1552. Endnu paa D. Atl. Tid
5aas Rester af dens Kirke.
Lading Sogn omgives af Annekset Sabro (der skiller det fra det andet
Anneks Faarup), Folby Sogn, Gjern Hrd. (Hammel og Voldby S.) og
Framlev Hrd. (Sjelle, Skivholme og Borum S.). Kirken, mod S., ligger 2 Mil
V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere muldede,
sandblandede og lerblandede. En Del Skov (Lyngballe Sk., m. m., Faj-
strup Krat). Ved Sydgrænsen ligger Lading Sø. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Aarhus til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 3946 Td. Ld., hvoraf 1598 besaaede (deraf med Rug
299, Byg 327, Havre 585, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 104, Grontf. 64, Kar-
tofler 21, andre Rodfr. 193), Afgræsn. 708, Høslæt, Brak, Eng m. m. 686, Have
28, Hegn 7, Skov 580, ubevokset 55, Moser 68, Kær og Fælleder 14. Heder m.
v. 22. Veje og Byggegr. 83, Vandareal m. m. 96 Td. Kreaturhold 1898: 281
Heste, 1247 Stkr. Hornkv. (deraf 826 Køer), 414 Faar, 788 Svin og 31 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 282 Td. ; 50 Selvejergde.
med 255, 99 Huse med 22 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, V2
1901: 936(1801: 464, 1840: 620, 1860: 852, 1890: 969), boede i 188 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 558 af Jordbr., 2 af
Gartneri, 174 af Industri, 46 af Handel, 95 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres
Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lading, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mølle
og Andelsmejeri; Fajstrup (1327: Fadistorp), ved Landevejen, med Skov-
fogedbolig; Skjoldelev med Præstegd., Skole, Kro, Købmandshdl., Savværk
og Valgsted for 4. Folketingskr. Hummelure, Skjoldelev hede , Lading-
Bj ørnkjær , Ladinghede, Gde. og Huse. Hovedgaarden Lyngballe-
gaard, under Grevsk. Frijsenborg, har 283/4 Td. H., 310 Td. Ld., hvoraf
40 Eng, Resten Ager. Skjoldelev gaar d har 143/8 Td. H., 150 Td. Ld.,
hvoraf 5 Eng, 17 Skov, 4 Mose, Resten Ager. Vesterkjær , Gd. , og
Chris tiansbjærg, Gd. (hver paa over 1 1 Td. H.).
Lading S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov
Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr.,
9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 224. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen,
Norddøren og eet Vindue (tilmur.) ere bevarede. 1 den senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, af Granitkvadre og Mursten; senere nedbrødes det i Højde med Skibets
Tag. Ved en Restaur. 1861-62 tilføjedes mod V. et nyt Taarn med firsidet Spir,
Vaabenhuset opførtes, og Koret ombyggedes, med røde Mursten, og fik Hvælving.
Skibet har Bjælkeloft. Altertavle i Renæssancestil (rest. 1895). Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel, fra 1898.
Lyngballegaard ejedes af Aarhus Kapitel, men Kronen mageskiftede den 1584
til Hans Rostrup. Senere ejedes den af Laur. Friis, f 1619, hvis Enke Bodil Kruse
antagelig solgte den til Laurids Ebbesen (Udsøn), der 1625 gav Otte Kruse Skøde
paa Ristrup, L. og Perstrup, men dog 1627 pantsatte Ristrup og L. m. m. til Chrf.
Trap: Danmark. 3. Udp. V. 9
1 30 Aarhus Amt.
Gersdorff og 1632 skødede begge Gaarde til Grev Valdemar Christian. I dennes
Tid var L. en Tid forpagtet bort til en adl. Jomfru Alhed Pol (nævnt 1641). Greven
mageskiftede 1646 begge Gaarde til Kronen, der 1650 afhændede dem til Caspar
Gersdorff, som 1653 solgte L. til Hr. Oluf Parsberg. 1667 ejedes L. af Lieutn.
Mogens Ernst von Rønne. Derpaa solgtes den til Mogens Frijs og var en af de
Gaarde, hvoraf i 1672 Grevsk. Frijsenborg oprettedes (s. d.). — Stuehuset er
opf. efter en Brand 1846; efter Indskriften paa en Signalklokke paa Huset var
den forrige Bygning opf. 1778, efter at den ældre var ødelagt af Lynild.
Skjoldelev har haft en Kirke, nævnt 1524. Uden for Præstegaardens sydl. Port
ligger et Hus, „Kirkeledshuset", og ved dette er der fundet Menneskeben og Rester
af Ligkister, formentlig vidnende om Kirkens Plads. Som Medudsteder af et Vidne
af Sabro Herredsting nævnes 1386 „Nicolaus Juto de Skuldeløf".
Litt. : H. F. Rørdam, Livet i Skjoldelev Præstegd., iKirkeh. Saml. 3. R. IV S. 105 flg.
Sabro Sogn, Anneks til Lading, omgives af dette, Folby Sogn og det
andet Anneks Faarup samt Framlev Hrd. (Borum S.). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger l1/2 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere som i Hovedsognet. Nogen Skov (Borum Sk., Grusbjærg
Sk. , Udstrup). I Sognet krydses Landevejene fra Aarhus til Viborg og
fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 1676 Td. Ld., hvoraf 820 besaaede (deraf med Hvede
23, Rug 130, Byg 156, Havre 331, Blandsæd til Modenhed 36, Grøntf. 15, Kartofler
10, andre Rodfr. 118), Afgræsn. 301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 358, Have 12, Skov
109, Moser 21, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 44, Vandareal m. m. 4 Td.
Kreaturhold 1898: 142 Heste, 668 Stkr. Hornkv. (deraf 430 Køer), 144 Faar, 379
Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 158 Td. ;
27 Selvejergaarde med 141, 62 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse.
Befolkningen, »/a 1901: 476 (1801 : lo9> 1840; 3l8> 1860: 460, 1890: 483),
boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh. , 261
af Jordbr., 7 af Gartneri, 78 af Industri, 14 af Handel, 73 af forsk. Daglejervirks.,
17 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sabro (\ 201 : Saebroch, 1236: Sauebrock, 1428: Sawbro)
med Kirke, Skole, Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 50 Lemmer), Mølle,
Købmandshdl. og Kro. Sabro- Bj 'ørnekjær , Huse. Hovedgaarden Ris-
trup, med Hanghedegaard og Ristrup Mølle, har 491/8 Td. A. og E. Hrtk.
og 1 Td. Skovsk., 520 Ld., hvoraf 60 Eng, 100 Skov, Resten Ager.
Vindskovgaard.
Sabro S., een Sognekommune med det andet Anneks Faarup, hører under
Hasle m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus
Landlægedistr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 292. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid (?) af Fraadsten, Kalksten og Al paa Sokkel med Skraakant. I Renæssancetiden
tilføjedes det lille Taarn, af røde Mursten med Pyramidetag; Underrummet er Forhal;
i Nutiden er tilføjet' et Trappetaarn. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret en senere
indb. Hvælving. Altertavle i Barokstil med et Maleri (Christus med Brødet og Vinen).
Malmalterstager fra 1588 med Laur. Rostrups og Hustrus Navnetræk og Vaaben.
Deres Begravelse har før været i Koret (D. Atl. fortæller, at de kejsl. Tropper 1628
brugte Kirken som Kornmagasin og stillede Rostrups Lig op ad Væggen og skød
til Maals efter det, og at der i et helt Aar ikke holdtes Gudstjeneste i Kirken).
Granitdøbefont med Løvefigurer . og Løvværk. Prædikestol i Barokstil fra 1653.
Epitafium (med Portr.) over Præsten Niels Poulsen Brandtzon, f 1664, og Hustru.
Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 15. Aarh.
Aar 1400 vidnede Hr. Thord paa Sabro Herredsting, at Hr. Jens Pig undte Ebbe
Skøtte Ristrup paa 52 Aar, og at hverken han eller Hr. Jens Nielsen Pigs andre
Sabro Herred. — Lading, Sabro og Faarup Sogne. 1 3 l
Arvinger havde Ret dertil. Siden ejedes R. af Krik Skram, der 1529 solgte den til
Hans Rostrup, f for 1546, efter hvem Sønnen Laurids R. arvede den. Ved hans
barnløse Dod 1588 kom den til Enken Kirsten Rud, der levede endnu 1610, og der-
efter til hans Søstersøn Hans Skram, der formodentlig solgte den til Laurids Ebbesen
(Udson). Den havde saa Ejere fælles med Lyngballegd. (medens Grev Vald. Christian
ejede den, se S. 130, havde Joach. v. Bredow den i Forpagtning 1634 — 39), indtil den
1652 af Caspar Gersdorff blev solgt til hans Frænde Caspar Rud. Gersdorff. 1667 ejedes
R. af Fru Kathrine v. Andersen, si. Jacob Nielsens af R., 1683 af Hans v. Lossow (f 1702),
hvis Arvinger 1703 skødede R. (29, Skov »/a og Gods, ialt 184 Td. H.) til Digteren,'
Justitsr., Landsdommer Toger Reenberg, f 1742 paa R. (se Hist. Tidsskr. 7. R. III
S. 213 flg.), derefter hans Søn Major Fr. R., f 1755 (Familien skænkede Legater til
Sognet og havde Gravkapel i Lisbjærg Kirke indtil 1854), hvis Enke Beate Dorothea
Bielke 1755 skødede R. til Fr. Reenbergs Søstersøn Morten Theilman til Skrumsager,
t 1781, dernæst hans Datter Margr. Mette T. (g. m. P. Wormskjold), der 1835 af-
hændede R. til Handelshuset Ph. H. Ree i Aarhus, der s. Aar solgte den til K. J.
Cohen fra Hamborg for 54,000 Rd., og han solgte den 1837 for 58,500 Rd. til Hans
v. Folsach (f 1873); derefter købtes den af Kobmd. Eenhuus i London og 1874 for
410,000 Kr. af den forrige Ejers Søn, Hofjægerm. F. v. F., der 1896 solgte den for
292,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær F. R. H. v. Biilow. Hoved-
bygningen, en Midtfløj og to Sidefløje, i 1 Stokv., er opf. af Grundmur og om-
bygget og restaur. 1897.
Vindskovgaard er vel den Skovgaard, der 1424 ejedes af en Niels Gudmandsen.
I Sabro stiftedes omtr. 1160 et lille Cistercienserkloster, Forløber for det
senere Øm Kloster. Det var Aarhusbispen Eskil, der gjorde Begyndelsen til det, idet
han skænkede Vitskølabbeden Henrik en Grund i Sabro til det nye Samlag. Kun en
kort Tid levede Munkene imidlertid her, idet Stedet, som det hedder i et af Pave
Alex. III udstedt Brev, ikke ret egnede sig til Munkevæsen; 1165 flyttede de til
Sminge i Tvilum (nu Voel) Sogn, hvor Bisp Eskil havde givet dem en ny Gd..
Sabro synes oprindl. at have udgjort et eget Pastorat; 1573 nævnes en Præst
her; 1591 var det Anneks til Lading.
Faarup Sogn, Anneks til Lading, omgives af det andet Anneks Sabro
og Folby Sogn, V.-Lisbjærg Hrd. (Søften S.), Hasle Hrd. (Tilst, Brabrand
og Lyngby S.) og Framlev Hrd. (Borum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger 1 V4 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder
ere dels sand-, dels lermuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus
til Viborg og, i Sydøsthjørnet, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1384 Td. Ld., hvoraf 651 besaaede (deraf med Rug 139
Byg 128, Havre 274, Blandsæd til Modenh. 21, Grentf. 13, Kartofler 10 andre
Rodfr. 66), Afgræsning 264, Høslæt, Brak, Eng m. m. 302, Have 21, Hegn 5, Skov
24 Moser 77, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr 34 Td. Kreaturhold 1898:
122 Heste, 471 Stkr. Hornkv. (deraf 311 Koer), 145 Faar, 358 Svin og 29 Geder
Ager og EngsHrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 123 Td.; 21 Selvejergde med
115, 50 Huse med 8 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen «/• 1901- 493
(1801 : 189, 1840: 256, 1860: 301, 1890: 444), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 210 af Jordbr., 146 af Industri, 16 af Handel
21 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Faarup med Kirke, Skole og Forskole; Kvotrup;
Mwidelsirup, ved Landevejen, med Mølle, Gødnings- og Svovlsyrefabrik
(anl. 187 1, tilhører Aktieselskabet „Fredens Mølles Fabrikker", se II S.
238; omtr. 40 Arbejdere), Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition
Mundelstrupgaard har 195/8 Td. H., omtr. 300 Td. Ld. (i F. og Borum S.),
hvoraf 100 Plantning og Skov, 6 Eng og Mose, Resten Ager; 1 Skov-
fogedhus og 1 Hus.
Faarup S., een Sognekommune med Sabro Sogn, hører under Hasle m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Landlæge-
132
Aarhus Amt.
distr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Ud-
skrivningskr.' 293. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib £>g Kor ere fra romansk
Tid af raa og huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vin-
duer ses. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Skib og Kor fik
Hvælvinger. I 1880 nedbrødes et Vaabenhus mod S. og et Taarn, og et nyt Taarn,
af smaa røde Mursten med Spir, opførtes; Underrummet er Forhal. Altertavlen har
et Maleri (den korsfæstede). Malmstager fra 1501. Granitdøbefont. Prædikestol i
senere Renæssancestil. Orgel fra 1899. Flere Ligsten uden for Kirken, bl. a. over
Niels Jensen, f 1660, og Hustru (Portrætter), og over Jens Nielsen, f 1694.
Mundelstrupgaard er oprettet 1853 af sammenkøbt Bøndergods af Kammerrd.
Eriksen; 1867 købtes den af den nuv. Ejer, fhv. Minister C. Baron Juul-Rysensteen,
der senere har tilkøbt 80 Td. Ld. Skov.
Faarup var oprindl. et eget Pastorat. I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at naar
enten Præsten i Lading eller Faarup døde, skulde disse to Sogne forenes.
Framlev Herred.
Sogne:
Sjelle, S. i SJ. — Skjørring, S. JS4- — Skivholme, S. IS4 . — Skovby, S. ISS-
Borum, S. /J>6.
Harlev, S. IS7- — Framlev, S. is8.
Stjær, S. 140. — Galten, S. 141 .
Storring, S. IS9-
jramlev Herred grænser mod N. til Sabro
Hrd., mod 0. til Hasle og Ning Hrdr.,
mod S. til Hjelmslev Hrd. og mod V.
til Gjern Hrd. Gennem Herredet løber
fra V. til 0. Lyngbygaard Aa, som derpaa
danner en Del af Østgrænsen, inden den
falder i Aarhus Aa, som løber paa Syd-
østgrænsen. Størst Udstrækning fra N.
til S. er omtr. l3/4, fra V. til 0. 1 V2
Mil. De overvejende højtliggende, snart
bakkede, snart jævne Jorder ere for største
Delen lerede , mod N. mere sandede.
Der er nogen Skov , temmelig ligelig
spredt (1788 Td. Ld.). Det hører til
Amtsraadskredsens mindre frugtbare Her-
reder (ved Matr. gnmstl. 12a/2 Td. Ld. paa 1 Td. HL). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet 20,293 Td. Ld. (2,03 □ Mil, lll,8DKm.).
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var */i 1895 1606 Td.,
Folketallet 1/2 I901 601° (1801: 2920, 1840: 4472, 1860: 5718,
1890: 5803). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sabro og V.-Lis-
bjærg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Hasle m. fl. Hrdr. 's Jurisdiktion
og Amtets 1. Forligskreds.
HAtetev
Framlev Herred. — Sjelle Sogn. 133
Pramlev Hrd. (s. Navn i Vakl. Jrdb.) hørte i Middelalderen til Aabosyssel, fra
1660 til Skanderborg Amt; se videre S. 6.
Sjelle Sogn omgives af Annekset Skjørring, Skovby og Skivholme
Sogne samt Sabro Hrd. (Lading S.) og Gjern Hrd. (Voldby og Sporup S.).
Kirken, midt i Sognet, ligger 2x/4 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende,
noget bakkede Jorder (Domensbjærge, 307 F., 96 M.) ere muldblandede,
til Dels ogsaa lerblandede. En Del Skov (Dyrehave, Limelle Møllehoved,
Mollesk.). Paa Sydgrænsen løber Lyngbygaard Aa.
Fladeindholdet 1896: 2023 Td. Ld., hvoraf 899 besaaede (deraf med Hvede
45, Rug 127, Byg 179, Havre 281, Blandsæd til Modenhed 73, Grentf. 59, Kar-
tofler 13, andre Rodfr. 121), Afgræsn. 300, Høslæt, Brak, Eng m. m. 376, Have 19,
Skov 375, Moser 16, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold
1898: 188 Heste, 782 Stkr. Hornkvæg (deraf 507 Køer), 267 Faar, 540 Svin og 23
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 154 Td.; 27 Selv-
ejergde. med 138, 74 Huse med 13 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 641 (1801: 305, 1840: 494, 1860: 587, 1890: 584), boede i
115 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 373 af Jordbr.,
2 af Gartneri, 128 af Industri, 13 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres
Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sjelle (1326: Selegh, 1340: Siælugh) med Kirke, Skole,
Købmandshdl., Andelsmejeri, Kro og Telefonst. Sjellehede, Huse. Hoved-
gaarden Wedelslund har 43 Td. H., omtr. 720 Td. Ld., hvoraf 45 Eng,
omtr. 400 Skov , Resten Ager ; ved Gaarden to Vandmøller i prægtig,
gammel Bøgeskov.
Sjelle S., een Sognekomrnune med Annekset, hører under Hasle m. 11.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr. , 9.
Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
289. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes
endnu; Norddøren, med Halvsøjler, og et Par Vinduer ere tilmurede. I den senere
Middelalder blev Koret udvidet til Skibets Bredde; samtidig tilbyggedes Taarn og
Vaabenhus (det sidste ombygget 1879), af Munkesten, og Hvælvinger indbyggedes
i Skib og Kor. Kirkens Sydside blev restaur. 1879, Nordsiden 1896 (1595 siges, at
Kirken „for nogen Tid siden er nedfalden", hvorfor Kongen ydede en Læst Korn
fra Skanderborg Slot til dens Reparation). Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet,
har fladt Bjælkeloft. Korgavlens øverste Del fik Kamme 1878. Altertavle i Renæs-
sancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Orgel fra 1901.
Epitafium over Provst Niels Thomsen Randers, f 1656, og Hustru. I Vaabenhuset
staar en Runesten (allerede nævnt 1591 som værende i Kirken) fra omtr. Aar
1000, med Indskrift: „Frøsten satte denne Sten efter Gyrd lange sin Mand, Sig-
valdes Broder, men han ... de tapre Mænd paa Vishede" (se Wim?ner, D. Rune-
mindesm. I S. 138 flg.). — Paa Kirkegaarden Mindesmærke over nedenn. Erhard
Grev Juel-Vind-Frijs, f 1826, og Hustru.
Wedelslund kaldtes tidligere Sjelle Skovgaard. Efter Sagnet boede den i Kæmpe-
viserne besungne Svend Felding her. 1465 kendte Erik Hvas sig at have Lod og
Del i „Selloff Skouffgaard", der da formodentlig alt tilhørte hans Søster Birgitte
Hvas, g. m. Hans Rostrup. Den ejedes saa af disses Søn Laurids R. 1489, hans
Son Jørgen R., f 1565, dennes Søn Hans R. 1590-1611, hvis Søn Gunde R. 1616
skrev sig til S., men kort efter maa have solgt den til Hans Skram, hvis Son Vald.
S. 1652 pantsatte den til Tyge og Laurids Below, men endnu 1657 skrev sig til
134 Aarhus Amt.
den; 1658 skrev Gunde Rostrup sig atter til den. 1672 ejedes den af Dr. jur. Mat-
thias Broberg; 1686 fik Sønnen Rasmus Broberg af sine Svogre, Hans v. Lossow
til Ristrup, Plans Lange til Asmild og Toger Reenberg, tilskedet deres Del i S.
den blev købt af Fr. IV, da han indrettede Rytterdistrikterne i Jyll, og hørte (39 Td.
H.) under Skanderborg Ryttergods; 1768 blev S., nu kaldet Wedelslund, af Kronen
skødet (41, Gods 351, Tiender 146 Td. H.) for 65,606 Rd. til Gehejmekonferensrd.,
Grev Erhard Wedel Frijs, efter hvis Enkes Død 1789 W. med Mølle (41), Bønder-
gods (243) og Tiender (107 Td. H.) skødedes ifl. testamentarisk Bestemmelse til
Gehejmekonferensraadinde Sophie Amalie Baronesse Kragh-Juel-Vind til Stensballegd.,
og 1818 gik den over til Erhard Grev Juel-Vind-Frijs, f 1826, hvis Bo solgte den
ved Aukt. 1828 til Handelshuset Warburg i Altona (Godset købtes af Bønderne),
der 1838 solgte W. til Kmjkr., senere Hofjægerm. F. v. Folsach, f 1889, hvis Enke
M. v. F. nu ejer den. — Hovedbygningen bestaar af en Midtfloj af Grundmur
og to Sidefløje af Bindingsværk, alle i 1 Stokv.; Midtfløjen ombyggedes af Brødr
Warburg. Avlsbygningerne ere opf. 1887 efter en Brand.
Skjørring Sogn, Anneks til Sjelle, omgives af dette og Galten Sogne
samt Gjern Hrd. (Sporup, Dallerup og Laasby S.). Kirken, noget østl.,
ligger over 2*/2 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, jævne, mod
S. skraanende Jorder ere muld- og lerblandede. En Del Skov (Oversk.,
Nedersk.). Paa Sydgrænsen løber Lyngbygaard Aa.
Fladeindholdet 1896: 1723 Td. Ld., hvoraf 630 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 91, Byg 125, Havre 265, Blands. til Modenh. 46, Grøntf. 7, Kartofler 6,
andre Rodfr. 80), Afgræsn. 300, Høslæt, Brak, Eng m. m. 312, Have 14, Skov
428. Moser 5, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 557 Stkr.
Hornkv. (deraf 343 Køer), 242 Faar, 285 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 113 Td.; 25 Selvejergde. med 104, 37 Huse med
8 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901: 402 (1801: 220,
1840: 316, 1860: 384, 1890: 390), boede i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
3 levede af immat. Virksomhed, 223 af Jordbr., 83 af Industri, 24 af Handel, 26
af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjørring (1403: Skyringh, 1481: Beckskørring)
med Kirke, Skole og 2 Købmandshdlr. ; Rode med Mølle. Rodegaard har
13V2 Td. H., 178 Td. Ld., hvoraf 26 Eng, 34 Skov, Resten Ager; 1 Hus.
Skjørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
284. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre. Kor-
buen og et Par Vinduer ere bevarede. Taarnet, opf. 1867, og det noget ældre Vaabenhus
ere af smaa røde Mursten. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil; nyt
Alterbillede (Christus i Getsemane) fra 1897 af Anker Lund. Romansk Granitdøbe-
font med Løvefigurer, Mandehoveder m. m. (se Aarb. f. n. Oldk. 1881, S. 273).
Rodegaard blev 1403 af Gotskalk Rostrup givet til Øm Kloster, der endnu 1479
ejede den.
Skivholme Sogn omgives af Annekset Skovby, Sjelle Sogn, Sabro
Hrd. (Lading S.), Borum og Framlev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger
2 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
dels muldede og lerede, dels lettere sandede. En Del Skov (Skivholme Sk.,
Gydelykke, Bjærget, Lunden, Eliekjær, Grimskjær). Paa Sydgrænsen løber
Lyngbygaard Aa.
Fladeindholdet 1896: 2623 Td. Ld., hvoraf 1284 besaaede (deraf med Hvede
22, Rug 216, Byg 275, Havre 493, Blandsæd til Modenh. 48, Grontf. 63, Kartofler
18, andre Rodfrugter 149), Afgræsn. 447, Høslæt, Brak, Eng m. m. 514, Have 20,
Skov 290, Moser 10, Veje og Byggegr. 53 Td. Kreaturhold 1898: 252 Heste, 1044
Framlev Herred. — Skjorring. Skivholme og Skovby Sogne. 135
Stkr. Hornkv. (deraf 656 Koer), 358 Faar, 682 Svin og 42 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1 K^>r> : L86Td.; 42 Selvejergde. med 165, 101 Huse
med 21 Td. Hrtk. og 10 jordlese Huse. Befolkningen, »/» 1('01 : 747 (1801:
354. 1840: 518, 1860: 711, 1890: 769), boede i 164 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 561 af Jordbr., 1 12 af Industri, 21
af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skivholme (1304-35: Skydhæ, i D. Atl. : Skyholm)
med Kirke, Præstegd., Skole og Købmandshdl. ; Herskind med Skole, For-
samlingshus (opf. 1892) og Telefonst. ; Terp med Mølle og Bageri. Her-
skindhede, Gde. og Huse, med Skole, Mølle og Købmandshdl. Præste-
gaarden har 14x/2 Td. H., 188 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 55 Skov, Resten
Ager.
Skivholme S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Læge-
distr. (Herskind hører til Aarhus Landlægedistr.), 9. Landstings- og gi. Aar-
hus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 290. Lægd. Kirken til-
hører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere oprindl. opf. i Overgangsstil af raa og kløvet Granit samt Fraadsten. Koret,
hvis øvre Partier ere af røde Mursten, havde en (senere nedbrudt) Apsis; det har
en sjælden, vistnok oprindl. Hvælving (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 234). Nord-
døren (tilm.) og flere Vinduer ere bevarede ; den tilspidsede Korbue er vistnok ogsaa
oprindl. I den senere Middelalder fik Skibet Hvælvinger, og Taarnet, med hvælv.
Underrum og Spidsbue ind til Skibet samt Pyramidetag, og Vaabenhuset tilføjedes
af Munkesten. Kirken blev restaur. 1898-99 (Prof. H. J. Holm); bl. a. bleve Taarnets
Mure fornyede af røde Mursten, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., opførtes paa det
gml. Fundament. Ved Restaurationen fremdroges Kalkmalerier paa Hvælvingerne
(Magn. Petersen), bl. a. med Fremstilling af Knud Lavard og Biskop Niels Clausens
Vaaben samt Aarst. 1503 over Korbuen. Altertavle og Døbefont (af Granit) ere
nye. Prædikestol i Renæssancestil med Provst Niels Lauritsen Hasses Navn (le-
vede ved Aar 1600). I Taarnrummet et Madonnabillede og et Brudstykke af et
Epitafium (over Præsten Jac. Bondesen, f 1676), nu anvendt som Series pastorum.
I D. Atl. fortælles, at der i Præstegaardens Dokumenter nævnes „Sky Kirke"
osv. og „Skyholm By". — I Præstegaarden er Billedhuggeren A. V. Saabye født 1823.
Skovby Sogn, Anneks til Skivholme, omgives af dette, Sjelle, Skjørring,
Galten, Storring og Framlev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2*/4 Mil
V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere som i Hoved-
sognet. Paa Nordgrænsen løber Lyngbygaard Aa. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Aarhus til Silkeborg og Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 1493 Td. Ld., hvoraf 809 besaaede (deraf med Hvede
17, Rug 119, Byg 157, Havre 263, Blandsæd til Modenhed 37, Grentf. 81, Kar-
tofler 9, andre Rodfr. 125), Afgræsn. 246, Høslæt, Brak, Eng m. m. 352, Have
15, Hegn 3, Skov 33, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreatur hold 1898: 130 Heste,
602 Stkr. Hornkv. (deraf 370 Køer), 177 Faar, 400 Svin og 31 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskvldshrtk. 1895: 124 Td.; 24 Selvejergde. med 110, 62
Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901 : 450 (1801 :
210, 1840: 363, 1860: 432, 1890: 459), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 13 levede af immat. Virksomhed, 220 af Jordbrug, 132 af Industri, 20 af
Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Skovby med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1896),
Mølle, Købmandshdl., Jærnbane- og Telefonst. Gaarden Christinedal har
16V2 Td. H., 227 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 30 Skov, Resten Ager; 1 Hus.
Skovby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Aarhus
136 Aarhus Amt.
Landlægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr.
som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 287. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere oprindelig opf. i romansk Stil af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Sydderen benyttes endnu; Norddøren og flere Vinduer ere tilmu-
rede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten,
med hvælv. Underrum og Pyramidetag. 1887 bleve Skib og Kor næsten helt om-
byggede, og et nyt Vaabenhus, i romansk Stil, opførtes i Stedet for et ældre (Arkit. :
F. Uldall). Altertavle i Renæssancestil, med et Maleri (den korsfæstede). Granitdøbe-
font med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil fra 1601. Under Taarnet en
Gravkælder, hvori Kister med Lig af Amtsforv. Wøldikes Familie.
I Sognet har ligget en lille Hovedgaard Skovbygaard, der 1504 ejedes af Knud Steen,
1543 af dennes Brodersøn Christen S., men ved Else Knudsdatter Steens Giftermaal
kom til Mourids Ibsen (Benderup), hvis Søn Niels Mouridsen 1575 mageskiftede den
(Hovedgaarden Nørregd. i Skovby) til Kronen. En Laurids Nielsen i S., som nævnes
1580, var sikkert kun en Bonde.
Christinedal hed tidligere Lundgaard; 1767 blev den købt paa Aukt. over Skan-
derborg Rytterdistr. af Grev Wedel Frijs til Frijsenborg; 1781 havde den 9, Tiender
39 og Bøndergods 79 Td. Hrtk. Nuv. Ejer er P. Krogh.
Borum Sogn, hvis Anneks er Lyngby i Hasle Hrd., omgives af dette
(Lyngby og Tilst S.), Sabro Hrd. (Faarup, Sabro og Lading S.), Skiv-
holme og Framlev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over l3/4 Mil
V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere over-
vejende sandmuldede, med Underlag af Sand. Paa Sydgrænsen løber
Lyngbygaard Aa. Nogen Skov (Møllesk., Baskjær Sk., Vindsk.). Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 1890 Td. Ld., hvoraf 912 besaaede (deraf med Hvede
14, Rug 162, Byg 157, Havre 353, Frøavl 5, Blands. til Modenh. 58, Grontf. 36,
Kartofler 17, andre Rodfr. 110), Afgræsn. 293, Høslæt, Brak, Eng m. m. 359,
Have 17, Skov 169, ubevokset 5, Moser 80, Veje og Byggegr. 51 Td. Kreatur-
hold 1898: 162 Heste, 566 Stkr. Hornkvæg (deraf 369 Køer), 271 Faar, 432 Svin
og 24 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 135 Td.; 29
Selvejergde. med 126, 49 Huse med 8 Td. Hrtk- og 12 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/2 1901: 501 (1801: 282, 1840: 327, 1860: 442, 1890: 504), boede
i 104 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 296 af
Jordbrug, 113 af Industri, 10 af Handel, 46 af forsk. Daglejer virks., 14 af deres Mid-
ler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Borum (1326: Bardhom, 1335: Bordhum, 1490:
Bordum), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Læge, Sparekasse
for B. og Lyngby Sogne (opr. 1874; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
24,928 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1322 Kr., Antal af Konti 162),
Andelsmejeri (Borumlund), Mølle, Bageri, Købmandshdl. og Kro. Borum-
Feldhede og Baskjær, Huse. Tandholm, Gd.
Borum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr.,
9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
285. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor med en senere nedbrudt Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sok-
kel med Skraakant. Korbuen er bevaret; af Vinduer og Norddør ses Spor. Skibet
har Bjælkeloft, Koret en senere indb. Tøndehvælving. I den senere Middelalder til-
føjedes Taarnet (ikke i indv. Forb. med Skibet), af Granitkvadre og Munkesten, og
Vaabenhuset, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Jesus i
Framlev Herred. — Skovby, Borum og Harlev Sogne. 137
Getsemane) af Lyders i Aarhus. Alterstagerne ere 1614 skænkede af Herredsfoged
Anders Pedersen. Prædikestol fra 1604. Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden et i
L900 opf. Ligkapel.
I den nu sløjfede Borum Eshøj er der 1871 og 187") fremdraget 3 mærkelige
Gravfund fra den ældste Broncealder. Paa Bunden af Højen, der hævede sig nogle
og tyve F., fandtes en Kiste, dannet af en paalangs spaltet og udhulet Fgestamme ;
den hvilede paa en Dyrehud Liget af en Kvinde, og derved optoges Trøje og
Skørt af vævet uldent Toj. Haarnet. Hornkam, Smykkeringe, rund Bælteplade, Dolk
m. m., alt velbevaret. Dette er det eneste kendte Fund af en fuldstændig Kvindedragt
fra Broneealderen. I Nærheden af denne Kiste stod paa Højens Bund to andre,
begge med Mandslig, hvorved ligeledes fandtes velbevarede Klædningsstykker af
vævet uldent Tøj (Hue, Kappe m. m.) samt Broncedolk , Spaanæske m. m. (se
V. Boye, Fund af Egekister fra Broneealderen, 1896, S. 49 flg.). — Ved Borum er
der fredlyst 3 anselige Gravhøje, Vindhøj, Stenhøj og den midterste af Trehøjene.
Harlev Sogn omgives af Annekset Framlev, Stjær Sogn, Hjelmslev
Hrd. (Adslev S.), Ning Hrd. (Koldt og Ormslev S.) og Hasle Hrd.
(Aarslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger henved l3/4 Mil V. S. V. for Aarhus.
De fra X. og S. jævnt skraanende Jorder med lavtliggende Enge paa begge
Sider af Aarhus Aa ere dels lermuldede med Underlag af Ler og Mergel, dels
sandmuldede med Grusunderlag. Mod S. løber Aarhus Aa, der danner
noget af Sydgrænsen, ligesom Lyngbygaard Aa en Del af Nordøstgrænsen.
Ved Vestgrænsen ligger den nu omtr. 200 Td. Ld. store Taastrup Sø,
hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Randers til Skanderborg og Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 2055 Td. Ld., hvoraf 933 besaaede (deraf med Hvede
34, Rug 150, Byg 163, Havre 398, Blandsæd til Modenh. 35, Grentf. 17, Kar-
tofler 17, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 449, Høslæt, Brak, Eng m. m. 457, Have
22, Skov 83, Moser 41, Kær og Fælleder 30, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 27,
Vandareal m. m. 7 Td. Kr eat ur hold 1898 : 152 Heste, 829 Stkr. Hornkv. (deraf
489 Køer), 250 Faar, 498 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 179 Td. ; 32 Selvejergde. med 169, 49 Huse med 10 Td.
Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, lj2 1901: 594 (1801: 318, 1840: 450,
1860: 530, 1890: 507), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede
af immat. Virksomhed, 365 af Jordbr., 77 af Industri, 14 af Handel, 3 af forsk.
Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest.
(paa H.-Mark); Taastrup (i 12. Aarh.: Thorsteinsthorp), ved Landevejen,
med Skole; Skiby. Harlevholm, Gde. Gaarden Ludvigsholm har 28 Td. H.,
320 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, 5 Gaardspl. og Have, 10 Mølledam
og Aaløb, Resten Ager; 1 Vandmølle. Tarskovmølle har 12 Td. H., 200
Td. Ld., hvoraf 18 Have, Gaardspl. og Aaløb, 22 Skov, Resten Ager,
1 Vandmølle. Stallinggd., Harlev gd., Haldgd , Skibygd.
Harlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Lands-
tings- og gml. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 288.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ludvigsholm.
Kirken (se Vignetten S. 132) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit, Fraadsten
og Limsten. Flere Vinduer spores. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvæl-
vinger. Korets Hvælving og Gavl er ombygget 1863. Taarnet, med hvælv. Under-
rum, er 1861-62 opf. af røde Mursten, efter at det gamle Taarn var styrtet ned
1861; Vaabenhuset er ogsaa en senere Tilbygning. Altertavle, fra 1592, og Prædike-
stol i Renæssancestil. Granitdøbefont. I Koret Mindetavle over Præsten Mag. Chr.
138 Aarhus Amt.
Lindemann, f 1781. I Skibet Mindetavle fra 1587 (restaur. 1787 og 1831) over
„ærlig og velbyrdig Frue" Genete Cragengelt (se ndfr.). I Skibsgulvet slidt Ligsten
over en Præ.st og hans to Hustruer.
Harlevholm tilhørte 1319 Andreas Nielsen til „Hatlefholm". I 16. Aarh. blev den
købt af Genete Cragengelt, „den skotske Kvinde paa Tjele" (f paa H. 1567; se IV
S. 764); hendes Mand Hans Skriver afhændede efter hendes Død H. til Ejeren af
Stadsgd.; 1790 skødedes den (6, i alt 11 Td. H.) for 13,990 Rd. af Jens Jørgen de
Fædder til Refsnæs til hans Søn Hans Fr. de Fædder-Charisius til Constantinsborg.
Framlev Sogn, det største i Herredet og Anneks til Harlev, omgives
af dette, Stjær, Storring, Skovby, Skivholme og Borum Sogne samt Hasle
Hrd. (Lyngby og Aarslev S.), fra hvilket det skilles ved Lyngbygaard Aa,
som ogsaa danner en Del af Nordgrænsen. Kirken, noget østl., ligger 1 1/2
Mil V. for Aarhus. De for det meste højtliggende, snart bakkede, snart
jævne Jorder ere overvejende lermuldede med Underlag af Ler og Mergel.
Nogen Skov (Over- og Nedersk.). Paa Sydgrænsen ligger Taastrup Sø (se
S. 137), hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Aarhus til Silkeborg og fra Randers til Skanderborg samt
Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 3281 Td. Ld., hvoraf 1712 besaaede (deraf med Hvede 80,
Rug 238, Byg 361 , Havre 663, Blandsæd til Modenh. 56, Grontf. 74, Kartofler 28,
andre Rodfr. 210), Afgræsn. 614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 601, Have 26, Skov 167,
Moser 72, Kær og Fælleder 28, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898:
289 Heste, 1258 Stkr. Hornkv. (deraf 809 Køer), 448 Faar, 725 Svin og 41 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 302 Td.: 66 Selvejergde. med
282, 89 Huse med 20 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1ji 1901 :
829 (1801: 555, 1840: 674, 1860: 877, 1890: 889), boede i 161 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 632 af Jordbr., 141 af Indu-
stri, 25 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 27 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Framlev med Kirke og Skole; Labing (1385 : Labingh,
1427: Laban) med Vandmølle; Hørslev; Hørslevbole med Skole; Lillering
med Friskole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse for Harlev-F. Sogne
(opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 17,877 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Antal af Konti 96), Jærnbanehpl. og Telefonst. ; Snastrup (Snaastrup) med
Vandmølle. Gammelmose, Huse, med Andelsmejeri (Mosevang). Højby-
gaard har 13 Td. H. , 120 Td. Ld., alt Ager. Hørslevgde. Vorgaarde.
Framlevgd.
Framlev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
291. Lægd. Kirken tilhører et Konsortium.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp og Fraadsten. Begge Døre (Nordd. tilm.)
og flere Vinduer ere bevarede. Korgavlen er prydet med Pilastre og Rundbuefrise,
over hvilke en Limstenskvader med en udhuggen Fremstilling af den korsfæstede.
Paa Korets Sydøsthjørne en anden Sten med et Menneske og en Dyrefigur. I den
senere Middelalder tilføjedes Taarn, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Ski-
bet samt Pyramidetag, og Vaabenhus, begge af Munkesten, ligesom Kor og Skib fik
Hvælvinger. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Christus paa Vejen til
Emaus, Kopi efter A. Dorph) af Lyders i Aarhus. Romansk Granitdøbefont med
Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil, fra 1602. I Vaabenhuset er 1898
indmuret to mærkelige, romanske Ligsten med Kors og andre Figurer samt Ind-
skrifter (se Løffler, Gravst., S. 19 og 20 samt PI. IX). Ved Korbuens Ombygning
1890 fandtes i Kirken flere Kalkmalerier, deribl. paa Korbuen et Mariebillede fra
omtr. 1150 (se M.Petersen, Kalkm. S. 13). Ved samme Lejlighed fandtes en Ege-
Framlev Herred. — Framlev og Storring Sogne. 139
planke med Vinduesaabning fra en ældre Trækirke (nu i Nationalmus.; se Aarb. f. n.
Oldk. 1894, S. 381 tig.).
I Labing har ligget en Hovedgaard Labinggaard, som 1418 var Genstand for et
Mageskifte og 1484 tilhørte Erik Oitesen Rosenkrantz; 1514 ejedes den af Tvilum
Kloster. — Thomes Jensen i Snastrup („Snalstrup") nævnes 1410; ligeledes 1494 og
1608 Ranesbol i S. („Sneptrup"). — I 1398 nævnes i Sognet en By Højby; 1505
navnes et Byggested, „Højby Mark". — Paa Lillering Mark laa 1557 en Skov:
Nørre Hestehave.
Paa Framlev Mark har der været en hellig Kilde, der især søgtes af Børn
med engelsk Syge.
Storring Sogn, hvis Annekser ere Stjær og Galten, omgives af Stjær,
Framlev, Skovby og Galten Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge S.). Kirken,
noget østl. , ligger 2V4 Mil V. S. V. for Aarhus. De for en Del højtlig-
gende, bølgeformige Jorder ere muldblandede med Lerunderlag; gennem
Sognet gaar en Stenrevle. Nogen Skov (Søhave, Langsk., Gammeldam).
F ladeindholdet 1896: 2166 Td. Ld. (19 indvundne ved Søudtørring) , hvorat
1093 besaaede (deraf med Hvede 23, Rug 179, Byg 213, Havre 472, Blandsæd til
Modenh. 51, Grøntf. 20, Kartofler 9, andre Rodfr. 126), Afgræsn. 407, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 445, Have 22, Skov 126, Moser 9, Kær 3, Veje og Byggegr.
42, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 788 Stkr. Hornkv.
(deraf 525 Køer), 186 Faar, 495 Svin og 26 Geder. Ager og EngsHrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 182 Td.; 37 Selvejergde. med 169, 54 Huse med 13 Td.
Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901 : 581 (1801: 286, 1840:
558, 1860: 657, 1890: 570), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29
levede af immat. Virksomh., 364 af Jordbr., 3 af Gartneri, 88 af Industri, 46 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Storring (o: Store Ring; gml. Form: Rind) med
Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Plads for 28 Lemmer),
Købmandshdlr . og Telefonst.; Høver (1505: Høffuer, 1524: Høffwerdt),
nær ved Landevejen, til Dels i Galten Sogn, med Skole, Apotek, Læge-
bolig, Andelsmejeri (Marienlund), Ølbryggeri, Købmandshdlr., Kro, Markeds-
plads (Marked i Marts, Apr., Sept. og Nov.) og Telefonst. Gammelgaard
har 325/8 Td. H., 368 Td. Ld. (i St, Stjær og Galten S.), hvoraf 60 Eng,
12 Skov, 6 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 5 Huse. Præstegaarden har
13V2 Td. H., 160 Td. Ld., hvoraf 13 Eng, 45 Skov, 93 Ager, Resten
Gaardspl., Have og en Skovfogedlod.
Storring S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hasle m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9.
Landstings- og gi. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
283. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1890 af røde Mursten paa Granitsokkel i romansk Stil (Arkit. :
V. Puck) i Stedet for den gamle, da nedbrudte Granitkirke, og bestaar af Skib og
Kor samt Taarn mod V. Taarnrummet er Forhal. I Skibet aaben Tagkonstruktion,
Koret har Bjælkeloft. Altertavlen, i gml. Indfatning, er malet af A. Fritz (den kors-
fæstede). Granitdøbefont fra den gml. Kirke med Figurer. Prædikestol fra 1638.
I Koret en malet Frise: Apostlene.
Gammelgaard, alt nævnt under Chrf. af Bayern og atter 1467, skal ifl. D. Atl.
være bygget af Tømmeret i en gammel Ladegaard paa Storring Mark, der hørte til
den S. for Gammelgd. liggende Borg Sandgrav, hvor Rane Jonsen skal have boet (jvfr.
Ranesbol i Snastrup ovfr.). 0. for Gaarden ligge to Høje, Stejlehøj og Dronning-
høj; paa den første siges Rane at være stejlet (han blev henrettet uden for Ros-
kilde 1294), paa den anden stod Enkedronning Agnes og saa paa Eksekutionen ! Ai
Sandgrav, der 1342 skødedes af Stig Andersen Hvide til Broderen Ove Andersen,
ses endnu det formentlige Voldsted, vSandgravvoldu , i den udtørrede Gammelgaard
Sø. Ved Enden af den Vej, der fører over til Voldstedet, ses ogsaa nogle Forhøj-
140
Aarhus Amt.
ninger, „Klosterknolde" (hvor et Sagn vil vide, at der har ligget et Nonnekloster!),
der vistnok ogsaa have hørt til Borgen. — Gammelgaard tilhørte vistnok i 15. Aarh.
Øm Kloster. Nu ejes den af Grosserer H. Broge, der købte den 1896. Hoved-
bygningen, et Midtparti og to Sidefløje, i 1 Stokv., er opf. 1860, restaur. 1878.
Erik af Pommern tildømte 1396Karine, Svend Jensens Efterleverske, en Gaard Rind
i Framlev Hrd., hvilken hun 1398 solgte til Anders Truelsen, der 1410 oplod Dronn.
Margrethe den; 1443 var den i Bondeeje.
I Høver nævnes 1524 en Kirke.
Stjær Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Storring, omgives
af dette, Framlev og Harlev Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge og Adslev
S.). Kirken, midt i Sog-
net, ligger over 2 Mil
V. S. V. for Aarhus.
De højtliggende Jorder,
med flere høje Bakker
(Bjørnebjærge, 404 F.,
127 M., Rammel Aas,
388 F., 122 M.) ere ler-
muldede ; gennem Sog-
net gaar en Stenrevle.
Ved Nordøstgrænsen
ligger Taastrup Sø (se
S. 137), hvoraf noget
hører til Sognet, og
Søskov.
Fladeindholdetl896:
1478 Td. Ld., hvoraf 776
besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 146, Byg 153,
Havre 311, Blandsæd til
Modenh. 23, Grøntf. 13,
Kartofler 13, andre Rodfr.
106), Afgræsn. 269, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 269,
Have 11, Skov 93, Mose
11, Kær og Fælleder 6,
Heder 21, Veje og Byggegr.
21 Td. Kreaturhold
1898: 135 Heste, 516Stkr.
Hornkv. (deraf 361 Køer),
200 Faar, 431 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895 :
119 Td.; 29 Selvejergde. med 99, 62 Huse med 20 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse.
Befolkningen, */a 1901: 528(1801: 171, 1840: 289, 1860: 381, 1890: 455), boede
i 118 Gaarde og "Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 284 af
Jordbr., 113 af Industri, 12 af Handel, 30 af forsk. Daglejer vir ks., 13 af deres Midler,
og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Stjær (1325: Styærdhæ) med Kirke, Skole, to Missions-
huse (opf. 1889 og 1899) og Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar.
Tilgodeh. 32,521 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2909 Kr., Antal af Konti 183).
Stjær S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 282. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med
Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
Stjær Kirkes Syddør.
Framlev Herred. — Storring, Stjær og Galten Sogne. 141
paa Sokkel med Skraakant. Syddoren, med Relieft'remstillinger paa Karmstenene og
Overliggeren, benyttes endnu ; eet Vindue er bevaret (tilm.). I den senere Middel-
alder tilfejedes Taarnet, nu uden indre Forbindelse med Skibet, af Granitkvadre og
Munkesten. Vaabenhuset, af smaa gule Mursten, er fra Nutiden. Omtr. 1875 om-
byggedes større Partier af Kirkens Mure; atter Restauration 1894. Altertavle i
Renæssancestil med et Maleri („Kommer hid") af C. Overgaard. Romansk Granit-
døbefont med Løvefigurer og Fugle m. v. Ny Prædikestol.
Ved det skanderborgske Rytterdistrikts Salg 1767 blev Byen Stjær købt af den
bekendte Magn. Beringskjold (om ham og hans Forhold til Bønderne se „Museum"
18^2, 1. Halvbd. S. 97 flg.).
Galten Sogn, Anneks til Storring, omgives af dette, Skovby og Skjør-
ring Sogne samt Gjern Hrd. (Laasby S.) og Hjelmslev Hrd. (Venge S.).
Kirken, noget østl. , ligger 2x/2 Mil V. for Aarhus. De temmelig jævne
Jorder ere gode, lermuldede. Paa Nordgrænsen løber Lyngbygaard Aa.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Silkeborg og Aarhus-Hammel
Ranen.
Fladeindholdet 1896: 1561 Td. Ld., hvoraf 804 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 141, Byg 156, Havre 310, Blandsæd til Modenh. 42, Grøntf. 24, Kartofler
13, andre Rodfr. 112), Afgræsn. 265, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391, Have 18, Skov
24, Moser 30, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 145 Heste, 664 Stkr.
Hornkv. (deraf 453 Køer), 238 Faar, 434 Svin og 31 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 113 Td. : 29 Selvejergde. med 85, 95 Huse
med 28 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 737 (1801: 219,
1840: 483, 1860: 717, 1890: 686), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
51 levede af immat. Virksomh., 321 af Jordbr., 206 af Industri, 27 af Handel, 49
af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Galten med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 1871;
31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 41,403 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2482
Kr., Antal af Konti 328), Teglværk, Købmandshdl., Jærnbane- og Telefonst.
samt Postekspedition; noget af Høver (se S. 139). Klank, Gde. og Huse,
ved Landevejen, med Folkehøjskole (opr. 1867, virkede som Landbrugsskole
1885-89), hvormed er forbunden en Friskole, Forsamlingshus (opf. 1889),
og Mølle. Smedeskov, Huse.
Galten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 286. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med tresidet Afslutn., samt Taarn mod V. og er
opf. 1884 (Arkit. : V. Puck i Aarhus) i romansk Stil af rode Mursten paa Granit-
sokkel med Skraakant, i Stedet for den ældre, da nedbrudte Granitkirke. Taarnet,
hvis Underrum (med Bjælkeloft) er Forhal, er foroven ottekantet. Facaderne prydes
af Pilastre og en Rundbuefrise og støttes af Stræbepiller. Skibet har aaben Tag-
konstruktion, Koret Bjælkeloft. Altertavle og Prædikestol ere nye. Granitdøbefonten,
med Figurer i fladt Relief, er fra den gamle Kirke, ligesom Korbuens Gesimssten
med romansk Løvværk.
Ning Herred.
Sogne:
Viby, S. 143. — Ormslev, S. 144. — Koldt, S. 146. — Hohne, S. 147. — Tran-
bjærg, S. 148. — luet, S. 149. — Maarslet, S. 149. — Beder, S. 151. — Malling,
S. 152. — Astrup, S. 133. — Tulstrup, S. 134. — Tunø. S. 133.
ing Herred grænser mod N.
til Hasle og Framlev Hrdr.,
mod hvilke Grænsen dan-
nes af Brabrand Sø og
den igennem denne løbende
Aarhus Aa, mod V. til
Hjelmslev Hrd. , mod S.
til Hads Hrd. og mod 0.
til Kattegat. Paa Sydøst-
grænsen skærer Norsminde
Fjord sig ind; i Noret fal-
der Odder Aa. Herredets
største Udstrækning fra N.
til S. er godt 2, fra V.
til 0. omtr. l3/4 Mil.
Overfladen er overvejende
højtliggende, dels bakket,
dels jævn. Imod N. hæ-
ver Bavnehøj sig, 308 F.,
97 M., og S. for Holme
de saakaldte Holme Bjærge
128 M.; i den sydl. Del er der atter et højere Parti
med Mandshoved, 282 F., 88,5 M., og Ennehøj, 250 F., 78,5 M. Jorderne
ere overvejende lerede og lermuldede, mod N. og i den østl. Del dog noget
sandede. Det er ret godt forsynet med Skov (2346 Td. Ld.). Det hører til
Amtsraadskredsens frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. IOY4 Td. Ld.
paa 1 Td. H.). Til Herredet hører Øen Tunø i Kattegat. Efter Opgørelsen 1896
var Fladeindholdet 30,732 Td. Ld. (3;07 □ Mil., 169 □ Km.). Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2857 Td-, Folke-
tallet V2 1901 10,797 (1801: 4679, 1840: 6961, 1860: 8664, 1890:
10,523). I Herredet ligger en Del af Aarhus Købstad. I gejstl. Hens.
danner det eet Provsti med Hads Hrd., i verdsl. Hens. hører det under
Ning Hrd. 's Jurisdiktion (undtagen Tunø, der hører under Samsø Birk) og
Amtets 1. Forligskreds (undt. Tunø, under 4.).
med Jelshøj, 407 F.
Ning Herred. — Viby Sogn. 143
Ning Hrd.. i Vald. Jrdb.: Ninggehæreth, hørte i Middelalderen under Aabosyssel,
fra 1660 under Havreballegaard Amt; se videre S. 6.
Der foreligger endnu kun Optegn, om de jordfaste Oldtidsmonumenter i de 4
nordl. Sogne, Viby, Holme, Koldtog Ormslev; i disse er der talt omtr. 120 (deraf
3 Jættestuer, et Par Dysser, 3 Langhøje, Resten runde Gravhøje), men heraf vare
henved 30 sløjfede og omtr. 50 mere eller mindre forstyrrede; */t 1902 vare 14
fredlyste.
Viby Sogn, hvoraf Dele ere indlemmede i Aarhus 1874 og 1899 (se
S. 8) , omgives af Aarhus Købstadsjorder, Holme, Tranbjærg og Koldt
Sogne samt Hasle Hrd. (Aaby S.), fra hvilket det skilles ved noget af
Brabrand Sø (se S. 111) og Aarhus Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger lj9 Mil S. V. for Aarhus. De mod S. og V. højtliggende, dels
bakkede, dels jævne Jorder ere afvekslende sandede og lerblandede med
Underlag af Grus og Ler. En Del Skov (Højsk., m. m.). Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Aarhus til Horsens og Skanderborg samt den øst-
jydske Længdebane, Hads-Ning Hrdr.'s Banen og Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 2842 Td. Ld. (efter den S. 8 nævnte Indlemmelse for-
mindsket med omtr. 900 Td. Ld.), hvoraf 1387 besaaede (deraf med Hvede 44, Rug
202, Byg 287, Havre 521, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenhed 93, Grøntf. 46,
Kartofler 23, andre Rodfr. 157, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 299, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 646, Have 65, Skov 345, Moser 21, Kær 10, Hegn 10, Stenmarker 3, Veje og
Byggegrunde 54 Td. Kreatur hold 1898: 256 Heste, 895 Stkr. Hornkv. (deraf
675 Køer), 257 Faar, 493 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 247 Td.; 51 Selvejergde. med 228, 77 Huse med 19 Td. Hrtk.
og 2 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 88^ — efter de 900 Td. Ld. Ind-
lemmelse i Aarhus 1899 — (1801: 411, 1840:623, 1860: 855, 1890: 1389), boede
i 158 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 130 levede af immat. Virksomh., 442 af
Jordbr., 19 af Fiskeri, 383 af Industri, 76 af Handel, 7 af Skibsf., 256 af forsk.
Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Viby (i Vald. Jrdb.: Withby) — hvoraf den nordl.
Del kaldes „Nordby", den sydl. „Viby-Terp" (1248: Wiueterp) — , ved
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Fattiggaard (opr. 1884 paa Viby-Terp
Mark, Plads for 30 Lemmer), Skole, „Sichar", Hjem for faldne Kvinder
(opr. af Diakonissestiftelsen, indviet 1,/ii 1898), Sparekasse (opr. 1867;
31/3 1900 var Sparernes Tilgodeh. 37,184 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
27 7, Antal af Konti 147), Kalk- og Teglværk, Træskofabrik, 2 Jærnbane-
og Telegrafstationer (Hammelbanens kaldes „Viby-Nord-St."). Viby-Mark,
Gde. og Huse. Vibygaard.
Efter Indlemmelsen 1899 ligge bl. a. lig. Lokaliteter paa Aarhus Køb-
stadsjorder: Hovedgaarden Marselisborg (se S. 8), Gaardene Louise?ihøj
og Frederiksminde, Skovriderboligen Louisenlund, Traktørstedet Fiskerhuset,
Magdalene Mølle og Frederikshøj Kro.
Viby S., en egen Sognekommune siden 1/1 1868, hører under Ning Hrd.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings-
og gi. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 241. Lægd.
Kirken tilhører Sognekommunen.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib
og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit paa Sokkel med Skraakant. Kor-
buen, flere Vinduer (tilm.) og Syddøren ere bevarede, Norddøren tilmuret. I den senere
144 Aarhus Amt.
Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger; Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælving.
Samtidig tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind
til Skibet samt Pyramidetag [med Kviste, og Vaabenhuset, af Munkesten. Taarnet,
der har været 10 Al. hejere, men styrtede ned i Slutn. af 18. Aarh., er 1785 genopf.
af Baron Gersdorff. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Bægerformet Granit-
døbefont.
Marselisborg hed tidligere Havreb alle gaard og tilhørte i katolsk Tid Aarhus
Bispestol. Ved Reformat. kom den til Kronen og lagdes som Ladegaard under Aar-
husgd. (den katolske Bispegd. i Aarhus By, se S. 39), indtil den 1661 athændedes
til Handelsmd. Gabriel Marselis; den var da meget medtaget af de svenskes og
Polakkernes Plyndringer. Hans Søn Constantin M. fik 1680 Havreballegd. og Gods
ophøjet til et Baroni, der efter hans barnløse Død (1699) tilfaldt Chr. V, som
skænkede det til sin Søn Generaladmiral Ulr. Chr. Gyldenløve, efter hvis barnløse
Død 1719 det gik over til hans Brodersøn Gehejmerd. Grev Fr. Danneskjold-Samsøe.
Da ogsaa denne døde uden Sønner 1770, faldt Baroniet tilbage til Kongen, der
1772 forlenede det til Chr. R. Ph. Baron Gersdorff, f 1800 (Faderen, Baron, Stiftamt-
mand Niels G., f 1748, havde 1733 af Kongen faaet Ekspektance paa Lenet, naar
det hjemfaldt til Kronen), efter hvem det gik over til Broderen Nic. Max G., f 1802;
under Sønnen, russ. Generallieutn. C. C. N. G. (f 1813) blev Baroniet 1805 substitu-
eret med en Fideikommiskapital og M. solgt til Fr. J. Chr. Giildencrone til Vilhelms-
borg, f 1824, hvorpaa russisk Oberst Gersdorff købte den 1825 for 50,000 Rd. Sølv
og 1832 solgte den til H. Rothe til Aggersvold og Justitsr. C. P. R. Ingerslev, f 1864,
hvilken sidste alene overtog den 1835 for 55,000 Rd. Sølvværdi og 65,000 Rd. rede
Sølv; Sønnen, senere Indenrigsminister, H. P. I., f 1896, afhændede den kort før sin
Død til Aarhus for 1,200,000 Kr. (se S. 8). — Hovedbygningen, der ligger
smukt i Nordkanten af Ladegaardsskov, er uanselig, af Grundmur i 1 Stokv. ; den
er udlejet til den S. 15 nævnte Latinskole (hvortil der ogsaa er opf. en Sidebygn.).
I Præsteindberetningen af 1623 fortælles, at der fordum i Viby har været en
Herregaard Kongsgaard, og at der paa Gaarden har været to Jomfruer, som der lod
bygge et Kapel, til hvilket de holdt en Munk, Broder Marckor, som sang Messen
for dem i Kapellet; Gaarden laa S. for Viby Kirke (til hvilken der skal have været
Løngang), og dens „Grundvold gives endnu noget til Kende, naar man pløjer paa
samme Sted" (se D. Saml. 2. R. VI S. 152). Mulig er det paa denne Kongsgaard
— hvor Vald. I 1176 havde Møde med Prins Magnus Eriksen — , at Hellig Niels
har været Befalingsmand. Kongsgaarden har ligget paa en lille Bakke og sikkert
været omgiven paa alle Sider af Grave og naturligt Vandløb ; paa Pladsen er der
i Slutn. af 19. Aarh. opbrudt Fundamenter af Granit og Munkesten ligesom ogsaa
Rester af en Brolægning. — Ved Kysten mellem Marselisborg og Wallensteins
Skanse er der en St. Nicolai Kilde, der alt omtales i Hellig Niels' Levnedsbe-
skrivelse fra Beg. af 14. Aarh. og ogsaa i ovennævnte Præsteberetn. fra 1623 („til
Kilden har Halte og Krøblinge begivet sig og der kastet deres Krykker og tilbedt
St. Nicolaus og straks toet sig i Kilden"). Paa Viby Mark er der en Kilde, omkring
hvilken der er optaget en Del Skeletter.
I Viby blev der 1857 oprettet en Folkehøjskole af Politikeren Lars Bjørnbak
(f 1878), for hvem der ved Skolen 1880 rejstes en Mindestøtte; Skolen blev nedlagt
1899.
Viby har før haft Tiset til Anneks (s. d.); ved Kongebrev af 12/n 1660 henlagdes
de to Sogne til Domsognet i Aarhus.
Ormslev Sogn omgives af Annekset Koldt samt Hasle Hrd. (Brabrand
og Aarslev S.), fra hvilke det skilles ved Brabrand Sø og Aarhus Aa, og
Framlev Hrd. (Harlev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l1^ Mil
V. S. V. for Aarhus. De højtliggende, overvejende jævne Jorder ere stærkt
lerede, sandede paa Bakkeskrænten ned mod Mosen mod N. Mod N.
Storskov. Gennem Sognet gaar Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 2031 Td. Ld., hvoraf 911 besaaede (deraf med Hvede 35,
Rug 143, Byg 176, Havre 341, Blandsæd til Modenhed 42, Grentf. 36, Kartofler 13,
andre Rodfr. 123), Afgræsn. 280, Høslæt, Brak, Eng m. m. 545, Have 40, Skov 127,
Moser 32, Kær 14, Hegn 9, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 26 Td. Krea-
turhold 1898: 163 Heste, 740 Stkr. Hornkv. (deraf 468 Køer), 235 Faar, 522
Ning Herred. — Viby og Ormslev Sogne.
145
Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 179 Td. ;
35 Selvejergde. med 168, 65 Huse med 11 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/, 1901: 696(1801: 277, 1840:436, 1860: 444, 1890: 721), boede i
118 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 483 af
Jordbr., 11 Gartneri, 110 af Industri, 22 af Handel, 2 af Skibsf., 28 af forsk. Dag-
lejervirks., 16 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Orms/e?' (1477: Ormsløff, 1551: Ormsleff) med
Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), lille Sparekasse for
O. -Koldt Sogne (opr. 1873) og Mølle; Aabo med Skole; Kunnerup (sam-
menbygget med Koldt By). Hovedgaarden Constantinsborg har 3 7 1/8 Td.
A. og E. Hrtk. og 1 Td. Skovsk., 520 Td. Ld. (lidt i Koldt S.), hvoraf
Constantinsborg.
80 Eng, 120 Skov, Resten Ager. Aabogaard har 14 Td. H., 122 Td. Ld.,
hvoraf 12 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Buggesgaard^
Ormslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ning Hrd.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings-
og gi. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 239. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Sakristi, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Kun Skibets vestl. Del, af raa Granit og Fraadsten, er bevaret af den oprindelige,
i romansk Tid opf. Kirke ; Syddøren benyttes endnu, af Norddøren og Vinduer ses
Spor. Kirkens øvrige Partier ere opf. af Munkesten, vistnok i gotisk Tid. Tilmurede
Spidsbuer i Skibets n. og s. Mur vise, at Kirken har haft Korsarme. Korets Side-
mure og Sakristiets Ostmur have Pilastre og Frise med flade Buer. Taarnet, hvis
hvælv. Underrum har Spidsbue ind til det ligeledes hvælv. Skib, er delvis ombygget
1734 og atter senere; nu har det Pyramidetag. Altertavle fra 1619 i Renæssance-
stil med et af Lyders restaureret Maleri (Nadveren). Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil. I Taarnet Epitafium over Marie Mortensdatter Westergaard, f 1750,
g. m. Præsten Hans Chr. Nissen, f 1763. Ligsten over Degnen Oluf Sørensen
Hovedstrup. — Paa Kirkegaarden er Generalkonsul H. Pontoppidan, f 1901, begravet.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 10
146 Aarhus Amt.
Constantinsborg hed tidligere Stadsgaard. 1400 og 1406 nævnes Erik Jensen
„de Staath", Ridder, Fader til den berygtede Lensmand i Sverige Jesse Eriksen og
til Hr. Peder Lykke, opkaldt efter sin Morfader. Hr. Peder Lykke efterlod Stadsgaard
til sin Søn Hr. Chrf. L., der kun havde to Døtre Johanne L. til S., vistnok f ugift,
og Anne L., g. m. Manderup Holck. Sidstnævntes Dattersøn Vald. Parsberg mage-
skiftede 1583 S. til Fr. II. Efter 1660 kom S. til Familien Marselis. Constantin M.
lod Gaarden ombygge, og hans Enke Sophie Elisab. Charisius lod 9/2 1703 C. oprette
til et Stamhus, som efter hendes Død 1741 gik over til hendes Brodersøn Konferensr.
Constantin Aug. Charisius (f 1776) og, da Familien 1787 var uddød paa Mands-
siden med hans Søn Ambrosius C., til dennes Datter Anne Marie Dorothea, g. m.
Etatsr., Rigsgreve J. J. Fædder og derved til Familien Fædder-Charisius. Men 1799
blev Stamhuset substitueret med en Fideikommiskapital paa 193,251 Rd. (nu 408,600
Kr., besiddet af Kmhr., Baron Stampe-Charisius), medens C. med Gods (29 og 226
Td. H.) solgtes for 71,100 Rd. til Generalkrigskomm. Hans Fr. Fædder-Charisius, efter
hvem C. solgtes 1837 til P. S. Moller, hvorefter den 1867 blev købt for 162,000
Rd. af Generalkonsul Henrik Pontoppidan (f 1901), der meget ophjalp den forfaldne
Ejendom og 1885 for 300,000 Kr. overlod den til Sønnen, den nuv. Ejer, A. Pontop-
pidan. — Hovedbygningen, af Grundmur i eet Stokv. med høj Kælder, Taarn til
Gaarden samt Kvist og Trappeparti til Haven, er opf. 1802, ombygget 1868.
Niels Jonsen af Ornmsleff nævnes 1351, Peder Jonsen af Wormisløff 1400 og
Jes Stisen i Wormsløff, Væbner, 1438. — Fru Dorte Friis, Joh. Barestets, fik 1651
Brev paa Aabogaard. — Ogsaa Kunnerup og Buggesgaard nævnes som tidligere
Herregaarde i Sognet.
Ved Gaarden Hesselballe har der været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde. Ved
Constantinsborg nævnes Sundhedskilden Rask Kilde. — Ved Ormslev er der fred-
lyst en lille Jættestue, ved Constantinsborg 3 Gravhøje.
I Ormslev var der en Folkehøjskole fra 1879 til 1887.
Koldt Sogn, Anneks til Ormslev, omgives af dette, Hasle Hrd. (Bra-
brand S.), fra hvilket det skilles ved Brabrand Sø (se S. 111), Viby, Tran-
bjærg og Tiset Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Hørning og Adslev S.) og
Framlev Hrd. (Harlev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l1^ Mil
S. V. for Aarhus. De højtliggende, bølgeformige Jorder ere dels lerede,
dels sandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Skanderborg
samt den østjydske Længdebane og Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 3652 Td. Ld. , hvoraf 1 908 besaaede (deraf med Hvede 1 9,
Rug 339, Byg 424, Havre 772, Blands. til Modenh. 44, Grøntf. 57, Kartofler 30, andre
Rodfr. 216, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 627, Høslæt, Brak, Eng m. m. 838,
Have 55, Skov 80, Moser 51, Kær 16, Hegn 7, Heder 9, Veje og Byggegr. 59 Td.
Kreaturhold 1898: 370 Heste, 1558 Stkr. Hornkvæg (deraf 1046 Køer), 590 Faar,
1051 Svin og 73 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:377
Td.; 108 Selvejergde. med 334, 199 Huse med 43 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse.
Befolkningen, x/2 1901 : 145° (1801 *• 639> 1840: 976> 1860: 1133> 1890: 1359)'
boede i 293 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh.,
903 af Jordbr., 8 af Gartneri, 168 af Industri, 31 af Handel, 57 af forsk. Daglejer-
virks., 37 af deres Midler, og 91 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Koldt (1320: Koltee) med Kirke, Friskole, Fort-
sættelsesskole og Sparekasse (opr. 1873; 31/s 1900 var Spar. Tilgoden.
42,602 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. 2738 Kr., Antal af Konti 368);
Bering (delt i Over- og Nederballe) med Valgmenighedskirke og Præste-
bolig; Enslev med Mølle; Kattrup med Skole og Andelsmejeri (Bøgekilde);
Hasselager med Skole , Kro , Jærnbane- og Telefonst. ; Lemming med
„Ormslev Børnehjem" (opr. 1881 i Ormslev, flyttet hertil 1886; optager
fattige, forældreløse Børn fra hele Jyll.); Stavtrup med Skole; Edslev
med Mølle og Andelsmejeri. Lemminggaard, 12 Td. H., /arlsminde, Gd.,
m. m. Pints Vandmølle.
Ning Herred. - Ormslev, Koldt og Holme Sogne. 147
Koldt S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.' 237.
Lægd. Sognet er delt i to Sognefogeddistrikter, Koldt og Edslev. Kirken
tilhører Sognebeboerne, Valgmenighedskirken Menigheden.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Granit, Limsten og Fraadsten, med hugne Hjerne-
kvadre. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Nordd. og nogle Vinduer tilm.).
I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af
raa Granit og Munkesten, samt Vaabenhuset, af Munkesten, tilfejedes. Taarnrummet,
med fladt Loft (oprindl. Hvælv.), har Spidsbue ind til Skibet; Taarnet har Pyramide-
tag. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil; Alterkalk fra katolsk Tid.
Romansk Granitdøbefont med Dobbeltlever og Mandehoveder. I Taarnrummet er
der opstillet nogle Ligsten. Et Par middelalderlige Ligsten, den ene med 2 Kors-
figurer (en tredje, med Navnet Ascerus, er nu i Aarhus Museum).
Valgmenighedskirken er opf. 1874 af rede Mursten og bestaar af Skib og
Kor samt Taarn med Spir mod V. Altertavlen er malet af Poul Christiansen (Englene
og Hyrderne), opsat 1901. Valgmenigheden anerkendtes af Staten 20/4 1876.
I Stavtrup har ligget en Hovedgaard. 1478 pantsatte Else Mikkelsdatter, Laurids
Pedersens Efterl., Peder Lauridsen Kruse og Anders Lundkier Nergaard i „Stattrup"
til Om Kloster. Peder Lauridsen Kruse solgte den 1484 til Stig Nielsen af Vingegd.,
der 1485 mageskiftede den til Klosteret. Voldstedet, en mindre Borgbanke med
omgivende Grav, ses endnu; midt paa Voldstedet staar nu en lille Gaard, Bodsted-
gaard. — Mette Jepsdatter i Hasleager, Jes Stigsens Efterl. (jfr. Ormslev), nævnes
1460.
Ved Bering er der fredlyst en Langhøj og 3 anselige runde Gravhøje, ved
Edslev et Dyssekammer og 4 Gravheje (Store Thorshej, Store og Lille Dalsager
Høj og Svinnestel).
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Ormslev og Koldt Sogne skulde sammen-
lægges.
Holme Sogn omgives af Viby Sogn, Annekset Tranbjærg, Maarslet
Sogn og Kattegat. Kirken, mod N. V., ligger 3/4 Mil S. S. V. for Aarhus.
De højtliggende, for det meste bakkede Jorder (i Holme Bjærge: Jelshøj,
407 F., 128 M., med trigon. Station, Skaade Alper) ere muldede med
Underlag af Sand og Ler. En Del Skov ved Kysten (Thorsk., Skaadesk.,
se S. 29, med smukke Udsigtspunkter som Ørnereden). Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Aarhus til Odder.
Fladeindholdet 1896: 2137 Td. Ld. hvoraf 1077 besaaede (deraf med Hvede
13, Rug 174, Byg 223, Havre 421, Blands. til Modenh. 49, Grentf. 51, Kartofler
22, andre Rodfr. 116, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 259, Heslæt, Brak, Eng m. m.
363, Have 41, Skov 314, Moser 17, Kær 3, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreatur-
hold 1898: 213 Heste, 663 Stkr. Hornkv. (deraf 535 Keer), 195 Faar, 461 Svin og
36 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 172 Td.; 46 Selv-
ejergde. med 142, 122 Huse med 30 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1901: lli8
(1801: 339, 1840: 571, 1860: 855, 1890: 871), boede i 206 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh., 412 af Jordbrug, 10 af Gartneri,
213 af Industri, 52 af Handel, 2 af Skibsf., 105 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres
Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Holme med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1896), Sparekasse for H. og Tranbjærg S. (opr. 1870; 31/3 1900
var Spar. Tilgodeh. 36,089 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1950 Kr., Antal
af Konti 189) og Mølle; Skaade med Skole, Mølle, Fællesmejeri og Bageri
samt Skovfogedbolig. Holmebjærge og Skidenpvt, Gde. og Huse. Gaarde:
Saralyst, Kragehmd, med Teglværk, Emiliedal, Teglværk. St'lislria, Vand-
mølle. ITiorsmølle, Hus.
Holme S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ning Hrd.'s
10*
148 Aarhus Amt.
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings-
og gi. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 240. Lægd.
Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1882 (Arkit. : Prof. Walther) i romansk Stil af rode Mursten paa
Granitsokkel (fra den nedbrudte romanske Kirke) og bestaar af Skib og Kor, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken har fladt Loft. I den dybe Korbue er der
mod N. et Rum for Præsten, mod S. Opgang til Prædikestolen. I Soklen er indsat
en romansk Ligsten med 3 Kors. Taarnet er foroven ottekantet med Spir. Alter-
tavlen, i Renæssancestil med et Maleri (Christus med Brødet og Vinen, restaur.
1882), Granitdøbefonten og nogle Forstykker af Stolestader fra 1688 ere fra den
gi. Kirke. Prædikestolen er ny. I Skibet et gammelt Krucifiks og et Skib; i Koret
Mindetavle over Præsterne Anders Thomsen og Niels Christensen Hjordtvang, i
16. Aarh., der siges at være begr. ved Alteret i den gi. Kirke; i Vaabenhuset Epi-
tafium over Præsten Chr. Joh. Thorsager, f 1695, med Hustru.
En Karine Nielsdatter i Holme, nævnt 1509, synes at være af Adel.
Den anselige Gravhøj Jelshøj (15 F. over Terrænet), hvorfra der er vid Udsigt
(se S. 147), er fredlyst. — Mindestøtte i Skaade Skov, se S. 29.
Tranbjærg Sogn, Anneks til Holme, omgives af dette, Maarslet, Tiset,
Koldt og Viby Sogne. Kirken, noget sydl., ligger over 1 Mil S. V. for Aarhus.
De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere muldede med Underlag af Ler
og Sand. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Horsens og Hads-
Ning Hrdr.'s Banen.
Fladeindholdet 1896: 1920Td. Ld., hvoraf 1109 besaaede (deraf med Hvede
18, Rug 153, Byg 224, Havre 476, Blandsæd til Modenh. 29, Grøntf. 44, Kartofler
11, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 313, Høslæt, Brak, Eng m. m. 348, Have 30, Skov
20, Moser 47, Kær 11, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste,
814 Stkr. Hornkv. (deraf 490 Køer), 253 Faar, 538 Svin og 41 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 194 Td.; 41 Selvejergde. med 182,
51 Huse med 12 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1901: 630 (1801: 249, 1840:
342, 1860: 423, 1890: 537), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11
levede af immat. Virksomh., 358 af Jordbr., 9 af Gartneri, 103 af Industri, 3 af Han-
del, 30 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tranbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Skole, An-
delsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Gundestrup med Jærn-
banehpl.; Bjødstrup\ Børup\ Slet, ved Landevejen, med Teglværk ; Jegstrup ;
Østerby.
Tranbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
231. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Ursula og de 11,000 Jomfruer, bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre, med Halvsøjler og Tympana med
Billeder, og flere Vinduer (Nordd. og Vinduerne paa eet nær tilmur.) ere bevarede;
desuden findes flere Stenbilleder paa Kirken. I den senere Middelalder fik Koret
Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft, og Taarnet, hvis Underrum (fladt Loft)
har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet i ny Tid) opførtes, begge af
Munkesten, nu pudsede med Cement. Altertavlen er et gotisk Alterskab med Figurer
af St. Ursula, 10 af de 11,000 Jomfruer, Jmfr. Marie og Evangelisten Johannes, paa
Fløjene de 12 Apostle. Alterstager fra 1633. Romansk Granitdøbefont med Dobbelt-
løver. Prædikestol i Barokstil. Paa nogle Stolestader Aarst. 1670 og 1682.
Bjødstrup, før Bjørnstrup, var en Hovedgaard, der 1505 tilhørte Ulf Kalf, hvis
Datter Anne var g. i ufri Stand, forst med Christen Hansen, der 1543 solgte B. til
Per Ebbesen Galt, siden med Per Gregersen i Odder, der 1552 blev sagsøgt af Per
Ebbesens Enke Fru Ingeborg om samme Skøde, fordi Frands Andersen (Hvitten-
stiern), der mente at have arvet B., 1542 havde pantsat den til Hans Rostrup.
Ning Herred. — Holme, Tranbjærg, Tiset og Maarslet Sogne. 1 49
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at efter den dav. Tranbjærg-Præsts Død
skulde Sognet være Anneks til Holme.
I Borup er Skolemanden Morten Borup (f 1526) født ved Midten af 15. Aarh.
Tiset Sogn omgives af Koldt, Tranbjærg, Maarslet, Malling, Tulstrup
og Astrup Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Vitved og Blegind S.), fra hvilket det
skilles ved Aarhus Aa og Stilling- Solbj ær g Sø (se S. 17 7), af hvilken en lilleDel
hører til Sognet. Kirken, noget vestl., ligger l3/4 Mil S. V. for Aarhus. De
mere jævne end bakkede Jorder (Mandshoved, 282 F., 88,.- M.) ere lerede
og sandmuldede. Ravnholt Skov, Ingerslev Sk., Tingskov. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Aarhus til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 3092 Td. Ld., hvoraf 1739 besaaede (deraf med Hvede
30, Rug 290, Byg 373, Havre 615, Bælgsæd 4, Blands. til Modenhed 95, Grontf.
64, Kartofler 23, andre Rodfr. 244), Afgræsn. 426, Høslæt, Brak, Eng m. m. 708,
Have 35, Skov 75, Moser 18, Kær 11, Hegn 13, Stenmarker m. v. 4, Veje og
Byggegr. 63 Td. Kreatur hold 1898: 307 Heste, 1380 Stkr. Hornkvæg (deraf
838 Køer), 429 Faar, 1024 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 312 Td.; 88 Selvejergde. med 271, 144 Huse med 41 Td. Hrtk.
og 5 jordløse Huse. Befolkningen, l/a 1901 : 1042 (1801: 467, 1840:835,
1860: 994, 1890: 1051), boede i 232 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede
af immat. Virksomhed, 748 af Jordbr., 9 af Fiskeri, 131 af Industri, 23 af Handel,
63 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet By erne: Tiset (1468: Tiiswith, 1524: Tiiswedt), ved Lande-
vejen, med Kirke, Præstegd. og Skole; Ravnholt med Sparekasse (opr. 1868;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 112,516 Kr., Rentef. 4 pCt. , Reservef.
12,812 Kr., Antal af Konti 328) og Kro (Tingskov Kro); Ingerslev
(1347: Ynghesløff, 1519: Ingesløff) med Skole; Battrup (1484: Bartrop)
med Skole; Solbjærg med Kro; Tander. Mustrup, Gde. Ingerslev Vand-
mølle. Aldrup, Mølle og Andelsmejeri.
Tiset S., en egen Sognekommune, hører under Ning Hrd. 's Jurisdiktion
(Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gi. Aar-
hus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 238. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken (maaske gammel Herredskirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Syddøren, der er bevaret, har Tympanon med Løvefigurer og Løv-
værk. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Senere, vistnok i Re-
næssancetiden, tilføjedes Taarn, med Pyramidetag, og Vaabenhus, begge af Granit-
kvadre, mulig fra en nedbrudt romansk Kirke; Taarnets hvælv. Underrum har
Spidsbue ind til Skibet. Ny Altertavle med et Maleri, Jesus og Marie Magdalene.
Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Gulvet to udslidte Ligsten.
Paa Ingerslev Mark skal der ifl. Præsteindberetn. af 1623 have ligget et Slot
Trælborg, hvis Sted endnu dengang kendtes (Traditionen viser endnu Stedet) ; 1203
nævnes Aarhusbispens Gaard „Threlthorp", formodentlig denne. — Efter s. Præste-
beretn. har der ved Ravnholt været en hellig Kilde, Mariekilde, i hvilken unge
Piger skulde bade sig og derefter tilbede Jmfr. Marie. — I Tingskov skal der have
staaet et Tinghus, som senere flyttedes til Marselisborg.
Sognet, der 1594 og endnu paa D. Atl.'s Tid undertiden kaldtes "Tising", var
Anneks til Viby (se S. 144), indtil det ved Reskr. af 7/6 1873 blev et eget Pastorat.
Maarslet Sogn omgives af Holme, Tranbjærg, Tiset, Malling og Beder
Sogne samt Kattegat. Kirken, noget vestl., ligger over l*/4 Mil S. S. V.
for Aarhus. De overvejende højtliggende, snart bakkede, snart jævne Jorder
ere lerede og muldede med Underlag af Ler. En Del Skov (Storskov,
150 Aarhus Amt.
Hørret Sk., Enemærket, Dyrehave, m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Aarhus til Horsens og Hads-Ning Hrdr.'s Banen.
Fladeindholdet 18%: 4428 Td. Ld., hvoraf 2342 besaaede (deraf med Hvede 61,
Rug 378, Byg 515, Havre 823, Blandsæd til Modenhed 121, Grentf. 113, Kartofler
26, andre Rodfr. 303), Afgræsn. 391, Høslæt, Brak, Eng m. m. 985, Have 60, Skov
516, Moser 30, Kær 4, Hegn 17, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 7 Td.
Kreaturhold 1898: 315 Heste, 1672 Stkr. Hornkv. (deraf 1183 Køer), 480 Faar, 1358
Svin og 37 Geder. Ager og EngsHrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 413 Td.;
81 Selvejergde. med 383, 104 Huse med 30 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolk-
ningen, 1lal90\: 1298 (1801: 578, 1840: 791, 1860: 1037, 1890: 1262), boede
i 231 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 141 levede af immat. Virksomhed, 756 af
Jordbr., I af Fiskeri, 179 af Industri, 24 af Handel, 94 af forsk. Daglejervirks., 41
af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Maarslet (Over- og Neder-M. ; 1360: Mordslet)
med Kirke, Præstegd., Skole, Børnehjem (opr. 1889), Sparekasse (opr. 1871;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 31,544 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3012
Kr., Antal af Konti 233), Andelsmejeri (Kildevang), Jærnbane- og Telegrafst.
samt Postekspedition; Testrup med Folkehøjskole (opr. 1866; se J. Nørre-
gaard, T. Folkehøjsk. 1866-91, Kbh. 1891), Forsamlingshus og Teglværk;
Obstrap ; Højballe ; Hørret med Skole ; Langballe med Skole. Hørret-
lykke og Moesgaard, Huse. Hovedgaarden Vilhelmsborg, under Baroniet
af s. Navn, har 80!/8 Td. A. og Engs Hrtk. og 10 Td. Skovsk., 1221 Td.
Ld., hvoraf 16 Eng, 563 Skov (363 i Beder og Malling S.), Resten Ager ;
ved Gaarden et Turbineanlæg*). Hovedgaarden Moesgaard har 52 Td.
H., 1000 Td. Ld. , hvoraf 20 Eng, 300 Skov, 230 inddæmmet Land
(ved Norsminde, Saksild S.), Resten Ager. Tranbjærggaard har 127/8
Td. H., 124 Td. Ld., hvoraf 4 Plantage, Resten Ager; 1 Hus. Stenege-
gaard. Frederiksdal, Skovriderbolig. Skovmølle, Vandmølle.
Maarslet S., en egen Sognekommune, hører under Ning Hrd.'s Jurisdik-
tion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gi.
Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 232. Lægd. Kirken
tilhører Baroniet Vilhelmsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og
flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvæl-
vinger, og Taarnet, hvis Underrum (med fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, og
Vaabenhuset, begge af Munkesten, tilføjedes. Taarnets Overdel er ombygget (vistnok
1779). Altertavle med et Maleri (Chnstus hos Martha og Maria) fra 1888 af A. Dorph,
skænket af Baron C. Giildencrone (den gamle Altertavle er i Aarhus Museum). Ro-
mansk Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder. Prædikestol fra 1603 i
Renæssancestil. Epitafium over Sandemand Peder Nielsen (Oldefader til Biskop
Testrup i Aalborg) og Hustru Ingeborg Pedersd. Fogt, opsat af Sønnen Rasm.
Pedersen Testrup, Borger i Aarhus, 164.. Mindetavle over Præsten Mads Bergen-
hammer, f 1727, med Hustru og Børn. I det 4 Al. høje, af raa Granit opf. Kirke-
gaardsdige er indmuret en middelalderlig Ligsten med Korsfigur og Indskriften : Hulda.
Vilhelmsborg hed oprindl. Skumstrup; 1486 nævnes en Væbner Orm i S., senere
Per Ebbesen Galt (f 1548). I Slutn. af 16. Aarh. kom S. til Familien Friis (med
et Egern i Vaabenet); 1625 skrev Niels F. sig til S.; hans Søn Mogens F. gjorde
S. til et anseligt Gods, men solgte 1662 S., Moesgd. og Ostergd. til Vilh. Marselis
(f 1683), der 18/9 1673 fik S. ophøjet til et Baroni under Navnet Vilhelmsborg sam-
tidig med, at han selv blev adlet som Giildencrone. Efter hans Død gik Baroniet
*) Til Baroniet Vilhelmsborg. herer i alt 247i/2 Td. H., hvoraf fri Jord 653|4, indtaget til Skov 41/*,
Bøndergods 62|3, Kirke- og Kongetiende 155 Td.; i Bankaktier 10,200, i Fideikommiskapitaler
omtr. 733,500 Kr.
Ning Herred. — Maarslet og Beder Sogne.
151
niet i Arv til hans Søn, Stiftamtmd. Chr. G., f 1740, Amtmd. Matth. G., f 1753,
Gehejmer. Chr. J. Fr. G., f 1788, Stiftamtmd. Fr. J. Chr. G., f 1824, som kobte
Marselisborg, Kmhr. O. C. L. G., f 1863, Kmhr. C. G., f 1895. Den nuv. Besidder
er Hofjægerm. O. T. C. Baron Giildencrone. — Hovedbygningen, der ligger i
Udkanten af en Skov paa en Bakke, ved hvis Fod løber en Bæk, er opf. 1843-45
i to Stokv. (hvidkalket), af Baron Ove Giildencrone, der ogsaa anlagde en smuk
Have og gjorde store Forbedringer ved Godset. Ladegaarden er genopf. efter en
Brand 1855.
Moesgaard var siden Midten af 16. Aarh. forenet med Østergd. (se S. 155) og
Skumstrup, og efter at denne var bleven Baroni, vedblev M. at være Allodialgods
til Baroniet. 1748 havde den 20 Td. H., ufri Jord 30, Tiender og Gods i alt 322
Td. H. Efter Baron Chr. Fr. Giildencrones Død 1788 blev hans Bo erklæret fallit,
og M. solgtes 1789 ved Aukt. til hans ældste Søn Fr. J. Chr. G. til Vilhelmsborg for
39,000 Rd., hvortil den paa Gaard og Gods hæftende Gæld beløb sig; ogsaa hans
Formuesomstændigheder vare i Uorden, og 1822 blev M. ved Aukt. solgt for 55,100
Rd. til Statskassen, medens Giildencrone forpagtede Gaarden og døde her 1824;
1838 blev M. for 110,000 Rd. solgt til Ejeren af Constantinsborg, H. C. O. Møller, og
Vilhelmsborg.
Overretsprokurator T. Chr. Dahl (f 1872), senere Stiftamtmd., som 1844 blev Eneejer.
Nu ejes den af hans Enke, Kmhrinde E. E. Dahl. — Hovedbygningen, i den
sydl. Udkant af Moesgaard Storskov, i 2 Stokv. af Grundmur, er opf. i 2. Halv-
del af 18. Aarh.
Johan Lunov af Maarslet nævnes 1486 og Mads Nielsen af „Hørit" 1473. —
Testrup er vistnok det Thyristhorp og Thiræsthorp, der i 14. Aarh. siges at ligge
i Holme Sogn.
Et Hospital, som oprettedes 1684 af Vilh. Giildencrones Enke Regitze Sophie
Vind med et Hus ved Maarslet Kirke for 10 fattige Kvinder, nedlagdes 1831 og er
nu F attighus.
Ved Langballe skal der ifl. D. AU. have staaet en Kirke eller et Kapel, efter
hvilket endnu dengang en Gaard kaldtes „Kapel-Præstegaard" og dens Beboer „Ka-
pelspræst". Der findes endnu Fundamenter af Kapellet, og en lille Bæk der kaldes
Kapelbæk.
Indtil Slutn. af 16. Aarh. bestyredes Maarslet Sognekald fra Aarhus.
Beder Sogn omgives af Annekset Malling, Maarslet Sogn og Kattegat.
Kirken, noget sydl., ligger henved l*/2 Mil S. for Aarhus. De højtliggende,.
152 Aarhus Amt.
temmelig jævne Jorder ere lermuldede. Langs Kattegat ligger Fløjstrup
Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Horsens og, ved
Vestgrænsen, Hads-Ning Hrdr.'s Banen.
Fladeindholdet 1896: 1827 Td. Ld., hvoraf 762 besaaede (deraf med Rug
153, Byg 181, Havre 209, Blands. til Modenhed 79, Grentf. 29, Kartofler 17, andre
Rodfrugter 92), Afgræsn. 216, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 342, Have 32, Skov 402,
Moser 15, Kær 14, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste,
550 Stkr. Hornkv. (deraf 365 Køer) , 275 Faar, 344 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 143 Td.; 36 Selvejergde. med 129, 70 Huse
med 14 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1901 : 696 (1801: 325, 1840: 442, 1860:
553, 1890: 637), boede i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af
immat. Virksomhed, 352 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 145 af Industri, 29 af Handel,
1 af Skibsf., 49 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Beder (1267: Bitreth) med Kirke, Præstegd., Skole,
Havebrugsskole (opr. 1889), Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900
var Spar. Tilgodeh. 101,872 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,721 Kr.,
Antal af Konti 323), Andelsmejeri, Mølle, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og
Telefonst.; Seldrup med Skole; Fulden (1335: Fullen) med Vandmølle;
Over- Fløjstrup. Bispelund, Godthaab , Chris Hans gaar d, Gde. Rokballe
Vandmølle.
Beder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ning Hrd.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings-
og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 233. Lægd.
Kirken tilhører Baroniet Vilhelmsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit samt Fraadsten. Syddøren er
bevaret; af Norddøren og Vinduerne ses Spor. Paa Korets Nordside findes en Rund-
buefrise, baaren af Søjler. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger,
og Taarnet, hvis Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af
Munkesten, tilføjedes. Senere nedtoges Taarnets øvre Del, og 1794 opførtes et nyt
lille Taarn med Pyramidetag og Bogst. F. B. G. V. i Stedet for det ældre. Alter-
tavlen er et moderne Trækors. Ny Prædikestol. Granitdøbefont. Epitafium over
Præsten Laurids Jensen Beder, f 1694, med Portr. af ham, Hustru og 5 Børn.
En By Agisthorp (Ajstrup i Malling Sogn?) nævnes her 1267.
Malling Sogn, det største i Herredet og Anneks til Beder, omgives af
dette, Maarslet, Tiset, Astrup og Tulstrup Sogne, Hads Hrd. (Nølev og
Saksild S.), hvorfra det til Dels skilles ved Norsminde Fjord (Kysing Nor)
og Norsminde, samt Kattegat. Kirken, noget vestl., ligger l3/4 Mil S. for
Aarhus. De overvejende højtliggende, temmelig jævne Jorder (Ennehøj, 250
F., 78,5 M.) ere som i Hovedsognet. En Del Skov (Starup Sk., Pedholt Sk.,
Elkjær Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Horsens og
Hads-Ning Hrdr.'s Banen.
Fladeindholdet 1896: 4661 Td. Ld., hvoraf 2335 besaaede (deraf med Hvede
37, Rug 417, Byg 516, Havre 667, Bælgsæd 7, Blandsæd til Modenhed 286, Grentf.
74, Kartofler 54, andre Rodfr. 272), Afgræsn. 848, Høslæt, Brak, Eng m. m. 947, Have
58, Skov 237, Moser 67, Kær 9, Hegn 24, Flyvesand, Stenmarker 31, Veje og Byg-
gegr. 102 Td. Kreaturhold 1898: 378 Heste, 1768 Stkr. Hornkv. (deraf 1109
Køer), 963 Faar, 1101 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 430 Td.; 91 Selvejergde. med 383 og 157 Huse med 46 Td.
Hrtk. Befolkningen, */2 1901: 1748(1801: 748, 1840: 931, 1860: 1191, 1890:
1461), boede i 319 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 107 (22 Højskoleelever)
levede af immat. Virksomhed, 865 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 23 af Fiskeri, 286 af
Industri, 46 af Handel, 71 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 15 vare
under Fattigv.
Ning Herred. — Beder, Malling og Astrup Sogne. 153
I Sognet Byerne: Malling (1245: Malend, 1470: Malingh), ved
Landevejen, med Kirke, Skole, teknisk Skole (opr. 1897), Landbrugsskole
(opr. 1889), Fattiggaard (opr. 1872, Plads for 40 Lemmer), Lægebolig,
Andelsmejeri, Dampmølle (Aktieselsk.), Savværk, Kro, Jærnbane-, Telegraf-
og Telefonst. samt Postekspedition; Vormslrup; Krækjær (1406: Krævekær,
1421: Kraueker); Elkjær; Pedholt med Skole og Mølle; Pøl; Skaabling;
Srnnedrup ; Starup ; Storenor ; Lillenor med Andelsmejeri (Korskilde) og
Mølle ; Ajstrup med Skole ; Snovdrup ; Bisgaard; Neder-Fløjstrup med
Skole. Malling Nymark og Malling- Øster skov , Gde. og Huse; Sømose,
Gde. ; Frederiksodde, Huse. Gaarden Norslund, med 1 Gd. i Starup og
1 Gd. i Storenor, har 2i1/i Td. H., omtr. 220 Td. Ld. (deraf Norslund
93/4 Td. H., 110 Td. Ld.), hvoraf 15 Eng, 10 Skov, 6 Have og Park,
4 Tørvemose, Resten Ager; 1 Hus og stort Rørskær ved Norsminde
Fjord. Karensminde, Gd., har 17 Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf 11 Eng,
12 Skov, 6 Gaardspl. og Have, 3 By- og Markveje, Resten Ager; 2 Huse.
Malling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' Lægd
234 a (et vestl. Sognefogeddistr.) og 234 b (et østl. Distr.). Kirken tilhører
Baroniet Vilhelmsborg.
Kirken (se Vignetten S. 142) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaaben-
hus mod S. og Kapel paa Korets Nordside. Kirkens ældste Partier, Koret og den
østl. Del af Skibet, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Alt i tidlig Tid blev Skibet forlænget betydeligt mod V., til Dels med Mursten, og
et Taarn (med yngre Pyramidetag) tilføjedes her, men blev senere nedbrudt i Højde
med Skibet. I den senere Middelalder tilføjedes det nuv. Taarn, Vaabenhuset (paa
dettes Mur: 1787) og Kapellet, alt af Munkesten. Syddøren benyttes endnu; to
Døre, mod N., og flere Vinduer tilmurede. Paa Skibets Nordside en Kvadersten med
en mandl. Figur. Skib og Kor ere hvælvede ; Taarnrummet har fladt Loft. Kapellet,
der indtil 1893 var Gravkapel for Familien Giildencrone til Vilhelmsborg (Familie-
begrav, nu paa Kirkegaarden) i to Stokv., begge hvælvede, er nu Ligkapel; paa
Jærndøren staar: 1708. Altertavlen er et gotisk Alterskab med Figurer af Gud
Fader med den korsfæstede, Johannes Døber, en Biskop og, paa Fløjene, de 12
Apostle (restaur. 1887). Rigt udsk. Prædikestol i senere Renæssancestil. Granit-
døbefont med Dobbeltløver. Malmlysekrone fra 1732; to Malmstager fra 1596. I
Gulvet flere ældre Ligsten. I Vaabenhusets og Kapellets Ydermure er der indmuret
3 middelalderlige Ligsten.
Jes Persen i Malling førte 1465 adeligt Vaaben. — 1421 solgte Karine, Knud
Riegelsens Enke, Kraueker og Krauekers Fang til Kong Erik. — Peder Prip fik 1550
Brev paa Skobling i Ning Hrd. ; S. var altsaa da en Gaard, som senere maa være
kommen i privat Eje, thi 1581 mageskiftede Oluf Brockenhuus bl. a. en Gaard i
Malling S., kaldet „Schovbølling", til Kronen.
Sognet hørte tidligere til leet. theol. i Aarhus; 1655 blev det Anneks til Beder.
Astrup Sogn omgives af Annekset Tulstrup og Tiset Sogn, Hjelmslev
Hrd. (Vitved S.) og Hads Hrd. (Hvilsted og Odder S.). Kirken, noget
nordl., ligger 2 Mil S. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne
Jorder ere lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 2360 Td. Ld., hvoraf 1186 besaaede (deraf med Hvede 46,
Rug 193, Byg 269, Havre 404, Blands. til Modenh. 147, Grøntf. 21, Karton. 11,
andre Rodfr. 93), Afgræsn. 326, Høslæt, Brak, Eng m. m. 566, Have 31, Skov 116,
Moser 69, Kær 5, Veje og Byggegr. 60 Td. Kreatur hold 1898: 219 Heste, 926
Stkr. Hornkvæg (deraf 601 Køer), 320 Faar, 680 Svin og 36 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 239 Td.; 60 Selvejergde. med 220,
61 Huse med 19 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, »/g 1901: 706
(1801: 316, 1840: 557, 1860: 648, 1890: 728), boede i 130 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 85 levede af immat. Virksomh., 423 af Jordbr., 107 af Industri,
30 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
154 Aarhus Amt.
I Sognet Byerne: Astrup (1444: Acerdorp) med Kirke, Præstegd.
og Andelsmejeri (Balskilde) ; Ask med Skole, Folkehøjskole (opr. 1869)
og Mølle; Løjenkjær (1316: Lotenkier) med Mølle; Drammels trup ; Ras-
borg\ Bøgeskov med Skole og Sparekasse for A. og Tulstrup Sogne (opr.
1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 107,534 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef.
8081 Kr., Antal af Konti 316).
Astrup S., een Sognekommune med Annekset og Hvilsted i Hads Hrd.,
hører under Ning Hrd. 's Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Hads
Hrd. 's Lægedistr. , 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr.
samt 4. Udskrivningskr.' 235. Lægd. Kirken tilhører Herschendsgave og
nogle Sognebeboere.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakrist
ved Korets Østside. De ældste Dele, Kor og Skibets østl. Parti, ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med Løvefigurer paa
Tympanon og Karmsten, er bevaret, Norddøren og flere Vinduer tilmurede. I den
senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og et Taarn, med samme Bredde
som Skibet og Spidsbue ind til Skibet, tilføjedes; senere nedtoges det i Højde med
Skibet, og 1780 opførtes det nuv. mindre Taarn (med Pyramidetag), af Mursten.
Vaabenhuset er en ældre, Sakristiet en yngre Tilbygning, begge af Mursten. 1890
blev Kirken restaureret (Arkit. : Prof. Walther). Ny Altertavle med et Maleri (den
korsfæstede). Granitdøbefont. Ny Prædikestol. Ved en indv. Restaur. i 1900 fandtes
i hele Kirken Kalkmalerier (bl. a. med en Indskr., der siger, at denne Gerning (vist-
nok Hvælvingernes Indbygn.) er gjort 1511, da Per Nielsen var Sognepræst), der
nu til Dels blive restaurerede.
Drammelstrup har været en Hovedgaard. 1486 og 1543 nævnes Søren Munk i
D. og 1499 Espen i D.
Tulstrup Sogn, Anneks til Astrup, omgives af dette, Tiset og Malling
Sogne samt Hads Hrd. (Nølev og Odder S.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger 2 Mil S. S. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder
ere overvejende lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 1158 Td. Ld., hvoraf 558 besaaede (deraf med Hvede
25, Rug 96, Byg 126, Havre 143, Blands. til Modenh. 78, Grentf. 16, Kartofler 6, andre
Rodfr. 66), Afgræsn. 149, Høslæt, Brak, Eng m. m. 290. Have 9, Skov 84. Moser
29, Hegn 4, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreatur hold 1898: 90 Heste, 411 Stkr.
Hornkv. (deraf 276 Køer), 124 Faar, 297 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 107 Td. ; 15 Selvejergde. med 95, 34 Huse
med 12 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 299 (1801: 153,
1840: 268, 1860: 310, 1890: 254), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 185 levede af Jordbr., 55 af Industri, 1 af Daglejervirks., 11 af deres Midler,
og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tulstrup med Kirke; Pedersirup; Hinnedrup. Hoved-
gaarden Østergaard har 38J/4 Td. H., omtr. 450 Td. Ld. (deraf c. 130
i Malling S., lidt i Astrup og Odder S.), hvoraf 12 Eng, 100 Skov, 8
Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager.
Tulstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og Hvilsted i Hads
Hrd., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette
samt 4. Udskrivningskr.' 236. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibets
østl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Kirken har fladt Loft. Syd-
døren er bevaret. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet
opførtes, alt af Munkesten; Taarnets Østmur hviler paa to Piller i Skibet. Vaaben-
huset, af raa Granit, er i 1791 delvis ombygget med smaa Mursten; s. Aar repare-
redes Taarnet. Altertavle i Barokstil med et Relief (den korsfæstede med Maria og
Johannes). Granitdøbefont med Evangelistsymbolerne og Dobbeltløver. Prædikestol
i senere Renæssancestil. I Koret Ligsten over Jost Ulfeld, f 1563, og Hustru Anne
Kaas (med Figurer).
Ning Herred. — Astrup, Tulstrup og Tune Sogne. 15 5
Østergaard tilherte 1543 Jost Ulfeld, dernæst hans Enke Anne Kaas, hans Datter-
sen Joh. Brockenhuus til Lerbæk, dennes Fætter Niels Friis og hans Sen Mogens
F., den ferste Greve til Frijsenborg. 1662 ejedes Q. af Jmfr. Birgitte Krabbe, der
1678 skedede den til Vilh. Guldencrone til Vilhelmsborg; hans Senner Vilh. og
Jergen G. solgte 1701 al deres Arv i 0. (samt Moesgd. og Bustrup) til Broderen
Chr. G. til Vilhelmsborg; 1747 skedede Vilh. Guldencrone til Vilhelmsborg 0. for
13,000 Rd. til sin Svoger Const. Aug. Charisius til Constantinsborg, og han solgte
den (24, 22 og 264 Td. H.) 1767 for 30,000 Rd. til sin Svigersen Kapt. Fr. Chr.
Kaas, senere Admiral (f 1804), som skedede den 1771 for 38,000 Rd. til Chr. F.
Guldencrone til Vilhelmsborg, efter hvis Ded den (24, 12 og lJ/2 Td. H.) ved Aukt.
1789 solgtes til Forpagter paa Moesgd. Jergen Schmidt. Hans Arvinger solgte den
til Krigsraad Muller, men overtoge den snart igen og solgte den til deres Medarving,
Schmidts Svigersen, F. Koch. Han solgte den til Jægerm. Schultz, der efter kort
Tids Forleb afhændede den til Departementssekretær, senere Stiftamtmd. C. B. A.
Dahl (f 1870), fra hvem den ved Arv kom til Broderen T. Dahl til Moesgd. (f 1872),
hvis Enke (se S. 151) nu ejer den. — Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv.
med Kvist, er opf. 1835.
Pederstrup og Hinnedrup vare fordum adelige Sædegaarde, om det da ellers er
dette Hinderup, hvortil Slægten Munds Stamfader Peder M., der levede ved Aar
1500, skrives. Pederstrup ejedes 1479 af Mikkel Bjernsen, der ferte Slægten Falsters
Vaaben, blev 1518 af Hans Knudsen solgt til Hans Rostrup, hvis Datter Ellen, Ove
Skrams Efterleverske, endnu 1603 ejede den. Den kom saa til Gunde Lange, der
1624 solgte den til Laurids Ebbesen (Udsen), og havde saa fælles Ejere med Lyng-
ballegd. og Ristrup, indtil den med disse 1646 kom til Kronen. — Paa Østergaards
Mark skal ogsaa have ligget en Herregaard, Aalkjærgaard; i 1. Halvdel af 19.
Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Murværk.
Tunø Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af den mellem Jylland og
Samsøs Nordspids i Kattegat liggende 0 Tunø, 624- Td. Ld., omtr. 3,5 □ Km
Øen, der har Form af en Trekant med Spidsen (Sønder Klint) vendt mod
S., strækker sig fra V. til 0. omtr. 1/2 Mil, medens dens største Bredde
knapt er */4 Mil; fra Vestpynten er der omtr. 1 Mil til Jyllands Kyst, fra
Østpynten lj2 Mil til Samsø. Overfladen er lavtliggende og jævn, højest
paa Midten (78 F., 24,5 M.), Kysterne vekselvis lave og høje med nøgne
Lerskrænter og omgivne af Grunde; saaledes udgaar fra Østpynten den
næsten altid tørre Sandbanke Tunø- Røn {Østerrøn), og V. for Øen ligger
den tørre Sandbanke Tunø- Knob ( Vester røn). Øen deles i to Dele ved
en helt flad Strækning, „Mosen", hvis Græs- og Lyngtørv tidligere var
Beboernes eneste Brændselsmateriale ; nu er den dels opdyrket, dels beplantet
med Naaletræer; desuden er der en Plantage paa Øens Østspids. Jorderne
ere i det hele frugtbare, sandmuldede, om end noget lette.
Fladeindholdet 1896: 624 Td. Ld., hvoraf 282 besaaede (deraf med Rug 81,
Byg 81, Havre 81, Kartofler 15, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 81, Heslæt, Brak m.
m. 163, Have 12, Skov 30, Kær og Fælleder 36, Veje og Byggegr. 20 Td. Krea-
turhold 1898: 38 Heste, 264 Stkr. Hornkv. (deraf 172 Keer), 284 Faar og
208 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 46 Td.; 16 Selv-
ejergde. med 25 og 46 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, */» I901 : 234
(1801 : 177, 1840: 189, 1860: 221, 1890: 253), boede i 64 Gaarde ogHuse; Erhverv
1890: 12 levede af immat. Virksomh., 173 af Jordbr., 32 af Industri, 10 af Handel, 8 af
Skibsfart, 4 af forsk. Daglejervirks. og 14 af deres Midler.
I Sognet: Tunø By, ved Østkysten, med Kirke, Præstegd., Skole, Mis-
sionshus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle, Anlægsbro (anlagt 1896, 10 F.
Vand ved Yderenden), Statstelefonst. (Forbindelse over Nordby med Trane-
bjærg paa Samsø) og Fyr, som er indrettet 1801 paa Kirketaarnet (hvidt
og rødt, fast Fyr; Flammens Højde o. Havet 98 F., Lysvidden 2J/4 Mil).
Tunø S., en egen Sognekommune, hører under Samso Birks Jurisdiktion
(Tranebjærg), Aarhus Amtstue- og Samsø Lægedistr., 9. Landstings- og gi.
156
Aarhus Amt.
Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 243. Lægd. Kirken
tilhører Aarhus Domkirke.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og den vestl. Del af Koret er opf. i gotisk Tid (vistnok i 1.
Halvdel af 14. Aarh.) væsentlig af raa og kløvet Granit. Syddøren, med Spidsbue,
er bevaret; et oprindl., spidsbuet Vindue ses. I den senere Middelalder forlængedes
Koret betydelig mod O., og Taarnet og Vaabenhuset tilføjedes, alt af Munkesten,
ligesom Skib og Kor fik Hvælvinger. Der er to svagt tilspidsede Korbuer, en mel-
lem Skib og Kor og en mellem den ældre og yngre Del af Koret. Taarnet er om-
bygget og forhøjet (Murhøjden: 52 F.) 1801, da det indrettedes til Fyrtaarn, og ejes
af Marineministeriet. Altertavle i rig gotisk Stil; i Midtfeltet Madonna, ved Siderne
St. Klemens og St. Jacob, paa Fløjene Evangelisterne. Prædikestol i Renæssancestil.
Granitdøbefont med Dobbeltløver. 1 Koret Præste- og Degnestol fra gotisk Tid (paa
den sidste Bispen Niels Clausens Vaaben). Over den ene Korbue et Krucifiks. I
Skibet en Silkefane til Minde om, at Dorothea Schwartz i Marts 1713 blev reddet
fra et Skibbrud der paa Øen.
Tunø (i Vald. Jrdb. : Thund) blev 1216 af Vald. Sejr mageskiftet til Aarhus Dom-
kirke. — Det tidligere Færgevæsen (med Overfart til Aarhus, Norsminde og Dyngby
i Jyll. samt til Maarup Havn, Samsø) er ophørt; Øen staar nu ved Postbaad i
dagl. Forbindelse med Kalundborg-Aarhus Dampskibene og anløbes desuden 2 Gange
ugtl. af Aarhusbugtens Dampskibe. — Beboerne ere bekendte som gode Sømænd;
dog hører intet større Fartøj hjemme der.
Saksild, S. IS7-
Odder, S. 160.
Ørting, S. 1 68.
Hads Herred.
Sogne:
Nølev, S. 158. — Randlev, S. 138.
Hvilsted, S. 164. — Torrild, 5. i6s.
Falling, S. 168 — Gosmer, S. iji.
Gylling, S. 174. — Alrø, S. 1J5.
Bjerager, S. 159.
Hundslund, S. 167.
Halling, S. iys-
ads Herred grænser mod N. til Ning
Hrd., fra hvilket det for en Del skilles
ved Norsminde Fjord (Kysing Nor)
med Norsminde og Odder Aa, mod V.
til Hjelmslev og Vor Hrd., mod S. til
Horsens Fjord, i hvilken det udsender
Halvøen Gyllingnæs , og mod 0. til
Kattegat. Øen Alrø i Fjorden hører
til Herredet. Den største Udstrækning
fra V. til 0. er omtr. 2, fra N. til Syd-
spidsen af Gyllingnæs over 2*/2 Mil.
Overfladen er mod V. højtliggende og
bakket, opfyldt af Udløberne fra Midt-
jyllands Højdeparti; den østl. Del falder af til Kattegat og Horsens Fjord og er
jævn og til Dels lavtliggende; paa Overgangen mellem de to Dele hæver
et enkelt Punkt, Mølhøj, sig til 178 F., 56 M., og omtr. ved Indgangen
til Gyllingnæs ligge Ulstrupbakker og det isolerede Bavnbjærg, 116 F.,
Hads Herred. — Saksild Sogn. 157
36,5 M. Jorderne ere gennemgaaende gode og lermuldede, nogle Steder
sandmuldede. Det har en Del Skov (3496 Td. Ld.). Det hører til gml.
Aarhus Amts middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 1 1 Td. Ld. paa 1 Td.
H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 41,131 Td. Ld. (4,12
□ Mil, 226, 8 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var
l/j 1895 3603 Td., Folketallet 72 1901 13,407 (1801: 6718, 1840:
10,053, 1860: 11,066, 1890: 12,875). I gejstl. Henseende danner det
eet Provsti med Ning Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Hads Hrd.'s
Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds, undtagen Hvilsted Sogn, der hører
under 1.
Hads Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Harzhæreth, skal have sit Navn af „Hattis 0",
Navnet paa den 0, som tidligere dannede Herredets sydøstl. Del, idet Norsminde
Fjord i sin Tid har staaet i Forbindelse med Horsens Fjord gennem en Lavning 0.
for Odder over Randlev og Ørting Moser. Det hørte i Middelalderen til Løversys-
sel; senere dannede det Aakjær Len og fra 1660 Aakjær Amt; se videre S. 6.
Litt. : K. Bønnelycke, H. Herred før og nu (Særtryk af Odder Avis), Aarhus
1873-76.
Saksild Sogn omgives af Annekset Nølev, Bjerager Sogn, Kattegat
(Kysing eller Saksild Bugt) og Norsminde Fjord, med Indløbet Norsminde.
Kirken, mod S., ligger 23/4 Mil S. for Aarhus. De jævne, mod 0. helt
lavtliggende Jorder ere overvejende muldede med Lerunderlag, langs Stranden
mere sandede. En Del af Norsminde Fjord „Frederiksdals Inddæmning",
omtr. 260 Td. Ld., er inddæmmet.
Fladeindholdet 1896: 2997 Td. Ld., hvoraf 1459 besaaede (deraf med Hvede
76, Rug 234, Byg 308, Havre 378, Boghvede 5, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh.
249, Grøntf. 51, Kartofler 23, andre Rodfr. 125), Afgræsn. 582, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 654, Have 25, Skov 96, Kær 17, Hegn 8, Heder m. m. 86, Veje og Byggegr.
66 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 980 Stkr. Hornkv. (deraf 635 Køer), 594
Faar, 782 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 266
Td. ; 39 Selvejergde. med 198, 11 Fæstegde. med 53, 58 Huse med 15 Td. Hrtk. og
1 jordløst Hus. Befolkningen, % 1901: 603 (1801: 439, 1840: 530, 1860:
571, 1890: 677), boede i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af
immat. Virksomhed, 414 af Jordbr., 4 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 131 af Industri, 17
af Handel, 50 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Saksild (Saxild ; 1203: Saxwæl, 1346: Sauxil) med
Kirke, Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Købmandshdl., Kalk-
brænderi og Telefonst. ; Rude med Skole og Sparekasse for S.-Nølev Sogne
(opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 117,039 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 8894 Kr., Antal af Konti 267); Kysing med Skole og Mølle.
Norsminde Havn (7 F. dyb) med Toldassistentstation, Kro, Købmandshdl.,
Andelsmejeri og Skærvefabrik. Tuskjær, Gde. og Huse. Vester- Hovgaard.
Saksild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hads Hrd.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.'s Lægedistr., 9.
Landstings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
244. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rathlousdal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og en Til-
158 Aarhus Amt.
bygning til Korets Ostside. De ældste Partier, Koret og den østl. Del af Skibet, ere
fra romansk Tid af raa Granit. Norddøren er bevaret, eet oprindl. Vindue tilmuret.
I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet tilføjedes, alt
af Munkesten. Vaabenhuset, af Munkesten og raa Granit, er delvis ombygget 1751.
Tilbygningen ved Koret, med Indgang for Præsten, har Sognepræsten Poul Poul-
sen, f 1730, ladet opføre. Kirken har Bjælkeloft. Udsk. Altertavle i Barokstil.
Ny Døbefont af Sten. Prædikestol i Barokstil. I Skibet et Krucifiks og en Malm-
lysekrone, vistnok fra Reformationstiden. I Vaabenhuset Series pastorum.
En Væbner Jes Palnesen boede 1458 i Rude.
I Saksild brændte 1868 4 Gaarde og 7 Huse. En 1852 oprettet Folkehøj sko le
i Saksild blev nedlagt 1876. — Rude har en Bylov fra 1743. I Rude staar en 1845
rejst Mindestøtte for Studiosus David Davidsen (f 1793); paa Støtten staar: „Rude
Fæsteres Velgører 1786"; han gav Bønderne Arvefæste og stiftede et Legat. —
Kysing brændte 1793 paa to Gaarde nær. Paa Kysing Mark i Nærheden af Nors-
minde har staaet en Kirke, nævnt 1430 og 1524; til Kysing Sogn hørte ogsaa Storenor
og Lillenor i Malling Sogn. Kirkeruinen ses endnu. Efter Sigende skal Kirken være
nedbrudt under Svenskekrigen 1658-60. At Saksild Sogn har lidt meget under Krigen,
ved man i alt Fald af, at der i Saksild Kirke fra 1659 til 1859 holdtes en af Bønderne
indstiftet Takkegudstjeneste 6 Dage om Aaret til Minde om Befrielsen fra det haarde
polske Aag. — Norsminde er et gammelt Havnested; 1393 gav Erik Menved Aar-
hus Domkapitel Ret til at kræve Told af de Skibe, der søgte Havnen.
Ved Rude er der fredlyst to stensatte Gravkister fra Oldtiden, 6 og 8 F. lange,
dækkede med Overliggersten. Ved Norsminde blev der 1871 fundet en stor Køkken-
mødding.
Litt. : D. H. Wulff, Bylov for Saksild By i Saml. til j. Hist. VI S. 256 flg.
Nølev Sogn, Anneks til Saksild, omgives af dette, Bjerager og Odder
Sogne samt Ning Hrd. (Tulstrup og Malling S.) og det inderste af Nors-
minde Fjord. Kirken, mod V., ligger 1 3/4 Mil S. for Aarhus. De temmelig
jævne Jorder ere lerede , nogle sandblandede. Mod N. løber Odder Aa.
Gennem Sognet gaa Hads-Ning Hrdr.'s Banen og Landevejen fra Aarhus
over Odder til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 1353 Td. Ld., hvoraf 639 besaaede (deraf med Hvede
51, Rug 81, Byg 132, Havre 167, Blandsæd til Modenh. 127, Grøntf. 31, Kar-
tofler 6, andre Rodfrugter 42), Afgræsning 305, Høslæt, Brak, Eng m. m. 315, Have
15, Hegn 3, Skov 38, Veje og Byggegr. 37 Td. KreaturhoTd 1898: 115 Heste,
561 Stkr. Hornkv. (deraf 348 Køer), 210 Faar, 349 Svin og 12 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:. 142 Td.; 29 Selvejergde. med 137, 27
Huse med 4 Td. Hrtk. og 1 jordlost Hus. Befolkningen, */2 1901: 328(1801:
240, 1840: 303, 1860: 353, 1890: 338), boede i 68 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 17 levede af immat. Virksomh., 227 af Jordbr., 50 af Industri, 8 af Handel,
1 af Skibsf., 8 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nølev (1470: Nøddeløff) med Kirke og Skole;
Assendrup med Andelsmejeri, Jærnbane- og Telegrafst. Driften, Gde. og
Huse.
Nølev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 245.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rathlousdal.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod S. og Tilbygning ved
Korets Østside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit. Syddøren benyttes
endnu, Norddøren og flere Vinduer ere tilmurede. Paa Skibets Vestgavl staar
C. F. H. R. [o: Holstein-Rathlou] 1808. Vaabenhuset er af Munkesten; Tilbygningen
(til Præsten) er fra Nutiden. Kirken har fladt Loft. Altertavle i Renæssancestil.
Romansk Granitdøbefont med interessante Relieffer (den korsfæstede, Syndefaldet,
m. m.). Prædikestol i Renæssancestil.
Randlev Sogn omgives af Annekset Bjerager, Halling, Gosmer og Odder
Hads Herred. — Saksild, Nølev og Bjerager Sogne. 159
Sogne. Kirken, mod S., ligger 31/.! Mil S. for Aarhus. De temmelig jævne
Jorder ere muldede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Hads-Ning
Hrdr.'s Banen og Horsens-Odder Banen, (den sidste under Anlæg).
Fladeindholdet 1896: 1454 Td. Ld., hvoraf 751 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 132, Byg 160, Havre 185, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 112, Grentf.
31, Kartofler 9, andre Rodfr. 95), Afgræsn. 221, Høslæt, Brak, Eng m. m. 322,
Have 21, Skov 22, Moser 64, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898: 130
Heste , 594 Stkr. Hornkv. (deraf 428 Køer), 309 Faar, 698 Svin og 34 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:155 Td.; 32 Selvejergde. med 128,
1 Fæstegd. med 2, 121 Huse med 24 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolknin-
gen, V* 1901: 816 (1801: 374, 1840: 610, 1860: 707, 1890: 746), boede i 173
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 370 af Jordbr.,
5 af Gartneri, 153 af Industri, 36 af Handel, 118 af forsk. Daglejervirks., 30 af
deres Midler, og 13 vare under Fattigv. Betydeligt Tørveskær.
I Sognet Byerne: Over-Randlev (i 13. Aarh. : Ranlog) med Kirke,
Præstegd., Skole og Sparekasse for R. -Bjerager Sogne (opr. 187 1 ; 31/3 1900
var Spar. Tilgoden. 84,195 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7244 Kr., Antal
af Konti 428), Købmandshdl. og Andelsmejeri; Neder- Randlev med Jærn-
banehpl., 3 Købmandshdl. og Mølle; Bovhtrup Stationsby med Lægebolig,
Bryggeri, Bageri, Købmandshdl., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Hov-
gaarde (2 Gde.) ; Øster Tetp (2 Gde.) ; Randlev Hedegaard; Guldborg,
Huse; Hesselbjærg (2 Gde.) med Mølle; Drammelstrup, Huse; Randlev-
Vesterskov, Gd. og Huse; Bredkjær, Gde. og Huse; Randlev Mose, Huse;
Nørskov, Gde. og Huse.
Randlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hads Hrd.'s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.'s Lægedistr., 9.
Landstings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
246. Lægd. Kirken tilhører en Aandssvageanstalt i Liibeck.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. og et lille Spir over
Skibets Vestgavl. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Sydd. og Vinduer til-
mur.). Korbuen har interessante Relieffremstillinger (Syndefaldet, den korsfæstede
m. m., se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 226). Vaabenhuset og Spiret ere opf. i Nutiden
i Stedet for de ældre. Kirken har fladt Loft. Altertavlen er et gotisk Alterskab; i
Midtpartiet Jmfr. Maria med Jesusbarnet, St. Catharina og St. Barbara, paa Fløjene
Apostlene. Moderne Døbefont af Træ (den gi. Granitdøbefonts Kumme staar i Vaaben-
huset). Prædikestol i Renæssancestil. Epitafium af Sandsten over Sognepræsten
Provst Jochum Brorson, f 1719, med Hustru.
Paa en Bakke ved Sødalsmose har der efter Sagnet ligget et Slot Sødal; ved Mergel-
udgravning er der paa Stedet fundet Murstensbrokker, Potteskaar m. m. — Randlev
Præstegaard blev afbrændt 1749 (se St. St. Blicher, En jydsk Mordbrænderhist.).
Bjerager Sogn, Anneks til Randlev, omgives af dette, Halling Sogn,
Kattegat og Saksild, Nølev og Odder Sogne. Kirken, mod V., ligger 3
Mil S. for Aarhus. De til Dels lavtliggende, jævne Jorder ere som i
Hovedsognet. Gennem Sognet gaar Hads-Ning Hrdr.'s Banen.
Fladeindholdet 1896: 2582 Td. Ld., hvoraf 1390 besaaede (deraf med Hvede
76, Rug 192, Byg 280, Havre 339, Bælgsæd 3, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed
229, Grøntf. 59, Kartofler 16, andre Rodfr. 186), Afgræsn. 493, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 488, Have 39, Skov 80, Moser 26, Heder 14, Veje og Byggegr. 48 Td.
Kreaturhold 1898: 277 Heste, 1178 Stkr. Hornkv. (deraf 769 Køer), 482 Faar,
1206 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 303
Td.; 62 Selvejergde. med 274, 1 Arvefæstegd. med 5, 1 Fæstegd. med 5, 99 Huse
med 19 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, lj2 1901: 906 (1801: 437,
1840: 675, 1860: 805, 1890: 911), boede i 189 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 49 levede af immat. Virksomhed, 471 af Jordbr., 8 af Gartneri, 19 af Fiskeri
160 Aarhus Amt.
193 af Industri, 17 af Handel, 2 af Skibsf., 99 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres
Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjerager med Friskole og Købmandshdl. ; Rørth
med Mølle; Rørth- Elle med Skole; Dyngby med Skole, Fattiggaard (opr.
1885, Plads for 30 Lemmer), Købmandshdl. og Mølle; Bovlslrup med
Forsamlingshus, Andelsmejeri og Købmandshdl. ; Hylken. Grinsnap, Gde.
og Huse, Dyngby- Lyng og Dyngby- Lund, Huse. Bovlstrupstrand, Huse;
Hylken Strand, Huse; Lillemose, Gd. og Huse, m. m. Svejgaard har
187/8 Td. H., 160 Td. Ld., hvoraf 11 Eng, 19 Skov, Resten Ager; 2
Huse. Bjerager-Hovgaard har 153/8 Td. H., 153 Td. Ld. (deraf 29 i
Randlev og 2 i Odder S.), hvoraf 2 Eng, 12 Skov, Resten Ager; 3 Huse.
Bjerager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
247. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Nord-
døren benyttes endnu; Sydd. og flere Vinduer ere tilmur. I den senere Middelalder
fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, som har samme Bredde som Skibet, og
hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten
og raa Granit, tilføjedes. Altertavle i Renæssancestil fra 1625 med Malerier (den
korsfæstede og Himmelfarten). Ny Debefont af Træ. Prædikestol i Renæssancestil.
Epitafium over Kebmd. Thomas Madsen, f 1680, og Hustru. I en Vognport ved
Kirkegaarden staar en af Justitsr. Larsen paa Dybvad skænket Ligbaare fra 1748.
Bjerager-Hovgaard blev 1581 af Oluf Brockenhuus mageskiftet til Kronen, der
1647 gav Eiler Gabrielsen Akeleye Brev paa den. Siden laa den under Aakjær,
men blev 1735 af Fru Hedv. Margr. Bornemann skænket til Julius Vilh. Hillerfelt og
Ane Lauridsdatter Gjødvad for tro Tjeneste.
Las Palnesen af Dyngby, Væbner, nævnes 1438.
Dyngby har været et eget Sogn, der nævnes 1437 og 1468 eller 1478; Sagnet
siger, at Kirken, der stod endnu 1524, er brændt og afløst af Bjerager Kirke. Paa
D. Atl.'s Tid var Kirkens Plads bebygget. Stedet paavises endnu.
St. St. Blichers Fader Niels B. , som var Præst her (1796 — 1823; Sønnen var
Forpagter i Præstegaarden 1811 — 19), fortæller, at han opførte et lille Hus ved
Kirken til Brug for Kirkegængere, ligesom han for Randlev- Bjerager Sogne 1808
stiftede „Selskab for gavnlig Virksomhed", der bestod til 1815 (se Kirkeh. Saml.
4. R. III S. 103-4).
Odder Sogn, det største i Herredet og i gi. Aarhus Amt, omgives af
Nølev , Bjerager, Randlev, Gosmer, Ørting, Falling, Torrild og Hvilsted
Sogne, samt Ning Hrd. (Astrup og Tulstrup S.). Kirken, noget østl., ligger
23/4 Mil S. S. V. for Aarhus. De mod N. og V. højtliggende og bakkede
(højeste Punkt 291 F., 91 M.), mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere
sandblandede og lerede. Gennem Sognet løber Odder Aa og dens Biaa
Rævsaa. En Del Skov (Vejlsk., Dyrehave, Ulvsk. m. m.). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Aarhus til Horsens og Hads-Ning Hrdr.'s Banen samt
Odder-Horsens Banen (den sidste under Anlæg).
Fladeindholdet 1896: 7421 Td. Ld., hvoraf 3300 besaaede (deraf med Hvede
192, Rug 462, Byg 663, Havre 905, Bælgsæd 3, Frøavl 23, Blandsæd til Modenhed
584, Grøntf. 84, Kartofler 34, andre Rodfr. 332, andre Handelspl. 18), Afgræsning
1326, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1482, Have 139, Hegn 48,Skov 602, ubevokset 32,
Moser 187, Kær og Fælleder 68, Veje og Byggegr. 217, Vandareal m. m. 20 Td.
Kreaturhold 1898: 617 Heste, 2551 Stkr. Hornkv. (deraf 1750 Køer), 726 Faar,
1934 Svin og 80 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 590
Td. (deraf 74 under det tidligere Tvenstrup Sogn) ; 89 Selvejergde. med 480, 5 Arve-
fæstegde. med 24, 7 Fæstegde. med 32, 369 Huse med 53 Td. Hrtk. og 9 jordløse
Huse. Befolkningen, »/„ 1901: 4231 (1801: 1239, 1840: 2117, 1860: 2429,
Hads Herred. — Bjerager og Odder Sogne.
161
1890: 36/0), boede i 611 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 413 levede af immat.
Virksomh., 1317 af Jordbr., 29 af Gartneri, 995 af Industri, 312 af Handel, 369
af forsk. Daglejervirks., 138 af deres Midler, og 97 vare under Fattigv.
I Sognet
Odder (1363: Oddræth)
V2 1901 32 9 Huse og 2822
Indb. (1801: 469, 1840: 889, 1890: 2164) — , stor købstadlignende
Landsby med brolagt Hovedgade, ved Landevejen og Odder Aa samt ved
den nordl. Udkant af Vejlskov (en Del af Byen hedder „Egholm", en anden
„Slippen"), med Kirke, Valgmenighedskirke, Præstegd. og Præstebolig for
Valgmenighedspræsten, to Kirkegaarde (den ene ved Kirken, den anden
mod N. med et 1894 opf. Ligkapel), Ting- og Arresthus (opf. 1856-57,
Plads for 10 Arrestanter), Almueskole (udvidet 1876 og 1893, c. 350
Gade i Odder,
Elever), Realskole (opr. 1872, c. 70 Elever), Friskole, teknisk Skole (opr.
1872, Bygningen opf. 1899, c. 75 Elever), Folkehøjskole (opr. 1889),
Amtssygehus med Epidemibygning — Sygehuset er opf. 1879-80, om-
bygget 189 7-98 (Arkitekt: Frimodt-Clausen), Epidemibygningen 1888-89
(Arkit: Arboe); det har i alt kostet 130,000 Kr. og har Plads til 5 5
Patienter, deraf 25 i Epidemibygn. — , Apotek (opr. 1850), Distriktslæge-
bolig (privat), Andersens Stiftelse med Fribolig for 12 gamle eller svage-
lige af begge Køn (opr. 1872 af Kancellird. Rasmus A., f 1889, og Hustru;
Stiftelsen, hvis Grundkapital er 200,000 Kr., bestyres under Amtsraadets
Overtilsyn af en Forstander; Bygningen er opf. 1891), Odder Bornehjem
for kirtelsvage Børn (opr. 1886, Bygningen er opf. 1892 og ejes nu af
Plejeforeningen i Aarhus), Asyl (opr. 1888, med en 1896 opf. Bygning),
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 11
162 Aarhus Amt.
Odder Bank (opr. Nov. 1898; Aktiekapital: 75,000 Kr. ; 31/3 1901 var Folio-
og Indlaanskontoen 326,351, Vekselkontoen 98,216 Kr.), Hads Hrd.'s
Spare- og Laanekasse (opr. 27/n 1862; 31/3 1900 var Spar. Tilgoden.
1,199,679 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 86,632 Kr., Antal af Konti 227 3),
Rathlousdal-Odder Vandværk (et Interessentskab, anlagt 1878, udvidet 1898),
Gasværk (anlagt 1897), Haandværkerforening med egen Bygning, offtl.
Brusebadeanstalt, Herredsfogedbolig (privat), Bolig for Driftsbestyreren paa
Hads-Ning Hrdr.'s Banen, et større Hvidtølsbryggeri og Maltgøreri (anl.
1851), 2 Dampsavværker, Farveri, Væveri og Uldspinderi, Maskinfabrik
med Jærnstøberi, Garveri, et større Teglværk (aarl. 21/2 Mill. Sten), Kalk-
værk, Andelssvineslagteri, Andelsmejeri (Aaholm), 3 Vandmøller („Neder-
mølle", „Sandager Mølle" og „Stampemølle"), Gartnerier, mange handlende
og Haandværkere, m. m., Bogtrykkeri, hvorfra udgives „Odder Dagblad",
3 Hoteller, Markedsplads (Marked i Feb., Marts, Apr., Juli, Sept. og Nov.
med Heste og Kreaturer), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst., Postkontor,
Valgsted for gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. og Sessionssted for 4. Ud-
skrivningskr.' Lægd 244-58. Foran Ting- og Arresthuset staar paa et Granit-
fodstykke en Broncebuste af Fr. VII, modelleret af F. C. Stramboe, afsløret
Okt. 1871. Ved den nordlige Udkant af Skoven er 8/8 1898 afsløret
et Mindesmærke (raa Granitsten med Broncerelief, modelleret af Thod
Christensen) for V. Holstein-Rathlou, f 1884, „Fører for de jydske Herre-
gaardsskytter 1848". Under Anlæg i 1902 er Privatbanen Horsens- Odder
med Sidebane til Gylling (Lov af 16/3 1900). — Andre Byer: Sander
Tvenstrup med Skole og Mølle; Svorbæk (Sorbæk) ; Balle med Skole
Snærild med Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 80 Lemmer) og Mølle
Fillerup med Skole , Savmølle og 2 Vandmøller (Skægsmølle) ; Ondrup
med Skole; Morsholt. Studshoved, Gd. og Huse; Rold, Gd. og Huse.
Ulvskov, Huse. Hovedgaarden Rathlousdal, under Stamhuset af s.
Navn, har 551/2 Td. A. og E. Hrtk., 19 Td. Skovsk., 554 Td. Ld.
under Hovedgaarden, hvoraf 44 Eng, 70 Skov, Resten Ager; desuden
af Fæstegods 78 og af Arvefæstegods 165 Td. Hrtk.; Skovarealet under
Rathlousdal er 1064 Td. Ld. ; Fæste- og Arvefæstegods samt Skovene
ligge i Hads, Hjelmslev Gjern og Vor-Nim Hrdr.*). Hovedgaarden Rod-
steenseje har 51 Td. A. og E. Hrtk., 2 Td. Skovsk., 524 Td. Ld., hvoraf
40 Eng, 7 8 Skov, Resten Ager; desuden 23/4 Td. Hrtk. Fæstegods. Peters-
minde, Gd., har 153/4 Td. H., l50Td. Ld., (66 i Nølev S.), hvoraf 19
Eng, 4 Skov, Resten Ager. Favrgaard har 15 Td. H., 202 Td. Ld., hvoraf
22 Skov, 6 Eng, 7 Tørvemose, 14 opdyrket Tørvemose, 3 Have, Resten
Ager; 2 Huse.
Odder S., en egen Sognekommune, delt i 3 Sognefogeddistrikter, hører
under Hads Hrd.'s Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.'s
Lægedistr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' Lægd 253 (østre Distr. : Odder, Sander, Ondrup, Morsholt,
Rodsteenseje), 254 (vestre Distr. : Balle, Snærild, Fillerup, Rathlousdal) og 245
(det nedlagte Tvenstrup Sogn med Svorbæk). Kirken tilhører to Privatmænd.
*) Til Stamhttset Rathlousdal, som omfatter Hovedgaardene R, Gersdorffslund og Sophienlund.
hore 657 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 158, indtaget til Skov 37, Bondergods 218,
Kirke- og Kongetiende 244 Td. ; i Bankaktier 14,000 Kr., i Fideikommiskapitaler omtr. 819,200
Kr. foruden 3512 Td. Byg i aarl. Arvefæsteafgifter af bortsolgt Gods. Hovedgaardenes Tillig-
gende er 1460 Td. Ld. foruden 1380 Td. Ld. Skov. Med Stamhuset er forenet det Brounsvarden-
ske Fideikommis, 48,512 Kr.
Hads Herred. — Odder Sogn. 163
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus og Kors-
arm mod N. samt Tilbygning mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ere beva-
rede. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munke-
sten, tilføjedes. Korsarmen, af Mursten, med Tøndehvælving af Brædder, er opf.
1674 af Admiral Jens Rodsteen; den benyttes dels til Siddepladser, dels til Grav-
kapel for Rodsteensejes Ejere. Tilbygningen til Varmeapparat, med en høj Skorsten,
er fra Nutiden, af smaa røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra Midten af
17. Aarh., med godt Snitværk (Nadveren; se Kirkehist. Saml. 4. R. II S. 332). Alter-
stager fra 1652, skænkede af Skovrider Ernst Melckersen og Hustru. Romansk
Granitdøbefont med Løver og Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil. I Kors-
armen et stort Epitafium af Sandsten og Marmor i Rokokostil over Admiral J. Rod-
steen, f 1706, og Hustru Sophie Am. Gersdorff. Smstds. et Epitafium over Ting-
skriver Jesper Rasmussen, f 1679, og Hustru (Malerier af dem og Børn). I Vaaben-
husets Østmur en romansk Ligsten med Kors og dobbelt Rebsnoning. — Porten i
Kirkegaardsdiget, med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Ved Kirkegaards-
muren en stor Kampesten, „Stodderstenen".
Valgmenighedskirken er opf. 1885-86 (indv. 14/8 1886) af røde Mursten
(Arkitekt: Lieutn. Chr. Jensen) og bestaar af Skib og Kor samt et Taarn med Spir
mod V. Loftet er fladt; Koret er dekoreret. Ingen Altertavle; Sandstensdøbefont.
Rathlousdal var fra først en Bondeby Loverstrup og overdroges Rigsdrosten Joachim
Gersdorff af Fr. III for hans Jordegods i Skaane. 1 L. laa tidligere en stor Bondegaard
af samme Navn, som 1570 mageskiftedes af Fr. II til Knud Mogensen, Foged paa Byg-
holm, en Søn af Mogens Lauridsen Løvenbalk paa Tjele og Fru Genete Cragengelt.
Fra J. Gersdorff kom L. til hans Svigersøn Hofmester Gregorius Rathlou, der gav
den Navnet R. Efter hans Død 1681 fulgte hans Søn Jagtjunker Fr. Carl R., og
1708 dennes Broder Gehejmer. Chr. R. (f 1752), som 7/8 1749 oprettede R. og Gers-
dorffslund til et Stamhus (R. 25, Gersdorffslund 48, Bøndergods 509, Tiender 211 Td.
H. ; senere blev det saml. H. forøget til 1002 Td.) for sin Frues Brodersøn Statsminister
Joach. Otto Schack-Rathlou, efter hvis barnløse Død 1800 Stamhuset tilfaldt den
beslægtede Familie Holstein-Rathlou, nemlig Kmhr. Niels Rosenkrantz H.-R., f 1846,
Sønnen af samme Navn, f 1850, og dennes Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm.
Chr. F. E. Holstein-Rathlou. — Hovedbygningen (se Vignetten S. 156), af Grund-
mur i 1 Stokv. med Kvist, er opf. 1769. Fløjene til Stuehuset og Ladebygningerne
ere dels af Grundmur, dels af Bindingsværk. I den smukke Have staa flere
Støtter af Wiedewelt, deribl. en 1783 rejst 4 Al. høj Obelisk af norsk Marmor over
Joach. O. Schack-Rathlous Datter, Dorthea Sophie, g. m. Baron C. A. Haxthausen.
— I Lystskoven er der 1857 ind i en Banke opf. et Gravkapel for Familien Hol-
stein-Rathlou (se Gosmer Kirke S. 172).
Rodsteenseje er opstaaet af en Hovedgaard Hovedstrup, der vistnok i 14. Aarh.
ejedes af Ridderen Laurids Truidsen i Gylling, med hvis Datterdatter Elsebe Mark-
vardsd. Rostrup den kom til Jens Allæsen. Disses Søn Laurids Jensen ejede H.
1444. Den næste Ejer var Christen Steen, 1458 Foged paa Aakjær, saa hans Søn
Henrik S. 1494 og 1514, dennes Søn Christen S. 1550, med hvis Datter Else den
kom til Oluf Brockenhuus, som 1581 mageskiftede den til Kronen for Sebberkloster.
H. var derefter en Bondeby og en ufri Gaard, der hørte til det Gods, som Joach.
Gersdorff fik af Kronen (se ovfr.). Hans Svigersøn Admiral Jens Rodsteen lod 1681
Gaarden ombygge og gav den sit nuv. Navn. Med hans Datter Øllegaard kom R.
til Oberst Fr. Chr. Rantzau, f 1724, og efter Enkens Død 1736 overdroges R. (42,
Skov og Møllesk. 14, Tiender 90, Gods 248 Td. H.) for 21,500 Rd. til Oberst Malte
Sehested, f 1754, hvis Enke Sophie Am. Rantzau døde 1790. R. arvedes af deres
Børn Mette Sophie Sehested, g. m. Oberstlieutn. Peder v. Weinigel (f 1797), Hofjunker
Iver Chr. S. (f 1793) og Oberstlieutn. Jens Fr. S. (f 1766). Sidstnævntes Datter
Sophie Am. Rantzau Sehested, f 1838 (g. 1. m. Kmhr. Greve Ditl. Trampe, 2. m.
Kmjkr. Chr. M. v. Voss), ejede R. indtil 1835, da den ved Aukt. blev solgt for 50,400
Rd. til O. V. Hagemann. Han solgte den 1857 for 190,000 Rd. til Kmhr. Dahl til
Moesgd. ogH. C. O. Møller til Constantinsborg, som 1869 solgte den for 212,000 Rd.
til den nuv. Ejer, Hofjægerm. Holstein-Rathlou til Rathlousdal. — Hovedbygnin-
gen, der er opf. 1681, bestaar af 3 Fløje, med en høj Kælder af Kamp og Stue af
svært Egebindingsværk; midt paa Hovedfacaden staar et af Malte Sehested opf.
Taarn. Paa Gaarden findes en Del Malerier, deribl. af nogle af nogle af Ejerne. (Om
R. se A. Thiset, i Herregaardenes Adresseavis 1879 N*r, 1-6).
11*
164
Aarhus Amt.
Tyge Kalf af Tvenstrup nævnes 1492.
Tvenstrup, med Svorbæk, var tidligere et eget Sogn og Anneks til Odder. Ved
kgl. Reskr. af 27/9 1674 befaledes det, at Tvenstrup Kirke skulde nedbrydes og Ma-
terialet benyttes til Odder Kirke („den dermed noget større at gøre"), siden Admiral
Jens Rodsteen havde indberettet, at T. Sogn ,',er saa ringe og af saa liden en
Almue, at den ikke skal være god for at holde Kirken vedlige, men den daglig der-
for mere og mere skal forfalde, saa endelig dens totale Ruin i Længden befrygtes".
Sognefolket udvirkede dog hos Admiralen, at det beholdt Kirken mod selv at holde
den vedlige, og den vedblev at være Anneks til Odder indtil 1820, da den nedbrø-
des paa Grund af Brøstfældighed. Kirken, der var uden Taarn, har ligget lige V.
for Byen. Altertavlen, som oprindl. synes at have været i Odder Kirke (se Kirkeh.
Saml. 4. R. II S. 331) og at være solgt derfra 1645, er nu i Nationalmuseet; den er
fra omtr. 1200, af drevne forgyldte Kobberplader med Fremstillinger bl. a. af Christi
Liv; Klokken kom til Odder Kirke, Uret til Rodsteensejes Bygning, de to Døbe-
fonter til Rodsteensejes Have.
Ved Skellet mellem Fillerup og Lundhof Marker stod i Middelalderen Ulv Kirke;
1490 udstedtes et Lovhævd bl. a. paa 4 Gaarde i Ulv Sogn; Kirken nævnes endnu
Pr
Rodsteenseje.
1506 og 1524. Grundstenene paa Hovedbygningen paa Fai'rgaard (den er opf.
1858, men Midtpartiet er ældre) skulle være tagne fra den.
Paa Rodsteenseje skal der tidligere have været Tingsted paa den saakaldte
Tingbakke; senere var Tingstedet mellem Fillerup og Lundhof; det nedlagdes ved
Beg. af 19. Aarh., hvorefter der midlertidig holdtes Ting i en Gaard i Fillerup, indtil
Tinghuset i Odder blev opført.
Paa Rathlousdals Jorder har der været en hellig Kilde, der ansaas god for Hud-
sygdomme og søgtes endnu i 19. Aarh.; 1889 opførtes om Kilden en halvcirkel-
formet Kampestensmur ind i Bakkeskrænten, og Vandet optages nu i en stor Sten-
kumme; omkring Kilden er udhugget: „Hellig Kilde" og Aarst. 1889.
Hvilsted Sogn omgives af Odder og Torrild Sogne, Hjelmslev Hrd.
(Fruering S.) samt Vor Hrd. (Hylke S.), Hjelmslev Hrd. (Fruering og
Vitved S.) og Ning Hrd. (Astrup S.). Kirken, noget sy dl., ligger 2 V2 Mil
S. V. for Aarhus og 1 Mil 0. S. 0. for Skanderborg. De højtliggende,
temmelig jævne Jorder (højeste Punkt 337 F. , 104 M.) ere meget ler-
blandede. Nogen Skov (Rantzausgave Sk.). I Vest- og Nordvesthjørnet
gaar Landevejen fra Aarhus til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 1778 Td. Ld., hvoraf 892 besaaede (deraf med Hvede
Hads Herred. — Odder, Hvilsted og Torrild Sogne. 165
60, Rug 137, Byg 195, Havre 326, Blandsæd til Modenh. 79, Grontf. 18, Kartofler
6, andre Rodfr. 70), Afgræsn. 333, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 17,
Skov 149, Moser 11, Kær 4, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 131
Heste, 649 Stkr. Hornkvæg (deraf 438 Køer), 187 Faar , 540 Svin og 14 Ge-
der. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td. ; 36 Selv-
ejergde. med 151, 54 Huse med 19 Td. Hrtk. og 6 jordlose Huse. Befolkningen,
l/, 1901: 488 (1801: 231, 1840: 450, 1860: 509, 1890: 518), boede i 100 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomhed, 291 af Jordbr. , 4 af
Gartneri, 96 af Industri, 16 af Handel, 78 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Mid-
ler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsted med Kirke, Præstegd., Skole, Købmandshdl. og
Mølle; O ns /ed med Skole og Mølle. Hoved gaarden Ran tzaus gave har 411/4
Td. H., 530 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 130 Skov, Resten Ager. Lethenborg
har 28l/4 Td. H., 288 Td. Ld. (i Hvilsted, Fruering og Hylke S.; i det
sidste Stuehuset), hvoraf 8 Eng, Resten Ager.
Hvilsted S., een Sognekommune med Astrup og Tulstrup i Ning Hrd.,
hører under Ning Hrd. 's Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Hads
Hrd. 's Lægedistr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 242. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddøren og et Par Vin-
duer ere bevarede. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og
Taarn og Vaabenhus, af Munkesten, tilføjedes. Taarnet, med hvælvet Underrum,
blev senere nedtaget i Højde med Skibet (Taarnet skal være nedstyrtet 1777). Alter-
tavle i Renæssaneestil. Bægerformet Granitdøbefont. Epitafium i rig Renæssancestil
over Ridefoged Jacob Jensen til Kanne, f 1661, med to Hustruer, opsat 1641, og et
mindre over Mikkel Pedersen Skriver, ligeledes til Kanne, og Hustru. Deres Ligsten
ved Vestgavlen i Kirken. Tidligere Kalkdekorationer ere overkalkede.
Rantzausgave hed tidligere Kanne. Canegaard var oprindl. en lille Adelsgaard,
der før 1464 var bleven „schured i fald" (o: forbrudt til Kronen for ikke ydet
Ledingspligt) ; den ejedes da af Brodr. Peder og Las Mikkelsen, 1497 af Mikkel
Lassen, 1499 af Las Mikkelsen, 1548 af Hans og Rasmus Mikkelsen. Disse sidste
førte en mangeaarig Markskelstrætte med de „Balle Mænd", der vare deres nære
Frænder, og den fik en blodig Ende, idet Rasmus Mikkelsen med sine to Sønner
dræbte to af de Balle Mænd, der vare hans egne Søstersønner, paa det omtvistede
Stykke Jord, hvorfor K. 1575 af Hans Mikkelsen og Ove Rasmussen blev afstaaet
til Kronen. Denne maa atter have afhændet K., thi 1609 tilhørte den Mikkel Skriver,
1616 Peder Mikkelsen, 1641 Jakob Jensen (f 1661); 1661 fik Lisbet, si. Kapt.
Bødtkers Efterlev., af Kronen Bevilling at nyde K., og 1664 hendes Datter Anna
Christine B., og hun beholdt den til 1687, skønt Kronen 1666 solgte den til Axel
Sehested, som solgte den til Grev Mogens Friis, der 1674 solgte den til Admiral
Jens Rodsteen; den havde saa Ejere sammen med Rodsteenseje, indtil Sønnen af
Chr. Fr. Rantzau (der gav den Navnet R.), Frands R. (f 1768), overtog den (18, 65
og 204 Td. H.) 1736 for 15,500 Rd. ; han testamenterede den 1765 til sin Søster-
datter Jmfr. Øllegaard Rodsteen Sehested. Senere ejedes den af A. Secher og dennes
Enke f. Engelsted, hvorefter den i 1840'erne købtes for 80,000 Rd. af Kammerrd.,
senere Jægerm. P. J. Neergaard, der 1873 overdrog den for 360,000 Kr. til Sønnen,
den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær, cand. jur. P. C. S. Neergaard. — Hoved-
bygningen, af Grundmur i 2 Stokv., er opf. 1873.
Lethenborg er i Beg. af 19. Aarh. dannet af 3 sammenkøbte Gaarde, Tamme-
strup-Øde, Lille-Lethenborg og Røjgaard (1562: Rodgd. ; den sidste var i sin Tid
paa over 20 Td. H. og nedbrødes 1839), af P. Herschend til Herschendsgave og ejedes
af Familien til langt op i 19. Aarh.; 1893 købtes den (med ubetydelig Besætning)
ved Tvangsaukt. for 132,000 Kr. af den nuv. Ejer Seminarieforstander, Lands-
tingsmd. P. Bojsen. — Gaarden er opf. 1897 efter en Brand 1896; Stuehuset er i
2 Stokv.
Hvilsted var Anneks til Astrup, indtil det 1/1 1872 blev et eget Pastorat.
Torrild Sogn, hvis Anneks er Vedslet i Vor Hrd., omgives af dette
(Vedslet S.), Hjelmslev Hrd. (Fruering S.), Hvilsted, Odder, Falling og
166
Aarhus Amt.
Hundslund Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil S. V. for Aarhus
og IV4 Mil S. 0. for Skanderborg. De højtliggende, temmelig bakkede
Jorder ere sand- og lerblandede. En Del Skov (Nørresk., Søndersk., Torns-
bjærg Sk., Fensholt Sk.). Paa Sydgrænsen løber Odder Aa.
Fladeindholdet 1896: 3256 Td. Ld., hvoraf 1264 besaaede (deraf med Hvede
18, Rug 265, Byg 277, Havre 488, Blands. til Modenhed 118, Grøntf. 26, Kartofler
16, andre Rodfr. 56), Afgræsn. 623, Høslæt, Brak, Eng m. m. 579, Have 22, Skov
555, Moser 58, Kær og Fælleder 69, Heder m. m. 25, Veje og Byggegr. 69 Td.
Kreaturhold 1898: 228 Heste, 879 Stkr. Hornkv. (deraf 534 Køer), 467 Faar^
624 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 227
Td.; 9 Selvejergaarde med 54, 20 Arvefæstegde. med 91, 12 Fæstegde. med 48, 44
Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse, hvoraf i/4 i Fæste og Leje. Befolk-
ningen, »/s 1901: 570
(1801: 422, 1840: 550,
1860: 533, 1890: 573),
boede i 107 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 16 levede
af immat. Virksomh., 369
af Jordbr., 121 af Industri,
7 af Handel, 26 af forsk.
Daglejervirks., 21 af deres
Midler, og 13 vare under
Fattijrv.
M
Døbefont i Torrild Kirke.
I Sognet Byerne:
Torrild (gml. Form :
Thorril) med Kirke, Præ-
stegd., Skole, Sparekasse
(opr. 1869; 31/3 1900
var Sparernes Tilgodeh.
42,612 Kr. , Rentef! 4
pCt., Reservef. 35 51 Kr.,
Antal af Konti 347), 2
Møller, Andelsmejeri og
Telefonst. ; K?'ogstrup ;
Fensholt (1486: Ferens-
holt). Johannesro, Gd.
Torrild S. , en egen
Sognekommune , hører
under Hads Hrd.'s Juris-
diktion (Odder), Aarhus
Amtstue- og Hads Hrd.'s
1. Folketingskr. samt 4.
Lægedistr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts
Udskrivningskr.' 255. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af huggen og raa Granit. I den senere Middelalder fik Skib
og Kor Hvælvinger, og der opførtes et Taarn af Granitkvadre og Munkesten, senere
nedbrudt i Højde med Skibet, hvorefter det nuv. Taarn opførtes V. for det gamle.
Det ældre Taarnrum har fladt Bræddeloft. Vaabenhuset, af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant, er en nyere Tilbygning. Ifl. Indskrift paa Taarnmuren er Kirken
1768 bleven repareret af Ejeren, Sognepræsten Johs. Hillebrandt. Altertavle og
Prædikestol i Renæssancestil, den første fra 1610, den sidste fra 1616. Smuk romansk
Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk (se Aarb. f. n. Oldk. 1881 S. 270). I
Loftet et Skib. — Ifl. D. Atl. skal Kirken være udvidet med Materiale fra et Kapel,
som før stod ved Rindelevgaard i Fruering Sogn.
Hads Herred. — Torrild og Hundslund Sogne. 167
Ved Tonild er der en fordums hellig Kilde, Blidekilden, som Sagnet lader være
opkaldt efter en Jmfr. Blide i Fensholt.
Hundslund Sogn omgives af Torrild og Falling Sogne, Horsens Fjord
og Vor Hrd. (Søvind, Gangsted og Vedslet S.). Kirken, midt i Sognet,
ligger 4 Mil S. S. V. for Aarhus. De for det meste højtliggende, særlig
mod S. bakkede Jorder (Bavnehøj, 292 F., 92 M., med trigon. Station) ere
ler- og sandblandede. En Del Skov (Vestersk., Skabelund Sk., Aktieplan-
tagen). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus over Odder til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 5331 Td. Ld., hvoraf 2434 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 521, Byg 536, Havre 864, Boghvede 4, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh.
189, Grentf. 30, Kartofler 35, andre Rodfr. 230), Afgræsn. 1033, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 943, Have 48, Skov 484, ubevokset 15, Moser 33, Kær 21, Hegn 7, Heder 237,
Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold 1898: 393 Heste, 1740 Stkr. Hornkv. (deraf
1182 Køer), 857 Faar, 1383 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 373 Td.; 89 Selvejergde. med 326, 1 Fæstegd. med 4, 192
Huse med 43 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 1401
(1801: 837, 1840: 1355, 1860: 1504, 1890: 1469), boede i 313 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh. , 765 af Jordbr., 15 af Gartneri,
21 af Fiskeri, 296 af Industri, 33 af Handel, 3 af Skibsf., 176 af forsk. Daglejer-
virks., 67 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hundslund, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, privat Forskole, Forsamlingshus (opf. 1880), Lægebolig, Sparekasse
(opr. 1872; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 43,097 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 2408 Kr., Antal af Konti 307) og Teglværk; Oldrup med Skole
og Andelsmejeri (Bækkelund), Hadrup med Mølle; Sødrup\ Tendrup (1320:
Tennetorp); Kjærsgaarde med Købmandshdl. ; Torup med Mølle; Trustrup
med Mølle; Svinballe; Sondrup med Skole og Andelsmejeri; Skabelund med
Færge til Alrø. Ovdrupgaard har 17 Td. H., omtr. 232 Td. Ld., hvoraf
6 Eng, 21 Skov, Resten Ager; ved Gaarden et Andelsmejeri. Ruslandgd.\
Karisenlund, Gd.; Øster- og Vester gd.
Hundslund S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter,
hører under Hads Hrd. 's Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads
Hrd. 's Lægedistr., 9. Landstings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' Lægd. 256 (nordl. Distr.) og 257 (sydl.). Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre
(Nordd. tilmur.), flere Vinduer, Korbuen og en lille (tilmur.) Dør i Korets Sydmur
ere bevarede. I den senere Middelalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt
sit Bjælkeloft. Samtidig opfortes Taarnet, med hvælv. Underrum med Spidsbue ind
til Skibet, af Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af samme Materiale. I Vaaben-
husets Mur er der indsat to romanske Ligsten (se Løffler, Gravst. PI. IV). Alter-
tavle i Renæssancestil med Snitværk samt et Maleri (Christus og Johannes ved
Jordan) af Dalsgaard fra 1891. Granitdobefont med Løvefigurer og Løvværk. Præ-
dikestol fra 1700. Over Korbuen et Krucifiks. Orgel fra 1890. Sjælden Mindetavle
over 2 Gaardes Beboere i Hadrup (restaur. i nyeste Tid). Paa Kirkegaarden Minde-
sten over Sognepræst Jens Møller Vogelius (f 1861).
Skabelund var fordum en adl. Hovedgaard, der 1543 ejedes af Rasmus Skade,
1560 af Niels Madsen og Maren Rasmusdatter Skade, hvis Søn Mads Nielsen (Skade)
1583 mageskiftede denne af ham selv beboede Hovedgaard ,,Skoblingaard" med „Skob-
ling" Mølle til Kronen.
Ovdrupgaard var fordum en By paa 3 Gaarde og en Vandmølle, Tuemølle; den
blev 1772 samlet og opbygget af Andr. Woetmann, Forvalter paa Aakjær, som 1775
solgte den til Kmhr. Beenfeldt til Serridslevgd. Nu ejes den af J. C. Leth, der købte
den 1894 for 1 75,000 Kr. --Gaarden er nyopført efter en Brand 1884.
1 68 Aarhus Amt.
Hundsluud Kirke blev af Bisp Tyge i Aarhus henlagt til Kantordømmet i Aarhus,
da Kirkeejeren havde dræbt Præsten Ugot og derved forbrudt sin jus patr., hvilket
Lunds Ærkebisp stadfæstede 1284.
Paa Sødrup Mark har staaet en Kirke, Oldrup Kirke, der var Anneks til Hunds-
lund, og hvis Grundvold endnu ses. Til Sognet hørte Oldrup, Sødrup, Hadrup
og maaske Ovdrup. Det bestod endnu 1579; thi da udgik Kongebrev om, at Sogne-
præsten, som i Annekset, Oldrup Sogn, havde en Præstegaard, hvoraf der aarl.
svaredes Landgilde til Aarhusgd., indtil videre maatte fritages derfor.
Ved Sondrup er der en fordums hellig Kilde (den tabte sin Kraft, da en Mand
badede sin skabede Hest i den).
Ørting Sogn omgives af Annekset Falling, Gosmer og Odder Sogne.
Kirken, midt i Sognet, ligger 31/2 Mil S. S. V. for Aarhus. De højtliggende,
noget bakkede Jorder (Mølhøj, 178 F. , 56 M.) ere overvejende lerede.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus over Odder til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 1537 Td. Ld., hvoraf 635 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 113, Byg 142, Havre 170, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 91, Grøntf. 19,
Kartofler 14, andre Rodfr. 76), Afgræsn. 210, Høslæt, Brak, Eng m. m. 222, Have
23, Skov 193, Moser 214, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 103
Heste, 464 Stkr. Hornkv. (deraf 314 Køer), 195 Faar, 444 Svin og 36 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovsky ldshrtk. 1895: 121 Td.; 28 Selvejergde.
med 108, 81 Huse med 10 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse, over */4 i Fæste og
Leje. Befolkningen, */a 1901 : 619 (1801: 350, 1840: 504, 1860: 536, 1890: 614),
boede i 134 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh., 235
af Jordbr., 5 af Gartneri, 138 af Industri, 26 af Handel, 142 af forsk. Daglejervirks.,
19 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ørting (1302: Yrthinge) med Kirke, Præstegd., Skole,
Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 26 Lemmer), Sparekasse for Ø.-Falling
Sogne (opr. 1883; 31/3 1900 var Spar. Tilgoden. 87,808 Kr., Rentef. 4
pCt., Reservef. 4420 Kr., Antal af Konti 409), Mølle, Teglværk og Telefon-
station. Vestergaarde og Østergaarde, Gde. og Huse. Dybvads Mølle.
Ørting S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hads Hrd.'s
Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.'s Lægedistr., 9. Lands-
tings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 252.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syd-
døren benyttes endnu. Nordd. og et Par Vinduer ere tilmurede. I den senere Middel-
alder blev Koret hvælvet, medens Skibet beholdt sit Bræddeloft. Samtidig opførtes
Vaabenhuset af raa Granit og Munkesten. Taarnet er opf. 1891 (Arkit. : Frimodt-
Clausen, Aarhus) af Munkesten. I Kirkens Sydmur er indmuret et Par middelal-
derlige Ligsten med Korsfigurer. Altertavle fra 1896 med et Maleri (Christus i Emaus)
af Anker Lund (den gi. Altertavle, et gotisk Alterskab, er ophængt i Skibet; Fløjene
mangle). Døbefont af Kalksten. Prædikestol i Renæssancestil.
Østergaarde var fordum en samlet Ejendom, som Væbneren Erik Andersen 1390
solgte til Bisp Peder i Aarhus. Biskop Ulrik fik 1435 nyt Skøde paa den af Væb-
neren Mogens Nielsen. — Johan Niclissun de Yrthinge nævnes 1302. — Bilsbæk i
Ørting Sogn omtales 1433.
I Vestergaarde (den Del, der kaldes „Halen") er en fordums hellig Kilde, St.
Helene Kilde.
Falling Sogn, Anneks til Ørting, omgives af dette, Gosmer og Gylling-
Sogne, Horsens Fjord, Hundslund, Torrild og Odder Sogne. Kirken, mod
0., ligger 33/4 Mil S. S. V. for Aarhus. De i den vestl. Del noget højt-
liggende og bakkede Jorder (mod S. Ulstrupbakkerne med Bavnsbjærg,
116 F., 36,5 M.) ere overvejende muldede med Lerunderlag, nogle Steder
Hads Herred. — Ørting og Falling Sogne. 169
dog lette, sandmuldede. Gennem Sognet løber Aakjær Aa. En Del Skov
(Tammebjærg Sk., Spaakjær Sk., Hestehave). Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Aarhus over Odder til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 3878 Td. Ld., hvoraf 1520 besaaede (deraf med Hvede
96, Rug 242, Byg 339, Havre 473, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 153, Grøntf.
41, Kartofler 18, andre Rodfr. 151), Afgræsn. 648, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1022,
Have 26, Skov 507, Moser 35, Kær og Fælleder 44, Veje og Byggegr. 76 Td.
Kreaturhold 1898: 236 Heste, 1247 Stkr. Hornkvæg (deraf 863 Køer), 549 Faar,
783 Svin og 54 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 318
Td. ; 43 Selvejergde. med 302, 18 Huse med 16 Td. Hrtk. og 62 jordløse Huse.
Befolkningen, x/2 1901: 761 (1801: 592, 1840: 807, 1860: 855, 1890: 784), boede
i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12. levede af immat. Virksomhed, 578 af Jord-
brug, 7 af Gartneri, 88 af Industri, 31 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks. og 30
af deres Midler.
I Sognet Byerne: Falling med Kirke og Skole ; Aalstrup med Skole
og Andelsmejeri (Kjærholm); Halkjær ■; Arnstrup med Udskibningssted (ved
Broen kun 1-2 F. Vand) og Pakhus. Skoven, Huse; Aalstrup Huse\ Aa-
kjær Huse. Hovedgaarden Aakjær, med Af byggergaardene Uldrupgaard
og Damsgaard samt Vadsmølle (Vandmølle), har 120 Td. H., omtr. 2040
Td. Ld. (i Ørting, Falling og Hundslund Sogne), hvoraf 150 Eng, 620 Skov,
Resten Ager; til Vadsmølle høre desuden 24 og under Skovridergaarden
Felshøj 21 Td. Ld.; til Aakjær et Savskæreri. Andre Gaarde: Lundhof
(9x/4 Td. H., omtr. 307 Td. Ld., hvoraf 107 Skov) og Brændebygegaard
eller Brandbygd. (1426: Brendbyggested).
Falling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 251.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S.
og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Apsis' Sokkel har Rebsnoning. Begge Døre
(Nordd. tilmur.), Korbuen og et Vindue i Apsis ere bevarede. Mellem Kor og Apsis
er en dobbelt Granitbue. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger
(Apsis har en yngre, flad Hvælv.), og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, af
samme Bredde som Skibet, tilføjedes. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er nyere;
Kapellet er opf. 1780 for Aakjærs Ejere. Altertavle og Prædikestol i Renæssance-
stil, den første stafferet 1748 af Hedevig Margr. Bornemann, den anden fra 1585.
Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Løvværk. I Skibet Epitafium over Provst
Hans Rasmussen Skjolde, f 1693, og Hustru, opsat 1681 (med Bill. af dem og Børn).
Malmlysekrone i Renæssancestil. I Kapellet et Epitafium over den her begr. Fru
Hedevig Margr. Bornemann, f 1749, g. 1. med Etatsr. Bendix Lassen, 2. med Oberst
Matthias Rosenørn til Damsgd. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middel-
alder.
Aakjær nævnes første Gang 1386, da Nicolaus Rostrup førte Vidne, at den
Grund, hvorpaa „Akyer" er bygget, tilhørte ham, hans Brødre og Søstre og blev
aldrig forbrudt paa Grund af Udskejelser eller Forbrydelser. 1398 skødede Avo
Krabbe til Biskop Bo i Aarhus al sin Hustru Silæs Ret i „Kærsgaard, Swinebaligh
og Akser" og stadfæstede det Skøde, som Brødr. Gotskalk og Benedict Rostrup og
deres Svoger Johs. Allæsen havde givet Bispen derpaa. Rostrupperne havde faaet
dette Gods efter deres Forældre Markvard Rostrup og Cæcilie, Datter af Hr. Lau-
rids Truidsen i Gylling. Af Bispernes Fogeder paa A. kendes Jes Palnesen 1417
(jfr. Rude, S. 158), Mikkel Storm 1423, Henrik Sandberg 1426-41, Christen Steen
1458, Gunde Lange 1460-70, Hr. Niels Lange 1479-86, Tyge Jensen (Seefeld) 1488. A.
tilfaldt ved Reformationen Kronen og lagdes først under Aarhusgaard, men blev fra
1548 et eget Len, hvortil hørte Hads Hrd. (1580-88 og 1597-1650 var det dog forenet
med Skanderborg). Saaledes blev A. Sæde for en kg!. Lensmand, men samtidig blev
det kgl. Slot (Almuen kalder endnu Hovedgaarden „Slottet"), som dog kun sjældent
besøgtes af Kongerne. Efter 1660 blev det et eget Amt (se S. 157), medens Gaarden
170
Aarhus Amt.
1661 udlagdes til Joachim Gersdorffs Arvinger, af hvilke Fr. Gersdorff paa Skiftet fik
A., som han snart efter solgte for 32,000 Rd. Specier til Peder Griffenfeld, der straks
efter bortbyttede A. til Generallieutn. Jørgen Bielke mod Samsø; men dette er vel ikke
gaaet i Orden, thi 1674 skødede Gersdorff A. til Jørgen Bielke; han skødede 1675
A. for 32,000 Rd. til Chr. Gersdorff, der 1677 mageskiftede A. (800 Td. H.) mod
Isgaard (550 Td. H.) og 15,000 Rd.; 1678 skødede Chr. Gersdorff A. (89 Td. H. og
Gods) til sin Svoger Otte Krabbe, der 1697 skødede A. (76, Tiender 101 og Bønder-
gods 466 Td. H.) til Etatsr. Bendix Lassen (f 1717), hvis Enke Hedevig Margr.
Bornemann ægtede Oberst Matthias Rosenørn (f 1725); dernæst ejedes den af hen-
des Søn af 1. Ægteskab, Major Henr. Lassen (f 1732), derpaa atter af hende, efter
hvis Død 1749 A. (med Bjerager Hovgd., 9, og en anden Gd., 4 Td. H.) for 55,000
Rd. kom til hendes Svigersøn Tøger Lasson til Dybvad, efter hvis Enkes Død 1783
A. (76, Tiender 121, Bøndergods 478, Dybvad 11, Tiender 94 og Bøndergods 254
Td. H.) overtoges af hans Svigersøn, Kmhr. Fr. Chr. Tønne v. Liittichau, i 1805, be-
kendt fra „den jydske Proprietærfejde" (se E. Holm, Kampen om Landboreformerne,
S. 197 flg.). Han skødede den og Dybvad (64, Tiender 158, Gods 470; Dybvad 1 1, Gods
164 Td. H.) 1753 til Rigsgreve Gehejmer. v. Munster-Meinhovel for 372,OC\) Rd. i Pistoler
Aakjær.
(hver 4 Rd.), denne skødede A. 1794 for 310,000 Pistoler (hver 4'2/3 Rd.) til Gehejmer.
Fr. Otto v. der Nath, hvis Dødsbo 1802 skødede A. for 133,000 Rd. til Kmhr. Henrik
Grev Reventlow og Kmjkr. Major Andr. Hartv. Barth. Fr. Baron Bernstorff; den
første solgte den 1836 til Joseph Gerson Cohen for 200,000 Rd.; 1857 blev den for
530,000 Rd. solgt til Jægerm. P. J.Neergaard, som 1884 for 1,460,000 Kr. overdrog
A. og Dybvad til Sønnen, den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær, cand. jur. Chr. P.
. Neergaard.
Om Aakjær Slot vides, at Lensmanden paa Aarhusgd. Peder Ebbesen Galt 1546
fik kglt. Paabud om at bygge paa A., hvorfor Kongen tilskrev Abbedissen i Maribo
Kloster om at give Peder Ebbesen Lov til at lade hugge Tømmer i en af Klosterets
Skove (1547 fik Lensmanden tillige Ordre om at forøge Kongens Stod paa A. med gode
Heste). Bygningerne synes dog at have været gamle og utilstrækkelige. Lensman-
den Christen Munk fik derfor i 1576 Brev om, at da A. Slot efterhaanden forfaldt
meget, og der ikke var Huse med Kamre i, hvori Kongen kunde opholde sig, skulde
han opføre et Hus, hvori Kongen kunde have en bekvem Bolig. Stald-, Bryggers-,
og Ladegaarden vare ligeledes saa forfaldne, at han skulde opføre nye, hvor Behov
gjordes. Slotsbygningen synes atter 1601 at være i daarlig Forfatning, og Kongen
bød, at da „den runde Kvist, hvor den Trappe er, der gaar ned fra vort Kammer
og ud til Jægergaarden, skal have givet sig ud fra Muren paa Huset", skulde Kvi-
1 lads I lerred. Falling og Gosmer Sogne. 1 7 1
sten nedtages og Stenene opbevares; 1612 udgik Ordre om at bygge en Stenbro
fra Ladegaarden til ^Svend Feldings Vandsted". Slottet led en Del i Krigen 1627-
29* I en Synsforretning 1646 nævnes: Det søndre Hus med den hvide Sal og der-
under Skolen; Huset med Prinsens Gemak og derunder Borgestue og Køkken; det
store murede Hus med Fruerstuen og Kongens Gemak; Huset med Portgennem-
kørsel og Fængsel (paa dette Hus var et Par Rundeler); Møllehuset; Broen mellem
Slottet og den mellemste Gaard; Bryggerhuset, Huset langs med Graven ved Vinde-
broen; Ridestalden; Møllebroen. — Den nuv. Hovedbygning, til Dels opf. paa
de gamle Fundamenter og restaur. i 18. Aarh. af M. Rosenørn og Tøger Lasson,
bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. med høj Kælder af Bindingsværk, paa Kampestensfunda-
ment. En stor Del af Avisbygningerne brændte 16/4 1900.
Til Aakjær knytter sig en Del af Fortællingerne om Sagnhelten Svend Felding.
Broen over Ladegaardsaa N. for Aakjær hedder „Rødebro" eller „Svend Feldings
Bro"; ved dens Sydende var før en Forhøjning (da den ryddedes 1850, fandt man
et omtr. firkantet Bygningsfundament af tilhuggen Granit), hvor han havde sin Stald,
og her vandedes ogsaa hans Heste („S. F.'s Vandsted"), og en Stenalders Dysse i
Spaakjær Skov udpeges som hans Grav. Selv siges han at have boet paa Spegelsborg,
der skal have ligget lidt N. V. for Aakjær ved Spejlborg Dam. Paa Dybvad findes
„S. F.'s Madgryde" ; hans Sværd, der var paa Aakjær, er nu i Nationalmuseet. Chr. IV
befalede 1634 Lensmanden Laurids Ebbesen (Udsøn) at lade S. F.'s Klokke føre fra
Aakjær til Dronningborg (se S. 96).
I Sognet har ligget en Hovedgaard Søttrup, der 1432 skødedes af Eske Brock
til Bisp Ulrik i Aarhus. — Ved Amstrup ligger en Gravhøj, kaldet Stolpehøj, fordi
der tidligere stod paa den en Egestolpe, hvorpaa Bavnen tændtes. Sydligere ligger
Gravhøjen Pottelaag.
Falling var Anneks til Halling indtil 1655, da det blev Anneks til Ørting, medens
Halling blev Anneks til Gosmer.
Gosmer Sogn omgives af Annekset Halling, Randlev, Odder, Ørting,
Falling og Gylling Sogne samt Kattegat. Kirken, mod N., ligger 31/* Mil
S. for Aarhus. De ikke meget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere mul-
dede og lerede. Gennem Sognet løber Malskjær Aa. En Del Skov (Ravnsk.,
Søby Fredsk., Søndersk., Vandmosesk.).
Fladeindholdet 1896: 2948 Td. Ld., hvoraf 1577 besaaede (deraf med Hvede
150, Rug 138, Byg 310, Havre 378, Bælgsæd 4, Frøavl 23, Blandsæd til Modenh.
293, Grøntf. 63, Kartofler 10, andre Rodfr. 207), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 463, Have 24, Hegn 6, Skov 266, Moser 47, Veje og Byggegr. 59, Vandareal
m. m. 4Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1095 Stkr. Hornkv. (deraf 761 Køer),
352 Faar, 1324 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 311 Td.; 3 Selvejergde. med 108, 27 Arvefæstegde. med 117, 18 Fæstegde.
med 78, 29 Huse med 7 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse, 1ji i Fæste og Leje. B e -
folkningen, V2 1901 : 607 (1801: 436, 1840: 547, 1860: 580, 1890: 601), boede
i 106 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 428 af
Jordbrug, 4 af Fiskeri, 57 af Industri, 11 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 29
af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gosmer (1302: Gasemær, o: maaske Gaasemyr) med
Kirke, Præstegaarden „Præstholm" (noget 0. for Byen), Skole, Hospital
(opr. 1756 af Dorothea Sophie Schack, f 1771, Enke efter Gehejmer. Chr.
Rathlou, til 8, senere til 16, fra 1892 til 6 Lemmer, med 12 Kr. maanedl. ;
der var oprindl. 2 Hospitaler, men 1892 nedlagdes det ene) og Spare-
kasse (opr. 1876; 31/:5 1900 var Spar. Tilgoden.. 47,240 Kr. , Rentef.
.4 pCt. , Reservef. 3268 Kr. , Antal af Konti 256); Smedrup; Fens ten
(i Vald. Jrdb.: Phynsteen) med Skole; en Del af Søby (Resten i Gyl-
ling S.). Hedemark og Malskjær, Gde. og Huse. Hovedgaarden Gers-
dorffslund, under Stamhuset Rathlousdal (se S. 162), har 7 5 1/2 Td. A. og
E. Hrtk., 6*/4 Td. Skovsk., 641 Td. Ld. Ager og 290 Td. Ld. Skov; til
Gaarden høre af Fæstegods 117 1/2 og af Arvefæstegods 216 Td. H. Hoved-
172 Aarhus Amt.
gaarden Dybvad har 281/2 Td. H., 220 Td. Ld. (i Gosmer og Ørting
S.), hvoraf 20 Eng, Resten Ager ; til Gaarden en Mølle, i Ørting Sogn.
Præstegaarden Præstholm har 13V4 Td. H., c. 120 Td. Ld., hvoraf 10 Eng,
10 Skov, 4 Have, Resten Ager.
Gosmer S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hads Hrd.'s
Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.'s Lægedistr., 9. Lands-
tings- og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 248.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rathlousdal.
Kirken, vistnok indviet til St. Theobald (i Beg. af 18. Aarh. fandtes i Alterbordet
en Relikvieæske med en Seddel, hvorpaa „In honorem sti. Theobaldi"), bestaar af
Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Kir-
ken var oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men
er helt ombygget 1866 (Arkitekt: Tvede) undtagen det fra den senere Middelalder
stammende Taarn og Kapellet, en endnu senere Tilbygning. Syddøren og en Der
paa Korets Sydside, begge med Halvsøjler og Tympanon med udhuggede Figurer,
ere dog bevarede. Skib og Kor med Apsis ere nu af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant, Apsis har Dobbeltsokkel, Lisener, Halvsøjler og Rundbuefrise. Skib og
Kor have kasseteret Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Taarnet, af Mursten, er
restaur. 1775 og 1862; det hvælv. Underrum er Gravkapel for Familien Rathlou; her
staa bl. a. 2 Kister med Lig af Chr. Rathlou, f 1752, og Hustru; i Begravelsen under-
neden hvile bl. a. Gregorius Rathlou, f 1681, og Hustru. I Kapellet mod N. staa 3
af Wiedewelt udf. Marmorsarkofager med Lig af Statsminister Joach. O. Schack-
Rathlou, f 1801), Hustru og Datter. Et Kapel ved Taarnets Nordside, hvori Lig af
Familien Holstein-Rathlou, blev nedbrudt 1866, og Ligene flyttedes til det S. 163
nævnte Kapel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra 1866. Udsk. Altertavle, med nye
Malerier (Christi Vandring paa Søen), og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk
Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk. Klokken, uden Indskr., er fra den
senere Middelalder.
I Søby ejedes 1381 Skovsgaard af Jens Pors, efter hvem vel Gaarden Porsborg
havde Navn. Denne blev 1559 af Jørgen Rosenkrantz skødet til Kronen, der 1572
gav en vis Adam Sørensen Brev paa Gaarden, som han dog 1577 oplod Kronen
igen mod Hansted Hovgaard. 1647 fik jyiajor Ejler Gabrielsen Akeleye (begr. i
Gosmer Kirke ; tidligere var der et Epitafium over ham) Brev paa P. ; hans Efter-
mand Rasmus Tøgersen fik 1652 Tømmer udvist, da Gaarden var brændt. Efter
1660 kom P. med det øvrige Krongods i Hads Hrd. til Joach. Gersdorff, som af P.,
Højby (se ndfr.) og en By Lemmestrup, der laa ved Vejen mellem Søby og Halling
(Pladsen er endnu kendelig, navnlig Gaardenes Møddingshuller), m. m. oprettede
Gersdorffslund. Hans Svigersøn Hofmester Gregorius Rathlou ombyggede Gaarden
1674 af Bindingsværk; den brændte 1713, men genopførtes straks af Chr. Rathlou,
som indlemmede den i det af ham 1749 oprettede Stamhus Rathlousdal (se S. 163).
Hovedbygningen, af Grundmur i to Stokv., er opf. ved Midten af 19. Aarh.
Dybvad var oprindl. en Bondegaard ; her er den bekendte Professor Jørgen
Dybvad (f 1612) født ved Midten af 16. Aarh.; 1617 beboedes D. af ovenn. Major
Akeleye og siden af Vald. Lykke; 1662 var den en Bondegd. paa 15 Td. H. 1676-
81 ejedes D. af Landkommissær Laurids Brorsen; efter hans Enkes Død 1693
skødede Arvingerne D. til hendes Svigersøn Præsten i Hundslund Oluf Friis, der
1694 skødede den til Otte Krabbe til Aakjær, som 1695 transporterede Købet til
Fuldmægtig Mads Nielsen (f 1696, begr. i Gosmer Kirke). 1750 ejedes D. af Tøger
Lasson til Aakjær. Den havde nu Ejere sammen med Aakjær (se S. 170), indtil
der Nath 1798 skødede den til Didr. Henr. Koch for 30,000 Rd. i slesv.-holst. grov
species Kur., og han skødede den (20^ Td. H.) 1801 til Etatsr., Overvejinspektør
Mourids Chr. Piper. Senere kom den atter til Aakjærs Ejere, se S. 170.
I Sognet har der ligget andre adelige Sædegaarde. Gosmerholm menes at
have ligget, hvor nu Præstholm ligger; 1444 ejedes den af en Væbner Jens Mikkel-
sen. Chr. IV opholdt sig i Præstholm 20-22. Febr. 1609 paa Rejsen fra Dronningborg
til Haderslev (den har været Præstegaard siden 1579, idet Kongen da gav Præsten
i Ørting-Gosmer Tilladelse til at flytte til Anneksgaarden i Gosmer Præstholm, fordi
der ved Præstegaarden i Ørting manglede Vand). — Højby, hvis Voldsted endnu
kan spores S. for Gosmer, ejedes af en Niels Knudsen af „Howby", død før 1386,
og tilfaldt saa hans Moder Fru Ingeborg, da Enke efter Tyge Puder, som efterlod
Hads Herred. — Gosmer og Halling Sogne. 173
den til sin Søn Bent P., der 1406 skrev sig til 11., men testamenterede sin Del i H. til
Aarhus Domkirke. Hans Broder Tyge P. var dog Medejer og havde desuden 1409
udkobt sin Halvsøster Fru Marine Knudsd., Iver Munks, af Gaarden. Formodentlig
er denne Part af Gaarden kommen til hans Datter Fru Abel Tygesd., Niels Kalfs,
thi dennes Svigersøn David Saxesen skrev sig 1446 til H., og hans Enke Mette
Nielsd. Kalf solgte 1483 sin Part i H. til Bispen i Aarhus, som saaledes blev Ene-
ejer. Dog klagede den flg. Bisp endnu 1518, at H. blev brugt uden hans Minde.
Formodentlig havde Fru Mettes Arvinger afstaaet deres formentlige Rettigheder til
Otte Holgersen (Rosenkrantz), der virkelig maa have fravundet Kirken Gaarden, thi
hans Søn Jørgen Rosenkrantz mageskiftede den L559 til Kronen. Siden blev den
delt i to Halvgaarde og brugtes 1632 til Bolig for en Fændrik ; 1654 fik ovenn. Major
Akeleye Brev paa H. Faa Aar efter blev den udlagt til Joach. Gersdorff, der lod
den nedbryde og Jorderne lægge under Gersdorffslund. En Skov, Højbylund, beva-
rede længe Navnet. — Bjørnkjær føres af et Sagn tilbage til Vikingetiden, et andet
vil vide, at den er anlagt af Marsk Stig. Gaarden synes alt at være nedlagt 1427,
thi da skødede ovenn. Fru Abel Tygesd. Puder, Niels Kalf af Bjørnkjærs Efterlev.,
B. Gaardsted m. m. Gods til Bisp Ulrik i Aarhus. Endnu 1509 nævnes dog B. Det
betydelige Voldsted (mærk St. St. Blichers Digt: „B.'s Ruiner") ligger i den syd-
østl. Udkant af Vandmoseskov og bestaar af to med Volde og dobbelte Grave om-
givne Forhøjninger; mod N. fører en Dæmning over Graven; paa Bankerne findes
en Del Kampesten. — Ilved Andersen solgte 1372 Lindegaard i Fensten til Tho-
mes Vesteni, der 1401 skødede den til Poul Stigsen (Hvide), som 1414 solgte alt
sit Gods i Fensten til Bisp Bo i Aarhus. Det er vel samme Gaard, som nu kal-
des Fensten Hovqaard, og om hvilken det hedder, at den fordum var beboet af
Adel.
Om Sognehistorien se S. 171.
Litt.: A. Thiset, Bidr. til G. Sogns Fortidshist., i Hist. Tidsskr. 5. R. V S. 572 flg.
Halling Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Gosmer, omgives
af dette, Randlev og Bjerager Sogne samt Kattegat. Kirken, noget vestl.,
ligger 31/.! Mil S. for Aarhus. De lavtliggende, jævne Jorder ere som i
Hovedsognet. Halling Skov. Gennem Sognet gaar Hads-Ning Hrdr.'s Banen.
Fladeindholdet 1896: 991 Td. Ld. , hvoraf 492 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 89, Byg_ 108, Havre 137, Blands. til Modenh. 62, Grøntf. 21, Kartofler 5,
andre Rodfr. 65), Afgræsn. 176, Høslæt, Brak, Eng m. m. 170, Have 18, Skov 43,
Moser 4, Heder m. v. 28, Veje og Byggegr. 60 Td. Kreaturhold 1898: 97 Heste,
361 Stkr. Hornkvæg (deraf 250 Køer), 166 Faar, 427 Svin og 42 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 109 Td.; 10 Arvefæstegde. med 37, 15
Fæstegde. med 59, 32 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, 1ji i Fæste og
Leje. Befolkningen, »/8 1901: 507 (1801: 210, 1840: 289, 1860: 301, 1890: 430),
boede i 122 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh.,
190 af Jordbr., 2 af Gartneri, 31 af Fiskeri, 89 af Industri, 41 af Handel, 7 af Skibs-
fart, 31 af forsk. Daglejervirks. og 18 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Halling med Skole og Jærnbanehpl. ; Spøttrup. Hov,
Udskibningssted, Havn (anlagt uden for en lille Holm, 1901 uddybet til
9 F.) og Badested med Skole, Pakhus (opf. 1853), Baadebyggeri, Gæstgiveri,
Jærnbanestation (Endepunkt for Hads-Ning Hrdr.'s Banen, se S. 36), Tele-
graf- og Telefonst. (Telegraf- og Telefonkabel til Sælvig Havn paa Samsø,
nedlagt 1899). Halling-Mark, Gde. og Huse. Ballen, Gde. og Huse.
Gammelhave, Gd., Hovmarken, Gd., Holsatia, Villa.
Halling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 249.
Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rathlousdal.
Den lrlle Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit og have fladt Loft. Senere Ombyg-
ninger, bl. a. af Korgavlen, med Mursten, har udslettet alle oprindl. Enkeltformer.
I den senere Middelalder opførtes Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet, af Munke-
174 Aarhus Amt.
sten (restaur. 1778). Vaabenhuset, af raa Granit, er en senere Tilbygning. Nyere
Altertavle med et forgyldt Kors. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs-
sancestil.
I Hov Havn indskibede Chr. IV sig l9/10 1618 til Kalundborg.
Om Sognehistorien se S. 171.
Gylling Sogn omgives af Falling og Gosmer Sogne og bestaar hoved-
sagelig af den mellem Kattegat og Horsens Fjord udskydende Halvø Gyl-
lingnæs, der ender i Kalvsnakke. Kirken, mod N., ligger 4 Mil S. for
Aarhus. De jævne Jorder ere overvejende lerede. En Inddæmning paa
Halvøens Sydøstside kaldes Kalsemae. En Del Skov (Hummelkjærsk.,
Rydsk., Storsk., Kalvshoved). Gennem Sognet løber Malskjær Aa.
Fladeindholdet 1896: 4283 Td. Ld., hvoraf 2122 besaaede (deraf med Hvede
123, Rug 284, Byg 464, Havre 535, Bælgsæd 10, Blands. til Modenh. 336, Grøntf.
94, Kartofler 16, andre Rodfr. 259), Afgræsn. 521, Høslæt, Brak, m. m. 1071,
Have 43, Hegn 4, Skov 441, Moser og Kær 4, Stenmarker m. v. 7, Veje og
Byggegr. 63. Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 345 Heste, 1590 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1072 Køer), 466 Faar, 1595 Svin og 45 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 384 Td.; 71 Selvejergde. med 334, 4 Fæste-
gde. med 24, 135 Huse med 26 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen,
»/2 1901: 1293(1801: 699, 1840: 1029, 1860: 1094, 1890: 1260), boede i 270 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh. , 699 af Jordbr., 5 af
Gartneri, 21 af Fiskeri, 220 af Industri, 30 af Handel, 1 af Skibsf., 186 af forsk.
Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gylling (det sydvesll. Hjørne af Byen kaldes Nabis-
krog) med Kirke, Præstegd., Skole, Foredragssal, Fattiggaard (paa Gylling
Mark, opr. 1891, Plads til 20 Lemmer), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1882;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 228,029 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8594 Kr.,
Antal af Konti 416), Mølle, Andelsmejeri, Andelsbryggeri, Købmandshdl.,
Haandværkere m. m. samt Telefonst. ; Lerdrup; en Del af Søby (Resten
i Gosmer S.). Gyllingskov, med Skole, og Lerdrupskov, Huse. Gaarden
Gyllingnæs, med Afbyggergaarden Tyndege, har 503/4 Td. A. og E. Hrtk.,
l5/8 Td. Skovsk., 1130Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 350 Skov, Resten Ager.
Præstegaarden har 20 Td. H., c. 170 Td. Ld., hvoraf 10 Skov, Resten
Ager. Østergaard har 13 Td. H., c. 70 Td. Ld.; Horskjær, Gd. (c. 7 Td. H.).
Gylling S., en egen Sognekommune, hører under Hads Hrd.'s Jurisdik-
tion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.'s Lægedistr., 9. Landstings-
og gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 250. Lægd.
Kirken tilhører Sogneboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre
og eet Vindue i Korgavlen (dette og Nordd. tilmur.) ere bevarede. Skibet har Bjælke-
loft, Koret en senere indb. Hvælving (nogle Kalkmalerier her, fraomtr. 1500, fandtes
1883, men ere udslettede). Taarn og Vaabenhus, af Munkesten, ere fra den senere
Middelalder; i sidstes Mur to romanske Ligsten med Kors m. m., den ene med Nav-
net Helene. Anselig Altertavle i Renæssancestil fra 1638. Romansk Granitdøbefont
med Løver og Løvværk. Prædikestol fra omtr. 1830. I Skibet et Krucifiks; i Vest-
gavlen 2 slidte Ligsten (se D. Atl. IV S. 250). I Koret Ligsten over Præsten Dines
Guldberg, f 1758, Ove Høegh-Guldbergs Morbroder, og i Vestenden et Pulpitur fra
1627. I Vaabenhuset er 1890 opstillet en i en Lade i Gylling 1839 funden Rune-
sten med Indskr. : „Toke Torgilssøn rejste denne Sten efter sin Broder Risping den
gode og ..." (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 254).
Gaarden Gyllingnæs er oprindl. en Parcel af Aakjær, hvortil den hørte, indtil
von der Nath 1801 skødede den (942 Td. Ld.) for 16,000 gamle fuldvægtige Louisdorer
til Brodr. Joh. og Georg Smit fra Altona (sidstn. f 1834, begr. paa Kirkegaarden) ;
derefter ejedes den af G. Smits Datter Georgiana (hos hvem en fhv. engl. Officer
Hads Herred. — Gylling og Alrø Sogne. 17 5
Robert Stapleton levede), Enke efter en van Zeller (mærk: T. A. Beckers Novelle
„Englænderne paa G.u; Kbh. 1859). Hun solgte Gaarden 1842 til W. H. Fr. Mylord
fra Holsten (f 1848), hvis Enke solgte den 1851 til Const. Brun; P.Krohn købte
den 1853 for 120,000 Rd.; dernæst ejedes den af Berg; den nuv. Ejer, Ritmester
Fr. Grevenkop-Castenskjold købte den 1885 for 550,000 Kr. — Hovedbygnin-
gen, „det engelske Hus", er af Bindingsværk i 1 Stokv.; en ny Bygning, af Grund-
mur i to Stokv. (ikke fuldført), er opf. 1865 af Fru Berg. I Haven findes store
Plataner. — Gyllingnæs Skove have været rige paa Ege, hvoraf der endnu er
enkelte tilbage; nu er den hovedsagelig Bøgeskov (se Vau-pell, De danske Skove,
S. 140).
Hr. Laurids Truidsen af Gylling nævnes 1444, men hans Levetid faldt dog 100
Aar før dette Aar ; hans Datter, g. m. Markvard Rostrup , har ladet Kirkeklokken
støbe omtr. 1340. Siden ejedes G. af Hr. Jep Kalfs Enke, der gav den til Kirken.
Baade Gylling og Søby (Sæby) nævnes i Vald. Jordb., den første ansat til 12,
den anden til 7 Mark Guld.
Paa Sydpynten af Gyllingnæs ses Rester af en Skanse, hvor der er fundet
Stenkugler.
Alrø Sogn bestaar af den i Mundingen af Horsens Fjord liggende 0
Alrø, mod S. skilt fra Hjarnø ved Alrø Sund. Den er 0,13 □ Mil, 7,2
Q Km., og strækker sig fra V. til 0. omtr. 3/4 Mil, medens Bredden højst
er noget over */4 Mil. Kirken, omtr. midt paa Øen, ligger 4x/2 Mil S. S. V.
for Aarhus og 2 Mil 0. for Horsens. De lavtliggende, jævne Jorder (højeste
Punkt 49 F., 15 M.) ere frugtbare, lerede. Mod 0. staar Øen i Forbin-
delse med Gyllingnæs ved en Vadegrund, over hvilken der kan køres.
Fladeindholdet 1896: 1322 Td. Ld., hvoraf 577 besaaede (deraf med Rug
163, Byg 167, Havre 168, Blands. til Modenh. 56, Grentf. 9, Kartofler 4, andre Rodfr.
9), Afgræsn. 185, Høslæt, Brak. Eng m. m. 386, Have 13, Skov 20, Moser, Kær og Fæl-
leder 27, Stenmarker m. v. 79, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 100
Heste, 448 Stkr. Hornkv. (deraf 298 Køer), 271 Faar og 328 Svin. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 133 Td.; 26 Selvejergde. med 129, 25 Huse
med 4 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen \ 1901: 277 (1801: 212,
1840: 287, 1860: 289, 1890: 284), boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
15 levede af immat. Virksomhed, 167 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 52 af Industri, 8 af
Handel, 13 af Skibsf., 2 af forsk. Daglejervirks. og 20 af deres Midler.
Paa Øen: Alrø By med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle, Andelsmejeri
og Statstelefonst. Fra Sydkysten er Færge til Hjarnø.
Alro S., en egen Sognekommune, hører under Hads Hrd.'s Jurisdiktion
(Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.'s Lægedistr., 9. Landstings- og
gi. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 258. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den meget lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere opf. i Overgangsstil, vistnok i 14. Aarh., af raa Granit med indblandede Munke-
sten. Skibet har Bjælkeloft, Koret en i den senere Middelalder indb. Hvælving.
Begge Døre (Sydd. tilmur.) og eet Vindue ere bevarede. S'<ibets Vestgavl er om-
bygget 1772 af smaa Mursten, og samtidig skal Vaabenhuset, af raa Granit og smaa
Mursten, være tilføjet. Smukt udsk. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Kopi
af C. Blochs Christus i Getsemane). Malmalterstagerne ere skænkede 1660 af Henr.
Mund til Serridslevgd. Anselig Granitdøbefont med Relieffigurer. Ny Prædikestol.
I Koret Ligsten over Præsten Simon Pedersen Alrøe, f 1653, og Hustru.
Alrø og Endelave gav PY III 1661 i Faddergave til Niels Banners (f 1668) to
Sønner.
Alrø var alt 1555 et eget Sogn; 1595 fik Præsten Lov til at nyde Sognets Konge-
tiende indtil videre, da Kaldet var meget ringe.
Hjelmslev Herred,
Sogne:
Skanderup, S. i77. - Stilling, S. i78. - Fruering, S. i79. - Vitved, S. iSo.
Blegind, S. 181. — Hørning. S. 182. — Adslev, S. 182.
Dover, S. 184. - Venge, S. 185.
Mesing, S. 183. — ■
jelmslev Herred grænser mod 0.
til Hads og Ning Hrdr. , mod
N. til Framlev og Gjern Hrdr.,
mod V. til Tyrsting Hrd. og
mod S. til Vor Hrd. Den stør-
ste Udstrækning fra V. til 0. er
omtr. 23/4, fra N. til S. højest
\1I2 Mil. Herredet hører til Jyl-
lands Højdeparti og har en bølge-
formet Overflade med mange Bak-
ker og Dalstrøg; højeste Punkt
er Ørnekol, 414 F., 130 M. Det
har Affald til alle Sider og har
Udseende som en 0, idet det ved
Udkanterne er omgivet af Søer
og Vandløb ; saaledes hører mod
S. en Del af Skanderborg- og
Mos Sø til det, paa Vestgrænsen
løber en Del af Gudenaa, ved Nordgrænsen ligge Knud- og Ravn Sø og i
den østlige Del Stilling-Solbjærg Sø; ved Nordøstgrænsen løber et mindre
Vandløb. Jorderne ere overvejende sandede, men Leret optræder dels plet-
vis dels mere sammenhængende, særlig mod 0. og i Midten, hvor derfor
Frugtbarheden er større. Det hører til gi. Skanderborg Amts bedre Herreder
(ved Mat, gnmstl. 17»/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Det har omtr 10
pCt Skov (3045 Td. Ld.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
32,375 Td. Ld. (3,24 D Mil, 178* □ Km.). Ager og Engs Hrtk og
halv. Skovskyldshrtk. var */, 1895 i Landdistr. 1770 Td Folketallet
i Landdistr. \ 1901: 8217 (1801: 4312, 1840: 5808 1860. 7146
1890-8^70) I Herredet ligger Købstaden Skanderborg. I gejstl. Mens.
danne'r det eet Provsti med Gjern Hrd., i verdsl. Hens. horer det under
Hjelmslev-Gjern Hrdr.'s Jurisdiktion og gi. Skanderborg Amts 1. Forligskreds.
Herredet, i Vald. Jrdb, HialmæslefhæretH, herte i Middelalderen til Aabosyssel
senere kom det under Skanderborg Len og fra 1660 under Skanderborg Amt, se
videre S. 6.
Tel*
Skamfer up- ^*&
Hjelmslev Herred. — Skandcrup Sogn. 177
Der er talt noget over 300 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knapt 10 Dysser,
Resten Gravhøje); men heraf var over Halvdelen mere eller mindre forstyrret og
*/6 slojfet; 1ll 1902 vare 17 fredlyste. Flest Monumenter kendes fra det store Dover
Sogn (c. 175); i Venge Sogn er der talt c. 40, i Skanderup 25 og i Fruering 20.
Skanderup Sogn, Anneks til Skanderborg Købstad, hvis Jorder dele
Sognet i 3 Dele (en østl. , nordl. og vestl.), omgives af disse Jorder,
det andet Anneks Stilling, Vitved og Fruering Sogne, Vor Hrd. (Taaning
S.), Dover, Venge og Mesing Sogne. Kirken ligger */2 Fjerdingvej N. for
Skanderborg paa dennes Markjorder. De højtliggende, overvejende bakkede
Jorder (højeste Punkt 386 F., 121 M.) ere for det meste muldlerede med
Lerunderlag, i den vestl. Del dog mere sandede med Sandunderlag. En
Del Skov (Dyrehave, se S. 91, Fennelund, Fuglsang Sk.). Til Sognet,
der er rigt paa Aaer og mindre Vandløb (saaledes lllerup Ad), høre
en Del af Skanderborg Sø, se S. 88, og den 3036 Td. Ld. store Mos
Sø, hvilke forbindes ved Taaning Aa, samt en Del af den 714 Td. Ld.
store Stilling- Solbjær g Sø. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Skan-
derborg til Aarhus , Silkeborg , Viborg og Horsens samt den østjydske
Længdebane og Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 5706 Td. Ld., hvoraf 2357 besaaede (deraf med Hvede
41, Rug 488, Byg 493, Havre 924, Boghvede 16, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh.
158, Grøntf. 27, Kartofler 48, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 1109, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1269, Have 71, Skov 452, Moser 126, Kær og Fælleder 54, Hegn 17,
Heder 22, Veje og Byggegr. 155, Vandareal m. m. 74 Td. Kreaturhold 1898:
379 Heste, 1694 Stkr, Hornkv. (deraf 1021 Køer), 680 Faar, 893 Svin og 71 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 309 Td. ; 61 Selvejergde.
med 275, 136 Huse med 34 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 :
1455 (1801: 693, 1840: 1032, 1860: 1246, 1890: 1583), boede i 282 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 146 levede af immat. Virksomh. , 843 af Jordbr., 18 af
Gartneri, 17 af Fiskeri, 159 af Industri, 41 af Handel, 247 af forsk. Daglejervirks.,
49 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.
Skanderup Kirke, ved Aarhusvejen og nær ved Skanderborg Sø, ligger
paa Skanderborg Købstadsjorder (se S. 89). I Sognet Byerne: Foerlev
med Skole, Sparekasse (opr. 1878; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 4329
Kr., Rentef. 33/5 pCt.? Reservef. 422 Kr., Antal af Konti 89) og Mølle;
Vrold (i Vald. Jrdb.: Wraghældæ) med Skole og Andelsmejeri (Brokhøj);
Gram med Skole. Remmerhuse. Skanderborg Ladegaarde, Gde. og Huse,
med Skole. Skanderborg Jærnbanestation, ved hvilken Børnehjem for Skander-
borg og Omegn (opr. 1883, PL for c. 50 Børn), Andelsmejeri (Nonnebjærg) og
Kro. Hømose, Gde. og Huse. Mallinggaard har 23% Td. H., 287 Td.
Ld. (lidt i Stilling S.), hvoraf 1 7 Eng, 1 7 Skov, 2 Tørvemose, Resten Ager;
8 Arbejderboliger; til Gaarden hører en fortrinlig Kilde. Foerlev gaard: M1^
Td. H., 182 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 30 Skov, Resten Ager. Vederslund:
\21/2 Td. H., 170 Td. Ld. Ladegaard: 123/8 Td. Hrtk., 153 Td. Ld., hvoraf
15 Eng, 14 Skov, Resten Ager; 2 Huse med Mejeri. Andre Gaarde: Edels-
borg, Leegaardslyst, Østergd., Jus tenbor g, Nørregd., Frederiksminde, Sø lu nd
(se S. 91). Fulbro og Skvæt Vandmøller.
Skanderup S., een Sognekommune med det andet Anneks Stilling, horer
under Hjelmslev-Gjern Herreders Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg
Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstingskr. og gi. Skanderborg Amts 2.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 12
178 Aarhus Amt.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 189 (Vrold), 190 (Foerlev og
Ladegde.) og 191 (Gram). Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken (se Vignetten S. 176) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skibets ostl. Del og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af
Fraadsten, men senere meget ombyggede med Mursten. Den mere end halvrunde
Apsis, paa Sokkel med Skraakant, er smykket med Pilastre, foroven forbundne med
Rundbuer, og 3 smaa runde Lysaabninger. Senere forlængedes Skibet mod V. af
Munkesten; dernæst opførtes af s. Materiale Taarnet, der har et 1741 opf. Spir, og
Vaabenhuset (det udgjorde en Fløj af Kirken, indtil Skanderborg fik sin egen Kirke,
se S. 89 ; nu er det Materialhus), begge i gotisk Stil, og Skibet fik Krydshvælvinger,
Koret Tøndehvælv. (Apsis har Halvkuppelhvælv.). I en Synsforretn. 1646 omtales
Kirken som meget brøstfældig (se Ring Kloster). Aar 1849 blev den istandsat, da
den havde lidt meget under Fjendens Ophold. Altertavle fra 1650 i Barokstil med et ny-
ere Maleri (Jesus og Marie Magdalene, Kopi; det gamle Billede hænger bag paa Tavlen).
Rigt udskaaren Prædikestol fra 1653 i s. Stil. Granitdøbefont. I Skibet en Malmlyse-
krone og 3 store Epitafier over Clemens Clemensen Fischer, f 16 . ., Regimentsskriver
Peder Borum, f 16 . ., og Regimentskriver Christen Knudsen Gyberg, f 1740, der
har skænket den ene Klokke 1735. Den anden Klokke, med Indskr. i Minuskier, er
fra 15. Aarh. I Taarnrummet, der er Forhal, er indmuret en Ligsten (udslidt) med
Bill. af en Mand og to Kvinder. I nordl. Kirkemur en Ligsten over Generalkrigs-
kommissær Joh. E. E. Schmidt, f 1760. (Se om Kirken Helms, Tufstenskirker, S, 111).
Ved Rytterdistriktets Salg 1767 blev Skanderborg Slots Ladegaard solgt for
48,365 Rd. og udstykket i 6 Parceller, hvoraf Mallinggaard er den største. Enken
efter Borgmester Malling i Viborg, Charl. Hilleborg Storm, skødede 1780 M. („Skan-
derborg Ladegaard Nr. 3" , 9 Td. H.) for 6450 Rd. til Johs. Flechtner af Kbh.
Enken efter P. Langballe, der havde købt den for 201,000 Kr., solgte den 1901 for
135,000 Kr. til den nuv. Ejer Th. Neergaard. Hovedbygningen, af Grundmur i 1
Stokv. med Kvist, er opf. ved Midten af 19. Aarh.
Munke Abildgaard, et Enemærke paa Foerlev Mark, nævnes 1490 som tilhørende
Øm Kloster. — Fulbro nævnes alt i Vald. IH's Tid og atter 1485. — En By Nyby
i Sognet nedlagdes 1573, og dens Jorder lagdes da ind under Skanderborg Ladegaard.
Til Erstatning for Byens Tiende fik Sognepræsten Kronens Part af Tienden af
Gram. — Om Skanderup By se S. 93. — Ifl. Kongebrev af 1573 skulde Kronens
Gods i Fruering, Vitved, Venge, Skanderup og Illerup Sogne samt Svejstrup og
Bjedstrup være et eget Birk, Skanderup Birk.
Et lille Højdedrag 0. for Skanderborg Sø, Nonnebjærget, 275 F., 85 M., er alm.
antaget for det Sted, hvor Niels Ebbesen faldt 2/u 1340. Ifl. andre (se M. H. Rosen-
ørn, Greve Gert og Niels Ebbesen, 2. Del, Kbh. 1901, S. 110 og 196) har Kampen
dog staaet mellem Skanderborg Ladegaard og Skanderup Kirke ved Søens Nordvest-
kyst paa Manbjærgel.
I Vrold har der været en Kirke, endnu nævnt 1524, som efter Reformationen
ikke blev brugt længere; men endnu 1585 stod Taarnet og noget Murværk, som
Fr. II da skænkede til Niels Skram til Urup til Hjælp til Forbedring af hans Kirke ved
Urup (o: Østbirk Kirke). Kirken har staaet mod N. 0. i Byen, hvor Pladsen endnu
ses; der er fundet formentlige Murfundamenter og Skeletter.
Ved Skvæt Mølle er der en fordum hellig Kilde, der har været søgt Valborg og St.
Hans Aften endnu i 2. Halvdel af 19. Aarh. Ved Kilden stod en Pengeblok, og Ind-
tægten ved Besøgene tilfaldt Møllersvenden, der holdt Kilden i Stand ; Bassinet er
nu omgivet af en Træramme.
Stilling Sogn, Anneks til Skanderborg Købstad, fra hvis Jorder det
skilles ved den østl. Del af det andet Anneks Skanderup, omgives af dette
og Vitved Sogne, fra hvilket det skilles ved Stilling-Solbjærg Sø (se S. 17 7),
Hørning, Adslev og Mesing Sogne. Kirken, noget østl., ligger 3/4 Mil N. 0.
for Skanderborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Stilling Trehøje,
249 F., 78 M.) ere mod 0. muldlerede med Lerunderlag, mod V. sandede.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skanderborg til Aarhus og Randers
samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1012 Td. Ld., hvoraf 462 besaaede (deraf med Rug
112, Byg 115, Havre 167, Blands. til Modenh. 39, Grøntf. 4, Kartofler 6, andre
Hjelmslev Herred. — Skanderup, Stilling og Fruering Sogne. 179
Rodfr. 19), Afgræsning 203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 219, Have 11, Skov 67, Moser
18, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreatur hold 1898: 77 Heste, 332 Stkr. Hornkv.
(deraf 203 Køer), 125 Faar, 230 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 55 Td.; 14 Selvejergde. med 44 og 52 Huse med 11 Td. Hrtk.
Befolkningen, »/a 1901: 425 (1801: 175, 1840: 206, 1860: 268, 1890:368),
boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 182
af Jordbrug, 1 af Gartneri, 18 af Fiskeri, 76 af Industri, 13 af Handel, 36 af forsk.
Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Stilling, ved Landevejen og Stilling Sø, med Kirke,
Skole, Andelsmejeri (Alhøj) og Jærnbanestation.
Stilling S., een Sognekommune med det andet Anneks Skanderup, hører
under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Ud-
skrivningskr.' 192. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre, med Tym-
pana med Dyrefigurer, ere bevarede (Nordd. tilmur. ; se Aarb. f. n. Oldk. 1896, S.
230); Spor af de ældste Vinduer. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvæl-
vinger; paa den østl. Hvælving i Skibet ses Aarhusbispen Niels Clausens Vaaben.
1886 ombyggedes Skibets Vestende og fik et lille Spir, og Vaabenhuset opførtes i
romansk Stil af røde Mursten, i Stedet for det ældre (Arkitekt: F. Uldall). Ny Alter-
tavle med et Maleri (Opstandelsen). Alterkalk, forfærdiget 1519 paa Foranstaltning
af Priorissen Maren Christiernsdatter til Brug ved Jmfr. Marias Alter i Ring Kloster.
Granitdøbefont med Dobbeltløver. Ny Prædikestol. I Skibets Vestende Pulpitur med
Orgel. I Koret Epitafium, opsat 1760 af Provst Chr. Jensen Høgh, f 1760, over
Hustru og 5 Børn.
1 Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at efter den dav. Stilling- Præsts Død skulde
Sognet være Anneks til Skanderup, hvilket indtraf senest 1567.
Fruering Sogn, der bestaar af en nordl. og en mindre sydl. Del, ad-
skilte ved Hylke Sogn i Vor Hrd., omgives af Annekset Vitved, Skanderup
Sogn (østl. Del), Skanderborg Sø, hvoraf en Del hører til Sognet, Vor
Hrd. (Hylke og Vedslet S.) og Hads Hrd. (Torrild og Hvilsted S.). Kir-
ken, mod N., ligger x/2 Mil 0. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede
Jorder ere sandmuldede, kolde med Lerunderlag, blandede med Sand. En
Del Skov (Fredsk., Hedesk., Sparkjærhoved, Lillehoved). Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Aarhus til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 4421 Td. Ld., hvoraf 1990 besaaede (deraf med Hvede
18, Rug 430, Byg 470, Havre 838, Boghvede 4, Blands. til Modenh. 92, Grøntf.
25, Kartofler 20, andre Rodfr. 90), Afgræsn. 832, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1118,
Have 42, Skov 265, Moser 50, Kær og Fælleder 24, Hegn 4, Stenmarker m. v.
11, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 372 Heste.
1556 Stkr. Hornkvæg (deraf 944 Køer), 711 Faar, 917 Svin og 64 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 287 Td.; 57 Selvejergde. med 192,
10 Arvefæstegde. med 36, 4 Fæstegde. med 17, 138 Huse med 42 Td. Hrtk. og 37
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 1098 (1801: 658, 1840: 932, 1860:
1014, 1890: 1154), boede i 256 Gaarde og Huse; Erhver.v 1890: 32 levede af
immat. Virksomhed, 729 af Jordbr., 6 af Gartneri, 241 af Industri, 31 af Handel,
2 af Skibsf., 46 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne; Fruering med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse
for F.-Vitved Sogne (opr. 1872; 31/3 1900 var Spar. Tilgoden. 137,819 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 14,072 Kr., Antal af Konti 554); Virring (1311:
Werringh) — Dele af den hedder Neder gaar de, Lille- Virring, Virring-
Hede — med 2 Skoler og Forsamlingshus (opf. 1896), Andelsmejeri og
Mølle ; Svinsager , ved Landevejen ; Hvolbæk ; Skaarup ; Gjesing med
Skole. Hovedgaarden Herschendsgave, under Slægthuset af s. Navn, har
12*
180 Aarhus Amt.
121/8 Td. H., 298% Td. Ld., hvoraf 111 Skov, Resten Ager og Eng; til
Gaarden hører en Vandmølle. *). Hovedgaarden Sophienlund {Rindelev gd.),
under Stamhuset Rathlousdal (se S. 162), har 23 Td. H., 299 Td. Ld., hvoraf
10 Eng, 26 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 23 og
af Arvefæstegods 37 Td. H. Andre Gaarde: Lykkesholm, Slorgd., Gjesinggd.,
m. m. Vestermølle. Røde og Hede Vandmøller , sidste med Teglværk.
Fruering S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjelmslev-
Gjern Hrdr.'s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Læge-
distr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' Lægd 193 (Fruering, Skaarup, Hvolbæk) og 194 (Virring,
Svinsager og Gjesing). Kirken tilhører Stamh. Rathlousdal.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten, i Nutiden til
Dels ombyggede af Mursten; en Del af Koret har Granitsokkel med Skraakant.
Syddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger,
og Taarn (med Bjælkeloft) og Vaabenhus, af Munkesten, tilføjedes, senere delvis
ombyggede med smaa Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren).
Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Epitafium over Præsten
Chr. Ludv. Blok, f 1768, og Hustru.
Slægthuset Herschendsgave er opr. ifl. Bevill. af n/4 1788 af Kammerrd. Peder
Herschend (f 1796), som ved det Skanderborgske Rytterdistrikts Salg 1768 havde
faaet tilskødet 1688/4 Td. A. og E. Hrtk., 3 Td. Skovsk. og 121/« Td. Møllesk. for
14,845 Rd. og 1785 havde forøget dette Gods ved af Grev Jørgen Ditl. Trampe at
købe Assendrup By, Vedslet Sogn (tillige med Sognets Konge- og Kirketiende), for
11,850 Rd. (desuden havde han 1774 af Kmhr. Ditl. Pentz købt Vitved Sogns
Kirketiende og noget Strøgods). Da han var barnløs, gik Slægthuset ifl. Testam.
over til hans Søstersøn Peter, som antog Navnet Herschend (f 1823), derefter til dennes
Søn, Kammerrd. P. Herschend (f 1853) og besiddes nu af dennes Søn Peter H. —
Paa det Sted, hvor den 1729 brændte Gjesing Mølle havde staaet, byggede P. Her-
schend 1769 en Gaard af Egebindingsværk med teglhængt Hovedbygning, som kaldtes
Gjesing Ødemølle indtil hans Død 1796. Den nuv. Hovedbygning, af gule Mur-
sten i to Stokv. med Taarn med kobbertækket, gennembrudt Spir, er opf. 1868 (Ar-
kitekt: Ingeniør Clausen, Horsens).
Sophienlund hed til omtr. 1774 Rindelevgaard. Erik Østensen mageskiftede 1313
sit Gods i Rindeløff til Øm Kloster, som 1334 fik mere Gods smstds. af Brune
Eriksen; 1429 gav Peder Kabbe og Jutte Pedersdatter R. til samme Kloster; Niels
Mortensen i R. 1520 var vel kun en Bonde. Den kom under Rathlousdal i 18. Aarh.
Sognet har Navn efter Ring Kloster, der tidligere laa i Sognet. Grunden til Delingen
af Sognet (se S. 179) var efter Sagnet den, at Præsten i Hylke Sogn under en
Vakance i Fruering Pastorat beklagede sig til Chr. IV over, at hans Pastorat var for
lille, men Naboens for stort, hvorfor Kongen tog Ringkloster, Nissumgaard og Tam-
mestrup-Øde fra Fruering og lagde dem til Hylke.
Tæt N. V. for Sophienlund har der fordum staaet en Kirke eller et Kapel, Rinde-
lev Kirke, paa hvis Tomt endnu ses Rester af Murkalk. Stedet kaldes „Kirkebak-
ken", en nærliggende Eng „Kirkeengen". — Ogsaa 0. for Virring nær ved Sogne-
skellet har der staaet en Kirke, Kejlstrup Kirke, der skal have været af huggen
Granit. De sidste Murrester førtes bort 1871 og 1877 til Bygningsmateriale; paa
Tomten ses endnu Murkalk. I den Gaard, paa hvis Mark Kirken har staaet, er der
herfra indmuret to smaa romanske Ligsten, den ene med Korsstavfigur.
Ved Vestermølle har der været en hellig Kilde.
Arkæologen P. O. Brøndsted (f 1842) er født 1780 i Præstegaarden.
Vitved Sogn, Anneks til Fruering, omgives af dette, Skanderup Sogns
østl. Del, Stilling-Solbjærg Sø (se S. 17 7), hvoraf den største Del hører
til Sognet, samt Ning Hrd. (Astrup S.) og Hads Hrd. (Hvilsted S.). Kir-
*) Til Slægthuset Herschendsgave , der omfatter ovenn. Hovedgaard og Gaarden Peterslund,
hører i241/4 Td. H. af alle Slags, deraf fri Jord 15, Bøndergods is/4, Kirke- og Kongetiende
107i/2 Td., en Bankaktie paa 1400 Kr. og i Fideikommiskapitaler c. 65,300 Kr.
Hjelmslev Herred. — Fruering, Vitved og Blegind Sogne. 181
ken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil 0. N. 0. for Skanderborg. De
højtliggende, bakkede Jorder (Ørnekol, 414 F., 130 M.) ere sand- og lermul-
dede, flere Steder stenede med Underlag af Ler. Ved Østgrænsen gaar Lande-
vejen fra Aarhus til Horsens.
Fladeindholdet 1896: 1363 Td. Ld., hvoraf 740 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 150, Byg 164, Havre 312, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 8, Kartofler
5, andre Rodfr. 62), Afgræsning 195, Høslæt, Brak, Eng m. m. 342, Have 12, Skov
21, Moser 16, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold
1898: 133 Heste, 546 Stkr. Hornkv. (deraf 355 Køer), 213 Faar , 416 Svin og
22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 104 Td.; 31
Selvejergde. med 86, 65 Huse med 18 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 429 (1801: 241, 1840: 326, 1860: 427, 1890: 455), boede i
97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 312 af Jord-
brug, 8 af Fiskeri, 87 af Industri, 8 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres
Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vitved med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1897); Fastrup med Missionshus (opf. 1876) og Mølle.
Vitved S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 195.
Lægd. Kirken tilhører Slægthuset Herschendsgave.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren,
med Stenbilleder paa Karmstenene, benyttes endnu; ved Vaabenhusdøren staar en
mægtig Tympanon med Billeder; ogsaa i Taarnet sidde nogle Sten med Relieffer.
Senere fik Koret Hvælving, og Taarn, med Hvælving, og Vaabenhus opførtes af
Munkesten. Taarnet, der har Rundbue ind til Skibet, blev senere nedbrudt til dettes
Højde, og et lille Klokkespir opført over Vestgavlen. Altertavle i Barokstil med et
Maleri (Kopi af Carl Blochs Billede i Holbæk Kirke). Granitdøbefont med Dobbelt-
løver. Prædikestol i Renæssancestil, bekostet 1639 af Povl Sørensen.
Blegind Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Hørning,
Stilling-Solbjærg Sø, af hvilken en Del hører til Sognet, og Ning Hrd. (Tiset
S.), fra hvilket det skilles ved Aarhus Aa, som kommer fra Solbjærg Sø.
Kirken, noget østl., ligger 1 x/4 Mil N. 0. for Skanderborg. De bølgeformige
Jorder ere lermuldede, noget lettere med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 1183 Td. Ld., hvoraf 577 besaaede (deraf med Rug 121,
Byg 139, Havre 237, Blands. til Modenh. 21, Grøntf. 3, Kartofler 5, andre Rodfr.
51), Afgræsn. 199, Høslæt, Brak, Eng m. m. 339, Have 16, Moser 21, Veje og
Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 106 Heste, 485 Stkr. Hornkv. (deraf 290
Køer), 154 Faar, 348 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 95 Td. ; 27 Selvejergde. med 86, 31 Huse med 9 Td. Hartk.
og 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 320 (1801: 210, 1840: 217, 1860:
288, 1890: 317), boede i 63 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat.
Virksomh., 215 af Jordbr., 7 af Gartneri, 42 af Industri, 6 af Handel, 7 af forsk.
Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Blegind (1347: Blegliing) med Kirke, Præstegd. og
Skole. Aldrup Vandmølle.
Blegind S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjelmslev-
Gjern Hrdr.'s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Læge-
distr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' 196. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Granit; senere Ombygninger
ere af Mursten. Syddøren, med Tympanon med Løver, benyttes endnu, Norddøren og
182 Aarhus Amt.
enkelte Vinduer ses tilmur. (se Aarb. f. nord. Oldk. 1894, S. 224). I Skibets Mur nogle
Granitsten med Løvværk og Dyrefigurer. Senere opførtes Taarn (restaur. 1894 af
Arkit. Ahlmann) og Vaabenhus, af Munkesten. Kirken har fladt Loft. Altertavle i
senere Renæssancestil med et Maleri (Disciplene paa Vejen til Emaus) af A. Dorph,
fra 1895. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i senere Renæssancestil.
En Ligsten over Præsterne Rasmus Nielsen, f 1638, og Laurids Nielsen Torrild, f 1659,
og deres Hustru, og en over Præsten Esbern Rasmussen Malling, f 1702, og to
Hustruer.
Haugegaard i Blegind nævnes 1490.
Hørning Sogn, Anneks til Blegind, omgives af dette, Stilling-Solbjærg
Sø, Stilling og Adslev Sogne samt Ning Hrd. (Koldt S.), fra hvilket det
skilles ved Aarhus Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved l1/4 Mil
N. 0. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder ere dels ler-, dels
sandmuldede. En Del Skov (Oversk., Søndersk., m. m.). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Skanderborg til Aarhus og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2303 Td. Ld. , hvoraf 1169 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 215, Byg 253, Havre 449, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 75, Grøntf. 66,
Kartofler 14, andre Rodfr. 83), Afgræsn. 380, Høslæt, Brak, Eng m. m. 490, Have 25,
Skov 138, Moser 22, Kær og Fælleder 19, Heder 3, Veje og Byggegr. 51, Vandareal
m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 896 Stkr. Hornkv. (deraf 545 Køer), 309
Faar, 537 Svin og 19 Geder. Ager og EngsHrtk. og halv. Skovskvldshrtk. 1895:
171 Td.; 39 Selvejergde. med 155, 72 Huse med 16 Td. Hrtk, og 29 jordløse
Huse. Befolkningen, J/2 1901 : 729(1801: 417, 1840: 513, 1860: 580, 1890:
744), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 66 levede af immat. Virk-
somhed, 369 af Jordbr., 176 af Industri, 35 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks.,
22 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørning, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Læge-
bolig, Sparekasse for Blegind- H. Sogne (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar.
Tilgoden. 54,868 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3034 Kr., Antal af Konti
325), Gæstgiveri og Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Posteks-
pedition; Fr eger slev \ Bjertrup; Dørup med Vandmølle. Agerskov, Gd.,
har 125/8 Td. H., 160 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 30 Skov, Resten Ager.
Bodil Vandmølle.
Hørning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 197.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid, det første af raa Granit og Munkesten, det andet af Kalk-
stenskvadre, med Rundbuefrise langs Taget og Pilastre paa Østgavlen; Koret har
høj Sokkel med Skraakant. Indvendig i Korgavlen sidder den oprindl. Egetræsramme
i et tilmuret Vindue. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taar-
net, der ikke har indvendig Forbindelse med Skibet, og Vaabenhuset ere af Mursten
(1581 hedder det, at Taarnet for nogen Tid siden var faldet ned og havde gjort
Kirken stor Skade). Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Kopi af Dorphs Dis-
ciplene paa Vejen til Emaus, malet af R. Christiansen 1888). Alterstagerne ere 1598
skænkede af Terkel Hansen Borumholm. Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs-
sancestil (restaur. 1901). Nyt Pulpitur med Orgel. I Vaabenhuset er indmuret flere
Ligsten, deribl. over Herredsfoged Oluf Pedersen Freersløf, f 1681, og Hustru, og
en middelalderlig Ligsten med Kors og Rebsnoning langs Kanten.
Om Hørning Runestene se S. 16. — En Del af Hørning By brændte 1859.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Hørning skulde være Anneks til Blegind.
Adslev Sogn omgives af Annekset Mesing, Venge Sogn, Framlev Hrd.
(Stjær og Harlev S.), Ning Hrd. (Koldt S.), fra hvilket det skilles ved
Aarhus Aa, Hørning og Stilling Sogne. Kirken, mod N., ligger over 1
Hjelmslev Herred Blegind, Hørning, Adslev og Mesing Sogne. 1 83
Mil N. N. O. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste
Punkt 364 F., 114 M.) ere overvejende muldsandede med Underlag af Sand
og Grus, flere Steder af Kvægler. En Del Skov (Vraaen, Kolsk., Adslev
Sk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 2036 Td. Ld., hvoraf 950 besaaede (deraf med Rug
187, Byg 190, Havre 379, Boghvede 4, Frøavl 11, Blands. til Modenh. 34, Grøntf.
28, Kartofler 17, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 411, Høslæt, Brak, Eng m. m. 318,
Have 17, Skov 241, Moser 8, Heder 26, Veje og Byggegr. 63 Td. Kreaturhold
1898: 139 Heste, 630 Stkr. Hornkvæg (deraf 380 Køer), 294 Faar, 352 Svin og 32
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td.; 25 Selvejergde.
med 75, 74 Huse med 22 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 483 (1801: 283, 1840: 399, 1860: 555, 1890: 514), boede i 115 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 313 af Jordbr., 4 af
Gartneri, 108 af Industri, 6 af Handel, 1 af Skibsfart, 46 af forsk. Daglejervirks.,
12 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Adslev (1295: Addæsleff) med Kirke, Præstegd.
og Skole; Jeksen, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890),
Sparekasse for A. -Mesing Sogne (opr. 1872; 31/3 1900 var Spar. Til-
godehav. 44,360 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2257 Kr., Antal af Konti
313) og Kro. Jeksen Hovgd. Kollens Vandmølle.
Adslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjelmslev-
Gjern Hrdr.'s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Læge-
distr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' 198. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu
(Nordd. tilmur.); enkelte Vinduer spores. Vaabenhuset er fra Nutiden, af Mursten.
Kirken har haft et Taarn, der skal være styrtet ned for omtr. 100 Aar siden. Hvæl-
vingerne i Skib og Kor ere fra den senere Middelalder. Altertavle i Barokstil med
et Maleri (Nadveren). Kalk og Disk fra 1691, skænkede af Præsten Chrf. Davidsen
Walther og Hustru. Alterstager fra 1622. Granitdøbefont med Dyrefigurer, Mande-
hoveder og Løvværk. Nyere Prædikestol. I Koret staa 3 Figurer (Jmfr. Maria, Jo-
hannes Døberen og St. Barbara), vistnok fra en gotisk Altertavle.
En øde Gaard Borup nævnes 1686.
Mesing Sogn, Anneks til Adslev, omgives af dette, Venge og Skanderup
Sogne (nordl. og østl. Del), Skanderborg Købstadsjorder og Stilling Sogn.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 3/4 Mil N. for Skanderborg.
De højtliggende, ujævne Jorder ere frugtbare, muldede med Lerunderlag.
Nogen Skov (Søndersk., Borgmesterskov.). Paa Sydgrænsen løber Illerup
Aa.
Fladeindholdet 1896: 1596 Td. Ld., hvoraf 679 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 127, Byg 165, Havre 254, Blandsæd til Modenh. 33, Grøntf. 38, Kartofler 10,
andre Rodfrugter 47), Afgræsn. 294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 374, Have 12,
Skov 180, Moser 17, Veje og Byggegr. 37 Td. Kreatur hold 1898: 126 Heste,
519 Stkr. Hornkv. (deraf 329 Køer), 218 Faar, 344 Svin og 22 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 87 Td.; 19 Selvejergde. med 73, 52
Huse med 14 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, x\% 1901: 395
(1801: 191, 1840: 282, 1860: 387, 1890: 416), boede i 91 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 290 af Jordbr., 68 af Industri, 5 af Han-
del, 21 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Mesing (Mjesing) med Kirke, Skole og Forsamlingshus
(opf. 1888).
184 Aarhus Amt.
Mesing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 199.
Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syd-
døren (Tympanon med Løvefigurer) benyttes endnu (Nordd. og flere Vinduer tilmur.).
I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, med en stor Bue
mod V., og Vaabenhuset, begge af Munkesten, tilføjedes. Altertavle i Renæssance-
stil med et nyere Maleri (den korsfæstede) af Aarup i Skanderborg. Kalk, skænket
1684 af Overførster Peter Ziebrigh og Hustru Margr. Gabbels. Granitdøbefont med
Løvefigurer m. m. Smuk Prædikestol fra 1613.
I Sognet laa 1287 en By Ravndal, og endnu 1554 nævnes Ravndals Mølle.
Dover Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Venge,
Skanderup Sogn (nordl. og vestl. Del), Skanderborg Købstadsjorder, Tyr-
sting Hrd. (Ry S.) og Gjern Hrd. (Alling og Tulstrup S.). Kirken, midt
i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, meget bak-
kede Jorder (højeste Punkt 366 F., 115 M.) ere overvejende lermuldede,
i den vestl. Del sandmuldede, mest med Underlag af Sand, enkelte Steder Rød-
sand. Paa Nord-, Vest- og Sydgrænsen omgives Sognet af Vandløb og Søer,
af hvilke Dele høre til det: paa Nordgrænsen Ravn Sø, 336 Td. Ld., og
Knud Sø, 343 Td. Ld., som forbindes ved Knudaa, paa Vestgrænsen
Birk Sø, 121 Td. Ld., Rymølle Sø, 79 Td. Ld., og Ves Sø, 107 Td. Ld., og
paa Sydgrænsen Mos Sø (se S. 17 7); paa Sydøstgrænsen løber lllerup Aa.
Omtr. 1/7 af Arealet er dækket af Skov (Firgaarde Sk., Nygaarde Sk.,
Hemstok Sk., Boes Sk., m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Skanderborg til Silkeborg og Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 7338 Td. Ld. , hvoraf 2786 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 567, Byg 574, Havre 1174, Boghvede 17, Frøavl 58, Blandsæd til Modenh.
88, Grontf. 50, Kartofler 41, andre Rodfr. 209), Afgræsning 1405, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1443, Have 49, Skov 1092, ubevokset 7, Moser 151, Kær og Fælleder
87, Hegn 7, Heder m. m. 112, Veje og Byggegrunde 196, Vandareal m. m. 3 Td.
Kreatur hold 1898: 413 Heste, 1779 Stkr. Hornkvæg (deraf 1107 Køer),
1134 Faar, 981 Svin og 85 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 316 Td. ; 73 Selvejergde. med 293, 199 Huse med 23 Td. Hrtk. og 45 jordløse
Huse, c. a/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 19°1 : 1829 (1801: 805, 1840:
975, 1860: 1231, 1890: 1545), boede i 335 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
90 levede af immat. Virksomh., 822 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 25 af Fiskeri, 318
af Industri, 55 af Handel, 135 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler., og 45
vare under Fattigv.
I Sognet Dover Kirke, ved Landevejen, og Byerne: Svejstrup med
Præstegd., Missionshuset Karmel (opf. 1901) og Forsamlingshus (indrettet
1892); Bjedstrup, ved Landevejen, med Skole; lllerup med Mølle; Alken
med Andelsmejeri, Jærnbane- og Telegrafst. ; Boes med Skole og Mølle;
Ry Stationsby, ved Landevejen, — 1j2 1901: 79 Huse og 596 Indb. —
med Skole (indtil 1901 Privatskole), Folkehøjskole (opr. 1892), teknisk
Skole (opr. 1895), Kro, Købmandshdl., Bageri, Mølle, Savmølle, Haand-
værkere m. m. , Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition ;
Sim; Firgaarde med Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Plads for 35 Lemmer),
Børnehjem (opr. 1887) og Mølle; Nygaarde; Hemstok. Dover gaard (før
Hvidsminde) har omtr. 17 Td. H., omtr. 370 Td. Ld., hvoraf 10 Eng,
60 Skov, Resten Ager; 5 Lejehuse. En Gaard i Hemstok har 125/8 Td.
Hjelmslev Herred. — Mesing, Dover og Venge Sogne. 185
H., 160 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 30 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde:
Højlwid, Skovlund, Karenslund.
Dover S., en egen Sognekommune, hører under Hjelmslev-Gjern Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Lands-
tings- og gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
Lægd 200 (Svejstrup, Bjedstrup, Alken, Illerup og Hemstok) og 201
(Resten). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (indviet til St. Andreas) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid vistnok særlig af Al (hvidtet).
Syddøren er bevaret ; eet Vindue ses (tilmur.) I den senere Middelalder fik Skib og
Kor Hvælvinger, og det lille Taarn og Vaabenhus, begge af Munkesten, opførtes.
Taarnet havde oprindl. høj Spidsbue mod V., men denne lukkedes senere, og det
inderste af Taarnrummet er nu Materialhus. 1863 blev Korgavlen skalmuret med
smaa røde Mursten, og Stræbepiller opførtes. Altertavle i Renæssancestil med et
nyere Maleri (Jesus med Martha og Maria). Alterstager, skænkede 1592 af senere
Borgmester i Randers Niels Jacobsen i Nygaard og Hustru Margr. Christoffersdatter
Udsøn (f 1595; Halvdelen af hendes Ligsten staar ved Kirkegaardsmuren). Granit-
døbefont med Dobbeltløver m. m. Prædikestol i Renæssancestil fra 1643 (restaur.
1878). I Koret Epitafium over Præsten Niels Andersen Svejstrup, f 16 . . , med to
Hustruer og Børn.
Kirken har vistnok oprindl. været Herredskirke, da der i Sognet har ligget en By
Hjelmslev, nævnt 1299; Navnet paa en Del af Marken (hvor der før laa to „Hjelms-
lev Huse") minder endnu om den. — I Sognet har ogsaa ligget en By Skibing eller
Skiping- (delt i Gammel-, øster- og Vester Sk.), nævnt bl. a. 1239, 1362, 1385, 1490
og 1514. — N. for Nygaarde ved Ravn Sø skal have ligget en Gaard, Karls gaard;
man vil have fundet Brolægning paa Stedet.
Dover har udgjort et eget Birk, Dover Birk, stadfæstet af Kong Hans 1490 og
Chr. III 1546. Aar 1560 udgik Kongebrev om, at Birkerne Dover, Ry, Tørring,
Vor og Vissing fremtidig skulde danne eet Birk med Ting uden for Øm Kloster;
dette ændredes 1573 til, at Dover, Ry og Vissing Sogne samt Salten skulde søge
eet Birketing, der lagdes ved Ry („Ry Birketing").
Illerup har udgjort et eget Sogn, alt nævnt 1317 (Egeltorp Sogn). Kirken,
indviet til St. Crispinus og St. Crispinianus, stod endnu 1524, men var nedlagt 1552;
16/! 1573 nævnes dog endnu Illerup Sogn (se S. 178), men 27/6 s. A. nævnes „Illerup
i Dover Sogn". Kirken var fuldstændig forsvunden 1623; den har sikkert staaet V.
for Skanderborgvejen mod S. i Illerup By paa „Kirkegaardsbakken", hvor der er
fundet Skeletter; en Søjlekapitæl af Granit, nu i en Have i Skanderborg, skal være
herfra. — Ogsaa i Boes skal der have ligget en Kirke eller et Kapel (i Præstebe-
retn. fra 1623 omtales Spor af Kirkegaarden) ; Kirken har vistnok ligget paa Høj-
derne i den vestl. Udkant af Byen, hvor der er fundet Kalk- og Murbrokker samt
Menneskeben. — Svejstrup Præstegaard nævnes alt 1573.
Ved Dover har der været en fordums hellig Kilde, Hjelmslev Kilde (nævnt 1623),
ved Ravn Sø Karlskilden (oprenset for nogle Aar siden).
Af Sognets henved 175 Oldtidsmonumenter ere flg. 17 Gravhøje fredlyste : ved
Hemstok 9 smaa (de 7 i Gruppe), ved Alken 1, ved Bjedstrup 1 (Illeruphøj), ved
Boes 1 og ved Sim 5 (deribl. Maglehøj og Tippethøj).
Venge Sogn, Anneks til Dover, omgives af dette, Skanderup Sogns
nordl. Del, Mesing og Adslev Sogne, Framlev Hrd. (Stjær, Storring og
Galten S.) og Gjern Hrd. (Laasby og Tulstrup S.). Kirken, noget vestl.,
ligger 174 Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, til Dels bak-
kede Jorder ere forskellige, dog overvejende lerede, mere eller mindre mul-
dede, mod N. og N. V. noget skarpsandede. I Sognet Venge Sø og
Peders Sø (Pittersø), samt ved Vestgrænsen en Del af Ravn Sø (se S.
184). En Del Skov (Egelund, Vorbjærge, Smedebjærge, Kirkesk., Ballesk.).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skanderborg til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 4794 Td. Ld., hvoraf 2021 besaaede (deraf med Hvede
186
Aarhus Amt.
11, Rug 410, Byg 454, Havre 818, Boghvede 14, Blandsæd til Modenh. 113, Grontf.
37, Kartofler 31, andre Rodfrugter 130), Afgræsn. 864, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 961,
Have 63, Skov 589, ubevokset 10, Moser 67, Kær og Fælleder 16, Hegn 4, Heder
7, Veje og Byggegr. 149, Vandareal m. m. 43 Td. Kreaturhold 1898: 322
Heste, 1357 Stkr. Hornkvæg (deraf 927 Køer), 654 Faar, 792 Svin og 30 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 226 Td. ; 59 Selvejergde. med
188, 1 Fæstegd. med 3, 158 Huse med 35 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolk-
ningen, */2 1901: 1054 (1801: 639> 1840: 926> 1860: 1150, 1890: 1174), boede i
248 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomhed, 723
af Jordbr. , 5 af Gartneri, 245 af Industri, 16 af Handel, 62 af forsk. Daglejer-
virks., 66 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
^/9oi
Venge Kirke.
I Sognet Byerne: Venge, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missions-
huset Saron (opf. 1900) og Sparekasse (opr. 1872; sl/3 1900 var Spar.
Tilgodeh. 48,229 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 3011 Kr., Antal af Konti
224); Søballe med Forskole; Haarby med Skole; Nørre- Vissing med Skole
og Kro. Hovedgaarden Sophiendal har 263/8 Td. H., 735 Td. Ld.,
hvoraf 100 Eng, 250 Skov, Resten Ager; til Gaarden en Mølle.
Venge S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' Lægd
202 (Søballe og Haarby) og 203 (Venge og N. -Vissing). Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Hjelmslev Herred. — Venge Sogn.
187
Kirken, der fer var Kirke til Venge Kloster (se ndfr.) og kaldtes St. Trinitatis
Kirke, er en ved Midten af 1 2. Aarh. opfort enskibet Korskirke, bestaaende af Skib,
et smallere Parti mod V., der er Underdelen af et oprindeligt Taarn (en Sjældenhed
ved vore Klosterkirker), firkantet Kor med Apsis mod 0. og Korsarme mod N. og
S., der ligeledes hver har Apsis mod 0. ; senere er tilbygget et Taarn over den sydl.
Korsarm samt et Vaabenhus mod S. De oprindelige Dele ere væsentlig af Fraadstens-
kvadre paa et enkelt Sokkelskifte dels af Fraadsten, dels af Al (Koret). Den smalle, fir-
Venge Kirkes Langhus, set fra Koret.
kantede Norddor (tilmur.) er bevaret, ligesom et lille Vindue med snoede Søjler i Korets
Apsis mod 0. I Vestgavlen findes ogsaa en oprindelig rundbuet Dør, og foran
Gavlen staar et Trappetaarn, firkantet forneden, halvrundt foroven, fra hvilket Trappen,
der ligger i den tykke Taarnmur, har ført op til Taarnets øvre Partier, af hvilke
der ses Rester under Taget. Det tidligere Taarnrum, hvis Sider støttes af Stræbe-
piller, har dobbelt Rundbue ind til Skibet. I Slutn. af Middelalderen, da det nuv.
gotiske Taarn og Vaabenhuset, begge af røde Munkesten, opførtes, fik det ældre
Taarnrum saa vel som Skibet, Koret og den sydl. Korsarm spidsbuede Hvælvinger,
medens den nordl. Korsarm beholdt sit Bræddeloft. Kirkens interessanteste Parti er
188
Aarhus Amt.
Koret hvis halvrunde Korbue har 3 Rundstave, som bæres paa hver Side af 3 tre-
kvart' Sojler med tærningformede Kapitæler; Korets indre Vægge ere forneden
prydede med et Galleri af dybe, rundbuede Blindinger, der bæres af smaa, næsten
fritstaaende Sejler, og oven over dette er der et andet Galleri af kun lidt fordybede
Venge Kirkes Kor.
Blindinger Ind til Apsis, der har oprindl. Halvkuppelhvælving, og hvis Ydermur
pydes'af en karakteristisk Gesims, staar paa hver Side af Rundbuen en snoet Sejle
med Tærningkapitæl. En hej, smal Rundbue ferer fra Skibet ™*J**™*f*™-
armene, af hvilke den nordl. er bedst bevaret. Bjælkeloftet deler det i to ! S tokv
der hvert har en lille hvælvet Alterniche (noget vistnok enestaaende i Landet), der
ger, at Apsiden udefra ligner et Taarn. Det evre Stokv. har fer Skibet fik Hvæ -
vinger, aabnet sig ud til dette med et Dobbeltvindue med Halvsejler Den sy*.
Korearm har været udstyret paa samme Maade, men er nu forvansket ved Opfe-
Hjelmslev Herred. — Venge Sogn. 189
reisen af Hvælving og Taarn. Der er fundet Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1200
saavel paa Apsis' Hvælving (Christus paa Himmeltronen?) som paa Apsisbuen og i
Blindingerne i Korets Vægge (se M. Petersen, Kalkm. S. 13). Altertavlen, fra 1655, med
et paa Træ malet Billede (Nadveren), og Prædikestolen ere i Barokstil. Romansk Granit-
døbefont med Dobbeltløver. I sydl. Korsarm en Mindetavle af sort Marmor over
Amtmd. Fr. L. v. Woyda og Hustru Frederikka Sophie, f. Adeler (se ndfr. ; deres Kister
have staaet her), opsat 1888. Den sidste har ifl. en Sandstenstavle over Vaaben-
husdoren ladet Kirken istandsætte 1792. (Se J. Kornerup, Veng Klosterkirke, i
Danske Mindesmærker I; Løffler, Udsigt over Danm. Kirkebygn. S. 89, og Helms,
D. Tufstenskirker S. 112 Hg.).
I Sognet har ligget Venge Kloster, et Benediktinerkloster, grundlagt af „Vald. I's
Forgængere". Paa Kong Vald. 's Tid var Klosteret dog alt i Forfald, Konventet be-
stod kun af 3 Munke, og Abbeden førte et uordentligt Levned. Aarhusbispen Svend,
som havde lovet Cistercienserne at skænke dem et Kloster i sit Stift, anmodede der-
for Kongen om, at V. Kloster maatte overlades til de med Forholdene i Sminge mis-
fornøjede Cisterciensere (se S. 193); Kongen indvilgede 1166, og Abbeden Briennus
fik Pave Alex. III's Stadfæstelse paa Flytningen. Kun to Aar bleve dog Munkene
i V., idelig plagede af en adl. Dame Margrethe, der vilde have Venge Kl. omdannet
til et Nonnekloster; 1168 flyttede de til Kalvo (se S. 96). Om Bygningerne, der utvivl-
somt have ligget ved Kirken, vides intet.
Sophiendal er en Del af det Skanderborgske Ryttergods og blev oprettet til Hoved-
gaard 1767 af Kronen, som solgte den 1768 (17, Skov 6, Tiender 31, Gods 310
Td. H.) for 34,809 Rd. til Amtmd., Gehejmer. Fr. L. v. Woyda (f 1778), hvis Enke
F. Sophie, f. Adeler, døde 1805, hvorefter Byfoged Bagger i Skanderborg og Jør-
gen Gjesing i Randers maa antages s. Aar at have købt den ved Aukt, thi 1806
pantsatte de S. for 55,000 Rd. til Woydas Arvinger. Bagger og Gjesing solgte den
1811 til P. Skandorff af Aarhus, fra hvem den 1813 gik over til Svigersønnen Chr.
Møller Bus, indtil den 1821 blev udlagt til Woydas Arvinger, som s. Aar for 10,000
Rd. skødede den til deres Medarving Jørgen Baron Rosenkrantz, f 1831, hvorefter den
ved Aukt. 1833 for 11,150 Rd. gik over til Sønnerne, senere Oberst F. W. R. og
senere Gehejmer., Stiftamtmd. G. E. R., f 1884, hvilken sidste udkøbte Broderen
1873; 1886 overdroges den for 1 70,000 Kr. til Sønnen, den nuv. Besidder, G. J. H.
C. Baron Rosenkrantz. — Hovedbygningen, der ligger omtr. 100 Al. V. for
Kirken, og i hvis Fundamenter der er fundet Bjælker, som have været angrebne af
Ild, og en Mængde Trækul, er opf. 1876-79, udvidet 1884 (Arkit. : H. B. Storck)
og bestaar af 3 Fløje i eet Stokv. med Kælder og Kviste samt Gavle og et Taarn.
I Venge har ligget en Vengegaard, der nævnes 1236, da Niels Mogensens Sønner
mageskiftede en Tredjedel deri til Øm Kloster; 1471 nævnes Niels Andersen af
Venge og 1484 Stig Nielsen af Venge. Vengegaard hørte senere til det Skander-
borgske Ryttergods.
I N.- Vissing Bys sydl. Del har staaet en Sognekirke; en Gaard her har før været
kaldt „Kirkegaarden" og en Bæk „Kirkebækken"; i Gaardens Have er der endnu i
Slutn. af 19. Aarh. fundet Menneskeskeletter, Rester af Ligkister m. m. Nørre- Vissing
Sogn, nævnt 1340 og 1506, hørte til Gjern Hrd. (endnu 1573 nævnes „Vissing i
Gjern Hrd").
Ved Venge har der været en hellig Kilde, St. Anne Kilde, ved Søballe ligeledes
en hellig Kilde.
Gjern Herred.
Sogne:
Silkeborg Landdistr., S. 191. — Linaa, S. 191. — Voel, S. igj. — Gjern, S. 194. —
Skanderup, S, 195. — Skorup, S. 195. — Tvilum, S. 196. — Hammel, S. 198. —
Voldby, S. 202. — Søby, S. 203. — Røgen, S. 204. — Sporup, S. 20 S- — Dal-
lerup, S. 206. — Laasby, S. 206. — Alling, S. 208. — Tulstrup, S. 209.
jern Herred begrænses mod 0. af
Sabro og Framlev Hrd., mod S.
at" Hjelmslev, Tyrsting og Vrads
Herreder, fra hvilke det skilles ved
Ravn Sø, Knud Sø og Himmel-
bjærgsøerne med Gudenaa, og mod V. og N. af
Viborg Amt (Hids, Lysgaard og Hovlbjærg Hrdr.) ;
ogsaa Vestgrænsen dannes af Gudenaa. Størst
Udstrækning fra N. til S. er omtr. 3, fra V. til
0. 23/4 Mil. Overfladen hører til Jyllands Højde-
parti og er meget bakket, især den østl. og mel-
lemste Del (højeste Punkt er Sorring Loddenhøj,
470 F., 147,5 M.) med Affald mod N., S. og
især mod V. Jorderne ere bedst mod 0., særlig mod
N. 0., hvor de ere lermuldede; i den vestl. Del
ere de sandmuldede, sandede og skarpsandede.
Flere Aaer, som Linaa og Gjern Aa, sno sig
mellem Bakkerne mod V. til Gudenaa. Over */9
af Arealet er bedækket med Skov (6121 Td. Ld.).
Det hører til gml. Skanderborg Amts middelgode
Herreder (ved Matr. gnmstl. 25 Td. Ld. paa 1
Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 54,130 Td.
Ld. (5>48 DMU, 298,4 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. var 1/1 1895 2102 Td., Folketallet var 1j2 1901 i Land-
distr. 12,542 (1801: 4708, 1840: 7020, 1860: 11,371, 1890: 11,977).
I Herredet ligger Købstaden Silkeborg. I gejstl. Hens. danner det eet Prov-
sti med Hjelmslev Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Silkeborg Birks,
Frijsenborg-Favrskov Birks og Hjelmslev-Gjern Hrdr. 's Jurisdiktioner samt
under gi. Skanderborg Amts 1. Forligskreds (Alling, Tulstrup, Laasby og
Dallerup S.), 4. Forligskr. (Linaa, Voel, Gjern, Skanderup og Tvilum S.)
og 5. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Gjern Hrd., i Vald. Jrdb. : Giærnæhæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel,
senere under Skanderborg Len, fra 1660 dels til Skanderborg, dels til Silkeborg
Amt; se videre S. 6.
Ha^mgfczz- j^r
X8=FfOi=
Gjern Herred. — Silkeborg Landdistrikt og Linaa Sogn. 191
Der er talt omtr. 620 jordfaste Oldtidsmonumenter; men heraf var henved J/B sløjfet
og over Halvdelen mere eller mindre forstyrret; l\x 1902 vare 14 fredlyste. Som
iagttaget andetsteds i det indre Jyll. ere Højene færrest paa de flade Strækninger
(mod S. i Hrd.), medens de ligge tæt paa Bakkerne, især mod V. Et sammen-
hængende Højbælte findes over et Bakkedrag gennem Linaa og Tvilum Sogne, i
hvilket første der taltes 140 Monum. ; i Gjern Sogn taltes omtr. 70.
Silkeborg Landdistr., det sydvestligste Hjørne af Herredet, ligger paa
begge Sider af Gudenaa og Silkeborg Købstad og omgives af dennes Markjorder,
Vrads Hrd. (Tern S.), paa hvis Grænse ligge Ørn Sø, 79 Td. Ld., Almind Sø,
100 Td. Ld., og Bras Sø, 193 Td. Ld., af hvilke Dele høre til Distriktet, Linaa
Sogn og Viborg Amt (Hids Hrd.), fra hvilket det skilles ved Silkeborg
Langsø, 421 Td. Ld., hvoraf ogsaa en Del hører til Distriktet. Ogsaa Lyngsø,
2 l1 / g Td. Ld., ligger i Distriktet. De noget højtliggende, for en stor Del bak-
kede Jorder ere næsten helt dækkede med Skov, der er en Del af det Staten
tilhørende Silkeborg Skovdistrikt (Lysbro Sk., Kobsk., Nordskov, Plantagen
Flyvesande). Gennem Distriktet gaa Landevejene fra Silkeborg til Aarhus,
Ringkjøbing og Horsens samt Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 2156 Td. Ld., hvoraf 58 besaaede (deraf med Rug 18,
Havre 21, Boghvede 5, Kartofler 6, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 47, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 29, Have 3, Skov 1826, ubevokset 88, Kær og Fælleder 10, Stenmarker
3, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 54 Td. Kreaturhold 1898: 6 Heste,
34 Stkr. Hornkv. (deraf 27 Køer), 9 Faar og 21 Svin. M. H. t. Ager og Engs
Hrtk., se Linaa Sogn. Befolkningen, x/2 1901: 46 (ved tidligere Tællinger er
Folketallet medtaget dels under Silkeborg, dels under Linaa S.).
I Distriktet Ivershave, Hus, ved Silkeborg Langsø; Gaarden Marielund
(se S. 101), en 19C0 opført Skovriderbolig (Arkit. : H. Kampmann);
Naaege, Skovfogedbolig; Lysbro, Skovopsynsmandsbolig ; Gml. Hattenæs,
Restauration; Ny Hattenæs, Hotel.
Silkeborg Landdistr., der har Skole- og Fattigvæsen m. m. fælles med Køb-
staden og søger dens Kirke, hører under Silkeborg Birks Jurisdiktion (Silke-
borg), Skanderborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 10. Landstings- og gi.
Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 212. Lægd.
Silkeborg Skovdistrikt, der ligger her samt i Linaa og Tern Sogne og omfatter
Nordskov, Lysbro, Kobskov, Østerskov, Vesterskov, Funderholm, Thorsøbakkerne
og Sønderskov, er 5256 Td. Ld. (3 Td. A. og E. Hrtk. og 40 Td. Skovsk.), hvoraf
omtr. 1900 Td. Ld. Bøgeskov, Resten Naaleskov. Til Domænen hører desuden Andel
i Himmelbjærgsøerne. I de paa smukke Spasereveje og prægtige Udsigter rige Skove
nævnes her i Distriktet: Fruens Bænk, i Lysbro Skov, og Dronningestolen, 208 F.,
65 M., Langdal Aas, 231 F., 72 M., Ulvehoved, 236 F., 74 M., og Tøndalshøved
(Lovisekøj), 234 F., 73 M., alle i Nordskov.
Landdistriktet, der før var en Del af Linaa Sogn, blev oprettet ved Regul. af -° s
1855, udvidet ved Lov af 30/10 1857.
Linaa Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Voel, Dallerup,
Laasby, Tulstrup og Alling Sogne, Tyrsting Hrd. (Ry S.) og Vrads Hrd.
(Tern S.), fra hvilket det skilles ved Jul Sø, 1021 Td. Ld., Borre Sø,
369 Td. Ld., og Bras Sø (se ovfr.), af hvilke Dele høre til Sognet, Silkeborg
Landdistr. og Viborg Amt (Hids Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger lJ/4 Mil 0. S. 0. for Silkeborg og 2 3/4
Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvej-
i
192 Aarhus Amt.
ende sandede, især mod V.; mod 0. findes enkelte lerede og lermuldede
Jorder. En Del Skov og Plantage (Storsk., Tvedsk. m. m.). Gennem
den nordl. Del løber Linaa til Gudenaa, mod S. ligger den lille Puk Sø
(c. 2 Td. Ld.). Flere smaa ubeboede Holme (deribl. Møgelø, Lilleø og Alø)
i Jul Sø høre til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Silkeborg
til Skanderborg, Aarhus og Randers samt Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 8617 Td. Ld., hvoraf 2935 besaaede (deraf med Rug
788, Byg 454, Havre 1222, Boghvede 103, Frøavl 16, Ærter og Vikker 28, Sper-
gel 4, Blands. til Modenh. 31, Grøntf. 55, Kartofler 120, andre Rodfr. 114), Afgræsn.
2041, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1137, Have 50, Skov 958, ubevokset 15, Moser 101,
Kær og Fælleder 74, Hegn 17, Heder 967, Flyvesand 85, Veje og Byggegr. 158,
Vandareal m. m. 78 Td. Kreatur hold 1898: 380 Heste, 1509 Stkr. Hornkvæg
(deraf 1018 Køer), 955 Faar, 721 Svin og 72 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 236 Td. (hvorunder medregnet Silkeborgs 181/2 Td. og Silke-
borg Landd. 14 Td.); 73 Selvejergde. med 166, 255 Huse med 62 Td. Hrtk. og 47
jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1901: 1646 (1801: 696, 1840: 1003, 1860:
1731, 1890: 1627), boede i 333 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 62 levede af
immat. Virksomh., 834 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 10 af Fiskeri, 425 af Industri, 68
af Handel, 12 af Skibsf., 106 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 44 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Linaa (1427: Lima, 1433: Lennow), ved Aarhus-
vejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle, Vand-
mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro; Mollerup med Skole, Missions-
hus (opf. 1897) og Købmandshdl.; Laven med Skole, Mølle, Købmandshdl.,
Hotel, Havneplads, Dampbaadsfart til Himmelbjærget og Silkeborg, Jærn-
bane- og Telegrafst. samt Postekspedition;. Haarup; Skjellerup med Fat-
tiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer) og Vandmølle. Skjellerup-
Ny gaar de, Gde. og Huse, med Skole; Sejs, Huse, med Skole; Ny lykke,
Gde. og Huse. Halved, Huse. Svejbæk, Færgested, med Overfart til Tern
Sogn og Jærnbanehpl. Ludvigslyst , Sommerpensionat. Resenbro Kro,
ved Vejen til Randers. Gaarde: Kjærsmølle, med Vandmølle, Laven-Hovgd.,
Jægerspris, Bjaruplund, Kirkedal, Stovgd., Bjørnholt, m. m.
Linaa S., en egen Sognekommune, hører under Silkeborg Birks Jurisdik-
tion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 10. Lands-
tings- og gi. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
Lægd 212 a og b (østre og vestre Distr.). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Apsis, Taarn mod V. og Kapel mod N.
Kor og Apsis samt Skibets østl. Del ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen og begge Portaler, med Søjler og Tympana med
Figurer (se Aarb. f. nord. Oldk. 1896 S. 246), ere bevarede; Syddøren er dog nu
anbragt i Taarnets Vestmur som Adgang til Kirken, medens Norddøren, i hvilken er
indsat en Dør med Aarst. 1689 og Bogst. DF-EL, danner Indgangen fra Skibet til
Kapellet. Senere forlængedes Skibet mod V., med Granitkvadre, vistnok fra Bjarup
Kirke (se ndfr.), og Kapel og Taarn (sidste vist i Beg. af 19. Aarh.) opførtes, begge af
Munkesten. Taarnets Underrum, med Indgang fra V. og S., er Forhal. Kapellet (med
8 Kister) bærer en Sandstenstavle med Navnene Daniel Fischer og Else Linde samt
Aarst. 1689. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis en (næppe oprindl.) Halv-
kuppelhvælving. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Christus velsigner
de smaa Børn). Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I
Koret Ligsten over Præsten Rasmus Nielsen, f 1611, og Hustru (Portrætfig.). i
Skibet en i Egetræ udskaaren Johannes Døber, en Mindetavle over faldne i Krigen
1848-50 samt et Pulpitur med Orgel, fra 1858. I Taarnet en middelalderlig Ligsten
med en mandlig Figur og Navnet Asser (se Løffler, Gravst., PI. XIII). Ved Kirke-
gaardsdiget staar en Tympanon, vistnok fra Bjarup Kirke.
S. for Laven paa en i Jul Sø fremspringende Odde har ligget en Borg Dynæs.
Den blev af Vald. Atterdag 1360 tilskødet Hr. Paine Jonsen (Munk), med hvis Datter
Elne Borgen kom til Hr. Ove Hase, der 1401 pantsatte den til Hr. Elev Elevsen.
Gjern Herred. — Linaa og Voel Sogne. 193
Hans Son Paine Hase kyndte 1433 forgæves Løsen paa D.; men efter at Sosteren
Fru Ingeborg Ovesd. havde givet Biskop Ulrik i Aarhus Fuldmagt til at indløse den,
maatte Panthaveren Fru Thore, Enke efter Hr. Laurids Hvas (tidligere g. m. en Datter
af Hr. Elev Elevsen), og hendes anden Ægtefælle 1435 oplade Bispen Borgen, som
denne 1444 erhvervede Ejendomsretten til af Fru Ingeborg Ovesdatters Ægtefælle
Mattis Fredbjornsen. — Det fredede Voldsted, der ligger paa den indtil 104 F.,
33 M., høje Odde (66 F. o. Vandet), som ved lave Sænkninger er skilt fra Landet,
bestaar af en firsidet Voldbanke, 28 F. høj, 165-190 F. i Gnmst. ved Foden, 100 F.
foroven. I Toppen er der en større Udgravning, hvori ses Mursten, et enkelt Sted
Grundsten. (Om D. se F. Hvass, Medd. om Fam. Hvas III S. 23 flg., og 111. Alm.
1860 S. 68 flg.).
Lidt N. 0. for Mollerup paa Toppen af et Bakkedrag har staaet Bjarup Kirke
(endnu 1524 nævnt som Bjertrup Kirke), hvis Grund, dækket af lave Jordforhøj-
ninger, endnu ses. Den har været af Granit og har bestaaet af Skib og Kor med
Korrunding (i alt 80 F. lang, Skibet 45 F. bredt) ; ud for Vestenden ses en lav,
rund Højning, mulig Spor af et Taarn. Hvornaar Kirken er nedbrudt, vides ikke.
Sognet, der har hørt under Linaa Pastorat, skal have bestaaet af Byerne Bjarup,
Volstrup og Bottrup *).
1 Linaa er der et Hospital for Enker; det brændte 1868, hvorefter det overgik
til Sognets Fattigvæsen.
Ved Haarup er der fredlyst en anselig Gravhøj. — Ved Mollerup og ved Bjarup
Kirkeruin har der været hellige Kilder. — N. for den flade, ejendommelige Sejs
Hede hæve sig de lyngklædte Bakker Sindbjærg, 329 F., 103 M., og Stovbjærg, 316
F., 99 M.
Linaa var tidligere ligesom nu et eget Pastorat, med Dallerup som Anneks; 14/12
1855 blev det Anneks til Silkeborg, medens Dallerup og Laasby bleve eet Pastorat
for sig; ved Reskr. af 23/n 1898 blev Linaa atter et eget Pastorat (fra Vi 1899) med
det nyoprettede Voel Sogn til Anneks. Den forrige Linaa Præstegd. blev solgt ved
Aukt. 1855 for 26,350 Rd., der anvendtes til Opf. af de nye Præstegde. i Silkeborg
og Laasby; den sidste flyttedes senere til Dallerup. Den nuv. Præstegd. i Linaa er
opf. 1899.
Voel Sogn, Anneks til Linaa, omgives af dette, Dallerup, Skanderup
og Gjern Sogne samt Viborg Amt (Hids Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 1 x/4 Mil 0. N. 0. for
Silkeborg og 3 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende og bakkede
Jorder ere dels sandede, paa enkelte Steder sandmuldede og lerblandede,
dels skarpsandede , næsten overalt med Sandunderlag. Paa Nordgrænsen
løber Gjern Aa gennem den c. 100 Td. Ld. store Sminge Sø til Gudenaa.
Fladeindholdet er 3701 Td. Ld., Befolkningen »/a 1901 587. Se i øvrigt
under Tvilum Sogn, hvoraf det før udgjorde den sydl. Del, og fra hvilket Sognet
udskiltes 1898.
I Sognet Byerne: Voel, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshus
(opf. 1895), Forsamlingshus (opf. 1891), Kro og Købmandshdl. ; Sminge
(1207: Smaheng) med Vandmølle. Voelhede, Voel-Nygaarde, Højgaarde,
Torupgaarde, G de. og Huse. Anneksgaarden.
Voel S., een Sognekommune med Skorup-Tvilum Sogne , hører under
Silkeborg Birks Jurisdiktion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Hammel
Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 215. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1876 (Arkit. : Kiilsgaard) som en Korskirke i romansk Stil af røde
*) Et Sagn fortæller, at der paa Kalbygaard, Laasby Sogn (se S. 208), boede 3 Sostre Lin, Bjar
og Dal, som byggede 3 Kirker Linaa, Bjarup og Dallerup. Da de engang efter et Besøg i
Bjarup Kirke sejlede over Bjarup So (nu en Muse i Linaa Sogn) til Kaibygd., savnede Bjar
sin Guldring, som var falden i Søen, og hun udstødte Forbandelse over den, som havde taget
den. Soen strømmede nu over sine Bredder, og Fiskene laa paa det tørre; men i den første
Fisk, som aabnedes paa Kaibygd., laa Ringen." Dals Grav ses endnu 0. for Dallerup Kirke-
gaardsmur; naar man rører ved den, vil der komme Kvægsyge.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 13
194 Aarhus Amt.
Mursten paa Granitsokkel med lille Spir over Vestgavlen, hvor Indgangen er; ferni-
seret Bjælkeloft. Altertavle med et af Sorø Akademi skænket Maleri.
I Sminge grundlagdes 1165 et lille Cisterci enserkloster af de med Forhol-
dene i Sabro (se S. 131) misfornøjede Munke. Det var Aarhusbispen Eskil, der
havde givet dem Grunden. Da dette Sted imidlertid ogsaa var fattigt og utilstræk-
keligt, flyttede Munkene 1166 til Venge (se S. 189).
Sminge var tidligere et eget Sogn, hvis Kirke nævnes 1524 (dens Plads, V. for
Byen, ses endnu), og som vistnok har været Anneks til Skanderup. I Klemmebrevet
af 1555 bestemtes i alt Fald, at efter den dav. Skanderup-Præsts Død skulde Sogne-
folket i Sminge søge Tvilum Kirke og Tvilum-Præsten nyde Sminge Præstegaard og
anden Præsterente. — Sminge Sogn udgjorde i Middelalderen et eget Birk. —
Knud VI skænkede Voel og Sminge til sin Frille.
Ved Voel er der fredlyst 3 runde Gravhøje og en Langhøj.
Om Sognehistorien se S. 193.
Gjern Sogn omgives af Annekset Skanderup, Sporup, Søby, Skorup
og Tvilum Sogne, Viborg Amt (Hids Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa, og Voel Sogn. Kirken, mod S., ligger l3/4 Mil N. 0. for Silke-
borg og 3^2 Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende og særlig mod
V. bakkede Jorder (Langekol, 325 F., 102 M.) ere mod 0. lermuldede, mod
V. skarpsandede, i øvrigt overvejende sandede og sandmuldede. I den østl.
Del findes nogle Vandløb, der ved Gjern By samle sig til Gjern Aa, som
danner en Del af Sydgrænsen. I den nordøstl. Del gaar Landevejen fra
Aarhus til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 3843 Td. Ld., hvoraf 1458 besaaede (deraf med Rug
362, Byg 265, Havre 629, Boghvede 26, Blands. til Modenh. 8, Grøntf. 26, Kar-
tofler 42, andre Rodfr. 97), Afgræsning 805, Høslæt, Brak, Eng m. m. 662, Have
13, Skov 36, ubevokset 10, Moser 113, Kær og Fælleder 31, Heder 672, Veje og
Byggegr. 38, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 258 Heste, 914 Stkr.
Hornkv. (deraf 597 Køer), 586 Faar, 477 Svin og 32 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 44 Selvejergde. med 143, 84 Huse
med 27 Td. Hrtk., og 10 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901 : 8l9 (1801:
341, 1840: 467, 1860: 668, 1890: 767), boede i 153 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 516 af Jordbr. , 99 af Industri, 35 af
Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjern med Kirke, Præstegd., Skoler (Byskolen og østre
Skole paa Gjern Mark), Sparekasse for G. -Skanderup Komm. (opr. 1873;
:u/3 1900 var Spar. Tilgoden. 34,771 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3583
Kr., Antal af Konti 243), Andelsmejeri og Kro; Ellerup ; Naarup. Søbyvad,
Gde., med Kro, Mølle og Bageri. Gaarde: Karenshaab, Peters lyst og Hedegd.
Gjern S., een Sognekommune med Annekset, hører under Silkeborg Birks
Jurisdiktion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr.,
10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 214. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre, raa Granit og Al; ved senere Ombygninger er benyttet smaa
Mursten. Begge Døre og en Dør paa Korets Nordside, med Søjler og Tympana
(alle tilmur.), ere bevarede; flere Vinduer spores; Koret har haft Apsis. I den senere
Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet, af røde Mursten, hvis Underrum
er Forhal og har Indgang fra N., er opf. 1861, da et Vaabenhus mod N. nedbrødes.
Altertavlen, med et Maleri (Nadveren, Kopi), og Prædikestolen ere i Renæssancestil.
Alterstagerne ere skænkede 1609 af Henr. Mejer Lønborg og Hustru. Epitafium
over Præsten Hans Michelsen, f 1620 (hans Ligsten er indsat i Norddørens Blin-
ding), opsat 1639 af Provst Rasm. Christensen Gjern og Hustru (med deres og Børns
Portr.). En 1694 opsat Mindetavle over Brødr. Rasm. og Christen Hansen, f henh.
1671 og 1692. I Syddørens Blinding en Ligsten fra Renæssancetiden med et senere
indhugget Navn Lars Poulsen, f 1777. Series pastorum.
Gjern Herred. — Voel, Gjern, Skanderup og Skorup Sogne. 195
Kaalbækgaard i Ellerup nævnes 1377.
Paa Troldhøj i Gjern Bakker ved Gudenaa har der været en hellig Kilde. —
Ved Gjern er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, deribl. Haastedhøj og Bjærghøj.
Skanderup Sogn, Anneks til Gjern, omgives af dette, Voel, Dallerup,
Røgen og Sporup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over l3/4 Mil N. 0.
for Silkeborg og 3 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede
Jorder (Glimeshøj, 350 F., 110M.) ere dels sandede og sandmuldede, dels
skarpsandede. Gjern Aa danner en Del af Nordgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 2055 Td. Ld., hvoraf 925 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 206, Byg 157, Havre 394, Boghvede 8, Blands. til Modenh. 20, Grøntf.
24. Kartofler 33, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 449, Høslæt, Brak, Eng m. m. 423,
Have 18, Skov 33, Moser 17, Kær og Fælleder 28, Heder 132, Veje og Byggegr.
27, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 619 Stkr. Hornkv.
(deraf 408 Køer), 358 Faar, 311 Svin og 26 Geder. Ager ogEngsHrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 105 Td.; 34 Selvejergde. med 83 og 62-Huse med 21 Td.
Hrtk. Befolkningen, 1j2 1901: 511 (1801: 237, 1840: 336, 1860: 381, 1890:
471), boede i 104 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virk-
somhed, 303 af Jordbr., 6 af Gartneri, 78 af Industri, 16 af Handel, 35 af forsk.
Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skanderup med Kirke; Holmstol med Skole ; Dalby.
Vedskov og Mølhave, Gde. og Huse. Karolinelund og Lillemølle, Vand-
møller.
Skanderup S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr'.
213. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre, med enkelte Kvadre af Fraadsten og Al,
paa Sokkel med Skraakant. Korbuen er bevaret; et Par Vinduer, mod N., ere til-
murede. Koret har haft Apsis. Vaabenhuset er opf. af røde Mursten ved Midten af
19. Aarh, i Stedet for et ældre, mod S. Anselig udsk. Altertavle i Barokstil. Alter-
bord i Renæssancestil fra 1895. Alterkalk, givet 1693 af Skipper Mikkel Sørensen
Gylding i Aarhus og Hustru. Ny Granitdøbefont. Prædikestolen fra 1585, med Ud-
sens og Kruses Vaabener, er omdannet i ny Tid. Malmlysekrone, givet 1734 af
Christen Stær og Hustru.
Paa Kirkegaarden har der været en meget søgt hellig Kilde, der bragte Kirken
i stort Ry. I D. Atl. (IV S. 214) hedder det, at mange syge og skrøbelige søgte
Kilden for at blive helbredede, „men da en Mand toede en blind Hest deri, mistede
Vandet sin Kraft, og Kilden tilstoppedes, hvorover Folk nu i Stedet derfor lade bede
for sig af Prædikestolen". F. Thura, Præst her fra 1792 til sin Død 1836, har skrevet
i Kirkebogen, „at mange Hundrede fra mit Embedes Beg. have baade mundtlig og
skriftlig anmodet mig om Bøn for syge lige fra Aalborg og ned til Holsten".
Mølhave var tidligere en Hovedgaard, der 1319 (Mølnæhaghæ) ejedes af Svend
Friis, 1425 og endnu 1472 af en Fru Merete og 1477 af Peder Eriksen Løvenbalk,
der da solgte den.
Ved Dalby er Gravhøjen Lam?nehøj fredlyst.
Skanderup var i Middelalderen et eget Pastorat, vistnok med Sminge til Anneks;
ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Sk. efter den dav. Præsts Død skulde an-
nekteres til Gjern.
Skorup Sogn omgives af Annekset Tvilum, Gjern og Søby Sogne samt
Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.); Nordgrænsen dannes af Gudenaas Biaa Gjel
Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2x/4 Mil N. 0. for Silkeborg og
4 Mil X. V. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne, mod X. noget
skraanende Jorder ere overvejende lermuldede med Lerunderlag. Lidt Skov
(NTørre- og Søndersk.). Gennem det sydlige Hjørne gaar Landevejen fra
Aarhus til Viborg.
13*
196 Aarhus Amt.
Fladeindholdet 1896: 2152 Td. Ld., hvoraf 881 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 187, Byg 179, Havre 415, Blands. til Modenh. 9, Grøntf. 17, Kartofler 13,
andre Rodfr. 55), Afgræsn. 463, Høslæt, Brak, Eng m. m. 536, Have 9, Skov 169,
Moser 26, Kær og Fælleder 18, Heder 16, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold
1898: 172 Heste, 583 Stkr. Hornkv. (deraf 365 Køer), 399 Faar og 293 Svin.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 102 Td.; 25 Selvejergde. med
93 og 24 Huse med 9 Td. Hartk. Befolkningen, »/* 1901: 350 (1801 : 206, 1840:
235, 1860: 288, 1890: 349), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18
levede af immat. Virksomhed, 269 af Jordbrug, 20 af Industri, 13 af Handel, 4 af
forsk. Daglejervirks. og 25 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Skorup (1319: Scogthorp, 1327: Skoughæthorp)
med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse for Sk.-Tvilum S. (opr. 1875;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 24,964 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3853
Kr., Antal af Konti 300); Grølsted med Forsamlingshus (opf. 1900).
Grølsied Huse.
Skorup S., een Sognekommune med Annekset og med Voel Sogn, hører
under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Skanderborg Amt-
stue- og Frijsenborg Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts
5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 2 1 8. Lægd. Kirken tilhører Grevsk.
Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved en Re-
stauration 1856 omsattes Murene; Syddøren er delvis bevaret (dens Søjler borttoges
1856), og enkelte Vinduer spores. Vaabenhuset, mod S., nedbrødes 1856, og et nyt
opførtes ved Skibets Vestgavl, men dette blev senere afløst af det nuv., opført af
røde Mursten i romansk Stil (Arkit.: Prof. Walther); over dets Vestende er senere
rejst et lille Spir; Fløjen, der er fra et ældre Spir, har Indskr. H. H. R. og 1773.
Altertavle med et Maleri (Christus) fra 1856 af T. M. Jensen. Den gi. Altertavle, i
Renæssancestil, fra 1655, med H. Lindenovs, M. Høgs og C. Rosenkrantz's Navne-
træk og Vaabener, er ophængt i Skibet og benyttes som Series pastorum. Alter-
kalken har Aarst. 1667 og er fra Tvilum Kirke. Granitdøbefont (skal være fra Vej-
erslev Kirke, Hovlbjærg Hrd.). Nyere Prædikestol i gotisk Stil. I Vaabenhusets Syd-
side en middelalderlig Ligsten med Majuskelindskr. : Thord og Thruend (se Lefler,
Gravst. PI. VII).
Skorup ejedes 1327 af Niels Palnesen. — I Sognet skal have ligget en Hoved-
gaard Dussit, af hvis Grave og Volde, „Dussvolden", der endnu saas Spor i Skorup
By paa D. Atl.'s Tid (D. Atl. fortæller, at der paa Kirkegaarden laa en Ligsten med
Munkebogstaver, der skal have ligget over en Herremand paa Dussit, men senere
kom til at ligge over den første evang. Præst i Sk.-Tvilum, Villum Pedersen, som
havde været Munk i Tvilum Kloster). — I Sognet har vistnok ogsaa ligget en
Hovedgaard Have, som Palle Nielsen Brammel 1398 skødede til Tvilum Kloster.
Tvilum Sogn, Anneks til Skorup, omgives af dette og Gjern Sogn
samt Viborg Amt (Hids, Lysgaard og Hovlbjærg Hrdr.). Vestgrænsen dannes
af Gudenaa, Nordgrænsen af dens Biaa Gjel Aa. Kirken, mod S. V., ligger
1V2 Mil N-0- for Silkeborg og 33/4 Mil N. V. for Skanderborg. De højt-
liggende, ujævne Jorder ere dels lerblandede, sandmuldede og sandede, dels
skarpsandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 8561 Td. Ld. (efter Udskillelsen af Voel Sogn 1898
4860 Td. Ld.), hvoraf 3655 besaaede (deraf med Rug 928, Byg 478, Havre 1605,
Boghvede 95, Bælgsæd 13, Spergel 32, Blands. til Modenh. 31, Grøntf. 95, Kar-
tofler 152, andre Rodfr. 224), Afgræsn. 2294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1660, Have
59, Skov 193, Moser 85, Kær og Fælleder 124, Hegn 14, Heder m. v. 316, Veje
og Byggegr. 156, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 505 Heste, 1947 Stkr.
Hornkv. (deraf 1239 Køer), 1424 Faar, 974 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 260 Td. ; 67 Selvejergde. med 190, 216 Huse med
69 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1ji 1901: 1595 — deraf
587 Indb. i 125 Huse i Voel Sogn - (1801: 623,-1840: 813, 1860: 1259, 1890:
Gjern Herred. — Skorup og Tvilum Sogne.
197
1548), boede i 312 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virk-
somhed, 1058 af Jordbr., 5 af Gartneri, 257 af Industri, 52 af Handel, 60 af forsk.
Daglejervirks., 57 af deres Midler, og 17 var under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Tvilum Kirke og Byerne : Horn med
Skole, Missionshuset ,,Nainu (opf. 1896) og Forsamlingshus (opf. 1892);
Faarvang med Skole; Trust (gml. Form: Truidstath, Truist), ved Lande-
vejen, med Skole, Andelsmejeri (Bavnskilde), Kalkværk, Kro og Markedsplads
(Marked i Maj og Nov.). Hovedgaarden Tvilumgaard har omtr. 30 Td.
H., 493 Td. Ld., hvoraf omtr. 40 Eng, 120 Skov, Resten Ager; 3 Ar-
bejderboliger.
Tvilum S., een Sognekommune med Hovedsognet og Voel Sogn, hører
under Silkeborg Birks Jurisdiktion (Silkeborg), i øvrigt under de samme
Tvilum Kirke.
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskriv-
ningskr.' 216. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den ret høje Kirke, der har dannet den nordl. Fløj af Tvilum Kloster (se ndfr.),
bestaar af Skib og Kor ud i eet med flad Gavl mod 0. Den er oprindl. opført i
gotisk Stil ved Midten af 13. Aarh. af røde Munkesten i Munkeskifte uden Sokkel;
men den er i Tidens Løb undergaaet saa mange Forandringer, at den har mistet
sin oprindl. Karakter. Der har saaledes mod V. staaet et oprindeligt Taarn, der er
nedbrudt for omtr. 200 Aar siden. Ved Skibets sydvestl. Hjørne staar en oprindl..
fremspringende Pille, hvori der er Vindeltrappe med Adgang indv. fra. Begge Døre
saavel som en Dør paa Korets Sydside spores, ligesom de smukke oprindelige, tre
og tre samlede Vinduer, der ødelagdes ved en Restauration 1872 og erstattedes med
store spidsbuede Vinduer; ved samme Lejlighed lukkedes Syddøren, og et foran-
staaende Vaabenhus nedbrødes, medens der i den store Spidsbue i Vestgavlen an-
bragtes en Dør, der fører ind til den lille Forhal, som indrettedes i den vestl. Ende
af Skibet. Skib og Kor ere dækkede af 3, ved store Spidsbuer adskilte Hvælvinger.
Ved Korets Nordside har der staaet en Tilbygning; Korgavlen (med Fr. V's Navne-
træk og Aarst. 1758) har en stor korsformet Blinding mellem to rundbuede; indv.
paa Korets Ostmur er der en tvedelt Fordybning, over hvilken et Par trekløver-
bladede Buer med en Søjle imellem. Anselig udsk. Altertavle med Sidefløje i gotisk
198 Aarhus Amt.
Stil fra den senere Middelalder; i Midtfeltet Gud Fader med Christus, Maria med
Barnet og Johannes Døberen; paa Sidefløjene Apostlene og Kirkefædrene, m. m.
(restaur. 1691 og 1858). Granitdøbefont med Rundbuefrise og Rebsnoning. Prædike-
stol i Renæssancestil med nyere Malerier; stort Krucifiks fra den senere Middelalder.
I Kormuren et Marmorepitafium over Rosenørnernes Stamfader Peder Rosenørn,
f 1706, og Hustru Anna de Hemmer. Smstds. er indsat en gotisk Ligsten med Mi-
nuskelindskr. over Poul Mikkelsen, Provst i Tvilum Kloster, f senest 1511. Klokken
hænger i en Stabel paa Kirkegaarden.
Tvilum Kloster, bygget i et Morads tæt ved Gudenaa, var en Bolig for regel-
bundne Kanniker af Augustinerordenen, med en Provst i Spidsen. En Supplik med
pavl. Resol. af 1428 viser, at det var grundlagt af Ribebispen Gunner i 2. Fjerde-
del af 13. Aarh., og at dets Moderstiftelse var Augustinerklosteret Dalby i Skaane.
Værnehelgenen var Jmfr. Maria. I Dokum. nævnes det første Gang 1257, da Gejst-
ligheden i sin Klage over Chrf. I anførte, at Kongen flere Gange i eet Aar havde
gæstet det med sine Folk og Heste. Denne Grund til Besværing blev dog ikke helt hævet
under de flg. Konger, thi i Vald. lll's Haandfæstn. af 1326 ses, at Klosteret har
følt sig trykket af at holde Heste og Hunde for Kongen og modtage anden Ind-
kvartering, saa at Kannikerne endog for dets Skyld ikke kunde holde deres Regel.
Tvilum-Provsten tilkøbte sig 1513 af Chr. II Frihed for, at der skulde holdes Borge-
lejeheste i Klosteret. Som andre Herreklostre samlede det sig efterhaanden betyde-
ligt Jordegods, over hvilket det fik Birkerettighed; der nævnes Gods i Hovlbjærg,
Hids, Lysgaard, Middelsom, Gjern, Framlev og Sabro Hrdr. Augustinerordenen holdt
sine Kapitler her 1280, 1288 og 1357. Ved Reformationen blev Klosteret inddraget
og Godset 1537 lagt under Silkeborg Slot. Klosteret har sammen med Kirken dan-
net et firfløjet Kompleks; men kun Kirken staar som nævnt tilbage; hvornaar det
øvrige er nedbrudt, vides ikke.
Tvilumgaard, oprindl. Ladegaard til Klosteret, kom ved Reformationen til Kronen og
lagdes under Silkeborg Slot; Senere blev den udlagt til Privatejendom til Dækning af
Kronens Gæld og ejedes 1684 af Assessor i Kommercekollegiet, Kancellird. Peder
Madsen, der 1679 fik Vaaben og Navn af Rosenørn, f 1706; 1720 skødede Oberst
Poul Rosenørn (siden til Katholm og Mejlgd.) T. (47, Skov 7, Aalegd. 4, Hovedgds-
takst i alt 58 Td. H.) med Tiender og Gods til Kronen, der havde Indløsningsret
til den, og som lagde den under det Skanderborgske Ryttergods. Ved dettes Op-
hævelse 1767 solgtes T. (55, Gods 354 Td. H.) for 43,060 Rd. til Anne Dorte de
Trappaud, der s. Aar afhændede Gaarden for 46,070 Rd. til Andr. Fischer paa Grav-
ballegd. (f 1773), hvis Enke Charl. Am. Hansen 1774, 1785 o. fl. Aar udstykkede
og frasolgte Bøndergodset, for det meste til Bønderne. Hovedparcellen, den nuv.
Tvilumgd., købtes 1839 af Villads Petersen, der solgte den til Bjørn, som købte en
Gaard til og solgte T. til Rieffesthal, som ligeledes udvidede den og senere solgte
den til Fru Busch, Sæbygd., Holbæk Amt; hun solgte den 1881 for 207,000 Kr. til den
nuv. Ejer, Landvæsenskommissær N. H. E. v. Holstein. — Hovedbygningen, i
Villastil, 1 Stokv. med Kvist, er opf. i 1870'erne.
Trust hørte tidligere til Vejerslev Sogn, Hovlbjærg Hrd. (se Sami. til j. Hist. VI
S. 303). Tvilum Birk nævnes endnu 1645.
Hammel Sogn, det nordøstligste i Herredet, omgives af Annekserne
Voldby og Søby og det mellemliggende Sporup Sogn, Viborg Amt (Hovl-
bjærg Hrd.) og Sabro Hrd. (Folby og Lading S.). Kirken, noget vestl.,
ligger henved 3 Mil N. 0. for Silkeborg og 3x/4 N. V. for Aarhus. De
højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Urebakke, 308 F., 97 M.) ere mul-
dede med Lerunderlag. Henved 1/3 af Arealet er dækket med Skov (Frij-
senborg Lystsk., Gravhøj og Pøtmølle Sk., Hammel Sk. og Hammelure,
Vognkjær Sk., en Del af Søndersk., Gml. Dyrehave). Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Skanderborg til Randers og, ved Sydgrænsen, fra Aarhus
til Viborg samt Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 4367 Td. Ld., hvoraf 1221 besaaede (deraf med Hvede.
3, Rug 210, Byg 193, Havre 498, Frøavl 118, Kommen og Raps 13, Blands. til
Modenh. 19, Grøntf. 21, Kartofler 14, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 790, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 500, Have 66, Skov 1428, ubevokset 37, Moser 91, Kær og
Fælleder 46, Hegn 25, Heder 23, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 26 Td.
Gjern Herred. — Tvilum og Hammel Sogne. 1 99
Kreaturhold 1898: 261 Heste, 738 Stkr. Hornkvæg (deraf 493 Køer), 158 Faar,
5ti4 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 177
Td.; 25 Selvejergde. med 164, 120 Huse med 13 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 iy°l : 1651 (1801: 345> 1840: 606> 1860: 751> 1890: 1396)>
boede i 209 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 213 levede af immat. Virksomh.,
363 af Jordbr., 2 af Gartneri, 475 af Industri, 170 af Handel, 131 af forsk. Dag-
lejervirksomh., 23 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hammel — 1/2 1901: 194 Huse og 1498 Indb. — med
Kirke, Præstegd., Ting- og Arresthus for Frijsenborg-Favrskov Birk (Byg-
ningen, der ejes af Aarhus, Skanderborg og Viborg Amtsraadskredse, som
ere Lodtagere i Forh. til Hrtk., er benyttet som saadan fra 1837; Arrest-
fløjen, med Plads til 7-8 Arrestanter, er opf. ved 1848), Birkedommerbolig,
2 Kommuneskoler (Skole og Forsk.), teknisk Skole (opr. 1882), Amts-
sygehus (opf. 1893-94 efter Tegn. af Arkitekt C. Kiilsgaard, for 26,000 Kr.,
med 16 Senge; det ejes af Skanderborg og Viborg Amtskommuner med
henh. 3/5 og 2/5 ; Besidderen af Grevsk. Frijsenborg har givet et større Bi-
drag til Opførelsen), Apotek, Distriktslægebolig, „Komtesse Agnes' Stiftelse"
(opr. ved Fund. af 10/1 1898, til Underst, af værdige trængende paa Grevsk.
Frijsenborg; til Stiftelsen høre Gjerngaard, nogle Skove i Dallerup S. og en
Kapital paa 100,000 Kr.), Forsamlingsbygning (nu Hotel, opf. 1886), Mis-
sionssal (indrettet 1900 i den ældre Drengeskole), 2 Good-Templarloger, Land-
boforening, Sparekasse for Frijsenborg-Favrskov Birk (opr. 1866; 31/z 1900
var Spar. Tilgodeh. 1,416,7 12 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 52,447 Kr., Antal
af Konti 2622), Maskinfabrik, Klædefabr., Mineralvandsfabr., Dampvæveri,
Farveri, Garveri, Ølbryggeri, Maltgøreri, Mølle, Teglværk, Købmandshdlr.,
2 Gæstgiverier, Markedsplads (Marked i Jan., Maj, Aug., Okt. og Dec),
Jærnbanest. (Endepunkt for Aarhus-Hammel Banen, se S. 36), Telegraf-
og Telefonst. samt Postkontor. Hovedgaarden Frijsenborg, under Grev-
skabet af s. Navn (se nedfr.), har med Afbyggergaarden Jernit 905/8 Td.
A. og E. Hrtk. og 3V4 Td. Skovsk., c. 1200 Td. Ld. (deraf 700 under
Jernit, hvoraf 150 i Skjød Sogn), hvoraf c. 500 permanent Græsning og
700 Skov. Avlsgaarden Fuglsang, ligeledes under Grevskabet, har c. 17 Td.
H., 320 Td. Ld. (230 i Lading S.), alt Ager. Under Grevskabet hører
ogsaa Mosager, Godsforvalterbolig, Skovridergaarden Dyrhuset, med Fasanen,
og den smukt beliggende Pøt Vandmølle, med Savskæreri og Damme til
kunstig Fiskeavl. Anbæk, ved Landevejen, Kro med Købmandshdl., Andels-
mejeri (Videmark) og Jærnbanestation.
Grevskabet Frijsenborg, Landets største Gods i Td. Ld., ligger i Viborg, Ran-
ders, Aarhus og Vejle Amter og deles i en nor dl. Del, hvortil høre Hoved-
gaardene Frijsenborg med Jernit, Søbygaard med Afbyggergaarden Skovladen,
Østergaard, Favrskov med Volstrup, Lyngballe med Fuglsang, og Frijsen-
dal, og en sy dl. Del, hvortil høre Boller med Christiansminde, Fuglsang,
Thyrasminde og Møgelkjær samt 12 Forpagtergaarde. Til Grevskabet høre
2191 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 746, indtaget til Skov 265,
Bøndergods c. 24, Kirke- og Kongetiende 1162 Td.; i Bankaktier 70,800
Kr., i F'ideikommiskapitaler c. 7,462,000 Kr. samt de Grevskabets Kirker
tilhørende Midler , c. 29,838 Kr. Hovedgaardenes Jordtilliggende udgør
6700 Td. Ld. foruden 13,000 Td. Ld. Skov.
Hammel S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Frijsen-
borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Skanderborg Amtstue- og
Frijsenborg Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 5. F^olke-
200 Aarhus Amt.
tingskr. samt 4. Udskrivnings^.' 222. Lægd. Kirken tilhører Grevsk.
Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V Skibet og Korets vestl Del
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant Skibet har fladt
Loft dekoreret i Rokokostil, Koret har to Hvælvinger. Senere forlængedes Koret
mod O. med et Gravkapel af Mursten. I nyeste Tid ere Kirkens Mure næsten
helt omsatte med Mursten; de to oprindl. Døre, med Tympana med Figurer (Syd-
der med Sejler), bevaredes, men tilmuredes (Nordd. s Tympanon afb. i Lefler
Udsigt over D. Kirkebygn., S. 119). 1881 opførtes Taarnet hvis Underrum med
Indgang fra V., er Forhal, af store, røde Mursten i romansk Sti med firsidet Spir.
Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (Christus med Kalken) fra 1848 af J T Luno\
Døbefont af Egetræ fra 1898 (efter Tegn. af Hans J. Holm, se Vignetten S 190), med
Træhimmel, oprindl. fra Uth Kirke. Prædikestol i Barokstil fra 1694 med Friisernes
og Reventlowernes Vaabener. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. I Herskabs-
stolen findes Levninger af Stolestader i Renæssancestil med Vaabener og Navnene
A. Holck, W. Parsberg, J. Lykke, B. Brahe. I Koret en pragtfuld Ligsten (med Por-
trætfig.) over Vald. Parsberg til Jernit, f 1607, hans Hustru Ide i.ykke, 1 1618, og
deres Børn Verner, f 1586, og Beate, f 1593. Deres Kister stode før i en Hvælving
under Koret, men den er nu for faa Aar siden bleven ryddet og Benene ere i een
Kiste hensatte i Kapellet. I Skibet Epitafier over Vald. Parsberg og Familie opsa
1610, samt over Provst Jens Olsen Varde, f 1693, og Hustru samt Sen, Præ aten i
Havrum Christen Høst, f 1704, opsat 1682. Series pastorum (et tidligere Epitafi um).
Kapellet har ind til Koret en Rundbue, med ^ Gitterport i Rokokostil med Bog-
staverne EWF og CSF.; paa dets hvælv. Træloft staar i Stuk Chr. Fnis og Olle-
gaardGersIrffs Vaabener og Navnetræk samt Aarst. 1738. I Kapellet stae 18
Marmorkister med Ligene af: 1) Grev Chr. Friis, f 1763; 2) hans Hustru øllegaard
Gersdorfi ! t W34; Tfirhard Greve Wedel Friis, f 1786; 4) hans Hustru Christine
Sophie Friis, f 1787 5) deres Datter Christiane Sophie, f 1746 (8 Maaneder gi.);
6) Kmhr Chr. Fr. v G ram, f 1768; 7) hans Fader, Gehejmekonferensr. C Chr. v.
Gram f 1780; 8) den sidstesHustru Birgitte Christiane Fnis, f ^Jo, endvidere en
Trækiste med Liget af Elisab. Sophie Grevinde Friis-Desmercieres f 1799 D^ ftl
ste KTokkTer støbt 1571 til Kjerteminde Kirke. I Kirkens Sokkel sidder Brudstykket
fe Runesten med Navnet' Ulf (den ældste af alle kendte Jydske Retene se
Wimmer, D. Runemindesm. II S. 6). - Paa Kirkegaarden, hvor der 1885 , e -op f .et Lig-
kapel, findes bl. a. en Ligsten over Præsten Jens Pedersen Høeg f 792, e Monu-
ment over Birkedommer Jens Lassen Tommesen, f 1838, og et af Frijsenborg B -
boere reist Monument (norsk Marmor med omgivende Stenpiller og Jærnlænker)
over Lægen og Velgøreren Joh. Chr. Bredefeld, f 1804 (se St. St. Blichers Novelle
"^Sdye?0sSd!nhvor Frijsenborg* Hovedsædet i Grevskabet, nu ligger laa fordum
en Landsbv fernit (se ndfr.), hvor der var en adl. Sædegaard, der i 15 Aarh. ti -
hørte Hr Tyie Kali men senere var beboet af Bønder. Fr. II mageskiftede Jernit
1583 fo r Stadsgd. (Constantinsborg) til Vald. Parsberg der at brød Byen og opf.
Hovedgaarden, som efter hans Død 1607 kom til hans Brodersøn Oluf P, t 1661,
der ogsaa ejede Egeskov, Palstrup, Hagsholm, Tulstrup og Lyngb .a legd Hans
Datter8 Anne Cathrine bragte J. til sin Mand Otte Pogwisch . .Salte .£ ^4 ) som
blev forarmet i Krigen og 1665 maatte sælge Jernit og Tulstrup til MogrøslnisUl
Favrskov f 1675, som ogsaa erhvervede Lyngballegd. (se S. 130) og, etter at han u
1671 var' bleven ophøjet i Grevestanden, under e/4 1672 fik oprettet Grevskabet Frtj-
sTnlorl "af Gaardene Jernit, Tulstrup og Lyngballegd. samt Hagsholm og øster-
eaard samtid^ oprettede han af Torup et Baroni (Frijsenvold) medens han lod
fin? andTtitøbte" Ejendomme Boller og Megelkjær tillige med l Favrskov uden tor
Grevskabet Dette arvedes af Sønnen, Kmhr., Stiftamtmd. Niels friis, , lovv, og
ée^lf^ts Søn, Gehejmerd., Kmhr Chr Friis, ™der ^
Jagdes ind under Grevskabet (ligeledes var det ved nans Testam u bes tern -' a^°ller
n«? M^elkiær skulde lægges ind under det, dog med det Forbehold, at de mea en
DSel af S*f aat tdtLgfskulde tjene til Enkesæde; de i^mr«d« tor sten deUg
ved kel Bevill af '/„ 1844). Med Chr. Friis uddede 1/63 den grev 1 Slægt paa
Mands! den? nvoréfter Grevskabet tilfaldt hans ældste Datter Grev.nde = Chnstme
Sonhie F (e med Grev Erh. Wedel Fnis); efter hendes barnløse Ded 1/8/ gik det
over til Se&rTn Grevinde Elisab. Sophie Fnis (Enke efter Gehejmerd. Desmereieres).
C
c
202 Aarhus Amt.
og da hun ogsaa dede barnløs 1799, til Datteren af den tredje Søster (Birg. Chri-
stiane Friis, g. m. Gehejmerd. C. Chr. v. Gram), Sophie Magdalene v. Gram, Enke
efter Baron Jens Krag-Juel- Vind til Juellinge og Stensballegd. Hun afstod det til sin
ældste Son, Baron Fr. C. Krag- Juel-Vind, som derefter antog Navnet Frijs, f 1815;
derefter gik det over til Sønnen, Kmhr. Grev J. Chr. Krag- Juel- Vind-Frijs, f 1860,
som ophjalp det i lang Tid slet bestyrede og forgældede Gods (det var 1848, før
Salget af Fæstegodset, omtr. 8 □ Mil) og 1849 aftraadte det til sin eneste Søn, den
som Konseilspræsident bekendte Grev C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs, som ogsaa 1867 over-
tog Stensballegd., f 1896; nuv. Besidder er hans Søn Grev Mogens Chr. Krag-Juel-
Vind-Frijs, der alt 1882 havde overtaget Styrelsen af den nordl. Del af Grevskabet.
Hovedbygningen ligger i den sy dl. Udkant af en Skov paa en lille 0, der
er omgiven af Grave, som ere udvidede i nyeste Tid og indhegnede af en Granit-
mur. Den er opf. 1860-67 efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl med Bibeholdelse af
Murene i den ældre Bygning, der var opf. 1693-1709 af Niels Friis og Sønnen Chr.,
og som bestod af 3 Fløje i 1 Stokv, med Kælder og to Rundeler ved Hovedfløjen
mod V. Den nuv. Bygning, hvis Stil er en Blanding af fransk Stil fra 16. Aarh.
og Chr. IV's Stil, bestaar af en Hovedfløj mod V., der er i to Stokv. med Kælder og
to ottekantede Taarne (Forhøjelse af de gamle Rundeler), med gennembrudte Spir, paa
Yderhjørnerne ud mod Haven, og to Sidefløje, i 1 Stokv. med Kælder, men mod 0^
afsluttede af to, 2 Stokv. høje Pavilloner. I Hovedfløjens Frontespice ind mod Gaar-
den er anbragt en Buste af Niels Friis fra den gamle Bygning, medens Hovedfacaden
til Gaarden prydes af Buster af de senere Besiddere og deres Familie. Det Indre er
smukt og smagfuldt dekoreret med Assistance af Prof. Hans J. Holm og Malerne
C. F. Aagaard og O. Bache (Loftsmalerier). Paa Broen mod 0. staa to Bronce-
figurer, den ene med Friisernes Vaaben, den anden med en Grevekrone i Skødet og
de tre Egerner ved Fødderne, samt to Løver; paa Broen til Haven staa to Løver,,
modell. af Tidemand. Af Avlsgaardens Bygninger, S. for Hovedbygningen, bleve de
to nedbrudte 1891-93, og af dens Tilliggende bleve 300 Td. Ld. lagte under Afbyg-
gergaarden Jernit og c. 400 udlagte til permanent Græs og Parkanlæg. Af den til
Haven stødende Skov er en Del Lystskov, en anden Del indhegnet til Dyrehave. I
det stærkt kuperede Terræn mærkes „Skovdalen", hvor Sagnet beretter, at Marsk
Stig og de andre Sammensvorne holdt Rast efter Mordet paa Erik Glipping. I den
østl. Del af Skoven, „Gravlunden", findes i en af en Mur indhegnet Bakke et Grav-
sted for de senere Besiddere med Familie. Ved den sydl. Udkant af Skoven, noget
fra Vejen til Hammel, staar en 1872 af Grevskabets Beboere rejst Broncestatue (at
C. G. V. Bissen) af Grev Chr. E. Krag-Juel-Vind-Frijs (f 1896).
Avlsgaarden Fuglsang b\ev oprettet i 1870'erne, Afbyggergaarden Jernit \ 1830'erne.
Den største Del af de til Grevskabet hørende Skove, omtrent 8000 Td. Ld., ligger
i en Cirkel af omtrent 2 Miles Radius samlede omkring Frijsenborg, i Aarhus og
Viborg Amter; den mindre Del hører til Boller og Møgelkjær og ligger dels i Nær-
heden af disse, dels langs Vejle Fjord. Hovedbestanden er Eg og navnlig Bøg; i
den nordlige Del er der en Del Birk, som dog for en Del er fortrængt af Bøg eller
erstattet med Naaletræ. Baade i den nordl. og sydl. findes en Mængde Raavildt,
hvorimod Daa- og Kronvildt kun findes i den nordl. Del. Ræve og Harer er der
Rigdom af baade mod N. og S.
Jernit har i Middelalderen været et eget Sogn, som med Hammel og Voldby
vare under een Præst; men 2/10 1558 befalede Kongen, at Jernit Kirke, som da
var meget bygfældig, skulde nedbrydes (Sognet var dengang kun 6 Gaarde og 1
Bol) og Sognefolket søge Hammel Kirke, til hvilken Materialerne skulde anvendes.
Hammel- Voldby havde 1673-1812 Sall Sogn i Hovlbjærg Hrd. til Anneks; derefter
blev Søby (ved Reskr. af 19/n 1802) Anneks til Hammel (Søby havde før været
Anneks til Havrum, Hovlbjærg Hrd.).
I Kappelsdal ved Hammel har der været en indtil Midten af 19. Aarh. søgt hellig
Kilde.
Voldby Sogn, Anneks til Hammel, omgives af dette og Sporup Sogn
samt Framlev Hrd. (Sjelle S.) og Sabro Hrd. (Lading S.). Kirken, mod N. V.,
ligger omtr. 3 Mil 0. N. 0. for Silkeborg og ligesaa langt V. N. V. for Aar-
hus. De højtliggende, ujævne Jorder (Stenknold, 308 F., 97 M.) ere mod 0.
og S. muldlerede med Lerunderlag, mod N. stærke og kvegede og mod V.
lette og magre med sort Hedemuld i Overlag og Sand og Grus i Underlag.
Voldbyholtskov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.
Gjern Herred. — Hammel, Voldby og Søby Sogne. 203
Fladeindholdet 18%: 1953 Td. Ld., hvoraf 1007 besaaede (deraf med Rug
159, Byg 187, Havre 444, Freavl 79, Blandsæd til Modenhed 17, Grontf. 18,
Kartofler 11, andre Rodfr. 92), Afgræsning 248, Høslæt, Brak, Eng m. m. 468,
Have 23, Skov 102, ubevokset 7, Moser 49, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr.
41 Td. Kreatur hold 1898: 158 Heste, 612 Stkr. Hornkvæg (deraf 382 Køer),
286 Faar, 293 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 91 Td.; 22 Selvejergde. med 74, 92 Huse med 17 Td. Hrtk. og 17 jordløse
Huse. Befolkningen, J/2 1901: 664 (1801: 273, 1840: 305, 1860: 512, 1890:
721), boede i 146 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virk-
somh. , 468 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 96 af Industri, 25 af Handel, 53 af forsk.
Daglejer vir ks., 14 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Voldby med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa Voldby
Mark, opr. 1871, Plads for 52 Lemmer), Ølbryggeri, Mølle og 3 Købmandshdlr.
Byrielsholm, Gd.
Voldby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 223. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere
omsatte; et Par oprindl. Vinduer spores. Fra den sydl. Portal hidrører en Tympa-
non med Fremstillinger af Christus og Evangelisterne, nu indsat i Kirkegaardsmuren.
Taarnet (oprindl. større), af Mursten med indblandede Granitkvadre, er senere til-
bygget. Underrummet, der har en i ny Tid dannet Indgang fra V., er Forhal. I
Taarnmuren er indsat en middelalderlig Ligsten. Altertavle i Renæssancestil med
Malerier, ved Midten af 19. Aarh. flyttet hertil fra Hammel Kirke. Romansk Granit-
døbefont, ophugget i Nutiden. Prædikestol i Renæssancestil (flyttet hertil 1899 fra
den nedbrudte Nebel Kirke) med Claus Munds og Hustrus Vaabener.
Søby Sogn, Anneks til Hammel, omgives af dette, Sporup, Gjern og
Skorup Sogne samt Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger over 21l± Mil N. 0. for Silkeborg og 3*/2 Mil V. N. V. for
Aarhus. De højtliggende, ujævne Jorder ere dels lermuldede, dels sandmul-
dede og sandede. En Del Skov (Søby Lunde, Holmen, Hestehave, Vesterris
Sk.). Ved Sognets Nordgrænse ligger den omtr. 150 Td. Ld. store Søby-
gaard Sø, hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Aarhus til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2385 Td. Ld., hvoraf 1067 besaaede (deraf med Rug
208, Byg 192, Havre 518, Blandsæd til Modenh. 15, Grøntf. 20, Kartofler 17, andre
Rodfr. 93), Afgræsn. 370, Høslæt, Brak, Eng m. m. 598, Have 16, Skov 154, Moser
19, Kær og Fælleder 11, Hegn 8, Heder 18, Veje og Byggegr. 122 Td. Kreatur-
hold 1898: 157 Heste, 674 Stkr. Hornkv. (deraf 441 Køer), 336 Faar, 348 Svin og
24 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 144 Td. ; 24 Selv-
ejergde. med 130, 60 Huse med 14 Td. H. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 494 (1801: 252, 1840: 285, 1860: 366, 1890: 459), boede i 94 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 272 af Jordbr., 2 af Gartneri,
86 af Industri, 13 af Handel, 63 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 2 vare
under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Søby Kirke og Byerne: Svends trup,
ved Landevejen, med Skole og Pigeskole; Møgeiby; Vadsted. Mølgaarde,
Gde. og Huse. Hedehuse. Hovedgaarden Søby gaar d med Afbygger-
gaarden Skovladen, under Grevsk. Frijsenborg, har 41 ^2 Td. H., 596 Td.
Ld., hvoraf 20 Eng, 96 Skov, Resten Ager; paa Gaarden et stort Fasaneri;
i Søen stor Bestand af Vildænder, der fodres og fredes næsten hele Aaret.
Rampes Vandmølle.
Søby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
204 Aarhus Amt.
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 221. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre; Murene ere helt omsatte i 1867, og alle oprindl. Enkeltheder
udslettede; Kirken faar nu kun Lys fra S. (Korbuen er dog bevaret); samtidig blev
et Vaabenhus mod S. nedbrudt. Skibet har fladt Loft, Koret en senere indbygget
Hvælving. Taarnet er fra gotisk Tid af Munkesten med iblandede Granitkvadre;
dets hvælvede Underrum, der er Forhal, har Indgang paa Sydsiden ; dets ottekan-
tede Spir er fra 1857. Ny Altertavle i gotisk Stil, med Thorvaldsens Christus i Gibs.
Romansk Granitdøbefont med Ornamenter. Prædikestol i Renæssancestil fra 1630
med Chrf. Gersdorffs og Else Munks Vaabener. Messinglysekrone, skænket 1887 af
Etatsr. Ditzel. Klokken, uden Indskrift, hører til de ældste i Landet. I Taarnmuren
er indsat en romansk Ligsten med Korsfigur.
Søbygaard (Sæbygaard) ejedes 1401 af Thomes Vesteni, hvis Søn Hr. Laurids
V. paa Grund af Overfald paa Provsten i Tvilum, der havde fornærmet hans Moder,
blev dømt fredløs i 7 Aar og sat i Ban. Ved sin Tilbagekomst tvang han Biskoppen
af Aarhus til at hæve Bansættelsen og uddrev Nonnerne af sin Gaard, som hans
Moder havde gjort til et Jomfrukloster (se D. Saml. I S. 50). 1485 og 1506 ejedes
5. af hans Søn Erik V., saa af dennes Søn Laurids, hvis Søn Erik V. døde 1607
som Slægtens sidste Mand. Senere ejedes S. af Mogens Juel, Chrf. Gersdorff før
1612 (f 1630), hans Søn Peder G. og dennes Enke Anne Lykke; hans Søsterbørn
Joh. Brockenhuus og Frands Rantzau solgte 1651 S. til Hr. Joach. Gersdorff (f 1661).
1675 tilhørte S. Chr. Gersdorff, senere en Christen Mørk (dræbt af Stimænd ved
Vejle), 1681 Kancelliassessor Jens Poulsen (f 1687), hvis Enke Maren Madsdatter
med sine Børn 1701 skødede S. (38 Td. H.) med Gods til sin Søn, Landsdommer
Matth. Poulsen, der 1719 skødede Gaarden (38, Tiender 49 og Gods 214) til Kro-
nen, som lagde den under det Skanderborgske Ryttergods. Ved dettes Ophævelse
solgtes S. (34, Skov- og Møllesk. 4, Bøndergods 269, Skov- og Møllesk. 5 og
Tiender 186 Td. H.) ved Skøde af 1770 for 62,534 Rd. til Justitsr. Hans Henr. de
Lichtenberg. I hans Dødsbo 1778 købtes S. (39, 186 og 393 Td. H.) for 110,400
Rd. af Grev Erh. Wedel Frijs til Frijsenborg; 1802 lagdes S. under Grevskabet. —
Den ældre Hovedbygning, som var af Grundmur med to Taarne og Kapel, ned-
brødes 1719, medens Ladegaardsbygningerne indrettedes til 2 Kompagnier Ryttere.
Den nuv. Bygning, ved Søbygaard Søs vestl. Bred, af Grundmur i 1 Stokv. med
høj Kælder og Kvist, er opf. 1810. Avlsbygningerne ere nyopførte efter en Brand
1886. Nær ved Søens nordvestl. Bred ses Voldstedet af den gamle Gaard, en
aflang-firsidet Banke, omgiven af en ret bred Grav.
I Vadsted har ligget en adl. Sædegaard, der 1512 ejedes af Søren Clausen, 1566
af Chrf. Lauridsen, 1568 af Fru Anne, 1575 af Godske Friis og 1597 af dennes Søn
Laurids Friis.
Ved Mølgaarde er der fredlyst en Gravhøj.
Om Sognehistorien se S. 202.
Røgen Sogn omgives af Annekset Sporup. Skanderup og Dallerup
Sogne. Kirken, noget nordl., ligger 2X\± Mil 0. N. 0. for Silkeborg og 23/4
Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste
Punkt, 356 F. 112 M.) ere overvejende lermuldede med Lerunderlag, mod
V. sandede og sandmuldede. Hundskov. Gennem Sognet gaar Aarhus-
Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 1951 Td. Ld., hvoraf 889 besaaede (deraf med Rug
182, Byg 196, Havre 391, Frøavl 7, Grøntf. 17, Kartofler 11, andre Rodfr. 83),
Afgræsn. 353, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 21, Skov 76, Moser 39, Kær
og Fælleder 16, Heder 46, Veje og Byggegr. 45 Td. Kreaturhold 1898: 161 Heste,
644 Stkr. Hornkv. (deraf 388 Køer), 293 Faar, 301 Svin og 20 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 107 Td. ; 28 Selvejergde. med
97, 50 Huse med 9 Td. Hrtk. og 1 jordlost Hus. Befolkningen, x\2 1901: 415
(1801: 194, 1840: 326, 1860: 458, 1890: 433), boede i 76 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 59 af Industri, 20
af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
Gjern Herred. — Seby, Regen og Sporup Sogne. 205
I Sognet Byerne: Røgen (Røgind) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole,
Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1893) og Købmandshdl.;
Klin trup. Ovs trupgaarde. Ovs truplund, Gd. Skytsbjærg, Andelsmejeri.
Røgen S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsenborg-
Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Skanderborg Amtstue- og Frijsen-
borg Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 5. Folketingskr.
samt 4. Udskrivningskr.' 219. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men 1864 ombygget,
til Dels med Mursten. Eet tilmuret Vindue ses ; Korbuen er bevaret ; i Korgavlen
er indmuret en Tympanon af Granit med Christus; i Forhallen staa Kapitæler og
Fodstykker af Søjler. Koret har haft en nu nedbrudt Apsis, Taarnet, hvis Underrum,
med fladt Loft, er Forhal, er opf. 1864 af rede Mursten. Altertavlen er et Maleri
(Christus indbydende Menigheden) fra 1861. Romansk Granitdebefont med Dobbeltlever,
Mandehoveder m. m. Prædikestol i Barokstil fra 1650. Ligsten over Præsten Seren
Ottesen Grenbech, f 1748, og Hustru, samt over Ridefoged i Skanderborg, Sejer
Andersen i Ovstrup, f 1598, hans Hustru og hendes 2. Mand, Herredsfoged Jesper
Pedersen (Portrætfig.).
En i Røgen 1868 oprettet Folkehej skole nedlagdes 1877.
Sporup Sogn, Anneks til Røgen, omgives af dette, Skanderup, Gjern,
Søby, Hammel og Voldby Sogne, Framlev Hrd. (Sjelle og Skjørring S.)
og Dallerup Sogn. Kirken, mod N., ligger 2x/2 Mil N. 0. for Silkeborg og 3
Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvej-
ende lerede og lermuldede. En Del af Nordgrænsen dannes af Gjern Aa,
en Del af Vestgrænsen af Gjelbæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Skanderborg til Randers og Aarhus-Hammel Banen .
Fladeindholdet 1896: 3366 Td. Ld., hvoraf 1635 besaaede (deraf med Rug
311, Byg 361, Havre 700, Blands. til Modenh. 47, Grentf. 31, Kartofler 28, andre
Rodfr. 157), Afgræsning 823, Heslæt, Brak, Eng m. m. 706, Have 28, Skov 64,
Moser 15, Kær og Fælleder 17, Veje og Byggegr. 75. Kreaturhold 1898: 312
Heste, 1148 Stkr. Hornkv. (deraf 729 Keer) , 557 Faar, 705 Svin og 52 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 163 Td.; 38 Selvejergde. med
145, 84 Huse med 18 Td. Hrtk. og 4 jordlese Huse. Befolkningen, */a 1901:
782 (1801: 329, 1840: 532, 1860: 571, 1890: 754), boede i 141 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 22 levede afimmat. Virksomhed, 418 af Jordbrug, 174 af Industri,
19 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 17 vare under Fattig v.
I Sognet Sporup, Huse, med Kirke og Jærnbanestation og Byerne:
Farre (1460: Fardow), ved Landevejen, med Skole, Fællesmejeri (Høgholm)
og 2 Købmandshdlr.; Lyngby. Farrehede, Huse, med Skole. Gaarden Sporup-
lund har 14V8 Td. H., 1 81 V2 Td- Ld-» hvoraf 20 Eng, 1 Plantage, Resten
Ager; 1 Hus. Lyngbygaard har c. 13 Td. H., 251 Td. Ld., hvoraf 14 Eng,
2 Skov, Resten Ager. Krarupgde., Krogsdal, Gd., Røddikegaard (Rødegd.).
Sporup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 220.
Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved en Ombygning 1866 omsattes
det meste af Murene, og de oprindelige Enkeltformer udslettedes ; kun Granitkor-
buen er bevaret; Kirken faar kun Lys fra S. Samtidig opfertes Taarnet af rede
Mursten; Underrummet, med fladt Loft, har Indgang fra S. og er Forhal. I den
senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Udskaaren Altertavle i Barokstil fra
1676 med Chr. Fiskers og Mette Harders Navnetræk. Romansk Granitdebefont med
Dobbeltlever. Prædikestol i s. Stil og med de s. Vaabener som Altertavlen. I den
sydl. udv. Portalblinding er indmuret Ligsten over Mogens Nielsen fra Farre, f 16..,
og Hustru, f 1644, i Langhusets Vestgavl Ligsten over Christen Pedersen i Farre,
f 16.., og Hustru (de har skænket Alterkalken 1671) samt Broder, begge Sten med
206 Aarhus Amt.
Portrætfigurer. Kirken har i 1900 faaet Kalkfarvedekorationer, til Dels efter nogle
1890 fundne Motiver.
Ved Farre er der fredlyst en Gravhøj. — Paa Lyngby Mark har der været en
hellig Kilde, især besøgt Valborg Aften.
Dallerup Sogn omgives af Annekset Laasby, Linaa, Voel, Skanderup
og Røgen Sogne samt Framlev Hrd. (Skjørring S.). Kirken, noget mod
S. V., ligger 2 Mil 0. for Silkeborg og henved 21j2 Mil N. N. V. for Skan-
derborg. De højtliggende og bakkede Jorder (Sorring Loddenhøj, 470 F.,
147,5 M., med trig. Station og vid Udsigt) ere ler- og sandmuldede med
Lerunderlag. En Del Skov (Sorring Sk., Vestersk., Drægsig Sk., Kjeld-
bjærg Sk., Søndersk.). Paa Sydgrænsen løber Lyngbygaard Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Skanderborg til Randers og Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 3751 Td. Ld„ hvoraf 1739 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 272, Byg 319, Havre 775, Boghvede 4, Bælgsæd 4, Frøavl 7, Blandsæd
til Modenhed 49, Grøntfoder 42, Kartofler 33, andre Rodfr. 231), Afgræsn. 688,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 661, Have 28, Skov 482. ubevokset 5, Moser 17, Kær
og Fælleder 45, Hegn o, Veje og Byggegr. 78 Td. Kreaturhold 1898: 341 Heste.
1239 Stkr. Hornkvæg (deraf 885 Køer), 544 Faar, 722 Svin og 71 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 173 Td.; 46 Selvejergde. med 127.
178 Huse med 45 Td. Hrtk., og 25 jordløse Huse. Befolkningen, l/a 1901: 1392
(1801: 385, 1840: 807, 1860: 1080, 1890: 1266), boede i 264 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 667 af Jordbr., 384 af Industri,
69 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dallerup med Kirke, Præstegd. og Mølle; Tovsirup
med Skole, Missions- og Forsamlingshus (opførte 1897), Sparekasse (opr.
1872; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 43,905 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
47 5 Kr., Antal af Konti 354), Købmandshdl., Pottemageri, Vandmølle og
Telefonst. samt Jærnbanest. (paa T. Mark); Sorring med Skole, Missions-
hus (opf. 1897), Forsamlingshus (opf. 1898), Fattiggaard (opr. 1870,
Plads for 32 Lemmer), Lægebolig, Vandværk, 2 Møller, Pottemageri og
Telefonst. Spredte Bebyggelser: Volslrup og Bjarup. Rosenlund, Gd.
Dallerup S., en egen Sognekommune, hører under Hjelmslev-Gjern Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Lands-
tings- og gi. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
Lægd 207 (Dallerup og Sorring) og 208 (Tovstrup). Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med Tympanon
med figurlige Fremstillinger (Christus, m. m.), og Korbuen ere bevarede ; et Par
Vinduer ses tilmurede. Norddørens Tympanon staar foran Vaabenhuset. Dette er
opf. af smaa røde Mursten, vistnok i 18. Aarh., med hvælvet Træloft fra Nutiden.
Skibets og Korets Spidsgavle ere ommurede med Mursten. Kirken har fladt Loft.
Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Christus i Getsemane). Granitdøbe-
font. Prædikestol i Renæssancestil. Ligsten over Jacob Jensen Rosborg til Kaibygd.,
f 1804. — Ost for Kirkegaardsmuren vises Dals Grav (se Anm. S. 193).
Ved Sorring er der fredlyst to anselige Gravhøje lige ved Siden af hinanden;
i den ene Høj er der blottet et stensat Gravkammer. — Ved Tovstrup Mølle har
der været en hellig Kilde.
Om Sognehistorien se under Linaa Sogn S. 193.
Laasby Sogn, Anneks til Dallerup, omgives af dette, Linaa og Tulstrup
Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge S.) og Framlev Hrd. (Galten og Skjørring
S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil 0. for Silkeborg og ligesaa
langt N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder
(Klankhøj, 382 F., 120 M.) ere overvejende lermuldede med Lerunderlag.
Gjern Herred. — Dallerup og Laasby Sogne.
207
En Del Skov (Østersk., Vestersk., Kalbygaards Sk., Flensted Krat). Nord-
grænsen dannes af Lyngbygaard Aa. I Sognet krydses Landevejene fra Silke-
borg til Aarhus og fra Skanderborg til Randers. Gennem Nordøsthjørnet
gaar Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 3758 Td. Ld., hvoraf 1831 besaaede (deraf med Rug
317, Byg 380, Havre 711, Blandsæd til Modenh. 140, Grontf. 44, Kartofler 18, andre
Rodfr. 217), Afgræsn. 616, Høslæt, Brak, Eng m. m. 730, Have 31, Skov 349.
Moser 75, Kær og Fælleder 10, Hegn 21, Heder 3, Veje og Byggegr. 92 Td. Krea-
tur hold 1898: 298 Heste, 1210 Stkr. Hornkvæg (deraf 826 Køer), 535 Faar,
720 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 165
Td.; 37 Selvejergde.
med 136, 124 Huse
med 29 Td. Hrtk.,
og 28 jordløse Huse.
Befolkningen, x/2
1901: 1026 (1801:
320, 1840:618, 1860:
939, 1890: 995), boe-
de i 242 Gaarde og
Huse ; Erhverv
1890: 37 levede af
immat. Virksomhed,
584 af Jordbr., 3 af
Gartneri, 226 af In-
dustri. 47 af Handel.
30 af forsk. Daglejer-
virks., 31 af deres
Midler, og 37 vare
under Fattigv.
I Sognet Byen:
Laasby, ved Ran-
dersvejen, med Kir-
ke, Skole, Forsam-
lingshus (opf. 1896),
Bryggeri, Pottema-
geri , Kro , Køb-
mandshdl. og Tele-
fonst. samt Jærnba-
nest. ; Flensted, ved
Silkeborgvejen, med
Skole, Mølle og Køb-
mandshdl. samt An-
delsmejeri (Korsvej).
Bjarupmose, Huse. Hovedgaarden Kalbygaard, med Afbyggergaarden
Bjarup Mosegaard, har 24 Td. H., 634 Td. Ld., hvoraf 23 Eng, 180
Skov, 50 Tørvemose, 21 Have, Veje og Gaardspl., Resten Ager. Thors-
minde, Gd. (9 Td. H.). Ersholt, Gd.
Laasby S., en egen. Sognekommune, hører under Hjelmslev-Gjern Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Lands-
tings- og gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
206. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Korbuen. med Dyrefigurer paa Gesimsstenen, og Syddøren, med figurl. Fremstillinger
Sydportalen i Laasby Kirke.
208
Aarhus Amt.
paa Tympanon og Karmsten, ere bevarede; Nordd. er tilmur. ligesom flere Vinduer.
1 den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, hvis
Underrum har Bjælkeloft og stor Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (med
Tøndehvælv, af Træ), af Munkesten. I nyere Tid er Taarnets Overdel bleven ned-
brudt og et lille Spir af Mur og Egebindingsværk opf. paa Vestenden. Katolsk,
udsk. Altertavle med Fløje med et nyt Maleri i Midtpartiet (Christus) af en russisk
Kunstner og et Broncekrucifiks paa Alterbordet, skænkede af Statsr. Thor Lange
Alterbord med Snitværk i Renæssancestil. Malmalterstager fra 1631. Granitdøbefon
med Dobbeltløver, Mandehoveder m. m. paa Kumme og Fod. Nyere Prædikestol.
Kalbygaard nævnes alt 1457, da den ejedes af Væbneren Mads Nielsen, og 1489
(se ogsaa S. 193); 1718 bestod K. af to Bøndergaarde (tiis. 21 Td. H.) under det
Skanderborgske Ryttergods. Ved dettes Nedlæggelse 1767 oprettedes K. til en Hoved-
gaard, der købtes af Generalkrigskommissær M. Beringskjold for 30,730 Rd.; 1769-
70 ejedes den af Justitsr. Hans Henr. de Lichtenberg til Bidstrup m. m. (f 1777),
fra 1771 af Jacob Jensen Rosborg (f 1804), 1804 af Jens Peter Anthony, 1805 af
hans Enke. Senere solgtes Gaard
og Gods til Fæstebønderne i Laas-
by, Flensted, Dallerup og Sorring
Byer, der udstykkede Godset og
1812 stillede Hovedgaarden til Auk-
tion. Senere har den været ejet af
Rosenørn, Hepke, J. Lange, dennes
Søn og A. M. Jensen, fra hvem den
1896 ved Tvangsaukt. gik over til
Livsforsikringsselskabet Hafnia, som
s. A. solgte den til Forpagter Heil-
mann for 215,000 Kr. — Hoved-
bygningen, i 1 Fløj, 1 Stokv.
med høj Kælder, er opf. 1874.
Laasby var tidligere Anneks til
Sjelle og Skjørring, indtil det 1855
blev Anneks til Dallerup.
Alling Sogn, det mindste
i Herredet, omgives af Annekset
Tulstrup og Linaa Sogn samt
Tyrsting Hrd. (Rye S.), fra hvil-
ket det skilles ved en Del af
Jul Sø , Gudenaa (her kaldet
Alling Aa) og Birk Sø, og
Hjelmslev Hrd. (Dover S.), fra
hvilket det skilles ved Knud
Sø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l3/4 Mil 0. S. 0. for Silkeborg
og 2 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste
Punkt 325 F., 102 M.) ere overvejende sandmuldede. Gennem Sognet gaar
Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 1153 Td. Ld. , hvoraf 467 besaaede (deraf med Rug
115, Byg 99, Havre 200, Boghvede 10, Blandsæd til Modenh. 12, Kartofler 18, andre
Rod'fr. 11), Afgræsn. 292, Høslæt, Brak, Eng m. m. 214, Have 9, Skov 51, Moser
8, Kær og Fælleder 8, Heder 48, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreatur hold
1898: 63 Heste, 328 Stkr. Hornkv. (deraf 228 Køer), 243 Faar, 149 Svin og 6
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 62 Td. ; 17 Selvejergde.
med 57, 35 Huse med 5 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen,1^ 1901 :
351 (1801: 161, 1840: 194, 1860: 264, 1890: 324), boede i 73 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 143 af Jordbr., 116 af Industri,
29 af forsk. Daglejervirks., 3 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Alling med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897) og
Købmandshdl. Bomholt (GL og Ny B.), 2 Gde., Ovdal, Gd., Lilliendal, Gd.
Døbefont i Laasby Kirke.
Gjern Herred. — Laasby, Alling og Tulstrup Sogne. -09
Alling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjelmslev-
Gjern Hrdr.'s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Læge-
distr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' 205. Lægd. Kirken tilhører en Gaardejer i Sognet.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Korbuen, nogle Vinduer og Syddøren ere bevarede, Nordd. tilmuret. Vaaben-
huset, af rede Mursten, er fra den senere Middelalder. Ny Altertavle med et Maleri
(Nadveren, Kopi efter Leon. da Vinci). Alterstager af Tin, skænkede 1682 af Anne
Jensdatter, Enevold Rasmussens Efterleverske i Bomholt. Romansk Granitdøbefont
med Dobbeltlover. Nyere Prædikestol. Over Korbuen Blikplade med Indskr. over
Præsten H. D. Wenzel, f 1824. Klokken, med Indskr. i Minuskier, er fra 15. Aarh.
Asche Byggested i Alling S. nævnes 1508. — Bomholt var 1446 en By, 1491
kaldet Bogensholt. Senere var B. to Gaarde (Over- og Neder-B.) under det Skander-
borgske Ryttergods; de skulde ved dets Nedlæggelse 1767 sælges sammen med
Gaardene Skovsrod og Kilsgaard i Tulstrup Sogn som en Hovedgaard med under-
liggende Bøndergods; men ved Auktionen blev Budet paa det saml. Gods mindre
end de separate Bud, og Ejendommene bleve derfor solgte særskilte og indbragte
27,950 Rd.
Tulstrup Sogn, Anneks til Alling, omgives af dette, Linaa og Laasby
Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge og Dover S.), fra hvilket det til Dels
skilles ved Knud Sø og Ravn Sø (se S. 184), af hvilke Dele høre til
Sognet, samt Knudaa, der forbinder dem. Kirken, mod S., ligger 2 Mil
0. S. 0. for Silkeborg og l3/4 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende,
bakkede Jorder (Risbakke, 339 F., 107,5 M.) ere overvejende lermuldede
med Lerunderlag. Skæggeskov, Hylding Skov. Mod S. ligger den næsten
tilgroede Jlsø, c. 9 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 3458 Td. Ld., hvoraf 1533 besaaede (deraf med Rug
344, Byg 329, Havre 674, Boghvede 12, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenhed 50,
Grontf. 15, Kartofler 29, Rodfr. 68), Afgræsn. 718, Høslæt, Brak, Eng m. m. 712,
Have 25, Skov 174, Moser 54, Kær og Fælleder 71, Heder m. v. 97, Veje og Byggegr.
66, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 251 Heste, 957 Stkr. Hornkv.
(deraf 650 Køer), 784 Faar, 536 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 148 Td.; 47 Selvejergde. med 121, 110 Huse med 26 Td.
Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, »/■ 1901: 800 (1801: 346, 1840: 493,
1860: 759, 1890: 867), boede i 183 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede
af immat. Virksomhed, 532 af^Jordbr., 177 af Industri, 18 af Handel, 68 af forsk.
Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tulstrup med Kirke, Præstegd. (noget 0. for Byen),
Sparekasse for Alling-T. Sogne (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
226,907 Kr. , Rentef. 4 pCt, Reservef. 11,539 Kr., Antal af Konti 484),
Andelsmejeri (Søkilde, 0. for Byen), Kro og Købmandshdl. ; Tørring med
Skole, Mølle og Købmandshdl. ; Javngyde med Skole og Købmandshdl. samt
Mølle. Javngyde Marksko/e, med Købmandshdl. Kilsgaard (71/2 Td. H.,
170 Td. Ld.), ved Gaarden Mølle og Teglværk; Skovsrod, Gd.
Tulstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 204.
Lægd. Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skibets vestl.
Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Apsis
opf. samtidig af Fraadsten og raa Granit. Begge Portaler (Nordd. tilmur.), med figurl.
Fremstillinger paa Tympana og Karmsten (Christus, Jmfr. Maria, St. Peder, St. Mi-
chael, m. m. ; se Løjfler, Uds. over D. Kirkebygn. S. 118), ere bevarede, ligesom
ogsaa Korbuen; flere tilmurede Vinduer ses. I den senere Middelalder forlængedes
Skibet mod V., af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset, af smaa røde Mursten,
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 14
210
Aarhus Amt.
er fra nyere Tid. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving.
Altertavlen, i senere Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede), er nu paa Loftet;
paa Alterbordet staar Thorvaldsens Christusfigur, af Zink. Granitdebefont med Dob-
beltlover, Englefigurer, m. m. Prædikestol i Overgangsstil fra Gotik til Renæssance.
En Borger i Viborg gav 1447 Østergaard i Tulstrup Sogn til øm Kloster. Kils-
gaard nævnes 1469, Helligkors Enemærke ved Knud Bro 1470. — Ved Javngyde
er der fredlyst Resterne af en stensat Grav kiste. — Præstegaarden, for i Alling,
blev 1893 flyttet til Tulstrup.
Tyrsting Herred.
Sogne:
Rye, S. 2ii. — S.- Vissing, S. 2ij. — Vorladegaard, S. 216. — Vinding, S. 21J. —
Bryrup, S. 218. — Græs trup, S. 21 g. — Tyrsting, S. 220. — Ring, S. 222. —
Føvling, S. 223. — Tønning, S. 224. — Træden, S. 225.
é^*$s
1648
J.T.H.l9oa.
Maftrup.
yrsting Herred, det midter-
ste i GI. Skanderborg Amt,
omgives af dettes andre
5 Herreder, nemlig mod
N. af Gjern Hrd., fra
hvilket det skilles ved Jul
Sø og Gudenaa, mod 0.
af Hjelmslev, Vor og Nim
Hrdr., hvor Grænsen ogsaa
for største Delen dannes-
af Gudenaa (og Mos Sø),
mod S. V., V. og N. V.
af Vrads Hrd. ; paa en
Del af Nordvestgrænsen
løber Salten Aa, paa Syd-
vestgrænsen Matrup Mølle-
aa. Dets største Udstræk-
ning fra N. til S. er omtr.
3, fra V. til 0. 2x/4 Mil.
Overfladen hører til Jyl-
lands Højdeparti og er som oftest bølgeformig ; højeste Punkt er mod N. 0. i
Rye Sønderskov, 516 F., 162 M. ; selve Himmelbjærget er 469 F., 147 M.;
noget mod S. V. ligger Ottehøje, 450 F., 141 M. Jorderne ere mod 0. og især
mod N. 0. lette, sandede, i Midten for en stor Del lerede, men med koldt Under-
lag. Det er ganske godt forsynet med Skov, særlig mod N. (i alt 8395 Td.
Ld.). Det er det ufrugtbareste Hrd. i gi. Skanderborg Amt næst Vrads Hrd.
(ved Matr. gnmstl. 2874 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896
var Fladeindholdet 46,147 Td. Ld. (4,62 □ Mil, 254,4 □ Km.). Ager
Tyrsting Herred. — Rye Sogn. - 1 1
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1509 Td., Folke-
tallet l/8 1901 8055 (1801: 3372, 1840: 4461, 1860: 6781, 1890:
7 7 66). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Vrads Hrd., i verdsl.
Hens. horer det under Tyrsting- Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion og gi. Skander-
borg Amts 3. Forligskreds, undtagen Rye Sogn, som hører under Silkeborg
Birks Jurisdiktion og 4. Forligskr.
Tyrsting Hrd., i Vald. Jrdb.: Thystinghcereth, hørte i Middelalderen til Løversyssel,
senere til Skanderborg Len og fra 1660 til Skanderborg Amt; se videre S. 6.
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikvariske Undersøgelser i T. Hrd., af
Henry Petersen og J. B. Løffler, 1877.
Rye Sogn, det nordligste og største i Herredet, omgives af S. -Vissing
og Vorladegaard Sogne, Hjelmslev Hrd. (Dover S.), Gjern Hrd. (Alling og
Linaa S.) og Vrads Hrd. (Tern S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
2 Mil N. V. for Skanderborg og omtr. ligesaa langt S. 0. for Silkeborg.
Syd-, Øst- og Nordgrænsen dannes for største Delen af Gudenaa og de
Søer, den gennemløber: Mos Sø (se S. 17 7), den 229 Td. Ld. store Guden
Sø, Ryemølle Sø, Ves Sø, Birk Sø og Jul Sø, af hvilke Dele høre
til Sognet; en Del af Sydgrænsen dannes ogsaa af den 536 Td. Ld. store
Salten Langsø, som ligeledes til Dels hører til Sognet, og dens Afløb til
Gudenaa, Salten Aa ; Gudenaa gennemløber den sydøstlige Del af Sognet.
Overfladen er særlig imod N. højtliggende og bakket. Sognet er stærkt skov-
bevokset (over 1j3 af Arealet er dækket af Skov); det højeste Punkt ligger
i Rye Sønderskov, 516 F., 162 M. ; Himmelbjærgets Kol i Rye Nørreskov,
med trig. Station, er 469 F., 147 M. ; lidt sydligere i Skoven er et Punkt
501 F., 157 M. ; østligere ligge Mølleskov og Lammehoved Skov. Jorderne
ere overvejende skarpsandede, men af meget forskellig Godhed.
Fladeindholdet 1896: 8340 Td. Ld., hvoraf 2004 besaaede (deraf med Rug 669,
Byg 207, Havre 690, Boghvede 208, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 31, Grøntf.
33, Kartofler 119, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 1365, Høslæt, Brak, Eng m. m. 730,
Have 36, Skov 3181, ubevokset 77, Moser 194, Kær og Fælleder 62, Heder 540,
Veje og Byggegr. 137, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 210 Heste,
856 Stkr. Hornkv. (deraf 592 Køer), 879 Faar, 490 Svin og 23 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 161 Td.; 48 Selvejergde. med 122, 2 Fæste-
gde. med 3, 133 Huse med 32 Td. Hrtk. og 39 jordløse Huse. Befolkningen, å/i
1901: 1317 (1801: 669, 1840: 825, 1860: 998, 1890: 1173), boede i 239 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 34 levede af immat. Virksomh., 479 af Jordbr., 7 af Fiskeri,
435 af Industri (350 af Træskomageri), 48 af Handel, 114 af forsk. Daglejervirks.,
43 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rye (1401: Rydhæ, 1486: Ryde, 1495: Ryæ) med
Kirke, Præstegd., Skole, Afholdshjem med Forsamlingssal (opf. 1899), Spare-
kasse (opr. 1876; 31/3 1900 var Spar. Tilgoden. 33,948 Kr., Rentef. 4
pCt., Reservef. 2611 Kr., Antal af Konti 323), Kro og Telefonst. ; Emborg
med Skole og Forsamlingshus (opf. 1898). Fiskerhuse, Gde. ; Hejnæs, Gde. ;
Fællund, Gde.; Glarbo, Gde., med Skole; Svejbæk, Gde., Pøtsø, Festibakke
og Limbjærg, Huse. Himmelbjærggaard, Børneopdragelsesanstalt (opr. af
Forstander L. Budde, aabnet Juli 1897). Paa Himmelbjærgets Kol et
Hotel; ved Foden af Bakken, hvor der er Landingssted for Dampbaadene,
der gaa til Laven og Silkeborg (se S. 102), ligger Hotel „Julsø" . Enkelte
14*
212 Aarhus Amt.
Gaarde: Munkedal, Ryelund, Hjasbæk, Skjeldal. Rye Vandmølle, nu Glent-
holm, med Træsliberi, Træskofabrik og stor Aalefangst.
Rye S., en egen Sognekommune, hører under Silkeborg Birks Jurisdik-
tion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 217. Lægd.
Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken, indviet til St. Søren, bestaar af Skib og Kor ud i eet. Oprindelig stod
her en i romansk Tid af Granitkvadre opf. Kirke, hvis Sokkelsten (og enkelte Kvadre)
ere indmurede forneden i Ostgavlen af den nuv. Kirke. Denne er opf. ved Midten
af 15. Aarh. af store røde Mursten i Munkeskifte, med indblandet Al. I Bygningen
kan skelnes mellem en ældre og en lidt yngre Del, af hvilke den sidstn. (vestl.)
til begge Sider springer faa Tommer frem foran den førstnævnte (ved en Storm
siges et Taarn, se ndfr., at være faldet ned, hvorefter den vestl. Del tilbyggedes).
Den af Mursten og Kamp slet opf. Ostgavl er af langt senere Oprindelse end
Sidemurene. Ved Gravning paa Kirkegaarden er man stødt paa Fundamenter, der gør
det utvivlsomt, at der til Kirkens østl. Del har sluttet sig et Tværskib (7/10 1476
indviedes et Kapel ved Kirkers Sydside); Tværskibet var nedbrudt 1677 (D. Atl.
siger, at Kirken før har været en Korskirke). Man har ogsaa fundet Fundamenter
af det anselige Taarn, der har staaet mod O. for Enden af Koret. Ved en Brand
1660 ødelagdes den øverste Del af Taarnet og Alteret deri, hvorfor der 1661 og
1662 udgik kgl. Ordre om Hjælp til Kirken (paa en Tegn. i Resens Atl. ses Taar-
net endnu). Af Kirkens tre Døre anvendes den vestligste paa Nordsiden, medens de
andre ere tilmurede. Paa den østl. Del af Kirken ses Rester af en smagfuld Frise,
med firkløverformet af sort glaserede Tegl muret Mønster. Kirken har Hvælvinger,
der synes at tilhøre samme Tid som Bygningens vestl. Del. Altertavlen er 1630 op-
sat af Herman Hansen af Rye Mølle; Billedet (den korsfæstede) er fra 1882. Alterkalk
fra 1686 med Ahlefeldternes og Urnernes Vaabener og Bogst. H. AF.-H. W. Ro-
mansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1632. I Skibet et stort Krucifiks fra Slutn.
af Middelalderen. Epitafium fra 1628, bekostet af Morten Sørensen og Hustru, re-
pareret 1715 af Søren Steffensen. Ligsten over den næstsidste Abbed i Øm Kloster,
Peder Sørensen, f 1554. Mindetavle fra omtr. 1450 over Biskop Svend af Aarhus
(f 1191) med Bispefigur. — Paa Kirkegaarden findes tre (før flere) gml. karakteri-
stiske Ligtræer af Kisteform (eet er afbild, i Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. PI. 15).
Emborg har sit Navn efter Øm Kloster. Dette berømte Cistercienserabbedi,
om hvis Oprindelse og ældste Historie der foreligger udførligere Efterretninger end
om noget andet dansk Kloster i en af et Par Munke smstds. forfattet, højst in-
teressant Mindebog, grundlagdes under Vald. den stores Regering, Cisterciensernes
gyldne Tid. Længe havde Munkene dog flyttet omkring , før de i Om fandt bli-
vende Sted. Begyndelsen gjordes omtr. 1160, da Aarhusbispen Eskil aftalte med
Abbed Henrik af Vitskøl et Cistercienserklosters Stiftelse i sit Bispedømme. Den
første Plads, Bispen udsaa hertil, var Sabro (se S. 131), men da denne befandtes
mindre skikket til Munkesamlaget, overlod han det 1165 Sminge i Voel Sogn (se
S. 194); ogsaa her var Stedet imidlertid utilstrækkeligt, og Aaret efter flyttede
Munkene til Venge, hvis forfaldne Benediktinerkloster de med Aarhusbispen Svends
og Kongens Tilladelse toge i Besiddelse (se S. 189). I Venge stod Klosteret dog kun
to Aar; idelig plagede af en adelig Dame Fru Margrethe droge Munkene saa 1168
til Kalvø i Skanderborg Sø, hvor der ligeledes tidligere havde boet Benediktinere
(se S. 96). Endelig flyttede de 1172 over paa den Tange, der skiller Guden Sø fra
Mos Sø, og her grundlagde de Om Kloster. Af Navnet og den yndige Beliggenhed
dannede de Klosterets latinske Benævnelse „cara insula" (o: den kære O). Abbeden,
som havde ført Munkene under en stor Del af Omflytningsperioden og ved Rejser
til Rom havde indhentet Pavens Stadfæstelse paa Nybygningerne, var Briennus, en
fhv. Munk i Oms Moderstiftelse Vitskøl. Aarhusbispen Svend vedblev til sin Død
1191 at være Klosterets store Velgører, og han havde endog til Hensigt at indtræde
i Munkesamfundet; han blev derfor begravet i Klosterkirken. Blandt Abbederne nævnes
Viborgbispen Gunner (Abbed 1216—22). Efter Midten af 13. Aarh. blev Klosteret
igen flyttet og rejst paa et andet Sted i Øm, og 1257 indviedes den nye Kirke.
Kort efter opstod alvorlige Trængselsaar. Under Abbeden Bo udbrød der 1263 store
Tvistigheder med Aarhuspispen Tyge ang. dennes Ret til Gæsteri af Klosteret, hvilke
fortsattes under den flg. Abbed Thure. Denne Strid, der i ganske særlig Grad
Tyrsting Herred. — Rye Sogn.
13
afspejler Landets dav. rctslose Tilstand, og som endog i Lebet af faa Aar truede
Klosteret med Undergang, førtes med umaadelig Voldsomhed. Bispen brød med
Magt ind i Klosteret, da Abbeden nægtede ham Adgang dertil ; han udslyngede Band
over Abbeden og hans undergivne; Munke og Lægbrødre mishandledes, naar de
vovede sig uden for Klosterets Enemærker, og Klosterets Bønder fortrædigedes paa
enhver Maade. Forgæves søgte man Overenskomst opnaaet ved dansk og fremmed
Voldgift; Bispen ænsede ikke Afgørelserne, han havde Kongen og Enkedronningen
paa sin Side. Hvorledes Striden er endt, vides ikke, da Fremstillingen i Krøniken
afbrydes med Beretningen om, at Abbeden 1267 stævnedes for Kongen. Sandsynlig-
vis er Striden dog næppe endt til Klosterets Fordel. (Se Zeitschrift der Gesellschaft
flir Schlesw. -Holst. -Lauenb. Geschichte, VIII S. 3 flg., og A. D. Jørgensen, i Aarb. f.
nord. Oldk. 1879 S. 111 flg.). Fra de flg. Tider foreligger der væsentligst kun Op-
lysninger om Oms Godshistorie og dets Abbeder. Der nævnes Jordegods m. m.
i flg. Hrdr. : Tyrsting, Vrads, Vor, Gjern, Hjelmslev, Framlev, Sabro, Ning, Hids,
Lysgaard, Sønderhald, Mols, O.- og V.- Lisbjærg og Randers Nørre og Sønder; end-
Parti af Himmelbjærget, set fra Brejdablik.
videre havde Om Gaarde i Aarhus, Horsens og Rye, fremdeles Kirker, Fiskegaarde
og andre Herligheder. Det har i det hele været et af Landets rigeste og mest
ansete Herreklostre. Efter Reformationen fik Om Lov at bestaa under Abbeders
Styrelse; dog blev Sorø- Abbeden 1538 udnævnt til at have et Overtilsyn med det
ligesom med de andre endnu bestaaende Cistercienserklostre (se H. F. Rørdam, i
Kirkehist. Saml. 3. R. III S. 94 flg.). Forst April 1560 sekulariseredes Øm, Godset
lagdes 16/4 til Bygholm, og den gamle Munkebolig omdannedes nu under Navnet
Emborg til et kglt. Slot, paa hvilket Fr. II opholdt sig hele Vinteren 1559—60 og
fra Okt. 1560 med mindre Aibrydelser indtil Febr. 1561; han tænkte i den Tid endog
paa at gøre det til Hovedresidens for Jylland, hvilket han dog snart opgav for at
kaste sin Kærlighed paa Skanderborg. Dermed var dets Rolle udspillet; Godset
lagdes under Skanderborg, og 6/10 1561 befalede Kongen, at „Emsborg Kirke med
Sovnhus, Omgang og andre unyttige Huse" skulde nedrives og Materialerne an-
vendes ved Ombygningen af Skanderborg Slot (om en Klokke fra Om Kl. se III
S. 718). 1565 fik Holger Rosenkrantz til Boller kgl. Tilladelse til at nedbryde „den
Stald i Emsborg, hvor Kongens egne Heste havde staaet, og det dertil byggede
Stuehus". Paa Klosterets Ladegaards Plads rejste der sig snart Bøndergaarde, og
214
Aarhus Amt.
1571 traf Kongen Foranstaltning til at bortfæste Jorderne under Emborg til Ban-
derne. Vistnok det eneste, som paa den Tid endnu stod igen af Klosteret, var et
Kapel, der dog ikke mere benyttedes som saadant; 1579 fik Marine Lauridsdatter
Livsbrev paa det med tilhørende Kaalgaardssted (hendes Mand havde før boet i
Kapellet). Ruiner af Klosteret have indtil den seneste Tid været at se. Aar 1896
lod Nationalmuseet foretage en Undersøgelse, hvorved der fandtes nogle Kampe-
stensfundamenter vistnok af Klosterets vestl. Mur; men Undersøgelsen kunde ikke
føres til Ende. I Nationalmus. findes nogle ornamenterede, i 1896 fundne Fliser og
Teglsten fra Klosteret, denbl. en glaseret med Fremstilling af 3 Ryttere foran en
Portbygning med Tinder, i Aarhus Museum en brændt Sten med Fremstilling af en
Bygning med Midttaarn og to Sidetaarne med Tinder.
I Øm Kloster har der
været holdt en , som det
synes, blomstrende Skole;
da den ophævedes 1560,
henlagde Fr. II, „paa det
at Religionen ikke derved
skulde have Albræk", Kro-
nens Korntiende af 10
Sogne i Hads Hrd. til Aar-
hus Skole, for at 24 fattige
Disciple deraf kunde have
deres Underhold.
Rye var i Middelalderen
en betydelig By, der vist-
nok skyldte Øm Kloster
sin Anseelse, som forøge-
des ved dens hellige Kil-
der, nemlig St. Sørens
Kilde i Rye Sønderskov,
Helligkilden i Rye ogPræste-
kilden i Rye Nørreskov. I
Historien er Byen bekendt
ved Adelens og Gejstlig-
hedens Mode her 4/7 1534
for at hylde Chr. III som
Konge. Den antages i
Middelalderen at have væ-
ret Købstad; i det mindste
nævnes den i Recessen af
1536 som saadan, skønt
den da hverken synes at
have haft fuldstændig Køb-
stadsnæring eller egen
Magistrat; den var imid-
lertid endnu dengang et
Sted, hvor de for Bonden
nødvendige Varer kunde
forhandles, og i 2. Halv-
del af 16. Aarh. er der forundt enkelte Personer Bevilling til at drive Køb-
mandskab der med Humle, Salt, Staal, Jærn og desl. (se Hist. Tidsskr. V, S. 27 flg.).
Ved kgl. Brev af 24/12 1579 forordnedes, at de Markeder, som 18/l2 1578 henlagdes
fra Rye til Horsens, herefter skulde holdes i Rye paa de sædvanlige Tider, da det
vilde være belejligere for Indbyggerne deromkring; 1683 flyttedes de til Skander-
borg. Ogsaa i Resens Atl. findes Rye blandt Købstæderne. — Sognet var ogsaa
i gamle Dage et eget Birk; men 1560 befaledes Rye, Dover, Taaning, Vor (o: Vor-
ladegd.) og Vissing Birker sammenlagte til eet Birk, hvis Ting skulde holdes uden
for Øm Kloster; 1573 forandredes det til, at Rye, Dover og Vissing Sogne samt
Salten skulde danne eet Birketing, ved Rye, medens Vor, Taaning og Hylke Sogne
skulde være et andet Birk, Taaning Birk. Aar 1687 fik Rye Tinghus paa Nygaard
Mark, men 1700 flyttedes det til Skanderborg, og Birket inddroges under Sk.
Rytterdistrikts Birk. — Ved Rye har der været et kgl. Jagthus, endnu nævnt i Syns-
forretn. af 1604 og 1608; Kongen har udstedt Breve herfra Juli 1573 og Juli og
Fr. VII's Monument paa Himmelbjærget.
Tyrsting Herred. — Rye og Sonder- Vissing Sogne. - 1 5
Aug. 1578; det er vel det Jagthus, som i D. Atl. kaldes Kongsgaarden. I Resens Atl.
og D. Atl. nævnes ogsaa en Gaard, Fogedgaarden, lige V. for Kirken.
Himmelbjærget, der dels er bevokset med Skov (Bøgeskov, stærkt blandet med
Enebærbuske), dels med Lyng, hæver sig temmelig stejlt fra 0. og N., saa at Op-
stigningen fra Landingsstedet ved Jul So er noget vanskelig, medens Affaldet fra
S. og S. V. er jævnt, saa at man kan kere op til Kollen, der er meget besøgt for
sin vide Udsigt over Silkeborgegnen med dens Søer, Skove og afrundede Lyng-
bakker. Kollen stod længe i Folkebevidstheden ikke alene som det højeste Punkt
i Silkeborgegnen, men ogsaa i hele Danmark, endog rum Tid efter, at General-
stabens Maalinger 1847 havde udpeget Ejer Bavnehøj som det højeste. Paa Kollen,
hvor der ofte har været holdt Folkemøder, staar et 1874 ved frivillige Bidrag rejst
Mindesmærke for Fr. VII, bestaaende af et omtr. 75 F. højt Udsigtstaarn, opf.
efter Tegn. af Arkitekt L. P. Fenger, et n/10 1882 afsløret Mindesmærke for SU St.
Blicher, en Bautasten med en Fugl ovenpaa og Indskriften: „1839 stævnede St.
St. Bl. her første Gang til dansk Folkemøde", og et 23/9 1883 afsløret Mindesmærke
for A. F. Tscherning, en Bautasten med Indskr. og Portrætmedaillon, udf. af H. Con-
radsen). Hotellet paa Kollen blev opf. 1865, men er senere udvidet. (Se E. Erslev,
Jylland, S. 242 flg.).
Sønder- Vissing Sogn omgives af Annekset Vorladegaard, Vor Hrd.
(Østbirk S.), Tønning, Græstrup og Vinding Sogne, Vrads Hrd. (Tern S.)
og Rye Sogn. Kirken, noget sy dl., ligger 2l\± Mil V. for Skanderborg og
2x/4 Mil S. S. 0. for Silkeborg. Østgrænsen dannes af Gudenaa, Nordgrænsen
af Salten Langsø og Salten Aa (se S. 211). De højtliggende Jorder (Møgel-
bjærg, 437 F., 137 M., fra hvilket der mod V. strækker sig et paa Af-
veksling rigt Bakkeparti) ere mod N. og ved Gudenaa sandede, mod S.
muldblandede. En Del Skov (Addit Sk., Løndal Sk., Nedensk., Søndersk.,
m. fl.). I den østl. Del ligge nogle smaa Søer: Blid Sø, Veng Sø, Fuglsø
og Lægensø, m. fl. Ved Vestgrænsen gaar Landevejen fra Silkeborg til
Horsens.
Fladeindholdet 1896: 6975 Td. Ld. , hvoraf 2259 besaaede (deraf med Rug
790, Byg 289, Havre 828, Boghvede 162, Bælgsæd 12, Blands. til Modenh. 41,
Grøntf. 25, Kartofler 84, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1811, Høslæt, Brak, Eng ru. m.
855, Have 31, Skov 1295, ubevokset 31, Moser 284, Kær og Fælleder 45, Heder
153, Veje og Byggegr. 152, Vandareal m. m. 58 Td. Kreaturhold 1898: 228
Heste, 932 Stkr. Hornkv. (deraf 587 Køer), 945 Faar, 576 Svin og 25 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 176 Td.; 49 Selvejergde. med 147, 90
Huse med 29 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, V2 190i: 923 (1801:
344, 1840: 501, 1860: 784, 1890: 914), boede i 189 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 510 af Jordbr. , 252 af Industri (151 af
Træskomageri), 27 af Handel, 60 af forskellig Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 9
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder- Vissing (tidligere kaldet Gammel- V.) med
Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Sparekasse (opr. 1872;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 38,459 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3212 Kr.,
Antal af Konti 319), Mølle og Bageri; Addit med Skole og Mølle. Sivkjær,
Gde. Vissingklos ler, Gde. Vilholt, Gde. og Huse. Nedenskov, Gde. og Huse.
Additnæs, Huse. Løndal, Gd. (c. 5 Td. H., c. 580 Td. Ld., hvoraf c. 361
Skov, til Dels i Vinding S. ; 1 1 Lejehuse). Addithus, Landsted. Pinds Vand-
mølle. Vorvadsbro, Andelsmejeri ved Broen af s. Navn over Gudenaa.
S. -Vissing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting-
Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup
Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 179. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit, Fraadsten og
216 Aarhus Amt.
Al. Syddøren er bevaret, et enkelt Vindue og Norddøren spores. I sen gotisk Tid
har man indbygget Hvælvinger i Skib og Kor samt opført Taarnet. Omtr. 1620
tilføjedes Vaabenhuset, og 1795 blev største Delen af Taarnets Vestside ombygget.
Paa Taarnet Bogst. FIF. — SCF. Altertavle fra Slutn. af 16. Aarh. (med et Maleri
fra Nutiden, Christus og Johannes). Alterkalk fra 1744. Døbefont af Cement. Præ-
dikestol fra 1585. To Lysekroner, skænkede 1900 af Fabrikejer V. Jørgensen til
Løndal. I Koret Ligsten over Jens Nielsen i Vissing Kloster, f 1591, og Hustru,
i Vaabenhuset Sten over Præsten Fog Jacobsen Ørsted, f 1721, med 2 Hustruer.
En Ligsten fra Middelalderen, med Kors, staar ved Kirkegaardsporten. Indvendig
i Vestgavlen er indmuret en stor Runesten (funden i Kirkegaardsdiget, 1838 flyttet
til Vaabenhuset, for faa Aar siden flyttet til den nuv. Plads), med Indskr. : „Tove,
Mestivis Datter, Harald Gormsens [Harald Blaatand] den godes Kone, lod gøre dette
Mindesmærke efter sin Moder". I Vaabenhuset staar en mindre Ru neste n (funden
1836 i Kirkegaardsporten) med Indskr.: „Toke gjorde dette Mindesmærke efter sin
Fader Abe, en forstandig Mand" (se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 73 flg. og II
S. 116 flg.). I 1900 undersøgtes nogle Kalkmalerier fra omtr. 1500 paa Muren over
Korbuen (Dommedag) og paa Hvælvingerne i Skibet; de sidste bleve restaurerede.
Mod N. i Sognet har ligget Vissing- Kloster, et Nonnekloster formentlig af Bene-
diktinerordenen, om hvilket der vides meget lidt. Det nævnes første Gang c. 1247,
da Abel paa sit Strejftog i Jyll. afbrændte Nonnernes By Gammel-Vissing undt. Sogne-
kirken der; 1268 blev Klosteret, 1345 to Nonner betænkte i Testam. ; 1411 var Hr.
Jens Præst og Prior i Klosteret. Det besad Jordegods bl. a. i Nølev (Hads Hrd.),
Burgaarde (Græstrup Sogn) og Langballe (Vinding S.), endvidere Addit Skov og
Fiskegaarde i Vosgaard Aa. I 1. Halvdel af 15. Aarh. var Klosteret omtr. øde, hvor-
for Aarhusbispen Ulrik (1424-49) ophævede det og henlagde dets Besiddelser (deribl.
Gml. -Vissing Sognekirke) til det nærliggende Vor Kloster.
Ved det Skanderborgske Ryttergods Salg 1767 blev Nedenskov- Vilholt købt for
22,030 Rd. af Forvalter Chr. Collin; 1798 lagdes Ejendommen ind under Stamhuset
Matrup (se S. 222); 1829 købte Politikeren J. P. C. Holst Fæstegodset, hvoraf han
oprettede to større Gaarde.
Ved Vissing Præstegaard har der været et kglt. Jagthus, nævnt endnu i en
Synsforretn. af 1604. — Om Vissing Birk se S. 214. — Ved S. -Vissing er fredlyst
Gravhøjen Bredhøj.
Vorladegaard Sogn, Anneks til S. -Vissing, omgives af dette, Vor
Hrd. (Østbirk, Yding og Taaning S.) og Mos Sø (se S. 17 7), hvoraf en
Del hører til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil V. for Skan-
derborg og over 21/2 Mil S. 0. for Silkeborg. Vestgrænsen dannes af Gudenaa.
De højtliggende, bakkede og paa Afveksling rige Jorder (Kollen eller Sukker-
toppen, 344 F., 108 M.) ere sandmuldede og sandede, med Sand og sjæld-
nere Ler til Underlag. En Del Skov (Højlund Sk., hvoraf en stor Del er
Krat, og Dørup Sk.).
Fladeindholdet 1896: 4722 Td. Ld. , hvoraf 1782 besaaede (deraf med
Hvede 4, Rug 504, Bvg 305, Havre 725, Boghvede 69, Bælgsæd 8, Blandsæd til
Modenhed 29, Grøntf. 25, Kartofler 74, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 1027, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 741, Have 17, Skov 587, ubevokset 113, Moser 91, Kær og
Fælleder 30, Heder m. v. 214, Veje og Byggegr. 100, Vandareal m. m. 19 Td.
Kreaturhold 1898: 230 Heste, 935 Stkr. Hornkv. (deraf 642 Køer), 810 Faar,
560 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovsky ldshrtk. 1895: 158
Td.; 56 Selvejergde. med 129, 102 Huse med 29 Td. Hartk. og 11 jordløse Huse.
Befolkningen, i/i 1901: 843 (1801:420, 1840:564, 1860: 799, 1890: 930), boede
i 189 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 586
af Jordbr., 6 af Fiskeri, 163 af Industri, 27 af Handel, 6 af Skibsf., 80 af forsk.
Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vorladegaard med Kirke, Forsamlingshus (opf. 1890),
Kro og Mølle ; Møldrup med Skole og Købmandshdl. ; Gantrup med Køb-
mandshdl. ; Dørup med Skole; Hem. Dørupskov, Bolsteder. Højlund, Huse
med Skole. Kroggaard og Jensgaard (hver omtr. 8 Td. H.); Klostermølle,
Vandmølle med Træsliberi ved Mos Sø. Sandvad Kro, ved Sognets Sydspids.
Tyrsting Herred. — Sonder-Vissing, Vorladegaard og Vinding Sogne. 2 1 7
Vorladegaard S. , een Sognekommune med Hovedsognet , hører under
Skanderborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og
Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 180. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den store Kirke bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Fraadsten med
indblandet Al og raa Granit. Syddoren er bevaret, Nordd. og flere Vinduer ses
tilmurede. Skib og Kor have Rundbuefrise. 1 den senere Middelalder fik Skib og
Kor Hvælvinger (Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælving), og kort efter opfertes
Taarnet over Skibets sydvestl. Halvdel. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle
fra 1752 (senere delvis forandret) med et nyere Maleri (Christus velsignende Bør-
nene). Alterstagerne ere 1593 skænkede af Peder Fisk og Johanne Madsd. Somer
i Vor Kloster Mølle. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra
omtr. 1600. Ligsten over Kirkeværge Peder Erichsen, f 1729.
Vorladegaard By hed oprindelig Vor (hvorefter et Hrd. er benævnt) og fik den
nye Betegnelse efter en Ladegaard, som hørte til Vor Kloster, en Munkebolig af
Benediktinerordenen. Navnet skreves i Middelalderen hyppigst Ore , Horæ, Hoør
eller Wore; paa Latin omdannedes det til Oratorium (se Kirkeh. Saml. 3. R. I S.
546 flg.). Klosteret nævnes første Gang 1183, da dets Abbed optræder som
Underskriver af et Dokument. I Tidens Løb samlede det sig et betydeligt Jordtil-
liggende ikke alene i den nærmeste Omegn, Vor, Tyrsting, Vrads og Nim Hrdr..
men ogsaa paa Mors, i Hassing Hrd.. Bjærge Hrd. og i Sønderjylland; det ejede de
4 Sognekirker: Vor (o: Vorladegd.), S. -Vissing, Yding og Østbirk, endvidere Fiske-
gaarde i Mos Sø, m. m. En Del af disse Besiddelser havde det faaet ved Vissing Klo-
sters Nedlæggelse (se S. 216). Som flere andre Benediktinerklostre blev Vor i 2. Halvdel
af 15. Aarh. reformeret; det var Cismarmunken Broder Johannes, der paa Aarhus-
bispen Jens Iversens Foranledning her indførte den strengere Ordensregel (ved
1462); Aar 1488 optoges det i den Kongregation af reformerede Benediktinerklostre,
der efter Bursfelde ved Weser kaldtes Bursfelde-Kongregationen (se Kirkeh. Saml.
4. R. V S. 84 flg.). Med Skovkloster stod Vor i Broderskabsforbindelse. Der var
Aar 1522 20 Munke foruden Abbeden. Aar 1532 gav Abbed og Konvent Aarhus-
bispen Ove Bille Klosteret i en Slags Forlening. Ved Reformationens Indførelse til-
lodes det Vor fremdeles at bestaa; 1538 blev Officialen i Aarhus Mourids Mortensen
Forstander, valgt hertil af Konventet; 4 Aar efter blev Klosteret en verdslig Forle-
ning, men havde vistnok indtil 1552 Munke. Omtr. ved denne Tid henlagdes Klo-
sterets Gods under Skanderborg, 1560 under Bygholm, men senest 1568 atter
under Skanderborg og samtidig dermed „ødelagdes Vor Kloster". To Altertavler
herfra sendtes 1560 til Ejsing Kirke (Ginding Hrd.) og til Dronningborg Slot. Endnu
i 19. Aarh. saas Ruiner af Klosteret, der laa ved Klostermølle.
Ved Ryttergodsets Salg 1767 bleve Vor Ladegaard og Møldrup solgte for
22,102 Rd. til Kancellir. Jochum Rohdenborg de Lichtenberg, der 1769 skødede
Hovedgaarden Krog, Møldrup og 12 Td. H. af Vorladegd. By (i alt Hovedgaards-
takst 26, Bøndergods 245, Tiender 17 Td. H.) til Mag. Peder Lauridsen Borch i
Grejs (f 1777), der 1774 skødede Møldrup Krog til Grev Jørgen Ditlev v. Trampe
til Urup ; denne skødede s. Aar Urup med M. (26, Bøndergods 242, i alt 976 Td. H.)
for 94,000 Rd. til Etatsr. Casp. Peder Rothe, hvorefter M. synes for 1787 at være
bleven udstykket i 3 Parceller, Møldrupgd., Kroggd. og Vorladegaards Mark, medens
U. C. Schmidten 1787 fik Tilladelse til at flytte Møldrup Krogs Hovedgaardstakst
til Lillerupsholm.
Sognet hørte oprindl. til Vor Hrd., men blev ved kgl. Reskr. af 29/n 1822 hen-
lagt til Tyrsting Hrd. 's Jurisdiktion, til hvilket det i gejstl. Hens. som Anneks
til S-. -Vissing Sogn allerede hortc ved Reskr. af 29/12 1802. Ved Klemmebrevet af
1555 var det blevet Anneks til S. -Vissing. — Om Vor Birk se S. 214.
Vinding Sogn omgives af Annekset Bryrup (der skiller det fra det
andet Anneks Vrads), Græstrup og S. -Vissing Sogne samt Vrads Hrd. (Tern
S.), fra hvilket det skilles ved Salten Aa. Kirken, noget sydl., ligger 3
Mil V. for Skanderborg og 21/_i Mil S. for Silkeborg. De højtliggende,
bølgeformige Jorder (Ottehøje, 463 F., 145 M.) ere overvejende lermuldede
med Lerunderlag. En Del Skov (Vinding Sk., Over- og Nedersk.). Langs Salten
218 Aarhus Amt.
Aa findes en Del Engstrækninger. Ved Sydvesthjørnet ligger den c. 700 Td.
Ld. store Kaalsø, der til Dels hører til Sognet. Gennem Sognet gaar Hor-
sens-Bryrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 3233 Td. Ld., hvoraf 1197 besaaede (deraf med Rug
277, Byg 214, Havre 529, Boghvede 3, Blands. til Modenh. 55, Grøntfoder 38, Kar-
tofler 29, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 600, Heslæt, Brak, Eng m. m. 521, Have
16, Hegn 5, Skov 645, ubevokset 20, Moser 82, Kær og Fælleder 22, Heder m. v.
72, Veje og Byggegr. 53 Td. Kreaturhold 1898: 115 Heste, 538 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 359 Køer), 340 Faar, 346 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 91 Td.; 23 Selvejergde. med 74, 61 Huse med 16
Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l901 : 455 (1801: 224, 1840:
280, 1860: 392, 1890: 488), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10
levede af immat. Virksomh., 267 af Jordbr., 111 af Industri (59 af Træskomageri),
23 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vinding med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1890), Mølle, Jærnbane- og Telegrafst. Langballe, Gde. ; Lykkensro,
Gde. S/a/ene, Huse. Enkelte Gaarde: Ulstrup, Vedelsbo, Frederikslund,
Nygd. og Fuglsang.
Vinding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting-
Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup
Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 181. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Al. Flere oprindl. Vinduer spores. Udvendig er Kirken prydet i
to maskerede Stokværk med Blindinger, som foroven afsluttes af forskellig store
Buer; i det øverste Stokv. ere de fortløbende baade paa Skib og Kor, men i det
underste ere de delte ved Pilastre, een paa hver af Korets tre Sider, medens Skibet
har haft to paa den nordl. og to paa den sydl. Side, men næppe nogen Dekoration
paa Vestgavlen. I sen gotisk Tid fik Koret Krydshvælving, og en Del af Skibets
Vestgavl ommuredes. I nyere Tid ommuredes Skibets Sydside, og det lille Vaabenhus
opførtes. Altertavlen er et tarveligt Snitværk fra Fr. III's Tid, med nye Malerier.
Prædikestolen fra s. Tid. Kalken er 1742 skænket af Chr. VI. Romansk Granit-
døbefont med Dyrefigurer. Klokke fra 14. Aarh. Ligsten over Præsten Anders
Nielsen Sveistrup, f 1662, og Hustru. I Skibets Gulv en romansk Ligsten med
Korsstav og Rester af Indskrift.
Paa Nygaards Mark er der fredlyst 2 anselige Langhøje, Givehøje , ved Uls-
trupgaarde en Række af 6 Gravhøje, hørende til Ottehøjene.
Bryrup Sogn, Anneks til Vinding, omgives af dette, Græstrup Sogn
og Vrads Hrd. (N. -Snede, Vrads — det andet Anneks — og Tern S.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2J/4 Mil S. for Silkeborg og
3 ^4 Mil V. for Skanderborg. Nordgrænsen dannes af Salten Aa. De højt-
liggende, bakkede Jorder (Kannikebjærg, 409 F., 128 M., med trig. Station)
ere mod N. lermuldede med Lerunderlag, mod S. skarpsandede med Sandal
til Underlag, i øvrigt sandmuldede og sandede. En Del Skov (nemlig Stats-
skoven Velling Skov, 655 Td. Ld., hørende til Palsgaard Skovdistrikt, og
Kalsk.). Mod N. ligge Igelsø, 5 Td. Ld., og Hundsø, 3 Td. Ld., mod S.
Kvindsø, 15 Td. Ld., Langsø, 50 Td. Ld., og Hulsø. Gennem Sognet
gaa Horsens-Bryrup Banen og en ny anlagt Landevej fra Silkeborg til N. -Snede.
Fladeindholdet 1896: 3959 Td. Ld. , hvoraf 1214 besaaede (deraf med Rug
312, Byg 167, Havre 541, Boghvede 28, Bælgsæd 18, Blands. til Modenhed 34,
Grontf. 11, Kartofler 64, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 951, Høslæt, Brak, Eng m. m.
492, Have 17, Skov 713, ubevokset 36, Moser 24, Kær og Fælled 11, Heder m. v.
357, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 55 Td. Kreaturhold 1898: 149
Heste, 550 Stkr. Hornkv. (deraf 358 Køer), 599 Faar, 443 Svin og 42 Geder. Ager
Tyrsting Herred. — Vinding, Bryrup og Græstrup Sogne. 2 1 9
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1895 92 Td.; 29 Selvejergde. med
77, 58 Huse med 14 Td. Hrtk. og 31 jordlese Huse. Befolkningen, lj2 1901:
692 (1801: 198, 1840: 311, 1860: 551, 1890: 583), boede i 128 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 316 af Jordbrug, 4 af Fiskeri, 134
af Industri (34 af Træskomageri), 23 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks.. 15 af
deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Bryrup Kirke og i Nærheden Fattiggaard (opr. 1889, Plads
for 40 Lemmer), samt Byerne: Bryrup- Stationsby med Sparekasse (opr.
1862; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. '44,401 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef.
4697 Kr., Antal af Konti 430), Forsamlingshus, Kro, Jærnbanest. (Ende-
station for Horsens-Bryrup Banen, se S. 84) og Telegrafst.; Velling med
Skole, Skovkassererbolig og Skovopsynsmandsbolig ; Løve (1406: Løghæ)
med Skole og Vandmølle. Sejet, Gde. Vesterhaab, Huse. Enkelte Gaarde:
Østerhaab, Kolpengd., Mølle (1425: Kolben). Kalrinedal, m. m. Krude
Vandmølle.
Bryrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 182.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skibets østl. Del og
Koret ere opf. i romansk Tid af Fraadsten, delvis paa Granitsokkel med Skraakant.
Eet oprindeligt Vindue ses tilmuret. I Middelalderens Slutn. forlængedes Skibet be-
tydeligt mod V., af Munkesten i Munkeskifte, og Skib og Kor fik Hvælvinger.
Vaabenhuset er noget yngre. Altertavlens ældste Dele ere fra Chr. IV's Tid; tarveligt
Maleri (Matth. 26,41). Romansk Granitdøbefont. Ny Prædikestol.
1 Bryrupgaard var 1484 Hr. Axel Lagesen (Brock) Parthaver.
Velling Skov (saavel som Vinding og Addit Skov i S. -Vissing Sogn) har et stærkt
kuperet Terræn og er rig paa smukke, vide Udsigter, saaledes fra Kannikebjærg,
fra Vellinggavl og fra Kolterne.
I Beg. af 18. Aarh. anlagde Palle Moller (f 1757) en Fabrik for Høleer, Skære-
knive, Søm osv. i Nørremølle (nu Katrinedal Mølle, Tern S.); ved Privilegium af
1716 anlagde han en lignende i den nu forsvundne Bryrup Mølle, og ved Privi-
legium af 1730 udvidedes den sidste til ogsaa at være et Kobberværk; Værkerne
siges i sin Tid at have beskæftiget 70 å 100 Mennesker. De nedlagdes omtr. 10
Aar efter Mollers Død (se Saml. t. j. Hist. 3. R. I, S. 140 flg.).
Ved Velling er der fredlyst en anselig Gravhøj.
Græstrup Sogn, Anneks til Klovborg i Vrads Hrd., omgives af dette
(Klovborg og N. -Snede S.), Bryrup, Vinding, S. -Vissing, Tønning og Ring
Sogne samt det andet Anneks Tyrsting. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
23/4 Mil S. for Silkeborg og 3 Mil N. V. for Horsens. Vestgrænsen dannes
for en Del af Halle Sø, omtr. 125 Td. Ld., og Sliskolm Sø, 7 5 Td.
Ld., af hvilke Dele høre til Sognet, samt af den fra disse Søer kommende
Matrup Mølleaay Biaa til Gudenaa; paa Nordgrænsen ligger Kaalsø (se S.
218). De højtliggende, bakkede Jorder (Storehøj, 361 F., 113 M.) ere mod
V. overvejende magre, sandede, hyppigst med Sand, undertiden med Ler til
Underlag, mod 0. bedre, muldede, mest med Lerunderlag. En Del Skov
(Løvet Sk., Græstrup Sk., Davding Sk., Rodvigsballe Sk.). Gennem den
østl. Del gaa Landevejen fra Silkeborg til Horsens og Horsens-Bryrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 6544 Td. Ld., hvoraf 2733 besaaeie (deraf med Rug
695, Byg 438, Havre 1 141, Boghvede 49, Bælgsæd 27, Frøavl 4, Blands. til Mo-
denh. 129, Grontf. 64, Kartofler 110, andre Rodfr. 75), Afgræsn. 1455, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1197, Have 46, Skov 552, ubevokset 83, Moser 135, Kær og
Fælleder 36, Hegn 60, Heder m. v. 66, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 72
Td. Kreaturhold 1898: 325 Heste, 1205 Stkr. Hornkvæg (deraf 792 Køer), 824
Faar, 809 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
204 Td.; 57 Selvejergde. med 162, 138 Huse med 42 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse.
220 Aarhus Amt.
Befolkningen, */i 1901: 1051 (1801 •" 401> 1840: 557> 1860: 910> 1890: 1082),
boede i 208 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed,
706 af Jordbr., 212 af Industri, 29 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 31 af
deres Midler, og 30 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Græstrup med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 1866;
31/3 1900 var Spar. Tilgoden. 33,486 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2609
Kr., Antal af Konti 226), Teglværk og Mølle, Kro og Statstelefonst. ; Løvet
med Skole; Davding med Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Mølle og Stats-
telefonst.; Nimdrup med Mølle og Teglværk; Slagballe med Skole, Jærn-
bane- og Telegrafst. ; Burgaarde. Halle og Vingum, Gde. og Huse. Hoved-
skov og Neder gaarde, Gde. og Huse. Rodvigsballegaard har 15-16 Td.
H., omtr. 350 Td. Ld. (i G., Vinding og Bryrup S.), hvoraf 20 Eng, 70-
80 Skov, Resten Ager; megen Skov er opdrevet efter Hrtk.'s Ansættelse;
til Gaarden høre 2 Huse og 2 Mil Søbred i 4 Søer, hvori en Del Fiskeri.
Folris, Gd. (9 Td. H., 250 Td. Ld.). Fruensminde, Mølle.
Græstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, hører under Tyrsting- Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skander-
borg Amtstue- og Brædstrup Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg
Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 186 (østl. Del) og
187 (vestl. Del). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret,
der synes at have haft halvrund Apsis, er opf. i romansk Tid af Al, raa Kamp og
Fraadsten. Et tilmuret Vindue spores. Skibet, af store rede Mursten, er vistnok
opf. ved Slutn. af 13. Aarh. Taarnet, af samme Materiale samt raa Kamp og
enkelte Kvadre, delvis paa Granitsokkel med Skraakant, der vistnok skriver sig fra
det oprindl. Skib, er noget yngre. Ved Middelalderens Slutning fik Skib og Taarn
Hvælvinger, og Vaabenhuset opførtes. Betydelige Dele af Kirken ere senere blevne
ombyggede. Altertavle fra Chr. I V's Tid, med et nyt Maleri (C. Bloch : Opstandelsen,
Kopi af Astrid Engel). Kalken er 1716 skænket af Anna, si. Daniel Fischers til
Matrup. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Indskrift paa Randen. Præ-
dikestol fra Beg. af 18. Aarh. Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
Fru Kirsten Andersdatter, Jens Bangs i Dauding, nævnes 1584.
Rodvigsballe nævnes 1531 (Raadisballe) og 1535 (Rudisballe); den nuv. Gaard er
bygget 1846 af Politikeren, Etatsr. J. P. Chr. Holst (f 1886) af Gods fra Matrup;
den gik i Arv til hans Barnebarn P. v. Scholten og købtes 1892 ved Aukt. uden
Besætning for omtr. 75,000 Kr. af den nuv. Ejer, Købmd. i Horsens, P. Schmidt-
Madsen. Hovedbygningen, i 2 Stokv., er opf. 1860.
Omtr. midt i Stisholm Sø ligger en lille 0, Stisholm, c. 1 Td. Ld. (under Klov-
borg Sogn), paa hvilken der efter Sagnet har staaet en af en Hr. Stig opbygget
Borg (se „Orion" II S. 74 flg.).
I en Mose, Folrisdamme, fandtes 1865 et Par Broncelurer, begge med Bærekæde.
Tyrsting Sogn, Anneks til Klovborg i Vrads Hrd., omgives af dette
(Klovborg S.), det andet Anneks Græstrup, Ring og Føvling Sogne. Kirken,
midt i Sognet, ligger 23/4 Mil V. N. V. for Horsens og 3x/2 Mil S. for
Silkeborg. De højtliggende, bølgeformige Jorder, med Affald mod S., ere
sandblandede, mere eller mindre muldede, med Sand og Ler til Underlag.
En Del Skov (Matrup Sk., Gaasehoved Sk., Bærsnap, m. m.). Vest- og
Sydvestgrænsen dannes af Matrup Mølleaa.
Fladeindholdet 1896: 2448 Td. Ld. (339 Td. Ld. opføres i Matr. under Vrads
Hrd.), hvoraf 1058 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 200, Havre 399, Boghvede
6, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 115, Grøntf. 72, Kartofler 14, andre Rodfr.
47), Afgræsn. 415, Høslæt, Brak, Eng m. m. 482, Have 10, Skov 407, Moser 7,
Kær og Fælleder 8, Flyvesand 18, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898:
Tyrsting Herred. — Græstrup og Tyrsting Sogne.
22 1
105 Heste, 509 Stkr. Hornkvæg (deraf 356 Køer), 182 Faar, 426 Svin og 11 Ge-
der. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 127 Td.; 13 Selvejergde.
med 121, 16 Huse med 6 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, l\2
1901: 282 (1801: 190, 1840: 239, 1860: 282, 1890: 286), boede i 52 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomhed, 147 af Jordbr., 48
af Industri, 12 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 1 var
under Fattigv.
I Sognet Byen Ivrsting med Kirke og Skole. Til Godset Matrup, der
foruden Hovedgaarden Matrup omfatter Forpagtergaardene Tyrsting-
gaard (415 Td. Ld.), med Fællesmejeri, Bjerrebo (300 Td. Ld.), Gaarden
fægersviinde og Stismølle (270 Td. Ld.) samt Vaabensholm (320 Td. Ld.),
den sidste i Føvling Sogn, hører i alt 137 1/2 Td. H., 3000 Td. Ld., hvoraf
c. 700 Skov (deraf under Hovedgaarden ca. 30 Td. H., 280 Td. Ld.) ; en
Del af Godset ligger i Klovborg og Aale Sogne ; ved Matrup Vandmølle
drives et Savværk, Uldkarteri og Bageri ; desuden høre til Godset Tyrsting,
Klovborg, Ring og Føvling Kirkers Kirke-, Konge- og Kvægtiender samt
Matrup.
den S. 219 nævnte Stisholm Sø og Tørvemosen Folrisdamme i Græstrup
Sogn. Rolighed, Huse. Andre Gaarde : Heftholm, Højgaard.
Tyrsting S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 185. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Matrup.
Kirken, der er opf. 1766-77 af Tyge Jesper de Thygeson i Stedet for den da ned-
brudte gamle romanske Granitkirke, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V.
Forneden i Murværket findes Sokkelsten og Kvadre fra den gamle Kirke. Alter-
tavlen bestaar af et i 1551 udført Basrelief i Alabast (Dommedag) i en Ramme fra
18. Aarh. Disk fra 1706 med Tyge Jespersens og Anne Mikkelsdatters Navne.
Vaseformet Marmordøbefont, med Billeder af Evangelisterne, Prædikestol, med ud-
huggede Hoveder; Pulpitur og Orgel ere fra Ombygningen. Paa nogle af Stole-
stadernes Endestykker Aarst. 1635. Klokken, med Minuskelindskr. , er fra 15.
Aarh. Kirkens Indre med en Del af Inventariet restaureredes 1892 — 95.
Matrup ejedes 1418 af Tord Mikkelsen, 1429 af Peder Skram, 1444 af dennes
Broder Niels S. (f 1470), efter hvis Død M. kom til hans Svigersøn Erik Styggesen
Rosenkrantz (f c. 1535); hans Datter Karen bragte den til sin Mand, Rigshofm.
Eiler Hardenberg (f 1565); disses Søn Rigsr. Erik H. døde uden Sønner 1604, og
222 Aarhus Amt.
M. tilfaldt hans Datter Kirsten H., g. m. Axel Brahe til Elved (f 1616), dernæst
deres Sen Tyge Brahe (f 1640), hans Datter Anna B. og hendes Mand Oluf Daa,
der 1646 ved Mageskifte overlod den til sin Søstersøn Corfitz Ulfeldt til Bavelse
(f 1690), der blev forarmet i den svenske Krig og maatte pantsætte Gaarden til
forskellige, deribl. Henrik Nielsen Holst af Kbhvn., der 1686 tilskødede Tyge Jes-
persen til Skjerring Munkgaard (f 1706) og Tøger Pedersen Norkier paa Vosnæsgd.
M. (54) og en Gaard (12 Td. H.) for 278:-} Rd. Den tilhørte dernæst Tyge Je-
spersens Enke Anne Mikkelsdatter (f 1721), efter hvem M. blev solgt 1722 paa
Auktion med Tiender og Gods (4371 og 341 Td. H.) for 25,550 Rd. til Chr. Fischer
til Allinggd. Han skødede 1724 M. (Hrtk. som før) for 28,000 Rd. til Kancellir.
Niels Thygesen (f 1752), efter hvis Enke Helle Ammitzbølls Død 1755 M. (43,71
og 332 Td. H.) købtes for 38,600 Rd. af Regimentskvartermester, Justitsr. og Amts-
forvalter Emanuel Thygeson, der under 3/n 1759 af M., Mindstrup og Skovgd. (først
købt og indlemmet 1762) oprettede et Stamhus, som efter hans barnløse Død
1764 gik over til hans Brodersøn Justitsr. Tyge Jesper de T. Han udskilte ifl.
kgl. Bevill. af 19/a 1798 Mindstrup og Skovgd. fra Stamhuset, mod at dette for-
øgedes med Vaabensholm og Nedenskov Vilholt (se disse) med Tiender og Bønder-
gods (359 og 187 Td. H.). Efter hans Død 1822 tilfaldt Stamhuset hans Son,
Stiftamtmd. N. Em. de Thygeson (f 1860), men da det (dengang omfattende 14
Sogne, omtr. 800 Td. H. og 5000 Td. Ld. Skov) havde paadraget sig stor Gæld,
blev det nedlagt 1828 og Godset solgt ved Tvangsaukt, hvorved den sidste Be-
sidders Søn, nuv. Kmhr., Landstingsmd. Thyge G. B. F. de Thygeson købte Hoved-
gaarden med Bøndergods. Han ophjalp Ejendommen betydelig, anlagde Engvanding,
foretog Plantninger osv. ; efter at en Del af Godset var solgt til Fæsterne, solgte
han 1851 Gaarden til Oliemøller F. V. Schytte, der 1853 afhændede den til fhv.
Minister, Etatsr. R. Westenholz, f 1866, hvis Enke havde den, indtil den 1878 gik
over til den ældste Søn Th. F. W. og efter hans Død 1883 til Broderen, den nuv.
Ejer, R. A. W. — Hovedbygningen bestaar af 3 grundmurede Fløje i 1 Stokv.
med Kamgavle og hvidkalkede Mure. Midtfløjen, med meget tykke Mure og til Dels
hvælvede Kældere, er fra 1578 (Aarst. staar paa Sandstensornamenterne, der smyk-
kede den oprindelige Portal og endnu findes paa hver Side af Indgangen; se Vig-
netten S. 210) fra den af Erik Hardenberg opførte Gaard, der efter Midten af 18.
Aarh. ombyggedes af Eman. Thygeson (Sandstensgesimserne med Hoveder fjerne-
des). Fra Bygningens Sydside føre 3 Terrasser ned til Matrup Mølleaa. Lade-
bygningen er opf. 1764. (Om M. se „Orion" II S. 1 flg.).
Tyrstinggaard er samlet af Bøndergaarde i den tidligere Tyrsting By, Bjerrebo
for en stor Del af to Gaarde Rolighed og Haabefuld. — I Fællund Skov ligger
Svinedalen, hvor man siger, at det sidste Vildsvin i Landet blev skudt.
Ring Sogn omgives af Annekset Føvling, Træden, Tønning, Græstrup
og Tyrsting Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2lj2 Mil V. N. V.
for Horsens og 3 Mil S. S. 0. for Silkeborg. De højtliggende, bakkede
Jorder (Brokhøj, 429 F., 138 M.) ere dels sand-, dels lermuldede, med
Lerunderlag. En Del Skov (Ring Sk., Ring Knude). I Sognet den c. 40 Td.
Ld. store Ring Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Silke-
borg og Horsens-Bryrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 2312 Td. Ld., hvoraf 946 besaaede (deraf med Rug
220, Byg 212, Havre 437, Blandsæd til Modenh. 31, Grøntf. 7, Kartofler 22, andre
Rodfr. 13), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 428, Have 19, Skov 413, Moser
18, Kær og Fælleder 21, Hegn 5, Heder 14, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreatur-
hold 1898: 160 Heste, 541 Stkr. Hornkvæg (deraf 389 Køer), 299 Faar, 374 Svin
og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td. ; 28
Selvejergde. med 78, 106 Huse med 20 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/8 1901: 951 (1801: 232, 1840: 289, 1860: 522, 1890: 745), boede i
163 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 91 levede af immat. Virksomh., 375 af
Jordbr., 9 af Gartneri, 144 af Industri, 75 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 8
af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ring (1407: Rindh) med Kirke, Præstegd. (begge
mellem Ring og Brædstrup), Skole og Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1900
Tyrsting Herred. — Tyrsting, Ring og Føvling Sogne. 223
var Spar. Tilgodeh. 67,282 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 648 Kr., Antal
af Konti 368); Brædstrup, ved Landevejen, stor Landsby med */2 1901 98
Huse og 641 Indb. samt med Ting- og Arresthus (ombygget 1883, Plads for 8
Arrestanter, tilhører Skanderborg Amtskommune), Embedsbolig for Herreds-
fogden, Amtssygehus (opf. 1892-93 efter Tegn. af Arkitekt Hansen for
omtr. 47,000 Kr., med 21 Senge), Apotek og privat Distriktslægebolig
(begge opr. 1856), Dyrlæger, Skole, Mølle, Dampmølle, flere Haandværkere
og Købmænd, Højskolehjem, Kro, Markedsplads (Marked i Maj, Juli og
Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor og Valgsted for
gi. Skanderborg .Amts 3. Folketingskr. Brokhøj \ Gd. Fredsbo, Gd.
Ring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting- Vrads
Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup Læge-
distr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' 17 5. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Matrup.
Kirken, der er opf. 1870 i Stedet for den paa Grund af Brøstfældighed ned-
brudte gamle Granitkirke, bestaar af Skib og Kor ud i eet og kun lidet fremtrædende
Korsfløje, alt med lave Tøndehvælvinger, og Taarn (32 Al.) mod V., af røde Mur-
sten paa høj Fod af hugne Granitsten fra den gamle Kirke (Arkit. : Hansen, Svend-
borg). Inventariet er nyt undt. Granitdøbefonten med Relieffer og Alterkalken fra
1797 med Bogst. T. J. F., fra den gamle Kirke. Orgel i Taarnet over Forhallen,
der har Bjælkeloft.
En Gaard Wormstrup i Bræstrup nævnes 1508.
Føvling Sogn, Anneks til Ring, omgives af dette, Tyrsting Sogn,
Vrads Hrd. (Klovborg og Aale S.), fra hvilket det skilles ved Matrup Mølleaa,
Nim Hrd. (Hvirring og Nim S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og
Træden Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2*/4 Mil V. N. V. for
Horsens. De højtliggende, mod S. noget skraanende Jorder ere i det hele
tunge, lerede med Lerunderlag, nogle Steder dog magre, sandede med Sand
og Sandal til Underlag. En Del Skov (Seljebjærg Sk., Vaabensholm Sk.).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3368 Td. Ld., hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug
331, Byg 273, Havre 620, Boghvede 15, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 71, Grøntf.
33, Kartofler 26, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 676, Høslæt, Brak, Eng m. m. 761,
Have 28, Skov 315, Moser 23, Kær og Fælled 9, Heder m. v. 55, Veje og Byggegr.
67 Td. Kreatur hold 1898: 194 Heste, 834 Stkr. Hornkv. (deraf 565 Køer), 570
Faar, 673 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 180 Td. ; 49 Selvejergde. med 125, 1 Fæstegd. med 24, 93 Huse med 30
Td. Hartk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901: 755 (1801: 318,
1840: 406, 1860: 686, 1890: 775), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 516 af Jordbr., 134 af Industri, 5 af
Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Føvling med Kirke, Skole og Mølle; Haarup med
Skole; Aastrup (Over- og Neder-A.) med Andelsmejeri (Aastruplund). Gaar-
den Vaabensholm, under Matrup (se S. 221), har 23l/2 Td. H., 320 Td. Ld.,
hvoraf 12 Eng, Resten Ager. Aas trup gaar d (1 lx/4 Td. H.), Helligkildegaard.
Dalkildegd., Kjærgd., Ellidshøj, Gd., Lykkesminde, Gd.
Føvling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 176.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Matrup.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid afFraadsten, Al og raa Kamp,
senere Ombygninger af Munkesten. Et Vindue ses tilmuret. Paa Skibets Vestgavl
224 Aarhus Amt.
findes 3 rundbuede Blindinger , der tilhøre den oprindl. Dekoration. Ved Slutn. af
Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum (et Træspir nedreves i 1850'erne),
og Skib og Kor fik Hvælvinger. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Taarnets Overdel
er ommuret 1856. Anselig udsk. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri (Christus
velsign. Menigheden) af P. A. Lyders fra 1873. Kalk, givet 1745 af Amtsforvalter
Schandorfs Enke Charlotte Amalie. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer m. m.
Tarvelig Prædikestol. Klokken, indviet til de hellige 3 Konger, Jesus og Maria, er
fra 1500.
Den tidligere Hovedgaard Vaabenshohn hed oprindl. Føvling Hovedgaard, senere
Væbnersholm efter Familien Væbner, der ejede den; 1439 og 1449 nævnes Jens
Henriksen af F., 1455 Torlof Hval af F., Terkel Pedersen (Væbner) 1467, hans Søn
Peder Terkelsen 1490 og 1504, dennes Søn Terkel Pedersen 1546, hvis Søn Peder
Terkelsen, f 1587, var Slægtens sidste Mand. 1622 ejedes V. af Jakob Krabbe, som
1649 solgte den til Fru Elisab. Daa, efter hvem den tilfaldt hendes Søn Corfitz Ul-
feldt til Matrup, der 1670 skødede V. (20 Td. H.) til sin Son Jacob U. til Kjær-
gaardsholm (f 1688, se IV S. 639) som Vederlag for hans mødr. Arvepart. Senere
hørte V. (1718: 14^2 Td. H.) til det Skanderborgske Rytterdistrikt og beboedes
af to Bønder; ved Ryttergodsets Salg 1767 blev V. atter en Hovedgaard og solgtes
for 19,800 Rd. til Forvalter Mønster; senere tilhørte V. Familien Thygeson og blev
1798 indlemmet i Stamhuset Matrup (se S. 222). Efter Stamhusets Ophævelse 1828
blev Gaarden delt og bortfæstet i to Avlsbrug, men 1856 blev den atter samlet
til een Gaard. Om et Kapel paa V. se S. 225.
Paa Vaabensholms Mark er der fredlyst to store Gravhøje, Staghøje.
Tønning Sogn omgives af Annekset Træden, Ring, Græstrup og S.-
Vissing Sogne samt Vor Hrd. (Østbirk S.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2x/2 Mil N. V. for
Horsens. De højtliggende, bakkede Jorder (Trebjærg Høje, 413 F., 130 M.)
ere overvejende muldlerede med Lerunderlag, sandede ved Gudenaa. En
Del Skov (Tørring Sk., Troelstrup Sk.). Gennem Sognet gaar Horsens-Bryrup
Banen.
Fladeindholdet 1896: 2604 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug
239, Byg 253, Havre 545, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 74, Grontf. 13, Kar-
tofler 16, andre Rodfr. 46), Afgræsning 571, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have
16, Skov 154, Moser 30, Kær og Fælleder 9, Heder 32, Veje og Byggegr. 49 Td.
Kreaturhold 1898: 167 Heste, 692 Stkr. Hornkv. (deraf 435 Køer), 370 Faar,
347 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
132 Td.; 34 Selvejergaarde med 123, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse.
Befolkningen, »/2 1901: 449 (1801: 218, 1840: 288, 1860: 446, 1890: 445),
boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomhed, 301
af Jordbr., 4 af Gartneri, 79 af Industri, 2 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks.,
13 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: lønning med Kirke, Præstegd., Skole, privat For-
skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900 var
Spar. Tilgodehav. 31,5 76 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4434 Kr., Antal af
Konti 225), Mølle, Jærnbane- og Telegrafst. ; Gammelsirup med Jærnbanehpl. ;
Troelstrup med Andelsmejeri (Tr.-Søbæk). Gaarde: Sorgenfri, Røgballe gd.,
Korsballegd., Nærumgd.
Tønning S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting-
Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup
Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 17 7. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er
bevaret, Sydd. og eet Vindue ses tilmurede. Taarnet, af store røde Mursten i Munke-
skifte, er vistnok opf. ved Midten af 13. Aarh., men senere delvis ombygget (paa
Tyrsting Herred. — King, Tønning og Træden Sogne. 22 5
Muren Aarst. 1770 og 1806). Ved Middelalderens Slutn. indbyggedes Hvælvinger i
Langhus og Taarn, og vistnok omtr. samtidig opførtes Vaabenhuset. Alterrammen
er et ret anseligt Snitværk fra Chr. IV's Tid, med et Maleri (Christus i Getsemane)
fra 1875 af V. Pacht. Alterstagerne ere 1674 forærede af Gese Heckmann. Romansk
Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestolen, et ualmindelig rigt Snitværk i Renæs-
sancestil, er 1642 skænket af Herredsfoged Anders Jensen og Hustru, Himlen 1643
af Martin Lauridsen i Gammelstrup og Hustru. Ligsten over ovenn. Anders Jensen
(f 16. .) og Hustru Maren Chrisiensd., over Præsten Ove Lauridsen Bølge, f 1657, og
Hustru (med Portrætfig.) samt over Provst Erik Jensen Kjær, f 1750, med to Hustruer.
Kirken blev restaur. 1891 ; 1901 blev der fundet Kalkmalerier paa Hvælvingerne.
I Gammelstrup laa tidligere en Hovedgaard Gammelstrup Hovgaard, som 1411
af Fru Gunner Bosdatter, Hr. Erland Kalfs Efterleverske, blev pantsat til Lage
Christiernsen Rød; 1560 ejedes den af Fru Bege Rosenkrantz.
Træden Sogn. det mindste i Herredet og Anneks til Tønning, omgives
af dette, Ring og Føvling Sogne samt Nim Hrd. (Nim og Underup S.), fra
hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod N., ligger 21/4 Mil N. V. for
Horsens. De højtliggende, bølgeformige Jorder (højeste Punkt 388 F., 122
M.) ere for det meste muldlerede med Lerunderlag, ved Gudenaa sandede.
Nogen Skov (Træden Sk.).
Fladeindholdet 1896: 1642 Td. Ld., hvoraf 766 besaaede (deraf med Rug
183, Byg 163, Havre 300, Boghvede 10, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 6,
Kartofler 11, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 330, Høslæt, Brak, Eng m. m. 349, Have
9, Skov 133, Moser 14, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 101 Heste,
422 Stkr. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 279 Faar, 363 Svin og 20 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 90 Td.; 25 Selvejergde. med 80, 28
Huse med 10 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 337
(1801: 158, 1840: 201, 1860: 311, 1890: 345), boede i 65 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 207 af Jordbr., 60 af Industri,
11 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 3 vare under
Fattigv.
I Sognet Byen Træden med Kirke, Skole, privat Forskole og Forsam-
lingshus (opf. 1891). Bredvad Vandmølle med Savskæreri.
Træden S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 178.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med halvrund Apsis, samt Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
fladt Loft, Apsis fra s. Tid, med Halvkuppelhvælving. Begge Døre og et Vindue ere
bevarede (Nordd. og Vinduet tilmur.). Langt senere opførtes ved Skibets Vestende et
Taarn, men Spiret styrtede ned i en Storm 1783, og Taarnet blev senere nedbrudt;
det derpaa anbragte Aarstal 1783 overflyttedes til Skibets Vestgavl, paa hvilken
ogsaa Fr. V's Navnetræk og Bogst. FF. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Ved en
Restaur. 1891 fornyedes Altertavlen (Kopi af Dorphs Christus i Emaus), ligesom
Prædikestolen, der er fra Fr. IV's Tid og bestaar af to i en ret Vinkel sammenstø-
dende Marmorplader, prydede med Ornamenter og Basrelieffer af Evangelisterne,
restaureredes af Billedhugger F. Fjeldskov; den er kommen til Kirken fra et ned-
brudt Kapel paa Vaabensholm (se Ministerialtid. Sept. 1891). Romansk Kalkstens-
døbefont med Dyrefigurer. Series pastorum i den gamle Alterramme.
Aar 1508 nævnes Bredvad Mølle og en Gaard Brunsvig, der da var øde. —
Ifl. D. Atl. skal der S. Q. for Træden By have ligget en Herregaard Kigeberg (Navnet
findes endnu som Bakketop).
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 15
Vrads Herred.
Sogne:
Tern, S. 227. — Vrads, S. 228. — Ejstrup, S. 22g. — N.-Snede, S. 231. — Klov-
borg, S. 233. — Linnerup, S. 234 — Hammer, S. 233. — Aale, S. 236. —
Tørring, S. 237.
néa®
rads Herred, det vestligste og
største i Amtet, begrænses mod
N. 0., 0. og S. 0. af Gjern,
Tyrsting og Nim Herreder, mod S.
og S. V. af Vejle Amt (Nørvang Hrd.)
og mod V. og N. V. af Ringkjøbing
Amt (Hammerum Hrd.) og Viborg Amt (Hids
Hrd.). Den største Udstrækning fra N. til S.
er omtr. 43/4, fra V. til 0. noget over 4
Mil. Nordøstgrænsen dannes af Himmelbjærg
Søerne, Sydøstgrænsen med en Del af Sydvest-
grænsen af Gudenaa og Skjern Aa. Den
østl. og navnlig den nordøstl. og sydøstl.
Del er højtliggende og bakket, idet den lig-
ger Øst for Jyllands Hovedvandskel; det
højeste Punkt er Bavnehøj, 487 F., 153 M. ;
den vestl. Del er derimod overvejende jævn
og sænker sig mod S. og navnlig mod V.,
idet den hører til de store Flader; men Skraa-
ningen er dog kun ringe. Jorderne ere i
den østl. Del for en Del lerede og muldsandede, i øvrigt i det hele mere
eller mindre skarpsandede, ofte med Al til Underlag. Medens den vestl.
og sydlige Del næsten er skovløs, er der mod N. og 0. en Del Skov og
Plantage (i alt 1 1,290 Td. Ld.), hvoraf en Del hører til Silkeborg Skov-
distrikt (se S. 191), men det meste til Palsgaard Skovdistrikt. Af Aaløbene
mærkes navnlig Skjern Aas Biaa Holtum Aa. Det er Amtets ufrugtbareste
Herred (ved Matr. gnmstl. 7 53/4Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Af Heder er
der i alt omtr. 15,200 Td. Ld. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeind-
holdet 91,639 Td. Ld. (9,18 □ Mil, 505,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk.
samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1312 Td., Folketallet 72 1901
9442 (1801: 3507, 1840: 5175, 1860: 7282, 1890: 8987). I gejstl.
Hens. danner det eet Provsti med Tyrsting Hrd., i verdsl. Hens. hører det
under Tyrsting- Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion, undt. Tern Sogn, der hører under
Silkeborg Birks Jurisd., samt under Amtsraadskredsens 3. Forligskr. (Linnerup
og Aale), 4. Forligskr. (Tern) og 5. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Vrads Herred. — Tern Sogn. 227
Vrads Hrd., i Vald. Jrdb. : Wrazhøghæreth, herte i Middelalderen til Løversyssel,
senere til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt; se videre S. 6.
Der er talt omtr. 1500 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf hen ved 450 smaa Sten-
roser, Resten runde, til Dels lave Jordhøje; af Dysser og andre Stengrave er der
kun paavist 3. Henved 3/4 af Monum. var dog sløjfet eller mere eller mindre for-
styrret; 1jl 1902 vare 29 fredlyste. Flest kendes fra den nordl. og vestl. Del (Sog-
nene Tern c. 600, N.-Snede 400, Vrads 150, Ejstrup 135).
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i V. Hrd., af Henry
Petersen og J. B. Løffler, 1887.
Tem Sogn omgives af Vrads Sogn, Tyrsting Hrd. (Bryrup, Vinding,
S. -Vissing og Rye S.), fra hvilket det skilles ved Salten Aa med Salten
Langsø (se S. 211), Gjern Hrd. (Linaa S., Silkeborg Landdistr. og Silke-
borg Købstadsjorder), fra hvilket det skilles ved Jul Sø, Borre Sø, Bras Sø,
Almind Sø og Ørn Sø (se S. 191), samt Viborg Amt (Hids Hrd.), mod
hvilket Grænsen for en stor Del dannes af Funder Aa, og Ringkjøbing
Amt (Hammerum Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger noget over 1 Mil
S. for Silkeborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Bavnehøj, 487 F., 153
M. , Duedal Bjærg, 372 F., 117 M.) ere dels ler-, dels sandmuldede,
enkelte Steder skarpsandede. Omtrent en Femtedel er dækket af Skov
(Vester-, Øster- og Sønderskov, Thorsøbakker, hørende under Silkeborg
Skovdistrikt, se S. 191, Rudstrup Skov), omtr. Y7 a^ Heder. Mod N. ligge
Thor Sø, 136 Td. Ld. , Ellesø, Slaaen Sø og Hummel Sø, mod S.
Engetved Sø. Flere ubeboede Smaaøer i Borre Sø, deriblandt Borres 0
og Langø, høre til Sognet, ligeledes Salten 0 i Salten Langsø. Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Horsens og Nørre-Snede til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 22,013 Td. Ld. , hvoraf 5853 besaaede (deraf med Rug
1552, Byg 837, Havre 2774, Boghvede 107, Bælgsæd 34, Spergel 14, Blandsæd til
Modenh. 79, Grentf. 61, Kartofler 251, andre Rodfr. 141), Afgræsn. 4242, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 2595, Have 82, Hegn 29, Skov 4259, ubevokset 87, Moser 333,
Kær og Fælleder 252, Heder 3385, Flyvesand m. v. 216, Veje og Byggegrunde 354.
Vandareal m. m. 326 Td. Kreaturhold 1898: 695 Heste, 2593 Stkr. Hornkv.
(deraf 1671 Køer), 2676 Faar, 1290 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 317 Td.; 107 Selvejergde. med 215, 276 Huse med 89
Td. Hrtk. og 104 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2513 (1801: 1001,
1840: 1692, 1860: 2082, 1890: 2608), boede i 504 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 108 levede af immat. Virksomh., 1477 af Jordbrug, 656 af Industri (412 af
Træskomageri), 55 af Handel, 170 af forsk. Daglejervirks., 102 af deres Midler, og
40 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tem, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole
og Forskole, Sparekasse (opr. 1883; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 47,87 6
Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef. 3907 Kr., Antal af Konti 560), Andels-
mejeri, Teglværk og Kro samt Hørrelund (1503: Horduadlund) paa Tem
Mark, opr. 1870 til Fattiggaard (Plads for 60 Lemmer); Salten, ved Lande-
vejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898), Mølle, Markedsplads (Marked
i Juli) og Kro; Tømmerby med Skole; Vorret; Fogs trup; Sebstrup med
Skole; Asklev; Hjortsballe; Rudstrup; Gjessø med Skole og Mølle ; Virk-
lund (i 13. og 14. Aarh.: Wirklongh), ved Landevejen, med Skole og
Forsamlingshus (opf. 1891); Bakbjærg med Skole. Mindre Bebyggelser:
15*
228 Aarhus Amt.
Glarbo, Gde. og Huse, med Forsamlingshus (opf. 1887); Skjeldalhuse ;
Engetved, Gde.; Paarup, Gde.; Lindgde., Gde. og Huse; Tolstrupgder,
Hedegde.; Lovdal (1496: Loedal), Gde.; Brande, Gde. og Huse, med
Filialkirke; Bøgskov, Gde. og Huse; Løgager, Gde. og Huse, Stenkule,
Gde. Gaarden Løvenholt har 12 Td. H., 430 Td. Ld., hvoraf 130 Skov,
Resten Ager. Andre Gaarde: Knudlund, Gjessølund, Ørneborg (6 Td. H.),
Bøgeballe, m. m. Silkeborg Vandkur anstalt, ved Ørnsø (et 1883 opr. Aktie-
selsk., Aktiekap. 95,100 Kr.). Ko?igshus, Skovfogedbolig, Cathrinedals Vand-
mølle, ved Salten Aa.
Tern S., en egen Sognekommune, hører under Silkeborg Birks Jurisdik-
tion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 209
(vestre Del: Asklev, Sebstrup, Hjortsballe og Virklund) og 210 (østre Del).
Kirken tilhører en Privatmand, Kirken i Brande Staten.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløj mod N. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor eré fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Eet Vindue spores. I sent gotisk Tid opførtes et Taarn af Munkesten, og
Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. Senere nedtoges Taarnets øverste Del i
Højde med Skibets Tag; 1863 opførtes et nyt, foroven ottekantet Taarn med Spir,
til Dels over det ældre Taarns Vestgavl. Korsfløjen og Vaabenhuset, af røde Mur-
sten, ere opf. 1874. Paa Taarnets nordl. Side skal have ligget et nu nedrevet Kapel
for Landsdommer Hoff. Kirken er flere Gange restaur. i nyeste Tid. sidst indvendig
1893. Altertavle fra Fr. IH's Tid med et Maleri (den korsfæstede) og et nyt Alter-
bord fra 1893. Cementstøbt Døbefont. Prædikestol (restaur. 1893) fra s. Tid som
Altertavlen. I Taarnrummet et sent gotisk Krucifiks. Ligsten over Præsten Niels
Cortsen Bisted, f 1707, med to Hustruer, samt flere andre med udslidte Indskrifter.
Brande Kirke er opf. 1900 (indviet 9/12 1900) i gotisk Stil (Arkit. : Frimodt-Clausen)
og bestaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft. Sandstensdøbefont. Den er byg-
get paa en Plads, hvor der har staaet en for længst nedbrudt Kirke. Før
Opførelsen af den nye Kirke saas tydelige Spor af den gamles Grund — den har
været af huggen Granit, 60 F. lang og 28 F. bred — og af Kirkegaarden, der var
omgivet af et stort Stendige. — Ogsaa i Virklund og Tømmerby har der været
Kirker. Virklund Kirke, der helt er opbrudt, har været væsentlig af Al, uden Taarn,
c. 50 F. lang. Tømmerby Kirke er ligeledes helt opbrudt ; paa Tomten er der fundet
Granitkvadre. Man har ment, at Materiale af disse Kirker er blevet benyttet ved
Silkeborg Slot.
Virklund og Hedegaard have været Hovedgaarde; begge skødedes 1391 af Anders
Offesen til Torup til Aarhus Domkirke. Den Væbner Stig Nielsen af Wircklongh,
som nævnes 1499, har vel haft Hovedgaarden i Leje af Domkirken. — Byggeste-
derne Buskebjærg og Sønderby skovhale nævnes her 1500.
I Sognet var et Lægedistrikt og et Apotek, indtil Distriktet 1856 deltes i Silke-
borg og Brædstrup Distrikter, og der oprettedes to nye Apoteker i disse.
Sognet er rigt paa smukke, ejendommelige Steder, navnlig i Vester-, Sønder- og
Østerskov med deres kuperede Terræn og vide Udsigtspunkter. — I Egnen omkring
Tern findes store Lag af Myremalm, som i ældre Tid har været Genstand for
Jærnudsmeltning, der dog forlængst er ophørt; paa Hjortsballes Marker er der fundet
en Mængde Jærnslakker; endnu 1842 blev der dog i Egnen gjort et mislykket For-
søg. I Sognet findes ogsaa Brunkulslag, saaledes V. for Salten Langsø og især
i Vesterskov; paa det sidste Sted lod Staten 1861 foretage resultatløse Forsøg paa
at bryde Kullene ved at anlægge en lang „Stolle" ind i Bakken langs Lagene.
Cannikegaard , en tidligere kgl. Skovridergd., ejedes 1799-1812 af Ane Margr.
Langballe, Enke efter Præsten Poul Chr. Clausen (se Personalh. Tidsskr. IX, S. 249).
Vrads Sogn, Anneks til Vinding i Tyrsting Hrd., omgives af dette
(det andet Anneks Bryrup), N. -Snede og Ejstrup Sogne, Ringkjøbing Amt
(Hammerum Hrd.) samt Tern Sogn, fra hvilket det skilles ved Salten Aa.
Kirken, mod 0. , ligger 2 Mil S. S. V. for Silkeborg. De højtliggende,
Vrads Herred. — Tern og Vrads Sogne. 229
mod 0. bakkede, mod V. helt jævne Jorder ere i det hele skarpsandede,
hist og her noget muldblandede, men omtr. !/s af Arealet er uopdyrket
Hede, navnlig i den vestl. Del, som er meget ringe bebygget. Henved l/s
er dækket af Skov og Plantage (Snabegaard Sk., en Del af Langbjærg
og Gludsted Plantager, alle hørende til Palsgaard Skovdistr. , samt en
Del af den private Store-Hjøllund Plantage). Mod S. 0. ligge de smaa
Søer Ræv Sø, 10 Td. Ld., Kalgaard Sø, 15 Td. Ld., Langsø, 20 Td. Ld.,
Kongsø, 5 Td. Ld., og en Del af Taarup Sø, 25 Td. Ld. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Vejle til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 12,300 Td. Ld., hvoraf 1701 besaaede (deraf med Rug
580, Byg 112, Havre 748, Boghvede 85, Bælgsæd 17, Frøavl 3, Blands. til Mo-
denh. 23, Grøntf. 9, Kartofler 116, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 2094, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 580, Have 39, Hegn 20, Skov 2745, ubevokset 376, Moser 138, Kær og
Fælleder 171, Heder 3963, Flyvesand m. v. 274, Veje og Byggegrunde 184, Vand-
areal m. m. 6 Td. Kreatur hold 1898: 131 Heste, 550 Stkr. Hornkv. (deraf 322
Ko er), 892 Faar, 345 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skvldshrtk. 1895: 81 Td.; 22 Selvejergde. med 44, 75 Huse med 22 Td. Hrtk. og
8 "jordløse Huse. Befolkningen, l/2 1901: 523 (1801: 202, 1840: 260, 1860:
39*1, 1890: 496), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat.
Virksomh., 391 af Jordbr., 17 af Gartneri, 28 af Industri, 9 af Handel, 11 af forsk. Dag-
lejervirks., 26 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vrads med Kirke, Skole og Markedsplads; Taarup;
Bredlund (Store- og Lille B., den sidste spredte Gde. og Huse). Hjøl-
lund (St.- og Lille-H.), Huse, med Skole og Skovbetjentbolig (den tidli-
gere Lille Hjøllund Kro, ved Landevejen). Andsø , Huse; Kolpensig,
Skovfogedbolig i Gludsted Plantage ; Kjærshoved, Gde. og Huse , med
Privatskole. Enkelte Gaarde: Jyklund, Lykkens pr øve, Snabegaard, Skov-
opsynsmandsbolig , Godrum, Favrholt , Vipskov gd., Knob, Andsøgd. med
Vandmølle.
Vrads S., een Sognekommune med Vinding og det andet Anneks, hører
under Tyrsting- Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amt-
stue og Brædstrup Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 183. Lægd. Kirken tilhører Sogne-
beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere af
raa Granit; under Vestgavlen findes Sokkel med Skraakant og tilhugne Hjørnekvadre,
hvilket tyder paa, at der her har staaet en i romansk Tid opf. Kirke, der senere er
bleven for største Delen tilintetgjort og genopført med delvis Anvendelse af det
gamle Materiale. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Kirken har fladt Loft. Altertavle
fra 1654 med Fr. III's Navnetræk og Lindenovernes, Høgernes og Rosenkrantzernes
Vaabener. Kalken er 1754 skænket af Christen og Rasmus Langballe, Alterstagerne
1653 af Kirstine Munk. Døbefontens Kumme, af Kalksten, er dekoreret dels omtr.
1350, dels i Renæssancestil; Foden, af rødlig Kamp, er fra Renæssancetiden. Præ-
dikestol fra s. Tid som Altertavlen.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Sillerup (1525: Solderup), der 1489 ejedes
af Henrik Persen Prip.
Snabegaard Skov blev anlagt af Staten 1808 paa en fra Snabegaard (1489:
Snagegaard) overdragen Parcel, 325 Td. Ld. — Hjøllund Plantage blev indkøbt af
Grev Brockenhuus-Schack 1877, nu udvidet til 1826 Td. Ld., hvoraf dog endnu l/4 ikke
er beplantet.
I en Mose ved Taarup er der en kredsrund Jordhøjning med flad Top; mulig
har der staaet en Borg. — I Sognet er der fundet Saml. af Jærnslakker som Vidnes-
byrd om Jærnudsmeltning i ældre Tid.
Ejstrup Sogn, det vestligste og største i Herredet, omgives af Vrads
230 Aarhus Amt.
og N. -Snede Sogne, Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket det til Dels
skilles ved Skjern Aa, og Ringkjøbing Amt (Hammerum Hrd.). Kirken,
mod 0., ligger 3^ Mil S. V. for Silkeborg og 5 Mil V. N. V. for Horsens.
De højtliggende, for en Del ujævne Jorder (et af de højeste Punkter er Havre-
bakken, 286 F., 90 M.) ere overalt sandede, mere eller mindre muldblan-
dede, for største Delen med Sand- og Grusal til Underlag; omtr. 1/4,
navnlig mod V., henligger som Hede; meget er i de senere Aar blevet
opdyrket, ligesom store Strækninger af Staten ere indtagne til Beplant-
ning, nemlig c. 4100 Td. Ld. af de under Palsgaard Skovdistrikt hørende
Plantager Gludsted og Nørlund (i alt 10,025 Td. Ld., hvoraf kun endnu
c. 6200 Td. Ld. er beplantet). Gennem Sognet løber Skjern Aas Riaa
Holtum Aa, der optager flere mindre Vandløb, navnlig Smededæk og
Kvindbæk. Fra Holtum Aa udgaar den af Hedeselskabet 1874 anlagte
Ejstrup og Skibbild Vandingskanal (9000 AL). I Sognet ligge Ejstrup
Sø, 92 Td. Ld., og Ensø, 18 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 24,977 Td. Ld., hvoraf 5751 besaaede (deraf med Rug
2112, Byg 364, Havre 2304, Boghvede 249, Bælgsæd 129, Frøavl 15, Blandsæd
til Modenhed 174, Grentf. 68, Kartofler 286, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 5935,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2565, Have 51, Hegn 261, Skov 1759, ubevokset 56,
Moser 295, Kær og Fælleder 658, Heder 6692, Stenmarker m. v. 556, Veje og Byg-
gegr. 279, Vandareal m. m. 119 Td. Kreaturhold 1898: 487 Heste, 1945 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1259 Køer), 2311 Faar, 1073 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 159 Td.; 49 Selvejergde. med 79, 244 Huse
med 76 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, »/■ 1901: 1648 (1801:
484, 1840: 628, 1860: 935, 1890: 1438), boede i 319 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 46 levede af immat. Virksomh., 1101 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 132 af In-
dustri, 26 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 8 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ejstrup med Kirke, Præstebolig, Skole, Missionshus
(opf. 1902), Forsamlingshus (opf. 1886), Bageri, Købmandshdl., Kro, Mølle,
Statstelefon og Dyrlæge; Store- Thorlund med Mølle, Købmandshdl. og Skole;
Lille-Thorlund; Krejbjærg; Groes 7; Rønslunde med Skole; Hedegaard
med Købmandshdl.; Tykskov \ Nybygget; Hygild, med Skole; Kidmose;
Harrild; Bjerregaard; Hallundbæk; Fruer gaard med Skole og Skovløber-
gaard ; Store- Nør hind; Dyringhave; Smedebæk med Mejeri. Vandmølle og
Købmandshdl.; Nygaard; Hvillum; Brejl; Nørre- Gludsted med Kirke,
Skole, Købmandshdl., Mølle og Mejeri; Sønder- Gludsted. Blandt Gaardene
nævnes: Mosedal eller Gludsledgd. (4^2 Td. H., 545 Td. Ld.) og Granly.
Ejstrup S., een Sognekommune med N. -Snede, hører under Tyrsting-Vrads
Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup Læge-
distr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' Lægd 170 (søndre Del) og 171 (nordre Del). Kirken
tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløj mod N. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Begge Døre, flere Vinduer og Korbuen ere bevarede. Vistnok i Over-
gangstiden mellem romansk og gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med
blindingsprydede Gavle og Skydehuller. Ved Slutn. af Middelalderen indbyggedes
Krydshvælvinger i Skib, Kor og Taarnrum, der samtidig aabnedes ind til Skibet ved
en Spidsbue. Vaabenhuset er vistnok fra samme Tid ; Korsfløjen, med fladt Loft, er
opf. 1626, til Dels af Kvadre fra den nedbrudte Nordmur. Ny Altertavle fra 1892
med et Maleri (G Bloch: Opstandelsen, Kopi af Karen Wiehe). Romansk Granitdøbe-
font med Løvefigurer. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. I Vaabenhuset ere op-
stillede to Egetræs Gravrammer fra s. Tid.
Vrads Herred. — Ejstrup og N. -Snede Sogne. -31
Filialkirken i Gludsted er opf. 1891-92 i romansk Stil af rede Mursten (Arki-
tekt: Frimodt-Clausen) og bestaar af Skib og Kor ud i eet med fladt Bjælkeloft samt
Taarn, med Spir, mod V '. Altertavle, med Krucifiks, af Egetræ ligesom Prædikestolen ;
Granitdøbefont.
Paa „Kirkebanken" ved Krej bjærg har der i Middelalderen staaet en Kirke;
paa Stedet er der fundet tilhugne Granitsten.
Y'ed Tykskov er fredlyst Gravhøjen Munkhøj, ved Hedegaarde 3 Gravhøje, deribl.
den anselige Ensø Høj.
Ejstrup Sogn var Anneks til N.-Snede, indtil det ved Reskr. af 10/6 1894 blev et
eget Pastorat.
Nørre-Snede Sogn omgives af Vrads og Ejstrup Sogne, Vejle Amt
(Xorvang Hrd.), fra hvilket det skilles ved Rørbæk Sø, Hammer og Klov-
borg Sogne samt Tyrsting Hrd. (Græstrup og Bryrup S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger henved 3^2 Mil S. S. V. for Silkeborg og over 4
Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende og navnlig mod 0. bakkede
Jorder (Rishøj, 380 F., 119 M.) ere overvejende skarpsandede, flere Steder
temmelig muldrige , mod S. 0. lerblandede ; mod V. en Del opdyrket
Hede. En Del Skov (Palsgaard Skov, en Del af Langbjærg Plantage og
hele Hampen Plantage, samt store Egekratstrækninger, som Stenholt-, Neder-
gaard- og Leret Krat). Paa Østgrænsen ligge Taarup Sø (se S. 229),
Halle Sø og Stisholm Sø (se S. 219), forbundne ved Matrup Mølleaa, der
løber til Gudenaa. Mod N. 0. ligger den omtr. 100 Td. Ld. store Hampen
Sø og Kragsø , c. 2*/2 Td. Ld. Ved Kirkebyen støde Landevejene fra
Vejle og Horsens til Viborg sammen, og desuden gaar derfra Landevej
til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 14,171 Td. Ld., hvoraf 4311 besaaede (deraf med Rug
1303, Byg 441, Havre 1996, Boghvede 62, Bælgsæd 108, Spergel 7, Blands. til
Modenh. 141, Grontf. 27, Kartofler 199, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 4213, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1762, Have 64, Hegn 72, Skov 1914, ubevokset 102, Moser 427,
Kær og Fælleder 76, Heder m. v. 881, Veje og Byggegr. 223, Vandareal m. m.
125 Td. Kreatur hold 1898: 395 Heste, 1586 Stkr. Hornkv. (deraf 1016 Køer),
1862 Faar, 1193 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 186 Td.; 56 Selvejergde. med 109, 198 Huse med 60 Td. Hrtk. og 37
jordløse Huse. Befolkningen, i/2 1901: 1432(1801: 501, 1840: 757, 1860: 1120,
1890: 1361), boede i 298 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat.
Yirksomh. , 929 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 198 af Industri, 36 af Handel, 51 af
forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-S?icde med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole,
Missionshus (opf. 1894), Forsamlingshus (opf. 1887), Borgerforening, Læge-
bolig, Sparekasse (opr. 1863; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 137,434 Kr.,
Rentef. 34/5 pCt., Reservef. 1 1,853 Kr., Antal af Konti 675), Andelsmejeri,
3 Købmandshdlr., flere Haandværkere, Mølle, Kro, Markedsplads (Marked
i April og Okt), Statstelefonst. og Postekspedition ; Leret, ved Horsens-
vejen; Nortvig med Skole; Hundshoved, ved Vejlevejen, med Mølle; Græ-
trup (1416: Grepptorp) ; Bjørnskov med Købmandshdl. ; Nørhoved, ved
Viborgvejen; Hampen: Boest (1407 : Bardas) med Skole. Mindre Bebyggelser:
Ibs gaar de; Kej Is trup gaar de (1526: Kedelstrup) med Købmandshdl.; Fris-
bæk, Gde., med Skole; Arritskov, Gde. Nedergaard har 15 Td. H., 937
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 446 Skov, Resten Ager; ved Gaarden Plante-
skole og Mosekultur. Skovridergaarden Palsgaard. Andre Gaarde: Enge-
bjærge Godthaab, Sø hale gd., Hampenbjærg^ Frydensberg.
N.-Snede S., een Sognekommune med Ejstrup, hører under de samme
232
Aarhus Amt.
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 169.
Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken^ indviet til St. Mikkel, bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren (tilmuret) og flere Vinduer ere bevarede.
Apsis har tre ved Rundbuer afsluttede Blindingsfag, adskilte ved slanke Halvsøjler.
Paa flere af Kvadrene i Skibets Sydmur findes Skulpturer (Hest, Løve, Hund), og
Sydportalens Tympanon (nu indmur, i Taarnet) bærer to Løvefigurer (se Løffler,
Uds. o. D. Kirkeb., S. 123). I sent gotisk Tid opførtes Taarnet, af røde Munkesten,
Kvadre og raa Granit; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Taarnrummet (der har
Spidsbue ind til Skibet), Skibet og Koret. Apsis, oprindl. med Halvkuppelhvælving,
nu med fladt Loft, er ved en Mur adskilt fra Koret. Vaabenhuset er fra nyere
Tid. Altertavle fra Slutn. af 16. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane) af C.
'Li
Nørre-Snede Kirke.
Schleisner fra 1860. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol fra s.
Tid som Altertavlen. Paa enkelte Stolestader Aarst. 1588. Døren mellem Vaabenhus
og Skib bærer Aarst. 1604. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 15. Aarh.
I en Præsteberetning fra 1623 fortælles, at der paa N. -Snede Mark S. for Byen
„findes en St. Knuds Kilde, til hvilken mange syge før søgte og bleve helbredede.
Saa blev samme Kilde opsat med et Bulværk og et Kapel bygget hos samme
Kilde, som stod hos den i nogle Aar, indtil Chr. III drog den Vej frem [han har ud-
færdiget et Brev fra N. -Snede 29/7 1558], og der han formærkede, hvad samme Bul-
hus betød, befalede han, at man skulde nedbryde den, og han gav selv en Kromand
udi Snede samme Kapel og Bulhus, og stod den siden hos hans Gaard i mange
Aar, og staar samme Kilde endnu ved Magt paa den Dag". I D. Atl. nævnes en
St. Mikkels Kilde; mulig er det den samme.
Pals gaard Skovdistrikt, i det hele 13,462 Td. Ld., omfatter Palsgaard, Snabegaard
og Velling Skove, Hampen, Langbjærg, Fruergaard, Gludsted, Nørlund og Hastrup
Plantager. Begyndelsen blev gjort med Palsgaard Skov, nu c. 1150 Td. Ld., der an-
lagdes 1804 paa 5 nedlagte Bøndergaardes Jorder, som udlagdes til Statskassen for
resterende Skatter; det samme var Tilfældet i 1867 med 106 Td. Ld. af Langbjærg
Vrads Herred. — Nørre-Snede og Klovborg Sogne. 233
Plantage, hvorefter Staten i 1868 tilkøbte to Ejendomme, saa at Plantagen blev over
_'_'< I Td. Ld.; den og Hampen PI., anlagt 1878, er nu tiis. c. 480 Td. Ld. Om Gludsted
og Nerlund Plantager se S. 230. I Palsgaard Skov findes endnu noget Kronvildt.
I N. -Snede By staar foran Forsamlingshuset en 9/6 1901 afsløret Sten til Minde
om, at en halv Eskadron kurhessiske Husarer, som havde indkvarteret sig her, bleve
tagne til Fange 9/6 1849. — Snegaards (Snedegaards?) Mølle nævnes 1519.
I Sognet er der fredlyst 21, til Dels gruppevis liggende Gravhøje, deribl. ved
Hundshoved den anselige Groesthøj og ved Boest Pighøj.
N. -Snede Sogn, ligesom Ejstrup, har hørt til Aarhus Domkirke.
Klovborg Sogn, hvortil Græstrup og Tyrsting Sogne i Tyrsting Hrd.
ere Annekser, omgives af disse og Føvling Sogn, fra hvilke det skilles
ved Halle og Stisholm Søer samt Matrup Mølleaa (se S. 219), Aale, Linnerup,
Hammer og N. -Snede Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3V2 Mil
S. S. V. for Silkeborg og 3 Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende, til
Dels bakkede Jorder (højeste Punkt 396 F., 124 M.) ere overvejende san-
dede og sandmuldede med magert Ler og Sandal til Underlag. En Del Skov
(Tranholm Sk., Dalsgaard Krat, m. m.). Ved Sydgrænsen ligger Gabsø,
c. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Vejen mellem
Vejle og Viborg.
Fladeindholdet 1896: 6426 Td. Ld., hvoraf 2668 besaaede (deraf med Rug
699, Byg 306, Havre 1239, Boghvede 23, Bælgsæd 39, Blandsæd til Modenh. 174.
Grøntf. 17, Kartofler 103, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 1819, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1143, Have 21, Hegn 28, Skov 430, ubevokset 7, Moser 44, Kær og Fæl-
leder 93, Heder 71, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 221 Heste, 954
Stkr. Hornkv. (deraf 634 Køer), 874 Faar, 829 Svin og 22 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 34 Selvejergde. med 63, 146 Huse
med 51 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen,1^ 190! : 841 (1801: 255,
1840: 393, 1860: 807, 1890: 816), boede i 184 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
20 levede af immat. Virksomhed, 635 af Jordbr., 69 af Industri, 19 af Handel,
39 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Klovborg (Kloborg), ved Landevejen, med Kirke,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Andelsmejeri, Teglværk, Bageri og Køb-
mandshdl. ; Skade med Præstegd. ; Gribstrup med Missionshus, Mølle og
Købmandshdl. ; Velgaarde med Statstelefonst. Mindre Bebyggelser : Tran-
holm, Gde. og Huse; Nørskov, Gde. ; Flaaris, Gde. og Huse; Tirsvad, Gde.
og Huse; Matrup Ladegaard med Skole. Enkelte Gaarde: Sønderskov,
Dalsgd. , Donnernp , Skovfogedbolig, Malund, Rishedegd., Peter svwide.
Sønder dal Kro.
Klovborg S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Tyrsting-
Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup
Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 184. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Matrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
5. Skibet er fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren
og et Par Vinduer ere bevarede. Ved Middelalderens Slutn. opførtes Taarnet, af
Mursten, hvis overhvælv. Underrum fik Rundbue ind til Skibet, og dette fik Kryds-
hvælvinger. 1591 lod Rigsr. Erik Hardenberg (f 1604) det oprindl. Kor nedbryde og Ski-
bets Mure forlænge mod O., hvor de afsluttedes med en halvrund Apsis (med Bygher-
rens og Hustrus Vaaben). Senere fik Koret en Tøndehvælving af Brædder, Vaaben-
huset opførtes og Taarnet, hvis øverste Del nu er af Bindingsværk, gjordes lavere.
Ny Altertavle med et Trækors og Thorvaldsens Christus. Kalken er skænket 1706
af Tyge Jespersen og Anna Mikkelsdatter (Alterstager, fra 1574 med Hardenber-
gernes og Rønnovernes Vaabener og Erik Hardenbergs og Hustrus Navnetræk, ere
nu paa Matrup). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol af Sandstensplader og
234 Aarhus Amt.
Murværk. Stolestader og Klokke fra 1591, begge med Erik Hardenbergs og Hustrus
Navnetræk og Vaaben. I Koret et anseligt Epitafium af Sandsten med Portrætfig.
m. m. over Rigshofm. Eiler Hardenberg, f 1565, hans Sønner Stygge, Korfitz og Erik
(med dennes Hustru Anne Rønnov og tre Døtre Karine, Rigborg og Berete) og
Datter Kirstine, og et af Wiedewelt udf. Epitafium over Justitsr. Emanuel Thygeson
(f 1764), af forskelligt farvet Marmor og med den afdødes Buste. Under Koret staa
i en tilmuret Gravhvælving 37 Kister med Lig af Slægterne Hardenberg og Thygeson.
I Sognet laa i Middelalderen en Borg Tranholm, som tilhørte Slægten Skarpen-
berg. Dronn. Margrethe købte i Beg. af 15. Aarh. T. af Rigsr. Joh. Skarpenberg,
hvorpaa den blev nedbrudt, og af Godset oprettedes Tranholm Len, der indehavdes
bl. a. af Las Dan, Svend Torbernsen (Udsøn) 1467, Erik Stygge (Rosenkrantz) 1486.
En Gaard, Tranholmgd., er bygget paa den gamle Borgplads, som nu er stærkt øde-
lagt og planeret; der findes ofte store, røde Mursten her.
Væbneren Mikkel Nielsen (Tornekrands) skrev sig 1455 til „Floriis".
Skade nævnes alt 1497 som Præstegaard. Skader Kirke, vel den samme som
Klovborg Kirke, nævnes 1492.
Ved Rishedegd. er der fredlyst de to anselige Gravhøje Føvling Høj og Storhøj
samt en mellem dem liggende mindre Gravhøj.
Linnerup Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Hammer,
Tørring, Aale og Klovborg Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3
Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende, ujævne Jorder (Loddenhøj, 378
F., 119 M.), som skraane noget mod S., ere dels sandede og muldsandede,
dels lerblandede; mod S. 0. findes store Engstrækninger (Hjortsvang Enge).
Fladeindholdet 1896: 2164 Td. Ld., hvoraf 1065 besaaede (deraf med Rug
246, Byg 183, Havre 502, Bælgsæd 8, Blands. til Modenh. 28, Grøntf. 27, Kar-
tofler 31, andre Rodfr. 40), Afgræsning 457, Høslæt, Brak, Eng m. m. 512, Have
10, Skov 22, Moser 40, Kær og Fælleder 24, Flyvesand m. v. 6, Veje og Byggegr.
28 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 632 Stkr. Hornkv. (deraf 375 Køer), 362
Faar, 261 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
71 Td.; 26 Selvejergde. med 57, 39 Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Be-
folkningen, i/a 1901: 395 (1801: 210, 1840: 273, 1860: 334, 1890: 373), boede
i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 291 af Jord-
brug, 42 af Industri, 7 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 2
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Linnerup \ Hjort svang, med Kirke, Præstegd., Skole
og Forsamlingshus (opf. 1888). Hjortsvang- Fælled, Gd. og Huse. Løns-
gaarde (Lehnsgde.). Flengegaard.
Linnerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting-
Vrads Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup
Lægedistr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 172. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor vare oprindl.
opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Det brøstfældige
Skib blev nedbrudt 1866 og paany opf. af det gamles Materiale, men forlængedes
noget mod V., og Taarnet, af Granitkvadre og røde Mursten, med Indgang i Vest-
muren til Taarnrummet, der er Forhal, opførtes ; Skibet fik Tøndehvælv, af Brædder ;
1893 blev det gjort fladt med skraa Sider, delt i Felter. Korets Krydshvælv, er fra
den seneste Middelalder. Korgavlen ombyggedes 1880 af Mursten. Altertavlen
(Kopi af C. Bloch: Christus i Emaus) er fra 1893. Romansk Granitdøbefont. Præ-
dikestol fra 1796. Klokken, med Minuskelindsk. : MCDXC decimo.
Lønsgaard, tidligere en Hovedgaard, ejedes 1593 af Fru Helvig Kaas, 1633 af hen-
des Brodersøn Otte Kaas, hvis Broder Claus K. 1636 mageskiftede L. til Fru Jytte
Brock. 1662 tilhørte L. Christen Jørgensen Skeel, der 1671 skødede den (21 Td. H.)
med 1 Bondegaard for 684 Rd. til Fru Anne Kathr. Normand, si. Joh. Vittinghofs ;
hun solgte den 1679 til Joach. Fr. Pentz til Aastrup (Vendsyssel) og atter 1683 til
Jomfruerne Frederikke Amalie, Eva Margr. og Ingeborg Krist. Pentz; 1755 var den
en Bondegd. under Hammergd.
Vrads Mened. — Klovborg, Linnerup og Hammer Sogne. 235
Paa Reformationstiden horte Linnerup saavel som Annekset Hammer til Aale-
Tørring Fastorat.
Hammer Sogn, Anneks til Linnerup, omgives af dette, Klovborg og
N. -Snede Sogne, Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket det for største
Delen skilles ved den ene af Gudenaas Kilder , Hammermølle Aa , og
Tørring Sogn. Kirken, noget sydl., ligger 3^2 Mil V. N. V. for Horsens.
De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende magre og sandede med
Sandunderlag, enkelte Steder muldblandede, til Dels med Lerunderlag. Mod
N. V. udspringer Skjern Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle
til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2238 Td. Ld., hvoraf 861 besaaede (deraf med Rug
220, Byg 98, Havre 364, Boghvede 3, Bælgsæd 11, Blandsæd til Modenhed 89,
Grontf. 25, Kartofler 30, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 604, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 444, Have 9, Hegn 10, Skov 66, Moser 39, Kær og Fælleder 55, Heder 96,
Veje og Byggegr. 47, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 92 Heste, 390
Stkr. Hornkv. (deraf 258 Køer), 283 Faar, 243 Svin og 2 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 46 Td.; 18 Selvejergde. med 36, 27 Huse
med 10 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 245 (1801: 112,
1840: 153, 1860: 242, 1890: 259), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
8 levede af immat. Virksomhed, 202 af Jordbrug, 34 af Industri, 3 af Handel, 4
af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Hamme?' Kirke og i Nærheden Skole og Forsamlingshus (opf.
1897), samt Byerne: Møllerup (Myllerup); Hage; Kovtrup. Gaarde:
Store- og Lille- Hammer gaar d (henh. 41/2 og 3 Td. H.), Hammerlund,
Bregnbjærg, m. ti. Hammermølle, Vandmølle.
Hammer S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 172.
Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken, indviet til Marie Magdalene, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod S. Koret og Skibets østl. Del ere opf. af Fraadsten i romansk Tid. Korbuen
og Syddøren ere bevarede, Nordd. og et Par Vinduer tilmurede. Skibets vestl. Del,
af Munkesten, er opf. i 2. Halvdel af 15. Aarh., Vaabenhuset er nyere. Kirken har
{ladt Loft. Paa Korets Nordside ses Spor af et nedbrudt Gravkapel (?). Ny Alter-
tavle med Thorvaldsens Christus. Granitdøbefont. Prædikestol fra 1892. I Koret en
Kisteplade (samt Kaarde og Spore) over Amtmd. Ditlev de Trappaud, f 1768. I Skibet
nogle udsk. Figurer fra 15. Aarh.
Hammer gaard ejedes i 15. Aarh. af Peder Skram, derefter af hans Søn Ove S.
1487 og af dennes Søn Jørgen S., hvis Enke Margr. Juel ejede H. 1543. Deres Søn
var Ove S. til H., f 1581, hvis Søn Otte S. 1606 blev dræbt i Viborg af en fuld
Præst, samme Dag, som han var hjemkommen fra et Ophold i Udlandet. Hans Sø-
ster Anne Skram, Christen Høgs, arvede H., som 1630 ejedes af hendes Søn Jørgen
Høg, f 1656, og endnu 1663 af dennes Enke Regitse Parsberg. 1667 magelagde
Steffen Rodes Arvinger deres Part af H. Hovedgd. (15 Td. H.) til Vald. Skram til
Todbøl, der 1670 skødede H. (30) med 4 ode Gaarde (29 Td. H.) og noget Gods
til Herman Frans v. Svaneweide; denne skødede 1674 H. (74 Td. H.) til Peder Hoff-
mand af Aarhus, der 1679 skødede den (62 Td. H.) til Fr. Ulr. Ulfeld paa Kyø. Han
skødede 1691 H. (27 Td. H.) med en Del Gods til Peiter Ferd. v. Haugwitz til Stovgd.
hvis Arvinger 1697 solgte den til Oberstlieutn. Paul de Trappaud; han skødede den
1705 til Kommercer. Joh. Trane (27, Gods 217, Tiende 4 Td. H.). 1715 ejedes H. af
Provst Mads Trane (f 1717), 1718 af Provst Holger Bredal (f 1722), 1741 af Kam-
merassessor Jens Jørgen Bredal, der 1755 skødede H. (27) med Rørbæk (26), Tiender
(79) og Gods (414 Td. H.) for 32,400 Rd. til Oberstlieutn. Jean de Trappaud (f s.
A.). S. Aar tilhørte H. Kommercer. Hans Kruse til Hvolgd., hvis Enke Elisab. Marie
Vinding 1766 skødede den (27, Tiender 13, Bøndergods 206" Td. H.) for 17,800 Rd.
til Povl Østergaard til N. Karstoft, der 1769 solgte den (20, 13 og 80 Td. H.) til
sin Svoger Ole Chr. Secher i Aarhus, der 1770 skødede den (20, Tiende 4 Td. H.)
236 Aarhus Amt.
til Iver Bertelsen til Seest, som 1783 skødede den for 4900 Rd. til Erhardt Carl
Chf. Stiernholm; han skødede den 1785 for 5200 Rd. til Fr. Chr. Zellermann, der
1788 solgte den for 7200 Rd. til Melchior Sommerfeldt Boserup (s. Aar), efter hvem
den ved Aukt. 1789 solgtes for 5000 Rd. til Poul Langballe.
Ved Mollerup er der fredlyst en Gravhøj.
Aale Sogn omgives af Annekset Tørring, Linnerup og Klovborg Sogne,
Tyrsting Hrd. (Føvling S.), Nim Hrd. (Hvirring S.) og Vejle Amt (Nør-
vang Hrd.). Østgrænsen dannes af Gudenaa. Kirken, mod S. 0., ligger
21/2 Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende, ujævne Jorder ere dels
sand-, dels lermuldede. I den sydl. Del findes store Eng- og Kærstræk-
ninger (Aale Kær). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til N.-
Snede.
Fladeindholdet 1896: 3371 Td. Ld., hvoraf 1532 besaaede (deraf med Rug
337, Byg 223, Havre 620, Boghvede 3, Spergel 7, Blandsæd til Modenhed 44, Grentf.
54, Kartofler 46, andre Rodfr. 198), Afgræsn. 688, Høslæt, Brak, Eng m. m. 633,
Have 19, Hegn 7, Skov 38, Moser 71, Kær og Fælleder 205, Heder m. v. 111,
Veje og Byggegr. 63, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 207 Heste, 1021
Stkr. Hornkv. (deraf 679 Køer), 400 Faar, 768 Svin og 17 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 148 Td. ; 43 Selvejergaarde med 127, og
116 Huse med 20 Td. Hrtk. Befolkningen, i/a 1901: 732 (1801: 337, 1840:
439, 1860: 598, 1890: 810), boede i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 83
levede af immat. Virksomh. (44 Højskoleelever), 488 af Jordbr., 6 af Gartneri, 150
af Industri, 20 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 25 vare
under Fattigv.
I Sognet Byen Aale med Kirke, Præstegd., Skole (indrettet 1894 i en
tidligere Pigehøjskole, som var oprettet 1867 og nedlagdes 1891), privat
Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1882), Andelsmejeri og Fattiggaard (paa
Aale Mark, opr. 1883, Plads for 50 Lemmer). Aale- Kjær, Huse. Ho-
ved gaarden Bjerregaard har c. 121/2 Td. H., c. 245 Td. Ld., hvoraf 10
Eng, 35 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Brejnholm, Sophiesminde,
Lillebjerre, Petersbjerre, Havbjerre. Bjerremølle, Brejjiholmmølle, Vand-
møller. Aas tedbro Kro.
Aale S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting- Vrads
Hrdr.'s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup Læge-
distr., 10. Landstings- og Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Ud-
skrivningskr.' 173. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus og Kapel
mod N. Koret og Skibets østl. Del ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede, Nordd. og et Par Vin-
duer ses tilmurede. Paa Reformationstiden fik Skib og Kor Hvælvinger; i Slutn. af
18. Aarh. forlængedes Skibet mod V. (paa Vestgavlen HS — EMG og Aarst. 1774). I ny
Tid ommuredes Korets Gavl, og Vaabenhuset opførtes. Altertavle fra 1894 (A. Dorph:
Eet er fornødent). Kalk, skænket 1787 af Ottesen til Bjerregd. Romansk Granitdøbe-
font med Hoveder paa Kummen. Prædikestol fra 2. Halvdel af 17. Aarh. Kirkens
nyere vestl. Parti var et ved en Gitterdør afskildret, 1774 indrettet Gravkapel,
hvori stod Marmorsarkofager med Ligene af Kmhr. Holger Sehested, f 1806, og
Hustru Edel Margr. Gersdorff, f 1778; men 1894 blev Kapellet inddraget i Kirken
og Kisterne hensatte i det da opførte Kapel mod N. Under Gulvet findes en Grav-
kælder med Kister med Lig af Familierne Krabbe og Unger. I Skibet Epitafier over
Provst Oluf Rasmussen Samsing, f 1659 (se Sagnet om hans Død i Thiele, Folke-
sagn I S. 96), og Hustru, samt over deres Søn, Præsten Rasmus Olufsen Aale.
f 1721, og Hustru (begge med malede Portr.). I Korbuen ved Opgangen til Prædike-
stolen hænger en Tavle med Indskr. til Minde om, at n/7 1627 faldt Hvælvingen
paa dette Sted ned over Morten Pachs til Bjerre uden at gøre ham Skade.
Bjerregaard eller Bjerre ejedes 1489 af Brødr. Erik og Søren Gjødesen, der
Vrads Herred. — Hammer, Aalc og Terring Sogne. 237
begge førte adl. Vaaben, men rigtignok hver sit. Førstnævntes Søn, Gjøde Eriksen,
boede 1552 i Bjerre, men kun i Bondestand, hvorimod Søren Gjødesens Datter
Maren ægtede Adelsmanden Niels Glambek, hvis Søn Claus G. 1578 erhvervede den
egentlige Bjerregd. ved Mageskifte med Kronen. Med hans Datter Sidsel, f 1656
paa B., kom Gaarden ti! Morten Pachs (se under Kirken). Deres Datter Margr.
solgte 1661 B. til ærlig og velbyrdig Hermann Stochman af Koln og Fru Cathrine
v. Buurwinckel, fra hvem den kom til Martin Rud. v. Unger, hvis Søn Joh. Rud.
v. U. (dræbt 1696) testamenterede B. til sin Fæstemø Ide Sophie Giedde (f 1756),
der siden ægtede Etatsr. Ole Krabbe (f 1728) og 1754 skødede B. med Tiender
(41 og 19 Td. H.) og Gods for 16,000 Rd. til sin Son Kapt. Gjord Chr. Krabbe, som
1772 afhændede den (41, 19 og 241 Td. H.) til Kmhr. Holger Sehested, der 1786
solgte den til Faktor Niels Ottesen, som 1791 solgte B. for 48,000 Rd. til Justitsr.
de Thygeson til Matrup. Derefter ejedes den af Kmhr., Amtmd. C. V. Munthe-Mor-
genstjerne (omtr. 1802) og en Langermann fra Hamburg (omtr. 1806), under hvem
Skoven, der hørte til Gaarden, omhuggedes, senere af H. Andersen og M. Vissing
og Jørgen Jensen, hvis Søn Politikeren Jens Jørgensen (f 1876) blev Eneejer 1851;
hans Søn, den nuv. Ejer, Chr. Jensen, overtog den med Besætning for 120,000 Kr. —
Hovedbygningen, af Grundmur i 2 Stokv., er opf. 1857.
Brejnhohn (Bregenholm) har været en Hovedgaard, der i sin Tid har været
i Familierne Brocks, Lykkes og Daas Eje (se „Orion" II S. 98); 1662 beboedes den
(14 Td. H.) af Fru Margr. Pachs, 1663 af hende og Arild Giedde, fra hvilken sidste
Magdalene Mathiasd., si. Rasmus Nielsens, 1668 fik Indførsel i den. og hun skødede
den 1671 til Rud. Unger, hvorefter den var forenet med Bjerregd. til Beg. af 19.
Aarh. Gravene omkring den gamle Gaards Voldsted kunne endnu spores.
Ole Krabbe fik Nov. 1700 Lov til at holde Kro ved Aastedbro.
I Reformationstiden hørte Linnerup-Hammer til Pastoratet.
Tørring Sogn, Anneks til Aale, omgives af dette, Linnerup og Hammer
Sogne samt Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Gudenaa og dens ene Kildeaa Ha?nmermølle Aa, medens den anden Kildeaa,
Alsted Aa, løber gennem Sognets sydl. Del. Kirken, noget mod S. V.,
ligger 3 Mil V. for Horsens. De højtliggende, noget ujævne Jorder ere
overvejende sandmuldede med Sand og Sandal til Underlag. En Del af
den omtr. 30 Td. Ld. store Havsirup Sø hører til Sognet. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Vejle til Viborg, og Horsens-Tørring Banen ender her.
Fladeindholdet 1896: 3977 Td. Ld., hvoraf 1846 besaaede (deraf med Hvede
31, Rug 411, Byg 332, Havre 777, Blands. til Modenh. 69, Grøntf. 90, Kartofler
56, andre Rodfr. 76), Afgræsn. 823, Høslæt, Brak, Eng m. m. 964, Have 31,
Hegn 19, Skov 57, Moser 59, Kær og Fælleder 57, Heder 15, Veje og Byggegr. 76,
Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste, 1227 Stkr. Hornkvæg
(deraf 815 Køer), 448 Faar, 716 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 189 Td.; 46 Selvejergde. med 146, 202 Huse med 43 Td.
Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, l\2 1901: 1113 (1801: 405, 1840:
580, 1860: 773, 1890: 826), boede i 210 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20
levede af immat. Virksomh., 688 af Jordbrug, 73 af Industri, 11 af Handel, 17 af
forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tørring med Stationsbyen af s. Navn, ved Lande-
vejen og Gudenaas Dal — 1/2 1901: 85 Huse og 508 Indb. — , med
Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1889), Læge-
bolig, Sparekasse (opr. 1880; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 45,271 Kr.,
Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 1203 Kr., Antal af Konti 456), Andelsmejeri,
Bageri, Haandværkere, Kro og Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb.,
Maj, Juli, Okt. og Dec.), Jærnbanestation (Endepunkt for Horsens-Tørring
Banen, se S. 84), Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Plovsirup.
Saml. af Gde. og Huse: 7 ør ringskov, Tørringmark, 7 ør ring-Fælled, Pyt-
hede, Overhede, Melhede, Randhår g. Hovedga arden Stovgaard har
238 Aarhus Amt.
21V2 Td- H-> 35° Td- Ld-> hvoraf 40 Eng, 30 Skov, Resten Ager. Andre
Gaarde: Tajbelgd., Kobbelgd., Brille, Egholm med Vandmølle, Tørringgd.
Tørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr' 174.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kor og
den østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Syddøren (tilmur.) er bevaret. Omtr. ved 1600 blev Kirken forlænget
mod V. og fik Hvælving; senere tilføjedes Taarnet (med Aarst. 1636 og 1694) og
Vaabenhuset, af Mursten ; Taarnet har Kuppel og ottekantet Spir. Altertavlen er et
Maleri fra 1863 (Christus). Paa Alterkalken Navnene Axel Sehested og Øllegaard
Thott, deres Vaabener og Aarst. 1661. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra
omtr. 1660. Taarnrummet var indtil 1867 Ligkapel, hvori bl. a. henstod Ligene
af Kapt. P. F. v. Haugwitz til Stovgd., f 1695, og Hustru (nu nedsænkede paa
Kirkegaarden).
Stovgaard tilhørte 1487 Niels Skram, 1512 Sønnen Peder S., senere Erik Lunge,
f 1616, hvis Søster Anna L. blev gift med Thomas Maltesen (Sehested); derpaa
deres Søn Kansler Chr. Thomesen Sehested, f 1657, og hans Søn Oberst Axel S.,
f 1676; under ham fik 1666 en Kort Henr. Merche Indførsel i S., men s. Aar skø-
dede Oberst Markvard Rodsteen til Lerbæk den (60 Td. H.) — tillige med Hoved-
gaarden Alsted, Nykirke S., Nørvang Hrd. , som fulgte med S. lige til 1792; de
nedenn. Købesummer gælde for begge Gaarde — til Oberst Niels Rosenkrantz til
Holbækgd., hvis Enke Birthe Skeel skødede den (94 Td. H.) 1686 til Kapt. Peiter
Ferd. v. Haugwitz, f 1695, og hans Arvinger skødede den (78 Td. H.) 1701 til
Kmhr. Chr. Albr. Brockdorff til Lindau; han skødede den 1718 for 36,000 Rd. til
Oberst Henrik Brockdorff til Grundet, som skødede den 1722 til Oberst Henning v.
Arenstorff, f 1751, hvis Datter Margr. v. A. (g. m. Generallieutn. Max. V. Dombroich)
solgte den 1751 til Anna Margr. Helms, si. Apoteker Jak. Schmidts af Horsens,
og hun skødede den 1760 til Sønnen Apoteker Gotfr. S.; han solgte den 1769
til Kapt. Chr. Fr. Tønne v. Liittichau (senere til Aakjær og Dybvad; f 1805), som 1776
for mindst 64,000 Rd. skødede den til Kmhr. F. C. L. Beenfeldt til Serridslevgd.
(f 1801); han solgte den 1778 for mindst 75,000 Rd. til Just Fr. Wodschou, og han
den igen 1783 for 88,000 Rd. til Kancellird. Fr. V. Hansen til Østerbygd. Ved Aukt.
efter ham 1787 købtes den for 64,000 Rd. af Justitsr. Th. de Thygeson til Matrup, som
fraskilte en Del af Godset og 1792 solgte S. (57, ufri Jord 12 Td. H.) for 36,666
Rd. til Bønderne, som straks solgte S. alene for 22,500 Rd. til Poul Glud Langballe,
og han skødede den 1797 for 27,300 Rd. til Knud Pagh fra Fredericia. I Beg. af
19. Aarh. købte Major Johs. P. Ingwersen den til sin Datter, g. m. Ferd. Mazanti ;
hun solgte den 1843 som Enke til sin Broder R. Ingwersen (f 1848), hvis Søn,
den nuv. Ejer, Hans I., købte den 1875 af Moderen for 200,000 Kr. — Hovedbyg-
ningen, 3 Fløje i 1 Stokv. med Kælder af Grundmur, er opf. 1844 i Stedet for en
1763 opf. Bygning; i den store, gamle Have findes store Fiskeparker. Ladegaarden
er opf. 1863. Omtr. 600 Al. O. for Gaarden sløjfedes 1875 et Voldsted, „Røver-
kulen", hvor det ældste Stovgd. sikkert har ligget. Den kredsrunde Borgbanke (c.
65 F. i Tværm.) var dannet ved Afgravning af den vestl. Ende af en langstrakt
Bakke, som har ligget midt i et Kær; den har været omgivet af Grav og en lav
Vold. Ved Sløjfningen fandtes store røde Mursten og Kampesten. — Stovgd. herte,
ligesom Alsted gør endnu, til Nykirke Sogn, Nørvang Hrd., indtil den ved Res. af
6/2 1853 henlagdes til Tørring Sogn.
Vor Herred.
S ogne :
Østbirk, S. 240. — Yding. S. 24J. — Ovsted, S. 243. — Taaning, S. 244.
Hylke, S. 245. — Vedslet, S. 247. — Kattrup, S. 241. — Ør rids lev, S. 248.
Tolstrup, S. 24g. — Lundum, S. 250. — Hansted, S. 2jf. — Vær, S. 232.
Nebel, S. 234. — Gangsted, S. 25 j. — Søvind, S. 2j6.
or Herred grænser mod S. V. til
Nim Hrd., fra hvilket det til Dels
skilles ved Hansted Aa, mod V. og
N. V. til Tyrsting Hrd., hvor Græn-
sen paa et Stykke dannes af Gudenaa, mod
N. til Hjelmslev Hrd., ved hvilket Herredet
berører Mos Sø og i øvrigt har Taaning Aa
og en Del af Skanderborg Sø til Grænse,
mod 0. til Hads Hrd. og mod S. til Hor-
sens Fjord og Vejle Amt (Hatting Hrd.).
Fra V. til 0. er Udstrækningen omtr. 3, fra
N. til S. 2 Mil. Overfladen er højtliggende
med et Højdeparti i Midten, hvori Danmarks
højeste Punkt ligger, Ejer Bavnehøj, 547 F.,
172 M., og med Affald til alle Sider, brattest
mod N. og mod V. ; mod S. 0. hæver dog
Terrænet sig atter noget (Møgelbjærg, 323
F., 101,5 M.). Jorderne ere meget forskel-
lige, dog overvejende lermuldede, kun paa
Affaldene, navnlig mod N. og V., sandede.
Skovarealet er i det hele 35 56 Td. Ld.
M. H. t. til Frugtbarheden hører det til Amts-
rådskredsens bedste Herreder (ved Matr. gnmstl. 15V4Td. Ld. paa 1 Td.
H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 47,642 Td. Ld. (4,77
□ Mil, 262,64 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
var Vi 1895 3226 Td., Folketallet J/2 1901 12,122 (1801: 6638,
1840: 9594, 1860: 11,601, 1890: 12,563). I gejstl. Henseende danner
det eet Provsti med Nim Hrd., i verdslig Hens. hører det under Vor og
Nim Hrdr.'s samt Stensballegaard Birks Jurisdiktion og Amtsraadskredsens
2. Forligskreds, undt. Hylke og Taaning Sogne, under 1. Forligskr.
Vor Hrd., i Vald. Jordeb. Horæhæreth (Oræhæreth), herte i Middelalderen til
Løversyssel, senere til Skanderborg Len og fra 1660 til Skanderborg Amt; se videre
S. 6.
Der er talt over 550 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf 15 Stendysser og andre
240 Aarhus Amt.
Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje; men henved 3/4 var sløjfet eller mere eller
mindre forstyrret; 1j1 1902 vare 19 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene
Ostbirk (c. 130), Yding (80), Hansted (65), Hylke og Nebel (hvert 50).
Østbirk Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Yding,
Ovsted, Tolstrup og Lundum Sogne samt Nim Hrd. (Underup S.) og Tyrs-
ting Hrd. (Træden, Tønning, S. -Vissing og Vorladegaard S.), fra hvilket
det for en Del skilles ved Gudenaa. Kirken, noget vestl., ligger l3/4 Mil
S. V. for Skanderborg og ligesaa langt N. N. V. for Horsens. De højtliggende,
stærkt bølgeformede, mod S. noget skraanende Jorder ere overvejende muld-
lerede med Lerunderlag, midt i Sognet sandede, flere Steder stenede. En
Del Skov (Stubsk., Lillerup Krat, Skovene om Julianelyst, m. fl.). Mod S.
ligger den tilgroede I/sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til
Skanderborg og Horsens-Bryrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 5847 Td. Ld., hvoraf 2656 besaaede (deraf med Hvede
38, Rug 575, Byg 587, Havre 1031, Boghvede 6, Ærter og Vikker 5, Frøavl 3,
Blandsæd til Modenh. 273, Grontf. 38, Kartofler 45, andre Rodfr. 55), Afgræsn.
1057, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1267, Have 52, Skov 467, Moser 193, Kær og
Fælleder 25. Flyvesand m. v. 4, Veje og Byggegr. 124 Td. Kreaturhold 1898:
422 Heste, 1813 Stkr. Hornkv. (deraf 1230 Køer), 807 Faar, 1244 Svin og 23
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 359 Td.; 81 Selv-
ejergde. med 314, 166 Huse med 45 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/2 1901: 1702 (1801: 660, 1840: 1051, 1860: 1515, 1890: 1549), boede
i 299 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 121 levede af immat. Virksomhed (47
Højskoleelever), 813' af Jordbr., 22 af Gartneri, 309 af Industri, 47 af Handel, 169
af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Østbirk (1339: Bierke, 1461 : Østerbircke), ved Lande-
vejen — 1/2 1901 : 95 Huse og 531 Indb. ■ — , med Kirke, Præstegd., Skole med
Forskole, Forsamlingshus (opf. 1886), Planteskole, Apotek, Læge- og Dyrlæge-
bolig, Good-Templar Loge, Sparekasse for 0.- Yding Sogne (opr. 1883; 31/3 1900
var Spar. Tilgodeh. 40,080 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2444 Kr., Antal af
Konti 258), Mølle, Andelsmejeri, Maskinbageri, Savværk, Købmandshdl., Kro,
Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition ; Vestbirk, nær ved Gudenaa,
med Skole, Folkehøjskole (opr. 1884) med Friskole, teknisk Skole (opr.
1886), Købmandshdl., Trikotagefabrik og Jærnbaneholdeplads ; Sattrup
med Skole, Forskole og Mølle; Øvre- og Neder- Monbjærg (udflyttede);
Trampenbjærg. Vrænge, Huse. Hovedgaarden Urup har 257/8 Td. H.,
c. 400 Td. Ld. (lidt i Nim og Underup Sogne), hvoraf 60 Eng (deraf 50
af den 1902 udtørrede Urup Søs c. 100 Td Ld.), 120 Skov, Resten Ager;
3 Huse og en Skovfogedbolig. Gaarden Julianelyst har c. 28 Td. H. (5
i Lundum S.), 636 Td. Ld., hvoraf 24 Eng, 319 Skov, 4 Tørvemose, 1
Have og Gaardspl., Resten Ager; 6 Huse. Lillerup, Gd., har 251/8 Td.
H., 328 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 24 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Purup,
Gde. og Huse, Lillerupholm, Gd., Kollerup, 2 Gde. med Mølle, Birkenæs,
2 Gde., Tingstedholm, Gd. med Vandmølle., Ilballegd., Jægersborg, Gd.
Urup Vandmølle.
Østbirk S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim
Hrdr.'s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Læge-
distr., 10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' Lægd 159 a (vestre Sognefogeddistr.) og 159 b (østre).
Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse (se IV S. 944) og staar under
Stiftsøvrighedens Bestyrelse.
Vor Herred. — Ostbirk Sogn.
241
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S.
og en Korsarm ved Korets Sydside. Skibet er vistnok opfort i romansk Stil i 13.
Aarh. og er af raa Granit og Fraadsten. Koret er ombygget af røde Munkesten fra
den 1585 nedbrudte Vrold Kirke (se S. 178). Taarnet (restaur. 1789), med pyramide-
formet Spir, og Korsarmen, der er Gravkapel, ere fra gotisk Tid af Munkesten ; en
tilsvarende Korsarm ved Korets Nordside, der var Gravkapel for Peder Skram og
liere, blev nedbrudt 1856 (Kisterne nedsænkedes paa Kirkegaarden). Vaabenhuset,
af røde Mursten paa Granitsokkel med Skraakant, er vistnok fra Tiden omkring 1800.
Skib, Kor, Korsarm og Taarnrum ere hvælvede. Altertavlen, restaur. 1897 af Prof.
Magn. Petersen, er et meget smukt Alterskab fra omtr. 1480, som i meget, især
Maleriernes Udførelse, minder om Tavlen i Aarhus Domkirke (den har vistnok til-
hørt Ring Kloster); i Midtpartiet findes næsten legemsstore, udsk. Figurer af Gud
Fader og den korsfæstede, ved Siderne Maria med Barnet og en Portrætfigur (maaske
Aarhusbispen Jens Iversen); paa Fløjene Apostlene m. fl. samt Malerier af Lidelses-
hist. Alterstagerne ere skænkede 1577 af Peder Skram og Hustru. Romansk Granit-
døbefont med Dyrefigurer og Himmel i Barokstil. Prædikestol i Renæssancestil med
rigt Snitværk. Pulpitur i Rokokostil med Malerier. I Taarnrummet er Orgelet. Kirke-
stol fra c. 1750. Gravka-
pellet, der ved en smuk
Smedejærnsdør er skilt fra
Koret, indeholder o Sten-
kister med Lig af Familien
Grabow. I Korgavlen to
pragtfulde Ligsten 1) med
Portrætfigurer, over Rigs-
admiral Peder Skram,
f 1581, og Hustru Elisab.
Krabbe, f 1578 (se Vign.
S. 239), og 2) over deres
Sønner Christen og Peder
Skram, begge f 1566. I
Skibet er der fundet Rester
af Kalkmalerier (nu over-
hvidtede) fra c. 1480; nogle
ældre, deribl. et af St. An-
tonius, ere restaur. 1901.
Klokken, uden Indskr., er
fra den tidligere Middel-
alder. I Præstegaardsha-
ven staar et Par ottekan-
tede Granitsøjler, der vist-
nok have hørt til en af
de oprindl. Portaler. — Paa
Kirkegaarden er der 22/8 1886 afsløret et Mindesmærke, en over 4 Al. høj gullig
Sandsten, der gaar bredt til foroven, med et indhugget Linieskib og Indskr., over
Peder Skram og Hustru (efter Tegn. af Billedhugger Evens).
Urup ejedes 1448 af Henrik Madsen, 1450 af Peder Skram, 1487 af Sønnen
Christen S., dennes Søn Rigsadmiral Peder S., f 1581, hans Søn Niels S. og dennes
Datter Elsebe S., g. m. Eske Bille til Svanholm. Hun satte alt sit Gods over Styr
og synes at have maattet afstaa U. til Jacob Ulfeldt, g. m. hendes Søskendebarn
Birgitte Brockenhuus, og den ejedes saa af deres Søn Ebbe U., f 1654, derpaa atter
af Birgitte Brockenhuus, efter hvis Død den 1662 blev udlagt til Korfits Ulfeldt;
1680 blev den af Anna Elisab. Gierbrantz i Hamborg skødet (108 Td. H.) med en
Del Gods til Vilh. Giildencrone til Vilhelmsborg. Sønnen afstod den 1701 til sin
Broder Jørgen G. (f 1714); derpaa ejedes U. af Stiftamtmd. Pentz og hans Hustru
Vibeke Dorothea Gersdorff (f 1720), Edel Margr. Krag til Kjærgd. (Enke efter Gene-
rallieutn. Fr. Gersdorff), der 1726 skødede U. (44) med Skov (1), Tiender (68) og
Gods i Skanderborg (310) og Stjernholm Amter (167 Td. H.) til Konferensr. Jørgen
Grabow (f 1728), hvis Enke Lucie Hedvig Levetzow 1732 skødede den med Tiender
og Gods (45, 108 og 477 Td. H.) til sin Søn Oberst Hans Rud. Grabow (f 1765);
efter hans Hustru Margr. Ollegaard Rantzaus Død 1772 gik den over til Fr. Chrf.
Greve Tramp, g. m. H. R. Grabows Søster Clara Hedevig, for 72,000 Rd., og 1775
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 16
Urup 1783, efter Maleri af Abel.
242
Aarhus Amt.
skødede han den (45, 144 og 671 Td. H.) for 64,000 Rd. til sin Son Jørgen Ditl.
T., som 1777 skødede U. (45) med Tiender (108), Bøndergods (556), Møldrupkrog
Hovedgd. (26) og Bøndergods (242), i alt 976 Td. H., for 94,000 Rd. til Etatsr. Casp.
Peder Rothe (f 1784), hvis Enke Edele Cathr. Soelberg (f 1837) 1787 solgte U. m.
m. for 85,400 Rd. til Ulrik Chr. Schmidten (f 1828), der ejede den til c. 1806; 1807-
1 1 ejedes den af Kancellir. Kjær og Købmd. J. C. Wulff i Horsens, senere af T. T.
Strange (f 1832), der købte den 1825 for 8500 Rd. Sølv og nogle Legater, H. W.
Bremer, som købte den 1844 for 42,000 Rd., og Baron O. E. Guldencrone (f 1892),
der købte den 1863 for 68,000 Rd. og forbedrede og forøgede den; hans Enke solgte
den 1898 for 171,000 Kr. til cand. pharm. Rieffesthal, den nuv. Ejer. — Hoved-
bygningen, der har været omgiven af Grave, bestaar af 3 grundmurede Fløje i
1 Stokv. med Kælder. Hovedfløjen, der har flere Al. tykke Mure, er til Dels opf.
af røde Sten i Renæssanceskifte med Sandstensindfatninger (Frontespicer med Engle-
hoveder) om Vinduerne; den er en Rest af den i Slutn. af 16. Aarh. opførte Byg-
ning, der ifl. en Indskr. over den nyere Indgangsdør er opf. 1592 af Niels Skram
og Hustru Kirstine Rosenkrantz; fra Peder Skrams Tid er der foruden Stuehusets
"■■
j. T. I-| . I 9 O I .
Urup 1901.
Mure bevaret en Række Hvælvinger, baarne af smukke Granitsøjler, i Husets nordl.
Halvdel og nedenunder hvælvede Kældere samt inde i Gaarden 2 Sten med hans
og Elsebe Krabbes Vaaben. Gaarden var oprindl. i to Stokv. med et større og et
mindre Taarn, og Sidefløjene vare betydeligt længere end nu; men i Beg. af 19.
Aarh. nedbrødes 2. Stokv. cg Taarnene af Kjær. De fleste Værelser have Stuklofter
og Døre fra 18. Aarh. En rigt udsk. Renæssancedørfløj fra Niels Skrams Tid samt
en Række store Gobeliner fra 17. Aarh. ere i den næstsidste Ejers Tid komne til
Brattingsborg (Samsø). Den nuv. Ejer har udvidet Avlsbygningerne betydeligt.
Lillerup (maaske lille Urup) nævnes 1499, tilhørte i 16. Aarh. Peder Skram og
laa senere under Urup (1775: 10 Td. H.) ; 1797 blev den (sammen med Holm
Skov) af Ulr. Chr. Schmidten for 21,400 Rd. solgt til Raadm. Anders Kruse i Hor-
sens og Erik Chr. Grave Hoppe, Fuldmægtig ved Urup. Senere har den været
ejet bl. a. af Kmhr., Oberst Poulsen, Thorvaldsens Svigersøn, der omtr. 1825 op-
førte den nuv. Hovedbygning, en v. Halle, der 1859 solgte den til Hofjægerm. Johs.
Friis (til Lyngbygd.); han solgte den 1874 til H. C. Brodersen, som 1890 solgte
den for 220,000 Kr. til den nuv. Ejer, A. V. Holm.
Julianelyst, oprindl. Sophieslyst, blev bygget af Ulr. Chr. Schmidten af Urups
Hovedgaardstakst (13) og ufri Jord (P/2 Td. H.) og 1799 solgt tillige med Herlig-
heden af Lillerupholms eller Møldrupkrogs Gods (184 Td. H.) for 36,000 Rd. til Ove
Vor Herred. — Østbirk, Yding og Ovsted Sogne. 243
Hcnr. Friherre Juel (forhen til Rysensteen), der gav den sit nuv. Navn; 1832 kobtes
den af N. Glud, som 1840 solgte den til N. Strange; 1879 købtes den af den nuv.
Ejer, N. J. Lund. — Hovedbygningen, af Grundmur i to Stokv. med heje Kæl-
dere og to Sidefløje, er opf. 1792-93.
Et Byggested Hargille nævnes 1430 og 1499, Harbusgaard i Vestbirk 1579.
Yding Sogn, Anneks til Østbirk, omgives af dette og Ovsted Sogn
samt Tyrsting Hrd. (Vorladegaard S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
1V2 Mil V. S. V. for Skanderborg og 2J/4 Mil N. N. V. for Horsens. De
højtliggende, bølgeformige Jorder (Bavnehøj, 408 F., 128 M.) ere muldlerede
med Lerunderlag. En Del Skov (Yding Østerskov, Søndersk.).
Fladeindholdet 1896: 2634 Td. Ld., hvoraf 1089 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 224, Byg 281, Havre 492, Blands. til Modenh. 43, Grentf. 17, Kartofler 11,
andre Rodfr. 16), Afgræsn. 569, Høslæt, Brak, Eng m. m. 519, Have 15, Skov 364,
Moser 16, Kær og Fælleder 12, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898:
185 Heste, 740 Stkr. Hornkv. (deraf 502 Køer), 323 Faar, 398 Svin og 12 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td.; 34 Selvejergde. med
144 og 53 Huse med 11 Td. Hrtk. Befolkningen, x/2 1901: 520 (1801: 290,
1840: 407, 1860: 516, 1890: 588), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 324 af Jordbr., 2 af Gartneri, 118 af Industri,
17 af Handel, 63 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Yding med Kirke, Skole, privat Pogeskole og 2
Købmandshdlr. ; Saaby med privat Pogeskole, Andelsmejeri og Mølle. Sønder-
skov, Gd., Winther sminde, Gd., Langkjærgd., Østergd., Nørregd., m. fl.
Yding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Skanderborg
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 146. Lægd. Kirken tilhører Sognebe-
boerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med kasseteret
Bjælkeloft, ere opf. 1865 af gule Mursten paa Granitsokkel med Skraakant, af Sogne-
beboerne (Marmortavle med lndskr. herom i Korets Spidsgavl). Taarnet, af røde
Munkesten, er en Rest af den ældre, nu nedrevne Kirke (indviet til Jmfr. Ma-
ria) ; dets Underrum er Forhal med Spidsbue ind til Skibet. I Korgavlen en middel-
alderlig Ligsten med Løvefigur. Inventariet er nyt, undtagen Granitdøbefonten, med
Dobbeltløver, fra den gamle Kirke. Altertavle i moderne gotisk Stil med et Maleri
(den korsfæstede). Alterkalken er fra Østbirk Kirke. Klokken, uden lndskr., er fra
den tidligere Middelalder.
Puthgaard eller Pydtzgd. i Yding Sogn blev 1351 af Niels Jensen i „Løffuestrup"
skødet til Vor Kloster. — 1503 nævnes Jens Brunck i Nørgaard i Yding. — I
Saaby laa 1587 en Saabygaard, tilhørende Albert Christoffersen (Serlin). — En
1885 oprettet Landbrugsskole i Yding ophævedes 1887.
Ved Yding er der fredlyst en Gruppe af 4 Gravhøje.
Ovsted Sogn omgives af Annekset Taaning, Hylke, Kattrup, Tolstrup.
Østbirk og Yding Sogne. Kirken, noget østl., ligger 1 Mil S. S. V. for
Skanderborg og over 1 1/2 Mil N. for Horsens. De højtliggende, ujævne
Jorder (Ejer Bavnehøj, 547 F., 172 M., med trig. Stat.) ere dels grusede
og sandmuldede, dels lermuldede med Lerunderlag. En Del Skov (Ejer Sk.,
Balle Sk., Tammestrup Sk., m. fl.). Ved Sydøstgrænsen ligger Tebstrup
Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 4325 Td. Ld., hvoraf 1957 besaaede (deraf med Hvede 26,
Rug 402, Byg 501, Havre 743, Blandsæd til Modenhed 205, Grøntf. 25, Kartofler
20, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 859, Høslæt, Brak, Eng m. m. 970, Have 29, Skov
376, Moser 39, Veje og Byggegr. 93 Td. Kreaturhold 1898: 292 Heste, L325
Stkr. Hornkv. (deraf 955 Køer), 540 Faar, 814 Svin og 42 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 274 Td.; 58 Selvejergde. med 228, 145 Huse
med 45 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, «/i 1901: 1065 (1801 : 534.
16*
244 Aarhus Amt.
1840: 848, 1860: 1175, 1890: 1134), boede i 243 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 22 levede af immat. Virksomh., 697 af Jordbr., 2 af Gartneri, 218 af Industri,
39 af Handel, 101 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Ovsted Kirke, noget V. for Landevejen, og Sneptrup Præste-
gaard samt Byerne: Tebstrup, ved Landevejen, med Sparekasse for O.-
Taaning Sogne (opr. 1893; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 14,793 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 299), Teglværk og Kro; Ris med Skole og
Forskole samt Forsamlingshus; Ejer med Mølle og Savmølle; Bjødslrup
(1488: Biørnestrup) med Skole; Elling med Andelsmejeri. Hovedgaarden
Tammestrup har 2574 Td. H., 384 Td. Ld. (c. l]3 deraf i Taaning S.),
hvoraf 42 Eng, 45 Skov, Resten Ager. Ejergaard har 1678 Td- H-> 300
Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 70 Skov, Resten Ager. Fredenshjem, Gd. (10 Td. H.).
Ovsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim
Hrdr.'s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr. , 10.
Landstings- og gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
150. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, den hejestliggende i Landet, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit og Fraadsten,
Skibet paa Sokkel med Skraakant; ved Ombygninger er brugt Mursten. Begge
Døre (Sydd. tilmuret) og Korbuen ere bevarede. Korets estl. Del har en oprindl.
Hvælving med 3 Kapper af Fraadsten, som mod V. slutte sig til en Rundbue ; i den
nordl. Mur findes en (nu tilmur.) lav Dør, gennem hvilken der ad en Vindeltrappe
har været Adgang til Rummet over Hvælvingerne. Korets vestl. Del havde først
Bjælkeloft, men blev hvælvet senere i Middelalderen. Taarnet, med Pyramidetag, er
af røde Munkesten i Munkeskifte; Vaabenhuset, af gule Mursten, er vistnok fra 18.
Aarh. Altertavle i senere Renæssancestil med et nyt Maleri (Opstandelsen). Prædike-
stol fra 1618. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver.
Tammestrup nævnes 1486 (1373: Tommestrup) og tilhørte da Om Kloster; senere
kom den til Kronen og hørte til det Skanderborgske Rytterdistrikt, ved hvis Salg
den 1767 oprettedes til en Hovedgaard, der 1769 skødedes med Havreballegd. (12 og
9 Td. H.) med Tiender (48) og Bøndergods (302) for 32,920 Rd. til Etatsr. Lichten-
bergs Enke Bodil Hofgaard; 1795 fik hun kgl. Bevill. til, at T. maatte beholde sin
Frihed, naar Godset frasolgtes, og 1796 blev T. med Havreballegd. (12 og 9),
Tiender (67) og Bøndergods (10 Td. H.) for 19,000 Rd. solgt af hendes Dødsbo til
Forvalter paa T., Damgaard. I 19. Aarh. har den været ejet bl. a. af H. V. Giitzlaff,
som købte den 1843 for 44,000 Rd. og solgte den 1855 for 73,000 Rd. til Neer-
gaard, der solgte den til A. Nyholm, f 1896, efter hvem Jægerm. J. K. Dinesen til
Kragerupgd. overtog den og 1898 solgte den til den nuv. Ejer, Chr. Heilmann, for
170,000 Kr. — Hovedbygningen, af Grundmur i 3 Fløje i 1 Stokv. med Kvist
og Kælder, er opf. 1852; Vestfløjen er genopf. efter en Brand 1894.
Ved Tebstrup ligger et formentligt Voldsted, Voldhøj, 12-14 F. højt; der er Spor
af Grave mod V., S. og O. — Ved Kirken er der en fordums hellig Kilde, St. Anne
Kilde. — Paa Toppen af Ejer Bavnehøj (se S. 215), hvorfra der er en meget vid
Udsigt (se E. Erslev, Jylland, S. 247), ligger en stærkt ødelagt Gravhøj.
I Slutn. af 17. Aarh. paatænktes det at annektere Ovsted-Taaning til Skanderborg
Slotskald, men Bestemmelsen opgaves 1690.
Taaning Sogn, Anneks til Ovsted, omgives af dette og Hylke Sogn,
Hjelmslev Hrd. (Skanderup S.), fra hvilket det skilles ved Skanderborg Sø,
Taaning Aa og Mos Sø, samt Tyrsting Hrd. (Vorladegaard S.). Kirken, mod
N. V., ligger 3/4 Mil S. V. for Skanderborg og 21/4: Mil N. for Horsens.
De højtliggende, ujævne Jorder ere mod 0. sandede med Sandunderlag,
mod V. muldede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens
til Skanderborg og, mod N. 0., den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2620 Td. Ld., hvoraf 1048 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 243, Byg 228, Havre 411, Boghvede 18, Frøavl 6, Blands. til Modenhed
86, Grøntf. 10, Kartofler 19, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 583, Høslæt, Brak, Eng
Vor Herred. — Ovsted, Taaning og Hylke Sogne. 245
m. m. 557, Have 16, Skov 176, Moser 21, Kær og Fælleder 20, Hegn 6, Heder
71, Veje og Byggegr. 122 Td. Kreatur hold 1898: 152 Heste, 646 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 426 Koer), 408 Faar, 353 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og
halv. Skovskyldshrtk. 1895: 127 Td.; 34 Selvejergde. med 114, 50 Huse med 13
Td. Hrtk. og" 17 jordløse Huse. Befolkningen, l/, 1901: 432 (1801: 315, L840:
L860: 552, 1890: 4S5), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede
af immat. Virksomhed, 322 af Jordbr., 2 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 65 af Industri, 7
af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Taaning (1451-92: Thørningh) med Kirke, Skole
og Pogeskole; Homdrup. Lille- Taaning^ Huse. Hovedgaarden Havre*
ballegaard (4V2 Td. H., 131 Td. Ld.).
Taaning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 151.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V, og Vaabenhus mod S. Skib
og Kor ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil), væsentlig af Fraad-
sten paa Dobbeltsokkel af Granit med Skraakant. Syddøren og den dobbelte Korbue
ere bevarede ; af Nordd. og enkelte Vinduer ses Spor. Korets østl. Del har en nu
tilmuret Dør, gennem hvilken man ad en Vindeltrappe i Sydmuren har kunnet komme
op over Korets Bjælkeloft. I den senere Middelalder fik Skibet og Korets vestl.
Del Hvælvinger, og Taarn, af Munkesten, og Vaabenhus, af Munkesten og raa
Granit, tilføjedes. Altertavle i senere Renæssancestil fra 1613 med et Maleri fra 1852
(Christus) af Lyders i Aarhus. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædike-
stol i Renæssancestil fra 1595, skænket af Gaardejer Sti Knudsen; Himlen er fra
1621. Orgelet, fra 1882, er skænket af Gaardejer Niels Jensen Hald. En Trætavle
i Taarnet og en Marmortavle i Taarnbuen minde om Legater, der ere skænkede
Kirken henh. 1708 og 1897.
Havr eb alle gaard er en ældgammel Gaard, thi alt 1268 gav Uldani Nielsen
denne sin Gaard Haffuerballe til Øm Kloster, hvilket Skøde hans Hustru Karen stad-
fæstede 1269. Endnu 1520 tilhørte H. Klosteret, men 1543 nævnes en Væbner Ove
Pedersen af H. Senere hørte den en Tid sammen med Tammestrup (se S. 244) ;
i 19. Aarh. har den været ejet af Sommer, Møller, Kapt. Staal, Frich fra omtr. 1855,
efter hvis Død den c. 1875 solgtes for 120,000 Kr. til et Konsortium, som straks
solgte den for 128,000 Kr. til Lieutn. v. Deurs; han afhændede den 1885 til G. O.
Petersen; 1893 blev den købt for 39,000 Kr. af den nuv. Ejer. C. Sørensen. —
Hovedbygningen, af Grundmur, i 2 Stokv., er opf. 1873.
Om Taaning Birk se S. 214.
Hylke Sogn omgives af Taaning, Ovsted, Kattrup og Vedslet Sogne.
Hjelmslev Hrd. (Fruering Sogns to adskilte Dele) og Hads Hrd. (Hvilsted
S.). Nordgrænsen dannes af Skanderborg Sø, hvoraf en Del hører til
Sognet. Kirken, noget nordl., ligger 1/2 Mil S. for Skanderborg. De højt-
liggende, ujævne Jorder ere overvejende sandblandede, mest sandede mod
N., lerede mod S. Nogen Skov (Hylke Sk., Ustrup Sk., Brørup Sk., Jord-
bjærggaard Plantage). Gennem Sognet gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4522 Td. Ld., hvoraf 1832 besaaede (deraf med Hvede 27,
Rug 420, Byg 450, Havre 664, Boghvede 5, Blands. til Modenh. 206, Grentf. 5,
Kartofl. 29, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 1082, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1086, Have
34, Skov 277, Moser 92, Kær og Fælleder 25, Hegn 7, Veje og Byggegr. 82. Vand-
areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 291 Heste, 1423 Stkr. Hornkvæg (deraf
951 Køer), 695 Faar, 723 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 235 Td.; 52 Selvejergde. med 196, 112 Huse med 37 Td.
Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, lj2 1901: 872 (1801: 568, 1840:
861, 1860: 1142, 1890: 987), boede i 204 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
43 levede af immat. Virksomh. , 758 af Jordbr., 1 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 102
af Industri, 9 af Handel, 8 af Skibsf., 33 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler,
og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hylke med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri
246 Aarhus Amt.
og Vandmølle; Baastrup med Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 29 Lem-
mer); Ustrup med „Hylke" Jærnbanehpl. ; Brørup med Skole og Mølle.
Tammestrup- Øde, Gde. og Huse. Elbækhus Kro. Ringkloster Skole. Ho-
vedgaarde n Nissumgaard har 20 Td. H., 320 Td. Ld., hvoraf 50 Eng,
2 Skov, Resten Ager. Ringkloster, Gd., har 167/8 Td. H., 312 Td. Ld. (til
Ejendommen høre Kalvo og Halvøen Sønderø i Skanderborg Sø, Skanderup
S., c. 8 Td. Ld.), hvoraf 12 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Jord-
bjærggaard. Om Lethenborg, Gd., se Hvilsted Sogn S. 165.
Hylke S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.'s Juris-
diktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
gi. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 147. Lægd.
Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Fraadsten og
raa Granit er anvendt i Vestgavlen. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede, Syd-
døren benyttes endnu. I den senere Middelalder tilføjedes Taarn (med Spir) og
Vaabenhus, af Munkesten med indblandede Granitkvadre og raa Granit. Samtidig
gennembrødes Vestgavlen med en Rundbue ind til Taarnets Underum, og Hvælvinger
indbyggedes i Skib og Kor. Et Brudstykke af en middelalderlig Ligsten findes som Trin
i Vaabenhuset. Altertavle fra 1878 med et Maleri (Opstandelsen) af A. Fritz i Aarhus.
Prædikestol fra 1641. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Kors. I Gulvet
flere til Dels udslidte Ligsten. I Koret et lille Epitafium over Præsten Laurids Pon-
toppidan, f 1698, med Hustru og Datter.
I Sognet har ligget Ring Kloster (1203: Rind), et Nonnekloster formentlig af Bene-
diktinerordenen. Det nævnes første Gang i 1203, men ud over dets Godshist. vides
ikke meget om det. Dets Gods laa spredt i Vor, Nim, Vrads, Hjelmslev, Hids og
Tørrild Herreder. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior —
oftest en Aarhuskannik eller en verdslig Adelsmand — forvaltede Godset og sør-
gede for Nonnernes Underhold. Medens Adelsmanden Jens Kanne var Prior,
brændte Klosteret ved Aar 1430, og Jens K. beskyldtes endog for at have paasat
Ilden (se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 493 flg.). I Beg. af 16. Aarh. var Rigsr. Niels Clemensen
Forstander, senere Knud Henriksen Gyldenstierne, og fra 1529 Kansler Claus Gjordsen.
Ved 1532 overdroges Klosteret Mogens Gøye i Forlening, og efter hans Død 1544 fik
Herluf Trolle det, paa Hustruen Birg. Gøyes Vegne, i Pant ; endnu i dette Aar næv-
nes Klosterjomfruer. Fr. II indløste Klosteret 1571 fra Birg. Gøye og lagde Godset
til Skanderborg Slot. Bygningerne forfaldt efterhaanden ; 1650 siges: „Kirken er
ganske øde, og findes intet andet deraf end nogle Stykker forfalden Mur, som Chr. IV
har foræret til at bygge og forbedre Skanderup Kirke med. Det Hus, som Korn-
loftet var paa, er aldeles nedfalden og slet borte undt. noget af den søndre Gavl".
Hvad der endnu var tilbage, brændte i Beg. af 18. Aarh., da R. beboedes af Amtm.
Jørg. Grabow (f 1728), og paa Stedet laa der senere 3 Bøndergaarde med Navnet
Ringkl. Den nuv. Gaard er dannet 1824-25 af to sammenkøbte Gaarde (9x/o og V\%
•Td. H.) af Student M. G. Krag, der afhændede den 1832 for 14,800 Rd. til Kmjkr.
Arenstorff, som solgte den 1841 for 23,000 Rd. til cand. phil. D. C. A. Andersen;
dennes Søn Landbrugskand. C. F. A., den nuv. Ejer, overtog den 1886. Hoved-
bygningen, der er opf. i Beg. af 19. Aarh., men 1854 forhøjet med et Stokv.,
ligger delvis paa Klosterets Grund; paa Gaardspladsen, i Haven og O. derfor er
der ved Gravning fundet Murrester o. a.; ved Kostalden er opgravet Menneskeben.
I Hovedbygningen er indmuret en Figursten fra Klosteret. Om en Altertavle fra
Kirken se S. 241. En Klokke befaledes 1564 sendt til Horsens Bykirke.
Nissumgaard hørte 1718 (18 Td. H.) til det Skanderborgske Ryttergods; ved
Salget 1767 oprettedes den til en Hovedgaard, og ved Auktionen købtes den for
26,000 Rd. af Gehejmeraadinde Rathlou; 1779 ejedes den af Peder Herschend, Inspektør
ved Rathlousdal m. m. , som 1770 skødede den, Ringkloster og Tammestrup (17)
med Bøndergods (15 Td. H.) for 9500 Rd. til Hans Seyersen. Senere lagdes noget
af dens Jord under Lethenborg. I 19. Aarh. ejedes den i 64 Aar af O. Christensen,
hvis Arvinger solgte den 1895 for 190,000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Wolff. — Ho-
vedbygningen, eet Stokv. med Kælder, er opf. 1850.
Den jydske Oprører Niels Brock boede 1350 i Hylke. — Staugaard i Ustrup
Vor Herred. Hylke, Vcdslct og Kattrup Sogne. 247
nævnes 1373 og en Gaard Tykjeer i Brørup 1422 og L530. — Jordbjærg (1258:
Hiordberg) tilhørte 1477 Vor Kloster; 1786 blev den for 4950 Rd. skødet af Chri-
sten Hansen til Kmjkr., Ritmester Hans Benzon.
Vedslet Sogn, Anneks til Torrild i Hads Hrd., omgives af dette og
Hundslund S. i Hads Hrd., Gangsted, Ørridslev, Kattrup og Hylke Sogne
samt Hjelmslev Hrd. (Fruering S.). Kirken, mod 0., ligger 1 Mil S. 0. for
Skanderborg og 2 Mil N. 0. for Horsens. De højtliggende og bakkede Jorder
ere overvejende lermuldede med Lerunderlag, mod N. 0. sandblandede. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Aarhus og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2910 Td. Ld., hvoraf 1308 besaaede (deraf med Hvede
43, Rug 268, Byg 318, Havre 472, Blands. til Modenh. 147, Kartofler 14, andre
Rodfr. 44), Afgræsn. 706, Høslæt, Brak m. m. 721, Have 20, Skov 55, Moser 28,
Kær og Fælleder 14, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreatur hold 1898: 254 Heste,
1055 Stkr. Hornkv. (deraf 666 Køer), 560 Faar, 755 Svin og 46 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 203 Td.; 54 Selvejergde. med 182,
88 Huse med 21 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 760
(1801: 450, 1840: 647, 1860: 773, 1890: 821), boede i 166 Gaarde og Huse ; Erhverv
1890: 24 levede af immat. Virksomh., 508 af Jordbr., 6 af Gartneri, 123 af Industri, 14
af Handel, 92 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vedslel med Kirke, Skole og Mølle; Assendrup,
ved Landevejen, med Hospitalet „Elisabeth Dorothea" (oprettet 1788 af
Elisab. Falk og hendes Mand, Kammerrd. P. Herschend til Herschendsgave,
med Bolig for 4 fattige); Grumstrup med Skole, Pogeskole, Andelsmejeri
og Mølle. Gaarde: Kjærsholm, Kejlslrup, Hedevigslund.
Vedslet S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.'s Juris-
diktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
gi. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 15 5. Lægd.
Kirken tilhører Slægthuset Herschendsgave.
Kirken bestaar al Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant,
Apsis, opf. samtidig, af raa Granit og Fraadsten uden Sokkel. Korbuen og Norddøren
ere bevarede; flere Vinduer ses tilmur. Apsis er skilt fra Koret ved en senere opf.
Mur. I den senere Middelalder opførtes det lave Taarn, væsentlig af Munkesten,
med fladt Loft i Underrummet, der har Rundbue ind til Skibet; Vaabenhuset, af
Munkesten, er vistnok fra s. Tid, ligesom Korhvælvingen ; Skibet har beholdt sit
flade Loft. Altertavle, Prædikestol (fra 1641) og Stolestader i Renæssancestil. Ro-
mansk Granitdøbefont med Løver og Løvværk.
En halv Fjerdingvej S. 0. for Kirken ligger en Plads, Troldkirke, hvor Kirken
efter Sigende skulde have ligget, men Troldene hindrede Opførelsen. Da Pladsen
blev ryddet og opdyrket, fandtes der store Granitsten og Murrester af Munkesten.
Kattrup Sogn omgives af Annekserne Ørridslev og Tolstrup samt Ovsted,
Hylke og Vedslet Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 */4
Mil S. for Skanderborg og l1^ Mil N. N. 0. for Horsens. De højtliggende,
bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede og lerede, dels med Sand og
Grus, dels med Ler i Underlaget. Nogen Skov (Testrup Sk., Ludvigseje
Sk.). Ved Vestgrænsen ligger Tebstrup Sø. Østhjørnet berøres af den
østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2595 Td. Ld., hvoraf 1120 besaaede (deraf med Hvede
70, Rug 184, Byg 274, Havre 473, Blands. til Modenh. 55, Grøntf. 3, Kartofler 8, andre
Rodfr. 53), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 580. Have 16, Skov 196, Moser
24, Kær og Fælleder 18, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreatur hold 1898: 180 Heste,
976 Stkr. Hornkv. (deraf 618 Køer), 295 Faar, 707 Svin og 17 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 171 Td.; 35 Selvejergde. med 153,
56 Huse med 18 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 608
(1801: 389, 1840: 569, 1860: 662, 1890: 635), boede i 112 Gaarde og Huse;
248 Aarhus Amt.
Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh., 389 af Jordbr., 116 af Industri, 11 af
Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kattrup med Kirke, Præstegd., Fattiggaard (opr.
1882, Plads for 30 Lemmer) og Mølle; Møballe med Andelsmejeri; Overby
med Skole. Borup Huse. Borupgaard har 405/8 Td. H. (41/2 i Tolstrup
S.), 550 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 11 Tørvemose, 45 Skov, 7 Veje, 10
Gaardspl. og Have, Resten Ager; til Gaarden høre 7 Lejehuse og 2/5 af
Tebstrup Sø. Testrupgaard har 135/8 Td. H. (1 Td. i Hylke S.), 223 Td.
Ld., hvoraf 13 Eng og Mose, 42 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Frydens-
borg, Bechsminde, Overbygd., Møballegd., Ludvigseje, Overby-Nedergd.
Kattrup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Vor-Nim
Hrdr.'s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr.,
10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 4 Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 152. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant
(Apsis med profil. Sokkel). Norddøren, et Par Vinduer og Korbuen ere delvis beva-
rede. Taarnet (Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, og
Vaabenhuset, begge af Granitkvadre, raa Granit og Munkesten, ere senere Tilbyg-
ninger. I 1850-51 blev Kirken underkastet en betydelig Ombygning (smaa Mursten) ;
bl. a. fik Skib og Kor nye Hvælvinger og Apsis Halvkuppelhvælving. Apsis skilles
fra Koret ved en Mur, hvori et Par Døre. Altertavlen er et Maleri (Christus) fra 1896
af N. Pedersen Mols. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Løvværk. Prædike-
stol fra 1601. Paa Stolestaderne Aarst. 1579 og 1766. I Skibets Gulv en slidt Ligsten
(med Figurer) over Niels Grøn. Slotsskriver paa Skanderborg Slot, Ejer af Borup
og Hoved, f 1612 (han har skænket Prædikestolen), og Hustru Kirsten Nielsdatter.
Store- Borupgaard ejedes 1776 af Købmand i Horsens Jens Overby, fra omtr.
1 790 af hans Svigersøn Jens Engerslev, som 1 803 solgte den til Kmhr. Chr. Fr. Juul ; 1816
solgtes den for 25,000 Rd. til Mikkel Roested, f 1839, hvorefter den ejedes af Søn-
nen Niels R., som 1852 solgte den for 70,000 Rd. til cand. jur. C. Monbjerg, der
1849 havde købt Lille-Borupgd. for 20,000 Rd. og forenede de to Gaarde. Han
solgte 1856 Ejendommen for 105,000 Rd. til J. Lange; 1867 blev den for 160,000
Rd. købt af den nuv. Besidder af Grevsk. Wedellsborg, Grev B. Wedell, der 1896
solgte den til den nuv. Ejer, S.P.Pedersen. — Hovedbygningen, to Stokv., er
opf. 1869. — Der skal tidligere have ligget en By Borup. Ved Haven har der
ligget Stendiger, og der er flere Steder fundet Grundsten til Bygninger.
Testrupgaard ejedes 1705 af Elisab. Krabbe, Enke efter Ritmester Joh. Adolph
Restorff, senere af Præsten Mag. Søren Glud, der omkom ved Præstegaardens Brand
1742, derpaa af Enken Elisab. Ochsen (f 1745) og Ritmester Joh. Glud, der 1758
skødede den til A. Bjørn til Rask, fra hvem den 1776 ved Aukt. købtes (8, Bønder-
gods 116, Tiender 56 Td. H.) af Major Beenfeldt til Serridslevgd.
Ørridslev Sogn, Anneks til Kattrup, omgives af dette, det andet An-
neks Tolstrup, Nebel, Vær, Søvind, Gangsted og Vedslet Sogne. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 1 x/2 Mil N. 0. for Horsens og IV2 Mil S. for Skan-
derborg. En Del Skov (Tornebjærg Sk., Hovedsk., Nørresk.). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Horsens til Aarhus og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3145 Td. Ld., hvoraf 1369 besaaede (deraf med Hvede
69, Rug 242, Byg 332, Havre 528, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 127, Grøntf.
15, Kartofler 6, andre Rodfr. 45), Afgræsning 635, Høslæt, Brak, Eng m. m. 631,
Have 22, Skov 319, Moser 12, Kær og Fælleder 59, Veje og Byggegr. 95, Vand-
areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 222 Heste, 1034 Stkr. Hornkv. (deraf 695
Køer), 342 Faar, 1042 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 251 Td. ; 53 Selvejergde. med 232, 103 Huse med 19 Td. Hrtk. og 27
jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1116 (1801: 428, 1840: 605, 1860:
747, 1890: 1006), boede i 199 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af
immat. Virksomh., 447 af Jordbr., 3 af Gartneri, 197 af Industri, 83 af Handel, 136
af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
Vor Herred. — Kattrup, Ørridslev og Tolstrup Sogne. 249
I Sognet Byerne: Ørridslev med Kirke og Skole; Tvingstrup, ved
Landevejen, med Skole, Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. ;
Ørskor med Skole, Forsamlingshus (opf. 1886) og Mølle; Hovedgaard-
Stationsbv (Over- og Neder-H.), ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr.
1901), Lægebolig, Teglværk, flere Købmandshdlr. og Haandværkere, Kro,
Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition. Ørskovgaard har 171/8Td.
H. , 175 Td. Ld. , hvoraf 15 Eng, Resten Ager; 1 Hus og Fiskeavl.
Cathrine/und har 163/8 Td. H., 198 Td. Ld., hvoraf 22 Skov, Resten Ager.
Store-Hovedgaard har 13 Td. H., 176 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 18 Skov
og Have, Resten Ager. Den tidligere Ørridslevgaard er 1887 delt i to
Gaarde: Ørridslevgaard, med 9^2 Td. H., c. 100 Td. Ld., hvoraf 5 Skov,
Resten Ager (2 Lejehuse), og Havgaard, med 185/8 Td. H., c. 185 Td. Ld.,
hvoraf 5 Eng, Resten Ager (2 Lejehuse). Andre Gaarde : Hovedkro, Fruens-
have, Vennebo, m. fl.
Ørridslev S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 15 7. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten. Korbuen er bevaret, Sydd. og flere Vinduer ses
tilmurede. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarn (ikke
i indv. Forbindelse med Skibet) og Vaabenhus, begge af Munkesten, opfertes. Ny
Altertavle med et Maleri (Christus i Getsemane) af Th. Jensen fra 1867; Altersta-
gerne ere givne 1596 af Niels Grøn i Borup for hans Faders Jens Grøn i Hoved og
Moder Ane Nielsdatters Begravelse i Altergulvet. Romansk Granitdøbefont af sjæl-
den Form. Prædikestol i Barokstil. I Vaabenhuset en Ligsten over en Ejer af Hoved,
Christen Mortensen Frost, f 1638, og Hustru. Ved en indv, Restauration 1901 istand-
sattes nogle gamle Kalkdekorationer paa Hvælvingerne.
Hovedgaard var oprindl. en By eller Samling af Gaarde ved Navn Hoved. 1417
solgte Joh. Gundesen sin Gaard og Enemærke i Hoffuit til Mikkel Olufsen, hvis Søn
Eske Mikkelsen 1453 solgte sin Andel i H. til Søren Jensen. Dennes Søn Niels
Sørensen Juul udkøbte 1457 sine Brødre og ligeledes Mikkel Olufsens øvrige Arvinger,
og hans Søn Søren Juul ejede siden H. ind i det flg. Aarh. Se videre under Kattrup og
ørridslev Kirker. 1769 var den Bondegaard (91/2 Td. H.) under Tammestrup; 1775
ejedes den af Oberst Fr. Chrf. Grev Trampe, hvis Enke skødede den (91/2, Tiender
36 Td. H.) til Sønnen Kmhr., Grev Jørgen Ditl. Trampe, efter hvem den paa Aukt.
1786 købtes for 11,841 Rd. af Kmjkr. Wormskjold. Nuv. Ejer er Hartvig Hartvigsen.
I Ørskov har ligget et Tinghus, hvis Rest nedbrødes i 1. Halvdel af 19. Aarh.
Tolstrup Sogn, Anneks til Kattrup, omgives af dette og det andet
Anneks Ørridslev, Nebel, Hansted, Lundum, Østbirk og Ovsted Sogne.
Kirken, mod S. 0., ligger 1 Mil N. N. 0. for Horsens og i1[2 Mil S. S. V.
for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sand-
muldede, dels med Sand og Grus, dels med Ler til Underlag. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 1994 Td. Ld., hvoraf 978 besaaede (deraf med Hvede
17, Rug 193, Byg 237, Havre 310, Blandsæd til Modenhed 143, Grentf. 31, Kar-
tofler 10, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 464, Høslæt, Brak, Eng m. m. 442, Have 16.
Skov 25. Moser 14, Kær og Fælleder 13, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold
1898: 167 Heste, 714 Stkr. Hornkv. (deraf 476 Køer), 264 Faar, 445 Svin og 29
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 156 Td.; 40 Selvejer-
gde. med 138, 71 Huse med 18 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen.
V2 1901: 731 (1801: 342, 1840: 584, 1860: 701, 1890: 765), boede i 143
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 114 levede af immat. Virksomhed, 397 af Jordbr.,
L55 af Industri, 10 af Handel, 58 af forsk. Daglejervirksomh., 19 af deres Midler.
og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tolstrup med Kirke og Vandmølle; GJedved, ved
250 Aarhus Amt.
Landevejen, med Skole, Kapellanbolig, privat Seminarium, Forsamlingshus
(opf. 1901), Maltgøreri, Bryggeri, Bageri, Mølle, Vandmølle og Andels-
mejeri; Eldrup. Lille- Gjedv ed, Gde. og Huse; Tammestrup, Gde. Gjedved-
gaard (11 Td. H., 120 Td. Ld.); Overholm, Gd.
Tolstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 153. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor. Taarn mod V. og Yaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre og Fraadsten paa Sokkel med Skraakant.
Syddøren, med Halvsøjler, er bevaret, Nordd. og nogle Vinduer ses tilmurede. I den
senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælvede Under-
rum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munke-
sten, opfertes. I ny Tid er hele Kirken undergaaet betydelige Ombygninger, sidst
1899, da bl. a. Hvælvingerne i Skibet erstattedes med Bjælkeloft (Arkitekt: Estrup).
Paa Taarnet staar: BHS— GDB, 1767 og i Fløjen: 1707. Ny Altertavle med et Ege-
træsrelief (Christus med et Barn) af Billedhugger V. Fjeldskov. Den gi. Altertavle
med et Maleri (Ecce homo) er ophængt i Taarnrummet. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil, restaur. c. 1 87< > og prydet med Billeder af Evange-
listerne, af Fjeldskov. I Skibets Vestende et Pulpitur. Over Korbuen et lille
Krucifiks. Klokken, med Indskrift i Minuskier, er fra 1430.
I Gjedved oprettedes 1854 af et Aktieselskab en Folkehøjskole med Politi-
keren Lucianus Kofod som Forstander; 1859 blev den købt af nuv. Landstingsmd.
L. P. Bojsen. Med Højskolen var i nogle Aar forenet en Friskole, og 1I10 1862 aab-
nedes tillige Seminariet, som efterhaanden fik saa stor Tilgang, at Højskolen ned-
lagdes 1881 (se Jensen- Lyngby e, G. Højskole og Seminarium, Næstved 1888).
Ved Gjedved har der været en hellig Kilde.
Lundum Sogn omgives af Annekset Hansted, Tolstrup og Østbirk
Sogne samt Nim Hrd. (Tamdrup S.), fra hvilket det skilles ved Hansted
Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 1 Mil N. V. for Horsens. De
højtliggende, ujævne Jorder ere dels muldede med Lerunderlag, dels san-
dede og sandmuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Vor-
vads Bro ved Gudenaa og Horsens-Bryrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 1906 Td. Ld., hvoraf 826 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 181, Byg 166, Havre 351, Blandsæd til Modenh. 85, Grentf. 10, Kartofler
15, andre Rodfr. 12). Afgræsn. 336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 473. Have 17,
Skov 81, Moser 104, Kær og Fælleder 15, Heder 3, Veje og Byggegr. 47, Vand-
areal m. m. 4Td. Kreaturhold 1898: 119 Heste, 537 Stkr. Hornkv. (deraf 349
Køer), 274 Faar, 355 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 117 Td.; 20 Selvejergde. med 102, 58 Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jord-
løse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 415(1801: 275, 1840: 475, 1860: 495, 1890:
467), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksom-
hed, 299 af Jordbr., 110 af Industri, 3 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 13
af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lundum med Kirke, Præstegd., Teglværk, 2 Vand-
møller, Jærnbane- og Telegrafst. ; Lundumskov med Skole og Forsamlings-
hus (opf. 1889). Ødekirkehuse. Dagmar s gaard har 12 Td. H., 140 Td.
Ld., hvoraf 12 Eng, 8 Skov, Resten Ager. Stenkjær, Gd. (IOV2 Td. H.).
Lottedal, Gd.; Valdemar s gaard.
Lundum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim
Hrdr.'s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr.,
10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 158. Lægd. Kirken tilhører Hansted Hospital.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre og Fraadsten paa Sokkel med Skraakant.
Vor Herred. — Tolstrup, Lundum og Hansted Sogne. 251
Norddøren og flere Vinduer ere bevarede; Sydderen benyttes endnu. I den senere
Middelalder fik Koret Hvælving (Skibet har en langt yngre Træhvælv.), og Taarnet.
hvis hvælv. Underrum har Spidsbue (oprindl. Rundbue) ind til Skibet, opførtes af
Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset, af Munkesten, er yngre. 1886 tilbyg-
gedes et Trappetaarn af store rede Mursten i Munkeskifte paa Granitsokkel. Alter-
tavle i Renæssancestil med en Gravure (Christus velsigner Menigheden) af Billedhug-
ger Fjeldskov. Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Gammelt Krucifiks.
Ved Lundum er der fredlyst et smukt firsidet Dyssekammer, det eneste endnu
bevarede i Herredet.
Hansted Sogn, Anneks til Lundum , omgives af dette, Tolstrup og
Nebel Sogne, den fra Horsens Fjord indskydende Vig Nordstrand, Horsens
Købstadsjorder, Vejle Amt (Hatting Hrd.) og Nim Hrd. (Tamdrup S.). Syd-
vestgrænsen dannes af Hansted Aa, som falder i Nordstrand. Kirken, mod
S., ligger henved 1/2 Mil N. for Horsens. De mod N. noget højtliggende og
bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere overvejende lermuldede, mod S. og V.
sandede og sandblandede. Hansted Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Horsens til Aarhus og Skanderborg samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4088 Td. Ld., hvoraf 1803 besaaede (deraf med Hvede
44, Rug 325, Byg 417, Havre 723, Frøavl 12, Blandsæd til Modenh. 178, Grøntf.
17, Kartofler 23, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 738, Høslæt, Brak, Eng m. m. 880.
Have 31, Skov 305, Moser 160, Kær og Fælleder 66, Flyvesand m. v. 9, Veje og
Byggegr. 83, Vandareal m. m. 12 Td. Kreatur hold 1898: 292 Heste, 1330 Stkr.
Hornkv. (deraf 860 Køer), 671 Faar, 626 Svin og 34 Geder. Ager og EngsHrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 315 Td.; 63 Selvejergds. med 292, 84 Huse med
23 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1096 (1801: 627.
1840: 794, 1860: 838, 1890: 1209), boede i 193 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 36 levede af immat. Virksomh., 690 af Jordbr., 2 af Gartneri, 238 af Industri.
16 af Handel, 127 af forsk. Daglejervirks., 85 af deres Midler, 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hansted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Han-
sted Hospital (se ndfr.), Teglværk og Kalkbrænderi; Egebjærg, ved Lande-
vejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Andelsmejeri (Egedal) og
Horsens Vandværk (se S. 74); Raadved med Skole. Hovedgaarden Han-
stedgaard har 203/8 Td. H., 220 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager;
desuden hører til Ejendommen Hansted Skov (23/8 Td. H., 114 Td. Ld.)
med Skovfogedsted (28 Td. Ld.). Egebjærggaard har 15 Td. H., 200 l .,
Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 17 Skov, 8 Tørvejord, 5^2 Gaardspl. og Have,
Resten Ager. Raadved- Kjærsgaard har 133/4 Td. H., 233 Td. Ld. (40 i
Lundum S.), hvoraf 35 Eng, c. 50 Skov, Resten Ager; l Hus. Petersholm.
Gd., har 12V2 Td. H., 171 Td. Ld., hvoraf 11 Eng og Mose, Resten Ager;
1 Hus. Kannerupgde. Brandbjærglund, Gd.
Hansted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 154.
Lægd. Kirken tilhører Hansted Hospital.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Fraadsten. Syddøren
og flere Vinduer ses tilmurede; Norddøren benyttes endnu. I den senere Middel-
alder fik Skib, Kor og Apsis Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har
Spidsbue ind til Skibet, opførtes af Munkesten (senere ombygget). Et Trappetaarn.
mod N., er opf. 1873; Vaabenhuset, i Spidsbuestil, er fra Nutiden. Altertavle i Re-
næssancestil med et Maleri (Nadveren), restaur. 1894. Romansk Granitdøbefont
med Dyrefigurer og Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil. I Vaabenhuset tre
romanske Ligsten (se Løffler, Gravst. PI. VI) og en Ligsten over Forpagter paa Han-
sted Hovgd. Oluf Pedersen Mandix, f 1697, og Hustru. I Skibet Epitafium over
Anders Jensen Thonbo f 1697, og Hustru. En Korskranke, fra 1721, er opsat ved
252 Aarhus Amt.
Skibets Nordmur. I Taarnrummet Pulpitur med Orgel. Under Koret er der en Be-
gravelse med 11 Kister med Lig bl. af ovenn. Thonbo og Hustru samt Kobmd.
Laurs Eriksen Riber og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.
Hanstedgaard nævnes i Vald. Jrdb. som Krongods; siden maa den have tilhørt
Rane Jonsen, med hvis Gods den kom til Kronen, som 1585 mageskiftede den (Han-
sted Hovgd.) og meget andet Gods til Kjeld Brockenhuus. Efter hans Død 1616
ejedes den af Enken Edel Ulfeld, f 1633, Sønnen Joh. B., f 1648, hvis Enke Helvig
Bille ægtede Henning Pogwisch. Hans Stifsøn Erik Brockenhuus maatte sælge
den. 1684 skødede Arvingerne efter Peder Hansen H. (25) og Gods (i alt 198 Td.
H.) for 20 Rd. pr. Td. H. til Borger i Horsens Anders Jensen Thonbo (f 1697), hvis
Enke Dorthe Hansdatter Lotterup (f 1711), efter at have mistet sin sidste Søn 1704,
1705 skænkede Gaard og Gods til det af hende i Hansted By oprettede Hospital
for 24 fattige, gamle husarme og vanføre Mennesker (Fundats af 12/5 1705, Testa-
mente af 10/5 1710). Senere er Stiftelsen udvidet, sidst ved Fundats af 10/10 1870.
I Stiftelsen optages nu 60 trængende (Folk fra det tidligere Hanstedgaards Gods
have Forret, men i øvrigt kan Optagelse ske uden Hensyn til Hjemsted), hvoraf
24 Mænd og 36 Kvinder, som faa Husly, Kost, Lys, Varme, Lægehjælp og Medi-
cin; desuden ydes uden for Stiftelsen aari. Understøttelse til 350 trængende, nemlig
200 Kr. til 75, 100 Kr. til 125 og 50 Kr. til 150. Stiftelsen, der foruden Hovedgaarden
ejer Hansted og Lundum Sognes Kirke- og Kvægtiender samt Kongetienden af 5
Sogne i Viborg Amt, bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og
Herredsfogdens og Sognepræstens Inspektion af en Forstander. Dens Kapital ud-
gjorde ved Udg. af 1901 1,262,511 Kr. — Hospi talsby gningen, der ligger ved
Kirken ud til Landevejen, er opf. 1712, ombygget 1867 — 68 og udvidet 1881 — 82 ved
Paabygning af et Stokv. ; den bestaar af en Hovedfløj i 2 Stokv. og to Sidefløje i 1
Stokv., alt af Grundmur, med Kælder under Hovedfløjen; i Bygningen findes Bolig
for de 60 Lemmer og for Økonomen, samt en fælles Forsamlingsstue, to Sygestuer,
«n Ligstue og, i den sydl. Ende af Hovedfløjen, et lille Kapel, hvori der holdes
Morgen- og Aftenandagt (Forstanderen bor i Horsens). Hovedbygningen paa
Hanstedgaard, der er bortforpagtet, er opf. 1694 af Thonbo og bestaar af en Hoved-
fløj og to Sidefløje, alle i 1 Stokv. af Grundmur.
Niels Jonsen af „Roduighgaard" forpligtede sig 1355 til at sælge sin Gaard i
Hansted til Munkene i Vor Kloster; 1396 blev Gaarden Raadved (Rødwigh) tildømt
Kronen. Endnu 1578 solgte en Niels Jonsen i „Raadue" denne sin Gaard til Kro-
nen, men da var Raadved en By.
Ved Hansted staar en 1901 rejst Mindesten om en Jernbaneulykke 26/12 1876.
I Hansted Skov er der fredlyst 10 smukke Gravhøje.
Vær Sogn, det sydligste i Herredet, omgives af Annekset Nebel, Ør-
ridslev og Søvind Sogne samt Horsens Fjord, fra hvilken Stejisbalhsund
fører ind til Nordstrand og skiller Sognet fra Horsens Købstadsjorder. Kir-
ken, mod N. V., ligger 3/4 Mil 0. N. 0. for Horsens. De for en Del højt-
liggende og bakkede Jorder (Kraghøj, 233 F., 73 M.) ere mod N. sandede
og sandmuldede, mod S. lermuldede med Lerunderlag. En Del Skov (Lykkesk.,
Kjærsk., Brakørsk., Elbæk Sk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hor-
sens over Odder til Aarhus, der ad Sundbro fører over Stensballesund.
Fladeindholdet 1896: 2836 Td. Ld., hvoraf 1124 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 272, Byg 293, Havre 321, Frøavl 6, Blands. til Modenhed 179, Grøntf. 10,
Kartofler 10, andre Rodfrugter 26), Afgræsn. 517, Høslæt, Brak, Eng m. m. 667,
Have 48, Skov 417, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 9
Td. Kreaturhold 1898: 210 Heste, 886 Stkr. Hornkv. (deraf 590 Køer) , 426
Faar, 713 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 223
Td.; 56 Selvejergde. med 205, 95 Huse med 18 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse.
Befolkningen, x/2 1901 : 769 (1801: 585, 1840: 654, 1860: 721, 1890: 854),
boede i 171 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed,
537 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 8 af Fiskeri, 154 af Industri, 18 af Handel, 59 af
forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Vær Kirke (1340: Were) med Præstegaard ved den lille
Vær Sø (8 Td. Ld.), og Byerne: Stensballe, ved Landevejen, med stor
Vor Herred. — Hansted og Vær Sogne.
253
Havedyrkning, Skole, Forsamlingshus (opf. 1888) og Restauration; Haldrup,
ved Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1887); Meldrup',
Blintp. Værholm, Gde. og Huse. Hovedgaarden Stensballegaard, un-
der Stamhuset af s. Navn*), har 527/8 Td. A. og E. Hrtk. og 31/* Td.
Skovsk., 855 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 400 Skov, Resten Ager; til Gaar-
den hører et Mejeri, desuden Skabelund Skov i Hundslund Sogn (ca. 5 1/2
Td.H., 125Td.Ld.)
og Øen Vaarso med
Vaarsø Kalv i Hor-
sens Fjord, Søvind
Sogn (77/8 Td. H.,
ca. 100 Td. Ld.).
Hessellund i Tegl-
værk.
Vær S., een Sog-
nekommune med
Annekset, hører un-
der Vor- Nim Hrdr.'s
Jurisdiktion (Hor-
sens), Skanderborg
Amtstue- og Horsens
Lægedistrikt, 10.
Landstings- og gi.
Skanderborg Amts
4. Folketingskreds
samt 4. Udskriv-
ningskr.' 145. Lægd.
Kirken tilhørerStam-
huset Stensballegd.
Kirken bestaar af
Skib og Kor, Taarn
mod V. , Vaabenhus
mod S. og en Tilbyg-
ning mod N. Skib og
Kor ere opf. i romansk
Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraa-
kant, men senere me-
get ombyggede med
Mursten. Taarn (med
Spir), Vaabenhus og
Tilbygning, med Op-
gang til Herskabssto-
len, ere senere, af Mur-
sten. I den senere Mid-
delalder er Koret blevet hvælvet; Skibet har fladt Bjælkeloft (malet som Kassetter).
Taarnrummet, med Tøndehvælving og Rundbue ind til Skibet, er Gravkapel; paa
en Tavle over Døren staar: „Her lagdes Kragh og Griffenfeld og her hædres
dansk Blod og Dyd af Efterslægten". Altertavle, opsat 1699 af Baronesse Krag,
med et Maleri (Christus i Getsemane) af F. Storch fra 1873. Romansk Granitdøbe-
font med Relieffer. Prædikestol fra 1587 med Rosenkrantzernes Vaaben. I Skibet
Griffenfelds Kapel i Vær Kirke
(hans Kiste i Forgrunden til højre).
') Til Sta?nhuset Stensballegaard hore 2261|2 Td. H., deraf fri Jord 641|o, indtaget til Skov 5,
Bøndergods i/8, Kirke- og Kongetiende 156 Td.; i Bankaktier 6400 Kr., i Fideikommiskapitalcr
c. 435,000 Kr. samt de Stamhusets Kirker tilhørende Midler, 7000 Kr.
254 Aarhus Amt.
tre Pulpiturer med Malerier. Ligsten med Portrætfig. over Folmer Rosenkrantz til
Stensballegd. (f 1586), Hustru Fru Margr. Gyldenstierne til Tim (f 1581) og to
Sonner. Malmlysekrone, skænket 1695 af Baron F. Krag og Charl. Am. Griffen-
feld. Epitafium over Præsten Jens Pedersen Bai (f 1687) og to Hustruer, med
Portr. og Aarst. 1678 og 1681. I Kapellet findes tre Trækister med Ligene af
Rigskansler Peder Griffenfeld, f 1699, Charl. Am. Griffenfeld, f 1703, og hendes
Mand Baron Fr. Krag, f 1728, og Epitafium med Portrætmedaillon af Marmor over
sidstnævnte. Paa Griffenfelds Kiste findes en dobbelt Metalplade; paa den øverste
staar en kort Indskr. ; den dækker over den anden, paa hvilken en lang, sympatetisk
Indskr. om hans sørgelige Skæbne osv. 1 Kælderen under Skibet ere begravne
1) Griffenfelds Hustru Cathr. Nansen, f 1672, 2) Fr. Krags 3. Hustru Edele, f 1751,
3) Frk. Charl. Am. Krag, 4) Frk. Vibeke Cathrine Krag, samt flere af den Kragske
Familie.
Stensballegaard ejedes 1341 og 1361 af Truels Jensen (Benderup), 1386 og 1411
af Sønnen Hr. Jep Truelsen, 1420 af en Fru Johanne, 1452 af Hr. Timme Nielsen
(Rosenkrantz), f c. 1457, derefter af hans Søn Hr. Niels Timmesen (f c. 1485), dennes
Enke Fru Inger Gyldenstierne, Sønnen Axel Nielsen (f 1551), dennes Søn Folmer
(f 1586). Efter Sønnen Gert Rosenkrantz's barnløse Død 1600 kom S. til hans Enke
Anne Friis, derefter til hans Søster Birgitte Rosenkrantz's Dattersøn Chrf. Pachs
(f 1651). Hans Enke Hilleborg Bille solgte 1655 S. og Værholm til Jmfr. Dorte
Galde, men denne Handel maa være gaaet tilbage, thi 1661 solgte Fru Hilleborg den
til Rentemester Henrik Muller; fra ham er den vistnok kommen til Peder Griffenfeld,
hvis Datter ved sit Giftermaal 1690 bragte den til Baron Fr. Krag (f 1728); hans
Døtre Vibeke Cathr. (f 1755) og Charl. Am. Krag (f 1771) oprettede 3/n 1748 ifl.
Faderens Testam. S. til Stamhus (S. 62, Værholm 14, Bøndergods 274, Tiender 88,
Endelave 146, samt Tiender 18), der tilfaldt deres afdøde Søster Ide Helle Mar-
grethes Søn Baron Jens Juel-Vind til Juellinge (f 1776), der ved den Lejlighed fore-
nede Kragernes Navn og Vaaben med sit eget; han tiltraadte det efter Søstrenes Død
paa den Betingelse, at det ikke maatte forenes med Juellinge, saalænge der er flere
Sønner, men skal være et Secundogenitur. Den næste Besidder var Sønnen, Kmhr.
og Generalmajor Jens Baron Krag- Juel-Vind, der forenede Stamhuset Sæbygaard
(se IV S. 101) med det og 1807 føjede Navnet Arenfeldt til sit eget; men heller
ikke dette Stamhus maatte forenes med Stensballegd., saa længe der var flere Børn,
og da han døde 1855, fulgte derfor hans ældste Søn, Major Jens Holger Baron
Krag-Juel- Vind-Arenfeldt, f 1858, dennes Broder, Baron T. S. K.-J.-V.-A., f 1866, den
tredje Broder Baron Preben K.-J.-V.-A., f 1867, derefter Gehejmer. E. Lensgreve
Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg, f 1896; nuv. Besidder er hans Søn, M. C. Greve
Krag- Juel- Vind-Frijs til Frijsenborg. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Fjor-
den (Gravene ere nu tilkastede), bestaar af 3 Fløje af Grundmur, hvoraf Hovedflejen
er i to, Sidefløjene i 1 Stokv.; den er væsentlig opf. 1692-94 af Fr. Krag; paa en
af Sidefløjene staar en Sten med Indskrift om, at Folmer Rosenkrantz 1582 om-
byggede den tidligere Bygning ; maaske stammer denne Fløj fra hans Tid. Den store
Have er til Dels i gammel Stil med stive Hække og store Alleer.
Værholm (maaske den Gaard Værlefholm, som Peder Munk og Thorsten i Hinge
1337 solgte til Ebbe Galt) var 1485 en Bondegaard, som tidligere havde tilhørt
Kronen, men da ved et Mageskifte med Kong Hans kom til Rosenkrantzerne og for-
bandtes med Stensballegd.; 100 Aar efter blev den oprettet til Hovedgaard, da den
ved Skiftet efter Folmer Rosenkrantz tilfaldt hans Datter Birgitte R., g. m. Claus
Nielsen Glambek til Rask (f 1591), derefter Datteren Sidsel, gift med Morten
Pachs; hun solgte den 1648 til Chrf. Pachs til Stensballegd., hvis Enke Hilleborg
Bille (efter at en Handel 1655 med Jmfr. Dorte Galde var strandet) 1656 solgte
den til Jmfr. Dorte Urne. Senere er den vistnok kommen i Rentemester Henr. Mul-
lers Eje, thi 1685 ejedes den (som Arv efter Muller?) af Johs. Fincke til Skullerup-
holm, i hvilket Aar Borgmester Jørgen Nielsen, Kbh., fik Indførsel i den (30 Td. H.),
og 1691 overdrog Thorn. Finckes Enke Drude Muller, Johs. Fincke og Frants Muller
for Gæld V. til Fr. Krag til Stensballegd.; ved Stamhusets Oprettelse 1748 hørte V.
(fri Sædegaardstakst 14 Td. H.) til det; 1772 var Bygningen nedbrudt.
Nebel Sogn, Anneks til Vær, omgives af dette, Ørridslev, Tolstrup og
Hansted Sogne, samt Nordstrand. Kirken, mod V., ligger J/2 Mil 0. N. 0.
for Horsens. De bakkede og især i den nordl. Del højtliggende Jorder ere
Vor Herred. — Vær, Nebel og Gangsted Sogne. 255
muldlerede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens
til Aarhus og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 239.") Td. Ld., hvoraf 1124 besaaede (deraf med Hvede
40, Rug 216, Byg 274, Havre 458, Blandsæd til Modenhed 87, Grentf. 12, Kartofler
6, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 493, Høslæt, Brak, Eng m. m. 588, Have 27, Skov 97,
Moser 4, Kær og Fælleder 7, Hegn 5, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 3 Td.
