Skip to main content

Full text of "Kongeriget Danmark"

See other formats 


Digitized  by  the  Internet  Archive 
in  2011  with  funding  from 
Brigham  Young  University 


http://www.archive.org/details/kongerigetdanmar01trap 


TRAP 
BESKRIVELSE  AF  DANMARK 


FØRSTE  BIND 


'S\  J.  P.  TRAP 


KONGERIGET 

DANMARK 

TREDJE  OMARBEJDEDE  UDGAVE 

UNDER  MEDVIRKNING  AF 

V.   FALBE-HANSEN   OG  H.  WESTERGAARD 

UDARBEJDET  AF 

H.  WEITEMEYER 


FØRSTE  BIND 

INDLEDENDE  BESKRIVELSE  AF  DANMARK 
KJØBENHAVN  OG  FREDERIKSBERG 


KJØBENHAVN  MCMVI 
FORLAGT  AF  UNIVERSITETSBOGHANDLER  G.  E.  C.  GAD 

TRYKT  HOS  NIKLSHN  &  LYDICHE  (AXKL  SIMMIiLKIÆK) 


THE  LIBRARY 
BRIGHAM  YOUNG  UNIVERSITY 
PROVO,  UTAH      1 


Forord. 

Ved  Udarbejdelsen  af  den  her  foreliggende  3.  Udgave  af  Traps  Be- 
skrivelse af  Danmark,  der  tog  sin  Begyndelse  i  Efteraaret  1895,  er  hoved- 
sagelig den  samme  Ordning  og  Plan,  som  er  benyttet  i  2.  Udgave,  lagt  til  Grund 
ikke  alene  af  Pietetshensyn  over  for  Skaberen  af  det  store  nationale  Værk,  men 
ogsaa  fordi  den  maa  anses  for  den  rigtigste  og  mest  praktiske.  Første  Bind 
indeholder  en  kort  indledende  Beskrivelse,  der  i  selvstændige,  af  kendte  Fag-  og 
Videnskabsmænd  udarbejdede  Afhandlinger  gør  Rede  for  Landets  fysiske,  øko- 
nomiske og  sociale  Forhold  ved  Overgangen  til  det  20.  Aarhundrede,  og  end- 
videre den  detaillerede  Beskrivelse  af  Hovedstaden.  Derefter  følger  i  de 
4  andre  Bind  den  særlige  Beskrivelse  af  Landets  enkelte  Dele,  ordnet  amtsvis 
med  Underafdelingerne  Købstæder,  Herreder  og  Sogne.  Ligesom  i  2.  Ud- 
gave er  første  Bind  udarbejdet  tilsidst,  for  at  Hovedstaden,  der  altid  vil 
være  underkastet  de  største  Forandringer,  kan  fremtræde  i  den  Skikkelse, 
som  den  har  ved  Værkets  Afslutning;  men  i  Modsætning  til  2.  Udgave  er 
ogsaa  Frederiksberg  denne  Gang  beskrevet  sammen  med  Kjøbenhavn,  idet 
denne  By  jo  paa  mange  Omraader  fremtræder  som  en  integrerende  Del  af 
Hovedstaden,  der  nu  ogsaa  helt  omslutter  den,  og  kun  i  administrativ 
Henseende  er  skilt  fra  den. 

Men  om  ogsaa  Planen  og  Ordningen  i  Hovedsagen  er  den  samme  som 
i  forrige  Udgave,  er  Stoffet  dog  fuldstændig  omarbejdet  og  gennemskrevet 
og  paa  mange  Omraader  betydelig  udvidet,  hvilket  jo  blandt  andet  er  en 
naturlig  Følge  af,  at  Litteraturen  og  Detailkundskaben  er  bleven  saa  meget 
rigere  i  den  mellemliggende  Tid.  Denne  Udvidelse  gælder  navnlig  det  sta- 
tistiske og  historiske  Stof.  Det  har  saaledes  ikke  kunnet  undgaas,  at 
Værket  er  vokset  i  Omfang,  og  det  skønt  der  er  vundet  Plads  ved  Ind- 
skrænkning paa  andre  Felter,  hvor  der  kan  henvises  til  specielle  Arbejder. 


Næst   den    Støtte,   der   er   ydet   mig   af   de   to  Udgivere,  Konferensraad, 
Dr.  jiir.    V.  Falhe-Hansen    og  Professor,  Dr.  polit.  H.   Westergaard^  har  jeg 
haft    overordentlig   værdifuld    Hjælp    af  følgende  faste  Medarbejdere:  Direk- 
tør   for    Statens  statistiske  Bureau  Michael  Koefoed  har  behandlet  det  sta- 
tistiske Materiale,  ligesom  han  paa  mange  Omraader  har  staaet  mig  bi  med 
Raad   og    Daad;    ved  Hovedstaden  har  jeg  for  Statistikkens  Vedkommende 
ogsaa   haft    en   Medarbejder   i  Chefen  for  Stadens  statistiske  Kontor   Cordt 
Trap.     Museumsinspektør   C.  Neergaard  har  leveret  Stof  til  Oldtidsminder, 
Klostrenes   Historie  og  de  fleste  Afsnit   „Gamle  Huse"   i  Købstæderne,    dog 
ikke    for   Kjøbenhavns   Vedkommende,    hvor   Museumsinspektør    H.   Bering 
Liisherg   har   ydet    mig   Hjælp  ved  Afsnittene   „Gamle  Huse"   og    „Kjøben- 
havns   Historie".     Arkivar    Thiset   har    givet    mig    Materiale    til   saavel   de 
nedlagte    som    de   bestaaende  Herregaardes    Ejerrækker   i    Tiden    før    1660. 
For   Tiden    efter    1660    har   jeg    enten    selv  foretaget  eller  ved  andre  ladet 
foretage  Uddrag  af  Skøde-  og  Panteprotokollerne  i  Provinsarkiverne,  Uddrag, 
som    navnlig    for   Jyllands   Vedkommende   have   været   meget   omfangsrige. 
Ved    en    større   Del    af  Kirkebeskrivelserne  har  jeg  haft  Hjælp  af  Professor 
J.  Kornerup  (Sjælland,  Laaland  og  Falster),  Bygningsinspektør  y.   V.  Petersen 
(Fyn)   og   Arkitekt    F.  Uldall  (Jylland).    I  øvrigt  har  jeg  hovedsagelig  be- 
nyttet Nationalmuseets  antikvariske  Undersøgelser  ved  disse  Kirkebeskrivelser, 
for    saa    vidt    de    foreligge;    hvor  de  manglede,   ere  Kirkerne  blevne  under- 
søgte særligt  til  Brug  for  Værket.   —  Foruden  af  disse  faste  Medarbejdere 
har   jeg  haft  stor  Støtte  af  talrige  Fag-  og  Videnskabsmænd,  som  jeg  har 
henvendt  mig  til  i  specielle  Spørgsmaal.    Hertil  kommer  den  Mængde  Fore- 
spørgsler,  jeg   under    Udarbejdelsen    har    sendt   ud  til  Autoriteter,  Embeds- 
mænd og  private  Folk  i  By  og  paa  Land  (jeg  antager,  at  jeg  har  udsendt 
omtrent    15,000),    saaledes    til    Amtmænd,  Præster,  Retsbetjente,  Godsejere, 
Godsforvaltere,    Ejere    af  større  Gaarde  osv.    Den  Hjælp,  jeg  har  modtaget 
gennem  disse  Henvendelser,  som  for  den  aldeles  overvejende  Del  ere  blevne 
besvarede    med    den    største    Imødekommenhed   og   Velvilje,    har  været  mig 
til  overordentlig  Nytte.    Endelig  skal  jeg  nævne,  at  jeg  under  hele  Arbejdet 
har  mødt  stor  Velvilje  og  modtaget  værdifuld  Bistand  fra  Nationalmuseet, 
Generalstabens    topografiske    Afdeling    —    dens   tidligere   Chef, 
Generalmajor   L.  le  Maire,    har   fra  først    til   sidst   vist    Værket   en    aldrig 
svigtende  Interesse  —  og  Statens  statistiske  Bureau.    En  særlig  Tak 
skylder    jeg    for    Kjøbenhavns    Vedkommende    Raadhusbiblioteket   og 
dets  hjælpsomme  Bibliotekar,  Jtil.   Salomon,  der  har  staaet  mig  bi  i  mang- 
foldige vanskelige  Tilfælde. 

Til  Orientering  skal  jeg  endelig  tilføje,  at  alle  i  Værket  nævnte  Sted- 
navne (uden  for  Kjøbenhavn)  ere  optagne  i  et  Stedregister,  der  findes 
bag  i  5.  Bind,  og  gennem  hvilket  man  først  faar  den  fulde  Nytte  af  Bogen. 
Sammesteds    findes    et  Supplement  (hvis  Stednavne  ogsaa  ere  optagne  i 


Registeret).  I  Slutningen  af  1.  Bind  findes  Supplement  samt  Sag-  og  Sted- 
register til  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg  og  endvidere  et  andet  Supplement 
til  hele  Landet  (hvis  Stednavne  dog  selvfølgelig  ikke  ere  optagne  i  det  store 
Stedregister).  Desuden  har  jeg  udarbejdet  et  Personalregister,  der 
indeholder  en  fuldstændig  Fortegnelse  over  alle  de  Personer,  der  findes  om- 
talte i  Værket.  Det  hører  dog  ikke  til  den  oprindelige  Plan  og  kan  heller 
ikke  siges  at  være  en  nødvendig  Del  af  Værket,  men  det  vil  betydelig 
lette  Brugen  deraf.  Det  vil  finde  sin  naturlige  Plads  bag  i  1.  Bind,  hvis 
man   ikke  foretrækker  at  lade  det  indbinde  for  sig. 

Billederne,  hvis  Antal  er  omtrent  tre  Gange  saa  stort  som  i  den 
forrige  Udgave,  ere  for  største  Delen  tegnede  af  Arkitekturmaler  J.  Th. 
Hansen,  der  med  utrættelig  Flid  har  berejst  hele  Landet  for  at  samle  Stof, 
og  som  under  dette  til  Tider  meget  brydsomme  Arbejde  har  lagt  den 
største  Interesse  og  Hjælpsomhed  for  Dagen.  Et  ikke  ringe  Antal  Billeder 
skyldes  dog  Kunstmaler  Alfred  Larsen.  Enkelte  stamme  fra  andre  Kunst- 
nere. De  ere  næsten  alle  udførte  i  F.  Hendriksens  Reproduktions-Atelier. 
Ved  Kjøbenhavn  er  dog  en  stor  Del  af  Illustrationerne  ætset  efter  Foto- 
grafier. By-  og  Herredsvaabnene  ere  alle  tegnede  af  J.  Th.  Hansen  efter 
originale  Sigiller  i  Rigsarkivet  efter  Anvisning  af  Arkivar  Thiset. 

Kortene   over    Købstæderne   og   Handelspladserne   ere  udførte  af  Land- 
inspektør, Justitsraad    V.  Berggreeti ;  de  ere  alle  med  Undtagelse  af  Skagens 
(og    Thorshavns)   udført  i  Maalestokken   1:8000.     Kortet  over  Kjøbenhavn 
er  udført  i  Maalestokken   1:14,000  af  Landinspektør  C.  Meldal  i  Stadskon- 
duktørens  Kontor. 

Endelig  kan  jeg  ikke  slutte  dette  Forord  uden  at  udtale  min  Tak  til 
Forlaget  for  megen  Imødekommenhed  gennem  de  mange  Aar,  Udgivelsen 
har  staaet  paa,  en  Tak,  som  jeg  særlig  føler  Trang  til  at  rette  til  Firmaets 
alderstegne  Chef,  Universitetsboghandler  G.  E.  C.  Gad,  med  hvem  jeg  førte 
de  første  Underhandlinger  om  Værkets  Udgivelse. 

Kjøbenhaiin,   i  Februar  igo6. 

H.  Weitemeyer. 


INDLEDENDE  BESKRIVELSE 
AF  DANMARK 


REDIGERET    AF 


MICHAEL  KOEFOED  og  h.  WEITEMEYER 


INDHOLD 

Side 

Indledning 1 

Landet  og  dets  Befolkning. 

Geologi  og  Overfladelorhold.    Af  Professor,  Dr.  phil.  N.  V,  Ussing 3 

Klima.    Af  Direktør  for  meteorologisk  Institut  Adam  Paulsen 22 

Befolkningen.    Af  Professor,  Dr,  polit.  H.  Westergaard 28 

Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Landbruget.    Af  Konferensraad,  Dr.  jur.  V.  Falbe  Hansen 53 

Skove  og  Skovbrug.    Af  Professor  A.  Oppermann 75 

Jagt.    Af  Samme 82 

Havebrug,    Af  Havebrugskandidat  Andreas  Madsen 82 

Fiskeri.  Af  Forstander  for  biologisk  Station,  Dr.  phil,  C.  G.  Joh,  Petersen  86 
Haandværk  og  Industri,    Af  Kontorchef  i  Statens  statistiske  Bureau  Adolph 

Jensen 91 

Handel  og  Skibsfart,    Af  Samme 102 

Trafikvæsen,    Af  Chef  for  Staden  Kjøbenhavns  statistiske  Kontor  Cordt 

Trap 117 

Pengevæsen  og  Pengeinstitutioner.    Af  Samm.e 122 

Social  Lovgivning  m,  v.    Af  Samme 129 

Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Forfatning   og   Forvaltning.    Af  Direktør   for   Statens  statistiske  Bureau 

Michael  Koefoed 140 

Finansforhold,    Af  Samme 175 


KORT 

Side 

Oversigtskort  over  Danmark 2 

Højdekort 12 

Geologisk  Oversigtskort 18 


Indledning. 


Det  danske  Monarki  bestaar  foruden  af  det  egentlige  Danmark, 
698,4  geogr.  nMil(38,455  G  Km.),  og  Færøerne,  25, ^  □  Mil (1399  D  Km.), 
tillige  af  følgende  Bilande  og  Kolonier:  Island,  1903  Q  Mil  (104,785  Q 
Km.),  Kolonierne  i  Grønland,  1600  G  Mil  (88,000  Q  Km.),  samt  de  dansk- 
vestindiske Øer,  6,5  n  Mil  (359  □  Km.).  Monarkiets  samlede  Størrelse 
er  altsaa  4234  \J  Mil  (232,998  □  Km.),  men  disse  Tal  kunne  dog  kun 
gøre  Fordring  paa  at  opgive  Størrelsen  med  tilnærmelsesvis  Nøjagtighed 
paa  Grund  af  det  ufuldstændige  Kendskab,  man  endnu  har  til  Grønlands 
og  til  Dels  Islands  virkehge  Størrelse.  Monarkiets  samlede  Befolkning  i 
1901  var  2,585,681  Personer  (deraf  det  egentlige  Danmark  2,449,540, 
Færøerne  15,230,  Island  78,489,  Grønland  11,895  og  de  vestindiske 
Øer  30,527). 

I  nærværende  Værk  behandles  kun  det  egentlige  Danmark  og  den  fjær- 
nere  Landsdel  Færøerne,  som  tilsammen  tagne  udgøre  Kongeriget  Dan- 
mark, for  hvilket  det  danske  Riges  gennemsete  Grundlov  er  den  gældende 
Norm. 

Medens  man  med  Hensyn  til  Færøernes  Størrelse,  Beliggenhed,  geologiske 
og  administrative  Forhold  m.  v.  kan  henvise  til  denne  Landsdels  særlige 
Beskrivelse  i  Værkets  5.  Bind,  skal  man  for  det  egentlige  Danmarks  Ved- 
kommende anføre  følgende. 

Det  egentlige  Danmark  ligger  mellem  54^  34'  26"  n.  Br.  (Gjedserodde) 
og  57^  43'  46"  n.  Br.  (Skagen);  det  vesthgste  Punkt  er  Blaavandshuk, 
8^4'  54"'  0.  L.  f.  Grw.,  det  østligste  Christiansø,  15^11'  50"  ø.  L.  Landet 
er  overalt  omgivet  af  Havet  —  Vesterhavet,  Skagerak,  Kattegat  og  Øster- 
søen med  de  Bælter  og  Sunde,  som  forbinde  de  to  sidste  —  alene  med 
Undtagelse  af  den  Strækning,  hvor  Nørrejylland  er  landfast  med  Sønder- 
jylland; denne  Grænse  er  12  Mil  (c.  90  Km.)  og  i  lige  Linie  endda  knap 
8  ?  i  (c.   60  Km.).     Derimod  er  Kystlængden  paa  Grund  af  de  mange  Øer 

7  rap:   Danmark,  3.  Udg.    I,  1.  1 


2  Indledning. 

af  stor   Udstrækning   og    udgør    c.    700  Mil,    hvilket   er  af  stor  Betydning 
paa  Grund  af  den  heraf  følgende  lette  Forbindelse  med  Omverdenen. 

Landet  falder  naturlig  i  to  Hoveddele:  Øerne  og  Jylland;  Øerne  kunne 
atter  deles  i  den  sjællandske  Gruppe,  den  laaland-falsterske,  den  fynske  og 
Bornholm;  Jylland*)  i  de  tre  Hoveddele:  det  sydøstlige  med  de  tre  frugt- 
bareste Amter  Vejle,  Aarhus  og  Randers  A.,  det  nordlige  med  Aalborg, 
Hjørring  og  Thisted  A.  og  det  sydvestlige  med  den  ufrugtbareste  Del, 
nemlig  Viborg,  Ringkjøbing  og  Ribe  Amter.  Nedenstaaende  Tabel  giver 
Oplysning  om  disse  Deles  Størrelse  og  Befolkning,  medens  Værkets  Special- 
beskrivelse  i  øvrigt  meddeler  tilsvarende  Data  for  de  mindre  Øer  og  Dele  af 
Landet. 


Størrelse. 

] 

Befolkning. 

er 

eogr.  □  Mil 

DKm. 

1901 

Mil 

pr.  100 
G  Km. 

Sjælland  med  tilliggende  Øer 

134,5, 

7408,6 

960,053 

7136 

12,959 

Bornholm                do. 

10,58 

582,4 

40,889 

3865 

7021 

Laaland-Falster      do. 

3  1 J61 

1740,3 

105,021 

3322 

6035 

Fyn                         do. 

62,35 

3433,1 

279,785 

4487 

8150 

Øerne 

239,08 

13,164,4 

1,385,748 

5796 

10,526 

Det  sydøstlige  Jylland 

131,45 

7238,, 

430,549 

3275 

5948 

-    nordlige          — 

135,5« 

7464,3 

319,479 

2357 

4270 

-    sydvestlige     — 

192,30 

10588,0 

313,764 

1632 

2963 

Jylland 

459,31 

25,291,0 

1,063,792 

2316 

4206 

Det  egentlige  Danmark     698,39         38,455,^         2,449,540         3507         6370 

Medens  Værkets  Specialbeskrivelse  giver  Oplysning  om  og  nærmere  be- 
skriver Forholdene  i  de  enkelte  Amter,  Byer,  Herreder  og  Sogne,  er  der  i 
den  indledende  Beskrivelse  samlet  en  Del  særlige  Afhandlinger,  der  for  Landet 
som  Helhed  skildrer  de  mere  fremtrædende  Forhold  og  derved  belyser  Lan- 
dets Tilstand  ved  Overgangen  fra  19.  til  20.  Aarhundrede,  undertiden  for 
de  væsentlige  Dele  med  et  historisk  Tilbageblik  paa  tidligere  tilsvarende 
Forhold. 

Den  indledende  Beskrivelse  falder  i  tre  Afdelinger.  Den  første  behandler 
Landets  Geologi  og  Højdeforhold,  Klima  og  Befolkning,  den  anden:  Landets 
NæringsHv  og  dermed  i  Forbindelse  staaende  Forhold  (d.  v.  s.  Landbrug, 
Skovbrug,  Havebrug,  Fiskeri,  Haandværk  og  Industri,  Handel  og  Skibsfart, 
Trafikvæsen,  Pengevæsen  samt  den  nyere  sociale  Lovgivning),  medens  der  i  den 
tredje  gives  Oplysning  om  Landets  Forfatning,  Forvaltning  og  Finansforhold. 


*)  Jyllands  faste   Land   N.  for  Limfjorden  er  82,3  □  Mil  (4533  QJKm.),   det  S.  for  Limfjorden 
365,3QMil  (20,1 16 ;2] Km.),  Landsdelens  Øer  11,7  [JMil  (642nKm.). 


o 


x^er 


WAm 


I \ L. 


£ovbjayF        fXemVlC 


^ 


^  f 


■zdix-ml 


iRiii^ltjobif 


^  J 


.«* 


LHirTt* 


>««^ 


1^-i 


JsBi 


JUanS^  _ 


O 


^ 


\^ 


R 


Forlofft  af  Uhiversitetsho^Ti 


FÆROERNE. 

Hovi-.lUiuirlels  Manlostok 


I 


ArrlEJamoJt^  Itth  FuUKihnn 


/ 


Landet  og  dets  Befolkning. 


Geologi  og  Overfladeforhold. 

Geologisk  Beskaffenhed.  Fra  N.  0.  til  S.  V.  gennem  Skaane  gaar 
den  mærkelige  Zone,  som  danner  Grænsen  mellem  Skandinaviens  Fjældland 
og  den  Del  af  Jordskorpen,  som  bærer  Danmark  og  det  øvrige  nordevro- 
pæiske  Lavland.  Hvad  der  ligger  N.  0.  og  N.  for  Grænsezonen,  er  gam- 
melt Fastland,  hvorfra  Floderne  gennem  Millioner  af  Aar  have  ført  opløste 
og  opslæmmede  Stoffer  bort;  kun  ved  gentagne  Hævninger  har  Skandi- 
navien kunnet  vedblive  at  eksistere  som  højt  opragende  Land.  S.  og  V. 
for  Grænsezonen  ligger  derimod  det  store  Sænkningsomraade,  hvor  Havet 
i  tidligere  Jordperioder  bredte  sig  i  langt  større  Omfang  end  nu.  Paa 
Bunden  af  dette  Hav  aflejredes  Lag  efter  Lag,  snart  af  Ler,  snart  af  Kalk; 
men  alt  imedens  sænkedes  Havbunden,  og  Ler-  og  Kalkaflejringer  maatte 
ophobes  til  adskillige  Tusind  Fods  Tykkelse,  før  den  Grundvold  var  færdig, 
som  Danmark  i  den  sidste  Jordperiode  blev  opført  paa. 

I  selve  Grænsezonen  eller  Brudzonen,  hvor  de  store  Forskydninger  i 
Jordskorpen  have  fundet  Sted,  træffes  ved  Jordoverfladen  en  broget  Mang- 
foldighed af  geologiske  Dannelser  fra  de  ældste  til  de  yngste ;  denne  Zone 
fortsætter  sig  mod  S.  0.  over  Bornholm  og  betinger  denne  Øs  fra  det 
øvrige  Danmarks  saa  afvigende  Bygning ;  i  modsat  Retning  maa  Brudzonen 
antages  at  fortsætte  sig  mod  N.  N.  V.  gennem  Kattegat  og  videre  med  for- 
andret Retning,  mellem  Norge  og  Jylland.  —  Ogsaa  Færøerne  høre  til  det 
Sænkningsomraade,  som  omgiver  den  Skandinaviske  Halvø;  men  da  de 
udelukkende  ere  af  vulkansk  Oprindelse,  indtage  de  en  fuldstændig  Sær- 
stilling inden  for  Danmark,   hvad  geologisk  Bygning  angaar. 

Idet  vi  med  Hensyn  til  Bornholms  og  Færøernes  Beskaffenhed  henvise 
til  den  specielle  Beskrivelse  af  disse  Landsdele,  skulle  vi  i  det  nærmest 
følgende  betragte  det  øvrige  Danmark.  Dette  er  som  ovenfor  berørt  et  i 
geologisk  Forstand  ungt  Land;  alle  her  kendte  Dannelser  tilhøre  de  tre 
yngste  Jordperioder:   Kridt-,  Tertiær-  og  Kvartærperioderne.    I  de  to  først- 

1* 


4  Landet  og  dets  Befolkning. 

nævnte  af  disse  aflejredes  i  Havet  de  Lag,  vi  regne  som  Danmarks  Grund- 
vold, men  denne  naar  paa  mange  Strækninger  ikke  en  Gang  op  over 
Havets  Niveau ;  først  i  Kvartærperioden  og  særlig  i  dennes  ældste  Afsnit, 
Istiden,  opdyngedes  oven  paa  Grundvolden  de  mægtige  Sand-  og  Lermasser, 
som  skabte  Jylland  og  Øerne. 

En  Betragtning  af  Landets  geologiske  Bygning  deler  sig  derfor  naturlig 
i  to  Afsnit.  Det  første  omfatter  de  dybere  liggende  Dannelser,  som  ere 
afsatte  af  Kridt-  og  Tertiærtidens  Hav;  disse  Dannelser  mangle  i  Skan- 
dinavien N.  for  den  ovennævnte  Grænsezone,  men  imod  S.  og  V.  strække 
de  fleste  af  dem  sig  langt  ud  forbi  Danmarks  Enemærker;  de  have  næsten 
intet  at  gøre  med  Landets  nuværende  Udformning  og  Jordbundsbeskaffenhed, 
og  deres  praktiske  Betydning  er  indskrænket  dertil,  at  man  paa  adskillige 
Steder  søger  ned  til  dem  for  at  vinde  Kaastoffer  for  forskellige  Industri- 
grene. De  øverst  liggende  Dannelser  derimod  sammensætte  næsten  hele 
den  Del  af  Landet,  som  er  umiddelbart  synlig;  deres  Beskaffenhed  og  For- 
deling bestemme  Jordbundens  Art  og  næsten  alle  dens  Reliefforhold. 

Vort  Lands  ringe  Højde  over  Havet  er  ikke  gunstig  for  Udforskningen 
af  den  geologiske  Bygning ;  dog  lykkedes  det  den  utrættelige  J.  G.  Forch- 
hammer allerede  saa  tidlig  som  1835  at  give  en  samlet  Skildring  af  Dan- 
marks Geologi,  en  Skildring,  som  han  supplerede  ved  talrige  senere  Ar- 
bejder. Efter  hans  Død  (1865)  ere  sammenfattende  Fremstillinger  af  det 
efterhaanden  udvidede  Kendskab  til  Danmarks  Bygning  givne  af  J.  F. 
Johnsirup  og  andre;  under  Johnstrups  Ledelse  oprettedes  1888  Statsin- 
stitutionen „Danmarks  geologiske  Undersøgelse",  som  nu  er  i  fuld  Gang 
med   den  detaillerede  Udforskning  af  Landet*). 

A.  Dybere  liggende  Dannelser.  Udførligere  Kendskab  til  de 
dybere  liggende  Dannelser  har  man  først  faaet,  efterhaanden  som  der  er 
udført  dybere  Boringer.  Vigtigst  blandt  disse  er  den  af  Carlsbergfondet 
bekostede  videnskabelige  Boring  paa  Frederiksberg,  hvor  man  i  Aar  (1903) 
har  naaet   omtrent  2000  Fods  (630  M.)  Dybde.     Her  fandt  man: 

c.     11   M.  Overfladedannelser  (Tørv,  Sand  og  Ler). 

c.     33    -     Nyere  Kridt  (Saltholmskalk  og  Flint). 

c.  245    -     Skrivekridt  med  Flint. 

c.  245    -     Skrivekridt  uden  Flint. 

c.   100    -     Graa  skifret  Mergel  med  Kalklag. 


•)  Forchhammer's  ferste  samlede  Beskrivelse  af  Danmarks  Geologi  er  trykt  i  Universitetspro- 
grammet  for  1835.  Af  senere  Litteratur,  som  indeholder  almenfattelige  Fremstillinger  af  dette 
Emne,  nævne  vi:  „Almeenfattelige  Afhandlinger  og  Foredrag  af  J.  G.  Forchhammer",  udg.  af 
Johnstrup  1869;  F.  Johnstrup,  Oversigt  over  de  geognostiske  Forhold  i  Danmark,  1882  (i 
„Danmarks  Statistik"  Bd.  I);  K.  Rørdam,  Danmarks  Tilblivelse  (i  „Frem"  1898);  N.  V.  Ussing, 
Danmarks  Geologi,  1899,  og  sammes  „Mineralproduktionen  i  Danmark"  1902.  Af  Danmarks 
geologiske  Undersogelse  er  der  siden  1888  udgivet  en  lang  Række  af  Skrifter  vedrerende  de 
enkelte  Landsdeles  Geologi.  • 


Geologi  og  Overfladeforhold.  5 

Den  mægtige  Skrivekridts  dannelse,  som  saaledes  ved  Kjøbenhavn  er 
omtrent  1600  F.  (500  M.)  tyk,  strækker  sig  ret  ensformig  under  hele 
Landet  med  Undtagelse  af  Bornholm;  den  er  det  væsentligste  Led  i  Lan- 
dets Grundvold.  Skrivekridtet  er  dannet  paa  Bunden  af  et  dybt  og  aabent 
Hav;  først  ved  senere  Hævninger  har  det  faaet  sin  nuværende  Beliggenhed. 
Dets  Overflade  ligger  ikke  helt  vandret;  i  Møens  Klint,  i  Stevns  Klint  og 
i  en  bred  Stribe  af  Jylland  fra  Hadsund  Egnen  forbi  Aalborg  til  Svinkløv 
kommer  Kridtet  op  over  Havets  Overflade  og  træder  os  i  Møde  i  blæn- 
dende hvide  Klinter.  Næsten  overalt,  hvor  det  er  let  tilgængeligt,  graves 
det  i  store  aabne  Grave;  det  er  Hovedraastoffet  for  den  danske  Cement- 
industri og  udføres  ogsaa  i  raa  Tilstand  i  stor  Mængde  til  Udlandet. 

I  den  største  Del  af  Landet  ligger  dog  Skrivekridtets  Overflade  lavt 
(oftest  lavere  end  Havets),  og  det  er  da  som  Regel  dækket  af  en  noget 
yngre,  men  ligeledes  hvid  Kalkaflejring,  det  nyere  Kridt,  hvis  forskellige 
Varieteter  (Blegekridt,  Saltholmskalk,  Limsten  og  Koralkalk)  finde  udstrakt 
Anvendelse  til  Kalkbrænding.  Disse  Dannelser  træde  pletvis  frem  i  Dagen 
paa  en  Mængde  Steder  i  hele  den  nordøstlige  Halvdel  af  Danmark.  I 
Stevns  Klint  ser  man  Limstenen  („Kridtstenen")  med  dens  talrige  Flintbaand 
som  et  mægtigt  Lag  hvile  ovenpaa  Kridtet;  den  brydes  her  til  Anvendelse 
som  Bygningssten ;  af  andre  Limstenklinter  maa  nævnes  det  maleriske  Bol- 
bjærg  med  den  foranliggende,  isolerede  Skarreklit  (se  Afbildn.  i  IV  Bd. , 
S.  22'i).  Koralkalken,  som  kun  træffes  i  Fakse  Bakke,  rummer  Landets 
største  Kalkbrud.  Den  kompakte ,  graalig-hvide  Saltholmskalk  egner  sig 
ligeledes  fortrinlig  til  Kalkbrænding;  den  brydes  især  ved  Kjøbenhavn  og 
Grenaa.  Blegekridtet  er  blødere  og  af  kridtagtigt  Ydre;  ogsaa  det  an- 
vendes i  stor  Maalestok,  dels  til  Jordforbedring,  dels  til  Kalkbrænding, 
saaledes  ved  Mønsted,  Davbjærg,  Hjerm  og  Thisted.  —  De  vigtigste  Steder, 
hvor  Kridt  og  Kalksten  træde  frem  i  Dagen,  ere  angivne  paa  det  vedføjede 
geologiske  Kort. 

I  den  sydvestlige  Del  af  Landet  og  inden  for  enkelte  Omraader  af  det 
øvrige  synker  ogsaa  det  nyere  Kridts  Overflade  dybt  ned  under  Havets, 
og  man  træffer  over  det  nyere  Kridt  den  yngste  af  de  til  de  dyberelig- 
gende Dannelser  henregnede  Formationer,  nemlig  Tertiærdannelsen. 
Denne  udgøres  af  en  paa  sine  Steder  langt  over  700  Fod  tyk  Lagrække 
af  Mergel,  Sand  og  Ler  m.  m.,  som  ikke  alene  i  Alder,  men  ogsaa  i  Ud- 
bredelsesforhold og  Beskaffenhed  er  vidt  forskellig  fra  Overfladedannelserne. 
Under  og  efter  Tertiærlagenes  Aflejring  synes  flere  mindre  Forskydninger 
i  Jordskorpen  at  have  fundet  Sted;  disse  Lags  nuværende  Fordeling  ved 
Jordoverfladen  er  derfor  temmelig  uregelmæssig.  De  træde  frem  i  Dagen 
paa  et  overordentlig  stort  Antal  Punkter  i  Klinter  og  Smaagrave,  men  deres 
praktiske  Betydning  er  forholdsvis  ringe,  og  de  ere  derfor  ikke  angivne 
paa  Kortet.    —    Den  ældste  Tertiæraflejring  er  en  graa  Kalksten  eller  Mergel, 


6  Landet  og  dets  Befolkning. 

som    træder    frem  ved  Kjøge  Aa  og  i  Kjerteminde  Klinten ;   denne  Dannelse 
er    afsat    i  Havet   ligesom  Kridttidsdannelserne,    men   Beskaffenheden   bærer 
Vidne    om ,    at  Havdybden    allerede  ved  Tertiærtidens   Begyndelse   var  ken- 
delig aftaget.      Over  denne  Mergel  følger  det  ejendommelige  saakaldte  pla- 
stiske  Ler.     Dette    er    en    aldeles    sten-    og   sandfri   Lerart,    hyppig    med 
stærke  (sortegrønne,  røde  o.   a.)  Farver ;    det   maa   antages  afsat  i  et  halv- 
lukket Indhav ,    som  dog  har  været  af   betydelig  Størrelse ,    idet    det   ogsaa 
strakte  sig  over  det  nordlige  Tyskland.    Det  plastiske  Ler  er  i  tør  Tilstand 
haardt,  men  opblødes  til  en  sejg  og  halvflydende  Masse;   det  giver  derfor, 
hvor  det  træder  frem  i  Klinterne    (paa  Mors,  ved  Hobro,    Lille  Bælt,  Refs- 
næs).  Anledning  til  vedholdende  og  ofte  storartede  Udglidninger  af  Landet. 
—    I    Forbindelse   med    det    plastiske  Ler   maa  nævnes  Moleret  og  de  vul- 
kanske Askelag,  som  synes  at  ligge  nærmest  over  det  plastiske  Ler.     Mo- 
leret   er    en    hvid    Kiseljordart,    dannet    af  Havets   Kiselalger;    det    danner 
smukke  høje  Klinter  paa  Mors,    Fur    og   ved  Thisted.     Det   indeholder    de 
eneste    kendte    vulkanske   Dannelser   i    Danmark,    nemlig    et   halvhundrede, 
oftest  sorte  Lag  af  grov  vulkansk  Aske;    man  finder  endvidere  deri  de 
ældste    Rester    af    Landplanter    og   Landbeboere   (Insekter),    som    kendes    i 
Danmark  uden  for  Bornholm.     Vi  have  her  den  første  Antydning  af  Land 
i  de  Egne  af  Jorden,  hvor  senere  Danmark  opstod;    sandsynligvis    har  cler 
den    Gang    dannet   sig   en    eller  flere  vulkanske  Øer,    hvis  Plads  man  dog 
ikke    er    i   Stand    til   at  angive  nærmere.     —    Den    nu  følgende  og  yngste 
Tertiærdannelse    bestaar    af  afvekslende  Lag   af  glimmerholdigt,    sandet  Ler 
og    glimmerholdigt   Sand;    dette    Glimmerler    og  Glimmersand  er  ud- 
bredt   over   hele    det   sydvestlige    Jylland    og    naar   paa  mange  Steder  over 
200  Fods  Tykkelse.     Afsætningen    maa    være    sket   paa   grundt    Vand    og 
af  og  til  være  bleven  afbrudt  ved  mindre  Hævninger,  saa  at  der  dannedes 
lave  sandede  Øer.     Paa  disse  trivedes  en  Vegetation,  overvejende  afNaale- 
træer,    der  afgav  Materialet  til  de  smaa  Brunkullag,    som   især  i  Silke- 
borg Egnen  jævnlig  træffes  mellem  Glimmerlerlagene.    Ogsaa  selve  Glimmer- 
leret er  ofte  sort  eller  sortbrunt  af  indblandet  Kul. 

Tertiærtidens  Jordarter  have  kun  ringe  Anvendelse  i  Sammenligning 
med  Kridttidens.  Vigtigst  er  Glimmerleret,  som  paa  mange  Steder,  især  i 
Vestjylland,  har  en  Beskaffenhed,  der  gør  det  vel  egnet  til  Teglværksbrug ; 
ogsaa  det  plastiske  Ler  finder  flere  Steder,  især  i  Skive  Egnen,  Anvendelse 
i  samme  Øjemed,  og  ved  Mariager  bruges  det  af  Cementfabrikkerne.  Deri- 
mod have  Brunkullene  vist  sig  ganske  værdiløse. 

B.  Overfladedannelser.  Tilsyneladende  ganske  regelløst  fordelte 
i  Bakker,  Dale  og  Sletter  ligge  de  løse,  sandede  og  lerede  Jordarter,  som 
med  en  Tykkelse,  der  ofte  naar  op  over  300  Fod,  dække  alle  de  hidtil 
omtalte  Dannelser  og  opbygge  næsten  hele  den  Del  af  Danmark,  der  rager 


Geologi  og  Overfladeforhold.  7 

op  over  Havet.  Længe  betragtede  man  dem  som  Resultatet  af  voldsomme 
Oversvømmelser ,  fremkomne  idet  Fortidens  Hav  sattes  i  Bevægelse  af 
mægtige ,  underjordiske  Kræfter.  Dog  indsaa  Forchhammer  allerede  for 
mere  end  70  Aar  siden,  at  en  saadan  Forklaring  ikke  kunde  strække  til; 
den  geniale  Hypotese,  han  tog  til  Hjælp,  nemlig  at  Landet  efter  Tertiær- 
tidens Slutning  og  forud  for  de  formodede  store  Bevægelser  i  Havet  havde 
været  Skuepladsen  for  vulkanske  Dampudstrømninger  og  kogende  Kilder, 
viste  sig  imidlertid  snart  uholdbar,  og  efter  Midten  af  forrige  Aarhundrede 
blev  det  af  svenske  Geologer  eftervist,  at  en  virkelig  Forstaaelse  af  vore 
øvre  Jordlag  kun  kunde  faas  gennem  Indlandsisteorien,  som  for  øvrigt 
længe  forinden  var  opstillet  af  schweiziske  Forskere. 

Ifølge  Indlandsisteorien  bredte  der  sig  efter  Tertiærtidens  Slutning  mæg- 
tige sammenhængende  Ismasser  fra  den  skandinaviske  Halvø  ud  over  alle 
de  omliggende  Egne,  ja  Ismasserne  naaede  dybt  ind  i  Rusland  og  helt  ud 
til  de  mellemtyske  Bjærge  og  til  England;  der  dannede  sig  en  Isoversvøm- 
melse  af  endnu  langt  større  Omfang  end  den ,  som  i  vore  Dage  dækker 
Grønland.  Aartusinder  igennem  vedvarede  denne  Istid,  og  Ismasserne  gled 
langsomt  ned  over  hele  det  nordevropæiske  Lavland,  afslidende  og  op- 
pløjende baade  den  skandinaviske  Klippegrund  og  Lavlandets  blødere  Kridt- 
og  Tertiærdannelser,  og  det  løsbrudte  Materiale  sammenskødes  og  spredtes 
efterhaanden  ud  over  Landene.  Derfor  finde  vi  vort  Land  fuldt  af  løse 
Sten,  som  overalt  i  broget  Blanding  vise  os  baade  Prøver  af  Skandinaviens 
haarde  Fjæld  og  af  vor  hjemlige  Jordbunds  Kalk-  og  FHntmasser,  og 
mange  af  Stenene  ere  af  kæmpemæssig  Størrelse  —  den  største  af  dem 
alle  er  „Dammesten"  ved  Hesselagergaard  paa  Fyn,  —  thi  Indlandsisen 
var  ligesom  Nutidens  Gletschere  i  Stand  til  at  transportere  større  KHppe- 
blokke  end  nogen  anden  Naturkraft.  Paa  Overfladen  af  Skandinaviens 
Fjældgrund,  paa  Fakse  Bakke  og  i  det  hele  overalt ,  hvor  Underlagets 
faste  Stenmasser  rage  frem,  finde  vi  iøjnefaldende  Skuringsmærker,  som 
vise  os  den  Retning,  Ismasserne  fulgte. 

Saa  længe  Indlandsisen  naaede  helt  ned  over  Nordtyskland,  var  dens 
Virkninger  i  Danmark  overvejende  nedbrydende :  store  Masser  af  vore 
Kridt-  og  Tertiærdannelser  bortførtes  til  Tyskland.  Men  under  senere  Af- 
snit af  Istiden,  da  Isens  Omraade  allerede  var  betydelig  formindsket,  saa 
at  Danmark  laa  under  de  yderste  Partier  af  Indlandsisen,  blev  Forholdet  et 
andet;  hvad  Isen  nu  slæbte  ud  over  Landet,  kom  ikke  videre,  men  op- 
hobedes her.  Ved  Isens  Smeltning  opstod  anselige  Vandløb,  som  bear- 
bejdede og  omlejrede  en  stor  Del  af  det  ny  tilførte  Materiale,  og  Aflej- 
ringernes Regelmæssighed  forstyrredes  yderligere  ved  Frem-  og  Tilbageryk- 
ninger af  Isranden.  Derfor  findes  ingen  for  hele  Landet  gyldig  Rækkefølge 
for  disse  Dannelser ;  de  bestaa  af  forskelhgartede  Ler-  og  Sandmasser,  som, 
flygtigt  set,   synes  at  afløse  hverandre  uden  nogen   Orden. 


8  Landet  og  dets  Befolkning. 

Da  Isen  var  smeltet  endelig*)  bort,  havde  Landet  i  Hovedtrækkene  faaet 
sin  nuværende  Bygning.  Man  plejer  at  antage,  at  der  siden  da  er  hen- 
gaaet  nogle  Gange  titusind  Aar,  og  i  Løbet  af  dette  Tidsrum  har  Landet 
kun  været  paavirket  af  de  samme  Naturkræfter  som  i  vore  Dage,  Tids- 
rummet efter  Istiden  kaldes  oftest  for  den  geologiske  Nutid.  Dannelserne 
fra  denne  Tid  (Tørv,  Stranddannelser,  Klitter)  ere  af  ringe  Udstrækning 
og  næsten  helt  indskrænkede  til  Fordybninger  og  lavt  liggende  Egne  af 
Landet. 

Blandt  Istidsdannelserne,  hvis  samlede  Tykkelse  kan  variere  mellem 
O  og  over  500  Fod,  er  den  vigtigste  Moræneleret  (det  stenede  Ler 
eller,  som  det  i  ældre  Tid  kaldtes,  Rullestensleret),  en  sand-  og  grusblandet 
Lerart  uden  Lagdeling,  med  regelløst  indblandede  smaa  og  store  Sten  i 
meget  varierende  Mængde.  I  uforvitret  Tilstand  er  Moræneleret  en  for- 
trinlig Mergel,  rig  paa  Kalk,  der  væsentlig  stammer  fra  de  bløde  Kridt- 
dannelser, som  Isen  har  udtværet  i  Leret;  Moræneleret  er  nemlig  afsat 
under  Isen  (som  „Bundmoræne").  De  øverst  liggende  Par  Fod  af  dette 
Ler  have  ved  Regnens  Indvirkning  oftest  mistet  deres  Kalkindhold. 

Morænelerets  fysiske  Beskaffenhed,  som  betinger,  at  det  holder  paa  Fugtig- 
heden i  passende  Grad  for  Vegetationen,  og  dets  ret  betydelige  Indhold  af 
Plantenæringsstoffer  gør  det  til  en  i  vort  Klima  fortrinlig  frugtbar  Jordart, 
paa  hvilken  Landets  Rigdom  i  væsentlig  Grad  beror.  Som  det  fremgaar 
af  det  vedføjede  geologiske  Kort,  danner  Moræneleret  den  øverst  liggende 
Jordart  over  de  største  Strækninger  af  Øerne  og  Sydøst- Jylland ;  ogsaa  i 
de  vestlige  Limfjordegne  har  det  en  anselig  Udbredelse.  I  den  øvrige  Del 
af  Landet,  hvor  Kortet  angiver  »overvejende  Sand<^,  er  der  dog  adskillige 
Egne,  hvor  Moræneleret  optræder  i  mindre  Pletter  ved  Jordoverfladen,  eller 
hvor  det  træffes   ved  dybere  Gravninger. 