Kreaturhold 1898: 183 Heste, 848 Stkr. Hornkv. (deraf 602 Køer), 281 Faar,
561 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
205 Td.; 43 Selvejergde. med 185 og 49 Huse med 20 Td. Hrtk., 14 jordløse
Huse. Befolkningen, l/a 1901: 551 (1801: 343, 1840: 520, 1860: 630, 1890:
566), boede i 109 Gairde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virk-
somhed, 394 af Jordbrug, 70 af Industri, 2 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks.,
12 af deres Midler, og 14 vare under Fattig v.
1 Sognet Byerne: Nebel\ Serridslev, ved Landevejen, med Kirke og
Skole; Blcld med Skole. Vesterskov, Gd. og Huse. Hovedgaarden
Serridslevgaard har 393/4 Td. H. (deraf 5 i Kattrup-Tolstrup-Ørridslev
Komra.), 469 Td. Ld., hvoraf 62 Skov, Have og GaardspL, Resten Ager;
til Gaarden høre 1 Vandmølle og 7 Lejehuse, tiis. c. 5 Td. H., 56 Td. Ld.
Nebel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
156. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Stensballegd.
Kirken er opf. af Stamhuset Stensballegd. 1878 i Stedet for den nedbrudte Nebel
Kirke (kun Vaabenhuset, benyttet som Ligkapel, staar tilbage) i gotisk Stil af røde
Sten paa Granitsokkel (Arkit. : Ingeniør Clausen, Horsens) og bestaar af Skib og
Kor ud i eet med tresidet Aislutn. mod Q. samt Taarn med Spir mod V. ; Taarnets
Underrum er Forhal. Kirken har dels aaben Tagkonstruktion, dels Bjælkeloft; stor
Spidsbue mellem Kor og Korafslutn. Altertavle og Alterbord, i rig Barokstil, ere fra
den gamle Kirke, skænkede 1656 af Henr. Mund og Hustru, med et Maleri (Christus
i Emaus) af F. Storch fra 1874 (det ældre Alterbill., Nadveren, hænger i Præstens
Kammer). Det øvrige Inventar er nyt. Romansk Granitdøbefont med Relieffer.
Smuk 18-armet Messinglysekrone (skal være fra Bergens „Tyskekirke"), skænket af
Grev Frijs.
Serridslevgaard skænkedes 1424 til Maribo Kloster af Karine Clausdatter Krumpen
og var derefter 1433 bortlejet til Poul Nielsen, 1469 til Peder Andersen, 1518 og
1564 til Søren Mund, hvis Søn Claus 1599 tilbyttede sig Ejendomsret til Gaarden
af Maribo Kloster mod Vorninggd. i Hillerslev (se IV S. 237). Hans Enke Kirsten Harbou
ægtede Niels Munk, der 1615 skrev sig til S., men siden kom Gaarden til dennes Stif-
søn Henrik Mund (f 1675), hvis Enke Birgitte Mormand 1682 skødede S. og noget
Gods (9, i alt 92 Td. H.) til Jens Mikkelsen Mule; derefter ejedes S. af Kancelli-
assessor Henrik Mule (f 1742), hans Enke Maren Høstmark, hendes 2. Mand Kan-
cellir. Fr. Lautrup, der 1749 skødede S. (19, 13 og 229 Td. H.) til Etatsr. Gerh.
Lichtenberg til Engelsholm, hvis Enke Bodil Hofgaard 1768 skødede S. (19, ufri
Jord 7, Tiender 87, Bøndergods 361 Td. H.) til sin Svigersøn Major Fr. L. Chr.
Beenfeldt (f 1801, bekendt fra „den jydske Proprietærfejdeu), og hans Enke solgte
den for 140,000 Rd. til Generalkrigskommissær Chrf. Dahl; 1825 solgtes den ved
Auktion til Majorinde Gersdorff (f 1842), og efter Datteren Sophie Charl. G. 's Død
solgtes den 1882 ved Aukt. for 441,500 Kr. til H. C. Brodersen fra Flensborg, hvis
Dødsbo nu ejer den. — Hovedbygningen, af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. med
høj Kælder, er opf. 1777 (Vaaben samt Aarst. staar over Døren).
Gangsted Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Søvind,
Ørridslev og Vedslet Sogne samt Hads Hrd. (Hundslund S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger over l1/., Mil N. 0. for Horsens og ligesaa langt
S. 0. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder (Møgelbjærg, 323
F., 10 1,5 M.) ere mere eller mindre lerede med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 1823 Td. Ld., hvoraf 869 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 183, Byg 223, Havre 369, Blands. til Modenh. 43, Grontf. 4, Kartofler 5, andre
256 Aarhus Amt.
Rodfr. 37), Afgræsn. 409, Høslæt, Brak, Eng m. m. 406, Have 18, Skov 69,.
Moser 16, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreatur hold 1898: 156 Heste, 642 Stkr.
Hornkvæg (deraf 454 Køer), 310 Faar, 463 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 141 Td.; 33 Selvejergde. med 131, 37 Huse med
10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 389 (1801: 260,
1840: 351, 1860: 403, 1890: 413), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
30 levede af immat. Virksomh., 250 af Jordbr., 57 af Industri, 13 af Handel, 42
af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 1 var under Fattig v.
I Sognet Byerne: Gangsted med Kirke, Skole og Sparekasse for G.-
Søvind Sogne (opr. 1875; 31/3 1900 var Spar. Tilgoden. 83,016 Kr.,
Rentef. 4 pCt. , Reservef. 2089 Kr., Antal af Konti 336): Elbæk med
Præstegd., Friskole og Folkehøjskole (opr. 1894); Aggeslrup; Bal/ e bo.
Krørup, Gde. og Huse. Gangsted- Bjærge, Huse.
Gangsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim
Hrdr.'s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr.,.
10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 149. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og.
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og
flere Vinduer ses tilmurede ; Syddøren anvendes endnu. I den senere Middelalder fik
Koret Hvælving, og Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind*
til Skibet, opførtes af Granitkvadre og Munkesten (i Fløjen: 1SCMI. 1782). Vaaben-
huset, af raa Granit og Bindingsværk, er ogsaa senere. Altertavle i Barokstil med
Snitværk (Moses, Christus m. m.) og et nyt Maleri (Kopi af C. Blochs Julenat). Ro-
mansk Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk. Nyere Prædikestol. Mindetavler
over faldne i Krigen 1864 samt over Bertel Fædder og Laurits Friis, f 1699, med
deres Hustru Gedske Lucasd., f 1705.
Per Hvid i Agistrup nævnes 1463. — Niels Munk i Ballebo 1455 førte Slægten
Juuls Vaaben.
Søvind Sogn, Anneks til Gangsted, omgives af dette, Ørridslev og Vær
Sogne, Horsens Fjord og Hads Hrd. (Hundslund S.). Kirken, mod S. 0.,.
ligger l*/4 Mil 0. N. 0. for Horsens. De mod N. noget højtliggende, ujævne
Jorder ere mod N. lermuldede med Lerunderlag, mod S. lettere og til Dels
sandede. En Del Skov. Til Sognet hører Øen Vaarsø (med Vaarsø Kalv
og Langeøer) i Fjorden, c. 100 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Horsens over Odder til Aarhus og Horsens-Odder Banen.
Fladeindholdet 1896: 4002 Td. Ld., hvoraf 1882 besaaede (deraf med Hvede
26, Rug 389, Byg 445, Havre 677, Blandsæd til Modenh. 211, Grøntf. 12, Kar-
tofler 22, andre Rodfr. 99), Afgræsning 719, Høslæt, Brak, Eng m. m. 905, Have
50, Skov 332, Moser 23, Kær og Fælleder 13, Hegn 4, Veje og Byggegr. 70, Vand-
areal m. m. 4Td. Kreaturhold 1898: 319 Heste, 1356 Stkr. Hornkv. (deraf 948
Køer), 587 Faar, 1291 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 294 Td.; 74 Selvejergde. med 262, 127 Huse med 32 Td. Hrtk.
og 16 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 1096 (1801: 572, 1840: 743, 1860:
931, 1890: 1084), boede i 243 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat.
Virksomhed, 636 af Jordbr., 15 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 202 af Industri, 25 af Han-
del, 134 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Søvind, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsam-
lingshus, Jærnbanest., Kro og Andelsmejeri; Brigsted med Forskole; Toftum;
Ørbæk; Aas med Skole og Forsamlingshus. Hovedgaarden Tyrrestrup
har 363/8 Td. A. og E. Hrtk., 37/8 Td. Skovsk., 579 Td. Ld., hvoraf 20
Eng og Mose, 139 Skov, 12 Have og Gaardspl., Resten Ager; 4 Lejehuse.
Andre Gaarde: Torupvolde, med Jærnbanehpl., Grotkjær, Reballegd., Hedegd.y
Glibinggd. med Mølle. Paa Vaarsø (se S. 253) en Skovfogedbolig.
Vor Herred. — Gangsted og Sovind Sogne. 2 57
Søvind S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 148.
Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre (og enkelte Fraadsten) paa Sokkel med
Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede; Syddøren, delvis ødelagt, be-
nyttes endnu. Korgavlen er ombygget i Renæssancetiden. I den senere Middel-
alder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spids-
bue ind til Skibet, opførtes af Munkesten. Vaabenhuset, af raa Granit, er ligeledes
yngre. Et af Gjord Pedersen Galt opf. Gravkapel ved Korets Sydside, med 9 Kister,
blev nedbrudt ved Midten af 18. Aarh. af Hans Juul. Altertavle i Barokstil, med
Snitværk (Moses og Christus) og et Maleri (Nadveren), er skænket 1723 af Major
Chr. C. Muller til Tyrrestrup og Hustru, Anne Lasson. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Barokstil fra 1675. Ligsten (med legemsstore Figurer, se Saml. til
j. Hist. IV S. 47) over 1) Peder Ebbesen Galt (f 1548) med Hustru Ingeborg Gjords-
datter Drefeld (f 1551) og Søn Mogens Galt (f 1575) samt 2) over Rasmus Knudsen
til Vaarsø, f 1608. Mindetavler over faldne i de slesvigske Krige og over Hans
Christensen Juul til Tyrrestrup, f 1769, og Hustru (begr. under Alteret).
Tyrrestrup ejedes 1438 af Anders Hop, men kom siden til Slægten Galt, formo-
dentlig til Mogens Ebbesen, f 1481, dennes Datter Ide, g. m. Niels Thomesen (Lange),
der skrev sig til T., og Søn Ebbe Mogensen, falden 1500 i Ditmarsken, dennes Søn
Peder Ebbesen, f 1548, hans Sønner Mogens, f 1575, Anders, f 1585, og Gjord,
f 1591, sidstn. Sønner Peder og Axel Galt, f 1614; efter sidstn. gik Arvingerne fra
Arv og Gæld. Gaarden kom saa til Laxmand Gyldenstierne og dennes Søn Ebbe
G. 1648, derefter til Gehejmer. Otte Pogwisch, fra hvem den maa være kommen til
Kronen, som 1668 skødede den (74 Td. H.) med omtr. 50 Gaarde og Bol m. m.
samt noget Gods i Sjælland til Rentemester Henr. Muller, derefter hans Søn Jørgen
M., f 1690 som Amtmd., g. m. Karen Pogwisch; efter hendes Død gik den over
til Sønnen, Kapt, senere Major Chr. C. Muller, f 1733 (af Onklen Amtmd. Chr.
M. fik han 1720 tilskødet halve T. med Gods), efter hvis Enkes Død T. 1736 blev
solgt (42, Tiender 84, Bøndergods 213 Td. H.) for 20,000 Rd. til Hans Christensen
Juul (f 1769; se IV S. 707); hans Arvinger skødede 1770 T. for 36,000 Rd. til Datte-
ren Cecilie Marie J., der ægtede Kammerr. O. Joh. Søltoft, f 1802 (begge begr.
paa Kirkegaarden); hans Søn, Kancellisekretær Chr. S. døde 1825, og ved Aukt.
1827 solgtes T. for 32,000 Rd. til hans Son, O. Joh. S., f 1878; efter Enkens Død
overdroges T. 1884 for 350,000 Kr. til Sønnen, Landbrugskand. V. Søltoft, den nuv.
Ejer. — Hovedbygningen, endnu omgiven af Grave paa de 3 Sider (den 4.
fyldtes ved 1830), er opf. ved 1720 af Chr. C. Muller og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv.
med høj Kælder, dels af Grundmur, dels af Egebindingsværk. (Om T. se Saml. til
j. Hist. IV S. 47 flg.).
En Herregaard Torupgaard har ligget paa Torupvoldes Plads; rundt om Haven
findes Rester af Volde og der udenfor Sænkninger, antagelig Grave ; i Haven er der
truffet Rester af Munkestensfundamenter. — Peder Galt boede 1636 i Brigsted.
I Aas har der staaet en Kirke (nævnt 1524), c. 65 F. lang, 32 F. bred, som
nedbrødes af Peder Ebbesen Galt (f 1548); nu er Grunden helt opbrudt, men paa
Kirkegaardens Plads opgraves undertiden Menneskeskeletter.
Ved Tyrrestrup er der fredlyst 4 Gravhøje .
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 17
Tamdrup, S. 2jg.
Nim Herred.
Sogne:
- Nim, S. 262. — Under up, S. 262. — Hvirring, S. 263.
Hornborg, S. 265. — Endelave, S. 263.
2d)]l©
/■
im Herred , det sydligste i
Amtet, begrænses mod N. 0..
N. og N. V. af Vor, Tyrs-
ting og Vrads Hrdr., mod
S.V. og S. af Vejle Amt
(Nørvang og Hatting Hrdr.) ; mod S. 0.
berører det det inderste af Horsens Fjord.
Nordvestgrænsen dannes af Gudenaa, paa
en Del af Østgrænsen løber Store Hansted Aa,
paa en Del af Sydgrænsen Bygholm Aa.
Største Udstrækning fra N. til S. og fra
V. til 0. er omtr. 2 Mil. Overfladen er
for det meste højtliggende, især mod V.
og i Midten , men falder af mod 0. ; i
Midten ligger mod N. Møgelbjærg, 346 F.,
109 M., og sydligere de to Bavnehøje,
begge 334 F., 105 M. ; mod S. 0. og S.
ved Aaerne er der snarest lavt. Jorderne
ere for en stor Del sandede og muldblan-
dede, især mod V. og N. ; mod S. ere de
lermuldede. Herredet har meget lidt Skov (i alt 1309 Td. Ld.). Til Herre-
det hører Øen Endelave i Kattegat. Det hører til Amtsraadskredsens
bedste Herreder (ved Matr. gnmstl. 15 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 24,410 Td. Ld. (2,45 □ Mil, 134,9
□ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var x/i 1895
1464 Td., Folketallet i Landdistr. lj2 1901 5854(1801: 2733, 1840:
4650, 1860: 5772, 1890: 5818). Til Herredet hører Købstaden Horsens,
der ligger isoleret. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Vor Hrd.,
i verdsl. Hens. hører det under Vor og Nim Hrdr. 's Jurisdiktion og gi.
Skanderborg Amts 2. Forligskreds.
Nim Hrd., i Vald. Jrdb. : Nymhæreth, herte i Middelalderen til Leversyssel, se-
nere under Bygholm Len og fra 1660 under Stjernholm Amt; se videre S. 6.
Der er talt omtr. 450 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun 6 Dysser og Jætte-
stuer, Resten Gravheje; henved 3/4 var dog slejfet eller mere eller mindre forstyrret;
Vi 1902 vare 27 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene Hvirring (115), Un-
derup (110), Nim (95) og Tamdrup (70).
J.TIH. I901.
Nim Herred. — Tamdrup Sogn. 259
Tamdrup Sogn, det største i Herredet, omgives af Hornborg, Hvir-
ring, Nim og Underup Sogne, Vor Hrd. (Østbirk, Lundum og Hansted
S.), fra hvilket det skilles ved Store Hansted Aa, og Vejle Amt (Hatting
Hrd.), Ira hvilket det for en Del skilles ved Bygholm Aa. Kirken, midt i
Sognet, ligger 1 Mil X. V. for Horsens. De i den nordl. Del højtliggende
og bakkede, mod S. og 0. skraanende Jorder ere dels lermuldede med
Lerunderlag, dels sandmuldede. En Del Skov (Enner Sk., Vinten Sk.,
Provstlund, Bisgaard og Aarupgaards Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Horsens til Silkeborg og N. -Snede samt Horsens-Tørring og Horsens-Bry-
rup Banen.
Fladeindholdet 1896: 5926 Td. Ld., hvoraf 2804 besaaede (deraf med Hvede
25, Rug 586, Byg 606, Havre 1209, Bælgsæd 24, Blands. til Modenh. 139, Grentf.
67, Kartofler 37, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1438,
Have 55, Skov 232, Moser 134, Kær og Fælleder 79, Veje og Byggegr. 88, Vand-
areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 457 Heste, 2058 Stkr. Hornkvæg (deraf
1398 Køer), 857 Faar, 1425 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 465 Td. 100 Selvejergde. med 417, 186 Huse med 47 Td. Hrtk. og
25 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 1574 (1801: 705, 1840: 1255, 1860:
1662, 1890: 1593), boede i 324 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 48 levede af
immat. Virksomh., 936 af Jordbrug, 310 af Industri, 37 af Handel, 195 af forsk. Dag-
lejervirks., 47 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Tamdrup Kirke (127 9: Thomæthorp), ved N. -Snedevejen, og
Byerne: Kjørup med Præstegd., Jærnbane- , Telegraf- og Telefonst. ;
Vrønding (Over- og Neder-V.) med Skole, Forskole, Forsamlingshus (opf.
1898), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Læge og Dyrlæge; Mol-
gjær (1522: Moelkier), ved N. -Snedevejen, med Kro; Ltind, ved Silkeborg-
vejen, med Skole, Andelsmejeri, Jærnbane- og Telegrafst. ; Vinten , ved
Silkeborgvejen med Skole ( Vinten-Enner Sk., mellem de to Byer), For-
samlingshus (opf. 1889) og Teglværk; Enner med Fattiggaard (paa E.-Mark,
opr. 1871, Plads for 40 Lemmer). Østerkjær, Vinten- Lindholm og Vinten-
Holme, Huse. Bisgaard har 327/8 Td. H., 347 Td. Ld., hvoraf 35 Eng,
31 Skov, Resten Ager. Provstlund har 19 Td. H., 280 Td. Ld., hvoraf
45 Eng og Mose, 23 Skov, Resten Ager; til Ejendommen høre en Del
Tørveskær samt 1 Fæstegd. og 1 Hus. Aarupgaard har c. 15 Td. H. (lidt
i Hatting S.), 190 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 5 Skov, Resten Ager; 1 Leje-
hus. Marienborg har c. 14 Td. H., 148 Td. Ld., hvoraf 7 Eng, 4 Mose.
Resten Ager. Andre Gaarde: Vintengd., Frodesdal, Sophienborg, Herlykkegd.
med Mølle, Vrøndi?iggd., Laurasminde, Grønbjærg, Ennergd.
Tamdrup S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.'s Ju-
risdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr. , 10.
Landstings- og gi. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' Lægd 161 (søndre Del: Vrønding, Kjørup, Molgjær, Aarupgd.,
Bisgd., Marienborg) og 162 (nordre Del). Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den mærkelige Kirke, vistnok vor ældste mere anselige romanske Kirkebygning,
bestaar af et treskibet Langhus, Kor mod Q., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Dens ældste Dele, Skib og den vestl. Del af Koret, ere opf. af Fraadsten og Al paa
Sokkel med Skraakant i Beg. af 12. Aarh. som en treskibet Basilika, hvis Kor og
Sideskibe havde halvrunde Afslutninger mod 0., og i hvilken Hovedskibet skiltes fra Side-
skibene ved Arkader, der bares til hver Side af 7 lave, runde Søjler (en dog firkantet).
Hovedskibet oplystes af de over Sideskibenes Tage siddende meget smaa, rund-
buede Vinduer. Af de oprindl. Døre er den sydl. bevaret, men ulm. ; den nordl. er
senere udvidet. Korbuen er ogsaa bevaret; oven over den var der en rundbuet
Aabning ind til Rummet over Korloftet ; Korets Ydermure have mod N. og S. slanke
rundbuede Blindinger. Hele Kirkens indv. Længde var 102 (deraf Korets 20), Midt-
17*
260
Aarhus Amt.
skibets Bredde 19 F., dets Højde c. 26 F. ; Sideskibenes Bredde og Højde var lO1^
og 12x/2 F. Kirken minder i meget om Vor Frue Kirke i Roskilde. I Slutn. af Mid-
delalderen mistede Kirken ved en Ombygning sin oprindl. Karakter. Bjælkeloftet er-
stattedes i Midt- og Sideskibe med 4 Fag Krydshvælvinger i hvert, og hveranden
Søjle blev nedbrudt for at faa de spidsbuede Arkader ind til Sideskibene bredere,
saa at der nu kun er 3 Søjler paa hver Side ; Højkirkens Vinduer tilmuredes, Side-
skibenes Mure forhøjedes (nu er der store rundbuede Vinduer i Sideskibene), og
Skibene fik fælles Tag; de 3 Apsider nedbrødes ogsaa (Buerne i Sideskibene ses
endnu), Korets Mure forlængedes c. 14 F., og det fik lige Gavl mod O. og Hvæl-
vinger; tillige tilføjedes det anselige Taarn, alt af Munkesten (1836 brændte Over-
delen ved Lynnedslag; nu er der firsidet Spir); Vaabenhuset er ogsaa af Mursten.
Kirkens Mure ere nu hvidtede. Ved en Reparation 1869 fandtes flere, nu udslettede
Kalkmalerier. Altertavle og Prædikestol (restaurerede 1894) ere i Renæssancestil ; 25
drevne, kobberforgyldte Plader, der vare Rester af en romansk Altertavle, og som
i nyere Tid sade i Prædikestolens Fyldinger, kom 1873 til Nationalmus.; Prædike-
stolen fik i Stedet udskaarne Egetræsfyldinger (Christus og Evangelisterne efter
Tamdrup Kirke.
Thorvaldsen). Mærkelig romansk Granitdøbefont med Løvværk og Evangelistsym-
boler. Anselig Klokke fra 1463 med Indskr. i Minuskier. I den sydl. Taarnmur en
tidlig middelalderlig Ligsten med Kors og Indskr.: „Hic jacet Setifote". Et Par min-
dre Ligsten fra s. Tid i Vaabenhuset. (Om Kirken se Løffler, i Aarb. f. n. Oldk.
1881 S. 69 flg., og Uds. over D. Kirkeb. S. 39 flg.).
Bisgaard (o: Bispegaard) hørte i Middelalderen under Aarhus Bispestol (her er
vel Forklaringen til den anselige Kirke); 1580 nævnes ved Adelens Hylding Anders
Grøn til Bisgd. Senere var den en Bondegaard, der 1683 tilhørte Rentemester Henr.
Muller og 1694 Fr. Olufsen Svane, som havde købt den af Hans Nansen i Kbh.,
senere Jens Mandix (f 1744), der tilkøbte en Del Gods (62 Td. H), og Sønnen Oluf
M. (f 1805), der ved Skøder af 1767, 1770, 1771 og 1781 sammenkøbte den nuv.
Gaard, navnlig ved Køb af Tamdrupgaard (der i sin Tid, da Sognet var Anneks
til Hvirring, var Anneksgaard; til Magelæg skænkede Mandix den nuv. Præstegd.
i Kjørup til Præsteembedet; der har for i Sognet været en By Tamdrup) og Kjørup-
gaard (12 Td. H.), som han 1781 købte for 3450 Rd. af P. Rothe til Urup. Mandix'
Enke ægtede Sten Hasselbalch (f 1827), fra hvem B. ved Tvangsaukt. 1826 blev
købt for 11,223 Rd. i Sølv og 3558 Rd. i Sedler af Købmd. Rasm. Secher, der 1848
Nim Herred. — Tamdrup Sogn.
261
solgte den for 65,000 Rd. til senere Kmhr. 0. O. A. Reedtz, hvis Dødsbo 1889 solgte
den for 175,000 Kr. til den nuv. Ejer, J.M.Lorenzen. — Hovedbygningen, fra
Slutn. af 18. Aarh., er af Egebindingsværk i 1 Stokv. paa Granitsokkel og med Kvist.
Aarupgaard er vel det Orruplund, der 1459 ejedes af en Anders Jensen.
Siden var den en Kronen tilh. Fæstegaard, der 1627 var overdraget Holger Grøn
(Søn af Anders Grøn til Bisgd.), som havde opgivet sin Adel. \ Beg. af 18. Aarh.
skødede Herredsfoged Peder Jensen Hegelund (hvis Kone S. H. Morland havde købt
Gaarden paa Aukt.) A. (15 Td. H.) til Borgmester Stephan Rasmussen Hofgaard
Tamdrup Kirkes Indre.
1740 købtes den af Zacharias Wichmann (f 1764), der 1759 overdrog den til Sønnen
Erik W., og han skødede den 1761 til Jens Chr. Fussing ; han solgte den 1767 til
Købm. P. Wellejus, der gjorde Opbud 1791; derefter kom den til Bygholm, hvortil
den endnu hører. — Hovedbygningen, af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. med
Kælder under Midtfløjen, er opf. efter en Brand 1872.
Provstlund tilhørte 1495 Vor Kloster (den nuv. Gaard er sammenkøbt 1845-46
af Kmhr. Schutte til Bygholm). Dette fik 1350 af Otte Limbek til Boller Skøde paa
dennes Gods i Vintenlund.
I Vinten Skov er der en kredsrund Borgplads Hummelknold, 120 F. i Tværm.
og omgiven af en nu tilgroet Grav; paa Banken er der opgravet store Mursten.
262 Aarhus Amt.
Umiddelbart S. O. herfor ligger en firkantet Voldbanke, indtil 9 F. hoj, ved Foden
92 og 82 F., ligeledes omgiven af en tilgroet Grav. — Ved Enner fandtes 1849
nogle Sølvsmykker og omtr. 1315 Sølvmønter, nedlagte ved Aar 1030, deribl. den
ene af de ældste Mønter, som kendes fra Roskilde.
Tamdrup var Anneks til Hvirring indtil 13/4 1742, da det blev et eget Pastorat.
Nim Sogn omgives af Annekset Underup, Tamdrup og Hvirring Sogne
samt Tyrsting Hrd. (Føvling og Træden S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa.
Kirken, midt i Sognet, ligger henved l3/4 Mil N. V. for Horsens. De højt-
liggende, ujævne Jorder (Bavnehøj, 334 F., 105 M.) ere mod N. 0. ler-
muldede, i øvrigt sandmuldede og sandede, enkelte Steder skarpsandede.
Nim Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 2653 Td. Ld., hvoraf 1092 besaaede (deraf med Rug
281, Bvg 217, Havre 451, Boghvede 7, Bælgsæd 9, Blands. til Modenh. 53, Grøntf.
11, Kartofler 22, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 491, Høslæt, Brak, Eng m. m. 554,
Have 18, Skov 241, Moser 37, Kær 2, Heder m. v. 162, Veje og Byggegr. 55 Td.
Kreaturhold 1898: 148 Heste, 577 Stkr. Hornkv. (deraf 369 Køer), 437 Faar, 456
Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 109 Td.;
32 Selvejergde. med 83, 91 Huse med 26 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolk-
ningen, V2 190l: 529 (180l: 244> 184°: 508, 1860: 546, 1890: 560), boede
i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh., 372 al
Jordbrug, 112 af Industri, 14 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres
Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nim ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse (opr. 1866; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 38,818 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 2982 Kr., Antal af Konti 303) og Kro. Sletkjær, Gde. og
Huse. Bræstenbro Kro, ved Landevejen og Broen over Gudenaa. Gaarde:
Lundgd., Bolund (8 Td. H.), Balle gd.
Nim S., een Sognekommune med Annekset, horer under Vor-Nim Hrdr.'s
Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10.
Landstings- og gi. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 160. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den lille Kirke (hvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Granit. Nord-
døren og eet Vindue ses tilmurede; Syddøren benyttes endnu. I den senere Middel-
alder opførtes Taarn (vistnok oprindl. højere end nu) og Vaabenhus af Granitkvadre,
raa Granit og Munkesten. Hele Kirken har fladt Loft. Korgavlen og Kirkens Syd-
side ere senere ommurede. Korbuen, af huggen Granit med Løvefigurer paa Gesims-
stenene, er oprindelig. Altertavlen er et Maleri (Nadveren) i ny Ramme. Lille Gra-
nitdøbefont med Figurer i Relief. Prædikestol i Renæssancestil. Over Korbuen et
gmlt. Krucifiks. I Vaabenhuset Ligsten (med Portrætfig.) over Chrf. Holgersen (se
ndfr.) og Hustru. I Skibets Gulv en stor, udslidt Ligsten.
I Nim Skov paa Eslund Bjærg har der (ifl. D. Atl.) ligget en Gaard med Volde
omkring, af hvilken der endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas Rudera; nu er der kun en
Del Grundsten paa Stedet. Ovenn. Chrf. Holgersen, en anset Mand under Chr. IV,
havde den i Forlening; den skal være bleven ødelagt i 17. Aarh. af de svenske (se
Schlegel, Saml. z. dån. Gesch. I). — Nim nævnes alt i Vald. Jrdb. som Krongods ;
Marsk Stig havde det i Forlening af Erik Glipping. — Ved Bræstenbro har der i
den senere Middelalder staaet et til Vor Frue indviet Kapel, som var „funderet af
Aarhusbispen Bo (f 1423) og renoveret af Biskop Ulrik (f 1449)"; i et Brev fra
1461 nævnes en Toft „sønden til Vor Frue Kapels Gaard hos Brystingbro". Paa Ka-
pellets Plads („den gamle Kirkegaard" kaldet) opgraves endnu Grundsten og Munke-
sten. I Nærheden af Kapellet har der været en hellig Kilde.
Sognet regnedes endnu paa D. Atl. 's Tid til Tyrsting Hrd.
Underup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Nim, omgives
af dette og Tamdrup Sogn samt Vor Hrd. (Østbirk S.) og Tyrsting
Hrd. (Træden S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod S. V.,
Nim Herred. — Tamdrup, Nim, Underup og Hvirring Sogne. 263
ligger l8 | Mil N. V. for Horsens. De højtliggende, bakkede Jorder (Møgel-
bjærg, 346 F., 100 M.) ere dels lermuldede med Lerunderlag, dels sandmuldede
med Sandunderlag. En Del Skov (Nedersk. m. m.). Mod N. 0. Torp Sø.
Fladeindholdet 1896: 'JL'loTd. Ld., hvoraf 1009 besaaede (deraf med Hvede 4,
Rug 242, Byg 203, Havre 450, Boghvede 7, Bælgsæd 7, Blands. til Modenh. 47, Grentf.
11, Kartofler 22, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 410, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have
12, Skov 191, Moser 53, Kær og Fælleder 9, Heder m. v. 47, Veje og Byggegr. 35 Td.
Kreaturhold 1898: 123 Heste, 515 Stkr. Hornkvæg (deraf 374 Køer), 374 Faar,
448 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 102 Td.;
34 Selvejergde. med 79, 77 Huse med 23 Td. Hrtk. Befolkningen, »/a 1901: 498
(1801: 182, 1840: 416, 1860: 539, 1890: 547), boede i 114 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 387 af Jordbr., 113 af Industri, 5
af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Underup (gml. Form: Unnæthorp) med Kirke og
Skole; Vorbjærg med Forsamlingshus (opf. 1899); 7 orp med Skole og An-
delsmejeri. Kjærsgaard (61 / 2 Td. H.). Sudkjær, Huse; Ara Ida/ Mark, Huse.
Underup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
163. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere opf. i Overgangsstil. Korbuen, begge Døre og flere Vinduer ere bevarede
(Nordd. og et Vindue tilmur.). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset,
med fladt Loft, er en endnu senere Tilbygning, af Mursten (til Dels ombygget 1887).
Skib og Kor have fladt Loft. Altertavlen har et nyt Maleri (Vandringen til Emaus, efter A.
Dorph). Cylindrisk Granitdøbefont , af een Sten. Prædikestol i senere Renæssancestil.
I Ørstbjærg nær ved Underup skal ifl. D. Atl. en Næskonge Ørst være begravet,
og smstds. nævnes Vorbjærggaard, som da beboedes af Bønder, men tidligere var
beboet af Korfits Ulfeldt til Matrup. — Niels Jensen af Underup nævnes 1450. —
Jmfr. Sophie Galt i Thorp nævnes 1641.
Ved Vorbjærg er der fredlyst 17 runde Gravhøje, til Dels liggende i Gruppe,
ved Underup 2 Langhøje og 3 runde Gravhøje. — I Porskjær Mose er der gjort et
Fund fra den ældre Jærnalder, ejendommeligt ved sit overvejende Indhold af Dup-
sko til Sværdskeder og Endeknapper til Sværdfæster.
Underup var oprindl. eet Pastorat med Hvirring, Hornborg og Tamdrup Sogne.
Da Præsten for disse 4 Sogne, Laurids Pedersen, døde 1566, androg Præsten i Nim
om, at Underup maatte henlægges til Nim, da der til dette Kald kun hørte 13-14
Gaarde, hvilket bevilgedes 24/12 1566.
Hvirring Sogn omgives af Annekset Hornborg, Tamdrup og Nim
Sogne, Tyrsting Hrd. (Føvling S.) og Vrads Hrd. (Aale S.), fra hvilke
det skilles ved Gudenaa, samt Vejle Amt (Hatting Hrd.). Kirken, midt i
Sognet, ligger l3/4 Mil. V. N. V. for Horsens. De højtliggende, bakkede
Jorder (Møgelbjærg , 249 F., 78 M.) ere overvejende sandmuldede, san-
dede og skarpsandede mod N. og V., mod S. en Del lerede. En Del Skov
(Rask Sk., Honum Sk., Skyggelund). Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Horsens til N. -Snede og Horsens-Tørring Banen.
Fladeindholdet 1896: 5804 Td. Ld., hvoraf 2753 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 560, Byg 479, Havre 1089, Boghvede 21, Ærter og Vikker 24, Froavl 4,
Blandsæd til Modenh. 156, Grøntf. 130, Kartofler 55, andre Rodfr. 229), Afgræsn.
1081, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1228, Have 48, Skov 401, Moser 54, Kær og Fælleder
28, Hegn 13, Heder m. v. 30, Veje og Byggegr. 165 Td. Kreatur hold 1898 : 385
Heste, 1728 Stkr. Hornkv. (deraf 1144 Køer), 785 Faar, 1144 Svin og 47 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 321 Td.; 78 Selvejergde. med 255,
1 Fæstegd. med 3, 205 Huse med 63 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/2 1901: 1478 (1801:574, 1840:1013, 1860: 1374, 1890: 1430), boede
i 308 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 947 af
Jordbr., 10 af Gartneri, 248 af Industri, 22 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks.,
57 af deres Midler, og 56 vare under Fattigv.
264 Aarhus Amt.
I Sognet Byerne: Hvirring, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1882) og Telefonst. ; Trebjærg (1435 : Thrybyærg); Ko-
dallund (Over- og Neder-K.); Honum (1467: Huornum) med Skole, Forsam-
lingshus (opf. 1884), Telefonst. og Fattiggaard (opr. 1869, Plads for 50 Lem-
mer); Honumskov; Bormg med Skole, Forsamlingsh. (opf. 1891) og Teglværk;
Rask Mølle, Stationsby, med Vejr- og Dampmølle, Købmandshdl., Bageri, Kro,
Jærnbane- og Telegrafst. Boringskov, Gde. og Huse. Hovedgaarde n Rask
har 46 V4 Td. H., omtr. 780 Td. Ld., hvoraf 55 Eng og Mose, 27 5 Skov, Resten
Ager; til Gaarden et Teglværk. Andre Gaarde: Rosenlund, Skyggeslund.
Hvirring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim
Hrdr.'s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr.,
10. Landstings- og gi. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' Lægd 164 (den vestl. Del: Boring, Honum, Honumskov, Rask)
og 165 (østl. Del). Kirken tilhører det Thygesonske Fideikommis.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant (under Koret er Soklen profileret). Begge Dere, med
Tympana (Nordd. er istandsat 1888), og et Vindue i Apsis (se Aarb. f. n. Oldk.
1894 S. 288) benyttes endnu. Paa Korets Sydside findes en lavtsiddende, lille, aflang
Lysaabning (tilmur.). Buerne mellem Skib og Kor og mellem dette og Apsis ere op-
rindelige Granitbuer. Kirkens Hvælvinger skulle være indbyggede i Slutn. af 16.
Aarh. af Claus Glambek af Sten fra den nedbrudte Boring Kirke. I den senere
Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af
Granitkvadre og Munkesten. I 1778 er Taarnet (med Pyramidetag) delvis ombygget
og gjort lavere (paa Syd- og Vestmuren staar dette Aarst. og Bogst. TT — ET).
Vaabenhuset, vistnok fra Rokokotiden, er af Granitkvadre og store røde Mursten.
Ny Altertavle med et stort Maleri (Christus velsignende Menigheden). Romansk Gra-
nitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet Epitafium over Mourids
Hansen Høyer til Rask, f 1722, og Hustru. I Korvæggen Ligsten, med Figurer,
over ovenn. Claus Glambek, f 1591, Hustru og 2 Børn (hvælvet Begr. under Koret).
Rask tilhørte 1493 Las Grøn, 1498 Søren Gjødesen, dennes Enke „Hustru Karen"
Rekhals 1543 og Søn Iver Sørensen, ogsaa kaldet Iver Rask, og, da han døde barn-
løs, Søsteren Fru Maren Sørensdatter Gjødesen, g. m. Niels Glambek, saa disses
Søn Claus G. (f 1591). Hans Datter Sophie bragte den 1609 til sin Mand Mogens Pachs,
f 1642; saa disses Søn Chrf. P. (1651 snigmyrdet paa R.) og hans Enke Hilleborg
Bille, der ejede den endnu 1661. Senere ejedes den af Mette Grubbe (f 1683, Enke
efter Ebbe Ulfeldt til Urup), hvis Broder Alex. Grubbe 1686 skødede halve R. og
en Del Gods til Mourids Hansen Høyer (f 1722), som 1689 købte den 2. Halvdel af
R. (27 Td. H.) og en Del Gods af Mathias Fr. Lutzow til Vedbygd., og hvis Arvinger
1723 skødede R. (48) med Skov (6), Tiende (18) og Gods (i alt 368 Td. H.) for 70
Rd. pr. Td. H. til Kapt. Henr. Lassen. Denne solgte 1731 R. (i alt 346 Td. H.) for
150 Rd. pr. Td. H. Hovedgaardstakst, 100 pr. Td. H. Tiende og 70 Rd. pr. Td. H.
Gods til Borgmester Hans Marcusen (f 1764), efter hvem R. 1706 (55, 18 og 312
Td. H.) overtoges af hans Stedsøn Laurids Ammitzbøll (f 1776) for 38,439 Rd. Paa
Aukt. efter ham i 1776 solgtes R. (48, 6, 18 og 297 Td. H.) for 68,100 Rd. til
Kancellir. Andr. Bjørn, der 1791 overdrog Gaarden (Godset da forøget til 318 Td.
H.) for 76,000 Rd. til Sønnen Andr. Eman. B., f 1814 som „fordums Ejer af R.a; der-
efter fik Præsten, Konsistorialr. H. G. Bechmann (f 1836) den ved 1812 at ægte
Charl. Nicol. Bjørn, f. Qvotrup. Senere har den været ejet af Frich, der 1840 solgte
den til P. Abell (f 1867), som 1842 solgte den til A. J. Nielsen, efter hvem den nuv.
Ejer, R.Christiansen, købte den 1853 for 105,000 Rd. — Hovedbygningen, opf.
1840-42, bestaar af Stuehus med Kvist og to Sidefløje, alle af Grundmur i 1 Stokv.
(den forrige Bygn. var opf. af Henr. Lassen, i 3 Fløje af Mur og Bindingsværk).
Hr. Erik og Jens Iversen Lykke solgte 1396 Borthinge og Borthingeholm, som
de havde arvet efter deres Fader, og som tidligere havde tilhørt Per Brock, til
Dronn. Margrethe. Endnu 1626 laa her en større Gaard Boringsgaard, der da til-
hørte Knud Galt. Midt i en tidligere Sø ved Boring skal der ifl. D. Atl. have staaet
et Lystslot, muligt Boringsholm; paa Stedet er der fundet gammelt Pæleværk.
Nim Herred. — Hvirring, Hornborg og Endelave Sogne. 265
Paa Kirkebakken ved Boring har der staaet en Kirke, endnu nævnt 1524; den
skal være nedbrudt af ovenn. Claus Glambek. Kirkens Grund ses endnu.
Ved Hvirring er der fredlyst en 195 V. lang Langhøj, Langbjærg, paa Præste-
gaardens Mark Gravhøjen Isbjærg og ved Honum 4 anselige runde Gravhøje.
Om Sognehistorien se S. 263.
Hornborg Sogn, Anneks til Hvirring, omgives af dette og Tamdrup Sogne
samt Vejle Amt (Hatting og Nørvang Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Bygholm Aas Biaa Gjesager Aa. Kirken, mod 0., ligger Vj2 Mil V. for Hor-
sens. Jorderne ere overvejende lermuldede, nogle Steder stenede. Nogen Skov
(Kaihave og Havrum Sk.). I den nordl. Del gaar Horsens-Tørring Banen.
Fladeindholdet 1896: 4144 Td. Ld., hvoraf 2016 besaaede (deraf med Hvede
24, Rug 383, Byg 427, Havre 898, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 65, Grøntf. 64,
Kartofler 14, andre Rodfr. 136), Afgræsn. 732, Høslæt, Brak, Eng m. m. 950, Have
32, Skov 152, Moser 44, Kær og Fælleder 43, Hegn 8, Heder m. v. 38, Veje og
Byggegr. 126 Td. Kreaturhold 1898: 346 Heste, 1508 Stkr. Hornkv. (deraf
963 Køer), 614 Faar, 1208 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 324 Td.; 69 Selvejergde. med 286, 128 Huse med 38 Td.
Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1121 (1801: 618> 1840: 916>
1860: 1017, 1890: 1008), boede i 223 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af
immat. Virksomh., 682 af Jordbr., 179 af Industri, 22 af Handel, 32 af forsk. Dag-
lejervirks., 44 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hornborg med Kirke, Kapellanbolig, Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1888) og Vejr- og Vandmølle; Havrum med Skole; Kaihave med
Skole, Mølle og Teglværk; Flemming med Efterskole, Jærnbane- og Telegrafst.
Dortheasminde Stationsby med Tagpapfabrik, Fællesmejeri, Teglværk og Jærn-
banehpl. Vadbjærg, Huse. Østergaard; Vestergaard. Klagsmølle, Vandmølle.
Hornborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
166. Lægd. Kirken tilhører det Thygesonske Fideikommis.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Fraadsten og Al; enkelte Steder ses Rester af Soklen
(under Koret dobbelt). Norddøren og enkelte Vinduer ses tilmurede. Vaabenhuset
er senere tilføjet, af store røde Mursten. Ny Altertavle i gotisk Stil med et Maleri
(Ecce Homo). Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil.
Ved Havrum ligger et firsidet Voldsted, Havrum Slot, 170 F. langt og 70-80 F.
bredt, omgivet af Grave undt. mod S.; paa Banken er der opgravet Kampesten og
Brokker af Munkesten. — Paa en flad Strækning paa Havrum Mark, „Havrum Sø",
ligger en stor Granitsten (omtr. 630 Kbfd.), til hvilken knytte sig flere Sagn. —
Ved Hornborg er undersøgt en Boplads fra den ældre Jærnalder.
Endelave Sogn bestaar af den i det sydvestl. Hjørne af Kattegat
liggende 0 Endelave uden for Horsens Fjord, l1^ Mil 0. for Ashoved
paa Jyllands Kyst og ligesaa langt S. 0. for Kolsnakke ved Indløbet til
Horsens Fjord samt 2 Mil V. for Samsøs Sydspids. Den er 0,23 □ Mil,
12,6 □ Km., og har Form af en retvinklet Hage, med Toppunktet Lyngør
Hage mod S. 0., den nordlige Arm endende i „Øverste Ende", den vestl.
i „Kloppen"; de to Arme ere omtr. 3/4 Mil lange, medens Bredden er omtr.
J/4 Mil. Kirken, ved Nordvestkysten, ligger 33/4 Mil S. 0. for Horsens. De
lavtliggende, svagt bølgeformige Jorder (højeste Punkt 25 F., 8 M.) ere
ret frugtbare, sandmuldede med Ler og Sand til Underlag, undtagen den
nordøstlige Del, der er opfyldt af Hede. Kysterne ere, navnlig mod V. og
N., omgivne af lave Grunde.
Fladeindholdet 1896: 2295 Td. Ld., hvoraf 758 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 169, Byg 179, Havre 204, Spergel 10, Blandsæd til Modenh. 129, Grøntf.
11, Kartofler 18, andre Rodfrugter 14), Afgræsning 272, Høslæt, Brak, Eng m. m.
266 Aarhus Amt.
375, Have 21, Skov 76, Moser 3, Kær og Fælleder 90, Hegn 19, Heder 508, Sten-
marker 135, Veje og Byggegr. 31, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898:
156 Heste, 592 Stkr. Hornkv. (deraf 393 Køer), 582 Faar, 282 Svin og 3 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 143 Td.; 39 Selvejergde. med
129, 94 Huse med 14 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, l/2 1901:
654(1801: 410, 1840: 542, 1860: 634, 1890: 680), boede i 152 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomh., 296 af Jordbr., 2 af Gartneri,
100 af Industri, 16 af Handel, 155 af Skibsf., 51 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres
Midler, og 4 vare under Fattigv. Søfart og Fiskeri ere vigtige Erhverv.
I Sognet Endelave By, ved Nordvestkysten, med Kirke, Præstegd., Skole,
Missionshus (opf. 1895), Lægebolig, Andelsmejeri og Mølle; den lille Havn,
der ligger 1170 F. ude i Havet, forbunden med Byen ved en Dæmning, har
8 F. Vand. Gaarden Louis enhind har 151/2 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf
65 Oredrev, 35 Hedejord, 20 beplantet Hedejord, 30 Skov, Resten Ager.
Endelave S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.'s Juris-
diktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Lands-
tings- og gml. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
168. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i
Beg. af det 14. Aarh. af raa Granit, med Hjørnekvadre, samt Munkesten. Syddøren
er bevaret; Nordsiden har aldrig haft Dør eller Vinduer. I nyere Tid er Korbuens
Mur, Korets Spidsgavl og Skibets Vestgavl blevne ombyggede med Mursten, delvis
af Bindingsværk (det er maaske disse Arbejder, der menes, naar D. Atl. siger, at
Kirken næsten helt er opbygget paany af Fr. Krag 1707; et lille Spir, der nævnes
smstds., er forlængst forsvundet). Vaabenhuset er af raa Granit, med yngre Mur-
stensgavl. Altertavle med et nyt Maleri fra 1902 af Rud. Pedersen (Jesus hos Mar-
tha og Maria) samt Kragernes Vaaben og Bogst. BFK — FEK. Paa den ene Malm-
alterstage staar Nils von Søfrensen Giilling 1696, paa den anden Karien Niels Dochter
1696. Granitdøbefont. Prædikestol i ældre Renæssancestil. I Skibets Vestende et
Pulpitur i Rokokostil. I Skibets n. Væg en meget udslidt Ligsten med Billede af en
Præst med sine to Hustruer.
Endelave, i Vald. Jrdb.: Øndælaghæ, har været beboet i Oldtiden, da der her har
staaet en Runddysse (Gravhøje kendes derimod ikke), og der flere Steder er op-
samlet Flintredskaber. Oen blev tillige med Samsø af Chrf. I 21/10 1253 overdraget
Albrecht af Braunschweig som Pant for Kongens Løfte paa Als og er maaske bleven
i de braunsehweigske Hertugers Besiddelse til 1300, da Øerne skulle være solgte til
Greve Gert (se II S. 528). Under Chr. II og Fr. I var Øen givet i Forlening som
Pant til de sidste katolske Bisper i Aarhus. Kongen skødede den 1667 til Over-
jægerm. V. J. Hahn, der 1670 solgte den til Hofmarskal Chrf. Sehested; han fik 1677
jus patr. og Birkeret samt Frihed for 50 Td. H. paa Øen til Oprettelse af en Sæde-
gaard; men 1689 afstod han atter Øen til Kronen. Derpaa kom den til Baron Fr.
Krag til Stensballegd. og indlemmedes (146 Td. H.) i Stamhuset ved dets Oprettelse,
men 1787 gaves kgl. Tilladelse til at bortsælge den, mod at der købtes andet Gods ;
1796 blev den solgt for 1 1,500 Rd. til Major Schildknecht og en Fideikommiskapital
i Stedet lagt ind under Stamhuset. — Øen hørte tidligere til Hads Hrd., men blev
ved Reskr. af 15/8 1838 henlagt til Nim Hrd.
Fr. Krag opførte i den vestl. Ende af Endelave By Gaarden Edelshohn (opkaldt
efter hans 3. Hustru Edele Krag) til Ophold for Stensballegd. 's Besiddere, naar de
besøgte Øen; senere boede hans Søn af 2. Ægteskab, Baron Børge Krag, her til sin
Død 1761. Ved øens Salg til Major Schildknecht blev Edelsholm delt i to Fæste-
gaarde, som senere ere blevne Selvejendom ligesom det andet Fæstegods. — Loui-
senlund er oprettet ved Sammenlægning af flere Fæstegaarde af Major Schild-
knecht paa Øens Østside i Skoven (nu mest El og enkelte Bøge; Skoven har tidligere
været langt større og bestaaet især af Ege, som Majoren skal have fældet og solgt
til Skibstømmer ; flere Steder paa Øen findes Kristtorn) ; den ejedes af Joh. Dan.
Schildknecht (f 1858); hans Enke (f 1869) overdrog den 1863 til Svigersønnen,
den nuv. Ejer, G. Hoe. Bygningen, i 1 Stokv. af Egebindingsværk, er opf. 1796 af
Major Schildknecht, til Dels ombygget 1900.
Litt.: Beskr. til geol. Kort, Kortbladet Bogense, ved V. Madsen, Kbh. 1900.
ejle Amt, det sydøstligste i Nørrejylland, begrænses mod N.
af Aarhus Amt (Vrads og Nim Hrdr.), fra hvilket det til
Dels skilles ved Skjern Aa, Gudenaa og Bygholm Aa, og Hor-
sens Fjord, mod 0. af Kattegat og Lille Bælt, hvilket sidste afsætter Vejle
Fjord og Kolding Fjord, mod S. af Sønderjylland, paa hvis Grænse Lille
Bælt afsætter den lille Bugt Hejlsminde, og mod V. af Ribe Amf (Andst
og Slavs Hrdr.) og Ringkjøbing Amt (Nørre-Horne og Hammerum Hrdr.).
Øen Hjarnø i Horsens Fjords Munding hører til Amtet. Overfladen er i
det Hele højtliggende og bakket, navnlig den midterste Del, igennem hvilken
Jyllands Hovedvandskel bugter sig; her i Vandskellet hæve sig mod N
Tranebjærg til 441 F, 138,5 M, og Vonge Bavnehøj til 408 F., 128 M.;
sydligere ligger nær ved Vandskellet Møllebjærg, 437 F., 137 M. Ogsaa
den østl. Del mellem Fjordene er for det meste bakket og ret høj ; saa-
ledes hæver Bjærgelide S. for Horsens sig til 385 F., 121 M., og i den
sydøstligste Del nær ved den tyske Grænse ligger Skamlingsbanke, 360
F., 113M. Mod V. gaar Landet over i de store Flader. Den højst for-
skellige Jordblanding veksler fra særdeles frugtbart, muldrigt Ler paa Halv-
øerne mod 0. mellem Fjordene, navnlig den sydligste Del, og til det skar-
peste, for Muld blottede Sand i Amtets vestl. og nordvestl. Del; dog ere
de gode Jorder i det hele overvejende (Forholdet er som 3 til 2) Ved
Matr. gik der gnmstl. 19 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (526 Td. H. paa i Q Mil
svarende til Takst 6,5); af de jydske Amter staar Vejle Amt i Frugtbar-
hed kun tilbage for gi. Aarhus og Randers Amter. Af Søer er der kun faa-
af Vandløb nævnes foruden de ved Grænsen nævnte med deres Biaaer, Vejle
Aa og dens Biaa Grejs Mølleaa.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 42,29 Q Mil (2329
268 Vejle Amt.
□ Km.); det er Jyllands mindste Amt næst Thisted A. Af det samlede
Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,71 □ Mil (395l □ Km.). Det opmaalte
Fladeindhold, hvori Søplanens ubetydelige Vandareal (245 Td. Ld.) ikke er
medregnet, opgjordes 16/7 1896 til 421,909 Td. Ld. (omtr. 232,050 Hekt.).
Heraf var besaaet Fladeindhold 158,427 (deraf med Hvede 3995,
Rug 34,477, Byg 28,366 — godt Halvdelen toradet — , Havre 63,290 —
de tre Fjerdedele hvid Havre — , Blandsæd til Modenhed 12,840, Boghvede
2222, Bælgsæd 737, Spergel 249, Frøavl 394, Kartofler 4384, Sukker-
roer 90, Cikorierødder 153, Gulerødder 424, Foderroer 4301, Grøntfoder
2338, Havesager m. m. 167); der henlaa til Brak 32,344, til Høslæt 25,152,
til Afgræsning 99,942; Engarealet var 19,262, Fladeindholdet af Have 3208,
af Skov 31,163 bevoksede og 7 58 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 7134,
Kær og Fælleder 6024, Hegn 2035, Byggegrunde, Veje osv. 10,600. Af
væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 24,413, Flyvesand 27 7,
Stenmarker og Forstrande 497 og af Vandarealer uden for Søplanen 674
Td. Ld. Kornarealet udgør godt */s at det saml. Areal, omtr. det samme
som i de to andre østjydske Amter (dog lidt mindre end i Aarhus A.),
og betydeligt mere end andet Steds i Jylland ; i Forbindelse hermed staar
det ogsaa, at Brakarealerne, hvoraf en ikke ubetydelig Del i dette Amt ere
besaaede med Lupiner o. 1. til Nedpløjning, ere af forholdsvis langt større Ud-
strækning end i de andre jydske Amter. Havren indtager det største Areal,
men udgør ligesom Rugen en fhv. mindre Del af det saml. Kornareal end
i Amterne uden for de østjydske ; til Gengæld er Dyrkningen af Hvede —
af Jyllands Amter det største Areal — og af Byg langt mere udbredt her.
Til Boghvede er udlagt et ret betydeligt Areal og til Bælgsæd mere end i
noget andet jydsk Amt. Frøavl spiller ikke saa stor en Rolle som i de
andre østjydske Amter; Kartoffelavlen er slørre end i Aarhus A., men staar
ellers langt tilbage for andre jydske Amter. Vejle A. er det eneste jydske
Amt, hvor der dyrkes Sukkerroer, men endnu i 1896 var det kun paa et
temmelig ringe Areal; det er ogsaa det eneste jydske Amt, hvor der dyrkes
Tobak (50 Td. Ld.). Arealet til Foderroer var betydelig mindre end ellers
i Østjylland, medens det omvendte var Tilfældet med Agermarkens Græs-
arealer. Engarealet er ikke betydeligt, kun mindre i Thisted A. Skovare-
alet er stort ; af andre jydske Amter har foruden det skovrige Aarhus A. kun
Ringkjøbing Amt et absolut set større Areal; det meste er Bøgeskov (18,237
Td. Ld.), men der er dog ogsaa en Del Naaletræer (7933), hvoraf henimod
Halvdelen er nyplantet. Skovene findes især i den østl. Del; i det sydøstl.
Hjørne ligger Statsskovene Stenderup Skovdistrikt. I den vestl. Del ligge
de store Statsplantager, der danne Randbøl Skovdistrikt. Havearealet er
betydeligt, og til levende Hegn medgaar et langt større Areal end i noget
andet jydsk Amt. Af Moser, Kær og Fælleder har dette Amt mindst
af de jydske Amter næst Aarhus A. Af ubenyttede Arealer er navnlig
Vejle Amt. 269
Hedearealet betydeligt, 2x/2 □ Mil, og større end i de to andre østjydske
Amter; derimod er der langt mindre Flyvesand, Stenmarker o. 1. end i
andre jydske Amter. Af de ubenyttede Arealer anses en langt større Del
som tjenlig til at tages under Kultur end i de andre østjydske Amter,
navnlig til Ager.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 22,902 Heste, 105,365 Stkr. Hornkvæg
(deraf 68,097 Malkekøer), 47,329 Faar, 63,876 Svin, 2119 Geder og
3965 -Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 26, t Mill. Kr. Sættes
Værdien i Forhold til Arealet, staar dette Amt højt, kun lavere end Aar-
hus og Randers A. ; i Forhold til Befolkningen svarer dette Amt netop til
Jyllands som Gennemsnit, nogle staa lavere (Aarhus, Thisted og Ribe A.),
de fleste med en højere Værdi pr. Indb. Bruges Hartkornet til Maalestok,
staar Amtet selvfølgelig langt nede ; kun Thisted Amt har en mindre Værdi
pr. Td. H. Værdien af Hornkvæget er større end i alle andre jydske Amter
undt. Aarhus ; det hænger fornemmelig sammen med det store Antal Malke-
køer, men for øvrigt spiller Studeholdet endnu nogen, men dog en afta-
gende Rolle i dette Amt. Antallet af Heste, som dog har været i Frem-
gang i den nyeste Tid modsat Hornkvæget, er ikke særlig stort — kun
Thisted og Ribe Amt have færre, og af Faar har intet jydsk Amt færre;
derimod er Svineholdet ret betydeligt, og det er gaaet langt stærkere frem
i Tiden mellem de to sidste Kreaturtællinger, end Faareholdet gik ned.
Af Handyrene ere de allerfleste Hingste af jydsk Race; af Tyrene ere
en Del flere af den røde danske Malkerace (729) end af jydsk Race
(512); af Væderne er næsten Halvdelen languldet, Resten delt mellem
Landrace og kortuldede. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet meget
udbredt og har været i stærk Opgang; ogsaa Antallet af Kalkuner og
Ænder er ret betydeligt; i 1898 fandtes der 560,776 Høns, 2067 Kal-
kuner, 34,468 Ænder og 6251 Gæs. Antallet af Bistader var 6465.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halv. Skovskyldshrtk. var */i 1901 :
22,330 (halv. Skovsk. 126); deraf var Købstædernes 626 Td. Land-
distrikternes Hrtk. fordelte sig 1/1 1895 saaledes, at der fandtes 184 større
Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 3929 Td., 4445 Bønder-
gaarde (1-12 Td. H.) med 14,859 Td., 9449 Huse (under 1 Td. H.)
med 2782 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 138 Td. End-
videre var der 1912 jordløse Huse i Amtet. Af samtl. Gaarde vare 4529
med 18,351 Td. H. Selvej ergaarde, 63 med 283 Arvefæstegaarde
med Ret til at sælge og pantsætte, 37 med 154 alm. Fæstegaarde
paa Livstid. Af samtlige Huse vare 10,307 med 2729 Td. Selvejer-
og A rvefæstehuse , hvoraf 1048 jordløse; af Fæste- og Lejehuse
fandtes 1054 med 53 Td. H., hvoraf 864 jordløse. Det samlede Antal
Gaardbrug er ikke fuldt saa stort som i de to andre østjydske Amter, men
i Klasserne 12 Td. H. og derover samt 8-12 Td. H. har dette Amt flest
270 Vejle Amt.
Ejendomme af alle jydske Amter; derimod er der et forholdsvis mindre
Antal Mellem gaarde (2-8 Td. H.), medens der atter af de ganske smaa
findes ret mange. Af Huse med Jord har kun Aarhus A. flere; de ere ret
ligelig fordelte over og under J/4 Td. H. Af jordløse Huse har kun Aar-
hus og Thisted A. færre. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det almin-
deligste; i alt er der kun 100 Gaarde, som ikke ere Selvejergaarde- Ogsaa,
inden for Husbrug med Jord er Selveje det ganske overvejende; af jord-
løse Huse er hen imod Halvdelen undergivet Fæste- og Lejeforhold. '
Folketallet var lj2 1901: 125,523 (1801: 44,506, 1840: 70,628,
1860: 91,791, 1890: 111,904), hvoraf Købstæderne 39,822 og Land-
distrikterne 85,701. M. H. t. til Befolkningstætheden staar det i Jylland kun
tilbage for Aarhus A., men for alle Øamter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901 :
2968 (53,9 paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærin gsklasser,
saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa
hele deres Husstand, viser det sig, at i 1890 levede 7374 af immateriel
Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.),
54,502 hørte til Jordbrugernes Klasse, 249 til Gartnernes, 1214 til Fiskernes,
25,872 til Haandværk og Industri, 8144 til de handlendes, 582 til de søfaren-
des; der var 8289, som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig
„forskellig Daglejervirksomhed", 397 5 levede af deres Midler, og 1703
vare under Fattigvæsenet m. v. Landbruget er Hovederhvervet, men Handel
og Industri spille dog en fhv. stor Rolle — kun Aarhus A. har en støire
Del af Befolkningen beskæftiget herved; det samme gælder immateriel Virk-
somhed; Fiskeri spiller nogen Rolle som Erhverv, Søfart en meget lille.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/41900-31/3
1901. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hart-
korn 368,982 — 17 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Købstæderne 2748, Ind-
tægt af Aktiver 5439, Tilskud fra andre Kommuner til Fællesanliggender
324; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 106,669, Medici-
nalvæsen 98,460, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 71,619, Amtsskolefond
21,706, Dyrlægevæsen 9082, Regulering af Vandløb 2346, Amtsraadet
7717, til Jærnbaner 67,683 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1901: i
Panteobl. og Kapitaler 696,965 og faste Ejendomme til en Værdi af 770,000
Kr. , men skyldte 894,636 Kr. bort. — Amtsfattigkassen udredede
s. A. til døvstummes Oplæring 2493, til Idioters Underhold 4554, andre
Sygeudgifter (Ophold paa Sygehuse, Lysinstitut m. v.) 3459, til Plejehjem
907 Kr., og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/4e pCt. Afgiften 914, Bøder
1023, i Henh. til Plakat 1845 683, Indtægt af Aktiver 428, samt i Til-
skud fra Amtsrepartitionsfonden 9010 Kr. Kassen ejede 31/3 1901: 8972
Kr. ; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til Beløb af 2500 Kr. —
M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for
hver enkelt By. — For Sogn ekom mun er ne anføres for 1899 følgende:
Vejle Amt. 271
de paalignede Skatter udgjorde paa Hartkornet 443,863 (gnmstl. 201 .,
Kr. pr. Td. II.), paa Formue og Lejlighed 286,217; Indtægt af Aktiver 7690,
Afgifter efter Næringsloven 29,239; desuden udrededes Naturalarbejde uden
for Paaligningen til samlet Værdi af 16,742 Kr. De væsentligste Udgifter vare:
Fattigvæsen 206,557, Skolevæsen 274,984, Alderdomsunderst. 193,794-
s. Aar modtoges 90,654 i Statstilskud — , Vejvæsen 156,645, Udgift ved
Sogneraadene 10,451, Bidr. til Jærnbaneanlæg 32,070 Kr. Sognekommunerne
ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler 173,599 Kr., faste Ejendomme til Værdi
af 3,028,554 og skyldte 858,392 Kr. bort. Under Sogneraadenes Besty-
relse stod Legater til samlet Beløb af 178,606 Kr. Hvad Beskatningens
Højde angaar, staar Paaligningen paa Hartkornet (til Amt og Sogne) lidt
under Jyllands som Gnmst., ligesom ogsaa Ligningen paa Formue og Lejlighed
udregnet pr. Td. H. er noget lavere end Landsdelens Gnmst. Det saml.
Skattepaalæg pr. Td. H. i dette Amt bliver derfor ogsaa lavere end i de fleste
jydske Amter — kun Skanderborg Amtsraadskreds og Randers A. kunne opvise
lavere Beløb — , men i Forhold til det produktive Areal er det højt, kun
Aarhus Kreds, Randers og Thisted A. have højere Beløb; set i Forhold til
Høstværdien svarer Skattebeløbet paa det nærmeste til Landsdelens Gnmst.
Amtet bestaar af Købstæderne: Vej/e, Fredericia og Kolding og Herre-
derne: Bjærge, Hatting, Nørvang, Tørrild, Jerlev, E/bo, Holmans, Brusk
og Nørre- Tyr sirup.
Amtets samtlige Landkommuner danne een Amtsraadskreds, der har
et Amtsraad paa 1 1 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 64 Sognekom-
muner.
Amtet udgør sammen med gamle Skanderborg Amt 10. Landstings-
kreds og har 6 Folketingskreds e.
I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Aarhus, dels under Ribe
S t i ft. Det omfatter 4 Provstier, hvoraf det første under Aarhus Stift :
1) Bjærge og Hatting, 2) Nørvang og Tørrild, 3) Elbo, Holmans og Jerlev,
og 4) Brusk og Nørre-Tyrstrup.
1 jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstads-
jurisdiktioner, 6 Land jurisdiktioner: 1) Bjærge Herreds, 2) Hatting
Herreds, 3) Nørvang og Tørrild Herreders, 4) Jerlev Herreds (sammen med
Andst og Slavs Hrdr. i Ribe Amt), 5) Elbo og Holmans Herreders samt
en Del af Brusk Herreds og 6) Kolding Herreds, det sidste dannet ifl. Lov
af 17/3 1876 af 7 Sogne af Brusk Hrd. og hele N.-Tyrstrup Hrd.
Amtet hører dels til 3., dels til 4. Udskrivningskreds og til
Vejle-Skanderborg Fysikat; der er 5 Lægedistrikter: 1) Frede-
ricia Distr., 2) Kolding Distr., 3) Vejle Distr., 4) vestre Distr. og 5) Horn-
syld Distr. ; noget hører dog til Horsens Distr. (Aarhus Amt) og et enkelt
Sogn til Grindsted Distr. (Ribe Amt). M. H. t. Oppebørslen af Skatter
danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 7 Brand-
212
Vejle Amt.
direktorater: 3 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for
Bjærge og Hatting Hrdr., et for Nørvang, Tørrild og en Del af Jerlev
Hrdr., et for Elbo, Holmans og en Del af Brusk Hrdr. og et for Kolding
og en Del af Brusk og Jerlev Hrdr.).
Vejle Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Løversyssel (Bjærge og Hatting
Hrdr.), Almindsyssel (Jerlev med Holmans og Brusk med Elbo Hrdr.), og Jelling-
syssel (Norvang og Tørrild Hrdr.). Fra 1660 hørte det til Koldinghus Amt (Nør-
vang, Tørrild, Jerlev, Elbo, Holmans og Brusk Hrdr.) og Stjernholm Amt (Bjærge
og Hatting samt Nim Hrd. i Aarhus Amt). Om Kolding Hrd. se S. 271. Ved Res.
af % 1793 og 27/5 1796 dannedes Vejle Amt af Koldinghus Amt med de tre Køb-
stæder, og ved Res. af 14/6 1799 lagdes Bjærge og Hatting Hrdr. af Stjernholm Amt
til det. Se i øvrigt under de enkelte Hrdr.
Litt.: C. F. 1. Dalgas, V. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet.
Kbh. 1826. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm. I. Det sydøstL
Jyll., Kbh. 1895-96.
Vejle
ejle Køb-
stad lig-
ger i Nør-
vang
Hrd. under 55°'
42' 21" n. Br..
og 3° 2' 30" v.
L. for Kbh. (Kir-
ken) ved det in-
derste af Vejle
Fjord og ved En-
den af et langt,
smalt Dalstrøg,
som mod N. og
S. indesluttes af
høje, til Dels stej-
le og skovklædte
Bakker, og som
gennemstrømmes
af Vejle Aa. Be-
liggenheden er
usædvanlig smuk;
fra de omgivende Bakker, navnlig fra den mod S. liggende Møllebakke,
170 F., 53 M., er der udmærket Udsigt over Byen, Dalstrøget og Fjorden;
ogsaa fra Pilkebakken mod N., 155 F., 49 M., og fra Himmelpinden mou
/;/W.,/77.f»-r,,,„
TMagtafVhåsenitdsboghgoiÆMr 0.£.CGad
1003.
■
dmlEJtunodt
Vejle. 27 3
V., 220 F., 69 M., ved Varde Landevej, er der store Udsigter. Aaen løber
ud i Fjorden umiddelbart S. om Byen, men den optager fra N. Grejs Aa eller
Grejs Molleaa, der ved Stokbro N. for Byen deler sig i to Arme, hvoraf den
ene lober V. om Byen og forener sig med Vejle Aa V. for Sønderbro,
medens den anden lober lige mod S. gennem Byen og falder i Aaen 0.
for Broen. Byen selv ligger paa et temmelig jævnt Terræn, der er noget
hævet i Midten; højeste Punkt er N. V. for Raadhustorvet, c. 25 F., 8 M., paa
Torvet er der 21 F., 6,5 M. Den ligger 3 Mil N. V. for Fredericia, 3V2 Mil
N. for Kolding og 3*/4 Mil S. V. for Horsens (ad Jærnbanen henh. 3,6
Mil, 21 Km., 6,4 Mil, 48 Km., og 4?1 Mil, 31 Km.). Den største Udstræk-
ning fra N. til S. er omtr. 2400 AL, fra V. til 0. er Bredden højst 1100
Al. Den er i det hele velbygget og gør trods sin Ælde intet gammelt Ind-
tryk, da de hyppige Ildebrande have faaet de fleste ældre Bygninger til at
forsvinde. Hovedgaderne ere : den fra 0. til V. førende Havnegade, der
gaar over Kirketorvet og fortsættes i Kirkegade, som udmunder i Raadhus-
torvet, samt de fra S. til N. gaaende Gader: Dæmningen, der fører langs
med Grejs Aas østl. Arm, og Torvegade, der gaar fra Raadhustorvet og
fortsættes i Nørregade, som forener sig med Dæmningen og fortsættes dels
i Vestergade, der fører ud til Landevejen til Varde, dels i Nørrebrogade,
som fører ud til Landevejen til Horsens ; mod S. fortsættes Torvegade over
Torvet i Søndergade, som gaar over Sønderbro og i Sønderbrogade fører
ud til Landevejene til Kolding, Ribe og Fredericia. Byen har udvidet sig
stærkt i de senere Aar, navnlig mod N. 0. og N. V.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 127, Markjorderne 2013
Td. Ld. Byen havde Nov. 1901 67 Gader og Stræder og 4 Torve og
Pladser; Husenes Antal var da 1264, hvoraf 1138 paa Købstads-
grunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen
1896 2140Td. Ld. ; deraf vare Ager og Eng 1216, Haver 33, Skov 546,
Veje og Byggegrunde 342-, Moser 2 Td. Ld. Det saml. Hartk. var */i 1895
129 Td., hvoraf 71 hørte til 27 Gaarde og 43 til 198 Huse; 16 Gaarde og
54 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1j4s 1902 15,843,887
Kr. (Antal af Forsikringer 1340).
Om Vejle Købstads Landdistrikt, der har Skole- og Fattigvæsen
fælles med Købstaden, se under Tørrild Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, midt paa Kirketorvet, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar
af et Midtskib og to Sideskibe, to Korsarme, Kor mod 0. med lige Gavl
og Taarn mod V., til hvilket slutte sig et Par Rum, hvoraf det n. har Ad-
gang til Taarnets øvre Dele, og det s. er Ligkapel. I sin oprindl. Skik-
kelse bestod Kirken af et lille Hovedskib, Sideskib mod N. og et lille Kor,
opførte i gotisk Stil af røde Munkesten i Munkeskifte, i Slutn. af 13. Aarh.
(det er dog vistnok utvivlsomt, at der tidligere har staaet en romansk Kirke).
Kirken er i Tidens Løb undergaaet mange Udvidelser og Ombygninger, saa
at der kun er en Del tilbage af den oprindelige Arkitektur. Paa det nordl.
Sideskibs Ydermur ses Spor af den gamle Kvindedør af rundbuet Form
og 4 smalle, spidsbuede Vinduer, af hvilke de 3 synes at have været
sammenknippede med smalle Piller imellem (alle nu tilmurede); ligeledes
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 18
274
Vejle Amt.
er Hovedskibets Vestgavl, der i den senere Middelalder blev dækket af
det tilføjede Taarn, prydet med to Rækker høje, smalle, spidsbuede Blin-
dinger (se Tegn. af æ. n. Arkit. II Saml. 4. R. PL 13; Vestgavlen saas
1887, da det gamle Taarn nedbrødes, og er nu atter helt dækket af det
nye Taarn). Midt- og Sideskibe ere nu samlede under eet stort Tag ;
men en Vindeltrappe i det nordvestl. Hjørne kan tyde paa, at Midtskibets
Mure før have været højere, og at der altsaa har været særskilte Tage.
Midtskibet skilles fra
Sideskibene ved 3 Par
firkantede Piller,hvor-
til mindre Piller slutte
sig, som bære Gjord-
buerne af de spids-
buede Hvælvinger, i
Midtskibet 5 (27 F.
høje) og i hvert af
Sideskibene 5. Koret
har to Hvælvingsfag.
Korbuen bæres af et
Par svære Murstens-
søjler (pudsede). I
den senere Middel-
alder udvidede man
Kirken. Vistnok i 1.
Halvdel af 15. Aarh.
opførtesskævt for Ho-
vedskibets Vestgavl
et lille, lavt Taarn
med Spidsgavle ; der-
efter tilføjede man
det sydl. Sideskib og
gennembrød Midtski-
bets Ydermur med
Buer for at forbinde
det med Sideskibet.
Den sydl. Korsarm,
Hellig Trefoldigheds-
kapel, skal være op-
ført 1518 af Borg-
mester Niels Jonsson,
t 1528 (der anbragte en latinsk Indskrift paa Hvælvingen og fik sit nu
forsvundne Gravsted her); ved Kapellets Østside er en Udbygning
som en meget bred Pille, og paa Indermuren ses her en stor, rundbuet
Niche, hvor der vel har staaet et Alter. Hvornaar den nordl. Korsarm,
med blindingsprydet Spidsgavl, er tilføjet, vides ikke, men det er i alt Fald
sket før Middelalderens Slutning. Sideskibene have Stræbepiller, men de
nordl. stamme fra senere Ombygninger. I 1493 nævnes „Vor Frue Alter"
og 1478, 1500 og 1503 „Hellig Kors Alter". I Beg. af Chr. IV's Tid
var Kirken saa brøstfældig, at den under Opsigt af Caspar Markdanner blev
istandsat; bl. a. bleve de nuv. store, rundbuede Vinduer i Sideskibene ind-
Vejle Kirke.
Vejle. 27 5
satte. Under Krigen 162 7-29 led den meget, idet Fjenden havde hugget
Skydehuller i Taarnet, 4 Hvælvinger vare nedfaldne, Taarnet var faldefær-
digt, osw, og Kongen tillod, at der udrededes Hjælp af de andre Kirker
i Stiftet til Istandsættelsen. Endnu 1036 klager Præsten over, at Kirken
forfalder mere og mere, og at der intet Orgel er. Atter led den meget i
Krigen 1643-45, saa at den endnu 1681 var forfalden. Aar 1744 undergik
den en Hovedreparation, idet den fik „en ganske ny Overdel af Tømmer
og Tag"; 1790-91 var der atter en større Istandsættelse, ledet af Murer-
mester A. Kruse (Horsens), der fik 1700 Rd., medens mindre Beløb ud-
betaltes til Billedhugger Hjernøe og Orgelbygger Worm (for at faa de for-
nødne Penge solgtes Kapellaniets Byggeplads 1789); ved denne Lejlighed
fjernedes 5 af Kirkens 12 Pulpiturer. I 1855-56 ombyggedes Midtskibets
Østgavl, og det nuv. brede Kor opførtes af røde Mursten (Bygningsinspektør
Thielemann) for omtr. 9000 Rd.; 1862 var der en ny Restauration (Arki-
tekt : C. Lendorf), hvorved bl. a. Hvælvinger og Vægge i Midt- og Sideskibe
istandsattes med Anbringelse af en ny Dekoration i røde Mursten, Pillerne
omdannedes, og nye Stolestader anbragtes; endelig opførtes 1887-88 for
omtr. 40,000 Kr. det nuværende Taarn med ottekantet, kobbertækket Spir
og 4 Hjørnespir (i alt 170 F.) og med de to ovennævnte Tilbygninger,
i gotisk Stil af røde Munkesten (Arkitekt: L. A. Petersen). Taarnuret er
skænket af Apoteker H. E. Friis. I Aaret 1901 bleve Korets Hvælvinger
og Vægge dekorerede med Freskomalerier (af C. Petersen). Indgangen er
gennem en Portal i Vestsiden til det hvælv. Taarnrum, der er Forhal.
Kirken er tækket med Tegl, Tilbygningerne ved Taarnet med Skifer. Midt-
skibets indvendige Længde er 79, Bredden 151/2 F. ; det nordlige Sideskib
er 141/2, det sydlige 1 31/2 F. bredt indvendig; Koret er 38 F. langt og
28V2 F. bredt.
Altertavlen er i Rokokostil med et Maleri (Opstandelsen). Paa de
smukke Malmalterstager staa Bogst. HD — MHD og Aarst. 1592; Alter-
kalken er skænket 1681 af Peder Jensen Høvers Arvinger. Den temmelig
tarvelige Prædikestol i Renæssancestil er skænket 1576 af Borgmester
Clemens Sørensen. Den romanske Granitdøbefont, der er meget ældre
end Kirken, har paa Foden et Mandehoved og et Vædderhoved (afb. i
Tegn. af æ. n. Arkit. I Saml. 1. R. PL 16). Orgelet, i Vestenden, er fra
1862. I Korets 4 Vinduer er der i 1900 indsat nogle af Overgaard udf.
Glasmalerier med Optrin af Jesu Liv (skænkede af 4 Borgere i Byen). I
Koret findes Malerier paa Træ af Luther og Melanchton og et af Præsten
Peder Christensen Riber, f 1610. I sydl. Korsarm et 1860 af J. Roed malet
Billede af Anders Sørensen Vedel, f 1616, i nordl. Korsarm en Series
pastorum. Flere Lysekroner, deribl. en stor Malmlysekrone, skænket 1707
af Oberstlieutn. Kai de la Mare til Aggersbøl, f 1713. Han har 1704
ladet indrette sin Begravelse i den s. Korsarm, hvilken 1862 flyttedes hen
under den vestl. Hvælving af den nordl. Korsarm; Kapellet, der er skilt
fra Kirken ved en Rokokodør, er istandsat 1744 af Ritmester Joh. Mol-
drup og Hustru Catarine Elisab. de la Mare og 1844 af Kapt. P. Moldrup;
her staa flere Kister (ligesom i den nu tilmurede, hvælvede Begravelse
underneden; en af Kistepladerne herfra overen Købmd. Jens Feveile, f 1787,
hænger paa Kapellets Ydervæg), deribl. en med et mumificeret Lig af en
Kvinde, fundet 1835 i Haraldskjær Mose, som fejlagtigt er blevet an-
taget for Gunhild, Erik Blodøkses Dronning (se N. M. Petersen, i Ann. f. n.
18*
276 Vejle Amt.
Oldk. 1836-37 og 1842-43, og Worsaae, i Hist. Tidsskr. III og IV). I
Kapellet hænger en Vejle Borgerforenings Fane fra 1736. I Kormuren ere
indsatte 8 Ligsten, deribl. over 1) Raadm. Søren Sørensen, f 1571, og
Hustru, lagt af Sønnen Anders Sørensen Vedel, 2) Raadm. Hans Jensen med
Aarst. 1574, 3) Franz Sluder, f. i Liibeck, og Hustru, med Aarst. 1582, 4)
Borgmester Clemens Sørensen, f 1602, med to Hustruer, 5) Borgmester Hans
Knudsen Svane, f 167 5, med Hustru; de øvrige ere omtr. ulæselige (en
af dem er vistnok over Jomfru Magdalene Pogwisch til Damsbo, f 1609,
der 1600 blev dømt til at betale 300 Dl. i Bøde, fordi hun havde ladet
Stenen indsætte i Kirkevæggen). De mange Epitafier og Mindetavler, Kirken
har haft, ere nu forsvundne (se Hofman, Fund. IV S. 725 flg.). Den største
og ældste af Klokkerne er støbt 1633 i Liibeck af Anton Wise. I det
nordl. Sideskib ses udvendig 23 Murhuller, hvori der efter Sagnet har
været indmuret Kranierne af ligesaa mange Røvere, som fangedes uden for
Byen i Roms Hule og henrettedes.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst
til Hornstrup, og en residerende Kapellan (den sidste fra 28/j 1901). Kirken
ejede Nov. 1901 i Kapitaler 27,000 Kr. og i Jorder 23/8 Td. Hrtk.; dens
Gæld var 72,000 Kr.
Der skal opføres en ny Sognekirke (efter Tegn. af Arkit., Prof. V.
Koch, f 1902) mod 0. i Byen, N. for den gamle Kirkegaard.
Missionhuset Mamrelund, ved Indg. til den gamle Kirkegaard og ved
Kirkegaardsvej, er opf. 1885 af røde Mursten (Arkitekt: L. A. Petersen).
Metodistkapellet St. Pouls Kirke, Wissingsgade, en anselig Bygning
af røde Mursten i to Stokv. med Taarn med Kuppel og Spir, er ind-
viet 18/12 1892 (Arkit.: Jensen, Odense).
Baptistkapellet, Korsgade, af røde Mursten i 1 Stokv. med rundbuede
Vinduer, er opf. 1877.
Katolsk-apostolisk Kirke, Tønnesgade, er opf. 1895 af røde Mursten.
Byen har to Kirkegaarde: den gamle Kirkegaard, mod 0., mel-
lem Jærnbanegade og Kirkegaardsvej, 25/7 Td. Ld., er anlagt 1825-26;
inden for Hovedindgangen mod S. staar en Sandstensobelisk til Minde om 12
Soldater, faldne ved Vejle 8/3 1864; tillige er der en Gravhøj over faldne
fra 1848-50 og en Mindesten for Dragonen Peder Hansen Andkjær, f 1890
(26/6 1848 fangede han Kapt., Grev Reichenbach). Den nye Kirkegaard,
N. 0. for den gamle ved Østre Kirkegaardsvej, er anlagt 1871 med et Areal
af 2 Ve Td- Ld- °g udvidet 1895-96 med 24/7 Td. Ld.; paa Kirkegaarden
er i 1901 for 17,000 Kr. opf. et Ligkapel (Arkitekt: N. Christof Hansen)
af røde Mursten i Korsform med en taarnlignende Afslutn. over Midtpartiet.
Raad-, Ting- og Arresthuset, Raadhustorvet, er opf. 1878-79 for
92,000 Kr. og tilhører Vejle Amtskommune og Købstaden, hver med Halv-
delen. Det er bygget efter Tegn. af Arkitekt C. Lendorf i gotisk Stil at
røde Mursten i 2 Stokv. med høj Kælder og et 96 F. højt Taarn med
Spir midt paa den 92 F. lange Hovedfacade. Det indeholder i Kælderen
Bolig for Arrestforvareren, Politilokaler, Detentionslokale, Arkiv m. m., il.
Stokv. en Vestibule, hvortil en høj Stentrappe fører op fra Torvet, en By-
raadssal, Tingstuer m. m., og i 2. Stokv. en Amtsraadssal og en stor Fest-
sal m. m.; i Byraadssalen er et Billede af Kong Hans, malet efter Ligstenen
i St. Knuds Kirke og skænket 1881 af Apoteker H. E. Friis, et Maleri
(Exner) af Kmhr., fhv. Minister Matth. Luttichau til St. Grundet (f 1870) og
Vejle.
277
et Maleri af Preben Brahe til Engelsholm, f 1708, i Festsalen et 1898 af
Prof. O. Bache malet Billede af Amtmd., fhv. Minister C. L. V. R. Nutz-
horn (f 1899). Det 52 F. lange Arresthus, i 3 Stokv. med Kælder,
er opf. vinkelret ved Bagsiden af Raadhuset med Fa9ade mod N. og S.
og indeholder Plads for 18 Arrestanter (12 Enkelt- og 2 Tremandsceller).
I Raadhustaarnet hænger en Klokke fra Slutn. af 14. Aarh. (nu brugt
som Slagklokke) med Relieffer og Indskrift i Majuskler og Minuskier : Jhesus,
Maria, excito vivos, voco mortuos (jvfr. D. Atl. V S. 947).
Det ældste Raadhus brændte 1530, hvorefter Fr. I 1531 skænkede Sorte-
Raadhuset i Vejle.
brødreklosterel (se S. 285) til Byen, af hvis Bygninger en (vistnok noget
N. for den nuv. Bygning) blev indrettet til Raadhus; det blev nedbrudt 1780
og afløst af et nyt i to Stokv. (det nederste var hvælvet) med Taarn, som
er veget for det nuv. Raadhustorvet skal have været Klosterets Kirkegaard.
Amtsgaarden, Klostergade, er opf. af Staten 1899-1900 efter Tegn.
af Bygningsinspektør J. V. Petersen for omtr. 60,000 Kr. Den er i 2
Stokv. med Kælder, i Palaisstil med pudsede Facader og Sandstensindfat-
ninger om Vinduer og Dør mod Gaden; i Kælderen er Økonomilejlighed
m. m., i Stuen Kontorlokaler og dagl. Værelser, paa 1. Sal Sove- og Gæste-
værelser. Til Gaarden høre Udhuse, Gaardsplads og Have. Den er bygget
78
Vejle Amt.
paa en Del af den gamle Amtsgaards Areal i Torvegade (en pudset Bindings-
værksbygn. fra omkring 1800; paa en Niche i Muren en Buste af Orla Lehmann),
som Staten solgte til Kommunen, der 1901 afhændede den til private, efter
at et Stykke var blevet nedrevet for at give Plads til Orla Lehmannsgade.
Det kommunale Skolevæsen omfatter flg. Skoler: Borgerskolen,
Hj. af Kirketorvet og Møllegade, er opf. 1838 af Grundmur, udvidet 1882
med en Bygning i Møllegade (henh. for 12,600 og 25,900 Kr.), begge i 2
Stokv. ; den har Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen. Friskolen
(først kaldet „Foghs Friskole", stiftet 1796 af Kammerrd. Søren F. for 20
fattige Børn, senere forandret til alm. Friskole for Byen), Klostergade, er
opf. 1854 i 2 Stokv. af røde Mursten; nu bruges den hovedsagelig som
Pigeskole, medens der 1890 lige overfor paa den anden Side af Gaden er
opf. en ny Bygning, i 3 Stokv. af røde Mursten, for Drengeskolen (for
r~
W/4.
Amtsgaarden.
omtr. 35,000 Kr.). En ny fælles Kommuneskole, i 2 Stokv. og 3 Stokv.
Endepartier med Kælder, med 19 Klasseværelser, Sløjdlokale, Skolekøkken
og Bespisningslokaler samt Gymnastikhus, er 1901-2 under Opførelse paa
Markedspladsen N. for den gamle Kirkegaard (Arkitekt: N. Christ. Hansen).
Borger- og Friskolen havde 1/8 1901 1620 Elever, fordelte i 55 Klasser,
og 23 Lærerinder og 20 Lærere, hvoraf en er Overlærer og tillige Skoleinspek-
tør. Desuden ligger paa Markjorderne Søndermarksskolen. — Latin-
Og Realskolen, Nørrebrogade, er oprettet 1865 som privat Realskole med
Understøttelse af Stat, Amt og By (den var indtil 1874 i Løveapotekets
Bagbygn., senere paa Dæmningen, hvor nu Døtreskolen er), blev senere og-
saa Latinskole og overtoges 1/4i 1891 af Kommunen. Bygningen er opf.
1893-94 for c. 65,000 Kr. efter Tegn. af Arkit. J. E. Gnudtzmann af røde
Mursten i 3 Stokv. med Kælder og indeholder bl. a. 12 Klasseværelser og
Rektorbolig; særligt Gymnastikhus. Skolen havde */i 1902 l-* Elever, i 8
Klasser, 1 Rektor, 7 Lærere og 1 Lærerinde.
Vejle. 27 9
Andre Undervisningsanstalter: Forskoleseminariet for Kvinder, N. 0.
for Byen ved Horsensvejen, er opf. 1892-93 af Staten for 50,000 Kr.
efter Tegn. af Bygningsinspektør J.V.Petersen; den er i 2 Stokv. med
rode Sten i Facaderne og med særligt Gymnastikhus; i Stuen er Skolelo-
kaler og Bolig for en Lærerinde, paa 1. Sal Forstanderens Kontor og Bolig.
Seminariet har foruden Forstanderen 2 Lærerinder; x/i 1902: 26 Elever.
Af Privatskoler nævnes 6 Pigeskoler, hvoraf Døtreskolen, Dæm-
ningen (se ovfr.), opr. 1894, har Ret til at afholde alm. Forberedelseseks-
amen, og Frk. Seligmanns Skole, opr. 1882, med en 1895 opf. Byg-
ning, 3 Stokv., i Herslebsgade (Arkit. : L. A. Petersen); 1/1 1902: 137 Elever
(67 Drenge). — Teknisk Skole, Strandgade, er opf. 1895 af røde Mur-
sten i 2 Stokv. med Kælder og Loftsetage (Arkit. : L. A. Petersen) og inde-
holder bl. a. 10 Klasseværelser. Skolen er oprettet 1855 og drives nu af
det 1890 oprettede tekniske Selskab med Underst, af Stat, Amt og Kom-
mune; den er besøgt af omtr. 350 Elever.
Vejle Hospital, Hj. af Nørre- og Nørrebrogade. Dets Oprindelse kendes
ikke ; mulig stammer det fra en middelalderlig Stiftelse. Det nævnes første
Gang i et Brev af 21/q 1542, hvorved Chr. III tillagde det Kronens Tredje-
part af Korn- og Kvægtienden af Øster-Snede og Gaverslund Sogne; men
sin betydeligste Udvidelse fik det ved s. Konges Gavebrev af 16/12 15 58,
da han skænkede det Kronens Part af Korntienden af 9 Sogne (af hvilke
de to Sognes Tiende hidtil havde ligget til Hospitalet i Ribe). Senere er
dets Formue bleven forøget bl. a. ved det af Hospitalsforstander Key Stall-
knecht 17 58 stiftede Legat, udvidet af Sønnen, Præsten Lorentz St. (f 1799).
Ifl. Fundats af 21/3 1874 og Reskr. af 29/10 1893 optager Hospitalet nu
10 Pensionærer af den dannede Middelstand, fortrinsvis Piger, Enker eller
forladte Koner, som faa fri Bolig, Varme, Lys, Lægehjælp, Medicin, Vask og
3,50 Kr. ugentl., samt 14 Lemmer med 3,25 Kr. ugtl. ; tillige nyde 4
Kvinder uden for Hospitalet hver 34 Kr. 66 Øre aarl. af Leths Legat og
1 Kvinde 40 Kr. aarl. Hospitalet ejer foruden nogle Jordejendomme omtr.
182,000 Kr.; dets aarl. Indtægt er omtr. 14,000 Kr. Det bestyres under
Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion samt under Borgmesterens og
Sognepræstens Inspektion af en Forstander. De forfaldne Bindingsværksbyg-
ninger bleve 1765 ombyggede af Grundmur med Bolig tillige for Forstan-
deren. De nuv. Bygninger, af røde Mursten i 2 Stokv. med Bolig for
Forstanderen, ere opf. 1872 (Arkitekt: Winstrup, Kolding). Bygningerne
ere brandforsikrede for 38,540 Kr.
Amtets og Byens Sygehus, mod N. i Byen paa Kabbeltoft, tilhører
Amtskommunen og Købstaden med henh. 2/3 og 1/3. Det er opf. af røde
Mursten og bestaar af 3 fritliggende Bygninger: en Hovedbygning, med
en Mands- og en Kvindeafdeling, hver med 20 Senge, for alm. Sygdomme
(en overbygget Veranda benyttes som Liggehal), en anden Bygning, med
18 Senge, for epidemiske Sygdomme, og en tredje Bygning med 14 Senge,
for Hud- og Kønssygdomme, med Desinfektionsanstalt. Der er altsaa ordi-
nært Plads til 72 Patienter, men Tallet er som oftest betydeligt overskredet.
De to første Bygninger ere opf. 1888 (Arkit.: Olivarius), den sidste 1898
(Arkit.: N. Christ. Hansen). Det gamle Sygehus, nu kaldet Admini-
strationsbygningen, Kirketorvet, en 1856 opf., to Stokv. høj Bygning,
ejes af Kommunen og benyttes bl. a. til Museum (se S. 281), Folke-
bibliotek, Kontorer og Badeanstalt. — Fattiggaarden, Gammelhavn, er en
af Kommunen 1843 købt Bygning (Plads til 20 Lemmer).
280 Vejle Amt.
Andre milde Stiftelser: Sparekassens Stiftelse, Kirkegade, i
Sparekassens Gaard (se ndfr.), opr. 1836 med Fribolig for 10 Enker,
som tillige nyde fri Læge og Medicin, 1 Favn Brænde og 1000 Tørv aarl.
samt 2 Kr. ugtl. hver; den bestyres af Sparekassens Direktion. — Linne-
manns Jomfrukloster, Gammelhavn, opr. 1856 af Agent Andr. D.
Linnemann (f 1861) og Hustru, med en Bygning i 2 Stokv. til Fribolig
for 5 trængende Jomfruer, fortrinsvis af Legatstifternes Familie, og 5000
Kr., hvis Renter anvendes til Bygningens Vedligeholdelse, medens Resten deles
mellem Beboerne: Stiftelsen styres under Amtets Tilsyn af Borgmesteren,
Sognepræsten og Legatstifternes nærmeste mandl. Descendent i Byen. —
Haandværkerfriboligen, Kirkegaards vej, er opr. i 1860'erne i en ældre
Bygning i 1 Stokv. og har 4 Friboliger. — Børneasylet Dagmar, Wis-
singsgade, l Stokv., er opf. 1891 og har Plads til omtr. 100 Børn.
Byen har to Banegaarde: Statsbanegaarden, ved Havnegade, opf. i
1860'erne (Arkitekt: Arboe), flere Gange udvidet, sidst 1897, og Nord-
banegaarden, mod N. ved Gormsgade, opf. 1894, Station for Vejle-Give
og Vejle- Vandel Banen.
Post- og Telegrafbygningen, ved Statsbanegaarden paa Jærnbane-
pladsen, 3 Stokv., er opf. 189 7 for 190,000 Kr. efter Tegn. af Bygnings-
inspektør J. V. Petersen i middelalderlig Stil af røde Sten med Forsiringer
af Granit, Kridt og Savoniersten ; i Stuen er Postvæsenets, paa 1. Sal væ-
sentlig Telegrafvæsenets Lokaler, paa 2. Sal er Postmesterens Bolig.
Toldkammerbygningen, ved Havnen, er i 2 Stokv.
Gasværket, ved Havnen, er anlagt 1858-59 af det danske Gaskom-
pagni og ejes fra 1/1 1899 af Kommunen; i 1900 produceredes omtr. 25
Mill. Kbfd. Gas. — En elektrisk Lysstation, ved Flegborg, er anlagt
1895-96 (den første i Jyll.) af Aktieselsk. „Vejle Elektricitetsværk'1. —
Vandværket, omtr. 3/4 Mil fra Byen i Grejsdaien, er anlagt 1867 af
Kommunen dels af Kildebrønde, dels ved artesiske Boringer; Samlebrønden,
hvorfra Vandet føres ind til Byen gennem 8 Støbejærnsledninger, ligger 90 F.
over Vejle Fjords Vandstand. Vandværket er flere Gange udvidet, senest
1901-2 med en Pumpestation, S. for Byen, for omtr. 130,000 Kr. For-
bruget i Døgnet er 1 5 å 18,000 Td.
Det offentlige Slagtehus med Kød kontrol stat ion, ved Blegbanken,
er opf. af Kommunen 1899-1900 for omtr. 190,000 Kr. (Arkit. : Justitsrd.
H. Meyer og N. Christ. Hansen).
Af andre Bygninger nævnes: Haandværker foreningens Bygning,
Hj. af Havnegade og Dæmningen, i 2 Stokv., købt af Foreningen 1881.
Løveapoteket (opr. 1744), Kirketorvet, en anselig Bygning, opf. 1800,
senere forhøjet med et 2. Stokv. Sparekassens Bygning, Kirketorvet,
2 Stokv., opf. 1869. Vejle Amts Avis Bygning. Landmandsban-
kens Kontor, Torvegade, hvid i 2 Stokv., opf. 1900 (Arkitekt: N. Christ.
Hansen). Teatret, lige over for Statsbanegaarden paa Jærnbanepladsen,
en stor, 1884-85 opf. Bygning i Renæssancestil; det har omtr. 700 Tilskuer-
pladser (Arkit.: L. A. Petersen). Et Sommerteater, ved Skyttehusvejen.
Ynglingeforeningens Bygning, Hj. af Herslebs- og Nutzhornsgade, 3
Stokv. med Taarn, opf. 1898. Arbejdernes Forsamlingsbygning,
Nørrebrogade, 1 Stokv. Et Højskolehjem, Dæmningen. Et Svende-
hjem, Kapelgade. — Ved Havnens Sydside er en offentlig Badeanstalt.
Af Foreninger af mere almen Interesse nævnes: en Velgørenhedsfor-
Vejle. 281
ening, stift. 1850, Sygekassen „Alliance'', st. 1898, Arbejdernes Sygekasse-
forening, st. 1898, Haandværkerforcningen, st. 1861, Arbejderforeningen, st.
1872, en Handelsforening, st. 1X61, Vaabenbrødrene for V. og Omegn,
st. 1859, Forsvarsbrødrene, st. 1881, Museumsforeningen, st. 1899 med
det Formaal at faa oprettet et Museum (aabnet 1901 i Administrations-
bygningen, se S. 2 79) paa Grundlag af Samlinger, der ere skænkede af
afdøde Etatsr. Eckardt til Ørumgd., en Kunstforening, st. 1887, en Musik-
forening, st. 1884, liere Afholdsforeninger, Skyttelavet, st. 1858.
Ved Havnen er der 1874 rejst et Monument (en 11 F. høj Granit-
obelisk med Portrætmedaillon i Bronce, udf. af Billedhugger O. Evens) for
Amtmand H. Treschow (f 1836), hvem Havneanlægget for en væsentlig
Del skyldes. — Paa en Bygning paa Hj. af Raadhustorvet og Kirkegade, der
opførtes 1858 i Stedet for en ældre Gaard, som skal være bleven skaanet
ved den store Ildebrand 1739 (i Sidebygningen findes to Plader med Bogst.
CSCR og Aarst. 1782), findes en Sten med Indskrift, at her i Borgm. Niels
Jonssons Hus boede Chr. II i Jan. 1523 og modtog Adelens Opsigelsesbrev.
Byens nærmeste Omegn er rig paa smukke Spas ere veje, navnlig i Grejs-
dalen, i Sønderskov (hvortil Vejen gaar over den med 3 Buer 1804 byggede
Sønderbro) og i den N. for Fjorden liggende Nørreskov, hvor Skyttelavet
1859 har anlagt en smuk Park med en 1859 opf. Pavillon, Skyttehuset.
Indbyggertallet var 1. Feb. 1901 14,592 (1801: 1310, 1840:
2705, 1860: 4920, 1890: 9015); Byen er vokset meget betydeligt i 19.
Aarh., navnlig i det sidste Aarti. — Erhverv 1890: 722 levede af
immat. Virksomhed, 4069 af Haandværk og Industri, 2028 af Handel, 260
af Jordbrug, 129 af Søfart, 1312 af forsk. Daglejervirks., 413 af deres
Midler, 80 nøde Almisse, og 2 sade i Fængsel. — Særlig har Handelen
taget stærkt til i de sidste Aartier, men ogsaa Haandværk og Industri ere
i Fremgang. Byen har en forholdsvis stor Arbejderbefolkning.
Af fremmede Varer fortoldedes i 1900 bl. a. : Bomulds- og Linned-
garn 39,036 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 82,837 Pd., Silke
og Silkevarer 2201 Pd., uldne Manufakturvarer 65,024 Pd., Vin 40,812
Pd., andre Spirituosa å 8° 273 Vrtlr., Glas og Glasvarer 121,408 Pd.,
Humle 2607 Pd., Stentøj, Fajance osv. 60,045 Pd., Porcellæn osv. 15,159
Pd., Olier 919,619 Pd., Risengryn og Rismel 284,982 Pd., Salt 250,364
Pd., Sukker, Mallas og Sirup 360,598 Pd., Tobaksblade og -stilke 47,885
Pd., fabrikeret Tobak og Cigarer 2557 Pd., Stenkul og Kokes 54,401,578
Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer 3,358,038 Pd. samt Tømmer og
Træ 2423 Clstr. og 42,827 Kbfd. Af indenlandske Frembringelser
udførtes til Udlandet bl. a.: 44,157 Pd. Huder og Skind, 66,338 Pd. Papir,
10,978 Pd. Klude, 209,415 Pd. Jærnvarer, 40,756 Pd. Tarme og 2720
Pd. Tvist; til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. : 7918
Pd. Kød, 114,462 Pd. Flæsk, 11,295 Pd. Ost, 1,180,864 Pd. Margarine,
81,393 Snese Æg, 2627 Stkr. Faar og Lam, 162,386 Pd. Huder og
Skind, 1,631,233 Pd. Papir, 225,912 Pd. Klude, 646,100 Stkr. Mursten,
6196 Pd. Kalkuld, 236,912 Pd. Jærnvarer, 86,251 Pd. Uldgods, 50,523
Pd. Sæbe, 27,901 Pd. Rørvæv og 923,7 5 7 Pd. Tvist.
Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 97 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 1071 Tons, deribl. 5 Dampsk. paa tiis.
171 T. og med 133 Hestes Kr. Fra Udlandet indkom 341 og udgik 276
282 Vejle Amt.
Skibe med henh. 32,25 5 og 134 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom
264 og udgik 330 (af hvilke henh. 118 og 122 Dampsk.) med henh.
12,008 og 7323 Tons Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1900, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 305,052 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 11,013 Kr., i
alt 316,065 Kr. (6462 mere end i 1899). Brændevinsbrænd ingsaf-
giften indbragte, efter Fradr. af Godtg., 41,838 Kr. (1236 mere end i
1899); det produc. Udbytte var 491,344 Potter å 8°, hvoraf 1056 ud-
førtes til Udlandet og 87,028 udskibedes til indenlandske Steder uden for
Jylland; der tilvirkedes 197,960 Pd. Pressegær.
I Vejle holdes flg. Markeder: hver Onsdag fra 1. Nov. indtil Jul
samt anden Onsdag i hver Maaned med lev. Kreaturer, 1 i Jan., 3 i Febr.
og 3 i Marts med Heste, 2 i April, 1 i Juni, 1 i Sept. og 1 i Okt.
med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Onsdag og Lørdag.
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: flere Jærnstø-
berier, deribl. Hess' Jærnstøberi, anlagt 1876, c. 300 Arbejdere, P.
Jensen & Co. Jærnstøberi, opr. 1862, c. 20 Arbejd., og Vejle
Jærnbyggeri og Maskinfabrik, et 1900 opr. Aktieselsk., Aktiekap.
100,000 Kr., c. 20 Arbejd. V. Bolte- og Mø trikfabrik, et 1899 opr.
Aktieselsk., Aktiekap. 60,000 Kr. V. Bo mulds spinderier, et 1901 opr.
Aktieselsk., Aktiekap. \lj2 Mill. Kr. (dannet ved Sammenslutning af 3 ældre
Selskaber), aarl. Prod. 4 Mill. Pd., c. 500 Arbejd. M.Hansens meka-
niske Væverier, omdannet til Aktieselsk. 1897, Aktiekap. 70,000 Kr.,
aarl. Prod. c. 30,000 Al., c. 30 Arbejd. V. Dampvæveri (opr. 1890),
et 1899 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 150,000 Kr., aarl. Prod. til Værdi c.
600,000 Kr., 137 Arbejd. Flere Bryggerier og Brændevinsbrænderier,
deribl. Bryggeriet Vejle (opr. 1858), hørende til Aktieselsk. „Østjydske
Bryggerier" (se S. 33), 18 Arbejd., og Møhls Brændevinsbrænderi.
Flere Maltgørerier. V. Damp- og Vandmølle, c. 20 Arbejd. Steen-
sens Margarinefabrik, opr. 1889, aarl. Omsætning af 3 Mill. Kr., c. 90
Arb. To Mineralvandsfabrikker. EnChokoladefabrik (Aktieselsk.).
En Parfume- og Sæbe fa brik. Et Cikorietørreri. Flere C i g ar- og To-
baksfabrikker. Flere Farverier, Garverier, deribl. Aktieselsk. Dansk
Garve-Kompagni, opr. 1898, Aktiekap. 200,000 Kr., og V. Saale-
læder-Fabrik (Aktieselsk., opr. 1889), og Teglværker, deribl. Bøg-
ager Teglværk (et limit. Selskab). En Cement-Tagstens fa brik.
V. Amts Svineslagteri, et 1896 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 200,000
Kr., m. m., samt 5 Bogtrykkerier.
I Vejle udgives 4 Aviser: „V. Amts Avis", „V. Amts Folkeblad",
„V. Amts Dagblad" og „V. Socialdemokrat".
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 463 Heste, 406 Stkr.
Hornkv. (deraf 307 Køer), 227 Faar, 271 Svin og 30 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver, og et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand be-
staar af 13 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og
Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdoms-
underst., e) for Skolevæs., f) for By- og Vejarbejder, g) for Belysning, h) for
Vandvæs., i) for Skove, Jorder og Bygninger, k) for tekniske Anliggender, m. fl.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 202,477 (deraf
Vejle. 283
Grundsk. 3398, Ilussk. 6567, Formue- og Lejlighedssk. 185,512, Lign.
paa Menigheden 6650, Bidrag fra Landd. 350), Afgifter efter Næringsloven
19,969, Indtægt af Aktiver 29,925 (deraf for Vandforsyning 21,803), Til-
skud fra Stat til Alderdomsunderst. 13,301, Skolekontingent 10,466, Ind-
tægt fra Latinskolen 23,962, Slagtehuset 2712 Kr. ; Udgifter: Bidr. til
Stat 2672, til Amt 592, til Amtsskolefond 2414, Byens Bestyrelse 12,369,
Fattigvæs. 24,022, Alderdomsunderst. 29,884, Skolevæs. 86,329 (deraf
Latinskolen 23,962), Rets- og Politivæs. 19,504, Medicinalvæs. 27,489,
Gader og Veje 39,598, Belysn. 8854, offtl. Renlighed 6691, Brandvæs.
1952, Højtidsoffer 5150, Vandforsyning 3230, Kirkeudgifter 3500 Kr.
Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 620,683 og i faste Ejendomme
1,727,800 Kr. og skyldte bort 1,823,516 Kr. Under Byraadet stod Legater
til et Beløb af 24,300 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa
Formue og Lejlighed 10,5 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 4,790,000 Kr. ;
deraf var skattepligtig Indt. 2,070,352 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raad- og Sygehuset, Ad-
ministrationsbygningen, Skolebygningerne, Fattiggaarden, Gas- og Vandværket,
Slagtehuset, Markeds- og Dyrskuepladsen (Sportspladsen), de paa Byens
Grund liggende Skove (henved 530 Td. Ld.) samt Andel i Vejle- Vandel Banen.
Byens Politikorps er ophævet 1887. Der er 1 Politiassistent, 4 Politi-
betjente; ved Natstyrken er ansat 1 Vagtmester og 1 1 Patrouillebetjente.
Brandkorpset, for hvilket en Brandinspektør staar i Spidsen (desuden er
der 1 Vicebrandinspektør og 22 Assistenter og Underassistenter), bestaar
af det værnepligtige Mandskab mellem 20 og 50 Aar; Korpset deles i en
Sluknings-, Nedbrydnings-, Rednings- og Ordensafdeling.
I Vejle Bank (opr. Vio 1854) er Aktiekapit. 500,000 Kr.; 30/6 1901
var Folio- og Indlaanskontoen 5,172,542, Vekselkontoen 1,897,806 Kr. — I
V. By og Amts Sparekasse (opr. 9/6 1827) var 31/3 1900 Spar. Til-
goden. 4,649,653 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 360,652 Kr. , Antal af
Konti 7706. — I Landbo- Spare- og Laanekassen for Vejle Op-
land (opr. 4/u 1863) var 31/3 1900 Spar. Tilgodehav. 3,240,548 Kr. ,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 121,261 Kr., Antal af Konti 487 3. — I Land-
mandsbankens Afdeling i V. (opr. 18/5 1872) var 31/3 1900 Spar.
Tilgodeh. 2,076,889 Kr., Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 3404.
Havnen er anlagt 1824-27 (tidligere maatte Skibene ankre omtr. \lj2
Fjerdingvej fra Byen i Fjorden og losse og lade ved Baade); gennem
Fjorden fører en omtr. 4800 F. lang Rende, der er 80 F. bred i Bunden.
Havnen er flere Gange udvidet, senest siden 1892, da den og Renden er
uddybet fra 14 til 18 F., og Bolværkslængden forøget fra 3400 til 4400
F. Den bestaar af det egentlige langagtige Havnebassin med Svejebassin,
omtr. 93,000 □ AL, en ydre Havn, omtr. 80,000 □ AL, og en Baade-
havn, omtr. 10,000 Q AL; Havnepladsen er omtr. 53 Td. Ld. Havne-
væsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren og 6 af
Byraadet valgte Medlemmer, hvoraf Halvdelen uden for Byraadet. Ved
Havnen er ansat en Havneingeniør og en Havnefoged. Ved Udg. af 1901
var Havnens Aktiver omtr. 150,000, dens Gæld 170,000 Kr. Indtægten
af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 48,000 Kr. Paa Havnepladsen er
der to røde Havne fyr. Ved Vejle findes Lodser, der kun lodse i Fjorden.
284 Vejle Amt.
I gejstlig Hens. danner Vejle eet Pastorat med Hornstrup Sogn,
med en Sognepræst og en resid. Kapellan (der skal oprettes et andet Sogn).
I Vejle bo Amtmanden over Vejle Amt og Stiftsfysikus for Vejle
og gml. Skanderborg Amter.
Vejle hører til 10. Landstingskreds og Amtets 3. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Vejle Amtstuedistr. (Amts-
forvalteren bor her) og Vejle Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og
har 2 Apoteker: Løveapoteket (opr. 1744) og Svaneapoteket (opr. 1885).
Den hører til 4. Udskrivningskr.' 87. Lægd og er Sessionssted for
Lægderne 236, 239-53, 260-65 af 3. Udskrivningskr. og 87-113, 129,
138 og 142 af 4. Udskrivningskreds.
Ved Vejle Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør og 6
Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 4 Ekspedienter, ved
Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist og 2 Telegrafister. Vejle har Stats-
telefon og desuden et privat Telefonselskab (opr. 1895).
Vejle er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes
4/10 1868 (se Fredericia), og er Udgangspunkt for de private Baner Vejle-Give
og Vejle-Vandel. Vejle-Give Banen (4 Mil, 30,2 Km.) er bygget ifl.
Lov af 12/4 1889 og n/4 1890, aabnedes 2/8 1894 og kostede 1,230,000
Kr. ; Staten tilskød 100,000 Kr. og de halve Ekspropriationsudgifter. Vejle-
Vandel Banen (33/4 Mil, 28,3 Km.) er bygget ifl. Lov af 8/5 1894 og aab-
nedes 10/9 1897. Paa Statsbanen solgtes i Driftsaaret 1900-1 134,628 Billet-
ter; af Gods ankom 37,572 og afgik 38,893 Tons. Paa Vejle-Give Banen
befordredes i Driftsaaret 1900-1 af Personer fra V. 48,840 og til V. 45,940,
af Gods fra V. 10,8 MM. Kg. og til V. 2,7 Mill. Kg. Paa Vejle- Vandel
Banen befordredes s. Aar af Personer fra V. 27,914 og til V. 26,763,
af Gods fra V. 75l Mill. Kg. og til V. 3,8 Mill. Kg.
Vejle staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn
over Bogense og Kalundborg. Paa Fjorden gaar der smaa Dampbaade til
Munkebjærg, Tirsbæk og Fakkegrav, m. m.
Historie. Vejle, hvis Navn i Middelalderen skreves Wæthlæ, Wæthel, Wedel,
hos Huitfeldt og a. St. Vedle (vistnok af „Vejle", et Sted med lavt Vand, som man
kan vade over), er en gammel By, hvis Oprindelse ligger langt tilbage i Middelal-
deren, om den end, saa vidt vides, først nævnes i Midten af 13. Aarh. I alt Fald
har der tidlig ligget her to befæstede Steder, Borgvold ved Byens østlige Side N.
for Aaens Udlob, som har tjent til at forsvare Adgangen fra Fjorden (Borgvold
er vistnok identisk med Castrum Wethæl, som 1351 med Tilliggende var pantsat
til Ribe Bispestol; 1473 kaldes Pladsen Borgvold, tilhørte Klosteret og var ud-
lagt til Kaalgaarde), og Rosborg 2060 Al. Vest for Sønderbro til Forsvar for Aa
dalen; maaske Byen skylder disse to Befæstninger sin Oprindelse. Begge Bankerne
have været bebyggede og omgivne med Volde og Grave; men paa D. Atl.' Tid vare
de oppløjede; Resterne af Borgvold forsvandt ved Banens Anlæg; (i en gammel
Vise nævnes „det rige Rosborg"; 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have „de Slot
og Fæste Rotsborgh, saa som er Koldinge og Rotsborgh med de Len, der nu tilligge,
og med Koldinge By og Wætlæ"). Om Byen selv har været befæstet og støttet
sig til disse to Befæstninger, forlyder der intet. Dens 3 Porte, Sønderport, ved
den nuv. Sønderbro, Nørre- og Vesterport, begge ved Enden af Nørregade, vare endnu
til op i 19. Aarh. Af andre Broer nævnes Midtbro (mellem Torve- og Nørregade),
Nørrebro (ved Svaneapot.), Stokbro (mod N. ved Vardevejen) og Gjeddebro noget
V. for denne. Hvornaar Byen er bleven Købstad, vides ikke; de første kendte Pri-
vilegier ere givne den 16/8 1327 af Kong Vald. ; senere ere de blevne stadfæstede
3/8 1355, 27/n 1442 og ofte senere, bl. a. af Chr. IV 27/3 1635, da Byens Arkiv var
blevet ødelagt under Krigen 1627-29. Byen omtales flere Gange i Middelalderens
Vejle.
Historie, saaledes 1256, da Ærkebisp Jakob Erlandsen fik den bekendte Vejlekonstitu-
tion vedtagen her paa Kirkemødet 6. Marts; ogsaa i Feb. 1279 holdtes Kirkemede
her af Ærkebisp Thrugot Thorstensen. Byen er ofte bleven besøgt af Kongerne.
Erik Menved sluttede her 1316 et Forbund med sin Søstersøn Joh. af Werle, og
13/3 1345 blev her indgaaet et Forbund mellem Vald. Atterdag og Svogeren Hertug
Vald. ; 22/! 1523 modtog Chr. II i Vejle den jydske Adels Opsigelsesbrev. Af Klostre
havde Byen kun eet.
Sortebrødreklosteret, indviet til Jmfr. Marie, angives alm. at være stiftet omtr.
1227; men det maa være meget yngre. Det nævnes hverken i en Kapitelbog fra 2.
Halvdel af 13. Aarh., gældende for Dominikanerordenens Provins Dacia, ej heller i en
ved Aar 1300 forfattet Liste over Provinsens Klostre. Det synes at være stiftet
af Drosten Laurens (Laurids) Jonsen (f 1340). Dennes Søn Peder Laurensen (Panter)
fik paa en Sendefærd til Avignon 1355 udvirket pavl. Begunstigelser for Klosteret i
Anledn. af dets Omdannelse fra Træ- til Stenbygning; 1478 indførtes i Klosteret
den strengere Ordensregel, og 1505 optoges det i den saakaldte hollandske Kon-
gregation. I øvrigt vides ikke meget om det. Det betænktes i Testam. 1456 og
1514. Sommeren 1529 overlod det til Mogens Gøye 2 Gaarde i Ure (Torrild Hrd.)
og Munkskov smstds. Kort efter ophævedes det, og Munkene droge bort. Sidst i
1529 modtog Jens Hvas til Kaas paa Kongens Vegne Inventar og Klenodier fra
Klosteret; 4/3 1531 overdrog Kongen Bygningerne til Borgerne, dog med Forbehold
af de Klenodier og Boskab, der endnu maatte findes i Klosteret; ligeledes skulde der
i det indrettes et Hus, hvori Kongen og Dronningen under Ophold i Byen kunde
bo. Fra Overdragelsen undtoges ogsaa to Humlegaarde, Teglgaarden m. m., hvilke
Byen dog fik 1535. Som omtalt S. 277 har Klosteret ligget ved Raadhustorvet. —
I et Dokum. fra 1526 nævnes en øde Jord i Vejle, kaldet Korsbrødregaarden. Mulig
har der her tidligere staaet en af et Par Johannitermunke beboet Gaard, som har
tilhørt et af Landets Johanniterklostre (Antvorskov?).
Nogen betydelig By blev dog Vejle aldrig, om og den havde en ret anselig Handel,
især paa Norge, hvilken dog for en Del hæmmedes ved de vanskelige Besejlings-
forhold paa Fjorden, Forhold, der som nævnt S. 283 først bedredes i 19. Aarh.
Næst Handelen har Agerbruget været Beboernes Hovederhverv, og navnlig dyrkedes
der i Byen og dens Omegn i tidligere Tid en stor Mængde Humle; endnu 1682 var
der i Byen 95 Humlehaver, uagtet en stor Del var bleven ødelagt i det 17. Aarh.'s
Krige; men i 2. Halvdel af 18. Aarh. var Humledyrkningen helt ophørt.
Ved Beg. af den nyere Tid ramtes Byen af svære Ulykker, navnlig Ildebrande.
Aar 1523 brændte „det meste af Byen"; 1530 var der en stor Brand, hvorved Raad-
huset lagdes i Aske (se S. 277); 1546 gav Kongen de brandlidte Borgere Frihed for
Skat og anden Tynge i 3 Aar; ved Brev af 10/n 1553 fik atter brandlidte Borgere
Frihed for Tynge mod, at de genopbyggede deres Gaarde, og 1595 brændte 37
Gaarde paa Sønder- og Fiskergade samt Sønderports Porthus; 1584 bortrev Pesten
500 Mennesker. Vel synes Byen at være gaaet noget frem i Beg. af 17. Aarh.; men
da kom Krigene, som slog den ned for lange Tider. Under Krigen 1627-29 var den
næsten hele Tiden besat af de kejserlige Tropper, som befæstede Raadhuset og
Kirken og nedbrød eller brændte en Mængde Huse; da Fjenden drog bort, vare omtr.
200 Huse ødelagte, hele Gader laa øde, mange Folk vare flyttede fra Byen, og de offent-
lige Bygninger, især Kirken (se S. 275) og Raadhuset, vare i høj Grad mishandlede;
Raadhusets Taarn var til Dels styrtet ned. Ogsaa i Krigen 1644-45 havde den Be-
søg af Fjenden, som atter befæstede Raadhuset og nedrev en Del Huse i dets Nær-
hed; efter Krigen var den endnu mere ødelagt end i 1629, idet „en Fjerdedel af
Byen laa øde med det, der var ruineret i forrige Krig". I Aaret 1654 truedes Byens
Eksistens alvorlig af den nyanlagte By Frederiksodde, idet Kongen til Gunst for den
sidste vilde forbyde al Søhandel paa Vejle, et Forbud, som Borgerne dog fik af-
værget. Saa kom Svenskekrigen 1657-60, i hvilken den først blev okkuperet af de
svenske, derpaa af de allierede, som huserede om muligt endnu værre end Fjenden,
og Tilstanden forværredes yderligere ved en Pest i 1659, som bortrev en Mængde
Mennesker. Efter Fredslutningen vare kun 29 Bygninger beboede, de øvrige vare
brændte, ødelagte eller forladte og de fleste Borgere flyttede ud paa Landet; 1672
var der 712 Indb., medens Byen før Krigen 1627 menes at have haft 1300. Det
varede længe, inden den begyndte at komme til Kræfter, saa meget mere som
dens Handel næsten helt var umuliggjort, idet Dybet, hvori Skibene skulde ligge,
var efterløbet med Sand, og da nye Ildebrande hærgede den; saaledes brændte
1739 en Del af den, og 23/4 1786 lagdes hele Nørregade, en god Tredjedel af
286
Vejle Amt.
Byen, i Aske (se Sorø Akad. Skoleprogr. 1877 S. 7). Aar 1769 havde den 950
Indb.. og 1793 var der i alt 169 Gaarde, altsaa færre end det Antal, de kejserlige
Tropper havde ødelagt 1627-29. I 19. Aarh. er den imidlertid gaaet stærkt frem,
især efter at den i 1820'erne havde faaet sin Havn. I begge de slesvigske Krige
var den besat af Fjenden, uden at den dog tog synderlig Skade ; paa sit Tilbagetog
leverede Olaf Rye en Træfning ved Byen 8/5 1849, og efter en Kamp mellem de
danske og Østerrigerne uden for Byen 8/3 1864 blev den besat af de sidste og
senere af Preusserne (se Saml. t. j. Hist. 3. R, I S. 249 og 305 flg.).
I Byen og paa Markjorderne har der været flere hellige Kilder: St. Nicolai
Kilde (nu kaldet Klauses Kilde), mod N. ved Horsensvejen, Helligkilden, nær
ved Skovriderboligen i Nørreskov (meget besøgt St. Hansaften langt op i 19. Aarh.),
og Kokkens eller Sværtepøt Kilde, S. for Byen ved Kolding Landevej. — Byen
har haft en Latinskole, der sikkert oprettedes paa Reformationstiden (den sidste
Munk i Klosteret i Vejle, Niels Bredal, blev Rektor ved Skolen), og som nedlagdes 1739.
I Vejle ere fødte: Anders Sørensen Vedel (1542-1616, se S. 275), der ligesom de
fynske Bisper Jak. Madsen Vejle (1538-1606) og Hans Knudsen Vejle (1567-1629)
tog Navn efter sin Fødeby; endvidere Arkæologen J. J. A. Worsaae (1821-1885).
Litt. : G. F. Gaarmann, Efterretn. om Weile Kiøbstæd, Fredericia 1794. — J. J.
A. Worsaae, Bidr. til V. Byes og Amts Hist. i 17. Aarh., i Hist. Tidsskr. II S. 175
flg. (ogsaa i Særtryk). — A. H. H. Smith, V. og Omegn, Kbh. 1882. — V. Vejviser
1901.
Fredericia
redericia Købstad ligger i Elbo
Hrd. under 55° 34' 10,95" n.
Br. og 2° 49' 6,86 v. L. for
Kbh. (beregnet for Møllen
mod N., paa Prins Christians
Bastion) paa en Odde (tidligere
kaldet Bersodde), der næsten
i en ret Vinkel skyder mod
S. ud i Lille Bælt. Byen lig-
ger paa et i det hele lavtlig-
gende, jævnt Terræn i ret
smukke og afvekslende Om-
givelser; kun mod V. og mod
N. 0. i Trællenæs hæver Ter-
rænet sig noget. Det højeste
Punkt i Byen er mod N., c.
45 F., 14 M., mod 0. er der
42 F., mod S. V. kun 7 F.
Byen ligger omtrent 3 Mil
S. 0. for Vejle og 2x/2 Mil
0. N. 0. for Kolding (ad Jærn-
banen henh. 3,6 Mil, 27 Km.,
og 2,8 Mil, 21 Km.) samt
omtr. 1fi Mil N. for det paa
7Wi/'. fieskntirts* afXmøeri** lA,»«lt,r&./lUu
FREDERICIA
Fredericia. 287
Fyn liggende Strib Færgested og 1 Mil N. N. 0. for Middelfart. Den har
et fra andre danske Købstæder væsentlig forskelligt Præg og vidner i hele
sit Anlæg om sin Oprindelse, idet den blev anlagt midt i 17. Aarh. af
Fr. III som Fæstning og Værn for Nørrejylland. Den har Form som en
Kvadrant, hvis Bue, som vender mod N. og N. V. og dannes af de gamle Volde
med deres Bastioner og Grave, er omtr. 2850 AL, medens Radius er 230C
Al. De henved 2000 Al. lange Hovedgader ere snorlige og skære hinanden i
rette Vinkler i Retningen N.-S. og V.-Ø. Hovedgaderne ere usædvanlig
brede, omtr. 25 Al. (Kongensgade endog 30 AL; et Par mindre Stræder ere
dog knap 13 AL), og Planen, der senere udarbejdedes under Fr. IV og
approberedes af ham 1728, og som er fulgt saa nøjagtigt, at de 23 af
de nuv. 28 Gader med deres Navne findes paa den, viser noksom, at det
var Hensigten at gøre den til en stor By („Jyllands Hovedstad"), hvad
der dog aldrig lykkedes; de udlagte Grunde*) forbleve ubebyggede og
benyttedes for en Del til Haver; først i de seneste Aar ere de store
ubebyggede Strækninger, saaledes mod V. ved Norgesgade og mod N. 0.
ved Kongens Port, blevne bebyggede. Byen er i Forhold til sit Indbygger-
tal meget omfangsrig. Husene gøre i Forhold til de brede Gader et lidt
uanseligt Indtryk. Mod N. V. fører gennem Prinsens Port Landevejen til
Vejle og Kolding. De vigtigste Færdselsaarer ere Danmarksgade, Jyllands-
gade og især Gotersgade.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1902 5,453,315 □ Al. (omtr. 390
Td. Ld.), Markjorderne 43,537,460 D Al. (3110 Td. Ld.). Byen havde
Efteraaret 1901 28 Gader og Stræder og 4 Torve og Pladser.
Husenes Antal var 1226, hvoraf 974 paa Købstadsgrunden. Flade-
indholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 3506 Td.
Ld.; deraf vare 2514 Ager og Eng, 52 Haver, 120 Skov, 525 Veje og
Byggegrunde, 262 Fælleder og Moser og 31 Stenmarker. Det saml. Hartk.
var */i 1895 351 Td., hvoraf 271 hørte til 103 Gaarde og 80 til 426
Huse; 7 5 Gaarde og 247 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Mark-
jorderne ligge bl. a. Hannerup, Huse, med Teglværk, og Hannerup Krat
med Pavillon, Fuglsang Skov og Eksercerpladsen.
Bygningernes saml. Br andforsikr i ngssum var x/n 1901 14,551,700
Kr. (Antal af Forsikringer 1227).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Trinitatis eller Danske Kirke, ved Danmarks-, Kongens- og Dron-
*) Ifl. Planen vare 2826 Grunde bestemte til Bebyggelse, og i den derefter udarbejdede Grundbog,
hvori hver Grunds Sterrclse er opgivet, er dens Grundskyld fastsat til 2777 Kd. 88 Sk., hvori
dog ifl. Reskr. af 2'/4 1798 afaaar 1066 Rd. 64 Sk. for nogle Enge og den saakaldte reformerte
Mark, som ikke vare inddelte til Bebyggelse. For at faa Nybyggere til at nedsætte sig tilste-
dede Byens Privilegier enhver fri Byggegrund og en betydelig Jordlod i Marken. Men da
den Jord, som var bestemt dertil, inden kort Tid var uddelt, fik de senere Nybyggere i Stedet
for en Jordlod Ret til at lade et vist Antal Kreaturer græsse paa Byens store Fælleder, navnlig
i Hannerup Krat og paa Hyby Fælled. I 1800 og 1801 udskiftedes Byens Jorder (omtr. 3000
Td. Ld., af 353 Td. H.) ifl. kgl. Res. af '3|5 1796, og af Fælleden uddeltes en Del blandt de dav.
Grundejere i Stedet for Græsningsretten ; Resten forbeholdtes til Uddeling blandt senere .Ny-
byggere. Enhver Nybygger fik 3000 Q Al. Jord efter Takst 24 for hver Daler Grundskyld, der
hvilede paa hans Byggeplads; ved Kancelliskr. af u/6 1846 blev Jordloddernes Storrelse nedsat
til 1000 (J Al. for hver Dalers Grundskyld. Saaledes har enhver Nybygger uden Betaling faaet
Byggegrund og, naar Grunden var bebygget, ligeledes uden Betaling, en Jordlod i Marken,
indtil denne Bestemmelse hævedes ved Res. af S'tø 1858.
Vejle Amt.
a ,„f nnf 165 5 først af Bindingsværk og laa mere mod
sXTpt' garden mefombyggedes ?689 paa Grund af Brøst-
føld"hedPaf Grundmur, som den nu staar. Paa Skibe s Sydside er
indslt en Sten med Frederik III's Navnetræk og Datoen "/5 1655. paa
hviSen Dag Kongen knælede paa Stenen, da han lagde Grundstenen til
Kiken hvfd der staar at læse paa en Trætavle underneden, som ogsaa
fortæUer, at Kirken blev ombygget 1689 efter Chr. V s Brev og Bevilhng
Z ved Stiftamtmd F. E. v. Speckhans og Biskop Chr. Lodbergs Befor-
;autbl, indviet H 1690 og da kaldet Trinitatis Kirk.
Si er opf. af Mursten (senere cementpudsede) og bestaar af Sk.b
Kirken er opi. * og Kof ud . eet samt
to større Udbygninger
mod S. og to mindre
modN. Langhuset, hvis
indv. Længde er 60 og
Bredde 20 Al., er dæk-
ket af et pudset Træloft
af buet Form ; dets vestl.
Parti er afdelt til Forhal;
mod V. og 0. har Lang-
huset Kamgavle (paa
sidstn. staar: 1689);
Sidefacaderne prydes af
Blindinger,der hver slut-
tes af to Spidsbuer. De
sydl. Udbygninger, der
ere henh. Sakristi og
Ligkapel, have ogsaa
Kamgavle og Blindin-
ger; de nordl. Udbyg-
ninger,der tidligere have
været Opgange til Pulpi-
turerne, benyttes tilMa-
terialhus og Varmeappa-
rat. KirkensTrævinduer
ere mest af rundbuet
Form. Klokkerne hænge
i Vestgavlen. Altertav-
len, skænket 1692 af
Tolder Peder Skov og stafferet 1703 af Told forvalter Joh. Banner, er rigt udsk.
i Barokstil med et Hovedmaleri (Leon. da Vincis Nadvere, Kopi fra c. 1845 af
Gamborg) og ovenover Himmelfarten. To store Messingalterstager og to mindre,
de sidste fra 1664. Udsk. Prædikestol i Barokstil fra 1690; paa Fyldin-
gerne Evangelisterne, paa Trapperækværket Moses og Aron. Interessant ro-
mansk Granitdøbefont (fra den nedbrudte Kirke i Ullerup ?) med Rundbuefrise
og figurl. Fremstillinger paa Kummen; over Fonten en i Barokstil udsk.
Himmel. Orgelet, over Forhallen, er skænket af Fr. VII, da han 1857
besøgte Kirken, og indviet 1861 efter en indv. Restauration af Kir-
ken, hvorved nogle ældre Pulpiturer langs Væggene fjernedes. Ved
en Restauration 1890 forhøjedes Vinduerne, og Loft og Vægge dekore-
redes (Maler Simonsen). I Skibet 3 Malmlysekroner, skænkede af Joh.
Kæmpegraven paa Trinitatis Kirkegaard.
Fredericia. 289
Nielsen og Else Lavesd. 1712, 2) Svend Mortensen og Else Jørgensd. Tarsk
1692 og 3) Byfoged Gregers Beighfeld og hans to Hustruer 1692. I Koret
en stor Messinglysekrone, skænket 1705 af Hans og Jens Bonnisen. Paa
Korets Syd væg et lille Epitafium over Præsten Christen Borch, f 1717, med
to Hustruer og 12 Børn, og sammesteds en Stenmindetavle over Hans
Marcussen til Rask, f 1764, hans Hustru Catharina og hendes 1. Mand
Byfoged Laur. Ammitzbøll. Ved Indgangen mod V. i Soklen findes liere
Ligsten fra den gamle Kirke, i Forhallen og uden for Ligkapellet en lignende.
Paa den endnu benyttede 4 Td. Ld. store Kirkegaard omkring
Kirken findes ud mod Kongensgade Kæmpegraven over de ved Frede-
ricia 6/7 1849 faldne c. 500 Soldater, en med Bøgetræer beplantet, fir-
kantet Gravhøj, der omgives af en 208 Al. lang og 2l/4 Al. høj Ringmur
af Granitkvadre, paa hvilke de faldnes Navne; over Muren ud mod Gaden
er anbragt et Broncebasrelief (to Krigere sænke en falden Kammerat i
Graven) af H. V. Bissen; Monumentet, der har kostet 10,129 Rd. (frivillige
Bidrag), indviedes 6/7 1853. Paa Kirkegaarden er der ogsaa et af Fr. VII
(da han som Prins opholdt sig i Byen 1834-39) rejst Mi ndesmærke (en
Bavtasten med et Sværd) over de jydske Dragoner, der ved Byens Ind-
tagelse af de svenske 24/10 1657 lode sig nedhugge til sidste Mand, efter
Sagnet her paa Kirkegaarden.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende
Kapellan, hvilken sidste tillige er Sognepræst til Vejlby. Kirken ejede ved
Udg. af 1901 7700 Kr. ; dens Gæld var 7478 Kr.
Michaelis Kirke (se Billedet S. 291), Vendersgade, Garnisonskirke,
endnu fra ældre Tid kaldet Tyske Kirke, da der fra Beg. kun prædikedes
tysk i den; fra 1. Halvdel af 18. Aarh. prædikedes der afvekslende tysk og
dansk, i 19. Aarh. prædikedes kun tysk enkelte Gange aarl., fra 1864 er
Sproget udelukkende dansk. Sit nuv. Navn fik den først 1722 (se Kirkeh.
Saml. 2. R. III S. 181 og 4. R. VI S. 191). Den blev opf. 1665-67 (ind-
viet 1/6 1668) af Bindingsværk ved Hjælp fra alle Kirker i Danmark, men er
senere efterhaanden ombygget af Grundmur, idet Koret genopførtes 1722,
1741-42 ombyggedes Sydsiden og den vestl. Del, 1761 (ved de jydske Kirkers
Hjælp) Nordsiden, og endelig begyndte man 1763 paa Opførelsen af det lille
Taarn. Kirken, der blev restaur. 1872, er af Mursten (med hvidkalkede
Mure) og bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Taarn med Kuppel ved
Østgavlen. Langhuset har store, rundbuede Vinduer og fladt, dekoreret
Bræddeloft; langs Nordsiden og Vestgavlen, hvor Orgelet findes, er der
Pulpiturer. Der er Indgang baade gennem Taarnet, hvor der er Forstue,
og gennem Vestgavlen (over denne staar: 1742). Altertavlen er et Maleri
(Englenes Forkyndelse), mellem to hvide Søjler; paa Siderne Peder og Jo-
hannes. Prædikestolen er skænket 167 7 af Jochum Richter, opmålet 1709.
Døbefont af Træ. Af de Inskriptioner, Mindefaner og Begravelser for høje
militære Personer, der omtales i D. Atl., findes ingen tilbage.
Paa den 2 Td.Ld. store Kirkegaard ved Kirken er der en Gravhøj
med Bavtasten (rejst 1866) „for 40 danske Krigere, 1864", ligesom der ligger
begravet 264 Insurgenter, faldne 6/7 l849 (3 Kors med t>rske Indskrifter).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Sognepræst til Erritsø, og en Kateket. Kirken ejede ved Udg. af 1901
en Kapital paa 32,850 Kr.
Reformert Kirke, Dronningensgade, er ifl. en Indskrift over Kirkedøren
IQ
Trap: Danmark, 3. Udg. V. lv
290 Vejle Amt.
opf. 1735 (indviet 1/A 17 36) og bestaar af et enkelt Kirkeskib af Grund-
mur; Prædikestolen staar ved Sydgavlen; 4 Lysekroner. Efter i 1849 at
være bleven anvendt til Artillerimagasin blev den restaureret; 1901 blev
den atter restaur. I Kirken prædikedes der fransk indtil 1783, derpaa af-
vekslende fransk og tysk ; efter Præsten J. K. Rieus Død 1821 (under hvem
der prædikedes tysk een Gang om Maaneden) blev Sproget udelukkende
tysk. Menigheden tæller omtr. 600 Medlemmer. Ved Kirken er der en 3/4
Td. Ld. stor Kirkegaard. (Se J. M. Dalgas, Tableau hist. et statist, de
l'établissement des Reformes de Fr., Coph. 1797; J. Ludwig, Die reformirte
Gemeinde in Fr., Bremen u. Leipzig, Fredericia 1886).
Romersk katolsk St. Knuds Kirke, Sjællandsgade, er ifl. Privilegium
af 1686 (den katolske Mission i Fr. oprettedes 1674) opf. 1686(?), oprindl.
af Bindingsværk, genopf. 1767 af gule Mursten af Jmfr. Susanne Bianco.
Den bestaar af Skib og Kor samt et 1865 opf. Taarn med Spir (90 F.).
Menigheden tæller omtr. 400 Medlemmer.
Synagogen, Riddergade, er oprindl. opf. efter Bevilling af 1714 og
indviet 1719, ombygget 1812-14 og endelig afløst af den nuv. Bygning,
af røde Mursten med Gavlen ud til Gaden, indviet ^/j 1865 (se I/. L.
Hirsch, Det jødiske Trossamfund i Fr. , Fredericia 1896). Af den før
talrige Menighed er der nu kun enkelte Familier tilbage.
Et Missionshus, Hj. af Nørre-Voldgade og Prinsensgade, er opf. 1891-
92 af røde Mursten (Arkitekt: Jacobsen).
Foruden de ovenn. Kirkegaarde er der 1880 uden for Prinsens Port
den omtr. 51/2 Td. Ld. store St. Michaelis og Trinitatis Kirkers Assistens-
kirkegaard (indv. 5/8 1881), der er fælles for begge Sogne samt for den
katolske Menighed, som i 1896 fik tilskødet et særskilt Stykke Jord i Kirke-
gaardens sydvestl. Hjørne. Paa Kirkegaarden ere af mere kendte Mænd
begr. Borgmester J. C. Jørgensen, f 1884, Biskop V. Gøtzsche, f 1901, og
Herredsfoged H. N. Becher, f 1901. Mod V. i Byen ved Vester- Voldgade
og Enden af Jyllandsgade ligger den c. 3/4 Td. Ld. store mosaiske Kirke-
gaard, som overlodes Menigheden under Fr. IV.
Raad-, Ting- og Arresthuset, Hj. af Venders- og Sjællandsgade ved
Raadhustorvet, er opf. 1859-60 efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl for omtr.
26,000 Rd. af Amt og Kommune, der eje det hver med Halvdelen. Det
er bygget af graa og røde Mursten i to Stokværk med 3 Gavlpartier
paa Facaden ; i det midterste Gavlparti, der prydes af Byens Vaaben med
dens Valgsprog: Pro pace armatus, er Hovedindgangen, der fører ind til
en Forhal; paa 1. Sal er en smuk Vestibule. I Stuetagen findes Arrest-
forvarerens Bolig, Politistation og Borgmesterkontor samt 10 Eneceller for
Arrestanter, paa 1. Sal Byraadssalen og et Udvalgsværelse (med fælles For-
værelse), Tingstuer for Herred og By, Arkivlokaler og 1 Fællescelle samt 1
Enkeltcelle (der er i alt Plads til 13 Arrestanter). Bygningerne indtage et Areal
af 1 175 □ AL, hvortil kommer en Fængselsgaard paa 800 □ Al. og Ar-
restforvarerens Gaard, 270 □ Al. I Vestibulen paa 1. Sal findes to Mar-
morbasrelieffer med Portrætbuster (af Billedhugger A. Paulsen) til Minde
om Byens Velgørere, Legatstifterne Brødr. Raadm. Hans og Vejermester
Andr. Thomsen (Legatet stiftet 1802) samt Bogtrykker I. M. Eibeschiitz
(f 1884); i Forværelset til Byraadssalen findes Portrætter af oldenborgske
Konger fra Chr. I til Chr. VII, i Salen selv Malerier af Fr. III og Fr. VII
og en Marmorbuste af Chr. IX samt et mægtigt, af Sonne 1864 malet
Fredericia.
291
Billede: en Episode af Slaget ved Fredericia; desuden findes i Udvalgsvæ-
relset Portrætter afFr. VI (i Kroningsdragt, af Eckersberg), Chr. VIII og Fr.VII,
en Marmorbuste (anbragt 1861) af Politikeren P. M. Orla Lehmann, der i
13 Aar var Amtmand i Vejle, og i Bytingsstuen et Billede af Amtmd. Hans
de Hofman (f 1793), der som Præsident i Fredericia har gjort meget for
Byens Opkomst, og som 1762 indviede det forrige Raadhus. Det laa omtr.
paa samme Plads som det nuv. og var af Grundmur i 1 Stokv. med til
Dels hvælvet Kælder og et Taarn.
Det kommunale Skolevæsen omfatter flg. Skoler: Fredericia
Drenge- og Pigeskole, Hj. af Sjællandsgade og Købmagergade, er opf.
1899-1900 for c. 146,000 Kr. af røde Mursten i to Stokv. med Kælder, samt
et stort Gymnastikhus (Arkitekt: J. Jespersen); den har 15 Klasseværelser,
Raadhuset og Michaelis Kirke.
Haandgerningssale, Lærer- og Lærerindeværelse, Kontor m. m. Forskolen
(Trinitatis Sk.) for Drenge og Piger, Hj. af Danmarks- og Kongens-
gade, 1 Stokv., en ældre Bygning. Før den nye Skoles Opførelse var
Trinitatis Skole Drengeskole og Michaelis Skole (nu ubenyttet), ved
Kirken, Pigeskole. De to Kommuneskoler havde Foraaret 1901 tiis. 38
Klasser, hvoraf 24 i Hovedskolen (12 Drenge- og 12 Pigekl.), med tiis.
1310 Elever, med 1 kgl. udnævnt Overlærer, 16 faste Lærere og 7 faste
Lærerinder, 4 Timelærerinder og 1 Gymnastiklærer. Desuden findes paa
Markjorderne Fredericia Markskoler, Søndermarks- og Nørre-
marks sk., med c. 140 Elever, 2 Lærere og 2 Lærerinder. — Andre
Undervisningsanstalter: Latin- og Realskolen, Hj. af Danmarksgade og
Kongensstræde, en ældre Bygning (nu Rektorbolig) med en to Stokv. høj
Tilbygning, opf. 1880. Latinskolen blev oprettet af Fr. III 1656 og havde
tidligere Lokale i Dalegade. Senere flyttedes den til sin nuv. Plads, men
L9*
292 Vejle Amt.
nedlagdes 1817 som Latinskole og blev ved Res. af 14/2 1818 omdannet
til „Det lærde Institut" med Bidr. fra den alm. Skolefond; fra 1866 blev
den en selvejende Skole med Bidrag fra Stat, Amt og By og med Ret
til at afholde Afgangs- og alm. Forberedelseseksamen; ved Byraadsbeslutn.
af 2/4 1902 overtoges den af Kommunen. Den har 1 Rektor og 7 Lærere
og 3 Lærerinder samt omtr. 150 Elever (Drenge og Piger), fordelte i 6
stud. og 4 Realklasser, foruden Underklasser. En privat Realskole, Køb-
magergade, opr. 1896, Bygningen, i 2 Stokv., er opf. 1896 (Arkitekt:
Bjerre); den havde 1/8 1901 9 Klasser og 165 Elever (baade Drenge og
Piger). Desuden er der Frk. Krags Pigeskole med Ret til at afholde
alm. Forberedelseseksamen, Øster- Voldgade, opf. 1901 (Arkitekt: J. Jes-
persen), med c. 70 Elever, og Frøknerne Andersens Pigeskole, Køb-
magergade, opf. 1887-88, 2 Stokv. (c. 90 Elever). — Teknisk Skole,
Fynsgade (Skolen er opr. i 1862 af Fredericias Haandværkerforening), er
opf. 1888 i 2 Stokv. (Arkitekt: Overbanemester Gusmer) og havde sidste
Skoleaar ca. 300 Elever. Tillige er der en reformert Skole (delvis
tysk Undervisning), ved Kirken i Dronningensgade, opf. 1720-21, c. 80
Elever, og en katolsk Skole (St. Knuds Drengeskole), Gotersgade, ca. 7 5
Elever. — Af Biblioteker nævnes: Latinskolens, 2500 Bd. , det
1828 grundlagte O fficersbibliot ek, c. 5590 Bd., Underofficers-
biblioteket, 5460 Bd., og et Folkebibliotek, 1200 Bd.
Det kgl. Døvstummeinstitut, mod S. 0. i Byen ved Enden af Dron-
ningensgade, er opf. af Staten ifl. Lov af 22/3 1880 paa en af Kommunen
skænket, 3 Td. Ld. stor Grund paa „den reformerte Mark", og toges i
Brug Aug. 1881. Bygningerne, der kostede c. 217,000 Kr. , opf. efter
Tegn. af Arkitekt Levy af gule Mursten med graa Forsiringer i nordita-
liensk Villastil, ere i 3 Stokv. med Kælder og bestaa af en 95 Al. lang
Hovedbygning, som indeholder bl. a. en Fest- og Kirkesal samt Bolig til
Forstanderen, og paa hvis Bagside findes to, 34 Al. høje Trappetaarne (med
hvælv. Trappegang), endvidere en 35 Al. lang Midtfløj og to, 19 Al. lange
Sidefløje samt en isoleret Bagbygning. Anstalten, der fra først af var be-
stemt til omtr. 100 Børn, der undervises efter Talemetoden, blev 1886
udvidet med nogle lejede Lokaler mod N.. i Byen ved Prinsessegade og
Nørre- Voldgade, og ved en ifl. Lov af n/2 1890, i 1890-91 opf. Forskole
af gule Mursten (Arkitekt : Levy), der kostede c. 40,000 Kr. Anstalten kan
nu optage 250 Børn og er delt i en A-Afdeling (for de bedre begavede
Børn), en B-Afdeling og Forskolen, hvilken sidste omfatter de internerede
Børn, nemlig Forberedelsesklasserne og den nederste Klasse af A- og B-
Afdelingen, medens de øvrige Børn ere i Pleje ude i Byen. Ved Anstalten
er ansat en Forstander, 12 Lærere og 8 Lærerinder foruden Lærere og
Lærerinder i Haandgerning og Gymnastik og 13 Funktionærer (to af Læ-
rerne ere tillige ansatte som Inspektører, henh. ved A- og B-Afdelingen,
og to af Lærerinderne som Plejemødre, ved A- og B-Afdelingen); desuden
er der ansat en Præst (f. T. Sognepræsten ved Trinitatis Kirke) og en
Læge (tillige ved Sygehuset). 1/4r 1902 var der 183 Elever; der har siden
Oprettelsen været optaget i det hele 818 Børn (473 Drenge og 345 Piger).
Hospitalet, Dronningensgade, af Grundmur i 1 Stokv., til hvis Opret-
telse Fr. IV ved Reskr. af 4/i2 1705 henlagde Tavlepenge fra Ribe Stifts
Kirker samt Kendelser for Ægteskabsbevillinger og Straffebøder , er op-
rettet ved Fundats af 1/9 17 54, efter at Bygningen var fuldendt 1749 under
Fredericia. 2 93
Ledelse af Stiftsbefalingsmd. Holger Scheel og Biskop H. A. Brorson, hvis
Navne tillige med en latinsk Indskrift staa over Døren. Dets Formaal
var at understotte „fattige, syge og elendige" som Lemmer; Antallet af
Lemmer er stadig gaaet ned, og nu giver det fri Bolig, Brændsel, Lys,
Læge og Medicin samt en ugentl. Understøttelse af indtil 3 Kr. til 9 fat-
tige Kvinder. Dets Formue er f. T. 28,740 Kr. ; Bygningen er brandforsikret for
25,090 Kr. Det bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og
Borgmesterens og Trinitatis Sognepræsts Inspektion af en Forstander.
Byens Sygehus, Sjællandsgade, af røde Mursten i 2 Stokv. (Arkitekt :
Levy), er opf. 1880-81 for c. 51,000 Kr. med 25 Senge; i 1889-90
indrettedes det for c. 20,000 Kr. ved en 3 Stokv. høj Tilbygning til 40
Senge foruden Værelser til Funktionærer, Økonom osv. Paa Sygehusets
Grund er 1900-1 opf. for 40,000 Kr. et Epidemihus med 15 å 20 Senge.
Garnisonssygehuset, Dronningensgade, er opf. 1890-92 af Kommunen
for 1 10,000 Kr. efter Tegning af Bygningsinspektør J. V. Petersen af røde
Mursten i to Stokv. med Kælder, bestaaende af en 83 ^ Al. lang Hoved-
bygning med 2 korte Endefløje; det har 60 Senge (deraf 56 til menige).
Det ældre Garnisonssygehus brændte 1864 under Bombardementet.
St. Josephs Hospital, i Sjællandsgade ved Kirken, er opf. af røde
Mursten i 3 Stokv. (Arkitekt: Smidt) 1886 af St. Josephssøstrene : det styres
af en Priorinde i Spidsen for 13 Søstre og har 36 Senge.
Byens Fattiggaard, Hj. af Dronningens- og Sjællandsgade, to, 1 Stokv.
høje Hovedbygninger, af hvilke den ene (oprindl. Cikoriefabr.) købtes af
Kommunen 1878 med tilh. Grund for 12,000 Kr., samtidig med at den
anden Hovedbygning opførtes, alt for en Bekostning af c. 32,000 Kr.;
1888-90 indrettedes en særlig Sygeafdeling, saa at der nu er Forsørgelses-.
Arbejds- og Sygeafd. for i alt 60 Personer, foruden Beboelse for Opsyn
og Økonom, m. m. Den reformerte Menigheds Fattiggaard, Sjæl-
landsgade, 1 Stokv., har Plads til 10 Lemmer.
Milde Stiftelser: Den Geelmuyden Jaunsenske Stiftelse, Hj. af
Danmarks- og Øster- Voldgade, to Stokv. af røde Mursten, opf. 1886 (Ar-
kitekt: Bjerre), opr. ifl. Testam. af 1853 af Konsul G. Chrf. Fr. G. og Hustru
Dorothea J. til Fribolig for 6 Enker eller ugifte Jomfruer paa over 40 Aar,
fortrinsvis af Legatstifternes Slægt, med en Kapital paa 13,000 Kr.; den
bestyres under Justitsmin. Tilsyn af Byfogden og 2 Byraadsmedlemmer.
Fredericia Kommunes Friboliger, Bjærgegade, af røde Mursten i 2
Stokv., er opr. 1883 af Byraadet for 8 Familier uden for Fattigvæsenet;
Bygningen er brandforsikret for 13,720 Kr. ; den bestyres af Byraadet.
Den Bruunske Stiftelse, Bjærgegade, opf. 1 902 af røde Sten i 2 Stokv.
(Arkitekt Jespersen), har 6 Lejligheder for enligtstillede Kvinder. Dagmar-
asylet, Dalegade, af røde Mursten i 1 Stokv., er oprettet 1866 og har
Plads til 130 Børn.
Banegaarden, mod S. i Byen, Station paa den østjydske Længdebane
og Knudepunkt for de jydske Jærnbaner fra S., V. og N., er en Station
af 1. Klasse med en meget anselig, 2 Stokv. høj Bygning, opf. 1868 (Ar-
kitekt: P. N. C. Holsøe), flere Gange udvidet, saaledes 1893, da bl. a. de
to Trappetaarne ved Hovedfacaden tilføjedes. Ved Jærnbanespor er den for-
bunden med Dampfærgehavnen (se S. 300). Omtrent hele 2. Stokv. optages
af Telegrafstationen (flyttet til Banegaarden 1871), en af de største i
Nordevropa, idet den foruden med Indlandet staar i Forbindelse med næsten
294 Vejle Amt.
hele Udlandet. — Posthuset, Vendersgade, ved Banegaarden, af røde
Mursten i 2 Stokv., er opf. 1883 (Arkitekt: Bygningsinspektør Winstrup). —
Toldkammerbygningen, ved Havnen, 2 Stokv., er opf. 1844-45. $ jj
Gasværket, mellem Købmagergade og Dalegade, er anlagt 1866 af
Kommunen for 40,000 Rd., flere Gange udvidet og ombygget, sidst 1900-1
for 210,000 Kr. Produktionen 1900 var 26,838,000 Kbfd. Gas. — Vand-
værket, mod N. 0. ved Østerstrand, er anlagt 1890-91 af Kommunen for
c. 250,000 Kr. Vandet kommer fra Kilder i Strandkanten paa Hyby
Fælled ; Vandbeholderen er paa Kongens Bastion for Enden af Dronningens-
gade. I 1900 var Vandforbruget pr. Døgn gnmstl. 7120 Td. Kødkon-
trolstation, paa Axeltorvet.
Fredericia Fæstning bestaar endnu af Navn, med en Kommandant t
Spidsen, men i Virkeligheden er den nedlagt og helt uden Skyts ; dog staar hele
Fæstningsenceinten, der med sine Alleer og smukke Udsigter over det omgivende
Land og Bæltet afgiver usædvanlig smukke Spasereveje. Hovedvolden mod
Landsiden danner 8 Fronter og 9 Bastioner — fra N. 0. til S. V. : Kongens,
Dronningens, Prins Christians, Prins Georgs, Prinsessens, Slesvigs, Holstens
og Oldenborgs Bastioner, den sidste med den smukkeste Udsigt — (hvoraf
4 tidligere havde en mindre Jordforhøjning i Midten, en saakaldet „Kaval-
ler" eller „Kat", men de nedbrødes af Østerrigerne 1864) med Raveliner
og en Grav af forskellig Bredde samt flere Raveliner foran Graven. Mod
Søsiden løbe to Volde, hver omtr. 1500 Al. lang (med Smaabastioner), som
forene sig i et Citadel, der ligger paa Sydøstspidsen af Odden, og som har
været forsynet med et Tøjhus, et bombefast Krudttaarn og Fæstningens
Salutbatteri. Gennem Hovedvolden fører tre Gennemgange: Kongens Port
mod N. 0., kun en Gennemskæring af Volden, Prinsens Port, der er
opført af Mur (se Vignetten S. 286), og Havne- eller Søporten, der
tidligere havde en Jærngitterport.
Fredericia er et i Forhold til sin Størrelse meget betydeligt Ga rniso ns-
sted for 7. Infanteriregiment (10., 12., 27. og 37. Bataillon) og har som
saadant flere Bygninger, der henhøre under Militæretaten, nemlig Ekser-
cerhuset, Hj. af Østervold- og Danmarksgade, en stor rød, 1863 opf.
Bygning (et ældre Eksercerhus i Gotersgade bruges nu til Ridehus), et
Tøjhus, Gotersgade, 2 Stokv., oprindl. et 1853 opf. Sukkerkogeri, købt
1865, et grundmuret Krudttaarn, ved Østerstrand (ved Døvstummeinsti-
tuttet), opf. 1875, Hovedvagten, ved Prinsens Port (se Vignetten S. 286),
og flere Vagtbygninger, samt i Kastellet et 1858 opf. bombefast Krudt-
taarn, flere Depot- og Magasinbygninger, m. m. Garnisons-
sygehuset er nævnt S. 293. Et 1858 opf. Laboratorium, ved Øster-
strand, nu kaldet „Støbehuset", er overgaaet til Komm., der har benyttet
det til Kolerahospital. Mod N. 0. paa Hyby Fælled ved Kysten ligger
Ekserce rpladsen.
Af andre Bygninger nævnes: Præsteboligerne til Trinitatis Kirke,
Prinsensgade, opf. 1849 i 1 Stokv., til Michaelis Kirke, Hj. af Jyllands- og
Vendersgade, opf. af gule Sten i 2 Stokv., Teatret, Prinsessegade, af røde
Mursten (rummer c. 700 Tilskuere), opf. 1883 ved Siden af en 1898 opf.
Bygning, der rummer Fredericia Klub, Officersforeningen, Frimurerlogen osv.
(desuden et andet Teater i Hotel Kronprins Frederik, Gotersgade, og en
Varieté „National", Jyllandsgade). Forsamlingsbygningen, Kirke-
stræde, Romersk Badeanstalt, Oldenborggade, aabnet 1875 (et 1874
Fredericia.
29 5
dannet Aktieselsk.), et Højskole- og Afholdshjem, Hj. af Fyns- og
Købmagergade, et Soldaterhjem, Nørre-Voldgade, og et Svendehjern,
Kongensstræde.
Af Foreninger af mere almen Interresse nævnes: en Understøttelses-
forening, stiftet 1894, De forene de Haan d værkeres Sy geforening,
stift. 1847, Fr. Sygeforening, stift. 1874, Den borgl. Hundrede-
Mandsforening (Syge- og Begravelseskasse), stift. 1900, en Plejefor-
ening, st. i 1870'erne, en Børnebespisnings forening, stift. 1880,
Haandværkerforeningen, st. 1848, og Handelsforeningen, st. 1866.
Byen er rig paa Monumenter for Fredericiaslaget. Ved Prinsens
Port staar i et lille Anlæg den 6/7 1858 afslørede Landsoldat, en omtr.
Landsoldaten.
6 Al. høj Broncestatue af H. V. Bissen, paa et omtr. 4 Al. højt Granit-
fodstykke, rejst ved frivillige Bidrag fra hele Landet (c. 24,000 Kr.). Paa
Raadhuspladsen mellem Raadhuset og Michaelis Kirke er der 6/7 1859 af-
sløret, ligeledes ved Bidrag fra hele Landet, en kolossal Broncebuste (af
H. V. Bissen) af General Biilow paa et Granitfodstykke; 1880 omgaves
den af en Triumfbue. I et lille Anlæg i Sjællandsgade mellem Goters- og
Prinsessegade er der 20/8 187 6 afsløret en 5 F. høj Broncebuste (af A.
Paulsen) paa et 6 Al. højt Granitfodstykke, af General Olaf Rye, der
faldt i Slaget (han blev først begr. i Kæmpegraven paa Trinitatis Kirke-
gaard, men senere førtes Liget til Garnisons Kirkegaard i Kbh. ; paa Mar-
ken N. for Byen er der dér, hvor han formentlig faldt, opkastet en Kæmpe-
høj). Ved Anlæggets Indgang mod Gotersgade er en Mur med et Jærn-
296 Vejle Amt.
gitter og to Piller med Aarst. 1849 og 1874; Bidraget til Monumentet (c.
21,000 Kr.) er ligeledes samlet fra hele Landet. Paa den nordøstligste
Bastion, Danmarks Bastion, er der 6/7 1899 afsløret som Monument for
Fredericias Forsvar og Byens dav. Kommandant, Oberst C. F. Lun-
ding, en 12 Al. høj Obelisk af Granit med Portrætmedaillon, Relieffer (A.
Paulsen) og Indskrifter, rejst ved Bidrag fra hele Landet. — Paa Hj. af
Goters- og Jyllandsgade er indsat en Mindetavle med Portrætmedaillon
(udf. af Billedhugger N. Nielsen) for Digteren C. Brosbøll (Carit Etlar),
der er født her. — Ved den østl. Ende af Jyllandsgade rindes et lille,
uanseligt Bindingsværkshus (Facaden nu af Grundmur), der vistnok uden al
Hjemmel paavises som den svenske General Gustav Wrangels Hovedkvarter
1657, og som 1848 besøgtes af hans Ætling, den preuss. General Wrangel.
Mod S. 0. i Byen er det 7 Td. Ld. store Anlæg Karolinelund, an-
lagt 1822, indviet 1828 paa Arveprins Ferdinands og Prinsesse Carolines
Bryllupsdag; i Anlægget er der en Mus i k pavillon. En smuk Spasere-
vej, „Strandvejen", fører mod S. V. langs Kysten til Hannerup Krat,
52 Td. Ld., hvor der er en 1886 opf. Pavillon. Ved Krattet er en stor
Planteskole. Fra Krattet fører mod V. Vejen til den ligeledes af Befolk-
ningen besøgte Fuglsang Skov, 60 Td. Ld.
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 12,714 (1801: 3474, 1840:
4433, 1860: 6261, 1890: 10,042). — Erhverv 1890: 2065 (deraf 76 1
Militær) levede af immat. Virksomhed, 3768 af Industri og Haandværk,
1402 af Handel, 715 af Jordbrug, 12 af Gartneri, 138 af Søfart, 52 af
Fiskeri, 1321 af forsk. Daglejervirksomh., 501 af deres Midler, 66 nøde
Almisse, og 2 sade i Fængsel.
Handelen er ikke betydelig, da Byens Opland er meget lille; navnlig
er Udførslen ringe. Derimod er Industrien forholdsvis stor og i stærk
Opkomst. Jordbrug er som Erhverv større end i de fleste andre danske
Købstæder; her maa særlig mærkes Tobaksdyrkningen, som i sin
Tid indførtes af de reformerte (eller i alt Fald særlig dreves af dem), og
om hvilken der i 18. Aarh. kunde siges, at den var Byens vigtigste Næ-
ringsvej ; dette gælder vel langtfra nu, om end Tobaksavlen langt op i
19. Åarh. var ret betydelig, men den finder dog endnu Sted. Fiskeriet er
heller ikke uden Betydning; ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der i Finansaaret
1899-1900 af 200 Fiskere for en Værdi af 68,244 Kr. fra 2 Dæksbaade,
55 Damjoller og 5 5 mindre Fartøjer, især Torsk, Sild og Aal.
Af fremmede Varer fortoldedes i 1900 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedgarn 314,039 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 25,97 7 Pd.,
uldne Manufakturvarer 81,936 Pd., Vin 72,848 Pd., andre Spirituosa å 8°
1305 Vrtlr., Glas og Glasvarer 32,210 Pd., Humle 29,099 Pd., Stentøj,
Fajance osv. 20,379 Pd., Kaffe 34,177 Pd., Olier 1,495,663 Pd., Risen-
gryn og Rismel 13,150 Pd., Stensalt 4,900,000 Pd., andet Salt 350,018
Pd., Sukker, Mallas og Sirup 56,322 Pd., Tobaksblade og -stilke 90,365 Pd.,
fabr. Tobak og Cigarer 2743 Pd., Stenkul 68,103,048 Pd., Kokes 2,524,400
Pd., Kulbriketter 240,000 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer 556,944
Pd. samt Tømmer og Træ 989 Clstr. og 19,415 Kbfd. Af indenlandske
Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 18,000 Stkr. Hvidkaal og
410,000 Pd. gmlt. Jærn; til indenlandske Steder uden for Jylland udskibe-
des bl. a. : 200,000 Pd. Sæbe, 1,899,000 Pd. Jærnvarer, 58,900 Pd. Huder
og Skind, 17,000 Snese Æg og 105,500 Pd. Klude.
Fredericia. 297
Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 37 Far-
tøjer og maalte Baade paa i alt 995 Tons, deraf 6 Dampskibe paa
726 T. og med 692 Hestes Kr. Fra Udlandet indkom 96 Skibe (deraf 34
Dampsk.) og udgik 97 (35 Dampsk.) med henh. 20,855 og 234 Tons
Gods; i indenrigsk Fart indkom 328 og udgik 358 Skibe med henh.
6200 og 2725 Tons Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1800, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 242,721 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 9029 Kr. , i alt
251,750 Kr. (2681 Kr. mindre end i 1899). Brændevinsbrændings-
afgiften indbragte, efter Fradr. af Godtg., 68,07 5 Kr. (1066 Kr. mere
end i 1899); det produc. Udbytte var 7 79,591 Potter Brændevin å 8°;
af Pressegær tilvirkedes 321,824 Pd., hvoraf 19,800 udførtes til Udlandet.
I Fredericia holdes flg. Markeder: 1 i Jan. med Heste, 2 i Marts,
1 i Apr. , 1 i Maj, 1 i Juli , 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste og Krea-
turer. Torvedag hver Mandag og Torsdag.
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Ernst
Voss' Fabrik, Jærnstøberi og Metalfabrik (Lamper, Gasapparater, Galanteri),
grundl. 1879, 1897 omdannet til et Aktieselsk., Aktiekapit. 750,000 Kr.;
Fabrikken, hvis store Bygninger ligge ved Vestervoldgade, beskæftiger c. 225
Arbejd. (Mænd og Kvinder). Fr. Jærnstøberi, opr. 1852, omdannet 1897
til et Aktieselsk., Aktiekap. 100,000 Kr. (smelter aarl. c. 200,000'Pd. Jærn;
Omsætning c. 50,000 Kr.). Frederiksens Tekstilfabrik, et 1897 opr.
Aktieselsk., Aktiekap. 100,000 Kr. Bloch & Andresens Bomuldsvæve-
rier, Dampvæveri og Tøjfabrik, et 1888 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 700,000
Kr. (forbruger aarl. 550,000 Pd. Bomuldsgarn, 3700 Pd. Indigo, 5000 Td.
Stenkul; beskæftiger c. 275 Personer). Fr. Tæppefabrik, uldne Varer,
Klæde, grl. 1873, 1898 omdannet til Aktieselsk., Aktiekapit. 300,000 Kr.;
Fabrikken, der ligger ved Nørre- Voldgade, brændte 1888, men genopførtes
og udvidedes; c. 110 Arbejd. En Sæbefabrik og Talgsmelteri (C.
Loehrs Fabr.), fra 1898 sammensluttet med C. Petersens Fabrikker, Kbh.,
og Odense Oliemølle til et Aktieselsk., Aktiekap, 1,200,000 Kr.; Fabrikken
prod. aarl. 4 Mill. Pd. Sæbe; c. 40 Funktionærer. Schmidts Cigar- og
Tobaksfabrik, grl. 1865 (fra Flensborg), 1898 omdannet til et Aktie-
selsk., Aktiekap. 150,000 Kr.; c. 150 Personer. Bryggeriet Fr. („Fæst-
ningsbryggeriet"), ved Nørre- Voldgade, grl. 1847, fra 1898 hørende til
„Østjydske Bryggerier" (se S. 33); det prod. aarl. c. 9000 Td. 01; c. 20
Arbejd. En Spritfabrik, hørende til „De danske Spritfabrikker"; Prod.
i 1900: 761,821 Potter Brændevin og 321,000 Pd. Pressegær. Et Salt-
raffinaderi (C. W. Loehr) koger aarl. c. 7 Mill. Pd. Salt, tillige Kokes
og Cindersfabrik. En Fiskeeksportforretning med Frysningsanstalt.
Desuden et større Garveri, 2 Kalkbrænderier, 3 Teglværker, m.
m. samt 2 Bogtrykkerier.
I Fredericia udgives 3 Aviser: „Fr. Avis", „Fr. Dagblad" og „Fr.
Socialdemokrat".
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 458 Heste, 1299 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1124 Køer), 316 Faar, 847 Svin og 79 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt
By- og Raadstueskriver, og et By ra ad, som foruden af Borgmesteren
som Formand bestaar af 15 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg:
298 Vejle Amt.
a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs.,
d) for Alderdomsunderst., e) for Skole væs., f) for Brolægnings- og Vejvæs.,
g) for Vandværket, h) for Gas- og Belysningsvæs., i) for Legater, k) og 1)
for indenbys og udenbys Ejendomme, m) for Sygehuset, n) for Kommunens
Friboliger, o) for kommun. Valg, p) for Tilsyn med Plejebørn, m. m.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 127,459 (derat
Grundsk. 11,690, Hussk. 13,198, Formue- og Lejlighedssk. 102,571), Af-
gifter efter Næringsloven 12,051, Indtægt af Aktiver 34,884 (deraf Gas-
værksoverskud 17,622), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 9870 Kr.;
Udgifter: Bidr. til Stat 2654, til Amt 1405, til Amtsskolefond 2667,
Byens Bestyrelse 11,473, Fattigvæs. 30,752, Alderdomsunderst. 22,331,
Skolevæs. 73,275 (deraf ekstraord.: 25,081), Rets- og Politivæs. 16,930,
Medicinalvæs. 23,106 (ekstraord.: 14,462), Gader og Veje 27,379, Belysn.
9166, offentl. Renlighed 1239, Brandvæs. 2495, Indkvarteringsvæs. 15,393,
Lystanlæg 806 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 154,650 og i
faste Ejendomme 1,278,600 Kr. og skyldte bort 975,205 Kr. Under By-
raadet stod Legater til et Beløb af 25,847 Kr. For 1902 var Skatteproc.
for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,3 pCt. ; den anslaaede Indtægt var
omtr. 3,453,500 Kr.; deraf var skattepligtig Indtægt 2,062,800 Kr. (des-
uden 109,100 Kr. i militær Tjenesteindt., beskattet med 2 pCt.).
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset, Skolebygning-
erne, Sygehuset, Fattiggaarden, Gas- og Vandværket, Jorder, omtr. 1 50 Td.
Ld., og Skove, 112 Td. Ld.
Politikorpset bestaar af 45 Mand, med 1 Premierlieutenant og 2 Se-
condlieutenanter i Spidsen; ved Politivæsenet er ansat 1 Overbetjent, 4
Politibetjente og 5 Natbetjente. Brandkorpset bestaar af a) en Brand-
svendeafdeling, der omfatter 25 Mand og 3 Officerer, alle lønnede, og b)
Købstadens Brandkorps, der omfatter alle Borgere mellem 20 og 45 Aar
(ulønnede); til det sidste høre 3 Sprøjter m. m. Endelig danne Markbebo-
erne et særligt Brandkorps med et Sprøjtehus med 3 Sprøjter paa Marken.
I Fredericia Bank, opr. */7 1884 som Filial af Landmandsbanken, selv-
stændig 1891, er Aktiekapit. 100,000 Kr.; -n/3 1901 var Folio- og Indiaans-
kontoen 1,248,618 Kr. , forskellige Kreditorer 609,363, Vekselkontoen
806,918 Kr. — I Banken for Fredericia og Omegn, opr. 30/5 1898,
er Aktiekapitalen 65,000 Kr. ; 31/i2 1900 var Folio- og Indlaanskontoen
609,946 Kr., Vekselkontoen 320,575 Kr. — I Fr. By og Omegns Spare-
kasse, opr. l6/9 1851, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 2,700,624 Kr., Rentef.
33/4pCt., Reservef. 228,209 Kr., Antal af Konti 5893. — I Sparefor-
eningen i Fr., opr. 31/3 1873, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 29,893 Kr.,
Rentef. 2 pCt., Antal af Konti 897. — Det nationale Livsforsikrings-
selskab „Dan", opr. 13/n 1896, med Hovedkontor i Fredericia, har fra
V4 1902 Hovedkontor i Kbh.
Skønt der allerede ved Byens Anlæggelse blev lovet den en Havn, og
der ved den under Fr. IV udkastede Plan af 1728 var Tale om at bringe den
i Forbindelse med de projekterede Kanaler, blev dens Anlæg dog først be-
gyndt 1808 (tidligere lossede og ladede Skibene paa aaben Red ved en
lille Bro lige S. for Vendersgade) med et langagtigt Bassin, der er Begyndelsen
til den tænkte store Kanal; 1879 udvidedes den, og Baadehavnen, V. for
den, tilføjedes. Havnen er endog i strenge Vintre næsten isfri. Det egent-
Fredericia. 299
lige Havnebassin er 30,000 □ Al. med en Dybde af 12-18 F., Baadehav-
nen 7000 □ Al. med 7-11 F., Bolværkernes Længde (foruden Bolværkerne
i Fiskerihavnen) er 1900 AL; Havnepladsen er 34,200 G Al. (Desuden er
der en Dampfærgehavn, se ndfr.). Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget,
der bestaar af Borgmesteren og 5 Medlemmer, hvoraf 1 uden for Byraadet.
Ved Udg. af 1901 ejede Havnen omtr. 116,700 Kr. og skyldte bort 21,666
Kr. ; Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 19,000 Kr. Ved
Havnen er der et rødt fast Havnefyr. Der er ansat 2 Lodser, der
lodse mod N. til Frederikshavn, mod S. til Kielerfjord, mod 0. til Hel-
singør samt Linien Korsør-Nyborg.
I gejstlig Hens. danner Byen to Sogne: Trinitatis Sogn, med hvilket er
forenet Vejlby Sogn, og Michaelis Sogn, med hvilket er forenet Erritsø Sogn.
Fredericia hører til 10. Landstings- og Amtets 1. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, Vejle Amtstuedistr. og Fredericia Læge-
distr. eller Stadsfysikat (Distriktslægen bor her) og har et Apotek.
Den hører til 4. Udskrivningskr.' 275. Lægd og er Sessionssted for
Lægderne 257, 259 og 266-75.
Ved Fredericia Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør
og 5 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 4 Ekspedienter,
ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer, 5 Overtelegrafister, 56 Telegrafister,
19 Reservetelegrafister og 13 Medhjælpere (Stationens saml. Ekspeditioner i
Finansaaret 1900-1 vare 2,426,756). Byen har Statstelefon og privat
Telefonselskab (Aktieselskabet „Forenede sydjydske Telefonselskaber").
Da Fredericia er det vigtigste Jærnbaneknudepunkt i Jylland, gives de
j yd ske Stambaners Historie her. Spørgsmaalet om en Bane fra Rends-
borg over Flensborg og midt igennem Nørrejylland over Silkeborg og Vi-
borg til Limfjorden fremkom allerede 1846 i de jydske Stænder, og For-
slaget fik deres Anbefaling, men mødte Indvendinger fra Befolkningens
Side, navnlig fra de østjydske Købstæder. Efter Krigen optoges Forhand-
lingerne igen paa Grundlag af de Petoske Forslag; ved Lov af 4/3 1857
fik Peto Koncession (samt en Statsrentegaranti) paa en Tværbane Aarhus-
Viborg- Venøbugten med Sidebane til Randers. Koncessionen blev dog atter
ophævet ved Lov af 10/3 1861. Ved denne fastsloges den jydske Stambane
som en Østbane Vamdrup (senere til Landgrænsen ved Farris)- Aalborg,
berørende alle Købstæderne, medens dog Strækningen Vejle-Aarhus foreløbig
forblev uafgjort, samt en Tværbane Langaa-Struer-Holstebro ; Peto overtog
Bygningen som Entreprenør. Ved Lov af 26/5 1866 fastsloges Linien Vejle-
Horsens Vest om Skanderborg-Aarhus. Hele Banenettet (Farris-Aalborg c.
39 Mil, Langaa-Holstebro c. 16 Mil) anlagdes i Sektioner og aabnedes efter-
haanden: Aarhus-Randers 1862, Langaa-Viborg 1863, Viborg-Skive 1864,
Skive-Struer 1865, Vamdrup-Fredericia og Struer-Holstebro 1866, Frede-
ricia-Aarhus 1868 og Randers- Aalborg 1869. Ved Lov af 14/3 1867 be-
myndigedes Regeringen til selv at overtage Driften, indtil hele Anlægget
var færdigt, hvilket den gjorde fra 1/4 1867; senere forlængedes denne
Bemyndigelse ved flere Love. Staten fik den halve Ekspropriationssum ei-
stattet ved en aarl. Ligning af 1 Kr. pr. Td. H. i de af Banen berørte
Amter og 33 Øre pr. Individ i de berørte Købstæder; ved de senere
Anlæg voksede Udgiften hertil, saa at Kommunerne først 1889-90 fik af-
betalt den dem paahvilende Gæld. Allerede inden dette Banenet var fuld-
300 Vejle Ami.
endt, fastsloges nye Baner, nemlig ved Lov af 24/4 1868 flg. 4 Baner:
1) Nørre Sundby-Hjørring-Frederikshavn, 2) Skanderborg-Silkeborg, 3) Holste-
bro-Ringkjøbing-Varde-Esbjærg (hvis Havn samtidig besluttedes anlagt) og
4) fra Vestbanen til Vamdrup, hvis Retning (Esbjærg-Lunderskov) fastsloges
ved Lov af 14/5 1870. Vendsysselbanen var 10,9 Mil (om Broen over Lim-
fjorden se IV S. 362), Silkeborgbanen 4,12 Mil (se S. 93). Ved Lov af
28/5 1870 fastsloges Dampfærgeanlæg ved Strib og Fredericia, som fuld-
endtes 1872. Dampfærgehavnen i Fredericia, V. for Byens Havn, er kun
tilgængelig for Statsbanernes Skibe; den har 12 F. Vand. Om Anlægget
af Vest- og Sydbanen blev der først sluttet Kontrakt efter Vendsyssel- og
Silkeborgbanens Fuldendelse. Vestbancn var 15, Sydbanen 9,7 Mil, og ved
Lov af 16/4 1873 suppleredes den sidste med en Sidebane fra Bramminge
til Ribe (2,2Mil); samtlige disse 2 6, 9 Mil ble ve færdige 1874-7 5; Banen
Ribe-Landgrænsen (0,8 Mil) fik Tietgen Koncession paa 17/,t 1886; den aab-
nedes Nov. 1887, og Staten overtog straks Driften; fra */7 1896 er den
Statsbane. — Det jydske Jærnbanepostkontor, hvorunder høre de bevægelige
Postkontorer paa Jyllands Stats- og Privatbaner, har Sæde i Fr. — Paa
Statsbanerne solgtes i Driftsaaret 1900-1 i Fredericia 154,607 Billetter;
af Gods, Kreaturer osv. ankom til Fr. 16,636 og afgik 19,483 Tons.
Fredericia staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøben-
havn, Kolding og Middelfart.
Historie. Fredericia hører til Landets yngre Byer. Alene dens Beliggenhed paa
et Sted, hvor vel ingen By vilde være vokset frem af sig selv, og hele dens Plan
viser, at den er opstaaet ved et Magtsprog, idet Kongen, belært af tidligere Krige,
ved en Fæstning vilde sikre Nørrejylland for fjendtligt Indfald og knytte Forbindelsen
mellem Halvøen og Fyn. Allerede Chr. IV havde tænkt paa en saadan Befæstning,
men længere Syd paa ved Snoghøj. Det var Fr. III, der straks ved sin Tronbesti-
gelse valgte Stedet paa Bersodde, som fra den Tid kaldtes Frederiksodde (den yderste
Spids af Odden kaldtes Skanseodde). Anlægget af Fæstningen og den dertil knyttede
By er vel tidligst begyndt 1649. Byens ældste Privilegier ere af 16/12 1650 og gav
Nybyggerne betydelige Rettigheder fremfor andre Købstadsbeboere, idet de bl. a. fik
fri Byggeplads inden for Voldene og Marklodder, Fritagelse for 6. og 10. Penge og
i 10 Aar for alle Skatter, Told og Accise samt i de næste 20 Aar for halv Told og
Accise. For at skaffe Plads til Byen blev det tidligere Ullerup Sogn nedlagt, dets
Kirke tillige med de 3 Byer Ullerup, Hyby og Hannerup afbrudte og Markerne lagte
til Byen, ligesom Beboerne bleve tvungne til at flytte inden for Voldene (Breve af
13/4 og 17/4 1662), og deres Sognepræst blev den første Sognepræst i den nye By. For at
styrke Befæstningen og helt at spærre Bæltet begyndte Kongen ogsaa at befæste
den lige overfor beliggende Stribs Odde, som efter Dronningen skulde hedde Sophie-
odde (Fæstningen: Amaliaborg), men Planen blev dog snart opgiven (se III S. 511).
Fredericia Fæstning er som nævnt bleven begyndt samtidig med Byens Anlæg og sikkert
omtr. i det samme Omfang, som den nu har; men den var dog ikke fuldført, da
den allerede i Svenskekrigen kom til at staa sin første Prøve; dog var den saa
stærk, at den svenske Konge ikke vilde storme den, da han 23/8 1657 ankom foran
den, til hvilken Rigsmarsken Anders Bille havde trukket sig tilbage med 6000 Mand.
Wrangel begyndte at beskyde Byen, men først efter at Erik Dalberg personlig havde
udspejdet, hvor svag Fæstningen var, vovede de svenske at storme den 24/io> idet
Dalberg med Rytteriet fra N. trængte langs Stranden og indtog den efter en haard
Kamp med de jydske Dragoner (se S. 289) ; under Kampen faldt i det hele omtr.
1500 danske, medens 3000, deribl. den dødeligt saarede Anders Bille, bleve tagne
til Fange; et stort Bytte faldt i Fjendens Hænder, deribl. meget, som fra Omegnen
var bragt dertil i Tillid til Fæstningens Styrke. De svenske bleve i den for en Del
afbrændte By, da Krigen atter begyndte kort efter Roskildefreden ; men da de ikke
vare stærke nok til at holde, den store Befæstning besat, nedbrøde de en Del af
Fredericia. 301
Værkerne og indskrænkede sig til den yderste Spids af Odden, hvor de befæstede
sig, indtil de Maj 1659 fordreves herfra af de danskes allierede Brandenborgerne og
Polakkerne; 29/6 blev den besat af de danske. Byen havde lidt forfærdeligt, og man
kunde saa at sige begynde forfra igen. Fæstningsværkerne bleve udbedrede og
nogenlunde fuldendte, bl. a. ved Anlæg af Kastellet paa Pynten i Aaret 1664, da
Byen ved kgl. Befaling fik sit nuv. Navn. Men Byen laa der med sin store Ramme, an-
lagt, som den var, til at blive en Storstad, ja maaske har Kongen endog drømt om,
at den skulde være den nye Hovedstad og Kongeresidens, nu da Stedet efter Tabet
af de skaanske Provinser saa at sige var kommet til at ligge i Rigets Midte. Men
Staten var forarmet og kunde kun gøre lidt for Byen, om end Regeringen søgte at
hjælpe den ved store Begunstigelser paa Papiret. Fr. III gav den nye Privilegier
9/n 1661 og gjorde den til Stapelstad; men hvad kunde det hjælpe, den havde
ingen Havn og fik ingen før i 19. Aarh. Og heller ikke de store Begunstigelser,
der indrømmedes den for at skaffe den Tilgang af Folk, nyttede meget (1672 havde
den 1591 Indb.). Under u/8 1682 fik den fri Religionsøvelse for alle Sekter, hvilket
dog langtfra bragte den den Tilgang, man havde ventet, ja endog jus asyli, o : alle Fal-
lenter og alle udenlandske Manddrabere kunde søge Tilflugt her for 10 Aar, naar de
betalte 1 Rd. aarl. til Magistraten; navnlig den sidste Bestemmelse, som først hævedes
1821, bidrog vel ikke til at bringe den i godt Ry. Kort sagt, Byen vilde ikke tage
til, ligesom Fæstningen ingensinde fik den Betydning, der var tiltænkt den. Først
i den store nord. Krig blev den sat i nogenlunde god Forsvarsstand, da i Aarene
1709-10 5000 Mand og en Del Bønder fra Koldinghus Amt arbejdede paa den; men
efter Krigen forfaldt den mere og mere; til dens Vedligeholdelse benyttedes kun
Straffefangerne i det derværende Stokhus, og da det nedlagdes i 18. Aarh., blev der slet
ikke gjort noget. Bestræbelserne fra Fr. lV's Side paa at ophjælpe Byen løb ogsaa
til Dels ud i Sandet, naar undtages, at han 1719 indkaldte en Del Reformerte*).
Ved den S. 287 omtalte Plan af 1728 blev der afsat et helt Næt af Kanaler, der
skulde tjene som Havn og strække sig langt op i Byen, ja der var endog afsat
Plads til et Slot, men hverken det ene eller det andet kom til Udførelse. Efter Midten
af 18. Aarh. skildres baade Byens og Fæstningens Tilstand saa bedrøvelig som
vel muligt. Byen er fattig; de høje Skatter ere langtfra tilstrækkelige til at opholde
Byen, især Garnisonen og den store Embedsstand; Handel og Haandværk ligge
nede; „her er af alle Stænder, dog langt flere af Tære- end af Nærestanden"; om
Fæstningen siges, „at den ej kan tjene til andet end til Retirade paa nogle faa Dage,
i Fald en hel Armée skulde blive afslagen i aaben Mark" ; „det er dog vist, at saa
stor en Fæstning behøvede en Besætning paa 15,000 Mand, om den skulde kunne
forsvare sig", og at „en Fjende, i Fald han faldt ind i Landet, vilde skønne mere
paa Fr. Fæstning end vi selv; thi naar den var indtagen, var hele Jylland, det
Slesvigske og Fyn snart indtagen med". 1769 havde Byen 2528 Indb. (med Garni-
sonen). Forst i den slesvigske Krig skulde By og Fæstning hendrage hele Landets
Opmærksomhed paa sig.
Ved Krigens Udbrud 1848 var Fæstningen i en saa daarlig Forfatning, at man
slet ikke tænkte paa at forsvare den, og Fjenden besatte den uden Modstand i Beg.
af Maj; i de flg. Dage beskødes Kastellet og Fæstningen af de danske, hvorved
bl. a. Tøjhuset led Skade, og da Fjenden kort efter ved Ruslands Trusler blev
tvungen til at rømme Nørrejylland, blev F. atter besat af de danske. Under Vaa-
benstilstanden blev imidlertid den forfaldne Fæstning istandsat; Arbejderne begyndte
Feb. 1849, og Oberst Lunding blev dens Kommandant. Den 14. April blev Fæst-
ningen erklæret i Belejringstilstand, og efter Træfningen ved Gudsø 7/5 trak General
*) Det var en Del af de Fransk-Reformerte, der efter det nantiske Edikts Ophævelse havde
bosat sig i Brandenburg. I Foraaret 17:0 ankom 15 Familier (84 Personer), senere paa Aaret
endnu 60 Personer, og i de to flg. Aar atter en Del (1797 var der 112 Familier paa i alt 540
Personer). Det er fra denne Indvandring, at største Delen af den nuv. reformerte Koloni
nedstammer. De bo navnlig i Byens mindst bebyggede, nordøstl. Del, omkring deres Kirke,
Skole og Fattiggaard, og Kvarteret præges endnu at disse flittige og nøjsomme Beboere, hvis
Hovederhverv var og endnu til Dels er Landbrug; særlig have de drevet Kartoffel- og Tobaks-
avl (se S. 296). Ved deres Ankomst 1720 blev Halvdelen af de uden for Byen beliggende Have-
pladser (c. 48 Td. Ld.) fratagen de Borgere, som tidligere havde haft dem, og givet til Kolo-
nisterne. Disse Havepladser tilhøre endnu Menigheden, der ligeledes fik Brugen af enkelte
Jorder inden for Voldene, den „reformerte Mark", dog med det Forbehold, at de skulde op-
give dem, hvis Byen skulde bruge dem til Byggepladser, og „Søbjærget" (25-30 Td. Ld.). — Den
katolske Mission er som nævnt S. 290 oprettet 1674 for nogle tyske Katolikker, der vare
indkomne under Fr. III som Hjælpetropper (ligesom der ogsaa har været nogle reformerte,
der paa denne Maade vare bosatte i Byen fra tidlig Tid). — Hvornaar de første Jøder ere
indkomne, vides ikke, men alt 1676 taltes der 14 Jøder; 1769 var der 20 Familier.
302 Vejle Amt.
Biilow sig med Hovedhæren tilbage til Fredericia og derfra over til Fyn, og Fæst-
ningen indesluttedes af Slesvigholstenerne under General Bonin, der bombarderede
den 16. til 19. Maj, uden dog at tilføje den stor Skade, og ogsaa søgte at beskyde
den Skibsbro, der var bygget paa Østfronten, og hvorved de danske havde For-
bindelse med Fyn, idet Besætningen, der bestod af 5 Batailloner, paa bestemte Tider
afløstes fra Hovedkvarteret i Fyn. Fjendens Plan at ødelægge Broen blev dog for-
purret ved et energisk Udfald, som Lunding foretog 30/6, og endelig fandt Biilow
det belejlige Øjeblik at være kommet til at foretage et Hovedangreb paa Fjenden.
Til Schleppegrells og Moltkes Brigader, som stode paa Fyn, sluttede sig en Del af
de Mezas fra Als og Ryes fra Nørrejylland, og i de første Dage af Juli overskibedes
samtlige Tropper til Fr. (de sidste ankom om Aftenen 5. Juli), nemlig 3., 4., 5. og
6. Brigade, i alt 19,000 Mand og 48 Kanoner, foruden 4000 Mand Besætningstropper.
Fredag Morgen Kl. 1 den 6. Juli begyndte Slaget, idet Avantgarden under de Meza
rykkede ud af Kongens Port og en Udfaldsport tæt V. for den, efterfulgt af Schlep-
pegrells Brigade, medens højre Fløj under Rye og Moltke rykkede ud ligeledes af
Kongens Port, men gik langs Stranden; Biilow ledede hele Slaget som Overgeneral.
Efter nogle Timers heftig Kamp, under hvilken Avantgardens Stilling i Begyndelsen var
meget kritisk, vare Fjenderne fordrevne fra alle deres Skanser, og Kl. 3V2 gav Bonin,
der forgæves havde forsøgt et Modangreb, Ordre til Tilbagetog. Kampen fortsattes dog
endnu "nogle Timer med Forfølgelse af Fjenden. De danske havde foruden en Del
Skyts og Ammunition taget omtr. 1600 Fanger; men Sejren var ogsaa dyrekøbt; 33
Officerer, deribl. Rye, og 479 Mand vare faldne, og 42 Officerer og 1302 Mand saa-
rede, et Tab, der var ikke saa lidt større end Fjendernes. Efter Krigen var der ofte
Tale om at istandsætte Fæstningen, men forst fra 1861 gjordes der dog noget, navnlig
begyndtes paa Anlægget af en saakaldet befæstet Lejr mod N. ; men Arbejderne
vare uden videre Betydning, og da F. beordredes i Forsvarsstand 23/l2 1863, atter
under Lunding som Kommandant, var dens Tilstand meget daarlig; 8/3 blev den
indesluttet af Preusserne, hvortil nogle Dage senere Østerrigerne sluttede sig; de
bombarderede Byen 19.-21. Marts, hvorved en Del dræbtes og saaredes, medens 35
Huse nedbrændte og 93 beskadigedes. Efter krigsminist. Befaling af 25/4 blev Fæst-
ningen rømmet, hvorefter den 29/4 besattes af Østerrigerne. Siden den Tid maa Frede-
ricia som Fæstning anses for nedlagt, om end den endnu bestaar af Navn.
Det er en Selvfølge, at Garnisonens Formindskelse har skadet Byen en Del, lige-
som den ogsaa led 1857 ved Ophævelsen af Strømtolden, der opkrævedes her af
de Skibe, som passerede Lille Bælt; men de forbedrede Havneforhold og den store
Trafik, der er skabt ved Jærnbanen og Dampfærgehavnen, have givet den Erstat-
ning, og som alt omtalt er Byen i god Fremvækst.
Litt.: J. N. Wilse, Fuldstændig Beskr. af Stapel-Staden Fr., Kbh. 1767. — B.
Bruun, Beskr. over Industriens Tilstand i Fr. og Omegn, Kbh. 1815. — E. P, Rosen-
dahl, Optegnelser fra Fr., Skoleefterretn. 1840-41, Nykjøbing F. — Budde-Lund,
Fr.'s Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, Kbh. 1856. — O. Leh-
mann, Ved Indvielsen af det nye Raadhus i Fr., i „Imellem Sessionerne", Vejlie
1861. — C. F. Møller, Nogle hist. Optegnelser om Fr. i 17. og 18. Aarh., Freder.-
cia 1882. — V. Berg (o: Fr. Mejdell), Smaa Bidrag til Fr.'s Kultur- og ældste Hist,
Fredericia 1883. — O. Lund, Livet i en Provinsby ved Aarh.'s Midte, Kbh. 1899. —
C. C. Clausen, Fr. og Omegn, Kbh. 1899. — H. C. Bønnelycke, Fra Belejringstiden
i Fr. , Kbh. 1899. — Festskrift i Anl. af Fredericiaslagets Halvtredsaarsdag,
Aarhus 1899. Desuden de tidligere anførte Skrifter.
Kolding
olding Købstad
ligger i Brusk
Herred un-
der 55° 29'
30,62" n. Br.
og3°6,7'97"
v. L. for Kbh.
(beregnet for Herkulesstøt-
ten paa Koldinghus' Taarn).
Den ligger meget smukt
ved det inderste af Kolding
Fjord i Kolding Aadal
paa et lavt Terræn, men
mod N. og S. omgiven
af temmelig høje Bakker,
hvorfra der er smuk Ud-
sigt over Byen og Fjor-
den ; saaledes lige N. for
Byen Slotsbanken, 70 F.,
22 M. , paa hvilken den
imponerende Slotsruin knejser højt over Byen ; ved Byens nordvestl. Ud-
kant ligger Tivoli, 168 F., 52 M., og mod S. hæve Sest Bakker sig med
Stejlebjærg, 124 F., 39 M. Mod N. falder Slotsbanken af til den c. 22
Td. Ld. store Slotssø. Byen ligger paa begge Sider af Aaen (det meste
dog N. for den), over hvilken der fører en 1808 af Granitkvadre opf. Bro
samt en 1886 af Træ opf. Gangbro. Byen ligger lavt paa et temmelig jævnt
Terræn; mod S. ved Engen er kun c. 3 F. ; men mod N. og mod S., stige
Gaderne noget. Den ligger omtr. 21/2 Mil V. S. V. for Fredericia og noget
over 3 Mil S. S. V. for Vejle (ad Jærnbanen henh. 2,8 Mil, 21 Km., og 6,4
Mil, 48 Km.) samt \1j2 Mil N. for den tyske Grænse. Byens Udstrækning
fra N. til S. er omtr. "l500, fra V. til 0. 1800 Al. Den ældre Del af Byen
mellem Slotssøen og Aaen er uregelmæssig bygget med for en Del bugtede
og snævre Gader; men i de nyere Bydele, som mod N. V. og V. samt
S. for Aaen og navnlig i Banegaardskvarteret mod 0., ere Gaderne lige
og brede med mange store Bygninger, ligesom ogsaa en stor Del af de
ældre Huse i den gamle Del i de sidste Aartier have veget Pladsen for
nymodens Bygninger; nogle enkelte ere dog bevarede (se nedenfor). Hoved-
aarerne ere den fra Torvet mod 0. gaaende, nyanlagte Jærnbanegade, der
fører ud til Banegaarden, og de med den mod S. paralleltlobende Gader
Rendebanen, Helligkorsgade og Klostergade, som mod 0. føre til Havnen;
af Gaderne, der forbinde disse to Linier, nævnes Vester- og Østergade; fra
Torvet gaar mod N. V. den tidligere Hovedgade Laasbygade, der fører ud
til Landevejen til Vejle; mod N. 0. fører Fredericiavej langs Slotssoen ud
304 Vejle Amt.
til Fredericiavejen, og mod S. Søndergade til Broen over Aaen gennem
Forstaden (Frederiksberg) til Landevejen til Grænsen.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1902 omtr. ISS1^, Markjorderne
1 2 7 8 V2 Td- Ld- Der var 40 Gader og Stræder, foruden nogle til Dels
bebyggede Veje, og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var 1. Febr.
1901 1348. Af Fladeindholdet 1896, i alt 1440 Td. Ld., vare 1124
Ager og Eng, 50 Haver, 44 Skov og 219 Veje og Byggegrunde. Det
samlede Hrtk. var */, 1895 145 Td., hvoraf 5 7 hørte til 30 Gaarde og
68 til 588 Huse; 12 Gaarde og 136 Huse dreves fra Ejendomme i Byen*).
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/n 1901 13,795,861
Kr. (Antal af Forsikringer 1399).
Om Kolding Købstads Landdistrikt, der har Skole- og Fattig-
væsen samt Alderdomsunderst., Bidrag til Kirke og Afløsning af Højtids-
offer fælles med Købstaden, se under Brusk Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
St. Nicolai Kirke, midt paa Kirketorvet, synes oprindl. bygget i Over-
gangsstil, vistnok i 13. Aarh., af store røde Mursten i Munkeskifte, men er i
Tidens Løb undergaaet saa store Ombygninger, at kun faa Partier ere be-
varede i deres ældste Skikkelse. Nu bestaar Kirken af et Midtskib og to
Sideskibe, adskilte fra Midtskibet ved 3 firkantede Piller og to mindre
Vægpiller paa hver Side, et Kor mod 0. med tresidet Afslutn., to Kors-
arme, et Sakristi ved Korets Sydside og et Taarn mod V. med ottekantet
kobbertækket Spir og 4 smaa Hjørnespir. Midtskibet er indv. 7 7 F. langt
og 24*/2 F. bredt, med Sideskibene er hele Bredden 59 F. ; Koret er 40
F. langt og 24^2 F. bredt; Taarnet med Spir 172 F. Hele Kirken har
spidsbuede Hvælvinger, 4 i Midtskibet og 4 i hvert af Sideskibene, 48 F. høje,
og 2 i Koret, 44 F. høje. Taget, der er fælles for de 3 Skibe, er af
Tegl. Til Bygningens ældste Dele høre Midtskibets Gavl, der har staaet
frit, før Taarnet tilføjedes, og som prydes af en Blinding, der sluttes af
en trekløverformet Bue , samt har Tandskifte, og den sydl. Korsarm , i
hvilken Munkeskiftet ses, og som indv. i Østmuren har en Blinding, der
sluttes af en „overgribende" Rundbue. Her har vel staaet et af Kirkens
mange katolske Altre (der nævnes: Kongens, Hellig Trefoldigheds, Calente-,
St. Katharine og St. Annas Alter samt det hellige Blods Kapel), vistnok
St. Annas Alter; thi i Kirkens Regnskaber (i Provinsarkivet i Viborg) fra
1621-22, 1637 og 1727-28 nævnes „St. Annas Kapel", der var sammenbygget
med Sakristiet og var meget anseligt , og det maa være det samme som den
sydlige Korsarm. Den nordl. Korsarm, der endnu paa D. Atl.'s Tid kaldes
„den nye Kirke", er bekostet opf. 1575 af Fr. II ifl. en paa Muren anbragt
Stentavle, opsat af Kirkeværgerne Borgmester Søren Paludan og Provst Hans
Kneus (mærk dog Kane. Brevb. 31jd 1576: Kongen havde kun givet en
Del, Byen det øvrige, hvorved den var kommen i stor Gæld og da maatte
have yderligere Hjælp). For øvrigt vides lidet om Kirkebygningen i den flg.
*) Ved Reskr. af 1% 1846 blev den uden for Bygrunden liggende Slotsgrund (undtagen selve
Ruinerne og dertil herende Bygninger) henlagt under Byens Jurisdiktion og indlemmet i Køb-
staden, og ved Reskr. af 10,'3 1862 blev det nærmere "bestemt, at Grænsen skulde følge den
gamle Landevej til Snoghej (den nuv. Fredericiavej), saaledes at Arealet S. for Vejen skal
here under Byen, medens Arealet N. derfor som hidtil forbliver under Slotssognet.
Trtyj ■AvÅTT'nr/en .t/Konflrrigrt ftaruwl- //? '/W<f,
KOLDING
Mr.rl'yH /irlu/ilr.,
c
<u
te
O
c/5
a>
E
faD
c
*o
te
Trap: Danmark, 3. Udg. V
20
306 Vejle Amt.
Tid; at den har lidt Skade i Krigene i 17. Aarh., er sikkert. Den „faldefærdige
Kirke" undergik en meget stor, af Murermester Samuel Zimmermann i Aarhus
ledet Ombygning 1753-58, der foretoges uden Hensyn til den tidligere Arkitek-
tur. Bl. a. bleve Midt- og Sideskibe, navnlig det nordl., til Dels ombyggede,
Hvælvingerne forhøjedes 4-5 AL, Korsarmene forhøjedes, Taarnet istandsattes,
og Vinduer og Tagværk fornyedes ; i det Indre kom der i Rokokostil rigt profile-
rede, trukne Gesimser og høje Sokler omkring Pillerne, nye Stolestader og et
nyt, af Orgelbygger Amdie Worm forfærdiget Orgel, ligesom Ligsten optoges
af Gulvet og opstilledes langs Væggene. Under Ombygningen, der kostede
10,333 Rd. D. C. (Kirken indviedes n/i 1758 af Biskop H. A. Brorson),
holdtes Gudstjeneste i Slotskirken, hvis Istandsættelse i den Anledn. Byen
maatte bekoste. Ifl. Bestemmelse 1805 skulde den nordl. Korsarm indrettes
til Borgerskolen, hvorfor den 1807 ryddedes for de derværende Begravelser,
og Ligkisterne nedsænkedes i Jorden, medens Korsarmen afdeltes i to Stokv. ;
men Lokalet henstod dog ubenyttet som Skole, da man manglede Penge
til Inventar, og brugtes bl. a. af Hospitalets Lemmer og i 1808 til Syge-
hus for de fransk-spanske Tropper, ogsaa til Pakrum, indtil Skolen endelig
tog det i Brug i Nov. 1815. Ved en Reparation af Kirken 1858-59,
hvorved bl. a. opsattes et nyt af Orgelbygger Demant forfærdiget Orgel, og
som i det hele kostede 4000 Rd., forenedes atter Korsarmen med Kirken
og fik nye Vinduer og Stolestader. Endelig foretoges 1885-86 en meget
omfattende Restauration af Kirken (for 70,000 Kr.) under Ledelse først
af Bygningsinspektør Winstrup, senere af Arkitekt V. Ahlmann, hvorved dens
Ydre kom til at fremtræde i gotisk Stil. Højkirken istandsattes, Koret om-
byggedes fra Grunden, Taarnet forhøjedes og fik sit nuv. Spir i Stedet for
de tidligere Spidsgavle, ligesom Korsarmene fik blindingsprydede Spidsgavle
i Stedet for de afvalmede Gavle; de gamle Døre til Sideskibene tilmuredes,
Vinduerne gjordes spidsbuede, og Korets 5 store Vinduer fik Glasmalerier.
Hovedindgangen er nu i Taarnet, hvis hvælvede Underrum er Forhal;
over Forhallens flade Loft er Orgelet anbragt. En Sten, der bærer Casp.
Markdanners Navnetræk og Vaaben samt Aarst. 1591, og som har siddet
i et 1728 nedbrudt Benhus, sidder paa Taarnets Nordside.
Altertavlen og Prædikestolen, i rig Renæssancestil, ere bekostede
af Caspar Markdanner, Lensmand paa Koldinghus, henholdsvis 1589 og
1591 (begge restaur. 1892-93 af Prof. Magn. Petersen). Altertavlen har i 3, ved
4 Søjler adskilte Rum Malerier, i Midtpartiet Opstandelsen, i de to andre „den
gode Hyrde", der afmales af en Helgeninde, og Christus med Troen, frem-
stillet som en ung Kvinde; Kalken er skænket 167 7 af Borgmester Rud.
Faust, de store Malmalterstager bekostede af Kirken 1739; Alterklædet,
med Fr. IV's Navnetræk og Aarst. 1719, har tilhørt Slotskirken. Døbe-
fonten, af Sandsten, er huggen i rig Renæssancestil (paa det firkantede
Fodstykke ses Evangelisterne) 1619-20 af Billedhugger Claus Lauritzen i
Kolding paa Kirkens egen Bekostning; Himlen over Fonten er skænket
1636 af Søren Andersen Skriver (restaur. 1892-93 af Magn. Petersen). I
Koret findes et stort Egetræskrucifiks fra den senere Middelalder, 10 Kor-
stole samt et Panel i gotisk Stil, vistnok fra en Skriftestol, med udsk. Fyl-
dinger (St. Jørgen med Dragen, St. Olaf, St. Nicolaus og St. Anna med
Maria og Jesusbarnet) og 8 Vaabener, deribl. Biskop Iver Munks fædr. og
mødr. V. (f 1539); for Enderne af Panelet staar et Par Fodstykker af en
Skriftestol i Barokstil med Oberst Poul Beenfeldts og Hustrus Vaaben og
Kolding.
307
Navnetræk samt Aarst. 1676. Koret skilles fra Sakristiet ved en høj Skranke
i Renæssancestil, vistnok det Skillerum med dobbelt Kordør, der tidligere
skilte Koret fra Kirken, og som var bekostet 1638 af Apotekerenken Margr.
Reimings Børn og Arvinger. I Sakristiet findes en Series pastorum og en
Tavle over de resid. Kapellaner, et Maleri fra 1886 (Christus og den sama-
ritanske Kvinde) af Peter Møller i Kolding samt i et Skab to gamle, prægtigt
udsyede Messehagler, hvoraf den ene, i sin Tid afgiven fra Slotskirken, an-
tages oprindl. at være anskaffet af Ærkebisp Erik Walkendorff til Trond-
Kolding Kirke.
hjems Domkirke. I den sydl. Korsarm hænger et Maleri (Christi Daab),
anskaffet 1626 af Henr. Splet d. ældre. Kirken har 7 smukke Malmlyse-
kroner, af hvilke den ældste er skænket 1637 af Annas, Gregers Ottesens,
Arvinger, en 2. med 16 Arme af Fru Margr. Beenfeldt, f. Fischer, f 1681,
en 3. 1719 af Maren, si. Borgmester Mads Madsen Baches, og en 4. af
Agent I. P. Wissing (f 1866). Ved Vestenden af det sydl. Sideskib er et
Gravkapel, omgivet af en Skranke med snoede Søjler i Barokstil, og
med et rigt prydet, 1678 opsat Epitafium over Oberst Poul Beenfeldt, f 1676,
og ovenn. Hustru samt over Ritmester Claus Løvencron, f 167 5, og Lieutn.
Poul Chrf. Beenfeldt, f 1675; deres Kister staa under Gulvet. I Vestenden
af det nordl. Sideskib et Gravkapel i samme Stil, hvori findes 5 Kister,
20*
308
Vejle Amt.
et Epitafium over Kancellir., Amtsforvalter Christen Roed, Hustru Ane Cathrine,
og Jmfr. Augustine Margr. Bech, samt en Mindetavle over Kommercer., Post-
mester og Borgmester Jens Riis, f 17 79, og Hustru. Den sydl. Korsarm har
været Gravkapel for Konferensr. Woyda, f 1729, m- fl., den nordl. for Fa-
milierne Barner, Laugesen og From. Af Kirkens mange Epitafier nævnes:
i Midtskibet et, med malet Portræt, over Sognepræst og Provst Jens Sørensen,
t 1612, og et over Kornskriver Tyge Nielsen, f 1617, og Hustru; i Koret
en lille Mindetavle over Koldings første evangeliske Præst, Niels Jespersen,
f 1559, og 3 sjældne,
smukt ætsede Skifertavler
(de to i alt Fald ere
ætsede af Villum Peder-
sen Trellund fra Ribe)
over Raadmd. Poul Jen-
sen, f 1572, over kgl.
Maler Hans Paludan og
Hustru, begge f 1590,
og over Raadmd. Ove
Gregersen, f 1604; sam-
mesteds Mindetavle over
Svend Knudsen, f 1625;
i nordl. Korsarm findes
3 Marmorepitafier, det
ene over Bispen Ancher
Anchersen, f 1701, det
andet , af Wiedewelt,
fra 17 71, over Sønnen,
Biskop Mathias Ancher-
sen, f 1741 , og det
tredje, af Wiedewelt,
over dennes Søn Kon-
ferensrd., Højesteretsas.
sessor Joh. Joach. An-
chersen, f 1785 , der
ogsaa har opsat Epita-
fiet over Faderen ; i sydl.
Korsarm .to Epitafier
over Jens Christensen,
f 1613 (opsat 1599),
og over Jens Rasmussen, f 1618 (opsat 1643). I Gulvet findes en
Mængde Ligsten. Et Varmeapparat, der er anbragt i Korsarmene, er skænket
1874 af Stadthauptmd. J. S. Borch, et Taarnur s. Aar. af Kancellird.,
Prokurator Dahl; Kirken har i 1900 faaet elektrisk Belysning (Gave fra
Kommunen). Den ene af Klokkerne, „den svenske Klokke", med en ufor-
staaelig Indsk. i Majuskler og 3 Muslingskaller, er vistnok fra 1. Halvdel
af 14. Aarh.
Kirkegaarden omkring Kirken blev nedlagt og planeret 1825 samt ud-
lagt til Torv, hvilket sidste dog først skete ved Restaurationen i 1858, da
ogsaa de sidste af de saakaldte „Kirkebrakker", der laa paa Kirkens
Nordside og bl. a. tjente til Boliger for Degn og Organist, bleve nedbrudte.
Mindesmærke om Kampene April 1849.
Kolding. 309
I den nordl. Korsarms Gavl er 1866 indsat et Mindesmærke (Bas-
relief, af Billedhugger A. Paulsen) over Kampene i og ved Kolding 20.
og 23. April 1849.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid.
Kapellan. Kirken ejer en Kapital paa 36,791 Kr. og en Skov i Sest paa
15 Td. Ld. ; dens Gæld var s/i 1902 53,852 Kr.
Missionshuset Bethel, S. for Aaen ved Sestvej, er opf. 1883 af
rode Mursten.
Romerskkatolsk St. Michaels Kirke, S. for Aaen ved Kralunds-
gade, er opf. 1885 af røde Mursten i gotisk Stil (Arkitekt: Hertel, i Miinster)
og bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Taarn med højt Spir og smaa Hjørne-
spir (140 F.). Kirken, der er hvælvet, tænkes senere fuldendt som en Kors-
kirke med Apsis. Indgangen er i Taarnet, hvis Underrum er Forhal. Af
Inventariet nævnes et smukt Orgel, en paa forgyldte Kobberplader malet
„Korsvej" (o: 14 Billeder om Christi Lidelse) og Glasmalerier i Korets Vinduer.
Kirkegaarden , S. for Aaen ved Haderslev Landevej , er anlagt ifl.
Forordn, af 22/2 1805 og indviet 26/9 1806, senere flere Gange udvidet,
nu i alt 71/4 Td. Ld. Paa Kirkegaarden er der et Monument for faldne
i de slesvigske Krige, en Gravhøj med Granitomsætning og Granitsten med
Indskr., opsat af Vaabenbrødrene 187 5. Her ligge ogsaa begravne bl. a.
Major Kr. F. Schindel, falden i Kolding 23/4 1849, og Folketingsmand Chri-
sten Berg (f 1891).
Raad-, Ting- og Arresthuset, Axeltorvet, er opf. 187 3-75 efter Tegn.
af Bygningsinspektør L. A. Winstrup, kostede med Grund osv. omtr. 122,000
Kr. (det er assureret for 107,686 Kr.) og ejes af Byen med 1/3 og Vejle
og Ribe Amter med 2/3. Bygningen er af Grundmur i to Stokv. med
en Forhal, hvortil 3 Rundbuer paa Facaden fører ind ; i Frontespicen er et
af Stadthauptmd. J. S. Borch skænket Ur. Det indeholder bl. a. i Stuen
Politistation, Kæmner- og Byfogedkontor, Byting og Tingstue for Kolding
Hrd., paa 1. Sal Lokaler for Forligskommission, Tingstue for Andst-Slavs
Hrdr. og Byraadssal samt en 20 Al. lang og 9 Al. høj Festsal, hvori der
er Freskomalerier (af Schrøder) og et stort Maleri af O. Bache: Husarernes
Ridt 23/4 1849 mod Skansen paa Fredericiavejen, skænket 1899 af Brygger
C. Jacobsen. Det af røde Mursten opf. Arresthus (taget i Brug 1874),
bag ved Raadhuset mod V., har 20 Celler til 25 Arrestanter og Arrest-
forvarerbolig. — Raadhuset ligger paa samme Plads som det ældre, der
var opf. 1839 af Grundmur (to Stokv., med 4 Søjler og Frontespice paa
Facaden), og som havde afløst en endnu ældre Bygning af Bindingsværk,
der skal være opf. i Beg. af 17. Aarh. og have tilhørt den Lindenovske
Familie, men købtes af Byen.
Det kommunale Skolevæsen, der egentlig har sin Oprindelse fra de
ved Forvalter Chr. Collins Gavebrev af u/5 17 72, i 17 7 7 oprettede „Col-
linske Skoler" (en Læseskole, senere slaaet sammen med Borgerskolen, og
en Haandgerningsskole, senere forenet med Friskolen) samt den 1792 op-
rettede „danske Skole", omfatter flg. Skoler: Kolding kommunale Hel-
dagsskole (Borgerskolen), Hj. af Blæsbjærggade og Skolegade (før Svie-
gade); Bygningen, af Mursten i to Stokv., er opf. 1856 og kostede med
Grund 1 5,000 Rd.; en Sten paa Bygningen minder om, at den for en stor
Del er opf. ved Gaver fra Kollektør H. H. Schmidt og Hustru og Enke-
madam Johanne Hoff; dens tidligere Lokale var i Kirken (se S. 306).
310 Vejle Amt.
Bygningen har 14 Klasseværelser, Lærerværelse, Lokaler til Folkebibliotek
og en Haandgerningsskole (Husflidsskole). K. kommunale Halvdags-
skole (Friskolen), Skolegade (Friskolen er opr. 1840; en tidligere Byg-
ning, sydligere i Skolegade, opf. 1847 og udvidet 1859, er nu Fattiggaard
se S. 312), er opf. 1879 for 21,000 Kr., har 10 Klasseværelser og er af
Mursten i 2 Stokv., i 1898 underbygget med Kælder til Børnebespisning;
1898 opførtes en ny Bygning ved Siden af den ældre, af røde Mursten i
3 Stokv. med Kælder (Arkitekt : J. C. Fussing) ; den har 1 3 Klasseværelser,
Kontor og Lærerindeværelse samt i Kælderen Centralvarmeapparat til begge
Halvdagsskoler, Brusebade og Bolig for Skolebetjenten. Til Skolerne hører
et 1881 opf. Gymnastikhus i Kathrinegade (Arkit. : Fussing). I de
to Skoler var der x/i 1902 1403 Elever (deraf 605 Piger), fordelte i 51
Klasser, samt 1 Overlærer, der tillige er Skoleinspektør, 20 Lærere og 20
Lærerinder (se Th. Siersted, K. kommunale Skoler 1792-1892, Kolding 1892).
K. Latin- og Realskole, Kirketorvet, er opf. 1845 for 33,107 Rd. efter
Tegn. af Arkitekt N. S. Nebelong af Grundmur i 2 Stokv. med Facade
mod Kirken og to Sidefløje, til Dels i to Stokv.; Bygningen, der er ud-
videt 1885, indeholder bl. a. 18 Klasseværelser, Festsal, Bibliotek, fysisk
og naturhist. Samling, Sangsal og Kontor samt i en særlig Bygning Sløjd-
sal og Pedelbolig. Skolen havde 1/s 1901 255 Elever, af hvilke 53 Piger
(Fællesundervisning er indført 1897), i 17 Klasser, samt 1 Rektor og 9 faste
Lærere og 4 faste Lærerinder, 3 Timelærere og 3 Timelærerinder. Skolen hid-
rører sikkert fra Reformationstiden (nævnes 1542); 1552 tillagde Chr. III
Skolemesteren Kronens Tiende af Herslev Sogn ; Bygningen er vistnok fornyet
eller udvidet af Dronn. Dorothea 1552 eller 1560 ifl. Indskriften paa en
Sten, der er anbragt paa den nuv. Skolebygnings Facade, og som var
opsat paa dens første Bygning, der laa S. V. for Kirken omtr. paa samme
Plads som nu. Bygningen, der var af Grundmur i 1 Stokv., blev 1725
nedreven og genopført 1728-32. Ved Res. af 9/2 1844 blev Undervisningen
udvidet og den nuv. Bygning opf. (indviet 23/10 1845). Ved Lov af 10/4
1855 blev Skolen nedlagt og Bygningen overladt Vejle Amt til Skolebrug,
hvorefter den i Nov. 1856 genaabnedes som „Vejle Amts højere Real-
skole". Efter en Overenskomst mellem Amtsskoleraadet og Byraadet
i 1879 og med minist. Tilladelse overtog Byen Skolen 1/8 1880 under
dens nuv. Navn og Indretning med et aarl. Tilskud fra Stat af 3000 og
fra Amt af 2000 Kr. Den bestyres af et af Byraadet valgt Forstanderskab
med et af Amtsraadet valgt Medlem. (Se C. F. Ingerslev, Bidr. til K.
lærde Skoles Hist., i Skoleprogr. 1845; K. Theisen, Nogle Medd. fra K.
Latin- og Realskoles Archiv, Indbydelsesskr. 1882; ogsaa Kirkeh. Saml. 3.
R. VI S. 167 flg.). — Desuden er der Døtreskolen af 1881, Kathrine-
gade, med en 1881, i græsk Stil opf. Bygning i 2 Stokv. (Arkit.: Holm),
og K. private Realskole, Langelinie, begge med Ret til at afholde alm.
Forberedelseseksamen (henh. med 100 og 183 Elever), Frk. Richters
Pigeskole, Staldgaarden, 6 mindre Skoler og en katolsk Skole,
ved Kirken (se S. 309), med 42 Elever. Der var i Byen 1j1 1902 i det
hele 2045 skolesøgende Børn i skolepligtig Alder foruden 185 ikke skole-
pligtige. — Teknisk Skole (opr. 1854), Platangade, af røde Mursten i
2 Stokv. med Kælder (Arkit.: Fussing), er opf. 1889 for c. 67,000 Kr.
af Haandværkerforeningen og teknisk Selskab med Bidr. fra Stat, Amt,
Kommune m. fl. ; i Driftsaaret 1900-1 havde den 410 Elever.
Kolding.
311
Af Biblioteker nævnes Latin- og Realskolens, c. 8000 Bd., og Folke-
biblioteket, c. 2800 Bd.
Museet paa Koldinghus (om Ruinen se S. 325) er grundlagt ved
Gave af Købmand Th. Petersen af l8/12 187 7 og havde først sin Plads
paa Raadhuset; efter at „Det hist. -antikvariske Selskab for K. og Omegn"
var stiftet 19/2 1890, og efter at to Rum i Ruinens nordl. Fløjs nederste
Stokv. (Slotsforvalterens Værelse) vare restaurerede 1892, idet de smukke
Krydshvælvinger genopførtes, efter at man havde fundet de tilhørende Gra-
nitsøjler i Slotssøen og i Haderslev, indrettedes Museet her ifl. minist. Skr.
Museumsrum i Kolding Slotsruin.
af 26/11 1892 og voksede snart ved frivillige Bidrag og Understøttelse fra
mange Sider; 1896 udvidedes det ved Istandsættelsen af det gamle Hof-
køkken i nederste Stokv., og 1900 restaureredes det sidste Rum i denne
Fløj i alle Etager, hvorpaa Murene bleve afdækkede paa øverste Kant med
Holzcementtag, saa at Museet nu strækker sig over hele nordl. Fløj, fordelt
i 6 Rum. Museet, der ejes af Byen og har en Bestyrelse paa 7 Medlemmer,
bestaar af en forhistorisk Samling (især Fund fra Stenalderen, særlig
mærkes et stort, samlet Fund fra Kolding Fjord), der har Plads i nederste
Stokv., og en historisk Samling (hvoraf en særlig righoldig Afdeling
indeholder Minder fra 1848), dels i nederste, dels i de øvre Etager.
Kolding St. Jørgens Hospital, Hospitalsgade, er opr. ved Fundats af
15/12 1558 af Chr. III, „til Bolig for saare og syge Mennesker, hvortil han
312 Vejle Amt.
gav Toft og en Agerjord uden for Byen, V. for St. Jørgens Gaard, hvortil
den tidligere hørte" (se S. 320) m. m. samt Korntienden af Andst, Bække,
Gjesten, Jordrup, Vamdrup og Verst Sogne; Stiftelsen stadfæstedes 28/2
1572 af Fr. II, der forøgede dens Indtægter, hvilket gentoges af Fr. IV
1721. Hospitalets første Bygning antages at være, i alt Fald delvis, fra
1578, hvilket Aarst. stod paa den; den blev efter en den overgaaet Brand
1617 istandsat og udvidet af Lensmanden paa Koldinghus Otte Brahe (ifl.
en Sten, der findes over Indgangen til Forstanderens Bolig). Denne Byg-
ning bestod af to Længer i 1 Stokv., den ene af Grundmur paa 20 Fag,
hvori der bl. a. var Kirke med et lille Trætaarn, og en anden, dels af
Grundmur, dels af Bindingsværk, paa 10 Fag, samt nogle Udhuse. Hos-
pitalet havde sin egen Kirkegaard. Ifl. Reglem. af 24/3 1747 fik dets 21
Lemmer dengang hver 28 Sk. ugtl. ; 1803 bestemtes, at Kirken skulde ind-
drages, saa at det dav. Antal af Lemmer, 12, kunde forøges til 28; den
gamle Bygning blev nedbrudt, og den nuv. opførtes (paa Muren findes en
Sten med kgl. Navnetræk og Aarst. 1805) af Grundmur i 1 Stokv., be-
staaende af en Hovedbygning til Gaden paa 24 Fag, og en Sidebygning
paa 20 Fag, samt 1 Baghus ; Bygningerne indeholde Sovestuer for Lem-
merne, Forsamlingsstue, Økonomilejlighed og Forstanderbolig; Hospitalet
blev 1880 udvidet ved Køb af det gamle Sygehus, der ligger lige N. for
det. For Tiden optager Hospitalet 27 Lemmer (12 Mænd og 15 Kvinder),
der foruden fri Bolig faa Lys, Varme, Lægehjælp og Medicin samt en
Dagpenge paa 30 Øre. Uden for Hospitalet understøttes desuden 3 Personer
med Pensioner paa 40 Kr. aarl. Hospitalet, der er brandforsikret for 56,765
Kr., ejer foruden de ovenn. 6 Korntiender tillige Jelling Kongetiende og
en Kapital paa omtr. 110,000 Kr. samt c. 7 Td. Ld. Jorder. Det bestyres
under Stiftsøvrighedens Direktion og Borgmesterens og Sognepræstens In-
spektion af en Forstander.
Amtssygehuset, mod V. i Byen ved Kathrinegade, ejes af Byen med
c. 29 pCt. og af Vejle og Ribe Amtskommuner (henh. med c. 39 og 32
pCt.). Det er opf. 1878-80 af gule Mursten (Arkitekt: A. R. Gjellerup)
paa et omtr. 3 Td. Ld. stort Areal og bestaar af en 2 Stokv. høj Hovedbyg-
ning med Kælder, som foruden Sygestuer med 35 Senge indeholder Operations-
stue og Badeværelse, en Bygning til Økonomien og Funktionærernes Bolig
og en tredje Bygning, med Sygestuer med 13 Senge for veneriske og Hud-
sygdomme. En Epidemibygning, sammesteds, er opført 1894-95 (taget
i Brug 1896) af gule Mursten i 2 Stokværk med Kælder (Arkitekt: A.
R. Gjellerup); den indeholder foruden Sygestuer med 40 Senge Operationsstue
og Badeværelser m. m. Desuden er der Desinfektionsbygning, Ishus og Lig-
kapel. (Det ældre Sygehus, Hospitalsgade, opf. 1836, er solgt til St. Jør-
gens Hospital, se ovfr.).
Fattiggaarden, Skolegade, den tidligere Friskole (se S. 310), havde i
1900 44 Lemmer.
Milde Stiftelser: Den Gjedbergske Brakkerstiftelse, Slotsgade,
i 1 Stokv., er opr. 1817 af Jens Sørensen G. og Hustru Cathrine Hansd.
Waltersdorff (f 1846), til Fribolig for 2 fattige husvilde Borgerfolk, særlig
af Legatstifterens Slægt; Stiftelsen bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn
af Borgmesteren og Sognepræsten. — Kolding Haandværker- og In-
dustriforenings Fribolig, Sestvej, af gule Mursten i 2 Stokv., er opf.
1884 med 12 Lejligheder for trængende Medlemmer af Foreningen ; Grunden
Kolding. 3 1 3
er skænket af Kancellir., Prokurator O. Fr. Kralund (t 1892); under By-
raadets Tilsyn bestyres Stiftelsen af Foreningen. — Et Asyl, Markdanners-
gade, i 1 Stokv., med paabygget Bolig for Bestyrerinden er opf. 1 868,
med Plads for 100 Born. — Et Børnehjem, Kralundsgade, i 1 Stokv.,
er opr. 18X8, med Plads for 10 Børn.
Statsbanegaarden, mod 0., for Enden af Jærnbanegade, er opf. 1866
(Arkitekt: Arboe). Nordbanegaarden, ved Vejlevejen, Station paa den
private Kolding-Egtved Bane (se S. 319), er opf. 1898. - Telegrafsta-
tionen, Jærnbanegade, og Posthuset, Vestergade, have lejede Lokaler.
Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. 1886 (Arkitekt: Winstrup).
Gasværket, ved Havnen, er anlagt 1861 af Kommunen og flere Gange
udvidet; i 1900 solgtes 7,162,100 Kbfd. Lysgas og 16,098,400 Kbfd.
Kogegas. Elektricitetsværket, Vestergade, er anlagt 1898 (indviet 27/i
1899) af Kommunen for c. 250,000 Kr. — Vandværket, V. for Byen
ved Aaen, er anlagt 1886 af Kommunen for c. 230,000 Kr., med en Vand-
beholder (17 5 F. o. Havet), der rummer c. 6000 Td. Vand, udvidet i
1900 for c. 30,000 Kr.; Forbruget pr. Døgn er gnmstl. c. 1 1,000 Td. —
Det offentlige Slagtehus, paa „Reberdyb" ved Aaen, er taget i Brug
Vu 1898; det er anlagt paa et c. 18,000 □ Al. stort Areal for 90,000
Kr. (Arkitekt: Justitsr. H.Meyer).
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, Hj. af Vester- og Torve-
gade, 2 Stokv., opf. 1588 (i Bygningen findes Dørløsholter med Aarst.
1588, 1603, 1606 og 1609), ny opbygget 1840. Løveapoteket, Torvet,
i 3 Stokv., er opf. 1877. Nationalbankens Filial, Axeltorvet. Dis-
kontokassens Bygning, Jærnbanegade, opf. 1885. Folkebankens
Bygning, Jærnbanegade, opf. 1883. Industriforeningens Bygning
(den vestl. Del af den 1856 opf. Klubbygning) med Teater (rummer c. 600
Tilskuere), Jærnbanegade; Teatret er opf. 1889 i 2 Stokv. Højskole-
hjem met, Jærnbanegade. Vaabenbrødrenes Bygning, Jærnbanegade.
Good-Templar Logen, Laasbygade, i 2 Stokv., indviet 2/7 1900, ind-
rettet i en for nogle Aar siden opf. Købmandsgaard.
Af Foreninger af mere almen Interesse nævnes: Den alm. Under-
støttelsesforening, stift. 1866. Borgerlig Ligkasseforening,
stift. 1840. Flere Sygekasser. Haandværker- og Industrifore-
ningen, stift. 1862. Handelsforeningen, stift. 1870. Vaabenbrød-
rene for K. og Omegn, stift. 1859. Skydeselskabet, stift. 1786.
Til Byen høre to Anlæg: Stejlebjærg, S. for Byen, anlagt af Kom-
munen som en Park 1866, 51/2 Td. Ld. ; fra det højeste Punkt er der fra en
Altan en storartet Udsigt over Byen og Omegnen, ligesom fra den neden for
Anlægget 1880 opf. Restauration Al ham bra. Det andetAnlæg, Marielund,
ligger N. 0. for Byen i Bramdrup Sogn, 105/8 Td. Ld., skænket Kommunen
187 6 af Kancellir. Kralund; det er en smuk Bøgeskov ved en lille Sø med
Vandmølle, Helligvandsk ilden (før „Mariekilde") osv. ; i Anlægget en
anselig Pavillon. — Mod N. V. ligger Anlægget Tivoli („Hammershave")
med smuk Udsigt fra den der opf. Pavillon. — Paa Slotsbanken er
mod S. de gamle Lindetræer bevarede, mod V. og N. er der smukke,
1876 paabegyndte Plantninger. Paa Slotsbanken er der Mindesten for
Koldings to Bysbørn, Digteren Carl Ploug (f. 1813, f 1894), afsløret 24/9
1899, af Granit med Indskr. og en Hcjmdalsfigur, efter Tegn. af L. Frø-
lich, og Oberst Otto Vaupdl (f. 1823, f 1899), afsløret 82/7 1900, af
314
Vejle Amt.
Granit med Broncemedaillon og Indskr. (modeli. af Rasmus M. Andersen;
i et Hus i Markdannersgade, hvor Vaupell levede som Barn, er ogsaa ind-
sat en Mindetavle). — Paa et Hus i Helligkorsgade er 23/4 1899 afsløret
en Mindetavle med et Broncerelief, udf. af Billedhugger Th. Møller (en
Hornblæser med Dannebrog) og Indskriften : „Til Minde om Gadekampen i
K. 23. April 1849". Samme Dag afsløredes paa Fredericia Landevej en 3
Al. høi Mindesten (fra en Gravhøj paa Stenderup Mark) med en Metal-
chako paa Toppen og Indskriften: „Til Minde om Angrebene paa de tyske
Skanser 23. April 1849".
Gamle Huse. I Kolding fulgte man hyppigere end i andre danske
Købstæder den sønderjydske Bygningsskik at lægge Husenes Smalside ud
til Gaden. I Østergade Nr. 1 7 staar der Rester af et middelalderligt, grund-
muret Gavlhus, og de bedste af de bevarede Bindingsværkshuse have samme
Type. Ældst er Hellig korsgade Nr. 18, som ifl. en Løsholtindskr. er
bygget 1589, og
som baade i det in-
dre og ydre er saa
vel bevaret, at det
fortjener at fredes og
istandsættes. Dets
Facade er smykket
med Knægte, der ikke
her have konstruk-
tiv Betydning; dets
Langsider ere af Stol-
per i 2 Stokv. ; i
det indre findes flere
Rester af det op-
rindl. Udstyr, især
i det øvre Stokv.,
hvor der er en Sal
med malede Deko-
rationer (se Mej-
borg, Gamle danske
Hjem, Fig. 89). Ved smalle Kørselsgyder skilles Huset fra Naboejen-
dommene, hvoraf den ene ifl. sin Indskr. („Rigens Fjender mig ruineret,
Mogens Erickson mig renoveret" osv.) er fra 1632, men nu er stærkt om-
bygget. Paa Torvet ligger Landets rigest udsmykkede Bindingsværkshus,
„Borchs Gaard", hvis Gavltømmer næsten helt er dækket med udsnit-
tede Akanthusblade og Englehoveder; ifl. to tyske Indskrifter er det bygget
1595 af Apoteker Reiming (der 1585 rik Bevilling som Apoteker). Til
samme Ejendom hørte et andet, nu nedrevet Gavlhus, hvorfra en Dørover-
ligger med dansk Indskr. og Aarst. 1607 rimeligvis stammer (se Fjyhn,
Kolding, Tab. IX; Mejborg, Fig. 56). Af Bindingsværkshuse med Længde-
sider til Gaden findes adskillige, dels med, dels uden Knægte, men alle
ret tarvelige og uden Snitværk; det sidste rigere Eksempel paa denne Type
(Apotekets Sidefløj mod Slotsgade, fra Beg. af 17. Aarh., med Svale) blev
nedrevet 1899. Fra nedrevne Bygninger bevares skaarne Indskrifter, dels paa
Museet, dels rundt om i Byen, f. Eks. i Adelgade Nr. 16 (fra 1571), i Vester-
gade Nr. 16(1593), i Rendebanen Nr. 10 (fra 1 619) og i Raadmd. Peter Helts
Gamle Huse i Helligkorsgade.
Kolding.
315
Hus paa Hj. af Helligkors- og Søndergade (fra 1619). De benytte Latin, Tysk
eller Dansk, og hyppigst træffes Formen: „Gud bevare din Indgang og Udg.
fra nu og til evig Tid, Amen". — Foruden Bindingsværkshuse kunde man
tidligere i K. træffe Træhuse, der vare byggede paa samme Maade som Om-
egnens ældre Bondergaarde, med Stolper og Tavl af tykke Planker. Et lavt
Baghus (Stald, Lo og Bryggers) i Torvegade Nr. 5 er nu vistnok den sidste
Repræsentant for denne primitive Bygningsmaade. I Tandlæge Friis' Villa
uden for Byen er der brugt Tømmerværk fra en saadan Bondegaard, der
Borchs Gaard, med Hjørnet af Raadhuset.
stod i Vejstruprød (N.-Tyrstrup Hrd.; se Mejborg, Fig. 135), og som
trods sin Statelighed har Indskriften: „Søren Hansen og Karen Sørensd.
byger af Nød og icke af Løst. Gud give os Trøst. Finis. Anno 1700
Den 15 Juli".
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 12,516 (1801: 1672, 1840:
2611, 1860: 7141, 1890: 9658). Byen er vokset meget betydelig i de
sidste Aartier. —Erhverv 1890: 747 levede af immat. Virksomhed, 3859
af Haandværk og Industri, 2439 af Handel, 219 af Jordbrug, 2 af Gart-
neri, 78 af Søfart, 60 af Fiskeri, 1720 af forsk. Daglejervirks., 413 af
316 Vejle Amt.
deres Midler, og 121 nøde Almisse. — Byens Handel er i stærk Opkomst
og ret betydelig ; navnlig er dens Omsætning med Korn og Tømmer stor,
i hvilken Hens. den kun staar tilbage for faa jydske Byer.
Af fremmede Varer fortoldedes 1900 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedgarn 17,796 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 51,780 Pd., uldne
Manufakturvarer 41,069 Pd., Vin 105,244 Pd. , andre Spirituosa å 8°
1998 Vrtlr., Glas- og Glasvarer 103,305 Pd., Humle 13,57 7 Pd., Stentøj,
Fajance osv. 15,163 Pd., Kaffe 720,878 Pd., Olier 313,353 Pd., Risengryn
og Rismel 703,695 Pd., Salt 668,949 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 784,007
Pd., Tobaksblade og -stilke 240,990 Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 15,275
Pd., Stenkul 38,378,192 Pd. , Kokes 984,759 Pd., toldpligtige Metaller og
Metalvarer 1,594,970 Pd. samt Tømmer og Træ 5823 Clstr. og 87,123
Kbfd. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. :
40,696 Pd. Kød, 71,363 Pd. Fedt, 132,397 Pd. Talg, 226,598 Pd. saltede
Tarme, 10,197 Stkr. Hornkvæg og Kalve, 137,532 Pd. Huder og Skind,
320,475 Pd. Klude, 8200 Pd. Limlæder, 350,000 Pd. gmlt. Jærn, 12,769 Pd.
Hornaffald, 287,500 Stkr. Mursten, 40,000 Pd. Retortaffald og 4760 Pd. Sper-
gel; til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a. 390,984 Pd. Flæsk,
7928 Pd. Kød, 34,078 Pd. Fedt, 105,619 Pd. Talg, 1181 Td. Smør,
7 7,933 Snese Æg, 23,104 Pd. saltede Tarme, 1409 Stkr. Hornkv. og Kalve,
1865 Stkr. Faar og Lam, 18,082 Pd. Uld, 249,310 Pd. Huder og Skind,
3716 Pd. Cikorie, 326,071 Pd. tørrede Cikorierødder, 418,570 Flasker 01,
143,865 Pd. Sæbe, 61,227 Pd. Klude, 39,000 Pd. Tagpap, 9350 Pd. Rør-
væv, 46,800 Pd. Cementrør og 23,7 10,000 Pd. Sukkerroesaft.
Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 89 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 3826 Tons, deribl. 3 paa over 400 T. hvert;
der var 7 Dampskibe med i alt 601 T. Fra Udlandet indkom 461 og
udgik 466 Skibe med henh. 31,376 og 9132 Tons Gods; i indenrigsk Fart
indkom 791 og udgik 789 Skibe (henh. 240 og 254 Dampsk.) med henh.
21,316 og 9997 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtg., 381,930
Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 46,764 Kr., i alt 428,694 Kr. (14,423
Kr. mere end i 1899).
I Kolding holdes flg. Markeder: hver Tirsdag med Kreaturer, navnlig
til Eksport, 1 i Jan., 3 i Feb. og 3 i Marts med Heste, 1 i Apr., 1 i Maj,
1 i Juli, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver
Tirsdag og Fredag*).
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Const.
Hansen & Schrøders Maskinfabrik, anlagt 1888, 1896 overgaaet
til et Aktieselsk., Aktiekap. 75,000 Kr.; c. 65 Arbejd. Leneth & Søns
Maskinfabrik, anl. 1853. A. L. Johansen & Søns Savskæreri og
Møbelfabrik, anl. 1855. Flere Tobaksfabrikker, deribl. S. W. Bruuns
Tobaksfabrikker, anlagt 1873, 1897 overgaaet til et Aktieselsk., Aktie-
*) Det bekendteste og største Marked var tidligere Mik kelsmar kedet i Beg. af Okt, da
store Baade fra Als, Ære, Assens og Middelfart kom til Byen med Grentsager, Frugter, Rod-
leg, der dels afmaaltes, dels solgtes trukne paa smalle Halmstokke, „Rosmer", terrede Flyndere
osv. Men Dagen fer dette Marked fandt det saakaldte Folkemarked Sted, da unge Karle
og Piger fra Jyllands Vestkyst samledes paa Rendebanen dels for at falbyde deres Varer som
Jydepotter, Perseaal og klynreget Helt, dels for at tilbyde sig selv som Tjenestefolk. Folkene
i deres Nationaldragt stode opstillede langs Husene, og Landmænd fra Nerre- og Senderjyl.
samt Fyn saa paa dem og fæstede dem, hvorpaa Fæstepengene anvendtes til en Altens Lystig-
hed i Kolding. Nu er Markedet ophert; men endnu holdes aarl. 1. Maj og særlig 1. Nov. et
temmelig stort Folkemarked paa Rendebanen.
Kolding. 3 1 7
kap. 200,000 Kr. Brodr. Volkerts Dampvæveri og Klædefabrik.
Slotsmøllens Fabrikker, 0. for Byen ved Fredericiavejen, Ølbryg-
geri og Maltgoreri, et 1872 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 300,000 Kr. Fæl-
lesforeningen for Danmarks Forbrugsforeninger, et 1896 opr.
Aktieselsk., Aktiekap. 150,000 Kr. Kaalunds Sæbefabrik. Kolding
Damp-, Tegl- og Kalkværker, driver tillige Høvle- og Savværksvirk-
somhed. Kolding Aktieteglværk, opr. 1900, Aktiekap. 150,000 Kr.
Syd jydsk Korn- og Foderstofkompagni, opr. 1900. En 1899 opr.
Saftstation, S. for Byen. tilhørende ,,De danske Sukkerfabrikker", til
Forsyning af Fabrikken i Assens. Desuden et Andelssvineslagteri med Eks-
portslagteri, et Andelsmejeri, en Mineralvandsfabrik, flere Farverier og
Garverier, samt det 1896 opr. Aktieselsk. „Forenede sydjyske Telefonsel-
skaber", Aktiekap. 300,000 Kr., og det 1894 opr. Aktieselsk. „Kolding
Fjords Dampskibsselskab", Aktiekap. 137,000 Kr. Det danske Petroleums-
selskab bygger flere Cisterner til direkte Import. Byen har 5 Bogtrykkerier.
I Kolding udgives 4 Aviser: „Kolding Avis", „K. Folkeblad", „Syd-
jylland" og „K. Socialdemokrat".
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 390 Heste, 720
Stkr. Hornkvæg (deraf 37 3 Køer), 248 Faar, 264 Svin og 30 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver, og et Byraad, som foruden af Borgmesteren som Formand be-
staar af 15 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og
Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs. , d) for Alderdoms-
underst., e) for Skolevæs., f) for Gasværket og den offtl. Belysn., g) for
elektrisk Belysn., h) for Vandværket, i) for Slagtehuset, k) for Gader, Veje
og Gangstier, 1) for Jorder og Skove samt Markveje, m) for Lystanlæg-
gene, n) for Valglisterne, o) for Legater, p) for Sportspladsen.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 170,002 (deraf
Grundsk. 5864, Hussk. 6353, Formue- og Lejlighedssk. 138,616, Lign.
paa Menigheden 8345, Bidr. fra Landd. 10,198 samt Markskat 626 Kr.),
Afgifter efter "Næringsloven 12,826, Indtægt af Aktiver 42,109 (deraf
Gasværk 22,592, Vandv. 8216, Slagtehus 3618, Elektricitetsv. 2463),
Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 12,722, Skolekontingent 5105 Kr. ;
Udgifter: Bidrag til Stat 3031, til Amt 581, til Amtsskolefond 2565,
Byens Bestyrelse 7 390, Fattigvæs. 36,139, Alderdomsunderst. 29,181,
Skolevæs. 53,449, Rets- og Politivæs. 20,578, Medicinalvæs. 16,690, Ga-
der og Veje 9082, Belysn. 11,316, offtl. Renlighed 3413, Brandvæs. 1956,
Lystanlæg 1448, Højtidsoffer 2590, Kirkeudgifter 5855, Latinskolen 6740,
Fattiges Kasse 2000, Jærnbaneanlæg 20,250 Kr. Kommunen ejede 31/i2
1900 i Kapitaler 113,369 og i faste Ejendomme 1,532,500 Kr. og
skyldte bort 1,302,252 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af
49,785 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lej-
lighed 5,8 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 4,263,700 Kr., deraf var
skattepligtig Indt. 3,258,100 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset og i Sygehuset,
Fattiggaarden, Borger-, Fri- og Latinskolen, Gasværket, Vandværket, Elek-
tricitetsværket, Slagtehuset, et Par mindre Ejendomme samt Jorder og Andel
i Kolding-Egtved Banen.
Byens Politikorps bestaar ifl. Reglem. af 5/10 1855 af en Premier-
318 Vejle Amt.
lieutenant og en Sekondlieutn. samt 50 menige; Brandkorpset bestaar
ifl. Vedtægt af 7/7 1887 af alle Byens Mænd mellem 20 og 45 Aar (med
enkelte Undtagelser og med Ret til Frikøb); til Betjening af de til Brand-
hanerne hørende Slanger er der et lønnet Mandskab, 15 Mand med en
Assistent.
I Spare- og Laanekassen for K. By og Omegn, opr. 25/10
1856, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 4,109,218 Kr., Rentef.- 4 pCt.,
Reservef. 350,935 Kr., Antal af Konti 7198. — I Laane- og Dis-
kontokassen i K., opr. 9/t 1857, er Aktiekapitalen 400,000 Kr.; 30/6
1901 var Folio- og Indlaanskontoen 1,544,373, Vekselkontoen 879,903
Kr. — I Kolding Folkebank, opr. 1874, er Aktiekapitalen 137,000
Kr. — I de kommunale Skolers Sparekasse i K., opr. 21/g 1878,
var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 10,770 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 311
Kr., Antal af Konti 659. — Desuden er der en Filial af Landmands-
banken i Kbh., opr. 18/5 1872, hvori 31/3 1900 Spar. Tilgodehav. var
2,076,889 Kr., Rentef. 4 pCt. og Antal af Konti 3404, og en Filial af
Nationalbanken, opr. 1901.
Havnen er anlagt 1842-43, idet der tidligere nok var en Skibsbro
(1562 blev der bygget en ny Skibsbro), men Løbet var saa tilsandet, at
Skibene maatte ankre op omtr. en Fjerdingvej fra Byen og Varerne føres
til og fra i Baade. Havnen, der blev indviet 24/10 1843 og kostede 23,547
Rd., var fra Beg. ligesaa bred som nu, 180 F., og havde en Længde af
250 F. og en Dybde af 9 F., med en 1660 F. lang Indløbskanal; senere er
Havnen gentagne Gange bleven udvidet og forlænget, saaledes i Beg. af
1860'erne med et ydre Bassin for Dampskibe til Svajeplads og Kutterhavn ;
nu er Havnen 103,000 □ AL, Nord- og Sydmolen henh. 2150 og 2500
AL, dens Dybde 16 til 20 F., Bolværkernes Længde 3960 F., Havneplad-
sens Størrelse 44 Td. Ld. ; det c. x/2 Mil lange Sejlløb er c. 100 F. bredt
og indtil 20 F. dybt. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar
af Borgmesteren som Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer, hvoraf
1 uden for Byraadet. Ved Havnen er ansat en Havneingeniør, der tillige
er Stadsingeniør. Havnens Formue var 1jl 1901 336,000 Kr., dens Gæld
236,920 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge har 1898-1900 gnmstl.
været 55,525 Kr. To røde Havne fyr vise Indsejlingen, to grønne Havne-
mundingen. En Lods ved Drejens Odde, ved Fjordens Nordside, lodser i
Fjorden og Havnen samt til Fredericia, Assens og Aarøsund. (Om Havnen
se: K. Havn, Medd. fra Havneudvalget i Anl. af Jubilæet 24. Okt. 1893,
Kolding 1893).
I g ej sti. Hens. danner Kolding eet Pastorat med en Sognepræst og
en resid. Kapellan.
Kolding hører til 10. Landstingskreds og Amtets 2. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Vejle Amtstuedistr. , med
egen Oppebørselsstue i K. for Kolding Hrd., og Kolding Læge distrikt
(Distriktslægen bor her) og har 2 Apoteker: Løveapoteket (opr. 1585)
og Svaneapoteket (opr. 1885). Den hører til 3. Udskrivningskreds'
237. og 238. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 221-35, 237, 238,
254-56 og 258 af denne Kreds, samt for 4. Kreds' Lægder 7 5-86.
Kolding. 319
Ved Kolding Toldsted er ansat 1 Told forvalter, 1 Toldkontrollør
og 6 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 6 Ekspedienter,
ved Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist og 5 Telegrafister. Kolding har
Stat s tele fon og privat Telefonnet under Sydjydsk Telefonselsk. (se S. 317).
Kolding er Station paa den ostjydske Længdebane, der aabnedes
Vn 1866 (se Fredericia S. 299), og Udgangspunkt for den private Bane
Kolding-Egtved. Kold ing- Egtved Banen (3,68 Mil, 27,8 Km.) er bygget
ifl. Privatbaneloven af 8/5 1894 og aabnedes 4/5 1898 ; Staten ydede Halvdelen
af Anlægskapitalen inkl. Ekspropriation og Driftsmateriel. Paa Statsbanen
solgtes i Driftsaaret 1900-1 146,087 Billetter; af Gods, Kreaturer osv.
ankom 38,957 og afgik 67,090 Tons. Paa K.-Egtved Banen befordredes i
Driftsaaret 1900-1 af Personer fra K. 42,009 og til K. 37,873, af Gods
fra K. 6855 og til K. 5448 Tons.
Kolding staar i regelmæssig Dampskibs forbindelse med Kjøbenhavn
over Middelfart og Fredericia, endvidere ugtl. Forbindelse med Aabenraa,
Flensborg og Hamburg i Anledn. af den store Kreatureksport, hver 14. Dag
med Stettin og Liibeck..
Historie. Kolding nævnes første Gang i Vald. Jrdb. som Kaldyng, hvor den er
anført under Almindherred (nu Brusk Hrd,), og hvor Byen er ansat til 80 Mark
Guld, medens Landet om den er ansat til 13 Mark; 1236 kaldes den i et Gavebrev
Kaldingh (endnu i Beg. af 15. Aarh. kaldes den Kalding; 1447 forekommer Formen
Collinghe, senere Kolynghæ) ; men den har vistnok bestaaet en Del tidligere som
Fiskerleje. Dens ældste Privilegier som Købstad kendes ikke; 1321 omtales de første
Gang, da de stadfæstedes af Chrf. II; senere ere de ofte blevne bekræftede, saaledes
1327, 1422, 1452, 1483, 1525, 1540, 26/6 1560 osv. Den har i Middelalderen været
en ret anselig By, der blomstrede ved Handel og Skibsfart., og dens Beliggenhed
som Grænsestad, Slottet Koldinghus (se S. 321) og den store Hofholdning, der hørte
hertil (mange Adelsmænd havde Gaarde i Kolding, langt op i den nyere Tid) have
vel nok givet den forøget Betydning og gjort den til Skueplads for vigtige hist.
Begivenheder, men ogsaa ofte paaført den Ulykker. Da der efter Erik Plovpennings
Tronbestigelse udbrød Strid mellem ham og Broderen Abel, blev der 1242 ved
nogle tyske Fyrsters Mægling sluttet Forlig mellem dem paa Eldenæs (?) ved Kolding,
hvor Abel skal have haft et Slot, men allerede Aaret efter „førte Kongen en
Hær til K. mod sin Broder"; 22/10 1245 bortskødede Abel og Christoffer i Kolding
til Broderen Erik den ham tilkommende Del af deres fælles Besiddelser paa Als.
Da Krigen udbrød igen, skal Kongen 1247 have opbrændt Kolding, som Abel
havde i Pant, hvilket dog er meget tvivlsomt. Aaret efter begyndte Abel at op-
føre Koldinghus. Det var i K, at Chrf. I 24/6 1254 forlenede sin Brodersøn Valde-
mar Abels Søn med Sønderjylland. Erik Glipping indløste 1268 Koldinghus fra
Hertug Erik og genopbyggede og befæstede Slottet „som en Port og Nøgle for
Riget", ligesom han skal have udvidet Byen og tilbygget den sydl. Del. Efter at
der var udbrudt et Bondeoprør i Jylland, og Bønderne ved Kolding 1313 havde
slaaet Erik Menveds Drost Niels Olufsen Bild. drog Kongen selv over til Jyll. for
at tugte Oprørerne og paalagde Almuen som Straf den saakaldte Guldkornsskat (o :
1 Skp. Rug af hver Mark Gulds Jord) samt tvang dem til at opføre faste Borge,
deribl. ogsaa at „befæste Kolding". Aaret efter, 21/7, sluttedes der i K. et Forbund
mellem Kongen og Ditmarskerne. Efter Chrf. Il's Fordrivelse 1326 var Kolding
blandt de Forleninger, som Kong Valdemar tildelte Marsken Ludvig Albertsen (Eber-
stein). Vald. Atterdag og Grev Gerts Sønner Henrik og Nicolaus sluttede Forlig i
K. 7/7 1365, og 24/? 1411 sluttedes her ligeledes Vaabenstilstand mellem Erik af
Pommern og Hertuginde Elisabeth af Slesvig. Jutte Lembæk overlod 1427 Koldings
Indb. Byen Brendkjær S. for Kolding Aa, og dens Jorder lagdes til K. Bymark.
Paa en Herredag i K. 30/4 1440 forlenede Chrf. af Bayern Hertug Adolf med Slesvig
som arveligt Len. Byen havde i Middelalderen et Kloster.
Det var et Graabrodrekloster, stiftet 1288 med Samtykke af Enkedronning
Agnes som Formynderske for Erik Menved og indrettet af en Gaard og et Kapel,
kaldet Dueholm, tilhørende en Ridder Henr. Dulmer, der selv indtraadte som Munk
320 Vejle Amt.
i Klosteret. Om dets Hist. vides i øvrigt ikke meget; 1413 betænktes det i et Te-
stam. ; 1474 holdt Ordenen Kapitel her; 1517 indførtes den strengere Regel, Obser-
vansen. Aar 1529 blev, væsentlig efter Tilskyndelse af Borgerne og en Adelsmand
Hartvig Andersen, Klosteret ophævet og Munkene fordrevne; Bygningerne synes
derefter stykkevis at være afhændede (en fik 1530 Graabrødrenes Vaskehus, to an-
dre 1532 hver et Hus af Klosteret) og efterhaanden nedbrudte; 1551 traf Kongen
Foranstaltninger til, at de, som vilde bygge og bo i Kolding, maatte faa overladt
den Plads, hvorpaa Klosteret havde staaet ; da var det altsaa forsvundet. Det har
ligget ved Hjørnet af Klostergade og Klosterstræde. Ved Udgravning af en Ejendom
i Klostergade Aar 1900 er der fundet Rester af Skeletter og flere af Egeplanker dan-
nede Kister med Skeletter fra Middelalderen, mulig hidrørende fra Klosterets Kirkegaard.
Af milde Stiftelser havde Byen i Middelalderen ogsaa kun een, et St. Jørgens Hos-
pital for spedalske. Det nævnes første Gang 1525, men hidrører sikkert fra den
tidligere Middelalder; 1543 blev det ophævet og Jordegodset henlagt til det nyop-
rettede Hospital i Ribe. St. Jørgensgaard laa imidlertid saa belejligt til Koldinghus,
at Kongen allerede to Aar efter tog Gaven tilbage og 1552 overlod Ribe Hospital
andet Gods som Vederlag for de 16 Gaarde og nogle Jordstykker i Koldingegnen,
som havde tilhørt St. Jørgensgaarden. Naar denne (med tilhørende Kapel) er ned-
brudt, vides ikke ; den har ligget mod V. uden for Byen. Navnet overførtes paa det
1558 opr. Hospital (se S. 312). — Der har i Middelalderen været et St. Knuds Gilde
(Signetet, i Nationalmus., er fra c. 1290; der haves et Brudstykke af dets Skraa,
fra 1393), som indtil 1484 havde sit Gildehus i Laasbygade (Lusbygade), og vistnok
ogsaa et Kalentegilde.
Ogsaa i den nyere Tid omtales Byen gentagne Gange i Historien. Chr. II havde
et Møde her 1522 med sin Farbroder Hertug Frederik. Under Grevens Fejde mødtes
her i Dec. 1534 Chr. III og Grev Chrf. af Oldenborg for at komme til Forlig, hvilket
dog ikke lykkedes; paa en Herredag i K. 1547 fik Lubeckerne deres Privilegier stad-
fæstede. En særlig Betydning for Byens Handelsliv i de første Aarhundreder af den
nyere Tid har utvivlsomt Oksnetolden („Kronens Told", „Store Tolden") haft, en
Told, der hvilede paa Udførselen af Oksne til Hertugdømmerne; Studehandelen var
i 16. og 17. Aarh. Landets fordelagtigste Handel, og de fleste Oksne fra Nørrejyl-
land ere udførte over Ribe og denne Bv (se saaledes Kane. Brevb. 1j1 1567, 4/9
1571 osv., og Hist. Tidskr. 7 R. I S. "328 flg.). Efter Toldrullen 1672 udrededes
P/a Specie for Stykket af Oksne; 1691 forhøjedes den til 2, og 1718 og 1719
var den endog ansat til 3 Spec. pr. Stk. Hvor betydelig Oksnetolden var, ses bedst
ved Sammenligning med andre Toldafgifter; i 1621 udrededes der af Told paa Ro-
stockerol 100 Dl., paa Heste 523 Dl. og paa Oksne 13,820 Dl.; i 1634 vare Tallene
paa de samme Varer henh. 103*1%, 1319 og 13,775 Dl.*).
Som saa mange andre Byer led K. meget under Krigene i 17. Aarh. I 1627 blev
den plyndret og brændt af de danske Lejetopper (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S.
2» >6 flg. og 367 flg.), da de flygtede for den indtrængende kejserlige Hær, som kort
efter besatte den og tog Hovedkvarter her; 1644 blev den atter hjemsøgt baade af
Venner og Fjender, der ødelagde mange Bygninger, deriblandt Kirken og Skolen;
men mest led den under Krigen 1657-60, da den forst var i de svenskes Hænder og
derpaa indtoges af de allierede, Polakkerne og Brandenburgerne, som stormede
Koldinghus (se S. 322) og hærgede det og Byen langt mere end Fjenden. En heftig
Pest 1659 gjorde Tilstanden endnu værre (Pesten havde ogsaa hjemsøgt K. 1640
og 1654), ligesom den oftere havde lidt af Ildebrande, og der gik lange Tider, in-
den den forvandt Ulykkerne. Aar 1672 havde den 1094, 1769 1396 Indb. I D. Atl.
fra sidstn. Aar siges, at Byens Handel er meget ringe, til Dels paa Grund af Nabo-
skabet med Hertugdømmet; der drives mest Handel paa Kjøbenhavn og Norge, især
med Korn og Fedevarer; i en økonom. Beskr. af Koldinghus Amt fra 1786 (af Amtmd.
Hans de Hofman, der ogsaa har skrevet om Kolding i D. Atl.) skildres Tilstanden
endnu sørgeligere : Byen aftager meget i Næring, Havnen vil snart blive tilgroet, og
de handlende have ikke Raad til at anskaffe den fornødne Mudderpram ; Orredfiske-
riet aftager ogsaa, og vil vistnok ganske ophøre, naar Aaen tilgroer; mange formu-
ende Familier ere døde og deres Midler ved Arv komne fra Byen, medens de fleste
af de ny tilkomne ingen Formue have, osv. Byen blev ved at staa i Stampe til
*) Ved Forordn, af 29|]0 1727 skulde der i K. udredes Told af de Varer, som passerede Grænsen;
ved Lov af 7;2 1851 blev den jydske Toldgrænse ophævet, og Toldgrænsen forlagdes til Ejderen;
den nuv. Toldgrænse mellem Nørre- og Senderjylland er fastsat ved Lov af 23'12 1864 i Hen-
hold til Fredstraktaten s. Aar.
Kolding. 3* 1
langt op i 19. Aarh. Som Begivenheder, der bidroge til at sætte den tilbage, maa
nævnes Slottets Brand 1808, Garnisonens Forflyttelse 1842 (2 Eskadroner af det
Holstenske Landsenerregiment havde ligget der) og Stutteridepotets Opher 1862; men
særlig maa nævnes den elendige Indsejling til Byen; „1832 aftog Fjorden i Dybde
fra 8 Favne under Skibsodde til 3 Favne, og helt inde ved Byen var den ganske
grundet". Forst da den havde faaet en Havn 1843. kom der Fremgang, og de stadig
forbedrede Havneforhold sammen med de betydelige Jærnbaneanlæg have megen Andel
i dens store Udvikling i 2. Halvdel af 19. Aarh. ved Forøgelsen af dens Opland;
ogsaa Indlemmelsen af de 8 slesvigske Sogne i Norre-Tyrstrup Herred har haft
Betydning i denne Henseende, idet disse Egne, som før søgte til Haderslev, nu
bleve henviste til Kolding.
Ifølge sin Beliggenhed var Kolding særlig udsat i de to slesvigske Krige. Fra
28. Marts til 1. April 1848 var det danske Hovedkvarter her; 2. Maj blev den uden
Modstand besat af Fjenden, som blev her til 28. Maj. Da Insurgenterne 20. April
1849 rykkede frem mod Kolding, fandt de den derimod forskanset, og der udvik-
lede sig en Kamp S. for Byen, som dog endte med, at den lille danske Styrke trak
sig tilbage, efter at Fjenden havde bragt Artilleri i Stilling, og Byen blev nu besat.
Tre Dage efter søgte den danske Hovedhær under Biilow, omtr. 20,000 Mand, at
angribe Insurgenterne her, medens Rye skulde gaa over Kolding Aa mod V. og
falde dem i Flanken; men den sidste Bevægelse mislykkedes, og uagtet det var lyk-
kedes Biilow at indtage Byen efter en heftig Kamp foran den og i selve Gaderne,
maatte de danske dog atter rømme den, da Fjenden beskød Byen stærkt fra Bankerne
S. for Byen og gjorde den større Skade end den, der var forvoldt ved Kampen i
selve Gaderne. De danskes Tab var omtr. 650 døde og saarede, Fjendens omtr.
400. Byen var nu i Insurgenternes Vold, indtil de efter Slaget ved Fredericia og
den kort efter følgende Vaabenstilstand maatte rømme Nørrejylland (se P. L. Muller.
Kampene om K. under Felttoget 1849, Kolding 1899). Ogsaa i 1864 var Byen be-
sat af Fjenden.
Byen har haft 4 Porte : Klosterport, Hospitalsport, Nørreport og Sønderport. Ved
den sidste var der et Porthus, der stod lige ved Skibsbroen (senere kaldet Sønder-
bro), og som først nedbrødes 1807.
I Kong Hans' Tid opdagedes ved Harte N. V. for K. en Saltkilde, hvis Vand
til henimod Slutn. af 16. Aarh. til forskellige Tider benyttedes til Salttilvirkning.
Som nævnt skylder Byen særlig Koldinghus sin Opkomst, ligesom selvfølgelig
for en stor Del de omtalte historiske Begivenheder ere knyttede til Slottet. Ifl. Tra-
ditionen har der, før det nuv. Slot blev opført, paa et Voldsted N. for Slotssøen,
der skal have staaet i Forbindelse med Fjorden, ligget en Borg Skindelborg (Navnet
har været bevaret indtil den sidste Tid i Engen „Skindelborglykke". og endnu kaldes
en lille Ejendom „Skindelborghauge"); da Banken, hvorpaa denne Borg efter Sagnet skal
have staaet, blev sløjfet 1887, traf man paa svage Fundamenter af en Bygning (op-
maalte af Nationalmus.); ved Beg. af 19. Aarh. skal der endnu have været større
Murlevninger. Koldinghus blev opf. 1248 af Abel „som til en Vern og Grentzehus"
for Sønderjylland mod Indfald fra Kongeriget; 1268 blev det ombygget eller ud-
videt og befæstet af Erik Glipping som et Værn for Riget mod Abels Slægt i
Sønderjylland. Slottets tidligste Navn har været Arensborg eller Ørneborg (se Seglet
S. 303), senere skal det have heddet Middelborg, først under Erik Glipping forekom-
mer det nuv. Navn, men de ældre Betegnelser træffes dog ogsaa senere. Hvor stor
Betydning man har tillagt det i Middelalderen, ses formentlig deraf, at det i Chrf. II's
Haandfæstning 1320 nævnes blandt de tre Slotte (K., Rib 2 og Skanderborg) i Jylland,
som ikke skulde nedbrydes. Aar 1340, da Grev Gert havde Kolding i Pant, nævnes
Slottet blandt de Panter, Vald. Atterdag vilde indløse. Det blev efterhaanden udvidet
og ombygget, og det var vist ikke meget, om i det hele taget noget (naar undtages
Fundamenter), der stod tilbage af den oprindl. Bygning, da det brændte. Chrf. ai
Bayern lod hele den nordl. Fløj nedrive og genopføre fra Grunden. Chr. III, som
særlig havde Kærlighed til Stedet, skal 1544-58 have opfort den ostl., sydl. og
vestl. Fløj, men den sidste er dog vistnok til Dels langt ældre. Aar 1583 brændte den
vestl. og nordl. Fløj, men genopførtes af Fr. II; 1597 var der atter en Brand,
hvorved Køkken, Bagers, Bryggers, Saltkammer og Oldfruens Kammer (i vestl
Fløj) ødelagdes, og Aaret efter begyndte Chr. IV Opførelsen af Kæmpetaarnet (se
ndfr.). I Krigene i 17. Aarh. led Slottet meget ilde Medfart (1653 foretog Fr. III en
større Restauration paa Slottet), navnlig i den sidste Krig. Det var besat af de sven-
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 21
32.
Vejle Amt.
ske 1668, men blev indtaget med Storm af Polakkerne under Czarnetzki første Jule-
dags Morgen ; Polakkerne begik store Grusomheder, og ved Uforsigtighed af en polsk
Dragon, der med en tændt Lunte kom for nær til det svenske Krudtforraad, sprængtes
et af Taarnene i Luften; det har dog vist ikke været „Kæmpetaarnet", som det er
blevet antaget; thi i saa Fald vilde utvivlsomt Slotskirken underneden være bleven
edelagt, men om en Istandsættelse af denne i de næste Aar hører man ikke tale;
det har snarere været et Taarn paa det nordøstl. Hjørne. (Om Polakkerne se F.
Schiern, Hist. Studier I S. 145 flg.. og St. Rosznecki, Polakkerne i Danm. 1659, Kbh.
1896). Efter Krigen blev Slottet istandsat; i Kirken, som var bleven benyttet til
Hestestald, lod Kongen dog Alteret staa saa ødelagt, som det var, til Minde om de
svenskes Voldshandlinger. Senere blev der ogsaa foretaget Restaurationer og For-
skønnelser under Chr. V, som aarl. anvendte 3000 Rd. paa det, og under Fr. IV,
hvis Navnetræk med Aarst. 1720 staar over den vestl. Fløjs Portal; 1726, da Kirkens
Indre restaureredes, siges Slottet at være „ombygget i fuld Stand". Efter den Tid
hører man ikke om væsentlige Restaurationer.
Til Slottet, der ligesom de andre kgl. Slotte var Sædet for en Lensmand lige til
1660*), knytte sig mange hist. Minder. Chr. III opholdt sig her 1534, da han fik
Efterretning om det i Fyn udbrudte Oprør, og ligeledes Aaret efter, da han hørte
Koldinghus. (Efter Thurah).
om Liibeckernes Sejr ved Helsingborg. Skipper Klement skal have siddet længere
Tid som Fange her, før han blev henrettet. Chr. III's Søn, Hertug Hans den yngre.
Stamfader til det nuv. Kongehus, fødtes her 1545, ligesom hans Datter Dorothea
1546, Stammoder til det engelsk-hannoveranske Hus; her deklareredes 1548 Forlo-
velsen mellem Chr. III's Datter Anna og Hertug August, senere Kurfyrste af Sachsen ;
Chr. III selv tilbragte de sidste Maaneder af sit Liv paa Slottet, hvor han 13/12 1558
*) Af de ældre Lensmænd kendes en vis Petrus 1278, Laurids Lauridsen Abildgaard 1334, Timme
Godendorp 1340, Hartvig Breide 1348, Henning Meinstrup 1389, Johs. Thomesen (Lindenov)
1392, Hr. Mogens Munk 1406, Claus Jonsen Lange 1419 og 1423, Hr. Morten Jensen (Gyr-
stinge) 1437, Lage Brock 1469, Hr. Mogens Ebbesen (Galt) 1479, f 1481, dennes Enke Dorte Ro-
senkrantz til 1487, Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz osv. — Efter 1660 oprettedes Koldinghus Amt
(se S. 272). — I Aarene 1578-80 erhvervede Fr. II alt Jordegods i Herrederne omkring Kolding,
idet han mageskiftede med Adelen, saa at denne paa Herregaarde rige Egn helt blottedes
derfor; kun enkelte vedbleve i nogen Tid at bestaa som kgl. Hovedgaarde. Brusk, Andst,
Holmans, Jerlev og Elbo Hrdr. indhegnedes derpaa til et kglt. Jagtdistrikt og kaldtes Indher-
reder, medens de andre Herreder under Slottet kaldtes Udherreder, da Adelen ikke her havde
afstaaet sit Gods (O. Nielsen, Herregaarde i Koldingegnen, i Saml. t. j. Hist., VI S. 1 flg.).
Omtr. Halvdelen af Koldinghus Amt oprettedes af Fr. IV til et Rytterdistrikt, paa Halveen
mellem Vejle- og Kolding Fjord, af 5237 Td. Hrtk. ; der var ingen Hovedgaarde paa Distriktet.
Ved Salget af Ryttergodset 1764-67 blev det med nogle Kirketiender og en Del tor resterende
Skatter hjemfaldet Strøgods uden for Distriktet afhændet for 984,886 Rd. D. C. Omtr. 1800
af Bønderne købte selv deres Gaarde; kun faa Fæstegaarde solgtes til fremmede, og kun een
større Gaard, Nebbegaard, bestod fra ældre Tid med delvis Herregaardsrettighed.
Kolding.
323
udstedte den Koldingske Reces og døde 1/1 1559. Hans Dronning Dorothea, som
1547 havde faaet Koldinghus med Byen og Lenet til Livgeding, tog sig meget af
Byen og boede paa Slottet efter Kongens Død; hun forskønnede Slotshaven og an-
lagde Lystskoven og Dyrehaven. Hans d. yngres Bryllup med Elisab. af Braunschweig-
Grubenhagen stod 1568 paa Koldinghus. Fr. II opholdt sig ofte her og førte et muntert
Hof (,Kong Frederik sidder paa Koldinghus — med Riddere og Svende, — han
drikker sig saa god en Rus — "); her fødtes 3 af hans Børn, Prinsesse Elisabeth 1573,
Hertug Ulrik 1578 og Prinsesse Augusta 1580; u/n 1582 modtog her Hertugerne Adolf
og Hans d. yngre deres Forlening med Slesvig efter den ved Hans d. ældres Død fore-
tagne Arvedeling. Ogsaa Chr. IV yndede Koldinghus; paa en Herredag her 1590 sad
han første Gang med i
Raadet ; 1 596 udsendte han
sit første egenhændige Brev
herfra, og s. Aar holdt han
her Tage Krabbes og Ene-
vold Kruses Bryllupper;
2/12 1614 forlenede han her
med stor Højtidelighed
Hertug Frederik III med
Slesvig og slog 12 Adels-
mænd til Riddere af den
væbnede Arm for deres
Bedrifter i Kalmarkrigen :
1 634 stod hans ældste Søns,
Christians Bryllup med
Magdalene Sibylle her.
Fr. III , Chr. V og Fr. IV
vare ligeledes hyppig paa
Koldinghus ; saaledes fejre-
de Fr. IV her 1700 Dron-
ningens og Prinsesse Sophie
Hedevigs Fødselsdag, og
da Pesten rasede 1711 i
Kbh., forlagdes Hoffet her-
til ; det var under dette Op-
hold, at Kongen ved en
Maskerade paa Slottet før-
ste Gang saa Anna Sophie
Reventlow. De næste
Konger vare sjældnere paa
Koldinghus. Det sidste
Kongebesøg var Chr. VII's,
da han 15. Aug.-ll. Sept.
1807 i Anledn. af Eng-
lændernes Overfald paa
Kbh. opholdt sig her med
Hoffet, Statsraadet og en
Del af Kollegiepersonalet.
En Afdeling af de spanske
Tropper var i 1808 indkvarteret paa Slottet, hvor Overanføreren Marskal Bernadotte
havde taget Hovedkvarter; da han efter en Rejse til Kbh. var vendt tilbage hertil
29/3 1808, udbrød der Ild ved Uforsigtighed fra Soldaterne, der stoppede Kaminen i
Vagtstuen ved Porten fuld af Halm; Ilden blussede op i Rorene, som krydsede hver-
andre i forskellige Retninger mellem Gulve og Lofter; om Morgenen Kl. 4 den 30.
Marts brød Ilden frem, og inden Solnedgang var Slottet en Ruin.
Slottet, som det stod for Branden, bestod af 4 Fløje i 3 Stokv. med hvælvede
Kældere, sammenbyggede i en meget skæv Firkant, saaledes at Ostfløjen, hvori-
gennem Porten forte (denne til Dels bevarede Port er af et dobbelt Lag Egeplan-
ker; over den ses et beskadiget Vaaben med Fr. III's og Dronningens Navnetræk)
var nogle og tyve Al. kortere end Vestfløjen. Bygningerne vare af røde Munkesten,
tækkede med Skiferplader og opførte paa Granitsokkel, der paa Vestfløjens Yderside
tydelig ses at være fra en Kirkes Korrunding. Denne Fløj, der er opf. i Munke-
21*
Parti af Ruinen.
324
Vejle Amt.
skifte, med Spor af spidsbuede Vinduesaabninger mellem de øverste Vinduer, er aa-
benbart den ældst bevarede Del af Slottet. Murene ere overalt meget svære, især
under Kæmpetaarnet, hvor de ere 4-5 Al. tykke. Foruden dette Taarn, i det nord-
vestl. Hjørne, var der inde i Gaarden 5 mindre Trappetaarne, nemlig et lige inden
for Porten til højre, „Dronningens Trappe", med Trævindeltrappe, et midt paa
Nordfløjen, „Klokketaarnet", ligeledes med Trævindeltrappe; over dets Portal ses
endnu Chr. IV's og Dronningens Navnetræk og Aarst. 1598 (i Taarnet var der et
Urværk og to Klokker, hvoraf den ene skænkedes af Chr. IV til Pjedsted Kirke); det
tredje Taarn mellem nordl. øg vestl. Fløj, „Kirketrappen", med Sandstenstrappe , er
prydet med det danske og brandenburgske Vaaben og samme Konges og Dronnings
Navnetræk; det fjerde, mellem vestl. og sydl. Fløj, „Prinsens Trappe", har haft Sand-
stensvindeltrappe, det femte midt paa Sydfløjen, „Kongens Trappe", har haft Trappe og
Portal af Sandsten. De tre Taarne i Hjørnerne have haft fladt Blytag, omgivet af
Sandstensrækværk ; de to andre vare noget højere og havde Spir. Det 130 F. høje
og 48 F. brede, rektangulære Kæmpetaarn var dækket med et fladt Blytag, omgivet af
et Sandstensrækværk, og bar i de 4 Hjørner de 7 F. høje „Kæmper" af Sandsten,.
Gaarden i Ruinen.
der gav Taarnet Navn: Hannibal med det danske, Hektor med det jydske og Scipio
med det norske Vaaben samt Herkules med de tre Kroners Vaabenskjold; fra Taget
var der den videste Udsigt over Egnen. Ved Branden 1808 styrtede de to først-
nævnte Figurer ned; under en Storm 3/10 1854 faldt Scipio ned og blev anbragt
midt i Slotsgaarden, hvor den stod, indtil den under Krigen 1864 blev kort ned af
en Ammunitionsvogn (Hovedet findes i Kælderen S. for Porten). Desuden stod der paa
det sydvestl. Hjørne et med Kegletag forsynet Trappetaarn, fra hvilket der var Ned-
gang til Haven. Syd- og Østfløjen have særlig været benyttede til Beboelse; i Stuen
vare Lensmandens, senere Amtmandens, i 1. Stokv. Kongens og Dronningens Væ-
relser. I Nordfløjen fandtes bl. a. Slotsforvalterens Lejlighed, Kokken, Bagers og
Bryggers; i de øvre Stokv., ligesom i de andre Fløje, vare Værelser for Hoffets
Damer og Herrer samt Funktionærer. I Vestfløjens nordl. Del under Kæmpetaarnet
fandtes den 1601-3 opførte Kirke, der gik gennem to Stokv., og som var prægtig
udstyret, i Lighed med Frederiksborg Slotskirke, dog ikke slet saa pragtfuldt. Den
havde 7 Fag, og Hvælvingerne bares af smukke Sandstenssøjler; i Buerne stode
Figurer af Evangelisterne; langs Siderne var der Pulpitur, som lige over for Alteret
sluttedes med Kongestolen; Alteret har vistnok været af rødt, svensk Marmor; Præ-
dikestolen af gotlandsk Sandsten (udf. af Stenhugger Hans Borch) bares af en op-
Kolding. 325
retstaaende Løve med det danske Vaaben. I Hjørneværelset i 1. Stokv. i Vestfløjen
skal Chr. III være død; dette og det tilstødende Værelse i Sydfløjen var Kronprin-
sens Bolig. Mange af Værelserne havde Stuklofter og Gyldenlæders eller vævede
Tapeter; Kaminerne vare dels af Sandsten, dels af Marmor. Af de hvælvede Kælder-
rum benyttedes nogle tidligere til Fængsler. Midt i den brolagte Slotsgaard stod et af en
Sandstenskarm omgivet Springvand (opsat 16%), i hvis Midte stod en Søjle med en
flad Concha og en metalstøbt Fortunafigur. Slotsbanken har helt været omgiven at
en Grav, der skilte den fra den Banke, hvorpaa Staldgaarden ligger. Over Graven
førte over til Staldgaarden en Vindebro, senere en fast Træbro ; efter Branden er der
en opfyldt Vej. Staldgaarden, der skaanedes ved Branden, bestaar af 3 grund-
murede Længer, der indeslutte Ridebanen, og i hvilken der er to Portgennem-
gange. Bygningerne benyttedes bl. a. af Garnisonen indtil 1842, senere som Depot
for Landstutteriet; nu udlejes de til Kornmagasiner o. a.
Efter Branden boede Slotsforvalteren nogle Aar i to hvælv. Værelser i Nordfløjen
(de bleve istandsatte 1811); men da de snart vare helt forfaldne, opførtes der uden
for Ruinen en Bolig for ham. Nu ligger der en 1891 opf. Opsynsbolig. Ved en
Auktion 1809 solgtes en Del af Slotsinventariet, deribl. Alterstagerne, Resterne af
Alteret og Prædikestolen samt flere vævede Tapeter, deraf et med Dronn. Margre-
thes Billede, som havde hængt i det Værelse, hvor man mener, at Chr. III er død.
I øvrigt laa Ruinen uænset hen, og Beboerne i Byen betragtede den som Fællesgods,
hvorfra man kunde tage af Bygningsmateriale, hvad man fandt for godt (Sandsten
derfra havde i Egnen Ry som udmærkede Slibesten). 1816-17 benyttede Garnisonen
Slotsgaarden til Skydebane, hvorved Vestmuren led en Del Skade. Først ved 1831
blev Ruinen lukket; men der gjordes intet for at bevare den; kun stivede man Syd-
muren af, som hældede stærkt udad og truede med at styrte ned. Fra 1867 blev
der dog af Rigsdagen bevilget mindre Beløb til Restaurationsarbejder ; saaledes blev
Kæmpetaarnets øverste Del istandsat; Trappetaarnet mod S. og flere Kælder-
hvælvinger ligeledes, der lagdes Betongulv over Kælderhvælvingerne, 1884 blev
Kæmpetaarnets Vestside efterset, der lagdes Tagsten over alle Murene (en Del af
Sydmuren blev nedbrudt, da den truede med at falde), osv. I 1890 blev Ruinen. fra
Indenrigsministeriet underlagt Kultusministeriet, der overdrog Vedligeholdelsen til
Nationalmuseets 2. Afdel. I de flg. Aar indsamledes fra Byen og Omegnen en Mængde
Bygningsrester, som Søjler, ornamenterede Sandsten, Kamingesimser osv., som nu op-
bevares i Kælderen S. for Porten, og de Rum, der nu benyttes af Museet (se S.
311), restaureredes. Bevillingerne ere i de senere Aar efterhaanden blevne betydelig
forøgede.
Litt. : E. G. Tauber, Breve fra K., en topogr. Skizze, Indbydelsesskr. til den
lærde Skole, Odense 1822. — J. J. Fyhn, Efterretn. om Kjøbstaden K., Kbh. 1848.
med et Tillæg, Kolding 1860. — Kort Beskr. af Koldinghus, udg. af det hist.-antikv.
Selsk. for K. og Omegn, Kolding 1897. — Vejviser for K. 1877, 1887 og 1894. --
Se ogsaa Studierejser af Kunstakad. Elever, II PL 2 og 5-6.
Bjærge Herred.
Sogne :
Ut, S. 327. — Neb sager, S. Jjo. — Bjærge, S. 331. — Ur lev, S. 332. — Ørum, S
333- — Stovby, S. 334- ~ Hornum, S. 337. — Barrit, S. 337. — Vrigsted. S.
339- — Asi S> 34°- — Klakring, S. 342. — Raarup , S. 343. - Skjolde, S.
344. — Glud, S. 34J. — Hjarnø, S. 346.
jærge Herred, det nord-
østligste i Amtet, be-
grænses mod V. af Hat-
ting Hrd., fra hvilket
det for en Del skilles
ved Ørum Aa, og omgives i øvrigt
mod N. af Horsens Fjord, mod 0.
af Kattegat og mod S. af Lille Bælt
og Vejle Fjord. Det bestaar af stør-
ste Delen af den mellem Horsens-
og Vejle Fjord fremspingende Halvø,
^o hvorfra der i Kattegat skyde 3
Hager ud: Hundshage, Ashoved og
Bjørnsknude, mellem hvilke de smaa
Bugter As Vig og Sandbjærg Vig
ligge. Ud for Hundshage ligger Øen
Hjarnø, der hører til Herredet.
Den største Udstrækning fra N.
til S. er omtr. 21/2, fra V. til 0.
henved 3 Mil. Overfladen ved Nord-
og Østkysten samt noget af Syd-
kysten er temmelig jæyn og lavt-
liggende; men i det indre og helt
hen til Vejle Fjord hæver Terrænet sig og er ret kuperet; nær ved Nord-
vestgrænsen ligger Højdedraget Bjærgelide, hvori Purrehøj er 385 F., 121
M.; sydligere ligge Tohøje, 317 F., 109, 5 M., og i Nærheden af Østkysten
den 349 F., 120 M., høje Troldemose Bakke i Klejsbakkerne. Jorderne
ere som Regel lermuldede med Lerunderlag, nogle Steder sandmuldede. Af
de smaa Vandløb er Skjolde Aa det betydeligste. Det er ganske godt for-
synet med Skov, mest i Nærheden af Kysterne (i alt c. 6100 Td. Ld.). Det
hører til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 103/4 Td. Ld. paa
1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 47,079 Td.
Ld. (4,72 □ Mil, 259,9 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skov-
Bjærge Herred. — Ut Sogn. 32 7
skyldshrtk. var l/i *895 4168 Td., F o lketal let x/2 1901 12,596 (1801 :
7550, 1840: 10,381, 1860: 12,443, 1890: 13,016). I gejstl. Hens.
danner det eet Provsti med Hatting Hrd., i verdsl. Hens. hører det under
Bjærge og Hatting Hrdr.'s Jurisdiktioner og Amtets 5. Forligskreds, undt.
Ut og Hjarnø, som hører til 6.
Bjærge Hrd., i Vald. Jrdb. Biarghæreth, hørte i Middelalderen til Leversyssel,
senere til Bygholm Len, fra 1660 til Stjernholm Amt; se videre S. 272*).
Det har i Oldtiden været meget rigt paa Stendysser og lign. Stengrave; af de
255 jordfaste Oldtidsmonumenter, som Aar 1880 ere talte (2/3 deraf var dog sløjfet
eller mere eller mindre forstyrret), var der c. 75 Jættestuer, Lang- og Runddysser,
Dyssekamre eller Høje med Stenalders Stengrave (Resten Gravhøje). Disse Sten-
monum. høre navnlig hjemme i den midterste og sydl. Del (i Stovby Sogn c. 20,
Barrit 15, Klakring 12 og Raarup 11). Intet er fredlyst.
Litt.: T. A. Becker, Beskr. over B. og Hatting Hrdr., i Orion I og II. — Beskr.
til Geol. Kort, Kortbladet Bogense, ved V. Madsen, Kbh. 1900. — Saml. til j. Hist.
IV S. 168 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd., af
Henry Petersen, J. B. Løffler og E. Bahnson, 1878-80.
Ut Sogn, Anneks til Tyrsted i Hatting Hrd., omgives af dette, fra
hvilket det for en Del skilles ved Klokkedal Bæk, Bjærge, Raarup og
Skjolde Sogne samt Horsens Fjord. Kirken, ved Vestgrænsen, ligger over
1/2 Mil S. S. 0. for Horsens og 3J/4 Mil N. 0. for Vejle. De temmelig jævne
Jorder (med enkelte højere liggende Partier, navnlig Højdedraget Bjærge-
lide med Purrehøj, 385 F. , 121 M.), ere frugtbare, overvejende stærkt
lerede. En Del Skov (Ustrup Sk., Rold Sk., Boller Sk., Boller Nedersk.).
Fladeindholdet 1896": 3806 Td. Ld., hvoraf 1514 besaaede (deraf med Hvede
52, Rug 297, Byg 437, Havre 544, Blands. til Modenh. 130, Grøntf. 15, Kartofler
7, andre Rodfr. 31), Afgræsning 608, Høslæt, Brak, Eng m. m. 762, Have 34, Skov
777, Moser 6, Kær og Fælleder 6, Hegn 22, Veje og Byggegr. 72, Vandareal
m. m. 5Td. Kreaturhold 1898: 199 Heste, 1030 Stkr. Hornkv. (deraf 726 Køer),
314 Faar, 449 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 327 Td.; 42 Selvejergde. med 301, 2 Fæstegde. med 9, 64 Huse med 11 Td.
Hrtk. og 10 jordløse Huse, */4 i Fæste og Leje. Befolkningen, lJ2 1901: 666
(1801: 568, 1840: 696, 1860: 781, 1890: 762), boede i 130 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 560 af Jordbr. , 5 af Gartneri, 9
af Fiskeri. 62 af Industri, 11 af Handel: 63 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres
Midler, og 16 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Ut med Kirke, Skole, Hospital (opr. af Kirstine
Munk, f 1658, til 6 fattige Lemmer; den gml. Bygning er nedbrudt, den
nuv. har været benyttet til et af Komtesse Emy Frijs oprettet Børneasyl
og senere til en 1870 nedlagt Folkehøjskole) og 2 Vandmøller; Ustrup
(Over- og Neder-U.); Sejet med Skole og Statstelefonst. Hovedgaarden
Boller, under Grevsk. Frijsenborg (se S. 199), har c. 78 Td. A. og E.
Hrtk. og 9x/4 Td. Skovsk., c. 1224 Td. Ld., hvoraf c. 600 Skov, Resten
Ager og Eng. Afbyggergaarden Christiansminde med Kraghlund, under
•) Bjærge og Hatting Hrd. bleve ved kgl. Res. af i3|3 1688 forenede til een Jurisdiktion, men
atter adskilte 1854 med hver sin Herredsfoged. Tinget holdtes tidligere ved Stenderup i Hat-
ting Hrd., men blev ved Reskr. af Mfy 1782 forflyttet til Sonder-Bjærge (se S. 331), hvor ogsaa
efter Adskillelsen det fælles Ting- og Arresthus ligger. Som nævnt S. 6 og 272 horte de te
Hrdr. tidligere ogsaa i verdsl. Hens. under Aarhus Amt.
328
Vejle Amt.
s. Grevskab, har over 45 Td. H., c. 400 Td. Ld. Ager og Eng. Til Grevsk.
høre ogsaa i Sognet 3 Gaarde Fuglsang, Thyrasminde med Raadkjær (113/ 4
Td. H.) og Herlykke samt 8 Forpagtergde. (se ogsaa under Møgelkjær S. 343).
Ut S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hatting Hrd.'s
Ut Kirkes Indre.
Jurisdiktion (Horsens), Vejle Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 130. Lægd. Kirken
tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken (se Vignetten S. 326) var oprindl. af Granitkvadre fra romansk Tid ; men
1575 lod Karen Gyldenstierne Kirken nedrive og den nuv. opfare af rode Mursten
som et treskibet Langhus med rundbuede Hvælvinger i Midt- og spidsbuede i Side-
Bjærge Horred. — Ut Sogn.
329
skibe, Taarn mod V. og et Gravkapel mod S. (Kirken indviedes 1577). I 1869 blev
den under Ledelse af Arkitekt F. Uldall omdannet til en treskibet, romansk Basilika
med Bjælkeloft i Hovedskibet og Hvælvinger i Sideskibene, som forbandtes med
Midtskibet ved 4, af firkantede Piller baarne, ret anselige Arkader; over Arkaderne
sidde i Hojkirken smaa rundbuede Vinduer, samlede to og to ; Midtskibets Mure for-
højedes, og det og Sideskibene fik særskilte Tage (før vare de saml. under eet Tag).
Taarnet fik et firsidet, blytækket Spir, og i dets Vestmur brødes Indgangen, over
hvilken er anbragt en Tvmpanon, med Fremstilling af Livets Træ, fra den ældste
Kirke (se Løffler, Uds. o. D. Kirkeb. S. 124). Paa Kirkens Østgavl staar Karen
Gyldenstiernes, paa Taarnets Sydside Erhard Wedel Friis' og Hustrus Navnetræk og
Aarst. 1773. Altertavlen, med to Fløje og et Maleri (Nadveren) (restaur. 1724 af
Storkansler Holstein), er bekostet 1577 af Karen Gyldenstierne; Malmalterstagerne
ere fra 1594. Interessant romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer m. m. (se Løffler,
anf. St. S. 17); Døbefad fra 1622. Udsk. Prædikestol fra 1732; Orgel fra 1894. I
Kapellet, der for var skilt fra Kirken ved en Mur, men nu har et Jærngitter, findes
"
Boller.
et pragtfuldt Epitafium af sort Marmor over Holger Ottesen Rosenkrantz, f 1575,
hans Hustruer Mette Krognos og ovenn. Karen Gyldenstierne og to Døtre, et olie-
malet Portræt at ham, hans 2. Hustru og 4 af deres Børn, samt 3 Kister af norsk
Marmor med Lig af Slægten Krag-Juel- Vind-Frijs. I Taarnet Ligsten over Jmfr.
Margr., Holger Rosenkrantz' Datter, f 1551. I Koret en Tavle med Navnene paa
Befalingsmændene i Slaget ved Heide 13/6 1559, og Holger Rosenkrantz' og Karen
G. 's fædr. og mødr. Vaabenskjolde, malede 1575. — Paa Kirkegaarden ere begr.
Landskabsmaler Th. Læssøe (f 1878) og Hustru Komtesse Emy Frijs.
Boller ejedes 1350 af Hr. Otte Limbek med Tilnavnet Rameskop, senere af Rigsr.
Hr. Mogens Munk, falden ved Eggebæk 1410, hans Datter Anne, g. m. Rigsr. Henrik
Knudsen Gyldenstierne, dennes Datter Sophie, g. m. Erik Ottesen Rosenkrantz til
Bjørnholm, f 1503, hans Sønnesønner Otte, f 1525, og Marsken Holger Rosenkrantz.
falden 1534 ved Aalborg. Da sidstn. var barnløs, arvedes B. af hans Brodersøn Holger
Ottesen Rosenkrantz, f 1575, som var den egentlige Stifter af B. 's store Jordegods ved
Mageskifter med Kongen, hans Enke, den myndige og trættekære Karen Gyldenstierne
(med Urette var hun 1596 indviklet i en stor Hekseproces), der ogsaa udvidede Godset,
og deres Søn Otte Chrf. Rosenkrantz, f 1621, hvis Søn Holger Ottesen R. d. yngre
•1622-23 for Gæld maatte sælge B. og Rosenvold (for 240,000 Rd.) til Fru Ellen Marsvin.
330 Vejle Amt.
hvem Kongen havde forstrakt med Penge, vistnok i den Mening, at hun skulde bestyre
Godserne for Datteren Kirstine Munk, hvorfor hun ogsaa blev tvungen til at afstaa.
dem til hende, dog først efter at Ellen Marsvin havde afbrudt af Bygningerne, hvad
der kunde afbrydes, og bortfort det. Efter Kirstine Munks Dod 1658 paa B. maatte
Datteren Elisab. Augusta, Hans Lindenovs Enke, for Gæld 1664 sælge B. til Mogens
Friis til Favrskov, den første Greve til Frijsenborg, som dog ikke indlemmede B. i
det 1672 oprettede Grevskab; det skete først endeligt 1844, se S. 199. — Hoved-
bygningen, beliggende i en Lavning, som strækker sig ned mod Horsens Fjord,
er omgiven af brede, vel vedligeholdte Grave og bestaar af 4 sammenbyggede Fløje
af Grundmur i to Stokv. ; den østl. Fløj er den ældste, opf. 1588 af Karen Gylden-
stierne ifl. en Sten, der er indmuret paa den ; den nordl. Fløj, der har haft 3 Stokv.
og et Taarn ved hver Side (1759 blev B. restaureret og moderniseret), er noget højere
end de andre og har høje, hvælv. Kældere; i den sy dl. Fløj er indmuret en ro-
mansk Ligsten over Peder Gødesen Fot (se Løjfler, Gravst. PL III). Til B. hører en
meget stor, smuk Have, hvori bl. a. et Lindetræ saa stort, at Chr. VIII, da han i
1844 var paa Boller, kunde dække til 180 Personer under dets Grene.
Christiansminde, fra Beg. en Afbyggergaard fra Boller, med c. 20 Td. H. og 200
Td. Ld., er en af de frugtbareste og bedst drevne Gaarde i Jylland.
Paa Bakkepartiet Bjærgelide er der undersøgt en Gravplads fra den ældre
Jærnalder, med flere særdeles rige Grave.
Sejet har før været et eget Sogn, sammenlagt med Glud Sogn. Holger Rosen-
krantz til Boller fik af Kronen 18/6 1574 Skødebrev paa Sejet Kirke med Kirkegaard
og Kirkejord samt Tilladelse til at nedbryde Kirken og benytte Materialet til For-
bedring af Ut Kirke, til hvilken Sognefolket i Sejet og Nedergaarde skulde søge.
Nebsager Sogn omgives af Annekset Bjærge, Raarup, Barrit, Vrigsted
og Hornum Sogne samt Hatting Hrd. (Stenderup S.). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger \xj2 Mil S. S. 0. for Horsens og 23/4 Mil 0. N. 0. for
Vejle. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende muld-
rige og dybtlerede. Gennem Sognet gaar Horsens-Juelsminde Banen.
Fladeindholdet 1896: 2094 Td. Ld., hvoraf 1071 besaaede (deraf med Hvede
18, Rug 174, Byg 278, Havre 426, Frøavl 10, Blands. til Modenh. 100, Grontf.
7, Kartofler 8, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 432, Høslæt, Brak, Eng m. m. 442, Have
32, Skov 50, Moser 7, Kær og Fælleder 14, Hegn 8, Veje og Byggegr. 35 Td. Kre-
aturhold 1898: 165 Heste, 818 Stkr. Hornkv. (deraf 568 Køer), 254 Faar, 694
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 216 Td.;
36 Selvejergde. med 161, 6 Arvefæstegde. med 28, 98 Huse med 27 Td. Hartk. og 3
jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1901:798 (1801: 388, 1840: 541, 1860: 613,
1890: 717), boede i 154 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 62 levede af immat.
Virksomhed, 426 af Jordbrug, 124 af Industri, 38 af Handel, 43 af forsk. Daglejer-
virks., 16 af deres Midler og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nebsager med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse
(opr. 1883; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 70,269 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 1244 Kr., Antal af Konti 267); Hornsyld og Hornsyld Stationsby
i1 j g 1901 : 96 Huse og 522 Indb.) med Forskole, Sygehus, opf. af Amtet
1891 (3 Bygninger: Hovedbygningen med 12 Senge, Epidemibygningen
med 24 Senge, en Bygning med Desinfektionsovn, Vaskeri m. m., desuden
et Lighus), Apotek, Distriktslægebolig, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Savskæreri,
Markedsplads (Marked i April og Sept.), Jærnbane- og Telegrafst. samt
Central for „Bjærge Hrd. 's Telefonselskab" ; Hyller ød. Tinghuse, ved Lande-
vejen. Hovedgaarden Skjerrildgaard har 29x/4 Td. H., 259 Td. Ld. (i
N. og Barrit S.), hvoraf 7 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Nebsagerskov,
Nebsager- Bøgeskov, Bjørnkjær, med Andelsmejeri, Sinkjær, Kauben, med
Forskole, Gde.
Nebsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge
Hrd. 's Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10.
Bjærge Herred. — Ut, Nebsager og Bjærge Sogne. 5$ 1
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 126. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og
et Vindue ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvæl-
vede Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten, og Skib og Kor fik Hvæl-
vinger. 1762 og 1767 blev Kirken restaureret (Taarnets firsidede Spir er vistnok
fra denne Tid). Vaabenhuset er opf. 1869 i Stedet for et ældre. Altertavle fra 1893
(Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra
Chr. IV's Tid. I Koret Epitafier over Højesteretsassessor Tycho de Hofman, f 1754,
og Broderen Hans de Hofman, f 1793. Mindetavle over Præsterne Elias Jacobs
Daugaard, f 1647, og Dines Sørensen, f 1674. Series pastorum i Taarnet. Der er
fundet Rester af Kalkmalerier.
Skjerrildgaard tilhørte i 17. Aarh. Familien Bille, nemlig Henrik B., f 1655, hans
Søn Knud, f 1684, og dennes Søn Henrik B., f 1701; hans Arvinger skødede 1703
S. (27 Td. H.) med Tiender og Gods til Kapt. Henrik Brahe til Hvedholm, der 1704
skødede S. til Laur. Christensen Vesterhof til Kongstedlund. 1707 afhændede Joh.
Lindberg S. (i alt 292 Td. H.) for 16,500 Rd. til Peder Christensen Thonbo (1708
Skøde til samme fra Laur. Vesterhof); denne solgte 1712 S. for 15,000 Rd. til Søren
Hofman (f 1771), der 1744 skødede den til sin Søn, den bekendte Forfatter, Konfe-
rensr. og Amtmd. Hans de Hofman (f 1793), som 1761 skødede S. (28, Tiender 77,
Bøndergods 232 Td. H.) til Kancellir. Jørgen Hvas de Lindenpalm til Tirsbæk og
Bryskesborg. Han skødede 1768 S. til Kapt. ^Hans Helmuth v. Luttichau, der 1790
skødede den (28, ufri Jord 15, Tiender 64, Bøndergods 32 Td. H.) for 24,694 Rd. til
Kammerr. Jens Bolvig til Nebbegd., Generalkrigskommissær v. Wildenrath og Raadmd.
Buhl i Fredericia. Disse skødede 1791 Hovedparcellen af S. (16) med ufri Bonde-
skyld (6) og Tiender (32 Td. H.) for 17,500 Rd. til Oberstlieutn. Peter v. Poulsen i
Horsens, som 1800 skødede S. for 31,000 Rd. til Marcus Nic. Monrad fra Halkier,
f 1808, hvis Enke 1810 ægtede Andr. Dons, f 1811. Efter at Bøndergodset var
bortsolgt, blev S. ved Tvangsaukt. 1825 solgt for 11,200 Rd. til John Tornton; 1827
købtes den af Hofmann, 1840 af A. L. B. Købke, 1846 af Lindahl, 1857 af Therkilsen
og 1870 af den nuv. Ejer, C. A. Ruge. — Hovedbygningen, ifl. et Vaaben i
Frontespicen over Døren opf. 1766 af J. H. de Lindenpalm, er af Munkesten i 1
Stokv. med høj Kælder (restaur. af den nuv. Ejer).
Jep Ræv i Nebsager skov, der førte adl. Vaaben, nævnes 1462.
Litt. : Vide og Vedtægt for Skierrildgaards Bønder, i Saml. til j. Hist. 3. R. II S.
51 flg.
Bjærge Sogn, Anneks til Nebsager, omgives af dette, Raarup og Ut
Sogne samt Hatting Hrd. (Tyrsted og Stenderup S.). Kirken, midt i Sognet,
ligger over 1 Mil S. for Horsens og henved 3 Mil N. 0. for Vejle. De
højtliggende og for en Del bakkede Jorder (en Del af Bjærgelide, se S.
327) ere overvejende lerede. I Sognet udspringer Skjolde Aa. Bjærge Skov.
Fladeindholdet 1896: 2623 Td. Ld., hvoraf 1275 besaaede (deraf med Rug
269, Byg 297, Havre 557, Blands. til Modenh. 91, Grentf. 9, Kartofler 9, andre
Rodfr. 40), Afgræsn. 581, Høslæt, Brak, Eng m. m. 520, Have 30, Skov 141, Moser
7, Kær og Fælleder 3, Hegn 7, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreatur hold 1898:
182 Heste, 898 Stkr. Hornkv. (deraf 569 Køer), 332 Faar, 578 Svin og 17 Geder.
Ager og EngsHrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 225 Td. ; 44 Selvejergde. med
196, 84 Huse med 25 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:
668 (1801: 477, 1840: 548, 1860: 604, 1890: 670), boede i 141 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 66 levede af immat. Virksomhed, 360 af Jordbr., 156 af Industri,
14 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder- Bjærge, ved Landevejen, med Kirke, Ting-
og Arresthus, fælles for Bjærge og Hatting Hrdr. (opf. 1846 efter Tegn. af
Bygningsinspektør, Prof. F. Friis i to Stokv., Plads for 9 Arrestanter),
Skole og Pogeskole, Fattiggaard for Nebsager-B. Komm. (opr. 1872, Plads
for 31 Lemmer), Forsamlingssal (opf. 1899 som Tilbygning til Brugsfor-
332 Vejle Amt.
eningen) og Kro; Nørre-Bjærge, ved Landevejen, med Herredsfogedbolig
(Aldershvile) og Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. ; Neder-Bjærge med
Vandmølle; noget af Gram (Resten i Raarup S.). Tværsiggaard.
Bjærge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningkr.'
114. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten. I den senere Middelalder fik Skib og Kor
Hvælvinger og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, opførtes
af Munkesten. Vaabenhuset er noget yngre. Altertavle fra 18Q2 af Anker Lund
(Christus). Alterkalk fra 1774 med Hans Helm. Liittichaus og Hustrus Navne og
Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer m. m. Paa Døbefadet Walken-
dorfernes og Egern-Friisemes Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil.
Urlev Sogn, hvoraf en Del i Hatting Hrd., omgives af Annekset Sten-
derup, Ølsted, Løsning, Hedensted og Dalby Sogne i Hatting Hrd. samt
Ørum, Stovby og Hornum Sogne og den Del af Stenderup Sogn, der ligger
i Bjærge Hrd. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. S. V. for
Horsens og over 2 Mil 0. N. 0. for Vejle. De højtliggende, temmelig bak-
kede Jorder (Tohøje, 317 F., 1 0 9 ,5 M.) ere overvejende muldrige, lerblan-
dede Sandjorder, som oftest med gruset Underlag. Ørum Aa løber gennem
Sognet langs Grænsen af Hatting Hrd. Urlev Skov.
Fladeindholdet 1896: 1639 Td. Ld. (heraf 815 i Hatting Hrd.), hvoraf 727
besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 142, Byg 185, Havre 310, Blandsæd til Modenh.
40, Grøntf. 6, Kartofler 6, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 414, Høslæt, Brak, Eng m. m.
290, Have 19, Skov 107, Moser 6, Kær og Fælleder 6, Hede 24, Veje og Byggegr. 43,
Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 99 Heste, 481 Stkr. Hornkv. (deraf 326
Køer), 128 Faar, 260 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 125 Td., hvoraf 62 i Hatting H. ; 23 Selvejergde. med 107, 38 Huse med
11 Td. H. og 8 jordløse Huse. Befolkningen,1/«) 1901 : 333 (1801: 190, 1840:
256, 1860: 347, 1890: 332), boede i 68 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede
af immat. Virksomh., 217 af Jordbr., 3 af Gartneri, 50 af Industri, 7 af Handel, 26
af forsk. Daglejervirks. og 15 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Urlev med Kirke og Præstegd. ; Spettrup med Skole.
Bækkeskov Skole. Stovenbjærg, Vandmølle. Præstegaarden har 1 2 1/2 Td.
H., 163 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 30 Skov, Resten Ager.
Urlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hatting Hrd. 's
Jurisdiktion (Horsens), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 135. Lægd.
Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Oprindelig har her vist-
nok staaet en af raa Kamp og Fraadsten paa tilhuggen Granitsokkel opført romansk
Kirke, men kun en Del af Skibets nordl. Side synes at være bevaret, medens det
øvrige formentlig er nedbrudt i sent gotisk Tid og derefter paany opf. i sin nuv.
Skikkelse af det gamle Materiale iblandet med Munkesten. Skib og Kor ere hvæl-
vede; Vaabenhuset er ombygget i ny Tid. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri
(Kopi af Carlo Dolce's Christus velsignende Brødet). Døbefont fra Renæssancetiden,
af Kalksten. Paa Prædikestolen, i Renæssancestil, skal tidligere have staaet, at den
var rejst af Præst og Kirkeværge med Korfitz Ulfeldts Tilladelse. Mindetavle over
Præsten Jens Nielsen Høstmark, f 1722, der har skænket Kalken 1710. I Vaaben-
huset er indsat et under Gulvet fundet Ligtræ med en Figur i Legemsst. og „24.
Aug. 1593" (vistnok over Præsten Jens Pedersen). I Korbuen Series pastorum.
Joh. Ascersen i Urlev nævnes 1458. — Ogsaa i Spettrup har ligget en af Adel
beboet Sædegaard, thi 1503 nævnes Anders Munk i S. og 1533 Niels Poulsen i S.,
Væbnere.
Bjærge Herred. — Urlcv og Ørum Sogne. 333
Ørum Sogn, der har til Anneks Davgaard i Hatting Hrd., omgives af
dette (Davgaard, Hedensted og Dalby S.), fra hvilket det skilles ved Ørum
Aa, Urlev og Stovby Sogne. Kirken, mod V., ligger ls/4 Mil 0. N. 0. for
Vejle og 2 Mil V. S. V. for Horsens. De højtliggende, noget bakkede Jor-
der ere overvejende muldrige, lerblandede Sandjorder, til Dels med gruset
Underlag. Oldsnæs Skov, Sønderskov. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Horsens til Davgaard.
Fladeindholdet 1896: 1439 Td. Ld., hvoraf 614 besaaede (deraf med Hvede
19, Rug 121, Byg 175, Havre 214, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 45,
Grøntfoder 6, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 311, Høslæt, Brak, Eng m. m. 281, Have
15, Skov 184, Hegn 5, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreaturhold 1898: 86 Heste,
481 Stkr. Hornkvæg (deraf 337 Keer), 110 Faar og 377 Svin. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 117 Td.; 16 Selvejergde. med 99, 1 Fæstegd.
med 1, 50 Huse med 16 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse, 1js i Fæste og Leje. Be-
folkningen, Va 1901 : 345 (1801: 196, 1840: 321, 1860: 370, 1890: 385), boede
i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh. , 217 af
Jordbr., 108 af Industri, 16 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler,
og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri
(Møgelkilde). Skibballe Huse. Hovedgaarden Ønangaard har 30 Td.
A. og E. Hrtk. og \1j2 Td. Skovsk., 443 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 150
Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 3 Td. H. Fæstegods. Ny-Ørumgaard
har 15 Td. H., 181 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 6 Skov, Resten Ager. Andre
Gaarde: Wilhsminde, Penthale. Vandmøllerne Rødemølle, med Bageri, og
Svendsmølle, med Savskæreri.
Ørum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hatting Hrd. 's
Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 129. Lægd. Kirken
tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Fraadstenskvadre. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede. I den
seneste Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Vaabenhuset opførtes. Alter-
tavlen er et Maleri (Christus) af Wegener fra 1857, i Ramme fra 1804. Kalken er
skænket 1662 af Steen Bille til Ørumgd. og Hustru Karen Bille. Romansk Granit-
døbefont. Prædikestolen er nyere. Rester af Kalkmalerier fra 16. Aarh. fandtes 1877
paa Skibets Vægge (se M. Petersen, Kalkm. S. 11). Tre Messinglysekroner fra ny
.Tid. Under Korgulvet er der en tilmuret Begravelse for tidligere Ejere af Ørumgd.
Ørumgaard tilhørte 1458 Væbneren Ove Skåle, hvis Datter Anne ægtede Peder
Terkelsen (Væbner) og tilførte ham 0., der 1527 ejedes af deres Søn Svend Pedersen.
Da dennes eneste Søn Peder Svendsen var falden 1565 ugift, kom 0. til hans Søster
Kirsten Svendsdatter, g. m. Mogens Mogensen (Harbou). Deres Søn Jens Mogensen,
f 1635, ejede derefter 0. og saa hans Enke Birte Knudsdatter Bille (f 1648), der efterlod
den til sin Broder Henr. Bille til Billeskov og Skjerrildgd. (f 1655); derefter hans
Søn Knud B. (f 1684) og dennes Søn Axel B. (f 1739), der 1732 skødede 0. (27,
Skov- og Mølleskyld 7, Tiender 41, Gods 221 Td. H.) til Kapt. Fr. Trolle, der 1739
skødede 0. til Forpagter Poul Marcussen paa Drenderup (f 1775), som 1769 skødede
0. og Aggersbøl for 45,000 Rd. til sin Søn Peder M.t(f 1779). Paa Auktion efter
ham i 1780 købtes 0. for 40,000 Rd. af Birkedommer Tobias Jantzen, der 1792
solgte 0. for 60,000 Rd. til Mikkel Kiær i Roden. Han ejede den til 1822, derpaa Grev
Chr. Rantzau til Rosenvold til 1828, hans Enke til 1839, O, P. Rønberg til 1851
hvorefter den købtes af Etatsr. Chr. Eckardt, f 1899, der drev den mønsterværdigt
og hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, een Fløj i 1 Stokv., er om
bygget 1855 af Grundmur paa den ene Side og Egebindingsværk paa den anden;
1868 og 1870 fik den Kvist og to Sidefløje. Bygningen staar paa Tomten af en middel
alderlig Bygning, hvis Kælderfundament, af Kamp og til Dels Mursten i Munkeskifte
endnu tydelig ses. Kælderen, der har Egebjælkeloft, har oprindl. været 15*/2 F. bred
334 Vejle Amt.
og 29 F. lang, men en Udvidelse, der har gjort den 66 F. lang, er dog fra meget
gammel Tid.
Ved en Langdysse i Ørum, ved Kirkegaardsdiget, holdt Bymændene i Markfælles-
skabets Tid deres Bystævne.
Stovby Sogn omgives af Annekset Hornum, Vrigsted og Barrit Sogne,
Vejle Fjord, Hatting Hrd. (Davgaard S.), fra hvilket det skilles ved Ørum
Aa, samt Ørum og Urlev Sogne. Kirken, noget nordl., ligger omtr. 2 Mil
0. for Vejle og ligesaa langt S. S. V. for Horsens. De højtliggende,
især mod S. ved Fjorden bakkede Jorder (højeste Punkt 27 5 F., 87 M.)
ere overvejende lerede, nogle Steder dog lettere. Betydelige Skove mod
S. ved Fjorden (Ullerup Sk., Grund Sk., Vestersk., Bankhaven, Stovby
Sk., Rosenvold Sk., Æskemose Sk., m. m.). Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Horsens til Davgaard.
Fladeindholdet 1896: 7122 Td. Ld. (40 i Haltrng Hrd ), hvoraf 2634 besaaede
(deraf med Hvede 53, Rug 491, Byg 658, Havre 1049, Frøavl 6, Blands. til Modenh.
248, Grøntf. 42, Kartofl. 21, andre Rodfr. 65), Afgræsn 1320, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1242, Have 82, Skov 1567, Moser 9, Kær og Fælleder 41, Hegn 16, Heder
5, Stenmarker 38, Veje og Byggegr. 156, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold
1898: 421 Heste, 2062 Stkr. Hornkvæg (deraf 1413 Køer), 690 Faar, 1645 Svin
og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 574 Td., hvoraf
2 Td. i Hatting H.; 64 Selvejergde. med 330, 33 Arvefæstegde. med 135, 11 Fæstegde.
med 50, 214 Huse med 43 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, V2
1901: 1758 (1801: 1010, 1840: 1656, 1860: 1833, 1890: 1693), boede i 375
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomh. , 981 af Jord-
brug, 14 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 381 af Industri, 57 af Handel, 3 af Skibsf., 75 ai
forsk. Daglejervirks., 57 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Stovby Kirke og Byerne: Gammelby
med Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Stovby med privat Pigeskole, Af-
holdshjem (opf. 1888) og Fattiggaard (paa Stovby Mark, opr. 1875, Plads
for 58 Lemmer); Hyrup med Skole og Forsamlingshus (opf. 1897); Hostrup
med Skole ; Belle med Skole og Vandmølle ; Fakkegrav, Udskibningssted
og Toldkontrolsted med to Broer (8 og 6 F. Vand ved Brohovederne),
Badested, Sommerpavillon og Gæstgiveri. Omtr. 1500 Al. V. for Fakkegrav
Vejlefjord Sanatorium, Helbredelsesanstalt for brystsyge (se ndfr.). Saml.
af Gde. og Huse : Bellelund ', Belle- Møllebanke , Belle- Øde gaard, Grund,
Boden, Gravengaarde, Stovby Skov, med Skole, Rø?isholt, Uldal, Aahuse.
Godset Rosenvold, under det grevelige Rantzauske Forlods*), har 47*/4.
Td. A. og E. Hrtk. og 7 Td. Skovsk., c. 1250 Td. Ld., hvoraf c. 50
Eng, 900 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 64 og af
Arvefæstegods 22\yj2 Td. H. (i Stovby, Raarup, Nebsager, Barrit og Horn-
borg Sogne). Den største af Rodengaardene har 25 Td. H., 400 Td. Ld.,
hvoraf 40 Eng, 80 Skov, Resten Ager; til Ejendommen hører Tybo Vand-
mølle med Uldspinderi. En Gaard i Grund (Grundgd.) har 131/2 Td. H.,
114 Td. Ld., hvoraf 104 Ager, Resten Eng og lidt Mose. En Gaard i
Hostrup (Hostrupgd.) har 123/4 Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, l1/«,
Skov, Resten Ager. Præ stegaar d en har 16 Td. H., 227 Td. Ld., hvoraf
11 Eng, 65 Skov, Resten Ager. Bobæk, Skovriderbolig; Banken, Skov-
fogedbolig. Aarup Vandmølle med Savskæreri; Stagsrode Vandmølle.
Stovby S., en egen Sognekommune, hører under Bjærge Hrd. 's Juris-
l) Til det grevelige Rantzauske Forlods, som indbefatter Rosenvold og Skovgaarde i Fyn (se III
S. 542), høre 260 Td. H. af alle Slags, deraf fri Jord looife, indtaget til Skov 19i/2, Bøndergods
52»/4, Kirke- og Kongetiende 87 Td.; i Bankaktier 8200 og i Fideikommiskapitaler 1,101,000 Kr.
Hovedgaardenes Tilliggende udgør 634 Td. Ld. foruden 893 Td. Ld. Skov.
Bjærge Herred. — Stovby Sogn.
335
diktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 5. Folkctingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 123 (østre Sogne-
fogeddistr.) og 124 (vestre). Kirken tilhører det grevl. Rantzauske Forlods.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Af den
oprindelige romanske Fraadstenskirke er nu kun bevaret en Del af Skibets og Taar-
nets Nordmur. I Slutn. af Middelalderen blev Kirken næsten helt ombygget; Koret
nedreves, og Skibet forlængedes betydeligt mod O., med en femsidet Afslutning.
Mod V. opførtes et nyt Taarn, af Munkesten, og Skib, Apsis og Taarnrum fik Hvæl-
vinger (det sidste fik senere fladt Loft). I nyere Tid tilføjedes Vaabenbuset. Paa
Taarnet Bogst. S. F. R(antzau) og Aarst. 1817 (da Taarnet vistnok blev gjort lavere).
1877 blev det Indre restaureret. Altertavlen, med et nyt Maleri, er 1731 skænket af
Provst Jørgen Knudsen Beeske. Romansk Granitdøbefont med Englefigurer. Prædike-
stol fra 1640. Mindetavle over Degn Kield Nielsen, f 1742, og Hustru. I Vaaben-
Rosenvold.
huset Ligsten over Smed Christen Christensen Pimp i Aarup Mølle (f 1702). Som
Trin uden for Vaabenhusdøren ligger en middelalderlig Ligsten med Korsstav fra
omtr. 1200 (se Lefler, Gravst. PI. IV).
Rosenvold ligger paa en ældre Gaard Stagsevolds (Staxevold) Plads, efter Sagnet
opf. af en Hr. Kalf Guldsko, efter at en Gaard af s. Navn, som laa i Barrit Sogn, var
bleven ødelagt (se S. 339); 1408 solgte dog Hr. Jacob Kalf sin Hovedgaard i Staffør
til Biskop Peder, hvilken menes at være det senere Rosenvold. Stagsevold blev gen-
tagne Gange i Vald. Atterdags Tid belejret og endelig indtaget og nedbrudt, hvor-
efter det henlaa som Ruin, indtil det nuv. R. blev opf. af Fru Karen Gyldenstierne,
Enke efter Holger Ottesen Rosenkrantz. Deres Søn, Fr. R., f 1602, blev paa Grund
af sit Forhold til Rigborg Brockenhuus (se III S. 642) dømt til at forlade Landet.
Efter Broderen Otte Chrf. R.'s Død 1621 blev Rosenvold og Boller solgte for Gæld
til Ellen Marsvin, der 1630 maatte afstaa dem til sin Datter Kirstine Munk (se S.
333). Hendes Godser bleve vel under Svenskekrigen skaanede for Indkvartering
paa Grund af Svigersønnen Korfits Ulfeldts Indflydelse hos den svenske Konge,
men de led meget, da Polakkerne kom til Egnen (f Stagsrode Skov findesen Grube.
336
Vejle Amt.
„Polakkerhullet", hvor en Mængde af Bønderne dræbte Polakker skulle være begra-
vede). Efter Kirstine Munks Død 1658 kom R. til Datteren Elisab. Augusta og der-
efter ved Salg til Stiftamtmd., Gehejmer. Henrik Rantzau, f barnløs 1674, fra ham
til Brodersønnen, Kmhr. Henrik Rantzau, f 1687, og derpaa til dennes Broder Grev
Otto Rantzau, f 1719, en af Landets rigeste Godsejere. Fra hans Sen Generalmajor
Fr. Rantzau, f ugift 1726, gik R. over til Broderen Grev Chr. Rantzau, Vicestatholder
i Norge m. m., f 1771, som 10/9 1756 oprettede det grevl. Rantzauske Forlods af R.,
Asdal og det halve Hammelmose, hvilket skal gaa i Arv med agnatisk-kognatisk
Succession i den Rantzauske Familie paa Mands- og Kvindesiden og, naar denne
maatte uddø, tilfalde Kongen. Asdal og Hammelmose bleve frasolgte 1793, imod at
Købesummen, 77,190 Rd., deponeredes som Fideikommiskapital, men 4/9 1828 forø-
gedes Forlodset med Skovgaarde (se III S. 542) ifl. Grev Erhard Rantzaus Disposi-
tion. Nuv. Besidder er Hofjægerm. A. F. Greve Rantzau. — Hovedbygningen,
der ligger smukt ved en lille Bugt af Vejle Fjord, omgiven af høje, skovklædte
Bakker, er opf. 1585 af Karen Gyldenstierne af svær Grundmur og bestaar af een
Vejlefjord Sanatorium.
Fløj i to Stokv. med høj Kælder, med et rundt Taarn ved hver Ende af Bygningen.
Indtil 1817, da Gaarden forst igen blev Bolig for et Herskab, stod den gamle Byg-
ning aldeles, som den var opf., men blev da moderniseret i det Indre; ved Midten
af 19. Aarh. blev den ombygget med Bibeholdelse af de gamle Mure.
Paa Dronn. Margrethes Tid nævnes Herregaarden Gravengaard. Gaarden, der
var opf. af Munkesten, har ligget, hvor nu den sydvestligste af Gravengaardene er
bygget. Den har paa de 3 Sider været omgiven af Volde (paa den 4. maaske at
en Grav), der sløjfedes ved Midten af 19. Aarh. — Ullerup er maaske det Ugel-
thorp, hvortil en Niels Jensen skrev sig 1340.
Gammelby skal ifl. D. Atl. have heddet Stovby, men da en Del af Byen brændte
og atter blev opbygget noget derfra, beholdt den nye By Navnet Stovby, medens
den ikke afbrændte Del kaldtes Gammelby. Præstegaarden har mindst fra 16. Aarh.
været i Gammelby.
Vejlefjord Sanatorium, smukt beliggende i en Dalsænkning ved Fjorden, 85 F.
o. Havet, rundt omgiven og beskyttet af høje, skovklædte Bakker, er opf. 1898-99
(aabnet J/3 *899) efter udenlandske Forbilleder som Luftkursted for brystsvage af
Aktiesels. „Sanatorier for Brystsyge" med Tilskud af Staten. Den store Hovedbygning
er opf. efter Tegn. af Etatsr. Dahlerup og Justitsr. Meyer af gule Mursten i 3 Stokv.
Bjærge Herred. — Stovby og Hornum Sogne. 337
med Kælder: midt paa Facaden er der en Pavillon med Kuppel og smaa Hjørnespir
og et lille Spir over Midten. Desuden er der en Liggehal, en Maskin- og Økonomi-
bygning, eget Vandværk og en Overlægebolig. Anstalten, der har et Areal af c.
77 Td. Ld., og som har kostet c. 700,000 Kr., har 93 Senge. Der er ansat en Over-
læge, en Reservelæge, en assisterende Læge og en Inspektør. Aktiernes Udbytte
ud over 4 pCt. anvendes til Moderation i Betalingen for mindre bemidlede.
Litt.: Om S. og Hornum Præstekald, i Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 327 flg. — Vide
for Hyrup 1674, i Saml. t. j. Hist. 3. R. II S. 54.
Hornum Sogn, Anneks til Stovby, omgives af dette, Vrigsted, Nebs-
ager, Stenderup og Urlev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2x/4 Mil
0. N. 0. for Vejle og henved l3/4 Mil S. S. V. for Horsens. De højtliggende,
noget bakkede Jorder (Loddenhøj, 310 F., 97 M.) ere overvejende muldede.
Borchsminde Skov , Hornumkjær Skov. Gennnem Sognet gaar Landevejen
fra Horsens til Davgaard.
Fladeindholdet 1896: 1094 Td. Ld., hvoraf 491 besaaede (deraf med Hvede
34, Rug 72, Byg 124, Havre 182, Blands. til Modenh. 62, Grontf. 3, andre Rodfr.
1 1), Afgræsn. 267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 197, Have 13, Skov 67, Kær og Fælleder
11, Hegn 5, Veje og Byggegr. 39, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 86
Heste, 393 Stkr. Hornkv. (deraf 270 Køer), 108 Faar, 199 Svin og 4 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 95 Td.; 16 Selvejergde. med 87, 25
Huse med 7 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 260(1801:
179, 1840: 202, 1860: 269, 1890: 241), boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 3 levede af immat. Virksomhed, 166 af Jordbr., 50 af Industri, 15 af Handel,
2 af forsk. Daglejervirks. og 5 af deres Midler.
I Sognet Byen Hornum med Kirke og Skole. Gaarden Borchs-
minde har 23 Td. H. , 263 Td. Ld. (6 i Urlev S.), hvoraf 3 Eng, 45
Skov,. 7 Gaardspl., Have og Jord til 6 Lejehuse, Resten Ager. Hornum-
kjær, 2 Gde., af hvilke den ene har 12V4 Td. H., 177 Td. Ld., heraf 13
Eng, Resten Ager.
Hornum S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 125.
Lægd. Kirken tilhører det grevl. Rantzauske Forlods.
Kirken var oprindl. opført i romansk Tid af Kampestenskvadre paa en profileret
Sokkel, men ved Slutn. af Middelalderen blev den nedbrudt til Grunden og den
nuv., af Skib og Kor bestaaende Kirke opført, dels af de gamle Materialer, dels af
raa Granit og Mursten. Vistnok kort Tid efter forlængedes Skibet 19 Fod mod V.
(maaske Underdelen af et senere nedbrudt Taarn), af Mursten. I ny Tid er Vaa-
benhuset, mod S., tilføjet. Kirken har fladt Loft. Altertavlen er et Maleri (Christus
i Emaus). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Fr. IV's Tid.
Borchsminde er oprettet ved 19. Aarh.'s Beg. af en til Ørumgd. hørende Udlod,
hvortil senere er tilkøbt Jorder af Hornum By. Efter den første Ejer Herredsfoged
Borch har den været ejet af Hansen til 1829, O. Rønberg til 1839, Jørgen Hansen
til 1853, der solgte den for 62,000 Rd. til den nuv. Ejer, L. Holm. — Hovedbyg-
ningen, opf. 1801-5, er af Grundmur i 1 Stokv. med høj Kælder og to Sidefløje.
Barrit Sogn omgives af Annekset Vrigsted, Nebsager, Raarup og Klak-
ring Sogne, Vejle Fjord og Stovby Sogn. Kirken, mod V., ligger 2 Mil
S. S. 0. for Horsens og henved 3 Mil 0. for Vejle. De højtliggende, bak-
kede Jorder ere i det hele taget lerede, enkelte Steder med Grusunderlag.
En stor Del Skov (Stagsrode Sk., Randsk., Søndersk., Barrit Tykke, Lam-
mehave). Gennem Sognet gaar Horsens-Juelsminde Banen.
Fladeindholdet 1896: 5162 Td. Ld., hvoraf 21 13 besaaede (deraf med Hvede
133, Rug 333, Byg 534, Havre 870, Blandsæd til Modenh. 151, Grøntf. 13, Kar-
tofler 21, andre Rodfr. 58), Afgræsning 806, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1074, Have
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 22
338 Vejle Ami.
60, Skov 966, Moser 13, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 120, Vandareal
m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 378 Heste, 1652 Stkr. Hornkv. (deraf 1081
Køer), 695 Faar , 1215 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 474 Td. ; 98 Selvejergde. med 374, 8 Fæstegde. med 27, 204
Huse med 58 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 1424
(1801: 836, 1840: 1152, 1860: 1544, 1890: 1603), boede i 324 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 79 levede af immat. Virksomh., 979 af Jordbrug, 2 af Gartneri,
2 af Fiskeri, 300 af Industri, 59 af Handel, 86 af forsk. Daglejervirks., 57 af deres
Midler, og 39 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Over-Barrit med Kirke (lidt N. for Byen), Præ-
stegd., Skole, Sparekasse for B.-Vrigsted S. (opr. 1871; 31/3 1900 var
Spar. Tilgodeh. 37,697 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 714, Antal af Konti
310), Andelsmejeri, Købmandshdl., Haandværkere, Mølle, Gæstgiveri, Jærn-
bane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Barritskovby med Skole
og Forskole; Barrithule med Fattiggaard (opr. 1870, Plads for 35 Lem-
mer) med Forsamlingssal ; Breth med Skole og Forskole samt Mølle ; Stags-
rode med Skole og Vandmølle. Barritlund, Huse, og Gramtange, Gde.
og Huse. Hovedgaarden Barritskov, under Stamhuset Rosenkrantz (se
II S. 335), har 98 Td. A. og E. Hrtk., 63/4 Td. Skovsk. (heraf 18V8 Td. H.
under Lottrup Ladegaard i Raarup S.), i alt c. 1670 Td. Ld. (i B., Klakring
og Raarup S.), hvoraf 40 Eng, 920 Skov, Resten Ager; til Godset høre Bar-
ritskov Vandmølle, Korsbækhoved, Skovridergd., samt c. 6 Td. H. Fæstegods.
Nørlykke, Røjkjær, Randgd., enkelte Gaarde.
Barrit S. , een Sognekommune med Annekset, delt i 3 Sognefogeddi-
strikter: Barrit, Breth og Stagsrode Fogden, hører under Bjærge Hrd.'s
Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 120 (Barrit
Distr.), 121 (Breth Distr.) og 122 (Stagsrode Distr.). Kirken tilhører Stam-
huset Rosenkrantz.
Kirken bestaar af Skib med femsidet Afslutn. mod 0., Taarn mod V., Vaaben-
hus mod S. og Kapel mod N. Skibet, der er opf. af Fraadstenskvadre i romansk
Tid og afdelt i Blindingsfag, er senere, vistnok i Slutn. af 13. Aarh., blevet forlæn-
get mod V. og 0., hvor det oprindelige Kor nedbrødes og erstattedes af den nuv.
Afslutn. Norddøren og et Vindue ses i Omrids. I den seneste Middelalder opførtes
Taarn, Vaabenhus og Kapel, af Munkesten, og der indbyggedes Hvælvinger i Ski-
bet. Senere Restaurationer have fundet Sted 1654 (Aarst. paa Skibets Sydside), 1725
(paa Kapellet), 1787 (paa Taarnet) og 1879. Nu er Vaabenhuset i Taarnet. Som
Altertavle tjener et Krucifiks (den gamle Altertavle er i Kapellet). Romansk Granit-
døbefont. Prædikestolen er fra c. 1730. Series pastorum. I Kapellet 8 Kister med
Lig af Slægten Reedtz (Kmhr. Tønne Reedtz, f 1699, og Hustru, Generalmajor
Vald. Reedtz, f 1724, og Hustru, Kmhr. Oberst Tønne Reedtz, f 1743, og Hustru,
samt General G. Balthasar Samitz, f 1732, og Hustru) samt to Faner og el middel-
alderligt Krucifiks.
Barritskov ejedes 1261 af Ridder Niels, der stiftede Franciskanerklosteret i Hor-
sens. Derefter Ridder Magnus Jensen 1314-23, dennes Søn Niels Mogensen, Niels
Mandrop junior 1356, næppe den Niels Mandrop, som 1346 sonede, fordi han havde
dræbt sin Broder Hr. Knud Nielsen, da Sagnet sikkert ganske uden Ret henlægger dette
Drab til B. Saa sidstnævntes Søn, Sønnesøn, Sønnesøns Søn og Sønnesøns Søn-
nesøn, alle af Navnet Niels Manderup. Den sidste levede endnu 1474, men døde
barnløs, hvorefter B. tilfaldt hans Søster Anne Manderup, g. m. Christiern Holck,
der levede endnu 1502, saa deres Søn Manderup Holck 1515, dennes fra Syvaars-
krigen bekendte Søn Hans Holck (f 1565), med hvis Søn Manderup Holck denne
Linie af Slægten uddøde 1588, hvorpaa Søsteren Kirsten H. bragte den til Rigsraad
Steen Brahe til Knudstrup, f 1620. Deres Datter Birgitte B. bragte den til Rigsr.
Fr. Reedtz til Thygestrup, f 1659, dernæst deres Sønner Kansler Peder R. (f 1674)
og Oberst Tønne R. (f 1699), hvis Enke Elisab. Sehested 1700 skødede B. (60, i alt
311 Td. H.) til sin Søn Vald. R. (f 1724), dernæst dennes Søn Kmhr., Etatsr. Tønne
Bjærge Herred. — Barrit og Vrigsted Sogne.
339
R. (f 1743), hvis Datter Dorthea R. 1749 bragte den til sin Mand F. Chr. Rosen-
krantz til Rosenholm (f 1802). Ifi. dennes Testam. oprettede hans Slægtning Ge-
hejmestatsminister Niels Rosenkrantz (f 1824) Stamhuset Rosenkrantz, som efter
hans Ded gik over til Familien Scheel (se II S. 337). B. er altsaa lige siden 1261
gaaet i Arv og aldrig bleven købt eller solgt. — Hovedbygningen, der ligger
paa den nordl. Side af en stor Lavning, som gaar ned til Vejle Fjord, har før
været omgiven af Grave og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje. Anseligst er den
østl., midterste Fløj, af røde Munkesten i to Stokv., ifl. Indskrift over Døren opf.
1598 af Steen Brahe og Hustru; der ses Spor af de oprindelige, fladbuede Vinduer
og Gavlens Profillister. Ældst er Sydfløjen (vistnok fra 1. Halvdel af 16. Aarh.) med
hvælvede Kældere, ligeledes i to Stokv. af Munkesten, men i Munkeforbandt. Nord-
fløjen, i 1 Stokv., er en ret mærkelig Bygning af Egebindingsværk med svære, høje
Stolper og krydslagt Fyldetømmer ; den er vistnok fra s. Tid som Østfløjen. I det
Indre er en Sal fra 1728 med Stukloft, Loftsmaleri og dekorerede Paneler. Avisbyg-
Barritskov.
ningerne ere opførte fra ny 1880-84. — Ved Strandkanten har der ligget et nu helt
udjævnet Voldsted, hvor det ældre Barritskov skal have staaet; der er fundet Rester
af Munkestensmur.
Hr. Jakob Kalf solgte 1408 Skoven i Brent (1430: Breede) med Hovedgaarden
Brcndtrop (1499: Brettrup) ti! Biskop Peder. — I Sognet har ligget Barit Rude,
der alt forekommer 1238. — Gammelgaard i „Baruedlund" nævnes 1443, Gammel-
gaard i „Baruidt Rude" 1475.
Omtr. midt i Stagsrode Vesterskov ligger Voldstedet Stagsevold: to ulige store,
firkantede Voldbanker, omgivne af Grave og til Dels af lave Volde. Paa den største
har man c. 1875 blottet Fundamenter til en Bygning, indv. c. 26 og 19 F., med 41/,
F. tykke Mure af Kamp og Mursten, som staa endnu i en Hojde af 5 F. ; i Tomten
er der optaget Vaaben, Smedeværktøj, Beslagstykker m. m. (opbevares nu paa Frij-
senborg).
Vrigsted Sogn, Anneks til Barrit, omgives af dette, Stovby, Hornum
og Nebsager Sogne. Kirken, mod N., ligger omtr. 2lj2 Mil 0. for Vejle
og 2 Mil S. for Horsens. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende
lerede og frugtbare.
22
o*
340 Vejle Amt.
Fladeindholdet 1896: 1522 Td. Ld., hvoraf 722 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 133, Byg 188, Havre 300, Blandsæd til Modenhed 35, Grentf. 15, Kar-
tofler 9, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 328, Høslæt, Brak, Eng m. m. 330, Have 19, Skov
47, Moser 3, Hegn 12, Veje og Byggegrunde 60 Td. Kreatur hold 1898: 136
Heste, 615 Stkr. Hornkv. (deraf 426 Koer), 233 Faar, 405 Svin og 19 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 140 Td.; 35 Selvejergde. med 117,
90 Huse med 23 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 522
(1801: 193, 1840:404, 1860: 512, 1890: 612), boede i 121 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 63 (deraf 35 Højskoleelever) levede af immat. Virksomh., 350 af Jordbr.,
134 af Industri, 16 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og
9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Over- Vrigsted med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr.
1866), privat Haandgerningsskole, Forsamlingshus (opf. 1899) og 2 Møller;
Neder- Vrigsted. Smedskjær , Huse, med Gæstgiveri; Løgballe, Gde. og
Huse. Skulsballe, Gd., Vrigstedgd.
Vrigsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 122.
Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenkrantz.
Kirken bestaar af Skib med en Forhal mod V., over hvilken et Taarn, samt
Kor med halvrund Apsis og Vaabenhus mod S. Alt, undt. Vaabenhuset, er udført
i een Stebning ved Midten af 12. Aarh., af Fraadstenskvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Skibet staar i Forbindelse med Forhallen ved tre rundbuede Arkadeaabninger,
som slutte sig til to svære firkantede Piller, hvorpaa Taarnets Østmur hviler. Den
midterste og anseligste Arkade (over 4 Al. bred) fører ind til Forhallen, der oprindL
har haft en flad, af Fraadstenskvadre muret Kuppelhvælving, medens de to Sidear-
kader (knap 1 Al.) føre til en Trappe, som med til Dels i Murtykkelsen anbragte Løb
strækker sig langs Taarnets fire Sider. Opgangen til denne i konstruktiv Henseende
højst ejendommelige Stentrappe (omtr. 20 T. bred) har oprindl. været fra den søndre,
nu blindede Arkade. Den nordl., ligeledes blindede Arkade er kun anlagt for Symme-
triens Skyld. Taarnet har vistnok haft tre Stokværk over Hvælvingen og lavt,
firsidet Spir (ligesom det nuv.). I Skibet og Koret spores flere Vinduer; Norddøren
ses tilmur. I sen Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor (Apsis
beholdt sin Halvkuppelhvælving), og Hvælvingen i Forhallen ommuredes med Mur-
sten. Ved en uheldig Restauration i 1876 tilføjedes bl. a. Vaabenhuset. Ny Alter-
tavle med et Krucifiks. Romansk Granitdøbefont. Dobefad fra 1618 med flere Vaabe-
ner. Prædikestol fra Chr. IV's Tid. Der er fundet Rester af Kalkmalerier paa Skibets
Vægge og Korbuen fra c. 1200. (Om Kirken se Lefler, Uds. over D. Kirkeb., S.
140 flg., og Helms, Tufstenskirker, S. 111).
Vrigsted har vistnok før Reformationen været Anneks til Stovby; derefter blev
Hornum Anneks til Stovby.
As Sogn omgives af Annekset Klakring, Raarup og Glud Sogne samt
Kattegat, i hvilket Halvøen Ashoved, begrænset af As Vig og Sandbjærg
Vig, skyder ud. Kirken, mod N. 0. ved Kysten, ligger c. 2 Mil S. 0. for
Horsens og 4 Mil 0. N. 0. for Vejle. De lavtliggende, jævne Jorder ere
liere Steder stærkt lerede, andre Steder skøre og muldrige; langs Kysten,
især mod N. og S., er der sandede Strækninger. Paa Pynten af Ashoved
ligger Ashoved Skov. I den nordl. Del løber Skjolde Aa ud i Kattegat.
Haabet er nu inddæmmet og tørlagt.
Fladeindholdet 1896: 3153 Td. Ld. (140 indvundne ved Søudtørring), hvorat
1057 besaaede (deraf med Hvede 113, Rug 132, Byg 273, Havre 321, Blandsæd til
Modenh. 154, Grøntf. 4, Kartofler 14, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 422, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 858, Have 40, Skov 319, Moser 42, Kær og Fælleder 326, Hegn 25,
Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 201 Heste,
983 Stkr. Hornkv. (deraf 668 Køer), 608 Faar, 670 Svin og 10 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 265 Td.; 50 Selvejergde. med 241, 2
Fæstegde. med 3, 77 Huse med 21 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen^
Bjærge Herred. — Vrigsted og As Sogne. 341
»/a 1901: 681 (1801: 556, 1840: 604, 1860: 702, 1890: 748), boede i 150
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomh., 458 af Jordbr., 4
■af Gartneri, 1 af Fiskeri, 145 af Industri, 25 af Handel, 53 af forsk. Daglejer-
virks., 17 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkholm med As Kirke og Præstegd.; Overby
med Skole og Forsamlingshus (opf. 1901); Hosby\ Aslykke med Skole.
Sønderhaab, Gde. og Huse; Hvillerup, Gd. og Huse; Hedehuse, Gd. og Huse.
Hovedgaarden Palsgaard, med Avlsgaarden Rings tholm , har 1855/8
Td. A. og E. Hrtk. og 4V8 Td- Skovsk., 257 5 Td. Ld. (mest i As og
Klakring S., noget i Raarup og Glud S.), hvoraf 280 Eng, 711 Skov,
Resten Ager; til Ejendommen høre af Fæstegods 253/8 og af Arvefæste-
gods 15^4 Td. H. og As Konge- og Kirketiende, en ikke matrik. Søudtør-
ring paa 180 Td. Ld. samt Gæstgiveriet og Vandværket ved Juelsminde
og Helbjærg Vandmølle med Savskæreri i Klakring Sogn ; til Palsgaard
høre ogsaa Aalefiskeri og Ørreddamme. Jægersborg, Skovfogedbolig.
As S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge Hrd.'s
Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 118. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Palsgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibets
•østl. Del og Koret ere opf. i romansk Tid af raa Granit, men delvis ombyggede
omtr. 1300 med Munkesten. Enkelte rundbuede Vinduer (tilmur.) ses i Skibets Nord-
mur og i Koret. I sen gotisk Tid indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Noget
senere, men endnu i Middelalderen, forlængedes Skibet omtr. 8 Al. mod V., og Taarn
og Vaabenhus opførtes. D. Atl. nævner et 1572 opf. Kapel. Altertavle fra 1895.
Døbefont, Prædikestol samt Præste- og Degnestol ere alle fra Midten af 18. Aarh.
Alterkalk fra 1758 med Billernes og Arenfeldternes Vaaben. Over Korbuen et sent
gotisk Krucifiks. Klokken, fra 1510, er indviet til Evangelisten Johannes.
Palsgaard tilhørte Hr. Jacob Kalf, hvis Søn Axel K. eller Knob 1412 skal have
opbygget Hovedfløjen (en Indskriftsten, der meldte om dette, fandtes endnu 1806). Se-
nere vare flere Familier, deribl. Galter og Rosenkrantzer, lodtagne i P. Af den første
Slægt nævnes Ebbe Mogensen (f 1500 i Ditmarsken) og hans Søn Rigsr. Hr. Peder
Ebbesen (f 1548 paa P.), af den anden Slægt Rigsr. Hr. Ludvig Nielsen R. (f c. 1490),
hvis Datter Karen ægtede Mogens Munk; deres Sønner Oluf og Ludvig M. vare lod-
tagne i P. Det samme galdt Hartvig og Chrf. Juel efter deres Moder Lene Ludvigsd.
Rosenkrantz, og Ludvig Olsen Gyldenstierne efter sin Moder Anne Ludvigsd.
Rosenkrantz, samt Axel Nielsen Arenfeldt, hvis Hustru Anne Hansd. Skeel var en
Datter af Gertrud Ludvigsd. Rosenkrantz. Sidstnævntes Søn Hans Axelsen Arenfeldt
(f 1611) skrev sig til P., som derefter kom til hans Datter Ingeborg, g. m. Ernst
Normand til Selsø, der forenede Gaardens forskellige Dele (f 1643); hans Datter
Kirstine bragte P. til sin Mand Joachim Fr. Pentz, der blev forarmet i Svenskekrigen,
hvorefter Kansleren Peter Reedtz 1665 gjorde Indførsel i P., som blev ham udlagt
for c. 20,000 Rd. Efter hans Død 1674 gik P. i Arv til hans Søn, Etatsr. og Amtmd.
Holger R., f 1707, dennes Søn Niels Juel R., f 1742, hans Søn Holger R., f 1803,
dennes Son Niels Juel R., f 1830 (han fik P., 91 Td. H., overdraget 1795 for
83,000 Rd., „skønt det ikke kan nægtes, at den er 120,000 Rd. værd"), og hans
Søn, Gehejmer., Kmhr. Holger Chr. R., f 1857 (da han 1845 udløste en yngre Broder
af P., vurderedes den til 300,000 Rd.), som oprettede et Observatorium paa Gaarden.
Hans Arvinger solgte 1877 P. til Prins E. Schoenaich Carolath, der 1898 solgte den
for 1 Mill. Kr. til den nuv. Ejer, Baron J. Wedel Jarlsberg. — Hovedbygningen
ligger paa en 20 F. høj Banke, der har været omgiven af brede og dybe, nu ud-
tørrede Grave. Den bestaar af 3 grundmurede Fløje ; den midterste, der som nævnt
siges at stamme fra 1412, har 5 F. tykke Munkestensmure og lave, hvælv. Kældere;
den har før haft 3 Stokv. samt Taarn, men dette og øverste Stokv., med Kamme
og Skydeskaar, ere nedtagne ; af Sidefløjene, i 1 Stokv., er den østl. opf. 1804, den
vestl. 1805; alle Bygningerne ere gennemgaaende restaur. 1893-94 og 1898-99, og
omkring dem og den gamle Have, der er rig paa sjældne og smukke Træer, er af
den nuv. Ejer anlagt en stor engelsk Park. Avlsgaardene paa P. og Ringstholm ere
342 Vejle Amt.
nybyggede. — N. 0. for Gaarden ved Stranden, hvor Ashoved Møllegaard ligger, er
der paa et Bakkedrag et velbevaret Voldsted, omgivet af Grave. Ved en Tværgrav
er Voldstedet delt i to firkantede Banker; den østl. hæver sig 16-17, den vestl. 10
F. over Gravens Bund. Paa forskellige Steder i Banken er der fundet Munkesten
med Spor efter Ild og Klumper af sammensmeltet Jærn, der vise, at Gaarden er
brændt.
I Sognet nævnes 1502 en Gaard As%ing Birckelund.
I Middelalderen synes Raarup og As at have været eet Pastorat (se Ældste d.
Archivregistr. II S. 160). Sognet hed før Assens (o: Asnæs), men ved kgl. Res. af
22/4 1896 fik det sit nuv. Navn.
Klakring Sogn, Anneks til As, omgives af dette, Kattegat og Vejle
Fjord, mellem hvilke den i Bjørnsknude endende Halvø skyder ud, samt
Barrit og Raarup Sogne. Kirken, nordl., ligger 2*/4 Mil S. S. 0. for Horsens
og 3x/2 Mil 0. for Vejle. De temmelig jævne Jorder ere for det meste
lerede, dog ogsaa sandede, især mod N. 0. En Del Skov (Nørresk., Heste-
have, Tofte Sk., Klakring Skovhaver). Gennem Sognet gaar Horsens- Juels-
minde Banen.
Fladeindholdet 1896: 2869 Td. Ld., hvoraf 1123 besaaede (deraf med Hvede
87, Rug 182, Byg 266, Havre 435, Blandsæd til Modenh. 109, Grøntf. 13, Kar-
tofler 15, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 588, Have
26, Skov 505, Moser 7, Kær og Fælleder 75, Hegn 12, Stenmarker m. m. 35, Veje
og Byggegr. 96 Td. Kreaturhold 1898: 215 Heste, 909 Stkr. Hornkv. (deraf
622 Køer), 553 Faar, 543 Svin og 19 Geder. Ager og EngsHrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 220 Td.; 45 Selvejergde. med 159, 5 Arvefæstegde. med 14,
1 Fæstegd. med 8, 119 Huse med 39 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 1162 (1801: 517> 1840: 538> 1860: 733> 1890: 944)' boede
i 240 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomh., 491 af
Jordbr., 76 af Fiskeri, 169 af Industri, 31 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks.,
21 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Klakring (1420: Clachrund) med Kirke (noget V.
for Byen), to Skoler (østre og vestre), Forsamlingshus (opf. 1898), Spare-
kasse for As-Klakring S. (opr. 1882; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 70,697
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 15 78 Kr., Antal af Konti 476), Andels-
mejeri, Jærnbane- og Telegrafst. ; Vesterby med Jærnbanehpl. ; Juelsminde
Stationsby, ved Sandbjærg Vig, med Skole, Kystsanatorium for kirtelsvage
Børn (opf. 1901-2), Badehotel, Gæstgiveri, Handelsetablissement, Teglværk,
Havn, anlagt 1896 (indtil 17 F. Dybde; fast, rødt Fyr), Endestation for
Horsens- Juelsminde Banen (se S. 84), Telegraf- og Telefonst. (indtil Midten
af 19. Aarh. var der herfra Overfart til Bogense). Vesterager, Gde. og
Huse; Øksenhave, Huse, Strandhuse. Vesterby gaard (11 Td. H., 118 Td.
Ld.). Helbjærg Vandmølle med Savskæreri (se S. 341).
Klakring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.
119. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenkrantz.
Kirken er oprindl. fra romansk Tid af raa Kamp, men maa være nedbrudt omtr.
1350 med Undtagelse af den nederste Del af Skibets nordl. og sy dl. Mur og paany
opf. af Munkesten. Den bestaar nu af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Hen-
imod Slutn. af Middelalderen fik Skib og Kor Hvælvinger, og omtr. samtidig for-
længedes Skibet c. 10 Al. mod V. (muligvis Underdelen af et senere nedbrudt Taarn)
og fik her fladt Bjælkeloft (Kongebrev fra 1594 om Hjælp til Reparation af den
brøstfældige Klackerund Kirke). Omtr. 1870 blev Kirken restaureret, ved hvilken
Lejlighed bl. a. Vaabenhuset opførtes; en lille Tagrytter anbragtes 1867 over Skibets
Vestgavl. Altertavlen bestaar af et nyt Krucifiks. Romansk Granitdøbefont med
Rebsnoning. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh.
Bjærge Herred. — Klakring og Raarup Sogne. 343
Raarup Sogn, det største i Herredet, omgives af Barrit, Klakring, As,
Glud, Skjolde, l't. Bjærge og Nebsager Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet'
er henved l1... Mil S. S. 0. for Horsens og 3]/4 Mil 0. N. 0. for Vejle!
De højtliggende og især mod S. bakkede Jorder (Troldemose Bakke, 349
F., 120 M., med trig. Station) ere stærkt lerede, til Dels med Lerunderlag.
I den nordl. Del og paa en Del af Nordgrænsen løber Skjolde Aa. En stor
Del Skov (Klejs Sk., Lottrup Sk.). Ved Vestgrænsen gaar Horsens-Juels-
minde Banen.
Fladeindholdet 1896: 7690 Td. Ld., hvoraf 3352 besaaede (deraf med Hvede
181, Rug o 13. Byg 8o3, Havre 1305, Frøavl 52, Blandsæd til Modenh. 277
entl*,nno I5frton!r 4?' andre Rodfr- 113)' Afgræsn. 1016, Heslæt, Brak, Eng
m. m. 1992,_Haye 76, Skov 945, Moser 80, Kær og Fælleder 7, Hegn 48 véie o*
Byggegr. loo, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 53° Heste 2818 Stier
Hornkv. (deraf 1942 Keer) , 970 Faar, 1949 Svin og 75 Geder. Ager o" Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 697 Td ; 131 Selvejergde. med &589 >
Fæstegde. med 17, 282 Huse med 88 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse Befrlkn'irf
f7eo^\1901W215117(1201: 1197' 1840: 1780' "^o: Wfi^
4/9 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 67 levede af immat. Virksomhed, 1492 af
Jordbr., 6 af Gartneri 398 af Industri, 56 af Handel, 1 af Skibsfart, 136 af forsk
Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Raarup (1333: Ruthorp, 1408: Rocketorp) med
kirke, Præstegd. (1520: Pebbirholm), Skole, Forsamlingshus (opf 1889)
Sparekasse (opr. 1884; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 44,765 Kr RenW
4 pCt, Reservef. 1405 Kr, Antal af Konti 492), Andelsmejeri (Kirkedal)
og Vejr- og Vandmølle; Nebel; Glattrup med Skole; Skjævlund med Vejr-
og Vandmølle; Aastrup med Skole og Forsørgelsesanstalt (opr. 1876
Plads for 39 Lemmer, samt Alderdomsasyl, indr. 1900); Nøttrup med
Skole ; Klejs med Skole ; Gramrode med Jærnbane- og Telegrafst ; Lindved
med Skole; Ravnholt med Mølle; Senballe; Gram (noget i Bjærge S)
Ejendom, Gde. og Huse. Hovedgaarden Møgelkjær, under Grevsk. Frij-
senborg, har 623/4 Td. A. og E. Hrtk, 2% Td. Skovsk, c. 1200 Td
Ld hvoraf c. 100 Eng, 600 Skov (i flere Sogne), Resten Ager. (Under
Boller-Møgelkjær Godser høre desuden større Skovstrækninger i Barrit og
Stovby Sogne med c. 6 Td. Skovsk, c. 1000 Td. Ld. ; Arealet af samtl
Fredskove under disse Godser er c. 2400 Td. Ld.). Kalsbøl, Gd, har 34
Td. H c. 328 Td. Ld, hvoraf 3 Eng, 38 Skov, 7 Gaardspl, Have og
Neje, Resten Ager; 3 Huse. Nø Ur upga ard har 15V8Td H 140 Td Ld
u? \}i, ™g\6 Sk°V' RestenASer- En Gaar d i Klejs har 131/, Td!
H, 136i/8Td. Ld., hvoraf 1 9 V2 Eng, 17 Skov, Resten Ager ; 1 Hus En
Gaard , Gram (Gramgd.) har 13V2Td.H. (5 i Bjærge S.), 116 Td. Ld.,
hvoraf 11 Eng, 2 Skov, Resten Ager. Lottrup Ladegaard drives under^
Barritskov (se S. 338). Andre Gaarde: Lundbæk (11 Td. H P6 Td
Ld.), Lundgde Jkjær, Stenkjær, Revsgd, Revsgaardlund, Brandstub og
Ørnsvig. Egelund Vandmølle med Teglværk.
Raarup S, en egen Sognekommune, delt i et østre og vestre Sognefogeddistr
hører under Bjærge Hrd.'s Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Horn-
syld Lægedistr, 10. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4 Ud-
sknvnmgskr Lægd 127 (vestre Distr.) og 128 (østre). Kirken tilhører
en rnvatmand.
hpff\ ^dviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis Vaa-
benhus mod S og Kapel paa Korets Nordside. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk
T,d af Gramtkvadre med Skraakant (under Apsis Dobbeltsokkel med td"™ o"
344 Vejle Amt.
Rebsnoning). Apsidens oprindl. Halvkuppelhvælving er bevaret. Norddøren og flere
Vinduer ses tilmurede. I 2. Halvdel af 15. Aarh. indbyggedes Hvælvinger i Skib og
Kor. Kort efter forlængedes Skibets Mure omtr. 1 1 Al. mod V. ; denne Forlængelse,
af Munkesten og med fladt Bjælkeloft, er maaske Underdelen af et nedbrudt Taarn.
Vistnok samtidig opførtes Vaabenhuset. Kapellet er opf. 1620 for Knud Gylden-
stiernes Slægt (paa Nordmuren staar dette Aarst). Senere ommuredes Partier af
Kirken (paa Skibets Vestgavl Aarst. 1794). Rigt udsk. Altertavle med et Maleri
(Opstandelsen) og Rudernes, Oxernes, Hardenbergernes og Rønnovernes Vaabener.
Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestolen synes at være lidt yngre
end Altertavlen. Orgel fra 1897, skænket af Sognebeboerne. I Skibet et Krucifiks
fra sent katolsk Tid. I Kapellet et rigt Sandstensepitafium over Knud Gyldenstierne
(f 1627) og Hustru Sophie Lindenov, samt en Sarkofag, hvori hviler Generallieutn.
Otto Baron Rantzau, f 1771. Under Kapellet er der hvælv. Begravelse.
Møgelkjær hed 1408 Kjærsgaard og blev da tilskødet Roskilde Bispestol al
Hr. Jakob Kalf; 1409 tilhørte den Thomas Vesteni, 1456 og 1489 Peder Holk
(Vesteni). Dennes Datter Gerlof ægtede Henneke Limbek, der solgte M. til Hr.
Erik Ottesen (Rosenkrantz), f 1503, og Hr. Knud Henriksen (Gyldenstierne). Med
førstnævntes Datter Kirsten kom M. til Jørgen Rud, hvis Søn Hr. Knud Rud og
Sønnesøn Søhelten Otte R. derefter ejede den. Sidstnævntes Datter Mette R. (f 1596)
bragte den til sin Ægtefælle Henrik Gyldenstierne, der efterlod den til sin Søn Knud
G., f 1627, hvis Enke Sophie Lindenov ægtede Gehejmer. Henrik Rantzau til Schon-
weide (f 1674), hvem hun tilbragte M. Efter hans Død gik M. over til Grev Mogens
Friis og lagdes senere under Frijsenborg (se S. 200). — Den ældre Hovedbyg-
ning (opf. 1571), der bestod af et større og to mindre grundmurede Huse, og som
nedbrødes 1863, laa ved Randen af et Engdrag, hvorigennem Skjolde Aa løber, og
var omgiven af brede Grave. Den nuv. Bygning, af Grundmur, 1 Fløj, 1 Stokv.,
ligger et Par hundrede Al. længere mod N. — Efter Sagnet skal der paa en nu
stærkt pløjet Banke V. for Engdraget have ligget en Borg; man er ofte her stødt paa
Bygningsfundamenter af Munkesten.
Kalsbøl blev 1546 af Kronen mageskiftet til Peder Ebbesen Galt; men mulig var
K. da en By, thi 1575 mageskiftede Kronen til Holger Rosenkrantz en Gaard Bles-
berg i K. Den nuv. Gaard ejedes i 1800 af Enken efter Matthias Poulsen Secher til
Sødringholm; senere bl. a. af Krigsr. Munck, Jakob Worm og Schåffer, der 1895
solgte den for 238,500 Kr. til Bryggeriejer H. Levy, hvis Enke nu ejer den. Hoved-
bygningen, opf. 1844-45, bestaar af en hvid Hovedlløj i to Stokv. med to Side-
fløje. Den ældste af Ladebygningerne er opf. 1689.
I „Raffnsholt" i „Rocketorp Sogn" har ligget en Hovedgaard Brendtorp, der
1408 skødedes til Roskilde Bispestol af Hr. Jakob Kalf. — Lundbæk ejedes 1584
af Kjøn Qvitzow. — I Gramrode boede 1610 en adl. Dame Magdalene Pogwisch.
I Kirkedalen ved Raarup har der været en hellig St. Anne Kilde.
Skjolde {Skjold) Sogn omgives af Glud, Raarup og Ut Sogne samt
Horsens Fjord. Kirken, mod S. V., ligger c. l1/^ Mil S. 0. for Horsens og
over 3^2 Mil 0. N. 0. for Vejle. De mod S. noget højtliggende, ujævne, i
øvrigt lavtliggende Jorder ere overvejende stærkt lerede. Paa Sydgrænsen
løber Skjolde Aa.
Fladeindholdet 1896: 2516 Td. Ld., hvoraf 1293 besaaede (deraf med Hvede
126, Rug 171, Byg 312, Havre 560, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 17, Kartofler
12, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 481, Høslæt, Brak, Eng m. m. 591, Have 29, Skov
63, Hegn 7, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 243 Heste, 970 Stkr.
Hornkv. (deraf 613 Køer), 372 Faar, 529 Svin og 31 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 279 Td. ; 61 Selvejergde. med 256, 1 Fæ-
stegd. med 7, 46 Huse med 16 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2
1901 : 690 (1801: 424, 1840: 636, 1860: 723, 1890: 756), boede i 158 Gaarde og
28 Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 550 af Jordbr., 4 af
Gartneri, 146 af Industri, 2 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Mid-
ler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjolde (1203: Skjaldwat, 1449: Schiold) med
Kirke, Præstegd., Skole, Lægebolig og Andelsmejeri (Hamlet); Brunde
Bjærge Herred. — Skjolde og Glud Sogne. 345
med Skole og Forsamlingshus (opf. 1883); Stovrup. Gaarden Johannes-
minde har 143/8 Td. H. , 131 Td. Ld. , hvoraf 5 Eng, 11 Skov, 2
Gaardspl. og Have, Resten Ager; 1 Hus. Frijsenlund har 13 Td. H., 1211/2
Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 6 Skov, Resten Ager. Svanholm, Gd. Vester-Bis-
holt, 2 Møller.
Skjolde S., en egen Sognekommune, hører under Bjærge Hrd.'s Jurisdik-
tion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 115. Lægd. Kirken til-
hører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor ere
fra romansk Tid af store Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og
flere Vinduer spores. I sent gotisk Tid indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. I
Aaret 1865 blev Kirken restaureret og Vaabenhuset tilfejet. Altertavle fra 1864
med et Maleri (Christus velsignende Brødet) af Th. Jensen. Kalken er 1662 givet af
Dr. Henr. Ernst og Præsten Rasmus Sørensen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra 1864.
Sebdrup By i Schiold Sogn nævnes 1449.
Skjolde hørte før Reformationen til Ærkedegnen i Aarhus og blev derefter en
Tid lang betjent fra Glud-Raarup Pastorat.
Glud Sogn omgives af Skjolde, Raarup og As Sogne, Kattegat og Hjarnø
Sund, der skiller det fra Annekset Hjarnø, samt Horsens Fjord. Kirken,
mod N. V., ligger henved 1 1/2 Mil 0. S. 0. for Horsens og over 4 Mil
0. N. 0. for Vejle. De mod V. noget højtliggende, i øvrigt lavtliggende
og jævne Jorder ere stærkt lerede i den østl. Del, lettere i den vestl. Del.
En Del Skov (Nedersk., Sønderby Sk.). Mellem Kattegat og Hjarnø Sund
skyder Hundshage ud.
Fladeindholdet 1896: 3798 Td. Ld., hvoraf 1684 besaaede (deraf med Hvede
82, Rug 313, Byg 476, Havre 575, Blandsæd til Modenhed 180, Grøntf. 10, Kar-
tofler 20, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 836, Høslæt, Brak, Eng m. m. 694, Have 43,
Skov 375, Kær og Fælleder 13, Hegn 32, Stenmarker m. m. 9, Veje og Byggegr.
llOTd. Kreaturhold 1898: 315 Heste, 1204 Stkr. .»Hornkvæg (deraf 806 Køer),
684 Faar, 735 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 353 Td.; 78 Selvejergde. med 309, 2 Fæstegde. med 9, 132 Huse med
34 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 986 (1801: 673,
1840: 885, 1860: 1020, 1890: 1141), boede i 220 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
55 levede af immat. Virksomhed, 686 af Jordbr., 7 af Gartneri, 41 af Fiskeri, 211 af
Industri, 34 af Handel, 3 af Skibsf., 66 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler,
og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glud med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1889), Fattiggaard for G.-Hjarnø Komm. (opf. 1879, Plads for 28
Lemmer), Andelsmejeri (Godthaab), Haandværkere og Købmandshdlr. ; Over-
Glud', Øster- Bisholt\ Nørby med Købmandshdl. og Bageri; Østrup med
Skole; Sønderby (Over- og Neder S.) med Skole og Købmandshdlr. Sten-
vadgaarde og Allesgaarde, Gde. og Huse. Snaplun, Ladeplads ved Hjarnø
Sund, med Overfart til Hjarnø, Toldassistentst., Købmandshdl., Pakhus, Kro
(ved Broen 12-14 F. Vand). Hovedgaarden Jensgaard har 36 Td.
A. og E. Hrtk. og 25/8 Td. Skovsk., c. 530 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 250
Skov, Resten Ager; desuden c. 4 Td. H. Fæstegods. Kolsgaard. Hamborg,
Gd. Lystgaarden Tønballe.
Glud S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge Hrd.'s
Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 116. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Jensgd.
346 Vejle Amt.
Kirken bestaar ai Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Norddøren og flere Vinduer
ses tilmurede. I sildig katolsk Tid fik Koret Hvælvinger, og samtidig synes Vaaben-
huset at være opført (ifl. D. Atl. har Kirken haft Taarn). Senere ombyggedes større
Partier af Murene. Altertavle i rig Renæssancestil, med et Relief (Nadveren), opsat
1654. Kalk og Disk ere 1740 efter Præstegaardens Brand blevne istandsatte af Marie
Margr. Dreyer, Poul Gluds Hustru. Malmstobt Døbefont fra 1702, udf. i Gliickstadt;
Prædikestol i Renæssancestil fra 1637. I Skibet et sent gotisk Krucifiks, Epitafier
over Provsterne Niels Sørensen Glud, f 1711, og Poul Glud, f 1739, samt Mindetavle
over nedenn. J. A. Glud og Hustru. I Vaabenhusets Gulv Ligsten over Gludernes
Stamfader Provst Søren Andersen Jelling, f 1681.
Jensgaard ejedes af Joh. Rud, dennes Søstersøn Knud Gyldenstierne 1610, hvis
Enke bragte den med Møgelkjær til Gehejmer. Henrik Rantzau (f 1674), derefter Hr.
Peder Reedtz, hvis Enke 1676 mageskiftede J. til Jak. Arenfeldt, som 1690 skødede
J. (26 Td. H.) med Gods til Raadmand i Horsens Chr. Nielsen Thonbo (f 1707),
hvis Sønner Niels og Peder T. 1708 skødede 2/3 af J. (283/4 Td. H.) og en Del Gods
til deres Broder Matthias Fogh, hvis Enke 1743 skødede Gaarden med Skov, Tiender
og Gods (26, 3, 54 og 217 Td. H.) til sin Søn Kancellisekr. Tøger Fogh, efter hvis
Død J. paa Aukt. 1748 købtes for 17,800 Rd. af Marie Margr. Dreyer, Enke efter
Provst Glud, i hvis Familie den derefter er forbleven. Justitsr. Poul Glud (f 1842)
solgte J. 1830 til Sønnen, Kammerrd. J. A. Glud (f 1884) for 50,000 Rd. med Glud,
Raarup og Hjarnø Kirker samt Gods, og han solgte den 1867 med Glud Kirke til
Sønnen, den nuv. Ejer, Justitsrd. P. C. Glud, for 121,500 Rd. — Hovedbygningen,
opf. 1753, er en teglhængt Bindingsværksbygning, 1 Stokv. med Kvist, med to
Sidefløje.
Allesgaard ejedes 1656 af Hartvig Rostrup.
Paa Hundshage er der et i Krigen 1807-14 anlagt Batteri, desuden Rester af to
Skanser fra Svenskekrigene ved Tønballe og V. for Snaptun.
Hjarnø Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af den ved Indløbet til
Horsens Fjord beliggende 0 Hjarnø, skilt fra Hovedsognet Glud ved det
smalle, indtil 48 F. dybe Hjarnø Sund og fra Alrø ved Alrø Sund. Den
er 1/18 □ Mil, 3 □ Km. Kirken, ved Sydvestkysten, ligger c. 2 Mil 0. S. 0.
for Horsens. De lavtliggende, jævne Jorder (højeste Punkt 21 F., 7 M.)
ere frugtbare, lerede.
Fladeindholdet 1896: 557 Td. Ld., hvoraf 273 besaaede (deraf med Rug 68,
Byg 68, Havre 68, Blands. til Modenh. 67), Afgræsn. 77, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 135, Have 5, Skov 6, Kær og Fælleder 49, Veje og Byggegr. 12 Td. Krea-
turhold 1898: 45 Heste, 238 Stkr. Hornkv. (deraf 168 Køer), 140 Faar og 171
Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 62 Td. ; 19 Selv-
ejergde. med 56, 13 Huse med 6 Td. Hartk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen,
V2 1901: 152 (1801: 146, 1840: 162, 1860: 153, 1890: 164), boede i 35 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 1 16 af Jordbr., 10 af Fiskeri,
18 af Industri, 10 af Skibsf. og 6 af deres Midler.
Paa Øen Byen Hjarnø med Kirke, Skole, Forsamlingssal, Mølle og
Andelsmejeri.
Hjarnø S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 117.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Jensgaard.
Den meget lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Oprindelig
har her vistnok staaet en romansk Granitkirke, men den nuv. Bygning synes at
være langt senere; den eneste arkitektoniske Enkelthed, Kirken har, er den spids-
buede Overdel af en Dør, som maaske hidrører fra Slutn. af Middelalderen. Ved
en Brand 1804 ødelagdes en Del af Kirkens Træværk. Paa Skibets vestl. Rygning
er 1877 oprejst et lille Taarn af Bindingsværk med zinkdækket Spir. Altertavle
og Prædikestol ere fra Midten af 18. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Kalken er
1642 skænket af Præsten Jacob Sørensen Glud og Hustru. Klokke fra Middelalderen.
At Øen har været beboet i Stenalderen, fremgaar af de Flintredskaber, der jævn-
Bjærge Herred. — Glud og Hjarnø Sogne.
347
lig ere oppløjede her; derimod vides der ikke at have været Dysser eller Gravhøje.
Paa den inderste Del (Kallestene) af den Odde, som skyder ud fra Øens sydøstl.
Del, har der ligget mindst 20 Skibssætninger (ifi. Beretn. af O. Worm og Resen,
hvor de ere afbild.) fra Oldtidens Slutn. ; c. 7 af dem, 16-27 F. lange og med
Længderetning Ø.-V., saas endnu i den sidste Tid, men ere nu forsvundne.
Ifi. Saxo flygtede Sagnskjalden Hjarne over paa Øen, som fik sit Xavn efter ham.
Traditionen udpegede en af de nævnte Skibssætninger som Hjarnes Grav; en større,
nu sprængt, naturlig Rullestensblok kaldtes ,, Kong Hjarnes Stena.
Hatting Herred.
Sogne:
Hatting, S 34S. — Thorsted, S. 330. — Tyrsted, S. 330. — Stenderup, S. 351.
Ølsted. S. 332. — Løsning, S. 332. — Koming, S. 333- - Hedensted, S. 334.
Dalby, S. 333. — Davgaard, S. 336. - Engom, S. 337.
L_
f atting Herred ligger ved Beg.
af den Halvø, der strækker
sig ud mellem Horsens og
Vejle Fjord, og grænser
mod N. og V. til Horsens
Fjord, Aarhus Amt (Nim
Hrd.) og Nørvang Hrd. ,
mod S. til Vejle Fjord og
mod 0. til Bjærge Hrd.
Vest- og Nordgrænsen dan-
nes til Dels af Gjesager Aa,
som i sit Nedreløb kaldes
Bygholm Aa; ogsaa Store
Hansted Aa danner paa et
Stykke Nordgrænsen ; paa
Sydøstgrænsen løber Ørum
Aa. t Den største Udstræk-
ning fra N. til S. er 23/4 Mil, medens der fra V. til 0. højest er l3/4 Mil.
Overfladen er højtliggende, men for det meste jævn, kun mod 0. og især
mod S. bakket. Jorderne ere muldrige og lerede, mod V. dog overvejende
sandede, nogle Steder endog skarpsandede. Skovarealet er meget lille, i
alt c. 1800 Td. Ld. Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr.
gnmstl. \21i2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Flade-
indholdet 31,175 Td. Ld. (3,12|JMil, 1 7 1 ,8 □ Km.). Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var !/i 1895 2484 Td., Folketallet J/2
1901 8118 (1801: 4274, 1840: 6197, 1860: 8002, 1890: 8065). I
gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Bjærge Hrd., i verdsl. Hens.
348 Vejle Amt.
hører det under Hatting Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 1. Forligskreds
(Hedensted, Davgaard og Engom), 5. Forligskr. (Stenderup og Dalby) og
6. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Hatting Hrd., i Vald. Jrdb. : Hattynghæreth, hørte i Middelalderen til Løversyssel,
senere til Bygholm Len og fra 1660 til Stjernholm Amt; se videre S. 272 og Anm. S. 327.
Litt.: T. A. Becker, Beskr. over Bjærge og H. Hrdr., i Orion I og II.
Hatting Sogn, det største i Herredet, omgives af Horsens Købstads-
jorder, Thorsted, Ølsted , Løsning og Korning Sogne samt Aarhus Amt
(Nim Hrd.), fra hvilket det for en Del skilles ved Bygholm og Store Han-
sted Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil V. for Horsens
og 23/4 N. 0. for Vejle. De noget højtliggende, temmelig jævne Jordej-
ere overvejende sandblandede Lerjorder. Bygholm Aas Biaaer Hatting
Bæk og Ølsted Aa gennemløbe Sognet; den sidste danner noget af Vest-
grænsen. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Horsens til Silkeborg og
Viborg samt, i det nordøstl. Hjørne, til Hatting, og den østjydske Længde-
bane.
Fladeindholdet 1896: 5318 Td. Ld., hvoraf 2508 besaaede (deraf med Hvede
58, Rug 412, Byg 661, Havre 1015, Boghvede 3, Blands. til Modenh. 146, Grøntf.
30, Kartofler 19, andre Rodfr. 163), Afgræsn. 939, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1225,
Have 81, Skov 185, Moser 65, Kær og Fælleder 138, Hegn 6, Veje og Byggegr.
158, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 333 Heste, 1696 Stkr. Hornkv.
(deraf 1272 Køer), 686 Faar, 919 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 459 Td.; 50 Selvejergde. med 367, 11 Arvefæstegde. med 59,
2 Fæstegde. med 11, 71 Huse med 22 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. 1I2 i Fæste
og Leje. Befolkningen, x/2 190i: 1168 (1801: 663, 1840: 892, 1860: 1121,
1890: 1099), boede i 195 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 86 levede af immat.
Virksomhed, 724 af Jordbr., 147 af Industri, 26 af Handel, 51 af forskellig Dag-
lejervirks., 26 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hatting med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole,
Forsamlingshus (opf. 1885), Fattiggd. for H. -Thorsted Komm. (opr. 1894,
PI. for 30 Lemmer, med Alderdomsasyl), Mølle, Andelsmejeri og Jærnbanehpl. ;
Eriknavr (gml. Form : Erchenaver) med Skole. Nørhuse, ved Landevejen, med
Skole (Bygholm Sk.). Nørhov, Sønder hov, Ves ter hov og Øs ter hov, Gde. og
Huse. Hovedgaarden Bygholm med Parcelgaarden Nørremarksgd. har
131 5/8 Td. H., c. 1500 Td. Ld., hvoraf c. 340 Eng, 120 Skov, Resten
Ager; til Bygholm høre et større Teglværk, en Vandmølle, med Damp-
kraft, Forpagtergaardene Rugballegd. (ll3/8 Td. H., 184 Td. Ld.), Mo-
segd. i Thorsted Sogn (163/8 Td. H., 154 Td. Ld.) og Aarupgd. i
Tamdrup Sogn (se S. 259), og i alt af Fæstegods c. 12 og af Arvefæste-
gods 64 Td. H. Andre Gaarde: Løvballegd. , Overgd. Nedermølle og
Stampemølle, Vandmøller.
Hatting S., een Sognekommune med Thorsted, hører under Hatting Hrd.'s
Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 131 (Hatting
°S Bygholm Sognefogeddistr.) og 132 (Eriknavr Sognefogeddistr.). Kirken
tilhører Ejeren af Bygholm.
Kirken, der ifl. en Indskriftssten over Vaabenhusdøren er opf. 1786 af Etatsr.
Hatting Herred. — Hatting Sogn.
349
Lars Thygeson til Bygholm og Hustru, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod
V. og Vaabenhus mod N. Taarnet, den eneste Levning fra den af Thygeson ned-
brudte Kirke, er opf. i den senere Middelalder af Munkesten, men ombygget 1787;
det har Kuppelspir, og dets hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Dette
og Koret ere opf. i Rokokostil af smaa gule Mursten paa Granitsokkel og have fladt
Loft. Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri (Christus). Romansk Granitdøbefont
fra den gamle Kirke. Prædikestol i Rokokostil. Reliefportræt af Gibs af Hans Tausen.
I Skibet en lille Malmlysekrone og en Herskabsstol. I Koret Mindetavle over Provst
Jorgen Jørgensen Hatting, f 1706.
Bygholm, lige uden for Horsens, var oprindl. et kgl. Slot, maaske anlagt 1313
af Erik Mcnvcd efter Underkuelsen af Bondeoprøret i Jylland, og styredes af Lens-
mænd (Johs. Bjørnsen 1333, Peder Iversen Lykke 1364, Jens Andersen Brock 1369,
Mogens Munk 1406, Peder Truelsen 1424, Hr. Joh. Bjørnsen til 1451, Hr. Henrik
Gyldenstierne, dennes Enke Fru Anne Munk 1462, Søn Hr. Knud Henriksen og
Sønnesøn Hr. Henrik Knudsen, f 1517, osv.; 1459 var Mikkel Munk Foged paa B.).
Slottet forfaldt i 16. Aarh., særlig medens Tyge Brahes Svoger Erik Lange til En-
gelsholm var Lensmand; da han pantsatte Lenet og forlod Landet, blev han ved en
Herredagsdom af 1596 fradømt Lenet. Kort efter blev Slottet ganske ødelagt, maa-
ske af Ild, og Lensmandens Residens blev forlagt til Stjernholm, under hvilket B.
Bygholm.
blev lagt som Ladegaard (se S/87). Fr. III skødede 1661 B. og Stjernholm til Peder
v. Ufelen i Hamborg, som 1670 solgte den til Familien Biilow; Joach. Werner Bii-
low genopførte B. af Materialer fra Stjernholm og fik den atter opr. til Hoved-
gaard; 1697 skødede han B. Ladegaard med Stjernholm (116 Td. H.) og en stor
Mængde Gods til Oberst Jørgen Rantzau, der 1705 skødede B. Hovedgd. (116) med
Mølle (20 Td. H.) og meget Gods til Theodosius Levetzau til Oxholm, f 1719; B.
ejedes dernæst af dennes Enke Anne Margr. Brockdorff, f 1763, og Søn Gehejmer.
Hans Fr. L., f 1763, hvis Enke Sophie v. Eyndten 1766 skødede B. Hovedgd. (120)
med Mølleskyld (18), Tiender (69) og Gods (867 Td. H.) for 1 15,800 Rd. til Lars
Thygesen (f 1812), som 1766 blev adlet som de Thygeson og blev Etatsrd. Han
skødede den 1809 til Brodersønnen Stiftamtmd. Nic. Em. de Thygeson (senere ogsaa
til Matrup), som 1829 for Gæld maatte overdrage den til Statskassen, der solgte
den til Nationalbanken, som 1835 solgte den for 308,000 Rd. til Hofjægerm., Kmhr.
A. T. Schiitte, f 1889, efter hvem den gik over til Sønnen, den nuv. Ejer, L. T.
Schiitte. — Hovedbygningen, vistnok opf. 1775, bestaar af en Hovedfløj i 1
Stokv. med høj Kælder og Frontespice samt to i Vinkel byggede Sidefløje uden
Kældere. Slottet har ligget paa en af Grave omgiven Banke i den nuv. Have.
Eriknavr gaard ejedes 1656 af en med Slægten Mund besvogret tysk Adels-
mand Caspar Stochmann, der var kommen hertil som kejserlig Officer.
Eriknavr var tidligere et eget Sogn, annekteret til Hatting Sogn. Ved Kongebrev
af 24/10 1560 blev det befalet at nedlægge det, da det var for lille (7 Gaarde og 2
Bol), og da Præsten ikke kunde bestride det, idet han hver Son- og Helligdag skulde
350 Vejle Amt.
prædike paa „vort Slot Bygholm"), og at nedbryde Kirken, hvis Materialer, Klokker
m. m. skulde anvendes til Hatting Kirke, hvortil Menigheden henvistes.
Thorsted Sogn omgives af Hatting, Ølsted, Stenderup og Tyrsted
Sogne samt Aarhus Amt (Nim Hrd.). Kirken, ved Østgrænsen, ligger c.
J/2 Mil S. S. V. for Horsens og henved 3 Mil N. 0. for Vejle. De højt-
liggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende skøre, muldrige Lerjorder.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Vejle og Horsens- Juelsminde
Banen.
Fladeindholdet 1896: 1610 Td. Ld., hvoraf 823 besaaede (deraf med Hvede
37, Rug 116, Byg 218, Havre 360, Blands. til Modenh. 45, Grøntf. 8, Kartofler
4, andre Rodfr. 33), Afgræsning 331, Høslæt, Brak, Eng m. m. 333, Have 18,
Skov 40, Kær og Fælleder 4, Hegn 4, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold
1898: 131 Heste, 652 Stkr. Hornkv. (deraf 407 Køer), 175 Faar, 399 Svin og 7
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 161 Td.; 24 Selvejer-
gde. med 128, 2 Arvefæstegde. med 25, 26 Huse med 8 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse,
c. x/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, */2 1901: 315 (1801:201, 1840: 438,
1860: 450, 1890: 408), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af
immat. Virksomh., 229 af Jordbrug, 74 af Industri, 80 af forsk. Daglejervirks. og 20
af deres Midler.
I Sognet Byer n e: lliorsted med Kirke, Præstebolig og Skole; Ørnstnip
(kaldes Oenstrup, mærk Oens, Ølsted Sogn) med Jærnbanehpl. En Gaard
i Ørnstrup har 15 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 Eng. 10 Skov, Resten
Ager; 1 Hus. Mosegaard (se S. 348). Thorstedhuse, Gde.
Thorsted S., een Sognekommune med Hatting, hører under de samme Distrik-
ter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 136. Lægd.
Kirken tilhører Horsens Hospital.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Fraadsten og raa Granit. Norddøren og nogle Vinduer ses tilmu-
rede; paa Vestgavlen en til Dels ødelagt Rundbuefrise. I den senere Middelalder
fik Skib og Kor Hvælvinger, og Vaabenhuset tilføjedes, af Granitkvadre og Mursten
(delvis ombygget i nyere Tid); en Klokkekam paa Vestgavlen, af røde Mursten, er
opf. 1871 (Arkit.: Ingeniør Clausen, Horsens). Der har maaske staaet et Taarn mod
V. Altertavlen er et Maleri (Christi Opstandelse) fra 1884 af A. Dorph. Romansk
Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibets Vestende
et Pulpitur med Orgel fra 1885. Klokke, med til Dels ulæselig Indskrift i Minuskier,
fra den senere Middelalder.
Kirken tilhørte før Reformationen Horsens St. Jørgens Hospital (se S. 86); efter
dettes Nedlæggelse angives Sognet en kort Tid at have været Anneks til Ølsted
Sogn; fra 21/4 1569 var det Anneks til Horsens Hospitalspræsteembede indtil 26/8
1803, da det blev Anneks til Hatting; ved Res. af 12/9 1868, men først fuldbyrdet
8/9 1900, blev det et eget Pastorat.
Tyrsted Sogn, der har til Anneks Ut i Bjærge Hrd., omgives af dette
(Ut S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Klokkedal Bæk, Stenderup og
Thorsted Sogne, Aarhus Amt (Nim Hrd., Horsens Købstadsjorder) og
Horsens Fjord. Kirken, noget østl., ligger 1j2 Mil S. for Horsens og 3
Mil N. 0. for Vejle. De noget højtliggende, ret jævne Jorder ere muldrige,
lerede. Mod S. ligger Ballerup Sø, c. 20 Td. Ld., hvis Afløb er Klokke-
dal Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Bjærge og Dav-
gaard; ved Vestgrænsen gaar Horsens-Juelsminde Banen.
Fladeindholdet 1896: 2505 Td. Ld., hvoraf 1092 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 228, Byg 285, Havre 516, Blands. til Modenh. 33, Grøntf. 5, Kartofler
10, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 23,
Skov 151, Moser 22, Kær og Fælleder 45, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m.
16 Td. Kreaturhold 1898: 145 Heste, 752 Stkr. Hornkvæg (deraf 507 Køer),
350 Faar, 198 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
Hatting Herred. — Thorsted, Tyrsted og Stenderup Sogne. 35 1
18%: 242 Td.; 42 Selvejergde. med 229, 36 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jord-
øse Huse. Befolkningen, »/» 1901: 495 (1801: 421, 1840: 503, L860: 531
1890: 508), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 34 levede af immat
\ irksomh., 323 af Jordbrug, 3 af Fiskeri, 55 af Industri, 59 af forsk. Daglejervirks
8 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tyrsted med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole,
Forsamlingshus (opf. 1899), Fattiggaard for T.-Ut Komm. (opr. 1878,'
Plads for 60 Lemmer) og Mølle; Dagnæs; Ballerup.
Tyrsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hatting Hrd.'s
Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 141. Lægd. Kirken
tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten, kløvet Granit og Limsten, delvis paa Sokkel
i aftrappede Skifter. Sydderen og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middel-
alder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet (restaur. 1900), hvis hvælv Under-
rum har Spidsbue ind til Skibet, samt Vaabenhuset (med Bjælkeloft), begge af Munke-
sten, tilføjedes. Kirken blev rest. 1866. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede)
Alterstager fra 1693, skænkede af Grevinde Anna Marie v. Offenberg til Frijsenborg
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibets Vestende
et Pulpitur med Orgel fra 1890. Krucifiks med ny Figur. I Vaabenhuset en Ligsten
fra c 1300 med en Pilegrimsfigur over en gejstlig, Petrus dictus Kæller (se Løtfler
Gravst., PI. XVIII), og en Sten over Provst Rasmus Hansen, f 1620, og 2 Hustruer
Klokken, med Indskr. i Minuskier, fra 1. Halvdel af 15. Aarh., er siden 1895 i National-
museet.
I Dallerup So skal der ifl. D. Atl. have staaet et Slot Dalum. I Nationalmuseet
opbevares flere i og ved Søen fundne Jærnvaaben o. a. fra c. Aar 500 - Ved
Dagnæs har der været en hellig Kilde. - Den dybe, skovbevoksede KlokkedaL
i hvilken Klokkedal Bæk løber, er bekendt for sin Skønhed.
Stenderup Sogn, Anneks til Urlev i Bjærge Hrd., omgives af dette
(Urlev, Hornum, Nebsager og Bjærge S.), Tyrsted, Thorsted og Ølsted
Sogne. Kirken, mod 0., ligger c. 1 Mil S. for Horsens og 2lj% Mil N. 0.
for Vejle. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lerede
En Del Skov (Kjærsk., Trælle Sk., Stub Sk. m. m.). Gennem Sognet gaa, ved
Sydspidsen, Landevejen fra Horsens til Davgaard, og Horsens-Juelsminde Banen
Fladeindholdet 1896: 2967 Td. Ld. (deraf 230 i Bjærge Hrd.), hvoraf 1384
^^tn^Tlm%H^fe ^ ^ f8' Byg 334' HaVre 58?> Ff«-U Blandsæd
I tft ' Gr0n,-\ 16A Kart0fler 14' andre Rodfr« 59)> AfSræsn. 680, Hø-
hS; q v g mp m' 4/1'"a^ 26' Skov 244' Moser 28> Kær og Fælleder 20,
hSp irr-J6CMg *£*&&' 9/> landareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 209
W J V u n°rnkV- u(dGraf 692 Køer>' 379 Faar' 688 S™ og 16 Geder.
H v d?gQ ,ngS ^ °g halv- Sk<>vskyldshrtk. 1895: 263 Td. (heraf 24 i Bjærge
H.) 46 Selvejergde. med 239, 92 Huse med 21 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse Be-
o Ikningen, -fr 1901: 786 (1801: 389, 1840: 488, 1860: 719,' 1890 814) "boede
0 n^f r°gr ^ E,ooVe/T 1890: 46 levede af immat Virksomhed, 529 af
1 af dLs v M arlnen'1A133 af Infust»' 12 af Handel, 61 af forsk. Dagle ervirks.,
II at deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Stenderup (1398: Stendrup) med Kirke, Skole Mis-
sionshus (opf. 1885), Andelsmejeri, Teglværk, Savmølle, Købmandshdl
Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Lystrup; Nørre- Al dum med Mølle og
Fattiggaard for Urlev-S. Komm. (paa Marken, opr. 187 7, Plads for ^9
Lemmer); Sønder- Aldum; Braa med Skole og Mølle: Braaskov med Jærn-
bane- og Telegrafst. Aldumgaard (i N.-Aldum) har 16V2 Td. H 181 Td
Ld. (i S. og Urlev S.), hvoraf 10 Skov og Mose, Resten Ager- 2 Huse
fender- Aldumgaard har 133/4 Td. H., 165 Td. Ld.. hvoraf 5 Eng,' 20 Skov
(i Urlev S.), Resten Ager.
352 Vejle Amt.
Stenderup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hatting
Hrd.'s Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 140. Lægd.
Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus ved Taarnets Syd-
side. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten. Norddøren og flere Vinduer
ses tilmurede. Koret er prydet med Lisener og Rundbuer. I den senere Middelalder
fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, der har Pyramidetag, og hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, opfortes. Vaabenhuset er opf. i Stedet for et
ældre, ved Skibets Sydside, ved en større Restaur. i 1865, ved hvilken bl. a. Syd-
døren borttoges og Fraadstenene delvis afløstes af Mursten. Ny Altertavle. Romansk
Granitdøbefont. Gammel Prædikestol.
En Adelsmand Niels Pallesen af Allum nævnes 1350.
Ølsted Sogn omgives af Hatting, Thorsted og Stenderup Sogne, Bjærge
Hrd. (Urlev S.) samt Løsning Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1
Mil S. V. for Horsens og 21/2 Mil N. 0. for Vejle. De højtliggende, mest
jævne Jorder ere overvejende gode, muldrige Lerjorder med gode Engstræk-
ninger. Oens Skov. Gennem Sognet løber Ølsted Aa og Landevejen fra
Horsens til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 2714 Td. Ld., hvoraf 1353 besaaede (deraf med Hvede
12, Rug 273, Byg 353, Havre 598, Blands. til Modenh. 44, Grontf. 34, Kartofler
15, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 447, Høslæt, Brak, Eng m. m. 701, Have 27, Skov
74, Moser 3, Kær og Fælleder 13, Veje og Byggegrunde 95 Td. Kreaturhold
1898: 209 Heste, 1025 Stkr. Hornkv. (deraf 689 Køer), 297 Faar, 693 Svin og 20
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 255 Td. ; 58 Selv-
ejergde. med 234, 65 Huse med 21 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen,
V2 1901: 655 (1801: 429, 1840: 523, 1860: 669, 1890: 664), boede i 134 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 460 af Jordbr., 101 af In-
dustri, 15 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 13 vare under
Fattigv.
I Sognet den enligt, højt beliggende Ølsted Kirke, ved Landevejen Øl-
stedbro, Kro og Andelsmejeri, samt Byerne: Ølsted- Nederholm med Præ-
stegd. ; Ølsted-Nedermark ; Ølsted Skovhave med Mølle; Bottrup ; Oens (Oense,
1484: Oddens) med Skole og Mølle. Vester skovgaard. Hjortholm, Gd.
Ølsted S., en egen Sognekommune, hører under Hatting Hrd.'s Jurisdik-
tion (Bjærge), Vejle Amtstue og Horsens Lægedistr., 10. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 137. Lægd. Kirken til-
hører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk lid af Fraadsten. Norddøren og flere
Vinduer ses tilmurede. Apsis er indv. halvrund, udv. tresidet, med en Rundbuefrise
og dækkes af en oprindl. Halvkuppelhvælving. I den senere Middelalder fik Skib
og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet,
samt Vaabenhuset opførtes, begge af Munkesten. Ved en senere Ombygning, af Etatsr.
Lichtenberg, gjordes Taarnet lavere og fik Spir. Altertavle, malet 1898 af H. Schytte
(Kvinderne ved Graven). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont af
Bægerform med en Frise af Bladornamenter. Mindetavle over Seier Steffensen af
Bottrup, den første danske Soldat, der faldt i 1848. Series Pastorum.
S. for Landevejen nær ved Ølstedbro Kro ligger et Voldsted, hvor der i sin
Tid skal have staaet en anselig Borg („Kjærsholm" eller „Dueholm"), og hvor endnu
findes Murrester af Kamp og Mursten. — Ved Ølsted har der været en hellig
Kilde.
Løsning Sogn omgives af Annekset Korning, Hatting og Ølsted Sogne,
Bjærge Hrd. (Urlev S.) og Hedensted Sogn samt Nørvang Hrd. (Ø.-Snede
Hatting Herred. — Ølsted, Losning og Korning Sogne. 353
S.), fra hvilket det skilles ved Gjesager Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger hen ved 1 l/a Mil S. V. for Horsens og 2 Mil N. 0. for Vejle. De
højtliggende, jævne Jorder ere mest lette Sandjorder med en Mængde Sten
og paa flere Steder Underlag af Rødal. Gennem Sognet gaar den østjydske
Længdebane og, gennem Sydøsthjørnet, Landevejen fra Horsens til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 2511 Td .Ld., hvoraf 1318 besaaede (deraf med Rug
304, Byg 317, Havre 594, Boghvede 6, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 18, Grøntf.
11. Kartofler 20, andre Rodfr.43), Afgræsning 469, Høslæt, Brak, Eng m. m. 610,
Have 27, Skov 8, Moser 12, Kær og Fælleder 11, Veje og Byggegr. 54 Td. Krea-
turhold 1898: 169 Heste, 763 Stkr. Hornkv. (deraf 545 Køer), 318 Faar, 545
Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 158
Td.; 50 Selvejergaarde med 116, 143 Huse med 41 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen, l/a 1901: 1056 (1801: 352, 1840: 500, 1860: 812, 1890: 970),
boede i 217 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomhed, 530
af Jordbr., 11 af Gartneri, 217 af Industri, 31 af Handel, 65 af forsk. Daglejer-
virks., 28 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Løsning med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus
(opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1891), Fattiggaard (opf. 1860, Plads for
36 Lemmer), Vejr- og Vandmølle samt Teglværk; Stobberup (1424 og
1532: Stubberup) eller Løsning Stationsby Q-j2 1901: 109 Huse med
595 Indb.) med Skole, privat Pogeskole, Mølle, Købmandshdl., Kro, Jærn-
bane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Sebberup med Mølle. Bækgaarde,
Sebber up gaard, Hulbæk, Gd.
Løsning S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hatting
Hrd.'s Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 139. Lægd.
Kirken tilhører Enkefru Seréne d'Acqueria.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl.
opf. i romansk Stil af Fraadsten paa Granitsokkel med Skraakant, men senere saa
stærkt ombyggede, at de nu væsentlig ere af Mursten. Korbuen er bevaret; Nord-
døren og et Vindue ses tilmurede; den halvrunde Korbue er oprindelig. Skibet
har fladt Loft. I den senere Middelalder ombyggedes Koret helt og fik Hvælving,
og mod V. opførtes et Taarn, af Munkesten, men det blev senere nedbrudt i Højde
med Skibet, hvorefter et lille Spir anbragtes paa Kirkens Vestgavl (fornyet i Nu-
tiden). Vaabenhuset er en senere Tilbygning. Altertavlen er et nyt Maleri (Kopi).
Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Over Korbuen et Krucifiks. I Skibet
Epitafium over Erasmus Peter Tøxen, Helena Holig og Margr. Christ. Graa.
Sætting Gaard i Stubberup nævnes 1532.
Korning Sogn, Anneks til Løsning, omgives af dette, Nørvang Hrd.
(0. -Snede S.) og Aarhus Amt (Nim Hrd.), fra hvilket det skilles ved Byg-
holm Aa, samt Hatting Sogn, mod hvilket Ølsted Aa danner en Del af
Grænsen. Kirken, mod N, V., ligger l*/4 Mil V. for Horsens og 2*/2 Mil
N. N. 0. for Vejle. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende
sandblandede. Sønderskov. Sydspidsen berøres af den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2283 Td. Ld., hvoraf 1125 besaaede (deraf med Hvede
12, Rug 220, Byg 303, Havre 489, Blandsæd til Modenhed 27, Grøntf. 10, Kartofler
12, Rodfr. 52), Afgræsn. 415, Høslæt, Brak, Eng m. m. 441, Have 23, Skov 223,
Moser 5, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 157 Heste, 811 Stkr.
Hornkv. (deraf 584 Køer), 231 Faar, 570 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 216 Td.; 47 Selvejergde. med 192, 62 Huse med
24Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen,1^ 1901: 617 (1801: 333. 1840:
582, 1860: 751, 1890: 588), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14
levede af immat. Virksomhed, 427 af Jordbr., 83 af Industri, 10 af Handel, 22 af
forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 23
354 Vejle Amt.
I Sognet Byerne: Korning med Kirke, Skole, Privatskole og Kro;
Merring- Tangegaarde, Gde. og Huse. Hovedgaarden Ussinggaard har
5672 Td. A. og E. Hrtk. og 1/9 Td. Skovsk. (45/8 Td. H. i Hatting S.),
771 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, c. 160 Skov, Resten Ager; Havebrug. Ho-
vedgaarden Merringgaard har 21 Td. H., 253 Td. Ld., hvoraf 24 Eng,
54 Skov, Resten Ager. Hjelmslund, Gd.
Korning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 143.
Lægd. Kirken tilhører Enkefru Seréne d'Acqueria.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten, oprindl. paa aftrappet Sokkel. Korbuen er
bevaret; Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder fik
Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Munkesten, hvis hvælv. Underrum har
Rundbue ind til Skibet, opførtes; dets høje Spir er opsat af Etatsr. Lichtenberg.
Vaabenhuset er ogsaa en senere Tilbygning. Altertavle i Barokstil med et Maleri
(den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Barok-
stil. Korskranke i Barokstil, opsat 1704 af Niels Jensen til Ussinggd. I Skibet et
Krucifiks fra den senere Middelalder.
Merringgaard, maaske identisk med den 1476 nævnte Broksgaard i Merring, ejedes
af Hartvig Limbek, hvis Enke Fru Mette Hansdatter solgte den 1534 til Hr. Mogens Gøye,
men Handelen gik tilbage, da den alt forinden var overladt til en af Fru Mettes Døtre. Den
blev 1578 af Fru Karen Krabbe mageskiftet til Kronen, som 1579 mageskiftede den til
Søren Mund, hvis Søn Iver Mund ejede den 1619; sidstnævntes Søn Peder Mund skø-
dede M. (16 Td. H.) med 6 Boishuse 1660 til Ritmester Jochum Chrf. Rachau; 1678
tilhørte M. Oluf Munk, der 1684 med Hustru Karen Mund skødede M. med 4 Huse til
Mourids Hansen Høyer, som 1685 skødede den til Niels Jensen til Ussinggd., der
1716 skødede M. (9 Td. H.) med 4 Huse for 700 Rd. til sin Søn Præsten i Losning
Clemens Nielsen Ussing (f 1748). Han skødede M. 1729 til Forvalter paa Stens-
ballegd. Andreas Schiernbech (f 1754), der 1745 afhændede M. til Justitsr. Gerh. de
Lichtenberg, som 1761 skødede M. (9) med Tiender (138), Gods, deribl. Ussinggd.
(339) og Ølsted Bro, til sin Svigersøn Kancellir. Jochum de Lichtenhjelm (f 1775);
hans Enke Bodil Lichtenberg (f 1807) bragte den til sin 2. Mand Kmhr. Chr. Chrf.
Gersdorff (f 1805), der 1803 fik Bevilling til, at M. maatte beholde sin Frihed, naar
Godset frasolgtes. Hans Datter Gerhardine Jochumine G. (f 1826) bragte den til sin
Mand Generalkrigskommissær J. L. B. D. de Seréne d'Acqueria, f 1853, fra hvem den
gik over til Sønnen O. F. de S. d' A., f 1880, hvis Enke solgte den 1895 for 130,000
Kr. til den nuv. Ejer, F. Glud. — Hovedbygningen er opf. 1855 af Grundmur
i 1 Stokv. med Kvist; i 1860'erne blev der føjet to Taarne til; 1896 nedbrødes to
Sidefløje, som vare opf. 1847, efter Gaardens Brand.
Ussinggaard var oprindl. Avlsgaard til Merringgd. , men blev 1636 af Malte
Sehested skødet til Fru Kirsten Munk paa Boller. Senere forenede Niels Jensen den
atter med Merringgd., men da han 1716 solgte denne, boede han paa U. til sin
Død (1726), hvorefter U. ejedes af hans Enke Anne Jensd. Bagge (f 1741), efter
hvem den paa Aukt. blev købt for 1 1,500 Rd. af Justitsr. Gerh. de Lichtenberg, der
atter forenede den med Merringgd., med hvem den saa havde fælles Ejere; 1805
blev den skødet af Bodil de Lichtenberg (24 Td. H.) for 30,000 Rd. til hendes ovenn.
Datter G. J. Gersdorff, g. m. de Seréne d'Acqueria. Han solgte den 1829 for 31,000
Rd. Sølv og 50 danske Dukater til H. Frelsen (senere til Løvenholm); 1837 købte
O. F. Ahlmann den for 43,200 Rd., 1854 M. F. W. Lotz den for 176,000 Rd. (han til-
købte en Del Jord), og 1872 Kmjkr. H. Castenschiold (f 1896) den for 251,000 Kr.
(han tilkøbte en Gaard), hvis Sønner S. og A. C. nu eje den. — Hovedbygningen
er opf. 1859 af Grundmur, 2 Stokv., med Taarn og Kamgavle.
Hedensted Sogn omgives af Annekset Store-Dalby, Bjærge Hrd. (Ørum
S.), Davgaard og Engom Sogne, Nørvang Hrd. (0. -Snede S.), fra hvilket
det skilles ved Gjesager Aa, samt Løsning Sogn og Bjærge Hrd. (Urlev S.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved l3/4 Mil N. 0. for Vejle og ligesaa
langt S. V. for Horsens. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lette og
sandede, med en Mængde Sten og flere Steder med Rødal til Underlag.
Hatting Herred. — Korning, Hedensted og Store Dalby Sogne. 355
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Vejle og den østjydske
Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4195 Td. Ld. , hvoraf 1941 besaaede (deraf med
Rug 435, Bvg 424, Havre 792, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 139, Grentf.
27, KartoOer 24, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 951, Høslæt, Brak, Eng m. m. 909,
Have 37, Skov 146, Moser 20, Kær og Fælleder 60, Hegn 12, Heder 4, Veje
og Byggegr. 109 Td. Kreatur hold 1898: 264 Heste, 1320 Stkr. Hornkv. (deraf
885 Koer), 566 Faar, 824 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 227 Td.; 68 Selvejergde. med 184, 151 Huse med 43 Td. Hartk.
og 20 jordlese Huse. Befolkningen, */2 1901: 1152 (180l: 510> 1840: 869> 1860:
1134, 1890: 1128), boede i 258 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af
immat. Virksomhed, 700 af Jordbr. , 6 af Gartneri, 229 af Industri, 35 af Handel,
47 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hedensted, ved Landevejens og Jærnbanens Kryds-
ning, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Lægebolig,
Fattiggaard for H.-Store Dalby Komm. (opr. 1882, Plads for 29 Lemmer),
Andelsmejeri, Gæstgiveri samt Jærnbane- og Telegrafst. ; Torup (1320:
Tokæthorp); Lille- Dalby \ Aarup \ Gjesager (1320: Gærsaker); Remmer s-
lund. Hedensted Skovskole. Conslanlia, Kro ved Landevejen. Gaarde:
Vi udel gd., Palmelund. Lillemølle, Vandmølle med Væveri.
Hedensted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hatting
Hrd.'s Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 133. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (nævnt første Gang 1297, da Biskop Jens Assersen af Aarhus skænkede
den til Aarhus Domkapitel, hvortil den hørte endnu 1640) bestaar af Skib og Kor
med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid
af Granitkvadre (den vestl. Spidsgavl dog af Fraadsten) paa Sokkel med Skraakant.
Korbuen, begge Døre (Norddøren tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. I Murene
findes Kvadre med udhuggede Fremstillinger (se Løffler, Uds. o. D. Kirkeb. S. 127
og 129). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger (Apsis har sin oprindl.
Halvkuppelhvælving); samtidig opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue
ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Munkesten, men senere stærkt ombyggede (Niels
Linde til Tirsbæk siges at have opf., o: ombygget Taarnet i 18. Aarh. ; Aarst. 1876
i Taarnets Vindfløj betegner Tiden for den sidste Restauration, da ogsaa Skibets og
Korets Gavle ombyggedes). Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Nadveren).
Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Epi-
tafium og Mindetavle over Præsten Morten Andersen Giødesen, f 1708, og Hustru. Paa
Hvælvingen i Apsis fandtes 1898 interessante Kalkmalerier fra Kirkens første Tid
(Christus med Korsstav, omgiven af en mandelformet Glorie, og ved Siden to bedende
Figurer), restaur. 1901, samt nogle andre i den østl. Skibshvælving ira omtr. 1600.
Store Dalby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hedensted,
omgives af dette og Bjærge Hrd. (Urlev og Ørum S.), fra hvilket det
skilles ved Ørum Aa. Kirken, mod V., ligger over l3/4 Mil N. 0. for
Vejle og \xj2 Mil S. V. for Horsens. De højtliggende, ret jævne Jorder
ere muldrige, lerblandede Sandjorder, mest med gruset Underlag.
Fladeindholdet 1896: 834 Td. Ld., hvoraf 379 besaaede (deraf med Rug
88, Byg 158, Havre 120, Blandsæd til Modenh. 3, Grentf. 5, Rodfr. 5), Afgræsn.
192, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 8, Skov 31, Veje og Byggegr. 22 Td.
Kreaturhold 1898: 58 Heste, 299 Stkr. Hornkv. (deraf 217 Køer), 104 Faar, 210
Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 54 Td. ;
11 Selvejergde. med 47, 25 Huse med 7 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolk-
ningen, !/2 1901: 187 (1801: 86, 1840: 112, 1860: 189, 1890: 188), boede i 45
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 147 af Jordbr.,
21 af Industri, 8 af Handel og 8 af deres Midler.
I Sognet Byen Store-Dalby (1320: Dalbydiger) med Kirke og Skole.
Stavn bjærggaard.
23*
356 Vejle Amt.
St.-Dalby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
134. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit med Hjørnekvadre, men senere (1868)
for største Delen ombyggede med smaa røde Mursten. Korbuen og Syddøren ere be-
varede; Nordd. og et Par Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder fik Skib
og Kor Hvælvinger. Ved en Restauration 1868 tilføjedes Vaabenhuset, af Mursten.
Altertavle i Rokokostil. Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Prædikestol i Re-
næssancestil med Snitværk. I Skibets Gulv Ligtræ over Laurids Mikkelsen i Stoen-
biere, f 1651, og Hustru.
St.-Dalby var Anneks til Urlev-Stenderup indtil 16/2 1759, da det blev Anneks til
Hedensted.
Davgaard Sogn, Anneks til Ørum i Bjærge Hrd., omgives af dette (Ørum
og Stovby S.), fra hvilket det skilles ved Ørum Aa, Vejle Fjord samt Engom
og Hedensted Sogne. Kirken, mod N. 0., ligger henved l3/4 Mil 0. N. 0.
for Vejle og over 2 Mil S. S. V. for Horsens. De højtliggende, noget ujævne
Jorder ere skøre, muldrige Lerjorder. Storskov, Kjærskov. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Horsens til Davgaard Station og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2323 Td. Ld., hvoraf 975 besaaede (deraf med Hvede
40, Rug 184, Byg 238, Havre 450, Blandsæd til Modenh. 41, Grentf. 4, Kartofler
7, andre Rodfr. 1 1), Afgræsn. 528, Høslæt, Brak, Eng m. m. 525, Have 33, Skov
201, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 56 Td. K re at ur hold 1898 : 147 Heste,
744 Stkr. Hornkvæg (deraf 485 Køer), 282 Faar, 463 Svin og 18 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 181 Td.; 36 Selvejergde. med 159,
1 Fæstegd. med 1, 70 Huse med 20 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 757 (1801: 367, 1840: 563, 1860: 647, 1890: 692), boede
i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 352 af
Jordbr., 41 af Fiskeri, 151 af Industri, 55 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks.
og 13 af deres Midler,
I Sognet Byerne: Davgaard (1399: Daghægord), ved Landevejen, med
Kirke, Skole, privat Pogeskole, Teglværk, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt
Postekspedition. Korshøj og Davgaardstrand ', Huse. Hoved gaa rden
Williamsborg har 2\llu Td. A. og Engs Hrtk. og l3/8 Td. Skovsk., c. 292
Td. Ld., hvoraf 72 Skov, Resten Ager og Eng; desuden af Bøndergods
c. 5 Td. H., 48 Td. Ld. Davgaarden har 145/8 Td. H., 150 Td. Ld. (no-
get i Hedensted S.), hvoraf 8 Eng, 20 Skov, 2 Have og Gaardspl., Resten
Ager; 1 Hus. Andre Gaarde: Ulbækgd, Askebjærg, Espekjær, Hastendal.
Davgaard S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hatting
Hrd. 's Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 138. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten paa høj Sokkel med Skraakant og have
Rundbuefrise og Lisener i to maskerede Stokværk. I den senere Middelalder fore-
toges en delvis Ombygning, med Munkesten, Hvælvinger indbyggedes i Skib og
Kor, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, samt Vaaben-
huset tilføjedes, begge af Munkesten. Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri
af Frk. Kragh (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver.
Prædikestol i senere Renæssancestil. Nogle Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh.
fandtes 1888 paa Skibets Nord væg (se M. Petersen, Kalkmal. S. 10 og T. XXXVI).
Williamsborg blev ved Midten af 1 7. Aarh. under Navnet Bryskesborg grundlagt
af Fru Lisbeth Bryske til Tirsbæk af nogle øde Bøndergaarde. Den havde fælles
Ejere med Tirsbæk, indtil Brigader W. Halling, hvem Jørgen Hvas de Linden-
palm 1774 havde tilskødet den (20, Tiender 34, Bøndergods 185 Td. H.) for 28,000
Rd., 1775 fik Lov til at kalde den W. og 1783 solgte den (21, 33, 210) for
Hatting Herred. — St.-Dalby, Davgaard og Engom Sogne. 357
33,530 Rd. til Generalauditor Chr. Kallager (se om ham IV S. 964), der 1784 skø-
dede den for 38,150 Rd. til Joh. Fr. v. Schmidten (f 1830), som efter at have bort-
solgt det meste af Bøndergodset solgte selve Gaarden 1809. Flg. Ejere vare Regi-
mentskvartermester Jeremias Muller Secher (f 1836), Stiftamtmd. N. E. de Thygeson,
Kmjkr. C. G. Lillienskjold i Horsens, hvis Arvinger solgte den 1837 for 26,200 Rd.
til C. H. Martini, derefter dennes Enke og Lieutn. A. P. Frederiksen, f 1901, hvis
Dødsbo nu ejer den. — Hovedbygningen er af rode Mursten, i 3 Fløje, 1 Stokv.
Davgaarden ejedes 1719 af Joh. Ludv. v. Mullen, f 1750, hans Søn Jakob v. M.,
f 1779, efter hvem den paa Aukt. 1780 købtes (10, 1 Skov, 1 Gd. paa 5 Td. H.
og 4 Huse) for 7320 Rd. af Joh. Ludv. v. Mullen, f 1808. 1827-42 ejedes og bebo-
edes den af Justitsr., Herredsfoged i Bjærge og Hatting Hrdr. P. With, som havde
Herredskontoret her. Da Forpagtningen af Skaarupgaard (se IV S. 1025) udlob 1867,
købte J.B.Krarup Gaarden og flyttede Landbrugsskolen hertil; den blev nedlagt
1874. Senere ejedes den af cand. theol. A. F. Søltoft (f 1882). Nuv. Ejer er F. Ahlmann.
Engom Sogn omgives af Hedensted og Davgaard Sogne, Vejle Fjord og
Nørvang Hrd. (Hornstrup og 0. -Snede S.). Kirken, mod N. 0., ligger 1 Mil
N. 0. for Vejle. De højtliggende, mod S. bakkede, mod N. jævne Jorder (Torns-
bjærg, 300 F., 94 M., med vid Udsigt) ere for en Del muldrige Lerjorder. En
Del Skov (Kongesk., Tyktorn Sk., Storsk., Assendrup Sk., m. m.). Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Vejle og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3915 Td. Ld., hvoraf 1587 besaaede (deraf med Hvede
36, Rug 342, Byg 381, Havre 628, Blandsæd til Modenhed 126, Grontf. 25, Kartofler
21, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 737, Høslæt, Brak, Eng m. m. 874, Have 40, Skov
525, Moser 9, Hegn 12, Veje og Byggegr. 121, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur-
hold 1898: 217 Heste, 1127 Stkr. Hornkv. (deraf 795 Køer), 446 Faar, 522 Svin
og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 267 Td. ; 60
Selvejergaarde med 226, 105 Huse med 40 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 1901: 93° (1801 '• 523> 1840: 727> 1860: 979> 1890: 1006),
boede i 198 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh.,
659 af Jordbr., 9 af Fiskeri, 140 af Industri, 29 af Handel, 77 af forsk. Daglejer-
virks., 26 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Engom med Kirke, Præstegd., Hospital (opr. 1626
af Henrik Bille til Billeskov og Hustru Lisbeth Bryske til Tirsbæk; ifl. Fun-
dats af 187 5 skal det vedligeholdes af Ejeren af Tirsbæk; i Hospitalet
have 4 trængende Fribolig ; de faa hver en aarlig Ydelse fra 4 Gaarde i
Engom, og Brænde fra Tirsbæk) og Mølle ; Assendrup med Dobbeltskole, samt
paa Assendrup Mark Fattiggaard for Engom og Ørum-Davgaard Komm.
(opr. 1896, PI. for 36 Lemmer); Bredal (1420: Bregdal), ved Landevejen,
med Skole, Poge- og .Haandgerningsskole, Missionshus (opr. 1894) og
Kro. Bredalkjær og Bredalhede, Gde. og Huse. Skovhave Huse. Hoved-
gaarde n Tirsbæk har c. 35 Td. Ager og Engs Hrtk. og 15 Td. Skovsk.,
c. 1000 Td. Ld., hvoraf 500 Skov, Resten Ager og Eng; til Gaarden høre
2 Møller, et Savværk og Bageri, Smedie, Planteskoler m. m. Gaarden Juliane-
bjærg har 19V4Td. H. (deraf 161/2 tiendefri), 213 Td. Ld., hvoraf 8 Eng,
12 Skov, 2 Have, Resten Ager; 2 Huse. Engomgaard.
Engom S., en egen Sognekommune, hører under Hatting Hrd. s Jurisdiktion
(Bjærge), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 142. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 347) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten. Korbuen er bevaret.
I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, samt Vaabenhuset tilføjedes, begge af Munke-
sten, senere stærkt ombyggede, ligesom Koret, der er skalmuret med røde Mursten
og prydet med Pilastre og Rundbuer. Altertavle i Rokokostil med et Relief (den
korsfæstede). Granitdøbefont. Prædikestol, Pulpitur med Orgel, og Stolestader i
Rokokostil, bekostede 1765 af Justitsr. Lindenpalm. Paa Korbuen ere Kalkmalerier
fra 1. Halvdel af 13. Aarh. (restaur. 1897 af J. Kornerup).
358
Vejle Amt
Tirsbæk (Tyrsbæk) nævnes første Gang 1401, da den med tilliggende Bredballe
By i Hornstrup Sogn tilhørte Jens eller Niels Lavesen (Dyre), derefter Sønnen Hr.
Iver Jensen (hans Datter var den bekendte Mette Iversd., g. m. Knud Alfsen i Norge
og Svante Nielsen Sture) 1433-62, Sønnen Vincents Iversen til 1487, hans Søn Ove
Lunge (Moderen var Kirsten Lunge, efter hvem Børnene optog Navnet, men beholdt
Dyrernes Vaaben), f 1540, og dennes Sønnesøn Ove Lunge, f barnløs omtr. 1608;
efter hans Enke Birte Billes Død 1611 gik T. over til Slægten Bryske, idet Ove
Lunges Søster Fru Gertrud Lunge ægtede Eiler Bryske til Dallund (f 1614). Hans
Datter Lisbeth Bryske (1. Gang g. m. Mogens Krabbe, f 1614) bragte Gaarden til
sin Mand Henrik Bille (f 1655), hvorefter den efter hendes Død 1674 tilfaldt Sønnen
Sten Bille, f 1686, hans Datter Sophie B. og hendes Mand Anders Rosenkrantz,
f 1742, der før sin Død afstod T. til sin Svigersøn Niels Linde (f 1746); derefter
ejedes den af Sønnen Christen L., f 1756, hans Enke Maren Loss, dennes 2. Mand
Forvalter paa T. Jørgen Hvas, adlet som Lindenpalm (f 1781), som 1774 skødede
T. (43, Skov- og Mollesk. 20, Tiender 150, Bøndergods 304 Td. H.) til sin Svigersøn
Tirsbæk.
Brigader W. Halling (se Saml. til j. Hist. 3. R. I, S. 281 flg.), som 1776 solgte den (63,
Tiender 89, Bondergd. 287 Td. H.) til General, Greve Casp. Herm. Gottl. Moltke (f 1800),
og han solgte den 1780 (Hrtk. som 1774) for 85,000 Rd. til Kmhr. Chr. v. Benzon til
Christiansdal, f 1801. Tirsbæk blev bestemt til at være Stamhus (kgl. Stadf. 20/n 1782),
men 1792 blev der givet Bevilling til at afhænde det, hvorefter Benzon i de flg. Aar
udstykkede og bortsolgte en stor Del af Bøndergodset for 58,970 Rd. og 1798 skødede
T. (43, Skov- og Mollesk. 20, Tiender 150 og Bøndergods 161 Td. H.) for 27,030 Rd.
til Sønnen, Kmhr. P. F. Ulr. Benzon, der fortsatte Udparcelleringen og 1804 solgte
Gaarden (52, Tiender 68, Bonderg. 62) til Broderen, Kmjkr. Jak. B. Han solgte T.
1806 til et Interessentskab, som afhændede Tienderne og næsten hele Resten af
Bøndergodset og endelig Gaarden selv 1810 for 185,000 Rd. D. C. og 200 Dukater
til Hofagent Becker i Altona, der 1812 afhændede den for 30,000 Species og 200
Dukater til Sønnen, Generalkrigskommissær C. F. Becker (f 1858; hans Son, For-
fatteren Tyge Becker har givet Skildringer af sin Fødegaard i „Orion"). Han
solgte den 1840 for 71,200 Rd. til Kammerr., Birkedommer Christensen, som 1841
solgte den for 89,000 Rd. til Baron U. Brockdorff, efter hvem den i 1862 købtes af
Etatsr. A. N. Hansen (f 1873), hvorefter den 1879 købtes for »/, Mill. Kr. af den
nuv. Ejerinde., J. C. C. Grevinde Schack. — Hovedbygningen ligger meget smukt
Hatting Herred. — Engom Sogn.
359
ved Vejle Fjord, omgiven af høje, skovbevoksede, af Kløfter gennemfurede Bakker.
Den er omgiven af brede, stensatte Grave og bestaar af 3 grundmurede Høje, alle
i to Stokv. med Kældere. Den østl. Fløj, af Kamp og Munkesten, er den ældste,
vistnok fra 15. Aarh.; den nordl. Fløj, der er yngre (fra Beg. af 16. Aarh.?), har
et lavt Taarn ved Vestenden mod N. (et tilsvarende ved den anden Ende er for-
længst nedbrudt) og ind til Gaarden et i 19. Aarh. opf. Taarn (før Karnap) med
spidst Skifertag; den vestl. Fløj, den yngste, er opf. 1577 (ifl. en Indskrift i Trappe-
taarnct). Alle Bygningerne bleve restaurerede af A. N. Hansen. En fjerde Fløj, der
lukkede mod S. for Borggaarden, er for længe siden nedbrudt. Over Gravene føre to
Pælebroer. Ladegaardsbygningerne ere opf. i 18. Aarh. Stor, smuk Have.
Julianebjærg, tidligere kaldet Lille Tirsbæk, er en Parcel af Tirsbæk, der 1802
købtes af Bygmester Søren Møller for 7500 Rd. og opkaldtes efter Sælgerens, P. F.
U. Benzons Hustru. Efter Møllers Død gik den i Arv paa Spindesiden i Familien,
af hvilken den endnu ejes, fra 1874 af F. Th. Kyhl. Hovedbygningen er af Ege-
bindingsværk, fra 1802.
Engom var før Reformationen Anneks til Ørum-Davgaard.
Nørvang Herred.
Sogne :
Hornstrup , S. 360. — 0. -Snede, S. 361. — Grejs, S. 362. — Sindbjærg, S.
364. — Uldum, S. 363. - Langskov, S. 363. — Vindelev, S. 367. — Hvejsel,
•S. 367 • — Givskud, S. 368. — 0.- Nykirke, S. 369. — Ringive, S. 370. — Give,
S. 3ji. — Tyregod, S. 373. — Vester, S. 373. — Brande, S. 376. — S.- Omme,
S- 377-
''^;*mm.
ørvang Herred, det største og
nordvestligste i Amtet, be-
grænses mod 0. af Hatting
Hrd., fra hvilket det til Dels
skilles ved Gjesager Aa og dens
Tilløb Skjærbæk, mod S. af det inderste af
Vejle Fjord og Tørrild Hrd., fra hvilket det
paa et Stykke skilles ved Grejs Mølleaa, mod
S. V. af Ribe Amt (Slavs Hrd.), mod V. og N.
af Ringkjøbing Amt (Nørre-Horne og Hammerum
Hrdr.) og mod N. 0. af Aarhus Amt (Vrads og
NimHrdr.); paa en Del af Nord- og Nordøst-
grænsen løbe Skjern Aa og Gudenaa. Udstræk-
ningen fra V. til 0. er over 7, fra N. til S. er der
' Vtw^JSi højest 33/4 Mil. Da Herredet ligger paa begge
rnJs^yf^ Sider af Halvøens Hovedvandskel, saaledes at
%J den mindste, østl. Del hører til Jyllands gode
$m*
<&
""^V^S^'^/i Egne, medens den store vestl. Del overvejende
*'lTrtiqoi er Hedeegne, er Forskellen i Overfladeforhold
og Jordbeskaffenhed meget stor. Overfladen
360 Vejle Amt.
i den østl. Del er højtliggende og bølgeformet , ofte stærkt bakket og
kuperet (Bavnbanke, 368 F., 115,5 M.); kun mod N. 0. er der jævnt og
lavere ; Jorderne ere her overvejende gode, ler- og sandmuldede. Den store
vestl. Del, der hører til „Fladerne", er i det hele en jævn Slette, højest
mod N. 0. og 0. med jævnt Affald mod V. Naar undtages Egnene mod
N. 0., som ved de senere Aars Kultivering ere bedre, bestaa Jorderne over-
vejende af Hedesand med Underlag af graat Sand og Al. Den østl. Del
er ret godt forsynet med Skov, den vestl. er næsten skovløs, naar undtages
de senere Aars Beplantning (i alt 5192 Td. Ld.). De vigtigste Vandløb ere
Skjern Aas Biaaer Omme Aa og Brande Aa. Som Helhed hører Herredet
til de ufrugtbareste i Amtet (ved Matr. gnmstl. 443/4 Td. Ld. paa 1 Td.
H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 147,726 Td. Ld. (14,8
□ Mil, 814,9 □ Km.). Landd. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. var Vi 1895 3112 Td., Folketallet "/, 1901 i Landdistr. 18,962
(1801: 6144, 1840: 11,216, 1860: 15,529, 1890: 18,350). I Herredet
ligger Købstaden Vejle. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med
Tørrild Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Nørvang- Tørrild Hrdr.'s Juris-
diktion og Amtets 1. Forligskreds (Hornstrup, Ø.-Snede, Grejs, Sindbjærg,
Uldum, Langskov, Vindelev og Hvejsel) og 4. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Nørvang Hrd. kaldes i Vald. Jrdb. Wangshæreth, 1340: Wonghærith; i 14. Aarh.
kaldes det Nørre Hrd. ; det har i sin Tid været delt i to Herreder : Nørvang og
Søndervang (se O. Nielsen, Vald. II's Jrdb., S. 99). I Middelalderen hørte det til Jel-
lingsyssel, senere til Koldinghus Len, fra 1660 til Koldinghus Amt; se videre S. 272.
Litt: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 58 flg.
Hornstrup Sogn, Anneks til Vejle, omgives af Grejs og Ø-Snede Sogne,
Hatting Hrd. (Engom S.), Vejle Fjord, Vejle Købstadsjorder samt Tørrild
Hrd. (Hover S.). Kirken, mod N. V., ligger 1j2 Mil N. N. 0. for Vejle.
De højtliggende, meget bakkede Jorder ere overvejende lerede. Grænsen
mod Tørrild Hrd. dannes af Grejs Aa, hvis Biaa Kjeldkjær Bæk løber paa
Nordgrænsen. En Del Skov, navnlig i Grejsdalen. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Vejle til Horsens og til Viborg samt den østjydske Længde-
bane og ved Østgrænsen Vejle-Give Banen.
Fladeindholdet 1896: 3819 Td. Ld., hvoraf 1684 besaaede (deraf med Hvede
78, Rug 296, Byg 375, Havre 737, Blandsæd til Modenhed 65, Grantf. 47, Kar-
tofler 16, Sukkerroer 4, andre Rodfr. 64), Afgræsn. 669, Høslæt, Brak, Eng m. m.
848, Have 39, Skov 419, Moser 7, Kær og Fælleder 6, Hegn 21, Heder 4, Veje og
Byggegr. 117, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 241 Heste, 1162 Stkr.
Hornkvæg (deraf 805 Køer), 349 Faar, 529 Svin og 13 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 248 Td.; 49 Selvejergde. med 215, 157 Huse
med 33 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse, J/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, l/a
1901: 1266 (1801: 438, 1840: 853, 1860: 1169, 1890: 1257), boede i 239 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 49 levede af immat. Virksomh. , 631 af Jordbr., 7 af
Gartneri, 160 af Fiskeri, 200 af Industri, 19 af Handel, 25 af Skibsf., 112 af forsk.
Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Hornstrup Kirke og Skole; Hornstrup
(1340: Hornstorp) med Fattiggaard (opr. 1878, Plads for 18 Lemmer);
Nervang Herred. — Hornstrup og 0. -Snede Sogne. 361
Bredballe med Skole og Missionshus (opf. 1890). Bredballestrand \ Fiskerleje,
med Skole. Grejsdal Jærnbanestation. Lysholt (Store- og Lille-L.), Gde.
og Huse. Grejsdal Hotel. Hovedgaarden Store- (i rundet har c. 70 Td.
H., 1085 Td. Ld., hvoraf 35 Eng, 300 Skov, Resten Ager; 11 Huse og
4 Td. H. Fæstegods. Andre Gaarde: Lille-Grundet, Juulsbjærg, Charlotten-
lund, Hauerbjcerggd.) Sandager gd., Bybcek.
Hornstrup S., en .egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild
Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 96 (Kirkeby,
Hornstrup, St. -Grundet, Lysholt) og 97 (Bredballe og Bredballestrand).
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Granit og Fraadsten ; ved senere Restaurationer ere
Mursten anvendte. Koret er prydet med Lisener. Syddøren er bevaret. I den senere
Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælvede Underrum har
Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Munkesten, opfertes. Altertavle i
Barokstil med Malerier (Nadveren og Opstandelsen). Romansk Granitdøbefont med
Løvværk, Prædikestol i Barokstil. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Ligsten
over Iver Vind, f 1586, og Hustru, f 1579. Klokke, med Indskr. i Majuskler, fra Beg.
af 14. Aarh.
Grundet var en Landsby paa 7 Gaarde, som Fr. II 1578 mageskiftede til Iver Vind
(t 1586) for Starup; i den flg. Tid nævnes Jak. Vind, Henrik V. og Iver Vind til
G. Niels Vinds (f 1646) Datter Kirstine var gift 1. med Tage Krabbe, 2. med Oberst
O. Fr. v. Gamm (f 1698), til hvem hun havde solgt Gaarden 1679 for 20,594 Rd. ;
dernæst ejedes G. af hendes Søn af 1. Ægteskab Erik Krabbe (f 1709), der 1705
skødede G. til Oberst Diti. Brockdorff (f 1737); han skødede 1710 G. medAfbyggergd.,
Tiender (73, 14 og 48 Td. H.) og en Del Gods til sin Broder Generalmajor Schack
B. til Schelenborg (f 1730), der 1722 skødede G. til sin Svigersøn Oberst Henr.
Brockdorff (f 1730), hvis Enke Charl. Am. Reedtz 1731 overlod sin Arveret i G.
for 12,000 Rd. til sin Stifsøn Schack Brockdorff (f 1761), hvis Enke Sophie Hedevig
v. Grabow derefter ejede G. (f 1784), hvorefter den ved Aukt. blev solgt (88, Højgd.
21, Tiender 60, Kirkegods 4, Bøndergods 417 Td. H.) for 86,700 Rd. til Svigersøn-
nen, Kmhr. H. H. v. Luttichau til Tjele (f 1802; se Kirkeh. Saml. 5. R. I, S. 300 flg.).
Den gik i Arv til hans Søn Generalkrigskommissær Schack L., f 1819, til dennes
Søn Generallieutn. Matth L., f 1870, og dennes Svigersøn Grev S. Knuth, hvis Søn
Grev F. K., den nuv. Ejer, overtog den 1885. — Hovedbygningen, opf. 1840-
47, bestaar af 3 Fløje af meget svær Grundmur, Midtfløjen i to Stokv. (den forrige
Bygning var opf. af Schack Brockdorff og blev indviet 1750 af Biskop Brorson).
Lysholt blev 1546 fra Kronen mageskiftet til Peder Ebbesen Galt, efter hvis Bro-
dersøn Ebbe Andersen Galt Chrf. Gøye 1562 arvede den. Siden ejedes den af Hans
Axelsen Arenfeldt, hvis Søn Axel Arenfeldt 1617-23 skrev sig til den; 1638 var
L. 2 Gaarde og 1 Bol, 1672 var den en Bondegaard og ejedes af Tage Krabbe til
Gunderslevholm.
Grundet Birk nævnes 1495; der har ogsaa været et Bredballe Birk i Sognet.
1 Præsteberetn. fra 1638 nævnes et Sted Sindholt (ved Grundet), hvor der skal
have staaet et Kloster (!) „Sindholtsborg" ; da var der endnu Rester af Kældrene.
Øster-Snede Sogn omgives af Hornstrup, Grejs, Sindbjærg og Uldum
Sogne, Aarhus Amt (Nim Hrd.) og Hatting Hrd. (Korning, Løsning, Heden-
sted og Engom S.), fra hvilket det skilles ved Gjesager Aa. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger l1^ Mil N. N. 0. for Vejle. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere overvejende muldede med leret eller gruset Underlag. En
Del Skov (Kragelund Sk., Indhegningen m. m.).
Fladeindholdet 1896: 6769 Td. Ld., hvoraf 3147 besaaede (deraf med Hvede
32, Rug 643, Byg 701, Havre 1469, Blands. til Modenh. 98, Grøntf. 74, Kartofler
21, andre Rodfr. 107), Afgræsning 1345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1782, Have
48, Skov 215, ubevokset 11, Moser 41, Kær og Fælleder 4, Hegn 11, Heder 58,
Veje og Byggegr. 107. Kreaturhold 1898: 414 Heste, 2341 Stkr. Hornkv. (deraf
1682 Køer), 978 Faar, 1607 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
362 Vejle Amt.
Skovskyldshrtk. 1895: 392 Td.; 97 Selvejergde. med 341, 169 Huse med 51 Td.
Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 1711 (1801: 567, 1840:
1135, 1860: 1668, 1890: 1696), boede i 303 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 34
levede af immat. Virksomhed, 1294 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 232 af Industri, 42
af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 71 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Snede (1340: Sneeth, 1425: Snedhæ) med Kirke,
Præstegd. og Mølle ; Kragelund med Skole og privat Skole samt Missionssal
(indr. 1895) og Fattiggaard (opr. 187 5, Plads for 26 Lemmer); Krollerup\
Bøgballe med Fællesmejeri; Baastrup med Foredragssal og Andelsmejeri;
Ga?n??ielsole med Skole, Mølle og Trævarefabrik; Soleskov. N ørrehede,
Gammelmark, Kragelund fælled og Solekjær, Gde. og Huse. Hovedgaarden
Agersbøl har 44^2 Td. H., c. 600 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 90 Skov,
10 Gaardspl., Have m. m., Resten Ager; en Mølle. Andre Gaarde: Ballegd.,
Løgballelund, Løgballegd. Gjøgemølle, Vejr- og Vandmølle.
0. -Snede S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistrikt., 10. Landstings- og
Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 110 (0. -Snede med
den sydl. Del) og 111 (nordl. Del). Kirken tilhører Enkefru Ingwersen.
Den store Kirke, vistnok indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn
mod Vest samt Korsarm og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, der synes at have haft
Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel med Skraakant, senere
ombyggede foroven med Mursten. Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd., en
Dør i Koret og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder fik Skib og
Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, den
ligeledes hvælvede Korsarm, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset opførtes
af Granitkvadre og Munkesten. I Korbuen findes Nicher til Sidealtre. Altertavle i
senere Renæssancestil med et Maleri (Christus i Getsemane) og Apostelfigurer fra en
ældre kat. Tavle. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol fra 1641
i Renæssancestil. Stort Krucifiks i Korbuen. I Skibet en Malmlysekrone, vistnok fra
18. Aarh. Der er for en Del Aar siden fundet Rester af Kalkmalerier. Af de Begravel-
ser, der omtales i D. Atl., findes nu intet Spor.
Agersbøl (1532: Agissbøl og Agitsbølle) var oprindl. en Landsby, som 1532 til-
hørte Rigshovm. Hr. Mogens Gøye, 1562 Fru Elline Gøye, 1632 Just Høeg, 1641 Jørgen
Juul. derefter hans Enke Elline Hansd. Arenfeldt, hvis Arvinger 1676 skødede A. (16
Td. H.) til Laurids Brorsen til Dybvad, der senere udkøbte andre Parthavere og 1681
skødede A. (32 Td. H.) til Oberstlieutn. Kai de la Mare, f 1713, derefter dennes Søn
Hieronymus de la M. (f 1727), efter hvem den (45, Gods 211 Td. H.) købtes 1728
ved Aukt. for 15,004 Rd. af Madam Pernille Jørgensen. Dernæst ejedes den af
hendes Søn Ivtourids Jørgensen, f 1753 ; 1769 skødede Poul Marcussen A. (44,
Bøndergods 215 Td. H.) for 45.000 Rd. til sin Søn Peter M. (f 1779), hvis Enke
Inger Nielsd. Saabye (f 1810) 1798 skødede A. (44, 24, 258 Td. H.) for 50,000 Rd.
til sin Svoger Justitsr. Marcus Pauli Marcussen, der s. A. skødede A. til sin Søn
Justitsr. Poul Marcussen til Krastrup og Svigersøn U. Chr. v. Schmidten; førstn.
skødede 1799 sin Part i A. for 30,000 Rd. til sidstn., der frasolgte en stor Del af
Bøndergodset og 1801 (Skøde af 1804) selve Gaarden (44, 24 og 122 Td. H.) for
74,000 Rd. til Forvalter E. Chr. Grave Hoppe. Senere ejedes den af Otto Andersen
og Handelshuset Godefrey i Hamburg; 1819 købtes den for 40,000 Rd. D. C. al
Major J. P. Ingwersen, f 1824, dennes Søn M. I., f 1862, og hans Søn Joh. I., der
fik den, endnu med en Del Fæstegods, for 250,000 Rd.; efter ham blev den uden
Gods købt 1880 for 462,500 Kr. af H. Hastrup og 1888 for c. 300,000 Kr. af den
nuv. Ejer, Prokurator M. F. C. Zahn. — Hovedbygningen, med Rester af de tid-
ligere Grave, er opf. 1845 og 1884 og bestaar af en 69 Al. lang grundmuret Længe
i 1 Stokv. med Kælder og foran Hovedindgangen et Taarn med Spir; desuden en
østl. Sidefløj. Den ældste Bygning, der skal have haft et højt Taarn og et Kapel,
blev nedbrudt 1739 af Madam Jørgensen.
Laurids Mund til Kr olier upgaard nævnes 1652. — I Sole boede 1459 Væbneren
Claus Jensen (Dyre). Omtr. samtidig skrev Svend Torbernsen (Udson) sig „i Soli-
skovgaard".
Grejs Sogn omgives af Annekset Sindbjærg, i hvilket det har flere
Norvang Herred. — Øster-Snede og Grejs Sogne. 363
Enklaver, Ø.-Snede og Hornstrup Sogne, Tørrild Hrd. (Hover og Jelling
S.), fra hvilket det skilles ved Grejs Mølleaa, og Vindelev »Sogn. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil N. for Vejle. De højtliggende bak-
kede Jorder (Batteribanke, 330 F., 104 M.) ere overvejende lerede, mod V.
dog lette, sandede. En Del Skov (Grejs Sk.). Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Vejle til Viborg og, i Grejsdalen, Vejle-Give Banen.
Fladeindholdet 1896: 2508 Td. Ld., hvoraf 1123 besaaede (deraf med Hvede
9, Rug 224, Byg 247, Havre 511, Blandsæd til Modenh. 26, Grentf. 27, Kartofler
39, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 382, Høslæt, Brak, Eng m. m. 606, Have 23, Skov
304, Moser 21, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 163 Heste, 781 Stkr.
Hornkvæg (deraf 533 Køer), 315 Faar, 460 Svin og 31 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td.; 51 Selvejergde. med 139, 82 Huse
med 28 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse, */4 i Fæste og Leje. Befolkningen, */2
1901: 791 (1801: 388, 1840: 717, 1860: 953, 1890: 767), boede i 162 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 492 af Jordbr., 8 af
Gartneri, 140 af Industri, 21 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Mid-
ler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grejs (1334: Gresa, 1340: Greese, 1471: Greyss)
med Kirke (noget N. for Byen), Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1898),
Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle, Teglværk og Andelsmejeri; en Del af
Hollum, Resten i Sindbjærg S. (i Enklaverne mod N.) med Fattiggaard for
G.-Sindbjærg Komm. (PI. for 29 Lemmer), Skole og Vejr- og Vandmølle;
Højgaard med Teglværk (7*/4 Td. H., c. 230Td.Ld.); Højgaard Jærnbanehpl.
Fruens?nøllested, Gd. ; Plads bjærg, Gd., Bellevue, Hus. Grej s dalens Stole-
og Møbelfabrik, Aktieselsk. (c. 70 Arbejdere; tidligere Grejsmølle Klædefabrik.).
Grejs S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørvang-Tør-
rild Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd. 94 (Holtum)
og 95. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt et i den ovre
Del ottekantet Taarn med Gavle og Spir, er opf. 1882, i Stedet for den gamle Gra-
nitkirke, i Spidsbuestil af røde Mursten, med dekoreret Bjælkeloft (Arkitekt: Olivarius).
Over Indgangsdøren i Taarnets Vestmur sidder en Tympanon af Granit; Taarnrummet
er Forhal. Ny Altertavle med Hautrelief (Himmelfarten) af Fjeldskov. Prædikestolen, fra
Chr. IV's Tid, og den romanske Granitdøbefont ere fra den gamle Kirke. Ved Vest-
muren et Pulpitur med Orgel. I Forhallen Ligsten over Præsten Knud Christensen,
f 16. . ; i Taarnets 2. Stokv. et smukt udsk. gotisk Egetræsskab fra den gamle Kirke.
Højgaard er en gammel Hovedgaard, som nævnes 1431 (Høudtzgaard) og 1436
(Høgardh) som tilhørende Fru Inger Hermansd. (Pennow), Enke efter Niels Vognsen.
Hun gav den 1440 (Høffuitzgd.) til Maribo Kloster, hvorfra den ved Reformationen
kom til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Henrik Holck til Rønhave; hans Sønner
Bertel og Christen H. arvede den. Førstnævntes Søn Henrik H. var den næste Ejer,
men han synes for Gæld at have maattet afstaa H. til sin Svoger Fr. Munk, hvis
Søn Jørgen M. skrev sig til den. Formodentlig er den fra ham for Gæld bleven
udlagt til Fru Mette Rosenkrantz, Erik Billes, der ejede den 1653; hun efterlod den
til sin Datter af 1. Ægteskab Kirsten Vind, g. m. Oberst Otte Fr. v. Gamm til Grundet.
Efter Datteren, Christine Charl. v. Gamms Død solgtes 1704 ved Aukt. H. med Ti-
ender (21 og 37 Td. H.) til Assessor Peder Lassen til Rødslet, som 1706 skødede
H., 21, 38 og 205 Td. H., for henholdsv. 80, 40 og 63 Rd. pr. Td. H. til Chr. Giilden-
crone til Vilhelmsborg. Han skødede den 1730 til Kronen, der 1743 ved Aukt.
solgte H. til Maren Mikkelsdatter (senere g. m. Mads Pedersen Møller, f 1748), som
1749 skødede H. til Schack Brockdorff til Grundet for 14,000 Rd. Hans Enke solgte
1784 Grundet og H. for tiis. 86,700 Rd. til Kmhr. H. H. v. Luttichau, som 1798- fik
Tilladelse til at udparcellere den og solgte Hovedparcellen 1801 til Jens Hundevadt (før
til Sønderskov), f 1806, hvorefter den paa Aukt. 1807 købtes for 10,030 Rd. af Ove
Colding af Taarupgd. Nuv. Ejer af Hovedparcellen er E. Karlsen. Hovedbygningen
var opf. ved Midten af 18. Aarh. (I Præsteberetn. af 1638 nævnes, at der ved
Højgaard har staaet et Slot med Volde omkring, hvilke da endnu saas).
364 Vejle Amt.
Grejsdalen, baade i dette og Hornstrup Sogn (og Hover S. i Tørrild Hrd.), er
bekendt for sin dejlige Natur med rig Afveksling af høje, skovklædte Bakker og
store Enge omkring Grejs Molleaa.
Sindbjærg Sogn, Anneks til Grejs, omgives af dette, Vindelev, Lang-
skov, Uldum og Ø.-Snede Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger c. l1^
N. for Vejle. De højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt 107 F.,
34 M.) ere overvejende lerede og muldrige. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Vejle til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 4282 Td. Ld., hvoraf 2147 besaaede (deraf med Hvede
13, Rug 446, Byg 475, Havre 965, Blandsæd til Modenhed 43, Grontf. 71, Kartofler
26, andre Rodfr. 108), Afgræsn. 856, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1045, Have 35,
Skov 48, Moser 34, Kær og Fælleder 21, Hegn 3, Veje og Byggegr. 89, Vandareal
m. m. 4Td. Kreaturhold 1898: 329 Heste, 1598 Stkr. Hornkvæg (deraf 1133
Køer), 491 Faar, 1019 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Sko vskylds-
hrtk. 1895: 311 Td.; 77 Selvejergde. med 230, 149 Huse med 81 Td. Hrtk. og 15
jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 1254 (1801: 624, 1840: 1004, 1860:
1342, 1890: 1259), boede i 256 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede
af immat. Virksomhed, 905 af Jordbr., 196 af Industri, 50 af Handel, 14 af forsk.
Daglejervirks., 56 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Sindbjærg Kirke (1340: Syndbyergh) og Skole, ved Lande-
vejen, og Byerne: Lindved, ved Landevejen, med Missions- og Forsam-
lingshus (begge opf. 1899), Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1900 var Spar.
Tilgodeh. 50,703 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef. 5996 Kr., Antal af Konti
250) og Kro; Vester- Ørum med Skole og Mølle; Sindbjærglund med Mølle;
Ulkjær med Andelsmejeri og Mølle; en Del af Holtum (se S. 363). Heden,
Vestermark og Ørumskov, Gde. og Huse. Laage, Gd.
Sindbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
Lægd 112 (Ørum og Sindbjærglund) og 1 13 (Lindved og Ulkjær). Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Fraadsten. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og der opførtes
Taarn og Vaabenhus, der begge nedbrødes 1885, og det nuv. Taarn af røde Mur-
sten paa Granitsokkel og med ottekantet Spir og Gavle opførtes; det hvælv. Under-
rum er Forhal. Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra 1599. I Taarnet flere Figurer fra en katolsk Altertavle. (Et Ante-
mensale fra romansk Tid, af Egetræ med Rester af Beklædning af forgyldte, drevne
Kobberplader, er nu i Nationalmus.). Mindetavle over Jens Jørgensen Jelling til
Laage, f 1679, og Hustru, samt hans Tjener Chr. Albretsen Tot, f 1703, og over
Familien Hauch, opsat 1717 af L.Fogh i Ribe. I et Rum ved den nordl. Side af
Forhallen staa to Kister med Lig af Niels Fogh, f 1787, og Søren Fogh til Laage,
f 1794. Paa Korbuen er der fundet Kalkmalerier (to Helgenfigurer) ligesom Rester af
Dekorationer i Skibet, fra Midten af 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 8 og T. XXIII).
Laage (Laghæ, Logæ) har været en Hovedgaard, der ejedes 1429 af Nis Andersen
(Skeel), dennes Søn Henneke Nielsen 1460, Palle Juel 1492-1531, dennes Sønner
Jørgen (f 1593) og Peder (f 1604), Fru Dorte Juul til Mejlgd., Jørgen Kaas', 1626,
1660 af Jørgen Juul; 1670 skødede Markvar Rodsteen til Lundsgd. og Rud. v.
Offenberg deres Part i L. til Hans Juul til Starupgd., som 1678 maatte lade Forpagter
Jens Jørgensen Jelling faa Indførsel i L. for 5100 Rd. Dennes Enke Anne Nielsd. Ohling
(f 1703) ægtede Biskop Ancher Anchersen (f 1701), og paa Aukt. efter dem i 1704
købtes L. (27 og 141 Td. H.) for 11,330 Rd. af Oberst Ditlev. Brockdorff til Hvolgd.,
hvorefter den kom til Svigersønnen Hieronymus de la Mare og af ham 1723 skødedes
(28 Td. H.) til Byfoged i Horsens Rasmus Christensen Leth, hvis Søn Chr. L. 1748
skødede L. for 14,500 Rd. til Kammerr. Søren Laursen Fogh (f 1794). Han solgte
den 1767 for 20,000 Rd. til Kapt. Chr. Fr. v. Biilow, der 1775 skødede den for 7700
Rd. til Jakob Kruse til Hvolgd., efter hvem hans Hustru købte den paa Aukt. 1778
for 6960 Rd. Hun skødede den 1781 til Hans Hansen, der 1784 solgte den for
Nervang Herred. — Sindbjærg, Uldum og Langskov Sogne. 36 D
11,200 Rd. til Peder Høyberg. Paa Aukt. 1788 blev den for 8550 Rd. kebt af Iver
Hansen. Senere ejedes den af Kmjkr. Chr. Wormskjold, hvis Arvinger 1792 skødede
den for 8135 Rd. til Johs. Aagaard (f 1796), i hvis Dødsbo Søren og Anders "Holst
fra Damgd. kobte L. for 8160 Rd. og 1798 ved Aukt. solgte den for 9000 Rd. til
Jonas Poder. Derefter blev Gaarden udparcelleret. Nuv. Ejer af L. er P. Andersen.
Hr. Timme Godendorp pantsatte 1342 al „Sindbyeriigh" til Henneke Byman.
I Sognet har været en hellig Vor Frue Kilde S. 0. for Kirkegaarden (ifl. Præste-
beretn. fra 1638).
Uldum Sogn omgives af Annekset Langskov, Sindbjærg og 0. -Snede
Sogne samt Aarhus Amt (Nim og Vrads Hrdr.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa og dens Biaa Lilleaa. Kirken, mod 0., ligger c. 2 Mil N. for
Vejle og ligesaa langt V. for Horsens. De højtliggende, jævne Jorder med
enkelte Bakkestrøg ere overvejende sandmuldede med gruset Underlag. Mod
X. V. ligger Uldum Kær (gml. Navn: Gudenkjær), der fortsættes i Ølholm
og Tørring Kær. Gennem Sognet gaar Horsens-Tørring Banen.
Fladeindholdet 1896: 2501 Td. Ld., hvoraf 999 besaaede (deraf med Rug
187, Byg 200, Havre 471, Blands. til Modenh. 25, Grøntfoder 21, Kartoner 26, andre
Rodfr. 66), Afgræsn. 332, Høslæt, Brak, Eng m. m. 622, Have 22, Moser 119,
Kær og Fælleder 326, Veje og Byggegr. 80 Td. Kreaturhold 1898: 154 Heste,
756 Stkr. Hornkvæg (deraf 502 Køer), 300 Faar, 425 Svin og 11 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 135 Td.; 36 Selvejergde. med 116,
107 Huse med 19 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, »/2 1901: 877
(1801: 222, 1840: 465, 1860: 595, 1890: 746), boede i 176 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 63 levede af immat. Virksomh., 362 af Jordbr., 153 af Industri,
46 af Handel, 87 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
Betydelig Tørveproduktion.
I Sognet Byerne: Uldum (1340: Wollum, 1475: Woldum) - 1901:
127 Huse med 669 Indb. — med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole
(opr. 1848), Forsamlingshus (opf. 1888), Apotek, 2 Læger, Sparekasse
(opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 27,572 Kr., Rentef. Zxj2
pCt., Reservef. 2813 Kr., Antal af Konti 302), Mølle, Købmandshdl., Bageri,
Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Jærnbane-, Telegraf- og Tele-
fonst. samt Postekspedition; Hesselballe med Skole. Gde. og Huse: Uldum-
Kjær, Uldum- Langager og Uldum- Søndermark samt Øs ter gaar de.
Uldum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørvang-Tørrild
Hrdr. 's Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 107. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt Taarn med firsidet
Spir mod V. og er opf. 1883 af røde Mursten i gotisk Stil (Arkit. : Olivarius) i Stedet
for den nedbrudte, brøstfældige romanske Fraadstenskirke. Taarnets Underrum, med
Bjælkeloft, er Forhal; over den et Gallen ind til Skibet. Aaben Tagkonstruktion i Skib
og Kor. Ny Altertavle med et Maleri (Opstandelsen; Kopi af C. Bloch). Prædike-
stolen, i Barokstil, og den romanske Granitdøbefont ere fra den gamle Kirke. Over
Korbuen et Krucifiks fra kat. Tid. Ligsten over Karen Terkelsdatter, f 1706, g. 3
Gange med Præster. Nogle Apostelfigurer fra en kat. Altertavle findes i Kirken.
Nicolaus Jønsson de Hasselbaligh nævnes 1325.
For Digteren Poul Martin Møller (f 1838), der er født 1794 i Uldum, hvor Faderen,
Forfatteren, Biskop Rasmus M., dengang var Præst, er der paa en Høj i Byen 21/2 1874
afsløret en 3 Al. høj Granitmindesten. — I et Anlæg i Uldum er ogsaa 1881
rejst en 3 Al. høj Granitmindesten for Politikeren og Lægprædikanten, Gaard-
ejer Jens Jørgensen (f. i Uldum 1806, f 1876, se S. 237).
Langskov Sogn, Anneks til Uldum, omgives af dette, Sindbjærg,
Vindelev og Hvejsel Sogne samt Aarhus Amt (Vrads Hrd.), fra hvilket det til
Dels skilles ved Gudenaa og en Biaa. Kirken, noget østl., ligger henved
366 Vejle Amt.
l3/4 Mil N. for Vejle. De højtliggende, mod S. stærkt bakkede Jorder
ere fragtbare og lerede, dog ogsaa lette, sandede, navnlig mod N. 0. Mod
N. Ølholm Kær. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vejle til Viborg og
Horsens-Tørring Banen.
Fladeindholdet 1896: 2390 Td. Ld., hvoraf 1092 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 219, Byg 248, Havre 443, Blands. til Modenh. 65, Grentf. 20, Kartofler
10, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 343, Høslæt, Brak, Eng m. m. 624, Have 23,
Skov 72, Moser 26, Kær og Fælleder 151, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold
1898: 163 Heste, 892 Stkr. Hornkvæg (deraf 606 Køer), 212 Faar, 526 Svin og 18
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 181 Td.; 45 Selvejer-
gde. med 170, 41 Huse med 11 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse, henv. 1/2 i Fæste og
Leje. Befolkningen, */2 1901: °79 (1801: 269, 1840: 570, 1860: 621, 1890:
650), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virk-
somhed, 465 af Jordbr., 87 af Industri, 17 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks.,
9 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Langskov Kirke (noget uden for Ølholm), med Skole, Forsam-
lingshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
21,619 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef. 1233 Kr., Antal af Konti 197),
og Byen Ølholm (1429: Øthleholm), ved Landevejen, med Fattiggaard for
Uldum-L. Kommune (Plads for 21 Lemmer), Købmandshdl., Kro, Jærnbane-
og Telegrafst. (Hauge og Ølholm Stationsby); Nyborg. Langskov, Gde. og
Huse. Hovedgaarden Hvolgaard har 35 72 Td. H., 445 Td. Ld., hvoraf
30 Eng, 46 Skov, 5 Mose, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle og c. 10
Td. H. Fæstegods (i Langskov, Uldum og Ørum Sogne). Stenager gaard.
Langskov S. , een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
108. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V., er opf. 1880 af røde
Mursten paa Granitsokkel i romansk Stil (Arkit. : Olivarius) i Stedet for en ældre Kirke.
Kirken har fladt Loft. Taarnrummet er Forhal. Altertavle med et Maleri (Kopi af
Dorphs Christus i Emaus). Alterstager fra 1698. Den romanske Granitdøbefont
med Løvværk og Løvefigurer og Prædikestol i Renæssancestil ere fra den gamle
Kirke. I Taarnet et katolsk Alterskab med Maria med Jesusbarnet, St. Jørgen med
Dragen, St. Erasmus og, paa Fløjene, Apostlene.
Hvolgaard (1436: Holgardh) tilhørte i kat. Tid Ribe Bispestol, der lod den be-
styre af Officialer, bl. hvilke nævnes Oluf Pedersen, Præst 1434, Jens Tun, Provst
1471, Jens Andersen, Præst 1475, Niels Skram 1479, Morten Bang 1486, Claus Sehested
til 1531 og Peder Juel. Ved Reformationen kom H. til Kronen, og 1570 solgte
Fr. II den til Jørgen Sehested; saa ejedes den af Albert Friis, f 1601, hvis Datter
Else bragte den til Henrik Holck; 1624 købtes den af Anders Friis, der 1625 solgte
den til Caspar Rantzau til Schmoel, hvis Søn Henr. R. ejede den 1638; 1680 skø-
dede Enevold Brockmand H. (48 Td. H.) til Generalmajor Hans Fr. Levetzau til Ox-
holm, der 1696 solgte den (31) med Tiender (30 Td. H.) og Gods til Oberst Ditl.
Brockdorff (f 1737). Hans Svigersøn Oberstlieutn. Hieron. de la Mare skødede
1722 H. med Tiender og Gods (32, 30, og 205 Td. H.) samt 12 jordløse Huse til
Forpagter paa Møgelkjær Jakob Kruse, efter hvem Sønnen Kommercerd. Hans
K. (f 1765) 1751 overtog Gaarden, som derpaa ejedes af dennes Enke Elisab.
Marie Vinding, der 1784 skødede H. (35, ufri Jord 6, Tiender 46, Bøndergods 273
Td. H.) for 44,575 Rd. til sin Søn Anders Vinding Kruse (f 1813). I 19. Aarh., da
det meste af Bøndergodset er frasolgt, har den været ejet af Ægidius, Brecklin, Jessien
og Fraas, hvis Arvinger solgte den 1870 for 154,000 Rd. til den nuv. Ejer, L. A.
Steensen Leth. — Hovedbygningen, 1 Stokv. med Kælder og fremspringende
Midtparti, samt to Sidefløje, er opf. 1809, ombygget 1870-71.
I Ølholm har ligget en Adelsgaard, Othleholmsgardh, som Peder Henriksen (Prip)
1429 skødede til Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne). Det er vistnok den samme, som
Dekanen Anders Skeel 1459 testamenterede til Ribe Bispestol under Navnet „Hov-
gaard" (de nordøstl. Gde. i Ølholm hedde endnu „Hovgaardene"). — S. for Lang-
skov har der ligget 2 Gaarde Starts, der endnu vare til 1570. S. for Kirken har
ligget en By Guldager, der var øde 1638.
Nervang Herred. — Langskov, Vindelev og Hvejsel Sogne. 367
Vindelev Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Kollerup i Tør-
rild Hrd., omgives af dette (Kollerup S.), Hvejsel, Langskov, Sindbjærg og
Grejs Sogne. Kirken, nordl., ligger over 1 x/4 Mil N. N. V. for Vejle. De
højtliggende, bakkede Jorder (Bavnbanke, 368 F., 115,5M.) ere lerede.
Fladeindholdet 1896: 1465 Td. Ld. , hvoraf 725 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 158, Byg 162, Havre 309, Blands. til Modenhed 34, Grentf. 23, Kartofler
11, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 245, Høslæt, Brak, Eng m. m. 384, Have 14, Skov
22, Moser 27, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898:
131 Heste, 572 Stkr. Hornkv. (deraf 406 Køer), 212 Faar, 365 Svin og 7 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 110 Td.; 33 Selvejergde.
med 96, 46 Huse med 14 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2
1901: 429 (1801: 223, 1840: 388, 1860: 471, 1890: 405), boede i 87 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbrug, 67 af In-
dustri, 8 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 18 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Vindelev (1340: Wenderløøf) med Kirke, Skole,
Missionshus (opf. 1898), Sygeforenings Sparekasse (opr. 1873; zx\z 1900
var Spar. Tilgodeh. 48,015 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2439 Kr., An-
tal af Konti 194) og Kro; Fløjstrup.
Vindelev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Nørvang-
Tørrild Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 109. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Fraadsten og Mursten. 1884 opførtes Taarnet, med Pyramidetag, af røde
Mursten i gotisk Stil, og et Vaabenhus mod S. nedbrødes. Kirken har fladt Loft. Ny
Altertavle i gotisk Stil med Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdøbefont
med Løvefigurer og Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil, fra 1578. I Skibet et
Krucifiks. Ved en Restaur. 1879 fandtes i Koret Rester af Kalkmalerier fra 1527 (se
M. Petersen, Kalkm. S. 9).
Hvejsel Sogn omgives af Givskud og 0. -Nykirke Sogne, Aarhus Amt
(Vrads Hrd.), Langskov og Vindelev Sogne samt Tørrild Hrd. (Kollerup
og Jelling S.)- Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l3/4 Mil N. N. V. for
Vejle. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (højeste Punkt 359 F., 113
M.) ere mod 0. temmelig muldrige og lerede, mod V. lette, sandede. I
Sognet udspringer Gudenaas Tilløb Alsted Mølleaa.
Fladeindholdet 1896: 5504 Td. Ld., hvoraf 2731 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 513, Byg 572, Havre 1191, Boghvede 5, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh.
126, Grøntf. 97, Kartofler 46, andre Rodfr. 155), Afgræsn. 918, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1269, Have 37, Skov 40, Moser 107, Kær og Fælleder 27, Hegn 11, Heder
m. v. 203, Veje og Byggegr. 154, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 428
Heste, 1749 Stkr. Hornkv. (deraf 1211 Køer), 664 Faar, 1424 Svin og 22 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 334 Td. ; 101 Selvejergde. med
296, 123 Huse med 38 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901:
1318 (1801: 628, 1840: 1200, 1860: 1492, 1890: 1347), boede i 267 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomhed, 975 af Jordbr., 192 af
Industri, 36 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 40 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvejsel (1338: Hwixil, 1340: Hwyxil) med Kirke,
Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
232,194 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8307 Kr., Antal af Konti 699) og
Kro ; Bjerlev med Mølle ; 7 remhuse ; Knude ; Favsitig med Forskole ; liv ed
(1407: Ylwith, 1457: Iluid) med Skole, Kro, Mølle samt Aadals Andels-
mejeri med Forsamlingshus (opf. 1889); Sandvad med Fattiggaard for H.-
Givskud Komm. (Plads for 40 Lemmer). Mindstrup Skole. Hvejselgaard
368 Vejle Amt.
har 143/4Td. Hrtk., 153 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 6 Tørvemose, 3V3 Skov
(i Langskov Sogn), Resten Ager. Gaarden Mindstrup , har H1^ Td.
Hrtk., c. 320 Td. Ld. (10 i Nykirke Sogn), hvoraf c. 25 Eng, 25 Skov,
Resten Ager.
Hvejsel S., een Sognekommune med Givskud, hører under Nørvang-Tør-
rild Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Vestre Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd.
105 (Hvejsel, Bjerlev, Tremhuse, Knude og Favsing) og 106 (Ilved og
Sandvad). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt
Korsarm og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten
med enkelte Granitkvadre i Soklen. Ved senere Ombygninger er der anvendt Mur-
sten. Korbuen er bevaret; eet Vindue ses tilmuret. I den senere Middelalder fik
Koret Hvælvinger, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Samtidig tilføjedes Taarn,
Korsarm og Vaabenhus, af store røde Mursten. Ved en Ombygning 1872 blev Taarnet
gjort lavere. Det hvælv. Taarnrum og Korsarmen, ogsaa hvælv., med Rundbue ind
til Skibet, tjene til Siddepladser. Ny Altertavle med et Maleri (Opstandelsen) af Dals-
gaard. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Palle Fastis og
Hustrus Navne og Vaabener. Krucifiks fra den senere Middelalder. I Skibets Mur Lig-
sten over Christen Splid til Mindstrup, f 1561, og Hustru Ide Lange. I Kirken er
der fundet Rester af Kalkmalerier, hvoraf nogle fra Slutn. af 12. Aarh. (se M. Peter-
sen, Kalkm. S. 8).
Mindstrup var forhen en Hovedgaard, i hvilken Henning Kirt var lodtagen ;
men han solgte 1505 sin Part til Fru Kirsten Høg, Hr. Lage Brocks. Niels Jensen
i M. nævnes 1471 og 1475. Ellers siges den i 15. Aarh. at have tilhørt en Christen
Spend, derefter Familien Splid eller Fasti (Palle Splid 1509 og 1532. Sønner Christen,
f 1561, og Jørgen, Søn Palle). Med Christence Pallesd. Fasti kom den til Jørgen
Below, men hun solgte som Enke sin fædr. Gaard til Christen Thomesen Sehested ;
1665 skødede Kansler Peder Reedtz M. til Jochum Fr. Pentz til Palsgaard, der 1666
skødede den til Iver Krabbe, dernæst dennes Sønner Chr. K. og Jacob K. til Urup,
hvilken sidste 1686-87 skødede M. (31 Td. H.) til Jørgen Knudsen; 1720 skødede Niels
Rasmussen Aale M. (19 Td. H.) til Ole Rud. Krabbe (f 1753), efter hvem M. (19)
og Gods (5 Td. H.) blev købt paa Aukt. 1753 for 3072 Rd. af Hans Marcussen til
Rask, der 1759 skødede M. (20 og 25 Td. H.) for 5000 Rd. til Justitsr. Eman. Thy-
geson, som af M. og Matrup oprettede et Stamhus, af hvilket M. atter udskiltes
ved kgl. Bevill. af 1798 (se S. 222). Godset er for længe siden frasolgt. C. F.
Seidelin købte Gaarden 1870 for 63,500 Rd. af Michelsens Arvinger; ved Tvangs«
aukt. 1898 købtes den af A. Seidelin. Bygningen er af Grundmur i 1 Stokv.
Givskud Sogn omgives af Hvejsel, 0. -Nykirke og Give Sogne samt
Tørrild Hrd. (Gadbjærg og Jelling S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2x/4
Mil N. V. for Vejle. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere mest
skarpsandede med Sand eller Al til LTnderlag. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Vejle til Herning.
Fladeindholdet 1896: 6613 Td. Ld., hvoraf 2872 besaaede (deraf med Rug
795, Byg 267, Havre 1258, Boghvede 71, Bælgsæd 93, Spergel 9, Blandsæd til
Modenhed 123, Grøntf. 42, Kartofler 198, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1880, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1086, Have 33, Skov 113, ubevokset 11, Moser 221, Kær og Fæl-
leder 6, Hegn 29, Heder 205, Veje og Byggegr. 156 Td. Kreatur hold 1898:
218 Heste, 833 Stkr. Hornkv. (deraf 591 Køer), 956 Faar, 558 Svin og 22 Geder.
Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 89 Td. ; 30 Selvejergde. med
46, 173 Huse med 42 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901: 872
(1-801: 160, 1840: 495, 1860: 878, 1890: 950), boede i 211 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 745 af Jordbr., 88 af Industri, 36 af
Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Givskud (1340: Gygscoot), ved Landevejen, med
Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1871: 31/3 1900 var Spar. Til-
Nørvang Herred. - Hvejsel, Givskud og 0. -Nykirke Sogne. 369
godeh. 16,899 Kr., Rentef. 33/4 pCt, Reservef. 829 Kr., Antal af Konti
159) og Andelsmejeri; Givskudlund; Harresø, ved Landevejen, med Skole
og Kro; Sko/ding (Gilhoj) med Skole og Korsamlingshus (den gml. Skole) ;
Lerager \ Øs/et lund; Rz's, ved Landevejen, med Skole, Plejehjem, Købmands-
hdl. og Kro. Østerhoved) (ide. Birkebæk, Gd.
Givskud S., een Sognekommune med Hvejsel, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 9 1.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og raa Granit; Spor af Sokkel med
Skraakant af Fraadsten. Korbuen og Syddøren ere bevarede, Nordd. og flere Vin-
duer ses tilmur. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (nu kun lidet højere end
Skibet) af røde Munkesten; det hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet. Vaa-
benhuset, opf. 1847, er af røde Mursten. Ny Altertavle med Maleri (Kopi af Vejle
Kirkes). Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk. Ny Prædikestol.
Klokke, uden Indskr., fra den tidligere Middelalder.
Givskudlund (1460: Gywskoth lwnd) solgte Provst i Odense, Mag. Anders Glob
1 529 til Hr. Mogens Gøye. — Gaarden Lerager blev af Prior og Konvent i St.
Hans Kloster i Horsens 1530 skødet til Hr. Mogens Gøye.
Givskud var Anneks til Hvejsel, indtil det ved Reskr. af 25/5 1895 blev selvstæn-
digt Pastorat.
Øster-Nykirke Sogn omgives af Hvejsel, Givskud, Give, Tyregod og
Vester Sogne samt Aarhus Amt (Vrads Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Skjern Aa og Gudenaa, der begge udspringe her. Kirken, mod N., ligger
3 Mil N. N. V. for Vejle. De højtliggende, temmelig jævne Jorder (højeste
Punkt: Tranebjærg, 441 F., 1 38,5 M.) ere for det meste sandede med graat
Sand eller Al til Underlag, dog findes mod S. ogsaa lerblandede Jorder. En
Del Hede, til Dels bevokset med Egekrat. En Del Skov (Alsted Sk., Vonge Sk.).
Fladeindholdet 1896: 9521 Td. Ld., hvoraf 3766 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 997, Byg 505, Havre 1705, Boghvede 36, Bælgsæd 84, Frøavl 6, Blands.
til Modenh. 204, Grøntf. 30, Kartofler 163, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 2535, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1963, Have 48, Skov 486, Moser 141, Kær og Fælleder 38,
Hegn 25, Heder m. v. 219, Veje og Byggegr. 297 Td. Kreaturhold 1898: 380 Heste,
1455 Stkr. Hornkv. (deraf 1040 Køer), 1265 Faar, 828 Svin og 38 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 187 Td. ; 59 Selvejergde. med
124, 1 Fæstegd. med 3, 203 Huse med 60 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Be-
folkningen, i/2 1901: 1290 (1801: 381, 1840: 905, 1860: 1350, 1890: 1400), boede
i 292 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomh., 1054
af Jordbrug, 3 af Gartneri, 141 af Industri, 46 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks.,
50 af deres Midler, og 32 vare under Fattig v.
I Sognet 0.- Ny kirke Kirke og Præstegd., samt Byerne: Vonge med
Skole, Missionshus (opf. 1898), Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1900 var
Spar. Tilgodeh. 64,506 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef. 7002 Kr., Antal
af Konti 326), Teglværk, Andelsmejeri og Kro; Havsirup; Ømsholt; Tinnet
(Nørre- og Sønder-T.) med Skole; Oksenbjærge med Skole; Kollemorten
(Nørre- og Sønder-K.), ved den gamle Oksevej, med Skole, Mølle og Kro,
Forsamlingshus (opf. 1899) mellem Kollemorten og Vonge. Vongeskov og
Mølgaarde, Gde. og Huse. Alstedgaard, 83/4 Td. H., 160 Td. Ld., (hvoraf
4 Parceller: Alstedhind, Lille- Alsted, Kilde gd., Elgd.); Yrasborg, Gd. ;
Damgd. Aisled Vejr- og Vandmølle.
0.- Nykirke S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild
Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Vestre Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 99 (østl.
Del) og 100 (vestl.). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 24
3 70 Vejle Amt.
Kirken, indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Syddøren, med Granitsøjler og Tympanon med Christus i Korsglorie.
Korbuen og flere Vinduer ere bevarede; Nordd. er tilmuret. I den senere Middel-
alder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Samtidig opførtes
Taarnet (senere gjort lavere), af Granitkvadre forneden (en af dem med en Løve-
figur) og Munkesten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset
er opf. c. 1885 af smaa røde Mursten. Mod S. ved Skibets østl. Ende ses et stort.
nu tilmuret Bueslag, der har ført ind til et nu nedrevet Kapel for den Juelske Fa-
milie. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont
med Figurer og Rundbuefrise. I Skibets Vestende Pulpitur med Orgel. Klokke med
Indskr. i Minuskier fra 1438. I Koret og paa Skibets Nordvæg er der fundet Rester
af Kalkmalerier. To Ligsten (ulæselige) , Mindetavle over faldne i de slesv. Krige.
Alsted var fordum en Hovedgaard, der 1434 og 1453 tilhørte Albrecht Barfod, 1467-
1508 Enevold Jensen (Rafvad), dennes Datter Kirsten, g. m. Peder Skram, hvis Datter
Anne bragte den til sin Ægtefælle Jens Juel, f 1563, deres Søn Peder Juel (f 1612),
dennes Søn Hak Juel og hans Søn Erik Juel, f 1657. 1666 skødede Markor Rod-
steen A. til Niels Rosenkrantz sammen med Stovgd., med hvilken den havde fælles
Ejere (se S. 238), indtil den 1792 blev købt med Tiender og Bøndergods (29, 21 og 35
Td. H.) for 15,866 Rd. af Joh. L. v. Mullen af Davgaard. Senere blev den udstykket.
Fra N.-Tinnet strækker sig i vestl. Retning en nu 750 F. lang (oprindl. mere end
dobbelt saa lang) og c. 3x/l2 F. høj Jordvold, Margrethevolden, med foranliggende Grav
mod S. Det er vistnok en Vejspærring fra den tidligere Middelalder, anlagt for at spærre
den gamle Hovedvej op gennem Midten af Jylland. Et 600 F. langt Stykke er fredlyst.
Efter Vonge har Herredet Navn; her maa altsaa det ældste Tingsted have været. —
Ved Kirken nævnes 1638 og senere en hellig Kilde, St. Peders Kilde. I Nærheden
har været en St. Helene Kilde.
I Sognet er der talt c. 270 Gravhøje; 5 ere fredlyste, deribl. Ravnshøj ved
Oksenbjærge.
Ringive Sogn omgives af Annekset Give og S. -Omme Sogn, Ribe Amt
(Slavs Hrd.) og Tørrild Hrd. (Lindeballe S.). Kirken, mod 0., ligger c. 31/*
Mil V. N. V. for Vejle. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder bestaa
overvejende af hvidt Sand med Iblanding af Maar; det hører til Amtets
ufrugtbareste Dele, navnlig N. for Omme Aa, der gennemløber Sognet;
dog findes nogle lerblandede Jorder ved Ulkind, og langs Omme Aa er
der en Del Eng. Desuden fremmes Engvandingen ved den af Hedeselskabet
anlagte Ringive Kanal; af dets Plantager nævnes den 1892 anlagte Ringive
Kommune PL, 140 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vejle
til Ringkjøbing og Mergelbanen Grene-Grindsted (se ndfr.).
Fladeindholdet 1896: 13,191 Td. Ld., hvoraf 3889 besaaede (deraf med Rug
1361, Byg 268, Havre 1568, Boghvede 230, Bælgsæd 43, Spergel 13, Frøavl 35,
Blandsæd til Modenhed 84, Grentf. 33, Kartofler 237, andre Rodfr. 17), Afgræsn.
4463, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1430, Have 39, Skov 232, ubevokset 179, Moser
551, Kær og Fælleder 196, Hegn 46, Heder 1916, Veje og Byggegr. 236, Vandareal
m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 319 Heste, 1260 Stkr. Hornkv. (deraf 808
Køer), 1253 Faar, 615 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 103 Td.; 33 Selvejergde. med 60, 166 Huse med 43 Td. Hrtk. og 8
jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901 : 1190 (1801: 241, 1840: 362, 1860:
619, 1890: 1138), boede i 228 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede al
immat. Virksomhed, 911 af Jordbr., 108 af Industri, 28 af Handel, 13 af forsk. Dag-
lejervirksomh., 47 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ringive (1340: Ryngøgh, 151.2: Ringøwe, vistnok
Ringhøj) med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900
var Spar. Tilgodeh. 101,825 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7335 Kr., Antal
af Konti 497); Uhe , ved Landevejen, med Skole og Kro; Langelund
(Sønder- og Nørre-L.) med Skole, Vandmølle og Andelsmejeri; U/kind; Gam-
melby; Hedeby. Gaarde og Huse: UhekraL Stilbjærg med Skole, Grøn-
\\>rvang Herred. — Øster-Nykirke, Ringive og Give Sogne. 37 1
bjærg med Missionshus (opf. 1 «S 7 6 ) og Forsamlingshus (opf. 1890), Bil-
lund, Elkjær. Enkelte Gaarde: Baasilund, Høgelund med Mølle, Krogager,
Egsgd., Bundgd.y Vindbjærg^ Karlskov, 2 (ide.
Ringive S., en egen Sognekommune, horer under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Vestre Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 90. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib
og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Fraadsten og raa Granit paa Granit-
sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede. Vaabenhuset, af
Mursten, er en senere Tilbygning. 1857 blev Korgavlen ommuret, 1876 blev Skibet
forlænget mod V. og et Spir opsat paa Vestgavlen; 1896 opførtes Taarnet af røde
Mursten (Arkitekt: Hagerup, Kolding). Altertavle i Barokstil med et Maleri (Opstan-
delsen, Kopi efter Carlo Dolci). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Overgangs-
stil fra Gotik til Renæssance. Mindetavle over Præsten Joh. Gertsen Londemann,
f 1744. Paa Kirkegaarden en middelalderlig, prismeformet Ligsten, med en senere
indhuggen Indskrift.
Johs. Jensen af Høgelund nævnes 1426. — Sagnet lader en Kong Ring være
begravet i en nu fredlyst Gravhøj, Rings høj ', uden for Præstegaarden, ligesom
hans Dronning i en Høj ved Siden af. Af Sognets c. 220 Gravhøje ere i øvrigt 14
fredlyste, deribl. ved Gammelby en Gruppe af 4 Høje.
Fra Mergellejerne ved Stilbjærg har Hedeselskabet med Statsunderstøttelse 1885-
86 anlagt Mergelbanen Grene- Grindsted (23/4 Mil, med 7000 Al. Sidespor).
Ringive havde fra 23/2 1684 Gadbjærg-Lindeballe i Tørrild Hrd. til Annekser; 22/j
1866 fik det til Anneks Give, som før havde været Anneks til Ø.-Nykirke Sogn, og
Gadbjærg-Lindeballe blev et eget Pastorat, hvad det ogsaa havde været før 1684.
Give Sogn, Anneks til Ringive, omgives af dette, S. -Omme, Brande,
Tyregod, Ø.-Nykirke og Givskud Sogne samt Tørrild Hrd. (Gadbjærg og
Lindeballe S.), fra hvilket det skilles ved Omme Aa. Kirken, mod 0., lig-
ger henved 31/4 Mil N. V. for Vejle. De højtliggende, mest jævne Jorder
(højeste Punkt 351 F., 110M.) ere overvejende sandede med Iblanding af
Maar og med graat Sand eller Al til Underlag; Eng langs Aaløbene, af
hvilke Bra?ide Aa og Karstoft Aa udspringe her. En Del Plantage og
Skov, deribl. den 1866 anlagte Give PL, 230 Td. Ld. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Vejle til Herning og Vejle-Give Banen.
Fladeindholdet 1896: 15,381 Td. Ld., hvoraf 4785 besaaede (deraf med Rug
1304, Byg 400, Havre 2177, Boghvede 120, Bælgsæd 73, Blandsæd til Modenhed 344,
Grøntf. 50, Kartofler 276, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 4589, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 2501, Have 65, Skov 391, ubevokset 30, Moser 1195, Kær og Fælleder 394,
Hegn 31, Heder 1140, Veje og Byggegr. 239, Vandareal m. m. 21 Td. Kreatur-
hold 1898: 502 Heste, 2006 Stkr. Hornkv. (deraf 1296 Køer), 1971 Faar, 912
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskvldshrtk. 1895: 204 Td. ;
80 Selvejergde. med 138, 201 Huse med 64 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 1816 (1801: 463, 1840: 841, 1860: 1102, 1890: 1455), boede
i 349 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh., 1144 af
Jordbrug, 154 af Industri, 36 af Handel, 23 af forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler,
og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Give (1280: Gygæ, 1340: Gyghe, 1350: Gøygh),
stor Landsby (1901: 115 Huse og 697 Indb.), med Kirke, Methodistkirke
(„Emauskirkenu, opf. 1894 af røde Mursten, uden Taarn; med Præstebolig),
Skole, Folkehøjskole (opr. 1896), Missionshus (opf. 1899), Amtssygehus
(opf. 1894 af røde Mursten i 1 Stokv. — Arkitekt: Olivarius — med
en alm. Sygeafdeling med 6 og en Epidemiafdeling med 16 Senge), Apotek,
Distriktslægebolig, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1900 var Spar. Tilgoden.
135,264 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6715 Kr., Antal af Konti 570),
24*
372 Vejle Amt.
Mindestøtte for Fr. VII, Andelsmejeri, Markedsplads (Marked i Marts, Maj,
Juni, Sept., Okt. og Nov.), Kro, Endestation for Vejle- Give Banen (se S.
284) og Telefonst. samt Valgsted for Amtets 4. Folketingskr. ; Farre med
Skole, Missionshus (opf. 1901), Vandmølle, Købmandshandel, Kro, Jærn-
bane- og Telefonstation ; Sillesthoved (Over- og Neder-S.) ; Brejnhoved\
Store- Vor shinde med Skole; Øge/und; Hedegaarde med Skole; Bæksgaarde;
Højgaarde ; Hes tlund (Store- og Lille-H.); BøUund\ Ullerup med Skole; Neder-
Donnerup med Skole. Ramskov, Gaarde og Huse. Hjortsballe Kro. Gaarde :
Nygd., Tr omborg, Donne?'uplund, Lille Donnerup, Sønderhoved, Kirkebjærg,
Fruelund, Skjærhoved, Givskov, Loftlund, m. m. Ulkjær Vandmølle.
Give S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 92
(nordl.) og 93 (sydl. Del). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten paa Dobbeltsokkel
med Skraakant af Granit og Fraadsten. Norddøren og Korbuen ere bevarede. Skib
og Kor have fladt Loft. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Under-
rum har Spidsbue ind til Skibet, af røde Mursten; 1780 blev det restaureret og vistnok
gjort lavere. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er nyere. Ved Korets Nordside har der
vistnok staaet et Sakristi. Altertavle i Barokstil med et Maleri (Christus paa Regn-
buen) af Fru Ingemann fra 1849. Malmalterstager fra 1641. Romansk Granitdøbe-
font med riguri. Fremstillinger. Prædikestol i Barokstil. I Skibet et Pulpitur fra
1623. I Vaabenhuset en middelalderlig Ligsten. — Paa Kirkegaarden er Dragonen
Niels Kjeldsen, falden 1864 (se S. 402), begravet; paa Graven er 1902 lagt en Mar-
morplade af Kammerater fra 6. Dragonregiment.
Donneruplund var en Hovedgaard, der tilhørte Ribe Bispestol (1512 nævnes Palle
Cang, Væbner, i D.), men ved Reformationen kom til Kronen, der 1537 mageskiftede den
til Oluf Staverskov, hvis Sønner Hartvig og Splid S. senere ejede den; efter deres
barnløse Død kom den til deres Broderdøtre Anne og Sophie Staverskov; sidstn. til-
byttede sig 1630 Søsterens Halvpart og levede endnu 1668. De flg. Ejere vare Otte
Skram, hans Søster Ellen, g. m. Alex. Grubbe til Vedbygd. (f 1700), der 1684 skødede
D. (12 Td. H.) med omtr. 20 Gaarde og Bol til Otte Skram til Todbøl ; 1700 ejedes
den afFr. Ottesen Skram. 1718 skødede Claus Jessen D. med Gods (12 og 16 Td.
H.) til Konsumptionsforpagter Christen Clausen i Ribe, der 1719 ved Aukt. solgte
D. for 909 Rd. (!) til Niels Andersen Vang, som 1755 skødede D. med Tiender og
Gods (12, 15 og 211 Td. H.) for 12,000 Rd. til sin Søn Anders Nielsen Vang (f 1777),
der 1761 skødede den til sin Svigersøn Prokurator Andr. Bagger i Jelling, som 176U
paa Auktion havde solgt D. med Gods (12 og 51 Td. H.) for 3037 Rd. til Christen
Pedersen i Hvejsel; han skødede 1785 D. for 9000 Rd. til Kancellir. Malthe Chr.
Friis, som 1797 skødede den da ufri Gaard (8 Td. H.) for 4,800 Rd. til Rasmus
Pedersen fra Rugballegd. Nuv. Ejer er L. Biilow.
Sønderhoved (Søndersthoved) tilhørte 1512 Joseph Rekhals, 1553 Per Knudsen
(Glambek), 1570 Enevold Lauridsen (Udsøn), dennes Brodersøn Laurids Ebbesen,
hans Fættersøn Otte Kruse 1625, der dog vist kun ejede den i Fælleskab med sin
Svoger Erik Krabbe; 1652 solgte Laurids Ebbesens Enke Fru Sophie Staverskov
og Mogens Kruse den til Jørgen Lykke, der 1661 afhændede den til Kronen, som
1664 solgte den til Oberst Johan Liebreich; 1677 tilhørte den dennes Enke, der-
næst hendes Svigersøn Major Otto Jacob von Schwerin, 1688 dennes Enke Helene
Juliane Liebreich; 1690 overdroges S. ved en Kommissarie-Forretning til Mads
Nielsen og Laur. Friis (f 1699), af hvilke førstnævnte 1694 skødede S. Hovedgaard
til Chr. Nielsen Toldorph i Horsens, der 1696 skødede S. (18 Td. H.) til Kapt.
Kay Blome til Refstrup, der s. A. overdrog Skødet til sine Søstre Jmfr. Margr. Elisab.
og Anne Dorete B., g. m. Alex. Grubbe; 1703-7 ejedes S. af Kammerr. Jens Risom.
hvis Enke døde 1742; 1755 skødede Søren Seidelin S. og Refstrup til Birkedommer
Lars Thistrup, der s. A. skødede S. med Tiende og Gods (18, 13 og 16 Td. H.) for
3425 Rd. til Niels Jørgensen Donnerup; han skodede 1761 L. (18, 13 og 82 Td. H.)
for 9000 Rd. til Anders Nielsen Vang, der 1762 skødede S. med Gods (18 og 38
Td. H.) for 3560 Rd. til Andr. Bagger (se ovfr.), som 1763 skødede S. med Gods
(18 og 69 Td. H.) for 6200 Rd. til Niels Hurtigkarl til Refstrup; han skødede den
Narvang Herred. — Give og Tyregod Sogne. 373
1764 (18 og 22 Td. H.) for 3668 Rd. til Niels Zelleman, der 1766 skødede S. (18)
med Tiende og Gods for 7050 Rd. til Kammen*. Jens Derkcr (f 1781), som 1771
pantsatte Gaarden til Oberst Juul; 1771 skodede Mads Thistrup S. for 5250 Rd. til
Landraad Chr. \Y. L. E v. Schleppegrell, der 1782 skødede S. for 4000 Rd. til Joh.
V. Frans Baron v. Krohne, som 1785 skodede S. Hovedgd. (18 Td. H.) for 1800
Rd. til Zønnick Muller; han skødede S. 1787 for 2000 Rd. til Chr. Aug. Petersen,
som 1790 skødede S. for 3799 Rd. til Fr. Chr. Bierum.
I Hestlund maa have ligget en adel. Sædegaard, thi Fru Dorte Kruse, Terkel
Krabbes, skrev sig 1631 til H.
Ullerup har for været et eget Sogn; thi Ullerup (Ugælthorp), Kirke nævnes i
Kirkelisten i „Ribe Oldemoder" 1340, derimod ikke i Listen 1524 mellem Jellingsys-
sels Kirker; 1638 stod der kun et lille Stykke Ydermur (af Fraadsten), men Gravene
paa Kirkegaarden saas endnu. Ved Farre og ved Kirkebjærg skal der ogsaa have
ligget Kirker. — Ved Give Kirke har der været en hellig Kilde; Kilden er der
endnu. — Ved Ullerup er der fredlyst en Gravhøj.
( )m Sognehistorien se S. 371.
Tyregod Sogn omgives af Annekset Vester, Ø.-Nykirke, Give og Brande
Sogne samt Aarhus Amt (Vrads Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Skjern Aa, som her gennemløber Kold Sø, der for en Del, og Hastrup
Møllesø og -Sø, som helt høre til Sognet. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger over 33/4 Mil N. V. for Vejle. De højtliggende, mod 0. noget bak-
kede (Tornbjærg, 367 F., 115 M.), mod V. jævne Jorder ere overvejende
sandede og sandmuldede, for en mindre Del lerede, med Underlag dels af
Sand og Al, dels af Ler og Mergel. Paa Sydvestgrænsen løber Brande
Aa, mod N. Odder bæk ud i Kold Sø; ved Aaløbene er der gode Overris-
lingsenge. En Del Plantage (Hastrup Plantage, under Palsgaards Skovdistrikt,
se S. 232, m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Herning.
Fladeindholdet 1896: 12,005 Td. Ld., hvoraf 4310 besaaede (deraf med Rug
1391, Byg 293, Havre 1836, Boghvede 82, Bælgsæd 94, Blands. til Modenh. 348,
Grøntf. 31, Kartofler 212, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 3415, Høslæt, Brak, Eng m. m.
2143, Have 48, Skov 1015, ubevokset 6, Moser 210, Kær og Fælleder 162, Hegn 40,
Heder 305, Veje og Byggegr. 292, Vandareal m. m. 59 Td. Kreaturhold 1898:
408 Heste, 1381 Stkr. Hornkv. (deraf 975 Køer), 1640 Faar, 744 Svin og 29
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 160 Td.; 59 Selv-
ejergde. med 95, 195 Huse med 65 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/s 1901: 1264 (1801: 341, 1840: 696, 1860: 1052, 1890: 1165), boede
i 261 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh., 913 af Jordbr.,
c)3 af Industri, 22 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 21
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tyregod (1291: Thiurguth, 1340: Thyrguth) med
Skole, Sparekasse for f.-Vester S. (opr. 1868; 31/3 1900 var Spar. Til-
godehav. 73,313 Kr., Rentef. 3V2 pCt., Reservef. 5150 Kr., Antal af Konti
436), Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro; Tyregodlund med Præstegd.;
Sejr up (1340: Sæthorp) med Skole og Mølle; Enkelund med Missionshus
(opf. 1896), Dørken med Skole; Lønaa, ved Landevejen; Svinbæk med
Skole; Hindskov ; Kokborg med Skole. Saml. af Gaarde og Huse: Hessel-
k)ærSi Pomphole, Aalbæk, Fuglsang ■; Kokborg Huse. Hovedgaarden
Hastrup, der hører under Palsgaard Skovdistr., har c. 8 Td. H., 925 Td.
Ld., hvoraf 47 Ager, 16 Eng, Resten Skov: Hastrup Plantage; i Plantagen
Skovløber gaar de?i med Planteskole og udmærket Fiskeri i Hastrup Sø og
Skjern Aa, især Aalefiskeri; Engene til H. have stor Betydning for de
omliggende Gaarde, der for største Delen faa deres Hø herfra. Gaarde:
Løvdal, Krusborg, Kjærgd., Egsgd., Ves ler dam, Moesgd., Odder bæk, 2 Gde.,
m. m. /fas/r up Vandmølle.
374 Vejle Amt.
Tyregod S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørvang-
Tørrild Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle). Vejle Amtstue- og Vestre Lægedistr.,
10. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd
103 og 104. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen er bevaret.
I den senere Middelalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt sit flade Loft,
og Taarnet, hvis hvælv. Underrum fik Rundbue ind til Skibet, tilfejedes af Granit-
kvadre og Munkesten. Kirken blev repareret 1731 af Ole Krabbes Enke Ide Sophie
Gjedde (Aarstallet staar paa Taarnets Vestmur; i Fløjen paa Pyramidetaget staar
1818). Vaabenhuset er opf. 1882 af røde Mursten. Et Gravkapel ved Korets Syd-
side er nedbrudt efter 1769 (ved Gravning paa Kirkegaarden 1895 fandtes Rester af
Begravelserne, deribl. en Kisteplade over Henr. Bielke Kaas, f 1680). Altertavle i
Barokstil med et Maleri (Christus og Johannes); Malmalterstager, skænk. 1598 af
Maren Bille, si. Laur. Skrams. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance-
stil med nye Malerier af Evangelisterne. I Koret Ligsten med Figur over Jak. Erik-
sen Skram, f 1570. I Skibet Marmortavle til Minde om N. F. S. Grundtvigs Konfir-
mation her 15/4 1798. Klokken, fra den tidligere Middelalder, er uden Indskr. — I
en Lund ved Kirkegaarden er 30/7 1901 afsløret en Mindesten af Granit med Portræt-
medaillon (af C. Grossmann) for Digteren C. A. Thyregod (f 1898), født 1822 i Sognet.
Hastrup tilhørte i Beg. af 15. Aarh. en Væbner Tøste Nielsen af Flynder; han
solgte Gaarden til den senere Ærkebisp Peder Lykke, som 1419 skødede til Biskop
Christiern og Biskopsbordet i Ribe sit Gods i Gamle-Hasdorp med et Voldsted,
hvorpaa Hastrup Slot havde ligget, mod at der daglig holdtes Sjælemesse i Dom-
kirken for ham, Tøste Nielsen og dennes Hustru Inger. Biskop Christiern afhæn-
dede 1420 H. til Rigsr. Hr. Morten Jensen Gyrstinge, hvis Søn Oluf Mortensen til
H. ligeledes var Rigsr. og tillige Landsdommer i Nørrejyll. Slægten uddøde med
dennes Søn Folmer Olufsen, hvis Søster Anne Olufsd. bragte H. til sin Mand Peder
Skram til Strandbygd. Deres Søn Erik S., Landsdommer i Nørrejyll., f 1568 (Jak.
Skram fik 1567 Lov til at lægge et Birketing ved H.) og dennes Søn Laurids
S., f 1587, ejede saa H., indtil den ved sidstnævntes Datter Elisab. Skrams Gifter-
maal kom til Henrik Below til Spøttrup. Deres Datter Marie B. bragte den til sin
Mand Chr. Holck til Bustrup, der solgte H. til Oberst Jørgen Kaas (f 1658). H.
kom derefter til hans Søn Stiftamtmd. Hans K, f 1700, hvis Enke Sophie Amalie
Bielke 1697 ved Aukt. solgte H. (83, 46 og 162 Td. H.) for 10,200 Rd. til Knud
Giedde til Vadskjærgd. (f 1707), der 1706 skødede H. (83, 72 og 201 Td. H.) til
sin Søn Major Fr. Chr. G., f 1713, hvis Enke Hel vig Lindenow Unger 1715 skø-
dede H. (83 og 369 Td. H.) til sin Svigermoder Lene Cathr. Kaas (f 1720), hvor-
efter H. paa Aukt. 1722 solgtes for 10,000 Rd. til Etatsr. Ole Krabbe, f 1728,
hvis Enke Ide Sophie Giedde 1754 solgte H. for 19,000 Rd. grov C. til Kommercer.
Chr. Leth. Han solgte 1761 H. for 17,500 Rd. til Anders Nielsen Vang, der 1764
skødede H. for 19,500 Rd. til Prokurator Andr. Bagger, efter hvem H. blev solgt
paa Aukt. 1781 til Panthaveren Mogens Lottrup til Lynderupgd. for 16,800 Rd. Han
skødede 1784 H. samt Bustrup og Gedsø Gaarde (15 Td. H.) m. m. for 21,000 Rd.
og 100 kur. Dukater til Generalauditør Chr. Kallager, som 1786 solgte H. (74, 31,
258 og Møllesk. 10 Td. H.) for 22,550 Rd. til Érh. C. Chr. Stiernholm, der 1796
skødede H. (82, 31 og 190 Td. H.) for 27,000 Rd. til Jens Pedersen Schoutrup i
Sest. Derefter blev Gaarden udstykket. Hovedparcellen ejedes ved 1870 af en
Købmd. J. E. Paul fra Hamburg; 1877 købte Staten den med mere Gods, der havde
hørt til H., for c. 80,000 Kr. — Det ældste Slot skal have ligget paa en nu tilgroet
Holm i Søen. Den nuv. Skovløbergaard (opf. for c. 50 Aar siden med to 1879 opf.
Længer) ligger paa samme Plads som den ældre Gaard, der opførtes 1589-99 og
var i 2 Stokv. (det ene nedbrødes af ovenn. Chr. Leth) samt omgiven af Grave og
Volde; der ses endnu Ruiner af Gaarden.
I Dørken fandtes endnu paa D. Atl.'s Tid Rester af Sejrup Kirke, der nævnes
1340 i „Ribe Oldemoder" ; den lidt yngre Tilføjelse „desolata" viser, at den snart efter
er gaaet til Grunde. — Ved Tinghøjen paa. Hastrup Mark har Nørvang Herredsting
maaske været holdt; men da det her laa i en Udkant, flyttedes det 1582 midt ind
i Hrd. til et Sted paa Givskud Mark.
I Sognet er der talt over 250 Gravhøje; 13 ere fredlyste, deribl. ved Hastrup
8 og ved Tyregodlund 3.
Nørvang Hcncd. — Tyregod og Vester Sogne. 375
Vester Sogn, Anneks til Tyregod, omgives af Jette og Ø.-Nykirke
Sogn samt Aarhus Amt (Vrads Hrd.), fra hvilket det skilles ved Rør-
bæk Sø, Nedersø, hver omtrent 100-120 Td. Ld., og Kold Sø, gennem
hvilke Skjern Aa lober. Kirken, mod NL, ligger 3% Mil N. N. V. for Vejle.
De højtliggende, bakkede Jorder (Galdebærbanke, 417 F., 131 M.) ere dels
sandede, dels lerede med Underlag af Sand og Ler. Langs Skjern Aa findes
Enge og smukke , skov- og lyngklædte Skraaninger. En Del Skov og
Plantage (Lindet PL, Skovsbøl Krat, Haarsbjærg PI. og Rørbæk Sk., Vester-
lund Sk. og PL, Nørre-Risager PL).
Fladeindholdet 1890: 3422 Td. Ld., hvoraf 1037 besaaede (deraf med Rug
309, Byg 107, Havre 448, Boghvede 9, Bælgsæd 15. Blands. til Modenh. 85, Grentf.
8, Kartofler 43, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 1063, Høslæt, Brak, Eng m. m. 532, Have
8, Skov 415, ubevokset 33, Moser 50, Kær og Fælleder 3, Hegn 6, Heder 133,
Veje og Byggegr. 75, Vandareal m. m. 67 Td. Kreaturhold 1898: 107 Heste,
428 Stkr. Hornkv. (deraf 270 Køer), 457 Faar, 261 Svin og 5 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 58 Td.; 19 Selvejergde. med 40,
41 Huse med 17 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 308
(1801 : 131, 1840: 220, 1860: 254, 1890: 302), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 7 levede af immat. Virksomh., 266 af Jordbr., 20 af Industri, 5 af forsk. Daglejer-
virks., 3 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Vester Kirke og Byerne: Vester lund med Skole og Forsam-
lingshus (opf. 1897); Skovsbøl; Lindet (1461: Lindued). Risager og Kat-
bulle, Gd. og Huse ; Rørbækgaards Parceller. Vester Vandmølle. Gaarden
Rørbæk, llj2 Td. H., c. 300 Td. Ld.
Vester S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 98.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus med S. Skib og Kor,
med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit. Korbuen er bevaret;
flere Vinduer ses tilmurede. Vaabenhuset er nyere, af Mursten. Altertavle med et
Maleri (Christus og Jairi Datter, Kopi) fra 1880. Romansk Granitdøbefont. Prædike-
stol i senere Renæssancestil. Over Korbuen et lille Krucifiks.
Rørbæk tilhørte 1630 Erik Bille til Kjærsgd. og 1642 Levin Biilow. 1667 mage-
lagde Vald. Skram til Todbøl sin Part af R. (12 Td. H.) til Arvingerne efter Steffen
Rohde i Kbh. ; 1713 blev R. paa Auktion efter Frans Rohde i Kbh. solgt (13, Skov
2) med Gods m. m. for 4200 Rd., til Lieutn. Sejer Sejersen, f 1715, fra hvem den
gik over til Broderen Kaptajnlieutn. Joh. Jak. Sejer (f 1727); 1739 skødede Gertrud,
si. Birkedommer Stribolts i Middelfart, R. med Afbyggergd. og Gods (25 og 32 Td. H.)
til Peder Simonsen Schiøning i N. -Snede, som 1741 skødede R. til Assessor Jens
Jørgen Bredal til Hammergd. Han solgte den (26 Td. H.) 1755 til Oberstlieutn.
Jean de Trappaud (f 1755), hvis Arvinger 1756 solgte R. (24 og 207 Td. H.)
for 15,288 Rd. til Arnt Peter Engwari paa Haughus; s. Aar tilhørte R. Joh. Jak.
Sejer (f 1797), som 1790 skødede den (14, 12, 36 og Skov- og Mollesk. 11 Td. H.)
for 1 1,990 Rd. til Forvalter Christen Christensen i Egholm Mølle, og hans Søn Chr.
C. købte den paa Aukt. 1801 for 2420 Rd. Allerede paa D. Atl.'s Tid var den dog
en ukomplet Sædegaard og Bygningen som en Bondegaard. I 19. Aarh. ejedes den
længe af Landinspektør Thyregod og dennes Søn og fra 1856 af Datteren, g. m.
Kammerr. J. Helms; 1902 købtes den for 40,(»00 Kr. af den nuv. Ejer, N. Jensen. —
Stuehuset er opf. 1867. Paa et Næs ved Rørbæk Sos Sydbred vises den gamle Borg-
plads, hvor der endnu ses Rester af en 56 F. lang Kælder, 20 F. bred, sat af raa
Kampesten; omkring Ruinen ligge mange Murstensbrokker. (Om R. se „Orion" II
S. 99 flg.).
Risager var fordum en Hovcdgaard, der 1542 ejedes af Jfr. Birgitte Rostrup,
1574 af hendes Brodersøn Hans Rostrup, efter hvem den formodentlig er kommen
til hans Søsterdatter Fru Kirsten Tygesd. Sandberg, hvis Datter Jfr. Abel Bryske
1633 solgte den til Chrf. GersdorfJ. 1666 skødede karen Dyre til Knivholt R. (12
Td. H.) til Oberstlieutn. Jochum Normand til Dubnitz. 1675 skødede Claus Dyre til
Sindinggd. R. til Anders Rohde. 1677 nævnes Fru Birgitte Arenfeldt til R.
376 Vejle Amt.
Aar 1291 nævnes „Wæstærth" Sogn, hvori laa Wæstær Risæ.
I Sognet er der talt c. 90 Gravhøje; 8 ere fredlyste: ved Lindet 5, ved Skovs-
bøl 1 og ved Vesterlund 2 (deribl. Kongenshej, 15 F. høj).
Brande Sogn, et meget stort Sogn, omgives af Tyregod, Give og S.-
Omme Sogne samt Ringkjøbing Amt (Hammerum Hrd.) og Aarhus Amt
(Vrads Hrd.)- Kirken, noget østl., ligger c. 5 Mil N. V. for Vejle. Naar
undtages et Højdedrag, der strækker sig fra S. 0. gennem Sognet til N. V.
og ved Langkjær naar 269 F., 84,5 M. (mod N. V. er Sandfeld Bjærg eller
Mesmers Høj, 237 F., 74 M., med trigon. Station), ere Jorderne flade og
bestaa overvejende af hvidt Sand med en Del Maar, med graat Sand eller
Al, flere Steder Mergel til Underlag (paa Højdedraget dog Ler); en Del
hører til Amtets skarpeste Egne; Heder indtage et betydeligt Areal; Flyve-
sandsstrækningerne „Alkjærhøj Sande" og „Hyvild Sande" ere nu dæmpede.
Gennem den nordl. Del løber Skjern Aa, der med sin Biaa Holtum Aa
danner en Del af Nordgrænsen, medens dens anden Biaa Brande Aa løber
gennem Sognet mod N. V. ; i den sydvestl. Del løber Karstof t Aa. Af
Plantager nævnes: Brande PL, 136, og Sandfeld PL, 262 Td. Ld. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Herning.
Fladeindholdet 1896: 27,879 Td. Ld., hvoraf 7215 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 2506, Byg 510, Havre 3004, Boghvede 402, Bælgsæd 71, Spergel 27, Frø-
avl 42, Blandsæd til Modenhed 137, Grøntf. 76, Kartofler 406, andre Rodfr. 23).
Afgræsning 7805, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3976, Have 95, Skov 301, ubevokset 80,
Moser 720, Kær og Fælleder 1017, Hegn 172, Heder m. v. 5856, Veje og Byggegr.
618, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 712 Heste, 2843 Stkr. Hornkv.
(deraf 1835 Køer), 3128 Faar, 991 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 255 Td.; 90 Selvejergde. med 157, 278 Huse med 98 Td.
Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 19°L -168 (l801: 594> 1840:
822, 1860: 1124, 1890: 2002), boede i 432 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
54 levede af immat. Virksomh., 1561 af Jordbr., 8 af Gartneri, 200 af Industri, 52
af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brande (1329: Brønyld, 1340: Brunld, 1524:
Bronlø), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf.
1898), Forsamlingshus (opf. 1888), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1873; 31/s
1900 var Spar. Tilgodeh. 147,042 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8773 Kr.,
Antal af Konti 914), Andelsmejeri, Købmandshdlr., Bagerier, Farveri, Kro,
Markedsplads (Marked i Aug. og Sept.) og Postekspedition ; Borup, ved
Landevejen; Flø ; Harrild (Øster- og Vester-H.); Dørslund med Biskole:
Blæsbjærg; Lundfod; Arvad med Mølle og Stamperi; Grarup ; Skjerns:
Askjær (Nørre- og Sønder-A.) med Skole ; Langkjær (Store- og Lille-L. )
med Andelsmejeri og Mølle; Hyvild \ Drantum med Biskole; Risbjærg.
Skjærlund med Filialkirke og Skole; Ure med Skole, Andelsmejeri, Mølle
og KøbmandshdL; Tarp\ Brandlund; Sandfeld med Biskole. Andre Be-
byggelser: Ussel toft, Barslund Huse, Urekjær med Biskole, Nør lund.
Husum, Kragsighuse, Kjær by. Gaarde: Sandfuld, Sandfeldbjærg med
Teglværk, Brandholm (4 Td. H., 225 Td. Ld.), Brogd., Alkjærlund.
Brande S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Vestre Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 101 (vestl.
Del) og 102 (østl.). Kirken tilhører en Del af Sognets Beboere.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er
■bevaret; flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Skib og Kor have tøndehvælvet Loft
af Træ. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har
Nørvang Herred. — Brande og Sonder-Omme Sogne. 377
Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten; det blev ombygget af Præ-
sten Jens Risom, f 1756 (paa Taarnets Vestside staar 1737), som lod foretage store
Byggearbejder ved Kirken, ligsom han skænkede Orgelet og anlagde den smukke
Præstegaardshave. Vaabenhuset, af store rode Mursten, er ogsaa en senere Tilbyg-
ning. Anselig, udsk. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren i Midt-
partiet, restaur. 1899). Muret Alterbord med Relikviegemme. Romansk Granitdøbe-
lbnt. Prædikestol i Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader staar : Hans Lange,
Fru Karen Clausd. 1604. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Under Taarnet
er en hvælv. Begravelse (for den Risomske Familie?); under Koret har været Begr.
for Brandholms Ejere. I Kirken en udslidt Ligsten, vistnok over den første lutherske
Præst her, Hr. Søren.
Filialkirken i Skjærlund, indviet 23/2 1896, er en Korskirke af røde Mursten
med Kuppel paa Midten (Arkitekt: A. Wiinholt).
Brandholm var forhen en Hovedgaard, som i 16. Aarh. ejedes af Peder Terkelsen
Væbner, efter hvis Død som sidste Mand af sin Slægt den arvedes af hans Fætter-
søn Claus Strangesen, ogsaa død som sin Slægts sidste Mand. B. kom saa til
Datteren Karen Clausd., der ægtede Hans Lange til Lunderup, som 1608 solgte B. til
Bendix Rantzau. Efter ham ejedes den af Jørgen Below, derefter af Søsteren Fru
Sophie Below, Christen Thotts, der 1631 solgte den til sin Svigersøn Otte Gøye, som
straks bortbyttede den til sin Broder Eskild G. mod dennes Part i Tureby. Eskild G.
solgte B. til Herlof Mormand, som dog 1647 maatte pantsætte den til Eskilds Børn
Henrik, Birgitte og Sibylle G. Henrik døde ugift 1668; Birgitte ægtede Henning
Quitzow og Sibylle Conrad v. Høvelen; disse Svogre skreve sig begge til B. (1662
,,var den ødea), der imidlertid 1687 med v. Høvelens Datter Elisab. kom til Niels
Parsberg, hvis Søn Preben P. havde den til 1717. 1731 testamenterede Karen Christens-
datter sine Søstersønner Christen Nielsen af Assersbøl og Jens Nielsen af Skjærlund
B. (13 og 24 Td. H.). Disse skødede s. A. B. for 920 Rd. til Claus Cordtsen i Hor-
sens; 1741 købte Præsterne Johan Ahrensberg til Hvejsel og Jens Risom til Brande
den (13 og 16 Td. H.) for 1321 Rd. og skødede den 1745 til Søren Bornemann.
Han skødede den 1747 for 2250 Rd. til Christen Handrup, hvis Enke 1756 skødede
B. for 2500 Rd. til Forpagter Niels Pedersen Hvidberg, som 1758 skødede B. for
2300 Rd. til Laurids Jensen Brandt, f 1761. Dennes Enke Maren skødede 1772 B.
for 2600 Rd. til sin Broder Niels Jensen Kiersgaard (f 1795), hvis Datter Johanne
1797 ægtede Otte Arrevad. Paa D. Atl.'s Tid var den ophørt at være Hovedgaard.
Drosten Laurids Jonsen skænkede til det nye Præbende, han 1329 oprettede i
Ribe Domkapitel, Gods i Brande Sogn: Gaarden Lund (o: Brandlund), nogle øde
Jorder i Kraaksik, m. m. — Væbneren Peder Esgersen (Bryning) skødede 1420 Gaarden
Dy sling (o: Dørslund) til Bispebordet i Ribe.
Brande By, med Præstegaarden, brændte næsten helt 1780 (se Kirkeh. Saml. 3.
R. V S. 163 flg. : Af B. Sogns lib. dat.). — l Brande er der 1895 rejst en Mindesten
(Granitsten med Portrætmedaillon, udf. af Billedhugger Brandstrup, som har skænket
den) for Oberst Dalgas (se Vignetten S. 359).
I Sognet er der talt c. 225 Gravhøje; 42 ere fredlyste, deribl. ved Brandlund
den 15 F. høje Store Stendalshøj, ved Ure Vagthøj. — Ved Skjærlund ligger en
Gravhøj Tinghøj, hvor muligt Herredstinget en Tid har været holdt.
Sender-Omme Sogn, det største i Herredet, omgives af Brande, Give
og Ringive Sogne samt Ribe Amt (Slavs Hrd.) og Ringkjøbing Amt (N.-
Horne og Hammerum Hrdr.). Kirken, mod V., ligger c. 53/4 Mil V. N. V.
for Vejle. De næsten helt jævne Jorder (mod V. Bakkeøen Solebjærg, 214
F., 67 M.), hvoraf over en Tredjedel er Hede og Kær, bestaa af hvidt
Sand med mer eller mindre Muld og med Underlag af gult Sand og Al,
dog en Del Steder Ler og Mergel. Ved Bøvl, Trællund og Omvraa er der
ret gode Jorder. Af Plantagerne, tiis. c. 3000 Td. Ld., nævnes Skovsemit
PL, c. 800 Td. Ld., der for største Delen tilhører Hedeselskabet, 6'.- Omme
PL, der tilhører et 1901 dannet Aktieselskab, og som er c. 1400 Td. Ld.
(Beplantningen er beg. 1902), og Guldals PL, c. 200 Td. Ld. Gennem
Sognet løber Omme Aa, ved hvilken findes store, gode Enge, ligesom
flere Bække, som Simmelbæk, ere benyttede til Engvandingskanaler, saa-
3 78 Vejle Amt.
ledes cle 1870 anlagte S. -Omme Kanal (henved 1 Mil) og Skovsende Kanal
(c. 1 1/2 Fjerdingvej). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vejle til Ring-
kjøbing og fra S. -Omme til Grindsted.
Fladeindholdet 1896: 28,336 Td. Ld., hvoraf 5095 besaaede (deraf med Rug
1555, Byg 435, Havre 1966, Boghvede 331, Bælgsæd 55, Spergel 183, Froavl 20,
Blandsæd til Modenhed 82, -Grøntf. 40, Kartofler 395, andre Rodfr. 30), Afgræsn.
6463, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2385, Have 74, Skov 573, ubevokset 206, Moser 969,
Kær og Fælleder 1427, Hegn 25, Heder m. v. 10,554, Veje og Bvggegr. 516, Vand-
areal m. m. 49 Td. Kreaturhold 1898: 532 Heste, 2637 Stkr. Hornkv. (deraf
1432 Køer), 3505 Faar, 948 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 178 Td.; 52 Selvejergde. med 113 og 269 Huse med 64
Td. Hrtk., 13 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1829 (1801: 474, 1840:
543, 1860: 839, 1890: 1811), boede i 363 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
46 levede af immat. Virksomhed, 1373 af Jordbrug, 226 af Industri, 54 af Handel,
50 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby, ved Landevejen, med Kirke (1340: Oom),
Præstegd., Skole, Damp-, Sav- og Høvleværk, Farveri, Kro og Markedsplads
(Marked i April og Sept.); Skovsende med Vinterskole; Østerby med Køb-
mandshdl. ; Mødbjærg (1297: Mothberigh) ; 'Bøvl; Omvraa Nordby med
Skole, Vinterskole, Mølle, Købmandshdl. og Landbohjem; Hallundbæk; Filskov
med Filialkirke, Skole og Kro; Lille- Brande med Vinterskole; Blaa h øj med
Filialkirke, Skole, Præstegd. og Andelsmejeri. Andre Bebyggelser: Bag-
gesgde.* Nørregde. (Norge) med Vinterskole, 'Jrællund, Hjortlund med Skole,
Kirkeby Huse. Hovedgaarden Juellingsholm (8 Td. H., 667 Td. Ld.,
hvoraf 294 Hede, 50 Eng, 23 Skov, Resten Ager) med Mølle og Plante-
skole. Hvelplund, Gd. med Planteskole; Ravlund, Gd. ; Simmelsgd., Lund-
ager, Gd. Stakkroge, Gd. med Mølle.
S. -Omme S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue og Grindsted Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 88a (nordøstl.
Distr.), 88b (sydøstl.) og 89 (vestl.). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og
Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Korbuen og Norddøren ere bevarede; flere Vinduer ses tilmurede. Senere er Kirken
undergaaet betydelige Forandringer, idet Fru Anne Grubbe 1622 lod Skibet forlænge
mod V., af Granitkvadre, og Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, opføre (Indskr.
paa en Kvader i Skibets Mur: LOD FAG BDTS 1622). Stenene ere vistnok tagne
fra den nedbrudte Østergaard Kirke (se ndfr.). Vaabenhuset er af Mursten. Senere
ombyggedes de øvre Partier af Skibets og Korets Mure med Mursten. Altertavle i
Renæssancestil med et Maleri (Christus helbreder en blind) af Anker Lund fra 1883.
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1596, skænk, af Jens Juel.
Filialkirkerne i Blaahøj og Filskov ere opf. 1877 aldeles ens (Arkitekt: Bygnings-
inspektør Winstrup) af Kamp og cementpudsede, uden Taarn, med Bræddeloft og
Skifertag; spidsbuede Vinduer. Altertavlerne ere henholdsvis Kopier efter A. Dorph
og C. Bloc.i (Martha og Maria; Christus, der velsigner de smaa Børn). I Blaahøj
Kirke findes en Kalk fra Hover Kirke.
Filskov Kirke ligger c. 1000 Al. V. for det Sted, hvor den i „Ribe Oldemoder" om-
talte Østergaard Kirke har staaet ved Østergaard. Hvornaar den er nedbrudt, videsikke ;
1866 fandtes Spor af Kirkegaarden med mange Skeletter. En Høj der hedder „ Kirkehøj u.
Juellingsholm har Navn efter sine Ejere af Slægten Juel: Mogens J., f 1587,
Søn Jens, f 1602, dennes Søn Mogens, f c. 1646, hvis Søster Vibeke bragte den
til Chrf. Friis, hvis Døtre Elisab. og Margr. F. ejede den 1662. Førstn. ægtede Hans
Rostrup, der 1667 skrev sig til J. ; 1694 tilhørte den Johs. Jørgensen Hauch (f 1723).
hvis Søn Kancelliassessor Lars H. til Nørre Elkjær 1729 skødede J. med Tiende,
Møllesk. og Gods (16, 12, 12 og 100 Td. H) for 5300 Rd. til Forpagter paa Frøs-
trup Claus Svitzer. Han solgte den 1758 til Provst Ude Haar (f 1789) og John
Christensen, hvilken sidste fik hele Gaarden 1759, og den blev nu i hans Familie
Nervang Herred. — Sender-Omme Sogn.
379
til 1859, da den solgtes til X. Horsbel, der havde den til c. 1885, da den kohtes
af C. F. Udbye (f 1901); nu ejes den af Enken. hen gamle Bygning, over hvis
Indgangsdør stod Juelernes og Friisernes Vaaben, blev nedbrudt af John Christensen.
Omvraa („Olmvrau i Olm Sogn") blev 1579 af Kronen mageskiftet til Iver Lunge til
Tirsbæk og ejedes 1638 af Verner Parsberg, men lo4(> af Sophie Munk. og 1662 varden
en Bondegaard (Vraagd.) under Juellingsholm, — I Mødbjærg boede L6*5Jmfr. Sophie
Frederiksd. Munk. der ligesom 1657 hendes Søster Jmir. Edel skrev sig „til Møbjærg*.
I Sognet er der talt c. 14a Gravhøje; 4:* cre fredlyste, deribl. ved Bøvl Skim-
melhøj og en af Tohøjene^ ved Hvelplund Laurishøj og ved Juellingsholm Trehøje iu\
Litt: 7. Kierckebye, Noget om S.-O. S., i Saml. til j. Hist. V S. 1 flg. og 97 tig.
Tørrild Herred.
Sogne:
Vejle Landdistr., S. 380. — Skibet, S. 380. — Bredsten, S. 383. — Gadbjærg,
S. 384. — Lindeballe, S. 386. — Nørup, S. 387. — Randbøl, S. 389. — Jelling,
S. 3gi. — Hover, S. 39J. — Kollerup, S. 3QQ.
FTTN
US35-
ørrild Herred begræn-
ses mod N. og N. 0.
af Nørvang Hrd.,
mod S. 0. af Hol-
mans Hrd., mod S.
af Jerlcv Hrd., fra hvilket det
til Dels skilles ved Vejle Aa, og
mod V. af Ribe Amt (Slavs Hrd.).
Fra V. til 0. er Udstrækningen
over 3, fra N. til S. højest 2 Mil.
Overfladen er højtliggende, idet
Jyllands Højdeparti og Hovedvand-
skel gaar midt gennem det, og
temmelig bakket, især mod S. langs Vejle Aadal ;
kun i det nordøstl. Hjørne og især mod V.,
hvor Randbøl Hede breder sig, er der jævnt; paa
Hovedvandskellet er det højeste Punkt 380 F.,
119 M. ; mod V. hæver Møllebjærg sig til 437 F.,
137 M. Jorderne ere mod 0. dels lerede, dels
sandede, ofte dog med et tyndt Muldlag; mod
V. blive de mere og mere sandede for til sidst
at gaa over i Hede (de tidligere Flyvesandsstræk-
ninger ere nu dæmpede). Paa Heden er der anlagt store Statsplantager, Randbøl
Skovdistrikt, 1761 Td. Ld.; i alt har Herredet c. 5600 Td. Ld. Skov. Det
hører til Amtets mindre frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 2072 Td.
Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 58,066 Td.
1630
380 Vejle Amt.
Ld. (5,82 D Mil, 330,4 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. var Vi 1895 246° Td- > Folketallet 1j2 1901 11,696 (1801:
4161, 1840: 7311, 1860: 9638, 1890: 10,491). I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Nørvang Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Nør-
vang-Tørrild Hrdr.'s Jurisdiktion og Amtets 4. Forligskr. (Gadbjærg og
Lindeballe) og 1. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Tørrild Hrd. hed i Middelalderen Jelling Hrd. (i Vald. Jrdb. Jalynghæreth) ; det
nuv. Navn forekommer første Gang 1387 (Thorild H.). Det hørte i Middelalderen
til Jellingsyssel, senere til Koldinghus Len og fra 1660 til Koldinghus Amt; se vi-
dere S. 272.
Der er Aar 1895 talt c. 375 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun 2 Langdysser,
Resten Gravhøje), men over Halvdelen var sløjfet eller mere eller mindre forstyrret
(1638 nævnes derimod adskillige, altsaa nu helt forsvundne Dysser). Flest Monum.
kendes fra den større, vestl. Del (i Randbøl Sogn c. 100, Jelling 80, Nørup 75 og
Gadbjærg 65); 15 Gravhøje ere fredlyste.
Litt: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 66 flg.
Vejle Landdistrikt omgives af Vejle Købstadsjorder, Skibet Sogn
og Jerlev Hrd. (Højen S.). De højtliggende, til Dels bakkede Jorder ere
muldede, med Ler, Sand, Kalk og Mergel til Underlag.
Fladeindholdet 1896: 358 Td. Ld., hvoraf 115 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 15, Byg 26, Havre 27, Blands. til Modenh. 34, Sukkerroer 6), Afgræsn. 47,
Brak, Eng m. m. 108, Have 3, Skov 81, Veje og Byggegr. 4 Td. Kreatur hold
1898: 16 Heste, 96 Stkr. Hornkvæg (deraf 65 Køer), 3 Faar og 27 Svin. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 27 Td. ; 1 Selvejergd. med 27 Td. og 1
Hus med Jord samt 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 39 (1801: 40,
1840: 48, 1860: 69, 1890: 37), boede i 4 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede
af Jordbrug, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet: Hovedgaarden Pedersholm, der omfatter hele Distriktet, med
21 Td. H., 397 Td. Ld., hvoraf 102 Eng (noget i Højen S.), 95 Skov,
Resten Ager; 4 Huse.
Distriktet, der har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden (Børnene
søge Søndermarks Skolen, se S. 278), hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets
3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 239. Lægd.
Pedersholm, i Middelalderen utvivlsomt Ladegaard til Rosborg (se S. 284), efter
dennes Forsvinden under Koldinghus Len under Navn af „Kronens Ladegaard" og
hørende til Byen fra 1572, da Fr. II solgte den til den med Indlosningsret, blev
af Fr. IV 1718 udlagt til Ryttergods; ved Aukt. over dette 1765 blev den købt af
Peder Terkelsen, som opbyggede Gaarden og gav den dens Navn. Kort før sin Død
1770 skødede han den (4, Gods 25 Td. H., med Tiende m. m.) til Birkedommer Joh.
Meden; 1784 skødede han den for 13,900 Rd. til Rasm. Ant. Paulsen; derpaa ejedes
den af P. J. Føns; ogsaa Brigader W. Halling skal have ejet den i 18. Aarh. Grev
P. A. Holck, der 1890 havde købt den for 280,000 Kr., solgte den 1899 for 200,000
Kr. til den nuv. Ejer, Hvenegaard. — Hovedbygningen, 1 Stokv. med høj Kælder,
skal være opf. 1775.
Skibet Sogn omgives af Vejle Købstadsjorder og Landd. , Hover,
Jelling og Bredsten Sogne samt Jerlev Hrd. (Ødsted, Jerlev og Højen S.).
Tørrild Herred. X'ejle Landdistrikt og Skibet Sogn. 381
Kirken, mod V., ligger s/4 Mil V. for Vejle. De højtliggende, til Dels bak-
kede Jorder ere overvejende lerede (tiere Steder med et kun tyndt Muldlag),
dog ogsaa for en Del lette, sandede, navnlig i Vejledalen. Fortrinlige Enge
findes langs den dybe Vejle Dal, der gennemskærer Sognet, og som ud-
mærker sig ved sin Skønhed, omgiven af store, til Dels stejle og skov-
bevoksede Bakker (Himmelpinden, 220 F., 69 M. ; Brunbjærg, 26 7 F., 84
M.), afbrudte af lavere Strækninger med Kornmarker og Græsgange. En
Del Skov (Jennum Sk., Østergaards Sk., Vilstrup Sk., Haraldskjær Sk.).
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vejle til Varde og Ribe samt Vejle-
Vandel Banen.
Fladeindholdet 18%: 4227 Td. Ld., hvoraf 1713 besaaede (deraf med Hvede
0, Rug 387, Byg 385, Havre 703, Blandsæd til Modenh. 114, Grentf. 42, Kartofler
35, andre Rodfr. 30, Havesager 6), Afgræsn. 834, Høslæt, Brak, Eng m. m. 974, Have 40,
Skov 397, ubevokset 3, Moser 44, Kær og Fælleder 44, Hegn 8, Veje og Byggegr. 158,
Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 268 Heste, 1285 Stkr. Hornkv. (deraf
903 Keer), 404 Faar, 1290 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 309 Td.; 60 Selvejergde. med 256, 123 Huse med 42 Td.
Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 l90l: 1801 (1801:499, 1840:843,
1860: 1112, 1890: 1260), boede i 278 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af
immat. Virksomh., 689 af Jordbr., 16 af Gartneri, 406 af Industri (86 ved Papir-
fabr.), 21 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 14 vare under
Fattigv.
I Sognet Skibet Kirke (1340: Skipwith, 1387: Skibith), ved Vardevejen,
og i Nærheden Jærnbanehpl. og Kro, og Byerne: Jennum med Skole;
S/e/de med Præstegd.; Knabberup (Over-, Mellem- og Nedre-K.) med Skole,
Klædefabrik (anl. 1864), Vejr- og Vandmølle; Nørre- Vilstrup, ved Ribe-
vejen, med Skole, Missionshus (indr. 1900) og Vandmølle (V. Skovmølle,
Kartefabrik); Ru (1452: Rueholm) med Teglværk. Vrædballe, Huse, med
Traktørsted. Haraldskjær Fabrik, tidligere „Vejle Træmassefabrikker",
1876 omdannet til Papirfabrik, 1889 optaget i Aktieselsk. „De forenede
Papirfabrikker" (c. 25 Arbejd.). Sophiesminde Enge, Forstad til Vejle, med
Bomuldsspinderi og Dampvæveri. Hovedgaarden Haraldskjær har 401/2
Td. H., 580 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 80 Skov, 20 GaardspL, Have og
Damme, Resten Ager; til Gaarden Kvak Vandmølle. Andre Gaarde: Køl-
holt (8 Td. H.), Sophiesminde, Østengaard.
Skibet S., en egen Sognekommune, delt i et sydl. og et nordl. Sogne-
fogeddistr., skilte ved Aaen, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s Jurisdik-
tion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd. 241 (sydl. Distr.) og 242
(nordl.). Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nord-
side. Koret og den østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid af Fraadsten. Eet Vin-
due er bevaret, Norddøren er tilmuret (i Vestgavlen en Tympanon med Dyrefigur).
I den senere Middelalder fik Koret Hvælving (Skibets Tøndehvælving er senere).
Vistnok samtidig forlængedes Skibet mod V. , og Vaabenhus og Sakristi (delt i
et Værelse til Præsten og et Gravkapel) opfortes. Altertavle (et Kors) i Rokokostil
fra 1786. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltlover og Ørn. Prædikestol i senere
Renæssancestil. I Koret Ligsten, med Figur, over Iver Friis til Haraldskjær, f 1557.
I Kirken en Lysekrone, skænk, af Chr. Linde, og et Skib.
Haraldskjcrr (hvis Opbyggelse et helt uhjemlet Sagn har tillagt Harald Blaatand
eller Harald Kesja), ogsaa Harildskjær og Haritskjær, ejedes 1432 af Niels Friis (da
han skrev sig til Skibet, 1434 skrev han sig til „Harildkerr'), som skal have faaet
Gaarden med sin Hustru Ellen Molteke; senere tilhørte den deres Søn Hr. Anders
Friis, dennes Søn Iver F., y 1557, og Sønnesøn Albert F., y 1601, af hvis Dotre
382
Vejle Amt.
Karen F. ægtede Truid Bryske (f 1653), der 1620 skrev sig til H., men satte al sin
Ejendom over Styr, medens Sophie F. ægtede Fr. Munk til Krogsgd., der fik H. Sennen
Jørgen M. maatte for Gæld afstaa sin Part i H. til Vincents Bille, der 1656 solgte den
til Manderup Abildgaard, hvis Frue Helvig Arenfeldt samtidig afkøbte Jfr. Sophie Munk
1/6 i Gaarden, hvorimod dennes Søster Anne Munk 1677 skødede H. (59 Td. H.) med
6 Gaarde og Bol for 3500 Rd. til Oberst Konrad von d. Brincken (f 16%); dernæst
dennes Søn Godske v. d. B. (f 1731), efter hvem H. ved Aukt. blev solgt (39, 19 og
204 Td. H.) for 16,250 Rd. til Major Pierre d'Andischon (f 1754); 1754 skødede Gerh.
de Lichtenberg H. til sin Svigersøn Christen Linde, som 1767 solgte den til sin Svoger
Justitssekr. Hans Henr. de Lichtenberg, der 1769 solgte H. til Major Ove Bernhardt v.
Liittichau (f 1781), efter hvem H. (40, 32 og 205 Td. H.) paa Aukt. 1782 købtes for
32,000 Rd. af Henr. Schmith i Dons (f 1793), hvis Enke 1794 ægtede Major S. L. Lautrup.
Efter 1799 at have faaet Tilladelse til at udstvkke Gaarden bortsolgte denne næsten
alt Godset og 1806 Hovedgaarden for 68,500 "Rd. C. til Johs. Rahr, som 1822 maatte
sælge den for 12.500 Rd. Sølv til Agent Nyholm; han solgte den 1828 for 36,000
Haraldskjær
Rd. til Hofjægerm. A. Th. Schiitte, der 1838 solgte den for 56,000 Rd. til D. Neergaard,
som 1842 solgte den for 84,000 Rd. til C. A. Søltoft. Han solgte den 1871 for 160,000
Rd. til H. N. de Bang til Sparresholm, hvis Søn, den nuv. Ejer, Lieutn. N. C. D. H. de
Bang, arvede den 1872. Det sidste Bøndergods frasolgtes 1852-53. — Hovedbyg-
ningen, der menes i det væsentlige at stamme fra 17. Aarh., bestaar af een Længe
i to Stokv. af røde Munkesten og Egetømmer samt svære, hvælvede Kældere (over-
kalket med mørke Indfatninger om Vinduer og Døre), samt to senere tilbyggede
Sidelænger, i 1 Stokv. Gravene, der have omgivet den, ere sløjfede 1852-53.
Kølholt var 1662 og 1690 en Bondegaard (12 Td. H.) under Lerbæk. Søren
Jensen skødede 1704 K. (11 Td. H.) til Nic. Nissen til Rugballegd.; 1718 blev den
solgt for 525 Rd. til Chr. Giildencrone til Vilhelmsborg, som 1730 solgte den til
Kronen, der ved Aukt. 1738 solgte den til Gerh. de Lichtenberg, og han solgte den
1748 for 576 Rd. til Niels Thomsen, f 1763, hvorpaa den blev købt for 3901 Rd.
af Chr. Hansen fra Aarhus; hans Enke ægtede Ernst Braat, f 1790, efter hvem den
blev solgt for 4700 Rd. til Jes Hansen af Skjølvad ; saa ejedes den af Mads Joh.
Buch, f 1794, hvis Enke ægtede Forvalter S. Schøtt paa Tirsbæk. — I Knab-
berup boede 1651 en adl. Dame Jfr. Anne Munk; 1687 skødede Birgitte Arenfeldt
Tørrild Herred. — Skibet og Bredsten Sogne. 383
til Konr. v. Brincken sin paaboende Bondegaard K. — I Præsteberetn. af 1638 om-
tales et Voldsted Boeldal i Vilstrup Skov (nu kaldes Stedet „Bommerhave'" ; der lin-
des Mursten i Grunden). Her har ogsaa ligget Kjærsgaard (1638 omtalt som „Rods-
kjæra), der tilhørte Drosten Laurids Jonsen (f 1340); for 1649 var den ode.
Vejle Aa har tidligere været sejlbar op til Skibet Kirke, hvor der siges at have
været en Havn for Baade og mindre Fartøjer (der skal være fundet Skibsankre). —
Da Harald Kesja efter Kong Niels' Drab havde ladet sig hylde til Konge af Jyderne
og taget Ophold i Egnen om Jelling, drog Erik Emune imod ham 11 35 og skal
have truffet ham i „Seypctorp", hvor han lod ham halshugge.
Ved Haraldskjær har der i Helligkildeskoven været en hellig Kilde, endnu
besøgt ved Midten af 19. Aarh. — I en Mose c. 700 Al. S. 0. for Haraldskjær Fa-
brik fandtes 1835 c. 3 F. under Overfladen et mumieagtigt Kvindelig og derved
nogle Klædningsstykker; Liget var fæstet i Tørvelaget ved Trækroge; se videre
under Vejle Kirke S. 275. Lign. Fund af Menneskelig i Moser kendes fra andre-
Steder i Danm. foruden fra Nordtyskland, Irland o. a. St. Mulig tilhøre de Middel-
alderen eller den nyere Tid; der er dog ogsaa udtalt, at de kunne stamme fra den
ældre Jærnalder (y. Mestorf, Moorleichen , i 42. Bericht des Mus. vaterl. Alter-
th urner, Kiel 1900).
Skibet Sogn blev ved Reskr. af 28/6 1826 Anneks til Bredsten, indtil det J/5 1872
blev et eget Pastorat, hvad det ogsaa tidligere havde været. Præstegaarden laa tid-
ligere nær ved Kirken („Præstekjær" og „Præsteskov" minde endnu om den), men
1576 blev den med Tilliggende lagt ind under Haraldskjær, og der blev anvist
Præsten en alm. Bondegaard til Bolig; siden 1872 bor han i Slelde.
Bredsten Sogn omgives af Skibet, Jelling og Norup Sogne samt Jerlev
Hrd. (Ødsted og Jerlev S.), fra hvilket det skilles ved Vejle Aa; til Sog-
net hører et Enklave ved Sydspidsen af Norup Sogn. Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger c. lx/4 Mil V. for Vejle. De højtliggende og, særlig mod
S. langs den smukke Vejle Aadal, bakkede Jorder (Højbjærg, 329 F., 103
M.) ere for det meste ler- og sandblandede ; Bakkerne, der i Terrasser falde
af til Aadalen, bestaa paa flere Steder af gult Sand; langs Aaen findes
en Del Eng; ved Nordgrænsen ligger Faarup Sø, c. 50 Td. Ld., hvoraf
en Del hører til Sognet. En Del Skov i Sognets sydl. Del. Mod S. ligger
lørskind Sø. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vejle til Kolding, Ring-
kjøbing og Varde samt Vejle- Vandel Banen.
Fladeindholdet 1896: 5630 Td. Ld., hvoraf 2423 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 550, Byg 512, Havre 1069, Boghvede 7, Blands. til Modenh. 33, Grontf.
59, Kartofler 47, andre Rodfr. 134), Afgræsn. 1159, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1409, Have 42, Skov 311, Moser 98, Kær og Fælleder 24, Hegn 6, Heder 33, Veje
og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 441 Heste, 1811
Stkr. Hornkv. (deraf 1182 Køer), 853 Faar, 1335 Svin og 55 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 429 Td.; 93 Selvejergde. med 380, 142 Huse
med 49 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1460 (1801:
602, 1840: 1030, 1860: 1262, 1890: 1459), boede i 287 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 75 levede af immat. Virksomh., 858 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 337
af Industri, 25 af Handel, 50 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 38
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bredsten (1338: Brethsteen, 1387: Brethesten),
ved Landevejen, hvor den deler sig til Ringkjøbing og Varde, med Kirke,
Skole, Lægebolig, Haandværkerforening (stift. 1893, med et 1894 opf.
Forsamlingslokale) og Andelsmejeri ; Balle, ved Ringkjøbingvejen , med
Præstegd., Valgmenighedskirke, Præstebolig, Friskole, Fattiggd. (Plads for 18
Lemmer) og Forsamlingshus (opf. 1899); Lilfrost (Lillefrost); Søskov;
Ollerup\ Bredstenlund\ Ravning med Jærnbanest. ; Kjærbølling med Kjær-
bølling Huse; i Enklavet 'lørskind. Haraldskjær, Jærnbane- og Telegrafst.
Bredskfigdc, Stensgde., Gde. og Huse. Hbvedgaarden Kjeldkjær har
23 V2 Td. H., 404 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 60 Skov, 4 Mose, 50 til
5 Livsfæstesteder, Resten Ager; desuden 5 Huse; ved Gaarden en Vand-
384 Vejle Amt.
mølle, et Teglværk og et Cementstøberi. Vingsted Mølle, Papirfabrik (Vand-
mølle, omdannet 1865 til Papirfabrik, fra 1889 optaget i Aktieselskabet
„De forenede Papirfabrikker") og Jærnbanest. Store- og Lille Ballegd.,
Ollerupgd.
Bredsten S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og Am-
tets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd 252 (søndre Del) og
253 (nordre). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og store Mursten.
Syddøren er bevaret. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue
ind til Skibet, af røde Mursten; 1740-42 lod Etatsr. Lichtenberg Kirken restaurere,
Taarnet fik et højt Spir; Vaabenhuset (med Tøndehvælv.) tilføjedes vistnok ogsaa
dengang, og de nuv. Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. Altertavle i Rokokostil
med et Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbelbnt. Prædikestol i Rokokostil.
I Vaabenhuset er indsat Ligsten over H. S. Steenstrup til Kjeldkjær og Hustru. (Om
Kirken se D. Mag. IV S. 333 flg.).
Valgmenighedskirken er opf. 1884, indv. *26/4 1885 (Arkitekt: Bentzen, Vallekilde),
af rode Mursten som en Rundkirke i Korsform med Taarn og Spir paa Kirkens Midte.
Kjeldkjær. Aar 1366 nævnes Jacob Jonsson „de Kyældkyær" ; 1387 tilhørte K.
to Brødre af Slægten Panter, Anders Pedersen af Svanholm og Johs. Pedersen af
Hegedorp, der da pantsatte den til Jacob Villesen (Ferke), som skrev sig til den
1406. Den maa dog atter være bleven indløst, thi næste Ejer var Johs. Peder-
sens Søn Laurids Jensen, med hvis Enke Mette Pedersd. (Present) Hr. Engelbrecht
Albrechtsen (Bydelsbak) tilgiftede sig K. Den arvedes saa af hans Datter Grete,
f 1490, g. m. Claus Bryske, og Sønnedatter Fru Mette Albrechtsd., Hr. Mogens
Gøyes, men flere Arvinger vare lodtagne i Gaarden, hvoraf opstod megen Trætte.
Fru Kirsten Ulfstand, Enke efter Claus Bryskes Søn Carl Bryske, udkøbte efter-
haanden sine Medarvinger, men maatte selv ved et 1549 afsluttet Forlig afstaa K.
til Hr. Mogens Gøyes Dattersøn, den bekendte Peder Oxe. 1651 ejedes K. af Henrik
Thott, 1671 af Sivert Liitzow, 1688 af Augustinus Liitzow, 1691 af Asmus Augustus
Liitzow, der 1694 skødede K. (17 Td. H.) til Forpagter paa K. Gøde Hansen, hvis
Enke 1718 paa Aukt. solgte K. med Mølle og Huse for 2400 Rd. til Krigsr. Hans
Folsach, der 1731 solgte K. til Gerh. Hansen Lichtenberg til Engelsholm. Han
skødede 1754 K. til sin Svigersøn Christen Linde til Ulsund, som 1767 skødede K.
med Engelsholm til sin Svoger Justitsr. Hans Henr. de Lichtenberg til Bidstrup.
Denne skødede 1770 K. med Tiender, Kirkegods og Bøndergods (30, 100, 14 og
209 Td. H.) for 33,500 Rd. til Hans Severin Steenstrup, hvis Datter Gedske 1787
ægtede Laurids Ammitzbøl til Marsvinslund, som 1797 købte K. (17, 80 og 49 Tdr
H.) af sin Svigerfader for 28,000 Rd. Efter at have frasolgt Godset afhændede han
1812 Gaarden for 110,000 Rd. og 20 Dukater til Brigader Hallings Enke paa Peders-
holm, efter hvis Død Sønnen Ritmester Hans H. solgte den 1818 til Thorn. Godt,
f 1825, hvis Enke solgte den 1837 til Sønnen Chr. G., f 1840; han testamenterede
den til Søsteren Thomasine Christine G., g. m. cand. theol. H. Wolgehagen, f 187(>;
efter Enkens Død 1885 gik Arvingerne fra Arv og Gæld, hvorefter K. ved Tvangs-
aukt. overtoges af Landmandsbanken, der solgte den s. Aar til Boghandler H. Jensen,
Odense, og han overdrog den 1886 til sine Svogre N. Hansen og J. Rasmussen, de
nuv. Ejere. — Hovedbygningen, før af Bindingsværk, er opf. af Steenstrup
1770, af Grundmur i 1 Stokv. med Kvistgavle (paa den ene en Sandstensplade med
Indskr.); Udbygningerne ere opf. af Grundmur, efter at de ældre, af Bindingsværk,
vare brændte 1891.
Petrus Jonsson de Rnfning nævnes 1366. Om den i Præsteberetn. fra 1038-
omtalte „Abildgaard" se under Norup S. 389. — Paa Balle Mark holdtes i 1638
Tørrild Herredsting.
Ved Kjærbølling har der været to hellige Kilder, Sølvkilde og Stødbcekkilde.
Gadbjærg Sogn omgives af Annekset Lindeballe, Norup og Jelling
Sogne samt Nørvang Hrd. (Givskud og Give S.), fra hvilket det paa et
Stykke skilles ved Omme Aa, der løber gennem den nordl. Del. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil V. N. V. for Vejle. De højtliggende og
Tørrild Herred. — Bredsten og Gadbjærg Sogne. 38 5
bakkede Jorder med Affald mod 0. og V. (Hestehøj, 389 F., 122 M.;
højeste Punkt i Tykhøj Krat, „Store Taarn", 409 F., 128 M.) ere dels
lerblandede med Lerunderlag, især i den nordl. Del, dels sandede med graat
Sand eller Al til Underlag. I Sognet Statsskovene Tykhøj Krat og Smids-
trup Krat, tiis. 155 Td. Ld., under Randbøl Skovdistrikt. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Vejle til Ringkjøbing og Vejle-Give Banen.
Fladeindholdet 1896: 6283 Td. Ld., hvoraf 2535 besaaede (doraf med Rug
708, Byg 381, Havre 1109, Boghvede 27, Bælgsæd 9, Spergel 4, Blands. til Modenh.
150, Grentf. 22, Kartofler 109, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 1510, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1246, Have 35, Skov 329, Moser 182, Kær og Fælleder 37, Hegn 25, Heder
in. v. 203, Veje og Byggegr. 175, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898:
266 Heste, 1076 Stkr. Hornkvæg (deraf 770 Køer), 911 Faar, 810 Svin og 18 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 254 Td. ; 83 Selvejergde. med 204,
116 Huse med 50 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 957
(1801: 426, 1840: 702, 1860: 973, 1890: 945), boede i 224 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 37 levede af immat. Virksomh., 699 af Jordbrug, 112 af Industri, 26
af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gadbjærg (1340: Gaddebyergh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 1876, 1882 omdannet
til „gensidig Hjælpeforening"), Mølle, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. ; Smids-
trup med Skole og Andelsmejeri (Grøndal) ; Tofthøj med Skole og Mølle ;
Kulbjærg\ Tøsby (1517: Tøsteby) med Kro, ved Landevejen; Rostrup
med Skole. Hovedgaarden Store Refstrup har 17 Td. H., 321 Td. Ld.,
hvoraf 28 Eng, 80 Skov, 10 Mose, 3 Have, Resten Ager; til Gaarden 3
Huse med 16 Td. Ld. Klavsholm og Tykhøj, Gde. Dybvad, Gd., Lille-
Re f s trup, Gd.
Gadbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørvang-
Tørrild Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Vestre Lægedistr.,
10. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 247.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre og Fraadsten. Korbuen er bevaret ; Norddøren og eet Vindue ses tilmurede.
Senere ommuredes Koret delvis med Munkesten. I den senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset. 1785
lod Claus Tommerup Taarnet gøre lavere og Kirkens Blytag nedtage. Altertavle i
senere Renæssancestil med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Ny
Prædikestol. Mindetavler over Præsterne Knud, si. Hr. Niels, Smids. f 1626, og
Knud Knudsen, f c. 1659.
Refstrup blev 1426 af Jes Knudsen skødet til Albert Jensen. Af flg. Ejere ken-
des Erik Vesteni 1474, Niels Madsen Skade 1543 og 1558, Peder Juel, Herman
Juel, hvis Datter Christence ægtede Knud Gyldenstierne, der 1626 solgte R. til Chrf.
Gersdorff, som 1627 afhændede den til Caspar G., der 1640 solgte Gaarden til Lau-
rids Ebbesen (Udsøn). Dennes Enke Fru Sophie Staverskov til Spottrup afstod R.
til sin Datter af 1. Ægteskab, Magdalene Kruse, der ægtede Herman Kaas, efter
hvis Død 1658 Gaarden led meget i Svenskekrigen. 1664 fik en af hendes Kredi-
torer, Oberstlieutn. Diderik Blome, g. m. ovenn. Gersdorffs Datter og med Dorte Kaas,
R., som han 1667 pantsatte for 4800 Rd. til Jørgen Juel til Laage. Blomes Søn
Kaptajn Kaj Blomes Enke bragte R. til sin 2. Mand Etatsr. Jochum Chrf. v. Zepelin,
der 1722 solgte R. til Borgmester i Fredericia Hans Marcussen, som 1732 skødede
R. (23, 19 og 224 Td. H.) for 12,160 Rd. til Kancellir. Aug. Chr. Poulsen, hvis Enke
bragte den til sin 2. Mand Overauditør Søren Seidelin, som 1755 skødede R. med
Søndersthoved, Tiender og Gods (22, 18, 32 og 254 Td. H.) for 19,720 Rd. til Birke-
dommer Lars Thistrup (f 1756), hvis Enke ægtede Niels Hurtigkarl. 1772 lod Hans
Severin Steenstrup som Udlægshaver R. (22, 29 og 239 Td. H.) bortsælge ved
Aukt. for 24,520 Rd. til Oberstlieutn. Ulr. Ad.de Trappaud, der 1777 skødede R. for
31,200 Rd. til Malte Chr. Friis, som gjorde Opbud 1781, hvorefter R. 1783 blev
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 25
386 Vejle Amt.
skødet for 26,200 Rd. til Mogens Lottrup til Lynderupgd., som s. A. skødede R. for
26,987 Rd. til Claus Henriksen Tommerup, der 1790 skødede R. (23, 41 og 9 Td.
H.) for 15,900 Rd. til sin Son Niels Henriksen; han skødede 1794 R. (11, 19 og 8
Td. H.) for 15,500 Rd. til Hans Andr. Torslef, som 1798 skødede R. (11 og en Eng
2 Td. H.) for 10,000 Rd. til Hans Clausen; i Beg. af 19. Aarh. ejedes den af en Kapt,
Sehested, senere bl. a. af P. Olsen og M. Jensen, der 1888 solgte den til den nuv.
Ejer, P. Fenøe. — Hovedbygningen, i 1 Stokv. af 3 Stens tykke Munkestensmure,
er opf. 1741 af Poulsens Enke; 1902 brændte den estl. Længe.
I Tofthøj har været en Hovedgaard, der tilhørte Erik Timmesen (Rosenkrantz) til
Engelsholm og 1536 Chrf. Bang; 1638 var den 5 Bøndergaarde.
Tæt ved Kirken ligger en Bakke („St. Laurentius' Høj"), hvorfra der er vid Ud-
sigt; D. Atl. vil vide, at Sognet skal have Navn af den, da den ligger ved Gaden (!) ;
smstds. fortælles, at Kirken har staaet paa et andet Sted, hvor der endnu dengang
saas Rester. — Tykhøj Krat købte Staten 1848 af Engelsholms Ejer; Smidstrup
Krat købte den 1871.
Gadbjærg-Lindeballe blev ved Reskr. al 23/2 1684 Annekser til Ringive, men ved
Reskr. af 22/2 1866 atter et Pastorat for sig ligesom tidligere.
Lindeballe Sogn, Anneks til Gadbjærg, omgives af dette, Nørup og
Randbøl Sogne samt Ribe Amt (Slavs Hrd.) og Nørvang Hrd. (Ringive og
Give S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Omme Aa. Kirken, mod N. 0., ligger
henved 23/4 Mil V. N. V. for Vejle. De højtliggende, bakkede Jorder (høj-
este Punkt 434 F., 136 M.) bestaa overvejende af hvidt Sand og Maar med
Underlag af graat Sand og Al, dog findes ogsaa nogle lerblandede Jorder.
En Del Skov (Lindeballe Sk., Gjødsbøl Sk., Aast Sk.). Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Vejle til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1896: 6567 Td. Ld., hvoraf 2082 besaaede (deraf med Rug
555, Byg 199, Havre 878, Boghvede 55, Bælgsæd 43, Frøavl 3, Blandsæd til Mo-
denh. 134, Grøntf. 39, Kartofler 137, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 1719, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1076, Have 15, Skov 798, ubevokset 6, Moser 107, Kær og Fælleder
107, Hegn 10, Heder m. v. 513, Veje og Byggegr. 128, Vandareal m. m. 6 Td. Kre-
aturhold 1898: 240 Heste, 886 Stkr. Hornkv. (deraf 574 Køer), 817 Faar, 556 Svin
og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 101 Td.; 35
Selvejergde. med 76, 83 Huse med 25 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 64i (1801: 243, 1840: 383, 1860: 580, 1890: 614), boede i
130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 490 af
Jordbr., 51 af Industri, 5 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler,
og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lindeballe (1340: Lindebalugh), ved Landevejen,
med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1901), Sparekasse (opr. 1874;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 30,154 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef.
237 5 Kr., Antal af Konti 153) og Mølle; Nørskov med Skole; Gjødsbøl
med Skole; Aast (Vester- og Øster-A.; 1340: Orst) med Skole og An-
delsmejeri. Bindesbøl, Grønbjærg og Brendgde., Gde. og Huse. Gaarde:
Lille Nørskovgd., IVedvad, Lindeballegd., Amlund, Sandager gd., m. m.
Lindeballe S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 3. Udskrivningskr.'
248. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt
Loft (Koret har haft Hvælv.), ere i Overgangsstil af Munkesten og Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant (dohbelt under Koret); Norddøren benyttes endnu; flere
Vinduer ses tilmurede. 1852 (Aarst. paa Skibets Vestgavl) ombyggedes store Partier
af Murene. Vaabenhuset er en senere Tilbygning. Altertavle i Barokstil med et
Maleri (Christus velsigner de smaa Børn, Kopi efter Bloch). Romansk Granitdøbe-
font. Prædikestol i senere Renæssancestil.
Sognet har haft langt mere Skov tidligere. — Ved Aast har staaet en Kirke
(paa Generalst. Kort: „Amlund K.a), der var ode ved Midten af 14. Aarh.
Om Sognehistorien se ovfr.
Torrild Herred. — Gadbjærg, Lindeballe og Nørup Sogne. 387
Norup Sogn omgives af Annekset Randbøl, Lindeballe, Gadbjærg, Jel-
ling og Bredsten Sogne samt Jerlev Hrd. (Egtved S.). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger c. 2 Mil V. for Vejle. De højtliggende, til Dels bakkede
og ved dybe Dalsænkninger (Nørupdal, Vejledal) gennemskaarne Jorder
(hojeste Punkt 397 F., 127 M.) ere overvejende sandede, noget mere muld-
rige mod 0. end mod V., meget gode mod N. 0. og S., enkelte Steder
lerede. I Sognet udspringer Vejle Aa7 der kommer fra den 7 5 Td. Ld. store
Engelsholm Sø og løber gennem en dyb Dal mod S. V. med stærkt Fald,
hvorefter den danner Sydvest- og Sydgrænsen; langs Aaen er der gode
Enge; fra Aaen har Hedeselskabet langs Sognets Sydgrænse anlagt en Van-
dingskanal. I Sognet ligger den til Randbøl Skovdistrikt hørende, 490 Td.
Ld. store Gjøding Skov (helt Naaleskov), anlagt 1807; andre Skove:
Vestersk., Dyrehave. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vejle til Ring-
kjøbing og Varde samt Vejle-Vandel Banen.
Fladeindholdet 1896: 9471Td.Ld., hvoraf 3593 besaaede (deraf med Rug 972,
Byg 535, Havre 1443, Boghvede 52, Bælgsæd 28, Spergel 5, Froavl 8, Blands. til
Modenh. 244, Grentf. 61, Kartofler 172, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 2521, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1649, Have 61, Skov 868, Moser 179, Kær og Fælleder 25, Hegn 20,
Heder 235, Veje og Byggegr. 222, Vandareal m. m. 97 Td. Kreaturhold 1898:
426 Heste, 1572 Stkr. Hornkvæg (deraf 1062 Koer), 1008 Faar, 1040 Svin og 22
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 380 Td.; 104 Selvejergde.
med 300, 165 Huse med 76 Td. Hrtk. og 56 jordløse Huse. Befolkningen, x/2
1901: 1544 (1801: 598, 1840: 1241, 1860: 1660, 1890: 1626), boede i 339 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomhed, 1085 af Jordbr., 281
af Industri, 23 af Handel, 75 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 37 vare
under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Nørup (1340: Nythorp, 1478: Nøttrop) med Kirke,
Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
30,272 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6315 Kr., Antal af Konti 280) og
Kro; Gjødinghuse; Mørup (1453: Mørderop) med Skole; Førstballe ;
Sødover (1452: Sødouerdh, 1484: Siødove) med Fattiggaard (paa S. Mark,
nyopf. efter Brand 1901); Gammelby med Skole; Tørrild (gml. Form:
Tyrild, 1338: Thorilt); Trollerup\ Lime (Store- og Lille L.) med Skole
og Klædefabrik; Limskov med Skole, Andelsmejeri og Jærnbanest. ; Smaa-
kjær. Søgaarde, 2 Gde. Hovedgaarden Engelsholm har 41 Td. H.,
704 Td. Ld., hvoraf 365 Ager, 36 Eng, 1 1 8 x/2 Skov, 50 Plantage, Hegn
osv., 7 5 Sø; ved Gaarden en Mølle. Paa Engelsholm Mark et Forsam-
lingshus (opf. 1884). Engelsholm Ladegaard hav 15 Td. H., 206 Td. Ld.,
hvoraf 15 Eng, 50 Skov, Resten Ager. Gjødinggaard , Skovridergaard
for Randbøl Skovdistr. (med c. 70 Td. Ld. Ager, en stor Have og c. 30
Td. Ld. ung Bøgeskov). Gjøding Vandmølle og Kro, ved Vardevejen.
Andre Gaarde: Nørupgd., Sillehusgd., Kaaberbøl.
Nørup S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd 249 (nordre Del)
og 250 (søndre). Kirken tilhører Ejeren af Engelsholm.
Den højt og smukt beliggende, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V., Kapel paa Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Murenes øvre Halvdel er senere ommuret
med smaa Mursten. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Under-
rum har Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten. 1621 lod Fru Margr. Lange til
Engelsholm Kapellet, med Hvælving, opføre, af Granitkvadre og Munkesten, og
Hvælving indbygge i Koret. 1733 lod Gerh. de Lichtenberg foretage en større Om-
25*
388
Vejle Amt.
bygning, ved hvilken Skibet fik Hvælving, Taarnet Spir, og det hvælv. Vaabenhus
opførtes. Altertavlen (med Relieffer: Korsfæstelsen m. m.), Prædikestolen, Himlen
over Døbefonten og Stolestaderne (med allegoriske Billeder og versificerede Senten-
ser) samt andet Snitværk ere i rig Rokokostil, bekostede af ovenn. Lichtenberg 1732.
Romansk Granitdøbefont. Paa Skibets Nordside en Herskabsstol med særlig Op-
gang gennem en lille Halvtagsbygning. I Skibets Vestende et Pulpitur. I Kapellet
pragtfuld Ligsten over Jens Kaas til Vorgd., f 1579, med Fig. af ham og Hustru
Margr. Lange, f 1622, og et Epitafium af Sandsten og Marmor i Renæssancestil over
hende og hendes 2. Mand Knud Brahe (f 1615), med knælende Figurer. I Skibet
Mindetavle over Christen de Linde, f 1790, med Hustru, Fru Gedske de Lichtenberg,
f 1766, og Søn Chr. de L., f 1766, samt Mindetavle over de i de slesvigske Krige
faldne. Den sterste Klokke er støbt 1549. Under Alteret Gravhvælving med flere
Kister (Præster). (Om Kirken se D. Mag. IV S. 328 fig.).
Engelsholm (Engelstholm, Engylstholm) blev 1452 mageskiftet af Chr. I til Hr.
Timme Nielsen Rosenkrantz til Steensballegd. Hans Søn Erik Timmesen R., der ud-
Engelsholm.
videde Ejendommen meget, levede endnu 1514; efter hans Hustru, der levede endnu
1523, tilfaldt E. deres Datter Bege R. (se Personalh. Tidsskr. 2. R. III S. 145), der
ægtede Erik Nielsen Lange, hans Søn Erik Eriksen L. (se Saml. til j. Hist. 3. R.
II S. 415 fig.) og dennes Søn, Alkymisten Erik Eriksen L. d. Y. (se under Bygholm
S. 349), der ejede E. i Fællig med sin Svoger Knud Brahe (f 1615), som udkøbte
ham af Ejendommen. Efter hans Enke Margr. Langes barnløse Død 1622 kom E.
til Knud Brahes Brodersøn Jørgen Brahe til Hvedholm (f 1661), der 1653 overlod
E. til sin yngste Søn Preben B. (f 1708), som efterfulgtes af sin Søn Kapt. Henrik
B. (f 1725), hvis Enke Henrikke Sophie Bille 1730 skødede E. til Generaladmirallieutn.
Fr. Greve af Danneskjold-Samsoe; han skødede 1732 E. (89, 93 og 502 Td. H.) til
Gerh. de Lichtenberg, der gjorde meget for Godset og bl. a. anlagde et Teglværk
og en Papirmølle (se S. 390); han skødede 1754 E. (69), Haraldskjær (39), Kjeld-
kjær (17), Tiender (223), Kirkegods (15) og Bøndergods (777 Td. H.) til sin Sviger-
søn Christen Linde til Ulsund, som 1767 skødede de samme Gaarde til sin Svoger
Justitsr. Hans Henr. de Lichtenberg til Bidstrup. Han solgte 1770 E. (54, 125 og
399 Td. H.) til Kammerr. Nicolai Duus, der 1774 skødede E. m. m. for 56,000 Rd.
Terrild Herred. — Nerup og Randbol Sogne. 389
til Marcus v. Hielmcrone, paa hvis Aukt. 1780 E. blev solgt for 40,000 Rd. til Kmhr.
Chr. Fr. Tenne v. Liittichau, som 1784 solgte E. (41, 49 og 283 Td. H.) for 58,000
Rd. til Kmhr. Niels Krabbe Juel til Billeshave; han solgte E. 1786 for 60,000 Rd.
til Justitsr. H. H. Tonder, der 1795 solgte E. for 80,000 Rd. til Kapt. Niels Jermiin,
f 1807. Hans Enke ægtede 1810 Generalkrigskommissær Petersen, der arvede den
efter hendes snart efter paafolgende Dod, og hvis 2. Hustru efter hans Død solgte
den 1842 for 7-1,000 Rd. til G.Krøyer, senere Jægermester; efter ham solgtes den
1873 for 210,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. C. A. R. Bech. — Hovedbyg-
ningen, der ligger smukt ved Engelsholm Sø, omgiven af Grave og Skov, er opl.
1592 af Knud Brahe (ifl. Indskr. ved Døren), efter Sigende efter Tegn. af Broderen
Tyge Brahe, og bestaar af en grundmuret Fløj i to Stokv. med Renæssancegavle,
høje, hvælvede Kældere og Stentrappe op til Indgangen samt paa hvert af de 4
Hjørner et svært firkantet Taarn med Kuppel og Spir. Bygningen er senere bleven
moderniseret af Grev Fr. Danneskjold-Samsøe og Gerh. de Lichtenberg, hvilken sidste
ogsaa anlagde den store Have i fransk Stil med Terrasser, Statuer, Springvand osv.
samt 1737 opførte Ladebygningerne, til hvilke en muret Bro fører over.
Kongen skødede 1549 til Erik Lange til Engelsholm Abildgaardsholt i Bredsten
Sogn, den samme, som i Præsteberetn. fra 1638 omtales som en stor Ladegaard, der
tilhørte Jørgen Brahe og hed Abildgaard, og paa hvis Mark laa Voldstedet „Træld-
borga ; det er sikkert den nuv. Engelsholm Ladegaard, da Voldstedet („Troldborg
Ring") endnu vises Q. for denne Gaard.
Ved Tørrild har vel en Tid Herredstinget ligget; men 1638 siges det at være
paa Balle Mark i Bredsten Sogn.
Randbøl Sogn , det største i Herredet (næsten 2/3 hører ifl. Matr.
under Jerlev Hrd.) og Anneks til Nørup, omgives af dette, Lindeballe
Sogn, Ribe Amt (Slavs Hrd.) og Jerlev Hrd. (Egtved S.). Kirken, mod
N. 0., ligger 21/2 Mil V. for Vejle. De højtliggende, mod 0. meget
bakkede (højeste Punkt 320 F., 100 M.), mod V. helt jævne Jorder bestaa
overvejende af hvidt Sand og Maar med Underlag af graat Sand og Al;
den vestl. Del hører til Randbøl Hede\ de tidligere Flyvesandsstrækninger
ere nu dæmpede. Vejle Aa danner en Del af Østgrænsen, Grindsted Aa
en Del af Nordgrænsen. Fra Vejle Aa har Hedeselskabet ledet Vandings-
kanalerne Daldover Kanal og Bindeballe 1 og Bindeballe 2. I Sognet den lille
Daldover Sø. Af Plantagerne nævnes den under Randbøl Skovdistr. hørende
1116 Td. Ld. store Frederikshaabs Plantage (alt Naaleskov), anlagt 1804.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vejle og Kolding til Varde samt
Vejle- Vandel Banen.
Fladeindholdet 1896: 13,064 Td. Ld. (8550 under Jerlev Hrd.), hvoraf 2957
besaaede (deraf med Rug 947, Byg 117, Havre 1231, Boghvede 249, Bælgsæd 16,
Frøavl 17, Blands. til Modenhed 118, Grentf. 6, Kartofler 213, andre Rodfr. 40),
Afgræsn. 4681, Høslæt, Brak, Eng m. m. 743, Have 17, Skov 1703, Moser 166,
Kær og Fælleder 26, Hegn 17, Heder m. m. 2512, Veje og Byggegr. 238, Vand-
areal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 300 Heste, 1188 Stkr. Hornkvæg (deraf
728 Køer), 1365 Faar, 554 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 182 Td. (108 under Jerlev H.): 55 Selvejergde. med 135, 102
Huse med 45 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901 : H56
(1801: 406, 1840: 548, 1860: 764, 1890: 1024), boede i 232 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 70 levede af immat. Virksomhed, 720 af Jordbr., 172 af Industri, 11
af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Randbøl (1340: Randæbøøl), ved den dybe Vejle
Aadal, med Kirke, Mølle og Jærnbanest. ; Daldover med Missionshus
(opf. 1894), Forsamlingshus („Randbøldal", opf. 1899), Randbøldals Klæde-
fabrik (40-50 Arbejdere; Værdien af den aarl. Prod. 100-130,000 Kr.;
se ndfr.), Andelsmejeri og Gæstgiveri; Bindeballe med Skole, Forskole,
Sparekasse (opr. 1880; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 8355 Kr., Rentef.
390
Vejle Amt.
4 pCt., Reservef. 609 Kr., Antal af Konti 154), Vandmølle og Jærnbanehpl. ;
Frederikshaab (eller Store- Ry gbjærg), ved Kolding-Vardcvejen, med Mis-
sionshus (opf. 1889), Skole, Sparekasse og Kro; Almstok med Skole; Vandel,
ved Vejle-Vardevejen, med Skole, Mølle, Markedsplads (Marked i Maj og
Okt.), Gæstgiveri og Endestation for Vejle-Vandelbanen (se S. 284) samt
Telegrafstation. Saml. af Gaarde og Huse: Hofmans felt (ell. Lille-Ry g-
bjærg), Hofmanslyst (ell. Firkuse), Ølgaard, Guldbergsminde med Skole.
Randbølgaard, under det Grønske Fideikommis, har 145/8 Td. H., 557 Td.
Ld., hvoraf 22 Eng, 395 Skov (30 i Nørup S.), Resten Ager. Andre
Gaarde: Christianseje god, Mariasnaade, Karolinesynde, Reventlowshedegd.
Randbøl S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 3. Udskrivningskr.' 251.
Lægd. Kirken tilhører de fleste af Hartkornsejerne.
Kirken (bestemt til at ombygges) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Randbøldals Fabrik.
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre og store, røde Mursten paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og et Vindue
ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælvede Underrum
har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten (restaur. 1851); Vaabenhuset, af raa Granit
og Munkesten, er ogsaa en senere Tilføjelse. Paa Alteret staar et Kors af hvidt
Marmor. Alterstager fra 1672, skænk, af Ebbe Hansen og Karen Bennisdatter.
Granitdøbefont. Prædikestol og Stolestader (med Aarst. 1639) i senere Renæssance-
stil. Den gamle Altertavle, i Renæssancestil, staar i Taarnet. I den seneste Tid
er der fundet Kalkmalerier. Klokke, med Minuskelindskr., fra H62.
Randbøldals Fabrik blev anlagt 1733 af Gerh. de Lichtenberg som en Papirfabrik
(„Engelsholm Fabrik"). Den ejedes i 19. Aarh. af Fabrikant Walther fra Flensborg;
i 1860'erne bortforpagtedes den til Fabrikant Robby fra Neumiinster, der omdannede
den til Klædefabrik; 1871 blev den sammen med Randbølgaard købt af Grosserer
L. J. T. Grøn, som har foretaget store Beplantninger paa Ejendommene og ifl.
Fundats af 8/5 1891 (konf. 8/6 s. A.) oprettede Randbølgd. til et Fideikommis. — Den
anselige, rødkalkede Fabriksbygning, i 2 Længer, 3 Stokv. med Kamgavle og
Taarn, er opf. 1733, udvidet og ombygget 1875 efter en Brand. Randbølgaards
Hovedbygning, i Palæstil, 2 Stokv. med Kælder, er opf. i 1840 af Walther.
Til Fabrikken høre en Mesterbolig, en Fyrbøderbolig og 3 Arbejderhuse. Alle Byg-
Torrild Herred. — Randbol og Jelling Sogne. 391
ningerne ligge særdeles smukt i den dybe Vejle Aadal, omgivne af Plantager. —
Randbølgaard var tidligere en stor Kro („Randbøl Kro"), hvis Bevilling nylig er afgivet.
Da Sognet under Svenskekrigen blev øde, gik vistnok ogsaa Byen Rygbjærg (5
eller 7 Gaarde) til Grunde. To af dens Gaarde bleve købte af Fr. V, som i disses
Sted byggede Byen Frederik s haab, med 21 Bolsteder paa hver Side af den brede
Gade. Til at bebo dem og opdyrke Heden indkaldtes tyske Kolonister fra Pfalz,
som fik Besætning, Avisredskaber og Kostpenge; tillige indrettedes et Bedehus (det
staar endnu) og en Begravelsesplads, og en reform. Præst fra Fredericia kom et Par
Gange om Aaret dertil. Da Tiden, i hvilken de fik Kostpenge, var ude, droge de
fleste bort, Resten sluttede sig til den lutherske Kirke, og nu er forlængst alt Spor
af Tyskhed forsvundet.
Sagnet lader en Kong Ran hvile i en Gravhøj paa Kirkegaarden (ved en Udgravning
af Højen 1840 fandtes flere tarvelig udstyrede Broncealdersbegravelser). — Under
Svenskekrigen 1657-00 blev Sognet efter en gammel Præsteoptegn, helt øde, da Be-
folkningen uddøde af smitsomme Sygdomme, hvorfor der i 3 Aar ikke prædikedes i
Kirken. Om Bindeballe fortælles, at den før skal have ligget mere mod S. V., men
Beboerne nødtes til at flytte for Sandflugt; den gamle Boplads kaldes endnu „Gaard-
stederne".
Paa Toppen af en fredlyst Gravhøj paa Frederikshaabs Mark staar Store Ryg-
bjærg Runesten, fundet 1874 paa Højen og kløvet, før man opdagede Runerne; 1875
blev den opstillet paa Højen og fredet. Paa Stenen staar: „Tove Bryde rejste denne
Sten efter Brydens „Lege" (o: elskede, Fæstemø) Torgunn. Disse Stave ville leve
meget længe" (se JVimmer, D. Runemindesm. II S. 96 flg.). Ved Undersøgelsen af
Højen fandtes en Grav med ubrændt Lig, men uden Oldsager. — I Sognet er
desuden fredlyst en Række af 8 anselige, runde Gravhøje ved Randbøl, samt en
Høj ved Bindtballe.
Randbøl var et eget Pastorat, indtil det 19/6 1679 blev Anneks til Nørup; ved
Res. af 20/6 1874 er det atter bestemt at skulle blive et eget Pastorat.
Jelling Sogn omgives af Annekset Hover, Skibet, Bredsten, Nørup og
Gadbjærg Sogne, Nørvang Hrd. (Givskud, Hvejsel og Grejs S.) samt Kollerup
Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 J/4 Mil N. V. for Vejle. De
højtliggende, for en Del jævne Jorder (den sydl. Jellinghøj er 375 F., 118
M., med trigon. Station) ere sand- og lermuldede. En Del Skov (Jelling
Sk.). Paa Sydgrænsen ligger Faarup Sø (se S. 383), hvoraf en Del hører
til Sognet, og hvis Afløb Grejs-Mølleaa danner en Del af Sydøstgrænsen;
0. for Søen store Engstrækninger. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Vejle til Herning og Vejle-Give Banen.
Fladeindholdet 1896: 6680 Td. Ld. , hvoraf 2983 besaaede (deraf med Hvede
19, Rug 667, Byg 636, Havre 1349, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 102, Grøntf.
75, Kartofler 55, andre Rodfr. 74), Afgræsning 1325, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1559, Have 60, Skov 448, Moser 147, Kær og Fælleder 22, Hegn 5, Veje og
Byggegrunde 128, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 416 Heste, 1803
Stkr. Hornkvæg (deraf 1248 Køer), 757 Faar, 1260 Svin og 29 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 385 Td. ; 102 Selvejergde. med 337,
279 Huse med 48 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, V2 I901 : 188°
(1801: 759, 1840: 1304, 1860: 1697, 1890: 1787), boede i 335 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 241 (66 Seminarieelever) levede af immat. Virksomh., 994 af Jord-
brug, 5 af Gartneri, 3 af Fiskeri, 310 af Industri, 81 af Handel, 3 af Skibsf., 74 af
forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler., og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jelling (1186: Jaling, Jelling, i Vald. Jrdb. : Jaling
og Jalinge, 1263: Jalang, 1340: Jællingh, osv.), ved Landevejen, købstad-
agtig Landsby — 1/2 1901 : 118 Huse og 82 7 Indb. — med Kirke, Præstegd.,
Skole, Statsseminarium, Fattiggaard (opr. 1878, Plads for 30 Lemmer),
Lægebolig, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 72,051
Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 5386 Kr., Antal af Konti 543), Haand-
værkerforening (stift. 1889, med en ny, 1901 opf. Bygning), Andelsmejeri,.
392
Vejle Amt.
Købmænd, Haandværkere osv., Vejr- og Savmølle, Kro, Markedsplads (Marked
i Maj og Sept.), Jærnbane- og Telegrafst. samt Postkontor; Hørup, ved
Landevejen, med Skole og Jærnbanest. ; Hopballe med Vandmølle ; Rugballe ;
Hornstrup; Mølvang {Kidde) med Skole, Kro, Mølle og Jærnbanehpl. ;
Styvel; Skavbølling med Skole. Kiddelund, Huse ; Skovdallund, Vandmølle,
med Skole. Hovedgaarden Faarupgaard har c. 31 Td. H. samt 3
Td. H. Fæstegods, i alt c. 550 Td. Ld. (20 i Gadbjærg S.), hvoraf c. 400
Ager og Eng, 80 Skov, 10 Mose, 10 Have, Gaardspl. og Veje, 50 under
8 Fæste- og Lejehuse samt en Vandmølle. Gaarden Havhus har 183/4 Td.
H., 299 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 56 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Andre
Gaarde: Eliseholm, Styvelgd., Kiddegd., Anesminde (c. 11 Td. H.), Hop-
balle gd., Bøgelund.
Jelling S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.'s
Jelling Kirke og Jellinghøjene.
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og Am-
tets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd 245 (nordre Del) og
246 (søndre). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der har ret høje Mure, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid omtr. 1100 af Fraadsten (men
nu helt overpudset). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet af Munkesten ; det
er nu kun lavt, men har været langt højere, ligesom Underrummet, der nu har fladt
Loft, har været hvælvet (paa Vestgavlen staar 1811). Fra Taarnrummet Spidsbue
ind til Skibet. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er fra Nutiden. Kirken brændte til-
lige med den halve By 1j7 1679 (efter Branden skal den mindre Jelling Runesten en
Tid være benyttet som Prædikestol for den paa Kirkegaarden forsamlede Menighed) ;
da Chr. V besøgte Jelling 1681, gav han til dens Genopførelse 300 Rd., hans „Mini-
stre" (Hoffolk) 265 Rd. (om en latinsk Indskr. over Kirkedøren i denne Anl. se
Marm. Dan. II S. 79). Paa Nordsiden af Kirken blev der i 16. Aarh. tilbygget et
senere nedbrudt Kapel; af et kgl. Brev 6/2 1620 ses, at Maren Skram, Jak. Harden-
bergs til Faarup, havde søgt om at faa Kapellet til Begravelse mod at give saa
mange Mursten, som Kirken kunde hvælves med. Nu have Skibet og Koret fladt Loft,
men Koret har været hvælvet; 1874 styrtede imidlertid den ene Korhvælving ned,
hvorefter Hvælvingerne nedtoges 1875. Ved denne Lejlighed fandtes paa Korets
Torrild Herred. — Jelling Sogn.
393
Vægge en Del værdifulde Kalkmalerier i byzantinsk Stil fra c. 1 100, med Frem-
stillinger af Christi Hist., restaur. af Magn. Petersen, vistnok de ældste, man har
fundet her i Landet (se M. Petersen, Kalkm., S. 6 og T. I, Il og III). Som Altertavle
tjener et Marmorkors. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil med Chr.
V's Navnetræk paa Himlen. Nyt Orgel. I Koret Series pastorum i en Sandstens-
ramme (med adl. Vaabenskjolde) fra et Epitafium (over Juk. Hardenberg). To kvindl.
Sandstensfigurer og en Ligsten over Præsten Niels Smed, f 1575, i Vaabenhuset. —
Paa Kirkegaarden tindes en Ligsten over Mads Joh. Buch til Kølholt, f 1794, en
smuk Mindesten, rejst 1880 af „syge og sunde, nær og fjærn", med Portrætme-
daillon (af Saaby) for Dr. med. C. L. Boye, f 1879 — han ejede Havhus — , og en
anselig Mindesten for Præst og Seminarieforstander J. K. Madsen, f 1883. I et
Anlæg mellem Seminariet og Kirken staar en 1883 rejst Mindesten for Præst og
Seminarieforstander H. J. M. Svendsen, f 1872.
Kirken gor et uanseligt Indtryk, da den er bygget mellem de to største paa
hedensk Vis opførte Gravhøje i Danmark. Jellinghøjene ere c. 200-220 F. i Tværmaal
og rejse sig c. 25 F. over den omgivende Jordflade; oprindl. have de dog sikkert
været noget højere, idet den nuv. flade Top fra først af vel var mere afrundet. Disse
vore mærkeligste nationale Fortidsminder dække over Landets ældste Kongegrave.
Ifl. Saxo jordede Harald Blaatand sin Moder Dronn. Thyra ved Jelling i en Høj tæt
Prospekt fra 1591 af Jellinghøjene og Kirken.
A, Kirken. B. Den store Runesten: C. Den nordre Hej. D. Dammen i Højens Top. E. Den
sondre Hoj. F. Den lille Runesten.
ved den, hvori Kong Gorm var gravlagt; en lignende Angivelse findes hos Svend
Aagesen. Hvilken af Højene der indeslutter Gorms, og hvilken Thyras Lig, berette
de gamle Historieskrivere derimod ikke; men Traditionen udpeger enstemmig den
sydl. Høj som Kongens, den nordlige som Dronningens. Herimod synes dog for-
skelligt, navnlig Indskrifterne paa de ndfr. omtalte to Runestene, at stride. I det
hele kan man nu ikke fuldstændig løse alle Spørgsmaalene, som knytte sig til Jel-
ling-Monumenterne.
I den nor dl. Høj vides der første Gang at være foretaget en Gravning af Fr. IV
Aar 1704; men Højens Indre blev da ikke naaet. Gravningen foraarsagede derimod,
at en lille Dam eller Brønd, der fra gammel Tid havde været i Højtoppen og i øvrigt
betragtedes som en hellig Kilde, efterhaanden svandt ind og tilsidst, Aar 1820,
ganske udtørredes. For at genaabne Vældet gravede Bønderne nu ned i Bunden af
Hullet, og ved denne Lejlighed stødte de paa et stort, træbygget Gravkammer, der
stod noget over Højens Bund. Kamret var indv. 21a/2 F. langt, 8 F. bredt og knap 5 F.
højt; Væggene dannedes af Brædder nedstukne i Grunden og indskudte foroven bag
to lange Træstammer, der laa een ved hver af Kamrets Langsider og tjente til
Støtte for de 25 Egestammer, der udgjorde Loftet. Gulvet var lagt af tynde Brædder,
der hvilede paa selve den faste Lergrund; over Kamrets større Halvdel var Gulvet
delt i to ligestore Partier ved en paa Højkant stillet Fjæl. Uden om Kamret, som
ikke havde nogen Indgang, fandtes til alle Sider en tyk, faststampet Lervæg og derom
et Stenlag. Undersøgelsen af Gravkamret gav ikke noget særlig rigt Udbytte af
Oldsager. Kamret tømtes som foran nævnt af ukyndige Folk, og først bagefter
kom Prof. Finn Magnusen til Stede. Hovedgrunden var dog den, at Kamret i fjern
394
Vejle Amt.
Tid var blevet udplyndret; i Loftsbjælkerne var der da hugget en sterre, firkantet Aab-
ning, og ved samme Lejlighed var der i Højen gravet det skaktformede Hul, som
senere fyldt med Vand dannede Brønden. Aar 1820 fandt Bønderne saaledes paa
Gravkamrets Bund kun en mandslang, skindklædt Trækiste med to Jærnringe
som Bærehanke, og ved Kisten et lille Sølvbæger prydet med Dyrefigurer og indv.
guldbelagt; endvidere to smaa Fuglefigurer og nogle Beslagstykker af forgyldt
Bronze, et lille Stykke rødt Silketøj, nogle udskaarne og malede Træstykker m. m.
Liget har sikkert hvilet i Kisten paa dunfyldte Puder, hvoraf Rester ogsaa forefandtes.
Disse faatallige Oldsager opbevares nu i Nationalmuseet. Selve Trækisten faldt der-
imod straks i Stykker, og i Tidens Lob gik det ogsaa ud over det træbyggede
Gravkammer; Loftet trykkedes delvis ned i Midten, og Kamret fyldtes med Jord.
Aar 1861 lod Fr. VII det udrense og istandsætte, ligesom en Gang førtes ind til
det langs Højbunden. Senere er Kamret dog atter sammenskredet.
Jellingstenene.
I den sy dl. Høj, „Gorms Høj", vides der ikke at være foretaget større Grav-
ninger, før Fr. VII Aar 1861 under Ledelse af Worsaae lod Højen undersøge. Trods
de mange Minegange, der førtes rundt i Højens Midte, følgende Bunden eller gaaende
et godt Stykke over den, opdagedes der ikke Spor af Gravkammer. Derimod fandtes
adskillige Træredskaber, som havde været benyttede ved Opførelsen af den væsentlig
af Hedetørv bestaaende Høj. Senere er der ikke gjort Forsøg paa at finde det for-
mentlige Gravkammer. Det udtaltes derfor af Worsaae, at den sydl. Høj mulig kun
var en Mindehøj, opført af Gorm over Thyra, og at de begge da vare jordede
i den nordl. Høj. Den kantstillede Fjæl paa Kamrets Bund kunde da have dannet
Skel mellem de to Grave. Senere Tiders arkæologiske Forskninger gøre dog denne
Antagelse mindre sikker. Man har set, at Vikingetidens Grave ofte ere indrettede i
Marken, dybt under Bunden af den Høj, som er opkastet over dem. Noget lignende
kunde være Tilfældet ved den sydl. Jellinghøj, og Gravkamret kunde saaledes endnu
ligge uforstyrret her. Først en kommende Undersøgelse vil endelig klare dette Punkt.
Torrild Herred. — Jelling Sogn.
395
Til Afgørelse af Sporgsmaalet om, hvilken Høj der dækker Gorms, og hvilken
Thyras Lig, ere de to Runestene af ikke ringe Betydning. Disse* staa nu begge paa
Jelling Kirkegaard, tæt ved Siden af hinanden uden for Yaabenhuset. Den lille
Runesten stod, som det fremgaar af Prospektet fra 1591, i ældre Tid paa Toppen
af den sydl. Høj og er først i Beg. af 17. Aarh. henllyttet til sin nuv. Plads. Ste-
nen er 41/9 F. høj, 3% F. bred. Indskriften, i 4 Linier, lyder: „Gorm Konge gjorde
dette Gravminde efter Thyra sin Kone, Danmarks Bod". Ordet „efter" synes be-
stemt at angive, at Gorm overlevede sin Ægtefælle; saalcdes m.a den historiske
Overlevering, at Thyra var den længst levende, sikkert være urigtig. Thyras Dødsaar
sættes til 935, og Stenen er da rimeligvis rejst mellem 935 og 940. Men Stenen
turde tillige vise, at den sydl. Gravhøj er Thyras, og at altsaa de traditionelle
Betegnelser af Hojene maa skyldes en Navneforveksling i ældre Tid. Den nordl.
Høj bliver da Gorms, og det er saaledes rimeligvis hans Lig, som Kisten i det træ-
byggede Gravkammer har indesluttet. Den store Runesten, af noget trekantet
Form, er over 8 F. høj og paa det bredeste Sted over 9 F. bred. Paa de to Bag-
sider er udhugget et firføddet Dyr
samt en Christusfigur (uden Kors)
omgiven af Baandslyngninger. Ind-
skriften, i 6 Linier, lyder: „Harald
Konge bød gøre dette Mindesmærke
efter Gorm, sin Fader, og efter
Thyra, sin Moder, den Harald, som
vandt sig hele Danmark og Norge
og gjorde Danerne kristne". Denne
Runesten, rejst c. 980, nævnes
første Gang Aar 1586, da Lens-
manden paa Koldinghus Caspar
Markdanner lod den opgrave, idet
den laa jorddækket paa Kirkegaar-
den. 1591 stod den paa samme
Plads som nu, og antagelig er
denne ogsaa den oprindelige; her
staar Stenen nemlig nøjagtig midt
mellem de to Gravhøje, 100 F. fra
hver, og efter sin Indskrift gælder
den jo i lige Grad dem begge.
Saaledes forklares vistnok ogsaa,
at Kirken ikke er bygget symme-
trisk mellem de to Høje ; man vilde
ikke flytte det gamle Mindesmærke
og lagde derfor Kirken nærmere
ved den nordl. Høj. Endelig synes
det, at nogle store toppede Sten,
der ere fundne hist og her paa
Kirkegaarden (en er paa ny rejst tæt ved Runestenene), ere rejste samtidig med
den store Runesten for ligesom at forbinde denne med Gravhøjene. Baade Rune-
stenene og Højene ere nu fredlyste. (Litt. : Finn Magnusen og Chr. Thomsen, Efter-
retn. om Mindesmærkerne ved J., i Antikv. Annaler, IV S. 64; J. Kornerup, Konge-
højene i J., Kbh. 1875; C. Engelhardt, i Aarb. f. n. Oldk. 1876 S. 104 flg.; L.
Wimmer, De d. Runemindesm. I S. 7 flg.; 5. Muller, Vor Oldtid, S. 649 flg.). —
Ved Jelling er desuden fredlyst 3 anselige Gravhøje, de eneste bevarede af en stor
Højgruppe Mangehøjene.
Jellingstenene bekræfte den gamle Beretning, at Stedet i Slutn. af Oldtiden og
den tidlige Middelalder har haft stor Betydning og været et hyppigt Opholdssted
for de jydske Konger, om ikke Hovedsædet, da Kongerne jo paa den Tid ikke havde
faste Opholdssteder. Ogsaa den Omstændighed, at Stedet længe gav Syslet og en
Tid ogsaa Herredet Navn (se S. 380), viser dets Betydning. De mange Gravhøje,
der før fandtes der og alle tilhørte Broncealderen, ere et Vidnesbyrd om, at Bebyggelsen
gaar meget langt tilbage. At der har været en Kongsgaard, er utvivlsomt; men
den er allerede tidlig bleven tilintetgjort, maaske i 1. Halvdel af 12. Aarh., (naar Svend
Aagesen fortæller, at Harald Kesja blev dræbt 1135 af Erik Emune i Kongsgaarden
i J., henføres denne Begivenhed af andre til Skibet eller Skjærup, se S. 383) uden
Bagsiden af den lille Jellingsten.
396
Vejle Amt.
at efterlade sig noget Spor; Bygningerne have sikkert været af Træ. Hvor den har
ligget, vides ikke (maaske ved Kirken, raaaske ved den forlængst forsvundne Jelling
Mølle, der har ligget c. 1000 Al. V. for Hopballe Mølle). Efter den Tid har der
sikkert ikke været nogen Gaard til fast Opholdssted for Kongerne. Men om J.'s
gamle Værdighed vidner vel den Omstændighed, at Byen var Krongods lige til 1743,
da den ved Aukt. solgtes til Bønderne. Først da Fr. II havde faaet indrettet sin
egen Vildtbane i Egnen ved at udkøbe Herremændene i Herrederne om Vejle og
Kolding (se S. 322) og havde lagt en bedre Vej over J. mellem Koldinghus og
Skanderborg, lod han til Brug for sig og Følge indrette i Præstegaarden et Herberg,
Høvdingsborg, to Stokv. med Kvist (i øverste Stokv. var Værelser for Kongen og
Dronningen), samt en Stald for 16 Heste. Nogle Damme ved Præstegaarden menes at
være Levninger af de Grave, der have omgivet den. Ved Kongebrev af 16/12 1633
bevilgedes der Sognepræsten Kvægtienden af 4 Sogne mod, at han vedligeholdt
Bygningerne. Stedet havde ofte Besøg af Kongerne. Men efter at Høvdingsborg
til Dels var bleven ødelagt i Svenskekrigen 1658-59 (1660 siges, at Sognet omtrent
var mennesketomt og øde), brændte
den næsten helt 1673 (Resten for-
svandt ved Byens ovenn. Brand 1679),
og Præsten maatte fra den Tid selv
holde „en Stue, et Gæstekammer og
Stald i fornøden Tilfælde i Beredskab"
i Præstegaarden. Fr. IV gæstede flere
Gange J., saaledes 1721 med Dronn.
Anna Sophie og Prinsesse Charlotte
Amalie, da Præsten Mourits Høyer
foreviste dem Gravhøjene og Rune-
stenene (et Manuskr. : „Encomion
Jellingense" af ham findes endnu).
Efter den Tid blev Jelling først
gæstet af Christian VIII. Præsterne
synes i øvrigt tidligere at have
haft et vist Tilsyn med Mindes-
mærkerne; 1635 ansøgte Præsten
om, at Højene maatte „omlukkes med
et Plankeværk", 1636 udgik kgl. Ordre
om, at der skulde sættes „et godt,
fast Stengærde" om dem. Forment-
lige Rester heraf ses endnu. 1661
søgte Præsten Jørgen Pedersen Lem-
vig om Skattefrihed „for den Bekost-
ning, han paa Antiquiteten efter Eders
Maj. 's Befaling gjort hafver og aar-
ligen gøre skal" (se D. Saml. I S.
101 flg.). Præsten oppebærer endnu
de ovenn. Kvægtiender med Forpligtelse til at huse Kongen. Præstegaarden ombyg-
gedes 1885.
Faarupgaard er meget gammel, idet Nicolaus Jacobi (Ferke) de Fathrup nævnes
1436. Af andre Ejere kendes Laurids Skram, hans Enke Fru Maren Bille 1593, deres
Datter Fru Marine Skram, dennes Søsterdatter Fru Sophie Below 1634, hendes Søn
Henrik Thott til Boltinggd. 1641, der 1655 solgte den til sin Søster Jfr. AnneThott;
1666 fik Stiftsskriver Anders Madsen Indførsel i Henrik Thotts Gaard F., og Mad-
sens Arvinger skødede den 1672 (30 Td. H.) til Oberstlieutn. Konr. v. d. Brincken;
dennes Børn skødede den 1696 til Broderen Bendix v. d. B., hvis Svigersøn, Lieutn.
Joch. Eggert v. d. Ltihe 1711 skødede den til Justitsr. Axel Bille til Orumgd.; han
solgte den til Rasm. Stæhr paa Rugballegd., der 1745 for 1800 Rd. solgte den til
Hans Hansen Varmark, som s. A. for 2800 Rd. skødede den (27 Td. H.) til Hans
Nicolaisen Goldbech ; saa ejedes den af Birkedommer Lars Thistrup, hvis Enke solgte
den 1758 til Ridefoged Laurids Gydesen (f 1765); hans Enke ægtede Anders Andersen;
saa fik Hans Marcussen Ammitzbøll den ved Giftermaal, derpaa Hans Clausen, f 1805,
hvis Enke ægtede Andr. Kirstein, der ejede den til 1856, hvorpaa den gik over til
Svigersønnen B. Melskens, der 1878 solgte den til Grosserer W. R. Tidemann af
Holbæk, som gjorde meget for Ejendommen og 1889 solgte den til Adam P. Estrup;
En Side af den store Jellingsten.
Torrild Herred. — Jelling og Hover Sogne.
397
han solgte den 1900 til den nuv. Ejer, O. P. Buch. — Den nuv. Hovedbygning,
af Grundmur i 1 Stokv. med hej Kælder og Kvistparti paa Midten, er opf. af Tide-
mann. Af den tidligere Bygning findes nordl. i Gaardcn to grundmurede Sidefløje.
S. for den gamle, af svært Tommer og Munkesten opførte Lade (paa den staar:
1600 og C. T. S.), og lige ved Soen ligger »Slotsbanken" , med Rester af Grave, hvor
det ældste Faarup har ligget.
Jelling Statsseminarium er oprettet ifl. Res. af 2/4 1841 og aabnedes 30/n 1841. Den
først opf. Bygning, i 1 Stokv., afløstes 1889 af en ny (Arkitekt: Bygningsinspektør
YVinstrup\ af rode Mursten i 2 Stokv.; en Sidebygning stammer fra den første Tid;
Gymnastikhuset er opf. 1883; 1894 opførtes en Forstanderbolig (Bygningsinspektør
J. V. Petersen). Direktionen bestaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over Ribe Stift
samt Provsten for Norvang-Tørrild Hrdr. ; det har en Forstander (indtil 1894 var
det Sognepræsten for Jelling-Hover) og 5 Lærere. I Undervisningsaaret 1900-1 var
Elevernes Antal 26; indtil da havde Seminariet dimitteret 1254 Lærere (se J. Sem.
1841-91. Et Ind-
bydelsesskrift,
Odense 1891).
Litt. : O. Niel-
sen, Bidr. til J.'s
og déts Mindes-
mærkers Hist., i
Aarb. f. n. Oldk.,
1895 S. 252 flg.
J. Kornerup, Jel-
ling, i Kirkeh.
Saml. 4. R. V S.
167 flg.
Bredsiden af den store Jellingsten.
HoverSogn,
Anneks til Jel-
ling, omgives af
dette og Skibet
Sogn samt Nør-
vang Hrd. (Vejle
Købstadsjorder ,
Hornstrup og
Grejs S.) , fra
hvilket det skilles
ved Grejs Møl-
leaa. Kirken,
midt i Sognet,
ligger 1/2 Mil
N. V. for Vejle. De højtliggende, dels bakkede, dels jævne Jorder (højeste
Punkt 301 F., 94,5 M.) ere overvejende lerede, med et tyndt Muldlag.
I Sognet ligger Lerbæk Skov og en Del af Grejs Skov langs den smukke
Aadal, hvori Grejs Mølleaa flyder; af Højdepunkterne med Udsigt over
Dalen nævnes Skræderbakken, 281 F., 87 M., og Ureskovbakke, 262 F., 82
M. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vejle til Herning og Ringkjøbing.
Fladeindholdet 18%: 3451 Td. Ld., hvoraf 1249 besaaede (deraf med Hvede
17, Rug 249, Byg 265, Havre 568, Blands. til Modenh. 78, Grontf. 20, Kartofler
15, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 753, Høslæt, Brak, Eng m. m. 556, Have 59, Skov
651, Moser 3, Kær og Fælleder 20, Hegn 13, Veje og Byggegr. 131, Vandareal
m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 215 Heste, 934 Stkr. Hornkvæg (deraf 672 Køer),
287 Faar, 445 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 221 Td.; 46 Selvejergde. med 198, 4 Fæstegde. med 3, 76 Huse med 20
Td. Hrtk. og 87 jordløse Huse. Befolkningen, Va 19Gl "• 1753 (1801: 345,
1840: 728, 1860: 984, 1890: 1275), boede i 255 Gaarde og Huse; Erhverv
398 Vejle Amt.
1890: 64 levede af immat. Virksomhed (20 Landbrugsskoleelever), 606 af Jordbr.,
361 af Industri, 40 af Handel, 134 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 32
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hover (1340: Houærth), ved Landevejen, med Kirke
(noget S. V. for Byen), Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Folkehøjskole
(noget fra Byen, „Grejsdalens Højsk. og Landbrugssk.", opr. 1879), Tegl-
værker og Kro; Ure; Høgsholt med Skole. Gaarde: Hover toft, Ureskov
med Pogeskole. Hovedgaarden Lerbæk har 551/2 Td. A. og E. Hrtk.
og 5V2 Td. Skovsk., 900 Td. Ld., hvoraf 100 Eng (90 i Skibet S.), 260
Skov, 40 under Huse, Resten Ager; til Ejendommen høre af Fæstegods 3
Td. H. Rugballegaard 'har 147/8 Td. A. og E. Hrtk. og l1/«, Td. Skovsk.,
259 Td. Ld. (c. 5 i Jelling S.), hvoraf 12 Eng, 70 Skov, Resten Ager;
desuden 12 Td. Ld. Fæstegods og 2 Huse. Andre Gaarde: Bavngd., Sophie-
lund, Petersminde, Ureskovgd., Bøgager, Gd. med Teglværk (om Somr.
50-60 Arbejd., aarl. Prod. c. 7 Mill. Sten). Holmsmølle, Lerbæk Mølle
og Hopballe Mølle, Vandmøller. Grejsdalens Hammerværk (anl. 1867 ;
Fabrik for Agerdyrkningsredskaber, c. 60 Arbejdere; Hovedbygn. i Renæs-
sancestil).
Hover S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 3. Udskrivningskr.' 243.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og Munkesten. Eet Vindue ses tilmuret. I
den senere Middelalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft, og
samtidig tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af
Munkesten, nu kun lidt hojere end Skibet (senere ombygget 1850 og 1876). Vaa-
benhuset, af store Mursten, er senere ombygget. I Skibets Nordside ses en tilmuret
Dør, der har ført ud til et nu nedbrudt Gravkapel for Etatsr H. L. Nissen, f 1707,
og Hustru. Altertavle i Barokstil med Malerier (Nadveren i Midtpartiet). Romansk
Granitdøbefont med Relieffer. Prædikestol fra 1684 med Nic. Nissens og Hustrus
Navne og Vaabener. Series pastorum. Over Korbuen et lille Krucifiks. Malmlyse-
krone i Barokstil.
Lerbæk ejedes 1436 af Nicolaus Stangebjærg, hvis Datter Ingeborg ægtede Peder Brock-
enhuus, der endnu 1505 ejede L., som saa gik i Arv fra Fader til Søn: Joh. B., f 1512,
Joh. B., f 1587, Kjeld B., f 1616, Joh. B., f 1648, Erik B., f 1677 ; sidstn. maatte afhænde
L. for Gæld; 1672 skødede Otte Pogwisch til Saltø den (83 Td. H.) til Landsdommer
Nicolaus Nissen (f 1684), hvis Arvinger 1690 skødede den (55) med Rugballegd. (19)
og Gods til deres Broder Nicolaus Nissen, som 1695 afhændede den til Broderen Justitsr.
H. Lorens Nissen (f 1707), og han skødede den 1704 til Gehejmer. Matthias Moth
(f 1719), hvis Datter Amalie Margr. M. bragte den til sin Mand Baron Chr. Giilden-
crone til Vilhelmsborg ; han skødede L. (45, Skovsk. 5, Mollesk. 4, Gods 204 Td. H.)
1730 til Kronen, som 1743 paa Aukt. solgte den (54, Tiender 19, Gods 209) for 16,200
Rd. til Justitsr. Eman. Thygeson, der s. A. afstod den til Svogeren Henrik Ammitz-
bøll og Klemens Marcussen (f 1755), hvilken sidste blev Eneejer, hvorefter den ved
Aukt. for 30,144 Rd. gik over til Landsdommer Simonsen til Elvedgd. og Mogens
Nellemann (f 1789), der blev Eneejer og 1783 for 37,000 Rd. skødede den (45, med
Tiender og Gods 225 Td. H.) til Sønnen Kammerr. Jens N. (f 1824), som 1800
skødede den (55, Tiender 78, Gods 117) for 71,000 Rd. til Stiftamtmd. Nic. Eman.
de Thygeson; han skødede den 1803 for 120,400 Rd. til Jens Schoutrup, som solgte
den s. A. for 63,000 Rd. til Forpagter Joh. Konr. Stautz, f 1818. Senere ejedes den
af R. Ingwersen, der 1843 solgte den for 96,000 Rd. til F. A. Søltoft, og han
solgte den 1874 for 700,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær G. Sass. —
Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, bestaar af 3 grundmurede Fløje i
1 Stokv. med Kælder og er opf. eller ombygget i Slutn. af 18. Aarh. (Sydfløjen er
gammel, af Munkesten); Gaarden er restaur. 1890-91.
Rugballegaard nævnes 1473 og ejedes i Beg. af 16. Aarh. af Anders Friis, 1542
af Jørgen Friis, saa af Brodersønnen Albert Friis, dennes Datter Sophie, g. m. Fr.
Terrild Herred. — Hover og Kollerup Sogne. 399
Munk, fra hvem den ved Indførsel kom til Ditl. Pogwisch, der 1625 solgte den til
Reinhold Heiderstorf; han solgte den 1634 til Jfr. Helvig Arenfeldt, der ægtede
Manderup Abildgaard; derpaa ejedes den af hendes Slægtninge, saa af ovenn. Nic.
Nissen (y l'»S4) og Sonnen Nicolaus N. <f 1717), hvis Enke fragik Arv og Gæld,
saa af Peder Thøgersen Lassen til Rodslet m. m., f 1738. hvis Enke skødede den
til Rasm. Stæhr (f 1752), som 1750 solgte den for 18i«)Rd. til Konr. Jørgensen
Tranekjær; hans Enke solgte den (18 Td. H.) 1757 til Malthe Friis og han den 1760
til Peder Hellesen; denne solgte den 1766 ved Aukt. for 760i>Rd. til Chr. Kallager
til Mejlgd. og denne den 1770 for 5784 Rd. til Ritmester Chr. Ehrenreich Brockdorff;
han afhændede den 1773 for 6990 Rd. til Birkedommer Andr. Tolstrup, der 1785
skødede den for 8720 Rd. til Laurs Kilstrup, og han solgte den (12 Td. H. og et Mølle-
sted) 1798 for 11,300 Rd. til Christen Beck, der 1800 skødede den for 1 1,000 Rd.
til Ertmann Kirstein i Kappeln. Alt paa D. Atl.'s Tid var den dog en ukomplet
Hovedgd. Nuv. Ejer er K. Larsen Utke, der købte den 1897 for 120,000 Kr. Hoved-
bygningen, 1 Stokv., er opf. 1862.
I Grejsdalen paa Hovertoft Eng har der været en hellig Kilde.
Paa Lerbæk Mark holdt Fr. VII Revue 18/9 1848 over en Del af den fra Krigen
hjemvendende Hær.
Kollerup Sogn, det mindste i Herredet (næst Vejle Landdistr.), har til
Anneks Vindelev i Nørvang Hrd. og omgives af dette (Grejs, Vindelev og
Hvejsel S.) og Jelling S. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger lx/4 Mil
N. V. for Vejle. De højtliggende, temmelig jævne Jorder (Birtehøj, 378 F.,
119 M.) ere overvejende lerede, dog med kun tyndt Muldlag. Kollerup
Skov, Præstegaards Skov, Brandbjærg Nørre- og Sønderskov.
Fladeindholdet 1896: 2335 Td. Ld., hvoraf 1088 besaaede (deraf med Hvede 38,
Rug 198, Byg 249, Havre 450, Blands. til Modenh. 86, Grøntf. 26, Kartofler 10, andre
Rodfr. 31), Afgræsn. 473, Høslæt, Brak. Eng m. m. 519, Have 11, Skov 182, Moser 6,
Hegn 8, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898 : 153 Heste, 732 Stkr. Hornkv.
(deraf 512 Køer), 183 Faar, 524 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 172 Td.; 36 Selvejergde. med 156, 39 Huse med 16 Td.
Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, */« ]901: 465 (1801: 243, 1840:
484, 1860: 537, 1890: 464), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 le-
vede af immat. Virksomhed, 312 af Jordbr., 68 af Industri, 3 af Handel, 40 af forsk.
Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kollerup (1329: Koldorph, 1340: Koldorp) med
Kirke, Præstegd. og Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgode-
hav. 6764 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef. 1366 Kr., Antal af Konti 64);
Hygum (1460: Høwm) med Skole og Mølle; Lureby. Saksmose, Huse.
Hovedgaarden Brandbjærg har 257/8 Td. H., 411 Td. Ld., hvoraf 14V2
Eng, 53 Skov, Resten Ager; Dampmejeri og 6 Huse. Hovedgaarden
Skovgaard har 22l/4 Td. H., 287 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 6 Mose, 24
Skov (Jelling S.), 7 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager; 3 Huse. Andre
Gaarde: Kollerupgd. Tømmer gd., Munkholm (før Elisalyst).
Kollerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørvang-Tørrild
Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 244. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib
og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit og Fraadsten ; ved senere
Ombygninger er der anvendt Munkesten. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet,
hvis hvælv. Underrum senere indrettedes til Gravkapel for Familien Brockdorff; men
det blev Forhal ved en Ombygning 1870, da Taarnets øvre Del og Skibets og Ko-
rets Sydside ommuredes, ligesom et Vaabenhus mod N. nedbrødes. Altertavlen er
en Kopi af Blochs Maleri i Holbæk Kirke, malet af Pastorinde Jensen, Æbeltoft.
Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol fra 1870. Over den rigt
400 Vejle Amt.
udsk. Egetræsdør mellem Skib og Forhal findes Figurer fra en kat. Altertavle; i
Forhallen en anden Altertavle i Rokokostil med et Maleri (den korsfæstede) og en
Mindetavle over Jørgen Brockdorff, f 1805, der lod Kirken reparere 1788. Series
pastorum. Klokken, med Majuskelindskr., er fra den tidligere Middelalder.
Skovgaard ejedes 1492 af Jes Eysen; i Slutningen af 17. Aa&undrede tilhørte
den Familien Rantzau sammen med Grevsk. Løvenholm (1662 siges Skovgaard at
være ruineret og øde) ; da dette som nævnt Bd. IV S. 934 var tilfaldet Kronen og gen-
oprettet 1732, frasolgte Fr. Chr. Danneskjold-Samsøe Skovgaard (19, Tiender 19 Td.
H.) for 3885 Rd. til Kapt. Baltzer Gebh. Linde (f 1747), der 1740 solgte den til
Niels Jørgen Møller; han solgte den 1750 for 5000 Rd. og 100 Speciesdl. til Peder
Poder, som 1753 skødede den til Christen Pedersen, der 1757 skødede den (21,
Tiender 10, Gods 80 Td. H.) til Hans Goldbech; han solgte den 1762 til Justitsr.
Eman. Thygeson til Matrup, hvorefter S. indlemmedes i dette Stamhus (se S. 222),
men atter udskiltes 1798 og solgtes for 5900 Rd. til H. Lorentzen; han solgte S.
1803 for 9900 Rd. til Chr. Albrechtsen, der for 1 6,000 Rd. solgte den 1831 til Chr.
Kyed, men Købet maa være gaaet tilbage, thi Albrechtsen skødede den 1839 for
23,500 Rd. til Chr. Krogh; han skødede den 1854 for 45,000 Rd. til M.Jacobsen,
som 1872 for 82,500 Rd. skødede den til den nuv. Ejer, O. F. Petersen. — Hoved-
bygningen, af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder og Kvist, er opf. 1870 efter en
Brand; den tidligere Bygning, af Bindingsværk, var opf. 1765-66.
Brandbjærg (oprindl. en By, endnu nævnt 1638) ejedes 1541 af Peder Juel, 1570
af Fru Ide Kaas, 1606 af Jfr. Edel Kaas, 1638 af Peder Bille, derpaa af Palle Rod-
steen (f 1643), 1653 af Enken Fru Ingeborg Skeel, 1662 (24 Td. H.) af Døtrene
Ingeborg og Sidsel Rodsteen, hvilken sidste 1667 skødede den (34, med Ladegaar-
den, 30 Td. H., samt et Par Gaarde) til Verner Klaumann; han skødede den 1680
til Jens Lauridsen Risom (f 1694); 1697 blev den af Maren Lauridsd., si. Amtskriver
Oluf Nielsens, skødet til Jerem. Wolf, men s. A. skødedes den (18 Td. H.) til Oberst
Herm. Fr. v. Boineburg, og 1705 (35 Td. H.) af Sophie Doroth. Marschalck, Grev-
inde Schack for 6050 Rd. til Poul Ingwersen, der 1708 solgte den (i alt 112 Td.
H.) til Krigsr. Niels Morville (f 1755), der 1745 skødede den (i alt 88/Td. H.) til
Sekretær Fr. Andr. Johansen (f 1765); han solgte den ved Aukt. 1763 for 10,220
Rd. til Forvalter Hans Saabye, der 1774 for 15,130 Rd. skødede den til Kapt.
Jørgen Brockdorff (f 1805), efter hvem den paa Aukt. 1780 blev købt for 28,000
Rd. af Svogeren Kaptajn Niels Jermiin, som atter 1786 solgte den for 16,300 Rd.
til Schack Brockdorff, Toldinspektør i Vejle. Han skødede den 1812 til C. H.
Wolckers og C. G. Schnakenbuag, hvilken sidste blev Eneejer 1821 og 1840 solgte
den for 54,000 Rd. til Købmand N. Smidt i Vejle; hans Arvinger solgte den 1841
for 46,000 Rd. til F. Wibe Hastrup; ved Tvangsaukt. 1852 kom den for 35,000 Rd.
til H. C. O. Berg, som 1860 skødede den for 67,500 Rd. til H. Balthazar Holst; hans
Søn overtog den 1871 for 224,000 Kr. og dennes Søn, den nuv Ejer, 1901 for
230,000 Kr. — Hovedbygningen., der før har været omgiven af Volde og Grave,
er fra 18. Aarh. med to Fløje af Mursten i 1 Stokv. (restaur. 1902).
Østergaard og Vestergaard i Hesselvraa i Kollerup Sogn nævnes 1329; en By
Kirkeby nævnes 1638.
Jerlev Herred.
Sogne:
Højen, S. 401. — Jerlev, S. 403. — Ødsted, S. 403. — Egtved, S. 404.
erlev Herred begrænses mod V. og
N. af Tørrild Hrd., fra hvilket
det for en Del skilles ved Vejle
Aa, mod 0. af Vejle Købstadsjorder
og Holmans Hrd. , mod S. af
Brusk Hrd. og mod S. V. af
Ribe Amt (Andst og Slavs Hrdr.).
Den største Udstrækning fra V.
til 0. er c. 33/4, fra N. til S.
l1/^ Mil. Overfladen er højtliggende
og for en Del bakket (Møgelhøj
er 346 F., 108,5 M.), især imod
0., med Affald mod S. Jorderne
ere i den østl. Del ret gode, lerede,
dog med et tyndt Muldlag, mod
V. blive de mere og mere sandede.
Skovarealet er kun ringe (1507 Td.
Ld.). Smaa Vandløb søge mod N. til Vejle Aa. Det hører til Amtets ufrugt-
bare Herreder (ved Matr. gnmstl. 27 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgø-
relsen 1896 var Fladeindholdet 27,201 Td. Ld. (2,73 □ Mil, 149,8
□ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var */i 1895
1166 Td., Folketallet 1/2 1901 4789 (1801: 2030, 1840: 3915, 1860:
4995, 1890: 4721). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Elbo og
Holmans Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Nørvang-Tørrild Hrdr. 's og
Andst, Slavs og Jerlev Hrdr.'s Jurisdiktioner samt under Amtets 2. Forligs-
kreds (Egtved) og 1. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Jerlev Hrd., i Vald. Jrdb.: Jarlæzstathæreth , 1329: Jarlefhæreth, herte i Middel-
alderen til Almindsyssel og indbefattede tillige indtil 1. Halvdel af 14. Aarh. Holmans Hrd.;
senere herte det til Koldinghus Len og fra 1660 til Koldinghus Amt; se videre S. 272.
Litt.: Præsteberetn. fra 1638, i D. Saml. 2 R. IV S. 73 flg.
Højen Sogn omgives af Annekset Jerlev, Tørrild Hrd. (Skibet S. og
Vejle Landdistr.), Vejle Købstadsjorder, Holmans Hrd. (Skjærup og Smids-
trup S.) og Brusk Hrd. (Starup S.). Kirken, nær ved Vestgrænsen, ligger
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
26
402 Vejle Amt.
3/4 Mil S. S. V. for Vejle. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (Møgel-
høj, 346 F., 108,5 M.) ere dels sandmuldede, dels, navnlig N. for Højen
By, lermuldede; mod S., hvor der er gode Enge, er der jævnt. Højen
Skov, Hjul bæk Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Kolding.
Fladeindholdet 1896: 4346 Td. Ld., hvoraf 1781 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 417, Byg 389, Havre 778, Blands. til Modenh. 121, Grontf. 22, Kartofler
18, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 1007, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1013, Have 35, Skov
328, Moser 39, Hegn 39, Veje og Byggegr. 101, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur -
hold 1898: 272 Heste, 1332 Stkr. Hornkvæg (deraf 826 Køer), 383 Faar, 917
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 288 Td.:
56 Selvejergde. med 256, 1 Fæstegd. med 5, 74 Huse med 27 Td. Hrtk. og 27
jordløse Huse, l/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1901 : 757 (1801: 461,
1840: 800, 1860: 951, 1890: 782), boede i 160 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
28 levede af immat. Virksomh. , 569 af Jordbr., 87 af Industri, 10 af Handel, 46
af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højen (1329: Høthern, 1340: Høthærn, 1436:
Hødhne) med Kirke (S. V. for Byen i en Dal), Præstegd. (V. for Byen),
Skole, Forsamlingshus (opf. 1874), Kro (ved Landevejen), Andelsmejeri og
Mølle; Horsted (1329 : Horst thwed) med Skole; Stubberup (1460, 1503
m. m. : Stubdrup) med Skole. Højentang, Højenskov og Højenhede, Huse.
Horstedgaard har 16 Td. H., 165 Td. Ld. , hvoraf 11 Eng, 12 Skov,
Resten Ager. Oksviggaard har 15 Td. H., 190 Td. Ld., hvoraf 18 Eng,
12 Skov, Resten Ager; Pindgaard (Pjengd.) har 125/8 Td. H., 220 Td.
Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Andre Gaarde:
Daugaardsminde (c. 12 Td. H.), Aldebertsminde (9 Td. H.), Hvidbjærg,
Haraldslund, Degnegd., Højengd. (11 Td. H.), m. m.
Højen S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørvang-Tør-
rild Hrdr.'s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 239. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere opf. i romansk Tid af Fraadsten, men senere ombyggede,
dels i Middelalderen af Munkesten, dels i ny Tid af smaa Mursten. Skib og Kor
have haft Dekorationer med Lisener o. lign., hvoraf endnu ses Spor; Koret havde
Hvælving indtil 1860, da det fik fladt Loft. Norddøren ses tilmuret. Taarnet, med
Hvælving og Rundbue ind til Skibet, er opf. fra nyt 1863 af røde Mursten i Stedet
for et ældre; Vaabenhuset, af s. Materiale, er ogsaa nyt. Altertavle med et Maleri
(Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Løvværk m. m. Prædikestol i senere Re-
næssancestil. I Vestenden et Orgel fra 1897. I Taarnrummet en udslidt Ligsten.
Mindetavle over Hans Rasmussen, falden 6/7 1849 ved Fredericia.
Oksviggaard har været en Hovedgaard, som oprindl. hed Aagesvig og 1467 ejedes
af Christiern Pedersen Glambek; siden pantsattes den af Henning Limbek til Ludvig
Nielsen Rosenkrantz , hvis Datter bragte den til sin Mand Landsdommer Mogens
Munk; hans Sønnedatters Mand Josva v. Qualen gav den 1579 i Mageskifte til Fr. II. —
I Stubberup har været en Hovedgaard, som 1480 ejedes af Christiern Pedersen
Glambek, 1499 af Sønnen Peder Christiernsen, f 1554, 1558 af Christiern Pedersen,
hvis Broder Niels Pedersen 1583 mageskiftede den til Fr. II mod Olluf By, Skads
Hrd. (Se Saml. t. j. Hist. VI S. 22).
Aldebertsminde, oprindl. Margrethelund, købtes i Beg. af 19. Aarh. af den refor-
merte Præst i Fredericia Jean Mark Dalgas (f 1811) og arvedes af Sønnen Carl Fr.
Isak Dalgas, f 1870, bekendt som landøkonomisk Forfatter; han gav Gaarden dens
nuv. Navn efter sin Moder.
Ved Landevejen nær ved Aldebertsminde er der rejst et 18/10 1891 afsløret
Mindesmærke (Granitsten med Indskr. og en Dragonhjelm) for Dragonen Niels
Kjeldsen, der faldt her 28/2 1864 i Kamp mod preuss. Husarer (se K. Larsen, Dragon
N. K. og hans Drabsmand; N. P. Jensen, Dragon N. K.; N. K's Saga for Hist.
Jerlev Herred. — Højen, Jerlev og ødsted Sogne. 403
Domstol; Nogle Officerers Indlæg i N. K.-Striden; alle Kbh. 1902; og Saml. t. j.
Hist. 3. R. III S. 220 flg.).
Jerlev Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Højen, omgives af
dette, Brusk Hrd. (Starup S.), Ødsted Sogn og Tørrild Hrd. (Skibet S.).
Kirken, mod N. V., ligger 1 Mil S. V. for Vejle. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere overvejende lette, sandede, mere magre paa Muld end i
Hovedsognet ; mod N. en Del Eng. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Vejle til Ribe.
Fladeindholdet 1896: 2633 Td. Ld., hvoraf 1103 besaaede (deraf med Hvede
14, Rug 239, Byg 268, Havre 422, Blandsæd til Modenhed 72, Grontf. 32, Kartofler
22, andre Rodfr. 27, andre Handelspl. 5), Afgræsning 651, Heslæt, Brak, Eng m.
m. 573, Have 25, Skov 145, Moser 20, Kær og Fælleder 46, Hegn 14, Veje og
Byggegr. 56 Td. Kreatur hold 1898: 158 Heste, 815 Stkr. Hornkv. (deraf 571
Køer), 290 Faar, 556 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 158 Td.; 40 Selvejergde. med 131, 60 Huse med 27 Td.
Hrtk. Befolkningen, V2 1901: 625 (1801: 234> 1840: 521> l860: 707> l890:
567), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh.,
419 af Jordbr., 84 af Industri, 10 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres
Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jerlev (1248: Jarløf, 1289: Jarlof, 1340: Jarløf),
ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Uldvarefabr.
„Simmersholm", Mølle og Kro; Mejsling med Skole. Jerlev Engmark og
Søndermark samt Smalle- Jer lev, Huse. Jerlev gaar d har 163/4 Td. H., 413^2
Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 14 Skov, Resten Ager; 2 Arbejderboliger og 1
Lejehus. Tvedgaard med Vejr- og Vandmølle.
Jerlev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 3. Udskrivningskr.' 240.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere opf. i romansk Tid af Fraadsten, men ere i høj Grad ombyggede med Mur-
sten. Paa Skibets Nordside ses to oprindl. Vinduer tilmurede; Skibsmurene have
haft Dekoration med Lisener. I den senere Middelalder skalmuredes Korgavlen
med røde Munkesten, Koret fik Hvælving (Skibet har beholdt sit Bjælkeloft), og
det lave, hvælvede Taarn med Rundbue ind til Skibet tilføjedes af røde Munkesten
iblandet med Granitkvadre. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Altertavlen,
fra 1678, har et af Hense 1842 malet Billede (Christus som Barn i Templet). Alter-
stagerne ere skænk, af Nis Ibsen og Hustru, henh. 1601 og 1608. Bægerformet Granit-
døbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1626 med Malerier. Over Korbuen et
Krucifiks fra den tidligere Middelalder. Klokke, med Minuskelindskr., uden Aarst.
Ødsted Sogn omgives af Jerlev Sogn, Brusk Hrd. (Starup S.), Egtved
Sogn og Tørrild Hrd. (Bredsten S.), fra hvilket det skilles ved Vejle Aa.
Kirken, mod N., ligger henved l1^ Mil S. V. for Vejle. De højtliggende,
for største Delen jævne Jorder ere overvejende lerblandede Sandjorder med
tyndt Muldlag, enkelte Steder med Lerunderlag; langs Aaen en Del Eng.
Ammitsbøl og Ødsted Skove. I Sognet krydses Landevejene fra Vejle til
Ribe og fra Kolding til Viborg og Ringkjøbing; ved Nordsiden gaar Vejle-
Vandel Banen.
Fladeindholdet 1896: 5701 Td. Ld., hvoraf 2409 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 520, Byg 417, Havre 1014, Boghvede 5, Blandsæd til Modenh. 239, Grøntf.
50, Kartofler 40, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 1217, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1286, Have 41, Skov 478, Moser 65, Kær og Fælleder 41, Hegn 26, Heder m. v.
17, Veje og Byggegr. 115, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 359 Heste,
1623 Stkr. Hornkv. (deraf 1011 Køer), 565 Faar, 1077 Svin og 39 Geder. Ager og
26*
404 Vejle Amt.
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 306 Td.; 84 Selvejergde. med 272,
102 Huse med 33 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen, */, 1901:
1132 (1801: 497, 1840: 875, 1860: 1127, 1890: 1182), boede i 234 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomh., 806 af Jordbr., 246 af Indu-
stri, 30 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ødsted (1340: Øøthsteth), ved Landevejenes Kryds-
ning, med Kirke, Præstegaard, Skole, Forskole, Missionshus (opf. 1900)
og Andelsmejeri; Høilund (1459: Hølind) med Vandmølle og Uldspinderi;
Vesterby med Vandmølle; Ammitsbøl, ved Koldingvejen, med Forskole, For-
samlingshus (opf. 1889), Mølle og Kro; Rugsted (1354: Rogstad) med
Skole og Mølle; Tudved (1354: Tudwiid, 1459: Tutwith) med Forskole
og Forsamlingshus (opf. 1901). Mølkjær Kro, ved Vejlevejen. Rugsted-
gaard har c. 15 Td. H., 192 Td. Ld. (44 i Egtved S.), hvoraf 17 Eng,
10 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Christiansdal har 123/4 Td. H., c. 200
Td. Ld., hvoraf 1 Eng, 12 Skov og Have, Resten Ager; 2 Huse. Ød-
stedgaard (ll1^ Td. H.).
Ødsted S., en egen Sognekommune, hører under Andst, Slavs og Jerlev
Hrdr.'s Jurisdiktion (Kolding), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 236. Lægd. Kirken
tilhører nogle Privatmænd.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Fraadsten med
Portaler og Dobbeltsokkel af Granit, men senere stærkt ombyggede; Nordsiderne
have Lisener, Blindinger o. 1. ; Syddøren, hvis øverste Del skjules af det i Nutiden
af Mursten tilføjede Vaabenhus, er bevaret, med en interessant Tympanon (en Biskop
med knælende Figurer); Nordd. og flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. I den se-
nere Middelalder skalmuredes Korgavlen med røde Mursten, og Taarnet (tidligere
højere), hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, tilføjedes af røde
Munkesten. Katolsk Altertavle i gotisk Stil med Gudfader og den korsfæstede i
Midtpartiet, Maria med Barnet og St. Nicolaus, i Fløjene Apostlene. Udsk. Prædikestol
i Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Over Korbuen et gammelt Krucifiks.
Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Ødstedgaard ejedes 1652 af Axel Gans. — I Præsteberetn. fra 1638 siges, at
der S. for Ødsted Kirke har staaet en Kirke, Yding Kirke (1340: Ødingh), som var
bleven øde (den nævnes øde 1545), da dens Byer ikke kunde vedligeholde den;
nogle af Byerne lagdes til Ødsted, andre til Starup Sogn; Murrester oppløjedes
endnu i Slutn. af 19. Aarh. Sognet blev nedlagt ved Reformationen og Præste-
gaarden 1545 henlagt til Præsten i Egtved; 1558 henlagdes Yding Kirkes Bol til
Egtved Præsteembede. Yding By nævnes øde 1667.
ødsted var Anneks til Egtved, indtil det ved Reskr. af 10/4 1875 blev et eget Pastorat.
Egtved Sogn, det største i Herredet, omgives af Ødsted Sogn, Brusk
Hrd. (Starup og V.-Nebel S.), Ribe Amt (Andst Hrd.) og Tørrild Hrd.
(Randbøl, Bredsten og Nørup S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Vejle
Aa, som optager den gennem Sognet løbende Egtved Aa. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger c. 2X\% Mil S. V. for Vejle og 21/2 Mil N. V. for Kol-
ding. De højtliggende, mod N. 0. og i Midten bakkede (Hesselbjærg, 325
F., 102 M.), mod V. temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede, skar-
pere og mere magre paa Muld, jo længere man kommer mod V. ; mod N. og
S. 0. findes dog nogle gode, muldede Jorder. En Del Skov (Egtved Sk.,
Fuglsang Sk., Bølling Sk., Søndersk.). I Sognet ligger Hejlskov Sø, c. 8 Td.
Ld. Hedeselskabet har anlagt flere Vandingskanaler: Rævsgaarde K. (2400
Al.), Vollund K. (1000 Al.) og Vork-Ødsted K. (9000 AL); den sidste gaar
ind i Ødsted Sogn. I Sognet krydses Landevejene fra Vejle til Ribe og fra
Kolding til Ringkjøbing; ved Egtved ender Kolding- Egtved Banen (se S. 319).
Jerlev Herred. — Odsted og Egtved Sogne. 405
Fladeindholdet 1896: 14,521 Td. Ld., hvoraf 5516 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 1386, Byg 631, Havre 2191, Boghvede 141, Bælgsæd 58, Frøavl 32, Bland-
sæd til Modenh. 515, Grøntf. 107, Kartofler 209, Sukkerroer 25, andre Rodfr.
210), Afgræsning 4583, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2229, Have 84, Skov 556, ube-
vokset 107, Moser 246, Kær og Fælleder 114, Hegn 39, Heder m. v. 618, Veje og
Byggegr. 406, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1898: 694 Heste, 3025 Stkr.
Hornkv. (deraf 1899 Køer), 1611 Faar, 1956 Svin og 43 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 415 Td.; 118 Selvejergde. med 322, 270
Huse med 93 Td. Hrtk. og 68 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 2275 (1801:
838, 1840: 1719, 1860: 2210, 1890: 2190), boede i 490 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 83 levede afimmat. Virksomhed, 1524 af Jordbr., 341 af Industri, 48 af Handel,
89 af forsk. Daglejervirks., 84 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Egtved (1340: Ekthyuf, 1399: Eythwet), ved
Landevejenes Krydsning, stor, opvoksende Landsby, 1/2 1901 med 157
Huse og 734 Indb. , med Kirke, Præstegd. , Skole, Missionshus (opf.
1890), Forsamlingshus (opf. 1885), Apotek, Lægebolig, Sparekasse (opr.
1885; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 92,917 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
5464 Kr., Antal af Konti 499), Mølle, Andelsmejeri, Teglværk, Købmands-
hdlr., Haandværkere m. m. samt Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ;
Bøgvad, ved Koldingvejen; Øster-Thorsted, ved Vejlevejen; Taagelund
med Skole og Nybjærg Vandmølle; Norbæk; Vol/und; Spjarup; Rævsgaarde;
Vor/c med Skole; Ovstrup; Hjelmdrup; Fuglsang, ved Koldingvejen, med
Fattiggaard (opr. 1872, Plads for 28 Lemmer); Bølling, ved s. Vej, med
Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Gaarde
og Huse: Amhede. Egtvedskov Skole. Gaarde: Liegd., Risgd., Østerlund ,
Ves ter lund, Sønder lund, Vindborg, Duebjærggde., Ballesgde., Roedsminde,
Hvidegd. Eriksholm, Vandmølle.
Egtved S., en egen Sognekommune, hører under Andst, Slavs og Jerlev
Hrdr.'s Jurisdiktion (Kolding), Vejle Amtstue- og Kolding Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd
234 (søndre Del) og 235 (nordre). Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Den anselige Kirke, maaske indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor samt Taarn
mod V. Skib og Kor ere oprindl. i Overgangsstil paa profileret Granitsokkel. To op-
rindl. Vinduer paa Koret ses tilmurede. I den senere Middelalder blev Koret hvælvet,
medens Skibet har beholdt fladt Loft, og mod V. opførtes et Taarn, af hvilket nu
kun staar det nederste Parti, af Granit, som en Fortsættelse af Skibet; senere byg-
gedes der V. for dette et nyt Taarn, som ved en Restaur. af Kirken 1862-63 erstat-
tedes med det nuv., af røde Mursten med ottekantet Pyramidetag og Spidsbue ind
til det ældre Taarnparti fra det hvælv. Underrum, som blev Forhal, medens et Vaa-
benhus mod S. nedbrødes. Sydportalen, der sluttes af to Spidsbuer, som bæres af
to høje Søjlepar (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 214), er indsat i Taarnets Vestmur.
Anselig, udsk. katolsk Altertavle i gotisk Stil med den korsfæstede i Midtpartiet (i
Skibsgulvet ligger Halvdelen af det gml. Alterbords Dæksten med Relikviegemme).
Gammel, rigtsmykket Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Casp. Mark-
danners og Hustrus Vaaben og Navnetræk. Series pastorum. I Koret Ligsten over
Provst Søren Poulsen, f 1640. I Forhallen er i Nicher indsat en Tympanon, med
Dobbeltløver, fra den forsvundne Norddør, en mærkelig middelalderlig Ligsten med
Billedet af en Engel, som trykker Nøglen til de saliges Boliger mod den afdødes
Pande (se Løffler, Gravst. S. 16 og T. XIV) og Brudstykket af en Runesten, der
1863 fandtes i Kirkegaardsdiget (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 59 flg.).
Ved Vork har der været en Ruin (paa Generalstabens Kort: „Kolborg Vold-
sted"), maaske af den Gaard Vestergaard i Vork, der ejedes af Jep Vilsen Ferke
til Kjeldkjær, hvis Son Poul Jepsen 1488 solgte den til Hr. Bent Bille. — V. for
Bølling laa der paa D. Atl.'s Tid Ruiner af en Gaard, Mastigaard, der har været
omgiven af Volde og Grave, og som Traditionen lader være en af Marsk Stigs Gaarde.
Den vestl. Del af Sognet har udgjort et eget Sogn, Karbjærg Sogn, bestaaende
af Norbæk og „nogle andre smaa Byer" (Præsteberetn. fra 1638); Ruinen af Kir-
406
Vejle Amt.
ken, der nævnes i „Ribe Oldemoder", saas endnu paa D. Atl.'s Tid S. for Vol-
lund; da Sognet nedlagdes, maaske efter den sorte Deds Tid, blev noget lagt til
Egtved, andet til Randbøl Sogn.
Ullerup, S. 40J. —
Elbo Herred.
S ogne:
Vejlby, S. 40J. — Erritsø, S. 408.
Tavlov, S, 411.
— Breds trup, S. 410. —
E
lbo Herred, det mindste i Amtetr
udgør den yderste, østl. Del af
den Halvø, der skyder ud i Lille
Bælt mellem Vejle- og Kolding
Fjord, medens det mod V. begræn-
ses af Holmans og Brusk Hrdr.T
fra hvilket det skilles ved den fra
;W^|pP
Fjord (eller Lillestrand) og Spang-
aa, der løber ud i den gennem
den lavtliggende, smukke ElbodaL
Dets største Udstrækning fra S. V.
til N. 0. er c. 23/4, dets største
Bredde l1^ Mil. Overfladen er
gennemgaaende temmelig lavtlig-
gende og jævn, især i Midten og
mod N. V. ved Rands Fjord; dog
er der enkelte højereliggende og bakkede Strækninger (højeste Punkt 151 F.,
47,5 M.) mod S. ved Kolding Fjord og mod N. 0. paa den i Lille Bælt
udskydende Landtange Trællenæs, der ender i Kasserodde. Jorderne ere
overvejende lerede og dybtmuldede, med gode Enge. Skovarealet er i alt
1769 Td. Det er Amtets frugtbareste Hrd. (ved Matr. gennemstl. 93/4 Td.
Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 18,397
Td. Ld. (1,84 D Mil, 101,3 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. var Vi 1895 1389 Td-> Folketallet i Landdistr. 1/2 1901
4283 (1801: 2548, 1840: 3629, 1860:' 4327, 1890:4552). I Herredet
ligger Købstaden Fredericia. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med
Jerlev og Holmans Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Elbo, Holmans
og en Del af Brusk Hrdr.'s Jurisdiktion og under Amtets t3. Forligskreds.
Elbo Hrd. hørte i Middelalderen under Almindsyssel og udgjorde et eget Distrikt
under Brusk Hrd. under Navn af Elendæ, Elnd (o : Udland) som Betegnelse for dets
Beliggenhed, og Beboeren kaldtes for Elendebo; ogsaa Formen Endle og Eld fore-
Elbo Herred. — Ullerup og Vejlby Sogne. 407
kommer. Herredet har vistnok været en 0, adskilt ved et Vanddrag fra Rands Fjord
til Gudso Vig (Elbodalen). Det nævnes første Gang 1476 som Jurisdiktion. Senere
hørte det til Koldinghus Len (dog en Tid i 16. Aarh. til Hønoorg Len), fra 1660
under Koldinghus Amt; se videre S. 272.
Litt.: Præsteberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 79 flg.
Ullerup Sogn (Fredericia Landsogn), det mindste i Herredet, omgives
af Rands Fjord, Vejlby Sogn, Fredericia Købstadsjorder, Erritsø og Breds-
trup Sogne; mod S. ligger et Enklave. De temmelig lavtliggende, jævne
Jorder ere lerede. Stovstrup Skov. Gennem Sognet gaa den østjydske
Længdebane to Gange paa sin Vej til og fra Fredericia samt Landevejene
fra Fredericia til Vejle og Kolding.
Fladeindholdet 1896: 1372 Td. Ld., hvoraf 600 besaaede (deraf med Hvede
75, Rug 60, Byg 113, Havre 161, Blandsæd til Modenh. 150, Grøntf. 6, Kartofler
6, andre Rodfr. 15, Havesager 12), Afgræsn. 328, Høslæt, Brak, Eng m. m. 296,
Have 15, Skov 90, Moser 5, Hegn 5, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreatur hold
1898: 131 Heste, 511 Stkr. Hornkv. (deraf 369 Køer), 117 Faar, 315 Svin og 6
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 156 Td.; 21 Selvejergde.
med 149, 16 Huse med 7 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 :
263 (1801: 184, 1840: 256, 1860: 292, 1890: 333), boede i 49 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 1 levede af immat. Virksomhed, 268 af Jordbr., 45 af Industri, 1
af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks. og 7 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Egum (Igum) med Skole, en Vejr- og en Vandmølle
samt Maltgøreri ; Stovstrup med Skole. Sønderby gaard, ved Landevejen,
har 41 V8 Td. H., 366 Td. Ld. (47 i Bredstrup S.), hvoraf 8 Eng, 46 Skov,
Resten Ager. Stovstrup gaard har 14^2 Td- H., 125 Td. Ld., hvoraf 10
Eng, 15 Skov, Resten Ager. Hermandsminde , Gd. (5 Td. H., 53 Td.
Ld.), Højgd. (136 Td. Ld.), Kobbelgd., Hejsegd. (tidligere Kro), Himmerig-
hus, Gd., i Enklavet.
Ullerup S., en egen Sognekommune, i kirkl. Hens. hørende under Trini-
tatis Kirke i Fredericia, hører under Elbo m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Frede-
ricia), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 1. Folke-
tingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 269. Lægd.
Det tidligere Ullerup Sogn blev som nævnt S. 300 delvis nedlagt for at skaffe
Plads til Fredericia, og af dets 5 Byer Ullerup, Hyby, Hannerup, Egum og Stovs-
trup bleve de 3 første tillige med Kirken nedbrudte, medens de andre lagdes til
Trinitatis Kirke i Fredericia. Sognet var før Nedlæggelsen sammenlagt med Vejlby
Sogn. Man kan endnu se, hvor Kirken og Kirkegaarden har været, og der findes
endnu Murbrokker og Menneskeben paa Pladsen. Præstegaarden var den nu ned-
lagte Gd. Pugdal. — Ifl. Præsteberetn. af 1638 har der O. for Kirken været en
hellig Kilde, St. Folkvards Kilde, der i gamle Dage var meget søgt, og ved hvilken
der skete store Mirakler.
I Egum har der været en Hovedgaard, Egumgaard, der 1459 og 1480 tilhørte
Anders Christiernsen (Sandberg), 1511 Niels Henriksen (Hvas), 1536 Christiern Pedersen
hvis Datterbørn Erik og Jørgen Jensen siden boede her; 1579 mageskiftede Axel
Viffert en Tredjedel i Jegum Hovedgd. til Fr. II.
Biskop Rasm. Møller (Fader til Digteren Poul Møller), f 1842, er f. 1763 i Stovstrup.
Vejlby Sogn, det største i Herredet, bestaar af den mellem Vejle Fjord
og Lille Bælt udskydende Odde Trællenæs, der ender i Kasserodde, og
omgives af Rands Fjord (hvoraf omtrent 25 Td. Ld. er inddæmmet og ud-
tørret), Vejle Fjord, Lille Bælt, Fredericia Købstadsjorder og Ullerup Sogn.
Kirken, mod N. V., ligger henved 3/4 Mil N. for Fredericia. De i Midten
408 Vejle Amt.
noget højtliggende og bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere stærkt lerede,
men ikke meget muldrige. Den store Trællenæs Skov langs Lille Bælt.
Fladeindholdet 1896: 4051 Td. Ld. (27 indvundne ved Seudterring), hvoraf
1240 besaaede (deraf med Hvede 115, Rug 179, Byg 270, Havre 367, Blands. til Mo-
denh. 234, Grentf. 5, Kartofler 37, andre Rodfr. 26, andre Handelspl. 6), Afgræsn.
811, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 27, Skov 1180, Kær og Fælleder 26,
Hegn 47, Flyvesand m. v. 15, Veje og Byggegr. 71 Td. Kreaturhold 1898:
254 Heste, 1043 Stkr. Hornkvæg (deraf 629 Køer), 601 Faar, 609 Svin og 31 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 283 Td.; 51 Selvejergde. med
256, 100 Huse med 27 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, */i 1901:
830 (1801: 469, 1840: 722, 1860: 927, 1890: 919), boede i 185 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 587 af Jordbr., 36 af Fiskeri, 194
af Industri, 9 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 4 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vejlby (1340 og 1395: Wæthælby) med Mølle;
Egeskov (Igeskov; 1451: Egeskov) med Kirke og Skole; Trælle med Skole,
Mølle og Andelsmejeri. Tved, Gde. og Huse, med Fattiggaard (Plads for
1 5 Lemmer) ; Bøgeskov, Huse med Mølle ; Sande, Huse ; Trælleklint, Huse.
En Gaard i Trælle (Trællegd.) har 135/8 Td. H., 214 Td. Ld., hvoraf
8 Eng, 92 Skov, Resten Ager; 1 Hus. En anden Gaard i Trælle (Øster-
bygd.) har 13V4 Td. H., 220 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 95 Skov, Resten
Ager; 2 Huse. Andre Gaarde: Anelysl, Vejlby gd. med Mølle, Lomholt,
Kirstinebjærg.
Vejlby S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr.'s Juris-
diktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Fredericia Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 268. Lægd. Kirken
tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og Fraadsten paa Sokkel
med Skraakant. Korgavlen har Rundbuefrise, og Spor af lign. ses paa Korets Side-
mure. Korbuen og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede, ligesom flere oprindl.
Vinduer ses tilmur. I den senere Middelalder tilbyggedes Taarnet, af røde Munke-
sten, med hvælv. Underrum; Vaabenhuset er af s. Materiale. Altertavlen, med et nyt
Maleri (Christus paa Vandringen til Emaus), og Prædikestolen, med Evangelisterne,
ere i Barokstil. Romansk Granitdøbefont med Rundbuefrise ; over den en Himmel i
Barokstil. I Koret et ældre Alterbillede (Himmelfarten). Messingalterstagerne ere skænk.
1694 af Jens Nielsen i Gade (en tidligere By i Sognet). I Korbuen et Krucifiks.
Per Bruun af „Hegeskov" nævnes 1373. — I Præsteberetn. 1638 kaldes Kasser-
odde „Korsør Odde".
Vejlby Sogn blev efter Ullerup Sogns Nedlæggelse (se S. 407) Anneks til Trini-
tatis Sogn i Fredericia. 1901 blev det eget Sognekald, hvis Præst tillige er reside-
rende Kapellan ved Trinitatis Kirke.
Erritsø Sogn, Anneks til Michaelis Sogn i Fredericia, omgives af
Fredericia Købstadsjorder, Ullerup, Bredstrup og Tavlov Sogne samt Lille
Bælt. Kirken, mod N., ligger c. 1/2 Mil S. V. for Fredericia. De tem-
melig jævne Jorder ere frugtbare, dybmuldede Lerjorder. Ladegaards Skov,
m. m. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Snoghøj til Fredericia og
Kolding samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2978 Td. Ld., hvoraf 1331 besaaede (deraf med Hvede
42, Rug 260, Byg 314, Havre 348, Boghvede 3, Blands. til Modenh. 253, Grentf.
32, Kartofler 42, andre Rodfr. 34, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 638, Heslæt,
Brak, Eng m. m. 664, Have 49, Skov 143, Moser 27, Hegn 44, Veje og Byg-
gegr. 74, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 247 Heste, 1133 Stkr.
Hornkvæg (deraf 733 Keer), 477 Faar, 712 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 300 Td.; 61 Selvejergde. med 256, 130 Huse med
Elbo Herred. — Vejlby og Erritsø Sogne. 409
44 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, iji 1901: 1102 (1801: 695,
1840: 937, 1860: 1132, 1890: 1198), boede i 247 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 25 levede af immat. Virksomh., 604 af Jordbr. , 8 af Gartneri, 82 af Fiskeri,
311 af Industri, 10 af Handel, 23 af Skibsf., 46 af forsk. Daglejervirksomh., 60 af
deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Erritsø (1340: Ærexhøgh, 1417 : Erixhøg, 1425: Erixhø,
1435: Ærishoy) med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1901), Forsamlingshus
(opf. 1900), Sparekasse (opr. 1893; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 22,753
Kr., Rentef. 33/4 pCt., Antal af Konti 229), 1 Vand- og 2 Vejrmøller samt 3
Teglværker. Lyng, Gd. og Huse (Fiskerleje), ved Sydøstspidsen ved Lille Bælt,
med Skole og Fattiggaard (opr. 1869, Plads for 12 Lemmer). Sønderskov,
Gde. og Huse. Gaarden Snoghøj, tidligere Færgegd., fra 1901 Dampskibsfor-
bindelse med Middelfart, med Restauration og Hønseri, har c. 16 Td. H.,
c. 200 Td. Ld., hvoraf 10 Karpedamme og Eng, 25 Have og Granplan-
tage, Resten Ager. En Gaard i Erritsø har 14 Td. H., 125 Td. Ld.,
hvoraf 18 Eng, 7 Skov, Resten Ager. Lystgaarden Damgaard med Hen-
neberg (Hønebjærg) Ladegaard har 203/4 Td. H., 220 Td. Ld. Sanddal, Gd.
med meteorol. Station. Hovgaard, Brogd., Ballegd. Andelsmejeriet Brovad.
Erritsø S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr.'s Juris-
diktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Fredericia Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 274. Lægd. Kirken
tilhører en Del af Tiendeyderne.
Den gamle Kirke, der var opf i Overgangsstil af Granit, Flint, Al og Munkesten,
lblev paa Grund af Brøstfældighed nedbrudt 1898, hvorefter den nuv. blev opført
(indviet 7/6 1899) efter Tegn. af Arkit. Bjerre i romansk Stil med Spir, af røde Mur-
sten, med fladt Loft.
Henneberg Ladegaard var forhen Ladegaard til det kgl. Hønborg Slot, der har
igget i Nærheden af Snoghøj, men for længe siden er sløjfet; endnu paa D. Atl.'s
Tid saas Rudera af det; det skal have staaet, hvor nu Snoghøj Hønseri og de saa-
kaldte „Slotshuse" ligge i Nærheden af Snoghøj (omtr. 2000 Al. S. V. for Dam-
gaard ved Lille Belt ligger dog ogsaa en Borgplads paa Henneberg Ladegaards
Grund). Af Lensmænd paa Slottet kendes Peder Iversen Lykke 1369, Hr. Folmer
Mortensen Gyrstinge 1445, Peder Brockenhuus 1487, Hr. Claus Krummedige 1493,
Hr. Thomas Nielsen Lange 1504, Hr. Erik Krummedige, f 1541, og Enken, Fru Sidsel
Rosenkrantz. Efter at have modtaget Adelens Opsigelsesbrev i Vejle begav Chr. II
sig til H., hvor han i sin Ubeslutsomhed skal have ladet sig sætte mere end 20
Gange over til Middelfart og tilbage (se Allen, De tre nordiske Rigers Hist., III,
Afd. 2. S. 354). Under Grevens Fejde blev Slottet ødelagt af Bønderne. Efter Sidsel
Rosenkrantz' Død 1557 blev Godset inddraget og lagt under Koldinghus Len. Aar
1631 nævnes Jakob Johansen Kjøbenhavn paa Hønborggaard. Fr. III overdrog 18/3
1662 til Major Didr. v. Uncken H. Ladegd., hvis „ringe Bygning" afbrændte, men
blev genopbygget c. 1680 af v. Uncken; hans Enke ægtede Oberst Chr. Conr. v. Ell-
brecht (f 1731), der 1714 afstod Gaarden til Sønnen, Oberst Ant. Giinther E. (f 1760);
han afstod den 1719 til Kongen, der udlagde Markerne til Rytterkobler. Efter Rytter-
godsets Salg 1765 skødede Kongen 1770 H. Ladegd. (13 Td. H.) for 5988 Rd. til
Oberstlieutn. Johs. Eskild de Falsen, efter hvem den paa Aukt. 1782 blev solgt til
Generalkrigskommissær Wildenrath, der solgte den 1785 for 9000 Rd. til Jørgen
Smith. I Beg. af 19. Aarh. ejedes den af W. A. Uldall (senere Justitsr. og Told-
kasserer). Senere blev den forenet med Damgaard- (bygget omkring 1840 i italiensk
Villastil af Hofjægerm. v. Ahlefeldt), som købtes 1854 af den nuv. Ejer, Kmhr.,
Klitinspektør, Landstingsm. Th. G. C. Fr. de Thygeson. — Henneberg Ladegaard er
kendt over hele Landet som Avlscenter (Forpagter H. Fr. Hansen).
Ved Snoghøj (forhen Snobhej), hvor der 1535 nævnes et Blokhus, slog General
Torstenson i Jan. 1644 det danske Rytteri, og s. Aar i Maj stormede Anders Bille
en Skanse ved S. og fordrev den svenske Besætning. Om en paatænkt Befæstning
ved S. se S. 300.
Færgegaarden i Snoghøj, der fra gammel Tid har været Overfartssted til Middel-
fart (se III S. 381), blev 1741 (eller 1742) givet af Kongen til den som Tordenskjolds
410 Vejle Amt.
Vaabenbroder bekendte Kapt. Peder Grib, f 1757 (om hans Epitafium i Erritsø Kirke
se Personalh. Tidsskr. I S. 154), hvis Familie paa Spindesiden ejede den i henved
100 Aar (hans Datterdattersøn, Generalmajor Jak. Scavenius Fibiger, f 1861, fødtes
her 1793); 1839 blev den købt af den af Hedeplantningssagen bekendte Kmhr. H.
Chr. Riegels, Postmester i Snoghøj, f 1861; senere ejedes den bl. a. af Borchsenius og
Krag, hvilken sidste solgte den 1895 for 150,000 Kr. til den nuv. Ejerinde, Fru R.
Christmas Dirkinck-Holmfeld. — Hovedbygningen, den gml. Færgegaard (om-
bygget af Grib), er restaur. af Ejerinden, der ogsaa har foretaget Beplantninger og
anlagt Karpedamme. Færgeprivilegiet er hævet for 20 Aar siden.
Erritsø, som mulig oprindl. har været et eget Pastorat, var en Tid Anneks til
Tavlov, indtil det ved Reskr. af 7/12 1665 bestemtes, at Sognet efter den dav. Præsts
Død skulde annekteres til den tyske Kirke i Fredericia, men at der skulde holdes
en Kapellan til det. Sammenlægningen skete 1667 (Kapellaniet ophævedes 1803).
Bredstrup Sogn omgives af Tavlov, Erritsø og Ullerup Sogne samt
Holmans Herred (Gaarslev og Pjedsted Sogne) og Brusk Hrd. (Herslev
S.), fra hvilke Hrdr. det skilles ved Rands Fjord og dens Tilløb Spangaa,
som gennemløber den smukke Elbodal. Kirken, mod V., ligger 1 Mil
V. N. V. for Fredericia. De temmelig jævne Jorder ere stærkt lerede og
muldede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Fredericia til Vejle og Kol-
ding samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2470 Td. Ld., hvoraf 1117 besaaede (deraf med Hvede
83, Rug 181, Byg 262, Havre 447, Blandsæd til Modenh. 102, Grøntf. 5, Kartofler
16, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 658, Høslæt, Brak, Eng m. m. 545, Have 22, Skov
44, Moser 21, Kær og Fælleder 7, Hegn 5, Veje og Byp-gegr. 51 Td. Kreatur-
hold 1898: 190 Heste, 1062 Stkr. Hornkv. (deraf 610 Køer), 241 Faar, 596 Svin og
20 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 287 Td.; 42 Selv-
ejergde. med 270, 50 Huse med 17 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1901: 600(1801: 355, 1840: 531, 1860: 622, 1890: 635), boede i 116Gaardeog
Huse; Erhverv 1890: 34 levede af immat. Virksomh., 429 af Jordbrug, 98 af Industri,
4 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bredstrup (1340: Brestorp) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Missionshus (opf. 1887) og Apotek; Stallerup\ Kongsted med Skole
og Mølle (Kjærsgaards M.); Torp. Hejse Kro, ved Vejen til Kolding.
Ødstedgaard har 54 Td. H., 450 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, 30 Skov, Resten
Ager; 6 Huse. To Gaarde i Bredstrup have henh. 14 Td. H., 100 Td.
Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager, og 13 Td. H., 113 Td. Ld., hvoraf 25
Eng, 13 Skov, Resten Ager; 2 Huse. En Gaard i Torp (Torpgd.) har 15
Td. H., 138 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 4 Skov. Resten Ager. Andre Gaarde:
Kjærsgd. med Mølle ; Spang (tidligere Klædefabrik).
Bredstrup S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr. 's
Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Fredericia Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd 271 (den
sydl. Del, Kongsted Sogn, se ndfr.) og 270. Kirken tilhøreren Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft (med Dekoration af Løvværk), ere fra romansk Tid, dog
med Spor af Overgangsstil, af raa Granit og Hjørnekvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Syddøren, med Granitsøjler og Ellipsebue, er bevaret; Norddwren og flere Vin-
duer ses tilmur. Korbuen er nedbrudt, saa at Skib og Kor gaa ud i eet. I den
senere Middelalder er Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet,
tilføjet af røde Munkesten (paa Vest- og Sydmuren staa 1870 og 1871). Vaabenhuset,
af smaa Mursten, er fra nyere Tid. Altertavlen, med et nyt Maleri (Himmelfarten), og
Prædikestolen, med Snitværk af Lidelseshist., ere i Barokstil. Bægerformet Granitdøbe-
font. Messingalterstager fra 1694, skænk, af Lars Knudsen i Kongsted. Orgel fra 1894.
Ødstedgaard, der ligger smukt ved Rands Fjord, skødedes med andet Gods af
Fru Karen Krabbe til Skovgd. og Otte Banner til Asdal 1578 til Kongen; den be-
boedes i 18. Aarh. af Hofjægermester Gerh. Brockdorff, der opførte en smuk
Hovedbygning (vistnok den nuv., 1 Stokv. med Kælder og Kvist) paa Ejendommen,
Elbo Herred. — Bredstrup og Tavlov Sogne. 411
som fer var „en ringe Hytte og et ode Sted" (D. AU.); i Præsteberetn. 1638 nævnes
dog „en fornemme enlig Gaard, Østed, meget belejlig med Skov, Mark og Fiskevand".
Efter Brockdorff, som i Bredstrup Kirke lod indrette en aaben Begravelse, ejedes ø.
af Sønnen Bendix Brockdorff og derpaa af dennes Søstersøn Oberst v. Scholten
indtil 1787, Rasmus Ejlersen til 1797, Kmhr. F. H. Baron Wedel Jarlsberg til 1802 og
Kongsted, hvis Enke solgte den 1811 til Jens Lange til Rødkilde (Fader til Botani-
keren Joh. Lange, som er født her), som 1847 solgte den til Kobrnd. Rasm. Hansen
af Rudkjøbing; han solgte den 1851 til H. A. Lorenzen, f 1894, der tilkøbte 23 Td.
H. af Gaarde fra Stallerup, og hvis Søn G. E. Lorenzen nu ejer den.
Den sydl. Del af Sognet med Byerne Kongsted og Torp har været et eget Sogn,
Kongsted Sogn, der var Anneks til Bredstrup; men 1661 androges om, at Kirken
maatte nedbrydes og Menigheden søge Bredstrup Kirke, idet de svenske, som før
Frederiksoddes Indtagelse havde haft deres Hovedkvarter i Bredstrup og Kongsted
Sogne, fuldstændig havde ødelagt Kongsted Kirke og benyttet Stenene fra Kirken
til Skorstene i Hytterne i deres Lejr (ogsaa Bredstrup Kirke havde lidt meget, men
kunde dog repareres). Andragendet blev bevilget 6/9 1661 (se Kirkeh. Saml. 2. R.
VS. 133 fl.). Kirkeruinen, noget 0. for Kongsted, ses ikke mere. Kirkens Døbefont
staar i Bredstrup Præstegaards Have. — I Sognet skal ogsaa have ligget to Byer Husby
og Rerslev (se Aarb. f. d. Kulturh. 1894 S. 43).
Tavlov Sogn omgives af Bredstrup og Erritsø Sogne, Lille Bælt og
Kolding Fjord med Gudsø Vig samt Brusk Hrd. (Eltang, Vilstrup og
Herslev S.), paa hvis Grænse ligger Tavlov Sø, nu kun 6-8 Td. Ld., fra
hvilken Spangaa løber mod N. 0. (den tørlagte Holme Sø er nu Eng og
Pløjeland). Kirken, mod S., ligger lJ/4 Mil V. S. V. for Fredericia og omtr.
ligesaa langt N. 0. for Kolding. De mod N. temmelig jævne, mod S. og
0. mere bakkede Jorder ere dels lerede, i den nordl. Del, dels sandblan-
dede Lerjorder mod S. og 0., enkelte Steder endog temmelig magre Sand-
jorder. Taarup, Tavlov og Børup Skove. Kidholme, 2 Smaaøer, i Kolding
Fjord høre til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Kolding til
Fredericia og Snoghøj samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4020 Td. Ld., hvoraf 1659 besaaede (deraf med Hvede
50, Rug 315, Byg 356, Havre 650, Blands. til Modenh. 198, Grøntf. 10, Kartofler
38, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 1069, Høslæt, Brak, Eng m. m. 820, Have 42, Skov
192, Moser 77, Kær og Fælleder 19, Hegn 55, Heder m. v. 8, Veje og Byggegr.
76, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 342 Heste, 1672 Stkr. Hornkv.
(deraf 855 Køer), 573 Faar, 1045 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 363 Td.; 79 Selvejergde. med 322, 166 Huse med 39
Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 1488 (1801: 845, 1840:
1183, 1860: 1354, 1890: 1467), boede i 310 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
58 levede af immat. Virksomh. , 697 af Jordbrug, 199 af Fiskeri, 283 af Industri,
45 af Handel, 7 af Skibsf., 99 af forsk. Daglejervirks., 63 af deres Midler, og 16
vare under Fattigv. •
I Sognet Byerne: Tavlov-Nebel (1340: Taflygh, 1456: Tagelhøgh) med
Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1881), Sparekasse (opr. 1891;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 45,243 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef.
1293 Kr. , Antal af Konti 446), Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. ;
Taarup ; Børup med Mølle ; Skjærbæk med Skole, Forskole og Mølle ; Studs-
dal med Skole ; Odder sted; en Del af Gudsø (Resten i Eltang S.) med Mølle.
Holmemark, Gde. og Huse, med Søholmegd. ; Taarup- Øster skov, Gde. og Huse.
Krybily Kro, ved Koldingvejen. Taarupgaard (10-11 Td. H), Bjerregd.
Tavlov S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Fredericia Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd 272 (Tavlov
Sognefogeddistr.) og 273 (Børup Sognefogedd.). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere opf. i Overgangsstil af Granitkvadre paa Dob-
412
Vejle Amt.
beltsokkel. Syddøren, der endnu benyttes, har Sejler, hvoraf den ene har ottekantet
Skaft, og Fodstykker og Kapitæler med udhugg. Figurer (se Aarb. f. n. Oldk. 1896
S. 210); Nordd. ses tilmur.; en Vinduesoverligger med en udhugget Kriger findes
i Koldinghus Museum (se Aarb. 1894 S. 277). I den senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, væsentlig af røde Munkesten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til
Skibet (Reparationer 1863 og 68), vistnok noget senere Vaabenhuset, af store gule
Mursten, og den næsten cirkelrunde Apsis (se Vignetten S. 406), af røde Munkesten
paa Granitsokkel med Skraakant, og med et af Bly tækket Pyramidetag; paa Øst-
siden er der to Stentavler med Aarst. 1581 og Bogst. B. R. — K. F. og B. R.— K. M.
samt Jmfr. Birgitte Rosenkrantz' fædr. og mødr. Vaabener. Apsis indrettedes til Grav-
kapel af Birgitte Rosenkrantz til Nebbegd., f 1586, for hende og hendes Søskendebarn
Fru Sidsel Rosenkrantz, f 1557; i Kapellet findes en smuk Ligsten over dem med
Aarst. 1581; senere blev det Gravkapel for Amtmd. V. L. V. v. Biilow, f 1785, hvis
Kiste tillige med hans to Hustruers staar der. Kapellet skilles fra Koret ved en Mur
med en Smedejærnsdør med Aarst. 1758. Altertavle, med Aarst. 1683 og et nyere
Maleri (Christus), og Prædikestol ere i Barokstil. Granitdøbefont med Rundbuefrise.
Søholmsgaard tilhørte i katolsk Tid Ribe Bispestol og inddroges ved Reforma-
tionen. Jens Bosen af Søholm 1455 førte Slægten Gyrstinges Vaaben.
I Præsteberetn. 1638 nævnes, at der ved Skjærbæk har været en hellig Kilde,
Kor skiide eller Helbredskilde ; nu kaldes den alm. Runds Kilde.
Gudsø er bekendt af Kampe 3/5 og især 7/5 1849, da de danske efter en energisk
Kamp med de overlegne Insurgenter og tyske Rigstropper trak sig tilbage til Fredericia.
Gaverslund, S. 413. —
417. -
Holmans Herred.
Sogne:
Vinding, S. 413. — Skjærup, S. 416.
Pfedsted, S. 41 g. — Gaarslev, S. 420.
— Smidstrup, S.
olmans Herred, den nordl. Del
af den mellem Vejle- og Kol-
ding Fjord udskydende Halvø,
begrænses mod N. og N. 0.
af Vejle Fjord, mod S. 0.
af Elbo Hrd., fra hvilket det
skilles ved Rands Fjord og
Spangaa, mod S. V. af Brusk
Hrd. og mod V. af Jerlev Hrd.
og Vejle Købstadsjorder. Den
største Udstrækning fra V. til
0. er l3/4, fra N. til S. IV2
Mil. De højtliggende og især
mod N. ved Fjorden bakkede
Jorder (Hathøj, 291 F., 91
M.) ere dels lerede, dels san-
dede og muldede, men i det
hele frugtbare. Af de smaa
Vandløb nævnes Skjærup Aa, der løber til Spangaa. Det er ret godt for-
synet med Skov (i alt 3086 Td. Ld.). Det hører til Amtets mere frugtbare
Holmans Herred. — Gaverslund Sogn. 413
Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 1 1 x/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet 23,577 Td. Ld. (2,S6 □ Mil, 129,9 Q Km.).
Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/l 1895 1904 Td.,
Folketallet l/a 1901 7136 (1801: 3187, 1840: 4961, 1860: 6031,
1890: 6599). I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Elbo og
Jerlev Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Elbo, Holmans og en Del
af Brusk Hrdr.'s Jurisdiktion samt Amtets l. Forligskreds (Vinding og
Skjærup) og 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Holmans Hrd. herte i Middelalderen til Almindsyssel og var oprindl. en Del af
Jerlev Hrd.; det nævnes første Gang 1329 som et eget Herred under Navn af Holm-
bomothæreth (Holmbomot, o: Holmboernes Møde, Tingsted; Herredet har sandsyn-
ligvis i sin Tid været en Holm for sig, adskilt ved Vejle Fjord, Rands Fjord og
den Indsænkning, hvori Skjærup Aa løber). Senere hørte det til Koldinghus Len og
fra 1660 til Koldinghus Amt; se videre S. 272.
Det er i alt Fald nu meget fattigt paa jordfaste Oldtidsmonumenter; 1878 taltes
der kun c. 80 (c. 5 Jættestuer, Dysser og lign. Stengrave, Resten Gravhøje), og af
disse vare endda 3/4 sløjfede; flest kendes fra den østl. Halvdel. Ingen ere fredlyste.
Litt.: Præsteberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 76 flg. — Indberetn. til Natio-
nalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af S. Muller og E. Schiødte, 1878.
Gaverslund Sogn, det største i Herredet, omgives af Vejle Fjord,
Gaarslev Sogn, Elbo Hrd. (Bredstup S.), fra hvilket det skilles ved Rands
Fjord og Spangaa , Pjedsted , Smidstrup , Skjærup og Vinding Sogne.
Kirken, noget østl., ligger c. \xj2 Mil N. N. V. for Fredericia og omtr. lige-
saa langt S. 0. for Vejle. De højtliggende og bakkede Jorder (Hathøj,
291 F., 91 M.) ere overvejende frugtbare, med Ler, Sand og Muld blan-
dede Jorder. Ved Spangaa og Rands Fjord en Del Eng. Betydelig Skov
(Strandskoven, Sellerup Sk., Gaverslund Sk.). Gennem Sognet gaar den
østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 7299 Td. Ld. , hvoraf 2624 besaaede (deraf med Hvede
139, Rug 468, Byg 575, Havre 1088, Blands. til Modenh. 151, Grøntf. 37, Kartofler
45, andre Rodfr. 114), Afgræsn. 1685, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1232, Have 75,
Skov 1434, Moser 28, Kær og Fælleder 11, Hegn 58, Stenmarker m. v. 11, Veje og
Byggegr. 134, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 458 Heste, 2256 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1238 Køer), 616 Faar, 1135 Svin og 82 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 570 Td.; 100 Selvejergde. med 525, 223 Huse
med 44 Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse. Befolkningen, */« 1901: 2556 (1801:
919, 1840: 1296, 1860: 1606, 1890: 1945), boede i 407 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 149 (20 Højskoleelever) levede af immat. Virksomh., 1017 af Jordbr., 9 af
Gartneri, 9 af Fiskeri, 341 af Industri, 61 af Handel, 7 af Skibsf., 220 af forsk. Dag-
lejervirks., 74 af deres Midler, og 58 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gaverslund (i Vald. Jrdb. : Gauærslund) med Kirke,
Præstegd. og Skole; Andkjær med Skole og Mølle samt Andkjær Forskov
Skole og Toftum med Missionshus (opf. 1889); Sellerup med Fattiggaard
(opr. 187 7, nu bortforpagtet); Brejninge med Teglværk, Savmølle og Hotel
samt i Nærheden Den Kellerske Aandssvageanstalt (se ndfr.); Børkop (1329 :
Byrktorp), stor Landsby — % 1901: 103 Huse og 688 Indb. — , med
414 Vejle Amt.
Indre Missions Højskole (oprettet 1889), to Lægeboliger, Sparekasse
(oprettet 1889; 31/3 1900 var Sparernes Tilgodehavende 49,296 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 1295 Kr., Antal af Konti 408), Andelsmejeri,
Dampsavværk, Cyklefabrik, Vognfabrik, Landbohjem, m. m., Kro med Køb-
mandshdl., Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Brøndsted med
Skole og Vandmølle. Sellerupskov , Huse, med Jærnbanehpl. („Brejninge");
Vognsvad, Huse; Kjeldbjærghuse. Munkebjærg, Badested med Hotel, Jærn-
banehpl. og Anlægsbro for Dampbaade. Tingskov, Gd. (før Børnehjem,
tilhørende Amtet, nu solgt). Hvilsbjærggaard har 2lv\% Td. H., 220 Td.
Ld., hvoraf 48 Eng, 22 Skov, Resten Ager. G averslundgaard har 133/4
Td. H., 135 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Kragelund^
Gd.; Skikballegaard (9^2 Td. H.).
Gaverslund S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.'s Lægd 264 (Brejninge
Sognefogeddistr.) og 265 (Børkop Sognefogedd.). Kirken tilhører Sogne-
beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi
ved Korets Nordside. Koret og den østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid, væsentlig
af Fraadstenskvadre. Korgavlen har Halvsøjler og Blindinger. Begge Døre og flere
Vinduer ses tilmur. I den senere Middelalder er Skibet forlænget mod V. samt Vaa-
benhuset (nu Materialhus med Varmeapparat) og Sakristiet (før Kapel for Justitsrd.
Mule til Hvilsbjærggd. og Hustru, hvis Kister 1868 nedsænkedes under Gulvet, hvor
der staar flere Kister) tilføjede, alt af Munkesten. I 1843 opførtes af Mursten det
lille Taarn, med firsidet Spir og udbuede Tagflader (i Stedet for et Taarn, der stod
frit lige S. V. for Koret), hvis Underrum blev Forhal. Kirken har fladt Loft undt.
Sakristiet. Ved en Restaur. i nyeste Tid fandtes et stort, nu restaur. Kalkmaleri, den
korsfæstede, i Sakristiet. Altertavle, med Thorvaldsens Christus i Gibs og to Malerier
(af Agersnap), og Prædikestol (fra 1606) ere fra Renæssancetiden. Malmalterstager
fra 1678. Romansk Granitdøbefont. I Skibsgulvet Ligsten over Peder Andersen
Munk, f 1618, og Hustru. I Sakristiet Epitafium over Major David Duncan, f 1751.
I Sellerup har været en Herregaard, der 1446 tilhørte Per Henriksen Prip og 1484
og 1503 Sønnen Henrik Persen Prip, 1537 Anders Hansen Lindenov, f 1562, hvis Datter
bragte den til sin Mand Steen Bille til Vandaas, som 1574 mageskiftede den til Fr. II
for Gods i Skaane. Paa D. Atl.'s Tid var den en Bondegaard, Sellerup-Hovgaard.
Gaarden har ligget paa flad Mark nordl. i Sellerup By ; der oppløjes Mur- og Grund-
sten. — I Brejninge har ogsaa været en Herregaard, som Knud Venstermand 1579
mageskiftede til Fr. II. Q. for Brejninge By i Gaverslund Skov ligger det velbevarede
Voldsted „Trindhøj", dannet i en lille rund Banke saaledes, at man har afskaaret
Toppen fra den øvrige Del af Banken ved en 7 F. dyb Grav, der er lagt midt om
Bankens jævne Sider; den udkastede Jord dannede en Slags Ydervold. Paa Bankens
Top, 25x40 F., har Borgen staaet. (Om disse Gaarde se Saml. t. j. Hist. VI S. 17). —
Ogsaa i Brøndsted har været en adl. Sædegaard, der 1511 tilhørte Christiern Pedersen
(Glambek), 1536 og 1543 hans Søn Niels Christiernsen. S. 0. for Brøndsted By tæt
op til Rands Fjord ligger i en lav Eng (før Sø) det stærkt forstyrrede Voldsted
„Herregaarden" ; den uregelmæssige Højning, 60-80 F. i Tværm., udgør en Del af
en længere Banke, fra hvilken den synes afskaaren ved Grav ; en henved 100 F.
lang Dæmning fører over Engen ud til Højningen.
Kgl. Skovrider Ingvor Jakobsen skødede 1712 sin paaboende Selvejer-Ryttergaard
Hvilsbjærggaard (17 Td. H.) til Peder Thonbo ; 1724 skødede kgl. Skovrider Joh. Brandt
den til Ritmester Peder Reedtz (f 1728); 1772 skødede Justitsr. Mich. Johs. Mule den
for 10,000 Rd. til Chr. C. Hvass; 1803 ejedes den af Peder Nybo. Nuv. Ejer er D.
Elmqvist fra 1882. Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist, er opf. 1842.
Den Kellerske Aands svageanstalt i Br. er den af Joh. Keller i Kbh. i 1865 grund-
lagte Anstalt, der 1/10 1895 overgik til en af Staten kontrolleret selvejende Stiftelse.
Paa det c. 200 Td. Ld. store Areal, der bestaar af to sammenlagte Bøndergaarde
(Brejningegd. og Møllegd.) samt noget Strøgods, og hvoraf c. 80 Td. Ld. er under
Plov, er ved Hjælp af et Statslaan paa c. l1^ Mill. Kr. i 1898-1901 efter Tegn. af
Holmans Herred. — Gaverslund og Vinding Sogne.
415
Arkitekt, Prof. V. Klein opf. et Bygningskompleks med 700 Pladser. Anlægget grup-
perer sig paa 3 terrasseformet over hinanden liggende og indbyrdes ved skovklædte
Aase adskilte Plateauer i Arbejdshjemmene (hvide), Asylerne (gule) og Skolehjemmet
(rødt); i Anlæggets Centrum ligger en Administrationsbygning med Bolig for Over-
lægen ; ud for den staar en stor Granitsten med en kort Indskr. om Anstaltens
Hist. Til Anstalten hore tillige eget Sygehus med Bolig for Reservelægen, Kirke-
gaard med Ligkapel, Vandværk og Cellebygning (Dampvadskeri er under Opforelse,
ligesom elektrisk Lys ventes indlagt). Til Anstalten er knyttet 200 Funktionærer.
Overflytningen fra Kbh. skete efcerhaanden Juli 1899-Maj 1901. De tidligere Kellerske
Asylafdelinger paa Sjæll. (ved Valby og Lyngby) med c. 250 Pladser ere fra 1ji 1 902
forenede med „GI. Bakkehus-Ebberodgaard" til en fælles Anstalt. Breiningeanstalten
er nu fortrinsvis bestemt for jydske aandssvage, den sjæll. Afd. for aandssvage fra
det øvrige Land. Betalingen er af Ministeriet fastsat til 600 Kr. aarl. ; i Tilfælde af
Uformuenhed udreder Staten Halvdelen.
Det skovbevoksede Bakkeparti Munkebjærg i Strandskoven er kendt for sine dybe
Kløfter og smukke Udsigtspunkter. Skoven udmærker sig ved sin rige Vegetation,
Den Kellerske Aandssvageanstalt i Brejninge. Arbejdshj. for Mænd.
bl. a. af Bregner og store Kristtorn; det er det eneste Sted i Landet, hvor Taks-
træet vokser vildt. Oppe paa Højden ligger et Badehotel.
Litt.: Videbrev for Andkjær fra 1758, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 149.
Vinding Sogn omgives af Annekset Skjærup og Gaverslund Sogn,
Vejle Fjord og Vejle Købstadsjorder. Kirken, mod S., ligger over 1/2 Mil
S. 0. for Vejle og 21j4: Mil N. V. for Fredericia. De højtliggende og bak-
kede Jorder ere for det meste sandmuldede, særlig mod V., nogle dog
muldrige og lerede. En Del Skov (Vinding Sk.). Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Vejle til Fredericia og Snoghøj og den østjydske Længde-
bane.
Fladeindholdet 1896; 2218 Td. Ld., hvoraf 765 besaaede (deraf med Hvede
37, Rug 121, Byg 169, Havre 346, Blandsæd til Modenh. 26, Grøntf. 11, Kar-
tofler 14, Sukkerroer 11, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 389, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 368, Have 39, Skov 554, Moser 16, Kær og Fælleder 7, Hegn 24, Heder m.
m. 6, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898; 134 Heste, 602 Stkr. Hornkv.
(deraf 405 Køer), 247 Faar, 303 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. og
halv. Skovskyldshrtk. 1895: 130 Td.; 29 Selvejergde. med 110, 97 Huse med 20
416 Vejle Amt.
Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901 : 1030(1801: 346, 1840:
604, 1860: 790, 1890: 953), boede i 193 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 102
levede af immat. Virksomhed (44 Højskoleelever), 327 af Jordbr., 24 af Gartneri,
66 af Fiskeri, 210 af Industri, 6 af Handel, 39 af Skibsf., 139 af forsk. Daglejer-
virks., 29 af deres Midler, og 11 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Vinding (1340: Winningh), ved Landevejen, med Kirke,
Præstegd., Skole (N. for Byen), Folkehøjskole (opr. 1867), 2 Møller, Tegl-
værk og Lodsstation. Mølholm, Huse (Forstad til Vejle). Vindingland
(Kyststrækningen), med Fiskerhuse. Vindinggd.; Vinding Ladegd., Eskholt,
Gde., Lykkesgd., Boiskjær, Ryholmgd., Egelund, Gd.
Vinding S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 263. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid (c. 1150) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Korbuen er bevaret, Nordd. og to oprindl. Vinduer ses tilmur. I Skibets Mure to
Granitsten med Figurer (se Aarb. f. n. Oldk. 1884, S. 5 flg.). I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet af s. Bredde som Skibet, med Rundbue ind til Skibet, af Munke-
sten. Vaabenhuset er af nye, smaa Sten. Hele Kirken har fladt Loft (Taarnrummet
har vistnok været hvælvet; 1573 nævnes Kirken som meget brøstfældig). Alter-
tavle og Prædikestol fra Slutn, af 18. Aarh. (Figurer fra en ældre gotisk Tavle findes
i Kirken). Romansk Granitdøbefont. Kalk fra 1765, skænk, af Købmd. Jens Fævejle
fra Vejle, som da havde købt Kirken af Kronen.
I Vinding har været en Hovedgaard, der 1436 tilhørte Terkel Jensen, som førte
Limbek'ernes Vaaben. En Gaard Vindingskovbølling skænkede Drost Laur. Jonsen
1329 til Ribe Domkapitel.
Vinding Sogn var et eget Pastorat, indtil det ved Kongebrev af 29/10 1607 annek-
teredes til Rektorembedet i Vejle, fordi Rektorens Løn var ringe; efter Latin-
skolens Ophævelse henlagdes Sognet 1741 til det residerende Kapellani i Vejle;
1807 blev det ifl, Reskr. af 12/8 1803 Anneks til Gaversiund; ved Reskr. af 1jn 1879
blev det atter et eget Pastorat med Skjærup til Anneks fra 1887.
Skjærup Sogn, Anneks til Vinding, omgives af dette, Gaversiund og
Smidstrup Sogne samt Jerlev Hrd. (Højen S.) og Vejle Købstadsjorder. Kirken,
ved Nordøstgrænsen, ligger 1 Mil S. S. 0. for Vejle og l3/4 Mil N. V.
for Fredericia. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels lerblandede, dels
magre og sandmuldede, især mod V. En Del Skov (Svinholt Sk., Kohave,
Kobbelsk., Langskiftesk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til
Fredericia og Snoghøj.
Fladeindholdet 1896: 2300 Td. Ld., hvoraf 929 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 197, Byg 202, Havre 420, Blands. til Modenhed 31, Grentf. 9, Kartofler
13, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 444, Høslæt, Brak, Eng m. m. 515, Have 19, Skov
267, Moser 11, Kær og Fælleder 20, Hegn 38, Veje og Byggegrunde 55 Td.
Kreaturhold 1898: 167 Heste, 701 Stkr. Hornkv. (deraf 481 Køer), 182 Faar,
362 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 168
Td.; 34 Selvejergaarde med 141, 70 Huse med 27 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 501 (1801 : 269> 1840: 432' 1860: 516' 1890: 532)'
boede i 120 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh.,
364 af Jordbr., 88 af Industri, 6 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres
Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjærup (1329: Skyæpthorp), ved Landevejen, med
Kirke (noget N. V. for Byen), Skole og Missionshus (opf. 1888); Damkjær,
ved Landevejen, med Teglværk; Svinholt med Teglværk. Linnet, Huse, med
Skole. Lerbækholt og Kabbelagre (Kapelagre), Huse. To Gaarde i Skjærup
have henhv. U^g Td. H., 137 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 16 Skov, Resten
Holmans Herred. — Vinding, Skjærup og Smidstrup Sogne. 417
Ager, og 13 Td. H., 134 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 30 Skov, Resten Ager.
Munkgaarde. Fruegaard (i Skjærup). Ravnsminde, Gd., Enemærke, Gd.
Brandtlund Vandmølle.
Skjærup S., een Sognekommune med Smidstrup Sogn, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet (Vinding) samt
3. Udskrivningskr.' 262. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 412) bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib
og Kor ere oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
1 den senere Middelalder tilføjedes, væsentlig af Munkesten, Taarnet, med Spidsbue ind
til Skibet (paa Sydmuren staar: 1743). Ved en Restauration 1883 (Bygningsinspektør
Winstrup), hvorved Skib og Kor helt ombyggedes, blev et Vaabenhus af Bindings-
værk mod S. nedbrudt og Taarnrummet, med Bræddeloft, blev Forhal. Skib og Kor
have Bjælkeloft. Stor gotisk Altertavle (restaur. 1883) med udsk. Figurer paa gylden
Grund. Alterstager fra 1672. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer m. m. Præ-
dikestol fra Renæssancetiden med Himmel. I Korvæggen Ligsten over Delefoged
Hans Hansen, f 1631, og Hustru (deres Epitafium findes nu paa Kirkeloftet); desuden
findes i Forhallen 4 Ligtræer over s. Familie Hansen.
I D. Atl. fortælles, at der i Skjærup By er en Gaard, hvor der har været et kglt.
Jagthus, Stald og en Barfred, og paa hvilken i hen imod 300 Aar boede en Familie
Søn efter Fadder, alle med Navnet Hans Hansen; saalænge Mandslinien varede, og
der var en Søn med Navnet Hans Hansen (til Midten af 18. Aarh.), var Stedet
benaadet med Privilegier. Traditionen paa Egnen vil vide, at den første Hans Han-
sen var en uægte Søn af Kong Hans. Gaarden hedder nu Fruegaard; paa Stedet
findes mange Munkesten. Men det hele er et uhjemlet Sagn. Formodentlig har der
ogsaa ligget en Kongsgaard Skjærupgaard (maaske 0. for Skjærup ved Brandtlund
Mølle, hvor der ses en Byggeplads), paa hvilken ifl. Peder Syv Kong Hans er født
(se Saml. t. j. Hist. II S. 202). — N. for Skjærup ses ogsaa en Byggeplads. I Sognet
har ligget en større, i 2. Halvdel af 19. Aarh. nedbrudt Bindings værksgaard, hvor
Traditionen siger, at „Fr. IV's Dronning" laa Lig. — En Adelsmand Niels Pedersen
i Skjærup (vistnok af Slægten Glambek) nævnes 1486.
Nær ved Skjærup Kirke i Engen ligger en fordums hellig Kilde, Thyras Kleve.
Ogsaa ved Kabbelagre har der været en hellig Kilde, som ifl. Præsteberetn. 1638
har været meget søgt i gamle Dage.
Skjærup var Anneks til Smidstrup, indtil det 1887 blev Anneks til Vinding.
Litt. : H. E. Friis. Kong Hans, Skjærup- Vejle, i Saml. t. j. Hist. X S. 363 flg., og
O. Nielsen, smstds. 2 R. II S. 125 flg.
Smidstrup Sogn omgives af Skjærup, Gaverslund og Pjedsted Sogne
samt Brusk Hrd. (Herslev, Vilstrup og Viuf S.) og Jerlev Hrd. (Højen S.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved l1^ Mil S. S. 0. for Vejle og
2 Mil V. N. V. for Fredericia. De højtliggende, temmelig jævne Jorder
ere overvejende lermuldede. En Del Skov (Storsk., Engesk., Velling Sk..
Ravnshave, Smidstrup Nedersk. m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejene
fra Vejle til Fredericia og Snoghøj samt, ved Vestgrænsen, fra Vejle til Kolding.
Fladeindholdet 1896: 6536 Td. Ld. (heraf 3098 i Brusk Hrd.), hvoraf 2756
besaaede (deraf med Hvede 134, Rug 518, Byg 636, Havre 1218, Blandsæd til
Modenh. 115, Grontf. 45, Kartofler 37, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 1541, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1439, Have 52, Skov 482, Moser 36, Kær og Fælleder 18, Hegn
60, Veje og Byggegrunde 148 Td. Kreatur hold 1898: 478 Heste, 2303 Stkr.
Hornkv. (deraf 1417 Køer), 655 Faar, 1433 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 553 Td. (282 i Brusk Hrd.); 111 Selvejergde. med
505, 172 Huse med 48 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, l\2 1901:
1627 (1801: 913, 1840: 1405, 1860: 1678, 1890: 1685), boede i 330 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 1091 af Jordbrug, 6 af
Gartneri, 352 af Industri, 63 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 63 af deres
Midler, og 30 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Smidstrup (1330: Smithstorp) med Kirke, Præstegd.,
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 27
418 Vejle Amt.
wSkole, Missionshus (opf. 1 884), Andelsmejeri, Vand- og Vejrmølle (Bov-
balle) og Kro ; Tyvkjær med Fattiggaard (Plads for 30 Lemmer), Skole,
Mølle og Teglværk; Klatierup med Skole; Store Velling med Mølle; Lille-
Velling med Skole; Haastrup med Skole, Lægebolig, Mølle og 2 Tegl-
værker. Folsted, Gde. og Huse, ved Landevejen. Tyvkjærhede og Mad-
kjær, Huse. Hvilested Kro, ved Landevejen. Vellinggaard har 20 Td.
H., 193 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 18 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Smidsfrup-
gaard har 1478 Td. H., 202 Td. Ld., hvoraf 7 Eng, 18 Skov, 2 Mose
(i Højen Sogn), Resten Ager; 4 Huse. Tre Gaarde i Haastrup have: 1)
18 Td. H., 216 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 42 Skov (26 i Viuf S.), Resten
Ager; 1 Hus; 2) (Gertrudsminde) 1 5 1/6 Td. H., 125 Td. Ld., hvoraf 2 Eng,
10 Skov, Resten Ager; 3) (Haastrup-Nedergd.) 14 Td. H., 132 Td. Ld.,
hvoraf 5 Eng, 10 Skov, Resten Ager; 1 Hus. To Gaarde i Velling-
have: 1) (Egeland) 143/4 Td. H., 158 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 27 Skov,
Resten Ager; 2) 12 Td. H., 132 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 16 Skov, Resten
Ager. En Gaard i Tyvkjær, Jensgaard, har 125/8 Td. H., 145 Td. Ld.,
hvoraf 2 Eng, 18 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Rønshave, Vinter-
god't, Engsledgd., Lykkeskov gd., Stokballe gd., m. fl. Bovballe, Mølle.
Smidstrup S., een Sognekommune med Skjærup, hører under Elbo m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' Lægd 260 (Haas-
trup Fogderi og Tyvkjær) og 261 (Velling Fogderi og Smidstrup). Kirken
tilhører Ejeren af Vellinggd.
Kirken bestaar af Skib (meget langt) og Kor, Taarn mod V. samt Tilbygning
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Korbuen og Syddøren ere væsentlig bevarede, Nordd. og to Vin-
duer i Koret ses tilmur. I den senere Middelalder fik Koret Hvælving (Skibet beholdt
Bjælkeloft), og Taarnet (senere meget forandret; bl. a. blev Underrummets Bjælkeloft
afløst af en Hvælv.; i Vestgavlen staar Fr. V's Navnetræk og Aarst. 1754), væsentlig
af Munkesten, tilføjedes. Den hvælv. Tilbygning (før Gravkapel?), med Rundbue
ind til Skibet, og det dermed sammenbyggede Vaabenhus, begge væsentlig af Munke-
sten, ere ogsaa senere tilføjede. Gotisk Altertavle (Fløjene ere borte) med godt
udskaarne Fig. (i Midtfeltet Gud Fader med Christus). Romansk Granitdøbefont med
Dyrefigurer m. m. Prædikestol i Renæssancestil, med Himmel. I Skibets Vestende
et Pulpitur fra 18. Aarh. med Malerier. I Tilbygningen Epitafium over Hofjægerm.
P. Bachmanns Hustru Christine Benedicte, f 1 755. I Vaabenhuset Ligsten over Provst
Jak. Elling, f 1778. I Tilbygningen er fundet et Kalkmaleri fra c. 1480 (se M. Peter-
sen, Kalkm. S. 9).
Vellinggaard ejedes 1473 af Per Raale, 1483-99 af Mads Raale; ved Barbara Pedersd.
Raales Giftermaal med Henrik Vind kom V. til dennes Slægt; men Sønnen Christen
Henriksen Vind mageskiftede den 1579 for Lydumgd. til Fr. II. Senere hørte den til
det Koldingske Ryttergods (paa en nu forsvunden Sten ved Gaarden stod, at her var
Fr. V's Vildtbane) og blev ved dettes Salg 1766 skødet (i alt 14 Td. H.) til Hofjæ-
germ., Overførster Peder Bachmann, f 1769, hvis Arvinger overdrog den (25 Td. H.)
med en Del Gods for 11,785 Rd. til Svigersønnen, Lieutn. Chr. H. Wildenrath, og han
skødede den 1777 for c. 14,450 Rd. til G. Fr. Drehse. Senere ejedes den af cand.
theol. Morten Wieland, f 1816, hvis Enke ægtede cand. theol. Mich. Fenger, der
solgte den (7 Td. H.) 1838 for 18,000 Rd. til Hans Damkjær; den arvedes efter ham
1850 af Palle Hansen Elkjær, hvis Søn Hans Damkjær Elkjær nu ejer den siden
1888. — Hovedbygningen er opf. 1839.
Smidstrupgaard har været en Hovedgaard, der 1415 ejedes af Niels Pedersen
Pors; 1427 nævnes Basse i „Smy strop". I 19. Aarh. har den været ejet af Kam-
merr. Ammundsen til 1868, P. Schwensen, Wulff, der købte den 1873 for 138,000
Kr., efter hvem den ved Aukt. 1880 blev købt af den nuv. Ejer, N. Christensen.
Hovedbygningen bestaar af et Stuehus af Grundmur med to Sidefløje af Bindings-
værk. — Rønshave ejedes 1536 af ovenn. Henrik Vind og overdroges 1579 af
Holmans Herred. — Smidstrup og Pjedsted Sogne. 4 1 9
Anna Skram til Fr. II. — Ogsaa i Haastrup har været en 1475 nævnt Hovedgaard,
■ejet af Weyit, Væbner.
Den bekendte Holbergskuespiller Gert Londemann (f 1773) er f. 1718 i Smids-
trup, hvor Faderen var Præst.
Smidstrup Kirke var i Middelalderen annekteret til Provstiet over Almindsyssel
og lagdes 1330 sammen med dette til Kannikedemmet ved Ribe Domkirke.
Pjedsted Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Smidstrup og Gavers-
lund Sogne samt Elbo Hrd. (Bredstrup S.) og Brusk Hrd. (Herslev S.), fra
hvilke Hrdr. det til Dels skilles ved Spangaa og dens Biaa Mølleaa. Kir-
ken, omtr. midt i Sognet, ligger c. l1^ Mil N. V. for Fredericia og l3/4
Mil S. 0. for Vejle. De noget bakkede Jorder ere overvejende gode, ler-
muldede; en Del Eng, langs Aaerne, og Skov (Spang Sk., Brandbjærg Sk.,
Baskjær). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vejle til Fredericia og Snog-
høj samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1866 Td. Ld., hvoraf 698 besaaede (deraf med Hvede
39, Rug 128, Byg 170, Havre 273, Blands. til Modenh. 53, Grontf. 9, Kartofler 10,
andre Rodfr. 16), Afgræsn. 523, Høslæt, Brak, Eng m. m. 388, Have 19, Skov
142, Moser 10, Hegn 34, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898: 139 Heste,
830 Stkr. Hornkv. (deraf 415 Køer), 157 Faar, 381 Svin og 26 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td. ; 28 Selvejergde. med 181,
62 Huse med 11 Td. Hartk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901 :
491 (1801: 326, 1840: 422, 1860: 491, 1890: 500), boede i 107 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 342 af Jordbr., 88 af
Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsfart, 20 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler,
og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Pjedsted (1340: Petæsteth) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Missionshus (opf. 1898), Andelsmejeri (Elbodal) og Jærnbanehpl.
Balle, 2 Gde., og Skovbølling, 3 Gde. Gaarden Møller sminde har 155/8 Td.
H., 154 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 19 Skov, Resten Ager; 1 Hus og en
Vandmølle. En Gaard har l5L/4Td,H>, 144 Td. Ld., hvoraf 20 Eng" 14
Skov, Resten Ager. En Gaard har 13 Td. H., 118 Td. Ld., hvoraf 9
Eng, 9 Skov, Resten Ager. En Gaard har 123/8 Td. H., 112 Td. Ld.,
hvoraf 1 7 Eng, 5 Skov (i Gaverslund S.), Resten Ager. Andre Gaarde :
Hvolgaard (c. 1 1 Td. H.) og Mølle, Karensdal. Gammelby Vandmølle. I
den smukke Spang Skov ligger det besøgte Gæstgiversted Spang.
Pjedsted S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr. 's
Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Fredericia Lægedistr., 10. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 267. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod S. Kor og Skibets østl.
Del, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit med Granitkvadre i Hjørner,
Døre, Vinduer og Sokkel, med Skraakant. Syddøren og flere Vinduer ere bevarede,
Xordd. ses tilmur. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., af Munkesten,
med Hvælv, samt Spidsbue i Vestgavlen og ind til den ældre Del, og Taarnet, der
synes at være samtidigt med Forlængelsen, opførtes af Granit og Munkesten, med
hvælv. Underrum, som er Forhal; i den tykke Mur ind til Skibet har der været
Trappe. Kor og Skib have fladt Loft. Udsk. Altertavle i tidlig Renæssancestil (i
Midtfeltet den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont med Rundbuer. Ny Prædike-
stol; den gamle fra 1536, en af de ældste i Landet, er nu i Nationalmus.; se Tegn.
af æ. n. Arkit. 1. Saml. 4. R. PI. 14, hvor ogsaa er afbild, en jærnbeslaaet Egetræs-
dør, der stammer fra Middelalderen. I Nationalmus. er der ogsaa et Egetræslaag til
et Kirkeskrin fra den tidligere Middelalder, med Runeindskrift: „Kunni Smed gjorde
mig".
I Pjedsted har der ligget to Hovedgaarde, af hvilke den ene 1579 af Hans
27*
420 Vejle Amt.
Brun mageskiftedes til Fr. II; den anden tilhørte 1416 Peder Nielsen Glambek, 1440
Sønnerne Christiern og Niels Pedersen, 1480-1511 disses Sønner Niels og Mads
Christiernsen, og Peder og Thor Glambek. Peder Glambeks Søn Mads Raale mage-
skiftede den 1573 til Kronen. I Lavningen S. for Kirken er der opgravet Munkesten.
Gaarslev Sogn omgives af Gaverslund Sogn, Vejle Fjord og Elbo
Herred. (Vejlby, Ullerup og Bredstrup Sogne), fra hvilket det skilles
ved Rands Fjord og Spangaa. Kirken, noget vestl., ligger lx/4 Mil N. N. V.
for Fredericia og lJ/2 Mil S. 0. for Vejle. De temmelig jævne, mod 0.
og S. skraanende Jorder ere overvejende gode, lerblandede, til Dels med
Underlag af fint Sand, der ved Gaarslev Strand træder frem i den stejle
Sandbanke Hvidbjærg, indtil 90 F., 28 M. Nebbegaards Skov, Gaarslev Sk.
Fladeindholdet 1896: 3358 Td. Ld., hvoraf 1416 besaaede (deraf med Hvede
22, Rug 311, Byg 344, Havre 529, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 95, Grentf.
19, Kartofler 44, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 749,
Have 32, Skov 207, Kær og Fælleder 9, Hegn 13, Stenmarker m. v. 26, Veje og
Byggegr. 81 Td. Kreaturhold 1898: 242 Heste, 1220 Stkr. Hornkv. (deraf 742
Køer), 407 Faar, 783 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 291 Td.; 60 Selvejergde. med 256, 120 Huse med 35 Td. Hrtk. og 18
jordløse Huse. Befolkningen, */, 1901:931 (1801: 414, 1840: 802, 1860: 947,
1890: 984), boede i 206 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat.Virk-
somh., 608 af Jordbr., 4 af Gartneri, 67 af Fiskeri, 171 af Industri, 35 af Handel.
4 af Skibsf., 28 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gaarslev (1340: Garzløøf, 1389: Garthzløøf, 1451 :
Garsløff) med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1884),
Forsamlingssal i det 1889 opf. Andelsmejeri Sølund, Sparekasse (opr. 1876;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 72,276 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 6135
Kr., Antal af Konti 479), Teglværk og Mølle; Mørkholt (1381 og 89:
Myrkholt) ; Rands. Fiskerlejerne Hø l (Slethøl), Hølsgaarde og Rands
Fjordstrand (Rands Land). Lundbjærg, Gde. og Huse. Hovedgaarden
Nebbegaard har 205/8 Td. H., c. 290 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, 35 Skov,
Resten Ager. Andre Gaarde: Lundegd., Randsgd., Bygballe. Nebbe Vejr-
og Vandmølle.
Gaarslev S., en egen Sognekommune, hører under Elbo m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Fredericia Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 266. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi mod
0. Kor og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Syddøren er bevaret, Norddøren og flere Vinduer ses tilmur. I den se-
nere Middelalder fik Koret Hvælving, og Skibet forlængedes mod V., af Granit og
Munkesten og med Spidsbue ind til den ældre Del, ligesom Vaabenhuset, af Munke-
sten, opførtes. Ogsaa Taarnet (paa det staar: 1738), af Munkesten med hvælvet
Underrum og Spidsbue ind til Forlængelsen, opførtes, mulig dog senere (de tykke
Mure i Forlængelsen, der er hvælvet, kunne tyde paa, at det har været Meningen
at opføre et Taarn her). I den nyeste Tid er der ved Taarnets Sydside opf. en
Tilbygning med Trappe. Sakristiet (nu Materialhus) er opf. i ny Tid af Granitkvadre
fra Korets oprindl. østgavi. Stor, rigt udstyret Altertavle fra sen Renæssancetid
med et Maleri (Nadveren) i Midtfeltet. Romansk Granitdøbefont med Hoveder og
Rundbuer. Prædikestol fra 1601. I Skibet Ligsten over Herredsfoged S. ... Pedersen,
f 1626 i Nebbe, og en udslidt Ligsten over Søren Pedersen ....
Nebbegaard tilhørte 1360 Tue Nielsen; den blev i Dronn. Margrethes Tid ødelagt
af Hr. Iver Lykke og ejedes 1401 af Hartvig Limbek, der overdrog den til Kronen
til Bod for, at han paa Tinge havde dræbt Albert Rytter. I Midten af 15. Aarh.
nævnes Henneke Limbek til Nebbe, efter ham Sønnen Hartvig L., f 1518, om hvis
Holmans Herred. — Gaarslev Sogn. 42 1
Enke Fru Mette Hansdatter Fru Lisbeth Bryske beretter, at hun med Vilje afbrændte
N. og siden klagede sig over sine brændte Breve. Med deres Søn Claus Limbek
uddode Slægten ved 1562. Fra sidstn. var imidlertid Nebbe kommet til Erik Krum-
medige, f 1541, ogsaa som sin Slægts sidste Mand, hvorefter N. ejedes af hans Enke
Sidsel Rosenkrantz, f 1557, og saa af hendes Næstseskendebarn Jfr. Birgitte Rosen-
krantz (hun havde dog ikke Gaarden helt), der 1578 mageskiftede den til Fr. II, men
dog fik Livsbrev paa N. og boede der til sin Død 1586. Godset lagdes nu ind
under Koldinghus, og Gaarden bortfæstedes og beboedes af flere Herredsfogder
(1627 tilskrev Kongen Lensmanden paa Koldinghus, at en vis Jørgen Hansen for
sin tro Tjenestes Skyld maatte faa Brugen af Nebbegaard, hvis han vilde ægte den
forrige Beboers Enke). Efter at Gaarden var bleven lagt ode af de svenske, skæn-
kede Kongen den 1660 til Jens Lauridsen Risom, f 1694, for hans tro Tjeneste paa
Bornholm; han genopførte Bygningerne og satte Jorderne i god Stand. Efter ham
kom den til Sønnen Jochum R., f 1709, hvis Enke ægtede Enevold Madsen Bolvig,
f 1732, efter hvem den paa Aukt. blev købt (25 Td. H. foruden Gods m. m.) for
3900 Rd. af Sønnerne Joch., f 1782, og Assessor Laurids B.; den første skødede
1760 sin Del til Laurids, f 1783, efter hvem den (26, Tiender 87, Bøndergods 209
Td. H.) gik over til Landvæsenskommissær, senere Major J. Chrf. Bolvig, f 1811. I
19. Aarh. har den været ejet af Baron Diiring Rosenkrantz, Baron Reedtz Thott, Hvene-
gaard og Baron Joach. Wedell- Wedellsborg (f 1902), der 1901 solgte den til den
nuv. Ejer, J. F. Carøe. — Den nuv. Hovedbygning er i 1 Stokv. med Kviste af
Grundmur og Bindingsværk og stammer vistnok fra Jens Risoms Tid. Tæt S. V. for
den nuv. laa den gamle Gaard paa en Pynt, som hæver sig ret brat til 15 F. over
Engen (før Sø). Man ser endnu det uregelmæssig firkantede Voldsted, paa 3 Sider
omgivet af en Grav (mod V. endog af to Grave); paa den fjerde, mod N., værnedes den af
Søen. Paa Voldbanken er der truffet Grundmur og mange Munkesten. I en stor
Bue uden om Voldstedet strækker sig en ubetydelig Grøft og Vold. Lige S. O. for
den nuv. Gaard oppløjes mange Munkestensfragmenter, mulig Rester af en gml.
Teglovn. Ogsaa paa en Pynt ved Stranden O. for Nebbegd. findes Munkesten, vist-
nok Rester af en ældre Bygning. (Om N. se Saml. t. j. Hist. VI S. 18 flg. og 238
flg.. samt Personalh. Tidssk. 2. R. III S. 161 flg.).
I Sognet har ligget Urnegaard, der 1381 tilhørte Cathrine Eriksd. Urne, Enke
efter Erik Rynd, og siden Fru Inger Hermansd. (Pennov), Niels Vognsens Enke
(den nævnes som øde 1389; dog nævnes den atter 1434). Hun ejede ogsaa 1434
Gravengaard i Mørkholt, men afhændede disse Gaarde til Ribe Bispestol. Endvidere
laa her Bolbroholtgaard, der tilhørte Hr. Predbjørn Podebusk, hvis Søn Cl. P. 1443
solgte den til Hr. Claus Rønnow; han solgte den 1451 til Hr. Peder Høgenskild;
1578 skødede Iver Lunge til Tirsbæk B. til Kongen. — Tæt 0. for Gaarslev ligger
i en lav Eng, før Sø, et Voldsted Borge-vold, indrettet i en smal Landtunge og af-
skaaren fra dennes øvrige Del ved en dyb Grav; ved en anden Grav er Voldstedet
delt i en større og højere og i en mindre og lavere Del.
Gaarslev var Anneks til Pjedsted, indtil det ved Reskr. af 1883 blev et eget Pastorat.
Brusk Herred.
Sogne:
Kolding Købstads Landdistrikt, S. 423. — Harte, S. 423. — Bramdrup, S. 424.
Eltang, S. 42 s> — Vilstrup, S. 426. — Her slev, S. 42 y. — Almind, S. 428.
Viuf, S. 429. — 0.- Starup, S. 430. — V -Nebel, S. 432.
1559
rusk Herred begrænses mod N. V.,
N. 0. og 0. af Jerlev, Holmans
og Elbo Hrdr., fra hvilket sidste
det skilles ved Spangaa, mod S.
af Kolding Fjord samt mod S. og
S. V. af Ribe Amt (Andst Hrd.), fra hvilket
det skilles ved Kolding Aa og Vester-Nebel Aa..
Den største Udstrækning fra V. til 0. og fra
N. til S. er omtr. 2x/4 Mil.
De navnlig i Mid-
1648
J.T.H.I902.
lev) og 2. Forligskreds (de
ten og mod N. højtliggende Jorder med Affald
mod V. og S. ere overvejende sandmuldede og
sandede, dog ogsaa lermuldede , især paa de
højeste Steder. Den østl. Del er ret godt for-
synet med Skov (i alt 2208 Td. Ld.). Det hører
til Amtets mere frugtbare Herreder (ved Matr.
gnmstl. 127a Td- Ld- Paa l Td- Hrtk.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 33,236
Td. Ld. (3,33 □ Mil, 183,3 □ Km.). Ager og
Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 1895 iLanddistr. 2332 Td., Folketallet
iLandd. 8852(1801: 3768,1840: 6486,1860:
7 740, 1890: 8203). I Herredet ligger Køb-
staden Kolding. I gejstl. Hens. danner det eet
Provsti med N.-Tyrstrup Hrd., i verdsl. Hens.
hører det under Kolding Hrd. 's og Elbo, Holmans
og en Del af Brusk Hrdr. 's Jurisdiktioner samt
under Amtets 3. Forligskreds (Vilstrup og Hers-
øvrige Sogne).
Brusk Hrd. herte i Middelalderen under Almindsyssel og hed oprindl. Almind
Hrd., i Vald. Jrdb. Almundæhæreth; det nuv. Navn forekommer forste Gang 1329'
som Broscoghæreth (Broskogs, Bro). Senere hørte det til Koldinghus Len og fra
1660 til Koldinghus Amt; se videre S. 272. Som nævnt S. 271 oprettedes 1876
Jurisdiktionen Kolding Hrd. af 7 Sogne af Brusk Hrd. og hele N.-Tyrstrup Hrd.
Litt.: Præsteberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 81 flg.
Brusk Herred. — Kolding Købstads Landdistrikt og Harte Sogn. 423
Kolding Købstads Landdistrikt (Slotsgrunden), den mindste Kom-
mune i Herredet, omgives af Kolding Købstadsjorder, Kolding Fjord, Bram-
drup og Harte Sogne, medens et mindre Areal , der ogsaa hører hertil,
ligger N. for Byen og begrænses dels af denne, dels af Ribe Amt (Andst
Hrd.), fra hvilket det skilles ved Kolding Aa. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere overvejende lerblandede. Gennem Distriktet gaa Landevejen
fra Kolding til Fredericia og Ribe samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 278 Td. Ld., hvoraf 129 besaaede (deraf med Hvede
12, Rug 6, Byg 37, Havre 67, andre Rodfr. 4, Handelspl. 3), Afgræsn. 39, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 46, Have 19, Skov 12, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreatur-
hold 1898: 37 Heste, 113 Stkr. Hornkv. (deraf 94 Køer) og 177 Svin. Ager og
EngsHrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 24 Td.; 2 Selvejergde. med 20 og 63
Huse med 4 Td. Hrtk. Befolkningen, l\2 1901: 817 (1801: 144, 1840: 110,
1860: 143, 1890: 376), boede i 112 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 46 levede
af immat. Virksomhed, 63 af Jordbr., 13 af Gartneri, 9 af Fiskeri, 98 af Industri,
61 af Handel, 68 af forsk. Daglejervirks. og 18 af deres Midler.
I Distriktet ligger Dyrehavegaard, 15 Td. H. , 228 Td. Ld., hvoraf 33
Skov.
Distriktet, der har Kirke, Skole- og Fattigvæsen samt Alderdomsunderst.
fælles med Købstaden, hører under dennes Jurisdiktion samt under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som denne (se S. 318).
Dyrehavegaard blev 1862 købt af Landbrugsforfatteren C. G. V. Ræder (f 1887),
der drev den forsømte Gaard op til en udmærket Ejendom.
Harte Sogn omgives af Annekset Bramdrup , Almind og V. -Nebel
Sogne, Ribe Amt (Andst Hrd.), fra hvilket det skilles ved V. -Nebel Aa og
Kolding Aa, samt Kolding Købstads Landdistr. Kirken, omtr. midt i Sog-
net, ligger over J/2 Mil V. N. V. for Kolding. De højtliggende, noget bakkede
Jorder ere for det meste gode og lerblandede, mod N. sandede og magre.
I Sognet ligger Stallerup Sø, c. 43 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejene
fra Kolding til Ribe og Ringkjøbing samt, ved Sydgrænsen, den østjydske
Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3586 Td. Ld. hvoraf 1776 besaaede (deraf med Rug
401, Byg 138, Havre 550, Boghvede 175, Blandsæd til Modenh. 241, Grontf. 57,
Kartofler 63, Sukkerroer 12, andre Rodfr. 133), Afgræsn. 762, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 618, Have 28, Skov 67, Moser 58, Kær og Fælleder 80, Hegn 38, Heder m. v.
20, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 41 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste,
1128 Stkr. Hornkv. (deraf 724 Køer), 243 Faar, 750 Svin og 26 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 194 Td., 54 Selvejergde. med 160, 100
Huse med 31 Td. H. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 925 (1801:
337, 1840: 594, 1860: 706, 1890: 813), boede i 174 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 35 levede af immat. Virksomh., 519 af Jordbr., 143 af Industri, 27 af Handel,
31 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Harte, ved Landevejen, med Kirke (noget V. for
Byen) samt Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1892); Paaby med
Præstegd. ; Ejstrup med Jærnbanest. ; Slubdrup; Raadvad, ved Ring-
kjøbingvejen. Sandbjærg Skole. Sandbjærggd., Fattiggd. for H. -Bramdrup
Komm. (opr. 1872, PI. for 19 Lemmer). Gaarde: Brogd., Sandbjærghavn,
Staller up g de., Brødsgd., Lynggd., Sødalgd., Nebelsminde, Hvilestedgd.
Hvilested Kro, ved Ribevejen. Sorgenfri Vandmølle, Stenvad Vandmølle
med Savskæreri.
Harte S., een Sognekommune med Annekset, hører under Kolding Hrd. s
Jurisdiktion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og
424 Vejle Amt.
Kolding Lægedistrikt, 10. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3.
LTdskrivningskr.' 229. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel med Skraa-
kant. Koret har haft Apsis (de buede Kvadre ses i Korets Østgavl) ; Syddøren, med
Søjler og Tympanon med Kors, benyttes endnu, Nordd. og de oprindl. Vinduer ses
tilmur. I den senere Middelalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælke-
loft, og Taarnet (der har været højere end nu), med hvælv. Underrum og flad Bue
ind til Skibet, tilføjedes af Granitkvadre og Munkesten (Aarst. 1758, 1777 og 1875.,
da Vestsiden af Træ blev Mur, betegne Ombygninger). Det store Vaabenhus, af
røde Mursten og Granit, er ogsaa senere tilføjet. Kirken er restaur. 1844. Taarn -
rummet blev 1753 indrettet til Kapel for Gehejmer. van der Lieth til Vrandrupgd.,
f 1773, med Hustru og Børn, hvilket nedlagdes 1844. Altertavle i Renæssancestil
fra 1618; Prædikestol i Barokstil. Romansk Granitdøbefont med Rundbuefrise og
Figurer. Over Korbuen et Krucifiks. Udhamrede Messingalterstager med G. G. og
Aarst. 1676. Et 1883 fundet Kalkmaleri i Skibet fra 1. Halvdel i 16. Aarh. blev ikke
bevaret. Ligsten over Poul Abildgaard til Vrandrupgd., f 1563, og 3 Hustruer.
Series pastorum. Klokken, uden Indskr., er fra Middelalderen. — Paa Kirkegaarden
Mindesmærke over 3 Soldater, faldne ved Ejstrup 23/4 1849.
Brødsgaard har været en Hovedgaard, der 1468 tilhørte Lage Snub, derefter
Sønnen Knud Snub; 1579 overdrog Anne Skram den til Kongen, men da var den
en Fæstegaard. — Staller upgaard er ogsaa en gml. Hovedgaard; 1496 nævnes
„Stalderup" Gaardsted og Voldsted, der laa i Søen og tilhørte Ane Timmesd.
Rosenkrantz; 1529 solgte Oluf Rosenkrantz Gaarden til Mogens Gøye; 1578 tilhørte
den Fru Mette Oxe.
Allerede 1566 siges, at Paaby var den rette Præstegaard; men den beboedes
da af en Bonde, saa at Præsten maatte bo i Kolding; 1566 fik han dog Konge-
brev om, at han efter Bondens Død maatte tage Præstegaarden til Opholdssted.
Først fra 2. Halvdel af 17. Aarh. synes dog Præsten at have boet i Paaby.
Bramdrup Sogn, Anneks til Harte, omgives af dette, Almind og
Eltang Sogne, Kolding Fjord og Kolding Købstads Landdistr. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 1/2 Mil N. for Kolding. De højtliggende, dels
bakkede, dels jævne Jorder ere for en Del muldrige og lerede, mod V. dog
sandede. Bramdrup Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Kolding
til Vejle og Ringkjøbing samt den østjydske Længdebane og Kolding-
Egtved Banen.
Fladeindholdet 1896: 1829 Td. Ld. , hvoraf 756 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 159, Byg 123, Havre 221, Boghvede 14, Blands. til Modenh. 141, Grentf.
32, Kartofler 13, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 414, Høslæt, Brak, Eng m. m. 333,
Have 29, Skov 184, IVJoser 21, Hegn 38, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 5
Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 581 Stkr. Hornkv. (deraf 404 Køer), 141
Faar, 258 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
124 Td.; 24 Selvejergde. med 105, 75 Huse med 19 Td. Hartk. og 4 jordløse Huse.
Befolkningen, */» 1901: 568 (1801: 151, 1840: 312, 1860: 348, 1890: 489), boede
i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 285 af
Jordbrug, 75 af Industri, 54 af Handel, 17 af Skibsf., 18 af forsk. Daglejervirks.,
7 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bramdrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf.
1895) og Telefonstation; Bramdrupdam med Kro, Andelsmejeri, Mølle
og Jærnbanest. Br amdrupmark , Gde. og Huse. Gaarde: Hvidsminde,
Peter sbj ær ggd., Mejersminde, Marielyst. Ved Fredericiavejen et Villa-
kvarter og Anlægget Marielund (se S. 313).
Bramdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 3. Udskrivningskr.'
^230. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S,
Brusk Herred. — Harte, Bramdrup og Eltang Sogne. 425
Skib og Kor med Apsis vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Dob-
beltsokkel, men ere i 1880 helt ombyggede og til Dels udvidede, med Benyttelse af
gml. Materiale, da ogsaa Vaabenhuset, af rode Mursten, opførtes. Hele Kirken har
Bjælkeloft. Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, er fra den senere Middelalder;
det har Pyramidetag, i hvis Fløj staar: C. C. E. A. F. 1765. Af det gml. Inventar
findes kun den romanske Granitdøbefont med Rundbuefrise. Altertavlen (Jesus med
Martha og Maria) er malet af P. Møller i Kolding. Klokken, uden Indskr., er fra
den senere Middelalder. — Paa Kirkegaarden et 23/4 1874 afsløret Mindesmærke for
11 ved Kolding 23/4 1849 faldne Soldater.
Eltang Sogn omgives af Annekset Vilstrup, Almind og Bramdrup Sogne,
Kolding Fjord og Elbo Hrd. (Tavlov S.). Kirken, mod N., ligger 3/4 Mil
N. N. 0. for Kolding. De højtliggende, for det meste bakkede Jorder- ere
overvejende muldede, mod N. dog mest med Sandunderlag. En Dei
Skov (Nørre-Stenderup Sk., Lilleballe Sk., Kyskrog, Hestholm, Kobbelsk.,
Hulsk.. Hovens Skov). Mod S. 0. skyde ud i Kolding Fjord Drejens Odde
og Hovens Odde, der afgrænser Gudsø Vig. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Kolding til Fredericia og Snoghøj samt den østjydske Længde-
bane og, i Nordvesthjørnet, Kolding-Egtved Banen.
Fladeindholdet 1896: 5023 Td. Ld., hvoraf 2090 besaaede (deraf med Hvede
72 Rug 358, Byg 384, Havre 814, Boghvede 7, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh.
270, Grontf. 46, Kartofler 36, Sukkerroer 7, andre Rodfr. 89), Afgræsn. 1222, Høslæt,
Brak Eng m. m. 981, Have 45, Skov 458, Moser 40, Kær og Fælleder 36, Hegn
58, Veje og Byggegr. 90 Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1620 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 925 Køer), 371 Faar, 891 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv Skovskyldshrtk. 1895: 425 Td.; 72 Selvejergde. med 393, 126 Huse med
31 Td. Hrtk. og 63 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 138° (1801: 833'
1840: 1330, 1860: 1388, 1890: 1363), boede i 273 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 64 levede af immat. Virksomhed, 868 af Jordbr., 54 af Fiskeri, 199 af In-
dustri. 18 af Handel. 61 af Skibsf., 47 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler,
og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Eltang med Kirke (V4 Mil N. V. for Byen), 2 Skoler
(Kirkesk. og Bysk.), Missionshus (opf. 1892 mellem Eltang og N.-Bjært)
og Jærnbanest. ; Nørre-Stenderup med Præstegd. ; Lilleballe (Lildb.); Nørre-
Bjært, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1899),
Fattiggaard for E.-Vilstrup Komm. (Plads for 28 Lemmer), Spareforening
(opr. 1883; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 42,472 Kr. , Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 3063 Kr., Antal af Konti 589), Andelsmejeri (Kildedyb) og Mølle;
en Del af Gudsø (Resten i Tavlov S.); Strandhuse med Skole. Drejens,
Lodsstation. Nedergaard har 191/* Td. H., 187 Td. Ld., hvoraf 12 Eng.
15 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Eltanggaard har 14 Td. H., 157 Td. Ld.,
hvoraf 20 Eng, 15 Skov, Resten Ager; 1 Hus. En Gaard i Eltang
har 13 Td. H., 150 Td. Ld., 26 Eng, 24 Skov, Resten Ager. N .- Stenderup-
gaard har 17 Td. H., 204 Td. Ld. , hvoraf 24 Eng, 23 Skov, Resten
Ager; 3 Huse; Fiskerianlæg. Solbjærg, Gd. i N.-Bjært, har 191/2 Td. H.,
180 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 14 Skov, Resten Ager. Her mans gaard, i
s. By, har 12 Td. H., 118 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 12 Skov, Resten Ager.
Elviggaard.
Eltang S., een Sognekommune med Annekset, hører under Kolding Hrd. 's
Jurisdiktion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og
Kolding Lægedistr. , 10. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.' Lægd 254 (Strandhuses Fogderi), 255 (Bjært Fogd.) og
256 (Eltang Fogd.). Kirken tilhører Ejeren af Ravnholt i Gjesten Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
426 Vejle Amt.
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit paa Sokkel med Hjørnekvadre.
Norddøren ses tilmuret; to af de ældste Vinduer benyttes endnu. I den senere
Middelalder tilbyggedes Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet,
og Vaabenhuset, med Pilastre udvendig, begge af Munkesten. Altertavlen, med et
Maleri (Christus i Getsemane) af Schleisner, og Prædikestolen ere i Renæssancestil.
Romansk Granitdøbefont med Rundbuefrise. I Skibet et stort Egetræskrucifiks ;
et Pulpitur i Barokstil med Aarst. 1686, opsat i vHr. Peder Clausen Emmeløfs Tider"
(Præst), er fjærnet i 1900.
Filialkirken i N.-Bjcert er opf. 1889 af røde Mursten i romansk Stil (Arkitekt:
J. C. Fussing) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn, hvis Underrum er Forhal.
Kirken har fladt Bjælkeloft. Altertavlen (Christus og Peder paa Søen) er malet af
P. Moller, Kolding.
1 Sognet har ligget en Hovedgaard Gravengaard (D. Atl. nævner en Høj „Gra-
venhøj", hvor den har ligget), som 1436 ejedes af Fru Inger Hermansd. (Pennov),
der da skænkede den med mere Gods til Ribe Domkapitel for en Messe, hun stiftede
i Domkirken.
Eltang, i Vald. Jordeb. : Ælmtungæ, senere Ælmtangæ, Elmetang, har Navn efter
en skovbevokset Landtunge, senere kaldet Hovens (Hogense) Odde, der skyder sig ud
mellem Gudsø Vig og den 0. derfor, i 1860'erne udtørrede Eltang Vig; Odden var
tidligere bevokset med Ælmetræer (se Tidsskr. for popul. P'remst. af Naturvidensk.
2. R. II S. 179 flg.).
Et Brudstykke af en Runesten, der 1866 fandtes i N. -Stenderup, med ulæselig
Indskr., er nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 299).
Eltang- Vilstrup var tidligere, indtil 1687, perpetueret til Ribe Bispegaards Ved-
ligeholdelse.
Vilstrup Sogn, Anneks til Eltang, omgives af dette, Almind og Viuf
Sogne, Holmans Hrd. (Smidstrup S.), Herslev Sogn og Elbo Hrd. (Tavlov S.),
fra hvilket det skilles ved Spangaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
c. l1^ Mil N. 0. for Kolding og l3/4 Mil V. for Fredericia. De højt-
liggende, i den sydl. Del bakkede Jorder, med stejlt Affald mod S. til
Birkemoseengen, ere lermuldede. Sonder-Vilstrup Skov.
Fladeindholdet 1896: 2084 Td. Ld., hvoraf 869 besaaede (deraf med Hvede o,
Rug 183, Byg 183, Havre 331, Frøavl 4, Blands. til Modenhed 94, Grontf. 6, Kar-
tofler lo, andre Rodfrugter 48), Afgræsn. 568, Høslæt, Brak, Eng m. m. 400,
Have 12, Skov 170, Moser 17, Kær og Fælleder 13, Veje og Byggegr. 30, Vand-
areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 825 Stkr. Hornkv. (deraf
440 Køer), 161 Faar, 545*Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 195 Td.; 29* Selvejergde. med 175, 59 Huse med 19 Td. Hrtk. og 23
jordløse Huse. Befolkningen, x/2 1901: 551 (1801: 241, 1840: 371, 1860:
547, 1890: 609), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 116 levede af
immat. Virksomhed (105 Elever paa Opdragelsesanstalt), 337 af Jordbrug, 5 af Fi-
skeri, 104 af Industri, 11 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler,
og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder- Vilstrup med Kirke (V. for Byen), Skole og
Missionshus (opf. 1890). Skovsgaarde, Gde. og Huse. Landerupgaard,
med Opdragelsesanstalt (se ndfr.), har 2 5 Td. H., 256 Td. Ld., hvoraf 6
Eng, 12 Skov, Resten Ager; 1 Hus. En Gaard i S. -Vilstrup har 21
Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 1 Hus; en anden
Gaard smstds. har c. 12 Td. H., 123 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 15 Skov,
Resten Ager. Skibdræt Vandmølle.
Vilstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Elbo,
Holmans og en Del af Brusk Hrdr.'s Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amt-
stue- og Kolding Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr.
samt 3. Udskrivningskr.' 25 7. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ravnholt,
Gjesten Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Brusk Herred. — Eltang, Vilstrup og Herslev Sogne. 427
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit og Fraadsten paa Dobbeltsokkel.
Korbuen er bevaret; Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Mid-
delalder tilbyggedes Taarn (der nu er lavt), med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til
Skibet, og Vaabenhus af røde Munkesten. Ved Vaabenhusdøren sidde 3 middelalder-
lige Ligsten med Figurer (se Løffler, Gravst., PI. XI). Altertavle i Rokokostil med
et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Over Korbuen et middelalderligt
Krucifiks.
Lander up gaard (1329: Langthorpbyergh) skal i sin Tid have været Kongsgaard
(se Suhm, Hist. af Danm. III S. 214); 1636 ejedes den af Peder Mund. Nu er den
en Opdragelsesanstalt for forvildede og forsømte Drenge, oprettet 1867 som
en Filial af Flakkebjærg Opdragelsesanstalt (se II S. 706), men fra 1890 en side-
ordnet Anstalt, dog under samme Overbestyrelse. Forstander er Chr. Møllers Søn
A. Møller. For at forebygge Børnenes Lyst til at lobe hjem modtager Flakkebjærg
Elever fra Jyll. og Fyn, Landerupgd. fra det øvrige Land. Der var 1j1 1902 81 Elever; fra
dens Oprettelse har der været i alt 794 Elever. Da Gaarden købtes, var den 175 Td.
Ld., 1874 tilkebtes en Naboejendom paa 81 Td. Ld. Hovedbygningen er nyopf.
1899-1900 af rode Mursten i to Stokv. med høj Kælder; der er Centralvarme og
elektrisk Lys (Maskinanlæggene ere i en særlig Bygning). Desuden er der en 1883
opf. Skolebygning i to Stokv.
Ved Landerupgd. ligger Kongens Ælde, en fordums hellig Kilde (særlig god for
Øjensygdomme), som ifl. Præsteberetn. 1638 kaldes „Kongernes Kilde, fordi danske
Konger, som til Riget skulde udvælges, skulle paa den Sted præsentere og af den
Kildes Vand aftoes". Tæt ved Kilden staar en Sten, „Kongestenen". Om en Rune-
sten, hvorpaa Navnet Harald [Blaatand] skal have staaet, se Wormii Monumenta S. 446.
Herslev Sogn omgives af Vilstrup Sogn og Holmans Hrd. (Smidstrup og
Pjedsted S.) og Elbo Hrd. (Bredstrup og Tavlov S.), fra hvilket det skilles
ved Spangaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. lx/2 V. N. V. for
Fredericia og henved l3/4 Mil N. 0. for Kolding. De højtliggende, noget
bakkede Jorder ere overvejende lermuldede. En Del Skov (Herslev Sk.,
Kobbelsk., Lunden, m. m.).
Fladeindholdet 1896: 3636 Td. Ld., hvoraf 1471 besaaede (deraf med Hvede 79,
Rug 225, Byg 299, Havre 528, Spergel 3, Frøavl 22, Blands. til Modenh. 184,
Grøntf. 24, Kartofl. 24, andre Rodfr. 83), Afgræsn. 968, Høslæt, Brak, Eng m. m.
649, Have 37, Skov 265, Moser 99, Hegn 41, Veje og Byggegr. 93, Vandareal m. m.
11 Td. Kreaturhold 1898: 271 Heste, 1414 Stkr. Hornkvæg (deraf 784 Køen,
374 Faar, 985 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 367 Td.; 57 Selvejergde. med 326, 106 Huse med 41 Td. Hrtk. og
27 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901 : 986 (1801: 515, 1840: 919, 1860:
1064, 1890: 1032), boede i 206 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede
af immat. Virksomh. , 640 af Jordbr., 192 af Industri, 27 af Handel, 78 af forsk.
Daglejervirks., 33 af deres Midler5iog 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Herslev (1475: Hædersløf) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forskole samt Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1890);
lolsirup med Forskole og Teglværk; Højrup med Skole og Forskole, An-
delsmejeri (Kildevæld), Mølle og Gæstgiveriet Hvanlund; Follerup. Fælleden
og Bolskov, Huse. Follerupgaard har 41 Td. H., 404 Td. Ld., hvoraf
7 Eng, Mose og Mølledam, 5 5 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 3
Huse og Follerup Vandmølle. Herslevgaard (i Herslev) har 13J/4 Td. H.,
135 Td. Ld., hvoraf 9 Eng, 10 Skov, Resten Ager; 3 Huse. En Gaard
i Tolstrup (Tolstrupgd.) har 16 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 6
Skov, Resten Ager; 1 Hus. To Gaarde i Højrup have: 1) 131/2Td.
H., 130 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager; 2 Huse; 2) c.
12^2 Td. H., 115 Td. Ld., hvoraf 9 Eng, 10 Skov, Resten Ager. En Gaard i
Follerup, Bollegd., har 14 Td. H., 120 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 14 Skov,
Resten Ager; 2 Huse. Andre Gaarde: Havreballegd., Øsldalsgd., Enemærke,
Louiselund. Højrup Kro. Skovbæk Vandmølle.
428 Vejle Amt.
Herslev S., en egen Sognekommune, hører under Elbo, Holmans og en
Del af Brusk Hrdr.'s Jurisdiktion (Fredericia), Vejle Amtstue- og Frederi-
cia Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskriv-
ningskr.' 259. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen er bevaret; over Vaaben-
husdørens Rundbue er udhugget et Mandehoved; Spor af de ældste Vinduer. Skibet
er senere forlænget betydeligt mod V. af Granit og Mursten, som det synes i to
Gange, sidst vistnok i 1787 (Aarst. paa Vestgavlen). Ogsaa Koret synes, vel i den
senere Middelalder, at være forlænget mod 0. samtidig med, at det hvælvedes, medens
Skibet har beholdt Bjælkeloft. Vaabenhuset, af Mursten, er oprindl. opf. i gotisk Tid,
senere ombygget, sidste Gang 1881. Ved en Restauration 1881 fik Kirken en
Klokkekam (tidligere var Klokken anbragt paa en Høj paa Kirkegaarden; D. Atl. siger,
at der paa Højen har staaet et Taarn). Gotisk, rigt udskaaren Altertavle; i Midt-
partiet Gud Fader med Sønnen paa Skødet, Maria med Jesusbarnet og Michael, i
Sidefløjene Apostlene (restaur. i Chr. VI's Tid). Romansk Granitdøbefont med Rund-
buefrise, Søjler, Dyrehoveder m. m. Prædikestol fra 1601 i Renæssancestil. I Vaaben-
huset en middelalderlig Ligsten, skilt i to Stykker.
Lave Rodsteen nævnes 1666 til Follerup. Ved Koldinghus Ryttergods Overgang
til Selvejendom i Slutn. af 18. Aarh. bleve de to Gaarde i Follerup bragte sammen
ved Giftermaal ; i Beg. af 19. Aarh. ejedes Follerupgd. af Nicolai Nielsen, som solgte
den til Lieutn. Rønnenkamp, der 1835 overlod den til Svigersønnen L. F. Holst, og
han solgte den 1860 for 100,000 Rd. til den nuv. Ejer Bay, Besidder af Egeslev-
magle Gods (se II S. 703). Hovedbvgningen, af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist, er
opf. 1845.
I Herslev har været en Hovedgaard, Herslevgaard, der 1492 tilhørte Mourids
Stygge og 1579 mageskiftedes af Sønnesønnen af s. Navn til Fr. II. — Ogsaa Højrup
var fordum en adl. Sædegaard; 1436 nævnes Christiern Andersen (Sandberg) i H.,
1486 Sønnen Henrik Christiernsen, dennes Sønner Eggert og Niels Henriksen, hvis
Sønner Peder og Mikkel Sandberg 1579 og 1581 mageskiftede Gaarden til Kronen. —
Niels Munk af Hørup nævnes 1492. — En Gravengaard har ogsaa ligget her, ejet
af den S. 426 nævnte Inger Hermansd. (Pennov).
Almind Sogn omgives af Annekset Viuf, Vilstrup, Eltang, Bramdrup,
Harte, V.-Nebel og Starup Sogne. Kirken, mod N., ligger over 1 Mil N.
for Kolding og over 2 Mil S. S. V. for Vejle. De højtliggende, overvejende
jævne Jorder, med brat Affald mod N. og V., ere dels sandmuldede, dels
magre, paa enkelte Steder endog skarpe Sandjorder; mod 0. findes dog
ogsaa frugtbare Jorder med Lerunderlag. Mod N. og V. findes store
Naaletræplantninger. Ved Vestgrænsen ligger den næsten helt udtørrede
Dons Sø, c. 100 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til
Vejle og Tarm samt Kolding-Egtved Banen.
Fladeindholdet 1896: 3599 Td. Ld., hvoraf 1653 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 342, Byg 224, Havre 666, Boghvede 51, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh.
102, Grøntf. 65, Kartofler 44, andre Rodfr. 148), Afgræsn. 875, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 747, Have 27, Skov 94, Moser 44, Kær og Fælleder 38, Hegn 22, Veje og
Byggegr. 88, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 210 Heste, 1256 Stkr.
Hornkv. (deraf 776 Køer), 242 Faar, 778 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 217 Td. ; 50 Selvejergde. med 192 og 69 Huse med
25 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1ji 1901: 770 (1801: 349,
1840: 624, 1860: 766, 1890: 748), boede i 151 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 514 af Jordbr., 129 af Industri, 12 af Handel,
41 af forsk. Daglejervirks. og 22 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Almind (gml. Form: Almundæ, se S. 422), ved
Vejlevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1878) samt
Jærnbane- og Telegrafst.; Dons, ved Tarmvejen, med Skole og Forsam-
lingshus (opf. 1882); Mosevraa (1496: Møsvraa) med Kro. Almindhede,
Brusk Herred. — Herslev, Almind og Viuf Sogne. 429
Gde. og Huse. Donsgaard har 14 Td. H., 213 Td. Ld., hvoraf 28 Eng,
9 Skov, 3 Mose, Resten Ager. Dons Mølle, Gd., har i21/2 Td. H., 250
Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten Ager; 2 Huse og en Vand-
mølle. Slagebj'cerggd., Naalebjærggd., Frydenslund, Gd., Rødmosegd.
Almind S., en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s Juris-
diktion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og
Kolding Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.' 233. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1887 (Arkitekt: Murermester S. L. Gynther, Kolding) paa den
gamle Granitkirkes Plads og med Anvendelse af dennes Materiale, bl. a. Sokkelsten
og Hjørnekvadre, og bestaar al Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, af kløvet Granit
og Kvadre paa Hjørner og i Dør- og Vinduesindfatninger, samt Taarn mod V.. af
røde Mursten med Trappetaarn, højt, kobbertækket Spir og Indgang fra S. til Under-
rummet, der er Forhal. Inventariet er fra den gamle Kirke. Altertavlen med Alter-
bord og tilhørende Paneler ere i rigt udsk. Barokstil fra 1681-82; i Midtpartiet et
nyt Maleri (Christus i Emaus) af P. Møller, Kolding. Romansk Granitdøbefont, noget
aflang i Form, og Prædikestol fra 1676. I Taarnet et Pulpitur i Barokstil. Series
pastorum. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1477. — Paa Kirkegaarden har ligget
den nu udjævnede „Svenskehøj" fra 1644 (se ndfr.).
Hl. Præsteberetn. fra 1638 var der „tvært over for Kirken i en Skov et smukt
Bjærg, Kongenshohn, hvorpaa der i fordums Tid menes at have staaet et Slot". I
Dons Sø var der da ogsaa Spor af en Borg, Lendesholm, „hvor Hr. Lende siges at
have holdt Hus" (Niels Lændi var Høvedsmand paa Riberhus 1283 og senere; han
levede endnu 1317).
Paa Almind Mark stod i Maj 1644 en Træfning, hvor Rigsmarsken Anders Bille
slog de svenske, og 1674 holdt Chr. V her en Feltlejr; af en Stjerneskanse, der var
opf. ved Dons til Troppernes Øvelse, ses endnu tydelige Spor. — Ved Almind
stod 7/5 1849 en Kamp mellem General Ryes Brigade og Fjenden, hvorefter Rye
trak sig tilbage.
Den bekendte Lægprædikant Ole Larsen Skræppenborg (f 1873) ejede en Tid
Donsgaard, hvor han opførte en stor Forsamlingssal. I Haven er der 1902 rejst en
Mindesten for ham med Portrætmedaillon (af Rasm. Andersen).
Almind var oprindl. annekteret til det resid. Kapellani i Kolding; 1558 udlagdes
der i Sognet en Præstegaard til Brug for Kapellanen; 1859 blev Almind et eget
Pastorat og fik til Anneks Viuf, som før havde været Anneks til Herslev.
Viuf Sogn, Anneks til Almind, omgives af dette og Vilstrup Sogne,
Holmans Hrd. (Smidstrup S.) og Starup Sogn. Kirken, noget sydl., ligger
c. l^g Mil N. for Kolding og henved 2 Mil S. for Vejle. De højtliggende,
temmelig jævne Jorder ere for en Del lerblandede, men navnlig mod V.
magre og sandede. En Del Skov (Viuf Sk., Blaakjær Sk.). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Kolding til Vejle og Kolding-Egtved Banen.
Fladeindholdet 1896: 3162 Td. Ld., hvoraf 1374 besaaede (deraf med Hvede 34,
Rug 285, Byg 259, Havre 534, Boghvede 13, Blandsæd til Modenhed 149, Grøntf.
35, Kartofler 15, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 693, Høslæt, Brak, Eng m. m. 533,
Have 31, Skov 277, Moser 84, Kær og Fælleder 61, Hegn 40, Veje og Byggegr.
68 Td. Kreaturhold 1898: 165 Heste, 987 Stkr. Hornkv. (deraf 648 Køer), 218
Faar, 595 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovsky ldshrtk. 1895:
207 Td.; 36 Selvejergde. med 176, 90 Huse med 30 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse.
Befolkningen, */2 1901: 700(1801:296, 1840: 587, 1860: 676, 1890: 694), boede
i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 453 af
Jordbr., 107 af Industri, 19 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler,
og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Viuf (1340: Wigøth, 1496: Wyffwe), ved Lande-
vejen, med Kirke, Skole, Kro, Savmølle, Jærnbane- og Telegrafstation
samt noget S. for Byen Andelsmejeri og Mølle. Paa Nørremark Viuf
nordre Skole og Teglværk. Ved Sognets Nordspids et Missionshus (opf.
1890). Havreballe , Jærnbanehpl. og Telegrafst. Viufgaard har 13 1/2
430 Vejle Amt.
Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 15 Skov, Resten Ager. Elisabeths-
mindet Gd., har 28 Td. H., 335 Td. Ld., hvoraf 1 Eng, 34 Skov, Resten
Ager; 2 Huse. En Gaard i Viuf har 13 Td. H., c. 170 Td. Ld., hvoraf
5 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Havreb alle gaard (ll1/^ Td. H.). Andre
Gaarde: Lutter gavl, Jensgd.
Viuf S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands:
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 3. Udskrivningskr.' 258. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar at" Skib og Kor, Forhal mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor. der har haft Apsis (de buede Sokkelsten ses endnu i Korgavlen, der er om-
bygget, sidst 1883; ligeledes ses i Gavlen den dobbelte Rundbue, der har fert fra
Koret ind til Apsis), samt Forhallen ere ældst, vistnok opf. omkring Aar 1200,
væsentlig af kløvet Granit med Kvadre i Dobbeltsoklen og Dør- og Vinduesindfat-
ninger. Forhallen, der er ombygget væsentlig af Mursten, vistnok i Chr. VI's Tid —
hans Navnetræk stod i Fløjen paa den 1888 fornyede Tagrytter over Vestgavlen — ,
og hvis meget tykke Mure springe frem foran Skibets, har utvivlsomt baaret et
Taarn, men har nu kun Skibets Højde. I Korgavlen sidder en Granitsten med en
Christusfigur og paa Latin Ordene: „Jeg er Vejen, Sandheden og Livet". Syddøren,
med Rundbue og Tympanon med Christusfigur, er bevaret; ogsaa Nordd. og flere
ophndl. Vinduer ses tilmur. Vaabenhuset, væsentlig af Munkesten, er en senere Til-
bygning. Kirken blev restaur. 1866. Altertavle og Prædikestol ere i Rokokostil fra
Chr. VTs Tid. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning. Gammelt Krucifiks. I
Koret en middelalderlig Ligsten (før paa Kirkegaarden) med Kors m. m. og Indskriften :
„. . . Juvenis curatus hic signo paeis tumulatus" (den unge Sognepræst ligger her
begr. under Korsets Tegn). I Korgulvet to Ligsten fra 1632 og 1650, til Dels ulæse
lige. Klokke fra 1447 med Minuskelindskrift. (Om Kirken se J. Helms, 111. Tid.
1862 S. 374 Hg.).
Viuf gaard har været en Hovedgaard, som Hans Axelsen Arnfeld 1579 mage-
skiftede til Kronen. Efter Ryttergodsets Overgang til Selvejendom ejedes den 1784
(16, Tiende 6 Td. H.) af Peter Petersen; 1790 blev den af Dons solgt til Major Johs.
P. Ingwersen, der tilkøbte Jord, saa at den blev over 400 Td. Ld. Han solgte den
1845 for 62,500 Rd. til Rasmussen, i hvis Tid Gaarden brændte 1849 ved Solda-
ternes Uforsigtighed. Fra 1855 ejedes den af et Selskab, som udparcellerede den og
frasolgte en Del. Senere ejedes den af Landinspektør T. Marschall. Nuv. Ejer er
G. Knudsen, der købte den 1899 for 78,000 Kr. af Lensbaron Stampe-Charisius, som
havde købt den 1881 og opførte Hovedbygningen i Villastil.
Elisabethsminde er opf. 1847 af Major Ingwersen og blev 1852 solgt for 66,000
Rd. til Sønnen P. M. Ingwersen, den bekendte Landmand; hans Søn W. I. købte den
1885 for 210,000 Kr. Hovedbygningen, af Bindingsværk, er opf. 1847.
Om Sognehistorien se S. 429.
Øster-Starup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset V.-
Nebel, Almind og Viuf Sogne, Holmans Hrd. (Smidstrup S.) og Jerlev Hrd.
(Ødsted og Egtved S.). Kirken, noget østl., ligger over 1 x/2 Mil N. for
Kolding og l3/4 Mil S. S. V. for Vejle. De højtliggende, for en stor Del
jævne Jorder ere mere eller mindre frugtbare, flere Steder temmelig kolde
og magre Lerjorder, mod S. enkelte Steder sandede. Gennem Sognet løber
V. -Nebel Aa. En Del Skov (Nørre-Sk., Vestersk., Brakker Sk., Fønixborg
Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Tarm og Kolding-
Egtved Banen.
Fladeindholdet 1896: 6324 Td. Ld., hvoraf 2806 besaaede (deraf med Hvede
70, Rug 485, Byg 491, Havre 958, Boghvede 15, Frøavl 10, Blands. til Modenh. 414,
Grøntf. 76, Karton. 41, andre Rodfr. 245), Afgræsn. 1347, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1200, Have 52, Skov 591, Moser 20, Kær og Fælleder 6, Hegn 84, Veje og Byggegr.
211, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 393 Heste, 2080 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 1382 Køer), 473 Faar, 1516 Svin og 58 Geder. Ager og EngsHartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 458 Td.; 76 Selvejergde. med 408, 119 Huse med 49
Td. Hrtk. og 75 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 1901: 1527 (1801: 646,
Brusk Herred. — Viuf og Øster-Starup Sogne. 431
1840: 1141, 1860: 1465, 1890: 1446), boede i 293 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 61 levede af immat. Virksomh. , 988 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 245 af
Industri, 25 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 12 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Starup (1344: Stathorp) med Kirke (noget
vS. for Byen), Præstegd. (Svanholm), Skole og Pogeskole samt Nørremarks-
skole (Pogeskole), Forsamlingshus (opf. 1897), Sparekasse for St., Nebel,
Egtved og Viuf Sogne (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 210,827
Kr., Rentef. 33/;-,-4 pCt., Reservef. 15,386 Kr., Antal af Konti 813), Jærn-
bane- og Telegrafst. ; Fredsted; Hesselballe ; Borlev\ Brakker med Skole,
Børnehjem (paa Gaarden Grønnelund), Jærnbane- og Telegrafstation; Aa-
gaard, ved Landevejen, med Valgmenighedskirke, Præstebolig, Skole og
Pogeskole, Højskole med Friskole (opf. 1900-1), Missionshus (opf. 1883),
Forsamlingshus (opf. 1866, det første i Landet næst Ryslinges), Andels-
mejeri, Damp- og Vejrmølle, Kro og Telefonst. Gravens, Huse, med Jærn-
banest.; Søndc?-mark, Huse. Hesselballegaard har 18 Td. H., 230 Td. Ld.,
hvoraf 10 Eng, 30 Skov (i Ødsted S.), Resten Ager; 2 Huse. Fønixborg
har 30 Td. H., 331 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 45 Skov, Resten Ager. Ny-
gaard har 26 Td. H., 318 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 35 Skov, Resten Ager;
3 Huse. Egeland har 24^2 Td. H., 391 Td. Ld., hvoraf 36 Eng, 103
Skov, 238 Ager, Resten Hegn, Strand, Gaardspl. og Have m. m. ; 2 Huse.
Højgaard har 175/8 Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 1 Skov, Resten
Ager; 4 Fæstelodder. Skovgaard har 223/8 Td. H., 385 Td. Ld., hvoraf
30 Eng, 80 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Agnetesminde har 121/8 Td. H.,
164 Td. Ld., hvoraf 28 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Gammeleje har 12
Td. H., 142 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 12 Skov, Resten Ager. To Gaarde
i Starup have henh. 131/2 Td. og 12 Td. H. En Gaard i Hesselballe
har c. 17 Td. H., 214 Td" Ld., hvoraf 12 Eng, 14 Skov, Resten Ager; 3
Huse. En Gaard i Fredsted (Skovlykke) har c. 12 Td. H., 184 Td. Ld.,
hvoraf 5 Eng, 36 Skov, Resten Ager.
Ø.-Starup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Kolding Hrd.'s
Jurisdiktion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og
Kolding Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Ud-
skrivningskr.' 231. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; Koret, der har haft Ap-
sis (forlængst nedbrudt), er senere forlænget mod 0., væsentlig af røde Mursten
(buede Kvadre, Halvsøjler m. m. fra Apsis vise, at den har været Kirkens interes-
santeste Parti). Tre oprindl. Vinduer mod N. og et cirkelrundt Granitvindue (Mono-
lith) i Korgavlen. Skib og Kor have Bjælkeloft, det første med udsk. gudelige Ind-
skrifter. Taarnet, med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset,
begge af Granitkvadre forneden og røde Munkesten, ere tilføjede i den senere Mid-
delalder. Taarnet er flere Gange ombygget (paa Muren Aarst. 1742), bl. a. 1887.
Kirkens ældste Dele ere rige paa Stenbilleder; paa Syddørens Karmstene ses St.
Michaels Kamp med Dragen og en Løve, ved den tilmur. Nordd. en Løve bidende
i et Menneskehoved, og paa Skibets Sydvesthjørne en lign. Fremstilling, paa Koret
et Dyrehoved, over Vaabenhusdøren et Relief af to mandl., knælende Figurer. Ny
Altertavle fra 1902 med et Maleri (Christus i Emaus) af Agersnap, Indfatningen efter
Tegn. af Prof. V. Koch (den katolske Altertavle hænger i Kirken). Mærkelig romansk
Granitdøbefont med Figurer, Slangeslyngninger osv. (se Aarb. f. n. Oldk. 1881 S.
275). Prædikestol i Renæssancestil fra 1595.
Valgmenighedskirken er opf. 1887 (indviet 4/12 1887) efter Tegn. af Arkitekt S.
Marstrand, i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel og bestaar af Skib og
Kor samt Taarn med Spir mod V.; 1895 blev Kirken dekoreret (Johs. Kragh).
432
Vejle Amt.
I Starup har ligget to Hovedgaarde, Starupgaard. Jes Pedersen Dyre i S. næv-
nes 1455, Jes Staverskov i S. 1488, Claus Lagesen Glambek i S. 1488, Niels Glam-
bek til S. 1540, Anne Pedersd. Skeel til S., g. 1. m. Christiern Pedersen Glambek,
2. m. Henrik Vind, Sonnen Iver Vind, som 1578 sammen med Claus Nielsen Glam-
bek mageskiftede hver sin Hovedgaard i S. til Kronen. — En Hovedgaard i Hessel-
balle tilherte 1366 Jep Tostesen, 1427 Niels Jepsen, 1472 Henrik og Peder Nielsen
Skeel (Dyre), 151 1 sidstnævntes Søn Niels Skeel, saa dennes Sønner Peder Skeel, f 1564.
Mads og Claus Skeel, hvilken sidste 1580 mageskiftede den til Kronen. I Hessel -
balle i den ovenn. Gaards Have ses endnu Rester af de Grave, der have omgivet
Hovedbygningen. — Ogsaa i Borlev laa en adl. Sædegaard, der 1467 tilhørte Oluf
Pedersen Glob. — Nygaard var i gamle Dage en Hovedgaard Møgtved, som 1410-
15 ejedes af Væbneren Nis Assersen, 1421 af Anders Skeel, 1465 af hans Søn Iver
Skeel, hvis Søn Hans Skeel skrev sig til Nygaard (han har vel flyttet Gaarden og
opbygget den andetsteds), der derefter tilhørte dennes Sen Niels Skeel, f 1561, hvis
Enke Karen Krabbe 1678
mageskiftede den til Kro-
nen. Paa en Mark mellem
Nygd. og Fønixborg ud til
det Engdrag, hvori V. -Ne-
bel Aa løber, ligger et stort
Voldsted, der er omgivet
af Grave, over hvilke en
Bro fører; i Nærheden af
Graven findes mange Kam-
pesten og Murstensbrokker.
Skovgaard tilhørte den adl.
Familie, der tog Navn efter
den, nemlig Jens Jepsen
1495, Jørgen Skovgaard,
f 1551, Anders Skovgaard
1565, Hans Skovgaard, der
1579 mageskiftede den til
Kronen. En Hovedgaard
Damsgaard ejedes af Fa-
milien Emmiksen, nemligAl-
brecht Lydersen 1494 og
1511, Claus Albrechtsen
1528 og 1566, Bege Clausd,
Peder Galskyts, som 1578
byttede D. bort til Kronen
mod Hundsbæk. Kongen
lagde baade den og Skov-
gaard tillige med Byen Skovbølling (12 Gde. og Bol) ind under Nygaard. Paa en
Del af Nygaards Mark byggedes siden Byen Brakker (o: Barakkerne). Efter Rytter-
godsets Salg blev „Nygaards Kobbel" (20, Tiender 56 Td. H.) for 10,150 Rd. 1766
af Kronen skødet til Rasm. Dreyer, hvis Arvinger solgte den 1787 til Rasm. Anton
Poulsen, som gav den Navnet Fønixborg. (Om alle disse Gaarde se i øvrigt Saml.
t. j. Hist. VI S. 3 flg.).
Vester-Nebel Sogn, Anneks til 0. -Starup, omgives af dette, Almind
og Harte Sogne samt Ribe Amt (Andst Hrd.) og Jerlev Hrd. (Egtved S.).
Kirken, noget østl., ligger 1 !/4 Mil N. N. V. for Kolding og 21/s Mil S. S. V.
for Vejle. De højtliggende Jorder skraane op mod Jordrup og Bølling
Skove, som danne Vestgrænsen, og ere mod S. og 0. magre og sandede,
mod N. og V. lermuldede. VesterNebel Aa, der danner noget af Sydøst-
grænsen , løber gennem Sognet, hvorigennem Landevejen fra Kolding til
Egtved gaar.
Fladeindholdet 1896: 2275 Td. Ld., hvoraf 1210 besaaede (deraf med Hvede
17, Rug 228, Byg 162, Havre 393, Boghvede 67, Blandsæd til Modenhed 163,
Grøntfoder 38, Kartofler 35, andre Rodfr. 102), Afgræsn. 437, Høslæt, Brak, Eng
Døbefont i Starup Kirke.
Brusk Herred. — Øster-Starup og Vesler-Nebel Sogne.
433
m. m. 426, Have 23, Skov 46, Moser 24, Kær og Fælleder 38, Hegn 9, Veje og
Byggegr. 53, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 157 Heste, 837 Stkr.
Hornkvæg (deraf 546 Køer), 177 Faar, 675 Svin og 29 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121 Td.; 34 Selvejergde. med 98, 74 Huse
med 22 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901: 628 (1801: 256,
1840: 498, 1860: 637, 1890: 633), boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
35 levede af immat. Virksomh. , 403 af Jordbr., 93 af Industri, 12 af Handel, 35
af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vester-Nebel (1231: Nybøl, 1388 og 1399: Nybyl),
ved Landevejen, med Kirke, Skole og Pogeskole samt Friskole, Forsamlings-
hus (opf. 1891), Fattiggaard for Starup-N. Komm. (opr. 1868, Plads for
28 Lemmer; nu bortforpagtet) og Kro. Ballerne, Nebelholm, Nebel- Nørre-
mose og Nebel-Søndermose, Gde. og Huse. .Elkjærholm (eller Nebel Mølle),
der ligger meget smukt i Nebel Aadal, har 2374 Td. H., 375 Td. Ld.
(120 Td. i Lejrskov S.), hvoraf 60 Eng, 35 Skov, Resten Ager; til Gaarden
7 Huse og en Vandmølle. Andre Gaarde: Ulriksminde, Solgd. og Fuglkjær.
V.-Nebel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 3. Udskrivningskr.' 232.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Elkjærholm.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, lavt Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid væsentlig af raa Granit paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen og Dørene (Sydd. tilmur.) ere bevarede. I den se-
nere Middelalder opførtes Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet og hvælv. Underrum,
af røde Munkesten (senere meget ombygget). Vaabenhuset, af Mursten, er nyt. I
1886 fik Skib, Kor og Taarn et tykt Lag Cement. Altertavlen er malet 1889 af P.
Møller, Kolding (Christus og Peder paa Søen). Den gml. Altertavle er i Kolding
Museum. Prædikestol i gotisk Stil fra katolsk Tid. Romansk Granitdøbefont.
Elkjærholm, hvis gamle Hovedbygning er i 2 Stokv. (øverste paasat 1845), blev 1895
solgt af Lieutn. A. P. Frederiksen (se Williamsborg) for 175,000 Kr. til den nuv. Ejer,
B. Petersen.
Nørre-Tyrstrup Herred.
Sogne:
Stenderup, S. 434. — Bjært, S. 436. — Vejstrup, S. 437. — Hejls, S. 440. —
Vonsild, S. 44.1. — Dalby, S. 442. — Ødis, S. 443. — Taps, S. 445.
Sfførre-Tyrstrup Herred, det syd-
ligste i Amtet, begrænses
mod 0. af Lille Bælt, der
her afsætter Mosvig (Binderup
Bugt), mod N. af Kolding
Fjord og Brusk Hrd., mod
V. af Ribe Amt (Andst Hrd.)
og mod S. af Sønderjylland,
hvor Grænsen til Dels dannes
af Kjær Mølleaa og Fovsaa
(efter Reguleringen af Aalø-
bene er der 12/2 1900 af-
sluttet en Traktat med Tysk-
Trap: Danmark, 3. Ude:. V. 28
434 Vejle Amt.
land). Den største Udstrækning fra V. til 0. er c. 23/4, fra N. til S.
henved 2 Mil. Overfladen er i det hele højtliggende og bakket, kun mod
0. ved Lille Bælt lavtliggende; i den østl. Del hæver den isolerede Skam-
lingsbanke, med brat Affald til alle Sider, sig til 360 F., 113 M. Jorderne ere
mer eller mindre lermuldede, dog mod V. sandmuldede. Af de smaa Vandløb
til Lille Bælt nævnes Solkjær Aa. Det er ret godt forsynet med Skov, i
alt 3700 Td. Ld., hvoraf Statsskovene Stenderup Skovdistrikt udgøre 2402
Td. Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 121/2
Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
35,447 Td. Ld. (3,55 □ Mil, 195,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt
halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2694 Td., Folketallet */, 1901
9269 (1803: 4388, 1840: 6783, 1860: 7927, 1890: 9192). I gejstl.
Hens. danner det eet Provsti med Brusk Hrd., i verdsl. Hens. hører det
under Kolding Hrd. 's Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds.
Tyrstrup Hrd., i Vald. Jrdb.: Thyurstrophæreth, hørte i Middelalderen under
Barvidsyssel. Senere hørte det til Haderslev Len og fra 1660 til Haderslev Amt.
Ved Fredslutningen 1864 bleve 8 af Herredets Sogne lagte ind under Vejle Amt og
kaldtes N. -Tyrstrup Hrd. (der var dengang Tale om at benævne det Kolding Hrd.),
medens de øvrige 7 med Christiansfeld bleve afstaaede. Karakteristisk for Herredet
er de levende Hegn langs Veje og Markskel, som i Sønderjylland. Den gamle Form
for Bøndergaardene (se S. 315) er nu forsvunden. Alle Kirkerne eje sig selv i Fællesskab.
Der er 1886 kun talt c. 150 jordfaste Oldtidsmonumenter (en halv Snes Dysser,
Resten Gravhøje); heraf vare dog c. 2/3 sløjfede eller mere eller mindre forstyrrede.
Flest Monumenter kendes fra Sognene Stenderup (c. 75), Bjært (30) og Hejls (20).
Intet er fredlyst.
Litt. : P. Lauridsen, Bidr. til Haderslev Amts Hist. og Beskr., i Sønderjydske
Aarbøger 1889 S. 161 flg. og 1891 S. 264 flg. - Indberetn. til Nationalmus. om
antikv. Undersøgelse i N.-T. Hrd., af J. Helms 1874, S. Muller og E. Schiødte 1886. —
I de 8 Sognes Arkiv i Rigsarkivet findes udmærkede, haandtegnede Kort over By-
markerne i Stenderup, Bjært, Vonsild og Ødis Sogne fra 1716.
Stenderup Sogn, det nordøstligste i Herredet, skyder som en Halvø
ud i Lille Bælt mellem Kolding Fjord og Mosvig, endende i Stenderup
Hage (nordligste Punkt ved Kolding Fjord er Løverodde), og omgives mod
Land af Bjært Sogn. Kirken, mod V., ligger lx/4 Mil 0. S. 0. for Kolding.
De mod N. noget højtliggende, i det hele bølgeformede Jorder, med stejle
Skrænter ved Kolding Fjord, ere lermuldede ; gode Enge ved Solkjær Aa
{Binderup Møl/eaa), der løber gennem Sognet. Betydelige Skove: Stenderup
Skov, delt i Nørresk. , Midtsk. og Søndersk., alle hørende til Stenderup
Skovdistrikt.
Fladeindholdet 1896: 5595 Td. Ld., hvoraf 1623 besaaede (deraf med Hvede
330, Rug 62, Byg 329, Havre 423, Frøavl 8, Blands. til Modenh. 403, Grentf. 22,
Kartofl. 15, andre £odfr. 30), Afgræsn. 1178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 920, Have 44,
Skov 1597, ubevokset 20, Kær og Fælleder 8, Hegn 94, Stenmarker (Strandbredden) 9,
Veje og Byggegr. 99 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste, 1695 Stkr. Hornkv. (deraf
1018 Køer), 289 Faar, 822 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 440 Td.; 39 Selvejergde. med 391, 152 Huse med 22 Td.
Nørre-Tyrstrup Herred. — Stenderup Sogn. 435
Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901 : 1182 (1803: 659> 1840:
1036, 1860: 1069, 1890: 1237), boede i 212 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 56
jevede af immat. Virksomhed, 774 af Jordbr., 84 af Fiskeri, 193 af Industri, 55
af Handel; 21 af forsk. Daglejervirks., "27 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Stenderup (Sønder St.) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Missionshus og Forsamlingshus (begge opf. 1900), Fattiggaard (op-
rettet 1843, Plads for 32 Lemmer), Andelsmejeri, Teglværk og 2 Møller;
Varmark. Stenholt, Gde. og Huse; Vestermarken, Huse; Stenderupskov
eller GI. Aalbo, Gde. og Huse, med Skole og Kro; Mørkholt, Gd. og
Huse; Frydenborg, Huse; Moshuse. Huse. Stenderup gaard har 18 Td. H.,
196 Td. Ld., hvoraf 26 Eng, 46 Skov, Resten Ager. Thy gesminde har 20V2
Td. H., c. 190 Td. Ld. (noget i Bjært S.), hvoraf 9 Eng, 4 Skov, Resten
Ager. Østergaard har 193/4 Td. H., 190 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 13 Skov,
Resten Ager; 1 Hus. Dorthealund har 13 Td. H., 130 Td. Ld., hvoraf 12
Eng, 8 Skov, Resten Ager (c. Halvdelen af Arealet er Arvefæste og har
hørt under Præstegaarden). Lauritsminde har 14*/4 Td. H., 150 Td. Ld.,
hvoraf 4 Eng, 6 Skov, Resten Ager; stort Hønseri med Kalkunopdræt.
Lykkesgaard har 2874 Td. H., 27 5 Td. Ld., hvoraf 47 Eng, 10 Skov,
4 Byggepl. og Have, Resten Ager. Solkjær, Gd., har 1 31/2 Td. H., 141
Td. Ld., hvoraf 24 Eng, 1 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Gaarden Cathrine-
berg i Stenderup har 23 Td. H., 230 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 10 Skov,
Resten Ager; 7 Fæste- og 3 Ejendomshuse. Fire Gaarde i Stenderup
have 1) Fensbjærggd. 20 Td. H., 167 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 19 Skov,
Resten Ager; 2) Østerkjær IS1^ Td. H.; 3) Midtgd. 13 Td. H., 134 Td.
Ld., hvoraf 16 Eng, 4 Skov, Resten Ager; 4) Kongetis Hørregaard,
101/4 Td. H., 100 Td. Ld. Fire Gaarde i Varmark have: 1) Varmarkgd.
23V4 Td. H., 245 Td. Ld., hvoraf 27 Eng, 13 Skov, Resten Ager; 2)
Vang 14 Td. H., 144 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager;
3) Aakjær 1372 Td. H., 145 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten
Ager; 4) Juhlsminde, 19x/2 Td. H., 205 Td. Ld., hvoraf 23 Eng, 10 Skov,
Resten Ager. Andre Gaarde: Gammelhjem, Stensgd., Brødregd., GI. Aal-
bogd. , Penshøj, Ejensgd. , Strandholm, Skibelund, Amoshave, Kildevæld,
m. m. Stenderupstrand, Skovriderbolig. Løver odde, Traktørsted.
Stenderup Sogn, en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s
Jurisdiktion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding)
og Kolding Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.' 226. Lægd. Kirken ejer sig selv (se S. 434).
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus ved
dettes Vestmur. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granit paa Sokkel
med Skraakant, men Murene ere til Dels ombyggede; en Restauration foretoges
1869 (Winstrup). I Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, af røde Munkesten,
med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet; det har firsidet Spir og et Trappe-
hus mod S. Kirken har fladt, dekoreret Loft, Apsis oprindl. Halvkuppelhvælving.
Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Ny Altertavle af J. Roed (Christus for
Pilatus). Apostelfigurer fra en ældre Tavle findes i Kirken. Romansk Granitdøbe-
font. Ny Prædikestol. I Koret et romansk Krucifiks. Series pastorum. Kirken fik
1386 Ret til at meddele Aflad.
I Sognet har der ligget flere Hovedgaarde eller Borge. Skinkeisbor g købte Dronn.
Margrethe 1407 af Claus Limbek, som med Hennike Limbek havde købt den. af
Henneke Skinkel; S. udgjorde endnu 1518 med Stenderup By et eget Birk og endnu
1580 et eget Len; 1442 blev det lagt under Eggert Frille paa Hindsgavl. Vold-
stedet ses endnu i Engen tæt ved Solkjær Aa S. for Stenderup By. Det er en 5-6 F.
høj, aflang-firkantet Højning, ved en Tværgrav delt i to firkantede Dele og i øvrigt om-
28*
436 Vejle Amt.
givet af en Grav (for begge Ender er Graven dobbelt). Der er fundet mange Mur-
brokker. — Noget ældre er et andet Voldsted, i Midtskoven N. O. for Skovrider-
boligen, lige ved Stranden, en aflang-firkantet Banke, afskaaren fra det uden for lig-
gende Bakkedrag ved en Grav; Overfladen er meget uregelmæssig paa Grund af
de Bygningsrester, som endnu ligge skjulte her; talrige Murbrokker findes spredte
daa Pladsen. — Voldstedet Husvold, nær ved Stranden ved Udkanten af Sønder-
skov, er vist endnu ældre. Den trekantede Borgplads, som kun hæver sig lidt over
den tilstødende Eng, er dannet ved, at en lav Pynt er afskaaren ved en Grav ; Jorden
fra Graven er lagt dels indad mod Borgpladsens Rand , dels udad, hvorved der
er dannet en lav Vold. Murrester ere ikke fundne. Det ældste Voldsted, fra Old-
tidens Slutn. eller den tidligste Middelalder, Borgsted Bakke („Stenborg"), ligger
i Nørreskov. Det er anlagt i en naturlig Banke ved dennes stejle Skraaning mod
Stranden og er skilt fra den øvrige Del af Banken ved en dyb og bred Grav, der
ender aabent mod Stranden og i en stor Bue er ført om Borgbanken. Murrester vides
ikke at være fundne.
Fr. I skænkede Stenderupgaard nogle Friheder 1523, og disse fornyedes af de
flg. Konger, fordi „Gaarden laa i den kgl. Vildtbane og maatte bære Byrderne ved
Natteleje". — Indtil 1585 var Varmark Adelsgods under Stenderup Vargaard, der
laa i Byen og ejedes af Kjeld Brockenhuus til Lerbæk og Mads Eriksen Vadspyd til
Søgd., som nævnte Aar overdrog deres Gods i „Sønderjylland" til Kronen.
Stenderup Skove, Bøgeskov med mange Ege og Kristtorn, ere bekendte for deres
Skønhed, med vide Udsigter over Bæltet fra Skrænterne ved Kysten samt for deres
i ældre Tid fortrinlige Vildtbane (se ovfr.). I Skoven har der været et kglt. Jagthus.
Fra Stenderup Hage gik det svenske Fodfolk 30/j 1658 paa Isen over Lille
Bælt til Fynsskov. — I Stenderup By brændte 27/6 1807 21 Gaarde og 36 Huse
tillige med Præstegaarden. Byen brændte ogsaa 1591. — Ved Præstegaarden lig-
ger Stenkilde.
Bjært Sogn omgives af Stenderup Sogn, Kolding Fjord (Agtrup Vig),
Dalby og Vejstrup Sogne samt Lille Bælt (Mosvig). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger c. 1 Mil S. 0. for Kolding. De højtliggende, temmelig jævne,
mod S. dog en Del bakkede Jorder (det nordl. Affald af Skamlingsbanke;
Bjærget, 319 F., 100 M.) ere overvejende lermuldede. Gennem Sognet lø-
ber Solkjær Aa. En Del Skov (Strandsk., Vester- og Søndersk., Bolbro Sk.r
Kobbelsk., Fælleshave, Skovhave).
Fladeindholdet 1896: 6018 Td. Ld., hvoraf 2375 besaaede (deraf med Hvede
246, Rug 283, Byg 493, Havre 696, Frøavl 24, Blandsæd til Modenh. 479, Grøntf.
27, Kartofler 37, andre Rodfr. 86), Afgræsn. 1631, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1213,
Have 67, Skov 402, Moser 6, Kær og Fælleder 5, Hegn 154, Stenmarker (Strandbredden)
15, Veje og Byggegr. 145, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1898: 378 Heste, 2294
Stkr. Hornkv. (deraf 1265 Køer), 609 Faar, 1279 Svin og 44 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 522 Td.; 83 Selvejergde. med 470, 216
Huse med 51 Td. Hrtk. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, */» 1901 : 1808
(1803: 792, 1840: 1448, 1860: 1587, 1890: 1796), boede i 339 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 53 levede af immat. Virksomhed, 1116 af Jordbr., 8 af Gartneri,
85 af Fiskeri, 326 af Industri, 68 af Handel, 92 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres
Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjært (Sønder-B.; gml. Form: Byærthæ, Barthe,
maaske identisk med Barvid), med Kirke, Præstegd., Skole (mellem B. og
Binderup), Missionshus (opf. 1889), Lægebolig, Sparekasse for B.- Vejstrup
Sogne (opr. 1867, 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 683,285 Kr., Rentef. 3-4
pCt., Reservef. 16,494 Kr., Antal af Konti 1436), Andelsmejeri (Vesterlykke)
og Kro; Skar /ved; Agtrup med Skole, Fattiggaard (opr. 1867, Plads
for 27 Lemmer), Kro og Mølle; Binderup med Vandmølle. Agtrupskov,
Huse med Skole og fhv. Oliemølle. Christiansminde, Traktørsted, ved Agtrup
Vig, med Anløbssted for Dampbaade. Binderupgaard har 24 Td. H., 28 7
Td. Ld., hvoraf c. 20 Eng, 30 Skov, Resten Ager. Dalsagergaard har
Nerre-Tyrstrup Herred. — Stenderup, Bjært og Vejstrup Sogne. 437
171/2 Td. H., 214 Td. Ld., hvoraf 7 Eng, 29 Skov, Resten Ager; 1
Hus. Skartvedgaard har 13V2 Td. H., 127 Td. Ld. , hvoraf 5 Eng, 4
Skov, Resten Ager; 1 Fæste- og 2 Lejehuse. Agtrupgaard har ^/s Td.
H., 130 Td. Ld., hvoraf 1 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Bj ær gager gaard
(i Bjært) har 14V2 Td. H., 155 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 14 Skov, Resten
Ager; 1 Hus. Bjærtgaard (i Bjært) har 121/* Td. H., 130 Td. Ld.,
hvoraf c. 11 Eng, 10 Skov, Resten Ager; 1 Hus. En Gaard, Dahl-
mannsminde, i Bjært har 12x/4 Td. H., 134 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 6
Skov, Resten Ager. En Gaard i Agtrup, Krogsagergd., har 12x/4 Td. H.,
120 Td. Ld. To Gaarde i Skartved have: 1) I6V2 Td- H> 165 Td- Ld->
hvoraf c. 4 Eng, 12 Skov, Resten Ager; 2) 121/* Td. H., 120 Td. Ld.,
hvoraf 4 Eng, Resten Ager (1 Hus). To Gaarde i Binderup have: 1)
Kjellerup 211/2 Td. H., 250 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 30 Skov, Resten
Ager (Karpedamme); 2) 16 Td. H., 201 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 23 Skov,
Resten Ager (1 Hus). Bengaard (63/4 Td. H., 70 Td. Ld.).
Bjært S., en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s Jurisdik-
tion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og Kol-
ding Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Ud-
•skrivningskr.' 225. Lægd. Kirken ejer sig selv. (se S. 434).
Den store, brede Kirke (se Vignetten S. 433) bestaar af Skib og Kor med Apsis,
Taarn mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere oprindl. opf. i romansk Tid af Granit, men senere for en Del ombyggede, Apsis
sidst 1886; Skibet har fladt Loft, Koret to senere indbyggede Hvælvinger, Apsis
oprindl. Halvkuppelhvælv. Norddøren ses; 3 rundbuede Vinduer ere restaur. Vist-
nok i den senere Middelalder opførtes Taarnet med hvælv. Underrum og Spidsbue
ind til Skibet, det hvælv. Sakristi og Vaabenhuset, alle af røde Munkesten; Taarn -
rummet er nu Forhal, Vaabenhuset Materialhus ; Taarnet har 4 Gavle og Pyramide-
tag samt et Trappehus mod N. Altertavlen er i Renæssancestil fra 1624 med et
nyere Maleri (Kopi af Leon. da Vincis Nadvere). Døbefont af Træ fra 1792. Udsk.
Prædikestol i Renæssancestil fra 1607. Orgel fra 1839. Over Korbuen stort gmlt.
Krucifiks, hvori der er fundet Relikvier, og paa dets Fod Aarst. 1630 og Bogst. MIS
m. m. (vistnok Præsten Johs. Schrøder, f 1634). Enkelte Kalkmalerier.
I Sognet har der ligget flere Hovedgaarde. Agtrupgaard (Akhtorpgardth) blev
af dens Ejer Joh. Kalf 1360 overladt til Domherrerne i Ribe for Sjælemesser. Gaarden
skal have ligget i den nordvestl. Udkant af Agtrup By, hvor der er en lav Højning
over Engen, og hvor der er fundet mange Murbrokker. Bengaard ejedes 1460 af
Hartvig Smalsted og 1483 af dennes Søn Timme Smalsted, hvorefter den gik over
til dennes Søster Hilleborgs Børn, Hartvig og Otto Andersen Ulfeldt, sidste f 1543;
derpaa ejedes B. af Geske Rantzau; Pladsen for den gamle Gaard ses endnu.
Fromhave blev af den sidste Ejer skænket Pastoratet til Sone for et Mord. D. Atl.
siger, at der paa Binderup Mark har ligget en Hovedgaard Oblinggaard; 1355 solgte
Ridder Erland Kalf til Drosten Niels Limbek alt sit Gods i „Alengy" i Bjært Sogn
med Møllen ; maaske er dette Oblinggd. Mellem Binderup og Skartved skal der og-
saa have ligget en Gaard Trøjsel. Skartvedgaard blev købt af Kronen 1743 paa
Auktion.
Ved Binderup har der ligget flere, nu sløjfede Langdysser; en kaldtes Thorshave.
En nærliggende Gravhøj hedder Thorskøj.
Vejstrup Sogn omgives af Bjært Sogn, Lille Bælt, Hejls Sogn, Sønder-
jylland, fra hvilket det skilles ved Kjær Mølleaa, Taps, Vonsild og Dalby
Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger P/2 Mil S. S. 0. for Kolding.
De især mod 0. højtliggende og bakkede Jorder (Skamlingsbanke, 360 F.,
113 M., med trig. Station) ere gode, lermuldede, enkelte Steder dog noget
lette og sandede. En Del Skov (Enemærke, hørende til Stenderup Skov-
438 • Vejle Amt.
distr. , Tværskifte , Sønderskove). I Sognet udspringer Solkjær Aa, som
løber mod N. gennem Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3928 Td. Ld., hvoraf 1788 besaaede (deraf med Hvede
88, Rug 316, Byg 283, Havre 698, Frøavl 19, Blandsæd til Modenh. 271, Grentf.
22, Kartofler 23, Sukkerroer 24, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 864, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 834, Have 36, Skov 175, Moser 55, Hegn 57, Veje og Byggegr. 104,
Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 247 Heste, 1388 Stkr. Hornkv. (deraf
756 Køer), 424 Faar, 828 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 326 Td.; 59 Selvejergde. med 289, 141 Huse med 36 Td. Hrtk.
og 33 jordløse Huse. Befolkningen, */» 1901: 1160 (1803: 484, 1840: 693,
1860: 891, 1890: 1124), boede i 225 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 55 levede
af immat. Virksomh. , 744 af Jordbr., 195 af Industri, 16 af Handel, 3 af Skibsf.,
54 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Vejstrup Kirke, beliggende mellem de 3 Byer: Sjølund med
Præstegd., Skole, Forskole, Missionshus (opf. 1890), Forsamlingshus (opf.
1891) og Mølle; Grønninghoved (1440 og senere: Grundinghouet) ; Vejs-
truprød med Andelsmejeri, Kro, Toldkontrolst. og Telefonst. Sjølundgaard
har 253/4 Td. H., c. 280 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 11 Skov, 3 Mose,
6 Have, Plantage, Gaardspl. m. m., Resten Ager; nogle Huse. Vejstrup-
gaard har 173/4 Td. H., 196 Td. Ld. , hvoraf 6 Eng, 3 Skov, 5 Mose,
Resten Ager; 5 Huse. Ravnsminde har 13 Td. H., 135 Td. Ld., hvoraf
6 Eng, 12 Skov, Resten Ager. To Gaarde i Grønninghoved have: 1)
15V2 Td- H-> 184 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 14 Skov, Resten Ager; 2) 121!2
Td. H., 160 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 8 Skov, Resten Ager. En Gaard i
Vejstruprød har 125/8 Td. H., 124 Td. Ld., hvoraf 7 Eng og Mose, 5 Skov,
Resten Ager; 1 Hus.
Vejstrup S., en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s Juris-
diktion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og Kol-
ding Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Ud-
skrivningskr.' 228. Lægd. Kirken ejer sig selv (se S. 434).
Kirken bestaar af Langhus og Taarn mod V. Den er opf. 1840 (Bygnings-
inspektør Meyer, Slesvig), efter at den gamle Kirke var nedbrudt paa Taarnet nær.
Langhuset er af gule Mursten med et mod 0. afvalmet Tag, Tøndehvælving af
Træ og i Ostenden en indv. Alterniche mellem Præstens Værelse og et Materialkammer.
Taarnet, af raa Granit og Mursten med Indgang fra V. og et hvælvet Taarnrum til
Forhal, er fra Middelalderens Slutning; mod N. et Trappehus. Kirken blev restaur.
1875 (L. A. Winstrup). Altertavle fra 1875 af Schleisner (Jesus og den samaritanske
Kvinde); ny Prædikestol, Døbefont, Orgel og 3 Lampekroner. Af det gamle Inventar
findes Malmalterstager fra 1674, et romansk Krucifiks og, i Taarnet, et gotisk Alter-
skab med mange udsk. Figurer. Paa Kirkegaarden en mærkelig Mindesten fra 1750
over Michel Eriksen til Sjølund.
Vejstrupgaard ejes nu af M. Dall, der overtog den 1867 efter Faderen A. M.
D., som havde købt den 1839. — Sjølundgaard er en af de store sønderjydske
Bøndergaarde, som nu paa fjerde Hundredaar er i samme Families Eje og altid har
været en fri Selvejergaard. Indtil 1862 stod den med sine gamle Bulværks Længer,
men blev da helt ombygget. O. for Sjølundgd. ligger en Banke, maaske en Borgplads 'T
der skal være fundet Murrester. (Om disse Gaarde se S. 315). Nuv. Ejer er
cand. phil. Chr. Ravn, der overtog den 1893 til Værdi af 200,000 Kr.
Byen Vejstrup (1231: Wisænthorp, 1440: Wisdrop) er nedlagt for længe siden.
Skamlingsbanke er en til Dels af Skov omgiven Bakkekam ud mod Lille Bælt.
Fra dens Top, „Højskamling", det højeste Punkt i det gamle Sønderjylland, er der en
af de videste Udsigter i Danmark: mod O. over Lille Bælt og Fyn til Vissenbjærg,
mod S. O. til Ærø, mod S. over det nordl. Sønderjyll., mod V. til Ribeegnen, mod N.
over Koldingegnen. Banken er bleven navnkundig ved de store Folkefester („Sprog-
fester"), der afholdtes her med Mellemrum i Aarene 1843-59 til Støtte for den danske
Sag i Sønderjylland; den første holdtes 18/5 1843, Aarsdagen for Sprogreskriptets
Mindestettterne paa Skamlingsbanke.
4 40 Vejle Amt.
Udstedelse. I Efteraaret 1863 rejstes her paa Festpladsen, c. 7 Td. Ld., der 1843
var købt af en Kreds af Bønder, en 50 F. høj Støtte af 25 Granitkvadre til „Minde
om den danske Sags Forkæmpere i Slesvig", med Navnene paa 18 Sønderjyder (Nis
Lorenzen, Lilholt, P. Hjort-Lorenzen, Haderslev, C. Paulsen, G. Maniens. Eckern-
førde, C. Wimpfen, Flensborg, C. Jespersen, Angel, T. Høyer- Jensen, Bov, A. G.
Fabricius, Humtrup, W, Abrahamsen, Slesvig, E. Pontoppidan, Als, G. H. Overbeck,
Flensborg, H Nissen, Hammelev, H, J. Staal, Torning, P. C. Koch, Haderslev,
P. Fischer, Aabenraa, L. Skau, Sommersted, C. Flor, H. Kruger, Bevtoft); 22/3 1864
væltede Preusserne den ved Sprængning, men Stenene opbevaredes af Folk i Egnen,
og Maj 1866 genrejstes den. I Nærheden af Støtten findes 4 Mindestøtter: for
Biskop N. F. S. Grundtvig, afsløret 4/7 1884, sat af norske og svenske Højskole-
lærere, for Laur. Skau (f 1864), en 3 Al. høj Granitobelisk med Portrætmedaillon (af
Bissen), rejst 18/5 1893, da Møderne paa Banken genoptoges, for Stiftamtmd. Th. A.
J. Regenburg (f 1895), en Granitobelisk med Portrætmedaillon (af Pacht), afsl. 2/9
i 898, og for Stiftsprovst M. Mørk- Hansen (f 1895), af Granit efter Tegn. af Arkitekt
J. Mørk-Hansen, med Portrætmedaillon (af Fru M. A. Nielsen), afsl. 30/6 1899. Paa
Banken er en 1868 opf. Pavillon, 1882 ombygget og 1898 forøget med en hvælvet
Sal, hvori flere nationale Buster. (Se K. Hede, Højskamling eller Skamlingsbankens
Hist., Kolding 1882, og Højskolebladet 18. Aarg. Nr. 21).
Vejstrup, før Anneks til Hejls, blev et eget Pastorat 1/5 1878.
Hejls Sogn omgives af Vejstrup Sogn, Lille Bælt, Hejls Nor (med Ind-
løbet Slusen) og Sønderjylland, paa hvis Grænse Kjær Mølleaa løber
til Hejls Nor. Kirken, mod S., ligger l3/4 Mil S. 0. for Kolding. De fra
vSkamlingsbanke i Vejstrup Sogn skraanende, lavtliggende Jorder ere for-
trinlig lermuldede. En Del af Vargaard Skov; Kalvehave Skov.
Fladeindholdet 1896: 2630 Td. Ld., hvoraf 1111 besaaede (deraf med Hvede
147, Rug 113, Byg 177, Havre 378, Blandsæd til Modenh 180, Kartofler 13, Sukker-
roer 34, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 486, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 574, Have 36,
Skov 205, Moser 40, Kær og Fælleder 7, Hegn 43, Stenmarker 5, Veje og Byggegr.
115, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 178 Heste, 1141 Stkr. Hornkv.
(deraf 650 Køer), 224 Faar, 564 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 236 Td.; 41 Selvejergde. med 214, 110 Huse med 20 Td. Hrtk.
os 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: IO57 (1803: 425, 1840: 623,
1860: 762, 1890: 987), boede i 190 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 58
levede af immat. Virksomhed, 517 af Jordbr., 34 af Fiskeri, 259 af Industri, 27 af
Handel, 21 af Skibsf., 29 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 7 vare
under Fattigv.
I Sognet Byen Hejls (1231: Hæghærls, 1413: Heghels, 1463: He-
gels) — delt i Overby, Midtby og Bæklund — med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forskole og Pogeskole, Friskole, Fortsættelsesskole (opf. 1894 af de
samvirkende sønderjydske Foreninger), Missionshus (opf. 1897), Forsam-
lingshus (opf. 1880), Kro, Mølle og Toldkontrolsted. Hejls Minde, Færge-
sted med Overfart til Sønderjylland, med Havn (Bolværk baade paa dansk
og tysk Side; ved Bolværket. 12 F. Vand), Cikorietørreri og Teglværk
(ved den 270 Al. lange Bros Yderender er der 9 F. Vand). Vargaarde,
Gaarde og Huse. Hej l Skovhuse, Trappendal, Huse. Hejlsgaard har 1 7 1/4
Td. H., 183 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 7 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Bæk-
lund, Gd., har 153/8 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 12 Skov, Resten
Ager; 2 Huse. Bygebjærg, Gd., har 14 Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 11
Eng, 9 Skov, Resten Ager. Klos ter gaard har 121/* Td. H., 126 Td. Ld.,
hvoraf 6 Eng, 10 Skov, Resten Ager; 2 Huse. En Gaard i Vargaarde
har I2V2 Td. H., 138 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 12 Skov, Resten Ager.
Stavnsbjærg, Gd. ; Andsig, Gde. Kjærmølle, Dampmølle og Købmandshdl.
Ved Stranden flere Teglværker (se S. 434).
Hejls S., en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s Jurisdik-
Nørre-Tyrstrup Herred. — Hejls og Vonsild Sogne. 441
tion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og Kolding
Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskriv-
ningskr.' 227. Lægd. Kirken ejer sig selv (se S. 434).
Kirken (indviet til St. Peder og St. Paulus) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus ved Taarnets Vestmur. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit (Kor og den østl. Del af Skibet
af Granitkvadre, den vestl. Del væsentlig af raa Granit). Dørene og flere Vinduer
ses. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, med hvælv. Underrum og stor
Bue ind til Skibet, af røde Munkesten; det har et firsidet Spir, mod N. et Trappe-
hus. Sakristiet (Halvdelen bruges nu til Varmeapparat) er opf. af røde Sten, vistnok
1781; under Gulvet er Ligkælder; Vaabenhuset, af Mursten, er nyt (det har afløst
et ældre paa s. Plads; der skal desuden have været et andet Vaabenhus ved Skibet).
Interessant gotisk Alterskab med mange udsk. Figurer (i Midtfeltet Korsfæstelsen,
m. m., paa Fløjene Apostlene), restaur. i Nutiden. Kalk fra 1678, Rejsekalk fra 1546,
Malmalterstager fra 1677. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer og Figurer.
Ny Prædikestol (den ældre, i Renæssancestil, er nu i Kolding Museum). Over Kor-
buen et sent romansk Krucifiks. I Sakristiet Portræt af Præsten Hack Johansen
Skovgaard, f 1738. I Skibets Nordside sidder en middelalderlig Ligsten med Kors
og Lam. Paa Kirkegaarden en slidt Ligsten over Joachim Breide til Vargaarde,
f 1574.
Vargaarde har været en Hovedgaard, der 1481 og 1517 tilhørte Hans Breide,
derefter Sønnen, ovenn. Joach. Breide, hvis Børn 1587 og 1588 afhændede den til
Fr. II, hvorefter den hørte Under Kronen, indtil den i 18. Aarh. blev solgt. Senere
blev den delt. Lige S. for Vargaarde ses det stærkt udjævnede Voldsted: en ube-
tydelig, aflang-firkantet Højning, omgiven af en Indsænkning, der er Rest af en
Grav; der findes mange Murbrokker. — S. for Kirken, lige ved Stranden, ligger en
af Eng omgiven Højning, Borrehøj, mulig et Voldsted ; Murrester er der ikke fundet.
Hejls Nor eller Hejls Minde er c. 400 Td. Ld. ; det er saa fladt, at kun Pramme
og Baade kunne besejle det; Indløbet, Slusen, med 6 F. Dybde, er meget smalt og
bugtet.
Fra Hejlsminde gik det svenske Rytteri og Artilleri over Isen til Fyn 30/j 1658.
Vonsild Sogn omgives af Annekset Dalby, Vejstrup, Taps og Ødis
vSogne samt Ribe Amt (Andst Hrd.). Kirken, mod N. 0., ligger 1/2 Mil S.
for Kolding. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere gode, lermuldede.
En Del Skov (Kobbelhave, Vonsild Søndersk.). Mod V. ligger en Del af
den store Svanemose, hvor Ses/ Mølleaa , en Biaa til Kolding Aa , ud-
springer. Ogsaa Dalby Mølleaa, der løber paa en Del af Østgrænsen,
udspringer i Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Kolding til
Haderslev.
Fladeindholdet 1896: 3956 Td. Ld., hvoraf 1799 besaaede (deraf med Hvede
157, Rug 235, Byg 309, Havre 582, Frøavl 14, Blands. til Modenh. 398, Grøntf.
33, Kartofler 16, andre Rodfr. 48, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 827, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 777, Have 44, Skov 311, Moser 78, Kær og Fælleder 10, Veje og Byg-
gegr. 109 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 1227 Stkr. Hornkv. (deraf 795 Køer),
290 Faar, 613 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 263 Td.; 44 Selvejergde. med 237, 112 Huse med 25 Td. Hartk. og 32 jord-
løse Huse. Befolkningen, */2 I901 : 108° (1803: 546, 1840: 736, 1860: 877,
1890: 1083), boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat.
Virksomhed, 586 af Jordbrug, 214 af Industri, 58 af Handel, 99 af forsk. Daglejer-
virks., 36 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vonsild (1463: Odinschulde, 1523: Odinschylde), ved
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole (Sønderskole), Mis-
sionshus (opf. 1900), Forsamlingshus (opf. 1898), Andelsmejeri (Godt-
haab), Teglværk, Kro og Valgsted for Amtets 6. Folketingskr. Svanemose-
gaard og Hoppes Huse, Hedehuse. Sønderholm, Gd., har 213/4 Td. H.,
442 Vejle Amt.
265 Td. Ld. , hvoraf 20 Skov, Resten Ager. Sønderskovgaard har
30 Td. H., 414 Td. Ld. (24 i Dalby S.), hvoraf 3 Eng og Mose, 46 Skov
og Have, Resten Ager; 2 Huse. Paulinesminde har 15 Td. H., 17 5 Td. Ld.,
hvoraf 6 Mose, 19 Skov, Resten Ager. En Gaard i Vonsild har 141/2
Td. H., 202 Td. Ld., hvoraf 40 Skov, Resten Ager; 3 Huse, Valseværk,
Savskæreri. Kokholm, Gd., Tvendesminde, Gd., Zangkjærgd., Ingersholm,
Gd., Fredensborg, Gd., m. m.
Vonsild S., en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s Juris-
diktion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og
Kolding Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.' 223. Lægd. Kirken ejer sig selv (se S. 434).
Kirken er opf. 1824-25, i Stedet for den ældre, til St. Anna indviede Kirke, efter
Tegn. af Konferensrd. C. F. Hansen i Lighed med Frue Kirke, Kbh.; Grundstenen
nedlagdes af Fr. VI 5/6 1824. Den er af gule Mursten med Skib og Kor ud i eet,
med firkantede Vinduer og cirkelrunde foroven (som fører ind til Rummet over
Hvælvingen), samt et Taarn mod V., hvis Underdel er en aaben Forhal mod
V., med Pyramidetag og forgyldt Kors (Taarnet blev forhøjet 1880). Langhusets
Tag er afvalmet paa alle fire Sider. Indvendig dækkes det brede Rum af en malet
Tøndehvælving af Træ ; mod 0. findes en Alterniche (ikke synlig udv.). Kun Malm-
alterstagerne, fra 1676, ere fra den gamle Kirke. Paa Nordmuren et Krucifiks (af
Prof. Stein). Over Sandstensdobefonten to Basreliefs (Christus velsigner Børn og
Opstandelsens Engel), udf. og skænk, af Prof. Chr. Freund. I Kirken flere Bas-
reliefs af Thorvaldsen. Orgel. Inventariet blev malet 1898 samtidig med, at der i
Koret maledes en Frise: Christi Gang til Korset (C. Petersen).
Over Præstegaardens Døre sidde 3 Egetræstavler med Indskrifter forfattede af
John. Ryde, Præst her 1659-1707 (se Wisbechs Alm. 1884 og 1886). Den bekendte
Forkæmper for den danske Sag i Sønderjyll., M. Mørk-Hansen var Præst her fra
1866 til sin Død 1895.
Dalby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Vonsild, omgives
af dette, Vejstrup og Bjært Sogne samt Kolding Fjord og Kolding Køb-
stadsjorder. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1/2 Mil S. 0. for Kolding.
De højtliggende, mod N. bakkede Jorder, nogle Steder med stejle Skrænter
ned til Fjorden, ere overvejende fortrinligt lermuldede. Dalby Skov. Gennem
Sognet løber Dalby Mølleaa, som danner Vestgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 2330 Td. Ld., hvoraf 1031 besaaede (deraf med Hvede
130, Rug 92, Byg 221, Havre 206, Frøavl 8, Blands. til Modenh. 259, Grøntf.
13, Kartofler 7, Sukkerroer 52, andre Rodfr. 41), Afgræsning 701, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 396, Have 19, Skov 136, Moser 7, Hegn 8, Veje og Byggegr. 31 Td. Krea-
turhold 1898: 134 Heste, 908 Stkr. Hornkv. (deraf 471 Køer), 158 Faar, 370
Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 198 Td. ;
19 Selvejergde. med 187, 48 Huse med 10 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/2 1901: 467 (1803: 371, 1840: 472, 1860: 506, 1890: 497), boede i
75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 325 af Jord-
brug, 12 af Gartneri, 82 af Industri, 7 af Handel, 2 af Skibsf., 35 af forsk. Daglejer-
virks., 15 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalby med Kirke, Skole og Vandmølle; Rebæk\
Tved. Straarup, Gd. , har 33V8 Td. H., 380 Td. Ld. (6 i Bjært S.),
hvoraf 15 Eng, 25 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Dalby gaard har 261/2
Td. A. og E. Hrtk. og 3/4 Td. Skovsk., 260 Td. Ld., hvoraf 18 Skov^
Resten Ager; 1 Hus (80 Td. Ld., tidligere Præstegaardsjord, er Arvefæste).
Bøgelund har 25 Td. H. , 272 Td. Ld. (14 i Bjært S.), hvoraf 30 Skov,
Resten Ager; Fællesmejeri. Højgaard har 24 V* Td. H., 333 Td. Ld.,
hvoraf 1 Eng, 14 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Lindgaard har 16 Td.
Nørre-Tyrstrup Herred. — Vonsild, Dalby og Odis Sogn. 443
H., 188 Td. Ld., hvoraf 2 Eng og Mose, 14 Skov, Resten Ager; 1 Hus.
En Gaard i Dalby, Ankerhus, har 14 Td. H., 158 Td. Ld., hvoraf 1 Eng,
23 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Bjærgegaard, Mariasminde, Møllegd., m. fl.
Dalby S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 3. Udskrivningskr.' 224.
Lægd. Kirken ejer sig selv (se S. 434).
Kirken er opf. 1872-73 (Arkitekt: L. A. Winstrup) undt. Underdelen af Taarnet,
der stammer fra den gamle Kirke, og bestaar af Skib og Kor med Apsis, af røde
Mursten paa Granitsokkel (Skibet har Rundbuefrise), samt Taarn, der er af rode
Munkesten fra Middelalderens Slutn. og har et 1872 paasat ottesidet Spir; Indgangen
til den hvælv. Forhal i Taarnet er fra V. Kirken har dekoreret Bjælkeloft, Apsis Halv-
kuppelhvælv. Altertavlen er malet 1872 afSchleisner (Christus ; den gml. Altertavle er
i Kolding Museum); Prædikestolen er ogsaa ny. Alterstager til Minde om Hans
Strarup, f 1648, og Hustru. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer, Mandehoveder
paa Foden osv. Gammelt Trækrucifiks. En Lysekrone til Minde om Anker Jør-
gensen Schultz, f 1877, og Hustru, f 1900. I Vaabenhuset en Mindetavle om Kvæg-
pesten 1746.
I Sognet har ligget en adl. Sædegaard Tveds-Hovgaard eller Tvedsgaard, som
1417 tilhørte Fru Jutte, Hennike Limbeks Efterl., 1480 og 1492 Markvard Tegenhus,
' hvis Datter Ellen bragte den til Anders Ebbesen Ulfeldt; derefter tilhørte den dennes
Søn Just Ulfeldt, hvis Datter Anne U. ægtede Jørgen Friis, der 1585 mageskiftede
T. til Kronen. Ovenn. Fru Jutte pantsatte 1427 Brændkjærmark til Kolding By:
siden var der Strid mellem Byen og Familien Tegenhus paa Tvedsgaard, indtil
denne ved et Forlig afstod Halvdelen af Marken til Byen. Tvedsgd. skal have
ligget paa samme Sted som den nuv. Gaard af dette Navn, paa en høj, jævn Banke,
der skraaner ned mod en Eng.
Straarup (Strarup), tidligere en Landsby, var i 2. Halvdel af 17. Aarh. en kgl.
Forpagtergaard, som blev udparcelleret 1788. Den nuv. S., Hovedparcellen, tilhører
siden 1886 O. J. Toft. Hovedbygningen er opf. 1876. Købesummen har i 2.
Halvdel af 19. Aarh. været 275 å 320,000 Kr. — Dalby gaard blev 1894 solgt til
den nuv. Ejer, J. C. Thygesen, for 200,000 Kr.
Lige N. for Tved, ved Stranden, ligger et stærkt udjævnet Voldsted, Borgevold,
vistnok fra Oldtidens Slutn. eller den tidligste Middelalder (Anlægget omtr. som
Borgsted i Stenderup S., se S. 436).
Nær ved Straarup er der fundet en Guldhalsring fra Folkevandringstiden med
Ejerindens Navn, Ledra, i Runer.
Ødis Sogn, det sydvestligste og største i Herredet, omgives af Taps
og Vonsild Sogne, Ribe Amt (Andst Hrd.) og Sønderjylland. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 1 x/4 Mil S. V. for Kolding. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere overvejende lermuldede, i den vestl. Del sandmuldede,
dog mest med Lerunderlag. I Sognet ligge de til Stenderup Skovdistrikt
hørende Skove: Fovslet Skov, c. 500 Td. Ld., og Drenderup Skov, 80
Td. Ld., samt en Del af den til samme Distrikt hørende Svanemose, c. 100
Td. Ld. I Sognet udspringer Fovsaa, som danner noget af Sydøstgrænsen
og nu er reguleret.
Fladeindholdet 1896: 7541 Td. Ld., hvoraf 2983 besaaede (deraf med Hvede
103, Rug 482, Byg 559, Havre 899, Boghvede 4, Blandsæd til Modenh. 652,
Grontf. 44, Kartofler 42, Sukkerroer 5, andre Rodfr. 191), Afgræsn. 1743, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1503, Have 55, Skov 698, Mose 115, Kær og Fælleder 106,
Hegn 21, Stenmarker 184, Veje og Byggegr. 120. Vandareal m. m. 13 Td. Krea-
tur hold 1898: 424 Heste, 2346 Stkr. Hornkv. (deraf 1380 Køer), 459 Faar, 1500
Svin og 60 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 465 Td.; 80
Selvejergde. med 377, 6 Arvefæstegde. med 21, 183 Huse med 55 Td. Hrtk. og 49
jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1723(1803:698, 1840: 1189, 1860: 1525,
1890: 1640), boede i 304 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 85 levede af immat.
444
Vejle Amt.
Virksomh., 1067 af Jordbr., 4 af Gartneri, 244 af Industri, 68 af Handel, 101 af
forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 29 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ødis (1283: Øthesyck, 1463: Odiis) med Kirke,
Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1893), Sparekasse (opr.
1880; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 15,203 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
633 Kr., Antal af Konti 232), Møller og Kro; Ødis-Bramdrup med Skole,
Mølle og Kro. Paa Fovsletmark ligger Skole og Forsamlingshus (opf.
1901). Fløjbjærg, Gd. og Huse, 0 diskrog, Huse; Vadshuse; Farris,
Gde. og Huse. Fovslet , Gd. , har c. 40 Td. H., 435 Td. Ld. , hvoraf 8
Overrislingseng, 15 Mose, 12 Plantning, Resten Ager (Hvedejord); 1
Fovslet.
Fæstehus og 9 Arbejderboliger. Dr ender up har \&\% Td. H., 252 Td. Ld.,
hvoraf 15 Eng, 3 Mose, Resten Ager. Bramdrupgaard har 19 Td. H.,
322 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 14 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Hardtsminde
har 17J/2Td. H. , 250 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 8 Skov, Resten Ager.
Kransbjærggaard har c. 17 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 8 Mose (i Taps
S.), 2 Have, Resten Ager; 2 Huse og Kransbjærg Mølle. Christiansholm
har 163/4 Td. H., 195 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 3 Mose, Resten Ager; 2
Huse. Kajbjærggaard har c. 13 Td. H., 166 Td. Ld., hvoraf 15 Eng,
1 1 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Andre Gaarde: Tagkjærgd., Langbjærggd.,
Nord- og Søjider- Skovgaard, Østergd., Drenderup Nygd., Riglandseg,
Petersborggd.
Ødis S., en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s Jurisdik-
tion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og Kolding
Nørre-Tyrstrup Herred. — Ødis og Taps Sogne. 445
Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskriv-
ningskr.' 222. Lægd. Kirken ejer sig selv (se S. 434).
Kirleen er opf. 1856-57 i gotisk Stil (Bygningsinspektor L. A. Winstrup) og be-
staar af Skib uden særligt Kor, men med tresidet Afslutn. mod 0., af Granitkvadre
fra den gamle Kirke og gule Mursten, samt Taarn mod V,, fra den gamle Kirke, af
røde Mursten, men forhøjet og forsynet med ottekantet Spir. Indgangen til Forhallen
er i Taarnets Vestside. Langhuset har fladbuede Hvælvinger af Træ. Kirken blev
malet og dekoreret 1895. Altertavle af J. Roed (Christus og Discipl. i Emaus).
Gammel, firkløverformet Kalkstensdøbefont. Ny Prædikestol med malede Billeder af
Evangelisterne og Paulus (L. Frolich). I Forhallens Væg en Ligsten med Billeder i
fuld Størrelse af en Ridder og hans to Hustruer og Aarst. 1546. Den spidst
tilløbende Klokke, uden Indskr., er meget gammel.
Fovslet (Fubbethslæt, senere Fobislet) har været en Hovedgaard, som har tilhørt
Familien Lindenov; 1390 tilhørte den Johan Thomesen (Lindenov), 1477 nævnes Fru
Margr. Emmiksdatter til F., Joh. Johansens Enke, 1525 Hans Johansen (f mellem
1534 og 36); derefter ejedes F. af dennes Søn Anders Lindenov, f 1562, og dennes
Brødre Hans, f 1568, og Chrf., f 1585, endelig Hans Lindenov (f 1596, Søn af
den 1568 afdøde Hans L.), der 1583 skødede F. til Kronen. (Fovslet By afbrødes af
Kongen efter Salget og for 1595; dens Stenbro og Toftegrøfter skulle endnu kunne
ses 0. for Fovsletgd.). I det 18. Aarh. blev den Ryttergods, men efter dettes Op-
hævelse blev den udstykket og solgt. Hovedparcellen blev tillige med Drenderup
solgt til Fr. Martens. Han solgte F. 1836 for 22,400 Rd. til C. Hånichen, der 1851
solgte den for 27,680 Rd. til G. Lorenzen; han forbedrede Ejendommen meget og
solgte den 1890 for 250,000 Kr. til A. E. Bloch, som 1900 for 200,000 Kr. solgte
den til den nuv. Ejer, H.Bech. — Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv.
med Kamgavle og Kvist, er opf. 1861, restaur. 1892. Lige V. for den nuv. Gaard
har den gamle Borg ligget, omgiven af brede og dybe Grave; selve Voldstedet
er nu jævnet (det skal have været 2 firsidede Banker i S. og N.). — Drenderup
ejedes ogsaa af Familien Lindenov; 1584 blev den af Hans Christoffersen L.
(f 1610) mageskiftet til Kronen for Ørslevkloster. Som nævnt ovfr. blev Hoved-
parcellen solgt 1797 til Martens; senere har den været ejet af Vogel, Petersen, L.
Bonde, J. Madsen, Chr. Hoppe og Jacobsen, den nuv. Ejer fra 1898. Hovedbyg-
ningen bestaar af to Fløje. Lige V. for Gaarden ligger op til en Eng et firsidet
Voldsted, der kun hæver sig 6 F. over de brede, dybe Grave; uden for Graven
mod V. er en lav Vold. Der er fundet mange Murbrokker.
Mellem Drenderup og Ødis ligger den stærkt udjævnede Tomt (en naturlig Banke,
omgiven af en Grav) af en anden Herregaard, Gammel Hovgaard. — I den sydl.
Udkant af Fovslet Skov ses ved Kanten af en Mose et Voldsted: 2 firsidede, 5-7
F. bøje Banker, skilte ved og omgivne af en Grav. — En Adelsmand Niels Thomesen
i Ødis nævnes 1429.
Mellem Bramdrup og Højrup i Steppinge Sogn, Sonderjyll., har der før staaet en
Kirke; til Sognet hørte Bramdrup og Højrup.
Skovene i Herredet maa betragtes som Rester af den mange Kvadratmile store
Færris Skov, som strakte sig fra Farup ved Ribe til Østersøen.
Taps Sogn omgives af Ødis, Vonsild og Vejstrup Sogne samt Sønder-
jylland. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 J/2 Mil S. for Kolding.
De højtliggende, paa sine Steder noget bølgeformede Jorder ere gode, ler-
muldede, dog enkelte Steder noget kolde. En Del Skov, især mod V.
og N. (Aastorp Nørre- og Vestersk., Gjeltingsk.), og Mose mod N. V.
Mod N. udspringer Taps Aa, som løber mod S. til Allermølleaa; Fovsaa
løber paa noget af Nordvestgrænsen (se S. 443). Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Kolding til Haderslev.
Fladeindholdet 1896: 3449 Td. Ld., hvoraf 1372 besaaede (deraf med Hvede 92,
Rug 214, Byg 297, Havre 440, Blandsæd til Modenhed 274, Kartofler 13, andre Rodfr.
39), Afgræsn. 855, Høslæt, Brak, Eng m. m. 712, Have 29, Skov 178, Mose 98, Kær og
Fælleder 99, Hegn 39, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 215 Heste,
1097 Stkr. Hornkv. (deraf 605 Køer), 254 Faar, 665 Svin og 26 Geder. Ager
446 Vejle Amt.
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 244 Td.; 40 Selvejergde. med 230,
86 Huse med 14 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 1901: 792
(1803: 413, 1840: 586, 1860: 710, 1890: 828), boede i 137 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 102 levede af immat. Virksomhed, 480 af Jordbr., 141 af Industri,
25 af Handel, 22 af forsk. Dagejervirks., 15 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv.
I Sognet Taps Kirke med Præstegd. og Skole (med Gymnastik- og
Foredragssal), ved Taps Aa, tæt V. for Landevejen, og Byerne: Aasiorp
med Pogeskole, Missionssal (indr. 1889) og Andelsmejeri; lapsore med
Forskole og Missionssal (indr. 1890); Brænore med Mølle og Grænsetoldsted;
Tingskovhede, ved Landevejen, med Pogeskole; Høkelbjærg, ved Landevejen
(en Del i Sønderjyll.). Frederikshøj Kro, ved Landevejen, med Lægebolig,
Dyrlægebolig og Grænsetoldsted. Dalhavegaard har 22lj2 Td. H., c. 285
Td. Ld., hvoraf 25 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Rønhøjgaard har 123/4
Td. H. , 154 Td. Ld. , hvoraf 5 Skov, 6 Mose, Resten Ager; 1 Hus.
En Gaard i Aastorp har 123/4 Td. H. , 157 Td. Ld., hvoraf 9 Skov,
Resten Ager; 1 Hus. En Gaard i Tapsore har 1 3 1/4 Td. H., 200 Td. Ld.
(22 i Sønderjylland), hvoraf 7 1j2 Eng, 4 Mose, ll1^ Skov, Resten Ager;
3 Huse. En Gaard i Brænore har 123/8 Td. H., 189 Td. Ld., hvoraf 29
Eng, Resten Ager; 1 Hus. 7apsgaard (8 Td. H.), ATef gaard, Gejlbjærg,
Gd., Dridevad, Gd., m. fl.
Taps S., en egen Sognekommune, hører under Kolding Hrd.'s Jurisdik-
tion (Kolding), Vejle Amtstue- (med Oppebørselsstue i Kolding) og Kolding
Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4.Udskrivningskr.'
221. Lægd. Kirken ejer sig selv (se S. 434).
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Granitsokkel.
Korbuen er bevaret; Syddøren med Søjler og Tympanon, med den korsfæstede og
flere Figurer, er flyttet frem til Indgangen til Vaabenhuset; Norddøren er tilmur.
Taarnet, fra den senere Middelalder, af Granitkvadre og røde Munkesten (senere
Ombygninger), har nu et firsidet Spir; nyt Trappehus mod N. Vaabenhuset, af Mur-
sten, er nyt; paa Muren en romansk Ligsten med Baandfletning m. m. Apsis er ved
en Mur, der skjuler det meste af den dobbelte Granitbue, adskilt fra Koret og ind-
rettet til Præsteværelse. Kirken har fladt Loft, Apsis er dog hvælvet. Sent gotisk
Alterskab med mange udsk. Figurer; i Midtfeltet den korsfæstede, paa Siderne Hel-
gener, i Fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont med Udhugninger paa Foden.
Ny Prædikestol. Over Korbuen et Krucifiks fra Overgangstiden. I Skibet en Tavle
med et Billede (Christus i Getsemane) fra 18. Aarh. Epitafium med fritstaaende Fi-
gurer over Præsten Morten Horsiin, f 1766, og Hustru; deres Gravsten er opstillet
i Taarnet, ligesom en Ligsten over Herredsfoged Peder Anchersen i Aastorp, 1640.
I Brænore har ligget en Hovedgaard, Brænore, der har været ejet. af Slægten
Emmiksen : Hartvig Emmiksen til Refsø, hans Sønner Niels og Emmike Hartvigsen,
sidstes ene Datter Magdalene, der ægtede Albert Maltesen (Viffert), den anden Erik
Kaas ; deres Sønner Chr. Maltesen og Mogens Kaas ejede hver Halvdelen af B., men
de solgte den til Kronen henh. 1583 og 1585. — N. for Brænore ved Fovsaa
ses i en Eng svage Rester af et Voldsted (næppe 10 F. over Engen) af den fra
Oldtidens Slutn. eller den tidligste Middelalder karakteristiske Form.
Efter tidligere at have været et eget Pastorat blev Taps Anneks til Aller Sogn,
men da dette ved Freden 1864 blev skilt fra Danmark, blev Taps atter et eget
Pastorat, og samtidig blev Brænore, der før hørte til Frørup Sogn, lagt til Taps
Sogn. Ved en nærmere Regulering af Grænsen 1865 kom Skovrup By, der før
hørte til Sognet, til Sønderjylland.
Paa Tingsko vhede laa det gml. Tyrstrup Herreds Tinghus; senere flyttedes
det til Aller (Sønderjyll.).
ingkjøbing Amt, det største af alle Landets Amter, strækker
sig paa Jyllands Vestkyst fra Limfjorden til S. for Ringkjø-
bing Fjord og fra Vesterhavet til over Midten af Halvøen.
Det begrænses mod N. af den Del af Thisted Amt (Refs
Hrd.), som ligger S. for Thyborøn Kanal, Limfjorden (Nissum Bredning, Odde-
sund og Venø Bugt) og Viborg Amt (Rødding og Hindborg Hrd.), mod 0. af
Viborg Amt (Fjends, Lysgaard og Hids Hrdr.), fra hvilket det skilles ved Skive
Aa, Aarhus Amt (Vrads Hrd.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket
det paa et Stykke skilles ved Skjern Aa, mod S. af Ribe Amt (Slavs,
Øster- og Vester Horne Hrdr.) og mod V. af Vesterhavet, som her afsætter
Ringkjøbing- og Nissum Fjord. Øen Venø i Limfjorden hører til Amtet.
Overfladen hører til de overvejende med Lyngheder dækkede „Flader" og
er i det hele jævn med umærkeligt Affald til Havet; dog afbrydes Jævn-
heden ofte af højere, undertiden stærkt kuperede Partier, de saakaldte
„Bakkeøer". Den største er „Skovbjærgøen" mellem Holstebro Aa og
Skjern Aa, c. 35 □ Mil; den begrænses mod N. 0. af den c. 12 □ Mil
store Karup Flade, af hvilken den største Del hører til Amtet, og mod S.
af den c. 7 □ Mil store Paarup-Brande Flade, hvoraf Halvdelen ligger i
Amtet, og den c. 1 5 □ Mil store Sønder-Omme Flade, af hvilken 1/5 ligger
her. De højeste Punkter paa Midten af Bakkeøen („Skovbjærgbanken")
ere Tihøje, 354 F., 111 M., og Præstbjærg, 304 F., 95 M.; noget syd-
ligere hæve Mombjærge sig til 304 F., 95 M. Syd for Skjern Aa ligger
den 15-20 □ Mil store Bakkeø „Varde-Aadum 0", af hvilken den
nordligste Del hører til Amtet. Af mindre Bakkeøer nævnes N. for
Holstebro Aa Ryde Bavnehøj, 286 F., 90 M., og Sir Lyngbjærg, 224 F.,
448 Ringkjøbing Amt.
70 M. Langs Fjorden ligger et frugtbart Bakkeparti. Endelig maa mærkes
det langs Havet lejrede Klitbælte, der kun enkelte Steder er afbrudt. Det
er Landets ufrugtbareste og lavest boniterede Amt; ved Matr. gik der
gnmstl. 431/? Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (229 Td. H. paa 1 □ Mil, svarende
til Takst 2, 8). Kun enkelte Strækninger, som det nysnævnte lerede Bakke-
parti ved Limfjorden, og flere Steder i den vestlige Del af Amtet („Vester-
havsfladen"), saaledes det særdeles frugtbare Holmsland N. for Ringkjobing
Fjord, have gode Jorder, ligesom ogsaa en stor Del af de lerholdige Bakke-
øer egne sig til Opdyrkning. Der findes ogsaa store Engstrækninger ved
Fjordene og langs med de to store Aaer, Holstebro Aa og Skjern Aa,
som med deres Biaaer gennemstrømme Amtet, og disse Engstrækninger ere
i de senere Aar betydeligt forøgede ved kunstige Engvandingsanlæg. I det
hele er ingen Del af Landet undergaaet saa store Forandringer paa Grund
af de omfattende Kultiveiingsarbejder i de sidste Menneskealdre som dette
Amt; navnlig gælder det Hedeegnene. Ager og Engs Arealet er saaledes i
Tidsrummet 1861-96 steget fra 337,000 til 474,000 Td. Ld., og kunde
Amtet i 1830 betegnes som næsten blottet for Skov, maa det nu snarere
regnes til de skovrigeste.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 82,28 □ Mil (4530
□ Km.). Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,31 □ Mil
(175l □ Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandarealer
(5138 Td. Ld.) ikke ere medregnede, opgjordes 16/7 1896 til 816,134 Td.
Ld. (omtr. 488,737 Hekt). Heraf var besaaet Fladeindhold 183,139
(deraf med Hvede 62, Rug 49,898, Byg 16,088 — omtr. 6/7 seksradet — ,
Havre 66,471 — over 3/4 graa Havre — , Blandsæd til Modenhed 12,604,
Boghvede 4049, Bælgsæd 308, Raps 22, Spergel 6864, Frøavl 328, Kar-
tofler 11,412, Cikorierødder 22, Gulerødder 730, Foderroer 10,510, Grønt-
foder 3713, Havesager m. m. 56); der henlaa til Brak 24,517, til Høslæt
25,970, til Afgræsning 172,488; Engarealet var 68,034, Fladeindholdet af
Have 2559, af Skov 23,428 bevoksede og 19,593 ubevoksede Arealer,
Tørvemoser 15,336, Kær og Fælleder 22,919, Hegn 749, Byggegrunde,
Veje osv. 13,943 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder
med 224,787, Flyvesand og Klit 13,780, Stenmarker, Sumpe og Forstrande
2139 og af Vandarealer uden for Søplanen 27 53 Td. Ld. Opgivelserne
om Arealets Anvendelse give et tydeligt Bevis paa Amtets Ufrugtbarhed.
Der er saaledes intet andet Amt, der tilnærmelsesvis har et saa stort „ubenyt-
tet Areal", som her udgør henimod 1/3 af hele Arealet; af det saml. ubenyttede
Areal paa c. 240,000 Td. Ld. anses dog 143,000 som tjenlige til at tages under
Kultur, deraf 73,000 til Ager og 70,000 til Skov. Kornarealet udgør kun
1/6 og det saml. Ager- og Engareal ikke fuldt 3/5 af hele Arealet, begge
lavere Forholdstal end i noget andet Amt. Af Kornarealet er hen imod
Halvdelen besaaet med Havre og en Tredjedel med Rug, Hvedearealet er
Ringkjebing Amt. 449
ganske forsvindende og Bygavlen ikke betydelig , derimod er Blandsæd-
arealet forholdsvis betydeligt. Absolut set er det dog store Arealer, der
ere udlagte til Kornavl, da Amtets Udstrækning er saa stor — kun Aar-
hus og Viborg Amter have større Kornareal — , og Rugarealet er ogsaa
betydeligt større her end i noget andet Amt. Boghvededyrkningen er ret
udbredt, men staar dog tilbage for Ribe A., og over Halvdelen af hele
Landets med Spergel dyrkede Jord findes i dette Amt. Inden for Rodfrugt-
dyrkningen spiller Kartoffelavlen Hovedrollen (hen imod V8 af hele Landets
Kartoffelareal), kun Aalborg A. har et større Areal udlagt hertil; men
ogsaa Foderroerne indtage et betydeligt Areal; hovedsagelig er det Turnips,
men ligeledes Kaalrabi er meget udbredt. I det hele udgør dog Rod-
frugtarealet en forholdsvis mindre Del af Helheden i dette Amt end i de
to andre sydvestl. Amter (Ribe og Viborg A.), og atter mindre i denne
Del af Jylland end i den sydøstl. og nordl. Del. De her berørte Forhold
medføre naturligvis tillige, at Brakarealerne blive forholdsvis mindre; paa den
anden Side ere Agermarkens Græsarealer betydelige, og navnlig er selve
Afgræsningsarealet langt større end i noget andet Amt. Ogsaa Engarealet
er større end i de andre Amter; 9300 Td. Ld. ere kunstige Vandingsenge.
Det saml. Skovareal er meget stort og større end i noget andet Amt; men
hen imod Halvdelen deraf er rigtignok endnu ubevokset. Det er for den
aldeles overvejende Del Naaletræer; at Skovplantningen har taget stærk
Fart i den nyere Tid, viser den Omstændighed, at 7/n af Naaletræerne
endnu ere under Mandshøjde. Af Plantagerne ere Felding Skovdistrikt,
6229 Td. Ld., Klosterhedens Skovdistrikt, 11,191 Td. Ld., samt Hoverdal
og Straasø Plantagedistrikt, 5268 Td. Ld., Statsplantager. Ved Udg. af
1893 fandtes der desuden 156 Plantager paa c. 18,000 Td. Ld., dels an-
lagte af Hedeselskabet, dels af private. Af Moser, Kær og Fælleder findes
ogsaa store Strækninger, kun Aalborg A. har større Areal heraf. Inden
for de ubenyttede Arealer udgør Hedearealet den aldeles overvejende Del;
der findes c. 221/2 □ Mil Hede, omtrent det dobbelte af, hvad der findes
i Ribe A., som har det næststørste Hedeareal. Den store Kyststrækning
bevirker i øvrigt ogsaa, at der findes store Strækninger Flyvesand og Klitter.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 28,355 Heste, 126,151 Stkr. Hornkvæg
(deraf 71,308 Malkekøer), 133,658 Faar, 65,569 Svin, 1317 Geder og
2733 Kaniner. Husdyrbestandens saml. Værdi opgjordes til 26, 5 Mill. Kr.
Sættes Værdien i Forhold til Arealet, staar dette Amt naturligvis lavt,
lavest i hele Landet. I Forhold til Befolkningenlkommer Amtet derimod
en Del op over Jyllands Gennemsnit, og kun Randers A. har en større
Værdi pr. Indb. Bruges Hartkornet som Maalestok, naar Amtet ogsaa højt
op i Rækken; det overgaar alle Øernes Amter og staar i Jylland kun
under Hjørring A. og paa Højde med Aalborg A. Ringkjøbing A. har
flere Stkr. Hornkvæg og Faar end noget andet Amt ; Faarenes saml. Værdi
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 29
450 Ringkjøbing Amt.
er ogsaa størst her, medens derimod Hornkvæget — trods det større Antal —
staar tilbage i Værdi for de østjydske Amter og Hjørring A. Hesteholdet
er betydeligt og har været i stærk Fremgang i den nyere Tid; ogsaa i
Hornkvægstallet var der nogen Opgang, som navnlig falder paa Malke-
kvæget, medens Studeholdet er i Aftagen. Antallet af Faar gik ned i
Perioden 1893-98, medens der var en stærk Opgang i Svineholdet. Alt i
alt var „Kreaturstyrken" i meget stærk Fremgang i Løbet af 1890'erne.
Af de bedækkende Handyr ere de allerfleste Hingste (i alt 109) af jydsk Race,
af Tyrene ere 765 af jydsk Race, 99 af rød dansk Malkerace og 523 af
andre eller blandede Racer; af Væderne er der omtr. lige mange langul-
dede og kortuldede (c. 1800 af hver), 1545 af Landrace. Inden for Fjer-
kræavlen er Hønseholdet betydeligt og har været i meget stærk Opgang;
i 1898 fandtes 430,698 Høns, 1306 Kalkuner, 31,971 Ænder og 17,720
Gæs. Antallet af Bistader, som er i Fremgang og meget stort (kun Ribe
A. har flere), var 13,411.
Det hele Ager og Engs Hartkorn var x/i 1901 : 18,177 Td. (der findes
ikke Skovskyldshrtk.) ; Købstædernes var 1895 188 Td. Landdistrikternes
Hrtk. fordelte sig 1/1 1895 saaledes, at der fandtes 62 større Landbrug
paa 12 Td. H. og derover med 1193 Td., 4883 Bøndergaarde (1-12
Td. H.) med 13,732 Td., 9041 Huse (under 1 Td. H.) med 2930 Td.,
samt forskellige andre Jordlodder med i alt 141 Td. Endvidere var der
2565 jordløse Huse i Amtet. Af samtl. Gaarde vare 4880 med 14,733
Td. H. Selvejergaarde, 56 med 169 Arvefæstegaarde med Ret
til at sælge og pantsætte, 9 med 23 alm. Fæstegaarde paa Livstid.
Af samtlige Huse vare 11,466 med 2923 Td. Selvej er- og Arvefæste-
huse, hvoraf 2449 jordløse; af Fæste- og Lejehuse fandtes 140
med 7 Td. H., hvoraf 116 jordløse. Amtets store Udstrækning medfører
naturlig, at der maa findes et betydeligt Antal Brug, selv om det dog i
saa Hens. staar tilbage for de østjydske Amter. Den aldeles overvejende
Del af Gaardenc er under 4 Td. Hrtk. (i alt 4000), ligeligt fordelt i Klas-
serne 2-4 og 1-2 Td. H., medens der kun findes faa Gaarde med et større
Hartkornstilliggende, hvilket bl. a. hænger sammen med den lave Bonitering.
Antallet af Husbrug er ogsaa betydeligt ; i Klassen paa x/4 Td. og derover
har intet Amt flere, medens derimod andre Amter, og da navnlig de mere
frugtbare, have flere i Gruppen under 1/\ Td. Hrtk. M. H. t. Besiddelsesmaaden
er Selveje det aldeles overvejende, og det gælder saavel Gaardbrug som
Husbrug. Ogsaa blandt jordløse Huse, hvoraf Antallet er forholdsvis stort,
er Selveje det almindelige, og kun faa ere i Fæste og Leje.
Folketallet var J/2 1901 : 111,474 (1801: 40,346, 1840: 55,390,
1860: 68,287, 1890: 98,623), hvoraf Købstæderne 10,897 og Landdi-
strikterne 100,5 7 7. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet tilbage for
Ringkjøbing Amt. 451
alle øvrige Amter; paa 1 □ Mil kom der i 1901: 1355 (24,61 paa 1 □
Km.), ikke saa lidt mindre end i de tilgrænsende Amter. Inddeler man Be-
folkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene
regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at der
i 1890 levede 5490 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd,
Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 60,765 hørte til Jordbrugernes Klasse, 342
til Gartnernes, 2543 til Fiskernes, 13,839 til Haandværk og Industri, 4388
til de handlendes, 175 til de søfarendes ; der var 4632, som hørte til Grup-
pen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed" , 4243
levede af deres Midler, og 2206 vare under Fattigvæsenet m. v. Land-
bruget er det væsentligste Erhverv og tæller en forholdsvis større Del af
Befolkningen (over 3/5) end i noget andet Amt, medens paa den anden
Side Haandværk og Industri og til Dels Handel staar med et lavere For-
holdstal end i de andre Amter. Fiskeri spiller nogen Rolle som Erhverv,
medens Søfart er ganske forsvindende.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/41900-31/3l901.
Af Indtægtsposterne : Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hartk. 305,568Kr.
— 17 Kr. pr. Td. H. — , Bidrag fra Købstæderne 1337, Indtægt af Aktiver
4929; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 104,833, Medici-
nalvæsen 138,705, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 68,896, Amtsskolefond
25,170, Dyrlægevæsen 11,392, Regulering af Vandløb 1631, Sandflugts-
væsen 1377, Amtsraadet 9060. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1901:
i Panteoblig. og Kapitaler 247,611 Kr. og faste Ejendomme til en Værdi af
750,300 Kr., men skyldte 388,688 Kr. bort. — Amtsfattigkassen
udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 4318, til afsindiges og Idioters
Underhold m. v. 10,287 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra J/4 pCt.
Afgiften 810, Bøder 929, i Henh. til Plakat 1845 537, samt i Tilskud
fra Amtsrepartitionsfonden 14,691 Kr. Kassen ejede 3l/3 1901: 4,546 Kr. ;
desuden bestyres under Kassen Legatmidler til et Beløb af 2136 Kr. —
M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for
hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres for 1900 flg. : de
paalignede Skatter udgjorde paa Hartkornet 283,5 70 — gnmstl. l53/4
pr. Td. H. — , paa Formue og Lejlighed 606,034, Ligning paa Menigheden
2033, Indtægt af Aktiver 50,628, Afgifter efter Næringsloven 26,523 ; des-
uden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af
30,183 Kr. De væsentligste Udgifter vare : Fattigvæsen 269,420, Skolevæsen
353,801, Alderdomsunderst. 180,938 — s. Aar modtoges i Statstilskud
83,984 — , Vejvæsen 119,810, Udgift ved Sogneraadene 10,532, Sand-
flugtsvæsen 8569 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1900 i Kapitaler
443,847, faste Ejendomme til Værdi af 2,680,749 og skyldte 1,523,461
Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb
af 90,994 Kr. M. H. t. Beskatningens Højde staar Paaligningen paa Hart-
29*
452 Ringkjebing Amt.
kornet (til Amt og Sogne) under Jyllands gnmstl. Paaligning, men paa den
anden Side er Ligningen paa Formue og Lejlighed udregnet pr. Td. Hrtk.
betydelig højere end i Jyllands andre Amter; medens endnu i Almindelighed
Hartkornsskatterne til Sognene udgør et større samlet Beløb end Formue- og
Lejlighedsskatten, er i Ribe og navnlig i Ringkjøbing A. det omvendte Tilfældet.
Det saml. Skattepaalæg udregnet i Forh. til Hrtk. i Ringkjøbing A. er højere
end i alle Jyllands Amter, alene med Undtagelse af Hjørring A., men i
Forhold til det produktive Areal er Beløbet lavt — kun Ribe Amt staar
lavere; set i Forhold til Høstværdien er Skattebeløbet ogsaa lavt — det
laveste af de jydske Amter.
Amtet bestaar af Købstæderne: Ringkjøbing, Holstebro og Lemvig og
Herrederne: Skodborg, Vandfuld, Hjerm, Ginding, Hammerum, Ulvborg,
Hind, Bølling og Nørre-Horne.
Amtets samtlige Landkommuner danne een Amtsraadskreds, der har
et Amtsraad paa 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 80 Sognekom-
muner.
Købstæderne Holstebro og Lemvig samt Skodborg, Vandfuld, Hjerm,
Ginding og Ulvborg Herreder høre til 8. Landstingskreds, Ringkjøbing
med Hammerum, Hind, Bølling og Nørre-Horne Herreder til 11. Lands-
tingskreds. Amtet har 6 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Ribe Stift og omfatter
5 Provstier: 1) Vandfuld og Skodborg, 2) Hjerm og Ginding, 3) Ham-
merum, 4) Ulvborg og Hind og 5) Bølling og Nørre-Horne.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstads-
jurisdiktioner, 5 Land jurisdiktioner: 1) Skodborg og Vandfuld
Herreders, 2) Hjerm og Ginding Herreders, 3) Hammerum Herreds, 4) Ulv-
borg og Hind Herreders og 5) Bølling og Nørre Herreders.
Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Ringkjøbing Fysik at;
der er 7 Lægedistrikter: 1) Lemvig Distr. (hvortil ogsaa Thyborøn af
Agger Sogn, Thisted Amt, hører), 2) Holstebro Distr., 3) Herning ell.
Hammerum Distr., 4) Ringkjøbing Distr., 5) Tarm Distr., 6) Ulvborg Distr.
og 7) Videbæk Distr. M. H. t. Oppebørslen af Skatter danner Amtet eet
Amtstuedistrikt (i Holstebro, med Filial i Ringkjøbing for det tidli-
gere Ringkjøbing Amtstuedistr., som ifl. Lov af 8/1 1872 inddroges, da
Jærnbanen fra Amtets Sydgrænse til Holstebro aabnedes). Amtet har for
Tiden 8 Branddirektorater: 3 for Købstæderne og 5 for Landdistrik-
terne (et for Skodborg og Vandfuld Hrdr., et for Hjerm og Ginding Hrdr.,
et for Hammerum Hrd., et for Ulvborg og Hind Hrdr. og et for Bølling
og Nørre-Horne Hrdr.).
Ringkjøbing Amt udgjorde i Middelalderen Harsyssel (undt. Nørre-Horne Hrd.,
som hørte til Varsyssel). Fra 1660 hørte det til Bøviing Amt (Skodborg, Vandfuld,
Ulvborg og Hind Hrdr. samt Dele af Ginding Hrd.) og Lundenæs Amt (Hjerm,
Ringkjøbing.
453
Hammerum, Balling og N.-Horne Hrdr. samt Dele af Ginding Hrd.). Ved Res. af 4/9
1793 oprettedes Ringkjøbing Amt 19/3 1794 af de to Amter (hvortil ogsaa lagdes
Vrads Hrd., indtil dette 1822 indlemmedes i Aarhus Amt). Se i øvrigt under de
enkelte Herreder.
Litt. : J. C. Hald, R. Amt. beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet,
Kbh. 1833. — O. Nielsen, Harsyssels Diplomatarium, Kbh. 1893. — J. B. Krarup,
Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm. I. Det sydvestl. Jyll., Kbh. 1899.
Ringkjøbing
ingkjøbing Købstad ligger i
Hind Herred under 56° 5 '
27,41" n.Br.og40l9'55,63"
v. L. for Kbh. (beregnet for
Kirketaarnets Spids) ved den
nordøstl. Kyst af Ringkjøbing
Fjord, 4x/2 Mil fra dennes
Udløb Nyminde Gab, paa et
fladt Terræn, omgiven af
Ager og Eng; det højeste
Punkt er ved Kirketaarnets
sydvestl. Hjørne, 19,74 F.,
c. 6 M. Byen ligger c. 63/4
Mil S. for Lemvig, 5 Mil
S. V. for Holstebro, 1 1 Mil
V. for Silkeborg og 71/* Mil
N. N. V. for Varde (ad Jærn-
banen henh. 7,7 Mil, 5 7,9
Km., 6,4 Mil, 48 Km., 13,9
Mil, 105 Km., og 8,8 Mil,
66 Km.). Dens Udstrækning
fra N. til S. er omtr. 1300,
fra V. til 0. 900 Al. Ho-
vedgaderne ere fra N. til S. Østergade, der fortsættes i Østerstrandgade,
Nygade, der fortsættes i Grønnegade, og Vestergade, der fortsættes i Vester-
strandgade; Nygade og Vestergade udmunde i Torvet, fra hvilket Bredgade
(før Adelgade) fører mod 0. ud til Landevejen til Aarhus og Varde; mod
N. fører Nygade ud til Landevejen til Holstebro. Gaderne, der skære hver-
andre i regelmæssige Linier, ere for det meste lige og godt brolagte (se
Vignetten S. 447), og Byen har et net og venligt, men intet gammeldags
Udseende og er uden gamle Bygninger af Interesse ; de fleste ere i eet
Stokv. Særligt tiltalende og hyggeligt virker det store Torv med sine klip-
pede Lindetræer. Skønt Byen som nævnt ligger lavt, er der dog en vid
454 Ringkjebing Amt.
Udsigt over den flade Omegn, over Fjorden og det frugtbare Holmsland,
som adskilles fra Byens Markjorder og Rindum Sogn ved det mindst 80 Al.
brede og 9 Al. dybe Vandløb Von Aa, som forbinder Fjorden med Stadil
Fjord og danner dennes Afløb, og over hvilken der fører en 1862 opf.,
1896 fornyet Bro (90 Al. lang) til Holmslands sydøstlige Hjørne.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1902 c. 40, Markjorderne 508
Td. Ld. (ved Res. af 27/2 1890 indlemmedes en mindre Del af Rindum
Sogn i Købstaden). Der var da 20 Gader og Stræder og 4 Torve og
Pladser. Husenes Antal var c. 350 (x/2 1901: 339), hvoraf c. 290
paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1896, i alt 562 Td. Ld., vare 432
Ager og Eng, 10 Kær og Fælleder, 25 Haver, 7 Skov, 14 Heder m. m.
og 73 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 50 Td., hvoraf
30 hørte til 11 Gaarde og 20 til 7 5 Huse; 9 Gaarde og 44 Huse dreves
fra Ejendomme i Byen.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var x/4 1902 3,040,150
Kr. (Antal af Forsikringer 356).
Om Ringkjøbing Købstads Landdistrikt, der kun med Hensyn
til Fattigvæsen hører under Ringkjøbing, se Hind Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Den lave Kirke, vistnok indviet til St. Jørgen, paa den grusede Kirke-
plads N. for Torvet, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslut-
ning, Taarn mod V. og Korsarm mod N. De ældste Dele, Skib og Kor,
ere opf. i gotisk Stil, vistnok i 15. Aarh., af Mursten; alle Murene ere
1873-7 5 blevne dækkede af et tykt Lag Cementpuds. Skibet har to spids-
buede, 10 Alen høje Hvælvinger, Koret en lignende. Kirkens Mure støttes
af svære Piller og have rundbuede Vinduer. Skibet er indv. 221/å
Al. langt og IIV4 AL bredt, Koret 13 Al. langt og 1 11/2 Al. bredt. Taarnet,
vistnok fra Middelalderens Slutn. eller tidlig Renæssancetid, er af Mursten,
med Spidsbue ind til Skibet og spidsbuet Hvælving, under hvilken er an-
bragt et lavtliggende Bjælkeloft over Taarnrummet, der er Forhal, med
rundbuet Indgang fra Vest. Taarnets Grundflade er mindre end Overfladen,
saa at det bliver bredere opad; ved en Restauration 1866 fik det de nuv.
4 Spidsgavle, mellem hvilke et lavt, firsidet Spir (efter Tegn. af Prof. Walther).
Korsarmen, med fladt Loft og Rundbue ind til Skibet, er opf. af Mursten, af
Præsten Hans Iversen Borch, f 1625; den har Siddepladser og et Pulpitur.
Ved en indv. Restauration 1879 fik Kirken nye Stolestader og nyt Gulv samt
Varmeapparat, der er anbragt i en lille Udbygning ved Korets Nordside.
I Kirken er indlagt Gas. Altertavlen, skænket af Fr. VII, er et Maleri
(Bjærgprædikenen) fra 1848 af Sophus Schack. Alterskranken er af Smede-
jærn i Barokstil med Bogst. WAS (o: Amtsforvalter Willads Andersen,
som lod opføre en muret, nu nedbrudt Begravelse N. for Koret) og MPD.
samt Aarst. 1691. Prædikestolen er i Renæssancestil. Døbefonten, af bron-
ceret Zink, er Thorvaldsens Engel med Muslingskallen. I Skibets Vest-
ende et Pulpitur i Renæssancestil med Malerier af Jesus og Apostlene. Paa
dette staar Orgelet, i Barokstil. I Korsarmen et lille Egetræskrucifiks fra
den senere Middelalder (et udsk. Billede fra s. Tid af en Biskop findes i
Taarnet). I Skibet to Malmlysekroner i Barokstil, den ene skænket 1692
3
4
ih 5
6
7
8
!>
10
n
12
H 13
^ 14
15
10
17
18
19
20
21
22
23
24
Beskrivelse af 'Jlhnge riget Danmark JITUdgaue
~ ~±~ B ~
\ — - -~-=
Ædersir/ D 6
Jm&tu&iZial D 4
Jpotek D 5
Jbpidenti/m.v .... c* o
Fattrqr/aard D 4
BumtBxerfccrfm Teknisk . £?»& 1) 3
Jlotef , /tern/urne - D 3
» , /fe^/Z " p
Ho/skolehjem -C
Ju/'fcc '- - C
Iireddf' TIut1 ty Sonderiysk - D 5
Legatgaard ' Srort^rsV D 6
Jf/ss/b/?s7u/s O O
fl)xthus g 5
Pttrsteqmtrd. ..... - £ 9
Raad-rtin<j-og.4rresftizis O *
,K»i> Borger oy Real- C
Sparekasse ' § 4
SUgeniis Amts- ^ g
Teleqnafi og Telefonst. g 3
Tblakammer. ..—..— i> O
Eftertryk forbydes.
^
Udfort aTKF.AHerggreerv
Forlagt: aF UhiversiteisboglicuidZer G.E.C.GaxL.
AocelEJamo(ttsTifhJStdbl:Kbhvn .
I I I I I I I M I "C
300Meter 100 SO
Ringkjøbing.
455
af Borger Christen Hansen, den anden af Borgmester Jens Olufsen, f 16. .,
og et tremastet Skib ; i Korsarmen en yngre Lysekrone. I Koret Epitafium
over ovenn. Præst Borch og i Skibet et andet over Provst Mag. Hans Hansen
Kjær, f 1652, med Hustru og Børn. Der har været Begravelser under Gulvet;
men der er ikke bevaret nogen Ligsten. I katolsk Tid har der i Kirken
været et St. Anne Alter, til hvilket Hr. Anders Sørensen, Vikar i Ribe,
1522 solgte og skødede Hedegaard i Velling Sogn.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er
Præst til Rindum. Kirken ejede Juni 1902 i Kapitaler 13,950 Kr. og i
Jorder x/4 Td. H. (aarl. Lejeindtægt: 59 Kr.); dens Gæld var 1350 Kr.
Ringkjøbing Kirke.
Et Missionshus, Grønnegade, er opf. 1884 af røde Mursten.
Kirkegaarden, mod N. V. ved Holstebrovejen, er anlagt 1806; den
er nu c. lx/4 Td. Ld. Et Ligkapel, af røde Sten, er opf. 1880. Fra
1811 ophørte al Begravelse paa den gamle Kirkegaard ved Kirken og Pladsen
blev da planeret.
Raad-, Ting- og Arresthuset (se Vignetten S. 453), Torvet, er opf.
af Mursten (malet) 1849 i to Stokv. med højere Midtparti over Indgangen;
det ejes af Amtskommunen med 2/3 og Købstaden med 1/3. Det indeholder
bl. a. en Amtsraadssal (restaur. 1893), en Rets- og Byraadssal (heri flere smaa
Billeder fra Byens Fortid), Lokale for Forligskommissionen og Arrestforva-
456 Ringkjøbing Amt.
rerens Bolig samt Plads til 9 Arrestanter; paa Loftet Arkivværelser for
Amts- og Byraad. Det ældre Raadhus laa paa samme Sted.
Den kommunale Borger- og Realskole, Kirkepladsen, er opf. 1872
af røde Mursten i 2 Stokv., med en 1900 opf. Tilbygning af røde Mur-
sten i 2 Stokv. med Kælder (Arkitekt: O. Berg, Esbjærg) og et 1898 opf.
Gymnastikhus ud til Vestergade. Der er fælles Undervisning i Forskolen
til 8 Aars Alderen, derefter deles Eleverne i Drenge- og Pigeklasser, men
fra 14 Aars Alderen gaa de flinkeste over i de fælles Realklasser. I de
øverste Klasser, fra hvilke der dimitteres til alm. Forberedelseseksamen,
betales Skolepenge. Skolen havde */5 1902 313 Elever, fordelte i 14 Klasser,
3 Lærerinder og 9 Lærere, hvoraf en er Førstelærer og Overlærer. Desuden
er der to private Pogeskoler. — Teknisk Skole, Nygade, er opf. 1888
af Haandværkerforeningen (med 6000 Kr. Tilskud fra Staten). Den har
Lokaler i den nordl. Fløj af Haandværkerforeningens Bygning, af røde
Mursten i 1 Stokv. (Arkitekt: Wiinholt) ; Aar 1901-2 havde den 103 Elever.
Amtssygehuset, mod N. 0. ved Sygehusgade, en ombygget, tidligere
Tvangsarbejdsanstalt, af røde Mursten i 1 Stokv., ejes af Amtskommunen.
Det har 22 Senge, Operationsstue og Desinfektionsanstalt ; Vurderingssum:
32,800 Kr. Epidemihuset, i Nærheden af Sygehuset, ejes ogsaa af Amts-
kommunen; det er opf. 1889 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt af røde
Mursten i 1 Stokv. for c. 22,000 Kr. ; det har 13 Senge. — Byens Fat-
tiggaard, lige over for Sygehuset i Alleen 0. om Byen, er opf. 1855
af røde Mursten i 1 Stokv. og har Plads til 1 9 Lemmer.
Ringkjobing Friboliger, Alleen, af røde Sten i 1 Stokv., ere opret-
tede 1880 ved ugtl. 10 Øres Bidrag paa en af Konsul A. C. Husted skænket
Grund, med Friboliger til 8, over 50 Aar gamle trængende uden for Fattig-
væsenet; Stiftelsen bestyres af 6 Medlemmer, valgte af Byraadet, Handels-
og Haandværkerforeningen. Kroners Legatgaard, Østerstrandgade, af
røde Sten i 1 Stokv., er opr. 1804 af Jens Kroners Datter, Anna Cathrine,
og hendes Mand Købm. Jens Mølberg, til Fribolig for 5 trængende Borger-
familier, fortrinsvis af Legatstifternes Familie; det bestyres af Byraadet;
Legathusets Bygninger solgtes til Nedbrydelse 1855, Grunden solgtes 1857,
og Byens dav. Fattighus traadte i Stedet for Legathuset. — Aldersly,
ved Gangstien 0. for Byen, opf. 1882 af røde Sten i 1 Stokv., ejes al
Kommunen og er Bolig for alderdomsunderstøttede.
Banegaarden, N. for Byen ved Enden af St. Blichers Vej, er opf. 1874.
Gasværket, mod N. V. ved Kirkegaarden, er anlagt 1894; i 1901
produceredes 3,741,600 Kbfd. Gas.
Posthuset har lejet Lokale i det 1863 opf. Apotek, Hj. af Østergade og
Bredgade, Telegrafstationen i Østergades Forlængelse. Toldkammer-
bygningen, ved Stranden ved Holmslandsvej, af røde Sten i 2 Stokv.,
ejes af Staten, der har udlejet den til Privatboliger; Toldvæsenet har nu
Lokaler i Jærnbanepakhuset.
Af andre Bygninger nævnes Præsteboligen, Bredgades Forlængelse,
(Embedsbolig), By- og Herredsfogedkontoret, lejet Lokale i Nørre-
gade, den ovfr. nævnte Haandværkerforening, Odd-Fellow Logen,
St. Blichers Vej, opf. 1897 af røde Sten i 2 Stokv. (Arkitekt: E. Schwanen-
flugel), og et Høj skolehjem, i den gamle Borgmesterbolig (nu Købmands-
gaard) ved Torvet, i Vestergade.
Et Lystanlæg, mod 0. uden for Byen ved Vardevejen, c. 7 Td. Ld.,
Ringkjøbing. 457
er anlagt 1866 (senere udvidet) for en Del ved Apoteker, Justitsr. C. C.
Heibergs Foranstaltning. En aaben Pavillon er opf. 1897 af Kommunen.
Indbyggertallet var 1. Feb. 1901 2712 (1801: 771, 1840:
1239, 1860: 1409, 1890: 2290). — Erhverv 1890: 343 levede af
immat. Virksomhed, 933 af Haandværk og Industri, 531 af Handel, 109
af Jordbrug, 12 af Gartneri, 25 af Fiskeri, 216 af forsk. Daglejervirks.,
85 af deres Midler, 31 nøde Almisse, og 5 sade i Fængsel. — Byen har
en Del Jordbrug, Haandværk og Handel, navnlig Udførsel af Heste, Krea-
turer, Svin, Huder og Skind, dels over Esbjærg, dels med Jærnbanen S.
paa, men den næsten umulige Sejlads paa Fjorden (se ndfr.) hindrer Byens
Fremvækst, ligesom den skader det tidligere ret vigtige Fiskeri. Da der
fra Nyminde Gab til Torsminde ikke findes nogen Havn eller noget Til-
flugtssted for Fiskerne, maa Havfiskeriet foregaa fra aaben Strand i Smaa-
baade under stadig Livsfare, og der har derfor i de senere Aar næsten
intet Havfiskeri været. Derimod er der et ret betydeligt Fiskeri, særlig af
Aal, i Ringkjøbing og Stadil Fjorde; men de slette Udløbsforhold fra Ring-
kjøbing Fjord hæmme dog ogsaa dette Fiskeri. Udbyttet af Fjord fiskeri et
var 1898 c. 125,000, 1899 195,000, 1900 165,000 og 1901 109,000 Kr.
Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linned-
garn 2197 Pd. , Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 4701 Pd., uldne
Manufakturvarer 7275 Pd., Vin 13,660 Pd., andre Spirituosa å 8° 298
Vrtlr., Glas og Glasvarer 10,426 Pd., Stentøj, Fajance osv. 6586 Pd.,
Kaffe 25,500 Pd. , Rismel og Risengryn 1993 Pd. , Salt 109,515 Pd.,
Sukker, Mallas og Sirup 16,238 Pd., Tobaksblade og -stilke 127,550 Pd.,
fabrikeret Tobak og Cigarer 3212 Pd., Stenkul 100,000 Pd., Metaller og
Metalvarer 231,562 Pd. samt Tømmer og Træ 54,133 Kbfd.
Ved Udg. af 1901 var der ved Toldstedet hjemmehørende 3 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 14 Tons.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 39,7 72 Kr. , og Krigsskatten af Vareindførslen 7402 Kr. , i
alt 47,174 Kr. (2511 mindre end i 1900).
I Ringkjøbing holdes flg. Markeder: 1 i Febr. med Heste, 1 i April,
1 i Juni, 1 i Juli, 1 i Aug. og 1 i Okt. med Heste og Kreaturer. Torve-
dag fra Paaske til Mikkelsdag Lørdag, ellers Onsdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Tobaksfabrikker
(den ene, Mølgaards, er grundl. 1830 og har c. 85 Arbejdere), 1 Orgelfabrik
(Andresens, grl. 1890), 1 Uldspinderi og Klædefabrik (Aktieselsk. fra 1901,
Aktiekap. 24,000 Kr.), 1 Vognfabrik, 1 Cikorietørreri (hørende til Aktie-
selsk. „De danske Cikoriefabrikker"), 1 Fabrik af Maltsaft, 1 Jærnstøberi
(Aktieselsk., opr. 1899, Kap. 25,000 Kr.; c. 10 Arbejd.) og 1 Sodavands-
fabrik. Byen har 3 Bogtrykkerier.
I Ringkjøbing udgives 3 Aviser: „Ringkj. Amts Avis", „Ringkj.
Amts Dagblad" og „Ringkj. Avis".
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 89 Heste, 152 Stkr.
Hornkv. (deraf 136 Køer), 130 Faar, 205 Svin og 6 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver, samt Herredsfoged og Skriver i Ulvborg og Hind Hrdr., og et
Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 7 valgte
458 Ringkjøbing Amt.
Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b)
for Fattigvæs.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 45,187 (deraf
Grundsk. 1053, Hussk. 1772, Formue- og Lejlighedssk. 42,314, Bidr. fra
Landdistr. 48), Afgifter efter Næringsloven 6042, Indtægt af Aktiver 7 318
(deraf Gasværk 1466), Tilskud af Stat til Alderdomsunderst. 3512, Skole-
kontingent 2513, Tilskud til Realskolen 1750 Kr. ; Udgifter: Bidr. til
Stat 669, til Amt 308, til Amtsskolefond 665, Byens Bestyrelse 2763, Fat-
tigvæs. 6377, Alderdomsunderst. 7176, Skolevæs. 66,369 (hvoraf c. 46,000
Kr. til den nye Skolebygn.), Rets- og Politivæs. 3606, Medicinalvæs. 3700,
Gader og Veje 3633, Belysn. 1507, offtl. Renlighed 982, Brandvæs. 231,
Lystanlæg 547, Højtidsoffer 1465 Kr. Kommunen ejede 31/i2 1900 i Kapi-
taler 61,866 og i faste Ejendomme 374,000 Kr. og skyldte bort 193,597
Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed
7,20 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 933,900 Kr. ; deraf var skattepligtig
Indt. 721,650 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: 1/3 af Ting- og Arresthuset, Skole-
bygningerne, Fattiggaarden med Jorder, Legatgaarden, Aldersly, et Hus til Brug
for smitsomme Sygdomme, Gasværket, et Sprøjtehus, den tidligere Præstebolig
ved Kirkepladsen, Markedspladsen, Byens Fællesjorder af Hrtk. 81/8 Td.
Byen har 1 Politibetjent, 1 Reservepolitibetjent, 1 Vægter og 1 Reserve-
vægter. Desuden er der et Ordenskorps i Forbindelse med Brand-
korpset, ved hvilket det er Borgerpligt at gøre Tjeneste; men en ændret
Vedtægt for Brandvæsenet, som tilsigter et fast Korps, er under Udarbejdelse.
I Ringkjøbing Bank, opr. 5/12 1872, er Aktiekapit. 100,000 Kr.; 3%
1901 var Folio- og Indlaanskontoen 530,155, Vekselkontoen 231,172 Kr. —
I Ringkj. Landbobank, opr. 14/4 1886, er Aktiekapitalen 100,000 Kr.;
31/12 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 887,058, Vekselkontoen 526,961
Kr. — I Ringkj. og Omegns Sparekasse, opr. 30/12 1844, var 31/3
1900 Spar. Tilgodeh. 1,954,609 Kr., Rentef. 4pCt, Reservef. 153,320
Kr., Antal af Konti 5458. — Den vest- og sønderjydske Kreditfor-
ening af Landejendomsbesiddere, opr. 1860, har Hovedkontor i
Ringkjøbing.
Ringkjøbing har ikke nogen Havn, men kun en c. 60 Al. lang Havne-
bro med 2-5 F. Vand; den anløbes kun af Fiskerbaade. Byen er for Tiden
afskaaren fra al Skibsfart paa Grund af de umulige Indsejlingsforhold i
Fjorden. Den c. 4 Mil lange og 2 Mil brede, c. 53,200 Td. Ld. (5,3 □
Mil) store Ringkjøbing Fjord (tidligere kaldet Stavning Fjord eller Sønder-
fjord i Modsætning til Stadil Fjord), der har en Dybde af 6-12 F., har
tidligere haft en større Aabning i den 6-7 Mil lange Klitrække, Holmslands
Klit, der afgrænser den fra Havet, men har nu kun Indsejling gennem Ny-
minde Gab og den c. 1 1/2 Mil lange, smalle og grundede Nymindestrøm
(mellem Holmslandsklit og Halvøen Tipperne), der stadig vandrer mere og
mere mod S. og ligesom hele Fjorden er belemret med Grunde og Smaa-
øer („Pampuser" og „Polder") samt er underkastet store Forandringer i
Dybdeforholdene, ja undertiden helt lukkes Uger igennem ved Sand-
barrer, saa at Fjorden forvandles til en Indsø („Danmarks største Indsø").
Fjordens Vandstand, som allerede ved Middelhøjde er 1 F. over Havets —
da den smalle Udløbsstrøm ikke er i Stand til at skaffe tilstrækkeligt Afløb
Ringkjøbing. 459
for den Vandmængde. Fjorden modtager gennem flere Aaer, navnlig den
vandrige Skjern Aa — , stiger da saaledes, at de omliggende lave Agre
og Enge oversvømmes. Den stærke Strøm fra Skjern Aa, som gaar mod
V. og kunde bidrage til at holde Gabet aabent, brydes i sin Kraft ved
Tipperhalvøen. Der er i 19. Aarh. anvendt store Summer paa Undersøgelser
af Fjorden og paa Planer om at afhjælpe disse uheldige Forhold, bl. a.
ved at frembringe et nyt Udløb nordligere i Klitrækken og ved Havneanlæg,
saaledes i 1890'erne om et Kanal- og Havneanlæg ved Hvide Sande eller
ved Kanalisering af Skjern Aas Strøm, saa at den kan bryde gennem
Klitrækken; men alt har hidtil ikke ført til noget. En af Staten anskaffet
Sandpumper arbejder nu paa Uddybning af Nymindestrømmen, men er i
Løbet af 3 Aar endnu ikke naaet til Dybet i Fjorden. Fra Byraadet, de
stedlige Landboforeninger og Fiskeriforeninger samt c. 1600 Lodsejere er
der til Regeringen indgivet Andragende om at faa et bedre Udløb end
Nymindestrømmen. (Se S. H. A. Rambusch, Studier over R. Fjord, Kbh. 1900).
I gejstlig Hens. danner Ringkjøbing eet Pastorat med Rindum Sogn.
I Ringkjøbing bo Amtmanden (Amtmandsboligen er paa Rindum-
gaard, */5 Mil N. for Byen) og Stiftsfysikus for Ringkjøbing Amt, lige-
som Bestyrelsen for „Kronprins Frederiks Fond" (en særlig Afdeling er
„Harboørefondet") til Understøttelse for Familier, hvis Forsørgere have
mistet Livet eller Arbejdsførligheden under Redningsforsøg, eller for efter-
ladte af Sømænd og Fiskere, der omkomme eller lemlæstes under Udøvelsen
af deres Kald, har Sæde her.
Ringkjøbing hører til 11. Landstingskreds og Amtets 1. Folke-
tingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holstebro Amtstuedistr.
(med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistrikt (Distriktslægen
bor her) og har et Apotek (opr. 1749, se E. Dam, R. Apotek, Kbh.
1899). Den hører til 5. Udskrivningskr.' 22. Lægd og er Sessions-
sted for Lægderne 5, 22 og 24-42.
Ved Ringkjøbing Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3 Toldassi-
stenter, hvoraf de to ere Strandkontrollører henh. ved Husby og Sønder-
Lyngvig, ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved Tele-
grafvæsenet 1 Overtelegrafist (Telegrafkablet til England gaar over Ringkj.).
Der er Statstelefon og privat Telefon.
Ringkjøbing er Station paa den vestjydske Længdebane, der
aabnedes 3i/3 og 8/s' 187 5, henh. mod N. og mod S. (se i øvrigt S. 300).
Paa Stationen solgtes i Driftsaaret 1900-1 46,848 Billetter; af Gods an-
kom 19,500 og afgik 4844 T.
Historie. Byens Navn, 1340: Rennumkøpingh, 1345: Rænnumkøpingh, 1368:
Rennekøping (lat. Rincopia), afledes vistnok af den nærliggende Sogneby Rindum,
der ogsaa oprindl. hed Rænnum (at det skal være den samme som den i Knytlinge-
saga nævnte „Ragnarsstadir", hvor Svend Estridsens Ven Ragnar boede, er højst
usandsynligt). Det er en gammel By, der vistnok gaar tilbage til 13. Aarh.; første
Gang dens Privilegier nævnes, er 1443, da de stadfæstedes af Chrf. af Bayern; se-
nere ere de ofte blevne bekræftede og udvidede, saaledes 1482, 1515, 1545, 1586, 1608
og 1648. Medens ingen Købmand i 1368 maatte udføre Varer fra dens Havn uden
at betale Told i Ribe, forundte Chr. IV den 20/10 1599 at være et Toldsted med
uhindret Indskibning af alle Varer ligesom andre lovlige Toldsteder. Navnlig hat-
Udførslen af Øksne paa de Tider været en vigtig Indtægt for Byen ; Udførslen fandt
paa denne Kant af Landet før kun Sted over Ribe; men 8/2 1553, senere gentaget,
fik Byen Lov til at udføre Staldøksne, men ikke Græsøksne, mod den sædvanlige
Told. I det hele har vel, ved Siden af Fiskeriet, Handelen været dens. vigtigste
460 Ringkjebing Amt.
Erhverv ; den dreves især paa Norge og Holland, ogsaa paa Hamburg og efter For-
ordn, af 28/! 1682 vedblev R. at være blandt de Byer, der maatte drive udenlandsk
Handel. Aar 1682 fastsloges det ogsaa, at den i Fremtiden skulde have een Borg-
mester, som før, men kun 2 Raadmænd (tidligere indtil 8).
Ringkjøbing har dog aldrig været nogen stor By trods dens gode Opland og til-
syneladende gunstige Beliggenhed ved den tidligere langt mere sejlbare Fjord. Den
har saaledes aldrig haft mere end den .ene Kirke og intet Kloster i Middelalderen.
Pens mest blomstrende Tid falder i 16. Aarh. og 1. Halvdel af 17. Aarh.; endnu
1656 kunde Arent Berntsen sige om den: „R. er vel ikke af megen Størrelse, men
haver den nogle formuende Borgere, som store Partier af Korn og Øksne sig af
Landet tilforhandle og igen paa Holland og andre Steder udskibe". Men allerede i
Præsteberetningen 1638 hedder det dog: „kan være ungeferd et hundrede Bor-
gere i Byen, mesten af saare ringe Formue". Til dens Tilbagegang bidrog flere
Ulykker (i Grevens Fejde var den bleven afbrændt af Joh. Rantzau), navnlig en
Vandflod 1/12 1615, da de omliggende Marker ødelagdes, Byens Baade søndersloges,
og 34 Gaarde og Huse led mere eller mindre Skade (Kongen fritog de skadelidte for Skat i
3 Aar; 1624 led Byen atter af Vandflod), og i 17. Aarh.'s Krige, især i 1644 og 1657-60,
da først Fjenden og saa de allierede hjemsøgte den; ogsaa Ildebrande have vel
hærget den, om der end ikke er levnet Beretning om nogen omfattende Brand. Dertil
kom de stadig vanskeligere og vanskeligere Besejlingsforhold i Fjorden, efterhaanden
som Nyminde Gab fra omtr. Midten af 17. Aarh. begyndte at vandre mod Syd (i
17. og 18. Aarh. fangedes der ogsaa Østers i Fjorden, men Gabets Vandring mod
S. og den deraf følgende Udelukkelse af salt Vand fik dem til at forsvinde). Hvor-
ledes Tilstanden var i 2. Halvdel af 17. Aarh., viser en Taksering af Byens Grunde
og Ejendomme: der var i alt 142 Nr. (vurd. til 8732 Rd. 3 Mk.), og deraf vare 46
øde Byggepladser. 1695 blev der fordret Forklaring over, hvad der var sket med
disse øde Pladser, men kun meget faa af dem vare blevne benyttede, og 2 andre
Gaarde vare blevne øde siden den Tid. Ifl. et Mandtal fra 1710 (102 Borgere), med
Forklaring over enhvers Vilkaar, var Byen i den største Elendighed : „her er mange
ode Steder, mange Enker og faa Borgere, hvoraf de fleste ved ulykkelig Søskade
og Tab paa deres Købmandsskab er kommet tilagters." 1743 berettes, at flere maa
sælge Gaarde og Huse formedelst Næringens saa mærkelige Aftagelse, og 1745 siges
Byen helt at maatte gaa under, hvis den ikke bliver hjulpen paa nogen Maade. D.
Atl. siger 1769, da Byen havde 506 Indb. (mod 623 i 1672), at dens Næring er i
mere Af- end Tiltagen, Handelen slet, siden Byen ikke længere er Oplagssted for
andre Købstæder, Skibsfarten er liden og gaar kun paa Norge med Korn og Fede-
varer osv. ; Byen, som før havde haft 10-12 Skibe, havde da kun eet; de øvrige,
som fragtedes, vare fremmede. Efter den Tid gik det dog noget fremad; 1774 havde
Byens Købmænd, dels som Redere, dels som Befragtere, i alt 12 Skibe; de fleste
tilhørte Byens to driftigste Købmænd Jens Tang, Ejer af Nørre- Vosborg (f 1826),
og Jens Bjerg Rindom. Vel gik næsten alle Skibe tabte i Krigen 1807-14; men alle-
rede 1816 var der 14 Skibe, og s. Aar ud- og indklareredes 300, mest norske Skibe;
1829 var der 11 Skibe med i alt 147 Clstr. Handelsforholdene skildres 1833 som
ret gode ; medens tidligere en stor Del af Vesteregnens Produkter sendtes fra R. og
Omegn til Lemvig til Udførsel, udførtes de da fra selve R., dels fordi Vejen gennem
Limfjorden til Aalborg paa Grund af Forholdene ved Løgstør Grunde blev mindre
sejlbar, dels og især fordi man i Krigen 1807-14 havde maattet hente mange For-
nødenhedsartikler fra Hamburg over Land, hvorved R. fra den Tid blev som en
Stapelstad, da de engelske* ikke kunde komme ind under Kysten og tage Smaa-
fartojerne, der gik til R. Men Forholdene forandredes, da Aggerkanalen aabnedes
og Løgstørkanalen anlagdes, og Besejlingsforholdene paa Ringkjøbing Fjord bleve
mere og mere ugunstige som omtalt S. 458. At det ikke er gaaet , som D. Atl.
spaar: „Skulde nogen Tid Nyminde Gab blive tiistopp 3t for Skibene, da blev vel
R. ikke mere en Købstad" , skyldes næst Jærnbaneanlægget Byens Driftighed, der
har kastet sig mere over Haandværk og Industri.
R. har haft to Porte, Byporten, for Enden af Bredgade (Adelgaden), og Nørre-
port, for Enden af Østergade. — En Latinskole (nævnt 1547) blev ophævet 1739. —
Stats- og Finansmanden Grev W. C. E. Sponneck (f 1888) er født i R. 1815.
Litt.: P. N. Frost, Beskr. over Købstaden R., Borris 1817. — L. Mylius- Erichsen,
R. og Omegn, Kbh. 1901.
Holstebro
ols t eb ro
Købstad
ligger i
HjermHrd.
under 56°
21' 34 "
n. Br. og 3057'36'96"
v. L. for Kbh. (beregnet
for Kirketaarnets Syd-
gavl) paa begge Sider
af Storaa eller Holste-
bro Aa, paa et noget
kuperet Terræn og om-
given af Hedebanker og
Plantager. I Nørregade
ved Landevejenes Sam-
menstød er der c. 72 F.,
c. 2 3 M. , ved Kirketaarnet
42,5 F., 13 M., og ved
Storbroen 28 F., c. 9 M.
Den ligger 5 Mil N. 0.
for Ringkjøbing, 33/4
Mil S. 0. for Lemvig
og henved 2 Mil S. for
sin Ladeplads Struer
(ad Jærnbanen henh.
6,4 Mil, 48 Km., 6,3 Mil,
47,9 Km., og 2n Mil,
16 Km.). Dens største
Udstrækning fra N. til
S. er omtr. 2400, fra
V. tilø. 1850 Al. Ved
Aaen deles den i en større, nordl.Del, „Nørreland", og en mindre, sydl., „Sønder-
land" (før kaldet „Over Aaen"). Dens Gader ere gennemgaaende ret brede og
lige samt godt brolagte, men flere af dem have en ikke ganske ubetydelig
Stigning. Hovedgaderne ere i den nordl. Del Nørregade, som fra Store Torv
over Raadhustorvet fører mod N. til Landevejene til Struer, Mejrup og
Skive; fra Raadhustorvet gaar Skolegade mod V. til Landevejen til Lemvig.
Fra Store Torv føre mod V. og 0. Vestergade og Østergade, hvilken sidste
udmunder i Landevejen til Viborg. Mod S. fører over Aaen den 80 Al.
lange og 12 Al. brede Storbro (se Vignetten), der er opf. 1855-56 paa
3 Granitmure med Kugleafsnit (den kostede 35,000 Rd.), til Sønderlands-
gade, som gaar gennem den sydl. Del til Landevejene til Ringkjøbing,
H<b$@
462 Ringkjøbing Amt.
Skjern og Herning. Af Husene ere en Del i flere Stokv. Gamle Bygninger
af Interesse findes ikke.
Byens Købs tadsg rund udgjorde Juni 1902 1,524,040 □ Al. (c. 109 Td.
Ld.), Markjorderne 29,038,220 □ Al. (c. 2074 Td. Ld.). De saakaldte
„Bisgaardsjorder" af Maabjærg Sogn ere ved Res. 21/7 1899 indlemmede
i Købstaden; en Del Markjorder ere 1902 inddragne under Købstadsjorderne.
Der var i 1902 26 Gader ogStræder og 4 Torve; Husenes Antal var
520 (deraf paa Bygrunden 448). Af Fladeindholdet 1896, 1918 Td.
Ld., vare 1315 Ager og Eng, 2 Kær og Fælleder, 45 Haver, 389 Skov,
73 Heder, m. m. og 93 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hartk. var 1/l
1895 81 Td. (Aug. 1902: 105 Td.), hvoraf 44 hørte til 23 Gaarde og 34
til 173 Huse; 11 Gaarde og 49 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa
Markjorderne ligge Tvangsarbejdsanstalten samt 72 Landbrug (det
største paa 61/2 Td. H.).
Husenes saml. Brand forsikringssum var Juni 1902 5,411,250 Kr.
(Antal af Forsikringer: 520).
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, V. for Nørregade, bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet
Afslutning, Korsarme mod N. og S., lavt Sakristi ved Korets Nordside og
Taarn mod V. De ældste Dele, Skib og Kor samt Sakristi, ere opf. i
gotisk Stil af røde Munkesten i Munkeskifte, med Fyld af raa Granit og
Kalk, i 1 . Halvdel af 1 5 . Aarh. ; i Dele af Soklen er der benyttet Granit-
kvadre, maaske fra en ældre romansk Bygning (i nordre Korsarms Ydermur er
indmuret en Tympanon af Granit med et Kors). Skib og Kor ere tiis. indv.
89 F. lange og 23J/2 F. brede. Skibets gamle Døre, udv. med spidsbuede
False, ere tilmurede (den nordl. 1733, den sydl. 1856); en oprindl. Dør fører
fra Kor til Sakristi; paa Skibets Nordmur ses et tilmur., oprindl. Vindue.
I 2. Halvdel af 15. Aarh. tilføjedes den sydl. Korsarm (24 X 171/2 F.),
„capella Dei". Nogle, nu restaur. Kalkmalerier, der fandtes 1900 af Kunstmaler
E. Rothe i Korsarmen, have Indskr., ifl. hvilken den er opf. 1468, vistnok
af Borgmester Poul Juul m. fl., hvis Navne og Bomærker ses (en yngre
Dekoration fra Bisp Iver Munks Tid, f 1539, er anbragt over den første).
En Indskr. paa nogle samtidig fundne Malerier i Sakristiet synes at vise,
at dette er opf. ved 1430 af en Olavius Petri. Den nordl. Korsarm (23
X 17 F.) er vistnok noget yngre end den sydl. og samtidig med Taarnet
(51 F. til Gesimsen). Tilbygningerne ere alle af samme Materiale og i s.
Stil som de oprindl. Dele. Kirken har Hvælvinger, henved 22 F. høje,
samtidige med Ydermurene, Skibet 3 (den østligste er en rigere udstyret
Stjernehvælv.), Koret 1 og den tresidede Afslutn. en halv, hver af Kors-
armene ligeledes 1, ligesom Taarnrummet, der er Forhal, med Indgang fra V.
Sakristiet har 2 lave Hvælvinger (13 F.). Den sydl. Korsarms Gavl har 5,
den nordl. og Taarnets 3 Kamme : paa de øverste af Taarnets staa Fløjstænger
(opsatte 1725) med Afbildning af St. Jørgen, Byens Værnehelgen; Gavlene ere
blindingsprydede. Murene, der støttes af Piller, ere overstrøgne med rød Kalk-
farve. Kirken har Blytag. Der er foretaget flere Restaurationer, saaledes 1725,
1729, 1741-42, 1765 og 1778. I 1856 fik Kirken sine nuv. store Jærnv^nduer.
Altertavlen, i Rokokostil, er skænk. 1757 af Købmd. Claus Skives
Enke, Mette Juul (i Midtfeltet et Maleri, den korsfæstede med Maria og
HQ&.6W3RQ.
Trap .-.Beskrivelse afFongpriget Dacnmeurlt . IH Udgave
Eftertryk forbydes
-tyl
4 Bcmegaard ..El
5 BariH Holstebro - D 5
6 ■ Landmands- C 5
7 latttggaarcL ... B 4
8 Gasværk . B 6
9 Ætel „Banal".. .C 5
10 " ScrunmiJnwYis - C 4
11 ÆijsTcoleJirem ... C 4
12 Mrke .... C Ar
13 » Jfeffwdisf- D 4
14 ■ Valgmenigheds- :_..B 3
. 15 Æssionshus .Ettm." D 4
16 Jbsfh.Tekgrafst.,*, fya.rek.-C 5
17 Proestegaard C 4
18 Baad-MTui-ogJrrest/ias C 4
19 Jføfe Boraer- D 4
20 o jWfc- ........ D 3
21 . Teknisk- . . D 4
22 « TalqmeniqKeds- ... D 3
23 Stiftelse^idusMf- C 3
24 Sygehus Amts- E 4
rø/3™1 afVFA.Berygreen.
Forlagt af Uiuversitetsboyhandler- G.E.C.Gad.
1902.
t-l'l l II i i ixc
AocelEJamodtsiifh.EtablÆhvn.
300j1eter
Holstebro.
463
Johannes); paa Tavlen sidde 5 Fyldinger med rigt Snitværk (Mariæ Bebu-
delse, Jesu Fødsel, Omskærelsen, de vise Mænd, der bringe Gaver, og Jakob,
der velsigner sine Sønner) fra et gotisk Alterskab, vistnok fra Slutn. af
15. Aarh. Alterskranken af Smedejærn er skænket af Kirsten Hartvigsd.,
Milter Hansens Enke, 1724. Alterkalken er fra 1622. Prædikestolen
er i Renæssancestil. Ny Døbefont af poleret Granit. Orgelet, fra 1861,
er anbragt paa et Pulpitur i Skibets Vestende. I den sydl. Korsarm er
der et Pulpitur. I D. Atl. nævnes „ti lukte Stole" ; nu er der 6, 2 i hver
Korsarm og 2 under Orgelet. Tre Malmlysekroner, skænkede 1661
af Borgmester Niels Sørensen og Raadm. Ib Lassen, 1742 af Niels Nyboe
og Hustru og 1788 af Christen Lassen Nyboe. Af Epitafier findes i
Holstebro Kirke.
Skibet: 1) af Marmor med Portrætmedailloner over Stiftamtmd., Friherre
Rud. Gersdorff, f 1729, og hans to Hustruer, Judithe Eleon. v. Glaubitz,
og Karen Solgaard, f 1742, og 2), af Egetræ med oliemalede Billeder,
over Christen Linde, f 1706, og Hustru (opsat 1667), samt to Ligsten
over Købmand Niels Kjær, f 1806, og to Hustruer, og over Laur.
Nielsen Kjær, f 1808 (1807 solgtes 33 Ligsten). Over Døren ind til Sa-
kristiet sidder en Mindetavle, der siger, at Præsten Søren Lugge, f 1730,
med 3 Hustruer, er begr. under Sakristigulvet. I Taarnet et Vaabenskjold
med H. B. v. M. (o: Miinchhausen, Karen Solgaards 2. Mand) og K. S. G.
(Karen Solgaard) og Aarst. 1704. Udv. paa sydl. Korsarm sidder en
Sandstenstavle over Chr. Lindes afdøde Børn „oc forhen sændte Himmel-
planter". I Hvælvingerne under Gulvet staar en Del sammenpakkede Kister
(under Taarnet er Gersdorffs eller Karen Solgaards Begravelse, desuden
findes Graahs, Lindes m. fl. Begravelser). Den største af Kirkens to Klokker
464 Ringkjebing Amt.
(i D. Atl. nævnes 4) er Stormklokken, støbt 1470 af Klavs paa Borg-
mester Poul Juuls Bekostning.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der ogsaa et Præst
til Maabjærg. Kirkens Formue i Kapitaler og Jorder var i 1901 7 732 Kr.,
af Jorderne, c. 21 Td. Ld., svaredes aarl. 350 Kr. ; dens Gæld var 2448 Kr.
Valgmenighedskirken, Skolegade, er opf. 1884 i gotisk Stil af røde
Mursten (Bygmester: A. Bendtsen, Vallekilde) og bestaar af Skib og Kor
ud i eet med et Klokkespir paa Gavlen ud til Gaden.
Metodistkirken, Danmarksgade, er opf. 1891 i gotisk Stil af røde Mur-
sten (Arkitekt: Vejassistent Rasmussen) og bestaar af Langhus med Taarn
mod N. ud til Gaden.
Et Missionshus, „Elim", Danmarksgade, er opf. 1890 (Arkitekt: Wiin-
holt) af røde Mursten.
Den højtliggende Kirkegaard, mod 0. ved Viborgvejen og Anlægget,
er anlagt 1864, indviet 12/j 1865 (den gamle Kirkegaard ved Kirken blev
beplantet med Træer ved 1830 og nedlagt og omdannet til Anlæg 1876);
den var oprindl. c. 4 Td. Ld., 1883 udvidedes den med 1 Td. (i 1902 er
indkøbt 4x/2 Td. Ld. overfor den nuv. Kirkegd. til en Annekskirkegaard).
Midt paa Kirkegaarden er 1870 opf. et Ligkapel af røde Mursten.
Raad-, Ting- og Arresthuset, Raadhustorvet, er opf. 1846 af røde
Mursten i to Stokv. med Kælder og et lidt fremtrædende Midtparti. Det
ejes af Amtskommunen med 2/3 og Købstaden med 1/3 og bestaar af en
Hovedbygning, som indeholder bl. a. Byraadssal, Tingstue og Arrestforvarer-
bolig, og en i 1881 opf. Sidebygning (Arkitekt: J. C. Weber, Aalborg); der er
Plads til 20 Arrestanter. Paa Raadhuset findes en af Byfoged Tranberg
skænket lyseblaa Silkefane fra Chr. VII's Tid med Byens Vaaben m. m.,
broderet i Guld og Sølv. Det tidligere, i en ældre Gaard 17 50 indrettede
Raadhus laa paa samme Sted ; tidligere laa Raadhuset paa Store Torv, men
det brændte 1733. Ved Reskr. af 20/7 17 74 bestemtes, at der i H. skulde
opføres et Raad- og Tinghus for Byen og Hjerm-Ginding Hrdr.
Det kommunale Skolevæsen omfatter to Skoler; Gamle Borger-
skole, Slagterivej, er opf. 1859 af røde Mursten i to Stokv.; Nye Bor-
gerskole, Danmarksgade, er opf. 1886 (Arkitekt: J. C. Weber) af røde Mur-
sten i 2 Stokv. med høj Kælder, for 63,000 Kr. Skolerne havde 1/5 1902
489 Elever (deraf 236 Drenge), i 18 Klasser, samt 1 Overlærer, 1 Kateket, 6
Lærere og 7 Lærerinder. — En privat Realskole, Nørregade, med Ret til
fra 1880 at afholde alm. Forberedelseseksamen, er opr. 1878. Desuden er der
en Friskole, Lægaardsvej, og en Pigeskole, Vestergade. — Teknisk
Skole, Danmarksgade, er opf. 1890-91 (Arkitekt: Wiinholt) af røde Mur-
sten i 1 Stokv. med høj Kælder, med Tilskud fra Stat og Kommune,
hvilken ogsaa gav Grunden , og ved frivillige Bidrag. Sidste Aar har
den haft 7 9 Elever (Begyndelsen til Skolen er en af Haandværkerforeningen
1862 opr. Søndagsskole).
Tvangsarbejdsanstalten, c. 1/8 Mil S. for Byen ved Herningvejen,
den tidligere, 1864-65 opf. Fattiggaard, ejes af Amtskommunen og blev
1896 ombygget (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg); den er af. røde Mursten i
1 Stokv. og har Plads til 1 5 Tvangsfanger. Vurderingssum c. 20,000 Kr.
Amtssygehuset, ved Enghavevej, er opf. 1895 af røde Mursten i 1
Stokv. med høj Kælder og Midtparti i 2 Stokv. (Arkitekt: Wiinholt), for
c. 80,000 Kr. og ejes af Amtskommunen. Det har 35 Senge, Operations-
Holstebro. 465
stue og Desinfektionsanstalt. Patienterne have Adgang til Byens Anlæg, der
støder op til det. — Epidemihuset, Vestergade, af røde Mursten i 1
Stokv. , er opf. 1884, en Tilbygning 1891; det ejes ogsaa af Amts-
kommunen, har 22 Senge og Desinfektionsanstalt og har kostet c. 20,500
Kr. — Byens Fattiggaard, Vestergade, er 1895 indrettet i det tidligere,
1876 opf. Amtssygehus. Den har Plads til 19 Lemmer.
Industri- og Haandværkerforeningens Stiftelse, Skolegade, er opf.
1881 af røde Mursten i 1 Stokv., paa Aktier, tegn. af Byens Borgere;
den har 8 Friboliger. — Et Børneasyl, Nellikestræde, er opf. 1881 og
har Plads til 100 Børn.
Banegaarden, N. for Byen, Station paa den vestjydske Længdebane
og den under Anlæg værende Holstebro-Herning Bane, er opf. 1865-66,
af røde Mursten med et højt Midtparti (Arkitekt: Weber).
Posthuset og Telegrafstationen, Østergade, er i Sparekassens Ejendom,
opf. 1889 af røde Mursten i 2 Stokv. — Toldkammeret er i Statio-
nens Varehus, der er opf. 1888 efter en Brand. — En Kødkontrolstation
er indrettet 1901 i en Ejendom paa Nørregade.
Gasværket, S. for Aaen, er anl. 1881 af et Aktieselskab (Aktiekapital :
51,000 Kr.); 1901 produceredes 7% Mill. Kbfd. Gas.
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarde n, ved den vestl. Side af
Kirkepladsen, en gammel, ombygget Gaard ; Borgmesterbolig og -kontor,
Danmarksgade, i en privat Bygning, opf. 1901; et Højskole- og Menig-
heds hjem, Skolegade, opf. 1898 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder
(Arkitekt: J. C. Fussing); Godthaab, Redningshjem for Alkoholister, opr.
1893 (det første i Landet), ligger S. for Byen i Nærheden af Tvangsarbejds-
anstalten, i Tvis Sogn.
0. og N. for Byen ligger en Række Lystanlæg — „Lunden", „An-
lægget", „Nøjsomhed", „Spedalsø" og „Wiums Anlæg" — , der strækker
sig op til Banegaarden, tiis. c. l21/2 Td. Ld. ; deres Beplantning begyndtes
1820. Ved Indgangen til „Lunden" (det ældste) fra Østergade er der en
Mindestøtte (Granitobelisk med Portrætmedaillon), „rejst af taknemlige
Borgere" 1894, for Grosserer Magnus Kjær (f 1893), og i Nærheden en
1894 opf. Pavillon, der ejes af Kommunen. Noget nordligere i An-
lægget ligger Lægaards Vandmølle ved en Mølledam. I „Wiums Anlæg",
ved Banegaarden, er paa Hundredaarsdagen for Stavnsbaandets Løsning rejst
en Mindestøtte. — Kommunen ejer tillige c. 425 Td. Ld. store Hede-
plantager: Søndre PL, anl. 1867, 87 Td. Ld., ved Herningvejen, med
Skydeplads for Holstebro Skyttekreds, østre PL, anl. 1878, c. 80 Td. Ld.,
ved Viborgvejen, og vestre PL, anl. 1887, 252 Td. Ld., ved Ringkjøbing-
vejen; endvidere ligger ved Galgebakkerne 6 Td. Ld. Plantage, bepl. 1901.
Det samlede Areal var i 1901 helt beplantet; der er næsten udelukkende
anvendt Bjærgfyr.
Indbyggertallet var 1. Feb. 1901: 4978 (1801: 853, 1840:
1186, 1860: 1662, 1890: 3863). — Erhverv 1890: 381 levede af
immat. Virksomhed, 1518 af Haandværk og Industri, 805 af Handel, 200
af Jordbrug, 52 af Gartneri, 720 af forsk. Daglejervirksomh., 115 af deres
Midler, 67 nøde Almisse, og 5 sade i Fængsel. — Folkemængden er det
sidste Aarh. vokset til omtr. det seksdobbelte. Foruden Haandværk og In-
dustri er Handelen , som for en Del foregaar over Byens Havn Struer,
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 30
466 Ringkjøbing Amt.
vigtigt Erhverv. Byens store Opland er i de senere Aar blevet en Del
formindsket ved Struers, Hernings og Silkeborgs Opkomst.
Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedgarn 2090 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 6867 Pd., uldne
Manufakturvarer 9123 Pd., Vin 8331 Pd., Glas og Glasvarer 17,730 Pd.,
Humle 9634 Pd., Stentøj, Fajance osv. 10,951 Pd. , Kaffe 42,118 Pd.,
Olier 40,476 Pd., Ost 74,996 Pd., Rismel og Risengryn 15,126 Pd., Salt
459,538 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 19,724 Pd., Te 2727 Pd., Tobaks-
blade og -stilke 148,239 Pd., Stenkul 140,000 Pd., Metaller og Metalvarer
37 5,121 Pd. samt Tømmer og Træ 15,878 Kbfd. Af indenlandske Varer
udførtes til Udlandet 2,35 1,182 Pd. Flæsk. Om Skibs farten se under Struer.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser,
63,325, Krigsskatten af Vareindførslen 8694 Kr., i alt 72,019 Kr.
I Holstebro holdes aarl. 10 Markeder: 1 i Jan. med Heste og Krea-
turer, 1 i Feb. med Heste, 1 i Feb., 1 i Apr. , 1 i Maj, 1 i Juni, 1 i
Juli , 1 i Sept., 1 i Okt. og l i Nov. med Heste og Kreaturer. Særlig Kvæg-
markederne have Betydning fer Byen; det saakaldte „Store-Mandags Marked" i
Okt. fremhæves. Torvedag hver Tirsdag og Lørdag og hver anden Tirs-
dag fra anden Tirsdag efter Oktobermarkedet indtil Jul med Kreaturer;
hver Torsdag er Torvedag for Handel med Smaagrise.
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Holstebro
Aktiebryggeri (Aktieselsk., opr. 1882, Aktiekapit. 200,000 Kr., beskæf-
tiger c. 50 Mænd og Kvinder, aarl. Prod. : c. 12,000 Td. skattepligtigt og
og 3000 Td. skattefrit 01); H. Jærnstøberi og Maskinfabrik (Aktie-
selsk. fra 1897, Aktiekap. 80,000 Kr. ; c. 35 Arbejd.); et Jærnstøberi;
2 Maskinfabrikker; R. Færchs Tobaksfabrik (anl. 1869, beskæf-
tiger c. 7 5 Mænd og Kvinder); en Tricotagefabrik (126 Arbejd.);
en Kartoffelmelsfabrik (c. 20 Arb., aarl. Produkt, c. 1 Mill. Pd.
Mel; til Fabrikken hører Hovedgaarden Krogsdal i N. -Felding S.); et Svine-
slagteri (Aktieselsk., opr. 1893, Aktiekap. 180,000 Kr., c. 20 Arbejd.);
to Farverier og Klædefabrikker (hver c. 12 Arbejd.); et Høvleværk
(Dmpkr.); et Savværk (Vandkr.); desuden 2 Bogtrykkerier. — Særlig
mærkes Amtets Vareindkøbsforening i Kolonial- og Manufakturvarer
samt Foderstoffer, der indbefatter 50 vestjydske Kredse, og hvis Omsæt
ning i 1901 var c. 3V2 Mill. Kr. (deraf Holstebrokredsen c. 400,000 Kr.).
I Holstebro udgives 4 Aviser: „H. Avis", „H. Dagblad", „H. Folke-
blad" og „Vestjyllands Socialdemokrat" (kun den første trykkes her).
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 210 Heste, 306 Stkr.
Hornkvæg (deraf 273 Køer), 191 Faar, 423 Svin og 19 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver, samt Herredsfoged og Skriver i Hjerm og Ginding Hrdr., og et
Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 9 valgte
Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabs væs., b)
for Havnevæs., c) for Skole væs., d) for Fattig væs., e) for Alderdoms-
underst., f) for Mark- og Vej væs., g) for Udstykningsandragender, h) for
Lystanlæggene, i) for Hedeplantagerne.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 69,033 (deraf
Grundsk. 1990, Hussk. 2991, Formue- og Lejlighedssk. 64,052), Afgifter
efter Næringsloven 9081, Indtægt af Aktiver 2462, Tilskud fra Stat til
Holstebro.
467
497 Kr 11^%; "^ Skolekontingent 518, Indtogt af Kødkontrollen
fond mos RgR: f'dr; " Slat US2' tU Amt 1058> tjl Amtsskole-
3 V3 <LfyenS foeSy/,e'SeD3276' FattigVæS- 18>705' Alderdomsunderst.
13,273, Skolevæs. 19,331, Rets- og Politivæs. 6729, Medicinalvæs 3575
Gader og Veje 20,981 (deraf 19,823 til Kloakanlæg) Belysn. 2052 offentl
Renhed 996 Brandvæs. 3848, Lystanlæg 1 359%^^ 34M &"
Kommunen ejede«/,, 1900 i Kapitaler 23,567 og i faste Ejendomme c 200 000
af 30 M^Kr R°rt,Q9n''462 ^ U"der B^adet stod ****** til et Beløb
fetad 10«/ C? h "T SkatteProc- for Afgiften paa Formue og Lej-
lighed 10 / 0 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,849,100 Kr -deraf
var skattepligtig Indtægt 856,591 Kr. '
Kommunens faste Ejendomme: »/, af Raadhuset , ' ny og gml
Borgerskole Fattiggaarden, et Sprøjtehus, et Brandskur, kæmnerbolig
Pavillonen i Anlægget samt Jorder med c. 3»/4 Td H neroongen,
Byen har kun een Politibetjent. Brandkorpset, under hvilket sorterer
et Ordenskorps paa 20 Mand, der ere forsynede med Politistav of Sk lt
tæller c. 400 Mand (3 Sprøjter) og ledes af en Brandinspektør en Vand
inspektor, 7 Assistenter og 20 Underassistenter.
I H. Spare- og Laanekasse, opr. 27/a 1827 var «/ I QOO 5™, t-.
eodeh 1d?l n»if, d , e ,K , „ " ' ™ /i2 tyuu bpar. Til-
Cstf83,'"Æ: S' 2tf cViTT^6lA9[ ,?-tf ntal af
250 000 Kr • •«/ lom T,* /l2T1871' er Aktiekapit. (fra V7 1902)
kontoen 7^ 63/lJr T T 1 °. °g Indlaanskontoen 1.330,047 Veksel-
Kontoen //U 631 Kr. — I H. Landmandsbank, opr. V7 1887 er Ak
tiekapitalen 70 000 Kr • 31/ lom „„, er t „ /7 °°'' er AK"
Vekselkontoen 537,662'Kr/" *°" °g Indlaanskontoen »88,509,
R"0lS'ebr°H Ha,Vn CT S°m "æVnt Ved Struer> der 1733 blev lagt under
0fim de"! Lofe- °S Ledeplads. Den nuv. Havn er dog først anlag
kostt"5B;enC430000eRrdHdet "^ ^ BaSSi"- ^.e in.ægget hf
sin'? ^ %i ' l rHaVne" er 4L070 Q Al. (deraf det øsil. Bas-
Padsl'Ir^^SrønAT R^6 985 A1- Dybde" indtil 10F-; Havne-
bestaar af fn P ^ Havnevæsenet "»»tyres af Havneudvalget, der
hof IV By^dsmedlemmer og 2 uden for Byraadet, hvoraf den ene
Gæ,j IL"3!? F0™ue var "/» 1901 15,208 Kr. den havde ingen
Ser ere Ledei " * ^^ " ^ '-8000 &' T° ™de Lan
ti. AnSneeJkstUg "^ '^ H°lstebr° eet P™ ™d Maabjærg Sogn
D^n hølr tTn5°!r?iTiktSlægen b° h6r) «* har * Apo'ttkfopr 17 5)
Ede™ 23,' 162U9SSogn274ngSkr' ^ ^ °g « S-'— d 'S
Strækningen ££? ^s ?„ ?86^^SSgtøb-
30*
468 Ringkjøbing Amt.
31/3 1875 (se i øvrigt S. 299 flg.). Under Anlæg er en Statsbane Hol-
stebro-Herning ifl. Lov af 27/4 1900; til Anlægget kan anvendes 2,375,000
Kr.; Kommunerne skulle erstatte Statskassen 25,000 Kr. pr. Mil af Udgif-
terne ved Anlægget med 1/15 aarl. I Driftsaaret 1900-1 solgtes i H. paa
Statsbanen 62,437 Billetter; der ankom af Gods 30,483 og afgik 10,901 T.
Historie. Byen nævnes første Gang 1287 som Bwolstathbro (1340: Holzstath-
broo, 1350: Holstethbro, 1373: Holstetbro, 1403: Holthzbro, osv.). Det er saaledes
en gammel By, hvis Beliggenhed er bleven bestemt ved den mest bekvemme Over-
gang over Storaa her, hvor den gamle Kvægdriftsvej gik. Hvornaar den er bleven
Købstad, vides ikke. Dens ældste kendte Privilegier ere givne den af Chr. 111 21/5
1552, da de tidligere vare brændte s. Aar ved en stor Brand i Byen (se Saml. til j.
Hist. X S. 168 flg.); de ere senere blevne bekræftede bl. a. 1604. Byen var i gamle
Dage Harsyssels Hovedstad, idet Sysseltinget holdtes her, i alt Fald i Slutn. af Mid-
delalderen. Men i øvrigt har den aldrig haft større Betydning. Den har kun haft
den ene Kirke (S. for Aaen har der dog paa „Kapelmark" ligget et Kapel i den
katolske Tid) og aldrig noget Kloster eller nogen mild Stiftelse i Middelalderen *). At
Byen i Middelalderen har haft et Præstegilde, ses af et Brev fra 1510, hvori der
nævnes Præstegildegaard, som oprindl. hed Fuglsang og laa N. for Aaen, S. for
den nuv. Vestergade. Mod N. uden for Byen havde Ribe Bispestol en Gaard, hvor
Bisperne residerede, naar de opholdt sig paa Egnen, med tilliggende Jorder og Bøn-
dergods; flere Breve, der ere udstedte herfra, have til Underskrift „Ex curia nostra
episcopali in Holstebro". Maaske have Kongerne ogsaa boet her, naar de gæstede
Byen; Chr. I's Privilegier for Nykjøbing paa Mors fra 1460 ere saaledes udstedte
fra H. ; denne Konge vides flere Gange at have opholdt sig i H., ligesom Kong
Hans gæstede den bl. a. 1513 og Chr. III 1542; et kgl. Brev af 16/9 1560 er ogsaa
dateret herfra. For øvrigt ligger der N. for Aaen, S. for Vestergade, en svag Høj-
ning, „Slotspladsen", hvor man endnu ind i 19. Aarh. kunde skelne Grave mod V.,
N. og 0., medens Pladsen mod S. værnedes af Aaen ; der skal her have staaet et
kgl. Slot. Bispegaarden, hvorved der var en Barfred, og som laa paa Skolegade,
(Navnet „Bisgaardsjorderne" minde endnu om den), tilfaldt efter Reformationen Kro-
nen og var under Navn af „Holstebrogaard", „Kongens Gaard" og „Biskopsgaard"
bortforlenet og fra 1599 lagt under Lundenæs; 1618 skødede Kronen Gaarden til Chri-
sten Hansen (Baden) ti! Nørgaard; 23/n 1630 skænkede Kongen den til Byen, og 4
Aar efter fik den Tilladelse til at nedrive Bygningerne. Senere opførtes en ny Gaard
paa dens Jorder, „Holstebro-Bisgaard", der laa paa Nørregade og brændte 1734.
Fiskeriet i Aaen, som nu er ubetydeligt, har vel haft nogen Betydning, men By-
ens vigtigste Erhverv har Handelen været, om den end tidligere skadedes ved den
Bestemmelse, at Øksne skulde udføres over Ribe, ligesom Handelen paa Limfjorden
baade i 16. og 17. Aarh. led under Overgreb fra Aalborg. Handelens Blomstringstid
var i 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh.; den dreves navnlig over Hjerting paa Holland,
med Udførsel især af Huder og Indførsel af Kolonialvarer og Klæde, over Ribe med
Hamburg og Liibeck, med Udførsel især af Uld, for hvilken Vare H. var særlig be-
kendt, og over Aalborg, med Udførsel især af Korn. De to største Købmandsfami-
lier omkring 1600 vare Lægaard og Solgaard. Krigene i 17. Aarh. have vel gjort
Byen en Del Skade, navnlig var den i Krigen 1657-60 en Tid lang besat af Fjenden;
men det er dog særlig de hærgende Ildebrande, der satte den tilbage. Foruden den
ovenn. Brand 1552 nævnes Brande 1576, der gjorde saa stor Skade, at Borgerne,
„der skulle være meget forarmede", ved kgl. Brev af n/6 1577 indtil videre bleve
fri for Skat og al anden Tynge; 1603, der ligeledes havde til Følge, at de brand-
lidte ved Brev af 5/10 1604 fritoges for Skat i nogle Aar, a/7 1651. 28/7 1697, da 46
Gaarde brændte og kun den ringeste Del af Byen blev staaende, 1698, 8/4 1720,
22/7 1733, da Øster- og Vester- samt noget af Nørregade gik op i Luer, 1734, da
Ilden atter rasede i Nørregade, 1784 og 7/7 1794, da hele Østergade brændte. I 2.
Halvdel af 18. Aarh. stod Byen i Stampe; 1769 havde den 679 Indb. (1672: 500
lndb.). I Beg. af 19. Aarh. trak Ringkjøbing en Del af Handelen til sig, som nævnt
i*) Af et Brev fra 1510, iflg. hvilket Kield Digsmed, Præst og Vikar i Viborg, skænkede sin
Gaard i H. til Helligaandshuset i Aalborg, ses, at samme Stiftelse fra tidligere Tid ejede en
Gaard i Byer. idet der nævnes „den Helligaands Hus's Vaaning i H.". Dette har givet Anled-
ning til den Misforstaaelse, at Aalborg Helligaandshus har haft en Filial' i Holstebro.
Lemvig.
469
W6°A r" de'te ,forandredes> da Sejladsen paa Limfjorden fik Liv ved Aggerkana-
efter AnSet°Saf ^'""o An'æ,8' °g Byen har været S Sod Opkomst iZ
BvenharShgaften,frhrneMT ! ^V- ^^baneanlæggene have yderligere hulpet.
jord' uden for Ue. Bygningen Æ S^ M 'iK
1/16 og 1739 gtvet ti den danske Skole, da Latinskolen blev optevet
Paa de sydhge Markjorder er der fredlyst 2 anselige Gravheje
Holstebro 187?' ' "" '" hiSt- t0p0gr- °« statist- Kebstadsbeskr..
Lemvig
At,
L^J (bc
emvig Købstad lig-
ger i Skod borg Hrd.
under 56° 33' 0"
n. Br. og 4° 16'
v. L. for Kbh.
eregnet for Kir-
ken) meget smukt
og ejendommeligt ved det
inderste af Lem Vig, der
skyder ind fra Nissum Bred-
ning i Limfjorden, og som
begrænses af Gjeller Odde
og Vinkel Odde. Byen selv
er lejret lavt paa en Slags
Dæmning i det inderste af
Vigen, hvis sydligste Del, som
afgrænses ved Dæmningen, nu
er en lille Sø (Lemvig Sø), c. 20
Td. Ld., med Afløb til Vigen.
Ved Kirkens Vaabenhus er der c. 9 F. 2
M., ved Banegaarden er der 105 F. ' 33
M. I øvrigt er den mod V., S. og 0
omgiven af høje Bakker, der helt skjule
Byen fra Landsiden, og fra hvilke der er
en vid Udsigt over Limfjorden. Kun det
nye Kvarter omkring Banegaarden ligger
oven for Bakkerne. Byens Udstrækning fra
V. til 0. langs Kysten er c. 1600 fra
N. til S. c. 1400 Al. Den ligger V/,
Mil N. for Ringkjøbing og 33/4 Mil N. V.
rQ r, e w for Holstebro (ad Jærnbanen henh 7 Mil'
58 km og 6„ Mil, 47,9 Km.). Husene ere for en Del smaa ofuanseluS
gamle .Bygninger af Interesse findes ikke. Hovedgaden er Vestergade fer
mod V. over Vesterbjaerg forer til den gamle Thisted Landevej, mod 0 føre
470 Ringkjøbing Amt.
den til Torvet og fortsættes i Østergade og Østerbjærg, som udmunder i
Landevejen til Struer. Fra Torvet fører mod S. V. Søndergade, der over
Sønderbjærg fører ud til Landevejen til Ringkjøbing. I de senere Aar er Ad-
gangen til Byen, der overalt gaar ned ad stejle Bakker, lettet meget ved
Vejanlæg med Bakkereguleringer, saaledes „Serpentinen" mod V.
Byens Købstadsgrund udgjorde Juni 1902 554,000 Q Al. (henved
40 Td. Ld.), Markjorderne c. 542 Td. Ld. Der var da 16 Gader og
Stræder og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var da 375 (deraf
paa Bygrunden 259). Af Fladeindholdet 1896, 581 Td. Ld., vare
504 Ager og Eng, 26 Haver, 12 Skov, og 39 Veje og Byggegrunde.
Det samlede Hrtk. var J/t 1895 56 Td., hvoraf 37 hørte til 14 Gaarde
og 16 til 86 Huse; 5 Gaarde og 17 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.
Paa Markjorderne findes ingen større Bebyggelser.
Husenes saml. Brandforsikringssum var 1/5 1902 3,491,274 Kr.
(Antal af Forsikringer 370).
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, midt paa Torvet, ifl. Præsteberetn. fra 1638 indviet til S/. Nico-
laus, i D. Atl. kaldet Vor Frue, er en Korskirke med Taarn mod V. De
ældste Dele, Skib og Kor (med flad Altervæg), udv. byggede i eet, men
indv. skilte ved en Mur med spidsbuet Korbue, ere opf. i gotisk Stil, an-
tagelig i 14. Aarh., af raa og kløvet Granit (mulig hidrørende fra en ældre
Kirke) forneden og store, gule Mursten i Munkeskifte. Jordsmonnet er vokset
saa stærkt op om Kirken, at man fra Torvet — den tidligere Kirkegaard,
der benyttedes til 1807 — maa gaa 3-4 Trin ned til Kirkegulvet*). I
Løbet af 15. Aarh. tilføjedes de to Korsarme nær ved Skibets Vestende
samt Taarnet, alle af store røde og gule Mursten i Munkeskifte, Taarnet
dog af raa Granit omtr. til Skibets Højde (nu cementpudset), og med
Spidsbuer ind til Skibet. Dettes indv. Længde er 49, Bredden 20l/2 F.,
Korets Længde 21x/2 og Bredden 20 F. ; nordl. Korsarm er 201I2X1S1I2-
F., sydl. 21X/2X21 F. Kirken har overalt spidsbuede, med Ydermurene
samtidige Hvælvinger, 3 i Skibet (c. 22 F. høje), 1 i Koret (20 F.), 1 i
hver af Korsarmene og 1 i Taarnet, som nu er Forhal med Indgang fra
V. De to fladbuede Døre ved Skibets Vestende ere bevarede (nu tilmur.,
den sydl. i en spidsbuet Blinding). De store, flade, i 1854 indsatte Støbe-
jærnsvinduer have udslettet næsten alle Spor af de ældre Vinduer. Den
nordl. Korsgavl, med 5 fladbuede Blindinger, er omtr. oprindelig, hvorimod
den sydl. formentlig har mistet sin Udsmykning ved senere Ombygning;
de nuv. Kamme paa Gavlene skyldes ogsaa senere Ombygninger. Den rund-
buede Portal, med Halvsøjler, i den sydl. Korsarms Gavl er senere anbragt.
Taarnet hat tidligere været højere og har haft Spir, men 1683 nedbrændte
det ved Lynild (en Indskr. paa den mindste af Kirkens to Klokker, fra
1686, minder om dette), og da ogsaa Kirken blev angreben af Luerne ved
Byens Brand 1684 (se S. 47 5), blev Taarnet vel genopf. med Spir, men
blev 15 Al. lavere end tidligere; 1788 blev det atter til Dels ombygget,
*) Af Kirkeregnskaber (i Vib. Arkiv) ses, at Vandet paa Grund af stærkt Tøbrud 22;i 1789 stod
mere end et Kvarter over Gulvet og maatte eses ud, noget, der vel har været Tilfældet flere
Gange. D. Atl. siger ogsaa, at Begravelserne under Gulvet om Vinteren staa halvt fulde af Vand.
Lemvig.
471
da det var meget forfaldent; 1867-69 opførtes dets nuv. blindingsprydede
Kamgavle mod N. og S.; Taarnets Højde til Gesimsen er nu 49 F. ; det
har Blytag (i Fløjen staar: 1827), den øvrige Kirke Tegltag. Alle Facader
undt. Taarnets øvre Partier ere cementfarvede. I Taarnet er Varmeapparat.
Altertavlen og Prædikestolen ere i Rokokostil; Maleriet paa Alter-
tavlen (Christus med Kalken) er malet 185 5 af J. L. Lund. Alterkalken
er skænket 1655 af Fru Maren Skram, Hartvig Huitfeldts Enke. Den ro-
manske Granitdøbefont med Rebsnoning er ældre end Kirken. Orgelet
flyttedes 1889 fra Skibets Vestende til sin nuv. Plads i nordl. Korsarm.
I denne var indtil 1854 en Familiebegravelse, der 17 18 var tilskødet Provst
Mag. Frants Rosenberg (Indgangen til Kapellet var i Gavlen). I Koret et
nteressant stort Egetræskrucifiks, antagelig fra Kirkens første Tid. I Kirken
Lemvig Kirke.
er der 5 Malmlysekroner (fra 1661, skænk, af Borgmester Oluf Jepsen,
1708 og 1731, de to uden Aarst.) og 4 store Malmlampetter (de to fra
1609). I Skibet findes et lille Epitafium over Borgmester Simen Chri-
stensen, f 1648, og Hustru, og i sydl. Korsarm en Mindetavle over Karl
Iver Christensen, Foged paa Voldbjærg (han gav 300 Dl. til den lat. Skole
for Korsang; uden Aarst). Ved en Restauration 1768 blev en Del Ligsten
fra Kirkegaarden anbragt i Gulvene, hvorfra de senere ere fjernede; 1790
fyldtes Præstebegravelserne under Koret med Sand. I Kirkevæggene staa
nu kun Ligsten over: 1) Raadmd. Jep Olufsen, f 1626, og Hustru, 2) Kir-
sten Pedersdatter, f 1633, sat af Peder Nielsen, og 3) Borgmester Peder
Pedersen Lange, f 1661, og 3 Hustruer (indmur, i sydl. Korsfløj). I Taarn-
rummet staa to Ligsten over Raadmd. Knud , f 1602, med Hustru
og to Døtre, der alle skulle være døde i Løbet af 3 Uger.
472 Ringkjøbing Amt.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Sognepræst til Nørlem, og en ordin. Kateket, der tillige er Lærer ved Bor-
gerskolen. Kirken ejede Juni 1902 i Kapitaler og Jorder 32,667 Kr. ;
dens Gæld var 1160Kr.
Valgmenighedskirken, Stationsvej, er opf. 1883 for 14,000 Kr. som
en Filialkirke af Bøvling Valgmenighedskirke, af røde Mursten i Korsform
med Midttaarn med Spir (Arkitekt: A. Bentzen, Vallekilde). Romansk Gra-
nitdøbefont fra Nørlem Kirke.
Et Missionshus, ved Søen, er opf. 1873 af røde Mursten.
Kirkegaarden , mod V. uden for Byen ved Thistedvejen, er anlagt
1807, udvidet 1872 og 1901, nu c. 21/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden et
1878 opf. Ligkapel.
Raad-, Ting- og Arresthuset, Østergade, er opført 1876-77 af
røde Mursten i 2 Stokværk med et taarnlignende Midtparti og ejes af
Amtskommunen med 5/6 og Købstaden med 1/6. Det indeholder blandt
andet en større og en mindre Byraadssal, Tingstue, Lokale for For-
ligskommissionen og Arrestforvarerbolig samt Plads for 8 Arrestanter (5
Enkelt- og en Fællescelle). Bygningens Vurderingssum er 71,385 Kr. Det
ældre Raadhus, paa Hj. af Torvet og Øster Nørregade, i to Stokv.,
opf. 1822, er nu Privatbolig (et tidligere var opf. 1 75 5 ifl. Reskr. af 17/4 1750).
Den kommunale Skole, Borgerskolen, Skolegade, bestaar af en
ældre Bygning, opf. 1856 af gule Mursten i to Stokv., og en Tilbygning,
opf. 1896-97 i 3 Stokv. af røde Mursten. Desuden er der en 1889 opf.
Lærerbolig, bagved Skolen. Skolen havde 1/5 1902 433 Elever, fordelte
i 14 Klasser, samt 10 Lærere og 1 Overlærer. — En privat Real-
skole, ved Vasen, af røde Mursten i to Stokv., er opr. 1875 ; den har Ret
til at afholde alm. Forberedelseseksamen; c. 100 Elever. Desuden er der
en privat Pigeskole. — Teknisk Skole, Søndergade, er opf. med
Statstilskud 1901 (Arkitekt: Berg, Esbjærg) af røde Mursten i to Stokv.
med Kælder og taarnlignende Midtparti.
Amtssygehuset, Østerbjærg, af røde Mursten i 1 Stokv., restaur. og
udvidet 1891, ejes af Amtskommunen; det har 21 Senge; Byggesummen
c. 20,000 Kr. — Epidemihuset, mod 0. uden for Byen ved Fjorden,
er opf. 1882, udvidet 1896 og 1901, af røde Mursten i 1 Stokv.; det
ejes af Amtskommunen, har 22 Senge og Desinfektionsanstalt; Byggesummen
c. 26,000 Kr. — Byens Fattiggaard, Østerbjærg, af røde Mursten i
1 Stokv., er opf. 1840 og har Plads til 15 Lemmer.
Daus Stiftelse, Hj. af Søndergade og Torvet, af røde Mursten i 1
Stokv., er oprettet ved Fundats af Febr. 1899 af Enkefru Wilhelmine Rosen-
vinge Dau til Fribolig for 4 ældre ugifte Kvinder, Døtre af Embedsmænd
eller Borgere i Lemvig. — Et Børnehjem, ved Siden af Missionshuset, af
røde Mursten i 1 Stokv., er opf. 1896; det har Plads til c. 15 Børn. (I
Byen har været et Hospital, opr. 1634, Fundats af 8/3 1634, af Magistrat
og Borgerskab, paany opf. 1749 for 6 Lemmer; Hospitalet, som laa ved
Søndergade, er nu ophævet). I Byen er der et Velgørenhedsselskab og en
Konfirmandudstyrsforening.
Banegaarden , S. V. for Byen paa Vesterbjærg , Station paa Vem-
Lemvig-Thyborøn Banen, er opf. 1876. — Posthuset og Telegrafsta-
tionen, ved Vasen, er af røde Mursten i 1 Stokv.; en ny Bygning er
under Opførelse. Toldkammerbygningen, ved Havnegade, er i 2 Stokv.
Lemvig. 473
Gasværket, mod 0. ved Fjorden, er anlagt 1902 af Kommunen for
c. 130,000 Kr. — Vandværket (med naturligt Tryk), ved Søen, er an-
lagt 1887 af Kommunen for c. 14,000 Kr. ; Maksimalforbruget pr. Døgn
kan være 700 Td. Vand.
I Skolegade ligge Brandstationen og Kødkontrolstationen, begge
opf. 1898 af røde Mursten.
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, Østergade, Embeds-
bolig, Borgmesterbolig og -kontor, Østergade, Embedsbolig.
Langs Fjordens Vestside i Vesterbakkerne er der et Lystanlæg, hvis
Beplantning begyndtes 1857. Det ejes af Kommunen; i Anlægget en
1893 opf. Pavillon. — Ved vestl. Nedkørsel til Byen, „Serpentinen",
findes et mindre Anlæg, „Aabergs Minde", hvori staar en Min de støtte
(en 8 Al. høj Granitsten med Portrætmedaillon) for Folketingsmand Chr. Aa-
berg, afsløret 15/9 1899.
Indbyggertallet var 1. Feb. 1901: 3207 (1801: 375, 1840:
688, 1860: 1 192, 1890: 2413). — Erhverv 1890: 269 levede af immat.
Virksomhed, 840 af Haandværk og Industri, 479 af Handel, 124 af Jord-
brug, 24 af Gartneri, 58 af Fiskeri, 40 af Skibsfart, 37 9 af forsk. Dag-
lejervirks., 129 af deres Midler, 69 nøde Almisse, og 2 sade i Fængsel. —
Ved Siden af Handel, Skibsfart og Haandværk har Fiskeriet nogen Be-
tydning. I 1900 fiskedes der fra 10 Baade 8600 Pd. Aal til en Værdi
af c. 3000 Kr. ; desuden en Del Torsk, Flynder, Hummer og Rejer.
Af fremmede Varer fortoldedes 1901 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedgarn 2876 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 10,439 Pd., uldne
Manufakturvarer 3455 Pd. , Vin 5002 Pd. , Glas- og Glasvarer 25,397
Pd., Stentøj, Fajance osv. 7611 Pd., Porcellæn osv. 8355 Pd., Kaffe 1 1 1,540
Pd., Olier 297 7 Pd., Rismel og Risengryn 5660 Pd., Salt 237,044 Pd., Sukker,
Mallas og Sirup 19,708 Pd., Tobaksblade og -stilke 20,000 Pd., Stenkul
4,055,216 Pd., Metaller og Metalvarer 260,060 Pd. samt Tømmer og Træ
762 Clstr. og 22,198 Kbfd. Af indenlandske Varer udførtes til Ud-
landet bl. a. : 190,000 Pd. gmlt. Jærn; til indenlandske Steder uden for Jyll.
udskibedes bl. a. 4799 Pd. Uld og 38,246 Pd. Huder og Skind.
Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 32 Fartøjer
og maalte Baade tiis. paa 642 Tons, deraf 2 Dampsk. tiis. paa 287
T. (1 over 200 T.). Fra Udlandet indkom 66 og udgik 56 Skibe med
henh. 3875 og 116 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 58 (50 Dampsk.)
og udgik 53 Skibe (49 Dampsk.) med henh. 2281 og 140 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtg.,
41,640 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 5700 Kr., i alt 47,340 Kr. (1455
mindre end i 1900).
I Lemvig holdes flg. Markeder: l i Feb. med Heste, 1 i Apr., 1 i Juni,
1 i Aug., 1 i Sept. og 1 i Nov. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver
Lørdag.
Af Fabrikker nævnes: en Tobaksfabrik, et Teglværk, en Dampmølle.
Der er 1 Bogtrykkeri.
I Lemvig udgives 3 Aviser: „L. Avis", „L. Dagblad" og „L. Folkeblad".
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 144 Heste, 269
Stkr. Hornkvæg (deraf 222 Køer), 45 Faar, 178 Svin og 4 Geder.
Byens Øvrighed er en Borgmester, som tillige er Byfoged og Byskriver,
474 Ringkjøbing Amt.
samt Herredsfoged og Skriver i Skodborg- Vandfuld Hrdr., og et Byraad,
som foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 9 valgte Medlem-
mer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havne-
væs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Gader og Veje samt Belysn.,
f) for Byens Grunde, g) for Retsvæs., h) for Vandværket, i) for Kommunevalg.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 48,266 (deraf
Grundsk. 1688, Hussk. 3503, Formue- og Lejlighedssk. 40,947, Lign.
paa Menigheden 2128), Afgifter efter Næringsloven 5474, Indtægt af Ak-
tiver 3108 (deraf Vandforsyning 1505), Tilskud fra Stat til Alderdoms-
underst. 2562, Skolekontingent 373, Indtægt af Kødkontrol 609 Kr.; Ud-
gifter: Bidrag til Stat 391, til Amt 319, til Amtsskolefond 690, Byens
Bestyrelse 2435, Fattigvæs. 10,444, Alderdomsunderst. 6473, Skolevæs.
16,646, Rets- og Politivæs. 3683, Medicinalvæs. 10,769, Gader og Veje
2645, Belysn. 940, offtl. Renlighed 126, Brandvæs. 808, Lystanlæg 648,
Højtidsoffer 1830 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 40,791 og i
faste Ejendomme 115,695 Kr. og skyldte bort 147,643 Kr. Under By-
raadet stod Legater til et Beløb af 12,000 Kr. For 1902 var Skatteproc.
for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,6 pCt. ; den anslaaede Indtægt var
omtr. 970,000 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 882,000 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset, Fattiggaarden,
Borgerskolen, Vandværket, Gasværket, Brandstationen og Kødkontrollen samt
3 Huse til Værdi af 87,165 Kr.
Byens Politikorps bestaar af 30 Mand af Byens Borgere, hvoraf en
Formand, Brandkorpset, foruden af 5 lønnede Mand, der udføre Torden-
vagt, af Borgerne, der udtages i Alderen 20-50 Aar (3 Sprøjter).
I Spare- og Laanekassen for L. og Omegn, opr. 2/8 1847,
var 31/12 1900 Spar. Tilgodeh. 1,365,912 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
45,944 Kr., Antal af Konti 2979. — I L. Bank, opr. 1/7 1874, er
Aktiekapitalen 100,000 Kr. ; 3% 1901 var Folio- og Indlaanskontoen
1,482,157, Vekselkontoen 366,697 Kr. — IL. Landmandsbank, opr.
28/9 1898, er Aktiekapitalen 68,000 Kr.; Indlaanskontoen 31/i2 1901 var
480,067, Vekselkontoen 393,184 Kr.
Havnen er anlagt 185 5-57 (endnu i Slutn. af 18. Aarh. var der ikke
engang en Skibsbro ; der maatte losses og lades ved Baade) , hvortil
der optoges et Laan paa 18,000 Rd.; knap 20 Aar efter maatte den
ombygges, da den var ødelagt af Pæleorm; 1895 tilbyggedes en c. 200
F. lang, jordfyldt Havnebro, 200 F. Landbolværk og et nyt Havnebassin
mod Vest (der er projekteret ny Udvidelse af Havnen mod V.). Havnen
har nu 9-10 F. Dybde. Havnepladsen er 8400 □ AL, Bolværkslængden 700
Al. Havnen bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som
Formand bestaar af 4 Medlemmer. Havnen ejede 1/1 1902 i Kapitaler
(ekskl. Bygninger og Redskaber) 55,667 Kr. og skyldte bort 5 5,405 Kr.
Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er 13-14,000 Kr. En Havne-
bane (med den største Stigning i Landet) er anlagt 1893 fra Banegaarden
til Havnen og føres ad en Bro paa høje Murpiller over Byens vestlige
Nedkørsel langs Fjordens Vestside. Ved Vestsiden af Fjorden er der to
hvide, V. for Havnen to grønne og paa Havnens Vest- og Nordmole to
røde Lanterner.
Lemvig.
475
I g ej sti. Hens. danner Lemvig eet Pastorat med Nørlem til Anneks
og har en Sognepræst og en ordineret Kateket.
I Byen bor Bestyreren for det nørrejydske Redningsvæsen (se IV S. 41).
Lemvig hører til 8. Land s ti n g skreds og Amtets 2. Folketing s-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører
til 5. Udskrivningskreds' 216. Lægd og er Sessionssted for Læg-
derne 191-213, 215 og 216.
Ved Lemvig Tolddistrikt er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassi-
stenter, hvoraf de to ere Strandkontrollører ved Harboøre og i Fjaltring,
ved Postvæsenet en Postmester (og to Ekspedienter), der tillige er Be-
styrer af Telegrafvæsenet. Der er privat Telefon.
Lemvig er Station paa Privatbanerne Vem-Lemvig og Lemvig-Thyborøn.
V em- Lemvig Banen (3,84 Mil, 28, 9 Km.) er bygget ifl. Lov af 31/3
1874; men Koncessionen gaves først 1878, og Banen aabnedes 20/7 1879;
den har kostet 1,225,000 Kr. Lemvig-Thyborøn Banen (3,63 Mil,
27,4 Km.) er bygget ifl. Privatbaneloven af 8/5 1894; Koncessionen gaves
1897, og Banen aabnedes 1899, for Strækningen L.-Harboøre 22/7 og
Harboøre-Thyborøn 1/11 ; den kostede c. 800,000 Kr. Paa Banerne befor-
dredes i Driftsaaret 1901-2 af Personer fra L. 52,196 og til L. 51,768,
af Gods fra L. 3,963,153 og fra L. Havn 4,158,176 Kg., til L. 2,641,455
og til L. Havn 3,594,041 Kg.
Lemvig staar i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn over Aal-
borg og de andre Limfjordsbyer.
Historie. Lemvig er en meget gammel By, der allerede nævnes som By („oppidum")
i Kongebreve af 1234, 1237 og 1252 („Ribe Oldemoder" S. 5 flg.), hvor den kaldes
Lcemwich og Lemvich; Navnet har tydeligt nok sin Oprindelse af Vigen, hvorved
den ligger, og det nærliggende Sogn Lem (nuv. Nørlem). Men trods sin Ælde har
den aldrig været af nogen Betydning; den har kun haft den ene Kirke og intet
Kloster eller mild Stiftelse i Middelalderen. I Taksten til Prinsessestyr 1592 er
den kun ansat til 62^2 Rd., ligesom Sæby; dog staar den over andre Byer, der nu
ere større, saaledes Skive og Hobro, der kun ere ansatte til 25 Rd. hver. Hvornaar
den er bleven Købstad, vides ikke; dens ældste kendte Privilegier ere fra 1545, se-
nere bekræftede bl. a. 1597. I Præsteberetn. 1638 kaldes den en liden Købstad;
1672 havde den 450, 1769 kun 316 Indb.; D. Atl. siger om den i sidstn. Aar, at
den i forrige Tider har haft „temmelig rige Indvaanere, men nu findes de fleste i
maadelige Omstændigheder". Store Ildebrande have vel ogsaa bidraget til at sætte
den tilbage; i et Brev af 1479 omtales en Brand, der ødelagde Raadhuset; 1684
brændte det meste af Byen (et Vers: „Medynk over Ildebranden i L." af Peder
Hemmet blev trykt s. Aar). Dens vigtigste Næring, Handel og Skibsfart, der gik
gennem Limfjorden paa Aalborg, Kjøbenhavn og Norge med Korn og andre Land-
brugsprodukter, hæmmedes meget af den førstn. By og af de daarlige Besejlingsfor-
hold i Fjorden. Men i 19. Aarh. bidrog Aggerkanalens Aabning og senere Løgstør-
kanalens Anlæg betydelig til dens Fremgang, da den har et godt og frugtbart Op-
land, og Jærnbaneforbindelsen har yderligere hjulpet den frem. — Byen led en Del
ved Stormflod i Jan. 1839 og i Decbr. 1895.
Ved Byen, 0. for Lemvig Aa, har der været et Helligkors Kapel; i dettes Grund
fandtes endnu 1.604 Mursten.
Byen har haft en af Chr. III oprettet Latinskole, til hvilken han 1542 lagde
Kongetienden af Lem Sogn; den ophævedes 1739.
Litt. : C. Dreyer, En liden Beskr. over L. samt Skodborg og Vandfuld Hrdr.,
Viborg 1795 (paany udg. i Udtog af M. S. Hestbech, Lemvig 1893).
Skodborg Herred.
Sogne:
Nørlem, S, 477. — N.-ÅTissum, S. 480. — Tørring, S. 481. — Heldum, S. 483. —
Lomborg, S. 483. — Rom, S. 484. — Bøvling, S. 486. — Flynder, S. 488. —
Møborg, S. 4QO. — Nees, S. 4Q2, — Gudum, S. 493. — Fabjærg, S. 495. —
Resen, S. 496. — Humlum, S 497. — Venø, S. 499.
-=^=*-
*=&—
jkodborg Herred begrænses mod
N. og N. 0. af Limfjorden (Nis-
sum Bredning, Oddesund og
Venø Bugt), i hvilken den til
Herredet hørende 0 Venø ligger,
mod 0. og S. 0. af Hjerm
Hrd. og mod V. af Nissum Fjord,
Vesterhavet og Vandfuld Hrd. Den
største Udstrækning fra N. til S. er
over Sll2, fra V. til 0. henved 4 Mil.
De mod N. langs Limfjorden højt-
liggende og bakkede (Bavnehøj eller
Skjellerhøj, 286 F., 90 M.), mod
S. S. V. skraanende og mod S. og
ved Nissum Fjord helt lavtliggende
og jævne Jorder ere mod N. frugt-
bare og lerede, sydligere sandede og
til Dels dækkede af Heder, endelig
ved Nissum Fjord mere eller mindre
sandmuldede med store Engstræk-
ninger. Skovarealet er 3418 Td. Ld.
Af Plantager findes der en stor Del,
deriblandt Klosterhedens Skovdistrikt
(se S. 49 5). En Del smaa Vandløb,
$M^- hvoraf Flynder Aa er det største,
Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder
(ved Matr. gnmstl. 3074 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet (med Lemvig) 76,230 Td. Ld. (7,63 [J Mil,
420,n □ Km). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. var Vi 1895 24?6
Td., Folketallet V2 1901 i Landdistr. 10,984 (1801: 4636, 1840:
6365, 1860: 7486, 1890: 9821). I Herredet ligger Købstaden Lemvig.
I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Vandfuld og Ulvborg Hrdr., i
verdsl. Hens. hører det under Skodborg- Vandfuld Hrdr. 's Jurisdiktion, und-
im$
søger ud til Nissum Fjord.
Skodborg Herred. — Nørlem Sogn. 47 7
tagen Venø, der hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdikt., og under
Amtets 2. Forligskreds, undt. Venø, der hører under 3.
Skodborg Hrd., i Vald. Jrdb. Skodbur ghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel,
senere til Bøvling Len, fra 1660 til Bøvling Amt; se videre S. 453.
De jordfaste Oldtidsmonumenter findes især i den nordl., højtliggende Del, medens
der i den sydl., lave Del er forholdsvis faa. I alt er der talt c. 750 Mindesmærker, alle
Gravhøje: a/4 er dog nu sløjfet eller overpløjet; 1902 vare 70 fredlyste. Flest kendes
fra Sognene Resen (c. 150), Gudum (120), Lomborg (105) og Fabjærg (100). Omtr.
200 af Højene hore til en stor, oprindl. af c. 900 Gravhøje bestaaende Række, der
begynder nær ved Karup Aa og strækker sig mod V. gennem Ginding, Hjerm, Skod-
borg og Vandfuld Hrdr. ud til Vesterhavet tæt S. for Bovbjærg (se Saml. t. j.
Hist. IX S. 88 flg.). — Næsten alle Byerne ere udflyttede.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 1 flg. — O.Nielsen,
Hist.-topogr. Efterretn. om S. og Vandfuld Hrdr., Kbh. 1894. — Indberetn. til Natio-
nalmus. om antikv. Undersøgelser i S. Hrd., af J. B. Løffler, 1879.
Nørlem Sogn, Anneks til Lemvig, omgives af Lemvigs Købstadsjorder,
Rom, Fabjærg og N.-Nissum Sogne, fra hvilket sidste det til Dels skilles
ved Karbæk, samt Limfjorden (Nissum Bredn. og Lem Vig). Kirken, mod
V., ligger henved x/4 Mil 0. N. 0. for Lemvig. De højtliggende, for det
meste bakkede Jorder (Bavnehøj eller Skjellerhøj, 286 F., 90 M., med trig.
Station og vid Udsigt over det meste af Skodborg og Vandfuld Hrdr. helt
ud til Vesterhavet) ere overvejende frugtbare, lermuldede med Underlag af
Ler. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 2365 Td. Ld., hvoraf 1108 besaaede (deraf med Rug
172, Byg 103, Havre 404, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 171, Grøntf. 49, Kar-
tofler 21, andre Rodfr. 184), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 517, Have 13,
Skov 15, Moser 3, Kær og Fælleder 93, Stenmarker m. v. 35, Veje og Byggegrunde
50 Td. Kreaturhold 1898: 182 Heste, 1033 Stkr. Hornkv. (deraf 461 Køer), 496
Faar, 587 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 181 Td. ; 34 Selvejer-
gde. med 164, 33 Huse med 17 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen,
V2 1901: 458 (1801: 281, 1840: 361, 1860: 478, 1890: 460), boede i 80 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 352 af Jordbr., 28 af Indu-
stri, 1 af Handel, 29 af forsk. Daglejer virks., 33 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Nørlem Kirke (1340: Leem, 1379: Lææm), ved Landevejen,
med Skole og Stiernhielms Hospital (se ndfr.). Hovedgaarden Kabbel
har 321/4 Td. H., c. 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Rørskær, 20 Skov,
50 Bakker og Fiskedamme, Resten Ager, 1 Hus. Bjærgegd.\ Østerbol, 2
Gde. ; Skidengd., Splidsbol; Abildgd., Gilsgd.; Kjærgd.\ Ravndal, 2 Gde. ;
Tonsbjærggd. ; Brunsgd. ; Nyholm, Gd., med Mølle: Sandholm, Gd. ; Skovgd. ;
Skovshoved. Gd. med Huse; Moeskjærgd.; Molkjær gd.\ Futterup, Gd. med
Huse; Kirkegd. (11 Td. H.) ; Gammeltoft Gd.; Lemtorp, 3 Gde. og Huse;
Sophielyst, Brydebol, Gd. med Huse, Damgaarde, 3 Gde.; m. m. Skjel-
lerhøj Huse.
Nørlem S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg- Vandfuld
Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 209. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Kapel ved Skibets Nordside.
478
Ringkjebing Amt.
Skib og Kor ere fra romansk Tid (12. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. I 1893-95 er der indsat rundbuede, granitindfattede Vinduer i Kirken; paa
Korgavlen ses et oprindeligt Vindue tiimuret. Vistnok ved Reformationstiden tilføjedes
Taarnet, af raa Granit og Mursten, med Indgang fra V., og Koret fik Hvælving. Grav-
kapellet er opf. 1770 af Kbmd. Niels Jacobsen. Altertavlen, med Aarst. 1770, er Rester
Nørlem Kirke.
af en ældre Tavle i Renæssancestil samt nyere Dele i Rokokostil. Kalk fra 1634.
Døbefont af Træ med udsk. Engel over (den gamle Granitdøbefont fandtes i en Gaard i
Lemvig ; nu er den i Valgmenighedskirken der). Prædikestol og Pulpitur i Rokokostil. De
øverste Stolestader bære Jacob Grubbes og Ingeborg Kruses fædr. og mødr. Vaabener,
samt Aarst. 1638. Klokken, uden Indskrift, er meget gammel. I Gravkapellet staa
5 Kister med Lig af Familien de Stiernhielm. Under Alteret har været Begr. for
Kabbels ældre Ejere.
Skodborg Herred. — Nørlem Sogn.
479
Kabbel ejedes 1491 (Kabel) og 1511: af Oluf Rytter, 1539 af Broderen Anders
Rytter, derpaa af dennes Søn Oluf Rytter, dræbt c. 1559 af Niels Kaas, og af hans
Enke Ide Munk. Deres Søn Anders R. døde omtr. samtidig med Moderen (f 1618)
som Slægtens sidste Mand. Aar 1602 havde Anders Rytter givet Enevold Kruse
(f 1621) Skøde paa K., som gik over til Datteren Fru Ingeborg Kruse, g. m. Jakob
Grubbe, som forøgede Godset og efter sin Hustrus Død 1647 købte af Tyge Kruse hans
efter hans Faster tilfaldne Halvpart af K. Efter Jak. Grubbes Død 1655 tilfaldt denne Halv-
part Gabriel Kruses Børn, som 1657 solgte den til Jørgen Kruse (f 1666). 1664
fik Vald. Daa til Bonderup Indførsel i K. (72 og 280 Td. H.) for 13,340 Rd., som
Jørgen Kruse skyldte ham. Derefter ejedes K. af Fru Dorthe Daa, f 1675, Enke efter
Gregers Krabbe til Torstedlund, og hendes Datter Helvig Krabbe (g. m. Peder Juel),
som 1696 skødede K. (34) og halve Ørs (6 Td. H.) med Gods til Forpagter Lucas
Andersen Nors (f 1717), hvis Enke Berte Hansd. Berg 1718 solgte K. (34, 20 og
267 Td. H) for 16,522 Rd. til Niels Overgaard til K vistrup, f 1722. Hans Enke
bragte den til sin 2. Mand Kammerr., Amtsforvalter Jens Voigt, der 1729 for Gæld
maatte lade K. udlægge til Justitsr. Enevold Berregaard, f 1731, hvorefter K. 1733
Kabbel.
solgtes til Laurids og Peder Wandborg, f 1738, hvilken sidste blev Eneejer; efter
Hustruens Død 1741 blev K. paa Aukt. købt af Søsteren Anna Marias Mand, Kbmd.
Niels Jacobsen (f 1777), som 1759 skødede K. til sin Søn Jens Wandborg, adlet
de Stiernhielm, efter hvis Død 1780 K. arvedes af hans Moder, som s. A. solgte
K. (34, 87, 224 og Kirkeskyld 9 Td. H.) samt halve Store Ørs (6 Td. H.) for 33,500
Rd. til Hans Wandborg (f 1793), hvis Enke ægtede Morten Chr. Aggersborg ; han
skødede 1794 K. (34, 74 og 231 Td. H.) samt halve Store Ørs for 43,000 Rd. til Niels
Schack, som 1799 solgte Gaardene for 60,250 Rd. til Herredsfoged Hans Jacob Lin-
dahl i Lemvig, Herredsfoged Th. Wissing i Viborg og Prokurator Hans Roedsted til
Nørgd., hvilke to sidste s. A. overdrog deres Ret til Lindahl. Han solgte den kort
efter til Christen (Jensen Østergaard) Breinholt, efter hvem den 1811 for 13,000 Rd.
gik over til Svigersønnen Christen Møller, hvis Enke bragte den 1820 til sin 2.
Mand J. Stokholm, f 1844; hans Svigersøn Niels Breinholt skødede den 1846 for
c. 32,000 Rd. til J. C. M. Olsen, hvorefter den 1874 blev købt for 1 17,500 Rd. af
Major H. J. Lautrup, f 1875; efter Enkens Død 1884 ejes den af Sønnerne (Overrets-
assessor L., Oberstlieutn. L. og Proprietær H. L.). — Den nuv. Hovedbygning,
1 Fløj i 1 Stokv., er opf. af Stokholm med en Tilbygning midt for Fløjen, 2 Stokv.,
fra Enkefru Lautrups Tid. Den tidligere Gaard var opf. af Jak. Grubbe, men om-
bygget af Niels Jacobsen og Sønnen, af Egebindingsværk.
480 Ringkjebing Amt.
Østerbol var fordum en Hovedgaard, som 1483 ejedes af Niels Krabbe til Her-
pinggd., der 1502 solgte den til Niels Clemmentsen til Avnsbjærg. Maaske har
Gaarden før heddet Oster Kabel, thi 14o7 solgte Terkel Peedz en Gaard af dette
Navn til Jens Kalf af Nystrup. — Skovgaard har ogsaa været en Hovedgaard, thi
1492 og 1507 nævnes Jens Jenser, i S., Skodborg Hrd., 1502 Per Krabbe i S.,
1497-1507 Jes Eysen i S. — Damgaard eller Vistesens gaard ejedes 1539 af Niels
Rytter og blev 1578 af Kronen mageskiftet til Malte Jensen (Sehested).
Stiernhielms Hospital oprettedes 1780 af Anna Maria Wandborg til Minde om
den s. Aar afdøde Søn Stiernhielm med et Hus til Skolestue og Lærerbolig samt
Fribolig for 4 Lemmer af Kabbel Gods og 2000 Rd. samt Forpligtelse for Ejeren at
Kabbel til at vedligeholde Hospitalet og levere Tørv dertil; 1870 blev Skolen flyttet
fra Hospitalet, og 1890 gik dette over til Nørlem Kommune, saaledes at Bygningen
nu anvendes til Fribolig for trængende uden for Fattigvæsenet.
Nørre-Nissum Sogn omgives af Nørlem, Fabjærg og Gudum Sogne,
fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Karbæk, samt Limfjorden (Nissum
Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil 0. for Lemvig. De
højtliggende, for en Del bakkede Jorder (højeste Punkt er 252 F., 78 M.)
ere frugtbare, lerede. Mod S. ligger Fenskjær Mose. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 3812 Td. Ld., hvoraf 1801 besaaede (deraf med Rug
237, Byg 192, Havre 740, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 269, Grontf. 49,
Kartofler 20, andre Rodfr. 286), Afgræsn. 870, Høslæt, Brak, Eng m. m. 890, Have
27, Skov 3, Moser 13, Kær og Fælleder 65, Hegn 5, Stenmarker 13, Veje og
Byggegr. 119, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 292 Heste, 1622 Stkr.
Hornkvæg (deraf 698 Køer), 876 Faar, 800 Svin og 1 1 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 270 Td.; 65 Selvejergde. med 245, 57 Huse med 25 Td. Hrtk. og
26 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l901: 1038 (1801: 408, 1840: 597, 1860:
629, 1890: 859), boede i 179 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af immat.
Virksomhed (43 Højskoleelever), 567 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 123 af Industri, 10 af
Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet N.-Nissum Kirke (i Vald. Jrdb. : Nesium), ved Landevejen,
Præstegaarden, Højskole (opr. 1887) og privat Skolelærerseminarium (opr.
1892), to Skoler, østre og vestre, et Missionshus (opf. 1888) og et For-
samlingshus (opf. 1890). Hovedgaarden Kongens gaard, har 18 Td. H.,
250 Td. Ld. (2 i Resen S.), hvoraf 6 Eng, Resten Ager. Ballegde., 2
Gde. ; Øster gde., 3 Gde. med Huse; Vester gd.; Aabenraa, Gd. ; Torngde.,
2 Gde. med Huse; Broksgd. med Huse; Studs gd.: Lønbækgd.; Buskgde., 2
Gde. med Huse; Sønder- Ny gd.; Grøngd.; Sandholm, Gd.; Nyholm, Gd.;
Stokholm, 2 Gde. med Huse; Nissumby, Gd. ; Høgsgd.; Splind, Gd. med
Huse; Hunds kjær, Gd.; Ar dal, Gd. ; Gantris, Gd. med Huse; Kams trup
4 Gde. med Huse; Kaibore, Gd. ; Smedslund, Gd. ; Pilgd. med Huse (Kjø
benhavn); Corinth, Huse; Skaf s gde., 2 Gde.; A7i ko lines gd.; Nissumbol, Gd.
Blæsbjærg, Gd.; Bak, Gd. og Huse; Tundgde., 2 Gde. med Huse; Ovsgd.
Tved, Gd. ; Hald, Gd. med Huse; Borum, 5 Gde. med Huse; Agergd.
Hyldgd. med Andelsmejeri ; Brunsgd. ; Grummesgd. ; Gejlgd. ; Tovborg, Gd
og Huse; Ejdal, Gd. ; Byskov, 3 Gde. (hvoraf en 10 Td. H.) med Huse
Bjærg, Gd. ; m. fl. En Mølle, ved Landevejen.
N.-Nissum S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg- Vandfuld
Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 210.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke (Kirkebakken er 247 F., 76 M.) bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret. I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten
Skodborg Herred. — Norre-Nissum og Tørring Sogne. 481
(Taarnet havde for Spir, men dette brændte 1666). Vistnok samtidig fik Koret Hvæl-
ving (medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opfertes. Skibets og
Korets Sydside omsattes 1895, ligesom der indsattes rundbuede Vinduer i den
oprindl. Stil (Bygningsinspektør J. V. Petersen). I Korets Gavl en raat udfort Billed-
sten (maaske Adam med Kundskabens Træ og Slangen; se Løffler, Uds. over Kirkeb.
S. 127). Altertavle fra 2. Halvdel af 17. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane)
af Schleisner fra 1873. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.
Kongensgaard er den Kongsgaard med tilliggende Gods, der 1231 nævnes i Vald.
Jrdb. som „Nesium". Paa Danehoffet i Nyborg 1327 tildømtes den den svenske
Prins Erik Valdemarsøn som Arv efter hans Moder, Erik Plovpennings Datter Jutta.
Senere var den en Hovedgaard, der ejedes af Erik og Jens Vognsen (f ved 1600).
Sidstnævntes Son Jacob V. solgte den 1634 til Hans Caspar v. Reibnitz til Bækmark,
hvis Enke Fru Birgitte Brahe 1648 solgte den til Kapt. Henr. Rot, 1649 adlet med
Navnet Linderot. Hans Søn Ritmester Henrik L., der 1668 havde faaet K. udlagt
(Broderen Claus L. skødede 1680 sin Part i K. til ham), maatte, efter at Gaarden
1691 var brændt, c. 1707 afhænde den til Forpagter paa Rysensteen, Niels Wellegaard
(f 1708), men boede her til sin Død 1713. Niels Wellegaards Enke solgte ved Aukt.
1709 K. (22 Td. H.) til Jens Lauridsen Wandborg (f 1716) for lllORd.; hans Enke
Anne Marie Madsd. ægtede Kammerrd. Matth. Pedersen (f 1745), der tilkøbte Gods,
saa at K. blev en komplet Hovedgaard; 1755 skødede Enken K. (22, 30, 201,
Kirkegods 7 Td. H.) for 14,000 Rd. til sin Svigersøn, Borgmester i Fredericia Henr.
Wolrath Richter; han bortsolgte Godset 1760 og senere selve K. til Th. Wolder; der-
efter ejedes den af O. C. Hovedstrup (f 1774), hvis Enke bragte den til C. Iversen
Qvistgaard (f 1780), saa af Christen Breinholt, dennes Svigersøn N. C. Lund, der 1831
solgte den for 4000 Rd. til H. C. Høgh til Rammegaaard, som 1837 solgte den til
A. C. Steenstrup (f 1882), der 1876 overdrog den til Sønnen J. K. S.; han solgte
den 1896 for 128,000 Kr. til O. Futtrup Kristensen, den nuv. Ejer. — Hoved-
bygningen er opf. af N. C. Lund.
Den ene af Kamstrupgaardene, Store- Kamstrup, har været en Hovedgaard, der
i 15. Aarh. ejedes af Familien Hjul, nemlig Jes Persen Hjul og Sønnen Thøger H.,
fra hvem den gik over til Niels Clemmentsen til Avnsbjærg; efter Sønnen Rasm.
Cl. (f 1529) købtes K. af Rigshovm. Mogens Gøye og blev da en Bondegaard. —
Paa Byskov boede 1590 Fru Ide Munk, Enke efter Anders Rytter paa Kabbel, og døde
her 1618. Paa Smedegaard boede 1690 Fru Ingeborg Lange, Otte Qvitzows Enke.
Højskolen og Seminariet ere oprettede af Pastor Ad. C. Hansen. Tiis. danne
de et Kompleks af 13 Bygninger, hvoraf 5 i to Stokv. og en stor Gymnastiksal
Seminariet havde i Okt. 1902 74 Elever, Højskolen c, 40, tiis. 9 Lærere og Lærerinder
Tørring Sogn omgives af Annekset Heldum og Lomborg Sogn, Vand
fuld Hrd. (Hove og Hygum S.), fra hvilket det skilles ved et Kær, hvori
Hove Aa flyder, og Limfjorden (Nissum Bredn. og Lem Vig). Kirken
midt i Sognet, ligger 1/2 Mil N. V. for Lemvig. De især i Midten højtlig
gende og noget bakkede Jorder ere muldede med Ler til Underlag. Mod N
ligge nær ved Kysten Gjeller Sø og Vester- eller Vadskjær Sø, henh
c. 130 og 200 Td. Ld., til Dels tilgroede, paa Grænsen af Heldum Sogn
Horn Sø, 80 Td. Ld., der har staaet i Forbindelse med Limfjorden. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Hove og Lemvig-Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Rug 200,
Byg 109, Havre 457, Blandsæd til Modenh. 105, Grøntf. 33, Kartofler 10, andre
Rodfr. 148), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 16, Skov 14, ube-
vokset 13, Kær og Fælleder 162, Heder 50, Stenmarker 65, Veje og Byggegr. 94,
Vandareal m. m. 311 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 1083 Stkr. Hornkv.
(deraf 450 Køer), 531 Faar, 403 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
209 Td.: 42 Selvejergde. med 187, 1 Fæstegd. med 2, 46 Huse med 20 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901 : °75 (1801: 470, 1840: 483,
1860: 519, 1890: 666), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede
af immat. Virksomh., 450 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 118 af Industri, 4 af Handel,
15 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet: 'førring Kirke (1340: Tiringhe, 1512: Thiiring) med Præ-
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 31
482 Ringkjøbing Amt.
stegd. (før kaldet Huldal), Skole, Mølle og Andelsmejeri (sidste ved Lande-
vejen). Hovedgaarden Vadskjærgaard har 151/2 Td. H., 175 Td. Ld.,
hvoraf 50 Eng, 2 Plantage, 3 Gaardspl., Have m. m., Resten Ager. Made-
gde., 2 Gde. med Huse; Finkesgd.; Lykkesgd.; Underbjærg, Gd.; Grans-
gde., 2 Gde.; Dusgde.; Lomfarbæk, 2 Gde.; Suder gd.; Agergd. ; Grøn-
toft, Gd.; Dalgd.; Halgd.; Eskebæk, Gd. (9l/2 Td. H.), Nørkjær, Gd.;
Søgde., 3 Gde. '(hvoraf Sønder-S. har 9l/2 Td. H.); Kobberholm, 2 Gde.;
Sejbjærg, Gd.; Sønderkjær, Gd. ; Kokholm, 2 Gde. paa 8 og 9 Td. H. ;
Havnstof t, Huse; Kallesø, 3 Gde. (en paa 8 Td. H.), med Fattiggaard for
T.-Heldum Komm. (opf. 1858, PL for 14 Lemmer); Nygd.\ Lindskrog,
Gd.; Balleby, 4 Gde., med Jærnbane- og Telefonst. ; Pinholt, Gd. ; Pold-
bjærg, Gd.; Beksgd.; Veje. Gd. og Huse; Stor, Gd. og Huse; Lovmands gd.;
Hummersgd. med Huse; m. m.
Tørring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-
Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
207. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke, indviet til St. Hans, bestaar af Skib og Kor samt Taarn
mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel.
Begge Døre og to Vinduer ses tilmurede; i Sydmuren 4 ornamenterede Sten. I sen
katolsk Tid tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum, nu Vaabenhus, har Spidsbue
ind til Skibet, af Munkesten, og Koret blev hvælvet, medens Skibet beholdt sit
Bjælkeloft. Taarnets øverste Del er senere ombygget. Nyere, sammenstykket Alter-
tavle med et Maleri (Christus velsigner Brød og Vin). Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i senere Renæssancestil. Klokke fra 1506. I Taarnets Fod ere ind-
murede to Ligsten fra den tidligere Middelalder (se Løffler, Gravst. T. VII).
Vadskjærgaard tilhørte i 14. Aarh. Christiern Nielsen, der solgte den til Hr. Jep
Olsen Lunge. Senere kom den til Friiserne, Niels F. 1525, Søn Godske F. 1540-84,
Søn Jørgen F., f 1632, Søn Just F., f ugift 1661, derefter dennes Broder Niels F.
til Favrskov og hans Søn Mogens, første Greve af Frijsenborg. V. kom saa 1663
ved Magelæg til Rigsadmiral Ove Gieddes Arvinger og derfra til Amtmd. Knud Giedde
(f 1707), der 1690 mistede den ved Indførsel til Amtmd. Ove Lange. Han skødede
1693 V. (21, i alt 80 Td. H.) for 1832 Rd. til Forpagter Christen Nors, hvis Enke
Mette Christensd. 1700 skænkede sin Halvpart af V. (90 Td. H.) til sin Svigersøn,
Præsten i Saltum Jacob Lauridsen Holm (f 1717), hvis Sønner Jacob og Christen
H. 1722 skødede 2/3 af V. (42, 58, 454 og Kirkegods 20 Td. H.) til deres Svoger,
Byfoged i Nykjøbing Rasmus Jørgensen (f 1746), der vistnok havde arvet 1/3 af V.
med sin Hustru, men gik fallit, og 1725 blev V. (21, 29 og 237 Td. H.) købt paa
Aukt. for 6716 Rd. af Generalmajor Chr. Fr. Levetzau til Restrup. 1759 skødede
Oluf Madsen Dahl (f 1772), der vistnok havde købt Gaarden 1754, V. til sin Søn
Mads Olufsen D. (f 1773), hvis Enke Inger Lauridsd. Vadum bragte Gaarden til
sin 2. Mand Jørgen Glerup, som 1775 ved Aukt. solgte V. (21, 20 og Kirkegods
6 Td. H.) for 5000 Rd. til Simon Andrup (f 1779); han skødede 1779 V. for 6100
Rd. til Alex. Nybo fra Brøndum. Han skødede 1794 V. for 10,000 Rd. til For-
pagter Marcus Sveistrup, som 1807 for 10,600 Rd. solgte den til Mads Agger (f 1842);
han overdrog den 1835 til Sønnen Jens A. (f 1859), efter hvis Enkes Død 1867
den kom til Sønnen Mads A. , den nuv. Ejer. — Den nuv. Hovedbygning, i 1
Stokv., er opf. 1860; den ældre, der laa N. for den, har i sin Tid bestaaet af 4
Bygninger og har vistnok været omgiven af Vand. Fra V. stammer den 1712
fødte Digter Chr. Fr. Wadskjær (f 1779), hvis Fader var Forpagter paa V.
Søgaard har vistnok været en Hovedgaard; 1497 gav Søren Stygge til Søgd.
paa Holmsland til Gudum Kloster sin Rettighed til sin Gaard „Sø" i T. Sogn; 1499
ejedes den af Erik Ottesen Rosenkrantz til Boller. Ved Søgd. skal have ligget en
Borg, maaske Stfernborg. da der tidligere har ligget en Gaard af det Navn.
G/eller- og Vester Sø. hvori der før har været rigt Fiskeri, som ødelagdes navnlig
ved Stormfloden i Jan. 1839, bleve 1869 overtagne af et Aktieselskab, der inddæm-
mede og søgte at udtørre dem; men det mislykkedes, og Søerne købtes da 1871 af
et Interessentskab, der opgav Udtørringen og lod dem tilgro med Rør, som bragte
Skodborg Herred. — Tørring, Heldum og Lomborg Sogne. 483
stort Udbytte; men ved Stormfloden i Dec. 1895 sprængtes Dæmningerne, og Søerne
fyldles atter med Vand. Nu paatænkes der opført nye Diger.
I Sognet er der gjort Oldsagsfund, saaledes i Aggers Mose ved Kallesø Gaarde
et Fund af c. 1800 Perler og Hængesmykker af Rav, fra den yngre Stenalder. —
Ved Vester-Kallesø er der fredlyst 3 anselige Gravhøje.
Litt.: T. Sogns Vide om Fiskeri i Hvol Bæk etc, i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 54 flg.
Heldum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tørring, omgives
af dette, Lomborg og Rom Sogne, Lemvig Købstadsjorder og Limfjorden
(Lem Vig). Kirken, noget sydl., ligger x/4 Mil V. for Lemvig. De især
mod S. højtliggende, i den nordl. Del bakkede Jorder ere muldede med
grusblandet Ler til Underlag. Ved Nordgrænsen ligger Horn Sø (se S.
481). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Hove og Lemvig-
Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1890: 788 Td. Ld., hvoraf 267 besaaede (deraf med Rug 59,
Byg 19, Havre 127, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 3, andre Rodfr. 50), Af-
græsn. 245, Høslæt, Brak, Eng m. m. 240, Have 3, Skov 5, Moser 8, Kær og
Fælleder 4, Stenmarker 9, Veje og Byggegr. 7 Td. Kreaturhold 1898: 39 Heste,
303 Stkr. Hornkv. (deraf 117 Køer), 113 Faar og 111 Svin. Ager og Engs Hrtk.
1895: 65 Td.; 8 Selvejergde. med 64, 3 Huse med 1 Td. Hrtk. og 1 jordløst
Hus. Befolkningen, V2 1901 : 89 (1801: 58, 1840: 57, 1860: 55, 1890: 79),
boede i 12 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 71 levede af Jordbr., og 8 af Industri.
I Sognet: Heldum Kirke (1231: Høldum, 1340: Hældum), ved Lande-
vejen, med Skole, Missionshus (opf. 1892) og Forsamlingshus (opf. 1902).
Nørre- Vinkel , Gd. (8 Td. H.); Øster-Vinkel, Gd.; Sønder -Vinkel, Gd.,
med I8V2 Td- H-> 20° Td- Ld-> hvoraf 45 Eng, 15 Bakker, Resten Ager
(under Gaarden drives desuden 24 Td. Ld., 3x/4 Td. H., af Lemvig Køb-
stadsjorder); Kirkegd., Ballegaard med 157/8 Td. H., 175 Td. Ld.; hvoraf
21 Eng, 4 Skov, Resten Ager (8 under Lemvig); Østergd.; Heldumbol,
Gd. ; Markgd. ; m. m.
Heldum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 208.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Paa hver Side af Korbuen har der været en Alterniche,
af hvilke den nordl. er bevaret. Norddøren og to Vinduer spores. Syddøren er
tilintetgjort og en ny Dør gennembrudt nærmere Vestgavlen, da man her har af-
skildret et Slags Vaabenhus. Spidsgavlene ere senere ommurede. Altertavle med
et Maleri fra 1845 (Christus velsigner Brød og Vin). Kalken er 1623 skænket af
Knud Gregersen og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Epitafium fra 1758 over
Niels Nielsen Bierregaard til N.-Vinkel, f 1737, Hustru og 11 Børn (se Sml. til j.
Hist. IV S. 260 flg., og Personalh. Tidsskr. 3. R. II S. 193 flg.). I Kirkens Vestende
har der været Begravelse for S. -Vinkels Ejere. Foran Indgangsdøren en Ligsten
med Korsfigur fra den tidligere Middelalder. Den langstrakte Klokke, i Vestgavlen,
med „Ave Maria", Kors m. m., er fra c. 1250.
I Heldum ejede Vald. Sejr 12 Mark Gulds Jord. — I Sognet har ligget en Gaard
Hettestrud, hvorpaa Vestervig Kloster fik Skøde i 1300; i 16. Aarh. ejedes den af
Rigshofm. Mogens Gøye og hans Datter Elline; 1633 var den Bondegaard.
Lomborg Sogn omgives af Annekset Rom, Heldum og Tørring Sogne,
Vandfuld Hrd. (Hove og Ramme S.), Bøvling og Flynder Sogne. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil S. S. V. for Lemvig. De højtliggende,
nogenlunde jævne Jorder ere dels muldede med leret Underlag, dels sandede
med Sand til Underlag. Den sydlige Del er opfyldt af Kronheden, der hører
lil Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.
31*
484 Ringkjebing Amt.
Fladeindholdet 1896: 6843 Td. Ld., hvoraf 1725 besaaede (deraf med Rug
334, Byg 86, Havre 775, Spergel 13, Blands. til Modenh. 214, Grøntf. 43, Kartofler
62, andre Rodfr. 195), Afgræsn. 1203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 738, Have 15, Skov
39, ubevokset 1992, Moser 100, Kær og Fælleder 173, Heder 707, Veje og Byg-
gegr. 124, Vandareal m. m. 25 Td. Kreatur hold 1898: 258 Heste, 1325 Stkr.
Hornkv. (deraf 675 Køer), 827 Faar, 643 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk.
1895: 173 Td,; 45 Selvejergde. med 138, 98 Huse med 32 Td. Hrtk. og 18 jordløse
Huse. Befolkningen, V2 190i: 890 C18^1: 311, 1840: 509, 1860: 676, 1890:
827), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virk-
somhed, 627 af Jordbr., 73 af Industri, 1 af Handel, 53 af forskellig Daglejervirks..
25 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet: Lo??iborg Kirke (1340: Longhburgh, 1503: Langborg), Pr æ-
stegaarden, to Skoler (søndre og nordre), Missionshus og Lomborg
Jærnbanehplads. Ar mose, Gd. ; Mosegd. ; Hvass esgd. ; Basse/bjærg, Huse;
Hvingelbv, 3 Gde. ; Nordenkjær, Gd. ; Højgd. ; Nørre Mølle ; Øslerbjærg,
Gd. ; Sønder gd.; Nygd.; Storbjærg, Gd. med Huse; Under bjærg, Gå.; Mul-
les gd. ; Øster gd. (8 Td. H.); Bendsgd. ; Møldambjærg, Hus; Thybogde., 2 Gde.
med Huse; Lundsby, 4 Gde. med Huse; Vester gd.; Braagde., 2 Gde.;
Krabbesmarkgde.; Kirkegd.; Drøjdal, Gd. ; Hedegde., 2 Gde.; Ravnsbæk,
4 Gde.; Søndermølle; Nødskov, Gd.; Kjelder, 3 Gaarde med Huse; Døj,
Gd. ; Mølgd.; Glarbjærg, Gde. med Huse; Møltrup, Gd. med Huse; Ris-
bæk, Gd. ; Vilhelmsborg, Hus, Kro ved Landevejen. Søndre Mølle.
Lomborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-
Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Læge-
distr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
192. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra ro-
mansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre og 3 Vinduer ses til-
murede. I Slutn. af Middelalderen blev Skibets Vestgavl nedbrudt, Taarnet, hvis
hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, opf. af Munkesten, og Koret fik
Hvælving. Senere blev en Dør i Taarnets Vestside anbragt, da et Vaabenhus mod
S. nedbrødes. Altertavlen er sammenstykket af Snitværk fra forskellige Tider, med
Aarst. 1703 samt Daaernes og Juel-Rysensteenernes Vaabener. Romansk Granit-
døbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. Klokke fra 1505.
I Sognet, hvis oprindelige Navn vistnok er Langbjærg, efter det Højdedrag,
hvorpaa Kirken ligger, er Astronomen og Matematikeren Christen Sørensen Longo-
montanus (f 1647) født 1562.
Ved Drøjdal er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Braagaarde 3 og ved Glarbjærg 3,
alle meget anselige. — Ved Lomborg har der været en hellig Kilde.
Rom Sogn, Anneks til Lomborg, omgives af dette, Flynder, Møborg,
Gudum, Fabjærg og Nørlem Sogne, Lemvig Købstadsjorder og Heldum
Sogn. Kirken, i den nordl. Del, ligger 1j2 Mil S. for Lemvig. De højtlig-
gende, mod N. noget bakkede Jorder ere dels lerede, dels muldede med
Lerunderlag, dels sandede med Sandunderlag, det sidste især i den sydl.
Del, hvor der findes store Hedestrækninger („Rom Hede"), som ere indtagne
under Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Paa Nordøstgrænsen løber
Skjørbæk, der søger ud i Søen ved Lemvig. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Lemvig til Ringkjøbing, ved Nordvesthjørnet Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 4358 Td. Ld., hvoraf 959 besaaede (deraf med Rug
180. Byg 82, Havre 418, Spergel 12, Blandsæd til Modenhed 114, Grøntf. 15,
Kartofler 25, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 547, Høslæt, Brak, Eng m. m. 398, Have 7,
Skov 330, ubevokset 1507, Moser 11, Kær og Fælleder 91, Heder 444, Veje og Byg-
gegrunde 60 Td. Kreaturhold 1898: 114 Heste, 623 Stkr. Hornkv. (deraf 315
Køer), 468 Faar, 292 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 129 Td.; 27 Selv-
Skodborg Herred. — Lomborg og Rom Sogne.
485
K/j/J.w.;/*
eiergde. med 111, 35 Huse med 15 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen,
V- 1901: 360 (1801: 186, 1840: 216, 1860: 293, 1890: 370), boede i 70 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 272 af Jordbr., 3 af Gartneri,
42 af Industri, 2 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7
vare under Fattigv.
I Sognet: Rom Kirke (1340: Runnum, 1638: Romme; Navnet skrives
endnu undertiden Romb), ved Landevejen, og Skole. Lemvig Mark, Huse;
Bjerregd.\ Sodborg, Gd. (10V2 Td. H.); Romled, Gd.; Pilgd.\ Skjørbæk,
Huse; Dubgde., 2 Gde. (i en Dal „Rom Dubbe"); Roesgde., 2 Gde.;
Munkhave, Huse; Overby, 4 Gde. med Huse; Romby, 4 Gde. med Huse;
Nørre- Ravnsbæk, Gd.; Anneksgd.; Kvistgde., 2 Gde.; Ørs, 3 Gde.
Rom S., een Sogne-
kommune med Hoved- IRS mmmWH^imM.}
sognet, hører under de
samme Distrikter,Lands-
og Folketingskr. som
dette samt 5. Udskriv-
ningskr.' 191. Lægd.
Kirken tilhører Sogne-
beboerne.
Den anselige Kirke, der
i Middelalderen var Fjer-
dingskirke, bestaar af Skib
og Kor med halvrund Apsis
samt Taarn mod V. Skib
og Kor, med flade, perle-
malede Lofter, og Apsis,
med oprindl. Halvkuppel-
hvælv., ere fra romansk
Tid (Beg. af 13. Aarh.) af
tilhugne Granitkvadre baa-
de ind- og udvendig (Apsis
er dog af raa Granit, da
denne Del har været be-
stemt til at pudses og
dækkes med Kalkmalerier,
hvoraf endnu ses Rester i 7
svagt ophøjede Medailloner,
som have dannet Glorier om
Englehoveder) paa Dobbelt-
sokkel. Paa begge Sider af
den store Korbue er der en
Alterniche, hvoraf den sydl. er gennembrudt som Opgang til Prædikestolen. Begge
Døre ere bevarede; Syddøren, hvis Overligger og nederste Karmsten ere prydede med
karakteristiske Skulpturer, benyttes endnu (paa tværs af den ene Karmsten sidder
desuden et Mandehoved). Flere oprindl. Vinduer ses. Apsis har 3 Lysaabninger,
to cirkelrunde, den midterste oval. Bygningen er i Tidens Løb undergaaet store
Forandringer (ved Kongebr. af 15/3 1643 paalægges det de andre Kirker i Stiftet at
bidrage til Kirkens Reparation, da den er „meget bygfældig") ; bl. a. ere Yder-
murene flere Gange omsatte, men saa slet, at de ere meget brøstfældige. I Slutn.
af Middelalderen tilføjedes Taarnet (som har været meget højere end nu) af Granit
fra den nedbrudte Vestgavl og af røde Munkesten; Taarnrummet, der er Forhal og
har fladt Loft, har været bestemt til at hvælves (om det er sket, kan ikke afgøres) ;
den anselige, halvrunde Bue, der førte ind til Skibet, er nu tilmuret, med en Dør i.
Apsis, der en Tid har været Begravelse (bl. a. for Præsten Jens Høst, f 1671), er
nu Sakristi, ved en Bræddevæg skilt fra Koret. Den anselige, udsk. Altertavle, fra
15. Aarh. (Topstykket er senere), har i Midtpartiet Korsfæstelsen (med et senere Maleri
afChristus) m. m., paa Fløjene Apostlene. Alterstagerne ere skænk. 1639 af Jak.
J.T.H. S3*s=^-*
Rom Kirkes Syddør.
486 Ringkjøbing Amt.
Grubbe og Ingeborg Kruse. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra senere Renæs-
sancetid. I Sakristiet en kat. Skriftestol. Malmlysekrone fra 1862. Klokken, uden
Indskr., er meget gammel. — Paa Kirkegaarden, hvor der findes en Gravhej, ligge
3 gamle Ligsten, hvoraf to over Købmændene Christen Bodsgaard, f 1714, og Chr.
Hillerup, f 1772. I Løffler, Kirkeb. S. 96 findes en Grundplan af Kirken.
Ør s (gml. Form: Orsse) var en Hovedgaard, der 1439 ejedes af Peder Arstsen,
1455 af Jep Pedersen; 1520 nævnes Christen Merck, 1551 Mads Mørk i Q.\ 1608
var den en jordegen Bondegd., som Kongen da skødede til Frands Nielsen Munk,
hvis Enke Fru Mette Thomesd. Orning 1637 solgte den til Jak. Grubbe til Kabbel;
1655 forpagtede Laurids Lunov Gaarden af Hr. Oluf Parsberg og Steen Bille, hvilke
endnu 1661 hver ejede en Halvpart af O. (da i alt 30 Td. K.); den ene Del med
andet Gods blev 1662 af Otte Pogwisch skødet til Korfitz Ulfeldt (1665 fik Mogens
Rosenkrantz til Glimminge kgl. Skøde paa Halvparten af ø.) og solgtes 1670 af
Morten Timmermand til Henrik Ruse, hvorved den kom under Rysensteen; den
anden Del blev 1662 af Steen Bille skødet til Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes
Enke, og hørte derefter til Kabbel. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. varø. delt mellem
de to Gaarde. Man mener at kende den gamle Gaards Plads i en Engbund, hvor
man har fundet Egepæle.
Rom var før et eget Pastorat, men ved Reskr. af 12/10 1670 bevilgedes, at det
skulde være Anneks til Lomborg, da de to Præster kun daarligt kunde leve af de
ringe Sogne.
Ved N.-Romby er der fredlyst 2 anselige Gravhøje, ved Mellem-Overby 1, ved
Ø.-Overby 1 og i Kappelhede 1 {Fladhøj).
Bøvling Sogn omgives af Annekset Flynder og Lomborg Sogn, Vand-
fuld Hrd. (Ramme og Fjaltring S.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Rysensteen Bæk og Ramme Aa, Nissum Fjord (her kaldet Bøvling Fjord)
og Nees Sogn, fra hvilket det skilles ved den fra Nissum Fjord indtræn-
gende Indfjorden, Tang Sø og den i Søen løbende Flynder Aa. Til Sog-
net hører „Bøvling Klit", den nordl. Del af den Landstrimmel, der skiller
Nissum Fjord fra Vesterhavet. Kirken, mod N. V., ligger l3/4 Mil S. V.
for Lemvig. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende muldsandede
med Sandunderlag, nogle Steder lerede. Gennem det nordøstl. Hjørne gaar
Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 6564 Td. Ld., hvoraf 1910 besaaede (deraf med Rug
369, Byg 166, Havre 666, Boghvede 21, Bælgsæd 8, Spergel 11, Blandsæd til
Modenh. 295, Grentf. 30, Kartofler 107, andre Rodfr. 235), Afgræsning 1509, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1544, Have 40, Skov 69, Moser 40, Kær og Fælleder 141^
Hegn 6, Heder 466, Flyvesand m. v. 692, Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m.
15 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1663 Stkr. Hornkv. (deraf 868 Koer),
1322 Faar, 1085 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 239 Td.; 62
Selvejergaarde med 199, 127 Huse med 32 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V* 1901: 1507 (1801: 456, 1840: 625, 1860: 792, 1890: 1286), boede
i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 88 levede af immat. Virksomhed, 777 af Jordbr.,
8 af Gartneri, 75 af Fiskeri, 211 af Industri, 16 af Handel, 36 af forsk. Daglejer-
virks., 74 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet: Bøvling Kirke (c. 1300: Bifling, 1347: Bøuelingh, c. 1350
og 1360: Byflingh) med Præstegdaard Byen Bøvlingbjærg med Valgmenig-
hedskirke, Præstebolig (Lillebjærg), Skole, Friskole, Missionshus, Forsamlings-
hus, privat Sygehus, Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse (opr.
1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 24,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
2781 Kr., Antal af Konti 206), Andelsmejeri, Købmænd, Haandværkerer
Kro og Telefonst. Faare, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Kro.
Hovedgaarden Rysensteen har 16 Td. H., c. 450 Td. Ld. ; til Gaarden
Teglværk. Vester-Rysensteen, Gd.; Høvsøre, Gde. og Huse; Smørpøl,
Gd.; Lykke, Gd. ; Gadkjær, 2 Gde. med Huse; Fjordside, Gd.; Kølhede >
Skodborg Herred. — Rom og Bøvling Sogne.
487
Gd. (c. lOTd. R); Krogshcde, 4 Gde.; Aagd.; Søgd.\ Klitsgd.\ Brogd.;
Brørup, Gde. og Huse ; Bodsgd. ; Agergd. ; Brendsgd. ; Sandmandsgd. ;
Lund, Gd.; Lavlund, Gd. ; Østerby, Gd. og Huse ; Maagde., 3 Gde.; Vil-
lensgde., 2 Gde.; Gammelgde., 3 Gde.; Galsgde., 3 Gde.; Hvad, Gd.;
Skadhede, 2 Gde.; Pugpøt, Gd.; Østergd.\ Grønkjær, Gd. ; Halehuse;
Godballe, Gd. ; Faaremøller, Vejr- og Vandm. ; Mølgd.\ Mø llofl, Gd. ;
Fjord, Gd.; Lergrav , Gd. og Huse; Smeds gd. ; 0 sier- Bøvling , Gd.;
jØ^/r* SÆø/*; Suder mark, 2 Gde.; Slorbjærg, Gd. ; Anebjærg, Gd. med
Mølle og Huse. Bøvling Klit med Skole.
Bøvling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-
Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
Rysensteen.
Lægd 196 a og 196 b (Bøvling Klit, som udgør et eget Sognefogeddistr.).
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Norddøren og 3 Vinduer ses tilmurede. I Slutn. af Middelalderen for-
længedes Skibet c. 121/2 Al. mod V., og Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Grav-
kapel) har Rundbue ind til Skibet, tilføjedes af Munkesten. Vistnok samtidig blev
Koret forlænget mod ø. og Vaabenhuset opført. Senere fik Taarnet løgformet Spir
(for 1769 havde det, foruden et Spir i Midten, 4 mindre Spir paa Hjørnerne), og to
Døre anbragtes i Koret. Store Dele af Murene ere ombyggede med Mursten. Godt
udsk. Altertavle i Barokstil, skænket 1684 af Chr. Juel-Rysensteen og Hustru, i Midt-
partiet Nadveren. Alterstagerne ere 1616 skænk, af Ridefoged paa Bøvling Knud
Gregersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV's
Tid. Sent katolsk Krucifiks. I Koret en Herskabsstol i Renæssancestil og en middel-
alderlig Ligsten med Kors (se Løffler, Gravst. T. VII). I Kapellet, der er lukket
med en Jærndor, staa 12 Kister med Lig af Fam. Juel-Rysensteen. Klokken, med
Minuskelindskr., er fra 1491. I Kirken har der bl. a. været en Marmorbuste af
Henrik Ruse.
488 Ringkjøbing Amt.
Valgmenighedskirken Marie Kirke er opf. 1875 af røde Mursten i romansk
Stil i Korsform med et Klokkespir paa Vestenden. Kirken har fladt Loft. Alter-
tavlen er malet af Fru Ingemann.
Ry sensteen var i katolsk Tid et Slot Bøvling, som tilhørte Ribe Bispestol, der
forlenede det bort til Adelsmænd, f. Eks. Morten Jepsen Seefeld 1466, Sønnen Jes
Mortensen 1473, Godske Friis, f 1495, Palle Juel 1499 og Kjeld Juel 1500, som havde
det i Forlening af deres Broder Biskop Hartvig Juel, og Niels Eskildsen Høeg 1506.
Ved Reformationen kom Slottet til Kronen og blev et kglt. Len og Sæde for Lens-
mændene, af hvilke den første var Niels Kjeldsen Juel til Astrup. Aar 1627 ind-
toges det af de kejserl. Tropper, 1644 af de svenske, Aug. 1657 atter af de svenske,
hvorved det led meget. Som Betaling for sine Befæstningsarbejder fik Hollænderen
Henrik Ruse (udt. Ryse) 1664 af Kronen Skøde paa B. Slot med Gods; efter at
være adlet 1664 og 1671 optaget i Friherrestanden fik han det J/7 1672 oprettet til
et Baroni (3500 Td. H.) Rysensteen (Rusenstein). Efter hans Død 1679 gik det
over til Datteren Joh. Marie, hvis 2. Mand Oberst Chr. Juel til Lundbæk (f 1691)
1679 blev Friherre under Navn af Juel-Rysensteen og s. Aar fik Tilladelse til at
reducere Hrtk. til 1500 Td. og bortsælge Resten. Efter ham fulgte Sønnen Ove
Henr. J.-R., f 1749, saa Otto Henr. J.-R., f barnløs 1769, hans Broder Chr. Fr. J.-R.,
f 1782, og hans Son Ove Henr. J.-R. (f 1836), som ifl. kgl. Bevill. af 5/5 1797, mod
at substituere det med en Fideikommiskapital paa 141,000 Rd., 1798 paa Aukt.
solgte det (med Store Ørs 54, og Tiender og Gods, i alt 1022 Td. H.) for 141,000
Rd. til P. S. Fønss til Løvenholm og U. C. v. Schmidten, hvilken sidste blev Eneejer
1802. Derefter ejedes det af et Interessentskab, der bortsolgte Godset, medens R.
selv overtoges af en af Interessenterne, Peder Høgh, hvis Svigersøn N. M. Petersen
ejede den til 1856. Derefter skiltes Vester-R. derfra, og R. selv solgtes til Grosserer
Toldorph i London, efter hvis Død den kom til Lund paa Bernstorff Hovmarksgd.,
som 1867 solgte den til J. C. Jørgensen; han solgte den 1896 til et Konsortium
med Lemvig Bank som Hovedinteressent, der 1902 solgte den for 125,000 Kr. til Lands-
tingsmd. Etatsr. N. B. Breinholt til Vandborg- Vestergd. — Den nuv. Hovedbygning,
der ligger paa en høj, beplantet Vold, og som sammen med Haven er omgiven af
en Grav, bestaar af 3 af Kamp og Mursten opf. Fløje i 1 Stokv., hvoraf Hoved-
fløjen mod V. har høje, hvælvede Kældere og en høj Trappe op til Indgangen;
Porten ind til Borggaarden, der paa den østl. Side er lukket med en Mur, fører
gennem Sydfløjen. Denne og Vestflojen stamme fra den 1638 — 39 opf. Bygning
(Nordfløjen er nyere), som afløste den ældre Bygning i 4 Fløje af Bindingsværk.
I en Synsforretn. af 1646 nævnes i Vestfløjen, der staar endnu som dengang (blot
at Overdelen nu er Grundmur, før Bindingsværk), bl. a. Fruerstuen, i Portflejen
Skriverstuen, i Ostfløjen Borgestuen og Gæstekamre, i Nordfløjen Køkken, Bryggers.
Mælkestue m. m. ; de 3 Sidefløje vare uden Kældere, af Kamp i Grunden og af
Mursten i Ydermurene, medens de ind til Gaarden vare af Bindingsværk; der har
vistnok været to Taarne; endnu 1769 stode alle 4 Fløje. Der har været endnu en
Grav uden om den inderste samt dobbelte Volde; endnu 1766 førte en Vindebro
over Graven. Ladegaarden ligger for sig selv; den gamle Lade, som brændte
1886, var fra 1778.
Paa Bøvling Klit, der sikkert tidligere flere Steder har staaet i Forbindelse med
Havet (Ramme Aa har saaledes før haft Udløb gennem en Indsænkning i Klitten, der
endnu kaldes ,,Gammelminde;'), strandede 24/12 181 1 to engelske Linieskibe „St. George'"
og „Defence", hvis hele Besætning, 1600 Mand, druknede paa 11 Matroser nær.
I Sognet fandtes, nær ved Indfjorden, 1902 en Gravplads fra Oldtiden med 12
Grave, hvori der var Urner m. m.
Flynder Sogn, Anneks til Bøvling, omgives af dette, Lomborg, Rom
og Møborg Sogne. Kirken, noget nordl, ligger \lj2 Mil S. for Lemvig.
De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede med dyndet
Sand til Underlag. Syd- og Sydøstgrænsen dannes af Flynder Aa og dens
Biaa Rødemølle Aa. I den østl. Del ligge Hedestrækninger, hvoraf Dele
høre til Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 6240 Td. Ld., hvoraf 1663 besaaede (deraf med Rug
461, Byg 70, Havre 621, Spergel 28, Blandsæd til Modenhed 150, Grentf. 122, Kar-
Skodborg Herred. — Bøvling og Flynder Sogne. 489
tofler 103, Rodfr. 102), Afgræsn. 1872, Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 10,
Skov 84, ubevokset 75, Moser 73, Kær og Fælleder 242, Heder 1200, Flyvesand 40,
Veje og Byggegr. 200, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste,
1069 Stkr. Hornkv. (deraf 556 Køer), 1111 Faar, 619 Svin og 5 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 129 Td.; 40 Selvejergde. med 113, 56 Huse med 16 Td. Hrtk.
og 22 jordløse Huse. Befolkningen, */, 1901: 732 (1801: 259. 1840: 396, 1860:
417, '1890: 590), boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af
immat. Virksomhed, 414 af Jordbr., 60 af Industri, 10 af Handel, 15 af forsk. Dag-
lejervirks., 28 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet: Flynder Kirke (1340: Flundær, 1439 : Flyndæræ) og to Skoler
(søndre og nordre). Hoved ga arden Bækmark har 141/., Td. H., 352
Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 10 Skov, 22 Hede og Mose, Resten Ager. Byen
Bækmarksbro med Missionshus, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar.
Tilgodeh. 47,636 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8039 Kr., Antal af Konti
230), Andelsmejeri, Kro, Markedsplads (Marked i April og Okt.), Jærn-
bane-, Telegraf- og Telefonst. Kannesgd. ; Puggd. ; Husted, Huse ; Stavns-
trup, Gd. og Huse; Bodrøgel, Gd. og Huse; Brandborg, Gd. og Andels-
mejeri; Gaasborg, Gd.; Store Vibholt, Fattiggaard for Bøvling-F. Komm.
(opf. 1879, Plads for 20 Lemmer); Sinkbæk, Gde. og Huse; Raakjær,
Gd.; Mosegd.; Ilkjær, Gd ; Faare, Gd.; Flynder gde., 3 Gde. med Huse;
Krogsgd.; Pøtager, Gd.; Vang, Gd. ; Folbæk, Gd. og Huse; Røjgd.\ Kir-
kegd.; Sandbæk, Gd. ; Ager gde., 2 Gde.; K/'ærgd.; Sti, Gd.; Galmstrup,
Gd.; Øgendal, Gd. ; Bak, Gd.; Overmølle, Gd. ; Stensbæk, Gd. med
Vejr- og Stampemølle; Grønkjær, 2 Gde.; To/t, Gd.; Veje, Gd.; Flynder
Vandmølle; Flynder- Ør s, Gd. ; m. m.
Flynder S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 193.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddørener
bevaret, Syddøren og eet Vindue spores. 1 sen gotisk Tid er Vaabenhuset tilføjet,
af Munkesten. 1809 er Korets Spidsgavl ommuret; 1878 opførtes en Klokkestol i
Stedet for et ældre Taarn. Altertavle fra Midten af 17. Aarh. med et Maleri
(Christus) fra 1874 af C. Schleisner. Knæfald, opsat 1747 af Chr. Linde til Bæk-
mark og Hustru. Ottekantet Kalkstensdøbefont fra Renæssancetiden. Prædikestol
fra 1630. Rester af et Epitafium over Thomas Maltesen Sehested, f 1609, Hustru
Anne Lunge, f 1607, og Søn Malte Thomesen, f 1601. I Koret Ligsten med Fig. over
Chr. Juel til Bækmark, f 1585, Hustru Anne Lunge, f 1607, og dennes Søster
Kirstine Lunge, f 1574. Om et Vievandskar i Kirken se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 109.
Bækmark tilhørte i Middelalderen Ribe Bispestol og kom ved Reformationen til
Kronen. Som Lensmænd i Bispetiden nævnes Tøste Nielsen 1388, Christen Stenfeld
1462, Benditte Jensdatter 1476 og 1491, Markvard Juel 1494 og 1518, hans Enke
Anne Viffert; som kgl. Lensmænd Bertel Juel 1539, Chr. Friis 1545 og Iver Juel
1561. Kronen mageskiftede 1574 B. til Christen Juel, med hvis Enke Anne Lunge
den kom til Th. Maltesen Sehested, f 1609; disses Søn Kansleren Christen Thomesen
S. f. paa B. 17/2 1590, f 1657 — maa have overdraget den til sine Slægtninge,
thi 1623 fik Major'Niels Sehested, f 1627, den; hans Enke Fru Birthe Brahe (f 1653)
bragte den til sin 2. Mand H. Casp. v. Reibnitz, f 1635. Hendes Arvinger solgte
B. 1653 til Niels Kaas, som 1682 skødede den til Oberst Morten Bartholt, f 1693,
efter hvis Enkes Død 1700 hendes Søster Dorothea v. Andersen arvede B. (35 Td. H.) ;
hun døde 1701, men havde forinden skødet den til P>u Magdalene Ranch, Enke
efter Major Bøhnen, og hun skødede den 1704 med Gods (112 Td. H.) samt Ul-
sund med Tiender og Gods (17, 12 og 118 Td. H.) til Christen Linde til Volstrup,
f 1706. Den arvedes af Sønnen Chr. L., f 1753, hvis Søn Chr. L. 1754 solgte B.
med Gods (35 og 210) samt Holmgd. (40) og Krogsgd. (11 Td. H.) for i alt 36,850
Rd. til Forvalter Peter Dinesen. Han solgte 1758 B. uden Gods for 7-8000 Rd. til
490 Ringkjøbing Amt.
Simon Andrup (f 1779), som 1766 skødede B. for 9900 Rd. til Anders Stigaard,
der 1769 solgte B. (35 og 60 Td. H.) for 12,000 Rd. til Fr. Chr. Møller. Derefter
ejedes den af J. F. Vedel (før til Gudumkl.); 1775 skødede Lieutn. L. V. Høeg til
K vistrup den til Regimentskvarterm. Peder LJtzen, der ved Aukt. 1786 maatte sælge
den for 10,320 Rd. til Dines Dinesen til Holmgd.; hans Enke skødede 1794 B. med
Holmgd. og Krogsgd. for i alt 42,000 Rd. til Forvalter Lov, Byfoged Lindahl og
Forvalter Hartmann, og 1795 solgte førstn. den til Morten Chr. Aggersborg; s. Aar
skødede denne og Lindahl B. (36 Td. H.) for 7200 Rd. til Forpagter Rasm. Chr.
Winther, ved hvis Aukt. 1800 den købtes for 1 2,000 Rd. af Niels Schack; han solgte
den (27 Td. H.) 1807 for 20,150 Rd. til Generalaud. Lindahl, hvis Dødsbo solgte
den 1812. Den ejedes saa af P. Bjerregaard og købtes 1824 af Justitsr., Byfoged
J. Tranberg, f 1829; hans Søn Andr. Grøn T. døde 1890, og hans Søn E, A. N.
Tranberg, den nuv. Ejer, købte den 1889 for 70,000 Kr. — Den nuv. Hovedbyg-
ning, af Grundmur, en Hovedfløj med to Sidefløje i 1 Stokv., stammer fra 18. Aarh.
Den gamle Gaard, hvis Grave endnu ses paa de 3 Sider, bestod 1758 af 3 Fløje
mod V., N. og S.; men Andrup nedbrød Vest- og det halve af Nordfløjen.
Krogsgaard solgtes 1627 af Niels Brun til Nør Dybe til Iver Juel; senere ejedes
den af Morten Sehested til Holmgd., hvis Datter Lisbeth S. (f 1705) 1661 arvede
K., „der er udlagt til en Hovedgaard" (16 Td. H.); den blev 1680 af Lisbeth Sehested,
si. Ant. Reedtz', pantsat for 1500 Rd. til Christen Laursen Krarup og 1683 af Op-
budsboet udlagt (17 Td. H.) til Jørgen Arenfeldt til Rugd., som 1688 skødede den til
Fru Sophie Gyldenstierne, si. Jens Sehesteds. Hendes Arvinger skødede 1731 K.
(11 Td. H.) til Chr. Linde til Bækmark, og K. var i lang Tid forenet med Holm-
gaard (se ovfr. under Bækmark).
Flyndergaard var fordum en Hovedgaard. 1419 nævnes Væbneren Tøste
Nielsen i F. og Fru Inger, 1471 Jep Mortensen Kruse, 1492 og 1514 Mikkel Krag
(som hørte til Familien Kid), 1547 Mads Juel, 1561 Bernt Angeldrup. 1651 skø-
dedes den af Fru Birgitte Brahe til Bækmark til Sophie Jørgensd. Rosenkrantz,
hvis Fader 1653 solgte den til Niels Kaas til Bækmark.
Paa Bækmarks Mark nær ved Landevejen staar et vistnok tidligt middelalderligt
Granitkors (se Vignetten S. 477), 2 Al. højt over Jorden, Korsarmenes Længde
18 T., uden Indskr. eller Udhugninger. Sagnet vil vide, at en hvid Jomfru, som
spøgede paa Bækmark, er manet ned her.
I Flødhøj paa Sandbæk Mark fandtes 1863 en Egekiste fra Broncealderen (se
V. Boye, Egekistef., S. 21), hvori en Broncedolk, Tøjstykker m. m.
Møborg Sogn omgives af Annekset Nees, Flynder, Rom og Gudum Sogne
samt Hjerm Hrd. (Asp, Bur, Vem og Gjørding S.), fra hvilket det skilles
ved Damhus Aa. Kirken, mod S., ligger henved 21/2 Mil S. S. 0. for Lem-
vig og 2x/4 Mil V. N. V. for Holstebro. De i Midten noget højtliggende
og bakkede (Bavnehøj, 144 F., 45 M., med trig. Station), i øvrigt lavtlig-
gende og jævne Jorder ere overvejende sandede, dels med Ler, dels med
Grus til Underlag. I den nordl., østl. og vestl. Del findes store Hede- og
Mosestrækninger. I den østl. Del noget af Klosterhedens Skovdistrikt (se
S. 495). Mod V. have ligget flere Hedesøer, som Vindbjærg Sø og Birk
Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-
Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 9009 Td. Ld., hvoraf 1737 besaaede (deraf med Rug
456, Byg 94, Havre 620, Boghvede 16, Bælgsæd 6, Spergel 72, Blandsæd til Moden-
hed 140, Grontf. 62, Kartofler 142, andre Rodfr. 128), Afgræsn. 1780, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1068, Have 18, Skov 408, ubevokset 509, Moser 287, Kær og Fælleder
292, Hegn 8, Heder 2721, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m. 33 Td. Krea-
turhold 1898: 253 Heste, 1148 Stkr. Hornkv. (deraf 638 Køer), 1326 Faar, 585
Svin og 24 Geder. Ager ogEngsHartk. 1895: 141 Td. ; 36 Selvejergde. med 109,
114 Huse med 31 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 1901: 941
(1801: 268, 1840: 454, 1860: 601, 1890: 857), boede i 190 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 670 af Jordbr., 56 af Industri, 6 af
Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 65 vare under Fattigv.
Skodborg Herred. — Flynder og Møborg Sogne.
491
I Sognet: Møborg Kirke (1340: Møthburgh, 1492 og 1503: Mød-
borg og Myøborg), Præstegd. , Forsamlingshus (opf. 1894), 3 Skoler
(Hovedskolen ved Kirken, vestre og nordre) og Mølle. Hovedgaarden
Nørre Holmgaard har 15 Td. H., 483 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 128
Plantage (Holmgd. PL, anl. 1900), Resten Ager. Stovgde., 2 Gde. ; Røde-
mølle, Gd.; Kattenhøj, Gd.; Nør mark Huse; Nordenbjærg, Gd. ; Overgd.;
Bossen, 2 Gde.; Bossenhede , Gd. ; Stenbro, Gd. ; Vejhuse ■; Aabjærggd.
med en 100 Td. Ld. stor, 1876 anlagt Plantage; Smørpøt, Gd.; Kikken-
borg, Hus; Grebsgd.; Torp, Gde. og Huse; Kræmmer gd.; Kvolsbæk, 3
Gde. og Huse; Krarup, 3 Gde.; Østerby, 3 Gde. og Huse; Sønder gd.;
Donskjær, Huse; Hyldal, 2 Gde. og Huse; Amstrup, Gd.; Mosetoft, Gd.;
Skrædergde., 3 Gde; Aagd. (før Møborggd.); m. m.
Møborg S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg- Vandfuld
Nørre Holmgaard.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 194. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den halvrunde
Korbue har ornamenterede Kragbaand (se Løffler , Kirkeb. S. 18). Norddøren er
bevaret; to Vinduer ses tilmurede. I sen Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Rundbue ind til Skibet, af raa Granit og Munkesten. Ved Skibets
Nordside lod Familien Sehested opføre et Gravkapel, men det blev nedbrudt 1810-20.
Vaabenhuset er nyere. Altertavle fra omtr. 1700, hvorpaa en Marmorplade med
Christus og Apostlene, og ny Altertavle med et Maleri (Christus og Børnene) af C.
Toft fra 1856. Romansk Granitdøbefont Prædikestol fra s. Tid som den gamle Alter-
tavle. I Vestenden et Pulpitur fra 1663. Klokke fra 1509. I Koret Epitafium med et olie-
malet Billede af Præst Jens Mortensen, f 1695, med Hustru og Børn. Under Gulvet
i Skibet mod Syd, hvortil en Aabning i Kirken fører ned, staa Sten over: Malte
Juel til Holmgd., f 1508, og Hustru Marine Pedersd. (Lange), Jens Thomesen
(Sehested), f 1555, og Hustru Anne Juel, Malte Jensen (Sehested), f 1592, og
Hustru Sophie Bille, Claus Maltesen Sehested, f 1612, og Hustru.
Nørre Holmgaard eller Holmgaard tilhørte 1449 Anders Pig, senere Malte Juel,
492 Ringkjøbing Amt.
f 1508, hvis Fader Jens J. alt skrev sig til Møborg, og kom ved hans Datter Anne
Juels Giftermaal til Jens Thomesen (Sehested) til Højriis (f 1555), derefter deres Søn
Malte Jensen, der tilkøbte meget Gods, hans Søn Steen S., f 1611, dennes Broder
Claus S., f 1612, dennes Søn Jens S., f 1628, hans Broder Mogens S., f 1657, dennes
Søn Jens S., f 1698, hvis Enke Sophie Gyldenstierne døde paa H. 1730. Hendes
Arvinger skødede 1731 H. med Tiender (40 og 20 Td. H.) med Krogsgd. m. m. til Chr.
Linde til Bækmark, hvis Søn af s. Navn ved Aukt. 1754 solgte H. samt Krogsgd. med
Tiender og Gods for 36,850 Rd. til Forvalter Peder Dinesen, hvis Dødsbo 1763 skødede H.
for 17,000 Rd. til hans Enke Mette Christiane Romer (f 1775) og hendes 2. Mand
Jak. Joh. Colding (f 1774), hvis Arvinger 1776 solgte H. for 25,000 Rd. til Dines
Pedersen Dinesen (f 1794); hans Enke skødede 1794 H. og Bækmark (36 Td. H.)
for 42,000 Rd. til Forvalter Lov, Byfoged Lindahl og Forvalter Hartmann, af hvilke
sidstn. frafaldt sin Andel, medens Lov 1795 afstod sin Halvpart i H. og Bækmark
til Morten Chr. Aggersborg i Lemvig, som 1797 skødede H. for 1362 Rd. (!) til Land-
væsenskommissær H. J. Lindahl, der 1798 skødede H. med Krogsgd., Tiender og
Gods (34, 11, 20 og 46 Td. H.) for 17,061 Rd. til Christen Aggersborg, Forvalter
Jørgen Donnerup og Knud Moller. Disse skødede den 1808 for 17,990 Rd. til
Kammerrd. Tetens i Viborg, Kapt. Schønau og Exam. jur. N. Schønau til Kjølbygd.,
hvilke s. Aar solgte den for 13,100 Rd. til Christen Wolder. Derpaa ejedes den af
Math. Nødskov, som c. 1854 solgte den til Grosserer H. L. Danchell (f 1871); den
kom saa i Hænderne paa Spekulanter, Brixen og Jørgensen, under hvilke den helt
forfaldt, indtil den overtoges af Mægler Hoskjær, som 1861 solgte den for 26,000 Rd.
til Grosserer A. N. Hansen (f 1873), som atter bragte den paa Fode; Sønnerne
(Højesteretsagf. Oct. H. og Lieutn. V. H.) solgte den 1877 til P. Kjær, der frasolgte
7-800 Td. Ld. Hede og Mose og 1880 solgte H. til M. N. Holm, og han solgte den
1882 til V. Reichert; 1887 overtoges den af Restauratør Ditl. Hansen i Kbh. , som
1889 solgte den for 115,000 Kr. til den nuv. Ejer, G. E. Eriksen. — Den nuv.
Hovedbygning, i Villastil med et Taarn, er opf. 1888 efter en Brand. Det tid-
ligere, c. 100 Aar gamle Stuehus, straatækt i 1 Stokv., staar endnu, men benyttes
ikke til Beboelse. Den ældste Gaard laa paa en Holm i Engene, men blev efter
en Brand 1589 opf. paa det Sted, hvor nu Haven ligger, omgiven af de gamle
Grave og Volde. H. bestod 1769 af 4 Fløje, hvoraf den ene var grundmuret,
ir ed et Taarn; den blev nedbrudt i Beg. af 19. Aarh.
Ved V.-Bossen er der fredlyst tre anselige Gravhøje, ved Bossenhede en og
ved Nordenbjærg en.
Nees Sogn, Anneks til Møborg, omgives af dette og Bøvling Sogne, fra
hvilket det skilles ved Indfjorden, Tang Sø og Flynder Aa, Hjerm Hrd.
(Gjørding S.), hvor Grænsen paa et Stykke dannes af Damhus Aa, og Nissum
Fjord (Bøvling Fjord). Kirken, mod N., ligger 2x/4 Mil S. S. 0. for Lem-
vig. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende skarpsandede, nogle
Steder dog muldsandede; mod 0. og i Midten store Hede- og Mosestræk-
ninger med smaa Søer, deriblandt Bedsø.
Fladeindholdet 1896: 6046 Td. Ld., hvoraf 1264 besaaede (deraf med Rug
335, Byg 89, Havre 475, Boghvede 12, Bælgsæd 6, Spergel 67, Blandsæd til Mo-
denhed 87, Grontf. 14, Kartofler 122, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 1474, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 884, Have 16, Skov 119, Moser 81, Kær og Fælleder 21, Hegn
9, Heder 2075, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 26 Td. Kreatur hold 1898:
185 Heste, 873 Stkr. Hornkvæg (deraf 445 Koer), 1170 Faar, 449 Svin og 7 Ge-
der. Ager og Engs Hrtk. 1895: 121 Td.; 34 Selvejergde. med 106, 74 Huse med
15 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, i/2 1901 : 726 (1801: 274'
1840: 467, 1860: 576, 1890: 699), boede i 136 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 477 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 103 af In-
dustri, 9 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 39 vare under
Fattigv.
I Sognet: Nees Kirke (1340: Neæs), Nees Skole og Skalstrup Skole.
Hovedgaarden Ulsund (Ulvsund) har 16 Td. H., 566 Td. Ld., hvoral'
60 Eng, 266 Hede og Mose, Resten Ager. Ørnskov, Huse; Ulsundby,
Huse; Grønsmøl/e, Gd.; Knæverholm, Gd.; Ulsundhede, Huse; Vester gd.;
Skodborg Herred. — Meborg, Nees og Gudum Sogne. 493
Nørager, Gd.; Bjærgegde., 2 Gde. og Huse; Vester- Nees, Gd.; Bække, 2
Gde. ; Gade, Gd. og Huse; Sundgd.; Kirkeby gde., 3 Gde. og Huse;
Lykke, Gd. ; Agersende, Gd. og Huse; Sakskjær, 2 Gde. og Huse; Gam-
meltoft, Huse; Sandbæk, 2 Gde. og Huse; Hedehuse \ Har pø t, Gd.; Nør-
by gde., 2 Gde. og Huse; Havgd.; Frostesgd.', Fjordside, Gd.; Jørgensgd.',
BatJesig, 2 Gde. ; Rimmen, Huse ; Skavhede, 2 Gde. ; Graakjær, 2 Gde. ;
Yderste Huse; m. m.
Nees S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 195. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere op-
rindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men nu staa kun
de Partier tilbage , hvor Skib og Kor støde sammen , medens det øvrige hidrører
fra en, af de gamle Kvadre, raa Granit og smaa Mursten raat udført Ombygning,
vistnok midt i 17. Aarh., ved hvilken Koret gjordes betydelig længere og Muren
mellem Kor og Skib nedbrødes. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Altertavle fra
Chr. IV's Tid med et Maleri (Christus) fra 1857 af P. Hansted. Alterstager fra
1630, skænk, af Dorothea v. Andersen, Klosterjomfru i St. Hans Kloster ved Slesvig
(f 1636). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer m. m. Prædikestol fra 1715.
Anselig Lysekrone, skænk. 1730 af Chr. Linde til Bækmark. Nyt Krucifiks. Chr.
Linde og Hustru ere begr. under Gulvet.
Ulsund tilhørte i 16. Aarh. Familien Grøn (Christen Grøn 1511, Erik G. 1525,
Jens G. 1560), derpaa Erik Skram, hvis Enke Anne Vind 1624 solgte U. til Claus
v. Andersen, f 1632, hvis Søn Hans Jørgen v. A. døde 1655, hvorefter U. til-
faldt hans Søster Cathrine v. A. , der bragte den til sin Mand Oberst Morten
Bartholt til Bækmark, med hvilken Gaard U. var forenet til 1761, da Christen Linde
ved Aukt. solgte den (28, 6 og 209 Td. H.) for 16,500 Rd. til Peder Harpoth, f 1777,
hvis Søn Christen H. døde 1830, hvorpaa Godset frasolgtes og U. købtes af P. U.
Lind, f 1859, efter hvis Enkes Død 1869 den blev solgt til Chr. Schmidth. Han
solgte den 1884 for 105,000 Kr. til et Konsortium, som 1887 solgte den for 60,000
Kr. til S. Høy, og han solgte den 1894 for 70,000 Kr. til S. Chr. Schmidt, som
1902 solgte den for s. Sum til C. Pedersen Østerby. — Den nuv. Hovedbygning
er opf. efter en Brand 1890 i 1 Stokv. med 2 Fløje; den tidligere Bygning, lige-
ledes med 2 Sidefløje, var opf. 1769.
Nørager ejedes 1536 og 1547 af Jens Grøn og blev 1581 af Bertel Munk solgt
til Malte Jensen Sehested til Holmgd.; 1690 frasagde Morten Bartholt til Bækmark
N. dens Frihed. 1704 blev N. (11 Td. H.) af Magdalene Ranch, si. Major Bønnens,
skødet til Peder Bie, Præst i Bøvling (f 1725), som 1714 skødede N. for 1100 Rd.
til Chr. Linde til Bækmark.
Karine Hiulsdatter i Nees nævnes 1477. — Paa Sundgaard boede 1654 Fru
Karen Qvitzow, Hans Jørgen v. Andersens Enke fra Ulsund, 1664 og flg. Aar Fru
Ingeborg Lange, Enke efter Otto Qvitzow.
Gudum Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Fabjærg
og N. -Nissum Sogn, Limfjorden (Nissum Bredn.), Resen Sogn, Hjerm Hrd.
(Favsing og Asp S.), Møborg og Rom Sogne. Kirken, mod N., ligger over
l*/4 Mil 0. S. 0. for Lemvig. De i den østl. Del højtliggende og bakkede
(Raabjærg, 216 F., 68 M.), mod S. skraanende og jævne Jorder ere mod
N. lermuldede, i den sydl. Del sandede. I den nordøstl. Del løber Kloster-
mølle Aa ud til Limfjorden. Den sydl. Del optages for største Delen af
Klosterhede, hvor det meste af Klosterhedens Skovdistrikt (se ndfr.) ligger.
Gennem den nordl. Del gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 12,397 Td. Ld., hvoraf 2356 besaaede (deraf med Rug
344, Byg 233, Havre 951, Bælgsæd 6. Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 267, Grontf.
56, Kartofler 67, andre Rodfr. 424), Afgræsn. 1592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1340,
Have 30, Skov 1841, ubevokset 2729, Moser 247, Kær og Fælleder 400, Heder
1635, Stenmarker 41, Veje og Byggegr. 177, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold
1898: 373 Heste, 1665 Stkr. Hornkvæg (deraf 784 Køer), 1396 Faar, 1005 Svin og
494 Ringkjøbing Amt.
43 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 271 Td.; 64 Selvejergde. med 245, 61 Huse
med 23 Td. Hrtk. og 63 jordløse Huse. Befolkningen, 1ja\90l: 1147 (1801:
465, 1840: 698, 1860: 783, 1890: 1004), boede i 219 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 59 levede af immat. Virksomh., 670 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 119
af Industri, 15 af Handel, 45 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 50
vare under Fattigv.
I Sognet: Gudum Kirke (1268: Guthum); Missionshus (opf. 1897);
Præstegaard; 4 Skoler (vestre, østre, nordre og Hestbæk Skole); Aasbjærg
Fattiggaard (opf. 1868, PI. for 31 Lemmer); Sparekasse (opr. 1885; 3l/^
1900 var Spar. Tilgoden.. 45,118 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2609 Kr.',
Antal af Konti 226). Hovedgaarden Gudumkloster har 2 1 V2 Td. H.,
5 50 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 300 Plantage og Græsningsjord, Resten Ager;
3 Huse. Rimmer, Gd., Kro; Rimmerhuse, ved Landevejen; Surkjær, 2
Gde. ; Trabjærg, 2 Gde. ; Trabjærg gde., 2 Gde. ; Bedsted, Gd.; Øslergd.;
Aamølle, Vandmølle ved Klostermølle Aa ; langsgd. ; Bjerrum, 3 Gde. og
Huse; Højbjærg, Gd.; Bredal, 2 Gde.; Havskov, Gd. (6l/2 Td. H.); Hvis-
tendal (1444: Hvidsteendall), Gd. ; Hortishøj, Gd. ; Krøjkjær, Gd. ; Vium,
5 Gde. og Huse; Krogsgde., 3 Gde. (hvoraf 1 paa 9 Td. H.); Lind, 3
Gde.; Skov, Gd. ; Skovgd.; Tang, 4 Gde.; Borre, Huse; Kiostermølle,
Vandmølle, Gd. og Forsamlingshus (opf. 1899); Fiskbæk, 3 Gde.; Skod-
borg, 4 Gde., Købmandshdl. ; Gudumbro, Huse; Lillelund, Gd ; Ørvejle,
Gd. og Huse; Sivekjær, Gd. ; Serup, Gd. ; Hedegd.; Skodborg Huse; Lvers-
minde, Gd. ; Hestbæk, 2 Gde.; Fruerhøj, Skovfogedhus; Plantørboliger, m. m.
Gudum S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg- Vandfuld
Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 211.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der har været sammenbygget med Gudum Kloster (se ndfr.), maa formodes
oprindelig at have været en af Kampestenskvadre opf. Bygning, men af denne er
nu kun en Tympanon, en Del Kvadre og Døbefonten bevaret. Den nuv. Kirke er
opf. i 2. Halvdel af 15. Aarh. (omtr. 1484) og bestaar af en aflang-firkantet Byg-
ning, af Munkesten. Den har vistnok oprindl. haft 5 Hvælvinger, som senere af-
lastes af et fladt Bjælkeloft, ligesom Kirken før en Brand 1631 havde Taarn. Af
de oprindl., spidsbuede Vinduer ses 4. Indvendig i Kirkens østl. Del findes 4 an-
selige, til Røgelse og Vievandskar bestemte Rum. Begge de oprindl. Døre ere tilmurede.
Ved Midten af 17. Aarh. er der til Kirkens Sydmur føjet en hvælv. Tilbygning,
under hvilken findes lukkede Begravelser. Et lille Vaabenhus, ved Kirkens Vest-
gavl, er fra nyeste Tid. Udsk. Altertavle i rig Renæssancestil fra 1640, med Frem-
stilling af Nadveren i Midtpartiet og Evangelister og Apostle ved Siderne. Kalken
er 1557 forbedret med 15 Lod af Klosterets Forstander Malte Sehested og bærer
desuden Erik Ottesen (Rosenkrantz's) Navn ogVaaben; den er 1768 yderligere for-
bedret af Jens Wandborg de Stiernhielm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra 1621. I søndre Tilbygnings Ostvæg er indsat en Ligsten fra 2. Halvdel af 15.
Aarh. over Palle Juel til Udstrup, Befalingsmd. paa Bøvling. I Skibet Ligsten fra 1683
over Poul Eliæsøn, Ridefoged paa Holmgd. m. m., med Hustru og hendes 2. Mand,
Hr. Morten, med deres Figurer. Pulpitur med Stiernhielms Vaaben og Aarst. 1767.
Hovedgaarden Gudumkloster har Navn efter det Nonnekloster af Benediktiner-
ordenen, der har ligget her. Stifter og Grundlæggelsesaar ere ukendte; men Kl.
maa være ældre end 1268, thi da betænktes det i et Testam. I det hele vides ikke
meget om det udover Godshistorien. Oprindl. synes det at have ligget S. for det
nuv. Gudumklosters Gaardsplads i en ejendommelig Aadal (i Dalen N. for Aaen er
der i ældre Tid oppløjet Sten); først 14K4 flyttedes det op paa den dav. Præste-
gaards Grund og knyttedes sammen med Gudum Kirke, saaledes at denne, der
hidtil havde været Sognekirke, nu blev Klosterkirke. 1466 eller mulig lidt tidligere
indførtes efter Nonnernes Onske en strængere Ordensregel, en Reform, som Ribe-
bispen Henrik Stangeberg (f 1465) som Klosterets foresatte stadig havde modsat sig ;
Nonnerne havde endog 1459 maattet anmode Paven om, at det maatte blive over-
Skodborg Herred. — Gudum og Fabjærg Sogne. 49 5
draget nogle af Landets Prælater at beskytte dem mod Biskoppen. I Spidsen for
Klosteret stod en Priorisse, medens én Prior (oftest en verdsl. Adelsmand) forval-
tede Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Til at besorge Gudstjene-
sten var der nogle Præster, og det er aabenbart til dem, der sigtes i et af Peder
Syv optegnet Ordsprog om en skinhellig Hykler: „Han er saa hellig som en Gudum-
munk". Klosteret ejede det meste af Gudum Sogn foruden en Del Gods i de
omliggende Hrdr.; 1439 fik det Patronatsret til N. -Nissum Kirke. 1494 til Fabjærg
Kirke. Ved Reformationen inddroges Klosteret under Kronen, der 1537 forlenede det
til Jens Thomesen Sehested til Holmgd. og senere til Sønnen Malte S., Iver Munk,
Otte Emiksen og Axel Brahe ; dog vedbleve Nonnerne en Tid at have deres Under-
hold i Klosteret; endnu 1572 var der 3 tilbage. Fra 1585 blev det henlagt til
Løn for en af Landsdommerne; 1670 lagdes det ind under Ryttergodset; fra 1683
forestod Gabriel Grubbe Gudumkl. Ved Ryttergodsets Salg blev G. (23, i alt 162
Td. H.) købt 1717 for 8499 Rd. af Kapt. Andr. Rask, hvis Arvinger, deribl. Major
Andr. R., 1732 skødede G. med Tiende, Møllesk. og Gods (23, 28, 10 og 207 Td.
H.) til Forpagter Mads Staby (f 1756), som 1751 skødede den til Svigersønnen J. Fr.
Vedel (f 1800), og han solgte den til Præsten Lars Jelstrup, som 1762 skødede
den med nogle Huse til Christen Olesen (f 1784). Derefter gik den fra Fader til
Søn: Iver O., f 1832, Christen O., f 1854, Iver O., f 1902, og den nuv. Ejer P.
Olesen, der overtog den 1882 for 180,000 Kr. — Af Klosterbygningerne findes,
naar undtages Kirken, intet Spor. Aar 1624 gaves Tilladelse til at nedbryde det
gml. Bryggers- og Bagerhus for dermed at forbedre de andre Huse, og 1631 brændte
en Del af Klosteret, hvorefter Lensmanden Laurids Belov 1656 paa Kongens Be-
faling opførte en ny trefløjet Hovedbygning, til hvilken Kirken ligesom før sluttede sig
som 4. Fløj, mod S. (en Tegn fra ca. 1670 findes hos Resen; i en Synsforretn. af
1710 omtales Bygningerne). Den nuv. Bygning, i samme Længderetn. som Kirken,
med en Fløj ved Ostenden, i 1 Stokv., er opf. af Christen Olesen i 18. Aarh. ; i Haven
N. for Bygningen kan endnu ses, hvor Klosterhaven har ligget.
Surkjær har været en Hovedgaard, der 1549 ejedes af Væbneren Anders Spend.
— Trabjærggaard har været en Hovedgd., der 1493 ejedes af Jep Christensen,
1496 af Hans Olufsen, der førte Slægten Galskyts Vaaben og efterlod T. til sin
Svigersøn Niels Spend, hvis Søn Jens S. ejede den 1553; 1616 ejedes den af Fru
Karen Nielsdatter og 1619 af Jmfr. Edel Rytter. — Østergaard har været en
Hovedgd., der c. 1400 ejedes af Peder Nielsen, c. 1450 af Hans og Malte Krabbe,
1580 af Christen Juel, der 1574 fik den ved Mageskifte med Kronen. — I Tangs-
gaard nævnes 1440 Jens Persen Hjul; 1486 tilhørte Gaarden Gudum Kloster; endnu
1661 hørte den under Gudumkl. — Skodborggaard, efter hvilken Herredet har Navn,
og hvor Herredstinget holdtes vistnok til Beg. af 17. Aarh., gav Albert og Anders
Glob 1504 til Gudum Kl.
Ved Lind har ligget en Voldplads, Trælborg (nævnt i Præsteberetn. 1638), der
nu er udjævnet; den var mod N. begrænset af en Dal, ligeledes mod Q. og V. af
naturlige Lavninger, medens der mod S. havde været en Grav; der er ikke fundet
Spor af Murværk. — Paa en Høj paa Grænsen af Fabjærg Sogn har der i Middel-
alderen staaet et Stenkors. — I Dalen neden for Gudumkloster har der været en
hellig Kilde, Vor Frue Kilde. Desuden skal der have været Sundhedskilder ved
Tangsgde., ved Ostergd. (Ravnskilde), Trabjærggde. (Skovkilde) og Viumgd. (Pium-
kilde), alle nævnte 1638.
Ved Havskov er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, ved Sønder-Tang 2, ved
Tangsgde. 2 og ved Gudum Præstegd. 4, deribl. den anselige Kongshøj. — Paa
Hestbækgaard Hede ligger en utallig Mængde smaa Tuer, Holmgaards Knopper , til
Dels af Form som Gravhøje. Sagnet vil vide, at en engelsk Hær er begravet her;
men Tuerne ere kun naturlige Sandflugtsdannelser.
Klosterhedens Skovdistrikt, der ligger i Rom, Lomborg, Flynder, Møborg, Gudum,
Fabjærg og Resen Sogne, bestaar af Klosterhedens og Kronhedens Plantager, der
paabegyndtes 1880 og tiis. udgøre 11,191 Td. Ld., hvoraf dog i 1902 kun c. 4670
vare beplantede.
Fabjærg Sogn, Anneks til Gudum, omgives af dette, N. -Nissum, Nør-
lem og Rom Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil
S. 0. for Lemvig. De højtliggende, nogle Steder bakkede Jorder, med Af-
fald mod S., ere dels lerede, dels muldede med leret Underlag, dels skarp-
496 Ringkjobing Amt.
sandede med Sand til Underlag. I den sydl. Del ligge Hedestrækninger,
hvoraf en Del hører til Klosterhedens Skovdistrikt (se ovfr.).
Fladeindholdet 1896: 6096 Td. Ld., hvoraf 1541 besaaede (deraf med Rug
249, Byg 90, Havre 600, Spergel 8, Blands. til Modenh. 271, Grøntfoder 28, Kartofbr
29, andre Rodfr. 263), Afgræsn. 891, Høslæt, Brak, Eng m. m. 873, Have 14,
Skov 397, ubevokset 1473, Moser 24, Kær og Fælleder 19, Heder 706, Veje og
Byggegr. 142, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 1259 Stkr.
Hornkvæg (deraf 549 Køer), 741 Faar, 605 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 190 Td.; 39 Selvejergde. med 157, 62 Huse med 27 Td. Hrtk. og 30
jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 700 (1801: 402, 1840: 559, 1860: 548,
1890: 603), boede i 134 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat.
Virksomh., 469 af Jordbr., 37 af Industri, 37 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres
Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet: Fabjærg Kirke, to Skoler (nordre og søndre), Nygaard Fat-
tiggaard (opf. 1891, PI. for 16 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1902).
Fabjærgbol, Gd.; Toft, Gd. ; Kviesgde., 2 Gde. og Huse; K/ærgd.;
Nør gde., 2 Gde. og Huse; Havreballe, 2 Gde.; Ørvejle, Gd. ; Korslund,
Gd. ; Hyldgde. 2 Gde.; Svendsgd.; Vester gde., 3 Gde. og Huse; Bloksgd.;
Prebensgd. (8 Td. H.) med Andelsmejeri; Vinlersgde., 2 Gde. og Mølle;
Skov, Gd. ; Søgd.; Børring, 2 Gde.; Pigsborg, Gd.; Lisomkjær, Gd. ;
Bjærg, Gd. ; Nymølle, Mølle; Fruebol, Gd.; N ørredal, Gd.; E?igelund, 2
Gde. og Huse; Balletoft, Gd.; Agergd.; Rottesgd.; Savmandsgd. (10 Td.
H.); Fabjærgdal, Gd.; Hvirvelstof t, Gd.; Rattrtip, Gd. ; Sønderby, 2 Gde.
med en 1900 opf. Skovridergd. for Klosterhedens Skovdistrikt; m. m.
Fabjærg S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 215.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret;
Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. Ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Taarnet
(senere ombygget), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munke-
sten, Koret fik Hvælving (Skibet har beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opførtes.
Altertavlen er sammensat af Brudstykker af et Renæssancesnitværk ; i Midtpartiet et
Maleri (Christus med Brødet og Vinen). Romansk Granitdøbefont med kløverblad-
formet Kumme. Prædikestol i Renæssancestil. Tarveligt, sentgotisk Krucifiks. Klok-
ken, med Indskr., er støbt 1504.
Kviesgaard (1487: Quessgd.) har Navn efter Adelsfamilien Qvie. 1388 nævnes
Niels Qvie; Poul Qvie pantsatte Gaarden 1439 til sin Søstersøn Peder Arstsen afOrs;
senere nævnes Jes Qvie, efter hvis Død Christen Pedersen skødede den til Niels
Clemmentsen, der senere havde den i Forlening af Kronen. Sophie Brahe til Bæk-
mark skænkede 1647 Kviesgaard til sin Søsterdatter Jmfr. Karen Ejlersd. Quitzow;
1683 var den beboet af Bønder.
Ved Savmandsgd. er der fredlyst 9 store Gravhøje, ved Bloksgd. 7 og ved
Sønder- Agergd. 1. — Ved Vestergde. har der været en (1638 nævnt) hellig
Kilde.
Resen Sogn omgives af Annekset Humlum, Limfjorden (Nissum Bredn.),
Gudum Sogn og Hjerm Hrd. (Favsing og Ølby S.), fra hvilket det til
Dels skilles ved den inddæmmede Vig Kilen. Kirken, mod S., ligger c. 2
Mil 0. S. 0. for Lemvig og */a Mil V. for Struer. De ikke meget højt-
liggende, noget bakkede Jorder ere dels lerede, dels sandede Muldjorder.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Struer til Lemvig og Oddesund samt,
i Sydøsthjørnet, Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 4267 Td. Ld. , hvoraf 1448 besaaede (deraf med Rug
253, Byg 118, Havre 494, Boghvede 4, Blands. til Modenh. 274, Grøntf. 10, Kartofler
68, andre Rodfr. 226), Afgræsn. 942, Høslæt, Brak, Eng m. m. 626, Have 22, Skov
Skodborg Herred. — Fabjærg, Resen og Humlum Sogne. 497
32, ubevokset 363, Moser 166, Kær og Fælleder 155, Heder 380, Stenmarker 39,
Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. o Td. Kreaturhold 1898: 215 Heste, 997
Stkr. Hornkv. (deraf 512 Køer), 961 Faar, 262 Svin og 17 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 172 Td.; 43 Selvejergde. med 151, 72 Huse med 21 Td. Hrtk. og
31 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901 : 771 (180l: 423< 1840: 510> 1860:
615, 1890: 751), boede i 155 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af
immat. Virksomhed, 541 af Jordbr.. 5 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 109 af Industri, 4
af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Resen Kirke, Skolen (ved Gaarden Rotborg), Præstegd. og
Marslund Fattiggaard, for R.-Humlum Komm. (opf. 1872, PI. for 16 Lem-
mer). Toftum, 2 Gde. (en paa c. 9 Td. H.) og Huse; Kokholm, 2 Gde.
og Huse ; Kjærgaardsig, Gd. ; Mattrup, Gd. ; Hyldtoft, Gd. ; Pilgd. ; Bonnesig,
Gd.; Makholm, 3 Gde. og Huse; Bæk, Gd. med Vandmølle; Hedegde.,
2 Gde. ; Dalgd. ; Havgd. med Huse ; Damgd. ; Bjærgegd. ; Store- I/e degd. ;
Esthave, Gd.; Rotborg, Gd. ; Lille-Humlum, 3 Gde. og Huse; Langager gd.;
Frisenborg, Gd. ; Ellebæk, Gd. og Huse; Resenby, Gd. ; Resenborg, Gd. (1!
Td. H.); Øslerslgd.; Kikkenborg, Gd. ; Drosvad, Gd. ; Ørgd.\ m. m.
Resen S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-
Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig) og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 212. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Resenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Grav-
kapel mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel.
Norddøren er bevaret; Sydd. og eet Vindue ses tilmurede. I sen gotisk Tid synes
Skibet .at være blevet forkortet i V., hvorefter et (senere nedbrudt) Taarn, der skal
have været rundt, opførtes her, Koret fik Hvælving (Skibet har beholdt sit Bjælke-
loft), og Vaabenhuset opførtes. Gravkapellet blev i Beg. af 18. Aarh. tilføjet af
Jens Wandborg, men 1848 afkortet betydeligt mod S., og Kisterne nedsænkedes paa
Kirkegaarden. 1792 lod Præsten Chr. Rosenberg og Hustru det nuv. smalle Taarn
(eller Klokkestabel) med Spir, hvis Forside er helt aaben, tilføje. Korets Spidsgavl
er ommuret med Mursten; 1880 omsattes Kvadrene paa Skibets Sydside, 1884 op-
førtes Vaabenhuset fra nyt af Granitkvadre med Kamme af røde Mursten. Alter-
tavle i Renæssancestil fra 2. Halvdel af 17. Aarh., med et nyt Maleri (Christus) af
P. Hansted. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Beg. af 19. Aarh. I Grav-
kapellet et godt udsk. Krucifiks fra seneste katolsk Tid (Korset er nyt), samt Lig-
sten over Præsten Poul Hansen, f 1600, Fader til Biskop Hans Resen, f 1638, som
er født her 1561. — Paa Kirkegaarden findes Ligsten over ovenn. Præst Rosenberg
(f 1812) og Hustru.
Ørgaard ejedes 1542 af en Fru Mette (Friis, g. m. Mogens Kaas), 1567 ai
Jens Kaas, dennes Son af s. Navn, sidstnævntes Sønner Thomes og Mogens K.,
der formodentlig solgte den til Gunde Rostrup. Han solgte den 1 630 til Erik Lunov,
som 1632 afhændede den til Fru Ingeborg Parsberg.
Kokkolm har været en Hovedgaard, som i 15. Aarh. ejedes af Peder og Christen
Krabbe, 1458 af Chr. Stenfeld, 1467 af Eiler Juel, hans Enke Kirstine Stenfeld 1499
og 1510, Bertel Juel 1539, Jens Grøn, g. m. Bertel Juels Enke Johanne Skram, 1549,
1636 Erik Krabbe, der da pantsatte den til Gunde Lange. 1638 var den beboet af
en Bonde. — Anders Lauridsen til Toftum nævnes 1561.
Ved Resenborg er der fredlyst 2 store Gravhøje, ved Vestergd. 2, ved Toftum
2 og ved Bonnesig 1.
Humlum Sogn, Anneks til Resen, omgives af dette og Limfjorden
(Nissum Bredn., Oddesund, Venø Sund, Struer Bugt og den inddæmmede
„Kilen", se S. 527), i hvilken Grisetaa Odde skyder ud mod N. og As-
kjær Odde mod 0. Kirken, midt i Sognet, ligger over 2 Mil 0. S. 0. for
Lemvig og 1/2 Mil N. N. V. for Struer. De højtliggende, bakkede Jorder
ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til
Struer og Oddesund og Thisted-Struer Banen.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 32
498 Ringkjøbing Amt.
Fladeindholdet 1896: 2648 Td. Ld., hvoraf 1066 besaaede (deraf med Rug
135, Byg 116, Havre 387, Blandsæd til Modenh. 185, Grøntf. 18, Kartofler 33, andre
Rodfr. 189), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 18, Skov 25, Moser
13, Kær og Fælleder 111, Hegn 8, Heder 172, Stenmarker 69, Veje og Byggegr.
63 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 795 Stkr. Hornkv. (deraf 437 Køer), 725
Faar, 573 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136 Td. : 28 Selv-
ejergde. med 123, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen,
ll% 1901: 785 (1801: 303, 1840: 344, 1860: 400, 1890: 654), boede i 149 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomh., 343 af Jordbr., 6 af
Gartneri, 46 af Fiskeri, 86 af Industri, 14 af Handel, 54 af Skibsf., 26 af forsk.
Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet: Humlum Kirke, ved Landevejen, Skole og Sparekasse for
Resen-H. Komm. (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 54,002 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 2899 Kr., Antal af Konti 319). Oddesund- Syd,
paa Grisetaa Odde , med Jærnbane- og Telegrafst. samt Dampfærgehavn
(12 F. Vand, to Mole- og to Ledefyr; se IV S. 206 og 297; paa Vest-
siden af Odden er en lille Baadehavn, som nu er tilsandet); Pinen, Gd.,
før Kro og Færgested med Overfart over Oddesund (egentlig „Oddesund Hus";
Navnet har den faaet af rejsende, for hvem Pinen blev for lang) ; Nørbak,
Gd.; Hovedgaarden Vejbjærggaard (9 Td. H., 180 Td. Ld.); Skov,
Gd.; Gottrup, Gd. ; Kjær, Gd. ; Tagaard (1483 og langt senere „Tag-
vad"); Nørgd. med Huse; Bredalsgde.; Bassidal, Gd.; Humlum Sta-
tionsby med Missionshus (opf. 1886), Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og
Telegrafst.; Ørskov , Gde. ; Gadegd. med Mølle; Brunsgd. med Mølle;
Ryttersgd.; Kloster gd.; Bramstrup, Gd.; Bjærg, Gd.', Vognsgd.; Kirkeby,
Gd.; 0 - og S -Palles gd.; Store Lund, Gd. ; Sønderbak, Gd.; Brejnholt,
Gd. med Teglværk, har 1472 Td. H., 230 Td. Ld., næsten alt Ager; Stok-
kendal, Gd. ; Lille Hedegd. ; Hovedgaarden Strandbjærggaard har 1 6 3/8
Td. H., 325 Td. Ld., hvoraf 243 Ager og 20 Skov; Bremdal, Gd., m. m.
Humlum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 213.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere oprindl.
fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I sen Middelalder
synes Skibet at være blevet nedbrudt undt. den østl. Del og paa ny opf. af raa
Granit og enkelte røde Mursten. Vistnok samtidig tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving, og dets
Ydervægge ommuredes. Indgangen er i Sydvæggen af Taarnrummet, der er Vaa-
benhus. En spidsbuet Dør paa Skibets Nordside er fra Ombygningen. Altertavle
i Renæssancestil fra c. 1600, restaur. 1900 af Magn. Petersen, med et nyt Maleri
(Christus i Getsemane) af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra
Slutn. af 17. Aarh. (opmålet 1709). Anselig Malmlysekrone, skænk, af Anatomen,
Prof. Ib Ibsen (f 1862), der er f. paa Breinholt, som Faderen, Peder I. ejede; den
er ophængt til Minde om Faderen og Broderen C. L. Th. 1., der faldt ved Eckern-
førde 5/4 1849. I den tilmur. Dør Ligsten over Jørgen Billeskov til Vejbjærggd.,
f 1776, og Hustru, begr. under Gulvet, ligesom Fru Berete Kaas, g. m. Jac.
Krabbe til Strandbjærggd. Messehagel med Sølvkrucifiks, paa hvis Fod : P. Nygaard
1694 (Præst her, f 1719; 1694 blev han Præst i Trankebar). Klokken, uden lndskr.,
er vistnok fra 14. Aarh.
Strandbjærggaard, ogsaa kaldet Strandbygd., hørte i katolsk Tid til Ribe Bispe-
stol og kom ved Reformationen til Kronen. Af Lensmænd nævnes 1457 Jep Nielsen,
1514 Christen Steen, 1563 Frands Iversen Munk. Kronen mageskiftede 1573 S. til
Iver Skram (Fasti), hvis Søn Peder S. ejede den 1603, men 1613 solgte den til
Anders Friis, som formodentlig har afhændet den til Oluf Munk, der ejede den 1615.
Hans Enke, Sophie Høcken, bragte S. til sin 2. Mand Laurids Lunov, der ejede den
1627; 1650 ejedes den af Erik Krabbe, der maatte pantsætte den til Mogens og
Gregers Høg og Fru Anne Lunge, der gjorde Indførsel i den og 1651 solgte den
Skodborg Herred. — Humlum og Venø Sogne. 499
til Enevold Blik, som 1656 pantsatte den til sin Broder Ove Blik og 1684 solgte
den til Provst Niels Poulsen Astrup (f 1690). 1686 tilhørte S. Jacob Iversen Krabbe
(f 1727), hvis 2. Hustru Klara Marie Rønne døde 1741 (se Personalh. Tidsskr. III
S. 65 flg.). 1749 solgte Mads Staby til Gudumkl. S. (12 Td. H.) for 2300 Rd. grov
Kur. til Niels Sørensen Ballebye (f 1767), hvis Enke Mette Olufsd. Dahl (f 1791)
1769 bragte den til sin 2. Mand Søren Hansen. Derefter ejedes den af Sønnen Ole
Ballebye, f 1801, og hans Enke, der 1843 overlod den til hans Søstersøn N. B.
Cortuum, f 1861; hans Enke (f 1889) solgte den 1876 til J. Olesen til Gudumkl.,
der 1880 overdrog den til Sønnen H. O., f 1891, hvis Enke nu ejer den. — Hoved-
bygningen, 1 Stokv., er opf. omkring 1800.
Vejbjærggaard ejedes af Biskop Iver Munk (f 1539), der vistnok overlod den til
sin naturlige Søn Niels Iversen, som ejede den 1580. 1625 og 1632 ejedes den
af Erik Krabbe (se Strandbjærggd.) , 1638 af Jmfr. Anne Sehested, senere af Chr.
Rantzau til Herningsholm (f 1663) og havde saa Ejer fælles med denne, indtil
Dorothea Frederikke Ahlefeldt, g. m. Fr. Greve af Leiningen til Herningsholm, 1694
skødede den (11 Td. H.) til Jens Holmkjær (f 1712), hvis Datter Maren bragte den
til sin Mand Mogens Skov (f 1729), hvorefter hun 1732 solgte V. med mere Gods
til Forpagter Hans Jørgensen (f 1740), hvis Slægtning Dorthe Margr. Majlund Tbragte
den til sin Mand Jørgen Billeskov (f 1776), der fik Skøde paa den 1752; Sønnen
Hans B. overtog 1776 V. (11, 18 og 213 Td. H.) for 15,000 Rd. samt 3000 Rd.
for Indbo og Besætning og 2320 Rd. Gæld og solgte den (11 og 4 Td. H.) 1792
for 4156 Rd. til Peter Toftum, som 1795 skødede den for 7000 Rd. til Niels Severin
Munk. Senere Ejere ere Lundsgaard, P. Kræmmer, A. Christensen, Høeg til Rammegd.,
hans Svigersøn N. M. Petersen og Jak. Bjerre, der 1834 solgte den for 5000 Rd.
til Lieutn. Th. C. Moller (f 1854), hvis Son J. C. M. overtog den 1855 for 13,000
Rd.; hans Søn P. J. V. M. overtog den 1895 for 76,000 Kr. — Hovedbygningen, 1
Stokv., er opf. 1785, forbedret med Grundmur 1847.
Svend Aagesen fortæller, at den Flaade, hvormed Knud den hellige vilde gøre
Tog til England i 1085, samledes i Humla, vistnok en Vig ved dette Sogn.
Ved Kirkebygd. er der fredlyst 8 Gravhøje, ved Tagd. 4, ved Store Kjær 2
og ved Store Lund 1.
Venø Sogn bestaar af den i Limfjorden (Venø Bugt) liggende 0 Venø,
skilt fra det øvrige af Herredet ved Venø Sund. Øen, der strækker sig
over 1 Mil fra N., Thorsodde, til S., Venø Odde, men paa sit bredeste
Sted kun er noget over 2000 AL, er 0,12 □ Mil, 6,5 □ Km. Kirken, midt
paa Øen, ligger 21/2 Mil 0. for Lemvig. Paa Nordsiden skærer Klovvig ind
mellem Bradserodde og Østerøre. De temmelig højtliggende , af enkelte
Kløfter og Furer mod N. gennemskaarne Jorder (Forstov Bakke, 85 F.,
2 6, 5 M.) ere for en stor Del sandede med nogle Mosestrækninger. Venø
Plantage, anl. 1890, er 108 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 1175 Td. Ld., hvoraf 245 besaaede (deraf med Rug
57, Byg 10, Havre 83, Spergel 6, Frøavl 6, Blands. til Modenh. 43, Kartofler 25,
andre Rodfr. 14), Afgræsn. 102, Høslæt, Brak, Eng m. m. 111, Have 4, Skov
25. ubevokset 96, Kær og Fælleder 212, Heder 317, Stenmarker 35, Veje og Byg-
gegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 31 Heste, 121 Stkr. Hornkv. (deraf 71 Køer), 340
Faar, 73 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 31 Td.; 9 Selvejergde.
med 29, 10 Huse med 2 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, x/2
1901: 165 (1801: 72, 1840: 89, 1860: 104, 1890: 116), boede i 33 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomhed, 62 af Jordbr., 38 af Fiskeri,
6 af Industri, 2 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
Paa Øen : Venø By (før kaldet Vennerby ligesom Øen Vennerland ; i et
Dokum. 1563 kaldes Øen Vennerholm) med Kirke, Præstebolig med Skole,
Missionshus og Andelsmejeri. Nørskov, 2 Gde. ; Nørbygd., 2 Gde. ; Vejs-
bjærg, 2 Gde.; Senderris, Gd. ; Nørreris, Gd. ; Sønderskov, Gd. (7x/2 Td. H.).
Venø S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
32*
500
Ringkjøbing Amt.
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 214. Lægd. Kirken
tilhører Lodsejerne.
Den meget lille Kirke (153/4 Al. lang, 63/4 Al. bred), der tidligst er opf. i 2.
Halvdel af 16. Aarh. , bestaar af et aflangt-firkantet Rum med Bjælkeloft, af raa
Granit og, paa Hjørnerne, Munkesten. Paa Sydspidsen ses en tilmuret, fladbuet
Dor. Et lille Vaabenhus er senere opf. ved Vestgavlen. Altertavlen er en Kopi
fra 1882 af Prof. Dorphs: „Et er fornødent«. Kalken er 1700 skænket af Præst
i Hjerm Mads Hassel og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten
af 17. Aarh. Series pastorum fra 1750.
Venø var tidligere Anneks til Hjerm og Gimsing, indtil øen 1750 fik sin egen
Præst, der tillige er Skolelærer.
Paa Øen findes ingen Gravhøje, men der er fundet en Del Oldsager som Vidnes-
byrd om dens Bebyggelse i Oldtiden.
Harboøre, S. joi.
Vandborg, S. 506.
Vandfuld Herred.
Sogne :
Engbjærg, S. soj. — Hygum, S. 304. — Hove, S. jos.
Ferring, S. joy. — Dybe, S. jog. — Ramme, S. S'o,
Fjaltring, S. jii. — Trans, S. 312.
WSSF
andfuld Herred, det nordvest-
ligste og mindste i Amtet,
omgives mod 0. og S. af
Skodborg Hrd., mod V. af
Vesterhavet, mod Nord og
N. 0. af Thisted Amt (Refs Hrd.) —
Nordspidsen af Harboøretangen hører til
dette (se IV S. 285), — og Limfjorden (Nis-
sum Bredn.); mod S. V. berører det Nissum
Fjord. Udstrækningen fra N. til S. er 2>1j2,
fra V. til 0. højest 1 Mil. Den midterste
Del er temmelig højtliggende, bakket og
bølgeformet (højeste Punkt: Bavnehøj, 184
F., 58 M.); mod S. V. og N. V. er
Overfladen derimod ganske lavtliggende
og jævn. Klitrækken langs Havet er kun
smal og ikke videre høj og mangler helt
paa mere end en Mil, da Kysten her er
lerholdig med bratte Skrænter ud til Havet
1902 (Bovbjærg). Jorderne ere i det hele ret
frugtbare, men i øvrigt af forskellig Be-
skaffenhed, lerede, muldede og sandede. Skov mangler næsten helt (18 Td.
Ld.). Vandløbene ere kun ubetydelige; derimod har Herredet af Indsøer
1634
Vandfuld Herred. — Harboøre Sogn. 501
Klitsøen Ferring Sø, som mod Nordøst fortsættes i en Række Sødrag,
der staar i Forbindelse med Limfjorden. Det er Amtets frugtbareste Hrd.
(ved Matr. gnmstl. 133/4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896
var Fladeindholdet 22,845 Td. Ld. (2,29 □ Mil, 126,08 □ Km.). Ager
og Engs Hrtk. var Vi 1895 1373 Td-> Folketallet l/f 1901: 6487
(1801: 3354, 1840: 4235, 1860: 4648, 1890: 6120). I gejstl. Hens.
danner det eet Provsti med Skodborg Hrd., i verdsl. Hens. hører det
under Skodborg- Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds.
Vandfuld Hrd., i Vald. Jrdb. : Wændlæfolkhæreth, 1340: Wentfolkhæreth (af det
samme „Vendle", hvoraf Vendsyssel kommer, se IV S. 6), hørte i Middelalderen til
Harsyssel, senere under Bøvling Len og fra 1660 under Bøvling Amt; se videre
S. 452.
Der er i Hrd. kun talt c. 200 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje, og
heraf var c. 1/4 sløjfet eller forstyrret; 1902 vare 24 fredlyste. De fleste findes i den
sy dl. Del, hvor c. 95 høre til den imponerende Høj række, der fra Karup Aa i
Viborg Amt strækker sig mod V. ud til Vesterhavet ved Bovbjærg (se S. 477). Den
midterste Del er helt uden Høje; i den nordlige Del er der adskillige, deribl. en
smuk Højgruppe i Hygum og Engbjærg Sogne. Flest Høje ere talte i Sognene
Ramme (c, 80) og Dybe (c. 40). — Næsten alle Landsbyerne ere udftyttede.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 8 flg. — O. Nielsen,
Hist.-topogr. Efterretn. om Skodborg og V. Hrdr., Kbh. 1894. — Indberetn. til Na-
tionalmus. om antikv. Undersøgelser i V. Hrd., af J. B. Løffler, 1880.
Harboøre Sogn, det største og nordligste i Herredet, omgives af An-
nekset Engbjærg, Vandborg og Ferring Sogne, Vesterhavet, Thisted Amt
(Refs Hrd.), Limfjorden (Nissum Bredn.) og Hygum Sogn. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger henved l1^ Mil N. V. for Lemvig. De lavtliggende,
helt jævne Jorder (højeste Punkt, i Klitten, er kun c. 58 F., 18 M.) ere
sandede Agerjorder med Klitter langs Havet og Engstrækninger ind mod
Limfjorden. Ind mod Land gaar Grænsen gennem Ferring Sø og dens
Fortsættelser Sønder-, Mellem-, og Nørrevese og 3 Kanaler, der føre
ud til Limfjorden; Søen Noret hører helt til Sognet. Den nordl. Del be-
staar af den smalle Harboøre Tange, som mod 0. udvider sig i Harbo
Røn (Rønland). Gennem Sognet gaar Lemvig-Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1896: 4378 Td. Ld., hvoraf 1011 besaaede (deraf med Rug
232, Byg 282, Havre 454, Kartofler 42), Afgræsn. 987, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1531, Have 16, Kær og Fælleder 596, Heder 165, Veje og Byggegr. 72 Td.
Kreaturhold 1898: 191 Heste, 1086 Stkr. Hornkvæg (deraf 649 Køer), 1634
Faar, 344 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td. ; 34 Selv-
ejergde. med 43, 129 Huse med 38 Td. Hrtk. og 79 jordløse Huse. Befolkningen,
V2 1901: 1588 (1801: 958, 1840: 1213, 1860: 1193, 1890: 1594), boede i 296
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 65 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr.,
675 af Fisken, 180 af Industri, 54 af Handel, 2 af Skibsf., 125 af forsk. Daglejer-
virks., 80 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Harboøre Kirke (1255: Harthboøræ,
1340: Hartboør), Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1901), Sparekasse
(opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 56,053 Kr., Rentef. 4 pCt,
Reservef. 9710, Antal af Konti 179), Badehotel, Jærnbane-, Telegraf-
502 Ringkjøbing Amt.
og Telefonst. samt Toldassistentst. ; 7 øl med Missionshus (opf. 1884), Fri-
skole, Andelsmejeri og Savmølle med Maskinværksted ; Vrist med Jærnbane-
og Telegrafst. ; Vejlby- Langerhuse, Fiskerleje. Knopper, Gd. og Huse, med
Jærnbane- og Telegrafst. : Rønland, Gd. og Huse, med Skole og Mølle ; Fal-
kesgd. ; Mærskgd. ; Irillinggde. ; Kyndesgd. ; Rrunsgde. med Mølle ; Hov-
møller, Gd. og Huse; Røngde; Flyvholm, Gd. og Redningsstation ; Sandsgde.
Stavsholm, Gde. og Huse; Holmene, Huse; Skjøtfergde. ; Lander gd.; Norsgde.
Gajsgd.; Sandholm, Gd. ; Kjøbmandsgde.; Noret, Gd. og Kro; Langer gd.
Vristgde. med Mølle; Nygd.; Brogde.\ Fisker gd.; Paakjær, Gd. ; Lilleøre,
Gd. med Redningsstation; m. m.
Ved Siden af Jordbrug er Fiskeri Hovederhverv. Paa Havet fiskedes
i 1900 af 142 Fiskere med 7 Kuttere, 22 aabne Havbaade og 52 mindre
Baade, især Torsk og Kuller, Rødspætter og Hummer til en Værdi af 73,645
Kr. ; i Limfjorden fiskedes fra 27 Baade Aal til Værdi af over 44,500 Kr.,
desuden Sild (5000 Kr.), Flynder, Torsk, Hummer og Rejer.
Harboøre S. (før delt i 4 Fjerdinger, da det har været et eget Birk),
een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.'s
Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 200. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken var vistnok oprindl. en lille af Rullesten opf. Bygning, af hvilken nu kun
Vestgavlen staar tilbage. Den nuv. Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod
V. og er opf. c. 1500 af Munkesten udv. og Granit indvendig (hvidtet). Skibet har
Bjælkeloft, Koret er hvælvet. Taarnets hvælvede Underrum, der nu er Vaabenhus,
med Indgang fra N., er senere aabnet ind til Skibet med en Spidsbue. Begge Døre
og tre Vinduer ses tilmurede. Altertavle fra 2. Halvdel af 17. Aarh., med et Maleri
(Kopi af Leonardo da Vincis Nadvere). Romansk Granitdøbefont med Menneske-
hoveder paa Kummen. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Krucifiks fra sent
katolsk Tid. Stort Pulpitur langs Skibets nordl. og vestl. Side.
Flere Monumenter over Fællesgrave paa Kirkegaaden bære Vidne om Beboernes
farefulde og opofrende Gerning. En Mindesten er rejst over 23 Fiskere, der druk-
nede 21/n 1893, en Begivenhed, der vakte stor Bevægelse over hele Landet og
fremkaldte Oprettelsen af „Harboørefondet", der med sin egen Bestyrelse sorterer
under „Kronprins Frederiks Fond" (se S. 459), ligesom den medførte stort religiøst
Røre, da Sognet er stærkt paavirket af Indre Missions Retning. En anden Mindesten
er rejst over 12 Mænd, der under Redningsforsøg druknede med Lilleøres Rednings-
baad 25/j 1897. Af andre større Ulykker nævnes, at 17/n 1862 druknede 8 og.
11 /5 1863 10 Fiskere. Af de mange Strandinger nævnes den russiske Fregat „Alex-
ander Nevskys" 25/9 1868, idet dog næsten hele Besætningen, c. 800 Mand, deribl.
Storfyrst Alexis, reddedes.
Sognet har paa Grund af sin udsatte Beliggenhed været hjemsøgt af Vandflod
og Sandflugt som vistnok intet andet Sogn, naar undtages Nabosognet Agger. Det
har tidligere været langt frugtbarere, ligesom det vistnok har haft Skov. Selve Tangen
har utvivlsomt været meget bredere, end den nu er. Om Oversvømmelser og Gen-
nembrud af Tangen hører man dog først Tale i 16. Aarh. Omtr. ved 1550 maatte
Præsten flytte „formedelst Havgange og Sandflugt"; 1566, 1572, 1586 og 1685 be-
rettes om Havets Indbrud i Fjorden og Oversvømmelse af Landet, og 1624 (eller
Slutn. af 1623) brod Havet en c. 3000 F. lang Aabning i Tangen omtr. ved Rønland
(se IV S. 285), hvilken dog snart lukkede sig igen. Mere led Sognet dog ved de
voldsomme Oversvømmelser i Julen 1717 og Nytaarsnat 1720, da det saa at sige
helt stod under Vand, ligesom ved Stormfloderne i Jan. 1818 og i Febr. og Novbr.
1825, da Aggerkanalen dannedes (se IV S. 286); ved Stormfloden i Jan. 1839 bort-
skylledes Klitterne helt ned til Rønland, og der brødes Hul paa Tangen mellem
Havet og Ferring Sø („Ferrings Minde"), hvilket dog atter lukkedes omtr. et Aar
efter. I 1868 ødelagdes Byen Nørre Langøre og dens frugtbare Jorder og Enge;
(endnu 1862 havde den 3 Gaarde med c. 6 Td. H.), og S.-Langøre var saa truet, at
Beboerne maatte flytte mod S.; dette Aar og 1874 gennembrødes atter Tangen ved
Vandfuld Herred. — Harboøre og Engbjærg Sogne.
503
Ferring So, men begge Gange lukkedes Aabningerne snart efter. Havet har stadig
skyllet bort af Landet, saa at Tangen har flyttet sig mere og mere mod 0. For at
sikre Kysten har man søgt at erstatte Klitterne med Sanddiger, beplantede med
Klittag og Marehalm, men navnlig har man langs Kysten ned til Bovbjærg anlagt
de IV S. 286 omtalte Høfder, ligesom der mod 0. ind til Fjorden er opf. Dæmninger
for at beskytte Landet mod Vandet, naar det gennem Thyborøn Kanal presses ind
i Fjorden. — Trods sin afsides Beliggenhed har Sognet flere Gange været hjemsøgt
af Fjender, nemlig 1627 og 1644, idet Vejen til Thy dengang gik over Tangen.
Harboøre skødedes 1255 af Chrf. I til Ribe Bispestol, der havde egen Birkeret her
indtil Reformationen, da Sognet lagdes under Bøvling Len.
Sognet regnedes tidligere til Skodborg Hrd. Det var i Middelalderen et eget Pastorat,
men 1555, efter at det havde lidt af Vandflod, udgik kgl. Befaling om, at Kirken
skulde afbrydes og Sognefolket søge Engbjærg Kirke, medens Kirkens Materiale
skulde bruges til Engbjærg Kirkes Behov. Harboøre Kirke blev dog ikke afbrudt,
Harboøre Kirke med Fællesgravene.
men Engbjærg blev Hovedsognet, indtil det ved Reskr. af n/5 1810 blev Anneks til
Hygum, og Harboøre blev et eget Pastorat; ved Reskr. af 10/3 1824 fik det Eng-
bjærg til Anneks. Præstegaarden er nyopf. efter en Brand 1899.
Engbjærg Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Harboøre, omgives
al dette, fra hvilket det skilles ved de S. 501 nævnte Søer, samt Hygum,
Hove og Vandborg Sogne. Kirken, mod V., ligger c. lx/4 Mil N. V. for
Lemvig. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere lermuldede. Gen-
nem Sydspidsen gaar Lemvig-Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1896: 841 Td. Ld., hvoraf 402 besaaede (deraf med Rug 53,
Byg 66, Havre 159, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 41, Grøntfoder 23, Rodfr.
56), Afgræsn. 111, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Have 4, Moser 5, Kær og Fæl-
leder 76, Veje og Byggegr. 13, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 62
Heste, 405 Stkr. Hornkvæg (deraf 190 Køer), 215 Faar og 190 Svin. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 85 Td. ; 17 Selvejergde. med 82, 5 Huse med 3 Td. Hrtk. og
1 jordlost Hus. Befolkningen, »/2 1901: 193 (1801: 102> 1840: 156> 1860:
504 Ringkjøbing Amt.
151, 1890; 166), boede i 28 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat.
Virksomh., 147 af Jordbr., 3 af Industri, 4 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet: Engbjærg Kirke (i Vald. Jrdb.: Ængæbyærgh) og Skole. Store-
Engbjærggaard har 16 Td. H., 155 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 uopdyrket
Bakke, Resten Ager. Smedshave, Gd. ; Rosdal (Rosedal), Gd.; Troldborge
Gd.; Dronninglund, Gd. ; Lille- Engbjærggd. ; Aalsgd.\ den g ml. P r æ-
stegd. ; Skidenvad, Gd. (8 Td. H.); Vester- og Nørr e-Lund, Gde. ; Nejrup,
3 Gde.; Skov, Gd.
Engbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
201. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene senere ombyggede). Begge
Døre og to Vinduer spores. I den senere Middelalder tilføjedes mod V. et Taarn,
hvis Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Koret fik Hvælving, medens Skibet
beholdt sit Bjælkeloft. Senere nedbrødes Taarnet i Højde med Skibet, og Resten
indrettedes til Vaabenhus, med Indgang mod N. Altertavle fra 1607 med et Maleri
fra 1896 (Vandringen til Emaus) af N. Bjerre. Alterstagerne ere 1632 skænk, af
Georgius Andreæ Ripensis (o: Præsten Jørgen Andersen Rib.er, f 1659) og Hustru.
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Series pastorum i
Rammen til et Epitafium over Præsten Poul Chr. Riis, f 1778. Under Altergulvet er Begra-
velse for nogle Præster. Den langstrakt støbte Klokke er meget gammel, uden Indskr.
I „Engæbyærgh" ejede Vald. Sejr Gods. Her laa en adl. Sædegaard Engbjærg-
gaard, der 1468 ejedes af Jens og Peder Knudsen Harbou (der vistnok havde faaet
den fra Faderen Knud Nielsen). Sidstnævntes Søn Erik Pedersen solgte den til Niels
Clemmentsen, med hvis Gods den kom til Hr. Mogens Gøye; Sønnen Albrecht G.
ejede den 1547. Ogsaa Thomes Krabbe, vistnok Dattersøn af Peder Knudsen, havde
skrevet sig til E. Ved Aar 1560 ejedes den af Knud Bildt.
Ved Dronninglund er der fredlyst 2 runde Gravhøje samt en 120 F. lang Lang-
høj, ved Engbjærggd. en Rundhøj og ved Troldborg en 150 F. lang Langhøj.
Om Sognehistorien se under Harboøre.
Hygum Sogn omgives af Annekset Hove, Engbjærg og Harboøre
Sogne, Limfjorden (Nissum Bredn. med Hygum Nor) og Skodborg Hrd.
(Tørring S.), paa hvis Grænse Hove Aa løber. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger c. 1 Mil N. V. for Lemvig. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder
ere frugtbare, lermuldede. I den nordl. Del en stor Engstrækning, Plet.
Fladeindholdet 1896: 2335 Td. Ld., hvoraf 863 besaaede (deraf med Rug
133, Byg 127, Havre 350, Blandsæd til Modenhed 90, Grentf. 15, Kartofler 15,
andre Rodfr. 132), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 758, Have 10, Kær og
Fælleder 236, Veje og Byggegr. 65 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 878
Stkr. Hornkv. (deraf 372 Køer), 907 Faar, 371 Svin og 10 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 175 Td. ; 38 Selvejergaarde med 162, 28 Huse med 13 Td. Hrtk.
og 18 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 522 (1801 : 358> 1840:413,
1860: 519, 1890: 483), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede
af immat. Virksomh., 264 af Jordbr., 40 af Fiskeri, 79 af Industri, 15 af Handel,
27 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet : Hygum Kirke (i Vald. Jrdb. : Høghum ; udt. Hyvom), Præ-
stegd., Skole og Biskole samt Missionshus (opf. 1888). Plethuse; Ryltorre,
Huse; Bjærg, Gde., Smeds gd.; Klos ter gd.; Grummes gd.; Blaabjærg, Gd.;
Nørby, 3 Gde.; Pasgd.; Kammer gde., 2 Gde.; Sønderby, 4 Gde.; Paakjær,
3 Gde.; Nygd. (8 Td. H.); Graabæk, 2 Gde.; Dalgd.; Vester gd. (c. 9
Td. H.); Aals, Gd. ; Veje, Gd., 2 Møller og Telefonst. ; Ellemose, Gd. og
Teglværk (1454: Ellermose); Byskov, 3 Gde. med Huse, deribl. Sønder-
Byskov, med 13 Td. H., 155 Td. Ld. (5 i Hove S.), hvoraf 50 Eng, Resten
Ager; Agerskov, 2 Gde.; Knudseje, Gd.; m. m.
Vandfuld Herred. — Engbjærg, Hygum og Hove Sogne. 505
Hygum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-
Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
205. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm
mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene delvis omsatte).
Norddøren og eet Vindue ses tilmurede. Ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Taarnet
(med firsidet Spir), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vistnok sam-
tidig opførtes den hvælv. Korsfløj og Korets Hvælving samt det hvælv. Sakristi, alt
af de gamle Kvadre og Munkesten. Senere indrettedes Taarnrummet til Vaabenhus
med Indgang fra V. Ny Altertavle med et Maleri (Vandringen til Emaus) af Lund.
Paa en af de 3 Alterstager staar 1642. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1599.
I Vaabenhuset Ligsten over Konsumtionsforpagter Laurids Christensen Volstrup,
f 1750. Under Sakristiet har været Præstebegravelse.
Thomes Borri eller Berrii af „Heggum" nævnes 1420. — Abildgaard i „Hyum"
Sogn og Kjærgaard smstds. nævnes henh. 1351 og 1467.
I Præsteberetn. 1638 nævnes St. Thøgers Kilde ved Korsbæk. — I Sognets sydl.
Del, ved Byskov, findes store Brunkullag. — Ved Hygum er fredlyst en anselig
Gravhøj.
Hygum var i ældre Tid et eget Pastorat, men fik Engbjærg til Anneks 1810-24
(se S. 503) og derpaa Hove.
Litt.: H. Sogns Vide om Fiskeri i Hygom Bæk, Fjorden etc., i Saml. til j. Hist.
3 R. II S. 62.
Hove Sogn, Anneks til Hygum, omgives af dette, Engbjærg, Vandborg,
Dybe og Ramme Sogne samt Skodborg Hrd. (Lomborg, Heldum og Tørring
S.). Kirken, noget nordl., ligger henved 3/4 Mil V. for Lemvig. De ikke
videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lerede. Gennem Sognet gaa
Lemvig-Thyborøn Banen og Landevejen fra Lemvig til Hove.
Fladeindholdet 1896: 2236 Td. Ld., hvoraf 1076 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 190, Byg 162, Havre 403, Blands. til Modenh. 156, Grontf. 9, Kartofler
9, andre Rodfr. 140), Afgræsning 475, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 10,
Moser 13, Kær og Fælleder 13, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898:
193 Heste, 1057 Stkr. Hornkv. (deraf 506 Køer), 448 Faar, 488 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 180 Td.; 52 Selvejergde. med 164, 49 Huse med 16 Td.
Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 635 (1801:309, 1840: 372,
1860: 457, 1890: 616), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede
af immat. Virksomh., 417 af Jordbrug, 88 af Industri, 10 af Handel, 29 af forsk.
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet: Hove Kirke (1340: Houæ, 1420: Hauffue), ved Landevejen,
og Skole. Revhale, 2 Gde. ; Stigaard (9 Td. H.); Vinkel, 3 Gde. og
Huse; Revskov, Gd. og Fattiggaard for Hygum-H. Sogne (opf. 1871, PI.
for 40 Lemmer); Klinkby, Gde. og Huse, med Jærnbane-, Telegraf- og Tele-
fonst. ; Kirkeby, 3 Gde. og Huse, med Missionshus (opf. 1896) og Mølle;
Kirkebol, Gd. ; Hovmark, Gd. ; Højland, Gde. og Huse; Borg, Gd.; Nød-
skov, Gd. ; Tolbjærg, Gd. ; Snabe, 4 Gde. og Huse ; Hovmade, 3 Gde. ;
Stenhule, Gd. ; Fiskebæk, Gd. • Bak, Gd.; Smedsbol, Huse; Hovdam, Gd. og
Huse; Maribol, Gd. og Huse; Stor, Gd.; Hovlind, 2 Gde. og Huse; m. m.
Hove S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 206.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib
og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel.
Begge Døre og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet.
506 Ringkjøbing Arm.
hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten. Langt senere ind-
rettedes Taarnrummet til Vaabenhus med Indgang fra V.; 1822 blev Taarnets Over-
del nedtaget, men atter opf. 1875, dog ikke saa højt som før. Altertavle fra 19.
Aarh. med et Maleri (Christus med Brød og Vin). Romansk Granitdøbefont. Præ-
dikestol fra Midten af 18. Aarh.; Epitafium og Ligsten (den sidste nu paa Kirke-
gaarden), vistnok over Præsterne Gregers Eskilsen (f 1600) og Jak. Pedersen Munk
(f 1640) samt deres Hustru.
Vinkel er den Hovedgaard Hovinkel, der 1549 ejedes af Adelsmanden Christen
Mogensen (1543 nævnt i „Hove"), 1568 af Las Spend, 1582 af Christen Aagesen. —
I Hovmade boede 1501 Erik Pedersen Harbou.
I Præsteindberetn. fra 1638 omtales en hellig St. Peders Kilde N. for Kirken.
Hove var et eget Pastorat, indtil det 1824 blev Anneks til Hygum (se S. 505).
I Præstegaarden er Orientalisten, Prof. M. V. Fausbøll f. 1821.
Vandborg Sogn omgives af Annekset Ferring, Dybe, Hove og Eng-
bjærg Sogne samt Ferring Sø, af hvilken en Del hører til Sognet. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil V. for Lemvig. De noget højtliggende,
i det hele bakkede Jorder (Raabjærg, 182 F., 57 M.) ere lerede og en
Del stenede. Gennem den nordl. Del gaar Lemvig-Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1896: 2565 Td. Ld., hvoraf 1188 besaaede (deraf med Rug
210, Byg 162, Havre 469, Blandsæd til Modenh. 161, Grentf. 14, Kartofler 12,
andre Rodfr. 160), Afgræsn. 610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 17, Moser
20, Kær og Fælleder 38, Heder m. v. 11, Veje og Byggegr. 79 Td. Kreaturhold
1898: 209 Heste, 1241 Stkr. Hornkv. (deraf 579 Køer), 487 Faar, 582 Svin og 12
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 217 Td. ; 43 Selvejergde. med 192, 54 Huse
med 25 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, !/2 1901: 731 (1801: 343,
1840: 456, 1860: 502, 1890: 670), boede i 127 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
24 levede af immat. Virksomhed, 471 af Jordbr., 93 af Industri, 13 af Handel, 7
af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet: Vandborg Kirke (1340: Wanburgh), Præstegd. og Skole.
Strand, Gde. og Huse med Forsamlingshus (opf. 1887), Missionshus (opf.
1900), Sparekasse for V.-Ferring Komm. (opr. 1874; 31/3 1900 var Spar.
Tilgodeh. 46,573 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5690 Kr., Antal af Konti
204), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. : Ager, 2 Gde.; Dalgde.. 3 Gde.
og Huse ; Nørre Munks gd. ; Nørgd. ; Blaabjærg, Gd. ; Skrædergd. ; Mæg-
bæk, Gd.; Store- Katkjær, Gd. ; Østergd.; Bjærg, Gd.; Hov dam, Gd. ;
Grydsbæk, Gd. ; Vandborg Vandmølle; Vestergaard har 27 Td. H., og
Mølgd. 2 Td. H. (drives under eet); Gaaskjær , 2 Gde.; Inger stund,
Gd. ; Brændgd.; Damgd.; Kirkensgd.; Galtmose, Gd.; Nygd.\ Musholm,
Gd. ; Skidengd.\ Fuglsang, Gd. ; Kvist gd.\ Guldbjærg, Gd. ; Kubstrup, Gd. ;
Flyvesgd. (9 Td. H.); Lille- Kubstrup, Gd.; Skovmose, Gd.; Brunsgd.;
Mosegd. ; m. m.
Vandborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-
Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
202. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Sakristi paa Korets Nordside.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren og
eet Vindue spores. I Sydmuren en Kvader med et Menneskehoved. Ved Slutn. af
Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet,
af raa Granit og Munkesten, Skib og Kor fik Hvælvinger, og det hvælv. Sakristi
opførtes. Et Vaabenhus skal ifl. Traditionen være opf. mod N. af Præsten Christen
Madsen (der havde sit Værelse ovenpaa til sin Død 1530); det blev nedbrudt
1810-20, og Taarnrummet er nu Vaabenhus. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil
fra 1624 med et senere Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
Vandfuld Herred. — Hove, Vandborg og Ferring Sogne.
507
fra Slutn. af 17. Aarh. I Skibsgulvet Ligsten over Præsten Oluf Knudsen Hjerm,
f 1719, og hans Eftfl., Sønnen Emmiche Hjerm, f 1765. Under Sakristiet er der Præste-
begravelser.
Fuglsang ejedes 1584 af Søren og Jørgen Høg. — Vestergaard (nævnt 1626)
beboedes 1785 af Birkeskriver Arnt Warelmann, som solgte den 1803 ved Aukt.;
fra 1854 ejes den og Mølgd. af nuv. Landstingsmd., Etatsr. N. B. Breinholt. —
Grydsbæk, i hvis Have der staar to Kæbeben af en Hval, ejedes 1785 af Birke-
dommer Søren Lund, der kaldte den Lundsgd., senere af Justitsr. Claudi, som til
Dels anlagde og forskønnede den store, smukke Have.
::■", ■
mr>
Bovbjærg Fyr.
Ferring Sogn, Anneks til Vandborg, omgives af dette, Dybe og Trans
Sogne, Vesterhavet, Harboøre Sogn og Ferring Sø, hvis Sydspids hører til
Sognet. Kirken, mod V., ligger IV2 Mil V. S. V. for Lemvig. De højt-
liggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede med Ler og
sandblandet Grus til Underlag. En stor Del af Kysten er høj med bratte
Lerskrænter ud til Havet, Bovbjærg kaldet; højeste Punkt: 147 F., 46
M. I den nordl. Del den lille tilgroede Sø Sylten.
Fladeindholdet 1896: 1211 Td. Ld., hvoraf 507 besaaede (deraf med
Hvede 4, Rug 74, Byg 73,
Havre 186, Kommen og
Raps 8, Blandsæd til Mo-
denhed 58, Grøntf. 26, Kar-
tofler 6, andre Rodfr. 72),
Afgræsn. 278, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 227, Have 6,
Moser 3, Kær og Fælleder
107, Flyvesand 48, Veje
og Byggegr. 34 Td. Krea-
turhold 1898: 79 Heste,
433 Stkr. Hornkv. (deraf
226 Køer), 292 Faar, 171
Svin og 8 Geder. Ager og
EngsHrtk. 1895: 97 Td.;
25 Selvejergde. med 85,
41 Huse med 12 Td. Hartk.
og 4 jordløse Huse. Befolkningen, */<> 1901: 414 (1801: 232, 1840: 244, 1860:
260, 1890: 377), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af
immat. Virksomhed, 210 af Jordbr. , 41 af Fiskeri, 35 af Industri, 1 af Handel, 27
af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet: Byen Ferring (1340: Færingh) med Kirke, Skole, Afholds-
hjem, Badehotel („Bovbjærghus"), Redningsst. og Telefonst. Brændgd.;
Strandhuse; Borup, 5 Gde. (hvoraf en paa c. 9 Td. H.) og Huse; Juelsgd.;
Kaasgd.; Lund, 3 Gde.; Kor sled, Gd. (9 Td. H.); Sønder gd.; Klitgd.;
Kirkegd.; Midsommer sbj ær g, 2 Gde.; Dams gde., 3 Gde. Ved Sognets Syd-
grænse ligger Bovbjærg Fyr med Fyrmesterbolig, opf. 1876-78, et hvidt,
fast Fyr, der vises fra et 82 F. højt, rødt, rundt Fyrtaarn; Flammens Højde
196 F., Lysvidden 5 !/4 Mil. Fyret staar c. 824 F. fra Skrænten.
Ferring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
199. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere oprindl. fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere ombyggedes Skibet
ganske af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre og uden Sokkel. Vistnok samtidig
(c. 1450) opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Vaabenhus med Adgang fra
S.) har Spidsbue ind til Skibet, og Koret fik Kuppelhvælving. Kirken blev restaur.
1839 ifl. en Tavle i Koret. Altertavle fra 1638 med et senere Maleri (Nadveren).
508
Ringkjebing Amt.
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1640. Lille, gmlt. Krucifiks. Epitafium over
Præsten Gregers Lund, f 1 796, og Hustru ; Mindetavle over Præsten Hans Jespersen
Ugelberg, f 1682. I Korvæggen Ligsten over Provst Christen Beck, f 1750, og Hustru.
Klokken, med Indskr., er fra 1469.
Damsgaard var fordum en Hovedgaard, der tilhørte Familien Krabbe, nemlig
Christen K. 1502 (han skrives ogsaa til Ferringgaard), Oluf K. 1559, Godske K.
1580, Oluf K. 1625, f 1633, Henrik K. 1655; 1667 tilhørte den Gjord Galt til Hør-
bylund (f 1684), g. m. Henrik Krabbes Enke Eva Unger, 1674 Hans Krabbe, 1680
atter Gjord Galt, der da skødede den Part (7 Td. H.) i D., som Eva Unger havde
arvet efter sin Søn Hans Krabbe, til sin „Søn" (o : Stifsøn) Oluf Krabbe (f 1728).
Han skødede 1681 D. (30) med 6 Gaarde (33 Td. H.) til Friherreinde Sophie Am. Linde-
nov til Lindenborg, der 1682 skødede den til Raadmd. Thomas Svane (f 1715), som
1696 skødede D. (22 og 47 Td. H.) til Jens Lauridsen Wandborg, der 1697 skødede
den (20) og 1 Bondegd. til Gregers Daa til Rysensteen; 1713 frasagde Baron Ove
Henr. Juel sin adl. Sædegd. D. al Frihed, hvorefter den deltes i Nørre- og Sønder-D.,
der dreves under Baroniet Rysensteen indtil dettes Nedlæggelse. (Se Personalh.
Tidskr. III S. 40 flg.).
Bovbjærg.
Frøkjærgaard i Ferring Sogn nævnes 1420, da den skødedes til St. Hans Kloster
i Viborg.
Medens Bovbjærg Lerbanke inde fra Land ikke gør noget stort Indtryk, da
Terrænet er jævnt stigende ud til Kysten, frembyder den med sine kantede, sønder-
revne Former og dybe Kløfter et imponerende Syn set nede fra Strandbredden.