Langt  mindre  Udbredelse  har  det  stenfri  Istidsier  eller  „Teglværks- 
leret",  som  denne  Dannelse  undertiden  kaldes,  fordi  den  i  større  Maalestok 
end  de  øvrige  danske  Lerarter  anvendes  til  Teglværksbrug.  Det  er  en  oftest 
graa,  sandet  og  lagdelt  Ler-  eller  Mergelaflejring,  som  kun  træffes  pletvis, 
men  paa  en  stor  Mængde  Steder.  Snart  er  det  dækket  af  Moræneler, 
snart  ligger  det  ovenpaa  Moræneleret  i  dettes  Lavninger;  i  sidste  Tilfælde 
er  det  opstaaet  umiddelbart  efter  Isens  Bortsmelten  og  oftest  derved,  at 
der  fra  de  omliggende  Lerbakker,  endnu  inden  Plantedækket  havde  fæstnet 
Overfladen,  skyllede  Ler  ned  i  Lavningerne.  I  saadanne  Leraflejringer 
finder  man  derfor  af  og  til  —  saaledes  som  det  først  blev  paavist  af  Pro- 
fessor Nathorst  —  Rester  af  den  første,  kummerlige  Vegetation,  som  van- 
drede ind :   smaa  og  uanselige  Planter,   der  nu  til  Dags  ere  trængte  tilbage 


^)  Undersøgelser!  Udlandet  og  adskillige  Erfaringer  fra  Danmark  gere  det  sandsynligt,  at  Landet 
under  visse  Afsnit  af  Istiden  har  været  midlertidig  befriet  for  Isdækket. 


Geologi  og  Overfladeforhold.  9 

til  de  arktiske  Lande  (Rypelyng,  Polarpil,  Dværgbirk  o.  a.).  Ved  samme 
Tid  opstod  i  Havet  uden  for  Isens  Rand  det  saakaldte  Ishavsier  eller  Yoldia- 
ler  med  arktiske  Muslinger;  saadant  Ler  er  ved  Hævning  kommet  til  at 
ligge  tørt  over  store  Strækninger  af  Vendsyssel. 

Blandt  Istidens  Sand-  og  Grusaflejringer  spiller  det  lagdelte  Istids- 
sand  Hovedrollen.  I  Øst-Danmark  ligger  det  oftest  gemt  under  Moræne- 
ler, men  træder  dog  frem  i  talrige  mindre  Pletter;  i  vidtstrakte  Egne  af  Jyl- 
land danner  det  Overfladen ,  saaledes  fremfor  alt '  paa  Hedesletterne.  Her 
er  Sandet  kalkfrit  og  afsat  uden  for  Indlandsisens  Rand  af  de  store  Smelte- 
vandsfloder; andre  Steder  optræder  det  hyppig  kalkholdigt  (Mergelsand)  og 
synes  da  som  Regel  at  skylde  sin  Tilblivelse  til  Vandstrømme  under  Isen 
eller  umiddelbart  ved  dens  Rand.  Til  det  lagdelte  Istidssand  hører,  hvad 
man  ofte  kalder  „Bakkesand",  d.  e.  de  Sandmasser,  som  i  utallige  Sand- 
grave i  Bakkerne  i  alle  Landets  Egne  tages  til  Vejbygning,  Mørtel  o.  s.  v. 
Lokalt  kan  det  lagdelte  Istidssand  gaa  over  til  Grus  med  Rullesten  af  ret 
betydelig  Størrelse,  saaledes  bl.  a.  ved  Glat  ved  Syd  for  Grenaa  og  ved 
Roskilde.  —  Det  stenede  Istidssand  savner  Lagdeling  og  indeholder 
Sten  af  forskellige  Størrelser  og  i  meget  varierende  Mængde;  ogsaa  denne 
Dannelse  har  sin  Hovedudbredelse  i  Jylland. 

Blandt  Nutidsdannelserne  i  geologisk  Forstand  fortjener  Tørven 
at  nævnes  først,  baade  paa  Grund  af  sin  økonomiske  Betydning,  og  fordi 
den  indeholder  fuldstændigere  Oplysninger  om  Landets  Historie  efter  Istiden 
end  nogen  anden  Dannelse.  Medens  den  yngste  af  Istidens  Lerafsætninger 
gemmer  Rester  af  det  allerførst  indvandrede  (arktiske)  Planteselskab ,  har 
man  gennem  Japetus  Steenstrups  berømte  Undersøgelser  erfaret,  at  mange 
Moser  i  de  paa  hinanden  følgende  Tørvelag  indeholde  Levningerne  af  en 
hel  Række  Skovvegetationer,  som  efterhaanden  have  fortrængt  hinanden, 
først  Bævreaspen  og  Birken,  saa  Fyrren,  efter  den  Egen  og  endelig  i  de 
øverste  Tørvelag  Rester  af  vore  Dages  Skovvegetation  med  Ællen  og  Bøgen 
som  de  fremherskende  Træer  paa  og  ved  Moserne.  Ogsaa  Dyrelevninger 
ere  i  stor  Mængde  fremdragne  af  Moserne ,  deriblandt  mange  nu  uddøde 
eller  fra  Danmark  forsvundne  Former  (Urokse,  Bison,  Elsdyr,  Bæver  og 
mange  Rovdyr).  —  Det  samlede  Moseareal  anslaas  til  25  Kvadratmil; 
den  største  Mose  er  den  store  Vildmose  i  Vendsyssel  (omtrent  en  Kva- 
dratmil). —  I  Forbindelse  med  Tørven  kan  nævnes  det  ferske  Vands  Jærn- 
afsætninger,  nemlig  Myre  malmen,  som  endnu  i  Begyndelsen  af  den 
nyere  Tid  brugtes  til  Jærnudvinding,  og  dets  Kalkdannelser  (Kildekalken) ; 
begge  disse  optræde  kun  i  ringe  Mængde    og    spille  i  Nutiden  ingen  Rolle. 

Til  de  Dannelser,  som  endnu  fortsætte  sig,  høre  fremdeles  Klitterne  og 
Stranddannelserne.  Klitterne  opstaa  af  det  Sand,  som  Bølgerne  skylle 
op  paa  de  aabne  Havkyster;  naar  det  er  blevet  tørt,  bliver  det  et  Bytte 
for  Vinden,  der  aflejrer  det  igen  i  uregelmæssige  Dynger.    Klitstrækningerne 


10  Landet   og  dets  Befolkning. 

danne  et  næsten  sammenhængende  Bælte  langs  Jyllands  Vestkyst ;  de  findes 
paa  Læsø  og  Anholt  og  i  Smaapartier  enkelte  andre  Steder;  deres  samlede 
Areal  anslaas  til  ti  Kvadratmil.  Klitternes  nuværende  store  Udbredelse 
skriver  sig  fra  det  16.  og  17.  Aarhundrede;  fra  den  Tid  foreligge  Efter- 
retninger om  Ødelæggelsen  af  betydelige,  tidligere  dyrkede  Strækninger; 
denne  Sandflugt  dæmpedes  efterhaanden  ved  Klitternes  Beplantning,  som 
nu  vedligeholdes  af  Staten.  —  Til  Stranddannelserne  hører  Marsken, 
som  danner  de  frugtbare  Engstrækninger  i  Ribe  Egnen,  ved  det  indre  af 
Ringkjøbing  Fjord  og  enkelte  andre  Steder;  den  opstaar  af  den  „Slik", 
som  Højvandet  afsætter  paa  Strandengene ;  endvidere  Sandet  og  Gruset, 
som  skylles  op  paa  de  udsatte  Kyster,  og  som  lokalt  kan  være  ophobet  i 
saadanne  Mængder,   at  det  danner  hele  Landstrækninger  (Skagens  Odde). 

Til  Nutidsdannelserne  i  videre  Forstand  henregnes  undertiden  de  over- 
fladiske Partier  af  Istidsdannelserne,  som  ved  Indvirkning  af  Plantevækst, 
Vand  og  Luft  efter  Istiden  have  faaet  en  væsentlig  forandret  Beskaffenhed; 
saaledes  Muldjord,  Rødler  og  Al.  Al  dannelsen  paa  de  jydske  Heder  har 
endog  i  ældre  Tid  været  opfattet  som  en  selvstændig  Aflejring;  ved  Kam- 
merherre P,  E.  Mulle?'s  Arbejder  er  Alens  Dannelsesmaade  nærmere  klar- 
lagt. Den  kan  opstaa  i  hvilke  som  helst  Sandaflejringer ;  den  forudsætter 
særlige  Fugtighedsforhold,  og  at  Jorden  dækkes  af  en  tæt  Mor  af  Plante- 
rester. De  derfra  nedsivende  sure  Humusstoffer  danne  Alen ,  idet  de  ud- 
skilles mellem  Sandkornene  og  sammenkitte  dem  til  en  Slags  Sandsten*). 

Af  stor  Betydning  for  Landets  Udvikling  efter  Istiden  ere  de  langsomme 
Hævnings-  og  Sænkningsbevægelser,  som  have  gjort  sig  gældende.  Jord- 
skorpebevægelserne under  selve  Istiden  og  ved  dens  Slutning  ere  endnu 
kun  delvis  kendte;  men  paa  den  Tid,  da  Bævreaspens  Kratskove  afløste 
de  arktiske  Planter,  vide  vi,  at  hele  Danmark  var  landfast  med  Tyskland 
og  Skaane,  og  Østersøen  var  en  vældig  Indsø,  som  havde  sit  Udløb  gennem 
de  store  Søer  i  Mellemsverige.  Denne  Danmarks  „Fastlandstid"  vedvarede 
gennem  Fyrreskovens  Tid  og  langt  ind  i  Egetiden ;  i  Fastlandstiden  fandt 
sandsynligvis  Landets  første  Bebyggelse  Sted.  Seneie  indtraadte  den  lang- 
somme Sænkning,  som  Forchhaj7wier  hd^v  kaldt  „den  store  Nordsøsænkning"  ; 
derved  opstod  Bælterne  og  Øresund,  og  store  Landstrækninger  forvandledes 
til  Hav.  Om  denne  Sænkning  vidne  især  de  talrige  Tørvemoser  og  Træ- 
stubbe, som  ere  fundne  i  Havbunden  uden  for  næsten  alle  vore  Kyster. 
Ved  Nordsøens  sydlige  Kyst  har  Sænkningen  vedvaret  helt  ind  i  den  hi- 
storiske Tid ;  i  Sydvest-Danmark  synes  den  at  være  ophørt  før  den  historiske 
Tid,  og  i  Nordøst-Danmark  ophørte  Sænkningsbevægelsen  endnu  tidligere, 
saaledes   at  Landet    der    allerede   i  den    ældre    Stenalder    havde    naaet    sin 


*)  Den  her  omtalte  Al  kaldes  ogsaa  Sand-Al  til  Forskel  fra  Jærn-Al,  som  er  ensbetydende  med 
Myremalm. 


Geologi  og  Overfladeforhold.  1 1 

laveste  Beliggenhed.  Paa  den  Tid  laa  den  nordøstlige  Del  af  Sjælland 
indtil  over  20  Fod  lavere  end  nu;  Arresøen  var  en  Havbugt,  og  talrige 
nu  forsvundne  Smaafjorde  og  Vige  skar  sig  ind  i  denne  Del  af  Landet. 
I  Nordøst- Jylland  var  Forskellen  endnu  større:  Stenalderhavet  bredte  sig 
over  alle  de  Arealer,  som  paa  det  medfølgende  geologiske  Kort  ere  angivne 
som  Saltvandsalluvium.  Jylland  N.  for  Limfjorden  var  saaledes  opløst  i 
et  stort  Antal  Øer;  S.  for  Limfjorden  var  bl.  a.  den  lille  Vildmose  hav- 
dækket, og  mange  af  de  nuværende  Dalstrøg  vare  den  Gang  Fjorde,  saa- 
ledes den  nedre  Gudenaa  Dal  og  lange  Strækninger  af  Nørreaa  Dalen 
(gennem  hvilken  der,  saaledes  som  Prof.  Feddersen  har  paavist,  strakte  sig 
en  dyb  og  smal  Fjord  naésten  helt  ind  til  Viborg)  og  af  Skalsaa  Dalen. 
Allerede  i  Stenalderen  begyndte  imidlertid  i  Nordøst-Danmark  en  Hævning, 
stærkest  imod  N.  0.  og  derfra  aftagende  til  Nul  langs  en  Linie,  der  gaar 
omtrent  fra  Nissum  Fjord  til  Falster.  Ved  denne  Hævning  tilvejebragtes 
den  nuværende  Fordehng  af  Hav  og  Land  i  Nordøst-Danmark  allerede  i 
Broncealderen ;  Landets  Niveau  synes  siden  da  at  have  holdt  sig  ufor- 
andret. 

Terrainforholdene.  Skønt  Videnskabernes  Selskabs  Kort,  som  ud- 
arbejdedes i  Slutningen  af  det  18.  Aarhundrede,  i  de  fleste  Retninger  gav 
meget  udførlige  Oplysninger  om  Landets  Topografi,  vedblev  Højdeforholdene 
i  lang  Tid  at  være  yderst  mangelfuldt  kendte,  ja  langt  hen  i  forrige 
Aarhundrede  træffer  man  ifølge  Erslev  de  urimeligste  Forestillinger  f.  Eks. 
om  Himmelbjærgets  Højde ,  som  af  visse  Forfattere  endog  opgaves  til 
1800  Fod.  I  Aaret  1830  begyndte  imidlertid  Generalstaben  sit  Opmaa- 
lingsarbejde,  i  hvilket  nøjagtige  Nivellementer  medindbefattedes  for  hele 
Landets  Vedkommende,  og  dette  Arbejde  gennemførtes  med  en  Nøjagtighed 
i  alle  Enkeltheder,  som  kun  de  færreste  Lande  kunne  opvise  Magen  til. 
Den  første  udførlige  Opmaahng  af  Øerne  blev  tilendebragt  1867,  og  samme 
Aar  paabegyndtes  den  systematiske  Opmaaling  af  Jylland,  som,  hvad  Ar- 
bejdet i  Marken  angaar,  blev  færdig  i  Slutningen  af  1880'erne*).  Først 
fra  dette  Tidspunkt  af  har  man  derfor  haft  fuldstændigt  Kendskab  til  vort 
Lands  Højdeforhold. 

Danmark  hører  til  det  nordevropæiske  Lavland**).    Det  stemmer  i  Over- 


*)  Generalstabens  Kort  optages  i  Maalestokken  1:20,000  („Maaleborde")  med  Højdekurver  for 
hver  5.  Fod;  i  de  sidste  Aar  er  man  dog  begyndt  at  gaa  over  til  Metersystemet.  Paa  Grundlag 
af  Maalebordene  udarbejdedes  forøerne  (undt.  Bornholm)  kobberstukne  „Atlasblade"  i  1:80,000. 
som  udkom  1845—72;  for  Jylland  og  Bornholm  udgives  lignende  Kort  i  1:40  000.  Litograferede 
„Oversigtskort"  i  1:100,000  (uden  Højdekurver)  ere  udgivne  for  hele  Landet. 

**)  Her  bortses  fra  Færoerne.  Med  Hensyn  til  Højdeforholdene  i  Danmark  henvises  i  øvrigt  til 
de  udførlige  Fremstillinger  af  Oberst  E.  Madsen  (Højdeforholdene  paa  den  sjællandske  og 
fynske  øgruppe,  Tidsskr.  f.  Landøkonomi  4.  R.,  5.  Bd.  1871),  E.  Erslev  (Jylland,  1886)  og  Prof. 
^.  56-ÅÆr//«^  (Danmarks  Statistik  1.  Bd.  1882— 83  med  Suppl.  1890;  hertil  et  af  General  le  Matre 
udarb.  Højdekort  over  Danmark  i  1:480,000);  endvidere  Indledningerne  til  de  enkelte  Amters 
Bes]<rivelse  i  nærværende  Værk. 


12  •  Landet  og  dets  Befolkning. 

fladeforhold  ret  nøje  overens  med  det  nordligste  Tyskland  og  med  vidt- 
strakte Egne  af  Rusland ,  hvor  ligesom  hos  os  Istidens  store  Indlandsis 
har  haft  Hovedandelen  i  Landets  Opbygning.  Men  Danmark  ligger  endnu 
lavere  end  disse  Lande  —  dets  Gennemsnitshøjde  kan  kun  anslaas  til  hen- 
imod  100  F.  over  Havet  — ,  hvad  der  staar  i  Forbindelse  med,  at  Under- 
laget for  vore  Istidsdannelser  (altsaa  Kridt-  og  Tertiærtidens  Aflejringer) 
gennemsnitlig  næppe  naa  op  til  Havets  Niveau,  medens  Underlaget  i  vore 
Nabolande  hæver  sig  til  ret  betydelige  Højder.  Heller  ikke  vort  højeste 
Punkt,  Ejer  Bavnehøj  (547  F. ,  172  M),  kan  maale  sig  med  Højderne  i 
de  nævnte  Lande. 

Som  allerede  berørt  er  det  kun  i  Undtagelsestilfælde ,  at  de  ældre  Dan- 
nelser komme  saa  højt  i  Vejret ,  at  de  faa  Betydning  for  Højde-  og  Ter- 
rainforholdene.  Tilfælde  af  denne  Art  foreligge  i  Granitkullerne  paa  Born- 
holm, Møens  Kridtklint,  Fakse  Bakke  og  de  flade  Kalkstensplateauer  i 
Stevns,  ved  Grenaa  og  i  det  nordlige  Thy  og  Vester  Han-Herred.  Endnu 
sjældnere  er  det,  trods  Landets  Rigdom  paa  Kalksten,  at  der  forekommer 
naturhg  underjordisk  Dræning  gennem  Sprækker  og  Hulheder  i  Kalken- 
et saadant  Forhold  iagttages  bl.  a.  ved  Nors  og  Vester  Vandet  i  Thy  og 
ved  Borup  nær  Randers. 

Se  vi  bort  fra  disse  lokale  Ejendommeligheder,  byde  Terrainforholdene 
i  de  forskellige  Egne  af  Landet  utallige  Gentagelser  af  de  samme  bestemte 
Karaktertræk,  som  imidlertid  mere  træde  frem  ved  Betragtning  af  Overflade- 
formerne end  ved  en  Undersøgelse  af  Højdeforhold  og  Vandskel.  Thi  det 
er  et  af  de  vigtigste  Særkender  for  de  Lavlande,  der  saaledes  som  Dan- 
mark væsentlig  ere  opbyggede  af  Isen,  at  der  raader  en  høj  Grad  af 
Regelløshed  og  Ubestemthed  i  alt ,  hvad  der  angaar  Højdepartiernes  For- 
deling, Vandskel  og  Afløbsforhold.  Der  er  store  Dale  uden  Aaer  og  smaa 
Dale  med  store  Aaer;  der  er  utallige  Lavninger  med  ufuldstændigt  Afløb, 
talrige  Steder,  hvor  Vandskellene  gaa  tværs  over  udprægede  Lavninger,  og 
Sammenhængen  mellem  Højdeforholdene  og  Vandløbenes  Fordeling  er  saa 
ringe,  at  det  vilde  være  umuligt  ud  fra  et  Kort,  som  kun  angav  Vand- 
løbene, at  danne  sig  en  endog  blot  tilnærmelsesvis  rigtig  Forestilling  om 
Højdeforholdene.  Heri  ligger  en  fremtrædende  Forskellighed  fra  Landene 
uden  for  Isens  fordums  Omraader;  thi  i  disse  Lande  skyldes  Terrainets 
Udformning  selve  Vandløbenes  gennem  umaadelig  lange  Tider  fortsatte 
Virksomhed,  og  ReHeffet  staar  da  i  nøje  og  iøjnefaldende  Sammenhæng 
med  Vandløbene. 

Højder  og  Aaløb.  Det  medfølgende  Højdekort  viser  os  Hovedtrækkene 
i  de  højt  og  lavt  liggende  Partiers  Fordeling  og  de  vigtigste  Vandløb. 
Vi  betragte  først  Jylland^  som  indeholder  Landets  højest  liggende  Egne. 
Her  træffe  vi  de  største  Højder  i  den  sydøstlige  Fjerdedel,  Syd  for  en 
Linie   mellem    Hald    Sø,    Randers    og    Æbeltoft.      Over  Halvdelen    af  -denne 


Geologi  og  Overfladeforhold.  1  3 

Egn  ligger  mere  end  190  F.  (60  M.)  over  Havet,  og  betydelige  Dele 
af  den  naa  endog  op  over  300  F. ;  de  højtliggende  Strækninger  danne 
dog  ikke  et  sammenhængende  Areal,  men  brede  og  uregelmæssig  forgrenede 
Lavninger  strække  sig  fra  Østkystens  Fjorde  dybt  ind  i  Landet  og  om- 
slutte mange  af  de  højest  hggende  Partier.  Saaledes  træffe  vi  Ejer  Bavne- 
høj (547  F.,  172  M.)  i  Egnen  S.  V.  for  Skanderborg  ved  brede  Lavninger 
med  Søer,  hvis  Bund  delvis  gaar  ned  under  Havets  Niveau,  skilt  fra  det 
store  højtliggende  Parti  Syd  for  Silkeborg,  som  bærer  ikke  alene  Himmel- 
bjærget  (501  F.,  157  M.),  men  ogsaa  flere  andre  Punkter,  der  naa  mere 
end  500  Fod.  I  de  øvrige  Højdepartier  er  der  intet  Punkt  over  500  F. 
men  Bakker  paa  over  400  F.  findes  mange  Steder  inden  for  den  her  be- 
tragtede Del  af  Jylland,  og  mange  af  dem  ligge  endog  fjernt  fra  Skander- 
borg-Silkeborg Egnen,  saaledes  Lysnet  (S.  V.  for  Randers,  416  F.,  131  M.), 
Agri  Bavnehøj  paa  Mols  (438  F.,  137  M.),  Jelshøj  ved  Aarhus  (40  7  F., 
128  M.),  Møllebjærg  V.  for  Vejle  (437  F.,  137  M.).  -  Vandløbene  i 
denne  Del  af  Jylland  løbe  overmaade  uregelmæssig.  Ganske  vist  er  det 
kun  fra  enkelte  mindre,  ved  Omraadets  Vestrand  liggende  Strækninger  at 
Vandet  løber  til  Vesterhavet,  og  Aaerne  løbe  i  øvrigt  alle  til  Kattegat,  idet 
Omraadets  Vestrand  omtrent  falder  sammen  med  Vandskellet;  men  ingen 
af  de  større  Aaer  løber  lige  mod  Øst.  Paa  lange  Strækninger  følge  de 
helt  andre  Retninger,  mod  N.,  S.  eller  endog  mod  V.,  inden  de  ende  i 
Kattegat  eller  dets  Fjorde.  Saaledes  fremfor  alle  Gudenaaen ,  Landets 
største  Aa*). 