Banken har vist i sin Tid skraanet ned til Havet og haft Forstrand; men nu
naar Havet, der vistnok intetsteds paa Vestkysten er saa voldsomt i sit Oprør som
her, paa en lang Strækning lige ind til dens Fod og udhuler den, saa at der stadig
skylles store Masser bort, og Gaardene se deres Marker forsvinde og maa selv
flytte længere og længere ind (Hartkornsskatterne maa derfor ogsaa stadig nedsættes,
saaledes i 1876-77, og i 1901 var der for Ferring, Trans og Fjaltring Sogne en Af-
gang af 23V2 Td. H.). I Tidsrummet 1790-1874 er Klinten i hele Strækningen rykket
c. 500 F. ind. Ved Anlæg af Høfder har man ogsaa her søgt at værne Landet; men
da de, hvor Forstranden mangler, ere særlig vanskelige og bekostelige at anlægge,
er man her standset med Arbejdet, medens der lidt N. for Ferring Kirke, hvor Klinten
sænker sig og der findes Forstrand, er anlagt flere. — Lige V. for Fyret ved Fo-
den af Gravhøjen Hesthøj er der 1899 rejst en Granitstøtte til Minde om Fr. VI's
Besøg paa Bovbjærg 2l/6 1826 og 23/6 1830 (Støtten, der fra forst var af Træ, har man
gentagne Gange maattet rykke ind paa Grund af Klintens Bortskæring). Noget N. for Fyret
Vandfuld Herred. — Ferring og Dybe Sogne. 509
er 20/7 1902 afsløret en 13 F. høj Granitsten til Minde om Folketingsmand C.
Berg, f 1891, med Navn, Aarstal og Indskriften: „Gaa aldrig paa Akkord med
Uretten".
Ferring var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 5/8 1814 blev Anneks til
Vandborg.
Dybe Sogn omgives af Annekset Ramme, Fjaltring, Trans, Ferring,
Vandborg og Hove Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved l1/4
Mil S. V. for Lemvig. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere dels
ler-, dels sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2439 Td. Ld., hvorai 1060 besaaede (deraf med Rug
201, Byg 91, Havre 415, Kommen og Raps 8, Blandsæd til Modenh. 113, Grøntf. 26,
Kartofler 18, andre Rodfrugter 187), Afgræsn. 677, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464,
Have 21, Kær og Fælleder 65, Heder 46, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m.
6 Td. Kreatur hold 1898: 193 Heste, 1138 Stkr. Hornkvæg (deraf 543 Køer),
340 Faar, 553 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 180 Td.; 35 Selvejergde.
med 159, 58 Huse med 21 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, ]/2
1901: 713 (1801: 243, 1840: 365, 1860: 452, 1890: 707), boede i 126 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 499 af Jordbr., 91 af
Industri, 10 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 28 vare
under Fattigv.
I Sognet Dybe Kirke (1340: Dybek) med Skole, Præstegd. (Solvang),
Friskole, Hospital, mod N. 0. i Sognet (opr. 17 77 af Provst Chr. A.
Brasch, f 1780, og Hustru, med et Hus til 4 fattige, som hver faar aarl.
13 Kr. 33 0. af „Braschs og Hustrus Legat"), Andelsmejeri (Ørsted)
og Forsamlingshus (opf. 1893). Brosholm, Gd. ; Knakker, 2 Gde. ; Knu-
desgd. (10 Td. H.) med Tegl- og Savværk; Nørre- Dybe, Gd.; Hugger s gd.;
Dybebjærg, Huse ; Flandsmose, 4 Gde. og Huse ; Damgd. ; Kastbjærg, 2
Gde.; Stamphøj, Gd. ; Bromsgd. (11 Td. T.); Helligkilde gd.; Møgelgaard
med 12 Td. H., 130 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; Pilgd., 2
Gde.; Lisbjærg, Gd.; Ærlbjærg, Gd.; Sønder gd.; Vejlinggd. (81/2 Td.
H.) ; Pugholm, 2 Gde. ; Herup, 2 Gde. ; Grobsgd. ; Løngd. ; Nørmark,
Gd.; Slet, Gd. ; Dybe Kirkegd. (ll^a Td- H-); m. m. Højloft Mølle.
Dybe S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg- Vand-
fuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Læge-
distr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
203. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren be-
nyttes endnu; Nordd. og tre Vinduer ses tilmur. Ved Middelalderens Slutn. opførtes
Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, Vaa-
benhuset blev tilføjet, og Koret fik Hvælving, den sidste opf. 1517 af Præsten Mads
Krabbe (f 1537) ifl. en nu udslettet Indskr. paa nogle Dekorationer i Hvælvingen.
Altertavlen er en Kopi af en af Raphaels Madonnafigurer, skænket af Præsten F.
C. Harboe, f 1869, malet af Frk. E. Harboe. Muret Alterbord af Granitkvadre. Ro-
mansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1573 med Kaasernes og Rotfeldernes Vaabener,
skænket til Kirken 1703. Prædikestol fra 17. Aarh. Over Korbuen et Krucifiks fra
katolsk Tid. Epitafium over Præsterne Ingvard Abrahamsøn, f 1664, og Peder If-
vejsøn Skiern, f 1701, samt deres Hustru Else Nielsdatter (med Portr.). Ligsten over
Præsterne Jørgen Wedel, f 1744, og Chr. Arent Brasch, f 1780; i Koret en Tavle
fra 1786, der omhandler den sidstes Legater. Mindesten over Præsten Jens Nielsen
Oe, f 1705, og Hustru.
Møgelgaard har været en Hovedgaard, der ejedes 1598 af Godske Krabbe,
med hvis Datter Kirsten den kom til Anders Mogensen (Vognsen), f 1662; dennes
Datter Karen, der 1667 havde faaet Søstrene Margrethes og Ingers (g. m. Jesper
Friis) Del i M. tilskødet, solgte den 1672 til Baron Ruse. — Vejlinggaard, tidligere
510 Ringkjebing Amt.
Vederlanggaard, var en Hovedgaard, der ejedes 1473 og 1485 af Jes Steen (af Fa-
milien Steenfeld), 1491 af Christen Steen; Jørgen Steen, g. m. Maren Juel, solgte V.
til Biskop Jørgen Friis i Viborg; Ulf Kalf til Bjørnstrup og Karen Jesdatter solgte
derimod 1506 hendes Søsterlod i V. til Hr. Niels Høg til Eskjær. — Grobsgaard
tilhørte 1598 Godske Krabbe. — Herup (Heirup) ejedes ved Aar 1500 af Jep Puder,
Nor dybe 1626 af Niels Brun. De to sidstnævnte Gaarde solgte Erik Juel 1649 til
Fru Ide Lange. Herupgd. ejedes 1718 af Anders Rosenkrantz til Tirsbæk, der 1705
havde faaét den tilskødet af Niels Ibsen til Tviskloster. — 1430 skødede Thomes
Borri eller Berrii i „Heggum" til Gudum Kloster Gaardene Flanszmoesze, Kaszberrig
og Fagre i „Dybeck" Sogn.
Ved Herup er der fredlyst 4 Gravhøje. — Ved Helligkildegd. har der været
en hellig Kilde.
Ramme Sogn, Anneks til Dybe, omgives af dette, Hove Sogn, Skod-
borg Hrd. (Lomborg og Bøvling S.) og Fjaltring Sogn. Kirken, mod 0.,
ligger l1/^ Mil S. V. for Lemvig. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder
ere overvejende lerede med Ler, til Dels Grus til Underlag, mod S. dog
sandede. Ramme Aa gennemløber Sognet og danner Sydvestgrænsen. Gen-
nem Sognet gaa Landevejen fra Bækmark til Dybe Sogns Sydvestgrænse
og Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 3604 Td. Ld., hvoraf 1243 besaaede (deraf med Rug
240, Byg 82, Havre 533, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 141, Grøntf. 18, Kar-
tofler 41, andre Rodfr. 183), Afgræsning 1160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 754, Have
21, Skov 4, Moser 23, Kær og Fælleder 146, Hegn 10, Heder 105, Veje og Byggegr.
128, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 1 104 Stkr. Hornkv.
(deraf 468 Køer), 561 Faar, 459 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
154 Td.; 38 Selvejergde. med 141, 49 Huse med 13 Td. Hrtk. og 17 jordløse
Huse. Befolkningen, Va 1901: 778 (1801: 2^3, 1840: 346, 1860: 389, 1890:
598), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virk-
somh., 374 af Jordbr., 5 af Gartneri, 108 af Industri, 23 af Handel, 44 af forsk.
Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet: Ramme Kirke (1340: Rammingh, 1491: Raminggord) og
Skole. Bonnet, 2 Gde., med Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Gæstgiveri,
Jærnbane- og Telegrafst. ; Lundgd. ; Troldvad, Gd. ; Marsbjærg, Gd. med
Huse; Rammehave, Gd. ; Arnbjærg, Gd.; Hjortkjær, 2 Gde. med Huse;
Rammeskov, 2 Gde. (en paa 8 Td. H.); Rammedige, Hus (tidligere Kro);
Bjærggd. ; Høj, 2 Gde. ; Plovgd. ; Ramme Stationsby med Markedsplads
(Marked i Aug.), Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst.; Yderstræde, 2 Gde.;
den gml. Præstegd. (før Sundsdal); Kirkegdr, Døj, Gd. ; Vium, Gd. ;
Hovedgaarden Ramme gaard, med Vandmøllen Over mølle, har 1 71/2
Td. H. ; Bommerhede, 2 Gde. ; Gliphede, Gd. ; Pindsmark, Gd. ; Mosebol,
Gd. ; Bækdal, Gd. ; Fladhede, Gd. ; Sønderby, Gd. ; Volder, Gd. (11 Td.
H.) ; Søndermark, Gd. ; Øster gd. ; Vester gd. ; Vestermark, Gd. Højmølle.
Vester- og Mellemmølle, Vandmøller.
Ramme S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 204.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel mod Skraakant. Begge Døre og 6 Vinduer ses til-
murede. Omtr. 1450 opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Ski-
bet, væsentlig af Munkesten, og Koret fik Hvælving. Smuk, udsk. Altertavle i Re-
næssancestil fra 1620 med Skramernes, Vindernes, Sparre-Kaasernes og Huitfeldt-
ernes Vaabener ; i Midtfeltet en Kopi af Carlo Dolcis Christus med Brød og Vin.
Kalken er 1631 skænket af Hartvig Huitfeldt og Marine Skram. To Monstranser,
oprindl. fra Saxo Kirke i Norge, ere siden 1879 i Nationalmuseet. Romansk Granit-
døbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.
Vandfuld Herred. — Ramme og Fjaltring Sogne.
511
Rammegaard tilhørte Anders Spend 1493, Sønnen Anders Spend 1514 og
derpaa 1546 Slægtens sidste Mand Jens Spend (f 1586); hans Datter Ellen bragte
R. til sin Mand Iver Skram til Voldbjærg. Dernæst Sønnen Erik S. (f 1607), Enken
Anne Vind. Deres Datter Marine S. (f 1673) blev gift 1) m. Hartvig Huitfeldt, der 1631
ejede R.. 2) 1661 m. B. G. v. Obelitz (f 1707), til hvem hun skødede den 1662.
Han solgte den (28 Td. H.) med en Del Gods 1682 til Chr. Juel til Rysensteen, til
hvilket Baroni den hørte indtil 1798, da Baron O. H. Juel solgte R. (21) med Her-
pinggd. (14), Bøndergods (434) og Tiender (424 Td. H.) for 122,000 Rd. til Kmhr.
P. S. Fønss til Løvenholm og U. Chr. v. Schmidten til Urup; sidstn. overdrog 1802
sin Part i R. til Fønss, der 1808 skødede R. for 18,000 Rd. til Birkeskriver Arnt
Peter Warelmann, og han skødede s. Aar R. for 36,000 Rd. til Byfoged Fr. Chr.
Schønau, der straks solgte den til P. Høegh til Rysensteen ; hans Søn H. C. H. fik
1846 Skøde paa R. Enken solgte den 1877 til Pastor Raa; 1878 blev den købt af
H. Jørgensen og C. Ebbensgaard til Hanbjærg Hovgd., hvilken sidste sammen med
Etatsr. Møller ejer den. — Hovedbygningen, i 1 Stokv., er gammel.
Ved Sognets vestl. Grænse, paa et større Stykke dannende Skeldige mellem R.
og Dybe Sogne, ligger Rammediget, en oprindl. over en Fjerdingvej lang Jord-
vold, der gaar i Retning N.-S. og mod 0. delvis er ledsaget af en Grav. Diget er
nu mere eller mindre forstyrret undt. et 376 F. langt, fredlyst Stykke lige S. for
;
„.. J<;
mk
■::■:/
Rammediget.
Landevejen fra Ramme ind i Dybe Sogn. Her synes Dimensionerne at være de
■oprindelige: Volden er c. 5 F. høj og 20 F. bred ved Foden, Graven c. 15 F. bred
og 4 F. dyb. Mod S. har Diget tabt sig i en Eng, hvor Fjaltring Sognegrænse be-
gynder. Diget er formentlig et Forsvarsværn fra Oldtidens Slutn., opf. ligesom andre
lign. Langvolde for at dække et større Areal, der i øvrigt var sikret af Vandlob.
Mod S. i Sognet paa Volder Mark findes en anden Vold, ogsaa i Retning N.-S.,
henved 220 Al. lang og paa et Sted 10-12 Al. bred i Bunden; den fortsættes mod
S. i et Skeldige, der skal kunne spores i Bovling Sogn. Et Folkesagn har sat Ramme-
diget i Forbindelse med et (eller flere Slag) mellem engelske, der vare landede her
under en Kong Angel (Amled?), og danske, og Kampen skal have strakt sig helt
op til Gudum Sogn, hvor den engelske Hær skal være omkommen i „Anglands
Mose" (se ogsaa S. 495). — Ved Fladhede er der fredlyst 3 anselige Gravhøje,
ved Hjortkjær 2, ved Mosebol 2, ved Højlund 1 og ved Østerhøj 1.
Ramme Sogn var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 19/R 1796 blev Anneks
til Dybe.
Fjaltring Sogn omgives af Annekset Trans, Dybe og Ramme Sogne,
Skodborg Hrd. (Bøvling S.), fra hvilket det skilles ved Ramme Aa, Nissum
Fjord (Bøvling Fjord) og Vesterhavet. Kirken, mod V., ligger l3/4 Mil S. V.
for Lemvig. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere frugtbare, muld-
sandede med sandet Grus, enkelte Steder med Ler til Underlag.
Fladeindholdet 1896: 2249 Td. Ld., hvoraf 805 besaaede (deraf med Rug 152.
512 Ringkjøbing Amt.
Byg 109, Havre 324, Blands. til Modenh. 60, Grøntf. 23, Kartofler 28, andre Rodfr.
106), Afgræsn. 566, Høslæt, Brak, Eng m. m. 570, Have 9, Skov 9, Moser 38,
Kær og Fælleder 142, Heder 10, Flyvesand 37, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreatur -
hold 1898: 141 Heste, 795 Stkr. Hornkv. (deraf 416 Køer), 690 Faar, 419 Svin
og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 120 Td. ; 45 Selvejergde. med 105,
46 Huse med 14 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 695
(1801: 336, 1840:418, 1860:474, 1890: 678), boede i 139 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 29 levede af immat. Virksomh., 438 af Jordbrug, 52 af Fiskeri, 63
af Industri, 35 af Handel, 6 af Skibsf., 6 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler,
og 25 vare under Fattigv.
I Sognet: Fjaltring Kirke (1340: Fjaltærwangh, 1420: Fialtring), Præ-
stegd., Skole, Friskole. Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Til-
goden. 68,403 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4321 Kr., Antal af Konti 339),
Mølle, Statstelefon- og Telefonst. Dybaa, Huse; Otdal (1441: Odall) eller
Houlsgd., Gd. og Huse ; To/ting, 2 Gde. ; Skalkhøj, 2 Gde. og Huse ;
Nørby, 5 Gde.; Lapholm, 2 Gde.; Enevoldsgd.; Kirke gd.; Kjær s gde.,
2 Gde. og Huse; Kjær gde., 2 Gde.; Musholm, Gd. og Huse; Lisby, 5
Gde.; Ruby, 2 Gde.; Harbos gd.; Kloster gd., 2 Gde.; Dalgd.; Gadegd. ;
Skyttesgd. ; Gavlhøj, 2 Gde. ; Sønderby, 2 Gde. ; Mærsk, Kro og Toldassi-
stentst. ; Tuskjær, Gd. og Redningsstation; Maarupgde., 3 Gde.; Bjærg,
2 Gde.; Vipshede Huse; Vraa, 2 Gde.; m. m.
Fiskeriet dreves i 1900 af 50 Mand, der fra 2 Kuttere, 7 aabne Hav-
baade og 18 mindre Baade fiskede til Værdi af 1 1,500 Kr., især Kuller
og Torsk.
Fjaltring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-
Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
197. Lægd. Kirken tilhører flere af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsfløj mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Tre Vinduer ses
tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis Underrum (opr. hvælvet,
nu med fladt Loft ; nu Vaabenhus, med Indgang fra S.) har Spidsbue ind til Skibet,
af raa Kamp og Munkesten. Vistnok ved Slutn. af 17. Aarh. opførtes den hvælv.
Korsfløj, af Mursten, og Muren mellem Skib og Kor nedbrødes, ligesom Taarnet fik
Spir. Ydermurene ere til Dels omsatte. Altertavlen er et katolsk Alterskab fra omtr.
1450, hvis fleste Figurer senere ere borttagne og afløste af en Kopi efter Carlo Dolcis
Christus med Brød og Vin; paa Fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Præ-
dikestol fra Midten af 17. Aarh. I Korsfløjen Mindetavle anbragt af Præsten Chrf.
Rasmussen Lime (f 1730) og under Gulvet en af samme i 1689 indrettet Begravelse
med flere Kister.
En By Dybvad i Sognet nævnes 1420-1486.
Paa Gaarden Sønder-Bjærg er Politikeren, Folketingsmand Chr. Berg (f 1891) f.
18/12 1829.
Trans Sogn, Anneks til Fjaltring, omgives af dette, Dybe og Ferring
Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod V., ligger henved l3/4 Mil S. V. for
Lemvig. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere muldsandede, dels
med Ler, dels med sandet Grus til Underlag. En Del af Kysten, Fortsæt-
telsen af Bovbjærg, har stejle Klinter.
Fladeindholdet 1896: 987 Td. Ld., hvoraf 414 besaaede (derai med Hvede 3,
Rug 60, Byg 40, Havre 176, Blandsæd til Modenh. 52, Grøntf. 11, Kartofler 14,
andre Rodfr. 58), Afgræsn. 292, Høslæt, Brak, Eng m. m. 206, Have 4, Skov 4, Moser 21,
Kær og Fælleder 6, Heder m. v. 18, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898:
66 Heste, 462 Stkr. Hornkv. (deraf 194 Køer), 322 Faar 140 Svin og 3 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td.; 19 Selvejergde. med 74, 16 Huse med 8,
Vandfuld Herred. — Fjaltring og Trans Sogne. 513
Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, »/2 1901: 218 (1801: 210, 1840: 252,
1860: 251, 1890: 231), boede i 40 Gaarde, og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af
immat. Virksomh., 187 af Jordbr., 18 af Fiskeri, 11 af Industri, 7 af deres Midler,
og 6 vare under Fattigv.
I Sognet: Trans Kirke (1340: Transæ, 1480: Trannis, vistnok Trannæs)
og Skole. Herpinggaard har 14 Td. H. Emtkjær, Gd. (8 Td. H.) ; Lille-
Emikjær, Gd.; Roldborg, Gd. (Parcel af Herpinggd.); Norsgde., 2 Gde. ;
Fuglkjær, Gd.; Herping, Gd. ; Kirkeby, 4 Gde.; Gadegaard, 2 Gde. og
Huse ; Rækbv, 2 Gde. ; Nederby, 2 Gde. ; Lykke, Gd. og Huse ; Bjærg, 2
Gde. ; Ajstrup, Gd. ; m. m.
Trans S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 198.
Lægd. Kirken tilhører Ejerinderne af Herpinggaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke-
loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordderen
og 4 Vinduer ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum (nu Vaabenhus med Indgang fra S.) har Rundbue ind til Skibet, af raa
Granit og Munkesten. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren), og Prædikestolen
ere fra 1655 i Renæssancestil, skænk, af Henrik Krabbe til Damsgd. Romansk
Granitdøbefont. I Skibet Krucifiks fra sent katolsk Tid. Klokke fra 1504.
Herpinggaard var før en Hovedgaard, der 1408 tilhørte Palle Krabbe, 1454
Sønnerne Hans og Malte Krabbe, 1480 Hans' Søn Niels Kr., dernæst dennes Broder
Thomas Krabbe 1490, dennes Svigersøn Laurids Andersen 1537 og hans Svoger
Bernt Angeldrup 1549, Anders og Thomes Lauridsen 1580 (se Personalh. Tidsskr.
III S. 40 flg.), Oluf Krabbe, med hvis Datter Anne den kom til Otte Lunov, der
skrev sig til H. 1648 og 1652 solgte den til Jmfr. Eva Unger. Otte Lunov tilkøbte
sig dog 1660 paany en Part i H. af Fru Barbara Krabbe, Niels Galdes. Eva Unger
(f 1694) ægtede Gjord Galt (f 1684), der 1681 pantsatte H. (31 Td. H.) til Præsten
Laurids Gregersen i Vandborg, og 1691 skødede hun H. (14 Td. H.) til Rasmus
Nielsen Overgaard til Kvistrup. Han skødede den 1702 til Inspektør paa Rysen-
steen Jens Jørgensen Seerup (senere Amtmd.), der 1717 skødede H. med Gods for
3060 Rd. til Friherre O, H. Juel af Rysensteen, med hvilket Baroni den var forenet
til 1798, da Baron O. H. Juel ved Aukt. solgte H. til P. S. Fønss og U. Chr. v.
Schmidten, der 1802 skødede H. med Tiender (14 og 50 Td. H.) samt lidt Gods for
11,400 Rd. til Peder Høegh. Senere har den været ejet af Familien Kastberg; nuv.
Ejer er Frøknerne Kastberg.
Ved Herpinggaard er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Lille Herpinggd. 1. — Ved
Bjærg har der været en hellig Kilde, Kongens Kilde eller St. Thøgers Kilde.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 33
Hjerm Herred.
Sogne:
Maabjærg, S. S'S- - Mejrup. S. 516. ■ Borbjærg, S. 517. - Hanbjærg, S.
Sl8. - Hjerm, S. 520. — Struer, S. 522. — Gimsing, S. 52 S- ~ Vejrum, S.
525. - Ølby, S. 527. - Fovsing, S. 528. - Asp, S. 528. - Navr, S. 529. -
Sir, S. 530. — Gjørding, S. 531 . — Vem, s- S3i- — Buri SJ2-
Åvsvméaorci
jerm Herred omgives mod N.
af Limfjorden (Venø Bugt),
mod 0. og S. 0. af Ginding
og Hammerum Hrdr., mod
S. af Ulvborg Hrd. , mod
S. V. af Nissum Fjord og mod
N. V. af Skodborg Hrd. Det meste af Syd-
grænsen dannes af Storaa, Nordøstgrænsen
af Hellegaard Aa, noget af Sydvestgrænsen
af Damhus Aa. Den største Udstrækning fra
V. til 0. er over 51/* fra N. til S. omtr. 2
Mil. Overfladen er overvejende højtliggende og
jævn (højeste Punkt: Sir Lyngbjærg, 224 F.,
70 M.) undtagen den smalle Strimmel, der
gaar ud til Nissum Fjord mellem Skodborg og
Ulvborg Hrdr., hvor den er lavtliggende, dog
til Dels bakket; mod N. falder Overfladen af
til Venø Bugt. Jorderne ere mod N. og i
Midten lerede og dybmuldede, mod S. sand-
muldede og sandede; langs Storaa findes en
Del Eng, mod S. 0. og S. V. Hedestræk-
ninger. Skov- og Plantagearealet er 1147 Td. Ld. Det hører ti Amt ts
frugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 22*/4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 64,267 Td. Ld. (6,44 Q Mil, 354,59
C Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. var ^ 1895 2696 Td., Folke-
tallet i Landd. V, 1901 13,514 (1801: 4578, 1840: 5711, 1860:
7145 1890: 11,779). I Herredet ligge Købstaden Holstebro og Lade-
pladsen Struer. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Ginding Hrd.,
i verdsl. Hens. hører det under Hjerm og Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion og
Amtets 3. Forligskreds.
Hierm Hrd, 1 Vald. Jrdb.: Hiarmæhæreth (1321: Hjarmæ 1340: Hyarm, 1373:
Hyærm), herte i Middelalderen til Harsyssel, fra 1. Halvdel af 16. Aarh. til Lundenæs
Len og fra 1660 til Lundenæs Amt; se videre S. 453.
Hjerm Herred. — Maabjærg Sogn. 515
Der er Aar 1879 i Hrd. talt c. 700 jordfaste Oldtidsmonumenter (alle Gravhøje);
heraf vare da henved 100 sløjfede, mange andre mere eller mindre forstyrrede; 1902
vare 64 fredlyste. I den nordl. Del er der kun faa Høje, i den sydl. derimod mange;
flest ere talte i Sognene Borbjærg (c. 150), Asp (130), Navr og Mejrup (hvert 85)
og Maabjærg (60). Omtr. 360 af Højene høre til den S. 477 omtalte Højrække fra
Karup Aa til Vesterhavet. — De fleste Landsbyer ere udflyttede.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 12 flg. — C. Nielsen,
Hist.-topogr. Efterretn. om H. og Ginding Hrdr., Kbh. 1895. — Indberetn. til Na-
tionalmus. om antik v. Undersøgelser i H. Hrd., af J, B, Løjfler^ 1880.
Maabjærg Sogn, Anneks til Holstebro, omgives af dennes Købstads-
jorder, Navr, Sir, Hjerm og Mejrup Sogne samt Ulvborg Hrd. (Idum S.),
fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
1/2 Mil N. for Holstebro. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder
ere for en Del lermuldede, mod S. V. sandede. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Holstebro til Oddesund og fra Holstebro til Skive og Løgstør
samt den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3585 Td. Ld., hvoraf 1579 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 398, Byg 75, Havre 596, Boghvede 4, Frøavl 25, Blandsæd til Modenhed 195,
Grøntf. 54, Kartofler 7, andre Rodfrugter 216), Afgræsn. 844, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 770, Have 26, Skov 3, Moser 37, Kær og Fælleder 127, Heder 106, Veje og
Byggegr. 88, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, lOlOStkr.
Hornkv. (deraf 511 Køer), 728 Faar, 557 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk.
1895: 197 Td.; 39 Selvejergde. med 160, l Fæstegd. med 7, 55 Huse med 21 Td.
Hrtk. og 21 jordløse Hase. Befolkningen, V2 i901: 658 (1801: 244> 1840: 378>
1860: 411, 1890: 576), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede
af immat. Virksomh., 384 af Jordbrug, 66 af Industri, 53 af forsk. Daglejervirks., 12 af
deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Maabjærg (1340: Mobiergh), ved Oddesundvejen, med
Kirke og 2 Skoler. Dellerup, 4 Gde. ; Trasbjærg, 2 Gde. og Huse; Nør-
lund) 2 Gde. og Huse; Sønder lund, 5 Gde. og Huse; Sønder gd. ; Nør-
hede og Lavhede, Huse ; Lægaard, 2 Gde. med Vandmølle ; Særkjær, Gd. ;
Gaarhøje, Gd. ; Døse, 2 Gde. ; Hale, Gd. ; Høgsager, Gd. ; Frøjk, Gde.
og Huse, med Udklækningsanstalt for Ørred, anlagt af Staten.
Maabjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 182. Lægd. Kirken
tilhører Stamh. Avsumgd.
Kirkan bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skibets
østl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
I Nordmuren en Granitsten med en menneskelig Figur. Norddøren benyttes endnu;
Sydd. og tre Vinduer ses tilmur. Ved Slutn. af Middelalderen blev Skibet forlænget
omtr. 7^2 Al. mod V., af huggen Granit og, i Gavlen, Munkesten. Koret fik Hvæl-
ving, og Vaabenhuset opførtes, og kort efter tilføjedes Taarnet (nu med Pyramide-
tag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Kirken er restaur. 1894
(Arkitekt: Fleischer). Anselig Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den kors-
fæstede) af Otto Bache, fra 1861. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid
som Altertavlen. I Vaabenhuset er indmuret et Vievandskar. Den langstrakte Klokke,
uden Indskr., er meget gammel.
Paa Kirkegaarden er en lille Gravhøj, hvori efter Sagnet ere begravede 3 Jomfruer,
som have bygget Maabjærg, Møborg og Mejrup Kirker.
Paa Lægaard er den bekendte Handelsmand og Borgmester i Kbh. Mikkel Vibe
født 1565. Fra Lægaard stammer ogsaa Familien Legaard, hvortil horer Fr. h's
Livlæge Christen L.
33*
516 Ringkjøbing Amt.
Ved Store Døse er der fredlyst en smuk Gruppe af 9 Gravhøje, samt 4 andre;
i en af disse, Bredhøj, er der gjort mærkelige Fund fra den ældre Broncealder: to
Kister af Eg, indeholdende ubrændt Lig, hvorved Klædningsstykker, Broncesager,
m. m. (se V. Boye, Egekistefund, S. 24).
Maabjærg har været Anneks til Holstebro undtagen 1807-18, da det var annek-
teret til Mejrup.
Litt.: L. C. Th. Frølund, M. Sogn for og nu, Holstebro 1875.
Mejrup Sogn omgives af Holstebro Købstadsjorder, Maabjærg, Hjerm
og Borbjærg Sogne, Ginding Hrd. (Hodsager S.) og Hammerum Hrd. (Tvis
S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, noget sy dl., ligger over 1/2
Mil 0. for Holstebro. De mod N. højtliggende og bakkede, mod S. lavt-
liggende og jævne Jorder ere mod N. lermuldede, mod S. sandmuldede og
sandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Holstebro til Viborg og til
Skive og Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 6011 Td. Ld., hvorat 2462 besaaede (deraf med Rug
602, Byg 149, Havre 914, Boghvede 45, Bælgsæd 4, Spergel 35, Frøavl 6, Blands.
til Modenh. 332, Grøntf. 25, Kartofler 124, andre Rodfr. 226), Afgræsn. 1794, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 992, Have 29, Skov 3, Moser 83, Kær og Fælleder 24, Heder
484, Veje og Byggegr. 130, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 332
Heste, 1341 Stkr. Hornkv. (deraf 735 Køer), 1328 Faar, 759 Svin og 11 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 266 Td.; 74 Selvejergde. med 233, 72 Huse med 33
Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 884 (1801: 404, 1840:
549, 1860: 625, 1890: 857), boede i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede
af immat. Virksomh., 675 af Jordbr., 82 af Industri, 1 af Handel, 6 af forsk. Daglejer-
virks., 36 af deres Midler, og 32 var under Fattig v.
I Sognet: Mejrup Kirke (1340: Mæthorp), ved Viborgvejen, 3 Skoler,
Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 22,700 Kr. , Rentef.
4 pCt. , Reservef. 2567 Kr., Antal af Konti 154) og Missionshus (opf.
1899). Hindkjær, 2 Gde. og Huse; Brusen, 4 Gde. og Huse med Mølle;
Blæsbjærg, 2 Gde. og Huse; Barslund, 2 Gde. og Huse; Maj gde., 4 Gde.
med Mølle; Nørre- Skov gd.\ Munktoft, 2 Gde.; Bramskov, Gd.; Løvring-
borg, Gd. ; Kalsgd.; Damtoft, Gd.; Bladbjærg, Gd.; Homshøj, 4 Gde. med
Andelsmejeri; Ar lund, Gd. ; Mosebv, 3 Gde.; Hedegd.; Slensgd.; Kovsgd.\
Kovind, Gd.; Birk, Gd. (9 Td. H.); Kir s tinelv st, Gd.; Gammelby, 2 Gde.,
hvoraf Store-Gammelby har 13 Td. H., 245 Td. Ld., alt Ager; Hatlens, 3
Gde.; Kaalhave, Gd.; Kobberup, 3 Gde. og Huse; Kjærgde., 2 Gde.;
Mellemtoft, Gd. ; Agerbæk, Gd. og Huse; Kirkegd., 2 Gde.; Elkjær, Gd. ;
Bjærggd.; Hessel, Gd.; Møltoft, Gd.; Tovs trup, 3 Gde.; Noes, Gd. ;
Savsirup, Gd. (Møllen i Borbjærg S.); Savstruphede, Huse; Sivegd.; Skov-
bæk, Gd. ; Skovgde. med Huse; m. m.
Mejrup S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 3. Folketingkr. samt 5. Udskrivningskr.' 183. Lægd. Kirken
tilhører de fleste af Sognebeboerne samt Ejeren af Tviskloster. Præsten er
tillige Kateket i Holstebro, hvor han bor.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Fire Vinduer
og Norddøren ses tilmurede. Ved Midten af 15. Aarh. opførtes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, Kirken fik Hvælvinger, og Vaabenhuset til-
føjedes. Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider (i 1766 stod paa den,
at den var fra 1585); i Midtfeltet et Maleri (Kopi af Billedet i Harridslev, Støvring
Hrd.). Alterstagerne ere skænk. 1599 af Peder Jepsen i Hornshøj. Døbefontens
Kumme, af Granit, er fra romansk Tid. Prædikestol fra 1648. Mindetavle over
Provst Jørgen Lønstrup, f 1774. Sentgotisk Krucifiks. Klokken er fra c. 1500
Hjerm Herred. — Mejrup og Borbjærg Sogne. 517
Blæsbjærg ejedes af Per Nielsen og derpaa af Niels Clemmentsen til Avnsbjærg
og var da en Hovedgaard; den inddroges ved hans Død 1518 med hans øvrige
Gods, hvorpaa Blæsbjærg Len gaves til Eiler Bryske, men Niels' Søn Rasmus Clem-
mentsen havde det 1520-23 og fik af Fr. I Blæsbjærg til Ejendom. Efter hans Død
1529 købte Rigshofm. Mogens Gøye hans Gods og overdrog B. 1540 til sin Søn
Falk G.; 1578 tilhørte den Fr. Gans; derefter var den en Bondegaard. — Horns-
højgaard beboedes 1584 af en Adelsmand Jørgen Munk. — Tovstrup har været
en Hovedgaard, der 1651 ejedes af Oberst Chr. de Muller, hos hvem Jmfr. Magdalene
Holck (f 1664) 1657 gjorde Indførsel; 1664 ejedes den atter af Muller, derefter af
Christen Harbou, der 1669 pantsatte den for 1580 Rd. til Christen Linde.
Ved Lille-Tovstrup er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Agerbæk 1 og ved Mejrup
1 paa Kirkegaarden.
Mejrup var tidligere et eget Pastorat; ved Reskr. af 12/8 1803 fik det Maabjærg
til Anneks 1807-18, hvorefter Mejrup fra 1819 blev forenet med Kateketembedet i
Holstebro. Præstegaarden udparcelleredes, og for en Del af Købesummen er-
hvervedes en Kateketbolig i Holstebro, og Kateketen blev tillige Førstelærer ved
Købstadens Borgerskole.
Borbjærg Sogn, det største i Herredet, omgives af Mejrup, Hjerm og
Hanbjærg Sogne samt Ginding Hrd. (Ryde, Sevel, Haderup og Hodsager
S.). Kirken, mod N., ligger 1 ]/4 Mil N. 0. for Holstebro. De noget højt-
liggende, mod N. V. bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere mod N. V. ler-
holdige, ellers sandmuldede og sandede. I den nordl. Del ligge Borbjærg
Møllesø og Holmgaard Sø, hver c. 30 Td. Ld., som have Afløb gennem
Hellegaard Aa , der udspringer her. Mod 0. og S. ligge store Hede-
og Mosestrækninger (Skave, Hessel og Tinkerdal Moser); en Del indtages af
den til Feldborg Skovdistr. (se S. 548) hørende Borbjærg Plan /age, 1357
Td. Ld., købt 1878-81. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Holstebro
til Viborg, Skive og Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 14,250 Td. Ld., hvoraf 3842 besaaede (deraf med Rug
885, Byg 240, Havre 1392, Boghvede 62, Spergel 96, Blands. til Modenh. 499,
Grøntf. 74, Kartofler 211, andre Rodfr. 380), Afgræsn. 2482, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1762, Have 59, Hegn 8, Skov 437, ubevokset 1392, Moser 396, Kær og Fælleder 443,
Heder 3146, Veje og Byggegr. 218, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1898:
535 Heste, 2350 Stkr. Hornkv. (deraf 1298 Koer), 2324 Faar, 1426 Svin og
4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 357 Td.; 102 Selvejergde. med 297, 1 Arve-
fæstegd. med 2, 1 Fæstegd. med 1, 161 Huse med 55 Td. Hrtk. og 26 jordløse
Huse. Befolkningen, \ 1901: 1730 (1801: 692, 1840: 823, 1860: 1176, 1890:
1557), boede i 318 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh.,
1147 af Jordbr., 152 af Industri, 28 af Handel, 107 af forsk. Daglejervirks., 66 af
deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Borbjærg (1340: Borthbiergh, 1443: Bordberræ,
1461: Bordberg) med Kirke, Præstegd. (Holmgd., N. for Byen ved Holm-
gaard Sø), Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse (opr. 1871;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 31,555 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2837
Kr., Antal af Konti 349), Mølle og Købmandshdl. ; Trabjærg (1231: Thra-
biærgh) med Skole, Mølle, Købmandshdl. og Planteskole; Skave, ved Vi-
borgvejen, med Andelsmejeri (Godthaab) og Købmandshdl. ; linkerdal;
Hoager (Hogager) med Kapel (opf. 1899 af røde Mursten, med et lille
Spir) og Skole. Perregde., 2 Gde. ; Bøgild, 4 Gde. ; Brødbæk, 4 Gde.
og Huse med Andelsmejeri; Skylvad, Gd. ; Kviesgd.\ Dalgd.\ Rindbæk,
Gd.; Hvam, Gde. og Huse med Mølle og, ved Skivevejen, Kro; Bisgde.,
3 Gde.; Pajbjærg, Gd. (8 Td. H.); Fleng, 2 Gde.; Kyllinglund, Gd.;
Hajslund, 2 Gde. og Huse; Nygd.\ Lebjærggren, Gd. ; Hedegde., 2 Gde.;
Damgde., 2 Gde.; Vandborg, Gd.; Risum, Gde. og Huse; Johannehaab,
518 Ringkjøbing Amt.
Gd. ; Savs/rup, 2 Gde. med Vandmølle (sidste til Dels i Mejrup S.); Hes-
selaa, Gd. ; Hessel, 2 Gde.; Bukdal, 2 Gde. og Huse; Munksgd.\ Kjelds-
mark, 2 Gde. ; B?'uttbjærg Huse ; Nørre- og Sønder gd. ; Abildholt, 2 Gde. ;
Naa, Gd.; m. m.
Borbjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm- Ginding Hrdr's
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 184. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløje mod S. og
N. samt Materialhus og Vaabenhus, begge mod N. Skib og Kor ere fra romansk
Tid (c. 1 140) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddoren benyttes
endnu; af Sydd. findes Tympanon. Ved Slutn. af Middelalderen opfortes Taarnet,
hvis hvælv. Underrum fik Spidsbue ind til Skibet, Muren mellem Skib og Kor ned-
brødes, og de hvælv. Korsfløje tilføjedes, Koret og Korsskæringen fik Hvælvinger,
og Vaabenhus og Materialhus (oprindl. Kapel) opførtes. Kirken blev istandsat 1655,
da den var meget brøstfældig. Altertavlen er fra omtr. 1425 og bestaar af et
Alterskab med to Fløje, i hvilket 5 Billedgrupper og 2 enkelte Figurer (Fremstilling
af Legenden om St. Jørgen), alle af Alabast med Maling og Forgyldning, ere an-
bragte; Rammen er fra Chr. IV's Tid. Alterbordets Forside har mærkelige, udsk.
Fremstillinger af Christi Hist., fra Midten af 12. Aarh. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra Chr. IV's Tid. I søndre Korsfløj Epitafium over Baccalaur. Anders
Knudsen Borberg, f 1683. Den sy dl. Del af Taarnrummet er Begravelse for Kmjkr.
Gert Diedr. Levetzau, f 1791 (Sandstenskiste). Klokken, uden Indskr., er meget
gammel.
Brødbæk blev ved 1400 af Hethe Nielsen solgt til Hr. Folmer Lunge og 1461 af Claus
Podebusk til Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne. — Pajbjærg (Padbjærg) tilhørte 1495
Iver Jensen, 1537 Per Iversen, der førte Skeel- Vaabenet. — Savstrup var 1547 2
Gde., der tilhørte Tvis Kloster; 1624 blev S. af Fru Dorte Munk, Chrf. Parsbergs,
solgt til Iver Juul; i 18. Aarh. beboedes S. af Kapt. Niels Høg. — Hesselaa skal i
sin Tid have hørt til Godset Kyndeseje. — Store Hessel har været en Hovedgaard,
som ved 1500 ejedes af Chrf. Spend, i 17. Aarh. af Niels Kaas og Dorte Munk.
Paa nogle Stoledøre i Kirken fandtes endnu i 18. Aarh. Vaabenmærker for Ejere at
Hessel. Lige 0. for den nuv. Gaard i en Eng ligger en firkantet, nu udjævnet
Voldplads, hvor man har fundet Kampesten og Murbrokker. — Abildholt har været
en Hovedgaard, der ejedes af Jakob Rostrup til Lergrav, henrettet 1594. — Brandt-
bjærg ejedes 1551 af Per Juel, 1637 af Fru Helvig Kaas, der gav den til Fru Kirsten,
Peder Billes; formodentlig ved Indførsel kom den fra Peder Bille til hans Svoger
Palle Rodsteen (f 11/11 1643 paa B.) og ejedes endnu 1654 af dennes Enke Fru
Ingeborg Skeel; senere tilhørte den Preben Parsberg. — Hr. Poul Laxmand gav
1486 Munksgaard til Vor Frue Kloster i Aarhus. Den har vel sit Navn fra hans
Hustru Fru Inger Munks Slægt.
I Vald. Jrdb. nævnes Kongens Gods i „Hvammæ", „Thrabiærgh" og „Hæslæ" Mølle.
Erik Glipping gav Gods i Hvam, Hesle Mølle og „Quimæruth" til Ribe Domkirke
for sin Faders Sjælemesse.
Holmgaard blev 1500 skænket af Væbneren Oluf Nielsen, Forstander for Stubber
Kloster, til Præstegaard ; Gaarden var dog alt i Præsteembedets Besiddelse før Gave-
brevet af 1500. Præsten Chr. Hielmcrone, f 1789, lod opføre 3 Fløje til den.
smykkede Værelserne med Loftsmalerier osv. og anlagde Haven paany, ligesom han
anlagde en Grav mellem Borg- og Ladegaarden, saa at det hele fik Udseende af en
Herregaard.
I Sognet ere 19 Gravhøje fredlyste, deriblandt ved Hedegaard 4 anselige, ved
Naa 5 og ved Sønderfleng 1 stor.
Ved Kjeldsmark har der været en hellig Kilde.
Hanbjærg Sogn, Anneks til Ryde i Ginding Hrd., omgives af dette
(Ryde, Sal og Ejsing S.), fra hvilket det skilles ved Hellegaard Aa, samt
Limfjorden (Venø Bugt), Hjerm og Borbjærg Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger 1 1/2 Mil N. 0. for Holstebro. De navnlig i Midten og mod 0. bak-
kede Jorder med Affald mod N. til Fjorden ere overvejende lermuldede.
Hjerm Herred. — Borbjærg og Hanbjærg Sogne. 519
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Skive og Løgstør samt
den nørrejydske Tværbane Langaa- Viborg-Struer.
Fladeindholdet 1896: 2259 Td. Ld., hvoraf 1148 besaaede (deraf med Rug
211, Byg 126, Havre 392, Blands. til Modenh. 171, Frøavl 3, Grøntf. 4, Kartofler 57,
andre Rodfr. 183), Afgræsn. 374, Høslæt, Brak, Eng m. m. 619, Have 21, Skov
14, Moser 18, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 52, Vandareal m. m. 9 Td.
Kreaturhold 1898: 170 Heste, 748 Stkr. Hornkv. (deraf 574 Køer), 546 Faar,
469 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 126 Td.; 29 Selvejergde. med
102, 66 Huse med 23 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1L 1901 :
744 (1801: 287, 1840: 380, 1860:417, 1890: 684), boede i 131 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 396 af Jordbr., 62 af Fiskeri,
124 af Industri, 25 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirksomh., 23 af deres Midler,
og 9 vare under Fattigv.
I Sognet: Hanbjærg Kirke (1340: Hathenbyerg, 1444: Hadhenberig),
Skole og Hospital (opr. 17 59 af Henrik Linde med et Hus til 4 fattige af
Hanbjærg-Hovgaards Gods). Hanbjærg, Gde. og Huse, med Jærnbane-, Tele-
graf- og Telefonst. Hovedgaarden Hanbjærg- Hovgaard, med Sølyst,
har 18 Td. H., 315 Td. Ld., hvoraf 75 Eng og Mose (40 i Borbjærg S.),
15 Plantage, Resten Ager; en 1881 anlagt Gær- og Spritfabrik (Aktieselsk.)
ved Gaarden er nedlagt i 1900, og Direktørboligen er nu Børnehjem.
Gydsbæk, Gd.; Vesiergd. ; Vivtrup, Gd.; Damgd.; Rusborg, Gd. ; Rans-
borg, Buse; Hulgd.; Sandholm, Gd. ; Katholm, Gd. ; Strandby, Gd.; Kok-
borg, Gd.; lindskov, 2 Gde.; Hanbjærgkro, Gd. (før Kro); Grammelby, Gd. ;
Hedegd.; Sønderby, Gd. (Storgd.); Øster gd.; Melgd.; Horstof t, Gd.'; Træd-
holt, Gd.; Lindbjærg, Gd.; m. fl. Mod N. et Missionshus (opf. 1896).
Hanbjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 186. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddoren
benyttes endnu, Sydd. er tilmur. Ved Middelalderens Slutn. opførtes Taarnet (Aarst.
1779 minder om en Restaur.) , hvis hvælv. Underrum (1761 indrettet til Gravkapel
af Henr. Linde, nu tomt) har Spidsbue ind til Skibet. Vistnok samtidig fik Koret
Hvælving. Vaabenhuset er nyere. Altertavlen bestaar af nogle udsk. Figurer (den
korsfæstede og Apostlene) fra omtr. 1450 fra den gml. Altertavle, indsatte i en ny
Ramme. Romansk Granitdøbefont med Bogst. Isli i Runer (se Wimmer, Døbef i
Aakirkeby, S. 14 flg.). Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh.
Hanbjærg- Hovgaard tilhørte 1438 Fru Inger og Fru Elle, Døtre af Niels Jepsen
af Elkjær, derpaa Stubber Kloster og efter Reformationen Kronen, som 1547 skødede
den til Iver Juel; efter Maren Juel, f 1624 (Datter af Iver J. til Stubbergd. og g. m
Erik Rosenkrantz til Landting), blev den købt af Chrf. Gersdorff, som 1632 skødede
den til sin Datter Dorte, g. m. Joh. Rantzau. Deres Datter Anne bragte den til sin
Mand Joh. Brockenhuus, efter hvis Død 1673 den blev udlagt til hans Kreditorer;
1679 indførtes Peder Pedersen Høg, 1681 Niels Pedersen Høg for 1428 Rd. i H.
Med Dorthea Pedersd. Høg kom H. til Provst Christen Soelgaard (f 1713), der 1682
med Niels Pedersen Høg skødede den til Christen Linde, f 1706, i hvis Familie den
forblev til 1843, da Henrik Linde (f 1858) solgte den til Apoteker Petersen fra
Hamburg, som nogle Aar efter solgte den Ml cand. phil. Hofman Schmidt, hvis
Svigermoder solgte den 1859 for 180,000 til den nuv. Ejer, C. Ebbensgaard. —
Hovedbygningen, i 1 Stokv. med to Fløje og omgiven af Grave, er opf (eller
ombygget) af Jens Linde (f 1799), hvis Navn tillige med Hustrus Sophie Krabbes
og Aarst. 1775 staar over Hovedindgangen.
Hanbjærg var tidligere et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 14/10 1735 blev
Anneks til Ejsing; 1819-31 var det Anneks til Vejrum; ved Reskr. af 16/3 1831 blev
det atter et eget Kald, men annekteredes kort efter til Ryde.
520 Ringkjøbing Amt.
Hjerm Sogn omgives af Hanbjærg, Borbjærg, Mejrup, Maabjærg, Sir,
Vejrum og Gimsing Sogne samt Limfjorden (Venø Bugt). Kirken, mod V.,
ligger over 1 Mil N. N. 0. for Holstebro. De højtliggende, temmelig jævne
Jorder, med Skraaning mod Fjorden, ere frugtbare, muldlerede. Volstrup
Skov. Gennem Sognet gaa den nørrejydske Tværbane Langaa-Viborg-
Struer og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5749 Td. Ld., hvoraf 2851 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 502, Byg 258, Havre 1100, Frøavl 9, Blandsæd til Modenhed 446, Grøntf.
81, Kartofler 24, andre Rodfr. 421), Afgræsn. 1049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1279,
Have 70, Skov 85, Moser 84, Kær og Fælleder 48, Heder m. v. 82, Veje og Byggegr.
185, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 446 Heste, 2097 Stkr. Hornkv.
(deraf 1097 Køer), 1236 Faar, 1446 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
441 Td.; 96 Selvejergde. med 38v og 99 Huse med 52 Td. Hrtk., 32 jordløse
Huse. Befolkningen, */« 1901: 1664 (1801: 620, 1840: 779, 1860: 966, 1890:
1482), boede i 304 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 83 levede af immat. Virk-
somhed, 1036 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 177 af Industri, 33 af Handel,
51 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet: Hjerm Kirke (om Navnet se S. 514), Præstegaard og 3 Skoler
(østre, vestre og søndre). Hjerm Stationsby med Læge, stort Kalkværk
(20 å 30 Arbejdere, stor Udførsel af Gødningskalk, ejes af „De jydske Kalk-
værker"), Andelsmejeri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og
Telefonst. Hovedgaarden Volstrup har 23 Td. H., 604 Td. Ld., hvoraf
34 Eng, 70 Skov, 60 Mose, 240 Hede (Mose og Hede i Hodsager S.),
Resten Ager; til Gaarden en Vandmølle. Alder skutte, Gd., Sophienlund, Gd.,
Livbjærggde., 2 Gde., Nyborg, Gd., og Zytphensminde, Gd., alle Parceller
af Volstrup ; Snøder, 3 Gde. ; Telling, 5 Gde. og Huse ; Kragelund, 3
Gde.; Østerby, 2 Gde. og Huse; Sle, Gd. ; Volstrup By, 3 Gde.; Skjel-
lerup, 6 Gde. ; Feldborg, 2 Gde. ; Sophienborg, Gd. med Mølle ; Hjermgde.,
3 Gde.; Hjermhede, 7 Gde. og Huse; Kongs gd.\ Kvium , 8 Gde. og
Huse; Damgd.; Tur skov, Gd.; Cathrineborg, Gd. ; Kjærgd. (8 Td. H.);
Kirkegd.: Ckrisiiansbot g, Gd. ; Bjærggd.; V.- og Ø.-Avsum, 5 Gde. og
Huse; lusgd.; Humme bnos e , Gd. og Huse; Sønder-Hjerm, 3 Gde.;
Korsbjærg, Gd.; Bak, Gd. ; Hvidbjærg, Gd. ; Skar dy, Gd.; Snuffelborg,
Gd.; Hjortborg, Gd. ; Smørborg, Gd.; Egebjærg, 2 Gde.; Ytteborg, Gd.;
Lindeborg, 2 Gde. ; m. m.
Hjerm S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 185. Lægd. Kirken
tilhører nogle Privatmænd.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarme mod N.
og S. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Norddøren ses tilmuret ; Sydd. , noget omdannet, be-
nyttes endnu. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum
har Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten. Vistnok samtidig opførtes de
hvælv. Korsfløje, og Hvælvinger indbyggedes i Korset og i Koret, hvis Korbue blev
flyttet længere mod V. og udvidet. Samtidig opførtes Vaabenhuset. En lille Byg-
ning foran Norddøren er senere nedreven. Taarnets Spir er vistnok fra 1791 (Aarst.
i Fløjen). Altertavlen er i sine ældste Dele fra 17. Aarh., senere omdannet og for-
synet med Klingenbergernes og Jermiinernes Vaabener. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Den mindre Klokke er 1507 bekostet af Abbed
Niels (i Tvis Kloster). I søndre Korsfløj 2 Ligsten over den bekendte Rigsr. Mogens
Munk, f 1558, med 6 Børn, og over hans Søn, Biskop, Rigsr. Oluf Munk, f 1569,
og Hustru Drude Rantzau, f 1606 (Figurer); Gravhvælvingen underneden er tilmuret.
I Koret anseligt, rigt udstyret Epitafium af Sandsten og Marmor over Axel Juul,
Hjerm Herred. — Hjerm Sogn.
521
f 1671, og Hustru Elisabeth Friis, f 1677 (restaur. 1897 al* Fjeldskov). I Skibet
Epitafium over Præsten Anders Pedersen, f 1659, Hustru og 18 Bern. I Taarnets
Nordmur Mindetavle over Præsten Henrik Jensen Jermiin, f 1689, og to Hustruer.
Ved Nedgangen til en Begravelseskælder under nordre Korsfløjs Yderside en Tavle
med Indskr., at Christen Linde og Hustru 1707 have ladet Begravelsen indrette for
Volstrups Ejere.
Volstrup (i 15. Aarh.: Olstrup) tilhorte Ribe Bispestol og er ifl. Huitfeldt opf.
1313. 1492 havde Jens Kaas den i Forlening. Biskop Iver Munk forlenede sin
Broder Rigsr. Fr. Mogens M. (f 1558) med V., som denne beholdt som kgl. For-
lening paa Livstid, da V. ved Reformationen gik over til Kronen. Hans Son Biskop
Oluf M. (f 1569) fik 1542 Skede paa V.; dog tiltraadte han forst Ejendommen efter
Faderens Død. Af hans Sønner arvede Jørgen M. (f 1589) V., som med hans Datter
Karen kom til Iver Friis (f 1623). hvis 2. Hustru Fru Dorte Budde 1627 solgte
V. til Fru Ingeb. Parsberg, Iver Iuuls (f 1627). Dernæst fulgte hendes Søn Axel
Juul (f 1671). I Enken Elisab. Friis' Tid (f 1677) fik Dr. Matth. Broberg 1672
Indførsel i Gaarden, og Godset splittedes mellem Kreditorerne. 1675 skødede Johanne
Hjerm Kirke.
Lykke, Henr. Belovs, 1\i af V. til Erik Qvitzow, som 1678 skødede s. Fjerdedel til
Christen Linde, der 1682 fik tilskødet af Fru Elisabeth Friis' Dødsbo en Part (18 Td.
H.) af V. og 1683 af Dr. Matthias Brobergs Arvinger en anden Del (57 Td. H.) af
V. Efter Christen Lindes Død 1706 fulgte hans Søn af samme Navn, f 1723. Hans
Datter Jytte Dorothea bragte V. til sin Mand Kapt. E. Fr. Zytphen, f 1756, hvis
2. Hustru blev g. m. Major Poul Klingenberg til Tanderup (f 1771); 1777 testamenterede
hans Enke V. til sin Datter Hedev. Kathr. Zytphen, g. m. Præsten A. F. Grib (f 1761)
og senere Major L. V. Høeg (f 1784), og hendes to Døtre. 1786 skødede Hedev.
Kathr. Zytphen og hendes ene Svigersøn Kapt. Linde til Møltrup V. til hendes
anden Svigersøn, Etatsr. M. Chr. Skou til Bustrup (f 1818), der 1798 fik Tilladelse
til, at V. maatte beholde sin Frihed, naar Godset frasolgtes. Hans Enke (f 1846;
begr. paa Hjerm Kirkegd.) testamenterede V. til sin Slægtning, Konsistorialraadinde
Elisab. Skov (f 1854), hvorpaa den solgtes til Konsul Rygaard, der atter solgte den
til Schultz, f 1865, hvorpaa den købtes af P. Hagensen til Ullerup, og H. Jørgensen
til Tangsgd.; den første blev Eneejer 1867 og overdrog V. til Sønnen Frans H.,
f 1889, hvis Enke nu ejer den. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. af Grund-
mur, er opf. (eller ombygget) 1805 og 1876. Den har for været i 3 Fløje af Bin-
dingsværk (den var tidligere brændt 1609). En Del af de gamle Grave er bevaret.
522 Ringkjøbing Ami.
I Præsteindberetn. 1638 omtales en Dal, Blegedal, paa Hjermgaards Mark, hvori der
er Kalk, som skal være benyttet til Kirkens Opførelse ; det nuv. Kalkværk ligger der.
Struer Sogn, det mindste i Herredet, bestaar hovedsagelig af Lade-
pladsen Struer og omgives af Annekset Gimsing, Ølby Sogn og Limfjorden,
i hvilken Vraldodde skyder ud og afgrænser Struer Bugt fra Venø Bugt.
Kirken ligger 2 Mil N. for Holstebro. Jorderne ere bakkede; Kirkebakken
i Byen er 51 F., 16 M. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til
Oddesund samt Langaa-Viborg-Struer Banen og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 323 Td. Ld., hvoraf 141 besaaede (deraf med Rug
15, Byg 17, Havre 48, Blands. til Modenh. 30, Grøntfoder 8, Rodfrugter 22), Af-
græsn. 57, Høslæt, Brak, Eng m. m. 63, Have 4, Veje og Byggegr. 57 Td. Krea-
turhold 1898: 71 Heste, 81 Stkr. Hornkv. (deraf 79 Køer),' 44 Faar, 55 Svin og
2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1902 i alt 29 Td. Hrtk., se under Gimsing S. Be-
folkningen, V2 1901: 3230 (1801: 53, 1840: 114, 1860: 159, 1890: 2207),
boede i 318 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 527 levede af immat. Virksomh.,
42 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 213 af Fiskeri, 579 af Industri, 338 af Handel, 56
af Skibsf. , 398 af forsk. Daglejervirks. , 25 af deres Midler, og 21 vare under
Fattigv.
Holstebros Ladeplads Struer, ved Struer Bugt, hvis Havn er beskrevet
S. 467, har Kirke, ny Præstegaard, Borgerskole, privat Realskole (opr.
1882) med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen, Missionshus, et
af Amtskommunen ejet Epidemihus (opf. 1900 paa en af Komm. skænket
Grund for c. 30,000 Kr. ; med 17 Senge og Desinfektionsanstalt ; Byg-
mester: Jensen, Skive), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for S.
og Omegn (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 155,129 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 13,089 Kr., Antal af Konti 622), Bank (opr. 1897;
Aktiekapit.: 50,000 Kr. ; 3I/i2 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 223,426,
Vekselkontoen 146,527 Kr.), Gasværk (anl. 1897), elektrisk Lysstation
(anl. 1901), Kødkontrolst., Teglværker, Savskæreri, Maskinfabrik, Dampke-
delfabr., Cyklefabr., Cementstøberi, Farveri, Tobaksfabr., Ølbryggeri, Mineral-
vandsfabr., Fiskerøgeri, Fiskeeksportforretninger, Mølle, Fællesmejeri, Bog-
trykkeri („S. Avis" udgives i Holstebro og „S. Dagblad" i Ringkjøbing),
mange Haandværkere og handlende, flere Hoteller og Gæstgiverier, Jærnbane-,
Telegraf- og Statstelefonst. samt Toldoppebørselskontrolsted, Postkontor og
Dampskibsstation. Byen staar i Dampskibsforb. med Kbh. og Limfjordens
Byer. — Desuden i Sognet Struerdal, Gde. og Huse, Overhoved, Gd. med
Teglværk, Thorgd. (før Præstegd.), Marskjær, Gd., og Fuglgd.
Foruden Handel og Industri driver Byen ret betydelig Skibsfart og Fiskeri. Ifl.
Fiskeriberetn. var der 1900 44 Fiskerbaade; der fiskedes især Flynder (c. 23,000
Kr.), Aal (16,500 Kr.), Torsk, Sild, Hummer og Rejer. Ogsaa i Østersfiskeriet del-
tager Struer.
Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedmanufaktur-
varer 4597 Pd., Glas og Glasvarer 14,627 Pd., Kaffe 16,855 Pd., Salt 50,000 Pd.,
Sukker, Mallas og Sirup 5478 Pd., Tobaksblade og -stilke 6651 Pd., Stenkul 218,685
Pd., Metaller og Metalvarer 242,290 Pd. samt Tommer og Træ 1635 Clstr. og 6642
Kbfd. Til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a. : 1179 Td. Havre,
5189 Pd. Fedt, 15,615 Pd. Uld, 99,201 Pd. Huder og Skind, 91,000 Pd. Klude og
22,600 Pd. saltede Slagteriprodukter. Ved Toldstedet var der i 1901 50maalte Fartøjer
og Baade paa tiis. 374 Tons; i udenrigsk Fart indkom 60 og udgik 59 Skibe med
henh. 2237 og 105 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 65 og udgik 55 med henh.
1808 og 263 T. Gods. Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fra-
drag af Godtgørelser, 23,325, Krigsskatten af Vareindførslen 991 Kr., i alt 24,316
Kr. (2334 Kr. mere end i 1900).
Struer S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Hjerm Herred. — Struer og Gimsing Sogne. 523
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 179b. Kirken
ejer sig selv.
Kirken, der ligger højt S. for Byens Hovedgade, er opf. 1890-91 i Rundbuestil
af rode Mursten paa Granitsokkel (Arkitekt: F. Uldall) for c. 43,000 Kr. og bestaar
af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt ved Vestgavlen et Taarn med ottekantet
Overbygn. og Spir (95 F.). Kirken er udv. 1 1 1 F. lang, 36 F. bred. Skib og Kor
have til Dels aaben Tagkonstruktion, ferniseret og dekoreret ; en stor Rundbue fører
ind til Koret; Taarnrummet, med fladt Bjælkeloft, er Forhal, til hvilken forer en
rundbuet Portal i Vestgavlen; fra Taarnets 2. Stokv. (Tøndehvælv.), hvori Orgelet har
Plads, fører en halvrund Bue ud til Skibet. Altertavle, med et Maleri (Christus og Niko-
demus) af A. Dorph, og Prædikestol ere af Egetræ. Ny Granitdøbefont. Under Koret
Kælder med Varmeapparat.
Forbi Struer, der fra først var Navnet paa den Vig, hvorved Byen ligger (oprindl. :
Struker, senere Struger, vistnok af „Struk", o: Indsnævring), gik i gamle Dage, lige-
som nu Landevejen og Thisted-Struer Banen, Vejen over de to smalle Odder, der
lukke for Kilen (se S. 527), til Oddesund og videre til Thy. Da Vadestedet mellem
de to Odder var farligt, blev det 1578 befalet Lensmanden paa Ørum, Ludv. Munk
til Kvistrup, at bygge en Skibsbro og holde en Pram og Baad der, og 1589 fik han
ny Ordre om at bygge en Bro over Vadestedet. Stedet blev snart efter almindeligt
benyttet som Ind- og Udskibningssted (alt i Præsteberetn. 1638 omtales det som
saadant), og der lossedes navnlig norsk Bygningstømmer; D. Atl. siger 1769, at
der især lossedes Tømmer og Jærnværk fra Aalborg til Holstebro og andre Steder
i Egnen. Struer var 1733 bleven lagt under Holstebro som dens Losse- og Lade-
plads, senere bekræftet ved Reskr. af 27/6 1777; 1798 fik tillige Holstebro Tilladelse
til at sælge Varer paa Stedet, hvorfor der anlagdes en Kompagnigaard (den paavi-
ses endnu) i Fællesskab af denne Bys Handelsmænd. Hvad der dog især har bi-
draget til Struers Opkomst, er Aggerkanalens Aabning 1825; senere kom dertil An-
læg af Løgstørkanalen og Byens Havn samt Landevejen mellem Holstebro og Odde-
sund; Jærnbaneanlæggene have yderligere givet den Fremvækst. — Ved Stormfloden
1839 led Struer betydeligt.
En Gaard i Byen, Marskjærgd, nævnes alt 1497 som tilhørende Gimsing Kirke;
ved Midten af 16. Aarh. blev den af Domprovst Iver Juel bortfæstet til Adelsmanden
Jens Hjul, som 1560 fik kgl. Stadfæstelse paa at maatte beholde den paa Livstid.
Sognet var før en Del af Gimsing Sogn, men blev fra 1/1 1895 (Resol. 1/6 1894)
et eget Sogn med Gimsing til Anneks.
Gimsing Sogn, Anneks til Struer, omgives af dette, Ølby, Vejrum og
Hjerm Sogne samt Limfjorden (Venø Bugt). Kirken, mod N. 0., ligger
l3/4 Mil N. for Holstebro. De noget højtliggende, mod N. bakkede Jorder
ere frugtbare, muldlerede med Ler til Underlag. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Holstebro til Oddesund samt den vestjydske Længdebane og
Langaa- Viborg-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1987 Td. Ld., hvoraf 1089 besaaede (deraf med Hvede
13, Rug 145, Byg 119, Havre 429, Frøavl 17, Blandsæd til Modenh. 137, Grontf.
32, Kartofler 6, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391,
Have 18, Skov 46, Moser 4, Kær og Fælleder 24, Stenmarker 8, Veje og Byg-
gegr. 76, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 140 Heste, 711 Stkr. Hornkv.
(deraf 388 Koer), 261 Faar, 534 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. (inkl.
Struer Sogn) 1895: 208 Td., 40 Selvejergde. med 186, 112 Huse med 22 Td. Hrtk. og
152 jordløse Huse. Hrtk. 1902: 179 Td. Befolkningen »/2 1901:548(1801:335,
1840: 420, 1860: 647, 1890: 601), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
30 levede af immat. Virksomh., 344 af Jordbr., 7 af Gartneri, 108 af Industri, 10 af
Handel, 65 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet: Gimsing Kirke (1340: Gimsingh; senere ofte: Gjemsing).
Hovedgaarden Kvistrup med Afbyggergaarden Ørumgd. har 28 Td. H.
(deraf Ørumgd. 8), 403 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov, 10 Gaardspl.,
Have og Plantage, Resten Ager; til Gaarden 4 Huse og 1 Smedie; desuden
524 Ringkjøbing Amt.
høre til den 107 Td. Ld. i Borbjærg Sogn, hvoraf 60 ere tilplantede,
Resten Mose. Gimsinghoved, Gd., har 12 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., hvoraf
120 Ager. Sønder gd.; Gimsingfælled, Gde. og Huse; Kjeldsmark, Gd.
med Teglværk; Trudsø (1683: Trudshoved), Gde. og Huse med Vinter-
skole; Østerby, Gde. og Huse med Skole; Movsfgde., Gde. og Huse;
Hillersborg, Gd. (8 Td. H.); V.- Dalby, Gd.; 0. -Dalby, nedlagt Fattiggaard;
Nørskovhus, Gd.; m. m. Kvistrup Mølle.
Gimsing S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr/ Lægd 179a. Kirken
tilhører Enkekonsulinde Schou, Struer.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor
ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddoren
er tilmuret. Norddøren benyttes endnu. Ved Middelalderens Slutning tilføjedes Vaa-
benhuset. Uvist naar blev den gamle Kirke nedbrudt undt. en Del af Skibets Side-
mure, der forlængedes mod 0. og V. Altertavlen er et godt Snitværk fra 2. Halvdel
af 16. Aarh., med Ludv. Munks og Anne Lykkes fædr. og mødr. Vaabener; de have
1584 skænk. Alterstagerne. Kalk og Disk ere 1631 skænk, af Ingeb. Parsberg, Iver
Juels. Romansk Granitdøbefont af Firkløverform. Prædikestol fra s. Tid som Alter-
tavlen. I Kirken en ejendommelig middelalderlig Gravsten (se Løffler. Gravst., T.
VI). Den langstrakte Klokke, uden Indskr., er meget gammel.
Kvistrup er en meget gammel Gaard, idet den med andet Gods 1163 skænkedes
til Oprettelsen af Tvis Kloster (s. d.), under hvilket den hørte indtil Reformationen;
1400 nævnes dog Væbner Niels Krag af K, 1470 Per Munk. Kronen skødede 1547 K.
(med Klosterets øvrige Gods) til den sidste kat. Ribebisp Oluf Munk (f 1569), hvor-
efter den ejedes af Sønnen Ludv. Munk, Lensmd. paa Ørum, og hans Søn Oluf M.,
der 1613 skødede den til Iver Juul til Villestrup og Volstrup (f 1627), Sønnen Axel
J. døde 1671, hvorpaa Enken Elisabeth Friis' Dødsbo 1681 skødede K. (72), Avsumgd.,
Ladegd. (12) og Gods (216 Td. H.) for 10,000 Rd. til Rasmus Nielsen Overgaard
(nyt Skøde 1689 efter Højesteretsdom af 1688). Han skødede 1705 K. (52 Td. H,)
med Gods til Sønnen Niels O. (f 1722), hvis Enke bragte den til sin 2. Mand Amts-
forvalter, Kammerr. Jens Voigt (f 1758), fra hvem den (52, 58, i alt 414 Td. H.)
ved Skøde af 1729 gik over til Købmd. Niels Bering, som 1729 (Skøde af 1731)
afstod den for 22,000 Rd. til Kancellir. Chr. Moth (f 1766), hvis Søster ægtede
Kancellir. Balth. Halse, f 1771, hvorpaa Enken solgte den (52, 11 og 296 Td. H.)
for 41,400 Rd. til Justitsr. J. Hvass til Tviskl. (f 1773); Enken, f 1774, testamen-
terede den til sin Forlovede, Ritmester H. Fischer (f 1794), der 1774 solgte K. (52
og 220 Td. H.) for 35,000 Rd. til Lieutn. L. V. Høeg, men købte den tilbage 1775;
hans Enke solgte K. (42, 11 og 22 Td. H.) for 43,000 Rd. til Joh. B. Pape (f 1831),
der 1814 ved Aukt. solgte den (38 Td. H.) for 75,000 Rd. til Th. Nyssum; ved
Tvangsauktion 1824 gik den for 6000 Rd. over til Staten, men blev 1825 solgt for
12,000 Rd. til Forpagteren R. Ægidius, hvis Søn H. C. Æ. overtog den 1847 for
42,000 Rd., og hans Opbudsbo solgte den 1858 til Apoteker G. A. Eyber for 80,250
Rd.; han solgte den 1884 for 220,000 Kr. til Sønnen N. S. E. ; Orumgd. havde han
købt af Faderen 1874 for 60,000 Kr.; han solgte 1888 begge Gaarde for 250,000
Kr. til den nuv. Ejer, Landbrugskand. P. Olufsen. — Den ret anselige Hovedbyg-
ning er opf. 1637 af Axel Juul (Aarstallet med hans Vaaben og allegoriske Figurer
staar paa en Sandstensportal ved Indgangen fra Haven) og bestod oprindl. af en
Hovedfløj af Grundmur i 2 Stokv. med hvælv. Kældere og et Taarn med blytækt
Spir ved Ostenden; øverste Stokv. nedtoges kort efter 1814, og Spiret af Apoteker
Eyber. To Sidefløje, der vare forbundne med en Mur, og som vare opf. af Fischer,
nedbrødes ligeledes af Eyber.
Movstgaard, o: Mouridsgd., hed oprindl. Gimsinggxard og var en Hovedgaard,
der 1408 og 1422 ejedes af Nis Kalf (Niels Thordsen) og senere Marine Jensdatter,
1500 af deres Søn Mourids Nielsen, med hvis Datter Inger den kom til Peder Tho-
mesen; Sønnen Jens Pedersen ejede den 1525 og hans Son Mourids Jensen 1560
(f 1565); Thomas Lauridsen nævnes 1584; 1638 kaldes den en forhen v. Herregd.
Ved Holmgaard er der fredlyst en Gravhøj, ved Gimsinghoved en anden.
Gimsing var Anneks til Hjerm, indtil det ved Reskr. af 30/9 1875 blev et eget
Pastorat; fra 1895 blev det Anneks til Struer (se S. 523).
Hjerm Herred. — Gimsing og Vejrum Sogne.
yjs
Vejrum Sogn omgives af Hjerm, Gimsing, Ølby, Fovsing, Asp, Navr
og Sir Sogne. Kirken, mod N. 0., ligger henved l1/4 Mil N. for Holstebro.
De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere frugtbare, lermuldede med Ler
til Underlag. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Holstebro til Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 3567 Td. Ld., hvoraf 1808 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 290, Byg 136, Havre 613, Blandsæd til Modenh. 343, Grontf. 51, Kartofler
6, andre Rodfr. 358), Afgræsn. 798, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 36, Skov
9, Kær og Fælleder 19, Heder o, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 4 Td. Kre-
atur hold 1898: 295 Heste, 1457 Stkr. Hornkvæg (deraf 702 Koer), 479 Faar,
799 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 319 Td.; 55 Selvejergde. med
304, 33 Huse med 15 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
718 (1801: 483, 1840: 521, 1860: 600, 1890: 703), boede i 125 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 557 af Jordbr., 10 af Gartneri,
Veirum Kirke.
82 af Industri, 1 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 10
vare under Fattigv.
I Sognet: Vejrum Kirke (1340: Wethrum), ved Landevejen, Præstegd.,
og to Skoler (nordre og søndre) samt Missionshus (opf. 1896). Hoved-
gaarden Avsumgaard, under Stamhuset af s. Navn, har (med Avsum-
Hlles Jorder i Hjerm Sogn) 53 72 Td. H., hvoraf 43 3/4 under Hovedgaarden,
523 Td. Ld. (noget i Hjerm og Sir Sogne), hvoraf 9*/2 Eng, 56 Skov
(Avsumgaard Plantage), 18 Gaardspl. og Have, Resten Ager; desuden hører
til Godset af Fæstegods 41/2 og af Arvefæstegods 2 Td. H. *). Rovnborg,
Gd.; Lyngkrog, Gd. og Huse; Kvistgaard har 16V2 Td. H., 1 5 5 x/2 Td. LdM
*) Til Stamhuset Avsumgaard herer 34ii|o Td. H., deraf fri Jord 531/9, Bøndergods 6%, Kirke-
og Konge tiende 243?/8; i Bankaktier 6200 Kr., i Fideikommiskapital c. 810,000 Kr.
526
Ringkjøbing Ami.
hvoraf 20 Eng, 51/2 Have og Plantage, Resten Ager ; Dalgd.\ Lundby, Gde.
og Huse ; Avsumdal, Gd. ; Vester gd. ; Skjød, 2 Gde. ; Agergd. ; Over dal,
Gd.; Nederdal, Gd. (9 Td. H.) ; Skaderis, Gd. ; Brendgd. (S1^ Td. H.);
Hammerhus, Andelsmejeri; Tipsmark, Gd. ; Lørup, 2 Gde.; Villemose,
Gd. (13 Td. H.); Mosegaard har 14 Td. H., 122 Td. Ld., hvoraf 2 Eng,
Resten Ager; 0.- og V.- Bjærg, 2 Gde.; Tinggde., 3 Gde. og Huse;
Krumbor gdige, Gd. ; Damgd.; Provstgd. (91/2 Td. H.) ; Gasseholm, Gd.;
Knak, Gd.; Søjbjærg, Gd.; Skikkild, Gd. (12 Td. H.); Tolsgde., 4 Gde.;
Søller gde., 4 Gde. ; Engsnap, Gd. ; m. m. Hammer Mølle og Sønder Mølle.
Vejrum S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 180. Lægd. Kirken
tilhører Stamh. Avsumgd.
Den anselige Kirke, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor med halvrund
Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra ro-
Avsumgaard.
mansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den udvidede Nordder benyttes endnu,
Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. Paa en Kvader i Korets Nordside en udhugget
Figur. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og
Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten, Koret fik Hvælving, og Vaaben-
huset opførtes. Taarnets løgformede Spir er opsat efter 1766 (1736 havde Chr.
Moth til Kvistrup opsat et firkantet Spir). Apsis (med Halvkuppelhv., senere om-
muret) er nu skilt fra Koret og er Sakristi. Taarnrummet har været Begravelse for
Rasm. Overgaard (en Gitterdør i den nu blindede Bue er bevaret). Kirken er restaur.
1891 (Arkitekt: Fleischer). Altertavlens ældste Dele, fra c. 1425, bestaa af et Midt-
parti og to Fløje, hvori St. Catharinas Martyrdød er fremstillet i 5 Reliefs af Alabast,
alt indsat i en anselig Renæssanceramme fra 1593. Romansk Granitdøbefont med
Ornamenter paa Kummen. Rigt udsk. og forgyldt Prædikestol fra Chr. IV's Tid.
Orgel fra 1877. Klokken har Christiern, Abbed i Tvis Kloster, ladet støbe 1485.
Der er i 1900 fundet Kalkmalerier, som atter ere overkalkede.
Avsumgaard, alt nævnt 1475, tilhørte 1502 Niels Clemmentsen, senere Rigsr. Mo-
gens Munk, som 1554 med kgl. Stadf. skænkede A. og to andre Gde. i Sognet til
en Kvinde Marine Jensdatter og to Døtre, som han havde med hende, for deres
Livstid; 1607 tilhørte A. Christen Olufsen og Hustru Maren Mogensdatter, som
1624 skødede den til Iver Juul til Volstrup og Kvistrup, hvorefter den var Lade-
gaard til sidstnævnte Gaard; som nævnt S. 524 blev den (12 Td. H.) af Elisabeth Friis'
Dødsbo solgt til Rasm. Overgaard, der 1690 opsagde dens Frihed, „saa at den blev
Hjerm Herred. — Vejrum og Ølby Sogne. 527
en Bondegaard". Hans Sen Niels O. solgte 1709 A. til Præsten Mag. Jens Jermiin
(f 1742, begr. i Hjerm Kirke), der tilkøbte meget Gods (1742 var den 11 og 95
Td. H.). Efter Enkens Død 1746 overtog Sønnen, Præsten, Konsistorialr. Th. Just
J. (f 1778) Gaarden og fik den (11, 10, Tiender 244 og Bøndergods 377 Td. H.)
oprettet 1j9 1777 til et Stamhus, der senere er blevet i Familien: Sønnen, Kmjkr.
Jens J., f 1810, Sønnen Ritmester Th. J. J., f 1857, Sønnen Kapt. H. H. J., f 1902,
og Sønnen cand. jur. J. J. S. S. Jermiin, den nuv. Besidder fra 1899. — Hovedbyg-
ningen, opf. af Mur og Bindingsværk (nu næsten alt Mur) af Konsistorialr. Th.
J. Jermiin, er omgiven af Grave paa de 4 Sider og bestaar af en Hovedfløj og to
Sidefløje i 1 Stokv. Over Graven forer fra den store Ladegaard en Bro (før Vinde-
bro); paa den modsatte Side ligger Haven, i fransk Stil (se Afbild, i D. Atl.).
Over Indkørselsporten til Ladegaarden (se Vignetten S. 514) staar 1778-1901.
Om Rovnborg siges 1638, at den havde Grave og dobbelt Vold (nu er Voldstedet
sløjfet), og at den havde tilhørt Erland Kalf; den 1504 nævnte Væbner Erik Kid i
„Vejrum" har vistnok været Ejer af den. — Kvistgaard har været Hovedgaard og
ejedes 1456 af Simon Spend, 1511 af Jens Spend, 1543 af en Fru Maren, 1545 af
Godske Spend og 1580 af Anders Spend.
I den sydvestl. Del af Sognet og derfra ind i Asp Sogn strækker sig en nu
stærkt forstyrret og nedpløjet ældgammel Langvold, Vindeldiget; det gaar omtr. fra
0. til V. og skal tidligere have været c. 12 F. bredt.
Ølby Sogn, der har Fovsing og Asp til Annekser, omgives af Fovsing,
Vejrum og Gimsing Sogne, den fra Limfjorden afsatte Arm Kilen og Skod-
borg Hrd. (Resen S.). Kirken, midt i Sognet, ligger l3/4 Mil N. N. V. for
Holstebro. De noget højtliggende, ret jævne Jorder med dybe Indskæringer,
der gaa ind fra Kilen og for det meste have lyngklædte, nu til Dels be-
plantede Sider, ere overvejende lermuldede, mod N. sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 1855 Td. Ld., hvoraf 941 besaaede (deraf med Rug 172
Byg 41, Havre 352, Blands. til Modenh. 194, Grøntf. 20, Kartofl. 24, andre Rodfr'
137), Afgræsn. 294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 443, Have 14, Skov 10, Moser 6.
Kær og Fælleder 16, Heder m. v. 75, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898:
146 Heste, 598 Stkr. Hornkvæg (deraf 336 Køer), 484 Faar og 341 Svin Ager
og Engs Hrtk. 1895: 109 Td.; 31 Selvejergde. med 97, 29 Huse med 12 Td
Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 3% (1801: 192, 1840-
186, 1860: 229, 1890: 360), boede i 80 Gaarde og Huse; Erhverv 1890- 15
levede, af immat. Virksomh. , 286 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 44 af Industri 2 af
forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet: Ølby Kirke, med en Saml. Huse, Skole og Missionshus (opf.
1894). Byerne: Vester- Ølby med Præstegd. (opf. 1901), Vester- Ølby gd.,
Sønder gd., Damgd. med Huse, Dalgd., 3 Gde., Kjærgaard, Vandmølle med
Huse, Møllegd., Mølbjærg, Gd., Sønder -Kokholm, Gd., Thorgd., 2 Gde.;
Øster-Ølby med 0,Ølbygd., Kokholm, 2 Gde. og Huse, Ørgd, Brashohn,
Gd., Dueholm, Gd. Sparekasse for Ø.-Asp-Fovsing Sogne i Vestergd. (opr.
1878; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 81,450 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
190 Kr., Antal af Konti 379). Andelsmejeri („Fovsing").
Ølby S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hjerm-Ginding
Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 178. Lægd. Kir-
ken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nord-
døren og flere Vinduer ere bevarede. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle fra
Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1695 skænk
af Præsten Jens Poscolan og Sognemændene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra Chr. IV's Tid.
Kilen, der i gamle Dage har skaaret langt længere ind mod S. V. og vistnok
528 Ringkjøbing Amt.
staaet i Forbindelse med Nissum Fjord, og som har været en aaben Vig fra
Struer Bugt, er nu lukket ved en Dæmning, hvori der er et Sluseværk, som kan
aabnes, naar Vandstanden i Kilen er for høj; over Dæmningen gaar nu Lande-
vejen fra Holstebro til Oddesund (ogsaa tidligere gik Vejen herover, se S. 523) og
Thisted- Struer Banen. Kilen har Tillob fra Kjærgaards Molleaa eller Bredkjær Bæk.
Ved Olby Kirke har der været en (1638 nævnt) hellig Kilde, St. Nicolai Kilde. —
Ved Molbjærg er der fredlyst en HOF. lang Langhøj og to runde Gravhøje.
Fovsing Sogn, Anneks til Ølby, omgives af dette, Vejrum og Asp
Sogne samt Skodborg Hrd. (Resen og Gudum S.). Kirken, mod N. V.,
ligger l3/4 Mil N. V. for Holstebro og 2 Mil S. 0. for Lemvig. De højt-
liggende, mod N. noget bakkede Jorder ere sand- og lermuldede, det
sidste mod 0. ; mod S. V. en større Hedestrækning (nogle mindre Plantager)
og Anglands Mose.
Fladeindholdet 1896: 2562 Td. Ld. , hvoraf 973 besaaede (deraf med Rug
184, Byg 42, Havre 422, Blands. til Modenhed 131, Kartofler 55, andre Rodfr.
136), Afgræsn. 590, Høslæt, Brak, Eng m. m. 421, Have 10, Skov 17, ubevokset 16,
Moser 26, Heder 474, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 151 Heste,
564 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Koer), 406 Faar, 399 Svin og 3 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 100 Td.; 29 Selvejergde. med 80, 53 Huse med 20 Td. Hrtk.
og 12 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901 : 488 (1801: 183, 1840: 231,
1860: 311, 1890: 429), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af
immat. Virksomh., 333 af Jordbrug, 50 af Industri, 8 af Handel, 7 af forsk. Dag-
lejervirks., 16 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet: Fovsing Kirke (1340: Foxingh) og Skole (ved Skadborg).
Raabjærg, Gd. ; Pilgd.; Ørevejle, Gd.; Fovsinggde., 2 Gde. med Huse;
Nørdal, Gd. ; Bak, Gd. ; Bjærg, 2 Gde. ; Melgd. med Andelsmejeri; Nøgelgd. ;
Skrædergde., 2 Gde.; Sønderdal, Gd. ; Skadborg, Gd. med Missionshus
(opf. 1896); Fædam, Gd.; Lyskjær, 2 Gde.; Navrsgd.; Kjælderhede, Gd.:
Sejbjærg, 2 Gde.; Vesterkjær, Gd.; Store-Stadsbjærg, Gd. ; m. m. Fov-
sing Mølle.
Fovsing S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 17 7. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Avsumgd.
Kirken, indviet til St. Catharina, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er bevaret; eet Vindue ses tilmur. Ved
Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis oprindl. hvælv. Underrum (nu fladt
Loft) har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset opførtes. Senere ombyggedes
Skibets Ydermure med Kamp og Mursten. Kirken er restaur. 1899 (Arkitekt:
Fleischer). Altertavlen er en Ramme fra 18. Aarh., i hvilken en udsk. Fremstilling
af Korsfæstelsen fra 1. Halvdel af 15. Aarh. (restaur. 1889-90). Romansk Granit-
døbefont med Rundbuer. Prædikestol fra 17. Aarh.
Fovsing Hovgaard ejedes i 15. Aarh. af Væbneren Oluf Nielsen og Sønnen Provst
Henrik Olufsen, f 1502, derpaa af dennes Søster Bodil, som paa Kronens Vegne over-
drog Foxinggd., Foxing Mølle med mere Gods til Niels Clemmentsen.
Asp Sogn, Anneks til Ølby, omgives af det andet Anneks Fovsing,
Vejrum, Navr og Bur Sogne samt Skodborg Hrd. (Møborg og Gudum S.).
Kirken, mod N., ligger henved lJ/2 Mil N. V. for Holstebro. De højtlig-
gende, til Dels bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, mod 0. dog
en Del lermuldede, med Hede mod S. V.
Fladeindholdet 1896: 4657 Td. Ld., hvoraf 1197 besaaede (deraf med Rug
241, Byg 93, Havre 534, Bælgsæd 4, Spergel 6, Blands. til Modenh. 121, Grøntf.
6, Kartofler 79, andre Rodfr. 110), Afgræsn. 1186, Høslæt, Brak, Eng m. m. 737,
Have 10, Hegn 5, Skov 15, ubevokset 15, Moser 33, Kær og Fælleder 102, Heder
m. v. 1282. Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 695 Stkr.
Hjerm Herred. — Fovsing, Asp og Navr Sogne. 529
Hornkv. (deraf 376 Køer), 784 Faar, 373 Svin og 3 Geder. Ager og EngsHrtk.
1895: 116 Td. ; 29 Selvejergde. med 96, 69 Huse med 20 Td. Hrtk. og 5 jordløse
Huse. Befolkningen, »/« 1901: 471 (1801: 237, 1840: 266, 1860: 383, 1890:
477), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virk-
somhed, 366 af Jordbr., 53 af Industri, 29 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet: Asp Kirke (1340: Aspæ), Skole og Missionshus (opf. 1896)
med en Saml. Huse. Byen Linde med Skole, Missionshus (opf. 1896)
og Vandmølle. Gaarde: Præstegaarden; Kirketoft ; Nørby, 2 Gde. ;
Vester gd.; Nygd.; Lille Stadsbjærg; Borg; Ler grav ; Ves ter mark; Jim-
ling , 3 Gde.; Bastrup, med Huse; Skrædergd.; Munks gd.; Østerby;
Øster gd. ; Birkild, 3 Gde. med Huse ; Nørgd. ; Stovgd. ; Buskgd. ; Lind-
bjærg; Vandborg; Lilletorp; Ludvigsdal; Lindlorp (10 Td. H., c. 500
Td. Ld.); m. m.
Asp S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 176. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med.
Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nord-
døren benyttes endnu. Ved Siderne af Korbuen ind mod Skibet findes to Nicher til
Helgenbilleder (den søndre senere tilmur.). Flere Kvadre med Hoveder. Ved Slutn.
af Middelalderen opførtes mod V. et senere nedbrudt Taarn og Vaabenhuset. Kirken
er restaur. 1895 og 97. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede). I Alter-
bordet er fundet en Relikvieæske. Døbefontens Kumme, af Granit, er fra romansk
Tid. Prædikestol fra 2. Halvdel af 17. Aarh. De øverste Stolestader have Aarst. 1636.
I Skibets Mur Ligsten over Jens Henr. Brasch til Lindtorp og to Hustruer.
Lindtorp har været en Hovedgaard. Aar 1510 skødede Fru Maren Stenfeldt til
Kokholm til Niels Clemmentsen „alle Lyndtorp"; 1594 tilfaldt Gaarden Fru Karen
Viffert, Enke efter Timme Rosenkrantz til Rydhave; 1610 tilhørte den Erik Friis,
1632 Laurids og Niels Friis, som da solgte den til Fru Ingeb. Parsberg, g. m. Erik
Høg til Bjørnholm, f 1673; dernæst ejedes den af Sønnen Iver Juul Høg og Enken
Hille Trolle (der senere ægtede Generallieutn. Palle Krag), 1690 af Joh. Trellund;
1699 købtes den af Christen Linde, f 1706, og gik over til Svigersønnen Niels Leth,
hvis Enke 1715 skødede den (12, 16 og 48 Td. H.) for 2718 Rd. til Amtmd. Jørgen
Lund (f 1723), hvis Søn Præsten Hans Matth. L. (f 1761) og hans Broder Student
Andr. L. 1733 skødede den (12, 16 og 94 Td. H.) til Jens Henr. Brasch, f 1760;
hans Enke Anne Margr. Grøn (f 1794) testamenterede den 1778 til sin Stifdatters
Datter Anne Margr. Biering, der ægtede 1) Konsumtionsforvalter Balth. Low (f 1799)
og 2) Lieutn. H. H. Wittersheim. Ved Aukt. 1802 købtes den af Asmus Pape, som
for en Del udparcellerede den. Senere har den været ejet bl. a. af Familien Wille.
Ved Asp gamle Præstegaard er der fredlyst 5 anselige Gravhøje (deribl. Fladhøj),
ved Østerby 3 og ved Linde 3.
Asp var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 9/7 1687 blev Anneks til
Olby-Fovsing (det var først bestemt til at være Hovedsogn; 25/7 1685 havde det
været bestemt, at Asp skulde være Anneks til Vejrum).
Navr Sogn omgives af Annekset Sir, Maabjærg Sogn, Ulvborg Hrd.
(Idom S.), fra hvilket det skilles ved Storaa, Bur, Asp og Vejrum Sogne.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil N. V. for Holstebro. De
navnlig i Midten og mod N. 0. højtliggende og bakkede Jorder (Krunderup
Bakker, 216 F., 68 M., beplantede med Bjærgfyr, Krunderup Plantage, 38
Td. Ld., smuk Udsigt) ere sandede og sandmuldede med store Hede- og
Mosestrækninger (Gjedmose, Aamose). Gennem Sognet gaar den vestjyd-
ske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5594 Td. Ld., hvoraf 1466 besaaede (deraf med Rug
352, Byg 52, Havre 605, Boghvede 11, Spergel 31, Blands. til Modenh. 94, Grøntf.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 34
530 Ringkjøbing Amt.
25, Kartofler 81, andre Rodfr. 213), Afgræsn. 1134, Høslæt, Brak, Eng m. m. 760,
Have 19, Skov 74, ubevokset 15, Moser 267, Kær og Fælleder 117, Heder m. v.
1625, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898: 175
Heste, 808 Stkr. Hornkvæg (deraf 401 Køer), 775 Faar, 413 Svin og 6 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 142 Td.; 40 Selvejergde. med 124, 45 Huse med 17 Td.
Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1\i 1901: 534 (1801: 288, 1840:
327, 1860: 359, 1890: 492), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede
af immat. Virksomh., 405 af Jordbrug, 24 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks.,
13 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet: Navr Kirke (1340: Nakæræ, 1347: Naker, 1442: Nawær).
Navrby (spredt), Stationsby, med Præstegd. og Skole, Vandmølle og Jærn-
banehpl. samt Gaardene : Overlund (9 Td. H.) , Gade , Torp (2 Gde.) ,
Moesgd., Madsbjærg, Dalgd., Sønder gd. og Nygd. Gde. og Huse: Falsig;
Alstrup ; Vognstrup, med Teglværk ved Majgd. Blaamose (Blodmose), Huse.
1 Navr Nordsogn: Overgaard (8 Td. H.), Kjær gde. med Mølle, Stabildal,
Gd., Mae, Gd., m. m. Krunderup, Gd. med Huse og Teglværk.
Navr. S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding
Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 17 5. Lægd.
Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med
fladt Loft, og Kor ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Tre Vinduer og Norddøren ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes
Taarnet, hvis hvælv. Underrum fik Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik
Hvælving, og Vaabenhuset tilføjedes. Kirken er restaur. 1880-91 (Arkitekt: Fleischer).
Altertavle, med et nyt Maleri (Kopi af Blochs Christus med Barnet), og Prædikestol
fra 17. Aarh. Alterstager fra 1634. Romansk Granitdøbefontskumme. Krucifiks fra
sen-gotisk Tid. Klokke fra 1340. Taarnrummet er 1777 skilt fra Skibet ved en
Gitterdør og indrettet til Begravelse for Konsistorialr. Th. J. Jermiin (f 1778) til
Avsumgd. og hans 2 Hustruer.
Roggiell Puge af Alstrup nævnes 1407.
Ved Alstrup er der fredlyst to store Langhøje {Lange Mette 315 F. ; den anden
190 F. lang) samt 7 runde Gravhøje, deribl. de to sammenstødende Tvillinghøje.
Sir Sogn, Anneks til Navr, omgives af dette, Maabjærg, Hjerm og
Vejrum Sogne. Kirken, noget østl., ligger c. 3/4 Mil N. for Holstebro. De
højtliggende, mod V. noget bakkede Jorder (Krunderup Bakker, Sir Lyng-
bjærg, 224 F., 70 M.) ere overvejende lermuldede. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Holstebro til Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 1616 Td. Ld., hvoraf 861 besaaede (deraf med Rug
180, Byg 38, Havre 338, Blandsæd til Modenh. 97, Grøntf. 29, Kartofler 7, andre
Rodfrugter 170), Afgræsning 224, Høslæt, Brak, Eng m. m. 405, Have 16, Skov
6, Moser 12, Kær og Fælleder 14, Heder 40, Veje og Byggegr. 35 Td. Krea-
turhold 1898: 153 Heste, 585 Stkr. Hornkv. (deraf 321 Køer), 289 Faar, 365
Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 25 Selvejergde. med 101,
2 Fæstegde. med 4, 31 Huse med 15 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen,
Vs 1901: 395 (1801: 182, 1840: 200, 1860: 238, 1890: 363), boede i 67 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbr., 40 af
Industri, 6 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet: Sir Kirke (1340: Syræ) og Skole. Sir gde., 2 Gde.; Nygd.;
Fisk gde., Gde. og Huse; Lund, Gd. ; Sortkjær, Gd. ; Ødegd.; Øster gd.;
Bisgd.; Gundersborg, Gd. ; Balle gde., Gde. og Huse; Pil gde., 2 Gde.;
Sir Mølle; Thor ager, Gde. og Huse; Holmgd. med Andelsmejeri; Gade,
Gd. ; Godrim, Gd. ; Bjerre, 3 Gde. ; Klovborg, Gd. ; Støvl, 2 Gde. ; Sir
Lyngbjærg, Huse; Gaasager, Gd. og Huse.; Sirmark, Gd. og Huse.
Hjerm Herred. — Navr, Sir, Gjørding og Vem Sogne. 531
Sir S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 181.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere op-
rindl. fra c. 1450, af Munkesten; Koret var fer skilt fra Skibet ved en Mur, hvori en
Spidsbue ; Vaabenhuset er senere tilføjet. Skibets Mure (undt. den nordl.) bleve om-
satte 1781; 1888 tilføjedes et nyt Kor mod O. og en Gavl mod V. med Klokkehus,
ligesom Kirken fik Tøndehvælv. Altertavlen, en Christusfigur af Træ, er fra 1888.
Alterstager fra 1677. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh.
I de smukt beplantede Krunderup Bakker er der paa Storebjærg 1878 rejst en
Mindestøtte for Fr. VII og 1888 paa en anden Bakke en Mindestøtte for Stavns-
baandets Løsning, samt paa en tredje Bakke en Mindestøtte for Dronn. Caroline
Amalie, som skænkede Sir dens Skole. Paa Bakkerne er der et Udsigtstaarn.
Gjørding Sogn, der med Bur er Anneks til Vem, omgives af Vem
Sogn, Skodborg Hrd. (Møborg og Nees S.), Nissum Fjord og Ulvborg Hrd.
(Ulvborg S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, mod 0., ligger
over 21/2 Mil V. for Holstebro. De lavtliggende, helt jævne Jorder ere
sandmuldede med en Hedestrækning mod N. 0. Gennem Sognet løber Dam-
hus Aa.
Fladeindholdet 1896: 2126 Td. Ld., hvoraf 562 besaaede (deraf med Rug
181, Byg 26, Havre 162, Boghvede 5, Spergel 69, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf.
4, Kartofler 44, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 611, Høslæt, Brak, Eng m. m. 377, Have
8. Moser 4, Kær og Fælleder 54, Heder m. v. 463, Veje og Byggegr. 40, Vand-
areal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 86 Heste, 411 Stkr. Hornkv. (deraf 230
Køer), 505 Faar og 269 Svin. Ager og EngsHrtk. 1895: 68 Td.; 16 Selvejergde.
med 36, 11 Arvefæstegde. med 22, 22 Huse med 9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen, */* 1901: 267 (1801: 139, 1840: 193, 1860: 212, 1890: 272),
boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomhed,
199 af Jordbr., 23 af Industri, 11 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres
Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Gde. og Huse: Mellemby med Gjørding Kirke (ofte kaldet N.-
Gjørding; 1340: Gyrthing), Præstegd. og Skole; Sønderby. Kjær, Gd. ;
Slyk (ogsaa Navnet paa hele den Del, der ligger N. for Damhus Aa), Gde.
og Huse; Skydsgd.; Nørby, Gde. og Huse; Klavstrup, 2 Gde.; Bundgde.,
2 Gde.; Nørager, Gd.; Munks gd.; Store Skallebæk, Gd.; Gals gde. \ Sus gde. ;
Fælledhuse\ m. m.
Gjørding S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hjerm-
Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Ulvborg
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
172. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørre-Vosborg i Ulvborg Hrd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syd-
døren benyttes endnu, Nordd. ses tilmur. Vaabenhuset er vistnok fra Slutn. af Middel-
alderen. Kirken skal have haft et Taarn, hvis Sten ved Nedbrydningen bleve anvendte
til Udstrup i S. -Nissum Sogn. Altertavle fra 1836 med Thorvaldsens Christusfigur
i Gibs. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra c. 1700. Epitafium over Peder
Tang til N.-Vosborg, f 1626 (begr. i Ringkj. Kirke).
Vem Sogn, der har Bur og Gjørding til Annekser, omgives af sidstn.,
Skodborg Hrd. (Møborg S.), fra hvilket det skilles ved Damhus Aa, Bur
Sogn og Ulvborg Hrd. (Raasted og Ulvborg S.), fra hvilket det skilles ved
Storaa. Kirken, mod S., ligger 21/4: Mil V. for Holstebro. De lavtliggende,
mod S. noget bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede; den nordl. Del
34*
532 Ringkjebing Amt.
er Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Lemvig samt
den vestjydske Længdebane og Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 2616 Td. Ld., hvoraf 612 besaaede (deraf med Rug 176,
Byg 35, Havre 207, Boghvede 3, Spergel 50, Blandsæd til Modenhed 29, Grontf. 8,
Kartofler 62, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 703, Høslæt, Brak, Eng m. m. 253, Have
12, Hegn 6, Skov 25, Moser 23, Kær og Fælleder 64, Heder 835, Veje og Byggegr.
79 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 381 Stkr. Hornkv. (deraf 223 Køer), 463
Faar, 256 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 67 Td.; 7 Selvejergde.
med 19, 13 Arvefæstegde. med 36, 33 Huse med 12 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse.
Befolkningen, »/» 1901: 612(1801: 154, 1840: 218, 1860: 269, 1890: 552), boede
i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 104 levede af immat. Virksomh., 187 af
Jordbr., 2 af Gartneri, 89 af Industri, 48 af Handel, 95 af forsk. Daglejervirks., 21 af
deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vem (urigtigt: Vemb; i Vald. Jrdb. : Hwammæ, 1340:
Weæm, 1347: Weem) — delt i Vester-, Mellem- og Øster-V. — med
Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1895); Vem Stationsby med Læge-
bolig, Haandværkere, handlende, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. (om
Vem-Lemvig Banen se S. 47 5). Brandsborg, Huse; Prangsgd.\ Øster gd.,
3 Gde. ; Skydsgde., 2 Gde. ; Noesgd. med Plantage; Hedegde., 2 Gde.
med Andelsmølle; Korsgd.; Bund gde., 2 Gde.; Mariebjærg, Gd. ; Lille
Skalle bæk, Gd. ; Sand, Gd.; Smede gd.: Povlsgd.', m. m.
Vem S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 173. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af N.Vosborg i
Ulvborg Hrd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
Bjælkelofter, ere opf. af raa Granit med hugne Hjørnekvadre og spids Korbue, maaske
ved Slutn. af Middelalderen. Vaabenhuset og en Klokkestabel paa Vestgavlen ere
langt senere. Altertavlen er et Maleri (Christus i Getsemane) af Gjørup. Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol fra 1. Halvdel af 18. Aarh. Klokken, med Indskr., er
fra c. 1340.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Bur Kirke skulde nedbrydes og Mate-
rialet benyttes til Vem og Gjørding Kirker, samt at Vem skulde være Hovedsognet,
idet Vem Præstegaard, der brugtes under Holstebro Bispegaard, skulde være Præste-
bolig. Disse Bestemmelser kom dog ikke til Udførelse. Ved Reskr. af 10/7 1578 blev
Vem Kirke bestemt til Nedbrydning, og Sognefolket henvist til Gjørding og Bur
Sogne; men heller ikke dette skete. I 1883 blev Vem Hovedsognet.
Bur Sogn, Anneks til Vem, omgives af dette, Skodborg Hrd. (Møborg
S.), fra hvilket det skilles ved Damhus Aa, Asp og Navr Sogne samt Ulvborg
Hrd. (Idum og Raasted S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, mod
S. 0., ligger henved \1/2 Mil V. for Holstebro. De for en Del bølgefor-
mede Jorder ere sandede, kun opdyrkede mod S., medens den nordl. Halv-
del er Hede. Gennem Sognet gaar den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3592 Td. Ld., hvoraf 559 besaaede (deraf med Rug 178,
Byg 19, Havre 206, Spergel 48, Blandsæd til Modenhed 27, Kartofler 45, andre
Rodfr. 31), Afgræsn. 686, Høslæt, Brak, Eng m. m. 220, Have 6, Skov 10, Moser
28, Kær og Fælleder 129, Heder 1889, Veje og Byggegr. 58, Vandareal m. m. 6
Td. Kreaturhold 1898: 58 Heste, 333 Stkr. Hornkv. (deraf 173 Køer), 372 Faar,
183 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk.: 58 Td.; 2 Selvejergde. med 8, 11
Arvefæstegde. med 44, 1 Fæstegd. med 1, 11 Huse med 5 Td. Hrtk. og 5 jordløse
Huse. Befolkningen,1/« 1901:175 (1801: 85, 1840: 126, 1860: 143, 1890: 167),
boede i 35 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 119
af Jordbr., 11 af Industri, 13 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 4 vare
under Fattigv.
Hjerm Herred. — Vem og Bur Sogne.
533
I Sognet: Bur Kirke (1340: Buræ) og Skole. Øster-Bur, med Jærn-
banehpl., og Ves/er-Bur, Gde. og Huse. Burgd. ; Nygd.
Bur S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 174. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af N.-Vosborg.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, udvendig ud i eet, med uforholdsmæssig
stor Apsis samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis, alle med flade Lofter
(Apsis har dog haft Hvælving), ere opf. af Granitkvadre ved Midten af 12. Aarh. og
ere Rester af en oprindl. langt større Bygning: et mod V. forlænget Kor, som ved
en Tværmur med spids Korbue er bleven afdelt i Skib og Kor. Vaabenhuset er
langt yngre end Ombygningen. En muret Klokkestabel med Spir er 1864 opsat paa
Bur Kirke.
Vestgavlen. Altertavlen, med Midtparti, hvori udsk. Fremstillinger af Gud Fader,
Christus, St. Anna, Jmfr. Maria og St. Jørgen, og to Fløje, hvori Apostlene, er fra
Slutn. af Middelalderen (restaur. 1832). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra
1634 med Navnet Bendt Christensen, der 1654 ogsaa har skænket Alterstagerne.
Sagnet vil vide, at der i Sognet har været et Kloster eller en Filial af Tvis Kloster,
og Kirkebygningen synes jo at kunne bekræfte det. Burgaard, der ligger lige ved
Kirken, skal være Klosterets Plads. Noget egentligt Kloster har der dog ikke været ;
men det er i hvert Fald ikke umuligt, at der her har boet Munke som Udsendinge
fra et nærliggende Kloster, som har ejet Gods i Sognet. (Se Saml. t. j. Hist. IV S.
270 flg.).
Om Sognehistorien se S. 532.
Ginding Herred.
Sogne:
Estvad, S. 5SS> — Rønbjærg, S. 536. — Sal, S. s 37. — Ejsing, S. 539. — Ryde,
S. 543- — Sevel, S. 545. — Haderup, S. 547. — Grove, S. 54Q. — Hodsager, S. J49.
inding Herred, det nordøstligste i
Amtet, grænser mod S. og V.
til Hammerum og Hjerm Hrdr.,
mod N. V. til Limfjorden (Venø
Bugt), mod N. til Viborg Amt
(Rødding og Hindborg Hrdr.) og mod 0.
til Viborg Amt (Fjends og Lysgaard Hrdr.),
hvor Grænsen dannes af Skive Aa. Ud-
strækningen fra N. V. til S. 0. er c. 5^2,
fra V. til 0. er det bredeste Sted 21/2
Mil. Overfladen er i den nordl. Del over-
vejende højtliggende og bakket (Ryde
Bavnehøj, 286 F., 90 M.), mod S. helt
jævn, hørende til „Karupfladen". Jorderne
ere for det meste sandmuldede, dog i den nordl.
Del enkelte Steder gode, lermuldede; i den mel-
lemste og sydligste Del er der store Hedestrækninger.
Medens det tidligere har været rigt paa Skov, er
det nu næsten skovløst; dog er der en Del Plan-
tager, hvoraf største Delen hører til Feldborg Skov-
distr. ; Skov- og Plantagearealet er i alt 4238 Td.
Ld. (deraf 1696 ubevoksede). Af Vandløbene
mærkes i den sydl. Del Skive Aas Biaa Haderup Aa, i den nordl. Del
ligger Flyndersø, der mod 0. har Afløb til Skive Aa, mod V. staar i For-
bindelse med Skallesø og mod S. med Stubbergaard Sø. Det hører til
Amtets ufrugtbare Hrdr. (ved Matr. genmstl. 531/* Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.).
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 84,564 Td. Ld. (8,47 \J Mil,
466,36 D Km.). Ager og Engs Hrtk. var Vi 1895 1704 Td., Folketallet
72 1901 9087 (1801: 3189, 1840: 4696, 1860: 5918, 1890: 8293).
I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Hjerm Hrd., i verdsl. Hens.
hører det under Hjerm-Ginding Hrdr. 's Jurisdiktion samt under Viborg
Amts 2. Forligskreds (Estvad og Rønbjærg S.) og Ringkjøbing Amts 3.
Forligskr. (de øvrige Sogne).
Ginding Hrd., i Vald. Jrdb.: Getinghæreth, 1340: Gedingh, 1349 og 78: Gedyngh,
Ginding Herred. — Estvad Sogn. 535
1498: Gydinge, hørte i Middelalderen til Harsyssel, efter Reformationen til Bøvling
Len og fra 1660 dels til Bøvling, dels til Lundenæs Amt; se videre S. 453.
Der er Aar 1900-1 talt over 700 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf enkelte Lang-
høje, Resten runde Høje; Jættestuer og Dysser forekomme ikke); men mange vare
sløjfede eller mere eller mindre forstyrrede; 1902 vare 78 fredlyste. Omtrent Halv-
delen af Monumenterne (c. 375) findes i Sevel Sogn; dernæst flest i Haderup-Grove
S. (c. 90), Ejsing og Estvad (hvert 60) og Sal (50). Mange af Højene ligge i Grupper;
hen ved 100 (i Ryde og Sevel S.) høre til den S. 477 omtalte Højrække fra Karup
til Vesterhavet ved Bovbjærg.
Litt.: Præsteindberetning fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 20. — O.Nielsen,
Hist.-topogr. Beskr. af Hjerm og G. Hrdr., Kbh. 1895. — J. Kinch, Præstekaldene
i G. Hrd., i Saml. t. j. Hist. 2. R. I S. 19 fl.
Estvad Sogn omgives af Annekset Rønbjærg, Sal og Sevel Sogne samt
Viborg Amt (Fjends, Hindborg og Rødding Hrdr.), fra hvilket det skilles
ved Skive Aa og dens Biaa Karupmølle Bæk. Kirken, mod 0., ligger
33/4 Mil N. 0. for Holstebro og 3/4 Mil S. V. for Skive. De for det meste
bakkede og bølgeformede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede og sandede ;
langs Aaerne er der Kær- og Mosestrækninger, mod S. store Heder, der udgøre
c. 1/3 af Arealet. Den nordl. Del af Flyndersø, 7 57 Td. Ld., hører til Sognet
og har Afløb til Skive Aa; ogsaa Skallesø, 172 Td. Ld., V. for Flyndersø,
hører for en Del hertil. Gennem Sognet gaar Langaa- Viborg-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 6049 Td. Ld., hvoraf 1327 besaaede (deraf med Rug
329, Byg 194, Havre 518, Boghvede 33, Spergel 18, Blands. til Modenhed 63,
Grøntf. 6, Kartofler 102, andre Rodfrugter 64), Afgræsning 1125, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 808, Have 15, Moser 94, Kær og Fælleder 488, Heder m. v. 2080,
Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 49 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste,
998 Stkr. Hornkvæg (deraf 506 Køer), 1296 Faar, 388 Svin og 7 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 214 Td.; 46 Selvejergde. med 190, 58 Huse med 18 Td. Hrtk.
og 23 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1901: 630 (1801: 384, 1840: 492,
1860: 666, 1890: 689), boede i 115 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af
immat. Virksomhed, 529 af Jordbr., 39 af Industri, 7 af Handel, 33 af forsk. Dag-
lejervirks., 21 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Estvad (1340: Esdwath, c. 1400: Eesvad) med
Kirke, Præstegd. og Skole (nordre); Bærsby med Skole (søndre); Kisum
med Fattiggaard (opf. 1879, Plads for 8 Lemmer) og Mølle. Hoved-
gaarden Estvadgaard har 453/8 Td. H., 1578 Td. Ld., hvoraf 130 Eng,
117 Skov, 991 Hede, hvoraf den nuv. Ejer har beplantet 600 med Naale-
træer, Resten Ager; til Ejendommen hører Flyndersø Møllegaard (55/8
Td. H., 180 Td. Ld.). Lundhede, Gd. med Vandmølle; Hesselbjærg, Gde. ;
Øster- Lidegaard (9lj2 Td. H.); Skallesøgaard, Plantørbolig ; Nikketborg,
Gd.; Smollei'up, Gd.; Bærsholmgde.; Damgd. ; Kjær gde.
Estvad S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm- Ginding
Hrdr. 's Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 162. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af
Granitkvadre og raa Granit; senere Ombygninger ere af røde Mursten. Norddøren,
med Tympanon, og Korbuen ere bevarede; et Par Vinduer ses tilmur. I den senere
Middelalder tilføjedes af Munkesten paa Granitsokkel Taarnet, hvis hvælv. Underrum,
med Rundbue ind til Skibet, nu er Gravkapel for J. S. Bentzon, f 1741, og Hustru
536 Ringkjebing Amt.
(Kælderen underneden, der har været Gravkapel for Klosterdamerne paa Estvadgd.,
er nu Brændselsrum; Kisterne udflyttedes 1862). Vaabenhuset er fra c. 1800. Gotisk
Alterskab fra 1512 med udsk. Fremstillinger (i Midtfeltet Korsfæstelsen og Gravlæggelsen,
underneden Helgener, i de 2 Fløje Apostlene). En Granitkvader med Relikviegemme
fra det gml. Alterbord findes i Kirken. Bægerformet Granitdøbefont. Udsk. Præ-
dikestol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Barokstil fra 1651, skænk, til
Kirken 1711. Epitafium (med Portr.) over Præsten Erik Bruno v, f 1666, og Hustru.
Under Korbuen Ligsten over Præsterne Jak. Rasmussen Juel, f 1689, og Hustru samt
Erik Brunov og Hustru og over Ridefoged Morten Nielsen Knabe, f 1691, og Hustru.
Den mindste Klokke, med Majuskelindskr., er støbt af Nicolaus i 14. Aarh. I Skib
og paa Korbue fandtes i 1892 Kalkmalerier fra c. 1200, restaur. 1892 (se M. Petersen,
Kaikm. S. 40).
Estvadgaard tilhørte Erik Nielsen Gyldenstierne til Timgd., f 1455, hans Sønnesøn
Oluf Pedersen G., f 1504, dennes Søn Ludvig Olufsen G., hvis Søn Oluf Ludvigsen
G. endnu 1555 skrev sig til E., og Faster Lene, der ægtede en ufri Mand Mester
Mads Hvid; disses Svigersøn Albret Høg (f 1566 ved Gotland) skrev sig ogsaa til
E. Den flg. Ejer var Rigsr. Peder Munk (f 1623), som 1609 solgte E. til Jak. Lykke
til Tanderup; dernæst Joh. Rantzau, hans Søn Oberst Frands R. (f 1676), hvis Enke
Helle Urne (f 1688) ægtede 2. Morten Skinkel (f 1679) og 3. Hans Arenfeldt, hvorefter
Gaarden gik over til hendes Søn Oberstlieutn. Fr. Chr. Rantzau, som 1710 skødede
E. (86 Td. H.) med Tiender og Gods til Anders Brøndorph til N.-Elkjær (f 1733),
som s. Aar maatte pantsætte den til Christine Glud, Enke efter Hans Math. Bentzon
til Skjærsø, hvis Søn Sekretær Joh. Sev. Bentzon (f 1741) ejede den 1726; hans
Enke Frederikke Louise Glud (f 1745) oprettede ved Testam. af 4/3 1745 (Fundats
approb. 22/2 1754) E. til en Stiftelse under Navn af Estvadgaards Kloster for 6
adl. Enkefruer og 6 adl. Jomfruer, der skulde bo paa Gaarden og hver have 40
Rd. aarl. Men Godset var fattigt, og Klosteret havde derfor ofte trange Tider, saa
at Damerne ikke altid fik deres Hævning, og 1802 sattes Gaarden med Tiender og
Gods til Aukt., uden at den dog dengang blev solgt; ved Res. af 28/9 1804 bestemtes,
at Fundatsen skulde ophæves og Godset sælges, medens Damerne skulde flytte og for
Eftertiden kun modtage Hævning, hvorefter Stiftelsen lagdes under Ribe Stiftsøvrighed*).
Efter at Godset var afhændet, solgtes Hovedparcellen med Flynders© Møllegd., Tiender
og nogle Huse for 65,800 Kr. til Konrad Lundsgaard, som 1846 skødede den (46 Td.
H.) for 30,000 Rd. til Sønnen A. Fr. L. (f 1895) ; han solgte den 1856 (Skøde af
1861) til Grev F. M. Knuth til Knuthenborg, efter hvis Død 1874 den solgtes for
170,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. C. A. D. Neergaard til Gyldenholm. —
Bygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. af Grundmur med Straatag, vistnok opf. af K. Lunds-
gaard, ligger V. for den tidligere, af J. S. Bentzon opf., forlængst nedbrudte Hovedbyg-
ning, i 3 Fløje, 1 Stokv., af Grundmur, hvoraf endnu ses Spor i Haven 0. for Gaarden.
Den er omgiven af Grave. Alle Udbygninger ere opf. efter en Brand 1892. (Se J.
Kinch, E. og dets Gods i 18. Aarh., i Saml. t. j. Hist. 2. R. I S. 82 flg.).
Hesselbjærg har været en Hovedgaard; 1517 ejedes den af Ridder Niels Høg,
1543 af ovenn. Lene Olufsdatter; 1562 nævnes Peder Munk til H. — Bærsholm har
været en Hovedgaard, der i 16. Aarh. ejedes af Jeronimus Høicken og fra ham gik
i Arv til Broderdatteren Sophie H. og ikke til Sønnen, Ulf, der var født af en uadelig
Kvinde. V. for Bærsholm i Kanten af Bærskjær ligger Voldstedet „Gml. Bærsholm",
en firsidet Plads med svage Spor af en Grav; der oppløjes af og til Murbrokker.
I Estvadgaards Plantage ligger den smukke Mørksø, c. 5 Td. L., omgiven af
skovbevoksede Bakker og kun skilt fra Flynders© ved en Vold. — Et Interessent-
skab forsøgte at udtørre Flynder- og Skalle Sø, men det opgaves 1873.
I Estvad Sogn saavel som i Annekset Rønbjærg bor endnu en Del Efterkommere
af Natmændsfamilier.
I Heden er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Kisum 2.
Rønbjærg Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Estvad, omgives
af dette og Ejsing Sogne samt Viborg Amt (Hindborg og Rødding Hrdr.).
*) I Estvadgaards Stiftelse, hvori kun optages Damer af adl. Stand eller Hustruer, Enker og
ugifte Døtre efter Mænd i de 3 første Rangklasser, er Hævningen for Priorinden 600, for 7
Enkefruer og 8 Frokener 400 og for 2 Enkefruer og 2 Frøkener 200 Kr. aarl.; Indskrivnings-
pengene ere 200 Kr. Desuden faa 7 fattige Enker 50 Kr. aarl. hver. Direktører ere Stiftamt-
manden og Biskoppen over Ribe Stift. Stiftelsen ejede sijw 1900 i Kapitaler 230,980 Kr. Stif-
telsen faar aarl. af 2 solgte Fæstegaarde i Sevel Sogn 4 Td. Rug og 17% Td. Byg efter Kapitelstakst.
Ginding Herred. — Estvad, Rønbjærg og Sal Sogne. 53 7
Kirken, mod 0., ligger Zlj2 Mil N. 0. for Holstebro og 1 Mil S. V. for
Skive. De med Undtagelse af enkelte Bakker jævne Jorder ere overvejende
sandede ; mod V. ligge store Hedestrækninger og Moser. En Del af Flynder sø
(se S. 535) hører til Sognet; i Nordvesthjørnet ligger Skjørsø, se IV S.
638 (Mejlsø og Stavnsø ere nu udtørrede). Gennem Sognet gaar Langaa-
Viborg-Struer Banen.
Fladeindholdet 18%: 2929 Td. Ld., hvoraf 665 besaaede (deraf med Rug
143, Byg 91, Havre 278, Boghvede 12, Spergel 8, Blands. til Modenh. 23, Kartofler
77, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 590, Høslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 10, Moser
163, Kær og Fælleder 300, Heder m. v. 806, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m.
m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 81 Heste, 335 Stkr. Hornkvæg (deraf 146 Køer), 581
Faar, 113 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 69 Td.; 16 Selvejergde.
med 62, 30 Huse med 7 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/8
1901: 416 (1801: 132, 1840: 176, 1860: 280, 1890: 349), boede i 84 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 281 af Jordbr., 8 af
Industri, 16 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet: Røitbjærg Kirke (1186: Rynebjergh, 1340: Rynbjærgh), paa
en Bakke, Skole og Byen Rønbjærg med Missionshus (opf. 1897), Jærn-
banestation med Telegrafst. Gaarden Nørkjær har 21 Td. H., 370 Td.
Ld., hvoraf 30 Eng, 70 Kær, Resten Ager; en Mølle og 2 Huse. Lille-
Nørkjær, Gd. ; Vester- Lidegde. ; Vejlgde. ; Primdal, Gd. ; Musgd. ; Søn-
derby, Gde.
Rønbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 163.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkelofter, ere fra sen gotisk Tid af Munkesten (vistnok i Stedet for en
ældre, da R. Kirke nævnes 1340). Norddøren er bevaret. Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er maaske samtidigt med dette, opf. af Munke-
sten (ombygget 1779). Vaabenhuset er nyere. Altertavle i Rokokostil med et nyt
Maleri (den korsfæstede) fra 1862 af C. Toft. Romansk, bægerformet Granitdøbe-
font med Bladornamenter. Prædikestol i Barokstil.
Nørkjær har været Ladegaard til Estvadgaard. — Primdal har været en lille
Hovedgaard, som 1572 og 1584 ejedes af Otte Ludvigsen Gyldenstierne, Sønnesøn
af Oluf Pedersen G. til Estvadgd. ; 1651 var den en Bondegaard.
Kong Niels sejrede i Krigen mod Erik Emune 1132 i et Slag ved „Rynebyerg",
hvilket antages at være her (ikke i Skaane).
Der er fredlyst 7 Gravhøje, deribl. ved Nørkjær en 100 F. lang Langhøj og
ved Rønbjærg den anselige Fladdalshøj .
Sal Sogn omgives af Annekset Ejsing, Estvad, Sevel og Ryde Sogne
samt Hjerm Hrd. (Hanbjærg S.). Kirken, mod 0., ligger 21/2 Mil N. 0.
for Holstebro og henved 2 Mil S. V. for Skive. De noget bakkede Jorder ere
sandmuldede og sandede; mod 0. og N. findes Hede, hvori Skaansø, 5
Td. Ld., ligger paa Grænsen af Ejsing Sogn; ved Østgrænsen ligger Skallesø
(se S. 535), hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Holstebro til Skive og Løgstør og Langaa-Viborg-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 6459 Td. Ld., hvoraf 2407 besaaede (deraf med Rug
539, Byg 276, Havre 916, Boghvede 32, Spergel 9, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh.
207, Grøntf. 19, Kartofler 164, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 1713, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1380, Have 30, Hegn 34, Skov 26, Moser 136, Kær og Fælleder 142, Heder m. m. 412,
Veje og Byggegrunde 177 Td. Kreaturhold 1898: 436 Heste, 1714 Stkr. Hornkv.
(deraf 858 Køer), 2047 Faar, 1059 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895:
305 Td. ; 93 Selvejergde. med 260, 156 Huse med 44 Td. Hrtk. og 49 jordløse Huse.
Befolkningen, l\^\^Q\: 1830 (1801: 536, 1840: 819, 1860: 949, 1890: 1513),
boede i 313 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 112 levede af immat. Virksomh.,
538
Ringkjøbing Amt.
1021 af Jordbrug, 11 af Fiskeri, 202 af Industri, 49 af Handel, 38 af forsk. Dag-
lejervirks., 65 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sal (gml. Form: Salæ, Sale, Saal) med Kirke,
Altertavle i Sal Kirke.
Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
41,140 Kr., Rentef. 4V2 PCt-> Reservef. 4143 Kr., Antal af Konti 158),
Mølle og Købmandshdl. ; Svensirup med Fattiggaard (opf. 1883, Plads for
25 Lemmer); Bjært (Sønder- og Nørre B.), ved Landevejen, med Skole;
Vinderup Stationsby — 1/2 1901: 61 Huse og 505 Indb. — med Menig-
Ginding Herred. — Sal og Ejsing Sogne. 539
hedshus (opf. 1894), Lægebolig, Landbohjem, Afholdshjem, Klædefabrik,
Farveri, Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl. , mange Haandværkere og
handlende, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Valgsted for
Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspe-
dition; Hasselholt, ved Landevejen, med Skole og Teglværk ; Aale med
Mølle. Sevelsled, 3 Gde. ; Vinderup Hovgaard (81/2 Td. H.); Stokholm,
Huse; Aaleskov, Gde. og Huse; Trængsel, Gd. ; Damsgd.; Bulig, Gd.;
Agerbæk, Gde.; Agerbækskov, Gd. ; Godrum, Gd.; Obedsø, Gd. ; Buskov,
Gd.; Noldgd.; Skovlund (1467: Skofflending), 2 Gde. (en paa 8 Td. H.);
Vindelev, Gd. ; m. m.
Sal S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 188. Lægd. Kirken
tilhører Hartkornsejerne.
Den anselige Kirke, der har været indviet til St. Michael, og som har været
Herredets Fjerdings- og Hovedkirke, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skib (52 X 31 F.) og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis,
med Halvkuppelhvælv. og profileret Granitgesims, ere fra romansk Tid (c. 1200) af
Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Den halvrunde Korbue og begge Døre,
med Tympana, ere bevarede (den nordl. tilmur.); Syddøren har to, Nordd. 1 Granit-
søjle paa hver Side. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Ved hver Side af Korbuen
er en Niche, men den sydl. er gennembrudt med Opgang til Prædikestolen. Apsis
er skilt fra Koret ved en senere opf. Mur. I den senere Middelalder tilføjedes Taar-
net, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munke-
sten ; nu har det et lavt, firsidet Spir, men ifl. D. Atl. skal det have været 70 Al.
højt (paa Vestsiden: 1784). Mærkelig, rigt udstyret Altertavle, med forgyldte, drevne
Kobberplader, fra romansk Tid, vistnok samtidig med Kirken (beskr. i Saml. t. j.
Hist. V S. 169 flg. og 264). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter. Prædike-
stol og Stolestader i senere Renæssancestil (Chr. IV's Tid). Ved Fonten en middel-
alderlig Ligsten med to Kors ; i Koret en gammel Skriftestol ; i Skibet et gotisk Krucifiks
og et Pulpitur. I Vaabenhuset et Vievandskar med et Mandehoved. Series pastorum.
Svenstrup har været en Hovedgaard, der ejedes af Herman Knudsen, hvis
Broder Væbneren Chr. Luggi 1378 pantsatte den til Ribe Bispestol; 1388 skæn-
kede Biskop Jens Mikkelsen den til Ribe Domkapitel. Ved de nuv. Svenstrup Hov-
gaarde ligger et Voldsted, „Svenstrup Vold" (1638 kaldet „Hovgaard Vold"), en
15 F. høj, rund lille Højning i sid Eng; paa Højningens kun c. 30 F. vide Top er
der fundet Murstensstumper. — Vinderup Hovgaard har været en Hovedgaard,
der nævnes allerede 1274, da en Fru Lucia skødede den til Marsken Hr. Johs. Kalf,
hvis Datter Fru Inger, Hr. Albert Albertsen Ebersteins, ejede den 1349, da han gav
Gods til St. Mikkels Kirke i Sal; 1422 nævnes Henrik Friis af Wyndropp, Væbner;
derpaa ejedes den af Eske Friis og hans Datter Fru Mette, Oluf Nielsens. Senere
var den en Bondegaard, som ved Midten af 17. Aarh. oprettedes til Ladegaard for
Rydhave af Malte Sehested, efter hvis Enkes, Margr. Reedtz' Død 1693 den ved Arv
tilfaldt hendes Svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas
til Rybjærg; Høgs Enke skødede sin Part i V. (43 Td. H.) til Kaas, hvis Enke
1714 skødede V. (16 og 74 Td. H.) til sin Broder Major Fr. Sehested til Rydhave,
og hans Enke Birg. Sophie Sehested testamenterede 1754 V. og halve Stubbergd. (i
alt 348 Td. H.) til sin Søn Oberstlieutn. Jens Sehested til Rydhave, hvorefter V.
laa under Rydhave Hovedgaardstakst; 1805 blev den sat til Aukt. og skiltes fra
Rydhave. N. V. for Gaarden ligger i en Eng et lille Voldsted, „Vinderup Vold":
en noget afrundet, firsidet Banke, c. 100 F. stor, omgiven af en nu udjævnet Grav
og en lav Vold. Pladsen er dyrket. — Hasselholt har været en Hovedgaard, som
ved Aar 1400 ejedes af Fru Gunner Bosdatter Høg og 1489 af Niels Krabbe, g. m.
Margr. Høg.
I Heden er der fredlyst en lille Gravhøj.
Ejsing Sogn, Anneks til Sal, omgives af dette og Rønbjærg Sogne,
Viborg Amt (Rødding Hrd.), hvor Grænsen for en lille Del dannes af Træ-
vel Aa, Limfjorden (Sønder-Lem Vig og Venø Bugt) og Hjerm Hrd. (Han-
540
Ringkjøbing Amt.
bjærg S.), fra hvilket det skilles ved Hellegaard Aa. Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger 23/4 Mil N. 0. for Holstebro og 2 Mil V. S. V. for Skive.
De for en Del bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Mod 0. Heder
(Havris Hede); Kær og Moser ved Limfjorden. Ud for Sonder-Lem Vig
er der anlagt et Dige til Beskyttelse af de lavere Engdrag. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Holstebro til Skive og Løgstør og, i den sydl. Del,
Langaa-Viborg-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 7528 Td. Ld., hvoraf 2314 besaaede (deraf med Rug
499, Byg 233, Havre 866, Boghvede 69, Spergel 8, Frøavl 24, Blands. til Modenh.
192, Grøntf. 15, Kartofler 215, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 1627, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1360, Have 39, Hegn 7, Skov 13, Moser 420, Kær og Fælleder 802,
Heder m. v. 815, Veje og Byggegr. 99, Vandareal m. m. 32 Td. Kreaturhold
1898: 292 Heste, 1526 Stkr. Hornkv. (deraf 697 Køer), 2034 Faar, 831 Svin og 3
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 265 Td. ; 67 Selvejergde. med 218, 109 Huse
med 39 Td. Hartk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901: 1303 (1801:
Ejsing Kirke.
392, 1840: 729, 1860: 880, 1890: 1194), boede i 252 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 25 levede af immat. Virksomhed, 808 af Jordbr., 60 af Fiskeri,
137 af Industri, 29 af Handel, 6 af Skibsfart, 54 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres
Midler, og 39 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ejsing (1349: Exyngh, 1422: Æxyngh, 1446: Ex-
ing, 1486: Egsing) med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Mølle og Købmands-
hdl. ; Egebjærg med Skole, Missionshus (opf. 1898), Mølle og Købmandshdl. ;
Geddal; Raast med Skole. Hovedgaarden Landting har 18% Td.
H., c. 400 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, Resten Ager. Nygaard har 32 Td.
H., 500 Td. Ld, hvoraf 100 Eng, 20 Skov, 30 Mose, Resten Ager; 2
Huse. Lavhede, Huse; Grønkjær, Gd. ; Kjellerup, 2 Gde.; Hvide-Mose,
Tørvefabrik og Jærnbanehpl. ; Bjærghuse; Pilgd.\ Ravnholt, 3 Gde.; Elbrønd,
3 Gde. ; Ultang, 2 Gde. ; Tønning, Gde.; Mø geltoft, 2 Gde.; Raastgaard
har 15 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 3 Skov, Resten Ager (Mølle);
Landting Mark, Huse; Hedeloft, Gd.: Hellegd., 2 Gde.; m. m.
Ginding Herred. — Ejsing Sogn.
541
Ejsing S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 189. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den ret anselige Kirke, maaske indviet til St. Dionysius, bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V., Sideskib mod N. og Vaabenhus mod S. samt Sakristi ved Korets Nord-
og Kapel ved dets Sydside. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælv.,
ere fra romansk Tid (Beg. af 13. Aarhundrede) af Granitkvadre. Paa Korets Østside
er bevaret et oprindl. Vindue. I den senere Middelalder opførtes Tilbygningerne, alle af
Granitkvadre forneden og Munkesten i Munkeskifte, i gotisk Stil. Det hvælv. Sakristi
er vistnok den ældste ; derefter nedbrødes hele Skibets Nordmur, og en ny af Munke-
sten opførtes og gennembrødes af 4 store Rundbuer, der føre ind til det da opførte
Sideskib, som har 4 Hvæl-
vinger, hver med sit Tag
med blindingsprydet Gavl,
saa at Nordsiden med
Sakristiet har 5 Tage; Nord-
døren flyttedes ud i den
nye Ydermur. Omtrent
samtidig tilføjedes Vaa-
benhuset foran Syddøren,
som har en Halvsøjle af
Granit paa hver Side (Tym-
panon er indsat i Muren
t. h. for Vaabenhuset), og
det hvælv., med to Tage
forsynede Kapel, der var
indviet til St. Dionysius;
det murede Alter er nu
borte, men i en Fordyb-
ning i en Murpille staar
endnu det i Eg udsk.
Billede af Helgenen med
Bispehuen i den højre
Haand, der er bevæge-
lig; en muret Trappe fo-
rer op til Billedets Plads;
1671 indrettede, ifl. en
Indskr. ved Opgangen til
Kapellet, Mogens Rosen-
krantz til Landting Ka-
pellet til Gravkapel med
Begravelse underneden.
Ogsaa Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, er fra Middelal-
derens Slutn. (Bogst. PHS MAB og Aarst. 1774 paa Vestsiden minde om en Restaur.).
Altertavle fra 1764 i Rokokostil med et Maleri (den korsfæstede). Romansk Granit-
døbefont med Søjler, Buer og Billeder (Syndefaldet m. m.) samt lat. Indskr. i Ma-
juskler: „In nomine patris et filii et spiritus sancti" (I Faderens, Sønnens og den
Helligaands Navn). Prædikestol fra 1656 med indlagt Arbejde. Lysekrone med N.
Lillelunds Navn og Aarst. 1766. I Kirkens Vestende et gammelt Krucifiks. I Side-
skibet Epitafier over 1) Chr. Rosenkrantz til Landting, f 1648 (opsat 1660), og 2)
Godsforvalter Morten Hemmer, f 1763, og Hustru, samt Series pastorum og en
lukket Stol, der har tilhørt Præstegaarden. I den ©sti. Hvælving Begravelse for Præ-
sten Hans Schousboe, f 1724, og hans første Hustru samt Ligsten over Provst Knud
Christensen, f 1628. I Kapellet en indelukket Stol, indr. 1765 af Lillelund, hvis Navn
findes paa Indgangen til Begravelsen, og Ligsten over Axel Nielsen Rosenkrantz, f 1551,
og Hustru. Udv. i Kirkens Sydmur er indmuret en Sten med Kors og ufuldst. Indskrift
i Majuskler: „Acerus filius Tvconis Cabbi et domine ejus Ide. Deus" (Asser, Søn af
Tyge Cabbe og hans Frue Ide. Gud). Stenen er vistnok samtidig med Kirken og
betegner maaske den, der har ladet Kirken bygge; Tyge Cabbe har maaske ejet
Landting. En anden Sten paa Sydsiden har 6 Kvadrater, hver indesluttet i en Cirkel.
Pillen med Helgenbilledet i Ejsing Kirke.
542
Ringkjøbing Amt.
I Sakristiet er der 1897 fundet Kalkmalerier fra c. 1600 (et enkelt restaur. 1899
af Magn. Petersen).
Landting (oprindl. Langtind, maaske af den gml. Bygnings heje Gavl). Omtr.
1273 blev Gods i „Langætind" Mark overdraget af Møntmester Henriks Enke til
Biskop Tyge af Ribe, til hvem det allerede var pantsat af Manden. Det er dog uvist,
om det er denne Gaard. L. tilhørte ved 1360 Henrik Albertsen Eberstein, derefter
Hr. Aage Hethesen Puder og Fru Karen Henriksdatter Eberstein, hvis Datter bragte
den til sin Ægtefælle Jens Eriksen (Banner), der ejede L. 1410, f 1435. Hans Datter Mette
ægtede Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne (f 1484), der efterlod L. til sin Datter Inger
(fe. 1525), g. m. Hr. Niels Timmesen Rosenkrantz (fe. 1485), hvis Søn var Axel
R. (f 1551), der siges i Skipper Klements Fejde at have forsvaret L. mod Bønderne,
og som efterlod den til Sønnen Erik R., f 1591 ; dernæst fulgte dennes Son Holger
R., „den rige*, f 1647, Sønnen Magnus R., f 1695, hans Søn Axel R., som efter at
have købt Spøttrup overdrog L. til Broderen Anders R., f 1742, hvis Datter Karen
Det gamle Landting.
Efter en Tegn. af R. H. Kruse fra 1845 (i Nationalmus.).
ægtede Niels Linde (f 1746), hvis Son Christen L. (f 1756) 1747 købte L. (101 Td.
H.), 3/14 af Stubbergd. med Tiender og Gods (10, 80 og 397 Td. H.) for 9667 Rd.
Hans Enke Maren Los giftede sig med Justitsr. Jørgen Hvas (Lindenpalm), der 1758
skødede L. med Tiender (101 og 80 Td. H.) og Gods til Niels Pedersen Lillelund
(f 1768), dernæst dennes Enke Mariane Bernsdorph og hendes 2. Mand Peder Han-
sen (f 1797), hvis Arvinger 1799 skødede L. med ufri Jord og Bøndergods (102, 8 og
280 Td. H.) for 84,000 Rd. til U. Chr. v. Schmidten, der afhændede Godset og 1801
solgte Hovedparcellen af L., nogle andre Parceller, Tiender og Bøndergods (18, 6,
56 og 2 Td. H.) for 25,250 Rd. til den forrige Ejers Søn Niels Tideman Hansen.
Han udparcellerede yderligere Gaarden og solgte den ved Aukt. 1815 til Claudius
Hansen Windfeldt; hans Søn J. B. W. (f 1866) fik Skøde paa den 1854; Sønnen,
den nuv. Ejer, Cl. Hansen Windfeldt, overtog den 1880 for 120,000 Kr. — Den
nuv. Hovedbygning, af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1855, da den gamle
Borggaard blev nedbrudt. Omtr. 1000 Al. mod S. Q. ligger det gamle Voldsted, om-
given af endnu synlige Grave, i en Eng, over hvilken fører en Dæmning til Vold-
stedet. Gaarden har vistnok bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Hovedfløjen var af Grund-
mur i to Stokv. med et højt Taarn, og sandsynligvis opf. af Axel Rosenkrantz,
Ginding Herred. — Ejsing og Ryde Sogne. 543
f 1551, undt. Taamet, som vel var ældre (det fortælles, at Skipper Klements Skibe
1534 bleve beskudte fra det), men blev nedbrudt længe fer den øvrige Bygning.
Paa Voldstedet skal endnu ses Rester af det og de dybe Kældere.
I Sognet er der fredlyst 7 Gravhøje, deribl. ved N.-Møgeltoftegd. de to Tvil-
linghøje og den anselige Storehøj.
Nygaard var 1660 Ladegaard til Landting, fra hvilken den bortsolgtes 1800. —
I Sognet skal have ligget en By Gaderis.
Ejsing var tidligere et eget Pastorat, som ved Reskr. af 14/10 1735 fik Hanbjærg
til Anneks; ved Reskr. af 17/2 1819 blev Ejsing Anneks til Sal, medens Hanbjærg
annekteredes til Vejrum.
Ryde Sogn, som har til Anneks Hanbjærg i Hjerm Hrd., omgives af
dette (Hanbjærg og Borbjærg S.), fra hvilket det for en Del skilles ved
Hellegaard Aa, Sevel og Sal Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
l3/4 Mil N. 0. for Holstebro. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder
(Ryde Bavnehøj, 286 F., 90 M., med trig. St.) ere dels gode, lermuldede,
dels sandede mod V. med Heder, til Dels beplantede (Rydhave Plantage).
Enge langs Hellegaard Aa. Rydhave Skov. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Holstebro til Skive.
Fladeindholdet 1896: 3922 Td. Ld., hvoraf 1385 besaaede (deraf med Rug
256, Byg 183, Havre 505, Blandsæd til Modenh. 145, Grontf. 33, Kartofler 56, andre
Rodfr. 200), Afgræsn. 581, Høslæt, Brak, Eng m. m. 715, Have 30, Skov 392, ube-
vokset 11, Moser 67, Kær og Fælleder 11, Heder 660, Veje og Byggegr. 64, Vand-
areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 233 Heste, 951 Stkr. Hornkv. (deraf 537
Køer), 771 Faar og 647 Svin. Ager og EngsHrtk. 1895: 204 Td.; 48 Selvejergde.
med 182, 58 Huse med 19 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 :
740 (1801: 345, 1840: 491, 1860: 617, 1890: 709), boede i 137 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 531 af Jordbrug, 89 af Industri, 10 af
Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Kirkeby med Ryde Kirke (1349: Rythæ), Præstegd.,
Skole, Missionshus (opf. 1896) og Andelsmejeri; Rovt; Felde (1349: Fetlæ);
Stendis med Skole. Hovedgaarden Rydhave har 39 Td. H., c. 1000
Td. Ld. (i R. , Ejsing, Sevel og Borbjærg S.), hvoraf 308 Ager, 102
Eng, 67 Skov, c. 200 Plantage, 110 Lejejord, Resten Moser og Kjær.
Lille Ryde Mølle, Vandmølle ; Nederbøge, Gd. ; Overbøge, Gd. ; Ulstrup,
Gd. med Teglværk; Vennegd.; Øster skov, Gde. ; Kodborg, Gd. ; Vejsgde.;
Ligde.; Jeskov, Gd.; Kjærgd.; Ulsø, Gd. (ll^Td. H.); Rydlund Gd.;
Rvdbjærg, Gd. ; Sønderskov, Gd. ; Nygd. ; Store Ryde Mølle, Vandmølle;
Hvolbæk (Hulbæk), Hus ; m. m.
Ryde S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 187. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre, til Dels paa Sokkel med Skraa-
kant. Dørene ere ombyggede (nordl. tilmur.) ; eet Vindue er bevaret. I den senere
Middelalder tilføjedes i samme Bredde som Kirken Taarnet, hvis Underrum (før
hvælvet, nu med Bjælkeloft ligesom Skib og Kor) har Rundbue ind til Skibet, af
Munkesten (restaur. 1759 og 1819). Vaabenhuset er nyere. Under Koret har været
Begravelse. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Kopi af C. Blochs Billede i Holbæk
Kirke). Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil. I
Taarnrummet en Del udskaarne Figurer, vistnok fra en katolsk Altertavle.
Rydhave blev 1377 af Albert Andersen Eberstein, hvis Farbroder Henrik Albert-
sen ogsaa nævnes til R., pantsat til Hr. Aage Hethesen Puder og havde samme Ejere
som Landting, saaledes Axel Rosenkrantz, f 1551; derefter hans Søn Niels R., f 1581,
544
Ringkjøbing Amt.
dennes Søn Timme R., f 1592, og hans Datter Birg. R. (henrettet 1603), g. m. Niels
Kaas, deres Datter Anne Kaas, g. m. Albert Rostrup, som 1615 solgte R. til Anne
Lykke, Enke efter Cl. Maltesen Sehested, hvis Søn Malte S., f 1661, arvede den;
dernæst dennes Enke Margr. Reedtz, f 1693, Sønnen Fr. Sehested, f 1726, hans
Enke Birg. Sophie Sehested, der 1753 afstod den til Sønnen, Oberstlieutn. Jens S.,
f 1773, hvis Enke Birg. Elisab. Sehested 1775 ægtede Kmhr. Fr. Numsen, og han
skødede (ifl. Forlig af 1783) den (41, med Vinderup Ladegd., 16, halve Stubbergd.
med Mølle, 18, Tiender 104, og Bøndergods, 468 Td. H.) til Kmhr. Niels Sehested (g. m.
Jens Sehesteds Datter Birg. Sophie), f 1821, hvis Kreditorer solgte den 1825 til Vi-
borg Stiftamt for 6100 Rd. ; derpaa købtes den 1828 for 11,000 Rd. af H. P. Bracht,
der 1856 for 75,000 Rd. solgte den til C. V. A. Christensen, som 1858 solgte den for
100,000 Rd. til Lensgreve G. C. v. Råben (f 1875); han solgte den 1872 til Hofjægerm.,
Grev F. V. S. Danneskjold-Samsøe til Ulriksholm, f 1895, hvis Enke nu ejer den. —
Rydhave.
Hovedbygningen, der endnu til Dels omgives af Grave, bestaar af 4 Fløje
med Kamgavle og ved Hovedfløjen et højt, ottekantet Taarn med Spir; de 3 Fløje
ere i 2 Stokv. med Kældere, medens den ene er i 1 Stokv. Den ene Fløj er opf.
midt i 19. Aarh., medens de andre vistnok stamme fra Slutn. af 16. og Midten af
17. Aarh. Mellem Taarnet og den ene Fløj er en muret Port, der lukker for Borg-
gaarden. Ladebygningerne ere nye, væsentlig fra 1850. Til Bygningen slutter sig
en stor Have.
Ved Aar 1400 solgte Hethe Nielsen og Kirstine Christiernsdatter til Hr. Folmer
Lunge sit Gods i Harthesysle, Gedinge Herred, Rythe Sogn : Østerskov, Holbekgordt
og Wklethorp. — I Vald. Jrdb. nævnes, at Kongen ejede Gods til 3 Marks Guld i
„Ryztheret", vistnok i dette Sogn.
I Stendis Hede er der fredlyst 9 anselige Gravhøje, hvoraf de 6 danne den smukke
Gruppe Tinghøjene. Ved disse har Herredstinget sikkert en Tid lang været holdt.
Ryde var Anneks til Borbjærg, indtil det 1831 blev et eget Pastorat med Hanbjærg
til Anneks.
Ginding Herred. — Ryde og Sevel Sogne. 545
Sevel Sogn, det største i Herredet, omgives af Ryde Sogn, Hjerm Hrd.
(Borbjærg S.), Haderup Sogn, Viborg Amt (Fjends Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Skive Aa, samt Estvad og Sal Sogne. Kirken, mod N. V.,
ligger 21/2 Mil N. 0. for Holstebro og over 2 Mil S. V. for Skive. Ved
Stubbergaard Sø, 279 Td. Ld., der helt hører til Sognet, og Flyndersø (se
S. 535), hvis sydl. Halvdel hører hertil, og som er forbunden med den
første ved et Vandløb, deles Sognet i en vestl. Del, „Vestersognet", og en
østl., „Østersognet"; desuden ligger her Hellesø, 63 Td. Ld., og ved Nord-
grænsen en Del af Skallesø (se S. 535). I den vestl. Del ere de højtlig-
gende, for største Delen bakkede Jorder (højeste Punkt: Helledalsbakker,
27 7 F., 87 M.) ret gode, muldlerede, muldsandede og letsandede, oftest
med Lerunderlag. Østersognet hører til Karupfladen, med sandede Jorder
og store Hedestrækninger (Hjelm Hede, Øster- og Sønderhede), hvoraf en
Del er beplantet og hører til Feldborg Skovdistrikt (se S. 548), nemlig den
c. 743 Td. Ld. store Sevel Plantage, dels til private Plantager, saaledes den
1901 anlagte, 533 Td. Ld. store Stubbergaard PL Der findes ogsaa store
Moser og Kær (Rønnes Mose, Storemose). Gennem den sydl. Del gaar Lande-
vejen fra Holstebro til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 18,884 Td. Ld., hvoraf 4191 besaaede (deraf med Rug
1141, Byg 332, Havre 1751, Boghvede 86, Bælgsæd 11, Spergel 76, Frøavl 31, Blands.
til Modenh. 277, Grentf. 42, Kartofler 245, andre Rodfr. 198), Afgræsn. 3934, Hoslæt,
Brak. Eng m. m. 2292, Have 45, Hegn 6, Skov 257, Moser 428, Kær og Fælleder 285,
Heder m. v. 6785, Veje og Byggegr. 282, Vandareal m. m. 379 Td. Kreaturhold
1898: 575 Heste, 2350 Stkr. Hornkv. (deraf 1170 Koer), 4382 Faar, 1100 Svin og 6
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 397 Td.; 122 Selvejergde. med 347, 136^Huse
med 50 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, x\2 1901: 1895 (1801:
874, 1840: 1111, 1860: 1267, 1890: 1824), boede i 365 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 1347 af Jordbr., 10 af Gartneri, 2 af
Fiskeri, 209 af Industri (deraf 48 ved Kalkbrænderi), 40 af Handel, 41 af forsk.
Daglejervirks., 72 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sevel (1340: Søuæl) med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 220,728 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 17,680 Kr., Antal af Konti 720), Andelsmejeri (Tejls),
Mølle, Købmandshdl., Kro (Bakhuset) og Telefonst. ; fattrup; Djel med
Købmandshdl. og Mølle; Sevelskovby; Navtrup; Irandum (Trannum) med
Skole ; Irandum Skovby ; Mogenstrup med Skole ; Kars toft med Mølle ;
Sebstrup. Hovedgaarden Ny Stubbergaard har c. 20 Td. H., c. 1200
Td. Ld., hvoraf 200 Ager og Eng, 600 udlagt til Plantage (delvis beplantet),
Resten Hede, Mose og Sø; stort Aalefiskeri. Godrum, Gd. og Huse;
jDamgd.; Gadegd.; linggdr, Raagde., 3 Gde. ; Vesterhede, Huse; Lind-
holt, 2 Gde. og Huse; Sevelskov, Gd. og Huse; Holmkjær, 3 Gde.; Ravn-
holt, Gd.; Nør stof t, Gd. og Skole; Hedegde., 3 Gde. og Huse; Bederholm,
2 Gde.; Svendshede, Huse; Gunderup, Gd. og Huse; Blagskjær, 2 Gde.
og Huse; Kokborg, 2 Gde. og Huse; Mundbjærg, 2 Gde. med Huse og
Skole; Skank, Gd. ; Herup, 2 Gde. og Huse; Bjerggd.; Bjørnkjær, 2 Gde.
og Huse; et Kalkbrænderi (grundl. 187 3) med Huse; Søndermølle,
Vandmølle; Røjbæk, Gd. ; Hale, Gd.; Trævel, Gd.; Dueholm, 3 Gde.;
Trandumhede, Huse; Trandum Kirkegde., 2 Gde. med Filialkirke; Sten-
holm, Gde.; Krejlgd.; Sø gde., 4 Gde. og Huse; m. m.
Sevel S., en egen Sognekommune, delt i 2 Sognefogeddistrikter, hører
under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue og
Lægedistrikt, 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 35
546 Ringkjøbing Amt.
ningskr.' Lægd 164 a (vestre) og 164 b (østre Distr.). Kirken tilhører
Sognebeboerne, Filialkirken ejer sig selv.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kor og
Skibets østlige Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Dørene
(tilmur.) og et Vindue ere bevarede. Af Materialet fra den efter 1554 nedbrudte Tran-
dum Kirke (se ndfr.) forlængedes Kirken mod V., paa Sokkel med Skraakant, og
Taarnet (forhøjet 1574, fuldendt 1577). af Granitkvadre og Mursten, tilføjedes; Taarn-
rummet, oprindl. hvælv., har nu fladt Loft ligesom Skib og Kor. Vaabenhuset, af
Mursten, er opf. 1765. Trefløjet udsk. Altertavle fra 1515 med Korsfæstelsen i Midt-
partiet (fjernet 1858, men restaur. og genindsat 1899). I det 1818 fjernede, men 1902
atter opstillede Alterbord af Sten er et Relikviegemme. Granitdøbefont med Udhug-
ninger. Udsk. Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. Flere udsk. Stolestader, hvoraf
2 med Juelernes Vaaben. I Vestenden et Pulpitur (fra Juelernes Tid, med Apostlene,
malede 1858) og et Orgel fra 1873. I Kormuren Ligsten over Maren Juel, f 1624,
Enke efter Erik Rosenkrantz. I Kirkegulvet en slidt Ligsten. Et Epitafium over Kjeld
Juel er borttaget 1858. En Begravelse under Koret blev s. Aar tilstoppet med Sand.
Trandum Filialkirke er opf. 1891 i romansk Stil af røde Mursten (Arkit. : J. C.
Weber), indviet 17/12 1891. Den bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V., med Bjælke-
loft; Vaabenhus i Taarnet. Altertavlen er Thorvaldsens Christus i Gibs; Prædikestolen
er af Egetræ, Døbefonten af Granit. Kirken ligger paa samme Plads som den efter
1554 nedbrudte Kirke, der var opf. af Granit paa Sokkel med Skraakant og bestod
af Skib og Kor med Apsis samt senere tilføjet Taarn og Vaabenhus. Da Grunden
ryddedes 1882, fandt man Bygningens Fundamenter, ligesom mange Rester af Grave.
Af dens Inventar findes i den nuv. Kirke Alterstagerne og Dørnøglen; en tilhuggen
Granitkvader (med Aarst. 1554-1891) fra den gml. Bygning er indmuret i Kirkemuren;
over Indgangsdøren sidder en Marmorsten, med Indskr. fra 17. Aarh. Irandum
Sogn bestod af det nuværende Østersogn. Ved Kongebrev af 12/; 1554 fik Iver
Juel Tilladelse til at nedbryde Kirken og bruge den til Sevel Kirkes Bygning og
til at slaa de to Sogne sammen mod at holde Sevel Kirke vedlige og udlægge en
god Præstegd. dertil. (A. Jensen, Beskr. af Trandum Sogn, 1897, Manuskr. i
Nationalmus. Arkiv).
I Sognet har ligget Stubber Kloster (gml. Form: monasterium Stubbethorp), et
Nonnekloster formentlig af Benediktinerordenen, bygget paa en lav Landtunge ud
i Stubbergaard Søs vestl. Del. Stiftelsesaaret kendes ikke, men Klosteret nævnes
første Gang 1268, da det i et Testam. betænktes med en Gave. Dets Historie er
i øvrigt lidet kendt. 1274 fik den fordums Marsk Johs. Kalf Vinderupgd. tilskødet
bl. a. med Forpligtelse for sig og Efterkommere til at forsyne Klosteret og alle
Kirkerne i Hjerm og Ginding Hrdr. med Brød og Vin. I 1. Halvdel af 15. Aarh. fik
Klosteret med to adl. Damer, som indgave sig deri, Hanbjerg Hovgd., samt af Rid-
deren Lyder Kabbel Grundvadsgaard i Ramsing Sogn, Salling; 1504 pantsatte det
Savstrup Gaard og Mølle til Niels Clemmentsen. Af Kirker ejede det Haderup og
Trandum og vistnok ogsaa Sevel, Sal (Ginding Hrd.) og enkelte andre. I Spidsen for
Klosteret stod en Priorisse, medens en Prior (ofte en verdsl. Adelsmand) styrede
Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Under de vanskelige Forhold
paa Reformationstiden led Klosteret meget; 3 Gange blev det plyndret. 1536 kom
det under Kronen og forlenedes 1538 til Mag. Iver Kjeldsen Juel bl. a. med For-
pligtelse til, at han skulde underholde de endnu tilbageblevne Nonner, paa den Tid
12; 1547 købte han imidlertid for 12,765 Dl. Klosteret med tilliggende Gods af Kro-
nen og oprettede det til en Hovedgaard under Navn af Stubbergaard. Efter ham
gik S. over til Sønnen Kjeld Juel, f 1606, hvorefter Enken Christence Juel ægtede
Kjeld Krabbe (f 1612) og saa Knud Gyldenstierne, der 1620 skrev sig til S. Efter
Fru Christences Død 1658 deltes Gaarden mellem hendes Arvinger, Fr. Munk, Fru
Anne Munk, Joh. Rantzau, Frands Rantzau til Estvadgd. m. fl. og var saa godt som
ikke beboet i over 150 Aar; 1678 var der 14 Lodtagere, ja en Tid skal der endog
have været 24. Efterhaanden blev der dog færre Dele; 1754 var den delt mellem
Major Fr. Sehested til Rydhave, Christen Linde til Tirsbæk og Morten Qvistgaard
(f 1783), hvilken sidste efterhaanden samlede den halve Gaard, som han 1778 solgte
for 17,000 Rd. til Peder Hansen til Landting, og han solgte den (12, Mølle 6, Tien-
der 6 og Bøndergods 154 Td. H.) for 20,000 Rd. og 20 danske Dukater til Stiftamtmd.
Niels Sehested til Rydhave, som havde den anden Halvdel efter Svigerfaderen Jens
Sehested, der alt ejede den 1768. Niels Sehested udparcellerede Gaarden, og efter
hans Død 1821 sattes Hovedparcellen til Aukt., men blev først c. 1825 købt af Vi-
Ginding Herred. — Sevel og Haderup Sogne.
547
borg Stiftamt og 1827 for 2000 Rd. af Landvæsenskommissær N. L.Boserup; han
skodede den 1836 til Sønnen Jak. B. , som 1870 solgte Hovedparcellen Ny-S.
til Matth. Skow til Bustrup, der 1872 solgte den til det Aktieselskab, der vilde
udterre Søerne (se S. 536), og som ogsaa købte det øvrige af Ejendommen; 1873
overtog Overretsassessor Lunn den og skødede den 1876 til Tømrermester J. P.
Nielsen, som 1880 solgte den til Alfr. Kabell, og han solgte den 1890 til Sv. G. Møller
til Ostrupgd., hvis Broder Holger Møller 1902 solgte den til Dr. phil. K. Rørdam.
Klosterbygningerne have som sædvanlig bestaaet af 4 under rette Vinkler
sammenbyggede Fløje, af hvilke Kirken var den sydl.; desuden var der en Lade-
gaard. I 16. Aarh. vare Bygningerne stærkt i Forfald; Iver Juel udbedrede 1545 den
vestl. Fløj og lod 1555 i Stedet for Nordfløjen bygge en ny Fruerstue med Taarn
samt omgav 1545 Gaarden med Grave; Kjeld Juel opførte 1592 paa den nedrevne
Klosterkirkes Plads et Stenhus med Port, hvorigennem Indkørslen nu blev til Gaar-
den. Een Fløj skal have haft tre, de andre to Stokv. I den lange Tid, Gaarden var
ubeboet, forfaldt den mere og mere, og i Beg. af 19. Aarh. stod væsentlig kun den
vestl. Fløj (Stuehuset) igen. Den nuv. Hovedbygning paa Ny-Stubbergaard, en
Fløj i 1 Stokv., er opf. 1849 af J. Boserup, hvortil han flyttede nogle Aar efter og
der ogsaa opførte Laden og de andre Bygninger. I 1870'erne nedreves Stuehuset
paa Gml. Stubbergd.; Kælderetagen blev dog staaende, og for at beskytte den er
der senere bygget et lille Hus derover. Kælderen er udv. 53 F. lang og 25 F.
Kælder under Gammel-Stubbergaard.
bred, opf. af røde Munkesten i Munkeskifte, formentlig ved Aar 1400. Den nordl.
Halvdel er eet Rum, dækket af 4 spidsbuede Krydshvælvinger, der i Midten bæres
af en muret Pille (den nordvestligste Hvælv, styrtede ned ved en Brand 1889, men
er atter opmuret); den sydl. Halvdel er afdelt i flere mindre Rum, overdækkede med
Tøndehvælvinger, et dog med en spidsbuet Krydshvælving. Paa Klosterkirkegaarden.
S. for Klosterkirken, er der i ny Tid fundet mange Skeletter, Stumper af Rosen-
kranse og Beslag m. m. (Se O. Nielsen, Levninger fra Stubbergaards Arkiv, i D.
Mag. 5. R. I S. 28 flg., og C. Neergaard, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 67 flg.).
En Del af Sognet har før været bevokset med Skov, saaledes nævnes 1638 Skovby
Sønderskov og Gjevnskov; den smukke, til Dels endnu bevoksede Dal Gjævet, der
gaar mod S. V. fra Stubbergd., er en Levning af den sidste.
I Sognet er der fredlyst 39 Gravhøje, deribl. ved Navtrup en 105 F. lang
Langhøj, ved Bjørnkjær en anselig Rundhøj, Møgelhøj, og i Sønderhede den 15 F.
høje, smukke Tophøj. — Ved Blagskjær er et Kildevæld, der indtil Midten af 19.
Aarh. benyttedes som hellig Kilde.
Litt.: P. Christensen, Minder fra S. Sogn, i Saml. t. j. Hist. 2. R. II S. 269 flg.
Haderup Sogn omgives af Sevel Sogn, Hjerm Hrd. (Borbjærg S.),
Hodsager og Grove Sogne samt Viborg Amt (Fjends Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Skive Aa. Kirken, mod N., ligger 3 Mil 0.' for Holstebro og
35*
548 Ringkjøbing Amt.
23/4 Mil S. for Skive. De højtliggende, for det meste jævne, enkelte Steder
bølgeformede Jorder høre til Karupfladen og ere overvejende skarpsandede
med Hedestrækninger, der udgøre mere end en Tredjedel af Arealet, men
som nu for en stor Del ere beplantede: Nordre Feldborg Plantage, 1865
Td. Ld., Søndre Feldborg Plantage, 1656 Td. Ld., samt de to mindre
Plantager Vesterbæk Eng (12) og Vesterkjæret (59 Td. Ld.), alle hørende
til Feldborg Skovdistrikt (se ndfr.). Langs Karup Aa findes Mose- og
Kærstrækninger, hvor Hedeselskabet har anlagt Vandingskanaler. Gennem
Nordøsthjørnet gaar Landevejen fra Holstebro til Viborg.
F la de]indh ol det 1896: 17,619 Td. Ld., hvoraf 2413 besaaede (deraf med Rug 839,
Byg 122, Havre 690, Boghvede 144, Bælgsæd 11, Spergel 198, Froavl 28, Blands.
til Modenh. 43, Grontf. 65, Kartofler 214, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 2485, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1198, Have 36, Hegn 8, Skov 1810, ubevokset 1670, Moser 435, Kær
og Fælleder 647, Heder m. v. 6688, Veje og Byggegr. 211, Vandareal m. m. 17 Td.
Kreaturhold 1898: 283 Heste, 1301 Stkr. Hornkvæg (deraf 656 Keer), 2354
Faar, 548 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 134 Td.; 39 Selvejergde.
med 95, 156 Huse med 39 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, */2
1901: 1209 (med det 1893 udskilte Grove Sogn, 1801: 427, 1840: 698, 1860: 947,
1890: 1507), boede i 236 Gaarde og Huse; Erhverv 1890 (med Grove Sogn): 57
levede af immat. Virksomhed, 1252 af Jordbr., 52 af Industri, 26 af Handel, 14 af
forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haderup (1340: Haddorp) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Lægebolig, Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Kro; Høstrup
(Høgstrup) med Mosestation; Faarbæk med Skole og Andelsmejeri; Neder-,
Feldborg med Skovridergaarden Feldborggaard (13 Td. H.); Over-Feldborg
med Kapel (indviet 16/11 1890, opf. af røde Mursten), Mølle og Mosestation;
Egelund. Vivtrup, Gd. ; Løvig, 2 Gde. og Huse; Hagebrogd.; Vormstrup,
Gd. ; Haderis, 2 Gde. og Huse ; Højsgd. ; Mosegd. ; Hulbæk, Gd. ; Reshøj
Huse; Stavlund, 2 Gde. og Huse; Engholm, Gd.; Egelund Huse.
Haderup S., een Sognekommune med Grove Sogn, hører under Hjerm-
Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Sjørup
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
Lægd 165 a. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Udbygning mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant
(Koret har profileret Dobbeltsokkel). Begge Døre ere tilmurede; Korbuen, af Mur-
sten, er oprindelig. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Under-
rum (nu Forhal; Indgangen er i Sydsiden; et tidligere Vaabenhus er nedbrudt) og
Rundbue ind til Skibet samt Spir, af Munkesten (restaur. 1758), og den hvælv. Ud-
bygning opførtes af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle og Prædikestol i Renæs-
sancestil. Det gamle Alterbord, af een Sten, er bevaret. Romansk Granitdøbefont.
Series pastorum. Der er fundet Kalkmalerier i Skibet. I Taarnet har været Begravelse
for Præster; Kisterne ere brændte.
Jørgen Pedersen til Løvevig nævnes 1543.
Feldborg Skovdistrikt indbefatter, foruden de her i Sognet nævnte Plantager, ogsaa
Borbjærg PI. (se S. 517), Sevel PI. (se S. 545) og Sjørup PI. i Davbjærg og Vrove
Sogne, Fjends Hrd., og er i alt 6229 Td. Ld. Det var 1827, at Staten her i Sognet
overtog 5 Bøndergaarde for Skatterestancer; 1828 begyndtes Beplantningen under
Ledelse af Forstraad, Skovrider J. Bang af Plantør Chr. V. Nerlust (f 1847), til hvem
Feldborggaard blev bygget i Beg. af 1830'erne (alt Hartkornet overførtes paa denne).
Ved en Hedebrand 1857 led Plantagerne meget. Borbjærg PI. indkøbtes 1878-81,
Sevel PI. 1885 og Sjørup PI. 1873-74. Nordre-Feldborg, Borbjærg og Sjørup PI. ere
helt beplantede, af S. -Feldborg og Sevel PL ligge endnu store Dele som Lynghede.
Hovedtræet er Rødgran med Indblanding af Bjærgfyr, hvilken sidste dog udelukkende
plantes i S.-Feldborg PI., da Jorden her er for daarlig til Rødgran. Indtil x/4 1900
hørte Kloster- og Kronhedens Plantager (se S. 495) ogsaa under Feldborg Skovdi-
Ginding Herred. — Haderup, Grove og Hodsager Sogne. 549
strikt. — Ved Haderup er der fredlyst 3 smaa Gravhøje og ved Neder-Feldborg 2,
deribl. den anselige Bjerghøj.
Grove Sogn, der har til Anneks Simmelkjær Sogn, omgives af Haderup
Sogn, Hammerum Hrd. (Simmelkjær, Sunds og Bording S.) og Viborg
Amt (Lysgaard og Fjends Hrdr.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa.
Kirken, noget nordl., ligger over &\% Mil 0. S. 0. for Holstebro. De højt-
liggende, jævne Jorder, der høre til Karupfladen, ere skarpsandede og
overvejende Heder, hvoraf en Del dog er beplantet; en Del Mose og Kær;
af Plantagerne nævnes den private Gedhus Plantage, c. 1350 Td. Ld.,
anlagt 1898. Langs Karup Aa er der af Hedeselskabet anlagt Vandings-
kanaler. Midt paa Heden ligger Kragsø, c. 25 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 14,575 Td. Ld., hvoraf 1070 besaaede (de-raf med Rug
416, Byg 54, Havre 201, Boghvede 113, Spergel 175, Blands. til Modenh. 10, Kartofler
91, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 1536, Høslæt, Brak, Eng m. m. 672, Have 10, Moser
359, Kær og Fælleder 204, Heder m. v. 10,563, Veje og Byggegr. 133, Vandareal
m. m. 24 Td. Kreatur hold 1898: 100 Heste, 604 Stkr. Hornkvæg (deraf 292 Køer),
1212 Faar, 219 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 63 Td. ; 21 Selvejergde.
med 39, 81 Huse med 24 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 501, boede i 98 Gaarde og Huse (se videre S. 548).
I Sognet: Grove (1340: Grouæ), Gd. og Huse med Kirke, Præstegd.
(Grovegd.) og Skole. Gindeskov, Gd.; Barslund, Gå. og Huse; Øster- og
Vester- Ves torp, Gde. og Huse; Graasand ', Gde. og Huse; Hessellund, Gde.
og Huse; Kjølvraa, 2 Gde. og Huse med Skole; Ure, Gde. og Huse;
Gedhuset, Gd., Arbejdskoloni for Straffefanger. Pilhuse. Kragsøhus, Plantør-
bolig ved Gedhus Plantage.
Grove S., een Sognekommune med Haderup S., hører under Hjerm-Gin-
ding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amstue- og Sjørup Læge-
distr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
Lægd 165 b. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirhen er opf. 1893 (indviet 26/n) af røde Mursten i gotisk Stil (Arkitekt: Oliva-
rius) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir. Loftet er hvælvet. Alter-
tavlen, med et Christusbillede, har Form som Tværsnittet af en gotisk Kirke. —
Sandsynligvis omtr. 8-900 Al. V. for den nuv. Kirke paa et Sted, som kaldes „Kirke-
høj", har der staaet en Kirke, der nævnes som øde c. 1340. Der er ikke fundet
Rester af den, men mange Spor af tidligere Opdyrkning og Gaarde vise, at det gamle
Grove Sogn har været langt mere bebygget end nu. (Se Saml. t. j. Hist. VII S. 360).
Det nuv. Sogn udskiltes af den sy dl. Del af Haderup Sogn ved Res. af 29/9 1893 og
fik til Anneks det af en Del af Ørre Sogn samtidig udskilte Simmelkjær Sogn.
Gedhusets Navn udledes af, at der indtil 1810 kun holdtes Geder her „foruden
Arbejdsstude og 2 Køer"; en anden Forklaring er, at det kommer af „gæte", o:
smælte, idet man her skal have indvundet Myremalm, paa hvilket netop den sydlige
Del af Karupfladen er rig. Gedhuset har lige til de sidste Aar været en Slags Kro
eller et Bedested for rejsende mellem Viborg og Ringkjøbing. I 1899 afsluttedes
Kontrakt mellem Fængselsvæsenet og Plantningsselskaberne „Steen Blicher" og „Jydsk
Myremalms- og Plantningsselskab" om Anvendelse af Straffefanger fra Horsens
til Opdyrkning af Heden (se S. 75) ; det første Hold Fanger kom i Eftersommeren
1899 til Gedhuset, som før har bestaaet af 4 Længer, hvoraf nu kun det lave Stue-
hus staar tilbage.
Mads Jonsen i Hessellund nævnes 1414, og 1483 nævnes atter en Mads Jonsen
smstds. — Ved Gindeskov (Gindingskov) har Herredets ældste Tingsted været. — I
Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje.
Hodsager Sogn (hvoraf henved x\z regnes under Hammerum Hrd.),
Anneks til Avlum i Hammerum Hrd., omgives af dette Hrd. (Tvis, Avlum
5 50 Ringkjøbing Amt.
og Simmelkjær S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Storaa, Grove og
Haderup Sogne samt Hjerm Hrd. (Borbjærg og Mejrup S.). Kirken, mod
V., ligger 2 Mil 0. S. 0. for Holstebro. De højtliggende, jævne Jorder,
med enkelte Bakkepartier (Yllebjærg, 139 F., 43 M.), ere sandede med store
Hedestrækninger og Moser (Birkmose, Hestbjærg Mose); den opdyrkede
Del ligger mest langs Storaa og Hodsager Aa, der danner en Del af Øst-
grænsen og derpaa løber mod V. gennem Sognet til Storaa. Langs Storaa
er der mellem Yllebjærg og Bredvigbæk ved Hedeselskabets Hjælp anlagt
af Beboerne 1872-73 en l3/4 Mil lang Vandingskanal; i den sydl. Del at
Sognet ender Damholt-Hodsager Mergelbane (se S. 564).
Fladeindholdet 1896: 6599 Td. Ld. (c. 2500 under Hammerum Hrd.), hvorat
1367 besaaede (deraf med Rug 525, Byg 50, Havre 368, Boghvede 72, Bælgsæd
10, Spergel 11, Frøavl 12, Blandsæd til Modenh. 60, Grøntf. 82, Kartofler 137,
andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1310, Høslæt, Brak, Eng m. m. 754, Have 19, Skov
43, ubevokset 10, Moser 252, Kær og Fælleder 191. Heder m. v. 2516, Veje og
Byggegr. 126, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 157 Heste, 714 Stkr.
Hornkv. (deraf 379 Køer), 999 Faar, 345 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk.
1895: 53 Td.; 17 Selvejergde. med 31, 68 Huse med 21 Td. Hrtk. og 10 jordløse
Huse. Befolkningen, »/, 1901: 563 (1801: 99, 1840: 180, 1860: 312, 1890:
508), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh.,
447 af Jordbrug, 16 af Industri, 1 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks. og 25 at
deres Midler.
I Sognet: Hodsager Kirke (1340: Holsagher) og Skole. Yllebjærg,
3 Gde. og Huse ; Dalgd. ; Brogd. ; Gamle Hodsager, 4 Gde. og Huse ;
Kirkegd., 2 Gde. og Mølle; Topper gd.\ Hallundbæk, 3 Gde. og Huse;
Halkjær Huse ; Bredvigbæk, Gd. ; Ommosegde. (Aamosegde.), 2 Gde. og
Huse med Andelsmejeri.
Hodsager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hjerm-
Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 166.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere opf. i gotisk Tid (1. Halvd. af 14. Aarh.?) af raa Granit og
Munkesten. Dørene ere bevarede (Sydd. tilmur.). I nyere Tid have Gavlene faaet
Kamme, og Vaabenhuset er opf. af smaa, røde Mursten, med jærnbeslaaet Egetræs-
dør fra 1698. Altertavle i Renæssancestil med nyere Malerier (den korsfæstede og
Evangelisterne). Granitdøbefont. Prædikestol og Præstestol (med Aarst. 1621) i se-
nere Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1608. I Skibet flere udsk. Fi-
gurer (deribl. Gud Fader med Sønnen) fra en katolsk Altertavle. Klokken, med
Minuskelindskr., fra 1511, hænger nu i en taarnagtig, nyere Bygning ved Kirke-
gaardens Indgang.
Hodsager var Anneks til Ørre, indtil det ifl. Reskr. af 30/10 1818 blev Anneks til
Avlum 1822.
Hammerum Herred.
Sogne:
Tvis, S. SJ2. — Avlum, S. 554. — Vilbjcerg, S. JSS- — Nøvling, S. SS7- ~
Ørre, S. SS7- — Sinding, S. S5&- — Simmelkjær, S. SS9- — Sunds, S. jåo. —
Gjellerup, S. 561. — Bording, S. 562. — Ikast, S. 364. — Rind, S. j66. — Herning,
S. 367. — Snejbjærg, S. 5J0. — Tjørring, S. S71- — S.-Felding, S. 572. —
Assing, S. S73- — Skarrild, S. 374. — Arnborg, S. 575.
*
ammerum Herred, det østligste og
største i Amtet, grænser mod N.
! til Ginding og Hjerm Hrdr., mod
V. til Ulvborg og Bølling Hrdr.,
mod S. til N. -Horne Hrd. og mod
S. 0. og 0. til Vejle Amt (Nørvang Hrd.), Aar-
hus Amt (Vrads Hrd.) og Viborg Amt (Hids og
Lysgaard Herreder). Herredet, der er det største
i Landet (omtrent som Laaland), strækker sig
fra N. til S. henved 7 Mil , paa det bredeste
Sted fra V. til 0. er det c. 5% Mil. Det hører
til Fladerne (en stor Del af Karupfladen og
Paarup-Brande Fladen samt noget af S. -Omme
Fladen, se S. 447), der for en stor Del bestaa
Is' af Hedestrækninger og ere helt jævne. Mod 0.
have de en Gennemsnitshøjde af 250-300 F., kun
af og til afbrudte af større eller mindre isolerede
Partier, som Isenbjærg, 324 F., 102 M., og Brun-
bjærg, 315 F., 99 M., der kun hæve sig ubety-
deligt over Egnen ; mod V. sænke Fladerne sig
umærkeligt og faa mere Afveksling, idet de her
afbrydes af den store Bakkeø „Skovbjærgøen" mellem Holstebro- og Skjern
Aa, som ofte har bakket eller bølgeformet Affald til Fladerne med brede
Banker og Dalsænkninger (Mombjærge, 304 F., 95 M., Solskov Bakker,
286 F., 90 M.). Medens Jorderne paa Bakkerne gennemgaaende ere ret
skikkede til Opdyrkning, muldede, ja endog lerede, ere de paa Fladerne
magre, sandede og skarpsandede, med mor- og tørveholdig Jord i Lav-
ningerne; dog gaar der omtr. rnidt gennem Herredet et mere frugtbart Strøg
med sandmuldede, til Dels lerblandede Jorder. Omtrent en Tredjedel af
Herredet er dækket af Heder. Men medens det tidligere har været anset
for Landets goldeste Egn („Jammerfuld Hrd."), er der i de senere Aar
sket en stor Forandring, navnlig ved Hedeselskabets Bestræbelser m. H. t.
JTH-I90X-
552 Ringkjøbing Amt.
Plantning, Engvanding og Tilvejebringeise af Mergel, paa hvilket Herredet
er ret rigt. Saaledes ligger der midt i Herredet nogle af Selskabets først
anlagte og største Plantager, og langs med de mange Aaer har det anlagt
Engvandingskanaler. Gennem den sydl. Del løber Skjern Aa, der bl. a.
optager i venstre Bred Brande Aa og i højre Holtum-, Rind- og Vorgod
Aa, hvilken sidste danner en Del af Herredets Vestgrænse, i den nord-
lige Del Storaa, som udspringer her, optager flere mindre Vandløb og
danner en Del af Nordvestgrænsen. Skovarealet er i alt 8783 Td. Ld.
Den store Forøgelse af Befolkningen i de sidste Aartier viser noksom, hvorledes
Herredet er gaaet frem, om det end stadig er Amtets mest ufrugtbare Herred
(ved Matr. gnmstl. 101 72 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896
var Fladeindholdet 214,606 Td. Ld. (21,50 □ Mil, 1 183,8 □ Km.).
Ager og Engs Hrtk. var 1/i 1895 2120 Td., Folketallet 1/2 1901
24,273(1801: 6534, 1840: 9348, 1860: 12,852, 1890:20,931). I gejstl.
Hens. danner det et eget Provsti, i verdsl. Hens. hører det under Hamme-
rum Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 4. F'orligskreds undt. Tvis Sogn, der
hører under 3.
Hammerum Hrd., i Vald. Jrdb. : Hamrum- og Hamb rumhær eth, hørte i Middel-
alderen til Harsyssel, efter Reformationen til Lundenæs Len, fra 1660 til Lundenæs
Amt ; se videre S. 452.
Der er i 1894-95 talt c. 1400 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje (Dysser
og Jættestuer findes ikke); men et stort Antal var da sløjfet eller mere eller mindre for-
styrret; 1902 vare 92 fredlyste. Monumenterne ere højst ulige fordelte. Som andet-
steds i Jyll. ere Højene især knyttede til Højdedragene, medens de lavtliggende
Hedeflader indeholde meget faa. Flest Monum. kendes fra Sognene Assing (270),
Tvis (140), Bording (135), Rind (110), Snejbjærg og Avlum (hvert 100); i det store,
flade Sunds Sogn var der knap 10.
Litt: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 47 flg. — E. T. Kristensen,
Jydske Folkeminder, især fra H. Hrd., Kbh. 1871. — Gamle Minder eller det H.
Hrd., som forsvinder, Herning 1889.
Tvis Sogn, Anneks til N. -Felding i Ulvborg Hrd., omgives af dette,
Avlum Sogn, Ginding Hrd. (Hodsager S.) og Hjerm Hrd. (Mejrup S.), fra
hvilke sidste det skilles ved Storaa, medens dens Biaa Vegen Aa danner
Vestgrænsen og en anden Biaa, Tvis Aa, gennemløber Sognet. Kirken,
mod N., ligger 1j2 Mil 0. S. 0. for Holstebro. De højtliggende, noget bak-
kede Jorder ere overvejende sandede, nogle Steder lermuldede, med en Del
Hedestrækninger, især mod 0. Ved Tvis Kirke er der en større Plantage,
hvori en Del „Egepurrer". Langs Storaa har Hedeselskabet 1871 anlagt
den 1500 Al. lange Tvis Kanal. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holste-
bro til Herning og Holstebro-Herning Banen.
Fladeindholdet 1896: 11,130 Td. Ld., hvoraf 2644 besaaede (deraf med Rug
923, Byg 97, Havre 1044, Boghvede 31, Spergel 93, Blands. til Modenh. 69, Grøntf.
30, Kartofler 265, andre Rodfr. 90), Afgræsning 4749, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1259, Have 38, Skov 67, ubevokset 103, Moser 120, Kær og Fælleder 61, Hegn
Hammerum Herred. — Tvis Sogn. 5 53
28, Heder 1880, Veje og Byggegr. 151, Vandareal m. m. 30 Td. Kreatur hold 1898 :
313 Heste, 1443 Stkr. Hornkv. (deraf 737 Køer), 2535 Faar, 705 Svin og 15 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 45 Selvejergde. med 97, 88 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1901: 894(1801: 260, 1840:
455, 1860: 641, 1890: 821), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19
levede af immat. Virksomhed, 650 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 81 af Industri, 5 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet: Tvis Kirke med Kirkehus og Stald samt „Skovhuset" med
Plantage, Andelsmejeri og Gaarden Lauralyst med Jærnbanehpl. Saml. af
Gde. og Huse : Tvislund, Gde. med Skole ; Høveds, Gd. ; Morre, Gde. ; Ur-
lund, Gd. ; Ugelkjær, Gde.; Grydholt, Gde.; Brejnholt, Gd. med Skole; Lind-
holt \ Tusholt; Havris, Gd.; Vasehus Kro; Hingebjærg, Gd.; Gedbo, Gde.;
Skavtrup, Gde. med Skole og Mølle; Kibæk, Gde.; Stokvad, Gd. ; Majgd.;
Smedegd.; Halgde. med Skole; Peterslyst, Gd.,medRedningshjemmet Godthaab
(se S. 465); Munkbro, Gd.; Nybo, Gde.; Amalielyst, Gd. ; Uregd.; Tvis-
mølle, Gd. med Vandmølle; Tviskloster, Gd.; m. m.
Tvis S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hjerm-Gin-
ding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 167. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
I Stedet for den ældre Kirke, der var en grundmuret Fløj af Gaarden Tviskloster,
og som indviedes 1698, da den gamle Klosterkirke blev nedbrudt (se ndfr.), er der
1884 opf. en ny, som er i romansk Stil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor
samt Taarn mod V. Loftet er kasseteret. Altertavlen, fra Midten af 18. Aarh. med
et Midtparti af Alabast (de hellige tre Konger) fra Renæssancetiden, de malmstobte
Alterstager fra sen Middelalder, Kalken fra 1671, med Mormands og Buchwaldts
Vaabener, den romanske Granitdøbefont og Prædikestolen ere fra den forrige Kirke.
I Sognet har ligget det i Beg. af Vald. I's Regeringstid for Cisterciensermunke
stiftede Tvis Kloster. Navnet skreves i ældre Tid Tvissel og Thysel; paa Latin kaldtes
Kl. Tuta vallis (den sikre Dal) dels paa Grund af nogen Lighed med det danske
Navn, dels paa Grund af dets Beliggenhed i et bredt og dybt Dalstrøg, der fra
Storaas Løb aabner sig mod S., til alle Sider begrænset af høje Banker. Stifteren
var Prins Buris, Henrik Skadelaars Søn. Fundatsen er udstedt Marts 1163; ved
denne skænkede Buris Abbed Peder og Brødrene af Tvis sin Gaard Tvisel til Op-
førelse af et Cistercienserkloster til Jmfr. Maries Ære, og han lagde hertil Skjerm
(o: Skjærum) Birk med Jord, Skov, Eng, Mølle osv., Felding Birk, Hjerm Birk og
K vistrup Birk. De første Munke lod han komme fra Herrisvad Kloster i Skaane,
der saaledes blev Moderstiftelse til Tvis. I Tidens Løb samlede Klosteret sig et
betydeligt Jordtilliggende, navnlig i Hammerum og de nærmest omliggende Herreder ;
af Kirker ejede det Avlum, Mejrup og N.-Felding samt Skjærum Kapel. Erik Menved
stadfæstede 1308 dets Privilegier og gav det bl. a. Ret til at oppebære Sagefald af
alle 40 Marks Sager og derunder; 1314 fritog han det for at betale ved noget
Færgested eller Toldsted i Riget. I 16. Aarh. mødte Klosteret en Del Vanskeligheder;
1506 trættedes det med Predbjørn Podebusk om Gods i Ikast og Avlum Sogne, en
Strid, der først endelig afsluttedes 1516; 1506 maatte det pantsætte Gods i Maabjærg
Sogn og 1509 Munktoft i Mejrup Sogn til Niels Clemmentsen. Den sidste Abbed.
Anders Andersen, fik tilmeldt Herredagsbeslutningen af 1536, at det skulde staa
Munkene frit for at drage ud af deres Klostre, men vilde de blive, skulde de leve
kristeligt og prædike det hellige Evangelium uden al menneskeligt Digt og Paafund.
Aaret efter forflyttedes Abbed Anders til Vitskøl Kloster, og Tvis Kl. forlenedes da
til Biskop Oluf Munk, bl. a. mod at han skulde underholde de tilbageblevne Munke:
men 1547 købte han Klosteret af Kronen, og det blev nu en Her re gaard, som
arvedes af hans Sønner Iver og Poul Munk. Med sidstnævntes Datter Anne kom
T. til Børge Trolle, idet han afkøbte Iver Munk hans Part. Senere tilhørte T. Ditlev
v. Buchwald, hans Enke Margr. Rantzau og Svigersøn Claus Ulr. Mormand; 1670
skødede Margr. Rantzau sin Del af T. til den yngre Børge Trolle, hvis Søn Erik T.
1689 skødede T. (40 Td. H. og en Del Gods) til sin Broder Niels T., der 1691 skø-
dede T. (31 med en Del Gods) til Major Gabriel Grubbe, hvis Enke Anne Dyre
1703 skødede T. (31, i alt 232 Td. H.) til Niels Ibsen i Holstebro, paa hvis Opbudsbo
554 Ringkjøbing Amt.
1727 T. (31, 48 og 201 Td. H.) solgtes for 7110 Rd. til Præsten Fr. Richard (f 1729);
hans Enke Anne Strømborg (f 1761) efterlod T. til sin Søn af 1. Ægteskab Justitsr.
Jens Hvas (f 1773), hvis Enke Anna Magd. Moldrup (f 1774) testamenterede T. til
sin Forlovede Ritmester Henr. Fischer (se S. 524), der 1775 skødede T. (31, 77 og
253 Td. H.) til Fr. Vestrup (f 1779), hvis Enke Karen Kirstine Qvistgaard bragte
den til sin 2. Mand Peter Gedsted (f 1806), der 1803 skødede T. (31, 67 og 232
Td. H.) for 65,000 Rd. til Herredsfoged, Kammerr. Møller og Morten Vestrup til
Herningsholm ; 1811 blev den atter solgt (213/4 Td. H.) og udstykkedes; den største
Parcel var Lauralyst (nu 1 1 Td. H.) ; Tviskloster selv har 9 Td. H. og ejes nu af
K. Bjerre.
Klosterbygningerne have sikkert paa sædvanlig Vis bestaaet af 4, under
rette Vinkler sammenbyggede Fløje; men der er nu ingen synlige Rester. Kloster-
kirken, formentlig den nordl. Fløj, nedbrødes 1698 (Rudera saas endnu i Slutn. af
18. Aarh.), hvorefter den vestl. Fløj indrettedes til Sognekirke og tjente som saadan
til 1884; 1889 blev den nedbrudt. Denne vestl. Fløj, med Længderetn. N.-S., var
udv. 72 F. lang og 26 F. bred, opf. i Middelalderen af røde Munkesten paa Granit-
sokkel med Skraakant (under den østl. Langside manglede Soklen) ; Gavlmurene vare
i senere Tid ommurede med smaa Mursten og et Vaabenhus tilbygget for Sydenden.
Indv. havde Fløjen helt igennem ens Højde og fladt Loft. Hvornaar den østl. og
sydl. Klosterfløj ere nedbrudte, vides ikke. Ved en Gravning 1885 fandtes Grundste-
nene til Nordfløjens af Mursten opførte nordl. Ydermur, c. 70 F. lang; blandt Mur-
brokkerne i Jordfylden optoges en Del Vinduessten og Profilsten til Hvælvingsribber.
Kirkegaarden har ligget lige N. for Klosterkirken. Terrænet tæt ved Storaa kaldes
endnu Abildgaarden. (Se Privilegier for Tvis KL, i D. Saml. 1. R. IV S. 348 flg.).
Pladsen for den 1889 nedbrudte Kirke og Kirkegaarden er fredet, og der er ved
frivillige Bidrag rejst en Mindesten; det øvrige af den Dal, hvori Klosteret har ligget,
tilhører Tvismølle; i Dalen en Kilde, der har ligget uden for Nordfløjens Ydermur i
„Abildgaarden".
Ved Nybo er der fredlyst en anselig Gravhøj, ved Skavtrup en, ved Munkbro
to og ved Tvislund to, forbundne indbyrdes ved et Mellemparti.
Avlum Sogn, som har til Anneks Hodsager i Ginding Hrd., omgives
af dette, Simmelkjær, Ørre, Sinding og Vilbjærg Sogne, Ulvborg Hrd.
(Vinding S.) og Tvis Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2
Mil S. V. for Holstebro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere san-
dede med store Hedestrækninger. Ved Østgrænsen løber Storaa, omgiven af
stærkt skraanende Brinker, hvor der er en lille Kratskov, Stovbæk Krat
(Lunden). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Herning og
Holstebro-Herning Banen.
Fladeindholdet 1896: 12,645 Td. Ld„ hvoraf 3645 besaaede (deraf med Rug
1124, Byg 252, Havre 1355, Boghvede 73, Spergel 67, Blands. til Modenh. 190,
Grøntf. 123, Kartofler 323, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 3851, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 2041, Have 55, Skov 105, Moser 155, Kær og Fælleder 418, Hegn 19,
Heder m. m. 2017, Veje og Byggegr. 232, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold
1898: 522 Heste, 1936 Stkr. Hornkv. (deraf 1257 Køer), 2769 Faar, 1201 Svin og
20 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 161 Td.; 52 Selvejergde. med 105, 196
Huse med 56 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 l901: 163°
(1801: 420, 1840: 747, 1860: 1065, 1890: 1504), boede i 310 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 1137 af Jordbr., 141 af Industri, 29
af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 85 af deres Midler, og 49 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Avlum med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole,
Forsamlingshus (opf. 1894), Missionshus (opf. 1898), Sparekasse for A.-
Hodsager Komm. (opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 72,944 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 1823 Kr., Antal af Konti 358) og Kro (Lund-
gaard Kro) ; Varhede med Skole ; Lundby ; Skjerk ; Skjærbæk ; Tved; Jers-
ild \ Ljørring med Skole, Mølle og Andelsmejeri. Høgild, 2 Gde. ; Rotter-
viggde.; Var gde., 2 Gde.; Grønkjær, Gd.; Stovbæk, Gde.; Kronborg, Gd.;
Krathuse; Lergrav, Gd., med 15l/2 Td- Hrtk-> 7U Td- Td-> hvoraf 300
Hammerum Herred. — Tvis, Avlum og Vilbjærg Sogne. 55 5
Ager, 7 5 Eng, c. 10 Gaardspl., Have og Læplantning, Resten Hede; Rug-
bjærg, Gd.; Dalgd.; Store og Lille Damgd.; Lundgde.; Avlum Huse',
1 r avlborg, Gd. ; Gravlund, Gd.; Langbo, Gd.; Kilde, Gde. med Skole og
Mølle; Vraa, Gd.; Sandgd.; Spegebjærg, Gd.; Neb, Gd. ; Gabs, Gd. ;
Troelstrup, Gd. ; Asbækhede, Gd. ; Skralhuse ; Store og Lille Kjærgd.; m. m.
Avlum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum
Hrd. 's Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Her-
ning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 48. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaa-
benhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa profileret Sokkel. Nordderen og to Vinduer ere bevarede, I den senere Middel-
alder opførtes Taarnet (nu Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind
til Skibet, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke) og Munkesten; i Fløjen
Aarst. 1788. Vaabenhuset er af røde Munkesten; en jærnbeslaaet Egetræsdør med
Aarst. 1649 fører ind til Skibet. Kalkmalerier ere fundne 1896 i Skibet; de ældste,
ved de to gamle Vinduer, ere restaur. 1898 af Prof. M. Petersen. Altertavle i Re-
næssancestil fra 1593, med et nyt Maleri fra 1882 (Christus og Synderinden) af
Anker Lund. Romansk Granitdøbefont med Træhimmel i Renæssancestil. Prædike-
stol i Renæssancestil. Et gmlt. Krucifiks. Klokken, fra 151 1, har Indskr. i Minuskier.
Lergrav har været en Hovedgaard, der 1513 ejedes af Erik Eskilsen (Høg), 1525
af dennes Broder Jak. Eskilsen, hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Hans
Rostrup, og deres Søn Jak. R. (f 1594). Senere tilhørte den 1638 Albert Skeel, 1651
Gehejmer. Erik Rosenkrantz til Rosenholm, f 1681, der havde faaet den med sin 1.
Hustru Margr. Skeel (f 1647), deres Datter Mette R., g. m. Ove Ramel til Bækkeskov
m. m. , som 1681 skødede den (50 Td. H. og en stor Del Gods) til sin Søster
Anne Ramel til Hundslund, Enke efter Kansler Peder Reedtz. 1695 tilhørte L.
Anders Simonsen, hvis Enke 1699 skødede L. (41 og 226 Td. H.) til Bent Møller
(f 1716); 1720 tilhørte L. Niels Ibsen til Tviskl., der 1727 skødede den for 6098 Rd.
til Anders Fr. Opitz til Skibstedgd., hvis Arvinger 1749 overdrog L. (41, 62 og 340
Td. H.) til hans yngste Søn Matth. O. (f 1762), der 1758 paa Aukt. solgte L. (41, 25 og
204 Td. H.) for 10,120 Rd. til Konrad Lundsgaard (f 1781) ; hans Søn Christen L. solgte
den 1798 for 40,200 Rd. til Landvæsenskommissær Petersen og Byfoged Borck fra
Ringkj.; men Handelen maa være gaaet tilbage, thi Lundsgaard ejede den til 1807,
derpaa Peder Lundsgaard til 1866, hvorpaa den købtes af J. P. Damgaard, den nuv.
Ejer. — Den nuv. Bygning, af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1810. Jak. Rostrup
flyttede og ombyggede Gaarden, hvad der skal have gjort ham fattig, saa at han
forlod Landet og drog paa Æ ventyr; han blev halshugget for Sørøveri 1594.
Ved Lergrav er der fredlyst 6 Gravhøje.
Vilbjærg Sogn omgives af Annekset Nøvling, Sinding, Ørre og Avlum
Sogne samt Ulvborg Hrd. (Vinding og Timring S.). Kirken, noget østl.,
ligger 23/4 Mil S. S. 0. for Holstebro. De højtliggende, i den vestl. Del
noget bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere for en Del gode, sand- og ler-
muldede, nogle Steder sandede; en Del Eng og Mose. I Sognet ligger den
af Hedeselskabet ejede Røddinglund Plantage, 318 Td. Ld., anlagt 1889.
Gennem Sognet gaar Holstebro-Herning Banen.
Fladeindholdet 1896: 6287 Td. Ld. (i Matr. 2918 opfort i Ulvborg Hrd.),
hvoraf 1879 besaaede (deraf med Rug 511, Byg 256, Havre 731, Boghvede 13, Bælg-
sæd 4, Spergel 18, Blandsæd til Modenhed 92, Grontf. 81, Kartofler 117, andre
Rodff. 51), Afgræsn. 1759, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1320, Have 40, Skov 76,
ubevokset 650, Moser 130, Kær og Fælleder 206, Hegn 4, Heder m. m. 109, Veje
og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 337 Heste, 1171
Stkr. Hornkv. (deraf 709 Køer), 1257 Faar, 506 Svin og 4 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 85 Td.; 20 Selvejergde. med 46, 138 Huse med 38 Td. Hrtk. og 9 jord-
løse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1012 (1801: 193, 1840: 344, 1860: 499,
1890: 910), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat.
Virksomhed, 619 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 123 af Industri, 46 af Handel, 16 af
forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
556
Ringkjobing Amt.
I Sognet Byerne: Vilbjærg (1340: Wilbyergh) med Kirke, Præstegd.,
Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1893), Forsamlingshus (opf. 1902),
Lægebolig, Mølle, Andelsmejeri, Kro og Jærnbanestation ; Rødding med
Skole; Røddinglund, Gd. med Plantørbolig; Odsbjærg, Gd. ; Tusing, Gd. ;
Bjerregde.; Ejsingkjær, Gd. ; Helleskov, Gde.; Stentoft, Gd.; Pugdal, Gde.;
Koret i Vilbjærg Kirke.
Bur gde. med Fattiggaard for V.-Nøvling-Timring (opf. 1871, Plads for 24
Lemmer) ; Merrild, Gde. ; Tranholm Huse.
Vilbjærg S., een Sognekommune med Annekset Nøvling og Timring
Sogn i Ulvborg Hrd., hører under Hammerum Hrd.'s Jurisdiktion (Herning),
Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 59. Lægd. Kir-
ken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (i Præsteberetn. 1638: „af de gamle, kaldet sancti Gaig hoffuet") bestaar
Hammerum Herred. — Vilbjærg, Nøvling og Ørre Sogne. 5 5 7
af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælke-
loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel med Profil og Skraa-
kant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), med udhuggede Overliggere, Syddøren, tillige med
Halvsøjler, ere bevarede. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Særlig interessant
er den firkantede Aabning ind til Koret, vistnok enestaaende i Landet, med Halv-
swjler ind til Skibet; de gaa foroven over i et Par af svære Rundstave begrænsede
halvrunde Buer; i det ene Felt et Relief (en Mand i Kamp med et Dyr); ogsaa
Overliggerstenene ind mod Koret ere prydede. I den senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre paa
Dobbeltsokkel og Munkesten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Munkesten. Alter-
tavle i Barokstil med et nyt Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Merrild har der ifl. Præsteindberetn. 1638 ligget et Voldsted, Skavlkjær, med
Grave og Volde om.
Ved Røddinglund er der fredlyst 2, i Røddinglund Plantage 11 Gravhøje,
Nøvling Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Vilbjærg, omgives
af dette, Sinding, Tjørring og Snejbjærg Sogne samt Ulvborg Hrd. (Tim-
ring S.); paa Østgrænsen løber Herningsholm Aa. Kirken, mod N. 0.,
ligger 31/4 Mil S. 0. for Holstebro. De højtliggende, mod S. noget bak-
kede, i øvrigt jævne Jorder ere sandede med en Del Hede ; af Planta-
gerne nævnes den 120 Td. Ld, store Skibbildgaard PL og Staldhøj PL
Gennem Sognet gaar Holstebro-Herning Banen.
Fladeindholdet 1896: 3517 Td. Ld., hvoraf 987 besaaede (deraf med Rug 297,
Byg 103, Havre 360, Boghvede 13, Spergel 24, Blands. til Modenh. 43, Grøntf.
16, Kartofler 80, andre Rodfr. 49), Afgræsning 894, Høslæt, Brak, Eng m. m. 716,
Have 20, Skov 58, ubevokset 53, Moser 81, Kær og Fælleder 8, Hegn 6, Heder 625,
Veje og Byggegr. 69 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 528 Stkr. Hornkv. (deraf
337 Køer), 634 Faar, 232 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 45 Td.;
14 Selvejergde. med 30, 45 Huse med 15 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolk-
ningen, J/2 1901: 394 (180l: m> 1840: 195> 1860: 291> 1890: 337)> boede
i 79 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 272 af Jordbr.,
7 af Gartneri, 33 af Industri, 2 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks. og 10 af deres
Midler.
I Sognet: Nøvling Kirke (1340: Nythling), Skole og Forskole samt An-
delsmejeri og Jærnbanehplads. Skibbild og Nybo, Gde. og Huse; Nyborg
Huse. Korshøj, Gd.; Bolsgd.; Egebæk, Gd.; Øs ter hov ed, Gd. ; Nøvling-
skov, Gd.; Holtflod, Gd. ; Bækgd.; Bredkjær, Gd. ; Tvevad, Gd.
Nøvling S., een Sognekommune med Hovedsognet og Timring, hører
under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt
5. Udskrivningskr.' 58. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, opf. i romansk Tid af
Granitkvadre (særlig i Koret) og raa Granit paa Sokkel med Skraakant, og et senere
tilb. Vaabenhus af røde Munkesten. Kirkens Vestgavl og noget af Sydsiden ere om-
murede med røde Mursten. Syddøren benyttes endnu ; i Korgavlen et oprindl. Vindue.
Altertavle, vistnok fra 19 Aarh., med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont
med Rebsnoning og Bladkrans. Prædikestol i Barokstil fra 1665. Paa Kirkegaarden
en Gravhøj, Posthøj.
Nøvling var tidligere et eget Sognekald med Sinding til Anneks, indtil det ved
Reskr. af 30/9 1818 blev Anneks til Vilbjærg, og Sinding Anneks til Ørre.
Ørre Sogn, som bestaar af to ved Annekset Sinding adskilte Dele, om-
gives af dette, Avlum,, Sunds og Simmelkjær Sogne (det sidste udskilt 1893
fra Ørre Sogn) samt Ginding Hrd. (Hodsager S.). Kirken, i den større, nordl.
Del, ligger 23/4 Mil S. 0. for Holstebro. De højtliggende, jævne Jorder ere
overvejende muldede, med lidt Hede. Af Plantagerne nævnes den 1883 anlagte
Ørre PL, 190 Td. Ld. Gennem Sognet løber Storaa, der her optager Her-
558 Ringkjøbing Amt.
ningsholm Aa, Sunds Nørreaa, Røgen Bæk og Løven Aa. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Holstebro til Herning og Holstebro-Herning Banen.
Fladeindholdet 1896: 5659 Td. Ld., hvoraf 1232 besaaede (deraf med Rug
496, Byg 98, Havre 330, Boghvede 61, Spergel 47, Blandsæd til Modenh. 55, Grøntf.
35, Kartofler 94, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 1273, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632,
Have 15, Skov 87, ubevokset 108, Moser 111, Kær og Fælleder 253, Heder m. v.
1850, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 165
Heste, 728 Stkr. Hornkv. (deraf 438 Køer), 747 Faar, 367 Svin og 12 Geder. Ager
og Engs Hrtk. 1895: 57 Td.; 22 Selvejergde. med 43, 59 Huse med 14 Td.
Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 547 (i ørre og Simmel-
kjær S. tiis. i 1801: 309, 1840: 408, 1860: 592, 1890: 904), boede i 115 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890 i Ørre og Simmelkjær S.: 36 levede af immat. Virksomh.,
700 af Jordbr., 58 af Industri, 13 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres
Midler, og 46 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørre (1340: Yrghæ) med Kirke, Præstegd. (med
ualmindelig smuk Have), Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf.
1889) ; Foldager, ved Landevejen. Bredviggde., 2 Gde. ; Ørregde. ; Brændgde. ;
Nygaard med Skole; Tøsmose, Huse: Sammensted Huse; 7~a/und, 2 Gde.
og Huse; Ørrevad, Gd.; Ovsirup, Gde. og Huse; Ansbjærg Huse; Nybro
Vandmølle; Understrup, 2 Gde.; Romvig, Gde. (i den sydl. Del); m. m.
Ørre S., een Sognekommune med Simmelkjær, hører under Hammerum
Hrd.'s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og
Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' Lægd 47 a. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, opf. i romansk Tid af
Granitkvadre (Koret), raa Granit med hugne Hjørnekvadre og store, røde Mursten
(Skibet). Koret og Skibets østl. Parti have Dobbeltsokkel. Ved senere Ombygninger
er anvendt Mursten. Norddøren og Korbuen ere bevarede; eet Vindue ses tilmuret.
Altertavle fra 1858, malet af Jæger, Viborg. Romansk Granitdøbefont med Rebsno-
ninger. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur. Klokken, med
Indskrift i Minuskier, er fra den senere Middelalder.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Ørregaard, der 1422 ejedes af Chr. Pedersen
(Fasti), 1446-99 af hans Søn Iver Christiernsen. Den kom saa vistnok ved Arv til
Mogens Kaas til Ørndrup, hvis Hustru Mette Friis vel er den Fru Mette i 0., der
nævnes 1543. De flg. Ejere vare Sønnen Jens K., f 1609, dennes Søn af s. Navn,
f 1593, dennes Sønner Thomas og Mogens K., derefter Jmfr. Berte Stygge, der 1649
solgte den til Claus Dyre. Han nedlagde den 1683, efter at den var afbrændt 1682.
og bortfæstede den til en Bonde. Gaarden skal have ligget c. 1000 Al. S. V. for Kirken,
(Se Saml. t. j. Hist. VIII S. 92 flg.). — „Romegaard" hørte til det 1716 bortsolgte
Ryttergods og købtes da af Niels Ibsen til Tviskl., der 1725 skødede den (15 Td.
H.) til Forpagter Mikkel Pedersen Qvistgaard (se IV S. 291).
Ørre skal tidligere have været Anneks til Avlum.
Sinding Sogn, Anneks til Ørre, omgives af dette, Avlum, Vilbjærg,
Nøvling, Tjørring og Sunds Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3
Mil S. 0. for Holstebro. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere noget
muldsandede, i øvrigt sandede, enkelte Steder med Lerunderlag; en Del
Hede. Her ningsholm Aa løber gennem Sognet, der gennemskæres af Lande-
vejen fra Holstebro til Herning og Holstebro-Herning Banen.
Fladeindholdet 1896: 4934 Td. Ld., hvoraf 1150 besaaede (deraf med Rug
386, Byg 95, Havre 327, Boghvede 25, Spergel 9, Blands. til Modenh. 124, Grøntf.
67, Kartofler 90, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 1610, Høslæt, Brak, Eng m. m.
850, Have 25, Skov 21, Moser 74, Kær og Fælleder 58, Hegn 4, Heder 1025,
Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste,
708 Stkr. Hornkvæg (deraf 447 Køer), 714 Faar, 344 Svin og 12 Geder. Ager
og Engs Hrtk. 1895: 74 Td.; 17 Selvejergde. med 57, 47 Huse med 16 Td. Hrtk.
og 14 jordløse Huse. Befolkningen, l/a 1901: 549 (1801: 253, 1840: 337,
Hammerum Herred. — Ørre, Sinding og Simmelkjær Sogne. 559
1860: 367, 1890: 475), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 7 levede
af immat. Virksomh., 353 af Jordbrug, 52 af Industri, 1 1 af Handel, 2 af forsk. Dag-
lejervirks., 28 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet: Sinding Kirke (1340: Synningh) og to Skoler, i Nyby og
Kroghøj. Gde. og Huse: Lønnebjærg; Remme; Hedeværn; Nyby, As-
bjærg', Birktoft. Hovedgaarden Sindinggaard har ll^gTd. H., 400
Td. Ld., hvoraf 180 Ager, c. 44 Eng, 6 Plantage, 170 Hede og Mose.
Schåferigd. ; Skregd. ; Kragsnab, Gd. ; Remmevad, Gd. ; Bakgd. ; Edles-
minde, Gd. ; Kvindevad, Gd. ; Søvndal, Gd. ; Sophiedal (Havrsnab), Gd.;
Aavad, Gd. ; Sønder lund, Gd. ; Over- og Neder bjærg, Gde. ; Stensbjærg,
Gd.; Karlsmose, Gd. ; Visgd.; Eggersgdr, m. m. Sinding Vandmølle.
Sinding S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 49.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke (1474 kaldet St. Mikkels Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Murene senere delvis ommurede med
Mursten. Af Syddøren er bevaret en Overligger med Menneske- og Dyrefigur samt
Slyngninger; i Korgavlen et oprindl. Vindue. I den senere Middelalder opførtes
Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og
Munkesten (senere nedbrudt i Højde med Skibet). Vaabenhuset, af røde Mursten, er
vistnok fra 19. Aarh. Altertavle fra 1885 med et Maleri (den korsfæstede) af Oscar
Mathiesen. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Rundbuer. Prædikestol
fra senere Renæssancetid.
Sindinggaard tilhørte 1449 Jens Knudsen (Harbou), saa Sønnen Mogens Jensen,
dennes Sønner Jens Mogensen, Landsdommer i Nørrejyll., og Mogens Mogensen,
dennes Søn Jens Mogensen (f barnløs 1635), Mogens Juel, Hans og Iver Dyre, der
1649 solgte den til Oberst Claus Dyre (| 1693), hans Søn Justitsr. Palle D., hvis
Enke ægtede Major Frands Rantzau til Bratskov (f 1738); hans Enke Margr. Rod-
steen (f 1747) overtog S. for 7000 Rd. og skødede den (32, 16 og 214 Td. H.) 1743
til Mads Pedersen Lillelund (f 1775), hvis Søn Peder L. 1780 skødede S. (32,
69 og 247 Td. H.) for 31,000 Rd. til Anders Speitzer fra Aggersborg (f 1813). Han
solgte S. 1809 til Præsten E. Wagaard i Skelund og Etatsraad S. A. Fjeldstrup
(f 1859) — Skøde af 1812 — , hvilken sidste blev Eneejer 1815 og gjorde meget
for at ophjælpe Ejendommen, navnlig ved at tilvejebringe bedre Græsning („den
Fjeldstrupske Græsblanding"), ligesom han var ivrig for Hedeplantningen; 1868
fik Grosserer Alfr. Hage (f 1872) og J. Boserup til Stubbergd. Skøde paa S. ; den
sidste, som senere blev Eneejer, solgte S. 1877 til O. Olesen; 1894 overtoges
den af et Konsortium, 1902 blev den købt for 68,000 Kr. af den nuv. Ejer Johs.
Kloppenborg. — Hovedbygningen bestaar af en ældre Hovedfløj, i 1 Stokv., og
to Sidefløje; i Hovedfløjens vestl. Ende er bevaret en Riddersal; N. for Borggaarden
ligger den 1777 opf. Ladebygning med Indkørselsporten.
Ved Kvindevad er den første Mergel i Jyll. fundet og benyttet til Jordforbedring
i 1746 af Mads Lillelund.
Ved Asbjærg er der fredlyst 4 Gravhøje, Firhøjene.
Om Sognehistorien se S. 557.
Simmelkjær Sogn, ved Res. af 29/9 1893 udskilt fra Ørre S. fra l/ii
1893, Anneks til Grove i Ginding Hrd., omgives af dette (Grove S.), Ørre
og Sunds Sogne; Sydgrænsen dannes af Røgen Ræk. Kirken, mod N.,
ligger 3^2 Mil 0. S. 0. for Holstebro. De højtliggende, jævne Jorder ere
sandede og skarpsandede, med en Del Hede samt Mose og Kær. Gennem
Sognet gaar Damholt-Hodsager Mergelbane.
Fladeindholdet 1896: 4436 Td. Ld., hvoraf 788 besaaede (deraf med Rug 300,
Byg 36, Havre 209, Boghvede 51, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 40, Grøntf.
8, Kartofler 80, andre Rodfr. 8), Afgræsning 830, Høslæt, Brak, Eng m. m. 499,
Have 13, Skov 11, ubevokset 20, Moser 76, Kær og Fælleder 424, Heder 1724,
560 Ringkjøbing Amt.
Veje og Byggegr. 49 Td. Kreatur hold 1898: 106 Heste, 486 Stkr. Hornkv.
(deraf 272 Koer), 605 Faar, 173 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
31 Td. ; 8 Selvejergde. med 15, 56 Huse med 15 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse.
Befolkningen, \ 1901: 394 (se i øvrigt S. 558), boede i 78 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: se S. 558.
I Sognet Byerne: Over- Simmelkjær med Kirke, Missionshus (opf. 1901),
Skole og Forskole, Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
82,867 Kr., Rentef. 4 pCt. , Reservef. 4536 Kr. , Antal af Konti 319)
og Mølle; Neder- Simmelkj ær. Sneptrup G de. og Sneptrup Huse; Vester-
ager, Gd. og Huse.
Simmelkjær S., een Sognekommune med Ørre, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
Lægd 47b. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1893, indviet 14/j 1894, i gotisk Stil af rode Mursten (Arkitekt:
Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir ; Kirken har Tøndehvæl-
ving. Altertavlen (Jesus med Martha og Maria) er malet af Thørrestrup.
Sunds Sogn omgives af Simmelkjær, Ørre, Sinding, Tjørring, Herning,
Gjellerup, Ikast og Bording Sogne samt Ginding Hrd. (Grove S.). Kirken,
noget sydl., ligger 33/4 Mil S. 0. for Holstebro. De højtliggende, for det meste
jævne Jorder (mod 0. det delvis beplantede Bakkedrag Linnebjærg Bakke)
ere noget muldede, men overvejende sandede med store Hedestrækninger,
hvoraf store Dele dog ere beplantede. Af Plantagerne nævnes Ildskov PL,
100 Td. Ld. (anlagt 1889), Myremalms PL, 937 Td. Ld. (anl. 1897), og
Anna Margrethelund PL, c. 100 Td. Ld. (anl. 1901). Omtr. midt i Sog-
net ligger Sunds Sø, fra hvilken Sunds-Nørreaa løber til Storaa, som
ogsaa løber igennem Sognet. Røgen Bæk udspringer her. Gennem Sognet
gaa Viborg-Herning Banen og Damholt-Hodsager Mergelbane.
Fladeindholdet 1896: 17,072 Td. Ld., hvoraf 2812 besaaede (deraf med Rug
1112, Byg 192, Havre 728, Boghvede 257, Bælgsæd 4, Spergel 140, Blandsæd til
Modenh. 95, Grontf. 19, Kartofler 245, andre Rodfr. 14, andre Handelspl. 6), Af-
græsning 2999, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1917, Have 27, Skov 85, ubevokset 25,
Moser 355, Kær og Fælleder 582, Hegn 10, Heder 7952, Veje og Byggegr. 189,
Vandareal m. m. 118 Td. Kreaturhold 1898: 352 Heste, 1643 Stkr. Hornkv. (deraf
1022 Køer), 1857 Faar, 832 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 133
Td.; 48 Selvejergde. med 81, 150 Huse med 52 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse.
Befolkningen, i/2 1901: 1290(1801: 452, 1840: 627, 1860: 824, 1890: 1141), boede
i 239 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomhed, 928 af Jordbr.,
73 af Industri, 31 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 3 vare
under Fattigv.
I Sognet: Sunds Kirke (1340: Sunzsæ, o: Sunds Sø), ved Søens Vest-
kyst, og Byerne: Sunds, ved Søens Østkyst, med Skole, Vandmølle, An-
delsmejeri og Mosestation samt Jærnbanest. ; Ildskov med Filialkirke og
Skole; Østermark (spredt); Torup med Fattiggaard (opf. 1901, Plads for
8 Lemmer), Mølle og Kro; Hollingholt med Skole; Linaa med Skole; Røjen
med Skole. Plantørgd.; Lystlund, Gd.; Nørremark, Gde. ; Nybo, Gd.
Skaaphus, Gd. ; Sønder g d.; I vær mose, Gd.; Skinder holm, Gd. ; Kv aisholm
Gd.; Mølsted, Gd.; Kjær gde.; Sønder os, Gde. og Huse; Kjeldsgd.; Køl-
bæk, Gd.; Bordinggde. med Mosestation. Ved Kirken Missionshuset „Klim"
(opf. 1893).
Sunds S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd. 's Juris-
diktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning
Lægedistr., 1 1. Landstings- og Amtets 5 . Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
46. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Hammerum Herred. — Simmelkjær, Sunds og Gjellerup Sogne. 561
Kirken, der er opf. 1897 paa den ældre, nu nedrevne Kirkes Plads (Arkit. : R.
Frimodt-Clausen) i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel, bestaar af Skib
og Kor samt Taarn med Spir mod V. Altertavle, fra 1611, Prædikestol, fra 1664,
Granitdøbefonten, med Relieffer, og et Krucifiks ere fra den gamle Kirke, ligesom
Klokken, fra 1459, med Indskrift i Minuskier. Den gi. Kirke (Skib, Kor og Vaaben-
hus, mod S.) var for Skibs og Kors Vedk. fra romansk Tid af utilhugne Rullesten.
Filialkirken i Ildskov er opf. 1898 i romansk Stil af røde Mursten (Arkitekt:
Wiinholt) og bestaar ai Skib og Kor med aaben Tagkonstruktion.
Ildskov (1496: Ildzhuorn, af orne, o: Skov) har før været en Hovedgaard under
Hald Slot. Da Fr. II solgte dette Gods, stod i Skødet, at Gaarden „Jedskov" eller „Ild-
skov" i Sunds Sogn skulde svare, foruden andre Afgifter, visse Kloder Jærn, hvilket
vidner om tidligere Tiders Jærnudsmeltning, der har været drevet i disse Egne.
Endnu 1857 kaldtes Kærene baade her og i Sinding, Tjørring og Ikast Sogne for
Malmkærene, og Vejene, f. Eks. omkring Skaaphus, Malmvejene.
Skaaphus skal være bleven oprettet i 17. Aarh. af Grev Chr. Rantzau af Hernings-
holm til Faarehold (heraf formodentlig Navnet). S. tilhørte 1704 og 1714 Niels
Larsen, men laa 1751 under Herningsholm (s. d.) og havde fælles Ejere med denne,
indtil den (13, 11 og 211 Td. H.) 1779 af Birkedommer Peder Grønlund blev solgt
for 8000 Rd. til Peder Obel til Kjærgaårdsholm. Han skødede 1779 S. for 9400 Rd.
til Jens Chr. Holmarch, der 1782 solgte S. (13 og 51 Td. H.) for 2315 Rd. til For-
pagteren Lauge Nissen. 1800 skødede Christen Hahle S. (10 Td. H.) for 3000 Rd.
til Jens Andersen af Laasby. Gaarden havde tidligere større Areal end nogen
anden i Landet. — Kvalsholm (Qualholm) var fordum en Hovedgaard, der havde
Navn efter Josva v. Q valen. Ved 1660 ejedes den af Grev Chr. Rantzau. 1804 var
den (6 Td. H.) en Bondegaard under Herningsholm; 1759 laa den (8 Gaarde, 11 Td.
H.) under Skaaphus.
Sunds var i tidligere Tid et Pastorat for sig, indtil det ved Res. af 24/x 1821 blev
Anneks til Gjellerup; ved Reskr. af 10/n 1828 blev det atter et eget Pastorat.
Gjellerup Sogn omgives af Sunds, Ikast, Rind og Herning Sogne.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 43/4 Mil S. 0. for Holstebro. De højt-
liggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede, ret frugtbare, flere Steder
med Lerunderlag. Langs Storaa (her: Højris Aa), som danner Nordgrænsen,
er der ligesom i den sydl. Del nu kun lidt Hede tilbage. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Silkeborg til Herning og Skanderborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 10,367 Td. Ld., hvoraf 3366 besaaede (deraf med Rug
996, Byg 441, Havre 1097, Boghvede 76, Spergel 13, Blandsæd til Modenhed 232,
Grøntf. 88, Kartofler 224, andre Rodfr. 193, andre Handelspl. 6), Afgræsning 2426,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2490, Have 67, Skov 39, Moser 267, Kær og Fælleder
298, Hegn 20, Heder 1127, Veje og Byggegr. 258, Vandareal m. m. 9 Td. Krea-
turhold 1898: 646 Heste, 2349 Stkr. Hornkv. (deraf 1613 Køer), 1592 Faar,
1422 Svin og 55 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 237 Td.; 75 Selvejergde.
med 170, 196 Huse med 67 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen,
J/2 1901: 2122 (1801: 770, 1840: 1086, 1860: 1390, 1890: 1978), boede i 373
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 97 levede af immat. Virksomh., 1296 af Jordbr.,
21 af Gartneri, 312 af Industri, 54 af Handel, 106 af forsk. Daglejervirks., 73 af
deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjellerup (1340: Gøldorp) med Skole; Kirkeby med
Kirke, Præstegd. (fra 1901) og Mølle; Lund (Gjelleruplund) med Skole
og Forskole samt Børnehjemmet „Gamle Minder" (opr. 1889 af Frk. P.
Th. Blom, f 1890, for daarligt stillede Pigebørn, særlig fra Kbh.); Over-
og Neder- Vraa; Birk med Skole og Forskole samt Mølle; Hammerum,
ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890
i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884
nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og
Telefonst. ; Agerskov; Nørre- og Sønder -Fas trup; N- og S.-Have med
Skole og Forskole; Langelund med Missionshus (opf. 1898); Skovby, ved
Landevejen; Busk med Skole og Forskole samt Mølle; Bjerregaard; Frø-
ir ap: Danmark, 3. Udg. V. 36
56;
Ringkjøbing Amt.
lund. Nørlund, Gd.; Ringstrup, Gde. ; Lund, Gde. ; Lindbjærg, Gd.;
Lillebirk, Gde. ; Krøjgd.\ Toftgaard, Fattiggaard (opf. 1871, Plads for 22
Lemmer); Hammerumholm, Gd. med Trikotagefabrik; Nyholm, Gd.; Nørum,
Gde. ; Kathrinebjærg, Gd. ; Krogslund, Gd. ; Bjødslrup, Gde. ; Vasehuse ; m.m.
Gjellerup S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.'s
Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Her-
ning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 45. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den ret anselige og interessante Kirke, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib
og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor (indv.
over 39 Al. lange, Skibet 12, Koret over 9 Al. bredt, Murene over 9 Al. høje), med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (den indre Del af raa Granit, Gra-
nitkvadre og Al) paa Sokkel med Skraakant. Korets Kvadre ere til Dels ommurede
(paa Koret staar: MMH og 52). Flere oprindl. Vinduer, Granitkorbuen (over 8a/2 Al.
høj, 6 Al. bred) og begge Døre ere bevarede. Paa den tilmurede Syddørs Overligger
findes en lat. Indskr., som oversat lyder : „I Aaret 1 140 efter Herrens Byrd er dette
Hus anlagt her til Guds Ære". Ogsaa paa Overliggeren over den endnu benyttede
Norddør staar en lat. Indskr. i Verseform: „Ingrediens aulam culpas abicit reus
istam — Et quod juste petit
donando deus pius audit".
I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet i Stedet
for et tidligere Taarn eller en
Forhal, idet der i Skibets
Vestgavl ses to slanke,
rundbuede Arkader, baarne
af en firkantet Granitpille;
Taarnet, af Granitkvadre
og Munkesten, har Hvæl-
ving. Omtr. samtidig med
det nuv. Taarn opførtes den
hvælvede Korsarm, med
Spidsbue ind til Skibet, lige-
ledes af Granitkvadre og
Munkesten (senere ombyg-
get; paa Vestmuren: MR).
Det lille Vaabenhus, af Mursten paa Granitsokkel, er ogsaa en senere Tilbygning (ifl.
D. Atl. stod der endnu 1769 et andet Vaabenhus, mod S.). Altertavlen, med Malerier,
og Prædikestolen ere i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med to
Dobbeltløver i stærkt Relief. I Korsarmen et Krucifiks med Roverne ved Siden;
paa Nordvæggen et mindre Krucifiks. (Om Kirken se J. Helms, i Kirkeh. Saml. 2.
R. II S. 563, og D. Tufstenskirker, S. 95 flg.). — Paa Kirkegaarden en romansk,
tagformet Ligsten med Rebsnoning.
Navne som Agerskov, Skovby, Langelund, Frølund, Birk osv. vise, at Sognet tid-
ligere har haft Skove, af hvilke flere omtales endnu i Præsteindberetn. 1638. Skovene
skulle have strakt sig ind i Ikast Sogn, hvor et lille Krat ved Lægdsgde. menes at
være en Rest af dem. — Ved Agerskov er der en Borg plads.
Bording Sogn, det største i Herredet, omgives af Ikast og Sunds
Sogne, Ginding Hrd. (Grove S.), Viborg Amt (Lysgaard og Hids Hrdr.),
fra hvilket det for største Delen skilles ved Skive Aa, som udspringer her.
Det forholdsvis smalle Sogn strækker sig 4 Mil fra N. V. til S. 0. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 6 Mil S. 0. for Holstebro, henved 4V2 Mil
S. S. V. for Viborg og 3 Mil V. for Silkeborg. De højtliggende, for en Del
bakkede Jorder (Brokkerbakke, 318 F., 100 M., Brunbjærg, 315 F., 99 M.,
med trig. Station) ere sandede, for en Del opdyrkede, med store Hedestræk-
ninger mod N. (Hestlund Hede) og S. (Agerskov Hede) og Moser (Ulkjær
Syddørens Tympanon i Gjellerup Kirke.
Hammerum Herred. — Gjellerup og Bording Sogne. 563
Mose). Mod S. har Staten indtaget c. 800 Td. Ld. til Plantage, en Del
af Gludsted PL, hørende til Palsgaard Skovdistr. (se S. 230); af private
Plantager nævnes den 1890 anlagte Haraldslund PL, 100 Td. Ld., og
Præstegaards PL, c. 70 Td. Ld., anlagt 1902-3. Langs Skive Aa ere
flere gode Engstrækninger; Kanalen Vallerbæk-Agerskov (4600 Al.) er
anlagt 1866 af Hedeselskabet. Mod N. og S. de to smaa Søer Søbjærg
Sø og Ravnholt Sø, henh. c. 5 og 6 Td. Ld. Sognet er rigt paa Mergel,
navnlig mærkes de store Mergellejer ved Gaarden Damholt, hvorfra Dam-
holt-Hodsager Mergelbane udgaar. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Silkeborg til Ringkjøbing samt Skanderborg-Skjern Banen og Viborg-Herning
Banen.
Fladeindholdet 1896: 20,882 Td. Ld., hvoraf 394 besaaede (deraf med Rug
1485, Byg 244, Havre 1642, Boghvede 137, Spergel 9, Blands. til Modenh. 58,
Grontf. 12, Kartofler 330, andre Rodfr. 21, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 4501,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2034, Have 47, Skov 96, ubevokset 78, Moser 1065.
Kær og Fælleder 254, Heder 7582, Flyvesand m. v. 1061, Veje og Byggegr. 206,
Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898: 404 Heste, 1874 Stkr. Hornkvæg
(deraf 1122 Køer), 1887 Faar, 819 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
128 Td.; 32 Selvejergde. med 54, 283 Huse med 74 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse.
Befolkningen, 1ji 1901: 1745 (1801: 467, 1840: 609, 1860: 839, 1890: 1577), boede
i 365 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh., 1213 af
Jordbr., 148 af Industri, 22 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Mid-
ler, og 43 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bording (1340: Burringh, 1496: Borrem, 1507:
Borring) med Kirke, Præstegd. (noget N. 0. for Byen), Skole og Vand-
mølle; Agerskov med Biskole; Munklinde med Andelsmejeri; Moselund
(Vester-M.); Rudskjær; Stubkjær med Skole og Missionshus (opf. 1898);
Hestlund med Fattiggaard (opf. 1882, Plads for 14 Lemmer); Ravnholt,
ved Landevejen, med Skole og Missionshus (opf. 1898); Bodholt, ved
Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1902), Sparekasse (opr. 1870;
31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 64,113 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4994
Kr. , Antal af Konti 484), Mølle, Andelsmejeri og KøbmandshdL, samt
Bording Jærnbanestation med Telegraf- og Telefonst. samt Markedsplads
(Marked i Okt.); Guld for hoved; Christianshede med Filialkirke, ved Sejting
(Sigten) Hus, og Skole; Søbjærg; Rønkilde; Ravnholllund. Gde. : Damholt;
Nørlund; Brunbjærg. — Sognet hører til Bindeegnene, men Hosebinde-
riet er nu stærkt aftaget.
Bording S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.'s
Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 43. Lægd. Kirken tilhører Kommunen, Filialkirken ejer sig selv. —
Den nordl. Del af Sognet, med Byerne Agerskov og Munklinde, er 1898
udskilt i gejstl. Hens. og henlagt under Sunds Pastorat.
Kirken er opf. 1897 (indv. 18/9) paa samme Plads som den da nedrevne ældre
Kirke (af Granitkvadre, bestaaende af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V.). Kirken
er opf. i romansk Stil som en Korskirke af røde Mursten (Arkitekt: Wiinholt). Over
Korset hæver sig et Taarn, hvilende paa 4 Buer. Kirken har aaben Tagkonstruktion,
medens Taarnet har Loft under Taget; under Skibet en muret Gravhvælving.
Paa den øverste Del af Taarnets Vægge mellem dets 8 store Vinduer ere malede
de 12 Apostle i overnaturlig Størrelse. Altertavle, Prædikestol og Granitdøbe-
fonten ere fra den gi. Kirke. I Kirkens Vestende over Indgangen et Pulpitur med
Orgel. Klokken, fra 1487, er anbragt i et Stillads ved Siden af Kirken.
36*
564 Ringkjøbing Amt.
Christianshedes Filialkirke er opf. 1893-94 (indviet 12/8 1894) i gotisk Stil af røde
Mursten (Arkitekt: Frimodt- Clausen) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod
V. Loftet er fladt. Alteret bestaar af et Basrelief i Egetræ (Christus m. m.) og et
Kors af Egetræ. Kirken, hvortil høre Byerne Christianshede, Guldforhoved og
Rønkilde, ligger midt paa en gammel Kirkegaard, der har hørt til en Kirke, som
antagelig er opf. efter 1340 og forfalden før 1524. Den har ligget mod N. paa Kirke-
gaarden, hvor der er fundet Rester af Mursten og Kister.
Brunbjærg har været en Hovedgaard, der 1491 ejedes af Albret Skeel, med hvis
Datter Anne den vistnok kom til Malte Lauridsen Viffert, thi 1545 ejedes den af
Chrf. Maltesen Viffert. 1556 tilhørte den en Fru Sidsel. — Nørlund, nævnt som
Gaard 1683, blev opbygget 1764 af Kasserer paa Alheden Testrup (Bygningen staar
endnu) og beboedes senere af Forvalter paa Alheden Hans Kjersgaard (f 1784) og
Forstinspektør G. W. Briiel (f 1829). — Gaarden Sejting nedlagdes ved Aar 1760,
og paa dens Mark anlagdes Kolonien Christianshede, der hørte til Kolonierne paa
Alheden (se IV S. 753).
De mange Navne med Lund, Holt og Skov vise, at der før har været Skove; endnu
1638 nævnes en Skov ved Guldforhoved. Paa Hederne ses ogsaa Spor af tidligere
Opdyrkning.
Ved Bording er fredlyst en lille Gravhøj.
Den c. 2x/2 Mil lange Damholt- Hodsager Mergelbane, der er den første i sit
Slags, og som har gjort megen Gavn i de Egne, den gennemløber, er under Hede-
selskabets Ledelse anlagt 1877-78 af et Interessentskab, som købte Gaarden Damholt;
Banen kostede c. 117,000 Kr. (Se Hedeselsk. Tidsskr. 1902, S. 222).
Sognet hørte tidligere til Ginding Hrd., men blev lagt under Hammerum Hrd.
jurisdiktionen ved Reskr. af 6/x 1832. Sognet skal indtil 1555 have været Anneks
til Sunds; men 1471 nævnes dog Hr. Niels i Bordingh.
Ikast Sogn omgives af Bording, Sunds, Gjellerup og Rind Sogne samt
Aarhus Amt (Vrads Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 51/2 Mil
S. 0. for Holstebro og 31/2 Mil V. for Silkeborg. De højtliggende, temmelig
jævne, dog flere Steder bakkede Jorder (mod S. 0. : Isenbjærg, 324 F.,
102 M., med vid Udsigt) ere overvejende sandede og skarpsandede, især
i den sydøstl. Del, nogle Steder muldede, til Dels med Lerunderlag; bety-
delige Hedestrækninger, især mod S. Af Plantager nævnes mod S. en
stor Del af de til Palsgaard Skovdistr. hørende Gludsted og Nørlund PI.
(se S. 230); mod N. ligger bl. a. den private Lindbjærg Plantage, 88
Td. Ld. (anl. 1892). Ligeledes findes flere Moser (Nørlund, Vester-Isen,
Toftlund og Trolde Moser). Gennem Sognet løbe Storaa, Landevejen fra
Silkeborg til Ringkjøbing, Skanderborg-Skjern Banen og Damholt-Hodsager
Mergelbane.
Fladeindholdet 1896: 20,292 Td. Ld., hvoraf 4595 besaaede (deraf med Rug
1560, Byg 415, Havre 1873, Boghvede 118, Bælgsæd 7, Spergel 10, Blands. til
Modenh. 99, Frøavl 14, Grentf. 85, Kartofler 351, andre Rodfr. 63), Afgræsn.
4006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3554, Have 47, Skov 1973, ubevokset 71, Moser
613, Kær og Fælleder 546, Hegn 31, Heder m. m. 4560, Veje og Byggegr. 292,
Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 617 Heste, 2669 Stkr. Hornkvæg
(deraf 1697 Køer), 2291 Faar, 1162 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
226 Td.; 72 Selvejergde. med 147, 263 Huse med 78 Td. Hrtk. og 65 jordløse
Huse. Befolkningen, J/2 1901 : 2110 (1801: 723, 1840: 963, 1860: 1301, 1890:
2040), boede i 419 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 86 levede af immat. Virk-
somhed, 1572 af Jordbr., 201 af Industri, 47 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks.,
60 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ikast (1340: Ycost), ved Landevejen, med Kirke,
Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr.
1871; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 16,927 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef.
2143 Kr., Antal af Konti 166), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og
Hammerum Herred. — Bording og Ikast Sogne. 565
Telegrafst. samt Postekspedition ; Hede med Skole; Favrholt (1340: Fogher-
holt) med Skole og Missionshus (opf. 1896); Tulstrup med Skole og Mølle;
Siggaarde; Ho/d; Vaadc med Fattiggaard (opf. 1880, Plads for 14 Lem-
mer); Grøde; Toftlund; Uregaarde (1506: Wrnehaffve) ; Lægds gaar de;
Hesselbjærg; Fonnesbæk med Skole; Over- og Vester- hen med Skole
og Mosestation; Isenvad med Filialkirke og Missionshus (opf. 1882, gen-
opf. 1886 efter en Brand); Lille Nørlund. Lindbjærg, Gde. ; Hold, Gde. ;
Ravnsvad , Gde. og Huse; Suder bæk, Gd. ; Hagelskjær, Gde.; Skalms-
tang, Gd.; Højris, Gd., har 16 Td. H., 440 Td. Ld., hvoraf 150 Eng,
40 Græsningsjord, 210 Ager, Resten Tørvejord og Hede; Overgd.; Bøg-
ild, Gde.; Remme ^ Gde. og Huse; Neder- og Overholt, Gde.; Drantum,
Gd. ; Sand, Gd.; Rom, Gde.; Bøgeskov, Gde. og Huse, Tyvkjær,
Gd. ; m. m.
Ikast S., en egen Sognekommune, delt i et nordl. og sydl. Sognefoged-
distr., hører under Hammerum Hrd.'s Jurisdiktion (Herning), Holstebro
Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 1.1. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 44a (nordl.) og
44b (sydl. Distr.). Kirken tilhører 4 Gaardmænd i Sognet, Filialkirken ejer
sig selv.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, fladt Loft, ere fra romansk Tid (med Spor af Overgangsstil) af Gra-
nitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte ; Korets Spidsgavl
er 1856 ommuret med Mursten. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. Paa to
Sten er der indhugget Indskrift om de kejserliges, Svenskernes og Østerrigernes Be-
søg 1627, 1644 og 1864. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset
er 1883 skalmuret med røde Mursten. Anselig Altertavle i Barokstil med et Maleri
fra 1871 (Christus) af Lyders. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere
Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Klokken, med Indskrift
i Minuskier, er fra 15. Aarh.
Filialkirken i Isen vad er opf. 1893 (indviet 17/12) af røde Mursten i gotisk Stil
(Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med 4 Spidsgavle og
slankt Spir (til Spirets Top 87 F.). Kirken har kaseteret og dekoreret fladt Loft.
Altertavlen er udsk. og malet, af Træ, med et symbolsk Billede i Midten (Lammet)
og et Metalkrucifiks.
Højris tilhørte 1618 Christen Krag, 1635 Erik Lykke, 1648 dennes Enke Fru
Mette Lange. 1692 skødede Sophie Gyldenstierne, Enke efter Jens Sehested til
Holmgd., og Axel Sehested til Timgd. H. (10 Td. H.) til Forpagter Christen Andersen
Møller; 1705 fik Niels Jørgensen Møller H. tilskødet; 1736 tilhørte den Christen
Madsen (f 1741), paa hvis Enkes Dødsbos Aukt. den 1737 blev solgt for 2120 Rd.
til Hans Rosborg, der 1750 skødede H. (6 og 34 Td. H.) til sin Søn Skovrider H.
T. R. (f 1779), der 1766 skødede H. (10, 14, i alt 93 Td. H.) for 7400 Rd. til Nic.
Busch og Søren Thygesen, men senere ved Udlæg fik H. tilbage, hvorefter han
1771 solgte H. (10, i alt 34 Td. H.) for 3032 Rd. til Major Frands Friedenreich.
Senere kom H. til Herredsfoged, Kammerr. Casp. Møller, f 1824, derefter til Lund
og Familien Godt, hvorpaa den 1901 for c. 100,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer,
N. C. Sørensen.
Gaarden Tulstrup tilhørte i 17. Aarh. Laurids Friis, hans Søn Sivert Friis og
siden Manderup Due.
I den sydøstl. Del af Sognet findes Fandens Dige, en c. 8 F. bred, knap 2 F.
høj Jordvold, der begynder neden for den nordl. Fod af Ballebjærg og strækker sig
c. 1200 F. herfra mod N. V. Efter Sigende skal Diget have strakt sig endnu 2000
F. mod V. N. V., men af dette Parti er nu intet bevaret. Diget er antagelig en
Vejspærring fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder. Paa Johs. Meiers
Kort fra 1661 findes nær Diget afsat en Plads, „Schauemvold" , med en Række
mindre, indhegnede Jordstykker. — I Præsteindberetn. 1638 nævnes flere Skove i
Sognet, deribl. Isen Skov.
566 Ringkjøbing Amt.
Rind Sogn omgives af Ikast, Gjellerup, Herning, Snejbjærg, Assing
og Arnborg Sogne samt Aarhus Amt (Vrads Hrd.). Kirken, mod N. V.,
ligger 43/4 Mil S. 0. for Holstebro og c. 6 Mil 0. for Ringkjøbing. De
højtliggende, mod V. noget bakkede (en af Hjortsballe Høje, 252 F., 79
M.), i øvrigt jævne Jorder ere overvejende sandede og skarpsandede med
store Hedestrækninger, der udgøre over */3 af Arealet, og Hedemoser (Knud-
mose, Kølkjær Mose, Sømose), nogle Steder dog muldede med Lerunderlag.
Store Dele af Hederne ere beplantede; af Plantagerne nævnes den 1868
anlagte Høgildgaard PL, 1480 Td. Ld., en Del af Birkebæk PL (se Arn-
borg S.), Holt PL, 180 Td. Ld., anl. 1873, Rind PL, 186 Td. Ld., anlagt
1873, Fjederholt PL, 150 Td. Ld., og en Del af den 1901 anl. Jyndevad
PL, 553 Td. Ld. (Resten i Snejbjærg S.). Af Vandløbene nævnes den fra
N. til S. løbende Rind Aa og Søby Aa, som kommer fra Søby Sø (1 Mil
i Omkreds), som begge senere forene sig og falde i Holtum Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Herning til Vejle og, i Nordvesthjørnet, Skander-
borg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 20,334 Td. Ld., hvoraf 3779 besaaede (deraf med Rug
1232, Byg 353, Havre 1379, boghvede 113, Bælgsæd 4, Spergel 90, Blands. til Mo-
denh. 116, Frøavl 12, Grentf. 101, Kartofler 324, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 3206,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2233, Have 66, Skov 2015, ubevokset 54, Moser 547,
Kær og Fælleder 515, Hegn 26, Heder m. v. 7499, Veje og Byggegr. 216, Vand-
areal m. m. 178 Td. Kreaturhold 1898: 491 Heste, 1876 Stkr. Hornkvæg (deraf
1268 Køer), 2103 Faar, 1085 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 146 Td.^
43 Selvejergde. med 85, 194 Huse med 60 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolk-
ningen, 1/2 1901: 1544 (1801: 579> 1840: 748> 1860: 958> 1890: 1426)> boede i
291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh., 1094 af
Jordbr., 16 af Gartneri, 111 af Industri, 8 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks.,
61 af deres Midler, og 20 vare under Fattig v.
I Sognet : Rind Kirke og Præstegaard samt Byerne: Lind, ved Lande-
vejen, med Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1898), Fattig-
gaard (opf. 1899, Plads for 8 Lemmer), Andels- og Fællesmejeri samt Køb-
mandshdlr. ; Nørrelind; Vester lind med Fællesmejeri og Fattiggaard; Kol-
lund med Skole ; Gunderup ; Kølkjær med Filialkirke og Skole ; Slums-
trup ; Vester Høgild; Øster- Høgild, ved Landevejen, med Biskole ; Søby ;
Vovlund (1267: Woghnelund) med Biskole. Mørup, Gd. ; Trehuse; Knud-
mose Huse; Bossig, Gd. ; Orneborg, Gd. ; Fejer skov Huse; Kovstrup, Gde. ;
Nørrevejn, Gd. med Skole ; Skjoldborg, Gd. ; Søndervejn, Gd. ; Okkels,
Gd. ; Kidris Vandmølle; Bærslund (Baslund), Gd. med Handelsetablisse-
ment ; Kølkjær Møller ; Stokkildhoved, 3 Gde. ; Skjærbæk, Gde. med
Spinderi; Elmholt, Gd. ; Fjederholt, Gde. og Huse; Svendlund, Gd. ;
Malmkjær, Huse ; Sandgd. ; N.- og S.-Søbygd. ; Søbymark og Godrum,
Huse; m. m. Høgildgaard, Skovfogedbolig.
Rind S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd. 's Juris-
diktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 52. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant
(Korets Nordside har Dobbeltsokkel). Syddøren og flere Vinduer benyttes endnu ;
Nordd. er tilmuret. Paa en Kvader i Korgavlen: A. M. og Aarst. 1676. I den senere
Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af
Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Kirken, navnlig Taarnet
Hammerum Herred. — Rind og Herning Sogne. 567
og Koret, restaureredes 1898. Altertavle i Barokstil med et Maleri (den korsfæstede)
af Jæger, Viborg. Bægerformet Granitdobefont. Prædikestol i Barokstil. Series pasto-
rum. Under Altergulvet Begravelse for Provst Vitus Bering, f 1766, og Hustru; en
Mindetavle over dem i Koret. Ved en Undersøgelse 1898 fandtes to Gravkamre og
nogle Kister.
Filialkirken i Kølkjær er opf. 1891 i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt:
Wiinstrup) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Loftet er fladt. Alter-
tavlen er fra Herning gamle Kirke (Billedet som i Rind Kirke).
Mørup blev 1669 (5 Td. H.) skødet af Birgitte Juel, Knud Galts Enke, til hendes
(Sviger-)Søn Sigvard Friis.
Ved de to anselige, fredlyste Gravhøje Hjortsballe Høje, hvorfra der er meget
vid Udsigt, er 1901 rejst et Mindesmærke for Hedeselskabets 25aarige Virksom-
hed. — Den nordl. Del af Høgildgaards Plantage blev anlagt 1868 af Hedeselskabet,
den sydl. Del 1871 af Generalkonsul Pontoppidan, som 1874 afkøbte Selskabet den
nordl. Del. Ved Høgildgaard Skovfogedbolig er der en smuk Have („Hernings
Klampenborg"), anl. paa kuperet Terræn med Frugttræer osv. — Et 1844 opr.
„Ringkjøbing Amts Engvandingsselskab" købte N.-Søbygaard, men opløstes 1848.
Sognet har fra gammel Tid været et af de væsentligste Tilholdssteder for Nat-
mands folket, som nu, i alt Fald som afsluttet Kaste, maa regnes for uddødt.
Herning Sogn omgives af Rind, Snejbjærg, Tjørring, Sunds og
Gjellerup Sogne. Kirken, noget vestl., ligger henved 4x/2 Mil S. 0. for
Holstebro, c. 6 Mil 0. for Ringkjøbing og 5 Mil V. for Silkeborg. De
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og navnlig midt i
Sognet til Dels muldrige med lerblandet Underlag. Sognet har med sine
Plantninger og Haver om de fleste Gaarde tidligere før den store Opdyrk-
ning af Egnen gjort Indtryk af en Oase i Heden. Mod S. en Del af Knud-
mose. I den nordl. Del løber Herningsholm Aa. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Silkeborg til Ringkjøbing og fra Herning til Holstebro samt
Skanderborg-Skjern Banen og de under Anlæg værende Baner Viborg-H.
og Holstebro-H.
Fladeindholdet 1896: 4758 Td. Ld., hvoraf 1399 besaaede (deraf med Rug
360, Byg 162, Havre 539, Boghvede 28, Spergel 15, Blands. til Modenhed 83,
Grøntf. 48, Kartofler 62, andre Rodfr. 97, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 1124, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1034, Have 64, Skov 68, Moser 211, Kær og Fælleder
223, Heder m. v. 453, Veje og Byggegrunde 177 Td. Kreaturhold 1898:
395 Heste, 1267 Stkr. Hornkv. (deraf 853 Køer), 694 Faar, 645 Svin og 41 Ge-
der. Ager og Engs Hrtk. 1895: 124 Td.; 32 Selvejergaarde med 93, 295 Huse
med 30 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, V2 19°1 • 433° (1801:
345, 1840: 594, 1860: 870, 1890: 2935, */« 1902: c. 4800), boede i 505 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 300 levede af immat. Virksomh., 534 af Jordbr., 12 af
Gartneri, 1092 af Industri, 519 af Handel, 364 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres
Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet den købstadlignende By Herning (1340: Hørningh; senere
kaldet Hanning), ved Landevejen, som danner den med Træer beplantede
Hovedgade, Landets største Landsby („Hedens Hovedstad") — 1/2 1901:
404 Huse og 3706 Indb. (1840: 21, 1860: 101, 1880: 1064, 1890:
2166, Vu 1902: 4008) — , med Kirke; Præstebolig; Missionshuset
„Bethania" (opf. 1898 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt) ; 2 Almueskoler
(Hovedskolen i Byen og Landskolen V. for den); Realskole (opr. 187 7
af Landstingsmand Thomas Nielsen) med Ret til at afholde alm. Forbere-
delseseksamen; teknisk Skole (opr. 1878), flere private Skoler; Ting-
og Arresthus, opf. 1893 i tysk Hanseatstil af røde Mursten i to Stokv.,
80 F. langt, med Spir, og en 1891 opf. Sidefløj til Arrestbygn., med Plads til
16 Arrestanter (Arkitekterne: Wiinholt og Hagerup); Bygningerne, der have
568
Ringkjøbing Amt.
kostet c. 82,000 Kr., ejes af Amtskommunen ; foruden Lokale for Forligs-
kommission og Arrestforvarerbolig indeholder Tinghuset en stilfuld, smukt
dekoreret Retssal og paa Loftet et 1896 indrettet Museum med Genstande,
indsamlede i Midt- og Vestjylland (Jydepotteindustrien er fyldig repræsen-
teret); det ældste Tinghus i H. var opf. 1827, det andet 1857. Herreds-
fogedbolig og Kontor (opf. 1878); Amtssygehus (opf. 1882, med
23 Senge, for c. 21,000 Kr., Arkitekt: Weber) og Epidemi hus (opf.
1888 med 25 Senge, med Desinfektionsanstalt, for 12,600 Kr., Arkit. :
Weber), begge ejede af Amtskommunen; Fattiggaard, opf. 1882, Plads
for 22 Lemmer; Hammerum Hrd.'s Børnehjem, opr. 1882 af H. C.
Tinghuset i Herning.
Bertelsen, Plads for c. 15 Børn; Apotek (opr. 1832); Distriktslæge-
bolig; flere Læger. Meteorologisk Station (opr. 1873). Herning
Hede- og Diskontobank (opr. 12/3 1872 ; Aktiekapit. : 115,600 Kr.;
31/i2 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 965,378, Vekselkontoen 728,914
Kr.). Hammerum Hrd.'s Sparekasse (opr. 1/7 1868; S1j3 1900 var
Spar. Tilgodeh. 2,943,933 Kr. , Rentef. 4 pCt., Reservef. 115,040 Kr.,
Antal af Konti 6061). Gas værk (anl. 1898). Haandværkerforenings-
bygning (opf. 1887); Højskolehjem (opf. 1901). Af industrielle
Anlæg nævnes: et Dampuldspinderi (Lunds), flere Bryggerier, et Teglværk,
et Jærnstøberi, en Dampmølle, flere Møller, en Tørvefabr., et Svineslagteri,
et Dampfarveri , to Mineralvandsfabr. , en Tagpapfabr. , Cementfabrikken
„Vestjyll.", Savskærerier; desuden Handelsetablissementer og Haandværkere
samt to Bogtrykkerier; i Byen udgaar H. Folkeblad, „Vestjyll." („H. Dag-
Hammerum Herred. — Herning Sogn. 569
blad" udgives i Ringkj.). Her findes flere Hoteller, Gæstgiverier,
Markedsplads (8 Markeder med Heste og Kreaturer i Feb., Marts, April,
Maj, Juni, Aug., Okt. og Dec), Jærnbanes tation (paa Skanderborg-
Silkeborg-Skjern Banen, se S. 93, ligesom den bliver Endestation for Stats-
banerne Viborg-Herning, se IV S. 576, og Holstebro-Herning, se S. 93),
Telegraf- og Statstelefonst. samt Postkontor (Posthuset er opf.
1892 efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen). Byen har Told-
sted og er Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Sessionsted
for Lægd 43-60 af 5. Udskrivningskreds. V. for Byen ved Assistenskirke-
gaarden (med et Ligkapel) ligger et 21/2 Td. Ld. stort Lystanlæg (op-
rindl. Hedeselskabets Planteskole), hvori Mindesmærke for Oberst Dalgas,
afsløret 8/10 1896 (en Obelisk med Portrætmedaillon) ; desuden ejer Byen
mod S. Anlægget Pontoppidan, 12 Td. Ld., hvori Mindesmærker for
Landstingsmd. Th. Nielsen (f 1895), afsl. 14/9 1901, og for General-
konsul Pontoppidan (rejst 1903).
Desuden i Sognet Byerne: Girtlestrup (Store og Lille-G.) med Skole;
Holing med Andelsmejeri (Danalyst). Hovedgaarden Herningsholm har
17V2 Td. H., 330 Td. Ld. (i H. og Gjellerup S.), hvoraf 70 Eng, 41 Mose,
4 Skov og Have, Resten Ager. Overgd. ; Grøderis, Gde. ; Salholt, Gd. ;
Nørholm , Gd. ; Vester holm, Gd. ; Lillelund, Gde. ; Brendgde. ; Lavlund,
Gd. ; Sønderager, Gd.; Holtbjærg, Gd. med Teglværk; Kjær et, Gd. Pon-
toppidans Mosestation, c. 200 Td. Ld., mod S. ved Vejlevejen.
Ved Herning Toldsted fortoldedes i 1901 af fremmede Varer bl. a.: Bomulds- og
Linnedgarn 142,727 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 7424 Pd., uldne Manu-
fakturvarer 22,188 Pd., Vin 6822 Pd., Glas og Glasvarer 11,228 Pd., Kaffe 34,066 Pd.,
Olier 77,745 Pd., Rismel og Risengrvn 12,186 Pd., Salt 242,266 Pd., Stenkul 25,045
Pd., Metaller og Metalvarer 317,829 Pd. samt Tommer og Træ 5321 Kbfd. Told-
afgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtg., 36,110 Kr., Krigsskatten af
Vareindførslen 1785 Kr., i alt 37,894 Kr. (6656 mere end i 1900).
Herning S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.'s
Jurisdiktion, Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr.,
1 1. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 51.
Lægd. Kirken tilhører Sognet.
Kirken er opf. 1888-89 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt. Den er bygget i romansk
Stil af rode Mursten med hvide Cementforsiringer som en Korskirke med halvrund
Apsis mod N., Taarn mod S. med 4 Spidsgavle og pyramideformet Spir, samt Tag-
rytter over Korset. Kirken har Bjælkeloft med Dekoration. Altertavle af Majolika
med Billede (Christus). Graniidøbefont. — Den gamle Kirke, der laa V. for Byen
og bestod af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. af Granitkvadre og Mursten, blev
nedbrudt 1887 (indtil den nye Kirke var fuldfort, benyttedes Missionshuset Bethania).
Den gamle Klokke hænger i den nye Kirke.
Herningsholm, oprindl. kaldet Vig, blev 1579 af Fr. II mageskiftet til Josva v. Qvalen,
hvis Enke Magdalene Olufsd. Munk ægtede Sigfred Rindsehat (Rindschaid), Friherre
til Friedberg, som opførte sig helt afsindig mod Familie og Tyende og til sidst for
Vold mod sin Hustru blev sat i Fængsel paa Dragsholm, hvor han døde c. 1620
(se E. Flindt, Friherren paa H., og F. R, Friis, Mere om Friherren paa H., i Saml.
t. j. Hist. 2. R. II S. 145 flg. og III S. 195 flg.). Senere tilhørte H. Gert Rantzau til
Breitenburg (f 1627), hans Søn Grev Chr. R. (f 1663), der købte en Del Gods til
Gaarden, dennes Svigersøn Storkansler Fr. Ahlefeldt (f 1686), hans Svigersøn Joh.
Fr. Greve af Leiningen-Dachsburg (f 1722), der 1704 skødede H. (48, med Gods i
alt 798 Td. H.) til Assessor Peder ' Tøgersen Lassen til Rødslet (f 1737); Sønnen
Justitsr. Tøger Lassen til Aakjær skødede H. 1751 med Skaaphus, Tiender og Gods
(36, 13, 47 og 753 Td. H.) for 20,000 Rd. og 100 Speciesdukater til Hans Adolph
Høeg, adlet som Hielmcrone, der 1757 skødede Ejendommen til Sønnen Marcus
5 70 Ringkjøbing Amt.
Hielmcrone, som 1769 skødede den til sin Svoger Chrf. Rosencrone til Nøragergd.;
hans Son M. G. R. solgte den 1775 til Major Frands Friedenreich til Palstrup, der
pantsatte den til Grevinde Levetzau, hvis Arvinger 1778 ved Aukt. solgte H. (36,
66 og 255) og Skaaphus (13, 11 og 211 Td. H.) for 25,200 Rd. til Birkedommer
Peder Grønlund, som 1780 skødede H. til Kmhr. Holger Sehested (f 1811), der ud-
stykkede den og frasolgte Holtbjerg og Lavlund ; han skødede H. (33 og 74 Td.
H.) for 23,000 Rd. til Morten Vestrup, som endnu mere udstykkede den, idet Nor-
holm og Vesterholm frasolgtes. Senere har Hovedparcellen været ejet af Lassen,
Brødr. Wood, Trondhjem (senere til Lindbjærggd.), der solgte den til Ph. Davidsen,
Bjerregaard, C. Wolf, Møller, N. Gram, der købte den 1869, Worm (fra 1873), F. C.
Werlauff, som 1901 solgte den for 126,000 Kr. til H. Biehl. — Hovedbygningen
har bestaaet af 3 Fløje (opf. af Josva v. Qualen), hvoraf den midterste, af Grund-
mur i to Stokv., endnu er bevaret; desuden er der to senere opf. Sidefløje, i 1
Stokv. Gaarden har været omgiven af Grave og Volde, hvis sidste Rester sløjfedes
1870. V. for den laa den store Ladegaard, ud for hvis 4 Hjørner der i Volden har
været indbygget 4 Taarne. I den gamle Fløjs 2. Stokv. findes Vægmalerier, vistnok
fra Marcus Hielmcrones Tid.
Herning By er først begyndt at vokse, da Hedeselskabet tog fat paa Hedeop-
dyrkningen, og da Jærnbanen blev anlagt (aabnet fra Silkeborg til H. 1877, fra H.
til Skjern 1881).
Ved Gullestrup er der fredlyst to Gravhøje.
Herning var Anneks til Rind, indtil det ved Reskr. af 19/2 1889 blev et eget Pastorat.
Litt. : L. C. TJi. Frølund, H. Sogn og Plads før og nu, Holstebro 1874. — W.
T. Valeur, H. fra 1852-88, Aarhus 1!
Sn ej bjærg Sogn omgives af Annekset Tjørring, Herning, Rind og Assing
Sogne, Bølling Herred (Vorgod Sogn), Ulvborg Hrd. (Timring Sogn) og
Nøvling Sogn. Kirken, mod N. 0., ligger 4 Mil S. 0. for Holstebro og
5x/2 Mil 0. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder (Solskov
Bjærg, 281 F., 88 M.) ere for en Del muldede, men i øvrigt sandede med
Hedestrækninger, især mod S. V. Ved Nordgrænsen ligger Gjødstrup Sø.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Herning til Ringkjøbing og Skander-
borg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 13,738 Td. Ld., hvoraf 4011 besaaede (deraf med Rug
1196, Byg 522, Havre 1606, Boghvede 66, Bælgsæd 24, Spergel 47, Blands. til
Modenh. 130, Grøntf. 108, Kartofler 210, andre Rodfr. 95, andre Handelspl. 6), Af-
græsn. 3621, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2563, Have 56, Skov 68, ubevokset 40,
Moser 597, Kær og Fælleder 250, Heder 1826, Flyvesand 28. Veje og Byggegr.
323, Vandareal m. m. 348 Td. Kreaturhold 1898: 627 Heste, 2392 Stkr. Hornkv.
(deraf 1600 Køer), 2447 Faar, 1230 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
170 Td.; 45 Selvejergde. med 121, 194 Huse med 49 Td. Hrtk. og 10 jordløse
Huse. Befolkningen, V2 1901 : 1827 (1801: 416, 1840: 673, 1860: 951, 1890:
1531), boede i 336 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virk-
somhed, 1255 af Jordbrug, 113 af Industri, 26 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks.,
23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Snejbjærg (1340: Snethbyergh; vistnok af den Skraa-
ning, paa hvilken Byen ligger; sned, skraa), ved Landevejen, med Kirke,
Skole, Missionshuset Bethesda (opf. 1894), Forsamlingshus (opf. 1901),
Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer), Sparekasse (opr. 187 5;
31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 74,864 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,325
Kr., Antal af Konti 385), Andelsmejeri, Mølle og Kro. Gjødstrup Præ-
stegd. Gde. og Huse: Snejbjærgbjærge ; Hundkjær; Helstrup med Skole;
Ør skov; Bassumgde.; Havnstrup med Skole og Missionshus (opf. 1894);
A/bæk, ved Landevejen; Tovstrup; Amtrup (Over- og Neder-A.) ; Tande-
rupkjær med Missionshus (opf. 1893); Tanderup Huse; Studsgaard med
Mølle, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. ; Volsgde. med Skole; Bjærggde.
Hammerum Herred. — Herning, Snejbjærg og Tjerring Sogne. 571
Hovedgaarden Tanderup har 16 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 46 Eng,
3 Skov og Have, Resten Ager; 3 Huse. Andre Gaarde: Næstholt; Fon-
vad; Raabjærg\ Lund Møllegd.\ Kjærsgd.; Munkgd.\ Krogstrup, Gde.
og Huse; Smede gd. ; Gjesinggd. (1498: Gærsomgord); Ny-Volsgd.
Snejbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum
Hrd.'s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og
Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 57. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel ; Vest-
partiet er maaske senere tilføjet. Begge Døre ses tilmurede; 2 Vinduer og en lille
Lysaabning i Vestmuren (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder opførtes
Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre (vistnok
fra en nedbrudt Kirke) og Munkesten paa Sokkel, og Vaabenhuset, af Granitkvadre
og Munkesten. Senere ere Murene delvis ommurede (saaledes 1853, med Spidsgavle
af Mursten). Ved Korets Nordside synes der at have staaet et Sakristi. Anselig,
udsk. Altertavle i senere Renæssancestil med Malerier fra ældre og nyere Tid. Ro-
mansk Granitdøbefont. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. Et Epitafium,
med et Maleri „Jakobs Drøm", er ophængt i Skibet. Series pastorum. Paa Skibets
Sydmur staar paa en Sten: „Anno 1602 døde af Sneb. Sogn 209 Mennesker af Pest
APS".
Tanderup tilhørte 1480-1506 Lars Nielsen, 1528 og 1546 Niels Lauridsen, 1564
Fru Kirsten Pedersd., 1580 Lars Grøn, 1617 og 1630 Kansleren Christen Thomesen
Sehested, 1646 Erik Quitzow, hos hvem en ufri Mand Jesper Hansen i Odense
1648 fik Udlæg i T., som han straks maatte sælge til en Adelsmand Levin Biilow,
der 1651 solgte den til Laurids Friis, som straks efter aihændede den til Hartvig
Sachs og Fru Lisbet Skade. De næste Ejere vare Admiral Christian Bielke, g. m.
Mette Sophie Skade, og Nic. Beuscher; de solgte 1681 T. (59 Td. H.) til Major
James Gosman. 1693 skødede Peder Poulsen T. (17 Td. H.) til Justitsr., Landsdom-
mer Chr. Cassius. 1729 og 1736 ejedes T. af Hans Bachmann til Sønderskov. 1747
skødede Christen Linde til Tirsbæk T. med Møltrup til Rudolf Linde, der 1749 skø-
dede T. med Gods (17 og 48 Td. H.) for 3759 Rd. til Laurids Nybo, som 1761 skø-
dede T. (17 og 40 Td. H.) for 2900 Rd. til sin Svigersøn Laur. Hansen Buch (f 1806),
hvis Enke døde 1811. Af senere Ejere nævnes Tvede, exam. jur. B. Øllgaard, f 1852.
Leth, A. Th. Dohn og Etatsr. Moller, hvis Arvinger solgte den 1902 for 100,000 Kr.
til den nuv. Ejer, J.Hansen. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv., er straatækt,
med to Sidefløje. Den ældre Bygning, som skal være brændt i 18. Aarh., har ligget
paa en Holm, der er omgiven af endnu bevarede Volde og Grave (i Herning Museum
findes et i Graven fundet Sværd), og hvor der endnu er Murrester og fuldt op af
Munkesten. De inderste Grave oprenses nu og indrettes til Fiskedamme. I en Høj
paa Gaardens Mark, „Cassius' Høj", skal Landsdommer Cassius være begravet.
Paa en lille Holm i Gjødstrup Sø findes en anselig Borgplads med Volde og
Grave; her skal have staaet en Herregaard, Taarnborg; fra Øen har ført en Bro
over til Præstegaarden, som siges oprindl. at have været Ladegaard dertil.
I Halds Amtsbeskrivelse (S. 56) fortælles om Gjødstrup Sø og Sunds Sø, at
Vandets Overflade om Sommeren i stille Vejr antager en grøn Farve, og det er da
skadeligt for Kreaturerne. Komme de f. Eks. til at bisse og da drikke deraf, styrte
de pludselig. Naar Søerne ere saaledes, sige Beboerne om dem, at de ere syge:
saa snart det regner eller blæser, ophører det, og det hedder da, at de ere sunde.
Uddunstningerne af de Ting, der have ligget i Vandet, lugte modbydeligt, osv.
Ved Havnstrup er der fredlyst en, ved Snejbjærg fem Gravhøje.
Tjørring Sogn, Anneks til Snejbjærg, omgives af dette, Nøvling, Sind-
ing, Sunds og Herning Sogne. Kirken, mod S. V., ligger 33/4 Mil S. 0.
for Holstebro og 5 1/2 Mil 0. N. 0. for Ringkjøbing. De højtliggende, noget
bakkede Jorder (Bavnehøj, 200 F., 63 M.) ere sandede og sandmuldede,
nogle lerede, med nogen Hede mod N. Af Plantager nævnes Løvbjærg og
Tjørring Bys Plantager. Ved Sydgrænsen løber Herningsholm Aa, ved Nord-
572 Ringkjøbing Amt.
østgrænsen Storaa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Herning
og den projekt. Holstebro-Herning Bane.
Fladeindholdet 1896: 4089 Td. Ld., hvoraf 982 besaaede (deraf med Rug
339, Byg 100, Havre 325, Boghvede 44, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 49,
Grøntf. 24, Kartofler 75, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 997, Høslæt, Brak, Eng m. m.
698, Have 13, Skov 29, ubevokset 22, Moser 147, Kær og Fælleder 115, Hegn 6, Heder
998, Veje og Byggegr. 80 Td. Kreatur hold 1898: 153 Heste, 688 Stkr. Hornkv.
(deraf 464 Køer), 551 Faar, 350 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
62 Td.; 19 Selvejergde. med 38, 57 Huse med 24 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse.
Befolkningen, */a 1901: 506 (1801: 192, 1840: 267, 1860: 415, 1890: 452),
boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomhed, 380
af Jordbr., 29 af Industri, 5 af Handel, 15 af forsk. Daglejer virks. og 18 af deres
Midler.
I Sognet Byen Tjørring (1340: Thiuringh, 1471: Tyringh), ved
Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshuset Nain (opf. 1898), Mølle,
Købmandshdl. og Kro. Trælund, Gde. ; Sikjær, Mosestation ; Bjallerbæk,
Huse ; Sivebæk, Gde. ; Ørnhoved, Gd. (45/8 Td. H.) ; Lundager, Gd. ; Lundgd. ;
Povlsgde. ; Øster gde. ; Brogde.
Tjørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 50.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere opf. i Overgangsstil af raa og kløvet Granit. Syddøren
Korbuen og tre Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet
hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten (restaur. 1789, med
Bogst. CVLS-HVL). Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Altertavle
Barokstil med et nyt Maleri (den korsfæstede). Bægerformet romansk Granitdøbe
font. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1699. Klokken
med Indskr. i Minuskier, er fra 15. Aarh.
Ørnhoved har været en Hovedgaard, der 1525-1543 beboedes af Morten Grøn, og
1560 af Kronen blev tilskødet Laurids, Erik og Mette Grøn „mod Afgift som før
Fejden". 1598 kom den ved Mageskifte med Kronen til Christen Munk og tilhørte
1625 Niels Mogensen Munk og dennes Søn Mogens Nielsen M. 1655, men Jak.
Grubbe 1645 og Erik Lunov 1660 og 1661 atter Mogens Nielsen Munk. Erik Lunovs
Arvinger skødede 1684 0. til Claus Dyre til Sindinggd., der 1685 skødede 0. (20
Td. H.) til Jens Giødstrup, som 1704 skødede ø. (16 Td. H.) for 200 Rd. og 1400
Sldlr. til Niels Larsen. 1722 skødede Albret Leegaard 0. med Gods (13 og 3 Td.
H.) til Jens Poulsen, der 1731 solgte 0. til Lars Nielsen Schophuus. Han solgte
1735 0. til Matthias Jacob Nielsen, der 1743 skødede den til Jens Christensen; han
skødede 1749 0. til sin Broder Morten C, som 1756 solgte den (16 Td. H.) til
Anders Rasmussen, der 1760 solgte den (13) med Albygger (3 Td. H.) for 1000 Rd.
til Laurids Lauridsen Nybo; 1808 ejedes den af Laust Nybo. Allerede i 2. Halvdel
af 18. Aarh. var alt Bøndergodset bortsolgt. I 19. Aarh. har den været ejet bl. a.
af Etatsr. Fjeldstrup til Sindinggd., der opførte det nuv. Stuehus, af Grundmur. Nuv.
Ejer er Kristen Hauge Kristensen.
Ved Sivebæk er der fredlyst en Gravhøj.
Sender-Felding Sogn omgives af Annekset Assing og Skarrild Sogn,
Vejle Amt (Nørvang Hrd.), Nørre-Horne Hrd. (Hoven S.) og Bølling Hrd.
(Borris S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 5 Mil S. 0. for Ringkjø-
bing. De mod S. noget bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere overvejende
sandede med store Hedestrækninger mod N. (Troldhede) og S. og Moser
(Felding Mose). Kun midt i Sognet, hvor Skjern Aa løber og deler det i
„Nørreland" og „Sønderland", er der bedre opdyrket og beboet. Af He-
derne ere nu store Dele beplantede; af Plantagerne nævnes den 1S73 an-
lagte Skovbjærg Plantage, 660 Td. Ld. ; af Vandingskanalerne paa begge
Hammerum Herred. — Tjerring, Sender-Felding og Assing Sogne. 5 73
Sider af Skjern Aa, hvilke have været til stor Gavn, nævnes især Skjernaa-
kanalen mod N.
Fladeindholdet 1896: 12,602 Td. Ld., hvoraf 2220 besaaede (deraf med Rug
728, Byg 177, Havre 805, Boghvede 109, Bælgsæd 12, Spergel 137, Blandsæd
til Modenh. 38, Frøavl 21, Grøntf. 49, Kartofler 129, andre Rodfr. 15), Af-
græsn. 1800, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1201, Have 28, Skov 756, ubevokset 353,
Moser 415, Kær og Fælleder 1142, Hegn 38, Heder 4497, Veje og Byggegr. 144,
Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 322 Heste, 1284 Stkr. Hornkv. (deraf
743 Keer), 1392 Faar, 515 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 86
Td.; 32 Selvejergde. med 53, 113 Huse med 33 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse.
Befolkningen, */* 1901 : 767 (1801: 252, 1840: 317, 1860: 465, 1890: 655),
boede i 148 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed,
491 af Jordbr., 5 af Gartneri, 30 af Industri, 2 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks.,
59 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet S.-Felding Kirke (1340: Fillingh), Præstegaard, Missionshus
(opf. 1893). Gde. og Huse: Over- og Neder /arp; Gammelmark; Overby
med Andelsmejeri ; Nederby med Skole ; Drongstrup ; Fruer gde. med Vand-
mølle; Skovbjærg, Gd. og Mosestation, 626 Td. Ld., tilhørende Hedesel-
skabet; Vesterbjærge\ Sandet med Mosestation og Biskole; Ilder hede Huse
med Biskole, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 34,720
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1522 Kr., Antal af Konti 167) og Mose-
station. Gaarsvig, Gd. (Gaardsvig); Mosegd.; Høgsviggd.; Elkjær, Gd.;
Øs ter bjærge, Gd. ; Minds, Gd.
S.-Felding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hamme-
rum Hrd.'s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.)
og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 55. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere opf. i Overgangsstil af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge
Døre (Sydd. tilmur.), den ellipseformede Granitkorbue (paa den s. Gesimssten en
Drage og et Bladornament) og to Vinduer ere bevarede. Paa Vestgavlen en Hjørne-
sten med en Dyrefigur. Murene ere delvis omsatte. Vaabenhuset, af Granitkvadre
(Spidsgavlen af Mursten), er senere tilbygget. Altertavle i Renæssancestil, opsat 1575
af Niels Juul og Else Skovgaard, med et Maleri (Christus helbreder en blind) fra 1885
af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont. Kirkesangerstol fra katolsk Tid. Prædike-
stol, opsat 1558 af Hartvig Skram og Fru Kirsten Skovgaard. Klokke, uden Ind-
skrift, fra 15. Aarh. Series pastorum. Orgel fra 1884.
Fruer gaard tilhørte Hartvig Skram 1553, Jakob Skram 1582 og 1616 (begravet
under Koret i Kirken), 1638 en Fru Karen, der da blev tiltalt for Falskmøntneri,
1651 Fr. Buchwaldt, 1681 Caspar v. Buchwaldt og blev 1735 (9 Td. H., da ikke
Hovedgaard) skødet af Niels Bigum i Middelfart til Hans Jensen i Kobberbølle. —
Skovbjærg var 1580 en adl. Sædegaard, der ejedes af Poul Vognsen.
Ved Gaarsvig er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Mosegd. 2, i Skovbjærg Plantage
1 samt ved Drongstrup 1 1 , hvoraf 8 danne Gruppen Lille Klavshøje og 2
høre til Gruppen Store Klavshøje.
Assing Sogn, Anneks til S.-Felding, omgives af dette, Skarrild, Arn-
borg, Rind og Snejbjærg Sogne samt Bølling Hrd. (Vorgod og N.-Vium
S.). Kirken, noget sydl., ligger 5 Mil 0. S. 0. for Ringkjøbing. De højt-
liggende, noget bakkede Jorder ere bedre end i Hovedsognet, sandede og
sandmuldede, til Dels med Lerunderlag; store Hedestrækninger, Kær og
Moser. Megen Hedeopdyrkning. Af Plantagerne nævnes den 1873 anlagte
Harreskov PL, 1542 Td. Ld., og c. 80 Td. Ld. af Birkebæk PI. (se S. 57 6)
samt en Del mindre Plantager. Gennem Sognet gaar Skanderborg-Skjern
Banen.
5 74 Ringkjøbing Amt,
Fladeindholdet 1896: 12,470 Td. Ld., hvoraf 2228 besaaede (deraf med Rug
698, Byg 181, Havre 894, Boghvede 139, Spergel 96, Blandsæd til Modenhed 14,
Grøntfoder 32, Kartofler 143, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 2178, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1110, Have 42, Skov 1054, Moser 267, Kær og Fælleder 429, Hegn 30,
Heder 4857, Veje og Byggegr. 272 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1139 Stkr.
Hornkvæg (deraf 758 Køer), 1499 Faar, 653 Svin og 36 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 82 Td.; 29 Selvejergde. med 47, 129 Huse med 35 Td. Hrtk. og 14
jordløse Huse. Befolkningen, */i 1901: 1084 (1801:301, 1840: 366, 1860: 468,
1890: 842), boede i 202 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 50 levede af immat.
Virksomh., 596 af Jordbr., 20 af Gartneri, 70 af Industri, 37 af Handel, 24 af
forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Assing Kirke (1340: Asingh) og Byerne: Kirkegaarde med
Skole og Andelsmejeri; Kibæk Stationsby med Missionshus (opf. 1889),
Forsamlingshus (opf. 1894), Lægebolig, Vandmølle, Markedsplads (Marked
i Maj og Nov.), Jærnbane- og Telegrafst. ; Vilhusted; Olling (1638 : Oelen-
ding) med Biskole; Paarup\ Bukkjær med Sparekasse (opr. 1870; 31/3
1901 var Spar. Tilgodeh. 52,779 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4398 Kr.,
Antal af Konti 230); Brunhede. 1 roldhede Biskole. Gde. og Huse: Har-
reskov med Skole og Plantørbolig ; Mikkelborg med Skole; Agger sig;
Mose gde. ; Hvedde; Albækhede, Hus; Vejlgd.; Hedegd.; Kjær sig, Gd. med
Mosestation.
Assing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 56.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant, og et nyere Vaabenhus, af røde Mursten, mod N. Nord-
døren og flere Vinduer samt Korbuen ere bevarede. Korgavlen er ombygget 1890.
Ny Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbe-
font i Bægerform. Gammel Prædikestol uden særlig Stil. I Skibets Vestende den
gml. Altertavle, i Renæssancestil. Klokke, med Indskrift i Minuskier, fra 1483, i en
muret Stabel paa Kirkegaarden.
I Sognet er der fredlyst 18 Gravhøje, deribl. ved Kirkegde. den anselige
Alkhøj og ved Paarup de to Klarhøje.
Skarrild Sogn omgives af S. -Felding, Assing og Arnborg Sogne samt
Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger 53/4 Mil 0. S. 0.
for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere skarpsandede
med betydelige Hedestrækninger, der udgøre over Halvdelen af Arealet, og
Kær og Moser (Ronum Mose, Gammelgaard Mose, Døvling Mose). Store
Dele ere dog nu beplantede. Af Plantagerne nævnes Skarrild KratpL,
246 Td. Ld., anl. 1867, Hesselvig PL, 835 Td. Ld., anl. 1877, Døvling
PL, 508 Td. Ld., anl. 1887, og Vester Hesselvig PL, 384 Td. Ld., anl.
1889, alle ejede af Hedeselskabet. Gennem Sognet løber fra N. 0. mod
V. Skjern Aa, som deler Sognet i „Nørre-" og „Sønderland", og som i
venstre Bred optager Karstof t Aa, der ligeledes gennemløber Sognet. Langs
disse Aaer findes store Engvandingsanlæg, saaledes Hessselvigkanalen S. for
Aaen og Skjernaakanalen (23/4 Mil) N. for den.
Fladeindholdet 1896: 17,479 Td. Ld. , hvoraf 2358 besaaede (deraf med Rug
792, Byg 195, Havre 792, Boghvede 138, Bælgsæd 17, Spergel 136, Blandsæd til
Modenh. 47, Grøntf. 35, Kartofler 192, andre Rodfr. 10), Afgræsning 2252, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1551, Have 32, Skov 1288, Moser 578, Kær og Fælleder
178, Hegn 19, Heder m. v. 9007, Veje og Byggegrunde 173, Vandareal m. m. 43
Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 1338 Stkr. Hornkvæg (deraf 809 Køer),
1726 Faar, 540 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 93 Td. ; 32 Selv-
Hammerum Herred. — Assing, Skarrild og Arnborg Sogne. 57 5
ejergde. med 61, 1 10 Huse med 32 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen,
V2 1901: 846 (1801: 306, 1840: 370, 1860: 589, 1890: 810), boede i 180 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 600 af Jordbrug, 11 af
Gartneri, 73 af Industri, 22 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler..
og 10 vare under Fattig v.
I Sognet: Byen Skarrild (1340: Skareld), med Kirke, Præstegd.,
Skole , Andelsmejeri (Aalykke), Vandmølle, Købmandshdl. og Kro (Gam-
melgd.); Lustrup, Gd. og Huse; Selstrup, Gde. og Huse; Gre?ie, Gde.
og Huse; Bonum, Gde. og Huse, med Skole; Sønder-Karsioft, Gde. og
Huse, med Filialkirke og Skole ; Døvlitig, Gde. og Huse, med Skole ; Nørre-
Karstoft, Gd., har 7 Td. H., c. 800 Td. Ld. Krogen, Gd.; Øvig, Gd.;
Krogager, Gd.; Hesselvig Enggaard, c. 200 Td. Ld. ; Classonsborg, Pap-
papirfabrik og Uldspinderi (c. 10 Arbejdere); Sandgd.; Bæktoft, Gd. ; Bars-
lund, Gd. og Huse; Sinkebæk, Gd.; m. m.
Skarrild S., een Sognekommune med Arnborg, hører under Hammerum
Hrd.'s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og
Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 54. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Gra-
nitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere opf. Vaabenhus (med ellipsebuet
Hvælv.), af Granitkvadre og Mursten, mod N. Norddøren og flere Vinduer ere be-
varede. Der er Spor af et nu nedbrudt Taarn mod V. Ny Altertavle i gotisk Stil
med et Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1605 skænkede af Oluf Chri-
stensen Ronnom. Romansk bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæs-
sancestil. Stolestader fra 1624. Klokke, uden Indskrift, fra den tidligere Middelalder.
Filialkirken i Karstoft er opf. 1902, indviet 28/9 (Arkitekt: V. Ahlmann) af røde
Mursten i romansk Stil og bestaar af Skib og Kor samt højt Taarn. Bjælkeloft.
Alterbilledet er Kopi af Const. Hansens Billede i Torup (II S. 114); Marmor-
døbefont.
Nørre Karstoft var fordum en Hovedgaard, der 1636 af Iver Mogensen Krabbe
blev solgt til Korfitz Ulfeldt, hvis Søn Jakob U. ejede den 1638. Hans Søn Jakob
Jakobsen U. skødede den (27 Td. H.) 1683 til Præsten Niels Kjeldsen Ulfborg (f 1691),
hvis Son Joh. Nielsen 1695 solgte K. (20 Td. H.) til Knud Hansen Vindfeld, som
1697 skødede K. til Forpagter Hans Andersen, der 1720 skødede K. med Gods (20
og 20 Td. H.) til sin Svigersøn Jens Poulsen; 1722 blev den tilskødet Chr. Trappaud;
1741 ejedes den af Birkeskriver Peder Paaske (f 1753), efter hvem den paa Aukt.
1755 købtes af Peder Simonsen Schiønning, som 1759 skødede K. (20 og 46 Td. H.)
til Poul Østergaard, der 1766 skødede K. for 4454 Rd. til Prokurator Anders Bagger
til Hastrup; han solgte 1771 K. for 5000 Rd. til Herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet,
der 1775 skødede den med Tiender (20 og 29 Td. H.) for 7200 Rd. til Poul Øster-
gaard. Senere deltes den i flere Gaarde.
Fabrikken Classonsborg, omgiven af en smuk Plantage, blev anlagt 1837 paa en
Gaard Skave (fra 1841 kaldet C.) af Slesvigeren N. Classon som Klædefabrik, men
tillige for at forbedre de jydske Uldbindingsartikler. Fabrikken opkøbte Varerne, som
behandledes ved Valkning, Presning osv. og derefter solgtes til højere Priser.
Men da Ejeren omtr. 1850 flyttede til Bonn, gik den snart over til at blive en al-
mindelig Klædefabrik uden Forbindelse med Husfliden. Nu er den fra 1892 tillige
Pappapirfabrik.
Hesselvig Enggaard bestod oprindl. af to Bøndergaarde, som 1869 købtes for
10,000 Rd. af E. M. Dalgas. Dengang kunde Ejendommene næppe give Ejerne det
nødtørftige Udkomme; nu vurderer Hedeselskabet, som ejer den siden 1880, den til
over 90,000 Kr. Der er Forsøgsstation for Engvanding.
I Norreland er der fredlyst 5 Gravhøje hørende til Gruppen Rækkehøjene,
i Døvling Plantage 3 Høje og ved Døvling den anselige Troldhøj.
Arnborg Sogn omgives af Skarrild, Assing og Rind Sogne, Aarhus
Amt (Vrads Hrd.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Kirken, mod S. V.,
5 7 6 Ringkjøbing Amt.
ligger 6 Mil 0. S. 0. for Ringkjøbing. De højtliggende Jorder, kun af og
til afbrudte af Bakker (Arnborg Bjærg, 223 F., 70 M., Fasterholt Bjærg,
226 F., 71 M.), ere overvejende skarpsandede med store Heder samt Kær
og Moser (Hjøllund, Nørre- og Sønderkjær). Af Plantagerne nævnes
en stor Del af den Hedeselskabet tilhørende Birkebæk Plantage, 1467
Td. Td., anlagt 1872, og den 1898 anlagte Fasterholt PL, 820 Td. Ld.
Sognet, som har en Del ved Engvanding forbedrede Enge, gennemstrømmes
af Rind Aa, som optages af den ved Sydgrænsen løbende Skjern Aa.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Herning til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 12,012 Td. Ld., hvoraf 1806 besaaede (deraf med Rug
755, Byg 107, Havre 638, Boghvede 99, Bælgsæd 9, Spergel 20, Blandsæd til Mo-
denh. 22, Froavl 9, Grontf. 9, Kartofler 135, andre Rodfr. 3), Afgræsn. 2297,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 785, Have 21, Skov 887, ubevokset 449, Moser 499, Kær og
Fælleder 249, Hegn 21, Heder 4740, Veje og Byggegr. 229, Vandareal m. m. 29 Td.
Kreaturhold 1898: 200 Heste, 839 Stkr. Hornkv. (deraf 529 Køer), 1553 Faar, 333
Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 57 Td.; 18 Selvejergde. med 28,
88 Huse med 29 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1]i 1901:
682 (1801: 185, 1840: 242, 1860: 327, 1890: 593), boede i 131 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 20 af Gartneri,
46 af Industri, 22 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler,og 10
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkegaarde med Arnborg Kirke (1340: Arnburgh)
og Mølle; Gamle Arnborg med Præstebolig, Andelsmejeri og Kro; Skibild
(Skivild) med Filialkirke og Skole. Gde. og Huse: Tovdal, Gd. ; Hjøllund
med Vandmølle; Gottenborg med Skole; Overgd.; Birkebæk, Skovridergd.,
med Hedeselskabets Plantningselevskole ; Skovbjærggde. ; Togsvig, Gd. ; Sønder-
Søby\ Fasterholtgd., i Nærheden Fas ter holt (ell. Damholt) Skole; Bjerre;
Jornvig, Gd. med Mølle; Holtum; Gren.
Arnborg S., een Sognekommune med Skarrild Sogn, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
53. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Gra-
nitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere tilføjet Vaabenhus, af raa og
huggen Granit, mod S. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede.
Dele af Murene ere senere omsatte (paa Skibets Vestgavl Aarst. 1830). Ny Alter-
tavle (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont af Bægerform. Prædikestol til Dels
i Barokstil; paa Himlen Aarst. 1653. I Koret Mindetavle over Præsten Arent Bistedt,
f 1758, og Hustru.
Filialkirken ved Skibild er opf. 1897 af rode Mursten i gotisk Stil (Arkitekt:
Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Tagrytter over Koret, Loftet er fladt.
Altertavlen er en Kopi af A. Kiichlers Mariæ Bebudelse.
Gren er maaske det Grene, hvortil en Nicolaus Lille skrev sig 1320.
Ved Tovsvig, langs Rind Aa, er der fundet undergaaede Træer, dels Naaletræer,
dels Eg. Samme Sted findes det reneste Myremalm, til hvis Udsmeltning Skovene
ere blevne ødelagte. Den sidste Smeltehytte for Myremalm var her. — Birkebæk
Plantage er anlagt af Bonden Niels Birkebæk; Gaarden og Plantagen overtoges 1875
af Hedeselskabet.
Ved Arnborg og GI. Arnborg er der fredlyst to Gravhøje, ved Gottenborg to
og ved Gren to.
Arnborg var Anneks til Skarrild, indtil det ved Reskr. af 4/6 1897 blev et eget Pastorat.
U^84>
tvttøØtø^V
Ulvborg Herred.
tilt S'f** " S'fiSSUm> S'^9°~'staby, S.S8I. - Maduu*. S. S84 -
JW,^, S. s92. - p&irf, 5. S9S. - Timring, S. 594.
lvborg Herred begrænses
mod N. af Hjerm Hrd.,
fra hvilket det skilles
ved Storaa, mod 0.
og S. 0. af Hamme-
rum Hrd v mod S. og S. V. af Bøl-
ling og Hind Hrdr., fra hvilket sidste
det til Dels skilles ved Madum Aa,
mod V. af Vesterhavet og mod N. V.
af Nissum Fjord. Fra V. til 0. er
Udstrækningen c. 5, fra N. til S.
mellem 1 og 31/, Mil. Den vestl.
Tredjedel af Herredet, der hører til „Vester-
havsfladen", er lavtliggende og jævn "i Mod-
sætning til den østl. Del, som er højtliggende,
idet den hører til den nordvestl. Del af Skov-
bjærg Bakkeøen med Heldning mod N. til
Storaa og med enkelte isolerede Højder, som
Lærkehøj, 221 F., 69 M, og paa selve Skov-
bjærgbanken, som ligger i Herredets sydøstl.
Del, Præstebjærg, 304 F, 95,5 M., og Tihøje,
354 F., 110M. Jorderne ere gennemgaaende
sandede, i den vestl. Del dog ret muldrige, i
den østl. Del enkelte Steder lerholdige, men
dog overvejende meget magre, med store Hede-
strækninger; ogsaa i den vestl. Del findes He
der og Klit. En Del mindre Vandløb søge mod
N. til Storaa. Skovarealet, hvortil høre Straasø
Statsplantage og Husby Klitplantage, er i det
hele 2663 Td. Ld. Det hører til Amtets ufru^t
bare Herreder (ved Matr. gnmstl. 48 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter 0Pgø S,
896 var Fladeindholdet 85,129 Td. Ld. (8,53 Q Mil 470 A Kn T
Ager og Engs Hrtk. var Vl 1895 1782 Td., Fe ! keTalle't t l^i H77
(1801 3742, 1840: 5009, 1860: 5835, 1890: 7289 ^ ™
Trap: Danmark, 3. Ud*. V * J S'
37
n<å$$
5 78 Ringkjøbing Amt.
danner det eet Provsti med Hind Hrd., i verdsl. Hens. hører det under
Ulvborg-Hind Hrdr.'s, Hjerm-Ginding Hrdr.'s og Hammerum Hrd. 's Jurisdik-
tioner samt under Amtets 1. Forligskreds (Husby, S. -Nissum, Staby, Ma-
dum og Ulvborg), 4. Forligskr. (Timring) og 5.' Forligskr. (de øvrige Sogne).
Ulvborg Hrd., i Vald. Jrdb. : Vlburghæreth, herte i Middelalderen til Harsyssel,
senere til Bøvling Len og fra 1660 til Bøvling Amt; se videre S. 452.
Der er i 1901-2 talt henved 970 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje
(Dysser og Jættestuer forekomme ikke), men et stort Antal var da sløjfet eller mere eller
mindre forstyrret; 1j11 1902 vare 103 fredlyste. Næsten alle Højene findes i den
større, østl. Del (i Sognene Idum 290, Vinding 225, N.-Felding 150, Vind 130,
Timring 90 og Raasted 50); i de 5 lavtliggende Sogne mod V. er der tiis. kun talt
c. 35 Gravhøje, hvoraf de 25 i Ulvborg Sogn.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 27 flg. — P. Storgaard
Pedersen, U. Hrd., en hist.-topogr. Beskr., Ringkjøbing 1900.
Husby Sogn omgives af Annekset S. -Nissum og Staby Sogne, Hind
Hrd. (Vedersø S.) og Vesterhavet. Til Sognet hører Landstrimlen „Husby
Klit", S. for Sognet (omsluttet af Hind Hrd.), hvortil hører en Del af den
udtørrede Stadil Fjord. Kirken, mod N., ligger over 23/4 Mil N. N. V. for
Ringkjøbing og 33/4 M. V. S. V. for Holstebro. De lavtliggende, jævne
Jorder ere sandede Muldjorder, til Dels med Lerunderlag, med store Klit-
strækninger langs Havet og nogle Moser mod N. V. (Skævemose). I Sognet
en stor Del af Husby Klitplantage. Mod S. i Sognet ligge de smaa Søer
Øvand, nu omtr. udtørret, og Dommersø, paa Sydøstgrænsen Husby Sø og
Nørresø, som hører til Hind Hrd.
Fladeindholdet 1896: 4556 Td. Ld., hvoraf 729 besaaede (deraf med Rug
233, Byg 62, Havre 271, Spergel 50, Blandsæd til Modenhed 38, Grentf. 5, Kar-
tofler 42, andre Rodfrugter 25), Afgræsn. 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552,
Have 4, Skov 179, ubevokset 62, Kær og Fælleder 580, Flyvesand m. m. 1352,
Veje og Byggegr. 78, Vandareal m. m. 200 Td. Kreaturhold 1898: 154 Heste,
704 Stkr. Hornkvæg (deraf 450 Koer), 1318 Faar, 331 Svin og 11 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 136 Td.; 41 Selvejergde. med 107, 3 Arvefæstegde. med 7, 56
Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901 : 581
(1801: 403, 1840: 475, 1860: 556, 1890: 604), boede i 107 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomhed, 340 af Jordbr., 10 af Gartneri,
87 af Fiskeri, 39 af Industri, 7 af Handel, 2 af Skibsf., 28 af forsk. Daglejervirks.,
43 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet: Husby Kirke (1233: Husæby, 1340: Husby), Præstegd.
(mod S.), Forsamlingshus (opf. 1897), ved Gaarden Mose, og Mølle, ved
Landevejen. Byen Kirkeby med Skole, Toldassistentstation og Mølle. Husby
Klitskole. Gde. og Huse: Grim; Moseby; Bjærg; Bækby; Østerby; Sø gde.;
Øby; Øhuse. Nørby, Gde. ; Silbjærg, Gd.; Krog, Gd. ; Amtkjær, Gd. ; m. fl.
Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der i 1900 fra Husby Krydstolddistr. af 48
Fiskere fra 12 Havbaade og 16 mindre Baade Torsk og Kuller til en
Værdi af 7 781 Kr. Fiskeriet er i Tilbagegang.
Husby S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 28. Lægd. Kir-
ken tilhører Sognebeboerne.
Ulvborg Herred. — Husby og Sender-Nissum Sogne. 579
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den
senere Middelalder tilføjedes Taarnet (med højt Spir), hvis hvælv. Underrum har
Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Alter-
tavle i Barokstil fra c. 1700 med nyere Malerier. Romansk bægerformet Granitdøbe-
font med Figurer og Rundstave. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet et
gammelt Krucifiks. I Koret 2 Ligsten over Præsterne Hans Nielsen, f 1614, og Jakob
Andersen Riber, f 1707, og Hustru. Series pastorum. Klokken, med Indskr. i Ma-
juskler, er fra Beg. af 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden Ligsten over B. Kjerulf (se
S. 580).
Pratzgaard i Husby nævnes ved 1500. — Mogens Jonsen i Bjerg- nævnes 1338.
Husby Klitplantage, nu 2035 Td. Ld., anlagdes af Staten 1859 ifl. Lov af 29/12
1857 om Sandflugtens Dæmpning (da Forsøget paa Klitplantning atter var optaget,
efter at tidligere Forsøg vare mislykkede) med et Areal paa c. 200 Td. Ld. under
Ledelse af Plantør A. J. Drewsen, som med stor Energi gennemførte Arbejdet; 1889
udvidedes den med c. 600 Td. Ld. og 1898 med c. 1200 Td. Ld. i Husby og S.-Nissum
Sogne. Træbestanden er væsentlig Bjærgfyr. — Husby Sø søgte man at udtørre 1869
ved at grave en Kanal til Nissum Fjord, men Forsøget opgaves efter nogle Aar.
Sonder-Nissum Sogn, Anneks til Husby, omgives af dette og Staby
Sogne, Nissum Fjord, Bøvling Sogns Klit og Vesterhavet. I Fjorden ligger
Fjandø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger S1^ Mil N. N. V. for Ring-
kjøbing og 3^/4 Mil V. S. V. for Holstebro. De lavtliggende, jævne Jorder
ere sandmuldede med Klitstrækninger langs Vesterhavet, samt inden for disse
en større Hede. En Del af Husby Klitplantage (se ovfr.).
Fladeindholdet 1896: 5569 Td. Ld., hvoraf 868 besaaede (deraf med Rug 276,
Byg 105, Havre 301, Spergel 62, Blandsæd til Modenh. 15, Frøavl 4, Kartofler
63, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 1184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 784, Have 4, Skov
537, Moser 25, Kær og Fælleder 351, Heder 885, Flyvesand m. v. 875, Veje og
Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 218 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 577
Køer), 1933 Faar, 397 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 191 Td.
51 Selvejergde. med 158, 4 Arvefæstegde. med 10, 76 Huse med 23 Td. Hrtk. og 17
jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901 : 771 (1801: 526, 1840: 675, 1860
703, 1890: 793), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat
Virksomh., 399 af Jordbr., 184 af Fiskeri, 73 af Industri, 10 af Handel, 33 af forsk
Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet: S.-Nissum Kirke (1340: Nesium, senere Nesym og Nesom),
Missionshus (opf. 1899), to Skoler (østre Sk., 0. for Kirken, og vestre
Sk., i Fjand), Aktiemølle og Kro. Byerne: Nør- og Sønder-Fjand (gml.
Form: Fjenlde, Fjelnde, Fjenle, Fjælend, Fjelde osv'.); Neder- og Over-
Tor up; Klem; Vang. Hovedgaarden Udstrup har 201/8 Td. H., 204
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager; Rørskær i Fjorden. Torsminde,
Skole, Rednings- og Statstelefonst. ; Bjærgehuse med Rednings- og Statstele-
fonst. ; Fjandgde. ; Fjandhuse ; Harbogde. ; Kjær Huse ; Torup Huse ;
Felsted Huse; Bavnbæk Fattiggaard (opf. 1884, Plads for 29 Lemmer); Sit-
trupgde.; Anneksgde.; Gjelstrupgde.; Korsgd.; Krogsgd.; Nørhede, Gde. ;
Gadegd. ; Svejdalgde. ; Grønne, Gde. ; Sønderby, Gde. ; Pilgde. ; Glistrup,
Gde.; m. m.
S.-Nissum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.) — undt. Torsminde Distr. paa Landtangen mellem
Nissum Fjord og Havet, som hører under Skodborg- Vandfuld Hrdr.'s Juris-
dikt. — , Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og
Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 27. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Den temmelig anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
37*
580 Ringkjøbing Amt.
hus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd. og flere
Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis Underrum
(med fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaa-
benhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Ved Korets Sydside har der været
et Gravkapel. Altertavle i Barokstil fra 1703 med nyere Malerier (Nadveren, m. fl.).
Det oprindl. Granitalterbord er bevaret. Romansk bægerforme-t Granitdøbefont. Præ-
dikestol i senere Renæssancestil. I Taarnrummet Ligsten over Peder Christensen
Brøllund, Forpagter paa Udstrup, f 1758. Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 15.
Aarh. — Paa Kirkegaarden er i en Fællesgrav begr. 24 engl. Matroser fra Skibene
„St. George" og „Defence" (se S. 488).
Udstrup tilhørte 1473 Jens Spend, derefter hans Søn Mogens S., hvis Datter
Ellen bragte den til Palle Juel, saa Sønnen Mogens J. 1506-33, hans Søn Palle J.
1585, 1616 Fru Else Krag, Laurids Lunovs, saa Chrf. Gersdorff, der 1630 solgte
den til Jens Hermansen Juel. 1669 skødede Erik Quitzow U. (24 Td. H.) og Gods
til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776,
da Baron Chr. Fr. Juel solgte U. (25, 1 1 1 og 260 Td. H.) til Forpagteren Jens Tang
(f 1789), i hvis Dødsbo den (25, 16 og 12 Td. H.) solgtes for 1 1,260 Rd. til For-
pagter Mads Andersen Kyttrup, der 1801 skødede U. for 15,400 Rd. til Landinspek-
tør C. A. Wesenberg. 1805 blev den ved Aukt. solgt til Købmd. C. Husted, Lars
Sørensen paa Timgd. og Byfoged Borch, hvilken sidste blev Eneejer 1807 og s. Aar
fik Tilladelse til at udstykke den; hans Enke solgte U. 1811 til J. P. Fuglsang, som
købte Agermarken tilbage og solgte U. 1819 ved Aukt. for 12,880 Rd. til Niels
Schak Jensen, f 1845, hvis Søn Hans Windfeldt, f 1887, arvede den; hans Søn Knud
Jensen W. har ejet U. fra 1880. — Hovedbygningen, en Hovedfløj med Fronte-
spice og to Sidefløje med takkede Gavle, alle i 1 Stokv., er opf. 1784 af Grundmur.
I Fjand har ligget en Hovedgaard Fjandhus, der skal have været ejet af den
fra Folkevisen om den engelske Prinses Skibbrud bekendte Esge Frost, hvis Datter
Sophie bragte den til sin Mand Bo Høg, hvilke nævnes dertil 1367. Gaarden er
maaske nedbrudt under Dronn. Margrethe eller Vald. Atterdag; 1466 var den i alt
Fald nedlagt. Traditionen har bevaret Mindet om en Bygning i Klitterne, som man
har antaget for en Kirke, og endnu i Beg. af 19. Aarh. har man fundet Murbrokker
og Levninger af Brolægning. (Se O. Nielsen, Borgen Fjandhus i S.-N. Sogn, i Saml.
til j. Hist. VII S. 257 flg.).
Ved Kirken har været et Hospital, oprettet ved Legat af Ridefoged paa Udstrup
Bertel Bertelsen Kjerulf (f 1748) og taget i Brug 1757, til Bolig for 5 Fattige, som
hver fik 15 Rd. aarl. Senere forøgedes Legatet af en Slægtning, Foged paa Søbygd.
J. G. Kjerulf (f 1813); men 1822 blev det nedlagt og Huset blev Fattighus (nu nedlagt).
Klitterne baade i dette og Husby Sogn have en Størrelse som faa Steder paa
Vestkysten; Ovenbjærg i S. -Nissum Sogn naar 75 F., 33,5 M. Sandflugten har voldt
store Ødelæggelser i Sognenes vestl. Del, navnlig i 16. og 17. Aarh. (1580 siges,
at „en Part af samme Sogne ere fordærvede af Sand og Vand"). Men den østl. Del
gik heller ikke fri; her var det dog Oversvømmelserne fra Fjorden, som gjorde
Skade. Nissum Fjord, over 14,000 Td. Ld. med c. 6 F. Vand under alm. Forhold,
har sandsynligvis ligesom Ringkjøbing Fjord været en aaben Havbugt, der efterhaanden
er bleven lukket ved de af Havstrømmen aflejrede Sanddyner, som senere dannede
sig til en sammenhængende Klitbræmme. Til Afløb for Vandet i Fjorden, der har
Tilløb gennem mange Aaer (Afvandingsegnen er c. 30 G Mil), dannede der sig i
Klitten Kanaler, „Minder", hvoraf flere vises helt op til Sydenden af Bovbjærg (se
S. 488). Naar disse Udløb for kortere eller længere Tid lukkedes, og naar tilmed
Havvandet ved Storm pressedes ind i Fjorden, oversvømmedes de tilgrænsende
Sogne, hvorved Marskengene led stor Skade. I Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh.
lukkede Landtangen sig helt, saa at der maatte skaffes Udløb ved Hjælp af Spade.
Der berettes om Stormfloder Nytaarsaften 1723 og 1741, i hvilket sidste Aar Tors-
minde (tidligere: Torskminde) gennembrødes omtr. paa dets nuv. Sted, samt Julen
1760, Feb. 1825 og 1839. Torsminde, der ligesom Nyminde ved Ringkjøbing Fjord
er tilbøjelig til at vandre mod S., men dog har holdt sig omtr. paa samme Sted, da
man ved hver ny Udgravning lægger Udløbet lidt nordligere, var uafbrudt aabent
fra 1741 til 1804; men siden den Tid har det hyppigere og hyppigere lukket sig
ved Tilsanding, og Udgravningen er bleven vanskeligere med Aarene. Omtr. 1840
fik Kastberg i Lemvig Koncession paa Udtørring af Fjordens nordl. Del; han solgte
Koncessionen til J. Owen i Kbh., som bestemte sig til at udtørre hele Fjorden og
lægge en Sluse med Porte at aabne udad mod Havet i Stedet for det direkte Udløb:
Ulvborg Herred. — Sønder-Nissum og Staby Sogne.
581
han fik Kone. herpaa og solgte den til et engelsk Aktieselskab, som 1868-70 lod
Ingeniør C. G. Bruun bygge Torsminde Kanal og Sluse, c. 1500 Al. N. for det
gamle Minde. Slusen, af Beton, Klinker og Granit, kunde bortlede indtil 6000 Kbfd.
Vand i Sekundet, medens den hindrede Havvandet fra at trænge ind. Samtidig blev
det gamle Minde afdæmmet ved et Dige, ligesom der af Regeringen opførtes bety-
delige Klitdiger for at hindre Havet fra at skylle over. I 1869-70 paabegyndtes Ind-
dæmningen af den sydøstl. Del af Fjorden, den c. 2500 Td. Ld. store „Felsted Kog",
ved Opførelsen af et l3/4 Mil langt Dige; Udpumpningen skete ved Hjælp af store
Maskiner, og det tørlagte Areal beplantedes med Græs. Men Udbyttet var ikke
stort, da Bunden til Dels bestaar af Flyvesand. Der skete flere Gange Digebrud
(saaledes Dec. 1873), der pumpedes desuden ikke til Stadighed, hvorfor det ind-
dæmmede Areal ofte stod under Vand om Vinteren, og endelig standsede hele det
af Bruun paabegyndte Foretagende 1885, efter at der var gaaet store Kapitaler til
Spilde. Kun den mægtige Sluse staar tilbage (c. 200 Al. V. for den har der nu tværs
over Kanalen lagt sig en Barre af Sand og Ral). Det gamle Udløb aabnedes atter
paa Selskabets Bekostning, men har stadig paa ny maattet udgraves, da der ved
paalands Kuling lægger sig en Vold af smaa Rullesten tværs over Kanalen. Den ovenn.
Gennemskæring fandt Sted c. 1200 Al. S. for Slusen og aabnedes 3/2 1890; der var
Vand nok til, at Fiskerbaade kunde passere; men det varede ikke længe, før en
Slusen ved Torsminde, set indenfra.
Sandbarre uden for Kanalen umuliggjorde al Sejlads. Den stadig gentagne Udgrav-
ning foregaar nu paa Amtsraadets Foranstaltning, og Udgifterne paalignes Lodsejerne.
Fiskeriet i Fjorden er endnu af stor Betydning, men Udbyttet, der udgjorde 1898:
30,225, 1899: 22,700, 1900: 39,381 og 1901: 48,304 Kr. (hertil maa lægges Værdien
af eget Forbrug og af Fisk, der solgtes direkte til Forbrugerne, vistnok Halvdelen
af de anførte Beløb), er fordelt paa mange Hænder.
Litt. : A. Sørensen, Fortællinger og Sagn om S.-N. Sogn, i Saml. t. j. Hist. II
S. 291 flg.
Staby Sogn omgives af Husby, S. -Nissum, Ulvborg og Madum Sogne
samt Hind Hrd. (Vedersø S.), fra hvilket det skilles ved Madum Aa, som
falder ud i Husby Sø (se S. 5 79), hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken,
mod S. V., ligger 21/2 Mil N. for Ringkjøbing og 3x/2 Mil V. S. V. for
Holstebro. De for det meste lavtliggende, jævne Jorder ere mod N. lerede
med Marskenge (Nørkjær Enge) langs Fjorden, mod S. og S. 0. sandede
med Hedestrækninger. En Landevej fra Ulvborg Station fører ind i Sognet.
Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld. , hvoraf 1482 besaaede (deraf med Rug
480, Byg 145, Havre 406, Spergel 118, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 10, Kartofler
67, andre Rodfr. 95, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 1430, Høslæt, Brak, Eng m. m
1289, Have 19, Skov 95, Kær og Fælleder 80, Heder 354, Veje og Byggegr. 107
582
Ringkjøbing Amt.
Vandareal m. m. 68 Td. Kreatur hold 1898: 307 Heste, 1486 Stkr. Hornkv.
(deraf 904 Koer), 1348 Faar, 770 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
305 Td.; 79 Selvejergde. med 276, 1 Arvefæstegd. med 3, 88 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, i/, 1901: 973 (1801: 513, 1840: 771,
1860: 847, 1890: 958), boede i 175 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 55 le-
vede af immat. Virksomhed, 637 af Jordbr., 18 af Fiskeri, 120 af Industri, 4 af
Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Staby Kirke (1313 og 1340: Stabby), to Skoler (nordre og
søndre), Præstegd. (før Gammelgd.) mod 0., Missionshus (opf. 1902),
Uddannelsesskole for Vinterlærere (ejes af Amtet, før en Folkehøjskole, opr.
1853, nedlagt 1894), Sparekasse (opr. 1886; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh.
235,737 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9930 Kr., Antal af Konti 556)
og Andelsmejeri (Fjords Minde); Fattiggaard (før i Silbjærg, opr. 1869,
Staby Kirke.
PI. for 20 Lemmer). Gaarde og Saml. af Gde. : Kirkeby ■; Kirkegde.; Kloster-
gaarde; Herrestof t; Blæsgde.; Nør gde. ; Bentesgde.; Nistrupgde.; Julsgde. ;
Hundhale , Gde. ; Sønderby, Gde. ; Munkhule, Gde. Hovedgaarden Palles-
bjærg har 26 Td. H., 580 Td. Ld. (250 i Ulvborg S.), hvoraf 100 Eng, 20
Gaardspl., Have og Plantage omkring Gaarden, 250 Plantage i Ulvborg Sogn,
Resten Ager; til Gaarden høre Mølle, Sav- og Tærskemaskine. Gaarden
Svendsholm har 14% Td. Hrtk., c. 250 Td. Ld. (26 i Ulvborg S.), hvoraf
45 Eng, 15 Plantage, 17 Hede, Resten Ager; Vandmølle. Arbjærg (før
Arnbjærg), Gd. ; Jokesdal, Gd. ; Movstgd.', Ting, Gd.; Gade, Gd.; Nørtoft,
Gd. ; Nygd. ; Skaarkjær, Gd. ; Bjærg, Gd. ; Flodgd. ; Bundgde. ; Brunbjærg,
Gd. ; Staby-Kjær gd. (c. 8 Td. H.); Frøsang, Gd. ; Brink, Gd. ; Neder-Ugl-
kjær, Gd. ; Smedsgd.; Kortborg, Gd.; Harbosgd.; m. fl.
Staby S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistrikt, 8.
Ulvborg Herred. — Staby Sogn.
583
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr'. 25. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Kapel mod N. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv.,
ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) dels af Granitkvadre (Skibet),
dels af Granitkvadre og Jærnsandsten (særlig Koret) paa Sokkel med Skraakant.
Begge Dore (Nordd. tilmur.), eet Vindue og Korbuens Granitpiller med Menneske-
hoveder ere bevarede; paa Korets Sydside er der en oprindl. Der (tilmur.). Særlig
interessant er den prægtige Apsis, hvis Facade er delt i 6 Felter ved Halvsejler af
Granit, som hvile paa en profileret Dobbeltsokkel, og hvis Fodstykker og Kapitæler
ere prydede paa forskellig Maade; over Kapitælerne danne Kragsten med Menneske-
og Dyrehoveder Overgangen til de store Buer mellem Søjlerne (se Løffler, Kirkeb.,
S. 113); mod 0. sidde to firkløverformede Vinduer af een Sten (se Belms, D. Tuf-
stensk., S. 103). Allerede tidlig er Skibet forlænget mod V. med tykkere Mure af
Granitkvadre og Munkesten; denne Del har enten været en Forhal eller været be-
stemt til at bære et Taarn. V. for Forlængelsen er i den senere Middelalder Taarnet
Pallesbjærg.
tilføjet, væsentlig af røde Munkesten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til
Skibet. Senere Tilføjelser ere Vaabenhuset (fladt Loft) og Kapellet med Tøndehvælv.,
begge af Mursten. Taarnet har nu 2 blindingsprydede Gavle, men skal have haft 4
Gavle. Altertavle og Prædikestol ere i Renæssancestil ; paa Bagsiden af Alteret staar,
at det er anskaffet 1597 af Mogens Juel, og en Series pastorum. Dækpladen til det
gml. Alterbord ligger foran Vaabenhusdøren. Smukke Malmalterstager, skænk. 1668
af Niels Trolle og Hustru. Romansk Granitdøbefont med snoede Rundstave. I Ski-
bets Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. I Kapellet, skilt fra Skibet ved en Jærn-
dør i Renæssancestil, staa 3 Kister med Lig af Frands Linde til Pallesbjærg, f 1765,
Hustru Helle Gertr. Basse, f 1715, og Marie Anne Rutelia Basse, f 1758. Epitafier: i
Skibet over Provst J. Chr. Windelin, f 1792, og Hustru, i Taarnet over Borger i
Holstebro Niels Hansen Rafn, f 1702, og Hustru, og over Lars Frandsen Roer paa
Staby-Kjærgd., f 1755. Den mindre Klokke er fra 1513.
Pallesbjærg har vistnok Navn efter Landsdommer Palle Juel, der 1560 mageskiftede
sig Gods til her i Sognet. Med hans Datter Else kom den til Poul Munk og med
deres Datter Anne til Børge Trolle (1610 maatte dog Birg. Rosenkrantz, Enke efter
Mogens Juel, afstaa P. til Hans Lykke til Krabbesholm, til hvem den var pantsat
af Mogens Juel), derefter Sønnen Niels Trolle, f 1667, hvis Døtre Lene og Hille
ægtede Enevold Parsberg og Palle Krag til Katholm (f 1723), hvilke begge skrev
584 Ringkjøbing Amt.
sig til P.; 1692 skødede Axel Juel og Hustru Sophie Am. Parsberg */4 og Palle
Krag 3/4 af P. (59, Tiender 33 samt noget Gods) for 14,000 Rd. til Chr. Linde,
f 1706. Hans Son Frands Rantzau L. (f 1765) transporterede P. 1757 til Sviger-
sønnen Chr. D. Friedenreich (f 1780), som 1771 overdrog den til Sønnen Chr. Linde
F., paa hvis Dødsbos Aukt. 1786 P. (59, 33 og 273 samt Bondesk. 3 Td. H.) blev
solgt til Generaladjut. Jens de Poulsen, som byttede den med Palstrup til Ritmester
C. Chr. v. Irminger ; 1 792 lod Justitsraad Lange til Bratskov som Panthaver den
(med Brunbjærg, Staby-Kjærgd. m. m.) sælge for 67,100 Rd, til Christen Strand-
by gaard (f 1812), hvis Arvinger solgte den 1816 til Justitsr. Schønau, Herredsfoged
J. Tranberg og Agent Buch, som udparcellerede den og 1822 solgte Hovedparcellen
(c. 26 Td. H.) til Christen Jensen Ebbensgaard, f 1836; derefter ejedes den af Sønnen
Jens Breinholt E., f 1868, hvis Enke solgte den 1872 for 80,000 Rd. til nuv. Ejer,
Kreditforeningsdirektør C. B. Hoppe. — Hovedbygningen er opført 1898-99 i
Palaisstil (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg) og bestaar af en Midtfløj i to Stokv. med
Kælder og Frontespice (hvori det Hoppeske og Wedel-Jarlsbergske Vaaben) samt
ved vestre Side en Endefløj i 1 Stokv. (ved Østenden staar endnu en Rest af den
ældre Bygning; men det er Meningen her at opføre en Fløj svarende til den alt
opf. Endefløj). Midt i 18. Aarh. bestod Bygningen af 3 Fløje af Bindingsværk med
et Trætaarn ved Hovedfløjen. Denne Bygning afløstes i 1800 af en grundmuret Byg-
ning paa Kampestenssokkel og med Frontespice med Ur; det sidste er anbragt i
det nye Porttaarn. De fleste Udhuse, deribl. Bygningen med Porttaarnet, ere opf.
af den nuv. Ejer; en Lade af Egebindingsværk er fra 17. Aarh.
Svendsholm har været en Hovedgaard, der 1266 af Ridder Aage Thy tæsk skø-
dedes til Ribe Bispestol; efter Reformationen kom den til Kronen, som forlenede den
bort 1542 til to Jomfruer Mette og Sidsel, men 1533-53 til Niels Glambek, der alt
1532 havde skrevet sig til Staby; 1560 mageskiftede Kronen den til Palle Juel, og
den hørte derefter under Pallesbjærg, indtil den 1812 solgtes til Strandbygaards
Svigersøn O. A. la Cour, som 1822 solgte den for 3200 Rd. til Svogeren N. A. Strand-
bygaard, hvis Sønnesøn N. S. overtog den 1881 for 50,000 Kr. — Hovedbyg-
ningen, i 1 Stokv., er opf. 1866.
Brunbjærg har været en Hovedgaard, som ejedes af Familien Viffert, bl. a. Chrf.
Maltesen V., der boede paa B. (Broffuensb.) 1546-47, og Karen Maltesd. V. (g. m.
Timme Rosenkrantz paa Rydhave), som i Beg. af 17 Aarh. solgle den til Mogens
Juel. 1630 solgte Hofmester paa Sorø Just Høg den til Niels Trolle; 1669 laa den
(24 Td. H.) under Pallesbjærg; 1690 frasagde Mads Pedersen den Sædegaards Frihed;
1692 tilhørte den Axel Juel til Pallesbjærg, med hvilken den var forenet i lang Tid,
indtil den solgtes og udstykkedes. — 1 Staby levede 1406 Jens Lagesen (Dyre),
1466 Iver Jensen (Skeel), 1492-1543 dennes Søn Per Iversen. Ved 1600 ejedes
Staby-Kjærgaard af Fru Gertrud Olufsdatter, 1610 af Peder Munk, derpaa af Mogens
Sehested til Holmgd. og Datteren Lisbeth S., Tønne Reedtz', som 1694 skødede den
(15 Td. H.) til Rasmus Andersen til Søgd.; 1730 skødede Thorn. Pedersen den (15,
i alt 55 Td. H.) til Kapt. Casp. Linde, der 1736 skødede den (i alt 87 Td. H.) til
Frands Linde, hvorpaa den var forenet med Pallesbjærg indtil 1802. — Brink var
fordum et Bispelen, der 1492 var forlenet til Oluf Staverskov, 1510 til Jesper Pedersen
(Juel), saa til Enevold Jensen, 1546 til Jørgen Hansen Juel, 1562 til Hr. Niels Lange. —
Klostergaarde have tilhørt Mariager Kloster, der ogsaa ejede Staby Kirke 1459-
1650. — Gaarden Ting har vistnok sit Navn, fordi Herredstinget, som tidligere
holdtes ved Tinghøj i Ulvborg Sogn, en Tid var her ; senere, da Ulvborg forenedes
med Hind Hrd., holdtes det i Madum Sogn.
Medens Præsten J. C. Biichler var suspenderet 1822-25, blev Præs tegaarden,
undtagen et lille Stykke, hvori Præstekonen laa syg, bogstavelig nedbrudt og ført
bort (stjaalet!) af Sognebeboerne.
Om Sandflugt i Staby og Vedersø Sogne se Kane. Brevb. 12/n 1574.
Madum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tim i Hind Hrd.,
omgives af dette (Vedersø, Tim og Thorsted S.), fra hvilket det for en
Del skilles ved Madum Aa, samt Ulvborg og Staby Sogne. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger c. 2x/4 Mil N. N. 0. for Ringkjøbing og 3^4
Mil S. S. V. for Holstebro. De i Midten temmelig lavtliggende, jævne
Jorder ere sandede, dog hist og her med stærkt Lerunderlag, med store Hede-
og Flyvesandsstrækninger mod N. og 0. Af Plantager nævnes Madum PL,
Ulvborg Herred. — Staby, Madum og Ulvborg Sogne. 585
150 Td. Ld., anlagt 1883, og Madumflod PL, 231 Td. Ld., anl. 1900.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Lemvig og Holstebro
samt den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2954 Td. Ld., hvoraf 593 besaaede (deraf med Rug
179, Byg 41, Havre 193, Spergel 71, Blands. til Modenh. 29, Grøntf. 11, Kartofler
49, andre Rodfr. 19), Afgræsn. 649, Høslæt, Brak, Eng m. m. 519, Have 13, Skov
161, ubevokset 8, Moser 24, Kær og Fælleder 80, Heder 518, Flyvesand 275, Veje
og Byggegrunde 110, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 107 Heste,
492 Stkr. Hornkv. (deraf 317 Køer), 687 Faar, 263 Svin og 5 Geder. Ager og Engs
Hartk. 1895: 94 Td.; 33 Selvejergde. med 80, 2 Arvefæstegde. med 4, 34 Huse
med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901: 401 (1801: 248,
1840: 303, 1860: 379, 1890: 385), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
6 levede af immat. Virksomh., 281 af Jordbr., 54 af Industri, 4 af Handel, 13 af forsk.
Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Madum (1340: Matum) med Kirke, Annekspræstegd.
og Skole. Gde. og Huse: Østerby, Madumflod\ Nygd. ; Bjerregd. ; Bundgde, ;
Vibholm, Gd. (5 1/4Td. H.); Kjær gde. ; Madum Mølle og Stampe ; Bjerrumgde.
Madum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 26. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit paa
Sokkel med Skraakant. Norddøren og Korbuen ere bevarede. Sydd. og flere Vinduer
ses tilmur. Taarn, med Hvælv., og Vaabenhus ere fra Slutn. af Middelalderen, af Munke-
sten, senere meget ombyggede. Fra 1897 er Hovedindgangen i Taarnet, hvor nu
Vaabenhuset er. Altertavlen er et Maleri (den korsfæstede) i ny Ramme. Alterstager
fra 1695. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil med Snitværk. Under
Koret en nu tom Begravelse. Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
Herredstinget holdtes fra 1638 ved Madum Kirke (se S. 584), indtil det 1778
flyttedes til Ringkjøbing.
Sognet har i tidligere Tid haft en Del Skov. I 18. Aarh. blev det hærget af
Sandflugt, hvorved flere Gaarde ødelagdes og der mod 0. opstod et Klitparti, som
dog nu til Dels er beplantet. Plantningen af Klittag for at standse Sandflugten begyndte
ved 1780. I Sognet, saavel som i Staby og Ulvborg Sogne, har man i de senere Aar
med stort Udbytte fremdraget under Sandlaget en udmærket Tørvejord, „Madum Tørv".
Madum var Anneks til Tim i Hind Hrd., indtil det ved Reskr. af u/3 1823 blev
Anneks til Staby; ved Reskr. af 8/5 1860 blev det atter 1884 Anneks til Tim.
Ulvborg Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Raasted,
Vind Sogn, Hind Hrd. (Thorsted S.), fra hvilket det for en Del skilles ved
Madum Aa, Madum og Staby Sogne, Nissum Fjord og Hjerm Hrd. (Gjør-
ding og Vem S.), fra hvilket det skilles ved Storaa, som ved Sognets
Nordøstgrænse optager Lilleaa. Kirken, noget mod N., ligger henved 2x/2
Mil V. S. V. for Holstebro og 3x/4 Mil N. N. 0. for Ringkjøbing. De mod
V. lavtliggende og jævne, mod 0. højtliggende Jorder med enkelte højere
Punkter (Lærkehøj, 221 F., 69 M., Skovbjærg, 174 F., 55 M.) ere især
mod V. og N. ret gode, sandede og lerede med betydelige Enge, mod S.
og 0. opfyldt af store Hedestrækninger (Nørre Vosborg Hede) med Klit-
dannelse, af hvilke dog store Dele nu ere beplantede. Af Plantagerne næv-
nes en Del af Slraasø PL, i alt 2312 Td. Ld. (hvoraf dog kun c. 730
ere bepl.), der hører til Statsplantagen „Hoverdal og Straasø Plantagedistr."
(se S. 605 og 593); desuden Ulvborg AkiiepL, 381 Td. Ld., anlagt 1871,
Ulvborg Kommtmes PL, 202 Td. Ld., anl. 1889, og Pallesbjærg PL, 250
Td. Ld., anl. 1890 (se S. 582). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ring-
586 Ringkjøbing Amt.
kjøbing til Lemvig og Holstebro og fra Ulvborg Stationsby til Staby samt
den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 12,652 Td. Ld., hvoraf 2081 besaaede (deraf med Rug
566, Byg 212, Havre 642, Boghvede 10, Spergel 27, Blandsæd til Modenhed 249,
Grentf. 123, Kartofler 108, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 2749, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 2056, Have 53, Skov 748, ubevokset 111, Moser 22, Kær og Fælleder 207,
Heder m. v. 4441, Veje og Byggegr. 173, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold
1898: 392 Heste, 2024 Stkr. Hornkvæg (deraf 1013 Køer), 1583 Faar, 912 Svin
og 36 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 343 Td.; 61 Selvejergde. med 281,
7 Arvefæstegde. med 30, 2 Fæstegde. med 3, 77 Huse med 26 Td. Hrtk. og 72
jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : !531 (1801: 579, 1840:799, 1860:921,
1890: 1181), boede i 252 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 103 levede af immat.
Virksomhed, 654 af Jordbr., 9 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 206 af Industri, 94 af Handel,
52 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby, ved Ringkjøbingvejen, med Ulvborg Kirke
(c. 1340: Ulburgh), Præstegd., Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar.
Tilgodeh. 498,635 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. 35,825 Kr., Antal af
Konti 1150) og Forsamlingshus (opf. 1884); Ulvborg Stationsby (1/2
1901: 97 Huse og 690 Indb.), ved Landevejen, med Filialkirke (Ulvkjær;
1266: Uglækiar), Missionshus (opf. 1902), Skole (Sønderkjær Sk.), Epi-
demihus (ejes af Amtskommunen, opf. 1893 for 21,400 Kr. ; Arkitekt:
Østergaard Nielsen; 18 Senge og Desinfektionsanstalt), Apotek, Distrikts-
lægebolig, flere Læger, Dyrlæge, Fællesmejeri, handlende, Haandværkere osv.,
Markedsplads (Marked i Apr., Aug. og Okt., det største Marked med
Heste og Kreaturer i Vestjyll.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt
Postekspedition; Kyttrup; Lillelund; Vium med Skole; Lystlund med
Skole. Klemhuse ; Pinvig og Veje, Huse; Holmgde., Gde. og Huse. Hoved -
gaarden Nørre Vosborg har 31 Td. H., c. 450 Td. Ld., hvoraf 150
Eng, 20 Plantage, Resten Ager; næsten alt Godset er solgt til Arvefæste;
til Gaarden hører Skjærum Teglværk. Skjærum, ved Ringkjøbingvejen, Gd.
med Laksegaard, Mølle, Andelsmejeri og Teglværk. Sønder Vosborg, Gd.;
Vosborglille, Børnehjem (PI. for c. 6 Børn); Vester- og Nør tang, Gde.; Nør-
mark, Gd. ; Viumgd.; Bukbjærg, Gd. ; Bak, Gd.; Bavnbæk, Gd. ; Vodde,
Gd. ; Brøde, Gd. : Kbbensgd. ; Ræi'sgde., 2 Gde.; Damgde., 2 Gde.; Kjærgd. ;
Knygsand, Gd. ; Østergd. ; Vestergd. ; Melgd. ; Korsgd. ; Tran/lod, Gd. ;
Katborg, Gd. ; Stenummosegdr, m. m. I Sognet et Andelsmejeri, 2 Møller
og 1 Vandmølle.
Ulvborg S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 24. Lægd. Kirkerne
tilhøre Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, højt Taarn mod V. samt Korsarm,
Kapel og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af
Granitkvadre (enkelte af Al) paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu,
Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet,
hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten;
senere Vaabenhuset, af Munkesten, samt Korsarmen (oprindl. hvælv., nu med fladt
Loft, vistnok fra 1763) og Kapellet (hvælv.), som ere sammenbyggede og af s. Ma-
teriale som Taarnet; de have Rundbuer ind til Skib og Kor. Anselig Altertavle i
Renæssancestil fra 1586 med Midtparti, hvori Relief af Korsfæstelsen, og Sidefløje
(istandsat 1740 og 1793). Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, i Renæssancestil,
er anbragt foran Koret i Forb. med et Pulpitur med Malerier. I Skibets Vestende et
lign. Pulpitur. I Kapellet prægtigt Sandstensepitafium, med Marmorplade, Søjler og
to Sandstensfigurer, over Preben Gyldenstierne, f 1616, og to Hustruer (han har opf.
Ulvborg Herred. — Ulvborg Sogn.
587
Kapellet; Kisterne staa i Kælderen underneden). I Korsarmen Epitafium over Præ-
sten Jak. Schou, f 1770, og Hustru samt Anna Ølgaard, g. m. Sønnen Pastor Jens
Schou, Ligtræ over Ane Vognsdatter, f 1578, og Series pastorum. Flere Ligsten i
Gulvet. En Ligsten over Holger Ulfstand til Vosborg, f 1617, er borttaget i Beg. af
19. Aarh.; Slægtens Begr. har været under Koret. Klokken, med Minuskelindskr..
er fra 1457. 1 Kirkemuren en Sten med et Mandehoved, ved Indgangen til Kirke-
gaarden en anden med en Dyrefigur. Paa Kirkegaarden en hvælv. Gravkælder for
Vosborgs Ejere.
Filialkirken er opf. (indviet 23/12) 1900 uden Tilskud fra Staten, af rode Mursten
og bestaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft.
Nørre Vosborg, nær ved Storaas Munding, hed oprindelig Osborg (o: Borgen
ved Aamundingen) og tilhørte Hr. Niels Bugge, f 1359, hans Datter Ellen, Chr. Ven-
delbos ; dennes Datter Ingeborg bragte den til sin Mand Predbjørn Podebusk; der-
efter ejedes den af Sønnen Claus P. (1422 nævnes dog en Peder Krabbe til „Oos-
borigh") og dennes Søn Predbjørn R, f 1541, hvis Datter Jytte ægtede Niels Brock
Nørre Vosborg.
til GI. Estrup, og derpaa Biskop Knud Gyldenstierne, som forøgede Godset meget.
bl. a. med Skjærumgd. (se nedfr.) ; saa fulgte hans Søn Preben Gyldenstierne, f 1616,
og hans Søn Knud G., som 1626 skødede V. til Svogeren Jens Juel, f 1634, hvis
Enke Ide Lange døde paa V. 1649. Deres Datterdatter Ide Sophie Bielke var g. m.
Knud Giedde, der skrev sig til V. 1667, men den tilhørte vel Svigerfaderen Ove
Bielke, f 1674, hvorefter den kom til Joach. Fr. Vind til Gundestrup, f 1688 (g. m.
Ide Sophies Søster Maren Bielke), som 1687 solgte den med Gods (i alt over 700
Td. H. — efter gml. Skyldsætning) for 10.000 Rd. til Herm. Frands v. Schwanewede
til S.-Vosborg, f 1697, efter hvis Enkes Dod den 1706 solgtes til Niels Leth, f 1711;
den ejedes saa af hans Enke Maren Linde (f 1755), deres Søn Joh. Henr. Linde.
f 1754, der 1746 overtog den (66 og 210 Td. H.), og hvis Enke Sophie Linde 1758
for 20,000 Rd. skødede den til Sønnen Christen Linde, f 1778, paa hvis Dødsbos
Aukt. den købtes (66, 26 og 210 Td. H.) for 40,000 Rd. af Chr. Linde Friedenreich.
f 1786, af hvis Dødsbo den (66, 57 og 233 Td. H.) tillige med S.-Vosborg købtes
for 77,100 Rd. af Kbmd. Peder Tang og Søren Tang til Timgd., af hvilke den første
(f 1826) blev Eneejer og 1797 overdrog den til Sønnen N. K. Tang, f 1814; hans
Enke ægtede Stiftsprovst, senere Biskop C. D. Koefoed, f 1831, der frasolgte en Del
Gods og 1824 overdrog V. til sine Stifsønner, af hvilke A. E. M. Tang, senere Etatsr.
588 Ringkjøbing Amt.
(f 1868), overtog den 1825 og tilbagekøbte en Del af Godset; hans Enke solgte V.
1878 for 299,000 Kr. til Svigersønnen, H. Valeur, f 1880, hvis Enke nu ejer den. —
Hovedbygningen, der er omgiven af dobbelte Volde, hvoraf den inderste er c.
10A1. høj, og derimellem brede Grave (paa den ene Side dobbelt, og der udenfor en
lavere Vold), bestaar af 4 Fløje. Den ©sti. er af Grundmur med Rundbuefrise mellem
de to Stokv., opf. af Preben Gyldenstierne, vistnok i Slutn. af 16. Aarh.; i Bygningen
har været Kapel, omdannet til Værelser af H. Leth; den har Trappegavle, opf. 1857,
og et Udsigtstaarn af Træ paa Taget, opf. 1868 af Etatsr. Tang, hvis Familie i
det hele har gjort meget for at bevare og forskønne Ejendommen. De tre andre
Fløje, i 1 Stokv., ere af Bindingsværk og Grundmur (den sydl. har Spir paa Taget),
opf. c. 1648, 1770 og 1838. Ved Indkørslen fra Ladegaarden staar et af Peder
Tang opf. Porttaarn; en muret Bro fører over til Borggaarden. Uden for Porten
staar det ovfr. omtalte „Vosborglille", opf. af Etatsr. Tang i samme Stil som Hoved-
bygningen. Gaard og Ladegaard ere omgivne af Have og Plantninger, hvori en Sten-
støtte med Indskriften: „Efterkommere frede og fortsætte Værket". Voldstedet for
den tidligere Borg, der skal være opf. af Niels Bugge og har haft Taarne, vises
endnu i en Eng, Hestehaven, S. V. for den nuv. Gaard. Den skal være bleven
ødelagt af Vandflod i 1. Halvdel af 16. Aarh.
Sønder Vosborg er udskilt ved Midten af 16. Aarh. af N.-Vosborg og oprettet til
Hovedgaard, da Knud Gyldenstierne og Gregers Holgersen Ulfstand, Søn af Pred-
bjørn Podebusks Datter Anne, enedes om at dele gamle Vosborg, som de to Fami-
lier i nogen Tid havde ejet i Fællesskab. Gregers Ulfstand, f 1583, havde den fra
1548, derpaa Sønnen Holger U., f 1617, og dennes Brodersøn Axel U. (f 1634),
som 1629 med Medarvinger skødede den til Mogens Juel; 1634 ejedes den af Rigsr.
Jens Hermansen Juel, derpaa af Erik Juel til Hundsbæk, f 1657, og Sønnen Claus Juel,
f 1673; senere solgtes den til H. Fr. v. Schwanewede, efter hvis Enkes Død 1705
den deltes mellem Arvingerne, af hvilke Svigersønnen Tønne Sehested samlede den
1706 og 1718 skødede den (39, 52 og 208 Td. H.) til Peder Lassen til Rødslet, hvis
Søn Mads L. 1747 skødede den til Frands Linde, der 1757 overdrog den til Sviger-
sønnen Chr. D. Friedenreich; han overdrog den 1771 til Sønnen Chr. Linde F., paa
hvis Dødsbos Aukt. 1786 den (39, 60 og 266 Td. H.) med N.-Vosborg m. m. købtes
af Peder og Søren Tang (se ovfr.), og de skødede den 1789 for 39,300 Rd. til Schack
Halchus de Hoffmann (f 1798), som 1794 fik Lov til at frasælge Godset, uden at
den mistede sin Frihed; hans Enke solgte den 1799 (39, 57 og 179 Td. H.) for 50,200
Rd. til et Konsortium, som frasolgte det meste af Godset og udstykkede Hovedgaarden ;
Hovedparcellen solgtes til Christen Stenum, hvis Familie endnu ejer den. — Stuehuset
er opf. 1882 noget N. for det Sted, hvor den gml. Bygning, der skal være bleven
ødelagt ved Vandflod 1593, har staaet.
Skjærumgaard tilhørte Tvis Kloster og var en af de Gaarde, som det havde
faaet af Prins Buris. Efter Reformationen skødede Kronen den 1547 tillige med
Klosteret til Oluf Munk, der dog alt som Lensmand paa Tvis 1537 havde skødet
den til Knud Gyldenstierne paa N.-Vosborg, men dette var ikke godkendt af Kongen,
hvorfor det gentoges 1550. Ved Gaarden var der en hellig Kilde og et Kapel
(at der har ligget et Kloster, er urigtigt; men maaske har Tvis Kloster haft en eller
to Munke boende her for at styre Godset). Kapellet skænkede Kongen 1547 til
Ribe Hospital til Nedbrydelse og Salg af Materialet „at forvende til de fattige og syge
Menneskers Gavn, Nytte og Bedste". Det blev dog ikke nedbrudt dengang, thi da
Gyldenstjerne 1550 fik Skjærumgd., fik han ogsaa Kapellet ved at afkøbe Hospitalet
dets Rettighed; 1553 fik han kgl. Befaling til at nedbryde Kapellet, fordi „der bruges
Afguderi og anden Uskikkelighed". Kapellets Plads og enkelte af Grundstenene ses
endnu. Paa en her rejst Sten staar, at Pladsen er fredet af E. Tang; i 1878-79 er den
bleven omgivet af en Plantage. — En Adelsmand Jes Clausen nævnes 1477 i Skjærom.
Den bekendte Politiker Ole Kirk ejede 1823-72 Ebbensgaard, som han drev op
til en Mønstergaard.
Sognet, navnlig Byen Lystlund, har lidt en Del af Sandflugt.
I Ulvborg Aktieplantage er der fredlyst en anselig Gravhøj, Stjernhøj. Ved Grav-
højen Tinghøj mod 0. i Sognet har Herredstinget en lang Tid været holdt ; paa den
nærliggende Høj Galgehøj var samtidig Retterstedet. Senere holdtes Tinget ved Ulv-
borg Kirke og fra 1638 ved Madum Kirke (se S. 585).
Raasted Sogn, Anneks til Ulvborg, omgives af dette, Vind og Idum
Sogne samt Hjerm Hrd. (Bur og Vem S.), fra hvilket det skilles ved Storaa.
Ulvborg Herred. — Ulvborg og Raasted Sogne. 589
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil V. S. V. for Holstebro og henved
33/4 Mil 0. N. 0. for Ringkjøbing. De mod N. lavtliggende og jævne, i
øvrigt bakkede Jorder ere sandede, nogle Steder med Lerunderlag, med
store Hedestrækninger (hvori flere Indsande: Snerpsande, Hælsig Sande),
hvoraf dog større Dele nu ere beplantede. Af Plantager nævnes Raasted
PL, 186 Td. Ld., anlagt 1883, og Stenumgaards PL, 213 Td. Ld., anl.
1891. Gennem Sognet løber fra S. til N. V. Storaas Biaa Lilleaa; lige-
ledes gennemskæres det af Landevejen fra Holstebro til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1896: 6384 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Rug 298,
Byg 67, Havre 251, Boghvede 5, Spergel 137, Blands. til Modenh. 33, Frøavl 4, Kar-
tofler 72, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1727, Høslæt, Brak, Eng m. m. 475, Have 6,
Skov 251, ubevokset 84, Moser 34, Kær og Fælleder 109, Heder 2547, Flyvesand
154, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898 : 95 Heste,
556 Stkr. Hornkvæg (deraf 274 Køer), 676 Faar, 255 Svin og 3 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 113 Td.; 29 Selvejergde. med 109, 13 Huse med 3 Td. Hrtk.
og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 263 (1801: 192, 1840: 246, 1860:
280, 1890: 275), boede i 52 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat.
Virksomh., 228 af Jordbr., 14 af Industri, 11 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres
Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet: Raasted Kirke (1340: Roosteth) og 2 Skoler. Hoved-
gaarden Stenumgaard har 1 7 1/2 Td. H., c. 1100 Td. Ld., hvoraf 340
Ager, 93 Eng, Resten Hede. Lille- og Gammel- Stenum, Gde. ; Knudsig,
2 Gde.; 0 gelsirup, Gd. (c. 400 Td. Ld.); Hvoldal (Huldal) og Hvolby,
Gde.; Femhøje, 2 Gde.; Mosegd.; Gammelmølle, Vandmølle; Snerp, Gd.;
Gml. Raasted., 2 Gde.; Nymølle, Gd. (før Vandmølle); Arnsbjærg, Gd.;
Blæsbjærg, 2 Gde.; Gaarsdal, Gd.; Orms trup, Gde. og Huse; m. m.
Raasted S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 23. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Korbuen og Syddøren (udvidet) ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses
tilmurede. Korgavlen er helt ombygget. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet,
hvis hvælv. Underrum (nu skilt fra Skibet ved en Mur) har Spidsbue ind til Skibet,
og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle, med et Maleri
(den korsfæstede), og Prædikestol ere i Barokstil. Det 'gamle Granitalterbord er
bevaret. Alterstagerne ere 1603 skænkede at Conr. Huusmann (med hans Navn og
Vaaben). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter.
Stenumgaard tilhørte 1537 og 1545 Jakob Vognsen, 1569-85 Sønnen Jens V.,
1601 hans Søn Mikkel V., hvis Døtre Margr. og Anne Vognsdatter 1635 solgte den
til Fru Ide Lange, Jens Juels. Med hendes Datter Susanne J. kom S. til Erik Qvitzovv,
der 1652 solgte den til Fru Elsebe Juel til Brusgd. Hun solgte den 1670 til Christen
Linde, fra hvem den gik over til Sønnen Frands L., der 1757 transporterede den til
Chr. D. Friedenreich, som 1771 overdrog den til sin Søn Christen Linde F., paa hvis
Dødsbos Aukt. 1786 den (21, 31 og 220 Td. H.) blev solgt for 31,200 Rd. til Niels
Wad til Øgelstrup, f 1797, der frasolgte en Del af Godset; Sønnen Chr. W. solgte
den 1822-23 til Niels Jensen Vejrup, f 1849; Sønnen Christen Hansen Nielsen (f 1883)
skødede den 1879 til Sønnen Niels Christensen, som 1889 solgte den til den nuv.
Ejer, G.Kirk. — Hovedbygningen, 1 Fløj, er opf. 1810.
Øgelstrup er en gammel Hovedgaard, der ved Midten af 14. Aarh. ejedes af Palle
Juel, som med sine Søskende ejede meget Gods i Raasted og Idum Sogne, derpaa
af Sønnen Jens J., dennes Søn Iver J., f 1468, som 1421 nævnes til 0., og hans
Søn Palle J. til Udstrup, hvorefter den længe hørte under Udstrup, endnu 1661 (23
Td. H.), da bortfæstet til en Bonde; 1666 ejedes den af Thorn. Andersen Wendtzel,
derpaa af Christen Linde, hvorefter den længe laa under Stenumgd. Christen Wad
(maaske Fæster) døde 1754 paa O.; senere ejedes den af Sønnen Niels W., f 1797.
590 Ringkjøbing Amt.
Laur. Wad solgte den 1824 til O. A. la Cour, der 1827 solgte den til Svogeren Lars
Jepsen. Nuv. Ejer er Kr. Lauritsen.
Idum Sogn omgives af Raasted, Vind og N. -Felding Sogne samt Hjerm
Hrd. (Holstebro Købstadsjorder, Maabjærg, Navr og Bur S.), fra hvilket
det skilles ved Storaa. Kirken, noget mod N. V., ligger l1/4Mil V. S. V.
for Holstebro. De højtliggende, i det hele jævne Jorder, med enkelte Bakker
(Trehøje, 170 F., 53 M.), ere sandblandede, de fleste Steder dog med Ler
(Mergel) til Underlag, med store Hedestrækninger, hvoraf en Del er be-
plantet. Af større Plantager nævnes Hestbjærg PL, 142 Td. Ld., anlagt
1889, og Estrup PL, c. 70 Td. Ld., anl. 1880, en af de ældste Sogne-
plantager, begge tilhørende Kommunen; af større private Plantager nævnes
Burlund PL, anl. 1888, og Idumlund PL. anl. 1898. Gennem Sognet løbe
Idum Aa og Gryde Aa til Storaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Holstebro til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1896: 8129 Td. Ld., hvoraf 1786 besaaede (deraf med Rug
547, Byg 111, Havre 673, Boghvede 41, Spergel 126, Blandsæd til Modenhed 48,
Grontf. 14, Kartofler 148, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 2669, Høslæt, Brak, Eng m. m.
773, Have 16, Skov 231, ubevokset 71, Moser 69, Kær og Fælleder 81, Hegn 8,
Heder 2301, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898:
196 Heste, 955 Stkr. Hornkv. (deraf 491 Køer), 1266 Faar, 521 Svin og 8 Geder.
Ager og Engs Hartk. 1895: 153 Td. ; 39 Selvejergde. med 124, 1 Arvefæstegd.
med 3, 1 Fæstegd. med 3, 48 Huse med 22 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Be-
folkningen, x/2 1901: 541 (1801: 334, 1840: 395, 1860: 411, 1890: 508), boede
i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 415 af
Jordbr., 31 af Industri, 6 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler,
og 11 vare under Fattigv.
I Sognet: Idum Kirke (c. 1340: Ithium), Præstegd., Forsamlingshus
(opf. 1894) og 2 Skoler (Kirkebysk. og Idum østre Sk.). Burlund, 2 Gde. ;
Kjeldal, 3 Gde.; Rø gelhede, Gd.; Sønderbæk, 2 Gde.; Hedegde, 2 Gde.;
Borris, Gd. ; Estrup, 4 Gde.; Øje, Gd. ; Idumlund, 3 Gde. med Mølle;
Strovstrup, 3 Gde. ; Nørgd. ; Østerlund, 2 Gde. ; Nibsbjærg, Gd. ; Flad-
mose, Teglværk; Nagsirup, 3 Gde. og Huse; Kovfeld Huse-, Sig, Gd. ;
Gammelmark, Gd.; Tammestrup, Gd. ; Simonstrup, Gd.; Høgsbjærg, 2 Gde.;
Hestbjærg, 3 Gde. med Andelsmejeri (Enighed); Ormstrup, Gd.; m. m.
Idum S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 171. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Korbuen og Norddøren (udvidet) ere bevarede, Sydd. og flere Vinduer ses til-
murede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælvede Underrum har
Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten. Altertavlen
(fra 1624, afbrændt 1786, fornyet 1787, restaur. 1884), med et Maleri (den korsfæ-
stede) af A. Dorph, og den udskaarne Prædikestol ere i Renæssancestil. Romansk
Granitdøbefont med Bladornamenter. Et lille Krucifiks over Korbuen. I Vaabenhuset
en Ligsten fra Middelalderen, med Kors og Bispestav, og en anden over Anne Ese-
besdatter, f 1651, g. m. Præsten Niels Ringkjøbing Christensen, f 1636. Klokken,
med Indskr. i Majuskler, er fra Beg. af 14. Aarh.
Strovstrup blev 1622 mageskiftet til Kronen af Iver Juel; 1643-56 ejedes den af
en Adelsmand Niels Krag. Gaarden laa 1662 under Volbjærg, men senere indtil
1791 under Baroniet Rosenvold.
I Sognet er der fredlyst 36 Gravhøje, deribl. ved Idum 13, ved Hestbjærg 4 og
ved Kjeldal 2.
Ulvborg Herred. — Idum og Nørre-Felding Sogne. 591
Nørre-Felding Sogn, som har til Anneks Tvis i Hammerum Hrd.,
omgives af dette (Tvis S.), Vinding, Vind og Idum Sogne samt Hjerm
Hrd. (Holstebro Købstadsjorder). Kirken, mod 0., ligger 1/2 Mil S. for
Holstebro. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, enkelte Steder med
lerblandet Underlag, med nogle Hedestrækninger samt Enge mod V. Paa Øst-
grænsen løber Vegen Aa, paa en Del af Vestgrænsen Gryde Ad, som løber
gennem den sydl. Del. Gennem Sognet Landevej fra Holstebro til Varde.
Fladeindholdet 1896: 5729 Td. Ld., hvoraf 1512 besaaede (deraf med Rug
432, Byg 69, Havre 609, Boghvede 3, Spergel 15, Blandsæd til Modenh. 142,
Grontf. 21, Kartofler 83, andre Rodfr. 138), Afgræsning 1574, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 949, Have 15, Skov 76, Moser 28, Kær og Fælleder 48, Hegn 8, Heder m.
v. 1461, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 916 Stkr. Hornkv.
(deraf 449 Køer), 921 Faar, 432 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 126
Td.; 28 Selvejergde. med 113, 39 Huse med 12 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 485 (1801: 195, 1840: 324, 1860: 373, 1890: 469), boede i 85
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 370 af Jordbr., 19
af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet : N.- Felding Kirke ( 1 340 : Fillingh), Præstegd. og Huse. Hoved-
gaarden Krogsdal har c. 19 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 40 Eng,
82 Plantage, 40 Mose og Hede, Resten Ager; paa Gaarden, der hører til
den S. 466 nævnte Kartoffelmelsfabrik, avles aarl. 3-4000 Td. Kartofler.
Gaarden Feldingholm har 12 Td. H.,. 400 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 90
Hede og Mose, Resten Ager. Vegen Vandmølle. Skindbjærg, Gde. og
Huse, med Skole og Sparekasse for F.-Tvis Sogne (opr. 1872; 31/3 1901
var Spar. Tilgodeh. 25,445 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 396, Antal af
Konti 130); Vingtoft, Gd. og Hus; Pølsbjærg, Gde. og Huse; Trug,
Gd. ; Ølgryde, Gde. ; Jolstrup, Gde. og Huse ; Hedegd. ; Flodgd, Fattig-
gaard. (opf. 1889, Plads for 24 Lemmer); Bavns gd.; Siens gd.; Bov trup,
Gde. og Huse; Dyrmose, Gde.; Harrestrup, Gde.; Sognsirup, Gde.; TveskjeU
Vor ager og Loftager, Saml. af Huse.
N.-Felding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-
Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 168.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib (med fladt Loft)
og Kor (senere hvælv.) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Syddøren og flere Vinduer ere bevarede (Nordd. tilmur.). Vaabenhuset, med
Klokken i Gavlen, er af Mursten. Et Taarn mod V. er nedbrudt i 18. Aarh. Den an-
selige Altertavle, dels i Renæssance-, dels i Barokstil, er fra 1592, istandsat 1695,
med et Maleri (Christus i Getsemane) af C. Schleisner (det tidligere Alterbillede er
nu i Skibet). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter (anskaffet for c. 30 Aar
siden). Prædike-, Degne- og Herskabsstol fra 1637. I Skibets Nordvesthjørne fandtes
indtil for faa Aar siden et aabent Gravsted for Krogsdals Ejere. I Koret Ligsten
fra 1633, i Kordøren en over Maren Nielsdatter, f 1622, og for Vaabenhusdøren
en over Peder Nielsen Skriver af Stavshede, f 16... Series pastorum.
Krogsdal, der tidligere havde tilhørt Tvis Kloster, blev 1547 som Bondegaard af
Kronen tilskødet Oluf Munk og tilhørte derpaa hans Søn Poul Munk, f 1601, og
dennes Søn Iver M., saa Moderen Elsebe Juel og hendes Søn Hans Lindenov, f 1620,
hvis Enke Else Thott ægtede Korfitz Ulfeldt, f 1644, derpaa Jørgen Kruse til Hjer-
meslevgd., f 1668, senere Claus Dyre til Sindinggd., f 1693, og hans Datter Elsebe
D. (f 1724), der 1704 skødede K. med Tiender (19 og 6 Td. H.) for 1700 Rd. til
Forpagter Peder Vium, der samme Aar transporterede den til Christen Linde, f 1706;
fra ham gik den over til Svigersønnen Jan. Friedenreich til Palstrup, f 1755 (1712
siges, at den i 60 Aar havde været omtr. øde og uden Bygning), dennes Søn Chr.
D. F. og hans Søn Chr. Linde F., som 1785 ved Aukt. solgte K. (19, 17 og 85
Td. H.) for 12,000 Rd. til Forvalter Nik. Vissing, f 1798, paa hvis Dødsbos Aukt.
592 Ringkjøbing Amt.
1799 K. (19, 17 og 219 Td. H.) købtes for 53,000 Rd. af Kbmd. Vejrup, Pastor
Peder Randrup og Byfoged Jørgen Tranberg, som frasolgte Godset og udparcelle-
rede Hovedgaarden samt 1802 solgte Hovedparcellen (4 og 7 Td. H.) for 4700 Rd.
til Christen Jakobsen Holst, som 1803 skødede den (H. som før) for 7400 Rd. til
P. Gedsted til Tviskl. Derefter ejedes den af Kmjkr. J. Jermiin til Avsumgd., efter
hvis Enkes Død den købtes af Landsoverretsadvokat, senere Birkedommer Troels Smith,
der gjorde meget for at ophjælpe Ejendommen og 1847 solgte den for 25,000 Rd.
til Forpagter Duncan; derefter ejedes den af Møller, W. Friese, som 1865 solgte den
til J. F. A. Hinsch; han solgte den 1874 til Enkebaronesse Elisab. Wedel-Wedelsborg ;
1897 blev den solgt til M. C. Muhle, fra hvem den 1899 overtoges af Vest- og
Sønderjydske Kreditforening, som 1900 solgte den for 67,000 Kr. til Kartoffelmels-
fabrikken. — Hovedbygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. med en Sidefløj, er opf. al
Smith paa Fundamenter af en ældre Bygn. ; den gml. Hovedbygn. laa paa den anden
Side af den nuv. Gaardsplads. Af de gamle Avlsbygninger findes en Del Rester.
Under Gulvet i Kostalden (Munkesten) fandtes for faa Aar siden Kister og synlige
Spor af, at Bygningen har været Kapel. Stor, smuk Have.
Feldingholm, før kaldet Stavshede, hørte under Krogsdal, hvorfra den solgtes
1801, hvorefter den ejedes af Præsten P. Randrup, f 1829.
Kirken, ligesom det meste af Sognet, tilhørte i Middelalderen Tvis Kloster. Kir-
ken og Tvis Kirke overlodes 1554 til Oluf Munk, der som nævnt S. 553 havde
faaet Ejendomsbrev paa Tvis Kl., mod at han skulde holde de to Kirker vedlige
eller bygge en ny Kirke midt i Tvis Birk. Da han imidlertid tænkte paa at ned-
bryde N.-Felding Kirke, udgik der 1558 Kongebrev om, at Kirken skulde blive
staaende, „da det skal være en meget skøn Kirke, og den ligger ved alfar Vej".
Ved Tolstrup er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Skindbjærg og Stensgaard 20,
hvoraf de 7 ere meget anselige.
Vinding Sogn omgives af Annekset Vind og N.-Felding Sogn, Hamme-
rum Hrd. (Tvis, Avlum og Vilbjærg S.), Timring Sogn og Hind Hrd. (N.-
Omme S.). Kirken, mod N., ligger IV4 Mil S. S. 0. for Holstebro. De
for det meste jævne, mod S. V. og til Dels mod N. bakkede Jorder (mod
S. Tihøje, 354 F., 110 M., med trig. Station, og Præstebjærg, 304 F.,
95,5 M.) ere sandede med store Hedestrækninger, hvoraf dog en Del er
beplantet. Af Plantagerne nævnes Godthaab PL, 53 Td. Ld. Flere smaa Vand-
løb løbe gennem Sognet og forene sig med den paa Nordvestgrænsen løbende
Vegen Aa. Ved Vestgrænsen gaar Landevejen fra Holstebro til Varde.
Fladeindholdet 1896: 10,744 Td. Ld., hvoraf 3024 besaaede (deraf med Rug
915, Byg 188, Havre 1256, Boghvede 42, Spergel 131, Blands. til Modenh. 86,
Grøntf. 120, Kartofler 218, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 3417, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1623, Have 12, Skov 50, ubevokset 80, Moser 121, Kær og Fælleder 44,
Heder 2211, Veje og Byggegr. 141, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898:
335 Heste, 1383 Stkr. Hornkv. (deraf 745 Køer), 2125 Faar, 545 Svin og 6 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 160 Td.; 50 Selvejergde. med 135, 67 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, l/, 1901: 834 (1801: 352, 1840:
458, 1860: 517, 1890: 769), boede i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33
levede af immat. Virksomhed, 628 af Jordbr., 37 af Industri, 8 af Handel, 11 af
forskellig Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet: Vinding Kirke (1340: Wenningh), Præstegd., 4 Skoler (en
ved Kirken, en ved Koldkjær, en ved Vej vad og Agerfeld Sk.) og Andels-
mejeri (ved Sørvad). Svendstrup, 2 Gde. ; Spaabæk, Gd.; Røjkjær, Gd. ;
Tusholt, 2 Gde.; Horslund, Gd. ; Blindkilde, Gd.; Hale, Gd.; Ramskov,
Gde. og Huse; Tyregde., Gde. og Huse; Resdal, Gd.; Sørvad, Gd.
Haskjær, Gd.; Hvirvel, Gd. ; lovstrup, Gd. ; Vejvad, Gde. og Huse
Hundkjær, Gd. ; Mosegd. ; Fuglager, Hus ; Nørrelund og Sønderlund, Gde.
Vinding Mølle; Agerfeld Kro, ved Landevejen ; Klejnstrup, Gde. og Huse
Fonager, Går, Revning (gml. Form: Reffwindt), 2 Gde.; Bakhuse; Vogns-
trup, 3 Gde.; Tjagvad, Gd.; Strade, Gde. og Huse; Sig, Gå.; Junge,
Gd.; Tingager, Gd. ; Lægsgd.; Koldkjær, Gde. og Huse; Hedegd.; Pogager,
Gd. og Huse; Løgager, Gd. og Huse; m. m.
Ulvborg Herred. — Nørre-Felding, Vinding og Vind Sogne. 593
Vinding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Gin-
ding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 169. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke, indviet til St. Mauritius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af
Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Korbuen og begge Døre ere bevarede,
Nordd. tilmuret ligesom flere Vinduer. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet
(dets øverste Del blæste ned 1638, men genopførtes), hvis hvælvede Underrum
har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Ny
Altertavle, med et Maleri (efter C. Blochs Opstandelsen) fra 1901, og Prædikestol, fra
1627, begge i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Mindetavle og Gravsten over
Provst Hans Chr. Mariager, f 1704, og Hustru. Malmlysekrone, skænk. 1766 af Præsten
Terkel Dorschæus og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
I Sognet er der fredlyst 26 Gravhøje, deribl. ved Fonager 6, ved Sønderlund
4 og ved Vognstrup 9 Rundhøje og en 100 F. lang Langhøj.
Vind Sogn, Anneks til Vinding, omgives af dette, N. -Felding, Idum,
Raasted og Ulvborg Sogne samt Hind Hrd. (Thorsted og N.-Omme S.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l1j2 Mil S. S. V. for Holstebro. De højt-
liggende, bakkede Jorder (højeste Punkt: Voldsted Bjærg, 221 F., 69 M.)
ere sandede og skarpsandede ; omtr. Halvdelen er dækket af Hede; af
Plantager nævnes en Del af Straasø PL (se S. 585) og Vinding- Vind
Kommunes PI., 91 Td. Ld. I Sognet løber, mod S. V., Fuglkjær Aa
eller Lilleaa, ligesom Idum Aa udspringer midt i Sognet. Ved Østgrænsen
gaar Landevejen fra Holstebro til Varde.
Fladeindholdet 1896: 1 1,494 Td. Ld., hvoraf 1516 besaaede (deraf med Rug
418, Byg 72, Havre 571, Boghvede 27, Bælgsæd 5, Spergel 183, Blands. til Modenh.
32, Grøntf. 11, Kartoiler 176, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 2169, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 618, Have 21, Skov 244, Moser 97, Kær og Fælleder 34, Heder 5983, Flyve-
sand m. v. 658, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898:
129 Heste, 650 Stkr. Hornkvæg (deraf 355 Køer), 1328 Faar, 314 Svin og 20
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 81 Td.; 33 Selvejergde. med 63, 41 Huse
med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen,1^ 1901:483(1801: 203,
1840: 270, 1860: 364, 1890: 503), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
15 levede af immat. Virksomhed, 419 af Jordbr., 14 af Industri, 6 af Handel, 8 af
forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet : Vind Kirke og 2 Skoler (Vind Sk. og Straasø Sk.), og Byerne Røj-
kjær og Vindby. Blaabjærg, Blaakjær, Vindgab, Mikkelborg, Trækris, Skold,
Bars (Baar) og Sand/ær, Gde. ; Kirkegd.', Gammelvind, Gd.; Skovgd.; Ving-
lo/t, Gde. og Huse ; Voldsted, Løvhus og Fuglsang, Gde. ; Straasø, Gd. og
Plantørbolig, købt 1890 af Staten; Sophiedal, Hus; Troldtoft, Gde. og Huse;
Gosmer, Gd.
Vind S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 170.
Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken, indviet til St. Gertrud, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N.
Skib og Kor (med fladt Loft; Koret har været hvælv, eller bestemt dertil) ere af raa
og huggen Granit og Munkesten, vistnok helt ombyggede i Beg. af 16. Aarh. (Kir-
ken omtales i „Ribe Oldemoder"; paa Præsten Ib Jensens Tid, 1513-63, var den øde,
men genopbyggedes da af ham c. 1520). Syddøren er tilmuret. Vaabenhuset, fra
sidste Halvdel af 19. Aarh., er af røde Mursten. I Skibets Vestgavl en tilmuret Rund-
bue, der har ført ind til et nu nedbrudt Taarn. Altertavle fra 1882 med et for-
gyldt Kors. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
Sand/ær Gaard og Mølle nævnes 1490; 1526 (gentaget 1537) fik Mogens Juel til
Udstrup Livsbrev af Kronen paa dem ; 1559-63 var Oluf Krabbe til Damsgd. forlenet med
Gaarden, 1563 Palle Juel til Pallesbjærg. — Gammelvind ejedes 1682 af Hans Rostrup.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 38
594 Ringkjøbing Amt.
Af Gravhøje er der fredlyst ved Vindgab 1, ved Blaabjærg 1, ved Røjkjær 3 og
ved Gammelvind 1.
Sognet var c. 1520-29 Anneks til Vinding, derefter et eget Pastorat; 1566 ansøgte
Præsten i Idum forgæves om, at Vind efter den dav. Præsts Død maatte annekteres
til Idum. Vistnok 1577 blev Vind Anneks til Vinding.
Timring Sogn omgives af Hammerum Hrd. (Vilbjærg, Nøvling og
Snejbjærg S.), Bølling Hrd. (Vorgod og Brejning S.), Hind Hrd. (N.-Omme
S.) og Vinding Sogn. Kirken, noget mod N. 0., ligger 3 Mil S. S. 0. for
Holstebro og 5 Mil 0. N. 0. for Ringkjobing. De højtliggende, bakkede Jor-
der (Skovbakke, højeste Punkt: Trehøje, 323 F., 101 M., med vid Udsigt)
ere sandede med meget betydelige Hedestrækninger og Moser (Højmose og
Trøstrup Mose). Af Plantagerne nævnes den af Hedeselskabet ejede Tim-
ring PL, 500 Td. Ld., anl. 1889. I Sognet løber Vorgod Aa.
Fladeindholdet 1896: 11,992 Td. Ld., hvoraf 2443 besaaede (deraf med Rug
712, Byg 204, Havre 904, Boghvede 35, Bælgsæd 4, Spergel 158, Blandsæd til Mo-
denh. 73, Grøntf. 87, Kartofler 184, andre Rodfrugter 82), Afgræsn. 3158, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1142, Have 24, Skov 91, ubevokset 408, Moser 423, Kær og Fæl-
leder 180, Hegn 20, Heder m. v. 3937, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m.
17 Td. Kreaturhold 1898: 335 Heste, 1298 Stkr. Hornkvæg (deraf 773 Koer),
1843 Faar, 642 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 80 Td.; 22 Selvejergde.
med 52, 116 Huse med 27 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen. '/2 l901 :
914 (1801: 197, 1840: 293, 1860: 484, 1890: 844), boede i 180 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed, 656 af Jordbr., 80 af Industri, 13
af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Timring Kirkeby (c. 1340: Timbringh) med Kirke
Præstegd., Skole (ved Mosegaard), Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri
og Mølle; Najbjærg; Tiphede (Tephede) med Filialkirke, Missionshus (opf.
1896), Skole og Mølle; Birkmose med Pogeskole. Hovedgaarden Møltrup
har 13 Td. H., c. 400 T. Ld., hvoraf 40 Eng, 19 Mose, 10 Hede, Resten
Ager. Ved Møltrup et Forsamlingshus (opf. 1890). Skovbjærg med Missions-
hus (opf. 1898). Heldmusdal, Gd. og Huse; Knibsdal, Gd. ; BJerregd., Gd.
og Huse med Pogeskole; Kjærgde.; Kirke gd.; Risgde.; Mosegde.; Hjortsballe,
Gd. ; Feldbjærg, Gd.; Grimstrup, Gd. med Mølle; Nygd.; Tarp Huse; Smæk-
bjærg Huse; Mølsted, Gd. ; Elkjær, Gd.; Trøstrup, Gd. ; Brikshus; m. m.
Timring S. , een Sognekommune med Vilbjærg-Nøvling Pastorat, hører
under Hammerum Hrd. 's Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- og Vi-
debæk Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 60. Lægd. Timring Kirke tilhører Ejeren af Møltrup.
Den uanselige Kirke (ifl. Præsteindberetn. 1638 tidligere kaldet „Sanct Trab"),
paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Underdelen af et Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. I 1773 ere Murenes øverste Dele ombyggede med smaa røde
Mursten. Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (nu lukket med
en Mur) samt en lille Udbygning mod N. med Adgang til et Pulpitur, er nu kun
lidt højere end Skibet; det er ligesom Vaabenhuset af Granitkvadre og Mursten.
Altertavle, med et Maleri (Christus indbydende Menigheden) fra 1884 af Anker Lund, og
Prædikestol i Barokstil med Snitværk. Romansk Granitdøbefont med snoede Rundstave.
Filialkirken i Tiphede er opf. 1901 i italiensk Stilaf røde Mursten som en Korskirke
med hvælvet Loft og høj Kuppel (Arkitekt. Wiinholt). Altertavlen er et Maleri (Johs. 21).
Møltrup ejedes 1577 af Jørgen Splid til Mindstrup, derefter af dennes Døtre
Hel vig og Mette S. Den blev 1640 solgt af Fru Helvig Skade, der havde arvet
den efter Mette Splid (f 1638), til Palle Rosenkrantz; siden ejedes den af Fru Su-
sanne Krabbe (Enke efter Niels Friis til Krastrup), hvis Arvinger 1657 solgte den
til Ove Blik (se Villads Christensen, En Adelsslægts sidste Dage, i Saml. til j. Hist.
3 R. I S. 113flg.). 1684 skødede hans Arvinger M. (8 Td. H.) til Borgmester Claus
Christensens Arvinger, der 1685 skødede den (18 Td. H.) til Christen Linde, fra
Ulvborg Herred. - Timring Sogn. 595
og 317 Td. H) for "9 300 Rrf ?? o Rud. Linde, der 1773 skedede M. (20, 109
som frasolgt" in stor Del Tf Godset "l™*""" , KaP'- Christen de Linde (f 18 2X
som 1825 "skadede den for 10O0 Rd til Oh^t w8'' ¥' '8'3 U1 J- Chr. Julsgaard
1826 ti. Klædekræmmer ?ed„ A^r Wand "'Æ e'rfV' "^ ha" S°'g'e de"
Valentiner, fra 1830 af P. Aagaard Crone RrLl i P™ CJedeS den af U- C-
til Grev Vincents Lerche til LfrchenborT de ti "\Lassen' s°m c- "WO solgte den
1894 solgte den for 108,000 K - tYl Niels Gram f™ h ""^j f°r " °phJælPe den °S
overtoges af Vest- og sénderivdske KreditW ' ^ den Ved T™ngsaukt. 1902
af Grundmur i 1 Stokv er oof 1777 SV^ T- "oved°ygningen, 3 Floje
Spnngvand Ti, O^n'^Lln Ål^^^Un^ ' B°rggaarden Staar «
^T^r^XT^^^zjr^Z'T, Tiphede udeg-d «-
1699 solgte den til Christen Linde Mad$ Pedersen Paa B™"berg, som
5^^at?^ j samme Krig-
1900 blevet ege? Pastoral! J g ' Hammerum Hrd, indtil det ved Reskr. af •/„
Hind Herred.
Sogne:
Ringkjøbing Købstads Landdistr. S c06 - *W„. e x
S. 6oS. - Tim S 606 Jj , o x *' ~ ^r' * **■* ~ ^" <*"*',
*, S. 606 stad* S. 608. - Vedersø, S. 6,o. - Ny Sogn
S. 6u. — Gammel Sogn, S. 614.
ind Herred grænser mod N.
og 0. til Ulvborg Hrd., mod
S. til Bølling Hrd. og er i
øvrigt omgivet af Ringkjø-
bing Fjord og Vesterhavet.
Til Herredet høre Holmsland
mellem Ringkjøbing Fjord og Stadil Fjord
hvilken sidste ligger i Herredet, og Holmslands Klit
mellem Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet. Den
største Udstrækning fra V. til 0. er over 4, fra
N. til S. c. 372 og, naar Klitten tages med
over 6 Mil. Den vestl. Halvdel, der hører til
„Vesterhavsfladen", er lavtliggende og jævn med
sandede, muldrige eller muldlerede Jorder, det
sidste især paa det frugtbare Holmsland, og gode
til Dels marskagtige Enge ved de to Fjorde og
Vandløbene, der søge ud i dem (den største er
Hover Aa); den østl. Del, der danner Vestsiden
38*
1655.
596 Ringkjebing Amt.
af Skovbjærg Bakkeøen, er mere højtliggende og til Dels bakket (højeste
Punkt: Omme Bakker, 279 F., 88 M.) med overvejende sandede, magre Jorder
med store Hedestrækninger (Kronheden). Skovarealet er i alt 1525 Td. Ld.
Af Plantagerne nævnes Hoverdal Plantage (se S. 605). Det hører til Am-
tets middelgode Hrdr. m. H. t. Frugtbarhed (ved Matr. gnmstl. 363/4 Td.
Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med
Ringkj.) 79,374 Td. Ld. (7,95 □ Mil, 437,8 □ Km.). Landd. Ager og Engs
Hrtk. var Vi 1895 2141 Td., Folketallet 1/2 1901 i Landd. 8868(1801 :
4854, 1840: 6611, 1860: 7325, 1890: 8605). I Herredet ligger Køb-
staden Ringkjøbing. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Ulvborg
Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Ulvborg-Hind Hrdr. 's Jurisdiktion
og Amtets 1. Forligskreds.
Hind (Hing) Hrd., i Vald. Jrdb. Heingæhcereth, c. 1340: Hingæh., hørte i Middel-
alderen til Harsyssel, senere til Bøvling Len og efler 1660 til Bevling Amt; se videre
S. 453.
Der er i 1892 talt c. 300 jordfaste Oldtidsmonumenter (alle Gravhøje paa nær et
Par Dysser i Thorsted og Hover Sogne); mange vare dog da sløjfede eller mere eller
mindre forstyrrede; 1902 vare 15 fredlyste. Som Tilfældet i andre af Amtets ud til
Havet grænsende Hrdr. findes ogsaa her de fleste Høje i den højtliggende, østl. Del
(i N.-Omme Sogn c. 65, Thorsted 50, Hover 75); i de vestlige, lavtliggende Sogne er
der derimod kun faa (i Vedersø, Stadil, Ny og Gammel S., Rindum og Velling S.
tiis. kun c. 45).
Litt.: Præsteindberetn. 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 32 flg. — P. Storgaard
Pedersen, Bidr. til Hing Hrd. 's Hist. og Topogr., Ringkjøbing 1896.
Ringkjøbing Købstads Landdistrikt, S. 0. for Byen, omgives af
Rindum og Velling Sogne. De lavtliggende, jævne Jorder ere muldsandede,
ret .frugtbare med Enge og lidt Hede. Gennem Distriktets sydl. Spids gaar
den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 133 Td. Ld., hvoraf 60 besaaede (deraf med Rug 22,
Byg 2, Havre 16, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 5, Kartofler 6, andre Rodfr. 3),
Afgræsning 43, Høslæt, Brak, Eng m. m. 16, Heder 10, Veje og Byggegr. 4 Td. Krea-
turhold 1898: 8 Heste, 33 Stkr. Hornkv. (deraf 27 Køer), 36 Faar og 18 Svin.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 5 Td. (se Rindum S.). Befolkningen, a/2 1901 :
36 (1801: 20, 1840: 22, 1860: 30, 1890: 27), boede i 8 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 17 levede af Jordbr., 7 af Fiskeri og 3 af Industri.
I Distriktet ligge Hedegaarden og 7 Huse.
Distriktet har Fattigvæsen fælles med Købstaden, medens Børnene efter
Overenskomst med Velling Kommune søge dennes Skole. Det har ikke
noget særligt Sogneforstanderskab, ligesom det heller ikke er særligt repræsen-
teret i Købstadens Byraad. Det hører under Købstadens Jurisdiktion og de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som denne.
Rindum Sogn, Anneks til Ringkjøbing Købstad og det mindste i Herredet
næst Landdistriktet, omgives af Ringkjøbing Købstadsjorder, Landdistriktet,
Hind Herred. — Ringkjøbing Købstads Landdistr. og Rindum Sogn. 597
Velling, No og Hee Sogne samt Ny og Gammel Sogne, fra hvilke det skilles
ved Von Aa. Kirken, mod V., ligger 1/6 Mil 0. for Ringkjøbing. De tem-
melig lavtliggende og jævne Jorder ere muldsandede, til Dels med lerblandet
Underlag, med Engstrækninger ned mod Von Aa og Hede mod V. ; mod
0. ligger det meste af Statsplantagen Femhøjsande (se ndfr.). Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Holstebro og Silkeborg samt
den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2214 Td. Ld. (se S. 454), hvoraf 790 besaaede (deraf
med Rug 179, Byg 65, Havre 256, Spergel 20, Blandsæd til Modenh. 80, Grentf.
58, Kartofler 39, Sukkerroer 12, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 613, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 523, Have 11, Skov 84, Kær og Fælleder 50, Heder m. v. 60, Veje og
Byggegr. 73, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 693 Stkr.
Hornkv. (deraf 466 Køer), 407 Faar, 401 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk.
(inkl. Ringkj. Landdistr.) 1895: 117 Td. ; 35 Selvejergde. med 92, 65 Huse med 21
Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, */« 1901: 541 (1801: 265, 1840:
367, 1860: 425, 1890: 512), boede i 103 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36
levede af immat. Virksomhed, 383 af Jordbr., 47 af Industri, 14 af forsk. Daglejer-
virks., 24 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Rindum Kirke og Skole; Østerby •; Søn-
derby, ved Silkeborgvejen ; Mejlby med Mølle ; Vester- og Nørby, ved Holste-
brovejen. Østerkjær , Gde. og Huse. Vesterby hedehuse. Rindumgaard,
Amtmandsbolig ; Vasegd. ; Brogd. ; Nygd. ; Mejlby gd. ; Holmgd. (før Anneks-
præstegd.) ; m. fl.
Rindum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing
Lægedistr., 11. Landstings, og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 33. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken beslaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel.
Granitkorbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. I den
senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til
Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, det nederste af Taarnet dog af Granitkvadre.
Ved en større Restaur. 1889 (Arkitekt: Ahlmann) fik bl. a. Sydmuren større rund-
buede Vinduer. Altertavle fra 1723 med et Billede af den korsfæstede. Det gamle
Granitalterbord, med Træbeklædning fra 1640 med Malerier, er bevaret. Romansk
Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet et
gmlt. Krucifiks, Mindetavle over Kapellan og Rektor i Ringkjøbing Christen Andersen
Agerholm, f 1725, og Malmlysekrone, skænk, af Generalmajor J. v. Lottig, f 1742, for
hvem og Familie der har været Begr. i Taarnrummet (Kisterne flyttedes ud paa
Kirkegaarden 1880). Rester af Kalkmalerier i Koret fra Renæssancetiden fandtes 1889.
Rindumgaard var tidligere en Hovedgaard, der i 15. Aarh. ejedes af Fru Anne
Lange til Nørholm, der havde pantsat den til Henrik Stampe, som oplod Pantet til
Niels Clemmentsen. 1568 ejedes den af Fru Annes Sønnedatter Fru Anne Clausd.
Strangesen, Christen Fastis til Vennergd., og hørte nu sammen med denne, ofte be-
nyttet som Enkesæde, saaledes 1647 af Mette Lange, Erik Lykkes. Hendes Brodersøn
Henrik Lange skødede den (18 Td. H.) 1682 til sin Moder Fru Karen Pogwisch; hun
maatte 1684 afstaa den for resterende Skatter til Kongen, som 1693 overdrog den
og Vennergd. til Henning Meyercrone. Den var nu Fæstegd. under Vennergaard
indtil 1770, da Mads Opitius solgte den (10 Td. H.) for 735 Rd. til Christen Nielsen
Post i Ringkjøbing og Morten Nielsen i Gammel Sogn. Fra c. 1807 ejedes R. af
Amtmd. P. O. Rosenørn (f 1828), der 1819 anlagde en Plantage ved Gaarden, senere
udvidet af Amtmd. F. F. Tillisch og 1900 af den nuv. Amtmd. G. H. V. Feddersen.
Ved kgl. Res. af u/8 1824 købte Staten Gaarden til Amtmandsbolig.
Femhøjsande Plantage, nu i alt 70 Td. Ld., hvoraf mindre Dele ligge i Velling og
No Sogne, er anlagt 1828 af Ringkjøbing By og opretholdtes ogsaa, da Staten andre
Steder havde opgivet Klitplantningen omtr. 1840. Efter at Plantningen i mange Aar
var mislykket, er nu den ældre Bestand af Rødgran og alm. Fyr fortrængt væsent-
lig af Bjærgfyr, og nu lykkes den udmærket.
598 Ringkjøbing Amt.
Velling Sogn omgives af No og Rindum Sogne, Ringkjøbing Købstads-
jorder, Ringkjøbing Fjord og Bølling Hrd. (Stavning, Dejbjærg og Lem S.).
Kirken, mod V. ved Fjorden, ligger 3/4 Mil S. 0. for Ringkjøbing. De
mod N. noget højtliggende, mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere san-
dede, med dels sandet, dels lerblandet Underlag; nogen, nu næsten til-
plantet Hede mod N. og gode Enge ved Fjorden. Af Plantager nævnes en
Del af Femhøjsande PL (se ovfr.), den 254 Td. Ld. store Velling PL,
anl. 1887, og Schuberts PL, c. 50 Td. Ld., anlagt 1880. Gennem den
sydl. Del løber Venner Aa, efter at den har dannet Østgrænsen. Ude i
Fjorden er der opvokset en stor Holm (se under Stavning Sogn). Gennem
den nordl. Del gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg og den vest-
jydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4764 Td. Ld. (1836 regnes i Matr. under Bølling Hrd.),
hvoraf 1072 besaaede (deraf med Rug 339, Byg 107, Havre 257, Boghvede 27,
Spergel 69, Blandsæd til Modenhed 86, Grøntf. 48, Kartofler 79, andre Rodfr. 58),
Afgræsn. 1226, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1611, Have 23, Skov 246, ubevokset 64,
Moser 27, Kær og Fælleder 89, Hegn 6, Heder 258, Veje og Byggegrunde 130, Vand-
areal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 223 Heste, 1117 Stkr. Hornkv. (deraf
620 Køer), 831 Faar, 563 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 254 Td.; 57
Selvejergde. med 225, 71 Huse med 28 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 516 (1801: 397, 1840: 601, 1860: 624, 1890: 598), boede i
113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 444 af
Jordbr. , 7 af Fiskeri, 75 af Industri, 1 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirksomh.,
10 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Velling Kirke (1340: Wællingh) og
Fællesmejeri ; Astrup med Præstegd. ; Kovstrup med Velling JærnbanehpL;
Vesttarp med Skole; Hebøltoft\ Venner; Nørby med Biskole. Skralhede
Huse\ Røgind, Gde. og Huse; Hulsigy Huse; Klaptoft, Gde. og Huse, med
Vandmølle; Holmager, 2 Gde. Hovedgaarden Rybjærg hds 17 Td. H., c.
235 Td. Ld., hvoraf c. 100 Eng (deraf 30 med god Tørveskær), Resten
Ager. Fjordvang, Gd., har 145/8 Td. H., 151 Td. Ld., hvoraf 66 Eng, 3
Mose, 5 Strandbanker, Byggepl., Have m. m., Resten Ager. Enkelte Gaarde:
Tranemosegd.\ Venner gde., 2 Gde. (paa 91/4 og 91/8 Td. H.); Ulbjærg;
Ulkjær; Elkjær; Nagengd.\ m. fl. Ved Velling Plantage Plantørbolig,
Planteskole og Forsøgshave, den sidste ejet af Hedeselskabet.
Velling S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 37. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Forhal og Taarn mod V. Skib og Kor, med
flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (i Koret ogsaa indvendig), paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Den tilmur. Syddør er
rigt prydet med Stenbilleder (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 3. R. PI. 10). Lidt senere
tilføjedes V. for Skibet og i hele dets Bredde Forhallen, med fladt Loft, af Granit-
kvadre paa profil. Dobbeltsokkel og skilt fra Skibet ved to firkantede Granitpiller. I
den senere Middelalder tilføjedes V. for Forhallen Taarnet (paa Sydsiden: 1792),
hvis hvælv. Underrum, nu Vaabenhus, har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre
og Mursten. Under Ledelse af Prof. B. Storck (Arkitekter: Wiinholt og Hagerup)
underkastedes Kirken en grundig Restauration 1890 (et Vaabenhus mod N. blev
nedbrudt). Altertavle, fra 1619, med et Maleri (Christus i Emaus) af F. Muller fra
1891, og Prædikestol, fra 1603, ere i Renæssancestil. Det gamle Stenalterbord er be-
varet, under en Træbeklædning fra 1587. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger.
De øverste Stolestader, fra 1602, have Erik Rosenkrantz' og Maren Juels fædr. og
Hind Herred. — Velling og Hee Sogne. 599
mødr. Vaabener (en heftig Strid om Stolestader i Kirken mellem Rybjærgs og Venner-
gaards Ejere afgjordes efter mange Aars Forløb i 1. Halvdel af 17. Aarh.). I Kirkens
Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. I den tilmur. Syddør er udvendig indmuret
Ligsten over Christen Fasti, f 1557, og Hustru (den hvælv. Begravelse har været
under Koret).
Rybjærg blev 1408 af Hr. Niels Krag givet til Ribe Domkapitel; den var 1431
forlenet til Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne og 1489-1525 til Per Grøn; 1543 blev
den mageskiftet til Iver Juel til Astrup, f 1556. Efter hans Datter Fru Maren Juel
arvede Fr. Munk omtr. 1610 R„ men solgte den 1625 til Iven Buchwaldt, hvis Broder
Detlev B. vistnok før 1651 solgte den til Fr. Sachs; 1666 ejedes R. af Philip Her-
man Hundertmark (f 1687), der 1685 skødede den (36 Td. H. med 10 Bøndergaarde)
til Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup (f 1712); R. ejedes derefter af hans Enke Bir-
gitte Sophie Sehested (f 1721) og Søn Kommandør Hans Kaas, der 1728 skødede
den (17, i alt 68 Td. H.) for 5400 Rd. til Forpagter Peder Madsen Lillelund (f 1730);
derefter dennes Søn Mads L., der c. 1743 afstod den til Broderen Niels P. Lillelund,
som 1758 skødede den (17 og 62 Td. H.) med Vennergd. for 30,000 Rd. og 50 Specie-
dukater til Thomas Lund til Grinderslevkl., der 1761 skødede R. til Oberstlieutn.
H. V. Rosenvinge; han skødede den 1762 til Hofjkr. Holger Sehested, som 1764 skø-
dede den til Mads Opitius, paa hvis Opbudsbos Aukt. 1779 den (13 Td. H.) solgtes
for 5050 Rd. til Jakob Jepsen (f 1790), hvis Enke 1790 skødede den (11, i alt 56
Td. H.) for 16,500 Rd. til Krigsr. Henrik Ammitzbøl (f 1796); hans Søn Søren A.
(f 1812) overtog den (11 og 10 Td. H.) 1796. Hans Enke ægtede Anders Lang til
Vennergd., som solgte R. til Agent Laur. Buch, hvis Søn Købmd. L. B. 1827 solgte
den for 8000 Rd. til Thomas Bruhn (f 1889), som 1873 overlod den til Sønnen
Ernst Bruhn; han solgte den 1903 til Sønnen N.Bruhn — Hovedbygningen, to
Fløje af Grundmur i 1 Stokv., er opf. af Iver Juel 1553; en Tilbygning af Granit
(„Kapellet") er nylig ombygget. Laden, af Eg og Fyr, skal stamme fra samme Tid
som Hovedbygningen. Den store, smukke Have, hvori der bl. a. findes en meget
stor, sjælden Kristtorn, er anlagt af J. G. Kaas.
Vennergaard tilhørte 1422 Christen Fasti, 1479 Sønnen Thomes F., dennes Son
Christen F. (f 1557 paa V.), hans Søn Thomes F. (f 1600). Derefter Erik Lykke
(f 1644), Enken Fru Mette Lange, hendes Broder Anders L. (f 1659), dennes Enke
Karen Pogwisch, g. 2. med Oberst Sivert Rathlou (f 1676), hendes Søn Henrik
Lange (f 1697), der 1688 skødede den til Henning Ulrik v. Liitzow. Derefter kom
den til Kronen, der 1693 skødede den til Henning Meyercrone (f 1707), hvis Enke
Christine Schrøder 1716 skødede den (63 Td. H.) for 9500 Rd. til Amtsforvalter Lars
Pedersen Heldvad (f 1736), hvis Søn Kammerrd. Nicolai H. (f 1755) 1737 overtog
den (63, 38, 203 og Kirkegods 15 Td. H.) for 10,000 Rd. (se Saml. til j. Hist. 3. R.
II S. 535 flg.)l efter ham solgtes den 1756 ved Aukt. for 18,500 Rd. til Niels Pedersen
Lillelund, der 1758 skødede den med Rybjærg (se ovfr.) til Thomas Lund, som
1761 skødede dem til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge, som 1762 solgte dem til Hofjkr.
Holger Sehested. Han solgte den 1764 for 37,700 Rd. til Mads Opitius, der 1771
skødede V. (27 og 38 Td. H.) for 9000 Rd. til Forvalter Chr. Kaalund, som 1778
skødede V. for 7880 Rd. til Kapt. Niels de Poulson (f 1782), efter hvem V. (28 og
74 Td. H.) solgtes for 12,600 Rd. til Chr. Nørager (f 1795). Efter Enkens Død 1807
kom den, efter at Bøndergodset for det meste var frasolgt, til Anders Lang, som
maatte gaa fra den i Pengekrisen. Senere ejedes den af Søren Nielsen, hvis Arvinger
1851 delte Gaarden i de to, den nu bestaar af.
Tranemosegaard nævnes 1425 tillige med en øde Mølle, Klappemølle, og tilhørte
da Hans Bagæs Arvinger. Derefter ejedes den af en vis Fru Merete Karls, hvis
Arvinger Wilken Pixsten, Jon Tulesen, Kannik i Ribe, og Jens Bosen af Søholme
1446 solgte den til Kantor i Ribe Anders Brok. 1647 ejedes den af Fru Anne Munk,
Mogens Ulfelts til Selsø. — Til Velling skrev sig Christiern Grøn 1484 og Jep
Grøn 1582. Sidstnævnte skrives ogsaa „af Heergaard i Velling Sogn".
Hee Sogn omgives- af Annekset No, Rindum og Ny Sogne, Stadil Fjord —
i hvilken Hindø, som hører til Sognet — , Stadil, Tim, Thorsted og Hover
Sogne. Kirken, mod S. V. i Sognet, ligger 1 Mii N. N. 0. for Ringkjøbing.
De mod V. lavtliggende og jævne, mod 0. noget bakkede Jorder ere san-
dede, i den vestl. Del mere muldrige, med Enge og Kær, mod 0. med
Hedestrækninger. Mod S. den 1894 anlagte Sanddal Plantage, 181 Td. Ld.
600
Ringkjøbing Amt.
Gennem Sognet løber Hover Aa ; Landevejen fra Ringkjøbing til Holstebro
og den vestjydske Længdebane gaa igennem det.
Fladeindholdet 1896: 6197 Td. Ld., hvoraf 1432 besaaede (deraf med Rug
440, Byg 127, Havre 453, Boghvede 4, Spergel 112, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf.
18, Kartofler 83, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 1723, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1172,
Have 7, Skov 86, Moser 21, Kær og Fælleder 147, Heder 1493, "Veje og Bvg-
gegr. 113, Vandareal m. m. 4 Td. Kre a turhold 1898: 300 Heste, 1274 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 747 Køer), 1230 Faar, 686 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hrtk.
i Hee og No Sogne 1895: 375 Td.; 113 Selvejergde. med 309, 158 Huse med 66 Td.
Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901: 816 (i Hee og No S. 1801:
843, 1840: 1144, 1860: 1327, i Hee S. 1880: 830, 1890: 804), boede i 180
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 58 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbr.,
Hee Kirke.
3 af Fiskeri, 111 af Industri, 5 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres
Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet: Hee Kirke (1291: He, 1300: Hee), Forsamlingshus (opf.
1890), Skole, Jærnbanestation og Kro. Byerne: Sønderby med Præstegd. ;
Agersbæk; Sirsbæk; Halby med Fattiggaard (opf. 1873, Plads for 31
Lemmer); Ejstrup med Mølle og Stampemølle; Hvingel med Skole. Astrup,
Gde. ; Birkkjær Huse ; Nørkjær, Østerkjær, Lilkjær, Sønderkjær, Mastrup,
Ølstoft og Færgegd., enkelte Gde.; Voldbjærgmark, Gde.; Sanddal, Gd.
med Planteskole ; Bratbjærg , Gde.: m. m. Hovedgaarden Voldbjærg
har c. 12 Td. H., c. 200 Td. Ld. hvoraf c. 100 Eng, 5 Plantage, Resten
Ager ; 1 Hus. Voldbjærg Vandmølle.
Hee S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ulvborg-Hind
Hind Herred. — Hee Sogn.
601
Hrdr.'s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ring-
kjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 32. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der har været Herredskirke (maaske indviet til Vor Frue), er en af de
ejendommeligste jydske Granitkirker. Den bestaar af Skib og Kor, Forhal med Taarn
mod V. og to Tilbygninger mod S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk
Tid (Midten af 12. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel i to Skifter med Skraakant.
Skibets Norddør spores endnu; men de oprindl., smaa Vinduer ere baade i Skib og
Kor erstattede af større med Granitindfatninger. Omtr. 50 Aar efter Kirkens Op-
forelse tilføjedes Forhallen og Taarnet, Repræsentant for den romanske Granitarki-
tektur ved Midten af 12.
Aarh. med Nordtysklands
og navnlig Rhinlandenes
Bygningskunst som Forbil-
lede; flere Enkeltheder rø-
be en direkte Paavirkning
af Ribe Domkirke. Partiet,
der i Tidens Løb var blevet
meget forvansket (Taarnets
øverste Del var saaledes
nedstyrtet ved 1721 og
genopført af Mursten af
Chr. Rantzau til Voldbjærg),
er nu ved en Restauration
1882-84 under Ledelse af
Prof. B. Storck, hvorved
Vestpartiet nedbrødes ipd-
til Soklen, bragt tilbage til
den oprindl. Skikkelse. Det
er opf. af Granitkvadre
(Forhallen af saadanne baa-
de ud- og indvendigt, Taar-
nets øverste Stokv. af røde
Mursten indvendigt) paa
Dobbeltsokkel, hvis øverste
Skifte har Profil og Rund-
stave. Forhallens Gavl og
Sidefacader ere ved Pilastre
inddelte i Felter, som paa
Gavlen hver afsluttes af en
Rundbue, paa Siderne af
to Rundbuer. Hovedind-
gangen i Gavlen har paa
hver Side en paa Kapitæl
og Fodstykke rigt prydet
fritstaaende Søjle og af-
sluttes af en Tympanon,
hvori to Løver, og en dobbelt Rundbue. Paa Forhallen er der desuden i Højde med
Tagskægget 4 smaa Hjørnesøjler. I Højde med disse har hver Sidefacade to smaa,
runde Lysaabninger, medens Gavlen har to aflange Aabninger, afsluttede af en Rund-
bue, og oven over dem springer et Par Menneskehoveder frem. Herfra hæver Taarnet
sig, med dobbelt Lydhul paa hver af de 4 Sider og med Gavle mod V. og 0. I For-
hallens Indre findes i det sydvestl. Hjørne Vindeltrappen, der fører op i Taarnets
to øvre Stokværk (atter fremdragen ved sidste Restaur.), og i det nordvestl. Hjørne
en svær, fritstaaende, firkantet Granitpille paa Dobbeltsokkel, hvorfra der mod S.
over til Pillen, hvori Trappen findes, er spændt en Ellipsebue, og tilsvarende Buer
er der ved Forhallens andre 3 Sider; Midtrummet mellem de 4 Buer er hvælvet.
Over de to smaa Sidepartier indenfor Buerne, der ere spændte fra V. til O., findes
i 2. Stokv. to ejendommelige Rum, som faa Lys gennem de ovennævnte runde Aab-
ninger paa Sidefacaderne, og som dækkes af Halvtage (Traditionen siger, at de have
tjent til Opholdssted for en Fru Elle fra Voldbjærg; maaske Ellen Krag, g. m. Peder
Forhallen i Hee Kirke.
602
Ringkjøbing Amt.
Skram). Herredets Arkiv har i sin Tid haft Plads her i 2. Stokv. Desværre er For-
hallen for nylig bleven adskilt fra Kirken ved en Bræddevæg med en Dør i. Af
de to Tilbygninger, af Granitkvadre og indbyrdes sammenbyggede med et Tvilling-
tag og med Spidsgavle, er den vestl., som er hvælvet og har Spidsbue ind til Kirken,
utvivlsomt den ældste, vistnok hidrorende fra katolsk Tid (maaske et særligt Kapel),
senere Gravkapel for Familien Rantzau, men nu Vaabenhus med Indgang fra V.
(Kisterne stod her til 1873; under Kapellet er Gravhvælving). Den anden Tilbyg-
ning, med Bjælkeloft og Rundbue ind til Skibet, kaldet „No Kirke", er opf. af Ma-
terialet fra den gamle No Kirke (se ndfr.); indtil sidste Restaur. strakte den sig
længere mod 0. Ved Korets Nordside har desuden staaet et hvælv. Sakristi, ned-
brudt efter 1769. Den rigt udsk. Altertavle, fra 1635, med Nadveren i Midtpartiet
(restaur. 1884), og Prædikestolen ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med
Bladornamenter; over den en Himmel i Renæssancestil. I Koret en Kirkesangerstol
Hee Kirkes Indre.
i gotisk og en Præstestol i Renæssancestil. De øverste Stolestader have Aarst. 1655
og Otte Krags og Hustrus fædr. og mødr. Vaabener; de to næste have Spends og
Fastis Vaabener. I Skibet et gotisk Krucifiks. I Buen ind til Vaabenhuset findes et
katolsk Monstranshus (ifl. D. Atl. skal der deri for have staaet et Billede af Jfr.
Maria), i „No Kirke" et Pulpitur med Malerier og en Series pastorum (fer et Epi-
tafium), restaur. 1884, ved Korbuen en Mindetavle over Forvalter Casp. Buchholtz,
f 1744. En Lysekrone fra Kapellet er nu i Nationalmuseet. (Om Kirken se Tegn. af
æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. PI. 2 og 3. — J. B. Løffler, i Kirkeh. Saml. 3. R. I S. 34 flg.,
og Kirkeb. S. 142 flg. — J. Helm s, D. Tufstenskirker S. 103).
Voldbjærg (1443: Voldbierig) ejedes 1416 af Hr. Jens Skram, 1440 af Hr. Niels Krag,
med hvis Datter Ellen Hr. Peder Skram tilgiftede sig Gaarden. Disses Datter Johanne
ægtede Erik Christiernsen Fasti, hvis Børn optog Skram-Navnet, og V. gik i Arv til
Sønnen Peder Skram 1497, Enken Christence Lunge 1543, dennes Søn Iver S. 1548-
1580, dennes Sønner Peder, Spend og Erik Skram, f 1607, med hvis Son Peder
Skram denne Slægt uddøde. Næste Ejer var Rigsr. Niels Krag (f 1650), dennes Søn
Rigsr. Otte K. (f 1666), med hvis Datter Sophie Amalie V. kom til hendes 2. Mand
Hind Herred. — Hee og No Sogne. 603
Grev Otto Rantzau til Rosenvold, hvis Søn Grev Chr. R., f 1771, 1770 solgte V.
(104, 54 og 483 Td. H.) for 48,000 Rd. til Jens Hvas til Tviskl. (f 1773) og Andr.
Høyer til Søndervang, hvilken sidste 1778 skødede V. (104, 87 og 404 Td. H.) for
46,000 Rd. til Peder Nissen, der 1784 skødede den (104, 87 og 446 Td. H.) for 59,000
Rd. (ombyttede den med Spøttrup) til Matthias Richter (se under Spøttrup, IV S. 635),
der 1792 bortsolgte Godset, hvorefter Hovedparcellen (26, 33 og */2 Td. H.) 1795
solgtes for 7000 Rd. til Birkedommer P. Grønlund, f 1819. Hans Datter bragte den
til sin Mand P. Brusen, f 1829, hvorpaa den købtes af T. C. Clemmensen for 2520
Rd. Sølv, og han solgte den 1830 for 3200 Rd. Sølv til Christen Sørensen; 1861
gik den over til Sønnen S. Christensen og i 1900 for c. 63,000 Kr. (efter at 52 Td.
Ld. vare solgte til Jærnbanen) til dennes Søn Chr. Sørensen, den nuv. Ejer. (Om
Ejere af Voldbjærg, se P. M. Nødskov, i „Iris og Hebe"). — Hovedbygningen,
som i 18. Aarh. bestod af 3 Fløje af Egebindingsværk, og som har ligget i den
nuv. Have, omgiven af Volde og brede, nu væsentlig opfyldte Grave, blev nedbrudt
1794. Pladsen er nu stærkt afgravet. Den nye Bygning brændte ved Lynnedslag
1874; nu er der en Hovedfløj og to Sidefløje, i 1 Stokv. af Grundmur. C. 800 F.
S. V. for den nuv. Gaard ligger det endnu delvis bevarede Voldsted for det
ældste Voldbjærg, aflang-firkantet, 85x115 F., 4 F. højt og omgivet af Grave; mod
O. førte en Dæmning eller Bro over Graven; i Banken er der optaget henved 50
svære Egeplanker, formentlig anvendte til Pilotering.
Agersbæk har været en Hovedgaard, som 1533 tilhørte Splid Bang; senere ejedes
den af Albert Friis til Haraldskjær, f 1601, hans Datter Lisbet F. 1605; 1627 solgte
Tønne Friis den paa sin afdøde Mosters Arvingers Vegne til Niels Krag, hvis Svigersøn
Hans Juul solgte den 1650 til sin Svoger Otte Krag. Snart efter har den vistnok mistet
sin Frihed. — I Hee har ligget en Hovedgaard; 1465 nævnes Christiern Knutsøn
(Harbou) af H., Væbner.
No Sogn, Anneks til Hee, omgives af dette, Rindum og Velling Sogne,
Bølling Hrd. (Lem og Olstrup S.) og Hover Sogn. Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger henved 3/4 Mil N. 0. for Ringkjøbing. De ikke videre
højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandede med Kær og Moser samt
Heder. En Del af Femhøjsande PI. og Velling PI. (se S. 597-98). Gen-
nem den vestl. Del gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Holstebro og gennem
Sydspidsen Ringkj. -Herningvejen og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5665 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug
404, Byg 97, Havre 383, Boghvede 18, Spergel 118, Blandsæd til Modenh. 66,
Grøntf. 32, Kartofler 115, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1783, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1041, Have 18, Skov 126, ubevokset 24, Moser 17, Kær og Fælleder 394,
Hede 820, Veje og Byggegr. 140, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898:
202 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 586 Koer), 972 Faar, 496 Svin og 29 Geder.
Ager og Engs Hrtk. se Hee Sogn. Befolkningen, x/2 19°1 : 693 088O: 737> 1890:
701), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh.,
553 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 82 af Industri, 4 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks.,
30 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen No (1340: Noo) med Kirke, Skole, Forsamlingshus
(opf. 1888) og Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Heager, Lybæk, Lybæk-
mose (Huse), Grimstrup, Oxfeld, Øster- No. Enkelte Gde. : Nobæk, Gammel-
toft, Nobjærg, Noktit, Nygd. Røgind Kro, Mølle.
No S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Pyramidetag mod V., er
opf. 1877, indviet 1878 (Arkitekt: J. B. Løffler), af rode Mursten paa Granitsokkel, i
romansk Stil. Taarnet, hvis Underrum er Forhal, over hvilken et Pulpitur med Rund-
buer ind til Skibet, har Indgang fra V. Kirken har Bjælkeloft. Altertavle i Renæs-
sancestil (oprindl. fra Ringkjøbing Kirke) med et nyt Maleri (den korsfæstede) af
C. Hansen. Romansk Granitdøbefont, som skal være fra den gamle No Kirke (hidført
fra Ringkj.). Klokke fra et 1811 strandet engelsk Skib.
No Sogn blev udskilt af Hee Sogn ved kgl. Res. af 30/3 1878. Men No har tidligere
604 Ringkjøbing Amt.
ogsaa været et eget Sogn. Den gamle No Kirke, der har ligget noget N. for den nuv.,
omtales 1340, men nævnes senere som øde; mulig er det sket paa Pestens Tid.
Sognet og Kirken omtales dog endnu 1525; maaske er den bleven nedbrudt kort
efter Reformationen. Materialet blev anvendt til Opførelsen af den under Hee Kirke
omtalte Tilbygning, men mange Granitkvadre skulle være bragte til Voldbjærg (en
Del af dem skal nu sidde i Ringkjøbing Toldbygning). Sagnet fortæller, at Kirken
blev nedbrudt, fordi Herskabet paa Voldbjærg, som yndede Præsten i Hee som Sel-
skabsmand og særlig som god Violinspiller, vilde afholde ham fra at søge Forflyttelse,
og derfor fik Tilladelse til at sammenlægge de to Sogne; men det kan ikke være
Præsten J. Gjødstrup, som Wiberg fortæller, da denne selv i Præsteindberetn. af
1638 siger, at No Kirke er nedbrudt „for mange Aar siden". Endnu 1769 fandtes
Kirkegaardsdiget, og der var da paa Kirkegaarden opført en Skole, som endnu ligger
der. Nu ses kun en Række Sten, formentlige Rester af Diget. Der skal være op-
gravet mange Menneskeben, og under og ved Skolens ene Længe skal man have
stødt paa Grundsten.
Thorsted Sogn omgives af Annekset Hover, No, Hee og Tim Sogne,
Ulvborg Hrd. (Ulvborg og Vind S.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Madum Aa, og N.-Omme Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2lj4k Mil
N. 0. for Ringkjøbing og 23/4 Mil S. V. for Holstebro. De højtliggende,
noget bakkede Jorder ere sandede, flere Steder med Lerunderlag; men
henved Halvdelen er dækket af Heder, saaledes mod Nord Kronheden, endog
med Flyvesandsstrækninger, som dog nu ere helt dæmpede (Klovsig-, Esp-,
Sørup- og Store Sande). Store 'Dele af Heden ere dog nu beplantede.
Her ligger en Del af Statsplantagerne Hoverdal Plantagedistrikt (se ndfr.)
og mange private Plantager, deribl. Klovsig PL, 310 Td. Ld, anlagt 1880,
og Thorslund PL, 100 Td. Ld., anl. 1901. Gennem Sognet løber fra 0.
til V. Thorsted Aa.
Fladeindholdet 1896: 11,181 Td. Ld., hvoraf 1073 besaaede (deraf med
Rug 330, Byg 34, Havre 352, Boghvede 10, Spergel 205, Blands. til Modenh. 35,
Grøntfoder 10, Kartofler 75, andre Rodfrugter 21), Afgræsn. 1636, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 548, Have 8, Skov 440, ubevokset 1725, Moser 129, Kær og Fælleder
224, Heder m. m. 5202, Veje og Byggegr. 176, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold
1898: 131 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 1038 Faar, 384 Svin og 4 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td., 26 Selvejergde. med 64, 48 Huse med 16 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 400 (1801: 160, 1840: 274, 1860:
291, 1890: 412), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af
immat. Virksomh., 320 af Jordbrug, 34 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 24
af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet: l'horsted Kirke (1340: Thorsteth) og Skole, og Byerne: Gam-
melby med Præstegd.; Nørreesp med Vandmølle; Sønderesp. Gde. og Huse:
Lystbæk; Brendgde.; Bondesgde. ; Ristofte. Enkelte Gde.: Aarbjærg; Basten-
raa\ Rødsten ; Abis gade med Mølle; Vinkj ælder gd.\ Havbjærg; Bækdal ';
Ginlbjærg; Gejl (Gjeddal); Sørup \ Aarup ; m. m. Thor sted Vandmølle.
Thorsted S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg Læge-
distr., 1 1. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
41. Lægd. Kirken tilhører Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade
Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen
og Norddøren ere bevarede; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. I Skibets Vest-
gavl ses en tilmuret Spidsbue, der har ført ind til et 1816 nedbrudt Taarn (en
Slags Portal i Renæssancestil af Mursten er tilmuret). Vestgavlen er ny opmuret af
Mursten 1883. Vaabenhuset er af Granitkvadre og Munkesten. Ny Altertavle med
et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1876 af C. Schleisner. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil. De øverste Stolestader ere fra 1571. I Koret Epitafium
over Præsten Hans Andersen Assens, f 1700, med Hustru. Series pastorum.
Hind Herred. — No, Thorsted, Hover og Nørre-Omme Sogne. 605
Sørup ejedes før 1663 af Mikkel Hvas og blev det Aar af Niels Harbo og Fru
Kirsten Orning skødet til Ridefoged Laurids Jensen.
Kronheden, hvortil nu ogsaa Timgaards og Aabjærgs Heder regnes, har sit
Navn af, at den har tilhørt Kronen. Hoverdal Plantagedistrikt, i Thorsted og Hover
Sogne, købtes af Staten 1891-92. Det indbefatter Thorsted og Hover Plantager, i alt
2955 Td. Ld., hvoraf dog kun c. 950 ere tilplantede.
Ved Lystbæk er der fredlyst 3 Gravhøje, som høre til Gruppen Volhøjene, ved
Bondesgde. de to anselige Moelhøje, endvidere Trenhøj og en mindre Stenkreds. —
N. for Præstegaarden er der ved Foden af „Hellig Kildes Bakke" en fordums hellig
Kilde, som har været meget besøgt af syge.
Hover Sogn, Anneks til Thorsted, omgives af dette, Hee og No Sogne,
Bølling Hrd. (Olstrup og Brejning S.) og N.-Omme Sogn. Kirken, mod
S. V., ligger \lj2 Mil 0. N. 0. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede
Jorder (højeste Punkt: 209 F., 66 M.) ere sandede, nogle Steder med Ler-
underlag; Hedestrækninger mod N. og S. Af Plantager nævnes Thorsted
PL, en Del af Hoverdal Plantagedistr. (se ovfr.), og Hjelm PL, 162 Td.
Ld., anlagt 1894. Gennem Sognet løber Hover Aa ; ved Vestgrænsen ligger
Ulvsø og den udtørrede Bryde Sø.
Fladeindholdet 1896: 5783 Td. Ld., hvoraf 699 besaaede (deraf med Rug 229,
Byg 27, Havre 167, Boghvede 10, Spergel 103, Blands. til Modenh. 51, Grentf.
14, Kartofl. 67, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 1390, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429,
Have 12, Skov 407, ubevokset 1186, Moser 23, Kær og Fælleder 55, Heder 1528
Veje og Byggegr. 51 Td. Kreatur hold 1898: 111 Heste, 524 Stkr. Hornkv.
(deraf 290 Køer), 585 Faar, 245 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
57 Td.; 23 Selvejergde. med 48, 21 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse.
Befolkningen, */2 1901: 291 (1801: 155, 1840: 184, 1860: 211, 1890: 252),
boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh. ,
220 af Jordbr., 13 af Industri, 2 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet: Hover Kirke (1340: Houer), Skole og Forsamlingshus (opf.
1891). Saml. af Gaarde og Huse: Tovstrup med Præstegd. ; Kirkegde.\
Hjelm; Hover ; Muldbjærg med Vandmølle; Tarp. Store Hoverdal, Gd.
med Plantørbolig (Statens) ; Lille Hoverdal, Gd. ; Kjeldgd. ; Hedegd. ; Gadey
Gd. ; Vadsirup, Gd.; Vadhoved, Gd. ; Præstegd.', Sig, Gd.; m. m.
Hover S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 40. Lægd. Kirken
tilhører Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade
Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Vestgavlen
støttes af en Granitpille (vistnok fra 1771, da Gavlen led ved Uvejr). Korbuen, Syd-
døren, med Halvsøjler, og flere Vinduer benyttes endnu; Nordd. er tilmuret. Vaa-
benhuset, af Granitkvadre og Munkesten, er senere tilføjet. Altertavle i senere Re-
næssancestil med et Maleri (Kopi af Dorph's Christus paa Vejen til Emaus). Op-
rindeligt Granitalterbord. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Rundbue-
frise. Prædikestol i Renæssancestil. Præste- og Degnestol i gotisk Stil. Paa et
Stolestade: 1575.
Ved Hovergde. er der fredlyst 5 Gravhøje, der høre til Gruppen Kvindhøjene, og
ved Muldbjærg 3 ; i en af disse {Muldbjærg) er der gjort et værdifuldt Fund fra
den ældre Broncealder: en Egekiste indeholdende Rester af et ubrændt Mandslig,
hvorved velbevarede Klædningsstykker, Hue, Kappe, Underklædning og Bælte,
samt Broncesværd, Træskede, m. m.; i Højen var der to andre Grave fra den ældre
Broncealder. (Se V. Boye, Egekistefund S. 30 flg.).
Hover S. var Anneks til Olstrup, Bølling Hrd., indtil det ved Reskr. af 4/3 1814
blev Anneks til Thorsted.
Nørre-Omme Sogn, det største i Herredet, har til Anneks Brejning i
Bølling Hrd. og omgives af dette, Hover og Thorsted Sogne samt Ulvborg
606 Ringkjøbing Amt.
Hrd. (Vind og Timring S.). Kirken, noget mod S. V., ligger 2x/2 Mil 0- N. 0.
for Ringkjøbing og 23/4 Mil S. S. V. for Holstebro. De højtliggende, bak-
kede Jorder (Grønbjærg Bakke, 243 F., 76 M.) ere dels sandede, dels sand-
muldede, med betydelige Moser og Kær samt Hedestrækninger, hvilke sidste
indtage over 1/3 af Arealet; paa Hederne findes dog pletvis gode, opdyrkede
Jorder. Af Plantager nævnes: Kjærdal, Klink og Nørhede PI. I Sognet ud-
springer Hover Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Holstebro til Skjern.
Fladeindholdet 1896: 13,499 Td. Ld., hvoraf 2663 besaaede (deraf med Rug
679, Byg 136, Havre 1204, Boghvede 12, Spergel 208, Blands. til Modenh. 128, Grontf.
55, Kartofler 213, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 2917, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1357,
Have 12, Skov 15, ubevokset 10, Moser 173, Kær og Fælleder 1191, Hegn 6,
Heder m. v. 4965, Veje og Byggegr. 190 Td. Kreaturhold 1898: 351 Heste,
1511 Stkr. Hornkv. (deraf 815 Køer), 2070 Faar, 663 Svin og 9 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 116 Td.; 37 Selvejergde. med 72, 141 Huse med 43 Td. Hrtk.
og 7 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901 : 1053 (1801: 232, 1840: 322,
1860: 482, 1890: 877), boede i 203 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede
af immat. Virksomhed, 749 af Jordbr., 37 af Industri, 1 af Daglejervirksomh., 49 af
deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet: N.-Omme Kirke (1340: Oom) med Præstegd. og Skole, og
Byerne: Grønbjærg, ved Landevejen, med Mølle; Kodal; Fjaldene med
Biskole; Askov (1480: Assehoweth) med Skole; Halkjær; Store- og Lille
Spaabæk; Skraastrup. Nørhede, Huse, med Skole. Gde. og Huse: Sig, Gd.;
Holmgde. ; Kjær gde. ; Brunsgaard, Gd. og Hus. Enkelte Gaarde : Neder gd.
med Mølle; Nygd.\ Pøl; Hedegd.; Klidsbjærg; Kjær dal; Klink; Omgd.;
Overgd.; Grønloft; m. m.
N.-Omme S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 42. Lægd. Kirken tilhører to Gaardejere i Rindum Sogn
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. Skib og
Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Norddøren benyttes endnu; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. 1 den se-
nere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (kun det nederste af Krydsrib-
berne af dets Hvælving er tilbage) har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset,
begge af Granitkvadre og Munkesten. Paa Skibets Nordmur en Kvader med et
Mandehoved. Altertavle fra 1641 i Renæssancestil med et Maleri (Himmelfarten)
fra 1855 af Hunæus. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil.
Tim Sogn, der har til Anneks Madum i Ulvborg Hrd., omgives af
dette, Thorsted, Hee, Stadil og Vedersø Sogne. Kirken, mod V., ligger l3/4
Mil N. for Ringkjøbing. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder
ere mod V. gode, sandmuldede, mod 0. sandede og skarpsandede med
store Heder, især mod N. 0. , og enkelte gamle Flyvesandstrækninger;
Hederne indtage omtr. 1/3 af Arealet. Af Plantager nævnes den 1896
anlagte Stokholm PL, 114 Td. Ld. Mod V. findes store Engstrækninger.
Gennem Sognet løber Tim Mølleaa, ved Nordgrænsen Madum Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Holstebro samt fra Tim Station
til Kirken og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 7254 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Rug
430, Byg 127, Havre 387, Boghvede 15, Spergel 145, Blandsæd til Modenhed
55, Grøntf. 18, Kartofler 106, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1236, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1443, Have 18, Hegn 6, Skov 69, ubevokset 14, Moser 38, Kær og Fælleder
303, Heder m. v. 2614, Veje og Byggegr. 172, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur-
hold 1898: 261 Heste, 1332 Stkr. Hornkv. (deraf 682 Køer), 1441 Faar, 721 Svin
og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 215 Td.; 68 Selvejergaarde med 189,
Hind Herred. — Norre-Omme og Tim Sogne. 60/
58 Huse med 25 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901:
920 (1801: 448, 1840: 665, 1860: 681, 1890: 825), boede i 159 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomh., 543 af Jordbr., 111 af Industri,
47 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet: Tim Kirke (1340: Tyym ; udt. med langt i), Præstegd. (i
Nørby) og to Skoler (vestre og østre), hver med et Forsamlingslokale. Tim
Stationsby med Lægebolig, Afholdshjem, Købmandshdlr., Haandværkere m. m.,
Gæstgivergaard, Markedsplads (Marked i Nov.), Jærnbane- og Telegrafst.
samt Postekspedition. Desuden i østre Sognet Gaardene: Rejkjær\ Snogdal;
Oxbjærge; Stampe ; Pø Ismark; en Vandmølle; Norderstgde.; Sønder stgd.;
Grønne; Nygd.; Sønder gde.; Kjærgd.; Mølgd.; Nøder up; Svendsgd.;
Kogsgd. Hovedgaarden 7 imga ard har lla/4 Td. H., 237 Td. Ld., hvoraf
90 Eng, 10 Mose, 12 Hede, Resten Ager. Lindholm, Gd., har 12^4 Td.
H., 208 Td. Ld., hvoraf 88 Eng, Resten Ager. I vestre Sognet Gaardene:
Svingel; Bak; Sø gde.; Daring; Sig; Søe; Nørby, By, med Smedegde.,
Nør gde., Lomborg, Gade, Brink og Barbesgde.; Skaregde.; Lundsgd., en
Mølle; GL Præstegd., et Mejeri; Knudsgde.; Sønderby; Østerby; Sand-
grav og Brogde., med Kro, samt Riskjær.
Tim S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s Ju-
risdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Læge-
distr., 1 1 . Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
31. Lægd. Kirken tilhører Sognets Lodsejere.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu; eet Vindue ses tilmuret.
Vistnok i den senere Middelalder tilføjedes det slanke Taarn, af Granitkvadre og
Munkesten. I Renæssancetiden ombyggedes og udvidedes Koret, og Vaabenhuset, af
Mursten, opførtes. Et af Marsken Peder Gyldenstierne opf. Kapel, mod S., er ned-
brudt efter D. Atl.'s Tid. Stor Altertavle i Renæssancestil (restaur. 1901) med et
Maleri fra 1896 (Jesus og den tro Tjener) af H. Agersnap. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil. Epitafium af Marmor og Sandsten over Knud Gylden-
stierne, f 1636, Hustru og Børn; en Mindetavle siger, at Epitafiet er opsat 1654 af
Mogens Sehested til Holmgd. og Medarvinger over deres Forældre og Søskende. I
Vaabenhuset Ligsten fra c. 1290 over Conradus Frans, Hustru Cecilie og 2 Børn
(se Løfter, Gravst. S. 26, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 109), over Niels Eriksen
Gyldenstierne, f 1484, og Hustru, og over Fru Regitze Torbensd. Bille, Peder
Nielsen Gyldenstiernes Hustru. Den ene af Klokkerne er fra 1516; den anden, som
var fra 1562, men er omstøbt, skal Peder Gyldenstierne have hjembragt under Syv-
aarskrigen fra en svensk Kirke.
Timgaard (eller Tim) er en meget gammel Hovedgaard, som i lange Tider til-
hørte Slægten Gyldenstierne, saaledes Hr. Erik Nielsen 1396-1446, Sønnen Hr. Niels
Eriksen, f 1484, Sønnen Peder Nielsen, f 1509, hans Søn Knud Pedersen, f 1552,
hans Søn Rigsmarsk Peder G., f 1594, der opførte den nedenn. Bygning*), dennes
Broder Axel G., f 1602, hans Son Knud G., f 1636, med hvis Datter Lisbeth G.,
f 1651, Gaarden kom til Hr. Mogens Sehested, f 1657, og hans Sønner Knud S.,
f 1658, og Axel S., som 1692 skødede den (58, 55, 204 og Kirkegods 5 Td. H.) til
sin Broders Enke Fru Sophie Gyldenstierne, hvis Søn Holger Sehested 1756 skø-
dede den (56, 55 og 245 Td. H.) til Frands Linde, som 1757 transporterede den til
Svigersønnen Chr. Dan. Friedenreich; han overdrog den 1771 til Sønnen Frands F.,
der 1777 solgte den ved Aukt. for 24,000 Rd. til Justitsr. Jak. P. Hygom, f 1780,
hvis Enke 1782 solgte den for 24,000 Rd. til Sønnen Kancellir. P. J. H.; han solgte
den 1785 for 28,000 Rd. til Søren Tang (f 1795, begr. paa Tim Kirkegaard), hvis
') Om Peder Gyldenstiernes Liv paa Timgd. fortælles mange Sagn. Da han engang havde
Fr. II til Gæst, fik han det Løfte af Kongen, at han vilde blive paa T., indtil et bestemt Vinfad
var tømt; men Peder satte Fadet i Forbindelse med andre, hvorved Kongens Ophold forlæn-
gedes. Under Opholdet foranstaltedes bl. a. en Væddekørsel, under hvilken Peder kørte forbi
Kongen og sagde „Pyt!" („Pyt! sagde Per til Kongen"), hvad der vakte Kongens Mishag („Jeg
vil ingen Pytten vide af, Per!").
608 Ringkjøbing Amt.
Arvinger 1797 solgte den (57, 55 og 249 Td. H.) for 41,200 Rd. til Hans Hansen,
som 1798 skødede den for 58,000 Rd. til Byfoged H. Jak. Lindahl. Han frasolgte en
stor Del af Godset, byggede Lindholm, nedrev Hovedbygningen og solgte 1805 Ho-
vedgaarden til Lars Sørensen, f 1813; efter Enkens Død 1815 blev den solgt til
Kammerr. L. Lassen, f 1826, hvorefter den 1827 blev købt af O. A. la Cour, som
1840 solgte den til A. C. Koefoed; han solgte den til H. A. R. Hauch, f 1861, hvor-
paa den blev solgt til Brødr. L. og Chr. Nybo, som 1865 solgte den til Søren Hansen,
f 1899, hvis Søn Hans Nørgaard Hansen nu ejer den. — N. N. 0. for den nuv. Tim-
gaard, hvis Bygning, 1 Stokv., skal være en Sidefløj af den gml. Gaard, ligger i en
Eng, som før har været Morads eller Sø, den firkantede, 100 F. lange og brede,
5 F. høje Borgbanke, hvor den af Peder Gyldenstierne opførte Gaard har haft
sin Plads. Mod N., V. og Syd ses endnu dobbelte Grave (mod V. og S. skulle
de oprindl. have været tredobbelte); mod O. er Graven opfyldt ved Anlæg af en
Have c. 1700. Adgangen til Banken gik over Gravens sydvestl. Hjørne. Byg-
ningen var af Granit og Mursten og bestod af 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv.,
af hvilke den sydl., den egentlige Hovedfløj, helt var af Granit; den havde gotiske
Gavle og to Taarne indv. ved Hjørnerne af Sidefløjene, og gennem den gik Borg-
porten; Nordfløjen, hvori Kapellet var, styrtede ned Nytaarsnat 1710 og blev
aldrig genopf. i sin gamle Skikkelse. Ifl. Traditionen var der til Opførelsen benyttet
Materiale af en nedbrudt Kirke (maaske Vestervig Klosterkirke, se IV S. 283 ;
mærk ogsaa Ordet: „Timgaard den røde lagde Vestervig Kloster øde"), og der
er ogsaa adskilligt, som synes at bekræfte dette. Paa Timgaard staar saaledes
Overliggerstenen til et romansk Dobbeltvindue (for c. 100 Aar siden fandtes der
ogsaa en Granitdøbefont), og i Stuehuset sidder som Sokkel- og Trappesten en Del
glathugne Sten; paa Aabjærggd., Vedersø Sogn, opbevares herfra 3 romanske Søjle-
baser og i Nationalmus. bl. a. en romansk Tympanon med to udhugne Dyrefigurer
(fra Parcelgaarden Kjærgd.). Bygningen stod indtil Slutn. af 18. Aarh., restaur. 1786
af Søren Tang (ifl. en Indskr. paa Porten), da den nedbrødes af Lindahl. Ladegaar-
den er bevaret paa sin oprindl. Plads. — Paa Timgaard er der fundet flere Brud-
stykker af en Ligsten (nu i Nationalmus.), som ifl. et uhjemlet Sagn har ligget over
Dyveke i Mariekirken i Helsingør. Den har sikkert været bestemt til at ligge over
Sigbrit (paa Stenen har vistnok staaet: Sigbrecht Willumsdochter) og er ført til Timgd.
af Knud Pedersen Gyldenstierne, som for at vise sit Had til Sigbrit skal have ladet
den opstille i Borgporten, for at alle forbigaaende kunde besudle den (se Henry
Petersen, Gravst. paa Timgd., „Dyvekes Sten" kaldet, i Aarb. f. n. Oldk. og Hist.
1879 S. 56 flg.).
I 2. Halvdel af 18. Aarh. hærgedes den østl. Del af Sognet af Sandflugt, som
man 1760 søgte at standse ved at opføre et Dige; 1780-81 lod Staten foretage Plant-
ninger af Marehalm.
Tim var tidligere et eget Sognekald med Madum til Anneks, indtil det ved Reskr.
af 14/3 1823 blev Anneks til Stadil og Madum Anneks til Staby; ved Reskr. af 8/10
1884 blev atter Tim Hovedsogn med Madum til Anneks.
Litt.: P. M. Nødskov, Beskr. over Thimgd. og Thim Sogn, Viborg 1787.
Stadil Sogn, omgives af Vedersø, Tim og Hee Sogne samt Stadil Fjord
og Ulvborg Hrd. (Husby S., Landstrimlen „Husby Klit", se S. 578). Øerne
Stadilø og Næsø ere nu blevne landfaste ved Vester Stadil Fjords Ind-
dæmning. Kirken, mod S.Ø., ligger 1 x/2 Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De
lavtliggende, jævne Jorder ere gode, muldede, dels sand-, dels lerblandede,
med store Enge ved Fjorden (Halkjær og Volderum Enge).
Fladeindholdet 1896: 4056 Td. Ld., hvoraf 1358 besaaede (deraf med Rug
364, Byg 159, Havre 427, Boghvede 8, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 115, Grentf.
12, Kartofler 84, andre Rodfr. 134), Afgræsn. 1 183, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1201, Have
7, Hegn 5, Skov 8, Moser 62, Kær og Fælleder 179, Heder 17, Veje og Byggegrunde 35
Td. Kreaturhold 1898: 328 Heste, 1403 Stkr. Hornkv. (deraf 849 Køer), 1448
Faar, 790 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 298 Td. ; 83 Selvejergde.
med 276, 52 Huse med 22 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, Va
1901: 848 (1801: 608, 1840: 729, 1860: 759, 1890: 836), boede i 143 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 666 af Jordbrug, 5 af
Fiskeri, 41 af Industri, 18 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler,
og 35 vare under Fattigv.
\ / I -i^^^X /■>-'//- / \ •— ' v „«=-——
åK^
åMÆ
7
V \ \ t V. 6 *
MARSELISBO
■^- -gU. -FS"*
Hind Herred. — Tim og Stadil Sogne.
609
I Sognet Stadil Kirke (1290: Stathæl, 1273 og 1340: Stathel, 1293
in Statlæ, 1300: Stadlæ; udt. : Stajel), og Byerne : Kolby med Præstegd.
Stadil med Pogeskole og Mølle; Vesterager ; Fuglbjærg (1438: Fowelbergh)
Br ombjærg\ Halkjær med Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Til-
goden. 61,901 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8866 Kr., Antal af Konti
47 5), Mejlby med Pogeskole; Opstrnp; Skjelmose med Skole og Forsam-
lingshus (opf, 1902); Alrum; Stadilø med Biskole og to Møller. Gde. og
Huse: Kamp gde. ; Dyekjær\ Sø toft; Slat øf t\ Øs ter toft (6-7 Td. H.); Tes-^
bjærg; Damgd.; Stovgd.; Bjærg; Højen; Nygd.; Sjøng; Korsholm; Gra-
versgde.; Nør gde.; Dalsgde.; Husledgde. Hovedgaarden Søndervang
Stadil Kirkes Indre.
har 14 Td. H., 115 Td. Ld. (foruden Rørskær og Sø med Fiskeri), hvoraf
40 Eng, Resten Ager.
Stadil S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjø-
bing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 30. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Gra-
nitkvadre paa Granitsokkel, Korbuen, med Udsmykninger paa Gesimserne, og Nord-
døren ere bevarede ; Sydd., med en utydelig Indskr. paa Overliggeren, og eet Vin-
due ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Under-
rum (nu Forhal) og Rundbue ind til Skibet samt Udbygning til Trappen (nu ube-
nyttet), og Vaabenhuset, begge af Munkesten. En Korsarm mod S. (i Skibets Mur
ses to tilmur. Rundbuer), der har været Gravkapel, og et Sakristi ved Korets Nord-
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 39
610 Ringkjøbing Amt.
side ere nu nedbrudte, det første ved 1810. Altertavlen (et Antemensale), i Indfat-
ning i Renæssancestil, er fra romansk Tid (Slutn. af 12. Aarh.) og bestaar af drevne,
forgyldte Kobberplader med indfattede, slebne Stene ; i Midtfeltet Christus, i de mange
smaa Felter Scener af Jesu Liv, Apostlene osv. (se Saml. t. j. Hist. VS. 184 flg.). I Gra-
nitalterbordet er der 1901 fundet et Gemme med Relikvier. Romansk Granitdøbefont
med Udsmykninger paa Foden. Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil med
rigt Snitværk. Præstestol (før Skriftestol) i gotisk Stil. I Skibet et lille Krucifiks
og et Pulpitur, med Billeder af Christus og Apostlene, i Renæssancestil. I Koret
Ligsten over Slotsfoged Laur. Jensen paa Østertoft, f 1681, og Hustru, i Vaabenhuset
Ligsten over Erik Vognsen til Søndervang og Hustru. Inventariet er restaur. i 1901
under Ledelse af Prof. V. Koch. (Om Indskrifterne se Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 542 flg.).
Søndervang tilhørte i 2. Halvdel af 15. Aarh. en Væbner Claus Jensen; hans
Datter Fru Edel (f efter 1552) ægtede Joseph Rekhals, hvis Datter Birgitte bragte
den til sin Ægtefælle Terkel Pedersen, Væbner, og disses Datter Maren den til sin
Ægtefælle Erik Vognsen. 1603 ejedes S. af Mads Thomesen (den var da nylig
brændt), som 1607 skødede den til Knud Gyldenstierne til Timgd., f 1636, hvis
Datter Jytte bragte den til sin Mand Otte Thott (fl656), der 1653 solgte den til
Jørgen Rosenkrantz ; fra ham gik den over til Søsteren Dorthe Rosenkrantz, Otte Thotts,
som 1667 tillige med Jørgen Krabbe og Knud Thott skødede S. (84 Td. H.) til
Thomas Fuiren, f 1673; derpaa ejedes den af Brodersønnen Didrik Fuiren til Fuiren-
dal (f 1686), af dennes Enke Fru Margr. Eilers, f 1708, hendes Datter Friherreinde
Christine Fuiren, j 1735, Gehejmer. Harboes, efter hvem den (61, 38 og 275 T. H.)
1738 paa Aukt. solgtes for 12,030 Rd. til Regimentskvarterm. Svenning Andersen
(f 1760), hvorpaa den 1760 skødedes til Peder Pandrup til Marsvinslund, der 1769
solgte den for 24,000 Rd. til Generalaud. Andr. Høyer; han skødede den 1778 for
32,000 Rd. til Chr. Ehrenreich Brockdorff (før til Hessel og Rugballegd. , f 1819).
der 1792 solgte S. (61 Td. H.) og 5 Huse for 10,320 Rd. til 40 Bønder. De udstyk-
kede Gaarden og solgte Hovedparcellen c. 1800 for 5000 Rd. til Chr. Toft, fra hvis
Familie den ved Giftermaal gik over til Enev. Slot; han afstod den 1874 til Sviger-
sønnen Jens Eskilsen; 1891 overtoges den af Vest- og sønderjydsk Kreditforening,
som solgte den 1896 for 52,000 Kr. til den nuv. Ejer, Chr. Skibsted. — Den nuv.
Hovedbygning (2 Fløje i eet Stokv.), der er opf. c. 1860, ligger paa den gamle
Ladegaards Plads. Den gamle Hovedbygning, der laa mod Q. i den nuv. Have, skal have
bestaaet af 3 Fløje, hvoraf Hovedfløjen i to Stokv.; den sidste Rest nedbrødes c. 1860.
Østertoft blev 1668 af Dorthe Rosenkrantz, Otte Thotts, skødet (13 Td. H.) til
Laurids Jensen og ejedes 1699 af Thomas Pedersen (f 1730), hvis Enke 1731 skø-
dede ø. (12, Tiender 38 og Gods) for 3000 Rd. til Fru Christine Fuiren, hvorefter
O. var Ladegaard (12 Td. H.) under Søndervang. — Til Stadilholm skrev sig 1455
en Væbner Las Daa. — Stadilø kaldes 1583 „Stalø" og ejedes da af Folmer Rosen-
krantz til Stensballegd. — Kampgaard skal efter Sagnet være en gammel Kongsgaard.
Vedersø Sogn omgives af Stadil og Tim Sogne, Ulvborg Hrd. (Madum,
Staby og Husby S.), fra hvilket det skilles ved Madum Aa (Røjkjær Bæk) og
Nørresø (eller Aabjærg Sø eller Jlugsø), c. 27 5 Td. Ld., der hører til Sognet,
samt Vesterhavet og Husby Klit (se S. 578). En Del af den udtørrede Stadil
Fjord (se S. 614) hører til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger henved
2i/4: Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere mul-
dede med Sand, enkelte Steder med Ler til Underlag ; ved Fjorden og
Aaen Enge, mod S. 0. lidt Hede, paa den korte Strækning ved Vesterhavet
Flyvesand (Vedersø Klit).
Fladeindholdet 1896: 3008 Td. Ld., hvoraf 864 besaaede (deraf med Rug
300, Byg 71, Havre 270, Spergel 70, Blands. til Modenh. 40, Grøntf. 12, Kartofler
56, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 673, Have 6, Hegn 15,
Skov 12, Moser 98, Kær og Fælleder 194, Heder 179, Flyvesand 150, Veje og Byggegr. 37
Td. Kreaturhold 1898: 202 Heste, 921 Stkr. Hornkvæg (deraf 550 Køer), 1095
Faar, 524 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 161 Td.; 53 Selvejergde.
med 139, 62 Huse med 22 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen,
V2 1901: 567 (1801: 393, 1840: 532, 1860: 575, 1890: 595), boede i 114 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 454 af Jordbr., 1 af
Fiskeri, 48 af Industri, 1 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler,
og 13 vare under Fattigv.
Hind Herred. — Stadil. Vedersø og Ny Sogne. 6 1 1
I Sognet: Vedersø Kirke (1340: Withershøgh; udt. : Vejse), Præstegd.,
ved Nørresø, og Mølle, samt Byerne: Kirkeby med Skole; Hugby med
Biskole; Tarp\ Kjærby. Sundhuse med Vedersø Redningsstation^og Statstele-
fonst. ; Tranekjær, Gde. ; Kjærgde. ; Bjærgegde., 2 Gde. Hovedgaarden
Aabjærg har 18V2 Td. H., 228 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 3 Skov, Resten
Ager. Dybkjær, Gd.
Vedersø S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg Læge-
distr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
29. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel mod
S. (en anden Udbygning mod S. er nedbrudt i 1. Halvdel af 19. Aarh.). Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med
Skraakant, Koret paa Dobbeltsokkel med Karnis og Skraakant. Norddøren, indvendig
med Tympanon med Løvefigurer, og et Par Vinduer ere bevarede. I den senere
Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, ar
Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset, af Mursten, og Gravkapellet, før hvælvet,
af Granitkvadre og Munkesten. Gesimssten, med Lindorm og Løvværk m. m., fra
den gamle Korbue ere indmurede i Taarnet; ved Norddøren en Sten med et Menneske-
ansigt. I Taarnet stod tidligere Kister med Lig af Familien Linde (hvælv. Gravkælder
underneden), i Kapellet Kister med Lig af Familien Obelitz. Altertavle i Rokokostil
med nye Malerier. Det gml. Granitalterbord, med Relikviegemme, er bevaret, Alter-
stagerne ere 1620 skænkede af Herman Juel og Hustru. Romansk Granitdøbefont
(synes at være Stykker af to Fonter; i en Have V. for Kirken staar en Granitkumme
af en Font). Prædikestol og Herskabsstol i Taarnet ere skænkede af Hans Kaas til
Aabjærg. Mindetavle over Provst H. Borch, f 1773.
Aabjærg ejedes i 14. Aarh. af Hr. Lage Rød og Hr. Bo Høg, 1482 af Niels Juel,
dennes Søn Enevold J. 1537, hans Søn Niels J. 1543-68, hans Søn Herman J.,
f 1608, hans Søn Rigsr. Jens J., f 1634, med hvis Døtre Jørgen Rosenkrantz og
Erik Qvitzow fik A., som de ejede 1652. 1669 skødede sidstn. den (72 Td. H.) til
Generalmajor Henr. Ruse; 1682 mageskiftede Chr. Juel til Rysensten den for Rammegd.
(se S. 511) til B. G. v. Obelitz, hvis Svigersøn Christen Linde (f 1723) 1703 fik halve
A. og 1723 den anden Halvdel (i alt 50, 11 og 206 Td. H.); efter Sønnen Chr.
Lindes Død 1743 ejedes A. af Enken Fru Birgitte Kaas, f 1754, som skænkede
den til sin Brodersøn Premierlieutn., senere Major Hans Kaas, der 1768 skødede A.
(50, 10 og 203 Td. H.) for 27,000 Rd. til Kapt. Ernst Halchus (adlet 1780 som de
Hoffmann), der 1798 solgte den (50, 48 og 240 Td. H.) for 69,100 Rd. til Landvæ-
senskommissær, Herredsfoged C. Møller til Højris, Forvalter Henning Lassen og
Fuldmægtig Lars Lassen. De frasolgte Godset og afhændede Hovedparcellen til
Kammerrd. H. G. Lassen, f 1830, hvorpaa den efter Enkens Død 1851 arvedes af
Svigersønnen A. C. Koefoed, som straks solgte den for 25,000 Rd. til O. A. la Cour
(før til Timgd.), og han solgte den 1857 for 45,400 Rd. til Niels Jakobsen Mølgaard
(f 1878), som 1865 overdrog den til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Chr. Jensen. —
Hovedbygningen, opf. 1852, bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje, af Grund-
mur i 1 Stokv. Ladegaarden er opf. efter en Brand 1864. Gaarden har før ligget paa
den nuv. Præstegaards Mark („Klemenskrog"), hvor Murrester endnu kunne oppløjes.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Kjellingbjerg (en Banke N. Q. for Aabjærg bærer
endnu Navnet), i 17. Aarh. kaldet Ny Aabjærg, der i 15. Aarh. ejedes af Fru Inger,
Otte Stampes, hendes Søn Mogens S., med hvis Datter Else den kom til Niels Krag,
derpaa dennes Søn Erik K. (f 1606). Senere ejedes den af Jens Juel til Aabjærg,
f 1634.
Ny Sogn bestaar af den nordl. og vestl. Del af Holmsland, Landet mellem
Ringkjøbing og Stadil Fjorde, samt Holmsland Klit, den over 5x/2 Mil
lange Klitstrækning mellem Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet og skilt fra
Holmsland selv ved „Sandene" (se ndfr.); for øvrigt omgives Sognet af sit
Anneks Gammel Sogn, der bestaar af den øvrige Del af Holmsland, Hee
Sogn, fra hvilket det skilles ved Von Aa, og mod N. V. af Husby Sogn
39*
612 Ringkjøbing Amt.
(Husby Klit). Kirken, omtr. midt paa Holmsland, ligger henved 3/4 Mil
N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder paa Holmsland ere
gode, for største Delen muldede, dels med sandet, dels med leret Underlag;
langs Fjordene er der store Engstrækninger med betydelig Opgrøde af Rør,
saaledes mod N. 0. Holmbo-Kjær, mellem Von Aa, Gammelaa og Stadil
Fjord. Holmsland Klit bestaar af Flyvesandsbanker (højeste Punkt: Karen
Brands Bjærg, 79 F., 25 M.), dog langs Fjorden nogle Agre og Enge.
Fladeindholdet 1896: 11,979 Td. Ld., hvoraf 2133 besaaede (deraf med Rug
453, Byg 541, Havre 717, Boghvede 6, Spergel 77, Blandsæd til Modenh. 75, Fre-
avl 15, Grontf. 19, Kartofler 131, andre Rodfrugter 97), Afgræsning 1670, Høslæt,
Brak, Eng ir. m. 2009, Have 12, Skov 26, ubevokset 15, Kær og Fælleder 227,
Heder 955, Flyvesand, Klit m. v. 4703, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m.m. 25 Td.
Kreaturhold 1898: 444 Heste, 1984 Stkr. Hornkv. (deraf 1359 Køer), 5648
Faar, 1030 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 357 Td.; 114 Selvejergde.
med 299, 174 Huse med 58 Td. Hrtk. og 74 jordløse Huse. Befolkningen, lj2
1901: 1896 (1801: 1103, 1840: 1523, 1860: 1647, 1890: 1903), boede i 349 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 753 af Jordbr., 673
af Fiskeri, 177 af Industri, 20 af Handel, 54 af forsk. Daglejervirks., 146 af deres
Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Ny Sogns Kirke, Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1886), Mølle og Kro; Kloster ; Nørby med Præstegd., Missions-
hus (opf. 1899), Andelsmejeri (Juelsminde) og Gaardene Provslgd., Stræ-
degde., Juulsgd., Pellingpøt, Huse, Pugflod, Vej/gde., Plovsgde., Poldergde.,
Søgde. og Biskole ; Sønderby med Biskole, Iversensgde., Lergravgd., Brøl-
lundgde. og Kievehuse ; Nørre- og Sønder- Bandsby med Gadegd., K/ærgd.,
Østerby gde., Knggrobgd., Bredmose, Gd., og Søgde.; Nørre- og Sønder-
Rødklit med Biskole samt Tambjærggde. og Lodbjærg Huse. Paa Klitten:
Krogen og Kryle, Gde., og fra N. til S. Byerne: Hovvig med Biskole og
Statstelefonst.; Søndervig med Biskole, Badehotel, Rednings- og Statstele-
fonst. (fra Søndervig gaar Telegrafkablet til England, nedlagt 1868); K/egod
med Skole; Nørre- og Sønder- Lvngvig med Kapel, Skoler og Toldassi-
stentbolig samt Rednings- og Statstelefonst.; Renderne; Aargab (1552:
Oregab) med Præstegd., Skole, Mølle og Statstelefonst. samt Mindestøtte
(hvid Marmorobelisk paa Sandstensfod) for 4 Fiskere, der druknede 18/5
1894; Nørre- og Sønder- Havrvig (15 52 : Haffuervig) med Kapel, Missions-
hus (opf. 1899) og Skole samt Rednings- og Statstelefonst.; Bjerregaard
med Biskole, Rednings- og Statstelefonst.
Medens Jordbrug er det vigtigste Erhverv paa Holmsland, er Fiskeriet
det paa Holmsland Klit, baade Fiskeriet i Fjorden (særlig Aal) og Hav-
fiskeriet. Det sidste er dog noget i Aftagen. Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes
der paa Havet i 1900 i S. -Lyngvig Krydstolddistr. af 60 Fiskere fra 6 aabne
Havbaade og 16 mindre Baade til en Værdi af 6722 Kr., især Kuller og
Torsk, dog ogsaa Pighaj, Skader og Rokker.
Ny S., een Sognekommune med Annekset („Holmsland Komm."), hører
under Ulvborg -Hind Hrdr.'s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue-
(med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., undt. Havrvig og Bjerre-
gaard, der hører til Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folke-
tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd. 35 (Holmsland) og 36 (Holmsland
Klit). Kirken og Kapellerne tilhøre Sognebeboerne. Foruden Sognepræsten
er der ansat en resid. Kapellan, der bor i Aargab.
Kirken, indviet til St. Laurentius, den yngste af Holmslands to Kirker, bestaar
af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S., Vaabenhus mod
Hind Herred. — Ny Sogn.
613
S. og Materialhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere af Mursten med ind-
blandede Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede; paa
Koret ses Spor at de oprindl. Vinduer. Senere ere Skibets og Korets Mure del-
vis omsatte, og Taarnet, med Bjælkeloft og Pyramidetag samt Spidsbue ind til Skibet,
Korsarmene, med Hvælvinger (2 i hver) og Rundbuer ind til Skibet, Vaabenhuset og
Materialhuset tilføjede. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk
Granitdøbefont med Rundstave. Epitafium med Malerier over Præsten Jens Nielsen
Krag, f 1688, Hustru og Børn; et andet over Student Johs. Anton Barchman, f 1700.
I den nordl. Korsarm Epitafium over Hans Krabbe, f 1647, og Hustru, med flere Figurer.
Kapellerne i Lyngvig og Havrvig ere opf. 1869 i Rundbuestil af røde Mur-
sten og bestaa af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. De have Bjælkelofter;
Klokken ved Kirkerne hænger i en Kam paa Ostgavlen. Havrvig Kapel, der ligger
paa en stenet, ufrugtbar Slette („Havrvig Slæde"), er det mindste.
Søgaard har været en Hovedgaard, der tilhørte Søren Stygge 1497, Niels Stygge
1580, senere Hans Krabbe, f 1647, og Fru Christence Juul (f 1659), Oberst Chr.
de Muller, som 1654 pantsatte sin Part af S. til Jmfr. Magdalene Holck; 1661 skø-
dede Axel Juul, Jmfr. Kirsten Juul og Fru Birgitte Juul halve S. (18 Td. H.) med 10
Gaarde og Bol, som de havde arvet efter deres Søster Fru Christence Juul, til Niels
Enevoldsen Harbou (f 1675), der 1662 af Fru Margr. Stenov, Tyge Kruses, og 1663
af Magdalene Holck købte
andre Dele i S., som han
1674 pantsatte for 4900
Rd. Sp. til Laurids Jensen
paa Ostertoft; Harbous
Enke Fru Kirsten Orning
(f 1718) maatte for Fattig-
dom gaa fra Gaarden, og
Jensen blev Ejer, f 1681;
de næste Ejere vare Amts-
forvalter Rasmus Ander-
sen (f 1696), Svigersønner-
ne Tolder Elias Lauridsen
(f 1699), der 1697 pant-
satte S., 20 Td. H., for 3900
Rd. til Chr. Ulrik Schultz,
f 1709, og Mogens Henrik-
sen Vendelbo samt deres
Enke Ide Sophie Rasmus-
datter, som 1721 maatte
indføre Bodil Jorgensd. Høxbro, Borgmester Stefan Hofgaards Enke, i S. for en
Gæld paa 5512 Rd. Kroner og 646 Rd. K. 1723 ejedes S. af Peder Pedersen Bagge,
f 1728, hvis Enke, Johanne Nielsd. Kolding (f 1772) 1770 overdrog S. (18, 56 og
204 Td. H., vurderet til 13,549 Rd.) til sin Svigersøn Henr. Ammitzbøl (f 1795), efter
hvem S. (20, 112 og 376 Td. H.) overdroges til Sønnen Kancelliassessor Hans Peter
A. (f 1821). Efter Enkens Død 1830 blev Godset bortsolgt — hele Klitten, som
hørte til Søgd., købtes af Beboerne — , og Gaarden købtes af M. Vejlgaard, som
udparcellerede den. Nu bestaar den af 4 Bøndergaarde. — Den gamle Ho vedbyg-
ning, der bestod af 3 Længer, nedbrødes af M. Vejlgaard; den store Ladebygning,
der var dsn sidste Rest, brændte ved Lynnedslag 1844. Borggaarden, der har været
omgiven af Volde og Grave (udjævnede af Vejlgaards Søn), skal have ligget noget
V. for det nuv. Stuehus paa den største af Gaardene.
Hindø (i kommunal Hens. hørende til Hee Sogn, se S. 599) paa Holmsland var en
adl. Sædegaard, som Otte Kaas ved 1650 solgte til Rigsrd. Niels Krag, hvis Søn
Rigsrd. Otte Krag derefter ejede den. — Provstgaard tilhørte i katolsk Tid Provsten
for Harsyssel.
Holmsland (tidligere: Nørbyholm) kaldtes tidligere en O (i gamle Dage har den
vistnok været flere Oer), da den mod O. begrænses af Von Aa, over hvilken fører
en 1814 anlagt Bro ved Bandsby — foruden den S. 454 omtalte Bro (i Gam-
mel Sogn) — , medens den mod V. skiltes fra Klitten ved et smalt, grundet Vand-
drag „ Sandene ", der, ligesom Von Aa nu, forbandt Ringkjøbing- og Stadil Fjorde; men
det er nu næsten tilgroet, væsentlig paa Grund af to Dæmninger, der lagdes over
det 1864, da man udtørrede Vester Stadil Fjord, den nordl. ved Hov vig. den sydl.
Fiskerboder ved Søndervig.
614
Ringkjøbing Amt.
ved Brøllund. Vester-Stadil Fjord (c. 3000 Td.'Ld.), som hører til Husby, Stadil,
Vedersø og Ny Sogne, søgte man som omtalt at udtørre, bl. a. ved den af Staten
opførte Dæmning ved Hovvig, og i Begyndelsen syntes Foretagendet at lykkes og
give rigt Rørskær, men Dæmningen gennembrødes snart, og Fjorden sattes atter
under Vand; dertil kom, at Sandflugten dækkede meget af det udtørrede Areal. En
anden Dæmning opførtes 1865 i Ringkjøbing Fjords nordvestl. Hjerne fra Klegod
over til Gammel Sogn 1865, men gennembrødes ogsaa snart. — Holmsland Klit er en
af de ejendommeligste og mest udprægede Klitstrækninger paa Vestkysten, bekendt
for sine vilde Klitpartier, som „Kristen Pedersens Sand" og „Hvide Sande" (ved det
sidste ligger Karen Brands Bjærg), hvor Klitterne naa over hele Tangen til Fjorden,
sine sælsomme og hyppige Luft- og Havspejlinger („Hildringer", „Fata Morgana")
og sin Fiskerbefolkning, der med Møje og Livsfare bjærger Føden. Af de mange
Ulykker omtales, at 1772 gik 5 Baade under med 55 Mand. I Klitterne ligge Fisker-
boderne, hvis lyng- og tangklædte Tage gaa helt ned til Jorden, og som i Foraars-
fisketiden fra April til St. Hans Dag er (eller var; Fiskerboderne benyttes nu
saa godt som ikke mere) Opholdssted for alle, der beskæftiges med Fiskeriet,
deribl. ogsaa „Esepigerne", der sætte Ese Madding, paa Krogene. Til Madding
bruges nu mest en lille Fisk, „Tobis", desuden Brislinger, salt Sild og Lever o. a.
Klitten er bleven meget
hærget af Sandflugt og
Stormflod. Den første,
som Beboerne unægtelig
selv have befordret ved
at oprykke Hjelmen for
at bruge den til Foder,
Tække og Brændsel, blev
først dæmpet i Slutn. af
18. Aarh. Af Stormfloder
kunne nævnes en Sljl9
1663, en29/5 1720, en 30/12
1781 og den store Storm-
flod 4/2 1825.
Holmsland var indtil
1665 et Kapellani under
Ribe Domkirke ; det blev
da et eget Pastorat, delt
i to Sogne.
Litt. : E. T. Kristensen,
Øen Holmsland og dens
Klit, Viborg 1891. — Ram-
busch, Studier over Ring-
kjøbing Fjord, Kbh. 1900, særlig S. 11 og 176 flg.
Gammel Sogn, Anneks til Ny Sogn, udgør den sydøstl. Del af Holms-
land og omgives af Ny og Rindum Sogne, Ringkjøbing Købstadsjorder, fra
hvilke to sidste det skilles ved Von Aa, og Ringkjøbing Fjord. Kirken,
mod S. ved Fjorden, ligger over 1/4 Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De
lavtliggende, jævne Jorder ere fortrinlige, dybmuldede, dels med sandet, dels
med lerblandet Underlag, og Engstrækninger.
Fladeindholdet 1896: 3079 Td. Ld., hvoraf 489 besaaede (deraf med Rug
137, Byg 91, Havre 140, Boghvede 3, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 14, Grøntf.
13, Kartofler 36, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 279, Høslæt, Brak, Eng m. m. 411,
Have 3, Kær og Fælleder 25, Heder 124, Flyvesand, Klit m. m. 1687, Veje og
Byggegr. 60 Td. Kreaturhold 1898: 104 Heste, 440 Stkr. Hornkv. (deraf 277 Køer),
417 Faar og 314 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 110 Td.: 29 Selvejergde.
med 93, 37 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Hus-e. Befolkningen, x/2 1901:
291 (1801: 230, 1840: 248, 1860: 273, 1890: 263), boede i 49 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 189 af Jordbr., 20 af Fiskeri, 22 af
Industri, 5 af Skibsf., 19 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet : Gammel Sogns Kirke , Skole og Mølle samt Strandgde. ;
Fjords Monument ved Gammel Sogns Kirke.
Hind Herred. - Ny og Gammel Sogne.
615
Bollerup, Gde. ; Harbogde. ; Mogensensgde. ; JEsbogde. ; Ledgd. med Andels-
mejeri; Bønder gde. \ Midtby, Gd.; Unger s gd.; Anneks gd.; Kloster gd.
Gammel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 34.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, i kat. Tid kaldet Helligkors Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Bjælkelofter, ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Dore (Sydd. og flere
Vinduer tilmurede) ere bevarede. I den senere Middelalder tilfejedes Taarnet, hvis
hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet (det har lavt Spir, som før har været
højere og har haft 4 Gavle), og Vaabenhuset af Mursten. Kirkens Sydside er om-
bygget 1880. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Det oprindl. Granitalterbord
er bevaret. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Bladornamenter. Degnestol
i Renæssancestil fra 1635.
Ved Vejen ud for Kirken er der 22/9 1895 afsløret et Mindesmærke — to Gra-
nitsten med en af Rasm. Andersen udført Medaillon, opstillede paa en Høj — for
Docent N. J. Fjord, j 1891, som er født 1825 i Gammel Sogns Skole.
Bølling Herred.
Sogne:
Vorgod, S. 6/6. — N.- Vium, S. 617. — Herborg, S. 618. — Brejning, S. 619. —
Lem, S. 621. — Olstrup, S. 622. — Dejbjærg, S, 623. — Hanning, S. 624. —
Stavning, S. 626. — Skjern, S. 62J. — Bølling, S. 628. — Sædding, S. 629. — Borris,
S. 630. — Faster, S. 632.
ølling Herred omgives mod N. V.
og N. af Hind Hrd., mod N. 0,
og 0. af Hammerum Hrd., mod
S. af N. -Horne Hrd. og mod
S. V. af Ringkjøbing Fjord.
Største Udstrækning fra V. til 0. er over 41/4,
fra N. til S. c. 2>lj2 Mil. Den mindre, vestl.
og sydvestl. Del, der hører til Vesterhavsfladen,
er lavtliggende og jævn, medens det øvrige,
der bestaar af den sydvestl. Side af Skovbjærg
Bakkeø, er mere højtliggende og noget bakket;
højeste Punkt er Store Momhøj, 304 F., 95 M. ;
Tophøj er 272 F., 85 M. Jorderne ere i den
sydvestl. og sydl. Del til Dels muldsandede
og lerblandede med gode Enge langs Fjorden
og Skjern Aa, som løber gennem det sydøstl.
Hjørne og med sit Delta, som er reguleret
1901-2, danner en Del af Sydgrænsen samt
616 Ringkjøbing Amt.
her optager flere Biaaer i venstre Bred, saaledes Ganer Aa*); i øvrigt ere Jor-
derne overvejende sandede, med store Hedestrækninger, hvis Opdyrkning dog
lykkes ret godt, da Underlaget ofte er ler- og mergelholdigt; ligeledes
findes der gode Enge langs Vorgod Aa, som gennemløber den østl. Del,
inden den falder i Skjern Aa. Skovarealet er i alt 1525 Td. Ld. Det hører
til Amtets ufrugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 47^4 Td. Ld. paa 1 Td. H.).
Efter Opgørelsen 1896 var Flade indholdet 118,880 Td. Ld. (11,81 Q
Mil, 650,3 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var x/i 1895 2153 Td., Fol-
ketallet 72 1901 12,745 (1801: 4220, 1840: 6065, 1860: 7648,
1890: 11,022). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med N-Horne Hrd.,
i verdsl. Hens. hører det under Ulvborg-Hind Hrdr.'s og Bølling-Nørre
Hrdr. 's Jurisdiktioner samt under Amtets 1. Forligskreds (Lem og Ølstrup)
og 5. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Bølling Hrd., i Vald. Jrdb. : Bylænghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel,
senere til Lundenæs Len og fra 1660 til Lundenæs Amt; se videre S. 453.
Der er i 1883 talt c. 1625 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf 10 Jættestuer, 27
Langdysser, 2 Runddysser, 10 Langhøje og Resten runde Gravhøje; et stort Antal
var dog da sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/11 1902 vare 117 fredlyste. Monu-
menterne ere temmelig jævnt fordelte; kun i det lavtliggende Stavning Sogn er der
ikke paavist et eneste. Flest kendes fra Sognene Lem (240), Vorgod og Herborg
(tiis. 215), Brejning og Hanning (hvert 195), N.-Vium (170), Borris (165) og Faster (125).
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 38 flg. — Indberetn. til
Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd. af S. Muller og E. Schiødte, 1883.
Vorgod Sogn omgives af N.-Vium, Herborg og Brejning Sogne, Ulv-
borg Hrd. (Timring S.) og Hammerum Hrd. (Snejbjærg og Assing S.).
Kirken, noget vestl., ligger henved 33/4 Mil 0. for Ringkjøbing. De højt-
liggende, bakkede Jorder (ved Sydøstgrænsen Store Momhøj, 304 F., 95 M.,
med trig. Station) ere nogle Steder, som ved Barde, noget muldrige, i øvrigt
sandede, til Dels skarpsandede, med store Hedestrækninger, hvoraf en Del
dog er beplantet. Af Plantagerne nævnes den af Hedeselskabet ejede Barde
PL, 330 Td. Ld., anlagt 1889. Langs Aaerne, Vorgod Aa, som gennem-
løber Sognet, og dens Biaa Abild Aa, ved Nordgrænsen, findes gode Enge.
*) Den 9 a 10 Mil lange Skjern Aa, der Som ofte nævnt optager flere betydelige Biaaer, ferer
ved sit Udlob ret anselige Vandmasser, under alm. Forhold om Sommeren c. 500, om Vinteren
c. 700 Kbfd. Vand i ScUundet, under særlige Forhold som stærke Regnskyl eller Tøbrud endog
indtil c. 7500 Kbfd. Naar Vandmængden stiger til c. 1000 Kbfd. i Sek., er Aaen paa de sidste
i1/.; Mil ikke i Stand til at optage den, saa at den oversvommer de omliggende Enge (det ud-
satte Areal er c. 4500 Td. Ld.) og anretter stor Skade.; da Aaen desuden fører store Mængder
af Sand med sig, danner den et efter vore Forhold ganske anseligt Delta, der stadig vokser
længere mod V. ud i Ringkjøbing Fjord (man regner, at det er skredet c. 5000 F. mod V. siden
Slutn. af 18. Aarh.). I Løbet af 19. Aarh. er der ved Oprensning, Anlæg af Dæmninger og
Sidekanalcr osv. gjort adskillige Forsøg paa at forhindre Oversvømmelserne, saaledes 1817,
1830, 1843 og 1845, og senere er der udkastet omfattende Planer til en Regulering af Deltaet,
saaledes 1873 og 1887; den sidste, der skyldtes Ingeniør S. Brøndsted, blev opgivet paa Grund
af dens Bekostelighed, c 700,000 Kr., men genoptaget i en modereret Form, udarbejdet af
Vandinspektør P. Fløe, og sattes i Værk af Ringkjøbing Amtsraad, som, efter at en Kommis-
sion 1898 havde udtalt sig for Arbejdet, lod det udføre i 1901-2 for c. 285,000 Kr., som fordeltes
paa Lodsejerne, medens Statskassen ydede Beløbet som rentefrit Laan. Arbejdet bestaar i
Regulering af Hovedstrømmen ved Anlæg af Dæmninger og to Sidestrømme samt Regulering
af Ganer Aas og Sønder-Ommc Aas nederste Løb. (Se ,,Tngenioren" i3|2 1901).
Bølling Herred. — Vorgod og Nørre-Vium Sogne. 617
Fra Vorgod Aa, der er et af de Vandløb, som Hedeselskabet mest har
benyttet til Engvanding, udgaa Vium Kanal, Borris østre og vestre Kanal
og Egeris østre Kanal , de to første paa venstre, de andre paa højre
Bred. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 22,837 Td. Ld. (hvoraf 9362 i Matr. ere opf. under
Hammerum Hrd.); men heri er indbefattet Herborg Sogn, som udskiltes 1898, og
derefter er Vorgod Sogn 16,943 Td. Ld. Af de to Sognes saml. Areal vare 1896
4868 besaaede (deraf med Rug 1426, Byg 265, Havre 1945, Boghvede 215, Bælg-
sæd 46, Spergel 299, Blandsæd til Modenh. 93, Grøntf. 108, Kartofler 417, andre
Rodfr. 52), Afgræsn. 5116, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2106, Have 51, Hegn 18, Skov
132, Moser 549, Kær og Fælleder 457, Heder 8918, Flyvesand m. v. 277, Veje og
Byggegr. 328, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur hold (for begge Sogne) 1898:
603 Heste, 2434 Stkr. Hornkv. (deraf 1545 Køer), 3307 Faar, 1507 Svin og 13
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 181 Td.; 54 Selvejergde. med 112, 234 Huse med
68 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen i Vorgod Sogn, l/2 l90l: l427
(inkl. Herborg S. 1801: 436, 1840: 574, 1860: 941, 1890: 1760), boede i 274
Gaarde og Huse; Erhverv (inkl. Herborg S.) 1890: 58 levede af immat. Virksomh.,
1409 af Jordbrug, 133 af Industri, 29 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 64 af
deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vor god (c. 1340: Worthguth og Worhguth, senere:
Vordegod) med Kirke, Præstegd., Skole og Missionshus (opf. 1893); Fjels-
tervang (Store- og Lille-F.) med Filialkirke; Abeltrup; Barde; Solsøhede
med Skole; Vor godhede med Skole; noget af Videbæk (se S. 618);
Rimmerhus; Allegde. (Store- og Lille- A.). Søndergaard (i Vorgod), Fattig-
gaard (opr. 1881, Plads for 28 Lemmer). Hamborg, Gd. ; Vesterager,
Gd.; m. m.
Vorgod S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.'s
(Skjern) og Hammerum Hrd.'s Jurisdiktioner (Herning), Holstebro Amtstue-
(med Filial i Ringkj.) og Videbæk Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6.
Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 6. Lægd. Kirken tilhører en Privat-
mand, Filialkirken Distriktets Beboere.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Korbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede.
Senere tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (nu med fladt Loft, men bestemt til at
hvælves) har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og
Munkesten. Altertavle, Prædikestol, Præstestol og Stolestader i Renæssancestil. Ro-
mansk Granitdøbefont. Klokken, med Indskr. i Minuskier, er fra 15. Aarh.
Filialkirken i Store Fjelstervang paa Højen Brombjærg er opf. 1898 al* røde Mur-
sten (Arkitekt: Ahlmann) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Loftet
er hvælvet. — Ved Lille Fjelstervang har tidligere staaet en Kirke (af Granit), der
nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder", med en kort efter tilføjet Bemærkning som øde
(vel under den sorte Død).
0. for Barde er Vinklen mellem Abild Aas og Vorgod Aas Forening c. 2400 F.
fra deres Sammenløb afskaaret af en endnu ret velbevaret Jordvold, c. 2000 F. lang,
indtil 15l/2 F. bred og 3-5 F. høj. Fraset et lille Knæk gaar Volden i omtr. lige Linie
fra N. til S. og støtter sig med Enderne til de to Aaer. Det er vistnok et Forsvars-
værn fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder.
Ved Fjelstervang er den af 4 Gravhøje bestaaende Gruppe Momhøje fredlyst ;
af dem er Store Momhøj 16 F. høj. I Gravhøjen Storhøj ved Barde er der gjort
et værdifuldt Fund fra den ældre Broncealder: en velbevaret Egekiste, hvori Guld-
ring, Sværdskede, Træskaale m. m. ( V. Boye^ Egekistefund S. 38).
Nørre-Vium Sogn omgives af Annekset Herborg og Vorgod Sogn,
Hammerum Hrd. (Assing S.) samt Borris, Faster og Sædding Sogne.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 4 Mil 0. S. 0. for Ringkjøbing. De
højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, til Dels skarpsandede, dog rige
618 Ringkjøbing Amt.
paa Mergel, med store Hedestrækninger. Af Plantagerne nævnes Bjørslev
PL, 886 Td. Ld., anlagt 1893, og Egeris PI. Langs Vorgod Aa, der gen-
nemløber Sognet og danner en Del af Sydvestgrænsen, ligge gode Enge og
Vium og Egeris østre Kanal. Gennem det sydøstl. Hjørne gaar Skanderborg-
Silkeborg-Skjer Banen.
Fladeindholdet 1896: 9927 Td. Ld. (5838 ere i Matr. opførte under Hamme-
rum Hrd.), hvoraf 1806 besaaede (deraf med Rug 482, Byg 76, Havre 651, Bog-
hvede 102, Spergel 294, Blandsæd til Modenh. 32, Grontf. 18, Kartofler 129, andre
Rodfr. 22), Afgræsn. 1508, Høslæt, Brak, Eng m. m. 937, Have 27, Skov 173, ube-
vokset 825, Moser 241, Kær og Fælleder 87, Hegn 13, Heder 4098, Veje og Byggegr.
207, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 938 Stkr. Hornkv.
(deraf 549 Køer), 1357 Faar, 512 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
64 Td.; 19 Selvejergde. med 41, 93 Huse med 23 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 1901: 806 (1801: 141, 1840: 190, 1860: 308, 1890: 708),
boede i 160 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44 levede af immat. Virksomh.,
523 af Jordbr., 64 af Industri, 22 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres
Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet: Byerne: Nørre-Vium (1340: Wiim) med Kirke, Præstegd.
og Skole; Fiskbæk med Skole, Missionshus (opf. 1897) og Mølle; Skjær-
bæk; Bjørslev (Nørre- og Sønder-B.); Troldhede Stationsby med Skole,
Missionshus (opf. 1897), Kro, Mølle, Jærnbane- og Telegrafst. ; Raghede
(eller Skovby) med Skole. Egerisgd. (c. 8 Td. H.); Sønderup og Dover-
høj, Gde. ; Egeris og lovdal, Vandmøller.
N.-Vium »S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-
Nørre Hrdr.'s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.)
og Videbæk Lægedistr., 1 1. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr'. 7. Lægd*. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant, og Vaabenhus mod N. , af Granitkvadre og
Munkesten. Korbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede.
Skibets vestl. Taggavl er senere ommuret med raa Kamp og Munkesten. Nyere
Altertavle. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer. Prædikestol i Renæssancestil.
Paa et af Stolestaderne Aarst. 1716. Klokken, med Indskr. i Majuskler, er støbt
1329 af Paulus; den hænger i et Træskur ved Kirkens Østende.
I Bjørslev Plantage er der fredlyst 12 Gravhøje.
Sognet var Anneks til Vorgod, indtil det ved Res. af 12/12 1898 blev et eget Pastorat
med Annekset Herborg, der da udskiltes af Vorgod Sogns vestl. Del.
Herborg Sogn, udskilt fra Vorgod Sogn 1898 og Anneks til N.-Vium,
omgives af dette, Sædding, Hanning, Brejning og Vorgod Sogne. Kirken,
noget vestl., ligger c. 3 Mil 0. S. 0. for Ringkjøbing. De højtliggende, bak-
kede Jorder ere nogle Steder muldede, i øvrigt sandede, til Dels skarpsandede,
med lidt Hede. Gennem wSognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg.
Fladeindholdet 1901: 5894 Td. Ld. Befolkningen, a/2 1901 '• 8i7> boede
i 139 Gaarde og Huse. Se iøvrigt S. 617 under Vorgod Sogn.
I Sognet Byerne: Vester- Herborg med Kirke og Skole ; Øster-Herborg;
Videbæk (en Del i Vorgod S.), ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus
(opf. 1886), Epidemihus (opf. 1892 for 15,000 Kr., med Desinfektionsan-
stalt og 14 Senge; ejes af Amtskommunen), Distriktslægebolig, Dyrlæge,
Afholdshjem, Sparekasse for Vorgod og N. -Vium-Herborg Komm. (opr.
1868; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 90,828 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
4308 Kr., Antal af Konti 648), flere Købmænd osv., Kro, Markedsplads
(Marked i Feb., Juni og Okt.) og Telefonst. Birkmose, Gde. og Huse.
Bølling Herred. — Nørre- Vium, Herborg og Brejning Sogne. 6 1 9
Gaarde: Ryesminde , Kjeldstrupgd., Storgd., Tolsgd., Vadgd., Trøstrup.
Videbæk Mølle.
Herborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Sognet.
Kirken er opf. 1898 (indviet 19/3 1899) af røde Mursten og bestaar af Skib og
Kor samt Taarn med Spir; Bjælkeloft. Der har før J/4 Mil V. for den nuv. staaet
en Kirke, som nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder", men en kort efter tilskreven Be-
mærkning siger, at den var bleven øde (vistnok under den sorte Død). Ruinen
af Kirken, der har været af Granit, forsvandt først ganske, da man benyttede
Stenene ved Ringkjøbing-Silkeborgvejens Anlæg 1856; mange af Stenene findes i
Gaardene i Omegnen (se Saml. t. j. Hist. III S. 399 flg.).
Ryesminde (opkaldt efter Olaf Rye) er opstaaet ved Opdyrkning af et Hedeareal,
der foretoges af et Aktieselskab for Mosekultur ved Midten af 19. Aarh. Arealet gik
senere over til Etatsr. E. Tang til N.-Vosborg og F. M. Knuth til Knuthenborg.
Om Sognehistorien se S. 618.
Brejning Sogn, Anneks til N.-Omme i Hind Hrd., omgives af dette
(N.-Omme og Hover S.), Olstrup, Lem, Hanning, Herborg og Vorgod Sogne
samt Ulvborg Hrd. (Timring S.). Kirken, mod V., ligger over 2 Mil 0.
for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere mod V. muldsandede
med lerblandet, mergelholdigt Underlag, i øvrigt sandmuldede, sandede og
til Dels skarpsandede med Moser (som Klynemose) og store Hedestrækninger ;
mod 0. findes en Skov „Krattet", 84 Td. Ld. Hover Aa udspringer her.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Silkeborg og fra Hol-
stebro til Skjern.
Fladeindholdet 1896: 13,432 Td. Ld., hvoraf 2568 besaaede (deraf med Rug
661, Byg 144, Havre 1031, Boghvede 48, Spergel 179, Blands. til Modenh. 158,
Grøntf. 93, Kartofler 183, andre Rodfr. 71), Afgræsn. 3198, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1375. Have 20, Hegn 9, Skov 156, ubevokset 24, Moser 143, Kær og Fælleder 274,
Heder 5479, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 33 Td. Kreaturhold 1898:
332 Heste, 1492 Stkr. Hornkv. (deraf 922 Køer), 1687 Faar, 910 Svin og 28
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 144 Td. ; 42 Selvejergde. med 94, 148 Huse
med 49 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901 : 1275 (1801:
360, 1840: 548, 1860: 822, 1890: 1164), boede i 249 Gaarde og Huse; E rhverv
1890: 25 levede af immat. Virksomh., 951 af Jordbr., 81 af Industri, 25 af Handel,
3 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brejning (1340: Bregningh), ved Holstebrovejen,
med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1901) og Andelsmejeri; Røjkum;
Vægerskilde; Opsund, ved Ringkjøbingvejen, med Friskole. I Vestersognet
Brejning vestre Skole. Veslerbæk, Gde. ; Langager gd. ; Søndergde. ; Høj-
mosegde.; Sandbæk, Gde. med Biskole; Randbæk, Huse; Fjaldene, Huse;
Mager sped, Huse; Thorhuse ; Koldinghus, Huse; Grønnehuse \ Vanting,
Huse; Rudviose, Gd. og Huse; Kjeldsig, Gd. og Huse. Hovedgaarden
Brejninggaard har 17 Td. H., 620 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 20 Skov og
Have, 200 Hede, Resten Ager; en Arbejdsbolig og en Vandmølle. Ved
Brejninggd. et Missionshus (opf. 1901). Andre Gaarde: Odderbæk,
Toft, Mosen, Mosegde., Snogdal, Fattiggaard (opf. 1870, Plads for 23
Lemmer), Ravnsbjærg, Feldbæk, Vøvlrup, Randeris med Biskole, Nygd.,
Husted, Blæsbjærg, Bilring, Bækgd., Bjørnkjær, Spjald, Brænderigd.,
Ladegd., Vasegd., Kratgd., m. fl. Brejning Kro, ved Landevejenes Kryds-
ning; i Nærheden en Min de støtte for Fr. VII, rejst 187 5.
Brejning S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.'s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Vide-
620
Ringkjøbing Amt.
bæk Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 5. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne og nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutning, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sok-
kel med Skraakant, men i Renæssancetiden bleve de næsten helt nedtagne og om-
dannede, vistnok 1581, hvilket Aarst. med Navnene Hans Lancge og Jehanne Schram
staar paa Korafslutningen; fra s. Tid er formentlig ogsaa Taarnet, hvis Underrum
har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af
Munkesten. Norddøren er oprindelig. Paa Korets Sydside ses en tilmur. Dør, der
har ført ind til et nu nedbrudt Kapel. Kirken har fladt Loft, men har været be-
stemt til at overhvælves. Altertavle, med et Maleri (den korsfæstede), og Prædike-
Brejninggaard.
stol ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. I Skibets Vestende et Pulpitur.
Stort Krucifiks fra gotisk Tid. Mindetavle over Chr. Ulrik Schultz til Brejninggd.
med Hustru og Børn. Paa Kirkegaarden to romanske Ligsten.
Brejninggaard hørte i katolsk Tid til Ribe Bispestol (1457 var den forlenet til
Laurids Rød), kom ved Reformationen til Kronen og blev 1537 af Christian III pant-
sat til Joh. Stage, men 1544 afhændet til Gunde Lange, f 1564; derefter ejedes den
af Sønnen Hans Lange (f 1609) og hans Son Gunde L., som 1646 solgte den til
Broderen Peder L. ; hans Søn Jørgen Lange skødede 1661 B. (48 Td. H.) med 65
Gde. og Bol til Jmfr. Dorete Galde (hans Hustru), hvorefter den ejedes af Knud Skinkel,
hans Broder Morten S. ff 1679), deres Søster Ide S. og Morten Skinkels Enke Helle Urne.
1683 af Oberst Laurids Munk til Merløsegd., 1703 af hans Enke Barbara Hedevig
v. Dragsted, der 1708 skødede den (41, 36 og 215 Td. H.) for 12,000 Rd. til Chr.
Ulrik Schultz (f 1709). 1716 ejedes B. af Steffen Nielsen til Endrupholm, der 1718
skødede den til sin Søstersøn Joh. Møller, der 1726 ved Aukt. solgte den (40, 21
og 231 Td. H.) for 11,420 Rd. til Kommercerd. Chr. Siegfred Enholm; han solgte
den (40, 36 og 253 Td. H.) 1754 for 16,000 Rd. og 200 Speciesdukater til Ritmester
Bølling Herred. — Brejning og Lem Sogne. 621
Hans Nicolai Hoff; han skadede den (41, 36 og 263 Td. H.) 1760 for 19,500 Rd. til
Baron Oberst Chr. Fr. Juel, der 1771 solgte B. for 21,500 Rd. til Etatsr. Amtmand
Peter Albertin, f 1779. Senere har den været ejet bl. a. af Nyholm, Bohne, Kuhlmann
og Frits Fenger, som i Beg. af 1850'erne solgte den til Brodr. Hans og Niels Frandsen
(sidste f 1895), der oprettede et Brænderi paa Gaarden, men 1882 maatte sælge den
ved Aukt, hvorved Brænderiet solgtes særskilt (nu „Brænderigaarden") og selve Gaarden
for 124,000 Kr. til Apoteker H. G. Koefoed, fra hvem den 1901 overtoges af Vest-
og sønderj. Kreditforening, som 1901 solgte den ved Aukt., for 73,000 Kr. til den
nuv. Ejer, H. S. Albrectsen. — Hovedbygningen, der omgives af dybe, vel-
bevarede Grave og Skov, er opf. omkring 1580 af røde Mursten i Renæssancestil
af Hans Lange og bestod oprindl. af 4 sammenbyggede Fløje i 2 Stokv. og med
et Taarn med Vindeltrappe i Borggaardens sj'dvestl. Hjørne; men den sydl. og vestl.
Fløj med Taarnet blev nedbrudt af ovenn. Enholm. Af den sydl. er man ved Grav-
ning stødt paa Grundmure; af Vestfløjen, der skal have været Herskabsfløjen, saas
endnu 1883 Rester af den oprindelige, hvælvede Kælder. Af de to endnu staaende
Fløje (med Mure paa henved 1 1/3 Al.) har Østfløjen, hvorigennem Porten gaar, Sokkel
og Hjørner af Granit samt svære Granitkvadre under Vinduerne i Stuen ; Østfacaden
og Gavlene ere rigt udstyrede med to Friser (hvoraf den ene har Langernes og
Skramernes Vaabener), Pilastre og Konsoller af brændt Ler. Nordfløjen, der nu be-
nyttes til Kornloft, Tørvehus, Bagers m. m., er uden Dekoration, men har i Stuen
næsten overalt flade Renæssancehvælvinger, der ere smukt bevarede i Borgestuen.
Baade Avlsgaarden og Haven ere omgivne af nu twrlagte, ydre Grave. Ladebygningen
er af Grundmur med svært Egetømmer; den er vistnok fra Langes Tid, i alt Fald
bærer den to Steder hans og Skramvaabenet. Ved Gaarden ligger en større Mølle-
dam og en c. 15 Td. Ld. stor Skov (mest Eg), en Sjældenhed paa denne Egn,
hvorfor B. ogsaa er et yndet Udflugtssted for Omegnens Beboere. I den nærmeste
Omegn findes vandrige Enge. (Om Brejninggd. se Dalgas, Geogr. Billeder, 1868,
S. 92 flg., og L. Mylius- Erichsen, Den jydske Hede, S. 283 Ag.).
I Sognet er der fredlyst 21 Gravhøje, deribl. ved Rudmose en Høj omsluttende
en mindre Jættestue.
Paa Series pastorum i N.-Omme Kirke staar: „Hr. Hans flyttede 1549 fra Præste-
gaarden i Brejning her til Omme at bebo Anneksgaarden, som Bonden efter Kong
Chr. HI's Brev maatte udrømme".
Lem (Sønder-) Sogn omgives af Annekset Ølstrup, Brejning, Hanning
og Dejbjærg Sogne samt Hind Hrd. (Velling og No Sogne). Kirken, midt
i Sognet, ligger l1^ Mil S. 0. for Ringkjøbing. De mod N. og 0. højt-
liggende og bakkede (Tophøj, 272 F., 85 M., med trig. Station), mod V.
og S. lavtliggende og jævne Jorder ere overvejende muldsandede, enkelte
Steder lerblandede med Lerunderlag, med store Hedestrækninger samt Enge.
Af større Plantager nævnes Mourier Petersens PL, c. 800 Td. Ld. (en Del
i Ølstrup S.), Karsbæk PL, 30 Td. Ld., og en Del af Løvstrup PI. (se S.
625). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Silkeborg og
Varde, den sidste forbunden med Lem Station, samt den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 8918 Td. Ld., hvoraf 1771 besaaede (deraf med Rug
449, Byg 123, Havre 535, Boghvede 11, Spergel 120, Blands. til Modenh. 106,
Grøntf. 67, Kartofler 126, andre Rodfr. 233), Afgræsn. 1658, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1638, Have 16, Hegn 7, Skov 83, ubevokset 12, Moser 9, Kær og Fælleder 126,
Heder 3396, Veje og Byggegr. 196, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898:
347 Heste, 1558 Stkr. Hornkv. (deraf 1002 Køer), 1156 Faar, 1251 Svin og 10
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 191 Td.; 67 Selvejergde. med 165, 68 Huse
med 25 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, l)§ 1901: 1113 (1801:
480, 1840:636, 1860: 774, 1890: 937), boede i 199 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
57 levede af immat. Virksomh., 630 af Jordbr., 130 af Industri, 20 af Handel, 21 af
forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet: Sønder-Lem Kirke (1340: Lææm), Skole og Forsamlingshus
(opf. 1890), ved Kirken og Byerne: Øster-Lem \ Favrby , ved Varde-
vejen , med Præstegd. , Bækbo, ved Stationsvejen ; Lem Stationsby med
622 Ringkjøbing Amt.
Missionshus (opf. 1892), Haandværkerforeningshus (opf. 1897), Andelsmølle,
Andeismejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Nørby med Pogeskole (des-
uden søndre Pogeskole paa Kjærgaards Mark) og Vandmølle; Karsbæk\
Lambæk med Fattiggaard (opf. 1881, Plads for 15 Lemmer) og Pogeskole;
Højmark med Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Andels-
mejeri ; Nygaard; Vesteriredje ; Faarborg. Hovedga arden Sønder-
Holmgaard har 1 5 Td. H. Gaarde: Kjærgaarde, 2 Gde. ; N.-Holmgd.
Tredjehave; Nymølle, med Vejr- og Vandmølle; Korsdal; Bjærggd.; Dal
Degnbolgde.; Hindhedegd.; Ny- og Gammel Bjærg; Kolstrup; Andbæk
Højmose ; Hykkelbjærg ; Sønder gd. ; Boling ; Rævstrupgde.
Lem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ulvborg-Hind
Hrdr.'s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og
Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 38. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og den østl. Del
af Skibet, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel.
Begge Dore (Nordd. tilm.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes
Skibets vestl. Del, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke), og Vaabenhuset,
af Granit og Munkesten. St Taarn med højt Spir nedbrødes i Beg. af 19. Aarh.;
en Tilbygning mod N., hvoraf endnu ses Spor, er ligeledes forsvunden. Altertavle
og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer, Løvværk
m. m. I Kirken et Skib, forfærdiget af engl. fangne Sømænd 1807. Klokken, uden
Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Holmgaard hørte i katolsk Tid under Ribe Bispestol; af de bispl. Lensmænd
kendes Jep Grøn 1446, Christiern Knudsen (Harbou) 1453. Biskop Hartvig Juel for-
lenede 1497 H. til sin Broder Kjeld J„ hvis Familie beholdt Forleningen, efter at H.
ved Reformationen var kommen til Kronen. Kjeld Juels Enke Karen Lange afstod
den 1556 til sin Sønnesøn Kjeld Iversen J. Iver Kjeldsen Juels Enke Mette Munk
(f 1589) erhvervede den 1580 ved Mageskifte med Kronen, og hendes Brodersøn
Fr. Munk solgte den 1624 til Knud Sørensen til Tredje (se ndfr.). Han skødede
1661 H. til sin Datter Inger og Svigersøn Erik Blik, der 1669 pantsatte den til Chr.
Spormand, men endnu 1670 nævnes som Ejer. Inger Knudsdatter maatte gaa fra
Gaarden og døde 1718 i Armod i Lem Degnebolig. 1699 skødede Birgitte Mortens-
datter, Borgmester Jep Jensen Tarms, H. (30 Td. H.) til sin Datter Birgitte og Svi-
gersøn Jens Christensen Odderbæk (f 1741), efter hvem H. (30, Mølle 4 og Gods 49
Td. H.) for 6058 Rd. solgtes ved Aukt. til Laurs Nielsen Rindum (f 1753), der 1750
skødede H. (30, i alt 162 Td. H.) for 10,000 Rd. til sin Sen Niels R. (f 1795). Godset
bortsolgtes ved Slutn. af 18. Aarh., og Hovedgaarden er nu delt i 2 Gaarde.
Hovedparcellen, Sønder-Holmgd., ejedes senere af Jens Nielsen, f c. 1832, derpaa
af N. L. Buch, f 1872, hvis Søn, N. S. Buch, nu ejer den. Af den gml. Hovedbyg-
ning er intet tilbage; dog vises en Plads i Engen, hvor den skal have staaet, og
en Rest af Graven.
Tredje var en Hovedgaard, der 1536 ejedes af Søren Markvardsen, 1564 af
dennes Sønner Christen og Knud Sørensen, 1587 af den sidstes Søn Søren Knudsen,
hvis Søn Knud Sørensen 1624 købte Holmgd. I hans Tid brændte T. ved Lynned-
slag og blev derefter lagt under Holmgd. Hans Svigersøn Erik Blik pantsatte 1670
T. (15 Td. H.) til Dr. Niels Benzon (se om Holmgd. og Tredje i øvrigt Saml. til j.
Hist. V S. 233 flg.). — Kolstorp ejedes i 14. Aarh. af Poul Glob og blev 1406 at
Fru Mette Gundesdatter (Lange) solgt til Kronen.
Plantagen Mourier Petersen er anlagt af Aktieselskabet „Steen Blicher", der
1898 købte Arealet, efter at Heden der var brændt 1897; til Kultiveringsarbejdet er
anvendt Fanger fra Horsens Tugthus (se S. 549), som have Station i Kidhus.
I Sognet er der fredlyst 26 Gravhøje, deribl. ved Ø.-Lem en af 9 Høje bestaa-
ende smuk Gruppe, Nihøje.
Ølstrup Sogn, Anneks til Lem, omgives af dette og Brejning Sogn
samt Hind Hrd. (Hover og No S.). Kirken, østl., ligger l1^ Mil 0. for
Bølling Herred. — Lem, Olstrup og Dejbjærg Sogne. 623
Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med Enge og
store Hedestrækninger, der som en Ring omgive den midterste, beboede
Del af Sognet omkring Heager Aa, der udspringer her. En Del af Plantagen
Mourier Petersen (se S. 621) ligger her.
Fladeindholdet 1896: 4512 Td. Ld., hvoraf 677 besaaede (deraf med Rug
234, Byg 24, Havre 149, Boghvede 22, Spergel 76, Blands. til Modenhed 55,
Grøntf. 21, Kartofler 56, andre Rodfrugter 40), Afgræsning 998, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 549, Have 5, Skov 29, Moser 40, Kær og Fælleder 112, Heder 1995, Veje og
Byggegr. 101 Td. Kreatur hold 1898: 107 Heste, 480 Stkr. Hornkvæg (deraf
306 Køer), 544 Faar, 387 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 51 Td.;
20 Selvejergde. med 42, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Be-
folkningen, Va 1901: 297 (1801: 143> 1840: 179> 1860: 219> 1890: 262), boede i
51 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 231 af Jordbr.,
15 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Olstrup Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1901) og Andels-
mejeri. Byen Brorstrup (Nørre-, Vester- og Øster-B.). Hammelsvang og
Flvtkjær, Gde. Nørgd. ; Julseje, Gd. ; Gamle Præstegd. med Mølle ; Ler-
vanggd. (53/4 Td. H.); Gammelgd.; Hjøllund, Gd. ; Bjærget, Hus; Damgd.,
Huse; Sønder gd.\ m. m.
Ølstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 39.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere at
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant og utilhugne Rullesten. Kirken synes i ro-
mansk Tid at have ligget noget V. for dens nuv. Plads og i gotisk Tid at være
bleven flyttet og genopført af det gamle Materiale. I Renæssancetiden fik Koret
Hvælving, medens Skibet beholdt fladt Loft. Altertavle (med Malerier), Prædikestol,
Præste- og Degnestol samt Stolestader i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
Stort romansk Krucifiks. Epitafier over 1) Regimentsfeldskær Gerh. Hermansen Ger-
ritz, f 1748, og Hustru og 2) Præsten Niels Pedersen Lund, f 1753.
Hammelsvang blev 1585 af Kronen mageskiftet til Peder Gyldenstierne til Tim og
ejedes i 17. Aarh. af Major Knud Munk; 1787 laa den, delt i tre Gaarde, under
Voldbjærg.
Ved Bjærget er der fredlyst 3 Gravhøje.
Ølstrup var før et eget Pastorat med Hover i Hind Hrd. til Anneks; ved Reskr.
af 4/3 1814 blev Ølstrup Anneks til Lem og Hover til Thorsted. Lervanggaard eje-
des og beboedes af den sidste Sognepræst i Ølstrup.
Dejbjærg Sogn omgives af Annekset Hanning, Skjern og Stavning
Sogne, Hind Hrd. (Velling S.) og Lem Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger 2 Mil S. 0. for Ringkjøbing. De mod N. og 0. noget højtliggende
og bakkede, mod V. lavtliggende Jorder ere sandede, mod V. og S. ret
muldrige med Enge, mod N. 0. med Hedestrækninger. Af større Plantager
nævnes den Hedeselskabet tilhørende Dejbjærg PL, 683 Td. Ld., og Dej-
bjærglund PL, 126 Td. Ld., begge anl. 1895. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Ringkjøbing til Varde og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 6708 Td. Ld., hvoraf 1371 besaaede (deraf med Rug
411, Byg 150, Havre 448, Boghvede 28, Spergel 113, Blandsæd til Modenhed 65,
Grøntf. 14, Kartofler 74, andre Rodfrugter 65), Afgræsn. 1614. Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1194, Have 21, Skov 145, Moser 129, Kær og Fælleder 183, Heder 1950,
Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste,
1024 Stkr. Hornkv. (deraf 623 Køer), 1041 Faar, 560 Svin og 2 Geder. Ager og
EngsHartk. 1895: 157 Td.; 48 Selvejergde. med 137, 60 Huse med 20 Td. Hrtk.
og 30 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 1901: 706 (1801: 302, 1840: 633, 1860:
716, 1890: 777), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 62 levede af immat.
Virksomh., 512 af Jordbrug, 75 af Industri, 10 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres
Midler, og 70 vare under Fattigv.
624 Ringkjøbing Amt.
I Sognet Dejbjærg Kirke (1340: Døthbyergh, 1381: Dodbergh), Præstegd.
og Missionshus (opf. 1897), og Byerne: Gamle Dejbjærgby med Skole
samt Jærnbaneholdeplads; Leding med Skole; Kongsholm med Vandmølle;
Alkjærsig; Vognbjærg; Nysted; Vesterager ; Bækbo med Fattiggaard (opf.
1871, Plads for 32 Lemmer). Hovedgaarden Dejbjærglund har lS1^
Td. H., 513 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 40 Eng (10 i Skjern Sogn), 126
Plantage, Resten Gaardspl., Have og Veje. Sorte- Kro, Huse; Terninggde.;
Sandager, Gde. ; Gammelgde.; Rabjærg, Gde. med Skole; Ugelbjærg og
Bjørnemose , Huse. Enkelte Gde.: Hedegdr, Kjærgd.; Store- og Lille-
Sh'ndbjcerg; Stampen ; Le tager; Ly ager; Lilbæk; Bundsbæk med Vand-
mølle; Sky ds tofte; m. fl.
Dejbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-
Nørre Hrdr.'s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.)
og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' 3. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og
den estlige Del af Skibet, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
baade ud- og indvendig, paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore (Nordd. tilmur.),
Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Granit-
kvadre fra den nedbrudte Finderup Kirke (se ndfr.), og Taarnet, hvis hvælv. Under-
rum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af
Munkesten, tilføjedes. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granit-
debefont med Dobbeltløver (Kummen hidrører vistnok fra Finderup Kirke). Gotisk
Præste- og Degnestol. Herskabsstol med Anders og Mette Skrams Vaabener, som paa
Prædikestolen, og Aarst. 1614. I Koret en lille Klokke fra katolsk Tid. Paa Kirke-
gaarden en romansk Ligsten.
Dejbjærglund tilhørte Offe Skram, 1537 hans Hustru Fru Anne Juel, Sønnen
Hartvig S. (f 1550), .dennes Søn Anders S., hvis Datter Ellen bragte den til sin
Mand Henrik Lange, der nedbrød sin anden Gaard Oldager (se S. 628) og lagde
dens Jorder ind under D. ; dernæst dennes Søn Christen L., f 1677, hvis Enke Sophie
Rostrup 1697 solgte D. (56 og 205 Td. H.) til Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg;
hans Son Kommandør Hans K. solgte 1724 D. (56 og 213 Td. H.) til Forpagter
Chr. Krarup (f 1769), der 1768 skødede den til Laurids Ramsing; han skødede den
(56, 209 og Mølle 6 Td. H.) 1791 for 31,000 Rd. til Landvæsenskommissær Peter
Chr. Petersen, der s. Aar solgte den (37, Mølle 6 og nogle Enge 8, i alt 25 Td. H.
Hovedgaardstakst og 50 Td. H. Bøndergods) for 11,630 Rd. til den tidligere Ejer
Ramsing. Godset blev frasolgt, og Gaarden deltes senere i D. og Margrethelund, som
købtes og sammenlagdes omtr. 1840 af Dresler; 1882 købtes den for 11 2,000 Kr. af Bruun,
1887 for 72,000 Kr. af A. J. Buchwald; i 1900 blev den overtaget af Vest- og sonderj.
Kreditforening, som 1902 solgte den for 47,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landbrugs-
kand. N. C. Nielsen. — Hovedbygningen, een Længe i 1 Stokv. med høj Kælder,
er opf. c. 1850 af Dresler. Omtr. samtidig nedbrødes Resterne af den gamle Gaard,
der laa lidt S. for den nuv.; den var opf. af Henrik Lange og bestod af 4 Fløje,
omgivne af Grave, af hvilke endnu ses Rester.
I Dejbjærg Bakker er der paa en opkastet Høj 30/5 1898 afsløret et Mindesmærke
(to Granitsten paa en muret Granitsokkel, i alt over 6 Al.) for E. Dalgas.
I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje. — I 1881 og 1883 fandtes 2-4 F. dybt
i Dejbjærg Præstegaardsmose Dele af to mærkelige Vogne fra den ældste Jærnalder.
Stykkerne laa spredte over en større Plads, idet Vognene før Henlæggelsen, sand-
synligvis som et Offer til Guderne, maa antages at være skilte i deres enkelte Dele.
Af den ene Vogn, hvis Kasses Side- og Endestykker dækkes af rigt ornamenterede
Broncebeslag, forefandtes største Parten ; den anden var derimod meget ufuldstændig.
(Se Henry Petersen, Vognfundene i Dejbj. Præstegaardsmose, Kbh. 1888).
Hanning Sogn, Anneks til Dejbjærg, omgives af dette, Lem, Brejning,
Vorgod, Herborg, Sædding, Bølling og Skjern Sogne. Kirken, mod S. 0.,
ligger 21/2 Mil S. 0. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere
Bølling Herred. — Dejbjærg og Hanning Sogne. 625
muldsandede med Ler og flere Steder Mergel i Underlaget, og store Hede-
strækninger. Af Plantager nævnes den 250 Td. Ld. store Løvsirup PL,
anl. 1873. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skjern til Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 6983 Td. Ld., hvoraf 1550 besaaede (deraf med Rug
353, Byg 139, Havre 698, Boghvede 28, Spergel 37, Blands. til Modenh. 42, Grøntf.
52, Kartofler 91, andre Rodfr. 110), Afgræsning 1470, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1110, Have 19, Hegn- 11, Skov 325, ubevokset 10, Moser 57, Kær og Fælleder
82, Heder 2270, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898:
276 Heste, 1196 Stkr. Hornkv. (deraf 729 Køer), 1051 Faar, 906 Svin og 19 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 145 Td.; 49 Selvejergde. med 123, 52 Huse med 22 Td.
Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, */* I901 : 78i (1801: 219, 1840:
378, 1860: 716, 1890: 713), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25
levede af immat. Virksomhed, 569 af Jordbrug, 1 1 af Gartneri , 47 af Industri, 3 af
af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
Hanning Kirke (1340: Herningh, senere ofte Vester-Herning for at
skille det fra Herning i Hammerum Hrd., som ogsaa blev kaldt Hanning),
Skole og Forsamlingshus (opf. 1893), og Byerne: Skaarup ; Langtind;
Hestkjær ■; Finderup (Vester-, Mellem- og Øster-F.) med Skole og Missions-
hus (opf. 1876); Aarup (Nørre- og Sønder A.) ; Kongsholm. Lervad, Gå.;
Gamle Hanning, Gde. og Huse ; Dalgd. ; Hejbergsgave, Landbrugskoloni
for fattige Børn; Bjærggd.; Bøghøj, Gd. ; Tylvad, Gd.; Skrebsgd.\ Rek-
kergd. med Andelsmejeri ; Gadegd. ; Hanninggd. ; Mølgd. ; Hanning Hedegd.
med Kro; m. m. Midt i Sognet et Missionshus (opf. 1894).
Hanning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Videbæk
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 4. Lægd. Kirken tilhører Sognebe-
boerne.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor (der har haft Apsis; en Del buede Sten sidder i Korgavlen) ere Ira
romansk Tid af Granitkvadre (ogsaa næsten helt indvendig), med flade Lofter, paa
Dobbeltsokkel med Rundstav og Skraakant. Det senere tilføjede Taarn, næsten helt
af Granitkvadre (maaske fra en nedbrudt Kirke), er nedbrudt til Skibets Højde i Beg.
af 19. Aarh. ; det er nu Gravkapel (hvælv.). Vaabenhuset er af Mursten. Korbuen,
flere Vinduer og Syddøren ere bevarede, Nordd. ses tilmuret. Paa Korets Sydside
en tilmur. Dor; i dets Sydmur er indsat en Runesten med Indskr. : „Torkel den raske,
Toves Søn, rejste denne Sten efter sin Moder Gyde" ( Wimmer, D. Runemindesm.
II S. 291). Altertavle og rigt udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granit-
døbefont med Ornamenter og Hoveder. Gotisk Trækrucifiks. Præste- og Kirke-
sangerstol i Gotik og Renæssance, første med Indskr.: „Marine Jostis 83". 1 Kor-
gulvet Ligsten over Peder Pedersen Miller i Hanning Hedegd., og Hustru, f 17...
Rekkergaard var fordum en Hovedgaard, der 1616 tilhørte Erik Juul, 1625 Frands
Juul, 1637 Sønnen Ove Juul, 1638 dennes Moder Fru Karen Rostrup, hvis Datter Sophie
Rostrup bragte den til sin Mand Christen Lange (f 1677) og 1711 skødede den
(13, Mølle 6, i alt 49 Td. H.) til Morten Jepsen Tarm, efter hvis Enke Maren Christensd.
Kiergaards Død 1749 den (13, Mølle 6 og Gods 10 Td. H.) solgtes for 1412 Rd. til
Kammerr. Heldvad til Vennergd. 1757 fik P. Sørensen Skøde paa R., som hans
Enke Dorothea Cathrine 1765 skødede (14, Mølle 7 Td. H.) for 1900 Rd. til Anders
Løbner, der 1777 skødede den for 2080 Rd. til Mads Speitzer; han solgteden 1780
for 1880 Rd. til Peder Jepsen Nørgaard. 1794 tilhørte den Morten Pedersen, 1797
Niels Clausen Moller, 1802 Søren Mortensen, der da skødede den (10 Td. H.) til
Chr. Marcussen. Senere blev Gaarden udparcelleret.
Løvstrupgaard blev 1873 købt af Apoteker, Justitsr. C. C. Heiberg, som da be-
gyndte at anlægge Plantagen og 1898 skænkede Ejendommen til „Foreningen for
Oprettelse af Landbrugskolonier for fattige Børn", som overtog den 1. Nov. ; ved
Indvielsen 27/8 1899 fik den Navnet Heibergsgave. Den har Plads for c. 20 Børn.
I Haven er 25/7 1898 afsløret en Mindestøtte for Heiberg.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 40
626 Ringkjøbing Amt.
Den nordl. Del af Sognet, hvor der i Heden findes Spor af fordums Dyrkning,
har været et eget Sogn, da der noget S. 0. for Mellem-Finderup har ligget Finderup
Kirke, som nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder", men ved en kort efter tilskreven Be-
mærkning omtales som øde (vel under den sorte Død). Pladsen, hvor den har staaet,
vises paa jævn, nu helt dyrket Mark; de sidste Rester af den forsvandt 1856 ved
Ringkj. -Silkeborgvejens Anlæg (se Saml. t. j. Hist. III S. 401 flg.).
Paa en jævn Mark tæt ved en Aa ved Kongsholm skal der have staaet en større
Gaard, „Kongsholm Slot" ; nu er der dog intet som helst Spor af en saadan.
I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje, deribl. ved Aarup den meget anselige Store-
mandshøj, ved Gadegd. en Gruppe af 5 Høje og ved Kongsholm 2.
Stavning Sogn omgives af Dejbjærg og Skjern Sogne, N.- Horne Hrd.
(Lønborg S.), fra hvilket det skilles ved Skjern Aas Delta (se S. 616), Ring-
kjøbing Fjord og Hind Hrd. (Velling S.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger over 2 Mil S. S. 0. for Ringkjøbing. De lavtliggende, temmelig jævne
Jorder ere sandede, ret godt muldede, med Marskenge ved Fjorden og Hede-
strækninger mod 0. Af Plantager nævnes Stavning Kommunes PL, c. 80
Td. Ld., anl. 1901. I Fjorden ligger Klægbanken, c. 600 Td. Ld. Gen-
nem det østl. Hjørne af Sognet gaar den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 7476 Td. Ld., hvoraf 1618 besaaede (deraf med Rug
543, Byg 160, Havre 340, Boghvede 14, Spergel 200, Blands. til Modenh. 236,
Grøntf. 15, Kartofler 73, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 2038, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 2169, Have 12, Hegn 11, Skov 34, ubevokset 80, Moser 49, Kær og Fæl-
leder 243, Heder 1137, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold
1898: 399 Heste, 1463 Stkr. Hornkv. (deraf 867 Køer), 1792 Faar, 880 Svin og 7
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 311 Td.; 82 Selvejergde. med 283, 64 Huse
med 27 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 814 (1801:
499, 1840: 610, 1860: 701, 1890: 828), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 620 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 86 af Industri,
17 af Handel, 1 af Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Stavning Kirke (1340: Stafningh), Præstegd. (smuk Plantage),
Missionshus (opf. 1898), og Byerne: Bovsø med Forsamlingshus (opf.
1890), Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl. ; Hedeby, Høllet med Skole
(østre Sk.); Sønderby, Langkjær; Strandby, Andrup', Østerby med Skole
(vestre Sk.) ; Mejlby ; Halby. Sønderbykjær, Huse ; Knudgde. ; Bjærggde. ;
Sand, Gd. (ell. Nørkjærgd.); Kolding, Gd. ; Vester-Bjærggd.; Søgd.; Sønder-
Vogn bjærg, Gd. ; m. m.
Stavning S., en egen Sognekommune, hører under Bølling- Nørre Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ring-
kjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 2. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus og Sakristi mod S. og
Materialhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant; Skibets vestl. Del synes at være tilføjet endnu i romansk Tid.
To Døre mod N. (tilmur.) og een mod S. samt Korbuen ere bevarede. Senere til-
føjedes Taarn, Sakristi, Vaabenhus og Materialhus, alle af Mursten. Korgavlen og
Korets Sydside ere ombyggede i Nutiden. Altertavle og Prædikestol (fra 1603) ere
begge i Renæssancestil. Malmstagerne ere i Aaret 1654 skænkede af Herredsfoged
Christen Olufsen og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader Aarst.
1616 og 1653. I Skibet et gotisk Krucifiks. Epitafium, opsat 1657, nu benyttet
til Series pastorum. I Koret en lille Klokke fra kat. Tid. Paa Kirkegaarden Ligsten
over ovenn. Herredsfoged Chr. Olufsen, f 1654, og Hustru. Ifl. en Sten i Skibet døde
der 1603 i Sognet 150 Mennesker af Pest.
Vognbjerg har været en Hovedgaard, der 1487 af Las Rød pantsattes til Niels
Clemmentsen. 1711 skødede Peder Pedersen Baggis 3/4 af V. (14 Td. H.) for 17*/a Rd-
pr. Td. H. til Steffen Nielsen, der lagde den under Brejninggd., hvorfra den (9 og
Bølling Herred. — Hanning, Stavning og Skjern Sogne. 627
Tiender 56 Td. H.) 1789 af Niels Chr. Stephansen blev solgt for 7030 Rd. til Land-
inspektør Joch. Fr. Lutken.
Klægbanken er en gammel Sandbund, som først i de senere Aar er bleven be-
vokset, navnlig med kraftigt Rør, og er Skueplads for et livligt Fugleliv; 8/10 1897
tog Staten den i Besiddelse. — Sognet har lidt meget ved Stormfloden 1634 og ved
senere Oversvømmelser.
Skjern Sogn omgives af Stavning, Dejbjærg, Hanning, Bølling, Faster
og Borris Sogne samt N. -Horne Hrd. (Aadum, Egvad og Lønborg S.).
Kirken, mod S., ligger 3 Mil S. 0. for Ringkjøbing. De temmelig lavtliggende,
jævne Jorder ere til Dels muldede, i øvrigt sandede og skarpsandede med
store Engstrækninger langs Aaerne og nogen Hede med mindre Plantager.
Paa Sydøstgrænsen løber Skjern Aa (om Deltaet se S. 616), der her
optager Omme Aa i venstre Bred, ligesom den i højre optager de to Biaaer
Kirke Aa og Ganer Aa, som løbe gennem Sognet. Af Hedeselskabets Eng-
vandingskanaler findes her Ganer K. og Skjern K. Af Plantager nævnes
Lundenæs PI., c. 100 Td. Ld., anl. 1884. Gennem Sognet gaa Landevejene
fra Ringkjøbing og Holstebro til Varde og den vestjydske Længdebane, som
ad 3 store Broer føres over Skjern Aas Delta, samt Skanderborg-Skjern
Banen.
Fladeindholdet 1896: 8103 Td. Ld., hvoraf 1834 besaaede (deraf med Rug
669, Byg 148, Havre 384, Boghvede 23, Spergel 282, Blands. til Modenh. 167,
Grøntf. 33, Kartofler 106, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1878, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 2108, Have 38, Hegn 21, Skov 155, Moser 110, Kær og Fælleder 361, Heder
m. v. 1266, Veje og Byggegr. 266, Vandareal m. m. 66 Td. Kreaturhold 1898:
312 Heste, 1185 Stkr. Hornkv. (deraf 778 Køer), 1195 Faar, 726 Svin og 15 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 377 Td.; 86 Selvejergde. med 331, 122 Huse med 44
Td. Hrtk. og 40 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 1901 : 2015 (1801:562, 1840:
828, 1860: 914, 1890: 1465), boede i 326 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 207
levede af immat. Virksomh., 547 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 403 af Industri, 150
af Handel, 55 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 22 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Skjern (1340: Skyerne), ved Landevejen, en stærkt
voksende Stationsby — 1/2 1901 med Engsig, Gde. og Huse, 159 Huse
og 1122 Indb. — , med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Missionshus (opf. 1888)
og to bornholmske Missionshuse, Ting- og Arresthus — opf. 1884 af røde
Mursten i to Stokv. (Arkit. : Weber) , med Arrestforvarerbolig og Plads
til 14 Arrestanter; det ejes af Amtskommunen — , Sparekasse (opr. 1875;
31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 548,813 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 26,452
Kr., Antal af Konti 1549), Læge og Dyrlæge, Elektricitetsværk (aabnet
1903), Andelsmejeri, Dampbageri, Farveri, Garveri, Benmølle, Uldspinderi,
Savværk , Jærnstøberi og Maskinfabrik, flere Købmandshdlr. og andre
Handelsetablissementer, Haandværkere osv., Højskoleforeningsbygn., 2 Hoteller
og Missionshjem, Jærnbanestation (Station paa den vestjydske Længdebane
og Endest. for Skanderborg-Skjern Banen, se S. 93), Telegraf- og Telefonst.,
Postkontor (Posthuset er opf. 1886), Markedsplads (Marked i Feb., Marts
og Aug.), Valgsted for Amtets 6. Folketingskr. og Sessionssted for 5. Ud-
skrivningskr.' Lægd 1-4 og 6-21; Hedeby \ Ganer med Biskole og Vand-
mølle; Vraa; Mårup (Vester- og Øster M.), ved Holstebrovejen, med Biskole;
Albæk med Biskole og Mølle; Aanum. Kjær gde,. (Store- og Lille K.);
Mosegd.; Kjær el, Gd. ; Nørgaard Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 25
Lemmer); Lundenæs, Gd. med Laksegaard ; Lundenæshuse; Lundenæsmark,
Gde.; Petersminde, Herredsfogedbolig; Oldager, Gde.; Ladekjær, Gd.;
Kragsig, Gd. ; Rakbæk, Gd. ; Knudegde. ; Smedegde. ; m. m.
40*
628 Ringkjebing Amt.
Skjern S., en egen Sognekommune, hører under Bølling- Nørre Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm
Lægedistr., 1 1. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5.Udskrivningskr.'
1. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lønborggaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet og
Korets vestl. Del (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Begge Dore (Nordd. tilmur.) og et Par Vinduer ere bevarede. Over
Norddøren en romansk Ligsten; et Menneskehoved, en Fodsaal m. m. ere udhugne
i tre Kvadre. Senere forlængedes Koret mod O., af Granitkvadre og Munkesten,
Muren mellem Skib og Kor nedbrødes, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har
Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munke-
sten, tilføjedes. Altertavle, Prædikestol (fra 1627), Præste- og Degnestol i Renæs-
sancestil; Orgel fra 1883. Stolestader med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1633 og
1642. I Skibet et stort Krucifiks fra tidlig gotisk Tid og en Indskr., ifl. hvilken der
1603 døde 107 Mennesker af Pest i Sognet. Paa Kirkegaarden er 1900 opført et
Ligkapel.
Lundenæs var oprindl. et kglt. Slot (Erik af Pommern holdt Retterting her i 1406)
og var en Tid pantsat til Biskop Eskild og Kapitlet i Ribe, indtil Dronn. Margrethe
indløste det. De første kgl. Lensmænd paa L. vare 1416 en Foged Jep Terkelsen,
1423 Eiler Ronnov, 1442 Erik Rønnov, 1511 Eiler Bryske, osv. Efter 1660 blev
Lenet forvandlet til Lundenæs Amt, der 1671-1794 havde Amtmand fælles med Bøv-
ling Amt (se videre S. 453). 1661 solgte Fr. III L. til Peter v. Ufelen og Bonaventura
v. Dorbek i Hamburg. Sidstnævntes Datter bragte Gaarden til sin Mand Joachim
Werner Biilow til Bygholm, der 1711 fik kgl. Tilladelse til af L. at oprette et Stam-
hus, der blev i hans Families Besiddelse til 1772, da Kmjkr. Ditlev B. (ifl. kgl. Be-
vill. 16/4 1771) skødede L. (60, 658, 1896 og Mellesk. 13 Td. H.) til Kancelllr. Lucas
v. Klippe; efter dennes Fallit 1779 solgtes Godset, medens L. selv solgtes til
Kancellir. Hansen til Lønborggd. ; 1795 ejedes den af Kapt. Niels de Jermiin til Løn-
borggd., som ved kgl. Bevill. af 20/l2 1805 lagde Gaarden ind under Stamhuset Løn-
borggd., hvorfra den atter frasolgtes, efter at dette Stamhus var nedlagt 1813. Nu
er den udparcelleret i to Gaarde. — Lundenæs Slot blev i Skipper Klements Fejden
afbrændt; efter nogle tvivlsomme Beretninger skal det atter være brændt 1622, men
dets egentlige Undergang daterer sig sikkert fra 1644, da de svenske (man påaviser
endnu Stedet, hvor deres Skanser skulle have ligget) under Torstenson plyndrede
Gaarden og skød Slottet i Brand. Paa en sid Eng S. for Skjern Aa ses endnu
Voldstedet. Den egentlige Borgbanke, omgiven af Grave, er 150 F. lang, 70 F.
bred og 12-14 F. høj; i et af Hjørnerne er der foretaget en stor Udgravning, og
her ses Murbrokker, ligesom der herfra er ført mange Granitsten til Broerne over
Skjern Aa. Umiddelbart O. for Banken, skilt fra den ved Graven, ligger en anden,
dobbelt saa stor, men kun 4 F. høj, uregelmæssig Højning, hvorpaa der mulig ogsaa
har staaet Bygninger. Mod N. i ikke ringe Afstand fra Voldstedet laa Avlsgaarden,
de nuv. Lundenæs Gde. Her findes Dele af ældre Avlsbygninger og et Stykke Stue-
hus, 1 Stokv. med Kvist, hvori to Sandstensplader med Vaabener og derover Nav-
nene Henrik Muller (Rentemester) og Sophie Rosenstjerne; Huset hviler til Dels paa
Granitkvadre. Af gamle Forleningsbreve ses, at Kongerne have haft et Stutteri paa
Slottet, og at der i Lundenæs Amt har været store Skove.
I Mårup boede 1652-55 en Adelsmand Niels Krag. — Vester-Oldager har været
en adl. Sædegaard, som blev ødelagt af Stormflod 1638, hvorpaa Ejeren Henrik Lange
lagde dens Jorder under Dejbjærglund (se S. 624); 1768 var O. to Bøndergaarde.
Niels Ebbesen slog 2/6 1340 ved Lundenæs Holstenerne, som her mellem Skjern
Aas Arme havde begyndt at opføre en Borg, og forstyrrede deres Forehavende.
I en Plantage ved Skjernbrogd. er der 1877 rejst en Mindestøtte for Fr. VII.
Ved Albæk er der fredlyst 2 Gravhøje.
Bølling Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Sædding,
Faster, Skjern og Hanning Sogne. Kirken, mod S. 0., ligger 3 Mil S. 0.
for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende
muldsandede, med nogle Engstrækninger, en Del Kærjord og lidt Hede.
Fladeindholdet 1896: 2366 Td. Ld., hvoraf 655 besaaede (deraf med Rug 148,
Byg 70, Havre 312, Boghvede 11, Spergel 21, Blandsæd til Modenhed 22, Grøntf.
Bølling Herred. — Skjern, Bølling og Sædding Sogne. 629
14, Kartofler 35, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 688, Høslæt, Brak, Eng m. m. 544,
Have 11, Skov 3, Moser 26, Kær og Fælleder 169, Heder 211, Veje og Byggegr. 58
Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 579 Stkr. Hornkv. (deraf 359 Køer), 513
Faar, 277 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 97 Td.; 33 Selvejergde.
med 83 og 21 Huse med 13 Td. Hrtk., 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 377 (1801: 201, 1840: 293, 1860: 278, 1890: 344), boede i 69 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbrug, 35
af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet: Bølling Kirke (1231: Bylæng, 1340: Byllyngh), Præstegd.,
Skole og Missionshus (opf. 1891) og Byerne: Mejeribyen med Andels-
mejeri, Købmandshdl., Mølle osv.; Østerby; Sønderby. Suder gde.; Holk,
Gde. ; Kragmose, Gde. ; Vig, Gde. Enkelte Gaarde: Nygd.; Lisenborg;
Hvirvelgd.\ Rolighed; Damgd.; Gasdalgd.; Dalgd.; Neder gd.; Hindbogd.;
Sønder gd.; Høj; Bøllinglide („Lidebølling", „Lille Bølling"), Gd. med
Jydsk Haveselskabs Forsøgshave.
Bølling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre
Hrdr.'s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og
Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 11. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Hans, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S.
Koret og Skibets østl. Del, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
og raa Kamp paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren (tilmur.) og flere
Vinduer ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Munkesten; Vaaben-
huset er af s. Materiale. Altertavle (restaur. 1885) og Prædikestol i Renæssancestil
fra 1611. Romansk Granitdøbefont. Paa Stolestaderne Aarst. 1583 og Bryskernes,
Skeelernes og Lungernes Vaabener. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Mid-
delalder.
Niels Pedersen i Bølling nævnes 1336. — Kragmose ejedes 1556 af Oluf Norby
og 1561 af Detlev Norby.
Ifl. Præsteindberetn. fra 1638 har der „i gamle Dage" mellem Kirken og Præste-
gaarden været en meget besøgt hellig Kilde, Kapelskilde, ved hvilken der var et
Hus, hvor Kildegæsterne kunde hvile sig. Paa Kirkens Kors Sydside er der ind-
hugget et Hul, hvori de helbredede lagde deres Offer.
Ved Reskr. af 23/7 1685 blev Bølling-Sædding Sognekald annekteret til Ringkjøbing,
men atter skilt derfra ved Reskr. af 19/2 1745.
Sædding Sogn, Anneks til Bølling, omgives af dette, Hanning, Her-
borg, N.-Vium og Faster Sogne. Kirken, noget vestl., ligger 23/4 Mil 0. S. 0.
for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende
muldsandede med Hedestrækninger mod N. og Enge langs Ganer Aa, som
løber ved Vestgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 3842 Td. Ld., hvoraf 879 besaaede (deraf med Rug 203,
Byg 90, Havre 402, Boghvede 20, Spergel 38, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 10,
Kartofler 46, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 980, Høslæt, Brak, Eng m. m. 685, Have
9, Skov 7, Moser 33, Kær og Fælleder 67, Heder 1107, Veje og Byggegr. 69, Vand-
areal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 161 Heste, 742 Stkr. Hornkv. (deraf 422
Køer), 640 Faar, 472 Svin ug 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 83 Td. ;
26 Selvejergde. med 73, 27 Huse med 10 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Be-
folkningen, V2 1901: 362 (1801: 152, 1840: 209, 1860: 264, 1890: 346), boede i
65 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 271 af
Jordbrug, 4 af Gartneri, 30 af Industri, 8 af Handel, 19 af deres Midler, og 6 vare
under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Sædding (1340: Sithyngh) med Kirke og Skole (des-
uden en Forskole paa Bjærgbo Mark); Stensig. Gaarde: Slumstrup (IIV2
Td. H., 387 Td. Ld., et Fæstehus og 2 Lejehuse), Slumstrup Vandmølle
og Gd.; Klavsager; Bjærgbo, Kjærgd.; Rekker mølle gd. med 2 Købmandshdlr.
630 Ringkjøbing Amt.
Sædding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
10. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant samt Vaabenhus mod S. af Kvadre og
Munkesten. Korbuen, begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. I
en Kvader er indhugget et Hoved og en Indskrift i Runer (senest læst som M. H.
A. S.). Kirken har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol fra 1674 i Renæssancestil.
Malmstagerne ere 1631 skænkede af Rasmus Ibsen og Hustru. Romansk Granit-
døbefont. Præste- og Degnestol i Renæssancestil fra 1588. Krucifiks fra gotisk
Tid. Klokken, uden Indskrift, er fra den tidligere Middelalder. I Kirken findes to
Tavler for Legatstifterne Michael Pedersen Kierkegaard og Michael Andersen Kierke-
gaard.
Slumstrup var tidligere en Hovedgaard, der før 1505 ejedes af Jens Ulf og 1515
mageskiftedes af Kronen til Eiler Bryske, der 1523 skødede den til Joachim Lykke,
som 1527 pantsatte den til Rasmus Clemmentsen; 1568 ejedes den af Enevold Jensen,
1578 af Iver Lunge, med hvis Datter Gertrud den vistnok kom til Eiler Bryske og
med deres Datter Lisbet til Henrik Bille, som 1652 solgte den til Jmfr. Elsebe Sand-
berg. 1672 udlagde Grev Mogens Friis S. (i alt 50 Td. H.) som Mødr. og Fædrene-
arv til sin Datter . Friherreinde Mette F., hvis Mand Chrf. Lindenov 1697 skødede
den til Peder Eilersen Schøllen (f 1705). 1706 ejedes den af Søren Poulsen (f 1709),
vistnok gift med den forrige Ejers Enke; efter ham solgtes den, (23, Mølle 4, i alt
52 Td. H.) for 2460 Rd. til Herredsskriver Joh. Hagensen, der 1714 skødede den til
sin Svoger Jens Poulsen Skanderup, som 1720 skødede den til Thomas Thomasen
Lund (f 1750); hans Arvinger skødede den (27, Tiender 42, og Gods) 1750 til deres
Broder og Svoger Thomas Lund, der 1754 skødede L. for 85,000 Rd. til Amtmd.,
Etatsr. P. Albertin, der 1777 skødede den (24, 25, 80 og Mølle 3 Td. H.) for 11,700
Rd. til sin Svigersøn, Landvæsenskommissær Sv. V. Rosenvinge (f 1824). — Alle
Gaardens 5 Længer brændte 1709.
Ved Slumstrup Mølle er der fredlyst en stor Gravhøj, ved Slumstrup 3 runde
Høje samt en 170 F. lang Langhøj.
I Kirkegaard ved Kirken fødtes Mich. Pedersen Kierkegaard, Fader til Biskop P.
Chr. K. og Forfatteren Søren K.
Borris Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Faster,
Nørre-Vium Sogn, Hammerum Hrd. (N. -Felding Sogn), N. -Horne Hrd.
(Hoven og Aadum S.) og Skjern Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
c. 33/4 Mil S. 0. for Ringkjøbing. Gennem Sognet løber Skjern Aa, som
deler det i det bakkede Nørreland (Skovbjærg Bakkeø) og det jævne
Sønderland (S.-Omme Fladen), og som fra N. optager Vorgod Aa, som
ligeledes løber gennem Sognet, medens dens anden Biaa Omme Aa til
Dels danner Sydgrænsen. I Nørreland ere Jorderne overvejende muldsan-
dede med Ler til Underlag, i Sønderland sandede, dels med Sand, dels
med Grus til Underlag, mest dækkede af Heder; ogsaa i den nordl. Del
er der Hede. Af de mange Plantager nævnes Borris P/., 270 Td. Ld., anlagt
1874, Alergaards PL, 58 Td. Ld., anl. 1880, Borris-Faster Komm. PL, 50
Td. Ld., Gravl vestre og østre PL m. m. Langs Aaerne er der gode Enge;
paa begge Sider af Vorgod Aa har Hedeselskabet 1867 anlagt Borris østre
(10,500 Al.) og Borris vestre Kanal (23,000 AL). Gennem Sognet gaar
Skanderborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 17,812 Td. Ld. (1579 Td. høre til Hammerum Hrd.),
hvoraf 2535 besaaede (deraf med Rug 785, Byg 208, Havre 713, Boghvede 130, Spergel
294, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 25, Kartofler 181, andre Rodfr. 65), Afgræsn.
3049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1918, Have 29, Skov 282, ubevokset 100, Moser 216,
Kær og Fælleder 221, Heder m. v. 9097, Veje og Byggegr. 293, Vandareal m. m. 68
Td. Kreaturhold 1898: 411 Heste, 1813 Stkr. Hornkv. (deraf 993 Køer), 1419
Faar, 899 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 248 Td.; 79 Selvejergde.
Bølling Herred. — Sædding og Borris Sogne.
631
med 215, 85 Huse med 33 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse. Befolkningen, x/2
1901: 1268(1801: 533, 1840: 685, 1860: 828, 1890: 1092), boede i 226 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 70 levede af immat. Virksomh., 762 af Jordbr., 2 af Gartneri,
118 af Industri, 40 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 16
vare under Fattigv.
I Sognet Borris Kirke (1340: Burigs), Præstegd. (l1^ Fjerdingvej fra
Kirken), Skole og Forsamlingshus og Byerne: Kirkebyen ; Borris Sta-
tionsby med Missionshus, Sparekasse (oprettet 1874; Zl\z 1901 var Spar.
Tilgodehavende 145,984 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7103 Ki\, Antal
af Konti 482), Andelsmejeri, Købmandshdlr. osv., Kro samt Jærnbanest.
med Telegraf- og Telefonst. ; Dalager med Markedsplads (Marked i Apr. og
Sept.); Debelmose med Biskole; Vesterby, Tarp; Hjoptarp. Gde. og Huse:
Grønborg; Gaasdal med Biskole; Vendelbo; Sønderby; Gjaldbæk; Kodbøl
med Biskole ; Votkjter ; Sønderskov ; Heldgde. ; Gravl med Biskole ; Lindvig
.vJW.W
Borris Kirke.
med Biskole ; Åler gde. ; Fonager ; Kvisthuse. Enkelte Gde. : Vinbæk (Hus) ;
Felsing; Egvig; Brunbjærg; Duedal; Dalager gd.; Busk; Rabjærg; Stier;
Flodgd.; Skobæk; Agergd.; Mosegd., Fattiggaard (opr. 1869, Plads for
22 Lemmer); Florig; Borriskrog; Odder kjær med Vandmølle og Mose-
station; Hullig; Nygd.; m. m.
Borris S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre
Hrdr.'s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og
Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 8. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Norddøren (tilmur.) og liere Vinduer ere bevarede. Mu-
rene ere delvis omsatte 1632-34. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (nu
med 4 Gavle), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre
og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil. Romansk
Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol i Renæssancestil. Præste- og Degne-
stol i gotisk Stil. Et Stolestade har Aarst. 1641. I Skibets Vestende et Pulpitur i
632 Ringkjøbing Amt.
Renæssancestil. Krucifiks fra romansk Tid og et legemsstort Mariabillede med be-
vægelig Haand. Klokken, uden lndskr., er fra den tidligere Middelalder.
Alergaard tilhørte 1658 Gunde Rostrup, 1667 Hans Rostrup, der 1675 skødede
4/5 A., som han og hans Broder Jørgen R. havde arvet efter deres Søster Jfr. Elsebe
Dorete R., til deres Svoger Christen Henriksen Lange til Dejbjærglund. Senere til-
hørte A. Karen Jacobsdatter (f 1737) og hendes Mand Mads Åler; 1755 skødede
Jens Christensen Åler den (9, i alt 29 Td. H.) for 1500 Rd. til sin Søn Mads Jensen A.
Amtsprovst Chr. Joh. Lodberg Krarup, f 1820, oprettede 1806 i Borris det første
jydske Skolelærerseminarium, hvis Forstander han var til sin Død 1820, og til
hvilket han 1815 ifl. Bevill. knyttede et Skolebogtrykkeri. Seminariet blev ophævet
1826. Paa Kirkegaarden staar en Mindestøtte (bornholmsk Sandsten med hvid Bi-
kube og Vase af Marmor) for Krarup og Hustru.
Borris søndre Hede, c. 3500 Td. Ld., er købt af Staten og skal fra 1903 af an-
vendes som Plads til Skydeøvelser for de jydske og fynske Regimenter.
I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje, deribl. ved Dalager en 130 F. lang Lang-
dysse og ved Debelmose 7 runde Gravhøje.
Før Reformationen hørte Skarrild, S. -Felding og Borris Sogne sammen og besty-
redes af en saakaldet Ridepræst. Maaske har han ogsaa bestyret de tre Annekser,
Arnborg, Assing og Faster, som sagtens alt dengang vare annekterede (se Teol.
Tidsskr. 1892 S. 31).
Faster Sogn, Anneks til Borris, omgives af dette, Skjern, Bølling,
Sædding og N.-Vium Sogne. Kirken, mod S., ligger henved S1^ Mil 0. S. 0.
for Ringkjøbing. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels muldsan-
dede, dels sandede, for det meste med Lerunderlag; mod N. Hedestræk-
ninger. I den sydl. Del gaar en Landevej fra Skjern Station til Kjelstrup.
Fladeindholdet 1896: 5964 Td. Ld., hvoraf 1492 besaaede (deraf med Rug 300,
Byg 113, Havre 742, Boghvede 50, Spergel 124, Blandsæd til Modenhed 20, Grøntf.
9, Kartofler 109, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1562, Høslæt, Brak, Eng m. m. 809,
Have 21, Hegn 10, Moser 84, Kær og Fælleder 164, Heder 1725, Veje og Byggegr.
96 Td. Kreaturhold 1898: 283 Heste, 989 Stkr. Hornkvæg (deraf 654 Køer),
1157 Faar, 609 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 104 Td.; 36 Selv-
ejergde. med 79, 80 Huse med 25 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen,
*/, 1901: 687 (1801: 192, 1840: 302, 1860: 406, 1890: 626), boede i 140 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 532 af Jordbrug, 4 af
Gartneri, 40 af Industri, 6 af Handel, 1 af Daglejervirks. og 28 af deres Midler.
I Sognet '.Faster Kirke, Skole og Andelsmejeri, og Byerne: Kjelstrup ;
Ha?merup\ Klokmose; Astrup med Pogeskole, Kro og Mølle; Fasterlund
med Skole; Ejstrup med Pogeskole. Lodal, Gde. ; Fasterkjær, Gde. Astrup
Hede, Huse. Fas ter gaar d.
Faster S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 5.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere tilføjet Vaabenhus mod S., af Gra-
nitkvadre og Mursten. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede.