Den  sydvestlige  Del  af  Jylland  (V.  for  det  omtalte  Parti  og  S.  for  en 
Linie  fra  Hald  Sø  til  Bovbjærg)  har  mere  regelmæssige  Terrain forhold,  end 
vi  ellers  træffe  i  Danmark.  Mod  0.,  nærmest  de  højtliggende  Strækninger, 
som  omtaltes  ovenfor,  ligger  Landet  højt,  og  det  skraaner  derfra  temmelig 
ensformig  ned  mod  Vesterhavet;  det  er  dette  ret  regelmæssige  vestlige 
Affald  af  de  store  Bakkepartier,  der  har  givet  Anledning  til,  at  disse  ofte 
ere  opfattede  som  en  fra  S.  mod  N.  gaaende  „jydsk  Højderyg".  Længere 
Vester  paa  optræde  dog  atter  mere  uregelmæssige  Terrainforhold ,  især  i 
Egnen  N.  0.  for  Ringkjøbing,  hvor  Tihøje  endog  naar  354  F.  (111  M.). 
Aaerne  ere  store  og  løbe  til  Vesterhavet  med  regelmæssigt  Løb  (Kongeaa, 
Varde  Aa,  Skjern  Aa,  Storaa);  en  paafaldende  Undtagelse  danner  den  om- 
trent mod  N.   løbende  Skive  Aa,   som  falder  i  Limfjorden. 

Den  øvrige,  nordlige  Del  af  Jylland  har  meget  uregelmæssige  Terrain- 
forhold med  utalhge ,    baade  brede  og  smalle,    dybt  nedskaarne  Lavninger. 


*j   Ifølge  Carlsen  og  Erslev  (Jylland  S.  196—198)  har  Danmarks  største  Aaer  følgende  Længde 
og  Opland: 

Gudenaa   Længde  211/4  Mil  (160  Km.)  med  Opland  50,45  C  Mil  (2860 □Km.). 

Skjertiaa        —  12l|2     -      (  94      -     )      -  —  43,59    "      "      (2470  -       -    ). 

Vardeaa         —  I3I/4     -      (100      -     )      -  —  18,92    "      "      (1050  -       -    ). 

Storaa  —  14  -      (105      -     )      -  —  18,33    "      "      (1020  -       -    ). 


14  Landet  og  dets  Befolkning. 

Havet  udfylder  en  Del  af  disse  Lavninger,  hvis  mangeartede  Karakter  der- 
for gengives  i  Limfjordens  rigt  udformede  Kystlinier.  Betydeligere  Højde- 
partier findes  kun  N.  for  Hobro,  hvor  Terrainet  kulminerer  i  Rold  Bavnehøj 
(364  F.,  114  M.),  og  i  Vendsyssel,  hvor  det  ejendommelige  langstrakte 
Bakkedrag   „Jydske  Aas"   i  Knøsen  hæver  sig  til  432  F.  (136   M.). 

Hvad  dernæst  angaar  de  danske  Øer,  træffe  vi  i  det  hele  og  store 
lignende  uregelmæssige  Højdeforhold  paa  dem  som  i  det  østlige  og  nord- 
lige Jylland.  Øernes  højest  liggende  Egn  findes  paa  Bornholm,  hvor  Granit- 
bakken Rytterknægten  naar  516  F.,  162  M.;  paa  den  østlige,  høje  Del 
af  Møen  findes  andre,  særlig  høje  Bakker  (Aborrebjærg  45  5  F.,  143  M.), 
som  for  en  væsentlig  Del  ere  opbyggede  af  Kridt ;  i  øvrigt  bestaa  alle 
Højdepartierne  paa  Øerne  ligesom  i  Jylland  væsentlig  af  Ler-  og  Sand- 
masser fra  Istiden. 

Sjællands  betydeligste  Højdepartier  findes  i  Egnen  mellem  Roskilde, 
Ringsted  og  Holbæk;  her  ligger  i  et  stærkt  bakket  Terrain  ikke  alene  Øens 
højeste  Punkt,  Gyldenløves  Høj  (402  F.,  126  M.),  men  ogsaa  en  Række 
af  andre  betydelige  og  nogenlunde  sammenhængende  Højder.  Et  andet 
højtliggende  Terrain  af  anselig  Størrelse  findes  0.  for  Næstved;  dette  Ter- 
rain kulminerer  i  Kobanke  (391  F.,  123  M.).  Øens  største  Aa,  Susaa 
(ca.  1 1  Mil  lang) ,  som.  udspringer  fra  sidstnævnte  Højdedrag,  giver  ved 
sit  ejendommehge  Forløb  et  Billede  af  Terrainbygningens  Uregelmæssighed; 
paa  en  lige  saa  iøjnefaldende  Maade  fremtræder  dette  Forhold  i  Kystlinierne 
hos  Isefjorden  og  dens  Forgreninger.  —  Et  tredje  højtliggende  Parti  findes 
0.  for  Slagelse ;  ogsaa  i  Nordvestsjælland  er  der  anselige,  men  usammen- 
hængende Højdedrag,  som  hvis  mest  fremtrædende  Bakke  vi  nævne  Vejrhøj 
(385  F.,  121  M.).  Derimod  har  det  nordøstlige  Sjælland  trods  sin  bak- 
kede Karakter  ingen  større  Højder  at  opvise  end  Maglebjærg  (290  F., 
91   M.). 

Fyns  nordøsthge  Del  hgger  lavt ,  for  største  Delen  endog  langt  under 
100  F.;  Munkebo  Bakke,  V.  for  Kjerteminde,  byder  derfor  trods  sin  lidet 
anselige  Højde  (186  F.,  58  M.)  en  ualmindelig  vidtstrakt  Udsigt.  Den 
større  sydvestlige  Del  af  Fyn  indeholder  derimod  betydeligere  Højdedrag  end 
Sjælland.  En  bred  Lavning,  der  gennemstrømmes  af  Fyns  største  Vandløb, 
Odense  Aa,  danner  en  ufuldkommen  Adskillelse  mellem  det  vestlige,  stærkt 
bakkede  og  indskaarne  Højdedrag,  som^af  særlige  høje  Punkter  indeholder 
Trebjærg  (407  F.,  128  M.),  Frøbjærg  Bavnehøj  (Fyns  højeste  Punkt, 
418  F.,  131  M.)  og  Vissenbjærg  (410  F.,  129  M.),  og  et  østligt  stort 
Højdeparti,  som  breder  sig  i  Egnen  mellem  Svendborg,  Nyborg  og  Odense, 
og  som  kulminerer  i  Grønbanke  (381   F.,    120  M.). 

Laaland  er  den  laveste  og  fladeste  af  de  større  Øer.  Ingen  Bakke  her 
naar   100  F.,  den  højeste  er  Bavnehøj  N.  0.   for  Nakskov  (94  F.,  29  M.). 

Af    de    øvrige    Øer    har   Ærø   de    betydeligste   Højdepartier  (Synneshøj, 


Geologi  og  Overfladeforhold.  1  5 

215  F.,  67  M.) ;  Taasinge  har  dog  en  enkelt  Bakke,  som  overgaar  Ærø, 
nemlig  Bregninge  Kirkebakke  (235  F.,  74  M.).  Derimod  er  det  højeste 
Punkt  paa  Samsø  kun  204  F.  (64  M. :  Ballebjærg) ,  paa  Langeland  kun 
146  F.  (46  M.,  Skøvlebjærg),  og  paa  Falster  endog  kun  139  F.  (44  M. ; 
Bavnehøj). 

Landskabsformer.  Selv  den  udførligste  Redegørelse  for  Danmarks 
Højdepunkter  og  Forløbet  af  vore  Vandskel  og  Aaer  giver  kun  et  yderst 
mangelfuldt  Billede  af  Landets  Overflade.  Dette  er  i  Virkeligheden  let  for- 
klarligt. Thi  Overfladedannelserne  skylde  deres  Oprindelse  til  en  Samvirken 
mellem  de  forskellige  geologiske  Faktorer ,  der  fulgte  med  Isens  Invasion 
over  Landet;  idet  disse  Faktorer  kombineredes  paa  forskellige  Maader,  op- 
stod yderst  uensartede  Overfladeforhold;  men  den  Maade,  hvorpaa  Kom- 
binationen fandt  Sted,  afhang  af  ganske  andre  Forhold  end  den  større 
eller  mindre  Højde  over  Havet.  Og  selv  vore  Dalstrækninger  have  for 
den  største  Dels  Vedkommende  intet  at  gøre  med  de  Aaer,  som  nu  søge 
ned  gennem  dem ;  de  betydeligere  Dalstrækninger  ere  tildannede  af  Istidens 
Vandmasser,  som  ofte  løbe  i  modsat  Retning  af  vore  Dages  Aaer  og  ikke 
vare  knyttede  til  de  nuværende  Vandskel. 

Allerede  for  mere  end  to  Menneskealdere  siden  har  Forchhammer  forsøgt 
at  fæstne  og  skildre  bestemte  Landskabstyper  og  at  forklare  deres  geogra- 
fiske Fordeling ;  senere  have  Erslev  og  fremfor  alle  Dalgas  (Geograf.  Billeder 
fra  Heden,  1867)  inden  for  mere  begrænsede  Egne  klarlagt  Overfladeformernes 
karakteristiske  Ejendommeligheder.  Erkendelsen  af  Indlandsisens  Betydning 
for  Landets  Tilblivelse  har  ogsaa  været  Betingelsen  for  en  nøjere  Forstaaelse 
af  Overfladeformerne ;  vort  mangelfulde  Kendskab  til  Istidsforholdene  lægger 
dog  endnu  store  Hindringer  i  Vejen;  heller  ikke  Undersøgelserne  i  Terrainet 
ere  hidtil  saa  vidt  fremskredne ,  at  man  kan  give  en  fuldstændig  Oversigt 
over  Landskabsformerne  i  alle  Landets  Egne. 

De  vigtigste  Landskabstyper,  som  man  efter  vort  nuværende  Kendskab 
til  Landet  kan  opstille,  ere  følgende: 

I.  Det  fladt  bølgede  Landskab  eller  Moræne  fladerne.  Amager, 
Egnen  rundt  om  Kjøge  Bugt  næsten  helt  ind  til  Roskilde  og  Nord  paa  til 
Ordrup,  fremdeles  Egnen  Syd  for  Kjerteminde,  store  Strækninger  af  Laa- 
land  og  en  Mængde  Steder  i  Jylland  ere  typiske  Eksempler  paa  dette 
Landskab.  Terrainet  er  fladt  og  kaldes  ofte  for  Slette  (saaledes  Egnen 
S.Ø.  for  Roskilde);  men  i  Virkeligheden  ligger  Overfladen  i  flade  Bølger, 
som  stige  og  falde  med  lange,  jævne  Skraaninger.  Disse  Fladers  Jordbund 
bestaar  som  oftest  af  frugtbart  Moræneler;  de  danne  tætbefolkede  og  vel 
dyrkede  Egne  uden  Skove  og  med  forholdsvis  ubetydelige  Eng-  og  Mose- 
strækninger. —  Som  en  Afbrydelse  i  de  ensformige  Moræneflader  (sjældnere 
uden  for  disse)  træffes  hist  og  her  de  ejendommelige  Aase  (Eks.  Kjøge 
Aasen    og   Næstved  Aasen):    lange  Volde    af  lagdelt  Sand    og    Grus,    hvis 


1 6  Landet  og;  dets  Befolknina:. 


i=>' 


Retninger    modsvare    Indlandsisens    sidste    Bevægelsesretning   i  den    paagæl- 
dende Egn. 

II.  Det  stærkt  bakkede  Landskab  eller  Morænebakkelandet*) 
træffe  vi  typisk  udviklet  i  Nord-  og  Midtsjællands  naturskønne  Partier  (f. 
Eks.  Søllerød  Egnen),  i  Sydvest-Fyn  (hvor  man  for  Spøg  har  brugt  Navnet 
„de  fynske  Alper"),  i  Egnen  Syd  for  Viborg  og  paa  mangfoldige  andre 
Steder.  Til  denne  Art  Bakkeland  høre  alle  Landets  særlig  høje  Punkter 
(uden  for  Bornholm),  men  selve  Landskabsformen  kan  fremtræde  lige  saa 
typisk  i  andre  Egne,  hvor  de  højeste  Punkter  ikke  en  Gang  naa  200  F. 
Tæthggende  og  oftest  stejle  Bakker  af  alle  Størrelser,  strøede  uden  synHg 
Orden  mellem  hverandre  og  ofte  delvis  sammenflydende,  dertil  utallige 
Lavninger  med  Søer,  Kær  eller  Moser  (sjældnere  tørre,  grydeformede  Ind- 
sænkninger)  karakterisere  dette  Landskab,  der  ofte  regnes  som  det  typiske 
„danske"  Landskab.  Mindre  ofte  antager  Bakkelandet  en  noget  regel- 
mæssigere Karakter,  idet  Bakkerne  ere  langstrakte  med  en  fælles  Hoved- 
retning, som  i  nogle  Tilfælde  er  vinkelret  paa  Isens  Bevægelsesretning 
(Randmorænelandskab,  smukt  udviklet  flere  Steder  i  Himmerland),  i  andre  vin- 
kelret derpaa  (store,  brede  Bakker,  s.  k.  Drumlins).  Et  væsentligt  Træk  i  det 
almindelige  Bakkeland  er  de  dybt  nedskaarne  Dale  og  Kløfter,  som  vi  se 
dem  i  det  smaa  f.  Eks.  i  Ulvedalen  i  Jægersborg  Dyrehave,  i  det  store  i  de 
herlige  Egne  ved  Vejle,  Himmelbjærget  og  Hald  Sø.  Bakkelandet  er  Dan- 
marks Skovland:  det  bærer  saa  godt  som  alle  de  tiloversblevne  Rester  af 
Fortidens  store  Skovstrækninger.  Jordbundsbeskaffenheden  er  yderst  veks- 
lende ;  Sandet  træder  frem  langt  hyppigere  end  paa  Fladerne  og  kan  under- 
tiden være  eneraadende  (f.  Eks.  i  Finderup  Egnen),  men  i  Reglen  veksler 
det  uregelmæssig  med  Ler,  og  mange  Bakkeegne  have  fede  Lerjorder  med 
forholdsvis  faa  Sandpletter. 

III.  Hedesletterne  ere  virkelige  Sletter,  hvis  Hældning  er  saa  ringe, 
at  de  for  Øjet  synes  næsten  vandrette ;  paa  deres  ufrugtbare,  sandede  Jordbund 
har  Lyngen  tidlig  faaet  Overtaget,  og  hvor  Afløbsforholdene  have  været 
ugunstige,  har  den  voldet  den  Aldannelse,  som  nu  lægger  Kulturen  saa 
store  Hindringer  i  Vejen.  De  store  Hedesletter  findes  alene  i  Jylland. 
Selve  Landskabsformen  er  dog  ikke  ukendt  paa  Øerne,  men  de  derværende 
smaa  og  spredte  Sandsletter  ere  som  oftest  tidlig  blevne  opdyrkede  og 
have  delvis  mistet  deres  iøjnefaldende  Ydre. 

I  Hedesletternes  højest  hggende  Partier  bliver  Terrainet  ofte  mere  ujævnt, 
og  der  kan  undertiden  være  ret  jævn  Overgang  til  det  tilgrænsende  Bakke- 
land ;  langt  hyppigere  træffes  jævn  Overgang  mellem  Bakkelandet  og  Mo- 
rænefladerne. 

De  tre  omtalte  Landskabsformer   beherske    den   langt  overvejende  Del  af 


*)  Denne  Landskabsform  kaldes  ofte  slet  og  ret  „Morænelandskab". 


Geologi  og  Overfladeforhold.  1  7 

Landet  og  hidrøre  alle  fra  Istiden.  Blandt  Landskabsformer  af  større  Be- 
tydning ere  endnu  at  nævne  de  Strækninger,  som  først  efter  Isens  Bort- 
smelten have  faaet  deres  ejendommelige  Udseende:  Strandsletterne, 
som  i  den  hævede  nordøstlige  Del  af  Landet  indtage  ikke  ubetydelige 
Arealer,  Marsklandet  i  Ribe  Egnen  og  ved  Ringkjøbing  Fjord,  Klit- 
landskaberne og  Mosestrækningerne*). 

Medens  de  sidst  nævnte  Landskabstyper  forstaas  uden  Vanskelighed,  fordi 
deres  Dannelse  endnu  fortsættes,  forholder  det  sig  anderledes  med  de  tre 
førstomtalte,  som  direkte  eller  indirekte  skyldes  Indlandsisen.  Ganske  vist 
have  Schw^eiz'  og  Skandinaviens  Gletschere  for  lang  Tid  siden  givet  Geo- 
logerne udførlige  Oplysninger  om  Isens  Virkning  i  Fjældlandene ;  men  de 
langt  mere  storartede  og  mangfoldige  Forandringer,  som  Isen  maatte  volde, 
da  den  i  Istiden  gled  ud  over  flade  Strækninger  med  bløde  og  modstands- 
løse  Jordlag,  har  man  først  i  de  to  sidste  Aartier  begyndt  at  faa  en  nøjere 
Forstaaelse  af,  og  mange  Spørgsmaal  ere  endnu  kun  ufuldkomment  opkla- 
rede.    Den  Forklaring,  der  kan  gives,  er  i  store  Træk  følgende. 

Isens  Virkning  paa  vort  Land  var  i  Hovedsagen  en  bortskurende  og  ned- 
brydende, saa  længe  den  gled  hen  over  det  med  sin  fulde  Tykkelse  og 
Vægt.  Først  hen  imod  Istidens  Slutning,  da  Indlandsisen  var  tyndere,  og 
dens  Rand  stod  i  Danmark,  forandredes  Forholdene  i  væsentlig  Grad.  Under 
Afsmeltningen  indtraf  Perioder,  hvor  Isranden  holdt  sig  paa  omtrent  samme 
Sted;  til  saadanne  „Ophold  s  li  ni  er"  for  Isranden  knytte  sig  vore  Land- 
skabsformers Fordeling. 

Fra  Indlandsisens  Rand  udsprang  gennem  „Gletscherporte"  store,  sand- 
og  slamfyldte  Aaer ;  foran  (o :  uden  for)  Opholdslinien  afsatte  disse  Aaer 
deres  Sandmasser  i  store  og  flade,  deltahgnende  Dynger;  disse  Dynger  ere 
Hedesletterne,  hvis  højeste  Punkter  derfor  i  Reglen'  vise  os  de  Steder 
af  Opholdslinien,  hvor  Gletscherportene  stod.  Inden  for  Randen  og  langs  den 
opstod  ved  Isens  ophobende  og  sammenskydende  Virksomhed  Bakke- 
landet (Morænelandskabet),  hvis  uregelmæssige  Terrainkarakter  yderhgere 
forstærkedes  under  den  senere  følgende  Bortsmelten  af  den  stærkt  sand-  og 
grusfyldte  Ismasse  og  ved  Smeltevandløbenes  Udgravninger  i  det  bakkede 
og  højtliggende  Terrain;  i  Bakkelandskaberne  opnaa  nemlig  Isens  Aflejringer 
deres  største  Tykkelse.  Yderst  i  Bakkelandet  træffes  jævnlig  „Randmoræner" 
langs  Bakkerygge,  som  betegne  Isens  yderste  Rand.  —  En  smallere  eller 
bredere  Zone  af  Bakkeland  følger  saaledes  hver  af  de  vigtigste  Opholds - 
linier.  Inden  for  denne  Zone  igen  var  Isen,  saa  længe  dens  Rand  fulgte 
OpholdsHnien,  mægtigere  og  mægtigere  indefter ;  her  træffes  derfor  en  indre 
Zone  af  mere    eller    mindre  sammenhængende  Lavninger  („Inderlavninger"), 


*)   At  Overfladeformens  Karakter  lokalt  kan  præges  i  høj  Grad  af  Faktorer,  som  ikke  ere  nævnte 
ovenfor  (Klintdannelsen  ved  Kysterne,  Nutidsaaernes  Udgravninger  og  Opfyldninger,  fremstik- 
kende  Klipper),  kræver  ingen  nærmere  Redegørelse. 
Trap:   Danmark,  3.  Udg.    1,1.  2 


18  Landet  og  dets  Befolkning. 

• 

hvor  Isen  aflejrede  intet  eller  kun  lidet,  og  det,  som  her  aflejredes  under 
Isens  store  Tryk,  blev  fladt  udbredt.  I  Inderlavningerne  og  i  Overgangs- 
zonen  mellem  dem  og  Bakkelandet  opstod  derfor  Moræne  fladerne,  hvor 
Aflejringernes  Tykkelse  i  Reglen  tiltager  udefter  mod  Bakkelandet,  medens 
den  indefter  aftager,  idet  Overfladen  skraaner  nedad  mod  Lavningerne; 
disses  indre  Grænse  igen  bestemmes  af  Underlaget  eller  af  de  Landskabs- 
bælter,  som  knytte  sig  til  den  nærmest  følgende  Opholdslinie. 

I  det  regelmæssigste  Tilfælde  ordne  de  forskellige  Landskabsformer  sig 
saaledes  i  Bælter  langs  hver  enkelt  af  Israndens  Opholdshnier :  først  Inder- 
lavninger og  Moræneflader,  saa  Bakkelandet  og  yderst  Hedesletterne.  I  Virkehg- 
heden  blive  Forholdene  ofte  langt  mere  indviklede;  dette  beror  dels  paa,  at 
den  oprindelige  Terrainoverflade  gør  sin  Indflydelse  gældende,  dels  paa,  at 
Israndene  ofte  have  haft  stærkt  udtunget  Form,  og  endelig  især  paa,  at 
Isens  Bortsmelten  ikke  foregik  i  regelmæssige  Spring  fra  Opholdslinie  til 
Opholdslinie,  men  under  jævnhge,  snart  større,  snart  mindre  Frem-  og  Til- 
bagerykninger af  Isranden  (Oscillationer),  Særlig  hyppig  vanskeliggøres 
Overblikket  derved,  at  forskellige  Bakkelandskabszoner  glide  over  i  hin- 
anden uden  mellemliggende  Flader  eller  Lavninger. 

Paa  det  medfølgende  geologiske  Kort  er  angivet  den  vigtigste  af  Op- 
holdslinierne  for  Isranden.  Denne  Opholdslinie  svarer  til  et  Tidsrum,  hvor 
hele  den  skandinaviske  Halvø,  Finland,  store  Dele  af  Rusland  og  de  tyske 
Østersølande  mod  S.  indtil  det  baltiske  Højdedrag  endnu  vare  isdækkede. 
Linien  gaar  gennem  Jylland  omtrent  fra  Vamdrup  først  mod  N.  til  Syd- 
enden af  Hald  Sø  og  derfra  omtrent  mod  V.  til  Havet*).  Uden  for  (Vest 
og  Syd  for)  denne  Linie  Wgge  alle  Danmarks  store  Hedesletter.  De  ud- 
fylde „Inderlavninger"  fra  tidligere  Afsnit  af  Istiden,  og  mellem  dem  rejser 
sig  som  „Bakkeøer"  det  ældre  Bakkeland  og  Partier  af  ældre  Moræneflader. 
Naar  disse  Bakkeøer  høre  til  Danmarks  mindst  frugtbare  Egne,  er  Grunden 
sikkert  væsenthg  den,  at  de  under  hele  den  lange  Opholdstid,  medens  de 
store  Hedesletter  dannedes,  laa  udsatte  for  et  barsk  Klima,  som  hæmmede 
Vegetationen  og  begunstigede  Sandflugt  og  de  overfladiske  Lags  Udvadskning. 

Inden  for  Opholdshnien  træffe  vi  overalt  Bakkelandet  i  dets  mest  ud- 
prægede Form,  og  Ophobningen  af  Materiale  har  været  saa  stærk  langs 
selve  Opholdshnien,  at  denne  næsten  overalt  danner  Vandskellet  mellem 
Kattegat  og  Limfjorden  paa  den  ene  Side  og  Vesterhavet  paa  den  anden. 
En  Undtagelse  danner  kun  Skive  Aa,  men  om  den  har  det  i  Virkeligheden 
kunnet  paavises,  at  den  først  er  bleven  til,  da  Isen  smeltede  bort.  De 
vestlige  Limfjordsbredninger  vise  os  Inderlavninger,  der  høre  til  den  omtalte 
Opholdslinie;  i  Sydøstjylland  er  der  oftest  ingen  tydelig  Adskillelse  mellem 
denne  og  de  følgende  Zoner  af  Bakkeland. 


*)  En  udførligere  Fremstilling  findes  i  Afhdl.   „Om  Jyllands  Hedesletter"  i  Vid.  Selsk.  Oversigt 
1903. 


8° 


Geolo^ij 

Al 


^SfS^ 


Thnltanfn 


^ 


^ 


^*> 


r  <S^. 


W 


-Å 


f^ 


Blaa, 


5S' 


JTbrdVdm 


Fcrrlagt  af  Uhiversitetj. 


C&' 


FOT^a^l  ar  Vhi„efs,UtlhQyhandl,^  G.ECeaJ 


I 


å 


Geologi  og  Overfladeforhold.  19 

Da  Isen  smeltede  bort  fra  den  paa  Kortet  angivne  Linie,  bevirkede  Ha- 
vets Indflydelse  i  det  dybe  Skagerak,  at  Isgrænsen  i  Nord  forholdvis  hurtig 
drog  sig  tilbage;  i  det  sydøstlige  Danmark  fik  den  stærke  Tilførsel  af  Is, 
som  fra  Sverige  og  Finland  kom  ned  gennem  Østersøens  Lavning,  mere  og 
mere  Overhaand,  og  Isens  Bevægelsesretning  over  Øerne  blev  mod  Slut- 
ningen udpræget  SØ-NV-lig,  samtidig  med  at  Isranden  blev  stærkt  udtunget. 
Landskabsbælterne  i  Sydøst-Danmark  have  derfor  andre  Retninger  og  større 
Uregelmæssighed  end  det  beskrevne  System  i  Jylland.  De  forskelhge  Is- 
randlinier i  Sydøst-Danmark  ere  for  Øjeblikket  kun  efterviste  paa  spredte 
Smaastrækninger  (først  af  V.  Milthers  i  Nordvestsjælland),  og  en  samlet 
Fremstilling  kan  endnu  ikke  gives.  Her  s]<al  kun  henpeges  paa,  hvorledes 
de  ovenfor  berørte  Landskabsformer  i  Østsjælland  gruppere  sig  omkring  de 
Inderlavninger ,  der  repræsenteres  af  den  sydlige  Del  af  Sundet  og  Syd- 
østsjællands Bugter. 

Fjorde,  Søer  og  Dale.  Fra  Fjordene  i  snævrere  Forstand  udelukke 
vi  de  brede  af  Havet  dækkede  Lavninger,  som  bære  Fjordnavnet,  saasom 
Isefjord,  Odense  Fjord,  Ringkjøbing  Fjord  og  Limfjordens  Bredninger,  og  hvis 
Oprindelse  nys  er  berørt.  De  typiske  Fjorde,  saaledes  som  v*  have  dem 
paa  Østkysten  af  Jylland,  ere  smalle  og  hegnede  af  høje  Skrænter;  hvad 
der  ogsaa  bør  fremhæves,  er  deres  uregelmæssige  Dybdeforhold :  de  dybeste 
Punkter  ligge  ofte  langt  inde  i  Fjordene.  Mariager  Fjord  er  ved  Mariager 
120  F.  dyb,  men  ved  Hadsund  saa  flad,  at  Sejladsen  er  vans  :elig,  og  lig- 
nende, om  end  ikke  saa  ekstreme  Forhold  træffes  i  de  andre  Fjorde.  Tænke 
vi  os  Vandspejlet  sænket,  bliver  Fjorden  ikke  til  en  almindelig  Dal  (dette 
gælder  dog  Randers  Fjord,  som  i  Virkeligheden  er  en  sænket  Floddal  og 
afviger  fra  de  typiske  Fjorde),  men  til  en  langstrakt  Sø  eller  til  en  Række 
af  saadanne,  forbundne  ved  Lavninger.  Omvendt  have  vi  i  Østjylland 
talrige  lange  Lavninger  med  „Langsøer^^,  og  af  hver  saadan  Lavning  vilde 
ved  Landets  Sænkning  opstaa  en  virkelig  Fjord  af  samme  Karakter  som 
de  nuværende.  Saaledes  Dalen  med  den  lange  Brabrand  Sø,  som  fra  Aar- 
hus gaar  ind  mod  V.,  og  hvis  Fortsættelse  indeholder  Ravn  Sø,  Knud  Sø 
Jul  Sø  o.  s.  V.,  fremdeles  Tjele  Langsø  med  dens  Dalstrøg,  som  mod  0. 
fortsættes  forbi  Glenstrup  Sø,  mod  V.  til  Viborg-Søerne  o.  s.  v.  Alle  disse 
Fjorddale  kunne  forfølges  helt  ind  igennem  det  østjydske  Bakkeland  til 
dets  ovenfor  omtalte  Vestrand,  hvor  Hedesletterne  begynde.  Dalstrøgene 
•ende  just,  hvor  Hedesletterne  naa  deres  højeste  Punkter,  altsaa  dér, 
hvor  Gietscherportene  stod  i  det  ovenfor  skildrede  Hovedstadium  af  Af- 
smeltningstiden.  Vi  slutte  heraf,  at  disse  „Fjorddale"  eksisterede  allerede, 
den  Gang  Hedesletterne  dannedes,  og  Isen  laa  over  Øst-  og  Nordjylland; 
■de  gennemstrømmedes  fra.  0.  og  N.  0.  af  de  store  Smeltevandsstrømme  under 
Isen  og  skylde  utvivlsomt  deres  Form  i  væsentlig  Grad  til  disse.  Vi  maa 
-antage,    at  disse  Floder  gennem   store  Dele  af   deres    Dalstrøg    have    løbet 


20  Landet  og  dets  Befolkning. 

imod  Dalbundens  Faldretning  ;  dette  var  i  Virkeligheden  muligt,  fordi  de 
løb  under  Tryk  og  under  Isen,  og  det  var  nødvendigt,  for  at  Vandet  i  det 
hele  taget  kunde  slippe  ud.  Flodløbene  under  Isen  maatte  følge  Isens  Be- 
vægelsesretning, thi  ellers  vilde  deres  Tunneller  spærres;  derfor  er  Fjord- 
dalenes Retninger  i  det  hele  og  store  vinkelret  mod  den  paa  Kortet  teg- 
nede Opholdslinie  for  Isranden*).  Da  denne  senere  trak  sig  tilbage  til 
inden  for  liggende  Opholdslinier,  dannedes  ofte  Morænevolde  og  andre  nye 
Aflejringer  tværs  over  de  her  omtalte  Dalstrøg,  og  saaledes  omdannedes 
Dele  af  dem  til  Langsøer. 

Vi  se  saaledes,  at  de  langstrakte  Fjorde,  Dalstrøgene  i  deres 
Forlængelse  og  Langsøerne,  som  tilsammen  danne  et  af  de  mest 
karakteristiske  Træk  i  Jyllands  Overfladeforhold,  ligesom  Landskabsbælterne 
knytte  sig  naturlig  til  Opholdslinien  i  Midtjylland.  At  analoge  Forhold 
kunne  paavises  for  Sjællands  Langsøer,  skal  her  blot  nævnes. 

Hvad  Landets  øvrige  Søer  angaar,  er  disses  Oprindelse  mangeartet  og 
for  adskilliges  Vedkommende  kun  ufuldstændig  kendt.  Nogle  have  lignende 
Oprindelse  som  Fjordbredningerne,  saaledes  vistnok  Landets  største  Sø, 
Arresøen,  som  først  i  Stenalderen  blev  afspærret  fra  Havet.  Det  største 
Antal  af  Smaasøerne  er  imidlertid  Morænesøer,  d.  e.  Vandsamlinger  i  det 
uregelmæssige  Bakkelands  Smaalavninger.  Et  ikke  ringe  Antal  Søer  af  den 
sidstnævnte  Art,  mulig  ogsaa  enkelte  af  Langsøerne,  have  en  ganske  ejen- 
dommelig Dannelseshistorie,  idet  de  i  Afsmeltningstiden  vare  beskyttede  mod 
Udfyldning  derved,  at  isolerede  Ismasser  en  Tid  lang  holdt  sig  i  dem, 
skærmede  mod  Smeltning  ved  overliggende  Grusmasser.  Søen  opstod  da  i 
sin  nuværende  Skikkelse  først  ved  den  skjulte  Ismasses  Smeltning.  En  saa- 
dan  Dannelsesmaade  har  bl.  a.  Flyndersø  ved  Skive  og  adskillige  Søer  i 
Viborg  Egnen.  —  En  helt  afvigende  Type  af  Søer  træffe  vi  langs  Jyllands 
Vestkyst,  nemlig  Khtsøerne ;  disse  ere  opdæmmede  mellemi  Klitrækkerne  og 
det  inden  for  liggende,  højere  Land.  Endelig  maa  nævnes  de  egentlige 
Strandsøer  eller  Laguner,  som  ere  blevne  afspærrede  fra  Havet  ved  en  af 
dette  opkastet  Strandvold  eller  Tange.  I  Reglen  er  dog  Tangen  ved  Natur 
eller  Menneskeindgreb  afbrudt,  saa  at  Lagunen  ikke  er  helt  skilt  fra  Havet 
(Ringkjøbing  Fjord,  Nissum  Fjord  o.  a.). 

Blandt  de  egentlige  Flod  dale,  som  væsentlig  ere  tildannede  af  de  store 
Smeltevandsfloder,  der  løb  frem  foran  Indlandsisens  Rand,  maa  som  de 
største  fremhæves  Karup  Dalen,  Gudenaa  Dalen  og  Skalsaa  Dalen.  Karup 
Dalen,  som  naar  over  ^/^  Mil  (6  Km.)  Bredde  og  udmærker  sig  ved  sin 
regelmæssige  Form  med  terrassedannede  Sider,  gennemstrømmes  af  Skive 
Aa;  den  er  udgravet  at"  store  Smeltevandsfloder  fra  Isranden  i  Midtjylland 
paa  det  Tidspunkt,  da  Isen  N.   for  Hedesletterne  smeltede  bort,    saa  at  der 


*)  Af  denne  Grund  have  bl.  a.  Fjordene  ved  Lemvig  og  Struer  helt  andre  Retninger  end  Øst- 
kystfjordene. 


Geologi  og  Overfladeforhold.  2  1 

blev  Afløb  til  Limfjorden.  Gudenaa  Dalen  og  Skalsaa  Dalen  ere  opstaaede 
paa  et  noget  senere  Tidspunkt,  da  Isranden  havde  forladt  Midtjylland,  men 
endnu  spærrede  for  Afløbet  mod  0.  til  Kattegat.  Under  disse  Forhold 
maatte  dér  opstaa  ejendommelige  og  indviklede  Dalsystemer.  Der  kunde 
ikke  udvikle  sig  Vandløb  i  den  efter  Terrainforholdene  naturlige  Retning 
fra  det  midtjydske  Vandskel  gennem  Fjorddalene  til  Kattegat,  men  Vandet 
maatte  søge  mod  N.,  og  da  det  drejede  sig  om  store  Smeltevandsmasser, 
blev  de  Dale,  som  da  opstod,  nogle  af  Danmarks  anseligste.  Vandet 
maatte  helt  nede  fra  Horsens  Egnen  søge  sig  Vej  tværs  over  de  mange 
dybe  0-V-gaaende  Fjorddale,  som  før  ere  omtalte ;  derfra  stammer  Giiden- 
aaens  ejendommelige  og  ofte  skildrede  Zigzagløb.  Det  er  endog  mu- 
ligt, at  det  nuværende  Zigzagløb  til  at  begynde  med  var  næsten  dobbelt 
saa  langt;  det  maa  nemlig  formodes,  at  Udløbet  gennem  Randers  Fjord  var 
spærret  af  Isen  under  de  første  Afsnit  af  Gudenaa  Dalens  Dannelse;  Floden 
løb  da  en  Tid  lang  fra  Egnen  N.  for  Langaa  et  Stykke  mod  V.  gennem 
en  Del  af  den  nuværende  Nørreaa  Dal  og  fra  denne  med  ny  Retnings- 
forandring  ud  gennem  Skalsaa  Dalen  til  Limfjorden.  Udførlige  Under- 
søgelser over  disse  Forhold  foreligge  dog  ikke. 

Dybdeforhold  i  de  omgivende  Have.  I  Farvandene  nærmest  om- 
kring Danmark  ere  Dybderne  i  det  hele  smaa.  Særlig  dybt  er  kun  Skagerak 
hvis  nærmest  Norge  liggende  Del,  den  mærkelige  „norske  Rende",  har 
Dybder,  paa  400-800  Meter.  100  M.'s  Dybdekurven  gaar  temmelig 
nær  ind  mod  Skagens  Nordstrand,  men  i  øvrigt  er  den  Del  af  Skagerak, 
som  grænser  til  Jyllands  Kyst,  kun  10-30  M.  dyb.  Vesterhavet  er  i 
det  hele  et  lavt  Farvand,  hvor  Dybden  tiltager  saa  langsomt  fra  den 
jydske  Kyst  udefter,  at  den  først  hen  imod  100  Km.  fra  Land  naar  40  M. 
Horns  Rev,  der  fra  Blaavandshuk  strækker  sig  over  30  Km.  mod  V., 
danner  en  for  Skibsfarten  meget  farlig  Grund ;  ellers  er  Farvandet  langs 
Jyllands  Vest-  og  Nordkyst  temmelig  „rent",  men  den  lange  aabne  Kyst 
med  dens  Sandrevler  og  den  fuldstændige  Mangel  paa  Tilflugtshavne  gør 
dog  Strandinger  ret  hyppige.  —  I  Modsætning  til  Skagerak  og  Vesterhavet 
ere  Kattegat  og  Farvandene  mellem  Øerne  i  høj  Grad  opfyldte  af  Sand- 
grunde og  Rev,  saa  at  endog  paa  adskillige  Steder  Sejladsen  er  begrænset 
til  forholdsvis  snævre  Render.  Den  dybeste  Del  af  Kattegat  med  Dybder 
paa  40-100  M.  ligger  mellem  den  svenske  Kyst  og  Linien  gennem  Læsø 
og  Anholt;  i  den  øvrige  større  Del  af  Kattegat  naar  Dybden  kun  und- 
tagelsesvis 40  M.  I  Øresund  strækker  sig  Nord  fra  indtil  hen  imod 
Kjøbenhavn  og  Malmø  Dybder  paa  over  20  M. ,  men  Syd  herfor  er  der 
kun  smalle  Sejlløb  (Drogden  og  Flinterenden),  og  selv  disse  ere  saa  grunde, 
at  meget  store  Skibe  ikke  kunne  benytte  dem.  Betydelig  dybere  Render 
findes  i  Bælterne,    særlig  i  Store-Bælt    og    dets  sydlige  Fortsættelse  Lange- 


22  Landet  og  dets  Befolkning. 

landsbæltet.  De  mindre  Farvande  mellem  Øerne  Syd  for  Sjælland  og  Fyn 
ere  derimod  overmaade  grunde.  Hvad  endelig  Øsiersøe7i  angaar,  er  dens 
vestlige  Del  (indtil  Falster-Riigen)  blottet  for  betydeligere  Dybder,  saa  at 
endog  saadanne  paa  30  M.  kun  træffes  undtagelsesvis;  længere  mod  0. 
bliver  Østersøen  efterhaanden  dybere:  tæt  op  mod  Bornholms  klippefulde 
Nordøstkyst  findes  over  60  M.  Dybde,  0.  for  Christiansø  endog  omtrent 
100  M. 

I  det  hele  kan  det  siges  om  Havbunden  i  de  danske  Farvande,  at  den 
slutter  sig  til  Landjorden  som  en  umiddelbar  Fortsættelse  af  denne;  begge 
ere  opstaaede  samtidig  og  skylde  deres  Udformning  væsentlig  til  de  samme 
Istids- Virksomheder.  Som  ovenfor  berørt  har  Danmark  efter  Istiden  haft 
sin  „Fastlandstid",  da  alle  vore  Sunde  .og  Bælter  og  den  langt  overvejende 
Del  af  Kattegat  var  tørt  Land.  Ved  de  Jordskorpebevægelser,  som  ind- 
traadte  i  Egetiden,  opstod  efterhaanden  den  nuværende  Fordeling  af  Hav 
og  Land ;  men  idet  KystHnien  langsomt  flyttedes  opefter,  kom  Brændingens 
udjævnende  Virksomhed  til  at  gøre  sig  gældende,  og  Havbunden  fik  der- 
ved i  det  hele  og  store  jævnere  Overfladeformer  end  Landet ;  Lerafsætningen 
paa  Havbunden  fortsætter  vedblivende  denne  Udjævningsproces.  Derfor  er 
det,  at  vi  træffe  den  jævneste  og  regelmæssigste  Havbund  langs  Jyllands 
vestlige  og  nordlige  Kyst,  hvor  Brændingens  Virksomhed  til  alle  Tider  har 
været  stærkest,  medens  Ujævnhederne  baade  i  Havbundens  Relief  og  i 
Kystens  Konfiguration  gøre  sig  langt  mere  gældende  i  de  indre  Farvande. 
Som  en  Levning  fra  den  Tid,  da  vore  Farvande  laa  tørre,  finder  man 
næsten  overalt  ved  vore  Kyster,  naar  der  foretages  Uddybnings-  eller 
lignende  Arbejder,  at  der  ligger  Tørvemoser  gemte  under  Nutidens  Hav- 
bund; som  en  anden  Levning  fra  Fastlandstiden  betragter  man  almindelig 
en  Del  af  vore  Farvandes  smalle  og  dybe  Render,  hvis  bugtede  Forløb 
umiddelbart  leder  Tanken  hen  paa  Fortids  Floddale. 

N,    V.    USSING. 


Klima. 

Vort  Lands  Klima  kan  i  Korthed  betegnes  som  et  Øklima  med  for- 
holdsvis milde  Vintre  og  kolde  Sommere;  dertil  kan  endnu  føjes,  at  Kli- 
maet er  meget  ustadigt.  Landets  Behggenhed  mellem  Vesterhavet  mod 
V.  og  Østersøen  mod  0.  samt  den  skandinaviske  Halvø  mod  N.  og  Mel- 
lemevropa  mod  S.  bevirker,  at  dets  Khma  i  høj  Grad  paavirkes  af  Vin- 
dene, der  delvis  medføre  Temperaturen  og  Fugtighedsforholdene  fra  de 
Egne,    hvorfra    de    komme.     Om  Vinteren  er  Atlanterhavet    og  Vesterhavet 


Klima.  23 

at  betragte  som  Varmekilder  for  vort  Land.  De  vestlige  og  sydvestlige  Vinde 
ere  derfor  særlig  milde  og,  da  de  komme  fra  Havet,  tillige  fugtige.  Da  de  dernæst 
ere  de  hyppigst  forekommende,  sætte  de  Vinterens  Middeltemperatur  højt 
op  i  Forhold  til  Vinterens  Temperatur  i  de  Egne,  der  inde  i  Fastlandene 
ligge  under  samme  Breddegrad  som  vort  Land.  I  denne  Aarstid  er  Tem- 
peraturen af  de  Lande,  der  ligge  N.,  0.  og  S.Ø.  for  Danmark,  særlig  lav. 
Derfor  give  de  Vinde,  der  om  Vinteren  blæse  fra  disse  Egne  af  Horisonten, 
Kulde,  og  et  Vindspring  fra  østlige  til  vestlige  Retninger  kan  derfor  plud- 
selig lade  en  streng  Frostperiode  afløse  en  Periode  med  usædvanlig  mildt 
Vintervejr.  Spring  i  Middeltemperaturen  for  to  paa  hinanden  følgende  Døgn 
af  10-12   Grader  (Celsius)  forekomme  paa  denne  Aarstid  ikke  sjælden. 

Om  Sommeren  er  Indflydelsen  af  de  Danmark  omgrænsende  Have  og 
Lande  anderledes.  Vesterhavet  og  Skagerak  ere  paa  denne  Aarstid  for- 
holdsvis kolde.  Kattegattets  ikke  dybe  Vande  opvarmes  om  Sommeren  saa 
stærkt  af  Solen,  at  det  i  Juli  Maaned  endogsaa  er  noget  varmere  end 
Luften  over  Jylland  og  Øerne,  og  i  Skaane  er  Lufttemperaturen  endnu 
højere.  S.  for  Landet  ligger  det  store  mellemevropæiske  Fastland.  De 
sydvestlige,  vestlige  og  nordvestlige  Vinde  ere  derfor  om  Sommeren  de 
koldeste,  medens  de  østlige  og  sydøsthge  Vinde  ere  de  varmeste;  de  vest- 
lige Vinde  medføre  endvidere  i  Reglen  rigehg  Nedbør,  medens  de  østlige 
ere  fattige  paa  Regn.  Da  de  vestlige  Vinde  i  AlmindeHghed  ere  de  frem- 
herskende om  Sommeren,  er  denne  Aarstid  hos  os  mindre  varm  end  paa 
de  Steder,  der  ligge  0.  for  Danmark  og  under  samme  Breddegrad  som 
dette. 

Hvad  der  særlig  bidrager  til  Vejrets  Ustadighed,  ere  de  mange  lave  Luft- 
tryk (barometriske  Minima),  der  gaa  over  eller  N.  og  S.  for  vort  Land.  Om- 
kring et  saadant  Lufttryk  bevæger  Vinden  sig  i  en  hvirvelformet  Bane  saa- 
ledes,  at  vi,  naar  vi  vende  Ryggen  mod  Vinden,  have  det  lave  Lufttryk  til 
venstre  og  noget  foran  os.  Gaar  et  saadant  barometrisk  Lavtryk  over 
Landet,  bevirker  de  forskellige  Vindretninger,  der  kredse  omkring  det,  navn- 
lig om  Vinteren  store  Forskelligheder  i  Vejrhget.  Saaledes  frembragte  et 
Lufttryksminimum,  der  d.  11.  Februar  1893  trængte  ind  over  Landet, 
kraftige  østlige  Vinde  med  streng  Frost  i  den  nordlige  Del  af  Jylland.  I 
Skagen  frøs  det  den  nævnte  Dag  Kl.  2  om  Eftermiddagen  14  ^  og  i  Vester- 
vig 11^.  Samtidig  blæste  der  over  den  sydlige  Del  af  Landet  kraftige, 
vestlige  Vinde,  der  medførte  en  Temperatur  af  4  ^  over  Frysepunktet.  I 
Herning,  hvor  Vinden  var  østlig,  frøs  det  6  ^,  medens  Temperaturen  i 
Tarm,  hvor  Vinden  var  vestlig,  steg  til  2  ^  over  Frysepunktet. 