I Skibets og Korets Mure (senere omsatte) ses 4 Kvadre med udhugne Halvkugler.
Alterbord af Granitkvadre. Altertavle i Renæssancestil med Maleri (Den fortabte Søns
Hjemkomst). Alterstagerne ere skænkede 1638 af Søren Greversen og Hustru. Præ-
dikestol i Renæssancestil fra 1576.
Markvard Eriksen fæstede 1534 Faster gaar d af Niels Mikkelsen og hans Fæstemø
Kirsten Lauridsdatter; siden ejedes den af Søren Skovgaard, som fik den af sin
Hustrus Fader 1552; 1579 mageskiftede Kronen den til Iver Lunge; 1638 skrev Jfr.
Margr. Sandberg sig til F.; 1660 blev den af Sivert Brockenhuus skødet til Erik
Krag; 1771 var den en Bondegaard (17 Td. H.) under Lundenæs. — Fasterkjær og
Fasterlund hørte 1652 under Slumstrup.
Ved Klokmose er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. en stor Høj af Gruppen Bukhøje.
Narre-Horne Herred.
S,- Bork, S. 634.
Lønborg, S. 638.
Sogne:
N.-Bork, S. 63 S> — Hemmet, S. 636. — S.- Vium, S. 638. —
Egvad, S. 640. — Lyne, S 641. — Strellev, S. 642. — Aadum,
S. 643. — Hoven, S. 644.
...Wl^WWha
>65T.
^f ørre-Horne Herred, det sydvestligste i
Amtet, grænser mod N. til Bølling
Hrd., fra hvilket det til Dels skilles
ved Skjern Aa og dens Biaa Omme
Aa, og Hammerum Hrd., mod 0. til
Vejle Amt (Nørvang Hrd.), mod S.
til Ribe Amt (0.- og V.-Horne Hrdr.), hvor
Grænsen til Dels dannes af Lydum Aa (Østeraa,
Aneraa og Kanalen Gødelen), og mod V. til
Ringkjøbing Fjord, i hvilken Tipperhalvøen,
som hører til Herredet, skyder ud. Største
Udstrækning fra V. til 0. er c. 5, fra N. til
S. over 21/4 Mil. Overfladen er mod 0. og i
Midten noget højtliggende, idet den hører til
S.-Omme Flade og Varde- Aadum Bakkeø, men
for det meste jævn (højeste Punkt Bavnehøj,
204 F., 64 M. ; mod N. ved Skjern Aa og mod V. er der lavt (Vester-
havsfladen). Jorderne ere overvejende sandede, nogle Steder dog lerholdige,
med store Hedestrækninger, ofte med Al til Underlag; langs Aaerne og
ved Fjorden er der gode Marskenge. Af Biaaerne til Skjern Aa nævnes
Omme Aa, som løber gennem den østl. Del. Skovarealet er meget lille
(1813 Td. Ld.). Det hører til Amtets ufrugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl.
423/4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladein dho Idet
70,239 Td. Ld. (7,04 □ Mil, 387,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var
Vi 1895 1571 Td., Folketallet 1/2 1901: 6842 (1801:3240, 1840:
4237, 1860: 5167, 1890: 6197). 1 gejstl. Hens. danner det eet Provsti
med Bølling Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Bølling-Nørre Hrdr. 's
Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds.
N. -Horne Hrd. herte i Middelalderen til Hornshæreth, som laa under Varsyssel
og forst ved 1300 deltes i N.-, 0.- og V.-Horne Hrdr. Senere herte det til Varde
Len og fra 1660 til Lundenæs Amt; se videre S. 452.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 87 flg. — P. Fløe og O.
Nielsen, Hist. Efterretn. om N. -Horne Hrd., 1. Hæfte, Varde 1875, og Saml. til j.
Hist. VII S. 8 flg. og VIII S. 289 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Under-
segelser i N.-H. Hrd., af C. A. Jensen, 1897.
634 Ringkjøbing Amt.
Sønder-Bork Sogn omgives af Annekset N.-Bork og S.-Vium Sogn
samt Ribe Amt (V. -Horne Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lydum Aa
(Aner Aa) og Gødelen Kanal, og Ringkjøbing Fjord, i hvilken den til
Sognet hørende Tipperhalvø skyder ud. Kirken, mod S. 0., ligger c. 41/4
Mil S. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere dels sandede,
dels muldede med Sand til Underlag, mod V. ved Nymindegab .er der en
Del Flyvesand og Klit (Anerbjærge Klitter, Bjaalund Klit). Anerbjærge Plan-
tage, 155 Td. Ld., anlagt 1897.
Fladeindholdet 1896: 7836 Td. Ld., hvoraf 813 besaaede (deraf med Rug 229,
Byg 129, Havre 325, Boghvede 50. Blandsæd til Modenhed 30, Kartofler 29, andre
Rodfr. 19), Afgræsn. 814, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2939, Have 17, Skov 24, Kær
og Fælleder 267, Heder 380, Flyvesand 2433, Veje og Byggegr. 99, Vandareal m.
m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 867 Stkr. Hornkv. (deraf 462 Køer),
944Faar og 228 Svin. Ager og Engs Hrtk. : 239 Td. (hvoraf 55 ikke til noget
særskilt Jordbrug); 54 Selvejergde. med 157, 59 Huse med 27 Td. Hrtk. og 12
jordløse Huse. Befolkningen, */9 1901: 570 (1801: 326, 1840: 487, 1860: 540,
1890: 576), boede i 111 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virk-
somh., 382 af Jordbr., 32 af Fiskeri, 58 af Industri, 17 af Handel, 14 af forsk.
Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 6 vareÅ under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder- Bork {Vester- og Østerby med Vraagaarde)
med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar.
Tilgodeh. 19,670 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1392 Kr., Antal af Konti
133), Mølle, Kro og 2 Købmandshdlr. ; Obling (Slutn. af 15. Aarh. :
Obølling), med Overgaarde, med Andelsmejeri. Marskhuse; Skrumsager-
mark, Gde. og Huse. Skrumsager, Gd. (77/8 Td. H., 113 Td. Ld.) med
Farveri og Stampemølle ; Krasborg (Kragsborg), Gd. Falen, Kro.
S. -Bork S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-
Nørre Hrdr.'s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.)
og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 16. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib, stort Kor og Taarn ved Skibets Nordvestside. De op-
rindl. Dele af Skib og Kor ere fra romansk Tid af Tuf og Granitkvadre. Flere op-
rindl. Vinduer ere bevarede; paa Sydmuren ses endnu Rester af Lisener og Rund-
buer. Senere forlængedes Skibet mod V. af Granitkvadre og Munkesten, ligesom
Koret i gotisk Tid forlængedes mod O., væsentlig af Munkesten. Skibet har fladt
Loft, Koret to Hvælvinger. En senere Tilføjelse er ogsaa det væsentlig af Mursten
opf. Taarn, hvis Underrum er Vaabenhus; det har nu Spidsgavle, men indtil c.
1754 havde det 5 Spir, hvoraf det midterste var meget højt. I Ostgavlen ses 3 tilmur.
rundbuede Vinduer. Kirken blev restaur. 1866. I Altertavlen, i senere Renæssancestil,
er indsat en gotisk Tavle fra Slutn. af 15. Aarh. med Gud Fader med den korsfæstede,
Jmfr. Maria og en Biskop samt paa Fløjene Apostlene. Prædikestol og nogle Stole-
stader (paa et: 1576) i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og
Ornamenter. I Vestenden et af Amtmd. Chr. Teilmann (f 1749) 1739 opsat Pulpitur.
Epitafium over ovenn. Amtmd.; Ligsten over Niels Nielsen Obeling, f 1654, og over
Præsten Augustinus Miller, f 16S8, og Hustru; Begr. under Koret. (Se J. Helms, D.
Tufstensk. S. 166 flg.).
Skrumsager var fordum en Hovedgaard, der i Beg. af 17. Aarh. ejedes af Niels
Lange, med hvis Datter Kirsten den kom til Laurids Pogwisch og tilhørte derefter
deres Søn Henning P. , fra hvem den i 1660'erne kom til Erik Brockenhuus. 1685
nævnes atter Henning Pogwisch (f 1714), der 1707 skødede S. (24 Td. H.) til General-
major Chr. Georg v. Møsting, som 1708 af Jak. Knudsen i Tarm Bisgaard købte
Ve (5 Td. H.) af den. Møsting skødede 1715 S. (29 og 103 Td. H.) til Kancellisekr.,
senere Amtmd. Chr. Teilmann, hvis Søn Justitsrd. Morten T. 1756 skødede den (29 og 55
Td. H.) med Gods for 4843 Rd, til Christen Hansen til Lønborggd. (f 1760), der 1757
lagde S. (29 og 207 Td. H.) under Stamhuset Lønborggd. Ved Bev. af 20/12 1805 blev
S. atter fraskilt og solgt til Herredsfoged Borch i Ringkj. og Forvalter H. Lassen, som
rasolgte Godset og udparcellerede Gaarden. Af de gamle Bygninger er der intet Spor.
Nørre-Horne Herred. — Sender-Bork og Nerre-Bork Sogne. 635
Sognet og den sydl. Del af Fjorden er ved Vandflod og Sandflugt undergaaet store
Forandringer, navnlig fremkaldte ved Nyminde Gabs Vandring mod S. (se S. 458). Hen
ved Midten af 17. Aarh. var Gabet omtr. lige V. for Skjern Aas Udløb, mellem
Havrvig og Bjerregaard paa Holmslands Klit; Vandet havde da langt lettere Adgang
gennem det brede Gab, der gik lige i Retning V.-Ø., og kunde gøre stor Skade paa
Engene ved Fjorden, særlig her i Sognet. Men efterhaanden som Gabet vandrede
mod S., adskiltes det tidligere Klitland „Tippeland" fra Holmslands Klit og forvand-
ledes til en Halvø, Tipperhalvøen, som nu begrænses mod V. af Nymindestrømmen,
mod S. af Anerbjærge og en Indskæring fra Gabet, „Gødelen" (Navnet paa Halvøen
forekommer første Gang som „Thip Fiskerleje" i Lensregnskaberne fra 1581-82 over
Riberhus; om Tippeland nogensinde har været beboet, vides ikke; Fiskerne have dog
vel i alt Fald haft deres Hytter her som andre Steder paa Jyllands Vestkyst). Hav-
vandet brød nu ind og underminerede og bortskyllede Klitterne, hvorved Arealet
forvandledes til en jævn, fast Sandflade, hvor Sandflugten snart fik frit Spil i 18.
Aarh. og naaede ind over S. -Bork Marsk. Til Værn mod Vand og Sand opførte
Beboerne Diger (af Staver, Tang og Lyng) og plantede Hjelm, Midler, der viste sig
virksomme; dog var der endnu voldsom Sandflugt ved Slutn. af 18. Aarh. De første
Forsøg paa Digeanlæg og Plantning af Hjelm foretoges af Amtmd. Chr. Teilmann i
Beg. af 18. Aarh. for at værge S.-Bork Marsk; ved 1760 toge Beboerne for Alvor
fat paa Plantning af Hjelm, og da dette ikke viste sig tilstrækkeligt, greb man atter
til at opføre Diger; det første opførtes 1792 („ældste Værn"), og der fortsattes til
1829 („gamle V." 1795, „nye V." 1801, „nyeste V. 1806 os v.). Disse Diger sammen
med Klitternes Beplantning førte til Maalet : Sandflugten paa Tipperhalvøen stand-
sede helt, tilmed da Fjordens Vandspejl steg ved Gabets Vandring mod S., saa at
Fladerne mere til Stadighed kom under Vand. Havvandet afsatte paa den jævne
Sandflade — foruden Salt, som en Tid gav Beboerne et ret anseligt Udbytte — et tyndt
Lag fedt Dynd, Klæg, paa hvilket der med Tiden dannede sig Vegetation i smaa
Tuer af stride Græsarter som Harrild (Juncus Gerardi) og Fjorin (Agrostis alba),
og disse sammen med andre Marskplanter fæstede efterhaanden Dyndlaget, saa at
der kunde danne sig et sammenhængende Græstæppe over Fladerne, som forvand-
ledes til ganske lavtliggende, aldeles jævne, frugtbare Marskenge med enkelte til-
bageblevne Klitpartier, dels samlede, som Bjaalund Klit, dels isolerede i Engene, som
Store og Lille Mjøl (o : Mile). Efterhaanden som Fladerne mindre overskylledes af
Havvandet, ophørte den egentlige Marskdannelse, og Saltplanterne gav Plads for
andre Arter („Opgrøde"). Hvornaar disse Enge ere opstaaede, kan ikke bestemt
siges, men tidligst, vistnok over Midten af 18. Aarh., dukkede de op paa den nordl.
Del af Halvøen; i Beg. af 19. Aarh. siges alle Engene at give rig Afgrøde. Halvøen
deles nu i økonomisk Hens. i Tipperne, den nordligste Del (1876: c. 820 Td. Ld.),
som tilhører Staten, der tog dem i Besiddelse mellem 1769 og 1777, samt Bjaalund
og Værneengene (1896: tiis. 2150 Td. Ld.); Bjaalund tilhører Beboerne i S.-Bork
Sogn; den nordl. Del af Værneengene, „Hartkornsværnet", tilhører alle Ejere af
ufrit Hrtk. i N. -Horne Hrd., den sydl. Del, „Dagslætværnet", alle Lodsejere i S.-Bork
Marsk. Udbyttet af Tipperne (Høslæt og Eftergræsning) var 1860-95 gnmstl. aarl.
15,975, af Bjaalund og Værneengene 17,915 Kr. Nordligst paa Halvøen ligger Tipper-
huse, Bræddehytter til Nattekvarter for Høstfolkene, og en lille Baadehavn. — I
geogr. Hens. deles Halvøen i Tipperne, Stenpold, Langpold, Skidenbugt, Bjaalund,
Ny Værn og Gammel Værn. Rundt om Halvøen ligge Øer, som Anholt, Fuglepold,
Adamspolde, Tippepolde og Bjaalund Polde, der alle have samme Beskaffenhed som
Halvøen. Paa Halvøen findes et rigt Fugleliv, navnlig af Vadefugle, som have deres
Rugepladser her om Sommeren; de ere fredede. (Om Halvøen se Rambusch, Ringkjøbing
Fjord, særlig S. 6 og 160 flg.).
Nørre-Bork Sogn, det mindste i Herredet og A nneks til S.-Bork, omgives
af dette, Ringkjøbing Fjord, Hemmet og S. -Vium Sogne. Kirken, mod V.,
ligger c. 4 Mil S. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere sandede
og muldede med Sand til Underlag; en Del Marskenge; lidt Hede mod 0.
Fladeindholdet 1896: 2616 Td. Ld., hvoraf 642 besaaede (deraf med Rug
171, Byg 111, Havre 238, Boghvede 29, Blands. til Modenh. 41, Kartofler 41, andre
Rodfr. 9), Afgræsn. 626, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552, Have 10, Moser 29, Kær
og Fælleder 126, Heder 589, Veje og Byggegr. 42 Td. Kreatur hold 1898: 124
Heste, 706 Stkr. Hornkv. (deraf 401 Køer), 943 Faar og 207 Svin. Ager og Engs
636 Ringkjebing Amt.
Hrtk. 1895: 128 Td. ; 42 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 22 Td. Hartk. og
8 jordløse Huse. Befolkningen, l/a 1901: 483 (1801: 304, 1840: 348, 1860:
466, 1890: 463), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede
af immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 62 af Industri, 6 af Handel,
4 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre- Bork (Vester-, Øster-, Sønder-, Nørre- og
Midtby) med Kirke, Skole, Købmandshdlr. og Mølle; Holmen; Tangsig.
Magaarde\ Grubbesholm, Gd.
N.-Bork, een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr. 15.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den uanselige Kirke, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre og et Par Vinduer (Nordd. og Vin*
duerne tilmur.) ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har
Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten,
og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft. Et Sakristi nedbrødes
1821. Altertavle og Prædikestol i yngre Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
De øverste Stolestader bære Jak. Grubbes og Ingeborg Kruses Navnetræk, Vaabener
og Aarst. 1652. Ligsten over Herredsfoged Las Lauridsen, f 1650, og Hustru, og
over Godsforvalter Henr. Pflug paa Grubbesholm, f 1709, og dennes Svigersøn Isach
Klit, f 1711, — Kirken siges at være flyttet 2 Gange paa Grund af Stormflod.
Nørkjærgaard ejedes 1645 af Jak. Grubbe, der af en Del af dens Tilliggende
1651 oprettede Grubbesholm. Begge Gde. tilfaldt efter hans Død 1655 hans Halv-
brødre Erik og Niels Kruse; den første udkøbte 1656 sin Broder af begge Gde.,
men maatte selv 1661 gaa fra dem, Grubbesholm overtoges af Ærkebiskop Hans
Svane, Nørkjærgd. af Landsdommer Willum Lange og Mag. Hans Rosenberg i Ribe,
hvilke snart solgte dem begge til Landsdommer Jens Lassen (f 1706), der lagde
Nørkjærgd.'s Jorder (nu Holmen Gde.) ind under Grubbesholm og nedbrød den sidste
af Bygningerne 1675. Nørkjærgd., der laa paa en lille Holm, omgivet af Grave og
Volde (Resterne af dem nedbrødes 1735-36, men Sporene ses endnu), skal være for-
ladt paa Grund af Vandflod. Grubbesholm ejedes derpaa af Jens Lassens Søn,
Kommandør Hans Lassen, f 1718, hvis Enke ægtede J. Ph. Hagedorn (se III S. 486),
som 1728 skødede */4 af G. (53, Tiender 39 Td. H. og Gods) til Kaptajnlieutn. Jak.
Tommerup; han solgte 1732 denne Fjerdedel til Kancellir. Fr. Hein (f 1751), som
1731 ved Indførsel hos Kapt. Fr. Lassen havde faaet 3/4 af G. Hans Enke, f 1760,
testamenterede Gaarden til sin Broder Oberstlieutn. Preben Brahe til Hvedholm,
som s. Aar solgte den med Gods og Hemmet Kirke (i alt 287 Td. H.) til Hovbøn-
derne i N.-Bork for 18,000 Rd. C. De bortsolgte en Del af Godset og fik selv Skøde
paa G. og Gods (33 og 95 Td. H., heri medregnet Nørkjærgd., 20 Td. H.), udstykkede
Gaarden og solgte 1J6 at den, Hovedparcellen, med Nørkjærgde. og nogle Huse til
Didr. Meiner, senere Birkedommer. Han solgte Hovedparcellen til Niels Hansen til
Lønborggd., til hvilken G. hørte, indtil Kapt. N. Jermiin solgte den 1796.
Magaard ejedes 1589 af Jfr. Edel Kaas.
N.-Bork var et eget Pastorat, indtil det 1631 annekteredes til S.-Bork, ifl. Andra-
gende fra Præsten i S.-Bork 1629, „siden den store Vandflod overgik". Filologen
og Kemikeren Ole Borch, f 1690, er født 1626 i N.-Bork Præstegaard.
Hemmet Sogn omgives af Annekset S.-Vium, N.-Bork Sogn, Ringkjøbing
Fjord og Lønborg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 4 Mil
S. S. 0. for Ringkjøbing. De lavtliggende, noget bølgeformede Jorder ere san-
dede og sandmuldede; mod 0. en Del Hede. Gennem Sognet løber fra S. 0. til
N. V. Hemmet Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tarm til Nørre-Nebel.
Fladeindholdet 1896: 4482 Td. Ld., hvoraf 925 besaaede (deraf med Rug
306, Byg 152, Havre 298, Boghvede 80, Spergel 18, Blands. til Modenh. 4, Grøntf.
8, Kartofler 52, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1117, Høslæt, Brak, Eng m. m.
848, Have 13, Skov 35, Moser 21, Kær og Fælleder 72, Hegn 4, Heder 1391,
Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 169 Heste, 884 Stkr. Hornkvæg
(deraf 486 Køer), 1084 Faar og 329 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 132 Td.;
Nørre-Horne Herred. — Nørre-Bork og Hemmet Sogne.
637
47 Selvejergde. med 112, 1 Arvefæstegd. med 2, 40 Huse med 18 Td. Hrtk. og 8
jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901: 535 (1801: 289, 1840: 423, 1860:
480, 1890: 505), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af
immat. Virksomh., 400 af Jordbrug, 23 af Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Dag-
lej er virks., 34 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hemmet (1340: Hæmeth) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Vandmølle, Andelsmejeri og Købmandshdl. ; Hovumgaarde (Houm);
Bandsbøl; Skulbøl\ Tqftum\ Pagaarde\ Nordenaa med Kro. Gaarde:
Blæsbjærg, Østergd., Fusgd., Gundesbølgde., Slottet, Lille Galgebjærg.
Hemmet S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-
Nørre Hrdr.'s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.)
og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr, samt 5.
Udskrivningskr.' 14. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
'Mi/i, mi'- 1
i/i ,/////
Hemmet Kirke.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn ved Skibets Norddør og Sakristi ved Ko-
rets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, raa Granit og
Tuf paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue, i Koret, er bevaret. Senere tilføjedes
Taarnet, hvis hvælv. Underrum, med fladt Loft, nu er Vaabenhus, af Munkesten,
delvis ommuret 1788 (dets Gavle vende mod N. og S., en Sjældenhed ved Kirkerne
paa Vestkysten mellem Ribe og Ringkjøbing), og Sakristiet, af Granitkvadre og
Munkesten, og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft. Alterbord af
Jærnal. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600 med en Kopi af C. Blochs Christus,
fra 1902; Apostelfigurerne fra en got. Altertavle staa paa et Pulpitur i Kirkens
Vestende. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 16.
Aarh. De øverste Stolestader have Jak. Grubbes og Ingeborg Kruses Vaabener og
Aarst. 1653. Ligsten over Præsten Ture Terkelsen, f 1709, med 3 Hustruer og 13
Børn. Klokke med Minuskelskr. fra 1519. I Kirken har hængt en Mindetavle over
Præsten Iver Gregersen, f 1601, Fader til den her fødte Ribebisp Iver Hemmet,
f 1629. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk., S. 92).
Hovumgaard solgtes 1646 af Fr. Sachs til Hartvig Sachs, som 1647 solgte den
638 Ringkjøbing Amt.
til Jak. Grubbe, hvis Halvbroder Enevold Kruse 1656 pantsatte og 1662 solgte den
til Broderen Niels K. Den var da bleven afbrændt af Brandenburgerne. Den regne-
des endnu for en Hovedgd. 1682.
Sender-Vium Sogn, Anneks til Hemmet, omgives af dette, S.- og
N.-Bork Sogne, Ribe Amt (V. -Horne Hrd.), Lyne, Egvad og Lønborg Sogne.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 4x/4 Mil S. S. 0. for Ringkjøbing.
De mod 0. noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandmuldede, mest
med Sand, nogle Steder med Grus og Ler til Underlag; mod 0. en Hede-
strækning (Østerhede). Gennem Sognet løber Hemmet Bæk.
Fladeindholdet 1896: 4477 Td. Ld., hvoraf 891 besaaede (deraf med Rug
223, Byg 134, Havre 351, Boghvede 59, Spergel 14, Blandsæd til Modenh. 16, Grøntf.
5, Kartofler 49, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 859, Høslæt, Brak, Eng m. m. 718,
Have 10, Skov 15, Moser 333, Kær og Fælleder 105, Heder 1479, Veje og Byggegr.
61, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 148 Heste, 676 Stkr. Hornkv.
(deraf 362 Køer), 731 Faar og 212 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 89 Td. ;
35 Selvejergde. med 78, 30 Huse med 11 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/g 1901: 357 (1801: 271, 1840: 323, 1860: 340, 1890: 347), boede i
67 Gaarde og Huse; Erhverv 189G: 1 levede af immat. Virksomh., 293 af Jordbr.,
19 af Industri, 4 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks. og 25 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Sønder-Vium (1340: Wiim) med Kirke og Vand-
mølle; Esbøl med Skole og Missionshus (opf. 1897); Vejrup. Viumgaard
har 16 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 245 Ager, 64 Eng, Resten Hede
og Mose. Galgebjærg, 2 Gde. ; Lundsmark, Gd.
S.- Vium S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 17.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre
(Nordd. tilmur.) og to Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset,
af Mursten, og Skib og Kor fik Hvælvinger. Altertavle og Prædikestol (fra 1616) i
Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Paa et Stolestade Aarst. 1600. I Skibet
et stort tidlig middelalderligt Krucifiks. Klokke fra 1444.
Viumgaard har været en Hovedgaard, som 1579 ejedes af Tyge Kruse, 1581 af
hans Søn Enevold K.; den solgtes 1646 af Hartvig Sachs til Knud Galt (f 1650)
og ejedes af hans Søn Gjord G. til Hørbylund (f 1684), hvis Søn Knud Henrik
G. 1698 blev myrdet af en Bonde paa sin Gaard Ostergd. i Lyne S. og var
Slægtens sidste Mand. Hans Halvbroder Oluf Krabbe arvede V., som han 1699
skødede (19, i alt 61 Td. H.) for 2500 Rd. til sin Svoger Chrf. Andersen Hvas, som
paa Aukt. 1706 solgte V. til Chr. Ulrik Schultz paa Brejninggd., der 1708 solgte
den for 4236 Rd. til Niels Jensen Bigum af Tarm ; dernæst dennes Svigersøn Søren
Sørensen Sterm (f 1754), hans Søn Tøger Reenberg S., der 1758 skødede V. (19,
Tiender 22, Møllesk. 6, Kirkegods 8, Bøndergods 239 Td. H.) for 18,000 Rd. til Jak.
Passau, der 1760 solgte den ved Aukt. til Oberstlieutn. Hans Vilh. Rosen vinge
(f 1776); han solgte Godset til Fæsterne og ved Aukt. 1766 Gaarden for 3051 Rd.
til Provst J. H. Brorson, som overdrog den til Matth. og Søren Christensen, der
delte Jorderne mellem sig. Nu er den (siden 1868) atter een Ejendom; Ejer: Clemens
Sejrup. — Af Hovedbygningen, der 1766 havde to Sidefløje, er der intet tilbage,
ligesom der ikke er Spor af Volde og Grave.
Ved de to Tinghøje !/2 Mil N. ø. for Kirken har Herredstinget i ældre Tid været
holdt; en Tid var det flyttet herfra, mulig til Forsum i Egvad Sogn, hvor der ligger
nogle Gravhøje, Tinghøje og' Galgehøj, men 1580 udgik Kongebrev om, at Tinget
skulde flyttes tilbage til de to Høje ved Kirken.
Lønborg Sogn omgives af Annekset Egvad, S. -Vium og Hemmet Sogne,
Ringkjøbing Fjord og Bølling Hrd. (Stavning og Skjern S.), fra hvilket
det skilles ved Skjern Aas Delta (se S. 616). Kirken, mod N., ligger hen-
ved 3V4 Mil S. S. 0. for Ringkjøbing. De mod N. lavtliggende og jævne,
Nørre-Horne Herred. — Sønder- Vium og Lønborg Sogne. 639
mod S. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandmuldede med Sand
og Grus til Underlag; langs Skjern Aa og dens Biaa Tarm Møllebæk, der
løber paa Vestgrænsen, findes Enge, mod S. Hede. Af Plantager næv-
nes Lønborg PL, 265 Td. Ld., anlagt 1896, og Vostrup PL, 112 Td. Ld.,
anlagt 1899. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tarm til Hemmet.
Fladeindholdet 1896: 9120 Td. Ld., hvoraf 1592 besaaede (deraf med Rug
628, Byg 201, Havre 353, Boghvede 120, Spergel 74, Blandsæd til Modenhed 71,
Grøntf. 19, Kartofler 89, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 1561, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1726, Have 23, Skov 64, ubevokset 246, Moser 117, Kær og Fælleder 312,
Heder m. m. 3317, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold
1898: 293 Heste, 1484 Stkr. Hornkv. (deraf 903 Køer), 1640 Faar, 600 Svin og
8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 309 Td.; 78 Selvejergde. med 265, 1 Arve-
fæstegd. med 6, 95 Huse med 36 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen,
\ 1901: 887 (1801: 610, 1840: 844, 860: 906, 1890: 892), boede i 186 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 658 af Jordbrug, 3
af Gartneri, 20 af Fiskeri, 63 af Industri, 14 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks.,
99 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lønborg (1231: Lønæburgh, 1340: Linburgh), ved
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Mølle
og Andelsmejeri; Lav s trup , ved Landevejen; Vostrup, ved Landevejen,
med Skole og Forsamlingshus (opf. 1899); Fjerbæk (Firbæk) med Spare-
kasse (opr. 1873; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 75,322 Kr., Rentef. 4
pCt., Reservef. 7432 Kr., Antal af Konti 266); Bøl (Nørre- og Sønder-B.)
med Skole; Kvvling (c. 1340: Kyflingh, Kyflyng). Hovedgaarden Løn-
borggaard har 50V4 Td. H., 1860 Td. Ld., hvoraf 365 Eng, 95 Skov (plantet
siden 1895), 590 Hede (hvoraf c. 400 under Plantning), Resten Ager;
til Gaarden høre et Teglværk, en Plantørbolig samt af Arvefæste 2 Gde.
og 3 Huse, tiis. 135/s Td. H. Skaven, Huse; Kvv ting Husted, Huse. Styg,
Gde., Møgelgd.; Varrisbøl, Gd.
Lønborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-
Nørre Hrdr.'s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ring-
kj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' 13. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lønborggd.
Kirken, vistnok indviet til St. Knud, ligger paa en Banke. Den bestaar af Skib
og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib
og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge
Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis
hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten (1751
delvis ommur.), Vaabenhuset, af Munkesten og med Tøndehvælving, og Sakristiet,
af Granitkvadre og Munkesten, med Hvælving; samtidig fik Skib og Kor Hvælvinger.
Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil med Maleri (Christus i Emaus).
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 16. Aarh. med
Aarst 1709. Præste- og Degnestol fra gotisk Tid. I Koret et sentgotisk Krucifiks.
Epitafium (med Portr.) over Præsten Joh. Knudsen Schytte, f 1673, og Hustru, opsat
1668. Ligsten over Præsten Lars Ottesen Fog, f 1737, og Hustru. Orgel fra 1869.
Et Jærnbeslag, fra en Dør, med Runer er nu i Nationalmus. Sakristiet og Vaabenhuset
have været Gravkapel for Henr. Muller, f 1717, og Familie indtil 1760, da Kisterne
nedgravedes paa Kirkegaarden, hvor der er Ligsten over flere af Lønborggd. 's Ejere.
Lønborggaard tilhørte i kat. Tid Ribebisperne, der vistnok af og til have opholdt
sig her (i det mindste eet bispeligt Brev er udstedt herfra); den kaldes ofte „L.
Bispegaard" ; 1534 blev den plyndret i Klementsfejden. Den var 1486 forlenet til
Hr. Anders Friis, 1502 til Erik Steen, 1511 til Eiler Bryske. Ved Reformationen kom
den til Kronen og var bortforlenet bl. a. til Hartvig Sachs 1635. Kronen udlagde
den 1651 til Rentem. Henr. Muller (f 1692), som 1664 skødede den (35 Td. H.) for
25,578 Rd. til Sønnen Amtmd. Henr. Muller (f 1717); fra ham gik den over til Sønnen
Amtmd. Selius M. (f 1750), der 1750 solgte L. (62 Td. H.) med Gods for 31,000
Rd. grov C. til Handelsmd. Christen Hansen (f 1760); han oprettede 31/8 1757 af L.
640 Ringkjebing Amt.
(63 og 232) og Skrumsager (29, 105 og 207, i alt 639 Td. H.) Stamhuset Lønborggd.,
der 1760 tilfaldt hans Brodersen, Kancellird. Niels Hansen (f 1792), hvis Datter
Christence bragte det til sin Mand Kapt. Niels Jermiin til Lundenæs (f 1808). Efter
Besidderindens Dod 1810 (2. Gang gift med Christen Petersen, senere Generalkrigs-
kommissær og Ejer af Engelsholm) gik Stamhuset, hvortil Lundenæs ifl. Bevill. af
20/12 1805 var henlagt i Stedet for Skrumsager (se S. 634), over til hendes Datter,
som ægtede Kmhr. Chr. F. O. Benzon til Christiansdal, som ved Bevill. af 28/9 1813
fik Tilladelse til at sælge Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital paa
157,000 Rd. (nu c. 368,000 Kr.; det besiddes nu af Carla Georgine Benzon-Bull).
Lonborggd. med Gods blev 1814 solgt til Fr. Juel til Boltinggd., men to Aar efter
maatte Benzon atter overtage den, som han 1841 solgte (med 200 Td. H. Arvefæste)
for 110,000 Rd. til A. G. Tranberg (f 1890), hvis Søn H. Tranberg, den nuv. Ejer,
overtog den 1889 for 250,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. med
to Fløje, af Grundmur, er opf. 1838. Af de ældre Bygninger (paa D. Atl.'s Tid af
Bindingsværk) er der intet Spor; mod V. og 0. ses dog Rest af Graven. Alle
Udhusene ere opf. 1898 efter en Brand.
Noget V. for Kirken har fordum ligget en Kongsgaard, der alt nævnes i Vald.
Jrdb. (Lønæburgh), og fra hvilken Erik Glipping 1278 har udstedt nogle Breve. I
Præsteindberetn. 1638 nævnes en Høj „Borgvold", hvor den skal have staaet. Navnet
er endnu bevaret i Kongensgaard i Lønborg By. Til Kongsgaarden var knyttet et
kglt. Birk, Lønborg Birk, medens der til Bispegaarden var knyttet et andet Birk,
Vostrup Birk; senere forenedes de^to Birker til eet og knyttedes til Lønborggd.;
det bestod indtil Slutn. af 18. Aarh.
Ved Lønborg har der ifl. Præsteindberetn. 1638 været en hellig Kilde, St. Knuds
Kilde, der i Middelalderen var meget besøgt, men som 1638 synes ikke mere at
have været i Brug. — Paa Vostrup Bys Hede findes en Samling firkantede Pladser,
omhegnede af lave Jordvolde, mulig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Efter en
Hekseproces 1683 skal en Kvinde være brændt paa Vostrup Hede.
Lønborg og Egvad Sogne vare en Tid adskilte, men bleve atter forenede 1594.
Præsten i Lønborg ansøgte 1631 og flere Gange senere om at maatte bo i Egvad,
„da Lønborg Præstegaards Jorder, grænse til Fjorden, saa at de tit lide Skade, og
Kvæget drukner", uden at det blev bevilget. (Se Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 674 Ag.).
Egvad Sogn, Anneks til Lønborg, omgives af dette, S.- Vium og Lyne
Sogne, Ribe Amt (0.- Horne Hrd.), Aadum Sogn og Bølling Hrd. (Skjern
S.), fra hvilket det skilles ved Skjern Aa; paa Vestgrænsen løber Tarm
Møllebæk. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 33/4 Mil S. 0. for Ring-
kjøbing. De mod N. lavtliggende og jævne, mod S. noget højtliggende og
lidt bakkede Jorder ere letsandede og sandmuldede med leret Underlag;
ved Skjern Aa er der store Enge, mod N. 0. og S. Hedestrækninger. Af
Plantager nævnes Gadegaard PI., 65 Td. Ld., og Tarm PL, 5 5 Td. Ld.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Varde, med Sidegrene
fra Tarm til Vejle og Hemmet, samt den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 7082 Td. Ld., hvoraf 1299 besaaede (deraf med Rug
413, Byg 153, Havre 407, Boghvede 90, Spergel 60, Blands. til Modenh. 63,
Grøntf. 16, Kartofler 70, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 1544, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1113, Have 23, Hegn 23, Skov 249, ubevokset 79, Moser 83, Kær og Fælleder
103, Heder 2400, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold
1898: 232 Heste, 1035 Stkr. Hornkv. (deraf 580 Køer), 934 Faar, 478 Svin og 10
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td. ; 51 Selvejergde. med 147, 80 Huse
med 27 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1349 (1801:
354, 1840: 418, 1860: 602, 1890: 994), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 108 levede af immat. Virksomh., 428 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 231 af Industri,
11 1 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet: Egvad Kirke (1340: Ekwath) og Byerne: Tarm (1340:
Tharm), ved Landevejen, stor opvoksende Landsby — med Gadegaarde
112 1901: 175 Huse og 1053 Indb. — med Skole, Realskole, Sygehus
(opført 1866 paa en af Apoteker Rasmussen skænket Grund, udvidet 1899
efter Tegn. af Arkitekt H. C. Clausen, Esbjærg; i alt 20 Senge; Bygge-
Narre-Horne Herred. — Lønborg, Egvad og Lyne Sogne. 641
sum i alt 12,000 Kr.), Epidemihus (opf. 1888 efter Tegn. af Arkitekt
Wiinholt, med Desinfektionsanstalt ; 12 Senge, Byggesum 22,800 Kr.), Fattig-
gaard (opr. 1852, Plads for 8 Lemmer), Apotek, Distriktslægebolig. Dyr-
læge, Sparekasse (opr. 1889; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 162,767 Kr.,
Rentef. 4 pCt, Reservef. 47 59 Kr., Antal af Konti 401), Missionshus (opf.
1890), Good-Templar Loge, Gæstehjem, Afholdshjem, Tarm Mølles Fabrikker
(tilhører siden 1 900 Blaakilde Mølle), Mølle, Mineralvandsfabrik, Ølbryggeri,
flere Købmandhdlr., Haandværkere m. m., Markedsplads (Marked i Nov.),
Gæstgiveri, meteorologisk Station, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt
Postkontor; Tarm Sønderby \ For sum (Nørre- og Sønderby), ved Lande-
vejen, med Skole, Vandmølle og Teglværk. Tarm- Vestermark og -Sønder-
mark, Gde. og Huse. Ballegd. ; Kragesgde. ; Fusgd. ; Bisgde. ; Kirkegd. (før
Egvad Præstegaard ?) ; Gredsbøl, Gd. ; Brosbøl (Brorsbøl), Gd. ved Varde-
vejen, med Kro og Teglværk; Damgd.; m. m.
Egvad S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 12.
Lægd. Kirken tilhører Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen,
begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet,
hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og
Vaabenhuset, med flad, muret Tøndehvælv., af Mursten, og Skib og Kor fik Hvælvinger.
Kirkens Sydside er restaur. 1890. Altertavle med nyt Maleri (Christus som Trøsteren,
Kopi) og Prædikestol i Renæssancestil fra c. 1600. Romansk Granitdøbefont. Paa nogle
Stolestader Aarst. 1578. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Bisgaarde har Navn af Tarm Bispegaard, vistnok kun en større Avlsgaard; den
nævnes 1350, da Ridder Lave Rød og hans medskyldige bleve satte i Band, fordi de
nogle Aar før havde plyndret Bispestolens Gods i Tarm og andre Steder. Efter Re-
formationen gav Kronen den i Forlening paa Livstid til Biskop Iver Munks Søn Frands.
Ved Tarm paadrog Kong Hans sig den Sygdom, hvoraf han kort efter døde i
Aalborg, ved at han styrtede med Hesten i Tarm Kær ved Overgangen over Skjern
Aa i Jan. 1513; Stedet vises endnu under Navn af „Kong Hans' Hul" (1638 kaldes
det „Kong Hans' Pyt").
Om Sognehistorien se S. 640.
Lyne Sogn, Anneks til Kvong Sogn, V. -Horne Hrd., Ribe Amt, om-
gives af dette og Lydum S. i samme Hrd., S. -Vium og Egvad Sogne,
Ribe Amt (Ø.-Horne Hrd.) og Strellev Sogn. Kirken, mod S. 0., ligger
43/4 Mil S. 0. for Ringkjøbing. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
sand- og lerblandede, med hen ved Halvdelen Hede. Af Sognets 10 Plantager
nævnes Nørhede PL, 112 Td. Ld., Skovlyst, Solbakke PL, Dalskov PL og
Pallesminde PL Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Varde.
Fladeindholdet 1896: 5960 Td. Ld., hvoraf 1069 besaaede (deraf med Rug 246,
Byg 192, Havre 419, Boghvede 18, Spergel 12, Blands. til Modenh. 30, Grøntf.
25, Kartofler 73, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 815, Høslæt, Brak, Eng m. m. 863, Have
19, Hegn 8, Skov 76, ubevokset 21, Moser 97, Kær og Fælleder 73, Heder 2795, Veje
og Byggegr. 117, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 897
Stkr. Hornkvæg (deraf 443 Køer), 724 Faar og 368 Svin. Ager og Engs Hrtk.
1895: 104 Td.; 38 Selvejergde. med 88, 43 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jord-
løse Huse. Befolkningen, */» 1901: 463 (1801: 244, 1840: 316, 1860: 374, 1890:
433), boede i 93 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed,
363 af Jordbr., 14 af Industri, 5 af Handel, 25 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet: Byerne: Lyne (1340: Lyyn) med Gaarden Kirkegd., ved
Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1889) og Kro; Nør-
hede med Mejeri; Sønderdiger; Gtibsfrup; Ulbæk med Arnebjærg, Gd. ;
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 41
642 Ringkjøbing Amt.
Østergaard med Biskole og Gaardene Knudhede, Ravnkjær og Østergaard
(4*/4 Td. H.). Gejlgde.
Lyne S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 18. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordd. og flere Vinduer ere bevarede. Senere
tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (fladt Loft) har Rundbue ind til Skibet, af Granit-
kvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten. Alterbord af Granit. Altertavle
og Prædikestol i Renæssancestil med Mads Nielsen Skades fædr. og modr. Vaabener.
To Figurer (Jmfr. Maria og St. Peder) fra en gotisk Altertavle staa paa Korbuens
Kragbaand. Kalk, skænket 1673 af Jens Vognsen og Elsebe Skade. Romansk Gra-
nitdøbefont. Klokke fra 1457 med Minuskelindskrift.
Østergaard var fordum en Hovedgd., som opstod af en Bondeby Nærild, der
1583 gaves i Mageskifte af Kongen til Adelsmanden Mads Nielsen Skade (se S. 167).
Den ejedes 1638 og 1648 af dennes Brodersøn Niels Skade og kom med sidstnævntes
Broderdatter til Ritmester Jesper Vognsen til Rolsegd., f 1687. Med hans Døtre Elisab.
Magdalene og Ingeborg Marie (f 1717) kom den til deres Ægtefæller Otto Andr.
Lindenqvist (f 1697) og Ritmester Augustin Permoser (f 1704). Lindenqvists Halvdel
(10 Td. H.) købtes 1697 af Bent Muller paa Refstrup og skødedes 1702 af Herreds-
foged Jak. Knudsen til Tarm Bisgd. til Niels Andersen Boltrup (f 1707), der 1703
købte Permosers Halvdel og saaledes samlede Gaarden (i alt 20 Td. H.). Den købtes
atter af ovenn. Jak. Knudsen, f 1729; hans Enke døde 1750, hvorefter Arvingerne
1752 bortsolgte den største Del af Godset (over 200 Td. H.) og afhændede Gaarden
til Forpagteren Niels Zellemann, som ved Aukt. 1755 solgte den til Christen Hansen
til Lønborggd., hvorpaa den deltes i 3 Gde., som bortfæstedes, og som hørte under
Lønborggd., indtil Fr. Juel 1815 solgte dem. 0. By er nu delt i 8 Gde. og 6 min-
dre Parceller. Der er intet Spor af den gml. Hovedbygn., der har ligget midt i Marken.
Forfatteren Knud Lyne Rahbeks Fader tog Navn efter sit Fødested Rabæk (Lyne-
R. i Modsætning til R. i Aadum Sogn.).
Strellev Sogn, Anneks til Ølgod Sogn i Ø.-Horne Hrd., Ribe Amt,
omgives af dette (Ølgod og Horne Sogne) og Lyne Sogn. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 5 Mil S. 0. for Ringkjøbing. De noget bakkede Jorder
(Østtarp Bavnehøj, 204 F., 64 M., med trig. Station) ere frugtbare, til Dels
lerblandede, med nogen Hede ved Udkanterne og Enge langs Lydum Aa.
Fladeindholdet 1896: 3532 Td. Ld., hvoraf 1 106 besaaede (deraf med Rug 235,
Byg 186, Havre 439, Boghvede 24, Spergel 3, Blands. til Modenh. 59, Grontf.
17, Kartofler 75, andre Rodfr. 68), Afgræsning 798, Høslæt, Brak, Eng m. m. 839,
Have 19, Hegn 5, Skov 32, ubevokset 19, Moser 38, Kær og Fælleder 36, Heder
581, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreatur hold 1898: 184 Heste, 926 Stkr. Hornkv.
(deraf 536 Køer), 601 Faar, 467 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
96 Td.; 3 i Selvejergde. med 69, 51 Huse med 26 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse.
Befolkningen, */2 1901 : 535 (1801: 230> 1840: 299> 1860: 372> 1890: 4&7),
boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 374 af
Jordbr., 42 af Industri, 1 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks. og 32 af deres Midler .
I Sognet: Strellev Kirke (1203: Strelhøch, 1340: Strellygh, senere:
Strelloff og Strelluf), og Byerne: Katrevel med Forsamlingshus (opf. 1888),
Missionshus (opf. 1898), Mølle og Andelsmejeri; Topgaard (med Hede-
vang, Gd.), Asbøl (Adsbøl) med Skole; Mosbøl\ Kjærgaard; Nørtarp
og Østtarp (Rajerup) med Biskole
Strellev S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 19. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Nørre Horne Herred. — Lyne, Strellev og Aadum Sogne. 643
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd.
tilmur.) og eet Vindue ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Under-
rum har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Mursten ; Koret fik Hvæl-
ving, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil,
opsatte 1593-95 af Christen Vind til Endrupholm; i Altertavlens Midtfelt et Maleri
(Christus hos Martha og Maria) fra 1885 af Anker Lund; paa Prædikestolens Himmel
Aarst. 1634. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. I Kirkens Vestende et Pulpitur
i Renæssancestil. Sentgotisk Krucifiks i Skibet. Ved Kirkedøren Ligsten over Ritmester
A. Permoser, f 1704. I Skibet Mindetavle over Præsten J. H. C. Buchholtz, f 1875.
Kjærgaard har været en Hovedgd., der i 16. Aarh. ejedes af Jørgen Rantzau,
Lensmd. paa Lønborggd., hvis Enke Ellen Bang ægtede Mads Nielsen Skade til
østergd. Hendes Datterdatter, Jfr. Elle Vind ægtede Christen Krag til Lydum, der
1635 solgte Gaarden til Kronen igen. Nu er den udstykket.
Gravhøjen Østtarp Bavnehøj er fredet.
Aadum Sogn omgives af Egvad Sogn, Bølling Hrd. (Skjern og Borris
S.), Hoven Sogn og Ribe Amt (0. -Horne Hrd.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 4^4 Mil S. 0. for Ringkjøbing. De mod S. noget højtlig-
gende og bakkede Jorder ere overvejende skarpsandede, nogle Steder sand-
muldede, dels med Sand, dels med Grus og Ler til Underlag. Over l/3 er
Hede. Af Plantager nævrtes Gundesbøl Sande PL, 82 Td. Ld. Stovstrup
Aa løber gennem Sognet fra S. 0. til N. V. og falder i Omme Aa, der
løber langs Nordgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Tarm til
Vejle og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 12,104 Td. Ld., hvoraf 2394 besaaede (deraf med Rug
583, Byg 343, Havre 865, Boghvede 97, Spergel 130, Blandsæd til Modenh. 121,
Grøntf. 29, Kartofler 194, andre Rodfr. 28), Afgræsning 3040, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1594, Have 31, Hegn 10, Skov 78, Moser 280, Kær og Fælleder 191, Heder
4298, Veje og Byggegr. 180, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 369
Heste, 1604 Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 1636 Faar, 599 Svin og 8 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 194 Td. ; 64 Selvejergde. med 157, 110 Huse med 37
Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 1027 (1801: 374, 1840:
525, 1860: 712, 1890: 1008), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede
af immat. Virksomh., 793 af Jordbr., 81 af Industri, 7 af Handel, 18 af forsk. Dag-
lejervirks., 64 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Aadum Kirke (1340: Oddum), Skole,
Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1868; u/3 1901 var Spar.
Tilgodehav. 91,097 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,501 Kr., Antal af
Konti 319) og Mølle; Nederby med Præstegd. ; Bindesbøl med Mejeri;
Skodsbøl med Jærnbanehpl. ; Graahede med Mosestation; Tøstrup ; Vittarp
med Biskole; Odderup med Biskole; Møgelmose\ Rosendal '; Gundesbøl,
ved Landevejen, med Biskole; Rabæk; Stovstrup med Biskole. Saml. af Gde.
og Huse: Stremmesbøl; Lundsby; Puglund; Præsibro, ved Landevejen,
med Kro; Sejrup\ Midtgde.; Blinkbjærg; Tanholm\ Vinding. Enkelte Gde.:
Hungeris; Gyris; Skodsvad; Hedegd.\ Kronborg', Bunds gd.\ Bjolbøl;
Østergd.; Snappenborg ; m. fl.
Aadum S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm
Lægedistr., 1 1. Landstings- og Amtets 6.Folketingskr. samt 5.Udskrivningskr.'
2 1 . Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor. Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Senere tilføjedes Taarnet (det skal have været højere), hvis hvælv. Underrum
har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre, raa Granit og Munkesten, og Vaa-
benhuset, af Mursten. Paa Skibets Sydmur staar 1652, paa Korgavlen 1879. Al-
41*
644 Ringkjøbing Amt.
tertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med
Himmel i Barokstil. Prædikestol i Barokstil. Ejendommelig dekorerede Stolestader fra
Slutn. af 16. Aarh. Klokke uden Indskr., fra 14. Aarh. — I Præstegaardens Have
(før i Kirkegaardsdiget) staar en velbevaret Runesten med Indskr.: „Torulv satte
Sten efter Toke Tokesøn, den udmærkede. Gud hjælpe ham44 (se Wimmer, D. Rune-
mindesm. II S. 285).
Hoven Sogn, det største i Herredet og Anneks til S. -Omme Sogn i
Nørvang Hrd., Vejle Amt, omgives af dette, Ribe Amt (Slavs og Ø.-Horne
Hrdr.), Aadum Sogn, Bølling Hrd. (Borris S.) og Hammerum Hrd. (S.-
Felding S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 5^2 Mil S. 0. for Ringkjøbing.
De højtliggende, flere Steder bakkede Jorder ere overvejende skarpsandede,
enkelte Steder sandmuldede, med Sand og Grus til Underlag; flere Steder,
f. Eks. Knaplund, findes Mergel. Over 1/3 er Hede. Af Plantager nævnes
Paabøl-Gren PL, 1181 Td. Ld., anlagt 1874, Haarkjær PL, 400 Td. Ld.,
anl. 1877, og Chr. Vads PL, 167 Td. Ld., anl. 1899. Gennen Sognet
løber Omme Aa med flere Tilløb ; langs Aaerne Engvandingskanaler.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tarm til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 13,030 Td. Ld., hvoraf 1706 besaaede (deraf med Rug
526, Byg 101, Havre 458, Boghvede 147, Bælgsæd 36, Spergel 113, Blandsæd til
Modenh. 148, Grentf. 17, Kartofler 149, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 2139, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1112, Have 26, Hegn 40, Skov 1240, ubevokset 359, Moser
287, Kær og Fælleder 202, Heder 5706, Veje og Byggegr. 160, Vandareal m. m.
53 Td. Kreaturhold 1898: 214 Heste, 1046 Stkr. Hornkv.' (deraf 556 Køer),
1078 Faar og 399 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 108 Td.; 35 Selvejergde.
med 91, 51 Huse med 16 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, */«
1901: 636 (1801: 238, 1840: 254, 1860: 375, 1890: 522), boede i 102 Gaarde og Huse ;
Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomh., 407 af Jordbr., 37 af Industri, 17 af
Handel, 5 af forsk. Daglejervirks. 16 al deres Midler og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkebyen ved Landevejen med Hoven Kirke (1340:
Hofne), Skole, Kvindehøjskole (opr. 1878), Forsamlingshus (opf. 1889),
Købmandshdl., Mølle, Kro og Mindestøtte for E. M. Dalgas (afsl. 27/7 1896;
slank, utilhuggen Granitsten) ; Ørbæk, ved Landevejen med Andelsmejeri ;
Gren (Nørre- og Sønder-G.); Dyrvig med Mosestation; Hulmose (Hvolmose);
Kraplund med Biskole; Okslund; Bars/und; Grimlund; Paabøl med Skov-
ridergd., Planteskole og meteorolog. Station. Neder gd.\ Kirkegd.; Anneksgd.
Hoven S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.'s
Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 20. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Granit
paa Sokkel med Skraakant samt et senere tilføjet Vaabenhus mod S. Fladt Bjælke-
loft. Ved en Istandsættelse 1874 opførtes et Spir over Vestgavlen, og Murene dæk-
kedes af Puds. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og Korbuen ere bevarede. Gotisk Alter-
tavle, smukt restaur. 1876; i Midtfeltet symbolsk Fremstilling af Trosbekendelsen.
Romansk Granitdøbefont paa ny Fod. Prædikestol fra nyere Tid. Klokke, uden
Indskr., fra den tidligere Middelalder.
Paabøl blev af Kronen 1583 mageskiftet til Mads Nielsen Skade, der atter 1585
bortbyttede den tilbage til Kronen.
ibe Amt, det sydvestligste i Jylland og største i Landet næst
Ringkjøbing Amt, grænser mod 0. og N. 0. til Vejle Amt
(N.-Tyrstrup, Brusk, Jerlev, Tørrild og Nørvang Hrdr.), mod
N. til Ringkjøbing Amt (N. -Horne Hrd.), mod V. til Vesterhavet og mod
S. til Sønderjylland, mod hvilket Grænsen til Dels dannes af Kongeaa.
Fra Blaavandshuk skyder mod S. V. Halvøen Skallingen ud, som lukker
for Hjerting Bugt (inderst kaldet Ho Bugt), i hvilken ligger Øen Langlig-
bjærge, der ligesom de to frisiske Øer Fanø og Manø (med Gammel Manø
og Kathale Holme) hører til Amtet. Den østlige Del af Amtet hører til
Jyllands Højdeparti, i hvilket Ulveryg, i Hovedvandskellet, hæver sig til
289 F., 91 M. Den midterste Del hører til de med Lyngheder dækkede
Flader, som falde jævnt og næsten umærkeligt af mod V., afbrudt af de
S. 447 omtalte Bakkeøer; til Amtet hører saaledes den sydl. Del af „Varde-
Aadum Øen" N. for Varde Aa og hele den 15-20 □ Mil store „Hejnsvig-
Hjerting 0" mellem Varde Aa og Kongeaa; højeste Punkt er Skovbanke,
323 F., 101,5 M. Den vestl. Del hører til den lavtliggende og næsten
ganske jævne Vesterhavsflade ; der findes dog enkelte fremragende Punkter,
endog temmelig langt mod V., saaledes Mølhøj, 118 F., 37 M., lidt N. 0.
for Esbjærg, og Orrehøj, 102 F., 32 M., nær ved Hjerting Bugt. Jorderne
ere overvejende sandede og ufrugtbare. Det er næst Ringkj. Amt Landets
lavest boniterede Amt; ved Matr. gik der gnmstl. 42ll2Td. Ld. paa 1 Td.
Hrtk. (235 Td. H. paa 1 D Mil, svarende til Takst 2,9 ; Slavs Hrd. er
Amtets og hele Landets lavest matrikulerede Hrd.). Hedearealet er meget
betydeligt, og ved Kysten ligesom paa Fanø findes store Klitstrækninger.
Enkelte Egne paa Bakkeøerne og i Vesterhavsfladen have dog ret gode,
lerblandede Jorder, og der findes gode Engdrag ved de talrige Aaer, af
hvilke nævnes Varde Aa med dens Biaaer (deribl. Holmaa), Snedum Aa
og Biaaerne til Skjern Aa (Hoven Aa) og til Kongeaa (Vejen Aa), samt
Ribe Aa; mod 0. løber kun Kolding Aa. Men ogsaa dette Amt er lige-
som Ringkjøbing Amt undergaaet store Forandringer ved den sidste Tids
store Kultiveringsarbejder. Alene Ager- og Engarealet er saaledes i Aarene
1861-1901 steget fra 252,000 til 348,669 Td. Ld.
646 Ribe Amt.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 55,09 □ Mil (3033
□ Km.). Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 1,08 □ Mil
(59,5 □ Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandarealer
(4336 Td. Ld.) ikke ere medregnede, opgjordes 15/7 1901 til 545,531 Td.
Ld. (c. 300,042 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 146,695
(deraf med Hvede 131, Rug 35,445, Byg 13,477 — c. 6/7 seksradet—,
Havre 51,471 — noget over Halvdelen hvid Havre — , Blandsæd til Mo-
denhed 11,370, Boghvede 6942, Bælgsæd 511, Spergel 554, Kommen 12,
Frøavl 355, Grøntfoder 3445, Kartofler 8338, Sukkerroer 291, Cikorie-
rødder 353, Gulerødder 1180, Runkelroer 636, Turnips 8269, Kaalrabi
3632, Havesager 90, andre Planter 193); der henlaa til Brak 10,042, til
Høslæt 12,311, til Afgræsning 130,217; Engarealet var 49,405, Fladeind-
holdet af Have 2773, af bevokset Skov 28,239, Kær, Fælled og Mose
26,406, Byggegrunde, Veje osv. 8417 og af væsentlig ubenyttede Arealer
(Klit, Hede, Vandareal osv.) 131,026 Td. Ld. Det er altsaa henved x/4 af
hele Arealet, der henligger som væsentlig ubenyttet, et tydeligt Bevis paa
Amtets Ufrugtbarhed; naar bortses fra Ringkj. Amt, hvor det ubenyttede
Areal er meget større, er der intet andet Amt, der tilnærmelsesvis har saa
store uanvendte Strækninger. Den langt overvejende Del heraf er Hede-
strækninger (over HD Mil), men der er dog ogsaa en Del Flyvesand (c.
8000 Td. Ld.) og Stenmarker (c. 3500 Td. Ld.); ved Arealopgørelsen i
1896 var der endnu c. 142,000 Td. Ld. ubenyttet Areal, hvoraf dog c.
93,000 ansaas som tjenligt til at tages under Kultur, deraf 50,000 til
Ager og 42,000 til Skov. Kornarealet udgør c. x/5 og det hele Ager og
Engareal ikke fuldt 2/3 af hele Arealet, begge lave Forholdstal smlgn. med
andre Amter. Af Kornarealet er hen imod Halvdelen besaaet med Havre
og en Tredjedel med Rug, medens Hvedearealet er ganske forsvindende
(selv bortset fra de store Ompløjninger, som fandt Sted i Foraaret 1901
paa Grund af Hvedens Bortfrysen, var der kun paatænkt Hvededyrkning
paa 424 Td. Ld.); Dyrkningen af Byg er heller ikke meget udbredt og er
gaaet ikke saa lidt tilbage i de senere Aar. Blandsædsarealet er forholds-
vis stort. Boghvededyrkningen har en Del Betydning, over 1/3 af hele
Landets Boghvedeareal findes her, men Dyrkningen heraf er gaaet en Del
ned i nyere Tid. Derimod er Rodfrugtarealerne tiltaget ganske overordent-
ligt (fra 12,977 i 1896 til 22,698 Td. Ld. i 1901); Stigningen gælder
alle enkelte Arter, men var navnlig betydelig for Kaalrabi og Turnips. Paa
den anden Side var Brakarealet lille, og det er i Nedgang. Græsarealerne
ere af forholdsvis stor Udstrækning, og Afgræsningsarealet er ogsaa tiltaget
en Del, medens Høslætarealet er aftaget. Amtet har store Engstrækninger
og staar i saa Hens. kun tilbage for Ringkj. Amt; c. 6000 Td. Ld. ere
kunstige Vandingsenge. Skovarealet er stort og har været i stærk Stigning
i den nyere Tid; det er overvejende Naaletræer, men der er dog ogsaa
Ribe Amt. 647
nogen Bøgeskov; af Naaletræbevoksningen er endnu den største Del under
Mandshøjde. Ved Udg. af 1893 var der 148 Plantager paa c. 14,600 Td.
Ld. Af Klitarealet (i alt c. 33,600 Td. Ld.) har Staten indtaget c. 13,700
Td. Ld. til Beplantning.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 20,022 Heste, 96,034 Stkr. Hornkvæg
(deraf 54,065 Malkekøer), 80,452 Faar, 44,810 Svin, 993 Geder og
4665 Kaniner. Husdyrbestandens saml. Værdi opgjordes til 19,0 Mill. Kr.
Sættes Værdien i Forhold til Arealet, staar dette Amt naturligvis lavt —
kun Ringkj. Amt har en lavere Værdi — , i Forhold til Hartkornet er
Værdien lidt højere end Jyllands som Gnmst., i Forhold til Befolkningen
atter lidt lavere. Kreaturholdet er saaledes ikke særlig stort i dette Amt,
og Fremgangen i „Kreaturstyrken" i Løbet af 1890'erne har heller ikke
været saa stor som i de andre jydske Amter. Absolut set har af disse
kun Thisted A. et mindre Antal Heste, Hornkvæg og Svin end Ribe A.,
som derimod endnu m. H. t. Faarehold staar over flere af Amterne. Faare-
avlen er dog gaaet ned i den nyere Tid, medens der var stærk Opgang i Heste-
og Svineholdet. Antallet af Hornkvæg var lidt mindre i 1898 end i 1893;
dette hænger sammen med Overgangen fra Studefedning — som endnu
spiller nogen Rolle her — til Mejeridrift og den deraf flg. længere Om-
drift. Af de bedækkende Handyr ere de allerfleste Hingste af jydsk Race
(85), af Tyrene ere 304 af rødt dansk Malkekvæg, 63 af jydsk Race,
244 af Korthornsracen og 368 af andre eller blandede Racer; af Vædderne
ere 1042 languldede, 865 kortuldede og 1022 af Landracen. Inden for
Fjerkræavlen er Hønseholdet det vigtigste og i betydelig Opgang; der
fandtes i 1898: 286,910 Høns, 717 Kalkuner, 13,094 Ænder og 4069
Gæs. Antallet af Bistader, ogsaa i stærk Fremgang, er 14,493, det største
Antal, noget Amt har at opvise.
Det hele Ager og Engs Har tk. var Vi 1902: 13,7 59 Td. (heraf 5 Td. halv.
Skovskyldshrtk.) ; deraf var Købstædernes 486 Td. Landdistrikternes (inkl.
Esbjærg) Hrtk. */i 1895: 13,316, fordelte sig saaledes, at der fandtes 42
større Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 722 Td., 3836 Bønder-
gaarde (1-12 Td. H.) med 9956 Td., 7905 Huse (under 1 Td. H.)
med 2366 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 272 Td. End-
videre var der 2352 jordløse Huse. Af samtl. Gaarde vare 3851 med
10,595 Td. H. Selvejergaarde, 23 med 74 Td. Arvefæstegaarde
med Ret til at sælge og pantsætte og 4 med 9 Td. alm. Fæstegaarde.
Af samtlige Huse vare 9692 med 2361 Td. Selvejer- og Ar vefæste-
huse, hvoraf 1827 jordløse; af Fæste- og Lejehuse fandtes 565
med 5 Td. Hrtk., hvoraf de 525 jordløse. Ligesom i de andre jydske
Amter med lav Bonitering findes der kun faa Gaarde med et større Hart-
kornstilliggende, intet Amt har saa faa Gaarde paa over 12 Td. Hrtk. ;
derimod er Antallet af smaa Gaarde — under 4 Td. Hrtk. — og især af
648 Ribe Amt.
de allermindste, hvoraf kun Ringkj. A. tæller flere, meget betydeligt (i alt
er 3311 af de 3878 Gaarde under 4 Td. H.). M. H. t. Besiddelsesmaaden
er Selveje det aldeles overvejende, og det gælder saavel Gaardbrug som
Husbrug; intet andet Amt har saa lidt Fæstehrtk. som Ribe A. Antallet
af jordløse Huse er ret stort.
Folketallet var lj2 1901: 95,682 (1801: 34,546, 1840: 45,930,
1860: 57,973, 1890: 78,623). M. H. t. til Befolkningstætheden (i 1901:
1737 pr. □ Mil, 31,54 pr. □ Km.) staar Amtet vel over Ringkj. A., men
i øvrigt tilbage for alle Landets andre Amter. Inddeler man Befolkningen i
Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes For-
sørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at der i 1890
levede 5546 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger,
Sagførere, Lærere osv.), 44,264 hørte til Jordbrugernes Klasse, 168 til
Gartnernes, 701 til Fiskernes, 14,564 til Haandværk og Industri, 4349 til
de handlendes, 1559 til de søfarendes; der var 2839, som hørte til Grup-
pen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed", 3731
levede af deres Midler, og 902 vare under Fattigvæsenet m. v. Land-
bruget er Hovederhvervet og tæller over Halvdelen af Befolkningen; ogsaa
Søfarten har nogen Betydning — 2 pCt. af Befolkningen lever heraf — ,
en større Del end i noget andet jydsk Amt, hvilket væsentlig skyldes
Fanø og Esbjærg, derimod er Fiskerbefolkningen mindre end ellers i Jylland.
Industri og Handel spiller en større Rolle her end i de andre vest- og
midtjydske Amter, forholdsvis mange leve af deres Midler, medens faa
(fhv. færre end i noget andet Amt) vare under Fattigvæsenets Forsorg.
Amtskommunens finansi elle Forhold i Aaret 1/41901-31/3 1902.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hartk. 212,390 Kr.
— 16 Kr. pr. Td. H. — , lignet direkte paa Amtsraadskredsens Kommuner
60,000, Bidrag fra Købstæderne 4435, Indtægt af Aktiver 3504; af Udgifts-
posterne vare de væsentligste: Vejvæsen 103,822, Medicinal væsen 86,962,
Justits-, Politi- og Fattigvæsen 71,823, Amtsskolefond 22,7 70, Dyrlæge-
væsen 67 7 7, Regulering af Vandløb 1554, Sandflugtsvæsen MT 13, Amts-
raadet 5681 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1902 i Panteoblig. og
Kapitaler 250,167 Kr. og faste Ejendomme til en Værdi af 587,555 Kr. ,
men skyldte 629,019 Kr. bort. — Amtsfattigkassen udredede s.
Aar til døvstummes Oplæring 2097, til Idioters Underhold 4788, i Plejeløn
906 og i Understøttelser 903 og fik sine væsentligste Indtægter fra J/4 pCt.
Afgiften 551, Bøder 823, i Henh. til Plakat 1845: 338, Indtægt af Ak-
tiver 658 samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 5 700 Kr. Kassen
ejede 31/3 1902: 12,960 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle For-
hold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommu-
nerne anføres for 1900 flg. : de paalignede Skatter udgjorde paa Hart-
kornet 307,148 — gnmstl. 23 Kr. pr. Td. H. — , paa Formue og Lej^
Ribe Amt. 649
lighed 338,270, Ligning paa Menigheden 1982; Indtægt af Aktiver 27,301,
Afgifter efter Næringsloven 22,451; desuden udrededes Naturalarbejde uden
for Paaligningen til en Værdi af 15,735 Kr. De væsentligste Udgifter vare:
Fattigvæsen 156,423, Skolevæsen 326,186, Alderdomsunderst. 125,455 — s.
A. modtoges i Statstilskud 57,125 — , Vejvæsen 110,834, Udgift ved
Sogneraadene 8844, Sandflugtsvæsen 7933 Kr. Sognekommunerne ejede i
Slutn. af 1900 i Kapitaler 85,332 Kr., faste Ejendomme til Værdi af
1,986,279 og skyldte 935,928 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse
stod Legater til et samlet Beløb af 121,118 Kr. M. H. t. Beskatningens
Højde frembyder Ribe A. ensartede Forhold med Ringkjøbing A. ; ligesom
dér og i Modsætning til andre Amter udgør Formue- og Lejlighedsskatten
et større absolut Beløb end Hartkornspaaligningen til Sognene; derfor er
ogsaa Paaligningen paa Hartk. (til Amt og Sogne) noget under Jyl-
lands gnmstl. Paaligning, medens paa den anden Side Ligningen paa For-
mue og Lejlighed udregnet pr. Td. Hrtk. er betydeligt højere end i andre
jydske Amter. Det samlede Skattepaalæg pr. Td. Hrtk. er højere i Ribe
A. end i de andre jydske Amter, naar bortses fra Hjørring og Ringkj. A.,
medens pr. Td. produktivt Areal Beløbet er det laveste, noget Amt har at
opvise; i Forhold til Høstværdien er Skattebeløbet noget lavere end det
gnmstl. for Jylland som Helhed.
Amtet bestaar af Købstæderne: Ribe, Varde og Esbjærg og af Herre-
derne: Vester-Horne, Øster-Horne, Skads, Slavs, Andst, Malt, Gj ør ding
og Ribe.
Amtets samtlige Landkommuner danne een Amtsraads kreds, der har
et Amtsraad paa 9 valgte Medlemmer. Amtet har 53 Sognekommuner.
Amtet udgør sammen med en Del af Ringkj. Amt 11. Landstings-
kreds; kun Seest, Skanderup og Hjarup-Vamdrup Kommuner af Andst
Hrd. høre under 10. Landstingskreds. Amtet har 4 Folketings-
kredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Ribe Stift og omfatter
4 Provstier: 1) Ø.-Horne og V.-Horne, 2) Skads, 3) Malt, Andst og
Slavs og 4) Ribe Kjøbstads samt Ribe og Gjørding Hrdr.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstads-
jurisdiktioner, 7 Landjurisdiktioner: 1) Øster- og Vester Herre-
ders, 2) Skads Herreds, 3) Gjørding-Malt Herreders, 4) Ribe Herreds,
5) Andst og Slavs Herreders, der sammen med Jerlev Hrd. i Vejle Amt
udgøre een Jurisdiktion, 6) Fanø Birk, der vel ved Lov af 3/4 1900 er
henlagt under samme Embedsmand som Esbjærg Købst. og Skads Hrd.,
men dog fremdeles udgør en egen Jurisdiktion, og 7) Varde Købstads
Landjurisdiktion, som omfatter 8 Landkommuner.
Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Ribe Fysikat; der er 5
Lægedistrikter: 1) Ribe Distr. , 2) Varde Distr., 3) Esbjærg Distr.,
650
Ribe Amt.
4) Grindsted Distr. og 5) Fanø Distr. (det meste af Andst Hrd. hører dog
til Kolding Distr.). M. H. t. Oppebørslen af Skatter danner Amtet to Amt-
stuedistrikter, i Ribe og i Varde. Amtet har for Tiden 7 Branddirek-
torater: 3 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for 0.- og
V.-Horne Hrdr. samt Skads Hrd. og Fanø Birk, et for Ribe og en Del af
Gjørding Hrd., et for Malt og en Del af Gjørding Hrd., og et for Andst
og Slavs Hrdr.).
Ribe Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Varsyssel (V.- og ø.-Horne, Skads
og Malt Hrdr., med Gjørding Hrd.), Jellingsyssel (den nordl. Del af Slavs Hrd.),
Skibbroen i Ribe.
Almindsyssel (den sy dl. Del af Slavs Hrd. samt Andst Hrd.) samt Barvidsyssel og
Ellumsyssel (Frøs og til Dels Hvidding Hrdr., det nuv. Ribs Hrd.). Fra 1660 hørte det
til Riber hus Amt (V.-Horne, Skads, Malt og Gjørding Hrdr.), Lundenæs Amt (Ø.-Horne
Hrd.) og Koldinghus Amt (Slavs og Andst Hrdr.). Det nuv. Ribe Amt dannedes
1796 ved Res. af 4/9 1793 m. m. Indtil Fredslutningen 1864 var Amtet henved 61
□ Mil, idet det før den Tid omfattede flere Enklaver i Sønderjyll. samt den nordl.
Del af Rømø, den sydl. Del af Sild, den vestl. Del af Før og Amrom. Derimod blev
Amtet 1864 forøget med Hjortlund og Kalvslund Sogne samt med Obbekjær Kom-
mune. Se i øvrigt under de enkelte Hrdr.
Litt. : C. F. J. Dalgas, R. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet,
Kbh. 1830. — A. P. Madsen, Undersøgelser i R. Amt med særligt Hensyn til Sten-
alderen, i Aarb. f. n. Oldk. 1891 S. 301 flg. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbru-
gets Udvikl, i Danm. I. Det sydvestl. Jyll., Kbh. 1899. — Fra Ribe Amt. Udg. af
Hist. Samfund for R. Amt, Kbh. 1903.
Ribe
fl^H"*
ibe Købstad lig-
ger i Ribe Her-
red under 55°
19' 41,53" n. Br.
og3°48'55,27"
v. Længde for
Kjøbenh. (be-
regnet for
Domkirken ,
det store
Taarns Mid-
te), c. 1 Mil
S. for Konge-
aaen og 3/4
Mil fra Ve-
sterhavets
Kyst i en
ganske lavt-
liggende, jævn
og skovløs Egn
(højeste Punkt i
Byen er vedHj. af
Badstue- og Hunde-
gade, c. 24F., 7,5 M.,
ved Domkirken er der c.
18, mod S. 0. ved Aaen
c. 6, mod N. ved Aaen c.
4 F.) ved Ribe- eller Nibs
Aa, der opstaar c. l1^ Mil
0. for Byen ved Forenin-
gen af Fladsaa og Gjelsaa,
og som ved Byen deler sig
i 4 Arme, af hvilke den sydl.
løber langs Byens Sydgrænse,
medens de tre andre gennem-
strømme den: den ene ved
Skibbroen (Frislusen), den
anden ved Midtmølle og den
tredje ved Ydermølle ; endelig
løber lige N. for Ribe dens
Biaa Tved Aa, som falder
i Ribe Aa et kort Stykke
V. for Byen. Ribe ligger c.
652 Ribe Amt.
S1léU\\ S. S. 0. for Varde, 3V4 Mil S. 0. for Esbjærg, 6'V4 Mil V. S. V.
for Kolding og 3/4 Mil N. for Landets Sydgrænse (ad Jærnbanen henh.
5,4 Mil, 41 Km., 4,4 Mil, 33 Km., 8 Mil, 60 Km., og 0,9 Mil, 7 Km.).
Dens Udstrækning fra N. til S. er c. 1400, fra S. V. til N. 0. 1600 Al.
Hovedgaderne ere: Storegade, der fra det store Torv omkring Domkirken
fører mod N. over de to af Ribe Aas Arme dannede Øer, Mellemdammen
og Nederdammen, til Saltgade, som udmunder i Landevejen til Varde og
Kolding, og den 1875 anlagte Dagmarsgade, som ogsaa udgaar fra Torvet
og mod 0. fører ud til Stationsvejen, medens den mod S. V. fortsættes
i Sønderportsgade ; fra Dagmarsgade gaar bl. a. mod S. Hundegade, som
mod S. fører ud til Landevejen til Sydgrænsen. Af andre Gader nævnes
Grønnegade, Præstegade, hvilke fra Torvet føre mod N. V., og Gryder-
med Nygade, som fra Torvet gaar mod S. V. og krydser den lange, fra
N. til S. løbende Gadestrækning, som bestaar af Korsbrødre-, Graabrødre-
og Sviegade. Byen er meget uregelmæssig bygget med mange snævre,
krumme Slipper (se under „gamle Huse") og en Rigdom paa ældre, karak-
teristiske Bygninger, navnlig Bindingsværkshuse, som faa andre danske Byer,
hvilke give den et meget tiltalende, gammeldags og hyggeligt Præg. Denne
Følelse af Hygge forøges ved Aaløbene, som bugte sig gennem Byen, og
ved det halvt landlige Præg, der hviler over den paa Grund af de mange
Haver og det store Kreaturhold. Ogsaa Omegnen har noget paa sin Vis
ejendommeligt med sine grønne, aldeles flade Marskenge, som ved Høj-
vande om Efteraaret og Vinteren overskylles af Havet, der kan naa helt
op til Byen. V. for Ribe danner Aaen mellem sine Bugtninger to Halvøer,
„Holmene", som navnlig i Høsttiden ere et yndet Udflugtssted for Ripenserne.
Byens Købstad grund opgaves Jan. 1903 til c. 96 Td. Ld., Markjor-
derne til 3554 Td. Ld. (ved Res. af 7/e 1^7 7 indlemmedes nogle Arealer
af St. Katharinæ Landsogn i Købstaden). Der var da 44 Gader og Stræ-
der og to Torve (Domkirkepladsen og Støckens Plads). Husenes Antal
var 592, hvoraf 526 paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1901, i alt
3557 Td. Ld., vare 2916 Ager og Eng (væsentlig Afgræsning 1123 og Eng
1006), 336 Kær og Fælleder, 53 Haver, 48 Skov, 101 Veje og Byggegr.
osv., 103 Hede, Klit osv. Det saml. Hrtk. var Vi 1895 297 Td., hvoraf
94 hørte til 43 Gaarde og 79 til 254 Huse, Resten ikke til noget særskilt
Jordbrug; 28 Gaarde og 126 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa
Markjorderne ligge af større Bygninger Fattiggaarden, Puggaardsminde Kro
og Pavillonen i Plantagen.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var */i 1903 6,503,900
Kr. (Antal af Forsikringer: 645).
Om Ribe Domkirkes Landsogn og St. Katharinæ Landsogn
se under Ribe Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Domkirken, som bliver beskreven særskilt.
St. Katharinæ Kirke, paa en Plads ved Dagmarsgade og Klostergade,
var oprindl. Kirke for Sortebrødreklosteret (se S. 67 7), hvis nordl. Fløj
den udgjorde, og blev 1537 overladt Byen til Sognekirke. Den bestaar af
Skib og Kor ud i eet med flad Altervæg, et lille Trappetaarn ved det nord-
østl. Hjørne og Taarn mod V. Den oprindl. Del, Skib og Kor (med
ll-ap. Beskrivelse afÆrigertgeéJkutnrark, Æ Udgave.
11 B', E].,
Efterirolc fbrlmdes.
1 AmJstue D 5
2 JpateTc .... C 4
3 M-gl Drtmnirujliøuises - ....C 6
4 Bahk.J>isJconW- C 5
5 » landmands- C 5
6 Bispegaard B 5
7 Eptd/nnikns - B 6
8 Fribolig Æderdoms - C 6
9 " ' •fyccreJeassens - C 5
10 Gasocerk -D 3
11 Gæstiboderne B 4
12 Jfaspikd 'Ribe- D 4
13 Eotel „MvVben " C 5
14 ., „Jlibehns" B3
15 Jndzistrifarening B 5
16 JKz7'7ce Dont- C 5
17 " StOdfuirinie E4
18 MndestaUe (Jnders S.Ted-efyJ E 3
19 » {ÆKBev/oft.J ... V 3
20 Missionshus,, Brorsøns Ænde ". B 4
21 Fosffms og Telegrafstaizon C 5
22 Jhæsieqaard- C 5
23 Rcutdnns C 5
24 Slcole Ædhedral - C 6
A.
B
Udfort afT: EJ Berggreen
Forlagt af Uhiversrtetsbog7tand7er GF.C.Gad.
100 ,r>o
300 Meter 1O0 SO O
FT
25 Slcole Sbnzmnne Drenge -C 5
26 •• » Pige- C 5
27 - Teknisk-. ..'.. D 4
28 Spare og Zaanekasse —C 4
29 Spropxlms B 5
30 StimimfnuindsooUg C 5
31 Stiftelse Bangs- C 5
32 " Bruuns- D5
33 Stiftsmuseum lu'be - D 3
34 SyqeJius Jmts -. B6
35 TtMkammer c^
36 Vægtefbotigcrt* ..DG
~ E "~ .
JåceLB.Jamodt? Uih Mail
' ' ' ' A1
3 ? 500Æen
Ribe.
653
Trappetaarn), 33 Al. brede og tiis. 7 3 Al. lange udv., er opf. ved Midten
af 13. Aarh. som en treskibet Bygning af røde Munkesten, men største
Delen af den nordl. Ydermur og en Del af den sydl. ere senere omsatte,
den nordl. i 1745; saaledes findes nu en Art Munkeskifte (en Binder efter
hver Løber) væsentlig kun i Øst- og Vestgavlen og i den østligste Del af
Nordmuren, medens Stenene i øvrigt ligge i Krydsskifte. Korgavlen har 4
spidsbuede Vinduer, to meget høje for Midtskibet og et noget mindre for
hvert af Sideskibene (det sydl. nu tilmur.). Mellem Vinduerne findes 4, vist-
nok oprindelige Murstivere og oven over dem Tandsnitskifter. Nordsiden,
50RT6BRØDRC KLOST6R.
0 CL
Sr.GRTHRRinFB KIRK6
1 RIBe •
6FT6R PROF. H.O.RmDeRGS
OPtTtRHLinG SS89-
j.t.h. 190a
r
■ ■lw^sJ»^y=
1 O I
An
TT
v
fe
S *3 1 ><>
Grundplan af St. Katharinæ Kirke og Hospitalet.'*
A. Klostergaard. B. St. Katharinæ Kirke.
som ved flade Murpiller er inddelt i 6 Felter, har i hvert Felt eet stort
Vindue; kun det østligste er spidsbuet, de andre ere 1745 blevne rund-
buede. I Sydsiden findes kun 3 smaa, udv. rundbuede Vinduer længst mod
0., idet det øvrige af Muren dækkes af Klosterets Korsgang. Over Koret
sad tidligere et lille Klokkespir. Ved Byens Brand 1580 led Kirken en
Del; i en Ansøgning af 1593 siges, at Kirken efter Branden endnu havde
stor Mangel paa Kor, Hvælving, „Taarn", Stole o. a. I den nærmest flg.
Tid samlede Kirken sig dog lidt Formue, og 1617-18 opførtes Taarnet for
c. 3170 Rd. (1619 fornyedes ogsaa Korspiret). Taarnet var dog ikke for-
svarlig bygget, navnlig var Grunden for svag til at bære det, og 1651
654
Ribe Amt.
befaledes et Syn taget over det, uden at man dog ved, om der blev fore-
taget noget. Derimod nedtoges 1745 Taarnets øverste Del (efter Sigende
har det oprindl. været 52 Al. højt), og det bragtes under eet Tag med Midt-
skibet. Taarnet er c. 12 Al. bredt, af store røde Mursten i Krydsskifte.
Taarnrummet, nu med fladt Loft, er Forhal; over Indgangen staar 1617
og Chr. VTs Navnetræk (vel til Minde om Forandringen 1745).
Kirkens Indre røber paa enkelte Punkter Paavirkning fra Domkirkens
Arkitektur. Som nævnt ere baade Skib og Kor treskibede. Midtskibet
aabner sig ud til de noget lavere Sideskibe ved 6, paa firkantede Piller
hvilende Arkader, af hvilke de 4 vestligste til begge Sider ere spidsbuede,
medens de 2 mod 0. ere rundbuede, mulig som Vidnesbyrd om, at denne Del
af Kirken er opf. først. Over Arkaderne findes et Skingalleri af lign. Art
St. Katharinæ Kirke, set fra S. O.
som i Domkirken, bestaaende af 3 og 3 i en sænket Flade lige højt rækkende,
men nu tilmurede smaa Buer med let Tilspidsning foroven og omsluttede
af en højere opstigende, større Spidsbue ; de smaa Buer bæres af firkantede
Piller. Gulvarkadepillerne have paa den mod Sideskibene vendende Del
halvpilleagtige, dobbelte Fremspring til Støtte for Hvælvinger, som dog kun
ere bevarede i det sydl. Sideskib; i det nordlige maatte de nedtages 1745
paa Grund af Brøstfældighed og erstattedes med Træloft. Efter en lidet
sandsynlig Angivelse har Midtskibet ogsaa haft Krydshvælvinger, som skulle
være ødelagte ved Branden 1580 og kort efter afløste af Bjælkeloft; nu
er der i alt Fald fladt Gibsloft. Midtskibets to østligste Fag udgøre
Koret, hvis Gulv er hævet nogle Trin over Skibets. De to tilsvarende Fag
mod 0. i det nordl. Sideskib ere afskildrede til Sakristi, i det sydl. Sideskib
til Varmeapparat m. m. Kirkens Indre blev restaureret 1837-38.
Den udsk. Altertavle, opsat 3% 1650 (restaur. 1750), med Fr. III's
Ribe.
655
Navnetræk i Topstykket, har Malerier: i Midten Nadveren, til Siderne
Christus i Getsemane og Christi Daab, foroven Korsfæstelsen. To malm-
støbte Alterstager ere skænkede 1670 af Tolder Maturin du Pont. Til
hver Side i Koret staa 7 Munkestole fra sen Middelalder, temmelig
tarvelig udskaarne og med Klapsæder med Misericordier. Rigt udsk. Præ-
dikestol i Renæssancestil fra 1591 (restaur. 17 50) med Fremstillinger
af Christi Barndomshist. ; paa Himlen staar ogsaa 1591. Døbefonten, af
Granit med Evangelisternes Navne indhuggede paa Kummen, er den op-
rindelige. I Midtskibet hænge 3 Lysekroner fra 1703, 1705 og 1723, i
dets Vestende er et Orgel, der c. 1649 skænkedes Kirken af Domkirken, men
helt ombyggedes 1885. I det nordl. Sideskib to store Malerier; det ene,
St. Katharinæ Kirkes Indre.
Gangen til Golgata, er malet af J. Roed og skænket c. 1850 af Pastorinde
Bang, det andet, Korsfæstelsen, er fra 1694; i Sakristiet en Series pastorum.
Af Mindetavler og Epitafier er der nu kun faa : i Sakristiet Mindesten
over Præsten Jakob Sørensen, f 1580, Mindetavle over Raadmd. og Farver
Peder Christiansen, f 1723, og et Maleri fra et Epit. over Raadmd. og Tol-
der Carsten Olufsen, f 1659, og Hustru, med Billeder af dem og Børn;
i Koret Mindesten over forann. C. Olufsen med Hustru og to Døtre, og over
Præsten Mag. Jørgen Larsen Fog, f 1710, samt Mindetavler over nævnte
Fog og over Regimentskvarterm. Knud Hauchs Enke Sophie Brun, f 1703
{med deres Bill.). Af Ligsten indeholder Kirken derimod flere, nedlagte
dels i Sakristiets, dels i Forhallens Gulv. I Sakristiet Ligsten over 1) Borger
Chr. Jessen, f 1583, og Hustru samt Sønnebarn; 2) Borgmester Ib Jensen,
f 1602, og Hustru; 3) Raadmd. Thomas Bonum, f 1606, og Hustru; 4)
656 Ribe Amt.
Borgmester Niels Poulsen, f 1606, og Hustru (hans Billede i Legemsst.); 5)
Hans Jakobsen, Borger, f 1624, og Hustru (deres Bill. i Legemsst.); 6)
Peder Orlov, f 1633, og to Hustruer; 7) Handelsmd. Jes Hansen Kjær-
gaard, f 1641, Hustru og Søn Købmd. Mads Jessen Mulvad, f 1679;
8) Raadmd. Mads Lassen Lime, f 1643, og Hustru; 9) Raadmd. Las
Jensen Bonum, f 1645, og Hustru, og Handelsmd. Gregers Pedersen
Terpager, f 167 5, Hustru og Søn Peder Gregersen Terpager, f 1684; 10)
Præsten David Lauridsen Foss, f 1659, Hustru og to Døtre; 11) Vold-
borg Hans Guldagers, f 1673, og hendes Datter; 12) Bager Jakob Hansen,
f 16.., og Hustru; 13) Handelsmd. Klaus Nielsen Kierkeby, f 1692, og
Hustru, og Nis Hansen Guldager, f 1660, og Hans Clausen Kierkeby,
f 1659; 14) Delefoged paa Riberhus Villum Knudsen Grov, f 1692, og
Hustru; 15) Handelsmd. Bertel Michelsen, f 1695, og Hustru; 16) Sophie
Klemensd. Brun, f 1703 (Stenen lagt af hendes Mand, kgl. Regimentskvarterm.
Knud Hauch, f 1709, og hans 2. Hustru); 17) Handelsmd. Peder Knudsen,
f 1738, og Hustru; 18) Niels Møller, f 1783; 19) Maren Oulindsdatter,
f 1791; 20) Farver Mikkel Pedersen Barsballe, f 1796, og Hustru; og
21) Købmd. Las Hansen Mahler og Hustru. I Forhallen Ligsten bl. a. over:
1) Borgmester Søren Jakobsen, f 157 7, og Hustru samt Chr. Engelstoft,
f. 1638; 2) Raadmd. Anders Sørensen, f 1598, Hustru og Datter; 3) Borg-
mester Kjeld Jørgensen, f 1623, og Hustru; 4) Kapt. Hans Andersen, f 1625,
Handelsmd. Thomas Jensen Gamst, f 1644, og deres Hustru; 5) Kandestøber
Henr. Jakobsen Pinie, f 1690, og Hustru; 6) Kirkeværge Chr. Christensen,
f 1698; og 7) Raadmd. og Farver Peder Christiansen, f 1723, og Hustru.
Af Kirkens to Klokker er den ældste og mindste, „St. Katharina", støbt
1477 til St. Nicolai Kirke. (Om Kirken se Helms, Ribe Domkirke S. 78-
79). — Kirkegaarden omkring Kirken blev først indrettet i Slutn. af
16. Aarh. ; den blev nedlagt 1807 og omdannet til Anlæg.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en ordineret
Kateket, der tillige er Førstelærer ved Borgerskolen. Kirken ejede ved Udg.
af 1902 i Kapitaler 27,321 Kr., Jorder til Værdi af 34,000 Kr., nogle
Tiender samt aarl. Indtægter for solgte Jorder (idet Købesummerne for
disse ere konverterede til aarl. Bygafgifter efter Kapitelstakst) og i Legater
2200 Kr.; dens Gæld var 11,079 Kr.
Et Missionshus „Brorsons Minde", ved Skibbroen og Fiskergade,
er opf. i 1900 af røde Mursten.
Byens eneste Kirkegaard, mod S. ved Aaens sydl. Arm, er fælles for
begge Kirker og de to Landsogne. Den er anlagt 1807, tagen i Brug
1808 og flere Gange udvidet, sidst 1902, da den saakaldte „Lisbeth Dok-
tors Toft", der 1750 skænkedes af Præsident C.M.Worm (f 1753) til
St. Katharinæ Kirke, blev indlemmet i den. Paa Kirkegaarden, der nu er
c. 5 Td. Ld., er der 1890 opf. et Ligkapel i gotisk Stil af røde
Mursten (Arkitekt : Prof. H. C. Amberg). Paa Kirkegaarden ligge begr. bl.
a. Biskopperne S. Middelboe, f 1811, J. M. Hertz, f 1825, C. D. Koefoed,
f 1831, Tage Chr. Muller, f 1849, J. B. Daugaard, f 1867, og C. F.
Balslev, f 1895, og Stiftamtmændene H. Koefoed, f 1822, H. C. S. Finsen,
t 1892, og H. C. Nielsen, f 1885, samt Apoteker F. H. Støcken, f 1868.
Raadhuset, Hj. af Stenbo- og Sønderportsgade, bestaar af to under
ret Vinkel sammenstødende Fløje. Hovedfløjen med Facade ud til Stenbo-
gade, er et middelalderligt Stenhus, der 1709 købtes af Byen for 365
Ribe.
657
Rd. og indrettedes til Raadhus. Huset nævnes første Gang 1496; egentlig
bestod det dog af to Huse, hvoraf det sydligste eller Hjørnehuset har været
lidt højere i nederste Etage og tillige lidt dybere end det andet. Da Kanniken
Niels Torkilsen 1528 købte Bygningen, var den forfalden, og han har da
rimeligvis ombygget den. Det er en gotisk Bygning i to Stokv. af røde Munke-
sten i uregelmæssigt Skifte, med Trappegavle, fladbuede Vinduer og to spids-
buede, smukt profilerede Døre, hvorover to Sandsten med lat. Indskrifter
(„Christus vincit", „Christus regnat"). I 1892-94 blev Fløjen restaur. under
Ledelse af Arkitekt,
C.
Prof. H. C. Amberg
(indviet 15/4 1894),
der tilbyggede den 2
Stokv. høje Sidefløj
ud mod Sønderports-
gade, i Stil med Hoved-
fløjen, af røde Mur-
sten paa Granitsokkel,
samt et firkantet Taarn
med Pyramidetag i det
indv. Hjørne mellem
de to Fløje. I Hoved-
fløjen er i 1. Stokv. en
rummelig Forsamlings-
sal (med Forhal), hvori
findes Malerier bl. a.
af Dronn. Sophie Mag-
dalene og af flg. Stifts-
befalingsmænd og Stift-
amtmænd : Albert
Skeel,f 1639, Gregers
Krabbe, f 1655, Hans
Schack, f 1676, Fr.
E. Speckhan, f 1697,
Hans Schack, f 1711,
C. C. Gabel, f 1748,
Holger Skeel, f 1764,
Hans Schack, f 1796,
Th. Levetzow, f 1817,
W. J. A. Moltke, f
1835, M. S. V. Spon-
Raadhuset, set fra Sønderportsgade.
neck, f 1874, og H. C. Nielsen, f 1885. I Sidefløjens 2. Stokv. findes
en stilfuld Amts- og Byraadssal med tidligere Lensmænds og Raad-
mænds Bomærker og paa den ene Endevæg et Maleri af Ribe i Middel-
alderen. I øvrigt indeholder Raadhuset Rets- og Forligslokaler, Arkivrum
for By, Herred og Politi m. m. og i et lille Værelse i Hovedfløjens 1. Stokv.
en 1902 indrettet, lille værdifuld Raadhussamling, som indehoider et Udvalg
af Byens gamle Breve og Protokoller, deribl. et Haandskrift af Riber Ret,
en Raadmandsstob fra 1564, gamle Sværd, Jærnlænker, Morgenstjerner m.
m. (se R. Raadhussaml., ved C. A. Jensen, Ribe 1902). Ved Siden af
Raadhuset ud mod Domkirkepladsen, ligger Arresthuset, en tidligere
Trap: Danmark, 3. Ud^. V.
42
658
Ribe Amt.
Kommuneskolebygning, der er ombygget i gammel Stil 1890-92 af H. C.
Amberg; den er i to Stokv. med Kælder, af røde Mursten paa høj Granitsokkel.
Kælderen og en Del af nederste Stokv. er noget ældre end den øverste Del
af Huset, opf. af Munkesten. Arresthuset indeholder bl. a. 9 enkelte og 2 dob-
belte Celler til Arrestanter, 2 Baderum, Arrestforvarerbolig, Forhørslokale og
Kontor. Raad- og Arresthuset ejes af Købstaden med 5/u og af Amtet med 6/n.
Byens ældste Raadhus laa N. for Domkirkens Kirkegaard („Bøddelgade"),
altsaa paa Nordsiden af den nuv. Plads; 1394 købtes til Raadhus en Byg-
ning i Grønnegade (der skal have været Købmandsbors), som senere ud-
videdes med to Naboejendomme; det var grundmurede Længer, 3 Loft
høje, med Trappegavle og hvælv. Kældere; da Bygningerne paa Grund af
Amts- og Byraadssalen i Raadhuset.
Brøstfældighed maatte opgives 1709, bleve de nedbrudte. Det ældste Raad-
hus, ligeledes af Sten, stod endnu til 1736 og var i Mellemtiden blevet
benyttet til Fængsel.
Katedralskolen, Puggaardsgade, er i sin nuv. Skikkelse opf. 1856
som en trefløjet, grundmuret Bygning; oprindl. var kun Hovedfløjen mod
V. i to Stokv., medens Sidefløjene mod N. og S. vare i eet, men 1884-85
bleve ogsaa disse forhøjede til to Stokv. Skolen indeholder bl. a. 12 Klasse-
værelser, Værelser til Samlingerne, deribl. et Bibliotek paa 15-16000 Bd.,
en fysisk og en naturhist. Saml. og en i Klasserne anbragt Saml. af galvano-
plastiske Gengivelser af antik Kunst, anskaffede for Midlerne af det 1828
stiftede Thurah-Falsterske Legat; endvidere Gymnastiksal med Baderum (i
nordl. Sidefløj), og en Festsal (i sydl. Sidefløj), hvori Portrætter af Rektor,
Biskop Laur. Thurah, f 1731, og Rektor Chr. Falster, f 17 52. Paa Gangen
Ribe. 659
paa 1. Sal hænge 3 Billeder af et Epitafium fra St. Katharinæ Kirke (de to Rek-
torer Laur. Gjødesen eller Ægidiussen, f 1597, og Ægidius Lauridsen, f 1627,
og Iver Lauridsen?). Rektor bo lig en 0. for den sydl. Sidefløj ved
Skolegaarden, hvori flere Lindetræer og et mægtigt Kastanietræ, er en
middelalderlig Bygning i to Stokv. af røde Munkesten, som stammer fra
Puggaards Stiftelse (se ndfr.). Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere
og 8 Adjunkter, 1 Timelærer samt 1 Gymnastiklærer og 1 Gymnastik-
lærerinde; ved Udg. af 1902 var der 96 Elever (hvoraf 37 i Realklas-
serne) foruden 33 i den af Lærerne opr. Forberedelsesskole. — Skolen er
meget gammel, thi allerede ved Domkapitlets Oprettelse 1145 omtales den,
da dens Bestyrelse overdroges til Domkapitlet, og c. 20 Aar senere nævnes
en Kannik Bonifacius, der var Skolemester ved Domskolen. Til Fremme af
Skolen skænkede Biskop Tyge 1278 2 Læster (60 Td.) Rug af Darum
Præstekalds Indtægter, for at 100 fattige Børn af Ribe Stift, foruden alle fra
Darum Sogn, derfor kunde have fri Undervisning, og 1298 oprettede Biskop
Christian af Gods i Jylland den saakaldte Puggaards Stiftelse, for at 20
fattige Skolebørn, som duede til Studeringer, og som skulde tages fra alle
Dele af Stiftet, kunde faa fri Bolig og Bespisning i Byen. Stiftelsen, som
stadfæstedes 1303 af Pave Benedikt XI og 1304 fik Skattefrihed af Erik
Menved, ligesom den senere fik flere Forøgelser ved Gaver, styredes af en
Forstander, som havde Bolig paa Puggaard, beliggende hvor nu Skolen har
Plads, medens Børnene boede i Pughuset (vistnok den nuv. Rektorbolig),
og samtidig opførtes ogsaa St. Michaels Kirke der (se S. 678). Efter Re-
formationen blev Stiftelsens Gods lagt til Hospitalet, men Bygningen i Ribe
blev under Skolen. Skolens ældste Plads i Middelalderen var i Nærheden
af Puggaard, omtrent hvor den nu ligger ved Skolegade, som Puggaardsgade
dengang hed. Senere flyttedes den til St. Hansgade, den nuv. Bispegade;
ved Aar 1500 fik den Plads lige over for Domkirkens Vestgavl paa Hj.
af den nuv. Skolegade og Grydergade i en Bagbygning (som delvis staar
endnu), et meget indskrænket Lokale, i alt Fald for 700 Disciple, som den
havde paa den Tid (1592 var der 315, ved Midten af 17. Aarh, endnu
c. 130). Senere blev den udvidet, saaledes 1586 med en Længe ud til
Grydergade og i 1720'erne, da en Længe ud mod Skolegade opførtes. Da
Skolen 1856 flyttedes til dens nuv. Plads, blev den gml. Skolebygning
solgt til Byens Sparekasse, som siden indrettede den til Fribolig. En Plan
fra 1636 om at oprette et Gymnasium i Ribe kom ikke til Udførelse. (Om
Skolen se P. T. Hansseny Ribe Skoleprogram 1822 og 25; P. N. Thorup,
R. Skoleprogr. 1824, 26, 27, 28, 30, 32, 37 og 43, samt Hist. Efterrtn.
om R. Cathedralsk. 1. Del 1. Hæfte, Ribe 1846; C. H. A. Bendtsen, Om
R. Kathedralsk. Bygninger før og nu, Skoleprogr. 1856; Kirken. Saml. 3.
R. VI S. 171 flg.).
Der er i Byen to kommunale Skoler: Drengeskolen, Bispegade,
opf. 1856 af røde Mursten i to Stokv.; den har 6 Klasser. Pigesko-
len, i Hundegade, med Lærerboliger i Forhuset, er opf. 1889-90 (Bygnings-
inspektør J. V. Petersen) af røde Mursten i to Stokv.; den har 10 Klasse-
værelser. I begge Skoler var Børneantallet ved Udg. af 1902 470, og
der var ansat 7 faste Lærere og 1 Gymnastiklærer, 4 faste Lærerinder, 1
Gymnastiklærerinde og 2 Haandgerningslærerinder (desuden om Vinteren 1
Timelærer for Drenge). Endvidere er der Ribe Markskole, opf. 1881 (1
Lærer og 1 Vinterlærerinde, 53 Elever). — Teknisk Skole, Dagmarsgade
42*
660 Ribe Amt.
lige ved Aaen, er opf. 189 7 i to Stokv. med Kælder (Arkitekt: G. Jen-
sen). — Ribe private Seminarium, opr. 1899, har Lokale i Teknisk
Skole; det har foruden Forstanderen 5 Lærere; 3 Klasser og 29 Elever. —
Ribe nye Pigeskole er opr. 1890 af en Kreds af Privatmænd (4 Klasser
med 7 Lærere og 39 Elever). — Ribe Mælkeri- og Højskole, Kors-
brødregade, er opr. 1878 paa Lustrupholm, flyttet 1889 til Ribe.
Ribe Stiftsmuseum, St. Nicolaigade, har Plads i en 1864 af røde Mursten
i Renæssancestil opf. Privatbygning (Fabrikant Giørtz's; Arkt. : Winstrup)
i eet Stokv. med Kælder, 1891 købt af Byen med Underst, af Staten for
16,000 Kr. Museet indeholder to af hinanden uafhængige Afdelinger: 1)
den antikvarisk-historiske Samling, i Kælderen, der er stiftet 1855
af den daværende „Danske Forening", og som først havde Plads i Kate-
dralskolen og senere i Hospitalet, indtil den 1898 flyttedes hertil; den om-
fatter c. 4000 Numre fra forhist. og c. 1000 Numre fra hist. Tid (Oldsags-
saml., særlig fra Stenalderen, Træværk fra Bygninger i Byen, Genstande
fra Middelalder og nyere Tid). 2) Kunstsamlingen, der omfatter Male-
rier (c. 40), Skulpturer (c. 100), Raderinger, Haandtegninger m. m. Hver
Afdeling har sin særlige Bestyrelse. Museet er en selvstændig Stiftelse, der
ejer sig selv. Begge Afdelingerne faa aarl. Understøttelse af Staten. Byg-
ningen er assureret for 64,000, Afdelingerne for henh. 20,000 og 65,000
Kr. Til Museet hører en stor, smuk offentlig Have.
Bispegaarden, i Korsbrødregade, paa Korsbrødreklosterets Grund (se
S. 67 7), blev købt af Staten til sit nuv. Brug 1869 under Biskop Balslev.
Den bestaar af en Hovedfløj ud til Gaden, i to Stokværk med Kælder,
opført af røde Mursten, og en Sidefløj i 1 Stokværk. Det antages alm.,
at denne Sidefløj er Rest af Korsbredreklosteret; de ret tykke, overkalkede
Ydermure ere af Munkesten, men Skiftegangen tyder paa, at Murene enten
ere omsatte i senere Tid eller i Hovedsagen ere rejste efter Klostertiden. —
Den ældste Bisperesidens laa i Grydergade. Paa Biskop Christians Tid
(f 1313) laa Bispegaarden i St. Hansgade, nu Bispegade, en meget anselig
Gaard, som strakte sig langs en stor Del af Gadens Østside og med sin
Grund naaede helt ud til Plundegade (se videre S. 662). Efter Reforma-
tionen laa Bispegaarden i Skolegade, hvor den indtog hele Østsiden lige
ud til Sønderportsgade; den var af Bindingsværk i to Stokv. Da H. A. Bror-
son blev Biskop, blev den solgt ved Aukt. 1742. Paa et Hus i Gaden
har Turistforeningen for R. og Omegn i 1901 ladet opsætte en Minde-
tavle med Indskr. : „Danmarks Reformator Hans Tausen, Biskop over R.
Stift 1542-61, boede i den ældre Bispegaard, som laa her og paa Nabo-
grundene mod N., 0. og S.". Brorson købte til Bolig Taarnborg, ogsaa
kaldet Blaagaard paa Grund af de mørkglaserede Tagsten, i Puggaards-
gade, hvorhen han flyttede 1743 eller 44; 14/2 1761 udstedte han til Sta-
ten Skøde paa sin „nu iboende Gaard i R., Blaagaard kaldet, til at være
og forblive en bestandig Bisperesidens for efterkommende Biskopper i R.".
Navnet Taarnborg findes første Gang i en Liste fra c. 1440 i „Ribe Olde-
moder" over Grunde, som gave Jordskyld til Domkapitlet. Da Embedet
som Succentor ved Domkirken oprettedes 1452, overlodes Taarnborg ham
til Residens. Efter Reformationen kom den til Kronen, som 1540 solgte
den til Biskop Oluf Munk (f 1569), der vistnok har opf. den nuv. Bygning.
Fra ham gik den over til Datteren Magdalenes Mand Josva v. Qualen, der-
paa til hendes 2. Mand, den berygtede Sigfred Rindschat, som solgte den
Ribe.
661
til Biskop Hans Laugesen (f 1594). Den arvedes af dennes Svigersøn,
Anders Sørensen Vedel og hans Søn Magister Søren Andersen V., f 1653,
der 1651 overdrog den til Svigersønnen Dr. Ludv. Pouch; 1742 skødede
Bager Hans Pickmann den til Hospitalsforstander Hans Kragh, som
vistnok har solgt den til Brorson. Efter at Staten 1868 havde mageskiftet
den til Enkefru G. M. Knudsen, blev den lejet ud til private og fra 1891
lejet af Staten til Posthus og Bolig for Postmesteren; i 1902 købte
Staten den. Taarnborg er en i sit Slags enestaaende Bygning. Det fritliggende
Hus i een Længe med Gavl ud til Gaden har Karakter som en Herre-
gaard fra Chr. III's
Tid, vel fordi Oluf
Munk brugte den
som en Herregaard,
hvortil han havde
Avling, og hvortil
hans Kapitelsbøn-
der maatte gøre
Hoveri. Huset er
opf. af røde Munke-
sten i Krydsskifte
med fladbuede Vin-
duer og haroprindl.
haft to Etager, som
skilles ved en Bue-
frise, men senere er
det nederste Stokv.
delt i 2. I den op-
rindl. nedersteEtage
sad Vinduerne me-
get højt (flere ses
tilmur.). Paa Nord-
siden, hvor der nu
er en lille firkantet
Udbygning, har der
staaet et sekskantet
Trappetaarn med
Pyramidetag (vist-
nok det, som har
givet Bygningen
dens gamle Navn) ;
Taarnet stod endnu c. 1740; dets Fundamenter fandtes 1901. Ogsaa
to Kvistgavle paa Sydsiden ere fjernede. Der paatænkes nu (1903) en
Restauration af Huset (ved Prof. H. C. Amberg). Paa Foranstaltning af Stift -
amtmd. Stemann er der paa Bygningen 1901 indsat en hvid Marmor-
tavle med Indskr., at Brorson boede her de sidste 20 Aar af sit Liv.
Stiftamtmandsboligen, Puggaardsgade, er en ældre Bygning i to
Stokv. af røde Mursten; paa en Marmorplade paa Sydgavlen staar, at den
er opf. 1797 af W. Moltke og E. Lytken.
Ribe Hospital, ved St. Katharinæ Kirke, har mulig allerede begyndt
sin Virksomhed 1537, men kom først ret i Stand ved Fundats 12/10 1543,
JU.U. /fc>2
Taarnborg.
662
Ribe Amt.
da Chr. III skænkede det Sortebrødreklosteret (se S. 67 7) med Bygninger,
Gaarde, Huse, Abildgaard, Have og Gaardsrum (dog ikke Kirken, se S. 652)
til et almindeligt Hospital for fattige, saare og syge Mennesker, og til denne
Gave føjede han af Skads Hrd.'s Kongetiende 3 Læster Korn og 50 Lam,
Hospitalets Gaard.
samt to store Enge ved Byen, Helligaandsgaarden i Ribe med alt dens
Tilliggende, dog først efter den dav. Besidders Død (se S. 678; 1556 fik
Hospitalet i Stedet for selve Gaarden den gamle Bispegaard, som det solgte
1598), og den ligeledes i Ribe liggende St. Jørgensgaard , et Vikarie i
Vorbasse Nebel og St. Jørgens Hospital i Kolding (det sidste blev dog 2
Aar efter lagt til Koldinghus, og 1552 fik Hospitalet Vederlag i andet
Ribe. 663
Gods; se S. 320). Ved kglt. Brev af ll/1 1554 blev Puggaards Stiftelse
med tilhørende Gods lagt til Hospitalet (se S. 659), mod at dettes For-
stander skulde give 12 fattige Peblinge Underhold og bidrage til 5 Høreres
Løn ved Katedralskolen. Senere forøgedes Hospitalets Formue ved andre
Gaver, deraf ogsaa fra private, ligesom det ogsaa en Tid fik større Ind-
tægter ved at optage Lemmer, mod at de indskød Kapital, som efter
deres Død tilfaldt Stiftelsen. Ved Anordning af 14/9 1652 bestemtes
Lemmernes faste Antal til 63; desuden var der et ubestemt Tal, som fik
Kosten uden at bo i Hospitalet. Nu optager det 16 Lemmer (4 Mænd og
12 Kvinder), som faa fri Bolig, Lys, Varme, Vask, Medicin og Lægehjælp
samt 34 Øre dagl. ; desuden faa 6 Personer af den dannede Middelstand
(„Pensionærafdelingen") Bolig osv. samt hver 170 Kr. aarl., og 7 Personer
uden for Hospitalet faa en aarl. Pengeunderstøttelse (32 Kr.), men disse
Understøttelser agtes efterhaanden inddragne til Fordel for Hosp. Beboere.
Hospitalet ejer Jord af 1 1 Td. Hrtk. samt Kongetiende af Gaverslund, Næsbjærg,
Aarre, Vejrup, Starup, Grimstrup, Roust, Hjortkjær, Lustrup og Henne Sogne og
en Kapital paa 159,218 Kr. Bygningerne ere brandforsikrede for 105,172
Kr. Det bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og Borg-
mesterens, St. Katharinæ Kirkes Sognepræsts og Fysikus' Inspektion af en
Forstander.
Hospitalet har stadig sin Plads i det gamle Sortebrødrekloster, en i
antikvarisk og arkitektonisk Hens. lige interessant Bygning, der i Hoved-
sagen er bevaret som, da Munkene forlode den ved Reformationens Ind-
førelse (en fuldstændig Restauration under Ledelse af Prof. H. C. Amberg
er projekteret af Staten). Den er overhovedet den ældste, helt bevarede
Klosterbygning i Landet, opf. ved Midten af 13. Aarh. Den bestaar af
4, omtr. under rette Vinkler sammenbyggede Fløje, der omslutte en firkantet
Gaard, „Fratergaarden" (60X54 F.), i hvis Midte staar et stort Lindetræ.
Til Nordfløjen slutter sig Klosterkirken, den nuv. St. Katharinæ Kirke (se
Grundpl. S. 653). Alle 4 Fløje ere i to Stokv. med tykke Ydermure af
røde Munkesten, dels i sædvanligt Munkeskifte (i Vestfløjen og i Sydfløjen
undt. dennes Østgavl), dels i et Skifte, hvor en Binder følger efter hver
Løber (i de andre to Fløje og i Sydfløjens Østgavl; jvfr. under St. Katharinæ
Kirke). Paa alle Fløjes Gaardside er der foroven Tandsnit og mellem 1. og
2. Stokv. en ejendommelig, gennembrudt, kløverbladformet Frise, denne sidste
dog ikke paa Østfløjen, men derimod ogsaa paa Vestfløjens vestl. Ydermur
og Sydfløjens Vestgavl. I Sydfløjens Nordmur er der indsat 3 Teglsten
med Christushoveder i Hautrelief. Ind mod Fratergaarden have alle Fløje
oprindl. i nederste Stokv. aabnet sig med spidsbuede, smukt profilerede
Arkader, men disse ere nu tilmurede. Bag Arkaderne strækker sig den
gamle Korsgang, hvorfra Indgangen som sædvanlig var dels til Rummene
i Klosteret, dels til Kirken. Korsgangen, med spidsbuede Krydshvælvinger,
er endnu helt bevaret i Østfløjen, delvis i Nord- og Sydfløjen. Nordfløjen, som
aldrig har været bredere end nu og med et Halvtag støtter sig til Kirkens
sydl. Sideskib, indeholder i nederste Stokv. ikke andet end Korsgangen,
og det samme er nu Tilfældet ved Østfløjen, efter at det øvrige af denne
er nedbrudt; 6 Fag vare allerede borte 1652, og Resten styrtede ned
under en Storm i Slutn. af 17. Aarh. I dette forsvundne Parti fandtes
længst mod N. et stort, overhvælvet Rum, der brugtes som Spisestue for
Katedralskolens Disciple, saa længe de fik Kosten i Hospitalet. I Øst-
664
Ribe Amt.
fløjens nuv. østl. Ydermur er der i 1875 afdækket et meget smukt Dob-
beltvindue fra Midten af 13. Aarh. , delt i Midten ved en Søjle af
forskelligt farvede brændte Sten, med Hoved- og Fodstykke af Kalksten,
og omsluttet af en rundbuet, rigt profileret Blinding (se Tegn. af ældre nordisk
Arkitektur 1. S. 3. R. PI. 5). Ved Gravning i Grunden har man i nyeste
Tid truffet mindre Rester af den nedbrudte Østfløjs Fundament og af dens
Gulv. — Fraset Korsgangen er Ruminddelingen i Hospitalet for største
Parten ændret siden Klostertiden; alle Værelserne have flade Lofter; ogsaa
Vinduesaabningerne ere væsentlig fra nyere Tid, men mange af de oprindl.,
næsten udelukkende fladbuede Vinduer ses tilmurede. Paa Sydfløjens Facade
Parti af Hospitalets østl. Korsgang med det gamle Dobbeltvindue.
mod S. er indsat en Sten, hvis Indskrift melder om Hospitalets Historie
og bl. a., at det ved egne Midler fik en forbedret Indretning i Aarene 1825,
26 og 27.
I Sydfløjen, nu Hovedfløjen, er i Stuen Forstanderens Bolig, en Mand-
folkestue, Ligstue og Stiftsarkiv, i 2. Stokv. to Lejligheder for Pensio-
nærer (Frøkner) og 4 Lemmestuer; under Fløjens østl. Ende er en oprindl.
Kælder, dels med fladt Bjælkeloft, dels med Tøndehvælving. I ældre Tid,
vistnok endnu op i 19. Aarh., udgjorde næsten hele den vestl. Halvdel
af denne Fløjs 1. Stokv. eet stort Rum, „Sygestuen", hvori der var en
Mængde Sengesteder til de syge; Stuens Vestende var indrettet som Kirke.
I Vestfløjens nederste Stokv. har der indtil 1861 været Daareanstalt; senere
havde den antikvariske Saml. (se S. 660) Plads her; nu er det tomt; i
2. Stokv. bo 3 Pensionærer. En Pensionær bor i 2. Stokv. af Østfløjen. I
Ribe.
665
øvrigt benyttes Østfløjen og hele Nordfløjen til Oplagsrum og lign. Ud fra
Østfløjen er der i nyere Tid bygget Udhuse. Vinkelret ud fra Sydfløjens
Sydside, nær dens Ostende, har der udgaaet en Bygning i 2 Stokv., c. 27
Al. lang og 12 Al. bred, opf. i den senere Middelalder af røde Munkesten;
den nedbrødes ved Midten af 19. Aarh. Her var, i alt Fald i 19. Aarh.,
Forstanderens 'Bolig. (Se Studierejser af Kunstakad. Elever, II PI. 3.
I den antikv. Saml. i Ribe findes Grundpl. og Opstalt af Hospitalet, udf.
1841 af Maler P. Ussing).
Sygehuset for Amt og By, Nygade, er opf. 1873 som en trefløjet
Bygning af røde Mursten i eet Stokv.; det har 33 Senge. Epidemihuset,
ved Siden af Sygehuset, er opf. 1888
(Arkitekt: H. C. Amberg) af røde Sten;
det har 12 Senge. Syge- og Epidemihuset
ejes af Amt og By med henh. 3/4 og 1/4.
Fattiggaarden, noget uden for Byen
ved Farupvejen, er opf. 1879 af røde
Mursten og bestaar af 4 Længer i 1 Stokv.
Den har Plads til 3 5 Lemmer. Paa Gaar-
den drives et Mønsteravlsbrug.
Andre milde Stiftelser: Pastor
Bruuns Stiftelse, Hundegade, af røde
Mursten og Bindingsværk i 1 Stokv., er opr.
1822 af Præsten Andr. Chr. Bruun (f 1824)
til Fribolig for en Præsteenke af Ribe
Stift og for en Borgerenke af Ribe,
fortrinsvis Slægtninge af Stifteren. Stif-
telsen bestyres af Stiftsøvrigheden. Pastor-
inde Bangs Stiftelse, Skolegade, af røde
Mursten i 1 Stokv. med Kvist, fra 18.
Aarh., er opr. 1865 af Marie Margr. Cecilie
Biering (f 1872), Enke efter Præsten J.
Bang, med to Friboliger for en Enke og
en ugift Datter af en Embedsmand. Stif-
telsen bestyres af Stiftsøvrigheden. Spare-
kassens Friboliger, Skolegade, af røde
Mursten i 1 Stokv. med Kvist (den æl-
dre Latinskole, se S. 659), er opr. 1887
af Sparekassen for Ribe og Omegn med Friboliger (6 Lejligheder og 3
Enkeltværelser) fra trængende fra R. og Omegn. Den bestyres af Spare-
kassens Direktion. Alderdomsfriboligerne, i Gravsgade, af røde Mursten
i 1 Stokv., have 4 Friboliger og 4 billige Lejligheder for ældre Haand-
værkere, deres Enker og ligestillede i Ribe. De ere opf. 1895 af en Fore-
ning og have en Bestyrelse paa 9 Medlemmer. Dronning Louises Asyl,
Puggaardsgade ved Indgangen til Katedralskolen, af røde Mursten i 1
Stokv., er opr. 1876; det har Plads til 150 Børn og har sin egen Bestyrelse.
Banegaarden, for Enden af Stationsvejen 0. for Byen, er opf. 1874. —
Gasværket, lige over for Banegaarden, er anlagt 1863 af Direktør Howitz
og ejes af Byen; efter gentagne Ombygninger og Udvidelser er dets Værdi
1903 ansat til 131,938 Kr. ; i 1901 produceredes 9,126,130 Kbfd. Gas. —
Vandværket, ved Støckens Plads, er anlagt 1887 af Stadsingeniør Jochimsen
Kriigers Monument.
666
Ribe Amt.
og har kostet Kommunen i alt 85,000 Kr. ; Vandtaarnet, af røde Mur-
sten, er opf. efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen. I 1901 var
Forbruget pr. Døgn gnmstl. 2093 Td. — Et Slagtehus, Saltgade, med
Kødkontrolstation, er opført 1895 (Arkitekt: H. Meyer) af Kommunen
for 42,370 Kr. — Posthuset med Telegrafstationen er i den gamle Bispegaard
(se S. 661). Toldkammerbygningen, ved Aaen og Storegade, er ombygget
c. 1845 paa Fundam. af en Bygn. fra 1602, af røde Mursten i to Stokv. —
En Borgmesterbolig med Kontor er opf. 1903 i Korsbrødregade.
Paa hver Side af Stationsvejen ligger et smukt Anlæg, tiis. c. V/2 Td. Ld.,
paabegyndt 1876. I Anlægget S. for Vejen er der 1884 af danske Mænd
rejst et Mindesmærke for Hans Kriiger Bevtoft, en Granitstøtte med
Indskrifter (deribl. bekendte Ord af Kriiger)
og Buste, af Billedhugger Rasmus Ander-
sen. I Anlægget S. for Vejen er 15/6
1902 afsløret et Mindesmærke for
Anders Sørensen Vedel, en c. 9 Fod
høj Granitstøtte med Indskr., Relief billeder
(Vedel hos Kansleren Joh. Friis og Vedels
Bomærke) og en Buste, af Billedhugger
A. Paulsen. Tillige er der i et Hus i
Skolegade af Turistforeningen indsat 1901
en Mindetavle, med Indskr. : „Paa denne
Plads laa Lilliebjærget, hvor A. S. Vedel
boede i 35 Aar indtil sin Død 13/2 1616",
I et Hus i Sønderportsgade er der 1901
indsat en Marmortavle med Indskrif-
ten: „Her laa Jens Sadelmagers Hus,
hvor Digteren Ambrosius Stub boede som
Skoleholder 1754".
Som en Del af det, der bidrager til
at give Byen dens ejendommelige Fysio-
nomi, maa nævnes de 3 Møller: Midt-
møllen, der anlagdes 1526 af Ribe Bor-
geren Svend Neb (efter hvem Nibs Aa har
sit Navn), samt Ydermøllen og Stampe-
møllen, der ogsaa ere anlagte i 16. Aarh. — Om Slotsbanken V. for
Byen se S. 680.
N. for Byen paa begge Sider af Kolding Landevej ligger en Plantage,
c. 44 Td. Ld., anlagt før 1800, men forst efter 1842 er der foretaget Til-
plantning i større Omfang; den ejer sig selv og bestyres af „Forskønnelses-
komiteen". I Plantagen findes en 1802 af „det erkendtlige Ribe" rejst
Mindestøtte for Overpræsident W. J. A. Moltke (f 1835) og en af Kom-
munen 1887 opf. Pavillon.
Gamle Huse. Mere end nogen anden dansk Købstad har Ribe et
gammeldags Præg paa Grund af sine Slipper og snævre, krumme Gader
og det meget store Antal bevarede gamle Privatbygninger. De færreste af
disse ere af Grundmur; ældre end 1725 ere kun c. 5. To af dem, det
nuv. Raadhus og Taarnborg, ere alt omtalte S. 656 og 660. Hertil kommer
Porsborg, Hj. af Stenbogade og Torvet, opf. 1580-90 af Raadmand
Peder Baggesen og kaldet efter dennes Svigersøn Præsten Mads Pors. Den
Monument for A. S. Vedel.
Ribe.
667
tofløjede Bygning, i to Stokv. med Kælder, er af store, røde Mursten i
Krydsskifte paa Sokkel af Granit (Ydermurene rensedes i 1901 for Kalk-
puds). I Gaardhjørnet mellem Fløjene staar et kantet Trappetaarn. Mel-
lem de to Stokværk strækker sig paa Facaden en Profilliste, og under
Tagskægget ses en Tandsnitgesims; de oprindl. Vinduer ere fladbuede.
Kælderen dækkes af Tøndehvælvinger, som dels hvile paa Ydermurene,
dels paa en Række Murpiller. Nabohuset mod N. (nu Greisens Hotel) er
ligeledes af Grundmur, i 2 Stokv. med Kælder, vistnok opf. i 17. Aarh. Fra
1634 hidrører det 2 Stokv. høje Hus Matr. 447 paa Torvet; nederste
Etage er stærkt omdannet, i øverste ses de oprindl., fladbuede Vinduer;
mellem de to Stokv. er en Profilliste og under Taget Tandsnit. Dom-
skolens tidligere Byg-
ning (se S. 659), i 1
Stokv. med Kvistparti
paa Midten, Matr. 309 i
Skolegade , har paa
Gavlen Fr.IV's Navne-
træk og Opførelsesaaret
1724. Af forsvundne
grundmurede Huse skal
bl. a. nævnes det sydl.
Nabohus til Porsborg,
tidligere kaldet Peders-
borg; det omtales alt
1641 som forfaldent,
og kort efter nedreves
det; Kælderen blev dog
staaende, og over den
byggede 1651 Lambert
Baggesen et to Stokv.
højt Bindingsværkshus,
som 187 7 afløstes af
et grundmuret Hus
(Diskontobanken), men
Murene af den gamle
Kælder staa endnu. Nav-
nene Rosborg, om et
forsvundet Hus i Hun-
degade, og Kliborg, om et forsvundet Hus paa Hj. af Sønderports- og
Bispegade, tyde ligeledes paa grundmurede Bygninger.
Gamle Bindingsværkshuse ere derimod bevarede i stor Mængde
navnlig fra Tiden nærmest før og efter Aar 1600, om det end ofte er gaaet
ud over Gadefacaderne, saa at det gamle nu hyppig maa søges i Slipper
eller inde i Gaardene. Baade i Konstruktion og Udsmykning har Bindings-
værket i Ribe sine bestemte Ejendommeligheder. I stor Udstrækning er der
anvendt Knægte, og disse ere ligesom Stolperne næsten overalt prydede
med samme Ornamenter: Halvrosetter, Kølbuer, Akantusblade og Kors,
men navnlig Sparremønstre eller Skraabaand (se bl. a. Tegn. af æ. n. Arkit.
1. S. 2. R. PI. 12 og 15); de mange halvt gotiske Former i Ornamenterne
have deres Paralleller i Byens samtidige Snedkerarbejder. Tavlene mellem
Porsborg; Gaardsiden.
668
Ribe Amt.
Tømmerværket ere ofte udmurede med smaa Mursten i fine Mønstre. Des-
værre findes der derimod nu kun bevaret faa Eksempler paa de før saa al-
mindelige Gavle, idet disses uholdbare Konstruktion med forlorne Knægte og
Bindingsværkshuse i Fiskergade.
Bjælkehoveder vanskelig have kunnet modstaa Tiden. Gaardfacadernes Bin-
dingsværk har ved de 2 Stokv. høje Huse ofte Stolper gennem begge
Stokv. Til Hjørnegrundsten er der ikke sjældent anvendt romanske Sok-
kelsten, som det synes fra Kirker.
Det ældste daterede og ret vel bevarede Bindingsværkshus af denne Type
Ribe.
669
er den tidligere Embedsbolig for Domkirkens Kapellan, Præstegade Matr.
3 71. Ifl. Pengemester-Regnskabet fra 1579 blev den da nylig opf. Byg-
ning i dette Aar bestemt til Residens for Kapellanen; paa Døroverlig-
geren staar, foruden Ribe Bys Vaaben, Aarst. 1576. Huset er i 2 Stokv.,
12 Fag langt; indtil 1870'erne var den gamle Anordning af de indre
Rum bibeholdt. Andre karakteristiske Eksempler paa saadanne ret vel-
bevarede to Etages Huse fra c. 1600 er det store Kompleks af Huse
Matr. 212-15 paa Hj. af Sønderports- og Puggaardsgade; Matr. 212 er
opf. 1597 efter Indskr.
paa en Dørhammer; samt
Matr. 440 paa Torvet, ved
hvilket de 5 vestl. Fag, med
Hulstav paa Mellemstyk-
kerne, ere ældst, de 3 østl.
lidt senere tilføjede. Kun
delvis bevarede ere adskil-
lige andre 2 Stokv. høje
Huse af samme Type og
fra omtr. samme Tid : Matr.
126 i Sønderportsgade (afb.
i Kinch, II), Matr. 2 (en
Dørhammer skal have haft
Aarst. fra 15 70'erne), 3 og
47 7 paa Nederdammen,
Matr. 400 i Grønnegade (en
her noget senere opsat Port-
overligger har Aarst. 1666)
og Matr. 307 i Skolegade.
Hertil hører ogsaa en hel
Række Ejendomme, især i
Storegade , hvis Forhuse
eller Facader ere ombyggede,
men hvis Sidelænger helt
eller delvis ere bevarede,
saaledes Apoteket (Matr.
449a), dets Nabohus (Matr.
448) , Hjørneejendommen
ved Fiskergade (Matr.
450) og begge Hjørnehu- Kelholtslippen.
sene ved Sortebrødregade
(Matr. 15 og 41); ligeledes Hj. af Skibbroen og Skomagerslippen (Matr. 45 7),
begge Hjørner af Sortebrødregade og Kølholtslippen (ved en Ombygning,
som den forrige Ejer foretog, fandtes paa en Bjælke mellem 1. og 2. Stokv. i
Bygningens østl. Ende en malet Dekoration af Vildsvin! Hjorte og lign. i
brune og gule Farver) og to Naboejendomme paa Mellemdammen (Matr.
11 og 12); disse danne tiis. et af Byens smukkeste Bindingsværkspartier.
Svarende til disse to Etages Huse findes samtidige, men kun i 1 Stokv.
og i Regelen med højt Styrterum (Vægstykket mellem Loftsbjælker og Tag-
rem); saaledes: Matr. 316a i Sønderportsgade, Matr. 271 i Graabrødre-
gade, Matr. 365-66 og 368-69 i Præstegade og Matr. 342 i Grydergade.
Men desuden er der i samme Periode, omkring 1600, bygget Bindings-
670
Ribe Amt.
værkshuse af andre Typer. Paa Hj. af Grønnegade og Smalleslippen (Matr.
442) og paa Hj. af Fiskergade og Skomagerslipp en (Matr. 431) findes
Bygninger med meget svært Tømmer og store Knægte, der kun prydes af
•0.2. -
Bindingsværkshuse, Mellemdammen Matr. 11 og 12; Sidelængerne.
Linieornamenter; lign. Former findes i et Hus i Puggaardsgade ved Siden
af Taarnborg (se Bill. S. 661).
Af Bindingsværkshuse formentlig fra første Halvdel af det 17. Aarh.
Ribe.
671
nævnes de to interessante Bygninger: Matr. 6 paa Nederdammen
der istandsattes 1897 af Prof. H. C. Amberg, og Matr. 233 i Sønderports-
gade (se S. 673), begge med udkragede Facadegavle, profilerede, men
glatte Knægte og mønstrede Tavl af smaa Klinker. - I Slutn af 17 og i
18 Aarh. synes der kun at være bygget lidt i Ribe. Det eneste betydeligere
Bindingsværkshus fra denne Nedgangstid er Forhuset Matr. 11 paa Mellem-
dammen, som ifl. Indskr. paa Portoverliggeren og paa den løvemaskeformede
Bronceporthammer er opf. 1671 af Niels Terpager; Facadens Knægte ere i
nederste Stokv. formede som korinthiske Kapitæler. Til dette Forhus hører
en ældre Sidelænge af alm. Ribetype (se S. 669 og Billedet S 670)
Fra enkelte nu helt
eller dog væsentlig for-
svundne, gamle Bin-
dingsværkshuse er der
bevaret Træstykker eller
Sten med Indskrifter. I
et grundmuret Hus fra
18. Aarh. i Skolegade
(Matr. 308) er en Dør-
overligger med Indskr.,
Aarst. 1529 og Kan-
niken Niels Torkilsens
Vaaben; den er den
næstældste, sikkert da-
terede Rest af en Bin-
dings værksbygn. i Dan-
mark. I Hjørnestedet
ved Sønderports- og
Graabrødregade (Matr.
303) sidder et Træ-
stykke med Aarst. 1559,
i Storegade Matr. 452b
en Sten med Aarst.
1581, paa Hjørnet af
Hundegade og Støckens
Plads et Træstykke fra
1587 og i Storegade
Matr. 14 en lille Sten
fra 1604. I det ovenn.
SmmT VSHkShUS r J0"61 Matn 44° findes
™ BtetlnT /T1 d6t gamle UdStyr ("Weis' Skænkestue«) med
2hK^ med Vægge, der dels ere panelede, dels dækkede med
smaa hollandske Fajanceplader. I Stuen er der en Del ældre Bohave- Skab
Ur, Lampet fra 1599, Fade og Tallerkener af Tin fra 1604, olv(Se BULS. 674)!
^O^irl™^^1* lT 4243 <I801: 1994' 1840: 2475,
Virksomhed 1 69, V ti h ~, ^'^ I89°: "6 tevede af immat
bm7 lT ff c ♦ "aandværk °S Industri, 702 af Handel, 314 af Jord-
vrkt'L ,,: Th 5 Fiskeri' 19 af Søfart- 419 af f°rsk- d*-
virksomhed, 254 af deres Midler, 95 nøde Almisse, og 3 sade i Fængsel -
Skomagerslippen.
i 1. Stokv. en Stue i
672
Ribe Amt.
Byen har en Del Haandværk, Handel og Landbrug, og u navnlig er Kvæg-
avlen af Betydning paa Grund af de vidtstrakte Marskenge. Men i det hele
taget er Byen i Tilbagegang eller staar i Stampe. Det værste Stød for den
i nyeste Tid var 1864, da den mistede en Del af sit Opland mod S.; yderli-
gere har Esbjærg skadet den, og ligeledes kan den følelig mærke Opkomsten
af de store Stationsbyer, som Bramminge. Ved Folketællingen 1801 var
den Nummer 10 i Rækken af de danske Købstæder,
Bindingsværkshus, Nederdammen Matr. 6.
i 1901 var den gaaet
ned til Nummer 34.
Af fremmede Va-
rer fortoldedes i
1901 bl. a.: Bomulds-
og Linnedgarn 237 7
Pd., Bomulds- og Lin-
nedmanufakturvarer
18,270 Pd., uldne
Manufakturv. 116,257
Pd., Vin 1433 Pd.,
Glas og Glasvarer
2970 Pund, Kaffe
39,036 Pd., Rismel og
Risengryn 4556 Pd.,
Olier 34,492 Pd., Salt
98,000 Pd., Sukker,
Mallas og Sirup 14,955
Pd., Stenkul 5, 3 10,752
Pd., Metaller og Metal-
varer 74,241 Pd. og
Tømmer og Træ 6184
Pd. Af indenland-
ske Frembringel-
ser udførtes til Ud-
landet bl. a. 1311
Td. Byg, 4197 Td.
Bygmel, 124,150 Pd.
Klid, 162,704 Pd.
Flæsk, 127,316 Pd.
Kød, 1126 Heste,
37,294 Pd. Uld og
369,667 Pd. Hø. —
Ved Udg. af 1901 var
l Tons; der indkom 1
der i Distriktet hjemmehørende 1 Sejlskib paa 68
og udgik 1 Skib i indenlandsk Fart i 1901.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 42,134 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 1792 Kr., i alt 43,926
Kr. (4197 Kr. mindre end i 1900).
I Ribe holdes flg. Markeder: 1 i Febr., 1 i Marts, 3 i April, 2 i
Maj, 1 i Juni, 2 i Aug., 1 i Sept., 4 i Okt. og 2 i Nov. med Heste og
Kreaturer. Torvedag hver Lørdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: en Tekstilfabrik,
der siden 1881 hører til Aktieselskabet Crome & Goldschmidt (se S. 81);
Ribe.
673
faU 49^ l\ STT teSlJæft'ger 7° Md' °* 50 K™der, produc. i 1901
r;t ru, f 1 °e Kj°le" °g Møbelstofer, Jute og halvuld. Lasting)
Cikonefabnkken »Sønderjylland" (Produkt, i 1901: 832,793 Pd Cikorie-
0 Arbejdere). Ribe Jernstøberi (forarbejdede i 1901 240,000 Pd. Jærn •'
16 Arbejd.). C. Hansens Skotøjsfabrik (oprettet 1902, c. 20 Arbeid )
R.be Stampemølle et 1898 opr. Aktieselskab (Aktiekapit. 25,000 Kr)
Desuden flere Møller, et Farveri, to Mineralvandsfabrikker, et Andeisme* ri
et Fællesmejen, m. m. Byen har 2 Bogtrykkerier
I Ribe udgives Avisen „Ribe Stiftstidende"; „Ribe Folkeblad" (Af-
tryk af „Ribe Amtstidende") trykkes i Varde
StknHo^.Sfiss^" °§ "" MarkJOrdemC ' '898: 184 Heste> 886
Køer), 825 Faar, 433
Svin og 23 Geder.
Byens Øvrighed
bestaarafen Borgmester,
der tillige er Byfoged
og By- og Raadstue-
skriver, og et Byraad,
der foruden af Borg-
mesteren som Formand
bestaar af 1 1 valgte
Medlemmer. — Staa-
ende Udvalg: a) for
Kasse- og Regnskabs-
væs., b) for Fattigvæs.,
c) for Skolevæs., d) for
Havnevæs., e) for Byg-
ninger og Brolægning,
f) for Mark- og Vej-
væs., g) for Gasværket,
h) for Vandværket, i)
for Slagtehuset, k) for
Alderdomsunderstot-
telse, 1) for de kommu-
nale Valg, m. m.
S;lko,etni^l70K 05)UdT;'SrktUd "J" tjl **•*■«**
.67 7, tU AmtsskoS Æ^^Æft^ fe ^
domsunderst. 14 59=; qt„w« «ito n, „ r<migv. _j,///, Alder-
væs (mor V'^3' bkoIevæs. 22,158, Rets- og Politivæs. 5076, Medicinal-
651 ;Gder 0fnVoeJe 2178, Belysn. 3500, offtl. Renlighed 502 Brand væs
iavnen 1 67 t? T' HøjtidS0ffer 220S- Kirkeskat f200 og Ti skud tl
"ste Eiendomme '»o^T ^ f» 1901 j KaPitaler 105,146 i og
i^rAffL^^^338'545^ For 1902 v.
Indtægt var 1 164 ^00 Kr hT °g ^,hghed 6* pCt- den ansla^e
S ar 1,64,.00 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 976,600 Kr
i rap: Danmark, 3. Ude. V
* 43
Bindingsværkshus, Sønderportsgade Matr. 233.
674
Ribe Amt.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raad-, Ting- og Arrest-
huset og i Syge- og Epidemihuset, samt Skolerne (Drenge- og Pigeskolen)
med Gymnastikhuset, Markskolen, den gml., nu udlejede Haandgernings-
skole, Fattiggaarden, Ligkapellet, Vandværket, Gasværket, Slagtehuset, en
Vægterbolig, et Materialhus, et Sprøjtehus, Fattigboligen Gæsteboderne, des-
uden Jorder, c. 1000 Td. Ld.
Byens Politikorps bestaar af en Lieutenant, en Oversergent, to Ser-
genter, 2 Korporaler og 24 menige, det faste Brandkorps af Brand-
inspektøren, 1 Assistent, 12 Brandmænd og 1 Reserve.
I Spare- og Laanekassen for R. By og Omegn, opr. 6/6 1846, var
31/3 1901 Spar. Tilgodeh. 2,436,183 Kr., Rentef. 373 og 4 pCt., Reservef.
Gammel Stue paa Torvet, Matr. 440 („Weis' Skænkestue").
200,000 Kr., Antal af Konti 4244. — IR. Diskontobank, opr. !/io 1855>
er Aktiekapit. 200,000 Kr.; 31/6 1902 var Folio- og Indlaanskontoen
1,705,560, Vekselkontoen 230,103 Kr. — I Sydjydsk Landmands-
bank, opr. 18/6 1876, er Aktiekap. 200,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio-
og Indlaanskontoen 2,231,772, Vekselkontoen 183,652 Kr.
Havnen, der dannes af Aaen, har været langt betydeligere før, da der
kostedes meget for at uddybe og oprense Aaen, navnlig i 17. Aarh. ;
større Skibe kunde gaa helt op til Byen, der i sin Tid har haft Skipperlav
og Skibsværfter. Men i 18. Aarh. tilsandede Aaen, og Havnen forfaldt, og
nu er den meget ringe, i alt Fald kun af lokal Betydning. Vandstanden i
Kanalen er 4, i Havnen 5 F. ved daglig Vandstand; men med vestl. og
sydvestl. Vinde kan den stige indtil 10, ved østl. Vinde falde indtil 21/2
å 3 F. Langs Skibbroen (se S. 650) er der en c. 600 Al. lang Kajmur.
Ribe. 675
Havnen bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som For-
mand bestaar af 4 valgte Medlemmer, hvoraf 2 uden for Byraadet. Havnen
ejede ved Udg. af 1902 i Kapitaler 1500 og i faste Ejendomme og Ma-
skiner m. m. 57,500 Kr.; dens Gæld var i alt 65,887 Kr. Indtægt af
Havne- og Bropenge var i 1901 5 Kr. 40 Øre (i Aarene 1869-74 udgjorde
de endnu aarl. 3-4000 Kr.).
I gejstlig Hens. er Byen delt i to Sogne: Domkirkens, hvorved der
foruden Sognepræsten er ansat en residerende Kapellan, som tillige er Sogne-
præst til Seem, og St. Katharinæ Sogn, hvorved der er ansat en Sogne-
præst. Tillige er der en ordineret Kateket, som tillige er Førstelærer ved
Borgerskolen.
I Ribe bo Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand over Ribe Amt,
og Biskoppen over Ribe Stift samt Stiftsfysikus for Ribe Amt.
Ribe hører til 11. Landstingskreds og Amtets 3. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Ribe Amtstuedistr. (Amtsfor-
valteren bor her) og Ribe Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og
har et Apotek (opr. 1611). Den hører til 4. Udskrivningskr.' 1.
Lægd og er Sessionssted for Lægderne 1-13.
Ved Ribe Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør (i
Vedsted) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 i Vedsted), ved Postvæsenet
en Postmester (og 2 Ekspedienter), som tillige er Bestyrer af Telegraf-
væsenet. Der er Statstelefon og privat Telefon.
Ribe er Station paa Statsbanen Bramminge- Vedsted (se S.
300), der aabnedes paa Strækningen R. -Bramminge 1/5 187 5, paa Stræk-
ningen R.-Vedsted 15/n 1887. I Driftsaaret 1901-2 solgtes i R. 49,137
Billetter; der ankom af Gods 14,997 og afgik 4523 Tons.
Historie. Byens Navn skrives i Vald. Jrdb. Ripæ, men allerede i Middelalderen
forekommer Navnet stavet som nu, dog ogsaa Formen Ribæ, sjældnere Ripe; paa
Latin hedder den altid Ripæ. Man har villet aflede Navnet af det oldnord. ripr, det
gammel-frisiske rip, o: en lille Høj eller Skrænt. Den hører til Landets allerældste
og mærkeligste Byer, idet dens Oprindelse ligger langt tilbage i den forhistoriske
Tid. Den har sikkert altid haft samme Beliggenhed som nu*), paa den 0, som
dannedes af Aaens Arme, af hvilke der dengang vistnok kun var to. Nogle have
ment, at den ældste Del har ligget N. for Aaen omkring den nuv. Saltgade, hvilket
dog er meget usikkert. Første Gang, Byen nævnes, er c. 860, da Ansgar her med
Kong Haarik den unges Tilladelse byggede den anden Kirke i Landet, til hvis
Præst han bestemte sin kæreste Discipel Rembert, der efter Ansgars Død blev hans
Efterfølger som Ærkebiskop i Bremen. At Ansgar valgte R. til Landets anden Kirkeby,
viser formentlig, at den alt dengang maa have været ret stor og haft Betydning,
sandsynligvis som Handelsstad, hvis Beboere ved Forbindelser med England og
andre Lande vare blevne bekendte med den nye Lære og vare gunstig stemte for
den. Byens Anseelse steg betydelig, da den 948 fik sin første Biskop, Leofdag,
hvorved den voksede og navnlig efterhaanden fik en talrig gejstlig Befolkning. Det
var dog især dens Skibsfart og Handel, som gjorde den til en af Rigets betyde-
ligste Stæder. Saxo fortæller, at Grunden til, at Kong Niels holdt sin Søns Bryllup
her 1127, var, at dens Havn var fuld af Skibe, og at der var mange kostbare
Varer, og baade Saxo og Adam af Bremen berette, at Byen stod i Skibsfartsforbin-
delse med Tyskland, Friesland, England, Frankrig og Landene ved Middelhavet, ja
endog med det hellige Land. Meget andet viser ogsaa, at R. var den almindelige
Vej, ad hvilken man fra Vest- og Sydeuropa kom til Danmark, og Folk tog hertil
*) At Byen oprindl. skal have været anlagt c. i/2 Mil sydligere paa Sønder-Farup Hede, er vist-
nok ganske urigtigt, da man aldrig der har fundet Spor af mindste Bebyggelse.
43*
676 Ribe Amt.
fra mange af Landets Egne for at forsyne sig med fremmede Varer, især Klæde
og Fløjel (man drog til R. og lod sig Klæder skære, som det hedder i de gamle Folke-
viser, hvori R. ofte omtales), navnlig ved de to store Markeder om Foraaret og Efter-
aaret. Byens mest glimrende Tid som Handelsby falder vistnok omkring Aar 1200, men
den bevarede sit Ry som saadan hele Middelalderen igennem. Dens vigtigste Ud-
ferselsartikler vare Korn, Flæsk, Talg, Smør, Fisk og Heste (i Beg. af 13. Aarh.
udførtes aarl. c. 3000 Heste); Indførselsartikler vare navnlig Manufakturvarer, isæt-
Klæde fra Nederlandene og England, og Vin. Senere, op i 15. og i hele 16. Aarh.
blev Studehandelen den vigtigste; 1506 udførtes 6454, 1507 c. 10,500, 1519 11,458,
1599 endnu c. 3885 (se om Studehandelen Hist. Tidsskr. 7. R. 1 S. 328 Hg.).
Byen var ogsaa Genstand for store Begunstigelser fra Kongernes Side. Dens,
saavidt vides, ældste Privilegier ere givne af Vald. Sejr (Originalen findes i den S.
657 nævnte Raadhussaml.) ; men Brevet, hvorved der gives R. Borgere den Forret,
at de, hvorsomhelst de komme hen for at handle, ikke skulle betynges af nogen
Afgifter, eller af dem fordres nogensomhelst Torvepenge eller Told, er udateret.
Privilegierne stadfæstedes 4/5 1242 af Erik Plovpenning (Origin. ligeledes i Raadhus-
saml.), 20/2 1251 af Abel og 25/7 1252 af Chrf. I, der tilføjede en Bestemmelse om
Magistratens og Lensmandens Myndighed. Paa et Danehof i Nyborg 1269 gav Erik Glip-
ping Byen den for sin Udførlighed, Nøjagtighed og især Strenghed bekendte Byret
(„Tak du Gud, min Søn, at du ikke kom for Rtberret"); saaledes skulde enhver,
der stjal for mere end 1ji Marks Værdi (c. 6 Kr.), hænges, men var det en Kvinde,
skulde hun levende begraves for sin kvindelige Æres Skyld; mindre Tyverier straf-
fedes med Brændemærkning; Kvinder, som kivedes, skulde bære Sten om deres
Hals op og ned ad Gaden (en Afskrift af Byretten fra Beg. af 15. Aarh. findes i
Ribe Raadhussaml.). Erik Menved udstedte 1292 et Frihedsbrev paa Byens Strømme;
5/9 1324 bekræftede Chrf. II Privilegierne; 15/t 1326 udstedte den midlertidige Kong-
Valdemar to Frihedsbreve, hvorved han stadfæstede Privilegierne. Atter stadfæste-
des de 12/3 1410 af Erik af Pommern; 5/x 1443 stadfæstede Chrf. af Bayern Byretten;
4/10 1480 gav Chr. II Byen fri Handelsret overalt i Riget; 1483 bekræftede Kong
Hans alle dens Privilegier, ligesom dens Eneret til dens frie Strømme stadfæstedes
ved kgl. Rettertingsdom; 3/n 1491 befalede Kong Hans Beboerne af Hvidding,
Frøs, Kalvslund og Gram Hrdr. at søge Torv og Handel i R. (1351 havde Vald. af
Sonderjyll. befalet Beb. af Hvidding, Le og flere Hrdr. at søge Torv i Tønder).
2GIX 1517 bekræftede Chr. II Privilegierne; 1525 blev Holmen „Kongens Holm", som
alt 1294 var skænket Byen som „Kongens Eng", men atter var kommen fra den og
laa til Fælled for hver Mands Fædrift, hævdet for Byen ved Brev af Fr. I. Senere
ere Privilegierne ofte bekræftede, saaledes 1550, 1560, 1596, 1661, 1673, 1701,
1731 og 1766.
Om Byens Anseelse i Middelalderen vidner yderligere, at den var Møntsted
allerede under Knud den Store, senere i alt Fald under Svend Estridsen, Vald.
Sejr, Chrf. II, Margrethe, Fr. I og Chr. III. Den ældste Mønt laa i den nuv. Pug-
gaardsgade, fra 14. Aarh. i Badstuegade; den nedlagdes vistnok 1538. Dertil kom
den Betydning, Byen fik ved sine Klostre og Kirker.
Den vigtigste kirkelige Institution i Middelalderen var Domkapitlet, der stiftedes
i 1 145 af Biskop Elias, da den nye Domkirke nærmede sig sin Fuldendelse. Biskoppen
gav Kapitlet Rettighed til at bestyre den ved Domkirken værende Skole under hans
Overtilsyn, ligesom han indrømmede, at de ledige Pladser i selve Kapitlet kun maatte
besættes med dets eget Samtykke, — to Bestemmelser, der dog senere gave Anledn.
til Strid. Kapitlets Medlemmer skulde leve som Klosterfolk efter den hellige
Augustinus' Regel, hvorfor der ved Domkirkens Sydside opførtes en egen Kollegie-
bygning til dem. Lang Tid hengik dog ikke, før Kannikerne følte Misnøje med det
regelbundne Liv, og efter flere forgæves Forsøg paa en Reform ophævede Biskop
Orner c. 1185 det klosterlige Samliv blandt Kannikerne og bestemte deres Antal til
12. Senere voksede dog Tallet; 1291 var der 21 og nogen Tid efter endog 24. I
Slutn. af 1 3. Aarh. synes Kapitlets Fællesindtægter ikke at have været særlig store,
men i 14. Aarh. udvidedes de, og i Beg. af 16. Aarh. vare de meget anselige;
Kapitlet havde ogsaa efterhaanden faaet en Række vigtige Privilegier og Friheder.
Med Reform. Indførelse tabte Domkapitlet den største Del af sin kirkl. og politiske
Betydning, men vedblev i øvrigt at bestaa indtil c. 1668.
Af virkelige Klostre havde R. i alt fire. Ældst var det for Nonner vistnok ai
Benediktinerordenen stiftede St. Nicolai Kloster, som laa tæt uden for den nordl.
Forstad, omtr. hvor nu Banegaarden ligger. I Dokum. nævnes det første Gang 1215,
Ribe. 67 7
men det maa være en Del ældre, idet der i Lunds Domkapitels Gavebøger ved Slutn.
af 12. Aarh. anferes en Nonne i Ribe St. Nicolai. Klosteret stod under Kronens Pa-
tronat, hvilket i 15. Aarh. nær havde bevirket dets Ophævelse; thi i Anl. af Beskyld-
ninger mod Nonnerne for Usædelighed skænkede Chr. I 1479 Klosteret til Byens
Korsbrodre, og 1480 fik dette pavelig Stadfæstelse. Men Indlemmelsen kom dog
ikke i Stand eller blev i hvert Fald kun af kortere Varighed. 1494 havde Korsbrød-
rene imidlertid atter faaet St. Nicolai Kl. overdraget og fortrængte nu virkelig Non-
nerne fra det; sikkert støttedes de heri af Kongen, der ogsaa stod paa Johanniter-
munkenes Side i den Strid, som nu opstod mellem dem og Nonnerne, da disse ved
Domkapitlets Hjælp søgte at faa Klosteret tilbage og indkaldte Modstanderne for
Pavens Domstol. Der haves fra 1495 og 1496 pavl. Stadfæstelser paa Klosterets Hen-
læggelse under Johanniterne; men 1499 lykkedes det en af Kannikerne at give
Nonnernes Sag en heldigere Gang i Rom, og snart efter faldt Dommen, at Johannit-
erne skulde tilbagegive Nonnerne deres Ejendom, erstatte dem Kost og Tæring og
tilbagebetale, hvad de ulovlig havde oppebaaret af deres Indtægter. Dommens Op-
fyldelse førte imidlertid til ny Strid, der vistnok først endte i 1502. Da synes
der kun at have været 4 Nonner. — I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens
en Prior, snart af verdslig, snart af gejstlig Stand, styrede Klosterets Jordtilliggende.
Dette var ikke ubetydeligt; foruden en Ladegaard var der en stor Del Bøndergods
spredt i de omliggende Hrdr. , flere Enge paa Ribe Mark, m. m. Efter Reform,
lagdes Klosteret med Jordegods i 1537 ind under Riberhus (se S. 681); men Non-
nerne fik Lov at blive boende og modtoge deres Underhold fra Slottet ; endnu
1562-63 nævnes Klosterjomfruer. Efter Reform, kaldes Klosteret sædvanlig Vor
Frue Kloster; den til St. Nicolai Kloster indviede Klosterkirke var da nedlagt. Denne
Kirke havde i øvrigt i Middelalderen tillige været Sognekirke for en Del af Forstaden
Fundamenter af St. Nicolai Kirkes Apsis (af Granit) bleve trufne for faa Aar siden ;
paa Kirkegaardens Plads fandtes 1875 en Mængde Skeletter, eet omsluttet af en muret
Grav. Hvornaar selve Klosteret er nedbrudt, vides ikke. — Aar 1228 stiftedes et Sorte-
brødrekloster, hvis Bygninger væsentlig ere bevarede som Hospital og Kirken som Sogne-
kirke (se S. 662 og 652). En Broder Bjørn skal have været dets første Opbygger
(se Kirkeh. Saml. II S. 490). I Testamenter ses Klosteret hyppig at være betænkt;
1461 fik det en Gaard i Bjærkelev i Hvidding Hrd. mod Atholdelse af Messer og
Begængelser, og andre Ejendomme erhvervede det i de omliggende Sogne samt i
og ved Ribe, saaledes en Del af St. Hans Holm, hvilken Kongen skænkede det 1480
til Belønning for, at det havde antaget den strengere Ordensregel, Observantsen.
C. 1505 blev det optaget i den saakaldte hollandske Kongregation af Dominikaner-
klostre; 1433 og 1486 fik det pavl. Indulgensbreve, førstnævnte Aar, fordi Munkene
klagede over, at Klosteret tre Gange havde skiftet Plads, at det tre Gange var blevet
plyndret, og at en Brand havde ødelagt det, saa at de nu ikke havde noget Sted,
hvor de kunde hvile deres Hoved, — Klager, hvortil der dog ikke bør fæstes megen
Lid. Ved Reform. Indførelse blev Klosteret inddraget under Kronen, der 1543 endelig
skænkede det til et alm. Hospital (se S. 662), medens Kirken 1537 blev. Sognekirke
{se S. 652). — I den vestl. Del af Byen, omtr. for Enden af Grydergade, paa Syge-
husets Plads, laa et Graabrødrekloster, stiftet i 1232 af to Ribekanniker vistnok som
det første danske Franciskanerbo. Ribebispen Gunner, hedder det, modtog disse nye
Munke med megen Ære, og 1246 nedlagde han Bispestaven for selv at indtræde i deres
Kloster; her døde han 1249. Aar 1280 indviedes Klosterkirken til St. Laurentius.
Klosteret synes at have været det fornemste i den Del al Provinsen Dacien, som
kaldtes Ribe Kustodi, og hvortil i øvrigt hørte Graabrødreklostrene i Kolding og
Sønderjylland. I Testam. ses det flere Gange at være betænkt; 1280, 1307, 1399
og 1519 holdt Ordenen sine Kapitler her; 1505 blev Konventet bragt til Observants.
Klosterets Nedlæggelse skete vistnok først 1537, og samtidig nedbrødes største Delen
af Bygningerne og Klosterkirken; to Stenhuse, som Kongen 1542 og 1555 skænkede
sin Saarlæge, forsvandt dog først i 17. Aarh. Kirkegaarden overlod Kongen 1546
Byen til Kvægtorv, men 1560 fik Borgerne Lov til at bebygge Grunden. Levninger
af Klosterets Mure ere trufne 1872 og senere (se Ribe Stiftstid. 27/n 1902). — I
Korsbrødregade paa den nuv. Bispegaards Grund stod et til St. Hans indviet Johanniter-
kloster, hvis Stifter og Stiftelsesaar ere ukendte. Det nævnes første Gang 1311, og
meget ældre er det næppe. Ligesom de andre Johanniterklostre husede Korsbrødre-
gaarden her sikkert for en Del Munke af Adel, hvad der vel har bidraget til, at Klosteret
i Tidens Løb samlede sig et betydeligt Jordtilliggende; i et Skøde fra 1547 nævnes
som dets Ejendomme 2 Møller og c. 60 Gaarde spredte i Ringkj. og Ribe Amter
678 Ribe Amt.
samt i Sønderjylland. 1523 forlenede Fr. I det med Byens St. Jørgensgaard. Om
Striden med St. Nicolai Nonnekloster se ovfr. I 1531 blev Klaus Sested forlenet
med Johanniterklosteret, bl. a. mod at underholde de dav. Munke. Ved Reform.
Indførelse er det sikkert blevet ophævet, og 1537 fik Klaus Sested kgl. Befa-
ling til at „nedbryde Taarn, Kirke og det Stenhus udi St. Hans' Kloster i Ribe";
men denne Ordre galdt kun en Del af Klosterbygningerne; thi 1542 og senere nævnes
St. Hans' Gaard og Stenhuset der. Ejendommen skødedes 1547 af Kronen til Klaus
Sested. Senere kom den bl. a. i 2. Halvdel af 17. Aarh. i Feltherre Hans Schacks Besid-
delse, hvis Familie ejede den til Slutn. af 18. Aarh. Om Bygningen se ogsaa S. 660.
Desuden havde R. et Par milde Stiftelser. Tæt V. eller N. V. for Korsbrødre-
klosteret laa et Helligaandshus (med Kapel), der hørte til Rækken af borgerlige
Hospitaler. Det nævnes første Gang i et Testam. fra Slutn. af 13. Aarh. ; fra den
flg. Tid er der en Del Efterretninger om Gaver af Jordegods og Penge til det. Lige-
som i andre Stiftsbyer stod ogsaa her Helligaandshuset under Domkapitlets Patronat;
et af dets Medlemmer var i hvert Fald i den seneste Middelalder stedse Forstander
for det. Efter Reform. Indførelse beholdt Domprovsten Iver Juel det i Forlening;
men efter hans Død, hedder det i Fundatsen for Ribe alm. Hospital af 1543, skulde
Helligaandsgaarden overdrages Hospitalet. Ganske saaledes blev dog Sagen ikke
ordnet. Da Iver Juel døde 1556, kom kun Helligaandsgaardens Jordegods til Hospitalet.,
medens Kongen forbeholdt sig selve Gaarden og dens Grund formedelst dens hel-
dige Beliggenhed for Riberhus; og Hospitalet fik i Erstatning den gamle Bispegaard
(se S. 662). Alt 1563 solgte dog Kronen Helligaandshuset til Privateje. Hvornaar
det er nedbrudt, vides ikke. — Mod N. uden for Byen, vistnok i Nærheden af Salt-
gade, laa en St. Jørgensgaard for spedalske, med Kapel. Dette Hospital nævnes
første Gang i Testam. fra Slutn. af 13. Aarh.; 1523 blev det forlenet til Byens
Johannitermunke, hvem det nu paalagdes at varetage Plejen af de syge foruden at
vedligeholde Gudstjenesten og den dagl. Messe i den hellige Gravs Kirke (se ndfr.),
hvilken St. Jørgensgaarden nylig havde erhvervet. Ved Fundatsen for Ribe Hospital
af 1543 blev St. Jørgensgaarden henlagt hertil, og snart efter ere Bygningerne
vel nedbrudte. — Om et Hellig Kors Hus se ndfr.
Af Kirker havde Byen foruden Domkirken, St. Katharinæ Kirke og de alt nævnte
Klosterkirker og Kapeller endnu 6. St. Feders Kirke, i Forstaden N. for Aaen og V. for
Saltgade, var muligvis Byens ældste Sognekirke (A. D. Jørgensen antager den endog
for den af Ansgar anlagte). Kirken, der nævnes første Gang 1145, blev ikke nedbrudt
efter Reform., men vel nedlagt, medens Menigheden henvistes til St. Katharinæ Kirke;
1548 skænkede Kongen den og Kirkegaarden til Borgerne til Begravelsessted i Pesttid;
senere var den Materialhus; i Slutn. af 16. Aarh. blev den istandsat; 1639 blev
den Garnisonskirke for de to Kompagnier Rytteri, der indkvarteredes i Byen; paa
Grund af Forfald blev der 1673 givet Tilladelse til at nedbryde den, hvilket dog
først skete 1698. Ved Gravninger i Vinteren 1855-56 fandtes den at have været en
lille Bygning af Sten (vistnok Tuf) med Apsis og Taarn. St. Klemens Kirke laa i
den vestl. Del af Byen, lige V. for den nuv. Bispegaards Have. Den nævnes første
Gang 1145; 1479 skænkede Chr. I Kirkegaarden eller rettere hele Kirken til Kors-
brødrene ; efter Reform, var der Tale om at gøre den til Byens anden Sognekirke,
men paa Borgernes Anmodning blev den større St. Katharinæ Kirke foretrukken, og
St. Klemens Kirke er vistnok kort efter bleven nedbrudt. Aar 1902 fandtes dens
Fundamenter; den bestod af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V., opf. af
Tuf med senere Forandringer af Munkesten. St. Hans Kirke, der var til før 1230,
laa i den sydl. Del af Bispegade og blev ogsaa nedbrudt kort efter Reformationen.
St. Michaels Kirke eller Kapel, i Puggaardsgade over for den nuv. Stiftamtmands-
bolig, hørte til Puggaards Stiftelse (se S. 659). Man har ment, at den nuv. Rektor-
bolig (se S. 659) skulde være en Rest af den. Den hellige Gravs Kirke, der vistnok
var den yngste, laa i Forstaden mod N. nær ved Tved Aa og var Sognekirke for
Forstadens nordøstl. Del, „Gravs Sogn". Den er omtalt ovfr. under St. Jørgens-
gaarden og blev, efter at den var nedlagt lige efter Reformationen, vistnok kort efter
nedbrudt. Endelig laa der i Forstaden, uvist hvor, St. Bartholomæi Kirke, der nævnes
1474 (Bartholomæi Sogn nævnes 1440). Desuden har der S. for Byen ligget et c.
1500 af Borgmester Las Pedersen Bagge stiftet Hellig Kors Kapel, hvortil var
knyttet et Broderskab eller muligt et Hospital.
Gilderne, som utvivlsomt have haft stor Betydning for det borgerlige Liv i
Ribe, vare meget talrige; ved Reformationen var der i det mindste 20. Af disse
nævnes St. Hans', Kalendegildet, St. Peders', et af de anseligste, som 1397 ejede et
Ribe. 679
Stenhus, mulig Gildehuset, som vistnok har ligget i Hundegade, St. Antonii, St.
Gertruds, St. Knuds, det ofte omtalte St. Nicolai Gilde og endelig Præstegildet, det
mest bekendte, der var meget formuende og vistnok var et af dem, der havde flest
Medlemmer (1471: 62 gejstl. Medlemmer, hvoribl. Ribe- og Berglumbispen, og 20
Lægbrødre).
Byens Anseelse i Middelalderen forøgedes ved dets Slot, Riberhus, og Mindet
om mange hist. Begivenheder knytte sig til dette og Byen. Det skal være opf. i
Beg. af det 12. Aarh. (Danckwerth angiver 1115 som Optørelsesaaret) af Kong Niels
til Forsvar for den vigtige Havn. Det fik sin Plads lige V. for Byen mellem Aaens
to Arme paa et temmelig højtliggende Sted. Ikke længe efter dets Opførelse fejrede
som omtalt Kong Niels sin Søn Magnus' Bryllup med den polske Prinsesse Richiza
her 1 1 27. Kong Niels yndede i det hele taget meget Ribe. Det var dog navnlig
under Valdemarerne, at Slottet naaede sin Glanstid, om hvilket vi have stærke
Vidnesbyrd i Folkeviserne (om Tove, Prins Buris og liden Kirsten, Dagmarviserne
osv.), selv om de historiske Undersøgelser ikke bekræfte, hvad der fortælles som
foregaaet i Ribe. Om Riberhus saa almindeligt har været Opholdssted for disse
Konger, navnlig Vald. Sejr, maa ogsaa staa hen. Sikkert historisk er kun, at han
24/6 1229 holdt sin Søns, Vald. den unges Bryllup (1207 kom den tyske Kejser
Otto IV til Ribe paa Vejen til England), og at Sønnen Abel 1240 har udstedt et Doku-
ment her. Derimod haves Efterretninger om, at baade Erik Plovpenning, Abel og
Chrf. I ofte have opholdt sig her. Under Borgerkrigen mellem Erik og Abel erob-
rede den sidste Byen og Slottet 28/4 1247 og fangede ved den Lejlighed Kongens to
Døtre og en Del af hans Riddere og Smaadrenge (og Biskop Esger), hvad der viser, at
Kongen paa den Tid maa have holdt Hof her; men allerede 3/6 skal Kongen have
taget Ribe tilbage (maaske handler Folkevisen om Slottets Tilbageerobring under en
Dans om denne Begivenhed). Aar 1258 skal Slottet tillige med Byen være brændt
ved Lynild; 29/5 1259 døde Chrf. I her (maaske forgivet) og begravedes i Domkirken.
De to flg. Konger Erik Glipping og Erik Menved have udstedt mange Breve herfra.
I Chrf. II' s Haandfæstning 1320 nævnes Riberhus med Koldinghus og Skanderborg
som de eneste Slotte i Jyll., der maatte bevares. Forliget mellem Chrf. II og Sønnen
Erik paa den ene og Grev Gert paa den anden Side sluttedes her 25/2 1330, hvorefter
Slottet med Byen og Provinsen var i Grev Gerts Besiddelse (han holdt 1338 Retter-
ting her), og efter Gerts Død 1340 blev det i den Overenskomst, der foreløbig
sluttedes i Spandau mellem Vald. Atterdag og Hertug Vald., bestemt, at naar Vald.
Atterd. havde ægtet Hertugens Søster Helvig, skulde hun i Livgeding have Riberhus
og Byen med Told, Mølle og al Indtægt, hvilket Hertugen maatte indløse fra de
holstenske Grever. Vald. Atterdags Lensmand paa Slottet Erland Kalf gik under
Fejden med de holstenske Grever en Tid over til disse og overgav dem Slottet og
Byen tillige med et andet Slot, han havde i Forlening; men ved Freden 1373 med
Greverne forpligtedes Erland til at stille disse to Slotte til Kongens Raadighed, ved
hvilken Lejlighed Kongen sagde: „Kalf er en god Ko; i Fjor gik han bort som en
Kalv; nu er han kommen igen med to"*). Under Erik af Pommern holdtes igen i
tiere Aar Hof i Ribe; bl. a. fejrede Kongen her 15/8 1407 sin Søster Katharinas Bryllup
med Johs. af Bayern; da Holstenerne 1428 havde gjort Indfald i Jyll. og vel ogsaa
plyndret Ribe, tænkte Kongen 1429 paa at forbedre Slottets Befæstning, hvorfor han
opfordrede Kapitlet til at tillade dets Bønder og Vornede at bidrage til Arbejdet;
l/j 1443 blev Chrf. af Bayern kronet i Domkirken, ved hvilken Lejlighed der var
store Festligheder med Turneringer, og 72 Mænd erholdt Ridderslag, ligesom Kongen
udstedte en Forordning om Tienden, at den for Fremtiden skulde deles ligelig
mellem Biskoppen, Sognekirken og Præsten; han og Chr. I opholdt sig flere Gange
paa Slottet. En af de Konger, der dog oftest var i Ribe, var Kong Hans; den sidste
Gang, han var der, boede han dog ikke paa Slottet, der vistnok har været for ind-
skrænket for ham, men hos Borgmester Iver Nielsen (Store Iver), under hvilket
Besøg Kongen paa Grund af Vestenstorm og Vandflod blev opholdt i Byen over
den bestemte Tid; da han endelig kunde rejse mod N., skete det S. 641 omtalte Fald
*) Af Lensmænd i Middelalderen kendes Tage N. N. 1184, Godike N. N. 1271, Poul Hort 1273,
Niels Lændi 1283, Gotskalk Witte Limbek 1338, Hr. Erland Kalf 1359, Hr. Vald. Sappi 1364-68,
Vikke Moltke 1370, Hr. Erland Kalf 1372, Henrik von der Osten 1373, Henrik Limbek 1382 og
1399, hans Foged Christiern Frille, Markvard Tegenhus 1385, Hr. Peder Nielsen Gyldenstierne
1406 (med Husfoged Niels Eriksen Banner), Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne I4iy, Hr. Ludv.
Nielsen Rosenkrantz 1450, Jes Qvic 1476-86, Hr. Niels Høg 1486-94, Hr. Predbjørn Podebusk
1499 og 1525. * J
680
Ribe Amt.
med Hesten ved Overgangen over Skjern Aa. I 1524 modtog Fr. I her det norske
Rigsraads Udsending, Vincents Lunge, som medbragte Rigsraadets Hylding, og
Kongen udstedte paa Slottet den norske Haandfæstning 24/n 1524. I den flg. Tid
blev det mindre benyttet; det var vel ogsaa for lille; thi ligesom Kong Hans 1513
foretrak at bo nede i Byen, benyttede ofte Kongerne Klostrene til sterre Forsamlinger.
Chr. I blev 2/3 1460 hyldet i R. af det slesv.-holst. Ridderskab som Hertug i Slesvig
og Greve i Holsten (Hyldingen fandt Sted paa Raadhuset i Grønnegade). I den
nyere Tid forfaldt Slottet efterhaanden. Der høres vel om Nybygninger og Istand-
sættelser, saaledes 1543 om Udbedring af Befæstningen, 1545 om at lade hugge
Tømmer „til den Bygnings Behov paa Riberhus"; 1585 ombyggedes Broen, 1593
fik' Lensmanden Lov til at nedbryde det gamle Stenhus „Skriverstuen", hvilket dog
ikke skete. Under Chr. IV omtales Bygningerne som meget forfaldne; 1643 blev
Broen istandsat, efter at en Del at den tillige med mange Mennesker, der vare for-
samlede der, var styrtet ned. Mest led Slottet ved Krigene i 17. Aarh. I den første Krig
var det tillige med Byen besat af de kejserlige fra 28/9 1627 til 10/6 1629 (de havde
indrettet Bryggeri paa Slottet). Ved Torstensons Indfald besattes det atter 1644,
men Grev Chr. Rantzau
beskød det med Kanoner
fra Domkirkens store Taarn
(se denne) og tvang det
til Overgivelse 29/8; senere
paa Aaret toges det atter
af de svenske under Oberst-
lieutn. Mortaigne, men Prins
Frederik (Fr. III) tog det
tilbage ved Storm S0/12,
hvorved hele Besætningen
maatte springe over Klin-
gen. Slottet var fra den
Tid saa ødelagt, at Lens-
manden ikke mere kunde
bebo det. Der var dog
1651 Tale om at udbedre
det; men i Krigen 1657-60
blev det atter besat af de
svenske Aug. 1657 og se-
nere af de allierede. Saa
opgav man det helt; det
forfaldt efterhaanden gan-
ske, og Fæstningsværkerne
sløjfedes. Bygningerne
bleve dog væsentlig staa-
ende indtil 1684, da der i det Aar optoges et Syn over det Tømmer, som fandtes
der og kunde være tjenligt til anden Bygning, og i de flg. Aar bortskænkedes
flere tusinde Tag- og Mursten til St. Katharinæ Kirke. Paa den Maade forsvandt
Resterne mere og mere, og i en Taksationsforretning fra 1692 betegnes Slottet
som nedbrudt . og forfaldent. Nu er der intet Spor af Bygninger tilbage. Kun den
firkantede, 120x100 F., Slotsbanke, som rager c. 20 F. op over Omgivelserne, og
som tydelig ses at have været omgiven af Grave, findes der endnu; den er fredet. —
Hvad man ved om Slottets Bygninger, er meget lidt og usikkert, skønt de findes
afbild, baade i Terpagers Bog, Brauns Theatrum urbium og Danckwerths Atlas. De
udførligste Efterretninger har man fra en Synsforretn. fra 1639, da en stor Del af
Murene synes at have været meget gamle og i det mindste at stamme fra den
senere Middelalder. Adgangen til Slottet skete fra N. V. over en paa 8 murede
Piller hvilende Vindebro med et Porthus. Af Bygningerne, der omgave Slotsgaarden,
hvori tidligere stod et Springvand (med Statuer?), men senere en Brønd, nævnes lige
for Broen Porthuset, i to Stokv. med Kælder, hvori fandtes Lensmandens Bolig, og
til hvilket paa begge Sider sluttede sig Udbygninger (det ene har vistnok været et
Taarn med Trævindeltrappe); paa den nordøstl. Side af Gaarden laa to grundmu-
rede Bygninger, „Skriverstuen" og et Mælkehus (i en Synsforretn. af 1603 synes
disse to at omtales som een Bygning); paa den sydøstl. Side, altsaa lige over for
Porthuset, laa et stentækket Bindingsværkshus („Sonderhus"?), med Bryggers, Stegers
m
,M,
J.TX.gHer ViqqoMcthioi'-.,er iy>i,
Riberhus.
Efter en Model af W. Mathiasen fra 1890'erne, saaledes
som Slottet formentlighar set ud c. 1600 (i Ribe Stiftsmus.).
1. Senderhus. 2. Skriverstue. 3. Mælkehus. 4. Taarn med
Vindeltrappe. 5. Porthus, tillige Lensmandens Bolig. 6. Stegers,
Bryggers og Borgestue. 7. Kongens Stue. 8 Smedje. 9. Svale.
10. Porthus paa Broen. 11. Brond.
Ribe.
681
og Borgestue, og til dette sluttede sig et mindre Hus, Smedjen; endelig laa paa den
sydvestl. Side et 3 Stokv. hojt Stenhus (Hovedbygningen?), hvori bl. a. var „Kongens
Stue", og til hvilket vistnok sluttede sig et firkantet Taarn med Spir. Men de over-
leverede Billeder og Oplysninger ere saa mangelfulde, at man kun kan opstille Hy-
poteser. Uden om Banken har der som nævnt været Grave, som vistnok atter
have været beskyttede ved et Palissadeværk. Indersiden af Gravene var sat med
Murstensmur paa Fundament af Kamp (i 1830'erne udgravedes Grunden, og Kampen
anvendtes til Skibbroen i Byen). Ved de 4 Hjerner af Muren var der lave Rund-
dele. Lige uden for Broen laa den ikke meget store Staldgaard (1639 nævnes det
ostre, søndre og vestre Hus), af Træ og Bindingsværk. Som Ladegaard til Slottet
tjente vistnok i ældre Tid Segeberg i Farup Sogn (se d.), men efter Reform, blev
St. Nicolai Kloster indrettet til Ladegaard (se S. 677); 1639 var dens Tilliggende
c. 92 Td. H. (nogle Jorder N. 0. for Byen kaldes endnu Ladegaardsjorderne). Til
Slottet hørte en Abildhave, tæt ved Staldgaarden.
Byen selv var ogsaa befæstet i Middelalderen. Befæstningen bestod vistnok fra
først af i en Omplankning; men fra 1201 begyndte Borgerne at opføre Mure, som dog
mulig aldrig bleve fuldendte. Den „Kongens Eng", som Kongen 1294 skænkede
Byen, var bestemt til Hjælp ved Befæstningen. Flere Gange er der Tale om at for-
bedre denne, saaledes 1315, 1459 og under Fr. I, men især 1575, da den gamle
Nørreport. Efter et Maleri af P. Ussing fra 1840.
(Se ogsaa et Bill. af J. Roed i l.Udg. af dette Værk).
Omplankning var i stort Forfald, og da Kongen bl. a. befalede, at Kapitlet skulde
yde 2000 Rd. til den, ligesom at Købstæderne i Jyll. og Fyn skulde hjælpe til (se
Kane. Brevb. 10/7). Men hele Sagen døde snart efter hen. Byen havde tre større
Porte: St. Michaels Port, for Enden af Hundegade, hvis Fortsættelse i gamle Dage
hed Bredegade, Sønderport eller Horstorv Port, der alt omtales 1370, og som laa
for Enden af Sønderportsgade og forsvandt i 1. Halvdel af 19. Aarh., og Nørre-
port eller Stenporten, den anseligste, der stod paa Nederdammen: den nævnes vist-
nok første Gang 1314; 1571 og 1594 blev den restaureret; da Hovedlandevejsgaden
anlagdes og Portaabningen var for lav, blev den nedbrudt 1843. En Jærnhaand,
nu i Raadhussaml., skal have siddet over Porten.
Byen blev som sagt ved at hævde sit Ry som en af Landets største Stæder
hele Middelalderen igennem (ved Reform, har den vistnok haft c. 5000 Indb.) trods
alle Ulykker, der vare overgaaede den. Aar 1043 blev den plyndret af Venderne,
under Borgerkrigen i 12. Aarh. blev den indtaget 1156 af Svend Grathe og hans
sachsiske Hjælpetropper; 1350 led den voldsomt under den sorte Død, da maaske
hen ved Halvdelen af Befolkningen blev bortrevet; under den store Vandflod 1362
{„de grote Manndranck") skal næsten hele Byen have staaet under Vand; men især
var den hjemsøgt af Ildebrande, som synes at have været hyppigere her i Middel-
alderen end i andre Byer. Saaledes brændte 1I10 1176 en stor Del af Byen tillige med
Domkirken; 2/4 1242 gentog dette sig, i Slutn. af 1258 var der atter ved Lynild
stor Brand i Byen og paa Slottet, 1271 og 1272 skal Byen atter være brændt,
26/10 1301 gik igen en stor Del op i Luer, og i Slutn. af 1402 var der atter en
stor Brand, som tillige hærgede Domkirken.
682 Ribe Amt.
Med Reformationen, i hvilken for øvrigt Ribe slet ikke tog ivrig Del, begynder
Tilbagegangen. Hertil bidrog naturligvis i høj Grad, at Byen blev berøvet sine
Klostre og Kirker og den talrige Gejstlighed, som udgjorde en stor Del af Byens
Næring. Men andre Omstændigheder kom til. Om end Handelen i Forhold til hele
Landets vedblev at være ret betydelig i 16. og langt op i 17. Aarh., varden dog i det
hele i Tilbagegang, fordi Byen ikke længere var saa dominerende paa dette Omraade
ved andre Byers, navnlig Kjøbenhavns, Opkomst (dens vigtigste Udførselsartikler
vare, foruden Huder, Tælle, Voks og Honning, især Øksne og Stude, endnu 1638:
c. 3880 Stkr.). Dernæst var der flere store Utykker. Brandene synes vel i den nyere
Tid ikke at have været hyppige; den eneste store var s/9 1580, da 11 Gader med
213 Gaarde og Huse ødelagdes; Kongen gav 30/n s. Aar i den Anl. Byen fri tor
Skat og Tynge i 7 Aar, for at Borgerne atter kunde opføre deres Huse, men for
Fremtiden skulde de tækkes med Tegl. Værre vare de mange Pestaar, saaledes
1539, 1565, da der skal være død c. 3000 Indb. (!), 1579, 1602 osv., og de endnu
hyppigere Vandfloder, saasom Juleaften 1593 (Byen fritoges i 2 Aar for Skat), 3/4
1603, da Slottet led meget, 20/1T 1623, Vinteren 1624-25 (Byen fik atter Lettelser),
11.-12. Okt. 1634, den største af alle kendte Vandfloder paa Jyllands Vestkyst, da
Vandet endog trængte ind i Domkirken (Kongen gav Byen 6j1 1635 3 Aars Skatte-
frihed); ligeledes berettes om mange Oversvømmelser i 18. Aarh.. saaledes 1701,
1717, 1718, 1720 og 1763. Endelig maa nævnes de 3 Krige i 17. Aarh., i hvilke
Ribe led mere end de fleste andre jydske Byer, og som alt ere omtalte under Riber-
hus. Krigen 1627-29 synes den dog at være kommen nogenlunde snart over; værre
var 1643-45, da den led meget paa Ejendom og blev stærkt brandskattet. Men
værst gik det dog til 1657-60, da Byen først var besat af de svenske og derpaa af
de allierede, der især huserede forfærdeligt; Kurfyrsten selv med sin Hofstat og Felt-
herren Montecuculi holdt Hovedkvarter her i 5 Uger fra 23/12 1658, og ogsaa efter at
Hovedkvarteret var forlagt herfra, vedbleve Udskrivningerne i hele Aaret 1659, og Elen-
digheden i den udpinte By forøgedes yderligere ved en frygtelig Pest fra 9/6 til 28/10
1659, der efter Terpagers Ord bortrev den største og bedste Del af de fornemste
Borgere, i alt 900 af Byens Indb., hvoribl. 8 Raadmænd, samt nogle tusinde Bønder,
som vare flygtede til Byen for Fjenden. Byen var næsten ødelagt efter Krigen.
Beløbet af Brandskatter, Kontributioner osv., som den havde maattet udrede, var
c. 27,000 Rd. ; D. Atl. angiver endog det Beløb, som Byen i Krigsaarene havde ud-
givet i Penge og Varer, til 113,700 Rd. De fleste offtl. Bygninger vare ruinerede
eller faldefærdige. Medens Skatteansættelsen i 1659 var c. 175, var den i 1667
82 Mark; 1672 var der 1939 Indb. mod c. 3500 ved Aar 1650. I 18. Aarh. gik
Byen yderligere tilbage; 1769, da den havde 1827 Indb., siger D. Atl.: „Den liden
Handel, som nu drives i R. af de faa Købmænd her ere, er ligesom andre Steder
med Urte- og Alnekram, Vine, Tømmer, Kalk og grove Varer, som Landmanden
bruger. Bedre er det ikke beskaffet med Skibsfarten . . ."; kun een Købmand havde
Skibe (2, undertiden 3). I 19. Aarh. har den kun langsomt hævet sig. Om dens
Tilstand efter 1864 se S. 672.
Næst efter Slesvig og Kjøbenhavn er Ribe den første By i Landet, hvor der
tryktes Bøger, idet der her 1504 udkom den første trykte Udgave af „Jydske Lov"
tillige med en latinsk Oversættelse og Viborgbispen Knuds Glossarium. Anders
Sørensen Vedel havde ogsaa i sin Ejendom Liljebjærget (se S. 666) et Trykkeri,
hvorfra Kæmpeviserne 1591 og i de næste Aar flere af hans Skrifter udgik. —
Ribe er i øvrigt bekendt af sine mange Hekseprocesser i 17. Aarh., idet der blev
brændt ikke mindre end 12 Kvinder i Tiden 1572-1652 (se D. M. Grønlund, Hist.
Efterretn. om de i R. By for Hexeri forfulgte og brændte Mennesker, Viborg 1780). —
Om Vægterinstitutionen, der ophørte i R. ved Udgangen af 1902, se P. Abell,
i Ribe Stiftstid. 24/12 1902.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i Ribe, nævnes: Biskop Peder Palladius (f 1560),
f. 1503 (se Saml. t. j. Hist. 2 R. II S. 137 flg.), den latinske Digter, Dr. med. og
Kannik Hans Lauridsen Amennus (f 1603), f. c. 1550, Historikeren Niels Krag
(f 1602), f. 1550, Historikeren Hans Jensen Svaning (f 1676), f. 1600, Digteren
Anders Bording (f 1677), f. 1619, og Præsten og Orientalisten J. Chr. Lindberg
(f 1857) f. 1797. — Af Mænd, hvis Navne ere knyttede til Ribe, og som alt ere
nævnte paa sine Steder, omtales Hans Tausen, Anders Sørensen Vedel, Salmedigteren
H. A. Brorson og Digteren Ambrosius Slub, f 15/7 1758 her, uden at man kan paa-
vise hans Begravelsessted.
Litt. : P. Terpager ', Ripæ Cimbricæ s. urbis Ripensis in Cimbria sitæ descriptio,
Ribe Domkirke. 683
Flensb. 1736, og Inscriptiones Ripenses cum præmissa brevi urbis descriptione,
Kbh. 1702. — M. Galthen, Beskr. over Kiøbstæden R. fra sin Begyndelse indtil
nærv. Tid, Odense 1792. — J. Kinch, R. Bys Beskr. og Hist. I: Indtil Reformationen,
Ribe 1869. II: Fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indf., Odder 1884. — P.
N. Frost, Optegnelser om R. . Ribe 1842. — Efterretninger ang. Byen R.,
Artikler i Ribe Katedralsk. Skoleprogr. 1831, 1833, 1835, 1836, 1838, 1839, 1842,
1844, 1847 og 1848 af P. T. Hanssen, P. N. Thorup og P. Adler. — Artikler i
Hist.-stat. Maanedsskrift for R. Stift, 1838-39, af P. N. Frost, P. Rahr og P. Adler. —
J. J. Kiær, Kjobstaden R. (Jordbunds-, Grundvands- og ' Brøndforhold. Sygdoms-
forhold for Vandværket. Vandværket), Kbh. 1888. — Ribe. Udg. ved Turistfore-
ningen for R. og Omegn, Ribe 1901.
Ribe Domkirke.
\or Frue Kirke eller Si. Mariæ Kirke, midt i Byen ved Kirke-
torvet, er en af Danmarks smukkeste og anseligste romanske
Kirkebygninger. Den stammer omtr. fra samme Tid som Lunds
og Viborgs Domkirker, med hvilke, og især med den sidste, den
har en Del Lighed, om der end i mange Enkeltheder kan paa-
vises store Afvigelser. Som nævnt S. 67 5 var Ribes første Kirke opført
ved Aar 860 af Ansgar, og denne Kirke, som var af Træ, har maaske
staaet til den Tid, da den Stenkirke, der i det væsentlige endnu er bevaret,
rejste sig (se dog under Byens Hist. om St. Peders Kirke S. 678). Thi
Ribe Bispekrønike nævner den ved Fodevig 1134 faldne Biskop Thore som
den, der først begyndte „at grundlægge Ribe Kirke af Murværk af Sten".
Den oprindelige Bygning var opført i flere Perioder; Begyndelsen maa an-
tages at være gjort c. 1125 af Thore, og den er sikkert fuldendt af hans
tredje Eftermand Elias, Biskop fra 1142 og fe. 1162, som 1145 stiftede
Domkapitlet. Ligesom den i hele sin Karakter røber Paavirkning fra Rhin-
landenes Kirkebygninger (maaske ere ogsaa dens Bygmestre komne herfra),
er ogsaa dens Hovedmateriale, Andernach Tufsten, hentet fra disse Egne;
men der er ogsaa i stor Udstrækning anvendt Wesersandsten og ved Siden
deraf flere, baade inden- og udenlandske Stenarter, som Granit, Al, Sand-
sten, Skrivekridt, Fraadsten og Trachyt. Kirken bestod af Langhuset og to
Korsfløje, med flade Trælofter, to hvælvede Sideskibe, samt Koret, der kun
dannede et meget smalt Forbindelsesled mellem Korsskæringen, og den mere
end halvrunde Apsis, som havde Halvkuppelhvælving. Formentlig skrive de
nederste Dele af Koret og Korsfløjene (af Al og Tuf) sig fra Biskop Thores
Tid, medens de øvre Partier samt Langhuset og Sideskibene (af Wesersand-
sten) ligesom det ndfr. omtalte sydvestl. Taarn høre til de senere, under
Biskop Elias opførte Dele. Sideskibene begrænsedes mod V. af to slanke
Taarne, mellem hvilke Midtskibet sprang omtr. 1 5 Al. frem. De paafaldende
slanke Sidetaarne ligesom Midtpartiets svære Mure kunne tyde paa, at dette
Midtparti oprindl. har været bestemt til at bære en mægtig Overbygning.
Maaske har det dog kun udgjort et vestl. Kor, hvori Ribes første Biskops,
St. Leofdags Helgenskrin har staaet (han led Martyrdøden i 2. Halvdel af
10. Aarh.); Helms gætter paa, at det er Elias's Eftermand, Biskop Radulf,
684
Ribe Amt.
der har indrettet dette Kor for Helgenen. Midtskibets 27 Al. høje Mure
hvile til hver Side paa 5 fritstaaende, firkantede, af Granit og Sandsten
opførte Piller (21/2 X2 AL), som forbindes ved halvrunde Buer, dels af
Granit, dels af Sandsten, og over hver af Buerne er der 3 smaa Bue-
aabninger, Triforier, som omfattes af en fælles Blinding; disse Triforier
førte ind til Rummene over Sideskibene, der vare dækkede med Halv-
tage. .Sideskibene vare som nævnt hvælvede med Krydshvælvinger, hvis
Gjordbuer hvilede paa slanke Halvsøjler. De øvrige Dele af Kirken havde
Grundplan af Ribe Domkirke. 1903.
A. Det store Taarn. B. Ydre Sideskibe, C. Mariataarnet. D. Lindegaarden. E. Ambitus. F. Vaa-
benhus. G. Kapitelhus. H. St. Barbaras Kapel. I. Bethlehemskapel. K. St. Andreas Kapel. L. St.
Katharinas Kapel. M. St. Birgitte Kapel. N. Vor Frue Kapel. O. St. Nicolai Kapel.
derimod vistnok alle Bjælkelofter, naar undtages Korsskæringen , over
hvilken der 34 Al. over Gulvet hæver sig en af 4 kraftige Piller baa-
ren Kuppel; den bestaar af en lavere, ved et Gesimsbaand begrænset
Underdel, 17 Al. i Tværmaal, og den egentlige Kuppel, som danner en
fuldstændig Halvkugle, og som sandsynligvis har været dækket af Kalk-
malerier. Denne Kuppelform er i nært Slægtskab med Sophiekirkens i Kon-
stantinopel ; den er i alt Fald uden Sidestykke N. for Alperne og Loirefloden.
I hver af Korsfløjene er der i Østmuren en Alterniche, der har en portal-
lignende Afslutning. Det interessanteste Parti i Kirkens Ydre er Apsis,
55
O
o
o
Q
-O
686
Ribe Amt.
der har en Del Lighed med den i Lunds Domkirke; som Helhed staar den
vel nok tilbage for denne, men paa den anden Side er den i enkelte
Partier, navnlig i Søjlernes Fodstykker og Kapitæler, rigere udstyret. Den
JP^g^-gr^feåeP *
BBfBffi111
Kathoveddøren 1902.
hviler paa en over 7 F. høj, rigt profileret Sokkel af Granitkvadre i 4
Skifter. Over Soklen er Apsis delt i 3 Stokværk, af hvilket det første ved
lave Halvsøjler er delt i 7 Blindingsfag, som hvert afsluttes af to runde
Buer med en større Bue, der omslutter begge (saaledes restaurerede ved de
Ribe Domkirke.
687
sidste Aars Restauration, som de oprindelig have været, i Stedet for de
flade Buer, der sade der og vare en senere Tilføjelse), og til dette Stokv.
svarer i det Indre en blind Buerække, der bæres af Halvsøjler. Det andet
Stokværk er derimod delt i 9 rundbuede Fag, af hvilke de 5 hvert har et
Vindue, en Ordning, som altsaa slet ikke svarer til den i 1. Stokv., og
som vel kun kan forklares ved, at Arbejdet er standset en Tid, efter
at Soklen og 1. Stokv. vare opførte (se ovfr. om de to Perioder i Op-
førelsen). Det tredje Stokværk er trukket 6 Tommer inden for de andre
Ribe Domkirke 1902, set fra S. V.
og har smaa, ved Søjler i to Aabninger delte Vinduer (det midterste dog
tredelt) over hvert andet af Fagene underneden. Af Kirkens 3 Hovedind-
gange er den mellem Taarnene i Vestgavlen den yngste og vistnok først
opf., efter at hele Vestpartiet var blevet omordnet, om hvilket nærmere
ndfr. De to andre Indgange ere i Korsfløjenes Gavle. Af disse er den sydl.
Korsarms, den saakaldte Kathoveddør, den mærkeligste. Navnet har den
faaet af et malmstøbt Løvehoved, der med en Ring i Munden før sad i
den ene Dørfløj (paa dets „Krave" findes smaa Dyreskikkelser, som man
i sin Tid har antaget for Mus, hvorfor Løvehovedet antoges for et Katte-
hoved; paa Bill. S. 686 ses det ikke, da Døren ved de sidste Aars Restau-
688 Ribe Amt.
ration endnu ikke er indsat). Portalen har Granitkarm og paa hver Side
to runde Granitsøjler med smukt prydede Kapitæler, over hvilke hæve sig
tre runde Buer. Den yderste af hver af Søjlerne hviler paa stiliserede
Løver med Snabler og forvredne Menneskeskikkelser underneden. Over
Døren mellem Buerne sidder en mægtig Tympanon af Granit, næsten 4
Al. i Tværmaal, hvori er udhugget en Fremstilling af Nedtagelsen af Korset
(de fremstillede Personers Navne staa langs Stenens Yderside), vistnok det
ældste og betydeligste middelalderlige Billedhuggerarbejde, vi have. Portalen
ender i en stor Spidsgavl af Sandsten, hvis trekantede Felt udfyldes af en
Fremstilling af „det himmelske Jerusalem" og Menighedens Forbedere ved
Guds Trone. Den nordlige Korsarms Portal er af lignende Form, men
uden Skulpturer (kun et Kors med Alfa og Omega paa Siderne) og hid-
rører i sin oprindelige Skikkelse vistnok først fra 1789, da et her staa-
ende Vaabenhus blev revet ned. Ved sidste Restauration bevaredes de
gamle Søjler, medens den tidligere Tympanon (nu i Sideskibets Mur) er-
stattedes med en anden Tympanon, der var indmuret i det nordl. Sideskibs
Mur; Indfatningen paa hver Side af Søjlepartierne, Buen og Gavlen her-
over med Korset og Alfa og Omega ere nye.
Kirken stod ikke længe uantastet efter Biskop Elias' Tid. I Efteraaret
1176 under Biskop Stephan blev Byen som nævnt S. 681 hjemsøgt af en
Brand, der ogsaa angreb Kirken og fortærede „hele dens Skat og Prydelse".
Med de sidste Ord menes utvivlsomt St. Leofdags Helgenskrin, da Bispe-
krøniken netop fortæller, at dette brændte paa Biskop Stephans Tid. Ved
Helms' Undersøgelser har det ogsaa vist sig, at den omtalte Brand navnlig
har hærget Kirkens nordvestl. Parti. Ved Branden er da det nordvestl.,
slanke Taarn, der har svaret til det sydvestl., helt forsvundet, og det frem-
springende Midtparti er da omdannet til Forhal med Hovedindgang. Men
Restaurationen har vistnok trukket længe ud; thi Portalen peger i sin Stil hen
paa den seneste romanske Tid og hidrører formentlig fra Beg. af 13. Aarh.
Vestgavlen (se Bill. S. 687), der nu efter sidste Restauration gør et
storslaaet, imponerende Indtryk, og som er af forskelligt farvet Granit og
rhinsk Tuf (før Restaur. var den øverste Del af Gavlen af røde Mursten),
er i det hele rigt smykket og danner saa at sige en Enhed med Portalen.
Paa hver Side af Portalen er der 3 runde Granitsøjler, som bære til-
svarende Buer, over hvilke der findes et lille Buegalleri,' i hvis Felter
der indtil 1850 stod 3 Træfigurer af Christus, Johannes og Marie (nu
ophængte i det nordligste Sideskib); Portalen afsluttes af en Spidsgavl. Vest-
gavlen er baade paa Siderne af Døren og over den smykket med Rund-
buer og Søjler; over Portalen er der et stort rundt Vindue med kløver-
formet Lysaabning. Tværs over Gavlen er der i Højde med Tagskægget
en Rundbuefrise, hvis Konsoller ere formede som Hoveder, og ovenover
Frisen er atter Gavlen prydet med Søjler og Buer, medens den afsluttes
med en Madonnafigur og et Kors.
Aar 1242 hjemsøgtes Kirken atter af en Brand, som synes særlig at
have angrebet Langhuset og Korset, og fra den paafølgende Restauration
stamme ganske sikkert Hvælvingerne (fire) i Midtskibet og i Korsfløjene;
de sidste kunne i hvert Fald ikke være meget yngre end Midtskibets (i et
Brev udstedt af Biskop Esger 1249 tilsiges der de Beboere af Alminde-
syssel, der vilde hjælpe til ved Kirken, 40 Dages Aflad, da Kirken „ingen-
lunde har tilstrækkelig egne Midler til sin Opførelse"). Midtskibet blev ved
Ribe Domkirke. 689
denne Lejlighed c. 4 Al. højere, og for at bringe bedre Lys ind i Høj-
kirken blev der indsat brede, spidsbuede Vinduer. Der gik ikke mange
Aar, inden der høres om nye Ombygninger; thi i et af den pavl. Legat
Guido 1266 udstedt Afladsbrev siges, „at Kantoren og Kapitlet i Ribe ere
betænkte paa at istandsætte deres Kirke, der truer med en stor og farefuld
Nedstyrtning". Faren skrev sig sikkert fra den sidste Ombygning, idet Høj-
kirkens Mure ikke havde kunnet modstaa Sidetrykket fra de indbyggede
Hvælvinger. Man forhøjede Sideskibene c. 6 Al. og overdækkede dem med
Krydshvælvinger (6 i hvert), hvoraf kun 3 i det nordl. Galleris Østende
ere bevarede af Murværk, medens Resten i Tidens Løb vare borttagne og
erstattede med Træforskalning. Rummene over Sideskibene, der tidligere
som omtalt vare dækkede med Halvtage, forvandledes ved Ombygningen
til Gallerier, der ved Triforierne aabnede sig ind til Højkirken, medens
smalle, rundbuede Vinduer, hvoraf der var to og to ud for hvert Hvælvingsfag
i det nordl., et for hvert Hvælvingsfag i det sydl. Galleri, gave rigeligt
Lys udefra. En anden vigtig Forandring foregik med Taarnpartiet mod V.
ved Midten af 13. Aarh. Som omtalt var det slanke nordvestl. Taarn
blevet ødelagt ved Branden 1176, om ogsaa det vel først noget senere
helt er blevet nedbrudt. I alt Fald blev i Tiden mellem Opførelsen af
Midtskibets Hvælvinger og Sideskibenes Forhøjelse dets Plads indtaget
af det store, endnu staaende Stormklokketaarn („Ribe Taarn"), der
er bygget af røde Mursten , dog med Anvendelse af Granit og Sandsten
til Hjørner. Hvorledes Taarnet, der var opført af Byen (Kirken havde
dog, i alt Fald senere, Pligten til dets Vedligeholdelse), og som oprin-
deligt brugtes som Vagt- og Forsvarstaarn (med Byens Krudtoplag),
ogsaa som Sømærke, har været afsluttet fra Begyndelsen, ved man intet
bestemt om. Juledags Morgen 1283, medens den første Gudstjeneste
holdtes, styrtede imidlertid hele Overdelen af Taarnet, hvis Brøstfældighed
maaske var foranlediget ved en Jordrystelse 1272, ned, dræbte mange
Mennesker og ødelagde de nærmeste Dele af Kirken, idet de nedstyrtende
Masser faldt mod 0., saaledes at Sporene af Ødelæggelsen have kunnet
forfølges lige til den nyeste Tid. Ved Genopførelsen, der vistnok først
fuldendtes ind i 14. Aarh., er det sandsynligt, at Taarnet fik til Afslutn.
4 Spidsgavle, hvis Tagrygninger dannede et Kors, over hvilket hævede sig
et Spir (det er saaledes afbildet paa to Sølvbogspænder fra c. 1450, som
findes i Raadhussamlingen ; rigtignok mangler Spiret her, men det var vel
da blæst ned). Ogsaa i den flg. Tid, navnlig i 16. Aarh., høres der flere
Gange om Udbedringer af det brøstfældige Taarn, saaledes 1578, 1579 og
1592, og 15/3 1594 styrtede hele Nord- og Vestsiden ned „af Ælde og
Jordrystelse", hvorved bl. a. den 1333 støbte Stormklokke ødelagdes (om-
støbt 1599 og atter ophængt 1603). Man tog fat paa Genopførelsen af
Murene under Ledelse af en fremmed Bygmester. „Mester Bernn", bl. a.
ved Hjælp fra alle Kirkerne i Ribe Stift, og tænkte paa at afslutte Taarnet
med et højt, slankt Spir, men Planen blev aldrig udført, og efter at Ar-
bejdet havde været standset en Tid og var blevet genoptaget 1607 under
Ledelse af Hans Bergmann og fuldendt 1610, stod Taarnet omtr. i sin
nuv. Højde, 155 F. (før Nedstyrtningen angives Murenes Højde til 212 F.,
efter den til c. 164 F. ; Rygterne om Taarnets umaadelige Højde, endog 408
F.!, stamme fra det nys omtalte Projekt til et Spir, hvortil der var udført en
Tegning). Taarnet havde da faaet sit nuv. flade Tag, omgivet af en
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 44
690
Ribe Amt.
Balustrade af Sandstenspiller; flere af Pillerne bleve dog nedskudte af de
svenske paa Riberhus (se S. 680) 1644, da disse bleve beskudte med Kanoner,
der vare anbragte i Hjørnerne af Taarnets næstøverste Stokv. i nogle smaa
Kamre med Skydehuller (de to af Kamrene ses endnu); i Stedet for de
nedskudte Piller kom Træpiller beklædte med Kobber (fornyede, ligeledes af
Træ, ved den sidste Restauration). I det nederste Afsnit af Taarnet var
der to hvælvede Kapeller, det ene ovenover det andet. Det nederste. St.
Lucius Kapel, var stiftet 1438 af Biskop Christen Hemmingsen (den før
tilmurede Alterni-
che er genaabnet
ved den sidste Re-
staur.); det øverste,
de 11,000 Jomfru-
ers Kapel, med Ind-
gang fra Galleriet,
var vistnok stiftet
samtidig med St.
Lucius'. I Rummet
over dette Kapel
hang Stormklok-
ken. Ved de sidste
Aars Restauration
ere de store, spids-
buede Lydaabnin-
geri øverste Stokv.,
som i Tidens Løb
vare blevne tilmu-
rede, atter aabnede.
Byens Arkiv havde
ogsaa sin Plads i
Taarnet, i alt Fald
til 1594.
Kirken var imid-
lertid ogsaa under-
gaaet andre For-
andringer i den se-
nere Middelalder.
Der var saaledes i
2. Halvdel af 13.
Aarh. opf. en Mur
mellem Kor og Ho-
vedskib (nedbrudt 1560 og erstattet med et Gitterværk), og foran Døren i
Murens Midte stod et „Sognealter", medens Højalteret stod i Hovedkoret;
ogsaa fra Korsfløjene var Koret adskilt ved Mure. Desuden var der op-
ført flere Kapeller og Tilbygninger (se Grundpl. S. 684). Det ældste er
vistnok Kapellet Bethlehem, ved det nuv. sydligste Sideskibs Østende; det
er formentlig stiftet 1292 af Biskop Christian og indviet til Vor Frue,
St. Laurentius og Biskop Thomas. Efter Reformationen blev det benyttet
til Kapitlets Bibliotek, indtil det 1620 blev solgt til Rigsadmiral Albert
Skeel (f 1639) som Gravkapel, og Biblioteket flyttedes til Kapitelhuset (se
Parti fra Koret med Bethlehemskapellet.
Ribe Domkirke.
691
ndfr.). I Kapellet, med smuk Jærngitterdør fra 1627, er der et af Billed-
hugger Malthe restaureret Marmor- og Alabast-Epitafium over Skeel og
Hustru Berte Friis, f 1652, samt 5 Børn, f 1615-24 (en knælende kvindl.
Figur, der synes at have hørt til dette Epitafium, findes nu i den bevarede
Del af Omgangen). St. Nicolai Kapel, der forlængst er nedbrudt (se S.
693), og som laa ved det sydvestl. Taarn, nævnes allerede 1338; i Kapellet
begravedes Hr. Hans Limbek, f 1350, og Hustru (den prægtige, graverede
Messingplade, der laa over deres Ligsten, blev efter 1567 ført bort fra Kirken
og kom senere til Viborg Domkirke, hvor den gik til Grunde ved Branden
1726). Si. Barbaras Kapel, der ogsaa er nedbrudt, og som laa ved den sydl.
Korsfløjs Østmur, blev stiftet 1363 af Borgmester Anders Bundesen, f 1363 ;
den smukke Messingplade, der her laa paa hans og Hustrus Ligsten, blev
tilintetgjort i Slutn. af 18. Aarh. Ved den nordl. Korsfløjs Østside laa
en nu ligeledes nedbrudt Tilbygning, som vistnok ogsaa var fra 14. Aarh.
(paa Døren stod Erik
af Pommerns Navn
og Aarst. 1411),
og som senere, i
alt Fald fra Refor-
mationen, tjente til
Kapitelhus; se-
nere indrettedes det
til Landemode; det
nedbrødes c. 1790
(se S. 693); under
Kapitelhuset havde
Domkapitlet i 16.
Aarh. Vinkælder,
hvorfra der ogsaa
var Udsalg til op
i 17. Aarh. Et
Vaab enhus,med
rigt smykket gotisk
Gavl, ved samme
Korsfløjs Nordside, var derimod en Del yngre, vistnok fra 1482. Desuden
havde Kirken en Mængde Sidealtre og Kapeller, vistnok henimod 50. Af de
Kapeller, som bleve inddragne i de senere opf., ndfr. omtalte yderste Sideskibe,
nævnes Si. Andreas Kapel, nævnt første Gang 1429, Si. Birgittes Kapel,
stiftet 1440 af Kantor Jep Iversen Lange, og Vor Frue Kapel, stiftet af Ridder
Christiern Pæsz, f i Beg. af 14. Aarh., alle tre ved Kirkens Sydside, samt
Si. Katharinas Kapel, omtalt midt i 15. Aarh., ved den nordl. Korsarms
Vestside. Fra den senere Middelalder skrev sig ogsaa den hvælvede Om-
gang, „Ambitus", hvis Øst- og Vestfløj sluttede sig til Kirkens to sydl. Ind-
gange, nemlig den ovfr. omtalte Kathoveddør, hvis Skulpturer for det meste
vare skjulte af Omgangen, og en 1843 tilmuret Indgang mod V. ved Marie-
taarnet. Omgangen indesluttede en Begravelsesplads, „Lindegaarden" (saaledes
kaldt efter et stort Lindetræ, der stod i den, nær ved Kathoveddøren, indtil den
sidste Tid). Omgangen, der helt var bevaret til c. 1740 (se ndfr.), benyt-
tedes ogsaa til Begravelser. Om dens delvise Nedbrydelse se senere. Den
nu bevarede lille Del af Omgangen ved Kirkens Sydvestende er ved de
44*
Det Indre af den bevarede Del af Omgangen.
692 Ribe Amt.
sidste Aars Restauration istandsat og forlænget et lille Stykke hen imod
Kirken (4 spidsbuede Krydshvælvinger). Endelig maa omtales endnu en
vigtig Restauration i Middelalderen, foraarsaget ved den under Byen S.
681 omtalte Brand 1402, som vistnok særlig gik ud over Kirkens Tag,
og som har hærget den saa stærkt, at Kirken efter Sigende truede med
at styrte sammen. Ved Restaurationen, der mindst varede til 1437 (ved
Chrf. af Bayerns Kroning i Kirken 1443 maa den i alt Fald antages at
være fuldendt), opførtes helt af røde Mursten langs med Sideskibene to
ydre, hvælvede Side skibe i gotisk Stil ved Sammenbygning af de oven-
nævnte Kapeller; deres Ydermure mod N. og S. fik store, spidsbuede Vin-
duer og over dem mindre Vinduer med flade Buer samt som Afslutning
smaa Spidsgavle af Træ, 10 til hver Side. Tillige opførtes ved Midten af det
nordl. Sideskib et foroven ottekantet Trappetaarn med kegleformet Spir,
omgivet af smaa Gavle; den nuv. Form paa Spiret er fra Slutn. af 18.
Aarh. ; ved det sydl. Sideskib har vistnok staaet et lign. Taarn (se S. 695).
Pillerne ind til Kirken ere kun Rester af de indre Sideskibes Ydermure.
Disse ydre Sideskibe udfylde ikke alene Korset, men springe endog noget
frem for det. Af andre Forandringer, der skrive sig fra denne Tid, maa
ogsaa nævnes, at Kirkens Gavle fik Kamme, og at der indrettedes en med
Brystværn forsynet Vægtergang (som i Viborg), der strakte sig langs Høj-
kirkens Mure rundt om hele Bygningen. Denne Vægtergang afbrødes først
c. 1742; et Klokkehus ved dens nordøstl. Hjørne forsvandt ved Midten af
17. Aarh.
I de flg. Aarhundreder blev Kirken kun daarlig vedligeholdt, hvorfor
der ogsaa idelig lyder Klager over dens Tilstand. Uvejr og Stormflod an-
rettede ofte stor Skade paa Grund af Kirkens lave Beliggenhed, og ved
de idelige Reparationer blev Tufstenen efterhaanden mere og mere erstattet
med Mursten. Under et Uvejr 10/10 1549 styrtede Dele af den sydl. Korsfløjs
Gavl over Kathoveddøren ned. Aarstallene 1495, 1632, 1665 og 1703,
som ere fundne paa Kirken, ere Vidnesbyrd om Reparationer. Ved Storm-
floden 11.-12. Okt. 1634 (se S. 682) skal Vandet have staaet 2x/2 Al.
over Gulvet i Kirken, og i Feb. 1695 maatte man betale for at faa Vand
og Is ud af den, „som var indkommen den foregaaende Nat og var fros-
sen paa Stenene". Ved en Storm 6/u 1721 led Taget meget. I 1734
siges Bygningen at gaa sin Undergang i Møde, „saafremt dens Admini-
stration ikke forandres"; 1735 gjorde Hofbygmester L. Thurah et Overslag
paa 21,800 Rd. til en Restauration, som endda kun galdt det Ydre; bl.
a. foreslog han at nedbryde 30 Al. af det store Taarn og Klokketaarnet
til Gesimsen ligesom de „mangfoldige unyttige Frontespicer". Da det var
for dyrt, fremkom Bygmester Kaj Stallknecht 1737 med et nyt Overslag
paa 15,000 Rd. Arbejdet begyndte 1738, og allerede Efteraar 1 739 kunde
der atter holdes Gudstjeneste; Restaurationen varede dog til Dels til 1743.
Omkostningerne, c. 20,000 Rd., dækkedes ved en alm. Kollekt i Danm.
og Norge samt ved en Afgift af alle Kirker i Danmark, af Præsterne i
Ribe Stift og af Byens Indb. Ved denne billige, men meget uheldige
Restauration opførtes bl. a. Tagrytteren over Korset og Trappetaarnets
Spir, alle Kamgavlene forandredes og fik Udsvejfninger , og Sideskibenes
Spidsgavle, St. Barbaras Kapel, Vægtergangen og Omgangens Øst- og
Sydfløj nedbrødes. Efter nogle Forandringer i det Indre i de flg. Aar
(1766 flyttedes saaledes Orgelet fra Skibets Nordside til en paa 4 Piller
Ribe Domkirke. 693
hvilende Bygning i Østenden mellem Kor og Hovedskib, og 17 77 opsattes
Pulpiturer mellem Hovedbuerne paa Sydsiden) maatte man efter et Forslag 1 789
fra Bygmester Kruse skride til en ny Restauration 1791-93 under Ledelse
af Bygningsinspektør Langen, hvorved Bygningen dog ikke styrkedes synder-
ligt, hvorimod man for at gøre det saa billigt som muligt nedbrød for Fode
(bl. a. solgtes c. 350 Kvadersten). Saaledes nedbrødes det sydvestl. Taarn,
Marietaarnet eller Klokketaarnet — den halve Del (ind mod Sideskibet) af de
to nederste Stokv. blev dog staaende, skjult under en Fortsættelse af Sideskibets
Tag og afsluttet med en Mur mod V. — , St. Nicolai Kapel (eller Blykamret,
som det kaldtes, fordi det anvendtes til Blystøbning m. m.), Vaabenhuset
og Kapitelhuset (Landemodesalen indrettedes i Stedet i den sydl. Korsarm),
de svejfede Gavle ændredes noget, og Kirken oversmurtes med en graasort
Farve. Ligesaa hensynsløst gik man frem i det Indre. Gulvet blev regu-
leret, da det i Tidens Løb var blevet meget ujævnt ved de tilkomne Grave
(Gravene bleve dog først tømte 1843), og de fleste Ligsten anbragtes i
Midtgangen, saa at mange kom til at ligge paa urette Sted; mange af
Kirkens Kostbarheder forsvandt, saaledes Messingpladen over Anders Bundesen
(se S. 691), en Ildpande fra 1474, et mærkeligt, gammelt Mariabillede og
en af Klokkerne, alt solgt som gammelt Metal; et kolossalt Egetræsbillede
af den hellige Christoffer med Christusbarnet blev benyttet som Brændsel.
I Beg. af 19. Aarh. var Kirkens Tilstand værre end nogensinde. Først
Høyen vakte efter et Besøg i Ribe 1830 Opmærksomheden for, hvor nød-
vendig en Restauration var, hvis Kirken i det hele skulde bevares. Efter et
omhyggeligt Syn i 1833 og Undersøgelser og Overslag 1838-39 bleve
Mure og Tage udbedrede 1840-42, og Restaurationen foretoges da 1843-
45 under Ledelse af Bygningsinspektør F. R. Friis og Arkitekt N. S. Nebe-
long. Af Beløbet, 20,000 Rd., vare de 14,000 indkomne ved Indsamling
over hele Landet, medens Staten tilskød Resten (en Plan af Theophilus
Hansen, der gik ud paa at nedbryde de yderste Sideskibe, genopbygge Marie-
taarnet og give det store Taarn ottekantet Afslutn. og Spir, blev forkastet,
da det vilde koste for meget). Af det, der skete ved denne Restauration,
maa nævnes, at Murene styrkedes, der gjordes en Del for at bringe de
oprindelige Materialer og Former frem, særlig i det Indre; Gulvet sænkedes,
saa at Pillernes Fodstykker kom til Syne, Pulpiturerne fjernedes, Søjler,
Gesimser og Buer rensedes, og de manglende Dele erstattedes ; Orgelet
flyttedes hen til Kirkens Vestende; de Mure, der alt i Middelalderen vare
opf. bag Korstolene, fjernedes, den 1790 tilmurede Kathoveddør blev atter
aabnet, Vinduerne i Apsis, som i Tidens Løb vare blevne udvidede og for-
længede, bleve noget ændrede (de fik dog først deres oprindl. Form ved
sidste Restauration, se S. 686), Bethlehems Kapel omdannedes til Sakristi,
og Skeels Epitafium fjernedes. Mod de mange Gravminder blev der heller
ikke denne Gang vist Pietet; saaledes forsvandt Anders Sørensen Vedels
Ligsten og Hovedtavlen af hans Epitafium med Familieportrætterne (nogle
Malerier, der skulle have hørt til Tavlen, findes nu opbevarede i Kirken) ;
mange Ligsten savedes i Stykker og anvendtes til Korskranken og Trappen
op til Koret; de Ligsten, som skaanedes, flyttedes fra Midtskibet ud i Side-
skibene og i Forhallen under Orgelet eller lagdes foran Dørene. Naar undtages
Mure og Tage, indskrænkede Restaurationen i det Ydre sig væsentlig til
Apsis og Vestpartiet. Af Omgangens resterende vestl. Fløj blev den Del,
der var nærmest ved Kirken, nedbrudt. Kirken aabnedes atter 29/5 1845.
694
Ribe Amt.
Det gode ved denne Restauration var, at Kirken, uden at der var fore-
grebet noget, kunde vente paa den endelige Istandsættelse, som skulde
gengive den det Udseende, som svarede til dens Historie og Værd. Denne
Restauration, der med stor Kærlighed og med nænsom Bevarelse af alt
det bestaaende fra de forskellige Perioder, baade hvad Stil og Materiale
angaar, er ledet af Prof. H. C. Amberg, begyndte 1883-84 med Istandsæt-
Parti af. det sydl. indre Sideskib.
telse af det store Taarn, hvilket alt er nævnt S. 690, og to Aar efter,
da der paa Finansloven 1886-87 var bevilget 40,000 Kr., skred man
til at opføre svære Tværmure og Støttebuer i de ydre Sideskibe for at mod-
virke Hvælvingernes Tryk. Efter en længere Standsning i Arbejdet og efter
en Strid, der drejede sig om, hvorvidt de senere Tilføjelser, navnlig de
yderste Sideskibe, burde bevares eller ikke (se bl. a. J. He/ms, Er det
ved R. Domkirkes Istandsættelse kun det ældste, som fortjener at bevares,
1888, og Artikler af /. Lange, i „Kunstbladet" Nr. 31, og i Berl. Tid.
Ribe Domkirke.
695
1888 af Henry Petersen, 4/2, H B. Storck, 6/2 og 24/2, Helms, 16/2, 17/2
°g 8/35 °g Heinr. Hansen, 20/3), genoptoges Arbejdet 1894 efter en paa
Finansloven 1894-95 given Bevilling. Først nedbrødes nogle Huse i Sten-
bogade, som kun laa 10 Al. fra Apsis, ligesom man afgravede Terrænet
omkring Kirken, hvilket i Tidens Løb efterhaanden var hævet 2 a
21/2 Al. (maaske var det ogsaa blevet højnet med Vilje for at værne Kirken
mod Stormflod), saa at dens Sokkel nu staar fri i hele sin Skønhed.
Koret og Korsfløjene restaureredes 1895-96, og i de følgende Aar istand-
sattes Vestpartiet (se S. 688) samt Langhuset og Sideskibene, hvis Gallerier
fik nye Hvælvinger, og som fik tredelte, spidsbuede Vinduer, der foroven
afsluttedes med en større
Spidsbue i hele Vinduets
Bredde, ligesom de fik
Spidsgavle, tre paa hver
Side af Trappetaarnene.
Ogsaa Trappetaarnet mod
N. istandsattes (c. 70 F.
højt), ligesom et tilsvarende
opførtes paa Sydsiden. Før
Restaurationen stod her en
mægtig Pille, hvori var
skjult en muret Vindeltrap-
pe, og som dækkedes af
et lille, skraat Tag — sik-
kert Rester af et tidligere
Trappetaarn ; Pillen blev nu
omgiven af en Skal af Mur
og fik ottekantet Spir. Sam-
tidig genopførtes Marietaar-
net, af Granit og Tuf (den
sidste Stenart er benyttet
meget under Restaurationen
og er hentet fra de gen-
aabnede Brud ved Ander-
nach) med Anvendelse af
de tilbagestaaende Rester;
det har aabne Gallerier ind
til Klokkerne, af hvilke de
to mindste hænge her (før hang alle 4 Klokker i det store Taarn), og af-
sluttedes af 4 Gavle og kobbertækket Spir, i alt 166 F. højt. I Taarnet
er en Granitvindeltrappe, fra hvilken der over Kirkens Loft er Adgang til
det store Taarn, saaledes som ogsaa Adgangen i tidligere Tid har været.
Ligeledes opførtes det anselige Klokkespir over Korsskæringen, 66 F. over
Tagryggen. I det store Taarn er det øverste, S. 690 nævnte Kapel blevet
restaureret; det nederste Kapel vil blive skilt fra Kirken som et Vente-
værelse ved Bamedaab. Restaurationen af Kirkens Ydre var fuldendt 1901,
medens det Indre endnu er under Arbejde og tænkes færdigt Sommeren
1904. Indtil 1903 er der til Restaurationen bevilget i alt 978,610 Kr.
(hvoraf 60,000 Kr. tilvejebragtes fra Roskilde Stiftsmidler og 20,000 Kr.
ved en Skat paa Ribe Domsogn).
Døbefonten.
696 Ribe Amt.
Hele den indv. Længde af Kirken er c. 203 F., heraf er Kor med Apsis
c. 68 F. ; dens Bredde er c. 110 F„ deraf er Hovedskibet 35, de to indre
Sideskibe hver c. 16, det sydl. ydre Sideskib 16 og det nordl. 1 1 F. ;
Tværskibets indv. Længde er 94 F.
Da det Indre som nævnt endnu ligger under Restauration, kan der ikke
gives nogen Beskrivelse af det, ligesom en nøjagtig Redegørelse for alt In-
ventariet heller ikke er mulig, da meget dels helt er tildækket eller bort-
stillet, dels endnu ikke bragt paa Plads. Det nye Alter, der faar Plads
under Kuplen, bliver fritstaaende med en Overbygning af Tuf og Klæber-
sten, hvilende paa 4 Granitsøjler (Ciborium) ; paa Alterbordet, af Sandsten,
et forgyldt Broncekrucifiks. Fra 1843 indtil sidste Restauration stod der
paa Alterbordet i Stedet for Tavle et Trækors og 2 Trækandelabre; Brud-
stykker af den gamle Altertavle, fra 1597, forefindes (nogle Malerier paa
Træ og 6 udsk. Figurer), som ville blive anvendte paa den nye Underbyg-
ning til Orgelet. Orgelet (fra 1635), der som før faar Plads i Vestenden
over Forhallen, bliver nyt, men den smukke Facade, som atter faar sine
prægtige Farver, bibeholdes. Den udskaarne Prædikestol, med Relieffer
af den bibelske Historie, er fra 1597. Døbefonten af Bronce stammer fra
Middelalderens Slutn. og bestaar af et med gotiske Ornamenter, Billedfigurer
og Bomærker prydet rundt Kar, der hviler paa 6 Fødder, formede af-
vekslende som Engle og Løveforkroppe. En 4 Al. høj, femarmet Lyse-
stage af Malm er fra Middelalderen; midt paa Stammen er der fast-
gjort en Bogstol, hvorpaa St. Katharinas Billed er indgraveret. Desuden er
der 4 Lampetter, som have siddet paa Midtskibets Piller, og som ere
skænkede henh. 1619 af Raadmd. Niels Grisbæk, 1626 af Raadmd. Mogens
Grave, 165 5 af Slotsskriverne Jørgen Pedersen og Carsten Tønnesen og
1724 af Handelsmd. Peder Jensen Baggesen. I Koret staa 2 Rækker Kan-
nikestole af Egetræ, 10 i hver Række; paa to af Endestykkerne ere figurl.
Fremstillinger; efter en nu forsvundet Indskrift skulle Stolene være be-
kostede af Iver Munk, Biskop i Ribe 1499-1533. Der skal opsættes nye
Stolestader i romansk Stil. En smuk Egetræsdør fra Middelalderens Slutn.,
med Vaabenskjolde med Munk'ernes 3 Roser, sidder i det nordligste Side-
skib for Opgangen til det lille Trappetaarn. Desuden findes i Kirken et
stort, sent middelalderligt Trækrucifiks. To sent middelalderlige Egetræs-
figurer, St. Jørgen og Prinsessen, ligesom en Egetræsbænk fra gotisk Tid
ere nu i Nationalmuseet. — Af Kirkens 4 Klokker er den største, Storm-
klokken, som nævnt, støbt 1599 af Melchior Lucas; den næststørste, Marie-
klokken, med Minuskelindskrift, er støbt 1477. Desuden er der to smaa
Klokker i Tagrytteren.
Af Epitafier og Mindetavler findes flg. nu paa Plads i Kirken:
I Skibets Vestende hænge to Stenmindetavler over Raadmd. Mads Pedersen
Fridsch, f 1715, og over Raadmd. Jens Lauridsen Baggesen, f 1702, i det
inderste nordl. Sideskib et Epitafium over Raadmd. Hans Jensen Vandel,
f 1659, Hustru og Børn, i det nordligste Sideskib en Mindetavle over
Fysikus Ancher Anchersen, f 1760, i det sydl. indre Sideskib to Sandstens-
epitafier, nemlig over Apoteker Joh. Pouch, f 1659, og over Præsident Mat-
thias Worm og Hustru, fra 1679, i den sydl. Korsfløj to Epitafier, det
ene over Slotsskriverne Jørgen Pedersen, f 1650, og Carsten Tønnesen,
f 1667, og deres Hustru, paa det andet, med Bill. af en Mand og Kvinde,
ere Navnene utydelige. I den nordl. Korsfløjs Vestmur er 1891 indsat et
Ribe Domkirke. 697
Monument for Anders Sørensen Vedel i Form af en Gravsten, udført i
Marmor af Billedhugger A. Paulsen; i Midtfeltet Vedels Brystbillede i stærkt
fremtrædende Relief og uden om dette en Ramme, hvortil er benyttet
Motiver fra hans nu forsvundne Ligsten.
Endnu ikke anbragte ere flg. Epitafier og Mindetavler: 1) en smuk lille
Mindetavle af Metal, opsat af A. S. Vedel over hans 1. Hustru Marine
Svaning, f 1578 (i en 1902 aabnet Grav i Koret fandt man, som det an-
tages, Liget af hende) ; 2) Tavle over Hans Tausen, opsat af Biskop Hans
Laugesen; 3) to Tavler fra et Epit. over Raadmd. Lauge Steffensen, f 15 54,
Hustru og to Børn (med deres Bill., afb. i Kinch, Ribe II); 4) Epit. over
Raadmd. Mogens Grave, f 1635 ; 5) Epit. over Præsten Lauge Andersen Vedel,
f 1648; 6) Epit. over Rektor Anders Romdrup, f 1649, Dr. Ludv. Pouch,
f 1681, og deres Hustru (med Bill. i Knæst., afb. i Kinch, Ribe II) ; 7) to
Malerier fra et Epit. over Borgmester Hans Nielsen Friis, f 1650, og Hustru
(med Brystbill., afb. i Kinch, Ribe II); og 8) Mindetavle i Marmor over
H. A. Brorson, udf. af H. E. Freund, indsat 1894 (hel Figur med Harpe). —
Desuden besidder Kirken Malerier af flg. Ribebisper: Hans Tausen, f 1561,
Hans Laugesen, f 1594, Iver Hemmet, f 1629, E. Monrad, f 1650, Peder
Kragelund, f 1681, Ancher Anchersen, f 1701, Chr. Muus (?), f 1717, Johs.
Ocksen, f 1738, S. Middelboe, f 1811, Tage Chr. Muller, f 1849, J. B.
Daugaard, f 1867, og C. F. Balslev, f 1895. Fremdeles Malerier af Erik
Emune, Chrf. I, Luther, Melanchton, Christus som Barn, den korsfæstede og
Dommedag, samt to Series pastorum og to Series episcoporum.
Paa Ligsten er Kirken særlig rig. De Heste ere i 1902 opstillede
langs de yderste Sideskibes Ydermure, nogle i det store Taarns Underrum
og op mod Marietaarnets ind mod Kirken vendende Mure; flere ligge i
de nævnte Sideskibes Gulv, og nogle ere opstillede i den bevarede Del af
Omgangen. Ved det sydligste Sideskibs Mure staa fra V. til 0. :
1) en ældre, delvis omhugget Sten over Præsten Jens Pedersen Grundet,
f 1565, og hans Søn Jens, f s. Aar, med Bill. af et Skelet omgivet af Øgler
og Tudser; Stenen, fra c. 1500, laa oprindelig over Kanniken Jens Peder-
sen fra Horsens, men dennes Dødsaar ses ikke; 2) over Dekanen Gunde
Lange, f 1547 ; 3) Kanniken Niels Torkildsen, f 15 53; paa Stenen er senere
indhugget en Gravskrift over hans Søn Oluf Nielsen, Borger, f 1587; 4)
Studiosus Anders Nielsen, f 1559, ogsaa Søn af Niels Torkilsen ; 5) Biskop
Poul Madsens 2. Hustru, Dorothea, f 1563, og 3. Hustru, Katarine, f 1567;
6) Borgmester Jens Hegelunds 1. Hustru, f 1562, Datter af Peder Ibsen;
7) meget udslidt Sten, mulig over Klaus Sested til Spannetgd. og Hustru
Lisbet Juel, f 1565 (med deres Fig. i Legemsst.) ; 8) Biskop Hans Lauge-
sen, f 1594, og Hustru; 9) utydelig; 10) Borger Anders Bundsen, f 1618,
og Hustru; 11) Borger Hans Lassen Lime, f 1616; 12) Borger Jon Peder-
sen Trellund, f 1628, og Hustru samt Søn Raadmd. Jens Jonsen, f 1655,
og dennes Hustru; 13) Ærkedegnen Ægidius Lauridsen, f 1627, Hustru
og Datter; 14) Biskop Iver Hemmet, f 1629, og Hustru; 15) Tolder
Chrf. Kjeldsen, f 1634, og to Hustruer; 16) Raadmd. Mads Pedersen
Roed, f 1635, og Hustru; 17) Præst og Ærkedegn Hans Olufsen, f 1636,
og Hustru; cg 18) Handelsmd. i Hamburg Joach. Stampel, f 1645 (paa
Skillemuren ind til Skeels Kapel). I samme Skibs Gulv ligge flere Sten,
deribl. 1) Kirkens ældste Ligsten, fra romansk Tid, med hvælvet Overflade
(se Løffler, Gravst. PI. XVII); 2) en prægtig Sten (paa oprindl. Plads,
698 Ribe Amt.
noget hævet over Gulvet) over Biskop Iver Munk, f 1539 (Bill. i Legemsst.),
3) Konrektor Peder Terpager, f 1738, og Hustru; 4) Rektor Hans Rosen-
berg, f 1687, og Hustru; 5) Rektor og Præst i V.- Vedsted Christen
Lauridsen Aagaard, f 1664, og Hustru; 6) Biskop Laurids Thurah, f 1731;
samt 3 af de middelalderlige Ligsten, der oprindl. have været dækkede
med kostbare udgraverede Messingplader, og af hvilke der mindst har været
4 (den 4. ligger i det nordligste Sideskibs Gulv); nu mangle fuldstændig
Messingpladerne. Den ene af disse Sten har ligget over Chrf. I (se ndfr.),
de andre over: 1) Borger Herbert Sommer, f 1296, 2) Ridder Hans Lim-
bek, f 1350, og Hustru (se S. 691), og 3) Borgmester Anders Bundesen,
f 1363, og Hustru (se S. 691). En Sten over Biskop Peder Hegelund,
f 1614, og Hustruer, vil blive opstillet i den sydl. Korsfløj. I det nord-
ligste Sideskib ere opstillede langs Ydermuren fra 0. til V. Ligsten
over 1) Biskop Hans Borchardsen, f 1643; 2) Rektor Anders Romdrup,
f 1649, og Hustru; 3) Borgmester Hans Nielsen Friis, f 1650, og Hustru;
4) Rektor og Præst i V.- Vedsted Christen Nielsen Friis, f 1653, og Hustru;
5) Præst Lauge Andersen Vedel, f 1648, og Hustru (med Bill. i Knæst.); 6)
Præst Søren Andersen Vedel, f 1653, og Hustru ; 7) Slotsskriver Jørgen Peder-
sen, f 1650; 8) Borgmester Anders Hansen Svane, f 1657, og Hustru;
9) Raadmd. Laur. Christensen Friis, f 1659, og 2 Hustruer; 10) Raadmd.
Jørgen Hansen Ostindiefarer, f 1689, og Hustru (Bill. i Knæst.); 11)
Tolder Maturin du Pont, f 1672; 12) Raadmd. Jens Mortensen, f 1672,
Hustru og Søn; 13) Peder Jensen Terpager, f 1667; og 14) Handelsmd.
Jens Pedersen, f 1691, Hustru og Datter. I s. Sideskibs Gulv ligger for-
uden den ovenn. Sten, tidligere med Messingplade, bl. a. en Ligsten over
Raadmd. Anders Pedersen Spandets Enke Mette Lund, f 1643 (en ældre
Sten er her benyttet). I det inderste nordl. Sideskibs Vestmur er
indsat 3 Sten over: 1) Borgmester Jesper Hansen, f 1677, og 1. Hustru
(Stenen lagt 1679 af hans 2. Hustru); 2) Biskop Peder Kragelund, f 1681;
og 3) Dr. Ludv. Pouch, f 1681, og Hustru. I Marietaarnets ind mod
Kirken vendende Sider staa 4 Ligsten over 1) Biskop Hans Tausen, f 1561
(med Brystbill.), bekostet 1663 af Ludv. Pouch i Stedet for en ældre, der
var bleven ødelagt; 2) Historiografen Hans Svaning, f 1584, og Hustru;
3) Bertel Lauridsen Linds Hustru Anna Hansd., f 1694; og 4) Præsident
i Ribe, Kannik Matth. Worm, f 1707, og Hustru. I det store Taarns
Underrum staa 5 Ligsten over 1) Handelsmd. og Overformynder Gøde
Hansen, f 1701, og Hustru; 2) Handelsmd. Niels Knudsen, f 1706, og
to Hustruer; 3) Biskop Ancher Anchersen, f 1701; 4) Lærredshandler
Anders Pedersen Weise, f 1795, og Hustru; og 5) Handelsmd. og Over-
formynder Peder Madsen Fridsch, f 1709, og Hustru (en ældre Ligsten
benyttet). — I den bevarede Del af Omgangen er der opstillet Ligsten
over 1) Hans Nielsen Kaihauge, f 1792, og Hustru (en ældre Ligsten
benyttet); 2) Rektor Christen Rasmussen Brod, f 1651, og Hustru; 3)
Guldsmed Joh. Hansen Buch, f 1715, og Hustru; 4) „Guds Ords Tjener"
Jak. Hansen Buch, f 1674; 5) en ulæselig Sten (med en Mands- og
Kvindefig. i Legemsst.); og 6) Raadmd. Oluf Pedersen Roed, f 1620,
og Hustru. Desuden findes her to romanske Ligsten, af hvilke den ene
længe har ligget udenfor Kathoveddøren , samt en af Tegl muret Gravkiste,
med Rester af malede Fremstillinger indv., funden 1886 i sydl. Sideskib.
Af historisk bekendte Personer, der have været begravede i Kirken,
Ribe Domkirke. 699
nævnes foruden de alt omtalte: Erik Emune, f 1137, der skal være be-
gravet i den nordl. Korsfløjs Mur; en Undersøgelse i 1830 af en Grav-
niche i Muren lige 0. for den nordl. Kirkedør, som man paaviste som
hans Grav, bekræftede ikke Traditionen; derimod fandt man der foruden
nogle Menneskeben 3 smaa, mandelformede Blyplader, i hvilke vare ind-
ridsede Navnene paa de 3 i Kirken begravede Bisper Odinkar, f 1043,
Nothold, Bisp fra 1134, og Asser, f 1142 (Pladerne findes nu i National-
museet). Chrf. /, f 1259, blev begravet i Koret midt under Kuplen,
hvor Graven dækkedes af den ovennævnte Sten med Messingplade. Ved
en Undersøgelse 1843 af den formentlige Grav, gentaget 1901, viste det
sig, at en stor, hvid Marmorsten (Bordpladen af det tidligere Alter) dæk-
kede over en mindre Ligsten af blaaagtig Sandsten, som bar Mærker af
tidligere Metalbeklædning, og denne dækkede atter over en aflang trapez-
formet Stenkiste med Rester af Ben; ved den sidste Undersøgelse kom man
dog til det Resultat, at det ikke kunde være Kongens Grav, da Stenkisten var
ældre end 1259 og Ligstenen formentlig yngre, maaske den ovenfor om-
talte over Herbert Sommer (se Indbertn. i Nationalmuseets Arkiv). Foruden
de alt nævnte Biskopper vare de fleste andre Ribebisper ogsaa begravede i
Kirken, deribl. Iver Munk og Hans Tausen; den første blev begravet
i St. Birgittes Kapel, hvor nu hans Ligsten ligger (se S. 691). Da
Graven aabnedes 1886, fandtes der bl. a. ret velbevarede Rester af Bispehuen.
Den S. 691 omtalte „Lindegaard" benyttedes som Kirkegaard, indtil
1807, da den nuv. Kirkegaard toges i Brug. Men desuden var Domkirken
ogsaa paa de andre Sider omgiven af Kirkegaarde, af hvilke den sidste
Rest, N. for Kirken, ligeledes nedlagdes 1807.
Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resi-
derende Kapellan, hvilken sidste tillige er Sognepræst til Seem. Kirken
ejede ved Udg. af 1902 i Kapitaler 23,489 og i Legater 5015 Kr. samt
i Jorder 211/2 Td. Ld. Eng; dens Gæld var 4931 Kr. Domkirken er brand-
forsikret for 800,000 Kr.
Litt. : P. T. Hans s en, Efterretn. ang. Byen Ribe, i Katedralskolens Progr. 1831. —
P. N. Frost, Efterretn. om R. Domkirke, Kirkens Sognepræster og Biskopperne i R.
Stift, Ribe 1841. — N. Høy en, R. Domkirke, i „Dansk Ugeskrift", 2. R. II S. 17 flg. —
P. Adler, Om R. Domkirke, i „Dansk Folkekai.", 1843 S. 135 flg. — J. Helms, R.
Domkirke, i „Danske Mindesmærker". Kbh. 1870. — J-. B. Løffler, Udsigt over Danm.
Kirkebygn. S. 55 flg. — Den danske Turistforenings Aarsskrift, 1902 S. 107 flg. —
Desuden de under Ribe Købstad nævnte Bøger af P. Terpager, M. Galthen og J.
Kinch.
Varde
arde Købstad lig-
ger i Vester-
Horne Hrd. un-
der 55°37'13,34"
n. Br. og 4° 5'
50,
57
v. L.
for Kjøben-
havn (bereg-
net forKirke-
taarnets Spir)
ret venligt,
omgiven af
Anlæg —
mod 0. og S.
0.— af Plan-
tager og store
Engstræknin-
ger mod V. ,
ved den nordl.
Bred af Varde Aa
paa et jævnt mod
Aaen skraanende Ter-
ræn; mod N. i Byen
ved Ringkjøbingvejen er
der c. 40 F., 12,5 M., ved
Kirken c. 28 F., hen ved 9 M., og mod S.
ved Aaen 7 F. Den ligger c. 2 lj± Mil N.
for Esbjærg, 5^4 Mil N. N. V. for Ribe og
7V4 Mil S. S.Ø. for Ringkjøbing (ad Jærn-
banen henh. 4,6 Mil, 35 Km., 5,9 Mil, 41
Km., og 8,8 Mil, 66 Km.). Dens Udstræk-
ning fra N. til S. er c. 1200, fra V. til 0.
1000 Al. Hovedgaden er Storegade (før Skov-
bogade), der gaar gennem hele Byen og mod
N. fører ud til Landevejen til Ringkjøbing
og mod S. over Sønderbro over Aaen til
Sønderbrogade, som udmunder i Landevejen
til Ribe. 0. om Byen fører Østervoldgade. Af andre Gader nævnes Vester-
gade, der gaar mod N. fra Torvet, og Nørregade, som fra Vestergade fører
ud til Storegade og Ringkjøbingvejen, samt Kræmmergade og Østergade,
der fører fra Torvet mod N. 0. ud til Landevejen til Vejle. Byen er godt
bygget med vel brolagte Gader, men har et overvejende nyt Udseende,
idet de fleste ældre Huse ere forsvundne ved de mange Ildebrande.
Byens Købstadsg rund udgjorde Okt. 1902 756,000 □ AL, 54 Td.
, \^lll" J.T.H.99.
Trap. Beslcrivetee eif Eønøerigef Danmark III Udgave_
TMfbrt at"V.F.A.Bercfqreei}
Forlagt af Universitetsboghandler G.E.C.Gad '.
1902.
Åvel EAamodtt lithttabl.-
i i i ' ' ' i ' i i ' :
i i 1 1 1 1 1 1 1 i i
jooATetvf 100 &>
Varde. 701
Ld., Markjorderne 88,494,000 □ AL, c. 6321 Td. Ld. (Ved Res. af 24/6
1897 indlemmedes nogle Arealer af Varde Landsogn i Købstaden). Der
var da 30 Gader og Stræder samt 1 Torv, og Husenes Antal var 608
(V2 1901: 554), hvoraf 333 paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1896,
i alt 6375 Td. Ld., vare 3683 Ager og Eng (heraf Afgræsning 1500, Eng
437), 116 Kær og Fælled, 41 Haver, 830 Skov, 1584 Hede og Klit og
121 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 155 Td.,
hvoraf 98 hørte til 48 Gaarde og 57 til 285 Huse; 30 Gaarde og 124
Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge de 3 Kroer
Dorlheasminde, Hedegaard og Hvilested samt Vardegaard.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var J/9 1902 5,762,750
Kr. (Antal af Forsikringer: 608).
Om Varde Landsogn se V. Horne Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
St. Jacobi Kirke, ved Torvet, bestaar af Skib og Kor med anselig
halvrund Apsis, Taarn mod V. og to Korsarme ved Skibet. De ældste
Dele, Skib og Kor med Apsis, ere fra romansk Tid (vistnok fra Beg. af
13. Aarh.) af groft tilhugne Granitkvadre (nogle af dem ere meget store,
særlig i Koret), dog er der ogsaa benyttet Stenal, baade som Kvadre og
som Kilesten, i det mindste over et af Vinduerne; Murenes indre Del er
vistnok af raa Granit, men det tykke Lag af Puds hindrer en nøjere Un-
dersøgelse. Bygningen hviler paa Sokkel med Skraakant, som paa Skibet
næsten er skjult under Jorden. De to oprindl., firkantede Døre (Norddøren
til Dels forstyrret) og et Par rundbuede Vinduer ses, alle tilmurede. Det
anselige Taarn, der stammer fra den senere Middelalder, er uden Sokkel
af Granitkvadre i ret betydelig Højde og af røde Munkesten (cementpudset).
Kirken har i tidligere Tid lidt store Beskadigelser; 29/5 1439 siges den at
være afbrændt (D. Saml. 2. R. IV S. 92); 1551 brændte den atter, og
ved en ny Brand 1590 ødelagdes dens østl. Parti. Større Restaurationer er
den undergaaet bl. a. 1748 og 1795 (disse Aarst. staa i Fløjene paa Kors-
armene) ; men den betydeligste Restauration var den, som foretoges, da
Byens anden Kirke St. Nicolai blev nedbrudt 1809 (se S. 709), og som
udførtes af Bygmester Mich. Stobberup for 10,500 Rd. Kirken, som atter
indviedes 20/9 1812, blev da udvidet med de to Korsarme, af røde Mursten,
paa Granitsokkel med flade, gibsede Bjælkelofter og med hver sin Indgang
fra 0. ; ved samme Lejlighed fik Taarnet, som hidtil havde haft Spir, en
Kuppel af Træ. Ved en ny, af Justitsrd. Winstrup 1857 ledet Restauration
fik Kirken nye Vinduer, Murene afpudsedes indv., ogsaa i Korsarmene,
hvis Indgange omdannedes, m. m. Endelig nedtoges 1869 Taarnets Kuppel,
og det fik ved en Gave af Købmd. O. Palludan sin nuv. Overbygning efter
Tegn. af Winstrup (c. 2500 Rd.), nemlig 4 Spidsgavle af Mursten og et
ottesidet, skifertækket Spir, i alt 138 F. Kirken har i øvrigt Tegltag, kun
Apsis er tækket med Bly. Skibet, der indv. er 66J/2 X 27 F., har flad, pudset
Træhvælving, Koret (20X201/2 F.) en gotisk Hvælving, Apsis (13 F. lang
og 18 F. bred) Halvkuppelhvælving. Hovedindgangen, som nu paatænkes
ombygget, er fra V. i Taarnet, hvis Underrum, med fladt gibset Bjælkeloft,
tjener som Forhal.
I den ret anselige Altertavle, bekostet af Borgmester Otto Rasmussen
702
Ribe Amt.
17. Aarh., er 187 7 indsat 3 større Malerier (Christus i Emaus, Christus og
Marie Magdalene og Christus i Getsemane) og 5 mindre af C. Schleisner.
Prædikestol i rig Barokstil med 6 Fyldinger, der i Alabast fremstille
Christi Lidelseshist., og Indskriften: „Fra Solens Opgang til hendes Ned-
gang er Herrens Navn lovet" i 12 Sprog. Den sjældne Malmdøbefont
er støbt 1437 af Nicolaus Klokkestøber. I Skibets Vestende et Pulpitur
med Orgelet, som er fra 1857 (det gamle Orgel repareredes 1768 af Amdi
Worm og flyttedes da til den nuv. Plads). I Enden af hver Korsarm er
der ligeledes et Pulpitur og en Forstue; i den sydl. findes et Par lukkede
Rum for Arrestanter, der skulle overvære Gudstjenesten (de benyttes dog
ikke mere). 1 Kirken findes 3 ældre Malmlysekroner, den ene fra 1684 og
en af Messing fra 1894, et gammelt Krucifiks (restaur. 1900), et Maleri
Torvet med Kirken og noget af Raadhuset.
fra 167 7 af Provstiskriver Peder Nielsen (til Lunderup) og Hustru Maren
Stefansdatter (af et Epitafium fra St. Nicolai Kirke) og Epitafier over 1)
Provst Vilh. Fabricius, f 1767, og Hustru, 2) Byskriver og Hospitalsfor-
stander Rasm. Øllgaard, f 17 70, og Hustru, og 3) et af Sandsten i Barokstil
over en Præst (nogle have ment den 1. evangel. Præst Anders Nielsen Svansøe)
og Hustru. Rundt om i Byen ses talrige ituskaarne Ligsten fra Kirken,
anvendte som Trappesten. De to Klokker ere støbte 1561 og 1565 af Hans
Altena, den 3., ogsaa fra 16. Aarh., af Gert de Mervelt (en er omstøbt 1891).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid.
Kapellan. Kirken ejer i Kapitaler c. 4200 Kr. og Enge til en Værdi af
c. 11,000 Kr.; dens Gæld var 31/12 1902 4560 Kr.
En Metodistkirke, ved Østervoldgade, Hj. af Frisvadvej, er opf. 1891
af røde Mursten (Murermester: J. Christensen) og bestaar af Langhus med
Taarn med Spir ved Gavlen ud til Gaden. Ved Kirken en Præstebolig.
Varde. 703
Et Missionshus, „Ephata", er opf. 1891 af røde Mursten i Nørrevoldgade.
Byen har to Kirkegaarde. Den gamle Kirkegaard, ved Torvet og
Slotsgade (der har tidligere været Kirkegaard omkring St. Jacobi Kirke, men
den nedlagdes, vistnok 1800), er nu c. 2lj% Td. Ld. Paa Indgangsporten
ved Torvet staar indv. 1869 og udv. LC. (o: Købmd. L. Christensen,
der bekostede Muren og Porten til den da udvidede Kirkegaard). Paa
Kirkegaarden ligge bl. a. begravet Biskop H. A. Brorsons Enke, to Sønner
(Præst Cl. Brorson, f 1795, og Nic. Brorson) og Svigersøn, Herredsfoged
Laur. Fogtmann, f 1821; over Graven en Søjle med Inskriptioner; end-
videre Oldgranskeren P. G. Thorsen (f 1883), der er født i Varde. Den
nye Kirkegaard, 0. for Byen lige op til Anlægget Arnberg, er anlagt
1879, c. 5 Td. Ld. Paa Kirkegaarden et stort Ligkapel, med Sidefløje,
af røde Mursten, opf. 1881 (Arkitekt: Winstrup).
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Torvet, er opf. 1872 (Bygmestre:
Murermester, Byraadsmedlem H. F. Hansen og Tømrer N. C. Larsen) og
bestaar af to Bygninger i to Stokv. af gule Mursten, indbyrdes forbundne
ved en smal Mellembygning. Raad- og Tinghuset, ud til Torvet, har Taarn
med Spir midt paa Facaden; i Stuen er der bl. a. Byfogedkontor og Rets-
lokaler for Øster- og Vester Hrdr., i 2. Stokv. Byraadssal og Retslokale
for Varde Købstads Jurisdiktion. Arresthuset har to Dobbeltceller og 8
Enkeltceller samt Arrestforvarerbolig. Bygningerne, hvis Opførelse har kostet
c. 68,500 Kr., ejes af Amtet med 3/4 og Byen med 1/é.
Det ældste Raadhus laa ogsaa paa Torvet; 17 52 opførtes et nyt ved
Kræmmergade, af Bindingsværk i to Stokv. ; det brændte 177 7; ved Reskr.
af 25/2 1785 opførtes atter et nyt paa Torvet, af Grundmur i 1 Stokv.;
det nedbrødes ved Opførelsen af det nuv., hvorved Torvet udvidedes.
Der er to kommunale Skoler. Borgerskolen, ved Torvet, er opf.
1856 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder; den havde Nov. 1902
17 Klasser, c. 480 Elever samt 9 faste Lærere, 4 faste Lærerinder og 3
Timelærerinder. Bagved Skolen lige op til Kirkegaarden ligger et stort,
1885 opf. Gymnastikhus, med Indskrift, at det er skænket af Over-
lærer Vilh. Aug. Larsen. Realskolen, Lundegade, er opf. 1880-81 af
røde Mursten i 1 Stokv., som en privat Skole, men er fra 1902 overgaaet
til Kommunen; den havde Nov. 1902 6 Klasser, 109 Elever og 4 Lærere,
2 Lærerinder og 4 Timelærere (Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen). —
Et Forskole-Kvindeseminarium, Skolevej, af røde Mursten i 2 Stokv.,
er opr. 1899 med Tilskud af Kommunen; dét har 2 faste Lærere og 2
Lærerinder, 1 Timelærer og 1 Timelærerinde, c. 25 Elever; Børnetallet i
Øvelsesskolen er 40-50. — Teknisk Skole, Storegade, af røde Mursten
i to Stokv., sammenbygget med Haandværker foreningen, er opf. 1889 med
Statstilskud; den har 8 Lærere og 19 Klasser; Vinteren 1901-2: 111
Elever. — Desuden er der to Privatskoler, opr. 1881 og 1899, med
henh. 44 og 18 Elever.
Syge- og Epidemihuset, Østervoldgade, af røde Mursten i 1 Stok-
værk, bestaar af en 1879 for c. 50,000 Kr. opført Hovedbygning (Murer-
mester H. F. Hansen), ombygget i 1900 (c. 8300 Kr.), med 40 Senge, og
to Epidemihuse: Difteritishuset (Murermester Lauritsen), opf. 1890 for c.
8100 Kr. med 12 Senge, og Scarlatinehuset (Arkitekt: N. Christoph Hansen),
opf. 1900 for c. 9100 Kr. med 12 Senge. Efter Overenskomst af 1901
har Byen overtaget x/4 af Sygehuset, medens Amtet ejer de andre 3/4, da
704 Ribe Amt.
vurderet tiis. til 108,000 Kr. Det første Amtssygehus opførtes ved Øster-
port ifl. Reskr. af 17/10 1794, udvidet 1827.
Fattiggaarden, paa Byens søndre Mark ved Sønderbrogade, er købt
1844 og indrettet til Forsørgelses- og Arbejdsanstalt for Byens fattige, der
beskæftiges dels ved forskelligt Haandarbejde, dels ved Landbrug, idet der
til Gaarden høre c. 100 Td. Ld., c. 45/8 Td. H. Bygningerne, der ere
assurerede for 20,920 Kr., bestaa af et Stuehus med Bestyrerbolig, Øko-
nomilokaler, 11 Sovestuer for Lemmer (i alt Plads til c. 30), Forsamlings-
stue, Sygestue og Værksted, samt de fornødne Avlsbygninger.
Varde Hospital, Vestergade, er opr. 1520 af Borger Markvard Nielsen
„den rige", der lod dets første Huse opføre, og efter Anmodning fra Borgerne
(se Kane. Brevb. 22/10 15 79) udvidet af Fr. II, som ved Gavebrev af 24/3 1580
skænkede det Gods i Linding og Gjeldrup samt Kronens Korntiende af Tistrup,
Thorstrup og Hodde Sogne, i alt c. 96 Td. Rug og 18 Td. Byg; senere
har Hospitalet modtaget flere Legater. Det afgiver nu fri Bolig for 10
Kvinder, som desuden faa Medicin, Lægehjælp, Varme og til Dels Lys
samt hver 1,30 Kr. ugtl. og maanedlig Ækvivalent efter Kapitelstaksten for
1 Skp. Rug og 1 Skp. Byg. Et af Lemmerne er Husholderske. Uden for
Hospitalet nyde 2 Mænd til Dels samme Understøttelse i Penge og Korn
som Lemmerne i Hospitalet. Hospitalets Indtægter ere i alt c. 3000 Kr.
aarl. og bestaa dels i Renter af en Kapital paa 29,000 Kr., dels i Jord-
leje og dels i Tiender. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direk-
tion og Byfogdens og Sognepræstens Inspektion af en Forstander. Den
residerende Kapellan er Bønholder i Hospitalet. Bygningerne, der flere
Gange ere brændte, ere af røde Mursten i 1 Stokv., een Længe langs Gaden.
Andre milde Stiftelser: Varde Fribolig, Lundevej, i 1 Stokv., er opf.
1874-75 (Fund. af 24/n 1874) paa Initiativ af Borgerforeningen (Kommu-
nen har skænket Grunden) og har 10 Friboliger for 50 Aar gml. træn-
gende uden for Fattigvæsenet. Stiftelsen, der er brandforsikret for 10,700
Kr., bestyres under Byraadets Tilsyn af et Syvmandsraad. Stiftelsen
Aldersly, ved Vestervoldgade, af røde Mursten i 1 Stokv., er opr. 1894
af Købmd. O. C. Tidemann Palludan (f 1895), med 4 Friboliger paa Livstid
for Enker, ældre Ægtefolk og ældre enlige Personer, fortrinsvis af Handels-
standen; Stiftelsen, der er brandforsikret for 18,060 Kr., bestyres under
Byraadets Tilsyn af 5 Mænd. Varde Børneasyl, Storegade, i 1 Stokv.,
er opr. 1891 af Frk. I. K. Rosenørn-Teilmann til Nørholm og har Plads
til 50 Børn. — Af Velgørenheds foreninger nævnes en Hjælpefor-
ening, to Sygeplejeforeninger („Varde Købstads" og „Samaritanen") og
Foreningen „Hjemmet", der har til Formaal at samle Haand værks- og
Handelslærlinge, som ikke have noget Hjem i Byen.
Statsbanegaarden, S. for Aaen, V. for Sønderbrogade, er opf. 1874.
Varde- Vestbanegaard for V. -Nebel Banen, N. for Byen, er opf. 1902
(Arkitekt: H. Wenck).
Gasværket, mod N. i Byen ved Lerpøtvej, er anlagt 1885 af Kom-
munen for c. 90,000 Kr. med en senere tilbygget Beholder (c. 20,000 Kr.);
i 1900-1 produceredes 2,035,000 Kbfd. Gas.
Posthuset og Telegrafstationen, Torvegade, har lejet Lokale i en
Bygning af røde Mursten i 2 Stokv., opf. 1898-99. — Toldkammer-
bygningen, ved Havnepladsen N. for Aaen, i 2 Stokv., er opf. 1863.
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarde n, mod V. ved VestervOld,
Varde.
705
opf. 1887 i Stedet for den gamle Præstegaard, som laa paa Torvet. Amt-
stuen, Østervoldgade, en lejet Bygning i 1 Stokv. af røde Sten. Kæm-
nerkontoret, Storegade, af røde Mursten i 2 Stokv., opf. 1897 (lejet).
Haandværkerforeningen, Storegade, se S. 703. Varde Bank, Hj.
af Vestergade og Nicolaikirkegade, af røde Mursten i 1 Stokv., opf. 1900
(Arkitekt: C. H. Clausen, Esbjærg). Sparekassen, Kræmmergade, af
Mursten i 1 Stokv., opf. 1883-84. En Good Tern plar Loge, Lundevej,
er opf. 1892. Paa Storegade ligger et Højskolehjem. — En Bade-
anstalt, ved Aaen 0. for Byen, er anlagt 1894 af Kommunen.
Paa Torvet er der 1885 rejst en 6 Al. høj Broncestatue af Fr. VII,
modeli. af N. Schmidt.
Lige S. og S. 0. for Byen ligger det af Kommunen ejede Anlæg Arn-
Gaard fra 1781 i Storegade.
bjærg, c. 15 Td. Ld., hvis Beplantning paabegyndtes i 1830'erne; Kommunen
har 1899 opf. en Pavillon der. — Omtr. en Fjerdingvej 0. for Byen ligger
en c. 325 Td. Ld. stor Skov („Lunden"), der tilhører dels Klubben
„Enigheden" (stift. 1856), som har opf. en Pavillon her 1887, dels pri-
vate, dels Lunderupgaard (se under Varde Landsogn). Det er til Dels en
tidligere Skov, som endnu bestod i Beg. af 19. Aarh., men snart efter
var ødelagt; 1858 toges atter fat paa Plantningen; den bestaar til Dels
af Løvtræer, ja endog Bøgen trives ret godt. — Omtr. l1/^ Fjerdingvej S. 0.
for Byen ligger den af Kommunen i 1860'erne anlagte Varde søndre
Plantage, idet Kommunen af den udskiftede Hede paa Varde Søndermark
købte c. 800 Td. Ld.; i 1890'erne tilkøbtes dels af Søndermark, dels af
Toftnæs Hede c. 700 Td. Ld.; nu ere c. 800 Td. Ld. beplantede.
Gamle Huse. Ildebrand har ødelagt næsten alle gamle Bygninger.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 45
706 Ribe Amt.
Byens ældste og smukkeste ligger paa Hj. af Storegade og Kræmmergade,
i Louis XVI Stil fra 1781 af rhinsk Sandsten, med høj Stentrappe, for-
synet med Jærnbalustrade, og flere hvælv. Kælderrum; den er genopført
efter Branden 17 7 7 af den senere Byskriver Hans Wulff Øllgaard ; over
Portalen staar : ex cinere redivivus anno 1781".
Indbyggertallet var l/, 1901: 4611 (1801: 1020, 1840: 1421,
1860: 2103, 1890: 4167). — Erhverv 1890 : 626 levede af immat. Virk-
somhed, 1595 af Haandværk og Industri, 891 af Handel, 394 af Jordbrug,
37 af Fiskeri, 474 af forsk. Daglejervirks., 118 af deres Midler, 23 nøde
Almisse, og 9 sade i Fængsel. — Esbjærgs Nærhed har i de senere Aar
skadet Byen, der endnu i Beg. af 1890'erne var i god Opkomst, dels di-
rekte ved at berøve den noget af dens tidligere Opland, dels indirekte ved,
at mange af Varde Borgere have tabt store Kapitaler ved at spekulere i
Ejendomme i Esbjærg (den store Bankfallit i 1900, Vestjyllands Land-
mandsbank, var ogsaa for en stor Del foraarsaget ved de nedadgaaende
Konjunkturer i Esbjærg). Ogsaa Opkomsten af de store Stationsbyer i
Vardes Opland, som Ølgod og Tistrup, har skadet Byen. Om den nye
Bane gennem Byens vestl. Opland, som nylig er aabnet, og hvortil Byen
har givet et betydeligt Tilskud (150,000 Kr.), vil gavne den, maa Frem-
tiden afgøre. ■ — Saltvandsfiskeriet er nu kun af ringe Betydning.
Af fremmede Varer fortoldedes ved Varde Toldsted i 1901 bl.
a. : Bomulds- og Linnedgarn 24,331 Pd., Bomulds- og Linnedmanufaktur-
varer 14,786 Pd., uldne Manufakturvarer 9826 Pd., Vin 3227 Pd., Glas
og Glasvarer 60,303 Pd., Humle 2530 Pd., Stentøj, Fajance osv. 89,332
Pd., Porcellæn osv. 7926 Pd., Kaffe 59,247 Pd., Rismel og Risengryn 44,980
Pd., Salt 11 1,287 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 90,330 Pd., Stenkul 40,000
Pd., Metaller og Metalvarer 784,690 Pd. samt Tømmer og Træ 19,773 Kbfd.
Ved Udg. af 1901 var der ved Toldstedet hjemmehørende 30 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 103 Tons.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtg.,
64,399 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 2726 Kr., i alt 67,125 Kr. (7321
Kr. mindre end i 1900).
I Varde holdes flg. Markeder: 1 i Feb., 2 i Marts, 1 i Apr., 1 i Maj,
1 i Juni, 1 i Aug., 1 i Sept., 1 i Okt. og 1 i Nov. med Heste og Kreaturer.
Torvedag hver Lørdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Varde Bayersk- og
Hvidtølsbryggeri, forbundet med Sodavandsfabrikken „Vestjylland" (10 Ar-
bejdere); et Jærntraadsspinderi (Aktieselsk., oprettet 1897, Aktiekapit. 50,000
Kr. ; 10 Arbejd.); Varde Uldspinderi og Klædefabrik (Aktieselsk. fra 1900;
Aktiekapit. 20,000 Kr.; 10 Arbejd.); C. Lunds Savværk (Bødkerarbejde ,
40 Arbejd.) ; Varde Andelssvineslagteri ; 2 Bogtrykkerier.
I Varde udgives 2 Aviser: „Ribe Amtstidende" og „Vestjyllands Dag-
blad." („Vestjyllands Socialdemokrat" og „Varde Folkeblad" udgives i
Esbjærg).
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 355 Heste, 988
Stkr. Hornkvæg (deraf 680 Køer), 461 Faar, 349 Svin og 11 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskri-
ver (under Købstadens Jurisdiktion hører et Landdistrikt paa 10 Sogne), og
Varde. 707
et By raad, som foruden af Borgmesteren bestaar af 1 1 valgte Medlemmer. —
Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c)
for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdom sunderst., f) for Gasværket,
g) for Badeanstalten, h) for Skovvæs., i) for Byens Forskønnelse, k) for
Gader og Veje, 1) for Revision af Valglister, m) for Jærnbanevæs.
Finansielle Forhold 1901. Indtægter: Skatter 82,065 (deraf
Grundsk. 4028, Hussk. 3612, Formue- og Lejlighedssk. 74.425), Afgifter
efter Næringsloven 5125, Indtægt af Aktiver 21,171 (deraf Gasværksover-
skud 11,993), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 6622; Udgifter:
Bidrag til Stat 878, til Amt 1459, til Amtsskolefond 1076, Byens Be-
styrelse 5398, Fattigvæs. 13,846, Alderdomsunderst. 14,981, Skolevæs.
28,422, Rets- og Politivæs. 8313, Medicinalvæs. 29,719, Gader og Veje
23,533, Belysn. 4600, Brandvæs. 2980, Lystanlæg 1961, afløst Højtids-
offer 3238, Tilskud til Kirke 1500, til Realskole 1400 Kr. Kommunen
ejede 31/12 1901 i Kapitaler 12,083 og i faste Ejendomme 410,720 Kr. og
skyldte bort 213,379 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af
14,203 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lej-
lighed 7 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 1,646,000 Kr., deraf var skatte-
pligtig Indt. 1,241,500 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset og Sygehuset
samt Skolerne, Fattiggaarden, Gasværket, Badeanstalten, et Krudthus, Markeds-
pladsen, Arnbjærg, Søndre Plantage, c. 4 Td. Ld. Jorder, m. m.
Byen har to Politibetjente og to Patrouillebetjente (Vægtere) : desuden
danne de yngre Borgere et Politikorps, der dog saa godt som aldrig
fungerer. Brandkorpset bestaar af en Brandinspektør og en Næstkom-
manderende samt a) en lønnet Afdeling: 1 Overassistent, 25-30 Brand-
mænd, hvoraf en er Underassistent, og b) en ulønnet Afdeling: 4 Assi-
stenter, 4 Reserveassistenter, 14 Underassistenter og som menige det tjeneste-
pligtige Mandskab ifl. Lov af 21/3 1873.
I Varde Bank, opr. Okt. 1872, er Aktiekapitalen 400,000 Kr. ; 31/12
1901 var Folio- og Indlaanskontoen 4,568,356, Vekselkontoen 1,393,585
Kr. — I Spare- og Laanekassen for V. By og Omegn, opr. 1/10
1850, var 31/3 1901 Spar. Tilgodeh. 3,234,241 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 262,811 Kr., Antal af Konti 5353. — I Haand værker for-
enigens Spare- og Laanekasse i V., opr. 10/5 1676, var 31/3
1901 Spar. Tilgodeh. 82,804 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,083 Kr.,
Antal af Konti 703.
Havnen, der er 3 å 4 F. dyb (ved Storm af S. V. kan Vandet stige
5 å 6 F.), bestaar kun af et c. 200 Al. langt Bolværk ved Aaens nordl.
Bred, c. 21/2 Mil fra dens Munding, hvor der ved Indløbet er 5 å 6 F. ;
Sejladsen foregaar kun ved Lægtefartøjer. Havnepladsen er 5074 □ Al.
Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som
Formand bestaar af 4 Medlemmer af Byraadet. Den aarl. Indtægt af
Havne- og Bropenge, som siden Esbjærg Havns Anlæg er svundet mere og
mere ind (endnu 187 5 var den 1500 Kr.), er nu c. 200 Kr. Havnekassen
ejer en Kapital paa c. 10,000 Kr. og en Eng, „Klægflækningen", N. for
Varde Aa ved dennes Udløb i Ho Bugt; Engen, hvis Værdi anslaas til
45*
708 Ribe Amt.
c. 15,000 Kr., og hvis Afgrøde aarl. udlejes, for Tiden for c. 800 Kr.,
forøges stadig ved Tilsætning af Klæg. Byens Ladeplads er Hjerting (se d.).
I g ej sti. Hens. danner Varde eet Pastorat med en Sognepræst og en
residerende Kapellan.
Varde hører til 11. Landstingskreds og Amtets 1. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, samt Varde Lægedistrikt (Di-
striktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1799). Den hører til 4.
Udskrivningskreds' 43. Lægd. og er Sessionssted for Lægderne 28,
29, 31 og 38-67.
Ved Varde Toldsted er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter,
hvoraf en er Strandkontrollør ved Blaavand, en ved Nymindegab, ved
Postvæsenet en Postmester (og 3 Ekspedienter), der tillige er Bestyrer
af Telegrafvæsenet. Der er Statstelefon og privat Telefon.
Varde er Station paa den vestjyske Længdebane, der paa Stræk-
ningen V.-Esbjærg aabnedes 3/10 1874 og paa Strækningen V.-Ringkjøbing
8/8 187 5 (se i øvrigt S. 300). I Driftsaaret 1901-2 solgtes i V. paa Stats"
banen 65,017 Billetter; der ankom af Gods 33,145 og afgik 11,457 Tons.
Ved Privatbaneloven af 8/5 1894 optoges bl. a. en Bane fra Nymindegab
over Billum til Varde med Sidebane Billum-Esbjærg ; ved Lov af 27/4 1900
forandredes den til en Varde-Nebel Bane. Banen, der aabnedes 14/3
1903, er c. 5 Mil, 37,6 Km., og har kostet 1,300,000 Kr., hvoraf Staten
bærer Halvdelen. Desuden er projekteret en Varde-Grindsted Bane.
Historie. Varde er en meget gammel By. Navnet forekommer allerede i Beg.
af 12. Aarh., da Esge Ebbesøn, Bryde af Wartwik, dræbtes af Agi Thuer; i
Vald. Jrdb. nævnes Warwith (maaske af „var", d: Dæmning, og „with", o: Skov; se
S. 705 om Skoven Lunden, som vistnok for har strakt sig meget længere mod V.,
hen til Aaen) ; Navnet gælder dog vist begge Steder den nedenn. Borg ; senere staves
Navnet Warwyth, Warwid, Wareth, Warthe og Wardhe. Hvornaar Byen er op-
staaet og bleven Købstad, vides ikke; dog viser Kirken, at den i alt Fald maa være
fra 13. Aarh. Dens ældste kendte Privilegier ere udstedte af Chrf. af Bayern 1442
(hvorved han giver V. samme Privilegier, som han 1440 havde givet Viborg) og
ofte senere stadfæstede, saaledes 1450, 1504, 1549, 1558, 1570, 1588, 1597 og 1606.
Stedets første Bebyggelse skyldes vel Skibsfarten paa Aaen, der i Middelalderen har
været langt mere sejlbar end nu, og Byen har i de Tider utvivlsomt haft en Del
Betydning som Handelsstad, ligesom den var Sædet for Høvedsmanden over Varde-
syssel (Vårs.) og havde en befæstet Kongsgaard, Vardehus, som laa ved Aaen
V. for Byen og beskyttede Byen fra Søsiden. To Voldsteder, som laa paa begge
Sider af Aaen, betegnes i Resens Atlas som Slottets Skanser og omtales ogsaa
i Danske Atl., men ere nu forsvundne; det, der laa N. for Aaen, sløjfedes i 1.
Halvdel af 19. Aarh., da Aaløbet reguleredes; det andet spores endnu S. for Aaen
som en rund Høj, der vistnok har været en Holm i selve Aaen. V. for den nordl.
Skanse skal selve Slotsbanken have ligget; paa D. Atl. 's Tid saas endnu Rudera af
Slottet, ligesom der var Spor af Volde og Grave; i Slutn. af 18. og Beg. af 19.
Aarh. blev Banken helt planeret, hvorved der fandtes Rester af en underjordisk
Bygning af Egetømmer. Borgen har været meget gammel. Den ovenn. Esge Ebbesøn
har vel været Høvedsmand der i Beg. af 12. Aarh. Fra Vald. Sejrs Tid var den
og Lenet i tysk Besiddelse, og da Dronn. Margr. indløste den, pantsatte hun den
til Henneke Limbek; efter at han var falden 1404, kom den tilbage til Kronen ; 1433
nævnes Henrik Rantzow paa Vardehus. Ifl. Præsteindberetn. fra 1638 blev Borgen
ødelagt 2/4 1439 under et Bondeoprør. Den blev aldrig mere opført, men dens
Ladegaard, hvis Jorder kaldtes Kongsgaardsmarken (senere blot Gaardsmarken),
bestod som egen Ejendom til op i 17. Aarh. (se O. Nielsen, Vardehus, i Saml. t. j.
Hist. 2. R. II S. 341 flg ).
Byen havde ogsaa i Middelalderen foruden den nuv. St. Jacobi Kirke (St. Ibs)
Varde. 709
en anden Kirke, Si. Nicolai Kirke (St. Nilaus), som alt nævnes c. 1340, og som
laa noget V. for Storegade (Nicolaigade og Nicolaikirkegade minde om den). Det
var en toskibet Bygning uden Kor, men med Taarn mod S. Ved kgl. Brev af 21/3
1537 bestemtes det, at da Borgerne i den sidste Fejde vare blevne saa forarmede,
at de ikke kunde holde to Sognekirker vedlige eller underholde mere end een Sogne-
præst, maatte de nedbryde St. Nilaus Kirke og lægge Sognet til St. Ibs. Men Be-
stemmelsen kom dog ikke til Udførelse, heller ikke efter at Kirken var ødelagt 1551
ved Brand og det i kgl. Brev af 11/6 1551 var tilraadet at nedbryde den og bruge
Materialerne til dermed at istandsætte den ogsaa ved Brand ødelagte St. Ibs Kirke,
og der vedblev at være to Sognepræster, indtil der 1732 kom een Sognepræst
med en Kapellan. Aar 1788 indgav en Del Borgere Ansøgning om, at Nicolai Kirke
maatte nedlægges; men først efter et Kirkesyn i 1805, da begge Kirker viste sig
meget forfaldne, blev det ved Res. af 1806 befalet at nedbryde den, hvilket skete
1809. Dog stod der endnu Rester af den ved den ndfr. omtalte Brand 1821. —
Desuden har der ifl. Præsteindberetn. 1638 N. for Byen ligget et Kapel, som endnu
efter Reformationen benyttedes til Begravelser, og af hvilket der endnu 1638 saas Rudera.
Byen nævnes oftere i Historien: Saaledes holdt Erik af Pommern Retterting her 1396
og 1406. Under Reformationen var Niels Andersen Svansø (f 1555) Præst her og
var vistnok en af de ivrigste for dens Indførelse. I Grevens Fejde, da Skipper
Herman, en Tilhænger af Klement, blev overrumplet her 1534 af Joh. Rantzau og
dræbt, led Byen som alt nævnt meget. Et Bevis paa Byens tidligere Betydning
som Handelsstad er, at den hørte til de 7 Stæder i Jylland, som ifl. Forordn, af
28/x 1682 maatte drive udenlandsk Handel, ligesom den da beholdt Borgmester og
Raad (først ved Reskr. af 1752 bestemtes det, at den kun skulde have en Byfoged
og en Byskriver). Dens vigtigste Udførsel var vel Stude, som udførtes over Kolding
og Ribe. Men 1682 var allerede dens gode Tid forlængst forbi. Dens Tilbagegang
begyndte vistnok med Ildebranden 3. Pinsedag 1551, da en stor Del af den tillige
med begge Kirker gik op i Luer (Byen skal før den Tid have strakt sig længere
mod V.) ; den led saa stor Skade, at Kronen maatte tilstaa den Lettelser, ja endnu
1573 (Kane. Brevb. 10/3) fik den saadanne paa Grand af „Armod og foregaaende
Aars Besværinger"; St. Dionysii Dag 1590 brændte atter den bedste Del af Byen
tillige med Østenden af St. Jacobi Kirke. Dertil kom Aaens Tilsanding og det 17.
Aarh.'s tre Krige, under hvilke den var besat af Fjender og Venner og led meget,
navnlig i Krigene 1643-45 og 1657-60, samt Pesten under den sidste Krig; 1672
havde Byen 569 Indb. I 18. Aarh. vare Forholdene i Varde som alle Steder sørge-
lige. Da D. Atl. udkom, havde Byen ingen Skibe, og Sejladsen var saa godt som
ophørt, „efterdi Rivieren fra Vestersøen op til Byen er bleven her og der af Sand
saa tilstoppet, at der nu alene smaa Baade kan gaa igennem lige til Byen, da store
Baade eller smaa Pramme ikke kan komme nærmere end til Janderup"; 1769 var
der 690 Indb. Den sy dl. Del af Byen brændte 1777, den nordl. Del 14/6 1821. I
19. Aarh. gik den dog atter frem; men som omtalt S. 706 har Esbjærg skadet
den i de sidste Aar.
Byen har haft en Latinskole (nævnt 1542), der nedlagdes 1739. Skolen, der af-
brændte 1551 og først var genopbygget 1560 (se Kane. Brevb. 7/5), har ligget bagved St.
Jacobi Kirke; efter Nedlæggelsen var Bygningen, som staar endnu temmelig uforandret,
Bolig for Kordegnen. — Det ene af de to aarl. Landemoder for Ribe Stift holdtes
fra 1618 til langt op i 18. Aarh. i Varde (se Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 652 flg.). --
Byen har haft 4 Porte: Nørre-, Øster-, Sønder- og Vesterport.
Litt.: A. C. Wedel-Heinen, Nogle antiqu. Bemærkn. om V. Kjøbstad, i Hist. sta-
tist. Maanedstidende for Ribe Stift, 1838-39, S. 106 og 113 flg. — J. Olsen, Varde
og Omegn i Krigene 1627-29, 1643-46 og 1657-60, i Saml. t. j. Hist. 2. R. IV S.
117, 280 og 467 flg. - H. F. Rørdam, Om V. Fortid, særlig i kirkl. Hens., i Kirkeh.
Saml. 4. R. VI S. 596 flg.
Esbjærg
Esbjerg.
sbjærg Købstad ligger i Skads
Herred under 5 5° 28' 8" n. Br.
og 4° V 1" v. L. for Kbh. (be-
regnet for Banegaardens Nord-
ende) ved Vesterhavets Kyst
lige over for Fanø paa de
skraanende Sider af en Bakke-
skrænt („Esbjærg Kleve"), med
Graadyb , Farvandet mellem
*jg Halvøen Skallingen og Fanø,
som Indløb. Terrænet, hvorpaa
Byen ligger, er ret bakket.
Højeste Punkt er mod S. ved
Kysten, ved Vandtaarnet, c. 70
F., 22 M. ; ved Kirken er der
c. 50 F. , 16 M. Den ligger
c. 2x/4 Mil S. for Varde og 374
Mil N. V. for Ribe (ad Jærn-
banen henh. 4,6 Mil, 35 Km.,
og 4,4 Mil, 33 Km,). Dens Ud-
strækning fra V. til 0. er c.
3000, fra N. til S. 2000 Al.
Hele dens Anlæg vidner om
dens Tilblivelsesmaade og hurtige Udvikling ved Havnen, der skabte den,
og som sikrer dens Fremtid. Gaderne ere brede og snorlige og skære næ-
sten alle hinanden i Vindhjørnernes Retninger. Mange af dem ere smukt
brolagte, Hovedgaden er endog asfalteret, men flere, navnlig i Udkanterne
af Byen, ere kun makadamiserede eller ligge helt eller delvis ubanede hen
med sparsom Bebyggelse. Den unge, nervøst arbejdende By har ikke sparet
paa Pladsen. Hovedgaden er den 1600 Al. lange Kongensgade, som mod
0. gennem Teglværksvej fører ud til Darumvejen og mod N. V. fortsættes
i Strandbygade til Hjertingvejen; parallelt med den gaa bl. a. Havnegade,
Skolegade; Danmarksgade, Norgesgade m. fl. ; af Gaderne fra S. til N.
nævnes Jyllandsgade, Kirkegade og Torvegade. I øvrigt frembyder Byen
med sine nymodens Huse mindre Interesse, naar undtages Havnen, hvis
storslaåede Anlæg tager hele Opmærksomheden fangen.
Byens Købstadgrund udgjorde Okt. 1902 5,078,022 □ Al, c. 363
Td. Ld., Markjorderne c. 5 54 Td. Ld. Der var da 48 Gader og et
Torv. Husenes Antal var 1087, deraf 867 paa Købstadgrunden.
Af Fladeindholdet 1901, i alt 895 Td. Ld. (Havneterrænet er senere
udvidet), vare 542 Ager og Eng, 91 Kær, Fælled og Mose, 40 Havejord,
8 Skov, 162 Veje og Byggegrunde og 52 Hede og Klit. Det saml. Hartk.
var Vi 1895 34 Td., hvoraf 23 hørte til 8, nu til Dels nedlagte Gaarde
og 9 til 144 Huse. Den største Gaard paa Markjorderne har c. 4 Td. H.,
c. 80 Td. Ld.
7rrip.BAsiimtx'lf afMimg*tyet Dammark
ESBJÆRG.
Esbjærg. 711
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/10 1902 16,146,713
Kr. (Antal af Forsikringer 1126).
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Vor Frelsers Kirke, Hj. af Skole- og Kirkegade, er opf. 1887 (ind-
viet 18/12) i romansk Stil paa Granit- og Murstenssokkel af røde og graa
Mursten, de sidste anvendte som Baand i Murene, der ere prydede med
Pilastre og Rundbuefriser (Arkitekt: Axel. Møller). Det er en Korskirke,
som fra Beg. kun bestod af Skib (indv. c. 33 X 18 Al.) og Kor (c. 9 X
10 Al.) med Apsis samt Taarn med Pyramidetag og Spir (55 Al. højt)
mod V.; men 1896 tilføjedes de to Korsarme (samme Arkitekt). I
Hjørnerne mellem Taarn og Skib findes to smaa Udbygninger (i den nordl.
er der Opgang til Orgel og øvre Stokv., i den sydl. Venteværelse for Kirke-
gangskoner). Portalen, i Taarnets Vestside, har en Granitsøjle (Kapitæler
og Fodstykker af Sandsten) paa hver Side ; Forhallen i Taarnet har fladt
Bjælkeloft ; Skibet havde fra først af Tøndehvælving af Træ, men da Kors-
armene tilføjedes, blev Midten dækket af en Stjernehvælving, medens Resten
af Tøndehvælvingen bevaredes mod V. og 0., og lign. Hvælvinger have
Koret og Korsarmene; Apsis har Halvkuppelhvælving. Korbuen og Buen
ind til Apsis have 2 Søjler paa hver Side. Kirkens Hvælvinger og Vægge
dækkes af en let Dekoration. Altertavle af Eg i Form af en Niche med
Thorvaldsens Christus i Zink, skænk, af P. S. Breinholt. Alterstager, Kalk
og Kande ere skænk, af Vilhelmine Juliane Niedlich. Prædikestol af Eg med
Søjler, Snitværk og Himmel. Granitdøbefont, hvis Kumme, med Udhug-
ninger, er fra en romansk Font, som har staaet i Jerne Præstegaardshave.
I Kirkens Vestende et Pulpitur med Orgel ; desuden et Pulpitur i hver af Kors-
armene. En Lysekrone er skænk. 1896 af P. S. Breinholt. I Kirken et Træ-
krucifiks, udf. af A. Fjeldskov, i Præsteværelset ved Koret et Maleri,
Christus med Martha og Marie (Kopi efter Dorph). Kirken har Varme-
apparat, i en Kælder under Koret, samt Gasindlæg.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid. Ka-
pellan. Kirken har ingen Formue og ingen Gæld.
Et Missionshus, lige over for Kirken paa det andet Hj. af Skole- og
Kirkegade, af røde Mursten, er opf. 1880, udvidet 1893.
En Metodistkirke, Norgesgade, af røde Mursten med Gavl ud til
Gaden, uden Taarn, er opf. 1893.
Byen har to Kirkegaarde. Den gamle Kirkegaard, beliggende ved
og omkring Kirken, er anlagt 1883 mellem Kirke-, Skole-, Nørre- og Jyl-
landsgade, c. 3 Td. Ld; nær ved Nørregade et lille Ligkapel. Den nye
Kirkegaard, N. for Byen mellem Storm- og Sjællandsgade, er anlagt
1897, c. 8 Td. Ld.; paa Kirkegaarden et smukt af røde Mursten 1897
opf. Ligkapel med Tagrytter (Arkitekt: Axel Møller).
Ting- og Arresthuset, paa Torvet, Hj. af Torve- og Skolegade, er
opf. 1891 af røde Mursten i gotisk Stil i to Stokv. med Gavlpartier og
Taarn efter Tegn. af Prof. H. C. Amberg for c. 102,000 Kr.; det ejes af
Købstaden med 31/51 og af Amtskommunen med 20/51. Det indeholder
Retslokaler og Kontorer for Esbjærg By og for Skads Hrd. og Fanø Birk,
Værelse for Forligskommisssionen, Politistation og Arkiv ; Retssalen benyttes,
712
Ribe Amt.
indtil et Raadhus bliver opført, tillige som Byraadssal. Arrestbygningen,
ud til Torvegade, har Arrestforvarerbolig og Plads til 14 Arrestanter (8
Enkelt- og 2 større Celler). En betydelig Udvidelse er forestaaende. Kom-
munen har købt en Grund ved Torvet lige over for Tinghuset, hvor der
med Tiden tænkes opf. et Raadhus.
Byen har flg. kommunale Skoler: Tre Hovedskoler i Danmarks-
gade, opf. 1889, i Norgesgade, opf. 1894, og paa Hj. af Storm- og Nørregade,
opf. 1902-3, alle af røde Mursten, de to første i to Stokv. med 8 Klasser
hver, den sidste i tre Stokv. (Arkitekt: O. Berg) med 25 Klasser, Skole-
køkken, Skolebespisningssal, Haandgerningsklasse, Sløjdklasse osv. samt
særligt Gymnastikhus. To Forskoler i Østergade og Spangsbergsgade,
begge opf. 1896 af røde Mursten i to Stokv. med blindingsprydede Gavle
(Arkitekt: C. H. Clausen), og hver med 8 Klasser. De offentlige Skoler
havde Okt. 1902 i alt 46 Lærere og Lærerinder samt c. 2100 Elever. —
Torvet i Esbjærg.
En privat Realskole, Skolegade, der nu støttes af Stat, Amt og Kommune
og fra 1892 har Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen, er oprettet
1889 af et Aktieselskab; Bygningen, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf.
1890, udvidet 1894; den indeholder bl. a. 13 Klasseværelser, Sløjdlokale,
Haandarbej der værelse, med Vaske værelse, og Skolekøkken samt i en særskilt
Bygning Gymnastiksal. I Skoleaaret 1901-2 var der 4 Realklasser, Latin-
afdeling, 2 Pigeklasser, 1 Handelsklasse og 5 Forberedelsesklasser samt 285
Elever, en Bestyrer, 5 Lærere, 7 Lærerinder, 3 Timelærere og 1 Timelærerinde.
Undervisningen er fælles for Drenge og Piger. — Teknisk Skole, Eng-
landsgade, nu støttet af Stat, Amt og Kommune, er oprettet 1886 af Haand-
værkerforeningen ; Bygningen, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1890
(en ny Bygning tænkes opf.). Vinteren 1901-2 var der 17 Klasser og 25 7
Elever, underviste af Bestyreren og 12 Lærere. — En Folkehøjskole,
Jernevej, er opr. 1896; den havde 1901-2 c. 40 Elever, en Forstander,
1 Lærer og 1 Lærerinde. - — En Handelsskole, opr. 1898 af Handels-
foreningen og støttet af Stat og Kommune, har Lokale i Norgesgades
Kommuneskole; Vinteren 1901-2 havde den 101 Elever, en Forstander
og 5 Lærere. — Desuden er der en Pigeskole, og 4 Pogeskoler.
Esbjærg.
713
Syge- og Epidemihuset, mod S. 0. paa Lille Bavnehøj („Lille-Es-
bjærg"), er opf. 1892 af Amtsraadet for c. 92,000 Kr. (Arkitekt: A. Arboe)
og bestaar af en Afdeling for alm. Sygdomme, med 11 Senge, og en
Afdeling for epidemiske Sygdomme, med 24 Senge; til Sygehuset, der er
overtaget af Købstaden, hører Desinfektionsanstalt. Der er udarbejdet Planer
til et nyt Sygehus paa en Grund N. V. for Byen.
Børnehjemmet, Haraldsgade, er oprettet 1892 og havde lejet Lokale,
indtil det 1899 fik sin egen Bygning, af røde Mursten i 1 Stokv. ; det
har Plads til 22 Børn og en Bestyrelse paa 12 Medlemmer. — Et Sø-
mands- og Fisker-
hjem, ved Havnen, bli-
ver opf. 1903 paa Hav-
neterrænet af en Komité ;
det skal indeholde bl.
a. en Afholdsrestaura-
tion, Logi for Sømænd
og en Uddannelsesskole
for Fiskere. — Et St.
Josephs Hospital skal
opføres 1903 i Nørre-
gade.— Af Velgøren-
heds foreninger næv-
nes: Hjælpeforeningen,
opr. 1890, Understøt-
telsesforeningen for efter-
ladte, paa Søen forulyk-
kede Fiskere, opr. 1896,
Menighedsplejen, opr.
1893, Bombebøssen,
opr. 20/12 1901, og
„Børnenes Vel", opr.
4/2 1902, en Afdeling
under „De danske Pleje-
hjemsforeninger", med
det Formaal at tage sig
af vanrøgtede Børn ;
Byraadet har overdraget
den det frivillige Tilsyn
med Plejebørn. Desuden
flere Afholdsforeninger.
Banegaarden, mod 0. ved Jærnbanevej, er opf. 1874 som en lav,
simpel Træbygning, men er nu ifl. Lov af 27/4 1900 under Ombygning.
Den bliver opf. af røde Mursten, to Stokv., med Gavlparti og to Taarne
paa Facaden (Arkitekt: Wenck), ved en ny Stationsvej mellem Kongens-
og Frodegade; Baneterrænets Omregulering vil forkorte Kongensgade med
c. 200 Al. og spærre for Adgang til Byen fra 0. undt. gennem en Tunnel
ud for Borgergade og en Overkørsel (Bro), der forbinder Frodesgade med
Jerne Landevej.
Gasværket, mod S. 0. uden for Byen ved Gasværksvej, er anlagt 1896
af Byen for c. 278,000 Kr., udvidet 1903 for c. 150,000 Kr.; i 1901
produceredes 30,03 Mill. Kbfd. Gas. — Vandværket er anlagt 1896
Vandtaarnet.
714 Ribe Amt.
af Byen i Vognsbøl N. for Byen for c. 212,000 Kr. Paa den be-
plantede Bavnehøj (se ndfr.) er der 1896-97 opf. et c. 100 F. højt
Vandtaarn (Arkitekt : C. H. Clausen) med Pyramidetag og 4 smaa Kar-
naptaarne paa Hjørnerne; det er ogsaa Udsigtstaarn. Vandforbruget pr.
Døgn er c. 8700 Td. (Maksimum 20/7 1901: 13,912 Td.). - Et offent-
ligt Slagtehus med Kødkontrolstation, ved Exnersgade, er opf. af
Kommunen for c. 150,000 Kr. (Arkitekt: C. H. Clausen). — En Brand-
station, i Borgergade, er opf. 1897 (Arkitekt: C. H. Clausen). — Kom-
munens Kontorbygning, ved Ting- og Arresthuset paa Hj. af Dan
marks- og Torvegade, er en anselig, 3 Stokv. høj, 1895 af private opf.
Bygning, der bl. a. indeholder Bogholder- og Kassererkontor, Fattigvæsen-
skontor, Stadsingeniørens og Gas- og Vandværkskontorer m. m. samt ud-
lejede Lokaler til Borgmesterkontor og Telegrafvæsenet.
Postkontoret, Havnegade, er en mindre, lejet Bygning af røde Mursten
i 1 Stokv. — Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. 1897 af
Staten for c. 100,000 Kr. (Arkitekt: Bygningsinspektør J. V. Petersen).
Det er en 80 Al. lang Bygning af røde Mursten i to Stokv. med et Taarn
med kobbertækket Spir paa Midtpartiet; i 1899 er tilbygget et Varefrilager.
Om Havnen se S. 717.
Af andre Bygninger mærkes: Handelsbanken, Torvet, opf. 1897, Es-
bjærg-Fanø Bank, Torvet, opf. 1897 af røde Mursten i 3 Stokv. (Arkitekt.
C. H. Clausen), et Teater, der rummer 800 a 1000 Tilskuere, i det ved
Havnegade 187 5 opf., senest 1892 udvidede Spangsbergs Hotel (Teatret udgør
den nordl. Fløj af Hotellet og vender ud til Kongensgade). I Kronprinsensgade
ligger en 1897 opf. Odd-Fellow Loge, i Skolegade et Højskolehjem.
Paa Bavnehøj mellem Havnegade og Østre Havnevej, paa Statens
Territorium, begyndte man at plante 1878; 1884-85 har Staten 0. for
Højen ladet tilplante et c. 61/2 Td. Ld. stort Anlæg, der er overladt til
Benyttelse af og vedligeholdes af Kommunen; fra Anlægget og fra Vand-
taarnet er der smuk Udsigt over Havnen og Farvandet. Ved et Aktie-
selskabs Foranstaltning er der N. V. for Byen lige uden for Bygrænsen
i 1902-3 beplantet et c. 21 Td. Ld. stort Areal, Strandskoven. Mod
N. V. ved Kysten ligger Forlystelsesetablissementet Tivoli.
Paa Byens Torv staar en Rytterstatue af Chr. IX, paa et højt Sand-
stensfundament (Billedhugger: L. Brandstrup), rejst 1899, afsl. 28/6 1900.
Indbyggertallet var 1/a 1901 13,355, Okt. 1902: 14,022 (i 1880
havde Byen 1529, 1890: 4111, 1895: 9280, 1896: 12,352). - Er-
hverv 1890: 399 levede af immateriel Virksomhed, 2243 af Haandværk
og Industri, 654 af Handel, 5 7 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 138 af Fiskeri,
223 af Søfart, 325 af forsk. Daglejer virksomhed, 49 af deres Midler, og
14 nøde Almisse. — Handel, Skibsfart og Fiskeri samt Haand-
værk og Industri ere vigtige Erhverv, og store Fabrikker og Handels-
forretninger ere fremstaaede i det sidste Aarti. En alvorlig Krise, som
for et Par Aar siden ramte Byen, væsentligst som Reaktion mod den stærke
og usunde Jordspekulation, bevirkede en Standsning; men den synes nu
overstaaet, og den naturlige Udvikling af Erhverslivet er atter begyndt at
tage Fart. Ifl. Fiskeriberetn. var der 1901 i Tolddistriktet 403 Fiskere,
som med 1 Damper, 1 1 Kuttere, 42 Dæksbaade og 80 mindre Baade fiskede
for en Værdi af 506,237 Kr., næsten udelukkende Rødspætter og Kuller.
Esbjærg. 7 1 5
Af fremmede Varer fortoldedes i 1902 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedgarn 16,144 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 67,128 Pd.,
uldne Manufakturvarer 88,473 Pd., Vin 18,274 Pd., andre Spirituosa å 8°
262 Vrtlr., Glas og Glasvarer 44,336 Pd., Stentøj, og Porcellæn 61,382
Pd., Humle 6265 Pd., Kaffe 142,460 Pd., Olier 3,007,007 Pd., Rismel
Og Risengryn 165,606 Pd., Stensalt 1,893,825 Pd., andet Salt 1,236,845
Pd., Sukker, Mallas og Sirup 550,634 Pd., Tobaksblade og -stilke 145,015
Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 3000 Pd., Te 2347 Pd., Stenkul 684 Tdr. og
116,955,463 Pd. , Kokes 1,157,289 Pd., toldpligtige Metaller og Metal-
varer 3,996,702 Pd., Tømmer og Træ 360 Clstr og 32,018 Kbfd. Af inden-
landske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 220,300 Pd. Spergel-
frø, 3,792,195 Pd. Hø, 1,496,795 Pd. Halm, 1 15,847,675 Pd. Flæsk,
11,458,450 Pd. Kød, 46,116 Pd. Ost, 52,451,897 Pd. Smør, 613,952 Pd.
Fedt, 102,932 Pd. Mælk og Fløde, 1088 Stkr. Heste, 7259 Stkr. Horn-
kvæg og Kalve, 578,181 Pd. Huder og Skind, 4,875,105 Pd. fersk Fisk,
7,024,684 Snese Æg, 23,103 Pd. Gær, 40,922 Pd. Vildt, 39,590 Pd. tør-
rede Buketter, 15,449 Pd. Klude og 732,275 Pd. Halmbaand.
Ved Udg. af 1902 var der ved Toldstedet hjemmehørende 110 Far-
tøjer og maalte Baade paa i alt 15,139 Tons; deraf vare 7 fra 200
til 400 T. hver og 17 over 400 Tons; af Fartøjerne vare 28 Dampskibe,
tiis. paa 13,221 Tons og med 3930 Hestes Kr. samt 7 3 Fiskerfartøjer med en
Nettotonnage af 1354 Tons. Handelsflaaden staar i Antal af Skibe og
i Registertonnage kun tilbage for Kjøbenhavns, Marstals, Fanøs og Svend-
borgs. Fra Udlandet indkom 605 Skibe med 85,385 Tons Gods, deraf
488 Dampskibe med 74,213 Tons Gods, og der udgik 609 Skibe med
132,316 T. Gods, deraf 498 Dampsk. med 131,794 Tons; i indenrigsk
Fart indkom 33 med 591 Tons Gods, hvoraf 13 Dampsk. med 344 T.,
og udgik 29 Skibe med 309 T., deraf 4 Dampsk. med 7 5 T.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1902 404,545 Kr., Krigs-
skatten af Vareindførslen 13,848 Kr., i alt 418,393 Kr. (78,119 Kr.
mere end i 1901); Godtgørelserne vare i alt 70,318 Kr. I Tolddistriktet
findes et Bayerskølbryggeri og et Brændevinsbrænderi (Spritfabrikken Føniks).
Til Udlandet udførtes som Skibsproviant 6154 Potter Spiritus.
I Esbjærg er der hver Onsdag hele Aaret Marked med Kreaturer.
Torvedag hver Onsdag og Lørdag.
Af Fabrikker og større industrielle Anlæg nævnes: 3 Marga-
rinefabrikker, 1) C. Lunds, aarl. Prod. : 2 Mill. Pd., aarl. Omsæt-
ning (Smørforretn. inkl.) c. 3 Mill. Kr., 16 Arbejd.; 2) De danske Køb-
mænds Margarinefabr., et 1899 stift. Aktieselsk., Åktiekapit. 100,000 Kr.,
aarl. Produkt. 1 Mill. Pd., 15 Arb.; 3) Sloths, aarl. Prod. 1/2 Mil. Pd.,
7 Arbejd. Dansk Andels Smørpakkeri: Pakning af og Eksport af
fersk og salt Smør samt Æg (i Forb. hermed et Fjerkræfederi) ; aarl. Om-
sætn. c. 91/2 Mill. Kr. ; det ejes af 20 Mejerier; Ægforretningen har c. 15,000
Medlemmer, fordelte i 220 Kredse; c. 150 Arbejd. 2 Møllerier, 1)
Valsemøllen, et 1899 stift. Aktieselsk., Kapit. 100,000 Kr., aarl. Omsætn.
c. 1 Mill. Kr., 15 Arbejd.; 2) Esbjærg Mølle. En Brødfabrik; forar-
bejder aarl. c. 7000 Td. Korn, aarl. Omsætn. c. 100,000 Kr.; 5 Arbejd.
Et Bayersk- og H vidtølsbryggeri, aarl. Prod. c. 12,000 Td. 01, c.
25 Arbejd. En Spritfabrik, anlagt 1902, indrettet til Prod. af ll/2
Mill. Potter Brændevin, 3/4 Mill. Pd. Pressegær, c. 20 Arbejd. 3 Slagte-
7 1 6 Ribe Amt.
rier, 1) Esbjærg Andels-Svineslagteri, aarl. Omsætn. c. 2*/2 Mill. Kr., slagter
aarl. 36,000 Svin, 8-10,000 Kreaturer og 5-6000 Faar, c. 40 Arbejd.;
2) Esbjærg Svineslagteri; og 3) Statens Eksportslagteri, opr. 1892 af Det
forenede Dampskibsselsk., overtaget 1893 af Staten. Et Tarmrenseri (c.
80 Arbejd.). Et Fiskerøgeri (Taabbel). Esbj. Salt- og Cindersfa-
brikker, i 1900 overgaaet til et Aktieselsk., Kapit. 100,000 Kr.. aarl. Prod.
c. 3 Mill. Pd. Salt og c. 20,000 Td. Cinders; 8 Arbejd. En Sodafabrik
(aarl. Prod. c. l1/^ Mill. Pd. Soda). En Tobaksfabrik, Fællesforeningen
for Danm. Brugsforeninger, aarl. Prod. 250,000 Pd. Skraa og Røgtobak;
52 Arbejd. Et Eddikebryggeri. Dan sk Jersey- og Normalfabrik,
et 1897 stift. Aktieselsk., Kapit. 150,000 Kr.; c. 100 Arbejd., aarl. Ar-
bejdsløn c. 60,000 Kr. Strandby Klædefabrik (c. 25 Arbejd., aarl.
Arbejdsløn c. 16,000 Kr.). Et Dampvaskeri (Aktieselsk., c. 20 Arbejd.).
5 Maskinfabrikker, deraf 1) Jensen & Olsen, aarl. Omsætn. c. 250,000
Kr., c. 100 Arbejd.; 2) Mollerups, Prod. aarl. c. 100 Motorer (i alt c.
400 Hestes Kr.), hovedsagelig til Skibsbrug; aarl. Omsætn. c. 120,000 Kr.,
c. 80 Arbejd.; 3) Christoffersen & Larsen, aarl. Omsætn. c. 100,000 Kr.,
c. 40 Arbejd. 2 Skibsbyggerier, 1) aarl. Prod. c. 5 Baade å 40
Tons til Fiskeribrug, c. 40 Arbejd., 2) c. 14 Arbejd. Et Sejlmage ri,
aarl. Omsætn. c. 70,000 Kr. 6 Arbejd. 2 Savskærerier, hvoraf det
1901 stift. Aktieselsk. „Dansk Træindustri" (Kapit. 75,000 Kr.) har en
aarl. Omsætn. af c. 100,000 Kr., 50 å 60 Arbejd. Et Teglværk (Th.
Møller & Co.), aarl. Prod. c. 5 Mill. Mursten (kan prod. 10 Mill.), 1/4
Mill. Formsten og J/2 Mill. Tagsten; 30 å 40 Arbejd. Esbj. Monier- og
Cementvarefabrik, et 1898 stift. Aktieselsk., Kapit. 25,000 Kr., 5-6
Arbejd. Desuden Fabrik for Tjæiemaling, Andelsmejeri, Fællesmejeri, m. m.
Der er 7 Bogtrykkerier. Af andre Forretninger nævnes 3 større for Kulim-
port, Aktieselskabet Eriksen & Christensens Foderstofforretning, som
aarl. omsætter 40-50,000 Tons Korn og Foderstoffer (50 å 60 Arbejd.), og
forskellige større Rederier, saaledes Dampskibsselskaberne „Dania" (stift.
1900, Kapit. 200,000 Kr.), „Jylland" (stift. 1899, Kapit. 400,000 Kr.),
„Vesterhavet" (stift. 1895, Kapit. 1 Mill. Kr.) og „Esbj. Dampskibsselskab"
(stift. 1895, Kapit. 110,000 Kr.), samt „Esbjærg Fanø Færgeri". Af de
store Eksportforretninger nævnes foruden Slagterierne 13 i Smør og 6 i Æg.
I Esbjærg udgives 3 Aviser: ,,E. Avis", „E. Dagblad" og „Vestjyl-
lands Socialdemokrat".
Kreaturhold i 1898 i Byen og paa Markjorderne: 336 Heste, 85 Stkr.
Hornkvæg (hvoraf 78 Køer), 49 Faar, 224 Svin og 31 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktions-
direktør, og en Byfoged, der tillige er Byskriver samt Herredsfoged og
Skriver i Skads Hrd. og Birkedommer i Fanø Birk. Byraadet bestaar,
foruden af Borgmesteren som Formand, af 19 valgte Medlemmer. Staa-
ende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Skolevæs., c) for
Fattigvæs. og Sygehuset, d) for Alderdomsunderst., e) for de tekniske
Anliggender, f) for Legater, g) for Byens Forskønnelse, h) for Kommunens
Bogsamling, i) for Redaktionen af Byraadets Forhandlinger, k) for de offtl.
Slagtehuse, 1) for Tilsyn med Plejebørn.
Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 198,645 (deraf
Grundsk. 18,140, Hussk. 20,161, Formue- og Lejlighedssk. 154,670, lignet
Esbjærg. 717
paa Menigheden 5674), Afgifter efter Næringsloven 18,643, Indtægt af
Aktiver 54,630 (deraf Gasværksoverskud 34,780 og Indt. af Vandforsyning
13,718), Statens Tilskud til Alderdomsunderst. 37 58 Kr. ; Udgifter: Bidr.
til Amt 180, til Amtsskolefond 1200, Byens Bestyrelse 13,530, Fattigvæs.
27,906, Alderdomsunderst. 11,393, Skolevæs. 47,073, Rets- og Politivæs.
23,785, Medicinalvæs. 28,220, Gader og Veje 19,446, Brandvæs. 3992,
Lystanlæg 1738, afløst Højtidsoffer 4800, Tilskud til Kirkev. 2587 Kr. Kom-
munen ejede 31/i2 1900 i Kapitaler 380,940 og i faste Ejendomme 1,005,403
Kr., og den skyldte bort 1,340,496 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa For-
mue og Lejlighed er beregnet efter stigende Skala (af en Indtægt paa
3000 svares 8 pCt, af 6000 Kr. 11,2 pCt., af 10,000 Kr. og derover 14,4
pCt.); den anslaaede Indtægt for 1902 var 4,135,400 Kr. ; deraf var skatte-
pligtig Indtægt 2,849,860 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Ting- og Arresthuset,
Syge- og Epidemihuset, Skolerne, Vandværk og Vandtaarn, Gasværk,
Brandstation, offtl. Slagtehus og Kødkontrolstation, Kontorbygning, Kirke-
gaard med Ligkapel, samt af Jorder: Grund til nyt Sygehus og til nyt
Raadhus samt forsk, mindre Byggegrunde.
Byens Politikorps bestaar af Politimesteren, 1 Politifuldmægtig, 1
Politiassistent, 5 Politibetjente og 7 Patrouillebetj., Brandkorpset af Brand-
inspektøren, 1 Brandassistent, 4 Brandmestre, 26 Brandsvende og 1 Bud.
I Esbjærg og Omegns Sparekasse, opr. l0j1 1890, var 31/3 1901
Spar. Tilgodeh. 38,375 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2333 Kr., Antal af
Konti 492. — I Esbjærg-Fanø Bank, begyndt Juli 1892, er Aktie-
kapitalen 500,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 2,044,838,
Vekselkontoen 1,034,585 Kr. — Desuden er der Filialer af Handels-
banken i Kjøbenhavn (opr. 1896 som selvstændig Bank, 1898 overgaaet til
Filial) og af VardeBank. — BrøndumSognsSpare-ogLaanekasse,
opr. 6/10 1872, har Kontor i Esbjærg; 3l/3 1901 var Spar. Tilgodeh.
290,322 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. 13,016 Kr., Antal af Konti 1203.
Havnen, der tilhører Staten, anlagdes ifl. Lov af 24/4 1868 (efter at flere
Steder for Havnens Beliggenhed havde været paa Tale, saaledes Ribe, Hjerting,
Skallingen, ja endog Ringkjøbing) for at skaffe Nørrejylland en Udførsels-
havn, da Sønderjyll. var gaaet tabt 1864, og Landets Produkter (navnlig
Kreaturer) for en stor Del maatte føres mod S. over Marsken og Hamburg
for at finde Vej til England. Det første Anlæg, der fra Begyndelsen væ-
sentlig lededes af Ingeniørerne Carlé (til 1872) og E. Petersen (Forarbejderne
ere gjorte af Ingeniør C. G. Bruun), bestod væsentlig af Dokhavnen og kostede
1,2 Mill. Kr. ; den skulde efter Bestemmelsen være færdig 1/l 1871, men paa
Grund af Forsinkelser ved Arbejdet aabnedes den først i Aug. 1874 (det
første Skib lossede dog allerede 2/12 1873), og 30/8 1878 var Havnen fuld-
endt; Havnen havde da en Dybde af 15 F. i Forhavnen, 12 F. paa
Slusetærskelen, 13 F. i Dokhavnen. Men da var der allerede paabegyndt
nye Arbejder, saaledes Forlængelse af den nordre Mole og Uddybning
af Havnerenden, samt en Uddybning af Forhavnen. Disse Arbejder af-
sluttedes først i 1881 , og hele Havneanlægget havde da hidtil kostet
næsten 2 Mill. Kr. De foretagne Arbejder viste sig dog snart utilstræk-
kelige. „Barren", den inderste Revle gennem Graadybsløbet, som fra Be-
gyndelsen kun havde 12 F. Vand, havde ved Selvuddybning faaet 15
718
Ribe Amt.
F. Vand, og Dokhavnen maatte nu have samme Dybde som Forhavnen;
1886-88 anlagdes under Ledelse af Vandbygningsdirektør V. Kolderup-Rosen-
vinge den nuv. Forhavn ligesom en 13 F. dyb Fiskerihavn, og der foretoges
en Ombygning af Dokhavnens Sluser, svære Jærnporte, der aabne sig indad
og saaledes give Vandet Adgang i Flodtiden, medens de holde det tilbage
i Ebbetiden (Flodskiftet er 4,7 F.). I 1888 stod Havnen i 2,4 Mill. Kr.
Senere er der stadig foretaget nye Ombygninger og Udvidelser. Saaledes er
i Finansaarene 1895-96 til 1899-1900 Dokhavnen bleven forbedret ved
Ombygning af Slusen, saa at Vandmængden paa Slusetærskelen er forøget
fra 12 til 18 F. ; tillige er Dybden i Dokhavnen og i Slusegabet (uden for
Slusen) forøget fra 13 til 19 F., og i Dokhavnen blev der anlagt to nye
Kajer med c. 1500 F. samlet Bolværkslængde samt en mindre Ophalings-
Esbjærg set fra Dokhavnen med Slusen.
beding. I Finansaar. 1897-98 til 1898-99 er søndre Forhavn blevet ud-
dybet fra 15 til 19 F. og dens Bolværk ombygget til den større Dybde.
Endelig er der i Finansaar. 1897-98 til 1901-2 anlagt en ny Fiskerihavn
V. for Dokhavnen, med 4 Ophalingsbedinger til Reparation af Fiskerfartøjer.
Havnen staar nu Staten i c. 5^2 Mill. Kr. Hele Havnens Størrelse er c.
448,100 □ AL, 32 Td. Ld., med en samlet Bolværkslængde af 6600 F. ;
deraf er østre Forhavn c. 40,500 □ AL (c. 900 F. Bolværk, c. 15
F. dyb), søndre Forhavn 126,380 □ AL (1100 F. Bolv., 19 F. dyb),
Slusegabet 11,960 □ Al. (19 F. dyb), Dokhavnen 130,650 □ AL
(2500 F. Bolv., 19 F. dyb), den gamle Fiskerihavn 11,320 □ AL
(800 F. Bolv., 13 F. dyb), den nye Fiskerihavn 76,160 Q AL (1300
F. Bolv., 18 F. dyb) og Forhavnen til den sidste 51,130 DAL (18
F. dyb). Et ved Højvande overflydt Areal 0. for østre Forhavn er c.
176,240 □ Al. Hele Havnepladsen er c. 121 Td. Ld., 1,690,720 □ AL;
Esbjærg. 719
deraf ere Kajer og Oplagspladser c. 376,650 □ Al. og Vejene 66,630 □ Al.
Ifl. Reglement af 23/x 1899 bestyres Havnen af et Havneraad paa 5
Medlemmer, nemlig Havneingeniøren, 2 af Indenrigsmin. (nu Minist. for
offtl. Arbejder) for 6 Aar beskikkede Medlemmer samt 2 af Esbjærg By-
raad valgte Medlemmer ; Minist. beskikker for 6 Aar et af de 5 Medlemmer
til Raadets Formand og Havnens Regnskabsfører; paa Minist. Vegne fører
Vandbygningsdirektøren Overtilsyn med Havnen. Medens Indtægterne
af Havnen i 1874 udgjorde 7507 Kr., vare de 1880 stegne til 40,629
og 1891 til 100,919 Kr.; i 1899-1900 vare de 261,035, 1900-1 241,635
og 1901-2 253,021 Kr., deraf Havne- og Bropenge henh. 237,037, 216,909
og 228,890 Kr. Havnen staar ved en Havnebane i Forbindelse med
Banegaarden. Paa Nordmolens Hoved findes to røde, faste Fyr, i en
Højde af 26 og 14 F., paa Sydmolens Hoved et fast Fyr, 19 F., med
vekslende Lys. Der er Lodsstation. Af de mange Bygninger paa Havne-
terrænet nævnes Administrationsbygningen med Boliger for Havne-
ingeniøren og Havnemesteren, opf. 1897 (Arkitekt: Estrup), den S. 7 14 nævnte
Told kammer bygning, et Silopakhus, Statens Eksportslagteri
samt to af Staten i 1901 opf. Fisk ep ak huse til Udleje til Fiskere og
Fiskehandlere (Arkitekt: C.H.Clausen) og Det forenede Dampskib-
selskabs Kontorbygning, opf. 1900.
Samme Aar som Havnen aabnedes, 1874, begyndte regelmæssig Damp-
skibsfart paa London (Thameshaven), 187 5 etableredes regelmæssig For-
bindelse med Newcastle, og 1888 udvidedes Farten paa Parkestone og Hull,
alt besørget ved Det forenede Dampskibsselskabs Skibe, som understøttes at
Statskassen. Havnen er nu en af Danmarks største Udførselshavne, idet
den kun staar tilbage for Kjøbenhavn; især nævnes Kvæg, Smør, Æg, Kød,
Flæsk og Fisk til England og Hamburg (4/5 af Flæskeeksporten, 1/3 af Smør-
og Ægeksporten og x/4 af Kødeksporten udskibedes fra E.); men ogsaa
Indførselen er stegen med Aarene, især af Kul, Salt, Gødning, Foderstoffer,
Sukker og Petroleum. Hvad der meget forøger dens Brugbarhed, er, at den
næppe nogensinde vil fryse til; endog i de strenge Vintre 1881 og 1893,
da Landets fleste andre Havne vare utilgængelige, kunde den besejles.
I gejstlig Hens. danner Esbjærg eet Pastorat.
Esbjærg hører til 1 1. Landstings- og Amtets 2. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, samt Varde Amtstue- ogEsbjærg Læge-
distrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1883). Den
hører til 4. Udskrivningskr.' Lægd 33a og er Sessionssted for Læg-
derne 30, 32-37, 68 og 69.
Ved Esbjærg Toldsted er ansat en Toldforvalter, 2 Toldkontrollører
og 12 Toldassistenter (hvoraf en er Strandkontrollør ved Hjerting) —
Toldforvalteren er Chef for Registreringsdistriktet Nr. 1 8 (Ribe, Esbjærg, Varde
og Ringkj. Tolddistrikter) — , ved Postvæsenet en Postmester, en Post-
kontrollør og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist
og 3 Telegrafister. Der er Statstele fon og privat Telefon.
Esbjærg er Station paa den vestjydske Længdebane og Lunder-
sko v-Esbjærg Banen , begge aabnede 3/10 1874 (se S. 300). I Drifts-
aaret 1901-2 solgtes paa Statsbanen i Esbjærg 100,7 50 Billetter; der an-
Jkom af Gods 144,927 og afgik 102,485 Tons.
Historie. Esbjærgs Historie er Havnens Historie, den ene har holdt Skridt med
den anden. Ved den S. 710 omtalte Esbjærg Kleve i Jerne Sogn laa før Anlægget
720
Ribe Amt.
af Havnen i 1868 to Gaarde, hvoraf den ene hed Gammelgaarden (i D. A ti. nævnes
Esberg Gaard; 1641 boede paa Esbjærg en Adelsmand Anders Mogensen [Vognsen]),
med 13 Beboere (Navnet kommer maaske af „Es", o: Fiskemadding, eller „Ese", o:
hæve sig, løftes). Af Skrænten stynede Dele ned under Storm 1881 og 1882; senere
er den og dens Navn saa at sige helt forsvundet for Havneanlægget; gennem Skrænten
snor sig Toldbodvejen „(Hulvejen" kaldet) ned til Havnen. Den første Nybygger
var foruden Regeringens tilsynshavende Ingeniør Reimers og hans Assistent samt
de S. 717 nævnte Ingeniører Carlé og hans Assistent E. Petersen, en Smedemester
Frantz Møller, hvis Forretning efterhaanden udviklede sig til et stort Jærnstøberi og
Maskinværksted (nu Jensen og Olsen, se S. 716). Men efterhaanden som Havnepro-
jektet kom til Udførelse, tog Bebyggelsen Fart; „Husene voksede op som Padde-
hatte", og den ene større Forretning efter den anden grundlagdes, mange for snart
atter at forsvinde, men mange sloge last Rod ; i det hele var Udviklingen efter danske
Forhold forbavsende og mindede i meget om amerikanske Byers Opkomst. Senere
bleve dog Forholdene mere stabile, der oprettedes den ene Institution efter den
anden, saaledes Lodsstation og Toldsted (med Kreditoplag 1890, Frilager 1900) samt
Jærnbanestation 1874, Postekspedition 1875, Telegrafstation og Apotek 1883; Byen
fik Kirke 1887, egen Præst 1891, Distriktslæge og Herredsfoged 1893, kommunalt
Selvstyre 1/1 1894, idet den udskiltes af Jerne Sogn, og endelig blev den ifl. Lov
af 19/3 1898 gjort til Købstad fra 1/1 1899. Under Kongens Nærværelse fejrede Byen
28/6 1893 og flg. Dage sit 25 Aars Jubilæum.
Litt.: O. Bruun, Fra Pionertiden i E., Esbjærg 1893.
Vester-Horne Herred.
Sogne:
Varde Lands., S. 721. — J ander up, S. 722. — Billum, S, 723. — Lunde, S. 723. —
Ovtrup, S. 726. — Kvong, S. 727. — N.- Nebel, S. 728. — Lydum, S. 728. —
Henne, S. 730. — Lønne, S. 731. — Aal, S. 732. — Ho, S. 734. — Oksby . S. 735.
ester-Horne Herred, det vest-
ligste i Amtet, begrænses
mod N. af Ringkjøbing
Amt (N.-HorneHrd.), hvor
Grænsen til Dels dannes
af Lydum Aa, mod 0.
og S. 0. af Ø.-Horne og
Skads Hrdr., fra hvilket
sidste det for største Delen
skilles ved Varde Aa, og
mod S. og V. af Vester-
havet, i hvilket udgaar
fra Blaavandshuk mod
S. 0. Halvøen Skallingen,
inden for hvilken ligger
Hjerting Bugt (inderst
kaldet Ho Bugt). Største
Udstrækning fra N. til
Skallingens Sydspids er
over 5V4, f™ v- tU 0-
Vester-Horne Herred. — Varde Landsogn. 721
c. 3^2 Mil. Overfladen hører til Varde- Aadum Bakkeø og er temmelig
jævn, noget højtliggende mod 0. med Heldning mod N. og V. og til
Dels mod S.; N. for Varde hæver Kjærhøj sig til 150 F., 47 M. ; N. for
Herredets største Sø Fil Sø (se S. 731) ligger dets højeste Punkt, 204 F.,
64 M., i Bakkepartiet Blaabjærg. De højere liggende Dele mod 0. have
Jorder af forskellig Beskaffenhed, dels sandede og skarpsandede, med megen
Hede, dels sandmuldede og for en Del lerholdige; de vestl. Egne bestaa
overvejende af Sandklitter og udyrkede Strækninger, dog findes der ogsaa
langs Aaerne paa Grænserne mod N. og S. og omkring Fil Sø gode Eng-
strækninger. Flere smaa Vandløb søge til Varde Aa eller til Hjerting Bugt.
Skovarealet er c. 9450 Td. Ld. Det hører til Amtets middelgode Hrdr. (ved
Matr. gnmstl. 442/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var
Fladeindholdet 100,138 Td. Ld. (10,67 □ Mil, 587,5 G Km.). Ager
og Engs Hrtk. i Landdistriktr. var 1901 2180 Td., Folketallet i
Landd. 1/2 1901 9524 (1801: 5611, 1840: 6803, 1860: 7682, 1890:
9108). I Herredet ligger Købstaden Varde. I gejstl. Hens. danner det eet
Provsti med 0. -Horne Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Varde Køb-
stads Landjurisdiktion og Øster- Vester Hrdr. 's Jurisdiktion samt under
Amtets 5. Forligskreds.
V. -Horne Hrd. hørte i Middelalderen til Hornshæreth (kaldet saaledes efter Hornet,
det fremspringende Hjerne i Havet), som laa under Varsyssel og først ved 1300
deltes i N.-, V.- og Q.- Horne Hrdr. Senere hørte det til Varde Len, derpaa til Riber-
hus Len og fra 1660 til Riberhus Amt; se videre S. 650.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 92 flg. — O. Nielsen, Hist.
Efterretn. om V.-H. Hrd., D. Saml. I. og II (Særtryk). — Indberetn. til Nationalmus.
om antikv. Undersøgelser i V.-H. Hrd., af J. Belms, 1874.
Varde Landsogn (hvoraf en Del hører til Skads Hrd.) deles ved Varde
Købstadjorder i en vestl. Del, som omgives af Købstadjorderne, Janderup,
Ovtrup og Lunde Sogne, og en øs ti. Del, der omgives af Købstadjorderne
og Skads Hrd. (Horne, Thorstrup, Næsbjærg og Grimstrup S.). De noget
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede, sandede og skarp-
sandede, med store Hedestrækninger, som dog nu til Dels ere beplantede.
Af Plantagerne nævnes Or ten PL, 560 Td. Ld., anlagt 1884, Mejls PL,
og M. nordre PL, 126 og 151 Td. Ld., anlagte 1886, Gjellerup PL,
207 Td. Ld., anl. 1900, og Stilbjærg PL, 88 Td. Ld., anl. 1901. I den
vestl. Del ligger Kjærhøj, 150 F., 47 M., med trig. Station. Varde Aa,
som fra N. optager et mindre Vandløb, løber gennem den østl. Del og
danner til Dels Grænsen mod Skads Hrd. Gennem den østl. Del gaa Lande-
vejene fra Varde til Ringkjøbing og til Vejle samt den vestjydske Længde-
bane.
Fladeindholdet 1901: 8547 Td. Ld. (se S. 701), hvoraf 1281 besaaede (deraf
med Rug 317, Byg 116, Havre 511, Boghvede 76, Bælgsæd 5, Blands. til Modenhed
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 46
122 Ribe Amt.
44, Grøntf. 16, Kartofler 82. andre Rodfrugter 108, Havesager 6), Afgræsning
1860, Høslæt, Brak, Eng m. m. 933, Have 35, Skov 662, Moser og Kær 315, Heder
m. v. 3333, Veje og Byggegr. 117, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898:
192 Heste, 1052 Stkr. Hornkvæg (deraf 500 Køer), 720 Faar og 345 Svin. Ager
og Engs Hrtk. 1895: 146 Td.; 41 Selvejergde. med 123, 54 Huse med 20 Td.
Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen. V2 1901 : 466 (1801: 319, 1840:
333, 1860: 355, 1890: 477), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede
af immat. Virksomhed, 369 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 36 af Industri, 19 af Handel, 2
af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I den vestl. Del: Byen Orten (gml. Form: Oortum, 1340: Ortæn) med
Skole, og Isbjærgmølle, Gd. I den østl. Del: Byerne Mejls med Skole;
Blaksmark, ved Ringkjøbingvejen, med Forsamlingshus (opf. 1887) og Kro;
Frisvad med Vandmølle ; Gjellerup med Skole. Hovedgaarden Lunderup,
under Stamhuset Nørholm (se S. 738), har c. I6V2 Td- H-> c- 39° Td- Ld->
hvoraf 100 Eng, 50 Skov, Resten Ager. Gaarde: Rosengd., Gjellerupholm.
Varde Lands., en egen Sognekommune, i kirkl. Hens. forenet med Varde
Købstad, hører under Varde Købstads Landjurisdiktion (Varde), Varde
Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.' 50. Lægd.
Lunderup, ved Varde Aas nordl. Bred c. 1j2 Mil N. O. for Varde, tilhørte i Beg.
af 17. Aarh. Otte Krag, g. m. Karen Brockenhuus, derpaa hendes Brodersøn Joh.
Brockenhuus til Lerbæk (f 1648) og Hans Lange til Nørholm, hvis Datter bragte
den til sin Mand Bendix Norby; hans Søn Christen N. døde 1667, og Enken
Helle Mormand solgte den (31 Td. H.) til Provstiskriver Peder Nielsen (se under
Varde Kirke S. 702), hvis Søn Stefan Pedersen 1695 solgte den (171/2 Td. H.) til
Svogeren Uir. Chr. Schultz; 1702 skødede Borgmester i Varde Laur. Toerdsen en
Part i L. til sin Svoger Raadmand i Ribe Peder Lauridsen; 1716 skødede Peder
Pedersen Baggis L. (171/* i alt 187 Td. H.) for 9387 Rd. til Niels Christensen Tonbo,
som 1717 solgte den for 9500 Rd. til Joh. Møller, og han skødede den 1718 til sin
Morbroder Steffen Nielsen (se S. 620), senere adlet med Navnet Ehrenfeld, f 1741.
hvis Enke ægtede Amtmd. Chr. Teilmann og bragte ham foruden L. ogsaa Nørholm
og Endrupholm. Efter hans Død 1749 gik L. og Nørholm over til Sønnen, Amtmd.
og Etatsrd. Andr. Charles T. (Skøde fra de andre Arvinger 1777), der 2/2 1790 op-
rettede Stamhuset Nørholm, hvori L. indlemmedes (se S. 739). — Den af C. A. Teil-
mann opf. Hovedbygning er af gule Mursten, i 1 Stokv. med Kælder; over
Indgangsdøren staar: „Sic vos non vobis" ; en Portal i den ene Udbygning fører
ind til Gaarden.
I Orten Plantage er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Orten 1 og ved Mejls en lille
Jættestue.
Janderup Sogn omgives af Annekset Billum, Aal og Ovtrup Sogne,
den vestl. Del af Varde Landsogn og Varde Købstadjorder samt Skads
Hrd. (Alslev og Hostrup S.), fra hvilke det skilles ved Varde Aa, som her
optager den fra N. kommende Marbæk. Kirken, mod S., ligger henved
1 Mil V. for Varde. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder
ere sandmuldede med megen Eng mod S. og en Del Hede, især mod N.
Af Plantager nævnes Hyllerslev og N.-Hebo PI. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Varde til Blaavand og Nymindegab samt Varde-Nebel Banen.
Fladeindholdet 1901: 7465 Td. Ld., hvoraf 1680 besaaede (deraf med Rug
361, Byg 251, Havre 636, Boghvede 45, Bælgsæd 11, Frøavl 3, Blandsæd til
Modenhed 55, Grøntfoder 40, Kartofler 95, andre Rodfrugter 183), Afgræsning
2069, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1020, Have 27, Skov 78, Moser og Kær 233,
Heder m. v. 2224, Veje og Byggegrunde 122, Vandareal m. m. 12 Td. Krea-
turhold 1898: 357 Heste, 1776 Stkr. Hornkv. (deraf 860 Køer), 1369 Faar, 753
Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 256 Td.; 72 Selvejergde. med
213, 106 Huse med 37 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:
979 (1801: 514, 1840: 674, 1860: 762, 1890: 963), boede i 197 Gaarde og Huse:
Vester-Horne Herred. — Varde Landsogn, Janderup og Billum Sogne. 723
Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 697 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 136
af Industri, 6 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 75 af deres Midler, og l var
under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Janderup (1264: Jamthorp), ved Landevejen til Blaa-
vand, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlings-
hus (opf. 1898), Jærnbanest, Mølle, Andelsmejeri, Kro med Færgested
(Skipperhuset) over Varde Aa; Hyller slev, ved s. Landevej, med Skole;
S/rudvad; Kjærup med Skole, Missionshus (opf. 1891) og Jærnbanest.
Nørhebo og Sønderhebo , Gde. ; Bandsbjærggde.\ Grydvad , Huse med
Vandmølle; Søvig, Gd. med Huse og Mølle; Jegumgde., Store Hebo, Gd.
(c. 12 Td. H., 150 Td. Ld.).
Janderup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester
Hrdr.'s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 45. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi ved
Korets Nordside og Vaabenhus („Skrevts", som det kaldes i disse Egne) mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit og Tuf, nu blandet med Mursten, paa
profileret Dobbeltsokkel, de senere Tilbygninger væsentlig af røde Mursten. Den
runde Korbue med smukke Gesimser og flere rundbuede Vinduer paa Nordsiden ere
bevarede, andre ses tilmurede. Skib og Kor fik i den senere Middelalder Hvælvinger,
Tilbygningerne ere hvælvede. Et Vaabenhus mod N. nedbrødes 1886, og Taarnet
er nu Forhal. Den smukt udsk. Altertavle er skænk. 1645 af Slotsskriver paa Riber-
hus Peder Byrgesen (f 1661 ; hans aabne Begravelse og Ligsten ere nu borte),
opmålet c. 1860 af Præsten E. H. Seidelin. Udsk. Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh.
Romansk Granitdøbefont, over hvilken en Himmel med Aarst. 1652. Orgelet er skænket
1774 af Mads Rygaard til St. Hebo. Degnestol fra 1603; Stolestader fra 1575 (paa
eet staar Navnet Jørgen Sørenz i Hebo). Lysekrone fra 1724. I et Skab et Marie-
billede med Aarst. 1532, i et andet et andet Træbillede. Mindesten over Præsten Hans
Pedersen, f 1657; Trætavle over Præsten Niels Pedersen Sehested, f 1807. I Taarn-
rummet har været Begr. for Poul Borreby, Præst i Gudum (Skodborg Hrd.), f 1748. —
Paa Kirkegaarden er begr. Jens Jensen af Janderup, f 1647, 126 Aar gammel. (Om
Kirken se Helms, D. Tufstensk., S. 91).
Jegumgaard, der har ligget ved Sydspidsen af den nu næsten udtørrede Fil Sø,
har været en lille Herregaard, af hvilken Kongen 1579 fik en Del i Mageskifte af
Axel Viffert (f 1580); 1653 beboedes den af Fru Margr. Worm, Christen Langes
Enke. Paa Store Hebo boede den for sin gudelige Poesi bekendte Lisbeth Peders-
datter Hebo, f 1703, g. m. Niels Nielsen til Hebo.
Mod S. Q. ved Varde Aa i Hyllerslev Enge ligger et Voldsted, Elkjærhøj, der
har været omgivet af Volde og dobbelte Grave. Sagnet siger, at her har ligget „El-
kjær Slot", men det er vistnok en Skanse fra Grevefejdens Tid.
Billum Sogn, Anneks til Janderup, omgives af dette og Aal Sogn
samt Ho Bugt og Skads Hrd. (Hostrup S.), fra hvilket det skilles ved
Varde Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over l1^ Mil V. for Varde.
De lavtliggende, jævne Jorder ere gode, sandmuldede med store Engstræk-
ninger mod S. og nogen Hede mod N. Af Plantager nævnes Kjelst PI.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Blaavand og Varde-Nebel Banen.
Fladeindholdet 1901: 3217 Td. Ld., hvoraf 959 besaaede (deraf med Rug
204, Byg 179, Havre 384, Boghvede 8, Blands. til Modenh. 31, Grøntf. 15,
Kartofler 55, andre Rodfr. 83), Afgræsn. 1166, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have
23, Skov 19, Moser og Kær 45, Heder m. v. 300, Veje og Byggegr. 33 Td. Krea-
turhold 1898: 227 Heste, 1074 Stkr. Hornkv. (deraf 575 Køer), 1080 Faar, 377
Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 188 Td.; 58 Selvejergde. med 163,
70 Huse med 21 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901 : 695
(1801 : 382, 1840: 466, 1860: 532, 1890: 606), boede i 125 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 15 levede af immat. Virksomh., 437 af Jordbr., 84 af Industri, 10 af Handel,
3 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
46*
724
Ribe Amt.
I Sognet Byerne: Billum (1327: Bellium og Belom, ogsaa Bælium og
Belyum), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1891),
Fattiggaard for Janderup-B. Komm. (opf. 1868, Plads for 14 Lemmer),
Lægebolig, Mølle, Jærnbane-, Telegraf- og Statstelefonst. ; Tarp med Tegl-
værk; Kjelst. Hannevang (1342: Hanæwongh), Gd. ; Billumkjær, Gd. med
Mølle; Burgaard, Andelsmejeri; Billumgaarde.
Billum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 55.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige, smukke og i det Indre slanke Kirke bestaar af Skib og Kor med
Apsis, Taarn mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Skib og
Billum Kirke.
Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Tui paa Granitsokkel ; Apsis og til Dels
Skibet ere smykkede med Halvsøjler og Rundbuefrise. Skibets Vestside er senere
ombygget, til Dels af Mursten. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede ligesom den
høje, runde Korbue. Skibet har Bjælkeloft; Koret har haft en senere indbygget
Hvælving, nu erstattet med Bræddeloft, Apsis har Halvkuppelhvælving. Taarnet og
Sakristiet, begge hvælv., samt Vaabenhuset ere fra den senere Middelalder, alle af
røde Mursten. Ved en Restauration 1880 blev bl. a. Apsis og Korets Sydside om-
byggede, til Dels af Mursten, der ere berappede med Cement ligesom de øvrige
Facader. Det oprindl. Alterbord er af Tuf paa Granitfod og med Granitplade, hvori
Relikviegemme. Altertavlen i Barokstil er fra 1667, med Malerier (i Midtfeltet: Nad-
veren, sign. Niels Lund 1763). Prædikestol i Renæssancestil fra 1634. Romansk
Granitdøbefont. Over Korbuen Midtpartiet (Korsfæstelsen) af en got. Altertavle,
paa Skibsvæggen Midtpartiet af et Mariealter. Klokken, med Minuskelindskr., er fra
1432. (Om Kirken se J. Belms, i Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 304 flg., og D. Tufstensk.
S. 153 flg. og T. 46-50).
Billumgaard var 1580 en adl. Sædegaard, der tilhørte Knud Henriksen.
Billum var et eget Pastorat, indtil det ved kgl. Breve af 28/3 1627 og a/io 1629
Vester-Horne Herred. — Billum og Lunde Sogne. 725
blev annekteret til Janderup paa Grund af begge Kaldenes Ringhed. Præstegaarden
i Kjelst blev Anneksgaard.
Lunde Sogn omgives af Annekset Ovtrup, N. -Nebel, Lydum og Kvong
Sogne, Ø.-Horne Hrd. (Horne S.), Varde Købstadjorder og Varde Land-
sogns vestl. Del. Kirken, mod N. V., ligger 21/4 Mil N. N. V. for Varde.
De noget højtliggende, jævne Jorder ere overvejende sandede, med store
Hedestrækninger, der nu til Dels beplantes og opdyrkes. Af større Plantager
nævnes Frøstrup PL, c. 850 Td. Ld., anlagt 1902. Gennem Sognet gaar
Varde-Nebel Banen.
Fladeindholdet 1901: 8007 Td. Ld., hvoraf 1627 besaaede (deraf med Rug
381, Byg 232, Havre 599, Boghvede 90, Blands. til Modenh. 41, Grentf. 41,
Kartofler 104, andre Rodfr. 139), Afgræsn. 1696, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1615,
Have 20, Plantage 129, Moser og Kær 368, Heder m. v. 2430, Veje og Byggegr. 120 Td.
Kreatur hold 1898: 303 Heste, 1465 Stkr. Hornkv. (deraf 727 Køer), 1396
Faar, 488 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 206 Td. ; 69 Selvejergde
med 173, 71 Huse med 29 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, \
1901: 782 (1801: 503, 1840: 586, 1860: 652, 1890: 698), boede i 150 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 527 af Jordbr., 65 af In-
dustri, 17 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 8 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Lunde med Kirke, Skole, Forsamlingshus (op f. 1894),
Fattiggaard (opr. 1880, Plads til 20 Lemmer, desuden Alderdomsasyl), An-
delsmejeri, Købmandshdl., Mølle, Kro og Jærnbanest. ; Lundtang (tidligere
blot Tange) med Præstegd.; Lundager ■; Kastkjær \ Sønder tarp\ Nørre-
tarp; Hølled (1502: Helwedh); Skjedsbøl; Frøstrup med Skole; Husted.
Langsig, Gd. ; Nørlund, Gde. ; Dybvadgde. ; Nørvang, Gde. ; Snittrup
(Sneptrup ; 1514: Sneptarp), Gde.; Hundstof t, Gde.; Frøstruphede, Huse;
Naabjærg, Huse; Sønderviggde.; 0 s ter- D eb el, Gde. Frø s trup gaar d (c. 4x/2
Td. H., 200 Td. Ld.). Præstegaarden har 9xj2 Td. H., 250 Td. Ld.
Lunde S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester-
Hrdr.'s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 1 1 . Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 53. Lægd. Kirken er
overtaget af Statskassen sammen med de til Sjællands Bispestol henlagte
Midler.
Den store Kirke, vistnok indviet til St. Stefanus, bestaar at Skib og Kor, Taarn
mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. (et Vaabenhus mod N.
er nedbrudt i 2. Halvdel af 19. Aarh.). Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod
V., og Sakristiet, af Granitkvadre og Mursten, samt Taarnet, med hvælvet Under-
rum, og Vaabenhuset, af Mursten, tilføjedes. Paa Skibets Nordside Spor af to rund-
buede Vinduer. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving. Anselig Altertavle i Renæs-
sancestil fra c. 1600 med flere Figurer fra en ældre katolsk Tavle: i Midtpartiet
Gud Fader med Christus, Marie med Barnet og Stefanus, i Fløjene Apostlene. Ro-
mansk Granitdøbefont. Smuk Prædikestol, skænk. 1583 af Søren Moritsen. I Taarn-
rummet har staaet et Alter (Levninger hænge paa Kirkens Nordvæg). Stolestader fra
1583 og 85, paa eet: DJDR og 1643. Stort, middelalderligt Krucifiks. Mindetavle
over Jens Kaas, f 1593 paa Frøstrup. Ligsten over Christen Tøgersen fra 17. Aarh.
og over Præsten Christen Høst, f 1631, hvis Navn og Bill. er udsk. paa Prædike-
stolen, samt Marmortavle over Præsten Mag. Morten Thomsen, f 1756, og Hustru.
Klokke, med Minuskelindskr., fra 14. Aarh.
Frøstrup (før en By, først nedbrudt og lagt under Gaarden i 17. Aarh.) har været
en Hovedgaard, som 1487 ejedes af Christen Stygge, 1537 af hans Søn Thomas S.,
ved hvis Datter Ellen Stygge den kom til Jens Kaas til ørregd., f 1593, derpaa til
dennes Søn Mogens Kaas, f 1639, hvorpaa den ejedes af dennes Børn i Fællesskab,
726 Ribe Amt.
deribl. Kirsten, g. m. Tyge Belov, som skrev sig til F. endnu 1670; men 1662 toges
den dog i Besiddelse af Karen Reedtz, Enke efter Jens Kaas til Krabbesholm, hvis
Svigersøn Frands Juul ejede den 1682; han solgte den (32 Td. H.) 1687 for 2200
Rd. til Niels Andersen Bollerup, som 1702 skødede den (29 Td. H.) til Chrf. Andersen
Hvas til Viumgd. (f 1741); ved Aukt. 1706 købte Panthaveren Borgmester i Varde
Jens Bertelsen Tavlov den (i alt 124 Td. H.) for 7167 Rd. ; hans Arvinger solgte
den (29, Tiender 19, i alt 221 Td. H.) for 8000 Rd. til Borgmester i Kolding Jens
Ris og Jens Damgaard; den sidste blev Eneejer 1737; hans Enke skødede den (21,
37 og Bøndergods 211 Td. H.) for 20,000 Rd. til Niels Hansen Lyne, som 1766
skødede den for 23,000 Rd. til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge (f 1776); han bort-
solgte en Del af Godset og skødede 1771 F. til Birkedommer Hans Smidt, f 1796,
hvorefter den 1797-1800 udstykkedes. — Hovedbygningen, der har været omgiven af
Grave, og som efter en Synsforretn. 1662 har bestaaet af 4 Længer, blev opf. paany
1747 af Damgaard og var da af Mur og Bindingsværk. En Del af det gamle Stue-
hus benyttes paa den mindste af de to Hovedparceller.
I Præstegaarden stod indtil 1890 (da kun Kælderen var tilbage) en lille Bygning,
„Barfred", 7 Fag af Mur med Kampestenskælder ; men den var indtil 1825 to Stokv.
af Bindingsværk. Den har tidligere været benyttet af Kongerne paa deres Rejser;
Chr. III vides at have overnattet her (15/3 1537 udstedtes et Brev her).
Sognekaldet henlagdes 9/7 1687 til Bisperesidensens Vedligeholdelse i Ribe i Stedet
for Eltang. Der svares nu al Kaldet aarl. 133 Kr. til dens Vedligeholdelse.
Ovtrup Sogn, Anneks til Lunde, omgives af dette, Aal, Henne, N.-
Nebel og Janderup Sogne samt den vestl. Del af Varde Landsogn. Kirken,
mod N. V., ligger c. 2 Mil N. N. V. for Varde. De noget højtliggende, tem-
melig jævne Jorder ere sandmuldede med Hedestrækninger (c. 1/3 af Are-
alet), der nu til Dels beplantes og opdyrkes. Af Plantager nævnes den 1901
anlagte Ovtrup PL, 230 Td. Ld. Rolf Sø (se S. 731) er nu udtørret.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Nymindegab og Varde-Nebel
Banen.
Fladeindholdet 1901: 8434 Td. Ld., hvoraf 1745 besaaede (deraf med Rug
407, Byg 240, Havre 655, Boghvede 46, Blandsæd til Modenhed 51, Grontf. 35,
Kartofler 151, andre Rodfr. 160), Afgræsn. 1848, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1318,
Have 25, Plantage 111, Moser og Kær 435, Heder m. v. 2837, Veje og Byggegr. 107,
Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 352 Heste, 1585 Stkr. Hornkv. (deraf
829 Køer), 1741 Faar, 625 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 215
Td.; 78 Selvejergde. med 159, 133 Huse med 54 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse.
Befolkningen, % 1901: 966 (1801: 604, 1840: 678, 1860: 821, 1890: 1028),
boede i 207 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed,
794 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 83 af Industri, 39 af Handel, 11 af forsk. Daglejer-
virks. og 80 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Ovtrup (c. 1340; Ugthorp og Uctorp) ved Landevejen,
med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1888),
Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Jærnbane- og Telefonst. ; Dejrup;
Thorbøl (1486: Thurebøle), ved Landevejen; Allerslev; Skyhede ; Rottarp
(1486: Rodtarp); Viitarp med Skole. Gammel gde. \ Løftgde.; Rævsgde.;
Gadegde.; Vester- Debel, Gde. ; Skoldborg, Hus; Bækhuse ; Baal, Gd. ;
Snurom Kro; Heltoft, Gd.; Nybro, Gd. ; Søvighuse, Gde.; Søviggaard
(c. 8 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf megen Hede); m. m.
Ovtrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 54.
Lægd. Kirken er overtaget af Statskassen sammen med de til Sjællands
Bispestol henlagte Midler.
Kirken, der er indviet til St. Bartholomæus, og som vistnok en Tid har været
Herredskirke, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn med lavt pyramideformet
Spir og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (med Apsis?) ere fra romansk Tid af
Vester-Horne Herred. — Lunde, Ovtrup og Kvong Sogne. 727
Granitkvadre og Tuf samt af Mursten, der ere anvendte ved senere Ombygninger.
Koret er senere forlænget mod 0. og Apsis flyttet eller mulig nyopført. Flere op-
rindl. Vinduer spores. I den senere Middelalder bleve Skib og Kor hvælvede (Apsis
har Halvkuppelhvælving), og Taarnet, med Hvælving, tilføjedes. Vaabenhuset er
opf. 1870 (Arkitekt: Winstrup) som en romansk Portal. Altertavle fra 1898 (Chris-
tus i Emaus) af Cilius Andersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1582.
Stolestader fra 1578. I Koret Epitafium over Rasmus Bondesen til Søviggd. (Om
Kirken se Helms, D. Tufstensk. S. 163 og T. 58-60).
Søviggaard, ved den nu udtørrede østl. Ende af Fil Sø, blev 1639 oprettet til
Herregaard af to Bøndergaarde (Vig, i Janderup Sogn, og Søgaard) af Chrf. Hvas
til Hennegd., hvis Enke Anne Staverskov 1669 solgte den (23 Td. H.) til Ridefoged
paa Riberhus Anders Nielsen (f c. 1710), som ægtede Datteren Hedevig Elisab. Hvas,
f 1721. Hun blev 1714 beneficeret med Janderup Sogns Kongetiende for Livstid,
fordi Kronen skyldte hende endnu fra Faderens Tid 7586 Rd. Hun solgte Gaarden
1717 (18 Td. H.) med halve Hesselmed for 8000 Rd. til Ole Krabbe til Nandrup
(f 1728), som 1723 skødede den for 9000 Rd. grov C. og 3000 Rd. i danske Kroner
til Amtsforvalter i Ribe Rasmus Bondesen, f 1761, hvis Enke overdrog den til Sviger-
sønnen Tøger Reenberg Sterm; derefter ejedes den af Præsten Joh. Herman Hansen
Brorson (f 1799, g. m. Magdalene Kathrine Rasmusd. Bondesen), som 1786 skødede
den (18 Td. H.) til Kapt. J. A. Myhlenphort, f 1812; senere har den bl. a. været
ejet af Kaptajn C. V. Gyldenfeld, Ritmester A. C. Rosenørn (f 1841), der købte
den 1834. Nuv. Ejer er Jens Jensen (Lyne). — Hovedbygningen, der har været
omgiven af Grave, bestod 1760 af 3 Fløje, hvoraf en var opf. af R. Bondesen;
nu er der 4 Længer.
Herredstinget har vistnok en Tid (efter 1572?) været holdt nær ved Ovtrup.
Kvong Sogn omgives af Annekset Lyne i N. -Horne Hrd. (Ringkj. Amt),
Lydum og Lunde Sogne samt 0. -Horne Hrd. (Horne S.). Kirken, noget
sydl., ligger noget over 2 Mil N. N. V. for Varde. De noget højtliggende,
bakkede Jorder ere sandede, muldsandede og lerblandede; c. 2/5 ere dæk-
kede af Hede. Nogle mindre Plantager. Ved Østgrænsen gaar Landevejen
fra Varde til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1901: 5065 Td. Ld., hvoraf 1032 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 234, Byg 129, Havre 433, Boghvede 21, Blandsæd til Modenh. 25, Grentf. 32,
Kartofler 68, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 943, Høslæt, Brak, Eng m. m. 785, Have
11, Skov 47, Moser og Kær 140, Heder m. v. 2038, Veje og Byggegr. 56, Vandareal
m. m. 12 Td. Kreatur hold 1898: 195 Heste, 859 Stkr. Hornkv. (deraf 449
Køer), 806 Faar og 333 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 132 Td.; 53 Selv-
ejergde. med 115 og 43 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, a/2 1901: 531
(1801: 284, 1840: 382, 1860: 437, 1890: 480), boede i 100 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 358 af Jordbr., 47 af Industri, 3 af
Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kvong (c. 1340: Kowangh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1902), Købmandshdl. ; Hallum med Forskole
(og Købmandshdl. ; Aasted med Forskole, Mølle og Kro ; Kvorup ; Husted
Lyne-Husted) med Teglværk. Kovang, Gd. ; Kammer gd. ; Starbæk Vand-
mølle.
Kvong S., en egen Sognekommune, hører under Øster-Vester Hrdr.'s
Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og
Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 56. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og enkelte Rullesten,
paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Det hvælvede
Taarn og Vaabenhus ere senere tilføjede, af Mursten. Altertavle fra 17. Aarh. med
Malerier; i Midten Korsfæstelsen. Prædikestolen er fra 1587 (paa Himlen 1591). I
Korbuens nordl. Væg Metaltavle over Præsten J. A. Neumann, f 1800, og Hustru;
728 Ribe Amt.
En af 12 firkantede Sten sammensat Ligsten over Jes Søren Torp, f 1773, er nu
forsvunden. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1503.
Nerre-Nebel Sogn omgives af Annekset Lydum, Lunde, Ovtrup, Henne
og Lønne Sogne samt Ringkjøbing Amt (N. -Horne Hrd.), fra hvilket det
for største Delen skilles ved Lydum Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger 23/4 Mil N. N. V. for Varde. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder
ere frugtbare, sandmuldede, til Dels dybmuldede, med nogen Hede mod S.
og 0. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Nymindegab, og
Varde-Nebel Banen ender her.
Fladeindholdet 1901: 3648 Td. Ld., hvoraf 960 besaaede (deraf med Rug
207, Byg 179, Havre 356, Boghvede 10, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 11, Grontf.
61, Kartofler 57, andre Rodfr. 76), Afgræsn. 992 , Høslæt, Brak, Eng m. m.
923, Have 17, Skov 9, Moser og Kær 161, Heder m. v. 503, Veje og Byggegr.
75, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 215 Heste, 1024 Stkr. Hornkvæg
(deraf 537 Køer), 947 Faar, 309 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 184
Td.; 54 Selvejergde. med 142, 91 Huse med 29 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse.
Befolkningen, i/2 1901: 963 (1801: 376, 1840: 421, 1860: 498, 1890: 727),
boede i 189 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 46 levede af immat. Virksomh.,
462 af Jordbrug, 4 af Fiskeri, 125 af Industri, 34 af Handel, 6 af Skibsf., 5 af forsk.
Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Nebel (1275: Westernybøl, c. 1340: Nybyl),
stor opvoksende Stationsby — 3/2 1901 : 95 Huse og 5 16 Indb. — , ved Lande-
vejen, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1894), Forsamlingshus (opf.
1886), Apotek, Sparekasse (opr. 1869; 5l/3 1901 var Spar. Tilgoden.
688,860 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. 44,504 Kr., Antal af Konti 1629),
Møller, Andelsmejeri, Dampuldspinderi, Trikotagefabr., Ølbryggeri, Damptegl-
værk , Farveri , Bagerier , Købmandshdlr. osv. , Markedsplads (Marked i
April og Sept.), Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor;
Præs/by, ved Landevejen, med Præstegd.; Sædding; Bolkjær ; Nebel, ved
Landevejen; Hundhale \ Kolle. Riddersholm, Gd.
N. -Nebel S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster- Vester
Hrdr.'s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 1 1. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 46. Lægd. Kirken til-
hører Hartkornsejerne.
Den meget lange Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre (den øverste Tredjedel
dog af Mursten) paa Sokkel med Skraakant. Paa Nordsiden spores to oprindl. Vin-
duer. I den senere Middelalder er Koret forlænget mod 0. og blevet overhvælvet,
(Skibet har Bjælkeloft), ligesom Taarnet, med Hvælving og høj Granitsokkel, og
Vaabenhuset, begge af Mursten, ere tilføjede. Ved 1846 sænkedes Skibets Tag 2-3 Al.
Altertavlen er sammensat af flere middelalderlige Figurer i en Søjleopstilling fra 1.
Halvdel af 17. Aarh. og med Malerier fra 1791. Romansk Granitdøbefont. Prædike-
stol fra 16. Aarh. Udsk. Stolestader fra 1576. Ligsten over 1) Hans Gjødesen af
Bolkjær, f 1662, 2) Jens Christensen, Kirkeværge, f 1643, og 3) Christen Madsen
af Sædding, f 1666.
Sædding Storgaard har været Stamsædet for Familien Barfod, idet den ejedes af
Jens Barfod, der 1455 adledes af Chr. I, og af hans Efterkommere lige til 1626
(Knud B. 1494, Jens B. 1541-62, Laurids B. 1564-81, Peder og Thomas B. 1592,
1626). Kapt. Freiberg, f 1720 paa Sæddinggd., skal have købt den af Kongen.
Lydum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til N. -Nebel, omgives
af dette, Lunde og Kvong Sogne samt Ringkjøbing Amt (N.-Horne Hrd.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 23/4 Mil N. N. V. for Varde. De
Vester-Horne Herred. — Nerre-Nebel og Lydum Sogne. 729
noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede,
med nogle Hedestrækninger mod N. 0. Af Plantager nævnes: Lydum PL,
125 Td. Ld., anlagt 1884, og Nørre-Lydum PL, 102 Td. Ld., anl. 1898.
Gennem Sognet løber Lydum Aa.
Fladeindholdet 1901: 2416 Td. Ld., hvoraf 715 besaaede (deraf med Rug
177, Byg 117, Havre 251, Boghvede 49, Blands. til Modenh. 29, Grøntf. 10, Kar-
tofler 44, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 732, Høslæt, Brak, Eng m. m. 412, Have 9,
Skov 146, Moser og Kær 18, Heder m. v. 350, Veje og Byggegr. 26, Vandareal
m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 142 Heste, 674 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Køer),
637 Faar, 231 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 105 Td. ; 36 Selv-
ejergde. med 85, 45 Huse med 18 Td. Hartk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen,
Va 1901: 393 (1801: 292, 1840: 381, 1860: 389, 1890: 411), boede i 81 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomhed, 327 af Jordbr., 38
af Industri, 6 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks. og 31 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Lydum (c. 1340: Liodium), delt i Nørre- og Sønder-
L., med Kirke, Skole, Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl. ; Rærup. Ly-
dumgaard har c. 4 Td. H., 90 Td. Ld. (30 Hede, Resten Ager og Eng).
Raskgd. ; Birket, Gde. med Købmandshdl. ; Lykkegd. ; Frisgd. ; Nørgd. ;
Øs/ergd.; Hekkenfeld, Gd. ; m. fl.
Lydum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 47.
Lægd. Kirken tilhører de tiendepligtige Hartkornsejere.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Tuf paa Dobbeltsokkel af Granit med Skraakant. Senere
er der indblandet Mursten i Bygningen. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving.
Taarnet, med Hvælv., og Vaabenhuset ere senere Tilføjelser. Kirken fik nye Vin-
duer 1902 (Arkitekt: Magdahl Nielsen). Ny Altertavle med et Maleri af Anker
Lund (Christus i Emaus) blev skænk. 1886; den gi. Altertavle fra c. 1600 findes i
Kirken. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Præstestol fra 1597.
Et Maleri (Christus og Synderinden) af P. Riber blev skænket til Kirken 1903. Taarn -
rummet har været Begravelse for Ejere af Lydumgd. Klokken fra 1566, er fra St.
Nicolai Kirke i Varde. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 164 flg. og T. 61-63).
Lydumgaard er en meget gammel Herregaard, der ved 1416 ejedes af Niels
Thomesen (Lange), derpaa af Sønnen Hr. Gunde Nielsen, f 1477, hans Son Hr. Niels
Gundesen, f 1511, og hans Søn Hr. Thomas Nielsen, f 1521: hans Enke Else Thott
døde 1550, men Datteren Ides Mand Henning Qvitzow til Sandager nævnes 1541
til L. (f 1569). Hendes Søster Margrethes Datter Kirsten Lindenov bragte L. til
sin Mand Sten Bille, der 1574 mageskiftede den til Kronen, som atter 1575 mageskiftede
den til Christen Henriksen Vind (se S. 418), f 1589; hans Enke Kirsten Kruse bragte
L. til sin 2. Mand Erik Krag, f 1606; hans Søn Christen K. døde 1645, og Sønnen
Erik K., Oversekretær og Gehejmerd., solgte 1652 L. til Christen Lange til Hesselmed,
hvis Arvinger, deribl. Jørgen Rostrup (g. med Datteren Anne Lange), f 1672, ejede
den, indtil den (36 Td. H.) 1687 blev skødet til Peder Klemmensen, Forvalter paa
Viumgd. ; Enken Karen Christensd. Vodde bragte den til sin 2. Mand Jørgen Jensen
Bramming, der blev dræbt 1702 af sine Bønder (se Saml. t. j. Hist. 2. R. III S. 299
flg.); paa Aukt. 1707 lod Arvingerne den sælge (30, i alt 147 Td. H.) for 5878 Rd.
til Regimentsskriver Anders Hansen Rask, som 1711 skødede den (39, i alt 242 Td.
H.) til Regimentsskriver Andr. Fr. Opitz, og han skødede den (30, Mølle 9, Tiende
13, Gods 136 Td. H.) 1725 for 8700 Rd. til Peder Sørensen Holst (f 1732), hvorpaa
den ved Aukt. 1733 købtes for 7530 Rd. af Major Frands Didr. Blome, f 1757; den
købtes da paa Aukt. 1758 for 16,000 Rd. af Kapt. Ulr. Ad. de Trappaud, senere
Oberstlieutn., til Refstrup, som 1773 skødede den for 5600 Rd. til Købmd. Hans
Vindfeld, f 1778. Han (eller maaske alt Trappaud) bortsolgte Godset og udpar-
cellerede Hovedgaarden; hans Enke solgte Hovedparcellen 1781 for 6300 Rd. til
Hans Kruse (f 1811) paa Hvolgd. og Peter Joh. Botker; den første, der blev Eneejer,
udstykkede den endnu mere. Nuv. Ejer er Jacobus Riis. — Hovedbygningen,
som har været omgiven af dobbelte Grave, bestod 1769 af 4 Længer af Bindings-
værk paa grundmuret Fod; nu ere de helt grundmurede.
730 Ribe Amt.
I Lydum Plantage er der fredlyst 2 runde Gravhøje og en 170 F. lang Lang-
høj.
Lydum var tidligere et eget Pastorat, der ved Reskr. af 18/6 1632 og 17/7 1633
fik Lønne, som ogsaa indtil da var et eget Pastorat, til Anneks; ved Reskr. af 17/4
1683 blev Lydum Anneks til N.-Nebel, medens Lønne alt 1681 var blevet annekteret
til Henne.
Henne Sogn omgives af Annekset Lønne, N.-Nebel, Ovtrup, Janderup
og Aal Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod S. ved Fil Sø, ligger 21/2
Mil N. V. for Varde. De mod 0. højtliggende og temmelig jævne, mod
V. mere bakkede Jorder, med flere af Flyvesand dannede Højder (Blaa-
bjærg, 204 F., 64 M., med trig. Station) ere mod N. 0. ret gode, muldede
og lerblandede, i øvrigt sandede og skarpsandede med store Hede- og Flyve-
sandsstrækninger (omtr. 1/3 af Arealet) ud mod Havet, som Brombjærg,
Damkrog Bjærge, Fallebjærg, Revrøgel Bjærge, Grønmarkbjærg, m. m. Til
Sognet hører den for en Del udtørrede Fil Sø, hvis tørlagte Areal er
gode Enge med stor Høslæt. I Sognet ligger den 2588 Td. Ld. store
Blaabjærg Statsplantage, anlagt 1879; af andre Plantager nævnes Dyreby
PL, 201 Td. Ld., anlagt 1890, og Filsø PL, 535 Td. Ld., anl. 1892. 'i
Nordvesthjørnet udmunder Nymindestrømmen (se S. 458). Gennem Sognet
gaar Varde-Nebel Banen.
Fladeindholdet 1901: 11,710 Td. Ld. (deraf indvundet ved Søudtorring 1013
Td.), hvoraf 1603 besaaede (deraf med Rug 432, Byg 202, Havre 518, Boghvede 66.
Bælgsæd 9, Frøavl 9, Blandsæd til Modenhed 76, Grøntf. 51, Kartofler 130, andre
Rodfr. 106, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1857, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2251.
Have 33, Skov 1665, Moser og Kær 485, Heder 3694, Veje og Byggegr. 106, Vand-
areal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 298 Heste, 1381 Stkr. Hornkv. (deraf
763 Køer), 2585 Faar, 502 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. : 191 Td., 09
Selvejergde. med 135, 161 Huse med 53 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 972 (1801: 626, 1840: 813, 1860: 859, 1890: 1031), boede i
215 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomh., 748 af Jordbr.,
3 af Gartneri, 31 af Fiskeri, 114 af Industri, 14 af Handel, 7 af Skibsf., 1 af
Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Henne (1298: Hennig, c. 1340: Hennygh, ogsaa
Hænningh, Hennyngh, Hænningh osv.) med Redningsst. ; Kirkeby med
Kirke, Præstegd., Skole og Kro; Hovstrup (1405: Huxstorp) med Blaabjærg
Plantørbolig (meteorol. Station), Statstelefonst. og Savmølle; Klinling (c.
1340: Klyntom, 1502: Klentendh) med Skole; Stavr sø (Stavsø) med For-
samlingshus (opf. 1888), Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl. ; Henne-
bjærg; Fløvgaard; Fidde (Over- og Neder-F.) med Købmandshdl. og
Henne Jærnbanest. ; Dyreby med Skole. Filsø Gde. ; Hjulsager, Gde. og
Huse; Gammeltoft, Gde. Hennegaard har c. 1 1 Td. H., 100-150 Td. Ld.
samt c. 800 Td. Ld. Klit. Henne Møllegaard (ejes af Aktieselsk., der ejer
den udtørrede Fil Sø). Tebelgd.
Henne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster- Vester
Hrdr.'s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 1 1. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 52. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid. væsentlig af Granitkvadre. I den
senere Middelalder er der indbygget 2 Hvælvinger i Koret og 1 i den østl. Del af
Skibet, medens den vestl. Del har beholdt Bjælkeloft, ligesom Taarnet, med hvælv.
Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaaben huset, begge af røde Mursten, til-
føjedes. Altertavlen har i Midten Figurer fra Slutn. af Middelalderen: Gud Fader,
Vester-Horne Herred. — Lydum, Henne og Lønne Sogne. 731
Maria med Barnet og St. Nicolaus, udenom er Apostlene og en Søjlebygning i
Renæssancestil. Prædikestol i Renæssancestil skænk. 1573 af Hartvig Staverskov
til Hennegd. Stolestadefodstykker fra 1587. I Skibet et katolsk Sidealter (i Taarn-
rummet ses en Alterfordybning). Et Billede af St. Nicolaus staar nu i den tilmur.
Norddør. I Vestenden et Pulpitur. Series pastorum. Klokke, med Minuskelindskr.,
fra 1444. Udv. paa Sydmuren en Sten med et udhugget Hoved.
Hennegaard, der ligger ensomt ved Nordvesthjørnet af Fil Sø, tilhørte i Middel-
alderen Ribe Bispestol og nævnes allerede 1145 under Bisp Elias, der maaske har
opf. Borgen her. Den udgjorde med sit Gods et eget Birk (endnu nævnt 1688). Af
bispelige Lensmænd nævnes Mogens Nielsen (Lange) 1454 og Sønnen Niels Mogensen
1484, Palle Bang 1533. Ved Reform, kom Gaarden til Kronen, som 1544 solgte den
for 2208 Rd. til Palle Bangs Svigersøn Oluf Staverskov, som havde haft den i For-
lening. Da Sønnen Hartvig S. døde 1608 og hans Enke 1610 barnløse, gik den
over til hans Broder Fastis Børn paa Øllufgd.; Fastis eneste Søn Oluf S. døde 1622
som sidste Mand af Slægten, og Moderen Christence Krag gav Gaarden til sin ene
Datter Anne, der blev g. m. Chrf. Hvas til Kaas, f 1658, hvis Enke og Børn beholdt
den med stor Gæld, indtil hun døde 1678; den solgtes da 1679 ved Aukt. for 2225
Rd. til Niels Nielsen til Endrupholm, f 1708; Sønnen Steffen Nielsen Ehrenfeld skø-
dede den 1710 (7 Td. H. og meget Gods) til sin Broder Peder Nielsen Endorf (Til-
navnet efter hans Fødegaard Endrupholm), f 1740, hvis Enke c. 1744 solgte den til
Præsten Mag. Maturin Castensen, f 1747, hvorefter H. solgtes ved Aukt. 1748 (19,
Mølle 8, Tiender og Gods) for 6828 Rd. til Borgmester i Varde Joh. Krag, Endorfs
Svigersøn. Efter hans Død 1758 solgtes den (med Mølle 27, Tiende 25, Bøndergods
13) for 13,123 Rd. til Søren Rygaard, f 1769, hvis Søn Kammerassessor Christen R.,
f 1781, købte den (22, 39, 225 Td. H.) 1770 for 34,581 Rd. Hans Enke ægtede
1782 Kammerrd. Christen Stockholm, f 1803, der bortsolgte Godset. Derpaa deltes
Hovedgaarden i 56 Parceller. Ved Aukt. 1829 købte Staten den, men solgte den
straks efter for 3520 Rd. (dog forbeholdende sig Kirken og Stranden) til Købmd. A.
C. Rauhe, der 1866 solgte den for 14,770 Rd. til A. C. Nissen fra Lundbjærggd. Han
solgte den til Broderen Chr. N., hvis Enke nu ejer den. — Gaarden brændte 1831
med Arkivet; men denne Bygning var ikke meget gammel. Den gamle Gaard har
været omgiven af Volde og vistnok dobbelte Grave; der ses endnu Rester af dem.
Allerede i Slutn. af 18. Aarh. var der Planer om at udtørre Fil Sø ligesom de
mindre Søer Lillesø og Rolf Sø 0. for Fil Sø, og de kom senere flere Gange frem
igen, men først 1848 blev der taget fat paa Arbejdet ved Uddybning af Søens
naturlige Afløb til Havet, Henne Aa, der udgaar fra Søens Nordvesthjørne. Lillesø,
Rolf Sø og den større østl. Del af Fil Sø ere nu udtørrede. Endnu 1848 var Fil
Sø c. J/2 □ Mil og 6-7 Mil i Omkreds med 3*/2 Favne Vand. Ved Udtørringen
forsvandt Filsø O, hvor nu bl. a. Filsø Gaarde ligge. Øen hørte en Tid under Hennegd.,
fra hvilken den solgtes 1803.
I Dyreby Plantage er der fredlyst 2 anselige Gravhøje.
Lønne Sogn, Anneks til Henne, omgives af dette og N. -Nebel Sogn,
Ringkjøbing Amt (N. -Horne Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Gødelen
Kanal og Nymindestrømmen, og Vesterhavet. Kirken, mod S. 0., ligger c.
31/4 Mil N. N. V. for Varde. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne
Jorder ere sandmuldede, sandede og skarpsandede med store Hede- og
Flyvesandstrækninger langs Havet. I Sognet ligger den 2123 Td. Ld.
store Nyminde Statsplantage (anlagt 1890, indtil 1896 under Blaabjærg
PL, nu et selvstændigt Plantørdistrikt), hvori den udtørrede lille Sø Kirke-
flod. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Nymindegab.
Fladeindholdet 1901: 4097 Td. Ld., hvoraf 445 besaaede (deraf med Rug 91,
Byg 103, Havre 136, Boghvede 8, Bælgsæd 6, Frøavl 12, Blandsæd til Modenhed
38, Grøntf. 9, Kartofler 23, andre Rodfr. 19), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 485, Have 5, Skov 1027, Moser og Kær 114, Heder m. m. 1209, Veje og
Byggegr. 68, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur hold 1898: 99 Heste, 532 Stkr.
Hornkv. (deraf 280 Køer), 1108 Faar og 106 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895:
59 Td.; 19 Selvejergde. med 40, 53 Huse med 17 Td. Hrtk. og 22 jordløse
Huse. Befolkningen, V2 1901: 485 (1801: 165, 1840: 188, 1860: 286, 1890:
423), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virk-
732 Ribe Amt.
somhed, 215 af Jordbrug, 113 af Fiskeri, 25 af Industri, 19 af Handel, 6 af Skibs-
fart, l af Daglejervirks. og 21 af deres Midler.
Ved Siden af Jordbrug er Skovarbejde i Plantagerne og Fiskeri vigtige Erhverv
baade i dette og Henne Sogn. Ifl. Fiskeriberetningen 1901-2 var der ved Nymindegab
Kysttolddistrikt i alt 60 Fiskere, der havde 8 Dæksbaade og 6 mindre Baade.
I Sognet Byerne: Lønnehede (1275: Linwi, c. 1340: Lynwy, Wæster-
lynwy), med Hejbølgder, Lønneslak med Lønne Møllegd., ved Landevejen,
med Kirke, Nyminde Plantørbolig, Statstelefonst. og Købmandshdl. ; Lønneby;
Kragelund; Lønneklint med Skole (Vesterlund) og Kro; Nymindegab, ved
Nymindestrømmen, med Toldassistent-, Rednings-, Faresignal- og Statstele-
fonst., Købmandshdl., Kro og Færgested med Overfart til Holmsland Klit;
en Del af Borkmærsk (Resten i S. -Bork).
Lønne S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 51.
Lægd. Kirken tilhører de tiendepligtige Sognebeboere.
Den lille, uanselige Kirke fra 15. Aarh. bestaar af Skib med fladt Loft og kun
Vinduer paa Sydsiden, væsentlig af Rullesten og smaa flade Havsten samt lidt Tuf
og store rode Mursten, i Østenden paa Granitsokkel med Skraakant; paa Sydsiden
et lille Vaabenhus af Mursten. Et Kor er nedbrudt c. 1749. idet Ejeren, Borg-
mester Joh. Krag, i 1748 ansogte om at maatte nedtage 5 Fag af Kirken og deraf
opføre et Vaabenhus, da Kirken var for stor for Sognet, som havde lidt meget af
Sandflugt (ligesom Henne Sogn). Udsk. Altertavle i Renæssancestil, med Figurer fra
en kat., gotisk Altertavle i Midtpartiet: de hellige tre Konger med to kvindl. Skik-
kelser ved Siderne (den ene St. Barbara). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance-
stil. Kirken skal paa Grund af Sandflugt flere Gange være flyttet. Kirken skal
nedbrydes i 1903, og en ny (Arkitekt: Magdahl Nielsen) skal opføres nogle 100 AI.
N. V. for den (for c. 18,000 Kr.); Altertavle, Prædikestol og Døbefont agtes bevarede.
I Lønne („Lønningh") har ligget en Sædegaard, der 1392 ejedes af Peder Jensen
(Lange).
Lønne Strand hed tidligere Huge Fiskerleje (ell. Hugehavn), nævnt i Lensregn-
skabet 1581-82, hvor ogsaa det S. 635 omtalte Thip Fiskerleje nævnes; det har vistnok
oprindl. ligget i dette Sogn.
Om Sognehistorien se S. 730. I Lønne var Præsten Jens Rusk, som lj2 1611 for
Trolddom blev brændt paa Kjærgaards Birketing i Aal Sogn (se Saml. t. j. Hist.
VII S. 79 flg.).
Aal Sogn, det største i Herredet, omgives af Henne, Janderup og
Billum Sogne, Ho Bugt, Oksby Sogn samt Vesterhavet. Kirken, mod
S. 0., ligger c. l3/4 Mil V. for Varde. De noget højtliggende, mod 0.
temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede med store Hede- og
Flyvesandstrækninger i den vestl. Del og Enge ved Fil Sø, hvis sydl. Del
hører til Sognet, og ved Ho Bugt. Af Bankerne i Klitterne nævnes Eng-
dals Bjærg, Ragebjærg, Rævbjærg, Grøndalbjærg, Smaldalbjærg, Dødemands-
bjærg, Gammelagerbjærg, Toppethøj, med flere. I Sognet ligge de 3 Stats-
plantager Vrøgum PL, 1580 Td. Ld. , anlagt 1889, Kjærgaard PL,
1560 Td. Ld., anl. 1895, og Skjøds trup- Aal PL, 1404 Td. Ld., anl. 1888;
den Præsteembedet tilhørende Præstesø PL, 90 Td. Ld., er anl. 1896. Af
de mange smaa Søer nævnes Langsø, c. 80 Td. Ld., Præstesø, c. 21 Td.
Ld., og Faare Sø, c. 12 Td. Ld. Gennem den østl. Del gaa Landevejen
fra Varde til Oksbøl og Varde-Nebel Banen.
Fladeindholdet 1901: 15,392 Td. Ld., hvoraf 1934 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 505, Byg 245, Havre 690, Boghvede 21, Spergel 23, Frøavl 24, Blands. til
Modenh. 70, Grontf. 39, Kartofler 156, andre Rodfr. 159), Afgræsn. 2195, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1176, Have 59, Skov 2537, Moser og Kær 492, Heder m. v. 6548,
Veje og Byggegr. 310, Vandareal m. m. 140 Td. Kreaturhold 1898: 324 Heste,
Vester Horne Herred. — Lønne og Aal Sogne. 733
1687 Stkr. Hornkv. (deraf 926 Køer), 2533 Faar, 645 Svin og 11 Geder. Ager
og Engs Hrtk. 1895: 288 Td. ; 97 Selvejergde. med 228, 120 Huse med 50 Td.
Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901 : 1290 (1801: 672, 1840: 877,
1860: 962, 1890: 1139), boede i 254 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 39 levede
af immat. Virksomh., 866 af Jordbrug, 11 af Fiskeri, 99 af Industri, 8 af Handel,
9 af forsk. Daglejervirks., 95 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet: Aal Kirke, Forsamlingshus (opf. 1888) og Hesselmed Hospital
(opr. 1802 af Dorthe Margr. Rosenberg, f 1809, Enke efter Christen Hansen
til Hesselmed, for 4 Lemmer fra Aal og Billum Sogne), samt Byerne:
Oksbøl, ved Landevejen, med Skole, Sparekasse for Billum m. fl. Sogne
(opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 317,430 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 16,467 Kr., Antal af Konti 967), Andelsmejeri, Mølle, flere
Haandværkere, Købmandhdlr. osv., Kro, Plantørbolig (Bolig for Overklit-
fogden i Ribe Amt), Jærnbane- og Statstelefonst. ; Borre med Præstegd. og
Menigheds- og Missionshuset Emaus (se Vignetten S. 720), en anselig Byg-
ning af røde Mursten (Arkitekt: Fr. Bang), indviet 10/n 1894 (det Indre
dekoreret af Kunstmaler Chr. Lyngbo ; over Talerstolen en Kopi, af C.
Hamre, af Dorphs Vandringen til Emaus; 1902 er der paa en Høj ved Byg-
ningen rejst et med Zinkplader beslaaet Egetræskors, der bærer en Chri-
stusfigur af Zink fra Miinster) ; Skjødstrup med Vandmølle; Markskjel;
Sønderbøl; Vrøgum (Vester- og Øster-V.) med Skole, Mølle, Plantør-
bolig og Jærnbanehpl. ; Troldholm; Søhuse; Kjærgaarde med Plantørbolig,
Fyr (hvid Lanterne paa Kjærgaard Baake) og Statstelefonst. ; Børsmose
med Kapel, Skole og Statstelefonst.; Grærup med Mølle og Statstelefonst.
(de 3 sidste Byer langs Havet). Hovedgaarden Hesselmed har 175/8 Td.
H., 250 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 8 Plantage, Gaardspl. og Have, Resten
Ager. Vigtoft, Gd.; Bavnhuse; Billumvad, Gd. ; Kidholm, Gd.; Fred-
toft, Gd.; Gjedbjærg, Gd. ; Broeng, Gde. ; m. fl.
Aal S., en egen Sognekommune, hører under Øster-Vester Hrdr.'s Juris-
diktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets
1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 48 (søndre Del) og 49
(nordre Del). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og langt Kor, Taarn med Pyramidetag mod V.. Sakristi
ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. De oprindl. Dele ere fra romansk Tid,
i halv Højde af Granit, ellers af Tuf; paa Nord- og Sydsiden af Skibet er der Rund-
buefrise. I den senere Middelalder er Koret, som har haft Apsis, forlænget mod O.
og har faaet 3 Hvælvinger (medens Skibet har beholdt Bjælkeloft); ligeledes er
Skibet blevet forlænget mod V. Den runde Korbue, paa hvis Sider ind mod Kirken
der findes Nicher, og flere oprindl. Vinduer (nogle tilmur.) ere bevarede; i den flade
Korvæg findes mod 0. 3 rundbuede Vinduer. Taarnet og Sakristiet, begge hvælv.,
samt Vaabenhuset ere ogsaa senere Tilføjelser, alle af Mursten. Fritstaaende Alter
med et Trækors. Granitdøbefont i Cylinderform. Udsk. Prædikestol i Renæssance-
stil (paa Himlen staar Chr. IV's Navnetræk, Christen Langes Vaabener og Peter
Clausen Sognepræst 1637). I Vaabenhuset Ligsten fra 1494 over forhen v. Borg-
mester Albert Hansen i Køge og Hustru Gunde, ført hertil og benyttet til Lig-
sten over Jens Juel til Hesselmed og Hustru, idet deres fædr. og mødr. Vaabener
ere udhugne paa den. Ved Kirkemuren Ligsten over Christen Rygaard til Hesselmed.
Der paatænkes Indgang dannet gennem Taarnet. I Kirken er der 1886 fundet
interessante Kalkmalerier fra c. 1200, restaur. af J. Kornerup 1888 (se M. Petersen,
Kalkm. S. 1). Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1431. (Om Kirken se J. Helms,
D. Tufstensk. S. 155 flg. og T. 51-57 og 70).
Kapellet i Børsmose er opf. 1902 af røde Mursten (Arkitekt: Fr. Bang) og
bestaar af Skib og Kor samt lille Klokketaarn mod V.; Tøndehvælving.
Hesselmed tilhørte c. 1500 Niels Juel, hans Søn Jens J., f 1552 ell. 53, hans
Enke Vibeke Lunge og Sønnen Vincents J., f 1579, der ogsaa ejede Gjorslev (se
734 Ribe Amt.
II S. 854), dennes Søn Peder J. (f paa Gjorslev 1612), som endnu 1607 ejede H.;
men 1609 ejedes den af Christen Lange (f 1657), der havde købt den; hans Ar-
vinger havde den i Fællesskab, indtil de 1684 skødede den til Niels Nielsen, Forpagter
paa Endrupholm, og Anders Nielsen til Sø vig; efter den førstes Død 1708 tilfaldt
hans Halvdel Dattersønnen Johs. Muller, medens Anders Nielsens Enke 1717 skø-
dede sin Del (13 Td. H.) med Søvig til Etatsrd. Oluf Krabbe til Bjerre; Gaarden
blev atter samlet af Christen Sørensen Rygaard (f 1722), der 1718 fik Mullers Del
og 1722 Krabbes Del tilskødet. Sønnen Søren R., f 1769, kompletterede Godset;
hans Enke overtog den (25, Tiender 72, Bøndergods 240) 1770 for 33,091 Rd.
og ægtede 1771 Christen Hansen, senere Kancellird., f 1786; Enken, som døde
1809, overdrog den til sin Adoptivsøn Søren Hansen, f 1835 (han overtog den
for 7000 Rd.), hvis Datter bragte den til sin Mand J. V. Stockholm (f 1895), der
er kendt for sin Virksomhed for Klitplantningen. Hans Svigersøn J. S. Windfeld
overtog den 1873 og overlod den 1898 til Sønnen Jens W.. den nuv. Ejer. —
Hovedbygningen, der oprindl. skal være opf. 1532 af Jens Juel, brændte 1745,
hvorpaa den nuv. byggedes af Grundmur i eet Stokv. med Kvist mod N. og S.
O. for Aal Kirke paa Borre Hede findes paa et Højdedrag en Samling Gravhøje.
Tinghøje. Man mener, at her har staaet en Borg, formentlig allerede nævnt
under Kong Niels, da Agi Thuer dræbte Esge Ebbesen hos Withe Staller i „Burgh"
(se Saml. t. j. Hist. II S. 199 flg.). — Ved Kjærgaarde oprettedes 1572 et Birketing. —
Uden for Grærup skal have ligget en ved Sandflugt undergaaet By Tud al; ogsaa
to andre Byer mod V. i Sognet skulle være ødelagte, ja V. for Børsmose taler
Sagnet endog om et helt forsvundet „Malt Sogn".
Ho Sogn omgives af Annekset Oksby, Ho Bugt og Vesterhavet. Kirken,
mod N. 0., ligger henved 21/2 Mil S. V. for Varde. Sognet bestaar for
største Delen af Halvøen Skal/ingen, der udgaar mod S. 0. og omgives
af Hjerting Bugt, Graadyb, som skiller den fra Fanø, og Vesterhavet. De
lavtliggende, jævne Jorder ere for største Delen (over 2/3) dækkede af Hede
og Flyvesand, med enkelte side Strækninger og gode Enge. Af Klitterne
paa Skallingen nævnes Benknolde, Svenskeknolde og inde i Landet de 70
F. høje Jens Jensens Sande; en Del af Oksby Plantage (se S. 735) ligger
her. Til Sognet hører Øen Langlig Bjærge, 200-250 Td. Ld., skilt fra
Skallingen ved den smalle Rende Hobodyb.
Fladeindholdet 1901: 8789 Td. Ld., hvoraf 323 besaaede (deraf med Rug 132,
Byg 59, Havre 76, Spergel 5, Frøavl 6, Blandsæd til Modenh. 17, Grontf. 7, Kartofler
15, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m. m. 706, Have 5, Skov 201,
Moser og Kær 916, Heder m. m. 6166, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 10 Td.
Kreaturhold 1898: 59 Heste, 391 Stkr. Hornkv. (deraf 203 Køer), 969 Faar og
115 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 79 Td.; 29 Selvejergde. med 57, 39
Huse med 16 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 322 (1801:
263, 1840: 276, 1860: 303, 1890: 319), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
17 levede af immat. Virksomh., 201 af Jordbr., 13 af Fiskeri, 44 af Industri, 4 af
Handel, 7 af Skibsfart, 7 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.
I Sognet Byen Ho (c. 1340: Hoo, 1458: Hov) — bestaaende af
Nørballe, Sønderballe og Vesterballe — med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle
og Statstelefonst. Bredmose, Gde. og Huse; Almosetoft, Huse; Rednings-
station ved Svenskeknolde. Fyr paa Skallin g Ende (opf. 1903, Vinkel-
fyr, hvidt Blinkfyr; oplyses med Acetylengas).
Ho S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster- Vester
Hrdr.'s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets i. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 67. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn med Pyramidetag paa Skibets Vestende
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor. med fladt Loft, ere opf. af store røde Mursten
Vester-Horne Herred. — Aal, Ho og Oksby Sogne. 735
uden Sokkel i gotisk Stil (ifl. Præsteindberetn. fra 1638 er den flyttet til sin uuv.
Plads c. 1450). Skibets Døre (Nordd, tilmur.) ere fladbuede i spidsbuede Blindinger; i
Korgavlen 3 spidsbuede Blindinger; kun Sydsiden og Vestenden have Vinduer. Vaa-
benhuset, af rode Mursten, er opf. i nyere Tid, Taarnet 1878 ved en Restauration af
Kirken. Altertavle i Barokstil med Malerier (vistnok fra 1753). Paa Messingalter-
stagerne ere indgraverede Præsternes Navne. Granitdøbefont med Hjørneblade paa
Foden. Rigt udsk. Prædikestol i gotisk Stil med 3 Apostelfigurer, vistnok fra en kat.
Altertavle, hvoraf ogsaa findes Figurer paa et Pulpitur i Kirkens Vestende. Lysekrone
i Renæssancestil. Mindetavle over Præsten Lambert Borch, f 1763. Paa den nu om-
støbte Klokke, fra 1624, staar bl. a. Knud Christensen Præst i Høo og Oxebyaas.
I Præsteindberetn. 1638 siges, at Ho og Oksby Sogne „ellers kaldes Undismark". —
Ved Hobodyb var der endnu i Beg. af 19. Aarh. en lille Havn. Ved Sydsiden af
den Halvø, hvorpaa Ho By ligger, var der i gamle Dage et Fiskerleje Sønderside. —
Langlig Bjærge (højeste Punkt: 29 F., 9 M.), 1548: Langelegh, har ogsaa været et
Fiskerleje med en Havn Langleje; nu bor paa Øen 5 Fiskerfamilier. — I Matrikul-
bogen fra 1661 nævnes mod S. V. i Klitterne „Hold Sogn".
Oksby Sogn, Anneks til Ho, omgives af dette og Aal Sogn samt
Vesterhavet. Kirken, mod S. V., ligger c. 3 Mil V. S. V. for Varde. De
ikke videre højtliggende Jorder ere for største Delen Heder og Flyvesands-
strækninger (Kallesmærsk Hede, den tilplantede Bordrup Sande, før den
største Vandreklit i Landet, c. 8000 Al. lang) med flere Højdepunkter
langs Havet, saaledes Ringsbjærge, og Horns Bjærge, indtil 54 F., 17 M.,
de sidste ved den i Havet fremspringende skarpe Pynt Blaavands Huk, uden
for hvilken strækker sig Horns Rev (se ndfr.). 1 Sognet ligge de 3 Stats-
plantager Vejrs PL, 1133 Td. Ld., anlagt 1894, Oksby PL, 1418 Td.
Ld., anl. 1888, og Bordrup PL, 862 Td. Ld., anl. 1858-60, og mange
smaa Søer, af hvilke de største ere Engsø, c. 12, og Raassø, 6 å 8 Td. Ld.
Fladeindholdet 1901: 13,351 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug
329, Byg 149, Havre 265, Spergel 48, Frøavl 12, Blands. til Modenh. 39, Grøntf.
3, Kartofler 59, andre Rodfr. 13), Afgræsning 1290, Høslæt, Brak, Eng m. m.
815, Have 19, Skov 1978, Moser og Kær 96, Heder m. m. 8007, Veje og Byggegr.
84, Vandareal m. m. 145 Td. Kreaturhold 1898: 171 Heste, 921 Stkr. Hornkv.
(deraf 490 Køer), 2245 Faar, 209 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136
Td.; 58 Selvejergde. med 94, 108 Huse med 42 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse.
Befolkningen, i/2 1901 : 680(1801: 611, 1840: 728, 1860: 826, 1890: 806),
boede i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed,
528 af Jordbrug, 56 af Fiskeri, 57 af Industri, 41 af Handel, 7 af forsk. Daglejer-
virks., 81 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Oksby (c. 1340: Uxæby) — delt i Tykby eller
Midtby, Sønder-, Øster- og Nørre- Oksby — med Kirke (i Tykby), Skole,
Mølle og Plantørbolig; Blaavand med Kro, 2 Redningsstationer og Statstelefonst.
samt Fyr (hvidt Lynfyr, der hver 20 Sekunder viser Tre-Lyn; det vises
fra et paa en høj Klitbakke rejst, hvidt firkantet Taarn af Beton paa Granit-
sokkel, 125 F.; Flammens Højde o. Havet 174 F., Lysvidden 5 Mil, Lys-
evnen 8 Mil); Vandflod; Vejrs med Skole, Rednings- og Statstelefonst. samt
Plantørbolig; Mosevraa med Filialkirke, Skole og Plantørbolig; Bordrup.
låne, Grønbjærg og Hvidbjærg, Huse.
Oksby S., een Sognekommune med Hovedsognet, er delt i to Sognefoged-
distrikter og hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' Lægd. 65 (nordre Distr.) og 66
(søndre). Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Kirken i Tykby er opf. 1891 (indviet 21/12) i Rundbuestil af røde Mursten (Arki-
tekt: F. Uldall) og bestaar af Skib og Kor samt Forhal mod V.; ferniseret Bjælke-
loft; over Kirkens Vestende et blyta*kt Spir. Af Inventariet mærkes et Trækrucifiks
736 Ribe Amt.
over Alteret (af A. Fjeldskov) og Døbefonten af Faksemarmor samt malede Bryst-
billeder af Apostlene, som skulle være fra det nedenn. Kapel.
Den ældre Kirke, der laa O. for Oksby ensom i Klitten nær ved Ho Bugt, og
som skal være flyttet flere Gange, var vistnok opf. i 1. Halvdel af 18. Aarh., idet
den tidligere Kirke i 1717 var ødelagt af Sandflugt, saa at der var Tale om at ned-
lægge den, og den blev da opf. lidt S. for den daværendes Plads. Den lille Kirke
bestod af Skib og Kor (over Kordøren stod: 1753) samt Vaabenhus mod S., af
Bindingsværk, men senere undersat med Grundmur, og var straatækt (mærk Tk.
Lange, „Kirken med Straatag", Kbh. 1868). I 2. Halvdel af 18. Aarh. maatte den
udgraves af en Sanddynge. Sognebeboerne bleve 1862 enige om at henlægge 100
Rd. aarl. i 10 Aar til en ny Kirke; Ministeriet approberede Bestemmelsen, og siden
forlængedes Fristen.
Filialkirken i Mosevraa er aldeles som Kirken i Tykby (samme Arkitekt; indviet
21/12 1891), kun lidt mindre. Granitdøbefont fra den ældre Kirke i Oksby.
1 Præsteindberetn. 1638 omtales en Høj, Kapelhøj, hvor der har staaet et Kapel,
hvori der var fordum en Helligdom, som kaldtes „S. Ender af Oxby", og hvor mange
Mennesker vare begravede, idet der ved Vandfloden i Okt. 1634 kom mange hundrede
Menneskehoveder og Ben til Syne. Til for c. 30 Aar siden er der paa dette Sted
begravet Lig, der drev i Land fra Havet. Det er muligt, at Oksby Kirke tidligere
har staaet her.
Hvidbjærg har været en By, der er ødelagt ved Vand og Sandflugt; ogsaa en
By Vesterside har vistnok ligget her.
Blaavands Huk, det vestligste Punkt paa Jyllands Vestkyst, under 55° 33' 21 " n.
Br. og 4° 30' 4" v. L. for Kbh., i Folkemunde kaldet „Hornet", er en skarpt frem-
springende Pynt, der bestaar af en fast, haard Masse, Limonitsandsten, som har
modstaaet Havets Magt. Blaavands Huks Fyrtaarn, noget inden for Kysten, op-
førtes 1888 med aaben Konstruktion forneden; 1901 afløstes det af det nuv. Fyr-
taarn (kostede c. 125,000 Kr.), der ligger c. 100 F. V. for det ældre, nu nedbrudte ; Fyret
oplyses ved Gas. — Uden for Blaavands Huk strækker sig i vestl. Retning c. 5 Mil
ud i Havet Horns Rev, Landets farligste og største Rev ; i ældre hollandske Beskri-
velser kaldes det „Duyvels Horn", Djævlehornet. Ud fra Blaavands Huk skyder sig
i sydvestl. Retning et bredt Sandflak „Ulven", og skilt fra dette ved „Ringkjøbing
Dyb" begynder først det egentlige Rev, som atter ved et Dyb med indtil 84 F.
Vand deles i et Inderrev og et Yderrev. Inderrevets østl. Del, „Søren Borbjærgs
Knob", har kun 1 F. Vand; Yderrevet er temmelig smalt, bestaaende af Sand og
Smaasten; ved dets Østside ligger Grunden „Cancer", som paa det laveste kun har
12 F. Vand, paa dets vestl. Del Pullerne „Munk", „Tuxen" og „Vovvov" med 9 til
11 F. Vand; omtrent 3/4 Mil V. S. V. for Cancer ligger desuden Grunden „Vyl".
Mod N. og S. falder Revet stejlt af indtil c. 40 å 60 F. Omtr. la/4Mil V. for Revet
ligger (siden 1878) Fyrskibet „Horns Rev" (hvidt Blinkfyr, Flammen 30 F. o.
Havet, Lysvidden 23/4 Mil), med Taagesignal, og noget over 1 Mil S. V. for Vyl
ligger (siden 1888) Fyrskibet „ Vyl", hvidt Blinkfyr med s. Højde og Lysvidde som
„Horns Rev", med Taagesignal. (Se J. C. Oldenburg , Opmaalingen af H. Rev
1876-77, i Geogr. Tidsskr. II 63 flg.). Ved Blaavands Huk er der Gnisttelegraf med
Horns Revs og Vyls Fyrskibe samt alm. Telegrafforbindelse med Varde. Paa Horns
Revs Fyrskib er tillige meteorol. Station.
Øster-Horne Herred.
Thorstrup, S. 738. —
Sogne:
Horne, S. 740. — Hodde. S. 741.
Ølgod, S. 742. — Ansager, S. 744.
Tis trup, S. 741.
ster-Horne Herred be-
grænses mod V. af
V. -Horne, mod S. af
Skads, mod 0. af Slavs
Hrd. og mod N. af
Ringkjøbing Amt (N. -Horne Hrd.).
Største Udstrækning fra V. til 0.
er c. 33/4, fra N. til S. henved 3
Mil. Den vestl. Del hører til Aadum-
Varde Bakkeø og er noget bakket,
navnlig mod N., hvorimod den østl.
og sydøstl. Del er temmelig jævn, da den hø-
rer til Sønder-Omme Fladen. Jorderne ere over-
vejende sandede, paa Bakkeøen mere eller
mindre muldholdige, og skarpsandede. Ved
Varde Aa og dens Biaaer, som Ansager Aa,
findes en Del Enge. Skovarealet er 2110 Td.
Ld. Det hører til Amtets mere ufrugtbare
Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 50 Td. Ld. paa 1
Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var Flade-
J.TH.1905 indholdet 59,929 Td. Ld. (6,00 □ Mil, 330,4
D Km.). Ager og Engs Hrtk. var Vi 1895 H64 Td., Folketallet
Vs 1901: 8245 (1801:2908,1840:3872,1860:4917,1890:7335). I
gejstl. Hens. danner det eet Provsti med V. -Horne Hrd., i verdsl. Hens.
hører det under Øster Vester Hrdr.'s Jurisdiktion og under Amtets 5.
P'orligskreds.
Ø.-Horne Hrd. hørte i Middelalderen til Hornshæreth, som laa under Varsyssel
(se S. 633 og 721); senere harte det til Varde Len og fra 1660 til Lundenæs Amt;
se videre S. 650.
Der er i 1893 i Hrd. talt henved 520 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje
og for en stor Del lave og runde, af den for den jydske Stenalder karakteristiske
Form; mange ere nu imidlertid sløjfede eller mere eller mindre forstyrrede; 1903: 18
fredlyste. Den østl. Del er næsten blottet for Høje, idet Moser og Kær vel her i
ældre Tid have opfyldt Egnen; derimod blive Højene talrigere, jo længere man kommer
mod V.; flest rindes i Horne Sogn (150) samt i Ølgod og Hodde S. (120 i hvert).
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 47
738 Ribe Amt.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 89 flg. — Indberetn. til
Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i Ø.-H. Hrd., af J. Helms 1874.
Thorstrup Sogn omgives af Annekset Horne, Tistrup og Hodde Sogne,
Skads Hrd. (Øse og Næsbjærg S.) og V. -Horne Hrd. (den østl. Del af
Varde Landsogn). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 1 1/4 Mil N. 0.
for Varde. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere mod N.
ler-, mod S. sandmuldede; mod V. Hede, der dog er i Aftagende, og Eng-
strækninger ved Varde Aa, der løber gennem den sydøstl. Del og danner
noget af Sydgrænsen, og ved Linding Aa, som den optager fra Nord.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Vejle og den vestjydske
Længdebane.
Fladeindholdet 1901: 5746 Td. Ld., hvoraf 1637 besaaede (deraf med Rug
383, Byg 176, Havre 710, Boghvede 68, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 63,
Grontf. 21, Kartofler 107, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1499, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 959, Have 29, Skov 383. Moser og Kær 64, Heder 1057, Veje og Byggegr.
9b, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1195 Stkr. Hornkv.
(deraf 698 Køer), 908 Faar, 549 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
172 Td.; 46 Selvejergde. med 147, 1 Fæstegd. med 1, 63 Huse med 21 Td. Hrtk.
og 11 jordløse Huse. Befolkningen, »/i 190l: 711 (1801: 431, 1840: 454,
1860: 518, 1890: 687), boede i 133 Gaarde" og Huse; Erhverv 1890: 65 levede
af immat. Virksomhed, 515 af Jordbr., 43 af Industri, 2 af Skibsf., 13 af Dag-
lejervirks., 46 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Thorstrup Kirke og Præstegd., samt Byerne: Vagtborg; Tange;
Tåstrup; Sig med Skole, Afholdshjem, Andelsmejeri (Fredensberg), Kro og
Jærnbanest. ; Ovnbøl; Yderik med Skole; Olling; Firhøje; Stokbæk; Sæk-
bæk (en Del i Horne S. og Varde Lands.). Lykkebjærg, Huse. Ho ved -
gaarden Nørholm, under Stamhuset af s. Navn*), har 3 8^4 Td. H., c.
1520 Td. Ld., hvoraf 370 Ager, 140 Eng, 350 Skov og Nyplantninger
(derunder Fredskoven Krarup Lund, Tistrup Sogn, som udtoges af Fæste-
godset ved Bortsalget), Resten Hede; til Gaarden en Vandmølle; c. 3x/4
Td. H. Arvefæstegods. Lindingbro og Højgd., Skovfoged- og Skovløberbolig
under Nør holm ; Foldager, Gd. ; Lindinggd. ; Linding Mølle.
Thorstrup S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-
Vester Hrdr.'s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 59. Lægd.
Kirken tilhører Stamhuset Nørholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid, væsentlig af Granit. Den uregelmæssig
runde Korbue, gennem hvilken der er Opgang til Prædikestolen, er bevaret; flere
oprindl. Vinduer ses ; Skib og Kor have fladt Loft, Apsis uregelmæssig Halvkuppel-
hvælv. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med Pyramidetag og hvælv.
Underrum, og Vaabenhuset af Mursten. Ny Altertavle fra 1898 (Korsfæstelsen i
Broncerelief) af Billedhugger C. Hartmann, Rammen af Hans J. Holm. Romansk Gra-
nitdøbefont. Prædikestol med Baldakin fra 17. Aarh. Orgel fra 1900. Over Korbuen
et Maleri. I Vestenden en Herskabsstol. Mindesten over Kmhr. Chr. Rosenørn-Teil-
mann, f 1812, og Hustru, og over A. C. Teilmanns Plejesøn. Ligsten over Præsterne
*) Stamhuset Nørholm, som indbefatter Nørholm, Lunderup og Agerkrog, har i alt 207 l/g Td. H.,
hvoraf fri Jord 70*/2, Bønderjord og Arvefæste 4, Kirke- og Kongetiender 33 Td.; i Bankaktier
10,000 Kr., i Fideikommiskapitaler c. 1,204,900 Kr., Kapitaler, der tilhøre Stamhusets Kirker,
41,625 Kr. Hovedgaardenes Tilliggende udgør 1800 Td. Ld. foruden 400 Td.Ld. Skov og Plant-
ninger.
Øster-Horne Herred. — Thorstrup Sogn.
739
Lambert Poulsen Barfod, f 1672, og Peder Clemmensen Ussing, f 1784. Klokken,
fra 1599, er støbt af Melchior Lucas, Klokkestøber i Husum.
Nørholm, ved Varde Aa, er opført paa en Grund, paa hvilken Ribe Kapitel
gjorde Krav, men som det kort efter solgte til Dronn. Margrethe, i 2. Halvdel af 14.
Aarh. vistnok af Jep Thomesen (Lange). Den ejedes derpaa af Sønnen Hr. Jonas
Jakobsen, f 1405; Grunden, hvorpaa Gaarden stod, fradømtes hans Enke Elisab.
Rosenkrantz 1406 (og det overlodes til Dronningens Naade, om den kunde blive
staaende). Hendes Søn Claus Jonsens Datter Anne bragte Gaarden til sin Mand Hr.
Strange Nielsen, Rigshofmester, der endnu levede 1488, deres Søn Ebbe Strangesen
(bekendt for Drabet paa Poul Laxmand), f c. 1507, hans Broder Claus Strangesen,
f c. 1511, hvis Enke Karen Pedersd. endelig fik afviklet Kronens Ret til Nørholm,
hendes Sønner Niels, Terkel og Otte Clausen, sidstnævntes Søn Claus Strangesen,
med hvem Slægten 1596 uddøde paa Mandssiden. Med hans Datter Karen Strangesen
kom N. til hendes Mand Hans Lange, der ejede den til 1631. Derpaa ejedes den af
Rigsrd. Iver Vind, f 1658, som skaffede Godset Birkeret og 1647 købte Agerkrog,
og hans Søn Chr. Vind, hvis Datter Karen bragte den til sin Mand Chr. Bille til
Nørholm.
Dybæk (f 1714), under hvem Raadmd. i Ribe Hans Wandal indførtes 1684 og Rit-
mester Otte Kruse 1686 for Penge, de havde til Gode; derpaa ejedes den fra 1686
af Landsdommer Jens Lassen, f 1706, og Sønnen Kapt. Fr. Lassen, hvis Kreditorer
solgte den (46, i alt 395 Td. H.) 1726 til Steffen Nielsen Ehrenfeld til Endrupholm
og Lunderup for 14,220 Rd.; hans Enke Marie Schultz ægtede Etatsr. , Amtmd.
Chr. Teilmann, f 1749, og bragte ham baade Endrupholm, Lunderup og N. ; Sønnen
Etatsrd. Andr. Charles T. overtog efter Faderens Død 1749 (Skødet fra de andre
Arvinger er dat. 1777) N„ Lunderup og Agerkrog, af hvilke han 2/12 1790 oprettede
Stamhuset (i alt c. 878 Td. H.), som ifl. Testam. efter hans Død 1790 gik over til
hans Søsterdatter Christine Marie Wormskjold, g. m. Major Chr. Rosenørn til Her-
somgd. (med Forpligtelse til at tage Tilnavnet Teilmann); efter hendes Død 1817
gik det over til Datteren Ingeb. Chr. Rosenørn-Teilmann, f 1861, derefter til hendes
Brodersøn, Kmhr. C. P. Th. Rosenørn-Teilmann, f 1879, hvis Datter, Frk. I. K. Ro-
senørn-Teilmann, er den nuv. Besidderinde. — Borggaarden bestod 1769 af 3
Fløje, hvoraf Hovedfløjen, af Grundmur, 24 Fag med Kælder, var opf. af Iver
Vind. Den nuv. enflojede Hovedbygning, i Palæstil i eet Stokv. med Kælder,
er opf. 1780; over Porten sidder en Sten med Navnene paa N.'s Ejere. Gaarden er
omgiven af en smuk Have og Park, med en 27/6 1890 afsl. Mindestøtte for A. C.
47*
740 Ribe Amt.
Teilmann (f 1790), en c. 5 Al. hej Granitsten med Broncemedaillon (Billedhugger:
Nic. O. Schmidt). Ladegaarden, der er skilt fra Hovedbygningen ved Varde Aa, er
opf. 1759 og flg. Aar. {O. Nielsen, Kort Fremstilling af N.'s Hist., Kbh. 1868. —
1. K. Ro senørn- Teilmann, Lidt om N. og dens Beboere, Kbh. 1895). — 1 Nørholms
Have ligger paa en Hej Brudstykket af en Runesten (indtil 1872 i Horne Kirke-
gaardsdige) med Indskr. : „Ravnunge-Tove gjorde denne Høj efter . . . " ( Wimmer^
D. Runemindesm. II S. 55 flg.).
I Præsteindberetn. 1638 nævnes, at der paa Kapelbjærg før har staaet et St. Bir-
gitte Kapel, og at der neden for Banken i en Eng fandtes en St. Birgittes Kilde,
som fordum ansaas for hellig. Den samme Kilde omtales vistnok ogsaa i en Ind-
beretn. fra 1687, men kaldes da St. Gertruds Kilde, og Kapellet kaldes her Thors-
trup Kapel, og det siges, at Thorstrup Kirke egentlig har ligget her.
Om den tidligere store Industri i Jydepotter, der dreves saavel her i Sognet
(der er rigt paa det dertil benyttede Ler) som i hele Herredet og de omliggende
Egne, se bl. a. Ramsing, i Hist.- stat. Maanedstid. for Ribe Stift, S. 62 flg., N. F. B.
Sehested, Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm, I S. 245 flg., og J.
Olsen, i „Fra Ribe Amt", 1903 S. 36 flg.
Ved Nørholm er der fredlyst 6 Gravhøje, hvoraf 3 ret anselige.
Litt. : Indberetn. til Resen 1687 om T. og Horne Sogne, i Saml. t. j. Hist. X S. 1 flg.
Horne Sogn, Anneks til Thorstrup, omgives af dette, Tistrup og Ølgod
Sogne, Varde Købstadsjorder, Ringkjøbing Amt (N. -Horne Hrd.) og V.-
Horne Hrd. (Kvong og Lunde S. samt den østl. Del af Varde Lands.).
Kirken, noget sydl., ligger henved l3/4 Mil N. N. 0. for Varde. De noget
højtliggende Jorder ere mod V. sandede, mod 0. og N. mere muldede.
Af større Plantager nævnes: Malle PL, 212 Td. Ld., anlagt 1884, og
Enighedslund PL, 250 Td. Ld., anl. 1887. Linding Aa udspringer her.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1901: 8107 Td. Ld., hvoraf 2728 besaaede (deraf med Rug
627, Byg 227, Havre 1122, Boghvede 93, Bælgsæd 14, Frøavl 5, Blands. til Modenh.
119, Grontf. 42, Kartofler 198, andre Rodfr. 281), Afgræsning 2050, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1485, Have 65, Skov 224, Moser og Kær 119, Heder m. v. 1299, Veje
og Byggegr. 137 Td. Kreaturhold 1898: 400 Heste, 1887 Stkr. Hornkv. (deraf
1110 Køer), 1475 Faar, 1041 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 204
Td.; 77 Selvejergde. med 158, 139 Huse med 45 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse.
Befolkningen, lj2 1901: 1192 (1801: 626, 1840: 718, 1860: 753, 1890: 1107),
boede i 223 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomh., 885
af Jordbrug, 3 af Gartneri, 85 af Industri, 1 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks.,
83 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Horne (c. 1340: Hornæ og Hoorn) med Kirke,
Skole, Mølle, Købmandshdl. og Kro ; Hornelund med Andelsmejeri ; Rotbøl;
Moesgaard med Missionshus (opf. 1891); Bjerremose med Forsamlingshus
(opf. 1887) og Mølle; Dej gaar d; Lervad '; Asp; Bjalderup med Mølle og
Købmandshdl. ; Malle med Biskole; Bovnum med Skole; Transbøl; Gunderup ;
Hindsig med Fattiggaard for Thorstrup-H. Sogne (Plads for 20 Lemmer);
Fruerlund; Slundsig med Biskole. Slavskjær, Gde.
Horne S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' Lægd
5 7 (søndre Del) og 58 (nordre). Kirken tilhører Stamhuset Nørholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; flere oprindl.,
rundbuede Vinduer ere bevarede, nogle i Koret med gavlformet Afslutn. udvendig
(se Aarb. f. n. Oldk. 1894, S. 283). Skibet har 3 Hvælvinger, Koret 1; paa en af
Hvælvingerne skal have staaet, at de vare opf. 1557 (se Saml. t. j. Hist. X S. 5).
Taarnet, med hvælv. Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhuset, begge af Mursten,
ere senere Tilføjelser, formentlig fra Slutn. af Middelalderen. Kirken blev restaur.
Øster-Horne Herred. — Thorstrup, Horne, Hodde og Tistrup Sogne. 741
og delvis ombygget 1888 (Arkitekt: Estrup). Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600
med Relieffer i Zink af Billedhugger Nicolai O, Schmidt fra 1874. Romansk Granit-
døbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Aarst. 1603 paa Himlen. I Koret Epi-
tafium over Mogens Krag til Agerkrog, f 1622, og Hustru. I Kirken ere fundne
Kalkmalerier fra c. 1480 (se M. Petersen, Kalkm. S. 4).
Ved Gunderup er der fredlyst en anselig Gravhøj
Hodde Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Tistrup,
Thorstrup Sogn, Skads Hrd. (Øse S.) og Ansager Sogn. Kirken, noget
vestl., ligger c. l3/4 Mil N. 0. for Varde. De noget højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere sandede og skarpsandede med nogen Hede, der dog
mere og mere opdyrkes (c. 90 Td. Ld. Plantage). Gennem Sognet løber
Varde Aa; Landevejen fra Varde til Vejle gaar gennem det.
Fladeindholdet 1901: 4555 Td. Ld., hvoraf 1482 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 347, Byg 119, Havre 567, Boghvede 57, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenhed
83, Grøntf. 10, Kartofler 193, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 1175, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 619. Have 17, Skov 121, Moser og Kær 135, Heder m. v. 792, Veje og
Byggegr. 75, Vandareal m. m. 136 Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 846 Stkr.
Hornkvæg (deraf 468 Køer), 655 Faar, 371 Svin og 2 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 86 Td.; 29 Selvejergde. med 67, 46 Huse med 15 Td. Hrtk. og 4 jord-
løse Huse. Befolkningen, l\2 1901: 431 (1801: 182, 1840: 198, 1860: 233,
1890: 398), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virk-
somh., 282 af Jordbrug, 43 af Industri, 13 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks.
og 27 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Hodde (c. 1340: Hodd}''), ved Landevejen, med
Kirke, Præstegd. (smukt beliggende ved Krarup Lund), Biskole, Andels-
mejeri og Kro; //oddeskov, ved Landevejen, med Biskole; Hessel med
Skole og Forsamlingshus (opf. 1899); Hulvig, ved Landevejen. Budde-
gaard; Aagaard. Grøde, Huse; m. m.
Hodde S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester
Hrdr.'s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. IJdskrivningskr.' 60. Lægd. Kirken til-
hører Stamhuset Nørholm.
Kirken, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra gotisk Tid af Sandal og store, røde Mursten;
et Par oprindl. Vinduer spores. Taarnet, af store, røde Mursten og med Tønde-
hvælving (Underrummet gaar sammen med Kirkerummet), er fra Middelalderens
Slutn.; Vaabenhuset er vistnok senere. Ny Altertavle med et Maleri (Christus og
Disciplene i Emaus) af Anker Lund fra 1895. Granitdøbefont med Udhugninger.
Prædikestol i Renæssancestil. Skriftestol fra Slutn. af 16. Aarh. Middelalderligt Kru-
cifiks. I Skibet Epitafier over Præsterne F. U. F. Treu, f 1798, N. Windfeldt,
f 1805, og J. Foss, f 1828. Sjælden Klokke fra den tidligere Middelalder med Indskr. :
Ave Maria, i Majuskler.
I Hessel Plantage er der fredlyst en Gravhøj, ved Hulvig 5, hvoraf de 4 høre
til en Højgruppe Femhøjene .
Tistrup Sogn, Anneks til Hodde, omgives af dette, Thorstrup, Horne,
Ølgod og Ansager Sogne. Kirken, noget vestl., ligger c. 2 Mil N. 0. for
Varde. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede og sand-
muldede, med lidt Hede mod S., der dog mere og mere opdyrkes (c. 150
Td. Ld. Plantager). I den nordl. Del udspringer Kybæk, som løber mod S.
til Varde Aa. Mod S. ved Kybæk ligger Krarup Lund, Levning af en
Egeskov (se S. 7 38), nu mest Bøgeskov. Gennem Sognet gaar den vest-
jydske Længdebane.
742 Ribe Amt.
Fladeindholdet 1901: 7208 Td. Ld. , hvoraf 2454 besaaede (deraf med Rug
555, Byg 219, Havre 857, Boghvede 44, Bælgsæd 9, Blands. til Modenhed 133,
Grøntfoder 81, Kartofler 253, andre Rodfr. 303), Afgræsn. 2324, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1397, Have 56, Skov 142, Moser og Kær 272, Heder m. v. 404, Veje og
Byggegr. 146, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898:. 357 Heste, 1738 Stkr.
Hornkv. (deraf 990 Køer), 1270 Faar, 1014 Svin og 2 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 186 Td.; 59 Selvejergde. med 144, 134 Huse med 39 Td. Hrtk. og
11 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901: 1427 (1801: 414, 1840: 529, 1860:
736, 1890: 1129), boede i 256 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 68 levede af immat.
Virksomh., 736 af Jordbrug, 166 af Industri, 33 af Handel, 58 af forsk. Daglejer-
virks., 52 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tistrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1885),
Sparekasse for Hodde-T. Sogne (opr. 1890; 31/3 1901 var Spar. Tilgoden.
29,428 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1000 Kr., Antal af Konti 199),
Mølle, Andelsmejeri, 2 Kroer, Jærnbane- og Telegrafst.; Agerkrog; Snorup;
Gjødsvang med Biskole; Gaarde („Gor") med Skole og Jærnbanehpl. ;
Hesselho (Hesselhoved) med Biskole og Fællesmejeri ; Have med Skole
og Mølle; Gal/ko (Galthoved); Hedtofte ; Krarup; Bredho (Bredhoved)
med Biskole; Jønding. Krasborg (Kragsborg), Huse. Gaarden Ager krog,
under Stamh. Nørholm (se S. 738), har 3^4 Td. H., c. 160 Td. Ld.,
hvoraf 10 Eng, 90 Hede, Resten Ager. Enkelte Gde. : Gejl, Løvborg,
Feld, Ure, Strebel. Assingbæk, Vandmølle; Letbæk, før Vandmølle, nu
Planteskole; m. m.
Tistrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 61.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Nørholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; nogle oprindl.
rundbuede Vinduer spores. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger
(3 og 1), ligesom Taarnet, med Pyramidetag og hvælv. Underrum, og Vaabenhuset
tilføjedes af Mursten. Korets Østmur er omsat med Mursten i 1770. Altertavle
fra 1898 med et Maleri (Christus paa Søen, Kopi efter Jul. Paulsen af H. Agersnap).
Romansk Granitdøbefont med Udhugninger. Smukt udsk. Prædikestol i Renæssance-
stil, skænk. 1611 af Niels Krag. I Korvæggen sort Marmorsten fra 1592 over Otte
Clausen til Nørholm, f 1571, hans Hustru Dorthe Daa og hendes 2. Mand Ove Juul
til Kjeldgd. (Begr. under Koret).
Agerkrog har været en komplet Hovedgaard, omgiven af Grave, der ved Midten
af 16. Aarh. tilhørte Niels Krag, derpaa hans Søn Mogens K. og dennes Søn Lands-
dommer Niels Krag (f 1650), saa Hartvig Kaas, som 1625 solgte den til Hans
Skade, hvis Broder Niels S. 1647 solgte den til Iver Vind til Nørholm; med hans
Datter Karen kom den til hendes Mand, Amtmd. Preben v. Ahnen (f 1675), som 1668
solgte den (30 Td. H.) til Svogeren Chr. Vind, hvorefter den har været forenet med
Nørholm (se S. 739). Ved Stamhusets Oprettelse 1790 havde A. 15 Td. H.
Oregaard (Ure?) blev 1406 i en Trætte mellem Esge Thomsen (Lange) og Hr.
Bjørn Svendsen tildømt sidstn., som saa solgte den til Dronn. Margrethe.
Ølgod Sogn, der har til Anneks Strellev Sogn, N. -Horne Hrd., Ring
kjøbing Amt, omgives af dette, Horne, Tistrup og Ansager Sogne samt
Slavs Hrd. (Grindsted S.). Kirken, mod V., ligger c. 3 Mil N. N. 0. for
Varde. De mod N. højtliggende (højeste Punkt Bøllund Hede, 180 F., 57
M.) Jorder ere overvejende sandede, mod S. og 0. ere de lavtliggende
med isolerede Bakkepartier, samt dybtmuldede, frugtbare, med store Enge;
mod N. 0. findes store Heder (Vognslund Hede med Krageris). Af større
Plantager nævnes: SønderHejbøl PL, 135 Td. Ld., anl. 1878, Ølgod PL,
134 Td. Ld., anl. 1883, Vognslund PL, 90 Td. Ld., anl. 1884, og Ølgod
Øster-Horne Herred. — Tistrup og Ølgod Sogne. 743
Kommunes PL, 99 Td. Ld., anl. 1892. Gennem Sognet, der gennem-
strømmes af flere mindre Vandløb, gaar den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1901: 16,471 Td. Ld. , hvoraf 4505 besaaede (deraf med Rug
1057. Byg 396, Havre 1601, Boghvede 109, Bælgsæd 14, Spergel 79, Frøavl 7, Blands.
til Modenh. 292, Grentf. 109, Kartofler 384, andre Rodfr. 448, andre Handelspl. 9),
Afgræsn. 3698, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2988, Have 74, Skov 468, Moser og Kær
819, Heder m. v. 3618, Veje og Byggegr. 284, Vandareal m. m. 17 Td. Kreatur-
hold 1898: 770 Heste, 3446 Stk. Hornkvæg (deraf 2156 Køer), 2501 Faar, 1693
Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 318 Td. ; 107 Selvejergde. med 227,
311 Huse med 89 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:
2695 (1801 : 746, 1840: 1281, 1860: 1757, 1890: 2422), boede i 541 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 101 levede af immat. Virksomh., 1685 af Jordbr., 374 af Industri,
41 af Handel, 83 af forsk. Daglejervirks., 116 af deres Midler, og 22 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Ølgod (1203: Ølguth) med Kirkeby — stor op-
voksende Stationsby, J/2 1901 med 127 Huse og 605 Indb. — med Kirke,
Præstegd., Kapellanbolig, Skole, Lægebolig, Sparekasse (opr. 1867; 31/3
1901 var Spar. Tilgodeh. 341,660 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 27,834
Kr., Antal af Konti 1001), Uldspinderi, Mølle, Gæstgivergaard, Kro, Mar-
kedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.
samt Postekspedition; Bjærge; 7 arp; Bøllund med Bøllundtoft; Havlund;
Vallund med Biskole, Fællesmejeri og Skjærbæk Vandmølle ; Forsomho
(med Stiglund) med Biskole; Mejlvang; Hedeager; Vestkjær med Biskole
(en Folkehøjskole, opr. 1868, flyttedes 1872 til Østbæk og ophævedes
1881); Hjedding med Andelsmejeri (Vestegaard, første Andelsmejeri i
Landet, anlagt 1882); Ganunelgaard; Egknud; List; Østbæk med Missions-
hus for luth. Missionsforening (opf. 1888) og Fattiggaard (opf. 1874,
Plads for 10 Lemmer, desuden Alderdomsasyl) ; Harkes med Teglværk;
Højlund; Grønfeldt med Skole; Vognslund; Agersnap; Medum; Bejsnap
med Filialkirke (paa Bejsnapgaards Mark), Hejbøl (med Hedehuse) med
Skole; Lindbjærg (med Lindbjærggd. m. m. og Lindbjærgmark, hvoraf
den østl. Del kaldes Krusbjærg) med Skole, Biskole, 2 Møller, Fællesmejeri
og Købmandshdl. ; Frøsig (med Frøsighus og Frøsigholm); Thorlund; m. m.
Hungerbjærg, Gd. Lindbjærggaard har 4 Td., H., c. 64 Td. Ld.
Ølgod S., en egen Sognekommune, hører under Øster- Vester Hrdr.'s
Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 63 (nor-
dre Distr.) og 64 (søndre). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige, smukke Kirke, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor
med Apsis, højt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. (en Korsarm mod S. er ned-
brudt i Slutn. af 18. Aarh. ; 1638 havde Kirken et Vaabenhus paa hver Side og et Kapel
mod S. med 4 Gavle). Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa profileret Sokkel. Flere oprindl. Vinduer ses tilmur. ; 1902 har Skibet faaet nye
Vinduer med Granitindfatning. Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælv., Koret en i
den senere Middelalder indbygget Hvælv., medens Skibet har beholdt sit Bjælkeloft,
istandsat og dekoreret 1896. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (nu alm.
Tag, 1638: 4 Gavle), med hvælv. Underrum, af Granit i Skibets Højde og Mursten
(delvis ommuret 1757); Vaabenhuset, af Mursten, er ogsaa senere tilbygget. Paa
Koret findes to udhugg. Kvadre med et Mandehoved og en Løve. Smuk Altertavle
i Renæssancestil, skænk. 1596 af Præsten Søren Jensen, restaur. 1899 af Magn.
Petersen, med Malerier af H. Agersnap. Den interessante Malmdøbefont fra 1455
bæres af 4 kvindl. Figurer, over hvilke Billeder af St. Laurentius og en Biskop;
langs Fontens Overkant et gotisk Ornament og derunder en Indskr. i Minuskier.
Prædikestolen, i Renæssancestil og med Himmel, er skænk. 1609 af Præsten Hans
744
Ribe Amt.
Sørensen. Stolestader med udsk. Endestykker i Renæssancestil. Orgel fra 1896. I
Skibet middelalderligt Krucifiks. I Koret et af Magn. Petersen 1899 restaur. Epitafium
over ovenn. Søren Jensen, f 1606, hans to Hustruer og 17 Børn (med Bill.), og en
Stentavle over et Barn Iver Hemmet, f 1633, samt en Bly tavle over Præsten Her-
man Esmann, f 1824; i Skibet Mindetavle over Præsterne J. M. H. Stilling, f 1858,
og J. H. C. Buchholtz, f 1875. (Om Epit. i Kirken se „Fra Ribe Amt", 1903 S. 124
flg.). - Paa Pladsen uden for Kirkegaardsdiget er 20/7 1898 afsløret en Mindesten
for faldne i de slesvigske Krige.
Filialkirken er opf. 1892 (indviet u/8) i Rundbuestil af røde Mursten (Arkitekt:
J. B. Løffler) og bestaar af Skib og Kor med Tagrytter; Bjælkeloft. Paa Alteret et
Krucifiks.
Lindbjærggaard har været en Hovedgaard, der 1527 tilhørte Fru Else Fasti, Niels
Ruds, der testamenterede den til Fru Magdalene Spend, Mogens Kaas' ; derpaa ejedes den
^ af Erik Kaas, f 1578, Peder
CTOTHEraswmi™ — morrn Kaas, Jens Juel, f 1636, hans
Søn Henrik J., f 1707, der
1705 skødede den (45. Bøn-
dergods 244 Td. H.) til Laur.
Christensen Vesterhof til Skar-
rildgd., efter hvis Enkes Død
1724 Sønnen Kapt. Chr. Brøns-
dorph kebte den (45 og 250
Td. H.) 1726 for 10,330 Rd.;
1731 ejedes den af Gerh.
Hansen Lichtenberg til Engels-
holm m. m., som 1758 skø-
dede den (45, Tiender 97,
Gods 288 Td. H.) til Birke-
dommer Peder Saxesen, og
han skødede den (45, 54 og
211) 1764 for 28,400 Rd. til
Henning Ulr. Nees; 1768 af-
hændede denne den for 30,000
Rd. til Niels Hansen, f 1780,
under hvem Udstykningen be-
gyndte; hans Enke ægtede
Jørgen Haahr, f 1800, og hans
2. Hustru giftede sig som
Enke med Kapt. Chr. Erh.
Borgen. De sidste Parceller
frasolgtes 1876. Nuv. Ejer af
Hovedparcellen er siden 1879
A. Iversen. — Lichtenberg op
byggede Gaarden paany af
Bindingsværk og Mur; Stue-
huset staar endnu.
I den 27 Td. Ld. store
Vestergaard Plantage i Vallund er der fredlyst to Gravhøje, ved Store-Hejbøl en.
Ansager Sogn, det største i Herredet, omgives af Ølgod, Tistrup og
Hodde Sogne samt Skads Hrd. (Øse og Starup S.) og Slavs Hrd. (Hejnsvig
og Grindsted S.). Kirken, mod S., ligger 23/4 Mil 0. N. 0. for Varde. De
højtliggende, temmelig jævne Jorder, med enkelte Bakkestrøg som Ringbjærg
og Faarholts Bjærge (højeste Punkt 122 F., 38 M.), ere overvejende sandede
og skarpsandede (ved Lund findes dog Lerjorder), med store Heder, samt
Engstrækninger langs Aaerne, Grindsted Aa og Ansager Aa, ved hvilken
den i 1874 af Hedeselskabet anlagte Ansager Vandingskanal (12,000 Al.).
Af større Plantager nævnes: Ansager PL, 455 Td. Ld., anlagt 187 7 (se
Hedeselsk. Tidsskr. 1902 S. 249), og Elbæk PL, 164 Td. Ld., anl. 1889.
Af Søer nævnes Aaling Sø og Kvie Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Varde til Vejle.
Døbefont i Ølgod Kirke.
Øster- Horne Herred. — Ølgod og Ansager Sogne. 745
Fladeindholdet 1901: 17,842 Td. Ld., hvoraf 4350 besaaede (deraf med Rug
1085, Byg 233, Havre 1535, Boghvede 179, Bælgsæd 16, Spergel 24, Frøavl 6, Blands.
tit Modenh. 242, Grentf. 127, Kartofler 373, andre Rodfr. 518, andre Handelspl. 12),
Afgræsn. 3673, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 2132, Have 67, Skov 772, Moser og Kær
1121, Heder m. v. 5484, Veje og Byggegr. 238, Vandareal rn. m. 5 Td. Kreatur-
hold 1898: 508 Heste, 2634 Stkr. Hornkv. (deraf 1577 Køer), 2293 Faar, 1308
Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 197 Td.; 62 Selvejergde. med 123,
245 Huse med 72 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, */« l90l: 17$9
(1801:509, 1840:692, 1860:920,1890: 1592), boede i 342 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 43 levede af immat. Virksomh., 1222 af Jordbr., 6 af Gartneri, 141 af In-
dustri, 37 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 94 af deres Midler, og 14 vare
under Fattig v.
I Sognet Byerne: Ansager (c. 1340: Anzakær, Ansaker) med Kirke,
Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1888), Sparekasse (opr. 1885: 31/3
1901 var Spar. Tilgodeh. 84,013 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4420 Kr.,
Antal af Konti 349), Andelsmejeri, Vandmølle og Kro; Skovlund (1554:
Skofling) med Skole og Andelsmejeri ; Lærkeholt', Lund, ved Landevejen,
med Biskole; Aaling; Kvie med Kvie Hedeskole; Lavborg; Stenderup
med Skole. Krogager, Gde. Kølskevad, Huse. Enkelte Gaarde : Tiphede,
Udegd., jRotvig med Mølle; Mølbygd. med Mølby Kro; Mølgd., Gejl, m. m.
Ansager S., en egen Sognekommune, hører under Øster-Vester Hrdr's
Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4- Udskrivningskr.' Lægd 62a og
62b (østre og vestre Del). Kirken tilhører Stamhuset Nørholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsfløje mod N. og S. Skib
og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid væsentlig af Al, ogsaa af kløvet og
huggen Granit; Syddøren benyttes endnu, af Norddøren ses intet Spor; paa Kor-
gavlens Inderside ses et oprindl. Vindue som Blinding. I den brede, halvrunde Kor-
bue er der Opgang til Prædikestolen. Taarnet, med hvælv. Underrum, som nu er
Forhal (et Vaabenhus mod S. er nedbrudt i Nutiden), og Rundbue ind til Skibet
samt Pyramidetag, er fra den senere Middelalder, af store, røde Mursten. Ved en
Hovedrestauration i 1889-90 (Arkitekt: Estrup) fik Kirken bl. a. rundbuede Vinduer,
og Korsfløjene, af røde Mursten paa Granitsokkel med Skraakant, Bjælkeloft og
Rundbue ind til Skibet, tilføjedes. Altertavle med et Maleri (Lazari Opvækkelse) af
Frk. C. J. Preetzmann, fra 1839. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1609. Ro-
mansk Granitdøbefont. Degnestol fra 1587. Orgel fra 1868. I Skibet et nyt
Krucifiks. Mindetavle med Aarst. 1789 over Præsten G. A. Fabricius, f 1814, Hustru
og Søn. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Mølbygaard ejedes 1666 af Chrf. Philip Kurtzer, g. m. Barbara Lange, der som
Enke 1693 overdrog den til Borgmester i Ribe Chrf. Carstensen, som 1694 skødede
den (7 Td. H.) til Christen Jørgensen; Broderen Mikkel J. skødede den 1706 til
Raadm. Las Tarm i Varde, som atter 1720 skodede den til Mikkel Jørgensen.
Om Hølesmedning i Herredet og især i dette Sogn se Ramsing, i Hist.-stat. Maaneds-
tid. for Ribe Stift, S. 25 flg.
I en Plantage (Lønborg) er der fredlyst 2 Gravhøje.
Skads Herred.
>85®4>
Sogne:
Øse, S. 747. — Næsbjærg, S. 748. — Starup, S. 749. — Grimstrup, S. 740. —
V.-Nykirke, S. 7 jo. — Faaborg, S. 751. — Aarre, S. 752. — Sneum, S. 753. —
Tjæreborg, S. 734. — Jerne, S. 736. — Skads, S. 757. — Brøndum, S. 738. —
V.-Nebel, S. 759. — Alslev, S. 760. — Hostrup, S. 761. — Guldager, S. 762. —
Nordby, S. 763. — Sønderho, S. 768.
kads Herred, det stør-
ste i Amtet, begræn-
ses mod N. V. af V.-
Horne Hrd., fra hvil-
ket det for største
Delen skilles ved Varde Aa, mod
N. og N. 0. af Ø.-Horne og Slavs
Hrdr., mod S. 0. af Malt og Gjør-
ding Hrdr., fra hvilket sidste det
for største Delen skilles ved Sneum
Aa, og mod S. V. af Vesterhavet
med Fanø og Hjerting Bugt. Største
Udstrækning fra N. til S. er 33/4,
fra V. til 0. c. 4 Mil, fra V. S. V. til 0. N. 0. er der c. 5 Mil. Til Herredet
hører Øen Fanø. Den overvejende højtliggende, ujævne Overflade danner
saa at sige en Bakkeø for sig mellem Varde- og Sneum Aa, men udgør
i øvrigt den vestlige Del af Hejnsvig-Hjerting Øen; Haldbjærg er 168
F., 53 M. Jorderne ere af forskellig Beskaffenhed; mod N. og N. 0.
ere de mest sandede og skarpsandede, med større Heder mod 0., mod
S. 0. ere de derimod ret gode, sandmuldede, nogle Steder lerholdige; mod
S. V. ved Kysten er der gode Engstrækninger. Fanø beskrives særskilt.
Af de smaa Vandløb, der søge til de to Grænseaaer og til Kysten, mærkes
Alslev Aa til Varde Aa. Skovarealet, hvoraf en Del er Kratskov, Levninger
af Fortidens Skove, er i alt 3206 Td. Ld., deraf 1140 paa Fanø. Det
hører til Amtets middelgode Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 421/* Td. Ld. paa
1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var Fladeindholdet (med Esbjærg)
112,080 Td. Ld. (11,23 □ Mil, 618,3 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs
Hrtk. var Vi 1895 440 Td., Folketallet 1/2 1901 i Landd. : 15,148
(1801: 8470, 1840: 10,050, 1860: 11,911, 1890: 13,813). I Herredet
ligger Købstaden Esbjærg. I gejstl. Hens. danner det et eget Provsti, i
verdsl. Hens. hører det under Varde Købstads Landjurisdiktion samt Skads
Hrd. 's og Fanø Birks Jurisdiktioner og under Amtets 4. Forligskreds (alle
Sognene under Varde Landjurisdiktion) og 8. Forligskreds (Fanø danner 7.).
Skads Herred. — Ose Sogn. 747
Skads (Skadst) Hrd., i Vald. Jrdb.: Skazstathæreth, herte i Middelalderen til Var-
syssel, senere til Varde Len, derpaa til Riberhus Len og fra 1660 til Riberhus Amt;
se videre S. 650.
Der findes i Hrd. ingen Dysser eller andre Stengrave; derimod er der 1892 talt
henved 1200 Gravhøje, gennemgaaende under Middelstørrelse, af den for den jydske
Stenalder karakteristiske, lave Form. Over Halvdelen af dem var dog sløjfet eller
mere eller mindre forstyrret; 34 ere nu fredlyste. Til disse 1200 Høje sluttede sig
imidlertid c. 1100 smaa og ganske lave, næsten ukendelige Jordhøjninger (Tuer),
der laa samlede i større eller mindre Grupper og viste sig at tilhore den ældste
Jærnalder: alle ere nu sløjfede. Flest Monum. ere trufne i Sognene Aarre (c. 1065,
hvoraf de 1000 vare Tuer), Brøndum (275), Guldager (170), Skads og Jerne (hvert
125) og Næsbjærg (100); i de 3 store nordøstligste Sogne er der kun tiis. 150.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 98 flg. — O. Nielsen,
Hist. Efterretn. om S. Hrd., Kbh. 1862. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv.
Undersøgelser i S. Hrd., af J, Helms 1873.
Øse Sogn omgives af Annekset Næsbjærg, Aarre, Faaborg og Starup
Sogne samt 0. -Horne Hrd. (Ansager, Hodde og Thorstrup S.). Kirken,
noget sydvestl., ligger 1 1/2 Mil 0. N. 0. for Varde. De noget højtliggende,
temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede, enkelte Steder ler-
holdige, med store Hedestrækninger mod S. 0. og S. V. ; en Del Egekrat og
Haltrup Lund, c. 70 Td. Ld. Gennem Sognet løber Holme Aa, der falder i
Varde Aa, som danner Vestgrænsen. En Landevej fører fra Varde til Øse.
Fladeindholdet 1901: 10,608 Td. Ld., hvoraf 2795 besaaede (deraf med Rug
688, Byg 276, Havre 1219, Boghvede 149, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 75,
Grøntfoder 25, Kartofler 233, andre Rodfr. 124), Afgræsn. 2989, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1282, Have 25, Skov 187, Moser og Kær 308, Heder m. m. 2844, Veje og
Byggegr. 115, Vandareal m. m. 58 Td. Kreaturhold 1898: 363 Heste, 1818
Stkr. Hornkv. (deraf 906 Køer), 1516 Faar, 645 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 193 Td.: 75 Selvejergde. med 156, 107 Huse med 35 Td. Hrtk. og 8
jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901 : 106° (1801: 438, 1840: 483, 1860:
611, 1890: 975), boede i 194 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:41 levede af immat.
Virksomh., 767 af Jordbr., 74 af Industri, 14 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks.,
66 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øse (c. 1340: Øsæ), ved Landevejen, med Kirke,
Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Forsamlingshus (opf. 1894) og
Kro; Kalsgde.; Ves ter bæk med Skole; Skamstrup; Oved (1547; Owith);
Nordenskov med Andelsmejeri; Hostrup med Skole; Heager. Gde. og
Huse: Rønrøgel; Haltrup \ Abildhede ; Bolhede •; Helle. Gravlund, Gd.
Øse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Varde Købstads
Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 1 1 . Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.' 44. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre (enkelte Tufsten i Koret, Korgavlen af Al)
paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. I den senere Mid-
delalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt fladt Loft, og Taarnet (der har
haft 5 Spir indtil 1734), med Hvælv., og Vaabenhuset tilføjedes af Mursten. Uden
paa Skibet flere udhuggede Sten med Cirkler, Dyrefigur m. m. Ny Altertavle med et
Maleri fra 1903 (den korsfæst), paa Alterbordet staar: 1587. Romansk Granitdøbe-
font. Rigt udsk. Prædikestol vistnok fra Slutn. af 16. Aarh. I Skibets Vestende
748 Ribe Amt.
Forsiden af et Pulpitur fra 1584 med udsk. Billeder af Apostlene og Præsten Lambert
Sørensen Ribers Navn. I overste Mandfolkestol staar 1583. Ligsten over Præsten
Mads Mortensen Morsing, f 1680, og Hustru. Klokken, uden Indskr., fra den tid-
ligere Middelalder, er fra St. Nicolai Kirke i Varde.
Vesterbæk var fordum en Hovedgaard, der c. 1400 ejedes af Tue Jensen, 1403
af Lage Lauridsen (Skram), 1438 af Jens Ulf, 1442 af Peder Clausen, 1451 af
Tilluf Henriksen, 1487 af Ide Jensdatter, g. m. Thomes Pedersen til Linnet, 1543 at
en anden Jens Ulf, 1608 af Fru Anne Stygge, Niels Juels; 1631 blev den af Hans
Lange solgt til Erik Juel, men var vist da ikke længere Hovedgaard. — I Hostrup
boede 1543 en Adelsmand Hans Brun. — Ved den østligste Gaard Haltrup findes et
Voldsted, der har været omgivet af Grave. Hovedgaarden Haltrup ejedes i 16.
Aarh. af en Adelsmand Mads Nielsen, der 1580 havde mageskiftet sig to Gaarde
her til fra Kronen for sin Gaard Noes i Andst Hrd.; hans Søn Christen Madsen
solgte den 1631 med en Gaard og et Bol, kaldet Gravlund, til Erik Juel, der 1636
solgte den til Iver Vind; 1650 ejedes den dog atter af Erik Juel; den var der-
efter kun en Bondegaard. — Paa en Holm i Varde Aa, Knubholm, hvor Nørholm
fejlagtig siges at have ligget (Holmen hører dog til Thorstrup Sogn), har staaet
en Borg Kalsgaard, som 1373 af Laurids Olsen af Øse blev solgt til Vald. Atter-
dag og vistnok er nedbrudt af Dronning Margrethe.
I Øse-Næsbjærg Sogne døde 1659 186 Mennesker af Pesten.
Næsbjærg Sogn, Anneks til Øse, omgives af dette, Aarre og Grims-
trup Sogne samt V. -Horne Hrd. (den østl. Del af Varde Lands.) og
0. -Horne Hrd. (Thorstrup S.), fra hvilke Hrdr. det skilles ved Varde Aa.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil 0. for Varde. De noget højt-
liggende, ujævne Jorder (Møgelbjærg, 129 F., 41 M.) ere sandede og sand-
muldede, med Hedestrækninger mod V. og N. V. Agervig Plantage. Gennem
Sognet, der gennemstrømmes af Varde Aas Biaa Lilleaa, gaar Landevejen
fra Varde til Øse.
Fladeindholdet 1901: 6780 Td. Ld., hvoraf 1365 besaaede (deraf med Rug
327, Byg 122, Havre 582, Boghvede 65, Bælgsæd 13, Spergel 6, Frøavl 3, Bland-
sæd til Modenhed 38, Grentf. 10, Kartofler 99, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 1265,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have 13, Skov 94, Moser og Kær 134, Heder m. v
3266, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste, 859 Stkr. Hornkv
(deraf 403 Køer), 727 Faar og 333 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 102 Td.
36 Selvejergde. med 87 og 38 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, 1ja 1901
463 (1801: 264, 1840: 304, 1860: 301, 1890: 375), boede i 87 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 12 af Industri, 7
af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks. og 26 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Næsbjærg (c. 1340: Neersbyergh, Nersbiergh) med
Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1902), Mølle og Fællesmejeri; Vester-
vang; Biltofte; Agervig; Skonager (c. 1340: Skanør, ogsaa Skanær, 1461:
Skonær, 1541: Skonnor, senere Skoner). Sønderager, Gde. ; Kirkegde.
Næsbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
42. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant; i Murene findes profilerede Granitsten, maaske fra en Gesims eller Dobbelt-
sokkel paa Koret. Flere oprindl. Vinduer ses tilmur. Norddøren benyttes endnu.
Taarnet med Spir (siden 1811) og hvælv. Underrum med Rundbue ind til Skibet,
af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten (over Døren en spidsbuet
Niche og Firkløverornamenter), ere tilføjede i den senere Middelalder. Ny Altertavle
med et Maleri (Opstandelsen) af Jørgen Hansen fra 1902. Rigt udsk. Prædikestol
i Renæssancestil fra 1579. Romansk Granitdøbefont. Klokken, uden Indskr., er fra
den tidligere Middelalder.
Ved Næsbjærg er der undersøgt en større Gravplads fra den ældre Jærnalder.
Skads Herred. — Øse, Næsbjærg, Starup og Grimstrup Sogne. 749
Starup Sogn, Anneks til Aastrup i Gjørding Hrd., omgives af Øse og
Faaborg Sogne, Malt Hrd. (Lindknud S.), Slavs Hrd. (Vorbasse S.) og
Ø.-Horne Hrd. (Ansager S.). Kirken, noget vestl., ligger 23/4 Mil 0. N. 0.
for Varde. De højtliggende, temmelig jævne Jorder (højeste Punkt : Hald-
bjærg, 168 F., 53 M.) ere sandmuldede, sandede og skarpsandede, med store
Hedestrækninger, der dække hen imod 1/2 af Arealet. Af større Plantager
nævnes Starup PL, 380 Td. Ld., anlagt 1870, og Skovende PL, 21 8
Td. Ld., anl. 1899. Gennem Sognet løber Holme Aa.
Fladeindholdet 1901: 8600 Td. Ld., hvoraf 1364 besaaede (deraf med Rug
403, Byg 74, Havre 507, Boghvede 141, Bælgsæd 10, Spergel 11, Blands. til Mo-
denh. 47, Grentf. 7, Kartofler 110, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1359, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 499, Have 29, Skov 519, Moser og Kær 880, Heder m. v. 3823, Veje og
Byggegrunde 103, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 126 Heste, 686
Stkr. Hornkv. (deraf 367 Køer), 772 Faar og 220 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895:
74 Td. ; 35 Selvejergde. med 59 og 28 Huse med 14 Td. Hrtk. Befolkningen,
V2 1901: 396 (1801: 172, 1840: 208, 1860: 228, 1890: 306), boede i 83 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 269 af Jordbr., 2 af Gart-
neri, 8 af Industri, 8 af Handel, 1 af Daglejervirks. og 12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Starup (c. 1340: Stathorp), ved Holme Aa delt i
Nørre- og Sønder St., med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Vestterp; Hes-
selho med Biskole; Galstho. Gde. og Huse: Skovende, Pug/und. Tofterup, Gd.
Starup S., en egen Sognekommune, hører under Varde Købstads Land-
jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr. 11. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 41. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod
V. Skib og Kor med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit
samt Al (senere er anvendt smaa Mursten). Paa Nordsiden to oprindl. Vinduer,
omgivne af Rundstave, det ene med Bladornament. Taarnet, med hvælv. Underrum,
er opf. af Granitkvadre og store, røde Mursten i den senere Middelalder. Under en
Storm 1850 styrtede dets øverste Del ned, hvorefter Kirken blev restaur. 1850-53; Taarnet
fik Pyramidetag, de to gamle Døre tilmuredes, et Vaabenhus mod N. nedbrødes, og
Taarnrummet blev Forhal med Indgang fra N. Oprindl. Alterbord af Granitkvadre og
Al. Anselig, udskaaren Altertavle i gotisk Stil; i Midtpartiet Gud Fader med Sønnen,
Maria med Barnet og St. Morten samt underneden 12 mindre Helgenbilleder, i Side-
fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, med Opgang gennem
Muren, har Aarst. 1639. Over Korbuen et Krucifiks. Gotisk Degnestol; Præstestol
med Aarst. 1574. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Ved Kirkegaarden har der ifl. Præsteindberetn. 1638 været en hellig Kilde, St,
Syllatzes Kilde.
I Sognet har været en Hovedgaard Starupgaard, som Falk Gøye (f 1594) 1590
solgte til Frands Pol.
Grimstrup Sogn omgives af Annekset Nykirke, Skads og V.-Nebel
Sogne, Ø.-Horne Hrd. (Varde Lands.), Næsbjærg og Aarre Sogne samt
Gjørding Hrd. (Vejrup S.), fra hvilket det skilles ved Sneum Aa. Kirken,
mod S., ligger 2 Mil S. 0. for Varde og lige saa langt 0. N. 0. for Es-
bjærg. De højtliggende, ujævne Jorder ere muldsandede og sandede med
store Hedestrækninger. Flere mindre Plantninger, deriblandt „Lunden", Lev-
ninger af en Skov, nu til Dels Egekrat. I den sydl. Del ligger det c.
400 Td. Ld. store Grimstrup Egekrat, en Levning af en stor Skov.
Mod N. ligger Ulmosen; Alslev Aa udspringer i Sognet. Gennem den sydl.
Del gaar Landevejen fra Esbjærg til Kolding.
Fladeindholdet 1901: 8681 Td. Ld., hvoraf 2185 besaaede (deraf med Rug
7 50 Ribe Amt.
526, Byg 184, Havre 898, Boghvede 110, Bælgsæd 3, Spergel 6, Blandsæd til Mo-
denh. 116, Grøntf. 20, Kartofler 172, andre Rodfr. 150), Afgræsn. 1972, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1067, Have 30, Skov 430, Moser og Kær 558, Heder m. v. 2325,
Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 286 Heste,
1362 Stkr. Hornkv. (deraf 676 Køer), 1273 Faar, 551 Svin og 15 Geder. Ager
og EngsHrtk. 1895: 166 Td.; 63 Selvejergde. med 138, 89 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, »/„ 1901: 866 (1801: 492, 1840:
560, 1860: 663, 1890: 775), boede i 176 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26
levede af immat. Virksomh., 622 af Jordbr., 63 af Industri, 6 af Handel, 2 af forsk.
Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grimstrup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole og Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 257,322
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 21,916 Kr., Antal af Konti 755); Hjortkjær
(i et Enklave ved Sneum Aa) med Skole, Missions- og Forsamlingshus
(begge opf. 1901); Rovst (Rost) med Skole og Vandmølle; Rovs thøje med
Skole. Knolderjloe med Skole. Hinkbølgde. Spandale, Ringdate, Havdate
og Dyrbæk, Huse. Enkelte Gde. : Blaaholm og Knurborg, m. m.
Grimstrup S., en egen Sognekommune, hører under Varde Købstads
Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 38. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Flere oprindl. Vinduer, hvoraf nogle med
Halvsøjler og andre Prydelser, der tyde paa Overgangsstil (se Aarb. f. n. Oldk.
1894 S. 267), ere bevarede; Norddøren har en sjælden Overligger med Ornamenter;
Syddøren er tilmuret. Taarnet, af Granit og store, røde Mursten, med Hvælv.,
er fra den senere Middelalder; det er ommuret 1897. Altertavle fra kat. Tid i gotisk
Stil; i Midtpartiet Gud Fader med Sønnen og Maria med Barnet, i Sidefløjene Apost-
lene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra c. 1600, med Himmel
i Barokstil. Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
En Adelsmand Jens Jepsen i Rovsthøje nævnes 1449.
I 1659 døde 168 Mennesker i Sognet af Pesten.
Nykirke Sogn ( Vester -Nykirke), Anneks til Grimstrup, omgives af
dette, Skads og Sneum Sogne samt Gjørding Hrd. (Bramminge og Vejrup
S.), fra hvilket det skilles ved Sneum Aa. Kirken, nær ved Østgrænsen,
ligger c. 2x/2 Mil S. 0. for Varde og 21/4: Mil 0. N. 0. for Esbjærg. De
ikke videre højtliggende, noget ujævne Jorder ere muldsandede og sandede,
med lidt Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Esbjærg til Kolding.
Fladeindholdet 1901: 3964 Td. Ld., hvoraf 1247 besaaede (deraf med Rug
329, Byg 131, Havre 479, Boghvede 44, Bælgsæd 4, Spergel 3, Blandsæd til Modenh.
90, Grøntf. 13, Kartofler 74, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1180, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 629, Have 33, Skov 30, Moser og Kær 183, Heder m. m. 558, Veje og Byggegr.
92, Vandareal m. m. 12 Td. Kreatur hold 1898: 222 Heste, 990 Stkr. Hornkv.
(deraf 523 Køer), 775 Faar, 371 Svin og 15 Geder. Ager og EngsHrtk. 1895:
145 Td.; 42 Selvejergde. med 128, 50 Huse med 16 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse.
Befolkningen, */» 1901: 496 (1801: 340, 1840: 415, 1860: 447, 1890: 566),
boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 398 af
Jordbrug, 82 af Industri, 22 af Handel, 20 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Nykirke Kirke nær ved Sneum Aa og Byerne: (7/k^- (Omme)
med Biskole; Størsbøl med Kro, ved Kirken; Ravnsø (Ravnshede) med
Fattiggaard for Nykirke, Grimstrup og Brøndum-Nebel Komm. (opr. 1861
i den tidligere Præstegd., Plads til 30 Lemmer); Vong (Nørre- og Sønder-
V.) med Skole. Gummesmark, Gde. og Huse. Hov ed g aa rden Endrup-
Skads Herred. — Grimstrup, Nykirke og Faaborg Sogne. 7 51
holm har 23 Td. H. (hvoraf 3/4 Td. Bondejord), 510 Td. Ld. (deraf c. 190
i Vejrup S.), hvoraf 62 Eng, 38 Skov og Have, 135 Hede, Mose og Kær,
Resten Ager; 1 Lejehus. Har ager gaard. Endrup Vandmølle med Kro.
Aalbæk Vandmølle med Andelsmejeri (det sidste i Sneum S.).
Nykirke S., en egen Sognekommune, hører under Skads Hrd.'s Jurisdik
tion (Esbjærg) og Esbjærg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 37. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid (dog først Slutn. af 13. Aarh.) af Granit-
kvadre med profileret Gesims og Sokkel. Norddøren ses tilmuret, Sydd. er borte ;
flere oprindl. Vinduer med Prydelser ere bevarede (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 268
og 288). Det hvælv. Taarn, af Mursten, som ved en Restauration 1764 fik Pyra-
midetag, er fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af Mursten, er opf. fra ny
1764. Altertavlen er fra 1637 (restaur. 1898). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra 1637, skænk, af Jørgen Krag; Opgangen til den er gennem Muren. Stole-
stader fra 1581 og 1586. Endrupholms Ejere have haft Begr. under Koret. Epita-
fier over Etatsrd. Tøger Reenberg Teilmann, f 1788, og to Hustruer, og over Møller
Hans Tranberg, f 1791, og Hustru; Kisteplade over Birkedommer Hans Nielsen Fogh,
f 1781. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.
Endrupholm er oprettet af en By Endrup, som Claus Skeel fik ved Mageskifte
af Fr. II 1580. Efter hans barnløse Død 1590 blev den 1593 solgt til Christen
Vind, f 1605, hvis Datter Anne Vind bragte den 1609 til sin Mand Jørgen Krag,
f 1643, hvis Enke 1661 maatte overlade den for en Gæld paa 4495 Rd. til Søster-
sønnen Erik Krag til Bramminge osv., f 1672; hans Enke Vibeke Rosenkrantz skø-
dede den (36 Td. H.) 1686 til Provstiskriver Niels Nielsen, f 1708, hvis Søn Steffen
Nielsen Ehrenfeld, f 1741, overtog den 1717 efter Moderens Død. Hans Enke ægtede
1 742 Amtmd. Chr. Teilmann, f 1749, hvorefter den gik over til Sønnen Tøger Reen-
berg T., f 1788; Sønnen Tøger T., f 1827, som bortsolgte en Del af Godset, over-
tog E. 1801; derefter var Herredsskriver Friis Ejer; den solgtes 1833 for 15,500
Rd. Cour. til A. C. N. Nielsen (Fader til Historikeren Oluf Nielsen, som er født her
1838), der ejede den til 1862, hvorefter den 1863 købtes med 8 Td. H. Bøndergods
og Besætning for c. 80,000 Rd. af Kammerd. J. H. Jespersen; han bortsolgte Bønder-
godset og Afbyggergaarden Haragergd. og overdrog E. 1882 for 150,000 Kr. til
Sønnen H. J. Jespersen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, opf. 1770-1805,
bestaar af en Hovedfløj i to Stokv. og to Sidefløje i et Stokv., af Grundmur. Den
af Claus Skeel opf. Bygning var ligeledes i to Stokv. med to Sidefløje.
Nykirke var et eget Pastorat med Faaborg til Anneks, indtil det ved Reskr. af
16/12 1859 blev Anneks til Grimstrup, medens Faaborg fik Aarre til Anneks.
Faaborg Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Aarre,
Øse og Starup Sogne, Gjørding Hrd. (Aastrup og Vejrup S.) og Grimstrup
Sogn. Kirken, mod S., ligger 2x/4 Mil 0. S. 0. for Varde og 3 Mil 0. N. 0.
for Esbjærg. De højtliggende, ujævne Jorder (Gravhøj, 156 F., 49 M.,
med trig. Station) ere til Dels sandede, i Avtrup gode, med store Hede-
strækninger. Af Plantager nævnes Vrenderup PL, 200 Td. Ld., anlagt
1894; Mosekulturen har god Fremgang. I Nordøsthjørnet udspringer Sneum
Aa, som gennemløber en Del af det og derpaa danner Østgrænsen.
Fladeindholdet 1901: 11,471 Td. Ld. , hvoraf 3029 besaaede (deraf med
Rug 800, Byg 125, Havre 1196, Boghvede 196, Bælgsæd 15, Spergel 18, Frøavl 5,
Blandsæd til Modenh. 135, Grontf. 66, Kartofler 250, andre Rodfr. 223), Afgræsn.
2894, Høslæt, Brak, Eng m. m. 929, Have 41, Skov 288, Moser og Kær 913,
Heder m. v. 3196, Veje og Byggegr. 175, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold
1898: 327 Heste, 1423 Stkr. Hornkv. (deraf 789 Køer), 1864 Faar, 644 Svin og 21
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 152 Td. : 58 .Selvejergde. med 106, 136 Huse
med 45 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, */» 1901: 1167 (1801:
388, 1840: 566, 1860: 793, 1890: 1010), boede i 226 Gaarde" og Huse: Erhverv
7 52 Ribe Amt.
1890: 27 levede af immat. Virksomh., 810 af Jordbr., 77 af Industri, 25 af Handel,
o af forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Faaborg (c. 1340: Faburgh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Missionshus (opf. 1897), Forsamlingshus (opf. 1887), Telefonst.,
Faaborg Vandmølle og Kro ; Vrenderup med Skole ; Rodebæk ; Agerbæk
med Skole; Debel\ Aalunde\ Gjestlunde (Gistlunde) ; Fuglsig\ Slebsager
(Over- og Neder-S.); Avtrup. Kjærbjærg Huse. Tomp Møllegaard.
Faaborg S., en egen Sognekommune hører under Varde Købstads Land-
jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 1 1. Landstings- og Am-
tets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 40. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib (i tidlig Tid forlænget mod V.) og Kor, med flade Lofter, ere fra ro-
mansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel til Dels med Skraakant. Nordsiden har 2
tilmur. Dere, Sydsiden 1, Korets Sydside 1, hvis Overligger har Bladornament
og Dragefigurer; Korbuen og flere Vinduer (tilmur.), hvoraf nogle med Halvsøjler,
ere bevarede. Taarnet, med Hvælv., er af store, røde Mursten (senere ombygget;
paa Sydsiden: 1726), fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af Mursten, er ogsaa
senere. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600 med et Maleri (Christus med Discipl.
i Emaus) fra 1898 af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning. Præ-
dikestol ira 1608. Gammelt Krucifiks; Stolestader fra 1583. Klokken, uden Indskr.,
er fra den senere Middelalder.
Om Sognehistorien se S. 751.
Aarre Sogn, Anneks til Faaborg, omgives af dette, Øse, Næsbjærg,
Grimstrup og Nykirke Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l1^ Mil
0. S. 0. for Varde og 2*/2 Mil N. 0. for Esbjærg. De højtliggende, ujævne
Jorder ere overvejende sandede, dog til Dels gode og med megen Mergel;
en Del Hede.
Fladeindholdet 1901: 4839 Td. Ld., hvoraf 1483 besaaede (deraf med Rug
355, Byg 117, Havre 558, Boghvede 41, Bælgsæd 5, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh.
157, Grøntf. 28, Kartofler 105, andre Rodfrugter 114), Afgræsning 1370, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 801, Have 24, Skov 21, Moser og Kær 177, Heder m. m. 855,
Veje og Byggegr. 108 Td. Kreatur hold 1898: 207 Heste, 1037 Stkr. Hornkv.
(deraf 509 Køer), 906 Faar, 426 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
111 Td.; 41 Selvejergde. med 90, 71 Huse med 20 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 1901: 604 (1801: 252, 1840: 338, 1860: 439, 1890: 531),
boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh.,
416 af Jordbr., 67 af Industri, 3 af Handel, 1 af Daglejervirks., 25 af deres Midler,
og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aarre (1326: Orf, c. 1340: Ornæ, Orwe) med
Kirke, Skole, Andelsmejeri, Statstelefonst. og Kro med et 1902 tilbygget
Forsamlingshus; Gunderup\ Jyllerup med Skole; Tranbjærg. Brøndums-
agre, Gde. og Huse.
Aarre S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 39.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og Tuf, senere for en
stor Del ombyggede med Mursten, saaledes Korets Ostmur og Kirkens Nordside,
ombygget 1882; indtil da var der paa denne to Tufstensblindinger med Rundbue-
frise og Lisen. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, er fra den senere Middelalder;
det har vistnok før været højere (paa det staar: 1758); Vaabenhuset er af Mursten.
Altertavlen er nyere, med et Maleri af Thorvaldsens Christus. Interessant Granitdøbefont
Skads Herred. — Faaborg, Aarre og Sneum. 7 53
i Overgangsstil, med Udhugninger. Prædikestol i Renæssancestil fra 1618. Stole-
stader fra 1582. Udslidt Ligsten over Jep Olufsen Tranberg, f 1620, og Niels Lavesen
samt deres Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder. (Om Kirken
se J. Helms, D. Tufstensk. S. 168 og T. 67-69).
I Sognet dode 1669 af Pesten 94 Mennesker. — Om Sognehist. se S. 751.
Mellem Aarre og Gunderup er der 1892 undersøgt en meget stor Gravplads
fra den ældste Jærnalder; oprindl. bestod den sikkert af henved 1000 smaa, gan-
ske lave Tuer, men omtr. 8/4 var forlængst sløjfet. Hver Tue dækkede over et
Lerkar med brændte Ben. — Ved Gunderup er der fredlyst en anselig Gravhøj.
Sneum Sogn (hvoraf en Del hører til Gjørding Hrd.) omgives af An-
nekset Tjæreborg, Skads og Nykirke Sogne, Gjørding Hrd. (Bramminge,
Hunderup og Darum S.) og Vesterhavet (Fanø Bugt). Kirken, noget sydl.,
ligger c. 23/4 Mil S. S. 0. for Varde og l3/4 Mil 0. S. 0. for Esbjærg.
De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede med
store Enge langs Kysten (som ved Stormflod staa under Vand) og Sneum
Aa, som løber gennem Sognet og danner en Del af Østgrænsen mod Gjørding
Hrd.; Nordgrænsen dannes af Gummesbæk, der falder i Sneum Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Varde til Ribe og Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 3736 Td. Ld., hvoraf 1199 besaaede (deraf med Rug
311, Byg 130, Havre 461, Boghvede 73, Blands. til Modenh. 48, Grontf. 11, Kar-
tofler 85, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1347, Høslæt, Brak, Eng m. m. 905, Have 15,
Skov 10, Moser og Kær 80, Heder m. v. 105, Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold
1898: 197 Heste, 884 Stkr. Hornkvæg (deraf 514 Køer), 820 Faar, 276 Svin og
15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 199 Td.; 57 Selvejergde. med 154, 67
Huse med 23 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, i/2 1901: 664
(1801: 359, 1840: 423, 1860: 517, 1890: 620), boede i 133 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 45 levede af immat. Virksomned, 470 af Jordbr., 56 af Industri, 13
af Handel, 1 af Daglejervirks. og 35 af deres Midler.
I Sognet Sneum Kirke (c. 1340: Snethum, Snethom, Sneom), ved Sneum
Aa, og Byerne: Allerup (1342: Aldrop) med Præstegd., Skole og
Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 43,678 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 5461 Kr., Antal af Konti 200) samt Bro over Aaen til
Darum ; Spøttrup ; Opsneum med Skole ; Tømmerby med Skole ; Terpager
(de to sidste under Gjørding Hrd.). Hovedgaarden Sneumgaard har
17 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 42 Eng, 16 permanent Græsning, Resten
Ager; til Gaarden hører en Laksegaard, hvor der drives Lakse- og Aale-
fiskeri. Endrup- Posthus, Gæstgiveri, ved Landevejen; m. m.
Sneum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads og
Ribe Hrdr.'s Jurisdiktioner (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg og Ribe
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 36. og 16. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, der oprindl.
har haft Apsis, som allerede er nedbrudt i Middelalderen, ere fra romansk Tid af
Tuf og Granit paa Sokkel dels med Skraakant, dels med Hulliste; paa Nordsiden
Lisener og Rundbuefrise. I den senere Middelalder fik Skibet 3 Hvælvinger, Koret
1 (den eneste helt hvælv. Tufstenskirke i Omegnen af Ribe), og Taarnet, af Mursten
med hvælv. Underrum, tilføjedes (paa Vestmuren: 1772). Ved en Restauration 1891
(Arkitekt : Estrup) ombyggedes Koret, Skibet istandsattes, og et Vaabenhus mod S.
nedbrødes, medens Taarnrummet blev Forhal. Flere oprindl. Vinduer. Ny Altertavle
med Krucifiks, opsat 1891 ; den gamle Tavle, med et Maleri (Nadveren), hænger i
Skibet. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Aarst. 1604.
Orgel fra 1901. Paa Nordvæggen et Træbillede af Madonna. I den tilmur. Syddør
en Dør med middelalderlig Jærnbeslag. Epitafium over Præsten Venzel Galthen.
f 1736. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1443. (Om Kirken se J. Helms, D.
Tufstensk. S. 144-47 og T. 33-35).
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 48
7 54 Ribe Amt.
Sneumgaard er oprettet i Beg. af 17. Aarh. af Fr. Munk til Krogsgd. og Oksvang;
derpaa ejedes den af Peder Lange til Kjærgd., som 1638 solgte den til Wenzel
Rothkirck til Krogsgd., hvis Døtre 1668 skødede den (84 Td. H.) til Oberst Joach.
Schack til Bramslykke og Kjærstrup, f 1700; hans Søn Niels Rosenkrantz S., f 1731,
overtog den (87, Tiender 130, Kirkegods 22, Gods 331 Td. H.) 1716 for 25,667 Rd.,
og hans Søn Gehejmerd. Joach. Otto Schack-Rathlou (f 1800) skødede den 1758 (i
alt 575 Td. H.) til Biskop Peder Hygom, der købte den for Sønnen Justitsrd. Jak. Hygom,
som 1770 skødede den til Hans Erik Saaby til Brandtbjærg, f 1776; han skødede
den (87, Bøndergods 152 Td. H.) 1774 til Enke efter Byskriver i Varde Rasmus
Ollgaard, og hendes Arvinger solgte den 1777 (Bøndergods 207 Td. H.) til hendes
Søn Niels Rasmussen O., f 1783; hans Enke bragte den 1784 til sin 2. Mand Hak
Kampmann, som bortsolgte Bøndergodset og 1809 efterlod den til Sønnen Niels
Ollgaard K., f 1828, hvis Enke 1836 solgte den for 32,000 Rd. til cand. jur. A.
Mussmann, som 1856 solgte den lor 64,000 Rd. til Danielsen, f 1866, hvorpaa den
solgtes for 55,000 Rd. til H. Busch ; han udstykkede den og solgte de 1 7 Td. H. for
130,000 Kr. 1875 til den nuv. Ejer H.P.Hansen. — Den nuv. Hovedbygning,
1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1882. Den første Bygning, som vist ikke har haft
Grave, afbrændtes i Svenskekrigen 1659 ( i Haven er der i 1. Halvdel af 19. Aarh.
fundet Mursten); den anden opførtes vistnok lige efter.
Præstegaarden laa indtil 1621 i Sneum, da Kongen mageskiftede den til Fr.
Munk til Sneumgd. for en Gaard i Allerup, der siden har været Præstegaard.
Tjæreborg Sogn, Anneks til Sneum, omgives af dette, Skads og Jerne
Sogne samt Vesterhavet (Fanø Bugt). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
lV4Mil 0. S. 0. for Esbjærg og 21j2 Mil S. S. 0. for Varde. De lavtlig-
gende, mod N. noget bakkede Jorder eré sandede og sandmuldede med
en Del Enge. Gennem Sognet gaar Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 3598 Td. Ld., hvoraf 1290 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 330, Byg 143, Havre 477, Boghvede 75, Bælgsæd 5, Frøavl 8, Blands.
til Modenh. 32, Grøntf. 11, Kartofler 115, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 943, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 690, Have 20, Moser og Kær 112, Heder m. v. 478, Veje og
Byggegr. 62, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 186 Heste, 784 Stkr.
Hornkv. (deraf 533 Køer), 923 Faar, 309 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk.
1895: 183 Td.; 49 Selvejergde. med 108, 144 Huse med 52 Td. Hrtk. og 24 jord-
løse Huse. Befolkningen, V2 1901: 887 (1801: 487, 1840: 605, 1860: 739,
1890: 725), boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 60 levede af immat.
Virksomh., 461 af Jordbr., 101 af Industri, 40 af Handel, 5 af Skibsf., 1 af Dag-
lejervirks., 49 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
1 Sognet Byen Tjæreborg (1292: Thierburgh, c. 1340: Tiarburgh,
Tyærburgh) med Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opførte. 1890), Købmands-
handel, Kro og Jærnbanestation. Samlinger af Gde. og Huse: Tjæreborgvad,
Tjæreborgmark, Tradsborg, Krogsgaardmark med Skole, Klintholm. Ro-
borghus, tidligere vigtig Udskibningsplads for Baade, med Købmandshdl.,
Kro og Toldassistentbolig. Hovedgaarden Krogsgaard, med Vejr- og
Vandmølle, har c. 10 Td. H., c. 170 Td. Ld., hvoraf 40 Eng og 130 Ager,
desuden nogen Hede og Mose; 2 Huse. Tremgaard, m. m.
Tjæreborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
35. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og Tuf, det sidste i en
Del af Skibets Nordside, som har Rundbuefrise og Lisener, paa profileret Granit-
sokkel. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Skibet er i senere Middelalder forlænget
mod V., ligesom det hvælv. Taarn (paa Sydsiden: 1767, restaur. 1891) tilføjedes af
Mursten. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. fra ny c. 1891. Udsk. Altertavle i Barok-
stil; i Midtpartiet Nadveren; over Tavlen to legemsstore Træfigurer, Maria med
Barnet og St. Clemens (?), fra en katolsk Altertavle; ved Siderne de 12 Apostle.
Skads Herred. — Sneum og Tjæreborg Sogne.
755
Romansk Granitdøbefont med Kors og senere Udhugninger. Prædikestol i Renæs-
sancestil fra 1551, ligesom Malmalterstagerne. Epitafium af Sandsten og Marmor
over Wenzel Rothkirck, f 1655, og hans to Hustruer, med deres Bill. (med andre
begr. under Koret; Graven er tilmur. 1861); paa det smukke Smedejærnsgitter foran
staar: 1654. En Malmlysekrone i Renæssancestil. Orgel fra 1901. (Om Kirken se
J. Helms, D. Tufstensk. S. 197 flg. og T. 36-39).
Tjæreborg Kirkes Indre.
Krogsgaard tilhørte 1430 Iver Thomesen Lange, hvis Sønnesøn Peder Munk ejede
den 1436 og 1479, derpaa Sønnen Hans Munk, f 1535 her, dennes Sønner Chrf.
M., f 1582, og Jørgen M., f 1577, førstnævntes Datter Maren M., Lage Huitfeldts
(f 1590), f 1612 her, og Jørgen Munks Søn Fr. Munk, fra hvem den ved Indførsel
kom til Anders Friis, der 1624 solgte den til Claus Buchwaldt i Kiel, som 1626 af-
hændede den til Jørgen von der Wisch; derpaa ejedes den af Godske Rathlov 1635
og Sønnen Jørgen R., Wenzel Rothkirck, f 1655, og dennes Søn Hans R. (f 1673),
48*
756 Ribe Amt.
som 1672 skødede den (96 Td. H. med 2 Bøndergaarde) for 4000 Rd. Gæld til Sø-
steren Else R., der ægtede Major Fr. Sehested til Rydhave, f 1726, hvis 2. Hustru
som Enke skødede den (70, Gods 258 Td. H.) 1733 for 19,860 Rd. til Amtsforvalter,
Justitsrd. Jørgen Bruun, f 1759, der 1j5 1759 fik K. oprettet til et Stamhus for den
yngste Søn, Justitsrd. Joh. Ludv. Bruun (f 1796); men denne Bestemmelse ophævedes
atter 14/3 1760, og Arvingerne skødede den 1760 (70, Tiender 53, Gods 306 Td. H.)
til ovenn. J. L. Bruun, som 1792 fik Tilladelse til at bortsælge Godset og udparcel-
lere Gaarden, uden at den tabte sin Frihed; Enken døde 1801, og Sønnen Major
Bruun solgte den 1807 til Hirsch Dessauer, ved hvis Opbud den (8 Td. H. med
Mølle, Skads og Tjæreborg Kirketiende) 1817 købtes for 18,500 Rd. af Hans Chri-
stensen, f 1832; derefter ejedes den af Sønnen Niels Hansen, f 1873 og hans Søn
G. Hansen, f 1902, hvis Enke nu ejer den. — Den af W. Rothkirck ombyggede Hoved-
bygning bestod af 4 sammenbyggede, af Grave omgivne Fløje, hvoraf Hovedfløjen
var i to Stokv. med to Taarne ; to af Sidefløjene nedbrødes af Jørgen Bruun, Hoved-
fløjen 1825. Den nuv. Bygning er den 4. Fløj, Portbygningen (over den tilmur. Port
staar W. Rothkircks og Hustrus Navn samt Aarst. 1644), ret anselig i 2 Stokv. af
røde Munkesten.
Hr. Broder, Præst i Tiærburgh, nævnes 1324.
Jerne Sogn omgives af Annekset Skads, Brøndum og Guldager Sogne,
Esbjærg Købstad og Købstadsjorder, Vesterhavet (Fanø Bugt) og Tjære-
borg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. */4 Mil 0. N. 0. for Es-
bjærg. De temmelig jævne Jorder med enkelte Bakker ere sandede og grusede,
enkelte Steder lerblandede. Af større Plantager nævnes Jerne P/., anlagt 1902,
130 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Esbjærg-Lunderskov Banen og den vest-
jydske Længdebane samt Landevejene fra Esbjærg til Varde og til Kolding.
Fladeindholdet 1901: 4422 Td. Ld., hvoraf 1903 besaaede (deraf med Rug 366,
Byg 223, Havre 600, Boghvede 132, Spergel 7, Blandsæd til Modenhed 181, Grontf.
62, Kartofler 116, andre Rodfr 193, andre Handelspl. 23), Afgræsn. 1098, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 776, Have 48, Skov 16, Mose og Kær 140, Heder m. m. 328, Veje og
Byggegr. 103, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 233 Heste, 990 Stkr.
Hornkv. (deraf 699 Køer), 807 Faar, 547 Svin og 22 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 205 Td.; 71 Selvejergde. med 174, 68 Huse med 28 Td. Hrtk.
og 12 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1901: l453 (1801: 489, 1840: 566,
1860: 688, 1890: 992), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 96 levede
af immat. Virksomh., 687 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 105 af Industri, 24 af Handel, 6 af
Skibsf., 6 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet: Byerne: Jerne (c, 1340: Jarnæ, Jærnæ, Jærn) med Kirke,
Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1889) og Mølle; Vognsbøl (1445 : Wons-
bøl, 1488: Wogensbyll) med Esbjærg Vandværk (se S. 714); Spangsbjærg;
Boldesager (Baldersager) med Skole (2 Bygninger) og Ølbryggeri ; Kvaglund\
Novrup\ Veldbæk med Skole; Maade med Teglværk; Gammelby med Tegl-
værk; Uglvig\ Tovrup. Lykkegaarde. Paa Jerne, Boldesager og Gammelby
Marker ligge Forstæder til Esbjærg.
Jerne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads Hrd.'s
Jurisdiktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 33b. Kirken
tilhører 23 Mænd i Jerne og Esbjærg.
Den ret anselige Kirke, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor med Apsis,
Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel ved Korets Sydside. Skib og Kor med
Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Apsis, med
Halvkuppelhvælv. og Dobbeltsokkel, synes noget senere tilbygget. I den senere
Middelalder overhvælvedes Skib og Kor, ligesom Taarnet (oprindl. af Granit), Vaa-
benhuset, af Granit og Mursten, og Kapellet, væsentlig af Granitkvadre, tilføjedes, alle
med Bjælkeloft. Ved en Restauration i 1890 (Arkitekt: Axel Moller) ommuredes bl. a.
Taarnet og Sydmuren, en nordl. Indgang i Koret tilmuredes, og alle Vinduerne bleve
rundbuede. Der fandtes Rester af Kalkmalerier fra c. 1480 (se M. Petersen, Kalkm.
Skads Herred. — Tjæreborg, Jerne og Skads Sogne. 7 57
S. 4). Altertavle i Barokstil fra 1653 med Malerier, deribl. Nadveren. Romansk Gra-
nitdøbefont. Smuk Prædikestol i gotisk Stil med Himmel i Renæssancestil (restaur.
1890). I Skibet Epitafium over Præsten Maturin Castensen, f 1747; hans og fleres
Kister stod før i Kapellet (skal tidligere have været Sakristi), men nedsænkedes 1890
under Gulvet. I Kirkens Vestende staar et kat. Alterskab. — Paa Kirkegaarden en
middelalderlig Ligsten med 3 Kors samt Bogst. KLCD og Aarst. 1594 (senere indhug-
gede?).
I Spangsbjærg har ligget en adl.. Sædegaard, der 1429 tilhørte Lyder Esbernsen,
saa Ingeborg, Jep Jensens Efterlev.; 1624 solgte Fru Mette Skram, Christen Krags,
Spangsbjærg og S. Mølle til Jørgen Krag.
Skads Sogn, Anneks til Jerne, omgives af dette, Tjæreborg, Sneum, Ny-
kirke, Grimstrup, Nebel, Brøndum og Guldager Sogne. Kirken, noget vestl.,
ligger henved 1V4 Mil 0. N. 0. for Esbjærg og l3/4 Mil S. S. 0. for Varde.
De højtliggende, bakkede Jorder (Mølhøj, 113 F., 36 M., med trig. Station)
ere sandede og grusede med en Del Hede. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Esbjærg til Varde, Kolding og Ribe.
Fladeindholdet 1901: 5958 Td. Ld., hvoraf 1845 besaaede (deraf med Rug
425, Byg 202, Havre 681, Boghvede 68, Blandsæd til Modenh. 157, Grontf. 16,
Kartofler 99, andre Rodfr. 197), Afgræsn. 1263, Høslæt, Brak, Eng m. m. 912,
Have 7, Skov 30, Mose og Kær 137, Heder m. m. 1675, Veje og Byggegr. 78,
Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 1038 Stkr. Hornkv. (deraf
668 Køer), 963 Faar, 399 Svin og 13 Geder. A. og E. Hrtk. 1895: 181 Td.; 65 Selv-
ejergde. med 156, 67 Huse med 25 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen,
V2 1901: 718 (1801: 348, 1840: 421, 1860: 541, 1890: 677), boede i 145 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 522 af Jordbr., 74 af Industri,
17 af Handel, 1 af Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skads (Skadst; 1299: Skastath, c. 1340: Skasteth),
ved Landevejen , med Kirke ; Amdrup (Andrup), ved Landevejen, med
Forsamlingshus (opf. 1902); Briksbøl med Skole; Oksvang; Lunde (ved
Byen et Egekrat) med Skole; Sadderup; Smørpøt\ Solbjærg; Tude\ Knude.
Trekanten, Gde.
Skads S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 34.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den høje, anselige Kirke, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og stort Kor
samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre med iblandet
Tuf, med profileret Gesims og Sokkel dels med Skraakant, dels med Hulliste. I
tidlig Tid er Koret forlænget mod 0. og Skibet mod V. Flere oprindl. Vinduer,
Korbuen, de to Døre og en Dør paa Korets Sydside ere bevarede (sidste atter aabnet
1890). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, med
hvælv. Underrum, nu væsentlig af Mursten (oprindl. af Granit), tilføjedes. Paa
Korgavlen et Stenbillede af St. Huberts Hjort. Ved en Restauration 1890 (Arkitekt:
Estrup) nedbrødes et middelalderligt Vaabenhus mod S., af Granitkvadre, og Taarn-
rummet blev Forhal, med Indgang fra S. I Koret er der fundet Rester af Kalkmale-
rier fra c. 1480. Altertavle fra 1620 med Malerier. Romansk Granitdøbefont. Præ-
dikestol fra 1618. Gravmæle over Jørgen Bruun til Krogsgd., f 1759, og Hustru
(deres og andres Kister have indtil 1857 staaet i et adskilt Rum i Kirkens Vest-
ende), og et andet over Lambert Hansen, f 1788, og Hustru. Ligsten over Ungkarl
Hans Christensen, f 1742. Den meget smukke Klokke er støbt 1702 af Claus As-
mussen i Husum. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 88 flg.).
Oksvang var fordum en Hovedgaard, som tilhørte Ribe Bispestol og ved Refor-
mationen tilfaldt Kronen. Niels Jensen af O. c. 1400, Markvard Juel af O. 1488,
Henrik Stampe af O. 1539 og Fru Marine Spend, Hans Munks, 1543 havde den i
Forlening af Bispestolen. Kronen solgte den 1544 til Fru Marines Søn Chrf. Munk,
der faa Aar efter solgte den til sin Broder Jørgen M., hvis Søn Fr. Munk var
Gaardens sidste Ejer (se under Krogsgd, S. 755); 1636 hørte den ind under Krogsgd.
Ved den estl. Side af Byens Mark har der været et Voldsted.
Mod N. i Sognet ved de to Tinghøje har Herredstinget været holdt, indtil der
758
Ribe Amt.
1637 opførtes et Tinghus; 1747 fik Skads Hrd. fælles Tinghus med Malt-Gjørding
Hrdr. (se Vejrup S., Gjørding Hrd.).
Brøndum Sogn omgives af Annekset V. -Nebel, Skads, Jerne, Guld-
ager og Alslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 1 Mil N. N. 0.
for Esbjærg og 1 x/4 Mil S. for Varde. De noget højtliggende, ujævne Jorder
ere sandede, nogle lerblandede, for en Del gode med nogen Hede. Af
Plantager nævnes Esbjærg- Gjesing PL, 106 Td. Ld., anlagt 1891. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Esbjærg til Hjerting og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1901: 7171
Td. Ld., hvoraf 2340 besaaede
(deraf med Rug 490, Byg 373,
Havre 895, Boghvede 80, Bælg-
sæd 6, Blands. til Modenh. 121,
Grontf. 58, Kartofl. 132, andre
Rodfr. 185), Afgræsn. 1725, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1154, Have
35, Skov 205, Moser og Kær
223, Heder m. m. 1421, Veje og
Byggegr. 68 Td. Kreaturhold
1898: 306 Heste, 1491 Stkr.
Hornkv. (deraf 813 Køer), 1386
Faar, 670 Svin og 1 1 Geder. Ager
og Engs Hartk. 1895: 188 Td.;
64 Selvejergde. med 159, 73 Huse
med 28 Td. Hrtk. og 4 jordløse
Huse. Befolkningen, V2 1901:
786 (1801: 488, 1840: 580, 1860:
687, 1890: 733), boede i 155
Gaarde og Huse ; Erhverv 1890:
53 levede af immat. Virksomh. ,
553 af Jordbrug, 3 af Gartneri,
77 af Industri, 3 af Handel, 8
af forsk. Daglejervirks. og 36 af
deres Midler.
I Sognet Byerne: Brøn-
dum (Bryndum; c. 1340:
Brunnum, Brynnum) med Kir-
ke, Præstegd. (N. 0. for Byen),
Skole, Forsamlingshus (opf.
1890), Sparekasse (se Esbjærg
S. 717), Andelsmejeri; Balle
med Mølle; Gjesing, ved
Landevejen, med Skole; Kjær-
sing ; Brøndumdam ; Astrup ;
Forum (1335: Forthum) med Skole. Forumlund, Gde. (ved F. noget
Krat). Tarp, Gd. og Kro, ved Landevejen. Fuglbæk, Gde. Spangsbjærg,
Vejr- og Vandmølle.
Brøndum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads
Hrd. 's Jurisdiktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 32. Lægd.
Kirken tilhører en Del af Sognets Hartkornsejere.
Den højtliggende, anselige og interessante Kirke bestaar af Skib og Kor med
Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib
og Kor med Apsis ere opf. i Overgangsstil af Granitkvadre med Benyttelse af Tuf
i Indersiderne; Skib og Apsis have Dobbelt-, Kor Enkeltsokkel. Paa Korets Nord-
side en sjælden lille Dør, der oprindl. har været Gejstlighedens Indgang (atter aabnet
Dør i Brøndum Kirkes Kor.
Skads Herred. — Brøndum og V.-Nebel Sogne. 7 59
1887) og ved sin Form og Overligger er enestaaende i Jylland (se Aarb. 1. n. Oldk.
1896 S. 201 flg.). I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger (Koret 2, Skibet
4), medens Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælv. — under denne og i Koret store,
blindede Nicher paa Indervæggene — , og Taarnet, med Pyramidetag og hvælv.
Underrum (paa Taarnet staar Aarst. 1786 og 1871), Sakristiet og Vaabenhuset op-
fortes, af Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra 17. Aarh. Granitdøbefont med
Løvornament samt Runer og Kors paa Overkanten. Prædikestol med Himmel fra
c. 1600. Orgel fra 1902. I Koret Mindetavle over Præsten Chrf. Klagenberg,
f 1776. I Korhvælvingen er der fremdraget og restaur. Kalkmalerier (St. Laurentius'
Martyrdød) fra c. 1350, ligesom der andre Steder i Kirken fandtes Malerier, deribl.
Rester af et i Apsiskuplen, fra c. 1500. I Nicherne i Kor og Apsis har der været
malet Billeder af flere Ribebisper, af hvilke den sidste, som nævnes, var E. Monrad,
f 1650; men af dem findes nu intet Spor (se M. Petersen, Kalkm. S. 2). I Kirken
holdtes efter Reformationen Landemodet, vistnok til midt i 17. Aarh. (Om Kirken se
J. Helms, D. Tufstensk. S. 89 flg., og F. Uldall, i Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 200 flg.).
Ved Præstegaarden fandtes i 1890'erne Brudstykker af en Runesten, som nu er
i Nationalmus. i Kbh. (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 296). — I Præstegaardens
Have findes en gml. Døbefont eller muligvis et Vievandskar.
V.-Nebel Sogn, Anneks til Brøndum, omgives af dette, Skads og
Grimstrup Sogne samt V.-Horne Hrd. (Varde Lands.). Kirken, mod S.,
ligger lx/4 Mil S. S. 0. for Varde og omtr. ligesaa langt N. 0. for Esbjærg.
De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede, med
en Del Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Ribe.
Fladeindholdet 1901: 4544 Td. Ld., hvoraf 1275 besaaede (deraf med Rug
264, Byg 245, Havre 473, Boghvede 23, Blands. til Modenh. 36, Grontf. 74, Kar-
tofler 69, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 1178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 804, Have
18, Skov 22, Moser og Kær 170, Heder m. m. 1016, Veje og Byggegr. 54, Vand-
areal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 175 Heste, 875 Stkr. Hornkv. (deraf
439 Køer), 709 Faar, 319 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 126 Td.;
42 Selvejergde. med 112, 37 Huse med 12 Td. Hartk. og 3 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/» 1901:445 (1801: 221, 1840: 360, 1860: 443, 1890: 443), boede i 92
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 304 af Jord-
brug, 77 af Industri, 16 af Handel, 26 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nebel (c. 1340: Nybyl, Syndernybæl) med Kirke og
Skole; Søhale\ Skjærbæk; Hygum (1 306 : Hygom, 1473 : Hyghom) ; Lifstrup
(1323: Lipsthorp). Øllufvad, Kro, Mølle og Stampemølle. Hovedgaar-
den Øllufgaard har c. 16 Td. H., c. 420 Td. Ld., hvoraf c. 176 Ager,
50 Eng, 8 Beplantning, Resten Hede og Mose; til Gaarden hører en
Vandmølle. Vestervad, Gde. Skæfergaarde og Helsinghof, Gd. (Parceller
fra Øllufgd.), Helsingborg, Gd., Foldgd.
V.-Nebel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Varde
Købstads Landjurisdiktion (Varde) og Varde Lægedistr., i øvrigt under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Ud-
skrivningskr.' 31. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirhen bestaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, med senere indbygget Hvælv.,
begge i Overgangsstil, af raa og huggen Granit (senere til Dels ommuret med Mur-
sten) paa Sokkel med Skraakant, samt et i den senere Middelalder tilbygget lavt
Taarn mod V., med hvælv. Underrum, og Vaabenhus mod S., begge af Granit og
store røde Mursten; ved en Ombygning (maaske 1786, som staar paa Sydsiden) er
Taarnet til Dels skalmuret med smaa Sten. Et Par oprindl. Vinduer, hvoraf det ene
omgives af en Rundstav, som foroven sluttes af en Lillie, ere bevarede. Altertavlen
er ny (uden Værd). Granitdøbefont med Rundbuefrise. Udsk., smuk Prædikestol.
Under Koret en tilmur. Begravelse for Familierne Glambek og Staverskov; under
Taarnet har været en aaben Begr. for Øllufgd. 's senere Ejere.
Øllufgaard er opstaaet af Øllufby (Oelouf, udtales : Olle), hvis 3 Gaarde Niels
760 Ribe Amt.
Pedersen Glambek 4/6 1583 fik i Mageskifte af Fr. II; efter ham arvedes den af
Brodersønnen Fasti Staverskov, f 1607, hvis Datter Sophie S. bragte den til sine
Mænd Otte Kruse og Laurids Ebbesen; som Enke kom hun i Fattigdom under
Svenskekrigen, og 1664 maatte hun for en Gæld paa 2708 Rd. overdrage 0. til Fru
Margr. Reedtz, Enke efter Malte Sehested til Rydhave. Efter hendes Død 1697 til-
faldt 0. hendes Datter Birgitte Sophie Reedtz, g. m. Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg
og Dejbjærglund ; efter hans Død skødede Enken 1719 den (29, Tiende 20 Td. H.,
med en Del Gods) til Sønnen Viceadmiral Ulrik Kaas (f 1746), der paa Grund af
Gæld til Tordenskjolds Arvinger 1741 maatte sælge den (29, i alt 78 Td. H.) ved
Aukt. for 4855 Rd. til Søren Rygaard til Hesselmed, der 1742 transporterede den
til Forpagter Jens Nielsen Windfeldt, og han solgte den 1755 til sin Svoger, Herreds-
foged Henr. Ernst Bjerrum, f 1789, hvis Dødsbo solgte den for 5300 Rd. til Kan-
cellird. Peder Jak. Hygom; han udparcellerede den og solgte 1794 Hovedparcellen
(11, Afbygger 4 Td. H.) for 8890 Rd. til Svogeren, Ritmester C. Chr. Vilh. Irminger,
f 1797; hans Enke ægtede Forvalter Christen Fabricius, der 1800 solgte den (9 Td.
H.) for 8000 Rd. til Hans Ibsen Windfeldt til Lundgd. (f 1826), hvis Son Hans W.
overtog den 1807 for 7000 Rd., og dennes Søn Hans W. overtog den 1825 for 5540
Rd.; fra 1878 ejes den af Sønnen Chr. W. — Den nuv. Hovedbygning, een
Længe i 1 Stokv., er opf. 1805.
Alslev Sogn omgives af Annekset Hostrup, Guldager og Brøndum
Sogne samt V. -Horne Hrd. (Varde Lands, og Janderup S.), fra hvilket det
skilles ved Varde Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil V. S. V.
for Varde. De ikke videre højtliggende, noget ujævne Jorder ere san-
dede, til Dels grusblandede, med store Hedestrækninger og en Del Eng. Af
Plantager nævnes Hoffmanns PL, c. 70 Td. Ld., og PI. paa Toftnæs Hede
(se S. 705). Langs Alslev Aa, som gennemstrømmer Sognet, før den falder
i Varde Aa, gaar den af Hedeselskabet 1871 anlagte Alslev Kanal. Gen-
nem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Hjerting og den vestjydske
Længdebane.
Fladeindholdet 1901: 6342 Td. Ld., hvoraf 1418 besaaede (deraf med Rug
382, Byg 158, Havre 496, Boghvede 119, Bælgsæd 4, Spergel 8, Frøavl 14, Blands.
til Modenhed 54, Grontf. 5, Kartofler 98, andre Rodfrugter 80), Afgræsn. 1780,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 704, Have 24, Skov 66, Moser og Kær 108, Heder
m. m. 2081, Veje og Byggegr. 96, Vandareal m. m. 64 Td. Kreaturhold 1898:
177 Heste, 906 Stkr. Hornkv. (deraf 446 Køer), 1209 Faar, 432 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 53 Selvejergde. med 144, 44 Huse med 15
Td. Hrtk. Befolkningen, »/a 1901: 499 (1801: 361, 1840: 464, 1860: 456,
1890: 480), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 46 levede af immat.
Virksomhed, 376 af Jordbrug, 23 af Industri, 1 af Daglejervirks., 25 af deres Midler,
og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Alslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Mølle (x/4 Mil 0. for Byen) og Andels-
mejeri; Toftnæs; Vibeke (opstaaet ved Udstykningen af Visselbjærg, Navnet
efter Ejerens, Wøldikes Hustru); Torrup (1350: Thordorp) med Fattiggaard
(opr. 187 7, Plads for c. 30 Lemmer); Julsmark. Visselbjærg Gd. har c.
6*/2 H., c. 300 Td. Ld. Damsmark, Gd., Langsom, Gde., Knudsmark, Gde.
Alslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Varde Køb-
stads Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 28. Lægd. Kir-
ken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra Overgangstiden af Granitkvadre, den vestl. Del af Skibet dog af Tuf
med Rundbuefrise og Lisener, begge paa Dobbeltsokkel. Der findes Rester af Rund-
stave og Tympanon ved de oprindl. Døre, ligesom Vinduerne, hvoraf ses Spor, have
været prydede med Rundstave. I den senere Middelalder er Kirken bleven hvælv.,
ligesom Taarnet, med Hvælv, og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, med
Skads Herred. — Vester- Nebel, Alslev og Hostrup Sogne. 761
Tøndehvælv., ere tilføjede af Mursten. I Stedet for den gamle Altertavle, fra 1721,
er der nu siden 1873 et forgyldt Kors. Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af
16. Aarh. i Renæssancestil. Mindetavle over Fr. Liitzow til Visselbjærg og Hustru
Dorthea v. Ahlefeldt, opsat 1682 af hans 3. Hustru med Oplysning om, at deres
Begr. er under Altergulvet. Mindetavle over Hans Munk, f 1616. Desuden Minde-
tavler over Præsterne Oluf Jergensen Riber, f 1651, Oluf Christensen Toft, f 1677,
Hans Friis, f 1763, og Abraham Jessen, f 1787. (Om Kirken se J. Helms, D. Tuf-
stenskirk., S. 149-51 og T. 40-42).
Visselbjærg (1484: Wesselberg, 1492: Wesselbierg) har været en Hovedgaard,
der nævnes 1484 og vistnok allerede dengang ejedes af Ribe Bispestol. Af bispl.
Lensmænd nævnes 1492 Mikkel Eskilsen af V., Væbner Henrik Stampe 1508 og Niels
Lange, f 1565, der havde den i Forlening, da den efter Reform, tilfaldt Kronen, og
beholdt Forleningen; derefter forlenedes den til Jørgen Munk til Krogsgd. (f 1577),
som købte den 1567. Derefter ejedes den af Enken Dorthe Galt og Sønnen Hans
Munk, henrettet 1616, Anders Friis til Vrejlevkloster, Kai Ahlefeldt, der 1627 oplod
den til Sønnen Adolph Jørgen A., Enken Fru Margr. Ahlefeldt 1638 og 1651, som
1663 overdrog den til Svigersønnen Hofmester Fr. Liitzow, f 1680, hvis Arvinger
1696-98 solgte den til Regimentskriver Anders Hansen Rask, og han skødede den
(58, i alt 352 Td. H.) 1706 til Kmjkr., Major Dan. Rantzau til Florupgd., f 1726,
hvorpaa den 1727 købtes af Konferensrd. Ditl. Brockdorff. Hans Sønner solgte
den 1732 til Henr. Brockdorff, f 1745, hvis Børn, Ritmester Chr. Ehrenreich B.
og Charl. Augusta, ejede den til 1757, da de skødede den til Oberst Joach. Brock-
dorff, og han solgte den (58, i alt 288 Td. H.) 1758 for 18,100 Rd. og 20 Species-
dukater til Sebastian Wøldike, f 1774, som 1770 udstykkede Godset; efter Enkens
Død 1783 blev den (12, i alt 40 Td. H.) købt for 7103 Rd. af Mads Helvad, som
ved Aukt. 1790 solgte den (8, i alt 52 Td. H.) for 8660 Rd. til Søren Lund. Han
solgte den 1809 til Degnen Ole Frank Jessen for 10,000 Rd. Cur. ; hans Enke æg-
tede Matth. Thomsen, som 1850 solgte den til J. A. Willadsen; derpaa ejedes den af
A. H. Løgstrup, hvis Enke 1898 solgte den til Niels Jensen. — Af den gamle Hoved-
bygning, der har bestaaet af 4 Fløje, og som har været omgiven af Grave, lige-
som der har været Grave mellem Borge- og Ladegaard, staar nu kun den tidligere
Portbygning, 1 Stokv. af Grundmur. Hovedfløjen skal være nedbrudt af Jessen.
I Præsteindberetn. 1638 nævnes mellem Alslev Mølle og Toftnæs en St. Phal-
mers Kilde, som før havde været meget søgt for sin Lægedom, og over hvilken der
havde været et Hus med et Helgenbillede i (St. Folmers), medens et højt Kors be-
tegnede Stedet. Kilden findes endnu. — Ved Alslev skal der have været en anden
Lægedomskilde, Helligkilden.
Hostrup Sogn, Anneks til Alslev, omgives af dette, Guldager Sogn,
Ho Bugt og V. -Horne Hrd. (Billum og Janderup S.), fra hvilket det skilles
ved Varde Aa. Kirken, mod N., ligger henved l1^ Mil S. V. for Varde og
l3/4 Mil N. N. V. for Esbjærg. De ikke videre højtliggende, ujævne Jorder
(Bavnehøj, 103 F., 32 M.) ere sandede med Alunderlag, med store Hede-
strækninger (henved Halvdelen af Arealet); gode Enge ved Varde Aa.
En Del mindre Plantager, deribl. Hostrup PL, c. 60 Td. Ld. Gennem Sog-
net løber Hostrup (eller Kokspang) Bæk til Varde Aa. Landevejen fra
Varde til Hjerting gaar gennem det.
Fladeindholdet 1901: 4852 Td. Ld., hvoraf 908 besaaede (deraf med Rug
263, Byg 127, Havre 322, Boghvede 81, Spergel 9, Frøavl 13, Blandsæd til
Modenh. 4, Kartofler 56, andre Rodfr. 33), Afgræsn. 1164, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 286, Have 12, Skov 64, Moser og Kær 81, Heder m. v. 2263, Veje og Byggegr.
73 Td. Kreaturhold 1898: 118 Heste, 517 Stkr. Hornkv. (deraf 284 Køer),
874 Faar, 266 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 110 Td.; 39 Selvejer-
gde. med 86 og 45 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, */, 1901: 405(1801:
301, 1840: 341, 1860: 391, 1890: 393), boede i 84 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 267 af Jordbr., 26 af Fiskeri, 34 ai
Industri, 24 af Handel, 5 af Skibsf. og 28 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Hostrup (c. 1340: Horstorp) med Kirke og Forsam-
lingshus (opf. 1891); Kragense (1460: Kragens); Kokspang med Skole;
762 Ribe Amt.
Sønderhede (udflyttet) ; Sælborg (Sjælborg) med Skole. Kokspanggde. ; Mare-
bæk, Gde. ; Hjellund, Huse. Terphage, Færgested (Overfart over Varde
Aa til V.-Horne Hrd.). Sadbjærg (Heager), Kro ved Landevejen. Enkelte
Gde. : Træden, Myrtue, m. m.
Hostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
29. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor (som har haft
Apsis) ere fra Overgangstiden, af raa og huggen Granit samt Tuf, det sidste i Syd-
siden, som har Buer og Lisener (i Koret er indblandet Mursten); Skibet har Dob-
belt-, Koret Enkeltsokkel. Den tilmur. Syddør, af Tuf, med Sejler, ses tilmur. Skib
og Kor have i den senere Middelalder faaet Hvælvinger (2 i hvert), ligesom det
hvælvede Taarn, af Mursten, er tilføjet. Ved en Restaur. 1869 (Arkitekt: Winstrup)
blev et Vaabenhus mod S. nedbrudt, og Taarnrummet blev Forhal, med Indgang fra
S.; flere oprindl. Vinduer genaabnedes. Altertavle fra 1721. Granitdøbefont. Smuk
Prædikestol (med Aarst. 1586). Klokken, med Minuskelindskr., er støbt 1431 af
Peder Hansen. Uden for den tilmur. Syddør et Granitvievandskar. (Om Kirken se
J. Helms, D. Tufstensk. S. 152 og T. 43-45).
Ved Kokspanggaarde er der fredlyst en Gruppe af 21 mindre Gravhøje.
Indtil 1560 var Hostrup Hovedsogn med Alslev til Anneks.
Guldager Sogn omgives af Hostrup, Alslev, Brøndum og Jerne Sogne
samt Hjerting Bugt. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil N. N. V.
for Esbjærg og l1/2 Mil S. V. for Varde. Jorderne ere lermuldede og muld-
sandede, med Hedestrækninger mod N. og 0. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Hjerting til Varde og til Esbjærg samt gennem det nordøstl.
Hjørne den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1901: 5902 Td. Ld., hvoraf 1851 besaaede (deraf med Rug
449, Byg 242, Havre 565, Boghvede 180, Bælgsæd 5, Spergel 5, Frøavl 6, Bland-
sæd til Modenh. 105, Grontf. 49, Kartofler 88, andre Rodfr. 137, andre Handelspl.
20), Afgræsn. 1538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 23, Skov 84, Moser og
Kær 103, Heder m. m. 1548, Veje og Byggegrunde 110, Vandareal m. m. 13 Td.
Kreatur hold 1898: 227 Heste, 1175 Stkr. Hornkv. (deraf 758 Køer), 1169 Faar,
648 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 208 Td.; 70 Selvejergde. med
172, 112 Huse med 35 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901 •
1062 (1801: 840, 1840: 738, 1860: 1004, 1890: 1010), boede i 224 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomhed, 500 af Jordbr., 187 af
Fiskeri, 148 af Industri, 25 af Handel, 18 af Skibsf., 7 af forsk. Daglejervirks., 31
af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Guldager (1291: Gulakær, c. 1340: Gulagher),
ved Esbjærgvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895),
Vejr- og Vandmølle, Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Statstelefonst. ;
Ravnsbjærg, ved Esbjærgvejen; Tobøl, ved Esbjærgvejen; Hjerting (1378 :
Hyrtyngh), Ladeplads ved Kysten — 1/2 1901: 90 Huse og 390 Indb. —
med Skole, Friboligen „Frihavn" (for 4 trængende Sømænd eller deres
Enker, opr. 1856 ved Testam. af Ane Helene Bagge, f 1860, Enke efter
Konsul E. Mathiesen, f 1856; med Stiftelsen er forbundet et Legat paa
8000 Kr., hvis Renter uddeles til 2 gamle Sømænd eller deres Enker og
4 ugifte Piger paa over 40 Aar, desuden 2 Legater til Skolevæsenet i
Hjerting og til Oplærelse af Styrmænd), Stiftelsen „Fisker P. Pedersen Gram
og Hustru Marie, f. Rosenkildes Minde" (opr. 1899 for Enker efter for-
ulykkede Fiskere), Købmandshdlr. flere Haandværkere, Gæstgiveri, 2 Bade-
hoteller, Strandkontrol- og Statstelefonst.; Sædden (i 14. Aarh. : Sæthum,
1416: Sedæn; nu ofte Sædding) med Skole og „Sæddenstrand Fyr" (to
Skads Herred. — Hostrup og Guldager Sogne. 763
hvide, faste Ledefyr; Bagfyret, det østligste, vises fra et 45 F. højt, rødt
Jærntaarn med hvide Bælter, Flammens Højde: 84 F., Lysvidden 33/4Mil;
Forfyret, en 23 F. høj Træbygning, FL Højde: 40 F., Lysvidden 3 Mil;
paa Forfyret er desuden et fast Vinkelfyr); Fovrfeld med Fattiggaard (opr.
1862, PI. for 4 Lemmer, desuden Alderdomsasyl for 4). /egsmark, Gde.
Gaarden Sønderris har 11 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 40 Eng og Mose,
100 Hede, Resten Ager. Bovbjærg, Gd.; Frøkjær, Gd.; Sønderris Nygd.
Ifl. Fiskeriberetn. var der i Hjerting Kysttolddistrikt i 1901 i alt 56
Fiskere, som med 16 Dæksbaade fiskede, især Torsk, Kuller og Rødspætter,
til en Værdi af 36,400 Kr.
Guldager S., en egen Sognekommune, hører under Skads Hrd.'s Juris-
diktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 30. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre paa Dobbelt-
sokkel. Norddøren ses tilmur. ; Syddøren er ødelagt, en Dør paa Korets Sydside til
Dels ogsaa; i Korgavlen et oprindl., tilmur. Vindue. I den senere Middelalder ere
Murene forhøjede med Mursten, og Skib og Kor have faaet Hvælvinger (Koret 2,
Skibet 4), ligesom Taarnet (der før har været højere), med Hvælv., og Vaabenhuset,
begge af Mursten, ere tilføjede. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600; i Midtpar-
tiet Nadveren. Granitdøbefont, "tidligere med Himmel over fra 17. Aarh. Udsk. Prædike-
stol fra 17. Aarh. Over Korbuen et middelalderligt Krucifiks. I Vestenden et Pulpitur
med et 1859 skænk Orgel. Paa et Stolestade Aarst. 1546. Mindetavler over Chrf.
Kruse til Sønderris og Jfr. Sophie Vognsen, f 1679, samt over Præsterne Johs.
Krag, f 1772, og Niels Thorup, f 1803.
Sønderris har været en Hovedgaard, der 1546 ejedes af Mogens Kaas, derpaa af
hans Døtre Mette og Hel vig, førstnævntes Mand Chrf. Kruse, f 1599, der nævnes
som Ejer 1588, saa Mogens Krag til Agerkrog, som bortbyttede Gaarden til sin
Broder Christen Krag til Glomstrup, f 1622, hvorefter den tilfaldt Broderen Mogens
Krags Datter Else, g. m. Jak. Vognsen til Kongensgd., derpaa deres Datter Sophie
Vognsen, f 167^, under hvem den blev ødelagt i Svenskekrigen, og som 1667 maatte
pantsætte den (18 Td. H. med Mølle og Af bygger, samt 1 Gd. paa 4 Td. H.) for
HOORd. til Forvalter Peder Pedersen Fugelbeck, og han frasagde den 1688 dens
Frihed. Senere har den været ejet bl. a. af Amtsforvalter Rasmus Bundesen til Søvig,
som købte den (15 Td. H.) 1733 for 550 Rd. og solgte den 1735 til Regimentskvarter-
mester Svenning Andersen til Søndervang, f 1750, derpaa af Niels Spangsberg,
f 1783, Chr. Lykke Spangsberg, f 1790, hvis Enke ægtede Thomas Ganer, f 1828.
I 1880'erne købtes den for 86,000 Kr. af N. la Cour; den nuv. Ejer Hans Friis Nielsen
købte den 1900 for 110,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv., med to Stokv.
høje Fløje ved Enderne, er opf. 1890 (1667 var der en Hovedfløj paa 13 Fag).
Fovrfeld har været en Hovedgaard, der 1586 ejedes af Peder Madsen.
Hjerting var oprindl. et Fiskerleje; men da Varde Aa sandede til (se S. 709), fik
den Betydning som Ladeplads for denne By og hele Egnen. I 19. Aarh. tænkte
man endog paa at gøre den til Udførselshavn for Kvæg til England ; der anlagdes
i 1852 en c. 800 F. lang Landingsbro, og en Tid var der Dampskibsforbindelse med
Lowestoft; der udførtes en ret stor Mængde Stude til England og indførtes især
Tømmer fra Norge. Men den vanskelige Besejling af Hjerting Bugt og den stærke
Isgang, som Broen ikke kunde modstaa, gjorde, at Planen maatte opgives, og da
Esbjærg var gaaet af med Sejren (se S. 717), var det forbi med Hjertings Storheds-
drømme. Broen blev optaget 1860, og Skibsfarten er nu helt ophørt. Byens Hoved-
erhverv er nu Kystfiskeri (Torsk, Kuller og Rødspætter).
Ved Tobøl er der fredlyst en Gruppe af 12 mindre Gravhøje.
Privilegium for Hjerting, Ho og Oksby Sogne paa at søge Erhverv ved Sejlads,
af 28/7 1688, se Saml. t. j. Hist. 2. R. IV S. 350.
764
Ribe Amt.
Fanø ligger S. 0. for Skallingens Sydspids, fra hvilken den skilles ved
det c. 1/6 Mil brede Graadyb, medens Farvandet mellem Øens Nordøstspids
og Esbjærg (Fanø Bugt) er c. 1/i Mil. Fra N. N. V. til S. S. 0. er Øen
henved 2 Mil, medens dens største Bredde fra 0. til V. er henved 3/4 Mil.
Øen, hvis højeste Punkt, 68 F., 21 M., ligger nærved Sydspidsen, har
en temmelig jævn Overflade, der overvejende er dækket af Hede, Flyve-
sand og Klit (godt 3/5 af Arealet); kun mod N. omkring Nordby og
mod S. lige N. for Sønderho findes der nogle flade Strækninger, som
dyrkes. Langs hele Vestkysten strækker sig en Række Klitter og uden
for dem en bred Forstrand af fast Sand. Øen er 9717 Td. Ld. (0.97
□ Mil, 53,6 □ Km.); 1/2 1901 havde Øen 31 77 Indb. (1801 : 2230, 1840:
2678, 1860: 2963, 1890: 3202). Den udgør en egen Jurisdiktion, Fanø
Birk (se S. 649), og hører i øvrigt under Varde Amtstue- og Fanø Læge-
distr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. Den har to Sogne, Nordby
og Sønderho.
Af Fladeindholdet ere 742 Td. Ld. besaaede (se i øvrigt under Sognene),
1352 Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng, 1140 Skov og Plantage — deraf
er den 1892 anlagte Nordby Statsplantage 1004V2 Td. Ld. — , 52 Have,
360 Moser og Kær, 76 Veje og Byggegrunde og
5990 Hede, Flyvesand, Klit m. m. Agerbruget er
saaledes af forholdsvis ringe Betydning, og Engene
afgive ikke fuldt tilstrækkeligt Hø til Øens eget
Forbrug. Hovederhvervet er Skibsfart (1890 levede
37 pCt. af Befolkningen heraf), og Øens Handels-
flaade — der dog er i Nedgang siden 1896 paa
Grund af Sejlskibsfartens Tilbagegang og usædvanlig
mange Forlis — er meget betydelig, dog ikke saa meget
i Antal af Skibe, da disse ere store, til Dels Jærn-
sejlskibe, som beskæftiges i udenrigsk Fart; men i Regi-
stertonnage staar Flaaden kun tilbage for Kjøbenhavns og Marstals. Fiskeriet,
der i mange Aar har været ubetydeligt, er i den sidste Tid, til Dels paa
Grund af Sejlskibsfartens Tilbagegang, steget meget ved Anskaffelsen af
store Fiskerfartøjer med Motorer og med Motorbaade; ifl. Fiskeriberetn.
var der i 1902 ved Nordby Kysttolddistr. 1 Dæksbaad, 10 Kuttere og 30
mindre Baade; der fiskedes især Rødspætter, til en Værdi af 1092 Kr. ;
men de fleste Kuttere afæstte Ladningen i Esbjærg.
Ved Fanø Toldsted fortoldedes i 1902 af fremmede Varer bl. a.: Bom-
ulds- og Linnedmanufakturvarer 596 Pd., Vin 5122 Pd., Kaffe 3934 Pd., Stenkul 100,500
Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer 1106 Pd. og Tømmer og Træ 1093 Kbfd.
Til indenlandske Steder uden for Øen udførtes bl. a.: 1292 Pd. Kød, 78 Td. Smør,
26 Heste, 34 Stkr. Hornkvæg, 109 Svin, 4575 Pd. Uld, 14,092 Pd. Huder og Skind
og 260 Pd. tør og saltet Fisk. — Ved Udg. af 1902 var der hjemmehørende paa
Øen 74 maalte Baade og Fartøjer med 26,869 Tons Drægtighed (deraf 3 Damp-
skibe paa tiis. 236 T. og med 197 Hestes Kr.), hvoraf 23 vare paa 200 til 400 T.
hvert og 23 paa over 400 T. hvert. I udenrigsk Fart indkom 8 Skibe med 47 Tons
Gods; i indenrigsk Fart indkom 21 Skibe med 92 og udgik 18 Skibe med 7 Tons
Gods. Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1902, efter Fradrag af Godtg., 4122
Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 605 Kr., tiis. 4727 Kr. (556 Kr. mindre end i 1901).
Landbruget besørgedes tidligere mest af Kvinderne, da Mændene vare til Søs om
Sommeren. Dette Forhold er dog nu væsentlig forandret, efter at den oversøiske
Fart har afløst den tidligere indenrigske, men Kvinderne tage endnu Del i Landbruget.
I Dalstrøgene mellem Klitterne vokse Græs og Dværgpil („Vægger"), der afgive Føde
for den ret store Faarebestand ; de store Engstrækninger paa Øens Østside afgive
Fan© Segl.
Skads Herred. — Fanø: Nordby Sogn.
765
fortrinligt Hø. En Del ældre Sømænd søge Beskæftigelse ved Badestederne, som
blive meget besøgte i de senere Aar. Øen har ogsaa gode Betingelser for et moderne
Badeliv, dels paa Grund af sin ejendommelige Natur med den for sin særegne Skønhed
bekendte Klitbræmme og den brede Forstrand langs Vestkysten, dels paa Grund af
det særegne Præg, der hviler over Befolkningen. Kvinderne have endnu for en stor
Del bevaret den karakteristiske Nationaldragt, der noget minder om Amagernes ;
under Markarbejdet bære de ofte sorte Halvmasker („Struder") for Ansigtet paa
Grund af den barske Vestenvind og den stærke Sol. Boligerne ere næsten alle ens :
en lang, lav Bygning i eet Stokv. af røde Sten med Straatag; i den ene Ende er
Beboelseslejligheden, i den anden Bryggers eller Vaskerhus, Stalden og en lille Lo.
Til de fleste Huse høre en lille Have. Som alle Øboere holde Fannikerne stærkt
ved gamle Skikke og Sæder.
Øens Navn (c. 1340: Faanø) har man villet aflede af Ordet Fonn, o: Sne-
drive, en Hentydning til dens hvide Klitter. Øen, der er en Fortsættelse af Vest-
jyllands Klitdannelse, har sikkert tidligere været større, navnlig bredere end nu.
Sagnet vil ogsaa vide, at der i gamle Dage har været et tredje Sogn, Vesterho,
som er blevet bortskyllet ved en Stormflod, maaske 1555 eller tidligere, i Middelal-
deren ; den har i gamle Dage været delt i to Dele ved et Sund, der gik over Anne-
dal. Øen hørte fra gammel Tid som Bøndergods under Riberhus Ladegaard; men
WWmm
Klitter paa Vejen til Fanø Bad.
1741 lod Chr. VI den sælge ved Aukt. for c. 6000 Rd. til samtlige Beboere, der
købte den med Jagt- og Strandretten. Den gamle Ordning med Fællesjord har til
Dels endnu holdt sig, idet Oddens Indb. i Fællesskab eje en flere 100 Td. Ld. stor
Marskeng („Grønningen") paa Nordspidsen af Øen, som benyttes til Kreaturgræs-
ning. Øens Jorder ere ikke matrikulerede og udskiltede, men hver Ejer har sine
Jorder liggende i spredte Smaaagre. Der finder endnu Løsgang af Kreaturer Sted.
Hartkornsafgiften indbetales under eet af „Hartkornskassen", en Forening af Grund-
ejere, opr. 1867, som saa fordeler Afgiften mellem Grundejerne (der arbejdes dog
nu paa at afskaffe denne gammeldags Ordning). Ved Østkysten har man tidligere søgt
at indvinde Land til Eng ved den saakaldte „Udgrøftning'', idet man paa Vaderne gra-
vede smaa Grøfter; det mellem disse opskyllede Slik bliver højere og højere og hæver
sig efterhaanden over daglig Højvande. I 1874 gaves der saaledes en Privatmand
Koncession paa Indvindingen af et Areal paa 2600 Td. Ld., men Koncessionen er
ikke fornyet og Arbejdet ikke fortsat. Paa Østkysten er der flere Steder anlagt
„Fuglekøjer", en af Træplantning omgiven Dam eller lille Sø, hvorfra der udgaar
Kanaler, og hvori der ved Hjælp af Lokkeænder fanges Vildænder under udspændte
Staaltraadsnet. For Tiden er der 4, hvori der aarl. fanges flere tusinde Vildænder.
Nordby Sogn udgør den største, nordl. Del af Øen. Om Fanø Stats-
plantage og om Grønningen se ovfr. Desuden en Del smaa Plantager.
66
Ribe Amt.
Fladeindholdet 1901: 6834 Td. Ld., hvoraf 619 besaaede (deraf med Rug
202, Byg 208, Havre 126, Blands. til Modenh. 39, Kartofler 20, andre Rodfr. 18,
andre Handelspl. 6), Afgræsn. 339, Høslæt, Brak, Eng m. m. 678, Have 37, Skov
636, Moser og Kær 210, Heder, Klit m. m. 4259, Veje og Byggegr. 54 Td. Krea-
turhold 1898: 110 Heste, 658 Stkr. Hornkvæg (deraf 492 Køer), 2519 Faar,
230 Svin og 60 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 72 Td.; 18 Selvejergde. med
27, 270 Huse med 45 Td. Hrtk. og 205 jordløse Huse. Befolkningen, lj2
1901: 2408 — foruden 260, der vare til Søs — (1801: 1363, 1840: 1738, 1860:
1927, 1890: 2258), boede i 576 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 139 levede af
immat. Virksomh., 318 af Jordbr., 96 af Fiskeri, 465 af Industri, 244 af Handel,
Gade i Nordby.
701 af Skibsf., 182 af forsk. Daglejervirks., 97 af deres Midler, og 16 vare under
Fattigv.
I Sognet Byen Nordby, stor købstadlignende, tæt bebygget Landsby —
V2 1901: 412 Huse og 1767 Indb. — med flere to Stokv. høje Huse.
Byen gør et venligt, tiltalende Indtryk med sine af røde Sten opførte Huse
med hvide Fuger og Straatage; mange ligge med Facaderne mod N. og
S. paa Grund af de hyppige, voldsomme Vestenstorme. Byen er delt i flere
Dele; den nordligste, ved Østkysten, lige over for Esbjærg, hedder Odden\
sydligere ligger Nørby og S. for Nørby Byen og Rindby. Nordby har
Kirke (i Nørby), tre Kirkegaarde, den nordre ved Kirken, den 1895
anlagte nye vestre Kirkegaard V. for Plantagen og den søndre i Rindby
med et 1894 opf. Ligkapel; Missionshus (opf. 1888 i Nørby); For-
samlingshus (opf. 1898 i „Byen"); Præstegaard (i Nørby; den 1781
Skads Herred. — Fanø: Nordby Sogn. 767
opførte i Byen brændte 1901); Ting- og Arresthus, opf. 1876, i
Nørby (Bygmester: Hans Nielsen), af røde Mursten; ved en Paabygning
i 1897 (Arkitekt: Jensen, Ribe) er Bygningen tillige bragt til at give Plads
for Tvangsarbejdsanstalten for Ribe Amt; i Tinghuset findes Rets-
lokale, Værelse for Forligskommissionen og Arkiv samt Bolig for Arrest-
forvareren, der tillige er Opsynsmand ved Tvangsarbejdsanstalten ; Arresthuset
har Plads for 6 Arrestanter, Tvangsarbejdsanstalten for 15 Tvangsfanger
(i Tingstuen malede Portrætter af Birkefoged Søren Sørensen Dunck, 1700-
22, og Hustru). Endvidere er der Birkekontor; Kommuneskole i
Odden, opf. 1851 (udvidet 1862, 67 og 76) af røde Sten i 1 Stokv. ;
kommunal Realskole (opr. 1891, med Ret til at afholde alm. Forbere-
delseseksamen) af røde Sten i 2 Stokv. (Arkitekt: V. Holck); teknisk
Skole, i Odden, opf. 1892 af røde Mursten i 2 Stokv. i Forbindelse med
en Haandværker- og Industriforening (Arkitekt: Holck); Navigations-
skole (opf. 1894), med praktisk Sømandsskole og Skoleskib, Apotek;
Fanø Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1902 var Spar. Tilgodeh. 1,329,727
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 165,562 Kr., Antal af Konti 2224), Filial
af Esbjærg-Fanø Bank (se S. 7 17) og af Hånde lsb anken, 2 Møller,
Andelsmejeri og flere industrielle Anlæg, saaledes en Mineralvandsfabrik,
Kaffebrænderi, stort Skibsrederi (Nordby Skibsrederforenings Bygning er opf.
1891), m. m. samt flere Hoteller, Gæstgiveri og Kro. Byen har Postkontor
samt Telegraf- og Statstelefonst. — Posthuset, af røde Sten i to Stokv.,
er opf. 1897 — , Færgefart til Esbjærg (det c. 100 Aar gi. Færgemonopol
er perpetueret til Fanø Færgegaard) og Toldsted — Toldkammerbyg-
ningen, i 2 Stokv., er privat Ejendom — , hvorved er ansat en Told-
forvalter og 2 Toldassistenter (en er Strandkontrollør i Sønderho). Havnen,
hvis Anlæg begyndtes 1870, har 9-10 F. Vand i Indløbet og ved Færge-
broen, 3 å 6Va F- ved Havnebroen (Flodskifte c. 5 F.). I Rindby ligge
Skole, Fattiggaard (opr. 1857, Plads for 20 Lemmer) og Redningsstation.
Ved Vestkysten ude i Klitterne ligger Fanø Nordsøbad (anlagt 1891,
oprindl. af et Aktieselsk.) med stort Kurhotel samt to andre Badehoteller
(Hotel Kongen af Danmark og Strandhotellet), Villaer m. m. Det første
Vesterhavsbad blev dog allerede anlagt før Midten af 19. Aarh.
Nordby S., en egen Sognekommune, hører under de S. 764 nævnte
Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 68. Lægd. Kir-
ken ejer sig selv.
Kirken bestaar af et bredt Langhus (indv. 44 X 25 Al.), med fladt, gibset Loft,
et Vaabenhus mod N. og en Udbygning mod S. (Præsteværelse). Den er opf. 1786
(paa Østgavlen: HF, o: Præsten Hans Friis, og 1786) af røde Mursten uden særlig
Stil med et højt, paa Gavlene afvalmet Tag med sorte, glasserede Tagsten og et
lille Spir midt paa Tagrygningen. I Stedet for de tidligere store, firkantede Trævinduer,
sluttede af Elipsebuer, fik Kirken 1897 nye Vinduer i Rundbuestil (Arkitekt : Holck).
En Række Træpiller i Kirken tjener som Støttepiller. Alteret, ved Sydvæggen lige
for Indgangen, har et Maleri (Christus og den samaritanske Kvinde) fra 1864 af J.
Reinau. Prædikestolen, før over Alteret, nu ved Sydvæggen, er fra 1620 (restaur.
1894), i Renæssancestil. Mærkelig Malmdøbefont, vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh.,
med Krucifikser, Kors og Mandehoveder samt en paa Hovedet vendt Indskrift i go-
tiske Minuskier, der sidst er tydet: „hoc est baptisterium poenitentiae", o: dette er
Omvendelsens Døbefont (om Fonten, med hvilken Sagnet har haft travlt, idet der
snart fortælles, at den er skænket af Thyre Danebod, snart af Dronn. Dagmar, snart
at den er drevet op fra Havet, se Schiern, Hist. Studier II S. 279, J. Helms, i D.
Maanedsskr. VI 1857, S. 230 flg., og E. Rørdam, i Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 187
flg.). Orgelet, der er skænk. 1842 af Chr. VIII, staar paa et Pulpitur, der strækker
7 68 Ribe Amt.
sig langs hele Nordvæggen. Desuden findes den gamle, 1894 restaur. Altertavle,
en Malmlysekrone, flere mindre Lysekroner og Skibe samt to 1897 skænk. Glasmale-
rier med symbolske Fremstillinger af Daaben og Nadveren.
Oprindelig skal Øen kun have haft een Kirke. Før 1786 laa Kirken, som skal være
bygget 1574, */4 Mil S. for den nuv.; den ældste siges at have ligget midt paa Øen
i Rindby i St. Annæ Bjærge.
Sønderho Sogn, mod S., er det mindste paa Øen og i hele Herredet.
Paa Øens højeste Punkt (se S. 764) er trig. Station. Foruden en Del af
Nordby Statspl. ligge her to mindre Plantager.
Fladeindholdet 1901: 2883 Td. Ld., hvoraf 123 besaaede (deraf med Rug
35, Byg 46, Havre 30, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 4, Kartofler 3), Afgræsn.
130, Høslæt, Brak, Eng m. m. 205, Have 15, Skov 504, Moser og Kær 150, Heder,
Klit m. m. 1731, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 169
Stkr. Hornkv. (deraf 128 Køer), 1178 Faar, 74 Svin og 2 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 28 Td. ; 1 Selvejergd. med 1 og 256 Huse med 27 Td. Hrtk. Befolk-
ningen, !/2 1901: 769 — foruden 112, der vare til Søs — (1801: 867, 1840: 940,
1860: 1036, 1890: 944), boede i 245 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede
af immat. Virksomhed, 126 af Jordbr., 123 af Industri, 86 af Handel, 489 af Skibs-
fart, 29 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sønderho, ved Øens Sydøstspids, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Missionshus (indrettet 1887 i en ældre Bygning), Forsamlingshus
(opf. 1892), Lægebolig, Filial af Esbjærg-Fanø Bank, Andelsmejeri, Mølle,
Badeanstalt med Restauration (Afdeling af Fanø Nordsøbad), Kro, Told-
assistent- og Redningsst. (med Telefon til Nordby Redningsst.) samt Post-
ekspedition og Telegrafst.
Sønderho S., en egen Sognekommune, hører under de S. 764 nævnte
Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr. 69. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af et bredt Langhus (40 X 25 AL), med fladt Bjælkeloft, og et
Vaabenhus mod S. Kirken er opf. 1782 af røde og gule Mursten uden særlig Stil
med to høje Gavlkamme, der rage op over det lave Skifertag, der er opf. 1865 i
i Stedet for det tidligere Dobbelttag; ved samme Restauration ombyggedes Gavlene
til Dels, det nuv. Vaabenhus opførtes, og et Vaabenhus mod N. nedbrødes. Indv.
er Kirken tvedelt ved en Række Træsøjler. Ny Altertavle ved Østgavlen med et
Maleri (Christus i Getsemane) af Dorph, skænk, af Menigheden. Prædikestol i Re-
næssancestil fra c. 1600 (Himlen fra 1661). Granitdøbefont. Pulpitur langs hele
Nordvæggen. I Kirken flere gamle Lysekroner og Lysearme (deribl. en fra 17. Aarh.
i Form af en Slange fastholdt af et Løvehoved) samt Skibe. Ligsten over Ma-
trone Maren Jeskum, f 1715.
Den tidligere Kirke, der laa paa samme Sted, og som maatte nedbrydes paa
Grund af Brøstfældighed (se Saml. til j. Hist. IX S. 188), var ifl. D. Atl. forhøjet
1604, senere udvidet og 1753 omgivet med et Plankeværk af Hensyn til Sandflugten.
Grindsted, S. Tjo.
Slavs Herred.
Sogne:
Grene, S. 77,2. — Vorbasse, S. yj2. — Hejnsvig, S. J74.
lavs Herred, det nordøstligste i
Amtet, begrænses mod V. af
Ø.-Horne og Skads Hrdr., mod
S. af Malt og Andst Hrdr. og
mod 0. og N. af Vejle Amt
(Jerlev, Tørrild og Nørvang
Hrdr.) og Ringkjøbing Amt (N.-
Horne Hrd.). Størst Udstræk-
ning er fra N. V. til S. 0. over
4V4 Mil, fra V. til 0. højest
3 Mil. Den nordl. Del hører
til den jævne Sønder-Omme
Flade, den sydl. er en Del af
den bølgeformede,til Dels bakkede
Hejnsvig-Hjerting Bakkeø, hvis
højeste Punkt, Trindhøj, er
307 F., 96 M. Jorderne ere
næsten overalt sandede og gru-
sede med Sand og Al til Underlag og meget ufrugtbare, ogsaa paa Bakkeøen,
hvor de faa lerede Jorder ere kolde, med udstrakte Heder, der før saa godt
som helt have bedækket Herredet, men nu for en Del ere komne under
Kultur. Af Vandløbene nævnes Grindsted Aa, der løber gennem den nordl.
Del. Skov- og Plantagearealet er i alt 3273 Td. Ld. Det er Amtets og
hele Landets ufrugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. HIV2 Td- Ld- Paa 1
Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var Fladeindholdet 65,167 Td. Ld.
6,53 □ Mil, 360,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var Vi 1895 474 Td.,
Folketallet */, 1901: 3858 (1801: 1478, 1840: 1817, 1860: 2477,
1890: 3539). Det er det daarligst befolkede Hrd. i hele Landet, c. 591
paa 1 □ Mil, 1070 paa 100 □ Km. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti
med Andst og Malt Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Andst, Slavs
og Jerlev Hrdr. 's Jurisdiktion og under Amtets 6. Forligskreds.
Slavs Hrd. er først oprettet ved kgl. Brev af 18/8 1552. Tidligere herte de to
nordl. Sogne, Grindsted og Grene, til Jellingsyssel (Tørrild Hrd.), de to andre til
Almindsyssel (Jerlev Hrd.). Senere hørte det under Koldinghus Len (1584-93 dog
under Bygholm Len), og fra 1660 til Koldinghus Amt; se videre S. 650. At Herredet
i sin Tid har haft store Skove, vidne mange Stednavne om.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 49
7 70 Ribe Amt.
Der er 1896 talt c. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun 5 Stengrave (alle
i Vorbasse S.), Resten runde Gravhøje, for største Delen af den for den yngre
Stenalder i Jyll. karakteristiske, lave Form. De allerfleste vare dog sløjfede eller mere
eller mindre ødelagte; 1903 vare 17 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene
Vorbasse (c. 265) og Hejnsvig (245).
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 74 flg. — O. Nielsen,
Hist. Efterretn. om S. Hrd., i D. Saml. III S. 289 flg. — Indberetn. til Nationalmus.
om antikv. Undersøgelser i S. Hrd., af J. Helms, 1874.
Grindsted Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Grene
og Hejnsvig Sogn, Ø.-Horne Hrd. (Ansager og Ølgod S.), Ringkjøbing
Amt (N. -Horne Hrd.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Kirken, noget østl.,
ligger c. 42/4 Mil 0. N. 0. for Varde. De højtliggende, jævne Jorder med
enkelte fremragende Bakker ere sandede og skarpsandede, med store Hede-
strækninger (henved 1I2 af Arealet), som dog nu for en Del ere beplan-
tede. Det er især Jorderne omkring den fra 0. til V. løbende Grindsted
Aa, som ere opdyrkede; her findes gode Enge, der ere fremkaldte eller for-
øgede ved de af Hedeselskabet anlagte Vandingskanaler (Grindsted K., Plag-
borg-Sønderby K., Plagborg-Grindsted K., Sønderby K., Modvig K., Hors-
bøl K., Jerrig-Eg K., Morsbøl-Eg K., Eg søndre og nordre K.). Mod V.
ligge Engebjærg og Vejle Moser; den største er Sønderby Mose; paa Nord-
og Nordvestgrænsen løbe Simmels Bæk og Urup Vesterbæk. Af Planta-
gerne nævnes: Eg PL, 225 Td. Ld., anl. 1881, Morsbølhøj PL, 79 Td.