Til  Vejrets  Ustadighed  bidrager  ogsaa,  navnlig  i  den  kolde  Tid  af  Aaret, 
den  hyppige  Dannelse  af  lokale  barometriske  Lavtryk,  der  skyldes  Havets  og 
Landets  forskellige  Virkninger  paa  Lufttrykket.  Det  er  paavist  ved  de  Under- 
søgelser,   der    af  den   fransk-skandinaviske  Station  i  Jylland   (1902 — 1903) 


24  Landet   og  dets  Befolkning. 

ere  udførte  over  de  meteorologiske  Forhold  i  de  højere  Luftlag,  at  de  om- 
talte atmosfæriske  Forstyrrelser  skyldes  Dannelser,  der  kun  tilhøre  de  for- 
holdsvis lavere  Egne  af  Luften.  I  Modsætning  til  Luftens  Bevægelse  over 
det  Indre  af  Fastlandene  have  Forsøgene  med  Drager  og  Balloner  ofte  paa- 
vist  Tilstedeværelsen  af  stormende,  bygeagtige  Vinde,  der  betydelig  aftage 
i  Styrke  allerede  i  Højder  af  2000-3000  M. 

Vi  skulle  nu  efter  disse  almindelige  Bemærkninger  gaa  over  til  en  nær- 
mere Omtale  af  de  vigtigste  meteorologiske  Elementer,  der  ere  bestemmende 
for  Landets  Klima. 

Temperaturen.  Den  normale  Temperatur  for  Vinteren  (Decbr., 
Jan.  og  Febr.)  ligger  i  de  forskellige  Egne  af  Landet  mellem  ^/^  ^  Varme 
og  ^/2  ^  Kulde.  Den  højeste  Temperatur  finde  vi  langs  med  Vestkysten  af 
Jylland,  den  laveste  i  Midten  af  Jylland  og  Sjælland.  Som  Gennemsnit  for 
hele  Landet  er  Middeltemperaturen  for  December  0,g  ^,  for  Januar  -^-  0,^  ^  og 
for  Februar  0,q  ^.  I  de  enkelte  Aar  kan  dog  Middeltemperaturen  for  en  en- 
kelt Maaned  afvige  meget  betydeligt  fra  den  normale  Værdi  eller  den  gen- 
nemsnitlige Temperatur  for  en  lang  Aarrække.  Saaledes  har  for  Kjøben- 
havns Vedkommende  Middeltemperaturen  for  December  i  et  enkelt  Aar 
svinget  mellem  4,9^  (1857)  og -f-  7,^  ^  (1788).  For  Januar  har  den  højeste 
Middeltemperatur  været  3,4  o  (1873),  den  laveste  -^  7,g  ^  (17  7  7).  For  Fe- 
bruar ligge  de  maanedlige  Middeltemperaturer  mellem  de  samme  Grænser. 
Den  varmeste  Februar  faldt  i    1822,  den  koldeste  i   1838. 

I  de  tre  Vintermaaneder  synker  gennemsnitlig  Temperaturen  til  Fryse- 
punktet og  derunder  paa  mellem  57  og  67  Dage.  Det  første  Tal  gælder 
for  Kyststationerne,  det  sidste  for  Stationerne  i  det  indre  af  Landet.  Den 
højeste  Kuldegrad,  der  er  iagttaget,  er  -f-  29,q  ^;  den  blev  maalt  i  Søndersted 
ved  Holbæk  i  Jan.  1893.  Den  laveste  Middeltemperatur  for  en  enkelt  Dag 
har  for  hele  den  lange  kjøbenhavnske  Rækkes  Vedkommende  været  -^-19^ 
(17.  Jan.    1893   og    12.  Febr.    1891). 

Foraarets  normale  Temperatur  ligger  for  de  forskellige  Egne  af 
Landet  mellem  4^/2  ^  og  6  ^.  De  højeste  Temperaturer  findes  paa  Laaland  og 
Falster,  den  laveste  paa  Bornholm,  der  paa  denne  Aarstid  paavirkes  af 
Østersøens  kolde  Vand.  Normaltemperaturen  er  for  hele  Landet  i  Marts 
1,2^,  i  April  5,7^  og  i  Mai  10,2^.  Temperaturen  stiger  saaledes  stærkt  i 
de  3  Foraarsmaaneder.  Den  varmeste  Marts,  vi  kende  for  Kjøbenhavn, 
havde  en  Middeltemperatur  af  5,o^(1882);  den  koldeste  Marts  faldt  i  1845, 
dens  Middeltemperatur  var -f- 5,^.  ^.  I  April  har  Middeltemperaturen  svinget 
mellem  8,9  ^  (1800)  og  1,7  ^  (1771).  Den  varmeste  Maj  faldt  i  1801  med 
en  Middeltemperatur  af  15,i*^;  den  koldeste  Maj  var  den  i  1867,  hvor 
Middeltemperaturen  kun  var  7,o  ^.  I  Foraaret  ere  pludselige  og  stærke 
Temperaturforandringer  næsten  lige  saa  hyppige  som  om  Vinteren  og  kunne, 
navnlig  i  April  og  Maj,  gøre  stor  Skade,  naar  Vegetationen  er  stærkt  frem- 


Klima.  2  5 

met.  —  Antallet  af  Dage  med  Frost  ere  i  Marts  efter  Stedets  Beliggen- 
hed gennemsnitlig  mellem  17  og  22,  i  April  mellem  4  og  12.  I  Maj  har 
det  indre  Jylland  gennemsnitlig  5  Frostdage,  medens  Frost  i  Almindelighed 
ikke  optræder  i  denne  Maaned  ved  Kysterne. 

Sommerens  Normalvarme  ligger  mellem  H^/g^  og  16^.  De  koldeste 
Egne  ligge  i  det  nordvestlige  og  indre  Jylland.  Det  forholdsvis  lidet  dybe 
Kattegat  opvarmes  i  denne  Aarstid  stærkt  af  Solen,  saa  at  Overfladevandets 
Normaltemperatur  for  de  3  Sommermaaneder  stiger  til  15^/4^.  I  det  indre 
Jylland  stiger  vel  Temperaturen  om  Dagen  stærkere  end  paa  Øerne,  men 
til  Gengæld  ere  Nætterne  køligere.  I  Juni  er  Middeltemperaturen  for  hele 
Landet  gennemsnitlig  14,5  ^5  i  ^^^^  ^S  August  gennemsnitlig  16,^  ^  og  15,^  ^. 
I  Kjøbenhavn  har  Middeltemperaturen  for  Juni  i  de  forskellige  Aar  svinget 
mellem  11,8^  (1805)  og  19,^^  (1889).  Den  koldeste  Juh  var  den  i  1840, 
hvor  Middeltemp.  kun  var  12,^^;  den  varmeste  Juli  faldt  i  1783,  dens 
Middeltemperatur  var  2 1 ,4  ^.  Den  koldeste  August  har  haft  en  Middel- 
temperatur af  12,8^  (1864),  den  varmeste  af  20, 7  ^  (1846).  Den  varmeste 
Dag,  der  kendes  af  den  lange  kjøbenhavnske  Række,  havde  en  Middeltem- 
peratur af  26^/4^  (1788).  Den  højeste  Temperatur,  der  er  iagttaget  heri 
Landet,  er  35,^^;   den  blev  naaet  i  Herning  i  August   187  5. 

Efteraarets  Middeltemperatur  ligger  i  de  forskellige  Egne  af  Landet 
gennemsnithg  mellem  7  ^  og  9  ^.  Vandet,  der  ikke  afkøles  saa  hurtigt 
som  Landet,  gør  sin  Indflydelse  gældende  ved  Kysterne,  hvor  Temperaturen 
derfor  er  højere  end  i  Midten  af  Landet.  Bornholm  er  i  denne  Aarstid 
den  Landsdel,  der  længst  holder  paa  den  fra  Sommeren  modtagne  Varme. 
I  September  er  den  gennemsnithge  Middeltemperatur  for  hele  Landet  12,8  ^, 
i  Oktober  og  Novbr.  henholdsvis  8,q  ^  og  3,7  ^.  I  Kjøbenhavn  har  Mid- 
deltemperaturen i  September  svinget  mellem  9,8^  (1877)  og  17,5^(1775). 
Den  koldeste  Oktober  faldt  i  1840  med  en  Middeltemperatur  af  4,2^,  den 
varmeste  i  1831,  hvor  Middeltemperaturen  var  12,4^.  I  November  har 
den  laveste  Middeltemperatur  været -^- 2,8^  (1  7  74),  den  højeste  6,9^(1772 
og  1822).  Septbr.  har  kun  ganske  faa  Frostdage.  I  Oktober  hgger  det 
gennemsnitlige  Antal  mellem  1  og  6  efter  Stationernes  Behggenhed.  I 
November  er  Frostdagenes  Antal  fra  7  til  14,  eftersom  Stederne  ligge 
nær  ved  Kysterne  eller  i  det  indre  af  Landet. 

Lufttrykket  aftager  hos  os  mod  N.V.  De  normale  Værdier  for  dette 
i  Skagen,  Fanø,  Kjøbenhavn  og  Sandvig  ses  af  følgende  Tabel,  der  giver 
den  normale  Barometerstand  reduceret  til  Havets  Overflade  (se  Side  26). 

Denne  Lufttrykkets  normale  Fordeling  har  sin  særlige  Interesse  derved, 
at  den  bestemmer  den  fremherskende  Vindretning,  eftersom  Vindens  Retning 
paa  den  nordlige  Halvkugle  er  bestemt  efter  den  Lov,  at  man  med  Vinden 
paa  Ryggen  har  det  laveste  Lufttryk  til  venstre.  Af  denne  Grund  ere 
ogsaa  de  sydvestlige  og  vestlige  Vinde    de  hyppigste.     Tabellen  viser  end- 


26 


Landet  o«;  dets  Befolkning. 


Vinter 
mm 


Foraar 
mm 


Sommer 
mm 


Efteraar 
mm 


Aaret 
mm 


Skagen  .  .  . . 

Fanø 

Kjøbenhavn 
Sandvig  .  .  . 


759,3 
760,5 
760,6 
761,, 


/0»,c 

759.; 
759,e 
759,c 


7.^7,3 
759.3 
759,1 
759 


758,, 
759,0 
759., 
759.« 


758,5 
759,e 
759.7 
760,1 


videre,  at  Lufttrykket  om  Sommeren  aftager  stærkest  lige  mod  N. ;  af  denne 
Grund  ere  de  vestligste  Vinde  ogsaa  om  Sommeren  de  hyppigste  af  alle 
Vinde.  Der  er,  som  man  ser,  ikke  stor  Forskel  mellem  Lufttrykkets  nor- 
male Værdier  paa  samme  Sted  i  de  forskellige  Aarstider.  Ikke  desto 
mindre  er  Lufttrykket  meget  variabelt  for  samme  Maaned  i  de  forskellige 
Aar.  I  Januar  har  saaledes  i  Kjøbenhavn  Middelværdien  svinget  mellem 
7  7 1,5 mm  og  7  50,5mm^  hvilket  giver  en  Forskel  paa  2 1  mm  j  Midlet  for 
denne  Maaned.  Om  Sommeren  er  Differencen  mellem  de  ekstreme  Værdier 
for  samme  Maaned  betydelig  mindre.  Forskellen  mellem  den  højeste  og 
laveste  Middelværdi  har  for  Juli  saaledes  kun  været  10  mm.  Om  Som- 
meren er  Forskellen  mellem  to  paa  hinanden  følgende  Dages  Barometerstand 
gennemsnitlig  3  mm^  om  Vinteren  5  mm.  i  ekstreme  Tilfælde  kan  Barometer- 
standen i  Løbet  af  24  Timer  om  Vinteren  variere  indtil  30  —  35mm^  om 
Sommeren  13  — 14  mm.  Lufttrykket  er  saaledes  hos  os  store  Forandringer 
underkastet,  trods  den  ringe  Forskel  i  Maanedernes  normale  Værdier. 
Urolig  Barometerstand  er  altid  ledsaget  af  ustadigt  Vejr. 

Vindforholdene.     Følgende    Tabel    giver    en    Oversigt   over   Vindens 
procentvise  Fordehng  over  hele  Landet. 


Vindens  Hyppighed  i  Procent. 


N. 

N.a 

0. 

S.ø. 

S. 

S.V. 

V. 

N.V. 

Stille 

Vinter  

5 

10 

11 

14 

12 

20 

16 

9 

3 

Foraar 

7 

11 

13 

12 

10 

15 

15 

12 

5 

Sommer 

6 

6 

6 

9 

9 

17 

24 

17 

6 

Efteraar 

5 

9 

9 

14 

13 

19 

16 

11 

4 

Om  Vinteren  og  om  Efteraaret  er  det  de  sydvesthge  og  efter  disse  de 
vestlige  Vinde,  der  optræde  med  det  største  Procenttal.  Om  Sommeren 
er  Hovedretningen  af  Vinden  vestlig.  Om  Foraaret  ere  de  sydvestlige  og 
vestlige  Vinde  vel  de  hyppigste,  men  deres  Procenttal  er  betydelig 
mindre  end  i  de  andre  Aarstider;  Vindene  fra  Østkvadranten  ere  ogsaa 
meget  hyppige,  og  i  April  Maaned  er  Østenvinden  som  oftest  hyppigere 
end  Vestenvinden. 


Klima.  27 

"  Vindens  Middelretning  er  dog  ikke  den  samme  i  de  forskellige  Egne  af 
Landet.  Ved  Hanstholm  ere  de  sydøstlige  Vinde  saaledes  ligesaa  hyppige 
som  de  vestlige.  Gaa  vi  herfra  mod  S.,  faa  de  vestlige  Vinde  mere 
Overvægten;  det  samme  er  Tilfældet,  naar  vi  fra  Hanstholm  nærme  os 
Skagen.  Gaa  vi  siden  fra  Skagen  gennem  Kattegat  til  Kjøbenhavn,  drejer 
Middelvindens  Retning  atter  mere  mod  S. 

Vindstyrken  er  om  Efteraaret  og  Vinteren  gennemsnitlig  Mærssejls- 
Kuling,  om  Foraaret  og  Sommeren  naar  den  gennemsnitlige  Styrke  kun 
op  til  Bramsejls-Kuling.  Middelværdien  for  samme  Maaned  er  dog  hge- 
som  for  de  andre  meteorologiske  Elementers  Vedkommende  meget  variabel. 

Af  Storme  forekommer  der  gennemsnitlig  35  om  Aaret;  Vinteren  og 
Efteraaret  ere  de  Aarstider,  hvor  Stormene  optræde  hyppigst,  idet  Vinteren 
gennemsnitlig  har  12  og  Efteraaret  1 1  Storme.  De  vestlige  og  nord- 
vestlige Vinde  have  i  alle  Aarstider  mest  Tilbøjelighed  til  at  naa  op  til 
at  blæse  med  stormende  Kuling.  De  fleste  Storme  vare  kun  1 — 2  Døgn, 
men  der  er  dog  ikke  faa  Eksempler  paa  Storme  af  længere  Varighed. 
Saaledes  var  Vinden  uafbrudt  stormende  over  Kattegattet  fra  d.  28.  Dec. 
1865  til  d.  8.  Jan.  1866.  Den  højeste  Vindstyrke,  der  er  maalt,  er  35-40 
M.   pr.  Sekund.     Storme  af  en  saadan  Styrke  ere  dog  meget  sjældne. 

Nedbøren  udgør  gennemsnitlig  for  hele  Landet  omtrent  6  1 5  "in^  aarlig. 
Efteraaret  har  den  største  Nedbør  med  205  ,  derefter  kommer  Sommeren 
med  185,  Vinteren  med  125  og  endelig  Foraaret  med  100"^"^.  Nedbøren 
er  størst  i  det  vestlige  Jylland,  hvor  den  normale  Nedbørsmængde  udgør 
67  5  mm  aarlig;  herfra  aftager  den  mod  Øst,  i  Fyn  er  den  saaledes  600, 
i  Sjælland  57  5  og  paa  Bornholm  555"^"^.  Særhg  rige  paa  Nedbør  ere 
Kysterne  ved  Vesterhavet  fra  Ringkjøbing  til  Hirshals ,  de  sydlige  Dele  af 
Jylland,  samt  Fyn  og  Sjælland.  De  Egne  af  Landet,  hvor  der  falder  mindst 
Nedbør,  er  det  nordøstlige  Fyn,  det  vestlige  og  nordvestlige  Sjælland  samt 
Anholt. 

Antallet  af  Nedbørsdage  er  gennemsnitlig  156  aarhg;  af  disse  falder 
Sne  paa  34  Dage. 

Nedbørsmængden  kan  dog  være  meget  forskellig  for  samme  Maaned  i 
forskeUige  Aar.  Som  Eksempel  herpaa  skulle  vi  anføre,  at  der  i  August 
1891  som  Gennemsnit  for  hele  Landet  faldt  157  mf"  Nedbør  eller  mere 
end  det  dobbelte  af  den  normale  Mængde.  Omvendt  har  man  Eksempel 
paa  saa  tør  en  August,  at  der  som  Gennemsnit  for  hele  Landet  kun  faldt 
23  mm  Nedbør. 

Fugtighedsgraden  for  Luften  er  størst  om  Vinteren,  nemlig  gennem- 
snitlig 90  pCt.  Om  Sommeren  er  den  gennemsnitlige  Fugtighedsgrad 
7  5   pCt. 

Taage  er  i  den  kolde  Tid  af  Aaret  meget  hyppig,  navnlig  i  stille  Vejr. 
De  tre  Vintermaaneder  vise  13 — 14  Dage  med  Taage,  de  tre  Sommermaaneder 


28  Landet  og  dets  Befolkning. 

mellem  3  og  4.  En  ejendommelig  Taage  er  den  saakaldte  Havgus,  der 
fremkommer  ved,  at  en  kold  Vind  blæser  henover  det  forholdsvis  varme 
Hav.  Den  kommer  hyppigst  fra  Vesterhavet  og  kan  trænge  helt  ind  til 
midt  i  Jylland. 

Skymængden  er  størst  om  Vinteren  og  mindst  om  Sommeren.  I  den 
først  nævnte  Aarstid  ere  gennemsnitlig  7  Tiendedele  og  i  den  sidstnævnte 
5   Tiendedele  af  Himmelen  bedækkede  med  Skyer. 

Adam  Paulsen. 


Befolkningen. 

Inden  for  sit  lille  Omraade  paa  henved  700  Kvadratmile  talte  det  egent- 
lige Danmark  d.  1.  Februar  1901  2,450,000  Mennesker  mod  929,000 
hundrede  Aar  tidligere.  Hertil  kommer  Folketallet  paa  Færøerne,  der  i 
1901  var  c.  15,000,  i  1801  5000;  endvidere  høre  til  det  danske  Monarki 
Island  med  78,500  Indbyggere  (1801:  47,200),  Grønland  med  12,000 
(1802:  5900)  og  de  dansk-vestindiske  Øer  med  30,500(11815:40,200). 
I  alt  havde  det  danske  Monarki  inden  for  dets  nuværende  Grænser  saaledes 
i  1901:  2,586,000  Mennesker,  og  100  Aar  tidligere  1,028,000,  saa  at 
der  i  det  19.  Aarh.  er  kommet  over  P/y  Mill.  Mennesker  til,  og  det 
Tab,  som  Folkemængden  har  lidt  ved,  at  Norge  blev  afstaaet  i  1814  og 
Hertugdømmerne  i  1864,  er  nærved  at  være  dækket,  idet  Norge  ved  Ad- 
skillelsen havde  c.  900,000  Mennesker,  Hertugdømmerne  c.  1  MilHon. 
Da  Folketallet  i  disse  Lande  har  været  i  rask  Fremskridt,  betyde  disse 
Landafstaaelser  dog  i  Virkeligheden  et  langt  større  Tab  af  Mennesker. 
Havde  det  danske  Monarki  bevaret  sine  Grænser  uforandret,  som  de  vare 
i  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh.,  vilde  den  danske  Konge  nu  herske  over 
mere  end  6  Mill.  Mennesker,  hvoraf  2,2  Mill.  i  Norge  og  1,^  i  Hertugdøm- 
merne. Før  Afstaaelsen  af  Norge  havde  det  danske  Monarki  vistnok  henved 
2, g  Mill.  Mennesker,  et  Tal,  som  det  vil  tage  nogle  Aars  fortsat  rask 
Tilvækst  at  naa;  formodenthg  vil  Folketællingen  den  1.  Febr.  1911  opvise 
et  noget  højere  Tal.  Paa  et  lignende  Punkt  stod  Folketallet  umiddelbart 
før  Hertugdømmernes  Afstaaelse  i  1864.  I  Aaret  1860  taltes  i  det  nu- 
værende danske  Monarki  1,732,000  (med  de  daværende  Grænser  for  Konge- 
riget henved  8000  mindre),  medens  Hertugdømmerne  (ligeledes  med  de  nu- 
værende Grænser)  havde  997,000  Mennesker,  tilsammen  altsaa  2,729,000, 
et  Tal,  der  i  Løbet  af  de  følgende  4  Aar  vistnok  voksede  til  godt  2,8  Mill. 

Idet  Danmark  saaledes  inden  for  sine  Grænser  tæller  næsten  lige  saa 
mange  Mennesker  som  inden  for  hele  det  danske  Monarki,  iberegnet  Norge 
og  Hertugdømmerne,  100  Aar  tidligere,  er  Befolkningstætheden  vokset 
i  en  Grad,  som  man  i  ældre  Tid  ikke  havde  nogen  Anelse  om. 

Til  Belysning  af  Befolkningstætheden   nu    til  Dags  i  de   forskellige  Egne 


Befolkningen. 


29 


af  Landet  hidsættes  omstaaende  Befolkningskort ,  der  for  1901  angiver 
Befolkningstætheden  i  de  forskellige  Herreder  (uden  Købstæder) ;  der  er  her 
benyttet  den  samme  Herredsinddeling,  som  Værket  i  øvrigt  anvender. 