Ld., anl. 1887, Grindsted PI, 907 Td. Ld., anl. 1889, Fro deslund PL,
330 Td. Ld., anl. 1889, Sønder-Urup PI , 115 Td. Ld., anl. 1893, Aages-
lund PL, 100 Td. Ld., Morsbøl PL, c. 60 Td. Ld., og en Del af Utoft
PL (noget i Grene S.), 998 Td. Ld., anl. 1893. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Varde til Vejle, med Sidevej fra Grindsted til S. -Omme
og Hejnsvig, og Grene-Grindsted Mergelbane (se S. 371).
Fladeindholdet 1901: 23,943 Td. Ld., hvoraf 2971 besaaede (deraf med Rug
1027, Byg 140, Havre 895, Boghvede 343, Bælgsæd 65, Spergel 78, Blands. til Mo-
denh. 77, Grontf. 32, Kartofler 214, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 3903, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1218, Have 62, Skov 1356, Moser og Kær 2866, Heder m. v. 11,270,
Veje og Byggegr. 256, Vandareal m. m. 41 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste,
1784 Stkr. Hornkvæg (deraf 949 Køer), 1912 Faar, 550 Svin og 11 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 193 Td.; 69 Selvejergde. med 149, 127 Huse med
42 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 1227 (1801: 491, 1840:
554, 1860: 655, 1890: 955), boede i 213 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 63
levede af immat. Virksomhed, 716 af Jordbr., 72 af Industri, 25 af Handel, 16 af
forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grindsted (Grinsted; c. 1340: Grimsteth), ved
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Privatskole, meteorol. Station,
Missionshus („Pella", opf. 1891), Epidemihus (opf. 1903, med 8 Senge, for
c. 32,700 Kr., Arkitekt: N. Christoph Hansen), Apotek, Distriktslægebolig,
praktiserende Læge, Sparekasse for G.-Grene Sogne (opr. 1872; 3l/3 1901
var Spar. Tilgodeh. 134,986 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9598 Kr., Antal
af Konti 602), Andelsmejeri (Kildevæld), Mølle, Bageri, Købmandshdlr.,
Dampfarveri med Uldspinderi og Klædefabrik, Skotøjsfabrik, m. m., Kro,
Markedsplads (Marked i Juni og Sept.), Landbohjem, Postkontor og Telefonst. ;
Slavs Herred. — Grindsted Sogn. 7 71
Sønderby ■; Modviggaarde , ved Landevejen; Horsbøl; Morsbøl, med Skole
og Købmandshdl. ; Loft, ved Landevejen ; Jer rig (Jerig) ; Eg, ved Lande-
vejen, med Mølle, Købmandshdl. og Kro; Urup (Nørre- og Sønder-U.); Dv-
velsrække (Dybvadsrække) ; Nollund (Nørlund) med Skole; Grindsteddal
(eller Dal) ; Utoft (Udtoft) med Plantørbolig og Mosestation ; Hindum
(Hinnum) med Skole og Mosestation. Tudsborg (Kragmose), Gde. ; Vad-
bol, Gde. ; Kjærbol , Gd. ; Lamborg, Gd., med Skole (Vestre Skole);
Plagborg, Gd.; m. m. I Grindsted Plantage er Plantørbolig og meteorol.
Station.
Grindsted S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Andst
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Kolding), Varde Amtstue- og Grindsted Læge-
distr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
Lægd 70 (vestre Del) og 71 (østre). Kirken tilhører en Privatmand.
Den lave, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkelofter, og et senere
af Mursten tilbygget Vaabenhus mod S. De oprindl. Dele ere fra romansk Tid af
huggen og raa Granit paa profileret Sokkel. Koret, der før har haft Apsis, er maa-
ske tidligt ombygget. Over Syddøren en Tympanon med Christus og to Apostle;
Nordd. er tilmuret. Altertavlen, skænk. 1740 af G. Lichtenberg, har et Billede af
Nadveren med udsk. Figurer paa Siderne. Firkantet Granitdøbefont. Prædikestol fra
1626 i Renæssancestil. Udv. paa den jærnbeslaaede Kirkedør: 1652. Under Koret
Begr. for Ejere af Urup. Der er fundet Rester af Kalkmalerier fra Midten af 15.
Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 4). Klokken hænger i en Stabel paa en Høj 0.
for Kirken.
Sønder-Urup er opstaaet af en Hovedgaard Urup, som ved Aar 1400 ejedes af
Thomes Iversen Lange og vistnok derefter af hans Søn Oluf Thomesen og Sønne-
søn Lage Olufsen, og derefter af sidstnævntes Børn Mogens og Oluf Lagesen og
Alhed Lagesdatter, g. m. Henrik Wolstrup, hvilken sidste 1480 tog Vidne af Tørrild
Herredsting, at hans Hustrus Broder Oluf Lagesen havde kendt sig, sin Søster og
Thomes Iversens rette Arvinger at være Eneejere af U. ; Fru Alhed ejede U. endnu
1501. Siden kom U. til en Slægt Norby (forskellig fra Hr. Søren Norbys Slægt), der
før mærkelig nok synes at have beboet en lille fynsk Hovedgaard ogsaa af Navnet U.
Det er denne sidste, ikke Gaarden i Grindsted Sogn, hvortil Peder Norby skrev sig
1546; men hans Brodersønner Detlef, Henrik og Peder Norby ejede 1583 det jydske
U.; sidstn. blev halshugget 1595 for et begaaet Drab. Den næste Ejer var hans
Sen Bendix Norby til Lunderup, der 1642 blev landflygtig som indblandet i Niels
Arenfeldts Proces, men kom tilbage. Han blev ruineret under Krigen 1658-60 og
efterlod U. (14 Td. H.) til sin Datter Dorthe, f 1696, g. m. Enevold Munk (f 1681) og
derefter med Christen Krabbe, f 1731 (2. g. m. Anne Dorthea Blome, f 1726), der ogsaa
en Tid ejede Del i Mindstrup (se S. 368), og som 1689 gav Aikald paa U.'s Frihed.
Sidstn. blev udkøbt af U. af Lars Andersen Møller, f 1738, g. m. Enevold Munks
Sønnedatter Birgitte Sophie Munk; Møllers Datter bragte U. til sin Mand Jens Pedersen,
f 1750, hvorefter U. ved Aukt. solgtes til Th. Hansen, hvis Familie længe ejede den.
Gaarden, der har ligget ved den nordligste af Sønder-Urup Gaarde, har været om-
given af „Brandmur og brede Grave" og har haft Taarne; den blev ødelagt i Kri-
gen 1658-60. (Se J. Kierckebye, i Saml. t. j. Hist. III S. 411 flg.).
Gaarden Modvig ejedes 1687 af Enevold Munks Søn Peder Munk, f her 1705,
derpaa af Enken Birgitte Sophie Krabbe, f her 1737. — Eg havde alt 1480 fælles
Ejer med Urup, men beboedes 1586 af Jmfr. Maren Norby fra Urup og 1597 af
hendes Broderdatter Magdalene Norby, g. m. Mogens Munk; de afstod da Eg til
Christen Vind til Endrupholm, der 1601 afstod sine Ejendomme her til sin Broder
Albert Vind. — Jørgen Kaas skrev sig 1657 til Utoft og Hinnumgaard. — Ved
Nollund har der ligget to smaa Steder, „Nollund Kloster"; 1651 var „Kloster" to
Bol, som tilhørte Ribe Domkapitel.
Ved Grindsted er der fredlyst en Gruppe af 11 Gravhøje, ved Modvig 3 Høje.
Grindsted var oprindl. Anneks til Hejnsvig, indtil Grindsted blev Hovedsognet
1641; ved Reskr. af 80/n 1810 blev Hejnsvig Anneks til Vorbasse, medens Grene,
der før havde været Anneks til Vorbasse, annekteredes til Grindsted. Fra 17/4 1822
til 12/10 1832 var Hejnsvig dog atter forenet med Grindsted- Grene, medens Vorbasse
var forenet med Verst-Bække.
49*
772 Ribe Amt.
Grene Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Grindsted, omgives,
af dette, Hejnsvig og Vorbasse Sogne samt Vejle Amt (Tørrild og Nør-
vang Hrdr.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 5 */2 Mil 0. N. 0.
for Varde. De højtliggende, jævne Jorder, med enkelte fremragende Bakker
(Simmelbjærg, 222 F., 70 M., og Store Raabjærg, 218 F., 68,5 M.), ere
sandede og skarpsandede med Al til Underlag; henved 1/3 af Arealet er
Heder, hvoraf dog nu en Del er beplantet. Af Plantagerne nævnes en
Del af Utoft PL (se S. 7 70) samt Søndergaard og Lovlund PL, de to
sidste for største Delen under Siam PI. (se S. 7 75). Det er mest Jorderne
omkring Aaløbene og mod N. (hvor Hedeselskabet har anlagt Kanaler), der
ere opdyrkede. Gennem Sognet løber Grindsted Aa, ved Nordgrænsen Simmel
Bæk, der kommer fra Simmel Mose. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Varde til Vejle og til Kolding samt Grene-Grindsted Mergelbane (se S. 371).
Fladeindholdet 1901: 9953 Td. Ld., hvoraf 2085 besaaede (deraf med Rug
719, Byg 45, Havre 753, Boghvede 197, Bælgsæd 24, Frøavl 27, Blandsæd til
Modenhed 51, Grontf. 42, Kartofler 129, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 3147, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 574, Have 22, Skov 238, Moser og Kær 518, Heder m. v. 3179,
Veje og Byggegrunde 180, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 188
Heste, 998 Stkr. Hornkv. (deraf 577 Køer), 881 Faar, 301 Svin og 4 Geder. Ager
og Engs Hrtk. 1895: 76 Td.; 31 Selvejergde. med 52, 72 Huse med 24 Td. Hrtk.
og 1 jordløst Hus. Befolkningen, */a 1901: 638 (1801: 225, 1840: 258, 1860:
356, 1890: 568), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af
immat. Virksomh., 436 af Jordbr. , 49 af Industri, 19 af Handel, 11 af forsk. Dag-
lejervirksomh., 30 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet: Grene Kirke, mellem Byerne Grene og Sonder-Elkjær, og By-
erne: Grene (1291: Grenæ); Krog med Skole; Elkjær, S. for Lande-
vejen; Billund, ved Landevejen, hvor den deler sig til Vejle og Kolding,
med Skole, Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro og Telefonst. ; Ankelbo
med Missionshus (indrettet 1891 i den gml. Skole); Plovslund med Mose-
station. Løvlund, Gde., med Mølle og Købmandshdl.; Silkeborg, Gde. ;
Graahede, Gde.
Grene S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 7 3.
Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.
I Stedet for den lille romanske Granitkirke, som stod i Byen Grene ved Sognets
Sydvestgrænse, er der 1891 opført en ny Kirke i romansk Stil af røde Mursten
(Arkitekt: J. C. Fussing), som bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V.; lille
Tagrytter; Bjælkeloft. Af Inventariet er Prædikestolen (restaur.) og Granitdøbefonten
fra den gamle Kirke. Altertavlen er et Maleri (Christus og de to Disciple) af P.
Møller. I Vaabenhuset er indmuret to Ligsten fra den gml. Kirke over Herredsfoged
Niels Clemensen, f. 1631, og Hustru Sophie Christensdatter, 1. g. m. Herredsfoged
Iver Christensen. — Den gamle Kirkegaard ved Holme Aa er fredet.
Paa Silkeborg (i 17. Aarh. ogsaa kaldet Sikkeborg) boede 1687 og 1695 Fru
Helle Mormand, Enke efter Christen Norby til Lunderup.
Mellem Billund og Ankelbo har der staaet et Kors (mulig af Granit), som
nævnes i et Dokum. fra 1510.
Sognet har ligesom de andre Sogne i Herredet lidt af Sandflugt. — Om Sogne-
historien se S. 771.
Vorbasse Sogn omgives af Annekset Hejnsvig og Grene Sogn, Vejle
Amt (Tørrild og Jerlev Hrdr.), Andst Hrd. (Bække S.), Malt Hrd. (Lind-
knud S.) og Skads Hrd. (Starup S.). Kirken, østl. i Sognet, ligger c. 5
Mil 0. for Varde og 4 Mil N. N. V. for Kolding. De højtliggende, bølge-
formede Jorder med enkelte Bakker (Trindhøj, 307 F., 96 M., Dronningens-
Slavs Herred. — Grene og Vorbasse Sogne. 77 3
Høj, 283 F., 89 M.), ere overvejende sandede, stenede, grusblandede og
skarpsandede, mod 0. ved Fitting dog lerblandede, og ofte med Mergel;
henved 1/3 er dækket af Heder, som dog mere og mere opdyrkes og be-
plantes. Af Plantagerne nævnes Høilund- Søgaard PL, 805 Td. Ld., anlagt
1877, Skjødebjærg PL, 70 Td. Ld., anl. 1887, Baldersbæk PL, 1034
Td. Ld., anl. 1891, Fromsejer PL, 693 Td. Ld., anl. 1892, Slavgaards
PL, 664 Td. Ld., anl. 1894, Frederiksnaade PL, 180 Td. Ld., anl. 1897,
Honolulu PL, 142 Td. Ld., anl. 1902. I Sognet udspringe Ansager Aa
og Grindsted Aa, paa Sydgrænsen løber Holme Aa; mod 0. ligge flere
smaa Søer, hvoraf nævnes Knold Sø, c. 9^2 Td. Ld., Sand Sø, c. 5 Td.
Ld., Blind Sø, c. 9 Td. Ld., og Nørresø, c. 4 Td. Ld., og store Mose-
strækninger, som Østermose og Nørremose. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Hejnsvig til Esbjærg-Koldingvejen.
Fladeindholdet 1901: 18,080 Td. Ld., hvoraf 3657 besaaede (deraf med Rug
1180, Byg 138, Havre 1189, Boghvede 363, Bælgsæd 62, Spergel 18, Frøavl 9,
Blandsæd til Modenh. 203, Grentf. 46, Kartofler 202, andre Rodfr. 213, andre
Handelspl. 34), Afgræsn. 5021, Høslæt, Brak, Eng m. m. 849, Have 60, Skov 1199,
Moser og Kær 1270, Heder m. v. 5753, Veje og Byggegr. 248, Vandareal m. m.
20 Td. Kreatur hold 1898: 281 Heste, 1510 Stkr. Hornkv. (deraf 829 Køer),
2057 Faar, 576 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 134 Td.; 44
Selvejergde. med 82, 177 Huse med 51 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolk-
ningen, !/2 1901: 1097 (1801: 453, 1840: 590, 1860: 839, 1890: 1162), boede i
234 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh., 927 af Jordbr.,
72 af Industri, 21 af Handel, 1 af Skibsf., 37 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres
Midler, og 18 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Vorbasse (c. 1340: Worbas), ved Landevejen, med
Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1893), Fattiggaard for V.-Hejns-
vig Sogne (opr. 1878, Plads for 24 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Køb-
mandshdl., Kro og Markedsplads (Marked i April og Aug.); Fitting med
Skole, Mølle og Mosestation ; Frederiksnaade (Knurborg) med Plantørbolig ;
Lille- Almstok; Nebel med Skole, Sparekasse for V.-Hejnsvig Sogne (opr.
1873; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 178,045 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef.
14,972 Kr., Antal af Konti 619) og Mosestation; Kolbjørnsensfejde; Dons-
lund med Skole og Mosestation ; RisbøL Saml. af Gde. og Huse : Vorbasse-
Sønderhede ; Fittingkrat; Nebel-Lund; Rankenberg; Høilund med Skov-
ridergd. ; Moltkenberg (Over-M. eller Banken og Neder-M. eller Skjoldbjærg
med Skole). Enkelte Gde.: Mosgd.; Høilund- Søgaard; Fromsejer; Skjøde-
bjærg; Nygd.; Østervig; Slavgd.; Vormskjoldsdal; Sporonsgd.; Vejgd.;
Dalager gd., m. m.
Vorbasse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Andst
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Kolding), Varde Amtstue- og Grindsted Læge-
distr., 1 1 . Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
72. Lægd (i gejstl. Hens. hører siden 1895 Baldersbæk, Risbøl og Mosgd.
til Lindknud Sogn). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken („Hellig Legems Kirke"), der har været en meget søgt Valfartskirke paa
Grund af den hellige Kilde (se ndfr.), er en Korskirke, der bestaar af Skib og Kor,
anseligt Tværskib mod V. og V. for dette igen et ret anseligt Taarn, samt Vaaben-
hus mod S. ved Tværskibet. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre
(Skibets øvre Halvdel dog af Mursten) paa Sokkel med Skraakant; paa Skibets
Nordside ses et af de oprindl. smaa, rundbuede Vinduer. I den senere Middelalder, vist-
nok i 14. Aarh., da de nedenn. to Kirker vare nedlagte, tilføjedes Tværskibet og
Taarnet (restaur. 1885), væsentlig af Mursten; Spidsbuer fra Tværskib til Skib og
774 Ribe Amt.
Taarn. Vaabenhuset er yngre. Hele Kirken har Bjælkeloft. Altertavle i Renæs-
sancestil fra 1599. Prædikestol fra 1594. Granitdøbefont. I Skibsgulvet 3 udslidte
Ligsten, de to fra 1631 og 1654, den tredje ogsaa fra 17. Aarh. Klokken, med
Minuskelindskr., er støbt 1504 (se Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 623). Af kgl. Breve
af b\x 1567 og 25/5 1596 ses, at Kirken da var meget brøstfældig. (Se Vignetten S. 769).
Donslund har været en Hovedgaard, der i 16. Aarh. tilhørte Anders Christensen
Sandberg, derefter hans Svigersøn Joh. Juel 1562 og saa dennes Sønner Niels og
Christen Juel (f 1608); sidstnævntes Enke Karen Strangesen (bekendt af det Be-
drageri, hun var Genstand for fra Chrf. Rosenkrantz) solgte 1609 D. til Margr.
Bille, der solgte den til Chrf. Gersdorff (f 1635), som solgte den 1625 til Maren
Norby; derpaa ejedes den af Bendix Breide 1648 og Bendix Norby til Urup 1651;
1660 havde den 26 Td. H. Den blev fradømt hans Søn Peder Norby paa Grund
af Skatterestancer, og den blev nu en Fæstegaard, som Staten ejede til henved Midten
af 18. Aarh. En stensat Kælder, der findes ved Donslund (oprenset 1902), er Rest af
Hovedgaarden.
Christen Juel til Donslund skrev sig 1597, til Fisbølgaard; Anders Christensen
Sandberg havde 1564 mageskiftet sig den til af Kronen. — Ved Slavgaard, der
har givet Herredet Navn, holdtes i sin Tid Herredstinget. — Skjødebjærg blev (c.
800 Td. Ld.) 1847 købt af Grev Moltke Huitfeldt for deraf at oprette en Monster-
gaard.
Til at opdyrke Heden indkaldte Regeringen 1760 her ligesom i Nabosognet Randbøl
(se S. 391) tyske Kolonister, som fik anvist de da helt øde Byer Knurborg, som fik
Navnet Freder iksnaade, og Skjoldbjærg, som kaldtes Moltkenberg. Til den første
kom alle de katolske, til den sidste alle de lutheranske Kolonister. I Beg. gik det
godt; der oprettedes Skoler, den kat. Gudstjeneste besørgedes af Præsten fra Fre-
dericia, den lutherske af Sognepræsten i Vorbasse, der projekteredes en Kirke og
anlagdes en Kirkegaard ved Frederiksnaade ; men allerede 1765 droge de fleste
Kolonister bort.
Sognet er bekendt af Fægtningen ved Vorbasse 29/2 1864, da danske Dragoner
overrumpledes af westfalske Husarer, men slog Angrebet tilbage og toge 34 Mand
til Fange.
I Vorbasse By er der 1896 rejst en 3 Al. høj Granitsten, med Indskr., til
Minde om E. M. Dalgas.
Det store Marked, der afholdes i Aug. i Vorbasse, har sin Oprindelse af et Marked
ved en hellig Kilde, som laa i Sydvesthjørnet af Kirkegaarden (nu forsvunden), og
som endnu i Beg. af 17. Aarh. søgtes af syge. Paa Grund af Uordener, der forefaldt
her, blev Markedet, der oprindl. holdtes Christi Legemsdag, ved kgl. Brev af 23/7
1653 forbudt og henlagt til Kolding. Markedet fortsattes dog trods dette Forbud,
men holdtes da Kildedagen x/6; først 1802 henlagdes det til 5/8.
Flere Stednavne vise, at Sognet i gamle Dage har været rigt paa Skov, og det
har ogsaa været langt mere beboet, idet det har haft 3 Sogne. Mod S. 0. ved
Fitting har der nemlig ligget en Kirke (af Granit og Tuf), som dog allerede
laa øde i første Halvdel af 14. Aarhundrede, og mod N. 0. ved Almstok har der
staaet en anden, »Røde Kirke" (af Granit og røde Mursten), hvis Grundvold endnu
kan ses. Mange udsk. Træsager fra sidstn. Kirke fandtes endnu i Slutn. af 19.
Aarh. i en Bondegaard, men brændte med den; et Messingfad, som for nogle Aar
siden fandtes ved Lille-Almstok, menes ogsaa at hidrøre fra Kirken. Den nævnes
c. 1340 i „Ribe Oldemoder", men er ved en kort efter tilføjet Bemærkning betegnet
som øde, hvad der vel maa være sket i den sorte Døds Tid. Sagnet siger, at hele
Befolkningen uddøde i Pestens Tid undt. en gammel Kone og hendes Datter, som
ægtede en vejfarende ung Karl, der kom nordfra, og fra dem nedstammer den nuv.
Befolkning. — Om Sognehistorien se i øvrigt S. 771.
Ved Vorbasse er der fredlyst en meget anselig, trekamret Langdysse, c. 200
F. lang, samt en Gravhøj omsluttende et mindre, stensat Gravkammer.
Litt. : P. N. Frost, Stat.-oeconom. Beskr. over Waarbasse og Heinsvig Sogne,
Borris 1819.
Hejnsvig Sogn, Anneks til Vorbasse, omgives af dette. Grene og
Grindsted Sogne samt 0. -Horne Hrd. (Ansager S.) og Skads Hrd. (Starup
S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 4^2 Mil 0- N. 0. for
Varde. De højtliggende, bølgeformede Jorder med enkelte Bakker (Præste-
Slavs Herred. — Vorbasse og Hejnsvig Sogne. 7 7 5
høj, 270 F., 85 M., med trig. Station) ere sandede, flere Steder med
Mergel, med store Hedestrækninger, som dog nu for en Del opdyrkes og
beplantes. Af Plantagerne nævnes Lundgaard PL, 290 Td. Ld., anlagt
1898, og Stam PL (til Dels ogsaa i Grene S.), 942 Td. Ld., anl. 1900.
Paa Nordøstgrænsen løber Grindsted Aa. En Landevej fører fra Hejnsvig
til Esbjærg-Koldingvejen.
Fladeindholdet 1901: 13,191 Td. Ld., hvoraf 2770 besaaede (deraf med Rug
889, Byg 134, Havre 916, Boghvede 322, Bælgsæd 41, Spergel 11, Froavl 6,
Blands. til Modenh. 148, Grontf. 52, Kartofl. 153, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 3549,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 616, Have 34, Skov 480, Moser og Kær 1179, Heder
m. v. 4320, Veje og Byggegr. 233, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898:
207 Heste, 1225 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Koer), 1337 Faar, 434 Svin og 13
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 72 Td.; 20 Selvejergde. med 27, 131 Huse
med 44 Td. Hrtk. og 12 jordlose Huse. Befolkningen, ^a 1901 : 896 (1801:
309, 1840: 415, 1860: 627, 1890: 854), boede i 179 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh. , 705 af Jordbr., 61 af Industri, 4
af Handel, 1 af Daglejervirks., 71 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hejnsvig (c. 1340: Hinghælswi, 1476: Hendens-
wich), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Købmandshdlr. ;
Gilbjærg med Skole; Klink med Missionshus (opf. 1890). Saml. af Gde.
og Huse: Egebjærg; Askjær; Eugdal; Bo/ding; Trøllund med Mosestation ;
Søllingdal; Vingborg; Davgaard, Huse; Donslund Kro og Vandmølle
samt Fiskerhuse (i Enklaver i Vorbasse S.). Rishøjhus ; Kahtrinebjærg,
Gde. ; Søgde. ; Lundgaard, Plantørbolig ; m. m.
Hejnsvig S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 74.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus ved Vestgavlen. Skib, af raa,
og Kor, af huggen Granit, begge med Bjælkeloft og paa Sokkel med Skraakant, ere
fra romansk Tid; Spor af oprindl., rundbuede Vinduer. Vaabenhuset er opf. 1856,
da Kirkens Mure forhøjedes betydeligt og forlængedes mod V., alt af Mursten.
Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600 (istandsat 1740 af G. Lichtenberg). Prædike-
stol i s. Stil med Juelernes Vaaben og Aarst. 1592. Granitdøbefont, halvt indmuret
i Væggen. Paa Præstestolen staar 1627. Klokken, i en Stabel ved Kirken, har lat.
Indskr. og Aarst. 1547.
Gilbjærg var 1584 en lille adl. Sædegaard, der tilhørte Mads Raale. — Paa
Askjær skal Christen Juel til Donslund have boet.
Ved Hejnsvig er fredlyst en af de 4 Præstehøje. — Om Sognehistorien se S. 771.
Andst Herred.
Sogne:
Verst, S 777. — Bække, S. 777. — Lejrskov, S. 779. — Jordrup, S. 780. — Andst,
S. 781. — Gjesten, S. 783. — Skanderup, S. 784. — Sest, S. 785. — Hjarup,
S. 786. — Vamdrup, S. 787.
ndst Herred, det sydøst-
ligste i Amtet, begrænses
mod V. og N. af Malt
og Slavs Hrdr., mod 0.
og S. 0. af Vejle Amt
(Jerlev, Brusk og N. -Tyrs-
trup Hrdr.) og mod S. af
Sønderjylland. Største Ud-
strækning fra N. til S. er
henved 3V4, fra V. til 0.
2V2 Mil. Det hører til Jyl-
lands Højdeparti og gen-
nemskæres af Halvøens
Hovedvandskel; højeste
Punkt, 311 F., 98 M.,
ligger i den østl. Del.
Overfladen er til Dels bak-
ket og Jordbundsforhol-
dene meget afvekslende,
snart lerede, snart san-
dede, men oftest med Mergel til Underlag; i de nordvestl. Egne, som
mere have det vestl. Jyllands Præg, ere de overvejende sandede, og her
findes ogsaa nogen Hede. Af Vandløbene mærkes Aakjær Aa, som løber
mod S. til Kolding Aa. Denne sidste danner med sin Biaa Vester-Nebel
Aa en Del af Østgrænsen, en anden Biaa, Vejen Aa, en Del af Vestgrænsen ;
i den sydl. Del løber Kongeaa, som danner noget af Sydgrænsen. Naar und-
tages den nordvestl. Del, er der spredt Skov over hele Herredet, 3827 Td.
Ld. Det er Amtets frugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. 24 Td. Ld. paa
1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var Fladeindholdet 60,300 Td. Ld.
<6,04nMil, 332,6 □ Km.), Folketallet Va 1901: 12,863(1801: 3883
1840: 7310, 1860: 9683, 1890: 11,945). I gejstl. Hens. udgør det eet
Provsti med Slavs og Malt Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Andst
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion og under Amtets 1. Forligskreds.
Andst Hrd., i Vald. Jrdb. : Anstathæreth, hørte i Middelalderen til Almindsyssel,
senere til Koldinghus Len og fra 1660 til Koldinghus Amt: se videre S. 650.
Andst Herred. — Verst Sogn. 7 7 7
Der er 1897 talt c. 365 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf 3 Langdysser, 1 Lang-
høj, Resten runde Gravhøje; et stort Antal var dog sløjfet eller mere eller mindre
forstyrret; 1903 vare 10 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene Bække (c.
140), Andst (60), Lejrskov (40), Verst og Vamdrup (hvert 35).
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 84 flg. — Præsternes
Indtægter i A. Hrd. 1690, i Saml. t. j. Hist. 2. R. I S. 1 Hg. — Indberetn. iil National-
mus, om antikv. Undersøgelser i A. Hrd., af J. Helms, 1874.
Verst Sogn omgives af Annekset Bække, Gjesten, Lejrskov og Jordrup
Sogne samt Vejle Amt (Jerlev Hrd.). Kirken, noget sydl., ligger henved
21/2 Mil N. V. for Kolding. De højtliggende, mod N. jævne, mod S. bak-
kede Jorder ere mod N. sandede, mod S. 0. ler- og muldblandede og frugt-
bare. Ved Østgrænsen ligger Skjærsø, c. 53 Td. Ld., hvoraf en Del hører
til Sognet (Resten til Jordrup S.); mod S. Verst Skov. Ved Vestgrænsen
løber Eskildbæk, ved Østgrænsen Aakjær Aa. Gennem den nordl. og
vestl. Del gaar Landevejen fra Vejle til Foldingbro, i Sydvesthjørnet Vejen
fra Vorbasse til Kolding-Esbjærgvejen.
Fladeindholdet 1901: 4483 Td. Ld., hvoraf 1624 besaaede (deraf med
Rug 404, Byg 95, Havre 506, Boghvede 66, Bælgsæd 8, Frøavl 10, Blands. til
Modenh. 218, Grøntfoder 70, Kartofler 49, andre Rodfrugter 194, andre Handelspl.
4), Afgræsn. 1363, Høslæt, Brak, Eng m. m. 585, Have 26, Skov 258, Moser og
Kær 432, Heder m. m. 117, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur ho ld
1898: 175 Heste, 824 Stkr. Hornkv. (deraf 498 Køer), 451 Faar, 459 Svin og 4 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 90 Td. ; 22 Selvejergde. med 69, 74 Huse med 20 Td. Hrtk.
og 18 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 554 (1801: 180, 1840:411, 1860:
558, 1890: 560), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede
af immat. Virksomh., 371 af Jordbrug, 120 af Industri, 19 af Handel, 2 af forsk.
Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Verst (c. 1340: Wyrsteth) med Kirke (N. for Byen),
Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1881), Mølle. Tersbølgd. Husted,
Gd. ; Margretheborg, Gd. ; m. m. Thorsted (Vester-T.), Huse, ved Lande-
vejen, med Skole.
Verst S., een Sognekommune med Annekset, hører under Andst m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 84. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
I Stedet for den romanske, brøstfældige Granitkirke (Skib og Kor, der oprindl.
havde haft Apsis, samt et af Mursten senere opf. Vaabenhus mod N.) er der 1896
opført en ny Kirke (indviet 3/12 1896) paa den gamles Plads, af røde Mursten
(Arkitekt: J. C. Fussing). Den bestaar af Skib og Kor med fladt Loft. Af Inventariet
mærkes Granitdøbefonten fra den gml. Kirke.
Chr. IV lod ifl. D. Atl. i Præstegaarden indrette et Par Værelser til Brug for sig,
naar han var paa Jagt paa Egnen; der saas endnu 1769 Spor af mange Fiske-
parker.
I Verst Skov ligger en Plads, af Befolkningen kaldet „Trælborg" ; den har for-
hen undertiden været opfattet som en gammel Befæstning, men er i Virkeligheden
kun en ganske naturlig, rund Højning.
Om Præsten Niels Tøxen i Verst (f 1755) se Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 407 flg.
og 581 flg.
Bække Sogn, det største i Herredet og Anneks til Verst, omgives af
dette og Gjesten Sogn samt Malt Hrd. (Læborg og Lindknud S.) og Slavs
7 78 Ribe Amt.
Hrd. (Vorbasse S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil N. V. for
Kolding. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede
med Al, Sand, Grus og enkelte Steder Rødler til Underlag; mod S. findes
Mergel. Navnlig mod N. er der en Del Hede. Af Plantager nævnes Skjøde-
gaards PL, c. 30, og Kragelunds PL, c. 20 Td. Ld. Paa Østgrænsen
løber Eskildbæk („æ Skjelbæk" ?). I Sognet krydses Landevejene fra Vejle
til Foldingbro og fra Vorbasse til Kolding-Esbjærgvejen.
Fladeindholdet 1901: 8281 Td. Ld., hvoraf 2689 besaaede (deraf med Rug
736, Byg 125, Havre 929, Boghvede 126, Bælgsæd 33, Spergel 5, Frøavl 27,
Blandsæd til Modenh. 239, Grentf. 28, Kartofler 121, andre Rodfr. 320), Afgræs-
ning 2676, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1083, Have 42, Skov 120, Moser og Kær
673, Heder m. m. 892, Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold
1898: 275 Heste, 1310 Stkr. Hornkv. (deraf 807 Køer), 968 Faar, 635 Svin og 8 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 152 Td.; 50 Selvejergde. med 110, 121 Huse med 41 Td.
Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 930 (1801: 374, 1840: 520,
1860: 755, 1890: 939), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af
immat. Virksomhed, 665 af Jordbr., 125 af Industri, 28 af Handel, 5 af forsk. Dag-
lejervirks., 54 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
////<"
Runemindesmærket paa Bække Mark.
I Sognet Byerne: Bække (i Vald. Jrdb.: Bæcky, c. 1340: Bekky,
Bækkye), ved Vejlevejen, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1900), For-
samlingshus (opf. 1890), Sparekasse for Verst-B. Komm. (opr. 1875; 31/3
1901 var Spar. Tilgodeh. 92,645 Kr., Rentef. 33/5-4 pCt., Reservef. 8860
Kr., Antal af Konti 580), Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Mar-
kedsplads (Marked i Sept.) og Valgsted for Amtets 4. Folketingskr. ; Asbo,
ved Vejlevejen, med Skole; Kragelund, ved Vorbassevejen, med Skole og
Købmandshdl. Eskildbæk, Gd. og Huse; Bavnhuse ; Dal, Gd. og Huse;
Skjødemark, Huse. Tejlgaard, c. 7 Td. H., 235 Td. Ld. ; Skjødegaard, c.
4 Td. H., 250 Td. Ld. ; Hamborg, Gde. ; Romling, Gd. og Huse; m. m.
Bække S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Grindsted
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr.
som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 83. Lægd. Kirken tilhører nogle
Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt stort Vaabenhus mod N. Skibet er fra ro-
mansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel; Sydsiden er vist helt omsat i 16.
eller 17. Aarh.; eet oprindl., tilmur. Vindue ses. Koret, der er meget yngre end
Skibet, er af raa og kløvet Granit og Mursten. Under Korets sydl. Vindue er ind-
muret en Tympanon med en siddende Christus og to andre Figurer. Vaabenhuset,
Andst Herred. — Bække og Lejrskov Sogne. 7 79
af Mursten, har svejet Renæssancegavl og Blindinger. Skibet har kasseteret Loft
med Rosetter, Koret alm. Bræddeloft. Altertavlen er fra 1860; i Midten i en Niche
Thorvaldsens Christus i Gibs. Granitdøbefont. Prædikestol med Himmel i sen Re-
næssance fra 1638. I Korbuen et gmlt. Krucifiks. Kirken er til Dels beklædt med
Panel fra c. 1600, fra hvilken Tid Stolestadernes Endestykker ogsaa ere. Der er
fundet Spor af Kalkmalerier paa Skibets Nordmur.
Uden for Kirken ved Vaabenhuset staar en Runesten, som 1810 fandtes i
Kirkegaardsdiget ; 1858 fik den sin nuv. Plads. Paa den over 5 F. høje Sten staar:
„Ravnunge-Tove og Funden og Gnyble de tre gjorde Thyres Høj". En anden Rune-
sten fandtes nedsunken i Jorden 1858 ved en af de to Kalægumshøje (1638;
Karlslegoms Høje) J/2 Fjerdingvej N. for Kirken; Stenen, der ligesom Højene er
fredet, rejstes atter 140 F. fra Højen paa sin oprindl. Plads yderst i en Række af 8
toppede Sten (oprindl. har Rækken sikkert bestaaet af langt flere Sten; mulig
har der endog været en dobbelt Stenrække, der gik ud fra Højen og løb sammen i
Runestenen) ; det hele gør et ret storartet Indtryk. Paa den 4 F. høje Sten staar :
„Rævne lod opkaste dette Stenkummel efter sin Moder Viborg". (Se Wimmer, D.
Runemindesm. II S. 33 flg. og 85 flg.). — I Sognet fandtes desuden tidligere en
stor Sten, som blev kløvet i Slutn. af 18. Aarh. (ført til Nørholm og benyttet til
Trappe og Trug), og til hvilken et gammelt Sagn knyttede Saxos bekendte Fortælling,
at Harald Blaatand var i Færd med at lade den føre til sin Moder Thyres Grav-
høj, men opgav Arbejdet, da en Mand paa hans Spørgsmaal, om han nogensinde
havde set et Menneske drage en større Byrde, svarede, at han havde set hans
Søn Svend nylig drage hele Danmark til sig. — Ved Bække er tillige fredlyst en
tokamret Langdysse.
. Skjødegaard, der tidligere hørte til Vorbasse Sogn, blev 1584, da Kongen
oprettede et Faarehold her, lagt til Bække Sogn, som dengang hørte under Jerlev
Hrd.; 1633 blev dog Faareholdet atter ophævet.
Lejrskov Sogn omgives af Annekset Jordrup, Verst, Gjesten, Andst
og Skanderup Sogne samt Vejle Amt (Brusk Hrd.), fra hvilket det skilles
ved V.-Nebel Aa. Kirken, noget sydl., ligger c. I1/* Mil V. N. V. for
Kolding. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt: 98 F., 30 M.)
ere frugtbare, ler- og sandmuldede. Paa en Del af Vest- og paa Sydgrænsen
løber Aakjær Aa. Mod N. en sammenhæng. Skovstrækning (Ferups, Vraa
og Ure Skove). Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Kolding til
Varde og Ribe, ligesom Banen fra Kolding til Lunderskov berører Sydgrænsen.
Fladeindholdet 1901: 7122 Td. Ld., hvoraf 3864 besaaede (deraf med Hvede
27, Rug 551, Byg 474, Havre 1196, Boghvede 14, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh.
499, Grøntf. 179, Kartofler 70, andre Rodfr. 840, andre Handelspl. 6), Afgræsn.
1343, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Have 56, Skov 594, Moser og Kær 177, Veje og
Byggegr. 125, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 421 Heste, 2275 Stkr.
Hornkv. (deraf 1507 Køer), 429 Faar, 1665 Svin og 70 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 407 Td. ; 94 Selvejergde. med 364, 132 Huse med 35 Td. Hrtk. og
85 jordløse Huse. Befolkningen, */s 1901: 1561 (1801: 621, 1840: 1127,
1860: 1417, 1890: 1483), boede i 293 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede
af immat. Virksomhed, 1090 af Jordbr., 6 af Gartneri, 242 af Industri, 24 af Handel,
16 af forsk. Daglejer virks., 46 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lejrskov (c. 1340 kaldes Sognet: Ærstath, Ærste,
Ersteth, endnu 1638: Erst) med Kirke (0. N. 0. for Byen), Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Missionshus (opf. 1897) og Fattiggaard
(opr. 1861, Plads for 40 Lemmer, delvis Alderdomsasyl) ; Egholl med
Skole, Forsamlingshus (opf. 1880) og Mølle; Ure; Vraa med Sparekasse
(opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 19,787 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 2351 Kr., Antal af Konti 84), Skole og Mølle samt Margrethes-
minde, Gd. ; Ferup med Skole ; Ferup- Nyvang; Højrup med Andelsmejeri.
Kirsbøl, Gde. ; AsbøU Gde. ; Lysgaard, Gde. ; Brunkjær, Huse. Nørupgaard
har 13V2 Td. H., 172 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 21 Skov, Resten Ager:
780 Ribe Amt.
2 Huse og en Smedje. En Gaard (Vanggd.) i Lejrskov har 14 Td. H.,
176 Td. Ld., hvoraf 8^2 Eng, 1/2 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Ferupgaard
har 13 Td. H., 229 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 38 Skov, Resten Ager. Andre
Gde. : Hundsholt, Højrupgd., Hvolbølgd., Skovgd., Tanggd., Ager sb øl,
Aakjærdal med Træuldfabrik, Kildeværk med Klædefabrik, paa de to sidste
tillige Udrugningsanstalt af Fiskeyngel (flere Steder i Sognet findes Fiske-
damme).
Lejrskov S., een Sognekommune med Annekset, hører under Andst m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr.,
11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd
7 9 (vestre Del) og 80 (østre). Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.
Den høje, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, Taarn mod
V. af samme Bredde som Skibet og stort Vaabenhus mod S. Skib og Kor (som
har haft Apsis) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant;
Korgavlen er af Mursten. Flere oprindl., rundbuede Vinduer ses (nogle tilmur.).
Taarnet, hvis Underrum har to smalle Hvælvinger og Spidsbue ind til Skibet, og
Vaabenhuset ere tilføjede i den senere Middelalder af Munkesten. Kirken blev restaur.
1764. Ny Altertavle med et Maleri af Møller i Kolding. Prædikestol fra 16. Aarh.
Romansk Granitdøbefont med Ornamenter, Rundbuer, Figurer m. m. I Taarnet
Mindetavle over Præsten Henr. Morvilles Hustru Maren Nielsd. Gudme, f 1746.
Der er fundet Rester af Kalkmalerier fra c. 1360. I Kirken er bl. a. begr. Præsten,
Mag. Albert Thurah, f 1740, i hvis Tid Præstegaarden med hans Bibliotek brændte
19/7 1728 (han udgav: „Om Leirskovs og Kiøbenhavns Ildebrand", Kbh. 1730).
Man har tidligere fejlagtig antaget, at Slaget paa Lyrskovs Hede 1043 har staaet
her (se Worsåae, Hvor stod Lyrskovslaget, i Ann. f. n. Oldk. 1852, S. 122 flg., og
G. Storm, i Norsk hist. Tidsskr. IV S. 119).
I Præsteindberetn. fra 1638 siges, at i Lejrskov Skov fandtes et Sted, Holm, hvor
der fordum skal have staaet en Hovedgaard, og at Gravene uden om det endnu da
vare synlige. — Ved Lejrskov er der fredlyst 4 til Dels meget anselige Gravhøje,
ved Skovgaard 1.
Jordrup Sogn, Anneks til Lejrskov, omgives af dette og Verst Sogn
samt Vejle Amt (Jerlev og Brusk Hrdr.). Kirken, noget sydl., ligger c.
l3/4 Mil N. V. for Kolding. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder
ere overvejende sandede med leret og grusblandet Underlag; mod 0. en
Del Skov. I Nordvesthjørnet en Del af Skjærsø (se S. 777); i den vestl.
Del udspringer Aakjær Aa.
Fladeindholdet 1901: 3160 Td. Ld., hvoraf 1437 besaaede (deraf med Hvede
12, Rug 225, Byg 124, Havre 473, Blands. til Modenhed 292, Grentf. 74, Kartofler
30, andre Rodfr. 207), Afgræsning 638, Høslæt, Brak, Eng m. m. 456, Have 20,
Skov 434, Moser og Kær 86, Heder 16, Veje og Byggegr. 50, Vandareal m. m. 21
Td. Kreatur hold 1898: 162 Heste, 848 Stkr. Hornkv. (deraf 571 Køer), 209
Faar, 593 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 130 Td.; 26 Selv-
ejergde. med 102, 77 Huse med 27 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/2 1901: 5°8 (1801: 214, 1840: 410, 1860: 515, 1890: 581), boede i
122 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 419 af Jordbr.,
115 af Industri, 10 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 4
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jordrup (c. 1340: Jorthorp) med Kirke, Skole, For-
samlingshus (opf. 1882), Savmølle, Vejr- og Dampmølle og Andelsmejeri;
Knudsbøl med Skole. Jordrupgaard har 125/8 Td. H., 260 Td. Ld., hvoraf
10 Eng, 40 Skov, Resten Ager. Jordrup Nedergaard (10 Td. H., 27 5 Td.
Ld.). Linnetgd. ; Bundgd. ; Damgd. ; Lille- Knudsbøl, Gd. ; Nørup, Gd. ;
m. m. I Knudsbøl Mose ret betydelig Tørvetilvirkning.
Jordrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme
Andst Herred. — Lejrskov, Jordrup og Andst Sogne. 781
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 81.
Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.
I Stedet for den gamle, nedbrudte Kirke (fra romansk Tid, af raa Granit eller
Al; Skib og Kor ud i eet; ved Vestenden, der var af Munkesten, har maaske staaet
et aldrig fuldendt Taarn; desuden et senere tilbygget Vaabenhus mod N.) er der
1884 opf. en ny Kirke i romansk Stil af rode Mursten (Arkitekt: J. C. Fussing),
bestaaende af Skib og Kor samt Taarn med Spir. Altertavlen (den kananæiske Kvinde)
er malet af Møller i Kolding. Ny Prædikestol. Granitdøbefont, med Rebsnoning og
Løvværk, er fra den gamle Kirke (denne skulde paa Grund af Brøstfældighed have
været nedbrudt i Slutn. af 17. Aarh., men blev istandsat af Oberst Schwanewede).
I Knudsbøl har været en Hovedgaard, som 1503 af Kronen solgtes til Niels Mo-
gensen (Lange), hvis Arvinger Erik Lange og Henr. Holck paa sin Hustrus Vegne
1578-79 mageskiftede denne deres Ejendom tilbage til Kronen. Den Jens Nielsen af
K., der 1525 nævnes bl. Adelen i Ribe Stift, maa vel derfor kun have haft Gaarden
i Leje.
Andst Sogn omgives af Gjesten, Lejrskov, Skanderup og Vamdrup
Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa, og Malt
Hrd. (Vejen S.), fra hvilket det skilles ved Vejen Aa. Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger 2 Mil V. for Kolding. De højtliggende, helt mod 0.
noget bakkede Jorder ere mod S. V. og V. sandmuldede med gode Enge,
hvor den nu udtørrede Gamst Sø laa, i øvrigt væsentlig lermuldede. Lilleaa,
der før løb gennem Gamst Sø, udspringer i Sognet og falder i Vejen
Aa; ved Nordøstgrænsen løber Aakjær Aa. Mod N. Gejsing Skov. Gen-
nem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Ribe og Kolding-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 8026 Td. Ld., hvoraf 3680 besaaede (deraf med Rug
701, Byg 380, Havre 1087, Boghvede 114, Bælgsæd 4, Spergel 9, Blandsæd til Mo-
denh. 631, Grontf. 122, Kartofler 81, andre Rodfr. 551), Afgræsn. 2184, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1398, Have 52, Skov 239, Moser og Kær 214, Heder, Klit m. v. 141,
Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898:400 Heste,
2018 Stkr. Hornkv. (deraf 1259 Køer), 653 Faar, 1187 Svin og 46 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 328 Td.; 75 Selvejergde. med 266, 2 Arvefæstegde. med 12,
136 Huse med 50 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901:
1537 (1801:540, 1840: 988, 1860: 1265, 1890: 1458), boede i 311 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 68 levede af immat. Virksomh. , 1048 af Jordbr., 185 af
Industri, 38 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 43 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Store-Andst (1150: Anstath, c. 1340: Ansteth),
ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (flyttet hertil 1886 fra Gamst),
Skoler, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1892; 31/3
1901 var Spar. Tilgodeh. 66,359 Kr., Rentef. 372-4 pCt., Reservef. 2734
Kr., Antal af Konti 322), Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro samt,
1I6 Mil S. for Byen, Jærnbanehpl. ; Gamst (gml. Form: Gamsted) med
Skole og Købmandshdl. ; Glibstrup ; Gejsing med Skole og Købmandshdl. ;
Roved; Lille- Andst med Skole. Kjærgaard Fattiggaard (opr. 1872, Plads
for 12 Lemmer). Andst Fælled, Gde. og Huse. Hesselvad, Huse. Karls-
minde, Gd., har 21 Td. H., 343 Td. Ld., hvoraf 48 Eng, Resten Ager;
1 Ejendomshus og 1 Fæstehus. Petersborg, Gd., har 175/8 Td. H., 258
Td. Ld., hvoraf 33 Eng; 4 Skov, Resten Ager. Damgd., ved Landevejen
(før Kro) ; Rævsgd. ; Noes, Gd. ; Kilde gd. ; Kongs bjærggd. ; m. m.
Andst S., en egen Sognekommune siden 1896, hører under Andst m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 86. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
782
Ribe Amt.
Den smukke, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med mere encl halvrund
Apsis (Kirkens Indre er 92 F. langt, mod 0. over 25 F., mod V. 27 F. bredt), Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid, vist-
nok opf. samtidig med Ribe Domkirke (med hvilken den har en Del Lighed), da
Elias var Biskop og Kanniken Nicolaus tillige Præst i Andst, af Granitkvadre paa
Dobbeltsokkel med Skraakant og Karnis. Norddøren er tilmur., en Der paa Korets
Nordside er aaben ; den endnu benyttede Sydder har 2 Søjler paa hver Side og mellem
det dobbelte Bueslag en Tympanon med en siddende Christus mellem to andre Fi-
gurer (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. PI. I); flere oprindl. Vinduer mod N. be-
nyttes endnu. Den runde Korbue har rigt profilerede Gesimser. Taarnet, af Mur-
sten uden Forb. med Skibet, er ifl. D. Atl. opf. af Caspar Markdanner 1592; det
Andst Kirke.
har ottekantet, blytækt Spir (i alt 88 F.). Vaabenhuset er af Mursten. Kirken har
fladt, kasseteret Loft med Rosetter osv., opsat 1605 af Præsten og Forfatteren Jon
Jensen Kolding (f c. 1609). Udsk. middelalderlig Altertavle med Korsfæstelsen i
Midtpartiet og Apostlene paa Fløjene. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer og
Helgenfigurer. Rigt udsk. Prædikestol med Aarst. 1602 paa Himlen. Alterstager fra 1589.
Præstestol med Aarst. 1574. Epitafium over Jon Koldings Fader, Præsten Jens Simonsen,
f 1577, og rigt udsk. Tavle over Casp. Markdanner, opsat af J. Kolding 1602, samt Por-
trætter af Præsterne Bertram Høyer, f 1759, og Jens Høstmark, f 1793. I Gulvet Grav-
ramme over Martin Schoster, f 1700. Uden paa Vaabenhuset en middelalderlig Lig-
sten med et Ægtepar med Armene om hinanden og underneden et Husdyr, begge
Fremstillinger indfattede af Løvornamenter og Rebsnoninger (se Løffler, Gravst. T.
XIV), og ved Koret en Kampesten med ulæselig lat. Indskrift, vistnok over Jon
Kolding. (Om Kirken se J. Belms, Ribe Domkirke, S. 102, og D. Tufstensk., S. 99).
Noes (forhen Nors) har været en Hovedgaard, der 1542 tilhørte Niels Clausen;
Andst Herred. — Andst og Gjesten Sogne. 783
1580 udlagde Mads Nielsen (Splid) den i Mageskifte til Fr. II, hvorpaa den blev en
Bondegaard (se Saml. til j. Hist. VI S. 126 og 2. R. II S. 126).
Anders Sørensen Vedel opholdt sig 1589 i Gamst Præstegaard for at bestemme
Stedets Polhøjde.
I Præsteindberetn. fra 1638 nævnes „en gammel Stenrøgel, som endnu kan kendes
og løber over Lunderskov, Skanderup og Hjarup Marker, item over Fovslet Mark
mod Hertugdømmet; den menes af de gamle at have været for en Anløb i gamle
Dage". Paa angivne Steder ses nu ikke noget. Derimod findes noget nordligere, 0.
for Andst By nær Sogneskellet mellem Andst og Skanderup samt tæt S. V. for Jordrup
Rester af ganske lave Jordhøjninger, som vel engang have udgjort et sammenhæn-
gende Hele, i 19. Aarh. kaldet Trældiget eller Alverdens dige. Dette „Dige" har dog
næppe, som almindelig antaget, været en gammel Fors vårs vold ; snarere kunde det
have været en Kørevej fra Middelalderen.
Gjesten Sogn omgives af Andst, Lejrskov, Verst og Bække Sogne
samt Malt Hrd. (Læborg og Vejen S.). Kirken, noget sydl., ligger c. 21/2
Mil V. N. V. for Kolding. De højtliggende, temmelig jævne Jorder, med
enkelte Bakkestrøg, ere dels sandede og sandmuldede, dels grus- og ler-
blandede, men frugtbare undt. mod V. Eskildbæk løber gennem Sognet og
forener sig med Vejen Aa, som danner Sydvestgrænsen. En Del Skov,
(Ø.-Gjesten Sk., Røjsk., Ravnholt Sk.) og lidt Hede. Af Plantager mærkes
Stavshede PL, 306 Td. Ld., anl. 1880, Langbjærg PL, 150 Td. Ld., anl.
1894, og Revsing PL, 150 Td. Ld., anl. 1894, alle 3 tilhørende Aktie-
selskabet „Stavshede", der ogsaa har opdyrket Gjesten-Kær. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Vorbasse til Kolding-Esbjærgvejen.
Fladeindholdet 1901: 7663 Td. Ld., hvoraf 2874 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 584, Byg 302, Havre 827, Boghvede 70, Bælgsæd 16, Blands. til Modenh.
492, Grøntf. 62, Kartofbr 61, andre Rodfr. 453), Afgræsn. 1777, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1335, Have 64, Skov 955, Moser og Kær 383, Heder m. m. 142, Veje og
Byggegr. 114, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold 1898 : 363 Heste, 1773 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1058 Køer), 543 Faar, 948 Svin og 25 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 234 Td.; 47 Selvejergde. med 198, 118 Huse med 34 Td. Hrtk. og
56 jordløse Huse, omtr. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901 : 1119 (1801 :
392, 1840: 697, 1860: 911, 1890: 1118), boede i 218 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 45 levede af immat. Virksomh., 835 af Jordbr., 8 af Gartneri, 175 af Indu-
stri, 14 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 5 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester- Gjesten (1191 og 1329: Gæsten, c. 1340:
Gestæn) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1888), Mølle,
Andelsmejeri (Kronborg) og Maskinfabrik; Øster- Gjesten med Skole, Apotek
(opr. 1903), Lægebolig, Dyrlægebolig, Forsamlingshus (opf. 1879), Spare-
kasse (opr. 1879; 31/8 1901 var Spar. Tilgodeh. 170,619 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 97 53 Kr., Antal af Konti 452) og Telefonst. ; Revsing;
Ravnholt (i 15. Aarh.: Rauelholth). Gjestenkjær, Huse; Stavshede, Gde.
og Huse; Mosehuse; Røjskov, Huse; m. m. Røjgaard har 12 Td. H., 250
Td. Ld. (heraf 18 i Lejrskov S.), hvoraf 8 Eng, 40 Skov, 10 Mose, Resten
Ager. Kjærholm, Gd., c. 15 Td. H., 300 Td. Ld. Andre Gaarde:
Ravnhollgd.; Toftegd. (c. 10 Td. H., 27 5 Td. Ld.), Blokager, Rodbjærggd.,
Skovsminde, Engholm, Revsinggd., Højrupgd., Sønder gd., Mariegd., Ag-
ger s gd., Smeder øj, Liller øj, Røjlund, m. fl. Gjesten Øster mølle.
Gjesten S., en egen Sognekommune siden 1896, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Andst samt 4. Udskrivningskr. 85.
Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.
784 Ribe Amt.
Kirken bestaar af Skib og Kor, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant og med
fladt Loft, fra romansk Tid, og et Vaabenhus mod S., af Mursten, fra Middelalderens
Slutn.; paa Skib og Kor ses flere oprindl. Vinduer. Renæssance- Altertavle fra Slutn.
af 16. Aarh. Granitdøbefont med Løvværk. Renæssance-Prædikestol fra 1574 med
Præsten Jens Simonsens Navn (f 1577). Paa flere Stolestader Aarst. 1588. Over
Prædikestolen Casp. Markdanners Vaaben. Klokken er støbt 1582 af Matth. Denning
fra Liibeck.
Røjgaard skal ifl. D. Atl. have været en Hovedgaard. Den solgtes 1682 til Borg-
mester i Ribe Vilh. Brockmand, f 1688, og tilfaldt da hans Svigersøn Ritmester Jens
Eriksen Kaas, der 1719 mageskiftede den til Kongen. Nu ejes den fra 1901 af Claus
Skjøde. — Gaarden brændte 1901. Hovedbygningen er i 1 Stokv.
I Langbjærg Plantage afsløredes 25/8 1901 en Mindesten for E. M. Dalgas, rejst
af Beboerne i Andst Hrd. — Om Plantagerne og Kjærholm, der ejedes af den af
Hedesagen fortjente Niels Bundsgaard, f 1902, se Hedeselsk. Tidsskr. 1902 S. 178
og 1903 S. 1.
Ved Revsing er der fredlyst 2 anselige Gravhøje.
Gjesten var Anneks til Andst, indtil det 1886 blev et eget Pastorat.
Skanderup Sogn omgives af Lejrskov, Andst, Vamdrup, Hjarup og Sest
Sogne samt Vejle Amt (Brusk Hrd.). Kirken, noget vestl., ligger over l1^ Mil
V. S. V. for Kolding. De især mod N. højtliggende, ujævne og bakkede
Jorder (Ulveryg, 289 F., 91 M.) ere mod N. overvejende sandede, mod
0. lerblandede, i øvrigt sandmuldede og frugtbare. En Del Skov (Rosen-
lund, Vissingsminde, Nørgaard Sk.). Paa Nordgrænsen løber Kolding Aa.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Foldingbro og Banen fra
Kolding over Lunderskov til Esbjærg.
Fladeindholdet 1901: 7021 Td. Ld., hvoraf 3590 besaaede (deraf med Hvede
15, Rug 493, Byg 546, Havre 1096, Boghvede 13, Frøavl 6, Blandsæd til Moden-
hed 651, Grontf. 113, Kartofler 38, andre Rodfrugter 612, andre Handelspl. 7),
Afgræsn. 1566, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1035, Have 79, Skov 439, Moser og
Kær 134, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 9 Td. Kreatur hold 1898:
421 Heste, 2162 Stkr. Hornkvæg (deraf 1380 Køer), 351 Faar, 1542 Svin og 38
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 362 Td.; 76 Selvejergde. med 333, 138 Huse
med 29 Td. Hrtk. og 106 jordløse Huse. Befolkningen, */, 1901: 1791 (1801:
451, 1840: 882, 1860: 1248, 1890: 1687), boede i 307 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 123 levede af immat. Virksomhed, 1025 af Jordbr., 2 af Gartneri,
349 af Industri, 102 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 56 af deres Midler, og
16 vare under Fattigv.
I Sognet Skanderup Kirke (i Vald. Jrdb. : Scandthorp) og Byerne:
Skanderup med Skole, Missionshus (opf. 1882), Mølle og Andelsmejeri;
Gjelballe med Skole; Lunderskov, stor Stationsby — 1/2 1901: 77 Huse
og 532 Indb. — med Friskole, Andelsmejeri, Savmølle, Teglværk m. m.,
Købmandshdlr., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor;
Dollerup med Skole; Nagbøl med Præstegd., Fattiggaard (opr. 187 5, Plads
for 34 Lemmer) og Teglværk. Klebæk, Gde. og Huse; Lurendal, Huse.
Gaarden Vissingsminde har 1 61/2 Td. H., 357 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 27
Skov, Resten Ager; 2 Huse. Dollerupgaard har 18 Td. H., 350 Td. Ld.,
hvoraf 30 Eng og Mose, 12 Skov, Resten Ager. Nagbølgaard har 14^4 Td.
H., 242 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Skov, 7 Mose, Resten Ager; 4 Huse og en
Smedje. Rolles Mølle, Gd. med Vandmølle, har 13V2 Td. H., 182 Td. Ld.,
hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skanderupgd. (5 Td.
H.); Mariegd.; Nørgd. (8 Td. H.); Nørgaardslund (7 5 / 8 Td. H); Rosenlund;
Nygd.\ Frederiksminde; Dolleruplund (5 Td. H.); Gjelballegd. (7 Td. H.);
EHsabethslyst (8 Td. H.); Dorotheasminde; Grønvanggd. m. m. Drabæks
Vandmølle. Stort Anlæg af Fiskedamme tæt ved Rolles Mølle.
Andst Herred. — Skanderup og Sest Sogne. 785
Skanderup S., en egen Sognekommune, hører under Andst m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11. Landstings-
og Vejle Amts 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 7 5. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke (se Vignetten S. 776), indviet til St. Nicolaus, bestaar af
Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk
Tid af Granitkvadre (østl. Del ommuret med Mursten) paa profileret Sokkel. Den
tilmurede Norddør ses endnu med Tympanon med den siddende Christus og to
andre Figurer; mod N. ere de oprindl. Vinduer genaabnede. Taarnet, fra den senere
Middelalder, med Spidsbue fra det hvælvede Underrum ind til Skibet, er væsentlig
af Munkesten. Ved en Restaur. i 1874-75 (Arkitekt : Winstrup) blev Syddørens
Søjleportal flyttet til Taarnets Vestmur (den trekantede Gavl er dog ny), og Taarnet
fik ottekantet Spir. Paa Alterbordets Træbeklædning staar bl. a. Aarst. 1577. Udsk.
Altertavle fra Middelalderens Slutn. med Korsfæstelsen i Midten og mange Figurer,
deribl. Apostelfig. paa Fløjene under gotiske Baldakiner. Romansk Granitdøbefont.
Renæssance-Prædikestol med Aarst. 1589. Stolestadernes Endestykker ere udsk.
i Renæssance; Nummertavlerne, med Relieffer, ere fra 17. Aarh. I Korbuen et Kruci-
fiks. Over Forhallen i Taarnet et Orgelpulpitur. Ved Restaur. 1875 fandtes Rester
af Kalkmalerier fra c. 1200 (se M. Petersen, Kalkm. S. 2).
Saavel i Skanderup som i Lunderskov, Nagbøl og Dollerup laa fordum smaa
adl. Sædegaarde, der engang alle ejedes af en Linie af Slægten Sandberg, som
snart skrev sig til den ene, snart til den anden af dem. Først en Marine Mikkels-
datter i S. 1485, Anders Esbernsen til D. 1496, til L. 1503, til S. 1509, Morten
Andersen i D. 1523, Christiern Andersen til S. 1538, Anders Christiernsen til S.
1580, Las Christiernsen til S. 1597, unge Las Christiernsen i D. 1597, i N. 1612.
Præstegaarden har (se Saml. t. j. Hist. 2. R. I S. 13) i gammel Tid ligget paa
Nagbøl Hede N. V. for Kirken paa en Toft, „Tamisbølle", der var opkaldt efter en
katolsk Præst Hr. Thomas, som sidst boede her og skal være bleven dræbt af Nag-
bøl Bymænd, fordi han ikke vilde flytte Præstegaarden ned til Byen, hvilket hans
Efterkommere maatte gøre.
Sest Sogn, det østligste i Herredet, omgives af Skanderup og Hjarup
Sogne samt Vejle Amt (N.-Tyrstrup og Brusk Hrdr.). Kirken, mod N.,
ligger x/4 Mil S. V. for Kolding. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder
ere dels lette muldsandede, dels stærkt lerede, men kolde. En Del Skov
(Sest Øster- og Vestersk. samt en Del Smaaskove). Gennem Sognet løber
Sest Aa, Biaa til Kolding Aa, som danner Nordgrænsen. Langs Nord-
grænsen gaar Kolding-Lunderskov Banen.
Fladeindholdet 1901: 3852 Td. Ld., hvoraf 1962 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 200, Byg 251, Havre 551, Boghvede 4, Frøavl 12, Blandsæd til Moden-
hed 493, Grøntf. 82, Kartofler 25, andre Rodfr. 334), Afgræsn. 759, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 650, Have 44, Skov 310, Moser og Kær 12, Veje og Byggegr. 109,
Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 265 Heste, 1320 Stkr. Hornkvæg
(deraf 896 Køer), 260 Faar, 939 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
254 Td.; 63 Selvejergde. med 229, 104 Huse med 23 Td. Hrtk. og 26 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 1073 (1801: 416, 1840:711,1860:835, 1890:
962), boede i 195 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksom-
hed, 653 af Jordbr., 177 af Industri, 51 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 20 af
deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sest (Seest; gml. Form: Seested) med Kirke, Præ-
stegd., Skole, Mølle og 2 Dampteglværker; Tandholt; Hylke (med Hylke-
kuse); Vrannerup (Vranderup) med Vandmølle; de 3 sidste have fælles
Skole (vestre Sk.). Sestgd. (6 Td. H., c. 7 5 Td. Ld.), Skovdruplund (10
Td. H., c. 160 Td. Ld.) ; Langholigd. (c. 9 Td. H., 200 Td. Ld.); Virke-
lyst, Gd. (8 Td. H., 150 Td. Ld.); Sest Skovgd. (8 Td. H., 190 Td. Ld.) ;
Vrannerup Vandmølle (7 Td. H., 88 Td. Ld.); Vrannerupgd. (9 Td. H.,
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 50
786 Ribe Amt.
130 Td. Ld.); Tandkol/gd.; Frueholt '; Kildevæld\ Helligvadgd. (Hellig-
vandsgd.); m. m.
Sest S., en egen Sognekommune, hører under Andst m. fl. Hrdr.'s Juris-
diktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 1 1. Landstings-
og Vejle Amts 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 82. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende, lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Den
er fra romansk Tid, Koret af huggen Granit paa Dobbeltsokkel (Ostmuren senere
omsat af Mursten), Skibet, der er noget yngre, af raa Granit paa Sokkel af Granit-
kvadre; mod N. Spor af et oprindl. Vindue; begge Dore ere tilmurede. Taarnet, af
Munkesten, er fra den senere Middelalder; paa Vestsiden staar 1837; Taarnrummet
er nu Forhal. Kirken har Bjælkeloft. Udsk. Altertavle fra c. 1600, med nyt
Maleri (Kopi efter Rubens' Korsfæstelsen, af A. Moe). Granitdøbefont. Prædikestol
fra 18. Aarh. Series pastorum, givet 1763 af Regimentskriver Simon Seest. I Vest-
enden et Pulpitur, opmålet 1716, derpaa et Orgel. Lysekrone og Krucifiks, an-
skaffede for det 1842 stiftede Wissingske Legat til Kirkens Forskønnelse. Minde-
tavle over Konferensrd., Amtmd. B. G. Sporon, f 1796.
I Vrannerup har ligget en Hovedgaard, der 1454 tilhørte Joh. og Christiern Pors,
1500 Bertel Rantzau, dennes Svigersøn Bendix Abildgaard, hans Søn Poul A., hvis
Enke Fru Kirsten Ulfeldt 1580 mageskiftede den til Kronen.
Sest hørte i gamle Dage til Sønderjyll. 1566 overdroges det Kongen af Hertug
Hans af Haderslev, ved hvilken Lejlighed det lagdes ind under Koldinghus Len;
det blev et eget med Vonsild og Dalby forenet Sogn, hvormed Fr. IV senere for-
enede Vrannerup By, som tidligere havde hørt til Harte Sogn i Brusk Hrd.
Paa Sest Skovgaards Mark findes en fordums hellig Kilde, Helligvands kilden. —
Paa Sest Mark findes en ejendommelig Gruppe af meget store Kristtorne.
Hjarup Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Sest, Skanderup og
Vamdrup Sogne samt Vejle Amt (N.-Tyrstrup Hrd.). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger c. 1 1/4 Mil S. V. for Kolding. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere dels sandede, dels lerblandede med Ler til Underlag, for
en Del side. Nogen Skov (Præstegaards Sk., m. m.). Gennem Sognet løber
en lille Aa til Søgaard Sø i Vamdrup Sogn.
Fladeindholdet 1901: 2451 Td. Ld., hvoraf 1203 besaaede (deraf med Hvede
19, Rug 180, Byg 201, Havre 359, Blandsæd til Modenh. 229, Grentf. 42, Kartofler
11, andre Rodfrugter 162), Afgræsn. 512, Høslæt, Brak, Eng m. m. 501, Have 15,
Skov 173, Moser og Kær 3, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 150
Heste, 795 Stkr. Hornkvæg (deraf 533 Køer), 125 Faar, 430 Svin og 10 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 150 Td.; 29 Selvejergde. med 143, 41 Huse med 7 Td.
Hrtk. og 24 jordløse Huse, \ i Fæste og Leje. Befolkningen, J/2 1901: 596
(1801: 188, 1840: 374, 1860: 543, 1890: 574), boede i 99 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 10 levede af immat. Virksomhed, 407 af Jordbr., 104 af Industri, 24
af Handel, 1 af Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hjarup (i Vald. Jrdb. : Hyarthorp) med Kirke, Præ-
stegd., Skole, Missionshus (opf. 1876), Gymnastikhus (opf. 1900), Andels-
mejeri (Enghavegaard) og Landbohjem. Gaarden Eliselund (i Hjarup), midt
i en Skov, har c. 14 Td. H., 230 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 34 Skov og
Park, Resten Ager; 2 Fæstehuse og 1 Lejehus. Hjarupgaard har 13 Td.
H., 223 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 28 Skov, Resten Ager; 1 Lejehus. En
Gaard i Hjarup (Lundegaard) har 15 Td. H., 245 Td. Ld. (deraf 178 i
Vamdrup S.), hvoraf 8 Eng, 13 Skov, Resten Ager; 1 Lejehus.
Hjarup S., een Sognekommune med Vamdrup (af hvilket et Distrikt i
gejstl. Hens. hører under Hjarup), hører under Andst m. fl. Hrdr.'s Juris-
diktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 1 1. Landstings-
og Vejle Amts 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 78. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Østerbygd.
Andst Herred. — Sest, Hjarup og Vamdrup Sogne. 787
Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor (under Tag med samme
Hojde) samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk
Tid af raa Granit, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa profileret Sokkel.
Ved en Restaur. i 1868 (Arkitekt: Winstrup) ble ve Murene omsatte, Skibet forlæn-
gedes 8 Al. mod V., og Vaabenhuset, med Kamgavle ligesom Kirken, opførtes. Et
gmlt. Krucifiks med Maria og Johannes ved Siderne benyttes nu som Altertavle
(Altertavlen fra 1868 ligesom Figurer fra den katolske Tavle ere i Kolding Museum).
Granitdøbefont, Prædikestol fra omkring 1600.
Hjarupgaard er 1842 sammenlagt af Bøndergaarde. Den har været ejet bl. a.
af Kmhr. C. F. Greve Rantzau, der købte den 1863; nuv. Ejer er Knud Knudsen.
Hovedbygningen, en Længe i eet Stokv., er opført 1842.
Vamdrup Sogn omgives af Andst, Skanderup og Hjarup Sogne samt
Vejle Amt (N.-Tyrstrup Hrd.) og Sønderjylland. Kirken, midt i Sognet,
ligger 2 Mil S. V. for Kolding. De ikke videre højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels, især mod S., lerede
og frugtbare. En Del Skov (Østerbygaard Sk., Bastrup Sk.). Gennem
Sognet løbe Kongeaa og dens Biaa Vamdrup Aa, som faa Tilløb fra
Bønstrup Sø og Søgaard Sø. Gennem Sognet gaar den østjydske Bane
til Vamdrup Grænsestation.
Fladeindholdet 1901: 8241 Td. Ld., hvoraf 4048 besaaede (deraf med Rug
725, Byg 409, Havre 979, Boghvede 45, Bælgsæd 15, Frøavl 4, Blands. til Modenh.
1083, Grontf. 148, Kartofler 74, andre Rodfr. 566), Afgræsn. 1940, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1387, Have 104, Skov 305, Moser og Kær 255, Veje og Byggegr.
145, Vandareal m. m. 57 Td. Kreaturhold 1898: 479 Heste, 2203 Stkr. Hornkv.
(deraf 1568 Køer), 525 Faar, 1600 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
390 Td.; 78 Selvejergde. med 300, 10 Arvefæstegde. med 25, 290 Huse med 65 Td.
Hrtk. og 95 jordløse Huse, omtr, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, x/2 1901:
3134 (1801: 507, 1840: 1190, 1860: 1636, 1890: 2583), boede i 534 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 467 levede af immat. Virksomhed, 1249 af Jordbr. , 5
af Gartneri, 535 af Industri, 196 af Handel, 20 af forskellig Daglejervirks., 79
af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vamdrup (c. 1340: Wamthorp), delt i Stations-
byen, Øster- og Vester-V., stor købstadlignende Landsby — 1/2 1901. med
219 Huse og 1543 Indb. — , med Kirke (midt mellem Stationsbyen og
V.- Vamdrup), Præstegd., 2 Skoler, Realskole, Missionshus (opf. 1899), Apo-
tek, flere Læger, Sparekasse (opr. 1882; sl/3 1901 var Spar. Tilgodeh.
196,121 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. 9453 Kr., Antal af Konti 537),
Andelsmejeri, 2 Møller, Vandmølle, Ølbryggeri, Haandværksdrift, Købmands-
hdlr., Hotel, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj og Sept.), Toldsted
(1 Toldforvalter, 3 Toldkontrollører og 8 Toldassistenter), Jærnbane-, Tele-
graf- og Telefonst. samt Postkontor ; Bønstrup ; Holte med Fattiggaard for
Vamdrup-Hjarup Komm. (Plads for 16 Lemmer);" Bastrup med Skole,
Mølle, Andelsmejeri og Kro. Bastrup Toldkontrolsted, ved Grænsen. Hav-
drup, Gde. og Huse. Holtemark, Horskjær med Skole, Bønstrupmark og
Søgaardmark, Saml. af Huse ; Søgaarde (paa Søgaard har været en Folke-
højskole 1865-84). Hovedgaarden Østerbygaard har 38 Td. H., 648
Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 118 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 48 1/2
Td. H. Arvefæstegods samt Hjarup og Vamdrup Kirker. Hovedgaarden
Vamdrupgaard har 25 Td. H. Horskjærgaard har 14 Td. H., 276 Td. Ld.,
hvoraf 100 opdyrket Kær, 12 Skov, Resten Ager.
Vamdrup S., een Sognekommune med Hjarup, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
Lægd 76 og 7 7 (Bastrup By). Kirken tilhører Ejeren af Østerbygd.
50*
788 Ribe Amt.
Kirken, indviet til St. Gregorius, bestaar af et bredt Skib med lille Udbygning
mod 0. (til Præsten) og stort Vaabenhus mod S. Skibet, med fladt Loft, er fra
romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; de oprindl., meget højtsiddende
Vinduer ses, de fleste tilmurede. Norddøren, med Tympanon med en siddende Chri-
stus mellem to Figurer, er tilmur. ; Syddøren, i det i Middelalderens Slutn. af
Munkesten opførte Vaabenhus (væsentlig beklædt med Granit), har to Søjler paa hver
Side. Kirken har tidligere haft Kor med Apsis (vistnok nedbrudte ved 1800; de til-
huggede Sten findes anvendte i Vaabenhuset og under Østerbygaards Lader og
Udhuse) og et Taarn med Spir; Taarnet, som paa D. Atl.'s Tid havde mistet Spiret,
faldt ned ved 1800. Alteret, der staar under en rund Korbue, har et malet Kors
med en gml. Christusfigur og underneden et Maleri (Jesus hos Martha og Maria) af
Johannsen fra 1850. Granitdøbefont med Rebsnoning, Buefrise, Figurer og Løv-
værk. Nyere rund Prædikestol. Udsk. Stolestader fra c. 1600. I Vestenden et Orgel,
skænk. 1871 af Kroghs Enke til Dyregd. Klokken, i en Stabel paa en Høj paa
Kirkegaarden, er fra 15. Aarh., med Minuskelindskr. — Paa Kirkegaarden er 12/7 1874
rejst et Monument for den 12/7 1848 faldne Dragon Niels Larsen.
Østerby gaard hørte indtil 1772 til Trøjborg i Sønderjylland (Visby Sogn, Lø
Hrd.), „et Jagthus og en Lystgaard", som D. Atl. siger, for denne Herregaards Her-
skab; da solgtes den (14, Bøndergods 69 Td. H.) for 12,000 Rd. af Ide Hedevig Buchwald
(Enke efter Chr. Fr. Moltke og da g. m. C. A. v. Plessen til Gunderslevholm) til In-
spektør paa Trøjborg, Kancellird. Vilh. Hansen, f 1793, hvis Enke 1797 skødede den
og Vamdrupgd. med en Del Gods for 32,573 Rd. til Kmhr., Generalmajor E. Fr. Dii-
ring, f 1809; derefter ejedes den af Schliitter, C. W. Wolfhagen, som 1853 solgte
den for 117,000 Rd. til Baron C. Fr. Diiring-Rosenkrantz, og han solgte den 1855
for 140,000 Rd. til Kmhr. J. C. E. Berling, f 1872; Dødsboet solgte den for 288,000
Kr. til Vilh. Madelung, hvis Søn L. M. er den nuv. Ejer siden 1901. — Den højt-
liggende Hovedbygning, af Grundmur i to Stokv., er opf. c. 1813.
Vamdrupgaard (ogsaa kaldet Vamdruphovgaard) er en gammel Hovedgaard.
Clawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1473; siden blev den af Ebbe Andersen Ulfeldt
solgt til Kong Hans, men ejedes 1520 af Claus Johansen, 1533 af Godske Rantzow,
der da solgte Lundsgd. i V.-Vamdrup til Joh. Høcken, medens hans Søn Peder Rant-
zow 1579 mageskiftede Vamdrupgd. og Gods til Fr. II for Trøjborg. Siden kom
den igen fra Kronen; 1651 ejedes den af Chr. Rantzow, 1699 købtes den af
Chr. Claudi til Estrup. I 18. Aarh. hørte den under det Koldingske Rytterdi-
strikts Gods; 1772 skødede Kronen den (11, og mere Gods, i alt 152, Tiender 36
Td. H.) for 28,099 Rd. til ovenn. Ide Hedevig Buchwald, som 1773 skødede den for
17,000 Rd. til V. Hansen til Østerbygd., med hvilken den en Tidlang var forenet.
Senere har den været ejet af Funder, Lieutn. Vilh. Trap (Overbanemester), der købte
den 1876 og solgte den nogle Aar efter. Nuv. Ejer er Jak. Nielsen. — Hoved-
bygningen er nu en alm. Gaard i 1 Stokv. Det gamle Voldsted med vel vedlige-
holdte Grave findes i Haven.
Iver Tøstesen i Bønstrup, Væbner, levede 1414.
Den Del af Sognet, der ligger S. for Kongeaa, hørte, indtil den efter Freden 1864
blev indlemmet i Kongeriget, som blandet Distrikt til Dels til Sønderjyll. (Frøs Hrd.).
Sognet var Anneks til Hjarup, indtil det ved Res. af 1875 blev et eget Sogne-
kald.
Mellem Havdrup og V.-Vamdrup har der været en tæt Række af Gravhøje
(mindst 25). I tre af dem er der gjort interessante Fund fra den ældste Broncealder:
Egekister, hvori der ved Ligene er optaget mere eller mindre velbevarede Klædnings-
stykker, Vaaben, Husgeraad osv. Saaledes fandtes paa Bunden af Guldhøj 3 Ege-
kister; i den ene har en Mand været gravlagt, og her fandtes to Huer, en Kappe,
Dyrehud, Broncefibula, Paalstav med Træskaft, Dolk, Træskaale og Spaanæske
Foldestol af Asketræ osv. Store Kongshøj og Trindhøj dækkede hver over 4 Ege-
kister ( V. Boye, Fund af Egekister, S. 65 flg.).
Lindknud, S. 790.
Malt, S. 796.
Malt Herred.
Sogne:
Brørup, S. 791. — Holsted, S. 793.
Folding, S. 800. — Vejen, S. 801.
— Føvling, S. 794.
- Læborgy S. 803.
alt Herred omgives mod
0. af Andst, mod N.
af Slavs, mod V. af
Skads og Gjørding Hrdr.
og mod S. af Ribe Hrd.
og Sønderjylland, fra hvilke det skilles
ved Kongeaa. Største Udstrækning fra
N. til S. og fra 0. til V. er omtr.
3 Mil. Overfladen, der hører til Hejns-
vig-Hjerting Bakkeø, er højtliggende,
ujævn og flere Steder stærkt bakket; omtr. i Mid-
ten gaar et Højdedrag med Affald til 0., V. og
S. ; højeste Punkt er Store Stenbjærg, 325 F., 102 M.;
ogsaa i den sydl. Del gaar et Højdedrag, hvis høj-
este Punkt er Tislund Bjærg, 253 F., 79 M. Den
nordl. Del har magre, sandede Jorder med store
Heder, i det hele vestjydsk Karakter; men i
den øvrige Del ere Jorderne bedre, til Dels sand-
muldede, mange Steder lerholdige, ofte med Mergel
til Underlag. Gode Enge findes langs Kongeaa og langs Holsted Aa, som
løber gennem Herredet; ved Østgrænsen løber Vejen Aa, ved Nordgrænsen
Holme Aa. Det har en Del Skov, især mod 0., i alt 4493 Td. Ld., men
har før haft meget større Skovstrækninger. M. H. t. Frugtbarheden hører
det til Amtets middelgode Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 42^2 Td. Ld. paa 1
Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var Fl adeindholdet 60,199 Td. Ld.
(6,03 D Mil, 332,0 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var Vi 1895 1364
Td., Folketallet l/, 1901: 11,892 (1801: 2897, 1840: 4735, 1860:
6834, 1890: 9861). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Andst og
Slavs Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Gjørding-Malt Hrdr. 's Juris-
diktion og under Amtets 2. Forligskreds.
Malt Hrd., i Vald. Jordb.: Moltæhæreth, hørte i Middelalderen sammen med
Gjerding Hrd., under Varsyssel, senere under Skodborg Len, derpaa under Kolding-
hus Len og saa under Riberhus Len, fra 1660 under Riberhus Amt; se videre S. 650.
Der er i 1897-98 talt c. 975 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf 1 Jættestue, 1
Runddysse, 10 Langdysser, 5 Høje med Stenalders Stengrave, Resten runde Jordhøje ;
»»HL
Skibelund Kt
mmmr
790 Ribe Amt.
en stor Del heraf var dog sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1903 vare 37
fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene Lindknud (c. 210), Malt (155), Brørup
(145), Læborg (130) og Fovling (100).
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 110 flg. - O. Nielsen,
Hist. Efterretn. om M. Hrd., Kbh. 1870. — N. J. Termansen, Fra M. Hrd., i Aarb.
f. d. Kulturhist. 1891. — J. Nissen, Skolevæs. Oprettelse i M. Hrd., i Saml. t. j. Hist.
3. R. I S. 345 fl. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i M. Hrd.,
af J. Helms 1873.
Lindknud Sogn, det største i Herredet, omgives af Holsted, Brørup
og Læborg Sogne, Andst Hrd. (Bække S.), Slavs Hrd. (Vorbasse S.),
Skads Hrd. (Starup og Faaborg S.) og Gjørding Hrd. (Aastrup S.). Kirken,
mod S. 0., ligger c. 4 Mil N. 0. for Ribe og over 4x/2 Mil 0. S. 0. for
Varde. De højtliggende, ujævne Jorder (højeste Punkt Store Stenbjærg,
325 F., 102 M.; Bavnen, 323 F., 101 M., med trig. Station) ere san-
dede, med store Hedestrækninger, som dog nu for en Del ere beplantede og
opdyrkede, og en Del Kratskov (Galtlund eller Vittrup Krat). Af Plan-
tagerne nævnes Hovborg PL, 680 Td. Ld., anlagt 1866, Klelund PL,
1870 Td. Ld., anl. 1869 (en Del i Holsted og Aastrup Sogne), Gilbjærg-
gaard PL, 96 Td. Ld., anl. 1897, en Del af Stiide PL (Resten i Brørup
S.), 433 Td. Ld., anl. 1886, og en Del af Baldersbæk PL (se S. 773). I
den nordvestl. Del løber Holme Aa, som danner noget af Nordgrænsen.
En Arm af Holsted Aa udspringer sydl. i Sognet. Gennem den nordvestl.
Del gaar Landevejen fra Ribe-Koldingvejen til Donslund.
Fladeindholdet 1901: 16,780 Td. Ld., hvoraf 4072 besaaede (deraf med Rug
1284, Byg 143, Havre 1336, Boghvede 420, Bælgsæd 37, Spergel 18, Kommen 12,
Frøavl 35, Blandsæd til Modenh. 198, Grøntf. 39, Kartofler 277, andre Rodfr. 257,
andre Handelspl. 16), Afgræsn. 4297, Høslæt, Brak, Eng m. m. 813, Have 59, Skov
2698, Moser og Kær 874, Heder m. m. 3712, Veje og Byggegr. 251, Vandareal m.
m. 3 Td. Krea tur hold 1898: 316 Heste, 1415 Stkr. Hornkv. (deraf 921 Køer),
1365 Faar, 762 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 40 Selv-
ejergde. med 64, 150 Huse med 56 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1901: 1186 (1801: 287, 1840: 490, 1860: 744, 1890: 1024), boede i 244
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 840 af Jordbrug,
85 af Industri, 5 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 62 af deres Midler, og 2 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lindknud (c. 1340: Lindeknut, o: Lindeskov) med
Skovgd. og Debel, Gde., med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf.
1887), Andelsmejeri, Mølle, Kro og Købmandshdl.; Vittrup med Forskole
og Mølle samt Galtlund Huse; Okslund, med Damgd. og 7 ved Huse;
Gilbjærg med Gilbjærggd. og Ulvehøj, Gd.; Asser sbøl med Assersbølgd.,
Optagelseshjem for løsladte Straffefanger (opr. 1899) og Kidholm, Gd.; Hylde-
lund, med Brunbjærg, Gd. (før Elholm) og Kongens Vasehus; Klelund
med Skole, Raabjærg, Gd., Skovriderboligen Brunbjærg (før Sønderlund)
og Skovfogedboligen Kokjær m. m.; Hovborg med Filialkirke, Mølle, Kro
med Købmandshdl., Østerby gd. og Hedegd. m. m.
Lindknud S., een Sognekommune med Brørup, hører under Gjørding-
Malt Hrdr.'s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Grindsted Lægedistr.,
11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd
Malt Herred. — Lindknud og Brørup Sogne. 791
21a (østl. Sognefogeddistr.) og 21b (vestl.). Risbøl med Baldersbæk og
Mosgd., i Vorbasse Sogn (se S. 7 73), hører i gejstl. Hens. under Sognet.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke, en af de yngste Granitkirker, bestaar af Skib og Kor af raa og
huggen Granit paa profileret Sokkel, med Bjælkeloft, lavt Taarn mod V. (Underummet
har været hvælvet eller bestemt til at hvælves) og Vaabenhus mod S., de to sidste
af Mursten og senere tilføjede; Taarnet har maaske før været højere; i Koret ses
nogle oprindl., tilmur. Vinduer; paa Korgavlen (til Dels ommuret) staar 1715 og
1749. Altertavlen er fra Midten af 17. Aarh. med Malerier (nogle i Kolding Museum);
en Del Figurer fra en katolsk Tavle ved Korbuen. Granitdøbefont med Figurer
m. m. Udsk. Prædikestol fra 16. Aarh. med Opgang gennem Korbuen. I Koret et Kru-
fiks. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.
Filialkirken er opf. 1895 (indviet i&\x 1896) af røde Mursten i romansk Stil i
Form af et græsk Kors med Taarn med lavt Pyramidetag over Skæringspunktet; i
det Indre er Midtpartiet med fladt kasseteret Loft (36 F. over Gulvet) ført helt op
gennem det 50 F. høje Taarn; Korsarmene have Tøndehvælvinger (Arkitekt: Wiin-
holt). Altertavlen er en Kopi af Blochs Christus i Getsemane (af Olga Schmidt).
Assersbøl har været en adl. Sædegaard, der ejedes af Jens Juel til Hesselmed,
f 1552 eller 53, hvis Enke Vibeke Lunge en Tid boede her; 1607 ejedes den af
Sønnens Enke Elsebe Svave og kaldtes da endnu Sædegaard. — Hyldelund oprettedes
til adl. Sædegaard af Erik Juel til Hundsbæk, f 1657 ; endnu 1680 var den fri
for Skatter; 1687 eftergav Kongen den Skatten, men vilde, at den herefter skulde
anses som Bondegaard.
Plantagerne Hovborg, Klelund, Stiide og Hundsbæk, sidste i Læborg Sogn,
have i 15. og 16. Aarh. været frodige Skove. Henneke Limbek til Hundsbæk solgte
1632 alt det Gods, han ejede i Malt Hd., deribl. „Synder Stejlskov" (nu Stiide Krat),
Skoven paa Hundsbækmark (nu Hundsbæk Krat) foruden 3 andre Skove i Egnen:
Vesternordenskov, Bøgeskov og Brydesrudskov paa Gjerndrupmark i Brørup Sogn;
Skovene ødelagdes især i 17. Aarh.'s Krige. Hovborg Krat har vistnok været Skov
under Donslund. Klelund Plantage ejes siden 1874 af Grev Moltke til Bregentved.
Stiide Krat købtes 1869 af Selsk. for jydske Heders Beplantning, men da det gik
fallit, dannede Beboerne et Aktieselskab, som siden 1886 har fortsat Beplantningen
(Se Hedeselsk. Tidsskr. 1889 S. 153 fl.).
Langs Oksevejen, der fra Oldtiden har ført op midt gennem Jyll., og V. for
denne ligge 5 Volde, tiis. c. 175 Al. lange og indtil 3 Al. høje, Befæstninger, som
maaske stamme fra de kejserliges Indfald 1627-29 og Almuens Rejsning under Fr.
Munk. — Sognet led saa meget i Krigen 1657-60, at der kun var faa Beboere tilbage.
I Sognet findes flere fredlyste Oldtids S ten grave: paa Klelund Hede en usæd-
vanlig lang Langdysse, 370 F., i Klelund Plantage en Langdysse, 235 F. lang, samt
en Runddysse, ved Gilbjærg en Langdysse, 125 F. lang, og ved Vittrup en tilsvarende.
I Stiide Plantage er der fredlyst 9 Gravhøje, deribl. de 3 Store Tinghøje og de 3
Smaa Tinghøje.
Lindknud var Anneks til Brørup, indtil det ved Reskr. af 23/n 1895 blev et eget
Sognekald.
Brørup Sogn omgives af Annekset Holsted, Føvling, Malt, Folding,
Læborg og Lindknud Sogne. Kirken, mod S., ligger c. 3J/4 Mil N. 0.
for Ribe og 4^2 Mil 0. S. 0. for Varde. De højtliggende, ujævne Jorder
ere overvejende sandede, en Del dog lerede, med nogen Hede og Rester af
Skov. Af større Plantager nævnes Tislund PL, 88 Td. Ld., anl. 1891,
Aalund PL, 140 Td. Ld., anl. 1901, og en Del af Stiide PL, se S. 790).
Gennem Sognet løber Holsted Aa, hvis to Arme forene sig her. I Sognet
krydses Landevejene fra Ribe til Vejle og fra Varde til Kolding, ligesom
Lunderskov-Esbjærg Banen gaar gennem den sydl. Del.
Fladeindholdet 1901: 7448 Td. Ld., hvoraf 3011 besaaede (deraf med Rug
629, Byg 164, Havre 1037, Boghvede 151, Bælgsæd 11, Frøavl 7, Blands. til Modenh.
321, Grøntf. 125, Kartofler 111, andre Rodfr. 418, andre Handelspl. 37), Afgræsning
2215, Høslæt, Brak, Eng m. m. 839, Have 65, Skov 517, Moser og Kær 214, Heder
792
Ribe Amt.
m. v. 448, Veje og Byggegr. 134, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898:
344 Heste, 1772 Stkr. Hornkv. (deraf 1031 Køer), 664 Faar, 1156 Svin og 29 Ge-
der. Ager og Engs Hrtk. 1895: 220 Td.; 58 Selvejergde. med 180, 135 Huse
med 39 Td. Hrtk. og 59 jordløse Huse. Befolkningen, »/2 1901: 1632 (1801:
439, 1840: 648, 1860: 919, 1890: 1206), boede i 292 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 82 levede af immat. Virksomh., 630 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 249 af In-
dustri, 85 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 70 af deres Midler, og 25 vare
under Fattigv.
I Sognet Brørup Kirke (c. 1340: Bryddorp) og Præstkjær Præstegaard,
begge ved Vardevejen, og Byerne: Brørup Stationsby, ved Ribevejen, med
Forskole, Missionshus (opf. 1900), Apotek, Lægebolig, Sparekasse (opr.
1897; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 92,005 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef.
958 Kr., Antal af Konti 336), Købmandshdl., m. m., Kro, Jærnbane-, Tele-
Tislundstenen.
graf- og Telefonst. samt Postekspedition; Eskelund med Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1887), Andelsmejeri og Kro; Eskelundkjær\ Tusbøl; Surhave med
Skole og Fattiggaard for B. -Lindknud Komm. (opr. 1870, Plads for 20
Lemmer); Gjerndrup (Vester- og Øster-G.) med Kro (ved Ribevejen); noget
af Tislund (Tirslund, Resten i Føvling S.). Hulvad, Gde. ; Gjerndrupholm,
Gd. ; Stensvang gd. ; Brørupgd. ; Skovhøj, Gd. ; Aagd. ; Gravengd. ; Nørgd. ;
Hulkjær, Vandmølle ; Damgd. ; Fjering, Teglværk og Gd. ; m. m.
Brørup S., een Sognekommune med Lindknud, hører under Ribe Læge-
distr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Lindknud samt 4. Udskrivningskr.' 20. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt et senere tilføjet Vaabenhus af Mursten
mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre; Skibet
har Dobbelt-, Koret Enkeltsokkel; Koret, der har haft Apsis, og til Dels Skibet ere
senere ommurede, vistnok efter en Brand. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600,
Malt Herred. — Brørup og Holsted Sogne. 793
med Malerier, deribl. Christus og Marie Magdalene i Midtpartiet, fra 1872 af
H. Jessen i Holsted. I Korgavlen en Sten med Relikviegemme fra det oprindl. Alter-
bord. Om Alterbægeret se Saml. t. j. Hist., 2. R. II S. 143 flg. Granitdøbefont. Præ-
dikestol fra 1618. Præstestol, før Skriftesiol, med Aarst. 1586. Stolestader med
Aarst. 1648, 1652 og 1662. Klokken, støbt 1636 af Baltzer Melchior, er nu i et
lille i Nutiden af Tømmer opf. Spir paa Skibets Vestende.
I Tislund Plantage paa en høj Bakke med vid Udsigt ligger i et Egekrat en
mægtig Granitsten, Tislumhtenen, 11 F. over Jorden, ved Foden 18 F. i Tværmaal,
fredet 1832. Da den store Sten i Bække Sogn var bleven kløvet (se S. 779), blev Sagnet
om Harald Blaatand, der vilde drage Stenen til sin Moders Gravhøj, overført paa
denne (se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 45 flg., og A. Olrik, i „Dania" I S. 143
flg.). Det var Dalgas' Mening at gøre Stenen til et Monument for Hedeselskabet
og sætte en Indskrift paa den, men paa Grund af Forholdene var det ikke muligt.
Han lod da opkaste en Høj i Nærheden til dette Monument, og dette blev et
Monument for ham selv, afsløret 16/7 1895. Paa Stenen, paa Midten af Højen, staar:
„Det danske Hedeselskab" og paa en Sten foran er et Brystbillede af Bronce (Billed-
hugger: Axel Hansen) af Dalgas selv.
Esge Henriksen i Hwolkier (Hulkjær), Væbner, nævnes 1472. — I Præsteindberetn.
fra 1638 omtales Hulvad Skov, „som hedder Hessel", hvor Malt Herredsting da
holdtes. — En ved Eskelund 1869 oprettet Folkehøjskole blev nedlagt 1874.
S. for Gjerndrup fandtes 1774 3 Skaale af drevet Guldblik, fra den yngre Bronce-
alder; kun den ene er nu i Nationalmuseet, de to andre ere forlængst ulovligt
blevne indsmeltede.
Ved Brørup er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Eskelund 4 og ved Tislund 2,
alle meget anselige (om fredlyste Høje i Stiide PI. se S. 791).
Holsted Sogn, Anneks til Brørup, omgives af dette, Lindknud Sogn,
Gjørding Hrd. (Aastrup, Vejrup og Gjørding S.) og Føvling Sogn. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger c. 3 Mil N. N. 0. for Ribe og 43/4 Mil 0. S. 0.
for Varde. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede og
sandblandede, enkelte Steder mod S. lerblandede; nogen Hede mod N. og
V. Af større Plantager nævnes Bj 'øv lund- Aastrup PL, 188 Td. Ld., anlagt
187 5. Gennem Sognet løber Holsted Aa; omtr. i Midten krydses Landevejene
fra Varde til Kolding og fra Kalvslund til Donslund ; i den sydl. Del gaar
Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 6958 Td. Ld., hvoraf 2683 besaaede (deraf med Rug 573,
Byg 201, Havre 949, Boghvede 152, Bælgsæd 11, Blandsæd til Modenhed 301,
Grøntf. 64, Kartofler 158, andre Rodfr. 273), Afgræsn. 1968, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 702, Have 49, Skov 103, Moser og Kær 419, Heder 867, Veje og Byggegr.
164, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 284 Heste, 1314 Stkr. Hornkvæg
(deraf 843 Koer), 691 Faar, 822 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
115 Td. ; 39 Selvejergde. med 75, 1 Fæstegd. med 3, 154 Huse med 37 Td. Hrtk.
og 127 jordløse Huse. Befolkningen, »/2 1901: 1773 (1801: 295, 1840: 448,
1860: 804, 1890: 1470), boede i 332 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 132 levede
af immat. Virksomh., 698 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 359 af Industri, 115 af Handel,
69 af forsk. Daglejervirks., 57 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Holsted (delt i Nørre- og Sønder-H., der skillesved
Holsted Aa og ligger ved Landevejenes Krydsning, samt Stationsbyen, en
Fjerdingvej mod S), stor, købstadlignende Landsby — 1/2 1901: 224
Huse og 1175 Indb. ■ — med Kirke, Skole, to Missionshuse (opf. 1889 og
1901), Forsamlingshus (opf. 1883), Skole, Efterskole, Ting- og Arresthus (opf.
1845 af Grundmur med 2 Stokv. i Midtpartiet, Arkitekt: M. G. B. Bindes-
bøll; Plads for 12 Arrestanter), Herredsfogedbolig (privat), Lægebolig, Dyr-
lægebolig, Fattiggaard for Føvling-H. Komm. (opr. 1869, Plads for 24
Lemmer), Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 758,331 Kr.
794 Ribe Amt.
Rentef. 3-4 pCt., Reservef. 56,830 Kr., Antal af Konti 1837), elektrisk
Lysstation, Andelsmejeri, Mølle, Klædefabrik, Farveri, Handelsetablisse-
menter, Haandværksdrift m. m., Hotel med Teater og Forsamlingssal, Gæst-
giveri, Markedsplads (Marked i Jan., April, Aug. og Nov.), Jærnbane-,
Telegraf- og Telefonst., Postkontor (Posthuset er opf. 1869) og Sessions-
sted for 4. Udskrivningskr.' Lægder 14, 15, 17-27 og 70-74; Favrskov;
Lintrup, ved Donslundvejen, med Skole og Mølle; Sekjær; Særmark
(Nørre- og Sønder-S.); Gjør klint \ Treager. Enkelte Gde. : Rolighed '; Skygge-
dal, med Teglværk; Damgaard; Guldager, Gd. og Teglværk; m. m.
Holsted S., een Sognekommune med Føvling, hører under Gjørding-
Malt Hrdr.'s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 19. Lægd. Kir-
ken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, ved Byens vestl. Udkant, er opf. 1885-86 (indviet 18/7 1886) i romansk Stil
af røde Mursten, dog med Granitkvadre fra den gamle Kirke, paa en hej Granitfod
og Sokkel med Skraakant (Arkitekt : Olivarius) og bestaar åf Skib og Kor samt Taarn
med firsidet Spir mod V. Facaderne have Rundbuefriser; i Korgavlen en Dør for
Præsten; over et Vindue i Gavlen sidder en Sten fra den gml. Kirke med en mandlig
Figur, „Bjøvlund Trold", og højere oppe en Granitkvader med Runeindskrift. Taarn-
rummet er Forhal med Indgang fra N., over hvis Dør en Tympanon med Bladorna-
ment fra den gml. Kirke. Kirken har ferniseret og dekoreret Bjælkeloft. Ny Alter-
tavle i romansk Stil med et Maleri (Kvinderne ved Graven, Kopi) af Holm. Den
romanske Granitdøbefont, Prædikestolen i Barokstil, Malmalterstagerne og nogle Træ-
figurer (Christus paa Korset med Maria og Johannes) fra kat. Tid ere fra den gml.
Kirke. I Vestenden et Pulpitur og et Maleri af Luther. — Materialerne af den gamle
Kirke (Skib og Kor af Granit samt senere tilføjede Taarn og Vaabenhus, begge af
Mursten), som laa c. */8 Mil V. for Byen, ere dels anvendte til den nye Kirke, dels
til et Ligkapel, der ligger paa samme Plads. Den gamle Kirkegaard benyttes
endnu.
Ved Gjørklint S. for Holsted Aa har man ved 1830 opgravet en Mængde
Kvadersten. — I Holsted By ved Landevejen, er der 1882 rejst et Monument,
bestaaende af en firkantet Granitstøtte, for H. A. Kriiger.
Holsted var Anneks til Føvling, indtil det ved Reskr. af 22/n 1895 blev Anneks
til Brørup.
Litt. : J. Kierckebye, Beskr. af Føvling og Holsted Sogne, i Saml. t. j. Hist. I S.
158 flg.
Føvling Sogn omgives af Folding, Brørup og Holsted Sogne, Gjør-
ding Hrd. (Gjørding og Jernved S.) samt Ribe Hrd. (Kalvslund S.) og
Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa. Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 22/4 Mil N. 0. for Ribe. De højtliggende, til Dels bakkede
Jorder (Senhøj, 224 F., 70 M., med trig. Station) ere overvejende sandede,
med Sten og Grus, men ogsaa nogle Steder med Ler og Mergel til Under-
lag; en Del Hede mod N., mod S. Enge. Ilsted Aa, Biaa til Holme Aa, ud-
springer i Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Donslund til Kalvs-
lund og til Foldingbro, i det nordl. Hjørne Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 10,031 Td. Ld. , hvoraf 4468 besaaede (deraf med Rug
1065, Byg 300, Havre 1748, Boghvede 134, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blands. til Mo-
denhed 361, Grøntfoder 157, Kartofler 175, andre Rodfr. 513, andre Handelspl. 5),
Afgræsn. 2578, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1474, Have 102, Skov 110, Moser og
Kær 245, Heder m. v. 807, Veje og Byggegr. 247 Td. Kreaturhold 1898: 534
Heste, 2517 Stkr. Hornkv. (deraf 1579 Køer), 1187 Faar, 1329 Svin og 18 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 292 Td.; 93 Selvejergde. med 203, 2 Fæstegde. med
5, 258 Huse med 83 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901:
Malt Herred. — Holsted og Føvling Sogne. 795
1972 (1801 : 667, 1840: 1078, 1860: 1511, 1890: 1846), boede i 401 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 56 levede af immat. Virksomh., 1368 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 209
af Industri, 30 af Handel, 68 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 33
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Føvling (c. 1340: Fyghlingh, 1425: Foghelinge)
med Kirke, Skole og Forsamlingshus; Aatte (1397: Oadit, 1325: Aghet);
Aagesbøl med Skole; Tobøl, ved Landevejen, med Skole og Andelsmejeri
(Nørrelund); Holleskov, ved Landevejen, med Teglværk; Bobøl, ved Lande-
vejen, med Mølle; Astofte\ Stenderup med Skole, Kapel (opf. 1902), Mølle
og Kro; Tislund (Tirslund, en Del i Brørup Sogn) med Skole. Bækbølling,
Gde. og Huse, med Præstegd., Andelsmejeri og Mølle; Aabølling, Gde. ;
Sorrild, Gde. ; Gravlund, Gde. ; Sønderager, Gde. ; Lundtofte, Gde. ; Tved,
Gde. ; Flintholm, Huse. Enkelte Gde. : Niehbygaard med Vandmølle (c. 7
Td. H.); Lervad', Lykkeskjær; Humme Imade ; m. m.
Føvling S., een Sognekommune med Holsted, hører under Gjørding-Malt
Hrdr.'s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 1 1. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 26 (østre Del)
og 27 (vestre). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige, hejtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt lavt
Taarn mod V. med Trappetaarn. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af
Granitkvadre (i det Indre er dog ogsaa anvendt Tuf) paa Dobbeltsokkel. Begge Døre,
hver med to Søjler med Tærningkapitæler og Tympanon, ere bevarede, men tilmur. ;
den nordl. benyttedes dog til 1868 (se ndfr.); desuden er der en Dør paa Korets
Nordside, genaabnet 1886. Usædvanlig mange af de smaa, højtsiddende oprindl.
Vinduer ere bevarede (indtil 1874 fandtes de alle). I den senere Middelalder fik
Skibet 4 Hvælvinger, Koret 1 (Apsis har Halvkuppelhvælv., nu af Træ), ligesom
Taarnet, der før skal have været højere, opførtes af Granit og Mursten ; dets Pyra-
midetag har røde Tagsten („F. Kirke med den røde Lue"), Taarnrummet, der før
har været hvælvet, blev 1868 gjort til Forhal med Portal i V.; paa Taarnets Vest-
side staar: 1773, og over dette sidder et Mandehoved af Granit. Ny Altertavle af
Agersnap, Prædikestol fra 1753. Ejendommelig Granitdøbefont med Fod som et Kors.
Gotisk Degnestol med Beslag. Gamle gotiske Malmalterstager, givne af Købmd. Jens
Wissing i Kolding 1805. I Skibet et lille Krucifiks. Mindetavler over Præsterne Joh.
Terpager, f 1703, og Bendix Didriksen, f 1738; Epitafier over Terman Madsen til
Nielsbygd. og Hustru og over Sønnen Chr. Termansen samt hans Søster Mad. Agatha
Wass, f 1779. — I Vaabenhuset staar en Runesten, der før har ligget paa Kirke-
gaarden (ifl. et Brev fra 1642 laa den „først paa en Adelsmands Grav og er siden
lagt paa en Bondes Grav") og senere stod ved Korets Nordside; Indskriften, hvor-
under et Kors, lyder: „Esbern hic Langsum cubat in Christo reqviescens", o: her er
Asbjørn Langsum begravet, hvilende i Chr.
Niehbygaard har været en Hovedgaard, der 1392 og 1426 tilhørte Nis Lavsen
og ved Midten af 15. Aarh. Jakob og Peder Nielsen (Nis Lavsens Sønner?); 1533
nævnes Per Harbo af N., Væbner, 1586 Per Galsky t, 1588 Peder Harbo (de to sidste
maaske een og samme Person); sidstnævntes Sønner vare Hans Harbo, f 1660, og
Niels H.; Hans' Søn Peder ejede N. 1661, men er død kort efter, hvorefter Søsteren
Sidsel bragte Gaarden til sin Mand af Bondestand Mikkel Pedersen (se Personalh.
Tidsskr. 2 R. II S. 210). Han solgte den (18 Td. H.) 1696 til Peder Jensen og Laur.
Pedersen, som 1697 skødede den (12, Gods 6 Td. H.) til Forpagter Mads Termansen,
f 1731, der samlede meget Gods til Gaarden; Arvingerne skødede N. (12, Gods 201
Td. H.) til Sønnen Terman Madsen, f 1757, hvis Søn Chr. Termansen døde 1778;
hans Arvinger skødede den (12, Bøndergods 223 Td. H.) for 28,000 Rd. til Terman-
sens Søstersøn, Borger i Kbh. Peter Wass (Hvas), som frasolgte det meste af Godset
og 1795 skødede selve Gaarden med 13 Td. H. Gods for 17,500 Rd. til Nis Ander-
sen, f 1801; 1802 købte Jonas Poder den (13 og 12 Td. H.) for 17,110 Rd. Hoved-
parcellen ejes nu af J. Madsen. — Hovedbygningen er ny; gammel Egetræslade.
Ved Aatte er der fredlyst en Gravhøj, Senhøj (se S. ^94).
796
Ribe Amt.
Malt Sogn omgives af Annekset Folding, Brørup, Læborg og Vejen
Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 3J/4 Mil N. 0. for Ribe. De højtliggende, en-
kelte Steder bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels lette, stenede og
sandede. En Del Skov (Estrup Sk., Baslund Sk., Skibelund Krat; Skibe-
lund Plantage). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Varde til Kolding
og fra Foldingbro til Kolding samt Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 5432 Td. Ld., hvoraf 2578 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 509, Byg 241, Havre 804, Boghvede 60, Blands. til Modenh. 297, Grentf.
174, Kartofler 53, andre Rodfr. 428), Afgræsn. 1145, Høslæt, Brak, Eng m. m.
751, Have 76, Skov 386, Moser og Kær 366, Heder 3, Veje og Byggegr. 123, Vand-
<ng" V»
Askov Folkehøjskole.
areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 309 Heste, 1659 Stkr. Hornkv. (deraf 1001
Køer), 374 Faar, 1280 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 224 Td.;
58 Selvejergde. med 191, 134 Huse med 33 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Be-
folkningen, V2 1901: 1684 (1801: 347, 1840: 665, 1860: 868, 1890: 1480),
boede i 249 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 379 levede af immat. Virksomhed,
696 af Jordbr., 13 af Gartneri, 218 af Industri, 30 af Handel, 74 af forsk. Daglejer-
virks., 45 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Malt Kirke (Sognet nævnes c. 1300 som Moltæ), Præstegaard
og Forsamlingshus (opf. 1887) samt Byerne: Maltbæk med Skole og
Fattiggaard for M.-Folding Sogne (opr. 1869, Plads for 14 Lemmer); Askov
med Valgmenighedskirke (med Præstebolig), Folkehøjskole (se ndfr.), Hus-
flidsskole, Sløjdskole, Skole for Drenge i Overgangsalderen, Væverskole,
Forskole, Forsøgsstation ang. Vindkraftens Anvendelse (se S. 799) samt
Forsøgsstation for Plantekultur (opr. 1893), og Købmandshdl. m. m. Skibe-
Malt Herred. — Malt Sogn.
797
lund, Gde. og Huse, med Fri- og Fortsættelsesskole. Ladelund Land-
brugsskole (opr. 1879). Jelshøj Huse. Bavnborg Huse. V.-Havgaardssieder,
Huse. Estrupmark, Gde. og Huse, med Skole. Mølbjærg Huse ; Slineborg
Huse; Søgaardshuse. Hovedgaarden Estrup har 3L3/4Td. H., c. 710
Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 240 Skov, 42 Mose, 11 Veje, 10 Byggegr. og
Have m. m., Resten Ager. Andre Gde. : Vinding, Egeris, Bøgestedgd.,
Grønvanggd., Nørvanggd. og Mølle, Gavnsgd., Stenninggd., Kathrinelund,
Chris tianshøj, m. fl.
Malt S., een Sognekommune med Annekset, hører under Gjørding-Malt
Hrdr.'s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 24. Lægd. Kirken til-
hører Sognets Hartkornsejere.
Estrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. samt Vaabenhus mod
S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profi-
leret Sokkel. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede; Norddøren er tilmur. ; Syddøren,
i Vaabenhuset, har Søjle paa hver Side og Tympanon med Majuskelindskriften:
„Pulsate et apperitur vobis" (banker og eder skal oplades). Den oprindl. Korbue er
forhøjet og sidder skævt til den sydl. Side. Taarnet, af Granit, er ligesom Vaaben-
huset (ombyg. 1896) tilføjet i den senere Middelalder; 1686 styrtede en stor Del
af Taarnet ned, saa at Resten til Skibets Mur maatte nedtages (ogsaa i et Brev af
1593 meldes, at Taarnet var nedfaldet, ligesom der flere Gange senere tales om Kirkens
Brøstfældighed). Da Klokkestablen ved Korets Ostende 1880 styrtede ned, hvorved
Klokken dræbte Klokkeren, blev der rejst et Klokkespir over Taget. Udsk. Alter-
tavle fra c. 1600 med nyere Malerier; Prædikestol fra 1588. Mærkelig Granitdøbe-
font med 4 i højt Relief udhuggede kæmpende, mandl. Figurer, de 3 adskilte ved
Ornamenter, den 4. ved en Kvinde med et Barn. Udsk. Bill. af St. Christophorus og
en Ligsten over Niels Nielsen i Aschoe, ■}■ 1776, og Hustru. (Om Kirken se J.
Helms, Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 572 flg., og D. Tufstensk. S. 98).
798
Ribe Amt.
Valgmenighedskirken, N. V. for Askov By og dens Anlæg, er opf. 1899-1900
(indviet 28/x 1900) i romansk Stil af rode Mursten (Arkitekt: Rolf Schrøder) for c.
27,000 Kr. og bestaar af et treskibet Langhus, hvis Sideskibe ere skilte fra Midtskibet
ved Piller, forbundne ved Rundbuer, Kor med Apsis samt højt Taarn med firsidet
Spir ved Vestgavlen. Kirken har fladt Loft, i hvilket Felterne mellem de kors-
lagte Bjælker have matte Glasruder. Af Inventariet nævnes det af C. Schrøder
dekorerede Alter med Egetræskors med Straaleglorie, Granitdøbefonten og to Messing-
lysekroner.
Estrup tilhørte 1553 Fru Lene Rosenkrantz, Thomes Juels, 1573 hendes Søn,
Chrf. Juel, f 1588 (der lagde en Del af den senere i Svenskekrigen 1657-60 helt øde-
lagte Estrup By ind under Gaarden), saa dennes Søn Thomes J., f 1647, hans Søster-
søn Manderup Abildgaard,
1656, dennes Søn Eggert
Abildgaard, der blev øde-
lagt under Krigen og 1662
maatte skøde E. (46 Td.
H.) til Fru Margr. Reedtz,
Malte Sehesteds Enke, hvis
Søn Claus Sehested solgte
den 1695 til Chr. Claudi,
og han solgte den og
Skodborghus med deres
Tilliggende 1698 for 16,350
Rd. til Oberst Ditl. Brock-
dorff til Hvolgd.; han af-
hændede den (30, Skod-
borghus 14 Td. H.) 1701
til Generallieutn. Tbeod.
Levetzau til Oxholm, der
1704 skødede den til Amts-
forv. Peter Poulsen, f 1712,
hvis Enke Christine Margr.
Clasen 1714 ægtede Over-
førster Hans Bachmann (f
1745); han har solgt den
til Generalmajor Henrik
Scholten, som ejede den
1727; efter hans Død blev
den (30, Tiender 123, Gods
278 Td. H., heri medregnet
Skodborghus) 1751 solgt
for 27,650 Rd. til Kancellird.
Fr. Laulrup (f 1776), som
1771 skødede den (30, 231
og 103 Td. H.) for 32,280
Rd. til Sønnen Kammer-
assessor Henr. H. Chr.
Lautrup; han fik Lov til
at udstykke E. (23 Td. H.)
i 42 Parceller (deribl. Ka-
thrinelund, Christianshøj og Estruplund), hvoraf Hovedparcellen skulde være 111/,
Td. H.; efter hans Dod 1802 gik E. over til Sønnen Laur. Fr. Lautrup (f 1838),
der 1831 solgteden for 20,480 Rd. til Chr. Termansen, f 1834, hvis Svigersøn H. H. C.
Lautrup overtog den for 25,600 Rd.; efter hans Død 1890 gik den for 280,000 Kr.
over til Børnene Christiane L., f 1902, og O. Chr. Lautrup, hvilken sidste nu er Ene-
ejer. — Hovedbygningen, som tidligere bestod af 4 sammenbyggede Fløje, er
opf. 1721 og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. af Grundmur med Kvist og Renæssance-
gavle (nyopførte); Vestfløjen, der har hvælv. Kældere og høje Værelser med Male-
rier, er dog vistnok langt ældre. Borge- og Ladegaard ere skilte ved Koldingvejen.
Aar 1438 nævnes Askovgaard, som Fru Berte, Lage Knudsens Efterleverske., havde
solgt til Ribebispen.
Askov Folkehøjskole („Flors Højskole") er for saa vidt en Fortsættelse af
Mindesmærket for Magnus den gode.
Malt Herred. — Malt Sogn.
799
Landets første Folkehøjskole, den af C. Flor i 1844 anlagte Skole i Rødding i det
nordl. Sønderjylland, som denne Skoles Forstander, L. Schrøder og hans to Med-
lærere efter Krigen i 1864 flyttede deres Virksomhed til Askov, hvor Skolen aab-
nedes 3/n 1805 under beskedne Forhold i Stuehuset af en nedlagt Gaard, med Vinter-
kursus for unge Mænd og Sommerkursus for unge Piger; 1878 omdannedes den, hvad
Vinterundervisningen angaar, til en „udvidet Højskole", som nu har baade en mandl.
og kvindl. Afdeling og af begge baade et yngre og et ældre Hold (1. og 2. Vinters
Lærlinger), i 6 Maaneder, hvis Deltagere have gaaet paa en anden Højskole eller
have modtaget anden Undervisning ud over Almueskolen. Skolen tog hurtig til, saa
at der allerede 1866 maatte bygges; 1869 opførtes den nye, anselige Hovedbygning,
1872 et Gymnastikhus, 1880 bl. a. et ottekantet Taarn med Murkrans, 1883 den. nuv.
Badeanstalt, 1898 en stor Bygning („det hvide Hus") med Rum til Biblioteket (nu
c. 20,000 Bd.), Tegnesal m. m., 1899 en ny Skolebygning (det „rode Hus") osv.
Vinterskolen besøges nu aarl. af 150-180 Elever, den alm. Pigehøjskole om Som-
meren af 120-40 Elever; desuden er der
Kursus i Sommerhalvaaret for unge Høj-
skolelærere og for Ledere af Gymnastik-
undervisning ; der er foruden Forstanderen
10 faste Lærere og 3 Lærerinder. Ved
Fundats af 10/5 1898 blev Skolen en selv-
ejende Institution. — Af de mange ovenn.
Institutioner, der ere voksede op i Nær-
heden af Skolen, maa særlig nævnes For-
søgsstationen for Plantekultur (ledet al
Statskonsulent Fr. Hansen) og Forsøgs-
stationen for Vindkraftens Anvendelse,
som er oprettet af den siden "1878 til
Skolen knyttede Prof. Poul la Cour; 1891
opførte han med Statshjælp en Forsøgs-
mølle, 1897 en større Mølle med aarl.
Bevilling 12,000, nu 7000 Kr. (P. la Cour,
Forsøgsmøllen. Kbh. 1900). Fra Møllen
leveres der elektrisk Lys til Skolen og Be-
boerne af den lille By, der efterhaanden
er vokset op omkring den ; et Vandværk
er sat i Forbindelse med Møllen.
I Skibelund Plantage er der Minde-
støtter for Præsten, Orientalisten Jak.
Chr. Lindberg, f 1857, rejst 1869, for
H. A. Kriiger Bevtoft med Bronceportræt-
medaillon, rejst 1882 (se Vignetten S.
789), og for Præsten Hans Svejstrup,
f 1893, der er født i Maltbæk Præste-
gaard, rejst 1895, med et Broncebas-
relief af ham (Billedhugger: Axel Hansen).
Desuden findes Mindesten for Sønderjy-
derne H. D. Kloppenborg (f 1882), Cl. Dall (f 1872), Politikeren N. J. Termansen
(f 1892) og P. Larsen Skræppenborg (f 1873). I den nye Del af Plantagen staar et
af Thor Lange skænket Mindesmærke for Magnus den godes Kamp paa Lyrskovs
Hede 1043, afsløret 27/9 1898; det er en 7 F. høj Granitsten, paa hvilken et af Niels
Skovgaard udhugget Relief (Kongen og hans Folk i Kamp med Venderne). Fra
Stenen er en smuk Udsigt. I Plantagen er der 27/7 1903 afsløret et Mindesmærke,
„Modersmaalet", med Buster af Digteren Edv. Lembcke og Historikeren A. D.
Jørgensen paa hver Side af en Kvindeskikkelse (Billedhugger: N. Hansen-Jakobsen),
bekostet af Konferensr. Heide.
Herredstinget holdtes ved Malt Kirke, vistnok til 1577, da det flyttedes til
Hulvad (se S. 793).
Ved Maltbæk er der fredlyst 3 Gravhøje, deribl. den anselige Bavnehøj. — I Malt-
bæk Mose er der gjort flere Fund af Oldsager, saaledes et Par Broncealderslurer
med Bærekæde og en smuk Broncekasserolle med Emailindlægning, fra den romerske
Jærnalder. Ved Maltbæk gamle Præstegaard er der for faa Aar siden vistnok i en
udjævnet Gravhøj fundet en c. 6 F. lang, særdeles smuk Helleristningssten,
Helleristningssten ved Askov.
800 Ribe Amt.
hvis to Sider ere dækkede af henved 80 til Dels store og dybe skaalformede
Fordybninger. Stenen er nu flyttet til Askov Højskole.
Litt. : J. Nissen, M. Sogn i vore Oldfædres Tid, i Aarb. i. d. Kulturhist. 1893
S. 126 flg.
Folding Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Malt, omgives af
dette, Brørup og Føvling Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles
ved Kongeaa. Kirken, mod S. V., ligger 23/4 Mil N. 0. for Ribe. De højt-
liggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede, med Grus og Al til
Underlag (Mergel er meget benyttet), enkelte lerblandede. En Del Skov
(Langeskov, Nørresk., Søndersk., Skovhoved). Gennem Sognets sydl. Del
gaar Landevejen fra Ribe til Kolding over Foldingbro Kro, hvorfra gaar
Landevej til Vejle; i den nordl. Del gaar Lunderskov-Esbjerg Banen.
Fladeindholdet 1901: 3462 Td. Ld., hvoraf 1487 besaaede (deraf med Rug
338, Byg 98, Havre 471, Boghvede 73, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blandsæd til Moden-
hed 183, Grontf. 55, Kartofler 53, andre Rodlr. 210), Afgræsn. 972, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 358, Have 38, Skov 309, Moser og Kær 58, Heder m. v. 150, Veje og
Byggegr. 80, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898: 157 Heste, 796 Stkr.
Hornkv. (deraf 524 Køer), 263 Faar, 620 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk.
1895: 97 Td. ; 29 Selvejergde. med 77, 68 Huse med 19 Td. Hrtk. og 30 jordløse
Huse. Befolkningen, */2 1901 : 700 (1801: 245, 1840: 394, 1860: 553, 1890:
610), boede i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virk-
somhed, 425 af Jordbr., 7 af Gartneri, 103 af Industri, 7 af Handel, 9 af forsk.
Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Folding Kirke og Missionshus (opf. 1898), ved Landevejen, og
Byerne: Folding (1 236: Fuldærn, senere Foldærn); Foldinggaarde; Nør-
bølling med Skole; Sønderskovmark. Sønderskov Huse. Foldingbro Kro,
ved Broen over Kongeaa, med Toldassistentstation og Markedsplads (Mar-
ked i April, Maj og Okt.). Hovedgaarden Sønderskov har (med en
Gaard paa 2 Td. H., siden 1896) 21 Td. H., 500 Td. Ld., hvoraf 340 Ager,
30 Eng, 30 Plantage, 60 Skov, Resten Veje, udyrket Jord m. m. Ved
Sønderskov: Mølle, Vandmølle, Dampmølle og Fællesmejeri. Andre Gaarde:
Kokkenborg, Hønborg, Skovlyst, S/engd.; m. fl.
Folding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 25.
Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.
I Stedet for den lille, romanske Granitkirke (Skib og Kor med Apsis samt senere
tilb. Vaabenhus mod S. af Mursten ; den har tidligere haft Taarn) er der paa samme
Plads 1897 opf. en ny Kirke (indviet n/9 1898) i romansk Stil af røde Mursten
paa Granitsokkel med Skraakant (Arkitekt: Hagerup). Den bestaar af Skib og Kor
med Rundbuefriser og Pilastre samt Bjælkeloft og med Indgang fra V. gennem en
Portal med en Kalkstenssøjle paa hver Side og Tympanon; i Vestenden er der en
Forhal, ovenover hvilken der er et Pulpitur, over Vestgavlen en ottekantet Tag-
rytter; i Korgavlen Dør til Præsten. Altertavle fra 1634, med Malerier fra 1886
(i Midten Nadveren, sign. ME), Prædikestolen, omtr. fra s. Tid. Den romanske Granit-
døbefont og Klokken, fra 1512 med Minuskelindskr., ere fra den gamle Kirke. I For-
hallen en middelald. Ligsten med mandl. Figur,
Sønderskov tilhørte 1448 Jakob Nielsen, der havde arvet den efter sin Hustrus
Fader Niels Lagesen og dennes Sønner, og som da solgte den til Ribe Bispestol;
1493 tilhørte den Henrik Sten, et Barnebarn af Niels Lagesen. Derefter nævnes
Thomes Galskyt, Sønnen Peder G., 1550 dennes Broder Otto G., og 1572 Peder
Galskyts Søn Albert G., f 1593, hvorpaa hans Moder Fru Bege Clausdatter overtog
S. og solgte den 3/121600 til Børge Rosenkrantz til Ørup, f 1614. Den solgtes da til
Thomas Juel til Kollerup og Estrup, f 1647, hvorefter S. tilfaldt Manderup Due til
Halkjær, hvis Moder Lene Juel var en Søster til Thomas Juel. Efter Manderup
Dues Død (vistnok 1662) arvedes S. af Sønnen Jørgen Skeel Due, f 1701, af hvis
Malt Herred. — Folding og Vejen Sogne.
80
Bern Sønnen Kapt. Jørgen Chrf. Due blev Ejer ved Skiftet (Broderen Albert Skeel
D. skødede 1718 sin Del af S., der da var 33, i alt med Gods og Tiender 320 Td.
H., til ham); han solgte S. 1720 til Hans Bachmann til Estrup, f 1745, efter
hvis Enkes Død den 1747 gik over til Datteren Christine Margr. B. (f 1757), som
1756 ægtede Amtsforv., Kancellird. S. N. Claudius, og han skødede den for 42,000
Rd. 1769 til Just. Fr. Vodschou; han skødede den 1775 til Fr. Chr. Otto Grev We-
del Jarlsberg, hvis Dødsbo solgte den (33, 55 og 231 Td. H.) 1779 for 30,000 Rd.
til Søren Bjerring, og han skødede den 1784 for s. Sum til Justitsrd. T. Thygesen
til Matrup, som straks solgte den til Hans Gundorph til Skodborghus, der 1786 fik
Lov til at frasælge Godset, uden at Gaarden mistede sin Frihed, og 1793 solgte S.
(19, i alt 58 Td. H.) til Jens Hundevad; han solgte den (17 Td. H. foruden
Gods) for 34,000 Rd. til Ritmester Chr. Saxesen, der solgte den 1804 til Peter Mom-
sen, som snart efter solgte den til Grandjean; han afstod den til General, Baron
Wedell Wedellsborg, hvis Fallitbo solgte den til ovenn. Momsen, f 1846; hans Søn Jens
Rahr Momsen døde 1887, hvorefter Sønnen Peter M., den nuv. Ejer, overtog den
Sønderskov.
1894 (da vurderet til 170,000 Kr.). — Hovedbygningen, som ligger meget smukt,
omgiven af de gamle Grave og af Skov, er opf. 1620 af Thomas Juel af tyk Grund-
mur med hvælv. Kældere og to Taarne; Hovedfløjen var i 3 Stokv. ligesom Ost-
fløjen. Nu er Hovedfløjen kun i to Stokv., medens Ost- og Vestfløjen have tre; det
ene Taarn og Spiret paa det andet ere nedtagne af P. Momsen, f 1846; ogsaa J.
Momsen har foretaget Forandringer ; hvælvede Kældere findes endnu under en
Del af Hovedfløjen og under Vestfløjen.
Fra Foldingbro, hvor der allerede 1570 blev indrettet Toldopsyn, udgik de store
Veje midt igennem Jylland, mod S. til Urnehovedting, mod N. til Viborg, den gamle
Oksevej, og til Holstebro.
Ved Nørbølling er der fredlyst 12 Gravhøje, deribl. flere meget anselige, saaledes
den 18 F. høje Kirkehøj.
Vejen Sogn omgives af Annekset Læborg, Malt Sogn, Sønderjylland,
fra hvilket det skilles ved Kongeaa, og Andst Hrd. (Andst og Gjesten S.),
paa hvis Grænse Vejen Aa løber. Kirken, nær ved Østgrænsen, ligger
henved 4 Mil N. 0. for Ribe og 3 Mil V. for Kolding. De noget højtlig-
Trap: Danmark, 3 Udg. V. 51
802 Ribe Amt.
gende, ujævne Jorder ere muldrige, til Dels lerblandede. Vejen Skov.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Kolding til Ribe og Varde samt Lun-
derskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 4246 Td. Ld., hvoraf 2155 besaaede (deraf med Rug
464, Byg 159, Havre 528, Boghvede 111, Frøavl 12, Blands. til Modenh. 265^
Grøntf. 120, Kartofler 51, andre Rodfr. 413, andre Handelspl. 32), Afgræsn. 1066,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 504, Have 72, Skov 62, Moser og Kær 260, Veje og
Byggegr. 123, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 240 Heste, 1192 Stkr.
Hornkvæg (deraf 785 Køer), 413 Faar, 969 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk.
1895: 159 Td.; 46 Selvejergde. med 132, 129 Huse med 26 Td. Hrtk. og 56
jordløse Huse. Befolkningen, 1I2 1901: 2108 (1801: 296, 1840: 520, 1860: 751,
1890: 1432), boede i 343 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 124 levede af immat.
Virksomhed, 539 af Jordbr., 4 af Gartneri, 478 af Industri, 58 af Handel, 187 af
forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejen (1280: Wægnæ, c. 1340: Weghn), ved Varde-
vejen, stor købstadlignende Landsby (x/2 1901: 161 Huse og 1108 Indb.),
med Kirke, Præstegd., 3 Skoler (Vejen gamle og nye samt Bakkely Sk.),
Realskole (opr. 1900), Missionshus (opf. 1895), Øvelseshus (opf. 1882),
Afholds- og Højskolehjem (opf. 1900), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse
(opr. 1867; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 565,791 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 23,966 Kr. , Antal af Konti 1801), Bank (opr. 1903, Aktie-
kapit. : 100,000 Kr.), flere industrielle Anlæg, som Elektricitetsværk
(opf. 1903), Andelsmejeri, Bryggeri, Cikoriefabrik („Nørrejyll."), Tagpap-
fabrik, Maskinfabrik, Jærnstøberi, Damp-Uldspinderi, Dampbageri, Farveri,
Lervarefabr., Margarinefabr. („Alfa"), Mineralvandsfabr., m. m., Vejr- og
Vandmølle , Haandværksdrift , Bogtrykkeri , Købmandshdlr. , Hotel , Kro,
Markedsplads (Marked i April, Juni og Sept.), Jærnbane-, Telegraf- og Tele-
fonst. samt Postkontor. Mindre Bebyggelser: Vejen- Knude, Huse; Øster-
mark, Huse; Nørre- og Sønder- Vorup, Bolsteder. Gde. og Huse: Veslermark,
Huse med Teglværk og Mosestation, Søndermark, Huse, Skodbor ghusmark,
Huse; 0.- og V.-Skibelundgd., Sandkjær gd., Skodborgholm, Haksensgd.,
Hajkjær gd., Lukas grue ; Bjærgegde. Skodbor ghus, Hovedgaard (55/8 Td.
H., 120 Td. Ld.), Skole, Kro og Toldkontrolsted. Grønvang, Gd. (73/8 Td.
H.); Bavngd. (7 Td. H.) ; Kjærdalgd. ; Dorotheasminde, Gd. (57/8 Td. H.) med
Lægebolig og Teglværk; Lille- Skovgaard (61/s Td. H.) ; Vandamgaard (Vejen-
Damgaard?; 10l/2 Td. H.); Mejlund, Gd. ; Gejlgd.; Haugstedgd.; Lundgd.
med Fiskeudklækningsanstalt (et 1903 opr. Aktieselsk.) ; Vorupgd.; Oksen-
vadgd.; Taborgd.; Si. og Lille Dalgd.\ Brogd.; m. fl. Store Vandmølle,
Fiskeudklækningsanstalt.
Vejen S., een Sognekommune med Annekset, hører under Gjørding-Malt
Hrdr.'s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings -
og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 23. Lægd. Kirken til-
hører Sognets Hartkornsejere.
I Stedet for den romanske Granitkirke (Skib og Kor med senere tilb. Taarn og
Vaabenhus mod N.) er der 1896 noget O. for denne opf. en ny Kirke (indv. 20/12)
i romansk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Ahlmann), bestaaende af Skib og Kor,
Taarn mod V. med Trappetaarn samt lille Sidekammer. Kirken har Bjælkeloft. Paa
Trappetaarnet er anbragt en Dør fra Korets Sydside i den gamle Kirke; paa Tym-
panon en Lindorm, paa de vestl. Karmsten to Mandsfigurer; ligeledes ere flere
af de mærkelige gamle Vinduessten benyttede (se Aarb. f. n. Oldk., 1894 S. 276).
Af Inventariet fra den gml. Kirke: Granitdøbefonten, den udsk. Prædikestol fra 1632,
Alterlysestagerne, en Lysekrone, Series pastorum m. m. samt 2 Mindetavler over to
af Eggert Abildgaards Børn (f 1588 og 93) og to af H. Gundorphs Bern (f 1774 og
Malt Herred. — Vejen og Læborg Sogne. 803
75) og en Tavle fra Deren til den gml. Præstestol. Altertavlen (Kopi af Fra Bar-
tolomeos Nedtagelsen af Korset) er malet 1893 af C. Holsøe (den gi. Altertavle er
i den nordl. Korsarm). I Forhallen Mindetavle over Præsten Jak. Bendsen, f 1719,
og Meller Simon Madsen, f 1742. — Den gi. Kirkes Vaabenhus er bevaret som
L igkapel.
Skodborg-hus var i Middelalderen et kgl. Slot, der laa ved Kongeaa, som allerede
i 11. Aarh. kaldes Skodborg Aa. Slottet nævnes dog forst 1368, da det belejredes
af Grev Gerts Sønner og den oprørske jydske Adel. Det var Sædet for en kgl.
Lensmand (Erik Pedersen Rosenkrantz 1417, 1501 Asser Brok, 1517 Hans Breide,
1532 Claus Daa osv.), indtil Fr. II 1580 mageskiftede det til Kirstine Ulfeldt, der
1. havde været gift med Poul Abildgaard, og fra hvem det gik over til sidstn. Familie,
nemlig Eggert Abildgaard, f 1622, Manderup Abildgaard, f c. 1657, der ogsaa ejede
Estrup, og Sønnen Eggert Abildgaard, som 1662 skødede S. (22 Td. H.) til Fru
Margr. Reedtz, Malthe Sehesteds Enke, hvis Søn Fr. Sehested derpaa nævnes til
S.; 1695 skødede Gregers Høg til Vang og Jørgen Grubbe til Ryberg S. for 3900
Rd. til Claus Sehested, som s. Aar solgte den og Estrup til Ditlev Brockdorff, og de
to Gaarde havde da fælles Ejere (se S. 798), indtil Fr. Lautrup 1772 skødede den
(14, Tiender 20 Td. H.) for 5150 Rd. til Hans Gundorph, som 1784 solgte den for
5000 Rd. til Toldkontrollør Mich. Møller, f 1798, der frasolgte Godset og udparcelle-
rede Gaarden; 1798 købtes Hovedparcellen (4 Td. H.) for 6300 Rd. af Lieutn. Hans
Monrath. Senere ejedes den af P. Pedersen, f 1809, hvis Enke 1811 solgte den til
H. Chr. Thomsen, f 1836, som flyttede Gaarden til dens nuv. Plads ved Lande-
vejen; hans Søn Jesper Th. døde 1855, dennes Enke 1866; med deres Datter gik
den over til J. C. Petersen, f 1896, hvis Enke nu ejer den. — Voldstedet, ved
Aaen, blev ødelagt, da det 1861 blev gennemskaaret af en Vej. Stuehuset, som
nedbrødes i Beg. af 19. Aarh., skal have haft hvælvede Kældere.
En hellig Kilde, St. Algiers Kilde, nævnt i Præsteindberetn. fra 1638, har ligget
mod 0. i Sognet paa Lundgaards Mark. — Paa en indhegnet Plads i Vejen By
ligger en mægtig Kampesten, indviet 15/n 1880 til Minde om Fr. VII.
Litt. : y. Richter, V. Sogn, hist. og topogr. beskr., i Ugebl. „Fremtiden", Vejen
1900, og Fra V. Sogns Fortid, i Ugebl. „Tiden", Vejen 1903.
Læborg Sogn, Anneks til Vejen, omgives af dette, Malt, Brørup og
Lindknud Sogne samt Andst Hrd. (Bække og Gjesten S.) ; ved Østgrænsen
løber Vejen Aa, ved Sydgrænsen Holsted Aa. Kirken, noget østl., ligger
over 4 Mil N. 0. for Ribe og 3 Mil V. for Kolding. De højtliggende og
mod N. og i Midten meget bakkede Jorder (Fru Mettes Bjærg, 289 F., 99
M., Store Rævebjærg, 279 F., 87,5 M.) ere sandede og sandmuldede, nogle
Steder stenede; mod N. nogen Hede. Af Plantager nævnes Hundsbæk
Plantage, 187 Td. Ld., anlagt 1889 (se S. 791), Weitemeyers PL, 49
Td. Ld., anl. 1899, og Ratzeburgs PL, 92 Td. Ld., anl. 1903. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Ribe til Vejle.
Fladeindholdet 1901: 5842 Td. Ld., hvoraf 2175 besaaede (deraf med Rug
598, Byg 117, Havre 691, Boghvede 106, Bælgsæd 21, Frøavl 23, Blands. til
Modenh. 160, Grøntf. 74, Kartofler 99, andre Rodfr. 286), Afgræsn. 1754, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 822, Have 31, Skov 309, Moser og Kær 260, Heder m. v. 386,
Veje og Byggegr. 99, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 236 Heste, 1031
Stkr. Hornkv. (deraf 654 Køer), 732 Faar, 606 Svin og 18 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 135 Td.; 41 Selvejergde. med 101, 1 Arvefæstegd. med 2, 97 Huse
med 31 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901 : 837 (1801:
321, 1840: 492, 1860: 684, 1890: 793), boede i 177 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 551 af Jordbrug, 114 af Industri, 21 af Handel,
31 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Læborg Kirke og Byerne: Gammelby med Mølle og Køb-
mandshdl. ; Nyby med Skole; Drostrup (1392: Drusdorp) med Fattig-
gaard for Vejen-L. Sogne (opr. 1878, Plads for 12 Lemmer). Mindre
Bebyggelser: Læborg Huse med Skole, Forsamlingshus (opf. 1894) og
Købmandshdl. ; Holm Huse; Nybymark; Nordenskov; Drostrupkrog Huse
51*
804 Ribe Amt.
(en Del i Gjesten Sogn). Hovedgaarden Hundsbæk har 1 l5/8 Td. H.,
300 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, 40 Plantage, 25 Hede og Mose,
Resten Ager; ved Gaarden to Fiskedamme. Ulvborg, Gd. ; Stavlund, Gd.;
Murholm, Gd. ; Mølholm, Gd. ; Kjeldbjærg, Gd. ; Vigd. ; Gejlgd. ; Damsgd. ;
Skovdrupgd. ; Vittrupgd.
Læborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 22..
Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Kor, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Flere Vinduer ligesom Syddøren og en Der
paa Korets Sydside ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes det lave Taarn
og Vaabenhuset, begge af Mursten. Under en Storm 1818 faldt den øverste Del af
Taarnet ned, og det mistede sin Hvælving (paa Taarnet staar: 1756 og 1818). Alter-
tavlen er kommet 1868 fra Vejen Kirke, hvor den har hørt til et Epitafium (Eggert
Abildgaards og Mette Juels?), med nyere Malerier af Hans Jensen, Holsted. Granit-
døbefont. Udsk. Prædikestol, istandsat 1783 af H. H. Chr. Lautrup. Portræt af Præ-
sten H. Svejstrup, f 1893. Et gotisk Trækrucifiks er nu i Kolding Museum. Klokken,
fra 1482, har Minuskelindskr. — Paa Kirkegaarden er begr. den i Vejen Sogn fødte
Politiker N. J. Termansen, f 1892.
Paa Kirkegaarden, paa et Underlag af Granit, ligger en Runesten, der ligner en
mægtig Ligkiste, over 8 F. lang. Den er fredlyst 1822 og flyttet herhen, efter at.
man havde fundet den paa en Mark N. for Kirken paa Nordranden af en stor Grube
(„Dronningens Hul"), i hvilken der ligger en meget stor Sten, hvis øverste Del er
bortsprængt (selve Runestenen?). Et lille manglende Stykke af Stenen fandtes 1888.
Paa Stenen staar: „Ravnunge Tove huggede denne Sten efter Tyre, sin Dronning
(eller Herskerinde)" ; se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 38 flg. — Paa Kirkegaarden
har der ifl. Præsteindberetn. fra 1638 været en Kilde.
Hundsbæk tilhørte 1390 Mattis Christensen, som 1392 solgte den til Henneke
Limbek, f 1404; hans Søn Claus L. afhændede H. 1407 til Dronn. Margrethe. Kong
Hans opholdt sig ofte paa H. for Jagtens Skyld, ligesom Chr. II og Fr. I have været
her. Fr. II, der samlede Kronens Ejendomme omkring Kolding og Vejle, mageskiftede
1578 H. mod Damsgd. i Starup Sogn til Fru Bege Clausdatter (Enke efter Peder
Galskyt til Sønderskov, se S. 432), f 1613. Ved Skiftet efter hende gik H. over til
Erik Juel, senere Rigsrd., efter hvis Død 1657 den blev udlagt til Kreditorerne og
„nedbrudt og forødt" under Svenskekrigen (i hvilken Krig Sognet led meget). En
Del af den ejedes senere af Raadmd. Bertel Jensen Duus, der havde faaet den som
Udlæg for Gæld; andre Dele tilhørte Admiral Niels Juel, Niels Steffensen Krag,
Herm. Frands v. Schwanewede og Jørgen Skeel Due til Sønderskov, f 1701, som
igen samlede den og opførte Bygninger paa Gaarden, der havde ligget øde siden
Krigen. Arvingerne efter Due skødede H. (20, 33 Td. H. Gods) 1707 for 2651 Rd.
til Forpagter Palle Christensen, som vistnok 1714 skødede den til Peder Christensen
Tonbo, og han skødede den 1747 til Hans Adolph Poulsen, f 1752, hvorpaa den
ved Aukt. for 2759 Rd. blev solgt til Peder Poder; han skødede den (20, 29 Td. H.)
1764 for 3990 Rd. til Jens Lassen fra Sneumgd., som 1769 bortsolgte 6 Td. H. til
Beboerne i Gammelby. Lassens Familie ejede H. til op i 19. Aarh. ; den var delt i
to Halvgaarde, der efterhaanden kom paa forskellige Hænder, indtil den 1863 atter
samledes af Emil Hansen. Senere har den været paa mange Hænder; dens nuv.
Ejer fra 1897 er Hans M. Frydendahl. — Den nuv. Hovedbygning, en Midtfløj
i et og to Sidefløje i to Stokv., er opf. 1877. Det gamle Voldsted, hvor den en-
gang anselige Borg har staaet, og som var omgivet af Grave, blev ved Midten af
19. Aarh. helt jævnet.
Gjørding Herred.
Sogne:
Aastrup, S. 806. — Gjørding, S. 807. — Vejrup, S. 808. — Darum, S. 8og. —
Bramminge, S. 809. — Vilslev, S. 811. — Hunderup, S. 813. — Jernved, S. 814.
■41
jørding Herred
begrænses mod
Ø.afMaltHrd.,
mod S. af Ribe
Hrd., fra hvil-
ket det til Dels skilles ved
Kongeaa, mod V. af Vester-
havet (Fanø Bugt) og mod
N. V. af Skads Hrd., fra
hvilket det for største Delen
skilles ved Sneum Aa. Stør-
ste Udstrækning fra N. V.
til S. 0. er 372, fra 0. til
V. 2 Mil. Overfladen udgør
den sydvestl. Del af Hejnsvig-Hjerting Bakkeø
og er ikke videre højtliggende (højeste Punkt
i den nordl. Del, Malthøj, er 137 F., 43 M.)
og temmelig jævn, med svag Hældning mod
V. Jorderne ere overvejende sandmuldede og
sandede, bedst mod S., medens den nordl.
Del har daarlige Jorder, omtr. som den til-
grænsende Del af Malt Hrd. En Mængde
Biaaer til Sneum Aa, af hvilke Holsted Aa
med Ilsted Aa er den største, gennem-
strømme Herredet fra 0. til V. Skovare-
alet er meget lille (c. 900 Td. Ld.). Det hører til Amtets frugtbareste
Hrdr. (efter Matr. gnmstl. 30 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen
1901 var Fladeindholdet 45,342 Td. Ld. (4,54 □ Mil, 251,0DKm.).
Ager og Engs Hrtk. var 1/2 1895 1545 Td., Folketallet l/a 1901
7741 (1801: 4341, 1840: 4130, 1860: 5113, 1890: 6564). I gejstl.
Hens. danner det eet Provsti med Ribe Købstad og Ribe Hrd., i verdsl.
Henseende hører det under Gjørding-Malt Hrdr. 's Jurisdiktion — ved kgl.
Res. af 6/5 1859 bleve de 4 sydl. Sogne: Darum, Hunderup, Vilslev og
Jernved, henlagte til Ribe Hrd. — samt under Amtets 2. Forligskreds
(Aastrup, Gjørding og Vejrup Sogne) og 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
806 Ribe Amt.
Gjørding Hrd., c. 1340: Gyringhæreth, var i den tidligere Middelalder en Del af
Malt Hrd., Varsyssel, og maa antages at være udskilt før Aar 1300; senere herte
det til Riberhus Len og fra 1660 til Riberhus Amt, se videre S. 650.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 107 flg. — O. Nielsen,
Hist. Efterretn. om G. Hrd. I („det nuv. G. Hrd."), i D. Saml. 2. R. N S. 1 flg. —
Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i G. Hrd., af J. Helms, 1875.
Aastrup Sogn, det største i Herredet, omgives af Vejrup Sogn, Malt
Hrd. (Holsted og Lindknud S.) og Skads Hrd. (Aastrups Anneks Starup
og Faaborg S.), fra hvilket det paa et Stykke skilles ved Sneum Aa.
Kirken, noget nordl., ligger 3 Mil 0. S. 0. for Varde. De noget højtlig-
gende, temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede, med store Hede-
strækninger, som dog mere og mere opdyrkes og beplantes. Af større
Plantager nævnes Dele af Klelund PL (se S. 790) og Bj øv lund- Aastrup PL
(se S. 793). Gennem Sognet løber Sneum Aas Biaa Terpling Aa. Syd-
østhjørnet berøres af Esbjærg-Kolding Landevej.
Fladeindholdet 1901: 10,501 Td. Ld., hvoraf 3040 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 764, Byg 194, Havre 1114, Boghvede 187, Bælgsæd 7, Spergel 11,
Blandsæd til Modenh. 183, Grøntf. 45, Kartofler 226, andre Rodfr. 305), Af-
græsn. 2379 , Høslæt, Brak, Eng m. m. 989, Have 46, Skov 438, Moser og Kær
739, Heder m. v. 2713, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur-
hold 1898: 304 Heste, 1421 Stkr. Hornkv. (deraf 807 Køer), 1132 Faar, 703 Svin
og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 141 Td.; 49 Selvejergde. med 108,
99 Huse med 32 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1901: 956
(1801: 269, 1840: 346, 1860: 526, 1890: 853), boede i 176 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virks., 560 af Jordbr., 123 af Industri, 25 af
Handel, 3 af Skibsf., 51 af forsk. Daglejervirks., 57 af deres Midler, og 5 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Aastrup (c. 1340: Asthorp) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Sparekasse (opr. 1874; 31/3 1901 var Spar. Tilgodh. 62,267 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 5242 Kr., Antal af Konti 309), Købmandshdl. og Kro;
Terpling (i 15. Aarh. : Thorpelingh) med Tranekjær, Gd.; Jvile (i 15.
Aarh. : Thwilæ) med Skole ; Gjettrup ; Tvilho med Skole og Vandmølle;
Skovbølling ■; Glejbjærg, med Forsamlingshus og Andelsmejeri. Vejsig, Gde.;
Bolding, Gde.; Gren, Gde. og Mølle; Katbøl, Gde.
Aastrup S., en egen Sognekommune, hører under Gjørding-Malt Hrdr.'s
Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 18. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke-
lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre
ses tilmur. (i Blindingsmuren af Nordd. er indsat en Sten med Rum til Relikviegemme) ;
paa Korets Sydside har der ogsaa været en Dør; flere oprindl. Vinduer ses ogsaa
tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Mursten ; det er ombygget
1797, efter at en Del var nedstyrtet. Det hvælv. Taarnrum blev ved en Restaur.
1866 omdannet til Forhal, og et Vaabenhus mod S. nedbrødes. Over Korets Vin-
duer findes to Sten med Runealfabet (vendte paa Hovedet) og en Sten med en
mandl. Figur (ogsaa vendt om). Udsk. Altertavle fra c. 1600 med nyere Malerier.
Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol i gotisk Stil. Malmalterstager fra 1663. Degne-
stol med Aarst. 1584. Et Epitafium over Præsterne Rasmus Sørensen, f 1572, og
Morten Poulsen Grum, opsat af den sidstes Son Poul Mortensen Aastrup, Biskop i
Lund, er senere forandret til Series pastorum. I Taarnet Ligsten over Præsten Laur.
Gjørding Herred. — Aastrup og Gjerding Sogne. 807
Lund, f 1745, og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. —
Efter Pesten 1350 stod Kirken en Tid ede.
V. for Aastrup ligge nogle Volde og Skanser, »Frederik Munks Lejr", hvor
Fr. Munk til Oksvang med Egnens Folk skal have forsvaret sig mod de kejserlige i
Trediveaarskrigen. En gammel Vej i Nærheden kaldes endnu „Fr. Munks Vej".
Gjørding Sogn omgives af Annekset Vejrup, Bramminge, Hunderup
og Jernved Sogne samt Malt Hrd. (Holsted og Føvling S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger c. 2 Mil N. for Ribe. De noget højtliggende, ujævne
Jorder ere overvejende sandmuldede, sten- og lerblandede, med nogle Hede-
strækninger mod 0. og V. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Hol-
sted Aa og Ilsted Aa, gaar Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 9279 Td. Ld. , hvoraf 3792 besaaede (deraf med Rug
959, Byg 272, Havre 1458, Boghvede 164, Bælgsæd 6, Spergel 15, Blands. til
Modenh. 302, Grentf. 88, Kartofler 201, andre Rodfr. 327), Afgræsn. 2296, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1530, Have 61, Skov 156, Moser og Kær 329, Heder
m. v. 968, Veje og Byggegr. 147 Td. Kreaturhold 1898: 443 Heste, 2112 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1239 Køer), 1055 Faar, 962 Svin og 14 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 230 Td.; 59 Selvejergde. med 180, 162 Huse med 49 Td. Hrtk. og 65
jordløse Huse. Befolkningen, */2 1901: 1683 (1801: 493, 1840: 761, 1860: 1118,
1890: 1483), boede i 339 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 72 levede af immat.
Virksomh., 970 af Jordbr., 187 af Industri, 70 af Handel, 87 af forsk. Daglejervirks.,
82 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjørding (c. 1340: Gyringh), bestaaende af Nørre-
og Sønder-G., delte ved Holsted Aa, og Stationsbyen mod S., med Kirke,
Præstegd., 2 Skoler (Bysk. og Stationssk.), Missionshus (opf. 1887), Apotek,
Sparekasse (opr. 1887; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 163,943 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 6974 Kr., Antal af Konti 775), Mølle, Vandmølle og
Andelsmejeri, Savskæreri, Uldspinderi, Teglværk, 2 Kroer, Jærnbane-, Tele-
graf- og Telefonst. samt Postekspedition; Ajke (1488: Oygh); Heslund
(1331: Hæsælund); Bjerndrup (1385: Byerndrop) ; Lovrup (Nørre- og
Sønder-L.) med Skole; Hejr skov \ Starup (Starrup; 1483: Stordrop) med
Pogeskole; Fonager (gml. Form: Fornager); Tange ; Bøl (Nørre- og Sønder-
B.) med Andelsmejeri; Ilsted (1385: Ygylstath) ; Nørhø. Gjørdinglund,
Gd. (c. 12 Td. H., 267 Td. Ld.). Vardho, Gd. (7 Td. H., 201 Td. Ld.);
Smede gd. ; m. m.
Gjørding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Gjørding-
Malt Hrdr.'s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 14 (nordre
og vestre Del) og 15 (søndre og østre). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre (en Del af Skibets Nordside dog af Tuf) paa Dobbeltsokkel. Flere oprindl.
Vinduer ere bevarede (til Dels tilmur.) ; eet har Udsmykning paa Overliggeren. I den
senere Middelalder tilføjedes Taarnet (paa det staar: 1759), med Hvælv., og Vaa-
benhuset, af Mursten; paa Vaabenhusets Sydside en ejendommelig, femkantet Gra-
nitoverligger, maaske fra den oprindl. Syddør (se Løffler, Kirkeb. S. 119), i Gavlen
en middelalderlig Ligsten med et Kors. Alterskab med Aarst. 1648 og godt malede
Billeder; i Midten Nadveren. Ejendommelig Granitdøbefont, hvis Kumme har to
Rundstave, der danne et Par Sløjfer. Udsk. Prædikestol, paa hvis Himmel staar :
MK (o: Margrethe Krag) og 1622. Sjældent, middelalderligt Krucifiks (Korset er
dog nyt) med Maria og Johannes ved Siderne. Kirkesangerstol og Stolestader i go-
tisk Stil, andre i Renæssancestil med Frands Pols fædr. og mødr. Vaabener (se om
ham Starupgd. S. 749) og Aarst. 1597. I Skibets Vestende et Pulpitur med Aarst.
1620. I Taarnet Epitafium over Præsten Johs. Pedersen Hygum, f 1711. Messing-
808 Ribe Amt.
tavle over Margr. Krag, f 1648 (begr. under Koret). Ligsten over Herredsfoged Søren
Jensen Bramming (se Saml. t. j. Hist. I. S. 259 flg.). Klokken, uden Indskr., er fra
14. Aarh.
Vardho (Vardhoved) har været en Hovedgaard, der 1498 tilhørte Ove Skram,
som vistnok har oprettet den til Hvdgd., derpaa Sønnen Palle S., f 1546, hans
Enke Karen Skovgaard, Sønnen Ove Skram, hans Søster Kirstine Skram, f 1593,
hendes Moster Anne Skovgaard, f 1605, derpaa dennes Halvsøster Margr. Skov-
gaard til Sanderumgd. (se III S. 428), f 1615, efter hvis Arvinger den atter samledes af
Jmfr. Margr. Krag, f 1648 (senere g. m. Landsdommer Erik Bille), hvorpaa den
blev solgt til Christen Lange til Hesselmed, som afhændede den til Erik Krag til
Kjærgd., f 1672; hans Enke Vibeke Rosenkrantz maatte ved sit Opbud 1686 afstaa
V. (13, Tiende 26 Td. H.) til Vibeke Jensdatter, f 1709 (Enke efter Raadmd. Laur.
Friis i Ribe), som 1687 opsagde Gaardens Frihed. Derpaa ejedes den af hendes
Svigersøn Konrektor Peder Terpager, f 1738, og hans Søn, Præsten Lars T., f 1772,
dennes Svoger Borgmester i Ribe Peder Fridsch, f 1787, dennes Søn Stiftsfysikus
A. F. Fridsch, som solgte den til V. Severinsen, hvis Søn og Sønnesøn derpaa ejede
den. Nuv. Ejer er M. Jensen. — V. er endnu en Gaard med anselige Udbygninger
og et gammelt Stuehus. Ved Gaarden er en lille Lund, der er Levning af en
større Skov.
Tyge Eskildsen (Krumpen) af Gyringh nævnes 1336.
Herredstinget holdtes i gamle Dage paa Sønder Gjørding Hede (Tinglund
Ris), indtil det, vistnok 1670, flyttedes til Sønder- Lo vrup, hvor Tinghusets Sted
endnu vistes for c. 30 Aar siden, og hvorfra det 1747 flyttedes til Vejrup Sogn.
Præsten Peder Christensen Gjørding (f 1707) havde en Undervisningsanstalt,
hvorfra han dimitterede til Universitetet.
Vejrup Sogn, Anneks til Gjørding, omgives af dette, Malt Hrd. (Hol-
sted S.), Aastrup Sogn og Skads Hrd. (Faaborg, Grimstrup og Nykirke S.),
fra hvilket det skilles ved Sneum Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
2l/4 Mil N. for Ribe. De højtliggende, ujævne Jorder (Malthøj, 137 F.,
43 M.) ere mod S. ler- og muldblandede, i øvrigt sandede, med lidt Hede
mod 0. og V. En Del af Bj øv lund- Aastrup Plantage (se S. 793). Gen-
nem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Kolding.
Fladeindholdet 1901: 4810 Td. Ld., hvoraf 1701 besaaede (deraf med Rug
412, Byg 96, Havre 631, Boghvede 65, Bælgsæd 3, Frøavl 5, Blandsæd til Mo-
denhed 117, Grøntfoder 49, Kartofler 151, andre Rodfr. 170), Afgræsn. 1118, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 696, Have 19, Skov 33, Moser og Kær 232, Heder m. v.
946, Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 191 Heste.
826 Stkr. Hornkvæg (deraf 496 Køer), 660 Faar, 452 Svin og 14 Geder. Ager
og Engs Hrtk. 1895: 113 Td.; 39 Selvejergde. med 87, 83 Huse med 26 Td.
Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, l/a 1901 : 729 (1801: 265> 1840: 366>
1860: 487, 1890: 677), boede i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede
af immat. Virksomh. , 501 af Jordbr., 8 af Gartneri, 84 af Industri, 9 af Handel,
9 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vejrup (c. 1290: Withrup, c. 1340: Wythorp),
delt i Nørre-, Sønder- og Vester-V., med Kirke, ved Landevejen, 2 Skoler
(østre og vestre Sk.), Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 1874;
31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 40,157 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3522
Kr., Antal af Konti 183), Mølle, Andelsmejeri og Kro; Grisbæk (Nørre-
og Sønder-G.); Bækmark. Lille- Endrup , ved Landevejen, Gd. og Andels-
mejeri. Bjerregd. ; Eskildborg, Gd. ; Borre, Huse; Suderkrog, Gd. ; Lykkesgd. ;
Knoldkjær \ Gd.; Revelsiggd. og Huse; Vibækgde. og Huse; m. m.
Vejrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 17.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille, meget uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, opf.
Gjerding Herred. — Vejrup, Darum og Bramminge Sogne. 809
Overgangsstil væsentlig af røde Munkesten (nogle Granitkvadre ; sandsynligvis har
der været benyttet Tuf; se J. Helms, D. Tufstenskirker S. 88), og et i Nutiden opf.
Vaabenhus mod S., af Mursten. En stor, rundbuet Blinding i Vestgavlen kan tyde
paa, at der har været et Taarn. Ny Altertavle (Abraham paa Vejen til Offerstedet
med Isak) fra 1902 af H. Dohm; den gamle Altertavle, Rester af et katolsk Alterskab,
hænger i Skibet. Granitdøbefont. Prædikestol i tidligere Renæssancestil (restaur. 1902
ligesom den gml. Altertavle). Orgel. Lille gotisk Krucifiks. — Kirken nævnes „øde"
i en tilføjet Bemærkning i „Ribe Oldemoder", vistnok efter Pesten.
Herredets Tinghus var 1747-1811 ved lille Endrup ; 1829-45 holdtes Tinget
ved Vejrup Kro.
Darum Sogn, adskilt fra Skads Hrd. ved Sneum Aa og Terpager
Bæk, omgives af Hunderup og Vilslev Sogne samt Vesterhavet. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger c. l3/4 Mil N. N. V. for Ribe. De ikke videre
højtliggende, jævne Jorder ere sandmuldede, med Engstrækninger langs
Vesterhavet og Sneum Aa, som danner Nordvestgrænsen. To mindre Plan-
tager.
Fladeindholdet 1901: 3997 Td. Ld. , hvoraf 1376 besaaede (deraf med Rug
332, Byg 115, Havre bl5, Boghvede 27, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf.
16, Kartofler 104, andre Rodfr. 154), Afgræsning 920, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1051, Have 22, Skov 27, Moser og Kær 489, Heder m. v. 82, Veje og Bygge-
grunde 30 Td. Kreaturhold 1898: 289 Heste, 1130 Stkr. Hornkvæg (deraf
550 Køer), 915 Faar, 467 Svin og 1 Ged. Ager og Engs Hrtk. 1895: 258 Td. ;
75 Selvejergde. med 224, 85 Huse med 31 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901 : 807 (1801: 584, 1840: 598, 1860: 640, 1890: 730), boede i 176
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh., 529 af Jordbr.,
97 af Industri, 12 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks. og 41 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Store Darum (c. 1340: Darrum), delt i Nørre-,
Vester-, Midt- og Sønderby, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1887), Mølle, Andelsmejeri og Kro; Lille Darum. Darummark, Gå.
og Huse, med Biskole. Ørnelundgde. (Brandgde.), Videkjær, Huse.
Darum S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd. 's Jurisdiktion
(Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 11. Lægd. Kirken ejer sig selv (fra 1903).
Den lange Kirke, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Koret og den østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid af
Granitkvadre, den vestl. Del af Skibet (maaske tilføjet noget senere) af Tuf paa til
Dels profileret Sokkel. Oprindl. har Koret haft Apsis af Granitkvadre (og Tuf?), men
senere er den nedbrudt og Koret forlænget mod O. (hvor man ser buede Kvadre
anvendte), ligesom Koret (nu over 28 F. langt og over 14 F. bredt) fik to ejendom-
melige Hvælvinger, hvis Ribber bæres af Dværgsøjler, medens Skibet beholdt Bjælke-
loft. Taarnet, med hvælvet Underrum og Pyramidetag (paa Sydsiden staar: 1768),
og Vaabenhuset ere opf. af Mursten i Middelalderens Slutn. Altertavlen er sammen-
stykket af Dele fra forskellige Tider (en Del Billedskærerarbejder, et Alterskab, m.
m., som fandtes til op i 2. Halvdel af 19. Aarh., ere bortførte til Privatsamlinger).
Granitdøbefont med Lisener, flade Buer og Rebsnoninger samt Himmel med Aarst.
1652. Prædikestol med Bill. af Evangelisterne, vist fra 17. Aarh. Kirken har højt
Panel med Aarst. 1604. Gamle Kirkestole med Pergamentfyldinger; i Vestenden
Pulpitur med Aarst. 1624. Ligsten over Præsterne Christen Sørensen Sevel, f 1703,
Peder Thomsen Lyngbye, f 1709, og over hans Hustru, f 1.718, samt Mindesten
over Præsten Hans Poulsen Curtz (St. St. Blichers Morfader), f 1764. (Om Kirken
se J. Helms, D. Tufstensk. S. 142 og T. 30-32).
Bramminge Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Skads Hrd.
(Sneum og V. -Nykirke S.), Vejrup, Gjørding og Hunderup Sogne. Kirken,
noget vestl., ligger henved 2x/4 Mil N. N. V. for Ribe. De ikke videre højt-
810 Ribe Amt.
liggende, jævne Jorder ere sandede og sandmuldede, med nogen, for det
meste opdyrket, Hede og Skov (Terperis, Smedegaards Krat). I Sognets
sydostl. Hjørne gaa Landevejen fra Ribe til Varde samt Lunderskov-Es-
bjærg og Bramminge- Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 3299 Td. Ld., hvoraf 1084 besaaede (deraf med Rug
281, Byg 58, Havre 478, Boghvede 55, Spergel 7, Blandsæd til Modenh. 53, Grontf.
17, Kartofler 68, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 889, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 448,
Have 31, Skov 173, Moser og Kær 93, Heder m. v. 515, Veje og Byggegr. 55, Vand-
areal m. m. 11 Td. Kreatur hold 1898: 152 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf
381 Køer), 361 Faar, 260 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 95 Td.; 22
Selvejergde. med 83, 35 Huse med 12 Td. Hrtk. os 14 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1901: 965 (1801: 172, 1840: 193, 1860: 252, 1890: 444), boede
i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 247
af Jordbr., 7 af Gartneri, 59 af Industri, 22 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks.,
22 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Bramminge Kirke (c. 1340: Bramming) og Byerne: Bram-
minge Stationsby, ved Landevejen (1/2 1901: 98 Huse og 709 Indb.), med
Præstebolig, Skole og Efterskole, Politistation, Lægebolig, Dyrlægebolig,
Bank (opr. 1897, Aktiekap. : 114,000 Kr.), Landbohjem, Afholds- og Høj-
skolehjem, elektrisk Lysstation, Mejeri, Damp- og Vejrmølle, Dampbageri,
Damp-Sav- og Høvleværk, Maskinværksted, Farveri, Dampteglværk osv.,
Købmandshdlr., Hotel („Kikkenborg Kro"), Markedsplads (før ved Aalbæk
Mølle i Nykirke Sogn, Marked i April og Okt.), Jærnbaneknudepunkt for
Lunderskov-Esbjærg og Br.-Vedsted Banen, Telegraf- og Telefonst. samt
Postekspedition; Sønderho \ Terp (Torp); Nøraa med Skole. Hovedgaar-
den Bramminge har 20 Td. H., 409 Td. Ld., hvoraf 74 Eng, 6 Skov,
Resten Ager; ved Gaarden og den paa Laks og Ørred rige Nøraa er der
en stor Fiskeudklækningsanstalt. Bramminge- Nygaard (lO1^ Td. H., 250
Td. Ld.). Smedegaard, Gde. ; Brammingebor g, Gd.
Bramminge S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.'s Juris-
diktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 16. Lægd. Kirken tilhører Tiende-
yderne.
Den i et Hjørne af en lille Lund beliggende Kirke, indviet til St. Knud, bestaar
af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade
Lofter, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre; nu
ere de til Dels af Mursten fra senere Ombygninger (til Fyld i Murene er der ved
Ombygninger anvendt Tuf, hvoraf vistnok en Del af Kirken har været opf.). Paa
Nordsiden ses til Dels de oprindl. Vinduer (tilmur.). Norddøren benyttes endnu. I
den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med Hvælving og Spir (Aarst. 1767 be-
tegner en Ombygning, 1674 blev det ramt af Lynet), af Mursten, og Vaabenhuset,
af Mursten, hvilende paa et Skifte af Granitkvadre. Over Vaabenhusets Dør staar
en 1734 opsat Mindetavle over C. C. v. Gabel samt hans og 2. Hustrus Vaabener i
Marmor (samme Indskrift under Buen fra Taarn til Skib med Aarst. 1736). Kirken
blev restaur. 1887. I Stedet for den 1849 brændte Altertavle fra 1635 opsattes en ny,
lavet af et Epitafium (fra 17. Aarh.), der solgtes fra Ribe Domkirke ved dennes
Restaur. 1843, med en Kopi af Rubens' Korsfæstelsen, fra 1850. Granitdebefont.
Prædikestol med Malerier af Evangelisterne. Udsk. Stolestader fra 1639. I Koret et
Krucifiks fra katolsk Tid, i Skibet en 16-armet Messinglysekrone, skænk, af Gabel.
Epitafier over 1) Dorothea Rantzau, f 1744, Enke efter Brigader Niels Mund, 2) H.
Chr. Wormskjold, f 1760, og Hustru Ingeb. Chr. Teilmann, f 1785, 3) Justitsr. Ter-
mann Øllgaard, f 1827, samt et større Monument af Sten over C. C. v. Gabel, med
hans Marmorbuste, og hans to Hustruer (paa Kirkegaarden er deres og hans to
Brødres grundmur. Begravelse). I Taarnet en lukket Stol, under hvilken en aaben
Begravelse med to Kister, hvori Ligene af Kaj Lykke og en Rantzau, død i Udlån-
Gjørding Herred. — Bramminge og Vilslev Sogne. 811
det. Ligsten over Helle Justsd. Holst, f 1711, g. m. Christen Sørensen Rygaard,
og over Laust Frandsen af Lille Darums Bern. Over Norddøren et Maleri af en
Munk, anbragt 1734, med et Vers af Præsten Poul Curtz, hvorefter det udgives at
være Knud den hellige; det er kommet fra Odense og forestiller vistnok den sidste
Prior i St. Knuds Kloster der, Chr. Poulsen. Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
Bramminge er oprettet til Hovedgaard 1572 af Christen Nielsen Lange (uægte
Søn af Rigsrd. Niels Lange), f 1604, da han erhvervede sig Kronens Ret til 3 Gaarde
i den tidligere Bramminge By (af hvilke han dog selv før havde drevet Halvdelen).
Den ejedes saa af Sønnen Iver L., hvis Søn Christen L. vistnok 1652 solgte B. (som
efter Krigen 1644-45 havde ligget øde) til Erik Krag, f 1672 som Oversekretær,
som forøgede Godset. Hans Enke Vibeke Rosenkrantz maatte for Gæld udlægge B.
til Oberst Joach. Schack til Sneumgd., som 1677 skødede den (34 Td. H., med en
Del Gods) til Generallieutn. Joh. Rantzau, f 1708; den arvedes af Sønnen General-
lieutn. Chr. Rantzau Friis, f 1741, hvis Enke Anna Benedicte Stensen (f 1756) æg-
tede C. C. v. Gabel, f 1748. Enken solgte 1750 B. (41, Tiender 106, Gods 239 Td.
H.) for 20,000 Rd. til H. Chr. Worm, adlet 1757 som Wormskjold, f 1760, hvis Enke
(se under Kirken) 1761 skødede den for 30,000 Rd. til By skriver og Hospitalsfor-
slander i Varde Rasmus Ollgaard, f 1770, hvis Arvinger skødede den (da var God-
set 246 Td. H.) tor 37,741 Rd. til Sønnen Justitsrd. Terman 0., f 1827, som 1808
byggede Bramminge-Nygaard til Brodersønnen Vilh. Fabricius Ollgaard og ved sin
barnløse Død efterlod B. til sin Søstersøns, Præsten Vilh. Fabricius' Enke, der over-
drog den til Sønnen Termann F., f 1857, hvis Søn Lieutn. F. overtog den 1865 og
døde 1882, hvorpaa den købtes af Grosserer Jens Lund, Kbh., som havde
den c. 8 Aar. Senere har den været ejet af Arkitekt Leidersdorf og C. Eriksen,
indtil den nuv. Ejer, G. V. Sørensen, 1895 tilbyttede sig den (da 24 Td. H., 550 Td.
Ld.) for noget over 200,000 Kr. — Hovedbygningen, der bestaar af en Hoved-
fløj i eet Stokv. med Kvist baade til Gaard og Have samt Kælder med Hvælvinger
(omtr. som Gaarden i Varde, se S. 705) og to Sidefløje, ogsaa i eet Stokv., er opf.
i 2. Halvdel af 18. Aarh. Ved en Brand 1820 reddedes Hovedfløjen, ligesom ved en
Brand 1896, der ødelagde de andre Længer. Om der har været Grave om Gaarden,
vides ikke. Erik Krag skal have opf. Gaarden fra ny; Gabel har anlagt Sønderhaven.
Den bekendte Kaj Lykke boede her paa Bramminge hos sin Stifdatter Sophie
Am. Friis, g. m. Joh. Rantzau, fra 1694 (efter at hans Hustru Ollegaard Gylden-
stjerne til Bidstrup var død, se IV S. 778) til sin Død 1699 eller 1702.
I Sognets sydøstl. Hjørne er der fredlyst en Gruppe af 12 Gravhøje. — En
Fjerdingvej S. O. for Bramminge Hovedgd. har været en St. Knuds Kilde, der meget
besøgtes af syge.
Bramminge var før et eget Sognekald med Hunderup til Anneks indtil 1654, da
Præsten flyttede til Anneksgaarden i Hunderup, saa at dette blev Hovedsognet. Aar
1663 ansøgte Erik Krag om, at Bramminge maatte annekteres til Darum, og Hunderup
til Vilslev, da Hunderup-Bramminge havde for smaa Indtægter, hvilket ogsaa skete
1669 med Darum-Bramminge. Hunderup vedblev derimod at være et eget Sogne-
kald indtil 1672, da det blev Anneks til Vilslev (se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 162).
Fra J/7 1903 er Bramminge atter blevet et eget Kald, skilt fra Darum, og samtidig
tillagdes der Pastoratet Mulvad og Mulvad Mark, Hunderup Sogn, og noget af Tøm-
merby Mark, Sneum Sogn.
Vilslev Sogn omgives af Annekset Hunderup, Jernved Sogn, Ribe
Hrd. (Hjortlund og Farup S.), Vesterhavet og Darum Sogn. Kirken, midt
i Sognet, ligger c. 1 Mil N. N. V. for Ribe. De lavtliggende, jævne Jorder,
med Marskenge i den vestl. Del, ere sandede og sandmuldede. Gennem
Sognet løber Kongeaa. I det sydøstl. Hjørne gaar Bramminge-Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 4281 Td. Ld., hvoraf 1059 besaaede (deraf med Rug
302, Byg 114, Havre 449, Boghvede 64, Blands. til Modenh. 3, Kartofler 93, andre
Rodfr. 34), Afgræsn. 1423, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1559, Have 27, Skov 5, Mose
og Kær 103, Veje og Byggegr. 89, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898:
243 Heste, 1200 Stkr. Hornkv. (deraf 419 Køer), 1364 Faar, 294 Svin og 24 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 351 Td.; 67 Selvejergde. med 312, 83 Huse med
32 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, l/a 1901: 750 (1801: 712, 1840:
776, 1860: 758, 1890: 759), boede i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28
812
Ribe Amt.
levede af immat. Virksomh. , 474 af Jordbrug, 142 af Industri, 12 af Handel, 1 af
Skibsf., 56 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Vilslev (gml. Form Wilsleefh, Welsleff, Wilsløøf,
Wylsløf osv.) med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1900);
Jesled med Skole, Vandmølle, Andelsmejeri (Kongeaadal) og Kro. Adel-
vejsvang, Huse, Bjerre Huse, Vilslevspang, Kro. Præstegaarden har
187a Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 91 Eng, Resten Ager.
Vilslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ribe Hrd.'s
Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og
Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' 9.
Lægd. Kirken til-
hører Sognebebo-
erne.
Kirken, indviet til
St. Nicolaus, bestaar
af Skib og Kor med
Apsis , Taarn ved
Korets og Vaabenhus
ved Skibets Nordside.
Skib og Kor, med
Bjælkelofter, og Ap-
sis, med Halvkuppel-
hvælv., ere fra ro-
mansk Tid, oprindl.
af Tuf paa profileret
Granitsokkel ; Skibet
har Lisener og Bue-
frise, Apsis Søjler og
dobbelt Bueslag; en
Del af Murene ere
senere skalmurede
med Mursten; 1884
er Korets Nordmur,
Apsishvælvingen og
noget af Skibets Nord-
side fornyede med
Mursten. Flere op-
rindl. Vinduer ere be-
varede (nogle tilmur.);
paa Korets Sydside
ses Spor af en Der.
Ved Middelalderens
Slutn. tilføjedes Taar-
net med hvælv. Un-
derrum (nu Sakristi; Spor af Dekoration) og Pyramidetag, og Vaabenhuset, begge
af store, røde Mursten. Udsk. Altertavle, med Malerier fra 1684. Granitdøbefont
med Ornamenter, Figurer osv. samt Buer. Prædikestol fra omkring 1600. I Vest-
enden et Pulpitur fra 1599. Ved Korbuen en Tavle til Minde om, at Vandet ved
Stormfloden Okt. 1634 stod over 2 Al. over Gulvet. Ligsten over Delefoged Thorn.
Christensen af Hillerup, f 1682, og Terkel Eskildsen i Jested, f 1624. Klokken, med
Minuskelindskr. („Ave Maria"), er fra 14. Aarh. (Om Kirken se J. Helms, D. Tuf-
stensk. S. 131 og T. 11-16).
I Præsteindberetn. fra 1638 nævnes, at der ved Jested fandtes en „Grøft", som
kaldtes ,, Kj ælder hals" , og som syntes at være en gammel Skansegrav. — V. for
Vilslev er der i en Sandbanke, „Herredsbjærg", fundet Grundsten; Agrene paa den
kaldtes i sin Tid „Bavnagrene".
Om Sognehistorien se S. 811.
Vilslev Kirke.
Gjørding Herred. — Vilslev og Hunderup Sogne. 813
Hunderup Sogn, Anneks til Vilslev, omgives af dette, Jernved, Gjør-
ding, Bramminge og Darum Sogne samt Skads Hrd. (Sneum S.). Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. N. V. for Ribe. De ikke videre
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede, med nogen
Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Ribe og Bramminge-
Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 3783 Td. Ld., hvoraf 1410 besaaede (deraf med Rug
334, Byg 169, Havre 623, Boghvede 50, Blandsæd til Modenh. 32, Grøntf. 25, Kar-
tofler 96, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1194, Høslæt, Brak, Eng m. m. 616, Have
32, Skov 47, Moser og Kær 158, Heder m. v. 274, Veje og Byggegr. 51 Td.
Kreatur hold 1898: 235 Heste, 1124 Stkr. Hornkv. (deraf 541 Køer), 673 Faar,
503 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 138 Td.; 48 Selvejergde. med
115, 81 Huse med 23 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, xj2 1901:
973 (1801: 313, 1840: 461, 1860: 559, 1890: 811), boede i 190 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomhed, 509 af Jordbr., 127 af Industri,
9 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hwiderup (c. 1340: Hangthorpe, o: Hakonarthorp)
med Kirke, Skole, Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl. ; Sejstrup, ved
Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Købmandshdl. og
Jærnbanehpl. ; Kragelund; Mulvad (se S. 811). Kjærgaard, Fattiggaard
for Darum-Bramminge, Vilslev-Hunderup og Jernved Komm. (opr. 1868,
Plads for 40 Lemmer). Kjærgaardsmark, Gde. og Huse; Sirat, Gde. og
Huse (i en Række langs en Vej) ; Kanister Huse ; Alsbrogde. ; Lundager,
Gd. og Teglværk ; Lundagerholm, Gd. ; Fruer lund, Gd. ; m. m.
Hunderup S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
10. Lægd. (Mulvad dog til 16. Lægd). Kirken tilhører Sognets Hartkorns-
ejere.
Den lave, lange Kirke bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skibet og den vestl. Del af Koret ere fra romansk Tid
væsentlig af Granitkvadre og Tuf paa Granitsokkel med stærkt hulet Skraakant ;
senere er Koret forlænget mod 0., ogsaa af Granit, Østenden dog af Mursten. Ved
senere Ombygninger er bl. a. Korbuen helt fjærnet, saa at Skib og Kor gaa i eet.
Mod N. ere de ældste Vinduer bevarede, ligeledes findes begge Døre (Nordd. tilmur.).
Indv. i Korgavlen er der to Nicher (til Sidealtre). I den senere Middelalder tilføjedes
Taarnet af Munkesten, med hvælv. Underrum ; det er undergaaet store Ombygninger
(mod V. staar Chrf. Fr. Gersdorffs og Hustrus Navnetræk og Aarst. 1766) og har nu
Pyramidetag. Vaabenhuset, af Granit, er ligeledes senere tilføjet. Alterbord fra 1638;
Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri af Nadveren. Granitdøbefont. Udsk.
Prædikestol fra 1700. I Koret Rester af et stort, kostbart Monument (Kenotaf) af neder-
landsk Arbejde over Hr. Niels Lange til Kjærgd., f 1565, og Hustru Abel Skeel, f 1585,
med deres ligg. Portrætfigurer af hvidt, lidt rødligt Marmor og Evangelisterne af
Alabast; Kirkeejeren, Biskop C. D. Koefoed, lod det nedtage Pinse 1822 og maga-
sinere i Gravkælderen under Koret; da Hartkornsejerne købte Kirketienden, blev det
i 1860'erne genopsat, men i mangelfuld Stand; Pladen med de to Figurer sidder i
Kormuren; Evangelisterne ere ogsaa bevarede. Smstds. Epitafium af forskelligfarvet
Marmor over Chrf. Fr. Gersdorff, f 1748, og Hustru (Kisterne stod i en Gravhvælv.
i Korets østl. Ende, men den er nu tilkastet og Kisterne nedsatte paa Kirkegaarden).
I Taarnhvælvingen, skilt fra Kirken ved en smukt udsk. Egetræsdør, staa Kister
med Ligene af Generallieutn. Fr. Gersdorff, f 1724, og hans to Hustruer. 1 Kirken
findes desuden flere Kisteplader. Klokken er smukt støbt 1599 af Dirich Borstel-
man i Hamburg. (Om Kirken se J. Hetms, D. Tufstensk. S. 137 og T. 26-29).
Kjærgaard har været en Hovedgaard, der 1440 tilhørte Henrik Esgesen (Lange),
hvis Søn Esge Henriksen vist solgte K. til sin Frænde, Ærkedegn i Ribe Thomas
Lange, f c. 1502, efter hvem Mag.jGunde Lange arvede den. Han synes at have
afstaaet den til sin Broder Hans Lange, hvis Søn Hr. Niels L. ejede den til sin
814
Ribe Amt.
Død 1565; han forøgede Godset og oprettede Hunderup Birk 1559, bestaaende af
Darum og H. Sogne samt Vilslev By. Gaarden kom saa til Brodersønnen Hans
Lange, f 1609, dennes Sønner Tyge L., f 1614, og Peder L., f 1661, hvis Søn Jørgen
L. 1662 solgte den til Erik Krag til Bramminge. Hans Enke skødede den (70 Td.
H. med en Del Gods) 1687 til Svigersønnen Gehejmerd., Generallieutn. Fr. Gersdorff,
f 1724, hvis Enke Edel Margr. Krag 1731 skødede den til Sønnen Chrf. Fr. G.,
f 1748 (1735 var den 46, Tiender og Kirkegods 73, Bøndergods 463 Td. H.) ; efter
Enken Margr. Rosenørns Død 1786 blev den ved Aukt. (46, Tiender 30, Bøndergods
21 Td. H.) solgt for 20,893 Rd. til Sønnen, Kmjkr. Fr. Gersdorff, og han skødede
den 1790 for 23,100 Rd. til Niels Jacobsen og Peder Thomsen paa Fanø, som
udstykkede den og s. Aar solgte Hovedparcellen (15 Td. H.) for 1 1,000 Rd. til Tol-
der Møller i Hjerting, og han solgte den straks for 9000 Rd. til Etatsrd. Didr. Kir-
keterp (f 1792). Senere har den været ejet bl. a. af P. L. Nissen, Hofjægerm. Andr.
Ch. Teilmann, f 1852, som havde arvet den efter Moderen Soph. Am. Gersdorffs
Kældere paa Kjærgaard.
Død 1801, derpaa af Søren Sørensen, Laur. Bolvig og Sønnen J. Chrf. B., f 1856,
hvis Enke solgte den til Gæstgiver Grejsen i Ribe, og han solgte den 1868 til
Fattiggaard. — I Kjærgaards Enge (i Vilslev Sogn) ses det Voldsted („Gml.
Kjærgd."), hvor Gaarden forst har ligget; Gravene spores endnu; paa D. Atl.'s
Tid saas endnu Rester, og der findes endnu Kampesten. Gaarden blev vistnok af
Niels Lange i 16. Aarh. flyttet til sin nuv. Plads c. 3-400 Al. mod N. O. Den af
ham opf. Bygning, 4 grundmurede Huse, nedbrødes af Fr. Gersdorff, som 1695 op-
førte en ny, 3 grundmurede Fløje, hvoraf en i 1 Stokv., med hvælvede Kældere og
omgiven af Grave, hvorover en Vindebro. De 3 Fløje staa endnu, men øverste Stokv.
paa mellemste Fløj er nedreven; den har endnu 2, de to andre Fløje 1 Stokv.; over
Døre og Porte ses Gersdorffs og Hustrus Navnetræk. Gravene ere kendelige.
Om Sognehistorien se S. 811.
Jernved Sogn omgives af Vilslev, Hunderup og Gjørding Sogne samt
Malt Hrd. (Føvling S.) og Ribe Hrd. (Kalvslund og Hjortlund S.), fra hvilket
Gjørding Herred. — Hunderup og Jernved Sogne. 815
det skilles ved Kongeaa; en Del af Nordgrænsen dannes af Ilsted Aa.
Kirken, noget mod S., ligger c. l1^ Mil N. N. 0. for Ribe. De ikke videre
højtliggende, mod N. noget bakkede Jorder (højeste Punkt 114 F., 36 M.,
med trig. Station) ere sandede og muldsandede, ved Gredsted noget ler-
blandede, med store Engstrækninger langs Kongeaa og de af Hedeselskabet
anlagte Kanaler Hjortlund-Gredsted K. (c. 12,000 Al.) og Villebøl- Jernved
K. (over 8000 AL); nogen Hede. Gennem den sydvestl. Del gaa Lande-
vejen fra Varde til Ribe og Bramminge-Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 5392 Td. Ld., hvoraf 2107 besaaede (deraf med Rug
555, Byg 151, Havre 862, Boghvede 70, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 31, Kar-
tofler 111, andre Rodfr. 173), Afgræsn. 1602, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1081,
Have 37, Skov 13, Moser og Kær 199, Heder m. v. 302, Veje og Byggegr. 48,
Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 307 Heste, 1644 Stkr. Hornkvæg
(deraf 762 Køer), 916 Faar, 629 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 220
Td. ; 63 Selvejergde. med 188, 94 Huse med 32 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse.
Befolkningen, »/s 1901: 878 (1801: 533, 1840: 629, 1860: 773, 1890: 807),
boede i 185 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh.,
624 af Jordbrug, 71 af Industri, 17 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres
Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jernved (c. 1340: Jarnwi, Jarnwy) med Kirke,
Præstegd. og Skole ; fernvedlund; Plovstrup med Skole, Gd. og Mølle ; Gred-
sted med Skole og Andelsmejeri. Greds/eddro, Kro, Jærnbane- og Tele-
grafst. Puggaard; Skylvad, Gd.
Jernved S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.'s Jurisdik-
tion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 12. Lægd. Kirken tilhører Sogne-
beboerne.
Den anselige Kirke, indviet til St. Nicolaus, en af de ældste og bedst bevarede
Tufstenskirker i Ribeegnen, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, og Apsis, med Halvkuppelhvælv.,
ere fra romansk Tid af Tuf (dog med Granitkvadre i Skibets sydvestl. Hj. og i Syd-
døren) paa profileret Granitsokkel og med Lisener og Buefrise. Paa begge Sider
spores de ældste Vinduer. Ved en Restaur. 1865 (Arkitekt: Walther) bleve Kor
og Apsis ombyggede af røde Mursten, dog med Bibeholdelse al Soklen samt Søj-
lerne og deres Kapitæler af Granit. Det hvælv. Taarn af røde Mursten er tilføjet
endnu i Middelalderen, Vaabenhuset, ogsaa af Mursten, vistnok noget senere. Den
anselige Altertavle er et katolsk Alterskab, restaur. 1886; i Midten Maria med Barnet,
omgiven af en Mandelglorie og med en Helgen paa hver Side; paa Fløjene Apost-
lene, øverst den korsfæstede. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil,
udf. af Anders Snedker 1585; paa Himlen 1603. Paa Stolestaderne Aarst. 1591,
1600 og 1684. I Korbuen et Krucifiks. Ligsten over Delefoged Hans Tams af Skyl-
vad, f 1654, Christen Pedersen Sandemand og Toldvisitør Erik Lauridsen Vester og
Hustru. Klokken med Minuskelindskrift., er fra 1444. (Om Kirken se J. Helms, D.
Tufstensk. S. 135 og T. 22-28).
Plovstrup (Plogstorp) har været en Hovedgaard (maaske Sorteplovs, Erik Emunes
Drabsmands Hjemsted, se O. Nielsen, Ann. f. n. Oldk. 1860 S. 217 flg., og Malt
Hrd. S. 157), der 1492 tilhørte Væbner Henrik Steen, 1505 Niels Steen, 1513 dennes
Søn Christiern Steen, 1536 Otte Galskyt, 1579 Christen Vind, da Gaarden nylig var
brændt, 1583 Barbara og Berete Vind, 1619 Jesper Lunov, f 1637; derefter nævnes
den ikke mere.
Herredstinget holdtes 1811-14 ved Jernvedlund.
Kaldet har tilhørt Ribe Bispestol og har været perpetueret til det, hvorfor Præ-
sterne endnu kaldes Vicepastorer; men nu er det helt selvstændigt.
Ribe Herred.
Sogne:
Ribe Domkirkes Lands., S. 817. — Ribe St. Kathar inæ Lands., S. 817.
S. 818. — Hjortlund, S. 8ig. — Kalvslund, S. 820. — Obbekjær, S. 820.
S. 821. — V.- Vested, S. 822. — Manø, S. 82 j.
Farup y
- Seem,
ibe Herred, det mindste
og sydvestligste i Am-
tet, grænser mod N. til
Gjørding Hrd., fra hvilket
det til Dels skilles ved
Kongeaa, mod 0. og S.
til Sønderjylland og
mod V. til Vesterhavet,
i hvilket ligger Øen
Manø, som hører til Her-
redet. Fra N. til S. og
fra V. til 0. er der c. 2 Mil. Overfladen kan henregnes til Vesterhavs-
fladen og er i det hele lavtliggende og jævn, især mod V.; mod 0. højner
den sig noget; højeste Punkt, Ildenbanke, 103 F., 32 M., ligger mod
S. 0. Jorderne i de højere liggende Dele ere sandede og muldsandede,
i de østlige Dele ofte magre med Hedestrækninger; i de vestlige Egne
bestaa de af side Engstrækninger med Marskdannelse, som ofte sættes under
Vand af Havet. Midt gennem Herredet løber Ribe- eller Nibs Aa, som ved
Østgrænsen opstaar ved Foreningen af Fladsaa og Gjelsaa, hvilken sidste
danner noget af Østgrænsen. Skovarealet er meget ringe (1000 Td. Ld.).
Det er Amtets frugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. 201/2 Td. Ld. paa 1
Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var Fladeindholdet 36,001 Td. Ld.
(3,6i □ Mil» 198>8 □ Km-)- Landdistr. Ager og Engs Hrtk. var 1j1 1895
1433 Td., Folketallet i Landdistr. lj2 1901 4202 (1801: 2924, 1840:
3304, 1860: 3629, 1890: 4045). I Herredet ligger Købstaden Ribe. I
gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Ribe Købstad og Gjørding
Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Ribe Hrd. 's Jurisdiktion — hvortil
som nævnt S. 805 ogsaa de 4 sydl. Sogne af Gjørding Hrd. høre —
samt under Amtets 3. Forligskreds.
Ribe Hrd. oprettedes ved kgl. Res. af 6/5 1859 af en Del af de „Blandede Distrikter"
(hørende til Riberhus Birk) og blev efter Fredslutningen 1864 forøget med Hjortlund
og Kalvslund Sogne samt med Obbekjær Kommune (før under Foel Sogn i Sønder-
jyll.). Se i øvrigt 650.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i R. Hrd., af J. Helms
1874.
Ribe Herred. — Ribe Domkirkes Landsogn og Ribe St. Katharinæ Landsogn. 817
Ribe Domkirkes Landsogn (Øster-Vedsted Sognekommune), det
mindste i Hrd. næst Manø, omgives af Ribe Købstadsjorder, Ribe St. Katha-
rinæ Lands., V.- Vedsted, Farup og Kalvslund Sogne. De lavtliggende, jævne
Jorder ere sandede med gode Marskenge mod V. Gennem Sognet løber
Ribe Aa; Landevejen fra Ribe mod N. til Varde og mod S. til Sydgræn-
sen samt Bramminge-Vedsted Banen gaa gennem det.
Fladeindholdet 1901: 1863 Td. Ld., hvoraf 423 besaaede (deraf med Rug
132, Byg 53, Havre 146, Boghvede 13, Spergel 5, Blands. til Modenh. 13, Kartofler
30, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 787, Høslæt, Brak, Eng m. m. 375, Have 6, Skov
131, Moser og Kær 34, Heder m. v. 81, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreatur-
hold 1898: 91 Heste, 534 Stkr. Hornkv. (deraf 210 Køer), 647 Faar, 109 Svin og
7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 130 Td. ; 30 Selvejergde. med 102, 1 Arve-
fæstegd. med 4, 26 Huse med 12 Td. Hartk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen,
>/, 1901: 289 (1801: 199, 1840: 171, 1860: 213, 1890: 269), boede i 60 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 206 af Jordbr., 4
af Industri, 3 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks. og 10 af deres Midler.
I Sognet Byen Øster- Vedsted med Skole. Klaabygd. (107/8 Td. H.).
Klaaby, Toldkontrolsted. Indre Bjerrum Gde., Ribemark og Sorrigsig, Huse.
Ribe Domkirkes Lands., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd. 's
Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 1 1. Landstings- og Am-
tets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 7. Lægd.
Dronning Margrethe Sprænghest gav 1259 til Ribe Domskole noget Gods i O.-
Vedsted og Ydre-Bjerrum.
Ribe St. Katharinæ Landsogn omgives af Ribe Købstadsjorder, Ribe
Domkirkes Lands., Obbekjær og Seem Sogne. De lavtliggende og jævne
Jorder ere sandede med Enge langs Ribe Aa, som deler det i to Dele,
medens dens Biaa Tved Aa (Hjortvad Aa) løber paa en Del af Nordgrænsen.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ribe til Haderslev og Bramminge- Ved-
sted Banen.
Fladeindholdet 1901: 2252 Td. Ld., hvoraf 492 besaaede (deraf med Rug
157, Byg 44, Havre 176, Boghvede 55, Blands.til Modenh. 6, Kartofler 33, andre Rodfr.
21), Afgræsn. 977, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 16, Skov 31, Moser og Kær
162, Heder m. v. 93, Veje og Byggegr. 17 Td. Kreaturhold 1898: 125 Heste,
563 Stkr. Hornkv. (deraf 238 Køer), 548 Faar, 156 Svin og 4 Geder. Ager og
Engs Hrtk. 1895: 116 Td.; 33 Selvejergde. med 95, 36 Huse med 12 Td. Hrtk.
og 9 jordløse Huse. Befolkningen, */a 1901: 376 (1801: 283, 1840: 338, 1860:
353, 1890: 372), boede i 80 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat.
Virksomh., 255 af Jordbr., 48 af Industri, 4 af Handel, 1 af Daglejervirks., 7 af deres
Midler, og 10 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Lustrup med Skole og Teglværker; Tange (c. 1340:
Tangæ); Tved (c. 1340: Tueth). Ladegaards- Mark, Huse. Tvedhus, Kro.
Lustrupholm, Gd. med Fjerkrægaard (4J/4 Td. H.).
Ribe St. Katharinæ Lands., en egen Sognekommune, hører under Ribe
Hrd. 's Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 5 (nordl. Sogne-
fogeddistr. med Tange og Tved) og 7 (sydl. Distr. med Lustrup).
Hvor Lustrupholm (se Vign. S. 816) ligger, laa i fordums Tid en større, formentlig
befæstet Gaard, som tilhørte Ribebisperne, i hvis Eje den alt var 1233; senere
anlagdes der en Mølle, som endnu stod i 18. Aarh. — Et eget Birk, Lustrup
Birk, som en Tid hørte under Schackenborg, indbefattede ogsaa Seem Sogn og Manø.
Trap: Danmark, 3. Udg, V. 52
818 Ribe Amt.
Farup Sogn (Fardrup) omgives af Ribe Domkirkes Lands., Ribe Køb-
stadsjorder, Hjortlund Sogn, Gjørding Hrd. (Vilslev S.) og Vesterhavet.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger x/2 Mil N. N. V. for Ribe. De lavtlig-
gende, jævne Jorder ere sandede og sandmuldede med store Marskenge mod
V., ofte udsatte for Oversvømmelse. Sydgrænsen berøres af Ribe Aa, fra
hvilken der 1854-55 er gravet en Kanal ud til Kysten for Besejlingen af
Ribe (se S. 674). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ribe til Varde og
Bramminge-Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 5610 Td. Ld., hvoraf 1487 besaaede (deraf med Rug
370, Byg 195, Havre 618, Boghvede 93, Blands. til Modenh. 6, Grøntf. 5, Kar-
tofler 74, andre Rodfr. 126), Afgræsn. 2145, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1779, Have
21, Skov 14, Moser og Kær 48, Heder m. v. 6, Veje og Byggegr. 110 Td. Kreatur-
hold 1898: 353 Heste, 1781 Stkr. Hornkv. (deraf 597 Køer), 1751 Faar, 334
Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 488 Td.; 78 Selvejergde. med 418,
83 Huse med 36 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 824
(1801: 763, 1840: 836, 1860: 886, 1890: 809), boede' i 169 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomh., 603 af Jordbr., 2 af Gartneri, 94 af
Industri, 18 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 13 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre- Farup (gml. Form: Farthorp, Fardorp, Faar-
thorp, Fartherop) ; Kirkeby med Kirke, Missionshus (indrettet 1895 i en tidligere
Kro), Forsamlingshus (opf. 1896) og Fattiggaard (opr. 1863, Plads for 14
Lemmer); Kjærbøl (gml. Form: Kiarbøling, Kyærbøllingh, Kyerbyllyng) med
Præstegd., 2 Skoler og Kro; Mejlby \ Tanderup; Hillerup (gml. Form:
Heldorp, Hellrup, Hyldrup) med Skole. Blæsbjærg, Huse. Dortheashvile,
Gd., har 217/8 Td. H., 260 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 63 Græsning (Marsk),
Resten Ager; 1 Hus. To Gaarde i Farup (Lundgd. og Vester gd.) have
tiis. 19V2 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, Resten Ager. To Gaarde
i Tanderup have henh. 17 Td. H., 170 Td. Ld. (50 Eng, Resten Ager),
og 14V2 Td. H., 164 Td. Ld. (60 Eng, Resten Ager). Andre Gde. : Gers-
dorffsgave, Lille-Ny gd.; Ørnsøgd. (ved Ørnsø, 56 x/2 Td. Ld.); Hillerups-
holm ; Hedegaardshøj (Hvide-Kro). Kanalhuset.
Farup S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd. 's Jurisdiktion
(Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 4. Lægd. Kirken ejer sig selv. (En Del
af Hillerup hører i gejstl. Hens. til Vilslev Sogn).
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor, med Lisener og Buefriser samt flade Lofter, og Apsis,
med Halvsøjler (af Granit) og dobbelte Rundbuer samt Halvkuppelhvælv., ere fra
romansk Tid af Tuf paa Granitsokkel, under Skib profileret, under Kor og Apsis
med Skraakant ; men ved senere Ombygninger er der anvendt Mursten, navnlig er
hele Vestenden af dette Materiale. Nogle oprindl. Vinduer spores paa Nordsiden.
Et i den senere Middelalder tilb. Taarn (60 F.) mod S. nær ved Vestenden blev
nedbrudt 1835, hvorefter Vaabenhuset, af Mursten, opførtes, ligesom et Klokkehus,
af Tømmer, over Vestgavlen. Stor Altertavle fra 1769, med et Maleri (Christus i
Getsemane, Kopi af Billedet i Vor Frelsers Kirke, Kbh.) af den i Sognet fødte Anders
Nielsen Windfeldt. Alterstager fra 1642. Granitdøbefont med Buer og Ornamenter;
over den en Himmel af Træ fra 1695, foræret fra Hygum Kirke 1843. Rigt udstyret
Prædikestol fra 1657, opmålet 1768. I Skibet en 12armet Messinglysekrone. I den
midterste af Fyldingerne i Korloftet et Maleri fra 18. Aarh. (Christus i Skyerne med
to Basunengle). I Skibet flere Ligsten, deribl. over 1) Terman Knudsen af Kjærbøl,
f 1714, og Hustru, 2) Terman Hansen af Farup, f 1685, og Hustru, og Mads Ter-
mansen, f 1768, og Hustru, 3) Kobmd. i Ribe Terman Mortensen, f 1738, og
Hustru. 4) Morten Termansen af Kjærbøl, f 1711, 5) Hans Nielsen af Farup, f 1648,
Ribe Herred. — Farup og Hjortlund Sogne. 819
og Hustru, og 6) Hans Nielsen Windfeldt, f 17.. Den ene Klokke er støbt 1599
af Melchior Lucas. Paa Kirkegaarden findes en Del ældre Ligsten. Kirken er flere
Gange bleven truet af Vandflod, saaledes 1634 (da alle i Sognet druknede paa 30
nær) og 1825. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 129 flg. og T. 7-10).
Paa Lundgaard Mark, hvor endnu et Stykke Jord kaldes „Sejbergtoft", har ligget
en kgl. Avlsgaard Segeberg, der vistnok i tidligere Tid var en Slags Ladegaard til
Riberhus (se S. 681), og som nedlagdes 1561, fordi det da fandtes for kostbart at
istandsætte de mange store og i høj Grad brøstfældige Huse. Et to Stokv. højt
Korshus blev s. Aar solgt til Nedbrydelse til Jørgen Munk. — Gersdorffsgave,
forhen Nygaardsholm, ejedes af Ane Antoinette Gersdorff (Datter af Chrf. Fr. G.),
f 1803, som borttestamenterede den og gav den dens nuv. Navn.
Farup Sogn henlagdes 31/6 1683 til det resid. Kapellani ved St. Katharinæ Kirke i
Ribe.
Litt. : M. K. Sørensen, Bidr. til en Beskr. af F. Sogn, i Saml. t. j. Hist. VIII S.
1 Ag-
Hjortlund Sogn omgives af Annekset Kalvslund og Farup Sogn samt
Gjørding Hrd. (Vilslev og Jernved S.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Kongeaa. Kirken, mod N., ligger henved l*/4 Mil N. 0. for Ribe. De
temmelig lavtliggende og jævne Jorder ere sandede og skarpsandede med
spredte Hedestrækninger især mod 0. og gode Enge langs Kongeaa og
de af Hedeselskabet anlagte Engvandingskanaler Hjortlund K. og Hjortlund-
Villebøl K. Nogle mindre Plantager.
Fladeindholdet 1901: 4009 Td. Ld. , hvoraf 1074 besaaede (deraf med Rug
316, Byg 51, Havre 379, Boghvede 215, Kartofler 68, andre Rodfr. 43), Afgræsn.
1389, Høslæt, Brak, Eng m. m. 503, Have 8, Skov 40, Moser og Kær 126,
Heder m. v. 815, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold
1.898: 151 Heste, 857 Stkr. Hornkv. (deraf 327 Køer), 738 Faar, 188 Svin og 5
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 74 Td. : 28 Selvejergde. med 66, 33 Huse med
8 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, ^2 1901: 386 (1801: 240,
1840: 288, 1860: 325, 1890: 353), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
19 levede af immat. Virksomh., 291 af Jordbrug, 23 af Industri, 1 af Handel, 5 al
forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjortlund (c. 1340: Hyortlwnd) med Kirke. Præ-
stegd. og to Skoler (østre og vestre); Brokjær ; Stens; Bæk. Hedegaard,
Gde. Bækgd.
Hjortlund S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd. 's Jurisdik-
tion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 2. Lægd. Kirken ejer sig selv.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med flade Lofter (1873 malede med Kasetter og Guldstjerner) samt Lisener, Blin-
dinger og Buefrise, ere fra romansk Tid, væsentlig af Tuf, kun under Skibet Gra-
nitsokkel; ved senere Ombygninger er anvendt Mursten, navnlig i Vestenden og
Østmuren. Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilbygget. Altertavle, malet af Anker
Lund 1885 (Vandr, til Emaus). Malmalterstager fra 1632. Granitdøbefont. Prædike-
stol fra 1617. I Vestenden et Pulpitur med godt Snitværk. Orgel fra 1841. Mellem
Vaabenhus og Skib en gammel jærnbeslagen Egetræsdør. I Vaabenhuset Ligsten
over Præsten Thuns Hustru Kirstine Sophie Lang, f 1747. Series pastorum. I et
Klokkehus over Vestenden hænger Klokken, med Majuskelindskr., fra Middelalderen;
Slagklokken til Uret, i et lille Klokkehus ved Koret, er vistnok Kirkens gamle
Messeklokke. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 133 og T. 17-18). En Kirke-
stald er opf. 1862.
Hedegaard har været en større Gaard, som Biskop Peder Thuresen 1347 med
andet Gods pantsatte til Ribe Domkirke; Gaarden, som kort efter omtales som øde,
blev atter" opbygget af Kantor Anders Brok. Efter Reformationen kom den til Kro-
nen, som 1565 gav den til Latinskolen i Ribe.
52*
820 Ribe Amt.
Kalvslund Sogn, Anneks til Hjortlund, omgives af dette, Ribe Dom-
kirkes Lands, og Obbekjær Sogn, Sønderjylland samt Malt Hrd. (Føvling
S.) og Gjørding Hrd. (Jernved S.), fra hvilket det skilles ved Kongeaa.
Kirken, ved Østgrænsen, ligger henved 1 1/4 Mil N. 0. for Ribe. De tem-
melig lavtliggende og jævne Jorder ere sandede og sandmuldede med en
Del Hede og Mose, især mod V. og N. Nogle mindre Plantager; Enge
langs Kongeaa og Tved Aa (Hjortvad Aa), som løber paa Sydgrænsen,
samt langs Engvandingskanalerne Hjortlund-Villebøl og Taabøl-Jernved.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ribe til Kolding.
Fladeindholdet 1901: 2694 Td. Ld., hvoraf 886 besaaede (deraf med Rug
219, Byg 44, Havre 304, Boghvede 102, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 23,
Kartofler 48, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 730, Høslæt, Brak, Eng m. m. 244, Have
25, Skov 25, Moser og Kær 378, Heder m. v. 364, Veje og Byggegr. 40 Td.
Kreatur hold 1898: 124 Heste, 608 Stkr. Hornkv. (deraf 239 Køer), 492 Faar,
190 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 68 Td.; 21 Selvejergde. med
64, 16 Huse med 4 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, x/2 1901:
294 (1801: 180, 1840: 189, 1860: 281, 1890: 287), boede i 57 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomh., 164 af Jordbr., 27 af Industri, 15
af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kalvslund (o,. 1340: Kalfslwnd, 1418: Kalslund)
med Kirke, enligt beliggende ved Landevejen, Skole, Toldkontrolsted og
Kro ; Vi'llebøl, ved Landevejen, med Skole og Kro. Skarflogd. ; Kalvs-
lundgd. ; Villebølgd. ; Brunsgd. ; Mægelhøj, Gd.
Kalvslund S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd. 's Juris-
diktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 1 1 . Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 3. Lægd. Kirken ejer sig selv.
Kirken bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af Tuf, Granit og Mursten (Vest
enden i nyere Tid ombygget af smaa Mursten) med Bjælkelofter, og et senere til-
bygget Vaabenhus mod S. Kirken har oprindl. haft Apsis, af Granit, vistnok
nedbrudt i Beg. af nyere Tid. Over den tilmur. Norddørs Plads sidder dens Tympa-
non; paa Korets Sydside en tilmuret Dør. Over Skibets Vestende er opf. et lille
Klokkehus. Altertavle fra 1903 (Christus og den værkbrudne). Granitdøbefont. Præ-
dikestol fra 1712. I Koret Gravramme over Poul Bartskjær, f 1655 (og Hustru),
som forbandt Chr. IV paa Skibet Trefoldigheden i Slaget 1644, og som derfor til Be-
lønning fik en Frigaard i Villebøl (begr. under Koret). Series pastorum. I Vestenden
et Pulpitur. — Kirkestald.
Kalvslund var Hovedsognet indtil 1659, da Præsten efter Præstegaardens Øde-
æggelse flyttede til Hjortlund.
Efter 1 864 forblev den afstaaede Del af Sognet (med Byerne Hjortvad, Bavngaarde
og Ravning) i sin hidtidige Forbindelse med det øvrige Sogn, indtil den 1875 indlem-
medes i Hygum Sogn i Sønderjylland.
Obbekjær Sogn omgives af Kalvslund Sogn, Ribe St. Katharinæ Lands.
og Seem Sogn samt Sønderjylland. Kirken, mod S. 0., ligger noget over
1 Mil 0. for Ribe. De temmelig lavtliggende og jævne Jorder ere sandede
med en Del Hede og nogen Skov (Haslund Krat). Nord- og Nordvest-
grænsen dannes af Tved Aa.
Fladeindholdet 1901: 3121 Td. Ld., hvoraf 420 besaaede (deraf med Rug
150, Byg 34, Havre 110, Boghvede 44, Spergel 9, Blandsæd til Modenhed 20,
Grøntfoder 3, Kartofler 28, andre Rodfrugter 22), Afgræsning 746, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 561, Have 21, Skov 241, Moser og Kær 575, Heder m. v. 503, Veje
og Byggegrunde 53 Td. Kreaturhold 1898: 77 Heste, 456 Stkr. Hornkv. (deraf
177 Køer), 399 Faar, 104 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 74
Td.; 11 Selvejergde. med 52, 31 Huse med 7 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Be-
folkningen, V2 1901: 255 (1801: 99, 1840: 91, 1860: 101, 1890: 244), boede i
Ribe Herred. — Kalvslund, Obbekjær og Seem Sogne. 821
50 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 207 af Jordbr.,
4 af Industri, 9 af forsk. Daglejervirks. og 2 af deres Midler.
I Sognet: Byen Obbekjær med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1892) og Toldkontrolsted. Haslund (Horslund), Huse, med Skole;
Fæster (Fæsted) Hede, Huse; Kamp, Huse; Vester enge, Huse.
Obbekjær Sogn, en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.'s Juris-
diktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 5. Lægd. Kirken tilhører Hartkorns-
ejerne.
Kirken er opf. 1885 (indviet 20/12) i Kapelstil af rede Mursten (Arkitekt: Winstrup)
og bestaar af Skib og Kor med et lille Spir over Vestgavlen (Vaabenhuset) og et
lille Klokketaarn over Østgavlen. Fladt Loft. Af Inventariet nævnes Altertavlen
(„Et er fornødent"), en Gave fra Jordrup Kirke ved Kolding.
Sognet hørte før 1864 til den kongerigske Del af Fol Sogn; ved Freden 1864
blev Obbekjær ved Danmark, medens den kongerigske Del af Sognet afstodes.
Seem Sogn, det største i Herredet og Anneks til Ribe Domkirke, om-
gives af Obbekjær Sogn og Ribe St. Katharinæ Lands, samt Sønderjylland.
Kirken, mod N. V., ligger over x/2 Mil 0. S. 0. for Ribe. De ikke videre
højtliggende, noget bakkede Jorder (Ildenbanke, 103 F., 32 M.) ere san-
dede og sandmuldede med større Hedestrækninger, især mod 0., og med
gode Enge langs Aaerne. Paa Nordøst- og Nordgrænsen løber Gjelsaa, som
efter at have forenet sig med Fladsaa faar Navnet Ribe Aa og løber gen-
nem Varming Sø, c. 12 Td. Ld., der udtørres Aar for Aar (den noget
sydligere Munkesø er nu udtørret). Af Skove mærkes Seem Sk. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Ribe til Haderslev.
Fladeindholdet 1901: 6773 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Rug 455,
Byg 125, Havre 453, Boghvede 121, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 34, Kartofler
83, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 2610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1122, Have 23, Skov
102, Moser og Kær 104, Heder m. v. 1356, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m.
23 Td. Kreatur hold 1898: 258 Heste, 1314 Stkr. Hornkvæg (deraf 520 Køer),
1361 Faar, 276 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 230 Td.; 51 Selv-
ejergde. med 180, 8 Arvefæstegde. med 27, 67 Huse med 22 Td. Hrtk. og 9
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 731 (1801: 537> 1840: 540> 1860:
574, 1890: 763), boede i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 93 levede af immat.
Virksomhed, 516 af Jordbr., 82 af Industri, 8 af Handel, 1 af Daglejervirks., 34 af
deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Seem (Sem), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.
og Skole; Varming (gml. Form: Warmhøgh, Warmyngh) med Skole;
Varminglund; Favrholt; Høm (c. 1340: Høøm) med Skole, Afholdshus
(opf. 1894) og Forsamlingshus (opf. 1900); Hømvejle. Snebsgaarde;
Favrlund, Huse; Vesterlund, Udflyttersteder. Skallebæk, ved Landevejen,
Kro og Mølle. Gjelsbro, ved Gjelsaa og Landevejen ved Grænsen, med
Toldkontrolsted og Købmandshdl. Hømlund, Toldkontrolsted og Kro.
Seemgaard har c. 18 Td. H., 303 Td. Ld., hvoraf 56 Eng, Resten Ager.
Munkegd. ; Munkehøjgd. ; Karkov, Gd. ; Siavnager, Gd.
Seem S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.'s Jurisdiktion
(Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 6. Lægd. Kirken ejer sig selv. Sogne-
præsten er tillige resid. Kapellan ved Ribe Domkirke.
Kirken, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor, med Apsis, samt
Taarn mod V. Skib og Kor, med flade Lofter, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere
fra romansk Tid og oprindl. opf. af Tuf paa Granitsokkel; men alt i Middelalderen
822 Ribe Amt.
er Bygningen undergaaet saa store Forandringer, at de arkitektoniske Enkeltheder
til Dels forsvandt. I Murene findes nu mest Mursten, og navnlig er Apsis i nyere
Tid helt bleven skalmuret. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv.
Underrum og 4 Gavle samt højt Spir (Vest- og Sydsiden ere for største Delen
ombygg. i 1806), og et Vaabenhus mod S., begge af Mursten (Vaabenhuset havde
Rester af Granitsokkel). Ved en Restaur. 1900-1 (Arkitekt: Estrup) nedbrødes Vaa-
benhuset, og Indgangen forlagdes til Vestsiden af Taarnet, hvis Underrum blev
Forhal, Vinduerne bleve rundbuede, og Murene fik atter deres Lisener og Buefrise.
Ved en Undersøgelse 1891 af Prof. H. C. Amberg (hvis Forslag i 1895 om at bi-
beholde Indgangen fra S. ikke blev antaget) fandtes Kalkdekorationer paa Væggene
og Malerier i det kasseterede Lofts Fyldinger (de sidste restaur.). Altertavlen er fra
katolsk Tid (restaur. 1900, da senere Tilsætninger fjærnedes). Paa Bagsiden af Alteret
et 1901 fundet Relikviegemme, en udhulet Tufsten, med Benrester, Pergamentstrimler
med Indskr., m. m. Gammel Døbefont af en særegen Stenart. Prædikestol og Himmel
fra 17. Aarh. I Vestenden et Pulpitur fra 1733, stafferet 1739. Epitafier over 1)
Delefoged paa Schackenborg Henrik Rønnov, f 1698, og Hustru, og 2) Nic. Chr.
Pilov, f 1698, over hvilken ogsaa en Ligsten, og en udsk. Tavle med en Fremstil-
ling af Verdensdommen og et Riffelbillede (fra den ene Side Korsfæstelsen, fra den
anden Opstandelsen). (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 127 og T. 4-6).
Ved Seem har der i den tidligere Middelalder staaet et Benediktinerkloster,
om hvis Grundlæggelsesaar og Historie der imidlertid foreligger meget usikre Efter-
retninger. I 2. Halvdel af 12. Aarh. er det vistnok blevet omdannet til et Cistercienserbo
og befolket med en Koloni af Munke fra Herridsvad Kloster i Skaane, som Ribe-
bispen Radulf kort før sin Død 1171 indkaldte for at grundlægge det Cistercienser-
kloster, han ved sin Bispevielse havde maattet love at rejse i sit Stift. 1173 droge
imidlertid Munkene bort og grundede nu det senere saa berømte Løgum Kloster i
det vestl. Sønderjylland. Efter en usikker Angivelse skal der dog endnu i Beg.
af 13. Aarh. have boet enkelte Munke i Seem, men efter den Tid høres der intet
om et Kloster der. Det har mulig staaet ved den udtørrede Munkesø paa Munke-
gaards Grund. Denne Gaard ligesom Munkemølle (nu Skallebæk Mølle) og to andre
Gaarde i Sognet vare i Løgum Klosters Eje indtil 1501, da Ribe Bispestol fik dem
ved Magelæg.
Seemgaard har vistnok sin Oprindelse fra den Befæstning i Seem, som Hertug
Vald. af Sønderjyll. opførte i Krigen mod Erik Menved, og som han ved Forlig af
1306 (gentaget 1313 og 14) forpligtede sig til at nedrive igen. I 1406 nævnes Erik
Jensen af Seem og hans Enke Edel eller Elene, hvilken sidste 1438 solgte Seem-
gaard til Bisp Christian i Ribe. Kort efter nævnes Lage Jensen af S., der vel har
haft den i Forlening af Bispen, hvis han da ikke var Parthaver i Gaarden og Broder
til Erik Jensen; han førte i alt Fald samme Vaaben som Laurits Follertsen (Glam-
bek) i Varming, der nævnes 1509. Efter Reform, tilfaldt S. Kronen, som 1537 gav
Biskop Iver Munk Gaarden med det meste af Bøndergodset i Seem Sogn uden Af-
gift paa Livstid. Efter hans Død 1539 kom den atter til Kronen; 1661 overdrog
Fr. III den til Generalfeltmarskal Hans Schack, som 1671 indlemmede den i det da
oprettede Grevskab Schackenborg, hvorfra den overdroges i Arvefæste. Af Arve-
fæstere nævnes Chr. Jakobsen, som 1756 opførte to Bygninger efter en Brand, og
fra hvis Familie den i 19. Aarh. ved Giftermaal kom til Familien Riis; nuv. Ejer er
Jacob Riis. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1870 efter en Brand 1868 og
flyttet lidt længere op ved Ostkanten af den c. 20 Td. Ld. store Seem Skov (nu
bortsolgt fra Gaardert).
Seem var tidligere et eget Sognekald. Ved Reskr. af 24/g 1683 bleve Kapellanerne
i Ribe Kompastorer til Seem; nu hører det som nævnt under det resid. Kapellani i
Ribe.
Vester- Vedsted Sogn, det sydvestligste i Landet, omgives af Ribe
Domkirkes Landsogn, Sønderjylland og Vesterhavet. Kirken, mod S. V.,
ligger henved 1 Mil S. V. for Ribe. Jorderne ere dels lavtliggende og
sandmuldede, blandede med Klæg, samt ret frugtbare, men udsatte for
Oversvømmelser, dels højtliggende, magre, sandede (0.- og Vester Bjærge) ;
Marskenge mod V. langs Havet, mod 0. store Moser („Bjørnekjær").
Af de mange Plantager nævnes: Iradsborg PL og S.- Farup PL, 110 Td.
Ld. og 345 Td. Ld., begge anlagte 1882, S.-Farup Bjærge PL, 115
Ribe Herred. — Seem, Vester- Vedsted og Manø Sogne. 823
Td. Ld., anl. 1892, Jrækjær PL, 12 Td. Ld., V.- Vedsted Bjærge, 52 Td. Ld.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ribe til Tønder og Bramminge- Ved-
sted Banen.
Fladeindholdet 1901: 4908 Td. Ld., hvoraf 911 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 289, Byg 91, Havre 303, Boghvede 55, Bælgsæd 8, Frøavl 9, Blands. til
Modenh. 14, Grentf. 4, Kartofler 53, andre Rodfr. 82), Afgræsning 1895, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 909, Have 28, Skov 368, Moser og Kær 181, Heder m. v. 581,
Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 206 Heste, 1068 Stkr. Hornkv.
(deraf 406 Køer), 1408 Faar, 333 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 232
Td.; 49 Selvejergde. med 197, 1 Arvefæstegd. med 4, 89 Huse med 25 Td. Hrtk.
og 20 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1901: 834 (1801: 526, 1840: 618,
1860: 661, 1890: 686), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 111 levede
af immat. Virksomhed, 422 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 95 af Industri, 17 af Handel,
2 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester- Vedsted (gml. Form: Witstath, Witstæth,
Westedt, Wæstærwithestath osv.) med Kirke, Præstegd., Skole, privat Efter-
skole (opr. 1895, særlig beregnet paa sønderjydske Børn), Forsamlingshus
(opf. 1891), Mølle, Kro og Statstelefonst. Sønder- Farup med Skole, Kro
og Statstelefonst. samt Præstegade, Huse. Egebæk, Huse, ved Landevejen,
med Skole og Kro. Okholm, Gde., uden for hvilke der er Overfart til
Manø (se S. 824). Vedsted- Jærnbanestation, Grænsestation (Stationen er
dobbelt, idet den ene Halvdel, Hvidding St., ligger paa tysk Grund), Tele-
grafst. og Toldsted („Egebæk Toldsted"). Ved Stranden paa Grænsen et
1900 opf., anseligt Sømærke af Jærn; en Linje fra Ribe Domkirke ud over
Mærket danner Rigsgrænsen til Søs.
V. -Vedsted S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.'s Juris-
diktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 8. Lægd. Kirken ejer sig selv.
Kirken, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Sa-
kristi ved Korets Nordside. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af
Tuf paa Granitsokkel, oprindl. med Apsis, men i Middelalderens Slutn. er denne
nedbrudt og Koret forlænget mod 0. af røde Mursten samt forsynet med to Hvæl-
vinger; ligeledes ere Taarn, med 4 Gavle og Pyramidetag, og det hvælv. Sakristi til-
føjede, af Mursten. Begge oprindl. Døre ere tilmur., og Indgangen er fra 1845 efter
en Brand, da et Vaabenhus mod S. nedbrødes, gennem Taarnets Vestmur. Kirken
er restaur. 1869. Altertavlen er fra Tiden efter 1845, med et Maleri (Nadveren),
Granitdøbefont med Søjler, Buer og Løvværk. Prædikestol fra 17. Aarh. Orgel i
Vestenden. I Koret faste Korstole, dog til Dels nyere. Oliemaleri (den korsfæstede)
af O. C. W. Rørbye ; skænk, af Enkepastorinde Bang. Klokken, uden Indskr. er fra
Middelalderen.
Abildgaard i V. -Vedsted ejedes 1385 af Margrethe, Aage Esbernsens; det er
mulig den Hovedgaard i V. -Vedsted, som Eggert Frille solgte til Jon Pedersen, Kan-
nik i Ribe, der 1441 gav den til Ribe Bispestol.
Om Traditionen, at Ribe oprindl. skal have ligget paa S.-Farup Hede, se S.
675. — Ved Okholm gjordes der i 1858-59 store Fund af Guldsager fra Oldtiden.
Indtil 1738 vare Præsterne i V.- Vedsted tillige Lektorer i Teologi i Ribe (afskaf-
fede 1738) og boede der.
Manø Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af Øen Manø med den
mod N. 0. liggende ubeboede Gamle Manø og Kathaleholme (de sidste
nu fastvoksede), tiis. 0,12 □ Mil (6,6 □ Km.). Øen ligger i Vesterhavet
midt mellem Fanø og Rømø, c. 1 Mil fra hver, og henved 3/4 Mil V. for
Fastlandet. Kirken, paa Øens Vestside, ligger c. 2 Mil S. V. for Ribe.
Begge Øer ere lavtliggende og jævne, hver indrammet mod V. af en hestesko-
formet Klitrække (indtil 38 F., 12 M.) med flad Forstrand og lidt Grøn-
824 Ribe Amt.
ning udenfor; den østl. Del er hovedsagelig Marskenge, der ere udsatte for
Oversvømmelse. Ved Ebbetid i godt Vejr kan man køre over til V. -Ved-
sted Sogn, ved Flodtid er der Overfart med Baade.
Fladeindholdet 1901: 1214 Td. Ld., hvoraf 81 besaaede (deraf med Rug
6, Byg 39, Havre 27, Blandsæd til Modenh. 4, Kartofler 3, andre Rodfr. 2), At-
græsn. 197, Høslæt, Brak, Eng m. m. 621, Have 2, Flyvesand, Stenmarker m.
v. 272, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 18 Heste, 218Stkr. Hornkv.
(deraf 116 Køer), 679 Faar, 58 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 21
Td.; 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, lj2 1901:
213 (1801: 97, 1840: 233, 1860: 235, 1890: 262), boede i 58 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 46 levede af immat. Virksomh., 92 af Jordbr., 22 af Industri, 13
af Handel, 59 af Sk'bsf., 2 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 2 vare
under Fattigv.
I Sognet Byen Manø ved Vestkysten, med Kirke, Præstegd., Skole,
Andelsmejeri, Mølle, Kro og Statstelefonst.
Manø S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.'s Jurisdiktion
(Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 13. Lægd. Kirken tilhører Kommunen.
Præsten er tillige Skolelærer.
Den lille Kirke („18 Skridt fra Alter til Kirkedør") bestaar af et Langhus uden
særskilt Kor, opf. (eller ombygget) af Mursten 1727 af Stiftamtmand C. C. v. Gabel
(ifl. en Mindetavle i Kirken); foran Indgangen mod V. er 1792 opf. et lille Vaaben-
hus med Indgang fra N. og S.; Bræddeloft; firkantede Døre og Vinduer. Alter-
tavlen er fra 1898, malet af Joh. Rohde efter Joach. Skovgaard (Christus fører
Røveren ind i Paradis), Originalen var i Kirken 1890-95; men da Fugtighed truede
med at ødelægge den, fik Skovgaard den tilbage mod at levere en Kopi. Gammel
Granitdøbefont. Prædikestol med Relieffer, skænk. 1727 fra Klosterkapellet i Ribe.
Malmalterstager fra 1739. To Lysekroner, den ene fra 1736. Klokken hænger i en
Stabel paa Kirkegaarden.
Manø (eller Mandø, i Vald. Jrdb.: Mannæø og Mannø) hører til den nordfri-
siske Ørække, som i sin Tid har dannet en sammenhængende Klitbræmme og været
landfast med Sønderjylland. Der er Tradition om, at Øen endnu i hist. Tid har været
landfast baade med Fanø og Rømø, og der er i Havet omkring den fundet Spor af
tidligere Bebyggelse, saaledes mod N., S. og 0. stensatte Brønde. Ved en stor Vand-
flod 1396 skal den være skilt fra Fanø; endnu 1415 skal M. have været 2 Mil lang
og L Mil bred, ja den skal endog den Gang have haft 3 Kirker, hvoraf en laa paa
Gamle Manø; men ved en Vandflod 1416 mistede den yderligere Land, og ved en
ny Flod 1558 gik Gml. Manø Sogn og Kirke under; efter en anden Tradition havde
Gml. Manø endnu ved den store Vandflod 1634, da Øen fik sin nuv. Skikkelse, 60
Familier. En Del af dette er vel nok overdrevent. I alt Fald holder Traditionen paa,
at de tidligere Kirker ikke have ligget paa den nuv. Hovedø, og at den nuv. Kirke
først er opf. 1727; før den Tid skal der være holdt Gudstjeneste i et alm. Hus, hvis
Sted (Bakken) endnu paavises. Sagnet lader Thyre Dannebod paa sin Rejse til Dan-
mark lide Skibbrud paa Øen, hvorfor hun skænkede den nogle Enge („Manø Hølade");
ogsaa Dronning Dagmar lader Kæmpevisen lande paa Øen paa hendes Rejse til
Landet. Øen var Krongods, indtil den ved Aukt. 1741 blev solgt til Beboerne for
864 Rd. C. tillige med Jagt- og Strandrettighed. Til Beskyttelse for Øens Vestside
er der af Beboerne for c. 22,000 Kr. (Stat og Amt have givet hver x/4) opført et
Sødige i 1887. Fiskeriet, der tidligere skal have været meget betydeligt, er nu helt
ophørt; allerede 1586 klages der over dets Aftagen.
Litt.: H. Bruun, Forsøg til en Beskr. over Eilandet Mandøe, Haderslev 1806.
jf ærø Amt bestaar af den i det nordl. Atlanterhav beliggende
Øgruppe Færøerne. Den ligger mellem omtr. 61° 0' og 62°
24' n. B. og mellem 18° 48' og 20° 14' v. L. for Kbh. (6°
15' og 7° 41' v. L. for Grw.). Den har en Udstrækning fra N. til S. af
noget over 15 Mil, 113 Km., fra 0. til V. er den mod N. c. 10 Mil, c.
75 Km., medens den mod S. tilspidser sig for at ende i den enligt staaende
Klippe Munken. Øgruppen ligger c. 90 Mil, 67 5 Km., V. for Norge,
c. 50 Mil, 375 Km., N. N. V. for Skotland, c. 60 Mil, 450 Km., S. 0.
for Island og c. 40 Mil, 300 Km., N. V. for Shetlandsøerne. Fra Kjøben-
havn er der c. 170 Mil, henved 1300 Km.
Gruppen omfatter 18 Øer, nemlig (nævnte fra N. til S.): Fug/ø, Svinø,
Viderø, Bor dø, Kunø, Kalsø — disse 6 tiis. kaldte Norderøerne — , Østerø,
Strømø (den største af dem alle, 6,78 □ Mil, 373,47 □ Km.), Nolsø, Vaagø,
Myggenæs {Møgenæs), Kolter, Hestø, Sandø, Skuø, Store Dimon, Lille
Dimon (den eneste, der er ubeboet) og Syderø. Deres saml. Fladeindhold
er 25,40 geogr. Q Mil, 1398,85 □ Km. *). Desuden er der en Del smaa
Holme og fritstaaende Klipper („drangar" eller „stakkar") samt Skær,
især ved de større Øers Kyster. En Del vil blive nævnt ved Specialbe-
skrivelsen. Den mest omtalte af disse fritstaaende Klipper er den hen-
*) Arealet, der gælder for Øernes Projektion paa Havfladen, er beregnet efter Generalstabens
nyeste Opmaaling af Øerne 1895-99. De 9 Øers Areal er givet i „Nord og Syd", Jan. 1898, de
ovriges er med stor Imedekommenhed beregnet af Generalstabens topografiske Afdeling til
Brug for nærværende Udgave af „Trap".
826 Færø Amt.
ved 1 Mil S. for Syderøs Sydspids liggende Munken {Sumbøs ten en, Sunn-
biar-steinur), der som ovfr. nævnt ligesom afslutter Øgruppen ; den ragede
tidligere c. 70 F. over Vandet, men i Aaret 1885 styrtede dens Top
ned, saa at den nu kun er 38 F., 12 M. Da Havet ofte er i stærkt
Oprør om Klippen, og der er svær Strømsø, har det givet Anledning til
den fejlagtige Antagelse, at der var Malstrøm ved den.
Øerne ligge paa en undersøisk Banke, som forbinder Island med Skot-
land og skiller Atlanterhavets og Ishavets dybe Bassiner. Mellem Island
og Øerne er Dybden ikke særlig stor, dog 1600 til 2000 F., mod S. mellem
Øerne og Shetlandsøerne langt større. Havet er i Reglen dybt tæt ind til
Kysterne. Øerne ere for det meste lange og smalle, lejrede parallelle i Ret-
ningen N. N. V. -S. S. 0., og ere skilte ved en Mængde dybe Sunde og
Stræder, der ofte ere ganske smalle; Kysterne forløbe meget uregelmæssigt
og ere stærkt indskaarne, saa at Kystliniens Længde er usædvanlig stor i
Forhold til Arealet. Om og mellem Øerne ere de ved Tidevandet frem-
kaldte Strømme meget stærke. Den Strøm, der fremkaldes ved Flod,
kaldes „Vestfald", den, der fremkaldes ved Ebbe, „Østfald", o: Strømmen
løber eller falder mod V. eller 0. I Alm. løber Vestfaldet mod N. V.,
Østfaldet mod S. 0., og Fænomenet fremtræder omtr. samtidig overalt paa
Øerne. Der er dog Undtagelser; saaledes løber i Nolsø Fjord Vestfaldet mod
S. og Østfaldet mod N. Den Maade, hvorpaa Strømmene løbe i Fjordene,
er dog meget forskellig paa de forskellige Tider, ligesom Strømhastigheden
er meget forskellig, idet den i Snævringerne er langt større end paa de
bredere Steder. Forskellen mellem Høj- og Lavvande er større paa Vest-
end paa Østsiden; paa den første kan den være 7-8, paa den anden 5-6 F.
Geologi og Terrænforhold. Det er alle stejle Klippeøer af vulkansk
Oprindelse; dog kendes ikke vulkansk Virksomhed i den historiske Tid. I
geologisk Forstand ere Øerne ikke gamle, idet de ligesom Island og Skot-
land synes at være Rester af et tidligere langt større og højere Land, der
i Tertiærtiden har dannet Forbindelse mellem Evropa og Amerika. Øerne
selv maa antages i sin Tid at have været et Hele, saaledes at Fjordene,
Sundene og Dalene efterhaanden ere opstaaede ved Erosion. Hovedsagelig
bestaa Øerne af Trapporfyr og Basaltmasser, der ere lejrede i tykke Lag
og veksle med en blødere Stenart, den rødlige og grønne Tuf, som danner
tyndere, lettere forvitrende Lag. Lagene ligge ofte næsten horisontale, dog
hældende lidt i østl. Retning, paa de sydl. Øer noget mod N. 0., paa de
vestl. mod 0. og paa de nordl. mod S. 0., saaledes at det tænkte Cen-
trum ligger mod 0. Gennem Lagene ses ofte smalle Striber eller Gange
af Basalt, som meget hyppigt ere næsten snorlige og lodrette paa Lagene.
Rundt om i Basalten forekomme Zeolither, Kalcedon og Opal, ogsaa Kobber,
det sidste dog kun i ringe Mængde. Paa Myggenæs og især paa Syderø
(de to ældste af Øerne) findes desuden Kul, dog kun i Lag af ringe Tyk-
Færø Amt.
827
kelse, højst henved 6 F., i Reglen kun c. 3 F. Mod S. paa Syderø fore-
komme de i en Højde af c. 600 F. over Havet, nordligere nærme de sig
mere Havfladen eller synke endog under denne. Nogle Lejer ved Kvalbø
have været drevne siden 1777, undertiden for Statens Regning til Udførsel,
men for det meste kun af Beboerne til eget Brændselsbrug. Men dels er
deres Brændselsværdi ikke stor (omtr. 2 mod 3 sammenlignet med engl.
Kul), dels volder Brydningen store Vanskeligheder, da de ere lejrede mellem
de haarde Basaltmasser. Efter flere forudgaaende Forsøg har nu et engl.-
fransk Selskab faaet Koncession paa Kulbrydning paa Syderø og har be-
gyndt en mere rationel Drift af nogle Kullejer ved Trangisvaag. Man har
Parti Syd for Vaags Ej de.
beregnet, at der paa Øerne findes i alt c. 50 Mill. Tons Kul.
Øernes Indre have en gennemsnitlig Højde af c. 1000 F. Øerne ere højest
mod N. og V., hvor Kysterne næsten ere utilgængelige, medens de sænke sig
mod S. og 0. Deres højeste Dele danne ofte fritstaaende Toppe, som enten
ere formede som spidse Tinder („tindur") eller skraat opstigende Klippemasser
med mere eller mindre lige afskaarne Flader („fjall" eller „felli"). Den
første Form, Tinderne, forekommer især paa de høje Norderøer, medens de
lavere, sydlige Øer fortrinsvis fremvise den anden Form. Det højeste Punkt
paa Øerne er Slattaratinde paa den nordl. Del af Østerø, 2810 F., 882
M. ; Villingedalsfjæld paa Viderø er det næsthøjeste, 2689 F., 844 M.
Særlig bekendt for sin smukke Udsigt er Skjællingfjæld V. for Bunden
828
Færø Amt.
af Kollefjord paa Strømø, 2445 F., 768 M. Mange Steder stige Klipperne
brat op fra Havet og danne næsten helt lodrette Fjældvægge paa halvandet
Tusinde Fods Højde og mere, noget, der især gælder Øernes Nord- og
Vestkyster som ovfr. omtalt. Af disse Forbjærge nævnes Myling (Mylingur)
paa Strømøs Nordende, 1797 F., 564 M., Forbjærget Kollen (fær. Kollur;
udtales Kodlur) paa Østerøs Nordspids, 1126 F., 354 M., samt Enniberg paa
Viderøs Nordspids, 2406 F.,
7 55 M. En særlig Ejendomme-
lighed ved Fjældene er deres
terrasseformede Karakter, idet
de danne Afsatser eller Hamre
(„hamrar"), den ene over den
anden, ofte med store Flader
imellem, der ere opstaaede ved,
at den blødere Tuf er forvitret,
skyllet ud af Regnen eller bort-
slikket af Brændingen, hvorefter
de overliggende Masser ere styr-
tede sammen; disse nedstyrtede
Masser ved Bjærgenes Fod kal-
des Urer („uråar"). Øernes In-
dre bestaar ofte af kortere eller
længere Dale, adskilte ved Fjæld-
rækker; særlig paa Norderøerne
ere Dalene dybe og snævre;
de dybeste, som naa under Hav-
fladen, ere blevne til Sunde.
En særlig Slags Dale kaldes
„Bunde" („botnar"); de ere
halvrunde og aabne ud mod
Havet , medens Baggrunden
dannes af de terrasseformet
opstigende Hamre. I disse
Dale findes altid Vandløb, der
ofte danne smukke Vandfald, som i flere Afsnit fosse ned over Hamrene,
saaledes Fosaa ved Haldersvig paa Strømø. De smaa Vandløb paa Øerne
have kun rigeligt Vand efter stærke Regnskyl; dog ere de sjældent dybere,
end at man kan vade over dem. Paa de større Øer findes smaa Søer; den
største af dem er Sørvaags Vand paa Vaagø (den er omtrent. 9000 Alen lang
og 1500 Alen bred), hvis Afløb er Bosdala Fos. Kilder med koldt, rent
Vand findes der mange af, baade nede i Dalene og oppe paa Fjældene;
ogsaa enkelte varme Kilder er der, saaledes „Varme Kilde" (19° C.) paa
Fosaa ved Haldersvig.
Fære Amt.
829
Østerø. Ved Kysterne er der hyppigt Huledannelser. Enkelte ere saa rum-
melige, at større Baade med Mast kunne ro derind i roligt Vejr, andre gaa
langt ind under Øerne. Ofte have disse Huler smukke Søjledannelser og
hvælvede Lofter med Drypstensformationer, og særlig om Morgen og Aften,
naar Solens Straaler kunne naa derind, fremvise de en ganske usædvanlig
Farvepragt. Nogle Steder danne disse Huler ligesom store Gennemsejlings-
porte langs Kysten. Nogle Huler ligge saa højt, at de ere helt tørre; andre
ligge nær ved Havfladen, og det lyder da som Kanontorden, naar Vandet
i uroligt Vejr kastes ind i dem og den sammenpressede Luft atter støder
Vandet ud med voldsom Kraft.
Øernes Overflade er dækket med et tyndt Lag Muld (en Slags Tørvejord
Naturbro ved Skopen paa Sandø.
eller sort, sur Humus), der kan være indtil c. 4 F. tykt. Dale og Fjord-
sider ere i Alm. græsbevoksede eller (dog sjældnere) dækkede af Lyng. Opad
Fjældene bliver Muldlaget mere sparsomt og forsvinder tilsidst, saa at de øverste
Toppe ere helt nøgne. Paa de sydl. Øer kan man dog træffe sparsom Plante
vækst endnu paa Fjældtoppene; paa Norderøerne ere Klipperne allerede helt
nøgne i en Højde af c. 1600 F. I de lavere Egne trives Græsset udmærket,
endnu i c. 200 F.'s Højde ligne Markerne ikke saa lidt Danmarks. Men i det
hele er Vegetationen, skønt ret frodig, fattig paa Arter, og navnlig ere
Øerne helt blottede for Træer og Buske. Hovedhindringen for Trævæksten
er det udprægede Øklima, idet Vinteren er for mild, saa at Planterne ikke
faa nogen egentlig Hviletid, og Sommeren for kort, kold og fugtig ; ogsaa de
hæftige Storme maa tages i Betragtning. Dog findes vildtvoksende alm. Enebær
830
Færø Amt.
i Dværgform ligesom flere Arter af Pil, der naa en Højde af indtil et Par
Fod. Flere Steder, navnlig i Thorshavn, forekomme ogsaa Haver, som
ligge godt i Læ, hvor der vokser Røn, Løn, Pil, Rødgran, Hvidgran og
enkelte andre Træarter til en forholdsvis anselig Højde, 20-25 F., ligesom
der ogsaa trives Ribs-, Stikkelsbær- og Solbærbuske samt Blomster. I øvrigt
repræsenteres Vegetationen væsentlig af Urter og en stor Mængde Krypto-
gamer, især Mosser. Af Blomsterarter findes der over 300 Arter, hvoraf omtr.
60 ikke kendes her i Landet, men nok i Norge eller Skotland ; af Kryptogamer
regnes der over dobbelt saamange. Der menes dog at kunne udrettes noget
for Plantningen, naar den drives mere rationelt, og der an vendes de for Klimaet
Klippeport fra Dragasund.
passende Planter. (Se C. E. Flensborg, Plantning paa F., i Hede selsk.
Tidsskr. 1903 S. 82 flg.). Om de dyrkede Planter se under Næringsvejene.
Dyreverdenen har i det hele et højnordisk Præg. Af Landpattedyr
findes i vild Tilstand kun Rotter (sorte og brune), Mus og Harer (de sid-
ste indførte fra Norge), dog langtfra paa alle Øer. Derimod er der mange
Fuglearter, c. 140, særlig mange Vade- og Svømmefugle, saaledes flere
Maagearter, Lomvien, Lunden (eller Søpapegøjen), Tejsten, Alken, Edderfuglen,
Skarven, Havgaasen, Regnspoven og Strandskaden (se under Fuglefangst).
Af Landfugle, hvoraf der kun er en halv Snes Arter, nævnes Ravnen,
Kragen, Stæren, Fjældduen, Vipstjærten o. fl. Af Padder og Krybdyr
findes ingen. Om Dyrelivet i Havet se under Fiskeriet.
Færø Amt. 831
Da Øerne ligge i Golfstrømmen, have de som nævnt et udpræget mildt, men
fugtigt, ustadigt og stormfuldt Klima. Det omgivende Hav fryser aldrig til,
selv om Fjordene og Sundene gælder det ; kun i de mest rolige Havne kan der
ses et tyndt Isdække. Sneen ligger kun kort Tid, ja om Sommeren for-
svinder den endog paa de højeste Fjældtoppe. Der er kun ringe Forskel
paa Aarstidernes Temperatur. Middeltemperaturen, beregnet for Thorshavn,
er 6,5° C, Sommerens 10, 8°, Vinterens 3,2° (for Kvalbø paa Syderø ere
Tallene henholdsvis 7^°, 11,!0 og 3,9°). Den største iagttagne Varme
er 21° (Juli), den største Kulde -r- 11° (Marts). En ret betydelig Indvirk-
ning kan den nordl. Polarstrøm, som i sit Løb nærmer sig Nordkysterne,
have, idet Nordenvinde, som gaa over den, frembringe Nedgang i Tem-
peraturen, især om Vinteren og Foraaret. Paa Grund af stadige For-
andringer i Luftrykket ere Vindene, som blæse med stor Styrke, ideligt
vekslende. Navnlig ere de voldsomme om Efteraaret og Vinteren; især
gælder det de sydvestl. og vestl. Vinde; dog ere Storme ogsaa hyppige
om Sommeren. Vindstyrken forøges ofte ved, at Luften presses ind mellem
Fjældene og derfra med voldsomme Stød (glaåa, „Fjældkast") farer ned over
Fjordene og Sundene. Nedbøren er meget betydelig, i Thorshavn aarl. c. 6 1
T , 1600mm> fordelt paa c. 280 Dage (i Kvalbø c. 44 T., 11501™, paa
c. 160 Dage). Den største Nedbør sker om Efteraaret og Vinteren; Thors-
havn har i Dec, Jan. og Feb. 81 Nedbørsdage. Taage er meget hyppig;
den kaldes „skadda", naar den kun hviler over Fjældtoppene (den frem-
kalder ofte Storm), „pollamjørki", naar den hviler saa dybt ned om
Fjældene, at kun Kysten og Fjældtoppene ere klare, og „mjørki", naar den
helt lægger sig over Hav og Øer. Thorshavn har aarl. 5 1 Taagedage
(mjørki). Den længste Dag er c. 20, den korteste c. 5 Timer.
Befolkningen. Folketallet var 1/2 1901: 15,230 (1801: 5265,
1840: 7314, 1860: 8922, 1890: 12,955), deraf havde Thorshavn 1656.
Øerne ere saaledes tyndt befolkede, gnmstl. c. 625 paa 1 □ Mil (noget over 1 1
paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næri ngsklasse r, saaledes
at til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Hus-
stand, viser det sig, at i 1901 levede 387 af immateriel Virksomhed (Em-
beds- og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere osv.), 4429 af Jord-
brug, 6238 af Fiskeri, 1723 af Industri og Haandværk, 1119 af Handel,
442 af Søfart, 754 af andre Erhverv, og 138 nød offtl. Understøttelse.
Befolkningen hører til de skandinaviske Folk og har bevaret sit eget Tale-
sprog (om og de fleste Færinger forstaa Dansk), som indtager en Mellem-
stilling mellem Islandsk og de vestnorske Bygdemaal; i Bøjningsformerne staar
det nærmest ved det første, i Ordforraad og Udtale ved de sidste. Dog
har Dansk været Kirke- og Retssprog, hovedsagelig ogsaa Undervisnings-
sprog, lige siden Reformationen. Først i den sidste Menneskealder er
832 Færø Amt.
Færøsk i større Grad blevet benyttet som Skriftsprog; før den Tid fandtes
der saa at sige ikke nogen færøsk Litteratur, naar undtages de gamle
Kvæder (Folkeviser), som med deres ejendommelige Melodier bleve sungne
og til Dels endnu synges ved Færingernes Nationaldans, særlig paa de
sydlige Øer*). Blandt de Mænd, som have arbejdet for at uddanne et
færøsk Skriftsprog, maa fremhæves Provst V. U. Hammershaimb, som ved
Ortografien lagde den oldnordiske Skrivemaade til Grund og derved nær-
mede Skrifttegnsproget til Islandsk. Til Fremme for det færøske Sprog
virke nogle nationale Foreninger. Der findes to Blade (Ugebl.): „Dimma-
lætting" (det officielle Organ) og „Tingakrossur", begge udkommende i
Thorshavn; de benytte mest det danske Sprog, men indeholde ogsaa Artikler
i færøsk Sprog. Færingerne ere som Regel blonde, kraftige og velbyggede
Folk med en ejendommelig rask og let Gang, navnlig for Mændenes Ved-
kommende. Medens den kvindelige Nationaldragt mere og mere forsvinder
og udviskes, har Nationaldragten hos Mændene — stribet Hue, brun
Jakke, sorte, snævre Knæbenklæder, graa eller brune Strømper og Sko af
Lammeskind eller Oksehud (formede af eet Stykke, sammensyede paa Vristen
og fastholdte ved Tvinger, saa at de fuldstændig danne sig efter Foden) —
næsten overalt holdt sig.
Næringsveje. Det vigtigste Erhverv er Fiskeriet (1901 opgaves over 40
pCt. at leve af det) ; saa godt som alle Færinger give sig af med det. En
betydelig Indtægtskilde var tidligere (paa enkelte Øer til Dels endnu) Fugle-
fangsten, men den er i de senere Aar taget betydeligt af. Efter det ovfr.
anførte om Øernes Overfladeforhold og Klima er Agerbruget kun af ringe
Betydning, og. Dyrkningsmetoden er dertil lidet rationel. Langt større Be-
tydning har Kvægavlen, særlig Faareavlen. Handelen er i stærk Opkomst
efter Handelsmonopolets Ophævelse 1856.
Det vigtigste Fiskeri er Stortorsk fiskeriet (Kabliauen og Langen). Dette
Dybsefiskeri paa Fiskebanker, som ofte ligge indtil 4 Mil fra Land, dreves tidligere
for sterste Delen med aabne Robaade (om Sommeren som Regel med en Besætning
af 4, om Vinteren med 8 å 10 Mand), som Færingerne ere Mestre i at manøvrere
med. Efter Handelsmonopolets Ophævelse 1856 skete der et stort Opsving i Fiske-
rierne, saaledes at den gnmstl. Værdi af Udførsel af Fiskeriprodukter (Tran und-
tagen) i Aarene 1866-70 var 188,200 Rd., medens den 1851-55 kun havde været c.
31,000 Rd., og senere er den stadig stegen. Et endnu større Opsving har Fiskeriet
dog taget ved Indførelsen af Drift med Dæksfartøjer ; medens deri 1874 kun fandtes
10 saadanne, var Tallet 1902 steget til 85 med en Besætning paa c. 1100 Mand,
og det saml. Udbytte af Fiskeriet kan nu anslaas til c. lx/2 Mill. Kr. aarl.**). Dæks-
*) Det er en af disse Melodier, som noget ændret er benyttet til det bekendte Digt: Slaget ved
Slesvig. Til Bevaringen af disse Kvæder bidroge tidligere meget de saakaldte „Aftensæder"
(kvøldsetur), omtrent svarende til de jydske Bindestuer; men de ere nu ophorte. Kvæderne
Undes samlede i 16 skrevne Bd. af S. Grundtvig og J. Bloch, paa det st. kgl. Bibliotek. Se
i øvrigt under Litteratur.
**) Ifl. Fiskeriberetningen var det saml. Udbytte af Skibsfiskeriet i 1901 817,151 Kr. (hvoraf 351,90
flik paa Sydero Syssel).
Færø Amt.
833
fartøjerne søge ofte længere bort, om Sommeren navnlig ved Islands Kyster. Tid-
ligere brugtes til Fangsten Haandsnore, en 60-80 lang Favne Line, i hvis nederste
Ende fastgjordes en Sten eller et Blylod, hvorfra Tommen med Krogen udgik. Men
for c. 50 Aar siden indførtes fra Shetlandsøerne Langlinen, en 60 Fv. lang Line,
som sættes langs efter Bunden, og som paa hver Favn er besat med Kroge, der
bindes til Linen ved Twmmer af c. 2 Fods Længde. Til en veludrustet Baad høre
mange, endog 30-40 saadanne Liner, som knobes sammen, hvorved en Baad kan
bedække en ganske betydelig Strækning. Af andre Fisk, der forekomme ved Kysterne,
maa nævnes Kuller og Sej; den sidste er især vigtig, da den rindes i stor Mængde
og for en stor Del af Befolkningen er et vigtigt Næringsmiddel. Stortorsken kommer
derimod i Handelen og tilberedes til Klipfisk, idet den saltes og tørres paa Strand-
klipperne og udføres til Udlandet, navnlig til Spanien. Det er dog først i de sidste
50 Aar, at Klipfisketilvirkningen er bleven almindelig; nu er Klipfisk den vigtigste Udfor-
selsartikel. Den Fisk, der ikke udføres, tørres usaltet dels paa Stænger uden paa
Husene, dels i aabne Tremmehuse (se S. 840). De engelske Trawlere have dog i de
sidste Aar tilføjet navnlig Langlinefiskeriet betydelig Skade. Fangsten af Helle-
flynder har været større før end nu, da engelske Dampere med deres Langliner
have drevet dette Fiskeri i Øernes Nærhed i de senere Aar. Derimod er Silde-
fiskeriet taget til, efter at man i den sidste Tid paa flere Steder har anlagt Fiske-
huse til Opbevaring af Sildene, som afgive en fortrinlig Agn til Torskefiskeriet.
Silden fanges med Garn inde i Fjordene, hvor den kommer dels om Sommeren
(navnlig i Juli og Beg. af Aug.), dels om Vinteren. Mulig kan der ogsaa drives
Sildefiskeri ude paa det aabne Hav, men alvorlige Forsøg ere endnu ikke gjorte.
Af Ferskvandsfiskeriet kan nævnes nogen Fangst af Hvidørred, der fanges om
Sommeren, naar den gaar op i Elvene.
Ved Siden af Fiskeriet maa nævnes Hvalfangsten. Storhvaler (Finhvaler, Blaa-
hvaler, Næbhvaler o. fl.) forekomme ved Øerne, men fangedes ikke før af Færing-
erne. Først i 1894 gjorde en Nordmand Forsøget; det lykkedes, og Fangsten er
fra den Tid taget til. I 1902 dreves den fra 5 Stationer (i 1903 oprettedes en
6.) med 7 Dampskibe, og der fangedes 309 Hvaler, som gave 12,070 Td. Tran for-
uden de kostbare Barder, Ben og Kødet, hvilket sidste dels sælges til Befolkningen,
da det er et nærende Fødemiddel, dels fabrikmæssigt laves til Foder og Gødning.
Men derimod har Fangsten af en mindre Hval, Grindehvalen (delphinus glopi-
ceps), fra gammel Tid haft stor Betydning; denne har dog i de senere Aar ikke
været saa stor som før; navnlig indtræffer den nu meget uregelmæssig. Medens
den enkelte Aar helt udebliver, fangedes der i 1899 c. 2000 S tkr., hvoraf den langt
overvejende Del i een Hvalvaag, Midvaag paa Vaagø. Naar Grinden (o : en Flok
af Grindehvaler, der altid færdes sammen i store Mængder) viser sig, gaar straks
det glade Grindebud fra Bygd til Bygd, fra 0 til 0. Baade og Folk samles hurtigt
for med Stenkast at drive Grinden ind i Fjorde og Vige, hvor der er flad Strand
og grundt Vand, og som derfor særlig egne sig for Fangsten. En rigtig god Hval-
vaag maa have opadgaaende Grund med løs Sand- eller Mudderbund; jo løsere
Bunden er, jo hurtigere mudres der op, hvorved Dyrene forhindres fra at se i
Vandet. Særlig ere den ovennævnte Midvaag og Sundet mellem Strømø og Østerø
bekendte som gode. Den forskrækkede Grind tager under Flugten en stærk Vand-
strøm med sig, og naar denne gaar tilbage, blive Hvalerne liggende halvt paa tørt
Land, hvorpaa de dræbes ved Knivsnit i Nakken. Vandet farves hurtig af Blodet,
hvorved de tiloversblevne Dyr blive urolige og ligeledes løbe paa Land og dræbes.
Efter tilendebragt Fangst deles Udbyttet efter meget detaillerede Bestemmelser;
Grundens Ejer faar en Fjerdepart, Stat, Kirke og Præst faa Tiende, og alle Beboerne
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 53
834
Færø Amt.
i vedkommende Grindedistrikt (fra 1200 til 10,000) faa deres Andel, hvad enten de
have deltaget i Fangsten eller ej. En Grindehval kan være over 20 F. lang og veje
indtil 3000 Pd. Før kogtes der mest Tran af Spækket, men nu spises det tillige
med Kødet, som Færingerne sætte megen Pris paa. Sælhun de fangsten har
ogsaa haft en Del Betydning; men den var taget mere og mere af og tilsidst helt
ophørt, indtil det ved Lov af 23/4 1897 blev fastslaaet, at Sælernes gamle Yngle-
steder („Latere", låtur) ikke mere skulde fredlyses.
Øerne have flere fortrinlige naturlige Havne, hvor Fiskerskibene om Vinteren
ligge fortøjede ; derimod blive Fiskerbaadene alle halede paa Land, naar de ikke benyttes,
hvad enten Bygderne ligge ved en Fjord, hvor Bunden gaar jævnt over i Landet, eller
de ligge oven for Klippeskrænter, hvor da Baadene med stort Besvær maa hejses op.
Om Fugle fangsten kan mærkes følgende. Hvor rig Fugleverdenen er, faar man
^^^JM^k^M^m
.;;?«&
Et Fuglebjærg.
forst et Begreb om ved en Sejlads langs Kysterne. En Tid af Sommeren er der en
saadan Mængde i og omkring Fuglebjærgene, at det er som et tæt Snefog. Klip-
perne ere særligt egnede til Opholdssteder for Fuglene, idet Trapporfyren ligger i
tynde Lag, som springe frem fra den øvrige Klippe og danne de Hylder eller Af-
satser, hvorpaa Fuglene søge hen. Helt op ad Fjældet, fra Fod til Top, sidde de
saa tæt, at Fjældet synes helt bedækket af dem. De egentlige Fuglebjærge vende
alle mod V., vel fordi de Fjælde, der have Eftermiddagssol, ere de varmeste. De
vigtigste Fugle i Fuglebjærgene ere Lomvien og Alken, dernæst Lunden og en
Maageart, Rotterne (rita, Flertal: ritur). De forskellige Fuglearter have gerne forskellige
Pladser. Paa de nederste Afsatser findes Rotter med andre Fugle, som Tejsterne;
højere oppe træffes Lomvien i store Kolonier, ofte i tusindvis; den bygger ingen
Rede, men lægger sine Æg paa den bare Stenhylde. Lunden eller Søpapegøjen bygger
saavel højest oppe som ved Foden af Fjældet, ofte i Urerne ved Bjærgenes Fod.
Fangsten paa Hellefuglene, o: de Fugle, som opholde sig ved Foden af Bjærgene
Færo Amt. 835
Hellen), foregaar fra Baad, idet man fanger Fuglene i et paa en c. 12 F. lang Stang
anbragt Næt, naar de opskræmmede ville flyve bort eller styrte sig i Søen. Men
den almindeligste, dog ogsaa farligste Fangemaade er „Fygling", o: Fuglemanden
søger Fuglen i selve dens Bolig enten ved at lade sig fire ned ovenfra eller stige
op nedenfra; det sidste sker næsten altid ved de fritstaaende Klipper. To Mænd,
forsynede med Reb og Fuglestænger, hjælpes ad ved Opstigningen; den bagestes
Fuglestang stikkes ind i den forrestes Bukselinning, medens han arbejder sig op
fra Afsats til Afsats, og naar han har fundet nogenlunde Fodfæste, firer han et
Reb ned til den anden. En dygtig Fuglemand kan fange flere hundrede Fugle om
Dagen. Af Lomvier fangedes der tidligere i Gnmst. c. 55,000 aarl. ; nu er Tallet en
Del mindre, navnlig fordi Lomvien lidt efter lidt fortrænges fra Fuglebjærgene af
Havhesten (Malemukken). Dennes Unger, som ere meget fede, fanges og bruges som
Sul til Brød; men Fjerene kunne ikke anvendes. Af Lunder fanges der nu vel aarl.
c. 100,000 (tidligere c. 235,000). Af 10 Lomvier faas 1 Pd. Fjer, medens der skal
25 Lunder til 1 Pd. Rotterne fanges i Alm. ikke paa Fuglebjærgene, men skydes paa
Ferskvandssøerne (man maa ikke skyde ved Fuglebjærgene). Kødet af Fuglene spises
fersk eller saltet; Rotterne bruges dog for en stor Del som Agn ved Fiskeriet.
Agerbruget er som nævnt kun af ringe Betydning. Høavlen er den vigtigste,
da Øerne til Dels afgive godt Græsland, hvorimod Kornavlen spiller en underordnet
Rolle. Kornet modnes vanskeligt paa Grund af Klimaet og først sent paa Sommeren;
mange Steder dyrkes det endog kun for at forbedre Græsmarken. Af Kornsorter
dyrkes mest treradet Byg („færøsk Korn"), desuden lidt Havre. Paa heldigt belig-
gende Steder kan Byggen i gode Aar give 16-20, paa andre derimod kun 6-7 Fold
Endvidere dyrkes en Del Kartofler, som lykkes ganske godt, og lidt Roer. Hø er
næsten det eneste Kreaturfoder om Vinteren. Hele det opdyrkede Areal udgør kun
c. 0,69 □ Mil, 38 □ Km., c. 2,6 pCt.
Af Kvægavlen er det navnlig Faareavlen, der er et vigtigt Erhverv. Hvor
stor Rolle den spiller, kan ses af det færøske Ordsprog: „Sey5a ull er Forja gull"
(Faareuld er Færøs Guld; SeySur, o: Faar), ligesom der fra 1298 findes et kgl. Søjde-
brev (bekræftet af Chr. IV 1637), der indeholder Bestemmelser om Faarebruget.
Medens der i det øvrige Danmark kun gaar 1/2 Faar paa hvert Menneske, er der
paa F. 7 for hvert ; der slagtes aarl. i Gnmst. c. 30,000 Lam, Faar og Beder. Hus-
dyr i egentlig Forstand kan man dog ikke kalde Faarene, da de i omtrent halvvild
Tilstand leve ude hele Aaret rundt paa den fælles Udmark (tilsete af Søjdemændene),
hvor de selv maa søge deres Føde. To Gange om Aaret drives de i „Ret" (rætt,
udt. rat), en Fold, der omgives af et højt Stengærde. Den ene Gang er ved St.
Hansdag, for at Ulden kan tages af dem (den plukkes, klippes ikke af), den anden
om Efteraaret, naar de skulle slagtes. Ulden forarbejdes ved Husflid mest til Be-
klædningsgenstande, navnlig til Trøjer („islandske Trøjer"), Strømper og Vanter,
i de senere Aar ogsaa til Tæpper. Kødet bliver for det meste vindtørret og spist
under Navn af „Skærpekød". Faarene vare tidligere i Alm. fælles Ejendom, saaledes
at baade Udbyttet af Uld og Slagtefaar deltes mellem Ejerne efter disses Andel ; nu
er Særeje („kenning") ligesaa almindeligt. De øvrige Husdyr ere af mindre Betydning.
Køerne, der ere noget mindre end de danske, holdes om Vinteren paa Stald; paa Bøen
(se ndfr.) findes smaa Græsgange („heimabeiti") for Køerne, i øvrigt græsse de om
Sommeren i „Hushaven" (o : den nærmeste Del af Udmarken), til hvilken der gen-
nem Bøen fører en indhegnet Vej („geil") for Kvæg og Heste. Køerne ere alle i
Særeje. Paa større Gaarde findes i Alm. kun indtil en Snes Køer. De meget smaa
Heste (noget over 3 F. høje), som vare langt talrigere før, gaa for en stor Del
ligesom Faarene halvvilde ude hele Aaret i Udmarken. De bruges for det meste
53*
836
Færø Amt.
kun til Transport af Tørv, som er Øernes vigtigste Brændselsmateriale, og God-
ning (til en Klovsaddel fastgøres paa hver Side af Hesten en Tremmekasse, „Løb") —
den meste Transport foregaar dog paa Menneskeryg — , sjælden til Ridning og kun
undtagelsesvis til at køre med, da der næsten ikke findes Køreveje. Derimod ere
Hestene en Handelsvare til Udførsel. Af Geder og Svin er der saa godt som ingen ;
derimod findes næsten overalt Gæs, Ænder og Høns. Efter Kreaturtællingen 15/7 1898
var der i alt 106,465 Faar, 4516 Stkr. Hornkvæg, 706 Heste, 33 Geder og 3 Svin.
Handelen, som tidligere var kglt. Monopol og meget ringe, kun besørget af et
Par Skibe, blev given fri 1/1 1856 ved Lov af 21/3 1855, saaledes at det tillodes
baade Ind- og Udlændinge at besejle Øerne og drive Handel der. Fra den Tid tog
Handelen stærkt til. Hvad der er Genstand for Udførsel, fremgaar af det foregaaende ;
de vigtigste Indførselsartikler ere Mel, Kaffe, Te, Sukker m. m. Varer, som ere tilvir-
kede paa Øerne, indgaa toldfrit i Danmark. Ved ovenn. Lov af 1855 blev der fuldstæn-
dig Frihandel; men ved Lov af 30/3 1892 er der dog indført Told i finansielt Øjemed
paa Vin, Brændevin, Spiritus og 01. — I 1900 udførtes fra Øerne bl. a. : 85,200
Faarefold.
Ctnr. Klipfisk (deraf til udenrigske Toldsteder 64,563), 4 Ctnr. Stokfisk, 7093 Ctnr.
Saltfisk (deraf til u. T. : 6386), 144 Ctnr. Hellenynder (næsten alt til u. T.), 145 Td.
Sild (39 til u. T.), 1981 Ctnr. Fiskerogn (1720 til u. T.), 6800 Stkr. Torsk (alt til
u. T.), 1881 Td. Tran (43 til u. T.), 36 Ctnr. Fjer, 27,482 Stkr. Uldtrøjer, 1034 Par
Vanter, 2648 Par Strømper, 67 Ctnr. andet Uldgods, 2747 Stkr. Lammeskind, 1 14
Ctnr. Sundemaver (færøsk: sundmagi; Svømmeblærer), 5659 Fade Hvaltran (5410
til u. T.), 6400 Ctnr. Hvalben (6200 til u. T.), 680 Ctnr. Barder (alt til u. T.), 55
Heste (47 til u. T.).
Boligerne ligge næsten alle samlede i noget over 100 ældre eller yngre Bygder,
der paa en enkelt Undtagelse nær alle ligge ved Strandkanten, enten ved det aabne
Hav eller ved Bugter, Fjorde og Sunde, da Adgangen til Havet maa være let baade
for Transportens og Fiskeriets Skyld. Allerede i længere Afstand fra Øerne kan
man se, hvor de ligge, idet de lysegrønne Flader, hvor de have deres Plads, træde
skarpt frem mod de mørkere, uopdyrkede Vidder, der omgive dem. En Bygd bestaar
som Regel af flere By linger (bylingur) eller Grupper af Huse, hver med sit eget Navn.
Omtr. Halvdelen af Jorden tilhører Staten, og dette saakaldte Kongs gods er
bortarvefæstet tilKongsbønderne. Resten, Odelsgodset, er Selvejendom ; det er i
Tidens Løb blevet saa stærkt udstykket, at der ikke kan holdes mere end et Par
Færø Amt.
837
Køer paa nogen samlet Selvejendomsjord. Derimod ere Fæsterne paa Statens Jorde-
gods i Besiddelse af større samlede Brug. Det til en Gaard eller Bygd hørende op-
dyrkede Land kaldes Bøen („bøur", samme Ord som norsk „bø", Hjemmemark,
islandsk „bær", Gaard), medens det uopdyrkede Land eller Udmarken kaldes Haven
(Havgen, „hagi"). For Bøens Vedk. er Fællesskabet ophørt, i Modsætning til Ud-
marken*), saa at nu hver Ejer besidder sit eller sine Stykker med fri Raadighed,
dog kun uden for den Tid, da Bøen benyttes til fælles Græsning for Bygdens
Kreaturer, saaledes for Faarene fra 25. Okt. til 14. Maj, paa hvilken Tid alle Led
i Bøgærdet (Stengærdet om Been) staa aabne. Udmarken er i Reglen delt i flere
„Haveparter", der hver for sig høre til visse Arealer i Bøen, og i hvilke Faarene
som nævnt græsse Sommer og Vinter. Bøen er fra gammel Tid matrikuleret i
Gaard paa Andefjord (Østerø).
Marker**); en Mark („mørk", Flert. : „merkur") deles atter i 16 Gylden („gyllin")
og 1 Gylden igen i 20 Skind („skinn"). Som saadan nyder i Alm. Boen de til
Jorden knyttede Rettigheder, saasom Forstrandsret, Fuglebjærge m. m., hvorimod de
senere Opdyrkninger, der benævnes „Trøer" („trø5", ogsaa „ger5i" og „viåur-
birgi"), ere uden Rettigheder og, for saa vidt de ere indlagte til Opdyrkning efter
den i 1868-71 ifl. Lov af 29/3 1867 foretagne Taksation af Jordegodset, tillige uden
særlige Byrder. Disse Nydyrkninger ere saaledes kun at betragte som en Del af
„Haven". Medens Haven tidligere ikke svarede Skat, er den nu ved Lov af 23/4 1897
ang. en ny Skyldsætning af Jordejendomme paa F. m. m. inddragen under Beskat-
Fællesskab er dog endnu et temmelig væsentligt Træk for Færingerne i mange Forhold, ikke
mindst for Baadefiskeriets Vedkommende.
*) Marken, som oprindelig er en Værdienhed, kan variere fra 1 Td. Ld. til adskilligt over 2 Td.
Ld.; den skal i Alm. kunne afgive Foder til en Ko.
838
Færø Amt.
ningen. øernes matrikulerede Jordegods beregnedes fer saaledes: Kongsgods c. 1150
Marker,, beneficeret Gods (Præstegaardsjord) c. 150 Marker, og Odelsgods c. 1160
Marker, i alt c. 2460 Marker; den største Bygd bestaar af c. 97, den mindste af 4
Marker. Ifl. ovenn. Lov er nu Jordegodset ansat saaledes: Kongsgods: Indmark 704,
Udmark 1200;66 Skattemarker; beneficeret Gods: Tndm. 125,75, Udm. 141,88 Skattem.7;
Odelsgods: Indm. 834.82, Udm. 1206,87 Skattem.; Lejetroer: 44,69 Skattem. (Udm.). I
alt udgør Indmarken 1709,33, Udmarken 2549,41, tiis. 4258,74 Skattem. En Skattemark
har en Taksationsværdi af 1000 Kr. — Medens den nye Matr. danner Grundlaget
for al Beskatning, er den gml. Matr. vedvarende Rettesnoren i alle privatretlige
Forhold (Deling af Fællesejendommenes Udbytte, Afstemning ved Grindestævne m. v.).
De færøske Boliger („sethus") have fra gammel Tid været opførte af Sten og
Jord (Jordtørv). Dog findes der Levninger af gamle Blokstuer (i Thorshavn, Kirkebo
og Husevig), hvorom Sagn fortælle, at de kom drivende fra Norge. Drivtømmer er
sikkert tidligere i stor Mængde kommet til øerne. - Den af Sten og Jord opførte
Ydervæg kaldes „veggur«, den indvendige Bræddebeklædning„br6st«(udt. brøst; Bryst).
Bræddebektøedning eller Panelering,
som før kun fandtes i enkelte Huse,
er i den nyere Tid bleven saa al-
mindelig, at den nu kun mangler i
de fattigste Huse. I 18. Aarh. var
ifl. Svabo Sten- og Muldvægge
endnu almindelig uden Panelering;
kun Stolper og Fodstykker vare
da som nu af Tømmer. Huse af
Sten og Jord bygges ikke mere ;
de nye Huse ere alle Tømmerhuse
(offtl. Bygninger, som Kirker og
Skoler, ere dog for største Delen i
de sidste 30-40 Aar opf. af tilhugne
færøske Sten eller utilhugne, spæk-
kede med Cement, og disse Byg-
ninger have i Reglen Tagbeklæd-
ning af Skifer eller, særlig i den
sidste Tid, af Bølgeblik). Taget var
i sin simpleste Form et Aastag. Et „Mønningstræ" i Forbindelse med Rafter bar
Taget. Men denne Bygningsform bruges saa godt som ikke mere. Den anden Tag-
konstruktion, Sparretaget, hvor de bærende Led ere Sparrerne, er nu den almin-
delige. Som Tagdække tjente før Halm og derover Grønsvær. Senere er Næver
(Birkebark) almindelig traadt i Stedet for Halm, med Grønsvær som Yderdække.
Stuehuset bestaar af to Hovedrum: Røgstuen og Glasstuen. Gennem en For-
stue kommer man ind i Røgstuen, og fra denne fører en Dør ind til Glasstuen.
Fjøset (se ndfr.) har, naar det er bygget til den ene Ende af Huset, som Regel sin
egen Indgang. — Røgstuen (gerne 6-7 Al. bred, 8-9 Al. lang) er baade Køkken
og Dagligstue. Dens Gulv er af stampet Muld og Ler, nu dog ofte fjælet. Røg-
stuen er alm. forsynet med Vinduer; men i tidligere Tid fik den kun Lys gennem
en firkantet Aabning i Tagrygningen, „Ljoren", hvorigennem ogsaa Røgen fra Ild-
stedet trak ud. Ljoren kan tildækkes af et tyndt, i en Karm udspændt Stykke Skind,
der tjener som Rude („skiggi", oldnord. „skjår"). I Stedet for denne Skindrude
bruges nu hyppigere en Træluge („skjol") som Dække over Ljoren. Røgfang og
Skorsten blive dog mere og mere almindelige, hvorved Ljoren efterhaanden for-
50 Fod*
JT.H »Et-er .D.BRUUN
Grundplan til Gaarden paa Andefjord.
i. Fjøs. 2. Røgstue. 3. Glasstue. 4. Køjer. 5. Kamre.
6. Spisekammer. 7. Forstuer. 8. Høgaard. 9. Kæld til
Kød. 10. Kæld til Fisk. 11. Nøst.
Færø Amt.
839
trænges. Det gamle Navn for Arnen, Ildstedet, i Røgstuen er „grugva" (Grue): en
Stensætning, bestaaende af en flad, vandret liggende Sten i Midten og nogle paa
Kant stillede Sten udenom. Denne Form er dog forældet. Nu bruges alm. et op-
muret Ildsted, indfattet i en Træramme; det kaldes „eldsta5ur" eller „fyrstaftur".
Ildstedets Plads kan være midt paa Gulvet (nu forældet ; der stod af og til den
gamle Grue), midt paa en Gavl- eller Langvæg, eller i et Hjørne. Gryden over
Ilden hænger i den til et Tværtræ fæstede „Skerding" („skeråingur"): en Jærn-
stang med flere Indsnit samt en Krog, hvorpaa Gryden hænges, og som kan
flyttes op og ned ved Hjælp af Indsnittene. Tidligere brugtes alm. blot et Uldbaand
i Stedet for den nuv. Skerding. Til at tørre Uld, Korn m. m. over Ilden bruges
(brugtes) et i en Gjord eller Ramme udspændt Næt, „meis". I et Hjørne af Røgstuen
findes ofte en Haandkværn. Langs med Væggene findes faste Træbænke (før Sten-
Røgstue fra Ej de.
bænke). En anden Art Siddepladser ere de saakaldte „stabbar": Træstubbe eller
(særlig tidligere) Ryghvirvler af Rørhvaler. Mellem Ydervæggen og Beklædningen
er der gerne et lille aabent Rum (c. 1 Al.), „skot", der benyttes til Skjule- og Gemme-
sted. Røgstuen gør ogsaa Tjeneste som Soveværelse. Sengestederne ere Alkover,
anbragte langs med Sidevæggene og lukkede ved bevægelige Skodder eller Døre.
For at skaffe Plads til Alkoverne ere Ydervæggene som Regel skudte noget længere
ud, medens Taget vedblivende hviler paa de inden for disse værende Støtter. Det
ældre Navn for Alkove er „kovi", „kovasong"; det første kan dog betegne et
hvilket som helst lille Rum eller Kammer og bruges alm. som Betegnelse for Spise-
kammeret. Nu bruges alm. „koyggja" (Køje) om et lukket Sengested. Tidligere
brugtes alm. i Røgstuen den saakaldte „kola" : en lille skaalformet Tranlampe at
Jærn (med Væge af Plantemarv) med en Bøjle oventil og ophængt i et Baand. Nu
bruges denne sjælden uden i Fjøs og Udhuse; Petroleumslampen har fortrængt den
fra Røgstuen. I Røgstuen findes Tværbjælker („bitar«) fra Sidevæg til Sidevæg,
men intet Loft. — Dette findes derimod altid i Glasstuen, der gerne er mindre
840
Færø Amt.
og alm. bruges til Modtagelse af fremmede Gæster. Det er den stadseligste Stue
og har Navn af sine Glasvinduer. Disse Stuer ere af forholdsvis ny Dato. I Beg. af
18. Aarh. vare de ifl. Svabo sjældne; forst ved Midten af 19. Aarh. bleve de almin-
delige overalt paa øerne. Deres Opvarmning sker endnu til Dels som tidligere ved
Bilæggerovne med Indfyring fra Røgstuen, dog kun i de ældre Huse. Røg- og
Glasstuen med de tilstødende mindre Kamre ere samlede i een Bygning. Hertil kan
tilføjes Kostalden, Fjøset, der dog ofte findes som en egen Bygning i Nærheden.
Af Udhuse skal foruden Fjøset fremhæves: „Kælden" eller Tørrehuset, „Sodn-
huset" eller Korntørringshuset, Høladen eller Høhuset, „Grothuset" eller Tørvehuset,
Vandmøllen eller Kværnhuset og „Nøstet" eller Baadehuset. — Fjøset, med Vægge
af Sten og Jord, og uden indv. Beklædning, er som nævnt enten en Bygning for sig i
umiddelbar Nærhed af Stuehuset eller hyppigst sammenbygget med dette. — K æl-
den (kjadlur, oldnord.
kjallr), der særlig bruges
til Vindtørring af Kød og
Fisk, er et Tremmehus,
hvis Vægge bestaa af lod-
rette Tremmer med aabne
Mellemrum , hvorigennem
Vinden kan trække. Tid-
ligere opførtes Kælden af
utilmurede Sten. En egen
Art Kæld, særlig til Fiske-
tørring, er „opnakjadlur"
(„aabne Kæld") med Ende-
vægge af Sten og aabne
Sider. — Sodnhuset, at
Jord og Sten, anvendes til
Tørring af Korn; det tør-
res paa „sodnur", en Korn-
tørringsovn, der bestaar af
en paa tværs anbragt Væg
af Sten og Græstørv med
en Aabning i Midten, hvor
Tørveilden optændes, og
Korntørringslægter fra den-
ne Væg til Udvæggen i den ene Ende af Huset. — Høhuset er alm. opfort af
Sten, men nu til Dags er det ogsaa af Tømmer. — Grothuset (grot, o: Sten)
er, som Navnet viser, af Sten. — De færøske Vandmøller (Kværnhuse) ere af
meget simpel Konstruktion og ligne de saakaldte „Skvatmøller", kendte fra Danmark
og Skaane, ligesom i Norge. Væggene i Møllerne ere af Tømmer eller Sten. Vand-
møllerne ejes, ligesom Sodnhusene, ikke sjælden af flere i Fællesskab. — Nøstet, af
Sten, har efter den ældre, endnu gængse Bygningsmaade kun to Vægge (Langvægge).
Endnu skal bemærkes, at de enkelte Bygninger ikke ere grupperede efter nogen be-
stemt Regel, og at de ikke danne indelukkede Gaardsrum. Den brolagte Plads eller
Vej omkring en Gaard kaldes „tun" ligesom i Norge (islandsk : tun betegner Hjemme-
mark, Hjemmegræsgang). (Dette Stykke om de færøske Boliger er meddelt af Dr.
y. Jakobsen, med Benyttelse af et Manuskript af Kapt. Daniel Bruun).
Vandmølle (Parti ved Frodebø paa Syderø).
Forfatnings- og Forvaltningsforhold. Færøerne danner et eget Amt,
Færo Amt. 841
ligestillet med Kongerigets øvrige Amter, og sender Repræsentanter til den
danske Rigsdag, 1 Medlem til Folke- og 1 til Landstinget. Folketingsmanden
vælges umiddelbart af Øernes Vælgere (ifl. Lov af 2/3 1903 ere Øerne
delte i 12 Valgdistrikter, hvert med sit eget Valgsted), Landstingsmanden
middelbart, af Lagtinget. Lagtinget er i øvrigt en særlig politisk Repræ-
sentation, som ifl. Lov af 15/4 1854 bestaar af Amtmanden som Formand,
Provsten og 18, af Beboerne paa 4 Aar valgte Medlemmer, der oppebære
2 Kr. i dagligt Vederlag ; af disse sidste vælger hvert af de 7 Præstegæld
2 undt. Sydstrømø og Østerø Pr., som hvert vælger 4*). Lagtinget af-
giver Betænkning over de Øerne vedk. Lovudkast, der af Regeringen fore-
lægges det, samt fremsætter Forslag til nye Love og andre offtl. Foran-
staltninger; endvidere kan det indgive Besværinger m. H. t. Lovenes Iagt-
tagelse af Embedsmændene og ang. de offtl. Indretningers og Midlers Be-
styrelse. Dernæst udnævner det Medlemmer af Valgnævnene ifl. ovenn. Lov
om Folketingsvalg. Det samles aarl. i Thorshavn paa St. Olafsdag 29. Juli
(St. Olaf er Øernes Værnehelgen). Kongen kan opløse Lagtinget. Det maa
ikke være samlet over 4 Uger, med mindre Halvdelen af Medlemmerne
anse det for nødvendigt, og ikke over 6 Uger uden Amtmandens Sam-
tykke (jvfr. i øvrigt senere under kommunale Forhold).
De specielt færøske Sager sortere under Justitsministeriet (2. Ekspeditions-
kontor); Kirke- og Skolesager høre dog under Kultusminist., ligesom Post-
og Fyrvæsenet under de resp. kongerigske Myndigheder.
M. H. t. de administrative Forhold er Amtmanden Overøvrighed;
hans Stilling er i alt væsentligt den samme som de kongerigske Amtmænds.
Landfogden (i Thorshavn) er Foged, Underøvrighed og Politimester. I
Overensstemmelse med den i Norge tidligere for Fogderne gældende Regel
er han tillige ex officio Aktor i Justitssager, hvorimod Aktionsordren lige-
som i det øvrige Kongerige udfærdiges af Amtmanden. Landfogden er end-
videre kgl. Oppebørselsbetjent (svarende til Kongerigets Amtsforvaltere) og
bestyrer som saadan „Jordebogskassen", det vil sige Statens Hovedkasse paa
Øerne. Han er ogsaa Kasserer for Amtsrepartitionsfonden og dennes Regn-
skabsfører, hvorimod Amtsfattigkassen har en særlig af Lagtinget valgt
Kasserer og Regnskabsfører. Paa samme Maade som Amtsforvalteren er
han Godsforvalter for Kongsgodset, oppebærer dettes Afgifter og direkte
Skatter og fører i det hele Tilsynet med det. Som judiciel Embedsmand
(hvis Handlinger staa under Appel til Landsover- samt Hof- og Stadsretten
*) Valgret til L. har enhver uberygtet, boraadig, 25aarig Mand, der har Indfødsret og enten som
Ejer eller som Fæster besidder 3 Gylden Jord, eller som ejer eller bruger Bygninger til en
Værdi af mindst 300 Kr., naar han i det sidste Aar før Valget har boet i det Præstegæld,
for hvilket Valget foregaar. Valgbar er enhver uberygtet, boraadig og 25aarig Mand, som
har Indfødsret og fast Bopæl paa Øerne; dog skal Halvdelen af de for hvert Præstegæld
valgte Tingmænd have fast Bopæl i dette og i det sidste Aar før Valget have svaret i direkte
Skat til Stat og Kommune 4 Kr.; udgøre disse valgbare ikke mindst 2 pCt. a vedk. Befolk-
ning, medtages saa mange, at dette Forhold naas.
842
Færø Amt.
i Kbh.) udfører han civile Fogedforretninger, ligesom Udpantningsforretninger,
der foretages af Sysselmændene, indankes for ham. Endelig er han For-
mand for Thorshavns Kommunalbestyrelse (L. af 16/2 1866). — Sys-
selmændene i de 6 Sysler — Strømø, Østerø, Norderø, Vaagø, Sandø og
Syderø — , som ansættes og afskediges af Justitsminist. efter Amtets Ind-
stilling, ere stedlige Politiøvrigheder og have dels at yde Landfogden og
Sorenskriveren Assistance, dels at varetage forskellige dem ved Lovgivningen
overdragne Forretninger. De udøve saaledes det nærmere stedlige Politi-
tilsyn, indberette Lovovertrædelser til Landfogden osv. ; der kan gives dem
Konstitution til paa Landfogdens og Sorenskriverens Vegne i mindre bety-
delige Tilfælde at udføre Fogedforretninger, Auktioner, afholde Forhør m. m.
Paa egne Vegne afholde de Auktioner over Smaavrag og Hittefæ, foretage
Udpantninger, opkræve Skatter, føre Tilsyn med Karantænevæsen, foretage
Paa- og Afmønstringer og lede Grindefangst,
ligesom de ere Formænd for Syslernes Land-
væsenskommissioner.
Judicielle Forhold. Første Instans er
1) Sorenskriveren (i Thorshavn), som er
Dommer, Auktions- og Skifteforvalter, Rets-
skriver og Notarius publicus samt Overfor-
mynder og Formand for O verlandvæsenskommis-
sionen. For saa vidt angaar de Domssager,
der behandles af Sorenskriveren, udgøre Øerne
i offtl. Sager (Justits- og offtl. Politisager)
een Jurisdiktion; i borgerlige Sager dannede
tidligere hvert Syssel een Jurisdiktion, men ved Lov af 1/4 1896 blev Tinget i
Thorshavn ordinært Værneting (2 Gange maanedlig) for alle Sysler undt.
Syderø, hvor der holdes Ting 4 Gange aarl.; undtagelsesvis kan der dog
holdes Ting i Vaagø, Sandø og Norderø Sysler. 2) Landfogden m. H. t.
Fogedforretninger (se ovfr.), 3) Sysselmændene m. H. t. Udpantninger, dog
under Appel til Landfogden (se ovfr.), 4) Sysselmændene, idet forskellige
mindre Politisager paakendes af disse under Appel til Øernes Overpolitiret,
som beklædes af Amtmanden. — Anden Instans er som Regel Landsover-
samt Hof- og Stadsretten. Herfra undtages dog 1) Justitssager, der gaa
direkte til Højesteret, 2) Politisager (offtl. og private), der indankes til Over-
politiretten, hvis Afgørelse appelleres til Højesteret, 3) Udpantninger, der ind-
ankes til Landfogden. — Tredje Instans er Kongerigets Højesteret. Hvad
Landvæsenskommissionssager angaar, behandles de (L. af 1]4t 1891)
i 1 . Instans af de enkelte Syslers L. (Sysselmanden og 2 af Lagtinget valgte
Medlemmer) og i 2. Instans af Øernes Overlandvæsensk. (Sorenskriveren og 4 af
Lagtinget valgte Medl.), hvis Kendelse er inappellabel, dog saaledes at Spørgs-
maal om Overlandvæsensk. 's Kompetence kan indankes for Højesteret.
usa^
Færø Segl.
Færø Amt. 843
Lægevæsenet bestyres af en Fysikus (i Thorshavn) og 3 Distriktslæger (i
Vestmanhavn, Klaksvig og Tværaa). I Thorshavn er desuden en af Stat og Amt
subventioneret Kommunelæge, og en lign. Plads er 1903 oprettet paa Sandø.
I gejstl. Henseende høre Øerne til Sjællands Stift med Sjællands Bi-
skop som øverste Foresat. Sjæll.'s Stiftsøvrighed er tillige Stiftsøvrighed
for Øerne, men ifl. Praksis besørges en Del stedlige Forretninger af Amt-
mand og Provst. Øerne udgøre eet Provsti med 7 Pastorater eller
Præstegæld. Alle Kirkerne eje sig selv, og hvert Præstegæld har en for
dets Kirker fælles Kasse. I Skolesager er Skoledirektionen den øverste sted-
lige Myndighed. Den bestaar ifl. Lov af 1/3 1854 af Amtmanden og Provsten
og et af Lagtingets Medlemmer, som dertil aarlig vælges af Tinget.
Kommunale Forhold. Færøerne udgøre een Amtskommune, hvorunder
ogsaa Thorshavn hører. Amtskommunens Anliggender bestyres af Lagtinget,
hvis Bestyrelse ikke (som Amtsraadene i Kongeriget) er undergivet noget
alm. ministerielt Tilsyn ; derimod udøves Tilsynet paa Statens Vegne af
Amtmanden, som er berettiget til at stille en af Lagtinget tagen Beslutning
i Bero, hvis han finder den ulovmedholdelig, men han skal da straks gøre
Indberetning til Justitsministeriet (jvfr. L. af 15/é 1854). Under Lagtinget
sorterer Amtsrepartitionsfonden, Amtsfattigkassen, Færø Amts økonomiske
Fond, Kirkekasserne og Skydskassen samt Fonden for Grindegarnet i Vest-
manhavn. — Om Bykommunen Thorshavns Forhold se S. 856. — Af
Landkommuner er der i alt 13. Deres Anliggender styres (ifl. L. af
28 / 2 1872) af et Forstanderskab (i Reglen ikke under 5 og ikke over 9
Medl.); i Skole- og Fattigsager har tillige Sognepræsten Sæde og Stemme
i Forstanderskabet. Sysselmændene kunne forlange Sager bragte under For-
handling i Forstanderskabet og deltage i Møderne ved disses Behandling,
dog uden Stemmeret, og skulle paa dets Forlangende deltage i Behandlingen
af de Sager, til. hvilke deres Medvirkning anses for fornøden. Hvert Sogn
(undt. Store Dimon, der i gejstl. Hens. danner et eget Sogn, men i komm.
Hens. hører til Sand S.) udgør i komm. Hens. m. H. t. Indtægter og Ud-
gifter samt Erhvervelse af Forsørgelsesret en selvstændig Enhed, saaledes
at altsaa i de Kommuner, der bestaa af flere Sogne, det fælles Forstander-
skab har Bestyrelsen af de enkelte Sognes Anliggender. I hvert Sogn føres
det nærmeste Tilsyn med Skole-, Fattig- og Vejvæsenet af en Sognekommis-
sion (paa 3-5 Medl.), der i Skolesager tiltrædes af Sognepræsten som For-
mand. — I visse vigtigere Tilfælde udkræves til at give Forstanderskabets
Beslutninger Gyldighed Lagtingets Samtykke eller i paatrængende Tilfælde
paa dettes Vegne Amtmandens, ligesom Lagtinget og Amtmanden føre et
alm. Tilsyn med Forstanderskabernes Bestyrelse.
Om Brand- og Bygningsvæsenet i Landkommunerne er der givet
alm. Regler ved Anordn, af 16/6 1882, med hvis Overholdelse en Bygnings-
844 Færo Amt.
kommission fører Tilsyn. Sundhedsvedtægter kunne udfærdiges af For-
standerskaberne med Lagtingets Samtykke.
Finansielle Forhold. M. H. t. Amtsrepartitionsfonden udgjorde
Paaligningen i Aaret 29/7 1900-28/7 1901 9582 Kr., hvoraf 6388 udskreves
paa Jordegodset (1,50 Kr. pr. Skattemark), 3194 paa Kommunerne. Af
andre Indtægter nævnes: Kendelser for udfærdigede Handelsbevillinger 450
Kr. Af Udgifterne: Udg. vedk. Lagtinget 37 58, Justits- og Politivæsen
2855, Medicinalvæs. 3621 og Skolevæs. 823 Kr. — Amts fatt igkassen
havde i Aaret. Vio 1900-30/9 1901 af væsentlige Indtægter: Renter af Ak-
tiver 1240, Arveafgift 355, Bøder 1988, Afgifter af Brændevinshandel og
-udskænkning 2180, Kendelser af Handelsbevillinger o. 1. 586 Kr. ; af Ud-
gifter: Tilskud til Kommunernes Fattigvæs. 1500, til Sygehuse 4300 (deral
3100 ekstraord.), til døvstumme og aandssvage 358 Kr. Amtsfattigkassen
ejede 30/9 1901 en Grundfond paa 27,000 Kr. (foruden disponibel Behold-
ning 9900 Kr.). — Under Lagtingets Bestyrelse staar endvidere: 1) Fær-
øernes Skydskasse (Lov 17/3 1865 og *% 1881), af hvilken Udgifterne
ved Befordring af Stats- og kommunale Myndigheder samt Tilskud til lokal
Dampskibsfart afholdes, og hvis Indtægter tilvejebringes ved Udskrivning
paa Kommunerne efter Folketal. Udskrivningen for Aar 1/10 1900-30/9 1901
var 4196 Kr. 2) Færø Amts økonomiske Fond (opr. ved Reglm. for
Grindefangsten paa F. af */ii 1832), der oppebærer Indtægt af Hvalfangst,
og hvis Midler anvendes til Tilskud til Veje, Broer og Landingssteder og
andre almennyttige Øjemed. Indtægt 1901: Renter 400, Indtægt af Hval-
fangst 2000 Kr. ; Udgift: til Landingssteder m. m. 968, til Erstatninger
for Skade ved Grindefangst 301 Kr. Fonden ejede 31/12 1901 i Kapitaler 9056
Kr. (foruden disponibel Beholdning 4316 Kr.). 3) Færøernes Kirke-
kasser, hvis Indtægt 1901 var 7312 og Udgift 5472 Kr. — For Land-
kommunernes Vedk. anføres af Indtægterne: De paalignede Skatter
udgjorde i Aar. Vio 1900-30/9 1901 25,888 Kr., deraf paa Jordegodset
3918 Kr. (gnmstl. 0,93 Kr. pr. Skattemark), paa Formue og Lejlighed
21,970 Kr. Uden for Paaligningen ydedes Naturalarbejde til Beløb af 2480
Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæs. 5207 (deraf Tilskud fra
Amtsfattigkassen 620), Skolevæs. 19,678 (deraf Tilskud fra Statskassen
8721), Alderdomsunderst. 2067 (deraf Tilskud fra Statskassen 899), Veje,
Broer og Landingssteder 2451 (deraf Tilsk. fra den økonomiske Fond 120),
Jordemodervæs. 1238 (deraf Tilsk. fra Amtsrepartitionsfonden 241), Bidr. til
Skydskassen 37 78 Kr. — Under Bestyrelse af F. Skoledirektion staar
Færø Amts Sk olefond, hvortil er henlagt de den tidligere Latinskole i
Thorshavn tilh. Aktiver (Kapital 31/12 1901: 41,641 Kr.). Fonden ejer
Realskolen i Th. med Bygninger og øvrige Tilbehør. Dens væsentligste Ind-
tægter i 1901 vare: Renter af Aktiver 1705, Tilskud fra Statskassen
4061, fra Amtsrepartitionsfonden 658, fra Thorshavns Kommune 342, Skole-
Færø Amt. 845
penge 1424 Kr.; de væsentligste Udgifter: Tilskud til Thorshavns Kom-
muneskole 640, Udgifter ved Realskolen 5 591, Understøttelser til Realskole-
elever fra Landdistrikterne 533, Pensioner 900 Kr.
Historie. Færøerne — ældr. færøsk : Færøyiar, ny fær. : Føroyar (udt. Førjar),
oldnord. (islandske) Kilder: Færeyjar — betyder sikkert „Faareøerne" og kommer af det
oldnord. Ord „fær", o : Faar; Navnet er vistnok givet dem af de første norske Kolonister
i 9. Aarh. De ældste hist. Efterretninger om Øerne skyldes en irsk Munk Dicuil, der i et
825 skrevet Værk, „De mensura orbis terrae", fortæller, at der i Britanniens nordl. Hav
laa mange Øer, som man fra de nordbritanniske Øer kunde naa i to Døgn, naar man
sejlede i lige Retning for fulde Sejl og med gunstig Vind, samt at en troværdig Mand
havde fortalt ham, at han selv i to Dage og een Nat var kommen til en af disse Øer.
Mange af disse Øer vare smaa, næsten alle adskilte ved snævre Sunde, og de havde
i henved 100 Aar været beboede af nogle Irere, der vare sejlede derhen for at leve
som Eneboere; men nu (altsaa c. 800) vare Øerne forladte af disse Eneboere og
laa ode, paa Grund af normanniske Vikingers Indfald. Han fortæller ogsaa, at der
var en utallig Mængde Faar, skønt Øerne nu vare helt ubeboede. Om Øernes
ældste Bebyggelse og Historie findes spredte Bemærkninger i de islandske Sagaer,
navnlig i „Færeyinga Saga", der ikke er et selvstændigt Sagaværk, men indeholdes
stykkevis i Olafssaga og er samlet og udgivet i færøsk, dansk og tysk Oversæt-
telse af C. Rafn*). Heri fortælles, at Grim Kamban var den første Mand, som bosatte
sig paa F., og at kort efter Slaget ved Hafrsfjord flygtede mange i Norge for Harald
Haarfagers Herskesyge og nedsatte sig paa Øerne paa Vejen til Island. Sagaen for-
tæller særlig om de vigtigste Mænd paa Øerne: Trond i Gøte, den betydeligste
Mand af „Gøteskeggerne", og Sigmund Brestessen. Den sidste, der er Færingernes
Nationalhelt, havde vundet stort Ry for sine Vikingetog; men under sit Ophold i
Norge blev han kristnet og fik Løfte af Olaf Trygveson om at faa Færøerne i
Forlening, hvorefter han med Magt indførte den nye Lære her ved Aar 1000 og
søgte at sætte sig i Besiddelse af Øerne. Ogsaa Trond havde han tvunget til at
lade sig kristne; men da denne ogsaa tragtede efter Herredømmet, stræbte han Sig-
mund efter Livet og overfaldt ham paa hans Gaard paa Skuø, og Sigmund blev
dræbt paa Flugten (se under Skuø). Trond og Lejf Øssurssøn delte nu Herredømmet
over Øerne. Efter Tronds Død tog Lejf dem til Len af Magnus den Gode, og Øerne
hørte fra den Tid under Norge, om end de norske Kongers Magt over Øerne ikke
var stor. Da Norge forenedes med Danmark 1380, fulgte F. med, men vedbleve dog
at staa under Norge, indtil Fr. IV lagde dem ind under Sjællands Stift. Da Norge
1814 blev skilt fra Danmark, ble ve Øerne ved Kongeriget. I øvrigt vides meget lidt
om deres Historie ud over det fra Sagaen fortalte. De gamle Slægter, som havde
stridt om Herredømmet, faldt til Ro, og med Vikingetidens Ophor brødes Forbin-
delsen mellem Moderlandet og de fjærne Øer, saa at de bleve upaavirkede af Kulturen.
I den sorte Døds Tid døde den største Del af Befolkningen, som før den Tid skal
have været ret talrig; der synes da at være kommet en ny Indvandring fra Norge;
men stor Folkemængde fik de aldrig. Ved Beg. af 17. Aarh. menes der at have været c.
4300 Indb., og et Aarh. efter var Tallet omtr. det samme. Farlige Farsoter, som 1623,
1651 og 1708-9, havde udtyndet Befolkningen i Mellemtiden; 1769 var der 4754 Indb.
Øerne havde allerede i 11. Aarh. en Lagret, der foruden at være øverste Domstol
*) Oprindelig har der sikkert været en selvstændig Færingesaga. De i Olafsagaen og i Flatø-
bogen indflettede færøske Afsnit passe ganske med hinanden og danne et Hele.
846 Færø Amt.
var det Sted, hvor Love vedtoges og Landets Anliggender forhandledes. Senere
gjorde Kong Hakon den Gamle Færøerne og Shetland til eet Lagdømme; men da Shetland
ved Chr. l's Pantsættelse 1469 var kommen ind under Skotland, blev F. vistnok et
Lagdømme for sig, idet dog de første Lagmænd vedbleve at bo paa Shetland, indtil
Chr. III ved Brev af 19/3 1555 gjorde Stejg paa Vaagø til Lagstol for Lagmændene
mod Forpligtelse til, at de skulde bo der. Lagrettens Formand kaldes ofte Lagmand
(løgma5r) og var som saadan den lovbestemte Jurist og Retskonsulent, men be-
nævnes ogsaa Lovsigemand (løgsøguma5r), idet han skulde fremsige Lovene paa
Tinget, som han aabnede St. Olafsdag (se S. 841). Lagmanden, som af Folket be-
tragtedes som Øernes fornemste Mand, stod dog under den kgl. Lensmand, hvad
enten denne nu var selvstændig eller den samme som Bergenhus' Lensmand, og
under dennes Foged. Hvor langt Sysselinddelingen gaar tilbage, vides ikke. Ifølge
Kong Magnus Hakonsons Forordning af 1272 synes der kun at have været een
Sysselmand (med to Lensmænd) paa Øerne. Aar 1655 fik Chrf. Gabel som Befalings-
mand over F. Indtægten af Færø Land i Forpagtning paa Livstid for 1000 Rd. aarl.;
19/x 1661 fik han samme Indtægt kvit og frit for sin og Sønnens Fr. Gabels Levetid
og 3/4 1662 tillige Monopol paa Øernes Besejling. Efter Fr. Gabels Død 1708 blev
Landfogden J. Chr. Klein Inspektør over de kgl. Regalier og Rettigheder paa Øerne;
14/5 1709 henlagdes de under Sjællands Stiftamt. Fra 6/3 1720 til 6/3 1775 hørte de
under Islands Stiftsøvrighed, ved Reskr. af 6/9 1775 lagdes de under Sjællands Stifts-
øvrighed. Ved kgl. Res. af 6/7 1816 blev F. et eget Amt; det gamle Lagting op-
hævedes (Plak. af 18/5 1816), og Landet fik sin Overret dels i Hof- og Stadsretten,
dels i Højesteret. Ved Grundloven af 1849 knyttedes F. nøjere til Danmark; ved Lov
af 26/3 1852 ordnedes nærmere Øernes politiske Forfatning, idet Lagtinget, nærmere
bestemt ved L. af 15/4 1854, genoprettedes (se S. 841), ligesom den kommunale
Lovgivning senere ordnedes omtrent i Overensstemmelse med de i Kongeriget her-
skende Grundsætninger*).
Efter Kristendommens Indførelse fik Øerne snart deres egen Biskop, vistnok c.
1100 (den første Gang Bispedømmet nævnes, er 1133; den første Biskop hed vistnok
Bernhard). Han havde Sæde i Kirkebø og stod først under Lunds og fra 1152 under
TrondhjemsÆrkebispedømme. Efter Reformationens Indførelse paa Øerne (maaske 1538)
blev der 1540 oprettet et evangelisk Bispedømme, men den første Biskop, Jens Gregersen
Riber, forlod Øerne 1557, og derefter var en Provst den øverste gejstlige (den første
Provst var Hejne Jonsen Havreki, Mogens Hejnesens Fader). Han stod i Begyn-
delsen under Bergens Biskop, men fra Beg. af 17. Aarh. (1607?) under Sjællands.
M. H. t. Skolevæsenet kan bemærkes, at der i Katolicismens Tid var en P r æ s t e-
skole i Kirkebø, hvor Øernes Præster uddannedes under Biskoppen. Da Bispestolen
nedlagdes under Chr. III, oprettede denne Konge en Latinskole i Thorshavn
(første Gang nævnt 1547), ved hvilken Sognepræsten i Thorshavn var Enelærer.
Skolen fik af Chr. IV tillagt yderligere Indtægter til fattige studerendes Underhold
(Gavebrev af 1647), hvorved der uddannedes saa mange indfødte Færinger, at alle
færøske Præstekald kunde besættes med dem, foruden at nogle fik Ansættelse i
Kongeriget. I de trange Tider under Gablernes Regimente hensygnede Skolen imid-
lertid lidt efter lidt. I 1722 ansattes der en særlig Rektor, men da de til fattige Di-
sciples Underhold bestemte Stipendier gik med til Rektorens Lønning, hæmmedes Til-
gangen til Skolen meget. Den vedblev dog at bestaa indtil 1804, da den sidste
') De færøske Sager hørte tidligere under Rentekammeret, men bleve ved Kundg. af 24/n 1848
henlagte under det islandske Departement, der forst henhørte under Indenrigsministeriet, der-
efter fra i6j10 1855 under Fælles-Indenrigsminist. og ved dettes Ophævelse 26|7 1858 under Ju-
stitsministeriet (se videre S. 841).
Færo Amt. 847
Rektor Gr. Muller, som havde styret Skolen i 42 Aar, døde. (J. H. Schrøter, Om
den lat. Skole i Th., om dens Henslumren og langvarige Lethargi! Er den nedlagt?
i østs Nyt Archiv for psyc. Hist. III S. 58 flg.). — Almuen fik i gamle Dage Under-
visning i Hjemmet. Der er vel af og til gjort Forseg paa at indfore et ordnet
Skolevæsen, men uden Held; kun Almueskolen i Thorshavn (den første danske
Skole i Th. skyldes Præsten Hans Rasmussen, f 1651) blev bestaaende med Adgang
ogsaa for Børn fra Landet. Ved „Provisorisk Reglement for Almueskolevæsenet paa
F." af 1845 blev der indført en Skoleordning, men den mislykkedes ogsaa, idet Be-
folkningen ikke vilde finde sig i Skoletvangen og var uvillig til at betale Skole-
skatten, ligesom Præsterne klagede over, at det gik tilbage med Religionskundskaben.
Ved Lov af 1/3 1854 blev det da atter overladt Forældrene at sørge for Børnenes
Undervisning. Efter Lagtingets Oprettelse og Handelsmonopolets Ophævelse blev
det dog snart klart for Folk, at der trængtes til bedre Kundskaber. Fra Beg. af
1870'erne er der dels frivilligt, dels gennem de ved Loven af 1872 om Landkom-
munerne indførte Forstanderskaber rundt om i Bygderne oprettet Skoler, hvilket er
blevet støttet af Regering og Rigsdag gennem Bidrag til Skolebygninger, opf. af Sten, og
Tilskud til Lærernes Lønninger, som ere blevne ordnede ved Lov af 7/3 1902. Til
Uddannelse af Almueskolelærere paa F. har der siden 1870 i Thorshavn været et
Kursus, der staar i Forbindelse med Realskolen og Almueskolen (se S. 853). Nu er
der Almueskoler i alle Sogne paa to nær: Kvivig og Kaibak.
Det, der især berøres i Øernes nyere Historie, er de uheldige Handelsforhold.
I ældre Tid havde Øerne egne Skibe, med hvilke de handlede paa Norge, særlig
Bergen; senere gik Handelen mere og mere over til hanseatiske Købmænd i Bergen.
Men endnu længe vedblev Handelen at være fri; saaledes kundgøres ved kgl. Brev
af 21/2 1553, at Undersaatterne i Danm. og Norge frit maa sejle og handle der; vel
fik to kjøbenhavnske Købmænd 1569 Privilegium paa 4 Aar paa Handel paa Øerne ;
men da Beboerne klagede over, at Varerne vare for dyre, og at de selv kun fik
halv Pris for deres egne Varer, fik de 7/3 1 57 1 Brev om, at de selv maatte afhænde
deres Varer hjemme og ude mod at svare den samme Afgift som Fogderne og
Købmændene, og dette gentages 18/12 1571. Aar 1573 fik dog igen en hamburgsk
Købmand Bevilling paa at besejle Øerne, da det viste sig vanskeligt for private at
forsyne dem regelmæssigt, og det desuden var forbundet med stor Risiko paa Grund ai
Sørøveruvæsenet, der var en stadig Plage for Øerne. Aar 1578 overtog Kongen
selv Handelen, og 1579 fik den bekendte Mogens Hejnesen Eneret paa den for sig
og Medredere i Bergen, ligesom han fik Ret til at udruste Skib paa orlogsvis for at
rense Farvandet for Sørøvere, noget, der ogsaa til Dels lykkedes ham; men han
brandskattede rigtignok ogsaa Øerne ved at sælge slette Varer til ublu Priser. Da
han nogle Aar efter mistede Eneretten, gik den over til andre Rederier, af kjøben-
havnske, hamburgske eller bergensiske Købmænd. I 1. Halvdel af 17. Aarh. (til
1620) havde et bergensisk Handelsselskab Enehandelen, ligesom det havde For-
pagtningen af Øernes Indkomster; derefter gik den over til det 1619 oprettede is-
andske Handelskompagni, som ophævedes 1662. Men havde der ofte været gen-
sidige Klager — fra Befolkningens Side over uregelmæssig Tilførsel, daarlige Varer
og for høje Priser, fra Enehandelens Ihændehavere over, at Beboerne brød Forbudet
mod at handle med andre — , bleve de endnu hyppigere under det Gabelske Regi-
mente. Chrf. Gabel lod Handelen drive ved et Købmandshus, Jonas Trellund (senere
Broderen Evert T.)j; Sønnen Fr. Gabel forpagtede den en Tid til Simon de Petkum,
senere drev han den selv. Efter hans Død 1708 overtog Kronen selv Handelen, og
den var nu kgl. Monopol til 1856 (se S. 836). Handelen bestyredes af en færøsk
og grønlandsk Handelskommission i Kbh., som havde en Handelsforvalter i Thors-
848 Fære Amt.
havn, hvor det eneste Udsalgssted var lige til 1836, da der kom to til i Trangis vaag
(Tværaa) og Klaksvig og et Par Aar senere et i Vestmanhavn. Rigtignok bestemtes
1790, at Monopolet, som dreves med Tab, skulde ophøre fra 1796; men efter en
Ansøgning fra Beboerne, som frygtede for Frihandelen, blev Bestemmelsen atter
hævet. Der var dog nogle, som kæmpede for Frihandel, deribl. den bekendte Skibs-
fører og Digter Poul Poulsen Nolsøe (f 1809). Nu er som nævnt Handelen fri paa
alle Havnene, ligesom alle i 4 Uger paa hvert Sted kunne drive Handel umiddelbart
med Beboerne (dog kun fra Skib) og kunne deltage i Kystfarten og Handelen mellem
Øerne og de øvrige til det danske Monarki hørende Lande, dog saaledes at frem-
mede Skibe af 30 Reg. Tons og derunder ikke maa benyttes til Vareførsel enten mellem
Øerne eller mellem disse og Monarkiet. Alle ankommende Skibe skulle, forinden de
besejle andre Havne paa Øerne, anløbe flg. Havne: Thorshavn, Vestmanhavn, Tran-
gisvaag, Vaag (Syderø), Vaag (Klaksvig), Midvaag, Kongshavn, Fuglefjord og Sand.
Litt. Af den rige Litteratur, der omhandler Øerne, nævnes af særskilte Værker:
Lucas Jacobsen Debes, Faeroae et Faeroa Reserata, o: Færøernis oc Færøiske Ind-
byggeris Beskrifvelse, Kbh. 1673. — Th. Torfæus, De rebus gestis Feroeensium,
Kbh. 1695. — J. Chr. Svabo, Kort økonomisk Underretn. om Kjødsaltning, Svin,
Kartofler og Haver, Kbh. 1773; s. For/., Beskr. over de færøeske Havne og Anker-
pladser, Kbh. 1785. — J. Landt, Forsøg til en Beskr. over F., Kbh. 1800. — J.
Begtrup, Oplysninger til nærmere Kundskab om F., Kbh. 1807. — H. C. Lyngbye,
Færøiske Qvæder om Sigurd Fofnersbane og hans Æt (med Indl. af P. C. Muller),
Randers 1822. — J. G. Forchhajnmer, Om F.'s geogn. Beskaffenhed, 1824 (Særtr. af
Vidensk. Selsk. naturvidensk. og math. Afh., II 1822). — C. J. Graba, Tagebuch
gefiihrt auf einer Reise nach F. im Jahre 1828, Hamburg 1830. — C. C. Rafn, Fær-
eyinga Saga eller Færøboernes Hist. i den isl. Grundtext med færøisk og dansk
Overs., Kbh. 1832 (med tysk Overs. udg. 1838). — J. H. Sekreter, Saml. af kgl. Anord-
ninger og andre Dokum. F. vedk. tilligemed en Afhandl., Kbh. 1836. — S. Frederiksen
(S. Grundtvig), Dansken paa F., Kbh. 1845. — J. A. Lunddahl, Nogle Bemærkn. om de
Færøiske Landboforhold, udg. af Indenrigsminist., Kbh. 1851. — L. Thurah, F.'s Hist.,
fortalt i Korthed, Kbh. 1854. - P. A. Holm, Ornitholog. Bidrag til F.'s Fauna, Kbh.
1855 (Særtr. af Naturhist. Tidsskr., Ny R. II, og af Tidsskr. for popul. Fremst. af
Naturvidensk., II 1855); s. Forf., Skildringer og Sagn fra F., 3. Udg., Kbh. 1887. —
H. C. Muller, F.'s Fuglefauna med Bemærkn. om Fuglefangsten, Kbh. 1862 (Særtr.
af Vidensk. Medd. fra den naturh. Forening 1862). — E. Rostrup, F.'s Flora, Kbh.
1870 (Særtr. af Bot. Tidsskr.). — H. E. Høst, Nogle Oplysn. om Fiskeriet paa F.,
Kbh. 1871. — F. Johnstrup, Om Kullagene paa F., Kbh. 1873 (Særtr. af Vidsk.
Selsk. Overs.). — N. Winther, F.'s Oldtidshist., Kbh. 1875. — R. C. Effersø, Land-
bruget og Husdyrbruget paa F., Kbh. 1886. — A. Berg, Bidr. til Kundsk. om F.,
Nykjøbing S. 1889. — V. U. Hammer shaimb, Færøsk Anthologi, Kbh. 1891. — N.
Andersen, F. 1600-1709, Kbh. 1895. -- P. Feilberg, Fra Lier og Fjælde, Breve til
Hjemmet 1899, tr. som Manuskr., Kbh. 1900. — J. F Rønne, F., Kbh. 1900. —
Hf. Ihuren, Dans og Kvaddigtning paa F., Kbh. 1901. — J. Jakobsen, Færøske Folke-
sagn og Æventyr, Kbh. 1898-1901. — Botany of the Færøes, based upon danish
investigations, Copenh. I 1901, II 1903. — Den færøske Lods udg. af det kgl. Sø-
kort-Arkiv, Kbh. 1901. — T. E. Bang og E. C. Bærentsen, Færøsk Lovsamling., Kbh.
1901. — R. Hammer. Saml. af Love, Forordn, m. m. gældende for Fiskeri og Søfart
under F. og Island, Kbh. 1903.
Af Artikler i større Skrifter og Tidsskrifter: J. C. Svabo, „Om den f.
Fære Amt. 849
Marsvinsjagt" og „Om Fiskebanker, især de Færoiske", i Alm. dansk Biblipthek,
Nov. og Sept. 1779. C. L. U. v. Born, Om Basaltbjærge paa F., i Naturhist. Selsk.
Skrifter II, III og IV. — B. Thorsteinson, Om den Færoeske Handels Tilstand i
ældre og nyere Tider samt om denne Handels Frigivelse; Kort Efterretn. om F.,
efter Sir Mackenzie med Anmærkn. af Lyngbye og Forchhammer, i „For Hist. og
Statistik", 1822. — Artikler af H. C. Lyngbye i Nyerups Magazin I, i Antiq. Ann. III og i
Tidsskr. f. Naturvidensk. IX. — W. C. Trevelyan, On the Vegetation and Tempera-
ture of the F. Islands, i Edinburgh New phil. Journal 1835, XVIII, reprint. Florence
1837. — Ch. Martins, Essai sur la vegetation de l'archipel des F. etc. (Voyage
en Scandinavie, en Laponie et au Spitzberg de la corvette rla Recherche", Geogr.
phys. II). — P. L. Panum, Iagttagelser anstillede under Mæslingeepidemien paa F.
i Aaret 1846, i Bibi. for Læger, 3. R. I S. 270 flg. — Ed. Erslev, Danske Stat, S.
396 flg. — P. L. Panum, Aabent Brev til Forf. af „Danske Stat", til Oplysn. om
Færingernes Boliger, Klædning, Kost og Sundhedstilstand, i Dansk Maanedsskr.
1860 I S. 373 flg. — H. J. J. Sørensen, Nogle Bemærkn. om F., og Erindringer fra
F., smstds. 1859 II S. 1 flg., 1860 I S. 293 flg. og 1862 I S. 329 flg. — C. F. Nielsen, i
Suppl. til Wiberg Præstehist., Kbh. 1879 — J. Geikie, On the Geology of the F. Islands,
Transact. of the Roy. Soc. of Edinburgh, XXX 1880. — A. Helland, Om F.'s Geo-
logi, i Geogr. Tidsskr. IV (1880) S. 149 flg. — Th. Sørensen,?., i Galschiøt, Danm. i
Skildr, og Bill. II S. 259 flg. — M. J. Sand, Generalstabens Opmaaling af F., i Geogr.
Tidsskr. XIII S. 87 flg. og XIV S. 28 flg. — J. Jakobsen, F., i Salmonsens st. illustr.
Konversationslex. VII. — J. Lomholt, F., i „Nord og Syd" 1897-98 S. 225 og 401
flg. — C. Jensen, Beretn. om en Rejse til F. i 1896, i Bot. Tidsskr. XXI S. 157 flg. —
W. Jantzen, F.'s Klima, i Geogr. Tidsskr. XV S. 29 flg. — J. F. Rønne, Fra Færo,
i Dansk Tidsskr. 1899 S. 609 flg. — R. Hammer, Søopmaalinger under Island og
F., i Geogr. Tidsskr. XV S. 87 flg. og XVI S. 30 flg. — C. E. Flensborg, Plantning
paa F., i Hedeselsk. Tidsskr. 1903 S. 82 flg. — Dan. Bruun, Færøske Bygdekirker,
i „Arkitekten" 20/2 1903. — F. Børgesen, Lidt om Træernes Liv og Livsvilkaar paa
F., i Tidsskr. f. Skovvæsen, 1903.
Af Haandskrifter nævnes: Th. Tarnovius , Færoers Beskriffuelser, 1669, i
kgl. Bibi. — Resen, Insularum Færoarum descriptio, i kgl. Bibi. — J. C. Svabo, Ind-
beretn. fra en Rejse paa F. i 1781 og 1782, 7 Kvtb., i Rigsarkivet. — C. F. Nielsen,
En geogr. og topogr.-stat. Beskr. til nærmere Kundskab om F., 1874. 10 Kvtb., i
Rigsarkivet. — Sv. Grundtvig og J. Bloch, Føroyja kvæ5i, Corpus Carminum Føro-
ensium, 16Kvtbd.; s. Forf., Færøsk Ordbog, 3 Foliobd. (1877-88), paa kgl. Bibi.
Al Kort nævnes: Foreløbigt Kaart over F., Landet efter Generalstabens Maalinger
1895-99, udg. af det kgl. Sokaart-Archiv Kbh. 1900, i to Blade i 1:140,000. — Gene-
ralstabens Maalebordsblade (c. 75) i 1:20,000, efter de nye Opmaalinger, ville alle
foreligge inden Udg. af 1903.
Strømø Syssel.
Strømø Syssel, det største af Syslerne, bestaar af Øerne Strømø, No/sø,
Hestø og Kolter, tiis. 7,1244 □ Mil, 392,29 □ Km., samt af 3 mindre
Holme: Højvigsholm og Kirkebøholm, ved Strømø, samt Troldhoved (fær.
Trøllhøvdi, den største af dem), ved Nordspidsen af Sandø.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 54
850 Færø Amt.
Strømø (Streymoy), den største af alle Færøerne, er 6,7826 □ Mil,
373,47 □ Km.; fra S. 0. til N. V. er den c. 6 Mil, det bredeste Sted fra
0. til V. er henved 2 Mil. Øen skilles mod 0. fra Østerø ved Sundene —
hvilket paa en Strækning N. for Kvalvig, „Strømmen" eller „Sundelaget",
er saa smalt og opfyldt af Skær, at det ikke kan passeres af Skibe —
og fra Nolsø ved Nolsø Fjord, mod V. fra Hestø og Kolter ved Hesiø
Fjord og fra Vaagø ved Vaagø Fjord og Vesimannasund. Af Østkystens
Indskæringer nævnes Kaibak Fjord og Kollefjord samt Kvalvig ; paa Vest-
kysten er der bl. a. mindre Bugter ved Vestmanhavn og Saksen. Af Forbjærge
og Landtunger nævnes mod N. Stakken, en fritstaaende Klippe, 422 F., 133
M., mod S. 0. Hvidenæs og Glivursnæs, mod S. Kirkebø Næs, mod V.
Dalsnypen og Mulen og mod N. V. det stejle My/ing (Mylingur), 1797
F., 564 M. Øen er højest mod N. ; her er Kopenne (fær. : Kopp-enni),
2517 F., 790 M. ; lidt sydligere ligger Ørvesfjæld, 2498 F., 784 M.; noget
N. V. for Thorshavn rager Skj ælling fj æld, 2445 F., 768 M., højt op over
Omgivelserne som Taget paa en Lade. Paa Sydspidsen naar Kirkebør eyn 1115
F., 350 M. Af Elvene nævnes Fosaa, der løber ud i Sundene og danner et
smukt Vandfald (se S. 828). Af Øen er kun 8,69 □ Km. (2,3 pCt.) opdyrket.
Nolsø (Nolsoy) er 0,1867 □ Mil, 10,28 □ Km., c. ll'u Mil fra S. 0. til
N. V. og noget over x/4 Mil bred, skilt fra Strømø ved Nolsø Fjord. Øens
højeste Punkt er Fggjarklel/ur, 1187 F., 372 M., med trig. Station. Mod
N. bliver Øen lavere og kniber sig ind til et smalt Ejde. Paa Sydsiden
ligger Borhullet, en mærkelig Klippedannelse, hvorigennem man ved Forbi-
sejling kan se Havet paa den anden Side, og gennem hvilket man kan
sejle i stille Vejr*). Ved Vestkysten findes en Zeolithhule med smukke
Drypstensformationer ; dens Indgang ligger tæt nede ved Havet. Paa Vest-
kysten findes en kobberholdig Strækning. Ved Sydøstpynten staar den 80
F., 25 M., høje Klippe Kabelen. Af Øen er 0,64 Q Km. (6,3 pCt) opdyrket.
Hestø (Hestur) og Kolter (Koltur) ere henholdsvis 0,1106 □ Mil, 6m
□ Km., og 0,0445 □ Mil, 2,45 □ Km., skilte fra Strømø ved Hestø Fjord.
Det højeste Punkt paa Hestø er Eggjarråk, 1340 F., 421 M., med trig.
Station, paa Kolter Hammer, 1522 K., 478 M., ligeledes med trig. St. Af
Hestø er 0,37 □ Km. (6,2 pCt.), af Kolter 0,39 □ Km. (7,6 pCt) opdyrkede.
Folketallet i Syslet var 1/2 1901 (med Thorshavn) 4258 (1801: 1677,
1840: 2252, 1860: 2670, 1890: 3609). Syslet er delt i to Præstegæld,
Sydstrømø og Nordstrømø. Syslet har i alt 1106,16 Skattemarker.
Sydstrømø Præstegæld omfatter den mindre sydl. Del af Strømø,
skilt fra den nordl. Del ved Haarryggsgøta (Stien paa den høje Ryg), der
y) Lige overfor paa Sydøstsiden af Sandø findes i Skaalhoved et lignende Hul. En Gang vilde en
Trold trække Nolsø og Sandø sammen til een 0; han lagde et Baand gennem de to Huller og
gav sig til at trække; men han trak saa stærkt til, at hans Hoved gik af, og det er Troldhoved.
85,
Færø Amt.
gaar noget S. for Kollefjord, samt de ovenn. Øer Nolsø, Hestø og Kolter
og de 3 smaa Holme. Folketallet var 1/2 1901 2409 (1801: 973, 1840:
1305, 1860: 1469, 1890:2005). Præstegældet omfatter 4 Sogne: Thors-
havn, Kirkebø, Kaibak og Nolsø, af hvilke førstnævnte Sogn i kommunal
Hens. er delt i Thorshavn Kommune og Thorshavns udenbys Sogn. Dette i
Forbindelse med Kirkebø og Kaibak Sogne udgør een Kommune; Nolsø
Sogn er en særskilt Kommune.
horshavn (alm. kaldet „Havn"), Øernes
største Bygd og den eneste, der ligner
en Købstad, ligger under 62°0'49"
n. Br. og 19° 20' 06" v. L. forKbh.—
6° 46' 23" v. L. for Grw. — (beregnet
for den 168 F., 53 M., høje trig. Sta-
tion lidt N. for Byen) paa Sydøstkysten
af Strømø paa et temmelig lavtliggende
Terræn ved Havneaa og paa begge
Sider af en Landtunge, Tingenæs, der
skiller de to smaa Bugter Østre- og
Vestrevaag. De omgivende Fjælde ere
afrundede og lave; Byen omgives af
et ret betydeligt opdyrket Areal. I
den gamle Del af Byen ere Gaderne
ujævne, ofte stejle, krogede og snævre
(paa enkelte Steder endog saa snævre,
at to Personer næppe kunne gaa ved
Siden af hinanden) samt ubrolagte, da
Klippen ofte danner Underlaget, og
Husene ere i Alm. uanselige, tjærede
eller malede Træhuse, tækkede med
Næver og Grønsvær. I de nyere Dele af Byen ere derimod Gaderne regel-
mæssige og ret brede, ligesom Husene ere mere anselige (enkelte af Sten),
til Dels omgivne af Smaahaver.
Kirken, nær ved Bunden af Vestrevaag, er opf. 1789 af Træ paa
Kampestensgrundlag og bestaar af Skib og Kor ud i eet samt et Taarn
over Vestgavlen og en Forstue mod V. Den er lys og rummelig, restaur.
1866. Altertavlen er et Maleri (Nedtagelsen af Korset) fra c. 1830; paa
Alteret et Krucifiks, skænket 1713 af Joh. Zitske. Det lille Orgel er skænk.
1824 af Dronning Marie. To Lysekroner, hvoraf den ene er skænk. 1673
af Overkøbmand Fr. Pepping, den anden 1757 af Landfoged J. F. Hammers-
haimb ; tre Klokker. I Koret Ligsten over Præsten Hans Rasmussen, f 1 65 1 (den
laa før over hans Begr. i den gml. Kirkes Kor, blev ved dennes Nedbry-
delse lagt ud paa den gml. Kirkegaard og opsattes 1893 paa dens nuv.
Plads). — Kirkegaarden ligger omkring Kirken; desuden er der en
Kirkegaard V. for Byen.
Den tidligere Kirke, der laa paa Tingenæs, den først bebyggede Del
af Byen, opførtes 1609 (før den Tid har Byen sikkert ikke haft Kirke,
men Gudstjenesten er vistnok bleven holdt i „Munkestuen", se ndfr., eller
S H AVW,
Forløft af Universitetsboghandler1 G.E.C.Gad.
1902.
AxelEAarrtOitifli+h Eta~bl:
Thorshavn.
853
i et særligt Bedehus), af Træ med et Vaabenhus mod V. og derover et
lille Taarn med Spir. Den nedbrødes 1788, da den var for lille.
Lagtingshuset er en ældre Træbygning.
Realskolen, en Træbygning, for Drenge og Piger, er opr. ifl. Lov af
1/8 1854, men aabnedes først 1861 ; den har 3 Lærere. — Kommuneskolen,
en Stenbygning, ligeledes for Drenge og Piger, er opført 1894; den har 2
Lærere og 1 Lærerinde. En Haandgerningsskole, der stiftedes 1844 af
Kronprins Frederik (Frederik VII) under hans Ophold paa Øerne, med et Hus
og en Gaardsplads, er
ifølge Fundats , stad-
fæstet 25/4 1893, ophæ-
vet og Bygningen solgt
1895; af Midlerne er
der dannet et Legat, nu
13,350 Kr., hvoraf
Thorshavns Kommune
nyder Renterne mod For-
pligtelse til at meddele
Undervisning i Haand-
gerning. Om Kursus til
Uddannelse af Almuelæ-
rere, i Forbindelse med
Skolerne se S. 847. —
Desuden er der flere
smaa Privatskoler.
EtAmtsbibliotek,
grundl. 1827 af C. C.
Rafn og senere udvidet
(nu c. 6000 Bd.), har
Plads i den samme Byg-
ning, hvor F ær ø Amts
Sparekasse har Lo-
kale.Sparekassen er opr.
1832; 31/3 1901
var
Spar.Tilgodeh. 336,544
Kr., Rentef. 3 pCt., Re-
servef. 32,484 Kr., An-
tal af Konti 1229.
Færø Amts Hos-
pital (Reglem. af 3/2
185 7), ved Vestkysten af Vestrevaag — Hovedbygningen er af Træ, ved
Siden er der en mindre Stenbygning med Celler for sindssyge — , er anlagt
efter 1829. Oprindl. optog det dels syge, dels gamle udlevede Folk med
ulægelig Sygdom, mod at deres Ejendele tilfaldt Hospitalet; nu optager det
kun syge. Det ejer en Kapital paa 3800 Kr., deri indbefattet en Kapital,
der har tilhørt det nu nedlagte Arge Hospital*). Tidligere oppebar det Ind-
Gadeparti fra Thorshavn.
"'Hospitalet for spedalske i Arge S. for Thorshavn (se S. 857) er vistnok oprettet kort
efter Reformationen; i alt Fald nævnes det første Gang i et kgl. Brev af i-*/2 1547. Rigtignok
fortælles der om det, at det tidligere benyttedes af de katolske Bisper til Daarekiste eller til
Opholdssted for Folk, der vare besatte af onde Aander. Aar 1709 dede 12 af de 15 spedalske,
der vare i Hospitalet, af Kopper. Hospitalet nedlagdes 1829, og Bygningerne og Jorden solgtes.
854
Færø Amt.
tægter af Færø Lands uvisse Jordebogsintrader og et Deputat af den
færøske Handel samt et Deputat af nogle Fæstere i Nordstrømø, men disse
Indtægter udredes nu af Statskassen med 1158 Kr. aarl. Hospitalet bestyres
under Amtmandens Overtilsyn af Landfogden, Landkirurgen og en af Amtet
beskikket Mand i Thorshavn. — Uden for Byen i Nærheden af Skansen
er der et Epidemi hu s, en mindre Træbygning (tidligere Sergentbolig),
hvor søværts ankommende Patienter, der lide af Kolera eller andre farlige
smitsomme Sygdomme, optages. — Et B ørne asyl, til Ophold for Børn,
medens Mødrene ere paa Arbejde, er opr. 1900.
Amtmandsboligen, mod N. i Byen N. for Østrevaag, er opf. 1880-
Kirken i Thorshavn.
81 (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg) af Basaltsten i Villastil; til Boligen
hører en ca. 50 Aar gammel, ret frodig Have. — Landfoged- og Soren-
skriverboligen ere nye Træbygninger, Fysik usb ol igen en ældre Træ-
bygning. — Præstegaarden Sandegjærde (med Have og Vandfald) ligger
mod S. ved Sandegjærde Vig og ved Sandaa. Den tidligere Præstegaard,
Reyngaard, laa paa Tingenæs og var opf. af Præsten Hans Rasmussen
(se S. 856); den var Præstegaard til 1728.
0. for Østrevaag paa Skansetangen (Stangenæs) ligger Skansen (se ndfr.),
hvor der er Arresthus samt Fyr (hvidt, fast Fyr; Flammens Højde: 35
F.). — Desuden Meteorologisk Hovedstation, i Realskolen.
Byen håret 20/10 1898 aabnet Vandværk, som faar Vand fra nogle
i Fjældene liggende Kilder, c. 300 F. over Havet, og et Apotek (om en
gammel Blokstue, der benyttes som Pakrum, se Dan. Bruun, i „Arkitekten"
10/10 1902) paa det yderste af Tingenæs, hvor ogsaa Postkontoret ligger
Thorshavn.
855
N. for Sygehuset ved Vestkysten af Vestrevaag ligger en større Fabriks-
bygning, opf. i 1880'erne af færøske Sten af et engelsk Selskab, som
uden Held forsøgte fabriksmæssig Behandling af forskellige Fiske- og Hval-
produkter; nu ejes den af en Mand i Thorshavn, som delvis benytter den
til Fabrikation af Fiskeboller, der udføres, og til Uldspinderi. — Byen har
desuden flere Købmandsforretninger, Rederier, Bagerier, Trankogerier, Møller,
to Bogtrykkerier, et Hotel samt en Forsamlingsbygning og et Menighedshus.
Havnen bestaar af Bugterne Østre- og Vestrevaag. Der er intet Bol-
værk, men kun Fortøjninger, Kæder, der ere fastgjorte i Land.
N. for Byen er der 1882 rejst Kongemindet, en Obelisk af Basalt
{Arkitekt: H. C. Amberg) til Minde om Chr. IX:s Besøg paa Færøerne i
1874.
Noget uden for Byen mod N. anlagdes i Beg. af 1880'erne en c. 5 Td.
Thorshavn med Amtmandsboligen i Baggrunden.
Ld. stor Plantage, der 1885 købtes af Kommunen; men Plantningen
mislykkedes, og den overgroedes helt med Græs; 1903 er Plantningen dog
atter paabegyndt under det danske Hedeselskabs Ledelse.
Til Thorshavns Kommune høre ogsaa Amtmandsgaarden Aalekjær og
Kongsfæstegaarden Husegaard; de derfra udlagte Parceller, Husegaards-
tr øerne, ere imidlertid afhændede til Selvejendom (ifl. Lov af 19/j 1862).
Folketallet var l/a 1901 1656 (1801: 554, 1840: 714, 1860:
823, 1890: 1303). Indbyggerne høre alle til Folkekirken paa nogle faa
Baptister nær (1901: 44, alle i Thorshavn). Der har været faa Katolikker ;
den kat. Mission opførte 185 7 et Missionshus med en lille Kirke og Præste-
bolig ved Vestkysten af Vestrevaag; men det nedlagdes c. 1875, og Huset
er nu ombygget til Privatbrug. — Erhverv 1901: 122 levede af imma-
teriel Virksomhed, 90 af Jordbrug, 198 af Fiskeri, 430 af Haandværk
og Industri, 346 af Handel, 231 af Skibsfart, 209 af andre Erhverv, og
30 fik offtl. Understøttelse. — Kreaturhold 1898: 12 Heste, 106
856 Faer© Amt.
Stkr. Hornkvæg og 7 70 Faar. — Der er i alt 55,05 Skattemarker
(gi. Skyldsætn. : 25 Mk. 8 G.).
Thorshavn udgør en egen Kommune ifl. Lov af 16/2 1866. Kommu-
nalbestyrelsen bestaar af Landfogden og Borgerrepræsentationen med 5
paa 5 Aar valgte Medl. ; Meningsulighed mellem Landf. og Repr. afgøres
af Amtmanden (event. Justitsmin.). Valgberettiget og valgbar til Borgerrepr.
er enhver uberygtet, boraadig, fuldmyndig, ikke i personligt Tjenesteforhold
staaende Mand med fast Ophold i Kommunen i det sidste Aar, naar han
i dette Aar har betalt mindst 4 Kr. i Afgift. Fattigvæsenet forestaas
af et Forstanderskab (Landf., Sognepræsten og 3 af Borgerrepr. valgte
Medl., hvoraf 1 skal være Medl. af Repr.), Skolevæsenet af en Skole-
kommission (Sognepr. og 2 af Borgerrepr. valgte Medl., hvoraf 1 skal være
Medl. af Repr.). Desuden er der en Bygnings- og en Sundhedskom-
mission.
M. H. t. de finansielle Forhold for Aaret Vio 1902-3% 1903 nævnes
af Indtægterne (tiis. 18,582 Kr.) : Skatter 13,886 (deraf Bygningssk.
2899, Formue- og Lejlighedssk. 10,987), Tilskud fra Amtsfattigk. 400, Stats-
tilskud til Alderdomsunderst. 1146, Amtsskolefondstilskud 640, Tilsk. fra
Fr. VII's Legat til Skolevæs. 500, Indtægt af faste Ejendomme m. m. 1570
Kr. ; af Udgifterne: Bidrag til Amtsfonden 350, til Skydskassen 570,
Fattigv. 2340, Alderdomsunderst. 2339, Skolevæs. 4018, Medicinalvæs. 500,
Gader og Veje 2500, Gadebelysn. 600, Rente og Afdrag paa Gæld 347 7
Kr. Den saml. Bygningsvurderingssum var Sept. 1902 1,035,187 Kr.
Byen er Valgsted for 12. Landstingskreds, og her sker Valgafgørelsen
for Øernes Folketingskreds.
Historie. I Færeyinga Saga fortælles, at Beboerne efter Indvandringen havde
deres „Tingsted paa Strømø, hvor den Havn, som de kalde Thorshavn, er belig-
gende". I 10. Aarh. omtales, at der kom Skib til Th., da Rafn Holmgaardsfareren
handlede her og 975 bortførte herfra til Norge Sigmund Brestessøn (se S. 845) og
hans Fosterbroder og Frænde Thorer, og 998 stævnede Sigmund til Ting i Th. for
at forelægge Folket Olaf Trygvesons Befaling at indføre Kristendommen paa Øerne,
men Trond ophidsede Forsamlingen mod Sigmund, hvorfor han dengang maatte op-
give Sagen; 1027 kom Karl den mørske til Th., afsendt af Olaf den hellige, og
stævnede til Ting. Dengang var den endnu kun en Havn med et Tingsted, paa Tinge-
næs, men ingen Bygd. Da Olaf Kyrre (hvem man har villet tillægge Sysselinddelingen)
havde givet Bergens Borgere Forrettighed til at besejle Øerne, og Bispesædet i
Kirkebø var blevet oprettet, blev der paa Tingenæs indrettet et Oplagssted og op-
ført en muret Bygning til de ærkebispelige og pavelige Intrader, 900 Vaag Uld aarl.
(en Vaag = 36 Pd.), og der synes ogsaa at have været Bolig for Munke, som havde
Opsigt med Afgifternes Erlæggelse („Munkestuen" ligger endnu paa Tingenæs; efter
Reformationen benyttedes den som Landfogdens Bod, nu er den Pakhus), ligesom
der vistnok ogsaa har været en Skole for dem, der forberedtes til den højere
Skole i Kirkebø. Byen er sandsynligvis først opstaaet efter Reformationen, da
Jordegodset inddroges under Kronen ; den først bebyggede Del var som nævnt
Tingenæs og Nordkysten af Østrevaag. Den første Skole holdtes vistnok i den
ældste Præstegaard, der laa ved Østrevaag; 1628 opførtes en ny Skolestue paa
Tingenæs ved den ligeledes da opf. Præstegaard Reyngaard (se S. 854); 1659 flyttedes
Skolen til det Sted, hvor nu Kommuneskolen ligger.
Øerne led meget ved Overfald af Sørøvere. Man viser endnu i Nærheden af Th.
Rudera af de Tilflugtssteder („Bygdeborge") og Forraadshuse, hvortil Beboerne i
slige Tilfælde søgte. Det var ikke alene engelske og franske, men ogsaa tyrkiske
Sørøvere, der hjemsøgte Øerne ; om Englænderne fortælles der, at de hvert Aar,
naar de droge op for at fiske under Island, først løb ind til Øerne og røvede og
bortførte, hvad de fik fat paa. Naturligvis var det især Th., der var Genstand for
disse Angreb, og Mogens Hejnesen skal, da han sendtes til Øerne for at rense Far-
Strømø Syssel. — Thorshavn, Thorsh. Landdistr. og Kaibak Sogn. 857
vandet for dette Uvæsen, have anlagt den første Skanse ved Th. paa Sydøstpynten.
Den har dog vist ikke været videre afskrækkende for Sørøverne, thi c. 1630 lod
Chr. IV anlægge en ny paa Tingenæs, til hvis Anlæg Befolkningen maatte yde
Arbejde, ligesom den stadig maatte vedligeholde den og stille Mandskab til den,
en Pligt, der blev mere og mere byrdefuld med Aarene og vakte megen Util-
fredshed. Heller ikke denne „Havne-" eller „Tingenæsskanse" var dog videre
stærk; Krigene i 17. Aarh. gjorde det nødvendigt bedre at sikre Th., og da Gabel
kom derop, blev det bestemt ikke alene at istandsætte Tingenæsskansen, men ogsaa
at anlægge en ny paa den af Mogens Hejnesen før benyttede Plads. Den sid-
ste Skanse, som endnu findes, lod Gabel armere og besætte med fast Garnison af
hvervede Folk under en Kommandant; Th.'s Indb. vare pligtige til i fornødent Til-
fælde at yde Hjælp ved Artilleriets Betjening. Heller ikke denne Skanse kunde dog
værge Øerne i farlige Tider. Under den skaanske Krig hærgede franske Skibe flere
Gange Øerne („Fransatiden"), og 1677 ødelagde de til Dels Skansen og udplynd-
rede Byen; 1808 indtoges og ødelagdes Skansen af en engelsk Brig „Clio" (se Hist.
Tidsskr. 6. R. III S. 588 flg.). Skansen blev vel atter istandsat og betjent af en
Sergent og 24 Jægere af Byens Mandskab (ifl. kgl, Res. af 28/2 1830) under Anførsel
af en Kommandant (fra 1816 Amtmanden); men ved Res. af 28/4 1865 blev Kom-
mandantposten nedlagt og Jægerdetachementet omdannet til et Politikorps, der havde
Vagtlokale i Skansen, ligesom der blev indrettet Arrester. Nu er ogsaa Politikorpset
ophævet fra */4 1902.
Byens egentlige Grundlæggelse som Handelsplads kan vel regnes fra Fred. II's
Tid, idet denne Konge vilde fortrænge Hansestæderne fra Handelen og gøre Th. til
et fast Marked for de Varer, som brugtes deroppe. Men det gik langsomt med
Byens Vækst; ved Beg. af 17. Aarh. havde den vistnok kun c. 100, ved Slutn.
maaske c. 300 Indb. Hvad der især hæmmede dens Udvikling, var det besværlige
Skansearbejde og Mangelen paa Adgang til opdyrkelig Jord. Først i 18. Aarh. fik
Th. større Betydning som Handelsplads. Foruden af Sørøveroverfaldene, som ved-
bleve til langt op i den nyere Tid, har Byen været hjemsøgt af andre Ulykker. Ved
en voldsom 3rand 1673 ødelagdes alle Bygninger paa Tingenæs undtagen Kirken
og Præstegaarden ; 1651. og 1709-10 rasede en stærk Koppeepidemi. Hvad der navnlig
har ophjulpet Th. i den nyeste Tid, er Handelsmonopolets Ophævelse 1855, den
kommunale Lov 1866 og siden c. 1880 Skibsfiskeriets Udvikling.
Litt: J. H. Sekreter, Efterretn. om Byen Th., Kbh. 1836. — P. A. Holm, En
Dag i Th., i Folkekal. f. Danm. 1855 — N. Andersen, Th. i ældre Tid, i Dimalætting
1893 Nr. 51 og 52, og 1894 Nr. 2.
Thorshavns Landdistrikt ligger N., V. og S. for Thorshavn og grænser
i øvrigt mod N. til Kaibak og mod S. til Kirkebø Sogn.
Befolkningen, V2 1901: 184 (1801: 54, 1840: 136, 1860: 174, 1890: 173),
boede i 28 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomh., 89 af Land-
brug, 41 af Fiskeri, 42 af Haandværk og Industri, 2 af Handel, 8 af Skibsfart og
1 af andet Erhv. Kreaturhold 1898: 35 Heste, 64 Stkr. Hornkv. og 2124 Faar.
Skat te marker i alt: 99,68 (gi. Skyldsætn. 59 M).
I Distriktet ligge Bygden Arge (med Argebue) , hvori har ligget den
gamle Hospitalsgaard Arge (Argir, se S. 86 j), Sydredalsgd., de to Nor-
dredahgde. og Højvig (Hoyvik) samt dens Tilliggende Hvidenæs (Hvitanes).
Paa Nordredal har staaet en Kirke, der nedlagdes efter Reformationen. — Sydre-
dahgaard er Præstens Embedsgaard, men den har aldrig været beboet af nogen
Præst, da den laa for langt borte til, at Menigheden kunde betjenes derfra. — Den
ene Nordre dals gaard har siden 1828 været bortfæstet til Sorenskriveren som Embeds-
gaard, men er nu alm. Kongsfæstegaard., den anden tilhører Sydstrømø Præstekald
som Anneksgaard. — Den ene Halvdel af Højvig er Landfogdens Embedsgaard, den
anden er borlfæstet.
Kaibak Sogn, Anneks til Thorshavn, ligger omkring Kaibak Fjord, mod
S. begrænset af Thorshavns Landdistr., mod N. af Nordstrømø Præstegæld
(Kollefjord Sogn).
Befolkningen, J/2 1901: ^ (1801: 79, 1840: 97, 1860: 101, 1890: 100), boede
858 Færø Amt.
i 13 Gaarde og Huse; Erhverv: 75 levede af Jordbr., 2 af Handel, 5 af Skibsfart,
7 af andre Erhv., og 4 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 11 Heste, 73
Stkr. Hornkv. og 2378 Faar. Skattemarker i alt:94,68 (gi. Skyldsætn.: 56 M.).
I Sognet Bygderne: Kaibak med Kirke, henved 1 Mil N. V. for Thors-
havn, og Sund.
Kirken opf. 1835, restaur. 1845, er af Træ med Tag af Næver og Grønsvær.
Den bestaar (som de fleste færøske Kirker) af et Langhus, indv. delt i Skib og Kor
mod O., samt en Forkirke mod V., over hvilken et lille Klokketaarn med Spir. Alteret
er et forgyldt Kors ; lille Lysekrone.
Kirkebø Sogn, Anneks til Thorshavn, udgør Sydspidsen af Strømø,
begrænset mod N. af Thorshavns Sogn og Landdistr., samt Øerne Hestø
og Kolter og Holmene Kirkebøholm og Troldhoved.
Befolkningen, */s 1901: 236 (1801: 186, 1840: 205, 1860: 223, 1890: 220),
boede i 37 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 136 af
Jordbr., 74 af Fiskeri, 3 af Haandværk, 1 1 af Handel, 4 af andre Erhv., og 4 nød
offtl. Underst. Kreatur hold 1898: 32 Heste, 160 Stkr. Hornkv. og 3234 Faar.
Skattemarker i alt: 163,49 (gi. Skyldsætn.: 106 M.).
I Sognet Bygderne: Kirkebø (Kirkjubøur), beliggende ved Foden af
det stejle Kirkebøreyn (se S. 850), med Kirke, c. 1 Mil S. for Thorshavn,
og Kirkeruin ; Velbestad (Velbasta5ur), Hestø og Kolter, de to sidste paa
Østkysten af Øerne af s. Navn. 0. for Kirkebø (paa Kirkebø Kam) er der
trig. Station, 965 F., 303 M.
Kirken, indviet til Jmfr. Maria, er den eneste Kirke paa Øerne, der stammer fra
katolsk Tid. Den er opf. (vistnok ved Aar 1300, se ndfr.) af utilhuggen Granit og
ombygget 1874, idet Murene forhøjedes og pudsedes med Kalk, ligesom der ind-
sattes flere Vinduer og et Trætaarn med Spir opsattes over Vestgavlen ; Taget er
skifertækket. Kirken er udv. 72 F. lang og 24 F. bred; Gavlene ere takkede, Døre,
Vinduer og Hvælvinger spidsbuede. Altertavlen er et Maleri efter Dorph (Christus
hos Martha og Maria). Den ældre Altertavle (Nadvaren) opbevares i Thorshavn ; flere
Inventariegenstande, deribl. interessante Forstykker til Stolestader, findes i Nationalmus.
Kirkebø blev tidlig i Middelalderen en Plads af Betydning, thi her residerede
Bispen, og her var der som nævnt S. 846 en Præsteskole. Bygdens Anseelse steg
mere og mere med Bispestolen, som ved Middelalderens Slutn. ejede det meste af
Sydstrømø. Om dens Anseelse er der endnu Minder, navnlig den store Ruin af en
aldrig fuldendt Domkirke. Ruinen (se Vignetten S, 825) er udv. 84 F. lang og c.
34 F. bred og har en Højde af 28 F. ; dertil kommer et Sakristi ved Korets Sydside
(c. 31 X 18 F.) Murene, der ere henved 5 F. tykke, ere af uregelmæssigt tilhugne
Blokke af Trapporfyr, sammenføjede med stærkt bindende Kalk. Nordvæggen har
ikke Vinduer. Flere Sten have haft Billedhuggerarbejde i Relief, hvilket dog nu
næsten helt er forvitret. Paa den østl. Kirkemur (Korvæggen) sidder en indmuret
Stentavle med den korsfæstede mellem Maria og Magdalene og en latinsk Indskrift
langs Randen, ifl. hvilken Kirken maaske har været indviet til St. Magnus*).
Man har hidtil været i Uvished om Kirkeruinens Opførelsestid og alm. antaget,
at den er paabegyndt under Biskop Hilarius, f 1511. Men ved et af Alex. Bugge i
1899 udg. lat. Haandskrift: „Ærkebiskop Henrik Kaiteisens Kopibog" (Ærkeb. i Trond-
hjem 1452-58) er det oplyst, at Bygmesteren er Erlend, Biskop paa Øerne fra 1268
til sin Død 1308, da han begravedes i Kirkebø. I det Afsnit, som handler om Fær-
øerne, og som er forfattet af den færøske Bisp Johannes i Beg. af 15. Aarh., for-
tælles, at Biskop Johannes med nogle andre gejstlige lod Erlends Ben optage af
Graven for at vaske dem, da det var Meningen, at han skulde kanoniseres; i hans
*) Indskriften er delvis meget utydelig, nogle Steder helt udvisket. Efter en af G. Vigfusson og
K. Maurer i 1858 foretagen Tydning lyder den i Oversættelse: „Dette er Boligen for den
store Herres, den hellige Magnus' hellige Relikvier . . . Vor Frelsers Slagtoffer . . . Jmfr.
Maria (den hellige Magdalene)". Men efter en Tegning af Stenen af Prof. E Schiødte (i Natio-
nalmus.) staar der: „Her er Boligen for disse hellige Relikvier, fra Herrens Kors, fra Offer-
lammet, se hin (?) hellige Jmfr. Maria . . . Benene af den salige Martyr Magnus ... fra den
hellige Thorlacius' Grav" („Hæc est habitacio harum sca..rum reliquiarum de ligno domini
de hostio ecce il (?) virgo Maria S e ossa bi Magni mr . . . . de tum(u)lo sti Thorla(cii)").
Strømø Syssel. — Kirkebø Sogn.
859
Grav fandtes en Blytavle med lat. Indskr. i Runer, som beretter, at Erlend mere end
sine Forgængere havde beriget den færøske Kirke med Privilegier, Ejendomme og
verdsligt Gods; at Kirken og Bispestolen paa hans Tid bleve ødelagte ved en for-
rædersk paasat Ildebrand; at han derefter som den første begyndte at bygge Huse
af Sten i Bispegaarden og ogsaa lagde Grunden til en Domkirke af Sten og bragte
Arbejdet saa vidt, at Væggene, i det mindste Korets, bleve næsten færdige. Men
tillige ses af Indskriften, at Bispen mødte stærk Modstand hos Færingerne, vel fordi
han paalagde dem haarde Skatter, navnlig til Kirkens Opførelse, og han har vistnok
ogsaa konfiskeret af Odelsbøndernes Gods til Fordel for Kirken, naar der var be-
gaaet Helligbrøde. Fra et færøsk Sagn kendes en Bisp med Øgenavnet Mus —
utvivlsomt Erlend — , som piner Skatter ud af Færingerne for at faa Stenkirken i
Kirkebø saa prægtig som mulig, hvorfor de gøre Oprør mod ham, saa at Bispen
maa flygte efter et tabt Slag (se S. 862). Et andet Sagn om den rigeste Godsbe-
sidderinde i Kirkebø, Gasa, som havde spist Kalveryg i Fasten, hvorfor Bispen
Det Indre af Kirkebø Ruin.
konfiskerede hendes Gods og derved lagde Grunden til Bispestolens Rigdom, refererer
sig vist ogsaa til Erlend. Efter Erlends Død er Byggearbejdet standset, da Færing-
erne hverken vilde eller evnede at fuldende det, og da kort efter Øerne hærgedes
voldsomt af den sorte Død, blev der ikke mere Tale om at optage det. Den Kirke,
som nu staar der, maa efter det berettede antages at være omtr. fra samme Tid
som Ruinen, enten opf. af Erlend selv eller kort efter hans Død, efter at Kirken
var brændt som ovfr. omtalt. For øvrigt ses der nær ved Stranden Grunden af en
Kirke, som sandsynligvis er nedbrudt paa Grund af Havets Nærhed ; den er maaske
ældre end baade Ruinen og den nuv. Kirke. Senere har der flere Gange været
Tale om at fuldende Kirken. Den færøske Biskop Jens Gregersen Riber, f 1571, der
første Gang som saadan nævnes 1551, men nogle Aar efter nedlagde sit Embede,
havde det i Sinde, ligesom senere den af Øerne fortjente Præst Lucas Debes, f 1675,
talte for det. Før den nuv. Kirke ombyggedes 1874, var der ogsaa Planer oppe
øm at fuldføre den og gøre den til Sognekirke, hvorfor Regeringen i 1864 sendte
Arkitekt, Etatsr. J. V. Dahlerup derop for at opmaale den; 1889 foretog, ligeledes
for Regeringen, Arkitekt, Prof. E. Schiødte en ny Opmaaling i det Øjemed at sikre
Ruinens Bevaring.
860
Færø Amt.
Kirkebø, der før har været een Gaard, er nu to Gaarde, hvoraf den ene er til-
lagt Sysselmanden i Strømø Syssel som Fmbedsgaard, den anden er i Kongsbondens,
Folketingsmand Johs. Paturssons Besiddelse. Fra samme Tid som Kirkeruinen stam-
mer vistnok den i Gaarden staaende Blokstue, under hvilken findes 3 store Kælder-
rum (tiis. c. 60 F. lange og 38 F. brede), hvis c. 5 F. tykke Mure rage 9 F. over
Gulvet, og som ere af samme Materiale som Kirkeruinen. Maaske er dog Blokstuen
ovenpaa, som bestaar af en Røgstue og to større Rum (et Gavlrum ovenover har
efter Sigende i Bispetiden været benyttet som Bibliotek og Kontor), senere ombygget.
1 det midterste Kælderrum er der afskildret et lille, firkantet Rum, der skal have
været benyttet til Fængsel. Patursson har opf. en Lade af Kampesten paa Gaarden.
Stenen paa Korvæggen i Kirkebø.
Af andre Sagn, der knytte sig til Kirkebø, maa særlig nævnes dem, som handle
om Kong Sverre, der skal have henlevet sin Barndom her hos Biskop Roe. I Fjældet
vises endnu „Sverres Hule", hvor Sagnet lader Gunhild føde Sønnen Sverre og
holde ham skjult i længere Tid.
Paa Hestø og Kolter har der været Kirker, som nedlagdes efter Reformationen.
Litt. : G. Storm, Studie over de f. Sagn om Bispesædet K. og Kong Sverres
Ungdom, i Norsk hist. Tidsskr. 2. R IV S. 253 flg. — J. Jakobsen, F. Folkesagn
og Æventyr, Indledn. S. IX flg. — D. Bruun, Blokstuen paa K., i „Arkitekten" 17/10.
1902.
Nolsø Sogn, Anneks til Thorshavn, bestaar af Øen Nolsø.
Befolkningen, «/, 1901: 240(1801: 100, 1840: 153, 1860: 148, 1890: 209), boede
i 42 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 50 af Jordbr.,
138 af Fiskeri, 4 af Skibsfart, 9 af Haandværk, 21 af Handel, 6 af andre Erhv., og:
1 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 72 Stkr. Hornkv., 1578 Faar, 2 Svin
og 5 Geder. Skattemarker i alt: 67,56 (gml Skyldsætn.: 48 M.).
Strømø Syssel. — Kirkebø, Nolsø og Kvivig Sogne.
861
I Sognet Bygden Nolsø, paa Øens Nordspids, med Kirke, c. 3/4 Mil
0. for Thorshavn, og Skole. I Tjørnenæs, c. Aj2 Mil fra Bygden, er ind-
hegnet og opdyrket Jord. Paa Sydøstpynten inden for den fritstaaende
Klippe Kabelen (Kåpulin) findes Nolsø Fyr (hvidt Blinkfyr, Flammens Højde
229 F.. Lysvidden V/2 Mil, Lysevnen 8^4 Mil; vises fra et 46 F. højt,
vidt Taarn), paa Sydvestpynten Borin Fyr (Boren, fær. Bordan ; fast Vin-
kelfyr, Fl. Højde 123 F., Lysvidden indtil 2*/2 Mil; vises fra en hvid, fir-
kantet, 12 F. høj Træbygning).
Kirken er opf. 1863 af Træ med Skifertag og malet Hvælving. Forgyldt Alter-
kors. Indv. over Døren ind til Kirken et Basrelief, Jesus velsigner Børnene, Messing-
Lysekrone. I Sakristiet ved Koret et Trækrucifiks, udsk. for c. 60 Aar siden efter
et andet i Kirken i Viderejde, af Snedker Poul Jensen i Nolsø.
Ved Nolsø Bygd ligger Ruinen af en Gaard Kornedal; den bestaar af 9 Huse,
JTH.I9Q3 Efnn-Joolol-Bruu
Ruin af Kornedal Gaard.
alle af Sten og Jord. Paa Gaarden siges at have boet en Datter af en skotsk Konge
Jakob, som var gift med en Færing.
Befolkningen er kendt for sin Vindskibelighed, omhyggelige Faarerøgt og gode
Behandling af Tørvemoserne, ligesom de have Ord for at være dygtige Sømænd og
roses for deres Hjælpsomhed, naar Baade fra omliggende Bygder maa søge Nødhavn
paa Nolsø under Uvejr.
Nordstrømø Præstegæld omfatter den nordl., større Del af Strømø
(om Grænsen se S. 850). Folketallet var l/2 1901 1849 (1801: 704,
1840: 947, 1860: 1201, 1890: 1604). Det' bestaar af Sognene Kvivig,
Kollefjord, Kvalvig, Haldersvig og Saksen, tiis. een Kommune, samt Vest-
manhavn, der er en egen Kommune.
Kvivig Sogn, det sydligste i Præstegældet, ligger paa Vestkysten af
Øen; i Sognet løber Lejnum Aa, der kommer fra Lejnum Sø.
Befolkningen, »/, 1901: 431 (1801: 136, 1840: 161, 1860: 237, 1890: 374),
boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomh., 136 af Jordbr.,
234 af Fiskeri, 14 af Haandværk, 24 af Handel og 20 af andre Erhverv. Kreatur-
hold 1898: 42 Heste, i44 Stkr. Hornkv. og 2796 Faar. Skatte marker i alt:
125,98 (gi. Skyldsætning: 75 M.).
862 Færø Amt.
I Sognet Bygderne: Kvivig (Kvivik) med Kirke, henved 21/2 Mil N. V.
for Thorshavn, og Præstegaard (Kirketejg); Lejnum (Leynar); Skjælling,
ved Foden af Skjællingfjæld (se S. 850). Bylingerne: Solitude (alm. kaldet
Stykket)\ Næsset ; Vaalen, de to sidste ved Sydsiden af Vestmanhavnsbugt.
Kirken er opf. 1838 af Træ med Tag af Næver og Grensvær. Da den er for
lille, opføres nu (1903) en større med Vægge af Sten, udv. pudsede med Cement
og indv. beklædte med Panel; Tag af galvaniseret Bølgeblik. Altertavlen („Simon,
Jonas Søn, elsker du mig") er malet af Fru Ingemann.
Præsten Jonas Mikkelsen (Færø) flyttede 1657 Præstegaarden fra Kjælnæs i
Kollefjord Sogn til Kvivig.
Sagnet fortæller: I Striden med Biskop Mus (se S. 859), i hvilken Nordlænding-
erne holdt med ham, medens Sydlændingerne vare imod ham, sejrede de første
ved „Mannafellsdal" mellem Skjællingfjæld og Kaibak Fjord; paa Stedet findes der
mange Gravhøje, og der vokser rødt Græs. N. for Dalen, hvor Slaget stod, vises
en stor Sten, hvor Nordlændingerne holdt Sejrsmaaltid ; oven paa Stenen ligger en
anden Sten, som enhver, der vilde deltage i Striden, maatte kunne løfte. I et nyt
Slag ved Kollefjord sejrede Sydlændingerne under Anførsel af Bonden fra Akraberg,
der var af frisisk Herkomst. Bispen flygtede til Kirkebø, men ingen turde dræbe
ham af Frygt for at blive banlyst undtagen Bonden fra Akraberg, der endnu var
Hedning. Bispen flygtede bevæbnet op paa Kirkemuren, som Bonden og hans Sønner
ikke turde angribe, da den var indviet. I 3 Dage og Nætter holdt han Stand der-
oppe, indtil han faldt i Afmagt; da blev han dræbt.
Kollefjord Sogn, Anneks til Kvivig, ligger paa Østkysten paa begge
Sider af Kollefjord.
Befolkningen, »/, 1901: 287 (1801: 134, 1840: 184, 1860: 240, 1890: 284),
boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 73 af Jord-
brug, 128 af Fiskeri, 57 af Haandværk, 9 af Handel, 11 af andre Erhv., og 2 nød
offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 24 Heste, 106 Stkr. Hornkv. og 2797 Faar.
Skattemarker i alt: 120,54 (gi. Skyldsætn. : 55 M. 8 G.).
I Sognet Bygden Kollefjord (Kollafjøråur), der deles i Kollefjord Inden-
fjords — hvortil høre Bylingerne Øreenge (Oyrareingir), Signebø og Høj (Heyg-
gjur) — og Udenfjords — med Bylingerne Sjov (vid Sjogv) med Kirke, c.
l3/4 Mil N. V. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig, Hamre (Hamrar),
Todnæs (Torvnes), Midjord (Mi5ger5i) og Kjælnæs (Kjalnes) samt Ny-
bygden Gjoven, den eneste Bebyggelse paa Øerne, der ligger oppe i
Fjældene uden Udsigt til Havet. Gaarden Kjælnæs er tillagt Nordstrømø
Præstekald som Anneksgaard. Ved Signebø er Hvalfangerstation (anl. 1903).
Kirken er opf. 1839 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær.
Kvalvig Sogn, Anneks til Kvivig, ligger paa Østkysten N. for Kolle-
fjord Sogn ved Mundingen af den Dal, som strækker sig c. l1/^ Mil mod
N. V. op til Saksen.
Befolkningen, «/i 1901: 262 (1801: 136, 1840: 161, 1860: 203, 1890: 238),
boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 150 af Jord-
brug, 55 af Fiskeri, 6 af Skibsfart, 12 af Haandværk, 16 af Handel, 15 af andre
Erhv., og 1 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 56 Heste, 98 Stkr. Hornkv.
og 3181 Faar. Skattemarker i alt: 128,66 (gi. Skyldsætn.: 55 M).
I Sognet Bygderne: Kvalvig (Hvalvik) med Bylingen Strømnæs (Streym-
nes), med Kirke, c. 3 Mil N. N. V. for Thorshavn, og Skole med Lærer-
bolig, og Thorsvig (Hosvik) med Skole. Mod N. paa Grænsen af Hal-
dersvig Sogn ligger Hvalfangerstationen Gjaanøre (Gjånoyri), anl. 1895.
Kirken er opf. 1839 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen er et
Maleri, Christus helbreder den værkbrudne. Prædikestolen, der endnu bærer Mærke
af de franskes Sabelhug i 1677, er fra Thorshavns Kirke.
Strømø Syssel. — Kollefjord, Kvalvig, Haldersvig, Saksen og Vestmanhavn S. 863
I Thorsvig har været Kirke, der nedlagdes efter Reformationen.
Haldersvig Sogn, Anneks til Kvivig, er det nordøstligste paa Øen
med Forbjærgene Myling og Stakken (Stakkur), se S. 850.
Befolkningen, Va 1901: 337 (med Saksen Sogn 1801: 172 og 1840: 251;
Haldersvig Sogn alene 1860: 234, 1890: 306), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv:
7 levede af immat. Virksomh., 84 af Jordbr., 208 af Fiskeri, 17 af Haandværk, 10
af Handel, 9 af andre Erhv., og 2 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 3 Heste,
42 Stkr. Hornkv. og 2222 Faar. Skattemarker i alt: 79,70 (gi. Skyldsætn. : 36 M.).
I Sognet Bygderne: Haldersvig (Halldorsvik ell. Vik) med Kirke, c.
43/4 Mil N. N. V. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig, og Tjørnevig
(Tjørnuvik), den nordligste Bygd paa Strømø, beliggende i en Lavning
mellem høje, vilde Klipper, med Skole, samt ved Sydgrænsen Nybygden
Langesand (Langisandur; ogsaa Nybo).
Kirken er opf. 1856 med Sidevægge af Sten og med Tag af Næver og Grøn-
svær. Den er ottekantet med et Taarn over Midten (omtr. som Frederiksberg Kirke
ved Kbh.).
Haldersvig og Saksen Sogne udgjorde eet Sogn, Tjørnevig Sogn, til 1 858. — Kirken
laa tidligere i Tjørnevig; Præsten Gregers Varde klagede 1693 over dens daarlige Til-
stand og bad om, at den maatte flyttes til Haldersvig, hvilket dog først skete 1856.
Saksen Sogn, Anneks til Kvivig, er det nordligste paa Vestkysten,
bekendt for sin vilde, skønne Natur.
Befolkningen, */a 1901: 43 (1860: 48, 1890: 56; se i øvrigt under Haldersvig),
boede i 5 Gaarde og Huse: Erhverv: 1 levede af immat. Virksomh., 29 af Jordbr.,
1 af Fiskeri, 10 af Handel, og 2 af andre Erhv. Kreaturhold 1898: 23 Heste,
26 Stkr. Hornkv. og 1233 Faar. Skattemarker i alt: 49,60 (gi. Skyldsætn. : 29 M.
8 G.).
I Sognet Bygden Saksen (Saxun), ved en lille, rund Bugt med smalt,
tilsandet Indløb, med Kirke, over 41/2 Mil N. N. V. for Thorshavn.
Kirken er opf. 1858 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. — Alt i katolsk
Tid havde S. Kirke, men den nedlagdes efter Reformationen. Først i 1858 fik den
atter Kirke.
Saksen Bugt, der nu er tilsandet, skal tidligere have afgivet en god Havn, der
siges at være tilsandet i 2. Halvdel af 17. Aarh. under et voldsomt Uvejr, „den
haarde Kyndelmisse". Gennem det smalle Indløb var 1828 et forladt Fregatskib,
der havde villet søge Havn der, drevet ind.
Vestmanhavn Sogn, Anneks til Kvivig, ligger paa Vestkysten, om-
givet af Saksen, Haldersvig og Kvivig Sogne.
Befolkningen, */■ 1901: 489 (1801: 126, 1840: 190, 1860: 239, 1890: 346),
boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 131 af
Jordbr., 154 af Fiskeri, 19 af Skibsf., 106 af Haandværk, 40 af Handel, 18 af andre
Erhv., og 3 nød offtl. Underst. Krea tur hold 1898: 23 Heste, 90 Stkr. Hornkv.
og 2696 Faar. S katte mark er i alt: 121,32 (gi Skyldsætn.: 56 M.).
I Sognet Bygden Vestmanhavn (Vestmannah.), beliggende omkring Vest-
og Nordsiden af Vestmanhavnsbugten med Øernes bedste Vinterhavn. I
Vestmanhavn er Kirke, c. 3V3 Mil N. V. for Thorshavn, Skole med Lærer-
bolig, Ophalingsbedding og Boliger for Distriktslægen for Vestmanhavns
Lægedistr. og Sysselmanden for Strømø Syssel.
Kirken er opf. 1895 af Sten med Skifertag. Altertavlen er et Maleri: Opstan-
delsen.
Vestmanhavn, hvilket Sogn særlig er bekendt for sine mange Fuglebjærge, formodes
at have faaet sit Navn af Vestmændene, o: Irerne, som først have fæstet Bo her
(se S. 845).
864 Færø Amt.
Østerø Syssel.
Østerø Syssel bestaar af Østerø, Gruppens næststørste 0; 5,20 □ Mil,
286,33 □ Km.
Østerø (Eysturoy) strækker sig fra S. 0. til N. V. c. 5 Mil, medens dens
største Bredde fra V. til 0. er noget over 2*/2 Mil. Den skilles mod V.
fra Strømø ved Sundene (se S. 850), mod 0. fra Kalsø og Bordø ved
Djupene, Lervig Fjord og Kalsø Fjord. Særlig Østkysten er meget stærkt
indskaaren ; fra N. til S. findes her Funding Fjord, som efter at være trængt
ind mod V. skærer mod S. dybt ind i Øen, Andefjord (Oyndarfjør5ur o :
Eyvinds Fj.), Fuglefjord, Gøtevig og Lambavig. Fra Sydvestkysten gaar
den omtr. 2 Mil lange, smalle Skaale Fjord, af hvilken en Del kaldes
Kongshavn, mod N. ind i Øen. Dens Nordspids er ikke 1 Mil fjærnet
fra Bunden af Funding Fjord ; de skilles kun ved et mindre højt Drag,
indtil 255 F., 80 M., saa at Øen ved dette og de to Fjorde deles i to
omtr. lige store Dele. Af Forbjærgene nævnes mod N. V. Torvenæs og
Kollen (Kollur, se S. 828) — udenfor hvilket de to fritstaaende Klipper Risen
(228 F., 72 M.) og Kællingen (238 F., 7 5 M.) hæve sig — , Rivtange mod
N., Mulen mod N. 0., Gøtenæs, Mjovenæs og Næbbet mod 0., Østnæs
mod S. og Raktange mod S. V. Øen hæver sig jævnt mod N., hvor hele
Øgruppens højeste Punkt ligger, Slattaratinde (Slættaratindur), 2810 F., 882
M. ; af andre Højdepunkter nævnes Rødefjæld (Rey<5afelli), 2439 F., 766
M., og Sandfjæld, 2411 F., 757 M.; mod S. er Østnæs 405 F., 127 M.
Af Arealet er 9,41 □ Km., 3,3 pCt., opdyrket.
Folketallet i Syslet var 1/2 1901 3483 (1801: 1214, 1840: 1774,
1860: 2220, 1890: 3008). Det udgør eet Præstegæld, som omfatter
7 Sogne: Næs og Gate, een Kommune, Sjov, en egen Kommune, Fuglefjord,
Andefjord og Funding, alle 3 een Kommune, samt Ejde, en egen Kommune.
Syslet har i alt 1070,95 Skattemarker.
Næs Sogn, Øens sydøstl. Halvø, mod V. begrænset af Skaale Fjord,
mod N. af Gøte Sogn.
Befolkningen, »/a 1901 : 672 (1801: 192, 1840: 310, 1860: 387, 1890: 554),
boede i 111 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 217 af
Jordbr., 266 af Fiskeri, 10 af Skibsf., 97 af Haandværk, 21 af Handel, 26 af andre
Erhv., og 6 nod offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 315 Stkr. Hornkv. og 4349
Faar. Skattemarker i alt: 200,17 (gi. Skyldsætn.: 101 M.).
I Sognet Bygderne: Næs — med Gaarden Torkilshøj (Torkilsheyggjur) —
med Kirke, noget over 1 Mil N. N. 0. for Thorshavn, og Præstegaard
(Præsten er f. T. tillige Provst for Færøerne) ; Tofte (Toftir) — med Gaarden
Høj — med Skole med Lærerbolig og Fyr (fast Vinkelfyr, FL Højde 41
F., Lysvidden 3 Mil; vises fra et hvidt rundt Taarn, 22 F. højt); Sallnæs;
Østerø Syssel. — Næs og Gøte Sogne.
865
Saltangeraa (Hei5arnar) ; Glibre (Glivrar) med Skole ; Solmunde/jord (Sol-
mundarfjøråur) med Skole; Skibenæs (Skipanes), hvoraf Halvdelen i Gøte
Sogn ; Lamhauge (Lamba) ; Ridevig (Rituvik) med Skole ; Avevig (ÆSuvfk).
Kirken er opf. 1843 af Træ og har senere faaet Skifertag. Altertavlen (Christus
i Getsemane, Kopi efter Jalabert) er malet 1869 af V. Tornøe. Sølvkalken er skænket
1694 af Præsten Jak. Christensen Klinte m. fl. I Sakristiet et Epitafium, opsat 1774
af Præsten Andr. Djurhuus over hans to Hustruer Hedevig Anneke, f. Hammershaimb,
og Anne Margr., f. Lund.
I Lamhauge har der været en Kirke, som nedlagdes efter Reformationen.
Solmunde fjord anlagdes ifl. Sagnet af Brødrene Skegge og Solmundur, Sønner af
Trond Thorolfssen og Oluf Thorsteinsdatter, Datter af den skotske Konge Thorstein
den Røde. Solmundur styrtede Skeggi, der som den ældste havde Gaarden, ned af
en Klippe, Skeggjanøv, hvorfor han maatte gaa i Landflygtighed. Skeggi blev Stam-
fader til Gøteskeggerne i Gøte.
TH.I903. En-er fi.
Næs Kirke og Præstegaard.
Gøte Sogn, Anneks til Næs, ligger N- for dette, 0. for Skaale Fjord.
Befolkningen, »/« 1901: 380 (1801: 151, 1840: 217, 1860: 267, 1890: 329),
boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomh., 1 16 af Jordbr.,
186 af Fiskeri, 31 af Haandværk, 20 af Handel, 22 af andre Erhv., og 4 nød offtl.
Underst. Kreaturhold 1898: 38 Heste, 155 Sikr. Hornkv., 3094 Faar og 1 Ged.
Skattemarker i alt: 128,75 (gi. Skyldsætn. : 69 M. 2 G.).
I Sognet Bygden Gøte langs det inderste af Gøtevig, delt i Nordre-
gøte, Gøtegjov (Gøtugjogv) og Sydregøte, med Kirke i Nordregøte, henved
3 Mil N. N. 0. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig i Gøtegjov. Skibe-
næs, se under Næs Sogn.
Kirken er opf. 1833 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær, senere noget for-
størret og ombygget.
Kirken, som tidligere skal have ligget i Sydregøte, var, saadan som den først
opbyggedes, den næstældste paa Øerne; den opførtes ifl. Sagnet af Trond, efter at
han var bleven kristnet af Sigmund Brestesson.
Trap: Danmark, *. Udg. V. 55
866
Færø Amt.
Sjov Sogn, Anneks til Næs, ligger paa den sydvestl. Halvø mellem
Skaale Fjord og Sundene.
Befolkningen, */« 1901: 496 (1801:223, 1840: 350, 1860: 420, 1890: 492),
boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomh. , 172 af
Jordbrug, 215 af Fiskeri, 67 af Haandværk, 7 af Handel, 21 af andre Erhv., og
6 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 12 Heste, 217 Stkr. Hornkvæg og 4366
Faar. Skattemarker i alt: 180,62 (gi. Skyldsætn. : 110 M. 2 G.).
I Sognet Bygderne: Sir ænder, ved Skaale Fjord (Kongshavn) — med
Bylingerne Sjov (vi5 Sjogv), Seblende (Sevlendi) og Gjerdum (GerSar) osv. —
med Kirke, c. 23/4 Mil N. N. 0. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig;
Skaale (Skåli), med Skole og Ophalingsbedding, og Skaalebotn, ligeledes ved
Skaale Fjord; Selletræ (Sellåtur) med Skole og Moskernæs (Morskranes),
begge ved Vestkysten. Selletræ er Tingsted for Østerø Syssel.
Næs Kirkes Indre.
Kirken er opf. 1834 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. — I Selletræ har
været en Kirke, der nedlagdes efter Reformationen. — V. for Skaalebotn ligger
en Høj Kurlendingaheyggjur, hvori efter Sagnet 3 Mand fra et kurlandsk Skib, som
vare flygtede i Land, bleve jordede efter at være skudte som Desertører.
Fuglefjord Sogn, Anneks til Næs, ligger paa Østkysten omkring Fugle-
fjord og Andefjord.
Befolkningen, »/, 1901: 681 (1801: 213, 1840: 259, 1860: 293, 1890:
497), boede i 109 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virksomhed,
135 af Jordbr., 400 af Fiskeri, 43 af Haandværk, 51 af Handel, 35 af andre Erhv.,
og 12 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 4 Heste, 186 Stkr. Hornkv., 2604
Faar og 2 Geder. Skattemarker i alt: 152,03 (gi. Skyldsætn.: 64 M. 8 G.).
I Sognet Bygderne: Fuglefjord, ved det inderste af Fjorden, med
Kirke, c. 3^2 Mil N. for Thorshavn. Skole med Lærerbolig, Bolig for
Øster© Syssel. — Sjov, Fuglefjord, Andefjord, Funding og Ejde Sogne. 867
Sysselmanden for Østerø Syssel samt god Havn (den bedste Ankerplads
paa Øerne næst Vestmanhavns); Lervig med Skole, ved Lervig Fjord; Helhr
(Hellur).
Kirken er opf. 1871 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. — I Lervig har
der været en Kirke, der nedlagdes efter Reformationen; der skal endnu ses Spor
af den. Nu skal der opføres en ny Kirke i Lervig.
Andefjord Sogn, Anneks til Næs, ligger paa Østkysten ved Andefjord
og Funding Fjord.
Befolkningen, lj2 1901: 342 (1801: 134, 1840: 197, 1860: 268, 1890: 330),
boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virksomh., 105 af
Jordbr., 170 af Fiskeri, 36 af Haandværk, 19 af Handel, 6 af andre Erhv., og 1 nød
offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 118 Stkr. Hornkvæg og 2441 Faar. Skatte-
marker i alt: 129,68 (gi. Skyldsætn. : 62 M. 4 G.).
I Sognet Bygderne: Andefjord (Oyndarfjøråur) med Kirke, c. 4 Mil
N. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig; Eldevig (Elduvik), ved Fun-
ding Fjord, med Skole; Nybygden Fundingsbotn (Funningsbotnur).
Kirken er opf. .1838 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen (Christus
i Getsemane) er malet 1839. — Ved Andefjord ses Tomten af en ganske lille Kirke
(„4 Skridt i Bredden, 14 i Længden").
Ved Andefjord Bygd ligger Gaarden Garshodn (GarSshorn), der er tillagt Provste-
embedet. Chr. III doterede den til Mogens Hejnesens Fader Hejne Havreki, Øernes
første Provst (se S. 846). Præsten Hans Rasmussen ansøgte 1646 forgæves om at faa
denne Gaard mageskiftet med Kirkebø Gaard paa Sydstrømø; den samme Ansøgning
blev derimod 1660 bevilget Lucas Debes, men Chrf. Gabel fik det forpurret.
Ved Andefjord nærved Kysten ligger i Havet en stor Rokkest en (rinkusteinur),
der rager c. 10 F. over Vandet og er c. 25 F. lang og henved 20 F. bred; den er
i stadig Bevægelse ved Søgangen.
Funding Sogn, Anneks til Næs, ligger paa Øens Nordøstspids.
Befolkningen, */« 1901: 336 (1801: 136, 1840: 185, 1860: 252, 1890: 305),
boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomhed, 67 af
Jordbr., 220 af Fiskeri, 9 af Haandværk, 24 af Handel, 8 af andre Erhv., og 1 nød
offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 4 Heste, 81 Stkr. Hornkvæg og 2642 Faar.
S katte mark er i alt: 125,26 (gi. Skyldsætn.: 30 M.).
I Sognet Bygderne: Funding (Funningur), ved Funding Fjord, med
Kirke, c. 4*/2 Mil N. N. V. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig ; Gjov
(Gjogv) med Skole. Nær ved Bunden af Funding Fjord er Hvalfanger-
station (opr. 1901).
Kirken er opf. 1847 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær.
Ejde Sogn, Anneks til Næs, ligger langs Nordvestkysten af Øen.
Befolkningen, */2 1901: 576 (1801: 165, 1840: 256, 1860: 333, 1890: 501),
boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed., 94
af Jordbr., 365 af Fiskeri, 14 af Skibsf., 36 af Haandværk, 37 af Handel, 25 af
andre Erhv., og 4 nød offtl. Underst. Kreatur hold 1898: 8 Heste, 124 Stkr.
Hornkvæg og 3636 Faar. Skattemarker i alt: 154,44 (gi. Skyldsætn.: 65 M.).
I Sognet Bygderne: Ejde (Ei5) med Kirke, c. 5 Mil N. N. V. for
Thorshavn, Skole med Lærerbolig og flere Købmandsforretninger; Lysaa
(Ljåså) ; Svinaaer (Svinåir) ; Nordskaale (Nordskåli) med Skole ; Øre (Oyri).
Kirken, den næststørste paa Øerne, er opf. 1880-81 i romansk Stil af tilhugne
Basaltsten (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg); Skifertag og Taarn af Sten (de andre Sten-
kirker paa Øerne have Taarne af Træ). Opsats paa Alteret med forgyldt Krucifiks;
55*
868 Færø Amt.
Lysestager og Klokke skænk, af Frimurere i Kbh.; Døbefonten, af Sten, er tilhug-
gen af Stenhugger Joh. Petersen af Mygledal. I Kirken en Model af Skibet „Den
norske Love", som har tilhørt Thorshavns Kirke.
Norderø Syssel.
Norderø Syssel bestaar af de 6 Norderøer (Nor5uroyggjar) Viderø, Fuglø,
Svinø, Bor dø, Kunø og Kalsø, tiis. 4,3726 □ Mil, 220,77 □ Km.
Viderø (Vedø; færøsk: Viaoy) er 0,7448 Q Mil, 41,01 D Km., fra S. 0.
til N. 0. c. 2 Mil, fra V. til 0. paa det bredeste Sted c. 3/4 Mil. Mod
V. skilles den ved Kvannesund fra Bordø, mod S. 0. ved Svinø Fjord
fra Svinø. Paa Østkysten skærer Vedvig ind. Mod N. ender Øen i det
bratte Fjæld Enniberg (se S. 828), Øernes nordligste Punkt; uden for den
ligge flere Drangar, deribl. en, der er c. 408 F., 128 M. Øen er meget
høj; det højeste Punkt, Villin ged als fjæld, 2689 F., 844 M., ligger paa
Nordspidsen; andre høje Punkter ere Malinsfjæld, 2393 F., 751 M., midt
paa Øen, og Myrnafjæld, 2189 F., 687 M., noget sydligere. Af Øen er
kun 0,72 Q] Km. (1,8 pCt.) opdyrket.
Fuglø (Fugloy), den mindste og nordøstligste af Norderøerne, er O,2030 □
Mil, ll,18DKm., henved 3/4 Mil fra N. til S. og fra V. til 0. Mod S.
skilles den ved Fuglø Fjord fra Svinø. Paa Nordøstkysten ligger Skarsvig
(Skar5svfk). Nordpunktet er Nordberg; ved Østkysten staar den fritstaaende
Klippe Bispen, 142 F., 45 M. Øens højeste Punkt er Klubben, 19 76 F.,
620 M.; den er i det Indre temmelig jævn. Dens Navn kommer vistnok af
dens Rigdom paa Fuglebjærge. Af Arealet er 0,30 F) Km. (2,7 pCt.) opdyrket.
Svinø (Svinoy) er 0,4967 □ Mil, 27,35 □ Km. ; den ligger noget S. V.
for Fuglø, skilt fra denne ved Fuglø Fjord. Fra S. V. til N. 0. er den
noget over 1 Mil, fra V. til 0. højst 3/4 Mil. Den høje 0 er ved en Dal-
sænkning, der gaar fra Svinø Vig paa Østkysten mod V., og som kun er
c. 103 F., 34 M., over Havet, skilt i to Dele; højeste Punkt, Havnelinde,
1869 F., 587 M., ligger paa den sydlige Del; paa den nordl. naar Kilde-
fjæld (Keldufjall) til 1472 F., 462 M. Af Arealet er 0,37 Km. (1,4 pCt.)
opdyrket.
Bordø (Boråoy), den største af Norderøerne, er 1 ,7235 D Mil, 94,90
] Km. Den skilles mod 0. som ovenfor nævnt fra Viderø ved Kvan-
nesund, mod V. fra Kunø og Kalsø ved Haraldsund og Kalsø Fjord.
Den er henved 3 Mil fra S. til N., Bredden er højst c. P/4 Mil. Mod N.
ender den i Mulen (højeste Punkt 1711 F., 537 M.) ; mod S. forgrener
den sig i 3 Halvøer, som adskilles ved Bordø Vig og Arnefjord, og som
Norderø Syssel. — Viderø Sogn. 869
fra Havet se ud som 3 selvstændige Øer. Fra Bordø Vig gaar mod N. V.
en smal Dalsænkning (5 7 F., 18 M., over Havet) ud til Bugten Vaagen ved
Vestkysten, hvor Klaksvig ligger. I øvrigt har Øen næsten overalt bratte
Fjældkyster. Højeste Punkt paa Øen, Lokke, 2405 F., 7 55 M., ligger omtr.
paa Midten. Af Arealet er 1,51 □ Km. (1,6 pCt.) opdyrket.
Kunø (Kunoy) er 0,6440 □ Mil, 35,46 □ Km., skilt mod 0. fra Bordø
ved Haraldsund, mod V. fra Kalsø ved Kalsø Fjord. Den er c. 2 Mil fra
S. S. 0. til N. N. V., c. */2 Mil bred. Øen er en stor Klippeblok, kun med
en dybere Sænkning paa Midten. Højeste Punkt er Nordenden, Kunø
Nakke, 2613 F., 820 M., noget sydligere V. for Skard findes et Punkt paa
2626 F., 824 M. Af Arealet er 0,45 □ Km. (1,3 pCt.) opdyrket.
Kalsø (Kallsoy) er 0,5606 □ Mil, 30,87 □ Km., skilt mod 0. fra Kunø
ved Kalsø Fjord, mod V. fra Østerø ved Djupene og Lervig Fjord. Den
lange, smalle 0 er fra S. 0. til N. V. over 21/2 Mil, medens det bredeste
Sted ikke er 1/2 Mil. Øen er høj, særlig mod V., hvor den næsten helt
er utilgængelig, men mod 0. skraaner den jævnt ned til Kysten, hvor der
findes flere dybt indskaarne Dale. Højeste Punkt er Næs tinde, 2508 F.,
787 M., nær ved Nordpynten, Karle?i (Kailur); i den sydligste Del ligger
det næsthøjeste Punkt, Blankeskaalefjæld (Botnstindur), 2365 F., 742 M.
Af Arealet er 0,64 □ Km. (25l pCt.) opdyrket.
Folketallet i Syslet var 1/2 1901 1786 (1801: 645, 1840: 913,
1860: 1034, 1890: 1528). Det udgør eet Præstegæld, som bestaar
af 7 Sogne — alle dannende een Kommune — , et paa hver 0 undtagen
Kalsø, der har to (Mygledal og Husum). Syslet har i alt 666,80 Skatte-
marker.
Viderø Sogn bestaar af Øen Viderø og noget af Bordøs Østkyst.
Befolkningen, i/2 1901: 410 (1801: 163, 1840: 202, 1860: 215, 1890: 297),
boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh. , 108
af Jordbrug, 222 af Fiskeri, 10 af Haandværk, 23 af Handel, 27 af andre Erhv.,
og 7 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 148 Stkr. Hornkv. og 3066 Faar.
S kat te marker i alt: 150,37 (gi. Skyldsætn. : 64 M.).
I Sognet Bygderne: Vider ejde (Vi5arei5), paa Vestkysten — med By-
lingen Østvig (EiSisvik) paa Østkysten — , r med Kirke, c. 5 lj2 Mil N. N. 0.
for Thorshavn, Præstegaard (Onegjerde, Onager5i) og Skole med Lærer-
bolig ; Kvannesund, paa Sydvestkysten ; Nordtofte ; Deble (Depil) ; Nord-
deble med Skole og Hvalfangerstation (opr. 1898); Mule (de 4 sidste
Bygder paa Bordøs Østkyst).
Kirken er opf. 1892 af Sten med Skifertag (Bygmester Joh. Petersen af Myg-
ledal). Altertavlen (Hyrderne hos Maria med Barnet) er en Kopi efter et florentinsk
Maleri. Den engl. Regering har skænket Kalk og Disk med Bakke og Vinkande med
Bakke, alt af massivt Sølv; paa Kanden staar: „Presented by the British Government
to the congregation of Viderø in acknowledgement of the charity and hospitality
shown to the crew of the British brig Marwood, wrecked on the Færøe Islands Jan-
870 Færo Amt.
uary 1847''. Paa Foden af et i Kirken værende Trækrucifiks staar: Thomas Koppen
1551 (en hamburgsk Købmand, som 1533 fik Eneret paa Handelen paa Øerne). —
Da Jonas Jonasson var Præst, 1688-1700, blev Kirken ødelagt af Havets Brænding.
Kvannesund blev i Beg. af 19. Aarh. ødelagt af Fjældskred; navnlig blev Ind-
marken og nogle af Husene stærkt medtagne.
Fugle Sogn, Annneks til Viderø, bestaar af Øen Fuglø.
Befolkningen, J/2 1901 : 146 (1801: 58, 1840: 74, 1860: 106, 1890: 145),
boede i 28 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 75 af Jord-
brug, 40 af Fiskeri, 12 af Haandværk og 11 af andre Erhv. Kreaturhold 1898:
57 Stkr. Hornkv. og 1124 Faar. Skattemarker i alt: 57,24 (gi. Skyldsætn. : 47 M.).
I Sognet Bygderne: Hattervig (Hattarvik) med Kirke, c. 6 Mil N. 0.
for Thorshavn, og Kirke (Kirkja) med Skole, begge paa Sydkysten.
Kirken er opf. 1899 af Sten med Tag af Bølgeblik (Bygmester P. C. Johannesen
af Thorshavn). Paa Alteret et Krucifiks skænket af Degn Elias Petersen. — Kirke
har Navn af, at Kirken tidligere har ligget der.
Svinø Sogn, Anneks til Viderø, bestaar af Øen Svinø.
Befolkningen, % 1901: 165 (1801: 47, 1840: 72, 1860: 90, 1890: 124), boede
i 29 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 28 af Jordbr., 109
af Fiskeri, 13 af Haandværk, 9 af Handel, 3 af andre Erhv., og 1 nød offtl. Underst.
Kreaturhold 1898: 61 Stkr. Hornkv. og 1425 Faar. Skattemarker i alt: 54,61
(gi. Skyldsætn. : 32 M. A G.).
I Sognet Bygden Svinø paa Østkysten, med Kirke, over 5 Mil N. 0.
for Thorshavn, og Skole.
Kirken er opf. 1878 af Sten med Skifertag (Bygmester: Joh. Petersen af Myg-
ledal). Altertavlen, Jesus hos Martha og Maria, er en Kopi efter Dorph; Sten-
døbefonten er tilhugget af Tømmermand Poul Hansen af Svinø.
Vaag Sogn, Anneks til Viderø, bestaar af det meste af Øen Bordø
(se under Viderø Sogn).
Befolkningen, */« 1901: 647 (1801: 158, 1840: 244, 1860: 285, 1890: 534),
boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 259 af
Jordbr., 164 af Fiskeri, 20 af Skibsfart, 84 af Haandværk, 48 af Handel, 42 af andre
Erhv., og 1 nød offtl. Underst. Kreatur hold 1898: 135 Heste, 3176 Faar og 2
Geder. Skattemarker i alt: 166,58 (gi. Skyldsætn.: 136 M. 6 Sk.).
I Sognet Bygderne: Vaag (Vågur, noråur i Vågi) mellem Bugten Vaag
og Bordø Vig — med By Ungerne Gjerdum (Ger5ar), Biskops tø (Biskups-
stø5), Upsalon (Uppsalir) og Mørkenøre (Myrkjanoyri) — med Kirke, c. 31/2
Mil N. 0. for Thorshavn, Skole med Lærerbolig og flere Købmandsforretn. ;
Klaksvig, Ny bygd ved Bugten Vaagen og sammenvokset med Vaag Bygd,
med Distriktslægebolig, Sygehus (opf. 1898 for private Midler), Bolig for
Sysselmanden, Købmandsforretn. og Postekspedition; Aaerne (Anirnar ; By-
ling), Strond og Skaaletofte, alle 3 ved Vestkysten; Nordøre (Oyri) ved
Bordø Vig; Arnefjord (Årnafjøråur). Ved Vestkysten ved Lervig Fjord ligger
Folkehøjskolen Fagrelid (aabnet 28/u 1900).
Kirken er opf. 1866 af Træ med Skifertag. Altertavlen (Jesus i Emaus) er Kopi
efter C. Bloch.
Præsten skal tidligere have haft Bolig i Gjerdum. Denne Gaard er 3 Gange øde-
lagt af Sneskred, 1680, 1740 og 1760, alle tre Gange 12. Marts; nu er den flyttet
længere fra Fj ældet.
Paa Bordø er der ved Udgravning fundet Ruiner af en af de saakaldte Islæn-
dingetofter, af hvilke der findes flere paa Øerne, og hvor Islænderne siges at have
overvintret paa deres Rejser til og fra Norge; der fandtes bl. a. en velbevaret Røg-
stue med Arnested og Bænke.
Norderø Syssel. — Fugle, Svine, Vaag, Kunø, Mygledal og Husum S. 871
Kunø Sogn, Anneks til Viderø, bestaar af Kunø.
Befolkningen, V2 1901: 176 (1801: 94, 1840: 143, 1860: 148, 1890: 176),
boede i 31 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomh., 59 at
Jordbr., 93 af Fiskeri, 4 af Haandværk, 7 af Handel, 10 af andre Erhv., og 2 nød
offentl. Underst. Kreatur hold 1898: 79 Stkr. Hornkv. og 2211 Faar. Skatte-
marker i alt: 94.14 (gi. Skyldsætn. : 64 M. 8 G.).
I Sognet Bygderne: Kunø med Kirke, c. 4!/2 N. N. 0. for Thorshavn,
og Skole ; Haraldsund og Skard, begge paa Østkysten.
Kirken er opf. 1867 af Træ med Tag af Bølgeblik. Altertavlen er et Maleri:
Korsfæstelsen.
Mygledal Sogn, Anneks til Viderø, udgør den nordl. Del af Kalsø.
Befolkningen, \ 1901: 115 (1801: 57, 1840: 87, 1860: 93, 1890: 118),
boede i 15 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 1 levede af immat. Virksomh., 82
af Jordbrug, 14 af Fiskeri, 11 af Haandværk, 6 af andre Erhv., og 1 nød offtl.
Underst. Kreaturhold 1898: 54 Stkr. Hornkv. og 1397 Faar. Skatte marker
i alt: 69,03 (gi. Skyldsætn.: 40 M. 14 G.).
I Sognet Bygderne: Mygledal (Miklidalur), med Kirke, c. 5 Mil N. N. 0.
for Thorshavn, og Skole, og Troldenæs (Trøllanes), begge paa Østkysten.
Kirken, der ved Foden er fast med Fjældet, er opf. 1859 af Sten med Skifertag.
Ved Mygledal skal efter Traditionen have staaet et Slag mellem Færinger og
Nordmænd, som vare sendte til Øerne for at indkræve Skat, og som havde øvet
Vold.
Husum Sogn, Anneks til Viderø, udgør den sydl. Del af Kalsø.
Befolkningen, */, 1901: 127 (1801: 68, 1840: 91, 1860: 97, 1890: 134), boede
i 25 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 20 af Jordbr., 82 af
Fiskeri, 15 af Haandværk, 3 af Handel, 5 af andre Erhv. Kreaturhold 1898: 54
Stkr, Hornkv. og 1 565 Faar. Skattemarkerialt: 64,93 (gi. Skyldsætn. : 40 M. 1 2 G.).
I Sognet Bygderne: Husum (Husar) med Kirke, c. 4 Mil N. N. 0. for
Thorshavn, og Skole, og Sydredal (Sydridalur) med Skole, begge paa Øst-
kysten. Noget S. for Sydredal er Kalsø Fyr (fast Vinkelfyr, FL Højde
38 F., Lysvidden indtil 23/4 Mil; vises fra et hvidt, rundt Taarn, 21 F.
højt).
Kirken er opf. 1862 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen (Ned-
tagelsen af Korset) er en Kopi efter Rotermund, malet 1865 af V. Tornøe.
Paa Vestkysten af Øen laa før Bygden Blankeskaale, der i Beg. af 19. Aarh. øde-
lagdes ved Sneskred, hvorefter Beboerne flyttede til Sydredal.
Vaagø Syssel.
Vaagø Syssel, det vestligste af Syslerne, bestaar af Øerne Vaagø og
Myggenæs, tiis. 3,4123 □ Mil, 187,89 □ Km., samt Holmene Tindholm og
Gaasholm ved Vaagø og Myggenæsholm ved Myggenæs.
Vaagø (Vågar, Vågoy) er 3,2256 □ Mil, 17 7,61 □ Km. Den skilles mod
0. fra Strømø ved Vestmannasund og fra Kolter ved Vaagø Fjord, mod
V. fra Myggenæs ved Myggenæs Fjord. Fra Pynten Slettenæs mod N. til
den 465 F., 148 M., høje Pynt Trællenypen mod S. er der c. 2 Mil, fra
872 Færo Amt.
Pynten Barid mod N. N. V. til Pynten Stakken mod 0. S. 0. er der c. 3
Mil. Kysterne ere uregelmæssige. Paa Sydøstkysten gaar en større Bugt
ind, som forgrener sig i to mindre, Sandevaag og Midvaag \ paa Vest-
kysten er den dybe Sørvaag Fjord. Øen er i det hele høj, dog mod 0.
med runde, jævnt skraanende Former, mod V. og især mod N. V. med høje,
vilde Klippepartier; her ligger det højeste Punkt, Odnafjæld (Årnafjall), 2299
F., 722 M. ; Malinstinde, 2177 F., 683 M., ligger paa Østsiden. Mange
Steder ved Kysterne findes smukke Basaltformationer, Skær og fritstaaende
Klipper (drangar), ofte af betydelig Højde. Ved Sydøstpynten uden for
Stakken hæver sig den ranke, fritstaaende Spids Troldkonefingeren (af Kron-
prins Frederik under hans Besøg 1844 kaldet „Kongespiret", hvilket Navn
endnu høres), c. 997 F., 313 M. Paa Øen findes Øgruppens største Indsø
Sørvaags Vand (se S. 828), nordligere en noget mindre Sø, Fjældvandet
(Fjallavatn). Af Arealet er 3,18 □ Km. (1,8 pCt.) opdyrket. Af de to Holme,
Gaasholm (207 F., 65 M.) og lindholm (835 F., 262 M.) har navnlig
den sidste takkede, spidse Former. Den skilles fra Vaagø ved det for sine
Drangar bekendte Dragasund (udt. Dræjasund).
Myggenæs (Mykjunes; egentlig Møgenæs) er 0,1867 □ Mil, 10, 28 □ Km.
Den er fra 0. til V. henved 1 Mil, men meget smal fra N. til S. Dens
højeste Punkt, Knug (Knukur), er 1784 F., 560 M. Kysterne ere vildt for-
revne med smukke Basaltdannelser og meget vanskelig tilgængelige, saa at
Beboerne i Uger kunne være afskaarne fra al Forbindelse med de andre
Øer ; navnlig er Besejlingen af Myggenæs Fjord meget vanskelig. Af Are-
alet er 0,46 □ Km. (4,5 pCt.) opdyrket. Ved en smal Kløft er Øen mod
V. skilt fra Myggenæshohn (højeste Punkt: 424 F., 133 M.), der er om-
given af Klipper og Rev. Den afgiver, ligesom de to Holme ved Vaagø,
udmærket Græsning for Faarene og Kvæget. Okserne leve her i 3 a 4
Aar baade Sommer og Vinter og blive saa fede, at -deres Kød er berømt
for sin Velsmag.
Folketallet i Syslet var lj% 1901: 1428 (1801: 482, 1840: 694,
1860: 829, 1890: 1306). Det udgør eet Præstegæld med 5 Sogne
(alle een Kommune), hvoraf de 4 paa Vaagø, det ene paa Myggenæs. Syslet
har i alt 446,83 Skattemarker.
Midvaag Sogn ligger paa den sydl. Del af Vaagø.
Befolkningen, */2 1901: 412 (1801: 145, 1840: 229, 1860: 246, 1890: 374),
boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 140 af Jord-
brug, 147 af Fiskeri, 17 af Skibsf., 39 af Haandværk, 37 af Handel, 10 af andre
Erhv., og 5 ned offtl. Underst. Kreatur hold 1898: 49 Heste, 167 Stkr. Hornkv.
og 2684 Faar. Skattemarker i alt: 123,95 (gi. Skyldsætn.: 48 M ).
I Sognet Bygden Midvaag (Mi5vågur) — med Bylingerne Huse (i
Husi), Kalveli (Kålvah'5), Ryg (Ryggur), Kirker (vi'5 Kirk;å) og Erikstof te
Vaagø Syssel. — Midvaag, Sandevaag og Sørvaag Sogne. 873
(Eirikstoftir) — med Kirke, c. 23/4 Mil V. N. V. for Thorshavn. Præste-
gaarden Jensegjærde (Andsiåugeråi) og Skole med Lærerbolig.
Kirken, opf. 1836, men helt ombygget 1895, er af Træ med Tag af Næver og
Grønsvær. Altertavlen (Korsfæstelsen) er malet af Fru Lutzen og skænk, af Præsten
Engelsted (Rammen bekostet af Menigheden). Lysekrone, skænket af islandsk Køb-
mand J. Benedictsen (f 1842) i taknemmelig Erkendelse af med Familie at være
bleven reddet af Havsnød.
Præstegaarden Jensegjærde (Navnet er en Fordrejelse af Ansidegjærde; Præstegaards-
jorden kaldtes „anside", fordi den laa paa den anden Side af Vaagen) er opf. 1844, efter
at den tidligere Gaard var brændt 15/12 1839. — Kronprins Frederik (Fr. VII) over-
værede 29/6 1844 et Drab paa 243 Hvaler i Midvaag (Maleri af Fr. Th. Kloss).
Sandevaag Sogn, Anneks til Midvaag, ligger paa Vaagøs Østkyst.
Befolkningen, »/, 1901: 349 (1801: 110, 1840: 151, 1860: 193, 1890: 295),
boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomhed, 104 af
Jordbr., 218 af Fiskeri, 1 af Skibsf., 1 af Haandværk, 10 af Handel, 12 af andre
Erhv., og 1 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 53 Heste, 121 Stkr. Hornkv.
og 3744 Faar. Skattemarker i alt: lll,38 (gi. Skyldsætn.: 48 M.).
I Sognet Bygderne: Sandevaag (Sandavågur) — med Bylingerne Giljums-
næs (Giljanes) og Stegaard — med Kirke, over 2 Mil V. N. V. for Thors-
havn, Skole og Bolig for Sysselmanden ; Slettenæs, paa Øens Nordspids.
Kirken er opf. 1863 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen (Hyr-
derne hos Jesubarnet) er skænk, af Overretssagfører Th. Thomsen. — Svabo for-
tæller, at Kirken er flyttet paa Grund af Havets Brænding.
Stegaard (Steig) i Sandevaag Bygd var Lagmandens Embedsgaard fra 1555 til
Embedets Ophævelse 1816 (se S. 840).
Sørvaag Sogn, Anneks til Midvaag, ligger paa den sydvestl. Del af
Øen. Til Sognet høre lindholm og Gaasholm (ubeboede).
Befolkningen, % 1901: 426(1801: 86, 1840: 140, 1860: 191, 1890: 366), boede
73 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr.,
238 af Fiskeri, 35 af Haandværk, 19 af Handel, 9 af andre Erhv., og 2 nød offtl.
Underst. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 112 Stkr. Hornkv., 2411 Faar og 3 Geder.
Skattemarker i alt: 80,63 (gi. Skyldsætn.: 48 M.).
I Sognet Bygden Sørvaag (Sørvågur), ved det inderste af Sørvaag
Fjord og Storaa, med Kirke, c. 33/4 Mil V. N. V. for Thorshavn, og Skole
med Lærerbolig. Ved Sydkysten af Sørvaag Fjord ligger Hvalfangerstationen
Sælvig (Selvik), opr. 190K
Kirken er opf. paa ny 1886 ai Træ med Tag af Næver og Grønsvær, efter at
den ældre Kirke var omblæst og knust Natten 7.-8. Jan. 1886. Altertavlen er
et Maleri: „Hvo som fornedrer sig som dette Barn".
Ved Tindholm ligger Eriksskæret (Eiriksbo5i), om hvilket fortælles flg. Sagn.
Brødrene Simon og Erik, som ejede al Jorden til Bø, bleve uenige om denne Jord.
Da Simon engang lagde til Land efter at have været ude at fiske, vilde Erik, at
han skulde følge med til Lagmanden, for at de kunde faa Rede paa Arven; men
paa Vejen huggede Erik Hovedet af ham, da han havde lagt sig ned for at drikke
af en Bæk. Erik besøgte saa sin gifte Søster i Midvaag, og da hun spurgte, hvad
Del af Jorden Simon havde faaet, og Erik havde svaret, den nærmest ved Kirken,
forstod Søsteren, at Simon var dræbt, og bad sin Mand hævne hans Død. Da
denne forfulgte Erik ned til Stranden, var denne lige stødt fra Land ; han kastede
sin Okse efter Erik, men traf kun Kanten af Baaden. Erik roede nu til Bispen i
Kirkebø, og han lovede ham Tilgivelse for Drabet, hvis han gav gode Bøder og en
Okse aarl. til Bispen. Dette lod Bispen indskære paa en Kæp, som Erik fik med, da
han rejste hjem. Da han var kommen i det døde Vand inden for Tindholm, tog
han Kæppen frem for at læse Runeindskriften, men han glemte at takke Gud for
sin Redning eller bede om Tilgivelse for Drabet; Dønningen rejste sig fra Grunden,
874 Fære Amt.
bred paa et blindt Skær, og Baaden kæntrede og trak Erik til Bunds. Liget drev op
ved den Aas Udløb, hvor han havde dræbt Broderen; det holdt endnu Kæppen
i Haanden.
Bø Sogn, Anneks til Midvaag, udgør den nordvestl. Del af Vaagø.
Befolkningen, */i 1901: 98 (1801: 66, 1840: 77, 1860: 99, 1890: 119), boede
i 16Gaarde og Huse; Erhverv: 69 levede af Jordbrug, 18 af Fiskeri, 9 af Haand-
værk, 1 af Handel og 1 af andet Erhv. Kreaturhold 1898: 26 Heste, 78 Stkr.
Hornkv. og 1717 Faar. Skattemarker i alt: 64,22 (gi. Skyldsætn.: 36 M.).
I Sognet Bygderne: Bø (Bøur), ved Nordkysten af Sørvaag Fjord,
med Kirke, c. 4 Mil V. N. V. for Thorshavn; Gaasedal (Gåsadalur); Ny-
bygden Vigum (Vikum).
Kirken er opf. 1865 af Træ med Skifertag. Altertavlen er et Maleri (den kors-
fæstede).
Det er især paa den bratte Fjældvæg mellem Bø og Gaasedal, at der findes
smukke Basaltformationer. — Gaasedal siges fejlagtig at have Navn af den S. 859
nævnte Kvinde Gasa.
Myggenæs Sogn, Anneks til Midvaag, bestaar af Øen Myggenæs med
Myggenæsholm.
Befolkningen, */s 1901: 143 (1801: 75, 1840: 97, 1860: 100, 1890: 152),
boede i 29 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 65 af Jordbr.,
69 af Fiskeri, 1 af Haandværk og 6 af Handel. Kreaturhold 1898: 8 Heste, 78
Stkr. Hornkv. og 1702 Faar. Skattemarker i alt: 66,65 (gi. Skyldsætn.: 40 M.).
I Sognet Bygden Myggenæs, paa Øens Vestkyst, med Kirke, c. 61/2
Mil V. N. V. for Thorshavn, og Skole.
Kirken er opf. 1877 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. — En Kirke paa
Øen nedlagdes efter Reformationen.
Sagnet fortæller, at Myggenæs har været en flydende 0. En Fisker, der havde
Komøg med sig til at kaste paa Hvalerne for at skræmme dem fra Fiskepladsen,
saa en 0 stige frem af Taagen og kastede Møget paa et Næs af den, hvorved den
straks blev fast; deraf dens Navn. Sagnet fortæller ogsaa, at der i gamle Dage var
Skove paa Øen. Da en Mand fra Øen, som kom til Olaf den Hellige, blev spurgt,
om der voksede Skove der, og han svarede nej af Frygt for Skattepaalæg, sagde
Kongen: „Saa vorde det, som du siger, det vende op, som nu vender ned". Og
fra den Tid forvandledes alle Træerne til Basaltstøtter. Det er denne „forstenede
Skov", som er bleven sammenlignet med Fingalshulen paa Staffa ; de lodret staaende
Basaltsøjler ere 150-180 F. høje; det hele ligner et Kæmpeorgel værk.
Myggenæsholm siges at være det eneste Sted paa Øerne, hvor Sulen eller Tosse-
fuglen tager Ophold; den kommer i Slutn. af Jan. og holder til her til Mortensdags-
tider.
Sande Syssel.
Sandø Syssel bestaar af Sandø, Skuø og Store Dimon, tiis. 2,2653 O
Mil, 124,74DKm.
Sandø (Sandoy) er 2,0358 □ Mil, 1 12,10 □ Km., c. 3 Mil lang fra N. V.
til S. 0. og paa det bredeste Sted fra V. til 0. c. l3/4 Mil. Mod N.
skilles den fra Hestø og Strømø ved den brede Skopenfjord, mod S. V.
Vaagø Syssel. — Bø og Myggenæs Sogne. — Sandø Syssel. — Sand Sogn. 87 5
fra Skuø ved Skuø Fjord. Nordsiden er ved det smalle Høddasund (Høv-
das skilt fra Troldhoved. Paa Vestkysten er det fremspringende Punkt
Salthoved, inden for hvilket noget østligere Sandsvaag skærer ind; lige
overfor paa Østkysten ligger Forbjærget Skaalhoved (Skålhøddi ; se S. 850),
som skiller de to smaa Bugter Skaalevig og Husevig\ Øens Sydpunkt er
Dalsnypen. Øen danner nærmest et stort Højdeplateau uden særlig frem-
rædende Fjælde; det højeste Punkt, Tindur, 1525 F., 479 M., ligger om-
trent paa Midten af Øen. Ved en Sænkning, der gaar fra Sandsvaag mod
N. N. V. , og hvori der ligger flere smaa Søer , deribl. Sandsvand (den
største , c. 1/4 Mil lang og 1/8 Mil bred), deles Øen i en større østl. og
en mindre vestl. Del. Sandø er en meget smuk 0, i hvis Natur en herlig
Forening af det vilde og det smilende, det alvorlige og det milde, det
golde og det frugtbare viser sig paa en meget ejendommelig Maade, siger
P. A. Holm i sin Beskrivelse. Der findes frodige Marker og Enge med
rigt Blomsterflor, saaledes navnlig Bøen ved Sand, hvor Jordbunden er
sandblandet; i det hele er der mere Slettedannelse end paa de andre Øer.
Paa den anden Side findes der ogsaa smukke, vilde Klippeformer, om end
Fjældene, som paa de andre sydl. Øer, ere en Del lavere. Af Arealet er
3,69 □ Km- (3>3 PCt-) opdyrket.
Skuø (Skuvoy), V. for Sandø, er 0,1814 □ Mil, 9,99 □ Km., c. 3/4 Mil
lang og 3/8 Mil bred. Nordvestpynten er T6rarenni\ det højeste Punkt
Knug (Knukur) er 1250 F., 393 M. Navnet kommer af Fuglen Skugvur
(„den store Kjove"), af hvilke der tidligere fandtes mange paa Øen. Af
Arealet er 0,31 □ Km. (3?1 pCt.) opdyrket.
Store Dimon (Dimun), c. 1 Mil S. V. for Sandøs Sydpynt, er 0,0481
□ Mil, 2,65 □ Km., dannende en Firkant, der kun mod N. løber spidst til,
næppe 1/2 Mil fra N. V. til S. 0. Det er en høj (højeste Punkt: Høgoy,
1262 F., 396 M.), vanskelig tilgængelig 0; oppe paa Fjældmarken er
der gode Græsgange. Af Arealet er 0,12 □ Km. (4,5 pCt.) opdyrket.
Folketallet i Syslet var 1/2 1901: 1196 (1801: 466, 1840: 577,
1860: 728, 1890: 993). Det udgør eet Præstegæld, delt i 5 Sogne
(alle een Kommune), af hvilke de 3 paa Sandø, medens Skuø og St. Dimon
udgøre hver eet. Syslet har i alt 367,82 Skattemarker.
Sand Sogn udgør den nordvestl. Del af Sandø, begrænset mod S. af
Skaalevig og Husevig Sogne.
Befolkningen, l/2 1901: 644 (1801: 168, 1840: 253, 1860: 323, 1890: 526),
boede i 116 Gaarde og Huse: Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 195 af
Jordbrug, 320 af Fiskeri, 44 af Haandværk , 37 af Handel, 30 af andre Erhv., og
5 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 65 Heste, 163 Stkr. Hornkv., 5068 Faar
og 17 Geder. Skaitemarker i alt: 135,71 (gi. Skyldsætn. : 96 M. 12 G.).
I Sognet Bygderne: Sand (med Bylingen 7rødum, TraQir), ved Sands-
876 Fær© Amt.
vaag og Søen Sandsvand, med Kirke, c. 23/4 Mil S. S. V. for Thorshavn,
Præstegaarden Todnæs (Torvnes) , Skole med Lærerbolig, Bolig for Syssel-
manden og den i Syslet praktiserende Læge; Skopen (Skopun), paa Nord-
kysten, hvorfra den alm. Forbindelse med de nordl. Øer foregaar, med Filial-
kirke og Skole (den mærkelige Klippedannelse ved den lille Indvig Sodngjov
ved Skopen, se Bill. S. 829).
Kirken er opf. 1839 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen er
en Kopi af Leonardo da Vincis Nadvere. — Filialkirken i Skopen er opf. 1897
af Sten med Tag af Bølgeblik.
Præsten Clemen Laugesen Follerup, f 1688, kom efterhaanden til at eje stort
Jordegods omkring paa Sandø (tiis. 47 Mark Jord) og drev en stor Bedrift i Todnæs
Præstegaard, idet han laante Penge ud mod Pant i Jord, som han tog i Betaling,
naar Skyldneren ikke kunde opfylde sine Forpligtelser, ligesom han tog svage Men-
nesker og Krøblinge i Huset til sig, mod at han arvede, hvad de efterlod sig.
Skaalevig Sogn, Anneks til Sand, ligger paa Sandøs Østside, begrænset
mod N. af Sand, mod S. af Husevig Sogn.
Befolkningen, */« 1901: 181 (1801: 107, 1840: 117, 1860: 138, 1890: 147),
boede i 33 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed, 155 ai
Jordbr., 6 af Fiskeri, 1 af Haandværk, 9 af Handel, 7 af andre Erhverv, og 2 nød
offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 39 Heste, 100 Stkr. Hornkvæg og 3210 Faar.
Skat te marker i alt: 69,74 (gi. Skyldsætn.: 42 M.).
I Sognet Bygden Skaalevig med Kirke, c. 23/4 Mil S. for Thorshavn,
og Skole med Lærerbolig.
Kirken er opf. 1891 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen
(Nadveren) er skænket af Kongsbonden Jakob Joesen og Hustru.
Husevig Sogn, Anneks til Sand, ligger paa Sandøs sydlige Del, be-
grænset mod N. af Skaalevig og Sand Sogne.
Befolkningen, J/2 1901 : 238 (1801: 121> 1840: 132> 1860: 189> 1890: 198)>
boede i 43 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 165 af Jordbr.,
42 af Fiskeri, 6 af Haandværk, 17 af Handel, 5 af andre Erhv. , og 1 nød offtl.
Underst. Kreaturhold 1898: 30 Heste, 1 1 6 Stkr. Hornkv. og 3193 Faar. Skatte-
marker i alt: 87,24 (gi. Skyldsætn.: 66 M.).
I Sognet Bygderne: Husevig med Kirke, c. 3 Mil S. for Thorshavn,
og Skole med Lærerbolig; Dal med Skole (begge Bygder paa Østkysten);
Skarvenæs, paa Vestkysten.
Kirken er opf. 1863 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen, Nad-
veren, er en Kopi efter Leon. da Vinci. — Ved Huse-vig findes Spor af et Kapel,
ligesom Tomter af Gaarde (som ved Kornedal paa Nolsø). — Husevig Bygd skal være
bleven helt øde under den sorte Død og genopbygget af en Normand „Nevur".
Skuø Sogn, Anneks til Sand, bestaar af Skuø.
Befolkningen, J/2 1901 : 116 (1801: 57> 1840: 56' 1860: 64> 1890: 104)>
boede i 24 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed, 63 af
Jordbr., 39 af Fiskeri, 2 af Handel, 9 af andre Erhverv, og 2 nod offtl. Underst.
Kreaturhold 1898: 52 Stkr. Hornkv., 986 Faar og 2 Geder. Skattemarker i
alt: 44,41 (gi. Skyldsætn.: 60 M.).
I Sognet Bygden Skuø, paa Østkysten, med Kirke, c. 33/4 Mil S. S. V.
for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig.
Kirken er opf. 1852 delvis af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. Alter-
tavlen er et Basrelief: Christus velsigner Børnene.
Ved Bygden vises Tomten af den Bolig, hvor Sigmund Brestesson levede med
Sandø Syssel. — Skaalevig, Husevig, Skuø og Dimon Sogne. 87
sin Familie, samt hans Grav og Resterne af Færingernes første Kirke, opf. af Sigmund
999, hvor Olaf Trygvesons Hirdpræst Tangbrand døbte Folket og underviste det.
Dimon Sogn, Anneks til Sand, bestaar af Store Dimon.
Befolkningen, x/2 1901: 17, boede i 1 Gaard og udgjorde een Husstand, der
levede af Jordbr. (2 nød offtl. Underst.). Kreaturhold: 2 Heste, 38 Køer og 774
Faar. Skattemarker i alt: 30,72 (gi. Skyldsætn.: 13 M.)
Paa Øen ligger Kirken, og kun een Gaard.
Den lille Kirke (12 Al. lang, 6 Al. bred) er opf. 1873 af Grønsvær og Sten med
indv. Beklædning af Træ. Altertavlen (Vandr, til Emaus) er malet af Svend Rønne.
Præsten kommer kun 2 Gange om Sommeren til Øen for at holde Altergang; ellers
læser Bonden selv en Prædiken op i Kirken. Om Vinteren kan ofte i lange Tider ingen
Baad nærme sig Øen paa Grund af den stærke Brænding. Paa Vestsiden ved en lille Vig
kan man lande; herfra gaar man langs Stranden rundt til Sydkysten, hvor der er Op-
gang ad en brat Fjeldvej, ad hvilken man maa arbejde sig op ved Hjælp af Ind-
hug i Fjældet eller ved Kroge, der sidde i Klippevæggen; øverst oppe i Kleivin,
som Klippevejen kaldes, er der hugget Trappetrin; efter Opstigningen har man flere
Dage „Dimonknæ", som det kaldes. I Sommeren 1874 styrtede Præsten Jensen ved Ned-
stigningen og slog sig ihjel ; nogle Aar før var Bonden kommen af Dage paa samme
Maade, da man var i Færd med at hejse en Ko ned; thi alle Varer, Kvæg og Faar
maa hejses op og ned. Oppe paa Fjældmarken er der frodige Græsmarker næsten
over det hele, der frugtbargøres ved den rigelige Fuglegødning. Bonden er som
en lille Konge paa Øen, og der gaar mange Fortællinger om, hvorledes han i
ældre Tider har trodset Øvrigheden. Navnet Dimon antages at være af keltisk Op-
rindelse og skal betyde de to Koller eller Aaser (St. og Lille D.).
Litt.: J. F. Rønne, Store D., i „Museumu 1892 II.
Syderø Syssel.
Syderø Syssel bestaar af Øerne Syderø og Lille Dimon, tiis. c. 3,0298
O Mil, 166,83 Q Km., samt Holmene Kvanholm, Tjaldevigsholm, Hovs-
holm og Baglaholm, alle ved Syderøs Østkyst, og Sumbøholm ved dens
Sydvestkyst, samt Klippen Munken (se S. 826).
Syderø (SuSuroy) er 3,0149 □ Mil, 166,01 □ Km., mod N. 0. skilt fra
Store og Lille Dimon ved Syderø Fjord. Øen er c. 4x/4 Mil lang fra
Nordspidsen Ørnenypen (som er c. 3 Mil fjærnet fra Sandøs Sydspids) til
Sydspidsen Rødekam (Reyåikambur) , medens den største Bredde er c.
IV4 Mil fra Præstefjælds Affald ved Vestkysten til Frodebønypen mod 0.
Kystformen er meget uregelmæssig og forreven, men medens Vestkysten er
utilgængelig, da Fjældene her falde brat af med flere Partier af betydelig Højde,
som Bejnesvørda (Beinisvør5i), 1463 F., 469 M., er Østkysten rig paa Ind-
skæringer, som ind i Øen fortsættes i jævnt opadgaaende Dale, der paa flere
Steder naa nær ud til Vestsiden, og med terrasseformige Affald inderst inde,
saa at Øen deles i flere Afsnit. Af disse Indskæringer nævnes fra N. til
S. : Kvalvig, Kvalbø Fjord, Trangisvaag Fjord, Hove Bugt og Vaag Fjord,
878 Færo Amt.
der atter mod S. afsætter Lopra Fjord. I øvrigt have Fjældene her som
paa de andre sydlige Øer et mere afrundet Præg, om end der ogsaa her
findes sønderrevne Klippepartier ; højeste Punkter ere: Gluggerne (Gluggarnir),
1942 F., 610 M., og Bor gær knappur, 1829 F., 574 M. Ved de ovenfor
omtalte dybe Indsnit fremtræder det i øvrigt mere tydeligt end andetsteds
i Øgruppen, at den er et Brudstykke af en stor, tidligere sammenhængende
plutonisk Dannelse, ligesom det ses, at Syderø har strakt sig længere mod
N. eller N. N. 0. Baade Dalenes Form og de forekommende Kullags bratte
Afskæring tyde tillige paa, at store Dele af Øens Vestside maa være for-
svunden i en forholdsvis sen Periode. Om Kullejerne er der talt S. 826.
Af Arealet er 6,78 □ Km. (4,x pCt.) opdyrket.
Lille Dimon, c. l1^ Mil 0. S. 0. for Syderøs Nordspids, er 0,0149 [J
Mil, 0,82 □ Km. Øen, der er rund og har Form af en noget sammensunken
Høstak, indtil 1317 F., 414 M., høj, er ubeboet og helt uopdyrket.
Folketallet i Syslet var 72 1901: 3079 (1801: 781, 1840: 1104,
1860: 1441, 1890: 2511). Det udgør eet Præstegæld med 6 Sogne:
Kvalbø og Frodebø , hver en egen Kommune, samt Famien , Porkere,
Vaag og Sumbø, de 4 sidste een Kommune. Syslet har i alt 600,18
Skattemarker.
Kvalbø Sogn bestaar af den nordl. Del af Syderø, Lille Dimon og
Kvanholm.
Befolkningen V2 1901: 610 (1801: 202, 1840: 254, 1860: 306, 1890: 518),
boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 230 af
Jordbr., 276 af Fiskeri, 44 af Haandværk, 26 af Handel, 18 af andre Erhverv, og
2 ned offtl. Underst. Kreatur hold 1898: 50 Heste, 185 Stkr. Hornkv. og 4655
Faar. Skatte marker i alt: 138,79 (gi. Skyldsætn.: 97 M. 2 G.).
I Sognet Bygderne: Kvalbø (Hvalbøur), ved det inderste af Kvalbø
Fjord, med et Ejde ud til Havet V. for Øen, hvorved Fiskeriet meget
lettes — med Bylingen Næs Kvalbø — , med Kirke, c. 6^2 Mil S. S. V.
for Thorshavn , Præstegaarden Lejre (Leirar) og Skole med Lærerbolig ;
Kvalvig (Hvalvik) med Skole.
Kirken, som tidligere har ligget andensteds og blev ombygget 1802, er opf. 1859
efter Tegn. af Arkitekt J. H. Nebelong af Træ med Sokkel af Sten og Skifertag.
Altertavlen er en Kopi efter Leon. da Vincis Nadvere; desuden et forgyldt Alter-
kors. Den engl. Regering har skænket Kirken to Sæt Kalk og Disk af Selv, fordi
Beboerne af Kvalbø bjærgede og begravede Ligene af Besætningen paa Damptraw-
leren St. Bernard, der strandede nær ved Kvalbø Okt. 1901. — Paa Kirkegaarden
Ligsten over Præsten Jak. Christensen Klintes Hustru Karen Christensdatter, f 1 660.
Kvalbø er en Forvanskning af Hvalbø, et Navn, den sandsynligvis har faaet af
Næbbehvalen (Deglingen), som for alene eller i alt Fald overvejende fangedes her.
— I Nærheden af Næs- Kvalbø ligger paa den sydl. Side af Kvalbø Fjord Klippe-
spalten Kaaregjov (Kåragjogv) hvorover Vejen gaar fra Kvalbø til de sydl. Bygder.
Oven over Kaaregjov staa de 4 „Sigmunds steinar"- ■, der efter Sagnet skulle være baarne
nede fra Dalen op gennem Kaaregjov af Sigmund Brestesson, Thorer Bejnersson, Ejnar
Sudring og Eldjarn Kambhøtt. — Uden for Kvalbø ses en Plads, hvor Jorden har
Syderø Syssel. — Kvalbø og Frodebø Sogne. 879
været jævnet til Agerland. Efter Sagnet har her (ligesom paa et lign. Sted ved
Hove mod S.) boet Vestmænd eller Irere, for Normændene kom til Øen.
Syder© har som den sydligste og mest afsidesliggende ø særlig været udsat for
Sørøverangreb, og Kvalbø nævnes flere Gange som Genstand for Overfald. Saa-
ledes kom i Sommeren 1629 3 tyrkiske Sørøverskibe til Kvalbø Fjord, men de to
strandede, og Sagnet fortæller, at over 300 Lig dreve i Land og jordedes paa
Gjørda Sand, hvor nogle Tuer endnu kaldes „Tyrkegravene" og nogle Sten „Tyrke-
stenene". Præstegaarden Lejre blev 2 Gange plyndret af Kapere, medens Jak.
Christensen Klinte var Præst (1656 — 79).
De S. 827 nævnte Kullag findes særlig i dette Sogn og da navnlig i Præste-
fjæld ved Vestkysten. Kulgruberne dreves tidligere dels for Statens egen Regning
(om et Forsøg paa at udnytte Kullene i 1626 se N. Andersen, Færøerne S. 30),
dels bortforpagtedes de til Beboerne i Kvalbø , som fornemmelig maa søge deres
Brændsel her, da der kun er ubetydeligt Tørveskær. Nu har (som nævnt S. 827)
et engl. -fransk Selskab erhvervet Eneret til Kulbrydning i Kvalbø ligesom andre
Steder paa Øen; men Beboerne have dog indtil videre Ret til at bryde Kul til
Husbrug.
Lille Dimon er ubeboet og besøges kun, naar der skal fanges Fugle, paa hvilke
den er meget rig, eller naar Faarene skulle indfanges til Uldplukning eller til Slagt-
ning. Øen havde tidligere en egen Art sortuldede Faar (maaske en Blanding af
Faar og Geder), som vare helt vilde og ofte ikke kunde fanges levende, men maatte
skydes; nu ere de helt udryddede (et udstoppet Eksemplar findes i Zool. Mus. i
Kbh.). — Sognet tilhørte tidligere Staten, men blev solgt ifl. Lov af 12/2 1852.
Frodebø Sogn, Anneks til Kvalbø, mod N. skilt fra dette ved Fjæld-
skraaningen Mannagjov, og beliggende paa begge Sider af Trangisvaag
Fjord, mod V. ogsaa naaende ud til Havet, mod S. begrænset af Famien
og Porkere Sogne. Til Sognet hører Tjaldevigsholm.
Befolkningen,1^ 1901 : 933 (1801: 121, 1840: 210, 1860: 338, 1890: 650),
boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 af levede immat. Virksomh., 202 af Jordbr.,
287 af Fiskeri, 75 af Skibsfart, 216 afHaandværk, 89 af Handel, 40 af andre Erhv.,
og 11 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 7 Heste, 153 Stkr. Hornkv., 4564
Faar og 1 Svin. S kat te marker i alt: 1 1 2,60 (gi. Skyldsætn.: 60 M.).
I Sognet Bygderne: Trangisvaag (Trongisvågur) — under hvilket Navn
officielt ogsaa inddrages Nybygden Tværaa (Tvøroyri) og Bylingen Hvide-
næs— , omkring det inderste af Trangisvaag Fjord, med Kirke, c. 63/4 MilS.S.V.
for Thorshavn, Skole (af tilhugne Sten) med Lærerbolig, Bolig for Sysselmanden
og Distriktslægen, Tingsted for Syderø Syssel, Sygehus (opr. 1903 for private
Midler), Detentionslokale, Handelsetablissementer, Bagerier, Kulværksdrift, Fyr
(to røde, faste Ledefyr ; Bagfyret — FL Højde: 47 F., Lysvidden 21/2 Mil —
vises fra et 24 F. højt Jærnstativ, Forfyret — Fl. Højde: 20 F., Lysvidden
21l2 Mil — fra et hvidt, rundt Fyrhus, 20 F. højt), Ophalingsbedding
med Skibsværft , Rederier og Postekspedition ; Frodebø (Fro5bøur) , ved
den nordl. Side af Indløbet til Trangisvaag Fjord ; Ørdevig (Øravik), med
Skole, og Punthavn, ligge ved Fjordens Sydside. Ved Fjordens Sydside
Galgetange Fyr (Ledefyr; Bagfyret — Fl. Højde: 70 F., Lysvidden 31/4
Mil — vises fra et hvidt, rundt Taarn 20 F. højt, Forfyret — Fl. Højde:
45 F., Lysvidden 3 Mil — fra en hvid, firkantet Bygning, 10 F.).
Kirken i Tværaa, der flyttedes hertil i 1856 fra Frodebø, hvor den var bleven
opf. 1840, er af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen, Nadveren, er
malet og skænket af Frk. K. v. Post. — Der tænkes paa at opføre en ny Kirke, da
den nuv. er for lille.
Tværaa var tidligere kun Udmark til Frodebø Bygd, men bebyggedes i 1836, da
Regeringen her oprettede en Filial af Hovedudsalgsstedet i Thorshavn (se S. 847).
Nu er den Øernes vigtigste Handelsplads næst Thorshavn. — Fra 1656 var der i
880
Færø Amt.
kort Tid et Udsalgssted paa Syderø, sandsynligvis i Trangisvaag. — I Punthavn
havde Hanseaterne tidligere haft en Krambod, der ødelagdes af Sørøvere, og af hvilken
endnu ses Spor. — Det er i Nærheden af Trangisvaag, at det ovfr. nævnte Selskab
har paabegyndt Udgravningen af Kul.
Sagnet vil vide, at Frodebø er den ældste Bygd paa Øerne, idet Kong Frode, efter
at have erobret noget af Irland, paa Hjemrejsen til Danmark blev forslaaet mod N.
til de den Gang ukendte Øer. Efter at hans Skibe i flere Dage havde drevet om
ved Øen i tyk Taage, fik man Øje paa Forbjærget Frodebønypen og landede noget
sydligere, hvor en Klippespalte (Gjov) fører op. Kongen var den første, som steg
i Land. En Del af de Køer og Faar, han havde med paa Skibene, lod han bringe
derop og byggede en Gaard, å Ladi, som endnu findes, og Stedet kaldtes Frodebø.
Han efterlod en Del af de Folk, han havde med sig fra Irland, og vendte næste Aar
tilbage fra Danmark med flere Folk og mange Faar.
Tinget, som først i den sidste Tid er flyttet til Tværaa, holdtes tidligere i Ørdevig.
I Oldtiden holdtes det der i en lille rund Dal, „Tingstuen", kun 40 Skridt lang og
Tværaa.
16 Skridt bred, indesluttet af Basaltklipper, hvor Naturen selv havde anvist de ting-
søgende deres Pladser opad Fjeldskraaningerne, medens Lagmanden og Lagrets-
mændene havde Plads i Bunden af Dalen.
Famien Sogn, Anneks til Kvalbø, er det eneste, som kun ligger paa
Øens Vestside, indesluttet af Frodebø, Porkere og Vaag Sogne. I den nordl.
Del findes nogle Kullejer.
Befolkningen, V2 1901: 130 (1801:48,1840: 70, 1860: 75, 1890: 116), boede
i 21 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 59 af Jordbr., 29
af Fiskeri, 19 af Handel, 14 af andre Erhv., og 2 nød offtl. Underst. Kreatur-
hold 1898: 4 Heste, 46 Stkr. Hornkv. og 1372 Faar. Skattemarker i alt: 45,14
(gi. Skyldsætn.: 24 M.).
I Sognet Bygden Famien (Fåmjin), ved Vestkysten, med Kirke, c. 7 !/4
Mil S. S. V. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig.
Syder© Syssel. — Frodebø, Famien, Porkere og Vaag Sogne.
881
Kirken er opf. 1875 af Sten med Skifertag (Bygmester: Gudbrandur Sigurdsson
af Tværaa). Altertavlen er et Maleri: Jesu Daab; paa Alteret en af Distriktslæge
Lund skænket Christusfigur af Gibs.
Famien skal i gamle Dage have heddet Vestervig. Sagnet lader det nuv. Navn
komme af et Rov af to franske Kvinder fra et Skib; det tilbageblevne Mandskab
raabte efter dem: „femmes" (!).
Porkere Sogn, Anneks til Kvalbø, ligger ved Hov Bugt og Vaag
Fjord, omgivet mod N. af Frodebø og Famien, mod S. af Vaag Sogn. I
Sognet er et ubenyttet Kulleje (Kulhøjen, 1318 F. 414 M.). Til Sognet
hører Hovsholm.
Befolkningen, l\% 1901: 472 (1801: 161, 1840: 217, 1860: 250, 1890: 415),
boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virkomhed, 108 af
Jordbr., 280 af Fiskeri, 5 af Skibsfart, 32 af Haandværk, 29 af Handel, 11 af andre
Erhv., og 2 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 2 Heste, 153 Stkr. Hornkv.
og 2914 Faar. Skattemarker i alt: 124,67 (gi. Skyldsætn.: 72 M. 12 G.).
Vaag Kirke.
I Sognet Bygderne: Porkere (Porkeri), ved den nordl. Side af Ind-
løbet til Vaag Fjord — med Bylingen Næs — , med Kirke, hen ved 8 Mil
S. S. V. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig; Hove (Hov, i Hovi) ved
Hove Bugt, med Skole.
Kirken er opf. 1847 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen er et
Maleri: Christus i Getsemane. To Lysekroner, skænkede af Mandskabet paa to
Fiskerskibe, der reddedes i Havsnød.
I Hove paavises Hafgrims Gaard og Grav. — I Oldtiden har der i Hove i Nær-
heden af Tiiannahelgafjæld staaet et Gudehus, som baade var Fristed og Tingsted.
Senere opførtes en Kirke paa dets Sted ; den nedlagdes efter Reformationen, men
der er endnu Spor af Kirkegaarden.
Porkere her maaske oprindl. heddet Purkgerdi, af „purka", Svin, og „gerdi",
Indelukke.
Vaag Sogn, Anneks til Kvalbø, ligger omkring Vaag Fjord , omgivet
mod N. af Porkere og Famien, mod S. af Sumbø Sogn.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 56
882 Færø Amt.
Befolkningen, i/8 1901: 507 (1801: 101, 1840: 138, 1860: 198, 1890: 416),
boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 99 afJordbr.,
250 af Fiskeri, 22 af Skibsf., 50 af Haandværk, 57 af Handel og 23 af andre Erhv.
Kreaturhold 1898: 106 Stkr. Hornkv. og 2222 Faar. Skattemarker i alt: 86,44
(gi. Skyldsætn.: 49 M. 11 G.).
I Sognet Bygden Vaag (Vågur, su5ur i Vågi) , ved det Inderste af
Vaag Fjord med Bylingen Marknør e (Marknoyri) — , med Kirke, c. 8 Mil
S. S. V. for Thorshavn, Skole (af tilhugne Sten) med Lærerbolig, Handels-
etablissementer, Bagerier og Rederier. Mod V. gaar et Ejde ud til Havet,
hvilket meget letter Fiskeriet; en makadamiseret Vej fører derhen.
Kirken er opf. 1862 af Tommer med Tag af Næver og Grønsvær. For Gaver,
der ere skænkede Kirken, som altid har haft Ry for at være den helligste paa Øerne,
i Anledn. af Sygdom, Barselseng, Havsnød og lign., blev Altertavlen. Christus ta-
lende til Menigheden, anskaffet 1864. Orgelet er skænket 1872 af Købmd. J. Dahl
i Vaag. Langs Væggene paa Konsoller staa Thorvaldsens Christus og Apostle, en
Slags Votivfigurer, skænkede af Folk, der have været i Havsnød. — Bygdens ældste
Kirke skal efter Sagnet være kommen drivende fra Norge, tilhuggen og færdig lige
til at opstilles, idet en Frue fra Norge, som havde været i Havsnød, havde lovet at
bygge en Kirke, og den lod hun kaste i Havet med Bøn om, at den maatte komme
hen, hvor den behøvedes. Tre Gaver fulgte med: en Sten, der kunde læge alle
Sygdomme (en Bonde, der ansaa det for Trolddom, kastede den i Havet), en Mes-
singlysekrone og en lille Altertavle med Malerier af Christus og Madonna.
Sumbø Sogn, Anneks til Kvalbø, udgør den sydl. Del af Øen, be-
grænset mod N. af Vaag Sogn. Til Sognet høre Baglaholm og Sumbø-
holm samt Munken (Sunnbiar-steinur).
Befolkningen, »/2 1901: 427 (1801: 148, 1840: 215, 1860: 274, 1890: 396),
boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 63 af Jordbr.,
241 af Fiskeri, 5 af Skibsf., 77 af Haandværk, 11 af Handel, 15 af andre Erhv..
og 8 nød offtl. Underst. Kreatur hold 1898: 19 Heste, 83 Stkr. Hornkv. og
3204 Faar. Skattemarker i alt: 92,54 (gi. Skyldsætn.: 64 M.).
I Sognet Bygderne: Sumbø (Sumba, Sunnbøur), ved Sydvestkysten —
med Bylingen Hør g — , med Kirke, over 9 Mil S. for Thorshavn, og
Skole med Lærerbolig; Vigerbirge (Vikarbirge) ; Øgrum (Akrar); Lopra med
Hvalfangerstation, opr. 1901.
Kirken er opf. 1887 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen,
Christus i Getsemane, er malet 1896 af Svend Rønne, skænket af Snedker Andr.
Jensen af Sumbø, som har lavet Rammen. — Der er to Kirkegaarde, hvoraf den
nyere er indviet 1859.
Ved Vigerbirge skal have staaet en Kirke, hvis Menighed uddøde under den
sorte Død. — Paa Øens Sydspids ved Akraberg ses Spor af Volde og Opdyrkning ;
Sagnet fortæller, at der har boet Frisere der, som drev Sørøveri, men for største
Delen bortreves under den sorte Død.
Paa Gaarden Ladengaard (Ladangardur) i Sumbø, boede en Slægt, der ned-
stammede fra Regin i Hørg, og som spiller en meget stor Rolle i de færøske Sagn.
Supplement
til Bind II-V
(sluttet i November 1903).
II. Bind.
Frederiksborg Amt. S. 4, L. 12 f. n. Ifl. Lov af 19/3 1893 ere de
3 Sogne jurisdiktionelt henlagte til Voldborg Herred.
S. 5, L. 9. Storm, 1. Sterm.
Helsingør. — S. 7. St. Olai Kirketaarn („Helsingørs Jomfru"), der
blæste ned 1737, fik efter Nedstyrtningen et firsidet , tilspidset Tag ;
1823 forhøjedes dets Mure med 8 AL, og det fik et fladt Tag; 1897 fik
Taarnet et nyt Spir (Arkitekt: Storck). — S. 7, L. 1 f. n. Fr. II, læs III. —
S. 9, L. 7. Prædikestolen er vel fra Fr. II's Tid, men Himlen og Her-
merne ere i Barokstil (Farverne opfriskede 1736). L. 16. 16. Aarh., læs
17. — St. Marie Kirke. S. 13, L. 3. Om den gamle Altertavle se
Fr. Beckett, Altertavler, S. 147 flg. Paa Kirkegaarden er 1902 afsløret
et Mindesmærke (5 Al. høi Granitsten) for Provst O. K. Bertelsen, f 1902. —
Klosteret (Hospitalet), S. 16, er paa Statens Bekostning under Restau-
ration siden 1901 (Arkitekt: Storck). — S. 17. Paa Hj. af Tvedes Vej og
Murergade er opf. et Missionshus, tillige Ungdoms- og Soldaterhjem, ind-
viet 13/10 1902. — S. 18. Latin- og Realskolens nye Bygning indviedes
u/9 1897; den gamle Banegaard har Kommunen atter solgt. En ny tek-
nisk Skolebygning er indrettet 1901 paa søndre Strandvej ved Til- og
Ombygning af den tidligere „Skydebane" (Arkitekt: Gnudtzmann). —
Fattighuset, S. 18, L. 12 f. n. „Bogstaverne P. B. H.", læs P. B. M. —
Marienlyst, S. 23. En Broncestalue „Hamlet" (af Frk. Nielsine Pedersen)
er afsl/ 1901. — H.'s Telefonselskab, S. 26, er 1896 købt af Kbhs.
Telefonselsk. — Kystbanen, S. 27, aabnedes 2/8 1897.
Byens Hist. S. 29, L. 1. Sortebrødreklosteret er sandsynligvis stiftet 1425 af
Erik af Pommern (paa et Generalkapitel i Bonn 1426 blev det anerkendt af Domini-
kanerordenen). Chrf. af Bayerns Gavebrev af 1441 tyder dog paa, at det først da
ret er kommet i Gang. — IH. var der ogsaa et St. Knuds Gilde. — S. 30, L. 31.
Christian IV, læs Prins Christian. — S. 32. Til Litt. tilføj: Isak Mouritsen, Helsingora
illustrata carmina heroica, 1561; O. Lund, Smaabilleder fra H. 1800-50, Kbh. 1900.
Kronborg. S. 32, L. 15 f. n. Diskow, læs Dirkow. L. 5 f. n. Af Kro-
gens Lensmænd udgaar Albr. Bydelsbak og tilføjes Morten Jensen Gyrsting
1445. — S. 36, L. 9 f. n. Det var paa Søjlen midt i Bassinet, at de
mange Figurer, ordnede i 4 Afdelinger, fandtes; Fontænen er rekonstrueret
56*
884 Supplement.
efter de gamle Motiver af Arkitekt C. Brummer og Billedhugger Th. Bærentzen
(se 111. Tidende 7/5 1899). L. 5 f. n. S. 17, læs 19.
S. 40. Litt. tilføj : % R. Friis, i Bidr. t. d. Kunsthist, Hæfte III (1896). S. 161 og 359 flg.
Hillerød. S. 41. Paa Raadhuseter 189 7 ophængt et Bill. af Amtmd.,
Baron Wedell- Wedellsborg, malet af O. Bache. — S. 43. Et Folkebiblio-
tek, skænk, af Frk. Overskou, aabnedes i 1900. — S. 45. En Bank for H.
og Omegn er opr. 29/4 1898. Forlængelsen af H.-Gribskov Banen til
Gilleleje aabnedes 14/5 1896, H.- Frederiksværk Banen 30/5 1897. Sandvig-
gaard købtes i 1800 af General Huth og kaldtes da Huthenborg\ efter
Generalmajor Classens Død rejste Huth her en Mindestøtte for ham.
Frederikssund. S. 47, L. 3. 0° 3', læs 0° 30'. — Udesundby Kirke
med tilh. Tiende blev 1899 skænk. Byen af Partikulier Agerlin. — S. 48.
Borgerskolen har 1903 faaet en ny Bygning (røde Murst., to Stokv.) i
Frederiksborggade. S. for Byen er anlagt 20/8 1896 Lystanlægget Kalv øen. —
S. 49. Alderdomsasylet er opf. 1886.
Lynge-Kronborg Herred. S. 52. Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv.
Undersøgelser, af Magn. Petersen og V. Boye, 1884.
Tikjøb Sogn. S. 52, L. 15 f. n. Kro udgaar.
S. 53, L. 2 f. n. Kirken i Egebæksvang, i romansk Stil (Arkit. : Knudsen), ind-
viedes 8/8 1897 — S. 54. Blandt Høvedsmænd paa Gurre tilføj: Peder Truelsen 1417.
Hornbæk og Hellebæk Sogne. S. 56. Lodseriet i Hornbæk er
nedlagt 1900; tilføj: Postkontor.
S. 57. Hellebæk Kapel er en Fløj af det Schimmelmannske Fideikommis' Palais,
indrettet 1796.
Asminderød Sogn. S. 58. I Fredensborg By er 1902 opf. Typogra-
fernes Brystsygesanatorium. Asylet har 1896 faaet en ny Bygning.
S. 60. Paa Asminderød Kirkegaard ere ogsaa begr. Generallieuten. W. F. L.
Kaufmann, f 1892, og Koncertmester E. Helsted, f 1900. — Humlebæk Kirkes Kor
med Altertavlen brændte 19/12 1898, 22/10 1899 blev Kirken atter indviet, med en af
Dorph malet Altertavle. — S. 65. I Fredensborg Slotshave, er der 1903 rejst Minde-
støtter for Chr. IX's Dronning Louise (Marmorsøjle med Urne) og for den russiske
Kejser Alexander III (Granitsokkel med Buste, af Frk. Nielsine Pedersen). — S. 66.
Litt. om Fredensborg: V. Seeger, Fredensborg og dens Seværdigheder, Kbh. 1896. —
Ved Sletten nævnes 1492 et Helligkorskapel.
Grønholt Sogn. S. 67. Den store Klokke i Kirken er fra 1471.
Karlebo Sogn. S. 68. Ved Brønsholmsdal er en Kirke opført;
Orgelet er i 1900 skænket af Konferensrd. Heide.
Blovstrød Sogn. S. 69. Skovriderboligen Dæmpegaard er solgt ifl.
Lov af 24/4 1903, og der er fra 1865 kun eet Hørsholms Distrikt.
Birkerød Sogn, S. 70. Ubberødgaard (c. 34 Td. Ld.) er skænk. 1903
til Foreningen til Opr. af Landbrugskolonier for fattige Børn.
Hørsholm. S. 72, L. 3 f. n. Gaarde, læs Grunde. — S. 74. Byen har
1902 faaet Gas- og Vandværk. L. 1 f. n. privat Pigeskole udgaar. — S.
7 5 L. 5 f. n. Fredhjem, læs Fredhejm.
S. 76, L. 5. 1377, 1. 1379.
Holbo Herred S. 79. Litt.: Indberetn. om antikv. Undersøgelser, af J. B. Løffler,
1885-86.
Esbønderup Sogn. S. 80. Ved Dronningemølle er der anl. et Tegl-
værk, 1897 overgaaet til Aktieselsk. „Dronningmølles Teglværker".
Esrom Kloster. S. 81, L. 9. Mecklenburg, læs Pommern. — S. 82. Litt.: J.
B. Løffler, Esrom Kl., Kbh. 1897. E. Reumert, Grib Skov, et Stykke dansk Natur
Kbh. 1897.
Nøddebo Sogn. S. 83. Om Alterskabet se Fr. Beckett, Altertavler, S. 155 flg.
Søborg Sogn. S. 84, L. 22 f. n. Frijsenborg, læs Frijsenvang. — Ved
II. Bind. 885
Nakkehoved er 1898 opf. et nyt Fyrtaarn, 70 F. højt, paa en 80 F. høj
Skrænt.
S. 85, L. 9. Johan, læs Johannes. — S. 87. I Søborg har der været et St. Ger-
truds Gilde (nævnt 1341) og et St. Knuds Gilde.
Gilleleje Sogn. S. 88. Gilleleje Baadehavn (6 F. dyb) led meget
ved Stormen 25-26 Dec. 1902.
Helsinge Sogn. S. 90, L. 27. Postkontor og Telegrafst. ere flyttede
til Stationen paa Kagerup- Helsinge Banen, der er 1 Mil lang („Danmarks
mindste Bane"), og som aabnedes 15/6 1897 ; Holdeplads ved Høbjærg
(ligesom ved Due??iose, Maarum Sogn).
Valby Sogn. S. 93, L. 15. Unnerup har Skole.
Tibirke Sogn. S. 94, L. 18. Tibirke har Skole, Umilde fik 1896 Tele-
grafst.
Litt. : N. Pedersen, Kirken i Tibirke, Fredensborg 1903. Om Helene Kilde tilføj
ved Litt., S. 97: Kirken. Saml. 4. R. III S. 626 flg. og 5. R. I S. 30. flg.
Ramløse Sogn. S. 98, L. 5 Biskop Rie c o blev dræbt 18. Okt., vistnok
1142.
Strø Hrd. S. 99, L. 11 f. n. Hjørlunde, Lynge og Strø Hrdr. vare i Middelalderen
og endnu længe efter Reformationen sammenlagte til een (vistnok oprindl. gejstl.)
Jurisdiktion, Try Herred (Thryggæhæreth, o: de tre Hrdr.); se O. Nielsen, Syssel-
inddelingen i Danm., S. 82. — Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Under-
søgelser, af J. B. Løffler og V. Boye, 1887-88 og 91.
Tjæreby Sogn. S. 100, L. 18. Haarløse er Station paa Hillerød-
Frederiksværk Banen.
Skjævinge Sogn. S. 102, L. 5. Hævelse Aa, læs Havelse Aa.
Strø Sogn. S. 103, L. 26. Syunds, 1. Syundo.
Ølsted Sogn. S. 104, L. 3 f. n. Grimstrup har Jærnbanehpl. paa
Hillerød-Frederiksværk Banen.
S. 105, L. 24 f. n. Ennike, læs Emmike.
Kregome Sogn. S. 106, L. 11 f. n. Carlsgave ligger i Vinderød Sogn.
Om Dronningholm S. 107, L. 15. Poul Huitfeldt fik 17/7 1557 Kongebr. om, at
han maatte tage Sten og Tømmer fra det forfaldne Hus paa Dronningholm for dermed
at opbygge Kronens atbrændte Mølle i Dronningholm Len; dog skulde han holde
Sten og Tømmer i Beredskab til et Lysthus, om Kongen vilde have et Hus bygget
der til Bolig for sig.
Vinderød Sogn. S. 108, L. 12 f. n. Den ældste, lille Klokke er fra 1494.
Frederiksværk. S. 109, L. 7. 55° 50', læs 55° 58'. — Et Menig-
hedshus er indviet Jan. 1897. — S. 110. Kobbervalseværket blev
1896 solgt til „Frederiksværk Valseværk".
I Postmesterens Have i Fr. staar en Marmorbuste at General Huth (maaske af
Wiedewelt), der skal være kommen fra Arresødal.
Melby Sogn. S. 113, K. 19 f. n. „mellem Evetofte og Melby", læs S.
for Evetofte.
Melby Kirke var indviet til St. Margrethe.
Torup Sogn. S. 114, L. 17 tilføj: og Tungefiskeri, fra midtvinters og
hele Foraaret; i Sognet er der c. 40 Fiskerbaade. — L. 20. I Torup er
Andelsmejeri og Mølle, i Hald intet Andelsmejeri. — Lynæs Havn er 8
F. — Hundested Havn er istandsat i 1900. — L. 28. Lille Carlsminde,
æs Hundested.
I Lynæs er opf. en Kirke (indviet 8/9 1901) af tilhuggen Granit, bestaaende af
Skib og Kor. Paa Alteret et Krucifiks; Karrene ere skænkede af Kultusministeriet;
paa Alterstagerne staar: 1724.
Frederiksborg Slot. S. 130, L. 3 f. n. 21/12, læs 21/2- — S. 132,
L. 9 f. n. Regering, læs Rejsning. — S. 138, L. 1. 1884, læs 1888.
L. 6. skrev, læs vil skrive.
886 Supplement.
Herlev Sogn. S. 139. Gennem Sognet gaar Hillerød-Frederiksværk Ba-
nen med Holdeplads ved Freerslev.
S. 140. Om Freerslev Runesten se Wimmer, D. Runem. II S. 319.
Lillerød Sogn. S. 140. Kirkens store Klokke er fra 1588 (ikke 1517), støbt
af Gerth Merwelt.
Lynge Sogn. S. 141. Den mindre Kirkeklokke er fra 1490.
Uggeløse Sogn. S. 142, L. 16. Bure So, læs Langso.
Slangerup Sogn. S. 143. Slangerup By har 1900 faaet en ny Skole-
bygning, af røde Sten i 2 Stokv. ; 6/5 1902 brændte 7 Ejendomme, c. x/4
af Byen; i det 1902 derefter opf. Gæstgiveri er Forsamlingssal.
S. 143, L. 6 f. n. 1458, læs 1456. — S. 144, L. 2. Allerede i et Kongebr. af lj7
1566 hedder det: „da SI. skal forandres til Landsby". — S. 146. I Slangerup har
været en .S^. Jørgens Gaard for spedalske (nævnt 1505).
Uvelse Sogn. S. 146. Om Kirken se Løffler, Har U. haft Tvillingtaarne?, i Aarb. f.
n. Oldk. 1899 S. 167 flg. ; Forf. mener, at der ikke har været Tvillingtaarne. — S.
148, L. 1. Lystrup Kirke nævnes c. 1370; 19jt 1553 fik Anders Barby kgl. Till. til
at nedbryde „Kapellet" i Lystrup og bruge Materialerne til eget Behov.
Sigerslevvester Sogn. S. 151. Om Kjøkkenmoddingerne se TV. Sørensen,
Hvem er Opdageren af Stenalderens Affaldsdynger?, Kbh. 1899.
Hjorlunde Sogn. S. 150. Hjørlunde Frimenighedskirke er nu Valg-
menighedskirke,'indviet 19/n 1899, og Annekskirke til Valgmenighedsk.
i Kbh. Vandværker i Hjortlunde, Skjænkelsø og Sperrestrup ere anl. 1903.
Ølstykke Herred. S. 154. Litt.\ Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Under-
søgelser, af S. Muller og E. Schiødte, 1875.
Ølstykke Sogn. S. 155. Ølstykke har Vandværk (anl. 1903).
Stenløse Sogn. S. 156, L. 19 f. n. Efter Stenlille tilføj: ; Søsum.
Veksø Sogn. S. 15 7. Veksø har faaet Vandværk, anl. 1903.
S. 157, L. 25. Klokken er fra 1555.
Gandløse Sogn. S. 158, L. 5 f. n. tilføj: Knardrup med Skole.
Horns Herred. S. 162. Litt. : Indberetn. om antikv. Undersøgelser, af J. B. Løff-
ler og Henry Petersen, 1873-74.
Selsø Sogn, S. 172. Sønderby har Vandværk, anl. 1903.
S. 174, L. 21. hvis Søn, læs Broder. — Afbild, af Selsøs ældre Bygn., omtalt i
Anm., findes i Holckenhavns Arkiv. Den smstds. omtalte Portalsten findes nu i 2. Stokv.
Skibby Sogn, S. 17 5. Røgerup har Vandværk, anl. 1903.
S. 176, L. 14. B. Heise, læs A. Heise.
Kyndby Sogn. S. 176. Marmortavlen over Ursin er udf. 1770 af Wiedewelt. —
S. 177, L. 5. Frants Rantzau, læs Kaj R.
Krogstrup Sogn. S. 178, L. 22 f. n. Frants Rantzau, læs Kaj R. — S. 179. Pagter-
old blev 1901 solgt for 220,000 Kr. af Helmers til Købmand Chrf. Nielsen.
Ferslev Sogn. S. 180, L. 5. Den store Klokke, uden Aarstal, er ogsaa fra
Middelalderens Slutn.
Vellerup Sogn. S. 180, L. 7 f. n. Den lille Klokke er fra Middelalderens Slutn.
Ovrø Sogn. S. 181. Paa Øens Nordside har Kristi. Forening for vild-
farende Børns Frelse i 1900 opf. et Børnehjem.
Kjøbenhavns Amt. S. 188, L. 15 f. n. 1ste, læs 2den.
Roskilde. S. 191, L. 12 f. n. 1735, læs 1835. — S. 192, L. 24.
Duebrødre Kloster, læs Duebrødre Klosters Stiftelse. — S. 194, L. 18. Tilføj :
C. Neergaard, Helliggesthus og Duebrødre Hospital, i Kirkeh. Saml. 4.
R. VI S. 445 flg. — S. 195. Amtssygehusets Arkitekt var H. S. Sibbern.
Paa Graabrødre Kirkegaard er Højesteretsadvokat C. C. V. Liebe, f 1900,
begravet. — S. 196. Det katolske Kirkesamfund har 1903 købt en Grund
af Langes Stiftelse til derpaa at opføre et Hospital.
Byens Hist. S. 200, L. 4 f. n. St. Ibs Kirke tillod Fr. Il 1580 at maatte blive
staaende. Litt. : J. Kornerup, Om St. Ibs Kirke og dens Vægmalerier, i Aarb. f. n.
Oldk. 1902. — Om Gilderne S. 202, L. 6. I Slutn. af 15. Aarh. osv., læs I Tiden c.
1483-c. 1530 vare ifl. en Fortegnelse i Rigsarkivet Brødrene osv.
II.. Bind. 887
Roskilde Domkirke. S. 206, L. 2 f. n. Se om Gravningerne /. B.
Løffler, En Kirkegaard fra den ældste Middelalder, i Aarb. f. n. Oldk.
1897, S. 225 flg. — S. 212. Om Fr. II s Monument se F. R. Friis, i
Bidr. t. d. Kunsthist. 1898, S. 242 flg. — Chr. IV s Kapel, S. 215.
Thorvaldsens Broncestatue af Kongen, som 1863 flyttedes fra Kapellet til
Rosenborg, hvor den stod uden for Slottet, indtil den anbragtes i Kunst-
museet, er 31/8 1899 atter opstillet i Kapellet. — Om Harsdorjfs Kapel,
S. 217, se Jul. Lange, Udv. Skrifter, II S. 343 flg. I Kapellet er Dron-
ning Louise bisat 15/10 1898 (f 29/9) ; Egetræskisten er udf. efter Tegn. af
Prof. Dahlerup. — Absalonsbuen, S. 220, er restaur. 1901-2 (Hans J. Holm).
S. 221. Litt.: Mikkel Jærnskægs Beskr. er trykt i D. Saml. 2. R. VI S. 193 flg.
Tilføj: F. R. Friis, Om nogle Restaurationsarbejder i R. Domk. og ved de kgl. Begr.,
i Bidr. t. d. Kunsthist. 5. Hæfte S. 314 og 327 flg.
Kjøge. S. 224, L. 6 f. n. 1653 udgaar. — Kirken, S. 225. I 1897
ere 10 Ligsten optagne fra Gulvet og indmur, i Væggene. Under Sakri-
stiets Gulv fandtes 1902 en Ligsten over Borgmester Peder Pedersen, f 1595,
og hans to Hustruer. De gamle Stolestader ere restaur. 1903. Den næst-
ældste Klokke, S. 226, er fra 1553 (ikke 1533). Litt. om Kirken: Lidt
om K. Kirke, i Østsjæll. Aarbøger IS. 7 5 flg. ; L. Fenger, i Kirken. Saml.
4. R. V S. 504 flg. — Raadhuset, S. 226. Raadhusklokken er en gammel
Kirkeklokke, vistnok fra Graabrødreklosterets Kapel (se i øvrigt Nord. Ugebl.
for kat. Kristne, 49. Bd. S. 403). Kjøge Museum, opf. 1898 i to Stokv. ved
Elisevej (Arkit. : Sylow), indeholder Mus. for det sydøstl. Sjæll. og Folkebiblio-
tek for K. og Omegn. — Post- og Telegrafstation, S. for Banegaarden, er
opf. 1896 (aabn. Jan. 1897). Et Missionshus er indviet x/i2 1897, en
Odd-Fellow Loge 6/12 1898. — Gamle Huse, S. 228. Huset i Kirke-
stræde Nr. 112 er fra 1696 (ikke 1690). — S. 229, L. 20. 1894, læs 1893.
Byens Hist., S. 233. I K. har der været et Vor Frue Gilde og et St. Anne Gilde. —
5. 233, L. 16 f. n. 1627, læs 1672. — S. 234, L. 13 f. n. 1873, læs 1872. L. 4 f. n.
Kagstrup, læs Karlstrup. — Litt. : H. F Rørdam, Om K. Bys kirkl. Forhold i Kirkeh.
Saml. 4. R. V S. 540.
Sokkelunds Herred. S. 236. Navnet Stokkelund forekommer allerede 1359.
Amager. S. 237. Paa A. har været et Vor Frue Gilde.
Sundby Sogn. S. 237. Fra Sognet udskiltes 8/3 1899 Nathanael
Sogn; begge Sogne bleve ved Res. af 17/4 1900 ifl. Lov af 3/4 1900
fra */i 1902 i verdsl. Hens. indlemmede under Kjøbenhavn, hvortil henvises
for det nys Vedk.
St. Magleby Sogn. S. 242. I Dragør er 1897 opf. et Missionshus.
S. 245. I Kongelunden er 1899 rejst en Mindesten for Gehejmerd. Jonas Collin.
Hvidovre Sogn. S. 245. Den Del af Sognet, der omfatter Damhus-
søen og Byerne Valby og Vigerslev, er ved Res. af 17/4 1900 i verdsl.
Hens. fra 1/1 1901 indlemmet under Kbh., ligesom det i gejstl. Hens. fra 1/5
1900 er udskilt som et eget Sogn, Valby Sogn; se under Kbh. I Hvidovre,
S. 246, er opf. en ny Kommuneskole (indviet 31/10 1898) i middelalderlig
Stil med romanske Motiver (Arkit.: Thejll); Kroen er nedlagt 1902.
S. 253, L. 14. 1736, læs 1747. — I Valby findes et gammelt Bvstævne. — Litt. til
Hvidovre, S. 253 : H. F Rørdam, Om H. Præstekald, i Kirkeh. Saml. 3. R. I S. 803 flg.
Brønshøj Sogn. S. 253. Ved Res. af 17/4 1900 er det i verdsl. Hens.
indlemmet i Kbh. fra 1/1 1901; se der. — S. 255. Kirken er overtagen
af Sjællands Bispestol sammen med de til Stiftet henlagte Tiender.
Rødovre Sogn. S. 256. Fattiggaarden er 1901 nedlagt og solgt
til Krigsbestyrelsen, der benytter den til Belægning af Soldater.
888
Supplement.
Gladsakse Sogn. S. 258. I Mørkhøj brændte % 1900 3 Gaarde og 6 Huse. —
Paa Kirkegaarden er 25/8 1903 afsl. et Mindesmærke (med Portrætmed. af Jørgen
Larsen) for Lærerforeningens Formand E. Sauter. Den lille Klokke i Kirken, uden
Aarstal, er fra den senere Middelalder. Bagsværd Kirke nævnes allerede c. 1370.
Den nedbrødes, for at Materialerne kunde bruges til Istandsættelse af den gamle
Bispegaard i Kbh., da den skulde omdannes til Universitetsbygning.
Gjentofte Sogn. S. 260. Ved Res. af 26/9 1901 er en Del af Sognet
fra 7io s- Aar udskilt i kirkl. Hens. som et eget Sogn, Hellerup Sogn.
I Sognet V. for Klampenborg Banen er opf. et Raadhus for G., Ordrup
og Hellerup Komm. for 130,000 Kr. (indv. 27/8 1903) af røde Mursten
C
Gjentofte Raadhus.
paa Granitsokkel i middelalderlig Stil (Arkit. : A. Thejll) ; det er to Stokv.
med Kælder og Taarn med Pyramidetag; en bred Stentrappe fører op til
Dobbeltdøren; fra et omløbende Galleri i Vestibulen, der gaar gennem
begge Stokv.. er der Adgang til Lokalerne, deribl. Festsalen med Bjælke-
loft. Alderdomshjemmet (L. 9 f. n.) har Foreningen i 1901 over-
draget til Kommunen. — S. 261. I Hellerup er 1899-1900 opf. en Kirke
(indv. 14/10 1900) efter Tegn. af Thorv. Jørgensen; Alteret er skænk, af
L. Frølich; Byen har faaet Apotek; Børnehjemmet Ove Hohlenbergs
Minde er opr. 1886. L. 3 f. n. 5. Folketingskr., læs 4.
II. Bind. 889
S. 262. Paa Gjentofte Kirkegaard (udvidet i 1902) er 1900 opf. et Ligkapel;
paa Kirkegaarden er 1897 rejst en Mindesten for Prof. Edv. Erslev; ogsaa Skue-
spillerinden Julie Sødring er begr. her. — Om Jægersborg Slot, S. 264, se Fr.
Schiøtt, i „Fra Arkiv og Museum", I S. 329 flg. L. 26. Alnus, læs Ulmus. — S. 265.
Ved Brødrehøj er Digteren C. Brosbøll begr., f 1900: 9/5 1903 er afsl. et Mindes-
mærke (Granitsten med Broncebuste, af V. Bissen) for ham.
Ordrup Sogn. S. 266, L. 12. Asylet, Chr. IX' s og Dr. Louises Asyl,
har 1898 faaet en ny Bygning i gammel-gotisk Stil (Arkit. : Engemann). En
teknisk Skole er indrettet i Villaen Skovly i Charlottenlund, købt 1902
af O. Haandværkerforening. En Good-Templar Loge er indviet 23/7
1899. Ny Stationsbygning er opf. 1902 (Arkit.: Arboe). — S. 267.
Skovshoved Asyl har 1897 faaet en ny Bygn. (Arkit.: Klein).
Ordrup Kirke, S. 267, er restaur. 1898 (Arkit.: Hans J. Holm). — Christiansholm,
S. 270, solgte Grev Danneskjold-Samsøe i 1900; nu er den udstykket til Villaer.
Lyngby Sogn. S. 271. En privat Lyngby-Vedbæk Bane, med Holdepl.
ved Smedebakken ved Lyngby, er aabn. 25/8 1900. I Lyngby er opført
Magdalenehjemmet Skovtofte (indv. 29/10 1896) og en ny teknisk S kole-
bygn. 1903; en Sparekasse er opr. 1898. — S. 273. Ved Fuglevad
Mølle, Brede og Ørholm er der Holdepl. paa Lyngby- Vedbæk Banen. —
S. 274. Lyngby Kirke ejes fra 1901 af Kommunen. En ny Kirkegaard,
med et Ligkapel, er 1903 anlagt ved Sorgenfri Skov.
S. 274. Paa den gml. Kirkegaard ere begr. Kapt. J. C. la Cour, f 1898, og C. F.
Tietgen, f 1901, sidste i en muret Gravkælder (Monument med Portrætmedaill.).
Sorgenfri Slot, L. 28, tilføj efter Carl Ahlefeldt: som havde faaet det overdraget 1702
af U. F. Gyldenløve. — Paa Landboskolen er der i Forb. med Landbrugsmuseet
anlagt en „Dansk Folkemuseums Bygningsafdeling", aabn. 24/6 1901. Ved Skolen er
21/6 1901 afsl. en Broncestatue (Billedhugger: Rasm. Andersen) af la Cour.
Søllerød Sogn. S. 279. I Søllerød opføres (1903) et Raadhus.
I Nærum er Station, i 7 rør ød Holdepl. paa Lyngby- Ved bæk Banen. Ved-
bæk har 1903 faaet Kommuneskole. — S. 280. Ved Frydenlund tv Holdepl.
paa Lyngby- Vedb. Banen. Staten har 1903 solgt Geelshus.
S. 280. Paa Kirkegaarden ere begr. Arkæologen V. Boye, f 1896, og General-
konsul Jul. Holmblad, f 1896, over hvem et Monument (sort Marmor med Frelsens
Engel i hvidt Marm., af Axel Hansen). Kirkegaarden er udvidet 1903.
Smørum Hrd. S. 283, L. 4. f. n. Ved Kongebr. af 3/4 1577 blev Lille Hrd.
slaaet sammen med Smørum Hrd.
Glostrup Sogn. S. 286. I Glostrup er Hovedkontor for de kjøben-
havnske Forstæders Bank, opr. 1902.
Herstedvester Sogn. S. 288, L. 11 f. n. Teglbrænderi udgaar.
S. 290, L. 2. Mich. udgaar.
Thorslunde Sogn. S. 292, L. 8. companam, læs campanam.
Høje-Taastrup Sogn. S. 294, L. 27 f. n. Runestenen fandtes 1827; paa den
staar: Svides Ætling Hornbores Sten (se Wimmer, D. Runem. II S. 334).
SengeløseS. S. 295. Kirken var indviet til St. Paulus. Smcbbe korset atter rejst 1903.
Ledøje Sogn. S. 298, L. 14 f. n. Skjorringe, læs Skjørring. L. 4 f. n. 1382, læs
1282. S. 299, L. 7. I Kirkegaardsmuren er nu indsat Gravskr. over Provst Otto
Hansen, f 1638 (se Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 765).
Værløse Sogn. S. 303. Paa Jonstrup Seminarium ere nye Bygninger opf. 1897-98.
Himmelev Sogn. S. 310. Litt.: L. Bobé, Rosk. adl. Jomirukl. 1699-1899, Kbh. 1899.
St. Jørgensbjærg Sogn. S. 311. I Boserup Skov er Boserup Bryst-
sy ges anaiorium, opf. af Kbh. 's Kommune, aabnet Nov. 1901 (144 Patienter).
S. 311. L. 11 f. n. Sacerus provisor tune hospitalis tutor og osv., læs Sacerus pro-
visor og dominus Olauus Byornsson decanus Roskildensis tune hospitalis tutor.
Kornerup Sogn. S. 315, L. 25 f. n. fælles for Kornerup osv., udgaar.
Svogerslev Sogn. S. 316, L. 12 f. n. fælles med Kornerup, udgaar.
Aagerup Sogn. S. 319. Den store Klokke er fra 1488.
890 Supplement.
Kirkerup Sogn, S. 320. Om Kalkmalerierne i Kirken skal der staa : I Kor-
buen et meget smukt Kalkmaleri med 4 Medailloner forestillende 3 Kvinder med
gyldne Glorier og Omskrifter, der vise, at man har villet fremstille Tro, Haab og
Kærlighed; Maleriet, malet ved 1200, blev 1898 restaur. af J. Kornerup (Medd. fra
Prof. J. Kornerup).
Gundsømagle Sogn. S. 322, L. 3 f. n. Pax, læs Fox. Han er vistnok den Jens
Fuchs, der beboede en Gaard i Gundsømagle (D. Mag. 3. R. V. S. 22), og den kgl.
Enspænder Jens Fux, der nævnes i Kongebr. af 10/6 1562 og 16/6 1585, og som 1584
forlenes med Værebro Mølle.
Allerslev Sogn. S. 325. Ved Reskr. af 31/10 1899 er Kapellet paa
Ledreborg nedlagt og den ifl. Res. af 1j5 1744 dertil henlagte Menighed
henvist til Allerslev Kirke.
Hvalsø Sogn. S. 328. Ved Kirke-Hvalsø Jærnbanest. er 1898 opf.
en Filial af Kjøbenhavns Arbejdshjem.
Gjevninge Sogn. S. 334. Kirkens lille Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
Sonnerup Sogn. S. 338. Kirkens store Klokke er fra 1435.
Sæby Sogn. S. 342. Efter Am. v. Haffners Død 1902 gik Stamhuset Egholm
over til den yngste Datter Ebba, g. m. Overstaldmester Greve A. Piper til Søfdeborg i
Skaane.
Gjershøj Sogn. S. 342, L. 9 f. n. Tilføj: Vissegaard, 131/2 Td. H.,
1 5V2 Td. Ld.
Snoldelev Sogn. S. 349. Om Snoldelev- Runestenen se Wimmer, D. Runem. II
S. 339.
Solrød Sogn. S. 353, L. 1. Tilføj før Karlstrup: Snoldelev.
Gadstrup Sogn. S. 357, L. 19. Ivon ma, 1. Wou me.
Ørsted Sogn. S. 359, L. 11 f. n. Ørsted-Hestehave, læs Hønske-Hesle-
have. Benzonseje har 673/4 Td. H., 529 Td. Ld., hvoraf 47 5 Ager, 32
Eng, 15 Skov, Resten Gaardspl. og Have; 30 Huse.
S. 360. I Kirken er der 1897 fundet meget gamle Kalkmalerier. — Benzonsejes
Ejer, Etatsrd. H. Holme, døde 1903.
Borup Sogn. S. 361, L. 10. (Ovsted S.), læs (Ovsted og Stenløse S.).
S. 362. Kirkens Alterkalk er vistnok fra Midten af 14. Aarh.
Ejby Sogn. S. 363, L. 25 f. n. Stranden, læs Kjøge Aa. — L. 4 f. n.
613 Td. Ld. osv., læs 613 Td. Ld. Ager, 40 Eng og 61 Skov.
Højelse Sogn. S. 366, L. 10. Storck, 1. Storch.
Holbæk Amt. S. 367, L. 4 f. n. Rævebakke, læs Saltofte Bakke, 256
F., 80,4 M. — L. 3 f. n. 304 F., 95,45 M., læs 295 F., 89 M. (Tallene
reviderede efter nye Maalinger af Generalstaben). — S. 368, L. 6 f. n.
1892, læs 1893. — S. 370, L. 21. Stift, læs Amt. L. 10 f. n. Merløse og
Tudse Hrdr. er een, Arts og Skippinge Hrdr. ogsaa een Jurisdiktion.
Litt* S. 371: Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbl. Sejre-, Nykjobing, Kalund-
borg og Holbæk, ved K. Rørdam og V. Milthers, Kbh. 1900.
Holbæk. S. 37 5. Paa Kirkegaarden er begr. Amtmd. C. St. A.
Bille, f 1898; 1j1 1900 er afsløret et Mindesmærke (Granitsokkel med
Buste, af V. Bissen) over ham. — S. 37 7. Et Teater, ved Hotel Isefjord,
er indviet 16/3 1901. V. for Byen ved Kalundborg vejen er der Juni 1898
aabnet et 10 Td. Ld. stort Anlæg, skænk. Byen af Købmd. Tidemand. —
S. 380. Odsherredsbanen aabn. 18/5 1899, gaar over Maarsø, Gislinge,
Svinninge, Hørve, Faarevejle, Asnæs, Grevinge, Kjelstrup, Vig, Asminderup
og Højby.
Byens Hist. S. 381, L. 4. 1229, læs 1290. — I H. har der været et St. Knuds
Gilde og et St. Hans Gilde.
Kalundborg. S. 383. Lerchenfeldt har 545/8 Td. H., c. 610 Td. Ld.,
hvoraf 70 Eng, samt c. 90 Skov; desuden Fæstegods 185/8 og Arvefæste-
gods 323/4 Td. H. Hovedgaarden med de dertil hørende Afbyggergde. ligger
TI, Bind. 891
dels i K. Landdistr., dels i Raklev Sogn.* — Kirken. S. 386, L. 8 f. n.
Thelemann, læs Thielemann; L. 5 f. n. Døbefonten i, læs en Søjlebasis ved.
— S. 387. Li tt. til Kirken: J. Kornerup, Om K. og dens Kirke, i Kirkeh.
Saml. 4. R. VI S. 179 flg.; / B. Løffler og M. Mackeprang, Har K.
Kirke haft Murkrone og Skyttegang?, i Aarb. f. n. Oldk. 1902. — S. 389.
Paa det gml. Hotel Postgaardens Plads er 1898 opf. et nyt Hotel med
Teater. — S. 390, K. 13 f. n. Fr. II's Tid, læs Fr. V. — S. 392. K.
Bank er opr. 1898.
Byens Hist. 394, L. 3 f. n. Ved en Hævning af Fredsstenen, som var sunket
ned i Jorden, fandt man i 1902 flg. Indskr. indhugget: Fredsteen er Callundborg
Wartegn. — S. 396. Omtr. J/4 af Byen (Kvarteret V. for Jærnbanegade mod S. 0.
mellem Havnen og Cordilgade) brændte 23/9 1901. — K. Ladegaard, S. 396, L. 14
f. n. 1723, læs 1722.
Nykjebing. S. 400. Byen har faaet Gasværk, aabnet 25/3 1899, og
Jærnbanestation (om Banen se under Holbæk). — S. 402. N. danner
eet Pastorat med Rørvig Sogn.
Merløse Sogn. Tveje Merløse Kirke, S. 406, L. 3. tre tredelte, 1. en tredelt og
to todelte. — Absalon skænkede Kirken 1299 til Sorø Kirke som en Del af sin
Fædrenearv. Har den saaledes været ejet af Asger Ryg, forklares den store Lighed
med Fjenneslev Kirke. — L. 6 f. n. tilføj : Tegn af æ. n. Arkitektur 2. S. 4. R., PI.
4-9.
Butterup Sogn. Løvenborg, S. 409. Bygningen er i sin Helhed, ogsaa Port-
fløjen, opf. i 17. Aarh. af Malte Juul (efter Museumsassistent C. A. Jensens Under-
søgelser i Sommeren 1903). I Havesalen findes Portrætter af Løvenskjolderne og
flere andre Malerier.
N-Jærnløse Sogn. S. 410, L. 27 f. n. Fyhne, læs Fyhn.
Kvandløse Sogn. S. 411, L. 16, St. Stephans Kirke ligger i S.-Jærn-
løse Sogn.
Kvandløse Kirke er restaur. i 1900 af Zeltner; Koret er udvidet, Altertavlen er-
stattet med det omtalte store Krucifiks, der hænger i Kirken; i Alterbordet fandtes
en Blykapsel med en Splint af Christi Kors. Paa den omtalte Egetræsdør staar :
„Denne Dør lod Jep Nielsen gøre 91". Han var Kirkeværge; hans Ligsten er ind-
muret i Koret. Smstds. Ligsten over Herredsfoged Th. Nielsen, f 1655.
Asminderup Sogn. S. 414, L. 28 f. n. Holbæk Købstads Markjorder,
udgaar.
Om Siger sholm, S. 415. En Erik Pilemand til „Sigersholm" (maaske denne Gaard)
solgte sin Gaard til Dronn. Margrethe. — L. 22 f. n. Langdysse, læs Dyssekammer.
Tølløse Sogn. S. 417. Tølløse har faaet Vandværk i 1903.
Uggerløse Sogn. S. 424. I Ubberup er en Kvindehøjskole indviet
15/io 1899.
I Uggerløse er der 27/n 1898 afsl. et Mindesmærke for Forfatteren Anton Nielsen.
Tersløse Sogn. S. 429. I Tersløse By er en Anstalt for Epileptikere,
Philadelphia, aabnet 1/8 1898. — Ved Dianelund er Station paa Høng-
Tølløse Banen.
Stenlille Sogn. S. 430. I Stenlille er Station paa Høng-Tølløse Banen
og Apotek (opr. 1903).
Tudse Hrd. S. 432, L. 15. østlige 1. vestlige.
Hagested Sogn. S. 436. Ved Avdebo er anl. en Udklækningsanstalt
for Akvariefisk.
S. 437. Kirkens lille Klokke, uden Indskr., er ogsaa fra Middelalderen.
Gislinge Sogn. S. 438. Paa Skibets Hvælvinger i Kirken fremdroges 1869 en
Række Kalkmalerier fra c. 1440. Klokken er fra 1459 (ikke 1469). — Gislingegaard
blev 1897 udlagt til Dr. Ræder, som s. Aar solgte den for 330,000 Kr. til Lagoni;
nuv. Ejer er Johannesen.
Kundby Sogn. S. 440. Cathrinedal brændte 2jx 1898; den solgtes
samme Aar til et Aktieselsk., som udstykkede den.
892 Supplement
S. 441. Kirkegaardens gml. Ringmur, fra den senere Middelalder, er endnu
bevaret mod N., V. og S., til Dels endnu med Skydeskaar.
Hjembæk Sogn. S. 441, L. 2 f. n. Tilføj: Villaen Sølyst.
I Kirken, S. 442, er fundet Kalkmalerier fra Chr. I's Tid, restaur. 1902 af J.
Kornerup. — Agger svold solgtes 1898 for 330,000 Kr/til Landstingsmd. Villars Lunn.
Jyderup Sogn, S. 444. Kirken er indviet til St. Nicolaus.
Skamstrup Sogn. S. 448, L. 17. Konferensrd., Arkit. Hansen, læs Etatsr., Arkit.
Chr. Hansen.
Frydendal Sogn. S. 450, L. 18. 1666, læs 1661. — L. 29. tilllige med Frue Kirke,
udgaar. — Litt.\ F. Schiøtt, Det kgl. Landslot F. 1668-70, i „Fra Arkiv og Museum"
I S. 219 flg.
Løve Herred. S. 451, L. 12 f. n. 1661 Td. Ld., læs 2381.
Sæby Sogn. S. 453. Stykket om Nørager skal lyde: N. har med
Parcelgaarden Konradineslyst, sidste i Ruds- Vedby S., i alt 90 Td. A. og
E. Hrtk. og 24 Td. Skovsk., c. 1787 Td. Ld., hvoraf 56 Eng og 876 Skov,
Resten Ager (deraf N. Hvdgd. 57 Td. A. og E. H., 511 Td. Ld. Ager og
50 Td. Ld. Eng); desuden hører til Godset (derunder det tidligere Aagaards
Gods), der osv. — Om Kattrup, L. 16. 1000, læs 1100.
Ruds-Vedby Sogn. S. 458, L. 19 f. n. Præsteskov, læs Træskoskov. —
S. 459. I Ruds- Vedby er Station paa Høng-Tølløse Banen. Moltkes
Sygehjem er omdannet til Opdragelseshjem for epileptiske Pigebørn og
overdraget til Diakonissestiftelsen, indviet 22/10 1900.
S. 461, L. 8. 2. Sml. 3 R. Nr. 17, læs 1. Sml. 3. R. PI. 17.
Ørslev Sogn: S. 462. Paa Kirkegaarden er 1/10 1903 afsl. et Monument (5 Al. hej
Granitsten med Portrætmed., af Arkitet E. Jørgensen og Billedhugger Holm) for J.
Vilh. Beck, f 1901.
Havrebjærg Sogn. S. 465. Havrebjærg er Station paa Slagelse-
Værslev Banen.
Gjerslev Sogn. S. 466. Løve er Station paa Slagelse- Værslev Banen.
Finderup Sogn. S. 467. I Høng er der nu teknisk Skole, Realskole,
Missionshus, Postekspedition og Station paa Slagelse- Værslev Banen og den
private Høng-Tølløse Bane, (5,07 Mil, aabn. 22/12 1901).
Kirkens Alterkalk er fra 2. Halvdel af 14. Aarh.
Gjerlev Sogn. S. 468. i Gjørlev er 18/12 1898 indviet en Valg-
menighedskirke i engl. -gotisk Stil (Arkit.: E.Mørck).
Til Aagaard, S. 469. C. Moltke døde 1858 (ikke 1868), J. Helleman 1899; Søgaard
blev 1881 nok solgt for 90,000 Kr. i kontant Udbetaling, men en Del af Besætning
og Inventar var solgt i Forvejen, saa at Summen i Virkeligheden var meget større.
Drøsselbjærg Sogn. S. 472, L. 2 f. n. indtil den [Bøstrup] 1880, læs indtil den
solgtes til J. Valentiner, hvorefter den 1880 osv.
Arts Hrd. S. 474. Saltbæk Vig, c. 5000 Td. Ld., blev 1898 solgt af
D. B. Adler & Co. til et Konsortium, og Andelsselsk. „Saltbækvigs Fersk-
vandskultur" har paa det tørlagte Terræn anlagt c. en Snes Damme. Salt-
bækvig, Gd., ligger i Kalundborg Landdistr.
Refsnæs Sogn. S. 475. Ulstrup Kirke er indviet til St. Laurentius.
Raklev Sogn. S. 47 7. Et Kystsanatorium Strandlyst, Forskole for
Blindeinstitutet, er opr. 1898.
Tømmerup Sogn. S. 479. Litt.: J. Nylev, Ubberup Valgmenigheds Tilblivelse
og Udvikl. (Særtr. af Højskebl), Kalundborg 1899.
Aarby Sogn. S. 480. Kirken kaldes i et Brev af 1474 Vor Frue Kirke. —
Lerchenborg, S. 481, L. 9. Holsteneren, læs Hollænderen. L. 17. 1723, læs 1722.
Rørby Sogn. S. 482. Kirken bestaar af Skib og Kor osv.
Ubby Sogn. S. 483. I Forsinge er 1897 opr. en Landboskole.
Kirken, S. 484, L. 23 f. n. 1403, læs 1439. L. 7 f. n. 212, læs 219.
Svallerup Sogn. S. 486, L. 27 f. n. Postekspeditionen er fra 1898
henlagt til Høng.
II. Bind. 89 3
L.-Fuglede Sogn. S, 488. Kirken er indviet til St. Peder.
Bregninge Sogn. S. 493. Tilføj, Gammelrand, Huse. Gammelrand,
Gd., har 13 Td. H., 250 Td. Ld.
Til Kirken, S. 494, tilføj: Litt.: C. F. Nielsen, Gravskrifter fra B. Kirke, i Kirkeh.
Saml. 2. R. VI S. 414 flg.
Bjærgsted Sogn. Skarridsholm Voldsted, S. 495, er udgravet 1901-2 af Natio-
nalmus. ; paa den sterre Banke fandtes et velbevaret lille Fængsel med en muret
Trappe; Voldstedet er fredlyst 1902. — L. 21. 1400, læs 1404.
Viskinge Sogn. S. 497, L. 5 f. n. Fattiggaarden ligger i Løgtved
Sogn.
Kirken S. 498. Kalkmalerierne ere nu restaur. af M. Petersen. I Ligkapellet
fandtes ogsaa Kalkmalerier. — Lerche s minde blev 1901 udlagt til Baron Lerche,
Birkindegd., for 202,500 Kr.
Agnsø Sogn. S. 499. Stenrandgaard er købt af Lerchenborg og til
Dels lagt ind under denne.
Sejre. S. 503. Lunden (L. 7 f. n.) er afbild, i „Danm. Natur" („Frems« Udg.),
S. 225. Litt.: P. K. Thorsen, Sprogarter paa S., Kbh. 1894.
Rørvig Sogn. S. 506. Paa Hesselø er 1902 opf. et nyt Fyrtaarn.
S. 507. Hesselø solgtes 1899 til Hofjægerm. Holstein-Rathlou til Rathlousdal.
Højby Sogn. S. 511. Anneberggaard blev ved Gavebr. af 15/12 1896 overdraget
til cand. jur. C. F. Holstein. — Af Drøsselholm, S. 512, staar endnu Rester af Borgens
vestl. Begrænsningmur og et lille Stykke af dens sydvestl. Hjørne (Kampestensfunda-
ment og Munkesten). Gaarden har været 1 10 F. lang. Bygningsresterne ere nu
Hegnsmur i en Svinesti. — S. 512. I Trundholm Mose gjordes 1902 et meget interes-
sant Broncdaldersfond: et Solbillede (se „Nord. Fortidsminder" I S. 303 flg.; ogsaa
Særtr.).
Asnæs Sogn. S. 518. Kirken er indviet til St. Olaf.
Faarevejle Sogn. S. 522, L. 3. der [Rønnow] sad her til sin Død, læs der sad
her, indtil han førtes til Visborg. — Litt.: Om Arild Huitfeldt og Præsten i Faare-
vejle, i Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 60 flg.
Vallekilde Sogn. S. 523, L. 8 f. n. Tøndehvælving, læs Halvkuppelhvælv. — S.
524. Ved Folkehøjskolen er 25/9 1898 afsl. et Mindesmærke (Granitsøjle med
Buste) for E. Trier.
Samsø. S. 528. Øen udgjorde i Middelalderen to Herreder: Nørre- og Sønder
Hrd. — Litt.: F. Poulsen, Hist. og kulturhist. Efterretn. om S., Tranebjærg 1903.
Tranebjærg Sogn. S. 529. I Tranebjærg er 1900 opf. en teknisk
Skole (Arkit. : Rosen). Efteraar 1899 nedlagdes et Telegraf- og Telefon-
kabel mellem Ballen og Refsnæs.
S. 530. Om Tranebjærgtaarnet se Aarb. f. n. Oldk. 1902, S. 54 flg. — Om en
Gravskrift over Sognedegn F. C. Frandsen Friis, f 1820, se Personalhist. Tidsskr.
4, R. III S. 70.
Onsbjærg Sogn. S. 532. Efteraar 1899 er nedlagt et Telegraf- og
Telefonkabel mellem Sælvig og Hou i Jylland.
Nordby Sogn. S. 534. Skovfoged C. Frederiksen begyndte 1866 Be-
plantningen af Nordby Hede, Aug. 1899 var der bepl. 700 Td. Ld.
Kirken. S. 535, L. 30 f. n. Spidsportaler, 1. Spidsbueportaler.
Sorø Amt. S. 540, L. 9 f. n. Læs: Antvorskov Amt, der bestod af V. og 0.
Flakkebj. Hrd., og Korsør Amt, der bestod af Slagelse Hrd.
Sorø. S. 541, L. 2. under 0° 1' 9", læs 1° 1' 9". — S. 543, L. 4.
Nord for Byen osv., udgaar. Vand-, Gas- og Elektricitetsværk er
aabn. 13/8 1903. — S. 545. En Haand værkerba nk er opr. 1900. —
En Sorø- Ve dde Bane, 2,10 Mil, aabnedes og overtoges af Staten 20/1] 1902.
Byens Hist. S. 545. Den fik Kobstadsprivilegium 27/4 1638. Til Litt. : J. Kor-
nerup, S. Kirkes Arkitektur og Minder, og FL. F. Rørdam, Af S. Hist. i 1. Aarh.
efter Reformationen, Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 523 og 534 flg.
Sorø Kloster, Kirke og Akademi. S. 546,L. 21 f. n. Slagelse, læs
Slagelsebo. — S. 547, L. 19 f. n. Køkken, læs Kirken. — S. 574. Ved
894
Supplement.
Indgangen til Akademihaven er 13/7 1898 afsl. et Monument for Holberg,
en Broncestatue paa høj Sokkel, ved hvis Sider Statuer af Historiens og
Komediens Muser, af V. Bissen. I Haven er ligeledes afsl. 15/9 1901 en
Bautasten til Minde om de i de slesv. Krige faldne Soranere.
Litt.: H. Rosendahl, Om Kr. VIII's Planer m. H. t. S. Akademi, Kbh. 1897. B.
Hoff, Sorana, i Indbydelsesskr. til Skolen, 1895 og 98.
Ringsted. S. 566. Et Elektricitetsværk er aabn. 1902. — S. 567, L.
8. 559, læs 569.
Ringsted Klo-
ster og Kirke.
S. 576. Om Bran-
den 1806 se Kirkeh.
Saml. 4. R. II S.
751. —S. 577, L.
23. En Undersøgel-
se i 1901 af Konge-
gravene godtgjorde,
at Erik Menveds og
Dronn. Ingeborgs
Ligsten ligger paa
sin oprind!. Plads.
— S. 580. Kirken
underkastes nu (fra
1901) en gennem-
gribende Restaura-
tion (vil vare c. 7
Aar) under Ledelse
afProf.H.B.Storck;
bl. a. faar Taarnet
igen sit Spir, ogAp-
siderne ved de 4
Kapeller paa Tvær-
skibets Østside (to
paa hver Side af
Korrundingen) gen-
opføres. Paa St.
Hans' Kirkeplads er
der opf. et St. Hans
Kapel i gotisk Stil
(Arkit. : Storck, ind-
viet 23/6 1901) til
Benyttelse under Restaurationen.
Slagelse. S. 581, L. 4 f. n. Nygade, læs Jærnbanegade. — S. 582,
L. 14. Bygrænsen er ved minist. Approb. af 1897 udvidet ret betydeligt
mod N., ved Jærnbanegade, saaledes som det ses af den rødbrune Linie
paa Bykortet. — L. 21 f. n. 3,241,150, læs 9,866,498 Kr. — L. 1 1 f.n. „Da
Slagelse paa den Tid kun var en Landsby, som tilhørte Sorø Kloster", ud-
gaar. — S. 584, L. 27. „Skrinet er nu i Nationalmus.", udgaar. I St.
Mikkels Kirke er 1898 indsat 5 malede Vinduer, udf. af C. N. Overgaard. —
S. 585, L. 4. Tilføj: 3 af Klokkerne ere fra Middelalderen. L. 5 f. n. til-
hører Sjællands Stift, læs ejer sig selv. — S. 587, L. 5. tilhører Slagelse Kom-
~ Ringsted Kirke med sit nye Taarn og Korparti, 1903.
II. Bind. 895
mune, læs ejer sig selv. — S. 588, L. 20 f. n. hele Landet, læs Sjællands
Stift. — S. 590, L. 14. Rd., læs Kr. — L. 27. Korsør, læs Banken for SI.
og Omegn. L. 31. gør stærk og fast, læs gør frels og fast. — L. 10 f.
n. Pigeskoler, tilføj: hvoraf en, Frknr. Branners, har Dimissionsret — L. 2
f. n. Et nyt Gasværk er anl. 1901 for 175,000 Kr. — S. 591, L.
6. Bredegade, læs Herrestræde. L. 20. Bjærgbygade, læs Stenstuegade. Uden
for Byen ved Korsør blev 27/6 1897 afsl. en Mindestøtte med Bronce-
relief for Folketingsmd. J. H. G. Tauber. — S. 592, L. 16 f. n. læs i SI.
udgives 3 Aviser: „Sorø Amtstidende", „Slagelse Posten" og „Sorø Amts
Folkeblad" (sidste tr. i Ringsted). — S. 594. Slagelse- Værslev Banen
aabnedes 30/4 1898.
Byens Hist. S. 594, L. 5 f. n. 1382, læs c. 1370.
Korsør. S. 596, L. 4. 1° 17'23,u", læs 1° 26' 19,65". — S. 598. Om
Korsørtaarnet se Aarb. f. n. Oldk. 1902 S. 45 flg. — S. 600. I et Anlæg
ved Havnen er 18/n 1902 afsl. en Mindesten for de fra Korsør faldne
i de slesv. Krige. Gamle Huse: „Kongegaard" paa Algade, opf. af den
S. 598 nævnte R. Langeland, er af den nuv. Ejer restaur. (Arkit.: Aage
Mathiesen); i den ene Gavl sidder Langelands Ligsten, der bragtes til Gaarden,
da den gml. Kirke nedbrødes. — S. 603. Ved Lov af 27/9 1900 er
Banegaarden udvidet og et nyt Damp færgeleje anlagt.
Skjelskjør. S. 608. I Landdistriktet ligge Møllebakke (86 F.), med
trig. Station, Spigerborg Huse og en Fattiggaard. — Kirkeji, S. 610.
Den næststørste Klokke er ogsaa fra den senere Middelalder. — S. 611.
Byen fik 1901 et Acetylen gas værk.
Byens Hist. S. 615. Vor Frue Kloster blev stift, i Beg. af 15. Aarh. af Ridderen
Anders Olufsen Saltensee af Tystofte (Tjæreby Sogn). — L. 27 f. n. Efter al Sand-
synlighed har der aldrig været noget Sortebrødrekloster i Byen. — i Sk. har
der været et St. Gertruds Gilde (nævnt 1479).
Alsted Sogn. S. 622. Paa Runestenen staar: „Eskill satte disse Stene efter Osten og
efter sin Broder Ostens Son, et anseligt Mindesmærke" ( Wlmmer, D. Runem. II S. 472).
Fjenneslev Sogn. Kirken, S. 623, har i 1898 ved en Restaur. (Arkit.: Storck)
faaet to firsidede Spir.
Slaglille Sogn. S. 627. Jordy solgte 1902 Sorø store Ladegaard for 225,000
Kr. og den samme Kanon til Forpagter Juncker.
Flinterup Sogn. S. 636, L. 19 f. n. Massenbach døde 1702 (ikke 1687).
Ringsted Landsogn. S. 640. Ved Kjærhaveskov er opr. Kjærhave Landhus-
holdningsskole for Husmænd, indviet 18/9 1903. — S. 641. Ved Slangerup har der
i Middelalderen staaet en Kirke, nævnt c. 1370 (Slanethorp) ; 27/7 1571 udgik
Kongebr. til Abbeden i Ringsted Kloster om, at han skulde nedbryde „Slanerup"-
Kapel og bruge Sten, Tømmer m. m. til Klosterets Bygning; de Bønder, som før
havde søgt Kapellet, henvistes til Ringsted Klosterkirke.
Bringstrup Sogn. S. 642. Kirken blev 1862 restaur. af Arkit. P. Malling.
Haraldsted Sogn. S. 645, L. 20 f. n. mod V., læs mod 0. — S. 646. Paa Kilde-
gaardens Mark er 13/6 1902 rejst et Knud Lavards kors (et 7 Al. højt Trækors med Tag
og Indskr. : „Hellig Knud Hertug", efter Tegn. af V. Koch), skænk, af Thor Lange. —
L. 26 f. n. Kirken kaldes i et Brev af 20/l0 1351 „ecclesia Konigsharald stethe".
Valsølille Sogn. S. 650. Valsø Hovedgd. ejedes i 16. Aarh. af Erik Ottesen
Rosenkrantz, som 1573 mageskiftede den til Kongen mod Kjærstrup paa Taasinge.
Vetterslev Sogn, S. 656, L. 11. Altertavlen er af Abel Schrøder d. yngre.
Haslev Sogn. S. 662. I Haslev er 1900 anlagt et stort Mejeri (Aktie-
selsk. „Trifolium"). Et Brystsygesanatorium, opf. af Nationalfor-
eningen tor Tuberkulosens Bekæmpelse, er opf. 1903.
S. 664. Paa Kirkens Klokke fra 14. Aarh. staar: „Ave maria gratia plena" og
Klokkestøberens Navn paa Latin, Oluf Henriksen; paa den mindre Klokke, fra
1615, staar: „Hr. Olaf i Hassel".
Broby Sogn. S. 669, L. 14 f. n. 1652, læs 1655.
896 Supplement.
Testrup Sogn. S. 671. I Skuderløse har der været et St. Peders Gilde.
St. Peders Landscgn. S. 679. Hellig Anders Kors er 1899-1900 restaur. paa
Nationalmuseets Bekostning.
Gudum Sogn. S. 684. Kirkens Klokke, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.
Ottestrup Sogn. S. 686. Kirkens to Klokker ere fra den senere Middelalder.
Slots-Bjærgby Sogn. S. 688. Kirken er indviet til St. Laurentius og St. Vin-
centius. Se J. F. Fenger, De ti Stolestader i Slotsbjærgby Kirke, i Kirkeh. Saml.
1. R. I S. 541 flg.
Lundforlund Sogn. S. 690. Den store Kirkeklokke er fra 1491.
Gjerlev Sogn. S. 691. Den store Kirkeklokke er fra 1522. — Jacobsens
Arvinger solgte Falkensten 1897 for 387,000 Kr. til Lieutn. F. W. Treschow.
Hemmershøj Sogn. S. 695. Den største Kirkeklokke er fra 1475.
Taarnborg Sogn. S. 700, L. 2. I et Brev af 1441 nævnes, at „Erik af Pommern
var Konge i Danm. den Tid, da de brød Taarnborg op og skulde bygge Korsør,
som de gjorde og endnu gøre". Taarnborgs Avlsbygninger brændte 22/9 1901. E. Bech
solgte T. 1901 for 600,000 Kr. til Korsør Kommune. — S. 701. Paa Taarnholms
Gods fandtes 1894 en Runesten, nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runem. II S.
476).
Egeslevmagle Sogn. S. 703. Runestenen er 1901 flyttet ind i Vaabenhuset. —
Gjerdrups Hovedbygning, S. 705, er opf. af Arkit. Unmack; Trappepartiet ved
Hovedfacaden mod N. har Kamgavl; Sidegavlene og Gavlen mod S. have ogsaa
haft Kamgavle, men de ere nedtagne ; Taarnet, der er senere opf., har Pyramidetag ;
Vestibulen gaar gennem begge Stokv. ; den smukt vedligeholdte Have er c. 7 Td. Ld.
Høve Sogn. S. 706. Litt. : H. F. Rørdam, H. og Flakkebjærg Præstekald i 16.
Aarh., i Kirkeh. Saml. 3. R. II S. 345 flg.
Flakkebjærg Sogn. S. 706, L. 12 f. n. 1495, læs 1494.
Haarslev Sogn. S. 712. Litt.: E. Mau, Optegn, fra H. Sognekald, i Kirkeh.
Saml. 1. R. I S. 510 flg.
Magleby Sogn. S. 724, L. 9. IV, læs V.
Aggersø Sogn. S. 726. Paa Helholm er 1900 opf. et nyt Fyr.
Omø Sogn. S. 727. Omø Sø, c. 30 Td. Ld., skal udtørres.
Krummerup Sogn. S. 732. Parcellen til Cathrineholm blev købt af Cl. Seide-
lin Jessen (se III S. 191), som byggede Cathrineholm (Navnet efter hans Stifmoder
Anna Cathrine Jessen); efter ham blev den 1820 købt for 19,228 Rd. Sølv og 9000
Rd. Sedler af Grev Holstein-Holsteinborg.
Gunderslev Sogn. S. 738, L. 21 f. n. 1616, læs 1615.
Vallensved Sogn. S. 740, L. 20. 1444, læs 1494.
Herlufsholm Sogn. S. 749. Ladby og Vredsløse Kirker nævnes c. 1370; 8/7
1560 udgik Kongebr. om, at Sognefolket i Vredsløse og Ladby Sogne fremtidig skulde
søge til Skovklosters Kirke, og at Herluf Trolle maatte beholde de Ornamenter og
andet, som fandtes i de to Kirker, til Skovkloster Kirke. — I Ladby har der været
et St. Andreas* Gilde.
Skovkloster og Herlufsholm. S. 7 50, L. 8 f. n. Tilføj: Aar 1458
blev Skovkloster reformeret; flere af Munkene forlode dog af Misfornøjelse
herover Klosteret (se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 93 flg.). - S. 751, L. 10
f. n. Over Bille, læs Ove B. — S. 7 56, L. 12. Den sydl. Korsfløj er op-
rindelig. L. 19 f. n. Om Krucifikset se F. Beckett, i Tidsskr. for Kunstind.
1898. S. 7 flg. — S. 7 58, L. 21 f. n. „Den ældste er fra 1322", udgaar
(Stenen over Goldsmith er fra 1422; se Aarb. f. n. Oldk. 1887, S. 124).
L. 1 5 f. n. 1553, læs 1668. L. 1 1 f . n. Nicolaus II, læs III. Klokken fra c.
1270 er den samme som den L. 8 f. n. omtalte med Indskr.: Catharine
[Katerina] osv. — S. 7 59, L. 10. Dichmann, læs Dichman.
Præst© Amt. S. 764. L. 3 „undt. Lellinge, der" osv., udgaar.
L. 13 f. n. Amtets sjæll. Amtstue er ifl. Res. af 3/4 1901 flyttet til Næstved.
Litt.: L. M. Wedel, Topographie over Wordingborg Amt, Kbh. 1818. J. M. Friis,
Kvægbrugets Udvikl, i P. Amt 1896-97, Kbh. 1899.
Præstø. Kirken, S. 766, L. 10 f. n. „da Klosteret blev nedbrudt", læs
i Beg. af 16. Aarh. — S. 767, L. 2. Altertavlen er af Abel Schrøder
II. Bind. 897
den yngre; den er opstillet (ikke: fra) 1657. L. 10 f. n. 1636, læs 1656.
L. 2 f. n. 1587, læs 1597 eller 1598. L. 1 f. n. Ny Kirkeh. Saml. II, læs
III. — S. 768, L. 7. 1554, læs 1584. L. 9. 1490, læs 1494. Litt.: Z.
Fenger, Kirken og Antoniuskl. i P., i Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 546 flg. —
S. 769. Byen har faaet Gasværk. By foge dboli gen er opf. 1894 efter
Tegn. af Lendorf. — S. 771, L. 4 f. n. Lægderne 152-53 ere fra 1899 hen-
lagte til Vordingborg. — S. 7 72. P.-Næsived Banen aabnedes 20/3 1900.
Byens Hist. S. 772. Byen nævnes l. Gang i et af Chrf. II herfra 28/5 1321
udstedt Beskærmelsesbrev for Kjøge. L. 24 f. n. Tilføj: 10/4 1473 stadfæstede Paven
Chr. l's Oprettelse af Antoniterklosteret i P. og dets Anneksion til Morkjær Kloster. —
S. 773. Om Grundlæggelsen af Klosteret i P., se Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 138 og
546 flg. — Litt. til Præstø: N. V.Nielsen, P. Købstads og Klosters Hist., Kbh.
1899. — E. Madsen, Bidr. til P.'s Hist., i „Fra Arkiv og Museum" I S. 446 flg.
Storehedinge. S. 7 78. Ved en Restaur. af Kirkens Inventarium 1897
fandtes nogle, atter overdækkede Kalkmalerier. Underskriften under Billedet
S. 778 læs: set fra S. 0. - S. 779. Et Gasværk er anl. 1898.
Næstved. S. 787. Prædikestolen i St. Peders Kirke er vistnok udf. af
Lorentz Jørgensen i Holbæk 1671, Tralværket af Abel Schrøder d. ældre
(afb. i Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 1 R. PL 2-4). L. 7 f. n. Fr. IV, læs
Fr. II. — S. 788. Alt i et Testam. fra 1292 nævnes en *SV. Mortens Kirke
i Næstved. —S. 789 Altertavlen er fra 1667 (ikke 1664), udf. af Abel
Schrøder d. yngre. — S. 790. En ny Realskolebyg n. er opf. 1900 (Arkit. :
K. Varming). Helligaandshuset nævnes 1. Gang i et Testam. fra 1398. L.
1 f. n. Schmidt, læs Smidth. — S. 791, L. 2 f. n. Schmidt, læs Smidth. —
S. 798. En Haandvær ker bank er opr. 1901. — S. 799. Om Præstø- Næst-
ved Banen se S. 7 72.
Vordingborg. S. 804. Altertavlen er udf. af Abel Schrøder d.
yngre. L. 22 f. n. 1625, læs 1626. — S. 805, L. 11. 1447, læs 1497. -
S. 807. Ved Kirketorvet er 1903 opstillet den gamle Ligsten fra P. A.
Heibergs Grav i Paris. — S. 809, L. 16 f. n. Lægderne 152-53 ere hen-
lagte til V. — S. 810. Masnedsund- Kallehave Banen er aabn. 1/10 1897;
L. 17. Skovhuse, læs Langebæk.
Byens Hist. S. 810, L. 7 f. n. I V. har der været en St. Jørgens Gaard for
spedalske (nævnt 1513 og 16). Desuden har der været et St. Knuds Gilde, fornyet
1630. L. 6 f. n. Hvornaar V. har faaet sine Privilegier, vides ikke; 12/12 1415 (ikke
1413) stadfæstede Erik af Pommern dem, senere mange Gange bekrælt., bl. a. 22/5
1445 osv. — S. 811, L. 32. Latinskolen eksisterede dog endnu ikke 1551. —
S. 815. Litt. om Gaasetaarnet, hvis Restaur. var fuldendt 1898: Sune Ambrosiani,
Rester af statbyggnad i G., i Aarb. f. n. Oldk. 1899 S. 146 flg.: se ogsaa smstds.
1902 S. 61 flg.; F. Schiøtt, Fra Gaasens Fortid, i „Fra Ark. og Mus." I S. 98 flg.
Stege. S. 817, L. 3. 50' 2,73", læs 59' 2,75". - Kirken, S. 818, L. 12
f. n. „en Form, der stammer" osv., læs en Form, der er kommen til Danm.
fra Nordtyskland, men som er opstaaet langt mod S. og S. V. i Evropa. —
S. 820, L. 19. Den tredje Klokke er omstøbt 1839. Den af Sandvig
omtalte Klokke fra 1182 er en Fabel. Litt.: J. Kornerup, Om S. Kirke,
i Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 126 flg. — S. 821. Der er 1903 anlagt et Vand-
værk. — S. 824. En Bank er opr. 1902.
Byens Hist., S. 826, L. 12. Rester af Slottet findes endnu i den Hageske
Gaard ved Havnen. — Paa Stege Bys Mark, „Rødsten" , skal der i gammel Tid
have staaet et Kapel, hvoraf der 1899 fremgravedes Rester.
Lellinge Sogn. S. 828, L. 9. f. n. Vordingborg, læs Kontor i Fakse.
Lidemark Sogn. S. 829, L. 1 f. n. Vordingborg, læs Kontor i Fakse.
Vollerslev Sogn. S. 832, L. 2. Vordingborg, læs Kontor i Fakse.
Trap: Danmark, 3. Udg. V, 57
898 Supplement.
Gjørslev Sogn. S. 833, L. 26. 14,302 Kr., læs 914,302 Kr.
Valløby Sogn. S. 837. i Pram Skov er 1898 opf. Vallø Strandhotel -
L. 21 f. n. Vordingborg, læs Kontor i Fakse.
Kirken er indviet til Vor Frue. — S. 842. Vallø Slot er genopført med Und-
tagelse af den gule Flej. Litt. : F. R. Friis, Bidr. til Vallø Stifts Hist., i Bidr. t.
d. Kunsthist., 5. H. S. 260 flg.; Fr. Beckett, i Kunstbladet April 1898 (Indlæg for
Bevarelsen af den gule Fløj).
Stevns Hrd. S. 847, L. 1 1 f. n. „men Sejladsen" osv., udgaar.
Storehedinge Landsogn. S. 848. Ved Stevns er 1901 oprettet en
Redningsstation.
Holtug Sogn. S. 853. Ved Holtug er 2/8 1899 indviet Landbrugs-
kolonien Eliezer for fattige Børn.
Hellested Sogn. S. 860. I H. har der været et St. Gertruds Gilde, som ved
Reformationen gjordes til et Trefoldigheds Gilde. — Litt.: H. F.Rørdam, Peder
Syvs Optegn, om Præster i H., i Kirken. Saml. 2. R. V S. 166 flg.
Lyderslev Sogn. S. 861. Ved en Restaur. af Kirken i 1900 fandtes en middel-
alderlig Grav.
Spjellerup Sogn. S. 870. Kirkens Altertavle er malet af F. L. Storch.
Vemmetofte Sogn. S. 872, L. 5. Jørgen Friis til Løgtved, læs Johan F. til Løjt-
ved. — L. 874, L. 19. 1862-83, læs 1862-63.
Fakse Sogn. S. 873. Fakse Vandværk er aabnet 14/9 1900; det er
anl. for 37,500 Kr. ; Vandet kommer fra Hovby Kilder. Sognet er en egen
Sognekommune fra 1/1 1902.
Hylleholt Sogn. S. 87 7. Ved Fakse Ladeplads er 8/9 1901 oprettet
det kvindl. Drankerhjem Concordia. Sognet er en egen Sognekommune fra
Vi 1902.
Roholte Sogn. S. 881. Kirken er indviet til St. Anna.
Tybjærg Sogn. S. 892. Kirkens Altertavle er af Abel Schrøder d. yngre.
Herlufmagle Sogn. S. 895, L. 2. Daniel Michael, 1. Daniel og Michael.
Rislev Sogn. S. 897, L. 11 f. n. Altertavlen, nu i Nationalmus., læs Altertavle,
fra 1895 deponeret i Nationalmus.
Bavelse Sogn. S. 901, L. 8. 1664, læs 1690.
Næsby Sogn. S. 903, L. 2 f. n. 1480, læs 1489.
Tyvelse Sogn. S. 905. Kalken, som er i Nationalmus., er en gotisk Kalk, som
1659 blev givet til Kirken.
Sandby Sogn. S. 906, L. 29 f. n. Et andet Brudstykke af en Runesten findes
nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runem. II S. 481).
Toksværd Sogn. S. 911. I Gjødstrup har der været et St. Peders Gilde.
Olstrup Sogn. S. 914., L. 6. fra 1897, læs fra 1898 deponeret i Nationalmus.
Nestelsø Sogn. S. 916. I Brandelev har der været et St. Peders Gilde.
Vejlø Sogn. S. 918. Den ene Kirkeklokke er fra 1506. L. 9 f. n. Det var
et Datterkloster af St. Agnete Kloster i Roskilde. — S. 920. Litt.: P. E. Jensen.
Gavnø Kloster og Herregd. fra Aar 1402-1902, Næstved 1903.
Hammer Sogn. S. 922, L. 14. 534, læs 834.
Lundby Sogn. S. 923, L. 5. Boodo, 1. Bondo.
Kjang Sogn. S. 924. I Svinøby er en Kirke, indviet 28/10 1900.
Sværdborg Sogn. S. 926, L. 28. 3 Evangelister, læs 4 Evang. — L. 19 f. n. G.
Hansen døde 1899; Snertingegd. ejes nu af Arvingerne.
Kastrup Sogn. S. 928, L. 16. Paa Klokkejærnet staar: 1746, paa Klokkebjælken 1777.
Snesere Sogn. S. 934. I Snesere har der været et St. Hans Gilde.
Baarse Sogn. S. 935. Den store Klokke, uden Aarst., er fra Middelalderens
Slutn.
Allerslev Sogn. S. 940. Begge Kirkeklokker, uden Aarst., ere fra Middel-
alderens Slutn.
Udby Sogn. S. 941, L. 8 f. n. Chr. IV's Tid, læs Fr. II's Tid.
Ø.-Egesborg Sogn. S. 944. Ved Lekkende, er 26/7 1900 afsl. en Granitobelisk
med Portrætmed. til Minde for General C. v. Krogh.
Mern Sogn. S. 946. Hø-vdingsgd. blev 1901 solgt for 1 Mill. Kr. til Plantage-
ejer Lassen, Kbh. Ved Mern afsløredes 18/10 1903 en Mindesten for Tiendens Afløsning.
II. og III. Bind. 899
Kallehave Sogn. S. 948. Kallehave Færgegd. brændte 26/3 1898.
Vordingb. Lands. S. 951. Litt. : O. Hall, Minder fra Iselinge, i Forfatterbogen
1898, S. 23 flg. — S. 952. Paa Oringe Kirkegaard er 16/4 1902 afsl. et Mindes-
mærke for Overlæge Fr. Helweg. Ved Vintersbølle er der 1898 rejst en Granitminde-
sten for Ingeniør V. Holst, dræbt ved Anlægget af Kallehave Banen 13/9 1897.
Meenbo Hrd. S. 954, L. 4. 153 Fod, læs 151. — S. 956. Litt. : H. F. Rørdam,
Blade af Mons Kirkeh. i 1. Halvd. af 18. Aarh., i Kirken. Saml. 4. R. VI. J. Wi-
borg, En gml. Møensbeskr., skr. paa Lat. omkr. ved Aar 1679, overs, paa Dansk
af Præsten J. With i Kjeldby ca. 1701, tr. i Møns Folkebl. 1902 (Særtr., Stege 1902).
Stege Lands. S. 957. Ved Rødkilde Folkehøjskole har Fr. Bojsen opr. Minde-
støtter for sin 1. Hustru, sin Fader, Præsten F. E. B., f 1882, og for Jak. Sunesøn,
og i Plantningen ved Vejen to Mindesmærker: paa den ene staar: Jon Litle, f 4/8
1307, paa det andet: Hans Schrøder Løvenhjelm 1659.
Magleby Sogn. S. 967. Klintholm ejes efter C. S. Scavenius' Død 1901 af Enken. —
S. 968. Ved Hunosøgaard er der et lille Voldsted.
Fanefjord Sogn. S. 972. Nu findes der ingen Tomt ved Askeby. I Færgegaards-
haven findes derimod et lille Voldsted (Medd. fra Nationalmus.).
Nyord Sogn. S. 973. Paa Kirkegaarden rejstes 15/4 1900 en Mindesten for 8
Søfolk, der omkom i Stormfloden 13/u 1872.
III. Bind.
Bornholms Amt. S. 4, L. 15 f. n. Kampelykke, 1. Kampeløkke. — S. 11. L. 2 f.
n. Statsretten, læs Stadsretten. — S. 13, L. 21. Drost Uffe Nielsen, f 1293, købte
Rønne Hrd. af Fyrst Vitslav af Rugen og fik 1277 Erik Glippings Bekr. paa det.
Kronen afstod Herredet til Ærkebispen i Lund; men der toges dog et Forbehold til
Fordel for Uffe Nielsens Arvinger, og 1327 maatte Ærkebispen købe Herredet af
Sønnen Johan (Jens). L. 29. Om Rundkirkerne se F. Laske, i Zeitschr. f. Bau-
wesen 1901 (ogsaa som Bog). — S. 16. Litt.: G. L. Grove, Var P. Anker Leder af
den bornh. Opstand osv., i Hist. Tidsskr. 7. R. I S. 461 flg. K Zahrtmann, B.'s
Krønike, i Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 604 flg. J. A. Jørgensen, GL Optegn, om B.
i svundne Tider, Nexø 1897; s. For/., B.'s Hist., Rønne 1900. Bidr. til B.'s
Geologi, Kbh. 1899 (Danm. geol. Unders. 2. R. Nr. 10). K A. Grønwall, B.'s Pa-
roxideslag og deres Fauna, Kbh. 1902 (Danm. geol. Unders. 2. R. Nr. 13). H. M.
Kofod, Fortegn, over Landejendomme paa B., Rønne 1899.
Rønne. S. 19. Et Ting- og Arresthus (Arkit.: Bidstrup) er ind-
viet 5/n 1902, en Valgmenighedskirke 6/5 1900. Museet tænkes ind-
rettet i den gml. Borgerskole ved Store Torv, medens Sparekassen vil
købe den tidligere Bygning og indrette den til Alderdomsasyl. — S.
20. Et Afholdshjem (Østergade) er opf. 1898, et Vandværk anlagt
1903. - S. 23. En Laane- og Diskontobank er opr. 1903. — S. 25.
B.'s Jærnbane aabnedes 12/12 1900, Sidesporet til Almindingen 16/5 1901.
Byens Hist., S. 25. En Skraa for de Greifswaldske Købmænd i R. udstedtes i
1378, og fra 1380 og 1412 haves Breve vedr. disse Købmænd. Ærkebispen i Lund
og 16 Bisper udstedte 1434 et Afladsbrev til Fordel for det „capella virginis glori-
ose juxta ecclesiam sti. Nicolai" i R., i hvilket disse Købmænd havde deres Alter.
I R. har der været et Jmfr. Maria Gilde (nævnt 1378). — L. 6-7 f. n. udgaa.
Allinge-Sandvig. S. 32. Hammersholm købtes 1898 til Stenhuggeri-
drift af et Fælleskab af Byens Stenhuggeriarbejdere. — S. 34, L. 20.
1892, læs 1891. — L. 21. 900,000, læs 600,000. — S. 35. Et Apotek
er opr. 1898 i Allinge.
Hist. S. 43, L. 9 f. n. I Mølledalen S. for Slotsbanken findes Grundstenene til
Slottets Vandmølle. L. 8 f. n. Salomons Kapel nævnes i et Testam. fra 1379.
Svaneke. S. 45. Kirken blev 1880 fornyet baade ud- og indvendig,
Skib og Kor udvidedes. Altertavlens Maleri er af A. Dorph. — S. 46. I
Plantagen Nordskov er der 1901 rejst en Mindesten for Distriktslæge
L. Jiirgensen, der har faaet anlagt Plantagen.
57*
^00 Supplement.
Neksø. S. 50. I Kirkens Sakristi findes en Knæleskranke med Billed -
skærerarbejde i Renæssancestil: Christus og 6 Apostle, og Indskriften:
Joachim Kock, Elsebet Tesmers, Anno 1639. — Havnen, S. 53, L.
25. Tilskud, læs Laan. L. 31. læs Havnen bestaar nu af en Yderhavn og
den omtr. osv. L. 14 f. n. Ved Indløbet til det ny Bassin er der en
Port, som kan holde Dønning ude. L. 12 f. n. Der er to Bølgebrydere.
Aakirkeby. S. 58, L. 6 f. n. -SV. Jørgens Gaarden nævnes allerede i
et Testam. fra c. 1334 og i et Testam. fra 1379. — S. 59. Et Højskole-
og Ungdomshjem er indviet 2/12 1900; 0. for Bygrunden ligger Valg-
menighedskirken Bethania.
Knudsker Sogn. .S. 62. Va ab en hus et er af Granit og Mursten. Den mindste
Klokke er fra 1460. Blykobbe Plantage strækker sig fra Rønne gennem Knudsker
og Nyker Sogne.
Nyker Sogn. S. 63, L. 13. Jorder, læs Landdistrikt.
S. 65, L. 2. De to Runesten hore sammen (se Wimmer, Indbydelsesskr. til
Reformationsf. 1895, S. 103).
V.-Mariæ Sogn. S. 68, L. 25 f. n. Jærnstativet blev færdigt i 1899.
Nylarsker Sogn. S. 72. I Præstegaarden var 1816-20 et Skolelærersemi-
narium, hvis Bestyrer var Præsten L. A. Hjort.
Rutsker Sogn. S. 7 5, L. 4. Landdistr., læs Jorder.
Olsker Sogn. S. 77, L. 10 f. n. Efter Allinge-Sandvig tilføj: By-
jorder og.
Re Sogn. S. 81. Storeborg er fredlyst 1894.
Østerlarsker Sogn. S. 83, L. 7 f. n. Ejendommen 37. og 38. Selv-
ejergd. er nu skilt i to Ejendomme.
S. 85. Lensgaard blev 1679 af Niels Juel mageskiltet til Kronen mod Lunde,
Stenstrup, Kirkeby og Rynkeby Kirketiender i Fyn.
Ibsker Sogn. S. 91, L. 9 f. n. den bestaar af, læs 1893 udvidet til.
S. 92, L. 12. det eneste af de, læs et af de faa. — S. 93. Paa Malkværnskansen
er der 9/5 1901 afsl. en Mindesten for Wolfsen.
Bodilsker Sogn. S. 95. Klokketaarnet er tegn. af Prof. E. Schiedte.
Pedersker Sogn. S. 97, L. 7 f. n. Ringborg (ikke Ringeborg) er 250 F. lang;
Voldstedet fredlystes 1894.
Aaker Sogn. S. 98. Paa Vallensgaards Grund i Kodalen er der 28/8 1898 afsl.
et Mindesmærke for Pastor P. C. Trandberg, f 1896. — S. 99, L. 20. Brugs-
retten over, læs Brugsafgiften af.
Christiansø. S. 100, L. 21. Sommeren, læs Vinteren.
Maribo Amt. S. 109. Ved Res. af 12/n 1903 er Falsters Provsti delt i F. Nørre
og F. Sønder Hrdr's Provstier. S. 110. Litt. : Wichfeld, Geogn. og antiqv. Be-
mærkn. ang. Laalands Central-Bassin, Kbh. 1859. P. Petersen, Loll. -Falsters Navne-
bog, Kbh. 1903.
Maribo. S. 116, L. 1. et kronet M, læs et kronet sammenskrevet mar ;
L. 2. en Lysekrone, læs 3 Lysekroner, deribl. en. Den katolske Kirkes
Konsekration skete 8/10 1901; den har St. Birgitte og St. Stanislaus til
Navnehelgener. — S. 117. Et Vandværk, anl. for c. 220,000 Kr. aabnedes
31/3 1900.
Byens Hist. S. 120, L. 3 f. n. længere Fundamentstykke, læs Stykke Mur at
røde Munkesten i Munkeskifte. — S. 122, L. 33. ryddede, læs foretog Gravninger
paa; L. 17 f. n. tilføj: I Lysemoseskov findes endnu to andre Voldsteder. L. 14
f. n. Selskr., læs Selsk. Skr.
Nakskov. S. 123. Paa Markjorderne ligge Madeskov Huse V. for og
Stormarkens og Møllemarkens Huse 0. for Byen ; de to sidste ere Byens
Arbejderkvarterer. — S. 127. Der opføres 1903 et Alderdomshjem
(Arkit. : Glahn) og et Børnehjem. — S. 130. Havnen og Sejlløbet
ere nu uddybede til 16 F.
III. Bind. 901
Sakskjøbing. S. 134. Paa Markjorderne ligge Skovhuse. — S. 136.
En teknisk Skole (Arkit.: Glahn) er opf. 1901-02. Sygehuset er
udvidet til 24 Senge. N. V. for Sindssygeanstalten ligger Epidemi-
hospitalet. — S. 137 Paa et Hus i Vestergade er 1903 opsat en Tavle
med Indskr. om, at Emil Aarestrup boede her 1838-49.
Rødby. S. 143, L. 17. 24/7, læs 24/6.
Nysted. S. 144. Det Papenheimske Kapel i Kirken blev 1900 afstaaet
af Grev Raben-Levetzau for at indrettes til Sakristi. Alterkalken er fra 2.
Halvdel af 13. Aarh.; Altertavlen er restaur. 1903 (bekostet af det Suhrske
Bo).