En  Sammenligning  mellem  Befolkningstætheden  i  1801  og  1901  angiver 
den  stærke  Vækst,  der  har  fundet  Sted,  og  viser,  at  medens  der  i  1901 
levede  3500  Mennesker  paa  en  geografisk  Kvadratmil  i  det  egentlige  Dan- 
mark, var  der  i  1801  kun  1330,  og  Forøgelsen  genfindes,  om  end  med 
noget  ulige  Styrke,  overalt  i  Landet,  som  det  fremgaar  af  nedenstaaende 
lille  Oversigt: 


- 

Folketal 

Paa  hver 

geografisk 

□  Mil  kom 

gennemsnitlig 

1801 

1901 

1801     1901 

Sjælland  med  tilliggende  Øer  (derunder  Samsø)  .  .  . 
Bornholm 

342,529 
19,507 
52,896 

128,945 

960,053 

40,889 

105,021 

279,785 

2546 
1844 
1673 
2068 

7136 
3865 

Laaland-Falster , 

3322 

Fynske  Øgruppe 

4487 

Øerne  ialt 

543,877 

1,385,748 

2275 

5796 

Sydøstlige  Jylland  (Vejle,  Aarhus  og  Randers  Amt) 
Nordlige  Jylland  (Aalborg,  Hjørring  og  Thisted  Amt) 
Sydvestlige  Jylland  (Viborg,  Ringkjøbing  og  Ribe  Amt) 

147,682 
120,986 
116,456 

430,549 
319,479 
313,764 

1123 
892 
606 

3275 
2357 
1632 

Jylland  i  alt 

385,124 

1,063,792 

838 

2316 

Hele  Danmark 

929,001 

2,449,540 

1330 

3507 

Laaland-Falsters  Befolkning  er  altsaa  bleven  fordoblet  i  det  forløbne 
Aarhundrede,  medens  Folkemængden  i  det  sydøstlige  Jylland  endog  næsten 
er  tredoblet;  i  Gennemsnit  for  hele  Landet  kan  man  sige,  at  for  hver  8 
Mennesker,  der  levede  i  1801,  er  der  21  hundrede  Aar  senere.  Naar 
Sjællands  Befolkningstæthed  er  saa  stor,  skyldes  det  for  en  stor  Del 
Kjøbenhavn  med  Forstæder,  der  i  1901  var  næsten  5  Gange  saa  folkerig 
som  i  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh.  Overhovedet  spiller  Byernes  Vækst 
i  hele  denne  Sammenhæng  en  overordentlig  stor  Rolle,  hvad  omstaaende 
lille  Oversigt  (se  Side   31)  bærer  Vidne  om*). 


*)  Ved  en  Opgørelse  som  denne  er  det  dog  ikke  muligt  at  undgaa  en  hel  Del  Vilkaarlighed,  da 
GrænsenmellemBy  og  Land  idelig  forskyder  sig.  VedByernesVækstfaasaaledes  de  tilgrænsende 
Landkommuner  ofte  en  bylignende  Bebyggelse,  som  der  i  Reglen  ikke  kan  tages  Hensyn  til, 
ligesom  der  i  den  sidste  Menneskealder  er  vokset  adskillige  Stationsbyer  op  med  fuldstændig 
kebstadhgnende  Karakter,  som  det  heller  ikke  har  været  muligt  at  tage  med,  skønt  de  have 
bidraget  meget  væsentlig  til  at  forandre  Landets  Udseende.  Indlemmelserne  i  Kjøbenhavn  fra 
1901  og  1902  af  Sundbyerne,  Brønshøj  og  Valby  ville  medføre  en  anden  Uklarhed.  Disse  Ind- 
lemmelser ere  medregnede  for  1901 ;  den  Del  af  St.  Stephans  Sogn,  der  hørte  under  Brønshøj, 
er  medregnet  fra  1880  og  Sundbyerne  fra  1860,  da  Bebyggeksen  havde  antaget  en  mere  køb- 
stadsagtig Karakter;  for  Valbys  Vedkommende  lader  det  sig  ikke  gøre  at  gaa  saa  langt  til- 
bage i  Tiden. 


30 


Landet  og  dets  Befolkning. 


Naar  man  ser  paa  disse  Tal,  faar  man  et  stærkt  Indtryk  af,  i  hvilken 
Grad  Befolkningen  har  skiftet  Karakter.  I  1801  var  der  kun  een  Købstad- 
boer for  hver  fire  Landboere,    i    1901   var  der  to  Købstadboere    for   hver 


Befolkningskort. 


tre  Landboere.  I  1801  var  Hovedstaden  netop  naaet  op  til  at  have 
100,000  Indbyggere,  i  1901  var  dens  Folketal  nærved  ^/g  Million.  Og 
medens    de  allerfleste  Købstæder  i    1801   vare   overordentlig   smaa,    saa   at 


Befolkninsren. 


31 


1801 

1840 

1860 

1880 

1890 

1901 

Kjøbenhavn  og  Frederiks- 
berg   

øvTige   Bybefolkning    paa 
Øerne 

do.  i  Jylland 

102,000 

54,000 
40,000 

123,000 

84,000 
61,000 

168,000 

117,000 
97,000 

273,000 

145,000 
147,000 

376,000 

175,000 
192,000 

477,000 

215,000 
267,000 

Samlet  Bybefolkning  .... 

196,000 

268,000 

382,000 

565,000     743,000 

959,000 

Landbefolkning  paa  øerne 
do.  i  Jylland 

388,000 
345,000 

537,000 
484,000 

623,000 
603,000 

682,000 
722,000 

679,000 
750,000 

695,000 
796,000 

Samlet  Landbefolkning... 

733,000 

1,021,000 

1,226,000 

1,404,000  1,429,000 

1,491,000 

Det  .egentlige  Danmark  . . 

929,000 

1,289,000 

1,608,000 

1,969,000  2,172,000 

2,450,000 

Halvdelen  af  dem  havde  mindre  end  1000  Indbyggere,  og  kun  9  over 
2000,  ingen  over  6000,  saa  var  i  1901  Mariager  den  eneste  Købstad, 
der  ikke  havde  1000  Indbyggere,  og  11  Byer  (foruden  Frederiksberg) 
havde  over  10,000,  blandt  hvilke  kan  nævnes  Aarhus  med  52,000  (ad- 
skilligt mere  end  samtlige  jydske  Byer  havde  i  1801)  og  Odense  med 
40,000.  Man  kan  ogsaa  udtrykke  Bevægelsen  saaledes,  at  Bybefolkningen 
og  Landbefolkningen  fra  1801  til  1901  tiltog  med  omtrent  det  samme 
Antal,  nemlig  c.  760,000;  derved  voksede  Landbefolkningen  til  det  dob- 
belte, medens  Bybefolkningen  femdobledes. 

I  de  første  40  Aar  af  det  svundne  Aarh.  voksede  Byerne  dog  ikke 
forholdsvis  stærkt;  navnlig  var  Kjøbenhavn  under  et  stærkt  økonomisk 
Tryk,  der  vanskeliggjorde  Befolkningens  Vækst.  I  1801  — 1840  tiltog 
hele  Befolkningen  med  39  pCt.,  det  samme  var  Tilfældet  med  Landbefolk- 
ningen, og  Kjøbenhavn  tog  kun  til  med  21  pCt.,  medens  Købstæderne 
derimod  voksede  ret  betydeligt.  Men  snart  indtræder  der  et  fuldstændigt 
Omslag.  I  Løbet  af  de  følgende  40  Aar  er  Folketallet  i  Kjøbenhavn 
mere  end  fordoblet,  den  øvrige  Bybefolkning  netop  fordoblet,  medens  Land- 
befolkningen kun  er  tiltaget  med  38  pCt. ,  altsaa  omtrent  som  i  den  for- 
rige Periode.  Denne  Bevægelse  fortsætter  sig  i  Tiaaret  1880 — 90,  idet 
Hovedstaden  aarlig  lægger  over  10,000  Mennesker  til  sit  Folketal  og  de 
øvrige  Byer  7 — 8000,  medens  Landbefolkningen  omtrent  staar  stille,  saa 
at  der  endogsaa  paa  Øerne  kan  iagttages  en  lille  Nedgang.  Ogsaa  i  det 
følgende  Tidsrum  vokser  Hovedstaden  stærkt,  men  dog  med  noget  mindre 
Fart,  saa  at  det  synes,  som  om  den  er  ved  at  nærme  sig  et  Mættelses- 
punkt;  til  Gengæld  er  den  øvrige  Bybefolkning  vokset  betydelig,  og  denne 
Vækst  vilde  utvivlsomt  lægge  sig  langt  mere  for  Dagen,  naar  man  kunde 
faa  alle  Stationsbyerne  med. 

De  Forandringer,  Folkemængden  i  Danmark  saaledes  er  undergaaet  i  det 


32 


Landet  og  dets  Befolkning. 


forløbne  Aarhundrede,  have  nu  forskellige  Aarsager,  som  det  ikke  altid  er 
let  at  oprede.  Naar  Folkemængden  i  hele  Landet  har  kunnet  vokse  med 
1^/2  MilL,  saa  skyldes  det  i  første  Linie  Fødselsoverskuddet.  Benytter 
man  de  samme  Perioder  som  før,  faar  man  følgende  Tal,  de  dødfødte 
medregnede. 


Fødte 

Døde 

Fødselsover- 
skud 

Folkemæng- 
dens faktiske 
Tilvækst 

1801-39 

1840-59 

1860—79 

1880—89 

1890-1901 

1,386,573 
936,469 

1,151,660 
681,729 
779,670 

1,030,197 
626,712 
741,437 
405,372 
461,867 

356,376 
309,757 
410,223 
276,357 
317,803 

360,000 
319,000 
361,000 
203,000 
278,000 

Tilsammen  .... 

4,936,101 

3,265,585 

1,670,516 

1,521,000 

I  den  første  Periode  er  Folketallet  meget  nær  vokset  med  det  samme 
Tal,  som  Fødselsoverskuddet  udgør.  Der  er  kommet  nogle  faa  Tusinde 
Mennesker  til,  og  hvis  Forskellen  ikke  forklares  ved  smaa  Unøjagtigheder  i 
Tallene,  har  der  altsaa  været  nogen  Sugekraft  i  det  egentlige  Danmark, 
vel  navnlig  overfor  Norge  og  Hertugdømmene.  Ogsaa  i  de  næste  20  Aar, 
med  det  begyndende  økonomiske  Opsving,  kommer  der  lidt  flere  ind  i 
Landet,  end  der  forlader  det.  Men  derefter  indtræder  der  et  Omslag;  nu 
er  der  en  ret  betydelig  Overskudsudvandring ,  saa  at  i  1860 — 79  ^/g  af 
Fødselsoverskuddet  unddrages  Danmark,  1880 — 89  over  ^/4  og  i  1890 — 91 
paa  ny  Vg- 

Spørger  man  nu  atter  om  Bevægelsen  i  Antallet  af  Fødte,  saa  kan 
man  sige,  at  det  i  det  hele  og  store,  lige  til  Aarhundredets  sidste  Del, 
har  været  væsentlig  uforandret.  Lige  indtil  1890  har  Fødselshyppigheden 
fra  Tiaar  til  Tiaar  kun  bevæget  sig  imellem  32  og  34  pro  mille  af  Be- 
folkningen. Da  der  stadig  er  Svingninger  i  Antallet  af  Vielser  og  i  Be- 
folkningens Aldersfordeling,  lade  de  smaa  Afvigelser  sig  let  forklare;  det 
er  først  i  Aarhundredets  sidste  Periode,  at  en  Nedgang  lægger  sig  for 
Dagen,  idet  Fødselshyppigheden  1890 — 1900  var  30, 7  mod  32,9  i 
1880—89. 

Gaar  man  ud  fra  Fødselshyppigheden  i  1880 — 89  (32,9  P-  ^■)  ^S  ^^ger 
Hensyn  til  de  gifte  og  ugifte  Fødendes  Aldersfordehng ,  saa  kommer  man 
til  det  Resultat,  at  der  i  1801  med  en  lignende  Frugtbarhed  i  de  enkelte 
Aldersklasser  maatte  kunne  ventes  en  Fødselshyppighed  af  33  p.  m. ;  det 
samme  Tal  faar  man  for  1901  og  for  1860.  Efter  Aldersfordelingen  ved 
Folketællingen  i   1834    faar   man    32  p.  m. ;    disse   Tal   svare   ganske  godt 


Befolkningen.  33 

til  Svingningerne  i  Fødselshyppigheden,  naar  man  betænker,  at  der  ikke 
har  kunnet  tages  Hensyn  til  Ægteskabets  Varighed.  Kun  for  1901  er 
man  betydelig  over  det  virkelige  Tal,  idet  der  i  dette  Aar  er  født  5-6000 
færre  Børn,  end  der  vilde  være  født  efter  Fødselshyppigheden  i  1880-89. 
Antallet  af  uægte  Fødsler  svarer  for  dette  Aar  nøje  til  det  beregnede 
Antal,  saa  at  der  altsaa  paa  dette  Punkt  ikke  er  nogen  Forandring  at 
spore,  hvorimod  den  ægteskabelige  Frugtbarhed  er  taget  en  Del  af 
trods  den  store  Vielseshyppighed  i  de  sidste  Aar  før  Folketællingen.  Denne 
nedadgaaende  Bevægelse  i  Frugtbarheden  inden  for  Ægteskabet  har  man 
allerede  kunnet  spore  for  Kjøbenhavns  Vedkommende  i  enkelte  Samfunds- 
klasser ved  Folketællingen  i  1880,  men  den  synes  altsaa  nu  at  have  an- 
taget en  mere  fremtrædende  Karakter. 

I  Sammenligning  med  denne  lille  Nedgang  i  Fødselshyppigheden  springe 
.Svingningerne  i  Dødeligheden  stærkt  i  Øjnene,  idet  man  gennem  hele 
Aarhundredet  kan  iagttage  en  nedadgaaende  Bevægelse. 

Medens  Aldersfordelingen  fra  Folketælling  til  Folketælling  har  holdt  sig 
nogenlunde  ens,  og  saaledes  et  af  de  Momenter,  der  har  størst  Betydning 
i  denne  Sammenhæng,  er  væsentlig  uforandret,  saa  at  man  kunde  vente 
en  omtrent  konstant  Dødelighed,  er  denne  fra  26  aarlig  for  hver  1000 
Mennesker  i  Begyndelsen  af  Aarhundredet  sunket  til  18  i  Slutningen,  og 
denne  Nedgahg  har  i  det  hele  været  jævn  og  stadig  med  nogle  enkelte 
Undtagelser,  som  omkring  1830  (et  Tidspunkt,  da  der  herskede  store  Epide- 
mier, saa  at  der  endog  i  1831  døde  flere,  end  der  fødtes),  i  Koleraaaret 
18  53  og  i  Krigsaaret  1864.  Benyttes  stadig  de  samme  Perioder,  faar 
man  følgende  Forholdstal: 

Paa  hver   10,000  Mennesker  faldt  der  aarlig: 

Fødte  Døde  Fødselsoverskud 

1800—1839 325  240                           85 

1840—1859 329  220                         109 

1860—1879 323  208                         115 

1880—1889 329  196                         133 

1890—1900 307  182                         125 

1800—1900 324  220  104 

Dødeligheden  er  saaledes  taget  meget  betydehg  af,  og  som  Følge  deraf 
er  Fødselsoverskuddet  vokset,  lige  indtil  man  i  det  19.  Aarhundredes  Slut- 
ning som  anført  sporer  en  Nedgang  i  Fødselshyppigheden  stærk  nok  til  at 
ophæve  Virkningen  af  den  formindskede  Dødelighed ,  saa  at  der  opstaar 
en  Tilbagegang  i  Fødselsoverskuddet;  men  dette  er  dog  endnu  stort  nok 
til  at  kunne  frembringe  en  Fordobling  af  Folkemængden  i  Løbet-  af  50-60 
Aar,   hvis  der  ikke  sker  nogen  yderligere  Nedgang  af  Fødselshyppigheden. 

De    store   økonomiske    og    hygiejniske   Fremskridt  i  det    19.  Aarh.    have 

Trap:   Danmark,  3.  Udg.  1,1.  3 


34  Landet  og  dets  Befolkning. 

fremkaldt  disse  umaadelige  Forandringer  i  Befolkningens  Leveudsigter,  ikke 
mindst  for  de  spæde  Børns  Vedkommende.  Medens  Middellevetiden  for 
en  nyfødt  Dreng  i  Tiden  omkring  1840  vel  kunde  anslaas  til  43  Aar,  for  en 
Pige  til  45,  var  den  i  Tiden  omkring  1890  henholdsvis  47  og  49  Aar; 
en  Saarig  Dreng  skulde  i  1840  i  Gennemsnit  have  51  Aar  igen,  i  1890 
54,  og  en  5aarig  Pige  52  og  56.  Det  synes  ikke,  som  om  der  foreløbig 
er  Udsigt  til  en  Reaktion  i  denne  Henseende.  Vel  er  der  forskellige  ugun- 
stige Momenter  som  den  store  Ophobning  af  Mennesker  i  Byerne,  men  paa 
den  anden  Side  er  netop  Byhygiejnen  gaaet  saa  stærkt  frem,  at  der  af 
den  Grund  ikke  behøver  at  indtræde  et  Tilbageslag.  Den  forbedrede  Sund- 
hedstilstand i  Byerne  har  netop  haft  sin  meget  store  Andel  i  Byernes 
stærke  Vækst.  Indskrænker  man  sig  saaledes  blot  til  de  sidste  1 1  Aar 
af  den  betragtede  Periode  (1890-1900),  viser  det  sig,  at  den  ene  Tredje- 
del af  Landets  Fødselsoverskud  falder  paa  Byerne ;  da  Landbefolkningen 
faktisk  er  vokset  langt  mindre.  Byerne  langt  mere,  end  Fødselsoverskuddet 
berettiger  til  at  vente,  maa  der  desuden  være  foregaaet  betydelige  Van- 
dringer fra  Land  til  By,  hvad  man  ogsaa  ad  andre  Veje  f.  Eks.  ved  Be- 
tragtning af  Befolkningens  Fødesteder  kan  faa  Vidnesbyrd  nok  om. 

Udvandringen  fra  Danmark  er  det  ikke  let  at  opgøre,  og  navnlig 
har  man  kun  systematisk  Oplysning  om  den  oversøiske  Udvandring  og 
ikke  om  saadanne,  der  bosætte  sig  i  andre  evropæiske  Lande.  Dog  er 
det  ikke  uden  Interesse  nærmere  at  betragte  nedenstaaende  Tal.  Før  1840 
er  den  oversøiske  Udvandring  rent  forsvindende,  næppe  mere  end  1-2000 
i  alt  for  alle  Aarene  1801-39.  I  de  følgende  20  Aar  steg  Antallet  af 
Udvandrere  noget,  hvortil  Guldopdagelserne  og  Mormonismens  Fremkomst 
bidrog;  men  den  konstaterede  samlede  Udvandring  var  dog  i  dette  Tidsrum 
kun  c.  4000.  Som  foran  anført  var  der  jo  ogsaa  paa  denne  Tid  en 
Overskudsind  vandring  i  Landet.  Men  i  Slutningen  af  1860'erne  begynder 
der  at  komme  Fart  i  Udvandringen,  saa  at  der  i  1860-69  er  udvandret 
mindst  15-16,000  Mennesker  til  oversøiske  Lande.  Fødselsoverskuddet 
var  186,000  og  den  virkelige  Befolkningstilvækst  17  6,400;  Befolkningen 
har  altsaa  suget  andre  Elementer  til  sig  som  delvis  Erstatning,  navnlig 
vel  fra  Sverige  og  Nordslesvig.  Udvandringen  naaede  i  1873  endog  7200 
eller  en  Tredjedel  af  Fødselsoverskuddet;  men  under  Trykket  af  de  økono- 
miske Forhold  i  Nordamerika  sank  Tallet  atter  betydeligt,  saa  at  det  i 
1876  var  naaet  ned  til  c.  1600.  Alt  i  alt  var  den  oversøiske  Udvandring 
1870-79  36,500.  medens  Fødselsoverskuddet  var  224,200  og  Tilvæksten 
i  Folkemængden  184,300  eller  c.  40,000  mindre  end  Fødselsoverskuddet. 
Den  konstaterede  oversøiske  Udvandring  forklarer  saaledes  største  Parten 
af  det  fundne  Minus,  men  i  Virkeligheden  har  Udvandringen  fra  Landet 
været  betydelig  større.  1870  taltes  her  nemlig  c.  53,000  Mennesker,  som 
vare  fødte  uden  for  Danmark,    1880  c.   63,000,    og  der  er  altsaa  kommet 


Befolkningen.  35 

10,000  til  udefra,  saa  at  den  virkelige  Udvandring  maa  have  været  mindst 
50,000  eller  c.  5000  om  Aaret.  Endnu  langt  større  var  den  oversøiske 
Udvandring  i  det  følgende  Aarti ;  navnlig  i  1882  (11,600),  og  det  samlede 
Antal  oversøiske  Udvandrere  var  7  7,000  eller  mere  end  en  Fjerdedel  af 
Fødselsoverskuddet  (276,000).  Faktisk  voksede  Folketallet  med  203,000, 
og  Antallet  af  Udlændinge  i  Danmark  steg  med  7-8000  indtil  70,900; 
og  det  kan  derfor  antages,  at  mindst  80,000  Mennesker  i  dette  Tidsrum 
have  forladt  Landet. 

I  Begyndelsen  af  1890'erne  var  Udvandringen  til  oversøiske  Lande 
c.  10,000  aarlig,  men  snart  indtraadte  et  Tilbageslag,  saa  at  den  samlede 
Udvandring  i  de  1 1  Aar  fra  1890  til  1901  kun  beløb  sig  til  62,000, 
og  da  Fødselsoverskuddet  oversteg  Befolkningsforøgelsen  med  c.  40,000 
Mennesker,  ser  man,  at  Danmark  har  øvet  en  forholdsvis  stor  Tiltræknings- 
kraft paa  andre  Landes  Befolkning,  idet  over  en  Snes  Tusind  maa  have 
bosat  sig  her  udefra. 

Hvor  mange  Danske  der  herefter  findes  i  fremmede  Lande,  lader  sig  meget 
vanskelig  opgive.  Fraregnet  den  sønderjydske  Befolkning  naar  man  næppe 
op  til  200,000.  Efter  de  forenede  nordamerikanske  Staters  Folketælling  af 
1900  skulde  Antallet  af  Danske  være  c.  155,000,  et  Tal,  der  i  øvrigt  kan 
være  en  hel  Del  Tvivl  underkastet. 