Nykjøbing. S. 150. Kirken blev restaur. 1901; bl. a. ere Hvæl-
vingerne helt hvidtede. — S. 153, L. 9. Den oprindelige, læs den i 1817
nedlagte H ospitalsbygn. ; L. 21 f. n. Understøttelsesfonden, 4000 Kr.,
er ved Fund. af Sept. 1901 forhøjet til 10,000 Kr. Nykjøbing Kommune
har i 1900 for 7 5,100 Kr. købt de Hospitalet tilh. Skove Øster- og Vestersk.,
med Enge i alt 85 Td. Ld.; ogsaa dets andre Arealer, c. 38 Td. Ld., ere
solgte dels til Tesdorpf, Ourupgd., dels til Nykj. Sukkerfabrik. — S. 154.
En Toldkammerbyg n. er 1901 opf. ved Havnen (Arkit.: Prof. V.
Petersen) for 101,000 Kr., hvoraf Staten har givet 86,000, Byen Resten.
OmHaandværke r- og Industriforeningen se V. Boé/ius, Jubilæumsskr. ,
Nykj. 1902.
Byens Hist., S. 162. Efter at Staten 1793 havde købt Vestenborg, blev en
Del bortsolgt, medens nogle Parceller og Skovene endnu tilhøre Staten. — Litt.:
M. Mackeprang, Dronn. Sofie og Livgedinget, i Hist. Tidsskr. 7. R. III S. 527 flg.
Stubbekjøbing. S. 164. Om Kalkmalerierne se ogsaa Kr. Nyrop,
i Aarb. f. n. Oldk. 1899 S. 155 flg. — S. 165, L. 2 f. n., se Tegn. af
æ. n. Arkit. 2. S. 1. R. PI. 9-10.
Byens Hist. S. 168. St. Jørgens Gaarden nævnes allerede i Breve fra 1481
og 1486. I Byen har ogsaa været et St. Knuds Gilde.
Kappel Sogn. S. 172. I Langø By er 15/9 1901 indviet et Kapel; Døbefonten
er skænk, af Nakskov Kirke.
Tillitse Sogn. S. 175, L. 1. „3 Alterstager", 3 udgaar. Om Runestenen se
Wimmer, D. Runem. II S. 489.
Gloslunde Sogn. S. 176, L. 22. Efter Magleholm tilfej: Lilleholm. Altertav-
len er ira 1872.
Søllested Sogn. S. 182. Kapellet i Kirken aabnedes og undersøgtes 1902. —
Søllestedgaard: Inger Oxes Mand Jørgen Brahe, f 1565, havde købt den 1550 af
Kongen.
Skovlænge Sogn. S. 183, L. 19 f. n. Efter Stedet, tilføj: da.
Stokkemarke Sogn. S. 186. Abed Folkehøjskole overtoges Marts 1903 al
Statens Planteavlsudvalg og de samvirkende laal.- falsterske Landboforeninger og
skal omdannes til Planteforædlings- og Forsøgsstation. — L. 30 f. n. tresidet, læs
firkantet,
Nakskov Lands. S. 188, Krogsbølle, L. 12 f. n., var i Middelalderen sammen-
lagt med St. Nicolai Kirke i Nakskov (ifl. Brev af 19/3 1419).
Branderslev Sogn. S. 190. Tidemand solgte Nakskov Ladegd. i 1900 for 300,000
Kr. til J. W. Hansen.
Sandby Sogn. S. 193, L. 6. 1526, læs 1525; L. 9. 48 F., læs 15-20 F.
Kjøbelev Sogn. S. 194. Kirken er indviet til St. Nicolaus.
Utterslev Sogn. S. 197. Vintersborg blev 1900 af Laal. Spare- og Laanebank
overdraget til cand. M. Alstrup.
Halsted Sogn. S. 204. Om Bygningerne paa Halsted Kloster se en Synsforretn.
i Hist. Tidsskr. 7. R. III S. 530.
Ringseballe Sogn. S. 209. Kirken kaldtes i Middelalderen Egeby Kirke.
Taagerup Sogn. S. 210. Om Runestenen se Wimmer, D. Runem. II S. 411.
Thorslunde Sogn. S. 211, L, 4 f. n. 1653, læs 1635.
902
Supplement.
nit '^wØhWrfo..
Errindlev Sogn. S. 212. Bremersvold har 582 Td. Ld., hvoraf 62 Eng, Resten
Ager; desuden 485 Td. Ld. osv.
Olstrup Sogn. S. 214. Kirken er indviet til St. Laurentius. - S. 215. Sønder-
karle. Da Lehn engang under et Ophold paa sine fynske Godser herte, at der var
kommet nogle fra de laalandske Godser, som vilde tale med ham, udbred han : „Naa,
det er de sendre Karle", (medd. af Prof. A. Feddersen, der 1901 havde faaet det
fortalt af Besidderen af S.).
Fuglse Sogn. S. 215. En Del af Kirken nedblæste 1fQ 1591; efter Genopbyg-
gelsen styrtede Hvælvingerne ned; ved Lynnedslag 20/6 1903 brændte Taarnet."—
S. 217. Kjærstrup ejes efter Friederichsens Ded 1902 af Lieutn. J. M. W. Friede-
richsen.
Krønge Sogn. S. 218, L. 31. L. C. Nielsen, læs C. C. V. Nielsen.
Burse Sogn. S. 220, L. 20 f. n. Stykket skal lyde: Ved Klemmebrevet 1555
bestemtes, at B. efter den dalevende Præsts Ded skulde annekteres til Holeby, hvilket
ferst skete 1579 og saaledes, at B. med Krenge til Anneks blev styret af en
Kapellan, som Præsten i Holeby holdt; 1635 udskiltes Krenge, og B. har fra den
Tid været Anneks til Holeby.
Nebbelunde Sogn S. 221, L. 21 f. n. Enken Elise P. solgte Danstedgd. 1903
til C. Petersen.
Vejleby Sogn. S. 227. De 4
Vandingssteder ved den forsvundne
Tvede By ses endnu. — Vejleby By,
ligesom Præstegaarden, skal fer have
ligget ved Kirken ; en Dam kaldes
endnu Præstedammen.
Hillested Sogn. S. 227, L.
11 f. n. Landehave, læs Lange-
have. — S. 228, L. 7. Eng, læs
Skov. L. 21. 1686, læs 1586.
Fejø. S. 232. Kirken er indviet
til St. Nicolaus.
Engestofte Sogn. S. 239, L. 15
f. n. Hejalteret, 1. et Alter. — Om En-
gestofte se Ræbild, Stamhuset E. i
Anl. af dets 100 Aars Jubilæum,
1899 (tr. som Manuskr.).
Sakskjøbing Lands. S. 242.
Efter C. C. S. Baron Rosenern-Lehns
Ded 1899 ejes Guldborgland af Sen-
nen Hofjægerm. F. M. R.-L.
Taars Sogn. S. 244, L. 12. 1490, læs 1411 (se Løffler, Gravst., PI. XXII).
Majbølle Sogn. S. 245. Guldborg-har faaet Gas i 1900. EnHaand-
gerningsskole, opr. i Thoreby, Grænge Sogn, 187 7, er senere flyttet
hertil.
Radsted Sogn. S. 247. Ved Lynnedslag i Taarnet 2/12 1898 brændte Kirken
undt. en Del af Skibet. Den genopfertes i de næste Aar (Arkit: Glahn) — S. 249.
Efter Besidderindens Ded 1903 gik Har denberg over til Sennen, Hofjægerm. Hein-
rich Haugwitz-Hardenberg-Reventlow.
Thoreby Sogn. S. 253. 1 Nagelsti har der tidligere staaet et By stævne.
Slemminge Sogn. S. 253. Kirketaarnet brændte ved Lynnedslag 21/4 1901,
ligesom det Indre led Skade; Marts 1902 var det atter istandsat (Arkit.: Glahn).
L. 8 f. n. Korrundingen, læs Korets sydl. Mur.
Bregninge Sogn. S. 263. Om Runestenen se Wimmer, D. Runem. II S. 430.
Vaalse Sogn. S. 275. Kirken er indv. til St. Hans. — Andersen solgte 1903
Valnæsgd. til Grev Knuth, Liliendal.
Brarup Sogn. S. 278. Guldborg Færgegaard (se ogsaa S. 279) er
1902 med Færgerettigheder solgt for 85,000 Kr. af Stamhuset Vennerslund
til Maribo Amtsraad.
Idestrup Sogn. S. 288. I Hillestrup findes et lille Bystævne; i S.-Ørslev har
der til c. 1883 staaet et Bystævne.
J048
Feje og Fæne.
J.T. H
III. Bind.
903
Gjedesby Sogn. S. 292. Ved Lov af 27/4 1900 anlagdes der i Gjedser
to Dampfærgelejer, indviede 30/9 1903, ligesom Sejlløbet ud for G.
uddybedes til 25 F.
S. -Kirkeby Sogn. S. 294, L. 2. Univ. Reformationsf., læs Kongens Fødselsdag,
1895 S. 110, og Wimmer, D. Runem. II S. 438.
Falkerslev Sogn. S. 301, L. 21 f. n. Stampe til Skjørring døde 1903. L. 15 f. n.
Om Dalbygaard\æs: 295,000 Kr. til Jensen, Steffensminde, som 1898 solgte den til
C. Thorsen, Vestenborg.
Aastrup Sogn. S. 302. Kirken kaldes i ældre Tid undertiden Moseby Kirke. —
S. 303. Se A. la Cour, Den Cl. Agerbrugsskole paa Næsgaard, 1799-1849-1899,
Kbh. 1899; og F. Hjort, Gamle Næsgaardianere, Odense 1899.
Odense Amt. S. 304, L. 12 f. n. Tversnæs, læs Iversnæs. — S. 306,
1. 9 f. n. disse to, læs de to fynske.
Ansgarkirken i Odense.
Litt. S. 309. V. Madsen, Beskr. over geol. Kort over Danm.; Kortbl. Nyborg,
Kbh. 1902. — En Saml. Indberetninger fra Præster i Fyns SI. fra 1755 og flg. Aar
(Manuskr. i Kgl. Bibi., Kallske Saml. Nr. 377, 4°).
Odense. S. 309, L. 24 f. n. 2° V 19", læs 2° 11' 5,50". - S. 310.
St. Knuds Lands., c. 1320 Td. Ld., vedtog Byraadet 17/3 1900 at ind-
lemme i Købstaden, — S. 312, L. 9 f. n. over Tønne, læs nemlig Tønne. —
S. 314, L. 6 f. n. 121/, Al. bred, læs c. 36 Al. bred (Koret 12 Al. bredt). —
S. 317. Ved Res. af 31/12 1901 udskiltes en Del af St. Knuds Sogn som St.
Knuds vestre Sogn med midlertidigt Kirkelokale i Missionshuset Elim (se S.
336), indtil den i 1901-2 opførte Ansgarkirke, mod V. i Byen ved An-
lægget ved Kirkegaarden blev færdig; den indviedes 26/n 1902 (Arkit.:
N.Jakobsen). — S. 321. Landbrugsskolen ophævedes 1902, men s.
Aar stiftedes „Det fynske Selskab til Landbrugsundervisningens Fremme",
904 Supplement.
som oprettede O. Landbrugsskole i den tidligere tekniske Skole. — S. 322.
Museet hedder fra Feb. 1902 Fyns Stiftsmuseum — S. 331. Et katolsk
St. Josephs Hospital, „Godthaab", Hjallesevej, er indviet 10/7 1901. —
S. 333. Den ny Toldkammerbyg n. blev indviet 2/6 1900. — S. 336.
Kr. Forening f. unge Mænd har faaet en Bygn., Nedergade, indviet
17/g 1900. Handelforeningens Bygn. er 1901 solgt til National-
banken til en Filial, aabn. Dec. 1901. Fyns Forsamlingshus, Hj.
af Kongens og Dronningensgade (Arkit. : N. Jakobsen), er indviet 25/7 1900. —
S. 337. Fyns Diskontokasses Bygn. er udvidet 1899-1900 (Arkit. : R. A.
Petersen). Handelsbanken har faaet en ny Bygn. 1899-1900, Vester-
gade (Arkit.: N. Jakobsen). — S. 339. Eiler Rønnovs Gaard er 1900 købt
af Kommunen, restaur. af Bygningsinspekt. J. V. Petersen paa Statens Bekost-
ning. — S. 342. Gaarden Vestergade Nr. 76 er nedbrudt 1903, men
Stiftsmuseet har erhvervet Facaden, der tænkes opf. andetsteds. — S. 343. Om
det Miloske Bogtrykkeri se C. Nyrop, Huset Milo, Odense 1748-1898, Odense
1898 — S. 345, L. 19 f. n. Tilføj: O. Frivillige Korps 1848 (Særtr. af Fyns
Stiftstid.), Odense 1899. Fyns Landmandsbank er opr. 1902. - S. 346.
Havnen og Kanalen ere 1901-3 uddybede til 19 F. Et nyt Apotek,
St. Hans', er opr. 1903. — S. 347. Nyborg- Svendborg Banen overtoges x/8
1902 af „Sydfynske Selskab"; Odense-Kjerteminde Banen aabnedes 4/4 1900.
Byens Hist. S. 348, L. 26 f. n. „den af ham selv opbvggede", udgaar. — S.
349, L. 14. Axel, læs Absalon. — S. 350, L. 34 f. n. 1295, læs 1291. I Byen har
været et St. Peders Gilde. — S. 353. Litt.: C. C. Clausen, O. og Omegn, Kbh. 1900.
St. Knuds Kloster og Kirke. S. 355, L. 5. Rigets Kansler, læs Kon-
gens. — S. 361. Underskr. under Bill.: Altertavlens Midtparti og Fodstykke.
- S. 365. Om Kirkeklokken se F. Uldall, i „Fra Ark. og Mus." I S.
281. - S. 366, L. 22 f. n. 1651, læs 1615. - S. 368, Litt.: H. Ras-
mussen, St. Knuds Kirke, Vejledning for Besøg., Odense 1903.
Kjerteminde. S. 371. Ny Borger- og Realskolebygn. (Arkit.:
Colding) indviedes 7/3 1902.
Byens Hist. S. 374, L. 23 f. n. D. Mag. V, læs D. Mag. 2 R. V.
Middelfart. S. 387. Ny Havn med indtil 24 F. Dybde.
Byens Hist. S. 388. Marsvinsfangerlavet er ophævet ifl. kgl. Res. af 4/5
1899. Litt.: C.C.Clausen, M. og Omegn, Kbh. 1900.
Assens. S. 392. Byen fik Vandværk 1903. Paa Pladsen foran Post-
huset er 11/5 1900 afsl. en Broncestatue af Willemoes (Billedh. : Peters).
Byens Hist. S. 397. Helligaandshuset nævnes 1. Gang i et Testam. af
1295. — S. 398. Litt. O. B.Hansen, Oplysn. om A. Kommune, Kbh. 1855.
Odense St. Hans Landdistr. S. 402. Langkilde solgte Marienlund 1900 til et
Konsortium.
Dalum Sogn. S. 407, L. 16 f. n. 139, læs 339. - S. 498. Efter store Tilbygninger
(Arkit.: Jakobsen) toges Landbrugsskolen atter i Brug 6/n 1900.
Dalum Kloster. S. 410. L. 10. „Lassen overdrog os v., læs Paa Grund af Skatte-
restancer kom den atter til Kronen, der 1682 skødede den til Didr. v. Schult osv.
Sanderum Sogn. S.411, L. 19 f.n. „og som maaske er skænk, af Dr. Christine", udg.
Verninge Sogn. S. 416. Kirken er indviet til St. Michael; om Kirken se Kirkeh.
Saml. 4. R. VI S. 808 og 5. R. I S. 330.
Vissenbjærg Sogn. S. 420. Grøftebjærg blev solgt 1900 af Moller og ejes nu
af C. Petersen, der 1901 kobte den for 158,000 Kr.
Davinde Sogn. S. 429. Litt.: M. Winther, Sande rumgaards Have, Kbh. 1824.
S.-Næraa Sogn. S. 434. Om Valgmenighedskirken se Højskolebl. 1898,Nr.29.
Bjærge Hrd. S. 441. Litt. : H. F. Rørdam^ Synsforretn. over Kirkerne i B. Hrd..
i Kirkeh. Saml. 2. R. I S. 238 flg.
Birkende Sogn. S. 449, L. 10. Birkende har ingen Pogeskole; L.
1 1 . Skaller ød har Skole.
III. Bind. 905
S. 449, L. 23 I. n. læs: I Kirken en 1866 opsat Mindetavle over Hans Tausen.
Dalby Sogn. S. 458. I Dalby er &/7 1902 afsl. en Mindesten for Kold.
Skeby Sogn. S. 463, L. 27 f. n. Lammerø, læs Lammersø. S. 464, L. 23 f. n.
Lammerøskoven, læs Lammerseskoven. Litt. : E. V. Lose, Hist. Fortællinger om S.-
Otterup Sogne, Odense 1900.
Otterup Sogn. S. 465. Valgstedet for 7. Folketingskr. er ved Lov af 15/5 1903
flyttet til Otterup fra Søndersø. L. 24 f. n. Chrf. Sehested, læs Chr. S. - S. 466.
Ørridslevgd. blev af Møller solgt 1903 for 250,000 Kr. til H. Pontoppidan, Hamburg.
Lumby Sogn. S. 470. Gaarden i Lumby har 16 Td. H., 165 Td. Ld.,
hvoraf 35 Eng, 2 Skov, Resten Ager.
Krogsbølle Sogn. S. 475, L. 2. 1786, læs 1782. L. 2 f. n., tilføj: se Kirkeh. Saml.
4. R. V S. 721 flg.
N.-Næraa Sogn. S. 476. Runestenen, nu indmuret ved Korbuen i Pillen, har
Indskr.: Thormud nyd Højen, o: hvil i Fred i Højen; se Wimmer, D. Runem. II
5. 365 flg.
Uggerslev Sogn. S. 478. Uggerslevgaards Bygning er ikke omgiven af Grave.
Skovby Sogn. S. 484. Chris tianslund solgtes 1900 for 130,000 Kr.
til Grevsk. Gyldensten.
Ore Sogn. S. 487, L. 10 f. n. „af Navnet Huguetan", udgaar.
Veflinge Sogn, S. 495, hører til 6. (ikke til 5.) Landstingskreds.
Søndersø Sogn. S. 502. Valgstedet er flyttet til Otterup, se ovfr.
S. 503, L. 2, f. n. Vestergaard, læs Westengd.
Vejlby Sogn. S. 511. Kathrinebjærgs Hovedbygn., opf. 1805, er i 3 Fløje af
Bindingsværk i 1 Stokv. ; til de to Sidefløje er senere tilb. to Sidefløje af Grundmur.
Rorslev Sogn. S. 513. Kirkeklokken er fra 1442 (ikke 1403).
Brenderup Sogn. S. 514. Kirken er indviet til St. Peder.
Gj eisted Sogn. S. 518. Den mindre Klokke, uden Indskr., er fra den senere
M ddelalder.
Rørup Sogn. S. 520. Om Erholm tilføj L. 13 f. n. efter Besidder: han overdrog
1899 Stamhuset til Sønnen cand. jur. F. V. Cederfeld de Simonsen.
Ejby Sogn. S. 521. Ejby fik 1901 Apotek.
Gamborg Sogn. S. 525. Litt.: Aktstykker vedr. G. Præstekald, i Kirkeh. Saml.
3. R. V S. 583 flg.
Husby Sogn. S. 530. Den lille Kirkeklokke, uden Indskr., er fra den senere
Middelalder. Om Wedellsborg se C. Madsen, Grevsk. W., Middelfart 1873. — Om
Kirstine Munks Kiste i Husby Kirke se Saml. t. Fyns Hist. VIII S. 327 flg.
Tanderup Sogn. S. 533, L. 9 f. n. 1480, læs 1489.
Bariøse Sogn. S. 535. Præstegaarden brændte 17/n 1859 (ikke 1860). —
S. 536, L. 21. cantor, læs canonicus.
Sandager Sogn. S. 537. De to Ligsten over Præster i Kirken bleve 1901 op-
stillede i Koret. Kirkespiret brændte 1897 (ikke 1894).
Skydebjærg Sogn. I Aarup, S. 544, er 8/4 1903 indv. en Kirke i Rundbuestil
med Taarn og Spir, af rode Sten paa Granitsokkel (Arkit. : Jensen).
Søllested Sogn. S. 548. Tilføj ved Egemosedam: se dog S. 726.
Haarby Sogn. S. 553. Haarby fik 1901 Apotek. — Løgismoses Avlsbygninger.
S. 555, brændte ved Lynnedslag Juli 1899. Om Kirken paa Løgismose bemærkes,
at det var den dav. Ejer V. Sønnichsen, der 1883 efter Andragende fra Menigheden,
som før søgte til det nedlagte Kapel, lod den genopføre og skænkede den til Staten,
saaledes at den ikke atter kan nedlægges, og at der holdes afvekslende Gudstjeneste
i den og Haarby Kirke.
Sønderby Sogn. S. 557. Ved Restaurat. i Kirken 1902 fandtes Kalkmalerier.
Helnæs Sogn. S. 560. Paa Runestenen staar ... Aveir ristede Runerne (ikke :
udsmykkede), se Wimmer, D. Runem. II S. 346.
Svendborg Amt. S. 562, L. 6. Sultemade, læs Syltemade.
Litt. S. 565: V. Madsen, Beskr. over geol. Kort til Danm , Kortbl. Nyborg, Kbh. 1902.
Svendborg. S. 573. Et Alderdomshjem er opført 1903 af Kommu-
nen. En ny Toldkammerbygn. (Bygningsinspekt. J. V. Petersen) er
taget i Brug 1901.
906 Supplement.
Litt., S. 580, L. 12. S. 23, læs S. 86. — Om Svendborg, Beskr. af Byens Ud-
vikling, Svendborg 1903.
Faaborg. S. 590, L. 1. 14/7 1251, læs 13/7 1251.
Nyborg. S. 597, L. 2 f. n. Det helle Skriverstuehus, læs Skriverstue-
huset. — S. 601. Det ny Diakon- og Epileptikerhjem blev indv.
26/]0 1899. Ved en Eksplosion i Gasværket 30/4 1902 dræbtes 6 Menne-
sker, og en Del Bygninger ødelagdes. Et kristeligt Ungdoms- og
Sømandshjem er opf. 1903 ved Havnen. — S. 603. I et Anlæg ved
Havnen er 21/10 1900 afsl. et Mindesmærke for Peder Bredal., f 1658.
L. 21-22. „et vistnok i Slutn. af 18. Aarh.«, læs et i 1850 nedrevet. —
S. 606. Den ny Havn, paabegyndt 1899, blev aabnet 8/12 1901.
Byens Hist. S. 607. Om Korsbrødregaarden se C. Neergaard, En gml. Gd. i
N., i Aarb. f. n. Oldk. 1902. — S. 610, L. 10. Det er intet Sagn om de løsslupne
Heste, se C. Schmidt, De fremmede Troppers Ophold i Danm. 1808, Kbh. 1901, S.
231. — Litt.: Fr. Crone, Saml. t. N. Kjøbstads, Fæstnings, Slots og Lehns Hist.
(3 haandskr. Folianter i N. Bys Arkiv), fra 1887. „N. Stadtz Speyel og Policey Ord-
ning" (Haandskr. fra Beg. af 17. Aarh., indeh. Afskrifter af Bestemmelser vedr. N.
By, i N. Bys Arkiv). Kirkl. Forhold i N. 1 730-87, i Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 55 flg.
Rudkjøbing. S. 612, L. 23 f. n. Kirken blev restaur. 1896 af
Arkitekt Estrup (ikke Storck). — S. 616. Indløbet til Havnen er for-
bedret, saa at den fra Syd kan søges med 11 F. Dybgaaende.
Ærøskjobing. S. 620. Realskolen har Dimissionsret (Eksamen
afholdtes 1. Gang i 1900).
Skaarup Sogn. Sk. Seminarium, S. 626. En ny Børneskole indviedes 8/5 1901.
Litt.: Sk. Semin. 1803-1903, Svendborg 1903.
Tved Sogn. S. 628, L. 19 f. n. 1740, læs 1749. — Bjørnemose, S. 629, L. 6 f. n.
eet Stokv., læs to.
St. Jørgens Sogn. S. 630. Ligkapellet er opf. 1893 (ikke 1393). St. Jørgens
Gaarden nævnes 1. Gang i Testam. fra 1291 ; senere betænktes det i Testam. bl. a.
fra 1295 og 1339.
Ollerup Sogn. S. 636. Ved Landevejen er 22/5 1900 afsl. et Mindesmærke
for Anton Nielsen (Granitsten med Portrætmed., af Billedh. Bøgebjerg).
Stenstrup Sogn. S. 638, L. 7. Laurentius, læs Nicolaus. Skjoldemuse ejes efter
Besidderens Død 1901 af hans Bo. — S. 639. Kroghenlund blev ved Tvangsaukt.
1902 udlagt til Kreditforen. af Grundejere i Fyns Stift, som s. Aar solgte den for
191,000 Kr. til A. Harreschou, f 1903. —Litt.: V. Madsen, Om den glaciale, is-
dannede Sø ved Stenstrup samt om Dannelsen af Teglværksleret i Stenstrup-Egnen
(Danm. geol. Unders.), Kbh. 1902.
Kværndrup Sogn. S. 640. De gamle Navneformer for K., L. 18-19,
gælde for Kjærum i Baag Hrd. Valgstedet er 1901 flyttet til Gudme.
Om Egeskov, L. 26 f. n. 1120 Td. Ld., læs 2200 Td. Ld.
S. 640, L. 16 f. n. Laurentius, læs Michael. — S. 7 f. n. De nævnte Afladsbreve
gælde ikke K., men Kjærum, Baag Hrd. — Det nedblæste Kirketaarn blev om-
bygget efter Tegn. af A. Klein; J. V. Petersen har opf. en ny Vestgavl og nye
Gavle paa Ligkapellet.
Taasinge. S. 646. Efter Baron C. Juel-Brockdorffs Død 1900 fulgte hans Søn
Lieutn. Baron Fr. J. B. — Litt.: C. G.Nielsen, Taasinge før og nu, Odense 1901.
Aastrup Sogn. S. 662, om Nakkebølle, L. 3 f. n. Blokskifte, 1. Krydsskifte (Medd.
af Prof. H. J. Holm).
V.-Skjerninge Sogn. S. 663, L. 4 f. n. Det er ikke Fattiggaarden,
men Sophie Krags Hospital, som er nedbrudt og Grunden lagt ind under
Kirkegaarden.
Ulbelle Sogn. S. 665, L. 12. 1588, læs 1558.
Hundstrup Sogn. S. 666. Efter Langes Død 1901 solgtes Flintholm 1902 for
250,000 Kr. til Forpagter Mackeprang, Nakkebølle.
Brahetrolleborg. S. 670. Efter Avlsbygningernes Brand Sommeren 1900 genopførtes
de (Arkit. : V. Dahl) med de gamle Mure og saa vidt muligt i den gamle Skikkelse.
Herringe Sogn. S. 673. Besidderen solgte Nov. 1899 (med Forbehold af Reg.
ni. og IV. Bind. 907
Approbat.) for 700,000 Kr. Stamhnset Fjellebro til Grev Ahlefeldt- Laurvig-Bille til
Egeskov.
Gjestelev Sogn. S. 675. Nordskov blev 1900 solgt for 250,000 Kr. til Jægerm.
F. Sporon-Fiedler.
S.-Broby Sogn. S. 682. L. 8. Valgstedet er ved L. af 3/2 1902 hen-
lagt til Højrup, Hillerslev Sogn.
Hillerslev Sogn. S. 686. Valgstedet for 5. Folketingskr. er henlagt
til Højrup, se ovfr.
Ringe Sogn. S. 706. L. 7 f. n. Juel, læs Fr. Juul.
■Øksendrup Sogn. S. 717. Tange kom efter Rosenkrantzerne til Peder Christensen
Dyre, hvis Gods, Tange indbefattet, tilfaldt Kronen, der 1568 overdrog det til Otte
Brahe og Peder Oxe.
Hesselager Sogn. S. 718, L. 4 f. n. Klokken er fra 1490 (ikke: 1495) og er
fra Øm Kloster. — S. 720. Damestenen hedder egentlig Dammestenen. Ved Hessel-
ager er Juli 1903 rejst et Monument for Lægen R. Kabell, f 1902.
Gudme Sogn. S. 724. Gudme er ifl. L. af 1/2 1901 Valgsted for 2.
Folketingskreds, i Stedet for Kværndrup.
Flødstrup Sogn. S. 735. Risinge blev 1900 af Fog solgt for 210,000 Kr. til et
Interessentskab, af hvis Medl. Forpagter R. Kattrup nu (1903) staar som Ejer.
Ullerslev Sogn. S. 736, L. 19 f. n. 1388, læs 1433.
Frørup Sogn. S. 745. Den store Kirkeklokke, med Minuskelindskr. og et
Relief af Jmfr. Maria med Barnet, er fra 1439.
Ellested Sogn. S. 748. Kirken er indviet til St. Nicolaus.
Langeland. S. 757. L. 2. Skovlebjærg, læs Skøvlebjærg. — Litt.: K. C. Rockstroh,
L.'s Forsvar 1658-59, i „Vort Forsvar", Nr. 528, 530-32 (1901).
Simmerbelle Sogn. S. 761. Tilføj ved Sognet Pelykke (Pigelykke), Huse. —
Biskopsiorp blev efter Petersens Død 1903 solgt for 200,000 Kr. til Bech, Valbygd.
Magleby Sogn. S. 784, L. 26. Magleby Nors, 1. Nor.
Tranderup Sogn. S. 790, L. 5. 1516, læs 1566.
IV. Bind.
Hjørring Amt. S. 6. Litt.: C. Klitgaard, Blade af Vendsyssels Hist., Hjørring
s. a. (1900). J. Briiel, Klitterne i Hj. Amt 1550-1850, Aalborg 1900. A. Gaardboe,
De sidste Natmændsfolk i Vendsyssel, Aarhus 1900. Lønborg Friis, Vendsyssels
Nationaldragter og Vendelboerne i gml. Dage, Hjørring 1902. — L. 8 f. n. H. D.
A. Wulff, læs D. H. Wulff. — L. 5 f. n. Stude-, læs Skude .
Hjørring. Hist., S. 14. Om Branden 1819 se S. Møller, Tanker ved H.'s sør-
gelige Ildebrand 1819, Aalborg 1820. — Hj. var Bispesæde 1548-53 (se Kirkeh.
Saml. 5. R. I S. 121). — S. 15. Litt. J. Dam, Hj. og Omegn, Kbh. 1900.
Sæby. S. 19. Et Acetyléngasværk er anlagt 1902.
Frederikshavn. S. 25., L. 7 f. n. Frydenstrand Kuranstalt er opr.
1897. — S. 26. Emil og Anna Caspars Stiftelse, med Friboliger, er opr.
1901 af Grosserer C. og Hustru; Bygningen, Hj. af Vester- og Arenfeldts-
gade, blev indviet 28/4 1902. Elektricitetsværket er opf. 1900. —S.
30. Paa Havnens Sydmoles Hoved er der 1901 opsat en Sirene, der
drives med Elektricitet.
Litt.: S. 31. J. Paulsen og G. Winther, Fr. og Hirsholmene, Kbh. 1877.
Skagen. S. 37. Ifl. Lov af 15/5 1903 anlægges en Havn.
Byens Hist., S. 40, L. 25. „og (ifl. D. Atl. V. S. 220)", læs (ifl. D. Atl. V. S. 220)
og. L. 6f. n. 8/7 1560, læs 8/6 1560. — S. 40. Det gi. Kirketaarn er 1903 over-
taget af Nationalmus. og fredlyst. — S. 42. Litt.: S.Abildgaard, Beskr. over Kiøb-
staden S., 1761.
Raabjærg Sogn. S. 46, L. 15. 300, læs 3000. - S. 47. Litt.: y. Larsen,
Gaardbogd., 1898.
Tversted Sogn. S. 49. Nørre-Elkjær er afbildet i Vignetten S. 42.
Bindslev Sogn. S. 51, L. 28 f. n. overskallet, læs forskallet.
Elling Sogn. S. 53, L. 7. overskallet, læs forskallet.
908 Supplement.
Hørmested Sogn. S. 56. Tilføj . Møjen, Gd. — S. 57. Olsen solgte Høg-holt
1901 for 205,000 K. til P. A. Hansen.
Lendum Sogn. S. 59. Hartz mageskiftede 1901 Lengsholm til J. P. Sørensen.
Aasted Sogn. S. 60, L. 6. blindingspr. Kamgavle, læs blindingsprydet Kamgavl.
Skjærum Sogn. S. 61. Poulsen solgte Eget 1903 til Fr. Nielsen. — Litt.: A.
Gaardboe, Bidr. til S. Sogns Hist., Aarhus 1902.
Flade Sogn. S. 62. I Bangsbostrand er 30/n 1902 indv. en Filialkirke (Arkit. :
K. Varming). — S. 64. Knivholt blev 1902 solgt for 230,000 Kr. til Inspektør Rasmussen.
Hirsholmene. S. 67, L. 18 f. n. I 1901 er der ansat en Præst.
Ugilt Sogn. S. 74, L. 11. Rebild, læs Ræbild. Om Linderumgd. se Saml. t. i.
Hist. 3. R. III S. 158 flg.
Astrup Sogn. S. 77. En Alterkalk fra c. 1200 er i Nationalmus. — S. 78, L. 9.
Hostrup, læs Hastrup.
Bjærgby Sogn. S. 79, L. 22. Læs: Juelernes og Billernes Vaabener.
Uggerby Sogn. S. 82, L. 9 f. n. „og Jfr. Maria", udgaar.
Asdal Sogn. S. 85. Fattiggaardeni Skovsgde. brændte 1902.
Skallerup Sogn. S. 89, L. 1. „indsat to Vinduesmonoliter", læs er der en Aabning
i to sammenlagte Kvadre. L. 12. Stentavle med 64, læs Trætavle med 62.
Rubjærg Sogn. S. 92. Fyret paa Rubjærg Knude, Landets første
Gasfyr, tændtes 27/12 1900.
Torslev Sogn. S. "103. Kirken i Vraa, St. Matthæi K., er indv. 5/5 1901. - S.
104. Torslev Kirkeklokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
Skæve Sogn. S. 106, L. 1. Tilføj: S.- Ravnholt, Gd. — L. 4. „delt
i Fjerdingerne Albæk, Lyngsaa, Vorsaa og Søraa", udgaar.
S. 106, L. 16. Fladbue, læs Rundbue.
Albæk Sogn. S. 107. Kirken i Lyngsaa, St. Pauli K., er indviet 9/n 1902. —
S. 108, L. 1. „i et vestl. og østl. Sognefogeddistr.", læs i Fjerdingerne
Albæk, Lyngsaa, Vorsaa og Søraa.
Vor Sogn. S. 109. Flauenskjold fik Apotek 1903.
Dronninglund Sogn. S. 115. Filialkirken i Dorf er indviet 4/n 1900.
Taars Sogn. S. 125. Hovstrup Fattiggaard brændte 1902. — S. 126, L. 26.
„eller Langernes", udgaar. — Boller solgtes 1901 for 116,000 Kr. til S. C. Pedersen. —
S. 127. Aas solgtes 1901 til Forpagteren Chr. Jensen for 144,000 Kr.
Vrejlev Sogn. Vrejlevkloster, S. 130, L. 1. Ide, Dorte, læs Ide Dorte. S. 131.
Gaarden overtoges 1902 af Kreditforeningen f. jydske Landejendomsbesiddere.
Hæstrup Sogn. S. 132. Altertavlen er et Maleri fra 1898 (Christus vels. et
Barn). Den lille Klokke, nu i Nationalmus., har Runeindskr. (vistnok den eneste hid-
til kendte i Landet), fra 12. Aarh.; ifl. Wintmer staar der: Ave Maria gratia plena.
Furreby Sogn. S. 140, L. 27 f. n. Fjeldstrup, læs Fjeldskov.
Vråa Sogn. S. 145. I Vraa blev 16/9 1900 indv. en Valgmenigheds-
kirke. I Vraa Kirke fandtes 1903 interessante Kalkmalerier.
Ø.-Brønderslev Sogn. S. 152. Chr. Petersen købte ogsaa Oml. Burholt \ 1903.
Hune Sogn. S. 159. Om Runestenen, som nu staar i Vaabenhuset, se Wim-
mer, D. Runem. II S. 120.
Jetsmark Sogn. S. 162, L. 4. Altertavlen er ny med et Maleri: Christus
annammer Syndere. Om Runestenen se Wimmer, D. Runem. II S. 123.
Lerup og Tranum Sogne. S. 166 og 188. Præstegaarde n er 1901 flyttet
fra Lerup til Tranum. Tranum Kirke er indv. til St. Nicolaus.
Torslev Sogn. S. 172. Kirken er opf. vistnok i 13. Aarh.
Svenstrup Sogn. S. 175. Den gml. Klokke er nu omstøbt.
øland Sogn. S. 183, L. 11 f. n. 0 Kloster er ifl. Pavebrev af 1486 stift, af
Biskop Tyge.
Læsø. S. 187. Toldstedet er fra 1/5 1903 henlagt til Frederikshavn,
og samtidig er ansat en Strandkontrollør ved Vesterø Havn.
S. 188, L. 5 f. n. 300, 1. 309. — S. 192. Ved Østerby anlægges 1903 en Havn.
Thisted. S. 204. Paa et Hus i Strømstræde er der 1900 indsat en
Marmorplade med Indskr. : „ Her fødtes Chr. Mikkelsen Kold 2H/3 1816". —
S. 206. Der er 12/7 1901 givet Kone. paa en Thisted- Fjerritslev Batte.
Byens Hist. S. 207. Superintendenten Peder Thomesen tog 1542 Bolig i T.,
IV. Bind. 909
men 1548 ophørte Byen at være Bispesæde (se Kirken. Saml. 5. R. I S. 121). —
Litt. : F. Hallager, Ole Bjørn og de Besatte i T., Kbh. 1901 ; VM. Christensen, Be-
sættelsen i T„ i Saml. t. j. Hist. 3. R. III S. 206.
Nykjøbing. S. 211. Et af Jærnstøber N. A. Christensen opr. Alder-
domshjem er indviet 28/4 1903.
Byens Hist. S. 215. Den første Superintendent Peder Thomesen tog Bolig i N.
indtil 1542, da han flyttede til Thisted (se Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 121). — Litt.:
VM. Christensen, N. paa Mors 1299-1899, med et Tillæg af Sognepr. V. Hansen, Kbh.
1902. C. R. V. Hansen, Saml. af Fundatser og Bestemmelser vedr. Legater og
milde Stiftelser i N., Nykj. 1901.
Kollerup Sogn. S. 217, L. 7 f. n. Tilføj efter Øster: Nørre.
S. 218, L. 10. 1898, læs 1880'erne.
Hjortdals Sogn. S. 218, L. 1 1 f. n. „udt. Hjordals", læs Hjordels.
Vesløs Sogn. S. 229, L. 24. Fanen, læs Korset. — Vesløsgd., L. 14 f. n. „som
1741", læs hvis Søn 1741.
Nors Sogn. S. 236, L. 7 f. n. Vaaben med Tavlebrædt, læs Granitkvader med T. —
S. 237, L. 26. Worminggd., læs Worninggd.
Sennels Sogn. S. 244. Momtoft blev 1901 solgt for 103,500 Kr. til Kr. Øster-
gaard; nu ejes den af C. Kloster Petersen.
Sjørring Sogn. S. 252, L. 17 f. n. Nordside, læs Sydside. I Vaabenhuset staar
en Runesten (se Wimmer, D. Runem. II S. 181).
Hundborg Sogn S. 259. Vørtipør Kirke er ombygget, indviet 14/12 1902, dob-
belt saa stor som den gamle (Arkit. : Wiinholt). — S. 260, L. 13. 1472, 1. 1462.
Snedsted Sogn. S. 264. Vaabenhuset opførtes 1883 af Granitkvadre, der ud-
brødes af Kirken.
Harring Sogn. S. 267. Klokken fra 1432 er omstøbt 1885.
Hørdum Sogn. S. 269. Klokken fra 1500 er omstøbt i 1880'erne.
Hassing Sogn. S. 270. Ved Kirken er opf. et nyt Vaabenhus 1901. L. 7 f.
n. Østmur, læs Sydmur (se om Stenen Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 291 flg.).
Hvidbjærg Sogn. S. 275. Lyngholm ejedes 1375 af Bo Høg.
Ørum Sogn. S. 276. GL Øriimgd. blev 1901 solgt af Eyber for 63,000 Kr. til
P. Rokjær.
Lodbjærg Sogn. S. 277, L. 18. 18. Aarh., læs 15. Aarh.
Vestervig Sogn. S. 280, L. 14 f. n. Midtskibet og Sideskibene osv., læs Sideski-
bene have fra først af haft aaben Tagstol, og det samme har vistnok været Tilfældet
med Midtskibet og Korsfløjene (Medd. fra Prof. J. B. Løffler). — S. 284. Se J. Aa-
kjær, Den Mollerupske Retssag, i Saml. t. j. Hist. 3. R. III S. 279 flg.
Agger Sogn. S. 285. Allerede 1560 blev Aggertangen gennembrudt (se Ny
Kirkeh. Saml. V S. 350, og O. Nielsen, Skodborg og Vandfuld Hrdr., S. 373).
Heltborg Sogn. S. 288. Kirken er indv. til St. Peder. — S. 289, L. 10. Stenene
ere bortfjernede, læs have været bortfjernede (nu erstattede med andre).
Ydby Sogn. S. 291. Bendixen solgte 1903 Skibstedgd. for 66,000 Kr. til Thor-
ning Christensen.
Jegindø Sogn. S. 298, L. 24. Korbuen, læs Kirken.
Nykj. Landdistr. S. 302, L. 1 f. n. „og een Skorsten", udgaar.
Mollerup Sogn. S. 306, L. 26. romansk, læs gotisk.
Tæbring Sogn. S. 306. Ved Reskr. af 18/4 1903 er T.-Ovtrup blevet
et eget Postorat, medens Rakkeby er lagt som Anneks til Karby.
Ovtrup Sogn, se ovfr. — S. 308. Breinholt solgte Damsgd. 1901 for 170,000
Kr. til N. Overgaard.
Rakkeby og KarbyTSogne. S. 308-9, se ovfr. — S. 311. Poulsen solgte 1902
Ørndrup for 125,000 Kr. til N. Voetmann.
Hvidbjærg Sogn, S. 311, er ved Reskr. af 18/4 1903 blevet Anneks til
Redsted Sogn, S. 312.
S. 312. L. 22. Nielsen, læs Nissen.
Vejerslev Sogn. S. 314. Vejerslev fik Apotek 1903.
Ljørslev Sogn. S. 319, L. 17. (om Højris) „efter Tegn. af H. J. Holm", udgaar.
Ø.-Jølby Sogn. S. 326. Nogle mærkelige emaillerede, middelalderlige Alterstager
fra Kirken ere nu i Nationalmus.
910
Supplement.
Bjærgby Sogn. S. 331, L. 24. 1483, læs 1486.
Ejerslev Sogn. S. 336, L. 1. middelalderlig Skriftestol, læs Skriftestol fra c. 1600.
Aalborg. S. 342, L. 16 f. n. 2,8, læs 3,4 Mil. - S. 344. Si. Budolfi
Kirke er efter Restaurationen, baade ud- og indv., genaabnet 8/9 1900.
Et af Mich. Ancher malet Billede ef Biskop Schousboe, ligesom to før i
Bispegaarden værende Billeder af Bisperne Bindesbøll og Bornemann, er
1901 ophængt i Kirken. — Vor Frue Kirke, S. 348. Altertavlen, for-
færdiget og opsat 1621 (se Saml. t. j. Hist., 3. R. III S. 357), brændte
u/4 1902. Den nye Tavle males af F. Schwartz. —S. 349, L. 11. Smede-
jærnsgitret er afbild, i Studierejser af Kunstakad. Elev. I PI. 10-11. — Vor
Frelsers Kirke, S. 349, er indviet 28/9 1902, og ved Res. af 12/9 s. A.
er af Budolfi Sogn udskilt Vor Frelsers Sogn. — S. 352, L. 6 f. n.
Katedralskolen er ikke stift. 15 54, men er noget ældre (se Kirkeh.
Saml. 3. R. III S. 408). — S. 354. Godsejer C. Gjedde skænkede 1901
Museet 62 danske Malerier. — S. 362. Den ny Statsbanegaard,
eet Stokv. med et højere Midtparti og to Taarne (Arkit. : Arboe), aabnedes
6/12 1902. — S. 363. Den ny Toldkammerbygn., to Stokv. af røde
Mursten paa Granitsokkel, toges i Brug 15/9
1902. — S. 365. Fru M. Rée, f 1900, har
skænket sin Villa, Theodorasminde, til et
Børneopdragelses hjem for Drenge, med
70,000 Kr. til Driften og 25,000 Kr. til
Indrettelse af Stiftelsen. — S. 366, L. 20
f. n. 375, læs 374. — S. 375, L. 1 1 f. n.
Niels Jensen, læs Niels Jonsen. — S. 376, L.
2. Det oprindl. Aarst. var 1602. Om Aal-
borgstuen se ogsaa Saml. t. j. Hist. 3. R.
IQOO^^^^^^.g'o^- HI S. 39 flg. — S. 381. Aalb, Hadsund
Løgstør Købstads. Segl. Banen aabnedes 1/12 1900.
Litt. S. 385: G. V. Hansen, A. Kommunes
Indt. og Udgifter, Formue og Gæld i 1891-1900, Aalb. 1902. — Se ogsaa Saml.
t. j. Hist. II S. 113 flg. og VI S. 317 flg., og Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 120 flg.
Nørre-Sundby. S. 387. En Realskolebyg n. er indviet Jan. 1903.
Nibe. S. 394, L. 20. Veggerby, læs Bislev.
Løgstør. S. 397. Allerede 1723 var der Tale om at bygge en Kirke. —
S. 398. Der er opf. en ny Realskolebygn. og en teknisk Skole,
samt anl. et Gasværk.
Litt.: S. 401. P. B. Petersen, Oplys. Bemærkninger om Limfjorden, Løgstør og
Omegn, Aalb. 1853.
Egholm O, S. 403, var en kort Tid efter Fr.'s Død bortforlenet til Mogens Hejnesen.
Aaby Sogn. S. 407. Under en Restaur. af Kirken i 1901 fandtes under Gulvet
et hvælv. Kapel og en muret Grav.
Horsens Sogn. S. 417. Knoldgaard bortsolgtes 1902 fra Langholt. — S. 418.
Ahlmann døde 1902. Til Langholt hører et 1885 opr. Stutteri (paa Striben).
Ferslev Sogn. S. 430. Indskr. paa Runestenen (ifl. Wimmer, D. Runem. II
S. 164): Toke, Lodders Søn, satte denne Sten efter sin Søn Aaste.
Gunderup Sogn. S. 433. Om Runestenene se Wimmer, D. Runem. II S. 8.
Storvorde Sogn. S. 436. L. 15 f. n. Kirken tilhører osv., læs er af
Viborg Bispestol bortforpagtet til Ejeren af Klarupgd. Det samme gælder
Sejlflod Kirke, S. 437.
Gudum Sogn. S. 438. Sparekassen er ved Gudumlund Fabrik.
Gudumlund har 235/8 Td. H., 637 Td. Ld., hvoraf c. 390 Kær, 50 Skov
osv. Louisendal har 293/4Td. H.
IV. Bind.
911
S. 439, L. 16. en uanselig Længe, læs 3 uanselige Længer.
Mov Sogn. S. 441. Egenseklosters Bygning har firkantet Midttaarn.
Svenstrup Sogn. S. 451. Klokken er fra 1547 (ikke 1517).
Aarestrup Sogn. S. 455, L. 10 f. n. Klokken er omstøbt.
Suldrup Sogn. S. 458. Om Runestenen se Wimmer, D. Runem. II S,
145.
COullev sen:
i Viboiȣ.
Grundplan af Viborg Domkirke med Omgivelser for Restaurationen.
A. Plan af Domk. før Restaurationen. I. Kapitelshus, nedbr. 1828. B. Bispegaarden. C. Domhuset,
nedbr. 1873-74. 2. Et muret Rum. D. Det gamle Raadhus, opf. 1650, afbrændt 1726, det nuv. op-
bygget 1728. E. Det nye Raadhus. 3. Arresthus. F. Mariakloster ell. den kat. Bispebohg, solgt
1801 for 2070 Rd. og nedbr. 4. Hvor Bryllupper holdes. 5. Kanikebolig. 6. Brønd. 7. Nedbr. 1710.
8. Nedbr. 1834. 9. Nedbr. 1826. 10. Brandmur, solgt 1801. 11. Nedbr. G. Materialhus. H. Mor-
villes Gd. og Have. J. Borgerforeningens Ejendom. K. Norresogns Kirkeplads. L. Gamle Erik
Juuls Ejendom. M. Domkirkepladsen, planeret 1811. N. Gml. Torv. O. Kirkestræde. P, Mellem
Murene eller Graabredrestræde. O. Skoleboderne. R. Mellemristen. S. Trangtrappen. T. Nedlagt
til Have. U. Have, solgt fra Domhuset 1711.
S.-Kongerslev Sogn. S. 464. Om Kirken se A. C. Nielsen, Rettergang om en
Begravelse, i Saml. t. j. Hist. 3. R. II S. 528.
Vive Sogn. S. 490. Dahl solgte Dalsgd. 1900 for 100,000 Kr til Teglværksejer
Holtesen, som 1902 solgte den til Svendsen.
Døstrup Sogn. S. 501. Et Røgelsekar fra Kirken er nu i Nationalmus.
Haverslev Sogn. S. 503. Haverslev fik Apotek 1902. — Haverslevgd. blev
1903 solgt til J. Hejlskov.
912 Supplement.
Brorstrup Sogn. S. 504. Valgstedet er 1901 flyttet til Aars. — L. 15. 1874, læs
1875.
Ravnkilde Sogn. S. 505. Om Runestenen se Wimmer, D. Runem. II S. 133
Skivum Sogn. S. 508. Paa Runestenen staar: „Moderen Tyre og Sønnerne
Odinkar og Gudmund de tre rejste dette Mindesmærke efter Gisl den kloge (fra
Hede?). Han var den bedste og første blandt Landmænd i Danmark" (se Wimmer,
D. Runem. II S. 23).
Giver Sogn. S. 509. Om Runestenen se Wimmer, D. Runem. II S. 238.
Ejdrup Sogn. S. 511. Halkjær kom ved Tvangsaukt. 1901 til Theilgaard.
Aars Sogn. S. 511. Aars blev ved L. af 1/2 1901 Valgsted for 4.
Folketingskreds.
Tisted Sogn. S. 521. I Præstegaardshaven staar en Runesten, Lille Rørbæk-
stenen, funden 1847 paa en Høj ved Lille Rørbæk (Ravnkilde S., Aars Hrd.); se
Wimmer, D. Runem. II S. 276.
Binderup Sogn. S. 523. I Nøragergaards Have staar Brudstykket af en Rune-
sten, fundet 1885 ved Kirkens Restaur.; se Wimmer, D. Runem. II S. 127.
Gislum Sogn,S. 524, L. 22. 3. R. III, læs 3. R. II.
Farsø Sogn. S. 532. Ved en Restaur. af Kirken i 1903 fandtes Kalkmalerier.
Bjørnholm Sogn. S. 536. Næsbygd. er 1902 købt af Selskabet „De
hjemløses Venner". — L. 24. Slet, læs Aars-Slet.
Salling Sogn. S. 545. Om Brøndum se dog Hist. Tidsskr. 6. R. III, S.. 447,
hvor det benægtes, at Brøndum laa i Brøndum Sogn.
Viborg. S. 573, L. 4 f. n. Sydside, læs Sydende.
Byens Hist. S. 577, L. 22 f. n. 1452, læs 1304; L. 18 f. n. 1307, læs 1304. — S. 578,
L. 31. Præbender, læs Kanonikater; L. 24 f. n. 1263. læs i 1. Tredjedelaf 13. Aarh.; L.
14 f. n. Fader Mølle, 1. Fabjærg Ml. — S. 580. St. Jørgens Gaard nævnes 1. Gang
1263. — S. 582, L. 13. mere end 5, læs 3. — L. 19 f. n. 14/2 1573, læs 16/2. — Litt.:
C. Nyrop, Viborgske Lavsforhold, i Saml. t. j. Hist., 3. R. III S. 453 flg.
Skive. S. 594, L. 10 f. n. 1591, læs 1611 (se F. Uldall, Klokkerne i
S. Kirke, i „Skive Avis" 20/3 1890). — S. 595. Kalkmalerierne i den
g ml. Kirke ere restaur. 1903 af E. Rothe.
Salling. S. 600, L. 11. X, læs IX.
Brøndum Sogn. S. 608. Kirkeklokken er fra 1506.
Lyby Sogn. S. 611. Kirkeklokken fra 1410 er omstøbt 1890.
Selde Sogn. S. 620. Kjeldgaard blev 1901 solgt for 120,000 Kr. til H. E. Wolff.
Fur. S. 632, L. 5. i Rødstenen, læs i Moleret ude i Havstokken, gravet 1809 for
at finde Kul.
Rødding Sogn. S. 636. Spøttrup overgik 1900 ved Tvangsaukt. til Vallø Stift,
som 1903 solgte den for 175,000 Kr. til C. Toft.
Balling Sogn. S. 637. Balling fik Apotek 1903.
Ramsing Sogn. S. 640. Bustrup, L. 32 „(f 1900), hvis Arvinger nu ej eden", udgaar.
Taarup Sogn. S. 654. Om Dalsgaard Prgd. og Præsten P. L. Nørholm se Saml.
t. j. Hist. 3. R, II S. 165 flg.
Mønsted Sogn: S. 660. Rosborggd., L. 22. 1406 osv. til i Forlening, udgaar (det
gælder Rosborg ved Vejle).
Vesterbølle Sogn. S. 667, L. 9. 1584, læs 1583.
Hvam Sogn. S. 673. Restrup, L. 27. „for 1400, da Jens Pig skødede den til
Egge Skytte, og", udgaar (det gælder Restrup, Sabro Hrd.).
Skals Sogn. S. 681. Skals fik 1903 Vandværk.
Asmild Sogn. S. 687, L. 10 f. n. 1580 fik Kansleren Niels Kaas Gavebrev paa
et øde Stenhus ved Asmild Kloster, som Bisperne havde bygget (o: Bispegaarden) ;
han maatte nedbryde det.
Dollerup Sogn. S. 691. I 1902-3 var her fransk-skandinavisk Ballon- og Drage-
station til Undersøgelse af meteorologiske Forhold i de højere Luftlag. — S. 692.
Om Hald se „Halds Rimkrønike", i Saml. t. j. Hist. 3. R. III S. 93 flg. — L. 7 f.
n., 1731, læs 1736.
Aalum Sogn. S. 716. Om Runestenene ved Kirken se Wimmer, D. Runem.
II S. 186 og 270. I Kirkegaardsdiget fandtes 1902 en Runesten.
Sjørslev Sogn. S. 739. Avnsbjærg købtes 1881 af Christensen for 41,000 Rd.
og hans Søn solgte den for 116,500 Rd. (ikke: 41,000) til P. C.Neergaard.
IV Bind.
913
Sjørslev Sogn. S. 739. Avnsbjærg kebtes 1841 af Christensen for 4 1,000 Rd.,
og hans Sen solgte den for 116,500 Rd. (ikke: 41,000) til P. C. Neergaard.
Elsborg Sogn. S. 742. Kirken fik 1902 en ny Altertavle (Kopi efter Ribera
Hyrdernes Tilb.).
Hørup Sogn. S. 745, L. 24 f. n. 1877, læs 1874.
Vinderslev Sogn. S. 747, L. 16. „Nordportalen er indsat i Vestmuren", ud-
gaar.
St. Peders Kirke i Randers.
Torning Sogn. S. 751. Se K. Fabricius, Den jydske Krig, i Hist. Tidsskr. 7.
R. III S. 369 flg.
Karup Sogn. S 7 54. Sognet danner een Sognekommune med Hoved-
sognet. Kirken tilhører Beboerne.
S. 755. En Udgravning af de nedbrudte ©sti. Dele af Kirken foretoges 1901 paa
Nationalmus. Foranstaltning.
Hids Hrd. S. 756, L. 15 f. n. Ginding, læs Hammerum.
Gjødvad Sogn. S. 761. Tilføj: Eriksborg, Gd., 160 Td. Ld.
Trap: Danmark, 3. Udg. V. 58
914
Supplement.
Sal Sogn. S. 768. Ormstrup har 824 Td. Ld. (ikke: 884).
Gullev Sogn. S. 7 70. I Gullev brændte Vio 1902 5 Gaarde.
Gjerning Sogn. S. 772, L. 19. Won, læs Wou.
Vellev Sogn. S. 773. Ved en Restaur. af Kirken 1902 fandtes Kalkmalerier.
Randers Amt. S. 782, L. 13. 11,5, læs 7,2.
Randers. S. 794. St. Peders Kirke (Arkit.: Wiinholt og Olivarius)
indviedes 7/12 1902. — S. 795, L. 7 f. n. 1656, læs 1616. — S. 797.
Den Bay-Kirketerpske Skole har Ret til at afholde Borgerskoleeks. fra 1903. —
S. 799. Om Helligaandshuset se ogsaa E. Schiødte, 111. Tid. 21/2 1897. —
S. 801. Et Alderdomshjem ved Fjorden, „Villa Mercur", opr. ved
Legat af Etatsr. Ankerstjerne, indviedes 18/10 1903. St. Josephs Hospital
indviedes 12/n 1903. — S. 804, L. 17. AFK, læs FAK (o : Fru Anna Krabbe).
Byens Hist. S. 815, L. 17. 1250, læs 1520. — S. 816, L. 31. 1795, læs 1791. —
S. 818. Litt.: Stemann, Fra det gml. R., i Saml. t. j. Hist. 3. R. III S. 250 flg.
Mariager. S. 830. Litt. til Kirken: Vejledende Beskr. for Besøgende
i M. Kirke, Kbh. 1902.
Grenaa. S. 836, L. 12. Wandam, læs van Dam.
Æbeltoft. S. 844. Byen har nu Gasværk.
Onsild Hrd. S. 849, L. 13 f. n. 171,7 □ Mil, læs 181,7.
Vindblæs Sogn. S. 862, L.
8 f. n. med Hvælvinger, læs med
senere indb. Hvælv.
Sødring Sogn. S. 871. In-
teressante Kalkmalerier med
Aarst. 1491 fandtes i Kirken 1902,
Asferg Sogn. S. 878, L.
17 f. n. Pushus, læs Purhus.
*Spentrup Sogn. S. 881. I
Sognet er 1902 anlagt Blichers
Plantage, 87 Td. Ld.; en Rest,
c. 1 Td. Ld., af den af St. Blicher
paabegyndte Plantage findes end-
nu. — S. 882. Blichers Gravsted
er restaur. 1901, og Jærngitret om-
fatter nu ogsaa hans Hustrus Grav,
Borup Sogn. S. 890. Ovst-
mølle blev ved Tvangsaukt. 1902 solgt for 115,000 Kr. til et Konsortium.
Støvring Sogn. S. 894. Støvringgaard har 37V8 Td- Hrtk- °S ^U Td-
Skovsk., 835 Td. Ld., hvoraf 470 Skov, 105 Eng og Kær, Resten Ager,
Haslum Sogn. S. 899. Kirken har profileret Sokkel (ikke S. med Skraakant).
Ølst Sogn. S. 900, L. 16 f. n. Klokketaarn, læs Klokkekam.
Ødum Sogn. S. 912, L. 25 f. n. Nordside, læs Sydside.
Estruplund Sogn. S. 919, L. 13. „Klokken, uden Indskr.", læs Klokken, med
Majuskelindskr. L. 14. „Den ene Klokke er meget gammel", udgaar. — Estruplund
blev 1902 kebt for 250,000 Kr. af Kmjkr. J. H. Krieger til Isgd.
Essenbæk Sogn. S. 926. Nogle Figurer fra den gml. kat. Altertavle ere i Ran-
ders Mus. — L. 6 f. n. Klostergaarden, læs Klostergaarde.
Gjesing Sogn. S. 935. Løvenholm solgtes 1901 for 270,000 Kr. til Etatsr. Bomholt,
Riga. — Sørvad solgte Grev Moltke 1903 for 175,000 Kr. til Sønnen Grev E. Moltke.
Marie Magdalene Sogn. S. 938. Mourier-Petersen (f 1903) solgte 1902 Ryom-
gaard for 335,000 Kr. til cand. mag. A. H. F. Castenschiold. Den L. 24 nævnte
„Sandstensportal" er en fra Værelserne udflyttet Kaminindfatning med to Søjler af
rødligt Marmor og Jørgen Kruses Navn samt Aarst. 1643 (Medd. af F. Uldall).
Hørning Sogn. S. 944. Den Hørningske Stiftelses Bygning er opf. i ny Tid
(Arkit.: Puck). — Fløjstrup Kirke nævnes endnu 1524.
Hvilsager Sogn. S. 946. Hosstaaende Billede af Skaføgaard er efter en af
cand. theol. Estrup ejet Tegn., undertegn. E. A. Klasen.
Krogsbæk Sogn. S. 948. Kirken (Arkitekt: Olivarius), med Taarn med Pyra-
midetag, indviedes 19/10 1902.
Skaføgaard.
IV og V Bind. 915
Enslev Sogn. S. 954. Slemmingegd. blev 1903 solgt til Forpagter Klingenberg.
Villersø Sogn. S. 957. Fattig- og Arbejdsanstalten er 1903 solgt og
skal omdannes til Sindssygeanstalt (c. 200 Patienter).
Nimtofte Sogn. S. 969. Nimtofte fik Apotek 1902.
Vejlby Sogn. S. 979. Ingvorstrup solgtes 1902 ved Tvangsaukt. til Brødr. Nymann.
Tirstrup Sogn. S. 986. Fattiggaarden Raamosegd. er 1902 omdannet
til Filial af Aarhus Sindssygeanstalt, med PL for c. 40 uhelbredelige Kvinder.
S. 987. Altertavlen (se Fr. Beckett, Altert. S. 117), er restaur. 1903 (E. Rothe).
Fuglslev Sogn. S. 988. Søholt har 180 Td. Ld. Skov (ikke: 50).
Draaby Sogn. S. 997. Handrup Kapel, med Taarn med Pyramidetag (Arkit. : V.
Ahlmann), er indv. Febr. 1902. — S. 998. I Skers© Skov er 10/6 1902 afsl. et Min-
desmærke for L. U. la Cour.
Agri Sogn. S. 999. Tilføj: Essendrup, Lb.
Hornslet Sogn. S. 1016. Rodskov Vandmølle hedder nu Rodskov
Strandgaard.
V. Bind.
Aarhus. S. 13. Grundstenen til den 4. Sognekirke, St. Johannes Kirke,
ved Aldersrovej, nedlagdes 27/10 1902. — S. 14. Der skal opføres et nyt
Ting- og Arresthus (Arkit.: Ludvigsen og Hansen), se „Architekten"
27/2 1903. — S. 15. Der er 1903 opf. en ny By skole (Frederiksbjærg
Sk.) ved Ingerslev Boulevard for c. 350,000 Kr. (Arkit.: L. A. Petersen). —
S. 16. Den ny tekniske Skole (Arkit.: L. A. Petersen) indviedes 14/10
1903. — S. 17. Statsbiblioteket blev indv. 17/6 1902. — S. 22. V.
for Kirkegaarden opførtes f903 af Kommunen Alderdomsfriboliger (c.
300,000 Kr.; Arkit: V. Schmidt). — S. 23. I Dybbølgade er 1901 opf.
Den Bruunske Stiftelse, med Fribolig for 8 Enker, efter Testam. af M. P.
Bruun, f 1884, og Hustru. — S. 29. Paa St. Olafs Kirkegaard, ved Kyst-
vejen, er 30/6 1903 afsl. et Mindesmærke (Granitfodstykke med Genius
og Buste, af V. Bissen) for Generalkonsul H. Pontoppidan. Prins Chr.'s Som-
merbolig, afleveret 7/6 1902, hedder Marselisborg Slot.
Byens Hist. S. 37, L. 7 f. n. Ifl. en Supplik med pavl. Res. af 1482 oprettedes
Karmeliterklostret ved St. Jørgens Kapel af Aarhusbispen Jens Iversen (1449-82).
S. 38, L. 6. Den St. Jørgens Kirke, der befaledes nedbrudt 1541, var mulig alligevel
Karmeliter-Klosterkirken. — S. 40. Litt. : R.Nielsen, Fra det gml. Aarhus, Aarhus
1902. P. Holm, Turistfører for A. og Omegn, Aarhus 1902.
Aarhus Domkirke. S. 49. Om Døbefonten se F. Uldall, i Natio-
naltid. 27/2 1893. — S. 50. Om Klokkerne se F. Uldall, i Jyllands-
posten 27/12 1893. — S. 55. Efteraar 1903 indlagdes elektrisk Lys i Kirken.
Horsens. S. 68. Ting- og Arresthuset blev indv. 30/4 1902. —
S. 72. Kommunen købte helt Sygehuset Marts 1902. — S. 84. Der
anlagdes 1903 en ny Havn, og Aaen i Byen overdækkedes.
Byens Hist. S. 86. Der har ogsaa været et St. Peders Gilde.
Skanderborg. S. 90. Kirken er i 1903 restaur. indvendig, — S.
91. I Dyrehaven er der 1902 rejst et Mindesmærke for den der om-
komne Langballe til Mallinggd.
Silkeborg. S. 100. Paa Marienlunds Marker, x/4 Mil S. for Byen, er der
af Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse opf. et Brystsyge-
sanatorium, hvidt i 3 Stokv. (Arkit.: B. og V. Ingemann), indviet 30/8
1903, for 122 mandl. Patienter; af de c. 60 Td. Ld., der høre til, har S.
Kommune skænket Halvdelen. — S. 103. Et andet Apotek er opr. 1903.
Vejlby Sogn. S. 109. Litt.: F. Hallager, Jydsk Asyl 1852-1902, Aarhus 1902.
Lyngby Sogn. S. 116. Lyngby gaard blev efter J. Friis' Dod 1903 solgt for
275,000 Kr. til Lagoni.
Soften Sogn. S. 119. Endnu 1838 skreves Navnet: „Zeuthen".
58*
9 1 6 Supplement.
Folby Sogn. S. 128. Nørreris og Ris-Hovgaard er samme Gaard.
Tilføj: Langager, Gd., og Vesterholm, Gd.
L. 11 f. n. „eller Norringgd.", udgaar.
Lading Sogn. S. 129. Ved Res. af 3/7 1903 er Sabro og Faarup
udskilte fra Lading som et eget Sognekald, med Faarup som Hovedsogn. —
Ladinghede har Skole.
Om Sabro, S. 130, og Faarup Sogne, S. 131, se ovfr.
Storring Sogn. S. 139. Tre Epitafier fra den gml. Kirke ere i Kolding Mus. —
Gammelgaard, S. 140, købtes 1877 (ikke 1890) af H. Broge for 260,000 Kr.
Viby Sogn. S. 143. I Viby er 1903 af Enkefru Budde opr. et Børne-
hj em.
Hundslund Sogn. S. 167. Leth solgte 1903 Ovdrupgd. til J. Munkedal.
Falling Sogn. S. 170, L. 17. 1753, læs 1793; L. 19 f. n. Dødsbo, læs Bo
(v. d. Nath døde først 1805).
Dover Sogn. S. 184. I Nygaarde er Andelsmejeriet Marskendal.
Gaarden i Hemstok har 125/8 Td. H., over 300 Td. Ld., halvt Ager, halvt
Skov, samt 8 Td. Ld. Eng (i Venge Sogn).
Hammel Sogn. S. 199. I Hammel er der ved Hovedgaden i 1893
rejst en Mindestøtte af Granit for Distriktslægerne Ditzel (Fader øg Søn).
I H. udgaar „H. Avis" (tr. i Skanderborg) og „H. Dagblad" (tr. i Aar-
hus) ; 1903 er anl. en elektrisk Lysstation.
Laasby Sogn. S. 208. Statsraad Thor Lange har 1890 skænket en Alterkalk
til Kirken. T. h. for Alteret findes en Sten med et Hagekors. Alterbilledet er af S.
Gribkoff. — Ejere af Kaibygd. vare Kapt. Thor Lange (ikke L. L.) og Sønnen
Kammerrd. F. Lange (Medd. fra Statsrd. Thor Lange).
Rye Sogn. S. 211. Himmelbjærggaarden blev ved L. af 13/3 1903
en selvejende Institution. Ved Rye er af Nationalforeningen for Tuberku-
losens Bekæmpelse opf. et Brystsygesanatorium for Kvinder (36 Pladser),
indv. 30/8 1903 (Arkit.: V. og B. Ingemann).
S. 212. I Højen under Klokketaarnet paa Kirkegaarden er Gravkapel for For-
stander L. Budde, \ 1902.
S.-Vissing Sogn. S. 2 15. Løndal har nu c. 610 Td. Ld., hvoraf c. 380
Skov.
Græstrup Sogn. S. 220. Tilføj: Løvet- Skovgaard.
Vrads Sogn. S. 229. En Plantage, c. 310 Td. Ld., er anl. 1903. - Stykket om
Sillerup udgaar (den laa i Gaverslund Sogn).
Hammer Sogn. S. 235, L. 14 f. n. Rode, 1. Rohde.
Østbirk Sogn. S. 242. Om Urup: L. 16. „Peder Skrams Tid", læs „deres Tid" ;
L. 18. „og nedenunder", læs „og fra Peder Skrams Tid stammer maaske de".
Hvirring Sogn. S. 264. Rask ejes nu af S. Høilund efter Christansens Død 1902.
Endelave. S. 266. Louisenlund overtoges 1903 af det Berregaardske Fideikom-
mis, der solgte den til Entreprenør Bjerregaard.
Vejle. S. 273, L. 17 f. n. tilføjes: Markjorderne bestaa af: Engene,
Nørremarken og Søndermarken. Paa Engene og Søndermarken ligge Øm-
kulerne, Huse; desuden mærkes Mølholm Vandmølle (Engene), Sønder??iarksgd.
(Søndermarken) og Gaarden Høgholt (Nørremarken). — S. 27 7. Om Klok-
ken i Raadhuset se ogsaa Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 574. — S. 283. Se
J. Schiødt, V. Bys og Amts Sparekasse, Vejle 1902.
Fredericia. S. 288. Trinitatis Kirke er 1903 restaur. baade ind- og
udvendig. — S. 293, L. 23 f. n. Sjællandsgade, læs Jyllandsgade. — S.
294, L. 15 f. n. 1875, læs 1675.
Kolding. S. 3 14. Om Vaupell se K.Jørgensen, Det Vaupellske Hjem i K.,
Højskolebl. XXV S. 806 flg., og V. Vaupell, Familien V., smstds. S. 841 flg.
Byens His. S. 323, L. 24. „1634 stod hans ældste Søns, Chr.'s Bryllup med
Magdalene Sibylle her", udgaar.
V Bind. 9 1 7
Ut Sogn S. 330. Af Bollers Hovedbygn., maalt af Prof. Hans J. Holm 1874, er
Sydfløjen fra 19. Aarh., men i den hvælv. Kælder mod V. findes Munkeskifte; i den
østl. Ende, „Fængslet" (i 1874 Brændekælder), var der Murværk i Krydsskifte, men
ellers var Murværket udv. Munkeskifte under den nuv. Sokkel; det hvilede paa en
dybere liggende, skraakantet Granitsokkel; man har altsaa, i alt Fald i Enderne,
bygget paa ældre Murværk ; i Nordfløjen findes, saavidt det kunde ses, Munkeskifte ;
derimod fandtes i Ostfløjen Krydsskifte, saaledes at denne Fløj altsaa er yngre og
ikke den ældste, som der staar i Teksten (Medd. af Prof. H. J. Holm).
Davgaard Sogn. S. 357. Williamsborg blev 1902 solgt for 180,000 Kr. til Baron
Wedel-Wedelsborg til Overdrevsgd.
Uldum Sogn. S. 365. I Uldum oprettede Rasm. Møller Sørensen 1848 den
første Folkehøjskole N. for Kongeaaen, men den standsede allerede 1849.
Nørup Sogn. S. 389. Engelsholm købtes af den nuv. Ejer, Hofjægerm. C. Bech,
for 210,000 Rd. (ikke Kr.).
Højen Sogn. S. 403. Til Litt. om Niels Kjeldsen tilføj : Kr. Erslev, i Hist. Tidsskr.
7. R. IV S. 145 rig., og N. P. Jensen, Dragon N. K., Svar til Prof. Kr. E., Kbh. 1903.
Ullerup Sogn. S. 407. Højgaard har c. 17 Td. H., c. 145 Td. Ld.
Bredstrup Sogn. S. 410. Kjærsgaard har 131/* Td. H.
Tavlov Sogn. S. 411. To Gaarde i Taarup have 16 og 12 Td. H.
Gaverslund Sogn. S. 414. Børkop Mølle har 11-12 Td. H.; en
Gaard i Brøndsted har c. 12 Td. H. — Aandssvageanstalten i Brejninge
har 1902 tilkøbt en Gd. (c. 100 Td. Ld.) for 71,000 Kr.; den skal anvendes
dels til Lægebolig, dels til Avlsbygninger.
Vinding Sogn. S. 416. En Gaard i Vinding har c. 14 T. H.
Bramdrup Sogn. S. 425. Kirkens gml. Prædikestol er i Kolding Mus.
Viuf Sogn. S. 430. En Gaard i Sognet har c. 22 Td. H.
Ø.-Starup Sogn. S. 431, L. 26. „To Gaarde i St. have henh. 131/«,
og 12 Td. H.", udgaar. Af Gaarde tilføj: Terpsminde, Sorgenfri og Toftvig.
Vejstrup Sogn. S. 438. I Grønninghoved er Nov. 1903 aabnet en Folke-
højskole. — Paa Skamlingsbanken er 24/6 1903 afsl. en i Sten udf. Talerstol (efter
Tegn. af L. Frølich). Se J. Clausen, Skamlingsbanken, Kolding 1903.
Dalby Sogn. S. 443. Toft solgte 1902 Straarup for 250,000 Kr. til Sønnen B. Toft.
Ringkjobing Amt. S. 449, L. 23. Felding læs Feldborg. — S. 452.
L. 15. 80 Sognekommuner, læs 81. — S. 453. Litt.: J. Briiel, Klitterne i
R. Amt, Ringkj. 1902.
Ringkjobing. S. 457. Købmd. C. M. Schubert, f 1903, har skænket
Schuberts Plantage (se S. 598) til Ringkj. Kommune og Renterne af 10,000
Kr. til dens Vedligeholdelse samt et større Plantningsareal og c. 50,000
Kr. til Oprettelsen af et Børnehjem.
Bøvling Sogn. S. 488, L. 15 f. n. „Paa Bovling Klit, der" osv., læs Paa Bøvling
Klit, over hvilken sikkert Fjorden flere Steder.
Møborg Sogn. S. 491, L. 5 f. n. „staa Sten", læs staa 6 Ligkister og udv. i Skibets
Nordmur 3 Ligsten.
Gudum Sogn. S. 494. Gudumkloster har 211/2 Td. H., 298 Td. Ld.,
hvoraf 20 Eng, 3 Mose, 45 Hede og Banker, Resten Ager.
Trans Sogn. S. 513. Kirkeklokken er fra 1555 (ikke: 1504).
Bur Sogn. S. 533. Om Kirken se Helms, D. Tufstensk. S. 121.
Sal Sogn. S. 539, L. 16 f. n. 1693, læs 1697.
Ryde Sogn. S. 544, L. 4 1693, læs 1697. En Del af Ladebygningerne paa Ryd-
have brændte 1864 (genopf. af F. Uldall).
Hodsager Sogn. S. 550. Kirken er nedbrudt 1903 og en ny opført.
Avlum Sogn. S. 555. Kirkeklokken er fra 1506 (ikke: 1511).
Rind Sogn. S. 567, L. 12. 1901, læs 1891.
Herning Sogn. S. 568. Herning er ogsaa Sæde for Kreditforeningen
af Grundejere paa Landet i Jyll. (opr. 1893). — S. 569. Anlægget
Pontoppidan ejes af Hedeselskabet, men er overladt Byen, saalænge det
vedligeholdes som Plantningsanlæg. Mindesmærket for Pontoppidan (Gra-
nitsten med Portrætmed., af Rasmus Andersen) er afsl. */7 1903.
918
Supplement.
S.- Felding Sogn. S. 573. Hedeselskabet har 1903 solgt til Fængselsselskabet et
Areal af Skovbjærg Mosestation,
Velling Sogn. S. 598. Om Schuberts PL se S. 917. — S. 599, L. 21. 1796, læs 1795.
Tim Sogn. S. 607, L. 15 f. n. 1602, læs 1603.
Ribe Domkirke. S. 696. Marieklokken er fra 1436 (om Klokkerne
se Uldall, i Ribe Stiftst. 29/3 1892). — S. 697. Mindetavlen over Brorson
er af O. Th. Thielemann.
Faaborg Sogn. S. 751, L. 16 f. n. Efter „Starup Sogne" læs: Malt
Hrd. (Lindknud S.); L. 14 f. n. Gravhøj er 147 F., 47 M.
Jerne Sogn. S. 756. Kirketaarnet er oprindl. af Granit og Mursten i Munke-
skifte; L. 2 f. n. nordl. Indgang, læs sy dl.
Skads Sogn. S. 757. Kirketaarnet er oprindl. af Granit og Mursten.
Brøndum Sogn. S. 759, L. 2. Korets to Hvælvinger ere oprindelige.
Guldager Sogn. S. 763, L. 19 f. n. 1750, læs 1760.
Vorbasse Sogn. S. 774. Kirkeklokken er fra 1507.
Lejrskov Sogn. S. 780. Kirken er opf. i Overgangsstil. Om Syddøren se
Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 212.
Jordrup Sogn. S. 781. Den mindste Klokke, med Minuskelindskr., er fra 1407.
Gjesten Sogn. S. 784, L. 6. Denning, læs Benning.
Vamdrup Sogn. S. 788. Kirkeklokken er fra 1435.
Føvling Sogn. S. 795. L. 5. 1425, læs 1397 ; L. 6. 1325, læs 1425.
Vejen Sogn. S. 802. Sandkjærgd., Kjærdalgd., læs Sandskjærgd., Kjærsdalgd. —
S. 803 L. 2. 1893, læs 1897.
Læborg Sogn. S. 804. Tilføj Gaardene Østerholm og Vesterholm. L.
16. Jensen, læs Jessen.
Vejrup Sogn. S. 808, L. 28. Efter „Sneum Aa" tilføj: samt Bram-
minge Sogn; L. 29. 2x/4, læs 23/4.
Bramminge Sogn. S. 810, L. 25. Sønderho, læs Sønderho.
Seem Sogn. S. 822. Riis solgte Nov. 1903 Seemgaard til Bertelsen.
Fære Amt. S. 876, L. 25. Joesen, læs Joensen.
Mindesmærket „Modersmaalet" i Skibelund Plantage.
STEDREGISTER
TIL TREDJE UDGAVE AF
TRAP: DANMARK
II.-V. BIND
UDARBEJDET AF H. WEITEMEYER
FORKORTELSER.
A. — Amt. B. — Bane. Bl. — Bolig. Gd. — Gaard. Gde. — Gaarde. GI. — Gammel.
H. — Herred. Hgd. — Hovedgaard. Hs. — Hus. Hse. — Huse. Kbst. — Købstad.
L. — Lille. Lb. — Landsby. Lst. — Landsted. Mj. — Mejeri. Mkj. — Markjorder.
Ml. — Malle. N. — Nørre. Ndr. — Nedre. Ov. — Over. PI. — Plantage. Prgd. — Præste-
gaard. S. — Sender. Sb. — Sogneby. Sk. — Skov. Skt. — Sankt. So. — Sogn. St. —
Store. Stat. — Station. V. — Vester. Vst. — Voldsted, ø. — Øster.
Aabanke III 513
Aabenraa V 480
Aabenthorp IV 128
Aabjærg, Gde. og Hse., III 514
Aabjærg, Hgd., Vedersø S.,
V 611
Aabjærg, Ny, Hgd., V 611
Aabjærggaard V 491
Aabo, Lb., V 145
Aabogd. V 145, 146
Aabosyssel IV 558, 786, V 6
Aabrohus IV 772
Aaby, So. og Sb., Hasle H.,
V 106
Aaby, So. ogSb.,Hvetbo-Kjær
H., IV 162, 406, V 910
Aaby, N.-, So. og Sb., Vends
H., III 522
Aaby, S.-, Lb., Prgd., Husby
So., III 529
Aaby, V-., So. og Sb., Salling
H., III 659
Aaby, 0.-, Lb., Skaarup So.,
III 625
Aabybro IV 407
Aaby-Margde., Lb., III 522
Aabygd., Nyker So., III 63
Aabyhede, Gde. og Hse.,
IV 407
Aabyhuse III 625
Aabykjær IV 407
Aabylund, Gde., III 684
Aabylund, Lb., III 522
Aabyskov, Lb., III 625
Aabølling V 795
Aaderup, Lb., II 783, 801
Aadum So. V 643
Aaerne, Færø, V 870
Aagd., Brørup So., V 792
Aagd., Bøvling So., V 487
Aagd., Enslev So., IV 954
Aagd., Giver So., IV 508
Aagd., Hodde So., V 741
Aagd., Møborg So., V 491
Aagd., Nyker So., III 63
Aagd., Sejlstrup So., IV 134
Aagd., Skibsted So., IV 471
Aagd., Ø.-Tørslev So., IV
872
Aagd., Vejerslev So., IV 773
Aagd., ø.-Larsker So., III 83
Aagd., Hgd., Gjerlev So., II
468, V 892
Aagd., Hgd., Kjettrup So.,
IV 220
Aagd., Lb., Ø.-Starup So.,
V 431
Aagde., Gd., Haarslev So.,
III 494
Aagde., Gd., Vigerslev So.,
III 499
Aagde., Gde. og Hse., Binds-
lev So., IV 51
Aagde., Ørum So., IV 120
Aagd. -Oredrev, Hse., Ørum
So., IV 120
Aagaardsholm IV 619
Aagab, Hse., III 228
Aageby, Lb., III 179
Aageby, So., III 180
Aageby Aa III 179
Aagerup, Kro og Ml., II 486
Aagerup, Lb., Ballerup So.,
II 300
Aagerup, Lb., Ramløse So.,
11 97
Aagerup, Lb., Refsnæs So.,
II 475
Aagerup, Lb., Vigersted So.,
II 650
Aagerup, So. og Sb., Merløse
H., II 419
Aagerup, So. og Sb., Sømme
H., II 319, V889
Aagesbøl, Lb., V 795
Aagesholm II 295
Aageslund PI. V 770
Aagesvig V 402
Aahuse, Gde. og Hse., Frø-
rup So., III 745
Aahuse, Gde. og Hse., Stov-
by So., V 334
Aahuse, Lb., Sønderby So.,
III 557
Aahejrup III 514, 515
Aaker So. III 98, V 900
Aakilde III 635
Aakirkeby III 54, V 900
Aakirkeby Bakke III 3
Aakjær, Aa, V 776, 780
Aakjær, Gd., Stenderup So.
V 435
Stedregister.
Aakjær, HgcL, Falling So., V
169
Aakjær, Hse., Falling So., V
169
Aakjær, Lb., Fly So., IV 662
Aakjærdal V 780
Aakrog Bugt III 555, 556
Aal, Lb., IV 539
Aal So. V 732
Aalbakke IV 866
Aalbo, GL-, V 435
Aalborg A. IV 337, V 910
Aalborg, Kbst., IV 342, V
910
Aalb. Budolfi Lands. IV 443
Aalb. Frue Landso. IV 402
Aalborggd. IV 104
Aalborghus A. IV 341
Aalborg-Hadsund B. IV 381,
V 910
Aalbæk Bugt IV 1
Aalbæk, Gde. og Hse., V373
Aalbæk, Lb.,LimeSo.,IV643
Aalbæk, Lb., Raabjærg So.,
IV 39, 45, 47
Aalbæk Ml., Nykirke So., V
751
Aalbæk PI. IV 44, 46
Aale, Lb., Sal So., V 539
Aale, So. og Sb., V 236
Aalebæk, Hals So., IV 422
Aalebæksgd., Borre So , II
962, 964
Aalegaard, Skræm So., IV
176, 177
Aalehoved, Føns So., III 526
Aalekisteskov III 429
Aale-Kjær, Aale So., V 236
Aalekjær, Gd., Færø, V 855
Aalekroghuse II 851
Aalemølle IV 687, 688
Aaleskov V 539
Aalestrup, Lb., IV 668
Aalevad Bispegaard III 260
Aalevadsgd. III 259
Aalholm A. III 110
Aalholm, Andelsmj., V 162
Aalholm, Gde. og Hse., IV 150
Aalholm, Hgd., III 264
Aalholm, Lb., III, 264
Aaling, Lb., V 745
Aaling, Sø, V 744
Aalkjær, Skole, IV 296
Aalkjærgd. V 155
Aals, Gd., Hygum So., V 504
Aalsbo, Banke og Lb., III 518
Aalsgaard, Engbj. So., V 504
Aalsgaarde, Fiskerleje, II 56
Aalsmose III 545
Aalsrode, Lb. og Gd., IV
975, 977
Aalstrup, Hgd., III 179
Aalstrup, Hse., V 169
Aalstrup, Lb., Jerslev So.,
IV 150
Aalscrupgde., Sejlstrup So.,
IV 134
Aalsø, So. og Sb., IV 974
Aalum, Andelsmj., III 522
Aalum, Lb., IV 285, 286
Aalum, So. og Sb., IV 714,
V 912
Aalumhede, Hse., IV 715
Aalund, Fattiggd., III 515
Aalund, PI., Brørup S., V
791
Aalunde V 752
Aalykke, Andelsmj., V 575
Aalykke, Gde. ogHse.,111 732
Aalykke, Hgd., III 400, 401
Aamark III 634
Aamose, Bregninge So. , III262
Aamose, Horbelev So., III 299
Aamose, Navr So., V 529
Aamose, Aa og Mose, Sjæl-
land, II 368, 424, 427,
432, 433
Aamosegde. V 550
Aamosehuse III 235
Aamølle, Gudum So., V 494
Aamølle, Vindblæs So., IV
862, 863
Aanum, Lb., V 627
Aarbjærg, Gd., Skive Landso.,
. IV 601
Aarbjærg, Gd., Thorsted So„
V 604
Aarbjærg, Hse., Karby So.,
IV 309
Aarby, So. og Sb., II 479,
V892
Aarbæk IV 319
Aare Myre, Sø, III 67
Aarestrup, Lb., IV 752, 754
Aarestrup, So. og Sb., IV
454, V 911
Aaresvad Aa IV 754
Aargab, Lb., V 612
Aarhus Aa V 1, 7, 142
Aarhus A. V 1
Aarhus Domkirke V 40, 915
Aarhus, Kbst., V 7, 915
Aarhus-Hammel B. V 36
Aarhus-Odder-Hov B. V 36
Aarhus-Ryomgaard B. IV 813
Aarhusgaard Amt V 6
Aarløse, Lb., II 660
Aarre, So. og Sb., V 752
Aars H. IV 502
Aars,So.ogSb.,lV511,V912
Aarsballe III 73
Aarsdale III 91
Aarslev, Lb., Sønderup So.,
II 682
Aarslev, So. og Sb., Haslev
H., V 112
Aarslev, So., Sb. og Ml.,
Sønderhald H., IV 941
Aarslev, So. og Sb., Vin-
dinge H., III 755
Aarslevgd., Aarslev So., Has-
le H., V 112
Aarslevgd., Aarslev So., Vin-
dinge H., III 756
Aarsmarke (Knuthenborg)
III 237
Aarup, Gd., Thorsted So., V
604
Aarup, Lb.,Hanning So.,V625
Aarup, Lb., Hedensted So.,
V 355
Aarup, Lb., Kvorning So., IV
710
Aarup, Lb., Skydebjærg So.,
III 544, V 905
Aarup, Lb., Snedsted So.,
IV 263, 264
Aarup,Lb.,TorslevSo.,IV172
Aarup,Lb.,VrejlevSo.,IV 128
Aarup, xMl.,Stovby So., V 334
Aarup, Ov.-, Ml., Vellev So.,
IV 772
Aarupgd., Kollerup So., IV
217, 218
Aarupgd., Kvorning So., IV
710
Aarupgd., Tamdrup So., V
259, 261, 348
Aarupgd.,VindblæsSo.,IV542
Aarupgde.,VonsildSo.,IV 525
Aas, Hgd., Glumsø So., II 900
Aas, Hgd., Taars So., IV 126,
127, V 908
Aas, Lb., Dalby og ø.-Egede
So., II 883-85
Aas, Lb., Skjoldborg So., IV
255
Aas, Lb., Søvind So., V 256
Aasbjærg V 494
Aasemarkshøj II 531
Aasen, Bornholm, III 2
Aasendrup, Lb., IV 141
Aasholm IV 73
Aashoj, Lb., II 834
Aasidegd. og Hse., Snesere
So., II 933
Aaskov, Gd., III 732, 783
Aaskov, Sk., III 513
Aasmølle III 740
Aast, Lb., V 386
Aasted, Lb., Kvong So., V 727
Aasted, So. og Sb., Harre
H., IV 623
Aasted, So. og Sb., Horns
H., IV 59, V 908
Aasted Aa IV 59
Aastedbro, Kro, V 236, 237
Aasteder, Hse., IV 52
Aastedhede, Hse., IV 59
Stedregister.
Aastedskovgd. IV 623
Aastofte, Lb., II 518
Aastorp, Lb., Taps So., V446
Aastrup Aa IV 2
Aastrup Amt IV 6
Aastrup, Gd., Aaby So., IV
407, 409
Aastrup, Hgd., Skt. Hans So.,
IV 69, 70
Aastrup, Hgd., Saaby So.,
II 332
Aastrup, Lb., Føvling So.,
V 223
Aastrup, Lb., Grenaa Lands.,
IV 951, 952
Aastrup,Lb.,LovelSo.,IV698
Aastrup,Lb.,Raarup So.,V343
Aastrup, Lb., Skjedstrup So.,
IV 1020
Aastrup, Lb., Veggerby So.,
IV 458
Aastrup, Ml., Skt. Hans So.,
IV 69
Aastrup, So. og Sb., Falster
S.-H., III 302, V 903
Aastrup, So. og Sb., Gjør-
ding H., V 806
Aastrup, So. og Sb., Salling
H., III 660, V 906
Aastrup Sk., Kongsted So.,
II 878
Aastrupgd.,FøvlingSo.,V223
Aastrupgd., Roven So., IV676
Aastrupgd., Skjødstrup So.,
IV 1020
Aastruphøj IV 1020
Aastruplund V 223
Aasum H. III 421
Aasum, So. og Sb., III 423
Aasø, Hse., Tranekjær So.,
III 763
Aasø, Lb., Glumsø So., II 899
Aatte, Lb., V 795
Aavad, Gd. V 559
Abbeltved, Hse., II 331
Abed, Lb., III 186, V 901
Abelgd. IV 611
Abeltrup, Lb., V 617
Abigaelsminde, Gd., IV 414
Abild Aa V 616
Abildgd., Alstrup So., IV 157
Abildgd. og Ml., Grurup So.,
IV 274
Abildgd., Hygum So., V 505
Abildgd., Jerslev So., IV 150
Abildgd., Løgsted So., IV 535
Abildgd., Nørlem So., V 477
Abildgd., Rold So., IV 498
y Abildgd.,V.-VedstedSo.,V823
Abildgd., Osterild So., IV 246
Abildgde., O. -Hornum So.,
IV 451, 452
Abildgde., Lem So., IV 642
Abildgaards Fald II 964
Abildgaardsholt, Gd., V 389
Abildhave, Gd., IV 246
Abildhede, Gde. og Hse., V747
Abildholt, Gd., IV 420
Abildholt, Gde., V 518
Abildhoved, Sk., IV 989
Abildrod, Hse., III 484
Abildshøj II 937
Abildskov, Gde.ogHse.,IV765
Abildtorp, Lb., III 188
Abildtorpegd. III 188
Abildøre, Lb., II 515
Abisgade, Gd., V 604
Abkjeldsgd. III 559
Aborre, Lb., III 538, 540
Aborrebjærg II 953, 964
Aborreminde III 536
Abrahamstrup II 161, 164
Absalons Skanse III 792
Adamsgave, Gd., III 189
Adamshøj, Gd., II 652, 653
Adamsminde, Gd., Vigerslev
So., III 499
Adamsminde, Skovriderbl.,
O.-Egesborg So., II 944
Adamspolde V 635
Adbølgde. IV 280
Addit, Lb., V 215
Addithus V 215
Additnæs, Hse., V 215
Adelerhus, Middelfart Landd.,
III 506
Adelersborg, Baroni, II 520
Adelvejsvang V 812
Adlershus, Husby So., III 529
Adsbøl, Lb., V 642
Adslev, So. og Sb., V 182
Agdrup, Gd., Sulsted So.,
IV 411
Agdrup, Gde., V. -Brønders-
lev So., IV 147
Agdrup, Gde. Taars So., IV
125, 127
Agedrup, So. og Sb., III 446
Agentoftgd. IV 717
Ager,St.ogL.,øer, III 208, 2 1 2
Agerby, Lb., IV 309
Agerbæk, Gd. og Huse,
Mejrup So., V 516
Agerbæk, Gde., Sal So., V 539
Agerbæk, Lb., V 752
Agerbækskov, Gd., V 539
Agerfeld V 592
Agergd., Borris So., V 631
Agergd., Bøvling So., V 487
Agergd., Fabjærg So., V 496
Agergd., N.-Nissum So., V480
Agergd., Tørring So., V 482
Agergd., Vejrum So., V 526
Agergde., Flynder So., V 489
Agerholm, Lb., IV 238
Agerkrog, Lb. og Gd., V 742
Agermose, Teglv. III 656
Agernæs, Lb., III 473, 474
Agernæs, Pynt, III 472
Agernæs Fælled, III 474
Agernæsgd. III 474
Agersbæk, Lb., V 600, 603
Agersbøl, Gd., Lejrskov So.,
V 780
Agersbøl, Hgd., Ø.-Snede
So., V 362
Agersbøl, Lb., Vandet So.,
IV 240
Agersende V 493
Agerskov, Gd., Hørning So.,
V 18.2
Agerskov, Gde., Hygum So.,
V 504
Agerskov, Hede, Bording So.,
V 562
Agerskov, Lb., Bording So.,
V 563
Agerskov, Lb., Finderup So.,
IV 689, 690
Agerskov, Lb., Gjellerup So.,
V 561
Agersnap, Lb., V 743
Agersted, Lb., Vor S., IV 109
Agersted-Eng, Gde. og Hse.,
IV 110
Agersted-Fælled, Gde. og
Hse., Vor So., IV 110
Agersted-Skov, Gde. og Hse.,
Vor So., IV 110
Agersundgde.. IV 542
Agersø, se Aggers©
Agerup, Gde., Besser So., Il
534
Agerup, Lb., Hyllinge So.,
II 741
Agerupgd , Espe So., III 675
Ager vig, Lb. og PI., Næs-
bjærg So., V 748
Agerø IV 309
Aggebo Hegn II 88, 91
Aggebo Skovhuse, II 89
Agger, So. IV 284
Agger, ø.-ogV.-,Lb., IV 285
Agger Kanal IV 286
Aggersbjærg IV 286
Aggersborg,Kongsgd.,IV 178
Aggersborg, So. og Sb. ,IV 1 7 7
Aggersborggd., Hgd., IV 178
Aggersgd., GjestenSo.,V 783
Aggershvile, Gd., II 280
Aggersig V 574
Aggersund, N.-, Hse. IV 177
AggersvoldII441,442,V898
Aggersø,0,So. ogSb.,II 726,.
V 896
Aggersøgd. II 727
Aggersø Sund II 726
Aggertangen IV 285, V 909'
Aggerup, Lb., II 845
Stedregister.
Aggerup, se Agerup.
Aggerupgd., Vaabensted So.,
III 238
Aggestrup, Lb., V 256
Agiltegd. II 69
Agisthorp V 152
Agnetesminde, Gd., V 431
Agnsø, So., II 498, V 893
Agnsegd. II 499
Agnø Fjord II 760, 908
Agnogd., Hgd., II 924, 925
Agregd. III 63
Agri, So. og Sb., I V 999, V 9 1 5
Agri Bavnehøj IV 782, 995,
999
Agtrup, Lb., V 436
Agtrupgd. V 437
Agtrupskov, Hse., V 436
Agtrup Vig V 436
Ahlefeldt, Stamhus,III766,780
Ahrenfeldtsborg (Bregent-
ved) II 664
Ajdt, So. og Sb., IV 774
Ajdthede, Hse., IV 775
Ajstrup, Gd., Trans So., V513
Ajstrup, Gde. og Hse., Ugilt
So., IV 73
Ajstrup, Lb., Malling So.,
V 153
Ajstrup, Lb., Vindblæs So.,
IV 862
Ajstrup, So. og Sb., Kjær
H., IV 413
Ajstrup So. og Sb., Slet H.,
IV 551
Ajstrup, L.-, Lb., Gunder-
sted So., IV 546
Ajstrupgd., Ajstrup So., IV
551
Ajstrupgde., Kobberup So.,
IV 656
Ajstrup Hedehse. IV 414
Akademimose II 627
Akkerup, Hse., II 333
Akkerup, Lb., III 553
Akraberg, Færø, V 882
Akselholm, Lb., II 495
Aktieplantagen V 167
AlbansKirkegaard,Skt.III 791
Albertinelund, Gd., IV 960
Albertinesminde, Gd., IV 110
Albertslund, Gd., II 288
Albertslykke, Hse., III 787
Albjærg, Lb., III 721
Albuen III 171, 172
Albæk, Aa, IV 159
Albæk, Gd., Snejbjærg So.,
V 570
Albæk, Gde. og Hse, IV 58
Albæk, Hgd., IV 457
Albæk, Lb., RimsøSo.,IV961
Albæk, Lb., Skjern So., V627
Albæk,Ml.,SaltumSo.,IV158
Albæk, So. og Sb., Dronning-
lund H., IV 107, V 908
Albæk, So., og Sb., Støv-
ring H., IV 893
Albækgd., Saltum So., IV 158
Albækhede, Hs., Assing So.,
V 574
Albæk Hedehse., Suldrup
So., IV 457, 458
Albæk Sekshøje IV 457
Albøge, So. og Sb., V 982
Albøgemark, Hse., IV 982
Aldebertsminde, Gd., V 402
Aldershvile, Gd., Gladsakse
So., II 258
Aldershvile, Gd., Hjerm So.,
V 520
Aldershvile, Gd., Hurup So.,
IV 287
Aldershvile, Gd., Knebel So.,
IV 1001, 1002, 1003
Aldershvile, Gd., N.-Sundby,
IV 386
Aldershvile, Gd., Vesløs So.,
IV 229
Aldershvile, Herredsfogedbl.,
Bjærge So., V 332
Aldershvile, Ml., HaasumSo.,
IV 638
Aldershvile, Sk., Gladsakse
So., II 257
Aldershøj (Alleshøj) IV 7
Aldersly, Alslev So., III 294
Alderslyst, Lb., Balle So.,
IV 762
Aldersro, Gd., II 500
Aldrup, Gde., Kollerup So.,
IV 217
Aldrup, Lb., Hvorslev So.,
IV 771
Aldrup, Ml., Blegind So., V
181
Aldrup, Ml. og Andelsmj.,
Tiset So., V 149
Aldum, N.-ogS.-, Lb., V 351
Aldumgd. V 351
Aldumgd., S., V 351
Alenbækshuse III 550
Alergde., Borris So., V 631,
632
Alersgaards PL V 630
Alexandra, Andelsmj., III 691
Algestenen IV 696
Algiers Kilde, Skt., V 803
Algistrup, Hgd., II 490, 491
Alha, Andelsmj., III 538
Alhambra, Andelsmj., IV 757
Alheden IV 753
Alhøj, N.-Næraa So., III 476
Alhøj, Andelsmj., V 179
Alken, Lb., V 184
Alkestrup, Lb., Asminderup
So., II 414
Alkestrup, Lb., Maglebrænde
So., III 269
Alkestrup, Lb., Sædde So.,
II 836
Alkestrup se Algistrup
Alkhøj, Gravhøj, V 574
Alkjærhøj-Sande V 376
Alkjærlund, Gd., V 376
Alkjærsig, Lb., V 624
Allebølle Andelsmj, III 776
Alleenborg. Gd., III 196
Allegde., Lb., V 617
Allegaardshøj II 349
Allehøj II 349
Allehøjgd. II 348
Allelev, Lb., IV 981, 982
Allershøj, Andelsmj., II 348
Allerslev, Lb., V 726
Allerslev, So. og Sb., Baarse
H., II 939, V 898
Allerslev (Alleslev), So. og
Sb., Voldborg H., Il 324,
V 890
Allerup, Lb., S -Broby So.,
III 682
Allerup, Lb., Hellevad So.,
IV 119
Allerup, Lb., Sneum So., V
753
Allerup, Lb., Tudse So., II 439
Allerup, So. og Sb., III 427
Allerup Bakker IV 1
Allerupgd. III 427
Allerupmark, Hse., IV 119
Allerødgd., Ny og GI., II 69
Allesgde. V 345, 346
Alleshave, Lb., II 493
Alleslev, se Allerslev
Allested, So. og Sb., III 678
Allestrup, Lb., Grynderup
So., IV 520
Allestrup, Lb., Vejlby So.,
IV 932
Allestrupgd.. Vejlby So., IV
932
Allestrupgd., Gassum So.,
IV 882
Allestrup Sø, Grynderup
So., IV 519
Allesvraa, Gd., III 523, 524
Allesø, So. og Sb., III 471
Allikegaarde II 640
Allindegaard II 647
Allindelille, Lb., II 644
Allindemagle, So., II 647
Allindemaglegd. II 647
Allindemagle Hse. II 647
Alling Aa, IV 553, 781,900.
923
Alling Kloster IV 760
Alling Ml., Hids H., IV 759
Alling So. og Sb. V 208
Alling So IV 759
Stedregister.
Alling, V.-, So. og Sb., IV 940
Alling, O.-, So. og Sb.,IV939
Allingaabro, Lb., IV 932
Allinge, Kbst., III 31
ARinge-Sandvig Landdistr.
III 31, 36, V 899
Allinggaard, IV 759, 760
Allingsdam, Gde. og Hse.,
IV 85
Allingskovgd. IV 759
Almegaard III 62
Almind Herred V 422
Almind, So. og Sb., Brusk
H.. V 428
Almind, So. og Sb., Lysgaard
H., IV 736
Almind Sø V 191
Alminde, Hse., II 921
Alminde, Lb., III 179
Alminden, Sk., IV 497
Almindhede, Gde. og Hse.,
V 429
Almindingen, Sk., III 65,66,67
Almindsyssel V 272, 650
Almisvænge (Almnidsv.), Sk.,
II 845
Almosetoft, Hse., V 734
Almstofte, Lb., II 658
Almstok, Lb., Randbøl So.,
V 390
Almstok, L.-, Lb., Vorbasse
So., V 773
Almtofte, Lb., IV 745
Alrum, Lb., V 609
Alrø, ø og So., Hads H.,
V 1, 175
Als, So. og Sb., IV 484
Alsbjærg, Lb., IV 172
Alsbjærggd. IV 174
Alsbrogde. V 813
Als Hede, Hse., IV 484
Alsbøj IV 857
Alslev, So. og Sb., Fakse
H., II 869
Alslev, So. og Sb., Skads
H., V 760
Alslev, N.-, So. og Sb., Fal-
ster N.-H., III 274
Alslev, S.-. So. og Sb., Fal-
ster S.- H„ III 294
Alslev Aa V 749, 760
Alslevgd., Hgd., II 869
Aisodde, Lodshse., IV 484
Alsted, L.-, Gd., V 369
Alsted Sk., II 620
Alsted Ml., V 369
Alsted, So. og Sb., Alsted
H., II 621, V 895
Alsted, So. og Sb., Morso
N.-H. IV 331
Alsted Aa V 237
Alsted, se ogsaa Allested
Alsted-Flinterup, Lb., II 621
Alsted Herred II 616
Alsted Melleaa, V 367
Alstedgd., Alsted So., II 562,
621
Alstedgd., Nykirke So., V
369, 370
Alstedlund, Gd., H 369
Alstrup, Gd., Navr So., V
530
Alstrup,Lb., Besser So., II 534
Alstrup, Lb. , Brarup So.,
III 278
Alstrup, Lb., Hvidbjærg So.,
IV 275
Alstrup, Lb., Mariager Land-
so., IV 850
Alstrup, So. og Sb., Gislum
H., IV 528
Alstrup, So. og Sb., Hvetbo
H., IV 156
Alstrup, So., Mariager, IV 852
Alstrupgd. ,LisbjærgSo. , V 1 2 1
Alstrupgd., Rud So., IV 911
Alstrupgde., Rubjærg So.,
IV 92
Alstruphede, Hse., IV 521
Alstrup-Hedegaard IV 521
Alstrup Nvmark, Hse., IV 157
Alsø, Lb., Fuglse So., III 215
Also, So, III 104
Alsogd., Fuglse So., III 217
Alsønderup, So. og Sb.,11 101
Alsønderup-Orne II 101
Altona, Hse., IV 48
Alume, Lb., II 88
Alø, Holm, V 192
Amager II 183. 236, V 887
Amagergde. III, 499, 501
Amaliehøj, Ml., III 450
Amalielund, Gd., III 638
Amalielund, Sk., III 731
Amalielyst, Gd., V 553
Amalielyst, Sk., III 631
Amalienager III 173
Ambygd. IV 272
Ambæk, Lb., II 938
Amdal, Gde. og Hse., IV 73
Amdrupgd. IV 912
Amerika, Hse., IV 820
Amhede, Gde. og Hse., V 405
Amhøjsgd. V 115
Amlund, Gd., V 386
Ammelhede, Lb., IV 925
Ammendrup, Lb., II 940
Ammerup, Lb., II 843
Ammindrup, Lb., II 90
Ammitsbøl, Lb., V 404
Amoshave, Gd., V 435
Amsterdam Kro II 71
Amstrup, Gd., Haslum So.,
IV 899
Amstrup, Gd., Møborg So.,
V 491
Amstrup, Lb., Falling So.,
V 169
Amstrup, Lb., Hvorslev So.,
IV 771
Amtkjær, Gd., V 578
Amtmandsstenen III 79
Amtoft, Lb., IV 230
Amtoftegd. IV 230
Amtoft-Hede, Gde., IV 230
Amtoft Mark, Hse., IV 230
Amtrup, Gd., V 570
Anbæk Kro V 199
Andaks, Lb., II 478
Andbjærg, Gd., IV 523
Andbjærg, PL, IV 175, 176
Andbæk, Gd., V 622
Andebølle,Lb.ogMose,III419
Andefjord, Færø, V 864, 867
Andemose III 771
Andemose, Gde. og Hse.,
III 231
Andersborg, Gd., IV 899
Anderstrup, Gd., IV 474
Anderstrup, Lb., Hunseby
So., III 235
Anderup, Gd. og Lb., III 470
Anderup, se ogsaa Andrup
Andi, Lb., IV 948
Andigd. IV 948
Andkjær, Lb., V 413
Andreas Kilde, Skt., IV 261
Andrup. Lb., Frøslev So.,
IV 305
Andrup, Lb., Kollerup So.,
IV 217
Andrup,Lb.,RolseSo.,lV1002
Andrup, Lb., Skjellerup So.,
IV 857
Andrup, Lb., Stavning So.,
V 626
Andrup, N.-, Lb., Krejbjærg
So., IV 636
Andrup, S.-, Lb., Ramsing
So., IV 639
Andrupgd. IV 857
Andsager, se Ansager
Andsig, Gde,, V 440
Andst Herred V 776
Andst So. V 781
Andst, St. ogL., Lb., V 781
Andst Fælled, Gde. og Hse.,
V 781
Andso, Hse., V 229
Andsøgd., V 229
Anebjærg, Gd., V 487
Anelyst, Gd., V 408
Aner Aa V 634
Anerbjærge, Klitter og PI.,
V 634
Anesminde , Gd., Helstrup
So., IV 730
Anesminde, Gd., Jelling So.,
V 392
8
Stedregister.
Anglands Mose, V 511, 528
Anhof, Hgd., III 712, 713
Anholt, ø, So. og Fyr, IV
782, 970, 971
Anholt, ø, S.- Bork So., V 635
Anholt Knob, Fyrskib, IV 97 1
Ankelbo, Lb., V 772
Ankerhus, Gd., V 443
Ankermyre, Sø, III 43
Ankersmedebakker II 27
Ankerstræde, Hse., II 834
Anna Margrethelund, PL, V
560
Annaslyst, Gd., III 264
Annasminde, Gd., III 219
Anneberg, Gd., Aalborg Bu-
dolfi Landso., IV 443
Anneberggd., Hgd., II 510,
511, V 893
Anneberg, Sk., Asmindrup
So., II 514
Annebjærg, Samsø, II 526
Anne Kilde, Skt., Ovsted
So., V 244
Anne Kilde, Skt., Raarup So.,
V 344
Anne Kilde, Skt., Venge So.,
V 189
Anneksgd.,GammelSo.,V 615
Anneksgd,, Hoven So. ,V 644
Anneksgd., Rom So., V 485
Anneksgde., S. -Nissum So.,
V 579
Anneksgaarden , Ovrø So.,
II 182
Anneksgaarden , Voel So.,
V 193
Annekshuse IV 513
Annerup, Gd., IV 450
Annisse So. og Sb., II 98
Annissegd. II 98
Ansager, Aa, V 744, 773
Ansager, PI., V 744
Ansager, So. og Sb., V 744
Ansbjærg, Hse., V 558
Ansgd., IV 742
Anshede, Gde., IV 631
Anskovgd. IV 764
Antoinettesminde, Gd., Fry-
dendal So., II 449
Antoinettesminde,Gd., Skams-
trup So., II 448
Antvorskov Amt II 540
Antvorskov Kloster og Hgd.,
II 674, 678, 679
Apholm, Gde. og Hse., IV 24
Aphøj IV 433
Appe, St. og L., Gd., III
417, 418
Appelsbjærg, Gd., II 713
Appenæs (Abbenæs) , Lb.,
U 917
Apperup, Lb., II 56
Aptrup, Lb., IV 779
Arbjærg, Gd., V 582
Ardal, Gd., V 480
Arden, L.-, Lb., IV 494
Arden, St., So. og Sb., IV 497
Arensborg, Gd., IV 864, 865
Arensborg (Koldinghus) V
321
Arenstorffske Fideikommis
IV 865
Arentsminde, Hse., IV 169
Arge og Argebue, Færø,
V 857
Aringe Boel III 518
Arlund, Gd., V 516
Arløse, Lb., Førslev So.,
II 734, 736
Arløse Skovhuse II 735
Arløsetorp, Lb.. II 735
Armose, Gd., V 484
Amager Bugt III 69, 72
Amager Fiskerleje III 70
Arnakke, Bakkeparti, IV 983
Arnakke, Lb., II 419
Arnakkebugten II 474
Arnakkegd. II 443
Arnakke Hage III 231
Arnbjærg, Gd., V 510
Arnborg, So., V 575
Arnborg, GI.-, Lb., V 576
Arnborg Bjærg V 576
Amdrup, Lb., V 757
Amebjærg, Gd., Lyne So.,
V 641
Arnefjord, Færø, V 868, 870
Arnehave II 619
Arnevænge, Sk., Gundslev
So., III 271
Arninge, So. og Sb., III 172
Arnøbjærg, Gd., V 589
Arnøje, Lb., II 858, 859
Arnøje Hestehave II 858
Arreskov, Hgd., III 683, 684
Arreskov Sø III 562, 653,
667
Arre Sø II 1
Arresødal II 108
Arritskov, Gde., V 231
Arsoghhæreth IV 502
Arts Herred II 473, V 892
Arup, So., IV 239
Arup, N.- og S.-, Lbr., IV 230
Arup Holm, IV 230
Arup-Kjær, Hse., IV 230
Arup-Toft, Hse., IV 230
Arup Vig IV 229
Arvad, Lb., V 376
Arvelund, Gd., III 188
As, So.. V 340
Asaa, Aa, IV 2, 96
Asaa, Lb„ IV 115
Asaa-Enge, Hse., IV 116
Asaa Udflyttere, Gde., IV 1 16
Asbjærg, Gd., V 559
Asbo, Lb., V 778
Asbækhede, Gd., V 555
Asbøl, Gde., V 779
Asbøl, Lb., V 642
Asche Byggested V 209
Asdal, Hgd., Asdal So., IV
85, V 908
Asdal, So., IV 84
Asferg, So og Sb., IV 878,
V 914
Asgaard IV 967, 968
Asholm, Vst., II 420
Ashoved V 326, 340
Ashoved Møllegd. V 342
Ashoj IV 194, 287, 288
Ask, Lb., V 154
Askebjærg, Gd., V 356
Askeby, Lb., Fanefjord So.,
II 971, V 899
Askeby, Lb., Særslev So.,
III 493
Askebæk, Hse., III 718
Askegd. II 56
Askegde. II 723
Askehoved II 314
Asketykke, Sk., II 822
Askildrup, Lb., Blenstrup So.
IV 477
Askildrup,Lb.,01stSo.,IV 900
Askjær, Gde. og Hse., V 775
Askjær. Lb., V 376
Askjær Odde V 497
Asklev, Lb., V 227
Askov, Lb., Malt So., V 796
Askov, Lb., N.-Omme So.,
V 606
Askovgd. V 798
Askovhuse II 933
Askov Højskole V 798
Askvad, Lb., II 452
Ask© III 103, 208, 233
Askø, Lb., III 179
Askoby III 233
Askøerne, Øer, Krønge So.,
III 217
Askø-Fæland III 179
Aslund, V.-, Gd., IV 418
Aslund, ø.-, Gd., IV 420
Aslykke, Lb., V 341
Asmild, So., IV 686, V 912
Asmild, GI.-, Lb., IV 687
Asmild, L.-, Gde. og Hse.,
IV 687
Asmildgde., Lb., IV 759,761
Asmildkloster, Hgd., IV 687
Asminderup, Lb., II 500
Asminderup, So., og Sb., II
414, V 891
Asminderupgd. II 500
Asminderød, So. og Sb. , II 57,
V 884
Asmindrup, So. og Sb., II 514
Stedregister.
Asmusgd. V 122
Asnæs, Halvø, II 479
Asnæs, So. og Sb., II 517,
V 893
Asnæs Skovhuse, Aarby So.,
II 479
Asp, Lb., Horne So., V 740
Asp, Lb., Torup So., IV 476
Asp So. V 528
Asperup, Hgd., III 512
Asperup, So. og Sb., III 511
Assels, V.-, So. ogSb., IV 321
Assels, ø.-, So., IV 320
Assemose, Gde., III 774
Assenbæk IV 142, 153, 154,
156
Assenbølle, Lb., Olstrup So.,
III 213
Assenbølle, Lb.,Vissenbjærg
So., III 419
Assendrup, Hgd., II 890, 891
Assendrup, Lb., Engom So.,
V 357
Assendrup, Lb., Højelse So.,
II 365
Assendrup, Lb., Nølev So.,
V 158
Assendrup, Lb., Vedslet So.,
V 247
Assenløse, Lb., II 360
Assens, Kbst., III 389, V
904
Assens, Lb., Falslev So.,
IV 853
Assens, se As
Assens Amt III 309
Assens-Tommerup B. III 347
Assentoft, Lb., IV 926
Assentorp, Lb., Stenmagle
So., II 637
Asserbo Oredrev , PI. og
Præstelod, II 113
Asserbo Slot II 95
Asserbøl, Lb., V 790
Asserbølgd. V 790, 791
Assers Mølle, Gd., II 317
Asserstrup, Hgd., Sandby-
So., L.-Norre H., III 190,
191
Assing, So., V 573
Assing Birckelund V 342
Assingbæk, Ml., V 742
Astofte, Lb., V 795
Astrup, Gde., Hee So., V 600
Astrup, Gde., Vestervig So.,
IV 280
Astrup, Hgd., Bjærgsted So.,
II 494, 495
Astrup , Hgd. , Grinderslev
So., V 612, 614
Astrup, Lb., Ajdt So., IV 775
Astrup, Lb., Brøndum So.,
V 758
Astrup, Lb., Faster So., V 632
Astrup, Lb., Giver So., IV 508
Astrup, jLb., Hinge So., IV 746
Astrup, Lb., Skarresø So.,
IV 1009
Astrup, Lb., VellingSo., V 598
Astrup, Lb., Odum So., IV 9 1 2
Astrup, So. og Sb., Hind-
sted H., IV 494
Astrup, So. og Sb., Ning H.,
V 153
Astrup, So. og Sb., Venne-
bjærg H., IV 76, V 908
Astrup Hede, Hse., V 632
As Vig V 326, 340
Attemose Aa II 1, 148, 149
Atterup, Lb.,BavelseSo.,II900
Atterup, Lb,, Boeslunde So.,
II 695
Atterup, Lb., 0. -Egede So.,
II 883
Atterup, Lb., Grevinge So.,
II 516
Atterup, Lb., Tersløse So.,
II 429
Atterup, Sk., II 647
Atterupgd., Boeslunde So.,
II 696
Atterupgd., Grevinge So., II
517
Atterupgd., Jvdstrup So., II
648
Atteruphuse II 516
Atterup Oredrev, Hse., II 883
Attrup, Lb., Koed So., IV 939
Attrup, Lb., Rosmus So., IV
984
Attrup, Lb., Torslev So., IV
172
Attrupgd., Hammer So.,I V4 1 6
Attrupgd. , Rosmus So. , I V984
Audebo, se Avdebo
Auderod, se Avderød
Augustendal, Gd., II 678
Aulum, se Avlum
Aunede, se Avnede
Auning, se Avning
Aunslev, So. og Sb., III 731
Aunøgaard, se Agnøgaard
Aussenbeimir, Gd., IV 889
Ausum, se Ausum
Avdebo, Lb., II 436, V 891
Avderød, Lb., Grønholt So.,
II 68
Avderød, Lb., Kregome So.,
II 106
Avderød, Sk., Il 105
Avedøre, Lb., II 285
Avedøre Holme II 285
Avernakø III 561, 654, 702
Avernakøby III 702
Avernæs, Halvø, III 555, 559
Aversi, So. og Sb., II 890
Avevig, Færø, V 865
Avlby, Lb., III 510, 511
Avlbygd. III 510, 511
Avlby Mølleaa III 510
Avlum, So og Sb., V 554, 917
Avlum Huse V 555
Avnede So. III 184
Avnede, St. og L., Lb., III 184
Avnede Strand III 184
Avning, So. og Sb., IV 929
Avnsbjærg, Hgd., Sjørslev
So., IV 737, 738, V 913
Avnsbjærg Hedegd. IV 855
Avnstrup, Gd. og Oredrev,
II 330
Avnstrup, Hse., II 649
Avnstrup, Sk., II 648
Avsum, 0.- og V.-, Gde. og
Hse., V 520
Avsumdal, Gd., Vejrum So.,
V 526
Avsumgd., Hgd., V 525, 526
Avsumlille V 525
Avtrup, Lb., V 752
Axelhoved, Lb., II 881
Axelterp, Lb., IV 494
Axelvedgd. II 931
Baader, Skole, IV 62
Baadesby III 178
Baaadesgaard III 177, 178
Baadsgd.,HanstedSo.,IV235
Baadsgd., Højslev So., IV
646, 648
Baadsgd., Krejbjærg So., IV
637
Baadstedgd. III 80
Baadsted Hse., III 701
Baag Hrd. III 531
Baag So. III 532
Baagegaard III 417
Baagø, ø., Humble So., III 777
Baagø, 0 og So., Baag H.,
III 531, 532
Baagøby III 532
Baagøgaard III 778
Baagø Strand III 346, 471
Baal, Gd., V 726
Baandhagen, Gde. og Hse.,
IV 110
Baandrup, Lb., IV 670
Baardesø, Lb., III 473
Baaring, Lb., III 512
Baaringmark, Gde. og Hse.,
III 512
Baaringvad, Gde. og Hse.,
III 522
Baaring Vig III 505
Baarse Herred II 929
Baarse, So. og Sb., II 934,
V 898
Baarsenakke, Hse., II 934
Bparup, Lb., Eskilstrup So.,
II 421
10
Stedregister.
Baarup, Lb., Skive Landso.,
IV 602
Baarupgd. IV 324
Baarvekrog, Sk., III 637
Baaslunde, Lb., II 703
Baastlund, Gd., V 371
Baastrup, Gd., IV 736
Baastrup, Lb., Hylke So., V
246
Baastrup, Lb., Ø.-Snede So.,
V 362
Babberup, Lb., II 885
Badskjær, Gde., IV 102
Badsted, Hse., II 663
Badstrup Stenhus II 142
Badstrup Sø II 141, 142
Badum, Gde., IV 620
Bael, Lb., II 947
Bael Skov, Hse., Kallehave
So., II 947
Bagaa III 4, 63, 73
Bagaa Kulværk III 8
Bagdybet IV 424
Bagesgde. V 378
Baggaard III 74
Baggegd. IV 855
Bagges vogn, Hgd., IV 75, 76
Bagkjær, Sk., III 177
Baglaholm, Færo, V 877, 882
Bagmose, Gd. ogHse.,111419
Bagnkop, Fiskerleje, III 783,
784
Bagnkop, ML, III 762
Bagsværd, Lb., II 257, 258,
V 888
Bagsværdfortet II 258
Bagsværd Sø II 184, 257
Bagterp, Bagterphede, Gde.
og Hse., IV 69
Bajlum, Lb., IV 627
Bajlumgd. IV 627
Bak, Gd., Flynder So., V 489
Bak, Gd., Fovsing So., V528
Bak, Gd., Hjerm So., V 520
Bak, Gd., Hove So., V 505
Bak, Gd., N.-Nissum So., V480
Bak. Gd., Tim So., V 607
Bak, Gd., Ulvborg So., V 586
Bakbjærg, Lb., V 227
Bakgd., Gudum So., IV 438
Bakgd., Sinding So., V 559
Bakgd., Ydby So., IV 291
Bakholm IV 94
Bakhuse V 592
Bakkebjærg, Lb., II 92
Bakkebølle, Lb. og Sk., II 949
Bakkegd., Arup So., IV 230
Bakkegd., Herlev So., Il 259
Bakkegd., Hvidovre So., II
251, 253
Bakkegd., Krejbjærg So.,
IV 637
Bakkegd., Maarum So., II 89
Bakkegd., Rislev So., II 897
Bakkegd., Rutsker So., III 77
Bakkegd., N.-Tranders So.,
IV 427
Bakkegd., Kro, Skjoldborg
So., IV 255
Bakkegd., St.-, Aaker So., III
99
Bakkegde., Vadum So., IV 405
Bakkehave, Gd., II 75
Bakkekilde, Andelsmej., III
632
Bakkely, Sk., V 802
Bakken, Gd., Hørmested So.,
IV 56
Bakken, Gd., Skjærum So.,
IV 61
Bakken, Gde., Serridslev So.,
IV 149
Bakken, Gde., Tornby So.,
IV 86
Bakkendrup, So. og Sb., II
469
Bakkerne, Fiskerleje, III 97
Bakkerup, Lb., II 446
Bakmølle, Sulsted So., IV 411
Baldersbrønde, Lb., II 293,
294
Baldersbæk PI. V 773, 790
Balderstenen IV 433
Balkemølle, Bodilsker So.,
III 94
Balle, Gde., Pjedsted So.,
V 419
Balle, Lb., Bredsten So., V 383
Balle, Lb., Brøndum So., V
758
Balle. Lb., Mørke So., IV 1015
Balle, Lb., Odder So.,V 162
Balle, Lb., Rosmus So., IV 984
Balle, Lb., Todbjærg So., IV
1024
Balle, 0.-, Lb., Hoed So.,
IV 978
Balle, So. og Sb., IV 762
Balle Sk. II 330
Ballebjærg, Samsø, II 526
Ballebjærg Andelsmj. II 492
Ballebo, Lb., V 256
Balleby, Gde., V 482
Ballegd., Egvad So., V 641
Ballegd., Erritsø So., V 409
Ballegd., Falslev So., IV 853
Ballegd., Haarby So., III 553
Ballegd., Heldum So., V 483
Ballegd., Nim So., V 262
Ballegd., Skarresø So., IV
1009
Ballegd., Ø.-Snede So., V 362
Ballegd., Vejerslev So., IV 3 14
Ballegd., St. ogL., Bredsten
So., V 384
Ballegde., Galten So., IV 906
Ballegde., Gassum So., IV 882
Ballegde.,N.-NissumSo. , V480
Ballegde., Sir So., V 530
Ballehøj, Gd. og Hse., IV 1024
Ballehøje IV 1024
Ballen, Gde. og Hse., Hal-
ling So., V 173
Ballen, Havn, II 527
Ballen, Lb., Tranebjærg So.,
II 529
Ballen, Lb. , Ø.-Skjerninge So.,
III 634
Ballerne, Gde. og Hse., V 433
Ballerum, Lb., Tved So. og
Kaastrup So., IV 238, 942
Ballerup, So. og Sb., II 300
Ballesgde., Egtved So., V 405
Ballesig, Gde., V 493
Balleskov V 185
Balletoft, Gd., V 496
Ballevad, Gd., IV 764
Balling, So., IV 637
Balling, N.- og S.-, Lb., IV
637, V 912
Balsby, Gd., IV 287
Balsgaard IV 291
Balskilde Andelsmj. V 154
Balskovgd. IV 1015
Balslev, So. og Sb., III 520
Balsmyre, Mose, III 75
Balstrup, Lb., II 640
Bammeskov, Gde., III 763
Bandholm, So. og Sb., III 229
Bandholm, ø, El 170
Bandholmsbugt III 169
Bandholmsgd. III 230
Bandsbjærggde. V 723
Bandsby V 612
Bandsbøl, Lb., V 636
Bandsholm, Gde., IV513,514
Banggd., St.- og L.-, III 495
Bangsbo Aa, Hjørring A.
IV 2, 62
Bangsbo, Hgd., IV 62, 63
Bangsbo, Jærnbanehpl., IV 62
Bangsbogd. IV 192
Bangsbostrand, Fiskerleje,
IV 62, V 908
Bangsgd. IV 268
Bangshaab, Gd., IV 749
Bangs Have, Sk., III 111,
117
Bankehuse, Kjøng So., II 924
Bankehuse,TybjærgSo. ,11891
Banken, Stovby So., V 334
Banken, Vorbasse So., V 773
Bankhaven, Sk., V 334
Bannebjærg, Lb., II 91
Bannerhøjgd. II 143
Bannerslund IV 52, 53, 54
Bannerslund, se Sparretorn
Bannerup, Lb., III 280
Barager Hse. III 774
Stedregister.
11
Barbarask, Hse., IV 414
Barbesgde. V 607
Barde, Lb., V 617
Barde, PL, V 616
Barfred, Vst., El 232
Barfredsholm II 531
Barfredshøj, Gd., II 347
Barholm, 0, II 974
Barholme, Øer, III 284, 288
Barholt, Hse., IV 125
Barid, Færø, V 872
Barit Rude V 339
Barkemose, Huse, II 691
Barkholt, Gde. og Hse., Binds-
lev So., IV 51
Barkholt, Gde. og Hse., Myg-
dal So., IV 80
Bariøse, So. og Sb., III 535,
V 905
Barløseborg, Gd., III 535
Barløsegd. III 535, 536
Barmer, Lb., IV 550
Barmhjærtighedshuse II 848
Barmose II 925, 926
Barmose, Hse., II 658
Barneholm, 0, III 170
Barnehojgd. III 656, 659
Barnemosegd. III 776, 777
Barnersborg, se Vedbygaard
Barnsbøl Kilde IV 434
Barrit So. V 337
Barrit, Ov.-, Lb., V 338
Barrithule, Lb., V 338
Barritlund, Hse., V 338
Barritskov, Hgd., V 338
Barritskovby V 338
Barrit Tykke V 337
Bars, Gd., V 593
Barsbøl, Lb., IV 492
Barslev, Lb., IV 293
Barslund, Gd., V 549
Barslund, Gd. og Hse., V
575
Barslund, Gde. og Hse., V 516
Barslund, Hse., V 376
Barslund, Lb., V 644
Barsø, Sø, IV 675
Bartoftegd. III 170
Barup, Lb., Hellested So., II
858
Barup, Lb., Lillebrænde So.,
HI 271
Barup Sø HI 270
Barvidsyssel V 434, 650
Basballe, Lb., IV 999
Baskjær, Hse., V 136
Baskjær, Sk., V 419
Baslandgd. IV 966
Baslund, Sk., V 796
Basnæs, Hgd., II 720, 721
Basnæs, Lb., II 917
Basnæsmøllegd. II 720
Basnæs Nor II 536, 605
Basnæs, Sk. II 917
Bassegaard IV 1009
Bassehus II 139
Basse] bjærg, Hse., V 484
Basselund, Sk., III 545
Bassesgd. IV 328
Basseshave, Gd., Solbjærg
So., IV 328
Bassiboll, Gd., IV 493
Bassidal, Gd., V 498
Bassumgde. V 570
Bastbjærg, N.- og S.-, Gde.,
IV 421
Bastebjærgskov, II 361
Bastemose, Gde. og Hse.,
III 772
Bastenraa, Gd., V 604
Bastholm,, Gde., IV 128
Bastholm, ø, III 531, 535,
536
Bastholm Hedehse. IV 414
Bastrup, Gd., V 529
Bastrup, Lb., Aarby So., II 479
Bastrup, Lb., Skamby So., III
479
Bastrup, Lb., Vamdrup So.,
V 787
Bastrup, Toldkontrolsted, V
787
Bastrupdal, Gd., IV 119
Batteribanke V 363
Battrup, Lb., V 149
Battrupholt, Gd., IV 969
Batum, Lb., IV 697
Bavelse, Hgd., II 900, 901
Bavelse So. II 900, V 898
Bavelse Sø II 537, 729
Bavnagrene V 812
Bavnbakke IV 758
Bavnbanke V 367
Bavnbjærg V 156
Bavnbjærggd. II 83
Bavnborg, Hse., V 797
Bavnbæk, Fattiggd., S. -Nis-
sum So., V 579
Bavnbæk, Gd., Ulvborg So.,
V 586
Bavnebakke, Lundby So., II
922
Bavndysse II 426
Bavnebakke, Ty velse S., II905
Bavnebanke, ØrslevSo.,II 717
Bavnebanke Skov III 495
Bavnebjærg II 474
Bavnedal, Andelsmj., II 141
Bavnegd., Gjentofte So., II
260
Bavnegd., Helsinge So., II 90
Bavnehøj, Alstrup So., IV
517, 529
Bavnehøj, St.-Arden So., IV
497
Bavnehøj, Falster, III 105, 272
Bavnehøj, FleskumH., IV 425
Bavnehøj, Grenaa, IV 835
Bavnehøj, Haarlev So., II 844
Bavnehøj, Hostrup So., V 761
Bavnehøj, Hundborg So., IV
193, 248, 258
Bavnehøj, Hundslund So., V
167
Bavnehøj, S. -Højrup So., III
754
Bavnehøj, Horby So., II 433,
434
Bavnehøj, Laaland, III 104,
187, 206
Bavnehøj, Lyngby So., II 270
Bavnehøj, Malt So., V 799
Bavnehøj, Møborg So., V490
Bavnehøj, Nim So., V 262
Bavnehøj, Ning H., V 142
Bavnehøj, N.-Næraa So., III
476
Bavnehøj, Nørlem So., V
476, 477
Bavnehøj, Sejerslev So. IV333
Bavnehøj, Tern So., V 227
Bavnehøj, TjørringSo., V571
Bavnehøj, Vandfuld H., V 500
Bavnehøj, Voldum So., IV
907
Bavnehøj, Yding So., V 243
Bavnehøj, Ølsted So., II 105
Bavnehøj, Ørum So., IV 967
Bavnehøje, Villerslev So., IV
271
Bavnehøj Mollegd. IV 835
Bavnemose II 481
Bavnen, Lindknud So., V 790
Bavnen, Tjustrup So., II 729
Bavnergaard III 733
Bavngd., Hover So., V 398
Bavngd., Vejen So., V 802
Bavnhuse, Aal So., V 733
Bavnhuse, Bække So., V 778
Bavnhøj, Hvidbjærg So., IV
600, 608
Bavnsbjærg V 168
Bavnsgd., N.-Felding So., V
591
Bavnsgd., Lime So., IV 643
Bavnskilde, Andelsmj., V 197
Beatesminde, Gd., IV 429
Bechsminde, Gd., V 248
Bedegade, Gde., III 74
Bedelund, Gde., IV 125
Beder, So. og Sb., V 151
Bederholm, Gde., V 545
Bederslev, So. og Sb., III 476
Bedholm, Gde., IV 161
Bedsted, Gd., Gudum So.,
V 494
Bedsted, Hse., II 652
Bedsted, So. og Sb., IV 272
Bedstedgd. II 652
12
Stedregister.
Bedsø V 492
Beg, Gd., IV 711
Begtrup, Lb., IV 1005
Bejerholm, Gd., III 635
Bejnesvørda, Færø, V 877
Bejsnap, Lb., V 743
Bejstrup, So. og Sb., IV 180
Bejstrup Strand IV 180
Bejstrupvang, Gde. og Hse.,
IV 180
Beksgd. V 482
Beldrirge., Hgd., II 935, 936
Beldringe, Lb., III 469
Beldringe So. II 935
Belle, Lb., V 334
Bellehøj, Gd., II 254
Bellelund, Gde. og Hse., V
334
Belle Møllebanke, Gde. og
Hse., V 334
Bellevue, Gd., Beldringe So.,
II 935, 936
Bellevue, Hs., Grejs So., V363
Bellevue, Traktørsted, II 267
Belle-Odegd., Gde. og Hse.,
V 334
Bellinge, So. og Sb., III 412
Bellingebro, Andelsmj ., III4 1 5
Bellingegd. III 293, 294
Bellinge-Mark, Gde. og Hse.,
III 413
Beltofte, Gd., IV 549
Belvedere, Helsingør, II 6
Belvedere, Hse., III 631
Bendeskjær, Sk., IV 930
Bendixminde, Gd., III 510
Bendsgd., Lomborg So., V484
Bendslev, Lb., Haarslev So.,
II 712
Bendslev, Lb., Krummerup
So., II 732
Bendstrup, Lb., Alsønderup
So., II 101
Bendstrup, Lb., Hvilsager
So., IV 944, 946
Bendstrup, Lb., Todbjærg
So., IV 1024
Bendstrupgd., Todbjærg So.,
IV 1024
Bendstrup Orne II 101
Benedictes Lund, Sk., III
204, 206
Bengaard V 437
Benknolde Klit V 734
Benløse, So. og Sb., II 641
Bennebo, Lb., II 448
Bennetholme V 102
Benslehøj IV 753
Bentesgde. V 582
Benthinesminde, Gd., IV 305
Benzon, Hgd. og Stamhus,
IV 957, 958, 959
Benzonsdal, Hgd., II 291, 292
Benzonseje, Hgd., II 359,
360, V 890
Benzonslund, se Dønnerup
Bergmandsdal II 6
Bering, Lb., V 146
Beringgd. II 247
Berlin, Gde. og Hse., III 517
Bernekildegd. III 664
Bernstorff batteri II 261
Bernstorff Hovmarksgaard,
Gjentofte So., II 261
Bernstorff Slot II 261, 264
Bernstorffsminde, Fattiggd.,
III 668, 671
Berridsgaard, Hgd., III 243,
244
Bersodde V 286, 300
Bersted, Lb., IV 263
Besser, So., og Sb., II 533
Besser Fjord II 526
Besskov, Hse., II 641
Betryk, Gde. og Hse., IV 642
Bibjærg IH 231
Bidstrup, Hgd., Granslev So.,
IV 777, 778
Bigum, So. og Sb., IV 700
Bigumgd. IV 701
Bigum Hse. IV 700
Bildsø, Lb., II 691, 693
Bild Sø II 691
Bilgd. IV 414
Bilgrav, Gde., IV 637, 638
Bilidt, Gd., Glenstrup So.,
IV 876
Bilidt, Gd., Hammer So., IV4 1 6
Billegrav, Gd., III 98
Billerup, Ml., II 435
Billesborg, Hgd., II 834, 835
Billesbøllegd. III 516
Billesbølle Nygaard og Ny-
mark, Gde. og Hse., II 515
Billeshave, Hgd., III 510, 511
Billeskov, Hgd., III 534, 535
Billeslund, Sk., III 691
Billitse, Ml, III 213
Billum, So. og Sb., V 723
Billumgde. V 724
Billumkjær, Gd., V 724
Billumvad, Gd., V 733
Billund, Gde. og Hse., V 371
Billund, Lb., V 772
Bilring, Gd., V 619 •
Bilsbæk V 168
Bilskov, Lb., V 378
Bilstrup, Lb., IV 601
Biltofte, Lb., V 748
Biltris, Lb., II 341
Bindeballe, Lb., V 389, 391
Binderup Aa IV 460
Binderup Bugt V 433
Binderup, Lb., Bjært So.,V436
Binderup, Lb., Dalbyneder
So., IV 868
Binderup, Lb., Vokslev So.,
IV 461
Binderup, St. og L. , Lb.,
Binderup So., IV 521
Binderup Mølleaa, Stenderup
So., V 434
Binderup, So., IV 521, V 912
Binderupgd., Bjært So., V 436
Bindesbøl, Gde. og Hse, V 386
Bindesbøl, Lb., Aadum So.,
V 643
Bindslev, So., IV 50, V 907
Bindslev- N. og S., Lb., Binds-
lev So., IV 51
Binnitsegd. III 228
Binnitse Sk. III 227
Birgittelyst, Kro, IV 737
Birgittes Kilde, Skt., V 740
Birk, Gd., Mejrup So., V516
Birk, Huse,Taars So., IV 125
Birk, Lb.. Gjellerup So., V 561
Birk Sø., Møborg So., V 490
Birk Sø, Rve So., V 184,
211
Birke, Lb. og Hgd., II 361
Birkebakken, Gd., Flade So.,
IV 63
Birkebakker, Sk., IV 777
Birkebjærg, Lb., III 457
Birkebæk, Gd.. V 369
Birkebæk, PI., V 566, 573,
576
Birkebæk, Skovridergd.,V576
Birkedal, Gd., II 150
Birkede, Lb., II 360
Birkede, Sk., II 360, 361
Birkeholm, Gd., IV 900
Birkehus, Aarslev So., V 941
Birkehuse, Bjernede So. ,11628
Birkelse, Hgd. og Stamhus,
IV 407, 408
Birkelse, Jærnbanestat. og
ML, IV 407
Birkelund, Gd., IV 963
Birkemoseengen V 426
Birkemosegd., Helsinge So,
II 470
Birkemosegd., Spentrup So.,
IV 881
Birkemosegd., Vindeby So.,
III 195
Birkemose Hse., Gjedesby
So., III 292
Birkende, So. og Sb., III 448,
V 904
Birkendegd, Birkende So.,
III 450
Birkendegd., Hgd., Værslev
So., II 500
Birkenæs, Gde., Ostbirk So.,
V 240
Birkenæsgd., Holmstrup So.,
II 496
Stedregister.
13
Birkered, So. og Sb., II 70, V
884
Birke Sø, Gammelstrup So.,
IV 658
Birkesø, Mov S., IV 441
Birket, Gd., Harmested So.,
IV 56
Birket, Gd., Vig So., II 513
Birket, Gde., Lydum So., V
729
Birket, Gde. og Hse., Ham-
mer So., IV 416
Birket, Lb., Thoreby So.,
III 250
Birket, So. og Sb., III 206
Birkevorde, Gd., IV 491
Birkholm, se Løvenborg
Birkholm, Gd., Ejlby S., III 49 1
Birkholm, L.-, Gd., Herlev
So., II 259
Birkholm, ø, III 561, 623,
651 652
Birkholt, Gde., IV 151
Birkhoved III 592
Birkild, Gde. og Hse., V 529
Birkkjær, Hse., V 600
Birkmose, Hodsager So. ,V550
Birkmose, Gde., Volstrup So.,
IV 99
Birkmose, Gde. og Hse., Her-
borg So., V 618
Birkmose, Lb., Timring So.,
V 594
Birktoft, Gde., V 559
Birkum, Lb., III 424
Birkumgd., Hgd., IV 163, 164
Birkum-Kohave, Hse., III 424
Birsted, So. og Sb., IV 409
Birtehøj V 399
Bisballe, Gde. og Hse., IV 752
Bisbjærg, Lb., III 406
Bisbjærg, St., Gd., III 406
Bisbo, Gd., III 540
Bisgd., Ejerslev So., IV 335
Bisgd., Kaastrup So., IV 242
Bisgd., Lodderup So., IV 303
Bisgd., Sir So., V 530
Bisgd., V.-Skjerninge So., III
664
Bisgd., Skræm So., IV 176
Bisgd., Skyum So., IV 268
Bisgd., Tamdrup So., V 259,
260
Bisgd., øsløs So., IV 228
Bisgaard, Hgd., Onsbjærg
So., II 532, 533
Bisgaard, Lb., Malling So.,
V 153
Bisgde., Borbjærg So., V 517
Bisgde., Egvad So., V 641
Bisholt, V.-, Mir., V 345
Bisholt, 0.-, Lb., V 345
Biskopballe III 197
Biskopstorp, Hgd., III 761,
V 907
Biskopstø, Færø, V 870
Biskoptaarup, Lb., III 737
Biskoptorp, Gd., III 737
Biskorup, Lb., III 402
Bislev, So. og Sb., IV 459
Bispegd., Allerslev So., II 325
Bispelund, Gd., V 152
Bispen, Færø, V 868
Bispensø, Gd., III 259
Bispskibelse IV 1008
Bisserup, Lb., II 715, 716, 717
Bisserup Havn II 605
Bissinge, Lb., II 956
Bissinge, L.-, Gde., II 957
Bistoftegd. IV 899
Bistrup, Gd., Hjørring Mkj.,
IV 7, 14, 15
Bistrup, Lb., Birkerød So.,
II 71
Bistrup, Lb., Fodby So., II 747
Bistrup, Lb., Tikjøb So., II 53
Bistrupgd., Hgd. og Hospi-
tal, St. Jørgensbjærg So.,
II 310, 311
Bistrup Hegn II 70
Bisvængegd. II 834
Bitteby, Lb., IV 109
Bjaalund Klit V 634, 635
Bjaalund Polde V 635
Bjalderup, Lb., V 740
Bjallerbæk, Hse., V 572
Bjarup, Gde. og Hse., V 206
Bjarup, Lb., V 193
Bjaruplund, Gd., V 192
Bjarup Mosegd. V 207
Bjarupmose Hse. V 207
Bjedstrup, Lb., V 184
Bjelkerup, Lb., II 848, 849
Bjellerup Ladegd. IV 888
Bjerager, So. og Sb., V 159
Bjeragergd. V 118
Bjerager- Hovgaard V 160
Bjergegd., LaastrupSo.,IV68 1
Bjerget, Lb., IV 226
Bjerggd., Sevel So., V 545
Bjerghøj, Haderup So., V 549
Bjergisgd., Funder So., IV 766
Bjergsgd., Vejerslev So., IV
774
Bjerlev, Lb., V 367
Bjerndrup, Lb., V 807
Bjerne, Lb., III 697
Bjernede, So., II 627
Bjernedegd. II 562, 628, 631
Bjernedemose II 627
Bjernemark, Lb., III 646
Bjernemølle, Gd., III 430
Bjernæs, Lb., III 213
Bjernæs Fælled III 213
Bjernæs-Husby, Gde. og Hse.,
III 213
Bjerre, Gd., Arnborg So.. V
576
Bjerre, Gde., Sir So., V 530
Bjerre Huse, Vilslev So., V
812
Bjerre, Lb., Svallerup So.,
II 486
Bjerre, Lb., Udbyneder So.,
IV 864
Bjerre, Lb., Vigsø So., IV
235
Bjerre, S.-, Lb., Bjerre So.,
II 719
Bjerre, Ml., Tøndering So.,
IV 625
Bjerre, So. , V.-Flakkebjærg
H., II 719
Bjerre Aa II 705, 719
Bjerrebo, Gd., V 221, 222
Bjerreby, Gde. og Hse., III
199
Bjerreb}', Ml., Tullebølle So.,
III 762
Bjerreby, So. og Sb., Sunds
H., III 650
Bjerrebygd., Tullebølle So.,
III 762
Bjerrede, Lb., Terslev So.,
II 660
Bjerregd.. Enslev So., IV 873
Bjerregd. , V.-Hassing So.,
IV 418
Bjerregd., Hjortdals So., IV
218
Bjerregd., S. -Kirkeby So., III
293, 294
Bjerregd., Madum So., V 585
Bjerregd., Mariager Landso.,
IV 850, 852
Bjerregd., Rom So., V 485
Bjerregd., Simested So., IV
670, 671
Bjerregd., Skibsted So., IV
471
Bjerregd., Tavlov So., V 41 1
Bjerregd., VarmingSo., IV709
Bjerregd., Vejrup So., V 808
Bjerregd. og Hse., Timring
So., V 594
Bjerregd., Hgd., V 236
Bjerregd., Lb., Ejstrup So.,
V 230
Bjerregd., Lb., Gjellerup So.,
V 561
Bjerregd., Lb., Ny So., V 612
Bjerregde., Aarestrup So.,
IV 455
Bjerregde., Bedsted So., IV
272, 273
Bjerregde., Gjøttrup So., IV
221
Bjerregde., Tvede So., IV
885, 886
14
Stedregister.
Bjerregde., VilbjærgSo.,V556
Bjerregaard, se ogsaa Bjær-
gegd.
Bjerregrav, Ndr.-, Gde. og
Huse, IV 713
Bjerregrav, So. og Sb., Rinds
H., IV 680
Bjerregrav, So. ogSb.,Sønder-
lyng H., IV 713
Bjerregravhede, Hse., IV 680
Bjerregravholm, Huse, IV 7 1 3
Bjerremark, Gde. og Hse.,
HI 210
Bjerremose, Lb., V 740
Bjerremølle V 236
Bjerren, Bakkekam, II 170
Bjerresø, Lb., II 523
Bjerring, So. og Sb., IV 722
Bjerringbro, Lb., IV 724
Bjerringgd. IV 742
Bjerringhede, Hse., IV 723
Bjerringhej IV 724
Bjerring-Nedermark, Hse., IV
723
Bjerrum, Gde.,Gudum So., V
494
Bjerrumgd., Madum So., V585
Bjert, se Bjært
Bjertrup, Lb., V 182
Bjerup, Lb., II 711
Bjeverskov Herred II 827
Bjeverskov, So. ogSb., II 830
Bjolbol, Gd., V 643
Bjælkehoved, Huse, III 196
Bjærg, Gd.,FabjærgSo.,V496
Bjærg, Gd., Humlum So.,V498
Bjærg, Gd., Husby So., V
578, 579
Bjærg, Gd., N.-Nissum So.,
V 480
Bjærg, Gd., Staby So., V 582
Bjærg, Gd., Vandborg So.,
V 506
Bjærg, Gde. , Fjaltring So.,
V 512
Bjærg, Gde., Fovsing So.,
V 528
Bjærg, Gde., Hygum So., V
504
Bjærg, Gde., Stadil So.,V609
Bjærg, Gde., Trans So., V513
Bjærg, GI.- og Ny-, Gde.,
Lem So, V 622
Bjærg, V.- og 0.-, Gde., Vej-
rum So., V 526
Bjærgagergd. V 437
Bjærgbo, Gd., V 629
Bjærgby, Lb., Borup So., IV
889, 890
Bjærgby, GL- og Ny-, Lb.,
II 445
Bjærgby, So. og Sb., Morsø
N.-H., IV 330, V 910
Bjærgby, So. og Sb.. Venne-
bjærg H., IV 78, V 908
Bjærgby, Brødre-, se Bjærg-
by, Slots-
Bjærgby, Munke-, So. og
Sb., II 631
Bjærgby, Munke-, So, II 631
Bjærgby, Slots-, So. og Sb.,
II 688, V 896
Bjærgby, Stifts-, So. og Sb.,
II 445
Bjærgbygd. II 445
Bjærg bymark, Hse., II 688
Bjærgby- Nørmark, Gde.,IV79
Bjærgbyovermark, Hse., II
Bjærge Hrd., Odense A., III
440, V 904
Bjærge Hrd., Vejle A., V 326
Bjærge, Lb.. ølgodSo., V743
Bjærge, Ndr.-, Lb., Bjærge
So., V 332
Bjærge, N.-, Lb., Bjærge So.,
V 332
Bjærge, S.-, Lb., Bjærge So.,
V 331
Bjærge, Sogn, Bjærge H.,
Vejle A., V 331
Bjærgene, Hse., Albæk So.,
IV 107
Bjærgene, Hse.,HjørringMkj.,
IV 7
Bjærgene, Hse., Torslev So.,
IV 103
Bjærgegd., Dalby So., V 443
Bjærgegd., Nørlem So., V477
Bjærgegde., Nees So., V 493
Bjærgegde.,VedersøSo.,V61 1
Bjærgegde., Vejen So., V 802
Bjærgegaardsbakke III 69
Bjærgelide V 267, 326, 327
Bjærgeskov, Gde. og Hse.,
Landet og Ryde So., III
179, 180
Bjærgeskovhuse, Saaby So.,
II 331
Bjærget, Bjært So., V 436
Bjærget, Brylle So., III 418
Bjærget, Gd., Aaby So., IV
407
Bjærget, Hs., Olstrup So.,
V 693
Bjærget, Hse., Kværkeby So.,
II 652
Bjærggd., HanningSo.,V625
Bjærggd., Hjerm So., V 520
Bjærggd., Lem So., V 622
Bjærggd., Mejrup So., V 516
Bjærggd., Ramme So., V 510
Bjærggd., Resen So., V 497
Bjærggd., V.-, Stavning So.,
V 626
Bjærggde., Gjøl So., IV 163
Bjærggde., Snejbjærg So„ V
570
Bjærggde., Stavning So., V626
Bjærghuse, Ejsing So., V540
Bjærghuse, Marie Magdalene
So., IV 937
Bjærghuse, S.-Nissum So.,
V 579
Bjærghoj, Gjern So., V 195
Bjærgsted, So. og Sb., II
494, V 893
Bjært, Lb., Sal So., V 538
Bjært, N.-, Lb., Eltang So.,
V 425
Bjært, So. og Sb., V 436
Bjærtgaard V 437
Bjødstrup, Gde., Gjellerup
So., V 562
Bjødstrup, Lb., Bregnet So.,
IV 1012
Bjødstrup, Lb., Ovsted So.,
V 244
Bjødstrup, Lb., Tranbjærg
So., V 148
Bjødstrup, Lb., Tved So.,
IV 1003
Bjørmose, Hgd., III 552
Bjørnager, Gde., IV 50
Bjørndal, Lb., IV 297
Bjørndrup Fattiggd. IV 323
Bjørnebjærge V 140
Bjørnebæk II 745
Bjørnedal, Andelsmj., III 73
Bjørnekjær, Mose, V 822
Bjørnekjær, Sabro-, Hse., V
130
Bjørnemose, Gd., III 534
Bjørnemose, Hgd.,III628 629
Bjørnemose, Huse, Dej bjærg
So., V 624
Bjørnemose, Hse,, Hørmested
So., IV 56
Bjørnemose, Ml., III 628
Bjørnemose, Sk., III 749
Bjørnemosegd., DiernisseSo.,
III 656
Bjørnevads Aa II 428
Bjørnholm, Hgd., IV 986,987
Bjørnholt, Gd., V 192
Bjørnholthuse IV 763
Bjørnhus IV 653
Bjørnhøje IV 522
Bjørnkjær, Gd., V 619
Bjørnkjær, Gde., Nebsager
So., V 330
Bjørnkjær, Gde., Sevel So.,
V 545
Bjørnkjær, Hgd., Birsted So.,
IV 410
Bjørnkjær, Hgd., Gosmer So.,
V 173
Bjørnsbo, Gd., III 494
Bjørnsgaard IV 688
Stedregister.
15
Bjørnsholm, Hgd., IV536,537
Bjørnsholm, So., IV 535
Bjornsholm Aa IV 535
Bjernskjær Sk. IV 996
Bjørnsknude V 326, 342
Bjørnskov, Lb., V 231
Bjørnstrup,Byggested,IV 773
Bjørnstrup, Gd., Taars So.,
IV 126, 128
Bjørnstrup, Hgd., Tranbjærg
So., V 148
Bjørnstrup, Lb., Gundersted
So., IV 546
Bjørnstrup, Lb., Refsnæs So.,
II 475
Bjørnumslet, Gde., IV 542
Bjørnø, 0, III 561, 654, 655
Bjørnø by III 655
Bjørslev, Lb. og PL, V 618
Bjørum, Sk., IV 404
Bjørumgaard IV 405, 406
Bjørup, Lb , III 285
Bjøvlund-Aastrup PI. V 793
806, 807
Blaabjærg V 721, 730
Blaabjærg, Gd., Hygum So.,
V 504
Blaabjærg, Gd., Vandborg
So., V 506
Blaabjærg, Gd., Vind So.,
V 593
Blaabjærg, PI., V 730
Blaabjærg (Blaaborg), Vst,
IV 308
Blaabjærggde. IV 308
Blaabæk, Ml., II 875
Blaaholm,Gd., Grimstrup So.,
V 750
Blaaholm, Gd., Otterup So.,
III 465, 466
Blaaholt, Gd., III 79
Blaahøj, Lb., V 378
Blaakilde IV 496
Blaakilde, Ml., Hobro, IV 820
Blaakjær, Gd., V 593
Blaakjær, Lb., IV 1003
Blaakjær, Sk., V 429
Blaakulsgd. II 60
Blaamose (Blodmose), Hse.,
V 530
Blaasig, Gd., IV 142
Blaasingdal III 76
Blaavand, Lb., V 735
Blaavands Huk V 735, 736
Bladbjærg, Gd., V 516
Bladstrup, Lb., III 468
Blafferholm II 531
Blagskjær, Gde., V 545
Blakkemølle II 179
Blaksgd. IV 430
Blakshejdegd. II 84
Blakshoj IV 65
Blakstens Odde III 785
Blands, Lb., III 186
Blandshoved III 187
Blandskov III 749
Blands Skifter, Stokkemarke
So., II 185
Blangshave, Gde., Skrøbelev
So., III 759
Blangslev, Lb., II 916, 921
Blangsiedgd., Hgd., III 327,
402
Blangstrup, Lb., III 543
Blangstrupgd. III 543
Blanke, Lb., III 513
Blankedys II 631
Blankegd. III 513
Blankenborg, Gd., III 519
Blankeskaale Bygd, Færø, V
871
Blankeskaalefjæld, Færø, V
869
Biasmark, Lb., V 722
Blegager, Gde., IV 631
Blegebrønde, Gde., IV 180
Blegedal V 522
Blegedø, Gd., IV 491
Bleggrav, Gde., IV 161
Blegholm, Gd., III 762
Bleghule, Hse., IV 238
Blegind, So. og Sb., V 181
Bleg So, Bælum So., IV 467
Blegsø, Nors So., IV 236
Blegvadgd., Raasted So., IV
890
Bleld, Lb., V 255
Blemmegaarde III 70
Blemme Lyng III 65, 69
Blenstrup, Lb., IV 873
Blenstrup, So. og Sb., IV 477
Blenstrupgd., IV 873
Blesberg, Gd., Raarup So.,
V 344
Blesberg, Gd., Ramsing So.,
IV 640
Blichers PI. V 914
Blidekilden V 167
Blidstrup, Hgd., IV 316, 317
Blidstrup, So., IV 315
Blid Sø V 215
Bligaard IV 606, 607
Blindkilde, Gd., V 592
Blind Sø V 773
Blinkbjærg V 643
Bhrup, Lb., V 253
Blissingehøj III 716
Blistrup, So. og Sb., II 92
Blocksgaard IV 682
Blodkilden II 972
Blokager, Gd., V 783
Blokgd., Gudum So., IV 438
Blokhus, Ladepl. og PI., IV
159
Bloksgd. V 496
Blokskilden IV 496
Blommelyst, Gd., III 407
Blothøj II 349
Blovsgde. IV 247
Blovstrød, So. og Sb., II 69,
V 884
Blykobbeaa III 4, 61, 63
Blykobbegd. III 63
Blykobbe PI. III 62, V 900
Blyskov Bakke II 642
Blækhuse IV 898
Blære, So. og Sb., IV 509
Blæsbjærg, Gd., BrejningSo.,
V 619
Blæsbjærg Gd., Hemmet So.,
V 637
Blæsbjærg, Gd., N.-Nissum
So., V 480
Blæsbjærg, Gde., Mejrup So.,
V 516, 517
Blæsbjærg, Gde., Mosbjærg
So., IV 50
Blæsbjærg, Gde., Raasted So.,
V 589
Blæsbjærg, Huse, Farup So.,
V 818
Blæsbjærg, Lb., Brande So.,
V 376
Blæsbjærg, Sk., Vigerslev
So., III 498
Blæsborg, Gd., Falslev So.,
IV 853
Blæsebjærggd. III 271
Blæsenborg, Gd., Allerslev
So., II 325
Blæsenborg, Gde., Frørup
So., III 745
Blæsgde., Staby So., V 582
Blæsinge, Lb., II 465
Blød, Frederikssund, II 47
Bløden, Gd., IV 423
Boballe Sk. IV 773
Bobbeaa III 4, 79
Bobjærg, Lb., III 639
Bobjærg Ml. El 407
Bobæk V 334
Bobol, Lb., V 795
Bodal, Gd., II 430
Boddiken, O, III 653
Bode, Lb., IV 920, 922
Bodebjærg, Hse., III 550
Bodehave, Sk., III 281
Boden, Gde., IV 181
Boderne, Fiskerleje, III 98
Boderne, Lb., II 56
Boderup, Gd., III 281
Bodholt, Lb., V 563
Bodil, Ml., V 182
Bodilsdræt Sk. III 528
Bodilsker So. III 94 , V 900
Bodrogel, Gd. og Hse., V 489
Bodsbæk III 460
Bodsgd. V 487
Bodum, So. og Sb., IV 289
16
Stedregister.
Bodumbisgd., GL- og Ny-,
IV 290
Bodumholm IV 198
Boeldal, Vst., V 383
Boelhøj IV 135, 139
Boelheje IV 1
Boelsgaard, Brovst So., IV 169
Boelsgaard, Vst., III 633
Boes, Lb., V 184, 185
Boeslum, Lb., IV 997
Boeslunde, So og Sb., II 695
Boest, Lb., V 231
Bogens, Lb., IV 1005
Bogens S© IV 1004
Bogense, Kbst., III 375
Bogensholm, Gd., IV 1005
Bogensø, Lb., III 458
Bogholdergd. II 254
Bognæs, Hgd., II 172, 314
Bognæs, Lb., Udby So., II 434
Bognæs, Lb., Vig So., II 513
Bognæsgd., Udby So., II 434
Bogø, 0, Kappel So., III 103,
Bogø, 0, Stubberup So. ,111458
Bogø, 0 og So., Møenbo H.,
II 760, 953, 973
Boholt, Lb., III 718
Boholt, Sk., II 660
Bohoj V 125
Bojsensminde, Højskole, II
543
Bol, Gd., IV 65
Bolbjærg IV 216, 227
Bolbjærg, Hse., IV 227
Bolborg Sk. II 626
Bolbro, Lb., III 399
Bolbro Sk. V 436
Bolbroholtgd. V 421
Bolbygaard III 74
Boldesager, Lb., V 756
Bolding, Gde., Aastrup So.,
V 806
Bolding, Gde. og Hse., Hejns-
vig So., V 775
Boldrup, Lb., StenildS., IV 520
Bolhave, Gd., IV 941
Bolhave, Sk., II 905
Bolhede, Gde., V 747
Bolhøje IV 54
Boling, Gd., V 622
Bolkjær, Lb., V 728
Bolle, Lb., IV 115
Bollebakken, Hse., IV 105
Bolleenge, Hse., IV 116
Bollegd., Dronninglund So.,
IV 116
Bollegd., Herslev So., V 427
Bollehede, Gd., IV 116
Boller, Hgd., Taars So., IV
125, 126, V 908
Boller, Hgd., Ut So., V 327,
329, V 917
Boller, Lb., IV 697
Bollergde. IV 697
Bollerup, Gde., V 615
Bollum By IV 286
Bolmerod, Lb., III 479
Bolsbjærg, Hse., IV 877
Bolsgd. V 557
Boiskjær, Gd., V 416
Bolsmose, Hse., III 721
Bolskov, Hse., V 427
Bolskov, Sk., II 858
Bolteskov, Lb., III 705
Boltinge, Lb., III 705
Boltinggaard, Hgd., III 705,
706
Boltinggrds.Enemærkelll 705
Boltinggrds. Skovhuse III 705
Boltrup, Gd., IV 576
Bolund, Gd., V 262
Bolunds Odde II 319
Bomholt, Gde., V 208, 209
Bomhøje, Gd., IV 920
Bommelund, Gd., III 688
Bommerhave V 383
Bommerhede, Gde., V 510
Bommose Made, Sk., III 637
Bondeby, Marstal Lands., III
792
Bondedammen II 56
Bondegaard, Longeise So.,
III 774
Bondegde., Lemming So., IV
759
Bondeholm, 0, III 653
Bondemosegd. III 696
Bondens Nakke III 274
Bonderup, Gd., Søborg So.,
II 84
Bonderup, Gd., Tostrup So.,
II 422
Bonderup, Gd., Vesterbølle
So., IV 666
Bonderup, Gde., Ellidshøj
So., IV 449
Bonderup, Hgd., II 698, 700
Bonderup, Hse., II 698
Bonderup, Lb., Haverslev So.,
IV 175
Bonderup, Lb., Nestelsø So.,
II 915, 916
Bonderup, Lb., Skiby So.,
II 175
Bonderup, Lb., Tisted So.,
IV 521
Bonderup, Lb., Udesundby
Landd., II 152
Bonderup Old, Hse., II 175
Bonderupvang, Hse., IV 175
Bondesgde. V 604
Bondesholm, Gd., V 124
Bondeslund, Gd., V 124
Bonnesig, Gd., V 497
Bonnet, Gde., V 510
Borbjærg, So. og Sb., V 517
Borbjærg Møllesø V 517
Borbjærg PI. V 517, 548
Borchsminde, Gd., V 337
Borchs 0, Fru-, II 564
Bording, So. og Sb., V 562
Bording, V.- og ø.-, Lb.,
IV 762
Bordinggde. V 560
Bordrup, Lb. og Pl„ V 735
Bordrup Sande, V 735
Bordsgd. IV 244
Bordø, Færø, V 868, 870
Bordø Vig, Færø, V 868
Borg, Gd., Asp So., V 529
Borg, Gd., Hove So., V 505
Borgærknappur,Færø, V 878
Borgbjærg Banke II 698
Borgedige, Hse., IV 617
Borgering II 829
Borgeskov, Gd., III 732
Borge vang II 511
Borgevold, Vst., Dalby So.,
V 443
Borgevold, Vst., GaarslevSo.,
V 421
Borggaard, Hundborg So., IV
259
Borggaard, Vst., Hundborg
So., IV 260
Borgmesterskov V 183
Borgsted Bakke V 436
Borgvold, ved Vejle, V 284
Borgvold, Vst., Aastrup So.,
III 303
Borgvold, Vst., Fanefjord So.,
II 972
Borgvolden, Vst., Tranderup
So., III 790
Borgø, ø, III 239, 240
Borhullet, Færø, V 850
Borin Fyr, Færø, V 861
Boring, Lb., V 264
Boringsgaard V 264
Boringskov, Gde. og Hse.,
V 264
Borishøj V 122
Bork, N.-, So. og Sb., V 635
Bork, S.-, So. og Sb., V 634
Borkmærsk, Lb., V 732
Borlev, Lb., V 431, 432
Bornholms Amt III 1 , V 899
Bornholms Bane V 899
Bornholms Nørre H. III 72
Bornholms Sønder H. III 93
Bornholms Vester H. III 61
Bornholms Øster H. III 81
Bornæs, Hse., III 789
Borodtholm, Gd., IV 152
Borre Aa IV 773
Borre, Hse., Gudum So., V 494
Borre, Hse. Vejrup So., V808
Borre, Købstad, II 825
Borre, Lb., Aal So., V 733
Stedregister.
17
Borre, Lb., Vejerslev So.,
IV 773
Borre, So. og Sb., II 962, 963
Borre Sø, Bornholm, III 67
Borre Sø, Falster, III 300
Borre Sø, Jyll., V 191
Borre Sø, Langeland, III 763
Borre Sø, Møen, II 962
Borrebakken, Vst., Højby So.,
II 511
Borrebanken, Vst.,Rørvig So.,
II 507
Borrebanken, Vst., Vaalse So.,
III 275
Borrebanken, Vst., Vester-
borg So., III 206
Borrebjærg, Magleby So., III
784
Borreby, Andelsmj., III 415
Borreby, Hgd., II 723
Borrebymollebæk III 4 1 1 ,4 1 2,
418
Borreby Møllegaard III 413
Borreby Nor II 722
Borredige, Gde. og Hse., IV
177
Borregaard IV 293
Borregaard., Lb., IV 536
Borreholm IV 177, 179
Borrehoved, Vst., III 81
Borrehuset III 303
Borrehøj V 441
Borren 0 II 968
Borrenakke Sk. II 747
Borren Sprove., Gde. og Hse.,
II 969
Borres ø V 227
Borrestedgrav , Søby So.,
III 788
Borret, Vst., III 791
Borrevang Ladegd. II 510
Borrevejle Sk. II 334, 335
Borridso, Lb., IV 771
Borridsolund, Lb., IV 771
Borris, Gd., Idum So., V 590
Borris, PI., V 630
Borris, So., Bølling H., V 630
Borris, So., Fjends H., IV 655
Borris, Stationsby, V 631
Borris, V. og 0., Kanal, V
617, 630
Borris-Faster Komm. PI., V
630
Borrisgd. IV 655
Borrisholm (Barholm), Vst.,
IH 452
Borrisholt, Gde. og Hse., IV
77
Borrishoved, Lb., Fakse og
Hylleholt So., II 875, 877
Borriskrog, Gd., V 631
Borrislund IV 655
Borsholm, Gd., II 56, 57
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Borsholm, Lb., II 53, 56
Borthwætte Sk. II 335
Borum, Gde., N. -Nissum So.,
V 480
Borum, So. og Sb., V 136
Borum Eshoj V 137
Borum-Feldhede,Hse., Borum
So., V 136
Borumlund, Andelsmj., V
136
Borup Aa (Havelse Aa), II
102, 148
Borup, Andelsmj., II 148
Borup, Gd., Adslev So., V 183
Borup, Gde., Ferring So., V
507
Borup, Gde. og Hse., Rær
So., IV 232
Borup, Gde. og Hse., Taars
So., IV 125
Borup, Gde. og Hse., Vraa
So., IV 145
Borup, Hse., Dalby So., II
885
Borup, Hse, Kattrup So. V 248
Borup,Lb., Astrup So., IV 494
Borup, Lb., Brande So., V 376
Borup, Lb., Gjørløse So., II
148
Borup, Lb., Gundersted So.,
IV 546
Borup, Lb., Helgenæs So., IV
1006
Borup, Lb., Kollerup So., IV
217
Borup, Lb., Kongsted So., II
878
Borup, Lb., Rønnebæk So., II
911
Borup, Lb., Svostrup So., IV
760
Borup, Lb., Søndersted So., II
427
Borup, Lb., Søstrup So., II414
Borup, Lb., Taarup So. IV 653
Borup, N.- og S.-, Lbr., Laas-
trup So., IV 680
Borup, S.-, Lb., Haslum So.,
IV 899
Borup, So. og Sb., Ramsø H.,
II 361, V 890
Borup, So. og Sb., Støvring
H., II 889
Borup Sø II 158
Borupgd., Gjørløse S., II 148
Borupgd. , Gundersted So.,
IV 546
Borupgd., Kattrup So., V
248
Borupgd., Krogsbæk So., IV
948
Borupgd., Mogenstrup So.,
II 916, 917
Borupgd., Ovsted So., II 324
Borupgd., Svostrup So., IV760
Borupgd., Tikjøb So., II 53
Borupgde, Gravlev So., IV
454
Borupgde., Ingstrup So., IV
154
Boruphede, Gde. og Hse.,
IV 145
Borupholm, Gd., IV 760
Boruplund, Andelsmj., IV 759
Borød, Lb., II 618
Borød-Flinterup, Lb., II 619
Borødgaard, II 619
Bos, Andelsmj., IV 916
Bosdala Fos, Færø, V 828,
Boserup, Lb., II 909
Boserup Brystsygesanat. V
889
Boserup Sk. II 314
Boskov Sk. IV 773
Bossen, Gde., V 489
Bossenhede, Gd., V 491
Bosserne, 0, II 526
Bossig, Gd., V 566
Bostedgaard V 147
Bostedhede, Hse., IV 141
Bostrup Lb., Asminderød So.,
II 58
Bostrup, Lb., Lyby So., IV 61 1
Botofte, Lb., III 763
Bottrup, Lb., Linaa So., V
193
Bottrup, Lb., ølstedS., V352
Bovballe, ML, V 418
Bovballe, Sk., III 782
Bovbjærg V 507, 508
Bovbjærg, Gd., V 763
Bovbjærg Fyr V 507
Bovense, So. og Sb., III 733
Boveskov II 274
Bovet, Gd., UlstedSo.,IV421
Bovet, St.-, Gd., Dronning-
lund So., IV 116
Bovlandsgd. IV 944,
Bovlstrup, Lb., Bjerager So.,
V 160
Bovlstrup Stationsby, Rand-
lev So., V 159
Bovlstrupstrand, Hse., V 160
Bovnum, Lb., V 740
Bovsø, Lb., Stavning S., V 626
Bovsø, Sø., Uggerby So.,
IV 82
Bovtrup, Gde., V 591
Braa, Lb., V 351
Braaby, se Broby
Braade, Lb., II 515
Braadegd. II 515.
Braadegaard, se Holsteinborg
Braagde. V 484
Braarup, Lb., Grønbæk So.,
IV 742 744
18
Stedregister.
Braarup, Lb., Ovdrup So.,
IV 545
Braarupholm, Gde., IV 545
Braaskov, Lb., V 351
Brabrand, So. og Sb., VIII
Brabrand Sø VI 1, 111
Brabæk, Hse., III 450
Bradserodde V 499
Bradshave, Gde., IV 545
Bragenholt, Hse., IV 417
Brahesborg, Hgd., III 538, 540
Brahesholm, Hgd., III 549
Brahesminde, Grevsk.,111697
Brahetrolleborg, III 668, V
906
Brakhøj II 726
Brakker, Lb., V 431, 432
Brakorskov V 252
Bramdrup, So. og Sb., V
424, 917
Bramdrupdam, Lb., V 424
Bramdrupgd. V 444
Bramdrupmark, Gde. og Hse.,
V 424
Bramminge, So., V 809
Bramminge, Stationsby V 810
Brammingeborg, Gd., V810
Bramminge-Nygaard V 810,
811
Bramskov, Gd., V 516
Bramslev, Gd., IV 493
Bramslykke, Hgd., III 257
Bramsnæsvig II 416
Bramstofte, Gd., III 254.
Bramstrup, Gd., V 498
Bramstrup, Hgd., III 435
Bramstrup, Lb., IV 911
Bramstrup MøllegaardIII435
Brandbjærg,Hgd., V 399, 400
Brandbjærg, Sk., V 419
Brandbjærggd. II 171
Brandbjærglund, Gd., V251
Brandborg, Gd., V 489
Brandbygd. V 169
Brande, Gde. og Hse., V 228
Brande, L.-, Lb., V. 378
Brande, So. og Sb., V 376
Brande Aa V 360, 371,373,
376, 552
Brandelev, Lb., II 915, 916,
V 898
Brandelev Holme, Sk., II 915,
916
Branden , Udskibningssted,
IV, 620
Brandenborg, Gd., IV 414
Branderslev, So. og Sb., III
189
Brandgde. V 809
Brandholm, Gd., V 376, 377
Brand holdt, Hse., II 742
Brandholt, Gd., III 485
Brandholt, Sk., III 484
Brandlund, Gd., V 377
Brandlund, Lb., V 376
Brandmose, Lb., III 186
Brandsborg, Hse., V 532
Brandsby , Lb. , Hjadstrup
So., III 468
Brandsbv, Lb., Humble So.,
III 777
Brandsgaard III 94
Brandshus, Skovridergd., II
834
Brandskovhuse II 877
Brandsmark, Lb., II 626
Brandstolpe, Gde., III 253,
254
Brandstrup, Lb. , Hjortshøj
So., IV 1022
Brandstrup, Lb.,Tersløse So.,
II 429
Brandstrup, Lb., Tirsted So.,
III 223
Brandstrup, Sø, Vindum So.,
IV 721
Brandstrupgd. II 429
Brandstub Gd. V 343
Brandsø, 0, III, 505, 528,
529, 530
Brandtbjærg, Gd., V 518
Brandtlund, Ml., V 417
Brangstrup, Lb., N.-Aaby
So., III 522
Brangstrup, Lb., Ringe So.,
III 705
Brangstrup Mark, Gde. og
Hse., III 705
Brarup, So. og Sb., III 278,
V 902
Brasholm, Gd., V 527
Brasholt, Gd., IV 75.
Braskeskovgd. II 944
Brasted, Lb., IV 458
Brastrup, Lb., IV 505
Brastrup Sø IV 504
Brastrupholm, Gde., IV 892
Bras So V 191
Bratbjærg, Gde., V 600
Bratbjærg, Lb., IV 168
Bratbjærggde. IV 168
Bratskov, Hgd., IV 169, 170
Bratten, Hse., IV 52
Brattingsborg , Brovst So.,
IV 171
Brattingsborg, Hgd., Trane-
bjærg So., II 529, 530
Brattingsborg Bakke IV 943
Bravlstrup, Lb., IV 456
Bred, Lb., III 419
Bredal, Gd., Siem So., IV 475
Bredal, Gde., Gadum So., V
494
Bredal., Lb., V 357
Bredalhede, Gde. og Hse.,
V 357
Bredalkjær, Gde. og Hse.,
V 357
Bredalsgde., Skodborg Hrd.,
V 498
Bredballe, Lb., V 361
Bredballe Birk V 361
Bredballestrand, Fiskerleje,
V 361
Bredbjærg, Lb., III 499
Brede, Klædefabr., II 273,
278, V 889
Brededvs II 693
Bredegd. II 247
Bredeholm II 972
Bredekjær, Gd., II 292
Brede Ladegd. II 273, 274
Bredelænge, Hse., II 466
Bredeløkke, Gd. og Skole,
II 853
Bredema, Hgd., III 303
Bredemiste, Sk., III 711
Bredeng, Kær, IV4 20
Brederis, Gd., V 155
Brederød, Lb., II 106
Bredeshave II 933, 934
Bredeshavehuse II 933
Bredfald Ml. IV 7
Bredfjed, Holme, III 103
Bredhede, Gd., IV 421
Bredho (Bredhoved) Lb., V
742
Bredholm, Holm, Torslev So.,
IV 171
Bredholm', O, Strynø So.,
III 653
Bredholt, Gd., Ajstrup So.,
IV 414
Bredholt, Gd., Sal So., IV 768,
769
Bredholt, Sk., III 691
Bredholtskov, Hse., IV 116
Bredhøj, Maabjærg So.,V516
Bredhøj, S. -Vissing So., V
216
Bredkjær, Gd., Nøvling So.,
V 557
Bredkjær, Gde. og Hse., Rand-
lev So., V 159
Bredkjær, Prgd. , Hellevad
So., IV 119
Bredkjær Bæk V 528
Bredlund, Lb., V 229
Bredmose,Gd., Ny So., V 612
Bredmose, Gde. og Hse., Ho
So., V 734
Bredmose, Gde., Hørby So.,
IV 102
Bredmose, Gde. og Hse., Len-
dum So., IV 58
Bredninge, Hse., III 533
Bredningen III 505, 533
Bredsgaard, Sø, IV 694
Bredsgde. IV 694
Stedregister.
19
Bredsten , So. og Sb. , V
383 •
Bredstengde. V 383
Bredsten'lund, Lb., V 383
Bredstrup, Lb., Grenaa Land-
so., IV 951
Bredstrup, Lb., N.-Næraa So.,
III 476
Bredstrup, So. og Sb., V410
Bredvad Ml. V 225
Bredvigbæk, Gd., V 550
Bredviggde. V 558
Breelte, Gd., II 69
Bregentved, Hgd., II 663, 664
Bregentved, Lb., II 324
Bregerup, Lb., III 186
Bregnbjærg, Gd., V 235
Bregndalgd. IV 662, 663
Bregnebjærg III 631
Bregnegaard II 931
Bregnehej, Andelsmj., III 535
Bregnemose III 416
Bregnerød, Lb., Farum So.,
II 160
Bregnerød, Lb., Søborg So.,
II 84
Bregnet, So., IV 1012
Bregninge, Lb., Horbelev So.,
III 299
Bregninge, So. og Sb., Musse
H., III 262, V 902
Bregninge, So. og |Sb., Skip-
pinge H., II 493
Bregninge, So. og Sb., Taa-
singe, III 646
Bregninge, So. og Sb., Ærø,
III 788
Bregningegaard , Bregninge
So., Musse H., III 263
Bregningegaard, Bregninge
So., Skippinge H., II 493
Bregninge Kirkebakke III 646
Bregninge, se ogsaa Brej-
ning og Brejninge
Bregnør, Lb., III 441
Brejdablik, Gd., IV 975
Brejl, Lb., V 230
Brejnholm, Gd. og Ml., V
236, 237
Brejnholt, Gd., Humlum So.,
V 498
Brejnholt, Gde., Tvis So., V553
Brejnhoved, Lb., V 372
Brejning, Kro, V 619
Brejning, So. og Sb., V619
Brejninge, Lb. med den Kel-
lerske Aandssvageanst., V
413, 414
Brejninggd., Hgd.. V 619, 620
Brembeck, Hgd., III 721
Bremerskov III 450
Bremersvold, Hgd., III 212,
V 903
Bremholm, Gd., III 762
Brende, Ml., Tanderup So.,
III 533.
Brendeaalll 305, 417, 419,
528, 531, 533, 534, 543
Brendegd., V.-Aaby So., III
659, 660
Brendegd., Vedtofte So., III
549
Brendegaard Sø III 659
Brendegd., Vejerslev So., IV
774
Brendekilde, So. og Sb., III4 1 1
Brendekildegaard III 412
Brendelydinge, Lb., III 668
Brenderup, Lb., III 728
Brenderup, So. og Sb., III 513
Brendeskov, Lb., III 728
Brendeskovgd. III 728
Brendgd., Vejrum So., V 526
Brendgd., Ydby So., IV 291
Brendgde., Herning So., V
569
Brendgde., Lindeballe So., V
386
Brendgde., Thorsted So., V
604
Brendholt, Bjærg, Orte So.,
III 544
Brendkjær, Lb., V319
Brendsgd. V 487
Brendstrup, Lb., V 113
Brendstrupgd. V 113
Brendstrup-Nedergd. V 113
Brendtorp, Hgd., Raarup So.,
V 344
Brendtrop, Hgd., Barrit So.,
V 339
Brenholt, Gd., III 545
Brente, Lb., II 514
Brentebjærg, Haraldsted So.,
II 644
Brentebjærg, Ørsted So., III
545
Breth, Lb., V 338
Bretved, Lb., II 419
Breum, Lb., IV 612, 616
Breumfogedgd. IV 612
Breumkilde IV 616
Brevig IV 628
Brigsted, Lb., V 256
Briksbøl, Lb., V 757
Brikshus V 594
Brille, Gd., V 238
Brimlevænge, Sk., III 772
Bringe, Lb., II 302
Bringstrup, So. og Sb., II
642, 643, V 895
Brink, Gd., Staby So., V 582,
584
Brink, Gd., Tim So., V 607
Brinkenslyst, se Sandagergd.
Brixi Kilde, Skt., II 689
Bro, Gde. og Hse„ Rise So.,
III 790
Bro, Hospital, II 977
Bro, Lb., III 514, 515
Bro, Ml., IV 241
Bro Fredskov III 513
Broager, Gd., IV 261
Brobjærg, Gd., IV 880
Brobjærggd., Lindum So., IV
701
Broby, Hgd., II 621
Broby, So. og Sb. , Alsted
H., II 620
Broby, So. og Sb., Ringsted
H., II 666, V 895
Broby, N.-, So. og Sb., Sal-
ling H., III 680
Broby, S.-, So. og Sb., Sal-
ling H., III 681, V 907
Broby, Næsbyhoved-, So. og
Sb., III 404
Brobv Vesterskov II 620, 621
Brobygaard, Hgd., III 682
Brobyværk, Lb., III 682, 683
Brobækken, Aakirkeby, III 60
Brockdorff, Hgd., 111458,459
Brodal, Andelsmj., Aaker So.,
III 98
Brodal, Andelsmj., Lem So.,
IV 640
Broddenbjærg Mose IV 688
Broen, L.-, Gd., IV 421
Broendegd. III 523
Broeng, Gde., V 733
Brofelde, Lb., II 411
Brofelde Skov II 410
Brofjerding IV 897
Brogd., Aaker So., III 99
Brogd., Brande So., V 376
Brogd., Brenderup So., III
514
Brogd., Bælum So., IV 468
Brogd., Bøvling So., V 487
Brogd., Erritsø Sø, V 409
Brogd., Harte So., V 423
Brogd., Hodsager So., V 550
Brogd , Klemensker So., III
74
Brogd., Lem So., IV 641
Brogd,. Olsker So., III 78,
80
Brogd., Rindum So., V 597
Brogd., Vejen So., V 802
Brogd., Oster-Mariæ So., III
89
Brogde., Bedsted So., IV 272
Brogde., Harboøre So., V502
Brogde., Tim So., V 607
Brogde., Tjørring So., V 572
Brogde., Vejlby So., III 510
Brogaardsstenen III 74
Brohave, Gde., III 625
Brohede IV 977
9*
20
Stedregister.
Broholm, Andelsmj., III 89
Broholm, Gd., Brylle So., III
418
Broholm, Gd., Harndrup So.,
III 517
Broholm, Hgd., Gudme So.,
III 724, 726
Broholmgd., Bellinge So., III
413
Brohus, Kro, IV 444
Brohuset, Asmild So., IV 687
Brohusstenen, Bornholm, III
91
Brokholm, Gde. og Hse., IV
618
Brokholm So IV 612
Brokhøj V 222
Brokhøj, Andelsmj., V 177
Brokhøj, Gd., V 223
Brokilde, Andelsmj., II 319
Brokjær, Dal, IV 290
Brokjær, Lb., Hjortlund So.,
V 819
Brokjær, Lb., Vivild So., IV
932
Brokjøb, Lb., II 495
Brokkerbakke V 562
Broksgd., Korning So., V 354
Broksgd., N. -Nissum So., V
480
Brokso, Hgd., II 894, 895
Broktved, Gde., IV 421
Brolund, Andelsmj., V 124
Brolykke, Gd., Viby So., III
455
Brolykke, Hgd., Magleby So.,
III 783, 784
Bromarkgde. IV 547
Brombjærg V 730
Brombjærg, Lb., V 609
Bromme Mollegd. II 633
Bromme PI. II 617
Bromme So. og Sb. II 632
Bromsgd. V 509
Bromølle IV 708
Bromølle Kro II 496, 497
Brordrup, Gd., II 356
Brorev Odde III 96
Brorholt, Gd., IV 405
Brorholt Sk. IV 404
Brorstrup, Lb., V 623
Brorstrup, So. og Sb., IV
503, V 912
Brorstrupgd. IV 504
Brorup, Gd., II 562
Brorup, Hgd., II 680, 681
Brorup, Lb., II 741
Brosbøl (Brorsbol), Gd., V 641
Broscoghæreth V 422
Brosholm, Gd., V 509
Broskov, Gde. og Hse., III 514
Broskov, Lb., II 934
Broslunde III 275
Brovad, Andelsmj., V 409
Brovst, So. og Sb., IV 168
Brudager, So. og Sb., III
726, 727
Brudagergd. III 727
Bruddal, Gde., IV 636
Brunbjærg, Bording S., V
551, 562
Brunbjærg, Skibet So., V 381
Brunbjærg, Gd., Bording So.,
V 563, 564
Brunbjærg, Gd., Borris So.,
V 631
Brunbjærg, Gd. , Lindknud
So., V 790
Brunbjærg, Gd., Staby So.,
V 582, 584
Brunbjærg, Hse., Borbjærg
So.,' V 518
Brunbjærg Skovriderbl. V
790
Brund, Lb., IV 241
Brundby, Lb., II 529
Brundbyballe, Lb., II 529
Brunde, Lb., V 344
Brundrag, L.- og St.-, Holme,
III 103, 213
Brundt, Lb., IV 780
Brunebjærg IV 779
Brunemark, Hse., II 621
Brunemose, Lb., II 730
Brunhede, Lb., V 574
Brunhøj, Rosenlund So., IV
696
Brunhøj, Torsø So., IV 775
Brunhøje, Vistoft So., IV 1C06
Brun Kirke, Vst., III 204
Brunkjær, Hse., V 779
Brunmose, Hse., IV 937
Brunsgd., Humlum So., V 498
Brunsgd., Kalvslund So., V
820
Brunsgd., Lem So., IV 641
Brunsgd., N. -Nissum So., V
480
Brunsgd., Nylarsker So., III 70
Brunsgd., Nørlem So., V 477
Brunsgd., N.-Omme So., V
606
Brunsgd., Vandborg So., V
506
Brunsgde., Harboøre So., V
502
BrunshaabKlædefabr. IV 687
Brunshuse, Fiskerleje, III 555
Brunsvig, Gd., V 225
Brunsvig Skole III 418
Bruntofte, Lb., III 283
Brusaa, Ml., IV 549
Brusen, Gde., V 516
Bruserup, Lb., III 288
Bruserup Aa III 290
Brusgd., Hgd., IV 900
Brusholt, Gde., IV 417
Brusk H. V 422
Brydbjærg, Gde., IV 272
Brydebjærg II 522
Brydebjærg, Hse., III 263
Brydebol, Gd., V 477
Brydebølle, Lb., III 170
Brydebøllegd. III 170
Brydegd., Jørgens So., III 630'
Brydegd., Ledøje So., II 297
Brydegd., Lb., III 555
Brydesrudskov V 791
Brydevig, Gd., IV 255
Bryde Sø V 605
Bryggerigd. II 849
Brylle, So. og Sb., III 418
Brylle-Mark, Hse., III 418
Brynkehøj III 791
Brvnshøj II 512
Bryrup Ml. V 219
Bryrup So. V 218
Bryrupgd. V 219
Bryrupgde. IV 660
Bryrup Stationsby V 219
Bryskesborg (Williamsborg)
V 356
Brædstrup, Lb., V 223
Brændebygegd. V 169
Brændeklint Næbbe II 519
Brænderigd., Brejning So.,.
V 619, 620
Brænderigd., St. Peders Land-
so., II 674, 678
Brænderigd., Vordingb.Land-
so., II 949
Brændesgde., Ibsker So., III
91, 92, 93
Brændeskov IV 480
Brændeskov, Hse., IV 414
Brændestensdyssen II 705
Brændgd., Ferring So., V 507
Brændgd., Vandborg So., V
506
Brændgde., Ørre So., V 558
Brændholt, Lb., II 424
Brænore, Hgd., V 446
Brænore, Lb., V 446
Bræstenbro Kro V 262
Bræstrup, Lb., IV 889
Bræstrupgd. IV 889
Brodaksgd. II 171
Brødbæk, Gde. og Hse., V
517, 518
Broddinggd. IV 610
Brøde, Gd., V 586
Brødebæk Gd. II 890
Brødemose Sk. II 113
Brøderup, Lb., II 933
Brødeskov II 139, 140
Brødhøj II 265
Brødland, Gd., II 105
Brødland, Lb., IV 416
Brødløs, Lb., IV 850
Stedregister.
21
Brødløsgd. IV 738
Bredregd. V 435
Brødrehøj II 265, V 889
Brødsgd. V 423, 424
Brødslev, Lb., IV 154
Brøllundgde. V 612
Brøndbjærg, Lb., IV 491
Brøndbyvester, So. og Sb.,
II 284
Brøndbyøster, So. og Sb.,
II 285
Brønden, Gde., IV 105
Brønderslev, V.-, So. og Sb.,
IV 146, 147
Brønderslev, 0.-, So. og Sb.,
IV 151
Brønderup Gd. IV 72
Brøndshøye, Lb., II 968
Brøndsted, Lb., V 414
Brøndstrup, Lb., IV 957
Brendstrup, Bare-, Lb., III 479
Brøndstrup, Laadne-, Lb., III
492
Brøndum, Lb., Kollerup So.,
IV 217
Brøndum, Lb., Salling So.,
IV 543
Brøndum, L.-,Lb., Bælum So.,
IV 468
Brøndum, St.-, Lb., Brøn-
dum So., IV 474
Brøndum Ml., IV 859
BrøndumSo.,HellumH.,IV474
Brøndum So., Hind H., IV
545, V 912
Brøndum, So. og Sb., Hind-
borg H., IV 607, V 912
Brøndum, So. og Sb., Skads
H., V 758, 918
Brøndumbæk, Gde., IV 604
Brøndumdam, Lb., V 758
Brøndumgd., Salling) So., IV
543, 544
Brøndumsagre, Gde., V 752
Brønserød, Lb., III 419
Brønsholm, Lb., II 68
Brønsholmdal, II 68, 69, V 884
Brønshøj, So. og Sb., II
253, V 887
Brønshøjholm, Gd., II 254
Brørup, Gde., V 487
Brørup, Lb., V 246
Brørup So. V 791
Brørup Stationsby V 792
Brørupgd. V 792
Brøttrup, Lb., IV 540
Bubel, Gd., IV 280, 284
Bubel, Lb., III 523
Bubelgd. III 523
Buckisgd. IV 906
Buddegd. V 741
Budderup, Lb., III 238
Buddinge, Lb., II 257
Buddinge Batteri II 258
Buddum, Lb., IV 484
Bude, Gde., IV 59
Buderup So. IV 452
Buderupholm., Hgd., IV 452,
453
Budsemark, Lb., II 965
Buerup, Lb., II 452
Bue Sø II 315
Buggesgd. V 145, 146
Buggesholm IV 890
Bugges Sk., IV 850
Bukbjærg, Gd., V 586
Bukdal, Gde., V 518
Bukhave, Gd., IV 333
Bukholm III 100
Bukhøje V 632
Bukkebjærg II 503
Bukkebjærg, Hse., III 664
Bukkedal III 170
Bukkegd., Nyker [So., III 63
Bukkegd., St-., Aaker So.,
III 99
Bukkehave, Lb., III 220
Bukkehave, Ml., III 646
Bukkehavegd. III 221
Bukkerup, Lb., Soderup So.,
II 420
Bukkerup, Lb., Søllested So.,
III 547
Bukkeruplund, Gd., III 548
Bukkeskov III 763
Bukkjær, Lb., V 574
Bukkrog, Gd., IV 744
Buksager, Gde., IV 636
Buksti, Gde., IV 421
Buksør Odde IV 336
Buktrup, Lb., IV 993
Bulbro, Lb, III 197
Bulig, Gd, V 539
Bullerup, Lb, III 446, 447
Bulskov, Gde, Halsted So,
III 201
Bulskov, Gde, Herredskirke
So, III 199
Bulte, Hse., II 931
Bunderød, Lb, II 869
Bundgd,GjerningSo,IV 771
Bundgd, Jordrup So, V 780
Bundgd, Ringive So, V371
Bundgd, SnedstedSo,IV263
Bundgd, St.-, Vraa So, IV
145
Bundgde, GjørdingSo,V531
Bundgde, Madum So, V 585
Bundgde, Staby So, V 582
Bundgde, Vem So, V 532
Bundløs Sø IV 878
Bundsbæk. Gd, V 624
Bundsgd, Aadum So, V 643
Bunkedal, Ml, IV 891
Bunken, Gde. og Hse, Raa-
bjærg, IV 45
Bunken, Gde. og Hse, Hør-
mested So., IV 56
Bunken, Hse, Saltum, IV 158
Bunken PL IV 44, 46
Buntzehave, Vst, III 217
Bur So. V 532, 917
Bur, V.- og 0.-, Gde. og Hse,
V 533
Bure Slot II 142
Bure So II 141
Burfeld IV 186
Burgd, Billum So, V 724
Burgd, Bur So, V 533
Burgde, Vilbjærg So, V 556
Burgde:, Lb, Græstrup So,
V 220
Burholt, GI.- og Ny-, Gde,
ø.-BrønderslevSo, IV 151,
152, V 906
Burholt, Gde. og Hse, Len-
dum So, IV 58
Burholt, Skovfogedbl, IV 494
Burhøje IV 331
Burlund, Gde. og PI, V 590
Burmands Bakker II 27
Burrehøj IV 706
Burskov, Gde, III 488
Burskov, Gde. og Hse, IV 73
Bursø, So. og Sb, III 219,
220, V 902
Busene, Lb, II 965
Busk, Gd, V 631
Busk, Lb, V 561
Buske, Gd, II 329
Buske, Lb, II 906
Buskebjærg Byggested V 228
Buskebohuse IH 197
Buskegaard III 9, 62
Buskehuse II 631
Busketterne, Sk, IV 1020
Buskgd, Asp So, V 529
Buskgde,N.-Nissum[So,V480
Buskhede, Hse, IV 764
Buskov, Gd, V 539
Buskysminde, Gd, II 459, 460
Busseruo, Gd, II 53
Busted, 'Gd, IV 458
Bustrup, Hgd, IV 640, V 912
Butbjærg III 688
Butterup, So. og Sb, II 407
Bybjærg, So. og Sb, II 181
Bybæk V 361
Bybæk Sk. IV 906
Bydysse II 426
Byen, Nordby So, V 766
Bygballe Gd, Gaarslev So.?
V 420
Bygballe Gd., Mejlby So,
IV 1026
Bygebjærg, Gd, V 440
Bygholm Aa, V 56
Bygholm Hgd. V 348, 349
Bygholm Vejle IV 216, 230
22
Stedregister.
Bygum, Lb., IV 668
Byhave Sk. III 210
Byhoj, Trige So., V 119
Byhøj, Vib. Amt., IV 553
Bvllerup, Lb., III 522
Btilows© III 171, 175
Bynksminde, Gd., IV 1023
Byrholt, Gd., IV 411
Byrielsholm V 203
Byrsted, Lb.. IV 458
Byrum, So. og Sb., IV 189
Byrvang, Gd., IV 119
Byskov, Gde., Hygum So.,
V 504
Byskov, Gde., N.-Nissum So.,
V 480, 481
Byskov, Lb., Ønslev So., III
281
Bysted, Lb., Navtrup So.,
IV 629
Bystrup, Lb., IV 669
Bytteborg II 295
Bæbegd. III 672
Bægaarde V 124
Bæk, Gd., V 497
Bæk, Lb., V 819
Bækager, Hse., III 537
Bækagergd. IV 429
Bækbo, Lb., V 624
Bækbro, Lb., V 621
Bækby, Gd., V 578
Bækbølling, Gde., V 795
Bækdal, Gd., Ramme So.,V510
Bækdal, Gd., Thorsted So.,
V 604
Bækgd., BlenstrupSo., IV 477
Bækgd., Brejning So., V619
Bækgd., Egaa So., IV 1023
Bækgd., Hjortlund So., V 819
Bækgd., Nøvling So., V 557
Bækgd., Torning So., IV 749
Bækgd., Udby So., IU 525
Bækgde., Løsning So., V 353
Bækholm, Gd., IV 924
Bækhuse V 726
Bække, Gde., V 493
Bække, So. og Sb., V 777
Bækkegd., Gamme-lstrup So.,
IV 658
Bækkegd., Østerlarsker So.,
III 85
Bækkegde., Melby So., III 492
Bækkehave, Lb., III 649
Bækkelund, Andelsmj., V 167
Bækkelund, Gd., Dollerup So.,
IV 691
Bækken, Hse., IV 168
Bækkenet, So, III 172
Bækkeskov, Hgd., Baarse H.,
II 931
Bækkeskov Skole V 332
Bækkeskovhuse II 931
Bækkeskov Strandhuse II 931
Bæklund, Gde. og Hse., V440
Bækma, Gde., IV 59
Bækmark, Hgd., V 489
Bækmark, Lb., V 808
Bækmarksbro V 489
Bækmarksdige IV 750
Bæksgaarde, Lb., V 372
Bækskilde, Andelsmj., III 652
Bæks Kro II 501
Bækstrup, Lb., III 738
Bæktoft, Gd., V 575
Bælum, So. og Sb., IV 467
Bælumgd. IV 468
Bærholm, Gd., III 550
Bæring, Lb., III 535
Bærmose, Hse., V 119
Bærsholmgde. V 535, 536
Bærslund, Gd., V 566
Bærsnap Sk. V 220
Bæsbanke III 440, 458
Bæsted Sk. II 332
Bø, So. og Bygd., Færø, V 874
Bødkerholm, Gd., IV 438
Bødstrup, Lb., Sørbymagle
So., II 708
Bødstrup, Lb., Ørslevkloster
So., IV 649
Bødstrup Mark, Gde og Hse.,
III 274
Bøgager, Gd., V 398
Bøgballe, Lb., V 362
Bøgeballe, Gd., V 228
Bøgebjærg, Besser So., II 534
Bøgebjærg, Refsvindinge So.,
III 740
Bøgebjærg, Rorslev So., II 458
Bøgebjærg, Østerlarsker So.,
III 85
Bøgebjærg, Hse., III 454
Bøgebjærg, Lb., Borre So.,
II 962
Bøgebjærg, V.- og 0.-, Lbr.
Boeslunde So., II 695
Bøgebjærg Sk., V.-Aaby So.,
III 659
Bøgebjærg Sk., Sandholts-
Lyndelse So., III 689
Bøged Sk. II 938
Bogede, Lb., II 833, 834
Bogegd., III 399
Bøgeholte Sk. III 204
Bøgehoved, Gde. og Hse.,
III 705
Bøgekilde, Andelsmj., V 146
Bøgelund, Gd., Dalby So.,
V 442
Bøgelund, Gd., Jelling So.,
V 392
Bøgelund, Lb., Karup So.,
IV 755
Bøgelund, Ml., III 505, 509
Bøgelunde, Lb., Bjerre So.,
II 719
Bøgelunde, Lb., N. -Sandager
So., III 490
Bøgelykke, Gd., IV 1020
Bøgelyst III 691
Bøgeskov, Lindknud So., V
791
Bøgesk., Venslev So., II 714
Bøgesk., St.- og L.-, Gyr-
stinge So., II 627, 634
Bøgesk., Gde. og Hse., Ikast
So., V 565
Bøgesk., Gde. og Hse., Ul-
lerslev So., III 736
Bøgesk., Hse., Vejlby So.r
V 408
Bøgesk., Lb., Astrup So., V
154
Bøgesk., Lb., Gullev So., IV
770
Bøgesk., Udskibningssted, II
853
Bøgeskovgd. , Skaarup So.y
III 625, 627
Bøgeskovgd., Vindeby So.,
III 195
Bøgeskovhale, Gd., IV 110
Bøgeskovhuse III 205
Bøgestedgd. V 797
Bøgestrømmen II 824
Boges©, Lb., II 931, 932
Bøgholm II 564
Bøgholm Sø II 56
Bøgholt, Gd., IV 77
Bøgild, Gde., Borgbjærg So.r
V 517
Bøgild, Gde., Ikast So., V 565
Bøgild, Gde. og Hse., Tor-
ning So., IV 749, 750
Bøgildsminde, Gd., IV 403
Bøgskov, Gde. og Hse., V 228
Bøgstade, Gd., IV 65
Bøgsted, Hgd., IV 77
Bøgsted Rende IV 258
Bogstrup, Lb., IV 277
Bøgvad, Lb., V 405
Bøhoved, Vst., III 666
Bøjden, Lb., III 697
Bøjen IV 944, 947
Bøjet, Gde. og Hse., Taars
So., IV 125
Bojet Hse., Utterslev So., III
196
Bøjlsgd. III 664
Bøjstrup, Lb., IV 937
Bol, Lb., Gjørding So., V 807
Bol, Lb., Jegindø So., IV 298
Bol, Lb., Lønborg So., V 639
Bollegd., St.-, II 254
Bøllemose, L.- og St.-, Gde.,
Sanderum So., III 411
Bollemose, Gde. og Hse.r
Lunde So., III 639
Bøllesminde, Gd., HI 186
Stedregister.
23
Bølling Hrd. V 615
Bølling, Lb., Egtved So.,V405
Bølling So. V 628
Bøllinglide, Gd., V 629
Bøllund, Hede, V 742
Bøllund, Lb., Give So., V 372
Bøllund, Lb., Ølgod So., V 743
Bøllundtoft V 743
Bølshavn, Fiskerleje, III 89
Bøndergde. V 615
Bønderhaver, Sk., III 693
Bøndersk., Als So., IV 484
Bøndersk., Hse., Gullev So.,
IV 770
Bønding. Gde., IV 608
Bønkel, Hse., III 741
Bønned, Hgd. og Lb., III 299
Bønnelykke, Gd. og Sk.,III774
Bonnerup, Lb., IV 960
Bønnestenene III 95
Bønnet, Lb., Vesterborg So.,
III 205
Bønstrup, Lb. og Sø, V 787
Bønstrupmark V 787
Bønsvig, Lb., II 938
Børglum Amt IV 6
Børglum H. IV 124
Børglum, So. og Sb., IV 135
138
Børglumhede, Gde. og Hse.,
IV 136
Børglumkjær, Hse., IV 136
Børglumkloster, Hgd., IV 136
Børkop, Lb., V 413
Børkop, Ml., V 414, 917
Børreklak, Vst., Il 181
Børring, Gde., V 496
Børsholt, Gd., IV 54
Børsmose, Lb., AalSo., V733
Børsted, Lb., II 886
Børsting, V.-, Lb., Vrove So.,
IV 663, 664
Børsting, 0.-, Lb., Smollerup
So., IV 661
Børstingerød., Lb.,II 139, 140
Børstinggd. IV 617
Børstofte, Hse., II 652
Børstrup, Skov-, Lb., II 89
Børstrup, Strand-, Lb., Sø-
borg So., II 84
Børumgd. IV 191
Borup., Lb., Tavlov So., V411
Børup, Lb., Tranbjærg So.,
V 148
Bøsbro Kro IV 904
Bøsselykke, Hse., III 783
Bøsserup, Lb., Egebjærg So.,
II 515
Bøsserup, Lb., Fuglse So.,
HI 215
Bøssevænge II 747
Bøsthøj, Andelsmj., III 98
Bøsthøjgaard III 98
Bostrup, Hgd., II 472, V 892
Bøstrup, Lb., IV 776
Bøstrup, So. og Sb., III 766
Bøsøre, Lb., III 718
Botterup, Lb., II 53
Bøttigersholm III 462
Bøtøby, Lb., III 288
Bøtø Fang III 289, 292
Bøtøgaard III 288, 292
Bøtø Nor III 105, 288
Bøvl, Lb., V 378
Bovling Amt V 452
Bøvling Sogn V 486
Bovling, 0.-, Gd., V 487
Bøvling bjærg V 486
Bøvling Fjord V 486
Bovling Klit, Bøvling So., V
486, 487, 488, 917
Bøvling Slot V 488
Calmø, Gd., IV 54
Cancer, Grund, V 736
Cannikegaard V 228
Capions Sk. II 893
Carlsberg, GI.- og Ny-, Bryg-
gerier, II 246, 251
Carlsberg, Gd., Haslum So.,
IV 899
Carlsberg, Gd., Hillerød, II 45
Carlsberg, Ny- , Glyptotek,
II 247, 252
Carlsberg, Skovridergd., Rad-
sted So., III 247
Carlsfeld, Hgd., III 302
Carlsgaard, St. Peders Land-
so., II 678
Carlsgave II 106, V 885
Carlshøj, Gd., Lyngby So.,
II 273
Carlsminde, St.- og L.-, Fi-
skerlejer, II 114
Caroline Amalielund III 573
Carolinelund, Gd., III 447
Carolinesminde II 886
Carolinestiftelsen II 837
Carstensminde II 239
Castor, Gd., IV 956
Cathrineberg, jGd., Stenderup
So., V 435
Cathrinebjærg, Hgd., II 295
Cathrineborg, Gd., V 520
Cathrinedal, Gd., Kjøbelev
So., III 193
Cathrinedal, Gd., Kundby So.,
II 440
Cathrinedals Ml., Tern So.,
V 228
Cathrinehaabs Ml. II 294
Cathrineholm, Hgd., II 732,
V 896
Cathrinelund, Gd., V 249
Cathrinesminde, Gd., III 197
Central, Andelsmj., III 66
Charlottehøj, Gd., IV 941
Charlottendal, Gd., IV 864
865
Charlottendal, Hgd., II 673,
678
Charlottenlund, Gd., Horn-
strup So., V 361
Charlottenlund, Gd., Hov So.,
III 772
Charlottenlund, Gd., Krage-
lund So., IV 765
Charlottenlund, Gde. og Hse.,
Dannemarre So., III 173
Charlottenlund, Sk., Norup
So., IH 461
Charlottenlund, Sk., Ordrup
So., II 265, 268
Charlottenlund, Skovriderbl.,
II 455
Charlottenlund Slot II 266
Charlottenlunds Kystbatteri,
Ordrup So., II 267
Charlottenpris, Gd., IV 854
ChristensluncL. Gd., IV 980
Christensminde, Gd., Avning
So., IV 930
Christensminde, Gd., Favsing
So., IV 927
Christianelund, Sk., III 240
Christiansbjærg, Gd., V 129
Christiansborg, Gd. , Hjerm
So., V 520
Christiansborg, Grevskab, III
226
Christiansdal, Gd., Børglum
So., IV 136, 139
Christiansdal , Gd. , Vejlby
So., IU 510
Christiansdal, Gd., Ødsted
So., V 404
Christiansdal , Hgd. , Bran-
derslev So., III 189
Christiansdal, Hgd., Dalum
So., III 408, 410
Christiansdal, Godsforvalter-
bolig, Frerslev So., II 663
Christiansdal Kloster II 900,
901
Christiansdal Sk. III 630
Christiansejegod, Gd., V 390
Christiansgaard V 152
Christianshaab, Gd., IV 418
Christianshavns Fælled II 237
Christianshede, Gd., IV 75
Christianshede,Lb.,V563, 564
Christiansholm, Gd., V 444
Christiansholm, Grevsk., III
264
Christiansholm, Lst., Ordrup
So., II 267, 270, V 889
Christiansholmsfort II 267
Christiansholt, Gd., IV 772
Christianshøj, Gd., V.-Egede
So., II 889
24
Stedregister.
Christianshøj, Gd., Malt So.,
V 797, 798
Christianshøj, Gæstgiveri,
Bornholm, III 66, 68
Christianshøj, Lb., Kragelund
So., IV 765
Christianslund,Birkedommer-
bolig, II 890
Christianslund , Gd., Kavs-
lunde So„ III 509
Christianslund, Gd., Skovby
So., III 484, V 905
Christianslund, Gd., Ørsted
So., IV 920, 922
Christianslund, Hgd., IV 902,
903
Christianslund, Sk., Nyborg,
HI 592
Christianslyst, Gd., Harndrup
So., III 517
Christiansminde, Gd. , Bel-
dringe So., II 935
Christiansminde, Gd., Draaby
So., II 164
Christiansminde, Gd., Dølle-
fjelde So., III 256
Christiansminde, Gd. , Sys-
tofte So., III 285
Christiansminde, Gd., Ut So.,
V 327, 330
Christiansminde , Hgd. , IV
954
Christiansminde, Sk., III 574
Christiansminde, Traktørst.,
Bjært So., V 436
Christianssæde, Grevsk., III
226
Christianssæde Sk. III 180
Christiansø III 1, 99, V 900
Christinebjærg, Gd., IV 969
Christinedal(AmsterdamKro),
Birkerod So., II 71
Christinedal, Gd., Skovby So.,
V 135, 136
Christinefeldt, Gd., III 177
Christineholm, Gd., IV 666
Christinelund, Gd., Skibbinge
So., II 937
Christinelund, Gd., Skibby
So., II i 75
Cimbria, Cementfabr., IV 853
Civagaard IV 116, 118
Classonsborg, Papirfabr., V
575
Clausborggd. II 652
Clausholm, Hgd., Voldum
So., IV 907, 909
Claus Nars Holm II 160
Concordia, Drankerhj., V 898
Conradsborg (Baroni), se Sø-
rup
Conradsminde,Jagthus,IV505
Constantia, Andelsmj., III 419
Constantia, Gd., Flade So.,
IV 62
Constantia, Gd. , Ginnerup
So., IV 967
Constantia, Kro, V 355
Constantia, Traktørsted, Or-
drup So., II 267
Constantinsborg, Hgd., V145,
146
Corinth, Hse., N. -Nissum So.,
V 480
Corinth, se Korinth
Corselitze, se Korselitse
Croneshvile, Gd., II 690
Cypressegaard III 241, 242
Daaholm III 486
Daale, Gd., IV 91
Daarbæk,Gde.ogHse.,IV 150
Daastrup, So. og Sb., II 360
Dade, Gde. og Hse., II 906
Dagelykke, Udskibningssted,
III 767
Dagelykke, Lb., II 58
Dagmarsgaard V 250
Dagmars Kilde V 126
Dagnæs, Lb., V 351
Dagstrup, Lb., IV 1015, 1016
Dahlmannsminde, Gd., V 437
Dal, Bygd., Færø, V 876
Dal, Gd., Dronninglund So.,
IV 116
Dal, Gd., Lem So., V 622
Dal, Gd., Sulsted So., IV
411
Dal, Gd., Tolne So., IV54, 55
Dal, Gd. og Hse., Bække
So., V 778
Dal, Gde., Bjærgby So., IV 79
Dal, Gde. og Hse., Under-
sted So., IV 97
Dal, Lb., Grindsted So., V 77 1
Dal, So. og Sb., IV 430
Dal Marked IV 672
Dalager, Gde. og Hse., Fur
So., IV 631
Dalager, Lb., Borris So., V 63 1
Dalagergd., Borris So., V 631
Dalagergd., Vorbasse So., V
773
Dalby, V.- og O.-, Gde., V
524
Dalby, Lb., Helsinge So., II
470
Dalby Lb., Krogstrup So.,
II 177, 179
Dalby, Lb., Skanderup So.,
V 195
Dalby, L.-, Lb., Hedensted
So., V 355
Dalby, N.-, Lb., Dalby So.,
Ramsø H., II 365
Dalby, So. og Sb., Bjærge
H., III 457, V 905
Dalby, So. og Sb., Fakse H.,
II 885
Dalby St.-, So. og Sb., Hat-
ting H., V 355
Dalby, So. og Sb. , Ramsø
H., II 364
Dalby, So. og Sb., Tyrstrup
H., V 442
Dalby Bakke II 885
Dalby Bugt III 440
Dalby-Borup, Lb., II 885
Dalby Mølleaa V 441, 442
Dalby Sø II 364
Dalbygd., Dalby So., V 442,
443
Dalbygd., Hgd., Falkerslev
So., III 300, 301, V 903
Dalbyneder, So. og Sb., IV
868
Dalbynederkjær,Gde. og Hse.,
IV 868
Dalbynederlund,Gde. og Hse.,
IV 868
Dalbyover, So. og Sb., IV 868
Daldover, Kanal, Lb. og Sø,
V 389
Dalene Sk. III 476
Dalgd., Avlum So., V 555
Dalgd., Borbjærg So., V517,
Dalgd., Bølling So., V 629
Dalgd., Fjaltring So., V 512
Dalgd., Frøslev So., IV 305
Dalgd., Hanning So., V 625
Dalgd., V.-HassingSo.,IV419
Dalgd., Hodsager So., V 550
Dalgd., Hurup So., IV287, 288
Dalgd., Hygum So., V 504
Dalgd., Lyby So., IV 611
Dalgd., Lødderup So., IV 303
Dalgd., Navr So., V 530
Dalgd., Resen So., V 497
Dalgd., Tødse So., IV 323
Dalgd., Tørring So., V 482
Dalgd., St. og L., Vejen So.,
V 802
Dalgd., Vejrum So., V 526
Dalgd., Ølby So., V 527
Dalgd., Østerild So., IV 246
Dalgde., Navtrup So., IV 629
Dalgde., Vandborg So., V506
Dalgas PI. IV 652
Dalhavegd., Taps S., V 444
Dalhuse III 750
Dalkildegd. V 223
Dalle, Ml., IV 628
Dallebæk II 531
Dallerup, Lb., V 351
Dallerup, So. og Sb., V 206
Dallerup Sø V 350
Dallund, Hgd., III 502, 503
Dallund So III 501
Dalmark, Gd., IV 134
Dalmose, Jærnbanest., II 711
Stedregister.
25
Dalsager, Fattiggd., IV 226
Dalsager, Gde. og Hse., Ugilt
So., IV 73
Dalsager, Høj, V 147
Dalsgergaard V 436
Dalsborg, Gd., II 53
Dalsgd., Aars So., IV 512
Dalsgd., Asmild So., IV 687
Dalsgd., Gedsted So., IV 669
Dalsgd., Hvilsager So., IV 944
Dalsgd , Klovborg So., V 233
Dalsgd., Lem So., IV 641
Dalsgd., Lyngaa So., V 124
Dalsgd., Skals So., IV 681
Dalsgd., Taarup So., IV 654,
V 912
Dalsgd., Tise So., IV 617
Dalsgd., Hgd., Vive So., IV
489, 490, V 911
Dalsgd., Hse., Simested So.,
IV 670
Dalsgde., Dommerby So., IV
648
Dalsgde., Hørup So., IV 745
Dalsgde., Mammen So., IV 723
Dalsgde., Stadil So., V 609
Dalsgde., Vejlby So., IV 978
Dalsgde., Vidstrup So., IV 88
Dalsgde., Vokslev So., IV461
Dalsgde., Lb., Svostrup So.,
IV 759
Dalsgde., Lb., Vejlby So.,
IV 978
Dals Kirke V 125
Dalskov PI. V 641
Dalskov-Lunde, Hse., III 469
Dalslunde, Gde., III 89
Dalsmøller III 676
Dalsnvpen, Sandø, Færø, V
875
.^alsnypen, Strømø, Færø,
vr 850
Dalstrup Lb„ Harre So., IV
628
Dalstrup, Lb., Villersø So.,
IV 957
Dalum, So., III 407, V 904
Dalumgd., Suldrup So.,IV 457
Dalumgaard, Hgd., III 408,
410
Dalum Kloster III 409, V 904
Dalum Klosters Amt III 309
Dalum Landbrugsskole III
408
Dalum Papirfabrik III 407
Dalum Slot V 351
Damborg Skovfogedbl. IV505
Dambro, Andelsmj., II 705
Damdrup, Lb., IV 901
Dame, St.- ogL.-, Lb., II 971
Damekobbel, Hse., II 971
Damestenen (Dammest.) III
720 V 907
Damgd., St.- og L.-, Aalum
So., V 555
Damgd., Andst So., V 781
Damgd., Brørup So., V 792
Damgd., Bølling So., V 629
Damgd., Durup So., IV 625
Damgd., Dybe So., V 509
Damgd., Egvad So., V 641
Damgd., Ejerslev So., IV 335
Damgd., Erritsø So., V 409
Damgd., Estvad So., V 535
Damgd., Hanbjærg So., V519
Damgd,, Hjerm So., V 520
Damgd., Holsted So., V 794
Damgd., Jordrup So., V 780
Damgd., Lindknud So., V 790
Damgd., Ø.-Nykirke So., V369
Damgd., Resen So., V 497
Damgd., Sevel So., V 545
Damgd., Stadil So., V 609
Damgd., Vandborg So., V 506
Damgd., Vejrum So., V 526
Damgd., Ødum So., IV 912
Damgd., Ølby So., V 527
Damgd., Andelsmj., Gun-
derup So., IV 432
Damgd., Fattiggd., Orte So.,
III 545
Damgd., Hse., Ølstrup So.,
V 623
Damgde. , Borbjærg So., V 5 1 7
Damgde., Nørlem So., V
477, 480
Damgde., Ulvborg So., V 586
Damholt, Gde., V 563
Damholt-Hodsager Mergelb.
V 563, 564
Damhus Aa V 531
Damhus Kro II 256
Damhus Sø II 253
Damkjær, Lb., V 416
Damkrog Bjærge V 730
Dammegaard III 96
Dammen, Gd., IV 128
Dammergde. IV 531, 532
Dammestenen III 720, V 907
Damsbo, Hgd., III 691, 692,
700
Damsgd., Falling So., V 169
Damsgd., Grundfør So., V 118
Damsgd., Læborg So., V 804
Damsgd., Sal So., V 539
Damsgd., Skjødstrup So., IV
1021
Damsgd., 0. Starup So., V
432
Damsgd., Sønderhaa So., IV
265
Damsgd., Hgd., Ovtrup So.,
IV 307, 308, V 909
Damsgde., Ferring So., V 507,
508
Damsholte So. II 968
Damshøj, Gd., II 331
Damskov III 665
Damsmark, Gd., V 760
Damsmosegd. III 235
Damtoft, Gd., V 516
Danalyst, Andelsmj., V 569
Dandige IV 879
Dania, Cementfabr., IV 853
Danmarksholm II 938
Dannemandske Stift (Aas-
trup) II 331
Dannemarre, So. og Sb., III
173
Dannemarre Enge og -Høje,
Gde. og Hse., III 173
Dannerhøj IV 120
Danneskjoldske Kanal II 904
Dansbogd. III 413
Dansborg (Lindenborg) IV
478
Dansig Bakke V 759
Dansted, Hgd., III 221, V 902
Danstrup, Lb., Asminderød
So., II 58
Danstrup, Lb., Gjerning So.,
IV 471
Danstrup Hegn II 57
Dansør IV 181
Danzigmand IV 185
Daring, Gd., V 607
Darketgd., III 210
Darum, St.- og L.-. Lbr., V
809
Darum So. V 809
Darummark, Gd., V 809
Darup, Lb., II 305
Dastrup Hegn III 738
Dauerup, Hgd., II 494, 495
Daugaardsminde, Gd., V 402
Daugstrup, Lb., III 466
Daugstrupgd. III 466
Davbjærg, So. og Sb., IV 658
Davbjærg Daas IV 645, 658
Davding, Lb., V 220
Davgaard V 356, 357
Davgaard, Hse.. Hejnsvig
So., V 775
Davgaard, So. og Sb., V 356
Davgaardstrand, Hse., V 356
Davinde, So. og Sb., III 428
Debel, Gde., Hæstrup So.,
IV 132
Debel, Gde., Lindknud So.,
V 790
Debel, V.-, Gde., Ovtrup So.,
V 726
Debel, 0.-, Gde., Lunde So.,
V 725
Debel, Lb., Faaborg So.,V 752
Debel, Lb., Fur So., IV 631
Debelhede, Gd., IV 954
Debelmose, Lb., V 631
Deble, Færø, V 869
26
Stedregister.
Degen Odde IV 630
Deget, 0, IV 23, 31, 42
Degnbol, Gde. og Hse., Myg-
dal So., IV 79
Degnbolgde., Lem So., V 622
Degnebakke, Gd., IV 235
Degnegd. V 402
Degneholm, 0, II 824, 938
Degnehøje IV 107
Degnsgaarde IV 646
Dejbjærg, So. og PL, V 623
Dejbjærgby, GI., V 624
Dejbjærglund., Hgd., V 624
Dejbjærglund PL V 623
Dejehoj IV 553, 767, 772
Dejgaard, Lb., V 740
Dejgvad Mose II 498
Dejligheden, Blovstrød So.,
II 70
Dejligheden, Rye So., II 335
Dejret, Lb., IV 1003
Dejrup, Lb., V 726
Dejro III 618, 623, 784
Delhoved, Sk., II 495
Dellerup, Gde., V 515
Dellinge Ml. II 325
Demstrup, Hgd., IV 870
Demstrup, Hse., IV 870
Demstrup, Lb., IV 737
Denderup Vænge II 889
Dengsø, Gd., IV 727
Dianelund, Gd., II 429, V 891
Dienstrupgde. III 735
Diernisse, So. og Sb., III
656
Diernæs, St.-, Gd., Vang So.,
IV 257
Diernæsgd., Lil So., IV 227
Diernæsgde., L,-, Vang So.,
IV 257
Digerhøj IV 911
Diget, Gd., Haarslev So.,
III 494
Diget, Gde. og Hse,, Uggerby
So., IV 82
Diggaard IV 236
Digisende, Hgd., IV 326
Digrbanke III 453
Digsgaard IV 772
Digsind, Gd., IV 326
Dimon, St.- og L.., Færø,
V 875, 877, 878, 879
Disagergd. II 692
Dissetingstenen III 300
Ditlevgde. V 119
Ditlevsdal, Gd., III 499
Ditlevshøj, Gd., II 657
Ditlevslyst III 659
Djel, Lb., V 545
Djupene, Færø, V 864
Djursaa IV 840
Djursgaard IV 954
Djursland IV 781
Djurslands Folkehøjskole IV
981
Djævlekrog, Sk., II 949
Djorup, Lb., IV 459
Dobbelhøj IV 218
Dokkedal, Lb., IV 440, 442
Dokkedalsbjærge IV 440
Dollerup, Lb., Blenstrup So.,
IV 477
Dollerup, Lb., Fovlum So.,
IV 526
Dollerup Lb., Sjørring So.,
IV 252
Dollerup, Lb., SkanderupSo.,
V 784
Dollerup, Ml., IV 691
Dollerup, So. og Sb., IV 691,
V 912
Dollerupgd. V 784
Dolleruplund, L.-, Gd., V 784
Dolmer, Lb., IV 951
Domensbjærge V 133
Dommerborg, Hse., IV 159
Dommerby, So. og Sb. , IV
648
Dommerby So IV 648
Dommergd., Ballerup So., II
301
Dommergd., Læsø, IV 191
Dommersø V 578
Donbak, Gd., IV 65
Dong, Gde. og Hse., III 711
Dong-Højerup, Lb., III 636
Donkebakke II 107
Donnemose III 299
Donnerup, Skovfogdbl. , V
233
Donnerup, L.-, Gd., V 372
Donnerup, Ndr.-, Lb.,V372
Donneruplund, Gd., V 372
Dons, Gd., og Ml., V 429
Dons, Lb., V 428
Donsborg, Gd., IV 738, 739
Donse Krudtværk II 68, 69
Donsgaard V 429
Donskjær, Hse., V 491
Donslund Kro V 775
Donslund, Lb., V 773, 774
Donsted, Gd., IV 107, 109
Donstedmark, Hse., IV 107
Dons So V 428
Dopper IV 52
Dorf, Lb., IV 115, V 908
Dorotheasminde, Gd., Skan-
derup So., V 784
Dorotheasminde, Gd., Vejen
So., V 802
Dorthealund, Gd., Jordløse
So., III 691
Dorthealund, Gd., Stenderup
So., V 435
Dortheashvile, Gd., V 818
Dortheaslyst, Gd., II 410
Dortheasminde, Kro, Varde
Mkj., V 701
Dortheasminde, Stationsby,
Hornborg So., V 265
Dovenkrogsmarken II 337
Dover, Lb., IV 291
Dover, So., V 184, 916
Dovergd., Dover So., V 184
Dovergd., Skibsted So., IV
471
Dovergd., Ydby So., IV 291
Dover-Hede, Hse., IV 291
Doverhøj, Gd., V 618
Doverkil Fjord IV 289, 290
Dover-Møllegd., Ydby So.,
IV 291
Doverodde, Handelspl.. IV
291
Dover- Vestergd., Ydby So.
IV 291
Dover-Østergd., Ydby So.,
IV 291
Dovne Buske, Sk., IV 974
Dovns Klint III 756, 782
Draaby, Ndr.-, Lb., Draaby
So., II 163, 170
Draaby, N.-, Lb., Sejerslev
So., IV 334
Draabv, So. og Sb., Mols
H., "IV 997, V 915
Draaby, Ov.-, So. og Sb.,
Horns H., II 161, 162, 163
Draaby, S.-, So. og Sb.,
Morsø N.-H., IV 332
Draaby Sø IV 997
Draaby Vig IV 298
Drabæks Ml. V 784
Dragasund, Færø, V 872
Dragerup, Lb., II 416
Dragerup, Sk., Aagerup So.,
II 419
Dragerup, Sk., Grandløse
So., II 415
Dragsbjærg, Vst. , Fejø, III
232
Dragsbæk, Lb., IV 249
Dragsgaard IV 468, 469
Dragsholm, Hgd., II 520, 521
Dragsholms Amt II 371
Dragskanalen II 432
Dragsminde III 141, 142
Dragsmuren IV 1007
Drags Mølle, Gd., II 524
Dragstrup, Lb., II 84
Dragstrup, So. og Sb.,IV 326
Dragstrupgd. IV 326
Dragstrup Vig IV 298
Dragør II 242, 244, V 887
Drammelstrup, Hse., V 159
Drammelstrup, Lb., Alstrup
So., V 154
Drammelstrap, Lb., Favsing
So., IV 927
Stedregister.
27
Drammelstrup, Lb., Tirstrup
So., IV 986, 987
Drammeistrupgd., IV986, 987
Dramstrup, Lb., II 410
Drantum, Gde., V 565
Drantum, Lb., V 376
Drastrup, Gde. og Hse., IV
73, 74
Drastrup, Lb., Essenbæk So.,
IV 926
Drastrup, Lb., Frejlev So.,
IV 447
Drastrupgd. IV 926
Drefsholm, Gd., IV 142
Drejens Odde og Lodsstation
V 425
Drejerbyen III 298
Drejø So., Sunds H., III 561,
651
Drejoby III 652
Dremstrupgde. IV 678
Drenderup, Gd., V 444, 445
Drenderup, Sk., V 443
Drenderup Nygd. V 444
Drengehoj III 552
Drengsgd. IV 658
Dreslette, So. og Sb., III 555
Dridevad, Gd., V 446
Driften, Gde. og Hse., V 158
Driftsbrohus, Gd., II 233, 366
Drigstrup, So. og Sb., III 441
Drogdens Fyrskib II 245
Dromshave, Gde., IV 217
Drongstrup, Gde. og Hse.,
V 573
Dronningborg Amt IV 558,
786
Dronningborg Distr. IV 888
Dronningborg Hgd. og Ml.
IV 888
Dronningehøjen IV 852
Dronningens Høj V 772
Dronningestolen, Møen, II
953, 904
Dronningestolen, Silkeborg
Skovdistr., V 191
Dronninggd., Søllerød So.,
II 279, 280
Dronninggd., Hgd., Dronning-
lund So., IV 116, 117, 118
Dronninghave, Sk., III 279
Dronningholm, Gd., Kjettrup
So., IV 220
Dronningholm, Gde., Aars
So., IV 512
Dronningholm Slot II 107, V
885
Dronninghøj, Herslev So.,
II 314
Dronninghøj, Storring So.,
V 139
Dronninglund, Gd., Engbjærg
So., V 504
Dronninglund, Hgd., IV 116,
117
Dronninglund Herred IV 96
Dronninglund Hovmark, Hse.,
IV 115
Dronninglund So. IV 114,
422
Dronninglund Storsk. IV 118
Dronningmaegd. IV 653
Dronning Margrethes Skanse
IV 658, 660
Dronning Margrethes Vold
IV 664
Dronningmølle, Gd., II 80,
V 884
Dront Møllegd. IV 652
Drost Peders Høj IV 659
Drostrup, Lb., V 803
Drostrupgde. IV 911
Drostrupkrog, Hse., V 803
Drosvad, Gd., V 497
Druebro, Andelsmj., II 885
Druedal, Gd., II 162
Druestrup, Lb., II 885
Druestrup Oredrev, Hse., II
885
Drusebjærg II 440
Drustrup, Hse., IV 158
Dræby, Lb., III 442, 443
Dræet, 0., III 481
Drægsig, Sk., V 206
Drøjdal, Gd., V 484
Drøsselbjærg, So. og Sb., II
471, V 892
Drøsselholm, Vst., Højby
So., II 512, V 893
Drostrup, V.-, Gde., IV 221
Drøstrup, Lb., IV 220
Dubgde. V 485
Duebjærg III 3
Duebjærggde. V 405
Duedal Bjærg, Tern So., V
227
Duedal, Gd., Borris So., V 631
Duedal, Gd., S.-Tranders So.,
IV 429
Duedal, Hse., Vissenbjærg
So., III 419
Duedals Ml., Frejlev So., IV
447
Duegaard, Arninge So., III
173
Duegaard, L.-, Aaker So. ,11199
Dueholm Amt IV 198
Dueholm, Gd.,01bySo.,V527
Dueholm, Gde., Sevel So.,
V 545
Dueholm, Hgd., IV 301
Dueholm, Vst., Ølsted So.,
V 352
Dueholm Kloster IV 215
Duelund, Gd., Sjørslev So.,
IV 738, 739
Duelund, Gd., Vissing So.,
Galten H., IV 907
Duelund. Lb., Broby So., II
667
Duemosegd. II 89, V 885
Duensvænge, Sk., III 731
Dueodde III 4, 93, 95, 96
Duestrup, Lb., II 829
Dukkerup, Lb., III 270
Dunkjær, Lb., III 790
Dunkjærmark, Gde. og Hse.,
III 790
Dunkø , Gd. , Viskum So.,
IV 707
Dured, Sk., III 694
Dureds Skanse III 701
Dureds Vænge, Sk., III 697
Durup, So. og Sb., Gislum
H., IV 522, 523
Durup, So. og Sb., Harre
H., IV 625
Durupgde. IV 625
Duruplund, Gde., IV 625
Dusgde. V 482
Dussit, Hgd., V 196
Dussvolden V 196
Dutterhøjene II 518
Dvergetved, Lb., IV 54
Dyaa, Hse., V 512
Dybdal IV 428
Dybdal, Andelsmj., III 83
Dybdal, Gd., Sejerslev So.r
IV 334. 335
Dybdal, Gd., Skyum So., IV
268
Dybe, N.-, Gd., V 509
Dybe So. V 509
Dybe So II 505
Dybebjærg Huse V 509
Dybedal III 91
Dybede Havn III 172
Dybe Kirkegd. V 509
Dybets Havn III 231
Dybhavn, Udskibningssted,.
III 275
Dybkjær, Gd., V 611
Dybmose, Gde., III 518
Dybmosegd. III 519
Dybro, Gd., IV 61
Dybsø Fjord II 760, 908
Dybs©, ø, Vejlø So., II 917
Dybvad, Gd., Gadbjærg So.,
V 385
Dybvad. Hgd., Gosmer So.,
V 172
Dybvad, Hgd,, Skæve So.r
IV 105, 106
Dybvad, Lb., V 512
Dybvadgd., Lundby So., IV
549
Dybvad Jærnbanest. IV 105
Dybvadgde. , Lunde So., V725
Dybvads Ml., Aars So., IV512
28
Stedregister.
Dybvads Ml., Ørting So., V
168
Dybvadsrække, Lb., V 771
Dybækdal, Andelsmj., IV 6 17
Dyekjær, Gd., V 609
Dyndale Aa III 79
Dyndeby, Gde. III 96
Dynden, Gde., III 637
Dyndet, Huse, II 361
Dyngby-Lund og D.-Lyng,
Hse., V 160
Dynæs V 192
Dyrballe, Skovridergd.. IV
933
Dyrby, Lb., IV 882, 883
Dyrby-Hovgd. IV 882
Dyrbæk, Hse.. V 750
Dyrbæk, Skovridergd., IV 933
Dyre, St.- og L., Gde., III 406
Dyrebjærg, Gd., III 495
Dvreborg, Fiskerleje, Horne
So., III 697
Dyreby, Lb. og PI., V 730
Dyrefoden III 272, 273
Dyregaard IV 746
Dyregravede, St.- og L.-,
Gde., III 406
Dyrehave , Jægersborgs , II
271, 272, 274
Dyrehave, St. og L. Frede-
riksborg Slotsso., II 116
Dyrehavegd., Egense So., III
632
Dyrehavegd., Hjulby So., III
731
Dyrehavegd. ,KoldingKbstds.
Landdistr., V 423
Dyrehavegd. , Lyngby So.,
II 273
Dyrehavegd., Mørke So., II
446
Dyrehavegd., Tommerup So.,
III 417
Dyrehave Hse., III 741
Dyrehaven, Sk., Ruds Vedby
So, II 458
Dyrehaven, Sk., Skanderborg,
V 91
Dyrehavevejen, Nyborg, III
592
Dyrehavsbakken II 272, 277
Dyreholm., Gd., IV 689
Dyrehovedgd. II 700
Dyrehøj III 683
Dyrehøje, Gde., III 535
Dyrelund, Gd., III 709
Dy rendal, Gd., III 494
Dyret, Samsø, II 526, 532
Dyret, Ubberud So., III 405
Dyrevænget, Sk., III 290
Dyrgd. IV 1026
Dyrhede, Gde., IV 99
Dyrhuset,Skovridergd.,V 199
Dyringhave, Lb., V 230
Dyrlev, Lb., II 935
Dyrlundsgd. II 329
Dyrmose, Gde., V 591
Dyrnæs, Teglv., II 163
Dyrupgd., III 411
Dyrvig, Lb., V 644
Dysagerbakken II 366
Dysbjærggd. IV 744
Dyssemølle IV 241
Dysted, Lb., II 909
Dystrup, Lb. og So, IV 966
Dyvelslyst, Andelsmj., II 337
Dyvelsrække, Lb., V 771
Dyvskrog, Hse., III 661
Dæmpegd. II 69, V 884
Dærup, Lb , III 551, 552
Dætterbarnhave, Gd., IV 323
Dævidsrød, Gde., II 686, 687
Dødemandsbjærg V 732
Dødemose (Dømose) III 259
Dødmand, Hirsholmene, IV
66
Dødninger II 154
Dødringe, Lb., II 631
Dødsko vgd. IV 418
Døj, Gd., Lomborg So., V
484
Døj, Gd., Ramme So., V 510
Døjringe II 631
Dølby, V.- og ø.-, Lb.,IV605
Dolby, So., IV 604
Dølbygd. IV 602
Døllefjelde, So. og Sb., III
256
Dømmestrup, Lb., III 435
Donnerup, Hgd., II 495, 497
Dønnevælde, Lb., II 88
Dørken, Lb., V 373
Dørslund, Lb., V 376, 377
Dørup, Lb., Hørning So., V
182
Dørup, Lb., Vorladegaard So.,
V 216
Dørupskov V 216
Døse, Gde., V 515
Døssing, Lb., IV 744
Døstrup, So. og Sb., IV 501,
V 910
Døvling, Gde., V 575
Døvling, Mose og PL, V
574
Døvredal III 94, 95
Ebbekjob, Gd., II '60
Ebbelholtsdam II 104
Ebbelnæs, Lb., II 968
Ebbelnæs, Ny-, Gde., II 969
Ebbelykke, Lb., II 510
Ebbensgd. V 586, 588
Ebbenæsholm II 972
Ebberholtsdam II 100
Ebberholtsvang, Hse., II 100
Ebberud, Sk., III 513
Ebberup, Lb., Kjærum So.,
III 541
Ebberup, Lb., Nidløse So.,
II 428
Ebberup, Lb., Soderup So.,
II 420
Ebberup, Lb., Særlose So.,
II 330
Ebberup, L.-, Lb., Bromme
So., II 633
Ebberup, St.-, Lb., Bjernede
So., II 628
Ebberup Banker, Gde. og
Hse., III 541
Ebberup Skov II 330
Ebberodgd. II 71
Ebbesgd. IV 641
Ebbeskov, Lb., Fakse So.,
II 875
Ebbeskov Vænge II 874
Ebbestrupgd. IV 912
Ebdrup, Lb., Farsø So., IV
531
Ebdrup, So. og Sb., IV 993
Ebdrupgd. IV 532
Ebstrup, Lb., IV 763
Edderup, Lb., IV 855
Edelesminde, Gd., II 667
Edelgave, Hgd., II 299, 300
Edelsborg, Gd., V 177
Edelsholm, Gd., V 266
Edelslund, Gd., IV 1024
Edelsminde, Gd., III 628
Edlesminde, Gd., V 559
Edslev, Lb., Koldt So., V
146
Eg, Lb., Grindsted So., V 771
Eg, Lb., Tved So., IV 1003
Eg, Pl„ Grindsted So., V 770
Egaa V 121
Egaa, So. og Sb., IV 1022,
V 122
Egby, Lb., Ejby So., II 363
Egby, Lb., Glostrup So., II
287
Egebæksande, Gd., IV 257,
258
Egebjærg, Humble So., III
777
Egebjærg, Svenstrup So., IV
174
Egebjærg, Udby So., II 942
Egebjærg, Gde.,HejnsvigSo.,
V 775
Egebjærg, Gde., Hjerm So.,
V 520
Egebjærg, Hgd., IV 73
Egebjærg (Einsidelshorg),
Hgd., III 474
Egebjærg, Hse., Vetterslev
So., II 655
Egebjærg, Lb., Ejsing So.,
V 540,
Stedregister.
29
Egebjærg, Lb., Hansted So.,
V 251
Egebjærg, Lb., Hvidbjærg
So., IV 293
Egebjærg, Lb., Kirkeby So.,
III 636
Egebjærg, Lb., S. -Kirkeby
So., III 293
Egebjærg , Lb. , Skibbinge
So., II 937
Egebjærg, Lb., Vridsted So.,
IV 662
Egebjærg, L.-. Lb., Vig So.,
II 513
Egebjærg, So. og Sb., II 514,
515
Egebjærggd., Egebjærg So.,
II 515
Egebjærggd., Hansted So.,
V 251
Egebjærgene, Sk.. II 302,303
Egebjærg-Skovhuse III 636
Egebjærg Tved, Gde., III 293,
294
Egeby, Gd. og Hse., III 99
Egeby Kirke V 901
Egebæk, Gd., Nøvling So.,
V 557
Egebæk, Hse. og Toldstd.,
V.-Vedsted So., V 823
Egebæksvang II 52, V 884
Egebølle, Lb., Dannemarre
So., III 173,
Egebelle, Lb., Tillitse So.,
III 174, 176
Egedal, Andelsmj., Hansted
So., V 251
Egedal, Andelsmj., Svan-
ninge So., III 695
Egedal, Gd., Grønholt So.,
II 68
Egedal Høj IV 442, 451
Egede, L.-, Gd., II 696
Egede, V.-, So. og Sb., II 889
Egede, ø.-, So., II 883
Egegd. IV 889
Egehoved, Hse., III 792
Egehusstenen II 436
Egehøj II 267
Egeland, Gd., Smidstrup So.,
V 418
Egeland, Gd., ø.-Starup So.,
V 431
Egelev, Lb., III 272
Egelevgd. III 273
Egelund, Gd., Gjerlev So.,
II 162, 168
Egelund, Gd., Nordrup So.,
II 653
Egelund, Gd., Vinding So.,
V 416
Egelund, Hse., Haderup So.,
V 548
Egelund, Lb., Haderup So.,
V 548
Egelund, Ml., Raarup So., V
343
Egelund, Overførsterbl., II 83
Egelund, Sk., Venge So., V
185
Egelund, Skovridergd., Dier-
nisse So., III 656
Egelundskrattet, Sk., II 162
Egelykke, Gd., DamsholteSo.,
II 969
Egelykke, Hgd., Bostrup So.,
III 767, 768
Egelykke, Sk., III 766
Egemarke, Hgd., II 490, 491
Egemosedam, Hse., III 547,
V 905
Egen, Gd., Ø.-Hassing So.,
IV 420
Egens, So. og Sb., Mols H.,
IV 1000
Egense (Valnæsgaard), Hgd.,
III 275
Egense, Lb. og Fyr, Mov
So., IV 440, 442
Egense, Lb., Norup So., III
461, 462
Egense, Lb., Stubberup So.,
III 458
Egense, Lb., Vaalse So., flll
275
Egense, So. og Sb., Sunds H.,
III 631
Egense, V.-, Lb., Grindløse
So., III 482
Egensekloster, Hgd., IV 441,
V 911
Egenæs II 398
Egeris, Lb.., Skive Landso.,
IV 601
Egeris, Ml. og PI., N.-Vium
So., V 618
Egerisgd. V 618
Egeris Gde., Malt So., V 797
Egeris Kanal, Vorgod So.,
V 617
Egerup, Lb., Boeslunde So.,
II 695
Egerup, Lb., Bringstrup So.,
II 642
Egesborg, V.-, So. og Sb.,
II 920
Egesborg, ø.-, So. og Sb.,
II 943
Egeshøj III 72
Egeskov, Hgd., III 640, V906
Egeskov, Lb., Kværndrup So.,
III 640, 642
Egeskov,Lb., VejlbySo., V 408
Egeslevlille, Lb., II 703
Egeslevmagle, Gods, II 703,
705
Egeslevmagle, So. og Sb., II
702, V 896
Egestallebjærg II 183, 330
Eget, Hgd., IV 61
Eget, Lb., III 297
Egetykke, Sk., II 896
Egevænge, Sk., Dalby So.r
II 885
Egevænge, Sk., HorbelevSo.,
III 299
Egeo II 700
Eggelund, Hgd., V 127
Eggersgd. V 559
Eggerup, Lb., III 538, 540
Eggjarklettur, Færø, V 850
Eggjarrok, Færø, V 850
Egholm, Andelsmj., II 104
Egholm, Gd., Herridslev So.,
III 263, 264
Egholm, Gd., Tørring So.r
V 238
Egholm, Hgd., Sæby So., II
341, V 890
Egholm, Lb., Aalborg Frue
Lands., IV 402
Egholm, Lb., Horslunde So.r
III 197
Egholm, Lb., Odder So., V
161
Egholm Slot IV 481
Egholm, 0, Aggersø So., I
726, 727
Egholm, 0, Limfjorden, IV
337, 402, V 910
Egholm, 0, Norup So., III 461
Egholm, 0, Samsø, II 526
Egholm, 0, Stege Landso., II
956
Egholm, L.-, ø, III 784, 791
Egholm, St.-, 0,111 561, 784r
791, 792
Egholmsgd., St.-, III 197
Egholt, Lb„ V 779
Eghojgd. II 331
Egknud, Lb., V 743
Egla Enge III 14, 98, 99
Egmose, Andelsmj., II 740
Egneborg, Gd., III 668
Egsgd., Ringive So., V 371
Egsgd., Tyregod So., V 373
Egsmark, Lb., IV 997
Egsmose, Hgd., III 548, 726
Egtved Aa V 404
Egtved Fælled II 644
Egtved, Lb., II 646
Egtved, So. og Sb., V 404
Egtvedgd. II 644
Egtvedskov Skole V 405
Egum, Lb., V 407
Egurhgd. V 407
Egvad So. V 640
Egvig, Gd., V 631
Egoje, Lb., II 834
30
Stedregister.
Egejegd. II 835
Eickstedtlund II 686
Einsidelsborg, Hgd., III 474
Ejaas, Gde. og Hse., IV 51
Ejby, Lb., Glostrup So., II
287
Ejby, Lb., Odense Frue Land-
so., III 402
Ejby, Lb., Rye So., II 335
Ejby, So. og Sb., Ramsø H.,
II 363, V 890
Ejby, So. og Sb., Vends H.,
III 521, V 905
Ejby Hestehave, Hse., II 363
Ejby Mose III 521
Ejdal, Gd., V 480
Ejde, Færø, V 867
Ejdrup, So. og Sb., IV 510
Ejegod, Gd., IH 149
Ejendom, Gde., V 343
Ejensgd. V 435
Ejer, Lb., V 244
Ejer Bavnehøj V 1, 239,243,
244
Ejergaard V 244
Ejerslev, So. og Sb., IV 335
V 910
Ejerslev Slot IV 336
Ejersted, Lb. og Hse., Ings-
trup So., IV 154, 158
Ejlby, So. og Sb., III 491
Ejlemade Sø II 662
Ejlestrup, Lb., II 414
Ejlinge, 0, III 481
Ejlskov, Lb., III 494
Ejlstrup, Hse., II 040
Ejlstrup,Lb., MaarumSo.,II 89
Ejsemosegd. III 726
Ejsing, So. og Sb., V 539
Ejsingkjær, Gd., V 556
Ejskjær, Lb., IV 605
Ejstrup, Gde., Tornby So.,
IV 86
Ejstrup, Gde., Tranum So.,
IV 168
Ejstrup, Lb., Asferg So., IV
878
Ejstrup, Lb., Brøndum So.,
IV 474
Ejstrup, Lb., Faster So., V 632
Ejstrup, Lb., Flejsborg So.,
IV 516
Ejstrup, Lb., Harte So., V 423
Ejstrup, Lb., Hee So., V 600
Ejstrup, Lb., Rødding So.,
IV 634
Ejstrup, Lb., Skals So., IV 681
Ejstrup, Lb., Tranum So.,
IV 168
Ejstrup, So. og Sb., V 229
Ejstrup og Skibbild Van-
dingskanal V 230
Ejstrup Skovhuse IV 474
Ejstrup Sø V 230
Ejstrupgd., Aarslev So., IV
941
Ejstrupgd., Gamborg So., III
524
Ejstrupgd., Hvidbjærg So.,
IV 311, 312
Ejstrupstenen IV 879
Elbo H. V 406
Elbodal, Andelsmj., V 419
Elbrønd, Gde., V 540
Elbæk, Andelsmj., II 842
Elbæk, Gde. og Hse., Enges-
vang So., IV 766
Elbæk, Lb., Gangsted So.,
V 256
Elbæk PI. V 744
Elbæk Sk. V 252
Elbækgd. IV 510
Elbækhus, Kro, V 246
Eldal, Gde, V 113
Eldevig, Færø, V 867
Eldrup, Lb., V 250
Eldrupgd. IV 933
Elev, So. og Sb., V 122
Elgd., 0.-,Nykirke So., V 369
Elgde., Søften So., V 119
Elhøj II 265
Eliasminde, Gd., III 462
Eliezer,Landbrugskole, V 898
Elinelund, Andelsmj.. IV 452
Elisabeth Dorothea, Hospital,
V 247
Elisabethslyst, Gd., V 784
Elisabethsminde, Gd., Aaby
So., V 107
Elisabethsminde, Gd., Viuf
So., V 430
Elisabethsminde, Kro, IV 612
Elisaholt, Gd., IV 941
Elisalyst, Gd., V 399
Eliseholm, Gd., V 392
Eliselund, Gd., V 786
Elkangaard IV 536
Elkenøre, Lb., III 286
Elkjær, Bakke, IV 917
Elkjær, Gd , S.-Felding So.,
V 573
Elkjær, Gd., MejrupSo.,V516
Elkjær, Gd.,SejlingSo.,IV 763
Elkjær, Gd., Timring So., V
594
Elkjær, Gd., Velling So.,V598
Elkjær, Gde. og Hse., Rin-
give So., V 371
Elkjær, Gde. og Hse., Rolse
So., IV 1002
Elklær, Lb., Grene So., V 772
Elkjær, Lb., Malling So., V 153
Elkjær, Lb., Vinderslev So.,
IV 746
Elkjær, N.-, Hgd., IV 48, 49,
V 907
Elkjær, S.-, Hgd., IV 411
Elkjærgde. IV 528
Elkjærholm, Gd., V 433
Elkjærhøj V 723
Elle, Ml., III 413
Ellebjærg II 181
Elleby, Gde. og Hse., V.-
Mariæ So., III 66
Elleby, Gde., ø.-Mariæ So.,
III 89
Ellebygaard III 66
Ellebæk, Gd. , N. -Sundby
Landso., IV 403
Ellebæk, Gd. og Hse., Resen
So., V 497
Ellebæks Gde., Fuglebjærg
So., II 733
Ellede, Lb., II 476
Ellegd., Brenderup So., III 514
Ellegd., Føns So., III 526
Ellegd., Gjelsted So, III 518
Ellegd., Haarby So., III 553
Ellegd., Jannerup So., IV
261
Ellehavegd. III 255
Ellehøj, Andelsmj., II 924
Ellehøje IV 109
Ellekilde, Lb., II 56
Ellekjær, Gde. og Hse., III
437
Ellekjær, Sk., V 134
Ellemandsbjærg IV 782, 995,
1006
Ellemose, Gd., V 504
Ellemose Aa II 97
Ellensborg (Holckenhavn) III
743
Elleren, Gd., IV 418
Ellerup, Lb., Gjern So., V 194
Ellerup, Lb., Gudbjærg So.,
III 728, 729
Elleshave, Sk., IV 726
Elleshøj IV 450
Elleskov, Ml., III 666
Ellested So. III 748, V 907
Ellesø V 227
Ellesø, Lb., III 527
Ellev, Gde. og Hse., IV 1011
Ellidsbel, Lb., IV 224
Ellidshøj, Gd., V 223
Ellidshøj, So. og Sb., IV 449
Ellidshøjgd IV 450
Elling, Lb., V 244
Elling, So. og Sb., IV 52, V
907
Elling Aa IV 2, 43, 52, 59
Ellinge (Løvenborg), Hgd.,
II 407, 408
Ellinge, Hse., II 510
Ellinge, Lb., II 114
Ellinge, Sk., II 509
Ellinge, So. og Sb., III 738
Ellingebjærg II 511
Stedregister.
31
Ellingegd., Højby So., II 510,
511
Ellingegd., Torup So., II 115
Ellingelyng, Hse., II 510
Ellinggd., Hgd., IV 52, 53
Ellinggde. IV 765
Ellisbjærggd. II 150
Ellumsyssel V 650
Elmebakke II 631
Elmebjærg II 490
Elmehøj Banke II 174
Elmelund, Lb., III 411
Elmelunde, So og Sb., II 961
Elmholt, Gd., V 566
Elmue, L.-, Lb., II 877
Elmue, St.-, Lb., II 881
Elnebjærg II 181
Elsborg, So. og Sb., IV 741,
V 913
Elsborggd. IV 742
Elsegaarde, Lb., IV 996
Elsehoved Fyr III 721
Elsesminde, Gd., III 411
Elsnab, Gd., IV 421, 422
Elsted, Lb., IV 263, 264
Elsted, So. og Sb., V 121
Elsthave, Gde., IV 104, 105
Elso, So. og Sb., IV 304
Eltang, So. og Sb., V 425
Eltanggd. V 425
Eltang Vig V 426
Elvedgaard, Hgd., III 495,
497
Elverdam Ml. II 420
Elverdams Aa II 183
Elverhøj II 860
Elverodgde. III 499
Elvid, Gde. og Hse., III 745
Elviggd. V 425
Em, Lb., Blidstrup So.,IV316
Em, So. og Sb., IV 146
Em Udflyttergde. IV 146
Emb, Lb., III 173
Embedshøj II 92
Emborg, Lb., V 211, 212
Emborg Slot V 213
Emdrup, Lb., II 254
Emdrupborg, Folkehøjskole,
II 254
Emdrupgd. II 254, 256
Emiliedal, Teglv., V 147
Emilie Kilde II 270
Emiliesminde, Gd., Sulsted
So., IV 411
Emilsminde, Skovfogedbl., V
128
Emmedsbo, Lb., IV 960
Emmelev, Lb., Hjadstrup So.,
III 468
Emmelev, Lb., Rimsø So., IV
961
Emmelsten IV 631
Emmerbølle, Lb., III 767
Emmersbæk IV 83
Emtekjær, Lb., III 533
Emtekjær Nor, Tanderup So.,
III 533, 536
Emtkjær, Gd., Trans So., V
513
Emtkjær, L.-, Gd., V 513
Endebjærg II 719
Endegaarde, Lb., II 937
Endelave, O, V 1, 265
Endelen Sk. IV 406
Endelt Sk., Hellevad So., IV
119
Éndelt Sk., Hellund So., IV
123
Ender af Oxby V 736
Enderslev, So. og Sb., II 845
Enderslev- Almind, -Hesteha-
ve, -Holteland, -Høstmark
og -Oredrev, Hse., II 845
Endrup, Lb., II 58
Endrup, L.-, Gd., V 808
Endrup Ml. V 751
Endrup Posthus V 753
Endrupgaard II 60
Endrupholm, Hgd., V 750
Enebærodde III 462
Enehøjø, Gd., III 191
Enehøje, O, III 103, 190
Enemærke, Gd., Dreslette So.,
III 555
Enemærke, Gd., Herslev So.,
V 427
Enemærke, Gd., Skjærup So.,
V 417
Enemærke Sk., Flinterup So.,
II 635
Enemærke Sk., Ruds-Vedby
So., II 458
Enemærke Sk. , Svanninge
So., III 694
Enemærke Sk., Vejstrup So.,
V 437
Enemærket, Gd., III 465
Enemærket, Sk., Aastrup So.,
III 660
Enemærket, Sk., Diernisse
So., III 656
Enemærket, Sk.,MaarsletSo.,
V 150
Enevoidsgd. V 512
Engbjærg, L.-, Gd., V 504
Engbjærg, Hse., III 447
Engbjærg, So., V 503
Engbjærggd., Engbjærg So.,
V 504
Engbjærggd., Hillerslev So.,
IV 241
Engbæksgd. IV 107
Engdals Bjærg V 732
Engebjærg, Gd., V 231
Engebjærg Mose V 770
Engeborggde. IV 601
Engebølle, Hgd., III 211
Engedal, Lb., IV 659
Engedalgd. IV 719
Engeland, Gd., IV 407
Engelborg, Gd., III 192
Engeldrup, Lb., III 482
Engeldrupværk III 478
Engelholm, Hgd., II 933
Engelsborg, Gd., Viborg
Mkj., IV 559
Engelsborggd. II 562, 621
Engelsholm, Gd., IV 899
Engelsholm, Hgd., V 387,
388, 917
Engelsholm Ladegd. V 387,
388
Engelsholm Sø V 387
Engelst, Gd. og Hse., IV 631
Engelst Odde IV 630
Engelstofte, Lb., II 902
Engelstrup, Lb., Everdrup
So., II 931
Engelstrup, Lb., Grevinge
So., II 516
Engelstrup, Lb., Vindblæs
So., IV 542
Engelstrupstenen II 517
Engelund, Gde., V 496
Engene, Vejle, V 916
Engene, Sk., III 630
Engesgde. IV 159
Engeskov V 417
Engestofte, Hgd., So. og Sb.,
III 239, V 902
Engesvang, Skiftespor, IV 767
Engesvang, So. og Sb., IV 766
Engesvanghse. IV 767
Engetved, Gde., V 228
Engetved Sø V 227
Enggd. (Gyldensteen) III 489
Enggd., Astrup So., IV 77
Enggd, V.-Brønderslev So.,
IV 147
Enggd., Vejerslev So., IV 314
Enggrobgd., V 612
Enggyde Mose II 907
Enghavegd., Gladsakse So.,
II 258
Enghavegd., Hjarup So., V
786
Enghave, Hse., Gimlinge So.,
II 711
Enghave, Hse., Krummerup
So., II 732
Enghave, Hse., Sanderum
So., III 411
Enghave, Hse., Testrup So.,
II 671
Enghavehse., Mørke So., II
446
Enghavesk. , Gjestelev So.,
IH 674
Enghave Sk., Sæby So., II 452
32
Stedregister.
Engholm, Andelmj., Grundfør
So., V 117
Engholm, Andelsmj., S.-Nær-
aa So., IH 433
Engholm. Gd., Gjesten So.,
V 783
Engholm, Gd., Haderup So.,
V 548
Engholm, Gd., Hammer So.,
IV 416
Engholm, Gd., Jørsby So.,
IV 336
Engholm, Gd., V.- Vandet So.,
IV 238
Engholt, Gd., IV 494
Enghuse IV 405
Englandsgd. IV 437
Englerup, Lb., II 337
Englerupgaard og Hse.II 643
Engmark, Jerlev-, Hse., V
403
Engmosegde. II 510!
Engom, So. og Sb., V 357
Engomgd. V 357
Engsig, Gde., V 627
Engsledgd. V 418
Engsnap, Gd., V 526
Engso V 735
Engvang, Andelsmj., IV 981
Engvang, Hse., II 470
Engvejle, Andelsmj., IV 680
Enhoj, Gd., IV 924
Enighed, Andelsmj., Idum
So., V 590
Enighed, Andelsmj., Rud So.,
IV 911
Enighedslund, PL, V 740
Enkelund, Lb., V 373
Ennebolle, Lb., III 769
Ennegaarde IV 984
Ennehøj V 142, 152
Enner, Gd. og Lb., V 259
Enniberg, Færo, V 828, 868
Enrum, Gd., II 280, 282
Enshoj IV 502
Enslev, Lb., Koldt So., V
146
Enslev, Lb., Villev So., IV
772
Enslev, So. og Sb., Gjerlev
H., IV 873
Enslev, So. og Sb., Nørre
H., IV 953, V 915
Enslevgd. IV 954
Ensomhed., Gd., III 677
Ensø V 230
Ensø Høj V 231
Enø, ø, Karrebæk So., II 729,
745
Enø, ø, Stubberup So., III
458
Erdrup, Lb., II 694
Erdrup Gods II 703, 705
Eremitagen, Lyngby So., II
272, 274
Eremitagen, Taars So., III 243
Erholm, Hgd., III 518, 520,
V 905
ErikGlippingsJagthus, Grøn-
bæk So., IV 743
Erikkasminde, Gd., IV 407
Eriknavr, Lb., V 348, 349
Eriknavrgd. V 349
Eriksborg, Gd., Gjødvad So.,
V 913
Eriksborg, Gd., Ølst So., IV
900
Eriksgaard IV 779
Erikshaab, Godsforvalterbl.,
III 687
Erikshale III 791
Eriksholm, Gd., Egtved So.,
V 405
Eriksholm, Gd., N. -Sandager
So., III 489
Eriksholm, Gd., Tikjøb So.,
II 53
Eriksholm, Hgd., II 419
Eriksminde, Gd., IV 989
Eriksskæret, Færø, V 873
Erikstofte, Færø, V 872
Erikstrup, Hgd., Storehedin-
ge Lands., II 849
Erikstrup, Lb., Bigum So.,
IV 700
Erikstrup Lb., Østofte So.,
III 229
Eriksvolde III 229
Erkildstrup, Gde., IV 549
Ermelund, Sk., II 260
Ernebjærg, St.- og L.-, Gd.,
III 406
Ernstmark, Gd., IV 956
Ernstminde, Fællesmj., III 207
Ernstpris, Gd., IV 478
Errindlev, So. og Sb., III 211
Errindlev Fælled, Gde. og
Hse., III 212
Erritsø, So. og Sb., V 408
Errumgaard IV 460
Ersholt, Gd., V 207
Erslev, Lb., IV 906
Erslev, So. og Sb., IV 324
Ersted, Lb., IV 455
Erstedgaard IV 455
Ertbolle, Lb., IV 529, 531
Ertbolle Hoved IV 531
Ertebjærg Hse. II 497
Erteholmene III 1, 99
Esbenhus IV 1024
Esbern Snare, Andelsmj., II
483
Esbjærg, Kbst., V 710
Esbjærg-Gjesing PI. V 758
Esbogde. V 615
Esby, Lb., IV 1006
Esbol, Lb., V 638
Esbønderup, L.-, Lb., II 52
Esbønderup, So., og Sb., II
79, 80, V 884
Esbønderup, Strand-, Lb.,
Græsted So., II 88
Esholte, Lb., II 709
Eshøj IV 244
Eske, Gde., III 790
Eskebjærg II 503
Eskebjærg, Gd., Hundstrup
So., III 666
Eskebjærg (Schelenborg),
Hgd., III 459
Eskebjærg, Lb., II 493
Eskebæk, Gd., V 482
Eskegaard III 97
Eskelund Banke III 421, 435
Eskelund, Gd., Gislev So.,
III 711
Eskelund, Gd., Tanderup So.,
III 533, 534
Eskelund, Lb., V 792
Eskelundkjær, Lb., V 792
Eskemose, Stenmagle So., II
637
Eskemose, Sk., III 634
Eskemosegd. II 71
Eskensholm II 181
Eskeplet IV 871
Eskerød, Lb., IV 1016, 1020
Eskholm, 0, Onsbjærg So.,
II 526, 533
Eskholt, Gde., V 416
Eskildborg, Gd., V 808
Eskildbæk V 778, 783
Eskildbæk, Gd.ogHse.,V778
Eskildsgaard, III 97
Eskildstrup, Hgd., Boeslunde
So., II 697
Esklidstrup, Hgd., Sneslev
So., II 658, 659
Eskildstrup, Lb., Kongsted
So., II 878
Eskildstrup, Lb., Lvnge So.,
II 619
Eskildstrup, Lb., Skovby So.,
III 484
Eskildstrup, Lb.,Søllinge So.,
III 752
Eskildstrup, Lb., Vig So., II
513
Eskildstrup, Kirke-, Lb., II
421
Eskildstrup, N., Lb., Tølløse
og Soderup So., II 417,420
Eskildstrup, Rude-, Lb., Mun-
ke-Bjærgby So., II 631
Eskildstrup, So., Merløse H.?
II 421
Eskildstrup, So. og Sb., Nørre
H., Falster, III 282
Eskildstrup Oredrev II 619
Stedregister.
33
Eskildstrup Sø II 631
Eskilds©, 0, Lindelse So.,
III 776
Eskilds©, O og Ladegd., Selsø
So„ II 171, 172, 173
Eskjær, Hgd., Grinderslev
So., IV 612, 615
Eskjær, Hgd., Mosbjærg So.,
IV 50
Eskjer, Lb., Husby So., III
529
Eskjær, Skole, III 646
Eskjær-Slynge Mergelbane
IV 49
Eskov, Gd., IV 620
Eslund Bjærg V 262
Espe, Hgd., II 695, 696
Espe, So. og Sb., III 675
Espehave, Sk., III 738
Espeholm, Gd., II 146
Espe Højlodder, Hse., III 675
Espekjær, Gd., V 356
Espelund IV 455
Espergjærde II 52, 53
Espeskov III 753
Espeskov, Andelsmj., II 661
Espevad Hse. II 497
Esp-Sande V 604
Esrom, Lb., II 80
Esromgd., Esbønderup So.,
II 80, 82
Esrom Kanal II 80, 82, 84
Esrom Kloster II 80, V 884
Esrom S© II 1
Essenbæk, So., IV 925, V
914
Essenbækgd. IV 926
Essenbæk Kloster IV 926
Essendrup, Gd., IV 1000
Essendrup, Lb., Agri So., V
915
Essendrup, Lb., Lavrbjærg
So., IV 904
Essig, Lb., IV 989
Esterbølle, N.- og S.-, Lbr.,
III 489
Estergd. III 205
Esterhøj II 517
Esthave, Gd., V 497
Estre Hse. III 772
Estrup, Gde., Hørby So., IV
102
Estrup, Gde., Idum So., V590
Estrup, Hgd., V 797, 798
Estrup, GL-, Hgd., IV 927,
928
Estrup , Lb. , Allindemagle
So., II 647
Estrup, Lb., Ø.-Hornum So.,
IV 451, 452
Estrupgde., Søby So., IV 949
Estrup Hovgaard IV 475
Estrup PI. V 590
V
Estrup Skov, Malt So
796
Estruplund, Gd., Malt So.,
V 798
Estruplund, Hgd., Estrup-
lund So., IV 918, 919, V
914
Estruplund So. IV 918, V
914
Estrupmark, Gde. og Hse.,
V 797
Estrupmølle IV 927
Estvad, So. og Sb., V 535
Estvadgd., Hgd., V 535, 536
Ettehavc, Lb., III 253, 254
Etterup, Lb., Rørup So., III
518
Etterupgd. III 519
Ettrup, Lb.,Fjels©So.,IV669
Ettrup, Lb., Hurup So., IV
287
Ettrupgd. IV 287
Eveldrup Prgd. IV 670
Evenhuse II 933
Everdrup, So. og Sb., II 930
Everup, Lb., II 749
Evetofte, Lb., II 113
Faaborg, Kbst, III 580, V906
Faaborg Kbst. Landdistr.
III 655
Faaborg, So. og Sb., V 751,
918
Faaborg-Ringe B. III 347
Faalhøj III 98
Faarborg, Lb., V 622
Faarbæk, Gde., Klim So., IV
222
Faarbæk, Lb., Haderup So.,
V 548
Faardal, Lb., IV 707
Faardrup, So. og Sb., II 707
Faare, Gd., Flynder So., V489
Faare, Jærnbanest., V 486
Faare Sø V 732
Faareby, Gde., III 99
Faarehave Sk. III 627
Faareml. V 487
Faaretofte, Hse., II 723
Faarevejle, Hgd., III 759
Faarevejle, So. og Sb., II
519, V 893
Faarholts Bjærge V 744
Faarkrog, Gd., IV 637
Faartoft, Lb., Sundby So.,
IV 329
Faartoft, Lb., Thisted Land-
so., IV 249
Faarup, Lb., Hammer So.,
II 921
Faarup, Lb., Krogsbæk So.,
IV 948
Faarup, Lb., Lødderup So.,
IV 303
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Faarup, Lb., Saltum So., IV
158
Faarup, Lb., Thorsager So.,
IV 1011
Faarup Lb., Vindum So., IV
721
Faarup, So. og Sb., Nørhald
H., IV 879
Faarup, So. og Sb., Sabro
H., V 131, 916
Faarup Hedegd. IV 879
Faarup So V 383
Faarupgd., Hgd., V 392, 396
Faarvang, Lb,. V 197
Fabjærg, So., V 495
Fabjærg Ml. V 912
Fabjærgbol, Gd., V 496
Fabjærgdal, Gd., V 496
Fad, Gde., IV 536
Faddersbol, Gd., IV 259, 260
Fadestrup, Gd., IV 514
Fagerhult, Gd., II 341
Fagrelid, Færø, V 870
Fagsted, Lb., III 668
Fairyhill, Gd., II 53
Fajstrup, Lb., V 129
Fakkebjærg III 783
Fakkegrav V 334
Fakse, So. og Sb., II 874,
V 898
Fakse Aa II 874
Fakse Herred II 866
Fakse Kalkbjærg II 866,
874, 876
Fakse Ladeplads II 877, V
898
Faksemose Hse. II 89
Fakse Strand II 877
Faksholm, Gde, IV 147
Faksinge, Lb., II 935
Faksinge, Sk„ II 935, 936
Faldborg (Faldbjærg) So. IV
722
Fald borg S© IV 721
Faldegd. III 640
Falde Hede IV 535
Faldemose, Gd., III 516
Faldengaard III 547
Falden Skov IV 107
Faldeskov ill 717
Faldet, Gde., IV 107
Falen Kro V 634
Falkenberg (Frederikssund)
II 51
Falkendal, Hgd., II 305
Falkenhøj, Hgd., II 452, 454
Falkensten, Hgd., II 690, 691,
V 896
Falkerslev, So. og Sb., III
300, V 903
Falkesgd. V 502
Falkjærgde. IV 1015
Fallebjærg V 730
3
34
Stedregister.
Fallesgde. IV 691
Fallesgaard PI. IV 691
Falleskov IV 690
Falle Skovhus IV 689
Falling, So. og Sb., V 168,
916
Falsig, Gd., V 530
Falsled, Lb., III 695
Falslev, Lb., IV 853
Falslev So. IV 852
Falster III 105, 106, 107, 110
Falsters NørreHrd. III 268
Falsters Sonder- -Hrd. III 284
Famien, Færø, V 880
Fandens Dige V 565
Fandrup, Lb., IV 531, 532
Fanefjord So. II 971, V 899
Fanes Sal II 972
Fangel, So og Sb., III 415
Fangel Aagd. III 415
F,.ngeltorp, Lb., III 415
Fannerup, Lb., IV 967
Fannerupgd. IV 968
Fanø V 746, 764
Fanø Nordsøbad V 767
Farebæksholm, Gd., II 364
Farre, Lb., Give So., V 372
Farre, Lb., Sporup So., V 205
Farrehede, Hse,, V 205
Farringløse, So. og Sb., II
655
Farris, Gde., V 444
Farsbølle, Lb., III 494
Farsbøllegd., Haarslev So.,
III 494
Farsbøllegd., Hgd., III 494
Farshøj III 528
Farstrup, Lb , III 498
Farstrup, So. og Sb., IV 546
Farup, N.-, Lb., V 818
Farup, S.-, Lb., V 823
Farup, S.-, PI. V 822
Farup, So., V 818
Farup Bjærge, S.-, PI., V 822
Farsø, So. og Sb., IV 531,
V 912
Farsø Sø IV 497
Farum, So. og Sb., II 159,
160
Farumgd. II 160
Farum Kalkværk II 142
Farum Lille vang II 159, 160
Farum Sø II 159, 160
Faro, ø, II 953, 974, 975
Faskjær IV 630
Fasmali, Gd., IV 218
Faster, So., V 632
Fastergd. V 632
Fasterholt, Bjærg, V 576
Fasterholt, PI., V 576
Fasterholtgd. V 576
Fasterkjær, Gde., V 632
Fasterlund, Lb., V 632
Fastrup, Lb., Vammen So.,
IV 700
Fastrup. Lb., Vitved So., V
181
Fastrup, N.- og S-, Lbr.,
Gjellerup So., V 561
Fastruplund, Gd., IV 700
Fattigkrog, Sk., III 748
Faversted, Sk., III 217
Favnedyb IV 630
Favrbo, Lb., II 492
Favrbogd. II 492
Favrby, Lb., Lem So., V 621
Favrby, L.- og St.-, Lbr.,
Hylleholt So., II 877
Favrby Hestehave II 877
Favrgaard V 162, 164
Favrholm, Gd., II 116, 117
Favrholt, Gd., Horsens So.,
IV 417
Favrholt, Gd., Sindal So.,
IV 75
Favrholt, Gd., Vrads So., V
229
Favrholt, Lb., Aasted So.,
IV 59
Favrholt, Lb., Albæk So.,
IV 107
Favrholt, Lb., Ikast So., V
565
Favrholt, Lb., Seem So., V
821
Favrholtgd. IV 60
Favrhøj II 180
Favrlund, Hse., V 821
Favrskov, Hgd., V 124, 125
Favrskov, Lb., Holsted ,So.,
V 794
Favrskov, Lb., Kjerte So.,
III 534
Favrskov Banker III 535
Favrskovholt, Sk., V 124
Favsing, Lb., V 367
Favsing, So. og Sb., IV 927
Febbersted, Fiskerleje , IV
232
Fedet II 880, 882
Fedgaard II 881
Fed Mose II 257
Feggeklit IV 298, 333
Feggeklit, Gd., IV 334, 335
Feggeklithals IV 333
Feggerøn IV 333
Feggesund IV 229, 230
Fejerskov, Hse., V 566
Fejrsholt, Gd., IV 126, 128
Fejrup, Lb., IV 1006
Fejø III 103, 208, 231, V 902
Feld, Lb., V 742
Feldballe, So. og Sb., IV 989
Feldbjærg, Gd., V 594
Feldborg, Gde., Hjerm So.,
V 520
Feldborg, Ndr.- og Ov.-,
Lbr., Haderup So., V 548
Feldborg, N.- og S.-, PI. og
Skovdistr., V 548
Feldborggd. , Skovridergd.,
V 548
Feldbæk, Gd., V 619
Felde, Lb.. V 543
Felding, N.-, So., V 591
Felding, S.-, So., V 572, 918
Feldingbjærg, N.- og S.-,
Lbr., IV 657
Feldingbjærg So. IV 657
Feldingholm, Gd., V 591, 592
Feldskov II 619
Felshøj, Skovridergd., V 169
Felsing, Gd., V 631
Felsted, Hse., V 579
Felsted Kog V 581
Femhøje, Gde., V 589
Femhøjsande V 597, 598
Femmøller, Lb., IV 999, 1000
Femtenskov III 417
Femtning-Skov, Hse., III 417
Fennelund, Sk., V 177
Fensbjærggd. V 435
Fensholt, Lb., V 166
Fenskjær Mose V 480
Fensmark, So. og Sb., II 896
Fensten, Lb., V 171
Fensten-Hovgd. V 173
Ferdinandinesdal.Gd., IV427
Feriodde, Gd., IV 433
Ferle, Lb., II 84
Ferring, So. og Sb., V 507
Ferritslev, Gd., III 432
Ferritslev, Lb., III 432, 433
Ferskes© III 51
Ferslev, So. og Sb., Fieskum
H., IV 429, V 910
Ferslev, So. og Sb., Horns
H., II 179, V 886
Fersievgaard IV 430
Ferup, Lb., V 779
Ferupgaard V 780
Ferup-Nvvang, Lb., V 779
Festibakke, Hse., V 211
Fidde, Lb., V 730
Fikintevænge Sk. II 831
Fileværket II 273
Filholm, Lb., IV 142
Fillerup, Lb., V 162
Filshave, Hgd., IV 616
Filshuse III 536
Filsted Ladegd. IV 427
Filstrup, Gd., III 553
Fil Sø V 730, 731, 732
Filsø, Gde., V 730, 731
Filsø PL V 730
Finderup, Lb., Døstrup So.,
V 501
Finderup, Lb., Hanning So.,
V 625
Stedregister.
35
Finderup, So. og Sb., Leve
H., II 467, V 892
Finderup, So. og Sb., Nør-
lyng H., IV 689
Finderup Kirke V 626
Findinge. Lb., Espe So., III
675
Findskov PI. IV 689
Findstrup, Lb., III 658
Findstrup, Traktørsted, III
656, 658
Finkesgd. V 482
Finnedal III 39
Finshøj III 478, 479
Finstrup, Gd., IV 431
Firbæk, Lb., V 639
Firetønderstenen II 448
Firgaard II 921
Firgaarde, Lb., V 184
Firhuse, Frederiks So., IV
753
Firhuse, Randbol So., V 390
Firhoj, Lb., II 84
Firhøje, Lb., V 738
Firhøjene, Sinding So., V 559
Firhojene, Ørum So., IV 967
Fiskbæk, Aa, IV 694
Fiskbæk, Gde., Gudum So.,
V 494
Fiskbæk, Lb., N.-Vium So.,
V 618
Fiskbæk, So. og Sb., IV 695
Fisbæk So IV b95
Fiskebæk, Aa, II 159
Fiskebæk, Gd., V 505
Fiskebæk, Lb., III 290
Fiskedamsgd. II 90
Fiskeholt, Lb., III 718
Fiskergd., Borup So., IV 889
Fiskergd., Harboøre So., V
502
Fiskergde., Hyllested So., IV
983
Fiskerhoved, Lb., II 882
Fiskerhuse, Hejnsvig So., V
775
Fiskerhuse, Rye So., V 211
Fiskerhuset, Traktørsted, V
143
Fiskerup, Sk., III 667, 671
Fiskgde. V 530
Fiskophuse III 632
Fitting, Lb., V 773
Fittingkrat, Gde., V 773
Fjaldene, Hse., V 619
Fjaldene, Lb., V 606
Fjallavatn, Færø, V 872
Fjallerslev, Lb., IV 307
Fjaltring So. V 511
Fjand, N.- og S.-, Lbr., V 579
Fjandgde. V 579
Fjandhuse V 579, 580
Fjandø, 0, V 579
' Fjederholt, Gde. og PI., V
566
Fjedermosebakke IV 120
Fjeld, Gd., IV 944
Fjelde, So. og Sb., III 255
Fjeldgd. IV 104
Fjellebro, Hgd., III 672, 673,
V 907
Fjellebroen, Udskibningssted,
III 659
Fjellemosegd., III 516
Fjellenstrup, Lb., II 84
Fjellerad, Gd. og Lb., IV
432
Fjellerad Runesten IV 433
Fjellerup, Lb., Fjelsted So.,
III 515
Fjellerup, Lb., Gislev So., III
711
Fjellerup, So. og Sb., IV 962
Fjellerupgd. III 515
Fjelleruplund, Gd., III 516
Fjellerup Sø III 710
Fjelskov, Gde., III 515
Fjelsted, Lb., Mariager Land-
so., IV 850, 852
Fjelsted, Lb., Sindal So., IV
75
Fjelsted, So. og Sb., III 515
Fjelstedgd. III 516
Fjelstervang, Lb., V 617
Fjelsø, So. og Sb., IV 669
Fjends Hrd. IV 645
Fjenneslev So. II 622, V 895
Fjenneslevlille, Lb., II 622
Fjenneslevmagle, Lb., II 622
Fjenneslev Ml. II 621
Fjenstrup, Lb., III 269
Fjering, Gd., V 792
Fjerlykke, Hse., III 484
Fjerritslev, Lb., IV 217
Fjerupgde. IV 936
Fjord, Gd., V 487
Fjordholm, Hse., IV 222
Fjordside, Gd., Bøvling So.,
V 486
Fjordside, Gd., Nees So., V
493
Fjordvang, Gd., V 598
Fjældvandet (Fjallavatn),
Færø, V 872
Flaaris, Gde., V 233
Flaarup, Lb., III 215
Flaarupmelle Hse. III 215
Fladbirk Skole IV 104
Fladbjærg IV 746
Fladbjærg, Gd., IV 62
Fladbjærg, Lb., IV 850
Fladbro, Kro, IV 731, 805
Fladbrohede, Hse., IV 717
Fladdalshøj V 537
Flade, V.-, og ø.-, Lbr., IV 62
Flade, So., Horns H., IV 61
Flade, So. og Sb., Morsø N.-
H., IV 329
Fladehedehuse IV 62
Plade Kirkebakke IV 42, 61
Fladelandgd. IV 321
Flade Sø IV 287
Fladhede, Gd., V 510
Fladholt, Gde., IV 97, 98
Fladholt, Hse., II 709
Fladhøj, Asp So., V 529
Fladhøj, Rom So., V 486
Fladmose, Hse., Bjerre So.,
II 719
Fladmose, Hse., Kjøng So.,
III 550
Fladmose Teglv. V 590
Fladsaa, Jyll., V 651, 816
Fladsaa, Sjæll., II 911
Fladsaa, Gd., II 916, 917
Fladsaa Banker II 916
Fladsaaløjet, Hse., II 916
Fladsaa Ml. II 917
Fladskjær, Gde., IV 272, 273
Fladstrand(Frederikshavn)IV
30, 31
Fladstrup, Lb., IV 981
Flakkebjærg , V.-, Hrd., II
701
Flakkebjærg, 0.-, Hrd., II 728
Flakkebjærg, So., Sb. og Op-
dragelsesanst., II 706, V
896
Flamsted, Lb., IV 432
Flamstedgd. IV 433
Flandsmose, Gde., V 509
Flarup, Lb., IV 291
Flarupgd. IV 703
Flaskeholm, Hse., II 924
Flaskekroen II 247
Flaskerne, Søer, IV 458
Flattehave, Sk., III 283
Flato, ø, III 284, 288
Flauenskjold, Lb., IV 109, V
908
Fled Sk. II 423
Flegeskov III 680
Flegum, Lb., IV 172
Flejsborg, So. og Sb., IV
516
Flemløse, So. og Sb., III 551
Flemløse-Grave,Gde. og Hse.,
III 551
Flemløsestenen III 552
Flemming, Lb., V 265
Fleng, Gde., V 517
Flengegd. V 234
Fleninge, Lb., III 668, 671
Fleninge Sø III 667
Flensborggd. II 899
Flensted, Lb., V 207
Flenstofte, Hgd., III 555, 556
Flenstofte, Lb., II 732
Fieskum Hrd. IV 425
3*
36
Stedregister.
Flintbjærg, Davbjærg So.,
IV 658
Flintebakken, Hse., III 686
Flintebjærg, Randers, IV 787
Flintebjærg, Sanderum So.,
III 410
Flintemose, Hse., II 931
Flinterup, Lb., II 487
Flinterup, So., II 635, V 895
Flinterup, Kirke-, Lb., II 635
Flinterupgd. II 487
Flintholm, Gd., II 141
Flintholm, Hgd., III 666, V
906
Flintholm, Hse., V 795
Flintholm, O, II 717
Flintinge, Lb., III 250
Flintinge Aa III 250
Flintingegde. III 250
Flisebæk III 91
Flistrupgd. III 320
Flodgd., Borris So., V 631
Flodgd., N.-Felding So., V591
Flodgd., Staby So., V 582
Floes, Lb., IV 925
Florig, Gd., V 631
Flors Højskole V 798
Flovgde. IV 468
Flovlev, Lb., IV 293
Flovtrup, Lb., IV 620
Fluebjærg III 527
Fluebjærg, Hse., III 517
Fluebæk, Hse., II 641
Fly, So. og Sb., IV 662, 663
Flynder Aa V 476, 486
Flynder ML. V 489
Flynder So. V 488
Flvndcrborg II 27, 28
Flyndergde. V 489, 490
Flynders©, Jyll., V 534, 535,
537, 545
Flynder Sø, Sjæll., II 505
Flynders© Møllegd. V 535
Flynderup, Gd., II 53
Flytkjær, Gde., V 623
Flyvbjærg, Gde., IV 150
Flyvesande PI. V 191
Flyvesgd. V 506
Flyvholm, Gd., 502
Flædekjær, Gd., III 541
Flæskholm, Hgd., III 603
Flæskholm, O, III 651
Fie, Lb., V 376
Flødal, N.-, Kridtslemmeri,
IV 450
Flødalsgde. IV 450
Flødstrup, So., Sb. og Sø,
III 734
Fløe, Gde., IV 454
Fløbjærg, Gde. og Hse., V
444
Fløjgaard II 692
Fløjgaarde IV 689
Fløjstrup, Lb., Hørning So.,
IV 942, 944, V 914
Fløjstrup, Lb., Vindelev So.,
V 367
Fløjstrup, Ndr.-, Lb., V 153
Fløjstrup, Ov., Lb., V 152
Fløjstrup, Vst., III 667
Fløjtrup, Lb., Vollerslev So.,
II 831
Fløjtrup Skov III 728
Fløng, So. og Sb., II 318
Fløtterupgyden, Hse., III 494
Fodby, So. og Sb., II 747
Fodbygaard, Hgd., II 747
Fodslette, So. og Sb„ III 781
Foerlev, Lb., V 177
Foerlevgd. V 177
Fogedby II 747
Fogedgd., Hals So., IV 423
Fogedgd., Rold So., IV 498
Fogedgaarden , Rye So.. V
215
Fogense Mose III 484
Foghsminde, Skole, IV 279
Fogstrup, Lb., V 227
Folby, So. og Sb., V 128,
916
Folbygd. V 128
Folbæk, Gd., V 489
Foldager, Gd., V 738
Foldager, Lb., Aarestrup So.,
IV 455
Foldager, Lb., Ørre So., V
558
Foldagergde. IV 307
Foldbjærg, Hse., IV 145
Foldgd., V.- og O.-, Læsø
IV 188
Foldgd., V.-Nebel So., V 759
Folding, So. og Sb., V 800
Foldingbro, Kro, V 800, 801
Foldinggde., Lb., V 800
Foldsted, Gde. og Hse., IV
58
Folehavegd. II 75
Folehave Sk., Hørsholm So.,
II 72, 78
Folehave Sk., Nysted Land-
so., III 264
Folehave Sk., Roholte So.,
II 880
Folehave Sk., .Taars So., III
243
Folevad II 278
Folkvards Kilde, Skt-, V 407
Follerbakke, Gd., IV 102
Follerup, Lb., V 427
Follerupgaard V 427
Follestedgd. III 541
Folris, Gd., V 220
Folrisdam Mose V 220
Folsted, Gd., Ajstrup So.,
IV 414
Folsted, Gde., Smidstrup So.,
V 418
Folstedgd., Horsens So., IV
417
Fonager, Gd., Vinding So.,
V 592
Fonager, Gde., Borris So., V
631
Fonager, Lb., Gjørding So.,
V 807
Fonnesbæk, Lb., V 565
Fonvad, Gd., V 571
Forchhammers Pynt II 964
Fordam Sande IV 222
Fordresgaard II 254
Forlev, Lb., II 693
Formyre, Lb., IV 703
Forneby, Lb., III 239
Fornæs IV 952
Forsinge. Lb., II 483, 484,
V 892
Forsomho, Lb., V 743
Forstov Bakke V 499
Fortunen II 272
Fortunfortet II 273
Fortungd. II 273
Forum, Lb., V 758
Forumlund, Gde., V 758
Forvalterlukke, Sk., II 961
Forvaltervænge, Sk., II 833
Fosaa, Færø, V 828, 850
Fossedalen IV 166, 167
Fosum, Lb., V 641
Fovlum, Lb., IV 703, 705
Fovlum, So. og Sb., IV 526
Fovlumhede, Hse., IV 703
Fovrfeld, Lb., V 763
Fovsaa V 433
Fovsing, Andelsmj., V 527
Fovsing, So., V 528
Fovsinggde. V 528
Fovsing Hovgd. V 528
Fovslet, Gd., V 444, 445
Fovslet, Sk., V 443
Fovsletmark V 444
Fraaslund IV 765
Fragdrup, Lb., Vebbestrup
So., IV 498
Fragtrup, Lb., Fars© So., IV
531
Framlev, Hrd., V 132
Framlev, So. og Sb., V 138
Framlevgd. V 138
Frammerslev, Lb., IV 606
Franciskasminde, Gd., II 331
Frandsbjærg, Gd., IV 850
Frankeklint III 756, 772
Frankerup, Gods, II 703,
705
Frankerup, Lb., Egeslev-
magle So., II 703
Frankerup, Lb., Ubby So.,
II 483
Stedregister.
37
Frankfri Hse. III 418
Frankrig, Gd., IV 1017
Fravde, So. og Sb., III 424
Fravdegaard III 424, 426
Fravsing, Lb., IV 746
Fravsinggd. IV 746
Fredbjærg, Lb., IV 531, 532
Fredbogd. II 89
Fredbo Oredrev, Hse., II 89
Fredborg Hse. IV 52
Fredensberg Andelsmj. V 738
Fredensborg By og Slot II
58, V 884
Fredensborg, Gd., V 442
Fredensborglund II 57
Fredensdal, Gde., IV 169
Fredenshjem, Gd., V 244
Fredenshøj II 849
Fredenslund, Gd., Nørager
So., IV 936
Fredenslund, Gd., Solbjærg
So., IV 469
Fredenslyst, Gd., II 331
Fredericia, Kbst., V 286,
916
Fredericia Landso. V 407
Frederik IF s Jagthus IV 765
Frederik VIl's Stiftelse , Jæ-
gerspris, II 163
Frederikkesminde, Gd., Bo-
rup So., IV 889
Frederikkesminde, Gd., Draa-
by So., IV 998
Frederik Munks Lejr V 807
Frederiks Kalkbrud IV 660
Frederiks Sogn IV 664, 752
Frederiks Stenbrud III 9
Frederiksberg Gd. III 778
Frederikeberg Hse. II 619
Frederiksberg So. II 245, se
ogsaa under Kbh.
Frederiksborg, Gd., IV 620
Frederiksborg Amt II 1, 182,
V 883
Frederiksborg Slot II 116,
118, V 885
Frederiksborg Slots Sogn II
116
Frederiksborg Stutteri II 138
Frederiksdal, Gd., Haslum
So., IV 899
Frederiksdal. Gd. , Lyngby
So., Sonder H., IV 981
Frederiksdal, Hgd., Sandby
So., III 190, 192
Frederiksdal, Lb., Kragelund
So., IV 765
Frederiksdal, Slot, Lyngby
So., Sokkelunds H., II 272,
277
Frederiksdal, Ny-, Gd., Lyng-
by So., II 273
Frederiksdal, GL-, Lb., Tor-
ning So., Lysgaard Hrd.,
IV 749
Frederiksdal Skovriderbl. V
150
Frederiksdals Ml., Lyngby
So., Il 273
Frederikseg, Gd., II 894
Frederiksgaard II 254
Frederiksgave, Hgd., III 557
Frederiksgave, Skovridergd.,
III 762
Frederikshaab, Lb., V 390,
391
Frederikshaabs PI. V 389
Frederikshavn, Kbst., IV 23,
V 907
Frederikshavn, L.-, Hse., IV 24
Frederikshede, Lb., IV 752,
754
Frederikshede, 0.-, Gde., IV
752
Frederiksholm, Gd., Senge-
løse So., II 295, 296
Frederiksholm, Grevsk. (Ba-
velse), II 901, 904
FrederiksholmsTegl- og Kalk-
værker II 247
Frederikshvile, Gd., Birkerød
So., II 71
Frederikshvile, Gd. , Dron-
ninglund So., IV 116
Frederikshøj, Draaby So., II
170
Frederikshøj, Tibirke So., II 95
Frederikshøj, Gd., Frørup So.,
III 745
Frederikshøj, Gd., Svenstrup
So., IV 450
Frederikshøj, Gd., Sønder-
sted So., II 427
Frederikshøj, N.-, S.-, V.- og
0.-, Gde. og Hse., Frede-
riks So., IV 753
Frederikshøj Kro, Taps So.,
V 446
Frnderikshøj Kro, Viby So.,
V 143
Frederikshøj, Lb., Frederiks
So., IV 753, 754
Frderikskilde, Gaard og Kro,
Lynge So., II 619
Frederikslund, Gd., Marie
Magdalene So., IV 937
Frederikslund, Gd., Søllerød
So., II 279, 281
Frederikslund, Gd., Vinding
So., V 218
Frederikslund, L.-, Gd., Otte-
strup So., II 686, 687
Frederikslund, Hgd., Ørsted
So., III 546, 547
Frederikslund, St., Hgd.,Kin-
dertofte So., II 687
Frederiksminde, Skander-
borg, V 91
Frederiksminde , Tranekjær
So., III 763
Frederiksminde, Gd., Farum
So., II 160
Frederiksminde, Gd., Fuglse
So., III 215
Frederiksminde, Gd., Galtrup
So., IV 324
Frederiksminde, Gd., Skan-
derup So., Andst H., V 784
Frederiksminde, Gd., Skan-
derup So., Hjelmslev H.,
V 177
Frederiksminde, Gd. , Viby
So., V 143
Frederiksminde, Gd., Vinde-
by So., III 195
Frederiksmose, GL- og Ov.-,
Lb., Torning So., IV 749
Frederiksmose, Ndr. , Lb.,
Kragelund So., IV 765
Frederiksnaade, Lb. og PL,
V 773, 774
Frederiksodde (Fredericia)
V 300
Frederiksodde, Hse., V 153
Frederiksstad, Hse., III 646
Frederikssund, Kbst., II 47,
V 884
Frederiksværk, Gde. og Hse.,
IV 766
Frederiksværk, HandelspL,
II 108, 109, V 885
Frederiksø, Bornholm, III 99,
100
Frederiksø, Holm, Svendborg,
III 566
Fredeskov, Nyborg, III 592
FreJheim, Hørsholm So., II
75, V 884
Fredsbo, Gd., V 223
Fredsgd., Lundby So., IV 549
Fredsgaarde , Lb. , Sneslev
So., II 658, 659
Fredsholm,Hgd.,III170, 171
Fredskov, Skovby So., III 484
Fredskovsminde, Skovrider-
bolig, II 634
Fredsted, Lb., V 431
Fredsø, Lb., IV 303
Fredsøgde. IV 303, 304
Fredtoft, Gd., V 733
Fredtofte, Lb., II 68
Fredtoftegd. II 68
Fredtoftemose, Hse., III 435
Freergaard IV 482
Freerslev, Lb., II 139, 140,
V 886
Freerslev, So., II 117
Freerslev Hegn II 139
Fregerslev, Lb., V 182
38
Stedregister.
Frejlev, Lb., III 261
Frejlev, So. og Sb., IV 447
Frejlev Aa III 261
Frejlev Enghave, Lb., III 261
Frejlevgaard IV 447
Frejlev Slot III 262
Frejstrup, Lb., IV 549
Frejstrupgd. IV 172, 174
Frellinggd. IV 994
Frelsvig, Lb. og Hse., III 762
Freltofte, Lb., III 435
Fremmelev, Lb., III 469
Fremtidshaab, Andelsmj., III
276
Frenderup, Lb. , Dalby So.,
II 885
Frenderup, Lb., Flinterup So.,
II 635
Frenderup, Lb., Grevinge So.,
Il 516
Frenderup, N.-, Lb., Dams-
holte So., II 968
Frenderup, S.-, Lb., Dams-
holte II 969
Frenderupgd. II 516
Frenderupgd., 0.-, IV 451
Frenderup Niheje IV 442, 451
Frendstrup, Gd. og Hse., IV
457
Frendved, Lb., II 452
Frennegaard III 91
Frennehavn III 48
Frennemark III 93
Frerslev, So. og Sb., II 666
Freskilde, Gd. og So, IV 261
Frigaard III 494
Frihave, Sk., II 457
Friheden, Gd., II 71
Friheden, Sk., Stifts-Bjærgby
So., II 445
Friheden, Sk., Herlufsholm
So., II 748
Friheden, Skov, Lellinge So.,
II 828
Frihedslund, Hgd. , III 453,454
Frihedslyst , Landbrugsko-
loni, II 70
Frihedsminde, Gd., III 226
Friisbæk, Gd., IV 772
Frijsenborg, Grevsk., V 199,
200
Frijsendal, Hgd., IV 778, 779
Frijsenlund, Gd., V 345
Frijsenvang,Gd., Søborg So.,
II 84, V 884
Frisbjærggd. II 684
Frisbæk, Gde., V 231
Frisdal, Gde., IV 493
Frisdal Slot IV 494
Frisenborg, Gd., V 497
Frisentelt, Gd., III 292
Frisenvold, Hgd. og Lakse-
gaard, IV 902, 903
Frisgd., Lydum So., V 729
Frisholt (Ormstrup), Hgd., IV
769
Frisholt So IV 768
Frislund, Gd., IV 776
Fristrup, Lb., Aaby So., IV
407
Fristrup, Lb., Børglum So.,
IV 136
Fristrup, Lb., Klejtrup So.,
IV 678
Fristrup, ML, II 420
Fristrupgd. II 421
Fristruphede, Hse., IV 136
Frisvad, Lb., V 722
Fritzholm, se Fredsholm
Frodebjærg II 156
Frodebø, Færø, V 879
Frodebønypen, Færø, V877,
880
Frodesdal, Gd., V 259
Frodeslund PI. V 770
Froens Hse. III 281
Fromhave, Gd., V 437
Fromsejer Gd. og PI. V 773
Frostesgd. V 493
Frostrup, Lb., Egebjærg So.,
II 515
Frostrup, Lb., Frejlev So.,
III 262
Fruebjærg II 83
Fruebol, Gd., V 496
Fruedal Andelsmj. II 836
Fruegd., Skjærup So., V417
Fruegde., Le So., IV 725
Frueholt, Gd., V 786
Frue Kilde, Vor, Krarup So.
IV 755
Frue Kilde, Vor, Ormslev
So., V 146
Fruelund, Gd., V 372
Fruens Bænk V 191
FruensBøge,DalumSo., III 339
Fruens Bøge, Dronninglund
So„ IV 118
Fruenshave, Gd., V 249
Fruenshave, Hse., III 634
Fruensholm, 0, IV 162
Fruens Huse (Froens H.),
III 281
Fruensminde, Ml., V 220
Fruensmøllested, Gd., V 363
Fruerbro, Gd., IV 176
Fruergd. , Ovtrup So., IV
307
Fruergaard, Skaarup So.,
III 627
Fruergd., Tostrup So., IV 675
Fruergaard, Lb., Ejstrup So.,
V 230
Fruergde., S.-, Felding So.,
V 573
Fruerhøj, Skovfogedhus, V494
Fruering, So. og Sb., V 179
Fruerland, Møen, II 954
Fruerlund, Gd., V 813
Fruerlund, Gd., Vorup So.r
IV 898
Fruerlund , Gde. og Hse.,
Vinderslev So., IV 746
Fruerlund, Hgd., Hornbæk
So., IV 717
Fruerlund, Lb., Als So., IV
484
Fruerlund, Lb., Horne So.,
V 740
Fruerlund , Sk. , Faarevejle
So., II 519
Fruerlund, Sk. , Krogsbølle
So., III 473
Fruerlund, Sk., Torslev So.,
IV 903
Fruerlunds Bakker IV 481
Fruerlykke, Gde., III 416
Fruerskov, Hørby So., II 435
Fruerskov, St. Jørgens So.,
III 630
Fruerskov, Svendborg, III
573, 574
Fruerstuefald II 964
Fru Mettes Bjærg V 803
Frydenborg Hse. V 435
Frydenborg Skov III 671
Frydendal Hrd. II 449, 450
Frydendal So. II 448, V 892
Frydendal, L.-, Gd., II 439
Frydenlund, Gd., Fjelsted
So., III 516
Frydenlund, Gd., Søllerød
So., II 280, 282. V 889
Frydensang, Gd., IV 907
Frydensberg, Gd., N.-Snede
So., V 231
Frydensbergslette II 46
Frydensbjærg, Gd., Mariager
Landso., IV 850
Frydensbjærg, Gd., Rosmus
So., IV 984
Frydensborg, Gd., Kattrup
So., V 248
Frydenslund, Gd., Almind
So., V 429
Frydenstrand, Frederikshavn,
V 907
Frydenstrand, Gd., Mov So.,
IV 441
Frydsbrønd, Gd.,IV 303,304
Frægelund, Gd., IV 476
Frær, So. og Sb., IV 481
Frærpurker, Sk., IV 481
Frøbjærg, Hgd. og Lb., III
545
Frøbjærg Bavnehøj III 304r
531, 544
Frøbjærggd. V 508
Frøbjærglund, Gd., III 545
Stedregister.
39
Frøbjærg Vænge III 545
Frøjk, Gde., V 515
Frøkenkilder IV 494
Frøkjær, Gd., V 763
Frølund, Lb., V 561
Frølunde, Lb., II 698
Frølunds Have, Sk., III 544
Frørup, So. og Sb., III 745
Frøsang, Gd., V 582
Frøsig, Lb., V 743
Frøsigholm V 743
Frosighus V 743
Frøslev, So. og Sb., Morsø
S. H., IV 304
Frøslev, So. og Sb., Stevns
H., II 862
Frøslevgd. II 863
Frøslevgd., Hgd., IV 305
Frøslevvang, Lb., IV 305
Frøstrup, Lb. og PI., Lunde
So., V 725
Frøstrup, Lb., Tømmerby
So., IV 225
Frøstrupgd. V 725
Frøstruphede, Hse., V 725
Frøvadsholm, Gd., Borup
So., IV 801, 889, 890
Fugdal, Gde., V 775
Fuglager, Hs., V 592
Fuglagergd. II 562, 621
Fugl bjærg, Lb., V 609 .
Fuglbæk, Gde., V 758
Fuglebakke II 685
Fuglebjærg, So. og Sb., II
733
Fuglebjærggaard II 733, 734
Fuglebjærglund, Gd., III 495
Fuglebjærglund, Hse., II 733
Fuglebæk, Andelsmj., II 831
Fuglebæks Aa II 509
Fuglebæksgd. III 229
Fuglebæks Hse., Kjøng og
Sværdborg So., II 924,
925
Fuglede, L.-, So. og Sb., II
488
Fuglede, St.-, So. og Sb., II
487, V 893
Fuglefjord, Færø, V 864
Fuglefjord, So. og Bygd,
Færø, V 866
Fuglehave III 495
Fuglehuse II 628
Fuglehøjsgd. IV 430
Fuglekilde, Andelsmj., III 41 6
Fuglemosegd. IV 747
Fuglepold V 635
Fuglerup, Gd., II 141
Fuglevad, ML, II 273, 278,
V 889
Fuglevig, Lb., III 419
Fugleø, L.- og St-, III 611
Fuglgd. V 522
Fuglkjær, Gd., V.-Nebel So.,
V 433
Fuglkjær, Gd., Trans So.,
V 513
Fuglkjær Aa V 593
Fuglsang, Gd., Gjerum So.,
IV 65
Fuglsang, Gd., Hammel So.,
V 199, 202
Fuglsang, Gd., Kappel So.,
III 172
Fuglsang, Gd., Tømmerby
So., IV 225
Fuglsang, Gd., Ut So., V 328
Fuglsang, Gd., Vandborg So.,
V 506, 507
Fuglsang, Gd., Vejrum So.,
IV 708
Fuglsang, Gd., Vind So., V
593
Fuglsang, Gd., Vinding So.,
V 218
Fuglsang, Gd., Østerbølle
So., IV 668
Fuglsang, Gde., Aasted So.,
IV 59
Fuglsang, Gde. og Hse., Bed-
sted So., IV 272
Fuglsang, Gde. og Hse.,
Tyregod So., V 373
Fuglsang, Gde. og Hse., Vrej-
lev So., IV 128
Fuglsang, Hgd., ThorebySo.,
III 250, 252
Fuglsang, Hse., Vissenbjærg
So., III 419
Fuglsang, Lb., Aalsø So.,
IV 975, 977
Fuglsang, Lb., Egtved So.,
V 405
Fuglsang, Lb., Hylleholt So.,
II 877
Fuglsang, Lb., Jungshoved
So., II 938
Fuglsang, Prgd., III 416
Fuglsang, Sk., Fredericia,
V 287, 296
Fuglsang Sk.,SkanderupSo.,
V 177
Fuglsang, Traktørsted,III 400
Fuglsbølle, So. og Sb., III 775
Fuglse, Hrd., III 208
Fuglse, So. og Sb., III 215,
V 902
Fuglsebagskov, Hse., III 215
Fuglsig, Hgd., IV 72
Fuglsig, Hse., IV 72
Fuglsig, Lb., V 752
Fuglslev, So. ogSb., IV 988
Fuglsø, Lb., IV 1005
Fuglsø, So, V 215
Fuglsøgd. IV 864, 866
Fuglø, Færø, V 868
Fuglø, So., Færø, V 870
Fuglø Fjord, Færø, V 868
Fuirendal, Hgd., II 743, 744
Fuirendal So. II 743
Fuirendal Teglv. II 742
Fuirendalske Institut II 736
Fulbro, Ml., V 177, 178
Fuldby (Fulby), Lb., II 628
Fulden, Lb., V 152
Funder, So. og Sb., IV 765
Funderholme, Silkeborg, VI 02
Funding, So., Færø, V 867
Funding Fjord, Færø, V 864
Fundingsbotn, Færø, V 867
Funkevang II 116
Fur, 0, Viborg Amt, IV 553,
622, 630, V 912
Fure Sø II 159, 161, 270
Furreby, So. |og Sb., IV 139,
V 908
Fursund IV 630
Fusager, Lb., IV 658
Fusgd., Egvad So., V 641
Fusgd., Hemmet So., V 637
Fussing, Ov., Lb., IV 713
Fussingholm, Hse., IV 713
Fussing- Vasehus IV 715
Fussingø, Hgd., IV 714, 716
Fustrup, Gd., IV 288
Futterup, Gd., V 477
Futting, Lb., IV 775
Fylleledet, Gd., IV 63
Fyllested, Lb. og Ml., III 514
Fynshoved III 440, 458
Fynske Alper III 561
Fynske Jærnbaner III 347
Fyrkat Ml. IV 858
Fyrkilde, Lb., IV 505
Fæbroen, Gde., IV 107
Fæby II 942, 943
Fæbæk, Lb., III 767
Fædam, Gd., V 528
Fæland III 170
Fælleden, Hse., Herslev So.,
V 427
Fælleden, Hse., Skovby So.,
III 484
Fælledgd., Blære So., IV 509
Fælledgd., Krogsbølle So., III
474
Fælledhse., Gjørding So., V
531
Fælledmark, Gd., IV 757
Fælleshaab, Andelsmj., Hjer-
meslev So., IV 156
Fælleshaab, Andelsmj., Neb-
belunde So., III 221
Fælleshaab, Andelsmj., Øns-
lev So., III 281
Fælleshaab, Fattigd., III 510
Fælleshave, Sk., V 436
Fælleslykke, Andelsmj., III
533
40
Stedregister.
Fællesskov, Draaby So., II
170
Fællesskov, Lyderslev So., II
860
Fællesskov, N.-Sandager So.,
III 488
Fællesskovgd., StegeLandso.,
II 957
Fællund, Gde., V 211
Fæltergaard II 498
Fæmø, 0, III 103, 208, 232,
V 902
Fænø, 0, III 505, 506, 508
Fænøgd. III 506
Fænø Kalv, ø, III 505, 506,
508
Fænø Sund III 506
Færgeborg, Vst., IV 253, 258
Færgegd., Hee So., V 600
Færgegd., Vang So., IV 257
Færgegaardsborgen IV 258
Færgeland og Færgelandsgd.
III 123
Færgelunden , Draaby So.,
II 163, 170
Færgelunden, Gjerlev So.,
II 162
Færgemark, Sk., III 245
Færker Odde IV 630
Færris Sk. V 445
Færøerne V 825
Færon, Læsø, IV 185
Fæster, Gd., V 821
Fævejle, Hgd., IV 981
Følle, Lb.. IV 1012
Føllerupgd. III 220
Folleslev, So. og Sb., II 490
Følleslevgd. II 491
Føltved, Gde., IV 420
Fønixborg, Gd., V 431, 432
Fons, So. ogSb., Vends Hrd.,
III 526
Fønsgaard III 527
Fønsskov, Halvø, III 505, 526
Fønsskovgd. III 526
Fønsvang, Gd., III 526
Føns Vig III 505
Fønsøre (Fønsføre), Lb., III
387, 527
Forby, Lb., IV 258
Førslev, So. og Sb., Ring-
sted H., II 657
Førslev, So. og Sb. , ø.-
Flakkebjærg H., II 734
Førslevgd., Hgd., II 735
Førstballe, Lb., V 387
Føvling, Hgd., V 224
Føvling, Høj, V 234
Føvling, So. og Sb., Malt
H., V 794, 918
Føvling, So. og Sb., Tyr-
sting H., V 223
Gaabense, Lb., IH 273
Gaabense Færgegd. III 273,
274
Gaagerup, Gd., III 546
Gaardbo, N.-, Gd., IV 45
Gaardbogd., Hgd., IV 45, 46
Gaardbo So IV 44, 46
Gaarddal, Hse., IV 235
Gaarde, Lb., V 742
Gaardsens Vold IV 471
Gaardsholt, Gde., IV 110
Gaardstedet, Vst, IV 779
Gaardstedshøj IV 257
Gaardstoftehse. II 634
Gaarhøje, Gd., V 515
Gaarsdal, Gd., Raasted So.,
V 589
Gaarsdal , Gde., Ravnstrup
So., IV 694
Gaarslev, So. og Sb., V 420
Gaarsvig, Gd., V 573
Gaasager, Gd., V 530
Gaasborg, Gd., V 489
Gaasdal, Gde., V 631
Gaaseagergd. II 692
Gaasedal, Færø, V 874
Gaasehoved, Sk., V 220
Gaasekjær, Gde., Hse, IV 420
Gaasemose, Hse., III 542
Gaasemosedam, Hse., III 538
Gaaser(Gaaseby),Lb.,IV420
Gaasetofte, Lb., II 476, 478
Gaasholm, Færø, V 872, 873
Gaaskjær, Gd., V 506
Gaasted, Gd., IV 541
Gabels Eje, Gd., II 642
Gabelslykke (Oregd.) III 487
Gabet, Odense Fjord, III 346,
461
Gabrielsminde, Gd., III 177
Gabs Gd. V 555
Gabsø V 233
Gadbjærg, So. og Sb., V 384
Gade, Gd., Hover So., V 605
Gade, Gd., Navr So., V 530
Gade, Gd., Nees So., V 493
Gade, Gd., Sir So., V 530
Gade, Gd., Staby So., V 582
Gade, Gd., Tim So., V 607
Gade Nederml. IV 885
Gadeby, Andelsmj. og Gde.,
ø.-Mariæ So., III 89
Gadeby, Gde., Bodilsker So.,
III 94
Gadegd., Fjaltring So., V 512
Gadegd., Hanning So., V625
Gadegd., Helligs© So., IV 292
Gadegd., Humlum So., V 498
Gadegd., S. -Nissum So., V579
Gadegd., Ny So., V 612
Gadegd., Sennels So., IV 243
Gadegd., Sevel So., V 545
Gadegd., Sønderhaa So., IV
265
Gadegd., Torning So., IV 749
Gadegaard, Gde., Trans So.,
V 513
Gadegaard, St., V.-Mariæ So.,
III 66
Gadegd., PI., V 640
Gadegde., Egvad So., V640
Gadegde., Ovtrup So., V 726
Gadehuse IV 145
Gadekjærshse. II 691
Gaderis By V 543
Gadesminde, Gd., IV 250
Gadevangen, Hse., II 101
Gadholt, Gde. og Hse., IV 97
Gadkjær, Gde., V 486
Gadsbolle, Lb., III 419
Gadsbøllegd. III 419
Gadstrup, Lb., III 522
Gadstrup, So. ogSb., II 356,
V 890
Gajsgd. V 502
Galdbjærg III 724
Galdebærbanke V 375
Galgebakke, Aarhus, V 7
Galgebakke, Hammer So., II
921
Galgebakke, Hassing So., IV
270
Galgebakke,HelnæsSo.,III559
Galgebakke, Hillerslev So.,
III 686
Galgebakke, Krogstrup So.,
II 179
Galgebakken, Slots-Bjergby
So., II 688
Galgebakkerne, Bornholm, III
39, 44
Galgebjærg, Gde., V 638
Galgebjærg, L.-, Gd., V 637
Galgebjærg Huse II 493
Galgehøj, Dronninglund So.,
IV 119
Galgehøj, 'Gjelsted So, III 517
Galgehøj, Rise So., 111785,790
Galgehøj, Særslev So., III 493
Galgehøj, Ulvborg So., V 588
Galgehøj, Varde So., IV 685,
694, 695
Galgehøje, Aasted So., IV 624
Galgehøje,BrønshøjSo., II 256
Galgehøje, Hillerslev So., IV
242
Galgehøje, Horby So., IV 103
Galgehøje , Kastbjærg So.,
IV 868
Galgenhøj II 891
Galgetange Fyr, Færø, V879
Gallemose III 185
Gallina, Villa-, II 670
Gallø Oredrev, Kvandløse
So., II 410
Gallø Oredrev, Søndersted
So., II 426
Stedregister.
41
GalmindeagerSlot,Vst.,III249
Galmindorp, Lb., III 212
Galmstrup, Gd., V 489
Galsgde., Bøvling So., V487
Galsgde. , Gjørding So. , V
531
Galstho, Lb., V 749
Galten, Herred, IV 897
Galten, So. og Sb., Framlev
H., V 141
Galten , So. og Sb., Galten
H., IV 905
Galtho (Galthoved), Lb., V 742
Galtlund, Hse., V 790
Galtmose, Gd., V 506
Galtrup, So. og Sb., IV 324
Galtrupgd. IV 324, 325
Gamblegd. II 937
Gamborg, So. og Sb., III 524,
V 905
Gamborg Fjord III 505
Gamby, Lb., III 494
Gamby Aa III 493
Gamle Batten, Skanse, II 939
Gamleborg, Vst., Ibsker So.,
III 13, 92
Gamleborg, Vst., V.-MariæSo.,
III 13, 69
Gamlevælde, Gd., III 84
Gamløse, Lb., II 181
Gammelagerbjærg V 732
Gammelborg, Kjeldby So.,
II 959
Gammelborg, Vindinge So.,
III 744
Gammelby, Gd., Hanbjærg
So., V 519
Gammelby, Gde., Mejrup So.,
V 516
Gammelby, Lb., Bogø So.,
II 974
Gammelby, Lb., Grurup So.,
IV 273
Gammelby, Lb., Jerne So.,
V 756
Gammelby, Lb., Karise So.,
II 867
Gammelby, Lb., Læborg So.,
V 803
Gammelby, Lb., Nørup So.,
V 387
Gammelby, Lb., Ringive So.,
V 370
Gammelby, Lb., Ryde So.,
III 180
Gammelby, Lb., Stovby So.,
V 334, 336
Gammelby, Lb., Thorsted So.
V 604
Gammelby, Lb., Tillitse So.,
III 174
Gammelby, Ml., Pjedsted So.,
V 419
Gammelby Oredrev II 867
Gammelbygd. IV 274
Gammelbæk, Sk., III 748
Gammeldam, Gd., II 527
Gammeldam, Sk., V 139
Gammeleje,Gd., Herredskirke
So., III 199, 200
Gammeleje, Gd. , Ø.-Starup
So., V 431
Gammelgd., Barrit So., V 339
Gammelgd. , Blidstrup So.,
IV 316
Gammelgd., Føns So., III 526
Gammelgd., Gislev So., III 711
Gammelgd., Hvidovre So., II
247
Gammelgd., Storring So., V
139. 916
Gammelgd., Vallensbæk So.,
II 290
Gammelgd., Ølgod So., V 743
Gammelgd., Olstrup So., V
623
Gammelgd., Hgd., Hadsten
So., V 127
Gammelgd., Hgd., Ryde So.,
III 180
Gammelgd., Vst., IV 631
Gammelgde., Bøvling So., V
487
Gammelgde., Dejbjærg So.,
V 624
Gammelgde., OvtrupSo.,V726
Gammelgde., Skive Landso.,
IV 601
Gammelgd. Mose V 574
Gammelhave, Gd., V 173
Gammelhede, Gd., IV 634
Gammelbjem, Gd., V 435
Gammelholm, Gd., Sønderup
So., IV 456
Gammelholm, Gde., Hørby
So., IV 102
Gammelholm, Vst., III 252
Gammelholm, 0, Onsbjærg
So., II 532
Gammeljord, Gd., IV 79
Gammelkirke, Lb., IV 115
Gammel-Kjøgegaard II 223,
234
Gammellund, Bjærg, IV 754
Gammellund, Gd. og Vst.,
Assels So., IV 321
Gammellund, Gd. , Vissen-
bjærg So, III 419
Gammelløb (Karrebæk) III
745
Gammelmark, Gd., Idum So.,
V 590
Gammelmark, Gde., S. -Fel-
ding So., V 573
Gammelmark, Gde.,0.-Snede
So., V 362
Gammelminde, Bøvling So.,
V 488
Gammelmose II 353
Gammelmose, Hse., V 138
Gammelmosehus , Aands-
svageanst, II 261
Gammelml., Ellested So., III
748
Gammelml., Raasted So., V
589
Gammelml., Ørum So., IV 966
Gammelrand, Gde., V 893
Gammelskov III 683
Gammelsogn (Grenaa Land-
sogn) IV 951
Gammel Sogn, Hind H., V614
Gammelsole, Lb., V 362
Gammelstrup, Lb., V 224
Gammelstrup, So. og Sb., IV
657
Gammelstrup Hovgd. V 225
Gammelsø, Mose, II 961
Gammeltoft, Gd., No So., V
603
Gammeltoft, Gd., Nørlem So.,
V 477
Gammeltoft, Gde., Henne So.,
V 730
Gammeltoft, Hse., Nees So.,
V 493
Gammelvind, Gd., V 593
Gammelvold, Vst., IV 315
Gammerød, Lb. og Sk., II
361
Gamskjær, Gde., IV 656
Gamst, Lb., V 781
Gamstrup, Lb., IV 626
Gamtofte, So. og Sb., III 538
Gandløse, So og Sb., II 158
Gandløse-Bund og -Mørke,
Hse., II 158
Gandløse-Eget og -Orne, Sk.,
II 158
Gandrup,Lb., V.-Hassing So.,
IV 418
Gandrup, Lb., VebbestrupSo.,
IV 498
Gandrupgd., V.-Hassing So.,
IV 419
Gandrupgd., Vebbestrup So.,
IV 499.
Gandruphaver, Gde., IV 418
Ganer, Lb., V 627
Ganer Aa V 616, 627
Ganer Kanal V 627
Gangsted, So. og Sb., V 255
Gangsted-Bjærge, Hse., V 256
Ganhøj IV 156
Ganne, Sk., II 869
Gantris, Gd., V 480
Gantrup, Lb., V 216
Garbogd. II 103
Garbøllehuse II 637
42
Stedregister.
Garderhøj og Garderhøj fort
II 261, 265
Garnevraa, Gd., III 302
Garshodn, Færø, V 867
Garverigaard II 680
Gasbjærg IV 237
Gasdalgd. V 629
Gasseholm, Gd., V 526
Gassum, So. og Sb., IV 882
Gatten, Lb., IV 516
Gatten-Hedegd. IV 545
Gatten-Møllegd. IV 541
Gaunebro, Hse., II 869
Gaunø, Baroni, II 917, 918,
V 898
Gaverslund,So. ogSb., V413,
917
Gaverslundgd. V 414
Gavevænge Sk. II 878
Gavlhuse III 283, 298
Gavlhøj, Gde., V 512
Gavnbygd. III 544
Gavnsgd. V 797
Gedbo, Gde., V 553
Geddal, Lb., V 540
Gedebjærg, KundbySo., II440
Gedebjærg, Volstrup So., IV 99
Gedebjærg, Hse., IV 99
Gedehave, Gde., Il 723
Gedøhave Sk. IV 1020
Gedehuset Havn II 605
Gedemarksgd. II 694
Gedhuset, Gd., V 549
Gedhus PI. V 549
Gedsted, So. og Sb., IV 668
Geelshus II 280, 282, V 889
Geelsskov, Søllerød So., II
279, 282
Gejl, Gd., Ansager So., V 745
Gejl, Gd. , Thorsted So., V 604
Gejl, Gd., Tistrup So., V 742
Gejlbjærg, Gd., V 446
Gejlgd., Læborg So., V 804
Gejlgd.,N.-NissumSo., V 480
Gejlgd., Vejen So., V 802
Gejlgde., Lyne So., V 642
Gejlund, Gd., IV 780
Gejsing, Lb., V 781
Gelsaa III 440, 444
Gels Kro III 444
Gelsskov III 444
Generup, Gd., IV 716
Georgsminde , Gd., Gjesing
So., IV 933
Georgsminde, Gd., Hjortshøj
So., IV 1022
Gerbjærggd. IV 625
Gerhardslyst ,Gd., IV904,905
Gerhardsminde, Gd., IV 904
Gersdorffsgave, Gd., V818,
819
Gersdorffslund V 171, 172
Gertrudsholm, Gde., III 419
Gertruds Kilde, Skt., V 740
Gertrudsminde, Gd., V 418
Giesegaard, Hgd., II 653, 654
Giestrupgd. IV 95
Gilbjærg, Gd., II 88
Gilbjærg, Lb., Hejnsvig So.,
V 775
Gilbjærg, Lb., Lindknud So..
V 790
Gilbjærggd. og PI. V 790
Gilbjærghoved II 87
Gildebrønde, se Kildebrønde
Gildehøj, Hse., IV 864
Gildesgaard III 70
Gilhøj V 369
Giliumsnæs Færø, V 873
Giflebro, Ml., III 516
Gilleladen, Gde., IV 73
Gilleleje, So og Sb., II 87,
88, V 885
Gillesbjærg II 748
Gillestedgd. III 402
Gilsagergd. II 640
Gilsgd. V 477
Gilsig Fattiggd. IV 403
Gimlinge, So. ogSb., II 710
Gimlinge, Kirkegods, II 705,
711
Gimming, So. og Sb., IV 891
Gimsing, So., V 523
Gimsingfælled, Gde., V 524
Gimsinggd. V 524
Gimsinghoved V 524
Ginderup, Ndr.- og Ov.-. Lbr.,
IV 636
Gindeskov, Gd., V 549
Ginding Herred V 534
Ginnerup, Lb., Heltborg So.,
IV 288
Ginnerup, Lb., Ølst So., IV
900
Ginnerup, So. og Sb., IV 967
Ginnerupgd. IV 288
Ginnerupsteder, Hse., IV 288
Gintbjærg. Gd., V 604
Girrebjærg, Banke, II 448
Gishale, Hse., II 935
Gislev, So. og Sb., III 710
Gislinge, So. og Sb , II 438,
V 891
Gislinge Aa II 433
Gislingegaard II 438, V 891
Gislum, Herred, IV 517
Gislum, So. og Sb., IV 523,
V 912
Gisselbæk, Gd., IV 270
Gisselfeld, Hgd., Kloster, II
667, 668
Gisseløre II 382, 392
Gistrup, Lb., IV 434
Giurup, Gde., IV 69
Give, So. og Sb., V 371
Givehøje V 218
Giver, So. og Sb., IV 508,
V 912
Givskov, Gd., V 372
Givskud, So. og Sb., V 368
Givskudlund, Lb., V 369
Gjaanøre, Færø, V 862
Gjaldbæk, Gde., V 631
Gjandrup, Lb., IV 714
Gjeabjærg, Gd., V 733
Gjedbæk IV 636
Gjeddal, Gd., V 604
Gjeddebjærg III 681
Gjeddesdal, Hgd., II 344,
345
Gjederød, Lb., II 940
Gjedesby, So. og Sb., III 291
Gjedesgaard III 292
Gjedesskov, Gde., III 292
Gjedholm, Gd., IV 637
Gjeding, Lb. og Sø, V 113
Gjedmose V 529
Gjedser, Fyr og Jærnbanest.,
III 292, V 903
Gjedsergd., Gjedesby So., III
292
Gjedsergaard, Hgd., Skjelby
So., III 290, 2M1
Gjedser Odde, Falster, III
105, 291
Gjedser Rev III 105, 292
Gjedsted Aa IV 517
Gjedstedbro, Hse., IV 528
Gjedved, Lb., V 249
Gjedved, L.-, Gde., V 250
Gjedvtdgd. V 250
Gjelballe, Lb., V 784
Gjelballegd. V 784
Gjelbjærg, Gd., III 521
Gjeldstrupgd. II 515
Gjeller Odde V 469
Gjeller Sø V 481, 482
Gjellerup, Lb., Brabrand So.,,
V 111
Gjellerup, Lb.. Varde Landso.,
V 722
Gjellerup, PI., V 721
Gjellerup, So. og Sb., V 561
Gjellerupholm, Gd., V 722
Gjelleruplund, Lb., V 561
Gjelsaa V 651, 816
Gjelsbro V 821
Gjelskov, Hgd., III 686, 687
Gjelsted, Lb., II 894
Gjelsted, So. og Sb., III 517,
V 905
Gjelstedgd. , Gjelsted So.,
III 517
Gjelsted Mose, Hse., III 517
Gjelstrup, Lb., Egebjærg So.T
Il 515
Gjelstrup, Lb., Vokslev So.,.
IV 461
Gjelstrupgde. V 579
Stedregister.
43
Gjeltingsk., Taps So., V 445
Gjeltoftegd. (Rosenlund) III
251
Gjendrup, Gd., IV 716
Gjentofte, So. og Sb., II 259,
260, V 888
Gjentoftebatteri II 261
Gjentofte Sø II 184, 260
Gjer Aa IV 2, 96, 115
Gjeraa, Lb., IV 115
Gjerding , So. og Sb. , IV
476
Gjerdrup, Hgd., II 703, V
896
Gjerdrup, Lb., Kirkerup So.,
II 320
Gjerdrup, Lb., Rislev So., II
897
Gjerdrup, Sk., II 709
Gjerdum, Sjov So., Færø, V
866
Gjerdum, Vaag So., Færø,
V 870
Gjerholm, Gd., IV 469
Gjerlev, Hrd., IV 861
Gjerlev, So. og Sb., Gjerlev
H., IV 873
Gjerlev, So. og Sb., Horns
H., II 161, 162
Gjerlev, So. og Sb., Slagelse
H., II 690, V 896
Gjern, Hrd., V 190
Gjern, So. og Sb., V 194
Gjern Aa V 190, 194
Gjerndrup, Lb., V 792
Gjerndrup, V.- og O.-, Gde.,
IV 151, 152
Gjerndrupholm, Gd., V 792
Gjerning, So. og Sb., IV 771,
V 914
Gjerrild, Bugt og Klint, IV
957
Gjerrild, So. og Sb., IV 957
Gjerringe, Lb., III 223
Gjersbel, Lb , IV 263
Gjershøj, So. og Sb., II 342,
V 890
Gjerskov, Lb., III 463
Gjerslev, So. og Sb., II 465
Gjersø, Odense Fjord, III 346,
463
Gjerum, So. og Sb., IV 64,
65
Gjerumgaard IV 65
Gjerup, Lb., Brahetrolleborg
So., III 668
Gjerup, Lb., Stagstrup So.,
IV 267
Gjerupgd. IV 267, 268
Gjerupør, Hse., IV 267
Gjesager, Lb., V 355
Gjesing, Lb., Brøndum So.,
V 758
Gjesing, Lb., Fruering So.,
V 179
Gjesing, N.- og S.-, Lbr.,IV933
Gjesing, So., IV 933
Gjesinge, Lb., Bjerreby So.,
III 650
Gjesinggd., Fruering So., V
180
Gjesinggd., Snejbjærg So.,
V 571
Gjesingholm, Gd., IV 934
Gjesing Odemølle, Gd., V
180
Gjessinggaard, Hgd., IV 885
Gjessø, Lb., V 227
Gjessølund, Gd., V 228
Gjestelev, So. og Sb., III 674
Gjestelevlunde, Gde., III 674
Gjestelev-Mark, Gde., III 674
Gjesten, So., V 783, 918
Gjesten, V.- og O.-, Lbr., V
783
Gjestenkjær, Hse., V 783
Gjesten Osterml. V 783
Gjestlunde, Lb., V 752
Gjettrup, Hgd., IV 421
Gjettrup, Lb., Aastrup So.,
V 806
Gjettrup, Lb., Skjellerup So.,
IV 857
Gjettrup, Lb., V.-Torslev So.,
IV 877
Gjettrup, So. og Sb., IV 292
Gjettrupgd. IV 292
Gjettrupstenen IV 878
Gjevninge, So. og Sb., II
333, 334, V 890
Gjevninge Oredrev II 334
Gjevnskov V 547
Gjevnø, Lb., II 861
Gjorslev, Hgd., II 853, 854
Gjorslev Bøgesk., Magleby
So, II 851, 853
Gjov, Funding So., Færø, V
8o7
Gjoven, Kollefjord So., Færø,
V 862
Gjovet Dal V 547
Gjøderup, Lb., II 317
Gjødgd., Gjerum So., IV 65
Gjødgde,, Mygdal So., IV 80
Gjøding, Kro og Ml., V 387
Gjøding, Sk., V 387
Gjødinggd. V 387
Gjodinghse., Lb., V 387
Gjødsbol, Lb., V 386
Gjødsholm, Gd., II 917
Gjødstrup, Lb., II 909, V 898
Gjodstrup, Prgd., V 570
Gjødstrup Sø V 570, 571
Gjødsvang, Lb., V 742
Gjødvad, So. og Sb., IV 761,
V 913
Gjøgemølle V 362
Gjøgsig, Gd., Tversted So.,
IV 48
Gjøl, ø, IV 153, 162
Gjølballe, Andelsmj., IV 681
Gjølstrup, Lb., IV 94
Gjørda Sand, Færø, V 879
Gjerding, Hrd., V 805
Gjerding, So , Hjerm H., V
531
Gjerding, So. og Sb., Gjer-
ding H., V 807
Gjerdinglund, Gd., V 807
Gjerklint V 794
Gjerlev, So. og Sb., II 468,
V 892
Gjerlese, So. og Sb., II 148
Gjerrildsborg II 646
Gjerslev, So. og Sb., II 833,
V 898
Gjerup, Lb., IV 682
Gjettrup, Lb., IV 531
Gjettrup, So. og Sb., IV 221
Gjettruphave,Gde. , IV 221
Gjøttruphede, Gde., IV 221
Gjøttruprimme, Gde., IV 221
Gjøttrupstrand, Gde., IV 221
Gladsakse, So. og Sb., II 257
Gladsaksefort II 257, 258
Gladsaksegd. II 257
Gladsmølle IV 999
Glamsbjærg, Lb., III 550
Glappe, Hse., III 89
Glarbjærg, Gde., V 484
Glarbo, Gde., Rye So., V211
Glarbo, Gde., Tern So., V 228-
Glargde. IV 486
Glasergd. III 85
Glattrup, Gd., IV 601
Glattrup, Lb., V 343
Glatved, Lb., IV 978
Glatved Strand IV 977, 97S
Glavendrup, Lb., III 479
Glavendrup Runesten III 480
Glavindsminde, Gd., IV 948
Glejbjærg, Lb., V 806
Glenstrup, So. og Sb. , IV
875
Glenstrup Kloster IV 877
Glenstrup So IV 876, 877
Glentehøj III 207
Glentholm V 212
Glerup, Lb., Vesterbølle So.,
IV 666
Glerup, Lb., Visborg So.,.
IV 486
Glerupvad, Gd., IV 486
Glibinggd. V 256
Glibre, Færø, V 865
Glibstrup, Lb., Andst So., V
781
Glibstrup, Lb., Lyne So., V
641
44
Stedregister.
Glim, So. og Sb., II 317
Glimeshøj, Gjern H., V 195
Glimsholt, Lb., IV 73
Glintborg, Gd., IV 305
Gliphede, Gd., V 510
Glistrup, Gde., V 579
Glistrup, Lb., II 535
Glivursnæs, Færø, V 850
Globanke II 760
Glohøj II 693
Glomstrup, Hgd., IV 311,
312
Glorup, Hgd., III 712, 713
Gloslunde, So. og Sb., III 1 76,
V 901
Glostrup, Lb., II 515
Glostrup, So. og Sb., II 285,
287, V 889
Glostrupgd. III 193, 194
Glubesø II 882
Glud, So. og Sb., V 345
Glud, Ov.-, Lb., V 345
Gludsted, N.- og S.-, Lb.,
V 230
Gludstedgd. V 230
Gludsted PI. V 229, 230,
563, 564
Gluggerne , Syderø, Færø,
V 878
Glukse, Hse., III 176
Glumsø, So., Sb. og Sø, II
899
Glynge, Lb., IV 629
Glynge Hede, Hse., IV 629
Glyngøre, Lb., IV 629
Glædeby, Lb., IV 226
Glænø, 0, II 717, 718
Glæsborg, Gde., IV 780
Glæsborg, So. og Sb., IV 963
Glæsborg Kjær, Hse., IV 963
Gniben II 507
Godballe, Gd., V 487
Godrem, Gd., IV 444
Godrim, Gd., V 530
Godrum, Gd., Sal So., V 539
Godrum, Gd., Vrads So., V
229
Godrum, Gd. og Hse., Se-
vel So., V 545
Godrum, Hse., Rind So., V
566
Godsted, So. og Sb., III 259
Gods©, Sø, III 260
Godthaab, Andelsmj., Frede-
riksværk, II 110
Godthaab, Andelsmj., Glud
So., V 345
Godthaab, Andelsmj., Herluf-
magle So., II 894
Godthaab, Andelsmej., Von-
sild So., V 441
Godthaab, Brevsamlingssted,
Ø.-Mariæ So., III 89
Godthaab, Gd., Beder So.,
V 152
Godthaab, Gd., Draaby So.,
IV 998
Godthaab, Gd., Elsted So.,
V 122
Godthaab, Gd., Fakse So.,
II 875
Godthaab, Gd., Herstedvester
So., II 288
Godthaab, Gd., Lyngaa So.,
V 124
Godthaab, Gd., Præstø Mkj.,
II 776
Godthaab, Gd., N.-SnedeSo.,
V 231
Godthaab, Glasværk, II 6
Godthaab , Hammerværk,
Svenstrup So., IV 450, 451
Godthaab, PI., V 592
Godthaab , Redningshjem,
Tvis So., V 465, 553
Gormbakke III 639
Gormsborg III 387
Gorrestrup, Gde., IV 72
Gosmer, Gd., V 593
Gosmer, So. og Sb., V 171
Gosmerholm, Gd., V 172
Gottenborg, Gde., V 576
Gottesgabe, Hgd., III 172
Gottesgabe Sø III 171
Gottrup, Gd., V 498
Graabæk, Gde., V 504
Graagde., IV 749
Graahede, Gde., V 772
Graahede, Lb., V 643
Graa Kapel IV 750
Graakjær, Gde., V 493
Graamose, Lb., IV 749
Graamølle V 121
Graarup, Gde., IV 50
Graarup, Lb., IV 514
Graasand, Gde., V 549
Graaskgaarde, Lb., IV 986
Graaskovgde. IV 749
Graasten, Gods, III 791
Graasten, Hse., III 790
Graastensnor III 785, 790
Gradbjærg IV 983
Graderup, Lb., III 514, 517
Gralot, Hgd., IV 454
Gram, Lb., Bjærge So., V
332
Gram, Lb., Raarup So., V 343
Gram, Lb., Skanderup So.,
V 177
Gramgd. V 343
Gramrode, Lb., V 343, 344
Gramstrupgde. IV 280
Gramtange, Gde. og Hse., V
338
Grandestavnshøj IV 218
Grandisløffholm, Gd., IV 778
Grandløse, So. og Sb., II 415
Grandslev, So., og Sb., IV
776
Grangd., Simested So., IV
670
Granly, Gd., V 230
Gransgde. V 482
Grarup, Lb., V 376
Gratbjærg IV 973
Grathehede IV 748, 750
Grav, 0, III 213
Gravballe, Lb., IV 759
Gravballegd., Hgd., IV 759,
761
Gravendal, Gd., III 790
Gravene, Gde., III 416
Gravene, Hse., III 550
Gravengd., Brørup So., V
V 792
Gravengd., Eltang So., V
426
Gravengd., Gaarslev So., V
421
Gravengd., Herslev So., V
428
Gravengde., Kollerup So., IV
217
Gravengde., Stovby So., V
334, 336
Gravenhøj IV 218
Gravensgd. IV 1025
Gravens Hse. V 431
Gravensten, Gd., IV 56
Gravergd. III 495
Graverhuse IV 469
Graversgde V 609
Graver Vang, Sk. II 909
Gravgd. IV 605
Gravholt, Gd., IV 421, 422
Gravhøj, Sk., V 198
Gravl, Gde. og Hse., V 631
Gravl, PL, V 630
Gravlev, Lb., IV 988
Gravlev, So. og Sb., IV 454
Gravlev Sø IV 454
Gravlund, Gd., Avlum So.,
V 555
Gravlund, Gd., Øse So., V
747
Gravlund, Gde., Fovling So.,
V 795
Gravlunden, Sk., Hammel
So., V 202
Gravm, Gde., IV 125
Gravsholt, Hse., IV 417
Gravvænge, Gde., III 727
Grebjærg III 775
Grebjærg, Hse., IV 163
Grebsgd. V 491
Gredsbol, Gd., V 641
Gredsted, Lb., V 815
Gredstedbro Kro V 815
Grejs, So. og Sb., V 362
Stedregister.
45
Grejsdalens Hammerværk,
Hover So., V 398
Grejsdalens Stole- og Møbel-
fabrik V 363
GrejsdalHotel ogJærnbanest.,
Hornstrup So., V 361
Grejs Melleaa V 267, 273,
392
Gren. Gd., Arnborg So., V
576
Gren, Gd., Understed So.,
IV 97
Gren, Gde., Aastrup So., V
806
Gren, Lb., V 644
Gren Aa IV 840
Grenaa, Kbst. , IV 834, V
914
Grenaa Landso. (Gammelso.)
IV 951
Grenaa Ml. IV 975, 977
Grene, Gd., V 575
Grene, Lb., V 772
Grene, So., V 772
Grene-Grindsted Mergelbane
V 371, 770, 772
Grenen (Skagen) IV 1, 36
Grensholm, 0, III 653
Grensten, So. og Sb., IV 730
Grethelund, Krønge So., III
218
Grettrup, Lb., Junget So., IV
618
Greve, So. og Sb., II 344
Grevegd. II 345
Grevelykke, Gde., IV 1020
Grevens Høje IV 735
Grevensvænge, Hgd., II 911
912
Grevevænge, Sk., II 831
Grevhaven, Gd., IV 772
Grevindens Sk., Tureby So.,
II 886
Grevindens Sk , Ørslev So.,
III 527
Grevinge, Sk., II 516
Grevinge, So. og Sb., II 516
Grevlund, Lb., IV 489
Grib Skov II 80, 82, 83, 89,
V 884
Gribstrup, Lb., V 23.:>
Gribsvad Kro III 519
Gribs© II 83
Grim, Gd., V 578
Grimborg III 508
Grimerhus III 508
Grimlund, Lb., V 644
Grimmelstrup, N.-, Gd., III
273
Grimmelstrup. N.-, Lb., III
272
Grimmelstrup, S.-, Lb., III 299
Grimmelykke, Gde.. III 523
Grimmeshave IV 77
Grim-Nørgd. IV 292
Grimsbjærg, Gd., III 546
Grimshave, Gd., IV 56
Grimshøjgd. IV 322
Grimskjær, Sk., V 134
Grimskjærdysse II 693
Grimskjærgd. IV 949
Grimsted, Gd., III 192
Grimstrup, Gd., V 594
Grimstrup, Lb., Gamtofte So.,
III 538
Grimstrup, Lb., Hunseby So.,
III 235
Grimstrup, Lb., No So., V603
Grimstrup, Lb., Næstved, II
783, 799
Grimstrup, Lb., Ølsted So., II
104, V 885
Grimstrup, Slot, III 122, 237
Grimstrup, So. og Sb., V 749
Grimstrup Krat V 749
Grimstrup Sø III 111
Grinderslev, So. og Sb., IV
611
Grinderslevkloster, Hgd., IV
612, 614
Grindlose, So. og Sb., III 482
Grindsted, Lb., IV 416
Grindsted, PL, V 770
Grindsted, So. og Sb., V 770
Grindsted Aa V 744, 769,
770, 772, 773
Grindsteddal, Lb., V 771
Grinsnap, Gde., V 160
Grinsted, Gde., IV 147, 148
Grisboholt, Gd., IV 414
Grisby, Hse., III 92
Grisbæk, Lb., V 808
Griselgde. IV 631
Grisemosehøj III 433
Grisetaa Odde V 497
Grishøj, Gd., IV 143
Grobsgd. V 509, 510
Groest, Lb., V 230
Groesthøj V 233
Gratkjær, Gd., V 256
Grove, Gd. og Hse., V 549
Grove, Lb., IV 607
Grove, Skole, IV 855
Grove, So. og Sb., V 549
Grovholm, Gd., IV 608
Groøløt, Hgd., IV 454
Gru, Gd., IV 77
Grubbe Ml. III 695
Grubbe- Ordrup, Hgd., II 338
Grubberholm, Gd., II 844, 845
Grubbesholm, Gd., V 636
Grubbesholm, Vst., III 696
Grudemosegaard II 496
Grumløse. Lb., II 941
Grummesgd., Hygum So., V
504
Grummesgd., N.-Nissum So.,
V 480
Grumstrup, Lb., V 247
Grund, Gde., V 334
Grund, Lb., IV 927
Grunderup, Lb., II 878
Grundet, L.-, Gd., V 361
Grundet, St.-, Hgd., V 361
Grundet Birk V 361
Grundfør, So. og Sb., V 117
Grundgd. V 334
Grundvad, Andelsmj., IV 735
Grundvad, Gde., IV 634
Grurup, So. og Sb., IV 273
Grusbjærg, Sk., V 130
Grydbæk, Gde., IV 150
Gryde Aa V 590, 591
Grydebjærg, Sk., II 617
Grydebjærggd. II 306
Grydelund, Gd., IV 418
Gryde Mølle II 494
Gryderup, Lb., II 695
Grydestenen III 463
Grydholm III 651
Grydholt, Gde., V 553
Grydhøj, Gde., III 487
Grydsbæk, Gd., V 506, 507
Grydstrup, Hse., III 450
Grydvad, Hse., V 723
Gryet, Sk., III 95
Grynborg, Sk., III 410
Grynborg, L.- og St.-, Gde.,
III 411
Grynderup, So. og Sb., IV
519
Grynnerup, Lb. og Sø, IV
630
Gry sted, Lb., IV 461
Græderen II 964
Grænge, Lb., III 250
Grængegd. III 250
Grængesbjærg Have, Sk., III
665
Grærup, Lb., V 733
Græsbjærg, Lb., II 942, 949
Græsbøl, Gd., IV 227
Græsdal, Gde., IV 125
Græse Mølle II 51
Græse, So. og Sb., II 149
Græsegd. (Græsedegd.) II
149
Græse Melleaa II 1, 142, 149
Græshave, So. og Sb., III
177
Græshede, Hse., IV 128
Græsholm, Christianse, III 99
Græsholm, Dreje So., III 651
Græsholm, Hirsholmene, IV
66
Græsholm, Stryne So., III
653
Græsholm, Hse., III 567
Græskobbel, Sk., III 282
46
Stedregister.
Græsmark, Hse., Bjeverskov
So., II 831
Græsmark, Hse., Følleslev
So., II 490
Græsted, So. og Sb., II 88
Græsted Hegn II 88
Græsted Oredrev, Hse., II 89
Græsted Skovhuse II 89
Græstrup, So. og Sb., V 219
Græsvænge, Gde., III 792
Græsvænget, Sk., II 723
Græssømose III 68
Grætrup, Lb., V 231
Grævlinge Bakke II 034
Grødby Aa III 4, 93, 98
Grødby Skole III 98
Grøde, Hse., V 741
Grøde, Lb., V 565
Grøderis, Gde., V 569
Grøftager, Hse., IV 503
Grøfte, Lb., II 687
Grøftebjærg, Gd., Krarup So.,
III 672
Grøftebjærg, Ny-, Gd., Vissen-
bjærg So., III 419, 420, V
904
Grøften, Sk., III 545
Grøfte Vang II 686
Grøftstykker, Hse., III 276
Grølsted, Lb. og Hse., V 196
Gronbakke, Sk., II 748
Grønbanke, Gislev So., III
561, 704, 710
Grønbjærg, Gd., Tamdrup
So., V 259
Grønbjærg, Gde., Lindeballe
So., V 386
Grønbjærg, Gde, Ringive So.,
V 371
Grønbjærg, Hse., Oksby So.,
V 735
Grønbjærg, Lb., N.-Omme
So., V 606
Grønbjærg Bakke V 606
Grønborg, Gd., Tise So., IV
142
Grønborg, Gde., Borris So.,
V 631
Grønbæk, Hse., IV 742
Grønbæk, Sk., III 452
Grønbæk, So. og Sb., IV 742
Gronbækgde. IV 893
Grøndal, Andelsmj., Gad-
bjærg So., V 385
Grøndal, Andelsmj., Horne
So., III 697
Grøndalbjærg V 732
Grøndalsstenen IV 734
Grønderup, Lb., III 668
Grønderupgd. III 671
Grønfeld,Lb., Agri So., I V999
Grønfeldt, Lb., Ølgod So.,
V 743
Grøngd. V 480
Grønhede, Lb., IV 99
Grønholm, Gd., IV 638
Grønholm, Hse., IV 293
Grønholt, Gd., IV 937
Grønholt, Hse., Flade So.,
IV 62
Grønholt, Lb.,BorupSo.,II 36 1
Grønholt, So. og Sb., II 66
Grønholt Hegn II 67, V 884
Grønholt Lund II 361
Grønholt Vang, GI.-, II 67
Grønhøj, Bejstrup So., IV 181
Grønhøj, Skjellerup So., IV
857
Grønhøj, Strandby So., IV531
Grønhøj, Hse., IV 154
Grønhøj, Lb., Frederiks So.,
IV 753, 754
Grønhøjgd. II 707
Grønjægers Sal II 972
Grønkjær, Gd., Avlum So.,
V 554
Grønkjær, Gd., Bøvling So.,
V 487
Grønkjær, Gd., Ejsing So.,
V 540
Grønkjær, Gd., Feldingbjærg
So , IV 657
Grønkjær, Gde., FlynderSo.,
V 489
Grønlund, Gd., IV 249
Grønlund, Hgd. (Brockdorff),
III 459
Grønlundsstederne, Hse., IV
59
Grønlykke, Hse., III 484
Grønmarkbjærg V 730
Grønne, Gd., Tim So., V 607
Grønne, Gde., S. -Nissum So.,
Ulvborg H., V 579
Grønnebjærggd., Kro og Ml.,
II 420
Grønnefald, Sk., III 545
Grønnegd., Gladsakse So.,
II 257
Grønnegd., Udby So., III 525
Grønnegade, Hse., II 69
Grønnegade., Lb., Arninge
So., III 173
Grønnegade, Lb., Brejninge
So., III 262
Grønnehave, Sk., II 398
Grønnehuse V 619
Grønnelund V 431
Grønnemose, Hse., III 518
Grønnemølle, Gd., III 737
Grønnerup, Hse., Vraa So.,
IV 145
Grønnerup, Lb., Strandby
So., IV 529
Grønnerup, Lb., Vrejlev So.,
IV 128
Grønneruphede, Gde., IV 128
Grønneskov, Oure So., III 720
Grønnesko vgde. III 721
Grønnestrand, Gde., IV 217
Grønning, Gd., IV 541
Grønning, V.- og 0.-, Lbr.,
IV 616
Grønning, So., IV 616
Grønninggd. IV 616
Grønninghede,Gd.,IV61 6,917
Grønninghoved, Lb., V 438,
917
Grønnæssegd. II 114, 115
Grønnæsse Sk. II 114
Grønris, Gd., IV 616
Grønsbjærg III 538
Grønslet, Gd., IV 405
Grensmølle, Gd.. V 492
Grønsund II 953, II i 103
Grønsund Færgegd. II 972
Grøntoft, Gd., N.-Omme So.,
V 606
Grøntoft, Gd., Tørring So.,
V 482
Grøntved, Gde., IV 79
Grøntved Oredrev II 414,416
Grønvang, Gd., Vejen So.,
V 802
Grønvanggd., Malt So., V 797
Grønvanggd., Skanderup So.,
V 784
Grøttrup, Lb., IV 1024
Gub So IV 762
Gudbjærg, So. og Sb., III
727, 728
Guddal, Gd., IV 65
Gudenaa V 1, 97. 211, 369
Gudenkjær V 365
Gudenlund, Gd., IV 769
Guden Sø V 211
Guderup, Lb., II 749
Gudhjem So. III 85
Gudingholm IV 439
Gudmandrup, Lb., II 510
Gudmandstrup. Lb., II 443
Gudme, Hrd., III 704
Gudme. So. og Sb., III 724,
V 907
Gudme So III 724
Gudnæsstrand, Ladepl., Sky-
um og Villerslev So., IV
268, 271
Gudsgave, Gde., III 792
Gudsgift, Ml.. IV 461
Gudskovgd. III 467
Gudsø, Lb., V 41 1,412, 425
Gudsø Vig V 425
Gudum, So. og Sb., Fieskum
H., IV 437, V 910
Gudum So., Skodborg H.,
V 493
Gudum, So. og Sb, Slagelse
H., II 684, V 896
Stedregister.
47
Gudumbro, Hse.. V 494
Gudumgaard II 684
Gudumholm, Højdedr., IV437
Gudumholm, Jærnbanest. IV
438
Gudumkloster, Hgd., V 494,
917
Gudumlund, Fabr., Hgd. og
Lb., IV 438
Gudumlund Kanal IV 426,
436, 437, 439
Gug, Lb., Sonder Tranders
So., IV 429
Gulbæk IV 442, 450, 451
Gulbæk, Lb., IV 451
Guldager, Gd., V 794
Guldager, Lb., Langskov So.,
V 366
Guldager, Lb., Simested So.,
IV 670
Guldager, Lb., Vrejlev So.,
IV 128
Guldager, So. og Sb., V 762,
918
Guldals PI. V 377
Guldbergshej IV 694
Guldbergsminde, Gde., V390
Guldbjærg, Gd., Vandborg
So., V 506
Guldbjærggd , Vejlby So., III
510
Guldbjærg Klint II 491
Guldbjærg Sk. III 665
Guldbjærg So. III 487
Guldborg, Hse., V 159
Guldborg, Lb., III 245, V 902
Guldborg Færgegd. III 278,
V 902
Guldborgland, Laaland, III
104, 234
Guldborgland Baroni III 241,
V 902
Guldborgland, PL, IV 689
Guldborg Sund III 148
Guldforhoved, Lb., V 563
Guldhøj, Vamdrup So., V
788
Guldhøj, St.-, Frejlev So.,
III 262
Guldhøj, St.-, Ølsted So., II
105
Gullerup, Lb., IV 331
Gulleshøj IV 410
Gullestrup, L.- og St,-, Lbr.,
V 569
Gullev, So. og Sb., IV 770,
V 914
Gulstavs Klint III 756, 782
Gultentorp, Gde., IV 434
Gultved, Lb., III 640
Gultvedholm, Gd., III 640
Gummersmark, Lb., Bjever-
skov So., II 831
Gummerød, Hse.. II 829
Gummesbæk V 753
Gummesmark, Gde., Nykirke
So., V 750
Gumperup, Lb., II 745
Gumperup Frihed, Hse., II
745
Gumperup Klint II 745
Gundegd. IV 271
Gundelund. Lb., IV 660
Gundersborg, Gd., V 530
Gunderslev So. II 736, V 896
Gunderslevholm, Hgd., II 737,
738
Gunderslevlille, Lb., II 737,
739
Gundersmølle (Nørreml.) IV
143
Gundersted, Hgd. og So.,
IV 545
Gundersø, Gde., III 406
Gunderup, Gde. og Hse., V
545
Gunderup, Hgd., II 834, 835
Gunderup, Lb., Aarre So..
V 752
Gunderup, Lb., Horne So.,
V 740
Gunderup, Lb., Rind So.,
V 566
Gunderup, Lb., Svenstrup
So., IV 855
Gunderup, Lb., Vrejlev So.,
IV 128
Gunderup, So. og Sb., IV
431, V 910
Gunderupgd., Hgd., IV 529,
530
Gunderup Kohave II 845
Gunderuplund, Gd., IV 912
Gunderød, Lb., II 68
Gundesbøl, Lb., V 643
Gundesbøl Sande V 643
Gundesbølgde. V 637
Gundesgd. IV 642
Gundestrup, Gde., Hørby So.,
IV 101
Gundestrup, Gde., Skræm
So., IV 176, 177
Gundestrup, V.-, Gd., Hvil-
som So., IV 674
Gundestrup, &.-, Gd., Snæ-
bum So., IV 860
Gundestrup, Lb., Aars So.,
IV 511, 512
Gundestrup, Lb., Brylle So.,
III 418
Gundestrup, Lb., Grevinge
So., II 516
Gundestrup, Lb., Hundstrup
So., III 666
Gundestrup, Lb., Hørning
So., IV 942
Gundestrup, Lb., Tranbjærg
So., V 148
Gundestrupgd., Hørning So.,
IV 942
Gundestrupgde. , Glenstrup
So., IV 876
Gundetved (Selchausdal) II
454
Gundslev, So. og Sb., III 271
Gundslevmagle, Lb., III 270
Gundstrup, Lb., III 473
Gundsogd. II 322
Gundsølille, Lb., II 320
Gundsolillegd. II 320
Gundsømagle, So. og Sb., Il
322, V 890
Gundsømagle Sø II 319, 320
Gundtoft, Lb., IV 292
Gundtoftegd., IV 292, 293
Gurre, Lb., II 52
Gurre Slot II 54
Gurre Vang II 52
Gurre Sø II I, 52
Gurre, L.-, Kjøng So., II 925
Gurreby, So. og Sb., III 183
Gurrehus, Gd., II 53
Gust, Lb., IV 637, 638
Gydehuse III 465
Gydeje, Gde., IV 103
Gydelykke, Sk., V 134
Gydemade, Mose, II 907
Gydsbæk, Gd., V 519
Gyldenbjærg III 173
Gyldenbjærg Kirke III 272
Gyldenholm, Hgd., II 709,
710
Gyldenlund, Ordrup So., II
268
Gyldenlur.d, Gd., III 430
Gyldenløves Høj II 536, 638,
648
Gyldens Aa III 4, 87
Gyldensgaard III 89, 90
Gvldensteen, Grevsk., Hgd.,
III 489
Gylling, So. og Sb., V 174
Gyllingnæs V 156
Gyllingnæs, Hgd., V 174
Gyllingskov, Hse., V 174
Gylsgd. IV 980
Gynderup, Gde., IV 128
Gyngstrup, Lb., III 474
Gyris, Gd., V 643
Gyrstinge, So. og Sb., II 634
Gyrstinge So II 421, 634
Gyrstinge Skovhuse II 634
Gyrup, Lb., III 468
Gyrupgaard IV 265
Gyrup So IV 261
Gødelen, Kanal, V 634, 635
Gøjestensgd., II 348
Gøte, Færø, V 865
Gøtegjov, Færø, V 865
48
Stedregister.
Gøtenæs, Færø, V 864
Gøtevig, Færø, V 864
Haabefuld, Gd., V 222
Haabendal, Gde., IV 59
Haabet, Gd., IV 169, 170
Haabet, Vig, V 340
Haagaard, Sønderhaa So.,
IV 265
Haagendrup, Lb., Græsted
So., II 88
Haagendrup, Lb., Melby So.,
II 113
Haagerup, Lb., III 668, 671
Haals, Lb., IV 432
Haanbæk, Gd., IV 62
Haar, Lb., V 126
Haarby, Lb., V 186
Haarby, So. og Sb., III 552,
V 905
Haarby Aa III 305, 531,
549, 552
Haarbølle, Lb., II 971
Haarbøllekobbel, Huse. II
971
Haare, Lb., III 533
Haared, Lb., III 228
Haarkjær, PI., V 644
Haarlev, So. og Sb., II 843
Haarlev-Oredrev, Hse., II 843
Haarlose, Lb., II 100, V 885
Haarmark, Lb., II 531
Haarsbjærg PI. V 375
Haarslev, So. og Sb., V.-
Flakkebjærg H., II 712, V
896
Haarslev, So. og Sb., Skov-
by H., III 493
Haarup, Lb., Føvling So.,
V 223
Haarup, Lb., Linaa So., V
192
Haarup, Lb., Todbjærg So.,
IV 1024
Haarupgd., IV 1024
Haarygsgøte, Færø, V 850
Haasagher, Gd., IV 778
Haastedhøj V 195
Haastoft, Andelsmej., IV 864
Haastrup, Lb., V 418
Haastrup, So. og Sb., III 693
Haastrup-Nedergd. V 418
Haasum, So. og Sb., IV 638
Hadbjærg, So. og Sb., IV
912
Haderis, Gde., V 548
Haderup , Lb., Hundslund
So., V 167
Haderup, Lb., Vindblæs So.,
IV 862
Haderup, So. og Sb., V 547
Haderup Aa V 534
Hads Hrd. V 156
Hadshoj II 672, 688
Hads-Ning Hrds. B. V 36
Hadsten, Jærnbanest., IV 906
Hadsten, So. og Sb., V 127
Hadstrup, Lb., II 834
Hadsund, Ladepl., IV 486,
489
Hadsundhse. IV 862
Haelskov IV 467
Hage, Lb., V 235
Hagebro, Kro, IV 662
Hagebrogd. V 548
Hagelbjærggd. II 641
Hageise, Lb., II 104
Hagelskjær, Gde., V 565
Hagendrup, Hse., III 734
Hagendrup, Lb., II 493
Hagenskov, A., III 309
Hagenskov, Gd. (Frederiks-
gave), III 557
Hagenskov, Lb., II 741
Hagenskov, Sk., III 556
Hagens Ml. IV 602, 604
Hagenstrup, Ml., IV 771
Hagerup, Lb. og Sø., II 150
Hagested, So. og Sb., II 436
Hagested, Ny-, Lb., II 436
Hagestedgd., Hgd., II 436,
437, V 891
Hagestedgd., Ny-, II 437
Hagsholm, Lb., IV 776
HajkjærgH. V 802
Hajslund, Gde., V 517
Hakkehave, Sk., III 428
Hakkemose II 294, 295
Haksensgd. V 802
Halbjærg IV 545
Halby, Lb., Hee So., V 600
Halby, Lb. , Stavning So.,
V 626
Hald, A., IV 558
Hald, Gd., N.-Nissum So., V
480
Hald, Hgd., IV 691. 692, V
912
Hald, Lb., Torup So., II 1 14
Hald, Lb., Ørslevkl. So., IV
649
Hald, So. og Sb., IV 883
Hald So IV 691
Haldager, Lb., IV 405
Haldagergd. II 732
Haldagerlille, So. og Sb., II
731
Haldagermagle, Lb., II 732
Haldagermark, Gd. og Hse.,
II 732
Haldbjærg V 746, 749
Haldborg, Gd., IV 604
Halden, Gd., IV 61
Haldene III 79
Haldersvig, Færø, V 863
Haldgd. V 137
Haldrup, Lb., V 253
Haldrupgde. IV 541
Hald-Tostrup, Lb., IV 499
Haldum, So. og Sb., V 126
Haldumgd. V 126
Hale, Gd., Horby So., IV
102
Hale, Gd., Maabjærg So., V
515
Hale, Gd., Sevel So., V 545
Hale, Gd., Vinding So., V
592
Halehuse V 487
Hale Sø IV 675
Halgd. V 482
Halgde. V 553
Halkensten, Dysse, II 622
Halkevad, Lb., II 707
Halkjær, Gde., IV 489 ■
Halkjær, Hgd., IV 510, V
912
Halkjær, Hse., V 550
Halkjær, Lb., Falling So., V
169
Halkjær, Lb., N.-Omme So.,
V 606
Halkjær, Lb., Stadil So.,
V 609
Halkjær, Station, IV 459
Halkjær Aa IV 501, 509,511
Halle, Gde., V 220
Halle So V 219, 231
Halleby, Lb., II 452
Halleby Aa II 368
Hallebygaard II 453
Hallebyore, Lb., II 452
Hallegaard, St-, Aaker So.,
III 99
Hallegaard, St.-, Bodilsker
So., III 94, 95
Hallegaard, St.-, Olsker So.,
III 78, 79
Hallelev, Lb., II 682, 683
Hallendrup, Lb,, Albøge So.,
IV 982
Hallendrup, Lb., Rud So.,
IV 911
Hallenslev, So. og Sb., II 456
Hallenslevgde., Hse., II 457
Haller Aa IV 748, 754
Hallers Byggested IV 756
Hallerup, Sk., III 286
Halling, So. og Sb., Galten
H., IV 914
Halling, So. og Sb., Hads H.,
V 173
Halling- Mark, Gde., V 173
Hallingskov III 567
Halhngsmark, Hse., III 406
Hallum, Gde., Ravnstrup So.,
IV 694
Hallum, Lb., Kvong So., V
727
Hallund, So. og Sb., IV 121
Stedregister.
49
Hallundbjærg, Gde., IV 121
Hallundbæk, Gde., V 550
Hallundbæk, Lb., Ejstrup So.,
V 230
Hallundbæk, Lb., S. -Omme
So., V 378
Hallundkjær, Hse., IV 121
Halmtoftegd. III 170
Halmø, Svendborg A., III
561, 784, 791, 792
Hals, Halvo, III 461
Hals, So. og Sb., Kjær H.,
IV 422
Hals, So., Læsø, IV 191
Halseby, Lb., II 698
Halsegaard III 89, 90
Halshuse III 461
Hals Ladegd. IVj 422, 423
Halskov, Lb., Horbelev So.,
III 299
Halskov, Lb., Højslev So.,
IV 646
Halskov Fyr II 604
Halskovs Odde II 536
Halskov Strand IH 105
Halskov Vejle II 698
Halskovgd., Horbelev So., III
300
Halskovgd., Højslev So„ IV
648
Halsnæs, Halvø, II 114
Hals- Skanse IV 424
Halsted, So. og Sb., III 201,
V 901
Halsted Aa III 104, 169, 187,
201, 206
Halsted Kloster Amt III 110,
203, V 901
Haltrup, Gde., V 747, 748
Haltrup Lund V 747
Hal ved, Hse., V 192
Halvrebene, Gde., IV 484
Halvrimmen, Hse., IV 169
Haløremarked II 27
Hamborg, Gd., Glud So., V
345
Hamborg, Gd., Vorgod So.,
V 617
Hamborg, Gde., Bække So.,
V 778
Hamborg, Gde., Rær So., IV
232
Hamborggd., Brenderup So.,
ni 514
Hamborghus III 250
Hamborgsk. III 250
Hamlet, Andelsmj., V 344
Hammel, So. og Sb., V 198,
916
Hammeldrupgd. II 464
Hammelev, So. og Sb., IV
952
Hammelevgd. IV 952
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Hammelmose, Hgd., IV 142,
143
Hammelsvang, Lb., V 623
Hammelure, Sk., V 198
Hammer, Kolter, Færø, V 850,
858
Hammer, Hrd., II 908
Hammer, Ml., V 526
Hammer, So. og Sb., Hammer
H., II 921, V 898
Hammer, So., Kjær H.JV415
Hammer, So., Vrads H., V
235, 916
Hammer, Sø, Bornholm, III
4, 38
Hammer Bakker, Aalborg A.,
IV 337, 401, 415
Hammerdal, Andelsmej., III
76
Hammerdam, Gd., IV 416
Hammergd., St.- og L.-, Ham-
mer So., Vrads Hrd., V 235
Hammergd., Ferslev So., II
179
Hammerhavn III 39
Hammerhus, Andelsmj. ,V 526
Hammer-Huse II 921
Hammerlund, Gd., V 235
Hammermølle V 235
Hammermølle, Gd., II 730
Hammermølle Aa V 235, 237
Hammermøllen II 57
Hammermølle Skov II 55
Hammerodde III 39
Hammersholm, Gd., III 32,
40, V 899
Hammersholt, Lb., II 139
Hammershus, Bornholm, III
13, 40
Hammershus, Gd., Tostrup
So., II 422
Hammershøj, So. og Sb., IV
710
Hammersvold, Vst, II 730
Hammerum, Hrd., V 551
Hammerum, Lb., V 561
Hammerumholm, Gd., V 562
Hammervandet III 1
Hammerværk, Gde., III 668
Hampen, Lb., V 231
Hampen PI. V 231, 233
Hampen Sø V 231
Hampenbjærg, Gd., V 231
Hamre, Færø, V 862
Hanbjærg, Gde., V 519
Hanbjærg, So., V 518
Hanbjærg-Hovgd., Hgd., V
519
Hanbjærgkro, Gd., V 519
Handermelle, Lb., III 261
Handest, Lb., IV 876, 877
Handrup, Lb., Draaby So.,
IV 997, V 915
Handrup, Lb., Vestervig So.,
IV 279
Hanehoved, Fiskerleje, II 1 13
Hanehøj IV 863
Hanelund, Fattiggd., III 631
Hanemose, Lb., III 250
Hanerup, Lb., II 410
Hanghedegd. V 130
Hanghøj, Gd., IV 610
Han- Herred, V.-, IV 216
Han-Herred, 0.-, IV 165
Hanherrederne IV 193
Hanklit IV 329
Hannenov, Sk., III 282
Hannerup, Gd., IV 520
Hannerup, Hse., V 287
Hannerup, Lb., Faster So.,
V 632
Hannerup, Lb., Ullerup So..
V 407
Hannerup Krat, Fredericia,
V 287, 296
Hanaesborg, Gd., III 734,
735
Hanneslund, Sk., III 694
Hannesminde, Gd., IV 1013
Hannevang, Gd., V 724
Hanning, So., V 624
Hanning, GL-, Gde., V 625
Hanninggd. V 625
Hanning Hedegd. V 625
Hannæs, Halvø, IV 193, 216,
230
Hans Brønd, Skt, V 118
Hans Hospital, Skt, Skt. Jør-
gensbjærg So., II 310, 312
Hans Kilde, Skt., Knebel So.,
IV 1002
Hans Kilde, Skt., N.-Tran-
ders So., IV 428
Hans Minde, Skt.,Gd., II 247
Hans Klosters Amt, Skt., III
309
Hans So., Skt., Vennebjærg
H., IV 69
Hansted, So. og Sb., Hillers-
lev H., IV 234
Hansted, So. og Sb., Vor H.,
V 251
Hansted Aa V 251
Hanstedgd., Nørager So., IV
936
Hanstedgd., Hgd., V 251, 252
Hanstedmølle, Hse., IV 235
Hanstgd. IV 438
Hanstholm IV 193, 198, 231,
235
Hanstholm, Lb., IV 334, 335
Haragergd. V 751
Harager Hegn II 89
Haraldsborg II 199
Haraldsborg Mi. II 311
Haraldsejd IV 285
4
50
Sted register.
Haraldskjær, Fabrik og Hgd.,
V 381
Haraldskjær, Jærnbanest., V
383
Haraldslund, Gd., V 402
Haraldslund, Hgd., V 117
Haraldslund, PL, V 563
Haraldsmark, Gd., IV 912
Haraldsted, So. og Sb., II
644, V 895
Haraldsund, Færø, V 868
Haraldsund, Bygd, Færø, V
871
Harbogde. , Gammel So. ,V 615
Harbogde., S. -Nissum So., V
579
Harbosgd., Fjaltring So., V
512
Harbosgd., Staby So., V 582
Harboøre So. V 501
Harbusgaard V 243
Hardenberg Aa III 134
Hardenberg-Reventlow Grev-
sk. III 247, V 902
Hardtsminde, Gd., V 444
Harebjærg II 104
llarebjærg, Sk., IV 974
Haregab, Lb., II 80
Hareholms Aa II 428
Hareskov, Lyngby So. ,11 271
Hareskov, Værløse So., II
302
Hareskov, L.-, Gladsakse So.,
II 257
Harestrup Aa II 184
Hargille V 243
Harhøj, Gd., IV 491
Harild, Gde. og Hse., IV 461
Harken, Gde., IV 129
Harkes, Lb., V 743
Harlev, So. og Sb., V 137
Harlevgd. V 137
Harlevholm, Gde., V 137, 138
Harndrup, So. og Sb., III o 1 7
Harndrup Sk., Hse., III 517
Harniskmølle II 269
Harpelunde, Lb., III 190
Harpsøgaarde IV 125
Harpøt, Gd., V 493
Harre, Hrd., IV 622
Harre, So. og Sb., IV 628
Harrebjærg, Gd., IV 628
Harrehøj IV 299
Harreskov, Gde., V 574
Harreskov, PL, V 573
Harrested, Hgd., II 741, 742
Harrested, Lb., II 689
Harrestod Aa IL 537, 729
Harrestrup, Gde.. V 591
Harrestrup, Lb., II 288
Harrtstrup, Vst., IV 659
Harrestrup Aa II 245
Harrestruplund, Gd., IV 659
Harresø, Lb., V 369
Harridshøj III 492
Harridslev, Lb., Skovby So..
III 484
Harridslev, N.-, Lb., Venne-
bjærg So., IV 90
Harridslev, S.-, Lb., Harrids-
lev So., IV 95
Harridslev, So. og Sb., Støv-
ring H., IV 892
Harridslev, So., Vennebjærg
H., IV 95
Harridslevgd., Harridslev So..
IV 95
Harridslevgd., Hgd., III 484,
486
Harrild, Lb., Brande So., V
376
Harrild, Lb., Ejstrup So., V
230
Harrildsmark V 117
Harring, So. og Sb., IV 266,
V 907
Harringhede, Gde. og Hse..
IV 266
Harrishøj, Lb., II 52
Harritsborg II 199
Harsyssel V 452
Harte, So. og Sb., V 423
Harvarp Odde IV 630
Hasager, Sk., IV 777
Hasagergd. , Hunseby So.,
III 235
Hasagergd., Skjød So., IV 780
Hase bjærg II 650
Hasenøre IV 995
Haskjær, Gd., V 592
Hasle, Herred, V 106
Hasle, Kbst., III 26
Hasle, So. og Sb., Hasle H.,
V 110
Haslegd. V 110
Hasle Kulværk III 8
Hasle Landdistr., Bornholm,
III 26
Haslev, So. og Sb., II 662,
V 895
Haslevgde. IV 484, 485
Haslev Johansgade, Hse., II
663
Haslev Snage, Hse., II 663
Haslum, So. og Sb., IV 899,
V 914
Haslumkjær, Gde., IV 899
Haslumø IV 899
Haslund, Hse., V 821
Hasmark, Lb., III 461, 462
Hasselager, Lb., V 146
Hasselholt, Lb., V 539
Hasselø, Veggerløse So.,
III 288, 289, 290
Hasselø, Østrup So., III 460,
466
Hassens (Hasnæs) Halvø IV
842, 894, 996
Hasseris og Ny-H., Lbr.. IV
443
Hasseris Aa IV 342, 443,
444, 451
Hasserisgd. IV 443, 444
Hassig, Hse., IV 176
Hassing, Hrd., IV 262
Hassing, Hse., IV 270
Hassing, So. og Sb., Hassing
H., IV 270, V 909
Hassing, V.-, So. ogSb., Kjær
HL, IV 418
Hassing, O.-, So. og Sb..
Kjær H., IV 420
Hassinggd. IV 418, 419 -
Hassing Hovgd. IV 419
Hastendal, Gd., V 356
Hastrup, Hgd., V 373, 374,
Hastrup, Lb., Beldringe So..
II 935
Hastrup, Lb., Spentrup So.,
IV 881
Hastrup, Lb., Terslev So., II
660
Hastrup, Ml. og Sø, Tyre-
god So., V 373
Hastrupgd. II 348
Hathøj V 412, 413
Hattebæk og Ml. IH 691
Hattens, Gde., V 516
Hattenæs V 191
Hattervig, Færø, V 870
Hatting, Hrd., V 347
Hatting, So. og Sb., V 348
Hatting Bæk V 348
Hattis 0 V 157
Hauerbjærggd. V 361
Haugd. III 494
Hauge,Lb.,Lumby So., III 470
Hauge, Lb., Vinderslev So.,
IV 746
Hauge, ML, II 143
Haugegd. V 182
Hauge-Hedehuse IV 746
Hauge Sø IV 746, 748
Haughøjgd. II 175
Haugstedgd. V 802
Hawarthigd. II 280
Havbjerre,Gd., Aale So., V236
Havbjærg, Gd., Thorsted So.,
V 604
Havbogd. II 353
Havborup, Lb., II 422
Havbro, So. og Sb., IV 512
Havbrogde. IV 513
Havbyrd, Lb., II 640
Havbølle, V.- og ø.-, Lbr.,
III 777
Havbølle Nor III 777
Havdale, Hse., V 750
Havdrup, Gde., V 787
Stedregister.
51
Havdrup, So. og Sb., II 352
Havdrupgd. II 352
Have. Hgd., V 196
Have, Lb., Tistrup So., V 742
Have, N.- og S.-, Lbr., Gjel-
lerup So., V 561
Have, Ml., II 640
Havegd., Grønholt So., II 68
Havegd., Tikjeb So., II 53
Havehuse III 517
Havelse, L.- og St.-, Lbr., II
104
Havelse Aa II 1, 102. 148.
149. V 885
Havelsegd. II 104, 105
Havelse Ml. II 149, 150
Havelykke II 293
Havemark Hse. II 660
Haven, Gd., Ø.-Hassing So.,
IV 420
Haven. Gd.. Vust So., IV
224
Haven, Gde., Torslev So.,
IV 172
Haven. Hgd., Horby So., IV
102
Haven, Lb., III 787, 788
Haverholm, Gd., IV 128, 132
Haveris Sk. II 737, 739
Haverlykke, Skov, III 235
Haverne, Gde., III 495
Haverslev, So. og Sb., Aars
H., IV 503, V 911
Haverslev, So. og Sb., 0.-,
Han H., IV 175
Haverslev Aa IV 175
Haverslevgd. IV 503, V 911
Haverslevvang, Hse., IV 175
Haverup, Lb., II 618
Haveskov, Krogsbolle So ,
III 473
Haveskov, Viby So., III 453
Havgd., Aarslev So., V 112
Havgd.,Bjerregrav So.,I V 680
Havgd., Grinderslev So., IV
612
Havgd.. Ingstrup So., IV 154
Havgd. Longeise So., III 774,
775
Havgd., Nees So.. V 493
Havgd.. Resen So., V 497
Havgd., Vammen So., IV 700
Havgd., Vigerslev So., III
499
Havgd., ørridslev So., V 249
Havgeard, Hgd., III 196, 197
Havgaard. Hse., IV 542
Havgaardssteder, V.-. Hse ,
V 797
Havhus, Gd., Jelling So., V
392
Havhuse, Hornslet So., IV
1016
Havhøjgd. V 119
Havkjær, Sk., IV 862
Havkjærgd. V 124
Havknude IV 974
Havland, Lb., IV 246
Havlund, Lb., V 743
Havlykke, Hse., III 761
Havlykke, Lb., III 229
Havlykkegd., Hgd., III 230
Havmølle, Gd., IV 998
Havmølle Aa IV 983, 994
997
Havndal, Gd., IV 962
Havndal, Lb., IV 864
Havndrup, Lb., III 753
Havneaa, Færø, V 852
Havnehage II 526
Havnelev, So. og Sb., II 864
Havnemark, Hse., II 479
Havnetinde, Færo, V 868
Havnskov, Lb., II 741
Havnstoft, Hse., V 482
Havnstrup, Gde., V 570
Havnsø, Lb.. Folleslev So.,
II 490
Havnsø, Lb.. Gundslev So.
III 272
Havnø, Hgd., IV 486, 488
Havrbak, Gde., IV 746
Havrebakken V 230
Havreballe, Gde., V 496
Havreballe, Jærnbanehpl., V
429
Havreballegd. (Marselisborg)
V 144
Havreballegd., Herslev So.,
V 427
Havreballegaard, Viuf So.,
V 430
Havreballegd., Hgd., Taaning
So., V 245
Havreballegaard Amt V 6
Havrebjærg, So. og Sb., II
464, V 892
Havrebjærghuse II 643
Havredal, Lb. og PI., IV 752,
754
Havregaard IV 93
Havrehed Skole III 499
Havreholm, Lb., II 56
Havrekobbel, Gde., III 787
Havrekrog, Gde., IV 418, 419
Havreland, Gde., IV 238
Havrelykke III 230
Havreskov III 691
Havrevang, Gd., IV 90
Havrevænge, Gde. og Hse.,
III 674
Havris, Gd., V 553
Havris, Lb., IV 698
Havrsnab, Gd., V 559
Havrum, Lb., V 265
Havrum, So. og Sb., IV 778
Havrum Slot, Vst, V 265
Havrvig, Lb., V 612
Havsgd. II 261
Havskov IV 1020
Havskov, Gd., V 494
Havslunde, Gd., II 273
Havstrup, Lb., V 369
Havstrup Sø V 33
Havør, Hse., IV 246
Heager, Gde., V 603
Heager, Lb., V 747
Heager Aa V 623
Hebberge, Hse., II 461
Hebelstrup, Gd., IV 80
Hebo PI. V 722
Hebo, St.-, Gd., V 723
Hebsgd. IV 296
Hebøltoft, Lb., V 598
Hede, Gde., III 674
Hede, Lb., V 565
Hede, Ml., V 180
Hedeaas, Gd., IV 59, 60
Hedeager, Gd., III 470
Hedeager, Lb., V 743
Hedebo, Gde., Solbjærg So.,
II 463
Hedebo, Gde., Veflinge So.
III 495
Hedeby, Lb., Ringive So., V
370
Hedeby, Lb., Skjern So., V
627
Hedeby, Lb., Stavning So.,
V 626
Hedegd., Aadum So., V 643
Hedegd., Asperup So., III 512
Hedegd., Assing So., V 574
Hedegd., Ballerup So., II 301
Hedegd., Bislev So., IV 460
Hedegd., Dej bjærg So., V624
Hedegd., Dronninglund So.,
IV 116
Hedegd., N.-Felding So., V
591
Hedegd., Gjern So., V 194
Hedegd., Gudum So., V 494
Hedegd., Hallund So., IV
121, 122
Hedegd., Hanbjærg So., V
519
Hedegd., O.-Hassing So., IV
420
Hedegd., Hjortdals So., IV
218
Hedegd., Hover So., V 605
Hedegd., Jorsby So., IV 336
Hedegd., Lindknud So., V 790
Hedegd., Malle So., IV 540
Hedegd., Mejrup So., V 516
Hedegd., N.-Omme So., V 606
Hedegd., Raasted So., IV 890
Hedegaard, Rakkeby So., IV
133
52
Stedregister.
Hedegd., Ramsing So., IV 640
Hedegd., Søvind So., V 256
Hedegd., Tostrup So., IV 675
Hedegd., Utterslev So., III 196
Hedegd., Veflinge So., III 495
Hedegd., Vinding So.', V 592
Hedegd., Ydby So., IV 291
Hedegd., L.-, Humlum So.,
V 498
Hedegd., St-, Resen So., V497
Hedegd., V.- , Ejstrup So.,
IV 511
Hedegd., Gde., Hjortlund So.,
V 819
Hedegd., Kro, V 701
Hedegd., Lb. , Ejstrup So.,
V 230
Hedegd., Lb., Glæsborg So.,
IV 963, 964
Hedegd., Lb., Ørridslev So.,
V 249
Hedegde.. V.- Alling So., IV
940
Hedegde., Als So., IV484,485
Hedegde., Borbjærg So., V5 1 7
Hedegde., HorsensSo.,IV 417
Hedegde., Idum So., V 590
Hedegde., Kvols So., IV 654
Hedegde., Lomborg So., V484
Hedegde., Resen So., V 497
Hedegde., Rær So., IV 232
Hedegde., Sevel So., V 545
Hedegde., Tern So., V 228
Hedegde., Tise So., IV 617
Hedegde., S.-Tranders So.,
IV 429
Hedegde., Vem So., V 532
Hedegde., Visby So., IV 272
Hedegde., Orum So., IV 276
Hedegde., N.- og S.-, Brøn-
dum So., IV 474
Hedegde., Lb., Bislev So.,
IV 459
Hedegde., Lb., Give So., V372
Hedegde., Lb., Rostrup So.,
IV 491
Hedegaarden , Ringkjøbing
Kbstds. Landdistr., V 596
Hedegaardshøj, Gd., V 818
Hedehuse, EllidshøjSo.,IV449
Hedehuse, Nees So., V 493
Hedehuse, Obbekjær So., V
821
Hedehuse, Solbjærg So., IV
469
Hedehuse, Søby So., V 203
Hedehuse, Høje- Taastrup So.,
II 293
Hedehuse, TolstrupSo., IV143
Hedehuse, Vonsild So., V 441
Hedehuse, Ølgod So., V 743
Hedehuse, Gd. og Hse., As
So., V 341
Hedeliskjær Mose IV 1021
Hedelund, Gde., IV 56
Hedelund PI. IV 147
Hedemark, Gde., Gosmer So.,
V 171
Hedemark , Gde. og Hse.,
Vejlby So., IV 932
Hedemosehuse II 634
Hedemølle IV 725
Heden, Gd., Ajstrup So.,IV414
Heden, Gd., Elling So., IV 52
Heden, Gde., Raabjærg So.,
IV 45
Heden, Gde., Rakkeby So.,
IV 133
Heden, Gde., Sindbjærg So.,
V 364
Heden, Gde., Volstrup So.,
IV 99
Heden, Hse., Asdal So., IV 85
Heden, Hse., Haarslev So.,
III 49
Heden, Hse., Jetsmark So.,
IV 161
Heden', Slette, II 183, 343,
355
Heden, So. og Sb., III 677
Hedengaard III 677
Hedenshaab, Andelsmj., IV
754
Hedensted, So. og Sb., V 354
Hedeskov III 631
Hedetoft, Gd., V 540
Hedevang, Gd., V 642
Hedevigslund, Gd., Odense
St. Hans Landdist., III 400
Hedevigslund, Gd., Vedslet
So., V 247
Hedevigslyst, Gd., Aarby So.,
II 480
Hedevigslyst, Gd., Koed So.,
IV 939
Hedeværn, Gde., V 559
Hedsbjærg, Lb., II 84
Hedtofte, Lb., V 742
Hee, So., V 599
Heftholm, Gd., V 221
Hegedal, Lb., Fjellerup So.,
IV 962
Hegedal, Lb.. Hørby So., IV
500, 501
Hegedal Bavnehøj IV 962
Hegedalhuse IV 500
Hegelund, Gd., IV 619
Hegnede, Lb. og Sk., II 631
Hegnemosegd. II 421
Hegnet, O.-, Gd., Tise So.,
IV 617
Hegnet, Hgd., Tøndering So.,
IV 625, 626
Hegnet, Sk., RørupSo.,111518
Hegnetslund, Herfølge So.,
II 834
Hegnetslund, Rørup So., III
519
Hegningen, Sk., III 253
Hegnsholt, Gd., II 67
Hegnstrupgd. II 67
Heignet, Hgd., II 362
Heinedgd. III 768
Heins, Kilde, Skt., IV 780
Hejbergsgave V 625
Hej bæk Aa IV 915
Hejbøl, Lb., V 743
Hejbøl, S.-, PI., V 742
Hejbolgde. V 732
Hejde Oredrev II 330
Hejede, Hse., II 883
Hejede, Lb., II 836
Hejls, So. og Sb., V 440
Hejlsgaard V 440
Hejlskov, Lb., Lime So.. IV
947
Hejlskov, Lb., Ørslevkl. So.r
IV 649
Hejlskov So V 404
Hejls Minde V 267, 440,
441
Hejls Nor, Hejls So., V 441
Hejls Skovhuse V 440
Hejmdal, Andelsmj., IV 107
Hejnerup, Lb., II 836
Hejninge, So. og Sb., II 681
Hejningen, Hse., III 408
Hejning-Huse, Nørre H.. III
207
Hejnstrupgd. II 322
Hejnsvig V 645
Hejnsvig, So. og Sb., V774
Hejnæs, Gde., V 211
Hejrebakken II 302
Hejrebjærg, Sk., II 452
Hejrede, Lb., III 253, 254
Hejrede, Sø, III 253
Hejreskov II 937
Hejring, Lb., IV 678, 679
Hejringe, Lb., Birket So., III
207
Hejrskov, Lb., V 807
Hejsegd. V 407
Hejse Kro V 410
Hejselt, Gde., IV 73
Hejselt, Hgd., IV 104
Hekkenfeld, Gd., V 729
Helberskov, Lb., IV 484
Helbredskilde V 412
Helbæk, Gd., IV 780
Heldager, Lb., III 628
Heldagergd. III 628, 629
Heldgde. V 631
Hjldum So. V 483
Heldumbol, Gd., V 483
Helene Kilde, Skt., Hplsted
So., III 204
Helene Kilde, Skt., Hammer
So., IV 416
Stedregister.
53
Helene Kilde, Skt., Mariager
Landso., IV 852
Helene Kilde, Skt., ø.-Ny-
kirke So., V 370
Helene Kilde, Skt.", Tibirke
So., II 96, V 885
Helene Kildej Skt., Vorup
So., IV 899
Helene Kilde, Skt., Ørting
So., V 168
Helenemølle III 656
Helgenæs IV 782, 1006
Helgenæs, Gd., HI 189
Helgeshøj II 294
Helholm II 726, V 896
Helikon II 564
Helle, Gde., Rise So., III 790
Helle, Gde., Ose So., V 747
Hellebjærggd. II 644
Hellebæk, Lb., II 56, V 884
Hellebækaa II 1
Hellebækgaard II 56
Helledalsbakker V 545
Helledehus II 158
Heilede Mølle II 933
Heilede Sk. II 411
Helledis, Vst., IV 229
Helledsgaarden III 52
Hellegd., Balslev So., III 521
Hellegd., Ejsing So., V 540
Hellegd. Aa V 517
Hellegde., Sæby So., IV 630
Hellehøj, Asdal So., IV 84
Hellehøj, Ydby So., IV 290
Hellemoseskov III 667
Heller, Færø, V 867
Helleris, Gd., IV 296
Hellerup, Hgd., III 753
Hellerup, So. og Sb., Sokke-
lunds H., II 261, V 888
Hellerup So., Vinding H., III
753
Hellerup Aa III 753
Hellerupgd. II 265
Hellerupgde. IV 689
Hellerød, Lb., IV 296
Helleskov, Gd., V 556
Hellested, So. og Sb., II 858,
V 898
Hellestrup, Hgd., II 562, 635,
636
Hellestrup, Lb., II 404, 414
Hellesø V 545
Helletoft, Lb., III 767
Helle v, Lb., III 650
Hellevad, So. og Sb., IV 119
Hellevads Mølle II 926
Hellig Anders Høj II 679,
V 896
Helligbjærg IV 922, 927
Helligdomsgaarden III 80
Helligdomsklipperne III 2,
79, 81
Hellighøje IV 401
Helligkilde V 214
Helligkilde, Lb., IV 293
Helligkildedalen IV 632
Helligkildegd., Dybe So., V
509
Helligkildegd., Føvling So.,
V 223
Helligkildegd., Hvidbjærg So.,
IV 293, 295
Helligkilden, Alslev So., V 761
Helligkilden, Hadsten So., V
127
Helligkilden, Vejle, V 286
Helligkors Enemærke V 210
Helligkorskildcn IV 481
Hellig Kvinde III 91
Helligpeder, Fiskerleje, III 76
Helligs©, So. og Sb., IV 292
Helligsøgd. IV 292
Hellig Trefoldigheds Kilde
III 172
Helligvadgd. V 786
Helligvandskilden V 786
Helligobben Kilde IV 98
Hellinge, Lb., III 201
Hellingegaard III 201
Helium, Hrd., IV 462
Helium, Lb., IV 476
Helium, So. og Sb., IV 123
Helium Bakker, Hse., IV 123
Heliumlund, Gd., IV 123
Heliumtved, Hse., IV 480
Helmenshse. IV 494
Helminggd. IV 514
Helmusdal, Gd. og Hse., V 594
Helnæs, So., og Sb., III 559,
V 905
Helnæs, Bugt og Halvø, III
304, 561
Helnæsstenen III 560
Helsebod III 408
Helshage IV 234
Helsingborg, Gd., V 759
Helsinge, So. og Sb., Holbo
H., II 90, V 885
Helsinge, So. og Sb., Løve
H., II 470
Helsinge, Vinde-, Lb., II 470
Helsingegd. II 470, 471
Helsinghof, Gd., V 759
Helsingør, Kbstd., II 5, V 883
Helsned, Lb., III 777
Helsted, Lb., IV 889
Helstedhse. IV 889
Helstrup, Gd., Skjød So., IV
780
Helstrup, Gde., Snej bjærg So.,
V 570
Helstrup, So. og Sb., IV 730
Helstrupgd. IV 730
Heltborg, So. ogSb., IV 288,
V 909
Heltoft, Gd., V 726
Helvedesbakker III 2, 81,91
Helvedes Klint II 473, 475
Hel vigmagle, Lb., II 317
Hem, Lb., Hem So., IV 854
Hem, Lb. , Vorladegd. So.,
V 216
Hem, So. og Sb., Hindborg
H., IV 604
Hem, So., Onsild H., IV 853
Hemdrup, Lb., IV 543
Hemmed, So. og Sb., IV 960
Hemmershøj, So. og Sb., II
694, V 896
Hemmerslev, Lb., III 493
Hemmestrup, Hgd., IV 725
Hemmestrup, Lb., II 931
Hemmet, So. og Sb., Nørre-
Horne H., V 636
Hemmet Bæk V 636, 638
Hemmingstrup, Lb., II 91
Hemstok, Lb., V 184
Hendriksholm, Gd., Rødovre
So., II 256
Hendriksholm, Gd., Søllerød
So., II 280
Henne, So. og Sb., V 730
Henne Aa V 731
Henne Møllegd. V 730
Henneberg Ladegd. (Høne-
bjærg) V 409
Hennebjærg, Lb., Henne So.,
V 730
Hennegd. V 730, 731
Hennetved, Lb., III 776
Henning Sø V 88
Henninge, Lb., IU 759
Henningholt, Sk., IV 418
Henriettelund, Gd., II 671
Henriksdal, Gd., Blenstrup
So., IV 477, 480
Henriksdal, Gd., Gudum So.,
IV 438
Henrikseje, Gd., IV 889
Henrik Sø IV 176
Herborg, V.- og 0.-, Lbr.,
V 618
Herborg So. V 618
Herbæk, Hse., El 711
Herfølge, So. og Sb., II 834
Herkegd. IV 723
Herlev, So. og Sb., Lynge-
Frederiksb. H., II 139, V
886
Herlev, So. og Sb., ^Sokke-
lunds H., II 258, 259
Herlevgd. II 139
Herluflille, Lb., II 894
Herludille Boged, Sk., U 893
Herlufmagle, So. og Sb., II
893, V 898
Herlufsholm So. II 748, 749,
V 896
54
Stedregister.
Herlufstrup, Hgd., II 832
Herlykke, Gd., V 328
Herlykkegd. V 259
Hermandsminde, Gd., V 407
Hermansgd. V 425
Herning, So og Sb., V567,917
Herningsholm, Jlgd., V 569
Herningsholm Aa V 557, 567
Herping, Gd., V 513
Herpinggd. V 513
Herredsbjærg V 812
Herredsbæk, Everdrup So.,
II 932
Herredsbæk, Yindblæs So.,
IV 541
Herredslbgedgd. II 643
Herredsfogedhuse II 347
Herredskirke So. III 199
Herregaarden, Høj, III 639
Herregaarden, Vst., Gavers -
lund So., V 414.
Herregaarden , Vst. , Hund-
strup So., III 667
Herregaardsholmen, Vst., III
663
Herrens Holm, Næs, III 260
Herrested, So. og Sb., III 749,
750
Herrestoft, Gd., V 582
Herrestrup, Hse., II 683
Herrestrup, Lb., Grevinge So.,
II 516
Herrestrup, Lb., Skjellebjærg
So., II 461J
Herrestrupstenen, II 517
Herridslev, So. og Sb., III 263
Herringe, So. og Sb., III 672
Herringløse, Lb., II 318
Herritzdall, ML, IV 675
Herschendsgave, Hgd., V 1 79,
180
Herskind, Lb., V 135
Herskindhede, Gd., V 135
Herslebslund, Skovridergd.,
III 299
Herslev, Lb., Finderup So.,
II 467
Herslev, Lb., Lindelse So.,
IH 776
Herslev, So. og Sb., Brusk
H., V 427
Herslev, So. og Sb., Sømme
H., II 314
Herslevgd. V 427, 428
Hersnap, Lb., III 457
Hersom, So. og Sb., IV 676
Hersomgd., Hgd., IV 676,
677
Herstedvester, So. og Sb.,
II 288, V 889
Herstedøster, So. og Sb., II
287, 288
Hertugskov III 458
Herup, Gd., Dybe So., V 509,
510
Herup, Gde., Sevel So., V545
Hesbjærg,Gde.ogHse., III 4 1 9
Hesbjærg, Hgd., III 406, 407
Hesbjærg Storsk. III 410
Hesle, Lb., Turup So., III 543
Hesle,Lb., Vedtofte So., III549
Hesle Mølle II 420
Hesletgaard III 543
Heslund, Lb., V 807
Hesnæs, Hse., III 302
Hessel, Gd., Mejrup So., V5 16
Hessel, Gde., Borbjærg So.,
V 518
Hessel, Hgd., Aalsø So., IV
975, 976
Hessel, Hgd., Lovns So., IV
527, 528
Hessel, Lb., V 741
Hesselaa, Gd., V 518
Hesselager, So. og Sb., III
717, 718, V 907
Hesselagergd., Hgd., III 718,
719
Hesselballe, Gd., V 146
Hesselballe, Lb., Hjortshøj
So., IV 1022
Hesselballe, Lb., O.-Starup
So., V 431, 432
Hesselballe, Lb.. Uldum So.,
V 365
Hesselballegd. V 431
Hesselbjærg V 404
Hesselbjærg, Gde., Estvad
So., V 535, 536
Hesselbjærg, Gde.. Randlev
So., V 159
Hesselbjærg, Gde., Tyregod
So., V 373
Hesselbjærg, Hse.,Snøde So.,
III 769
Hesselbjærg, Lb., Blistrup
So., II 92
Hesselbjærg, Lb., Førslev
So., II 658
Hesselbjærg, Lb., Humble So.,
III 777
Hesselbjærg, Lb., Ikast So.,
V 565
Hesselbjærg, Lb., RerslevSo.,
II 457
Hesselbjærg, Lb., Sejerslev
So., IV 334
Hesselbjærggd.,Flemløse So.,
IU 551
Hesselbjærggd., Rerslev So.,
II 457
Hesselbjærggde. , Gjerning
So., IV 771, 772
Hesselby, Lb. og Hse., II 703
Hesselbæk, Gd., IV 51
Hesseldal, Gde., IV 235
Hesseldal, V.-, Gde., IV 951
Hesselgd., Blovstrød So., II 69
Hesselgd.,Gjentofte So. ,11261
Hesselho, Lb., Starup So.,
V 749
Hesselho, Lb.. Tistrup So.,
V 742
Hesselholm, Sk., II 833
Hesselholt, Gd., Skagen, IV 44
Hesselholt, Gd. og Hse.,
Mammen So., IV 723
Hesselholt, Lb.. St. -Arden
So., IV 497
Hesselhoved, Lb.. Tistrup
So., V 742
Hesselhøj, Gd., II 261
Hessellund Gde.ogHse.,V549
Hessellund Teglv. V 253
Hesselmed, Hgd., V 733
Hesselrød, Lb., II 68
Hessel-Skovhuse IV 527
Hesseltørre, Øer. IV 864
Hessel vad, Hse., V 781 *
Hesselvig Enggd. V 575
Hesselvigkanal V 574
Hesselvig PL V 574
Hesselvraa, Lb., V 500
Hessel© II 505, 506, 507,
V 893
Hessum, Lb., III 463
Hestbjærg, Gde. og Hse.,.
Orte So., III 545
Hestbjærg, Gde.. Idum So.,
V 590
Hestbjærg Mose V 550
Hestbjærg PL V 590
Hestbjærghøj IV 883
Hestbæk, Gde.. Gudum So.,
V 494
Hestbæk, Lb., Rvbjærg So.,
IV 621
Hestbækgd., Astrup So.,IV528
Hestbækgd., Blære So., IV 509
Hestehave, Gd.. Asdal So.,
IV 85
Hestehave, Gd.. St. Olai So.,
IV 72
Hestehave, Hse.. Førslev So.,
II 658
Hestehave, Hse.. Flødstrup
So., III 734
Hestehave, Hse.. Gloslunde
So., III 176
Hestehave, Hse.. Gurreby
So., III 184
Hestehave, Hse., Udbvneder
So., IV 864
Hestehavegd., Refsnæs So.,
II 475
Hestehavegd., Rødding So.,
IV 634, 636
Hesteholm III 189
Hestehoved III 302
Stedregister.
bo
Hestehej, GadbjærgSo., V 385
Hesterodde, Mors, IV 298, 321
Hestholm, Gd., III 539, 540
Hestholm, Lb., III 538
Hestholm, Sk., V 425
Hesthef, Ferring So., V 508
Hesthej,HundstrupSo.,lV244
Hesthej, Stuhberup So., III
459
Hestkjær, Lb., V 625
Hestkjeb, Gd., II 71
Hestlund, Lb., Bording So.,
V 563
Hestlund, Lb., Give So., V
372, 373
Hestlund Hede V 562
Hest vang, Gde., IV 97
Heste, ø, Fære, V 850,
858, 860
Heste Fjord, Fære, V 850
Hettestrud, Gd., V 483
Hevring, Lb., IV 920
Hevring, Mølle, IV 919
Hevring Aa IV 915, 935
Hevringholm, Hgd., IV 931
Hids Hrd. IV 756, V 913
Hildes vig, Sk., Skovriderbl.og
Vig, IH 244, 245
Hillede Skov II 869
Hillersborg, Gd., V 524
Hillerslev, Hrd., IV 231
Hillerslev, L.- og St.-, Lbr.,
IV 241
Hillerslev, Ndr.- og Øvre,
Lbr., III 686
Hillerslev, So., Hillerslev H.,
IV 240
Hillerslev, So. og Sb., Sal-
ling H., UI 686, V 907
Hillerslevhus IV 242
Hillerup, Hse., III 550
Hillerup, Lb., V 818
Hillerupsholm, Gd., V 818
Hillered, Kbst., II 41, V 884
Hillered-Frederiksværk B. II
45, V 884
Hillered-Gribskov B. II 45
V 884
Hilleredsholm II 46, 116, 117
Hillested, So. og Sb., III 227
V 902 J
Hillestolpe, Lb., III 215
Hillestrup, Lb., III 286
Himlingøje, So. og (Sb., II
844, V 902
Himmelbjærget V 1 210
211, 215
Himmelbjærggd. V 211, 916
Himmelev, So. og Sb., II 307
Himmelkold Skov IV 850
Himmelpinden V 272, 381
Himmelshej UI 93
Himmelstrup Sk. III 498
Himmelstrupgde. III 499
Himmelstruphus, Borg, III
501
Himmerighus, Gd., V 407
Himmerland, Aalborg Amt,
IV 337
Himmersyssel, Aalborg Amt,
IV 337, 341, 557
Hind Hrd. V 595
Hindbjærg, Lb.. IV 744
Hindbogd. V 629
Hindborg, Hrd., IV 600
Hindborg, So. og Sb., IV 605
Hindemae, Hgd., III 737
Hindevad, Lb., Haarslev So.,
III 494
Hindevad, Lb., Veflinge So.,
III 495
Hindhedegd. V 622
Hindholm, Folkehejsk.,II 735
Hinding, Lb., IV 236, 237
Hindinggde., Ndr., IV 236
Hindkjær, Gde., V 516
Hindsbo Hrd. III 460
Hindsels, Hgd, IV 293, 295
Hindsgavl,Halve, III 505, 506
Hindsgavl, Hgd., III 506, 507
Hindsgavls Amt III 309
Hindsgavlsbro, Hse., III 506
Hindsholm (Ulriksdal) III 259
Hindsholm, Halve, III 304,
440, 458, 460
Hindsholms Hrd. III 308
Hindshej Savværk IV 715
Hindsig, Lb., V 740
Hindskov, Lb., V 373
Hindskovgd. II 80
Hindsted Hrd. IV 483
Hindum, Lb., V 771
Hinde V 599, 613
Hinge, Lb., IV 906
Hinge, So. og Sb., IV 745
Hinge Se IV 745, 746, 757
Hinge Udflyttersteder IV 906
Hingeballe, Lb., IV 746
Hingebjærg, Gd., V 553
Hingelbjærg, Lb., IV 217
Hingelbjærg Heje IV 2 1 6, 2 1 7
Hingelbjærggd. IV 217
Hinkbelgde. V 750
Hinnedrup, Lb., V 154, 155
Hinnerup, Lb., Grundfør So.,
V 117
Hinnerup, Lb., Torum So.,
IV 619
Hinnerup Aa IV 600, 623
Hinnerup-Broby, Lb., Hal-
dum So., V 126
Hinnerupgde. V 119
Hinnum, Lb., V 771
Hinnumgaard V 771
Hirshals IV 83, 84
Hirsholmene IV 42, 65, V 908
Hjadstrup, So. og Sb., III 468
Hjallerup, Lb., IV 115
Hjallese, Lb., III 408
Hjallese-Hestehave, Gde., III
408, 410
Hjallesetorp, Gde., III 408
Hjalmarsgd. II 529
Hjappelund, Gde., IV 125
Hjarbæk, Lb., IV 695
Hjardalshse. IV 240
Hjardemaal,So.ogSb.,IV 246
Hjardemaal Klit, PI., Gd. og
Hse., IV 247
Hjarnø, ø og So., V 346
Hjarne Sund, V 346
Hjarup, So. og Sb., V 786
Hjarupgd. V 786, 787
Hjasbæk, Gd., V 212
Hjedding, Lb., V 743
Hjeds, Lb. og Gde., IV 458
Hjeds Se, Stenild So., IV 520
Hjeds So, Suldrup So., IV
457, 458
Hjedsbækgd. IV 457
Hjedsgd. IV 493
Hjedshøj IV 493
Hjeds Sekshøje IV 458
Hjellund, Hse., V 762
Hjelm, Gde., V 605
Hjelm, Lb., Damsholte So.,
II 969
Hjelm, Lb., Majbølle So., III
245
Hjelm, PL, V 605
Hjelm, 0, Laaland, III 234
Hjelm, ø, se Hjælm
Hjelmager, Lb., IV 1020
Hjelmdrup, Lb., V 405
Hjelmerup, Lb., III 416
Hjelm Hede V 545
Hjelmholt, Lb., III 207
Hjelmkjær, Gd., IV 16
Hjelms Bugt II 953
Hjelmshoved, Holm, III 651
Hjelmskobbel, Gde., II 969
Hjelmslev Kilde og Lb. V 185
Hjelmslund, Gd., V 354
Hjelmsted, Lb., IV 149
Hjelmsø, Hgd., II 893]
Hjelmsolille, Lb., II 891
Hjelmsomagle, Lb., II 658,
659
Hjembæk, So. og Sb., 11441
Hjembæk Kildebakke, Tudse
Hrd., II 433, 441
Hjemly III 686
Hjerk, So. og Sb., IV 627
Hjerm Herred V 514
Hjerm So. og Stationsby V
520
Hjerm, S.-, Gde., V 520
Hjermeslev, V.-, Lb., IV 156
Hjermeslev, 0.-, Lb., IV 143
56
Stedregister.
Hjermeslev, So., IV 156
Hjermeslevgd., Hgd., IV 143,
'144
Hjermgde. V 520
Hjermhede, Gd., V 520
Hjermind, So. og Sb., IV 724
Hjerritsdal, Lb., IV 493
Hjertebjærg, Lb., II 961
Hjerting, Lb., V 762, 763
Hjerting Bugt V 645
Hjerup, Lb., III 534, 535
Hjerupgyde, Hse., III 534
Hjoptarp, Lb., V 631
Hjorslev. Lb., III 465
Hjortborg, Gd., V 520
Hjortdals. So. og Sb., IV 218,
V 909
Hjortdalshus IV 218
Hjorte, Lb., III 533
Hjortebakke III 95
Hjortebjærg, Allinge-Sandvig
Landd., III 38
Hjortebjærg, Haarslev So.,
III 493
Hjortebjærg. Andelsmj. III
297
Hjortebjærg, Hse., III 494
Hjortebjærg Skole, Karleby
So., III 297
Hjort egaard III 83
Hjortespring, Lb., II 259
Hjortespring. Skovfogedbl.,
IV 455
Hjortespringgd. II 259
Hjorthede, So. og Sb., IV 726
Hjortholm. Gd.. Førslev So.,
II 736
Hjortholm. Gd.. Kjong So.,
III 550
Hjortholm. Gd., Ølsted So.,
V 352 '
Hjortholm, Hgd., Fodslette
So., Ilt 781, 782
Hjortholm, Ml., Lvngby So.,
II 278
Hjortholms Ml., Øsløs So.,
IV 228
Hjortholm Slot II 277
Hjortholm 0, II 526, 533
Hjortkjær. Gde., V 510
Hjortkjær, Lb., V 750
Hjortlund. Hse., V 378
Hjortlund, So. og Sb., V 819
Hjortlund-Gredsted Kanal V
815
Hjortnæs. Gd., IV 136
Hjortsbalie. Gd., V 594
Hjortsballe, Lb., V 227
Hjortsbalie Høje V 566, 567
Hjortsballe Kro V 372
Hjortshøj, So. ogSb., IV 1021
Hjortshøjlund , Gd., IV 1022
Hjortsvang, Lb., V 234
Hjortsvang Fælled, Gd. og
Hse., V 234
Hjortvad Aa V 817
Hjortø III 561, 623, 651,652
Hjulbjærg IV 995
Hjulby, So. og Sb., IH 731
Hjulbylund, Hse., III 731
Hjulby So III 731
Hjulbæk Sk. V 402
Hjulebæk, Lb., II 894
Hjulgd. IV 438
Hjulsager, Gde., V 730
Hjulskov, Gde., IV 150
Hjælm ø, Mols H., IV 995,
996
Hjælpensbjærg, Gjettrup So.,
IV 292
Hjælpensbjærg, Hurup So.,
IV 287
Hjærtebjærg , Thisted Amt,
IV 193, 232, 234
Hjærtebjærg, Hse., IV 232
Hjærtebjærggd. IV 232
Hjøllund, Gd., Ølstrup So.,
V 623
Hjøllund, Gde. og Hse., Arn-
borg So., V 576
Hjøllund, Lb. og PI., V 229
Hjørlunde, So., Sb. og Sø,
II 150, V 886
Hjørnekjær, Ml., IV 885
Hjørring, Kbst., IV 7, V 907
Hjørring Amt IV 1, V 907]
Hledre II 327
Ho, So. og Sb., V 734
Hoager, Lb., V 517
Hobodyb V 734, 735
Hoborg III 773
Ho Bugt V 645
Hobro, Kbst, IV 819
Hobro Fjord IV 819
Hobro Jærnbanest.1, Hørby
So., IV 500
Hoby, Lb. og Hse., III 176
Hodal Bæk IV 500
Hodde. So. og Sb., V 741
Hoddeskov, Lb., V 741
Hodsager, GI., Gde. og Hse.,
V 550
Hodsager, So., Ginding H.,
V 549, 907
Hodsager Aa V 550
Hoed, So. og Sb., IV 977
Hoffmanns PI. V 760
Hoffuetlowenn, Gd., IV 700
Hofgaard, Todse So., IV 323
Hofgaarden (Skaarupgd.) III
627
Hofmansfelt, Gd., V 390
Hofmansgave, Hgd., III 462
Hofmanslyst, Gde. og Hse.,
V 390
Hofsøgaard VI 42
Hogager, Lb., V 517
Hohlenbergs Minde V 888
Hohoj IV 826, 849, 850, 852
Holbo Hrd. II 79, V 884
Holbæk, Gde. og Hse., IV 107
Holbæk, Hse., II 641
Holbæk, Kbst., II 371, V 890
Holbæk, So. og Sb., IV 915
Holbæk Amt II 367, V 890
Holbækgd., Holbæk So., IV
916
Holbækgd., Ove So., IV 492
Holbækgd., Vissing So., IV
907
Holbæk Ladegd., Hgd., II
405, 406
Holbækkjær IV 107
Holckenhavn, Hgd., III 741,
743
Holckenhavn Fjord III 741
Holcksminde Sk. III 240
Hold, Lb. og Gde., Ikast So.,
V 565
Hold So. V 735
Hole, Lb., IV 527
Holeby, So. og Sb., III 2 18, 219
Holegd. IV 227
Holekilde III 426
Holemark, Gde., III 477
Holevad, So., III 537
Holevad Bæk III 537
Holevadgd. IU 537
Holgersdal, Gd., IV 744
Holgershaab, Gd., III 274
Holing, Lb., V 569
Holk, Gde., V 629
Holkasminde, Gd., IV 541
Hollandsbjærg IV 919
Hollandsbjærg, Lb., IV 920
Hollebygde. III 173
Hollensted, Lb., IV 121
Hollerup, Gde., IV 732
Holleskov, Lb., V 795
Hollet, Gde., IV 97
Hollet, Hse., III 227
Hollingholt, Lb., V 560
Holluf, Ndr.- og Ov.-, Lbr.,
III 424
Hollufgaard, Hgd., 111424,425
Hollænderby II 242
Holløse, Lb., Gunderslev So..
II 737, 739
Holløse, Lb., Kvandløse So..
II 411
Holløse, Lb., Vejby So., II 93
Holløse Damp-Mi. II 898
Holm, Hse., V 803
Holm, Ml., IV 757
Holmaa V 645
Holmager, Gde., Velling So..
V 598
Holmager, Lb. , Bislev So.,
IV 459
Stedregister.
57
Holmans Hrd. V 412
Holmbo Hrd. II 79
Holmbo-Kjær V 612
Holmdrup. Lb. og Hse., III
625
Holmdrupgd., Skaarup So.,
III 627
Holmdrup Stævning, Gde. og
Hse., III 625
Holme, Gde., Ø.-Vandet So.,
IV 240
Holme, Gde., Vorning So.,
IV 709
Holme, Lb., Draaby So., IV
997
Holme, Lb., Fars© So., IV 531
Holme, Lb., Gislev So.,III710
Holme, Lb., N.-Næraa So.,
III 476
Holme, Ml., II 363
Holme, So. og Sb., V 147
Holme Aa V 745, 747, 790
Holme Andelsmj. II 962
Holme Bjærge, Ning H., V
142. 147
Holmebjærge, Gde., V 147
Holmegd., Branderslev So ,
III 189
Holmegd., Brorstrup So., IV
504
Holmegd., Ellidshøj So., IV
449
Holmegd., Gamborg So., III
524
Holmegd., Ginnerup So., IV
967
Holmegd., Gjelsted So., III 51 7
Holmegd., Herrested So., III
750
Holmegd., Hornbæk So., II 57
Holmegd., HvidbjærgSo., IV
608
Holmegd., Hvidovre So., II247
Holmegd., Hyllested So., IV
983
Holmegd., Hejslev So., IV 648
Holmegd., Kullerup So.,II1739
Holmegd., Skjødstrup So., IV
1020
Holmegd., V.-Torup So., IV
223
Holmegd., Hgd., Magleby So.,
III 783, 784
Holmegd., Hgd., N.-Næraa
So., III 476
Holmegd., Hgd., Olstrup So.,
II 913, 914
Holmegde., Ydby So., IV 291
Holmegd. Glasværk. II 896
Holmegds. Mose II 896
Holmehave Bæk III 415, 418
Holmehave, Gde. og Hse
III 417
Hlomehavn-Rev IV 66
Holmehuse, Husby So., III529
Holme Kloster III 669
Holmelund, Gd., III 711
Holmemark, Gde., V 411
Holmemark, Hse., III 180
Holmen, Forstad, Nyborg,
III 592
Holmen,Gd. , 0.- SkjerningSo. ,
III 634
Holmen, Gd. og Hse., Elling
So., IV 52, 54
Holmen, Gde. og Hse., Hjør-
ring Mkj., IV 7
Holmen, Gde., VrenstedSo.,
IV 141
Holmen, Hse., Rakkeby So.,
IV 133
Holmen, Hse., Rosmus So.,
IV 984
Holmen, Lb.. Nørre-Bork So.,
V 636
Holmen, Sk., V 203
Holmene, Gd. og Hse., Søn-
dersø Sø, III 502
Holmene, Hse., Harboøre So ,
V 502
Holmene, Lb., II 56
Holmerødgd. II 139
Holmeskov, Radsted So., III
246
Holmesk., Revninge So., III
452
Holme So, Tavlov So., V 41 1
Holmgd., Els© So., IV 304
Holmgd., Farsø So., IV 531,
532
Holmgd., Helium So., IV 123
Holmgd., Hindborg So., IV
605
Holmgd., Lyngby So., II 273
Holmgd., Rindum So., V 597
Holmgd., Rybjærg So., IV 62 1
Holmgd., Sir So., V 530
Holmgd., Skibsted So., IV471
Holmgd., Vellev So., IV 772
Holmgd., ølst So., IV 900
Holmgd., Prgd.,Borbjærg So.,
V 517, 519
Holmgd., Nørre-, Lem So.,
V 622
Holmgd, Hgd., Skals So., IV
681, 682
Holmgd., N.-, Hgd., Møborg
So., V 491
Holmgd., S.-, Hgd., Lem So.,
V 622
Holmgde., Dommerby So., IV
648
Holmgde., Hyllebjærg So., IV
516
Holmgde., N.-Omme So., V
606
Holmgde., Serup So., Hids
H., IV 757
Holmgde., Sæby So., IV 630
Holmgde., Ulvborg So., V586
Holmgde., Lb., GlenstrupSo.,
IV 876
Holmgaards Knopper V 495
Holmgd. Slot IV 638
Holmgaard Sø V 517
Holmhuse, Oddense So., IV
606
Holmkjær, Gde., V 545
Holm Kloster, Gd., IV 773
Holmmarkgd. IV 669
Holmris, Gd., IV 772
Holmsgd. IV 924
Holmshøj IV 624
Holmsland V 448, 611, 613
Holmsland Klit V 458, 611
612, 614, 635
Holmsmølle V 398
Holmstol, Lb., V 195
Holmstrup, Jærnbanest., III
411
Holmstrup, Lb., Højby So.,
II 510
Holmstrup, Lb. , St. Peders
Landso,, II 673, 674
Holmstrup, So. og Sb., II 495
Holmstrupgd. V 111, 112
Holrnso, Lb., IV 175
Holris, Gd., IV 678
Holris, Ndr.- og Ov.-, Lbr.,
IV 676
Holriskro IV 676
Holsatia, Villa, V 173
Holse, Lb., Brenderup og
Haarslev So., III 494, 514
Holsegd. III 514, 515
Holstebro, Kbst., V 461
Holstebro Aa V 448, 461
Holsted, Lb., II 749
Holsted, So. og Sb., V 793
Holsted Aa V 790, 791 793
805, 807
Holsteinborg, Grevsk., II 715,
716
Holsteinborg Nor II 536
Holsteinborg So. II 714
Holsteinsminde II 735, 736
Holstengaard III 439
Holstenshus. Hgd., III 656,
658
Holt, Lb., II 88
Holt, PI., V 566
Holtbjærg, Gd., V 569, 570
Holte, Lb., Grevinge So., II
516
Holte, Lb., Kjøng So., in 550
Holte, Lb., Serridslev So,
IV 149
Holte, Lb., Søllerød So., II
279
58
Stedregister.
Holte, Lb., Tolstrup So., IV
143
Holte, Lb., Vamdrup So., V
787
Holtegd., Ajstrup So., IV 414
Holtegd., Alslev So., Il 869
Holtegd., Burs© So., III 220
Holtegd.. Dronninglund So.,
IV 116
Holtegd., Frerslev So., II 666
Holtegd., Haraldsted .So., II
644
Holtegd., Mygdal So., IV 80
Holtegd., Mønsted So., IV 660
Holtegd., Søllerød So., II 279,
282
Holtemark, Hse., V 787
Holtemmen, Læsø, IV 185
Holten, Gde., II 723
Holteskov II 869
Holte Station II 280
Holtet, Gd. , Dronninglund
So., IV 116
Holtet, Gd., Hørmested So.,
IV 56
Holtet, Lb., O. -Hassing So.,
IV 420
Holtet, Lb., Tirsted So., III 223
Holtflod, Gd., V 557
Holtgaarde IV 907
Holthuse, Gde., IV 497
Holtsmelle, Gd., III 430
Holtug, So. og Sb., II 853,
V 898
Holtuggd. II 853
Holtum, Gd., Arnborg So.,
V 576
Holtum, Lb., Grejs So., V
363, 364
Holtum Aa V 226, 230, 376,
552
Homaa, So. og Sb., IV 979
Homaahede, Gde. og Hse.,
IV 980
Honolulu PI. V 773
Honum, Lb., V 264
Honumskov, Lb., V 264
Hopballe, Lb., V 392
Hopballe, Ml., V 398
Hopballegd. V 392
Hopold, Hse., II 649
Hoppehave, Sk., IU 495
Hoppekrogen III 44
Hoppes Hse., V 441
Horbelev, So. og Sb., III 299
Horlev, Lb. og Hse., III 447
Horn, Lb., V 197
Horn, So, V 481, 483
Hornborg, So. og Sb., V 265
Hornbæk, Fiskerleje, II 53,
56, V 884
Hornbæk, Ndr.- og Ov.-,
Lbr.. IV 717
Hornbæk PI. II 55
Hornbæk So. , Sønderlyng
H., IV 717
Hornbæk Sø II 56
Hornbækgaarde IV 545
Hornbæk og Hellebæk Sogne
II 55
Homdrup, Lb., V 245
Home, N.-, Hrd., V 633
Horne, V.-, Hrd., V 720
Horne, ø.-, Hrd., V 737
Horne, So. og Sb., Ø.-Horne
H., V 740
Horne, So. og Sb., Salling
H„ III 697
Horne, So. og Sb., Venne-
bjærg H., IV 83
Horneby, Lb., II 56
Horneby Sand II 55
Horneland, Halvø, III 561,
654, 697
Hornelund, Lb., V 740
Horne Møllegaard, Horne So.,
Salling HL, III 697
Hornenæs III 697
Hornfiskerøn, Læsø, IV 185,
189
Horngaardsholm IV 546
Hornnæs Odde IV 192
Horns Bjærge V 735
Hornsgd. IV 547, 549
Horns Hrd., Frederiksb. Amt,
Il 1, 161, V 886
Horns Hrd., Hjørring Amt,
IV 42
Hornshøj, Gd., Gudum So.,
V 494
Hornshøj, Gde., Mejrup So.,
V 516, 517
Hornskov, Hse., IV 735
Hornskovgd. IV 547
Hornslet, So. og Sb., IV 1016
Horns Rev V 735, 736
Hornstrup, Lb., Hornstrup
So., V 360
Hornstrup, Lb., Jelling So.,
V 392
Hornstrup, Gd., KallerupSo.,
IV 256
Hornstrup So. V 360
Hornsved, Sk., II 161
Hornsyld. Lb., V 330'
Hornum, Hrd., IV 442
Hornum, So. og Sb., V 337
Hornum, V.-, So. og Sb.,
IV 515
Hornum, 0.-, So. og Sb., IV
451
Hornumbro, Ml., IV 515
Hornumgd. IV 451
Hornumkjær, Gde., V 337
Hornum Stationsby IV 514
Hornum Sø IV 451
Horreby, So. og Sb.. III 297
Horrebylyng III 297
Horreby Ml. UI 105
Horsbøl, Lb., V 771
Horsdalgde. IV 719
Horsebæk III 460
Horsebøg Skole II 619
Horsebøg Sk. II 619
Horsedysse II 693
Horsehave Sk. IV 1020
Horsehoved, ø, III 694
Horselundhæreth III 188
Horsemose, Sk., III 433
Horsemosegde. IV 494
Horsens, Kbst, V 56, 915
Horsens, Lb., IV 477
Horsens, So. ogSb., IV 416
Horsens-Bryrup Banen V 84
Horsensgd. IV 478
Horsens Hedegde. IV 477
Horsens-Juelsminde B. V 84
Horsens-Odder B. V 162
Horsens-Tørring B. V 84
Horserød, Lb., II 53, 56
Horserød Hegn II 52, 54
Horseskov, Bregninge So.r
III 646
Horse Slot III 649
Horsetofte, Lb., II 658, 659
Horsfeld, Lb., IV 272
Horsholm IV 181
Horshøje IV 272
Horskiær. Gd., Gylling So.,
V 174
Horskjær, Gde. og Hse.,
Vamdrup So., V 787
Horskjærgd. V 787
Horskjærshuse III 212
Horslev, Gd., IV 176
Horslund, Gd.. Vinding So.,
V 592
Horslund, Hse., ObbekjærSo.,
V 821
Horslunde, So. og Sb., III
197, 198
Horslundegd. III 198
Horsnab, Hse., IV 48
Horsted, Lb., V 402
Horstedgd. V 402
Horstoft, Gd., 519
Horstved, Lb., IV 991
Horsohuse IV 500
Hosby, Lb., V 341
Hoskjærgd. IV 605
Hoskjærhuse III 212
Hostrup, Hgd., IV 640, 642
Hostrup, Lb., Stovby So.,
V 334
Hostrup, Lb., Sulsted So.,
IV 411
Hostrup, Lb., Øse So., V 747
Hostrup, So. og Sb., V 761
Hostrup Bæk V 761
Stedregister.
59
Hostrupgde., Hørby So., IV
500
Hostrupgde., Stovbv So., V
334
Hostruphuse IV 500, 819
Hostrup Teglgd. IV 641
Houlsgd., Gd. og Hse., V512
Hov, Langelands Nordpunkt,
in 756
Hov, Aas, IV 243
Hov, Fiskerleje, IV 422
Hov, Havn, Halling So.,V 173
Hov, Lb. og Ml., Manager
Landso., IV 850
Hov, Lb., Sennels So., IV 243
Hov, Mose, II 170
Hov, So., Sb. og Fyr, Lange-
land, III 772
Hov, So., Mariager Landso.,
IV 852
Hov Vig II 505
Hov, L.-, Skrænt III 772
Hovborg IH 773
Hovborg, Lb., Lindknud So.,
V 790
Hovborg PI. V 790, 791
Hovby, Lb., II 875
Hovby Sk. II 874
Hovbæk, Gd., IV 79
Hovbølle, Lb., III 180
Hovbølle Have III 180
Hovdam, Gd., Hove So., V
505
Hovdam, Gd., Vandborg So.,
V 506
Hovdistrikt III 772, 773
Hove, Lb., II 299
Hove, So., V 505
Hove Aa, Jyll., V 431
HoveAa, Sjæll., II 183,283,
288, 299
Hove Bugt, Færø, V 877
Hove Bygd, Færø, V 881
Hove Sø II 157
Hoved, Gd., Orridslev So.,
V 249
Hovedgaard, Nylarsker So.,
m 70
Hovedgd., St.-, Orridslev So.,
V 249
Hovedkro, Gd., V 249
Hovedmose II 91 1
Hovedskov V 248
Hovedskov, Gde., V 220
Hovedskov, Hse., II 957
Hovedstrup, Hgd., V 163
Hoven, Gd., Mygdal So.,
IV 80
Hoven, Mellem, O.- og V-
Gde., IV 407
Hoven, So., V 644
Hoven Aa V 645
Hovens Odde V 425, 426
Hovens Sk. V 425
Hove Overdrevshuse, Lb.,
Smørum So., II 299
Hover, So., Gde. og Hse.,
Hind H., V 605
Hover, So. og Sb., Torrild
H., V 397
Hover Aa V 595, 600, 605,
606, 619
Hoverdal, L.- og St.-, Gde.,
V 605
Hoverdal Plantagedistr. V
604, 605
Hovertoft, Gde., V 398
Hovgd., Ejerslev So., IV 335
Hovgd., Erritsø So., V 409
Hovgd., Sennels So., IV 244
Hovgd., Vestenskov So., III
171
Hovgd., GI.-, Odis So., V 445
Hovgd., Ndr.-, Vesterbølle
So., IV 667
Hovgd., V.-, Saksild So.,V 157
Hovgd., Ml., IV 418
Hovgde., Aaby So., IV 407
Hovgde., Bøstrup So., III
767, 768
Hovgde. , Randlev So. , V
159
Hovgaarden, Fanefjord So.,
II 972
Hovgaardhus II 730
Hovgaards Banke II 975
Hovgaard Vold V 539
Hovhede IV 451
Hovhøj IV 781
Hovinkel, Gd., V 506
Hovkrog, Hse., U 909
Hovlbjærg, Hrd., IV 767
Hovlbjærg, So. ogSb., IV 776
Hovlind, Gde., V 505
Hovmade, Gde., V 505
Hovmandshøj IV 616
Hovmark, Gd., Borup So.,
IV 889
Hovmark, Gd., HoveSo.,V505
Hovmark, Gde., Folby So.,
V 128
Hovmarken, Gd., Halling So.,
V 173
Hovmarken, Gde., Elmelunde
So., II 961
Hovmarken, Gde., Fanefjord
So., II 971
Hovmølle, Gd., Rakkehy So.,
IV 308
Hovmøller, Gd. og Hse.,
Harboøre So., V 502
Hovsholm, Færø, V 877, 881
Hovskov, O.-Egesborg So.,
II 943
Hovskov, Everdrup So., II 930
Hovskov, Sem So., IV 855
Hovstrup, Lb., Henne So.,
V 730
Hovstrup, Lb., Taars So.,
IV 125, 128, V 908
Hovsor, Lb., IV 246
Hovsørhavn IV 243, 246
Hovsørron IV 230
Hovtved, Lb., IV 492, 493
Hovumgde, Lb., V 637
Hovvig, Lb., V 612
Hudevad, Lb., III 432
Hugby, Lb., Vedersø So.,
V 611
Hugdrup, Lb.. Skæve So.,
IV 105
Hugdrup, Ml., IV 106
Hugdrupfælled IV 105
Huge Fiskerleje og Havn V
732
Huggersgd. V 509
Hugget, Hgd., III 487
Hugshøj II 177
Huitanger Færgegd. II 811
Hulby, Lb., II 698
Hulbæk, Gd., Haderup So>,
V 548
Hulbæk, Gd., Løsning So.r
V 353
Hulbæk, Lb., Orum So., IV
706
Hulbæk Sø IV 706, 707
Huldal, Prgd., V 482
Hulebæk II 932
Hulegaard II 325
Hulemose Ml. II 950
Hule Ml. II 325
Hulemølle IV 461
Hulerød, Gd., II 27, 84
Hulgade, Hse., IV 983
Hulgd. V 519
Hulhøj, Ejerslev So., IV 335
Hulhøj, Roven So., IV 675
Hulket, Sk., II 883
Hulkjær, ML, V 792
Hulknøse Bakkedrag IV 121
Hullebæk, Lb., III 285
Hullegaard III 78
Hullenakke III 44
Hullig, Gd., V 631
Hulmose, Lb., V 644
Hulsig, Gd., GjerumSo.,IV65-
Hulsig, Gde. og Hse., Skagens
Landdistr., IV 44
Hulsig, Hse., Velling So..
V 598
Hulskov, Eltang So., V 425
Hulskov, Estruplund So., IV
918
Hulsø, Bryrup So., V 218
Hulsø, Falkerslev So., III 300
Hulvad, Gde., V 792
Hulvig, Lb., V 741
Humble, So. og Sb., III 777
60
Stedregister.
Humble-Aalemose, Hse., III
777
Humle, Ml., IV 738, 739
Humlebæk Fiskerleje II 60,
V 884
Humledal, Andelsmj., HI 78
Humlegd., BalslevSo., III 521
Humlegd., Krejbjærg So., IV
637
Humlegd., Ullis So., IV 525
Humlemose II 671
Humle Oregaard II 652
Humleore Sk. II 650
Humlum So. V 497
Humlum Stationsby V 498
Humlum, L.-, Gde., V 497
Hummelknold, Vst., V 261
Hummelmade, Gd., V 795
Hummelmose, Gd. og Hse.,
V 520
Hummel So V 227
Hummeltofte, Gd., II 273,278
Hummelure, Gde.. V 129
Hummersgd. V 482
Hummingen, Halvø, III 176
Hunbjærg, Gde., IV 77
Hundal, Lb., IV 243
Hundalsbakkegd. IV 243
Hundborg, Hrd., IV 248
Hundborg, So. og Sb., IV
258, V 909
Hundelev, Lb., IV 94
Hundelev Aa IV 134
Hundemose Sk. II 833
Hunderup, Gd., Skallerup So.,
IV 88
Hunderup, Lb., Odense St.
Knuds Landdistr., III 399
Hunderup, V.- og O.-, Lbr.,
Ejerslev So., IV 335
Hunderup, So. ogSb., V813
Hunderupgd. UI 399
Hundested Fiskerleje II 114,
V 885
Hundestrup, Hse., II 512
Hundhale, Gde., Staby So.,
V 582
Hundhale, Lb., N. -Nebel So.,
V 728
Hundige, Lb., II 346
Hundkjær, Gd., Vinding So.,
V 592
Hundkjær, Gde., Snejbjærg
So., V 570
Hundsale, Gde., III 99
Hundsbæk, Hgd., V 804
Hundsbæk PL V 791, 803
Hundshage V 326, 345, 346
Hundsholm, O, II 526
Hundsholt, Gd., V 780
Hundshoved, Lb., V 231
Hundskjær, Gd., V 480
Hundskjær, Lb., IV 272
Hundskov V 204
Hundslev, Lb., Kjelstrup og
Rynkeby So., III 444, 450
Hundslev-Nymark, Hse.,Kjøl-
strup So., III 444
Hundslev Skovgd. El 446
Hundslund, So. og Sb., V 167
Hundslund Kloster IV 117
Hundstoft, Gde., V 725
Hundstrup , Gd. og Hse. ,
II 921
Hundstrup, So. og Sb., Hil-
lerslev H., IV 244
Hundstrup, So. og Sb., Sal-
ling H., III 665
Hundstrup, So. (Krogsbølle
So.), III 474
Hundstrup Aa III 562, 653,
659, 665
Hundstrupgd. IV 245
Hundse V 218
Hundtofte, Lb., Stenstrup So.,
III 637
Hune, So., IV 159, V 908
Huneby, Lb., IV 159
Hunebæk IV 159
Hune-Hedegd. IV 159
Hune-Runestenen IV 159
Hunetorp, Lb., IV 159
Hungerbjærg, Gd., V 743
Hungeris, Gd., V 643
Hungstrup, Hgd., IV 886
Hungstrup Sk. IV 885
Hunkebjærg, Hse., III 543
Hunosogaard II 965, V 899
Huns Aa III 235
Hunseby, So. og Sb., III 235
Hurup, Lb., Als So., IV 484
Hurup, So. og Sb., Refs H.,
IV 287
Husagergd. II 690
Husby, Gde., Dannemare So.,
III 173
Husby, Hse., Nordlunde So.,
III 198
Bredstrup So.,
, Kj ettrup So.,
Ulvborg H., V
Husby, Lb.
V 411
Husby, Lb
IV 220
Husby So.,
578
Husby, So. og Sb., Vends H.,
III 528, V 905
Husby Klit, PI. og Sø, V
578, 579
Huse, Færø, V 872
Huseby, Lb., II 98, 99
Husegaard, Færø, V 855
Husegaardstrøerne, Færø, V
855
Husemose, Gd., III 406
Husevig, So., Færø, V 876
Husevig, Vig, Færø, V 875
Husted, Gd., Brejning So.,
V 619
Husted, Gd., Verst So., V777
Husted, Hse., Flynder So.,
V 489
Husted, Lb., Kvong So., V 727
Husted, Lb., LundeSo., V725
Hustedgde. V 609
Husum, Gde., Brande So.,
V 376
Husum, Lb., Brønshøj So.,
II 254
Husum, So. og Bygd, Færø,
V 871
Husumgd., Brønshøj So., II
255
Husumgd. , Glenstrup So.,
IV 876
Husvold, Vst., V 436
Huthenborg (Sandviggd.) V
884
Hvalløse, Lb., IV 907
Hvalpsund, Færgested , IV
527
Hvalsø. So. og Sb., II 328,
V 890
Hvalsø, N.-, Hse., II 329
Hvam, Gde. og Hse., Bor-
bjærg So., V 517
Hvam, Gde. og Hse., Vium
So., IV 735
Hvam So. IV 672, V 912
Hvam Sø IV 735
Hvanlund, Gæstgiveri, V 427
Hvanstrup, Hgd., IV 531, 532
Hvarregaard IV 499
Hvarrehede, Hse., IV 499
Hvarrehuse IV 499
Hvarre Slot IV 499
Hvarre Sø IV 498
Hvassesgd. V 484
Hvedde, Gde. og Hse., V 574
Hvededal, Hgd., HI 273
Hvedehave, Gd., II 69
Hvedholm, Hgd., in 697, 700
Hvedstrup, So. og Sb., II
317. 318
Hvejsel, So. og Sb., V 367
Hvejselgd. V 367
Hvelplund, Gd., V 378
Hverkenby, Hse., III 777
Hverrehus IV 682
Hverrestrup, Lb., IV 670
Hverringe, Hgd., III 454
Hvessinge, Lb., II 287
Hvetbo Hrd. IV 153
Hvidbjærg V 420
Hvidbjærg Aa IV 262, 272,
274, 275
Hvidbjærg, Gd., Hjerm So.,
V 520
Hvidbjærg, Gd., Højen So.,
V 402
Stedregister.
61
Hvidbjærg, N.-, Gde. og Hse.,
Hvidbjærg So., IV 293
Hvidbjærg, Hse., Oksby So.,
V 735, 736
Hvidbjærg, V.- og 0.-, Lbr.,
IV 311
Hvidbjærg, PI., IV 312
Hvidbjærg, So. og Sb., Has-
sing H., IV 274
Hvidbjærg, So. og Sb., Hind-
borg H., IV 608
Hvidbjærg, So. og Sb., Refs
H., IV 293
Hvidbjærg So., Morso Søn-
der H., IV 311, V 909
Hvidbjærg, Statspl., IV 274
Hvidbjærggd. , Hvidbjærg
So., IV 311, 312
Hvidbjærggd., Hvidbjærg So.,
Refs H., IV 293, 295
Hvidborg, Gde., IV 58
Hvidding, Lb., Vorning So.,
IV 709
Hvidding Slot V 823
Hvidegd., Egtved So., V 405
Hvidegd., Lyngby So., II 273,
278
Hvide Kilde IV 503
Hvide-Kro V 818
Hvide-Mose V 540
Hvidemølle IV 889
Hvidenger, Færgegd., II 811
Hvidenæs, Færø, V 849
Hvidenæs, Byling, Strømø,
Færø, V 857
Hvidenæs, Byling, Syderø,
Færø, V 879
Hvidkilde, Hgd., III 632
Hvidkilde So III 632
Hvidkleven IH 76
Hvidmose, Gde., IV 45
Hvidovre, So. og Sb.. II 245,
246, 253, V 887
Hvidskud II 964
Hvidsminde, Gd., Bramdrup
So., V 424
Hvidsminde, Gd., Dover So.,
V 184
Hvidsted, Gde., IV 125
Hvidstedgd., Hgd., IV 126
Hvidsteendall, Gd., V 494
Hvidsten, Lb., IV 882, 883
Hvidstensmark, Gde., III 170
Hvidsø, Hse., El 543
Hvidøre,OrdrupSo.,II267,269
Hvilebjærg II 708
Hvilehuse, Gde., III 201
Hvilehuse, Ø.-Tørslev So.,
IV 872
Hvilehøj II 679
Hvilested, Fattiggd., III 180
Hvilested, Kro, Harte So.,
V 423
Hvilested , Kro, Smidstrup
So., V 418
Hvilested, Kro, Varde Mkj.,
V 701
Hvilestedgd. V 423
Hvilhøj, øls So., IV 499
Hvilhøje, Randers, IV 787
Hvillerup, Gd. og Hse., V 341
Hvillum, Lb., V 230
Hvilsager, So. og Sb., IV
944, V 914
Hvilsbjærggd. V 414
Hvilshøj IV 642
Hvilshoj, Lb., IV 151
Hvilshojgd. IV 151, 152
Hvilsom, So. og Sb., IV 674
Hvilsted, So. og Sb., V 164
Hvims, Gd., IV 45
Hving, Gde. og Hse., IV 77
Hvingel, Lb., V 600
Hvingelby, Gde., V 484
Hvinningdal, Lb., IV 762
Hvirp, Lb.. IV 631
Hvirrekjær, Lb., IV 79
Hvirrildshavn II 716
Hvirring, So. og Sb., V 263
Hvirvel, Gd., Vinding So., V
592
Hvirvelgd., Bølling So., V 629
Hvirvelstoft, Gd., V 496
Hvislehoje IV 737
Hvistendal, Gd., V 494
Hvitvedgd. IV 1011, 1012
Hvolby, Gd., V 589
Hvolbæk (Hulbæk), Hse., V
543
Hvolbæk, Lb., V 179
Hvolbolgd. V 780
Hvoldal, Gd., V 589
Hvolgd., Pjedsted So., V419
Hvolgd., øland So., IV 181
Hvolgd. ,Hgd.,V.-Hassing So.,
IV 419
Hvolgd., Hgd., Langskov So.,
V 366
Hvolmose, Lb., V 644
Hvolrisgd. IV 676
Hvornum, So. og Sb., Onsild
H., IV 859
Hvornum Vasehus, Gd., IV
701
Hvorslev, So. og Sb., IV 770
Hvorslevgd. IV 771
Hvorup Mose IV 404
Hvorup, So. og Sb., IV 403,
404
Hvorupgaard IV 404
Hvorupklit, Gde. og Hse., IV
154
Hvoruptorp, Gd., IV 404
Hvorvarp, Lb., IV 514
Hybjærg, Hse., IV 143
Hyby V 407
Hybæk III 527, 528
Hybæk Ml. III 527
Hydesby III 247
Hydeskov III 246
Hygild, Lb., V 230
Hygind, Lb., Husby So., III
529
Hygind, Lb., Skt. Mortens
ø.-Landd., IV 889
Hygind, Lb., Randers, IV 788
Hygind Bæk III 528
Hygum, Lb., Kollerup So.,
V 399
Hygum, Lb., V.-Nebel So..
V 759
Hygum So. V 504
Hykjær So IV 236
Hykkelbjærg, Gd., V 622
Hyldager, Gde. og Hse., III
212
Hyl dal, Gde., Møborg So., V
491
Hyldal, Gde., Suldrup So., IV
457
Hyldehøj II 531
Hyldelund, Lb., V 790
Hyldgd., N.-Nissum So., V
480
Hyldgd., Sejerslev So., IV
335
Hyldgde., Fabjærg So., V496
Hyldig, Gde., IV 323
Hylding Skov V 209
Hyldtoft, Gd., V 497
Hyldtofte Fæland, Gde. og
Hse., III 210
Hyldtofte, Lb., Taagerup So.,
III 210, 211
Hylke, Lb., V 785
Hylke, Ml., III 527
Hylke, So. og Sb., V 245
Hylkehuse V 785
Hylken, Lb., V 160
Hylken Strand, Hse., V 160
Hylkjærgd. IV 549
Hyllebjærg, So. ogSb.,IV516
Hylledals Klint, Moenbo H.,
II 953, 964
Hyllede, Lb.., II 878
Hyllegd.,KavslundeSo.,UI509
Hyllegde., Aarestrup So., IV
455
Hylleholm, ø, El 212
Hylleholt, So. og Sb., II 877,
V 898
Hyllehøj El 316
Hylleken,Gde.ogHse.,EI275
Hyllekrog Holm El 103, 208
210
Hyllemarks-Huse E 691
Hyllen, Gd., IV 421
Hyllerslev, Lb., V 723
Hyllerslev. PI., V 722
62
Stedregister.
Hyllerup, Lb., Il 673
Hyllerød, Lb., V 330
Hyllested, Lb., IV 457
Hyllested, So. og Sb., V.-
"Flakkebjærg H., II 713
Hyllested, So. og Sb.,, Son-
der H., IV 983
Hyllested Bjærge IV 983
Hyllestedgd., Suldrup So., IV
457
Hyllestedgd.. Vilsted So., IV
541
Hyllestedgd., Ørsted So., III
546
Hyllestedholm IV 983
Hyllinge, So. og Sb., Ø.-Flak-
kebjærg H., II 741
Hyllinge (Kirke- H.), So. og
Sb., Voldborg H., II 339
Hyllinge, N.-, Lb., II 339
Hyllinge Skovbo, Lb., II 881
Hyllingsholm, Hgd., IV 726
Hylstrup, Lb., II 621
Hylt, Gde. og Hse., IV 485
Hylteholm, ø, II 923
Hyrdehøj II 98
Hyringsholm II 76
Hyrup, Lb., V 334
Hytten, Hse., IV 963
Hytten, Sk., IV 99
Hyvild, Lb., V 376
Hyvild Sande V 376
Hækkebolle, Lb., III 518
Hækkebollegd. III 519
Hækkerup, Lb., II 891
Hælsig Sande V 589
Hærup, Lb., IV 678
Hærup, V.- og 0.-, Gde. IV
643
Hærup Sø IV 676, 678
Hærvig (Kalundborg Fjord)
II 393
Hæsede, Hgd., II 667, 669,
670
Hæsede, Sk., II 667, 670
Hæsinge, V.-, So. og Sb.,
IH 688
Hæsinge, 0.-, So. og Sb.,
IH 683
Hæst, Udflyttersteder, V 119
Hæstrup, So., Sb. og Hgd.,
IV 132, V 908
Hæstrup Hede, Hse., IV 132
Hæstrupmølle Bæk IV 132
Hæsum, Lb., IV 451
Hæso UI 227
Hætten, Sk., III 228
Hætterne, Hse., II 653
Hætteslof, Lb., III 498
Hebbed, Gd., III 668
Høbjærg II 647
Høbjærg, Hegn, II 90, 91
Høbjærg, Lb., AalsoSo.,V975
Høbjærg, Lb., Helsinge So.,
II 90, V 885
Hobjærgkjær, Sk., IV 974
Hødal, Gd., IV 218
Høddasund, Færø, V 875
Hodys II 322
Høed, Lb., Flemløse So., III
551
Høed. Lb., Jyderup So., II
444
Høed, Lb., Valsølille So., II
649
Høed, Sk., II 648
Høedgyde, Gde. og Hse., III
551
Høgdal, Gde. og Hse., IV 757
Hogebjærg, Jyll., IV 782, 950
Høgebjærg, Langeland, III
768
Hogebo, Gd., IV 956
Høgedal, Hse., IV 629
Høgekjøbing, Roskilde, IV
199, 356
Høgelund, Gd., V 371
Høgesgaard II 683
Høgholm, Hgd., IV 986, 987
Høgholt, Gd., Vejle, V 916
Høgholt, Hgd., Hørmested
So., IV 56
Høghøj, Gd., V 625
Høgild, Gde., Avlum So., V
554
Høgild, Lb., Resen So., IV 664
Høgild, V.- og 0.-, Lbr.,
Rind So., V 566
Høgildgaard PL og Skov-
fogedbl. V 566, 567
Høglund, Gd., IV 56, 57
Høgoy, Færø, V 875
Høgsager, Gd., V 515
Høgsbjærg, Gde., V 590
Høgsgd. V 480,
Hogsholt, Lb., V 398
Høgsted, Gd., Mov So., IV
441
Høgsted, Lb., Vrejlev So.,
IV 128
Hogstedgd. IV 128
Høgsviggd. V 573
Høj, Kollefjord So., Færø,
V 862
Høj, Næs So., Færø, V 864
Høj, Gd., Bølling So., V 629
Høj, Gde., Ramme So., V 510
Højagergd., Flakkebjærg So.,
II 706
Højagergd., Gundersted So.,
IV 546
Højagergd., Slangerup So.,
II 143
Højbakkegd. II 293
Højballe, Lb., V 150
Højbavn III 518
Højbjærg. Bredsten So., V
383
Højbjærg. Gudbjærg So., UI
728
Højbjærg, Hillerslev So., IV
240
Højbjærg, Jyderup So., II 443
Højbjærg, Kirkeby So., III
561, 624, 630
Højbjærg, Taarnborg So., II
698
Højbjærg, Valsølille So., II
648
Højbjærg, Gd., Gudum So..
V 494
Højbjærg, Gde. og Hse..
Ugilt So., IV 73
Højbjærg, Hse., Agnsø So.,
II 499
Højbjærg, Hse.. Kjøng So.,
III 550
Højbjærg, Lb., Førslev So.,
II 735
Højbjærg, Lb., Ubberud So.,
III 406
Højbjærg, Lb., Ørsted So.,
III 546
Højbjærg, Ml. og Kro, IV 742
Højbjærg, Sk., U 617
Højbjærg, So. og Sb., IV 739
Højbjærggd., Højbjærg So.,
IV 740
Højbjærggd., Rær So., IV 232
Højbjærggd., Valsølille So.,
II 649
Højbjærg Oredrev U 735
Højby, Framlev So., V 139
Højby, Gd., V 172
Højby, Hgd., II 510, V 893
Højby, Hse., III 437
Højby, Lb., Rorup So., II 356
Højby, So. og Sb., Aasum
H., III 437
Højby, So. og Sb., Ods H.,
II 509
Højby, Sø, U 510
Høj bygd., Framlev So., V 138
Højbygd., Hgd., III 210
Højbygd., Sukkerfabr., IH 211
Højbygaardshuse III 219
Højbymark, Hse., III 437
Høje, Lb., III 639
Høje Bøge, Sk., III 574, 630
Høje Elle, Gde. og Hse., III
674
Hojegd. III 99
Højelse, So. og Sb., II 365,
V 890
Hojelt, Lb., II 92
Højen (GI. Skagen) IV 32
Højen, Gde., Hune So., IV 159
Højen, Gde., Stadil So., V609
Højen, So. og Sb.,V 401, 917
Stedregister.
63
Hejene, Gde. og Hse., IV 72
Højene, Lb., Sanderum So.,
III 411
Hejengd. V 402
Hejenhede, Hse, V 402
Højenskov, Hse., V 402
Højentang, Hse., V 402
Højergd. II 259
Højerholt, Gd., IV 97
Højerup (Højrup) II 849
Hojerup, Ml., III 638
Højerup Aa III 562
Højerupgd. II 259
Højerupgaards Hse. III 637
Højes-Dong og -Ris, Gde.
og Hse., III 639
Hoje Stene III 703
Højesti II 847
Højet, Lb., III 288
Højfjelde, Lb., III 201
Hojgd. Dalby So., V 442
Højgd.. Gladsakse So., II 258
Højgd., Hornbæk-Hellebæk
So., II 56
Hojgd., Kjerte So., III 534
Hojgd., Kvols So., IV 654
Højgd., Kværndrup So., III
640
Højgd., Lomborg So., V 484
Hojgd., Ovtrup So.. IV 307
Højgaard, Ø.-Starup So., V
431
Hojgd., Thorstrup So., V 738
Hojgd., Tyrsting So., V221
Højgd., Ullerup So., V 407,
917
Hojgd., Veggerslev So.,IV956
Højgd., Ørsted So., IV 920
Hojgd., Lb., Grejs So., V 3b3
Højgde., Voel So., V 193
Højgde., Lb., Give So., V 372
Hojgaardslund V 124
Højholt. Gjesing So., IV 933
Højholt. Hvilsager So..IV944
Højkjøbing II 402
Højland, Gde. og Hse., Hove
So., V 505
Højlund. Gd., Dover So., V
185
Højlund. Gd., Lyngaa So., V
124
Højlund, Hse., Vorladegd.
So., V 216
Højlund, Lb.. Ølgod So., V
743
Højlundegd. II 147
Højlyngen III 2
Højmark, Lb., V 622
Højmose V 594
Højmose, Gd., V 622
Højmosegde. V 619
Højmølle, Ramme So., V510
Højmølle, Ønslev So., III 281
Højmøllegd. III 198
Højnebjærg, Hse., III 772
Høj og Dal, Gd., II 280
Højreby III 181
Højris, Gd., Hurup So., IV 287
Højris, Gd., Ikast So., V 565
Højris, Gd., Veggerby So.,
IV 857
Højris, Hgd., IV 318, V 909
Højris Aa V 561
Højris Sande IV 222
Højrup, Lb. og Kro, Hers-
lev So., V 427, 428
Højrup, Lb.. Hillerslev So.,
III 686
Højrup, Lb., Horne So., IV 84
Højrup, Lb., Kjøng So., III
550, 551
Højrup, Lb. , Lejrskov So.,
V 779
Højrup. Lb., Slangerup So.,
II 143
Højrup, So. og Sb., Stevns
H., II 849, 853
Højrup, N.-, So. og Sb., Skam
H., III 478
Højrup, S.-, So. og Sb., Vin-
dinge H., IU 754
Højrupgd., Gjesten So.,V783
Højrupgd., Hillerslev So., III
687, 088
Højrupgd., Lejrskov So., V
780
Højrupgd., Vallensbæk So..
II 290
Højsager, Lb., II 58
Højsande, Læsø, IV 185
Højsandet, Rørvig So., II 505
Højsby, Hse., III 734
Højsgd., Haarby So., III 555
Højsgd., Haderup So., V 548
Højsholt, Sk. og Skovfoged-
bi., Tommerup So., III 417
Højskamling V 438
Højskov, Hse., IV 961
Højslev, ML, IV fe'i
Højslev, So. og Sb., IV 646
Hojslevmølle, Gd., IV 670
Højslottet, Vst., III 122
Højsmarke, Lb., III 190
Højsten, Lb., II 885
Højstrup, Gd., Helsingør, II 6
Højstruo, Gd., Ødum So., IV
912
Højstrup, Hgd., Lyderslev-
So., II 861
Højstrup, Lb., Egeslevmagle
So., II 705
Højstrup, Lb., Torslev So.,
IV 103
Højstrup, Lb., Tømmerby
So., IV 225
Højstrupgde. III 399
Højtoft, Ml., V 509
Højtved, Gde., IV 80
Højvanggde. V 128
Høj Vendsyssel IV 1
Højvig, Færø, V 857
Højvigsholm, Færø, V 849
Hoke, Sø, III 171
Høkelbjærg, Lb., V 446
Høkjærrør, Gde. og Hse.,
IV 681
Høl, Fiskerleje V 420
Hølingsholm, Gd., IV 726
Holkerup, Lb., II 515
Holled, Lb., Lunde So., V 725
Høllet, Lb., Stavning So.. V
626
Høilund, Gde. og Hse., V 773
Høilund, Lb., V 404
Høllund-Søgd., Gd., og PI.,
V 773
Holsgaarde V 420
Holund, Gd., IV 420
Horn, Lb., Seem So., V 821
Høm, So. og Sb., II 656
Høm, L., Hse., Il 657
Hømark, Hse., III 567
Hømb se Høm
Hømgd. II 657
Hømlund V 821
Hømose, Gde. og Hse., V 177
Hømvejle, Lb., V 821
Honbjærg, Gd., IV 250
Honborg, Gd., V 800
Honborg Len V 407
Honborg Slot V 409
Hondrup, Lb., IV 499
Høndrup Skovfogedhus IV
701
Hong, Lb., II 467, V 892
Høngaarde IV 69
Høng-Tølløse B. V 892
Hønholt, Gd., IV 747
Hønnerup, Lb., III 517
Honnerup Hougaard III 518
Hønneruplund, Gd., III 518
Hønsehalsen II 433, 434, 435
Hønsehave, Gde. og Hse., III
639
Hønselaget, Hse., III 550
Hønsemosen, Vst., III 663
Honsinge, Lb. og Hse., II513
Hønske, Lb., II 359
Honske-Hestehave V 890
Hørby, Gde. og Hse., IV 101
Hørby, So., DronninglundH..
IV 101
Hørby, So. og Sb., Hindsted
H., IV 500
Hørby, So. og Sb., Tudse H..
II 434
Horbygaard, Jyll., IV 501
Hørbygd., Sjæll., II 435
Hørbyhuse IV 500
64
Stedregister
Hørbyhøj, St, IV 553
Hørbylund, Hgd., IV 102
Hørdum, So. og Sb., IV 269
Hørg. Byling, Færø, V 882
Hørgaarden II 31 1
Hørishavn II 716
Hørkjær, Hse., III 517
Hørmested So. IV 55, V 908
Hørning, So. og Sb., Hjelms-
lev H., V 182
Hørning, So. og Sb.. Sønder-
hald H., IV 941, V 914
Hørningske Stiftelse IV 942,
944, V 914
Horrelund V 227
Hørret, Lb., V 150
Horretlykke Hse. V 150
Hørsholm, So. og Sb., II 72,
V 884
Hørsholms Amt og Birk II
182, 188
Hørslev, Lb., V 138
Hørslevbole, Lb., V 138
Hørslevgde. V 138
Horsted, So. og Sb., IV 265
Hørsted Aa IV 264, 266, 269
Hostrup, Lb., V 548
Hørup, Lb., Bjerregrav So.,
IV 680
Hørup, Lb., Jelling So., V392
Hørup, So. og Sb., IV 744,
V 913
Hørve, So. og Sb., II 524
Høstemark, Hgd., IV 440, 441
Høsten, Lb., II 885
Høstentorp, Lb., II 660, 666
Høsterkjob, Lb., II 70
Hotofte, Ml., II 531
Høvdingsborg V 396
Høvdingsgaard (Høvdinge-
hus) Hgd. , II 945, 946, V 898
Høve, Lb., II 518
Høve, So. og Sb., II 705, V
896
Høved, Gde. og Hse., III 495
Høveds, Gd., V 553
Hoveltegd. II 69
Høveltsvang, Hse., II 142
Høver, Lb., V 139, 140, 141
Høvsøre, Gde. og Hse., V 486
Hø vænge, Sk., HI 215
Hovængegd. III 258
Høy et, Lb., III 198
Høoth, Hgd., III 198
Ibjærg Banke III 433
Ibsgaarde V 231
Ibsker So. III 91, V 900
Ibs Kilde, Skt., II 302
Ibsted, Lb., IV 298
Ibstrup, Lb., II 263
Idagaard II 674, 678
Idahøj IV 118
Idalund, Gd., III 247
Idasminde, Gd., KjobelevSo.,
III 193
Idasminde, Gd., Lindum So.,
IV 701
Idasminde, Gd,. Skinnerup
So., IV 250
Idestrup, So. og Sb., III 286
Idskov, Gd., Vor So., IV 114
Idskov, V.-, Gd., Vor So.,
IV 110
Idskov, Lb., IV 109
Idum, So. og PI.. V 590
Idum Aa V 590, 593
Idumlund, Gde., V 590
Igelsø V 218
Igelso, Lb., II 411
Iglso (Ildso), Lb., Fly So.,
IV 662
Iholm III 645, 649
Ikast, So. og Sb., V 564
Ikjær, Gd., V 343
Ilballegd. V 240
Il bjærg, Lb., IV 621
Ilbjærge IV 125
Ilbjærge, Hse., IV 73
Ilbjærgehse. IV 125
Ilbjærggd., IV 991
Ilbro, Gd., IV 72
Ildenbanke V 821
Ilderhede, Hse., V 573
Ilderhuse, Lb., IV 876
Ildskov, Lb., og PI., V560, 561
Ildso, Lb., IV 662
Ilensborg, Vst., IV 774
Ilkjær, Gd., V 489
Ilkumgd. IV 749
Illebølle, Lb., III 776
Illemose III 452
Iller, Lb., IV 742, 744
Illerhede, Gde. og Hse., IV 742
Illerhuse IV 742
Illerisgd. IV 528
Illerisøre, Fiskerleje, IV 527
Illerup, Lb., Dover So., V
184, 185
Illerup, Lb., Raklev So., II 476
Illerup Aa V 177, 184
Illeruphøj V 185
Ilshoj, Lb., IV 872
Ilskjob II 46
Ilskov Byggested IV 756
Ilsted, Lb., V 807
Ilsted Aa V 794. 805, 807
Ilsø, Tulstrup So., V 209
Ilsø, Østbirk So., V 240
Ilsogd., Bislev So., IV 459
Ilsogde., Skjern So., IV 728
Ilumo III 561, 654, 694
Hvad, Gd., V 487
Ilved, Lb., V 367
Impgaarde IV 749
Indelukket, Hse., Nordrup
So., II 653
Indelukket. Hse., Testrup So
II 671
Indelukket, Sk.. Silkeborg,
V 101
Indelukket, Sk., Skjødstrup
So., IV 1020
Inder©, Faarevejle So., II 520
Inderø, Sk., IV 691
Indfjorden V 486
Indhegningen, Sk., III 711
Indrup, Lb., IV 1021
Indrupgd. IV 1020
Indslev, So. og Sb., IH 523
Indtægten, Sk., Hunsebv So.,.
III 235
Indtægten, Sk., Slemminge
So., III 253
Ingeborgs Høj II 531
Ingelstrup, Lb., II 836
Ingemanns 0 II 564
Ingerhøj IV 429
Ingersholm. Gd., V 442
Ingerslev, Lb., Estruplund og
Holbæk So., IV 916, 918
Ingerslev, Lb. og Ml., Tiset
So., V 149
Ingerslevgd. IV 916
Ingerslund, Gd., V 506
Ingstrup, N.- og S.-, Lbr.,
IV 697
Ingstrup, So. og Sb.. IV
154
Ingstruphede, Gde. og Hse.,
IV 697
Ingstrup Sø IV 154, 155
Ingvorstrup, Hgd.. IV 978,.
979, V 915
Intrup, Lb., IV 611
Ippenbjærge, Hse., II 483
Irup, Hgd., IV 269
Isbjærg IV 236
Isbjærg, Gravhøj, V 265
Isbjærgmøllc, Gd., V 722
Isby II 506
Isefjord I 1
Iselingen, Hgd., 11950,951,.
V 899
Isemosebjærg III 232
Isemosegaard III 419
Isen, Ov.- og V.-, Lbr., V 565
Isenbjærg V 551, 564
Isenvad, Lb., V 565
Isgaard, Hgd., IV 1003, 1004
Ishoj, So. og Sb., II 292
Islegaard II 256
Islehus, Gd., II 256, 257
Islemark, Lb., II 256
Isseby II 506
Issehoved II 525
Istebjærg, Lb., II 478
Istebjærggd. II 478
Isterød, Lb., II 70
Istrup, Lb., IV 274
Stedregister.
65
Isøre II 402, 507
Iversensgde. V 612
Ivershave, Hs, V 191
Iversminde, Gd., V 494
Iversnæs, Halvø, III 304,505,
528, V 903
Iversnæs (Wedellsborg) III
530
Jagtgaarden II 514
Jakobsensminde, Gd., Ejdrup
So., IV 510
Jakobsminde, Gd., SøftenSo.,
V 119
Jammer Bugt IV 1
Jammerlands Bugt II 470,
479
Janderup, So. ogSb.,V.-Horne
H., V 722
Jannerup, So. og Sb., Hund-
borg H.. IV 260
Janum, Lb., IV 174
Jarlsminde, Gd., V 146
Jarmsted, Lb., IV 168
Jattrup, Lb., V 545
Javngyde, Lb., V 209
Jebjærg, Lb., IV 902
Jebjærg, So. og Sb., IV 610
Jegen, Gd., Flade S., Horns
H., IV 63
Jegens Hoj IV 185
Jegens Odde IV 192
Jegerum, Gd., IV 169
Jeget (Eget), Hgd., IV 61
Jeghøj IV 607
Jegindø IV 193, 278, 297,
V 909
Jegindø By IV 298
Jegsmark, Gde., V 763
Jegstrup, Gde. og Hse.,Dom-
merby So., IV 648
Jegstrup, Lb., Ravnstrup So.,
IV 694
Jegstrup,, Lb. , Tranbjærg
So., V 148
Jegumgde. V 723
Jeksen, Lb., V 183
Jeksen Hovgd. V 183
Jellerød, Gd., II 68
Jelling, Hrd., V 380
Jelling, So. og Sb., Tørrild
H., V 391
Jellinghøjene V 393
Jellingsyssel V 272, 650
Jelling Statsseminarium V
397
Jelse Odde IV 648
Jelshøj, Holme So., V 142,
147, 148
Jelshøj, Hse., Malt So., V 797
Jelstrup, Lb., IV 513
Jelstrup, So. og Sb., IV 94
Jennet, Gd., IV 45
Jennum, Lb., Skibet So., V381
Jennum, Lb., Spentrup So.,
IV 881
Jensbygde. IV 241
Jensegjærde, Prgd., Færo,
V 873
Jensgd., Smidstrup So., V418
Jensgd. Viuf So., V 430
Jensgd., Vorladegd. So., V
216
Jensgd., Hgd., V 345, 346
Jens Høj, L.-, IV 630
Jens Jensens Sande V 734
Jenslev, Lb., II 335
Jensminde, Gd. , Hals So.,
IV 423
Jensminde, Gd. og ML,
N.-Sundby Landso., IV 403
Jenstrup, Lb., Dalby So., II
885
Jenstrup, Lb., Vallensved og
Hyllinge So., II 739, 741
Jeppeshøje, Norup So., III
463
Jerlev, Hrd., V 401
Jerlev, So. og Sb., V 403
Jerlev, Smalle-, Hse., V 403
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Jerlevgaard V 403
Jerlitse, Gd., III 290
Jerne, So., Sb. og PL, V 756,
918
Jernen II 343
Jernit, Gd., V 199, 200, 202
Jernved, So. og Sb., V 814
Jernvedlund, Lb., V 815
Jerrig, Lb., V 771
Jershave, Gd., III 452, 453
Jersie, So. og Sb., II 353,
354
Jersild, Lb., V 554
Jerslev, Hrd., IV 97
Jerslev, Lb., II 488
Jerslev, So. og Sb., IV 149
Jersie vgaard II 488
Jersore, Lb., III 481
Jerstrup, Hgd., III 482
Jerup Aa og Lb. IV 52
Jerup-Hede IV 52
Jesby, Hse., III 193
Jeskov, Gd., V 543
Jesminde, Gd., II 947
Jespershus, Nøddebo So.,II83
Jessenbjærg II 620
Jested, Lb., V 812
Jestrup, Lb., Lyngs So., IV
296
Jestrup, Lb., Sønderhaa So ,
IV 265
Jetsmark So. IV 160, V 908
Jettehøj II 529
Jevshoved, Sk., IV 988
Jev Sø IV 988
Johannehaab, Gd., V 517
Johannelyst, Gd., IV 890
Johannelund, Gd., IV 936
Johannesberg, Gd., IV 732
Johannesdal, Gd., II 690
Johannesminde, Gd., V 345
Johannesro, Gd., V 166
Jomfrubakken, Gd., IV 850
Jomfrubjærget III 66, 68
Jomfruborg II 511
Jomfruens Egede, Hgd., II
883, 884
Jomfruernes Kilde III 501
Jomfrugaarden III 696
Jomfruhøj, Vst., III 453
Jomfruklosteret, Gd., III 486
Jonshave, Sk., III 177
Jonshoj II 693
Jons Kapel III 76
Jonstrup, Gd., Vollerslev So.,
II 832
Jonstrup, Gde. og Hse., Skt.
Hans So., IV 69
Jonstrup, Lb., Uggerløse So.,
II 424
Jonstrup, Lb., Tikjøb So., 115 2
Jonstrup, Lb., Værløse So.,
II 302
Jonstrup, Ov.-, Lb., Saltum
So, IV 158
Jonstrupgd, Ovsted So, II
324
Jonstrupgd, Uggerløse So,
II 424
Jonstrup Statsseminarium II
302, 303, V 889
Jonstrup Vang, Sk, II 302
Jordbjærg, Lb, III 172
Jordbjærggd. V 246, 247
Jordbro, Hse, IV 653
Jordbro Aa IV 553, 645
Jordbroen, Hs, IV 116
Jordhøj IV 852
Jordhøj, Lb, II 143
Jordløse, So. og Sb, Salling
H., m 691
Jordløse, So. og Sb, Skip-
pinge H, II 501
Jordrup, So. og Sb, V 780,
918.
Jordrupgd. V 780
Jordrup-Nedergd. V 780
Jordsby (Jorsby) So. IV 336
Jubilæumshøjen II 948
Juellinge, Hgd,, Hellested So.,
II 859
Juellinge, Hgd, Halsted So,
III 201, 203
Juellingsholm, Hgd, V 378
Juellund, Gd, Vellev So, IV
772
Juellund, Hgd, Vollerslev
So, II 831, 842
Juelsberg, Stamhs, III 732,
733
66
Stedregister.
Juelsgd., Ferring So., V 507
Juelsgaard, Nykjøbing, Jyll.,
IV 208
Juelsminde, Andelsmj., V 612
Juelsminde, Gd., III 191
Juelsminde, Stationsby, V432
Juhlsminde, Gd., V 435
Jukkeruphuse II 55
Julebækhuse II 55
Julianebjærg, Gd., V357, 359
Julianehede, Ndr. og O.v-,
Gde. og Hse., IV 766
Julianeholm, Gd., Udbyne-
der So., IV 864
Julianeholm, Gd., Vivild So.,
IV 931, 932
Julianehøj II 177
Julianelund II 931
Julianelyst, Gd., V 240, 242
Juliedal, Gd., II 562, 635
Juliegaard III 625
Julielund, Gd., IV 932, 933
Jullerup, Lb., III 492
Julseje, Gd., V 623
Julsgde. V 582
Julskov, Hgd., III 739
Julstrup, Prgd., IV 452, 454
Julstrup So IV 452
Jul Sø V 191, 211
Juls© Hotel, Rye So., V 211
Junge, Gd., V 592
Jungen II 104
Junget, So. og Sb., IV 617
Jungetgaard, Hgd., IV 618
Jungshoved, Hse., II 930
Jungshoved, So., II 938
Jungshovedgaard, Hgd., II
938
Jurlunde Hrd. II 153
Justenborg, Gd., V 177
Juulsbjærg, Gd., V 361
Juulsgd. V 612
Jydby, Hse., III 465
Jydegaarde III 76
Jydehuse III 465
Jydelejet II 964
Jydemark, Lb., III 477
Jyderup, Lb., Fakse So., II
' 875
Jyderup, Lb., Vig So., II 513
Jyderup, Sk., II 512
Jyderup, So. og Sb., II 443
Jyderup Lyng, Hse., II 513
Jydske Aas IV 1, 61
Jydske Stambaner V 299
Jydstrup, So.ogSb.,II 647,648
Jydstrup, Ny-, Hse., II 648
Jyllandsgyden III 754
Jyllerup, Lb., V 752
Jyllinge, So. og Sb., II 321
Jyndevad, PL, V 566
Jyngehuse IV 422
Jynovnen IV 726
Jægerbakken II 270
Jægerhus II 695
Jægersborg, Gd., V 240
Jægersborg, Hegn, II 272, 274
Jægersborg, Lb., II 260, 263
Jægersborg. Sk., IV 481
Jægersborg , Skovfogedbl. ,
As So., V 341
Jægersborg, Skovfogedbl.,
Skjorping So., IV 480
Jægersborg, Slot, II 263, V889
Jægersborg Allé II 269
Jægersborg Dyrehave II 271,
272, 274
Jægerslund, Gd., II 335
Jægersminde, Andelsmj., III
515
Jægersminde, Gd., V 221
Jægerspris, Gd., Linaa So.,
V 192
Jægerspris A. II 161, 182
Jægerspris-Færgegd. II 162,
164
Jægerspris Slot II 163
Jærn bjærg, Lb., II 681
Jærnbjærggd. II 680
Jærnhatten IV 983
Jærnløse, N.-, So. og Sb.,
II 409, V 891
Jærnløse, S.-, So. og Sb., II
411
Jærnløsegd. II 413
Jærnskov, Ml., IV 126
Jættebrink II 964
Jættedalen III 99
Jødeland, Hse., II 468
Jølby, Mellem-, Lb.,Solbjærg
So., IV 328
Jølby, V.-, Lb., Dragstrup
So., IV 326
Jølby, O.-, So. og Sb., IV
325, V 909
Jolbygd., Solbjærg So., IV
328
Jørgensbjærg, Skt., Kjettrup
So., IV 221
Jørgensbjærg, Skt., Forstad,
Kalundborg, II 382, 383 '
Jørgensbjærg, Skt., So. og
Sb., II 310, V 889
Jørgensgd., Nees So., V 493
Jørgens Gd., Skt., Aalsø So.,
IV 977
Jørgensgd., Skt., Skt. Jør-
gensbjærg So., II 311
Jørgens Gd., Skt., Nykj.
Landd., IV 301
Jørgensmark, Gde. og Hse.,
III 402
Jørgensminde, Gd., IV 525
Jørgens So., Skt., Sunds H.,
III 630, V 960
Jørgenstrup, Gd., IV 438
Jørgens©, Lb., III 473
Jorlunde Hrd. II 153
Jørsby, So. og Sb., IV 336
Jørsbygaard IV 336
Jørslev, Lb., II 867
Kaaberbøl, Gd., Norup So.,
V 387
Kaaberbøllegd., Fjelsted So..
III 516
Kaabæksgd. II 652
Kaadekilde, Gde. og Hse., III
419
Kaalbækgd. V 195
Kaalhave, Gd., V 516
Kaalsgd. IV 492
Kaalso V 218
Kaaregjov(Kåragjogv),Færør
V 878
Kaareholm III 170
Kaarslund, Gd., IV 414
Kaarup, Hse., Godsted So.,
III 259
Kaarup, Lb., Faarevejle So.,
II 519, 522
Kaarup, Lb., Nykj. Landd.,
IV 303
Kaas, Hgd., IV 643, 644
Kaas, Lb., IV 161
Kaas, Sø, IV 643
Kaasby, Gde., III 76
Kaase, Lb., IV 247
Kaasegd. III 92
Kaaseslund (Bollinggd.) III
706
Kaasgd. V 507
Kaashoved IV 643
Kaastrup, Lb., Oddense So.,
IV 606
Kaastrup , Lb., Tømmerup
So., II 478
Kaastrup, So. og Sb., IV 242
Kaastrupgd. II 478
Kaatbæk IV 878, 879, 882
Kaathede IV 878
Kaatrup, Lb., IV 878
Kaatshoj IV 879
Kabbel, Hgd., V 477
Kabbelagre, Hse., V 416
Kabbeltved, Gde. og Hse., IV
79
Kabelen, Færø, V 850, 861
Kadsebolle, Lb., III 761
Kagerup, Hse., II 101
Kagerup, Lb., Maarum So.,
II 89
Kagerup, Lb., Søndersted
So., II 427
Kagerup-Helsinge B. V 885
Kagsaa II 257
Kagstrup, Lb., Karlstrup So.,
II 351
Kagstrup, Lb.. Skjelby So.r
II 898
Stedregister.
67
Kagstrup, Lb., Ørslev So.,
II 661
Kajbjærggd. V 444
Kajemose, Lb., II 495
Kajerød, Lb., II 70
Kajholm, Lb., IV 92
Kaibore, Gd., V 480
Kalby, Gde. og Hse., III 99
Kalby, Lb., II 913
Kalby, Sk., II 748
Kaibygd., Hgd., V 207, 208,
916
Kalby Ris, Sk., II 913
Kaibak, So., Færø, V 857
Kaibak Fjord, Færø, V 850
Kaidal, Gd., IV 528
Kalgaard Sø V 229
Kalgaards Vig V 97
Kaihave, Lb., V 265
Kalholmgd. II 139
Kalkens Krog, Sk., III 452
Kalkerup, Lb., II 896
Kalkerup, Sk., III 549
Kallehave, Gde. og Hse., Rise
So., III 790
Kallehave, Hse., Herridslev
So., III 263
Kallehave, So. og Sb., II 946
Kallehave Færgegd. II 946,
948, V 899
Kallehavegd., Kallehave So.,
II 948
Kallehavegd., Kappel So., III
172
Kallehave Sk., Hse., II 947
Kallekilden IV 979
Kalleko, Lb., IU 656
Kaliemborg, Vst., III 784
Kallerup, Lb., HvidbjærgSo.,
IV 293
Kallerup, Lb., Høje-Taastrup
So., II 293
Kallerup, Lb., Raklev So., II
476
Kallerup, So. og Sb., IV 255
Kallerupgd., Høje-Taastrup
So., II 293
Kallerupgaarde, Fravde So.,
III 424
Kallerup (ell.Hoje-Taastrup)-
stenen II 294
Kallesmærsk Hede V 735
Kallestene V 347
Kallestrupgd. IV 673
Kalleso, Gde., V 482
Kallsgaard II 644
Kalmar sgd. IV 441
Kalsbol, Gd., V 343, 344
Kalsemae V 174
Kalsengd., St.-, IV 162
Kalsgd. V 516
Kalsgaard, Borg, V 748
Kalsgde., Lb., V 747
Kaiskov V 218
Kalstrup, Gd., IV 458
Kalstrup, Hse., IV 77
Kalstrupgd. IV 1025
Kalsø, Færø, V 869, 871
Kalsø Fjord, Færø, V 864,
869
Kalsø Fyr, Færø, V 871
Kaltred, Lb. og Gd., II 493
Kalum, Lb., IV 149
Kalundborg, Kbst., II 382, V
890
Kalundborg A. II 371
Kalundborg Ladegd. II 383,
396
Kalundborg Landd. II 383
Kalveborg, Vst., III 784
Kalvehave, Sk., Hejls So., V
440
Kalvehave, Sk., Rolfsted So.,
III 432
Kalvehaven, Høj, II 337
Kalvehaverne, Sk., III 453
Kalveholm, ø, Errindlev So.,
III 212
Kalveholm, 0, V.-Ulslev So.,
III 234, 260
Kalveli, Færø, V 872
Kalvemose Aa II 404, 407
Kalvhøjgd. IV 321
Kalvslund, So., Sb. og Gd.,
V 820
Kalvslunde se Karlslunde
Kalvø, Skanderborg, V88,96
Kalvø, Veggerløse So., III
284, 288
Kalvø, Vordingborg Landso.,
II 949
Kalvøen, Frederikssund, V
Kalægumshøje V 779
Kalø, Hgd., IV 1012
Kalø, Lb., HI 243
Kalø A. IV 786, 1013
Kalø Bavnehøj IV 782, 1007,
1012
Kalør Aa III 403, 405
Kalorgaard III 406
Kamgaard III 417, 418
Kammergave, Gd., Alsted
So., II 562
Kammergave, Gd., Munke-
Bjærgby So., II 631
Kammergd. V 727
Kammergde. V 504
Kammerhøjgd. IV 313
Kampehøj IV 1007, 1020
Kampeløkke Aa III 4, 72, 77,
V 899
Kampgde., Stadil So., V 609,
610
Kamp Hse., Obbekjær So.,
V 821
Kamstrup, Gde., V 480, 481
Kamstrup, Lb., II 305
Kanalhuset, Farup So., V 818
Kandborg, Gde. og Hse, V
237
Kanderød, Lb., II 836
Kanegaard III 63
Kanehøj, Banke, II 702, 705
Kanehøj, Mølle, II 703
Kanhave, Hse. II 535
Kanhave Kanal II 534
Kaningd. II 273, 279
Kaninholm II 279
Kaninhøjen II 835
Kanister, Hse., V 813
Kankbølle, Lb. og Gd., IV
1022
Kanne, Gd., V 165
Kannehoj III 538
Kannerupgde. V 251
Kannesgd. V 489
Kannesteder, Gde. og Hse.,
IV 45
Kannikebjærg V 218, 219
Kannikegd., Aaker So., III 99
Kannikegaard, L.-, Bodilsker
So., III 94, 95
Kannikemølle IV 999
Kannikeskov, Hse., II 637
Kanstrupgde. IV 241
Kanterlængen, Gd., III 83
Kapelbakken IV 476
Kapelborg, Skagen, IV 32
Kapelbæk V 151
Kapelgaarde IV 296
Kapelhus III 459
Kapelhøj V 736
Kapelkilde, Strandby So., IV
531
Kapelskilde, Bølling So., V 629
Kappel, So. og Sb., III 171
Kappelgd., Bregnet So., IV
1015
Kappelgd., Hillerslev So., IV
241
Kappelgde., Kildebrønde So.,
II 346
Kappelkjær, Gd., II 849
Kappellevgde. II 346
Kappelsdal V 202
Kappelskov II 104
Kappelsodden III 703
Kappendrup, Lb., Hjadstrup
So., III 468
Kappendrup, Lb., Rolfsted
So., III 432
Kappendrup Kirke III 469
Karbjærg So. V 405
Karby, So. og Sb., IV 309,
V 909
Kardyb, Gde., IV 656
Kåre, Lb., IV 916
KarenBrandsBjærgV612,614
68
Stedregister.
Karensdal, Gd., V 419
Karenshaab, Gd., V 194
Karens Kilde, Skt., III 457
Karenslund, Gd., V 185
Karensminde, Aandssvagean-
stalt, II 247
Karensminde, Gd., Malling
So., V 153
Karensminde, Gd., Vejlby
So., III 510
Karholm, Hse., IV 916, 927
Karhuse III 419, 420
Karise, So. og Sb., Fakse H.,
II 867
Karisegde. II 867, 868
Karisenlund, Gd., V 167
Karkov, Gd., V 821
Karlby, Lb., Glenstrup So.,
IV 876
Karlby, Lb., Krogsbæk So.,
IV 948
Karlby, So. og Sb., IV 954
Karlby Kirke IV 877
Karlebjærg III 549
Karlebo, Sb., II 68
Karlebo, So., II 67
Karlebo Oredrev, Grønholt
So., II 68
Karleby, Lb., Godsted So.,
III 259
Karleby, L.-, Lb., Lyngby
So., II 340
Karleby, St.-, Lb., Hyllinge
So., II 339
Karleby, V.-, Lb., Herreds-
kirke So., III 199
Karleby, O.-, Lb., Løjtofte
og Helsted So., III 200
Karleby, So. og Sb., ni 296
Karlebygd. III 201
Karlelund, Gde. og Hse., III
199
Karlemose, Gde. og Hse., III
551
Karlen, Fære, V 869
Karlsbjærg IV 999
Karlsbjærg, Andelsmj.,11476
Karlseje, Gd., IV 492
Karlsgd., Dover So., V 185
Karlsgd., Tikjob So., II 53
Karlshøj IV 1006
Karlskilde, Dover So., V 185
Karlskilde, Andelsmj., Tom-
merup So., III 417
Karlskov, Gd., V 371
Karlslund, Gd., IV 900
Karlslunde, So. og Sb., II 350
Karlslundegd. II 350
Karlslyst, Gd., IV 705
Karlsminde, Gd., Andst So.,
V 781
Karlsminde, Gd., Mygdal So.,
IV 80
Karlsmose, Gd., V 559
Karlsmølle IV 492
Karlsro, Gd., III 722
Karlstrup, So. og Sb., II 351
Karlstrupgd. II 351
Karls Tønde, Kilde, IV 457
Karlsworæ, Lb., II 478
Karmark, Gd., IV 728, 729
Karmisholt, Gd., IV 126
Karmisholt Skole IV 105
Karmsten, Gd., II 155
Karnlille Høj IV 661
Karolinekildegd. III 403
Karolinelund, Ml., V 195
Karolinesynde, Gd., V 390
Karrebæk, So. og Sb., II 745
Karrebæk Fjord II 536, 728,
745, 760
Karrebæksminde II 745, 746,
798, 799
Karrebækstorp, Lb. og Sk.,
II 745
Karred, Gde. og Hse., IV 44
Karsbæk, Lb., V 622
Karsbæk, PI., V 621
Karsholte, Lb., II 429
Karskov III 766
Karstoft, Lb.,SevelSo., V 545
Karstoft, N.- og S.-, Gde.,
Skarrild So., V 575
Karstoft AaV 371, 376, 574
Kartoft (Tidemandsholm) IV
127
Kartofte, Lb., III 255
Karup, Lb., Holevad So., III
537
Karup So., Dronninglund H.,
IV 98
Karup, So. og Sb., Lysgaard
H., IV 754, 756, V 913
Karup Fladen IV 753, V 447
Karupgd. IV 98
Karup Krat IV 689
Kaskjær Aa V 120
Kaskjær Hgd. V 120
Kaslund, Lb., III 535
Kasmose, Gd. og Hse., III
510
Kassebæk II 834
Kassebækhse. II 661
Kassegd II 80
Kassemose, Lb., II 108
Kasserodde V 407
Kastager, Lb., III 196
Kastager, Nor, III 195
Kastager, Sk., III 197
Kastanienborg, Gd., II 285
Kastbjærg, Gde., Dybe So.,
V 509
Kastbjærg, So. og Sb., Gjer-
lev H., IV 866
Kastbjærg, So. og Sb., Nørre
H., IV 961
Kastbjærg Aa IV 781, 855,
866
Kastbjærggd. IV 962
Kastbæk III 197
Kasted So. og Sb., Hasle H.,
V 113
Kastelev, Lb., II 925, 926
Kastelsbakken (Hjælm)IV996
Kastelshøj, Viby So., III 455
Kastet, Gde., Aalborg, IV 343
Kastet, Lb., III 750
Kastholm, Lb., II 324
Kastkjær, Lb., V 725
Kastrup, Gd., Testrup So.,
IV 671, 672
Kastrup, Lb., HerbySo., II 435
Kastrup, Lb., Lime So., IV
947
Kastrup, Lb., Taarnby So.,
II 239, 241
Kastrup, Sk., II 644
Kastrup, So. og Sb., II 926,
V 898
Kastrupgd., Fuglebjærg So.,
II 734
Kastrupgd., Haraldsted So.,
II 644
Kastrupgd., Taarnby So., II
240, 241
Kastrup Kystbatteri II 240
Kastruplund II 239, 241
Kastrup Oredrev, Sk., II 733
Kastrup Storskov II 729
Kast© III 220
Katballe, Gd. og Hse., Vester
So., V 375
Katballe, Ndr.-, og Ov.-, Gde.
og Hse., Lysgaard So.,
IV 752
Katbjærg, Lb., IV 850
Katbjærgodde, Gd., IV 850
Katborg, Gd., V 586
Katby, Lb., IV 508
Katbygd. IV 508
Katbol, Gde., V 806
Kathaleholme V 823
Katholm, Gd., Hanbjærg So.,
V 519
Katholm, Gd., IV 975
Kathrinebjærg, Gd., Gjellerup
So., V 562
Kathrinebjærg, Gde., Hejns-
vig So., V 775
Kathrinebjærg, Hgd., III 510,
511, V 905
Kathrinebjærg, Hse., II 495
Kathrinelund, Gd., 0.- Assels
So., IV 321
Kathrinelund, Gd., Malt So.,
V 797, 798
Kathrinelyst, Gd., HI 509
Kathøjgaard II 53
Katkjær, St.-, Gd., V 506
Stedregister.
69
Katrevel, Lb., V 642
Katrinedal, Gd., V 219
Kattebjærg, Hse., III 484
Kattebjærg Slot IV 852
Kattenhøj, Gd., V 491
Kattered, Lb., III 656, 658
Kattinge, Lb., II 314
Kattinge Sø II 310, 314
Kattinge værk II 311
Kattrup, Gd., II 453, 455,
V 892
Kattrup, So. og Sb., V 247
Katvadgd. IV 452
Katvads Ml. IV 773
Kauben, Gde., V 330
Kauergd. IV 749
Kauslund Aa III 452
Kavslunde, So. ogSb., III 508
Keelgd. IV 439
Kejls, 0, III 234, 250
Kejlstrup, Gd., Vedslet So.,
V 247
Kejlstrup, V.-, Gd., Balle So.,
IV 762
Kejlstrup, O.-, Gd., Gjodvad
So., IV 761
Kejlstrup, Lb., IV 989
Kejlstrupgde. V 231
Kejlstrup Kirke V 180
Kejrupgaard III 444, 446
Kellegaard II 646
Kellerske Aandssvageanstalt
V 413, 414
Kerrismølle IV 999
Kibeshavc, Gd. og Hse., III
761
Kibsgaardhede, Hse., IV 116
Kibæk, Gde., V 553
Kibæk Stationsby V 574
Kiddalgaard IV 437
Kidde, Lb., V 392
Kiddegd. V 392
Kiddelund, Hse., V 392
Kidholm, Gd., Aal So., V 733
Kidholm, Gd., Lindknud So.,
V 790
Kidholm, Hse., Horsens So.,
IV 417
Kidholm, 0, Turø So., III 643,
645, 646, 660
Kidholme, Tavlov So., V 411
Kidhus V 622
Kidhøj II 433
Kidmose, Lb., V 230
Kidris Ml. V 566
Kidserup, So. og Sb., II 332,
333
Kigeberg, Hgd., V 225
Kignæs og Kignæsgd., Draa-
by So., II 170
Kigud IV 42, 64
Kiil (østergd.) III 443
Kikhavn Fiskerleje II 114
Kikkenborg, Gd., Hammer
So., IV 416
Kikkenborg, Gd , Resen So.,
V 497
Kikkenborg Hus, Møborg So.,
V 491
Kikkenborg Kro V 810
Kikophuse III 238
Kilde, Gde., V 555
Kildebrønde, So. og Sb., II
345, 346
Kildebæk, Andelsmj., II 104
Kildedyb, Andelsmj., V 425
Kildefjæld, Færø, V 868
Kildegd., Andst So., V 781
Kildegd.,GjentofteSo., II 261
Kildegd., Gudum So., IV 438
Kildegd., Ø.-Nykirke So., V
369
Kildegd., Mollerup So., IV 306
Kildegd., Visborg So., IV 486
Kildegaarden, Ondløse So.,
II 426
Kildeholm, Gd., II 155
Kildehuse II 512
Kildelykke, Hse., III 196
Kildemarks Hse., II 691
Kildemose Sk. III 678
Kildemølle III 738
Kildenakke III 111
Kildendal II 277
Kilden Skole IV 62
Kilderød, Lb., II 730
Kildevang. Andelsmj., Ben-
løse So., II 641
Kiidevang, Andelsmj., Maar-
slet So., V 150
Kildevæld, Andelsmj., An-
nisse So., II 98
Kildevæld, Andelsmj., Herslev
So., V 427
Kildevæld, Gd., Sest So., V
786
Kildevæld, Gd.,StenderupSo.,
V 435
Kildeværk, Gd., V 780
Kile, Gde., III 491
Kilegaard III 491
Kilen, Hse., III 727, 728
Kilen Vig V 496, 527
Killerup, Lb., Odense Frue
Landso., III 402
Killerup, Lb., Taars So., III
243
Kilsaa IV 542
Kilsgd., Hillerslev So., IV 241
Kilsgd., Tulstrup So., V 209,
210
Kilstrup, Gde og Hse., IV 99
Kimmerslev, So. og Sb., II
362, 363
Kinderballe, Lb., III 780
Kindertofte, So.ogSb., II 686
Kindertoftegd. II 687
Kinderup, Lb., IV 140
Kindholm, Hgd., II 177
Kindvig, Lb., II 945
Kingstrup, Lb., III 517
Kinnerup, Gd., Sulsted So.,
IV 411
Kinnerup, Gde. og Hse., Hor-
sens So., IV 417
Kippinge, V.- og 0.-, Lbr.,
III 276
Kippinge Nor III 275, 276
Kippinge So. III 276
Kirial, Hse., IV 954
Kirke, Bygd., Færø, V 870
Kirke Aa V 627
Kirkeagergd. II 306
Kirkebakke,FrerslevSo. ,11666
Kirkebakkegd. II 428
Kirkeballe, Lb., Horne So.,
III 697
Kirkeballe, Lb., Rise So., III
790
Kirkebjærg, Banke, Stifts
Bjærgby So., II 446
Kirkebjærg, Gd., V 372
Kirkebjærg, Hse., II 324
Kirkebjærget, Egebjærg So.,
II 514
Kirkebjærggd. II 865
Kirkebol, Gd., V 505
Kirkeby, Gd., Humlum So.,
V 498
Kirkeby, Gde., Hove So.,
V 505
Kirkebv, Gde., Ø.-Mariæ So.,
III 89
Kirkeby, Gde., NykerSo.,11163
Kirkeby, Gde., Staby So.,
V 582
Kirkeby, Gde., Trans So.,
V 513
Kirkeby, Hse., S. -Omme So.,
V 378
Kirkeby, Lb., Aadum So.,
V 643
Kirkeby, Lb., Farup So., V
818
Kirkeby, Lb., Gjellerup So.,
V 561
Kirkeby, Lb., Harboere So„,
V 501
Kirkeby, Lb., Henne So., V
730
Kirkeby, Lb., Hornstrup So.,
V 360
Kirkeby, Lb., Husby So.,
V 578
Kirkeby, Lb., Kollerup So.,
V 400
Kirkeby, Lb., Ny So., V612
Kirkeby, Lb., S. -Omme So.>
V 378
70
Stedregister.
Kirkeby, Lb., Rindum So.,
V 597
Kirkeby, Lb., Rybjærg So.,
IV 621
Kirkeby, Lb., Ryde So., V 543
Kirkeby, Lb., Ulvborg So.,
V 586
Kirkeby, Lb., Vedersø So.,
V 611
Kirkeby, Lb., Velling So.,
V 598
Kirkeby, Lb., Ølgod So., V
743
Kirkeby, So. og Sb., Sunds
H., El 636
Kirkeby, N.-, So. og Sb.,
Falster Nørre H., III 280
Kirkeby, S.-, So. og Sb.,
Falster S. H., IH 293, V 903
Kirkebyen, Lb., Borris So.,
V 631
Kirkebyen, Lb., Hoven So.,
V 644
Kirkebygde. V 493
Kirkebysand, Hse., III 636
Kirkebæk III 789
Kirkebæk, Lb., IV 697
Kirkebø, So. og Sb., Færø,
V 858
Kirkebøholm, Færø, V 849,
858
Kirkebø Kam, Færø, V 858
Kirkebø Næs, Færø, V 850
Kirkebøreyn, Færø, V 850
Kirkedal, Andelsmj., Havers-
lev So., IV 175
Kirkedal, Andelsmj., Raarup
So., V 343
Kirkedal,Gd.,LinaaSo.,V 192
Kirkeflod So V 731
Kirkegd., Ajstrup So., [V 414
Kirkegd., Borup So., IV 889
Kirkegd., Egvad So., V 641
Kirkegd., Ejerslev So., IV 335
Kirkegd., Ferring So., V 507
Kirkegd., Fjaltring So., V512
Kirkegd., Flynder So., V 489
Kirkegd.. Gladsakse So.,II257
Kirkegd., Heldum So., V 483
Kirkegd., Helium So., IV 123
Kirkegd., Hjerm So., V 520
Kirkegd., Hodsager So., V550
Kirkegd., Hoven So., V 644
Kirkegd., Kaastrup So., IV242
Kirkegd., Lemming So., IV 759
Kirkegd., Lomborg So., V 484
Kirkegd., Lyne So., V 641
Kirkegd., Mejrup So., V516
Kirkegd., Nørlem So., V 477
Kirkegd., Ramme So., V510
Kirkegd., Sundby So., IV 329
Kirkegd., Timring So., V 594
Kirkegd.. Vind So., V 593
Kirkegd., Virring So., IV 925
Kirkegde., Hover So., V 605
Kirkegde., Næsbjærg So., V
748
Kirkegde., Staby So., V582
Kirkegde, Lb., Arnborg So.,
V 576
Kirkegde., Lb., Assing So.,
V 574
Kirkegde., Lb., Ravnkilde So.,
IV 505
Kirkehavn II 727
Kirkeholt, Gd., IV 1021, 1023
Kirkehøj, Folding So., V 801
Kirkehøj, S.-Omme So., V 378
Kirkehøj, Søndersø So., III
501, 504
Kirkehøj , O.-Tørslev So.,
IV 872
Kirkehøj, VellerupSo., II 180
Kirkelte, Lb., II 66
Kirkelte Hegn II 67
Kirkemark. Gde. og Hse., III
553
Kirkendrup, Lb., III 404
Kirkensgd., Bejstrup So., IV
180
Kirkensgd., ByrumSo., Læsø,
IV 190
Kirkensgd., Vandborg So.,
V 506
Kirker, Byling, Færø, V 872
Kirkerup, So. og Sb., Somme
H., II 319, 320, V 890
Kirkerup, So. og Sb., V.-
Flakkebjærg H., II 709
Kirkerup Sk. II 709
Kirkeskov, Espe So., III 675
Kirkeskov, Gjerning So., IV
771
Kirkeskov, Hse., Gunderslev
So., II 737
Kirkeskov, Hse., Skjød So.,
IV 780
Kirkeskovhse. , Saaby So.,
II 331
Kirkestræde, Hse., IU 767
Kirkesøby, Lb., III 542
Kirketejg, Prgd., Færø, V
862
Kirketerp, Lb., IV 500, 501
Kirketerp, Prgd., IV 458
Kirketoft, Gd., V 529
Kirkholm, Gd., IV 876
Kirkholm, Lb., V 341
Kirkholm, ML, IV 134
Kirsbøl, Gde., V 779
Kirsebærhage og- holm U 415
Kirsten Pils Kilde II 272,
276
Kirstenseje, Gd., IV 912
Kirstineberg, GI., Hgd., III 283
Kirstinebjærg, Gd., V 408
Kirstinebjærg, Hse., Aarslev
So., III 756
Kirstinebjærg, Ny, Hgd., HI
281
Kirstineborg, Gd., IV 1022
Kirstinedal, Gd., Ljørslev So.,
IV 318
Kirstinedal, Gd., Tilsted So.,
IV 250
Kirstinelund, Gd., Ballerup
So., II 301
Kirstinelund, Gd. , Klejtrup
So., IV 678
Kirstinelyst, Gd., V 516
Kis, Gde. og Hse., IV 97
Kishøj II 844
Kissendrup, Lb., Flødstrup
So., III 734
Kissendrup, Lb., Hylleholt
So., II 877
Kissendrupgd. III 734
Kissendrup Sk. II 877
Kisserup, Lb., II 434
Kistrup , Lb., IV 698
Kistrup Skovhse. III 683
Kistofte, Gde., III 253
Kisum, Lb., V 535
Kivmose, Gde. og Hse., UI
417
Kjallerup, Lb., IV 274
Kjeld, Sk., III 212, 213
Kjeldbjærg, Gd., BjærgbySo.,
IV 331
Kjeldbjærg, Gd., Læborg So.,
V 804
Kjeldbjærg, Sk., V 206
Kjeldbjærggd., Brøndum So.,
IV 474
Kjeldbjærggde., Vrove So.,
IV 663
Kjeldbjærghse. V 414
Kjeldby, So., II 957
Kjeldbylille, Lb., II 958
Kieldbymagle, Lb., II 957
Kjeldal, Gde., V 590
Kjelddalgde. IV 510
Kjeldeby, Lb., Vigerslev So.,
III 498
Kjeldebyhoj III 501
Kjelder, Gde., V 484
Kjelderis Hegn II 52
Kjeldernæs, Lb., III 186
Kjelderød, Lb., II 730
Kjeldesk. II 648
Kjeldgd., V.-Assels So., IV
322
Kjeldgd., Els© So., IV 304
Kjeldgd., Hover So., V 605
Kjeldgd., Lødderup So., IV
303
Kjeldgd., V.-, Kjettrup So.,
IV 221
Kjeldgd., Hgd., IV 620, V912
Stedregister.
71
Kjeldgde., Kjettrup So., IV
220
Kjeldgaardsminde IV 680
Kjeldinghede Bakker IV 475
Kjeldkjær, Hgd., V 383, 384
Kjelds Aa III 4
Kjeldseby, Gde., III 84
Kjeldsgaard, Rakkeby So.,
IV 133
Kjeldsgd., Sunds So., V 560
Kjeldsig, Gde. og Hse., V619
Kjeldskov , Frederiksborg
Slotssogn, II 116
Kjeldskovhuse, Tingsted So.,
III 283
Kjeldsmark, Gde. , Gimsing
So., V 524
Kjeldsmark, Gde., Borbjærg
So., V 518
Kjelds Nor III 756, 782, 783
Kjeldsomgde., Hse., Gjerslev
So., II 466
Kjeldstrup , Lb. , Hillerslev
So., IV 241
Kjeldstrup, Lb., Nødager So.,
IV 991
Kjeldstrup, Lb., Stillinge So.,
II 691, 693
Kjeldstrup, Lb., Vig So., II
513
Kjeldstrupgd. V 619
Kjelegd. (Østergd.) III 443
Kjelgd., Karup So., IV 756
Kielleklinte, Lb., II 483
Kjelleklintegd. II 483, 485
Kjellerup, Gd., Bjært So., V
437
Kjellerup, Gd., Ejsing So.,
V 540
Kjellerup, Hgd., IV 855, 856
Kjellerup, Lb., Hørup So.,
IV 745
Kjellerup , Lb., Ringe So.,
III 705
Kjellerup, Lb., Svenstrup So.,
IV 856
Kjellerup Sø IV 855
Kjellingberg, Tingsted, III527
Kjellingbjærg, Hgd., V 611
Kjellingbjærggd. IV 463
Kjellingborg, Hse., III 517
Kjellingbro, Gd., IV 120
Kjellingby-, Gde., III 97
Kjellinghol, Gd., IV 726
Kjellingtandgde. IV 524
Kjellingvad Hse. IV 620
Kjelshøj, Gd., III 519
Kjelst, Lb., V 724
Kjelst PI. V 723
Kjelstrup, Gd., II 306
Kjelstrup, Hgd., III 213
Kjelstrup, Lb., Faster So.,
V 632
Kjelstrup, Lb., O ve So., IV 492
Kjelstrup, Lb., Vissenbjærg
So., III 419
Kjelstrupskov, Gde. og Hse.,
Vissenbjærg So., III 419,
420
Kjelstrup Sø IV 491
Kjemstrup, Lb., IV 520
Kjepsmark, Gde. og Hse.,
Vorning So., IV 709.
Kjerrestrup, St- og L.-, Gde.,
IV 719
Kjerte, So. og Sb., III 534
Kjertebro, Hse., III 534
Kjerteminde, Kbst., III 369,
V 904
Kjerteminde Bugt III 304,
369, 440
Kj ertinge, Lb., III 444, 446
Kjertinge Nor III 346
Kjettinge, Lb., II 69
Kjettinge, So. og Sb., III 261
Kjettrup, So. og Sb., V.-Han
H., IV 219, 220
Kjettrup, S.-, Lb., IV 154,
156
Kjettrupgd. IV 154
Kjul, Gde. og Hse., IV 85
Kjul Aa IV 83, 85
Kjulerup, Lb., BjeverskovSo.,
II 831
Kjæderup, Lb., Helsinge So.,
II 90
Kjæderup, Lb., Tureby So.,
II 886
Kjælderhals V 812
Kjælderhede, Gd., V 528
Kjælder Skov IV 997
Kjælnæs,BylingogGd., Færø,
V 862
Kjær, Gd., Gjørding So., V53 1
Kjær, Gd., Humlum So., V
498
Kjær, Hrd., IV 401
Kjær, Hse., V 579
Kjær, Lb., IV 634
Kjærager, Gd., IV 435
Kjærbjærg, Hse., V 752
Kjærby, Banker, III 441
Kjærby, Gde. og Hse., V 376
Kjærby, Lb., Asperup So.,
III 512
Kjærby, Lb., Fravde So.,
III 424
Kjærby, Lb., Rørby So., II 482
Kjærby, Lb., Skovby So., III
484
Kjærby, Lb., Vedersø So.,
V 611
Kjærby, Ov.-, Lb., Drigstrup
So., III 441
Kjærby, V.-, Lb., Agedrup
So., III 446
Kjærby, So. og Sb., IV 874
Kjærbygd., Drigstrup So.,
III 441
Kjærbygd., Fravde So., III426
Kjærbygd., Kjærby So., IV
874
Kjærbygd, Hgd., V 114
Kjærbyholm, Gde. og Hse.,
III 523
Kjærbøl, Gd., Grindsted So. ,
V 771
Kjærbøl, Lb., V 818
Kjærbølling, Lb., V 383
Kjærdal, Gd. og PL, V 606
Kjærdalgd. V 802
Kjærehave Sk. II 639
Kjærehave Husmandsskole
V 895
Kjærende, Lb., IV 939
Kjæret, Gd., Herning So.,
V 569
Kjæret, Gd., Skjern So., V 62 7
Kjæret, Gde. og Hse., Vor
So., IV 110
Kjæret, Hse., LU So., IV 227
Kjærgd., Ajstrup So., IV 414
Kjærgd., Andst So., V 781
Kjærgd., Bjærgby So., IV 79
Kjærgd., Bjørnsholm So., IV
536, 540
Kjærgd., Blære So., IV 509
Kjærgd., DejbjærgSo., V 624
Kjærgd., Dragstrup So., IV
326
Kjærgd., Elsted So., V 122
Kjærgd., Elsø So., IV 304
Kjærgd., Fabjærg So., V 496
Kjærgd., Fly So., IV 662, 663
Kjærgd., Flynder So., V 489
Kjærgd., Føvling So., V 223
Kjærgd., Hjerm $o., V 520
Kjærgd., Hjermind So., IV 725
Kjærgd., Hunderup So., V
813
Kjærgd., Hygum So., V 505
Kjærgd., Ny So., V 612
Kjærgd., Nørlem So., V 477
Kjærgd., Ryde So., V 543
Kjærgd., Skibsted So., IV 471
Kjærgd., Sæby So., IV 630
Kjærgd., Sædding So., V 629
Kjærgd., Tim So., V 607
Kjærgd., Tyregod So., V 373
Kjærgd., Tved So., IV 238
Kjærgd., Ulvborg So., V 586
Kjærgd., Vejlby So., IV 933
Kjærgd., Vestervig So., IV280
Kjærgd., Ølstykke So., II 155
Kjærgd., L.- og St.-, Avlum
So., V 555
Kjærgd., Lb., Strellev So., V
642, 643
Kjærgd. PI. V 232
12
Stedregister.
Kjærgde., Brovst So., IV 169
Kjærgde., Estvad So., V 535
Kjærgde., Fjaltring So., V512
Kjærgde., Lem So., V 622
Kjærgde., Lemming So., IV
759
Kjærgde., Madum So., V 585
Kjærgde., Mejrup So., V516
Kjærgde., N.-OmmeSo., V606
Kjærgde., Navr So., V 530
Kjærgde., Navtrup So.,IV629
Kjærgde., Rødding So., IV 634
Kjærgde., Skjern So., V 627
Kjærgde., Sunds So., V 560
Kjærgde., Timring So., V 594
Kjærgde., Vedersø So., V611
Kjærgde, Lb., Aal So., V 733
Kjærgaardsholm , Hgd., IV
638, 639
Kjærgaardsig, Gd., V 497
Kjærgaardsmark , Gde. og
Hse., V 813
Kjærgaards Ml., Ølby So.,
V 527
Kjærgaards Mølleaa V 528
Kjærhavegd. IV 933
Kjærholm, Andelsmj., V 169
Kjærholm, Gd., V 783, 784
Kjærholt, Mose, IV 47
Kjærhuse, Aggersborg So.,
IV 178
Kjærhuse, I laverslev So., IV
175
Kjærhuse, Raaby So., IV 870
Kjærhuse, Spørring So., V 1 1 8
Kjærhuse, Sulsted So., IV 41 1
Kjærhøj V 721
Kjærlingstenen II 354
Kjærmølle V 440
Kjær Mølleaa V 433, 440
Kjærnehøj II 646
Kjærsgd., Balle So., IV 762
Kjærsgd., Bredstrup So., V
410, 917
Kjærsgd., Ejdrup So., IV 510
Kjærsgd., Højbjærg So., IV
740, 741
Kjærsgd., Kobberup So., IV
656
Kjærsgd., Raarup So., V 344
Kjærsgd., Rakkeby So., IV133
Kjærsgd., Skibet So., V 383
Kjærsgd., Snejbjærg So., V
571
Kjærsgd., Strandby So., IV
529
Kjærsgd., UnderupSo., V263
Kjærsgd., Raadved-,Gd., Han-
sted So., V 251
Kjærsgd, Hgd., Brenderup
So., III 514
Kjærsgd., Hgd., Tornby So.,
IV 86, 87
Kjærsgde., Dronninglund So.,
IV 116
Kjærsgde, Hse., Skæve So.,
IV 105
Kjærsgde, Lb. , Hundslund
So., V 167
Kjærsgds. Ml., Bredstrup So.,
V 410
Kjærsholm, Borg, Ølsted So.,
V 352
Kjærsholm, Gd., Hyllested
So., IV 983
Kjærsholm, Gd., Vedslet So.,
V 247
Kjærsholm, Ndr.- og Ov.-,
Gde., Torning So., IV 749
Kjærsholm Mølle IV 749
Kjærshoved, Gde. og Hse.,
V 229
Kjærsig, Gd., Assing So.,
V 574
Kjærsig,Gde.,Hune So.,IV159
Kjærsing, Lb., V 758
Kjærskov, Stenderup So., V
351
Kjærskov, Vær So., V 252
KjærsMolle,Vorup So., IV 898
Kjærs Ml., Værum So., V 901
Kjærsmølle, Gd., V 192
Kjærstederne, Gde., IV 147
Kjærstrup, Borg, III 647
Kjærstrup, Hgd., III 215,
216, V 902
Kjærtoft, Kærstrækning, Rær
So., IV 232
Kjærum, So. og Sb., III 540,
V 906
Kjærum Aa III 540
Kjærum Banker og -Mose,
Gde. og Hse., III 541
Kjærumgd. III 541
Kjærup, Hgd., II 641, 642
Kjærup, Lb., Janderup So.,
V 723
Kjærup, Lb., Tømmerup So.,
IV 225
Kjærupholme, Hse., IV 225
Kjæstrup, Lb., IV 288
Kjøbelev, So. og Sb., III 193,
V 901
Kjobelevgd. III 193
Kjøbelevhede, Hse., III 193
Kjøbenhavn, Hse., V 480
Kjøbenhavns Amt II 183
Kjøbenhavns Amt, GI., II 186
Kjoberup, Lb., II 897
Kjobingshof,Gd., III 618, 623
Kjøbmandsgde. V 502
Kjøbsted, Gde. og Hse., IV 86
Kjobstrup, Gd., IV 62
Kjøge, Købstad, II 222, V, 887
Kjoge, GI., Lb., II 223
Kjøge,, S.-, Lb., II 223
Kjøge Aa II 183, 355, 639, 760
Kjolby, Lb., IV 547, 548
Kjølbygd., Hgd., IV 245
Kjolby Sø IV 546
Kjolebæk, Andelsmj., II 899
Kjollergd. III 89
Kjølpen IV 42, 66
Kjolseng, Lb., IV 695
Kjølsenggde. IV 695
Kjolskegd., Hgd., IV 121 122
Kjolstrup, So. og Sb., III 444
Kjølvraa, Gd. og Hse., V 549
Kjølvring, Gde., IV 407
Kjøng, So. og Sb., Baag H.,
III 549
Kjøng, So. og Sb., Hammer
H., II 923
Kjøng Aa II 925
Kjøng Fabrik II 949, 952
Kjøng Firgde., Hse., II 924
Kjøng Mose, Kjøng So.,
Hammer H., 11922,923, 925
Kjønsborg, Gd., IV 631
Kjorup, Hgd., III 474
Kjørup, Lb., V 259
Kjorupgd. V 260
Kjøstrup, Lb., III 514
Klaaby, Toldkontrolsted, V
817
Klaaby gd. V 817
Klagsmølle V 265
Klakkebro, Andelsmj., II 628
Klakketsmølle, Gde. og Hse.,
III 210
Klakring, So. og Sb., V 342
Klakring Skovhaver V 342
Klaksvig, Færø, V 870
Klampenborg II 272
Klangdys II 179
Klank, Gde. og Hse., V 141
Klankhøj V 206
Klappemølle V 599
Klaptoft, Gde. og Hse., V 598
Klaralund, Gd., IV 497
Klare Kloster, Skt.-, II 159
Klareskov, Hse., II 925
Klare Sø II 56
Klarhøje V 574
Klarisgd. IV 697
Klarsk., Sk. og Hse., II 698
Klarskov« aard III 447
Klarup, Gde. og Hse., Skagens
Landd., IV 44
Klarup, Gd. og Hse., Taars
So., IV 125
Klarup, Krat, Vorup So., IV
898
Klarup, So. og Sb., Fieskum
H., IV 435
Klarupgd., Haraldsted So., II
644
Klarupgd, Hgd., Klarup So.,
IV 435
Stedregister.
73
Klastrup, Gde. og Hse., IV 77
Klastrup, Lb., IV 245
Klastrupgd. IV 245, 246
Klastrup So IV 244
Klatmølle IV 254
Klatterup, Lb., Smidstrup So.,
V 418
Klattrup, Hse., Mov So., IV
440
Klattrup, Lb., IV 864, 866
Klausebolle, Lb., III 762
Klausholm se Clausholm
Klausenssk., Hse., III 792
Klavsager, Gd., V 629
Klavsholm., Gd., Gadbjærg
So., V 385
Klavsholm, Gd., Hellevad So.,
IV 119
Klavsholm, Gd., Levring So.,
IV 744
Klavsholm Aa IV 120
Klavsholmmark, Hse., IV 1 19
Klavshoje, L.- og St.-, V 573
Klavstrup, Gde., V 531
Klebæk, Gde. og Hse., V 784
Klegod, Lb., V 612
Klejnstrup, Gde. og Hse., V
592
Klejs, Lb., V 343
Klejtrup, So. og Sb., IV 678,
679
Klejtrup So IV 678, 859
Klejtrup Vst. IV 679
Klekkende Høj II 971
Klelund, Lb., V 790
Klelund PI. V 790, 791,806
Klem, Lb., V 579
Klemhuse V 586
Klemmensgde. IV 52
Klemensker So. III 73
Klemensker Strandmark III
26, 28
Klemmenstrup, Lb., II 834
Klemstrupgd. IV 937
Kleppehuse III 299
Kievehuse V 612
Klidsbjærg, Gde., V 606
Klim, So. og Sb., IV 222
Klimbjærg IV 222
Klimodde IV 222
Klimstrand, Fiskerleje, IV 222
Klingeskov, Hse., III 463
Klingstrup, Hgd., III 625,626
Klingstrup, Ny-, Gd., III 625,
627
Klink, Gd. og PL, V 606
Klink, Lb., V 775
Klinkby, Gde., V 505
Klint, Lb., II 510
Klinte, Gde., III 66
Klinte, So. og Sb., III 481
Klintebakke, Sk., III 59, 60
Klintebjærg II 509
Klintebjærg, Ladepl., III 346,
463
Kiinteby III 92
Klintebæk III 87
Klintehuse II 864
Klintemølle III 276
Klinteskov II 452
Klinte Strand III 472
Klintestuen, Stevns Hrd., II
851
Klinte Sø II 368, 509, 510
Klintholm, Gde., Hesselager
So., III 718
Klintholm, Gde., Tjærebore
So., V 754
Klintholm, Hgd., II 965, 967,
V 899
Klintholm Havn II 965
Klinting, Lb., V 730
Klintrup, Lb., V 205
Klippede, Lb., II 653
Klippinge, Lb., II 851
Klippinge Bjærge II 851
Klippingegd. II 851
Klit, Hse., IV 48
Klit, N.- og S.-, Hse., IV 107
Klitbo, Gde. og Hse., IV 932
Klitgd., Byrum So., IV 190,
191
Klitgd., Ferring So., V 507
Klitgd., Nørholm So., IV 448,
449
Klitgd., Skallerup So., IV 88
Klitgd., Sundby So., IV 329
Klitgd., Ulsted So., IV 421
Klitgd., Gde., Klim So., IV
222
Klitgaards Fiskerleje IV 448
Klithuse, Maarup So., IV 93
Klithse., Tranum So., IV 168
Klithse., Uggerby So., IV 82
Klithse., Lb., Nørholm So.,
IV 448
Klitladen, Gd., IV 154, 155
Klitlund, Gde. og Hse., IV 45
Klitmøller IV 238, 240
Klitsgd. V 487
Klitten, Læsø, IV 192
Klitten, Hse., Asdal So., IV85
Klitten, Hse., Elling So., IV 52
Klode Ml., Gd., IV 766
Klodske, Gde. og Hse., IV 79
Klodskov, Lb., III 281
Klodskovgd. III 281
Klokager, Hse., IV 7
Klokkedal V 351
Klokkedal Bæk V 350
Klokkekjær III 683
Klokkergde. II 909
Klokkerholm, Gd., IV 1005
Klokkerholm, Gde. og Hse.,
Hellevad So., IV 119
Klokkerholm, Sk., IV 1009
Klokkestenen III 702
Klokmose, Lb., V 632
Klappen V 265
Kloster, Bolsteder, Grindsted
So., V 771
Kloster, Lb., Ny So., V 612
Kloster, Sk., Borup So., II 361
Kloster, Sk., Daastrup So.,
II 360
Klostergd., Dragstrup So., IV
326
Klostergd., Fjaltring So., V
512
Klostergd., GammelSo.,V615
Klostergd., Hejls So., V 440
Klostergd., Humlum So.,V498
Klostergd., Hygum So., V504
Klostergde., Essenbæk So.,
IV 926
Klostergde., Jetsmark So., IV
161
Klostergde., Staby So., V 582,
584
Klostergde., Vang So., IV 257
Klostergrøft IV 139
Klosterheden V 495
Klosterholm IV 549
Klosterknolde V 140
Klosterlund, Gd. og Hse.,
IV 767
Klostermosegd. II 6
Klostermølle, Gudum So., V
494
Klostermølle, Vorladegd So.,
V 216
Klostermølle Aa V 493
Klosterris Hegn II 55
Klosterskov, V.-Aaby So.,
III 659
Klosterskov, Hovlbjærg So..
IV 776
Klosterskovgd. II 958
Klotrup, Lb., IV 669
Klovborg, Gd., V 530
Klovborg, So. og Sb., V 233
Klovby, Lb., II 483
Klovenhøj, Kjettrup So., IV
221
Klovhøj, Rostrup So., IV 491
Klovsig PI. og Sande V 604
Klovtofte, Lb., II 293
Klovvig V 499
Klubben, Færø, V 868
Kl uset III 402
Klynemose V 619
Klynge, Lb., III 174
Klægbanken V 626, 627
Klægbjærg, Gd., IV 1006
Klærupdal, Hse., IV 56
Klæstrup, Lb., Jerslev So.,
IV 150
Klæstrup, Lb., Vokslev So..
IV 461
74
Stedregister.
Klæstrupgrøft IV 135
Klæstruplund, Gde., IV 461
Klæsegde. III 776
Klørupgde. IV 717
Klørupmark, Hse., IV 717
Kløv og Ny-Kløv, Lb. og
Gde., IV 245
Kløv, Torup-, Hse., IV 223
Kløvaa IV 244
Kløven Fjord og Havn III
791, 792
Kløvenhøj, Bodum So., IV289
Kløvenhøj, Hillerslev So.,
IV 231, 241
Kløvenhøj, Hvidbjærg So.,
IV 311
Kløvenhøj, Ovtrup So., IV
307
Kløverhuse IV 261
Kloveshøj II 367, 452
Kløvested, Sk., II 364, 365
Kløvgaard V 730
Knabberup, Lb., V 381
Knabstrup, Hgd., II 412
Knabstrup, L.-, Lb., II 412
KnagelbjærgSk., Brahetrolle-
borg So., III 667
Knagen IV 83
Knaghøj IV 118
Knagstrup, Lb., IV 949
Knak, Gd., V 52
Knakkegd. IV 242
Knakker, Gde., V 509
Knaplund, Lb., V 644
Knapsholm, Hse., II 461
Knarbos Klint II 518
Knardrup, Lb., V 886
Knardrup Kloster, Gandløse
So., II 159
'Knarkemølle IV 149
Knarmovgde. IV 441
Knarrebjærg, Hse., III 635
Knarreborg Stat. III 417
Knarreborg, Vandml., Oure
So., III 721
Knasborg, Gde. og Hse., IV 45
Knasborg Aa IV 243, 244, 247
Knastebjærg, Hse., III 792
Knebberhede, Hse., IV 725,
726
Knebel, So. og Sb., IV 1000
Knejsted, Lb., IV 870, 872
Knepholm, Gd., III 780
Knepholt, Gde. og Hse., IV
405
Kni, Lb., IV 966
Knibsdal, Gd., V 594
Knikelde, Gd., IV 966
Knivholt, Hgd., IV 62, 64,
V 908
Knivkær, Hse., II 698
Knob, Gde., V 229
Knoben, Anholt, IV 970
Knokkerne IV 177
Knolde, Bæk og Hse., IV 88
Knolde, Gde., IV 456
Knoldefloe, Lb., V 750
Knolden, Horne So., III 697
Knolden, Særslev So., II 367,
492
Knoldgd. IV 418, V 910
Knoldhuse III 534
Knoldkjær, Gd., V 808
Knold Sø V 773
Knopper, Gd. og Hse., V 502
Knorrenborg Vang II 57
Knubbeby, Lb., III 172
Knubbelykke, Birk og Lb.,
III 172
Knubdrup, Lb., IV 774
Knubholm V 748
Knud, Lb., Rødding So., IV
634
Knud,Lb.,Taarup So., IV653
Knudaa, 184, 209
Knud Bro V 210
Knude, Lb., Hvejsel So., V 367
Knude, Lb., Skads So., V 757
Knudebjærg IV 181
Knudegd.,SennelsSo.,IV 243
Knudegde., Skjern So., V 627
Knudegde. , Øland So., IV
181, 184
Knuden, Fur So., IV 630
Knuden, N.- og S.-, Gde. og
Hse., Understed So., IV 97
Knudesgd. V 509
Knudgde., Stavning So., V626
Knudhede, Gd., V 642
Knudlund, Gd., V 228
Knudmose, Hse., V 566
Knudrisbakke, Aarhus, V 7
Knudsbjærg IV 244
Knudsby, Lb., II 949
Knudsbygd. II 950
Knudsbol, Lb., Jordrup So.,
V 780, 781
Knudsbol, L.-, Gd., V 780
Knudsbølle, Lb., III 646
Knudseje, Gd., Hygum So.,
V 504
Knudseje, Hgd., Skæve So.,
IV 105, 106
Knudseje, Ml., IV 106
Knudsgd., Gjetterup So., IV
292
Knudsgde., Davbjærg So.,
IV 659
Knudsgde., Tim So., V 607
Knudsholm, Gde., IV 73, 74
Knudshoved, Halvø, III 561,
730, 731, 732
Knudshoved Odde, Præstø
Amt, II 760, 908, 949
Knudsig, Gde., V 589
Knudsker, So., III 61, V 900
Knuds Kilde, Skt-., Bram-
minge So., V 811
Knuds Kilde, Skt.-, Lønborg
So., V 640
Knuds Kloster, Skt-., Ring-
sted, II 571
Knuds Kilde, Skt.-, N.-Snede
So., V 232
Knuds Kilde, Skt.-, Svens-
trup So., IV 856
Knuds Kloster og Kirke, Skt.,
Odense, III 353, V 904
Knuds Klosters Amt, Skt.,
III 309
Knudskovgaard II 950
Knudslund, Byggest., Fisk-
bæk So., IV 696
Knudslund. Gd., Kværkebv
So., II 652, 653
Knudsmark, Gde., V 760
Knudsminde, Gd., II 301
Knudsrødgd. II 691
Knudsskov, Hse., II 949
Knudstrup, Gd., Sanderum
So., III 411
Knudstrup, Hgd., III 729
Knudstrup, Lb., Alsted So.,
II 621
Knudstrup, Lb., Gjerslev
So., II 466
Knudstrup, Lb., Granslev
So., IV 777
Knudstrup, Lb., Vesterbølle
So., IV 666, 667
Knudstrup, N.- og S.-, Lbr.,
Torning So., IV 749
Knudstrupgd. II 562, 621
Knud Sø V 184, 209
Knug, Myggenæs, Færø, V
872
Knug, Skuø, Færø, V 875
Knurborg, Gd., Grimstrup
So., V 750
Knurborg, Lb., V 773, 774
Knuthenborg Grevsk. III 235,
237
Knuthenlund, Hgd., III 186,
187
Knygsand, Gd., V 586
Knyle, Hgd., III 462
Knækkeborg, Gde. og Hse.,
IV 752
Knærø, Gd., IV 150
Knæskanse III 701
Knæverhede, Lb., IV 99, 101
Knæverholm, Gd., V 492
Knøsen, Dronninglund So.,
IV 1, 114
Knøsen, Skamstrup So., II 447
Knosene, Gde. ogHse.,IV107
Knesgde. IV 407
Kobanke II 760, 866, 878
Kobbeaa III 4, 82
Stedregister.
75
Kobbegaard III 83
Kobbelgd., Magleby So.,II965
Kobbelgd., Tørring So., V
238
Kobbelgd., Ullerup So., V 407
Kobbelhave, Vonsild So., V
441
Kobbelhuse, Borre So., II 962
Kobbelhøj IV 433
Kobbelskov, Bjært So., V 436
Kobbelskov, EltangSo., V425
Kobbelskov, Herslev So., V
427
Kobbelskov, Lyderslev So.,
II 860
Kobbelskov, Skjærup So., V
416
Kobbelskov, Sønderby So.,
III 556
Kobbels© III 291
Kobberdal, Andelsmj., II 681
Kobber dammen II 56
Kobbergaard IV 998
Kobbergrund, Læsø, IV 186
Kobberholm, Gde., V 482
Kobberkæret, Dragstrup So.,
IV 327
Kobberrød, Lb., IV 292
Kobberrødgde. IV 292
Kobbersholt, Gd., IV 80
Kobbershoj IV 194, 292, 293
Kobberup, Gde. og Huse, V
516
Kobberup, So. og Sb., IV 655
Kobbervold, Vst., IV 327
Koborg, Gd., III 420
Kobskov V 191
Kodal (Ekkodal) III 2, 67
Kodal, Gd., IV 140
Kodal, Lb., V 606
Kodallund, Lb,. V 264
Kodborg, Gd., V 543
Kodbøl, Gde. og.Hse., V 631
Koed, So., Sb. og Slot, IV
938
Koelgd. IV 468
Kofoedgaard III 89, 90
Kogangen, Sk., III 243
Kogekilden III 187
Kogers Mølle IV 481
Kogsbølle (Holckenhavn) III
743
Kogsbølle, Lb., III 741
Kogsbølle Bakker III 741
Kogseby, Lb., II 971
Kogsgd. V 607
Kogsted IV 402
Kogtved, Lb., III 630
Kogtvedgaard III 630
Kohave, Gde. og Hse., Tom-
merup So., III 417
Kohave, Hse., Græshave So.,
III 177
Kohave, Hse., Gudum So.,
III 724
Kohave, Hse., Gurreby So.,
III 184
Kohave, Hse., Højby So., II
510
Kohave, Hse., Ørslev So., II
942
Kohave, Sk., Draaby So., II
163, 170
Kohave, Sk., Herlufsholm
So., II 748
Kohave, Sk., Rolfsted So., III
432
Kohave, Sk., Ryde So., III 180
Kohave, Sk., Skjærup So., V
416
Kohavegde. III 527
Koholms Mose II 170
Koholt, Lb., III 230
Kohullet, So, III 67
Kokborg, Gd,, Hanbjærg So.,
V 519
Kokborg, Gde. og Hse., Se-
vel So., V 545
Kokborg, Hse., Tyregod So.,
V 373
Kokborg, Lb., V 373
Kokholm, Gd., Stenum So.,
IV 145
Kokholm, Gd., Vesterbølle
So., IV 666
Kokholm, Gd , Vonsild So.,
V 442
Kokholm, S.-, Gd., Ølby So.,
V 527
Kokholm, Gde., Resen So., V
497
Kokholm, Gde., Tørring So.,
V 482
Kokholm, Gde. og Hse., Øl-
by So., V 527
Kokholm, Ndr.- ogOv.-, Gde.,
Rødding So., IV 697
Kokhuse IV 735
Kokjær, Skovfogedbl., V 790
Kokkedal, Gd., Il 75, 78
Kokkedal, Hgd., IV 172
Kokkehaverne, Hse., III 712
Kokkenborg, Gd., Folding
So., V 800
Kokkenborg, Gde,, Dronning-
lund So., IV 115
Kokkens Kilde V 286
Kokkestræde, Hse., III 783
Koklapperne II 236, 239
Kokshøj IV 663
Koksnapdiget IV 750
Kokspang, Bæk og Lb., V 761
Kokspanggde. V 762
Kolaa IV 994
Kolaas Sk. II 519
Kolbjærg, Lb., III 419
Kolbjørnsensfejde, Lb.,V773
Kolborg, Hse., IV 221
Kolborg, Vst., V 405
Kolby, So. og Sb., II 531
Kolby Kaas, Havn, II 527,
531
Kolby, Lb., V 609
Kold, Sø, V 373
Koldaaen. Gd., IV 24
Koldbakke IV 894
Koldbro, Gde. og Hse., IV 125
Koldby, Lb., IV 269
Koldbygd. IV 269
Koldbæk, Gd., IV 725
Koldekildegd. II 707
Koldekildehus III 66
Kolding, Gd., V 626
Kolding. Hrd., V 422
Kolding, Kbst, V 303, 916
Kolding Aa V 645, 776
Koldinghus V 321
Koldinghus Amt V 272, 650
Koldinghus Hse. V 619
Kolding Kbst. Landdistr. V
423
Koldkjær, Gde. og Hse., V
592
Koldkjærgd. V 114
Koldkjærhus IV 422
Koldkurgde. IV 664
Koldmose IV 167
Koldmose, Hse., IV 168
Koldsbæk, Gd., II 92
Koldt, So. og Sb., V 146
Kolind, So. og Sb., IV 992,
993
Kolindsund, Hse., EnslevSo.,
IV 954
Kolindsund, Hse., Vejlby So.,
IV 978, 993
Kolindsund Sø IV 835, 840
Kolkjær, Gd., IV 227
Kolle, Lb.. V 728
Kollefjord, Færø, V 850
Kollefjord, So. og Sb., V 862
Kollekolle, Lb., Vig So., 11513
Kollekolle, Lb., Værløse So.,
II 302
Kollekollegd. II 302
Kollemorten, Lb., V 369
Kollen, Færø, V 828, 864
Kollen, Vorladegd. So., V 216
Kollens Ml. V 183
Kollerup. Gde., Østbirk So.,
V 240
Kollerup, Hgd., IV 913
Kollerup, So. og Sb., V.-Han
H., IV 217, V 909
Kollerup, So. og Sb., Tørrild
H., V 399
Kollerupgd. V 399
Kollerod, Lb., II 141
Kollerødgd., II 141
76
Stedregister.
Kollund, Lb., V 566
Kolpengd., Ml., V 219
Kolpensig V 229
Kolsbjærg, Vallensved So.,
II 739
Kolsgd., Glud So., V 345
Kolshave, Lb., III 488
Kolskov V 183
Kolstorp, Gd., Lem So., V 622
Kolstrupgde., Nimiofte So.,
IV 969
Kolter, Færø. V 849,850,858
Kolterne, Bryrup So., V219
Komdrup, So. og Sb., IV 466
Komfage, Gde. og Hse.,IV45
Komigen, Kro, III 499
Kompedal, Hede, IV 748
Kompedal, Lb., IV 749
Kompedal, PI., IV 748, 751
Kondrup, Lb., Borup So., IV
889, 890
Kondrup, 0.-, Lb., Kastbjærg
So., IV 866
Kondruphald, Gd., IV 889
Kongeaa V 645, 776, 787
Kongeaadal, Andelsmj., V 8 1 2
Kongeballe, Lb., III 790
Kongedals PI. IV 751
Kongehus Bakke IV 765
Kongehøj, Mariager Landso.,
IV 852
Kongehøjen, Sengeløse So.,
II 296
Kongehøjen, Tranebjærg So.,
II 529
Kongekilden IV 967
Kongekransen II 434
Kongelunden II 244, V 887
Kongemose II 637
Kongens Bro IV 744
Kongensbrohus, Kro, IV 742
Kongens Gaard, Grønbæk
So., IV 743
Kongensgd., Hgd.,N. -Nissum
So., V 480, 481
Kongensgave, Gd., II 90
Kongensholm V 429
Kongenshus, Gd., Resen So.,
IV 664
Kongens Hej, Diernisse So.,
III 654, 656
Kongens Høj, Solbjærg So.,
IV 327
Køngenshøj, Vester So., V
376
Kongens Hørregd. V 435
Kongens Kilde, Trans So.,
V 513
Kongens Kilde, Vilstrup So.,
V 427
Kongens Mølle II 499
Kongens Vasehus V 790
Kongenæs III 163
Kongerslev, N.-, So. og Sb.,
IV 465
Kongerslev, S.-, So. og Sb.,
IV 463
Kongesk., Engom So., V 357
Kongeskov, Stokkemarke So.,
III 185
Kongespiret, Færø, V 872
Kongevejstenen III 32
Kong Everts Grav II 932
Kong Grøns Hej III 262
Kong Holms Slot III 762
Kong Hvirvils Høje IV 270
Kongsbjærg, Jyll., V 121
Kongsbjærg, Møen, II 953,
964
Kongsbjærg, Hse., III 412
Kongsbjærggd. V 781
Kongsbolle, Lb., II 535
Kongsdal, Hgd., II 425, 426
Kongsgd., N.-Aaby So., III
225
Kongsgd., Haraldsted So., II
646
Kongsgd., Hjerm So., V 520
Kongsgd., Lisbjærg So., VI 2 1
Kongsgd., Torup So., II 114,
115
Kongsgd., Hse., Broby So.,
II 620
Kongsgd., Hse., Viby So., V
144
Kongsgaarde IV 1006, 1007
Kongshavn, Færø, V 864
Kongsholm, Lb., Dejbjærg
So., V 624
Kongsholm, Lb., Hanning
So., V 625
Kongsholm, Slot, V 626
Kongshus V 228
Kongshvile, Gd., II 258
Kongshøj, Gudum So., V 495
Kongshøj,Haarlev So., II 844
Kongshøj, Lyngaa So., V 125
Kongshøj, Sejre So., II 502
Kongshej, Sore, II 564
Kongshøj, Voldby So., IV 956
Kongshøj, St.-, Vamdrup So.,
V 788
Kongshøj, Lb., III 745
Kongshøj Aa III 562
Kongshøj Hammerværk III
717
Kongskilde, Ml., II 619
Kongsmark, St.- og L.-, Lb.
og Hse., II 691
Kongsnæs Banke III 303
Kongsted, Lb., BredstrupSo.,
V 410
Kongsted, Lb., Kværkeby
So., II 652
Kongsted, Lb., Nidløse So.,
II 427
Kongsted, So., ElboH.,V411
Kongsted, So. og Sb., Fakse
H., II 878
Kongstedlund, Hgd., IV 463,
464
Kongstrup, Lb., AagerupSo.,
II 419
Kongstrup, Lb., Hovlbjærg
So., IV 776
Kongstrup, Lb., RefsnæsSo.,
II 475
Kongstrup, Lb., Sejrø So.,
II 503
Kongsvad , Ml. , Glenstrup
So., IV 876
Kongsvad, Ml., S.-Onsild So.,
IV 858
Kongsvad Molleaa IV 857
Kong Svends Høj, Smørum
So., II 183, 299
Kong Svends Høj, Vester-
borg So., III 206
Kongsvillie, Gd., II 258
Kongsø V 229
Kongsøre, Skov, II 514
Koningskibelse IV 1008
Konradinelyst, Gd., Ruds-
Vedby So., II 459, 460
Konradineslvst, Gd., Sæby
So., II 453
Konradsfeldt, Gd., II 668
Konradslund, Gd., III 742
Konradsminde, Andelsmj., II
906
Kopenne, Færø, V 850
Koppes Ml. IV 510
Korinth, Gde. og Hse., III 668
Korkendrup, Lb., III 732
Kornedal, Gd., Færø, V 861
Kornerup, So. og Sb., II 315,
V 889
Kornerup Aa II 184, 316
Kornerupgd. II 315
Kornerup Sø II 315
Korning, So. og Sb., V 353
Kornum, So. og Sb., IV 534
Kornumgd. IV 147, 148
Kornum-Østergd. IV 534
Korporalskroen II 351
Korreborg, Gde., IV 723
Korrild Skov IV 778
Korrup, Vst., IV 470
Korsagergd. II 290
Korsbakke IV 534
Korsballegd. V 224
Korsbjærg, Gd., V 520
Korsbækhoved, Gd., V 338
Korsdal, Gd., V 622
Korsebjærg, St.- og L.-, Gde.,
III 406
Korsebjærglund, Gd., III 406
Korsebølle, Gd., III 763
Korsehoved III 779
Stedregister.
77
Korse Kilden II 321
Korselitse III 294, 295
Korsemarke III 192
Korsenakke III 192
Korsenstved, Gd., IV 56
Korsgd., Heltborg So., IV 288
Korsgd., S. -Nissum So., V 579
Korsgd., Snedsted So., IV 263
Korsgd., Ulvborg So., V 586
Korsgd., Vem So., V 532
Korsgde., Bælum So., IV 468
Korshage II 367, 505
Korshavn, Avernakø, III 702
Korshavn , Stubberup So.,
III 458
Korsholm, Andelsmj., V 128
Korshoim, Gd., Kjettrup So.,
IV 220
Korsholm, Gde. og Hse.,
Stadil So., V 609
Korsholt , Gd. , Hørmested
So., IV 56
Korsholt, Hse., Vejlby So.,
IV 932
Korshøj, Udby So., II 434
Korshøj, Gd., V 557
Korshøj, Hse., V 356
Korskilde, Nordby So., II 535
Korskilde, Ondløse So., II 426
Korskilde, Tavlov So., V 412
Korskilde, Andelsmj., Greve
So., II 344
Korskilde, Andelsmj., Malling
So., V 153
Korsled, Gd., V 507
Korslund, Gd., Fabjærg So.,
V 496
Korslund, Gd., Hellevad So.,
IV 119
Korsris, Gd., IV 460
Korstoftegd. II 706
Korsvej, Andelsmj., V 207
Korsvejgd. II 902
Korsø, Lb., Simested So., IV
670
Korsogd., Hgd., IV 670, 671
Korsør, Kbst, II 596, V 895
Korsør A. II 540
Korsør Nor II 536, 700
Korsøre Halvø III 458
Kortborg, Gd., V 582
Kortegde. IV 241, 242
Korterup, Lb., III 179
Korup, Lb., Bregnet So., IV
1012
Korup, Lb., Solbjærg So.,
IV 469
Korup, Ml., IV 486
Korup, So. og Sb., III 405
Korupgd., Indslev So., III 523
Korupgd., Korup So., III 405
Korupgde., Solbjærg So., IV
470
Korupskov, Gd. og Hse., IV
939
Korup Skovhuse IV 469
Kosmosehuse III 509
Koster, Lb., II 956
Koster Færgegd. II 957
Kosterland II 953, 956, 957
Kosterslev, Lb., III 493
Kosterslev-Skovhave III 493
Koster vig II 956, 957
Koster vig, Gd., II 969, 970
Kostræde, Lb., II 924
Kovang, Gd., V 727
Kovdalgde. IV 772
Kovfeld, Hse., V 590
Kovind, Gd., V 516
Kovsgd. V 516
Kovshede, Hse., IV 116
Kovsholm IV 66
Kovsted, So. og Sb., IV
880
Kovsted Aa IV 881
Kovstrup, Gde., V 566
Kovstrup, Hgd., IV 265
Kovstrup, Lb., V 598
Kovstrupgd., Mønsted So.,
IV 660
Kovstrupgde., Tøstrup So.,
IV 970
Kovtrup, Lb., V 235
Kraagerup, Gd., II 60, 66
Kraaksik V 377
Kraarup, Lb., III 238
Kraarupskro, Hse., III 238
Krabbedams Skole II 163
Krabbesbro, Gd., IV 421
Krabbesholm, Hgd., Gjershøj
So., II 342, 343
Krabbesholm, Hgd., Resen
So., IV 602, 603
Krabbeslund II 335
Krabbesmarkgde. V 484
Krag, So, IV 974
Kragbjærg IV 712
Kragdrup, Gde., Hellevad
So., IV 119
Kragdrup, Gde., Taars So.,
IV 125
Krage, Gde., IV 86
Krageborg, Hse., II 881
Kragedys II 448
Krageholm II 972
Krageholms Strøm II 917
Kragehul, Mose, III 552
Kragehøj III 472, 479
Kragelund, Gd., Gaverslund
So., V 414
Kragelund, Gd., Haverslev
So., IV 503
Kragelund, Gd., Holme So.,
V 147
Kragelund, Gd., Marie Mag-
dalene So., IV 937
Kragelund, Gd., Vindblæs
So., IV 862, 863
Kragelund, Gde., Hjerm So.,
V 520
Kragelund, Gde. og Hse.,
Volstrup So., IV 99
Kragelund, Lb., Bække So.,
V 778
Kragelund, Lb., Als So., IV
485
Kragelund, Lb., Herrested
So., III 749
Kragelund, Lb., Hunderup
So., V 813
Kragelund, Lb., Lønne So.,
V 732
Kragelund , Lb. , Ø.-Snede
So., V 362
Kragelund, Skov, Herrested
So„ III 750
Kragelund, So. og Sb., IV
764
Kragelundfælled , Gde. og
Hse., V 362
Kragelunds Ml. III 482
Kragelunds PI. V 778
Kragemose, Andelsmj., Gde.
og Hse., III 201
Kragense, Lb., V 761
Kragenæs III 231
Kragenæs, Lb., III 207
Krageris V 742
Kragero, Gd., IV 779
Kragerup, Lb., II 462
Kragerupgd., Hgd., II 462
i Kragesgde. V 641
Krageskov II 828, 829
Krageskov, Gd., Sandby So.,
III 191
Kragetinget II 973
Kragevig, Lb., II 940
Kragevighse. III 238
Kraghave, Lb. , Høje-Taas-
trup So., II 293
Kraghave, Lb., Tingsted So.,
III 283
Kraghede, Gd., Hørby So.,
IV 103
Kraghede, Gd., Tolne So.,
IV 54
Kraghede, Gde., Ørum So.,
IV 120
Kraghede, Hse., Gullev So.,
IV 770
Kraghede, Lb., ø.-Brønders-
lev So., IV 151
Kraghedegd. IV 772
Kraghlund, Gd., V 327
Kragholm, Gd., IV 220
Kragholm, Lb., III 759
Kraghøj, Vær So., V 252
Kraghøj, L.-, Sjørring So.,
IV 254
78
Stedresister.
Kraghøj, Gd., Torning So.,
IV 749
Kraghej, Gde., Sinding So.,
V 559
Kragkaas Havn III 39
Kragkjær, Gd., Gjerum So.,
IV 65
Kragkjær, Gde., Draaby So.,
IV 997
Kraglund, Gd., IV 779
Kragmose, Nordby So., II 535
Kragmose, Gde., Bølling So.,
V 629
Kragmose, Gde., Grindsted
So., V 771
Kragnæs, Lb., III 792
Kragnæshoved III 792
Kragsbjærggd. III 310
Kragsig, Gd., V 627
Kragsighse. V 376
Kragskov, Hse., IV 52, 54
Kragskov Aa IV 52
Kragslund, Gd., IV 407
Kragsnab, Gd., V 559
Kragsø, Grove So., V 549
Krags©, N.-Snede So., V 231
Kragsøhus V 549
Krajbjærg, Lb., IV 1016
Kramnitse Gab III 176
Kramnitse Ladepl. III 141,
143, 176
KraneleJ, Skole, II 965
Krannestrup, Gd., IV 1026
Kransbjærggd. V 444
Krarup, Gde., Møborg So.,
V 491
Krarup, Lb., Hem So., IV 604
Krarup, Lb., Nødager So., IV
991
Krarup, Lb., Tistrup So., V
742
Krarup, So. og Sb., HI 671
Krarupgde., Sporup So., V205
Krarupmølle, Gd., IV 608
Krarup- Nygd. IV 604
Krasborg, Gd., V 634
Krasborg (Kragsborg), Hse.,
V 742
Krashavegd. III 74
Krastrup, Gde., IV 474
Krastrup, Hgd., IV 547
Kratgd., Torup So., IV 476
Kratgde-, Brejning So., V 619
Krathuse, Avlum So., V 554
Krathuse, Kidserup So., II 333
Krat Mølle II 143
Krattet, Gde., Bjærgby So.,
IV 79
Krattet, Gde., Jerslev So., IV
150
Krebsehuset, Gd., II 626
Kregome, So. og Sb., II 105,
106
Krejbjærg, Lb., V 230, 231
Krej bjærg, So. og Sb., IV
636
Krejbjærggd., GI.- og Ny.-,
IV 637
Krejlgd. V 545
Krengerup (Frederikslund)
III 547
Krengerup (Hardenberg) III
247
Kridehøj IV 299, 328
Krik, Ladepl., IV 279
Kringelborg, Gd., III 286
Kringelhede, Gd., Albæk So.,
IV 107, 109
Kringelhede, Gd., Hørmested
So., IV 57
Kringelhovgd. IV 710
Kringelrøn IV 185, 189
Kringelstederne, Gde., IV 154
Kringsholm, Gd., IV 309
Kristrup, So. og Sb., IV 923
Krobæk II 932
Krog, Gd., Husby So., V 578
Krog, Hgd., V 217
Krog, Lb., V 772
Krogager, Gd., Ringive So.,
V 371
Krogager, Gd., Skarrild So.,
V 575
Krogager, Gde., Ansager So.,
V 745
Krogagergd., Flakkebj. So.,
II 706
Krogagergd. (Stensgd), Snø-
de So., III 770
Krogbæk, Gde., IV 190
Krogen, Gd., Ny So., V 612
Krogen, Gd., Skarrild So., V
575
Krogen, Gd., Torslev So., IV
104, 109
Krogen, Hse., Munke-Bjærg-
by So., II 631
Krogen, Hse., Tranum So.,
IV 168
Krogen, Lb., IV 493
Krogen, Slot, II 28, 29, 32
Krogenberg, Gd., II 53
Krogenberg Hegn II 52
Krogenlund, Sk., II 141
Krogerup, se Kraagerup
Kroggd., Vorladegd., So., V
216
Kroggaarde, Poulsker So.,
III 96
Kroghage Dyb III 104
Kroghenlund, Hgd., III 637,
639, V 906
Krogholt, Gd., IV 80
Krogkilde, Andelsmj., III 789
Krogsager, Lb., IV 942, 943
Krogsagergd. V 437
Krogsbæk So., IV 948, V 914
Krogsbølle (Naksk. Landso.),
So., III 188, V 901
Krogsbølle, So. og Sb., III
473, V 905
Krogsdal, Gd., Sporup So.,
V 205
Krogsdal, Hgd., V 591
Krogsgd., Flynder So., V489,
490
Krogsgd., Hundborg So., IV
259
Krogsgd., S. -Nissum So., V
579
Krogsgd., Tødse So., IV 323
Krogsgd., Vejerslev So., IV
314
Krogsgd., Hgd., V 754, 755
Krogsgde., GudumSo., V494
Krogsgde., Kolby So., II 531
Krogsgde., Mønsted So., IV
660
Krogsgaardsmark, Gde. og
Hse., V 754
Krogshede, Gde., V 487
Krogshøjgd. III 406
Krogslund, Gd., V 562
Krogslyst, Gd., II 287
Krogsmosegde. IV 924
Krogsteder, Gd. og Hse., IV
725
Krogstrup, Gde. og Hse.,
Snejbjærg So., V 571
Krogstrup, Lb., V. -Hornum
So., IV 515
Krogstrup, Lb , Krogstrup
So., II 178
Krogstrup, Lb., Torrild So.,
V 166
Krogstrup So. II 177, V 886
Krollerup, Lb., V 362
Kronborg II 29, 32, V 883
Kronborg, Amt og Birk, II 182
Kronborg, Andelsmj., V 783
Kronborg, Gd., Aadum So.,
V 643
Kronborg, Gd., Avlum So.,
V 554
Kronborg, Gd., Thisted Mkj.,
IV 199
Kronborg , Geværfabrik, II
56, 57
Kronborg, Hse., III 469
Kronborg Ladegd. II 6
Kronenshave, Sk., III 772
Kronens Hede IV 258
Kronheden V 604, 605
Kronhedens PI. V 495
Kronholm, Gd., IV 92
Kroppedal, Gd., II 295
Kroptved, Gd., IV 471
Krude Ml. V 219
Krukholm, Lb., III 123, 188
Stedregister.
79-
Krumborgdige, Gd., V 526
Krummerup, So. og Sb., II
731, V 896
Krummerupgd. II 732
Krummerup Kirkegods II 732
Krumstrup, Hgd., III 708,
709
Krunderup Bakker V 529,
530, 531
Krunderup Gd. V 530
Krungerup, Lb., III 247
Krusbjærg, Lb., V 743
Krusborg, Gd., Tyregod So.,
V 373
Krusborg, Gde., Gjesing So.,
IV 933
Krusegaard III 94
Krustrup, Gde., IV 69, 70
Krustruplund IV 71
Kruusesminde, Gd., Korsør,
II 597
Krybily, Gd., IV 461
Krybily, Kro, V 411
Krykke Kilde III 218
Kryle, Gd., V 612
Krymplinge, Lb., II 931
Krægpoth, Gd., IV 235
Krækjær, Lb., V 153
Kræmmergd. V 491
Kræmmerstedshse. II 412
Kræmmervængegd. II 944
Krængerne, Hse., III 207
Krænkerup, Lb., II 465
Krættrup, Gd., IV 99
Krogeberg Birk IV 635, 637
Krøgeberg Vst. IV 637
Krøjerup, Lb., Bromme So.,
II 633
Krøjerup, Lb., S.-Jærnløse
So., II 412
Krøjerup Oredrev, Hse., II633
Krojgd. V 562
Krøjkjær, Gd., V 494
Kroldrup, Hse., IV 178
Krølhuse III 298
Kronge, So. og Sb., III 217,
218, V 906
Krorup, Gde. og Hse., V 256
Kubstrup, Gd., V 506
Kuddeholm III 189
Kuditse, Lb., III 173
Kuglebjærgskov II 458
Kukkerhuse IV 963
Kukstrup, Gd., IV 1023
Kulagerhøj III 412
Kulbjærg II 434
Kulbjærg, Hse., Il 493
Kulbjærg, Lb., V 385
Kulby, Lb., II 467
Kulepile, Lb., III 761
Kulhus, Værløse So., II 303
Kulhuse, Draaby So., II 164,
170
Kulhøjen, Færø, V 881
Kullegaard II 959
Kullerup, Lb., III 748
Kullerup, So. og Sb., III
738
Kulsbjærg, Otterup So., III
464
Kulsbjærge II 760, 929, 943,
946
Kulshoje IV 883
Kulsø IV 244
Kundby, So. og Sb., II 440,
V 891
Kundby Aa II 433
Kunnerup, Lb., V 145, 146
Kuno, Færø, V 869/871
Kune Nakke, Færø, V 869
Kurebæk III 91
Kuregd., Kvols So., IV 654
Kuregd., Ø.-Mariæ So., III
89
Kurgd., Hem So., IV 604
Kurreholm, Hse., II 148
Kurlendingaheyggjur, Høj,
Færø, V 866
Kurupgde. IV 641
Kustrup, Lb., III 510
Kustrup Markgd. III 510
Kvaglund, Lb., V 756
Kvak, Ml., V 381
Kvalbø, Færø, V 827, 878
Kvalbø Fjord, Færø, V 877
Kvalsholm, Gd., V 560, 56 i
Kvalstedgd. IV 313
Kval vig , Bygd, Syderø,
Færø, V 878
Kvalvig, So. og Sb., Strømø,
Færø. V 862
Kvalvig, Vig, Strømø, Færø,
V 850
Kvalvig, Vig, Syderø, Færø,
V 877
Kvandlose, So. og Sb., II410,
V 891
Kvanholm, Færø. V 877,
878
Kvannesund, Færø, V 868,
869
Kvannesund, Bygd, Færø,
V 869
Kvarmlose, Lb., II 417, 419,
420
Kvartus Grund II 245
Kvellinghøj, Gd., Stenlille
So., II 431, 562
Kvelstrup, Hgd., IV 1003,
1004
Kvernbæk Ml. IV 891
Kvie, Lb., V 745
Kvie, So, V 744
Kviehøj IV 626
Kviesgd., Borbjærg So., V
517
Kviesgde., Fabjærg So., V
496
Kvindbjærg, Hse., IV 119
Kvindbæk V 230
Kvinderup, Lb., II 143
Kvindeskov III 300
Kvindevad, Gd., V 559
Kvindhøjene V 605
Kvindso V 218
Kvislemark, So. og Sb., II
742
Kvissel, Gde. og Hse., IV 97
Kvissel, Lb., Aasted So., IV
59
Kvisselbro, Hse., IV 59
Kvisselbrænding, Hse., IV 59
Kvisselholt, Gd., IV 116
Kvisselkrog, Hse., IV 59
Kvistgaard, Ove So., IV 493
Kvistgd., Tikjøb So., II 53
Kvistgd., Vandborg So., V
506
Kvistgd., Vejrum So., V 525,
527
Kvistgde., Rom So., V 485
Kvisthus, Gd., OrumSo.,IV
966
Kvisthuse, Borris So., V 631
Kvistrup, Hgd., V 523, 524
Kvistrup, Ml., V 524
Kvium, Gde. og Hse., V 520
Kvi vig, Færø, V 861
Kvodsted, Bæk og Lb., IV
653
Kvodstedlund, Sk., IV 652
Kvolbæk, Lb., IV 780
Kvols, So. og Sb., IV 654
Kvolsbæk, Gde. og Hse.,
V 491
Kvong, So. og Sb., V 727
Kvorning, So. og Sb., IV 709
Kvorup, Lb., Jetsmark So.,
IV 161
Kvorup, Lb., Kvong So., V
727
Kvorupkjær, Hse., IV 161
Kvotrup, Lb., V 131
Kvotrupgde. IV 854
Kvælhals, Gd., IV 72
Kværede, Lb., II 660
Kværkeby, So. og Sb., II 652
Kværkebygd. II 652
Kværndrup, So og Sb., III
640, V 906
Kværndrup vænge, Gde., IIL
640
Kværnen, Q, III 776
Kybe, Hse., IV 629
Kybæk V 741
Kyholm, Fyn, III 461
Kyholm, Samsø, II 529, 531
Kyllesbæk, Gde., IV 45
Kyllingborg, Gd., IV 98
80
Stedregister.
Kvllingehøj II 426
Kyllinglund, Gd., V 517
Kyndby, So. og Sb., II 176,
V 986
Kyndegd. III 63, 65
Kyndelose, Lb., II 339, 340
Kyndeseje Gods V 518
Kyndesgd. V 502
Kyringe, Lb., II 422, 639
Kyrsgaard IV 482
Kyse, Lb., II 739, 740
Kysing, Lb., V 157, 158
Kysing Nor, Malling So.,
VI 52, 156, 157
Kyskrog, Sk., V 425
Kyttrup, Lb., V 586
Kyvling, Lb., V 639
Kyvling-Husted, Hse., V 639
Kyvsgd., Dragstrup So., IV
326
Kyvsgd., Horsens So., IV 417
Kyo, Hgd., IV 551, 552
Kyø Aa IV 551
Kyedale, Gd., IV 551
Kyo- Holm IV 546, 551
Kædeby, Lb., III 777
Kædebygd. III 779
Kædeby- Hus og Haver, Hse.,
III 777
Kællingen, Færø, V 864
Kæmpeaa III 76
Kæmpegd. IV 641
Købeskov, St.- og L.-, Gde.,
III 495
Kølbæk, Gd., V 560
Kølhede, Gd., V 486
Kølholt, Gd., V 381, 382
Kølkjær, Lb., Mose og Mir.,
V 566
Køllegaard,StiftsBjærgbySo.,
II 445
Køllegaard, BursøSo.,Fuglse
H., III 220
Kølle Nor III 777
Kollergd., BodilskerSo., III 94
Køllergd., Ibsker So., III 91
Køllergd., Klemensker So.,
III 74
Kølskevad, Hse., V 745
Køvringshoved III 777
Laadnebækken, Gde., III 674
Laaenhus, Gd., IV 492
Laaen So IV 509
Laage, Gd., V 364
Laagegd., St. og L.-, III 494
Laagerup, Lb., Bregninge So.,
III 262
Laaland III 103, 106, 107,
109, 110
Laatands N.-Hrd. III 187
Laalands S.-Hrd. III 169
Laaningehuse III 419
Laanum, Bæk og Lb., IV 661
Laarup, Lb., II 430
Laasby, So. og Sb., V 206,
916
Laastrup, So. og Sb., IV 680
Labing, Lb., V 138
Labinggd. V 139
Labæk II 380
Labæk, Hse., IV 265
Labøllegd. III 494
Ladager, L.- og St., Lbr.,
II 363
Ladagerdys II 180
Ladager Hestehave, Hse., II
363
Ladby, Lb., Herlufsholm So.,
II 749, V 896
Ladby, Lb., Kjølstrup So.,
III 444
Ladegd., Brejning So., V 619
Ladegd., Klemensker So., III
74
Ladegd., Skanderup So., V
177
Ladegd. »TranekjærSo., III763
Ladegd., N.- (Vestensborg),
III 162
Ladegde., Essenbæk So., IV
926
Ladegde., Orte So., III 545
Ladegd. Mark, Hse., Orte
So., III 545
Ladegaardshuse,Merløse So.,
II 404
Ladegaards Ml., Frederiks-
borg Slotsso., II 116
Ladegaards Ml., St. Jørgens-
bjærg So., II 311
Ladegaards-Mark, Hse., Ribe
Skt. Kath. Landso., V817
Ladegaards Sk. V 408
Ladekjær, Gd., Sall So., IV 779
Ladekjær, Gd., Skjern So.,
V 627
Ladelund Landbrugsskole V
797
Ladengd., Færø, V 882
Ladi å, Færø, V 880
Lading,So„ Sb.ogSø, V129,
916
Lading-Bjørnekjær, Gde. og
Hse., V 129
Ladinghede, Gde. og Hse., V
129, 916
Laen, Lb., IV 963
Lagersgde. IV 405
Lakkendrup, Lb., III 728, 729
Lambavig, Færø, V 864
Lamborg, Gd., V 771
Lambæk, Lb., V 622
Lambæksgd. III 509
Lamdal, Gde., IV 465
Lamdrup, Lb. , Gislev og
Svindinge So., III 711, 712
Lamdrup, Lb., Vindinge So.,
III 741
Lamdrup Station III 741
Lameshuse , Rise So. , III
790
Lamhauge, Færø, V 865
Lammehave, Hgd., III 706
707
Lammehave, Sk., Barrit So.,
V 337
Lammehave, Sk., Herlufsholm
So., II 748
Lammehoved. Sk., V 211
Lammehøj V 195
Lammersø III 461, V 905
Lammersøskoven III 464, V
905
Lammestrup, Lb., II 361
Lamose Ml. III 527
Lamskov IV 902
Landbolyst, Gd., IV 259
Landborup. Lb., IV 1003
Landbytorp, Hgd., II 687
Landergd. V 502
Landerupgd. V 426, 427
Landet So., Laal.S.-H., III 179
Landet So., Sunds H., III 649
Landkilde, Gd., III 424, 426
Landlyst, Andelsmj., II 334
Landlyst, Gd., Thisted Land-
sogn, IV 249
Landlyst, Gd., Tikjøb So.,
II 53
Landlyst, Skovfogedbl., II
53, 54
Landmandslyst, Andelsmj.,
II 324
Landsdommergd. III 73
Landsgrav, Lb., II 673
Landsledgd. II 958
Landting, Hgd., V 540
Landting Mark, Hse., V 540,
542
Landvad, Gde., IV 119
Lando III 220
Lang, ø,III 171,208,222,223
Langaa, So. og Sb., Gudme
H., Svendborg Amt, III 715
Langaa (-Torup), So. og Sb.,
Middelsom H., IV 731
Langaa- Viborg-Struer Tvær-
bane IV 576
Langager, Gd., Folby So.,
V 916
Langager , Gd., Hammelev
So., IV 952
Langager, Gde. og Hse.,
Fravde So., III 424
Langager, Hse., Skovlænge
So., III 183
Langager, Høje, IV 510'
Langagergd., Brejning So.,
V 619
Stedregister.
81
Langagergd., Essenbæk So.,
IV 926
Langagergd., Resen So., V
497
Langagergd., Ølstykke So.,
II 155
Langagerlund, Gd., IV 901
Langballe, Gde., Vinding So.,
V 218
Langballe, Lb., Maarslet So.,
V 150
Langbjærg, Hvirring So., V
265
Langbjærg, Hyllinge So., II
741
Langbjærg, St.- og L.-, Gde.,
III 407
Langbjærg, PL, Gjesten So.,
V 783
Langbjærg, PI., Vrads og
N.-Snede So., V 229, 231,
232
Langbjærggd. V 444
Langbo, Gd., V 555
Langbæk, Gde. og Hse., IV
157, 158
Langdal IV 167
Langdal, Aas, V 191
Langdal, Lb., IV 509, 510
Langdil, Gd., III 553
Langdos, Høj, IV 249
Langebjærg, Bornholm, III 38
Langebjærg,V.-EgesborgSo.,
II 920
Langebjærg, Uvelse So., II
147
Langebjærg, Hse., II 730
Langebjærg, Sk., II 644
Langebjærggd. II 691
Langebrokrogd. IV 416
Langebæk, Lb., II 947
Langebæk-Lyng og -Oredrev,
Hse., II 947
Langebæksgd. II 947
Langedamsgd. II 475
Langede By, Gde., III 94
Langehave. Sk., III 227, V
902
Langekol V 194
Langeland III 561, 756, V907
Langeland, Krønge So., III
217
Langeland, Grevsk., III 763
Langelands Bælt III 103
Langelandsgde. IV 441
Langelands N.-Hrd. III 758
Langelands S.-Hrd. III 773
Langelandsøre II 727
Langelund, Gd., IV 41 1,413
Langelund, Lb., Gjellerup So.,
V 561
Langelund, Lb., Ringive So.,
V 370
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Langemark, Gde. og Hse.,
III 664
Langemark, Lb., II 534
Lange Mette Langhøje V 530
Langemose, Hse., Bariøse So. ,
III 535
Langemose, Hse., Sigersted
So., II 643
Langemosegd. II 666
Langemyregd. III 99
Langergd. V 502
Langerhuse, Fiskerleje, V 502
Langerod, Hse., III 550
Langerød, Lb., Asminderød
So., II 58
Langerød, Lb., Merløse So.,
II 404
Langerøn, Læsø, IV 185, 189
Langesand, Færø, V 863
Langesand, Holm, III 7 1 7, 720
Langesgaard IV 612, 615
Langeskov, Folding So., V 800
Langeskov, Rønninge So., III
429
Langesk./Gde og Hse., Ullers-
lev So.', III 736
Langeskov, Hgd., III 666
Langesk., Hse., Birkende So.,
III 449
Langeskov, Stat., III 430
Langeslund, Hgd., IV 169,
170
Langeslund Kirke IV 170
Langesminde, Gd., IV 423
Langestræde, Gde., IV 190
Langesø, HaraldstedSo. ,11644
Langesø, Vigerslev So., III
498
Langesø, Hgd., III 499, 500
Langesø, Lb., III 205
Langet, Lb., Ostofte So., III
229
Langet, N.-, Lb., Radsted
So., III 247
Langet, S.-, Døllefjelde So.,
III 256
Langevads PI. II 163, 170
Langevrætte, Gd. og Hse.,
III 787
Langeøer V 256
Langgaard IV 238
Langhede, St.-, Gd., IV 116
Langholm, Læsø, IV 186
Langholm, Marstal Landso.,
III 784, 791
Langholm, Andelsmj., Sode-
rup So., II 420
Langholm, Gd., Gjerrild So.,
IV 957
Langholm, Gde. og Hse.,
Dannemare So., III 173
Langholm, Hgd., LangaaSo.,
III 716
Langholm, Lb.,GræshaveSo.,
III 178
Langholme, Aggersborg So.,
IV 177
Langholt, Hgd. og Stat., IV
417, V 910
Langholtgd., Sest So., V 785
Langhøj, ML, III 638
Langilte, Gd., II 69
Langkastrup, Lb., IV 925
Langkildegd. III 639
Langkildet. III 728
Langkjær, Lb., Brande So.,
V 376
Langkjær, Lb., Stavning So.,
V 626
Langkjærgd., Vonsild So., V
442
Langkjærgd., Yding So.,V243
Langleje Havn V 735
Langlig Bjærge, 0, V 734,735
Langmørke, Gde. og Hse.,
IV 1015
Langpold V 635
Langsig, Gd., V 725
Langskiftesk. V 416
Langsk., Dollerup So., IV 691
Langsk., Storring So., V 139
Langsk., Gde. og Hse., V 366
Langsk., Lb., IV 912
Langsk., So., V 365
Langskovhus IV 660
Langsom, Gde., V 760
Langsted, Lb., III 416
Langstrup, Lb., 58
Langs©, Aal So., V 732
Langsø, Bryrup So., V 218
Langsø, Feldballe So., IV 989
Langsø, Gjesing So., IV 933
Langsø, Uggeløse So., V 886
Langsø, Vrads So., V 229
Langthjem, Gd. og Hse., IV
150
Langtind (Landting) V 542
Langtind, Lb., V 625
Langtoftegd. IV 920
Langtved, Gd. og Hse., Vejlby
So., in 510
Langtved, Gde., Ulsted So.,
IV 421
Langtved, Lb., FlødstrupSo.,
III 734
Langtved, Lb., Rye So., II 335
Langtved, Lb., Volstrup So.,
IV 99
Langvad, Lb., IV 225
Langvad, ML, II 317
Langvaddam II 253
Langvang, Gd., IV 268
Langæble, Lb., III 745
Langø, Humble So., III 777
Langø, Kallehave So., II 946,
949
6
82
Stedregister.
Langø, N.-Sandager So., III
483, 488
Langø, Tern So., V 227
Langø, Veggerløse So., III
289
Langø og- By, Kappel So.,
Laalands S.- H., III 103,172,
V 901
Langø, Lb., III 458
Langøre, Halvø, II 526
Langøre, Havn, II 527, 535
Langøre, Nørre-, Lb., V 502
Lapholm, Gde., V 512
Laris Myre, Mose, III 79
Larsgd. IV 414
Lasgd., Hse., IV 119
Lauralyst, Gd., V 553, 554
Laurasminde, Gd., V 259
Laurentii Kilde, Skt., Gjers-
hoj So., II 343
Laurentii Kilde, Skt., Hadsten
So., V 127
Laurentii Kilde, Skt., Lille-
vorde So., IV 440
Laurentii Kilde, Skt., Sten-
lille So., II 431
Laurentius Høj, Skt., V 386
Laurentzesminde, Gd., III 190,
192
Laurentziuslund, Gd., II 649
Laurishøj V 379
Lauritsminde, Gd., V 435
Laus Kilde, Skt., IV 655
Lautrupgd. II 301
Lavardskov II 645
Lavborg, Lb., V 745
Lavegd. III 99
Laven, Lb., V 192
Laven-Hovgd. V 192
Laveskov II 57
Lavhede, Hse., Ejsing So ,
V 540
Lavhede, Hse., Maabjærg
So., V 515
Lavindsgd. III 430
Lavlund, Gd., Bøvling So.,
V 487
Lavlund, Gd., Herning So.,
V 569, 570
Lavlundegde. IV 494
Lavrbjærg, So. ogSb., IV 904
Lavshave, Sk., III 215
Lavstrup, Lb., V 639
Lave, Lb., Il 90
Le, So. og Sb., IV 725
Lebjærggren, Gd., V 517
Leby, Lb., III 788, 789
Lebykobbel, Hse., III 787
Ledet, Gd., IV 98
Ledgde. V 615
Leding, Lb., V 624
Ledreborg (Lethraborg) II
325, V 890
Ledsager, Gd., IV 731
Ledøje, So. og Sb., II 296,
297, V 889
Ledøjegd. II 299
Leegaardslyst, Gd., V 177
Leergd. II 179
Legind, Lb., IV 303
Lehnshøj, Gd., III 631
Lehnskov, Hgd., Hse., III 632
Leiholm, Gd., III 660
Lejbølle, Lb., III 767
Lejnum, Aa og Bygd., Færø,
V 861, 862
Lejre, Lb., II 325, 327
Lejre, Aa, II 184, 316
Lejre, Prgd., Færø, V 878,
879
Lejregd., Allerslev So., II 326
Lejregd., Skiby So., II 175
Lejrskov, So. og Sb., V 779,
918
Lejrstofte, Hse., II 861
Lek, Lb., IV 236
Lekkende, Hgd., II 943, 944,
V 898
Lekkende, Lb., II 943
Lekkende, Ml., II 940
Lekkende, Sk., II 944
Lellinge, So. og Sb., II 828,
V 897
Lellingegd., GL, Hgd., II 365
Lellingegd., Ny, II 828, 829,
830
Lem, Lb., Hellevad So., IV
119
Lem, N.-, S.- og V.-, Lbr.,
Lem So., Rødding H., IV
640
Lem, O.-, Lb., Lem So.,
Bølling H., V 621
Lem So., Rødding H., IV 640
Lem, So. og Sb., Støvring
H., IV 892
Lem (Sønder), So., Bølling H.,
V 621
Lem, Stationsby, V 621
Lem, Vig, V 469
Lemmer, Lb., IV 947
Lemmergd. IV 156
Lemmestrup, Lb., V 172
Lemming, Lb., V 146
Lemming, So. og Sb., IV 758
Lemming Aa IV 756
Lemminggd. V 146
Lemming-Nørrehede, -Vester-
by og- Vesterskov, Gde.
og Hse., IV 759
Lemtorp, Gde., V 477
Lemvig, Kbst., V 469
Lemvig Mark, Hse., V 485
Lemvig-Thyborøn-B. V 475
Lendesholm V 429
Lendrup, Lb., IV 540
Lendrup Sandø IV 540
Lendum, Lb.,Selde So., IV620
Lendum, So. og Sb., IV 58
Lendumbro, Gde. og Hse.,
IV 58
Lenesgave, Gd., III 273
Lengsholm, Hgd., IV 58, V
908
Lenhøj, Hgd., IV 717
Lensgaard III 83, 85, V 900
Lens Klint III 82
Lerager, Lb., V 369
Leragergd. II 139
Lerbjærg III 561, 654, 694
Lerbjærg, Gd., Kjærum So.,
IH 541
Lerbjærg, Hse., Hvalsø So.,
II 329
Lerbjærg, Sk., II 328
Lerbjærg, So. og Sb., IV 905
Lerbjærggd., AsminderødSo.,
II 60
Lerbjærggd., Bandholm So.,
III 230
Lerbæk, Gde. og Hse., IV416
Lerbæk, Hgd., Elling So.,
IV 52, 53
Lerbæk, Hgd., Hover So-.,
V 398
Lerbæk, Hse., Elling So.,
IV 52
Lerbæk, Lb., II 971
Lerbæk, ML, V 398
Lerbækholt, Hse., V 416
Lerbæksholm, Hgd., III 518
Lerchenborg, Grevsk.,II 479,
481, V 892
Lerchenborg, Stamhus, II 396
Lerchenfeldt, Hgd., II 383,
397, V 890
Lerchesminde, Gd., II 497,
498, V 893
Lerdrup, Lb., V 174
Lerdrupskov, Hse., V 174
Lere, Gd., Ulstrup So., IV 514
Lere, Lb., Svenstrup So., IV
450
Leret, Hse., II 104
Leret, Lb., V 231
Lergrav, Gd., Asp So., V 529
Lergrav, Gd., Avlum So., V
554, 555
Lergrav, Gde. og Hse., Bøv-
ling So., V 487
Lergrav, Hse., Aaby So., IV
407
Lergravgd. V 612
Lerkenborg, Gd., IV 649
Lerkenfeld, Hgd., Vesterbølle
So., IV 666
Lerkenfeld Aa IV 517, 666
Lersøen II 253
Lerup Bavnehøj IV 2, 165,166
Stedregister.
83
Lemp So. IV 166, V 908
Lerupgd., Prgd., IV 166
Lervad, Gd. , Føvling So.,
V 795
Lervad, Gd., Hanning So.,
V 625
Lervad, Lb., V 740
Ler vang, Lb., II 657
Lervanggd. V 623
Lervig, Bygd., Færo, V^867
Lervig Fjord, Færo V 864
Lestrup, Lb., II 878
Letager, Gd., V 624
Letbæk, Planteskole, V 742
Lethenborg, Gd., V 165, 246
Lettebæk, Hse., III 411, 413
Letten II 971, 974
Leuka Fiskerleje III 73
Levetofte, Lb., II 658
Levring, So. og Sb., IV 744
Levringgd. IV 744
Libakke, Hse., IV 141
Lidegd., O.-, Estvad So., V
535
Lidegde., V.-, Rønbjærg So.,
V 537
Lidemark, So. og Sb., II 829,
V 897
Lidemarksgd. II 830
Lidmose, Lb., III 762
Lidse, Gd., III 140, 143
Liegd. V 405
Liegde. IV 129
Liengd. IV 527
Liengde. IV 166
Lienlund, Gd., III 188
Lifstrup, Lb., V 759
Ligde. V 543
Lil, So., IV 226
Lilbjærg, Lb., IV 271
Lilbæk V 624
Lilfrost, Lb., V 383
Lilholt, Gd., Hørmested So.,
IV 56
Lilholt, Gd., Mygdal So.,
IV 80
Lilien, Gde. og Hse., IV 1 10
Lilkjær, Gd., V 600
Lilleaa, Fakse So., II 874
Lilleaa, Biaa til Storaa, IV
242, V 589, 593
Lilleaa, Biaa til Varde Aa,
V 748
Lilleaa, Biaa til Vejen Aa,
V 781
Lilleballe, Lb., Eltang So.,
V 425
Lilleballe, Lb., Rise So., III
790
Lillebirk, Gde., V 562
Lillebjerre, Gd., V 236
Lillebjærg, Præstebl., V 486
Lilleborg III 13, 68
Lillebrænde, So. og Sb., III
270
Lille Bælt III 304, 561
Lilleheden, Fiskerleje og PI.,
IV 83
Lillehedinge, So. og Sb., II 863
Lillehedingehse. II 864
Lille Hrd. II 283, V 889
Lilleholm, Gloslunde So., V
901
Lilleholm, Hirsholmene, IV 66
Lillehoved, Sk., V 179
Lillelund, Gd., Gudum So.,
V 494
Lillelund, Gde., Herning So.,
V 669
Lillelund, Lb., Ulvborg So.,
V 586
Lillemark, Gde. og Hse., Ul-
bolle So., III 664
Lillemark, Sk., II 939
Lillemarken, Slaglille So., II
545
Lillemarks Hse., Sandby So.,
III 190
Lille Mose, Gd., Lendum So.,
IV 59
Lillemose, Gde. og Hse., Bjer-
ager So., V 160
Lillemosegd., Gladsakse So.,
II 258
Lillemosegd., Musse So., III
258
Lilleml., Hedensted So. ,V 355
Lilleml., Hvilsager So., IV944
Lille Ml., Hvornum So., IV
859
Lilleml., Kornerup So., II 315
Lilleml., Levring So., IV 744
Lilleml., Refsvindinge So.,
III 740
Lilleml., Skanderup So., VI 95
Lilleml., Strandby So., IV
529
Lilleml., Sønderby So., III
557
Lilleml., Vejlby So., IV 978
Lilleml., Gd., Vindum So.,
IV 721
Lillenor, Lb., V 153
Lillering, Lb., V 138
Lilleris, Ml., IV 318
Lillerup, Gd., V 240, 242
Lillerupholm, Gd., V 240
Lillerød, So. og Sb., II 140,
V 886
Lillerøj, Gd., V 783
Lilleskov, Magleby So., II 964
Lilleskov, Gde. og Hse., III
417
Lillestrand V 406
Lille Sø, Bromme So., II 632
Lille Sø, Henne So., V 731
Lille Sø, Mov So., IV 441
Lille Sø, Skanderborg, V 88
Lille Sø, Stenild So., IV 520
Lilletoft, Gd., III 539
Lilletorp, Gd., V 529
Lille vang Dal III 87
Lillevanghse., Munke-Bjærg-
by So., II 631
Lillevang Hse., Ottestrup So.,
II 686
Lillevang Hse., Vindinge So.,
II 347
Lillevorde, So. og Sb., IV 439
Lillevordegd. IV 438
Lilleø (Frederiksø) III 100
Lilleø, Ask© So., III 103,
208, 233
Lilleø, Jyllinge So., Roskilde
Fj,. II 321
Lilleø, Kallehave So., II 946
947, 949
Lilleø, Linaa So., Gjern H.,
V 192
Lilleø, Taarnborg So., II 605,
700
Lilleø, ThorebySo., ni 234,
250
Lilleø, Æro, III 618, 784
Lille© Bakke II 428
Lilleøre, Gd., V 502
Lilliendal, Gd., Alling So.,
V 208
Lilliendal, Gd., Ørslev So.,
III 527
Lilliendal, Hgd., II 943, 944
Lilstrand, Fiskerleje, IV 227
Liltved, Lb., IV 927
Limbjærg, Hse., Rye So., V
211
Lime, Lb., V 387
Lime, So. og Sb., Rødding
H., IV 643
Lime, So. og Sb., Sønder-
hald H., IV 946
Limegd., Lime So., Rødding
H., IV 645
Limegd., Lime So., Sønder-
hald H.,-IV 947
Limelle Mollehoved, Sk., V
133
Limensgade III 9, 98
Limgd. IV 438
Limkildegd. III 412
Limose, Hse., III 525
Limskov, Lb., V 387
Linaa V 190, 192
Linaa, Lb., Sunds So., V 560
Linaa, Lb., Todbjærg So.,
IV 1024
Linaa, So. og Sb., V 191
Linalyst, Skovridergd., II 325
Lind, Gde., Gudum So., V
494
84
Stedregister.
Lind, L.- ogSt.-,Gde.ogHse.,
Damsholte So., II 968, 969
Lind, Lb., Rind So., V 566
Lindahlsminde, *P1. og Skole,
IV 279
Lindbjærg, Gd., Asp So.,
V 529
Lindbjærg, Gd., Gjellerup
So., V 562
Lindbjærg, Gd., Hanbjærg
So., V 519
Lindbjærg, Gde., Ikast So.,
V 565
Lindbjærg, Lb., Harridslev
So., IV 893
Lindbjærg, Lb., Ølgod So.,
V 743
Lindbjærg, PI., Ikast So.,
V 564
Lindbjærggd., Ølgod So., V
743, 744
Lindbjærggde. , Harridslev
So., IV 893
Lindbjærgmark, Lb., V 743
Linde, Lb., Asp So., V 529
Linde, L.-, Lb., Haarslev So.,
II 843
Linde, St.-, Lb., Karise So.,
II 867
Linde, So. og Sb., IV 886
Lindeballe, So. og Sb., V 386
Lindeballegd. V 386
Lindebjærg II 492
Lindebjærg, Hse., Kjerte So.,
III 534
Lindebjærg, Lb., Hørby So.,
II 435
Lindebjærg, Lb., Lynge So.,
II 619
Lindebjærg, ML, III 495
Lindebjærget, Kirkerup So.,
II 321
Lindeborg, Gde., V 520
Lindeborggd. II 694
Lindebro II 974
Lindegd., Gosmer So., V 173
Lindegd., Haarby So., III 553
Lindegd., Skiby So., II 175
Lindegd., Tillitse So., III 174
Lindegde., Gde. og Ml., Linde
So., IV 887
Lindekrog, Hse., II 730
Lindelse, Hse., III 190
Lindelse, So. og Sb., III 775
Lindelse Nor III 756, 758
Lindemark, Lb., II 956, 957
Lindenborg Aa IV 337, 426,
437, 454, 480, 504
Lindenborg Grevsk. IV 477,
478
Lindenborg Kro II 334
Lindenborg Mose IV 441
Lindenlyst Kro IV 190
Lindersvold, Hgd., II 881
Linderum, Lb., IV 73
Linderumgd., Hgd., IV 73,
74, V 908
Linderup, Lb., ©.-Brønders-
lev So., IV 151, 152
Linderup, Lb., Tolstrup So.,
IV 143
Linderupgd. IV 151
Lindesaa II 707, 719
Linde Sk. II 330
Lindeskov, Bæk, III 79
Lindeskov, Gd., II 695
Lindeskov, Hse., III 435
Lindeskov, Lb., Boeslunde
So., II 695
Lindeskov, Lb., Ellested So.,
III 748
Lindeskovgd. III 437
Lindet, Gd., IV 59
Lindet, Hse., III 89
Lindet, Lb., V 375
Lindet, L.- og St-, Lb., Birket
So., III 207
Lindgd., Dalby So., V 442
Lindgde., Gde. og Hse., Tern
So., V 228
Lindgde.,Lb.,Skjød So.,IV780
Lindgravgd. III 524
Lindholm, Gd., Flade So.,
IV 330
Lindholm, Gd., V.-Skjerninge
So., III 664
Lindholm, Gd., Vejlø So.,119 1 7
Lindholm, Gd., Tim So., V
607, 608
Lindholm, Hgd., Gjevninge
So., II 334
Lindholm , Hgd., Herrested
So., III 752
Lindholm, Hse., III 416
Lindholm, Høj, IV 403
Lindholm, Lb., IV 403
Lindholm, Sk., II 334
Lindholm, 0, Bodum So.,
Refs H., IV 289
Lindholm, 0., Harridslev So.,
III 234, 263
Lindholm, 0, Samsø II 526
Lindholm, 0, N. -Sandager
So., III 483, 488
Lindholm, 0, Stege Landso.,
II 953, 956
Lindholm, 0, Stokkemarke
So., III 169, 185
Lindholm Aa IV 337, 401,
403, 409, 410
Lindholm Hede, Hse., IV 403
Lindholmsgde. II 142
Lindholt, Gd., Taars So., IV
126, 128
Lindholt, Gd., Tvis So., V
553
Lindholt, Gde. og Hse., Sevel
So., V 545
Lindholtsgd. II 448
Linding, Ml., V 738
Linding Aa V 738, 740
Lindingbro, Skovfogedbl., V
738
Lindinggd. V 738
Lindknud, So. og Sb., V 790
Lindsbjærg, Hse., III 790
Lindshoj, Vst., III 453
Lindskov (Lehnskov) III 633
Lindskrog, Gd., V 482
Lindtorp, Gd., V 529
Lindum, So. og Sb., IV 701
Lindvads Ml. III 659
Lindved, Hgd., III 413, 414
Lindved, Lb., Raarup So.,
V 343
Lindved, Lb., Sindbjærg So.,
V 364
Lindved Aa III 402, 435
Lindvig, Gde. og Hse., V 631
Lindo, Godsted So., III 260
Lindø, Klinte So., III 481
Lindø, Krønge So., III 217
Lind* ,LindelseSo.,III 776,777
Linnerup, So. og Sb., V 234
Linnet, Hse., V 416
Linnetgd. V 780
Lintrup, Lb., V 794
Lisbjærg, Gd., V 509
Lisbjærg, So. og Sb., V 121
Lisbjærg, V.-, Hrd., V 116
Lisbjærg, ø.-, Hrd., IV 1007
Lisbjærggd. V 121
Lisby, Gde., V 512
Liseborg, Gd., Levring So..
IV 744
Liseborg, Gd. og PI., Vi-
borg, IV 559
Liseby, Lb., II 969
Lisedal, Gd., IV 611
Liseleje, Fiskerleje, II 113,115
Liselund, Gd.,KindertofteSo.,
II 687
Liselund, Gd., Kullerup So.,
III 739
Liselund, Gd., Maglebrænde
So., III 269
Liselund, Gd., Sjørslev So.,
IV 738, 739
Liselund Gods II 965-68
Lisenborg, Gd., V 629
Lisentorp, Gd., IV 522
Lisomkjær, Gd., V 496
List, Lb., V 743
Listed, Fiskerleje, III 91
Listrup Bakke II 474
Listrup, Lb., III 298
Liunge, se Lynge
Liungen, Hse., II 695
Livbjærggde. V 520
Stedregister.
85
Li ver Aa IV 2, 7 1,1 24, 133, 134
Liver Ml. IV 88
Livø IV 337, 533, 535, 536,
539
Ljushage (Lyshage) II 525
Ljørring, Lb., V 554
Ljørslev, So. og Sb., IV
317, V 909
Lobbæk III 66
Lodal, Gd., Hurup So., IV287
Lodal, Gde., Faster So., V 632
Lodbjærg,Hse.,NySo.,V612
Lodbjærg, So., IV 276, V909
Lodbjærg Fyr IV 277
Loddenhøj, Hjermind So., IV
725
Loddenhøj, Hornum So.,V337
Loddenhøj, Linnerup So., V
234
Loddenhøj, Munkebo So., III
305, 442
Loddenhøj, Rostrup So., IV
491
Loddenhøj, Sneslev So.,II 659
Loddenhøj, Vindblæs So.,
IV 861, 862
Loddenhøje, Hvorslev So., IV
770
Lodshuse, Aastrup So., III
302
Lodshuse, Mesinge So., III
456
Lodskov III 432
Lodskovvad, Gde. og Hse.,
Raabjærg So., IV 45
Loft, Lb., V 771
Loftager, Hse., V 591
Loftbro, Teglv., IV 403
Loftlund, Gd., V 372
Loftsgd., Aaker So., III 99
Loftsgd., Osterlarsker So.,
III 85
Loftshøj IV 474
Loftshøjgde., Brøndum So.,
IV 474
Lohals III 772
Lohnhøj IV 868
Lokes Hede IV 859
Lokke, Færo, V 869
Loldrup Sø IV 686, 697
Loldrupgde. IV 686
Lolholm, Gde., IV 545
Lombjærg, Lb., III 705
Lomborg, Gd., V 607
Lomborg, Jærnbanepl.,V484
Lomborg, So., V 482
Lomborggd. IV 274, 275
Lomfarbæk, Gde., V 482
Lomholt, Gd., V 408
Lommelev, Lb., III 280
Lomosehse. III 235
Longeise, N.- og S.-, Lbr.,
III 774
Longeise, So., II 774
Longelsesand, Hse., III 774
Longeise-Sønderskov, Lb., III
774
Lophare, Gd., IV 90
Lopholm, Hse., II 89
Lopra, Bygd, Færø, V 882
Lopra Fjord, Færø, V 878
Loptrup, Gd., IV 780
Lorup, Lb., II 709
Lorup, Sk., Kirkerup So.,
II 709
Lorup, Sk., Lynge So., II 619
Lottedal, Gd., V 250
Lottesminde, Gd., II 53
Lottrup Ladegd. V 343
Louenkjær, O.- og V.-, Sk..
IV 484, 486, 489
Louisegd. IV 438
Louiseholm, Gd., II 164, 168
Louisehøj, Gd., III 258
Louiselund, Gd., Herslev So.,
V 427
Louiselund, Sk., Øster- Mariæ
So., III 91
Louisendal, Gd., Ejdrup So.,
IV 510
Louisendal, Gd., Gudum So.,
IV 438, V 911
Louisendal, Gd., Hobro Mkj.,
IV 820
Louisenhøj, Gd., V 143
Louisenlund, Gd., Broby So.,
II 667
Louisenlund, Gd., Endelave
So., V 266, 916
Louisenlund, Skovriderbl., V
143
Louisestiftelsen II 619
Lousgd. III 85
Lov (Lou), Lb., II 921, 922
Lov, Oster- og Sønderskov,
II 921
Lovdal (Loedal), Gde., V 228
Loverstrup, Lb.ogGd., V 163
Loversyssel V 6
Lo visehøj V 191
Lovmandsgd. V 482
Lovns, So. og Sb., IV 527
Lovrup, Lb., V 807
Lucknam, O, II 279
Luderup, Mose, II 897
Ludserød, Lb., II 69
Ludvigsborg, Gd., IV 254
Ludvigsdal, Gd., V 529
Ludvigseje, Gd., V 248
Ludvigsgd. III 518
Ludvigsgave, Gd., III 292
Ludvigshaabs Ml. II 285
Ludvigshave, Sk., III 204
Ludvigsholm, Gd., V 137
Ludvigslyst, Gd., Fuirendal
So., II 743
Ludvigslyst, Gd., Linaa So.,
V 192
Ludvigsminde, Skole, III 668
Lukasgrue V 802
Lumbsaas, Lb., II 510, 511
Lumby, Lb., III 435
Lumby, So. og Sb., III 470,
471, V 905
Lumbygd. III 435
Lumbyholm, Hse., III 435
Lumby Kvissel, Lumby So.,
III 470
Lund, Fjord, IV 224, 226,
230
Lund, Gd., Bøvling So., V
487
Lund, Gd., Skt. Hans So.,
IV 69
Lund, Gd., Sir So., V 530
Lund, St.-, Gd., Humlum So.,
V 498
Lund, Gde., Ferring So., V
507
Lund, Gde., Gjellerup So.,
V 562
Lund, N.- og V.-, Gde., Eng-
bjærg So., V 504
Lund, Kirke, IV 620
Lund, Kongsgd., Vst., O.-
Assels So., IV 321
Lund, Lb., Ansager So., V
745
Lund, Lb., Gjellerup So., V
561
Lund, Lb., HomaaSo.,IV980
Lund, Lb., Hørning So., IV
942
Lund, Lb., Lil So., IV 226
Lund, Lb., Lyderslev So.,
II 861
Lund, Lb., Roven So., IV
676
Lund, Lb., Skive Landso.,
IV 601
Lund, Lb., Tamdrup So., V
259
Lund, Lb., Vallensved So.,
II 739
Lund, Lb., Orslevkl. So., IV
649
Lund, Møllegd., V 571
Lund, Prgd., Vrejlev So.,
IV 128
Lundager, Gd., Hunderup So.,
V 813
Lundager, Gd., S.-Omme So.,
V 378
Lundager, Gd., Tjørring So.,
V 572
Lundager, Lb., Gamtofte So.,
III 538
Lundager, Lb., Lunde So:,
V 725
86
Stedregister.
Lundager, Prgd., Dronning-
lund So., IV 115
Lundagerholm, Gd., V 813
Lundbjærg III 752
Lundbjerg, Gd., Ørum So.,
IV 902
Lundbjærg, Gde., og Hse.,
Gaarslev So., V 420
Lundbjærggd. III 509
Lundby, Gde. og Hse., V 526
Lundby, Lb., Avlum So., V
554
Lundby, Lb., Brarup So.,
IE 278
Lundby, Lb., Gunderup So.,
IV 432
Lundby, Lb., Landet So., III
649
Lundby, Lb., Tjæreby So.,
II 720
Lundby, So. og Sb., Hammer
H., II 922, V 898
Lundby, So. og Sb., Slet H.,
IV 549
Lundby Bakker IV 432
Lundbygd., Brarup So.,III 278
Lundbygd., Gunderup So.,
IV 432, 433
Lundbygd., Hgd., II 922, 923
Lundby Krat IV 433
Lundby Mollegd. III 278
Lundby Torp, Lb., II 922
Lundbæk, Gd., V 343, 344
Lundbæk, Havn, IV 191
Lundbæk, Hgd., IV 459, 460
Lundbækhse., Bislev So., IV
459
Lundbæk Mose, Bregninge
So., III 262
Lunddorf, Gde., IV 707
Lunde, Gd., Lerup So., IV166
Lunde, Hrd., III 460
Lunde, Lb., Ejlby So., III 491
Lunde, Lb., Skads So., V 757
Lunde, V.- og 0.-, Lbr., III
469
Lunde, So. og Sb., Horne
H., V 725
Lunde, So., Lunde H., III 469
Lunde, So. og Sb., Sunds H.,
III 639
Lunde Aa III 460, 469, 501
Lundebakkegd. II 141
Lundebjærg II 440
Lundeborg, Ladepl., III 721
Lundegd., Branderslev So.,
III 189
Lundegd., Fur So., IV 631
Lundegd., Gaarslev So., V
420
Lundegd., Gjørlose So., II 148
Lundegd., Gladsakse So.,
II 258
Lundegd., Hjarup So., V 786
Lundegd., Lunde So., III 639
Lundegd., Ø.-Mariæ So., III 89
Lundegd., Turup So., III 543
Lundegd., Veflinge So., III
495
Lundegaard, Hgd., III 680
Lundegd., Hse., II 937
Lundegaard, Lb., III 209
Lundegde., Farstrup So., IV
547
Lundegde., Nøvling So., IV
434
Lundegaards Stiftelse III 681
Lundehave II 6, 28
Lundehus, Kro, II 254
Lundehøje, Gde. og Hse., III
212
Lundemark, Sindal So., IV 75
Lunden, Eng, Sæby So., II 452
Lunden, Gd., Hallund So.,
IV 121
Lunden, Gd., V. -Hassing So.,
IV 418
Lunden, Gde. og Hse., III423
Lunden, Sk., V 427
Lundensgde. IV 192
Lundenæs, Gd., V 627, 628
Lundenæs, PI., V 627
Lundenæs Amt V 452, 628,
650
Lundenæshse. V 627
Lundenæsmark, Gde., V 627
Lundergd., St. Hans So., IV
69, 71
Lundergd. og Hse., Rakkeby
So., IV 133
Lundergaard, Hgd., IV 161,
162
Lundergd. Mose IV 160
Lunderskov, Lb., V 784
Lunderup, Hgd., V 722
Lunderød, Lb., II 417
Lundfod, Lb., V 376
Lundforlund, So. og Sb., II
689, V 896
Lundforlundgd. II 690
Lundgd., Alstrup So., IV 528
Lundgd., Bjørnsholm So., IV
536
Lundgd., Farup So., V 818
Lundgd., Nim So., V 262
Lundgd., Ramme So., V 510
Lundgd., Skovby So., V 136
Lundgd., Tjørring So., V 572
Lundgd., Vejen So., V 802
Lundgd., St.-, Ørum So., IV
902, 903
Lundgd., Hgd., Gammelstrup
So., IV 658
Lundgaard, PI. ogPlantørbl.,
V 775
Lundgaardby, Lb., IV 491
Lundgaard Bæk IV 490
Lundgde., Avlum So., V 555
Lundgde., Fur So., IV 631
Lundgde., Hammershøj So.,
IV 710
Lundgde., N.-Nissum So., V
480
Lundgde., Raarup So., V 343.
Lundhede, Gd., V 535
Lundhof, Gd., V 169
Lundholm, Gd., IV 638
Lundhøj IV 289
Lundsbjærg, Gde. og Hse.r
III 551
Lundsbjærg, Sk., III 453
Lundsby, Gde. og, Hse. Aa-
dum So., V 643
Lundsby, Gde., Lomborg So.r
V 484
Lundsgd., Espe So., III 675,
676
Lundsgd., Frørup So., III 745
Lundsgd., Guldbjærg So., III
488
Lundsgd., Kværndrup So.,
III 640
Lundsgd., Lyngby So., IV 474
Lundsgd., Stenløse So., III
413, 414
Lundsgd., Tim So., V 607
Lundsgaard, Hgd., III 452,453
Lundsgaard Klint, Revninge
So., III 452
Lundsgde., Bjeverskov So.r
II 831
Lundsgde., Magleby So., III
783
Lundsgde., Vorde So., IV 695
Lundsgde., Vigerslev So., III
499
Lundshøj III 541
Lundshøj, Andelsmj., II 735
Lundskov, Hse. , Vindblæs
So., IV 862
Lundskovgd. IV 980
Lundsmark, Gd., V 638
Lundstorp, Lb., II 720
Lundtang, Lb., V 725
Lundtinggd. IV 725
Lundtofte, Gde., Føvling So.T
V 795
Lundtofte, Lb., Lyngby So.,
II 271
Lundum, So. og Sb., V 250
Lundumskov, Lb., V 250
Lundø, So. og Sb., IV 648
Lunge, Lb., III 517
Lungebjærge, Hse., III 517
Lungene, Gde. og Hse., III
544
Lungeris, Sk., III 650
Lungholm, Gd., III 213
Lungmosebjærg III 637
Stedregister.
87
Lungshave, 0, II 745
Lunholm, Gde. og Hse., IV 44
Lunkebugt III 645
Luntebjærg II 516
Luntofte, se Lundtofte
Lureby, Lb., V 399
Lurendal, Hse., V 784
Lustrup, Gde. og Hse., V 575
Lustrup, Lb. og Birk, V 817
Lustrupholm, Gd., V 817
Luttergavl, Gd., V 430
Lyager, Gd., V 624
Lybershøj, Gd., IV 65
Lyby, V.- og ø.-, Lb., IV 611
Lyby, So., IV 610, V 912
Lybygd. IV 611
Lybæk, Gde. og Hse., V 603
Lybækmose, Gde. og Hse.,
V 603
Lyderslev, So. og Sb., II 860,
V 898
Lydinge, Lb., III 672
Lydingegde. III 668
Lydshøj, Lb., II 92
Lvdshøjgd. II 92
Lydum, PI., V 729
Lydum, So. og Sb., V 728
Lydum Aa V 634, 729
Lydumgd. V 729
Lygtebanken II 603
Lygten, Gd., IV 63
Lykke, Gd., Bøvling So., V 486
Lykke, Gd., Nees So., V 493
Lykke, Gd. og Hse., Trans
So., V 513
Lykkebjærg, Hse., V 738
Lykkeby III 762
Lykkegd., Als So., IV 484,
485
Lykkegd., Bindslev So., IV 51
Lykkegd., Fjeldsted So., III
516
Lykkegd., Frær So., IV 482
Lykkegd., Haarslev So., III
494
Lykkegd., Lydum So., V 729
Lykkegd., ørsted So., IV 920
Lykkegde., Jerne So., V 756
Lykkegde., Uggerslev So., III
477
Lykkemark, Gd., IV 855
Lykkensgave, Gd., II 293
Lykkens Prøve, Andelsmj.,
IV 141
Lykkensprøve, Gd.,Hals So.,
IV 423
Lykkensprøve, Gd., Stor-
vorde So., IV 436
Lykkensprøve, Gde., Vrads
So., V 229
Lykkensro, Gde., V 218
Lykkenssæde, Gd., III 687,
688
Lykkesborg, Gd., Haarslev
So., III 494
Lykkesgd., Stenderup So.,
V 435
Lykkesgd., Tørring So., V 482
Lykkesgd., Vejrup So., V 808
Lykkesgd., Vinding So. , V 4 1 6
Lykkesholm, Andelsmj., IV
1020
Lykkesholm, Gd., Fruering
So., V 180
Lykkesholm, Gd., Skæve So.,
IV 106
Lykkesholm, Hgd., Ellested
So., III 748, 749
Lykkesholm, Hgd., Trygge-
lev So., III 780
Lykkesholm, Hgd., Lvngby
So., IV 981
Lykkesholm, L.-, Gd., Hom-
aa So., IV 980
Lykkeskjær, Gd., V 795
Lykkeskov V 252
Lykkesko vgd. V 418
Lykkeslund, Gd., IV 970
Lykkesmark, Gde. og Hse.,
III 99
Lykkesminde, Gd., V 223
Lymose, Sk., III 272
Lyndby, se Lyngby
Lyndelse, Lb., III 689
Lyndelse, N.-, So. og Sb., III
435
Lyndelse, Sandholts-, So., III
689
Lyndelse Mark, Sandholts-,
Gde., III 689
Lynderup, So. og Sb., IV 683
Lynderupgd., Hgd., IV 683,
684
Lyne, So. og Sb., V 641
Lyne-Husted, Lb., V 727
Lyng, Fiskerleje, V 409
Lyng, Lb., II 618
Lyngaa, So. og Sb., V 124
Lyngballe, Sk , V 129
Lyngballegd. V 129
Lyngbjærg, Sir-, V 447
Lyngbjærge, Huse, IV 228
Lyngbjærggd. , Svenstrup
So., IV 450
Lyngbjærggd., Vokslev So.,
IV 461
Lyngborg, Hse., IV 513
Lyngbro Bæk, Mors, IV 299,
300, 322
Lyngby, Fiskerleje, Hvid-
bjærg So., IV 274
Lyngby, Lb., Sporup So., V
205
Lyngby, N.- og S.-, Lbr.,
Lyngby So., Børglum H.,
IV 141
Lyngby, St-, Lb., L.-Lyng-
by So., II 104
Lyngby, So., Børglum H., IV
141
Lyngby, So. og Sb., Hasle
H., V 114
Lyngby, So. og Sb., Helium
H., IV 473
Lyngby, So. og Sb., Sønder
H., IV 980
Lyngby (Kongens-), So. og
Sb., Sokkelunds H., II 270,
V 889
Lyngby, So., L.-, Strø H.,
II 103, 340
Lyngby, So. og Sb., Vold-
borg H., II 340
Lyngbyaa II 104
Lyngby Bavnehøj II 183
Lyngbyfortet II 273
Lyngbygd., Hvidbjærg So.,
IV 275
Lyngbygd., Lyngby So., Hel-
ium H., IV 474
Lyngbygd., Lyngby So.,
Sokkelunds H., II 273
Lyngbygd., L.-Lyngby So.,
II 104
Lyngbygd., Sporup So., V
205
Lyngbygd, Hgd., Egeslev-
magle So., II 703, 704
Lyngbygd., Hgd., Lyngby
So., Hasle H., V 115, 116,
915
Lyngbygd. Aa V 1, 132
Lyngby Landboskole II 274
Lyngby-Torp, Lb., IV 141
Lyngby-Vedbæk Bane V 889
Lyngby Sø II 184
Lyngdal, Gde., IV 465
Lyngdalgd. IV 980
Lyngdrup, Gde., IV 417
Lyngdrup-Mellemgd. IV 417
Lynge, Hse., Tømmerby So.,
IV 225
Lynge, So. og Sb., Alsted
H., II 619
Lynge, So. og Sb., Lynge-
Frederiksb. H., 11140,141,
V 886
Lyngebæksgd. II 68
Lynge-Frederiksborg Hrd.
II 115
Lyngegd. IV 1001
Lynge Kro II 142
Lynge-Kronborg Hrd. II 51,
V 884
Ljmge-Oredrev, Hse., II 141
Lyngerup, Lb., II 162, 177
Lynggd., Harte So., V 423
Lynggd., Lødderup So., IV
303
88
Stedregister.
Lynggd,, Tødse So., IV 323
Lynggd., Ølstykke So., II 155
Lyngholm, Hgd., IV 274,
275, V 909
Lyngholmmark, Gde.ogHse.,
IV 274
Lynghuse, Grevinge So., II
516
Lynghuse, N.-ørslev So., III
298
Lynghøj IV 401, 403
Lyngkrog, Gd. og Hse., V
525
Lyngs, So. og Sb., IV 295
Lyngsaa, Lb., IV 107, V 908
Lyngsbæk, Lb., IV 997
Lyngsbæksgd. IV 997, 998
Lyngsig, Hse., IV 80
Lyngsø, Silkeborg Landd.,
V 191
Lyngsø, Vorde So., IV 695
Lyngsø, Lb., IV 458
Lyngsøgd. IV 695
Lyngvig, Lb., V 612
Lyngør Hage V 265
Lynnerupgde. IV 508
Lynæs Fiskerleje II 114, V
885
Lyrsby, Gde., III 89
Lysaa, Færø, V 867
Lysbro, Sk., V 191
Lysdalgde. IV 746
Lysebjærg II 441
Lysegrund II 506
Lysemose, Vst., Maribo, III
122
Lysemosegd., Bovense So.,
III 734
Lysengeskov III 442, 444
Lysgaard. Gde., V 779
Lysgaard, Hrd., IV 734
Lysgaard, So. og Sb., IV 751
Lysholm, Hse., II 663
Lysholt, Gd., Søllested So.,
III 548
Lysholt, Gde. og Hse., Horn-
strup So., V 361
Lyshøj IV 553, 734, 751, 752
Lyskjær, Gde., V 528
Lysmose, Gde. og Hse., IV 56
Lysned IV 781, 897, 902
Lystager, Hgd., II 732
Lystagertorp II 732
Lystbæk, Gd. og Hse., Thor-
sted So., V 604
Lysthavegd. IV 763
Lysthøj II 434
Lystlund, Gd., V 560
Lystlund, Lb., V 586, 588
Lystrup, Hgd., II 878, 880
Lystrup, Lb., Egaa So., IV
1023
Lystrup,Lb.,ElstedSo.,V122
Lystrup, Lb., Haarslev So.,
II 843
Lystrup, Lb., Stenderup So.,
V 351
Lystrup, Lb., Uvelse So., II
146, V 886
Lystrup, Lb., Vindblæs So.,
IV 862
Lystrup, Lb., Vivild So. ,1 V 93 1
Lystrupgd. II 146
Lystrup Hegn II 142, 146
Lystruplund II 146
Lyttesholm, Gd., III 213
Lyø IH 561, 654, 701
Lyøby III 701
Lyøkrog III 561, 697
Læborg, So. og Hse., V 803
Lægd., Gde., Maabjærg So.,
V 515
Lægde., ørding So., IV 319
Lægdsgaarde, Lb., V 565
Lægensø V 215
Lægerholmgde. IV 1005
Lægindgd. IV 261, 262
Lægsgd. V 592
Lægtagergd. IV 700
Lærkeholt, Lb., V 745
Lærkehøj V 577, 585
Lærkesø III 83
Læsaa III 4, 93
Læsten, So. og Sb., IV 712
Læstrup, Lb., II 515
Læsyøbolm II 497
Læsø IV 1, 185, V 908
Læsø, Lb., III 170
Lødderup, So. og Sb., IV 303
Lodderup Bispegd. IV 304
Løftgde. V 726
Løfthøj II 265
Løgager, Gde. og Hse., Tern
So., V 228
Løgager, Gd. og Hse., Vin-
ding So., V 592
Løgballe, Gde. og Hse., V340
Løgballegd. V 362
Løgballelund, Gd., V 362
Løgesk., Gde., III 637
Løgismose,Hgd.,III553,V905
Løgismose Bugt III 552
Løgismoseskov, Gde. og Hse.,
III 553
Løgsted, So. og Sb., IV 534
Løgstedgd. IV 535
Løgstrup, Lb., IV 696
Løgstrupgde. IV 277
Logstør, Kbst.,IV396,V910
Løgstør Kanal IV 400
Løgten, Ny, Gd., IV 1020
Løgtholt, Gd., IV 116
Løgtved, Gde., Dronninglund
So., IV 116
Løgtved, Gde., Hørby So.,
IV 102
Løgtved, Lb., Sæby So., II 452
Løgtved, Lb., Viskinge So.,
II 497
Løgtvedgd., Viskinge So., II
498
Løitegaard II 239, 240
Løjeltegd. II 68
Løjemølle, Gd., II 458
Løjenkjær. Lb., V 154
Løje Sø II 157
Løjet, Lb., III 186
Løjet, Sk., Stokkemarke So.,
III 185
Løjetmose, Sk., III 185
Løjstrup, Hgd., IV 904
Løjstrup, Ov.-, Gd., IV 904
Løjtofte, L.-, Gd., Løjtofte
So., III 200
Løjtofte, St.-, Lb. , Herreds-
kirke So., III 199
Løjtofte, So., III 200
Løjtved, Hgd., III 637, 638
Løjtved, L.-, Lb., III 637
Løkkegd. IV 701
Løkken, Fiskerleje, Furreby
So., IV 140
Løkken, Hse., Ørum So., IV
966
Løkkensholm, Gd., IV 140
Løkkens Mølle IV 140
Lokkens Vejkro IV 92
Lønaa, Lb., V 373
Lønborg, So. og Sb., V 638
Lønborg Birk V 640
Lønborggd. V 639
Lønborg PI. V 639
Lønbækgd. V 480
Løndal, Gd., V 215, 916
Løngd. V 509
Lønholt, Lb„ II 67
Lønne, So., V 731
Lønnebjærg, Gde. og Hse.,
V 559
Lønneby V 732
Lønned, Sk., II 917
Lønnehede, Lb., V 732
Lønneklint, Lb., V 732
Lønnerup, Lb., IV 245
Lønnerup Fjord IV 243
Lønnestak, Lb., V 732
Lønsgd., Tjæreby So., II 100
Lønsgde., Linnerup So., V
234
Lønstrup, Lb., IV 93, 94
LønstrupKlitmark,Hse., IV93
Lørslev, Lb., IV 73
Lørslev-Vester.- og Øster-
hede, Gde. og Hse., IV 73
Lørsted, Lb. og Mølleaa, IV
175
Lørup, Gde., V 526
Lørup, Lb., Ryslinge So.,
IH 708
Stedregister.
89
Lørup Hede, Gde. og Hse.,
III 708
Løserup, Lb., II 434
Løsning, Lb. og Stat., V 353
Løsning So., Hatting H., V
352
Løt, Gd., RaabjærgSo.,IV45
Løt, Hse., Børglum So., IV
136
Løt, Hse., Lendum So., IV 58
Løt, Hse., Vejby So., IV 134
Løthuse, Saltum So., IV 158
Løvballegd. V 348
Løvbjærg PI. V 571
Løvborg, Gd., V 742
Løvborg, Vst, III 691
Løvdal, Gd., Ove So., IV 492
Løvdal, Gd. , Tyregod So.,
V 373
Love, Hrd., II 451, V 892
Løve, Lb., Bryrup So., V 219
Løve, Lb., Gjerslev So., II
466, V 892
Lovegaard, Hgd., II 466
Løvehave, Hse., II 620
Løvehaven, Sk., III 631
Løvehovederne III 43
Løvel, So. og Sb., IV 698
Løvelbro, Kro, IV 699
Løven Aa V 558
Løvenborg, Baroni, II 407,
408, V 891
Løvenholm, Grevsk., IV 871
Løvenholm, Hgd., IV 933,
934, V 914
Løvenholt, Gd., V 228
Løverodde V 434
Løverodde, Traktørsted, V
435
Løversyssel V 272, 558
Løvet, Lb., V 220
Løvet-Skovgd., Græstrup So.,
V 916
Løvhus, Gd., V 593
Løvig, Gde. og Hse., Haderup
So., V 548
Løvlund, Gde., V 772
Lovringborg, Gd., V 516
Løvskal, Lb., IV 728
Løvstrupgd. V 625
Løvstrup PI. V 620, 625
Ma, Sø, II 501
Maabjærg, So. og Sb., V 515
Maade, Lb., Jerne So., V 756
Maagde. V 487
Maahave, Sk., III 210
Maalev, Lb., Viby So., III 454
Maalev, So. og Sb., II 301,
302
Maalevgd. II 302
Maanen III 650
Maarager, Prgd., IV 92
Maare, Lb., III 750
Maareskov, Lb., III 750
Maarodde III 643
Maarslet, So. og Sb., V 149
Maarsø, Lb., II 436
Maarum, So. og Sb., II 89
Maarum Tinghse. II 89
Maarup, Havn, II 527, 535
Maarup, Lb., Nordby So.,
II 535
Maarup, Lb., Nødager So.,
IV 991
Maarup, So., IV 93
Maarupgd., Ørsted So. , I V 920
Maarupgde., Fjaltring So.,
V 512
Maarupgde., Maarup So., IV
93
Maarup Ml. IV 272
Maarupvad, Gd., IV 991'
Maarup Vig II 526
Maastrup, Lb., IV 49
Madegd., Højslev So., IV 648
Madegde., Tørring So., V 482
Maden, Helnæs So., III 559
Mader (Gallemader), Vording-
borg, II 802
Måderne, Jungshoved So.,
II 938
Måderne, Gde., Tyvelse So.,
II 905
Maderup, Lb., III 492
Madeskov, Hse., Nakskov
Mkj., V 900
Madkjær, Hse., V 418
Madropgaard III 493
Madsbad, Lb., IV 631
Madsbjærg, Gd., V 530
Madsbøl, Hse., IV 247
Madsdige, Hse., IV 864
Madses Kilde, Skt., III 744
Madses Klint II 971
Madstedborg IV 265
Madstedgde., Lb.,IV 274, 275
Madum, So., Sb. og PI., V
584
Madum Aa V 606
Madumflod, Gde. og PI., V
585
Madumhoved, Gd., IV 494
Madum So IV 475, 476, 494
Mae, Gd., Navr So., V 530
Maegaard, Skaarup So., III
625, 627
Magaarde, N.-BorkSo., V636
Magdalene Mølle V 143
Magelund (Lykkesholm) III
749
Magelund, Hse., III 748
Magersped, Hse., Brejninge
So., Bølling H., V 619
Maglebjærg, Birkerød So.,
II 1, 71
Maglebjærg, Holbæk, II 371
Maglebjærg, Gd., Vejleby So.
III 227
Maglebjærg, Hse., Vallens-
ved So., II 739
Maglebjærg, Lb., Kundby
So., II 440
Maglebjærg, Sk., Nordrup
So., II 653
Maglebrænde, So. og Sb., III
269
Magleby, So. og Sb., V.-
Flakkebjærg H., II 722, V
896
Magleby, So. og Sb., Langel.
S.-H., III 782, V 907
Magleby, So. og Sb., Møenbo
H., II 964, 965
Magleby, So. og Sb., Stevns
H., II 851
Magleby, St.-, So. og Sb.,
Sokkelunds H., II 237, 241,
244
Magleby, St.-, Lb., II 244
Maglebylille, Lb., II 239
Magleby Nor III 782, 784
Maglegd., Ballerup So., II 301
Maglegd., Gladsakse So., II
257
Maglegd., ø.-Mariæ So., III
89, 90
Maglegd, Roskilde Domkirke
Landd., II 305
Magleholm, Sk., III 269
Magleholm, ø, III 176
Maglehøj, Asnæs So., II 517,
518
Maglehøj, Dover So., V 185
Maglehøj, Falkerslev So., III
300
Maglehøj, Hellested So., II 859
Maglehøj, Højrup So., II 849
Maglehøj, KregomeSo.,II 105
Maglehøj, Kyndby So., II 177
Maglehøj, Stærkinge-, II 183
Maglekjærgd. II 148
Maglemer, Lb., III 235
Maglemose, Bjeverskov So.,
II 831
Maglemose. Kjeldby So., II
957
Maglemose, Søllerød So., II
279
Maglemose, Hse., Flødstrup
So., III 734
Maglemosehse., Soderup So.,
II 420
Maglemølle, Papirfabr., II 749
Magle Skov II 361
Magle Sø, Asminderup So.,
II 414
Maglesø, Bromme So., II 632
Magletving, Lb., III 205, 207
Maglevandsfald II 964
90
Stedregister.
Magleø, Bakke, II 431
Magleø, ø, II 700
Magshej Kilde, III 204
Magtenbølle, Lb., III 419
Majbelle, Lb., III 174
Majbølle, So. og Sb., III 245
Majbølle, øer, III 234, 245
Majgd., Frøslev So., IV 305
Majgd., Navr So., V 530
Majgd., Skallerup So., IV 327
Majgd., Tvis So., V 553
Majgde., Højslev So., IV 646,
648
Majgde., Mejrup So., V 516
Majlund, Gd., IV 755
Makholm, Gde., V 497
Malhoj IV 299, 312, 313
Malinsfjæld, Viderø, Færø,
V 868
Malinstinde, Vaagø. Færø,
V 872
Malkværnen III 92
Malkværnskansen III93,V900
Malle, Lb. og PI., Horne So.,
V 740
Malle, Lb., Sennels So., IV
243, 244
Malle, So. og Sb., IV 540
Malling, So. og Sb., V 152
Mallinggd., Skanderup So.,
V 177, 178
Mallinggd., Torning So., IV
749
Malling-Nymark, Gde. og
Hse., V 153
Mallingsminde, Gd., II 422
Malling-Østerskov, Gde. og
Hse., V 153
Malmbjærg III 446
Malmhøj, Hse. IV 764
Malmkjær, Hse., V 566
Malsdam, Sk., III 693
Malskjær,Gde. og Hse., V 171
Malskjær Aa V 171, 174
Malt, Hrd., V 789
Malt, So., V.-Horne H., V 734
Malt, So., Malt H., V 796
Maltbæk, Lb., V 796
Maltesminde, Gd., II 419
Malthøj V 808
Malund, Gd., V 233
Malund, Gde., Hørmested
So., IV 56
Malung, Hse., II 660
Malurtholm II 971
Mammen, So. og Sb., IV 723
Manbjærget V 178
Mandehoved II 847
Mandemarke, Lb., II 965
Manderup, Lb., Skibby So.,
II 175
Manderup, Lb., Slangerup
So., II 143
Mandgaard III 418
Mandhøj, Ibsker So., III 93
Mandshoved, Tiset So., V
142, 149
Mangehøje, Jelling So., V 395
Mangehøje, Hse., IV 725
Manna, Lb., IV 142
Mannafellsdal, Færø, V 862
Mannagjov, Færø, V 879
Mannerup, Lb., II 324
Manstrup, Lb., IV 180
Mantzhøj, Skovridergd., II
515
Mano V 823
Marbjærg, Lb., II 318
Marbjærggd. IV 532
Marbjærg Ml. II 644
Marbæk V 722
Marbæk, Hse., Oppesundby
So„ II 152
Marbæk, Hse., Uggerslev
So., III 477
Marebæk, Gde., Hostrup So.,
V 762
Maredys II 180
Maren Finds Dal IV 831
Marenmølle, Mariager, IV
827, 850
Marevadsstenen III 27
Margd., N.-Aaby So., III 522
Margd., Gamborg So„ III 524
Margd., Rorslev So., III 513
Margd., Hgd., III 499, 501
Margaard Mølleaa III 498
Margretenlund, Fakse So., II
875
Margretheborg, Gd., V 777
Margrethehaabshse., Lb., II
310
Margrethelund, Gd.,Dejbjærg
So., V 624
Margrethelund, Gd., Draaby
So., IV 998
Margrethelund, Gd., Højen
So., V 402
Margrethelund, Gd., Marie
Magdal. So., IV 937
Margrethelund. PI., IV 559
Margrethelund, Sk., III 631
Margrethes Kapel, Skt.,IV756
Margrethes Kilde, Skt, Al-
mind So., IV 737
Margrethes Kilde, Flade So.,
IV 330
Margrethes Minde, Gd., Lejr-
skov So., V 779
Margrethesminde, Gd., Ul-
bolle So., III 664, 665
Margrethevold V 370
Marholm III 645
Mariager, Kbst., IV 826
Mariager Fjord IV 819
Mariagergd. IV 827
Mariagerkloster, Hgd., IV 850
Mariager Landso. IV 850
Marianelund, Kro, II 53
Mariasminde. Gd., Dalby So.,
V 443
Mariasnaade, Gd., Randbøl
So., V 390
Maribo, Kbst, III 111, V 900
Maribo Amt III 103, V 900
Maribo Ladegd. III 112, 122
Maribo Landdistr. III 112
Maribo So III 104, 111
Mariebjærg, Gd., Kjøbelev
So.. III 193
Mariebjærg, Gd., Vem So.,
V 532
Mariebol, Gd. og Hse., V 505
Mariedal, Gd., IV 998
Mariegd., Gjesten So., V 783
Mariegd., Skanderup So., V
784
Mariegde., Børglum So., IV
136
Mariehøj, Gd., Sandby So.,
II 906
Mariehøj, Gd., Vive So.,IV 489
Mariekilde, Farstrup So., IV
549
Mariekilde, Glenstrup So., IV
877
Marie Kilde, Mariager Land-
so., IV 852
Mariekilde, Tiset So., V 149
Marie Kloster, Skt., IV 877
Marielund, Bramdrup So., V
313, 424
Marielund, Gd., Silkeborg, V
101, 191
Marielund, Gd., Stenmagle
So., II 562, 637
Marielund, Hgd., III 400, 402
Marielund, Sk., II 452
Marielyst, Gd. , Bramdrup
So., V 424
Marielyst, Gd., Gladsakse
So., II 257
Marielyst, Gd., Hinge So.,
IV 746
Marielyst, Gd., Nykj. Landd.,
IV 301
Marielyst, Gd., Resen So.,
IV 602
Marie-Magdalene (Malene),
So. og Sb., IV 937
Marie Magdalene Kilde IV 326
Mariemølle V 108
Marienberg, Hgd., II 802,
950, 951
Marienberg, Hse., II 949
Marienborg, Gd., Rostrup So.,
IV 491
Marienborg, Gd., Skt., Mor-
tens ø. Landd. IV
Stedregister.
91
Marienborg, Gd., Nørager
So., IV 936
Marienborg, Gd., Tamdrup
So., V 259
Marienborg, Hgd., 11969,970
Marienborg, Prgd., IV 489
Mariendal, Gd., Elling So.,
IV 52
Mariendal, Gd., Hersom So.,
IV 676
Mariendal, Gd., Lindelse So.,
III 776
Mariendal, Gd., Sandby So.,
III 191
Mariendal, Gd., Skamby So.,
III 479
Mariendal, Teglværk, Bislev
So., IV 459
Mariendal, V.-, Gd., Aalborg
Budolfi Landso., IV 443
Mariendal, O.-, Gd., N.-Tran-
ders So., IV 427
Marienhof, Gd., IV 937
Marienhej, Hgd., II 862, 863
Marienhøj, Hse., II 862
Marienlund, Andelsmj., V 139
Marienlund, Gd., Als So.,
IV 484
Marienlund, Gd., Tullebølle
So., III 762
Marienlyst, Badehotel, II 22,
28
Marienlyst, Gd., Stege Land-
so., II 957
Marienlyst, Gd., Tilst So., V
113
Marienlyst, Hgd., II 950, 951
Marienro, Gd., III 495
Mariesminde, Gd., O.Assels
So., IV 321
Mariesminde, Gd., Byrum So.,
IV 190
Mariesminde, Gd., Gudum
So., IV 438
Mariesminde, Gd., Kavslunde
So., III 509
Mariesminde, Gd., Redsted
So., IV 313
Mariesminde, Gd., Rønninge
So., III 430
Maristed Kloster IV 22
Marke, Lb., II 440
Markegaard (Aggersvold) II
442
Markeregd. III 96
Markeslev, Lb., II 435
Markgd., Gudum So., IV 438
Markgd., Heldum So., V 483
Markhuse, Birsted So., IV410
Markmølle, Gd., IV 303
Marknøre, Færø, V 882
Markskjel, Lb., V 733
Markso III 261, 264
Markusholm, Gd., III 419
Marnehuse III 298
Marrebæk, Lb., III 288
Marrebæksrende III 193
Marsbjærg, Gd., V 510
Marselisborg, Hgd., V 143,
144
Marselisborg Slot V 915
Marsilleborg, Gd., IV 850
Marskalshoj IV 86
Marskendal, Andelsmj., Do-
ver So., V 916
Marskhuse V 634
Marskjærgd. V 522, 523
Marsk Stigs Rev II 701
Marslev, So. og Sb., III 447
Marslund, Fattiggd., V 497
Marstal III 793
Marstal Landso. III 791
Marsvinslund, Hgd., IV 735,
736
Marthamølle III 625
Marthasminde, Gd., III 193
Marthasminde, PI., IV 116
Martinegd. III 462
Martofte, Lb., III 458
Mårup, Lb., Skjern So., V
627, 628
Mårup, Lb., Tølløse So., II
417, 418
Marvede So. II 740
Masnedsund II 802, 806, 809,
810, 811
Masnedsund-Kallehave B. V
897
Masnedø II 806, 809, 949,
950, 952
Masnedøgd. II 950
Mastehøj II 310
Mastigaard V 405
Mastrup, Gd., Hee So., V 600
Mastrup, Lb., Buderup So.,
IV 452
Mastrup, Lb,, Ginnerup So.,
IV 967
Mastrup, Lb., Sejrø So., II
503
Mathildelund, Gd., III 539
Matrup, Hgd., V 221
Matrup, Ladegd., V 233
Matrup, Ml., V 221
Matrup Molleaa V 219
Mattrup, Gd., V 497
Mavlskov, Gde. dg Hse., III
173
Mavsing, Lb., IV 746
Medelhede, Gd., IV 720
Medum, Lb., V 743
Meelby, Lb., III 649
Mejeribyen V 629
Mejersminde, Gd., V 424
Mejlbjærg, Hse, IV 267
Mejlbjærggd. IV 876
Mejlby, Lb., Brorstrup So.,
IV 504
Mejlby, Lb., FarupSo., V818
Mejlby, Lb., Kjærum So., III
541
Mejlby, Lb., Sunds og Har-
ridslev So., IV 887, 893
Mejlby, Lb., Rindum So., V
597
Mejlby, Lb., Stadil So., V 609
Mejlby, Lb., Stavning So., V
626
Mejlby, So. og Sb., IV 1025
Mejlbygd., Rindum So., V
597
Mejlgd., Glæsborg So., IV
963, 964
Mejlgd., Mejlby So., IV 1026
Mejlgd., Rødding So., IV 697
Mejlhede, Gde., IV 221
Mejlholm III 651
Mejling, Lb., IV 59
Mejlinghede, Hse., IV 59
Mejlplet, ø, II 864
Mejls, Lb., V 722
Mejls, PI., V 721
Mejlsholm, 0, II 526
Mejlskov, Hse., III 487
Mejlsted, Gd., IV 143, 144
Mejlsø V 537
Mejltrup, Gde. og Hse., IV
525
Mejlund, Gd., V 802
Mejlvang, Lb., V 743
Mejlø III 458
Mejrup So. V 516
Mejsling, Lb., V 403
Melbjærg Hoved IV 527
Melby, Lb., Aarby So., II 479
Melby, So. og Sb., Skovbv
H., III 492
Melby, So. og Sb., Strø H.,
II *113, V 885
Melbygd. II 480
Melby Præstelod, Melby So.,
II 113
Melbæk, Gde. og Hse., IV 73
Meldrup, Lb., V 253
Melgd., Fovsing So., V 528
Melgd., Hals So., IV 423
Melgd., Hanbjærg So., V
519
Melgd., Hillerslev So., IV 241
Melgd., Ulvborg So., V 586
Melgde., Fiskbæk So., IV 696
Melhede, Gde. og Hse.,V237
Melholt, ø.-, Gde. og Hse.,
IV 421
Melholt, Lb., IV 115
Melholt-Enge, Hse., Dron-
ninglund So., IV 116
Melkjær, Hse., IV 168
Mellemballe, Lb., III 549
92
Stedregister.
Mellembv, Gde. og Hse., V
531
Mellemhave, Gd., Serridslev
So., IV 149
Mellemhave, Gde. og Hse.,
Brahetrolleborg So., III 668
Mellemholm IV 171
Mellemkjær, Gd., IV 421
Mellemmølle, Lerup So., IV
166
Mellemmølle, Ramme So., V
510
Mellemmølle, Voldum So., IV
908
Mellemmølle, Gd., Rønninge
So., III 430
Mellemmølle, Gd., Tømmer-
by So., IV 225
Mellemmølle, Gd. og Ml.,
Villerslev So., IV 271
Mellempolde IV 871
Mellemris, Gd., V 128
Mellemtoft, Gd., V 516
Mellerup, V.- og 0.-, Gde.,
IV 150
Mellerup, So. og Sb., IV 896
Mellose, Lb., II 104
Melse, Lb., III 299
Melslet, Hse., IV 159
Melsted, Lb., IV 411
Melsted Aa III 82
Melsted Fiskerleje III 87
Melsækken IV 956
Melte Sk. II 934
Meltofte, Lb., III 201, 204
Mel vig Strøm II 974
Meløse, se Melløse
Memhave, Gd., IV 99
Men holt, Gd., IV 75, 76
Menstrup, Lb., II 740
Mergelsbæk Ml. IV 161
Merløse, Hrd., II 403
Merløse, Lb., II 422
Merløse, So., II 404, V 891
Merløse, Tveje-, Lb., II 404
Merlosegd., Hgd., II 422,
423
Mern, N.- og S.-, Lbr., II 945
Mern, So., II 945, V 898
Mernskov, Gde. og Hse., II
945
Merrild, Gde., V 556
Merringgd., Hgd., V 354
Merring-Tangegde., Hse., V
354
Merritskov III 230, 235
Mesballe, Lb., IV 1009
Mesing, So. og Sb., V 183
Mesinge, So. og Sb., III 455
Mesmer Høj V 376
Meulenborg II 6
Michael Gjøes Folkehøjskole
II 349, 350
Michelstrup, Gd., IV 772
Middelborg, Kolding, V 321
Middelfart, Kbst., III 381, V
904
Middelfart Landdist. III 506
Middelhede, Gde., IV 720
Middelsom Hrd. IV 718
Midholm, Gd., IV 259
Midjord, Færo, V 862
Midskov, Lb., III 456
Midsommersbjærg, Gde.. V
507
Midstrup, Lb., IV 744
Midtbjærge IV 855
Midtby, Gd., Gammel So., V
615
Midtby, Lb., Hejls So., V 440
Midtby, Lb., Oksby So., V 735
Midtgd., Stenderup So., V435
Midtgde., Aadum, So., V 643
Midtmark, Hse., III 792
Midvaag, Færø, V 872
Midvaag, So. og Bygd, Færø,
V 833, 872
Miels, Lb., Ferslev So., IV
430
Mikkelborg, Gd., Vind So.,
V 593
Mikkelborg, Gde., Assing
So., V 574
Mikkelborg, Hse., Gjørslev
So., II 833
Mikkelborg, Hse., N.-Onsild
So., IV 858
Mikkelborg, Lb., Hørsholm
So., II 75
Mikkels Brønd, Skt., IV 656
Mikkels Kilde, Skt., N.-Snede
So., V 232
Mikkels Landso., Skt., II 679
Mikkelstrup, Gd., IV 900
Milbæk, Gde. og Hse., IV 58
Milebakken, Gd., IV 414
Milebjærg III 655
Milholt, Hse., IV 115
Millinge, Lb., III 695, 696
Minderhoved, Gde. og Hse., II
723
Mindrup So. IV 675
Minds, Gd., V 573
Mindstrup, Hgd., V 368
Mindstrup, Skole, V 367
Mindstrupgd., Vindinge So.,
II 347
Minendal, Hgd., III 533
Mineslund, Gd., II 480
Minkemark, Lb., II 434
Minnislyt, Gd., II 424
Miramara, Gd., Søllerød So.,
II 280
Miramare, Lstd., Egense So.,
III 632
Mistebjærg II 683
Mjallerup, Lb., Løgsted So.,
IV 535
Mjovenæs, Færo, V 864
Mjøl, St.- og L.-, Klit, V 635
Moderup, Lb., III 493
Modvig, Gd., V 771
Modviggde., Lb., Grindsted
So., V 771
Moelhøje V 605
Moesgd., Lyngaa So., V 124
Moesgd., Navr So., V 530
Moesgd., Taarup So., IV 653
Moesgd., Tyregod So.,V 373
Moesgd., Hgd., Maarslet So.,
V 150, 151
Moesgd., Hse., Maarslet So.,
V 150
Moeshals, Hse., IV 664
Moeskjær, Lb., IV 942
Moeskjærgd. V 477
Mogensbanke, Rørby So., II
481
Mogensbæk, Gde. og Hse., IV
51
Mogensensgde. V 615
Mogens Kilde, Skt., II 917
Mogenstrup, Gde. og Hse.,
Nørager So., IV 936
Mogenstrup, Hse., Roholte
So., II 881
Mogenstrup, Lb., Grinders-
lev So., IV 612, 616
Mogenstrup, Lb., S.- Jærnløse
So., II 412
Mogenstrup, Lb., Nimtofte
So., IV 969
Mogenstrup, Lb., Sevel So.,
V 545
Mogenstrup, So. ogSb. ,11916
Molbjærg, Lb., IV 451
Molgjær, Lb., V 259
Molkjærgd. V 477
Mollerup, Gde., LisbjærgSo.,
V 121
Mollerup, Lb., Linaa So., V
192
Mollerup, Lb., Rødding So.,
IV 634
Mollerup, Lb., Ørum So., IV
706
Mollerup, So. og Sb., IV 302,
V 909
Mollerup Sø IV 633
Mollylund II 934
Mols, Hrd., IV 994
Molsbjærge IV 999, 1001,
1004
Molsgd. IV 316
Moltkenberg, Gde. og Hse.,
V 773, 774
Moltkenborg, Stamhus, III
712, 713
Mombjærge V 447, 551
Stedregister.
93
Momhoj V 615, 616, 617
Momtolt, Gd., IV 243, 244,
V 909
Monbjærg, øv.- og Ndr.-,
Lbr., V 240
Mondrup, Lb., IV 775
Monstrup, Lb., IV 491
Montebello, Helsingør, II 6
Morbjærggd. IV 661
Moreshoj III 459
Morild, Gde. og Hse., IV 125
Morre, Gde., V 553
Morreskov II 860
Mors, ø, IV 193, 298
Morsbøl, Lb., V 771
Morsbøl, PL, V 770
Morsbolhøj, PL, V 770
Morsholt, Lb., V 162
Morshøj IV 176
Morso Nørre H. IV 322
Morsø Sønder H. IV 300
Mortens Kilde, Skt., Ø.-Tørs-
lev So., IV 872
Mortenskjær, Gde. og Hse.,
IV 1002
Mortens søndre Landso., Skt.,
IV 898
Mortenstrup, Gd., II 69
Mortenstrup, Lb., II 648
Mortens østre Landd., Skt.,
IV 888
Morud, Lb., III 499
Morudgde. III 499, 501
Morudskov, Hse., Vigerslev
So., III 499
Morum, Lb., IV 525
Mosager, GodsforvalterbL, V
199
Mosbjærg, So. og Sb., Horns
H., IV 49
Mosbjærg-Hede, Hse., IV 49
Mosby, Lb., II 511
Mosbæk, Lb., IV 508, 509
Mosebjærggd. IV 50
Mosebo, Gd., III 551
Mosebol, Gd., V 510
Moseby, Gd., Husby So., V
578
Moseby, Gde., Mejrup So., V
516
Moseby, Hse., Jetsmark So.,
IV 161
Mosebv, Lb., Aastrup So.,
III 302
Moseby Kirke V 903
Mosebøl, Lb., V 642
Mosebølle, Lb., II 881
Mosedal, Gd., V 230
Mosede, Lb., II 344
Mosegd., Dalby So., HI 457
Mosegd.,S.-FeldingSo.,V573
Mosegd., Flynder So., V 489
Mosegd., Fons So., III 526
Mosegd., Gloslunde So., III
176
Mosegd., Haderup So., V 548
Mosegd., Hals So., IV 423
Mosegd., Hersom So., IV 676
Mosegd., Jetsmark So., IV 161
Mosegd., Lomborg So., V 484
Mosegd., Musse So., III 258
Mosegd., Næsbyhoved-Broby
So., III 404
Mosegd., Raasted So., V 589
Mosegd., Sejling So., IV 763
Mosegd., Skjern So., V 627
Mosegd., Taanum So., IV 7 17
Mosegd., Thorsted So., V
348, 350
Mosegd., Tommerup So., III
417
Mosegd., Vandborg So., V
506
Mosegd., Vejrum So., V 526
Mosegd., Vellev So., IV 772
Mosegd., Vinding So., V 592
Mosegd., Fattiggd., Borris
So., V 631
Mosegd., Gd. og Hse., Elling
So., IV 52
Mosegd., Lb., Balslev So.,
III 521
Mosegde., Assing So., V 574
Mosegde.,BrejningSo.,V619
Mosegde., Timring So., V 594
Mosehuse, Gjesten So., V 783
Mosehuse, Jetsmark So., IV
161
Mosehuse, Karise So., II 867
Moselund, Gde. og Hse., IV
766
Moselund, Lb., V 563
Mosemark, Lb., II 434
Mosen, Gd., V 619
Mosetoft, Gd., V 491
Mosevang, Andelsmj., V 138
Mosevraa, Lb., Almind So.,
V 428
Mosevraa, Lb., Oksby So.,
V 735
Mosgd., Vorbasse So., V 773
Mosgaard, Lb., Horne So.,
V 740
Moshuse V 435
Moskernæs, Færø, V 866
Moskildhøj IV 86
Mosskov IV 480
Mos So V 177, 184,211,216
Mosteskov III 694
Mostgd. IV 737
Mostrupgde. IV 883
Mosvig V 433
Mothorp, Hgd., IV 273
Mothsgaard II 280
Mourier Petersens PL V 621,
622, 623
Mov, So. og Sb., IV 440, 442
Movstgd., Staby So., V 582
Movstgde., Gimsing So., V
524
Movtrup, Gd., IV 316, 317
Muens (Mogens) St., Lang-
dysse, IV 465
Muldbjærg, Gde. og Hse.,
V 605
Muldbjærge IV 440
Mule, Bygd., Færø, V 869
Mulen, Bordo, Færø, V 868
Mulen, Strømø, Færø, V 850
Mulen, Østerø, Færø, V 864
Mulen, Halvø, Arts H., II 474
Mullerup, Hgd., III 728
Mullerup, Lb., Drøsselbjærg
So., II 472
Mullerup, Lb., Flodstrup So.,
III 734
Mullerupgd. III 735
Mullerup Klint II 471
Mullerød, Lb., III 555
Mullesgd. V 484
Mulstrup, Lb., II 653
Multebjærg II 1
Mulvad, Lb., V 813
Mumgaarde IV 407
Mundbjærg, Gde. og Hse.,
V 545
Mundelstrup, Lb., V 131
Mundelstrupgd. V 131, 132
Munk, Pulle, V 736
Munkbro, Gd., V 553
Munkdrup, Lb., IV 924
Munke Abildgd. V 178
Munkebjærg V 414, 415
Munkebo, So. og Sb., III 442
Munkebo Bakker III 305, 442
Munkeby, Lb., Avernakø
So., III 702
Munkeby, Lb., Tillitse So.,
III 174
Munkeby Fæland, Gde. og
Hse., III 174
Munkedal, Gd., V 212
Munkegd., Gjesing So., IV 935
Munkegd., Ibsker So., III 93
Munkegd,, Olsker So., III 79
Munkegd., Pedersker So., III
97
Munkegd., Seem So., V 821
Munkegd., Snejbjærg So., V
571
Munkegd., L.- og St., Aaker
So., III 99
Munkegde., Magleby So.,
IH 783
Munkegde., RørupSo.,111519
Munkegde., Vejlby So., III
510, 511
Munkehøjgd. V 821
Munkekilden V 127
94
Stedregister.
Alunken, Færø, V 826, 877,
882
Munkerodgde. III 403
Munke Skov II 660
Munkes© V 821
Munkgde. IV 550
Munkgde., Lb., V 417
Munkhave, Hse., V 485
Munkholm, Aagerup So., II
420
Munkholm, Stubbekjob., III
168
Munkholm, Gd., Kollerup So.,
V 399
Munkholm, Gd., Kristrup So.,
IV 924
Munkholm, Gd., Sebber So.,
IV 550
Munkholm, Gde. og Hse.,
Sønderup So., IV 456
Munkholt, Gd., Helium So.,
IV 123
Munkholt, Gde. og Hse.,
Ugilt So., IV 73
Munkhule, Gde., V 582
Munkhøj V 231
Munklinde, Lb., V 563
Munksgd., Asp So., V 529
Munksgd., Borbjærg So., V
518
Munksgd., Gjørding So., V
531
Munksgd., N.-, Vandborg So.,
V 506
Munktoft, Gde., V 516
Murholm, Gd., V 804
Musehuse III 435, 437
Musgd. V 537
Musholm, Gd., VandborgSo.,
V 506
Musholm, Gd. og Hse., Fjal-
tring So., V 512
Musholmbugt II 472
Musholm ø II 470, 471
Musse, Hrd., III 234
Musse, L.- og St.-, Lbr., III 257
Musse, So., III 256
Mussegd. III 258
Musse Skov, L.-, Gde. og
Hse., in 257
Mussemarre III 257
Musse Stilunger, Gde. og
Hse., III 257
Musted, Gde., IV 150
Mustrup, Gde., V 149
Myager, Hse., IV 176
Mydam, Gd., IV 322
Mygdal, Gd., IV 463
Mygdal, So. og Sb., IV 79
Mygfjed Holm III 103
Myggenæs, Færø, V 826,
872, 874
Myggenæs Fjord, Færø, V872
Myggenæsholm, Færø, V
872, 874
Mygget (Mygged), Lb., III
275
Mygind, Lb., III 537
Mygind, Sk., IV 907
Mygind, So. og Sb., IV 947
Mygindgd. III 538
Mygindlund, Hse., III 537, 543
Mygind Skovhuse III 537
Mygledal, Færø, V 871
Mylenbergs Gods og Ladegd.
IV 498
Myling, Færø, V 828, 850, 863
Myllerup, Bjærg og Lb., III
535
Mylund, Gde. og Hse., IV 150
Mynderup, Lb., III 666
Mynderuphede, Hse., IV 128
M}mderup Hestehave., Gde.
og Hse., III 666
Mynge, Valby og Vejby So.,
II 91, 93
Myrdeskov II 644
Myreby, Gde., III 66
Myregd., Aaker So., III 99
Myregd., L., Pedersker So.,
III 97
Myregd., St.-, Nylarsker So.,
III 70
Myrehøj IV 967
Myremalm PI. V 560
Myremølle III 98
Myren, Gd., ©.-Hassing So.,
IV 420
Myren, Gde. og Hse., Ham-
mer So., IV 416
Myrhøj, Lb., IV 529
Myrnafjæld, Færø, V 868
Myrtue, Gd., Hostrup So.,
V 762
Myrtue, Gde., Hjermeslev So.,
IV 156
Myrup, Gd., Lil So., IV 227
Myrup, Lb., V.-Egesborg So.,
II 920
Myrupgd. II 920
Mæby, Gde., El 63
Mægbæk, Gd., V 506
Mægelhoj, Gd.. V 820
Mændenes Løkke III 634
Mærkedal, Gde., IV 247
Mærsk, Kro, V 512
Mærskgd. V 502
Moballe, Lb., V 248
Meballegd. V 248
Møborg So. V 490, 917
Mødbjærg, Lb., V 378, 379
Møen II 760, 953
Møenbo Hrd. II 953, V 899
Møens Amt II 955
Møgelbjærg, Feldballe So.,
IV 989
Møgelbjærg, Gangsted So.,
V 239, 255
Møgelbjærg, Hvirring So., V
263
Møgelbjærg, Næsbjærg So.,
V 748
Møgelbjærg, Underup So.,
V 258, 263
Møgelbjærg, S. -Vissing So.,
V 215
Møgelbjærggd. IV 660
Møgelbjærg Havn IV 50
Møgelbjærg PI. IV 415, 416
Møgeiby, Lb., V 203
Møgelgd., Dybe So., V 509
Møgelgd.,LønborgSo.,V639
Møgelhøj, Aasted So., IV 624
Møgelhøj, Hem So., IV 853,
854
Møgelhøj, Hersom So., IV 678
Møgelhøj, Ø.-Hornum So.,
IV 452
Møgelhøj, Højen So., V 401,
402
Møgelhøj, Kastbjærg So., IV
868
Møgelhøj, Sem So., IV 855
Møgelhøj, Sevel So., V 547
Møgelhøj, Torning So., IV748
Møgelhøj, Tved So., IV 1003
Møgelhøj, Vrove So., IV 664
Møgelkilde, Andelsmj., V333
Møgelkjær, Gd., Viborg, IV
559
Møgelkjær, Hgd., RaarupSo.,
V 343, 344
Møgelkjær, Hse., IV 259
Møgelmose, Gde., IV 416
Møgelmose, Lb., Aadum So.,
V 643
Møgelmose, Lb., Dronning-
lund So., IV 115
Møgeltoft, Gde., V 540
Møgeltorum, Lb., IV 619
Møgelvang, Lb., IV 255
Møgelvold, Hse., IV 166
Møgelo V 192
Møgenæs, Færø, se Mygge-
næs
Møgholm IV 66
Møgtved, Gd., V 432
Mojbæk, V.-, Gd., IV 620
Møjbæk, 0.-, Gde., IV 619
Møjen, Gd., V 908
Møkilden III 493
Mølballe, Hse., V 119
Mølbjærg, Gd., V 527
Mølbjærg, Hse., V 797
Mølby, Kro, V 745
Mølbygd. V 745
Moldambjærg, Hse., V 484
Møldrup, Lb., Astrup So.,
IV 494
Stedregister.
95
Møldrup, Lb., Roven So.,
IV 676
Meldrup, Lb., Vorladegd.So.,
V 216, 217
Møldrupgd. IV 676
Mølgd., Asdal So., IV 85
Mølgd., Astrup So., IV 77
Mølgd., Birsted So., IV 410
Mølgd., Brøndum So., IV 607
Mølgd., Bøvling So., V 487
Mølgd., Furreby So., IV
140
Mølgd., Glenstrup So., IV876
Mølgd., Hanning So., V 625
Mølgd., Kvols So., IV 654
Mølgd., Lemp So., IV 166
Mølgd., Lomborg So., V484
Mølgd., Lundby So., IV 549
Mølgd., Lyby So., IV 611
Mølgd., Resen So., IV 664
Mølgd., Tim So., V 607
Mølgd., Tolstrup So., IV 143
Mølgd., UgiltSo., IV 73, 74
Mølgd., Vandborg So., V 506
Mølgd, Hgd., Havbro So.,
IV 513
Mølgde., Mønsted So., IV 660
Mølgde. , ø.-Nykirke So.,
V 369
Mølgde., Søby So., V 203
Mølhave, Gd., Aaby So., IV
407
Mølhave, Gd., Sejerslev So.,
IV 334
Mølhave, Gde.og Hse., Skan-
derup So., V 195
Mølhede, Gd., IV 54
Mølholm, Gd., Læborg So.,
V 804
Mølholm, Gde., Jerslev So.,
IV 150
Mølholm, Hse., Vinding So.,
V 416
Mølholm, Lb., Brøndum So.,
IV 474
Mølholm, Ml., Vejle, V 916
Mølholt, Gd., Hals So., IV 422
Mølholt, Hse., Albæk So.,
IV 107
Mølhøj, Skads So., V 645,
746, 757
Mølhøj, Ørting So., V 156,
168
Mølkjær Kro V 404
Molleaa (Aarhus Aa) V 7
Mølleaa, Biaa til Nørreaa, IV
686
Molleaa, V.-Han H., IV 221
Mølleaa, Nordsjæll., II 159,
184, 273, 278
Mølleaa, til Isefjord, II, 1
Møllebakke, Christiansø, III
100
Møllebakke, Kalundborg, II
382
Møllebakke , Maglebrænde
So., III 269
Møllebakke, Skjelskør Land-
distrikt, V 895
Møllebakke, Torslev So., IV
171
Møllebakke, Valløby So., II
842
Møllebakke, Vejle, V 272
Møllebakke, Venslev So., II
714
Møllebakke, Gd., III 495
Møllebakken, Horbelev So.,
III 299
Møllebakken, Aalborg,IV342
Møllebakken, Hobro, IV 826
Møllebakken, Horreby So.,
III 297
Møllebanken, Vemmelev So.,
II 694
Møllebjærg, Fakse So., II 866
Møllebjærg, Flemløse So.,
III 551
Møllebjærg, Haarby So.. III
552
Møllebjærg, Ovro So., II 181
Møllebjærg, Søllested So.,
III 547
Møllebjærg, Tørrild H., V
267, 379
Mølleborup, Lb., II 422, 423
Møllebæk, Everdrup So., II
932
Møllebæk, Olsker So., III 77
Møllebæk, Andelsmj., II 905
Mølledam, Kobberup So., IV
655
Mølledam Mose, Sønderby
So., III 556
Mollegd., Dalby So., V 443
Møllegd., V.-Hassing So., IV
418
Møllegd., Hvidbjærg So., IV
275
Møllegd., Kværndrup So., III
640
Møllegd., Skjellerup So., III
737
Møllegd., ølby So., V 527
Møllegd., GI. og Ny-, Odense,
III 310
Møllegd., Hgd., Longeise So.,
III 774
Møllegd., Hse., Ø.-Hornum
So., IV 451, 452
Møllegd., Hse., Mov So., IV
440
Møllegd. Bæk III 79
Møllegde., Bedsted So.,IV272
Møllegde., Vigerslev So., III
499
Møllegde., VisborgSo., IV 486
Møllegde., Hse., III 499
Møllehuse, Em So., IV 146
Møllehuse, Vrejlev So., IV
128
Møllehuse, Spritfabrik, II 305
Møllehoj, Kollerup So., IV 2 1 8
Møllehøj, Snodstrup So., II
154, 155
Molleknap, Gd., III 534
Møllekrogen II 172
Møllemark, Hse., II 857
Møllemarken, Hse., Nakskov
Landso., III 188, V 900
Møllemose, Hse., Simmerbølle
So., III 761
Møllemose, Hse., Skrøbelev
So., III 759
Møllemosegd. III 687
Møllenakke Odde III 44
Mollersgave, Hus, III 559
Møllersminde, Gd., V 419
Mollerup, Hgd., IV 989
Mollerup, Lb., V 235
Mølleskov, Rye So., V 211
Mølleskov, Viby So., III 453
Møllesø, Falkerslev So., III
300
Møllesø, Magleby So., Il 851
Møllesø, Mov So., IV 440
Møllevang, Hse., II 118
Møllevang, Sk., H 452
Møllevænge, Hse., Il 747
Mølsted, Gd., Sunds So.,
V 560
Mølsted, Gd., Timring So.,
V 594
Molsødyssen II 621
Møltoft, Gd., Bøvling So.,
V 487
Møltoft, Gd., Mejrup So.,
V 516
Møltrup, Gd. og Hse., Lom-
borg So., V 484
Møltrup, Hgd., V 594
Mølvadgd. IV 634
Mølvang, Lb., V 392
Mønge (Mynge) II 91, 93
Mønsted, So. og Sb., IV 659,
V 912
Mørdrup, Lb., II 52
Mørdrupgd. II 142
Mørke, Lb., II 446
Mørke, So. og Sb., IV 1015
Mørke Aa II 433
Mørkebjærg, Ferslev So., II
180
Mørkebjærg, Kongsted So.,
II 878
Mørkegaard (Toftholm) II 446
Mørkemosebjærg II 410
Mørkenborg Kro III 495
Mørkenøre, Færø, V 870
96
Stedregister.
Mørkeskov IV 480
Mørkholt, Gd., Stenderup So.,
V 435
Mørkholt, Lb., Gaarslev So.,
V 420
Mørkhøj, Lb., II 257, V 888
Mørkhøjgd. II 257
Mørkjøb (Mørke) So. II 446
Mørks© V 536
Mørkøv, Stat., Mørke So.,
II 446
Mørup, Gd., Rind So., V
566, 567
Mørup, Hgd., Fjenneslev So.,
II 561, 562, 622, 625
Mørup, Lb., V 387
Mørupgde. IV 660
Mosten Sk. II 495
Naa, Gd., V 518
Naabjærg, Hse., V 725
Naaby, Lb., II 398
Naaege V 191
Naalebakke, Hse., IV 417
Naalebjærggd. V 429
Naalmose , Gde. og Hse.,
IV 73
Naarup, Lb., Gjern So., V 194
Naarup, Lb., Verninge So.,
III 416
Naarupgd. III 416
Naarupskov, Gde. og Hse.,
III 416
Nab, Hse., III 661
Nabe, Lb., IV 286
Nabegde. IV 719
Nabiskrog, Lb., V 174
Naderupgde. IV 742
Nagbøl, Lb., V 784
Nagbelgd. V 784
Nagelsti, Lb., III 250, V 902
Nagelsti-Skovgd. III 250
Nagengd. V 598
Nagentoft, Gd., IV 492
Nagstrup, Gde.ogHse., V590
Najbjærg, Lb., V 594
Nakke, Lb., Rørvig So., II 506
Nakke, Lb., Tanderup So.,
III 533, 534
Nakkebølle, Hgd., III 661
Nakkebølle Fjord III 663
Nakkedal, Gd., IV 493
Nakkehoved, Rørvig So. ,11507
Nakkehoved Fyr II 84, 87,
V 885
Nakkeland, Halvø, II 397,
504, 505, 507
Nakkenshse. III 702
Nakskov, Kbst., III 123, V 900
Nakskov Fjord III 104
Nakskov Ladegd. III 189,
190, V 901
Nakskov Landso. III 123,
188
Nandrup, Hgd., IV 330
Nannerup, Lb., IV 610
Nappedam IV 1013
Napstjert, Lb., IV 52
Napstjert-Hede, Hse., IV 52
Natdal Mark, Hse., V 263
Nathanael Sogn V 887
Navndrup, Gde., IV 680
Navnsø IV 545
Navntoft, Gde. og Hse., IV
695
Navr, So., V 529
Navrbjærg, Andelsmj., II
354
Navrby V 530
Navrdalhse. IV 500
Navrsgd. V 528
Navtrup, Lb., V 545
Navtrup, So. og Sb., IV 628
Neb, Gd., V 555
Nebbe, Hse., III 774
Nebbe, ML, V 420
Nebbegd., Blovstrød So., II 69
Nebbegd., Hgd., V 420
Nebbegaards Fredskov II 70
Nebbelunde, So. og Sb., III
220, 221
Nebbeskov III 774
Nebbe Slot II 315
Nebel, Gd., Ljørslev So., IV
318, 319
Nebel, Gd., V.-Vandet So.,
IV 238, 239, 240
Nebel, Lb., Raarup So., V 343
Nebel, Lb., Svostrup So., IV
759
Nebel, Lb., Vorbasse So.,
V 773
Nebel, V.-, Lb., V.-Nebel So.,
V 433
Nebel, So. og Sb., Vor H.,
V 254
Nebel, N.-, So. og Sb., V.-
Horne H., V 728
Nebel, V.-, So., Brusk H.,
V 432
Nebel, V.-, So. og Sb., Skads
H., V 759
Nebel, V.-, Aa V 430, 432
Nebelgd. IV 760
Nebelholm, Gde. og Hse,,
V 433
Nebel-Lund, Gde. og Hse.,
Vorbasse So., V 773
Nebel Mølle, Gd., V 433
Nebel-Nørremose og- Sønder-
mose, Gde., V 433
Nebelsminde, Gd., V 423
Neble, Lb. , Allerslev So.,
II 940
Neble, Lb., Sværdborg So.,
II 925
Nebletorp, Lb., III 925
Nebsager, So. og Sb., V 330
Nebsager-Bøgeskov, Gd., V
330
Nebsagerskov, Gde.. V 330
Nebs Mølle II 649
Nebstrup, Lb., IV 862
Nebøllegd. III 280
Nedenskov,Gde.ogHse.,V2 15
Nedenskov-Vilholt V 216
Nederballe, Lb., V 146
Nederbjærg, Gde., V 559
Nederby, Gde., S. -Felding So.,
V 573
Nederby, Gde., Trans So.,
V 513
Nederby, Lb., Aadum So.,
V 643
Nederby, Lb., Fur So., IV
631
Nederboge, Gd., V 543
Nederdal, Gd., V 526
Nedergd., Bølling So., V 629
Nedergd., Eltang So., V 425
Nedergd., Hoven So., V 644
Nedergd., Kaastrup So., IV
242, 243
Nedergd., N.- Omme So., V 606
Nedergd., N..Snede So., V 231
Nedergd., Hgd., Bøstrup So.,
III 767, 768
Nedergde., Græstrup So., V
220
Nedergde., Kristrup So., IV
924
Nedergde., Lemming So., IV
759
Nedergde., Lb., Fruering So.,
V 179
Nederhede, Gde., IV 681
Nederholt, Gde., V 565
Nederkarls, Gd., IV 493
Nederland, Hse., II 894
Nedermark, Hse., III 534
Nedermølle, Hatting So., V
348
Nedermølle, Odder So., V 162
Nedermølle, Skovby So., III
485
Nederste Mølle II 291
Neder So V 375
Nedertarp, Gde. og Hse., V
573
Nedvad, Gd., V 386
Neergaardsminde, Gd., Gin-
nerup So., IV 967
Neergaardsminde,Skovfoged-
gaard, Tillitse So., III 174
Nees So. V 492
Nees, V.-, Gd., V 493
Neesfærij, Gd., IV 778
Nefgaard V 446
Nejede, Lb., II 101
Nejede Vesterskov II 101
Stedregister.
97
Nejlinge, Lb., II 90
Nejrup, Gde., V 504
Nejsig, V.- og 0.-, Gde.,IV420
Nejsom, Hse., IV 105
Nejst, Gd., IV 56, 57
Nejst, Hse., IV 84
Nejstgd. IV 151
Nejstskov, Gd., IV 56
Nekselo II 490, 491
Nekselo Bugt II 489, 504
Neksø, Kbst., III 49, V 900
Nelleborg, Gd., III 672
Nellemose, Lb., III 553, 555
Nellerod, St- og L.-, Gde.,
III 494
Nellerupgd. II 88
Nellerød, Lb., II 89
Neptun, Andelsmj., IV 463
Nesbækgde. IV 637, 638
Nessi Byggested II 420
Nestelse, So. og Sb., II 915,
916, V 898
Nestild, Lb., IV 606
Neverhse. III 416
Neverkær III 419
Nibe, Kbst., IV 390, V 910
Nibs Aa V 651, 816
Nibsbjærg, Gd., V 590
Nibstrup, Hgd., IV 147, 148
Nicolai Bjærg, Skt., IV 551
Nicolai Kilde, Skt., Hornslet
So., IV 1020
Nicolai Kilde, Skt., Vejle, V
286
Nicolai Kilde, Skt., Viby So.,
V 144
Nicolai Kilde, Skt., ølby So.,
V 528
Nidlose, So. og Sb. II 427
Nidløsegd., Nidlose So., II
427, 428, 562
Nielsbygd. V 795
Niels Kilde, Skt., Ø.-Torslev
So., IV 872
Nielsminde, Gd., BørglumSo.,
IV 136, 139
Nielsminde, Gd., Sulsted So.,
IV 411
Nielsminde, Gd., S.-Tranders
So., IV 429
Nielstrup, Gd., Vigerslev So.,
III 499
Nielstrup, Hgd., Ollerup So.,
III 635
Nielstrup, Hgd., Vaabensted
So., III 238
Nielstrup, Hse., Elling So.,
IV 52
Nielstrup, Lb., Rud So., IV911
Nielstrup, Lb. og Sø, Ulsø
So., II 882
Nielstrup, Lb., Vivild So.,
IV 931
| Nielstrup, Ml., Vorup So.,
IV 898
Nielstrup, So., IV 899
Nielstrupgd., Kjøbelev So.,
III 193
Nielstrup Sø III 634
Nihøjene II 941
Nikkelborg, Gd., V 535
Nikolinesgd. V 480
Nilaus Kilde, Skt, IV 179
Nim, Hrd., V 258
Nim, So. og Sb., V 262
Nimdrup, Lb., V 220
Nimtofte Aa, So. og Sb. IV
968, V 915
Ning Hrd. V 142
Nipgde. IV 735, 736
Nipgaard Sø IV 735, 748
Nislevgd., Hgd., III 465, 466
Nislev Ml. III 465
Nisseholmen, Vst., II 512
Nissemose, Gde. og Hse., III
186
Nisset, Gd. og Lb., IV 759
Nissum, Lb., IV 623
Nissum, N.-, So., V 480
Nissum, S.-, So., V 579
Nissumbol, Gd., V 480
Nissumby, Gd., V 480
Nissum Fjord V 580
Nissumgd., Hgd., V 246
Nisted, Gde., III 470
Nistrup, Gde., Aasted So.,
IV 59
Nistrupgde., Staby So., V582
Nittrup, Gde., IV 637
Nivaa, Aa, II 1, 67
Nivaa, Lb., II 68, 69
Nivaagd. II 68, 69
Niverød, Lb., II 68
Njær, Lb., IV 779
Njær, Prgd., IV 778
No, So. og Sb., V 603
No, 0.-, Gde. og Hse., NoSo.,
V 603
Nobis Mølle II 71
Nobjærg, Gd., V 603
Nobæk, Gd., V 603
Noes, Gd., Andst So., V 781,
782
xNoes, Gd., Mejrup So., V516
Noesgd., Vem So., V 532
Noklit, Gd., V 603
Noldgd. V 539
Nollund, Lb., V 771
Nollund Kloster V 771
Nolso, Færø, V 850, 860
Nolsø Fjord, Færø, V 826,
850
Non, Ml., IV 691
Nonbogd. IV 691
Nonnebakken III 348, 349
Nonnebjærg,Andelsmj,. V 177
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Nonnebjærget V 178
Nonnebo, Lb., III 449
Nonnebogd. III 449, 450
Nonnegd. II 299
Nonnehøj II 300
Nonnemosegd. II 299
Norbæk, Lb., V 405
Nordberg, Færø, V 868
Nordbjærg, Anholt So., IV970
Nordbjærg, Kollerup So., IV
193, 216, 217
Nordby, Lb., Kjærum So.,
III 541
Nordby, Lb., Viby So., V 143
Nordby, So. og Sb., Samso,
II 534, V 893
Nordby, So. og Sb., 'Skads
H., V 766
Nordby Hede II 525, V893
Nordby Statspl. V 764
Nordby Sø, Kjærum So., III
540
Norddeble, Færo, V 869
Nordenaa, Lb., V 637
Nordenbjærg, Gd., V 491
Nordenbro, Hgd. og Lb., III
783
Nordenhuse III 732
Nordenkjær, Gd., V 484
Nordenskov, Hse., Læborsr
So., V 803
Nordenskov, Lb., øse So.,
V 747
Nordentoft, N.- og S,- Gde.,
IV 252
Norderstgde. V 607
Norderø Syssel, Færo, V 868
Nordfeld, Hgd., II 961, 962
Nordgaard II 640
Nordhøj, Andelsmj., II 860
Nordkjær, Gde., IV 416
Nordkrog, Hse., Ramløse So.,
II 97
Nordkrogs Hse., L.-Fuglede
So., II 488
Nordlunde, So., III 198
Nordlunde, V.-, Lb., Nord-
lunde So., III 198
Nordlunde, 0.-, Lb., Halsted
So., III 201
Nordmandshage IV 422
Nordrebraad Pynt III 481
Nordredalsgde., Færo, V 857
Nordregøte, Færo, V 865
Nordre Røse II 240
Nordrup, So. og Sb., Ring-
sted H., II 653
Nordrup, So. og Sb., Slagelse
H., II 683
Nordruplund, Hgd., II 561,
562. 683
Nordskaale, Færo, V 867
Nordskov, Silkeborg, V 191
98
Stedregister.
Nordskov, Hgd., III 674, 675,
V 907
Nordskov, Hse., II 683
Nordskov, Lb., Guldbjærg
So., III 488
•Nordskov, Lb., Stubberup
So., III 458
Nordskov, PL, Svaneke, V 899
Nordskoven, Draaby So., II
163, 170
Nordskovgd. II 56
Nordstevns, Andelsmj., Hol-
tug So., II 853
Nordstevns, Andelsmj., Mag-
leby So., II 851
Nordstjernen, Gd., IV 191
Nordstrand Vig V 251
Nordstrøm© Præstegæld,
Færø, V 861
Nordthy, Andelsmj., IV 246
Nordtofte, Færø, V 869
Nordtorpe, Sk., III 640
Nordvestrevet IV 970
Nordøre, Færø, V 870
Nordøstsjælland II 1
Noret, Kjøng So., II 923
Noret, Gd., V 502
Noret So V 501
Norgaarde II 723
' Norge, Hse., Læsten So., IV
713
Norge,, Hse., S. -Omme So.,
V 378
Norre, Lb., III 221
Norring, Lb., V 128, 129
Norringgd. V 128
Norring Ris Hovgd. V 128
Norringure Skov V 128
Nors, So. og Sb, IV 236, V
909
Nors Aa IV 44, 49
Norsgd.,Krejbjærg So.JV 637
Norsgde., Harboøre So. ,V 502
Norsgde., Trans So., V 513
NorsHavreland, Hse., IV 236
Norslund, Gd., V 153
Norsminde Fjord V 142, 156
Norsminde Havn V 157, 158
Nors Sø IV 194, 236, 237, 238
Nortvig, Lb., V 231
Norup, Lb., Vammen So., IV
700
Norup, Lb., Vindblæs So.,
IV 862
Norup, So. og Sb., III 461
Norupgde. IV 629
Nostrup, Lb., II 476
Nostrupgd. II 477
Novrup, Lb., V 756
Nybo, Færø, V 863
Nybo, Gd., Sunds So., V 560
Nybo, Gd. , Søllested So.,
III 548
Nybo, Gde. og Hse., Novling
So., V 557
Nybo, Gde., Tvis So., V 553
Nybo, Hse., Brahetrolleborg
So., III 668
Nybo, Lb., Asminderød So.,
II 58
Nybogaard II 60
Nyborg, Gd., Hjerm So., V
520
Nyborg, Gd., Vissing So.,
IV 907
Nyborg, Hse., Nøvling So.,
V 557
Nyborg, Kbst., III 591, V 906
Nyborg, Lb., Langskov So.,
V 366
Nyborg Amt III 565
Nyborg Landso. III 731
Nyborg-Ringe B. III 347
Nyborg-Svendborg B. III 347,
V 904
Nyborg Teglv. IV 405
Nyborre, Lb., II 962
Nybro , Brevsamlingssted,
Østerlarsker So., III 83
Nybro, Gd., Ovtrup So., V726
Nybro, Gd., Vive So., IV 489
Nybro, Kro,Kvols So., V654
Nybro, Ml., Ørre So., V 558
Nybrohuset IV 954
Nybv, Gd.og Hse., AakerSo.,
III 99
Ny by, Gde. og Hse., Sinding
So., V 559
Nyby, Hse., Hellested So.,
II 859
Nyby, Hse., Tureby So., II 886
Nyby, Lb., Balling So., IV637
Nyby, Lb., Bogø So., II 974
Nyby, Lb., Eskildstrup So.,
III 282
Nyby, Lb., Læborg So., V 803
Nyby, Lb., Skanderup So.,
V 178
Nyby, Lb., Tølløse So., II417
Nyby, GI.- og Ny.-, Lbr.,
Bregninge So., III 646
Nybygd.,HorslundeSo.,III198
Nybygget, Lb., Ejstrup So.,
V 230
Ny by mark, Hse., V 803
Nybygtgaarde, Lb., III 668
Nybæk IV 154
Nybølle, Lb., Hillerslev So.,
III 686
Nybølle, Lb., Ryde So., III
180
Nybølle Birk III 198
Nybøllegd., Hillerslev So.,
III 686, 688
Nybøllegd., Smørum So., II
299
Nybøllegd., Hgd., Holeby So.,
III 219
Nybellehede, Hse., III 197
Nydam, Hse., III 546
Nydamsgd. V 124
Ny fæste, Gd., III 534
Nygaard (Holckenhavn) III
743
Nygd., Ajstrup So., IV 414
Nygd., Asp So., V 529
Nygd., Birket So., III 207
Nygd., BorbjærgSo., V 517
Nygd-, Borris So., V 631
Nygd., Brejning So., V 619
Nygd., Brøndbyøster So., II
285
Nygd., Bur So., V 533
Nygd.. Bølling So., V 629
Nygd., Davbjærg So., IV 659
Nygd., Ejsing So., V 540, 543
Nygd., Fabjærg So., V 496
Nygd., Give So., V 372
Nygd., Hammer So., IV 416
Nygd , Harboøre So., V 502
Nygd., V.-HassingSo.,IV418
Nygd., Horsens So., IV 41 7
Nygd., Hov So., III 772, 773
Nygd., Hygum So. V 504
Nygd., Hørmested So., IV 56
Nygd., Jorsby So., IV 336
Nygd., Kavslunde So., III 509
Nygd., Lavrbjærg So., IV 904
Nygd., Lomborg So., V 484
Nygd., Lyngaa So., V 124
Nygd., Lyngby So., Sønder
H., IV 981
Nygd., Madum So., V 585
Nygd., Magleby So., II 967,
970
Nygd., No So., V 603
Nygd., N.-Omme So., V 606
Nygd., Rindum So., V 597
Nygd., Ryde So., V 543
Nygd., Sir So., V 530
Nygd., Skanderup So., V 784
Nygd., Snoldelev So., II 348
Nygd., Staby So., V 582
Nygd., Stadil So., V 609
Nvgd., ø.-Starup So., V431,
432
Nygd", Tim So., V 607
N}rgd., Timring So., V 594
Nygd., Tolne So., IV 54
Nygd., Tørring So., V 482
Nygd., Vandborg So., V506
Nygd., Vinding So., V 218
Nygd., Vorbasse So., V 773
Nygd., Ørre So., V 558
Nygd., L.-, Farup So., V818
Nygd., S.-, N.-Nissum So.,
V 480
Nygd, Gde. og Hse., Navr
So., V 530
Stedregister.
99
Nygd., Lb., Ejstrup So., V 230
Xvgd., Lb., Højby So., II
510, 512
Nygd., Lb., Lem So, V 622
Nvgd. Aa IV 982
Nygde., Rosmus So., IV 984
X'ygde., Hse., Herlufmagle
So., II 894
Xygde.,Lb., Dover So., VI 84
Xvgd.-Lemming,Gde. ogHse.,
IV 759
Xvgaardsholm, Gd., V 819
Xygaards Hse., Skjelby So.,
III 290
Xygaards Vænge II 667
Nyhave Hse., Ejby So.,III522
Xyhave Sk., Davinde So.,
III 428
Xvhave Sk., Diernisse So.,
"III 656
Xvhave Sk., Ore So., III 486
Xyhegn, Skovfogedbl., II 80
Xyholm, Gd.. Gjellerup So.,
V 562
Xyholm, Gd., N.-Nissum So.,
V 480
Xvholm, Gd., Xørlem So.,
"V 477
Xvholm, Hørby So., IV 101
Xyholte II 280
Xyhuse , Frederiksværk, II
109
Xyhuse, Ørslev So., II 661
Xvhuse, Lb., Frederiksborg
"Slotsso., II 116, 117
Xyker So. III 68, V 900
Xykirke, V.-, So., V 750
Xykirke, ø.-, So., V 369
Xvkjøbing Amt, Maribo Amt,
III 110
Xykjobing F.. Kbst., III 148,
V 901
Nykjøbing M., Kbst., IV 208,
V 909
Nykjøbing S., Kbst., II 397,
V 891
Xvkjøbing Landdistr., (Fal-
ster) III 149
Xvkjøbing Landdistr., Mors,
IV 300, V 909
Nykro, Taarnby So., II 240
Xvkro, Gd., Horsens So.,
"iV 417
Xvkro, Hus, Tikjøb So., II 53
Xvkro, Lb., Asmindrup So.,
~II 514
Xykro, Lb., Kvandløse So.,
"il 411
Xyland, Mose, II 917
Xyland, S.- og V.-, IV 185,
191
XylarskerSo. III 69, V 900
Xylukke Sk. II 968
Nylund, Gd., IV 321
Xylykke, Gd. og Hse., Bren-
derup So., III 51*4
Xylykke, Gde. og Hse., Linaa
So., V 192
Xylvkke, Hse., Brahetrolleb.
So., III 668
Xvlykke, Hse., Bregninge So.,
"il 493
Nylykke PI. III 746
Xyløkkegd., Hammer So., II
921
Xymark, Gde., Brovst So.,
IV 169
Xymark, Gde., Rakkeby So.,
IV 133
Xymark, Hse., Skovby So.,
III 484
Xymark, Lb., Haarslev So.,
III 949
Xymarkgd. III 494
Xymarks Hse., Kongsted So.,
II 878
Xymark Skov III 438
Xyminde Gab V458,460,635
Xymindegab, Lb., V 732
Xyminde Statspl. V 731
Xymølle, Ellested So., III 748
Xymølle, Fabjærg So., V 496
Xymølle, Farstrup So., IV 547
Xvmolle, Feldballe So., IV 989
Xymølle, Hem So., IV 854
Xvmølle, Lavrbjærg So., IV
904
Xymølle, Lisbjærg So., V 121
Xymølle, Nørager So., IV 936
Xvmolle, Søllerød So., II 273,
"278, 280
Xymølle, Uggeløse So., II 142
Xymølle, Gd., Lem So., V622
Nymølle, Gd., Raasted So.,
V 589
Xvmølle, Gd., Rødding So.,
"iV 634
Xvmølle, Gd., Skæve So.,
IV 106
Nyoldsgd. II 649
Nyord,0,II760,953,972,V898
Nyprøve, Hse., II 931
Xyraad, Lb., II 803, 811, 949
Nvraad-Skovstræde, Hse., II
949
Xyrup, Lb., Fuirendal So.,
II 743, 745
Xvrup, Lb., Gislum So., IV
'524
Xyrup, Lb., Højby So., II 510
Nyrup, Lb., Raklev So., II
"476, 478
X}Tup, Lb., Stenmagle So.,
II 637
Nyrup, Lb., Sønderholm So.,
IV 444
Nyrup, Lb., Tikjøb So., II 52
Nyrup, Lb., Uggerløse So.,
II 424
Nvrup, Lb., Ørsted So., III 546
Nyrup Bugt II 367
Nyrupgd., Ø.-Egede ,So., II
883, 884
Nyrupgd., Sonnerup So. ,11338
Nyrupgd., Tikjøb So., II 53
Nyrup Hegn II 52
Nyrup Skov, Kvandløse So.,
II 410
N}rrup Skov, Uggerløse So.,
II 423
Xyskov, Vejstrup So., III 722
Xvskov, Hse., Baarse So,
II 934
Nyskov, Hse., Hammer So.,
II 921
Nyslot III 192
Ny So. V 611
Nysted, Kbst., III 143, V 901
Nysted, Lb., Dejbjærg So.,
V 624
Nvsted Landso. III 264
Nvstrup, Gd., IV 257, 258
Nvstrup PI. IV 258
Xysum, Lb., IV 505
Nysø, Hgd., II 766, 773
Nytorp, Lb., IV 232, 234
Nyvang, Gde. og Hse., II 723
Nyvang, Sk., II 116
Nyvangsgd., Esbønderup So.
II 80
Nyvangsgd., Holbæk, II 372
Nyvænge, Sk., V.-Aabv So.,
III 659
Nvvænge, Sk., Hylleholt So.,
"II 877, 878
Næbbehuse III 553
Næbbet, Færø, V 864
Næbet, Præstø, II 771
Næbet, Søby So., III 788
Næble, Lb., II 695
Næblerød, Lb., II 731
Næraa, N.-, So. og Sb., III
475, V 905
Næraa, S.-, So. og Sb., III
433, V 904
Næraagaard III 433
Næraa Strand III 472, 473
Nærild, Lb., V 642
Nærum, Lb., II 279, 282,
V 889
Xærumgd.. Søllerød So., II
279, 282
Xærumgd., Tønning So., V
224
Xærup, Gde. og Hse., IV 418
Xæs (Lindenborg) IV 478
Xæs, Lb„ Aastrup So., III 302
Xæs, Lb., Karby So., IV
309, 311
100
Stedregister.
Næs, Lb., Kastrup So., II 927
Næs, Lb., Sandager So., III
536
Næs, So. og Sb., Østero,
Færø, V 864
Næsbjærg, So. og Sb., V 748
Næsborg, So. og Sb., IV 542
Næsborggd. IV 542
Næsby, Hse., Sorterup So.,
II 685
Næsby, Lb., Bjørnholm So.,
IV 536
Næsby, Lb., Næsbvhoved-
Broby So., III 404
Næsby, Lb., Ovre So., II 181
Næsby, Lb., Sorterup So., II
685
Næsby, Lb., Stilling So., 1169 1
Næsby, Lb., Vestenskov So.,
III 170
Næsbv, So. og Sb., II 902,
V 898
Næsbv Aa II 537
Næsby Birk III 171
Næsbvgd., Bjørnsholm So.,
IV 536, V 912
Næsby Hede IV 535
Næsbyholm, Hgd., 11902,904
Næsbyholm Kanal II 904
Næsbyhoved Aa III 404
Næsbyhoved-Brobv So. III
404
Næsby hoved Kongsgd. III
400
Næsbyhoved Ml. III 400
Næsbyhoved Sø III 400
Næsby Oredrev II 685
Næsgd., Aastrup So., III 302,
303, V 903
Næsgd., Faarevejle So. ,11 520
Næsgd., Nørhaa So., IV 261,
262
Næsgd., Vejlby So., IV 978
Næsgde., Svenstrup So., IV
174, 175
Næsholm(Lindenborg) IV 478
Næs-Kvalbø, Færø, V 878
Næsseholmen, Vst., II 512
Næsseslot II 279, 281
Næsset, Færø, V 862
Næssund vestre Side IV 288
Næssund østre Side IV 309
Næstebølle, Lb., III 767
Næstholt, Gd., V 571
Næstinde, Færø, V 869
Næstrup, Lb., IV 252, 254
Næstved, Kbst., II 782, V
897
Næstved, L.-, Lb., II 749, 799
Næstved Skt. Mortens Land-
distr. II 783, 796, 797
Næstved Skt. Peders Land-
distr. II 783, 796, 797
Næsvejle III 302
Nævegd. IV 700
Nøbbole, Lb., Stege Kbst.,
II 956
Nobbølegd. II 957
Nøbbølle, Lb.,HorslundeSo.,
III 197
Nøbbøllehede, Gde. og Hse.,
III 197
Nobbøllelund Skov III 197
Nobbet, Lb., III 197
Nødager, So. og Sb., IV 990
Nøddebo So., Lb., II 83, V 884
Nøddebo Holt II 83
Nøddebohse., Fiskerleje. II
114
Nøddekjær, Andelsmj., II 924
Nøddelund, Lb., IV 770
Nøderup, Gd., V 607
Nødholm, Gd., II 899
Nødholm, ø, III 220
Nødskov, Gd., Hove So., V
505
Nødskov/ Gd., Lomborg So.,
V 484 '
Nøgelgd. V 528
Nøjsomhed, Gd., Idestrup So.,
III 286, 287
Nøjsomhed, Gd., Kjøbelev
So., III 193, 194
Nøjsomhed, Gd., Skaarup So.,
III 625
Nøjsomhed, Gd., Vejlby So.,
III 510
Nøkkentved, Lb., II 446
Nølev, So. og Sb., V 158
Noraa, Lb., V 810
Nøraagd. IV 316
Nørager, Andelsmj., Jerslev
So., IV 150
Nørager, Gd., Gjørding So.,
V 531
Nørager, Gd., Nees So., V493
Nørager, Hgd., Sæby So.,
II 453, 456, V 892
Nørager, Lb., Durup So.,
IV 522
Nørager, So. og Sb., IV 935
Nøragergd., Gjerlev So., IV
873
Nøragergd. , Spentrup So.,
IV 881
Nøragergd, Hgd., Durup So.,
IV 522, V 912
Nørager Hedegd. IV 936
Nørbak, Gd., V 498
Nørballe, Lb., Ho So., V 734
Nørballe, Lb., Tryggelev So.,
III 780
Nørballe Nor III 777
Nørbeg, Gd., IV 711
Norbo, Gd., IV 280
Nørby, Gd., Asp So., V 529
Nerby, Gde., Fjaltring So.r
V 512
Nørby, Gde., Gjørding So..
V 531
Nørby, Gde., Husbv So., V
578
Nørby, Gde., Hvgum So.r
V 504
Nørby, Lb., Glud So., V 345
Nørby, Lb., Hansted So., IV
235
Nørby, Lb. , Jegindø So..
IV 298
Nørby, Lb., Lem So., V 622
Nørby, Lb., Nordbv So., V
766
Nørby, Lb., Ny So., V 612
Nørby, Lb., Rindum So., V 597
Nørby, Lb., Tim So., V 607
Nørby, Lb., Tved So.. IV 238
Nørby, Lb., Velling So., V598
Nørbygd., Venø So., V 499
Nørbygde., Nees So., V 493
Nørbyholm V 613
Nørbæk, Gd.,0.4TornumSo.r
IV 451
Nørbæk, Hgd., IV 711
Nørbæk, So. og Sb., IV 7 1 1
Nørbølling, Lb., V 800
Nørdal, Gd., V 528
Nøreng, Lb., IV 623
Nøreng-Torp, Gd., IV 623
Nørgd., Asp So., V 529
Nørgd., Brørup So., V 792
Nørgd., Bælum So., IV 467,
468, 469
Nørgd., Gedsted So., IV 669
Nørgd., Gjøttrup So., IV 221
Nørgd., Helligsø, So., IV 292
Nørgd., Humlum So., V 498
Nørgd., Idum So., V 590
Nørgd., Lydum So., V 729
Nørgd., Ove So., IV 493
Nørgd., Skanderup So.,V 784
Nørgd., Skjern So., V 627
Nørgd., Torslev So., IV 172
Nørgd., V.-Torup So., IV 223
Nørgd., Vandborg So., V 506
Nørgd., Viborg Graabrødre
Landdistr., IV 686
Nørgd., Vinkel So., IV 719
Nørgd., Olstrup So., V 623
Nørgd., St-, Hvidbjærg So.,
IV 275
Nørgd, Hgd., Grinderslev So. r
IV 612, 614
Nørgd., Hgd., Hjortdals So.,
IV 219
Nørgde., Fabjærg So., V 496
Nørgde., Staby So., V 582
Nørgde., Stadil So., V 609
Nørgde., Svenstrup So., IV
450
Stedregister.
101
Nørgde., Tim So., V 607
Nørgaardslund, Gd., V 784
Nørhaa, So., Sb. og Sø, IV261
Nørhaagd. IV 261
Nørhald Hrd. IV 875
Nørhave, Gd. , O. -Hassing-
So., IV 420
Nørhave, Gd., Serridslev So.,
IV 149
Nørhave, Gde., Vust So.,
IV 224
Nørhebo, Gde., V 723
Nørhede, Gde., S.-NssumSo.,
V 579
Nørhede, Hse., Funder So.,
IV 765
Nørhede, Hse.,MaabjærgSo.,
V 515
Nørhede, Hse., N.-Omme So.,
V 606
Nørhede PI., Lyne So., V 641
Nørhede PL, N.-Omme So.,
V 606
Nørholm, Gd., Herning So.,
V 569, 570
Nørholm , Hgd. , Thorstrup
So., V 738, 739
Nørholm, So. og Sb., IV 447
Nørhov, Gde. og Hse., Hatting
So., V 348
Nørhoved, Lb., V 231
Nørhuse, Lb., V 348
Norhø, Lb., V 807
Nørkjær, Gd., Birsted So.,
IV 410
Nørkjær, Gd., Hee So., V 600
Nørkjær, Gd., Rønbjærg So.,
V 537
Nørkjær, Gd., Skelum So.,
IV 485
Nørkjær, Gd., Tørring So., V
482
Nørkjær, L.-, Gd., Rønbjærg
So., V 537
Nørkjær Enge, Staby So.,
V 581
Nørkjærgd., Nørre-Bork So.,
V 636
Nørkjærgd., Stavning So., V
626
Nørklit, Gde. og Hse., IV 227
Nørlang, Gde. og Hse., IV 405
Norlanggd. IV 873
Nørlem So. V 477
Nørlev, Lb., IV 88
Nørlund, Gd., Bording So.,
V 563, 564
Nørlund, Gd., Gjellerup So.,
V 562
Nørlund, Gd., Taars So.,
IV 126
Nørlund, Gde., Brande So..
V 376
Nørlund, Gde., Lunde So.,
V 725
Nørlund, Gde., MaabjærgSo.,
V 515
Nørlund, Hgd., IV 505
Nørlund, Lb., Grindsted So.,
V 771
Nørlund, L.-, Lb., Ikast So.,
V 565
Nørlund, St.-, Lb., Ejstrup
So., V 230
Nørlund PI. V 230, 564
Norlvkke, Gd., V 338
Nørlyng Hrd. IV 685
Nørmark, Gd., Dybe So., V
509
Nørmark, Gd., Ulvborg So.,
V 586
Nørmark, Hse., Møborg So.,
V 491
Nørmølle, Gd., IV 308
Nørreaa IV 553, 686, 691
Nørreballe, Lb., Horne So.,
III 697
Nørreballe, Lb., Østofte So.,
III 228
Nørrebjærg, Hse., III 424
NørrebjærgAa IV 177, 221
Norrebv, Lb., Balling So.,
IV 637
Nørre5v, Lb., Fæmø So.,
III 232
Nørreby, Lb., Klinte So., III
481
Nørreby Hals, Odde, III 481
Nørredal, Gd., V 496
Nørredam, Hse., IV 681
Nørredige, Gde., IV 163
Nørreesp, Lb., V 604
Nørregd., BorbjærgSo., V518
Nørregd., Brøndum So., IV
607
Nørregd., Hornbæk-Hellebæk
So., II 56
Nørregd., Ibsker So., III 91
Nørregd., Nebbelunde So.,
III 221
Nørregd., Nyker So., III 74
Nørregd., Saltum So., IV 158
Nørregd., Skanderup So., V
177
Nørregd., Ø.-Skjerning So.,
III 634
Nørregd., SøllingeSo., III 752
Nørregd., Værum So., IV 901
Nønegd., Yding So., V 243
Nørregd., Hgd., Slemminge
So., III 253
Nørregde., S. -Omme So., V
378
Nørregde., Rø So., III 80
Nørrehalne, Lb., IV 410
Nørrehalnegd. IV 410
Nørrehalne-Hedehse. IV 410
Nørrehalne- Vildmose, Hse.,
IV 410
Nørrehave Skov II 946
Nørrehede, Gd., Hals So.,
IV 423
Nørrehede, Gd., Lime So.,
IV 643
Nørrehede, Gd., Ulsted So.,
IV 421
Nørrehede, Gde. og Hse., Ø.-
Snede So., V 362
Nørrehedemark, Hse., IV 643
Nørre Hrd., Bornholm, III 72
Nørre Hrd., Falster, III 268
Nørre-Hrd., Laaland, III 187
Nørre-Hrd., Langeland, III 758
Nørre Hrd., Randers, IV 950
Nørre Hrd., Salling, IV 609
Nørreherred, Gde. og Hse.,
III 231
Nørreholm, Marstal Landso.,
III 791
Nørre-Horne Hrd., se Horne
Nørrehoved II 314
Norrekjær, Hse., IV 163]
Nørre Kloster IV 877
Nørrekrog, Sk., IV 771
Nørrelind, Lb., V 566
Norrelund, Gd., V 592
Nørremade Sk. III 708
Nørremark,Gde., Hellerup So.,
III 753
Nørremark, Gde. og Hse.,
Marstal Landso., III 792
Nørremark, Gde., Sunds So.,
V 560
Nørremark, Hse., Ibsker So.,
III 92
Nørremarken, Vejle, V 916
Nørremarksgd. V 348
Nørre-Mellemskov III 299
Nørremose, Munke-Bjærgby
So., II 631
Nørremose, Vorbasse So..
V 773
Nørremosegd. III 640
Nørre Ml., Lomborg So., V
484
Nørre Ml., Skallerup So., I V88
Nørremølle (Katrinedal), Tern
So., V 219
Nørremølle, Gd., Viborg, IV
559
Nørreris, Gd.. Lynderup So.,
IV 683, 684 '
Nørreris, Gd., Venø So., V499
Norrerisgd., Folby So., V 1 28,
916
Nørrerodskov III 204
Nørresand III 87
Nørreskov II 302, 303
Nørreskovgd. II 942
102
Stedregister.
Nørreskov Skole IV 761
Nørre-Sundby, Kbst., IV 385,
V 910
Nørre-Sundby-Fjerritslev B.
IV 381
Nørre-Sundby Landso. IV
403
Nørre - Sundby - Sæby - Frede-
rikshavns B. IV 381
Nørresø, Brahetrolleborg So.,
III 667
Nørresø, Husby So., V 578
Nørre-Sø, Maribo, III 111
Nørresø, Rosmus So., IV 983
Nørresø, Vorbasse So., V 773
Nørretarp, Lb., V 725
Nørrevejn, Gd., V 566
Nørrevænge, Hse., Kallehave
So., II 947
Nørrevænge, Sk., Snøde So.,
III 768
Nørreøxe, Lb., IV 169
Nørreoxe Sø IV 168, 170
Nørris, Gd., Roven So., IV 676
Nørskov, Gd., Bjerregrav So.,
IV 680
Nørskov, Gde., Astrup So.,
IV 77
Nørskov, Gde., Klovborg So.,
V 233
Nørskov, Gde., Randlev So.,
V 159
Nørskov, Gde., Venø So., V
499
Nørskov, Lb.,Jegindø, IV 298
Nørskov, Lb., Lindeballe So.,
V 386
Nørskovgd., Funder So., IV
766
Nørskovgd., Hals So., IV 423
Nørskovgd., Lavrbjærg So.,
IV 904
Nørskovgd., L.-, Lindeballe
So., V 386
Nørskovhus, Gd., V 524
Nørstoft, Gd. og Skole, V 545
Nørtang, Gde., V 586
Nørtarp, Lb., V 642
Nørtoft^ Gd., V 582
Nortorup, Gd., IV 218, 219
Nørtved, Hse., IV 52
Nørum, Gde.. Gjellerup So.,
V 562
Nørum, Lb., Skallerup So.,
IV 88
Nørup, Gd., JordrupSo.,V780
Nørup, Lb., N.-Jærnlose So.,
II 409
Norup, So. og Sb., V 387
Nørupgd., Lejrskov So., V 779
Norupgd., Norup So., V 387
Noruphse. IV 986
Noruplund, Gd., IV 986, 987
Nørvang, Gde., V 725
Nørvang, Hrd., V 359
Nørvanggd. V 797
Notten, Lb., IV 430
Nottrup, Lb., V 343
Nottrupgd. V 343
Novling, So. og Sb., Fies-
kum H., IV 433
Novling, So., Hammerum H.,
V 557
Nøvlingskov, Gd., V 557
Obbekjær, So. og Sb., V 820
Obdrup, Lb., IV 981
Obdrupgd. IV 981, 982, 987
Obedsø, Gd., V 539
Obenholt-Hede, Hse., IV 116
Obling, Lb., V 634
Oblinggd. V 437
Obstrup, Lb., V 150
Odby, So., Sb. og So, IV 297
Odde, Lb., IV 484
Oddegd., KlimSo., IV 222, 223
Oddegde., Vesløs So., IV 228
Odden, Hgd., IV 80
Odden, Lb., V 766
Odden Skov III 244
Oddens, So., II 507
Oddense, So. og Sb., IV 605
Oddensgrds. Ml. IV 143
Oddenshøj IV 442, 447
Oddenstrup, Lb., II 638
Odder, So. og Sb., V 160
Odder Aa V 1, 142, 158, 160
Odderbæk V 373
Odderbæk, Gd., Brejning So.,
V 619
Odderbæk, Gde., Tyregod
So., V 373
Odderholm, Gd., II 84
Odderkjær, Gd., V 631
Oddermark, Gde., IV 749
Oddersbøl, Gd., IV 247
Oddershede, Gd., IV 241
Oddersholm, Gd., IV 292
Oddersted, Lb., V 411
Odderup, Lb., V 643
Oddesten II 321
Oddesund IV 297
Oddesund, Nord, IV 297
Oddesund, Syd, V 498
Oddesund Kirke (Føns) III
527
Odense, Kbst., III 309, V 903
Odense Aa III 305, 309, 399,
400, 402, 407, 413, 562,
654, 667, 680, 681, 686
Odense Amt III 304, V 903
Odense-Bogense B. III 347
Odensegaards Amt III 309
Odense Hrd. III 398
Odense Kanal III 309, 400
Odense - Kjerteminde - Dalby
B. III 347, V 904
Odense St. Hans Landdistr.
III 400, V 904
Odense St. Knuds Landdistr.
III 399
Odense Vor Frue Landso.
III 402
Odgd., Lyngs So., IV 296
Odgde., LjorslevSo.JV 318
Odinsgaard, Lb., II 467
Odinshøj, Fur So., IV 631
Odinshøj, Hornbæk og Helle-
bæk So., II 55
Odnafjæld, Færø, V 872
Odpold, O, IV 869
Odsbjærg, Gd., V 556
Odsgde. IV 719, 720
Ods Hrd. II 504
Odsherredsbanen II 380, V890
Odstrup (Ovstrup) II 637
Oens, Lb., V 352
Offergaard III 80
Offerhøj III 81
Ogstrupgd. IV 1026
Okholm, Gde., V 823
Okkels, Gd., V 566
Oksby, So. og Sb., V 735
Oksby PI. V 734, 735
Oksbøl, Lb., V 733
Oksenbjærge, Lb., V 369
Oksenvad, Lb., IV 605
Oksenvadgd., Dølby So., IV
605
Oksenvadgd., Vejen So., V
802
Okslund,Lb. Hoven So., V 644
Okslund, Lb., Lindknud So.,.
V 790
Oksvang, Lb., V 757
Oksviggd. V 402
Olafs Kilde, Skt., Oppesund-
by So., II 153
Olafs Kilde, Skt., Skuldelev
So., II 171
Olafsskaaret, Skt., II 171
Olai, Skt., So. IV 71
Olavs Kilde, Skt., Andelsmj.,.
II 171
Oldager, Gde., V 627, 628
Oldal, Gd. og Hse., V 512
Olde, Lb., III 790
Oldenbjærg III 761
Oldenbjærggd. III 762
Oldengd. II 562, 622
Olden Huse II 747
Oldgd. II 419
Oldmosegd. IV 994
Oldnæs, Skov, V 333
Oldfup, Lb., V 167, 168
Olesgd. IV 292
Ollerup, Lb., Bredsten So..
V 383
Ollerup, Lb., Sorterup So.,
II 685
Stedregister.
103
Ollerup, So. og Sb., III 364,
V 906
Ollerup Aa III 562
Ollerup Folkehøjskole III 636
Ollerupgd. V 384
Ollerup Sø III 632
Olling, Lb., Assing So., V 574
Olling, Lb., Thorstrup So.,
V 738
Olsker So. III 77, V 900
Olstrup, Lb., Engestofte So.,
III 239
Olstrup, Lb., Holsteinb. So.,
II 715
Olstrup, Lb., Karise So., II 867
Olscrup, Lb., Ulso So., II 882
Olstrup, So., Fuglse H., III
213, V 902
Olstrup, So., Hammer H., II
913, V 898
Olstrup, Holme-, Lb., II 913,
915
Olstrupgd., Bregninge So., II
493
01strupgd.,01strupSo., III 2 1 4
Olufsborg (Ulfsborg) III 748
Olufs Kilde, Skt., Svanninge
So., III 696
OlufsKilden, KlinteSo., III 482
Orne, Lb., V 750
Omgd. V 606
Omme., N.-, So., Hind H.,
V 605
Omme, S.-, So., Norvang H.,
V 377
Omme Aa V 360, 370, 377,
384. 627, 630, 644
Omme Bakker V 596
Omme Flade, S.-, V 447
Ommel, Lb., III 792
Ommelhoved III 785, 791
Ommersyssel IV 557, 786
Ommestrup, Lb., Mørke So.,
IV 1015
Ommestrup, Lb., Værum So.,
IV 902
Ommestrupgde.IV 1015,1016
Ommestruphøj IV 1025
Ommosegde. V 550
Omvraa Nordby, Lb., V 378,
379
Omø II 727
Omø Sund II 727
Om© So V 896
Ondlose, So. og Sb., II 424
Ondrup, Lb., V 162
Onegjerde, Færø, V 869
Onsbjærg, So. og Sb., II 532,
V 893
Onsevig III 193, 195
Onsevig, Udskibningssted,
ni 194
Onsild, Hrd., IV 849, V 914
Onsild, N.-, So. og Sb., IV 858
Onsild, S-„ So. ogSb.,IV857
Onsted, Lb., V 165
Onsved, Lb., II 171, 177
Opager, Lb., III 179
Ophøj ell. Oplev Kirke IV
493
Oplev, Lb., IV 454
Oplev-Tved, Hse., IV 454
Oppelstrup, Lb., IV 432
Opperby, Lb., IV 640
Oppesundbv, So. og Sb., II
152
Opsneum, Lb., V 753
Opstrup, Lb., V 609
Opsund, Lb., V 619
Ordrup, Lb., Faarevejle So.,
II 519, 522
Ordrup, Lb., Krogstrup So.,
II 177
Ordrup, Lb., Sonnerup So.,
II 337
Ordrup, Lb., Tostrup So., II
422
Ordrup, So. og Sb., II 266,
V 888
Ordrup Krat II 265
Ordrupsdal II 267
Ordrupshøj II 267
Ordrups Næs II 519
Ore, Vordingborg, II 802
Ore, Lb., Aastrup So., III 302
Ore, Lb., Arninge So., III 173
Ore,Lb.,S.-Næraa So., III 433
Ore, So og Sb., III 486, V 905
Ore, GL, Skov, Frydendal
So., II 448
Orebirk III 487
Orebjærg (Overberg), Hgd.,
II 178
Orebogd. II 431
Orebo, Skole og Skov, II 430
Oreby, Lb., Høve So., II 705
Oreby, Lb., Kastrup So.,
II 927
Oreby, Lb., Sakskj. Landso.,
III 240
Orebygaard, Hgd., III 241
Orebygaard, Hospital, III 139
Oreby Sk. II 926
Oredrev, Hse., Gunderslev
So., II 737
Oredrev, Hse., Kværkeby So.,
II 652
Oredrevet, Hse., Boeslunde
So., II 695
Oredrevet, Hse., Testrup So.,
II 671
Oredrevsbakken II 760, 889
Oredrevsgd., Allerslev So.,
II 940
Oredrevsgd., Karise So., II
867
Oredrevshse., Lellinge So.,
II 828
Oredrevskov II 686
Ore Fyr II 809
Oregd., Høve So., II 706
Oregd., Kastrup So., II 927
Oregd., Tistrup So., V 742
Oregd., Hgd., III 487
Orehavegd. III 197
Orehoved, Halvø og Lb., III
272
Orekrog, Sk., II 448
Orelund, Gd., Skamstrup So.,
II 448, 449
Orelund, Hgd., Sandager So.,
III 536, 537
Oremandsgd., Hgd., II 940
Oremose, Hse., IV 75
Orenæs, Gd., III 273
Ore Skovmølle, Ore So., III
487
Ore So IV 265
Orevad, Lb., II 457
Oringe II 950, 951, V 899
Orkenspendsdys II 180
Ormager, Lb., II 732
Ormehøj, Mariager Landso.,
IV 852
Ormehøj, Skydebjærg So.,
III 543
Ormehøjgd. III 519
Ormholt, Hgd., IV 104
Ormshøj II 481
Ormslev, Lb., Il 693, 694
Ormslev, So. og Sb., V 144
Ormstrup, Gd., Idum So., V
590
Ormstrup, Gde., Raasted So.,
V 589
Ormstrup, Hgd., Sal So., IV
768, 769, V 914
Ormstrup, Lb., Fiskbæk So.,
IV 696
Ormstrup, Lb., Sal So.,IV769
Ormstrup Sø IV 768
Orm© II 717
Ornebjærg II 913
Ornebjærg, Lb., II 927
Orneborg, Gd., V 566
Ornehøjene IV 710
Ornum, Hse.. Gjørlev So., Il
468
Ornum, Lb., Tranderup So.,
III 789
Orrehøj V 645
Orte, So. og Sb., III 544
Orten, Lb., V 722
Orten PI. V 721
Ortved, Lb. og Sk., II 650
Orup, Gd., II 330
Orup, Lb., Roholte So., II 881
Orup,Lb.,TybjærgSo.,II891
Osborg, Gd., V 587
104
Stedregister.
Ostebakke Fyr IV 971
Ostergaard V 495
Ostrup, Lb., II 516
Ostrup, Skovrider- og Skov-
fogedbl., II 83
Othej II 693
Ottehøje V 210, 217, 218
Ottelundsgd. III 140
Otterup, So. og Sb., III 464,
V 905
Ottestrup, Hgd., Volstrup
So., IV 99, 101
Ottestrup, Hgd., Ørslev So.,
II 661
Ottestrup, So. og Sb., II 685,
V 896
Otting, So. og Sb., IV 607
Otting-Udmark, Gde., IV 607
Ottoshvile, Gd., IV 178
Ottrup, Hse., IV 480
Ougtved, Lb., II 452
Ougtvedgd. II 453
Oure, Lb., III 781
Oure So. III 720
Ourupgaard, Hgd., III 286,
287
Ourupgaards Fæstegods III
286
Ourupgds. Hse. , Kirkeby
So., III 293
Ourø, Lb., II 478
Ovdal, Gd., V 208
Ovdrup, So. ogSb., IV 545
Ovdrupgd. V 167
Ove, So. og Sb., IV 491
Ove, Sø, IV 194, 264
Oved, Lb., V 747
O vegaard, Hgd., IV 492
Ovenbjærg V 580
O venskov (Anhof) III 713
Ovenskov, Gde., IV 527
Overballe, Lb., V 146
Overberg, Hgd., II 177, 178
Overbjærg, Gde., Sinding
So., V 559
Overbjærg, Hse., Refsnæs
So., II 475
Overbjærge, Hse., Oslos So.,
IV 228
Overbroen, Lb., IV 966
Overbv Gde., S. -Felding So.,
V 573
Overbv, Gde., V. -Hassing So.,
IV 418
Overby, Gde., Rom So., V 485
Overbv, Lb., As So., V 341
Overby, Lb., Hejls So., V440
Overby, Lb., Kattrup So., V
248
Overbv, Lb., Oddens So., II
507'
Overbvgd. V 248
Overbv-Nedergd. V 248
Overbøge, Gd., V 543
Overdal, Gd., Vejrum So.,
V 526
Overdam, Hse., Blovstrød
So., II 69
Overdrevsgd., Vigersted So.,
II 650
Overdrevshse., Herlufsholm
So., II 749
Overdrevskro II 650
Overeven, Lb., II 933
Overgd., Arnborg So., V 576
Overgd., Elso So., IV 304
Overgd., Hatting So., V 348
Overgd., Herning So., V 569
Overgd., Ikast So., V 565
Overgd., Møborg So., V 491
Overgd., N.-OmmeSo.,V 606
Overgd., Navr So., V 530
Overgd., Rødding So., IV 697
Overgd., Sundby So., IV 329
Overgd., Todbjærg So., IV
1024
Overgd., Torslev So., IV 172
Overgd., Virring So., IV 925
Overgd., Ny- og GL, Vigsø
So., IV 235
Overgd., Hgd., Udbyneder
So., IV 864, 865
Overgd. Ml., Ove So., IV 492
Overgd. ML, Udbyneder So.,
IV 865
Overgde., Balle So., IV 762
Overgde., S.-Bork So., V 634
Overgde., Krejbjærg So., IV
637
Overgde., Lovns So., IV 527
Overgde., Lb., Herfølge So.,
II 835
Overgaardsminde, Gd., IV
293
Overgilt, Gde., IV 73
Overhede, Gde., V 237
Overholm, Torslev So., IV 1 7 1
Overholm, Gd., Tolstrup So.,
V 250
Overholt, Gde., V 565
Overhoved, Gd., V 522
Overkarlsgd. IV 492
Overklit, Hgd., IV 90, 91
Overlade, Lb., IV 536
Overlade Hede IV 535
Overlund, Gd., Navr So., V
530
Overlund, Gd., Sejling So.,
IV 763
Overlund, Lb., IV 687
Overmølle, Agri So., IV 999
Overmølle, Ramme So., V510
Overmølle, SkovbySo., III 484
Overmølle, Gd., Flynder So.,
V 489
Overodde, Holm, IV 171
Overtarp, Gde., V 573
Overvad, Gde., IV 503
Ovinehøj, Svendborg, III 573
Ovnbøl, Lb., V 738
Ovngd. IV 486
Ovrø II 1, 180, V 886
Ovro Rende II 181
Ovro Sund II 181
Ovsager (Osager), Lb., II 324
Ovsgd. V 480
Ovsted, Gde., IV 150
Ovsted (Osted), So. og Sb.,
Voldborg H., II 324
Ovsted, So., Vor H., V 243
Ovstmølle, Gd., IV 801, 889,
890, V 914
Ovstrup, Gd. og Hse., Orre
So., V 558
Ovstrup, GL, Gd., Lime So.,
IV 947
Ovstrup, V.- og Q.-, Gde.,
Aars So., IV 511
Ovstrup, Lb., Egtved So.,
V 405
Ovstrup, Lb., Eskildstrup
III 282
Ovstrup, Lb., Stenmagle So.,
II 637, 638
Ovstrupgd., Aars So., IV 512
Ovstrupgde., Ø.-Alling So.,
IV 940
Ovstrupgde, Røgen So., V 205
Ovstrupgde., Torning So.,
IV 749
Ovstruplund , Gd., Røgen
So., V 205
Ovstruplund, Skovfogedhs.,
III 282
Ovtrup,, So. og Sb., V. -Hor-
ne H., V 726
Ovtrup, So. og Sb., Morsø
S.-H., IV 307
Ovtrup PL V 726
Oxbjærge, Gd., V 607
Oxenbol, Lb., IV 279
Oxfeld, Gde., V 603
Oxholm, Hgd., IV 181, 183
Paaby, Lb., V 423
Paabol, Lb., V 644
Paabol-Gren PL V 644
Paakjær, Gd., Harboøre So.,
V 502
Paakjær, Gde., Hygum So.
V 504
Paarup, Gd., Lerup So., IV
166
Paarup, Gde., Tern So., V 228
Paarup, Lb., Assing So.. V
574
Paarup, Lb., Engesvang So.,
IV 766
Paarup, Lb., Funder So., IV
765
Stedregister.
105
Paarup, Lb., Ellinge So., III
738
Paarup. Lb., Græsted So.,
II 88
Paarup. Lb., Østofte So., III
229
Paarup, So. og Sb., III 403
Paarup-Brande Flade V 447
Paarupgd., Østofte So., III 229
Paarupgd., Hgd., Ellinge So.,
III 738
Paarupgde., Greve So., II 345
Paastrupgd. II 150
Paao, Hse., III 776
Paddeborg (Sparresholm) II
910
Paddesænke So III 43
Pade, Sk., III 212
Paderup, Lb., IV 924
Padesø, St.- og L.-, Gde.,
III 494
Padesø Bjærg III 515
Padesøbjærggd., St.- og L.-,
III 515
Padkjær, Hgd., IV 536
Pagaarde, Lb., V 637
Pagterold, Hgd., II 177, 178,
179, V 886
Pajbjærg. Gd., V 517, 518
Pajhede, Gde., IV 150
Pakhusbugten IV 970
Pallesbjærg, Hgd., V 582, 583
Pallesbjærg PI. V 585
Pallesgde. V 498
Palleshave,Lb.ogGde., III 674
Palleshave-Mark, Gde.,III 674
Palleskov, Engdrag, IV 7
Pallisminde PI. V 641
Pallum Hoj IV 501
Palmehøj IV 501
Palmelund, Gd., V 355
Palmevænge, Sk., II 733
Palsgd., Gudum So., IV 438
Palsgaard, Hgd., V 341
Palsgaard Skovdistr. V 231,
232
Palstrup, Hgd., IV 739, 740
Palsvad Aa IV 175
Pandebjærggd. III 281
Pandrup. Lb., IV 161
Pandrup, Lille, Gde., IV 161
Pandum, Hgd., IV 461
Pannerup, Lb., V 119
Papso IV 735
Papsogde. IV 735
Paradis, Hse., III 400
Paradisbakker III 2, 81, 91
Paradisdalen III 43
Paradisgaarde III 92
Parcelgaard IV 981
Parislund, Hse., II 529
Parnas II 564
Pasgaard V 504
Pasop, Hse., III 631
Passebæk, Gde., II 84
Paulinelund III 631
Paulinesminde, Gd., V 442
Pavebæk III 512
Pebertved, Hse., III 734
Pebringe, Hgd., II 691
Pebringe, Lb., II 867
Pebringe Oredrev II 867
Pedersborg, Fattiggd., II 291
Pedersborg, So. og Sb., II 61 7
Pedersborgmose, Hse., II 618
Pedersborg Sø II 541, 617
Pedersbæk, Gde., IV 217
Pedersholm, Gd., Oppesund-
by So., II 153
Pedersholm, Hgd.,VejleLand-
distr., V 380
Pedersker So. III 96
Peders Kilde, Skt., Hove So.,
V 506
Peders Kilde, Skt., ø.-Nv-
kirke So., V 370
Pederskov III 646
Pederskov, Hse., Bregninge
So., III 646
Peders Landsogn, Skt., II
673, V 896
Pedersminde, Gd., Aalsø So.,
IV 975
Pedersminde, Gd., Trige So.,
V 120
Peders So V 185
Pederstrup (Bregentved) II
664
Pederstrup, Gd., Ferslev So.,
IV 430
Pederstrup, Hgd., III 205, 206
Pederstrup, Lb., Ballerup So.,
III 301
Pederstrup, Lb., S. -Højrup
So., III 754
Pederstrup, Lb., Longeise So.,
III 774
Pederstrup, Lb., Mogenstrup
So., II 916
Pederstrup, Lb., Nødager So.,
IV 991
Pederstrup, Lb., Tulstrup
So., V 154, 155
Pederstrup, Lb., Vinderslev
So., IV 746
Pederstrup, St.-, Lb., Korup
So., III 405
Pederstrup, So. og Sb., IV 699
Pederstrup Sø III 204
Pedholt, Lb., V 153
Pejrup, Lb., III 659
Pejruplund, Gd., III 545
Pellingpot, Hse., V 612
Pelvkke (Pigelykke), Hse., V
907
Penshej, Gde., V 435
Pensvlvanien, Hse., III 672
Penthale, Gd., V 333
Permelille, Lb., II 531
Perregde. V 51 7
Petersbjerre, Gd., V 236
Petersbjærggd., Bramdrup
So., V 424
Petersborg, Gd., Andst So.,
V 781
Petersborg, Gd., Birkerod So.,
II 71
Petersborg, Gd., Lyngby So.,
IV 981
Petersborg, Gd., N.-Tranders
So., IV 427
Petersborg, Gd., S.-Tranders
So., IV 429
Petersborggd., Ødis So.,V444
Petersdal, Gd., Almind So.,
IV 737
Petersdal, Gd., Hyllinge So..
II 741
Petersdal, Gd., Taarnby So.,
II 240
Petersgaard, Hgd., Kallehave
So., II 947, 948
Pedersgaardske Skovdistr. II
947, 948
Petersholm, Gd., Hansted So.,
V 251
Petersholm, Gd., Nørager
So., IV 936
Petershvile, Gd., II 98
Peterslund, Gd., Assels So.,
IV 321
Peterslund, Gd., Baarse So.,
II 934
Peterslyst, Gd., Gjern So.,
V 194
Peterslvst, Gd., Tvis So., V
553
Petersminde Børnehj., Skaa-
rup So., III 625
Petersminde, Gd., Ballerup
So., II 301
Petersminde,Gd., Førslev So.,
So., II 735
Petersminde, Gd., Hover So.,
V 398
Petersminde, Gd., Klovborg-
So., V 233
Petersminde, Gd., Odder So.,
V 162
Petersminde, Gd., Olstrup
So., II 913, 915
Petersminde, Gd. , Stenlille
So., II 431
Petersminde, Gd., Stenstrup
So., III 638
Petersminde, Herredsfoged-
bi., Skjern So., V 627
Petersrolighed, Gd., IV 199
Petersværft II 947, 948
106
Stedregister
Phalmers Kilde, Skt. V 761
Philadelphia, Anst. for Epi-
leptikere, V 891
Phillipsdal, Gd., II 486, 487
Pibeholm Teglv. II 709
Pibe Mølle II 90
Piben, Hse. III 772
Pigholm Mose III 262
Pighøj V 233
Pigsborg, Gd., V 496
Pigsgaard IV 71 1
Pikhede, Gde., IV 631
Pikkerbakken IV 61
Pikkerholm IV 66
Pikkerhuse II 89
Pilegd., V.-Aaby So., III 659,
660
Pilegd., Byrum So., IV 190
Pilegd., Gladsakse So., II 257
Pilegd. Skt. Peders Landso.,
II 674
Pilegaard, St.-, Bodilsker So.,
III 94
Pilegaard, V.-, Klemensker
So., III 74
Pilegrimsstenen II 972
Pilehaven III 176
Pilenborg II 296
Pilet, Gd. og Hse., III 213
Pilevad Ml. III 732
Pileværn, Gde., IV 107
Pilgd., Ejsing So., V 540
Pilgd., Fovsing So., V 528
Pilgd., N.-Nissum So., V 480
Pilgd., Resen So., V 497
Pilgd., Rom So., V 485
Pilgde., Dybe So., V 509
Pilgde., S. -Nissum So., V 579
Pilgde., Sir So., V 530
Pilgds. Ml., Helium So.,IV 123
Pilhuse V 549
Pilkebakken V 272
Pillemark, Lb., II 529, 53
532
Pils Slot III 649
Pindals Kro II 518
Pindgd. V 402
Pindsmark, Gd., V 510
Pindsminde, Gd., IV 942, 943
Pinds ML, Vissing So., V 215
Pindstrup, Lb., IV 937
Pinen, Gd., Humlum So., V 498
Pinen Kro, Navtrup So. , IV 629
Pinholt, Gd., V 482
Pinkrog, Gde. og Hse., IV 54
Pinneberg, Gd., IV 744
Pinstrup, Gd., IV 459
Pints Ml., Koldt So., V 146
Pinvig Hse. V 586
Pipstorn, Sk., Ilt 656
Pirup, Gde. og Hse., IV 159
Pirups Hvarre, Gde. og Hse.,
IV 159
Piskerbakke II 46
Pismølle IV 326
Pisselhøj, Lb., IV 511
Pittersø V 185
Pjedsted, So. og Sb., V 419
Pladsbjærg, Gd., V 363
Plagborg, Gd., V 771
Plagen Kro IV 303
Plandal, Gde., IV 508
Plegek (Plejelt), Lb., II 53
Piejerup, Lb., II 516
Plejlstrup, Gd., IV 456
Plejlstrup PL IV 508
Plessens Oredrev II 729
Plet, Eng, Hygum So., V 504
Plet, Gde.. Vrejlev So., IV 129
Plethse., Hygum So.. V 504
Pletten og Pletterne, Øer,
Udbyneder So., IV 864
Plovgd., Ramme So , V 510
Plovmands Kilde IV 856
Plovsgde. V 612
Plovslund, Lb., V 772
Plovstrup, Lb., Jernved So.,
V 815
Plovstrup, Lb., Torring So.,
V 237
Plumkilde V 495
Plushuse II 865
Pløjemark, Hse., III 567
Pogager, Gd. og Hse., V 592
Pogehøje IV 970
Pogemosetofte, Lb., III 247
Poldbjærg, Gd., V 482
Poldergde. V 612
Poldhoje IV 1012
Polleholm, Gd., III 776
Pollerup, Lb., II 957
Polleskov, Hse., III 776
Pollux, Gd., IV 956
Pomlenakke III 299
Pomlerende II 964, 968
Pomphole, Gde., V 373
Pontoppidans Anlæg og Mo-
sest. V 569, 918
Popina, Villa-, II 247
Porrehuse III 271
Porreskov III 717
Porkere, Færø, V 881
Porsborg, Gd., V 172
Porsemose II 294
Porsgaard IV .470
Porsheden.Gde.ogHse.,IV448
Porskjær Mose V 263
Porsmose, Toksværd So., II
909
Porsmosa, Hse., Redsted So.,
IV 313
Porthus, SkovriderbL, II 83
Porthøj III 556, 559
Postgaard IV 429
Posthøj V 557
Pottelaag, Gravhøj, V 171
Pouellstrup, Byggested, IV
420
Poulsenseje, Gd., IV 484
Poulsker Sogn III 95
Pouls Kilde, Skt., IV 551
Poulstrup, Gd., Ø.-Hassing
So., IV 420
Poulstrup, Gde., Vrejlev So.,
IV 128, 132
Poulstrup, Lb., Dal So.. IV
431
Poulstrup, Lb., Enderslev
So., II 845
Povlholm, Gd., IV 509
Povlsgd., Vem So., V 532
Povlsgde.,Tjørring So.. V572
Pram Aa II 827
Prammen, Langdysse, IV 631
Pram Sk. II 834
Prangsgd. V 532
Pratzgd. V 579
Prebensgd. V 496
Pregehøj III 286
Prejlerup, Lb., II 516
Prieshave, Sk., III 650
Primdal, Gd., V 537
Priorboderne IV 459
Priorskov, Hgd., III 250, 252
Prisak, Gd., III 494
Prisskov III 772
Proustrup, Lb., II 324
Provstelund, Gd., Nakskov
Landso., III 188
Provstgd,. Ny So., V612,613
Provstgd., Vejrum So., V 526
Provstlund, Gd.,TamdrupSo.,
V 259, 261
Provtrupgd. IV 543, 545
Præstbro, Gde. og Hse., Aa-
dum So., V 643
Præstbro, Jærnbanest., IV
107
Præstby, Lb., V 728
Præstebjærg., Fanefjord So.,
II 954, 971
Præstebjærg, Vinding So., V
447, 577, 592
Præsteborren III 303
Præstefjæld, Færø, V 87 7,879
Præstegd., Asp So., V 529
Præstegd., Hover So., V 605
Præstegd., Tim So., V 607
Præstegd., GL, Ølstrup So.,
V 623
Præstegde., Fur So., IV 631
Præstegaard Sk., Hjarup So.,
V 786
Præstegaards PL V 563
Præstegaardsskov, Ryslinge
So., III 708
Præstegaard Sø IV 44
Præstegade, Hse., V 823
Præstehøj V 775
Stedregister.
107
Præstekilden V 214
Præstelandingen III 643
Præstelod, Hse., II 920
Præstemark, Hse., II 899
Præstens Hej IV 515
Præsterum, Hse., II 889
Præsteskov, N.- Broby So.,
III 680
Præsteskov, Gudbjærg So.,
III 728
Præsteskov, Hov So., III 772
Præsteskov, Hse., Skjelle-
bjærg So., II 461
Præsteskov, Hse., Verninge
So., III 416
Præsteskovhse., Holtug So.,
II 853
Præstesø, Sø og PL, V 732
Præstevang, Sk., II 116
Præstholm, Hse., IV 88
Præstholm, Prgd., V 171, 172
Præstkjær, Prgd., V 792
Præst©, Kbst., II 765, V 896
Præst© Amt II 760, V 896
Præst© Landdistr. 11766, 773
Præstø-Næstved B. II 772,
V 897
Prøvegaard II 655
Prøvelyst, Gd., II 68
Pudselykkegde. III 759
Pudsgaard IV 305
Pugdal, Gd., Ullerup So.,
V 407
Pugdal, Gd., Rær So., IV 232
Pugdal, Gde, Vilbjærg So.,
V 556
Pugebjærg, Everdrup So., II
930
Pugebjærg, Kongsbjærg So.,
II 878
Puge Ml., Bariøse So., III 535
Puge Mk, Hole vad So., III 537
Pugemølle Aa III 531, 536,
537
Pugerup, Lb., III 214
Pugflod, Gd, V 612
Puggd., Flynder So., V 489
Puggd., Jernved So., V 815
Puggaardsminde Kro V 652
Puggegaard III 76
Pugholm, Gd., Aars So., IV
511
Pugholm, Gde.,BederslevSo.,
III 477
Pugholm, Gde., Dybe So.,
V 509
Puglund, Gde., Aadum So.,
V 643
Puglund, Gde., Starup So.,
V 749
Pugpøt, Gd., V 487
Pukkelgd. IV 420
Puk So V 192
Punthavn, Færo, V 879, 880
Purhus, Ny-, Faarup So.,
IV 879
Purhus, GL-, Gd., Asferg So.,
IV 878, V 914
Purkjær, Gde., IV 161
Purlund Præstesk. II 837
Purrehøj V 326, 327
Pump, Gde., V 240
Puthede, Hse., IV 85
Puthgaard V 243
Pwgilt IV 510
Pydtzgd. V 243
Pykkekullekær So III 67
Pythede, Gde., V 237
Pæledige IV 285
Pælehus Skovfogedbl. II 80
Pæregaard III 763, 766
Pøl, Gd., N.-OmmeSo., V 606
Pol, Lb., Malling So., V 153
Pølaaen II 98, 101
Polsbjærg, Gde., V 591
Pølsekrog, Hse., II 862
Pølsmark, Gd., V 607
Potager, Gd., V 489
Potgd. IV 700
Pøthuse IV 646
Pot Ml. V 199
Pøtmølle Sk. V 198
Potsø, Hse., V 211
Quitzowsholm III 462
Raa, Lb., III 228
Raaballegd. IV 942
Raabhoj, Gd., IV 418
Raabjærg, Gudum So., V 493
Raabjærg, Vandborg So., V
506
Raabjærg, St., Grene So.,
V 772
Raabjærg, Gd., Fovsing So.,
V 528
Raabjærg, Gd., Lindknud So.,
V 790
Raabjærg, Gd. , Snejbjærg So.,
V 571
Raabjæeg, So. og Sb., IV 44,
V 907
Raabjærg Miler IV 46
Raaby, Lb., II 853
Raaby, So. og Sb., IV 869
Raabyliile, Lb., II 961
Raabymagle, Lb., III 962
Raaby Oved, Sk., II 962
Raadegd., EverdrupSo., II931
Raadegd.,ToksværdSo ,11910
Raadkjær, Gd., V 328
Raadmandshave, Sk., II 748
Raadmandshse. II 608
Raadvad, Lb., Hansted So.,
V 251, 252
Raadvad,Lb.,Harte So., V423
Raadvaddams Fabrikker II
273, 278
Raadvad Hegn, Lyngby So.,
II 271
Raaen, Sk., II 655
Raagd., Taarnby So., II 240
Raagde., Sevel So., V 545
Raageleje II 92
Raagelunde, Lb., Aasum So.,
III 422
Raagelunde,Lb.,KjettingeSo.,
III 261
Raageskov, Gde., III 174
Raago og Raagø-Kalv, III
103, 197
Raagø Sund III 197, 206
Raahavegd., Holeby So., III
219
Raahavegd., Holevad So. III
537
Raaholt, Gd., Flade So., IV 62
Raaholt, Hse., Skæve So.,
IV 105
Raahoved Sk. II 853
Raakildegd. IV 449, 450
Raakjær, Gd., V 489
Raakrog, Gd., IV 417
Raamosegd. IV 986, V 915
Raamosehse. II 851
Raarisegd. II 836
Raarud, Lb., III 636
Raarup, Lb., III 170
Raarup, So. og Sb., V 343
Raarup Len II 295
Raassø V 735
Raast, Gde., V 540
Raasted, GL-, Gde., V 589
Raasted, So. og Sb., Støv-
ring H., IV 890
Raasted, So., Ulvborg H., V
588
Raastedbro, Andelsmj. , IV
890
Raasted PL V 589
Raastgd. V 540
Raasthoj IV 545
Raastrup, Gd., III 711
Raastrup, Hgd., IV 259
Raastrup Holm IV 253, 254
Rabekkegd. III 62
Rabenshse. II 482
Råbes, Lb., IV 664
Rabjærg, Gd., Borris So., V
631
Rabjærg, Gde., Dejbjærg So.,
V 624
Rabjærg, Lb., Veggerløse So.,
III 288
Rabæk, Lb., V 643
Radby, Hse., Agedrup So.,
III 446
Radby, Hse., Fravde So., III
424
Radby, Lb., Allested So., III
678
108
Stedregister.
Radby, Lb., Ubberud So., III
406
Radsted, So. og Sb., III 246,
V 902
Radstrup, Lb., III 447
Ragbølle, Lb., III 538
Ragebjærg V 732
Raghammerodde III 4, 60
Raghede, Lb., V 618
Ragnesminde, Gd., II 284
Ragstedhse. II 833
Rahrseje, Gd., IV 888
Rajerup, Lb., V 642
Rakbæk, Gd., V 627
Rakkeby, Lb., Vang So., IV
258
Rakkeby, So. og Sb., Børg-
lum H., IV 133
Rakkeby, So. og Sb., Morsø
S.-H., IV 308, V 909
Rakkeby AalV 133, 134, 145
Rakkelborgen III 494
Raklev, So. og Sb., III 476,
V 892
Raktange, Færo, V 864
Rallen, St.- og L.-, Holme, III
645, 650
Rametsgaard IV 980
Ramløse, So. og Sb., II 97,
98, V 885
Ramløseaa II 1, 97
Ramløse Bakker II 97
Ramme, So. og Stationsby,
V 510
Ramme Aa V 488, 510
Rammedige Hus V 510
Rammediget V 511
Rammegd., Hgd., V 510, 511
Rammehave, Gd., V 510
Rammel Aas V 140
Rammeskov, Gde., V 510
Rampes, Ml., V 203
Rams, Gde., IV 79
Ramsherred, Gde., III 293
Ramshoj III 777
Ramsing, So. og Sb., IV 639
Ramsing, L.-, Lb., IV 606
Ramsinggd. IV 606
Ramskov, Gde., Give So., V
372
Ramskov,, Gde., Vinding So.,
V 592
Ramsø, Hrd., II 355
Ramsøgaard II 356, 357
Ramsølille, Gd., II 356
Ramsømagle, Lb. og Sø, II 356
Ramten, Lb. og Sø, IV 966
Ramten Møllegd. IV 969
Ramtenhede, Gde. og Hse.,
IV 966
Randbæk, Hse., V 619
Randbøl, So. og Sb., V 389
Randbøldals FabrikV389,390
Randbølgd. V 390, 391
Randbol Hede V 389
Randbøl Skovdistr. V 379
Randeris, Gd., V 619
Randers, Kbst., IV 787,« V
913, 914
Randers Amt IV 781, V914
Randers-Grenaa B. IV 813
Randers-Hadsund B. IV 813
Randgd. V 338
Randklevegde. III 89
Randkleveskaar III 2, 87
Randlev, Ndr.- og Ov.-, Lbr.,
V 159
Randlev, So., V 158
Randlev Hedegd. V 159
Randlev Mose, Hse., V 159
Randlev Vesterskov, Gde. og
Hse., V 159
Randrup, Hgd., Skibsted So.,
IV 471, 472
Randrup, Hgd., Vinkel So.,
IV 719
Randrup, Lb., IV 279
Randrup, Ml., IV 719
Randrupgde. IV 882, 883
Rands, Lb., V 420
Rands Fjord V 406
Rands Fjordstrand, Fisker-
leje, V 420
Randsgd. V 420
Randskov V 337
Rane Ladegd. IV 996
Ranesbanke II 842
Ranesbol V 139
Rangle Mølle II 495
Ranildsholm, Vst, III 681
Rankeishøj III 513
Rankenberg, Gde., V 773
Rannerod, Gde., IV 45
Ransborg, Hse., V 519
Rans Bæk IV 996
Rantzausgave, Hgd., V 165
Rantzausholm III 670
Rantzauske grevl. Forlods
V 334
Rantzausminde, Hse., III 632
Ranum, Lb., IV 536
Ranum Seminarium IV 539
Rappenborg Sk. II 745
Rasbjærg, Hse., II 703
Rasborg, Lb., V 154
Rasbæk II 264
Raschenberg, Gd., II 453
Rask, Hgd., V 264
Raskenberg Gods III 733
Raskgd. V 729
Rask Kilde V 146
Rask ML, Stationsbv, V 264
Rathlousdal, Hgd., V162, 163
Rattrup, Gd., V 496
Ratzeburgs PI. V 803
Rauf, Lb., IV 476
Ravlund, Gd., V 378
Ravnbakke IV 125
Ravnborg, Andelsmj., IV 484
Ravnborg, Gd., IV 470
Ravndal, Gde., Nørlem So.,
V 477
Ravndal, Lb., Mesing So.,
V 184
Ravndrup, Lb., III 711
Ravndrupgd. III 711
Ravnebakke, Bornholm, III 2
Ravnebjærg, Avernaksø, III
702
Ravnebjærg, Tved So., III627
Ravnebjærg, Andelsmj., II891
Ravnebjærg, Lb., Haldager-
lille So., II 731
Ravnebjærg, Lb., Sanderum
So., III 411
Ravnebjærg, Sk., III 763
Ravneholmene II 279, 282
Ravnehus, Skovriderbl., II 302
Ravnehøj II 316
Ravnemark, Gde., Magleby
So., II 723
Ravnemark , Hse. , Egeslev-
magle So., II 703
Ravnemark, Teglv., III 469
Ravnemølle II 937
Ravnholt, Gd., Højbjærg So.,
IV 740
Ravnholt, Gd., Hørning So.,
IV 942, 943
Ravnholt, Gd., Sevel So., V
545
Ravnholt, S.-, Gd., Skæve So.,
V 908
Ravnholt, Gde., Ejsing So.,
V 540
Ravnholt, Gde., Torning So.,
IV 749
Ravnholt, Hgd., Herrested
So., III 750, 751
Ravnholt, Hse., Særslev So.,
II 492
Ravnholt, Lb., Bording So.,
V 563
Ravnholt, Lb., Gjesten So.,
V 783
Ravnholt, Lb., Raarup So.,
V 343
Ravnholt, Lb., TisetSo.,V 149
Ravnholtgd. V 783
Ravnholtlund, Lb., V 563
Ravnholt So V 563
Ravning, Lb., V 383
Ravnkilde, So. og Sb., IV 504,
V 912
Ravnkjær, Gd., V 642
Ravnmose II 467, 468
Ravnsbjærg, Gd., V 619
Ravnsbjærg, Lb., Guldager
So., V 762
Stedrégister.
109
Ravnsbjærg, Lb., Toksværd
So., 11 909
Ravnsborg, Gd., IV 749
Ravnsborg, Vst., III 207
Ravnsby, Lb., III 207
Ravnsbæk, Gde., Lomborg
So., V 484
Ravnsbæk, N.- , Gd., Rom
So., V 485
Ravnsgd. IV 641
Ravnshave Sk. V 417
Ravnsholt, Gd., IV 104
Ravnsholt, Lb., III 197
Ravnsholte Skov og Skov-
fogedbl. II 330
Ravnsholt Sk. II 69, 14
Ravnshoj V 370
Ravnskilde V 495
Ravnskov, Gd., IV 418
Ravnsminde, Gd., Skjærup
So., V 417
Ravnsminde, Gd., Vejstrup
So., V 438
Ravnsmose II 456
Ravnsnæs, Lb., II 70
Ravnstrup, N.- og S.-, Gde.,
Ørum So., IV 120, 121
Ravnstrup, Hgd., II 894
Ravnstrup, Lb., N.-Kirkeby
So., III 280
Ravnstrup, Lb., Løgsted So.,
IV 535
Ravnstrup, Lb., Toksværd
So., II 909
Ravnstrup, So. ogSb., IV 694
Ravnstrupgd. IV 535
Ravnsvad, Gde., V 565
Ravn Sø V 184, 185, 209
Ravnsø, Lb., N. -Alslev So.,
III 274
Ravnsø, Lb., Nykirke So.,
V 750
Reballegd. V 256
Rebild, Lb., IV 480
Rebild Bakker IV 462, 480
Rebildtved, Hse., IV 480
Rebsenge IV 143
Rebstrup, Lb., IV 456, 457
Rebæk, Lb., V 442
Redsted, So. og Sb., IV 312
Reerslev, So. og Sb., II 347
Reerslevgd. II 347
Reerstrup, Lb., II 52
Reffn So. IV 654
Refs, Hrd., IV 278
Refs, Lb., IV 287
Refsbisgd. IV 287
Refsbøl, Lb., IV 287
Refsgd., Hurup So., IV 287,
288
Refsgde., Volling So., IV 609
Refshale, Lb., Kragelund So.,
IV 764
Refshale, Lb., Maribo Amt,
III 112
Refshaleburgh III 122
Refshammer, Halvø, IV 208,
301
Refshedegd. IV 291
Refshuset, Korsør, II 603
Refsnæs, Hgd., IV 466
Refsnæs, So., II 475
Refsnæsgd. II 475
Refsnæs Kysthospital II 476
Refstorpgd. IV 291
Refstrup, L.-, Gd., V 385
Refstrup, St.-, Hgd., V 385
Refsvindinge, So. og Sb.,
III 740
Refsøre, Lb., III 718
Regerup, Lb., II 900
Reginehøj, Gd., IV 1017
Regisses Kilde III 745
Regitzesminde, Gd., III 499
Regnemark, Lb., II 363, 365
Regstrup, Hse., Holmstrup
So., II 495
Regstrup se Rejstrup
Rejkjær, Gd., V 607
Rejnstrup, Hse., Gunderslev
So., II 737
Rejnstrup, Lb., Fakse So.,
II 875
Rejnstrup, Lb., Gunderslev
So., II 737, 739
Rejnstrup, Lb., Hylleholt So.,
II 877
Rejstrup, Lb., Avnslev So.,
III 732
Rejstrup , Lb. , N.-Jærnløse
So., II 409
Rejstrup, Lb. , Sønderbæk
So., IV 712
Rejstrup Aa II 407
Rekkende, Lb., II 940
Rekkergd. V 625
Rekkermollegd. V 629
Remiser, Amager, II 237
Remkolde, Lb., II 925
Remme, Gde., Ikast So., V 565
Remme, Gde., Sinding So.,
V 559
Remmerhse. V 177
Remmerslund, Lb., V 355
Remmevad, Gd., V 559
Remstrup Aa V 97
Rendbæk, Gd., Aaby So., IV
407
Rendbæk, Hse., Saltum So.,
IV 158
Render, Lb., III 418
Render-Mark, Hse., III 418
Renderne, Lb., V 612
Renge, Lb., II 848
Rengegd. II 849
Rennebjærg, Hse., II 695
Rennebjærggd. II 60
Rennebæk, Hse., II 179
Rerslev, Lb., V 411
Rerslev, So. og Sb., II 457
Rersnæs, Lb., III 230
Rerso, Halvø, II 470, 471
Rersø, Lb., III 241
Resdal, Gd., Vinding So., V
592
Resdal, Lb., Serup So., IV 757
Resen, So. og Sb., Fjends
H., IV 664
Resen, So. og Sb., Hindborg
H., IV 602
Resen, So., Skodborg H., V
496
Resenborg, Gd., V 497
Resenbro Kro V 192
Resenby, Gd., V 497
Resendal, Lb., IV 761
Resenfelde, Gde., IV 753
Resengd., Resen So., IV 602,
604
Resengd., Spørring So., VI 1 8
Reshoj, Hse., V 548
Resle, Skovridergd., III 275
Restrup, Hgd., Le So., IV 726
Restrup, L.-, Hgd., Hvam
So., IV 673
Restrup, St.-, Hgd., Sønder-
holm So., IV 444, 446
Restrup-Krog, Gd., Hvam So.,
IV 673, 674
Restrupkrog, Gd. og Hse..
Le So., IV 725
Retholt, Gde., IV 80
Rettestrup, Lb. og Hse., 119 17
Rettrup, Lb., IV 607
Reveldrup, Lb., III 488
Revelsiggd. V 808
Reventlowshedegd. V 390
Revhale, Gde., V 505
Revkrog Bugt III 785
Revl, Gde., IV 746
Revl Slot IV 748
Revn, Lb., TaarupSo.,IV 653
Revn, Lb., Vejlby So., IV 978
Revn Hede IV 652
Revning, Gde., V 592
Revninge, So. og Sb., III 452
Revnæs, Hse., TV 149
Revrøgel Bjærge V 730
Revsgd., Raarup So., V 343
Revsgd., Vadnm So., IV 405
Revsgaardlund, Gd., V 343
Revsing, Lb. og PI., V 783
Revsinggd. V 783
Rev skov, Gd., V 505
Reyngaard, Færø, V 854, 856
Ribberholt, Lb., IV 59
Ribe, Kbst., V 651, 918
Ribe Aa V 645, 651, 816.
817, 821
110
Stedregister.
Ribe Amt V 645
Ribe Domkirkes Landso. V
817, 918
Ribe Herred V 816
Ribe St. Katharinæ Landso.
V 817
Ribemark, Hse., V 817
Ribergde. IV 159
Riberhus Amt V 650
Riddersholm. Gd., V 728
Riddertofte, Hse., III 172
Ridebanen IV 611
Ridefogedlukke, Sk., II 961
Ridemands Ml. IV 450, 451,
452
Ridevig, Færø, V 864
Riene Ml. IV 759
Rifbjærg, Lb., III 761
Riglandseg, Gd., V 444
Rigtrup, Lb., IV 907
Rikelsbjærg III 654, 656
Rikkesminde, Gd., III 408
Rimmegd. IV 247
Rimmen, Gde., Elling So.,
IV 52
Rimmen, Gde., Vesterø So.,
IV 191
Rimmen, Hse., Frederikshavn,
IV 24
Rimmen, Hse., Klim So., IV
222
Rimmen, Hse., Nees So., V
493
Rimmenshse., Ulsted So., IV
421
Rimmerhus, Lb., Vorgod So.,
V 617
Rummerhse., Gudum So., V
494
Rimmerne, Elling So., IV 52
Rimmerne, Tversted So., IV48
Rimsø, So. og Sb., IV 960
Rind, Gd., Storring So., V
140
Rind, Lb., Laastrup So., IV
680
Rind, Lb., Lynderup So., IV
683
Rind, PL, V 566
Rind, So., Hammerum H.,
V 566, 917
Rind, So. og Sb., Middelsom
H., IV 720
Rind Aa V 552. 566, 576
Rindbæk, Gd., V 517
Rindbæk, Hse., III 433
Rindbv, Lb., V 766, 767
Rindelevgd. V 180
Rindelev Kirke V 180
Rinds Hrd. IV 665
Rindsholm, Gd., KroogJærn-
banest., Asmild So., IV 687
Rindsholm,Ml.,RindSo.,IV720
Rindum, So., V 596
Rindumgd. V 597
Ring, Lb., Ø.-AUing So., IV
940
Ring, Lb., Hammer So., II 921
Ring, So., Sb. og Sø, V 222
Ringbjærg V 744
Ringborg, Vst., III 13, 97,
V 900
Ringdale, Hse., V 750
Ringe, Lb., III 476
Rinqe, So., Sb. og Sø, III 705,
V 907
Ringebakke, St.-, III 2
Ringebakkerne III 76
Ringeby, Gde., III 66
Ringelmose, Sk., IV 1012
Ringemark, Gde., III 705
Ringgd., Ø.-AllingSo., IV 940
Ringgd., Skyum So., IV 268
Ringgde., Hammer So., II 921
Ringholm, ø, II 398
Ringive, So., Sb. og Kanal,
V 370
Ringkjøbing, Kbst., V 453,
917
Ringkjøbing Amt V 447, 917
Ringkjøbing Dyb V 736
Ringkjøbing Fjord V 458
Ringkjøbing Kbst. Landdistr.
V 596
Ring Kloster V 246
Ringkloster, Gd. og Skole,
V 246
Ring Knude Sk. V 222
Ringsbjærg II 836
Ringsbjærg, Lb., II 836
Ringsbjærg-Tved II 836
Ringsbjærge V 735
Ringseby, Lb., III 199
Ringsebygd. III 199
Ringsebølle, So. og Sb., III
209, V 901
Ringsebøllegd. III 209
Ringsgaarden III 664, 665
Ringsholt, Gde. ogHse., IV 58
Ringshøj V 371
Ringsted, Kbst., II 565, V894
Ringsted Aa II 565, 639, 906
Ringsted Amt II 540
Ringstedgd., Asperup So., III
512
Ringstedgd., S.-Næraa So.,
III 433, 434
Ringsted Hrd. II 638
Ringstedhøj III 434
Ringsted Kloster II 571, 640,
V 894
Ringsted Landso. II 639, V
895
Ringstholm, Gd., V 341
Ringstrup, Gde., V 562
Ringsø, Hse., IV 940
Ringvangen IV 917
Ris, Gd., Grønbæk So., IV
742, 744
Ris, Gd., Torslev So., IV 104
Ris, Lb., Faarevejle So., II
519, 522
Ris, Lb., Givskud So., V 369
Ris, Lb., Ovsted So., V 244
Risager, Gd. og Hse., V 375
Risagergd., Spentrup So., IV
881
Risagergde., Jetsmark So.,
IV 161
Risbak, Gd., IV 738, 739
Risbakke V 209
Risbjsgrg, Ferslev So., II 180
Risbjærg, Gunderup So., IV
425, 432
Risbjærg, Gd., Understed So.,
IV 97
Risbjærg, Lb., Brande So.,
V 376
Risbjærg, Lb., Rerslev So.,
II 457
Risbro, Gd., III 526, 527
Risby, Gde., III 74
Risbv, Lb., Baarse So., II
934, 935
Risby, Lb., Herstedvester So.,
II 288
Risbygd. II 288
Risby-Huse, Lb., Tikjøb So.,
II 53
Risby Skovhuse II 934
Risby Vang II 55
Risbæk, Gd., V 484
Risbøl, Lb., V 773
Risbolgde. V 774
Rise, Gd., Gjerding So., IV
477
Rise, Lb., V. -Hornum So.,
IV 515
Rise, Lb., Tjele So., IV 703
Rise, Lb., Valsgaard So.,
IV 494
Rise, L.- og St.-, Lbr., III 790
Rise, So., III 790
Risebæk III 87
Risebæk Ladeplads III 98
Risegd., Klemensker So., III 74
Risegde., Gjerding So., I V47 7
Risekilden III 714
Riselod, Gd., II 921
Risemark, Gde., III 790
Rise Mølle III 190
Risen, Færo, V 864
Risen, Gde., III 89
Risenholm, Gd., III 63
Riserup, Lb., III 272
Risgd., Egtved So., V 405
Risgd., Farstrup So., IV 547
Risgde., Folby So., V 128
Risgd., Horby So., IV 101
Stedregister.
111
Risgde., Timring So., V 594
Risgde., Lb., Strandby So.,
IV 529
Rishedegd. V 233, 234
Ris-Ho vgd. V 128, 916
Rishøj, Kragelund So., IV
756, 764
Rishej, N.-Snede So., V 231
Rishøj, Testrup So., IV 665,
672
Rishøj, Gde., IV 79
Rishøjhus V 775
Risinge, Hgd., III 734, 735,
V 907
Risingsminde, Gd., III 310
Riskjær, Gd., V 607
Riskjær, Hse„ Borris So., IV
655
Riskjær, Hse., Gammelstrup
So., IV 658
Rislev, So. og Sb., II 897, V
898
Rismølle, Gd., Taarup So.,
IV 653
Rismøllegd., St. Mortens ø.-
Landdistr., IV 888, 889
Rispebjærg III 3, 95
Ris Skov, Herlufsholm So.,
II 748
Ris Skov og Station, Vejlbv
So., V 108
Ristinge, Lb., III 777
Ristinge Nor III 777
Ristofte, Gde., V 604
Ristrup, Hgd. og Ml., V 130
Risum, Gd., Asperup So.,
III 512
Risum, Gde., Borbjærg So.,
V 517
Risum, Lb., Aasted So., IV 623
Risumlund, Gd., III 512
Risvang, Gde., IV 1024
Risø, Halvø, II 308
Rivtange, Færø, V 864
Robbedale, Hse!, III 62
Robdrup, Lb., IV 900
Roborghus V 754
Robstrup, Lb., IV 951
Rodbjærggd. V 783
Roddenbjærg, Gde., IV 280
Rode, Lb., Dalby So., II 885
Rode, Lb., Skjørring So., V
134
Rode, Lb., Vig So., II 513
Rodebæk, Lb., V 752
Rodegd., Dalby So., II 885
Rodegd., Skjørring So., V 134
Rodemark, Lb., III 302
Roden, Gd.,Stovby So., V334
Roden, Gde. og Hse., Stovby
So., V 334
Roden Sk. III 264
Rodevælds Værk II 278
Rodskjær, Gd., V 383
Rodskov, Lb., Hornslet So.,
IV 1016, 1020
Rodsnæs III 240
Rodsnæsgd. III 241
Rodsted, Lb., IV 456, 457
Rodsteenseje, Hgd., V 162,
163
Rodstrup, Gde., IV 461
Rodstrup, Lb., III 479, 480
Rodvigsballegd. V 220
Roe, Lb., IV 742, 744
Roedsminde, Gd., V 405
Roepstorff, Grevsk., III 474
Roesdal, Gd., IV 642
Roesgd. V 485
Rogenstrup, Lb., IV 696
Rogenstrup Sø IV 695
Rogntved, Gde., IV 73
Roholte, So. og Sb., II 880,
V 898
Rokballe, Ml., V 152
Rokkenbolt Sk. IV 930
Rokkendal, Lb., IV 493
Roland, Lb., II 58
Rold, Gd. og Hse., Odder
So., V 162
Rold, So. og Sb., IV 497
Rold Aa IV 504
RoldBavnehøj IV 337,483,497
Roldborg, Gd., V 513
Rolfshøj III 433
Rolfskilde III 432, 433
Rolfsted, So. og Sb., III 432
Rolfstedgd. III 432
Rolf So V 731
Rolhuse, Lb., III 419
Rolighed, Gd., Bølling So.,
V 629
Rolighed, Gd.. Holsted So.,
V 794
Rolighed, Gd., Ingstrup So.,
IV 154
Rolighed, Gd.. Søllerød So.,
II 280
Rolighed, Gd., Tikjøb So.,
II 53
Rolighed, Gd., Vigsø So., IV
235
Rolighed, Hse., Tyrsting So.,
V 221, 222
Rolighedskro III 428
Rollerup, Gd., II 679
Rolles Ml. V 784
Rolpested, Gde., III 792
Rolse, So., IV 1002
Rolsegd., Hgd., IV 1002
Rolsgd. IV 227
Rolslykker, Gd. og Hse.,
III 419
Rolstrupgd. IV 301, 303
Rolund, Lb., III 525
Rolvkke, Lb., III 193
Rolykkegd. III 193, 194
Rom, Gde., V 565
Rom, So., V 484
Romalt, Lb., IV 923
Romby, Gde., V 485
Romdrup, So. og Sb., IV 434
Romdrup Aa IV 425
Romdrupgd. IV 435
Romdrupholm, Gd., IV 434
Rom Dubbe, Dal, V 485
Romerhuse III 550
Romled, Gd., V 485
Romling, Gde. ogHse., V 778
Romlund, Lb., IV 676
Romlund, So. og Sb., IV 696
Rommersholm III 190
Romsø, 0, III 440, 454
Romvig, Gde., V 558
Roneklint, Lb., II 938
Ronesbanke, Hse., II 940
Roneshøj Skole II 466
Ronum, Gde og Hse., V 575
Ronum Mose V 574
Ronæs, Gde., Marstal Landso..
III 792
Ronæs, Lb., Udby So., III
525, 526
Ronæsbro, Ladepl., III 525
Ropperhede, Gde., IV 102
Rorsdammen III 332
Rorslev, Lb., III 476
Rorslev, So. og Sb., III 512,
V 905
Rorslevmølle, Gd., III 513
Rorup, So. og Sb., II 356
Rosagre, Hse., II 937
Rosbjærg IV 237
Rosborg, Vejle, V 284
Rosborggd. IV 660
Rosbæk II 264
Rosdal, Gd., V 504
Rosen, Gde., IV 110
Rosenbjærg, Gd., III 174
Rosenborg, Skovridergd., IV
937
Rosenby (Hedehuse) IV 116
Rosenbæk III 310
Rosendal, Gd. , Hornbæk-
Hellebæk So , II 56
Rosendal, Gd. , Hørby So.,
IV 500
Rosendal, Gd. , Lunde So.,
III 469
Rosendal, Hgd., Fakse So.,
II 875, 876
Rosendal, Lb., V 643
Rosendals Havn II 877
Rosendorp (Rodstrup) III 480
Roseneje III 462
Rosenfeld, Hgd., II 927, 928
Rosengd., Understed So., IV97
Rosengd., Varde Landso., V
722
11
Stedregister.
Rosengd., Hgd., Kværkeby-
So., II 652, 653
Rosengd., Ml., III 447
Rosenhave, Gde., IV 102
Rosenholm, Hgd., IV 1016,
1018
Rosenholm Aa IV 923, 1016
Rosenkilde, Andelsmj., Fakse
So., II 875
Rosenkilde, Andelsmj., Skaa-
rup So., III 625
Rosenkrantz, Stamhus, II 335,
337
Rosenlund(Rosendal), Baroni,
II 876
Rosenlund, Gd., Dallerup So.,
V 206
Rosenlund, Gd., Hvirring So.,
V 264
Rosenlund, Gd., Kjelstrup
So., III 444, 446
Rosenlund, Gd., Skanderup
So., V 784
Rosenlund,Gde., Granslev So.,
IV 777
Rosenlund, Hgd., Thoreby
So., III 250, 251
Rosenvold, Hgd., V 334, 335
Rosgde. IV 660
Roshage IV 231, 234
Rosholm, Gde., IV 235
Rosholm, Frgd., IV 266, 267
Rosilde, Lb., III 741
Roskilde, Kbst., II 189, V 886
Roskilde adelige Jomfruklo-
ster II 190, 307, 308, 309,
V 889
Roskilde Amt II 186, 188
Roskilde Domkirke II 203,
V 887
Roskilde Domkirke Sogns
Landdistr. II 190, 305
Roskilde Frue Sogn II 305
Roskildegd. II 191
Roskilde Kro II 288, 296
Roslev, So. og Sb., IV 626
Roslev-Snabe, Gd., IV 626
Rosmannegd. III 62
Rosmus, So. og Sb., IV 983
Rosningen, Sk., III 204
Rosted, Lb., II 708
Rostrup, Lb., V 385
Rostrup, So. og Sb., IV 490
Rostved, Lb., IV 1011
Rosvang, Gd., IV 252, 253
Rotborg, Gd., V 497
Rotbol, Gd., Lil So., IV 227
Rotbol, Hgd., Lodbjærg So.,
IV 277
Rotbol, Lb., Horne So., V 740
Rotholm, L.- cg St., Gde.,
IV 612, 617
Rotholme IV 320, 321
Rottarp, Lb.. V 726
Rottenborg, Gd., IV 780
Rotterdarn, Gd., IV 744
Rotterviggde. V 554
Rottesgd. V 496
Rottrup, Gde., IV 421, 422
Rotvig, Gd. og ML, V 745
Rougsø Hrd. IV 915
Rovborg, Vst., II 722
Roved, Lb., V 781
Rovm, So. og Sb., IV. 675
Rovnborg, Gd., V 525, 527
Rovsgd. IV 247
Rovst, Lb., V 750
Rovsthøje, Lb., V 750
Rovt, Lb., V 543
Rovvig IV 326
Ru, Lb., V 381
Rubbeløkke, Prgd., III 223
Rubjærg, So. og Sb., IV 92
Rubjærg Knude IV 1, 68, 92,
V 908
Ruby, Gde., V 512
Rubækgd. IV 514
Rubæksmellegd. III 510
Rud, Lb., III 526
Rud, ML, IV 605
Rud, So., IV 911
Rudbjærg, Gde., III 174, 175
Rudbjærggd., Hgd., III 174
Rude, Lb., Holsteinborg So.,
II 715, 717
Rude, Lb., Saksild So. , V
157, 158
Rude, Lb., Vigerslev So., III
499
Rudegd., Stadager So., III 279
Rudegd., Søllerød So., II 280
Rudersdal Kro II 280
Rude Sk.. Birkerød So., II
70, 72
Rude Sk., Holsteinborg So.,
II 714
Rude Segd. III 499
Rudgaard IV 936
Rudholt (Billesborg) II 835
Rudkjøbing, Kbst., III 611,
V 906
Rudme, Lb., III 672
Rudmose, Gd., V 619
Rudolfsholm III 201
Rudskjær, Lb., V 563
Rudskov, Hse., III 447
Rudstrup, Lb., V 227
Ruds-Vedby, So. og Sb., II
458, V 892
Ruegaard III 533
Ruehedegd. III 499, 501
Ruerne, Gde., III 411
Rugaard, Hgd., IV 984
Rugaards Amt III 309
Rugballe, Lb., V 392
Rugballegd.,HattingSo.,V348
Rugballegd., Hover So., V 398
Rugbjærg, Gd., V 555
Ruggd., LisbjærgSo., V 121
Ruggd., Hgd., Veflinge So.,
III 495, 496
Rugholm, Hse., IV 125, 128
Rugholm Aa IV 52
Rugskov, Gd., II 462
Rugsted, Lb., V 404
Rugstedgd. V 404
Rugtved, Gd., AsdalSo.,IV85
Rugtved,Gde., Understed So.,
IV 97
Rugtved, L.-, Gd., Albæk So.,
IV 107
Rugtved, St.-, Hgd., Albæk
So., IV 107
Rugtved, Lb., Viskinge So.,
II 497
Rugtved, Stat., IV 108
Ruhedal, Gd., II 562, 634, 635
Rullekro, Gd., III 404
Rumpe, Lb., II 300
Rumperup, Lb., II 493
Runds Kilde V 412
Rungsted, Lb., II 75, 77
Rungstedgd. II 75, 77
Rungsted Hegn II 72
Rungstedlund II 75, 77
Rusborg, Gd., V 519
Ruslandgd. V 167
Rusted, ML, IV 612
Rustenborg II 274
Rutsker, So., III 75, V 900
Rutsker-Højlyng, Hse., III 76
Ruts Kirkebakke III 2, 72, 75
Ry, Stationsby, Dover So.,
V 184
Ry AaIV2, 124, 142, 143,
151, 153, 160, 406, 409
Ryballe, Lb., IV 763
Rybjærg, Hgd., V 598, 599
Rybjærg, So. og Sb., IV 620,
621
Rybjærggd. IV 621
Rybjærg Runesten V 391
Ryborg, Gd., IV 420
Rydal, Andelsmj., IV 59
Rydbjærg, Gd., V 543
R}',de, L.- og St.-, Møller,
V 543
Ryde, So., Ginding H., V 543
Ryde, So. og Sb., Laalands
S.-H., III 180, 181
Ryde Aa III 17 7, 178, 180, 183
Ryde Bavnehøj V447,534,543
Rydehede, Hse., III 180
Rydemark, Hse., II 687
Ryde-Oredrev, Hse., III 180
Ryderne, Gde., IV 917
Rydhave, Hgd., V 543, 917
Rydlund, Gd., V 543
Ryds Aa III 403, 405
Stedregister.
113
Rydsholt, Gd., IV 65
Rydsmarken III 111
Rydsmose, Sk., III 544
Ryds Ml. III 499
Rye, Lb., Gjorslev So., II 468
Rye, So. og Sb., Tyrsting
H., V 211, 916
Rye, So. og Sb. , Voldborg
H., II 335
Ryelund, Gd., V 212
, Rye Ml. V 212
Ryesminde, Gd., V 619
Rye Vang II 617
Ryg, Færo, V 872
Rygd-, Gjentofte So., II 261
Rygd., Hgd., Langaa So.,
III 712
Ryegd., Hgd., Rye So., II 335,
336
Rygde., Nørager So., IV 936
Rygaardsstrand, Lb., IV 936
Rygbjærg, L.- og St., Lbr.,
V 390, 391
Ryget Sk. II 302
Ryggemose, Gd., III 406
Ryholmgd. V 416
Rykind, Gd., Vor So., IV 110
Rykind, Lb., Tolstrup So.,
IV 143
Rykkerup, Lb., IH 250
Ryltorre, Hse., V 504
Rymølle Sø V 184, 211
Ryndkjøb, Lb., II 393
Rynkeby, Lb., III 705
Rynkeby, So. og Sb., III 450
Rynkebygd., Hgd., III 706,
707
Rynkeby Hede, -Hestehave,
-Kohave og -Mark, Gde.
og Hse., III 705
Rynkevanggd. II 480
Rynkevangsgde.,Hse., II 479
Rynkevan^shse. II 383
Ryomgd., GI. og Ny-, Hgd.,
IV 937, 938, V 914
Ryom Stationsby IV 937
Rysensteen, Hgd., V486, 488
Rysensteen, V.-, Gd., V 486
Ryslinge, So. og Sb., III 708
Ryssehøj V 125
Rytsebæk, Lb., II 969
Ryttergaard III 91
Rytterknægten III 2, 65, 68
Ryttersgd. V 498
Rækby, Gde., V 513
Rækkeborg Hede IV 682
Rækkehuse III 488, 493
Rækkehøjene V 575
Rær, So. og Sb., IV 232
Rærup, Gd., Hammer So.,
IV 416
Rærup, Lb., Grinderslev So.,
IV 612
Rærup, Lb., Lydum So., V
729
Ræruphede, Hse., IV 128
Rævbakke, Hse., IV 858
Rævbjærg V 732
Rævdal, Gde., IV 65
Rævdalsodde, Gd., IV 98
Rævdals vad, Hse., IV 116
Rævebakke, St. Mikkels Land-
sogn, II 680
Rævebakke, Toksværd So.,
II 909
Rævebakken,Tranebjærg So.,
II 531
Rævebjærg, St.-, V 803
Rævehøj IV 721
Ræveskov III 423
Rævhale, Gd., IV 511, 512
Rævhede, Gde., IV 407
Rævkjærgd., Hgd., IV 407,
409
Rævmose, Gd. og Hse., IV
104
Rævsaa V 160
Rævsbækgd. IV 862
Rævsgd., Andst So., V 781
Rævsgde., Ovtrup So., V 726
Rævsgde., Ulvborg So., V586
Rævsgde. Kanal V 404
Rævsgde. Lb., Egtved So.,
V 405
Rævshoved, Gd., IV 609
Rævskjær, Gde., IV 86
Rævstrupgde. V 622
Rævsvænge, Sk., II 937
Ræv Sø V 229
Rø, So., III 79, V 900
Rø, PI., III 79
Rødbjærghave, Gd., III 781
Rødbro, Gd., IV 225
Rodby, Hse., III 763
Rødby, Kbst., IH 140, V 901
Rodby Fjord III 104, 141
Røddet Skov IV 444
Røddikegd. V 205
Rødding, Hrd., IV 632
Rødding, Lb., V 556
Rødding, So. og Sb., Nørlyng
H, IV 697 8
Rødding, So. og Sb., Rødding
H., IV 633
Rødding Aa IV 633
Røddinge, Lb., II 968, 970
Røddinglund, Gd., V 556
Røddinglund, PI., V 555
Rødefjæld, Færø, V 864
Rødegaard IV 1005
Rødehede, Hse., IV 161
Rødehus, Gd., II 886
Rødehuse, Gde., IV .489
Rødekam, Færø, V 877
Røde Kirke V 774
Rødekro II 238
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Rødeledshse. III 238
Rødemølle, Aarestrup So.,
IV 455
Røde Mølle, Ajstrup So.. IV
551
Rødemølle, Bregninge So.,
III 646
Rødemølle, Egense So., III632
Røde Ml., Fruering So., VI 80
Røde Ml.,GjerdingSo.,IV477
RødeMl., Granslev So., IV 777
Rødemølle,Lisbjærg So., VI 2 1
Rødemølle, Svindinge So., III
712
Røde Ml., Ørum So., V 333
Rødemølle, Gd., Møborg So.,
V 491
Rødemølle Aa V 488
Rodevejrmøllegd. II 288
Rødhuse IV 159
Rødkilde, Folkehøjskole, II
957
Rødkilde, Hgd., III 664
Rødkilde Ml. III 664
Rødkjær, Gde., IV 158
Rødkjærsbro, Gde., IV 721
Rødklit, Lb., V 612
Rødkulhse. II 720
Rødled, Hse., II 957
Rødme, Lb., III 637
Rødmegyden, Gde., III 637
Rødmosegd. V 429
Rødovre, So. og Sb., II 256,
V 887
Rødsand III 104
Rødsbæk, Andelsmj., III 454
Rødskebolle, Lb., III 631
Rødslet, Hgd., IV 405
Rødsten, Stege, V 897
Rødsten, Gd., Thorsted So.
V 604
Rødstenen, Fur, IV 630, 632
Rød Sø IV 697, 699
Rødvig II 864
Røgballegd. V 224
Røgbølle, Lb., III 260
Røgbølle Sø III 104
Røge, Gd., IV 223
Røgelhede, Gd., Idum So.,
V 590
Røgelhede, Hse., Hellevad
So., IV 119
Røgelhuse IV 535
Røgen, So. og Sb., V 204
Røgen Bæk V 558, 560
Røgerup, Lb., II 175, 179,
V 886
Røgild, Gd., Resen So., IV 602
Røgild, Lb., Brovst So., IV
169
Røgildgd. IV 277
Røgind, Gde., Kobberup So.,
IV 656
S
114
Stedregister.
Røgind, Gde., Velling So., V
598
Røgind Kro V 603
Røgle, Lb., III 510
Røgle Klint III 509
Røgle-Mark, Gd. og Hse., III
510
Røglemarkskov III 438
Røgle-Nyhave, Gd. og Hse.,
III 510
Røgleskov, Gd. og Hse., III
510
Rogle-Taarup, Lb., III 510
Rejbæk, Gd., V 545
Røjdrup, Lb., IV 520
Rejen, Lb., V 560
Røjerup, Lb. og Sø, III 430
Røjgd., Flynder So., V 489
Røjgd., Gjesten So., V 783,
784
Røjgd., Hvilsted So., V 165
Røjkjær, Gd., Barrit So., V 338
Røjkjær, Gd., Vinding So.,
V 592
Røjkjær, Lb., Vind So., V 593
Røjkjærgd. , Vestervig So.,
IV 284
Røjkum, Lb., V 619
Røjlegd. III 660
Højlund, Gd., V 783
køjskov, Hse., V 783
Rollen, Gde., IV 99
Rømersdal, Gd., III 98
Rømershøj II 296
Rømmerødgd. II 273
Rønbjærg, Lb., IV 536
Rønbjærg, So. og Sb., V536,
537
Rønde, Lb., IV 1012, 1015
køndegd. IV 1013
køngde., Aaby So., IV 407
køngde., Harboøre So., V 502
konge, Lb., IV 732
kønholt, Gde., Skelum So.,
IV 485
kønholt, Gde., Volstrup So.,
IV 99
kønhøj, Gd., Horsens So.,
IV 417
kønhøjgd., Taps So., V 446
kønkilde, Lb., V 563
kønland, Gde. og Hse., V502
Rønne, Kbst., III 17, V 899
kønnebjærg, Gd., IV 128
kønnebjærghede,Hse.,IV 128
kønnebæk, Hse., II 911
Rønnebæk, So. og Sb., II 91 1
Rønnebæk Aa II 911
kønnebæksholm, Hgd., II 911,
912
kønnede, Lb. og Kro, II 889
kønnehus II 139
kønnekjær Sk. III 663
Rønnemosegd., Haarslev So.,
III 494
Rønnemosegd., Søllested So.,
III 547
Rønnemoseholm, Vst., III 681
Rønnenkampske Stiftelse,
Næsby So., II 902
Rønnerev, Læsø, IV 186, 191
Rønnes Mose V 545
Rønnevang II 117
Rønninge, So. og Sb., III 429
Rønninge Aa III 432
Rønningesøgd., Hgd., III 430
Rønnovsholm, Hgd., IV 128,
129
Rønnovsholm, Hse., IV 128
Rønrogel, Gde., V 747
Rønshave, Gd., V 418
Rønsholt, Gde., V 334
Ronslunde, Lb., V 230
Røntved, Gd., IV 62
Rørby, So. og Sb., II 481, V
892
Rørbæk IV 141, 142
Rørbæk, Gd., Selde So., IV
620
Rørbæk, Gd., Vester So., V
375
Rørbæk, Hgd., FlødstrupSo.,
III 734, 735
Rørbæk, Lb., Sakskj. Land-
sogn, III 240
Rørbæk, L.-, Lb., Ravnkilde
So., IV 505
Rørbæk, L.- og St.-, Lbr.,
Snodstrup So., II 154
Rørbæk, So. og Sb., IV 518
Rørbækgds. Parceller V 375
Rørbæk Hovgd., Hgd., IV
518, 519
Rørbækstenen, L.-, V 912
Rørbæk Sø V 375
Rørdal, Gd., IV 427, 428
Rørdam, Skovriderbl., III 529
Rørdysse II 693
Rørendegd. II 295
Rørgd. IV 661
Rørmark Sk. III 230
Rørmose, Horbelev So., III
299
Rørmose, Rørby So., II 481
Rørmose, Ørslev So., II 462
Rørmosegd. III 533
Rørskov III 766
Rørso II 253
Rørtang, Lb., II 53
Rørth og Rørth-Elle, Lbr.,
V 160
Rorup, So. og Sb., III 518
Rørvig, So. og Sb., II 505,
V 893
Røstofte, Lb., II 943
Røstofteskov, Hse., II 943
Røttinge, L.- og St.-, Lbr.,
II 933
Roved, Lb., IV 912
Røverhøj, Vst., III 453
Røverskoven III 420
Røverstuen, Fur So., IV 632
Saaby, Lb., Yding So., V 243
Saabv, So., II 330
Saaby, Kirke-, Sb., II 331
Saaby, V.-, Lb., II 331
Saabygd. V 243
Saaderup, Lb., Kullerup So.,
III 739
Saaderup, Lb., Skjellerup So.,
III 737
Saarup, Lb., IV 232
Saastrupgd. IV 1022
Sabro, Hrd., V 123
Sabro, So. og Sb., V 130
Sadbjærg (Heager) Kro V 762
Sadderup, Lb., V 757
Sageby, Lb., II 945
Sageby Ml. II 947
Saksebroml. III 98
Saksen, Færo, V 850, 863
Saksfjedgd. III 210
Sakshøj, Gd., III 235
Saksild, So. og Sb., V 157,
158
Saksild Bugt V 157
Sakskjær, Gde., V 493
Sakskjobing, Kbst., III 134,
V 901
Sakskjobing Aa III 134, 240
Sakskjobing Fjord III 104
Sakskjobing Landso. IH 240
Saksmose, Hse., V 399
Sakstrup, Lb., IV 79
Sal, So. og Sb., Ginding H.,
V 537, 917
Sal, So. og Sb., Hovlbjærg
H., IV 768
Salbrovad, Hse., III 535
Salby, Lb., Mesinge So., III
456
Salby, L.- og St.-,, Lbr., Høj-
else So., II 365
Saldrup, Lb., IV 981
Salene Bugt III 82
Salgaards Høj II 92
Salgjer Hoj IV 299, 329
Salholt, Gd., V 569
Sall, So. og Sb., Hovlbjærg
H., IV 779
Sallhede, Hse., IV 779
Sallerup, Lb., II 924
Sallerupgd., Hgd., II 924,925
Sallev, Lb., II 348, 349
Salling (Sallingland) IV 553,
599, V 912
Salling, Hrd., III 654
Salling, So. og Sb., IV 543
Salling Aa III 686
Stedregister.
115
Sallinge, Lb , III 686
Sallingelunde, Gde., III 686
Sallingholm Slot IV 624
Sallingsund Kro IV 303
Sallingsyssel IV 299, 557
Salomons Kapel III 39, 43,
V 899
Salpeterhus, Gd., IV 775
Salskov, Gd., III 541
Saltangeraa, Færø, V 865
Saltbæk, Lb., II 476
Saltbæk Vig II 473, V 892
Saltbækvig, Gd., V 892
Salteby, Lb., II 739
Salten, Lb., V 227
Salten Aa V 211
Salten Langsø V 211
Salten ø V 227
Salthammer Odde III 96
Saltholm, Amager, II 183,
236, 237, 239, 241
Saltholmen, Halvø, IV 864
Salthoved, Færø, V 875
Saltingshøje III 184
Saltkilden IV 103
Saltnæs, Færø, V 864
Saltofte, Lb., Kjærum So., III
541
Saltofte, Lb., Stenlille So., II
430
Saltofte Bakke II 474, 482,
V 890
Saltoftegd. II 483, 502
Saltrup, Lb., II 80
Saltstenen II 693
Saltum, N.- og S., Lbr., IV
158
Saltum, So., IV 157
Saltumgd. IV 158
Saltum-Kjær og -Mark, Hse.,
IV 158
Saltuna, Fiskerleje, III 83, 89
Saltvig, Lb., III 186, 187
Salto, Hgd., II 746
Salto Aall 537, 712, 729. 745
Saltø Amt II 540
Sammensted, Hse., V 558
Samsø II 370, 525, V 893
Sand, Gd., Ikast So., V 565
Sand, Gd., Stavning So., V626
Sand. Gd., Vem So., V 532
Sand, Hede, II 107
Sand, So. og Bvgd.. Færø,
V 875
Sandaa, Færø, V 854
Sandaas Tykke, Sk., II 653,
833
Sandager, Gd., Lindeballe
So., V 386
Sandager, Gde., Astrup So.,
IV 77
Sandager, Gde., Dejbjærg
So., V 624
Sandager, Hse., Fodby So.,
II 747
Sandager, Lb., Gislev So.,
III 710
Sandager, Lb., V.-Ulslev So.,
III 261
Sandager, So. og Sb., Baag
H., III 536, V 905
Sandager, N.-,So.,SkovbvH.,
III 488
Sandagergd., Hornstrup So.,
V 361
Sandagergd., Skelum So., IV
485
Sandagergd., Hgd., N.-Sand-
ager So., III 489, 490
Sandager Ml. V 162
Sandals Bjærg IV 409
Sandballegd. V 117
Sandbjærg, Salling H., III
561, 654
Sandbjærg, Søllerød So., II
279'
Sandbjærg, Lb., Birkerød So.,
II 7*1
Sandbjærg, Lb.. Løjtofte So.,
III 200
Sandbjærggd., Brønbyvester
So., II 284
Sandbjærggd., Harte So., V
423
Sandbjærghavn, Gd., V 423
Sandbjærg Skole V 423
Sandbjærg Vig V 326, 340
Sandby, Lb., Haldum So., V
126
Sandby, Lb., Kundby So.,
II 440
Sandby, So. ogSb.,Laalands
N.-Hrd., III 190, V 901
Sandby, So. og Sb., Tybjærg
H., II 905, V 898
Sandbygaard, Hgd., II 906
Sandbæk, Gd., Flynder So.,
V 489
Sandbæk, Gde., Brejning So.,
V 619
Sandbæk, Gde., Nees So., V
493
Sanddal, Gd., Erritsø So., V
409
Sanddal, Gd., Hee So., V 600
Sanddal, Gde. Erslev So.,
IV 324
Sanddal PI. V 599
Sande, Hse., V 408
Sandegjærde, Prgd., Færø,
V 854
Sandemandsgd. III 76
Sanden, Lb., IV 218
Sander, Lb., V 162
Sanderum, So. og Sb., III 410,
V 904
Sanderumgd., Hgd., III 428"
V 904
Sandet, Gde., S. Felding So.,
V 573
Sandet, Hse., Skovby So.,
III 484
Sandevaag, Bugt, Færø, V
872
Sandevaag, So. og Bygd.,
Færø, V 873
Sandfeld, Lb. og PL, V 376
Sandfeld Bjærg V 376
Sandfeldbjærg, Gd., V 376
Sandfjæld, Færø, V 864
Sandflugtsskov III 62
Sandfuld, Gd., V 376
Sandfær, Gd., V 593
Sandgd., Avlum So., V 555
Sandgd., Rind So., V 566
Sandgd., Skarrild So., V 575
Sandgd., ørsted So., IV 920
Sandgde., Ø.-Vandet So., IV
240
Sandgrav, Borg, V 139
Sandgrav, Gd., V 607
Sandhammeren, Baagø,III532
Sandhammeren, Bornholm, III
4, 39
Sandholm, Ørslev So., II 717
Sandholm, Gd., Hanbjærg
So., V 519
Sandholm, Gd., Harboøre
So., V 502
Sandholm, Gd., N. -Nissum
So., V 480
Sandholm, Gd., Nørlem So.,
V 477
Sandholmgd. II 69, 70
Sandholt, Hgd., III 689, 690
Sandholt-Lyndelse se Lyn-
delse
Sandhuse IV 484
Sandhøj II 180
Sandhøjgd. IV 779
Sandkaas Odde III 48
Sandkjærgd., Vejen So., V 802
Sandkjærgde., Frederiks So.,
IV 753
Sandkroen II 108
Sandlyng, Lb., II 430
Sandlynggd. II 431
Sandmandsgd. V 487
Sandmose IV 160
Sandsgde. V 502
Sandskredsfald II 964
Sandsvaag, Færø, V 875
Sands vand, Færø, V 875
Sand Sø V 773
Sandvad, Kro, V 216
Sandvad, Lb., V 367
Sandved, Lb., II 712
Sandvedgd. II 743
Sandvig, Kbst, III 31
8*
116
Stedregister.
Sandvig, Lb., II 945
Sandviggd. II 45, 139, V 884
Sandø og Sandø Syssel,
Færø, V 874
Sangild, Lb., IV 749
Sangstrup, Lb., IV 955
Sangstrup, Klint, IV 955
Sannegd. III 199
Sannholm, Gd., II 534
Sappesborg, Banke, III 458,
459
Saralyst, Gd., V 147
Sarup, Lb., III 553
Saserbro Hus II 626
Saserbrosten II 625
Sasmosegd. II 444
Sasserup, Lb., II 414
Sasserød, Lb., III 495
Sasserødgd. III 498
Sattrup, Lb., V 240
Saunte, Lb., II 52, 53, 56
Sauntegaard II 56
Savbjærg, Hse., IV 232
Savmandsgd. V 496
Savmølleskov IV 1020
Savnsø, Lb., III 170, 171
Savnsøgd. III 170
Savs Daas IV 284
Savskærervængerne II 831
Savsted, Hse., III 695
Savstrup, Gd., Mejrup So.,
V 516
Savstrup, Gde., Borbjærg
So., V 517, 518
Savstrupgde., Oddense So.,
IV 606, 607
Savstruphede, Hse., V 516
Saxager, Gd., IV 128
Saxehøj II 337
Schades PI. IV 458
Schauenwold V 565
Scheel, Grevsk., IV 959
Scheelsminde, Gd., IV 443,
444
Schelenborg,Hgd., 111458,459
Schildenseje,Gd., IV 907, 910
Schougaardsminde, Gd., IV
888
Schuberts PI. V 598, 917
Schultz' Grund II 507
Schæfergd., Smørum So., II
299
Schæferigd., Sinding So., V
559
Sebber, So., IV 549
Sebberkloster, Hgd., IV 550
Sebbersund, Lb., IV 550
Sebbersund, Stat., IV 459
Sebber Trehøje IV 533, 549
Sebberup, Lb., V 353
Sebberupgd. V 353
Sebdrup, Lb., V 345
Sebjærg III 694
Seblende, Færø, V 866
Sebstrup, Lb., Sevel So.,V 545
Sebstrup, Lb., Tern So., V 227
Seden, So. og Sb., III 422
Seden Kvissel III 421
Seem, So. og Sb., V 821
Seemgaard V 821, 822, 918
Segalt, Lb., IV 1020
Segeberg, Gd., V 819
Seinhus, Gd., II 848
Sejbjærg, Gd., Tørring So.,
V 482
Sejbjærg, Gd., Fovsing So.,
V 528
Sejbækgde. IV 659
Sejersbol, Gd., IV 280
Sejersgaard III 62
Sejers Kilde IV 291
Sejerskildegde. IV 291
Sejerslev, So. og Sb., IV 333
Sejet, Gde., Bryrup So., V 2 19
Sejet, Gde., Gudbjærg So.,
III 728
Sejet, Lb., Ut So., V 327, 330
Sejlflod, So. og Sb., IV 437
Sejlflod Aa IV 437
Sejlgaard, Hgd., IV 766
Sejling, So. og Sb., IV 763
Sejlstrup, Lb., IV 482
Sejlstrup, So., IV 134
Sejlstrup Amt IV 6
Sejlstrupgd.,Hgd.,IV 134,135
Sejrby, Lb., II 503
Sejrup, Gde., V 643
Sejrup Kirke, Tyregod So.,
V 374
Sejr© II 502, V 893
Sejro Bugt II 504
Sejs, Hse., V 192
Sejs Hede V 193
Sejstrup, Lb., Hunderup So.,
V 813
Sejstrup, Lb., Højslev So.,
IV 646
Sejstrup, Lb., Vig So., II 513
Sejting, Lb., V 563, 564
Sekjær, Lb., V 794
Seksgaarde II 163
Sekshøj, PI. og Skovridergd.,
IV 457
Sekshøjene IV 968
Selbjærggd. IV 225, 226
Selbjærg Vejle IV 223
Selchausdal, Hgd., II 453, 454
Selde, So. og Sb., IV 619, V
912
Seldrup, Lb., V 152
Selje bjærg Skov V 223
Selkjær, Lb., IV 962
Selleberg, Hgd., III 449
Sellebjærglund, Gd., III 419
Sellegde. IV 484
Sellerup, Lb., V 413, 414
Sellerupskov, Hse., V 414
Selletræ, Færø, V 866
Selling, Lb., IV 912
Sellinggd. IV 912
Selskov II 116
Selstrup, Gde., V 575
Selsø, Hgd., II 172,1 74, V 886
Selsø, So., II 171
Selsø, Sø, II 171
Selsø Ml. II 172
Sem, Lb., Hvidbjærg So.,
IV 293
Sem, So. og Sb., IV 854, 855
Senballe, Lb., V 343
Sengeløse, So. og Sb.., II 294,
V 889
Senhøj V 794
Sennels, So. og Sb., IV 243
Sentved, Lb., Frørup So., III
745
Sentved, Lb., Ørbæk So., III
746
Serridslev , Lb., Nebel .So.,
V 255
Serridslev, So. og Sb., IV 148
Serridslevgd., V 255
Serup, Gd., Gudum So., V494
Serup, Lb., Odby So., IV 297
Serup, Lb., Søndersø So.r
III 502
Serup, So. og Sb., IV 757
Serupgaard IV 723
Sest, So. og Sb., V 785
Sestgd. V 785
Sest Mølleaa V 441, 785
Sest Skovgd. V 785
Sevedø II 722, 723
Sevel, So. og Sb., V 545
Sevel PI. V 545, 548
Sevelskov, Gd. og Hse., V 545
Sevelskovby, Lb., V 545
Sevelsted, Gde., V 539
Severinsminde, Gd., II 407
Siam PI. V 775
Sibberup, Lb., II 717
Siberien, Gde. ogHse., Hunds-
trup So., III 666
Siberien, Hse., Hylleholt So.,
II 877
Sidager. Hse., III 176
Sidinge, Lb., II 513
Sidinge Fjord II 504, 513
Sidinge Fjordgd. II 513.
Sidinge Vig, Gd., II 513
Siem, So. og Sb., IV 475
Særslev, Lb., II 848
Sig, Gd., Hover So., V 605
Sig, Gd.,Idum So., V 590
Sig, Gd., N.-Omme So., V 606
Sig, Gd., Tim So., V 607
Sig, Gd., Vinding So., V 592
Sig, Lb.,ThorstrupSo.,V738
Sigaard V 115
Siedregister.
117
Sigersholm, Hgd., II 415, V
891
Sigersholm, Hse., II 414
Sigerslevvester, So. og Sb.,
U 149, V 886
Sigerslevøster, Lb., II 103
Sigersted, So. og Sb., II 643,
644
Siggaarde, Lb., V 565
Sigmundssteinur, Færø, V
878
Signalbakken, N.-Tranders
So., IV 342, 428
Signalbankerne, Holbæk, II
371
Signebø, Færø, V 862
Signekjær Sk. III 552
Signesminde, Kro, IV 757, 758
Sigsgaard IV 465
Sigten. Hs., V 563
Sigurdsholm, Hgd., II 415
Sikjær, Mosestat., V 572
Silbjærg, Gd., V 578
Silistria, Ml., V 147
Silkeborg, Gde., Grene So.,
V 772
Silkeborg, Kbst., V 97, 915
Silkeborg Amt IV 558, V 6
Silkeborg Landdistr. V 191
Silkeborg Langsø IV 761,
V 97, 191
Silkeborg Mark, Torslev So.,
IV 104
Silkeborg Skovdistr. IV 191
Silkeborg Vandkuranst.V228
Silleborg, Gd., IV 850
Sillehusgd. V 387
Sillerslev, Lb., IV 321
Sillerslevøre IV 321
Sillerup, Hgd., V 229, 916
Sillesthoved, Lb., V 372
Sillestrup, Lb., III 286
Silstrup, Lb., IV 250
Silstrugd. IV 250
Sim, Lb., V 184
Simblegaard III 73, 74
Simenstrup, Lb. , IV 769
Simested, Gde., IV 461
Simested, So. og Sb., IV 670
Simested Aa IV 553, 665,
670, 674
Simmelbjærg V 772
Simmelbæk V 377
Simmelkjær, Ndr. og Ov.-,
Lbr., V 560
Simmelkjær, So., V 559
Simmel Mose V 772
Simmelsgd. V 378
Simmendefeld, Lb., II 450
Simmendrup, Lb., II 658
Simmerbølle, So. og Sb., III
761, V 907
Simmersholm V 403
Simonsborg, Gd., 11562,621
Simonshøj IV 852, 853
Simons Mose IV 853
Simonstrup, Gd., V 500
Simon Stubbe, Sk., II 695
Sindal, So. og Sb., IV 74
Sindalhede, Hse., IV 75
Sindallund, Gd., IV 75
Sindbjærg V 193
Sindbjærg, Lb., IV 313
Sindbjærg, So., V 364
Sindbjærggd. IV 313
Sindbjærglund, Lb., V 364
Sindholt, Hornstrup So., V
361
Sindholtgd. IV 414
Sinding, So., Hammerum H.,
V 558
Sinding, So., og Sb., Hids
H., IV 763
Sindinggd., Hgd., V 559
Sindinggde., LimeSo.,IV643
Sindinghede, Hse., IV 764
Sinding-Østergd. IV 764
Sindrup, Lb., IV 291
Sindrupgd. IV 291
Sindshvile, Gd., II 53
Sindssygeanstalten for Nørre-
jyll. V 108
Sinebjærg Sk. III 697
Sinkbæk, Gde., V 489
Sinkebæk, Gd., V 575
Sinkjær, Gde., V 330
Sipperup, Hse., II 896
Sipperup,Lb., Rønnebæk So.,
II 911
Sipperup, Lb., Søndersted
So., II 427
Sipperupgd. II 913
Sir, So., V 530
Sirgde. V 530
Sir Lyngbjærg V 514, 530
Sir Lyngbjærg, Hse., V 530
Sirmark, Gde. og Hse., V 530
Sir Ml. V 530
Sirsbæk, Lb., V 600
Sittrupgde. V 579
Sivebæk. Gde., V 572
Sivegd. V 516
Sivekjær, Gd., V 494
Siverslet, Gd., IV 107
Sivested, Lb.. IV 969
Sivholm II 514
Sivkjær, Gde., V 215
Si© III 561, 611, 757, 766,
767
Sjelle, So. og Sb.. V 133
Sjellehede, Hse., V 133
Sjellesko vgd. V 133
Sjolte, Lb., II 933
Sjolte-Strandhuse II 933
Sjov, Byling, Kolleljord So.,
Færø, V 862
Sjov, So. og Byling, Færø,
V 866
Sjunkeby III 172
Sjælenglad, Gd., IV 484
Sjællands Odde II 507
.Sjælsmark, Lb., II 69, 70
Sjælstofte, Lb., III 212
Sjælstofte Sk., Gde., III 212,
213
Sjæl Sø II 1, 69
Sjælsø Lund II 69, 70
Sjæløre II 177
Sjodgaard III 539
Sjølund, Lb., V 438
Sjolundgd. V 438
Sjong, Gde., V 609
Sjørring, Lb., Lindum So.
IV 701
Sjørring, So. og Sb., IV 251,
V 909
Sjørring-Runestenen * IV 257
Sjørring Sø IV 253
Sjørring Vig, Gd.. IV 252
Sjørring Volde IV 253
Sjørslev, So. og Sb., IV 737,
V 913
Sjørup, Lb., Lysgaard So.,
IV 752
Sjørup, Lb., Nimtofte So., IV
969
Sjørup, Lb., Vrove So., IV
663
Sjørup, L.-, Lb., Flejsborg
So., IV 516, 517
Sjørup, L.-, Lb., Voer og
Ørsted So., IV 918, 920
Sjørup, Munk-, Lb., Bjørns-
holm So., IV 536
Sjørup, St.-, Lb., Estruplund
So., IV 918
Sjørupgd., Nimtofte So., IV
969
Sjørupgde., Strandby So., IV
529
Sjørup PI. IV 659, V 548
Sjørup Sø, Strandby So., IV
529
Sjørup Sø, Ulstrup So., IV
514, 515, 516
Sjøstrup, Lb., IV 511
Skaabling, Lb., V 153
Skaade, Lb., V 147
Skaade Alper V 147
Skaadebakken(Hjælm) IV 996
Skaale, Bygd, Færø, V 866
Skaalebotn. Bygd, Færø, V
866
Skaale Fjord, Færø, V 864
Skaaletofte, Bygd, Færø, V
870
Skaalevig, Færø, V 875
Skaalevig, So. og Bygd,
Færø, V 876
118
Stedregister.
Skaalhoved, Færo, V 850, 875
Skaane, L.- og St.-, Øer, III
234, 264
Skaaneholm III 272, 273
Skaaningebro II 974
Skaaningegde. II 974
Skaanshave, Sk., III 228, 229
Skaansø V 537
Skaaphus, Gd., V 560, 561
Skaarhede, Lb., IV 257
Skaarhedegde. IV 258
Skaarhej IV 219
Skaarkjær, Gd., V 582
Skaarup, 0.-, Gd., Nors So.,
IV 236
Skaarup, Lb., Dreslette So.,
III 555
Skaarup, Lb., Feldballe So.,
IV 989
Skaarup, Lb., Fruering So.,
V 179
Skaarup, Lb., Hanning So.,
V 625
Skaarup, Lb., Herridslev So.,
III 263
Skaarup, Lb., Ravnkilde So.,
IV 505
Skaarup, Lb., Sjørring So.,
IV 252
Skaarup, Lb., Skovby So.,
III 484
Skaarup, Lb., Øsløs So., IV
228
Skaarup, So. og Sb., III 624
Skaarupgd., Nødager So., IV
991
Skaarupgd., Skaarup So., III
627
Skaarupgd., Skovby So., III
486
Skaarupgd., Todbjærg So.,
IV 1024, 1025
Skaarupgd., V. -Vandet So.,
IV 238
Skaarupgd., Hgd., Tolne So.,
IV 54, 55
Skaarupgde. , Klejtrup So.,
IV 678
Skaarupgde., Vestervig So.,
IV 280, 284
Skaaruphede, Hse., IV 236
Skaarup Høje IV 216, 228
Skaarup Seminar. III 626,
V 906
Skaarupøre , Udskibnings-
sted, III 625
Skaarø III 561, 623, 651
Skaastrup, Lb., III 487
Skaastrup Frihed, Sk., III 486
Skabelund, Lb., V 167
Skaber Ml. IV 720, 721
Skabohuse III 732
Skadborg, Gd., V 528
Skade, Lb., V 233
Skadebæk, Hse., IV 161
Skadeland, Gde., IV 161, 162
Skader, So. og Sb., IV 949
Skader Aa IV 923
Skaderedegd. II 731
Skaderis, Gd., V 526
Skader Kirke V 234
Skaderod, Gd., Veflinge So.,
III 495
Skadhave, N.- og S.-, Gde.,
IV 225
Skadhede, Gde., V 487
Skads, Hrd., V 746
Skads,So. ogSb., V757, 918
Skafsgde. V 480
Skaftelev, Hse., II 683
Skaftelev, Lb., II 683
Skaftelevgd. II 683
Skafterup, Lb., II 743, 744,
Skaføgaard, Hgd., IV 944,
945, V 914
Skagelsehøj II 502
Skagen, Kbst, IV 32, V 907
Skagen Pi. IV 43, 44
Skagensbanen IV 30
Skagens Landdistr. IV 43
Skagens Odde IV 1
Skagens Rev IV 36
Skagsogn (Skagens Landd.),
IV 43
Skalbjærg, Lb., III 419
Skalborg, Gde. og Hse., Aal-
borg Budolfi Landso., IV
444
Skalborg , Hse. , Mariager
Landso., IV 850
Skalborg, Hse., V.-Tørslev
So., IV 877
Skalbygaarde II 945
Skalgaarde IV 407
Skalkebjærg III 730, 731
Skalkendrup, Lb., III 732, 733
Skalkenæs III 188
Skalkhøj, Gde. V 512
Skallebjærg, Lb., III 553
Skallebæk, L-., Gd., Vem
So., V 532
Skallebæk, St.-, Gd.', Gjørding
So., V 531
Skallebæk Kro V 821
Skallebæk Ml. V 822
Skallebolle, Lb., III 419
Skallegaarde II 911
Skallerup, Lb., Udby So., II
941
Skallerup, So. og Sb., Morsø
N.-H., IV 327
Skallerup, So., Vennebjærg
H., IV 88
Skallerup Klit, Redningsstat.,
IV 88
Skallerod, Gde., III 449, V904
Skallesø IV 534, 535, 537,
545
Skallesøgd. V 535
Skallingen V 645, 734
Skalling Ende V 734
Skalmstang, Gd., V 565
Skalmstrup, Lb., IV 885
Skals, So. og Sb., IV 681,
V 912
Skals Aa IV 552, 675,^857
Skalstrup, Lb., II 305,* 307
Skalstrup Skole V 492
Skalø III 103, 208,231,232
Skam, Hrd., III 472
Skamby, So. og Sb., III 479
Skamlingsbanke V 267, 434,
437, 438
Skammergd. IV 618
Skamris, Gde., IV 676
Skamstrup, Lb., Øse So., V
747
Skamstrup, So. og Sb., II 447.
V 892
Skanderborg, Kbst., V 88, 9 1 5
Skanderborg Amt V 6
Skanderborggde. IV 898
Skanderborghse. IV 417
Skanderborg Jærnbanest. V
177
Skanderborg Ladegd., Gde.
og Hse., V 177
Skanderborg - Silkeb. - Skjern
B. V 93
Skanderborg Sø V 88, 177
Skanderup, So. og Sb., Andst
H., V 784
Skanderup, So. og Sb., Gjern
H., V 195
Skanderup, So., Hjelmslev
H., V 177
Skanderupgd. V 784
Skank, Gd., V 545
Skanneshave, Sk., III 545, 547
Skanningæhafn II 948
Skansebakke, Kjær H., IV
401
Skansebakke, Lvnge - Frede-
riksb. H., II 1, 116
Skansehage II 507
Skansemølle IV 898
Skanseodde V 300
Skanserne, Aasted So., IV
624
Skanørshave, Hgd., III 547
Skarby, Gd., V 520
Skard, Færo, V 871
Skaregde. V 607
Skareklit IV 227
Skarftogd. V 820
Skarnagergd. IV 149
Skarndal, Gde., IV 79
Skarpeskade Gde., III 74
Skarpsalling, So., IV 543
Stedregister
119
Skarreborg, Vst., IV 335
Skarregd. IV 334
Skarrese, So. og Sb., IV 1008
Skarresøer, Sejerslev So., IV
333
Skarridsholm, Gd., II 495,
V 893
Skarrid Sø II 368, 489
Skarrild, So.,Sb. og PI., V 574
Skarrild Kratpl. V 574
Skarritso Hotel II 444
Skarsholm, Gd., II 495
Skarsvig, Færø, V 868
Skartved, Lb., V 436
Skartvedgd. V 437
Skarum, Lb., IV 331
Skarvenæs, Bygd, V 876
Skarø (Skaaro) III 652
Skattebølle, Lb., III 771
Skavange, Gde., IV 104, 105
Skave, Gd., Skarrild So., V
575
Skave, Lb., Borbjærg So.,
V 519
Skaven, Hse., V 639
Skaverup, Hse., II 514
Skaverup, Lb., II 925
Skavhede, Gde., V 493
Skavlkjær, Vst., V 557
Skavngd. IV 721, 722
Skavtrup, Gd., V 553
Ske, Lb., II 644
Skebjærggd. II 299
Skeby, So. og Sb., III 463,
V 905
Skedys II 177
Skeelslund, Gd., IV 407
Skeelslund Sk. IV 406
Skeen, Gde., IV 80
Skeggjanov, Færø, V 865
Skejby, So. og Sb., V 110
Skelum, So. og Sb., IV 485
Skelund, Lb., IV 485
Skemark, Sk., III 731
Skemminge, Lb., III 120, 122
Sken, Gde. og Hse., IV 82
Skibballe, Hse., V 333
Skibbild, Gde. og Hse., V 557
Skibbildgd. PI. V 557
Skibbinge, So. og Sb., II 937
Skibby, So.ogSb., II 174, 175
Skibby-Old, Hse., II 175
Skibdal, Gd., IV 321
Skibdræt, ML, V 426
Skibelund, Gd., StenderupSo.,
V 435
Skibelund, Gde. og Hse., Malt
So., V 797
Skibelundgd. , V.- og Q.-,
Vejen So., V 802
Skibelundgde., Sal So.,IV768
Skibelund PI. V 799, 918
Skibenæs, Færø, V 865
Skibet So. V 380
Skibhuse, Lb., III 346, 400
Skibild, Lb., V 576
Skibing By V 185
Skibsholm Havn II 595, 605
Skibsted, So. og Sb., IV 471
Skibsted Aa IV 462, 473
Skibsted Fjord IV 290
Skibstedgd., Nors So., IV 236
Skibstedgd., Skibsted So.,
IV 471, 473
Skibstedgd., Ydby So., IV
291, V 909
Skibstrup, Lb., II 56
Skibv, Lb., V 137
Skibygd. V 137
Skidenbugt V 635
Skidengd., Nørlem So., V 477
Skidengd., Vandborg So., V
506
Skidenpyt, Gde., V 147
Skidenstræde, Hse., Ryde So.,
III 180
Skidenstræde, Hse., Søllested
So., III 181
Skidenvad, Gd., V 504
Skierbæk (Minendal) III 533
Skiffard, Lb., IV 969
Skiften, Lb., III 772
Skifterne, Sk., III 228
Skiftved, Gde., IV 97
Skikballegd. V 414
Skikkild, Gd., V 526
Skillingbro, Gd., IV 454
Skillingskroen II 233, 366
Skimmel, Sk., II 452
Skimmelhøj V 379
Skindbjærg, Gde., N. -Felding
So., V 591
Skindbjærg, Gde., Ø.-Has-
sing So.,' IV 420
Skindbjærg, Gde., Hellevad
So., IV 119
Skindbjærg, L.- og St.-, Gde.,
Dejbjærg So., V 624
Skindbjærg, Lb., Kastbjærg
So., IV 962
Skindbjærg, Lb., Skjørping
So., IV 480
Skindbjærglund, Gde., IV 480
Skindelborg, Kolding, V 321
Skinderholm, Vestenskov So.,
III 170
Skinderholm, Gd., Sunds So.,
V 560
Skinderlykke Banke III 763
Skinderup, Ml., IV 675
Skinkelsborg V 435
Skinnede, Lb., II 417
Skinnerup(Ulriksholm)III 444
Skinnerup, So. og Sb., IV 250
Skinnerupgde., Lb., IV 682
Skippergde., Hse., IV 228
Skipperlandingen III 643
Skippinge, Hrd., II 489
Skippinge, Lb., II 523
Skippingegd. II 523
Skisby, Lb., IV 71
Skive, Kbst., IV 593, V 912
Skive Aa IV 601, V 562
Skivede, Gd., II 654
Skivegd. IV 1020
Skive-Glyngøre B. IV 215
Skivehus, GI., Gd., IV 601
Skivehus, Ny, Hgd., IV 601,
602
Skivehus Amt IV 558
Skivehus Skole IV 601
Skive Landso., IV 601
Skiveren, Gde., IV 45
Skiverhuse., V.-Hassing So.,
IV 418
Skivholme, So. og Sb., V 134
Skivum, So. og Sb., IV 507,
V 912
Skivum Krat IV 508
Skjedsbøl, Lb., V 725
Skjelbro Kro IV 947
Skjelby, So. og Sb., Falster
S.-H., III 290
Skjelby, So. og Sb., Ty bjærg
H., II 898
Skjelbæk, Biaa til Odense
Aa, III 415, 678
Skjelbækgd., Sigerslev So.,
II 149
Skjeldal, Gd., Rye So., V 212
Skjeldalhse. V 228
Skjeldbjærghus IV 675
Skjelgd. IV 116
Skjelhave, Hse., III 787
Skjelhuse HI 417
Skjelhøj, Strandby So.,IV531
Skjelhoj, Voldby So., IV 956
Skjellebjærg, So. og Sb. ,11461
Skjellerhøj V 476, 477
Skj ellerhøj, Hse., V 477
Skjellerup, Lb., Knebel So.,
IV 1001, 1002
Skjellerup, Lb., Linaa So.,
V 192
Skjellerup, Lb., Skjellerup So.,
III 737
Skjellerup, So. og Sb., Onsild
H., IV 856
Skjellerup, So., Vindinge H.,
III 736
Skjellerup-Ny gde. V 192
Skjellerod, Lb., II 643
Skjellet, Gde., IV 440
Skjellet, Lb., IV 115
Skjellingsted, Lb., II 448
Skjellingsteds Eje, Sk., II 447
Skjelmose, Lb., V 609
Skjelmose, Sk., III 724
Skjelsbækhse. III 461
120
Stedregister.
Skjelsgaard IV 238
Skjelskov, Gde., III 417
Skjelskør, Kbst., II 608, V
895
.Skjelskør Landdistr. II 608
Skjelskør Nor II 536, 608
Skjelstofte, Gel., III 205, 206
Skjelstrup, Lb., III 235
Skjelstrupgd. III 193
Skjeltved, Gde., IV 52
Skjensved, So. og Sb., II 354
Skjensved, Kirke-, Lb., II 354
Skjensved, L.-, Lb., Højelse
So., II 365
Skjensved Aa II 354, 355
Skjensvedlille, Lb., II 354
Skjensvedmagle, Lb., II 354
Skjeppelund, Sk., II 851
Skjerbæk, Lb., IV 965
Skjerk. Lb., V 554
Skjern, So. og Sb., Bølling H.,
V 627
Skjern, So., Middelsom H.,
IV 727
Skjern Aa V 235, 369, 375,
376,448,459,552,572,574,
615, 616, 627, 630
Skjernaakanal V 574
Skjerne, Lb., III 272
Skjerngd., Hgd., IV 728, 729
Skjerninge, V,-, So. og Sb.,
Salling H., III 663, V 906
Skjerninge, 0.-, So. og Sb.,
Sunds H., III 634
Skjerningegd., V.-Skjerninge
So., III 664
Skjerningegd., Ø.-Skjerninge
So., III 634
Skjerningehoj III 696
Skjern Kanal V 627
Skjern Slot IV 729
Skjerpinggd. IV 220
Skjerrildgd., Hgd., V330, 331
Skjerring, Lb., IV 1023
Skjerring-Munkgd. IV 1023
Skjerris, Gde., III 274
Skjerns, Lb., V 376
Skjerris Sk. IV 611
Skjershale, Lb., IV 670
Skjerskovhede, Hse., IV 765
Skjetterup, Gde., V 520
Skjoldbjærg, Gde., V 773,
774
Skjoldborg, Gd., V 566
Skjoldborg, So., IV 255
Skjoldborg, N.- og S.-, Lbr.,
IV 255
Skjolddal Færgested IV 293
Skjolde, So. og Sb., V 344
Skjolde Aa V 331, 340,343
Skjoldelev, Lb., V 129, 130
Skjoldelevgd. V 129
Skjoldelevhede, Gde., V 129
Skjoldemose, Hgd., III 637,
688, V 906
Skjoldenæsholm, Hgd., II 649
Skjoldnæs, Ærø, III 785,
787, 788
Skjoldshøje IV 504
Skjoltrup, Lb., III 299
Skjælling, Bygd, Færø, V 862
Skjællingfjæld, Færø, V 827,
850
Skjænkelsø, Lb. og So, II
150, V 886
Skjærbæk, Gde., Rind So.,
V 566
Skjærbæk, Lb., Avlum So.,
V 554
Skjærbæk, Lb., V.-Nebel So.,
V 759
Skjærbæk, Lb., Sejerslev So.,
IV 334
Skjærbæk, Lb., Tavlov So.,
V 411
Skjærbæk, Lb., N.-Vium So.,
V 618
Skjærbæk, Ml., Vejlby So.,
III 510
Skjærbæk,' Ml., Ølgod So.,
V 743
Skjæregaarde III 481
Skjære Ml. II 67
Skjærhoved, Gd., V 372
Skjærlund, Lb., V 376
Skjærping, Gde., IV 77
Skjærsig, Gd., IV 405
Skjærsø V 777, 780
Skjærse, Hgd., IV 997, 998
Skjærum, Gd., Ulvborg So.,
V 586, 588
Skjærum, So. ogLb. (V.- og
ø.-), IV 60, V 908
Skjærum Aa IV 54, 59
Skjærup, So. og Sb., V 416
Skjærup Aa V 412
Skjærupgd. V 417
Skjærvad, Hgd., IV 967, 968
Skjærød, Lb., II 97
Skjævinge', So. og Sb., II
102
Skjævlund, Lb., V 343
Skjød, Gde., V 526
Skjød, So. og Sb., IV 780
Skjodebjærg, Gd., V 773, 774
Skjødebjærg PI. V 773
Skjødegaard V 778, 779
Skjodegds. PI. V 778
Skjødemark, Hse., V 778
Skjedsholm, Gde., IV 161
Skjødstrup, Lb., V 733
Skjødstrup, So. og Sb., IV
1020
Skjodstrup-Aal PI. V 732
Skjolstrup, Gde., IV 99
Skjorbæk, Hse., V 485 I
Skjørbæk Hedehuse, Ejdrup
So., IV 510
Skjørbækshede, Hse., Tolne
So., IV 54
Skjørping, So. og Sb., IV 480
Skjorpinge, Lb., II 865
Skjørpinge, So. og Sb., II 707
Skjørpinge-Strandhse. II 865
Skjorring, So. og Sb., Fram-
lev H., V 134
Skjørring, So. ogSb.,Sønder-
hald H., IV 947, 948
Skjorringe, So., Fuglse H.,
III 225
Skjorringe, V.- og 0.-, Lbr.,
III 225
Skjørringegd., Hgd., III 300,
301
Skjorringe Skovhse. III 225
Skjørsø IV 638, V 537
Skjortholt, Gde., IV 59, 60
Skjottergde. V 502
Skjøtterup, Hgd., IV 868
Skjottrup, Lb., IV 136
Skobjærg, Lb., III 762
Skobæk, Gd., V 631
Skodborg, Gde. og Hse., Gu-
dum So., V 494, 495
Skodborg, Hrd., V 476
Skodborg Aa(Kongeaa)V803
Skodborgholm V 802
Skodborghus, Hgd., V 802,
803
Skodborghusmark, Hse., V
802
Skodsborg, Lb., II 279, 282
Skodsbøl, Lb., V 643
Skodshøj III 511
Skodsvad, Gd., V 643
Skold, Gd., V 593
Skoldborg, Hs., V 726
Skolding, Lb., V 369
Skolmstrup, Gde., IV 657
Skomagerkro, Saaby So., II
331
Skomagerkro, Vissenbjærg
So., III 420
Skonager, Lb., V 748
Skopen, Færø, V 829, 876
Skopenfjord, Færø, V 874
Skorup, So. og Sb., V 196
Skotland, Hse., IV 116
Skotsebolle, Lb., III 179
Skottemarke, Lb., III 215
Skotterup, Fiskerleje, 1152,53
Skov, Gd., Engbjærg So.,
V 504
Skov, Gd., Fabjærg So., V
496
Skov, Gd., Gudum So., V
494
Skov,Gd., Humlum So., V 498
Skovagergd. II 643
Stedregister.
121
Skovbakke, Hvalsø So., Il
183, 328
Skovbakke, Lovns So., IV 527
Skovbakke, Timring So., V
594
Skovbakke,Hse., Viskinge So.,
II 497
Skovbakke, Hse. , Værslev
So., II 500
Skovbakken, Gd., IV 407
Skovballe, Lb., Bjerreby So.,
III 650
Skovballe, Lb., Skjellerup So.,
III 737
Skovballegd. III 195
Skovbanke, Omø, II 727
Skovbanke, Ribe Amt, V 645
Skovbjærg, UlvborgSo.,V585
Skovbjærg, Gd., S. -Felding
So., V 573
Skovbjærg, Gd., Timring So.,
V 594
Skovbjærg, PI., V 572
Skovbjærggd., Dreslette So.,
III 555
Skovbjærggde., Arnborg So.,
V 576
Skovbjærgøen V 447, 551
Skovbo, Hrd., IV 97
Skovbo, Lb., IV 493, 494
Skovbrinke, Gde., III 790
Skovby, Gde., Vigsnæs So.,
III 245
Skovby, Hrd., III 483
Skovby, Hse., III 239
Skovby, Lb., Bregninge So.,
III 788
Skovby, Lb., Errindlev So.,
III 212
Skovby. Lb., Gjellerup So.,
V 561
Skovby, Lb., Gundslev So.,
III 272
Skovby, Lb., Halsted So.,
III 201
Skovby, Lb., Vestenskov So.,
III 170
Skovby, Lb., N.-Vium So.,
V 618
Skovby, O.-, Lb., Græshave
So., III 177
Skovby, So. og Sb., Fram-
lev H., V 135
Skovby, So. og Sb., Skovby
H., ni 484
Skovbygd. (Engelholm) II933
Skovbygd., Gundslev So.,
III 272
Skovbygd., Jydstrup So., II
648
Skovbygd., Skovby So., VI 36
Skovby Nor III 271
Skovbv Skov III 212
Skovbæk, Gd., V 516
Skovbæk Ml. V 427
Skovbølle, Lb., III 193
Skovbollegd. III 193
Skovbølling, Gde., Pjedsted
So., V 419
Skovbølling , Lb. , Aastrup
So., V 806
Skovbølling, Lb., Jelling So.,
V 392
Skovbølling, Lb., Ø.-Starup
So., V 432
Skovdalen, Hammel So., V202
Skovdallund, Lb., V 392
.Skovdong Skov III 624
Skovdrupgd. V 804
Skovdruplund, Gd., V 785
Skove, Lb., IV 618
Skoven, Draaby So., II 163
Skoven, Gd., Lynderup So.,
IV 683
Skoven, Gd., Mygdal So.,
IV 80
Skoven, Gd., Tingsted So.,
III 283
Skoven, Gd., Ulsted So., IV
421
Skoven, Gde., Bindslev So.,
IV 51
Skoven, Gde., Fejø So., III 231
Skoven, Halvø, Mesinge So.,
III 455
Skoven, Hse., Falling So.,
V 169
Skoven, Skole, Torslev So.,
IV 104
Skovende, Gde. og PI., V 749
Skovengen, Gde., IV 407
Skoverup, Lb., II 882
Skovfryd Skovriderbl. II 83
Skovgd., AllerupSo., III 427
Skovgd., Gudum So., V 494
Skovgd., Kjolstrup So., III 444
Skovgd., Klemmensker So.,
III 74
Skovgd., Lejrskov So , V780
Skovgd., Lindknud So., V 790
Skovgd., Nyker So., III 73
Skovgd., Nørlem So., V477,
480
Skovgd., Sinding So., IV 764
Skovgd., O.-Starup So., V
431, 432
Skovgd., S.-Tranders So., IV
429
Skovgd., Ulbjærg So., IV 682
Skovgd., V.-UlslevSo., III261
Skovgd., Vind So., V 593
Skovgd., L.-, Vejen So., V 802
Skovgd., N.-, Mejrup So., V
516
Skovgd., N.- og S.-, Odis
So., V 444
Skovgd., V.-, Nordrup So.,
II 653
Skovgd., Folkehøjsk., II 267
Skovgd.. Hgd., Kollerup So.,
V 399, 400
Skovgde., Gjøl So., IV 163
Skovgde., Lovns So., IV 527
Skovgde.. Mejrup So., V 516
Skovgde., Nørager So., IV 936
Skovgde., Rolse So., IV 1002
Skovgde., Hgd., Søby So..
III 542
Skovgde., Lb., Hyllested So.,
IV 983
Skovgde., Lb., /Ebeltoft Land-
distr., IV 996
Skovgaarden, Førslev So.,
II 735
Skovhastrup, Lb., II 330
Skovhave, Hse., Engom So.,
V 357
Skovhave, Sk., Bjært So., V
436
Skovhaver, Gde., III 514
Skovholt (Orenæs) III 273
Skovhoved, Sk., V 800
Skovhuse. Ajstrup So., IV
551
Skovhuse, St. -Arden So., IV
497
Skovhuse, BælumSo., IV468
Skovhuse, GudumSo., IV 438
Skovhuse, HaarbySo., III 553
Skovhuse, LyngbySo.,IV474
Skovhuse, Nebbelunde So.,
III 221
Skovhuse, Orte So., III 545
Skovhuse, RynkebySo.,111450
Skovhuse, Sakskj.Mkj., V901
Skovhuse, Lb., Ø.-Egesborg
So., II 943
Skovhuse, Lb., Skibbinge So.,
II 937
Skovhusgd. IV 747
Skovhøj, Gd., Brørup So
V 792
Skovhøjgd., Rødding So., IV
634
Skovkilde, Gudum So., V 495
Skovkilde, Andelsmj., II 846
Skovkjær, Gde., IV 931
Skovkloster II 749, 750, V 896
Skovkrog, Gd. og Hse., III
555
Skovladen. Gd., V 203
Skovland, Ærø, III 785, 791,
792
Skovlund, Gd., Dover So.,
V 185
Skovlund, Gd., Hammer So.,
IV 416
Skovlund, Gd., Tikjob So.,
II 53
12,
Stedregister.
Skovlund, Gde., Sal So., V 539
Skovlund, Lb., Ansager So.,
V 745
Skovlunde, Lb., II 300
Skovlykke, Gd., V 431
Skovlykke, Sk., III 728
Skovlyst, Gd., Draaby So., II
164
Skovlyst, Gd., Folding So.,
V 800
Skovlyst, Gd., Hellerup So., i
III 753
Skovlyst, Gd., Tved So., 628
Skovlyst PI. V 641
Skovlænge, So. og Sb., III
183, V 901
Skovmark, Gde., III 635
Skovmark, Lb., II 655
Skovmarken, Gde., IV 721
Skovmose, Gd., V 506
Skovmosegd. III 676
Skovml., Draaby So., IV 998
Skovml., Maarslet So., V 150
Skovml., Skaarup So., III 625
Skovml., Skibet So., V 381
Skovml., Gd., Veflinge So.,
III 495
Skovml., Gde., V.-Egesborg
So., II 920
Skovnakke, Feje, III 231
Skovnæs, Gd., III 111, 122
Skovnæsmose II 627
Skovriderlukke, Sk., II 961
Skovrider vænge, Sk., II 650
Skovsager, Gde., IV 79
Skovsbjærg III 541
Skovsbo, Gde., Verning So.,
III 416
Skovsbo, Hgd., Fuglsbolle
So., III 775
Skovsbo, Hgd., Rynkeby So.,
III 450, 451
Skovsbo, Lb., Egense So.,
III 632, 633
Skovsbogd. II 357
Skovsborg, Lb., IV 744
Skovsborggd. IV 744
Skovsby, Lb., III 419
Skovsbel, Lb., V 375
Skovsende, Lb., V 378
Skovsende, PI., V 377
Skovsgaard (Dronninglund)
IV 117, 118
Skovsgd., Espe So., III 675,
676
Skovsgd., Gosmer So., V 172
Skovsgd., Kirkerup So., II
709, 710
Skovsgd., Ollerup So., III 635
Skovsgd., Paarup So., III 403
Skovsgd., Skjellerup So., IV
857
Skovsgd., TaarupSo., IV 654
Skovsgd., Tapdrup So., IV
688, 689
Skovsgd., L.-, Valsgaard So.,
IV 493
Skovsgd., N.- og S.-, IV 174,
175
Skovsgd., Hgd., Humble So.,
III 777, 778
Skovsgd., Stationsby, IV 174
Skovsgde., Asdal So.. IV 85
Skovsgde., Haarslev So., III
494
Skovsgde., Højslev So., IV
646
Skovsgde.. Vigerslev So.. III
499
Skosvgde., Vilstrup So., V426
Skovsgde., Volstrup So., IV
99
Skovsholm, Gd., III 91, 92
Skovsholmbæk III 91
Skovshoved, Fiskerleje, II
266, V 888
I Skovshoved, Gd. og Hse.,
Nørlem So., V 477
! Skovshoved, Lb., Hals So.,
IV 422
Skovshoved, N.- og S.-, Gde.,
Resen So., IV 603
Skovshojrup, Lb., Brenderup
So., III 514
Skovshøjrup, Lb., Næsby-
hoved-Broby So., III 404
Skovsminde, Gd., V 783
Skovmose, Gde., IV 79
Skovsmose Kirke IV 82
Skovsrod, Gd.. V 209
Skovsted, Lb., Hilierslev So.,
IV 241
Skovsted, Lb., Lodbjærg So.,
IV 277
Skovstederne, Hse., IV 480
Skovstedlund, Gd., IV 241
Skovstrup, Lb., IV 432
Skovstruphse. III 417
Skovsø, Lb., II 680, 686
Skovtofte, Magdalenehj., V
889
Skrebsgd. V 625
Skreborg, Gde., IV 56
Skredgd. V 559
Skredtorpe, Lb., III 194
Skrejrup, Lb., IV 1011
Skrillinge, Lb., III 509
Skrillingegd. III 509
Skringstrup, Lb., IV 681
Skrinshave, Gd., III 550
Skrivergaarden II 706
Skrolles Hede IV 134, 135
Skrosbjærg Oredrev II 846
Skrosbjærg Sk. II 846
Skrulle, Gde., III 89
Skrummerdals Bakker IV 103
Skrumsager, Gd., V 634
Skrumsagermark, Gde., V634
Skræ, Lb., IV 749
Skræderbakken V 397
Skrædergd., Asp So., V 529
Skrædergd., Vandborg So.,
V 506
Skrædergde., Fovsing So.,
V 528
Skrædergde., Møborg So.,
V 491
Skræm, So. og Sb., IV 176
Skræppenborg, St.-, Gd., III
418
Skræppenhøj, Gd., IV 52
Skrøbelev, So., III 758, V 907
Skrøbelev, Ny- og GL-, Lbr.,
III 759
Skrøbeshave, Gd., III 732
Skrødstrup, Lb., IV 854
Skrødstrup-Skov, Hse., IV
854
Skuderløse, Lb., II 67 1. V 895
Skuderupgd. (Lilliendal) II
944
Skudshale, Gd., IV 431
Skudsig, Gd., IV 61
Skuerup, Lb., II 430
Skulbol, Lb., V 637
og
Sb., II
! Skovtorup, Lb., II 878
' Skovvænge, Gd., II 927, 928 j
1 Skovvænge, Sk., II 885
I Skov© III 561, 757, 766
1 Skraastrup, Lb., V 606
| Skrald, Skovriderbl., IV 1017
Skralhede, Hse., V 598
Skralhuse V 555
Skram, Hse., IV 48
Skramsholm IV 990
Skrams Vænge, Sk., III 728
Skramsømølle IV 986
Skrandrup, Lb., IV 334
Skravad, Gd., IV 676
Skraverup, Lb., II 747
Skuldelev , So.
170, 171
Skullerup, Gd., Glumsø So.,
II 899
Skullerupgd.,N.-LvndelseSo.,
III 435
Skullerupholm, Hgd., II 333
Skullerup Sk. II 830
Skulsballe, Gd., V 340
Skulsmark, Hse., IV 154
Skumstrup, Gd., V 150
Skumtofte, Lb., II 743
Skuo, Færø, V 875, 876
Skuo Fjord, Færø, V 875
Skvattegaard IV 648
Skvæt, Ml., V 177
Skydebjærg, So. og Sb., III
543
Skydsbjærggd. III 516
Stedregister.
1
Skydsgd., GjørdingSo., V531
Skydsgde., Vem So., V 532
Skydstofte, Gd., V 624
Skyggedal, Gd., V 794
Skyggehale, Hse., IV 767
Skyggeslund, Gd., V 264
Skyhede, Lb., V 726
Skyhøj II 150
Skyldal, Gde., IV 629
Skyllebakken II 47
Skylvad, Gd., Borbjærg So.,
V 517
Skylvad, Gd., Jernved So.,
V 815
Skytsbjærg, Andelsmj., V 205
Skyttegd. , Brahetrolleborg
So., III 668
Skyttegd., Karup So., IV 756
Skyttegd., Kjøng So., III 550
Skyttemark, Hse., Glumsø
So., II 899
Skyttemarken, Hse., Kalle-
have So., II 947
Skyttesgd. V 512
Skyttesk. II 911
Skyttevænge, Sk., III 185
Skyum, So. og Sb., IV 268
Skyum Bjærge IV 268
Skæfergaarde V 759
Skæggeskov V 209
Skægsmølle V 162
Skæve, So. og Sb., IV 105,
V 908
Skævemose V 578
Skonninggd. IV 514
Skøvlebjærg III 757, 779
Slaaen Sø V 227
Slaagaardshuse II 862
Slaagaards Sk. II 862
Slaahave Sk. III 246
Slagballe, Lb., V 220
Slagelse, Hrd., II 672
Slagelse, Kbst., II 580, V 894
Slagelsebo, Lb., II 627
Slagelse- Værslev B. V 895
Slaglille, So. og Sb., II 626,
V 895
Slagslunde, So. og Sb., II 157
Slagstedhede, Hse., IV 105
Slagstrup, Lb., St. Mikkels
Landso., II 680
Slagstrup, Lb., Særslev So.,
III 493
Slamrebjærg III 2, 94, 95
Slangerup, Hse., Ringsted So.,
II 640
Slangerup, So. og Sb., II
51, 142, 143, V 886
Slangerup Aas II 142
Slangerupgd. II 640
Slangerup Oredrev II 142
Slattaratinde, Færø, V 897
864
Slavehøj II 319
Slavgd. V 773, 774
Slavgaards PI. V 773
Slavs Hrd. V 769
Sle, Gd., V 520
Slebsager, Lb., V 752
Slejtrupgd. IV 612
Slelde, Lb., V 381
Slemminge, L.- og St.-, Lbr.,
III 253
Slemminge, So., III 253, V 902
Slemminge, Ndr.-, Hse.,IV968
Slemmingegd. IV 954
Slemstrup, Gde., IV 512
Slet, Gd., V 509
Slet, Hrd., IV 533
Slet, Lb., V 148
Sletbol, Fiskerleje, V 420
Sletelte, Lb., II 91
Sletenge, Hse., III 99
Sletkjær, Gde., V 262
Sletnæs, Hse., III 190
Slette, L.-} Hse., IV 218
Slette Aa IV 218
Slettegd., Helsinge So., II 90
Slettegd., Hgd., Hjortdals So.,
IV 218, 219
Slettemose, Sk., III 486
Sletten, Fiskerleje, II 58
Sletten, Fyr, III 304
Slettenæs, Bygd., V 873
Slettenæs, Pynt, Færø, V 871
Sletteren, Fæmø, III 232
Sletterne, Gde., Fejø, III 231
Sletterhage IV 1006
Sletterod, Lb., III 515
Sletterodgd. III 516
Slettestrand, Fiskerleje,IV2 18
Slet©, Gde., III 767
Slevstrup, Lb., III 477
Sliberhuse, Lb., III 762
Slimminge, Hse., II 652
Slimminge, Lb., II 833
Slimminge Hestehave, Sk.,
II 833
Slippen, Odder So., V 161
Slipshavn, Hse., III 732, 733
Slorup, Hse., II 334
Slot, Sorte-, Vst, III 671
Slotsbakken, Understed So.,
IV 98
Slotsbanken, Ly© So., III 702
Slotsgavlene II 964
Slotsgd. IV 471
Slotshegnet II 163, 170
Slotslyngen III 39
Slotspavillonen, Jærnbane-
holdepl., II 117
Slottet, Agri So., IV 1000
Slottet, Tøstrup So., IV 970
Slottet, Vrensted So., IV 142
Slottet, Gd., Hemmet So.,
V 637
Slottet, Gd., Horne So., III
701
Slottet, Gd., Ollerup So., III
636
Slotved, Fattiggd. og Sk.,
IV 75
Slotø III 103, 190, 192
Slude, Lb., III 745
Sludegd. III 745
Sludstrup, Gd., IV 61
Sludstrup, So. og Sb., II 688
Slukefter Aa II 827
Slukefter Kro, Korup So.,
III 405
Slumshøje IV 315
Slumstrup, Gd. og ML, V629,
630
Slumstrup, Lb., V 566
Slusegaard III 97
Slusen, Hejls So., V 441
Slutterup, Gd., II 69
Slyk, Gde. og Hse., V 531
Slyngborg Ml. IV 288
Slynge, Gd., IV 48, 49
Slæbeshøj II 349
Slæbæk, Lb., III 636
Slæbæk, Ny-, Hse., III 636
Slæbækgd. III 636
Slæggerup, Lb., II 319
Sløjehuse IV 221
Sløse, Lb., III 260
Sloserup, Lb., III 250
Sloserupgd. III 252
Sløvkrog, Gd., IV 726
Smaagaarde, Hse., IV 105
Smaakjær, Lb., V 387
Smaalyng, Gde., III 99
Smak, ML, IV 534
Smakkerupgd. II 498
Smakkerup Hse. II 497
Smalbro, Gde., IV 110
Smalby,Gde., V.-Bronderslev
So., IV 147
Smalby, Gde., Hvorup So.,
IV 404
Smalby, Hse., Karleby So.,
III 297
Smalbyhse., Vestenskov So.,
III 170
Smaldalbjærg V 732
Smedebakken, Lyngby So.,
V 889
Smedebjærg, Ubberud So.,
III 407
Smedebjærg, Vrove So., IV
663
Smedebjærge, Sk., V 185
Smedebæk V 230
Smedebæk, Lb., V 230
Smedegd., Gjørding So., V
807
Smedegd., N.-Nissum So.. V
481
124
Stedregister.
Smedegd., Snejbjærg So., V
571
Smedegd., Tvis So., V 553
Smedegd., Vem So., V 532
Smedegd., Østerlarsker So.,
III 83
Smedegd., Gde., Bramminge
So., V 810
Smedegde., Skjern So., V 627
Smedegde., Tim So., V 607
Smedegde., S.-Tranders So.,
IV 429
Smedegde., Tved So., IV 238
Smedegds. Krat V 810
Smedehøj IV 315
Smedemark, Lb., IV 643
Smederoj, Gd., V 783
Smedeskov, Hse., V 141
Smedrup, Lb., V 171
Smedsbol, Hse., V 505
Smedsgd., Bøvling So., V487
Smedsgd., Hvgum So., V504
Smedsgd., Staby So., V 582
Smedshave, Gd., V 504
Smedsholm, Hse., III 522
Smedskjær, Hse., V 340
Smedslund, Gd., V 480
Smersted, Gde., IV 149
Smerup, Lb., Holevad So.,
III 537
Smerup, Lb., Hvidbjærg So.,
IV 293, 295
Smerup, So. og Sb., II 860
Smidie, Lb., IV 468
Smidie Sø IV 467
Smidstrup, Gde., Egeslev-
magle So., II 703
Smidstrup, Hse., Sejlstrup
So., IV 134
Smidstrup, Lb., Blistrup So.,
II 92
Smidstrup, Lb., Gadbjærg
So., V 385
Smidstrup, Lb., Guldbjærg
So., III 488
Smidstrup , Lb. , Hørsholm
So., II 75
Smidstrup, Lb., Sejlstrup So.,
IV 134, 135
Smidstrup, Lb., Skibbinge
og Jungshoved So., II 937,
938
Smidstrup, Lb., Skjelskør, II
614
Smidstrup, Lb., Snesere So.,
II 933
Smidstrup, Lb., Soderup So.,
II 420
Smidstrup, So. og Sb., V 417
Smidstrupgd., Hørsholm So.,
II 75, 78
Smidstrupgd., Sejlstrup So:,
IV 134
Smidstrupgd., Smidstrup So.,
V 418
Smidstrup Hede, Hse., IV 134
Smidstrup Krat V 385, 386
Smidstrup Nederskov V 417
Smidstrup-Sletting, Hse., IV
134
Sminge, Lb., V 193, 194
Sminge Sø V 193
Smogen, Gde., IV 1011
Smollerup, Gd., Estvad So.,
V 535
Smollerup, So. og Sb., IV 661
Smorup, Prgd., IV 5
Smuttebjærg III 457
Smuttehaver, Sk., III 691
Smækbjærg, Hse., V 594
Smørborg, Gd., V 520
Smørbygd.,' Bedsted So., IV
273
Smørbygd., Knudsker So.,
III 62
Smørbæksgd. IV 273
Smørenge, Gde., III 66
Smørengegd., St., III 66
Smørhaver, Sk., III 555
Smørkrogen, Gde., IV 73
Smør Mose, Gladsakse So.,
II 257
Smørmose, Sk., III 643
Smørpøt, Gd., Bøvling So.,
V 486
Smørpøt, Gd., Møborg So.,
V 491
Smørpøt, Lb., Skads So., V
757
Smørstakken, Holm, III 772
Smørum, Hrd., II 283, V 889
Smørum, So., II 299
Smørumnedre, Lb., II 299
Smørumøvre, Lb., II 299
Snabe, Gd., Hove So., V 505
Snabegd., Vrads So., V 229
Snabegde., Almind So., IV
737
Snabegd. Sk. V 229
Snageskov III 761
Snapind, Gde. og Hse., III 399
Snappenborg, Gd., V 643
Snaptun Ladeplads V 345
Snaremosegd. III 775
Snarup, Lb., Krarup So., III
672
Snarup, Lb., Rakkeby So.,
IV 133
Snastrup, Lb., V 138
Snave, Færgested, Ovrø, II
181
Snave. Gde., Stubberup So.,
III 458
Snave, Lb., Dresletfe So.,
III 555
Snavedam, Hse., III 555
Snavehøj III 459
Snebsgaarde V 821
Snede, N.-, So. og Sb.,V231
Snede, 0.-, So. og Sb., V 361
Snedinge, Hgd., II 718
Snedkergd., Dalby So., II 885
Snedkergde., Hse., Elling So.,
IV 52
Snedsted, So. og Sb., IV 263,
V 909
Snedstrup, Lb., IV 260
Snegaards MI. V 233
Snegerup Rum II 414
Sneglerup, Lb., II 516
Snejbjærg, So. og Sb., V 570
Snejbjærgbjærge, Gde. og
Hse., V 570
Snekkemose, Hse., III 790
Snekkersten, Fiskerleje, II 53
Snekkerup, Lb., Faardrup
So., II 708
Snekkerup, Lb., Vigersted
So., II 650
Snekkerup Hestehave II 650
Snekkestrup, Lb., II 870
Sneptrup, Gde. og Hse., V 560
Sneptrup, Prgd., V 244
Snerp, Gd., V 589
Snerpen, Hse., IV 54
Snerpsande V 589
Snertinge, Lb., Særslev So.,
II 492
Snertinge, Lb., Sværdborg
So., II 925
Snertingegd., Hgd., II 925,
926, V 898
Snesere, So. og Sb., II 932,
V 898
Snesere Oredrev. Hse., II 933
Snesere Sø II 932
Sneseretorp, Lb., II 933
Sneslev, Lb., II 735, 736
Sneslev, So., II 658
Sneslev Oredrev, Hse., II 735
Snestrup, Lb., III 403
Sneum, So., V 753
Sneum (Snedum) Aa V 645,
751, 753, 805
Sneumgd., Hgd., V 753, 754
Sneverholt, Gd., IV 123
Snevre, Lb., Bjærgby So.,
IV 79
Snevre, Lb., S.-Jærnløse So.,
II 412
Snevren, Hse., III 637, 639
Snevris Skov II 500
Snigstrup, Gd., IV 708
Snittrup, Gde., V 725
Snodstrup, So. og Sb., II 154
Snogdal, Gd., Bregning So.,
V 619
Snogdal, Gd., Tim So., V 607
Snogebæk, Fiskerleje, III 96
Stedregister.
125
Snogekilden III 488
Snogemølle II 710
Snoghøj, Gd., V 409
Snoldelev, So. og Sb., II 348,
V 890
Snoldelev-Hastrup, Lb. ,11348,
349
Snorlykke, Hse., III 787
Snorup, Lb., V 742
Snorupgd. IV 459
Snovdrup, Lb., V 153
Snubbe Kors II 296, V 889
Snubbekorsgd. II 295, 296
Snuderup, Hse., II 494
Snuffelborg V 520
Snurom, Hse., IV 434
Snurom Kro V 726
Snæbum, So. og Sb., IV 860
Snærild, Lb., V 162
Snøde, So., III 768
Snøde, L.- og St., Lbr.,III769
Snoder, Gde., V 520
Sobjærg II 461
Sobjærg, Lb., Il 461
Sodborg, Gd., V 485
Soderup, Lb., II 318
Soderup, So. og Sb., II 420
Sodngjov, Færø, V 876
Soede Ml., II 83
Sofiendal, Gd., III 196
Sofiendal, se Sophiendal
Sognstrup, Gd., V 591
Sohngaardsholm,Hgd.,IV427
Sohngaardsholms Bakker IV
342
Sokkelunds Hrd., Roskilde,
V 203, 235, V 887
Sokland Sø IV 236
Solbakken, Pensionat, Silke-
borg V 97
Solbakken, Prgd., Tilst So.,
V 113
Solbakke PI. V 641
Solbjærg, Gd., Eltang So., V
425
Solbjærg, Gde., Astrup So.,
IV 77
Solbjærg, Lb., Skads So.,
V 757
Solbjærg, Lb., Tiset So., V 1 49
Solbjærg, So. og Sb., Helium
H., IV 469
Solbjærg, So. og Sb., Løve
H., II 463
Solbjærg, So. og Sb., Morsø
N.-H., IV 327
Solbjærggd., Gjørlev So., II
408
Solbjærggd., S.-Kongerslev
So., IV 463
Solbjærggd., Solbjærg So.,
II 463, 464
Solbjærg Sø V 149
Solbæk, Gde., IV 99
Soldatergd. III 99
Solebjærg V 377
Solegaard IV 1020
Solekjær, Gde., V 362
Soleskov, Lb., V 362
Solevad, Lb., III 416
Solevadgd. III 416
Solgd., Hjermind So., IV 724
Solgd., V.-Nebel So., V 433
Solholt, Gd., IV 105
Solholt, Gde., IV 116
Solitude, Færø, V 862
Solkjær, Gd., V 435
Solkjær Aa V 434, 436, 438
Sollerup, Gd., III 683, 686
Solmundefjord V 865
Solrød, So. og Sb., II 353,
V 890
Solskov Bjærg og Bakker V
551, 570
Solsøhede, Lb., V 617
Solte Slot (Saltø) II 746
Sommersholm.Gd., 111555,556
Sommerspiret II 964
Sondrup, Gd., Ulstrup So.
IV 514
Sondrup, Lb., HundslundSo.
V 167
Sonnerup, Hgd., II 329
Sonnerup, Lb., Højby So.
II 510
.Sonnerup, Lb., Kregome So.
II 106'
Sonnerup, Lb., Sædder So.
II 836
Sonnerup. So. og Sb., II 337
V 890
Sonnerupgd. II 53
Sonnerup Sk., Højby So.
II 509
Sonnerup Sk., Kree;ome So.
II 105
Sophie-Amaliegd. IV 1024
1025
Sophiedal, Gd., Sinding So.
V 559
Sophiedal, Hus, Vind So.
V 593
Sophieholm, Hgd., II 417
Sophiehøj, Gd., Holeby So.
III 219
Sophiehøj, Gd., Vigerslev So.
III 499
vSophiehøj, Skovriderbl., Bro-
by So., II 670
Sophiehøj, Skovriderbl., V.-
Egede So., II 890
Sophielund, Gd., Hover So.,
V 308
Sophielund, Sk., III 631
Sophielund, Skovriderbl., IV
1017
Sophielyst , Gd. , Hjermind
So., IV 724
Sophielyst, Gd., Nørlem So.,
V 477
Sophienberg, Gd., Hørsholm
So., II 75, 77
Sophienberg, Gd., Vindinge
So., III 742
Sophienborg, Gd., Hjerm So.r
V 520
Sophienborg, Gd., Tamdrup
So., V 259
Sophienborg, Gd., Tjærebv
So., II 100
Sophiendal, Fællesmj., III 73
Sophiendal, Gd., Sandby So.,
III 191
Sophiendal , Hgd. , Terslev
So., II 660, 661
Sophiendal, Hgd., Venge So.,
V 186, 189
Sophiendal, Lb., Aalborg
Budolfi Landso., IV 443
Sophiendal Hestehave, Sk.,
II 666
Sophienholm, Gd., Stadager
So., III 280
Sophienholm, Lst., Lyngby
So., II 273, 278
Sophienlund, Gd., Herrested
So., III 750
Sophienlund, Gd., Hjerm So.,
V 520
Sophienlund, Gd., Vellev So.,
IV 772
Sophienlund, Godsforvalter-
bolig, Stubberup So. ,111 458
Sophienlund, Hgd., Fruering
So., V 180
Sophienlyst, Helsingør, II 6
Sophienlyst, Gd., Tikjøb So.,
II 53
Sophieodde III 511
Sophieslyst, Gd., V 242
Sophiesminde, Gd., Aale So.,
V 236
Sophiesminde, Gd., Hvam So.,
IV 673, 674
Sophiesminde, Gd., Jvderup
So., II 444
Sophiesminde, Gd., Skibet
So., V 381
Sophiesminde Enge, Vejle,
V 381
Sophuslund, Gd., II 931
Sorgenfri, Gd., O. -Starup So.,
V 917
Sorgenfri, Gd., Tønning So.,
V 224
Sorgenfri, ML, V 423
Sorgenfri Slot II 271, 274.
V 889
Sorrigsig, Hse., V 817
126
Stedregister.
Sorrild, Gde., V 795
Sorring, Lb., V 206
Sorring Loddenhøj V 1, 190,
206
Sorteaa IV 963
Sortebro Kro III 728
Sortebrodregd. , Himmelev
So., II 308, 309
Sortebrodregd., Næstved, II
800
Sorteby, Gde., III 253
Sortehøj, St.-, IV 992
Sorte-Kro, Hse., V 624
Sortelung, Hse., III 435
Sortemose, Hse., IV 1022
Sortenshave III 302
Sorte Odde III 85
Sorterup, So. og Sb., II 685
Sortesogn, Hse., IV 715
Snrte Sø II 56
Sorthat Kulværk III 8, 63
Sorthøj, Dollerup So., IV 691
Sorthøj, Hørning So., IV 942
Sortkjær, Gd., Sir So., V 530
Sortkjær, Gde., Elling So.,
IV 52, 54
Sortsø, Lb., III 272
Sortsø Gab II 974, III 271
Sortso Nor III 270, 271
Sorvad, Hgd., IV 933, 935,
V 914
Sorvad, St.-, Gd., IV 931
Sorø, Kbst, II 541, V 893
Sorø Akademi II 546, V 893
Sorø Amt II 536, V 893
Sorø Folkehøjskole II 619
Sorø Kirke II 546
Sorø Kloster II 546, V 893
Sorø lille Ladegaard II 562
Sorø st. Ladegaard , Hgd.,
II 562, 626, 627, V 895
Sorø Landdistr. II 541
Sorø Sø II 541, 544
Sorø Sønderskov II 620, 626,
Sorø-Vedde B. V 893
Sose, Gde., III 66
Soshøj III 269
Sosmark, Lb., III 245
Sosted, Hse., III 435
Sostrup, Gd., IV 958
Sovkrog. Gd., IV 45
Sovsøgde. IV 659
Spaabæk, Gd., V 592
Spaabæk, L.- og St.-, Lbr.,
V 606
Spaakjær, Sk., V 169
Spaanhede Skole IV 105
Spaanildshus II 83
Spanager, Hgd., II 363, 364
Spandale, Hse., V 750
Spang, Gd., V 410
Spangaa V 406, 411
Spangbjærg, Lb., IV 272
Spangebæk III 664, 665
Spangerhede, Gd., IV 73
Spanget, Lb.', III 668
Spanggd., Østerild So., IV 246
Spanggde., Tostrup So., IV
675
Spangsbjærg, Lb., V756, 757
Spangsbjærg Ml. V 758
Spangsbro, Andelsmj., II 478
Spang Sk. V 419
Sparkjær, Lb., IV 655
Sparkjærhoved, Sk., V 179
Sparregd. IV 772
Sparrehuse, Gassum So., IV
882
Sparehuse, S.-Onsild So., IV
858
Sparrehoj III 270
Sparresholm, Hgd., II 909,910
Sparresholm, Vst, III 179
Sparresminde, Gd., II 971
Sparretorn, Hgd., III 526, 527
Sparrevogn , Gde. og Hse.,
IV 77
Spedalsø, Horsens, V 57
Spegebjærg, Gd., V 555
Spegelsborg V 171
Spegerborg, Skjelskør, II 380
Spejlsby, Lb., II 958, 959
Spejlsgde. IV 274
Spelling Mose III 81
Spendelund, Gd., IV 61
Spentrup, So. og Sb., IV881,
V 914
Spentrupgd. IV 881
Sperrestrup, Lb.,II 150, V886
Sperring, Lb., IV 252
Sperring Sø IV 253
Spesbjærg Skole III 406
Spettrup, Lb., V 332
Spidlegd. III 99
Spigerborg Hse. V 895
Spikéborg II 380, 614
Spindehus III 559
Spirholm IV 186
Spjald, Gd., V 619
Spjarup, Lb., V 405
Spjellerup, Lb., Marvede So.,
II 740
Spjellerup, L.-, Lb., Spjelle-
rup So., II 870
Spjellerup, So. og Sb. , II
870, V 898
Spjellerupgd. II 740
Splidsbol, Gd., V 477
Splind, Gd., V 480
Splitsgaard III 74
Splittorps Høj III 244
Spodsbjærg, Lb., III 774
Spodsbjærg Fyr II 1 14
Spolum, Gde., IV 280
Sporonsgd. V 773
Sporup, So. og Sb., V 205
Sporuplund, Gd., V 205
Spragelse, Lb., II 894
Spragelselille, Hse., II 894
Spraglehøj II 321
Sprangstykke, Sk., II 909
Sprattenborg, Hse., III 419
Sprettingegd. II 836
Springbjærg, Gde., III 551
Springborg, Gd., IV 423
Springforbi II 272, 273
Springsbæk III 566
Springstrup, Lb., II 414
Sprogø II 597, 605
Sprove, Lb., II 968
Spørring, So. og Sb., V118
Spottrup, Hgd., IV 634, 635,
V 912
Spøttrup, Lb., Halling So.,
V 173
Spøttrup, Lb., Sneum So.,
V 753
Staa, Lb., IV 418
Staagd. IV 418
Staagerup, Lb., III 635, 637
Staalvængegd. II 947
Staanum, Lb., IV 924
Staarup, Lb. , Højby So.,
II 510
Staarup, Lb., Højslev So.,
IV 646
Staarupgd., Hgd., IV 646, 647
Stabelhøje IV 1000
Stabildal, Gd., V 530
Stabrand, Lb., IV 991
Staby, So., V 581
Staby-Kjærgd. V 582, 584
Stabæk, Gde., IV 82
Stadager So. III 279
Stade, Gd., Vennebjærg So.,
IV 90
Stadegd., Serridslev So., IV
149
Stadil, Lb., V 609
Stadil, So., V 608
Stadil Fjord V 578, 614
Stadilholm V 610
Stadilø V 610
Stadilø, Lb., V 609
Stadsbjærg, Gd., Fovsing So.,
V 528
Stadsbjærg, L.-, Gd., Asp So.,
V 529
Stadsborg, Gd., IV 939
Stadsgaard V 146
Stadshede,Skovriderbl.,IV 73
Stadslunde, Lb., II 434
Stadsvasehus IV 937
Stadsvasehusmark, Hse., IV
937
Stadsvold, Gd., IV 142
Stagebjærggd. V 429
Stagehøj II 493
Staghøje V 224
Stedregister.
127
Stagsager, Gd., II 155
Stagsevold, Gd., V 335
Stagsevold', Vst, V 339
Stagsrode, Lb., V 338
Stagsrode, ML, V 334
Stagsted, Gd., Lerup So., IV
166
Stagsted, Gde., Sejlstrup So.,
IV 134
Stagsted, Lb., Dronninglund
So., IV 115
Stagsted, Lb., Skæve So.,
IV 105
Stagstrup, So. og Sb., IV 267
Stakken, Strømø, Færø, V
850, 863
Stakkerne, Vaagø,Færø,V872
Stakkroge, Gd., V 378
Staldhoj V 595
Staldhøj PI. V 557
Stallerup, Lb., V 410
Stallerupgde. V 423, 424
Stallerup Sø V 423
Staliinggd. V 137
Stampe, Gd., V 607
Stampemølle. Hatting So.,
V 348
Stampemølle, OdderSo.,V 1 62
Stampen , Fabrik , Søllerød
So., Il 273, 280
vStampen. Gd., Dejbjærg So.,
V 624
Stampen, Ml., Nvlarsker So.,
III 72
Stampenborg, Baroni, II 773,
774
Stamperegaard III 89
Stamphøj, Gd., V 509
Stangerum, Lb., IV 869
Stangerup, Lb., III 269
Stangerupgd. III 269
Stanghede, Gd., IV 691
Stanumgd. IV 717
Stapelgaard IV 698
Staprisgaarde IV 411
Starbæk, Gd. , Ø.-Hassing
So., IV 420
Starbæk, Gde., Vesterø So.,
IV 191
Starbæk, Ml., V 727
Starholm, Gd., IV 44
Staris, Gd., V 366
Starreklint, Lb., II 523
Starse Vang, Sk., II 67
Startotterne, Holme, IV 549
Starup. Lb., Gjørding So.,
V 807
Starup, Lb., Malling So., VI 53
Starup, So. og Sb., Skads
H., V 749
Starup, 0.-, So. og Sb., Brusk
H., V 430, 432
Starupgaard V 749
Starup PI. V 749
Statafgaard II 663
Statene, Hse., Lindelse So.,
III 776
Statene, Hse., Vinding So.,
V 218
Statøft, Lb., V 609
Staugaard V 246
Stausdal, Hse., III 73
Stavad, Gde., IV 142
Staverlund, Gde., IV 493
Staversbøl, Lb , IV 279
Stavis Aa III 305, 346. 399,
403, 404, 483, 498
Stavisbjærg Kilde IV 503
Stavlund, Gd., Læborg So.,
V 804
Stavlund, Gde., Haderup So.,
V 54*
Stavn, Lb., IV 547
Stavnager, Gd., V 821
Stavnbjærggd. V 355
Stavning, So., V 626
Stavning Fjord V 458
Stavning Komm. PI. V 626
Stavns, Lb., II 532
Stavnsbjærg, Gd., V 440
Stavnsfjord II 526
Stavnsholt, Lb., II 160
Stavnshoved IV 960
Stavnstrup, Gd. og Hse.,
Flynder So., V 489
I Stavnstrup, Lb., Everdrup
So., II 931
Stavns© V 537
Stavolt, Gde. og Hse., III 650
Stavrbjærg III 533
Stavrby, Lb., III 510, 511
Stavrby Nor III 288
Stavreby, Lb., Jungshoved
So., II 938
Stavreby, Lb.. Skjelby So.,
III 290
Stavre Huse III 454
Stavrelund, Gd., III 675
Stavreshoved III 453
Stavrhol III 82
Stavrshoved III 509
Stavrsø, Lb., V 730
Stavsgde. IV 503
Stavshede (Feldingholm) V
592
Stavshede, Gde., V 783
Stavshede PI. V 783
Stavsholm, Gde., V 502
Stavskjær, Gde., V 740
Stavsmolle III 650
Stavtrup, Lb., V 146, 147
Stedstrup, Lb., II 421
Steensgd., Hgd., Snøde So.,
III 769, 770
Steensgaard, Hgd.,Svanninge
So., III 695
Stefanssognefogeddistr., Skt.,
II 254
Steffensminde, Gd.. Brarup
So., III 278
Steffensminde, Gd.. Sandbv
So., III 191
Stegaard, Færø, V 873
Stege, Kbst., II 817, V 897
Stege Landsogn II 956
Stege Strand II 953
Stegeø, L.-ogSt-, 111483,488
Stegsted, Lb., Paarup So.,
III 403
Stejlebakke II 179
Stejlebjærg, Bornholm, III 36
Stejlebjærg, Kolding, V 303
Stejlebjærg. Kværndrup So.,
III 640
Stejlebjærg, St-, Møen, II 964
Stejlehøj V 139
Stenaagd. IV 1022
Stenagergd. , Langskov So.,
V 366
Stenagergd., Sengeløse So.
II 295
Stenalt, Gde., III 416
Stenalt, Hgd.. IV 920
Stenbakkehse. . Flade So.,
IV 62
Stenbakken, Hse., Hellevad
So., IV 119
Stenbjærg, Hjortdals So., IV
218
Stenbjærg, Stenmagle So., II
637
Stenbjærg, V.-Torup So., IV
223
Stenbjærg, St.-, LindknudSo.,
V 789, 790
Stenbjærg, Fiskerleje , Nør-
haa So., IV 261
Stenbjærg, Hse., BørglumSo.,
IV 136
Stenbjærg, Hse., Horne So.,
IV 84
Stenbjærg, Lb., Gislev So..
III 711
Stenbjærg., Lb., Kastrup So.,
II 928
Stenbjærg PI. IV 261
Stenbjærgholt, Hse., IV 933
Stenbjærgmagle, Hse., II 703
Stenborg V 436
Stenbro, Gd., V 491
Stenbrohus III 250
Stenbæksholm, Lb., II 747
Stenbæks Knæ III 701
Stenbæks Tykke, Hse., II 652
Stenby, Gde., III 80
Stendal, Gd., Karup So., IV 98
Stendal, Gd., Understed So.,
IV 97
Stendalgd., Vium So., IV 735
128
Stedregister.
Stendalshus II 67
Stendalshej V 377
Stendals PI. IV 752, 754
Stenderup, Lb., Ansager So.,
V 745
Stenderup, Lb., Føvling So.,
V 795
Stenderup, Ny- og GI.-, Lbr.,
V.-Hassing So., III 688
Stenderup, N.-, Lb., Eltang
So., V 425
Stenderup, So. og Sb., Hat-
ting H., V 351
Stenderup, So. og Sb., N.-
Tyrstrup H., V 434
Stenderupgd., Stenderup So.,
V 435, 436
Stenderupgd., N.-, Eltang So.,
V 425
Stenderup Hage V 434, 436
Stenderupskov, Gde., V 435,
436
Stenderup Skovdistr. V 434
Stenderupstrand, Skovrider-
bolig, V 435
Stenderod, Gd., II 273
Stendis, Lb., V 543
Stendrup, Gde., IV 50
Stenegegd. V 150
Stenerbakke IV 631
Stengd., Folding So., V 800
Stengd., Gladsakse So., II 258
Stengd., HaasumSo., IV 638
Stengd., Magleby So., II 965
Stengde., Helgenæs So., IV
1006
Stengade, Lb., III 762
Stengade, Sk., III 761
Stengade Sø III 757, 763
Stengelris, Gde., III 547
Stengelstrup II 661
Stenhave, Gde., III 740
Stenhave, Sk., III 715
Stenholm, L.- og St.-, Læsø,
IV 186
Stenholm, Gde., V 545
Stenholt, Gde., Stenderup So.,
V 435
Stenholt, Hgd., Lb. og Ml.,
Nøddebo So., II 83
Stenholt, Lb., Engesvang og
Kragelund So., IV 764, 766
Stenholt Vang II 83, 84
Stenhoven. S.-, Gd., IV 63
Stenhule,Gd., Hove So., V 505
Stenhule, Gde.,Tem So., V228
Stenhuse, Hune So., IV 159
Stenhuse, Vindum So., IV 72 1
Stenhusløkker, Sk., III 659
Stenhusvænge, Sk., II 452
Stenhøj, Borum So., V 137
Stenhøj, St.-, Grynderup So.,
IV 519
Stenhøj, Gd., IV 960
Stenild, Gd., IV 511
Stenild, So. og Sb., IV 520
Stenildmosegd. IV 666
Stenisgaard IV 465
Stenkelstrup, Gd., II 363
Stenkilde, Stenderup So., V
436
Stenkilden, Udbyneder So.,
IV 866
Stenkjær, Gd., Lundum So.,
V 250
Stenkjær, Gd., Raarup So.,
V 343
Stenknold V 202
Stenlille, Lb., II 156
Stenlille, So. og Sb., II 430
Stenlængegd. II 945
Stenløse, So. og Sb., Ølstykke
H., II 156
Stenløse, So. ogSb., Odense
H., III 413
Stenmagle, So. og Sb., II 637
Stenmark, Hse., IV 159
Stenmose II 462
Stenninggd. V 797
Stenodde III 650
Stenodde, Sk., III 650
Stenpold V 635
Stenrandgd. II 499, V 893
Stenrød, Gd., II 273
Stenrøgel, Lb., IV 749
Stenrølle, Gde., III 212
Stens, Lb., V 819
Stensager, Hse., IV 504
Stensballe, Lb., V 252
Stensballegd., Hgd., V 253,
254
Stensballesund V 83
Stensbjærg, Ovro So., II 181
Stensbjærg, Andelsmj., Gjers-
lev So., II 466
Stensbjærg, Gd., Sinding So.,
V 559
Stensbjærg, Gd., Tisted So.,
IV 521
Stensbjærg, Hse., Tommerup
So., III 417
Stensbjærggd. II 150
Stensborg, Gd., IV 738, 739
Stensby, Lb., Kallehave So.,
II 947
Stensby, Lb., Skamby So.,
III 479
Stensby Birk II 948
Stensbygd. II 947
Stensby-Line og Skovstræde,
Hse., II 947
Stensbæk, Gd., Flynder So.,
V 489
Stensbæk, Gde., Hørmested
So., IV 56
Stensbæk, Hgd., IV^Sl
Stenseby III 94
Stensgd., N.-Felding So., V
591
Stensgd., Gjettrup So., IV 292
Stensgd., Hundborg So., IV
259
Stensgd., Kovsted So., IV
880
Stensgd., Mejrup So., V 516
Stensgd., Stenderup So., V
435
Stensgd., Vejlby So., III 510
Stensgd., Viskinge So., II
498
Stensgd., Vissenbjærg So.,
III 419
Stensgd., Hgd., Sandbv So.,
III 190, 192
Stensgd., Hgd., Stokkemarke
So., III 186, 187
Stensgde., Bredsten So., V383
Stensgds. Ml. III 771
Stenshede (Ottestrup) IV 101
Stenshede, Gde., IV 58
Stensholm, Gd., V 124
Stensholt, Hse., IV 105
Stenshøj, Andelsmj., IV 457
Stensig, Gde., IV 97
Stensig, Lb., V 629 '
Stenskov, Herlufsholm So.,
II 748
Stenskov, Mogenstrup So..
II 916
Stenskær, O, III 234
Stensmark, Hgd,, IV 952, 953
Stensore, Halvø, III 240
Stensskov III 185
Stenstrup, Lb., Højby So.,
II 510
Stenstrup, Lb., Jungshoved
So., II 938
Stenstrup, Lb., Lynge So.,
II 619
Stenstrup, Lb., Rostrup So.,
IV 491
Stenstrup , Lb. , Rønnebæk
So., II 911
Stenstrup, Lb., Tikjøb So.,
II 53, 56
Stenstrup, So. ogSb., III 637,
V 906
Stenstrup, Ny, Hse., III 637
Stenstrupgd.,JungshovedSo.,
II 938
Stenstrupgd., VaabenstedSo.,
III 238
Stenstrup Kirke IV 491
Stenstuegd. IV 430
Stensvanggd. V 792
Stensved, Gde., II 942, 947
Stensø, Gd., III 171
Stensøre IV 970
Stentoft, Gd., V 556
Stedregister.
129
Stenum, So. og Sb., IV 144
Stenum, GI.- og L.-, Gde.,
V 589
Stenumgd., Hgd., V 589
Stenumgd. PI. V 589
Stenumhede IV 145
Stenummosegd. V 586
Stenvad, Gde., Vraa So., IV
145
Stenvad, Lb., Glæsborg So.,
IV 963
Stenvad, Ml., V 423
Stenvad Aa IV 134, 145, 146
Stenvadgde. V 345
Stenvadhede, Hse., IV 963
Stenvængegd. III 264
Sterbede, Gd., II 890
Sterrede, Lb., II 715, 717
Sterup, Lb., IV 150
Steruphede, Gde., IV 150
Stevelen III 79
Stevn, Lb., IV 489
Stevnbogd. II 285
Stevneskov III 627
Stevnhoved, Gd., IV 490
Stevns Aa II 761, 847
Stevns Fyr II 848
Stevns Hrd. II 847, V 898
Stevns Klint II 760
Stevnstrup, Lb., IV 731
Sti, Gd., V 489
Stibanken, Lb., III 180
Stibjærg, Hse., II 698
Stier, Gd., V 631
Stige, Lb., III 470, 471
Stige-Hauge, Hse., III 470
Stige Strand III 346
Stighøj, Gde. og Hse., III 551
Stiglund V 743
Stigsnæs II 536, 722
Stigtehave, Sk., III 772
Stilbjærg, Gde. og Hse., V370
Stilbjærg PI. V 721
Stiide, PL, V 790, 791
Stillebæk, Gde., III 495
Stilling, So. og Sb., V 178
Stillinge, So., II 691
Stillinge, Kirke-, Lb., II 691
Stillinge, ø.-, Lb., II 691
Stilling-Solbjærg Se V 177
Stilling Trehøje V 177
Stimestrup, Gd., II 69
Stineborg, Hse., V 797
Stinesminde, Teglv., IV 492
Stisager, Gde., IV 631
Stisholm, 0, V 220
Stisholm Sø V 219, 220, 231
Stisholt, Gde. og Hse., IV 99
Stismølle V 221
Stistrup, Lb., Fovlum So.,
IV 526
Stistrup, Lb., Skt. Mortens
ø.-Landd., IV 889
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Stistrup, Lb., Randers, IV 788
Stistrupgde. IV 526
Stivænge, Hse., II 943
Stjelbjærg, Gd., IV 85
Stjernehøj III 77
Stjernekro II 238
Stjernholm, Horsens, V 87
Stjernholm Amt V 6, 272
Stjernhøj V 588
Stjerslevgde. IV 221
Stjodshøjgd. II 468
Stjovl, Lb., III 650
Stjær, So. og Sb., V 140
Stjovel Sø III 295
Stobberup, Lb., V 353
Stobdrupgde. IV 911
Stoenbjærg, Ml., V 332
Stoense, So. og Sb., III 771
Stoffgaard IV 758
Stoholm, Lb., IV 657
Stoholmsgd. IV 434
Stokballegd. V 418
Stokbro, Gd., Vrejlev So.,
IV 129
Stokbro, Hse., Horsens So.,
IV 417
Stokbro, Hse., Lendum So.,
IV 58
Stokbæk, Lb., V 738
Stokholm, Torslev So., IV 1 7 1
Stokholm, Gd., N. -Nissum So.,
V 480
Stokholm, Gd., Sindal So.,
IV 75
Stokholm, Gd., Skjærum So.,
IV 61
Stokholm, Gde. og Hse. , Harn-
drup So., III 517
Stokholm, Hse., Sal So., V539
Stokholm, Lb., Vebbestrup
So., IV 498
Stokholm, PI., V 606
Stokholm So IV 498
Stokholtegd. II 631
Stokholtshse. II 628
Stokkebjærg, Lb., II 441
Stokkebjærg Sk. II 514
Stokkebro, Lb., IV 957
Stokkebrogd. IV 960
Stokkeby, Lb., III 790
Stokkeby Nor III 785, 790
Stokkebæk III 562, 704, 717,
724, 728
Stokkebæks Hse. III 718
Stokkekilde, Gd., II 149
Stokkelunds Hrd. II 236,
V 887
Stokkemarke, So. og Sb., III
185, V 901
StokkemarkeSkovhse.III 186
Stokkendal, Gd., V 498
Stokkerup, Lb., II 88
Stokkerup, Lst., II 273, 275
Stokkildhoved, Gde., V 566
Stoklund, Gde., IV 190
Stoksted, Gd., IV 128
Stokvad, Gd., V 553
Stolpegaard II 261
Stoipehuse II 842
Stolpehøj V 171
Stolsbjærg, Hse., IV 873
Stor, Gd., Hove So., V 505
Stor, Gde. og Hse., Tørring
So., V 482
Storaa (Holstebro Aa) V 461,
552, 557, 560, 564
Storaa, Fyn, 111305,493,513
Storaa, Færø, V 873
Storaa, Hillerslev H., IV 237,
241, 242
Storbede, Hgd., II 89n
Storbjærg, Gd., Bovling So.,
V 487
Storbjærg, Gd. og Hse., Lom-
borg So., V 484
Storby, Lb., II 943
Stordal, Gd., IV 755
Stordal Aa III 77
Store, Gde. og Hse., IV 1 10
Storebjærg V 531
Storeborg, Højby So., II 511
Storeborg, Rø So., III 13,
81, V 900
Store Fos III 79
Storehedinge, Kbst, II 775,
V 897
Storehedinge Landso. II 848,
V 898
Storeholm III 220
Storehøj, Ejsing So., V 543
Storehøj, Græstrup So., V2 19
Storemandshøj V 626
Storemark, Hse., II 864
Storemose V 545
Storemølle III 557
Storenor, Lb., V 153
Store- Sande V 604
Storeskoven, Hse., IV 116
Storeso, Glumsø So., II 899
Store So, Skanderborg, V 88
Store Taarn, Høj, V 385
Storevangen, Gd., IV 63
Storevejle IV 870
Siorgd., Fruering So., V 180
Storgd., Hanbjærg So., V 519
Storgd., Herborg So., V 619
Storgd., Linaa So., V 192
Storgd., Smørum So., II 299
Storgaard, Andelsmj., Ters-
løse So., II 429
Storgrden., KrogstruD So.,
II 177
Storgrden., Kundby So., II
440
Storgrden., Terslev So., II 660
Storholm, Hirsholmene, IV 66
130
Stedregister.
Storholm, Vesløs So., IV 229
Storhøj, Grurup So., IV 274
Storhøj, Klovborg So., V 234
Storhøj, Vorgod So., V 617
Storhøje, Harre So., IV 628
Storkebjærg II 902
Storkereden, Bakke, II 642
Storkevad, Jærnbanehpl. ,11 80
Stormarken, Gde., Veflinge
So., III 495
Stormarken, Hse., Nakskov
Mkj., V 900
Stormarkgd. II 776
Stormose, Borris So., IV 655
Storring, So. og Sb., V 139
Storskov, Borup So., II 361
Storskov, Linaa So., V 192
Storskov, Smidstrup So., V
417
Storskov, Hse., III 417
Storstens Bakke IV, 1, 123
Stor Sø II 639
Storup, Lb., V 319
Storupgd. IV 319, 320
Storvorde, So. ogSb., IV 436,
V 910
Storvorde Aa IV 437
Storvænge, Sk., II 734
Stovbjæig Bakke V 193
Stovby, Lb., Grinderslev So.,
IV 612
Stovbv, Lb., Hald So., IV
883, 884
Stovby, So. og Sb., V 334
Stovby Skov, Gde. og Hse.,
V 334
Stovbæk, Gde., V 554
Stovgd., Asp So., V 529
Stovgd., Bjerreby So., III 651
Stovgd., Stadil So., V 609
Stovgd., Hgd., V 237, 238
Stovgde., Møborg So., V 491
Stovrup, Lb., V 345
Stovstrup, Lb., Aadum So.,
V 642
Stovstrup, Lb., Ullerup So.,
V 407
Stovstrup Aa V 643
Stovstrupgd. V 407
Straarup, Gd., V 442, 443,
V 917
Straasø, Gd., V 593
Straasø, PL, V 585, 593
Strade, Gde. og Hse., V 592
Strammelse, Lb., III 649
Strandagergd. III 191
Strandbjærggd., Hgd., V 498
Strandby, Gd.,HanbjærgSo.,
V 519
Strandby, Gd., Østerlarsker
So., III 84
Strandby, Lb. , Elling So.,
IV 52
Strandby, Lb., Haarby So.,
III 553
Strandby, Lb., Stavning So.,
V 626
Strandby, Lb. , Tranekjær
So , III 763
Strandby, So., IV 529
Strandbybæk III 82
Strandbygd., Humlum So.,
V 498
Strandbygd., St., Nylarsker
So., III 70
Strandbygde., Nvlarsker So.,
III 70
Strandbygde., Lb.,IV529,530
Strandegd. , Hvidovre So.,
II 247
Strandegd., Roholte So., II
881, 882
Strandegaards Dyrehave,
Fakse Hrd., II 880
Stranderholm, Gd., IV 435
Strandet, Hgd., Ørum So.,
IV 652
Strandet, L.-, Gd., IV 652
Strandetmølle IV 652
Strandgd., Hesselager So., III
718
Strandgd., Sandby So., III 191
Strandgd., Vile So., IV 629
Strandgde., Gammel So., V
614
Strandholm, Gd., Rødby, III
140
Strandholm, Gd., Stenderup
So., V 435
Strandholt, Gd., IV 857
Strandhoved, Lb., II 877
Strandhuse, Ferring So., V507
Strandhuse , Hylleholt So.,
II 877
Strandhuse, Klakring So., V
342
Strandhuse, Roholte So., II
881
Strandhuse, Sakskjøb. Land-
sogn, III 241
Strandhuse, Tranderup So.,
III 789
Strandhuse,Ønslev So., III28 1
Strandhuse, Fiskerleje, Skt.
Jørgens So., III 630
Strandhuse, Lb., Eltang So.,
V 425
Strandhuse, Lb., Ulbølle So.,
III 664
Strandkjær, Gd., IV 999,
1000
Strandkjærgd. IV 486
vStrandlyst, Badehot., Stil-
linge So., II 692
Strandlyst, Kystsanatorium,
Raklev So., V 892
Strandmarken, Poulsker So.,
III 95
Strandmosegd. II 60
Strandmølle, Poulsker So.,
III 96
Strandmøllen, Aalsø So., IV
977
Strandmøllen, Søllerød og
Lvngby So., II 273, 280
Strands, Lb., IV 1005
Strandskov, Bjært So., V 436
Strandskov, Bovense So., III
733
Strandsk., Holsteinborg So.,
II 714
Strandsk., Kjelstrup So., III
444
Strandskovgd. III 734
Strandtved, Hse., III 734
Strarupgd., Gislev So., III 711
Strat, Gde. og Hse., V 813
Strebel, Gd., V 742
Strekhals Gods IV 330
Strellev So. V 642
Stremmesbøl, Gde., V 643
Strib, Fiskerleje, III 510
Strib, Færgegaard, III 511
Stribegaard IV 723
Striben, Gd., IV 418
Strib Odde III 509
Stribsig, Hse., IV 924
Stride, Gde. og Hse., IV 156
Strids Mølle II 452
Strognæsgd. III 212
Strond, Færø, V 870
Strovstrup, Gde., V 590
Strudvad, Lb., V 723
Struer, Ladeplads og So., V
467, 522
Struerdal, Gde., V 522
Struer-Oddesund B. IV 206
Strynø III 561, 623, 653
Strynøby III 653
Strynø Kalv III 561, 653
Strædegde. V 612
Strænder, Færø, V 866
Strærup., Lb., III 555
Strærupgd. III 556
Stræt, Gde., Vilsted So., IV
541
Stræt, 0.-, Gd., VindblæsSo.,
IV 542
Strætgd., Alstrup So., IV 528
Strø, Hrd., II 99, V 885,
Strø, So., II 102, V 885
Strøaa (Havelse Aa) II 102
Strøbjærg II 102
Strøby, So. og Sb., II 856,
857
Strøby, Hse., Aaker So.,
III 99
Strøby, Hse., Aarby So.,
II 479
Stedregister.
131
Strøby-Egede, Hse., II 857
Strøby- Grøftemark, Hse., II
857
Strøbybuse, Kildebrønde So.,
II 346
Strøbylille, Hse., II 857
Strødam, Gd., II 1 17
Strøgaardsvane, Skovfoged-
bolig, II 101
Strøge, Lb., III 178
Strølille, Lb., II 103
Strølille, Ml., II 105
Strømmen, Færø, V 850
Strømmen, Vorup og Kri-
strup So., IV 788. 898. 924
Strømnæs, Færø, V 862
Strømø, Færø, V 849
Strottrup, Lb.. IV 674
Stub, Sk., V 351
Stubbe, Lb., IV 997
Stubbe, Sø, IV 988. 994, 997
Stubbedam, Sk., III 693
Stubbegd. IV 676
Stubbehse. III 278
Stubbekjøbing, Kbst.,111 163,
V 901
Stubbekrog, Sk., II 858
Stubbendrup, Gd., III 752
Stubbergd. V 546
Stubbergd., Ny, Hgd., V 545
Stubbergd. PI. V 545
Stubbergd. So V 534, 545
Stubber Kloster V 546
Stubberup, Gde., Aarestrup
So., IV 455
Stubberup, Lb. , Faarevejle
So., II 519, 522
Stubberup, Lb., Fakse So.,
II 875
Stubberup, Lb., Højen So.,
V 402
Stubberup, Lb., Magleby So.,
II 965
Stubberup,Lb., OveSo.,IV492
Stubberup, Lb., Sandager
So., III 536
Stubberup, Lb., Tingsted So.,
III 283
Stubberup, Lb., Vallensved
So., II 739
Stubberup, So. og Sb.. III 458
Stubberup Bæk IV 490
Stubberup Enge, Interessent-
skab, II 433
Stupperupgd.,Herridslev So.,
III 263
Stubberupgd., Sandager So.,
III 537
Stubberupgd. , Skjern So.,
IV 728
Stubberup Have II 964
Stubberupholm IV 499
Stubberup Sk. II 874
Stubdrup,Lb.,0.-Brønderslev
So., IV 151
Stubdrup, Lb., Harte So., V
423
Stubdrup Kirkehøj IV 152
Stubkjær, Lb., V 563
Stubshoved, Gd., III 725
Stuby, Lb., II 927
Stude, Lb., II 694
Studehaven II 170
Studehuse II 720
Studels Mile IV 46
Studemose, Sk., II 913
Studene, Bornholm, III 43
Studsbjærg, Gd., IV 61
Studsdal, Lb., V 41 1
Studsgd., N.-NissumSo.,V480
Studsgd., Snejbjærg So., V
570
Studsholt, Gde., IV 56
Studshoved, Gd. og Hse., V
162
Studstrup, Gd., IV 666
Studstrup, Lb., IV 1020
Stufnis, Hrd., II 236
Stumpedysse, Gd. og Hegn,
II 69
Stumpe Sk. II 501
Stundsig, Lb., V 740
Stupperup, Lb., Borup So.,
II 361
Stupperup, Lb., Herridslev
So., III 263
Stupperup, Lb., Ørslev So.,
II 717
Stupperup Sk. II 361
Stuppe Sk. II 731
Styg, Gde., V 639
Stykket, Færø, V 862
Stylteborg, Ærø, III 790
Styvel, Lb., Hvidbjærg So.,
IV 293
Styvel, Lb., Jelling So., V 392
Styvelgd. V 392
Styvels Kloster IV 174
Stænderbjærg, Ovrø, II 181
Stæreby, Gde. og Hse., III 666
Stærkinge, Lb., II 347
Stærkjærgde. IV 771, 772
Stærkjær Sk. IV 989
Stærmose, Hse., Brendekilde
So., III 412
Stærmose, Hse., Brylle So.,
III 418
Stærmosegd., L.-, III 418
Stærmosegd., Ny., III 418
Stærmosegd., St.-, III 412
Stoby, Lb., III 174
Stobvgd. III 176
Stødbækkilde V 384
Stødesholm, Gd., IV 529
Stødov, Lb., IV 10061
Stødstrup, Lb., III 282
Stofnæs, Hrd., II 203, 236
Størlinge, Lb., II 931
Størsbøl, Lb., V 750
Størup, Gd., IV 88
Støttrup, Lb., IV 531, 532
Støvl, Gde., V 530
Støvring, Gd., Skjoldborg So.,
IV 255
Støvring, Hrd., IV 887
Støvring, Hgd., IV 894, 895,
V 914
Støvring, Lb., Buderup So.,
IV 452, 454
Støvring, So. og Sb., IV 894
Sudderbo, Gd., IV 62
Suddergde. IV 116
Suderballegd. III 173
Suderbæk, Gd., V 565
Sudergd., Tørring So., V 482
Sudergde., Bølling So., V 629
Suderkrog, Gd., V 808
Sudermark, Gde., V 487
Suderø (Færø) se Syderø
Suderø i Guldborg Sund III
273, 275
Sudkjær, Hse., V 263
Suhmsminde, Gd., II 280
Sukkertoppen V 216
Sulbæk, Gde. og Hse., IV 97
Suldrup, So. og Sb., IV 457
Sulkendrup, Lb.. III 741, 744
Sullerup. Lb., III 270
Sulsted, So. og Sb., IV 410
Sultenborg, Gd., IV 936
Sumbø, Færø, V 882
Sumbøholm, Færø, V 876,882
Sumbøstenen, Færø, V 826,
882
Sund, Bygd, Færø, V 858
Sundby, Lb., Stadager So.,
III 279
Sundbv, Lb., Stagstrup So.,
IV 267
Sundby, Lb., Thoreby So.,
III 250
Sundby, So., Amager, II 237,
V 887
Sundby, So. og Sb., Morsø
N. H., IV 328
Sundby, O.-, Lb., N.-Tran-
ders So., IV 426
Sundby Færge II 51
Sundbygd. IV 267
Sundbylille, Lb., II 150
Sundbyvester II 238
Sundbyøster II 238
Sunddraget, Odby So., IV 297
Sundelaget, Færø, V 850
Sundene, Færø, V 850, 864
Sundet, Faaborg, III 580, 656
Sundgd., Nees So., V 493
Sundgd., Tise So., IV 617
Sundgde., Fur So., IV 631
9*
132
Stedregister.
Sundhse., Vedersø So., V61 1
Sunds, Hrd., III 623 '
Sunds, So. og Sb., V 560
Sundsgd. III 672
Sundshoj Ml. III 639
Sunds Nørreaa V 558, 560
Sundstedgd. og Hse. IV 141
Sundstrup, Lb., IV 682
Sunds Sø V 560. 571
Sundvedgd. III 279
Surbæk Ml. IV 688
Surhave, Lb., V 792
Surkjær, Gde., V 494, 495
Susaa II 537, 760, 888, 907
Suserup, Lb., II 619
Susgde. V 531
Svalbakke, St.-, IV 430
Svalebæk, Andelsmj., II 671
Svalebølle, Lb., III 767
Svalebøllegd. 111 767
Svaleklint II 519
Svalhøj, Andelsmj., III 73
Svalhøje IV 193, 256
Svalklit IV 330
Svallerup, So. og Sb., II 486,
V 892
Svallinggd. IV 878
Svalmstrup, Hse., II 649
Svanedammen III 731
Svaneke, Kbst., HI 44, V 899
Svanemose V 441, 443
Svanemosegd. V 441
Svanesø V 88
Svanevig Ml. III 230
Svanfolk, Lb., IV 471
Svangen, Gde., IV 102
Svanholm, Gd., Skjolde So.,
V 345
Svanholm, Hgd., II 177, 178
Svanholm, Prgd., V 431
Svanholmsminde, Gd.,lV 471
Svankjær, Lb., IV 274
Svankjærsholm, Andelsmj.,
IV 414
Svanninge, So. og Sb., III 694
Svanninge Bjærge , Sk., III
694
Svanninge-Mark og -Nørre-
mark, Gde. og Hse., III 695
Svansbjærg, Lb., Il 834, 835
Svansøgd. IV cOl, 602
Svapkjær, Hse., IV 961
Svebølle, Lb., II 499
Svebøllegavn, Gd., II 499
Svedstrup, Lb., Il 155
Svejbæk, Færgested, Linaa
So., V 192
Svejbæk, Gde., Rye So., V 21 1
Svejdalgde. V 579
Sveje, Gd., Gjerum So., IV 6
Sveje, Gde., Horby So., IV 105
Svejgd., Bjerager So., V 161
Svejgd., Els© So., IV 304
Svejgd., Lodbjærg So., IV 277
Svejstrup, Lb., Dover So.,
V 184 •
Svejstrup, Lb. og Gd., Lyngaa
So., V 124
Svejstrup, Lb., Raasted So.,
IV 890
Svelmø, St.- og L.-, III 660
Svendborg, Kbst., III 566, V
905
Svendborg Amt III 56 1 , V 905
Svendborg Sund III 645
Svend Diegns Gaard IV 744
Svendemose Bakke III 555
Svenderup, Lb., II 878
Svenderup Skov II 878
Svendlund, Gd., V 566
Svendsbjærg II 524
Svendsdal IV 927
Svendsgd., FabjærgSo., V496
Svendsgaard, Lillevorde So.,
IV 440
Svendsgd., Tim So., V 607
Svendsholm, Gd., V 582, 584
Svendsmark, Lb., II 956
Svendsmolle V 333
Svendstedlille Skovridergd.
II 331
Svendstrup, Gde., Skrøbelev
So., III 759
Svendstrup, Gde., Taars So.,
IV 125
Svendstrup, Gde.,VindingSo.,
V 592
Svendstrup, Lb., Kavslunde
So., III 509
Svendstrup, Lb., Raklev So.,
II 476
Svendstrup, Lb., Stenløse So.,
III 413
Svendstrup, Lb., Særslev So.,
III 493
Svendstrup, Lb., Søby So.,
V 203
Svendstrup, Lb., Taarnborg
So., II 698
Svendstrup, Lb., Vejlø So.>
II 917, 920
Svendstrupgd., Taarnborg
So., II 699
Svennum, Lb., IV 150
Svenskeknolde V 734
Svenskhede, Hse., V 545
Svenstrup, Gd., Blovstrød
So., II 69
Svenstrup, Gd., Køjslev So.,
IV 648
Svenstrup, Hgd., Borup So.,
II 361, 362
Svenstrup, Hgd., Hjortdals
So., IV 219
Svenstrup, Hgd., Svenstrup
So., Onsild H., IV 855, 856
Svenstrup, Lb.,Flejsborg So.,
IV 516
Svenstrup, Lb., Højslev So..
IV 646
Svenstrup, Lb., Nimtofte So.,
IV 969
Svenstrup, Lb., Sal So., V
538, 539
Svenstrup So., O.-Han-H..
IV 174, V 908
Svenstrup, So. og Sb., Hor-
num H., IV 450, V 901
Svenstrup, So. og Sb., Onsild
H., IV 855
Svenstrup, Brødre-, Hgd., II
362
Svenstrup, L--, Lb., Bring-
strup So., II 642
Svenstrup, Søster-, Lb., Daa-
strup So., II 360
Svenstrup, V.-, Lb., Hjort-
dals So., IV 218
Svenstrup, O.-, Lb., Sven-
strup So., Ø.-Han H., IV1 74
Svenstrupgd. ,HyllebjærgSo.,
IV 516
Svenstrupgd., Kjøbelev So.,
III 193
Svenstrupgd., Malle So., IV
540
Svenstrupgd., Svenstrup So.,
Hornum H., IV 450
Svenstrupgde., Aars So., IV
511
Svenstrup Hestehave, Hse..
II 514
Svenstrup-Nibe- AarsB. I V38 1
Svenstrup Sø IV 855
Sverkildstrup , Lb. , Torup
So., II 114
Sverrig, L.-, Hse., IV 619
Sverriggaard IV 480
Svinaaer, Færø, V 867
Svinballe, Lb., V 167
Svinbæk, Lb., V 373
Svindborg, Lb., IV 276
Svinding, Lb., IV 714
Svindinge, So. og Sb., III 7 1 1 ,
712
Svinedalen V 222
Svinehave, Vst., III 292
Svinekobbel Skov III 259
Svinekrog Skov III 486
Svineold, Hse., II 649
Svineskov II 632
Svinestedgd. IV 550
Svinevaadsdysse II 693
Svinevad Kro II 828
Svingel, Gd., V 607
Svingel, Lb., IV 142
Svingelbjærg, Lb., IV 666,667
Svinhaven, Gd., IV 110
Svinholt, Lb. og Sk., V416
Stedregister.
133
Svinkløv IV 216, 218
Svinkløv PI. IV 217
Svinnestel, Høj, V 147
Svinninge, Lb., Asmindrup
So., II 514
Svinninge, Lb., Sværdborg
So.. II 925
Svinninge, So. og Sb., II 442
Svinningegd., Svinninge So.,
II 443
Svinningegd.. Sværdborg So.,
II 925
Svinninge Hovgd. II 443
Svinninge Vejle II 442
Svinsager, Lb., V 179
Svinsbjærg, Lb., III 197
Svinø, Færø, V 868, 870
Svinø, Gamborg So., III 524
Svinøby, Lb. , Kjøng So.,
II 924, V 898
Svinø Fjord. Færø, V 868
Svinø Land II 760, 908,918,
923
Svinø Vig, Færø, V 868
Svogerslev, So. og Sb., II
316, V 889
Svogerslev Sø II 315, 316
Svoldrup, Lb., IV 524
Svorbæk, Lb., V 162
Svostrup, So. og Sb., IV 759
Svostrupdal IV 761
Svostruplund IV 761
Sværdborg, So. ogSb.,11925,
V 998
Sværm, 0, II 526
Sværtepøt Kilde V 286
Sværupgd. III 499
Sværup Ml. III 499
Sværup Mølleaa III 498
Syderø, Færø, V 826, 877
Svdfynske Bane III 347
Sydredal, Færø, V 871
Sydredalsgd., Færø, V 857
Sydregøte, Færø, V 865
Sydsighave, Gd., IV 52
Sydstevns, Andelsmj., Havne-
lev So., II 865
Sydstevns , Andelsbageri,
Lyderslev So., II 861
Sydstevns Folkehøjskole II
865
Sydstrømø , Præstegæld,
Færø, V 850
Sykilde IV 856
Syllatzes Kilde, Skt., V 749
Sy Hinge, Sk., II 714
Syltemade Aa III 562, 624,
634, V 905
Sylten Sø V 507
Syltholm III 103
Synebjærg III 653, 680
Synnedrup, Lb., V 153
Synneshøj, Ærø, III 785, 788
Synshoje IV 289
Syrodde, Læsø, IV 185
Systofte, So. og Sb., III 285
Syv, So. og Sb., II 357
Syv, Kirke- og Q.-, Lbr.,
II 357
Syvbjærgsgd. (Cypressegd.)
III 242
Syvendekjøb, Lb., II 448
Syvende Sk., Ondløse So.,
II 424
Syvende Sk., Søndersted So.,
II 426
Syvhøjene II 512
Syvstene, Hus, IV 99
Sæby, Gde., Halsted So.,
III 201
Sæby, Kbst., IV 15, V 907
Sæby, So. og Sb., Harre Hrd.,
IV 630
Sæby, So. og Sb., Løve H.,
II 452, V 892
Sæby, So. og Sb., Voldb. H.,
II 340, 341, V 890
SæbyAaIV2, 15,96,99,101,
103
Sæbygd., Aasted So., IV 623,
624
Sæbygd., Halsted So., III 204
Sæbygd., Hgd., Sæby So.,
II 452, 454
Sæbygd., Hgd., Stamhus, Vol-
strup So., IV 99, 100
Sæbygds. Amt II 371
Sæbygd. Sk. IV 20
Sæbyholm, Hgd., III 201, 204
Sædballe, Gde., III 783
Sædden, Lb., V 762
Sæddenstrand Fyr V 762
Sædder, So. og Sb., II 836
Sædding, Lb., N.-Nebel So.,
V 728
Sædding, So. og Sb., V 629
Sæderup, Lb., IV 434
Sædholm, Hse., III 546
Sædinge, So. og Sb., III 221,
222
Sædingegd. III 222
Sædinge Sk., Gde., ni 222
Sædovgde. IV 896
Sækbæk, Lb., V 738
Sælborg, Lb., V 762
Sælsinggde., Lb., II 532
Sælvig, Hvalfangerst, Færø,
V 873
Sælvig Bugt II 526
Sælvigstrand, Samsø, II 532
Sænebugt, Bornholm, III 39
Særbæk, Ladepl.,' IV 1005
Særkjær, Gd., V 515
Særkløse, Hgd., II 330
Særløse, So. og Sb., II 330
Særmark, Lb., V 794
Særslev, Lb., Horbelev So.,
III 299
Særslev, So. og Sb., Skip-
pinge H., II 492
Særslev, So. og Sb., Skovby
H., III 492
Særslevgd. II 492
Sæsing, Lb„ IV 125
Sætting, Gd., V 353
Sø, Hgd., IV 334
Søbakken, Gd., Sulsted So.,
IV 411
Søbakken, Lst., Lyngby So.,
II 273
Søballe, Lb., V 186
Søbankehse. II 501
Søbjærg, Andelsmj., Højby
So., II 510
Søbjærg, Andelsmj., Ørslev
So., III 527
Søbjærg, Hse., II 626
Søbjærg, Lb. og Sø, V 563
Søbjærg Sø V 563
Søbo, Hgd., Egense So., III
633
Søbo, Hgd., Jordløse So.,
III 691, 693
Søbo, Sø, III 688
Søborg, Gd., Vigsø So., IV
235, 236
Søborg, Slot, Vejlby So.,
III 511
Søborg, So. og Sb., II 84,
V 884, 885
Søborgaa II 1
Søborggd. , Gladsakse So.,
II 257
Søborggd. , Hjørlunde So.,
II 150
Søborggd., Søborg So., II 84
Søborghuse III 302
Søborghus Kro II 255
Søborg Mose II 253
Søborg Sø II 87
Søborg-Sø, Gd., II 84
Søby, Lb., Albøge So., IV 982
Søby, Lb.,BjerrebySo.,III650
Søby, Lb., Gosmer So., V 1 7 1 ,
174
Søby, Lb., Kobberup So.,
IV 656
Søby, Lb., Nordby So., II 535
Søby, Lb., Rind So., V 566
Søby. So., Baag H., III 541
Søby, So., Gjern H., V 203
Søby, So. og Sb., Sønder-
hald H., IV 949
Søby, So. og Sb., Ærø, III 787
Søby, N.-, So. og Sb., Aasum
H., III 438
Søby, S.-, Gd., Arnborg So.,
V 576
Søby Aa V 566
134
Stedregister.
Søbygd., Albøge So., IV 982
Søbygd., Søby So., Ærø H.,
III 787, 788
Søbygd. , N.- og S.-, Rind
So., V 566, 567
Søbygd., Hgd., Søby So.,
Gjern H., V 203, 204
Søbygaardsmark, Hse., III787
Sobygaard So IV 779, V 2u3
Søby Lunde, Sk., V 203
Søbymark, Hse., V 566
Søby Sø, Rind So., V 566
Søby Sø, N.-Søby So., III 438
Sobysøgd. III 438
Søbyvad, Gde., V 194
Sobæk, Andelsmj., V 224
Sødal, Hgd., IV 697, 698
Sodal. S)ot, V 159
Sødalgd. V 423
Sødinge, Lb., III 705
Sødinge Hede, Gde., III 705
Sødover, Lb., V 387
Sødring, So. og Sb., IV 870,
V 914
Sodringholm, Hgd., IV 871
Sodrup, Lb., V 167
See, Gd., V 607
Søfryd, Silkeborg, V 97
Soften, So. ogSb., V 118,915
Sofælde, Lb., III 672
Søgd., Aasted So., IV 623
Søgd., Brovst So., IV 169
Søgd., Brønshøj So., II 254
Søgd., Buderup So., IV 452
Søgd., Bovling So., V 487
Søgd., Esbønderup So., II 80
Søgd., Fabjærg So., V 496
Søgd., Gassum So., IV 882
Søgd., Gjørlev So., II 468,
409, V 892
Søgd., Kirkerup So., II 320
Søgd., Kjøng So., III 550
Søgd., Magleby So., IH 783
Søgd., Ringsted Landso., II
640
Søgd., Rislev So., II 897
Søgd., Rødding So., IV 697
Søgd., Stavning So., V 626
Søgd., Osterlarsker So., III 83
Søgd., Andelsmj ., NordbySo.,
Il 535
Søgd., Hgd., Asminderup So.,
II 414, 415
Søgd., Hgd., Nors So., IV
236, 237
Søgd., Hgd., Vesterborg So.,
III 206
Sogde., Asmild So., IV 687
Sogde., Burso So., III 22U
Søgde., Davbjærg So., IV 659
Søgde., Hejnsvig So., V 775
Søgde., Husby So., V 578
Søgde., Norup So., V 387
Søgde., Ny So., V 612, 613
Søgde., Sejerslev So., IV 334
Søgde., Sevel So., V 545
Søgde., Tim So., V 6l>7
Søgde., Tørring So., V 482
Søgde., Vamdrup So., V 787
Sogaardsborg, Vst., IV 254
Søgaardshse. V 797
Søgaardsmark, Hse., V 787
Søgaard Sø V 787
Sohale, Lb., V 759
Søhalegd. V 231
Sohave, Sk., V 139
Søheden, Gde., IV 150
Søheden Bakke IV 124, 149
Søholm, Hgd., Kjong So.,
III 550
Søholm, Hgd., Magleby So.,
II 851, 852
Søholm, Hse., III 550
Søholm, Lb., II 58
Seholm, Lst., II 267
Søholmegd., Tavlov So., V
411, 412
Søholmgd., Hvidovre So., II
247
Søholm So III 549
Søholt, Gd., Fuglslev So., IV
988, V 915
Søholt,Gd.,Gjesing So.,IV933
Søholt, Gde. og Hse., Torslev
So., IV 104
Søholt, Hgd, Krønge So.,
III 217, 218
Søholt, Overplantørbl., IV 238
Søhus, Lb., Næsbyhoved-
Broby So., III 404
Sohse., Magleby So., II 723
Søhse., Lb., Aal So., V 733
Sohøje IV 493
Søjbjærg, Gd., V 526
Søkbæk, Lb., IV 525
Søkilde, Andelsmj., V 209
Sølager, Fiskerleje, II 1 14,1 15
Sole, Hse., III 299
Solgaarde, Lb., IV 416
Søllebjærg, Andelsmj., II 516
Søllemarksgd. II 530
Søllergde. V 526
Sollerup, Lb„ II 834. 835
Sollerup, Sk., II 836
Søllerød, So. og Sb., II 279,
V 889
Sollerødgd. II 280, 282
Søllerød Kirkeskov II 279
Søllested, So. og Sb., Baag
H., III 547, V 905
Søllested, So. og Sb., Laal.
S.-H., III 181. V 901
Søllestedgd., Søllested So.,
III 548
Søllestedgd., Hgd., III 181,
182, V 901
Solille, Gde. og Hse., IV 994
Søllingdal, Gde., V 775
Søllinge, So. og Sb., III 752
vSølperup, Lb., II 933
Solt, Gde., III 711
Sølund. Andelsmj., V 420
Sølund', Gd., V 91, 177
Solund, Sk., V 124
Sølvbjærggde. III 668
Sølvkilde V 384
Sølvsten, Gd., IV 780
Sølyst, Andelsmj., Hvalsø
So., II 328
Sølyst, Gd., Brabrand So.,
V 111
Sølyst, Gd., Brahetrolleb. So.,
III 668
Sølyst, Gd., Esbønderup So.,
II 80
Sølyst, Gd., Grønholt So.,
II 68
Sølyst, Gd., Hanbjærg So.,
V 519
Sølyst, Gd., Kavslunde So.,
III 509
Sølyst, Gd., Sørup So., III
631
Sølyst, Gd., Tikjøb So., II 53
Sølyst, Gd., Voldby So., IV
955
Sølyst, Lst., Hjembæk So.r
V 892
Sølyst, Lst., Ordrup So., II
267, 269
Sømandshvile, Gd., II 75, 77
Sømark, Lb., III 634
Sørnarke, Lb., Il 965
Sømarken, Bornholm, III 96
Sømarkshuse,V.- og O.-, 1II97
Sømerskov II 179
Somme Hrd. II 288
Sømodhse. III 259
Sømose, Ballerup So., III 30O
Sømose, Rind So., V 566
Sømose, Gde., Malling So., V
153
Sømose, Gde., Sinding So.,
IV 764
Sømølle, Gd., IV 988
Sondbjærg, So. og Sb., IV 296
Søndenaaen, Gde., IV 73
Sondenbro, Lb., III 783
Sønderager, Gd., Herning So.,
V 569
Sønderager, Gde., Fovling
So., V 795
Sønderager, Gde., Næsbjærg
So., V 748
Sonderbak, Gd., V 498
Sonderballe, Lb., V 734
Sønderbjærg, Anholt, IV 970
Sønderborg, Vesterborg So.,
III 205
Stedregister.
135
Sønderby, Gd.,Hanbjærg So.,
V 519
Sønderby, Gd., Ramme So.,
V 510
Sønderby, Gd., Tim So., V 607
Sønderbv, Gde., Borris So.,
V 631
Sønderby, Gde., FabjærgSo.,
V 496
Sønderby, Gde., Fjaltring So.,
V 512
Sønderby, Gde., Gjørding So.,
V 531
Sønderby, Gde., Hygum So.,
V 504
Sønderby, Gde.1, S. -Nissum
So., V 579
Sønderby, Gde., Ronbjærg
So., V 537
Sønderby, Gde., Staby So.,
V 582
Sønderby, Lb., Bølling So.,
V 629
Sønderby, Lb., Fæmø So.,
III 232
Sønderby, Lb., Glud So., V
345
Sønderby, Lb., Grindsted So.,
V 771
Sønderby, Lb., Hee So., V 600
Sønderby, Lb., Jetsmark So.,
IV 161
Sønderby, Lb., Ny So., V 612
Sønderby, Lb., Rindum So.,
V 597
Sønderby, Lb., Selsø So., II
172, V 886
Sønderby, Lb., Stavning So.,
V 626
Sønderby, Lb., Tved So.,
IV 237
Sønderby, Lb., Vejerslev So.,
IV 774
Sønderby, Lb.„ Østerild So.,
IV 246
Sønderby, So. ogSb.,111 556,
V 905
Sønderby-Bjærge, Hse., III
557
Sønderbygd., Ullerup So.,
V 407
Sønderbykjær, Hse., V 626
Sønderby Mose V 770
Sønderby Mosemark, Hse.,
III 557
Sønderbyskovhale V 228
Sønderby Sø III 556
Sønderbæk. Gde., Idum So.,
V 590
Sønderbæk, So. og Sb., IV 712
Sønderbøl, Lb., V 733
Sønderdal, Gd.. Fovsing So.,
V 528
Sønderdal Kro, KlovborgSo.,
V 233
Sønderdige, Lb., V 641
Sønderende, Gde., III 739
Sonderesp, Lb., V 604
Sønderfjord V 458
Søndergd., Alstrup So., IV528
Borbjærg So., V
Søndergd.
518
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
450
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
638
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
IV 56
Søndergd.
326
Søndergd.
Søndergd.
484
Søndergd.
Søndergd.
515
Søndergd.
965
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
334
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd.
Søndergd
Bølling So., V 629
Dybe So., V 509
Ellidshøj So., IV
Ferring So., V 507
Gimsing So., V524
GjestenSo., V783
Haasum So., IV
St.HansSo.,IV69
Hurup So., IV 287
Hørmested So.,
ø.-Jølby So., IV
Lem So., V 622
Lomborg So., V
Lyby So., IV 611
Maabjærg So., V
Magleby So., II
MoborgSo.,V491
Navr So., V 530
Sejerslev So., IV
Sunds So., V 560
TaarsSo., IV 128
Vorgod So., V 617
ølby So., V 527
ØlstrupSo., V623
Øsløs So , IV 228
Østerild So.,IV246
Søndergde., Brejning So., V
619
Søndergde., Fur So., IV 631
Søndergde., Lemming So., IV
759
Søndergde., Tim So.. V 607
Søndergde., Valsgaard So.,
IV 493
Søndergde., Visborg So., IV
486
Søndergde., Hgd., Rørup So.,
III 518, 520
Sønderhaa, So. og Sb., IV 264
Sonderhaab, Gde., V 341
Sonderhald Hrd. IV 922
Sønderhave, Gd., Serridslev
So., IV 149
Sønderhave, Gde., Vust So.,
IV 224
Sønderhebo, Gde., V 723
Sønderhede, Sevel So., V 545
Sønderhede, Gd., Ulsted So.,
IV 421
Sønderhede, Gde., Astrup
So., IV 77
Sønderhede, Gde., Bjærgby
So., IV 79
Sønderhede, Lb., Hostrup So.,
V 762
Sønderhede, Lb., Lime So.,
IV 643
Sønderhedegd. IV 719
Sonder Hrd., Bornholm. III 93
Sonder Hrd., Falsters, III 284
SønderHrd.,Laalands,IlI169
Sønder Hrd., Langelands, III
773
Sonder Hrd., Morsø, IV 300
Sønder Hrd., Randers, IV 973
Sønderherred, Gde., Fejø So.,
III 231
Sønderhjørne III 697
Sønderho, So. og Sb., V 768
Sønderholm, Gd., Vammen
So., IV 700
Sønderholm, Gd., VonsildSo.,
V 441
Sønderholm, So og Sb., IV 444
Sønderbolt, Gde. og Hse.,
IV 469
Sonderhov, Gde. og Hse.,
V 348
Sønderhoved, Gd., V 372
Sonderhse. IV 629
Sønderho, Lb., Bramminge
So., V 810, 918
Sønderjellinge, Lb., II 712
Sønderkarle, Baroni, III 213,.
215, V 902
Sonderkjær, Gd., Hee So.,
V 600
Sonderkjær, Gd., Tørring
So., V 482
Sonderkjær, Gd., Ulsted So.,
IV 421
Sonder Klint, Tunø So., V155
Sonderkol IV 480
Sønder Krat IV 689
Sonderlade, Lb., IV 536, 539
Sonderlev, Lb., IV 88
Sønderlev-Klithse. IV 88
Sønderlund, Gd., Egtved So.,
V 405
Sønderlund, Gd., Sinding So.,
V 559
Sønderlund, Gd., Skivum So.,
IV 508
Sønderlund. Gd., Vinding So.,
V 592
Sønderlund, Gde., Maabjærg
So., V 515
Sønderlund, Gde., UlstedSo..
IV 421
136
Stedregister.
Sønderlundshse., Lb., II 310
Sønderlyng Hrd. IV 702
Søndermark, Gde., Ramme
So., V 510
Søndermark, Gde., V.-Skjer-
ninge So., III 664
Søndermark, Hse., Jerlev So.,
V 403
Søndermark, Hse., Ø.-Starup
So., V 431
Søndermark, Hse., Sørby-
magle So., II 708
Søndermark, Hse., Vejen So.,
V 802
Søndermarken, Vejle, V 916
Søndermarksgd., Vejle, V916
Sønder Mellemskov III 297
Søndermølle, Asmild So., IV
687, 688
Søndermølle. Klim So., IV
222
Søndermølle, Lomborg So.,
V 484
Søndermølle, Sevel So., V 545
Sønder Ml., Skallerup So.,
IV 88
Søndermølle, Tolstrup So.,
IV 143
.Sønder Mølle, Vejrum So.,
V 526
Søndermølle, Gd., Rakkeby
So., IV 308
Søndermølle, Gde., Tømmer-
by So., IV 225
Sønderos, Gde., V 560
Sønderris, Gd., GuldagerSo.,
V 763
Sønderris, Gd., Venø So.,
V 499
Sønderris Nygd. V 763
Sønderside, Fiskerleje, V 735
Sondersig, Hse., IV 121
Sønderskov, Blovstrød So.,
II 69
Sønderskov, Rolfsted So., III
432
Sønderskov, Gd., Klovborg
So., V 233
Sønderskov, Gd., Ryde So.,
V 543
Sønderskov, Gd., Venø So.,
V 499
Sønderskov, Gd., Yding So.,
V 243
Sønderskov, Gde., AstrupSo.,
IV 77
Sønderskov, Gde., Borris So.,
V 631
Sønderskov , Gde. , Erritsø
So., V 409
Sønderskov, Hgd., V 800
Sønderskov, Hse., Bøstrup
So., III 767
Sønderskov, Hse., Folding
So., V 800
Sønderskovgd., Vonsild So.,
V 442
Sønderskovgde.,NimtofteSo.,
IV 969
Sønderskovmark, Lb., V 800
Søndersted, So. og Sb., II
426, 427
Sønderstgd. V 607
Søndersthoved, Gd., V 372
Sønderstrup, Gd., Bejstrup
So., IV 180
Sønderstrup, Lb., Eskildstrup
So., II 421
Søndersø, Agnsø So., II 499
Sønder Sø, Maribo, III 1 LI
Søndersø, Værløse So., II 303
Søndersø, So. og Sb., III
501, 502, V 905
Søndersø Skovhse. III 502
Søndertorp, Lb., V 725
Sønderup, Gd., N.-Vium So.,
V 618
Sønderup, Gd., Vammen So.,
IV 700
Sønderup, Lb., Harre So.,
IV 628
Sønderup (Sønderupsøndre),
Lb., Boeslunde So., II 695
Sønderup, So. og Sb., Hornum
H., IV 456
Sønderup, So. ogSb., Slagelse
H., II 682
Sønderupgd., Boeslunde So.,
II 697
Sønderupgd., Harre So., IV
628
Søndervang, Hrd., V 360
Søndervang, Hgd., V 609, 6 10
Søndervedby III 286
Søndervejn, Gd., V 566
Søndervig, Lb., V 612
Sønderviggde. V 725
Søndervoer, Sk., IV 777
Sønderød, Lb., II 457
Sønderøxe, Lb., IV 169
Søndregd., Nyker So., III 63
Søndregd., Østerlarsker So.,
III 85
Søndre Mølle, Lomborg So.,
V 484
Søraa, N.-, Lb., Albæk So.,
IV 107
Søraa, S.-, Lb., Dronninglund
So., IV 115
Søraalund, Gde., IV 107
Søraamark, Gd., IV 107
Sørbylille, Lb., II 689
Sørbymagle, So. og Sb., II
708
Sørby Oredrev, Hse., II 708,
709
Sørdrup, Lb., II 690
Søren Borbjærgs Knob V736
Sørenden II 533, 534
Sørens Kilde, Skt.. Rye So.,
V 214
Sørens Kilde, Skt., Testrup
So., IV 672
Sørens Kilde, Skt, Vemme-
tofte So., II 874
Sørig, Gde., Raabjærg So.,
IV 45
Sørig, Hse., Tversted So.,
IV 48
Sørig, Skovfogedhs., IV 701
Sørig-Mose IV 48
Sørninge, Lb., II 448
Sørudgd. III 501
Sørup, Gd., Thorsted So..
V 604, 605
Sørup, Gde. , Taars So., IV 1 25
Sørup, Hgd., Lem So., IV 892
Sørup, Hgd., Vetterslev So.,
II 655, 656
Sørup, Lb., Buderup So.,
IV 452
Sørup, Lb., Eskildstrup So.,
III 282
Sørup, Lb., Grønholt So.,
II 67
Sørup, Lb.,Maalev So., II 302
Sørup, Lb., Toksværd So.,
II 909
Sørup, Lb., V.-Ulslev So.,
III 261
Sørup, Lb., Østofte So., III
229
Sørup, So. og Sb., III 631
Sørup Aa III 281, 282
Sørupgd. IV 452
Sørup Hegn II 67
Sørup -Sande V 604
Sørups Vang II 113
Sørup Sø III 631
Sørvaag, Fjord, Færø, V 872
Sørvaag, So. og Bygd, Færø,
V 873
Sørvaags Vand, Færø, V
828, 872
Sorvad, Gd., V 592
Søskov, Skaarup So., III 624
Søskov, Stjær So., V 140
Søskov, Lb., V 383
Søstrup, So. og Sb., II 413
Søsum, Lb., V 886
Søsøby ffl 542
Sotoft, Gde.} V 609
Sotofte, Lb., II 422
Søtorup, Lb., II 667
Søtorup Sø II 667, 670
Sottrup, Gd., Bindslev So.,
IV 51
Søttrup, Hgd., Falling So.,
V 171
Stedregister.
137
Søttrup. Lb., Ulstrup So.,
IV 514
Søvang, Andelsmj., Als So.,
IV 484
Søvang, Gd., Kobberup So.,
IV 656
Søvertorp, Gd., III 759, 760
Søvig. Gd., Janderup So.,
V 723
Soviggd., Ovtrup So., V 726,
727
Søvighse., Gde., Ovtrup So.,
V 726
Søvind. So. og Sb., V 256
Søvndal, Gd., V 559
Taabel, Lb., IV 279
Taabeldrag, Hse., IV 279
Taabæk, Ml., IV 912
Taaderup, Lb., Skjellebjærg
So., II 461
Taaderup, Lb., Tingsted So.,
III 283
Taagebv, Lb., II 945
Taageholm III 289
Taagehøj, Hse., II 657
Taagelund, Lb., V 405
Taagense, Lb., III 264
Taagense Enge, Hse., III 264
Taageraa Væld III 501
Taagerod, Lb., III 499
Taagerudsgd. III 229
Taagerup, Hse., Dalby So.,
II 885
Taagerup, Lb., Alslev So.,
II 869
Taagerup. Lb., Dalby So.,
II 885
Taagerup, Lb., Kirkerup So.,
II 320
Taagerup, Lb., Ramløse So.,
II 97
Taagerup, Lb., Rerslev So.,
n 457
Taagerup, So. og Sb., III 209,
210, V 901
Taagerup Oredrevshse. II
869
Taagerod, Sk., II 829, 830
Taageskov, Lb., II 931
Taageskovgd. II 931
Taageskov Oredrev II 931
Taagholt. Gde., IV 75
Taaning, So. og Sb., V 244
Taaning, L.-, Hse., V 245
Taaning Aa V 177
Taanum, So. og Sb., IV 716
Taarbæk, Lb., II 271
Taarnborg, Hgd., Snejbjærg
So., V 571
Taarnborg, Hgd., Taarnborg
So., II 698, 700, V 896
Taarnborg, So., Slagelse H.,
II 698, V 896
Taarnborg Slot II 604, 699,
V 896
Taarnby, So. og Sb., Amager,
II 238, 239
Taarnby (Store), So. og Sb.,
Bjeverskov H., II 842
Taarnby, L.-, Lb., II 843
Taarnholm, Hgd., II 698, 700
Taarnhoj Mølle II 691
Taars, Lb., Sundby So., III
190
Taars, So. og Sb., Børglum
H., IV 125, V 908
Taars, So. og Sb., Musse H.,
III 243, V 902
Taarshede, Hse., IV 125
Taars Vig III 240
Taarup, Gd., Tolstrup So.,
IV 143
Taarup, Gde., Farsø So., IV
531, 532
Taarup, Lb., Avning So., IV
930
Taarup, Lb., Frørup So., III
745
Taarup, Lb., Tavlov So.,
V 411
Taarup, Lb., Torkildstrup So.,
III 270
Taarup, Lb., Vokslev So.,
IV 461
Taarup, Lb., Vrads So., V
229
Taarup, So ., FjendsH.,IV 652,
V 911
Taarup, Bariøse-, Lb., III 535
Taarup, Gjelsted-,Lb.,III517
Taarup, Hygind-, Lb., III 529
Taarup, Indslev., Lb-., III 523
Taarup, Lumby-, Lb. , III
470
Taarupgd., Roven So., IV 676
Taarupgd., Skydebjærg So.,
III 544
Taarupgd., Tavlov So., V41 1
Taarupgd., Torkildstrup So.,
III 270
Taarupgd., Hgd., V 653
Taarupgde. , L.-, Borris So. , IV
655
Taarupgaardske Stiftelse IV
653
Taarup Sø V 229, 231
Taarup-Østerskov , Gde., V
411
Taaroje,L.-ogSt.-,Lbr.,II860
Taasinge III 569, 623, 645, V
906
Taasinge Birk III 646
Taastrup, Lb., Feldballe So.,
IV 989
Taastrup, Lb., Harlev So., V
137
Taastrup, Lb., Hellested So.,
II 859
Taastrup, Lb., Merløse So.,
II 404
Taastrup, Lb., Ødum So., IV
912
Taastrup, Høje-, So. og Sb.,
II 293, V 889
Taastrupgd. IV 912
Taastrup Sø V 137
Taastrup- Valby, Lb., II 293
Taborgd. V 802
Tadebæk, Andelsmj., II 503
Taderup, Ml., II 331
Tadse Ml. II 730
Taftebjærg, Lb., II 532
Taftebjærggd. II 533
Tagaard V 498
Tagemosegd. III 537
Tagkjærgd. V 444
Tagmark, Gd., IV 142
Tagsighede, Gde., IV 80
Tajbelgd. V 238
Taleren, Møen, II 964
Tallerup, Andelsmj., III 417
Tallerupgde. III 417
Talleruplund III 417, 418
Talund, Gde., V 558
Tambjærggde. V 612
Tambohuse IV 296
Tamdrup, So., V 259
Tamdrupgd. V 260
Tamholt, Gde., IV 99
Tamisbølle V 785
Tammebjærg, Sk., V 169
Tammestrup, Gd., Idum So.,
V 590
Tammestrup, Gde., Tolstrup
So., V 250
Tammestrup, Hgd., Ovstrup
So., V 244
Tammestrup, Lb., Essenbæk
So., IV 926
Tammestrupgd. IV 926
Tammestrup-Øde, Gde., V 246
Tamsborg, Gd., II 45
Tamstrup, Gde., IV 103
Tanbæk IV 543, 545
Tander, Lb., V 149
Tanderup, Gd., V.-Vandet
So., IV 238
Tanderup, Hgd., Snejbjærg
So., V 571
Tanderup, Hse., Snejbjærg
So., V 570
Tanderup, Lb., Farup So.,
V 818
Tanderup , Lb. , Haverslev
So., IV 175
Tanderup, Lb., OnsbjærgSo.,
II 532
Tanderup, So. og Sb., III
533, V 905
138
Stedregister.
Tanderupkjær, Gd., V 570
Tandholm, Gd., V 136
Tandholt, Lb., V 785
Tandholtgd. V 786
Tandrup, Hgd., Bedsted So.,
IV 272, 273
Tandrup, Lb., Aars So., IV
511
Tandrup, Lb., Hundslund So.,
V 167
Tandrup, Lb., Strandby So.,
IV 529
Tandrupgd. IV 180
Tandskov, Gde., Serup So.,
IV 757
Tandskov Bavnehøj IV 757
Tane, Hse., V 735
Tang, Gd., Gudum So, V 494
Tangaa, Gd. og Sb., Øksen-
drup So., III 717
Tange, Gde., Ugilt So, IV 73
Tange, Gde., Ullerslev So.,
III 736
Tange, Hgd., Hojbjærg So.,
IV 741
Tange, Hgd., Øksendrup So.,
III 717, V 907
Tange, Lb., Gjording So., V
807
Tange, Lb., Højbjærg So.,
IV 739
Tange, Lb., Krarup So., III
672
Tange, Lb., Ribe Skt. Kath.
Landso., V 817
Tange, Lb., Thorstrup So.,
V 738
Tange Aa IV 553, 734
Tangeaa, Fyn, III 562, 704
Tangebrohus IV 740
Tangegd. III 721
Tangelev, Gd., IV 629
Tange Skov III 724
Tanggd., Lejrskov So., V780
Tanggd., Ny-, Ubberud So.,
III 406
Tangrimmen, Hse., IV 245
Tangsgd. V 494, 495
Tangsig, Lb., V 636
Tang Se V 486
Tanholm, Gde., V 643
Tanholm, 0, IV 454
Tankefuld Skov III 632
Tannis Bugt IV 1
Tannishus IV 48
Tapdrup, So. og Sb., IV 688
Taphede IV 689
Tappenøje, GL-, Hse., II 933
Tappenøje, Ny-, Kro II 933
Taps, So., V 445
Taps Aa V 445
Tapsgd. V 446
Tapsore, Lb., V 446
Tarebæk III 172
Tarm, Lb. og PI., V 640
Tarm-Sønderby, Lb., V 641
Tarm-Søndermark og - Vester-
mark, Gd., V 641
Tarp, Gd., Brøndum So., V
758
Tarp, Gd., Hover So., V 605
Tarp, Hse., Timring So., V
594
Tarp, Lb., Billum So., V 724
Tarp, Lb., Borris So., V 631
Tarp, Lb., Brande So., V 376
Tarp, Lb., Vedersø So., V61 1
Tarp, Lb., Ølgod So., V 743
Tarsdal Bæk og Ml. IV 522
Tarskovmølle, Gd., V 137
Tarup, Lb., S.-Næraa So., III
433
Tarup, Lb., Paarup So., III
403
Tarupgd. III 403
Tåstrup, Lb., V 738
Tastum, Lb., IV 656
Tastum So IV 648, 655
Tavdal, Gd., IV 514
Tavlborg, Gd., V 555
Tavlgaarde IV 724, 725
Tavlov, So., V 411
Tavlov-Nebel, Lb., V 411
Tavlov So V 411
Tebbestrup, Lb., IV 899
Tebelgd. V 730
Tebstrup, Lb., V 244
Teglgd., Skjørping So., IV
480, 481
Teglgd., Sulsted So., IV 411
Teglgd., Vestervig So., IV
280
Teglgd., N.-, S.- og ø.-, Vi-
borg, IV 559
Teglgd., V.-ogØ.-, Hersom
So., IV 676
Teglgaarden , (Mygdal So.,
IV 80
Teglgaardhse. IV 56
Teglhøj IV 77
Teglkaas, Fiskerleje, III 76
Teglmosehse. II 628
Teglskov III 556
Teglstrup, Lb., II 941
Teglstrup Hegn II 52, 54, 55
Teglværkhse. III 283
Teglværksgd. II 523
Teglværk Sk., Brahetrolleb.
So., III 667
Teglværkskov, Nyborg, III
592
Tejlgaard V 778
Tejlladen, Gd., IV 407
Tejls, Andelsmj., V 545
Tejlsgd. IV 653
Tejn, Fiskerleje, III 78
Tejn Aa III 77
Teklaborg, Gd., IV 75
Tellerup, Lb., III 527
Telling, Gde., V 520
Telling, Lb., IV 166
Tern, So. og Sb., V 227
Tendrup, Lb., IV 1016
Tengslemark, Lb., II 510
Tepperup, Lb., Il 416
Terkelskov II 141
Termestrup, Lb., IV 944
Termø IV 649
Terndrup, Lb., IV 473
Terndrupgd. IV 474
Terndruphede, Hse., IV 474
Terndruplund IV 474
Terninggde. V 624
Terp, Hse., Klim So., IV 222
Terp, Lb., Bramminge So.,
V 810
Terp, Lb., Havrum So., IV
779
Terp, Lb., Kovsted So., IV
880
Terp, Lb.,LisbjærgSo.,V121
Terp, Lb., Skivholme So.,
V 135
Terp, Lb. , V.-Velling So.,
IV 727
Terp, 0.-, Gde., Randlev So.,
V 159
Terpager, Lb., V 753
Terperis Krat V 810
Terpet, Gde., HorneSo.,IV84
Terpet, Lb., Taars So.,IV125
Terpet, Lb., Tversted So.,
IV 48
Terpgaard V 121
Terphage, Færgested, V 762
Terpling, Lb., V 806
Terpling Aa V 806
Terpsminde, Gd., V 917
Tersbolgd. V 777
Terslev, So. og Sb., II 660
Tersløse, So. og Sb., II 428,
429, V 891
Tersløsegd., Hgd., II 429
Tesbjærg, Gde., V 609
Tesmose II 671
Tessebolle, Lb., II 834, 835
Testrup, Lb., V 150, 151
Testrup, So. ogSb., Rinds H.,
IV 671
Testrup, So. og Sb., Ring-
sted H., II 671, V 896
Testrup, Ndr.- og Ov.-, Gde.,
IV 752
Testrupgd., Kattrup So., V
248
Testrupgd., Testrup So., IV
671, 672
Tevlesø, Hse., III 763
Tevring, Lb., III 495
Stedfegister.
139
Thaersminde, Gd., III 646
Thaliasminde, Gd., IV 292
Theashaab, Gd., IV 429
Thekilden IV 870
Theoplilii Sk. III 206
Thip Fiskerleje V 732
Thisted, Kbst, IV 199, V908
Thisted Amt IV 193
Thisted-Fjerritslev B., V 908
Thistedgaard IV 207
Thisted Landso. IV 249
Thisted-Oddesund B. IV 206
Thomasbjærg, Gd., Sinding
So., IV 764
Thomashse., Skt., II 412
Thomasminde, Gd., V 119
Thoradysse II 322
Thorager, Gde., Sir So., V
530
Thorbel, Lb., V 726
Thoreby, Lb. , Ryde So.,
III 180
Thoreby, So. og Sb., III 250
Thoreby-Udflyttergde. III 250
Thorgd., Struer So., V 522
Thorgd., Ølby So., V 527
Thorhavegd. IV 227
Thorhuse V 619
Thorlund, Lb., Ølgod So., V
743
Thorlund, L.- og St.-, Lbr.,
Ejstrup So., V 230
Thorneleje (Tornby), Fisker-
leje, Skagen, IV 39
Thorsager, So. og Sb., IV
1009
Thorsager, L.- og St., Gde.,
IV 707
Thorsager Aa IV 1009
Thorsgd. IV 675
Thorshave Langdysse V 437
Thorshavn, Færø, V 830, 831,
852
Thorshavn Landdistr., Færo,
V 857
Thorshoj, Bjært So., V 437
Thorshoj, Else So., IV 304
Thorshoj, Grenaa Landso.,
IV 952
Thorshoj, Hjortdals So., IV
219
Thorshoj, Karby So., IV 309
Thorshoj, Nors So., IV 237
Thorshoj, Skamby So., III
480
Thorshoj, Snedsted So., IV
264
Thorshoj, Thorsted So., IV
254
Thorshoj, Vrove So., IV 663,
664
Thorshoj, St.-, Koldt So.,V147
Thorshoj, Gd., IV 606
Thorshoj, Hse., IV 103
Thorshojgd. II 80
Thorskilde, Andelsmj.,111649
Thorslund, L.- ogSt.-,0,IU401
Thorslund, PI., V 604
Thorslunde, Lb., II 440
Thorslunde, So. og Sb.,Fuglse
H., 111 211, V 901
Thorslunde, So. og Sb., Smø-
rum H., II 291, V 889
Thorslundehse. III 193
Thorslundelille, Lb., II 347
Thorslundemagle, Lb., II 291
Thorsmark, Gd., IV 147
Thorsminde, Gd., V 207
Thorsminde se Torsminde
Thorsmolle, Hs., V 147
Thorsted, So. og Sb., Hatting
H., V 350
Thorsted, So., Hind H., V604
Thorsted, So. og Sb., Hund-
borg H., IV 254
Thorsted, ø.-, Lb., V 405
Thorsted Aa V 604
Thorsted Hse., Verst So.,
V 777
Thorstedhse., Gde., Thorsted
So., V 350
Thorsted PI. V 605
Thorstrup, Gd., Døllefjelde
So., III 256
Thorstrup, So., V 738
Thorsvig, Færø, V 862
Thorsviggd., Stege Landso.,
II 957
Thor So V 227
Thorsø, Lb., IV 955
Thorup, Lb., IV 1003
Thorup, Skovfogedbl., II 80
Thorupgd. IV 888
Thorup-Pakhus IV 1001, 1003
Thorup PL, Vang So., IV 258
Thoro III 531, 540
Thorohse., Fiskerleje, III 541
Thostrup (Christianssæde)
III 226
Thulstrupgde. IV 673, 674
Thy IV 193
Thybogde. V 484
Thyborøn. Lb., IV 285, 286,
Thyborøn Kanal IV 285, 286
Thygeslund, Gd., IV 489, 490
Thygesminde, Gd., V 435
Thyholm IV 193, 194, 198
Thyrahøj II 170
Thyrasbrond, Gd., V 126
Thyras Kleve Kilde V 417
Thyrasminde. Gd., V 328
Thysyssel IV 198
Thøgers Kilde, Skt., Nørhaa
So., IV 202
Thøgers Kilde, Skt., Trans
So., V 513
Thøgers Kilde. Skt., Vester-
vig So., IV 283
Thøgers Kilde, Skt., Vren-
sted So., IV 141
Tibberup, Lb., Tikjøb So.,
II 52
Tibirke, So. og Sb., II 93, 94,
95, V 885
Tibæk, Gd., II 147
Tidemandsholm, Gd., IV 126,
127
Tidselbak, Hse., IV 136
Tidselhse. II 349
Tiendegaard IV 438, 439
Tihoje V 447, 577, 592
Tikjob, So. og Sb., II 52,
V 884
Tikjøb Skovhuse, Lb., II 52
Tillehoje III 63
Tillemp, Lb. og So, IV 1003
Tillitse, So. og Sb., III 174, V
901
Tillitsegaard III 176
Tilst, So. og Sb., V 112
Tilsted, So. og Sb., IV 249
Tim, So., V 606, 918
Tim, Stationsby, V 607
Timgd., Hgd., V 607
Timling, Gd., V 529
Tim Molleaa V 606
Timring, So. og Sb., V 594
Timring, PI., V 594
Tinbæk, Kalkværk og Ml..
IV 454
Tind, Lb., IV 771
Tindbæk, Lb., IV 728
Tindbækgd. IV 728
Tindholm, Færo, V 872, 873
Tindskov, Gde., V 519
Tindur, Sandø, Færø, V 875
Ting, Gd., V 582, 584
Tingager, Gd., V 592
Tingbjærg II 523
Tingenæs, Færø, V 852
Tingerup, Lb., Kongsted So.,
II 878
Tingerup, Lb., Soderup So.,
II 420
Tingerup Tykke, Sk., II 878
Tinget, Hse., II 695
Tinglbgedgd. III 91
Tinggd., Alstrup So., IV 528
Tinggd., Hjerk So., IV 627
Tinggd., Sal So., IV 708, 769
Tinggd., Se vel So., V 545
Tinggd., Skræm So., IV 876
Tinggde., Vejrum So., V 526
Tinggaardenb PI. IV 176
Tinghuse, Nebsager So., V330
Tinghuset, Gd., III 535
Tinghus PI. II 89, 90
Tinghøj, Bjærgby So., IV 299.
330, 331
40
Stedregister.
Tinghøj, Brande So., V 377
Tinghøj, Draaby So., IV 997
Tinghoj, Durup So., IV 625
Tinghøj, Feldingbjærg So.,
IV 657
Finghøj, Galten So., IV 905
Tinghøj, Gladsakse So., II 1 83,
257
Tinghøj, Hadbjærg So., IV
913
Tinghøj, Helium H., IV 462
Tinghoj, Hillerslev So., IV 242
Tinghøj, Lyby So., IV 611
Tinghøj, Nøvling So., IV 433
Tinghoj, Rostrup So., IV 490
Tinghøj, Ulvborg So., V 588
Tinghøj, Vebbestrup So., IV
498
Tinghøj, Vellev So., IV 773
Tinghøj, Vindblæs So., IV 542
Tinghøj, Vium So., IV 736
Tinghøj Batteri, Gladsakse
So., II 258
Tinghøje, Aal So., V 734
Tinghøje, Brorstrup So., IV
504
Tinghøje, Lindknud So., V
791
Tinghøje, Skads So., V 757
Tinghøje, Vammen So., IV700
Tinghøje, S.-Vium So., V638
Tinghøjene, Ryde So., V 544
Tingjellinge, So. og Sb., II
712
Tinglavgd. IV 221
Tingskov, Espe So., III 675
Tingskov, Gd., Gaverslund
So., V 414
Tingskovhede, Lb., V 446
Tingskov Kro V 149
Tingsted, Gde., V.-Mariæ So.,
III 66
Tingsted, So. og Sb., III 282
Tingsted Aa III 282, 300
Tingstedholm, Gd., V 240
Tingstrup, Lb., IV 249
Tingtved, Lb., II 414
Tinkerdal, Lb., V 517
Tinnet, Lb., V 369
Tinning, Lb., V 128
Tinninghede.Udflyttersteder,
V 128
Tiphede, Gd., Ansager So.,
V 745
Tiphede, Gd., Timring So.,
V 595
Tiphede, Lb., Timring So.,
V 594
Tippepolde V 635
Tipperhalvø V 634, 635
Tipperhuse V 635
Tipperne V 635
Tipperup, Hse., II 101
Tippethøj V 185
Tipsmark, Gd., V 526
Tirsbæk, Hgd., V 357, 358
Tirsbæk, L.-, Gd., V 359
Tirsdagsskoven II 116
Tirslund, Lb., V 795
Tirsted (Teglgaard) IV 481
Tirsted, So., III 222
Tirsted, V.- og 0.-, Lbr.,
III 223
Tirstedrunestenen III 224
Tirstrup, So. og Sb., IV 986,
V 915
Tirsvad, Gde., V 233
Tirup, V.-, Gd., St. Olat So.,
IV 72
Tirup, 0.-, Gde. og Hse.,
Astrup So., IV 77
Tise, So. og Sb., Børglum
H., IV 142
Tise, So., Nørre H., IV 167
Tise, N.- ogS.-, Lbr., TiseSo.,
IV 617
Tise Bundgd. IV 617
Tisekjær, Lb., IV 142
Tiselholt, Hgd., III 722
Tiset, So. og Sb., V 149
Tisetorp, Lb., IV 617
Tise Udflyttere IV 142
Tislum, Lb., IV 56
Tislund, Lb., V 792, 795
Tislund Bjærg V 789
Tislund PI. V 791
Tislundstenen V 793
Tissinghuse IV 313
Tissing Vig IV 316, 317
Tissø II 368, 451, 473
Tisted, Lb., Astrup So., IV
494
Tisted, Lb., Tapdrup^So., IV
688
Tisted, So. og Sb., IV 520,
V 912
Tistedholter, Hse., IV 494
Tistrup, So. og Sb., V 741
Tisvilde, Lb., II 94, V 885
Tisvilde Hegn II 94, 95
Tisvildeleje, Fiskerleje, II 94
Tjagvad, Gd., V 592
Tjaldevigsholm, Færø,V877,
879
Tjele, Hgd., IV 703
Tjele, So., IV 703
Tjele, V.-, Gd., IV 703
Tjele Aa IV 697
Tjele Langsø IV 699, 700,
701, 703, 705
Tjele Mollegd. IV 703
Tjennemarke, Lb., III 186
Tjered(Rønnovsholm)IV 131
Tjerrild, Lb., IV 1009
Tjerrild-Mosegd. IV 1009
Tjokholm, 0, II 698
Tjustrup, Lb., II 730
Tjustrup( Tystrup), So., 0.-
Flakkebjærg H., II 729
Tjustrup Sø II 537, 729
Tjærbæk, Gde., IV 776
Tjæreborg, Lb., V 754
Tjæreborg, So. og Sb., V 754
Tjæreborgmark, Gde., V 754
Tjæreborgvad, Gde., V 754
Tjæreby, Lb., Gimming So.,
IV 891
Tjæreby, Lb., Roskilde Frue
So., II 305
Tjæreby, Lb., TaarnborgSo.,
II 698
Tjæreby, Lb., Terslev So.,
II 660
Tjæreby, So. og Sb., V.-Flak-
kebjærg H., II 719, 720
Tjæreby, So. og Sb. , Strø
H., II 100
Tjærebygd. , Gimming So.,
IV 891
Tjærebygde., Knudsker So.,
III 62
Tjærehaver, Sk., III 691
Tjærestrup, Lb., III 286
Tjørnebjærg, Halvø, III 176
Tjørnebjærg, Holme, III 103
Tjørneby, Gde., Poulsker So.,
III 96
Tjørneby, Lb., Utterslev So.,
III 196
Tjørnebygd. III 196
Tjørnede, Lb., II 417
Tjørnegaard II 261
T jørneholm, 0, III 212
Tjørnehoved, Lb., II 940
Tjørnehøj II 564
Tjørnelunde, Lb., II 467
Tjørnemark, Hse., Følleslev
So., II 490
Tjørnemark, Lb., Stege Køb-
stads Landso., II 956
Tjørnenæs, Færo, V 861
Tjørnevig So., Færø, V 863
Tjørntved, Lb., II 430
Tjørring, So. og Sb., V 571
Tjørring By PI. V 571
Tobberup, Lb., IV 500
Tobiæ Kilde IV 1015
Tobo, L.-ogSt.-, Gde., III418
Tobøl, Lb., V 795
Todbjærg, So.ogSb.,IV 1024
Todbøl, Gde., IV 256
Todderup, Gde., Brabrand
So., V 111
Toderup, Lb., Særslev So.,
III 493
Todhøjsminde, Ml., II 534
Todnæs, Byling, Strømø,
Færo, V 861
Todnæs, Prgd., Færø, V 875
Stedregister.
141
Toelstanghse. II 466
Toelt, Lb., II 58
Toft, Gd., BrejningSo., V619
Toft, Gd., Fabjærg So., V496
Toft, Gd., Flynder So., V 489
Toft, Lb., Agger So., IV 286
Tofte, Bygd, Færø, V 864
Tofte, Gde., Vidstrup So.,IV88
Tofte, Lb., Als So., IV 484
Tofte, Lb., Nebbelunde So.,
III 221
Tofte, Lb., Skovby So., III484
Tofte, Lb., Valsgaard So., IV
493
Toftebakke III 540
Toftebjærg II 446
Toftebjærg, Gd., Løgsted So.,
IV 535
Toftebjærg, Gd., TjærebySo.,
II 720
Toftegd., Flade So., IV 62
Toftegd., Gjesten So., V 783
Toftegd., Græsted So., II 89
Toftegd., Jetsmark So., IV 161
Toftegd., Ringsted Landso.,
II 640
Toftegd., Vindeby So., III 195
Toftegd., Ølstykke So., II 155
Toftegd., ørsted So., III 546
Toftemosegd. II 290
Toften, Gde. og Hse., IV 104
Tofterup, Gd., V 749
Tofte Sk., KlakringSo., V342
Tofteskov, ø.-Ulslev So., III
258
Toftes© IV 441
Toftgd., Gjellerup So., V 562
Toftgd., Ulstrup So., IV 514
Toftholm, Hgd., II 446, 447
Tofthoj IV 437
Tofthej, Lb., V 385, 386
Tofting, Gde., V 512
Toftkjær, Gd., IV 437
Toftlund, Gde., Volstrup So.,
IV 99
Toftlund, Lb., Ikast So., V 565
Toftnæs, Lb., V 760
Toftum, Gde., Resen So., V
497
Toftum, V.- og ø., Gde., IV
288
Toftum, Lb., Gaverslund So.,
V 413
Toftum, Lb., Hemmet So.,
V 637
Toftum, Lb., Mønsted So.,
IV 660
Toftum, Lb., Søvind So., V
256
Toftvig, Gd., V 917
Togaarde IV 110
Togeholte, Hse., II 938
Toggerbo, Lb., IV 1005
Toglerupgd. II 90
Togsvig, Gd., V 576
Tohuse IV 753
Tohoje V 326, 332
Tohøjene, S.-OmmeSo.,V379
Tokehøj III 540
Tokelhaver, Sk., III 555
Tokelund, Gd., III 539
Tokelund Skov III 538, 540
Tokesdal, Gd., V 582
Tokkekjøbgd. II 69
TokkekjøbHegnII69,70, 140
Tokkekrog, Sk., III 285
Tokkelykkehse. III 235
Tokkenskov III 544
Tokkerup, Lb., Allerslev So.,
II 325
Tokkerup, Lb. , Fakse So.,
II 875
Tokkerup, Lb., Kjettinge So.,
III 261
Tokkerup Aa II 324
Tokkerup Oredrev II 737
Tokke Skov II 867
Toksværd, So. og Sb., II 909,
V 898
Tolbjærg, Gd., V 505
Tolbol, Lb., IV 277
Tolderlund, Gde. og Hse.,
III 400
Tolevraa, Gd., III 254
Tollerup, Lb., II 113
Tollerupgd., Løgsted So., IV
535
Tollerupgd., OppesundbySo.,
II 153
Tollerod, Lb., II 660
Tollestrup, Lb., Hvilsom So.,
IV 674
Tollestrup, Lb., Vrejlev So.,
IV 128
Tollestruphede, Hse., IV 128
Tollestrup-Storgd. IV 128
Tollund, Gd., IV 766
Tolne, So. og Sb., IV 54
Tolne Bakker IV 1, 42
Tolsager, Lb., II 518
Tolsbjærg Skov III 779
Tolsgd., Herborg So., V 619
Tolsgde., Vejrum So., V 526
Tolshave, Hse., IV 52
Tolshave Skov III 752
Tolstrup, Gde., Almind So.,
IV 737
Tolstrup, Gde.. N.-Felding
So., V 591
Tolstrup, Lb., Aars So.,IV511
Tolstrup, Lb., Dronninglund
So., IV 115
Tolstrup, Lb., Ø.-Egesborg
So., II 943
Tolstrup, Lb., Herslev So., V
427
Tolstrup, Lb., Næsborg So.,.
IV 542
Tolstrup, Lb., Ringsted So.,
II 640
Tolstrup, Lb., Uggerby So.,
IV 82
Tolstrup, Lb., Ulbjærg So.,
IV 682
Tolstrup, Lb., Vejlby So., IV
978
Tolstrup, So., BørglumH., IV
143
Tolstrup, So. og Sb., Ør-
ridslev So., V 249
Tolstrupgd., Dolby So., IV
605
Tolstrupgd., Herslev So., V
427
Tolstrupgde., Sædder So., II
836
Tolstrupgde., Tern So., V228
Tolstrup Hede medHse.IV82
Tolsvad, Hse., III 489
Tolvhuse II 857
Tolvkarlevang II 117
Tommerup, So. ogSb. ,111416
Tommestrup, Lb., II 848, 853
Tomp Mollegd. V 752
Tonsbjærggd. V 477
Topgd., Orte So., III 545
Topgd.,Lb.,St-ellevSo.,V642
Topholt, Gde., IV 58
Tophøj, Lem So., V 615, 621
Tophej, Sevel So., V 547
Tophøj, Hse., Hørmested So..
IV 56
Tophøje, Snedsted So., IV 264
Toppenbjærg, Gd., IV 280
Toppergd. V 550
Toppethoj V 732
Topsgaard IV 175
Topshøj, Lb., II 619
Topshøj Skov II 619, 620
Torarenni, Færø, V 875
Torbenfeld (Frydendal) II450-
Torbenhøj, Gd., III 526
Tordal, Gd., IV 616
Tordengde. Hse., III 631
Tordrup, Lb., IV 432, 433
Tordrup Slot IV 902, 904
Torebro, Hse., III 281, 282
Torkildstrup, Hse., SaabySo.,
II 331
Torkildstrup, Hse., Torkild-
strup So., III 270
Torkildstrup, So. og Sb., III
269, 270
Torkilshøj, Gd., Færø, V 864
Tormaal So IV 236
Tornbjærg, Tyregod So., V
373
Tornbjærg, Gd., Fravde So.,.
III 424, 426
142
Stedregister.
Tornby (Skagen) IV 40
Tornby, So. og Sb., IV 86
Tornby Bjærg IV 1, 68, 86
Tornbygd. III 73
Torndal, Gd., Flade So., IV 62
Torndal, Gd., Sulsted So., IV
411
Torndal, Gd., Veggerby So.,
IV 458
Torndal, Gde., Hammer So.,
IV 416
Torne, Gd., IV 77
Tornebakke IV 248
Tornebjærg Sk. V 248
Tornegd., Blovstrød So. ,11 69
Tornegd., Knudsker So., III62
Tornegd., Nyker So., III 63
Tornegd., Pedersker So., III98
Tornehave, Hse., III 643
Tornehøj III 459
Tornemark, Lb., Fuirendal
So., II 743
Tornemark, Lb., Kongsted
So., II 878
Torneværket III 62
Torngde., Aaby So., IV 407
Torngde., N.-Nissum So., V
480
Torning, So. og Sb., IV 748,
V 913
Torning Østergd. IV 749
Tornsbjærg V 357
Tornskjær, Gde. og Hse.,
IV 485
Tornved, Lb., II 444
Tornvig, Gd„ V 576
Torne III 442
Torp, Gd., Rær So., IV 233
Torp, Gde., Møborg So., V49 1
Torp, Gde., Navr So., V 530
Torp, Ndr.- ogOv.-, Gde., Re-
sen So., IV 664
Torp, Lb., Bredstrup So., V
410
Torp, Lb., Haasum So., IV
638
Torp, Lb., Karby So., IV 309
Torp, Lb., Lyngs So., IV 296
Torp, Lb., Thisted Landso.,
IV 249
Torp, Lb., Underup So., V
263
Torp, nederste- og øverste-,
Lbr., Asminderød So., II 60
Torp, Vst., Rær So., IV 234
Torp, Sø, V 263
Torpe, Lb., AunedeSo., III 1 84
Torpe, Lb., Bregninge So.,
II 493
Torpe, Lb., Elmelunde So.,
II 961
Torpe, Lb., Errindlev" So.,
III 212, 213
Torpe, Lb., Hallenslev So.,
II 457
Torpe, Lb., Herlufmagle So.,
II 894
Torpe, Lb., Skrøbelev So.,
III 759
Torpe, Lb., Saltum So., IV 158
Torpegd., Bregninge So., II
493, 494
Torpegd., Skuldelev So., II 171
Torpegd., Hgd., III 433, 434
Torpegavn, Lb., II 457
Torpe Kanal II 893
Torpekjær, Hse., IV 158
Torpeløkke, Sk., III 659
Torpenholt, Hse., II 933
Torpet, Gde., Gjøl So., IV 163
Torpet, Lb., Boeslunde So.,
Il 695
Torpet, Lb., Ringsted Land-
sogn, II 640
Torpet, Lb., Vadum So., IV
404
Torpgd., Bredstrup So., V4 10
Torpgde., Lovns So., IV 527
Torplille, Lb., II 114
Torpmagle, Lb., II 1 14
Torrendrup, Lb., II 516
Torrig, Lb., III 207
Torrild, So. og Sb., V 165
Torrup, Lb., V 760
Torsgde. IV 513, 514
Torslev, So., Dronninglund
H., IV 103, V 908
Torslev, So. og Sb., Ø.-Han-
Hrd., IV 171, V 908
Torslev-Holme IV 171
Torslevkjær, Hse., IV 172
Torslundegd. III 457
Torsminde V 579, 580, 581
Torsted, Lb., Aarestrup So.,
IV 455
Torstedlund, Hgd., IV 455
Torstednygd. IV 455
Torstholm, Hse., II 295
Torstrupgd. IV 89
Torsø, Gd., FeldingbjærgSo.,
IV 657
Torse, So. og Sb., IV 775
Torsøgd. IV 775
Torsølund, Gd., IV 775
Torum, So., IV 618
Torum, L.-, Lb., IV 619
Torum Kirkeby, Torum So.,
IV 619
Torum (gml.)Præstegd., Gd.,
IV 619
Torup, Gde. og Hse., Sønder-
sø So., III 502
Torup, Gde., Skjød So., V
780
Torup, L.- og St.-, Gde. og
Hse., Rise So., III 790
Torup, Hse., Særslev So.,
III 493
Torup, Hse., S. -Nissum So.,
V 579
Torup, Lb., Aggersborg So.,
IV 177
Torup, Lb., Allerup So., III
427
Torup, Lb., Besser So., II 534
Torup, Lb., DronninglundSo.,
IV 115
Torup, Lb., Hammer So., II
921
Torup, Lb., Hedensted So.,
V 355
Torup, Lb., Hundslund So.,
V 167
Torup, Lb., Langaa- Torup
So., IV 732
Torup, Lb., Mesinge So., III
456
Torup, Lb., Sandager So., III
536
Torup, Lb., Simested So., IV
670
Torup, Lb., Skallerup So., IV
327
Torup, Lb., Skamby So., III
479
Torup, Lb., Sunds So., V 560
Torup, Lb., Vammen So., IV
700
Torup, Lb., Vang So., IV 257
Torup, L.-, Lb., V.- Velling
So., IV 727
Torup, L.- og St.-, Lbr., Ul-
bjærg So., IV 682
Torup, Ndr.- og Ov.-, Lbr.,
S. -Nissum So., V 579
Torup, So. og Sb., Helium H.,
IV 475
Torup, So., Hundborg H., IV
256, 258
Torup, So., Del af Langaa-
Torup So., IV 732
Torup, So. og Sb., Strø H.,
II 113, 114, V 885
Torup, V.-, So., Sb. og PI.,
V.-Han-H., IV 223
Torupdal Ml. IV 891
Torupgd., AagerupSo., II419
Torupgd., Durup So., IV 522
Torupgd., Gimming So., IV
891
Torupgd., Torup So., II 115
Torupgd., Ørum So., IV 902
Torupgd., Hgd., Grandløse
So., II 416
Torupgd., Hgd., Søvind So.,
V 257
Torupgde., Voel So., V 193
Torupgde.,Langaa-TorupSo.,
IV 782
Stedregister.
143
Torupgde.,Lb., BregningeSo.,
III 262
Torup-Hede, Hse., IV 116
Torup-Hedegd. IV 476
Torup-Holme, Lb., IV 223
Torupkjær, Hse., IV 888
Torup Klov, Hse., IV 2'2'A _
Torup Kohave. Gde., III 42 /
Toruplille og -magle, se
Torplille og -magle
Torupmagle, Lb., Torup So.,
II 114
Torup Strand III 455, 460
Torupstrand, Fiskerleje, IV
223
Torup So, Vang So., IV 257
Torupvolde, Gd., V 256
Torvenæs, Færø, V 864
Toskappen, Sk., III 766
Tostebjærg III 653, 697
Tostenæs, Lb., II 971
Tostenæskobbel, Hse., II 972
Tostrup, Gde., Almind So.,
IV 737
Tostrup, Lb., Hyllinge So.,
II 741
Tostrup, Lb., Jydstrup So.,
II 648
Tostrup, Lb., Kjeldby So.,
II 958
Tostrup, Lb., Lunde So., III
469
Tostrup, Lb., Rostrup So.,
IV 491
Tostrup, Lb., Sønderholm So.,
IV 444
Tostrup, Lb., Vellev So., IV
772
Tostrup, N.-, Lb., Horbelev
So., III 299
Tostrup, S.-, Lb., Idestrup
So., III 286
Tostrup, Ske-, Lb., Harald-
sted So., II 644
Tostrup, So. og Sb., Merløse
H., II 421, 422
Tostrup, So. og Sb., Rinds H.,
IV 674
Tostruphovgd. IV 499, 500
Tostrup Kirke IV 491
Tostrup Sk. II 647
Tothoj IV 922
Totten, Anholt, IV 970
Totterupholm (Rosendal) II
876
Totterup Sk. II 867
Tovborg, Gd., V 480
Tovbro, Lb., IV 141
Tovdal, Gd., Arnborg So.,
V 576
Tovdal, Ml., N.-Vium So.,
V 618
Tovgd., Mønsted So., IV 660
Tovgd., Viborg Graabrødre
Landdistr., IV 686
Tovlykke Sk. III 766
Tovrup, Lb., V 756
Tovsgd., Brabrand So., V
111, 112
Tovsgd., Vigsø So., IV 235
Tovsig, Lb., IV 246
Tovskov IV 855
Tovstrup, Gd.,SnejbjærgSo.
V 570
Tovstrup, Gd., Vinding So.
V 592
Tovstrup, Gde., Hover So.
V 605
Tovstrup, Gde., Mejrup So.
V 516, 517
Tovstrup, Lb., Dallerup So.
V 206
Tovstrup, Lb., Durup So.
IV 625
Trabjærg, Gde., Gudum So.
V 494, 495
Trabjærg, Lb., Borbjærg So.
V 517
Tråds, Skovfogedbl., IV 505
Tradsborg. Gde., V 754
Tradsborg PI. V 822
Trampenbjærg, Lb., V 240
Tranbjærg, Lb., V 752
Tranbjærg, So. og Sb., V 148
Tranbjærggd., Lyngaa So.,
V 124
Tranbjærggd., Maarslet So.,
V 150
Tranders, N.-, Gde. og Hse.,
IV 172
Tranders, N.-, So. og Sb.,
IV 426
Tranders.-, S.-, So. og Sb.,
IV 428
Tranderup, Lb., II 695
Tranderup, So. og Sb., III
789, V 907
Trandum, Lb., SevelSo.,V545
Trandum, So., V 546
Trandumhede, Hse., V 545
Trandum Kirkegde. V 545
Trandum Skovby, Lb., V 545
Trane, N.-, Holme, IV 221
Tranebjærg V 267, 369
Tranebjærg, So. og Sb., II
529, V 893
Tranegd. II 90
Traneholme IV 177
Tranehuse IV 963
Tranekilde, Lb., II 292
Tranekjær, Gd., Aastrup So.,
V 806
Tranekjær, Gde., Vedersø
So., V 611
Tranekjær, So. og So., III 762
Tranekjær Amt III 565
Tranekjær Slot III 763, 764
Tranekjær Vænge III 683
Tranemose II 481
Tranemosegd. , Brøndbyve-
ster So., II 284
Tranemosegd. , Velling So.,
V 598, 599
Tranemose Hse. II 476
Traneskov IV 691
Tranesteder, Gde.. IV 44
Tranflod, Gd., V 586
Tranget, Gd., VorSo., IV 1 10
Tranget, Gde., Taars So.,
IV 125
Tranget, Gde., Tolne So.,
IV 54
Trangisvaag, Bygd., Færø,
V 827, 879
Trangisvaag Fjord, Færø,
V 877
Tranholm, Borg, V 234
Tranholm, Gde., Klovborg
So., V 233
Tranholm, Hse., Horsens So.,
IV 417
Tranholm, Hse., VilbjærgSo.,
V 556
Trankjær, Gde., Hørby So.,
IV 101
Trankjær, Lb., Vestervig So.,
IV 279
Trans, So., V 512, 917
Transbygd. II 720
Transbol, Lb., V 740
Tranum, So. og Sb., IV 167,
V 908
Tranum Aa IV 166, 167,
168, 174
Tranum Enge, Gde., IV 168
Tranum-Klit, Hse., IV 168
Tranum Strandhse. IV 168
Trappedals Hse., Hesselager
So., III 718
Trappendal, Hse., Hejls So.,
V 440
Trappeskov, Gde., III 792
Trasbjærg, Gd., V 515
Trasborg, Gd., HojbjærgSo.,
IV 740
Trasborg, Gd., Ø.-Nykirke
So., V 369
Trashse. III 543
Travensvænge, Sk., III 766
Travngaarde III 499
Travn Sk. III 498
Treaa Mølle, Udskibning-
sted, IV 963
Treager, Lb., V 794
Trebiærg III 561, 654, 693
Trebjærg Høje V 224
Trebjærg Lb. V 264
Tredje, Gd., V 622
Tredjehave, Gd., V 622
144
Stedregister.
Tregaard IV 772
Trehuse, Frederik So., IV
753
Trehuse, Rind So., V 566
Trehøjdysse II 180
Trehøje, Idum So., V 590
Trehøje, O.-Lisbjærg H., IV
1007
Trehøje, Mariager Landso.,
IV 852
Trehøje, Timring So., V 594
Trehøje, Udby So., II 434
Trehøje, Vistoft So., IV 1004,
1006
Trehøjene, Borum So., V 137
Trehøjene, S. -Omme So., V
379
Trehøjene, Ravnkilde So., IV
507
Trehøjene, Sebber So., IV 551
Trehojgd. IV 498
Trekanten, Gde., V 757
Trellegd. IV 1015, 1016
Trellerup, Lb., II 314
Trellerupgd. III 443
Trelunde Sk. III 185
Tremgaard V 754
Tremhuse, Lb., V 367
Tremhøje, Visby So., IV 272
Tremshøje, Hjortdals So., IV
219
Trend Aa IV 337, 512, 514
Trendgaard IV 529
Trendhuse IV 536
Trengstrup, Gd., IV 456
Trenhøje, Thorsted So., V605
Trente Ml., Haastrup So.,
III 694
Trente Ml., V.-Hæsinge So.,
III 688
Treskjelskov II 685"
Tressebølle, Lb., III 769
Trevad, Lb., IV 662
Trevolden IV 883
Trige, So. og Sb., V 119
Trige Skov, Hse., V 119
Trillmggde. V 502
Trindel, Læsø-, IV 185
Trindelen, O, III 461
Trindelhøj, Hse., III 435
Trinderup, Hgd., IV 859
Trinderup, Lb., IV 850
Trinderupgd. IV 681
Trindhøj, Vamdrup So., V 78
Trindhøj, Vorbasse So., V772
Trindhøj, Vst., Gaverslund
So., V 414
Trinnerup, Lb., IV 494
Troelse, Lb., Søllested So.,
III 181
Troelse, Lb.,
III 406
Troelseby III
Ubberud So.
181
Troelstrup, Gd., Avlum So.,
V 555
Troelstrup, Lb., Blære So.,
IV 509, 510
Troelstrup, Lb.,Feldingbjærg
So., IV 657
Troelstrup, Lb., Haslev So.,
II 660
Troelstrup, Lb., Tostrup So.,
IV 675
Troelstrup, Lb., Tønning So.,
V 224
Troense, Ladeplads, III 646
Troestrup, Lb., IV 676
Trogslykke, Hse., III 792
Troldbjærg, Hse., III 762
Troldborg, Gd., Engbjærg
So., V 504
Troldborg, Gd., RaabjærgSo.,
IV 45
Troldborg, Vold, IV 152
Trolddalen II 491
Troldebjærg, Højby So. , II
509, 512
Troldebysten II 337
Troldegaarde II 170
Troldekrog Bakke III 631
Trolde Mose, Ikast So., V 564
Troldemose, N.-Ørslev So..
III 298
Troldemose Bakke V 326, 343
Troldemosehuse III 298
Troldenæs, Færø, V 871
Troldgabet IV 271
Troldhede V 572
Troldhede Skole V 574
Troldhede Stationsby V 618
Troldholm, Lb., V 733
Troldhoved, Færø, V 849,
850, 858, 875
Troldhovedskov II 695
Troldhøj, Gjern So., V 195
Troldhøj, Haslev So., II 662
Troldhøj, Skarrild So., V 575
Troldhøj, Svenstrup So., IV
175
Troldkirke V 247
Troldkirken, Langdysse, IV
447
Troldkonefingeren, Færø, V
872
Troldsting, Lil So., IV 224,
226, 228
Troldstueagre II 512
Trold Sø IV 44
Troldtoft, Gde., V 593
Troldvad, Gd., V 510
Trolholm (Holsteinborg) II
716
Trolholms Mose II 626
Trollebord, Andelsmj., II 531
Trollerup, Lb., V 387
Trollesgave, Gd., II 896
Trollesminde, Gd., II 1 16, 1 1 7
Tromborg, Gd., V 372
Tromholt, Hus, IV 719
Tromnæs Skov III 294
Trondekildegd. II 660
Tronderup, Gd., IV 62
Trongd. II 273
Tronsmark, Gde., IV 51
Trouville, Silkeborg. V 97
Trudsholm, Hgd., Kastbjærg
So., IV 866, 867
Trudsholm, Hgd., Sonnerup
So., II 337, 339
Trudslev, Lb., IV 154
Trudsø, Gde., V 524
Ti udvang, Gd., IV 966
True, Lb., Brabrand So.,
V 111, 112
True, Lb., Svenstrup So.. IV
855
True, Lb., Vebbestrup So.,
IV 499
Truelstrup, Lb., III 300
True So IV 855
Trug, Gd., V 591
Truidshave, Gd., III 176
Trunderup, Lb., Jordløse So.,
III 691
Trunderup, Lb., Kværndrup
So., III 640
Trunderup-Bleg, Hse., III 640
Trunderup-Dong, Hse., III
640
Trunderupgd. III 640
Trundhjemshse. II 886
Trundholm Mose V 893
Trundkjærs Bakke III 559
Truntegd. III 546
Trushøj II 942
Trust, Lb., V 197. 198
Trustkast Sk. IV 967
Trustolpegd. III 238
Trustrup, Lb., Dølbv So.,
IV 605
Trustrup, Lb. , Hundslund
So., V 167
Trustrup, Lb., Kjettrup So.,
IV 220
Trustrup, Lb., Lvngby So.,
IV 981
Trustrup, Lb., Ølst So., IV
900
Trustrupgd., Jordløse So..
II 502
Trustrup Skov II 501
Try, Hrd., II 148, 154, V 885
Try, Lb., Dronninglund So.,
IV 115
Try, Lb., Torslev So., IV 103
Tryden, Gd., III 518
Trydmose IV 48
Tryggelev, So. og Sb, III 779
Tryggelevgd. III 780
Stedregister.
145
Tryggelev Nor III 777, 779
Tryggerod, Lb., II 279
Trygge Slot III 301
Tryggevælde Aa II 761, 827,
877, 883
Tryggevælde Borggd. II 844,
868
Tryggevælde Runesten II 844
Tryghus, Lb., III 173
Tryhede, Hse., IV 115
Trædballe, Hse., V 381
Trædbensgd. IV 640
Træden, Gd., V 762
Træden, So. og Sb., V 225
Trædholm, Hse., IV 267
Trædholt, Gd., V 519
Træholt, Gd., Højbjærg So.,
IV 740
Træholt, Gde., Mygdal So.,
IV 79
Træholt, Lb., Levring So.,
IV 744
Trækjær PI. V 823
Trækris, Gd., V 593
Trælborg, Slot,TisetSo.,V149
Trælborg, Vst., Gudum So.,
V 495
Trældiget V 783
Trælle, Lb., V 408
Trælleborg, Gd., Lødderup
So., IV 303
Trælleborg, Gde., Hejninge
So., II 681, 682
Trælleborg, Vold, V 777
Trælleklint, Hse., V 408
Trællenypen, Færø, V 871
Trællenæs V 286, 407
Trællenæs Sk. V 408
Trælle Sk. V 351
Trællund, Hse.. V 378
Trælsborg, Holm, IV 652
Trælund, Gde., Tjorring So.,
V 572
Træløse, Lb., II 898
Trængsel, Gd., Roven So.,
IV 676
Trængsel, Gd., Sal So., V 539
Trængsel, Gd., Vissing So.,
IV 907
Trærup, Gd., IV 643
Træskjelbakkeholm IV 864
Træskoskov II 458, V 892
Trættebjærg, Hse., III 424
Trætteskov III 179
Træ vel, Gd., V 545
Trævel Aa IV 638
Trødumgd., Færø, V 875
Trogdrup, Lb., Hellevad So.,
IV 119
Trøgdrup, Lb., Skjærum So.,
IV 61
Trøjsel, Gd., V 437
Trollund, Gd., V 775
Trap: Danmark, 3. Udg. V
Trønninge, Lb., II 440
Trerød, Lb., II 279, V 889
Trøred Hegn II 279
Trøstrup, Gd., Herborg So.,
V 619
Trøstrup, Gd., Timring So.,
V 594
Trøstrup, Lb., Korup So.,
III 405
Trøstrup Sø III 405
Tuannahelgafjæld, Færø, V
881
Tuborg II 261
Tubæk Aa II 765
Tubæk Ml. II 937
Tudal, Lb., V 734
Tude, Lb., V 757
Tude Aa, Sjælland, II 368,
428, 537, 617
Tudebjærg II 523
Tudebølle, Gd. og ML, II
937
Tudehøj II 726
Tudsborg, Gde., V 771
Tudse Aa II 368, 407, 433
Tudse Hrd. II 432, V 891
Tudsenæs II 367, 432
Tudse So. og Sb. II 439
Tudstrup, Lb., II 101
Tudved, Lb., V 404
Tuegde. IV 163
Tuehuse II 875
Tuehøje, Gd. og Hse., IV 668
Tuekjær IV 420
Tuelstrup, Lb., II 360
Tuel So II 541
Tuelt, Lb., II 58
Tuen, Gd., IV 48
Tuerum, Lb., II 658
Tullebølle, So. og Sb., III 761
Tulsbjærge IV 674
Tulsgaard IV 327
Tulsmark, Lb., V 760
Tulsted, Gd., IV 476
Tulsted Bakke IV 475
Tulstrup, Gd., Grvnderup
So., IV 520
Tulstrup, S.-, Gd., Hjorthede
So., IV 726
Tulstrup, Hgd., Sall So., IV
780
Tulstrup, Lb., Græsted So.,
II 88
Tulstrup, Lb., Ikast So., V565
Tulstrup, Lb., Sall So., IV 779
Tulstrup, N.-, Lb., Le So.,
IV 725
Tulstrup, So. og Sb., Gjern
H., V 209
Tulstrup, So. og Sb., Ning
H., V 154
Tulstrupgd. IV 725
Tulstruplund, Gd., II 60
Tulstrup Vang, Grønholt So..
II 67
Tune, Hrd., II 343
Tune, So. og Sb., II 349
Tunegaard II 349
Tune Landboskole II 349, 350
Tungelund, Lb., IV 775
Tunnerup, Lb., III 297
Tunø V 1, 155
Tunø By V 155
Tunø-Knob V 155
Tunø Røn V 155
Tupholm, Gd., II 114
Tureby, So., II 886
Turebygd. (Turebyholm) II
887
Tureby-Hestehave II 846, 886
Turebyholm, Hgd., II 886,887
Turebylille, Gd., II 886
Turebylund, Forstinspektør-
bolig, II 886
Tureby Møllegd. II 886
Tureby Oredrev, Hse., II 886
Tursbjærg, Hse, IV 228
Turskov, Gd., V 520
Turup, So. og Sb., III 543
Turø, O, III 561, 623, 643
Turø Bund III 643
Turøby III 643
Turø Rev III 643
Turø Sund III 643, 645
Tusbro, Gde., IV 115
Tusbol, Lb., V 792
Tusgd. V 520
Tusholt, Gd., Tvis So., V 553
Tusholt, Gde., Vinding So.,
V 592
Tusing, Gd., V 556
Tuskjær, Gd., Fjaltring So.,
V 512
Tuskjær, Gde., Saksild So.,
V 157
Tus Ml. IV 853
Tustrup,Hgd.,Frær So.,I V482
Tustrup, Hgd., Hørning So..
IV 942, 943
Tustrup, Lb., Jebjærg So.,
IV 610
Tustrup, Lb., Nørager So.,
IV 936
Tustrupgd., Jebjærg So., IV
610
Tustrupgde., Glæsborg So.,
IV 964, 965
Tusø Sk. IV 906
Tuxen, Pulle, V 736
Tveboesmænd IV 258
Tved, Gd., N.-Nissum So.,
V 480
Tved, Gde., Føvling So., V795
Tved, Gde., Vejlby So., V 408
Tved, Hse., Lindknud So.,
V 790
10
146
Stedregister.
Tved, Lb., Avlum So., V 554
Tved, Lb., Dalby So., V 442
Tved, Lb., Hjardemaal So.,
IV 247
Tved, Lb., Ribe Skt. Kath.
Landso., V 817
Tved So., Hillerslev H., IV 237
Tved, So. og Sb., Mols H.,
IV 1003
Tved, So. og Sb., Sunds H.,
III 627, V 906
Tved Aa, Biaa til Ribe Aa,
V 651, 817
Tved-Byhaver og-Skovhaver,
Hse., III 628
Tvede, Lb., Halsted So., III
201
Tvede, Lb., Horslunde So.,
III 197
Tvede, Lb., Mørke So., II 446
Tvede, Lb., Vejleby So., III
227, V 902
Tvede, L.-, Lb., Nestelsø So.,
II 915
Tvede, N.-, Lb., Toksværd
So., II 909
Tvede, So. og Sb., Nørhald
H., IV 885
Tvede Aa IV 885
Tvedegd., Mogenstrup So.,
II 916
Tvedegaard, Stubbekj. Mkj.,
III 162
Tvedegd., Tybjærg So., II 892
Tvedegd., St.-, Horslunde So.,
III 197
Tvedegde., Hammer So., II
921
Tvedegde., Tvede So., IV 885,
880
Tveden, Gd., Albæk So., IV
107
Tveden, Gd., Horsens So.,
IV 417
Tveden, Gd., Karup So.,
IV 98
Tveden, Gd., Sulsted So.,
IV 411
Tveden, Hse., Rold So., IV498
Tvedevænge II 737
Tvedgd., Jerlev So., V 403
Tvedhus, Kro, V 817
Tvedhuse, Glæsborg .So., IV
963
Tved PI. IV 236
Tvedsgd. V -443
Tvedshave III 681
Tveds-Hovgd. V 443
Tved Sk. III 650
Tved Skovhuse III 628
Tvendesminde, Gd., V 442
Tvenstrup, Lb., V 162, 164
Tveraa, Færø, V 879
Tversted. So., IV 48
Tversted, V.- og 0.-, Lbr.,
IV 48
Tversted Aa IV 48, 49
Tversted FL IV 48, 49
Tversted-Rimmer. Hse., IV 48
Tveskjel, Hse., V 591
Tvevad, Gd., V 557
Tvevad, Vst., III 431
Tvevadgd. III 432
Tvevanggd. IV 69
Tvile, Lb., V 806
Tvilho, Lb., V 806
Tvillinghøje, Ejsing So., V543
Tvillinghøje, Navr So., V 530
Tvillinghøje, Strandby So., IV
531
Tvillinghøje, Vadum So., IV
406
Tvillingsgd. III 65
Tvilstedgde. IV 161, 162
Tvilum, So., V 196
Tvilumgd., Hgd., V 197, 198
Tvilum Kloster V 198
Tvindelstrup, Lb., II 655
Tving, Hse., Ejby So., III 522
Tving, Lb., Fravde So., III
424
Tvinge, Lb., Rynkeby So.,
III 450
Tvingsbjærg, Gde., III 538
Tvingstrup,Gd.,Hobro,IV825
Tvingstrup, Lb., Ørridslev
So., V 249
Tvinnemosegd. II 147
Tvis, So., V 552
Tvis Aa V 552
Tvis Kanal V 552
Tvis Kloster V 553
Tvislund, Gde., V 553
Tvismølle, Gd., V 553
Tvolm, Lb., IV 291
Tvorup, Lb., IV 473
Tværbjærg II 726
Tværby, Lb., III 788
Tværbygd. III 789
Tværbækslund, Sk., III 452
Tværhøje IV 449
Tværkjær, Gd., Lerup So.,
IV 166
Tværkjær, Hse., Sindal So.,
IV 75
Tværmose, Gd., V 560
Tværsiggd. V 332
Tværskifte Sk. V 438
Tværskov, Lb., III 499
Tværskov Molleaa III 498
Tvbberup, Lb., II 259
Tybjærg, Hrd., II 888
Tybjærg, So. og Sb., II 891,
V 898
Tybjærggd., Hgd., 11891,892
Tybjærglille, Lb., II 891
Tybo Ml. V 334
Tybrind, Hgd., III 527, 528
Tybrind Vig III 505
Tydentved, Hse., III 489
Tygegd. III 92
Tygestorp III 709
Tygestrup, Gd., Ondløse So.,
II 426
Tygestrup, Lb., Flinterup So.,
II 635
Tygstrup, Lb., Vestervig So.,
IV 279
Tykby, Lb., V 735
Tykhave, Sk., III 674
Tykhøj, Gd., V 385
Tykhøj, Krat, V 385, 386
Tykjær, Gd., V 247
Tyklund, Gd., V 229
Tykskov, Hse., Taars So.,
IV 125, 128
Tykskov, Lb., Ejstrup So.,
V 230
Tyktorn, Sk., V 357
Tylle, Gde. og Kro, III 542
Tylstrup, Lb., IV 414
Tylvad, Gd., V 625
Tyndege, Gd., V 174
Tyregde. V 592
Tyregod, So. og Sb., V 373
Tyregodlund, Lb., V 373
Tyreholm II 953
Tyrehule, Hse., II 931
Tyrkenshøje IV 483, 489
Tyrrestrup, Gd., Torslev So.,
IV 104
Tyrrestrup, Hgd., V 256, 257
Tyrrestrupgde. IV 459
Tyrsted, So. og Sb., V 350
Tyrsting, Hrd., V 210
Tyrsting, So. og Sb., V 220
Tyrstinggd. V 221, 222
Tyrstrup, N.-, Hrd., V 433
Tysinge Mose II 41 6, 420. 421
Tyskegaard III 80
Tyskerplantage II [ 16
Tystemose Sk. II 737
Tystofte, Lb., II 720
Tystoftehse. II 720
Tystrup, Lb., Fakse So., II
875
Tystrup, Lb.,St.-FugledeSo.,
II 487
Tyvelse, Lb., Sorterup So.,
II 685
Tyvelse, So. og Sb., II 905,
V 898
Tyvholm IV 66
Tyvhøj IV 951, 952
Tyvkjær, Gde., Ikast So., V
565
Tyvkjær, Lb., Smidstrup So.,
V 418
Tyvkjærhede, Hse., V 418
Stedregister.
147
Tyvkrog, Sk., II 941
Tyvskær, Christiansø, III 100
Tæbring, So. og Sb., IV 306,
V 909
Tære II 946, 947, 949]
Tebberup, Lb., II 259
Todse, So. og Sb., IV 323
Todsegaard IV 323
Tefting, Gd., IV 238
Tøgers Kilde, Skt., Hygum
So., V 505
Tojstrup, Lb., IV 932
Tollykke, Sk., IV 845
Tølløse, Hgd., Tølløse So.,
II 417
Tølløse, So. og Sb., II 416,
417, V 891
Tømmerby, Lb., Sneum So.,
V 753
Tømmerby, Lb., Tern So.,
V 227
Tømmerby, Lb.,TolstrupSo.,
IV 143
Tømmerby, So.ogSb.,IV224
Tømmerby -Hede, Hse., IV
225
Tømmerby Kirke V 228
Tømmerby-Kjær, Hse., IV225
Tømmergd. V 399
Tømmerup, Lb., OndløseSo.,
II 425
Tømmerup, Lb., Taarnby So.,
II 239
Tømmerup, Lb., Torup So.,
II 114
Tømmerup, So. og Sb., II
478, V 892
Tømmerupgd. II 449
Tønballe, Gd., V 345
Tondalshoved V 191
Tøndering, So.ogSb., IV 625
Tonding, Lb., V 742
Tønning, Gde., Ejsing So.,
V 540
Tønning, So. og Sb., V 224
Tønnæs, Gd., III 526
Tonsbjærghuset IV 438
Tøpkilde, Andelsmj., II 660
Tørrehøj IV 655
Tørres©, Lb., III 473
Torrild, Hrd., V 379
Tørrild, Lb., Nørup So., V
387
Tørrildshave, Gde., IV 59
Tørring, Lb., Tulstrup So.,
V 209
Tørring, Lb., ©.-Tørslev So.,
IV 872
Tørring, So., Skodborg H.,
V 481
Tørring, So. og Sb., Vrads
H., V 237
Tørringe, Lb., III 682
Tørring-Fælled, Gde., V 237
Torringgd. V 238
Tørringmark, Gde., V 237
Tørringskov, Gde., V 237
Tørskind, Lb. og Sø, V 383
Tørslev, Lb., Estruplund So.,
IV 918
Tørslev, Lb., Gjerlev So., II
162, 163
Tørslev, V.-, So. og Sb., IV
877
Tørslev-, 0.-, So. og Sb., IV
872
Tørslev Aa, 0.-, IV 872
Torslevgd. IV 918, 919
Tørvekjær, Hse., IV 238
Tosby, Lb., V 385
Tøsbæk Ml. IV 106
Tøsmose, Hse., V 558
Tosteby, Lb., V 385
Tøstrup, Lb., V 643
Tøstrup, So. og Sb., IV 969
Tøstrupgd. IV 969
Tot, Lb., V 502
Tøttenborg, Gd., IV 63
Totterne, Farstrup So., IV
546
Totterne, Øland So., IV 181
Tøttrup, Lb., Hørdum So.,
IV 269
Tøttrup, Lb., Sønderup So.,
IV 456
Tottrupgd. IV 269
Tovelde, Lb., II 956
Toystrup (Tholstorp) III 708,
709
Ubberud, So., III 405
Ubberud, L.- og St.-, Lbr.,
Ubberud So., III 406
Ubberup, Lb., Tømmerup So.,
II 478
Ubberup, Lb., Uggerløse So.,
II 424, V 891
Ubberup, Lb., Ølsted So.,
II 104
Ubberupaa II 104
Ubberupgd. II 478
Ubberød, Lb., II 70
Ubberødgd. V 884
Ubby, So. og Sb., II 482,
V 892
Udby, Lb., Stege Landso.,
II 956
Udby, So. og Sb., Baarse
H., II 941, V 898
Udby, So. og Sb., Rougsø
H-, IV 917
Udby, So. og Sb., Tudse H.,
II 433; 434
Udby, So. og Sb., Vends H.,
III 525
Udbygd., Udby So., Rougsø
H., IV 917
Udbygd., Udby So., Vends
H., III 525
Udbygde., Vejlby So., IV 932
Udbyhøj, Lodsstat., IV 917
Udbyhøj Vasehuse IV 870,
871
Udbyneder,So. og Sb., IV 863
Udbynederkjær, Hse., IV 864
Udbyover, Lb., IV 864, 866
Udbyover Sø IV 864
Udegd. V 745
Udesundby II 47, 51, V 884
Udesundby Landdistr. II 152
Udholm, Gd., IV 161
Udlejre, Lb., Allerslev So.,
II 326
Udlejre, Lb., Ølstykke So., II
155
Udlejregd. II 155
Udløbet, Hse., II 361
Udsholt, Lb., II 92
Udstolpe, Lb., III 253
Udstrup, Hgd., V 579, 580
Udstrup, Lb., II 422
Udsirup Sk. V 130
Ugelbjærg, Hse., V 624
Ugerbølle, Lb., IV 1015
Ugelkjær, Gde., V 553
Ugelstrup, Lb., II 340
Ugerholt, Gd., Horsens So.,
IV 417
Ugerholt, Gde., Volstrup So.,
IV 99
Ugerup, Lb., II 361
Uggelhuse, Lb., IV 925
Uggeløse, So. og Sb., II 141
Uggeløse Hegn II 141
Uggerby, So. og Sb., IV 82,
V 908
Uggerby Aa IV 2,43, 48, 49, 50
55, 73, 79, 82, 124, 125
Uggerbybro, Gd., IV 82
Uggerby PI. IV 82
Uggerhald, Gde., IV 45
Uggerhøj, Gd., IV 82
Uggerløse, Lb., II 482
Uggerløse, So. og Sb., II 423
Ugger>lev, So.ogSb., III 477
Uggerslevgd., Hgd., III 477,
478, V 905
Ugilt, So. og Sb., IV 72, V 908
Uglebjærg, Højby So., III 437
Uglebjærg, Vedtofte So., III
548
Uglebjærg, Gd., Vedtofte So.,
III 549
Uglebjærg, Saftstat., III 546
Ugledie, Lb., II 940
Ugleholtgd. III 187
Ugleholt Sk. III 185
Ugleris, Lb., IV 675
Uglerup, Lb., Hørby So., II
435, 436
10*
148
Stedregister.
Uglerup, Lb., Sæby So., II 452
Uglev, Lb., IV 297
Uglkjær, Ndr.-, Gd., V 582
Uglvig, Lb., V 756
Uhe, Lb., V 370
Uhekrat, Gde., V 370
Ukar Mølle IV 508
Ulbjærg, Gd., V 598
Ulbjærg, So. og Sb., IV 682
Ulbæk, Lb., V 641
Ulbækgd. V 356
Ulbølle, So. og Sb., III 664,
V 906
Uldal, Gde. og Hse., V 334
Uldrupgd. V 169
Uldum, So. og Sb., V 365, 917
Uldum -Kjær, -Langager og
Søndermark, Gde. og Hse.,
V 365
Ulfeldsholm (Holckenhavn)
III 743
Ulfsthorp, Lb., II 380
Ulkendrup, Gd., III 469, 504
Ulkerup, Sk., II 514
Ulkestrup, Lb., II 425
Ulkind, Lb., V 370
Ulkjær, Gd., Velling So., V598
Ulkjær, Lb., Sindbjærg So.,
V 364
Ulkjær Mose V 562
Ulkjær Ml. V 372
Ullebjærg, Gde., III 772
Ullede, Hse., III 215
Ullehuse III 514
Ullemark, Lb., II 958
Ullemose, Bakke, III 681
Ullemose, Gd., III 634
Ullershoj II 92
Ullerslev, Lb., III 184
Ullerslev, So. og Sb., III 736,
V 907
Ullerup, Hgd., IV 324, 325
Ullerup, Lb., Aggersborg So.,
IV 177
Ullerup, Lb., Give So. , V
372, 373
Ullerup, Lb., Heltborg So.,
IV 288
Ullerup, Lb., Skamby So.,
III 479
Ullerup, Lb., Taarnby So.,
II 239
Ullerup, Lb., TorupSo., II 1 14
Ullerup, Lb., V.-Torup So.,
IV 223
Ullerup, So., V 407
Ullerupgd., Hgd., Sennels
So., IV 243, 244
Ullerupgd., N.-, Hgd., Sennels
So., IV 243, 244
Ullerup Sk. II 114
Ullerod, Lb., Grønholt So.,
II 68
Ullerød, Lb., Tjæreby So.,
II 100
Ullis, So. og Sb., IV 525
Ulmosen V 749
Ulnits, Gd., IV 272
Ulriksdal, Gd., N.-Vedby So.,
III 273
Ulriksdal, Hgd., Godsted So.,
III 259, 260
Ulriksholm, Hgd., III 444
Ulriksminde, Gd., V 433
Ulslev , Lb. , Idestrup So.,
III 286
Ulslev, V.-, So. og Sb., III 260
Ulslev-, ø.-, So. og Sb., III 258
Ulslevgd. III 259
Ulslevskov, ø.-, Hse.. III 258
Ulslev-Strandhuse III 286
Ulsred, Gd., III 527
Ulsted, So. og Sb., IV 420
Ulstedbo, Gd., IV 75
Ulstedgde. IV 280
Ulstedlund, Gde, IV 421
Ulstrup, Gd., St. Olai So.,
IV 72
Ulstrup, Gd., Ryde So., V543
Ulstrup, Gd., Vinding So.,
V 218
Ulstrup, Gde. og Hse., Vigers-
lev So., III 499
Ulstrup, Hgd., Hundborg So.,
IV 259
Ulstrup, Hgd. , Vinge So.,
IV 732, 733
Ulstrup, Lb., Feldballe So.,
IV 989, 990
Ulstrup, Lb., Gjørlev So.,
II 468, 469
Ulstrup, Lb., S.-Onsild So.,
IV 858
Ulstrup, Lb., Refsnæs So.,
II 475, V 892
Ulstrup, Lb., Rubjærg So.,
IV 92
Ulstrup, Lb. , Skjelby So.,
II 898
Ulstrup, Lb., Terslev So.,
II 660
Ulstrup, Lb., Valsgd. So.,
IV 493
Ulstrup, Lb., Vig So., II 513
Ulstrup, Lb., Ødum So., IV9 1 2
Ulstrup, Lb., Ørum So., IV
966
Ulstrup, So. og Sb., IV 514
Ulstrup Aa IV 997
Ulstrupbakker, Hads H., V
156, 168
Ulstrupbro IV 771
Ulstrupgd., Bakkendrup So.,
II 469
Ulstrupgd., Ulbjærg So., IV
682, 683
Ulstruphede, Gde. og Hse.,
IV 966
Ulstrup Jærnbanest. IV 732
Ulstrupstenen IV 734
Ulsund, Hgd., V 492, 493
Ulsundby, Hse., V 492
Ulsundhede, Hse., V 492
Ulsø, Gd., V 543
Ulso (Ulse), So. og Sb., II 882
Ulsø So II 662, 882
Ulsøgaard II 882
Ultang, Gde., V 540
Ultvedgaarde IV 414
Ulvborg, Gd , Læborg So.,
V 804
Ulvborg, Hrd., V 577
Ulvborg, So., V 585
Ulvborg, Stationsby, V 586
Ulvborg PI. V 585
Ulvebjærg IV 701
Ulvedal, Gd., Blenstrup So.,
IV 478
Ulvedal, Gd., Frederiks So.,
IV 752
Ulvedals PI. IV 748, 752, 754
Ulvehoved V 191
Ulvehøj, Gd., V 790
Ulvemose, Hse., Ørsted So.,
II 359
Ulvemosen, Hse., Havdrup
So., II 352
Ulvemose Sk. III 556
Ulven, Sandflak, V 736
Ulveryg V 645, 784
Ulveskov IV 406, 409
Ulvholm Slot IV 883
Ulvhøj, Gde., IV 149
Ulvig, Gd., II 425, 449
Ulvig, Lb., II 425
Ulv Kirke V 164
Ulvkjær Kirke V 586
Ulvrogel, Gd., IV 749
Ulvshale II 953, 954
Ulvshale-Hegneden II 818
Ulvshaleløbet II 824
Ulvshale Sk. II 818, 826
Ulvskov V 160
Ulvskov, Hse., V 162
Ulvskovgd. III 545
Ulvsund II 953
Ulv So, Funder So., IV 765
Ulvsø, Hover So., V 605
Undallslund PI. IV 559, 572
Underaare, Lb., IV 149
Underbjærg, Gd., Lomborg
So., V 484
Underbjærg, Gd., Tørring So.
V 482
Under Klinten, Gde., HI 99
Underlien, Gde., IV 166, 168
Understed, So., IV 97
Understrup, Gde., V 558
Underup, Lb., III 262
Stedregister.
149
Underup, So. og Sb., V 262
Underød, Lb., II 515
Un dismark V 735
Ungersbjærg, Gd.og Hse., III
555
Ungersgd. V 615
Unghave, Hse., III 270
Ungstrup, Lb., IV 749, 751
Ungstrupgd. IV 764
Universitetsh.se. II 833
Unnerup, Lb., II 93, V 885
Unnerupgd., Vejby So., II 93
Upsalon, Fære, V 870
Uranienborg Ml. IV 474
Urbanlyst, Gd., II 60
Ure, Gd., Tistrup So., V 742
Ure, Gde., Grove So., V 549
Ure, Lb., Brande So., V 376
Ure, Lb., Hover So., V 398
Ure, Lb., Lejrskov So., V 779
Urebakke V 198
Uregd., Tvis So., V 553
Uregde., Lb., Ikast So., V565
Urehoved III 785
Urekjær, Gde. og Hse., V 376
Urenholt, Gd., IV 486
Ureskov, Gde., V 398
Ureskovbakken V 397
Ureskovgd. V 3Q8
Urhøj, Svallerup So., II 486
Urhøje, Nørre Hrd., IV 5'53,
609, 616, 618
Urlev, So. og Sb., V 332
Urlund, Gd., V 553
Urne, Lb., Horslunde So.,
III 197
Urne Birk III 198
Urnegaard V 421
Urrøe, Lb., Raklev So., II 478
Urup, Gd., Rynkeby So., III
452
Urup, Hgd., Grindsted So.,
V 771
Urup, Hgd., Ostbirk So., V
240, 241, 916
Urup, Lb., Grindsted So.,
V 771
Urup. Lb., Rvnkebv So., III
450
Urup, S.-, PI., V 770
Ushus, Gd., IV 701
Uskjærgd. V 114
Uslev, Gde., IV 79
Usselhuse III 417
Usseltoft, Gde., V 376
Usserød, Lb., Birkerød og
Blovstrød So., II 69, 71
Usserødhse., Blovstrød So.,
II 69
Usserød Klædefabr. II 71
Ussinggd., Hgd., V 354
Ustrup, Lb., Taaning So., V
246
Ustrup, Lb., Ut So., V 327
Ut, So. og Sb., V 327
Utoft, Lb., V 771
Utoft, PL, V 770, 772
Utterslev, Lb., II 254
Utterslev, So. og Sb., III 195
Utterslevgd. III 196
Utterslevmader, Hse., III 196
Utterslevmark II 254
Utterslev Mose II 253
Uttrup, N.-, Lb., Hvorup og
N.-Sundby Landso. , IV
403, 404
Uttrup, O.-, Lb., N.-Tranders
So., IV 426
Uvelse, So. ogSb.,111 146, V
886
Vaabensholm, Gd., V 223, 224
Vaabensted, So. ogSb., III237
Vaadagergd. II 712
Vaade, Lb., V 565
Vaag, Fjord, Færø, V 877
Vaag, So. og Bygd, Bordø,
Færø V 870
Vaag, Sogn og Bygd, Sydero,
Færø, V 881
Vaagen, Bugt, Færø, V 869
Vaagholt, Gd., IV 48
Vaagø, Færø, V 871
Vaagø Fjord, Færø, V 850,
871
Vaalen, Byling, Færø, V 862
Vaalse, So. og Sb., III 275, V
902
Vaalse Vig III 275, 276
Vaalshave, Sk., III 183, 184
Vaar, Holm, IV 546, 551
Vaar, Hgd., IV 547, 548
Vaarbjærg, Lb., IV 403
Vaarbjærggd. IV 403
Vaar5æk III 79
Vaarskovgd., Hgd., III 230
Vaarst, Lb., IV 432, 433
Vaarso V 1, 253, 254
Vaar sø Kalv V 256
Vaarø, Lb., III 650
Vaarø Knude III 650
Vaasbjærg, Sk., III 548
Vaasen Havn II 605
Vadbjærg, Hse., V 265
Vadbol, Gde., V 771
Vaddam, Andelsmj., III 91
Vadet Skole IV 121
Vadgd., Gladsakse So., II 258
Vadgd., Herborg So., V 619
Vadgd., Strandby So., IV
529, 530
Vadholm IV 177
Vadhoved, Gd., V 605
Vadsby, Lb., II 295
Vadsholt, Gd., IV 421, 422
Vadshuse V 444
Vadskjær, Gd., IV 405
Vadskjærgd., Hgd., V 482
Vadskjær Sø V 481
Vadsmolle V 169
f Vads PI. V 644
I Vadsted, Lb., V 203, 204
i Vadstedgd. II 93
Vadstrup, Gd., Hover So., V
605
Vadstrup, Gd., Onsbjærg So.,
II 532
Vadum, Lb., Lime So., IV 643
Vadum, So., IV 404
Vadum Ml. IV 405
Vadumtorp, Gd., IV 405
Vagtbodnakke III 44
Vagtborg, Lb., V 738
Vagthøj, Brande So., V 377
Vagtshøj, Hvidbjærg So., IV
194, 293
Valbjærg, Hse., IV 224
Valborg Hegn IV 776
Valborup,Skovridergd., II 329
Valborup Sk. II 328
Valby, Lb., Hvidovre So.,
II 2-16, V 887
Valby, So. og Sb., Holbo H.,
II 91
Valby, L.- og St.- , Lbr.,
Aagerup So., II 319
Valby, L.-, Lb., St. Mikkels
Landso., II 680
Valbygd. (Juellinge) II 859
Valbygd., Hgd., St. Mikkels
Landso., II 680
Valbygd.. L.-, Aagerup So.,
II 319
Valby Hegn II 91, 92
Valby Hse., Valby So., II 91
Valby Oredrev II 91
Valby Villakvarter, Aaby So.,
V 107
Valdemarsgd. V 250
Valdemarskilde, Gd., II 674
Valdemarslund, Skovriderbl.,
Tikjøb So., II 53
Valdemarsminde, Gd., II 730
Valdemars Slot III 646
Valgestrup, Gd., II 669-
Vallebjærg II 523
Vallebo, Lb., II 877
Vallebogd. II 944
Vallebo Sk. II 943
Vallekilde, So. og Sb., II 522,
523, V 893
Vallekilde Folkehøjskole II
524, V 893
Vallensbæk, So. og Sb., II 290
Vallensbækbane II 245
Vallensgd. III 98, 99
Vallensved, So.ogSb., II 739,
V 896
Vallerbæk IV 754
Vallerbæk, Lb., IV 755
150
Stedregister.
Vallerbæk- Agerskov Kanal
V 563
Vallered, Lb., II 75
Vallerødhus, Lst., II 75
Vallestrup, Lb., II 414
Vallev, Lb., IV 788, 889
Vallingerød, N.-, Lb., II 417
Vallingered Sk. II 417
Vallum Se IV 937, 938
Vallund, Lb., V 743
Valløby, So. og Sb., II 836,
V 898
Vallø Frøkenkloster II 837,
838, V 898
Vallø Storsk. II 834, 836, 845
Vallø Strandhotel V 898
Valnæsgd., Hgd., III 275, V
902
Valore, Lb., II 363
Valore-Hestehave, Hse.,II 363
Valsgaard, So. og Sb., IV 493
Valsted, Lb., IV 550
Valstedgd. IV 550
Valsø, Hgd., II 650, V 895
Valsølille, So. og Sb., II 648
Valsølillegd. II 649
Valsølille Sø II 639
Valsømagle, Lb., II 644
Valsømagle Sk. II 648
Vamdrup, So. og Sb., V 787,
916
Vamdrup Aa V 787
Vamdrupgd.,Hgd., V 787, 788
Vammen, So. og Sb., IV 699
Vandamgd. V 802
Vandborg, Gd., Aarslev So.,
IV 941
Vandborg, Gd., Asp So.,
V 529
Vandborg, Gd.,BorbjærgSo.,
V 517
Vandborg, Gd., Lime So.,
IV 643
Vandborg, So., V 506
Vandel, Lb., V 390
Vandet, Lb., Sjørslev So.,
IV 737
Vandet, St.-, Høj, IV 258
Vandet, V.-, So. og Sb., IV
9QO
Vandet, ø.-, So. ogSb.,IV 240
Vandet Mose IV 721
Vandet PL IV 251
Vandflod, Lb., V 735
Vandfuld Hrd. V 500
Vandkjær, Gd., IV 16
Vandløse, Lb., II 637, 638
Vandløse, se Vanløse
Vandmose, Hse., III 640
Vandmølle, St.-, Vejen So.,
V 802
Vandsted, Gd., Sebber So., IV
550
Vandsted, Lb. , Malle So.,
IV 540
Vandstedgd. IV 71
Vandvænge Sk. II 831
Vang, Fiskerleje, III 76
Vang, Gd., Flynder So., V 489
Vang, Gd., Stenderup So..
V 435
Vang, Hgd., Sulsted So., IV
411, 412
Vang, Lb., S. -Nissum So.,
V 579
Vang, Lb., Torslev So., IV 103
Vang, Lb., Vang So., IV 257
Vang, So., IV 256
Vang, St.- og L.-, Sk., II 653
Vangede, Lb., II 261 '
Vangedebatteri II 261
Vangede Kilde II 263
Vanggd., St. Hans So., IV 69
Vanggd., Haverslev So., IV
175
Vanggd., Lejrskov So., V 780
Vanggd., 0.-, Harridslev So.,
IV 95
Vanggde., Harridslev So., IV
893
Vanggde., Stenum So., IV 145
Vangen, Hse., IV 134
Vangen, N.-ogS.-,Gde.,IV97
Vangkjær, Gd., Torslev So.,
ø.-Han H., IV 174
Vangkjær, Gde., Torslev So.,
Dronninglund H., IV 104,
105
Vangsaa, Fiskerleje, IV 257
Vangsgd., Gjerum So., IV 65
Vangsgd., Solbjærg So., IV
328
Vangsholm, Andelsmj., IV 88
Vangstorp, Lb., IV 418
Vang Sø IV 257
Vanhøje IV 698
Vanløse, Lb., II 254
Vanløsehøj, Gd., II 254
Vannerup, Lb., IV 531
Vansted, Gde., IV 416
Vans© IV 697
Vanting, Hse., V 619
Vantinge, So. og Sb., III 676
Vantore, Lb., III 264
Vantore Strandhse. III 264
Vapnegaard II 6
Varbjærg, Gde., III 514, 515
Varbro Aa IV 68, 71
Varbrogd. IV 72
Varde, Kbst., V 700
Varde AaV 645, 72 1,738, 741
Varde- Aadum B.ikkeø V 447,
645
Vardegaard V 701
Varde Landso. V 721
Varde-Nebel B. V 708
Vardho, Gd., V 807, 808 Z
Vargde., Avlum So., V 554
Vargde., Hejls So., V 440. 441
Vargaard Sk. V 440
Varhede, Lb., V 554
Varmark, Lb., V 435, 436
Varmarkgd. V 435
Varme Kilde, Færo, V 828
Varming, Lb. og Sø, V 821
Varminglund, Lb., V 821
Varpelev, So. og Sb., II 857
Varrisbøl, Gd., V 639
Varsyssel V 650
Wartov, GI., II 264, 277
Vartovkilden II 276
Vaseaa III 4, 87, 91
Vasebæksgd. II 223, 234
Vasegd., Brejning So., V619
Vasegd., Rindum So., V 597
Vasegd., Ulbjærg So., IV 682
Vasehus, Gd., Hem So., IV
854
Vasehus, Kro, Tvis So., V553
Vasehuse V 562
Vasehøj II 267
Vasekilde, Andelsmj., II 295
Vasen, Færgested, III 231
Vasen, Gde., IV 59
Vase Sk. II 461
Vasken, Gd., IV 1020
Vassingerød, Lb., II 141
Vassingerød-Old, Hse., II 141
Vathushøj IV 675
Vattrup, Lb., IV 749
Vebbestrup, So. og Sb., IV
498
Vedby, Lb., Søndersø So.,
III 502
Vedby, Lb., Vesterborg So.,
III 205
Vedby, N.-, So. og Sb., III 272
Vedby, S.-, Lb.-, Idestrup So.,
III 286
Vedbygd., Hgd., II 459, 460
Vedby Hage III 272
Vedbynørre, Lb., II 685
Vedbysønder, Lb., II 685
Vedbæk, Lb., II 279, 282
Vedde, Lb., II 631
Veddinge, Lb., II 519
Veddum, Lb., IV 485
Veddum-Vandkjær, Gde., IV
485
Veddum- Vorn, Gde., IV 485
Vedebjærg Sk. II 424
Wedellsborg, Hgd., Grevsk.,
III 529, 530, V 905
Wedellsborg , Wedell- , Fa-
miliestiftelse, III 558
Vedelsbo, Gd., V 218
Vedeishave, Lb., III 512
Wedelslund, Hgd., V 133
Vederlanggd. V 510
Stedregister.
151
Vederslund, Gd., V 177
Vedersø, So., V 610
Vedhovedgde. IV 659
Ved Kirken, Gd., III 89
Vedsby, Lb., II 348
Vedskov, Gde., V 195
Vedskolle (Vidskolle), Lb.,
II 834
Vedskolle Aa II 834
Vedslet, So. og Sb., V 247
Vedstaarup, Lb., III 538
Vedstaarupgd., Gamtofte So.,
III 539
Vedstaarupgd., Søllested So.,
III 548
Vedsted, Lb., Aaby So., IV
407
Vedsted, V.-, So. og Sb., V
822
Vedsted, O.-, Lb., Ribe Dom-
kirke Landso., V 817
Vedsted-Bjærge, V.-, PL, V
823
Vedsted Jærnbanest. V 823
Vedsted Kjær, Gde., IV 407
Vedsted Sk. IV 480
Vedsø Vang, Sk., II 686
Vedtofte, So. og Sb., III 548
Vedtoftegd. III 549
Vedvig, Færø, V 868
Vedø, Hgd., IV 939
Veflinge, So. og Sb., III 495,
V 905
Veflingelund, Gde., III 495
Veflinge-Nymark, Gde., III495
Vegelhej IV 225
Wegenersminde, Gd., III 372
Vegen Ml. V 591
Veggebjærg IV 258
Vegger, Lb., IV 508
Veggerby, So. og Sb., IV 458
Veggergaard IV 508
Veggerløse, So.ogSb., III 288
Veggerslev, So. og Sb., IV 956
Vejbjærggd., Finderup, So.,
II 467
Vejbjærggd., Hgd., Humlum
So., V 498
Vejby, So. og Sb., Børglum
H., IV 133
Vejbv, So. og Sb., Holbo H.,
11*92, 93
Vejby, So. og Sb., Rødding H.,
IV 642
Vejby-Nørrehede, Hse., IV
134
Vejby-Sønderhede, Hse., IV
134
Vejbyvad, Gd., IV 642
Veje, Gd., Flynder So.. V 489
Veje, Gd., Hygum So., V 504
Veje, Gde. og Hse., Tørring
So., V 482
Veje, Hse., Ulvborg So., V 586
Vejen, So. og Sb., V 801
Vejen Aa V 776
Vejenbrød, Lb., II 68
Vejen-Knude, Hse., V 802
Vejerslev, So. og Sb., Hovl-
bjærg H., IV 773
Vejerslev, So. og Sb., Morsø
S.-H., IV 313, V 909
Vejerslevgd., Vejerslev So.,
Hovlbjærg H., IV 773
Vejerslevgd., Vejerslev So.,
Morso S.-H., IV 314, 315
Vejerslev Kloster IV 774
Vejerslevlund, Gd., IV 314
Vejgd., Byrum So., IV 190,
191
Vejgd., Vorbasse So., V 773
Vejgd., Lb. og Gd., N.-Tran-
ders So., IV 426, 427
Vejholm, Hse., IV 427
Vejhuse, Møborg So., V491
Vejhøje IV 625
Vejlby, Lb., Harboøre So.,
V 502
Vejlby, So. og Sb., Elbo H.,
V 407
Vejlby, So. og Sb., Hasle H.,
V 107
Vejlby, So. og Sb., Sønder-H.,
IV 978
Vejlby, So. og Sb., Sønder-
hald H., IV 932
Vejlby, So. og Sb., Vends
H., III 509
Vejlbygd. V 408
Vejlbymark, Gde. og Hse., III
510
Vejlby skov, Gde. og Hse.,
III 510
Vejle, Kbst., V 202, 916
Vejle, So. og Sb., III 678
Vejle Aa, Jyll., V 267, 273,
383, 387, 404
Vejle Aa, St.- og L.-, Sjæll,
II 183, 184, 283
Vejle Amt V 267
Vejleby, Lb., Ferslev So.,
II 179
Vejleby, Lb., Hørve So., II 524
Vejleby, So. og Sb., III 227,
V 902
Vejlebyskovhuse III 227
Vejlefjord, Sanatorium, V
334, 336
Vejlegd., Kirkerup So., II 320
Vejlegd., Vestervig So., IV 280
Vejlegd., St-., Vallensbæk So.,
II 290
Vejlegd., Hgd., Vejle So.,
III 679
Vejle-Give B. V 284
Vejle Kro II 518
Vejle Landdistr. V 380
Vejle Mose, Grindsted So.,
V 770
Vejlemose, Tybjærg So., II
891
Vejle-Vandel B. V 284
Vejle So II 279
Vejlgd., Assing So., V 574
Vejlgde., Ny So., V 612
Vejlgde., RønbjærgSo., V537
Vejlinggd. V 509
Vejlskov V 160
Vejlø, Fyn, III 458
Vejlø, Laaland, III 103, 190
Vejlø, So. og Sb., II 917, V 898
Vejlogaard II 917
Vejlø Kalv III 458
Vejrbakken, Gd., IV 65
Vejrholmhuset IV 438
Vejrholm Oredrevet IV 438
Vejrholt, Gde., IV 497
Vejrhøj II 368, 518, 522
Vejrhøjgd. IV 504
Vejringe, Lb., III 302
Vejrmøllegd. III 98
Vejrs, Lb. og PI., V 735
Vejrsæter IV 531
Vejrum, So., Hjerm H., V 525
Vejrum, So. og Sb., Sønder-
lyng H., IV 708
Vejrumbro, Kro, IV 708
Vejrumhede, Hse., IV 708
Vejrumholt, Gd., IV 708
Vejrup, Hse., III 494
Vejrup, Lb., Indslev So., III
523
Vejrup, Lb., Ubberud So.,
III 406
Vejrup, Lb., S. -Vium So., V
638
Vejrup, So. ogSb., V 808,918
Vejrup Aa III 440, 446
Vejrupgd., Hgd., III 447, 448
Vejr©, Laaland, III 103, 208,
231
Vejrø, Samsø, II 526, 529, 531
Vejsbjærg, Gde., V 499
Vejsbækgd. IV 697
Vejsemose, Gde., III 551, 553
Vejsgde. V 543
Vejsig, Gde., V 806
Vejsmark, Lb., IV 612
Vejsnæs, Gde., III 790
Vejsnæs Nakke III 785
Vejstrup, So. og Sb., Gudme
H., III 722
Vejstrup, So., N.-Tyrstrup
H., V 437, 917
Vejstrup Aa III 562, 624,
724, 727, 728
Vejstrupgd. III 722, 723
Vejstruprød, Lb., V 438
Weitemeyers PI. V 803
152
Stedregister.
Vejvad, Gde., V 592
Veksebo, Lb., II 58
Veksebogd. II 60
Veksø, So. og Sb., II 15b,
157, V 886
Veksø Anneksgd. II 157
Veksø Slot II 157
Velbestad, Færø, V 858
Veldbæk, Lb., V 756
Velds, Lb., Hse. og Ml., IV
706
Velgaarde, Lb., V 233
Vellerup, So. ogSb.. II 180,
V 886
Vellev, So. og Sb., IV 772,
V 914
Vellevgd. IV 772
Vellevholm IV 773
Velling, Lb., Bryrup So., V
219
Velling, L.- og St.,Lbr., Smid-
strup So., V 418
Velling, So., Hind H., V 598,
918
Velling, V., So. og Sb., Mid-
delsom H., IV 727
Velling, 0.-,So. og Sb.,IV729
Vellinge, Lb., III 477
Vellinggd., Smidstrup So., V
418
Vellinggd. , Udbyneder So.,
IV 864
Vellinggavl V 219
Velling PI. V 598
Vellingshøj og Vellingshøj-
hede, Gde., IV 72
Velling Sk., Bryrup So., V
218, 219
Velling Sk., Smidstrup So.,
V 417
Vellumaagd. IV 638
Vellumgaard IV 638, 639
Vem, So. og Sb., V 531
Vem, Stationsby, V 532
Vem-Lemvig B. V 475
Vemmedrup, Lb., II 831
Vemmelev, So. og Sb., II 693
Vemmeløse, Lb., II 711
Vemmenæs, Halvø, III 645,
650
Vemmenæs, Lb., III 650
Vemmetofte, So. og Sb., II 870,
V 898
Vemmetofte Kloster II 871
Vemmetofte Strand, Hse., II
871
Vendelbo, Gde., V 631
Vendelborg, Gd., IV 421
Vends Hrd. III 505
Vendsyssel IV 1, 6
Vendsysselbanen IV 14
Venge, So. og Sb., V 185
Vengegd. V 189
Venge Kloster V 189
Veng So V 215
Venholt, Hse., IV 1025
Vennebjærg Hrd. IV 68
Vennebjærg So. og Sb. IV
89, 90
Vennebo, Gd., V 249
Vennegd. V 543
Vennekrogsgd. II 421
Vennelyst, Gd., II 331
Venner, Lb., Nykjøbing M.,
IV 215
Venner, Lb., Velling So., V
598
Venner Aa V 598
Vennergd. V 599
Vennersborg, Gd., IV 430
Vennerslund, Hgd., III 279,
280
Venning, Lb., IV 714
Vensholm III 190
Venskabshøj IV 868
Venslev, Lb., II 179
Venslev, So. og Sb., II 714
Venslev-Enghave, Hse., II 7 14
Vented, Lb., II 446
Ventelykke, Gd., III 495
Ventepose, Ml., Bregninge
So., III 646
Ventepose, Ml., Vaabensted
So., III 238
Ventrupgd. II 344, 345
Venø V 499
Vernersminde, Gd., II 330
Verninge, So. og Sb., III 415,
V 905
Verst, So. og Sb., V 777
Verup, Lb., II 427
Vese, Mellem-, N.- og S.-,
Søer, V 501
Vesegd. IV 223
Vesløs, So. ogSb., IV 228, V
909
Veslosgaard, Hgd., IV 229,
V 909
Vesløs Vejle IV 216, 230
Vesselsminde, Gd., II 280
Vesso V 184, 211
Vestager, Lb., V 609
Vestbirk, Lb., V 240
Vestbjærg, Lb., IV 411
Vest bjærg Bakker IV 410
Vestborg, Vst, II 531, 532
Vestborggd. II 531
Vestby, Lb., IV 503
Vestbæk II 531
Vestegd., Andelsmj., V 743
Vestenborg, Gd., Nykjøbing,
III 149, 162, V 901
Vestenbæk, Lb., II 947
Vestensborg, Gd., Vesterborg
So., III 205
Vestenskov, So. og Sb., III 170
Vestens© IV 996
Vesteraa IV 342, 451
Vesteraa, Gde., IV 149
Vesterager, Gd., Vorgod So..
V 617
Vesterager', Gd. og Hse.,
Sinding So., V 560
Vesterager, Gde. og Hse..
Klakring So., V 342
Vesterager, Lb.,Dejbjærg So..
V 624
Vesterbak, Gd., IV 414
Vesterballe, Lb., Ho So., V 734
Vesterballe, Lb., Horne So.,
III 697
Vesterballe, Lb., Norup So.,
III 461
Vesterbavn, Gd., IV 250
Vester bjærg, Skaaro, III 651
Vesterbjærge, Gde. og Hse.,
V 573
Vesterborg, So. ogSb., III 204
Vesterborggd. III 205
Vesterborg Skovhuse III 205
Vesterborg Sø III 204
Vesterbro, Hse., Nykjøbing
Landdistr. IV 301
Vesterbro, Lb., Kjøbelev So.,
III 193
Vesterbrogd. III 193
Vesterby, Gde., Balling So.,
IV 637
Vesterb}^, Lb., S. -Bork So..
V 634
Vesterby, Lb., Borris So.,
V 631
Vesterby, Lb., Fejø So., III
231
Vesterby, Lb., FuglsbølleSo.,
III 775
Vesterby, Lb., Grindløse So.,
III 482
Vesterby, Lb., Klakring So.,
V 342
Vesterby, Lb., Rindum So..
V 597
Vesterby, Lb., Vestervig So.,
IV 279
Vesterby, Lb., Ødsted So.,
V 404
Vesterby, Lb., Øland So..
IV 181
Vesterby, Lb., Østerild So.,
IV 246
Vesterby, Lemming-, Gde. og
Hse., Lemming So., IV 759
Vesterbygd., Jordløse So., III
502
Vesterbygd. , Klakring So.,
V 342
Vesterbyhedehse. V 597
Vesterbæk, Gde., BrejningSo.,
V 619
Stedregister.
153
V esterbæk, Lb., Øse So., V
747, 748
Yesterbæk Eng, PL, V 548
Yesterbølle, So. og Sb., IV
666, V 912
Yesterdal, Gd., III 525
Vesterdam, Gd., V 373
Vestereng, Gd., V 113
Yesterenge, Hse., V 821
Vesterfjord, Hobro, IV 819
Vestergd., Asp So., V 529
Vestergd., Bigum So., IV 701
Vestergd., Birsted So., IV 410
Vestergd., Dølby So., IV 605
Vestergd., Egtved So., V 405
Vestergd., Faarup So., IV 879
Vestergd., Farup So., V 818
Vestergd., Fiskbæk So.,IV696
Vestergd., Folby So., V 128
Vestergd., Frøelev So., IV 305
Vestergd., Gamborg So., III
524
Vestergd., Gjesing So., IV 935
Vestergd., Hanbjærg So., V
519
Vestergd., Hornborg So., V
265
Vestergd., Hundslund So., V
167
Vestergd., Hygum So., V 504
Vestergd., Karup So., IV 756
Vestergd.,Kollerup So.,IV 2 1 7
Vestergd., Kornum So. , I V534
Vestergd., Lodderup So., IV
303, 304
Vestergd., V.-Mariæ So., III
66
Vestergd., Nees So., V 492
Vestergd., N. -Nissum So., V
480
Vestergd., Skt.OlaiSo., IV 72
Vestergd., Ramme So., V 510
Vestergd„,Skibsted So.,IV47 1
Vestergd., Skjærum So., IV 61
Vestergd., Skræm So., IV 176
Vestergd., StillingeSo., II 692
Vestergd., Tise So., IV 142
Vestergd., Tostrup So.,IV675
Vestergd., Todse So., IV 323
Vestergd., Ulvborg So., V 586
Vestergd., Vammen So. ,IV700
Vestergd., Vandborg So., V
506, 507
Vestergd., Vejlby So., III 510
Vestergd., Vejle So., III 679
Vestergd., Vejrum So., V 526
Vestergd., Vile So., IV 629
Vestergd., Visbv So., IV 272
Vestergd., Vraa So., IV 145
Vestergd., ølby So., V 527
Vestergd., ørum So., IV 706
Vestergd., Østerild So., IV
246
Vestergd., Hgd., Humble So..
III 777, 778
Vestergde., Fabjærg So., V496
Vestergde.,N.-KongerslevSo.,
IV 465
Vestergde., Lomborg So., V
484
Vestergde., Oddense So., IV
606
Vestergde., Strandby So., IV
529
Vestergde., Svenstrup So., IV
450
Vestergde., Ørting So., V 168
Vestergaardens Skole , Vor
So., IV 109
Vesterhaab, Hse., V 219
Vesterhalne, Lb., IV 405
Vesterhave, Hse., II 745
Vesterhede, Gde., Hals So.,
IV 423
Vesterhede, Gde., Vraa So.,
IV 145
Vesterhede, Hse., Sevel So.,
V 545
Vester Hrd., Bornholm, III 61
Vesterho, So., V 765
Vesterholm, Gd., Folbv So.,
V 916
Vesterholm, Gd., Herning So.,
V 569, 570
Vesterholm, Gd., LæborgSo.,
V 918
Vesterhov, Gde., V 348
Vester Indelukke, Sk., II 867
Vesterkjær, Andelsmj., IV
1016
Vesterkjær, Gd., Fovsing So..
V 528
Vesterkjær, Gd., Lading So.,
V 129
Vesterkjær, Hse., Gjøl So.,
IV 163
Vesterkjæret, PL, V 548
Vesterkobbel, Sk., III 256
Vester Ladegd., Aalborg Bu-
dolfi Lands., IV 444
Vesterladen, Gd., IV417, 418
Vesterlind, Lb., V 566
Vesterlund, Gd., Egtved So.,
V 405
Vesterlund, Lb., Vester So.,
V 375
Vesterlund, Skole, V 732
Vesterlund, Sk.. Græshave
So., III 177
Vesterlund, Sk., Vester So.,
V 375
Vesterlund Udflyttersteder V
821
Vesterlykke, Hse., III 790
Vesterløb II 181
Vester-Mariæ So., III 65, V900
Yestermark, Gd., Asp So..
V 529
Vestermark, Gd., Hørmested
So., IV 56
Yestermark, Gd., Ramme So.,
V 510
Vestermark, Gde., Bjærgby
So., IV 79
Vestermark, Gde., Sindbjærg
So., V 364
Vestermark, Hse., Ingstrup
So., IV 154
Vestermark, Hse., Vejen So..
V 802
Vestermark, Hse., Vigsnæs
So., III 245
Vestermarken, Hse., Stende-
rup So., V 435
Vestermose, Ejby So., III 521
Vestermose, V.-UlslevSo., III
260, 261
Vestermølle, Fruering So..
V 180
Vestermølle, Gjøttrup So.,
IV 221
Vestermølle, Jerslev So., IV
150
Vestermølle, Ramme So., V
510
Vestermølle, Søby So., III 787
Vestermølle, Trige So., V 120
Vestermølle, Vester So., V 375
Vesiernordenskov V 791
Vesternæs, Ny ord, II 973
Vesternæs, Lb., III 172
Vesternæs Birk III 172
Vesterris, Gd., IV 671, 672
Vesterris Sk. V 203
Vesterrøn, Tunø, V 155
Vesterrør, Gd., IV 65
Vesterside, Lb., V 736
Vestersjø, Lyø, III 701
Vesterskov, Haraldsted So..
II 644
Vesterskov , Gde. , Marstal
Lands., III 792
Vesterskov, Gde. og Hse..
Nebel So., V 255
Vesterskov , Gde. , Søllinge
So., III 752
Vesterskov, Gde., Vor So.,
IV 110
Vesterskov, Hse., Baarse So.,
II 934
Vesterskov, Lb., Udbvneder
So., IV 866
Vesterskovgd., Levring So.,
IV 744
Vesterskovgd., Ølsted So., V
352
Vesterskovmark, Hse., IV 864
Vesterskær, Christiansø, III
100
154
Stedregister.
Vester So. V 375
Vester Sø, Suldrup So., IV
457, 458
Vester Sø, Tørring So., V
481, 482
Vester Sø, Vang So., IV 258
Vestertang, Gde., V 586
Vestertorp, Gde. og Hse., III
415
Vestertredje, Lb., V 622
Vestertykke, Andelsmj., V
436
Vesterugilt, Gde., IV 73
Vester vad, Gde., V 759
Vestervandet So IV 194, 231,
258
Vestervang, Lb., V 748
Vestervangshse. II 833
Vestervig, So., Færø, V 881
Vestervig, So. og By, Refs
H., IV 279, V 909
Vestervig Kloster IV 283
Vestervig Kloster Amt IV 198
Vestervig-Nedergd., Hgd., IV
279
Vestervig-O vergd., Hgd., IV
279
Vesteræble Sk. III 745
Vesterø, So., IV 191
Vesterø Havn IV 191, V 908
Vesthale V 826
Vestkjær, Lb., V 743
Vestmanhavn, So., Færø, V
863
Vestmannasund, Færø, V850,
871
Vestorp, V.- og 0.-, Gde. og
Hse., V 549
Vestrehuse III 772
Vestrevaag, Færø, V 852
Vestrup, Lb., Albæk So.,
IV 893
Vestrup, Lb., Sal So., IV 769
Vestrup, Lb., Vonsild So.,
IV 525
Vestrupgd. IV 158
Vesttarp, Lb., V 598
Vestterp, Lb., V 749
Vestud, N.- og S.-, Lbr., II 962
Vettels, Lb., IV 215
Vetterslev, So. og Sb., II 655,
V 895
Vibbersbakke IV 271
Vibbersioft, Lb., IV 271
Vibede, Lb., II 877
Vibede Møllehuse II 875
Vibe Enge IV 465
Vibegaard III 173
Vibeholm III 651
Vibeke, Lb., V 760
Wibekjær. Gd., IV 958
Vibemølle III 96
Viberup, Lb., II 239
Vibholm, Gd., V 585
Vibholt. St, Gd., V 489
Viborg, Kbst., IV 558, V 912
Viborg-Aalestrup B. IV 576
Viborg Amt IV 553
Viborg Domkirke IV 583,
V 911
Viborggaard III 894
Viborg Graabrødre Landdi-
strikt IV 686
Viborg Hedeplantage IV 559
Viborg-Herning B. IV 576
Viborg Krat IV 559
Viborg Sø IV 558
Vibsig, Gd., IV 143
Viby, Lb., Syv So., II 357
Viby, Lb., Udby So., III 525
Viby, L.-, Lb., Drigstrup So.,
III 441
Viby, So. og Sb., Bjærge H.,
III 453
Viby, So. og Sb.,NingH., V
143, 916
Vibygd., Viby So., V 143
Vibygd., Hgd., Syv So, II
357, 358
Viby-EUegd. III 525
Viby Mark, Gde., V 143
Viby Terp, Lb, V 143
Vibæk, Fabrik, Tapdrup So,
IV 689
Vibæk, Gd, Als So, IV 484
Vibæk, Gd., Tapdrup So,
IV 688
Vibækgde., Vejrup So, V 808
Vide, Hse., IV 949
Videbæk, Lb, V 617, 618
Videkilde III 414
Videkjær, Hse, V 809
Videløkkedam II 56
Videmark, Andelsmj.. V 199
Viderejde, Færø, V 869
Viderup, Lb, Vistoft So, IV
1005
Viderupgd, AjstrupSo,I V55 1
1 Viderø, Færø, V 868, 869
Vidskolle, Lb, II 720
Vidstrup, Lb, IV 771
Vidstrup, So. og Sb, IV 87, 88
Vidstrup, V.-, Gde, IV 93
Vidstrupdal, Gd, IV 88
Vid Sø III 785, 787
i Vidtskue, Gd., IV 931
, Vie, Gde. og Hse, IV 680
| Vieholm III 401
Viemose III 405
i Viemose, Lb, II 947
' Viemose Oredrev, Hse, II947
| Vierne, Lb, III 494
i Vierslev, se Vigerslev
| Viet, Lb, III 223
, Viffertsholm,Gl-. ogNy-, Gde,
IV 469, 470
Vig, Gd, Herning So, V 569
Vig, Gde., Bølling So, V 629
Vig, Kongsgd., Vigs© So,
IV 236
Vig, So. og Sb., II 512
Vigaard V 804
Vigabet, Gd, IV 1006
Vigen, Andelsmj, II 322
Vigen, Bugt, III 44
Vigerbirge, Færø, V 882
Vigersdalgd. II 641
Vigerslev, Lb, Hvidovre So,
II 246
Vigerslev, So. og Sb, III 498
Vigersted, So. og Sb, II 650
Viggelsø, 0, III 460, 466
Viggelsøgd. III 466
Vigshøj IV 240
Vigsnæs, So. og Sb, III 244
Vigstrupgde. IV 719
Vigsø, So. og Sb, IV 235
Vigsø, 0, III 234, 244
Vigsø Bugt IV 193
Vigtoft, Gd, V 733
Vig© III 694
Vihøjgd. IV 612
Viksø, Jærnbanest, II 157
Viktoria, Andelsmj, IV 88
Vilbjærg, So. og Sb, V 555
Vildmose, L.-,IV 425,440,441
Vildmose, St.-, IV 124, 142,
143, 406, 407, 409
Vildmosegd, Hgd, IV 440,
441
Vile, So. og Sb, IV 629
Vilhelmsborg, Gd, Gamtofte
So, III 539
Vilhelmsborg, Gd, Thisted,
IV 199
Vilhelmsborg, Hgd, Maarslet
So, V 150
Vilhelmsborg, Kro, Lomborg
So, V 484
Vilhelmsdal, Gd,Stiffs-Bjærg-
by So, II 445
Vilhelmsdal, Gd, Brarup So,
III 278
Vilhelmsgave, Gd, III 684
Vilhelmshoj, Gd, III 181
Vilhelmslyst, Gd, II 372
Vilhelmsminde, Gd. , Ørum
So, IV 276
Vilhelmsminde, Ml, Næsby
So, II 902
Vilholm, Hse, IV 625
Vilholt, Gde, V 215
Vilhusted, Lb, V 574
Vilkestrup, Lb, II 365
Villads Kilde, Skt, IV 134
Villebøl, Lb, V 820
Villebølgd. V 820
Villebøl- Jernved Kanal V 815
Villemose, Gd, V 526
Stedregister.
155
Villendrup, Lb., IV 914
Villensgde. V 487
Villerslev, So. og Sb.,IV271
Villersø, So. og Sb., IV 956,
V 915
Villerup, Hgd., IV 88, 89
Villerup, Lb., IV 279
Villerupkjær, Hse., IV 158
Villestofte, Lb., III 403
Villestrup, .Hgd., IV 494, 495
Villestrup AalV483, 490,491
Villestrup Gods IV 496
Williamsborg, Hgd., V 356,
917
Villingebæk, Fiskerleje, II 80
Villingedalsfjæld , Færo, V
827, 868
Villingerod, Lb., II 80
Villumstrup, Lb., III 750, 752
Villumsstrup Aa III 746, 748,
749
Vilsbæksminde, Gd., IV 169,
170
Vilsbøl, Gd. og PL, IV 238,
240
Vilsgaard IV 314, 315
Vilshøj IV 218
Vilslev, So. og Sb., V 811
Vilslevspang Kro V 812
Vilsted, Lb., Flinterup So.,
II 635
Vilsted, So. og Sb., IV 541
Vilsted Sø IV 535, 541
Vilstrup, So., V 426
Vilstrup, N.-, Lb., Skibet So.,
V 381
Vilstrup, S.-, Lb., Vilstrup So.,
V 426
Vilstrupgde. IV 924
Vilsund, Gde., IV 267
Vilsund vestre Side IV 255
Vilsund østre Side IV 329
Vilvorde, Havebrugsskole,
II 267
Vinbæk, Hus, V 631
Vind, So., V 593
Vindbjærg, Gd., Ringive So.,
V 371
Vindbjærg, Gd., Vellev So.,
IV 772
Vindbjærg Mølle IV 236
Vindbjærg Sø V 490
Vindblæs, So., Gjerlev H., IV
862, V 914
Vindblæs, So. og Sb., Slet H.,
IV 541
Vindborg, Gd., V 405
Vindby, Lb., V 593
Vmdbyholt, Lb. og Gd., II
'881, 882
Vindbylundgde. IV 873
Vinde, Gde., IV 601
Vindeballe, Lb., III 789
Vindebrink, Andelsmj., II 500
Vindebv, Lb., Bregninge So.,
III 646
Vindeby, Lb., Lindelse So.,
III 776
Vindebv, So. og Sb., III 194
Vindebygd. III 194, 195
Vindebyore. Hse., III 646
Vindebæk, Lb., II 971
Vindeholm III 174
Vindekilde, Lb., Il 519
Vindeldiget V 527
Vindelev, Gd., Sal So., V 539
Vindelev, So. og Sb., V 367
Vindelgd. V 355
Vindelsbæk, Hse., IV 742
Vindeltorp, Lb., III 759
Vindemose Skov III 243
Vinde-Nørremark, Gde., IV
601
Vinderslev, So. og Sb., IV
746, V 913
Vinderslevgd., Hgd., IV 746
Vinderslev-Nygd. IV 746, 747
Vinderup, Lb., Gjershoj So.,
II 343
Vinderup, Lb., Sandby So.,
II 906
Vinderupgd. II 419
Vinderup Hovgd. V 539
Vinderup Stationsby V 538
Vinderød, Lb., II 108
Vinderød, So., II 107, V 885
Vindgab, Hus, V 593
Vindhøj, Borum So., V 136
Vindhøj, Toksværd So., II 909
Vinding, Gde., Aadum So.,
V 643
Vinding, Gde., MaltSo., V 797
Vinding, So. ogSb., Holmans
H., V 415, 917
Vinding, So. og Sb., Tyr-
sting H., V 217
Vinding,So.,UlvborgH.,V592
Vindinge, Hrd., III 730
Vindinge, So. (Fuirendal), II
745
Vindinge, So. og Sb., Tune H.,
II 347
Vindinge, So. og Sb., Vin-
dinge H., III 741
Vindinge, Ndr.-, Lb., Kastrup
So., II 927
Vindinge, Ov.-, Lb., Sværd-
borg So., II 925
Vindinge Aa III 429,433,562,
730, 741
Vindingegd., Bjeverskov So.,
II 831
Vindingegd., Fuirendal So.,
II 744
Vindinggd., Vinding So<, V
416
Vindingholm, Gd., IV 880
Vinding Ladegd. V 416
Vindingland V 416
Vindingskovbølling, Gd., V
416
Vindingsminde, Hse., IV 931
Vinding- VindKomm.Pl.V593
Vindskovgaard V 130, 131
Vindsminde, Gd., II 915
Vindstoft, Sk., III 218
Vindstrup, Lb., II 730
Vindstrupgd. II 730
Vindstrup Hestehave II 729
Vindum, So. og Sb., IV 721
Vindumovergd.,Hgd.,IV721,
722
Vindumskov IV 721
Vindø, Teglværk, IV 820
Vingborg, Hse., V 775
Vinge, N.-, So. og Sb., Søn-
derlyng H., IV 705
Vinge, S.-, So., Middelsom
H., IV 732
Vingegd., Hgd., IV 705, 706
Vinge Ml. IV 709
Vingsted Ml. V 384
Vingtoft, Gd. og Hs., N.-Fel-
ding So., V 591
Vingtoft, Gde. og Hse., Vind
So., V 593
Vingum, Gde., V 220
Vinhus, Skovridergd., II 448
Vinkel, Gde., Hove So., V505
Vinkel, Lb., Højslev So., IV
646
Vinkel, So. og Sb., IV 719
Vinkel, N.-, S.- og ø.-, Gde.,
V 483
Vinkelhede, Hse., IV 768
Vinkelholm, Gd., IV 768
Vinkel Odde V 469
Vinkelplet, Gde. og Hse., IV
646
Vinkjældergd. V 604
Vin Skov II 447
Vinstrup, Lb., Asminderup
So., II 414
Vinstrup, Lb., Dalbyover So.,
IV 869
Vinstrupgde., St. Olai So.,
IV 72
Vinten, Lb., V 259
Vintengd. V 259
Vinten-Holme, Hse., V 259
Vinten-Lindholm, Hse., V 259
Vintenlund, Gods, V 261
Vintergodt, Gd., V 418
Vintermølle Aa II 337, 405
Vintersborg, Hgd., III 196,
V 901
Vintersbølle, Lb., II 949, V899
Vintersbølle Skov V 947, 949
Vintersgde. V 496
156
Sted register.
Vinterslev, Lb., IV 906
Vinthergd. II 306
Winthersminde, Gd., V 243
Vintmøllegd. IV 559
Vintremølle se Vintermølle
Vint Sø IV 559
Vippehøj III 77
Vipperød, Gd., II 416
Vipshede, Hse., V 512
Vipskovgd. V 229
Virkelyst, Gd.. Sest So., V
785
Virkelyst. Gd., Vejlby So.,
III 510
Virkelyst, Plantørbl., Vrove
So., IV 663
Virket, Lb., III 300, 301
Virket Holt, Sk., III 300
Virket So, III 300
Virklund, Lb., V 227, 228
Virksund Færgehus IV 649
Virksund Kro og Færgegd.
IV 682
Virring, Lb., V 179
Virring, So. og Sb., IV 924
Virringgd. IV 925
Virring-Hede, Lb., V 179
Virum, Lb., II 271
Virumgd. II 273, 278
Virup Skov, Lb., IV 1022
Visborg, So. og Sb., IV 486
Visborggd., Hgd., IV 486,
488
Visborgskovmark, Gde., IV
486
Visby, Lb., II 220
Visby, So. og Sb., IV 271
Visby Aa IV 288
Viseholm, Gd., IV 640
Visgd. V 559
Viskinge. So. og Sb., II 497,
V 893'
Viskingegd. II 498
Viskum, Hgd., IV 707
Viskum, So., IV 707
Viskum, Ov.-, Lb., IV 707
Viskumhøj IV 698
Viskum©, Gd., IV 708
Visse, Lb., IV 434
Vissegd. V 890
Visse Ladegd. IV 434
Visselbjærg, Gd., V 760, 761
Vissenbjærg III 304
Vissenbjærg, So., III 419
Vissing, So. og Sb., IV 906
Vissing, N., Lb., Venge So.,
V 186
Vissing, S.-, So. ogSb.,V215
Vissingkloster V 215, 216
Vissingsminde, Gd., V 784
Vistenhøj II 897
Vistesensgd. V 480
Vistoft, So. og Sb., IV 1004
Withsminde, Gd., V 333
Vitskøl Kloster IV 536
Vittarp, Lb., Aadum So., V
643
Vittarp, Lb., Ovtrup So., V
726
Vitten, So. og Sb., V 125
Vittie, Kilde, Skt., III 420
Vittinge, Lb., III 680
Vittinge Aa III 678
Vittrup, Lb., Bedsted So., IV
272, 273
Vittrup, Lb., Børglum So.,
IV 136
Vittrup, Lb., Lindknud So.,
V 790
Vittrupgd. Ljørslev, So., IV
318
Vittrupgd., Læborg So., V 804
Vittrupgd., Vrove So., IV 663
Vitved, So. og Sb., V 180
Viuf, So. og Sb., V 429, 917
Viufgaard V 129, 430
Vium, Gd., Ramme So., V510
Vium, Gde., Gudum So., V494
Vium, Lb., Hjerk So., IV 627
Vium, Lb., Ulvborg So., V 586
Vium, So. og Sb., Lysgaard
IL, IV 735
Vium, N.-, So. og Sb., Bølling
H., V 617
Vium, S.-, So. og Sb., N.-Hor-
ne H., V 638
Viumgd., S. -Vium So., V 638
Viumgd., Ulvborg So., V 586
Vium Kanal V 617
Viummølle Aa IV 627
Vive, So. og Sb.. IV 489
Vivebrogd. IV 489, 490
Vive Hede, Gde., IV 489
Viverup, Lb., Dalby So., II
885
Viverup, Lb., Ø.Egede So.,
II 883
Viveterp, Gd.. IV 491
Vivild, Hse., IV 931
Vivild, Lb., Lyngaa So., V 1 24
Vivild, So. og Sb., IV 930
Vivtrup, Gd., Haderup So.,
V 548
Vivtrup, Gd., Hanbjærg So.,
V 519
Vodde, Gd., V 586
Vodkjær, Lb.. IV 932
Vodrup, Lb., III 790
Vodrupmark, Hse., III 789
Vodskov, Lb., IV 416
Vodstrup, Lb., IV 323
Voel, So. og Sb., V 193
Voelhede, Gde., V 193
Voel-Nygde. V 193
Voer, So. og Sb., Rougsø H.,
IV 917
Voer Mølle IV 777
Vogdrup, Gde., IV 125, 128
Vogn, Lb., IV 50
Vognbjærg, Lb., V 624
Vognbjærg, S.-, Gd., V 626
Vognkjær Skov V 198
Vognsbjærg, Hse., III 783
Vognsbæk, Gd., IV 61
Vognsbøl, Lb., V 756
Vognserup (Vognstrup) II
440, 441
Vognsgd. V 498
Vognsild (Vonsild) IV 524
Vognslund, Lb., V 743
Vognslund, Hede og PL, V
742
Vognstrup, Gd., Navr So..
V 530
Vognstrup, Gde., Vinding
So., V 592
Vognsvad, Hse., V 414
Vogstrup, Gd., II 80
Vogterholm III 653
Vojel, Gde. og Hse., IV 631
Vojlekjær IV 630
Vokslev, So. og Sb., IV 460
Voldbakken, VardeSo., IV695
Voldbjærg. Hgd., V 600, 602
Voldbjærgmark, Gde., V 600
Voldborg Hrd. II 323
Voldborg Vst. III 672
Voldbro, Gde., IV 407
Voldbro, Lb., III 538
Voldbrogd. III 539
Voldby, Lb., III 509
Voldby, So. og Sb., Gjern H.,
V 202
Voldby, So. og Sb., Nørre
H., IV 955
Voldbygd. IV 955
Voldemose (Ullemose)III68i
Volden, Vst., Tøndering So.,
IV 626
Voldene, Vst., Hellevad So.,
IV 120
Volder, Gd., V 510
Volderslev, Lb., 111413,414
Voldgd., Stenløse So., III413
Voldhøj, Vst., Bodum So.,
IV 290
Voldhøj, Vst., V 244
Voldsgd., RevningeSo., III453
Voldsgd., VerningeSo. ,1114 16
Voldsted Bjærg V 593
Voldstedlund, Gd., IV 850
Voldtofte, Lb., III 551
Voldtoftegd. III 551
Voldtoftestenen III 552
Voldtofte-Vænge, Gde., III
551
Voldum, So. og Sb., IV 907
Voldum Sø IV 247
Volhøjene V 605
Stedregister.
157
Volhoj Mølle IV 77
Volkmalle IV 926
Vollehave III 677
Vollerslev, So. og Sb., II 831 ,
V 897
Vollerslev Nyhuse II 831
Vollerup, Lb., Em So., IV 146
Vollerup, Lb., Fanefjord So.,
II 971
Vollerup, Lb., Gimlinge So.,
II 711
Vollerup, Lb., Raklev So., II
476
Vollerupgd. (Ullerupgd.) IV
244
Vollerupkobbel, Hse., II 971
Volling So. IV 608
Volling-østerby, Lb., IV 609
Vollund, Lb., V 405
Vollund Kanal V 404
Volsgd., Ny-, V 571
Volsgde. V 570
Volshede Hoj IV 633
Volsted, Gd., Vind So., V 593
Volsted, Gde., Torslev So.,
IV 104
Volsted, So. og Sb., IV 431
Volsted-Norgd. IV 431
Volstrup, Gd., Lyngaa So.,
V 124
Volstrup, Gd., Rørbæk So.,
IV 518, 519
Volstrup, Gde., Dallerup So.,
V 206
Volstrup, Hgd., Hjerm So.,
V 520, 521
Volstrup, Lb., Hjerm So.,
V 520
Volstrup, Lb., Ø.-Hornum
So., IV 451
Volstrup, Lb., Linaa So., V
193
Volstrup, Lb., Ringe So., III
705
Volstrup, So. og Sb., IV 99
Volstrup-Bro, Hse., IV 99
Volstrupgde. IV 715
Vomme Sø III 430
Vommevad Bro II 412
Von Aa V 454
Vong, Lb., Nykirke So., V 750
Vonge, Lb., Ø.-Nykirke So.,
V 369
Vonge Bavnehøj V 267
Vongeskov, Gde., V 369
Vonsild, So. og Sb., Gislum
H., IV 524
Vonsild, So. og Sb., N.-Tyrs-
trup, V 441
Vor, Hrd., V 239
Vor, So., Dronninglund H.,
IV 109
Vorager, Hse., V 591
Vorbasse, So. og Sb.. V 772,
918
Vorbasse-Sønderhede, Gde.,
V 773
Vorbjærg, Lb., V 263
Vorbjærge Skov V 185
Vorbjærggd. V 263
Vorby Aa II 537, 719
Vorbygaard II 694
Vorbymark, Lb., II 694
Vorde, So. og Sb., IV 694
Vordegde. IV 695
Vordingborg, Kbst, II 802,
V 897
Vordingborg Færgegaard II
950
Vordingborg Landso. II 949
Vordingborg Ml. II 949, V899
Vor Frue Kilde. Gudum So.,
V 495
Vor Frue Kilde, Sindbjærg
So., V 365
Vorgd.,VindersIevSo.,IV747
Vorgd., Hgd., Bælum So.,
IV 468
Vorgaard, Hgd., Vor So., IV
liO, 112
Vorgde., Framlev So., V 138
Vorgod, So. og Sb., V 616
Vorgod Aa V 552, 594, 616,
617, 618, 630
Vorgodhede, Lb., V 617
Vork, Lb., V 405
Vor Kloster V 217
Vork-Odsted Kanal V 404
Vor Ladegd., V 217
Vorladegaard, So. og Sb.,
V 216
Vormark, Hgd., III 720
Vormark, Lb., III 718
Vormskjoldsdal, Gd., V 773
Vormstrup, Gd., Gundersted
So., IV 546
Vormstrup, Gd., Haderup
So., V 548
Wormstrup, Gd., Ring So.,
V 223
Vormstrup, Gde., Ugilt So.,
IV 73
Vormstrup, Lb., Løgsted So.,
IV 535
Vormstrup, Lb., Malling So.,
V 153
Vormstrupgd. IV 535
Vorning, So. og Sb., IV 708
Vorning Bavnehøj IV 708
Vorninggd., Nors So., IV237,
V 909
Vorninggd., Vorning So., IV
709
Vorninghøj IV 702
Vornæs, N.- og S.-, Lbr., III
649
Vornæs-Skovhuse III 649
Vorre, Lb., IV 1020
Vorregd. IV 1020
Vorret, Lb., V 227
Vorring, Lb., IV 236
Vorsaa IV 2, 96, 103, 105,
107, 109, 125
Vorsaa, Lb., IV 107
Vorslunde, St.-, Lb., V 372
Vorup, Lb., Hundborg So.,
IV 258
Vorup, So. og Sb., IV 898
Vorup, N.-, S.-, Hse., Vejen
So., V 802
Vorupgd. V 802
Vorupkjær, Hse., IV 898
Vorup Sø IV 258
Vorupør, Fiskerleje, IV 258,
259, V 909
Vorvadsbro V 250
Vorvadsbro, Andelsmj., V
215
Vosborg, N.-, Hgd., V 586,
Vosborg, S.-, Gd., V 586, 588
Vosborglille, V 586, 587
Vosemose, Gd., III 411
Vosnæs, Lb., IV 1021
Vosnæsgd., Hgd., IV 1020,
1021
Vosnæspynt, Sk., IV 1020
Vostrup, Lb. og PI., V 639
Vostrup Birk V 640
Votborg, Gd., Vigsø So., IV
235
Votborggd., Tæbring So., IV
306, 307
Votkjær, Gde., V 631
Vovlund, Lb., V 566
Vovvov, Pulle, V 736
Vraa, Gd., Avlum So., V 555
Vraa, Ny-, Gd., Ajstrup So.,
IV 414
Vraa, Gde., Agri So., IV 999
Vraa, Gde., Fjaltring So.,
V 512
Vraa, Hse., Næsby So., 11902
Vraa, Hse., Eroskj., III 618
Vraa, GL-, Hgd., IV 414
Vraa, Lb., Balling So., IV 637
Vraa, Lb., Lejrskov So., V779
Vraa, Lb., Pederstrup So.,
IV 699
Vraa, Lb., Rostrup So., IV491
Vraa, Lb., Skjern So., V 627
Vraa, Lb., Torslev So., IV
103, V 908
Vraa, N.- og S., Lbr., Vraa
So., IV 145
Vraa, Ov.- og Ndr.-, Lbr.-,
Gjellerup So., V 561
Vraa, So., IV 145, V 908
Vraa, Stationsby, IV 145
158
Stedregister.
Vraaby, So. og Sb., II 846
Vraaen, Gde., IV 50
Vraaen, Sk., V 183
Vraagd., Torslev So., IV 104
Vraagde., S.- Bork So., V 634
Vraamose, Lb., II 877
Vrads, Hrd., V 226
Vrads, So. og Sb., V 228,
916
Vraldodde V 522
Vrangbæk IV 149
Vrangbæk, Gde., Understed
So., IV 97
Vrangbæk, N.-, Gd., Gjerum
So., IV 65
Vrangdrup, Lb., IV 147
Vrangeskov II 646
Vrangsgde., II 947, 948
Vrangstrup. Gd., IV 778
Vrangstrup, Lb., IV 777
Vrangstrup, So. og Sb., II 907
Vrangstrupgd., Hvidovre So.,
II 247
Vrannerup, Lb., V 785, 786
Vrannerupgd. V 785
Vranum, Lb., IV 737
Wredeslund, Gd., III 220
Vredslose, Lb., II 749, V 896
Vrejlev, So., IV 128
Vrejlevkloster, Hgd., IV 128,
129, V 9u8
Vrejlev Kro IV 145
Vrenderup, Lb., V 752
Vrenderup PI. V 751
Vrensted, So. og Sb., IV 141
Vrenstedkjær, Hse., IV 141
Vresen, O, III 717, 720
Vridsløselille, Lb., II 288
Vndsløsemagle, Lb. , II 295
Vridsted, So. og Sb., IV 661
Vriet, Hse., III 230
Vrigsted, So., V 339
Vrigsted, Ov.- og Ndr., Lbr.,
V 340
Vrigstedgd. V 340
Vnnders, Lb., IV 1002
Vrist, Lb., V 502
Vristgde. V 502
Vrold, Lb., V 177
Vrove, So. og Sb., IV 663
Vrænge, Hse. V 240
Vrængmose, Hse., IV 105
Vrøgum, Lb., V 733
Vrøgum, PI., V 732
Vrøj, L.- og St., Øer, II 392,
473
Vrønding, Lb., V 259
Vrøndinggd. V 259
Vust, So/ og Sb., IV 224
Vustholme, Lb , IV 224
Vustrimme, Hse., IV 224
Vust Tange IV 216, 224,
285
Vyl, Fyrskib, V 736
Wythogneth, Skov, IV 660
Væbnersholm, Gd., V 224
Væddelev, Lb., II 308
Væddelevsland II 308
Væde, Lb., III 495
Vædegd., Brendekilde So., III
412
Vædegd., Tommerup So., III
417
Vædehede, Gde., III 495 ,
Vædehule Skov III 495
Vædslegd. St.- og L.-, III 495
Vægerskilde, Lb., V 619
Vældegaard II 260
Vældeskov IV 480
Vællens Aa III 69
Vællensbygd. III 70
Vællensgaard III 63
Vændæslæt, Hrd.. IV 533
Vær, So. og Sø, V 252
Værebro Aa II 153, 183,
283, 288, 299
Værebro Ml., Ndr., Jyllinge
So., II 321
Værebro Ml., Øverste, II 155
Værholm, Gde., V 253, 254
Værløse, Lb., Fakse So., II
875
Værløse (Kirke-), So. og Sb.,
II 302
Værløse, L.-, Lb., II 302
Værslev, So. og Sb., II 500
Værslevgd. II 500
Værum, So. og Sb., IV 901
Værum Fælled, Gde., IV 901
Værumgd. IV 901
Værumø IV 901
Wæstær Kisæ V 376
Væt, Lb., IV 902
Vættebjærg II 709
Væverbakke II 632
Vævergaarde IV 405
Væverskov II 458
Vøjstrup, Lb., III 680
Vovtrup, Gd., V 619
Ydby, So. og Sb., IV 290
Ydbygd. IV 291
Ydby-Kirkegd. IV 291
Ydby lund, Kro, IV 291
Yderby, Lb., II 507
Yderholm Kro II 828
Yderik, Lb., V 738
Ydernæsgd. II 747, 748
Yderste Holm II 526
Yderste Huse V 493
Yderstræde, Gde., V 570
Yderup, Lb., V 115
Ydesminde, Gd., IV 259
Yding, So. og Sb., V 243
Ydinggd. II 308
Yding Kirke, Ødsted So., V
404
Ydø III 103, 171
Yllebjærg V 550
Yllebjærg. Gd. og Hse., V550
Yppernegd. III 63
Ypnasted, Fiskerleje, III 89
Ypnastedgd. III 89
Ytteborg, Gd., V 520 -
Yttrup, Lb., IV 621
Zastrow, Gd., III 502
Zyiphensminde, Gd., V 520
Æbelholm III 481
Æbelholt Kloster II 81, 100
Æbelsjøgd. IV 996
Æbeltoft, Kbst.,lV 842, V 914
Æbeltoft Halvø IV 994
Æbeltoft Landdistr. IV 995
Æbeltved. Hga., II 409
Æbelø, Fyn, III 466, 472,
475, 481
Æbelø, Skanderborg, V 88, 91
Æble, Lb., III 746
Æblegaard III 746
/Egholm, Baag H., III 531,
532
Ægholm, Møenbo H., II 972
Ærtbjærg, Gd., V 509
Ærtebjærg II 536, 581
Ærø III 561, 784, 785, 791
Ærøhale III 785, 791
Æroskjøbing, Kbst., III 618,
V 906
Æshøj IV 425
Æskebjærg Have, Sk.. III 781
Æskemose, Hse., II 739
Æskemose Skov V 334
Æskeskov, Tjæreby So., II
719
Æskesti II 853
Øiger, Hse. II 925
Øbakkegd. II 297
Øbjærggd., Hgd., II 924
Øby, Gde., Husby So., V 578
Øby, Lb., Viskum So., IV
707, 708
øde, det, Sk. II 939
Ødegd., SakskjøbingLandso.,
III 241
ødegd., Sir So., V 530
Ødehastrup, Lb., II 305
Ødekirkehse. V 250
Ødemark, Hgd. og Hospital,
II 633
Ødemark, Hse., Lidemark
So., II 829
Ødemarkhse. Flinterup So.,
II 635
øderslev Kirke III 527
Ødis, So. og Sb., V 443
Ødis-Bramdrup, Lb., V 444
ødiskrog, Hse., V 444
Ødsted, So. og Sb., V 403
Ødstedgd., Bredstrup So., V
410
Stedregister.
159
ødstedgd., Ødsted So., V404
Ødum, So. og Sb., IV 911,
V 914
øen Len III 259
Øgelstrup, Gd., V 589
øgelund, Lb., V 372
Øgendal, Gd., V 489
Øghaven, Skov, III 410
Øgrum, Færø, V 882
øhuse V 578
øje, Gd., V 590
Øje So, Feldballe So., IV 989
Øje Sø, Ulstrup So., IV 514
Økjær, Fabrik, IV 655
ø Kloster IV 183, V 908
Øksenbjærg, Hse., Svend-
borg Mkj., III 567
øksendrup, So. og Sb., III
716, 717, V 907
Øksenhave, Hse., V 342
øksenhede, Lb., IV 99
øksenholt, Gd., IV 907
Øksenmølle, Lb., IV 986
Øksen vad Ml. IV 477
Øksnebjærg, Rønninge So.,
III 429
Øksnebjærg, Søby So., III
531, 541, 542
Øksnebjærg, Understed So.,
IV 97
Øksnebjærg, Hse., Gamtofte
So., III 538
Øksnehave, Hse., III 659
øks So IV 480
øland, Hgd., IV 266, 267
Øland, 0 og So., IV 165, 181
Ølandhede, Gde., IV 26o
Ølby, Lb., Højelse So., II 365,
366
Ølby, So. og Sb. (V.- og
ø. ølby), V 527
Øld, Lb., II 661
øle Aa III 4, 93, 96
Ølehammer Odde III 97
ølene Sø III 4, 81
Ølgaard V 390
Ølgod, So. og Sb., V 742
Ølgod Komm. PI. V 742
ølgod PI. V 742
Ølgryde, Gde., V 591
Ølholm, Lb., V 366
Ølholm Kjær V 366
Øllebølle, Lb., III 260
Øllemose, Hse.. II 737
Øllerup, Lb., II 739
Øllingegd. II 148
Øllingesogd., Hgd., III 177,
178
Øllufgaard, Hgd., V 759
Øllufvad, Lb., V 759
Øls, So. og Sb., IV 499
Ølsegd. Il 906
Ølsemagle, So. og Sb., II 366
ølshoj II 92
Ølskov II 745
ølst,So.ogSb.,IV900,V914
Ølsted, Lb., III 682
Ølsted, So., Hatting Hrd., V
352
Ølsted, So. og Sb., V. -Lis-
bjærg H., V 120
Ølsted, So. og Sb., Strø H.,
II 104
Ølsted Aa V 348, 352
Ølstedbro Kro V 352
ølstedgd., Hgd., III 682, 683
Ølsted Knolde, Hse., V 120
Ølsted-Nederholm, Lb., V352
ølsted-Nedermark, Lb., V 352
Ølsted Skovhave, Lb., V 352
ølstoft, Gd., V 600
Ølstrup, So., V 622
Ølstvad, Ny-, Hs., IV 906
Ølstykke, Hrd., II 153, V 886
Ølstykke, So. og Sb., II 154,
155, V 886
Ølstykke Lyng II 155
Ølund, Lb., III 463
Ølundgd. III 463, 464
øm, Lb., II 357, 359
Ømark, Lb., II 655
Øm Kloster V 212
ømkulerne, Hse., V 916
Ønslev, So. og Sb., III 281
Ørbakke, Gd., II 84
Ørby, Lb., Helgenæs So., IV
1006
Ørby, Lb., Tranebjærg So.,
II 529
Ørby, Lb., Vejby So., II 93
Ørby Aa III 169, 187
ørbygd., Hgd., III 186, 187
Ørbyskov III 185
ørbæk III 562, 730, 741,
746, 748
Ørbæk, Gd., III 555
Ørbæk, Lb., Hoven So., V644
Ørbæk, Lb., Ore So., III 487
Ørbæk, Lb., Søvind So., V 256
Ørbæk, So. og Sb., III 746
Ørbæk, V.-, Lb., Løgsted So.,
IV 535
Ørbæk, 0.-, Lb., KornumSo.,
IV 534
Ørbækgd., Fly So., IV 662
Ørbækgd., Hgd., Ørum So.,
IV 966, 967
Ørbækhede, Gd. og Hse., IV
966
Ørbæklunde, Hgd., III 746,
747
Ørdevig, Færø, V 879, 880
ørding, So. og Sb., IV 319
Øre, Bygd, Færø, V 867
Øreenge, Færø, V 862
Øregd., Gjentofte So., II 261
Øregd., Nors So., IV 236
Ørekilde, Andelsmj., II 93
ørekrog (Krogen) II 28
Ørelykkegd. III 534
Ørespids II 727
Øresø III 656, 667
Øresø Mølle II 501
Ørevad Mølle II 278
Ørevejle, Gd., V 528
ørgd., Resen So., V 497
ørgd., ølby So., V 527
ørhage IV 238
ørholm II 273, 278, V 889
ørkeby, Lb., III 466
ørkild Slot III 579, 628
ørkilds Ml. III 627
Ørklit (Overklit) IV 91
Ørlunde, Gd., III 747
Ørnbjærg, Vendsyssel, IV
1, 153
ørnbøl, Gde., IV 79
ørndrup, Hgd., V.-Hornum
So., IV 515
Ørndrup, Hgd., Karby So.,
IV 309, 311, V 909
ørndrup-Mark, Gde., IV 309
ørnebjærg, Bornholm, III 36
Ørnebjærgml. IV 998
ørneborg, Kolding, V 321
ørneborg, Gd., V 228
Ørnedal IV 857
Ørnegd.. Gjentofte So., II 261
Ørnegd., Kristrup So., IV924
Ørneholm, Gd., II 53
Ørnehoved, Gd., IV 924
ørnehoved, Skov, II 722, 723
ørnehøj, Aastrup So., III 303
ørnekol V 176, 181
Ørnelundgde. V 809
ørnenypen, Færø, V 877
Ørnereden V 147
ørnfeldt, Gd., III 444, 446
Ørnhoved, Gd., Tjørring So.,
V 572
Ørnhøj, Gd., IV 61
Ørnhøje, Volsted So., IV 431
Ørninge, Lb., II 361
ørnsholt, Lb., V 369
Ørnskov, ,Hse.. V 492
Ørnslund, Hse., II 529
Ørnstrup (Oenstrup), Lb.,
V 350
Ørnsvig, Gd., V 343
Ørn Sø, Balle So., IV 762.
V 191
Ørnsø, Farup So., V 818
Ørnsø, Pensionat, Silkeborg,
V 97
Ørnsøgd., Farup So., V 818
Ørodde, Halvø, IV 208,212,
215
ørre, So. og Sb., V 557
Ørredgd. IV 696
160
Stedregister.
Ørregde. V 558
Ørre PI. V 557
Ørrevad, Gd., V 558
Ørridslev, Lb., Otterup So.,
III 465
Ørridslev, Lb., Skeby So.,
III 463
Ørridslev, Lb., Søndersø So.,
III 502
Ørridslev, So. og Sb., V 248
Ørridslevgd., Ørridslev So.,
V 249
Ørridslevgd., Hgd., Otterup
So., III 465, V 905
Ørridslev-Skovhuse III 463
ørrild, Lb., IV 879
Ørris, Lb. og Sø, IV 676
Ørs, Gde., Rom So.,V 485,486
Ørs, Flynder-, Gd., V 489
Ørsbjærg, Lb., III 534
Ørsbjærg-Skovhuse III 534
Ørsholtgaard II 53
Ørskov, Gde., Humlum So.,
V 498
Ørskov, Gde., Snejbjærg So.,
V 570
Ørskov, Lb., Ørridslev So.,
V 249
Ørskovgd. V 249
Ørslev, Lb., Bringstrup So.,
II 642
Ørslsv, So. og Sb., Baarse
H., II 942
Ørslev, So. og Sb., V.-Flakke-
bjærg H., II 717
Ørslev, So. og Sb., Løve H.,
II 462, V 892
Ørslev, So. og Sb., Ringsted
H., II 661, 662
Ørslev, So. og Sb., Vends
H., III 527
Ørslev, N.-, So. og Sb., Fal-
ster S.-H., III 298
Ørslev, S.-, Lb., Idestrup
So., III 286, V 902
ørslevfrage, Hse., II 942
Ørslevkloster, Hgd., IV 649,
650
Ørslevkloster, So. og Sø,
IV 649
Ørslevskovgd. III 527
Ørslevunderskov, Lb., II 642
Ørslevvester, Lb., II 634
ørslykke, Hse., III 197
Ørsnæsgde. IV 547
ørstbjærg V 263
Ørsted, Andelsmj., V 509
Ørsted, So. og Sb., Baag H.,
III 545
Ørsted, So. og Sb., Ramsø
H., II 359, V 890
Ørsted, So. og Sb., Rougsø
H., IV 919
Ørsted Hestehave, Hse. II 359
Ørsted Holme, Hse., II 359
ørstubben IV 465
ørsø, Lb., IV. 115
Ørsøgaarde IV 115
ørtebæk, Gd., III 512
Ørting, So. og Sb., V 168
Ørtoft, Lb., IV 99
Ørum, So. og Sb., Bjærge
H., V 333
Ørum, So. og Sb., Dronning-
lund H., IV 120
Ørum, So. og Sb. , Fjends
H., IV 651
Ørum, So., Galten H., IV 902
Ørum, So. og Sb., Hassing
H., IV 275
Ørum, So. og Sb., Nørre H.,
IV 966, 967
Ørum, So. og Sb., Sønder-
lyng H., IV 706
Ørum, V.-, Lb., Sindbjærg
So., V 364
ØrumAa,Bjærge H.,V 326,332
Ørum Aa, Nørre H., IV 966,
967
Ørum Amt IV 198
Ørumgd., Gimsing So., V
523, 524
Ørumgd., Oppesundby So.,
II 153
Ørumgd., Ørum So., Fjends
H., IV 652
Ørumgd., Ørum So., Galten
H., IV 902, 903
Ørumgd., Hgd., Ørum So.,
Bjærge H., V 333
Ørumgd., Gl.,Hgd.,ØrumSo.,
Hassing H., IV 276, V 909
Ørumgd., Ny- , Ørum So.,
Bjærge H., V 333
Ørumgd., Ny-, Ørum So. ,
Hassing H., IV 276
Ørumhede, Gde., Ørum So.,
Dronninglund H., IV 120
Ørumhede, Hse., Ørum So.,
Sonderlyng H., IV 706
Ørum Nymark, Gde., IV 120
Ørumskov, Gde., V 364
Ørum Slot IV 276
Ørum So IV 287
Ørum Sønderhede, Gde., IV
120
ørumtved, Gde., IV 120
Ørum-Vestermark, Gde., IV
120
Ørum-Østermark, Gde., IV
120
Ørup, Lb., IV 984
ørupgaard IV 984
Ørvad, Gde., Hørby So., IV
101
Ørvad,Hse.,SkæveSo.,IV105
Ørvejle, Gd. , Fabjærg So ,
V 496
Ørvejle, Gde. og Hse,. Gudum
So., V 494
Ørvesfjæld, Færø, V 850
øse, So. og Sb., V 747
øslev, Lb., IV 220
øslevholme, Hse., IV 221
Øsløs, So. og Sb., IV 228
Østbirk, So. og Sb., V 240
Østbjærg, Lb., IV 416
Østby, Lb., II 172
østbæk, Lb., V 743
Østdalsgd. V 427
østedholm, Hgd., IV 631
Østenaaen, Gde., IV 82
Østengaard V 381
østenkjær, Lb., IV 48
Østeraa IV 336, 342, 443
Østeraa, Ry Aas Biaa, IV 143,
146, 148, 149
Østeraa, Gd.. Serridslev So.,
IV 149
Østeraagd., Hals So., IV 422
Østerballe, Lb.,Kjøbelev So.,
III 193
Østerballe, Lb., Norup So.,
III 461
østerbavn, Gd., IV 250
Østerbjærg II 619
Østerbjærg, Gd., Lomborg
So., V 484
Østerbjærge, Gd., S. -Felding
So., V 573
Østerbol, Gde., V 477, 480
Østerborg (Borre Sø) II 964
Østerbroen, Gd., IV 107
Østerby, Gd., Asp So., IV 529
Østerby, Gd., Husby So., V
578
østerby, Gd., Tim So., V 607
Østerby, Gde. og Hse., Bøv-
ling So., V 487
Østerby, Gde., Gimsing So.,
V 524
Østerby, Gde., Hjerm So.,
V 520
Østerby, Gde., Madum So.,
V 585
Østerby, Gde., Møborg So.,
V 491
Østerby,Lb., BesserSo.,11534
Østerby, Lb., S. -Bork So.,
V 634
Østerby, Lb., Bølling So., V
629
østerby, Lb., Fejø So., III 23 1 ,
østerby, Lb. , Fuglsbølle
So., III 775
østerby, Lb., Hals So., IV
192. V 908
østerby, Lb., S. -Omme So.,
V 378
Stedregister.
161
Østerby, Lb., Rindum So.,
V 597
Østerby, Lb., Slemminge So.,
III 253, 254
Østerby, Lb., Stavning So.,
V 626
Østerby, Lb., Svanninge So.,
III 695
Østerby, Lb., Tranbjærg So.,
V 148
Østerby, Lb., Øland So., IV
181
Østerbygd., Holevad So., III
537, 538
Østerbygd., Lindknud So.,
V 790
Østerbygd., Hgd., Vamdrup
So., V 787, 788
Østerby gde., Ny So., V 612
østerbølle, So. og Sb.,IV 668
Østerdal, Gd., IV 63
Østerenge IV 436
Østerfjord, Hobro, IV 819
Østergd., Aaby So., V 107
Østergd., Aadum So., V 643
Østergd., Alstrup So., IV 528
Østergd., Asp So., V 529
Østergd., Benløse So., II 641
Østergd., Bigum So., IV 701
Østergd., Bovling So., V 487
Østergd., Faarup So., IV 879
Østergd., Fjellerup So., IV
962, 963
Østergd., Frøslev So., IV 305
Østergd., GjettrupSo.,IV 292
Østergd., Gudum So., V 494
Østergd., Gylling So., V 174
Østergd., Hallund So., IV 121
Østergd., Hanbjærg So., V
519
Østergd. V. -Hassing So., IV
418
Østergd., Heldum So., V 483
Østergd., Hemmet So., V 637
Østergd., Hjermind So., IV
724
Østergd., Hjortshøj So., IV
1022
Østergd., Hornborg So., V
Østergd., Hundslund So., V
167
Østergd., Hvam So., IV 674
Østergd., Karup So., IV 756
østergd., Kasted So., V 114
Østergd., N^Kongerslev So.,
IV 465
Østergd., Lomborg So., V 484
Østergd., Lydum So., V 729
Østergd., Lyngs So., IV 296
østergd., Malle So., IV 540
Østergd., Mern So., II 945
Østergd., Ramme So., V 510
Trap: Danmark, 3. Udg. V.
Østergd., Resen So., V 497
Østergd., Sindal So., IV 76
Østergd, Sir So., V 530
Østergd., Skanderup So., V
177
Østergd., Stenderup So., V
435
østergd., Tilsted So., IV 250
østergd., Tulstrup So., V 210
østergd.. Ulvborg So., V 586
Østergd., Vandborg So., V
506
Østergd., Vem So., V 532
østergd., Visby So., IV 272
Østergd., VokslevSo., IV 461
østergd., Vraa So., IV 145
østergd,, Yding So., V 243
østergd., ødis So., V 444
østergd., Hgd., Aasted So.,
IV 623
østergd., Hgd., Munkebo
So., III 442, 443
Østergd., Hgd., Tulstrup So.,
V 154, 155
Østergd., Hgd., Vellev So.,
IV 772, 773
Østergd., Lb. og Gd., Lyne
So., V 642
Østergde., N. Nissum So., V
480
Østergde., Søndbjærg So.,
IV 296
Østergde., Tjørring So., V
572
Østergde., Uldum So., V 365
Østergde., Ørting So., V 168
Østergde., Lb., Vive So., IV
489
Østergaardsstræde, Gde., II
945
østerhaab, Gd., V 219
Østerhalne, Lb., IV 405
Østerhede, Sevel So., V 545
Østerhede, Gd., Hals So., IV
423
Østerhede, Gde., Bindslev So.,
IV 51
Østerhede, Gde., Faaborg, III
581
Østerhedegd., Ovdrup So.,
IV 545
Østerheden, Gd., Ø.-Hassing
So., IV 420
Øster Hrd., Bornholm, III 81
Østerholm, Gd., Besser So.,
II 534
Østerholm, Gd., Læborg So.,
V 918
Østerhov, Gde., V 348
Østerhoved, Gd., Nøvling
V 557
Østerhoved. Gde., Givskud
So., V 369
Østerhoved, Gde., Magleby
So., II 723
Østerhoved Spids III 481
østerild, So., Sb. og P1.,IV246
østerkjær, Gd., Hee So., V 600
Østerkjær, Gd., StenderupSo.,
V 435
Østerkjær, Gde., Hallund So.,
IV 121
Østerkjær, Gde., Rindum So.,
V 597
Østerkjær, Huse, Gjøl So.,
IV 163
Østerkjær, Hse., Tamdrup
So., V 259
Østerkjær Aa IV 855
Østerladen, Gde., IV 418
Østerlarsker, So., III 82, V
900
østerled, Lb., IV 115
Østerlund, Gd., Egtved So.,
V 405
Østerlund, Gde., Idum So.,
V 590
Østerlund, Lb., Givskud So.,
V 369
Østerlund, Skov, Norup So.,
III 461
Østerløb II 181
Øster-Mariæ So. III 87
Østermark, Andelsmj., IV 418
Østermark, Gde., Vium So.,
IV 735
Østermark, Hse., Bromme
So., II 633
Østermark, Hse., Vejen So.,
V 802
Østermark, Lb., Sunds So.,
V 560
Østermarke, Lb.. Elmelunde
So., II 961
Østermarkhse., Munke-
Bjærgby So., II 631
Østermose V 773
Østerml., Svenstrup So., IV
451
Østerml., Trige So., V 120
Østerml., Gde., Jerslev So.,
IV 150
Østerrev, Anholt, IV 970
Østerris, Lb., IV 646
Østerrisgd. V 128
Østerrøn V 155
Østerrør, Gd., IV 65
Østersjø, Lyø, III 701
Østerskov, Gde., Ryde So.,
V 543
Østerskov, Hse., Tryggelev
So., III 780
Østerskov, Lb., Udbyneder
So., IV 866
Østerskovgd., Tillitse So.,
III 174
11
162
Stedregister.
Østerskovgd., Ørsted So., III
546
Østerskær, Christiansø, III
100
Østersø, Søby So., IV 949
østertoft, Gde„ V 609, 610
Østervang, Gd., IV 878
Østervang, Skov., II 831
Østervig, Gd., V 773
østervoer, Sk., IV 777
østerø, Færø, V 864
Østerø, Halvø, Vindinge H.,
III 591, 730, 731, 732
Østerøre V 499
østholmen, Thisted A., IV
198, 247
Østjydske Bane IV 813
Østnæsgd. IV 309
østofte, So. og Sb., III 228
Østre Færgested, Ovrø, Il 181
Østrehuse, Langeland, III 772
Østrevaag, Færø, V 852
Østrup, Gd., Asminderød
So., II 60
Østrup, Hgd. , Trige So.,
V 120
Østrup, Lb., Albæk So., IV
893, 894
Østrup, Lb., Glud So., V 345
Østrup, Lb., Kirkerup So.,
II 320
Østrup, Lb., Ondløse So., II
425
Østrup, Lb., Saltum So., IV
158
Østrup, Lb., Skader So., IV
949
Østrup, Lb., Vonsild So., IV
525
Østrup, So. og Sb., Lunde
H., III 466
Østrup, So, Il 319
Østrupgd. (Lerchenborg) Il
481
Østrupgd., Kirkerup So., II
320
østrupgd., Suldrup So., IV 457
Østrupgd., Hgd., Haastrup
So., III 694
Østrupgd. , Hgd. , Østrup
So., III 466, 467
Østrup Sk. II 424
Østrupskovgd. III 467, 468
Østskoven II 172
Østtarp, Lb., V 642
Østtarp Bavnehøj V 642, 643
Østvig, Færø, V 869
Øvand V 578
Øverste Ende, Endelave, V
265
øverup, Lb., III 283
Øverupgd. II 80
øverød, Lb., II 279
Øvig, Gd., V 575
Øvre Mølle II 108
Øxnæs, Gde., II 723
BRIGHAM YOUNG UNIVERSITJ
3 1197 21670 3303
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11