Skønt  Udvandringen  saaledes  ikke  fremtræder  med  noget  overdrevent 
stort  Tal,  idet  den  konstaterede  oversøiske  Udvandring  i  det  19.  Aarh. 
alt  i  alt  ikke  naar  200,000,  har  den  dog  været  af  en  ikke  ringe  Betyd- 
ning for  Befolkningens  Sammensætning,  idet  Udvandringen  først  og  frem- 
mest foretages  af  Personer  i  den  voksne  kraftige  Alder,  og  langt  flere 
Mænd  end  Kvinder  forlade  Landet.  Af  Udvandrerne  i  1890-1900  vare 
saaledes  c.  58  pCt.  Mænd  og  kun  42  pCt.  Kvinder;  Udvandringen  har 
altsaa  i  dette  Tidsrum  bortført  henad  10,000  flere  Mænd  end  Kvinder. 
Det  samlede  Kvindeoverskud  i  Danmark  er  da  ogsaa  imellem  de  to  Folke- 
tællinger 1890  og  1901  vokset  fra  54,000  til  63,000.  Og  hvad  Udvan- 
drernes Alder  angaar,  kan  det  anføres,  at  kun  2  pCt.  af  Udvandrerne  vare 
over  60  Aar  og  kun    18   pCt.  under    15   Aar. 

Dog  hindrer  disse  Forskydninger  ikke,  at  det  er  en  meget  ensartet 
Befolkning,  der  findes  her  i  Landet.  Af  de  80,000  Personer,  deri  1901 
vare  fødte  uden  for  det  danske  Monarkis  Grænser,  vare  ikke  mindre  end 
.23,700  fra  Sønderjylland,  35,500  fra  Sverige  og  3700  fra  Norge,  saa  at 
altsaa  Hovedparten  enten  var  af  dansk  Afstamning  eller  stammebeslægtede 
med  det  danske  Folk.  Af  de  øvrige  vare  11,400  fødte  i  det  tyske  Rige 
uden  for  Sønderjylland  og  kun  5700  i  andre  Lande.  Alt  i  alt  vare  saa- 
ledes kun  3-4  pCt.  af  Befolkningen  fødte  uden  for  Landet,  og  særlig  var 
Fremmedelementet  stærkt  trængt  tilbage  i  Landdistrikterne,  hvor  det  kun 
udgjorde    2   pCt. ,    medens    det  i  Bybefolkningen   udgjorde    godt    5   pCt. ,  i 

3* 


36  Landet  og  dets  Befolkning. 

Kjøbenhavn  endogsaa  7  pCt.  Og  ligesom  Befolkningen  fordelt  efter 
Fødested  har  et  meget  ensartet  Præg,  saaledes  ogsaa  hvad  Race  ejen- 
dommelighederne angaa.  De  Værnepligtiges  Højde  fra  forskellige  Egne 
af  Landet  viser  saaledes  ringere  Forskel,  end  man  maaske  skulde  vente, 
selv  om  det  ikke  er  umuligt  at  konstatere  nogen  Ulighed,  saaledes  at 
f.  Eks.  de  værnepligtige  fra  Laaland-Falster  ere  hdt  mindre  end  fra  den 
øvrige  Del  af  Landet.  Ikke  heller  tyde  Iagttagelserne  over  Haarets  og 
Øjnenes  Farve  paa  paafaldende  store  Forskelligheder.  Ikke  mindst  træder 
denne  Ensartethed,  som  det  senere  skal  ses,  frem  med  Hensyn  til  Forde- 
lingen efter  Trossamfund. 

Det  er  allerede  berørt,  at  der  findes  et  Overskud  af  Kvinder  i  Dan- 
mark —  som  i  de  allerfleste  evropæiske  Lande.  —  I  det  egentlige  Dan- 
mark fandtes  der  1.  Febr.  1901  1,193,448  Mænd  og  1,256,092  Kvinder, 
saa  at  der  for  Iwer  20  Mænd  findes  2 1  Kvinder.  Hvis  Dødeligheden  hos 
Mandkønnet  ikke  var  noget  større  end  hos  Kvindekønnet,  og  hvis  Ud- 
vandringen ikke  unddrog  Landet  flere  Mænd  end  Kvinder,  vilde  Forholdet 
netop  blive  det  omvendte,  idet  der  fødes  21  Drenge  for  hver  20  Piger. 
De  62,644  Kvinder,  som  udgør  Overskuddet  af  Kvinder  over  Mænd,  for- 
dele sig  imidlertid  meget  forskelligt  efter  Opholdssted.  I  Kjøbenhavn  (inkl. 
Frederiksberg  og  Sundbyerne)  fandtes  der  ikke  mindre  end  40,824  flere 
Kvinder  end  Mænd,  i  de  øvrige  Byer  23,747  og  paa  Landet  et  lille 
Overskud  af  Mænd  over  Kvinder,  nemlig  1927.  Paa  Øerne  er  der  i  Land- 
distrikterne lidt  flere  Kvinder  end  Mænd  (2159,  særlig  i  Kjøbenhavns 
Nærhed)  i  Jylland  derimod  4086  flere  Mænd  end  Kvinder.  Dette  kan 
atter  udtrykkes  saaledes,  at  medens  der  i  det  allervæsentligste  er  Ligevægt 
mellem  Kønnene  paa  Landet,  saa  findes  der  i  Købstæderne  10  Kvinder  for 
hver  9  Mænd  og  i  Kjøbenhavn  endogsaa  6  Kvinder  for  hver  5  Mænd. 
At  denne  Forskel  griber  dybt  ind  i  de  sociale  og  økonomiske  Forhold, 
siger  sig  selv. 

I  ældre  Tid,  da  Vandringerne  fra  det  ene  Land  til  det  andet  spillede 
en  mindre  fremtrædende  Rolle,  var  ogsaa  Kvindeoverskuddet  her  til  Lands 
forholdsvis  mindre.  Ved  Folketællingen  i  1787  udgjorde  det  samlede 
Kvindeoverskud  af  en  Folkemængde  paa  840,000  kun  c.  8000,  d.  v.  s., 
at  der  for  hver  100  Mænd  var  c.  102  Kvinder.  Et  lignende  Forhold 
fandt  Sted  i  1801;  endnu  i  1860  er  der  102  Kvinder  for  hver  100 
Mænd,  men  derefter  vokser  Overskuddet,  saa  at  det  i  1901  er  steget  til 
5  pCt.  Inden  for  Landets  Grænser  er  Kvindeoverskuddets  Fordeling  sam- 
tidig undergaaet  interessante  Forskydninger.  I  1787  var  der  omtrent  Lige- 
vægt mellem  Kønnene  i  Byerne,  hele  Overskuddet  af  Kvinder  fandtes  paa 
Landet.  I  1801  er  der  opstaaet  et  ubetydeligt  Overskud  i  Købstæderne, 
medens  Stillingen  paa  Landet  dog  er  væsentlig  uforandret,    og  Kjøbenhayn 


Befolkningen. 


37 


har  lidt  færre  Kvinder  end  Mænd.  Men  i  1834  er  Vægtskaalen  i  Kjøben- 
havn  sunket  lidt  til  den  anden  Side,  og  i  det  hele  har  Bybefolkningen 
nu  4  pet.  flere  Kvinder  end  Mænd,  Landbefolkningen  2  pCt. ,  og  fra  nu 
af  ophobes  Kvindeoverskuddet  mere  og  mere  i  Byerne;  i  1860  er  der 
saaledes  kun   7   p.  m.  flere  Kvinder  end  Mænd  i  Landdistrikterne. 

Udvandringen  i  Forbindelse  med  den  ringere  Dødelighed  hos  Kvinderne 
bevirker,  at  dette  Kvindeoverskud  stiger  stærkt  med  Alderen.  Tager  man 
FolketælHngen  i  1901  til  Udgangspunkt,  kommer  man  til  det  Resultat,  at 
der  under  10  Aars  Alderen  er  omtrent  98  Piger  for  hver  100  Drenge.  I  det 
følgende  Alders-Tiaar  er  Tallet  omtrent  99,  men  allerede  i  Alderen  20-30 
Aar  er  der  opstaaet  et  betydeligt  Overskud,  idet  der  nu  er  107  Kvinder  for 
hver  100  Mænd,  og  i  30-40  Aars  Alderen  endog  112.  I  de  følgende 
to  Tiaars  Aldersklasser  indtræder  der  dog  en  Reaktion,  saa  at  Overskuddet 
nu  er  9  pCt.  Fra  nu  af  vokser  det  stadig,  saa  at  der  i  80-90  Aars 
Alderen  næsten  er  en  halv  Gang  flere  Kvinder  end  Mænd,  i  Alderen  over 
90  endog  mere  end  dobbelt  saa  mange  Kvinder  som  Mænd.  I  hvor  høj 
Grad  Udvandringen  er  medvirkende  i  disse  Tal,  ses  deraf,  at  man  efter 
Dødelighedstavlen  for  1885-94  endog  skulde  vente,  at  der  i  20-30  Aars 
Alderen  var  et  lille  Overskud  af  Mænd,  og  ligesaa  i  de  følgende  Alders- 
klasser, saa  at  et  Overskud  af  Kvinder  over  Mænd  først  begynder  at  vise 
sig  i  Halvtredserne,  og  ved  7  5  Aars  Alderen  ikke  er  blevet  større,  end  at 
der  kun  skulde  være  7  Kvinder  for  hver  6  Mænd.  Det  er  interessant  at 
se,  at  Folketællingen  1801  til  Dels  afspejler  disse  Forhold,  idet  der  i  Al- 
deren 30-50  er  et  lille  Mandsoverskud ,  i  50-60  Aars  Alderen  noget 
nær  Ligevægt,  kun  i  20-30  Aars  Alderen  ere  Kvinderne  i  ret  betydelig 
Overvægt  (6  pCt.),  hvad  der  vel  staar  i  Forbindelse  med  Vandringer,  ikke 
mindst  formodentlig  inden  for  Monarkiets  Grænser. 

Man  kunde  nu  spørge,  inden  for  hvilke  sociale  Lag  dette  Kvindeoverskud 
ophober  sig.  I  saa  Henseende  vil  nedenstaaende  Oversigt  (gældende  for 
1901)  give  Oplysning: 


Fordeling  efter  ægteskabelig  Stilling: 


Mænd 

Kvinder 

For  100  Mænd  i 
hver  Klasse  var 
Antallet  af  Kvin- 
der 

Ugifte     

Gifte 

Enker  eller  Enkemænd   .  .  . 

Separerede     

Fraskilte 

724,620 

421,631 

43,950 

1890 

1357 

728,247 

422,120 

100,527 

2767 

2431 

100,5 

100 

229 

146 

179 

I  alt 

1,193,448 

1,256,092 

105 

38  Landet  og   dets  Befolkning. 

Som  man  ser,  er  der  temmelig  nær  Ligevægt  for  de  ugiftes  Vedkom- 
mende ;  Antallet  af  gifte  Mænd  og  Kvinder  er  ogsaa  —  efter  Sagens  Natur 
—  meget  nær  ens;  nogen  Forskel  vil  der  altid  opstaa  dels  ved  smaa 
Unøjagtigheder  i  Folketællingen ,  dels  ved  en  af  Ægtefællernes  Fraværelse. 
Derimod  samler  saa  godt  som  hele  Overskuddet  sig  i  Enkernes  Klasse, 
idet  der  er  over  dobbelt  saa  mange  Enker  som  Enkemænd  i  vort  Land. 
Ser  man  paa  de  enkelte  Dele  af  Landet,  forandres  dette  selvfølgelig  meget. 
I  Landdistrikterne  er  der  vel  et  betydeligt  Overskud  af  Enker  over  Enke- 
mænd (55,344  mod  30,941);  men  da  der  er  omtrent  hge  mange  Mænd 
og  Kvinder,  opvejes  dette  Overskud  ved  et  anseligt  Overskud  af  ugifte 
Mænd  (454,018  Mænd,  427,584  Kvinder),  en  Forskel,  der  særlig  viser  sig 
i  Tyverne.  I  stærk  Modsætning  hertil  staar  Bybefolkningen,  hvor  der 
er  3-4  Gange  saa  mange  Enker  som  Enkemænd  (45,183  mod  13,009) 
og  c.  30,000  flere  ugifte  Kvinder  end  ugifte  Mænd  (270,602  Mænd, 
300,663  Kvinder). 

Af  de  217,000  Tyende,  som  i  1890  fandtes  i  Landet,  vare  de  95,000 
Mænd,  122,000  Kvinder.  Her  fandtes  omtrent  Halvdelen  af  Kvindeover- 
skuddet, der  dengang  udgjorde  54,000.  I  den  saakaldte  immaterielle  Virk- 
somhed, der  omfatter  Embedsklassen,  Sagførere,  Læger  o.  s.  v.  med  til- 
sammen 146,000  Mennesker  (Tyendet  fraregnet),  underholdtes  i  alt  16- 
17,000  Tyender,  hvoraf  kun  2400  Mænd,  Industri  og  Haandværk  med 
519,000  Mennesker  holdt  15-16,000  Tjenestefolk,  hvoraf  henved  4000 
Mænd,  Handel  og  Omsætning  (iberegnet  Søfart,  192,000  Mennesker)  holdt 
23,000  Tyende,  deraf  henved  5000  Mænd.  Derimod  var  i  Jordbrugsklassen 
det  mandlige  Tyende  i  Overvægt.  Iberegnet  Fiskere  og  Gartnere  talte  denne 
Klasse  762,000  Forsørgere  og  Forsørgede  og  153,000  Tyende,  deraf 
83,500  Mænd.  De  øvrige  Samfundsklasser  tilsammen,  deriblandt  Af- 
tægtsfolk, Kapitahster,  Pensionister  o.  s.  v.,  i  alt  33  7,000  Mennesker,  havde 
8000  Tyende,  hvoraf  kun  c.  500  Mænd.  Spørger  man,  hvorledes 
de  nævnte  Samfundsklasser  selv  fordele  sig  efter  Køn,  saa  ser  man,  at 
de  „immaterielle  Erhverv"  have  et  Overskud  af  c.  7000  Mænd,  en 
Forskel,  der  i  øvrigt  væsentlig  hidrører  fra  Militæretaterne.  Jordbruger- 
klassen  har  et  ubetydeligt  Kvindeoverskud  paa  c.  3000  Mennesker,  Indu- 
strien derimod  et  Overskud  af  Mænd  paa  c.  10,000;  her  er  i  øvrigt 
en  meget  stor  Forskel  inden  for  de  enkelte  Grupper,  idet  f.  Eks.  Beklæd- 
nings- og  Tekstilindustrien  med  dens  27,000  Syersker  selvfølgelig  har 
et  stort  Kvindeoverskud.  Handelen  har  ligesom  Industrien  flere  Mænd 
end  Kvinder  (c.  6000).  De  c.  208,000  Mennesker,  der  danne  den  bro- 
gede Klasse  af  Portnere,  Opsynsmænd,  Daglejere,  Tyende  uden  fast  Tje- 
neste o,  s.  V.,  have  derimod  betydelig  flere  Kvinder  end  Mænd  (c.  15,000), 
og  endnu  mere  gælder  dette  Pensionister,  Aftægtsfolk  og  Kapitalister,  til- 
sammen c.   85,000,    med    et  Overskud    af   28,000.      Endelig  har  Fattigfor- 


Befolkningen. 


39 


^ 

OO'-''COG^00OOtM0^'-i'^v0— ir—  — 't^OoociO^ 

01 

C 

■Oooc>)OO^OOoo'^0(rooOThcMvC^o-ioo        -1- 

0 

wS 

lO^  r-  oq_  0_  — ^  ^^  —^  ^^  '^^'^^  ^^  ^^  '*.,  Q,  O  0_  O  O  O             c> 

0 

J 

—h"  CO  lO  go"  vo"  cf  CO  ^"^  cvT--"  '"t"  r-"  — "^  -t"  tT  od  ^'  "^                 '^^ 

QJ 

—'  —1  '—<'—'  -—I 

01 

^^ 

O 

c 

r---^— ii-COOiOOOootOcoi— o<MC>— '— icoiO'-ico 

Tt 

-6  s 

sOOO— ir~r-OOOsO  —  ^ooocit—  i-OO^OO        -^ 

»0 

r-vOiO  —  —  OooOoooOvOTfOr^Or— OO^             o-i 

CO 

c    "^ 

nJ    ^ 

'^r^0^'-'r~0~-T^O0^lCCMC^O'— iiO— 'vOC<)                   r-i 

T^ 

J    ±3 

O^00  1--r—  LC^t-^Tl-COCOCOC^ICMCNlr-H^ 

Tf 

Ul 

"3 

l— 

0) 

-5 

-o 

c 

■> 

bO  .S 

1^ 

ocoi—  olOo^iO— 'coc>^c<i(Mr~— 'coi— -^1—  oj^H— ' 

00 

'C    c 

COCNiOOO-^nOO-lLOC^IGOOl^^COiOC^iOiO^HC-l—          lO 

00 

>  ^ 

•^OOr-TtO— -COCOO^(X)C^l\OCOO'Nt-COiOiO'-H                  o 

os 

®  £ 

^^_. 

-nOTt-^C^lOl—   lO-rf-^OOOt-O-^CO— 1 

01 

c     (U 

COCMCMCMC-ICM— c— 1^^— '— 1 

lO 

(U    X) 

Ol 

Q  ^ 

CQ 

bO 

c 

•      .    .  V- 

Sund 
•ne  og 
riksbe 

Ti-coco^LCTj-ocvCcjiOOO>oOooir:cocNiO'-<0>^ 

0 

lOOOO— ''— II—  "^r—  oocor—  i-^iOO^OiC'-^O^^-i        i-O 

cocoiO'^OiMOOooOooiOO— 'OiooTfio                 o 

00 

CD 

lOCVI-hCMvOCOOOI—  ^  —  O^OOsC^C^l«                                — 

oo" 

® 

med 

byei 

Frede 

es  C^l  (M  C^l  C^l  CV1  Ol  — 1  — 1  — 1  — 1 

LO 

Ol 

-4-> 

T3 

— lOOO'^OC'^C-ICO— II—  lOiCl—  ClCOCOLOTj-OOt—O— 1 

00 

n 

»jOr—  '— ivOol-^-I—  iOiOOCtJ-nCOOvOOCOtj-OOCO          -^ 

■^    • 

CS 

iC  c^i  ^  r—  CM  o  o  lO  00  -^^  — '  -^  r—  oj  o^  -^  lO^oo  c-1             — > 

^^ 

J 

co"  vo  oo"  Gc~  ~"  >c"  -^''  ^c  lO  I—"  c7  oo"  vo"  o^"  o"  ■^'  o"  '-h"               co" 

lO  CO  Ol  —  O'  CX  I—  o  o  lO  lO  ^  CO  C^)  CNI  -^ 

CO*" 

0 

a> 

»—1 

^ 

(1) 

C 

oqoooOTt-ooTts0^cviiOiOC>cooO'^cocvioc-^ 



fc- 

oicOvC-H^cor- '-iOoooc>co-r-iOr--^C5Cvic^i       -h 

00 
01 

T3     S 

ooooi—  OiOf— 0'-'Oc:>'-Hioo^HC-jioo^,^c"i           io_ 

C    J^ 

■sd  <5'  oT  o  o6Q6o■\oocc^c•^o^xrS'^^  lO  o"  uo"  '-h"               -^ 

I— 

,02 

OOOOOl-LC'^'NhCOOOCOCOC^lC-jCNI^-H 

c 

-5 

^ 

<u    ^ 

bo  .2 

C>OO^OCOCOOI—  COCMCO--II—  C>COOCOCO— lOOO^ 

—1 

\00— lOl—  COiOrhLOOO^— lOOOCOCOO^                vO 

1— 

>  :^ 

'^  ^..  '^^  *^„  "^^  "^l  '^-  "^^  "^^  °°  ^.  ^^  ""^^  ^^  '^.-  —  O^  Ol                        00 

—I 

®    o 

^4— • 

— ^  r— "  Tt"  CO  <>  I— ~  lO  co"  co"  o  oo"  t— "  lO"  rf"  co'  of 

c> 

C     1^ 

a5    -^ 

COOlOlOl'-l— 1— I— 1-^r-l 

01 

0; 

Q    å^ 

bO 

C 

1             ^ 

> 

3und 

e  og 
!ksbe 

OOiOO"— 'COOJO-^COI—  o— lO— i^OOOOi.OOOO'^ 

0 

Ocooioo-^r— Tj-OOThiOiO^^-iO^Oooiitoi             o 

0 

01COCOsOiCOOC>  ^<^  C^l  1—  c  t—  ^  ^  »o  '-1                        I^ 

Ol 

<u 

£  ^ 

vo~og"  — -"  o^  oi~  c^  vo"  ^"  rj-"— "  o^"  ^"  1  o"  co~  of  — r 

r-^ 

Æ 

'^  o  i^ 

Ol  Ol  es  --1  Ol  — 1  ^H  ,— 1  .— 1  -^ 

*— I 

1 

Cl 

O) 

p 

!    i    1    !    .'    !    !    !    !    i    .*    !    !    *.    i    "    !    !    •    !  jr5  ^ 

c5 

:      .                  .         •  ^  ^ 

w 

....      o  2 

r;:^ 

< 

^      1       1       1       1       1       1       1       1       1       1       1       1       1       1       1       1       I       1       1      '^ 

H 

■ 

o  'O  o  'O  o  lO  o  >-0  o  lO  o  lO  o  >^  <"'  >0  o  lO  o    bJD  ^ 

lO-^'-'Oioacocor^-^iOiOvOOi^i— ooooa^o^^  o-;- 

1    1    1    1    1   1    1    1    1   1    1    1    1    !    1    1    1    1    1    1  o  &" 

O'OO^O'^OOiOOtcOiOOiOOiOOi-OO'OO   c3 

— .— lOioicoco^-TfiCiOOOr— t— oooOCT^o-H  3 

40  Landet  og  dets  Befolkning. 

sørgelsen  med  dens  39,000  Mennesker  ikke  mindre  end  5000  flere  Kvinder 
end  Mænd,  som  et  Vidnesbyrd  om  de  Vanskeligheder,  mange  enlige  Kvinder 
have  ved  at  bjærge  sig ,  hvorimod  Straffeanstalterne  til  Gengæld  have  et 
betydeligt  Mandsoverskud,  der  dog  ikke  vejer  meget  i  Sammenligning  med 
de  andre  Tal. 

Spørgsmaalet  om  Befolkningens  Fordeling  efter  Alder  er  af  afgørende 
•Betydning  for  Bedømmelsen  af  Landets  hele  produktive  Kraft ,  og  det  er 
da  ogsaa  et  af  de  Spørgsmaal,  man  med  størst  Iver  har  søgt  at  faa  be- 
lyst ved  Folketællingerne.  Foranstaaende  Oversigt  giver  et  Hovedindtryk 
af  Stillingen  ved  Folketællingen    1.   Febr.    1901   (se  Side  39). 

Disse  Talrækker  frembyde  mange  interessante  indbyrdes  Forskydninger. 
Medens  Tallene  for  hele  Landet  aftage  ret  jævnt  fra  den  ene  Aldersklasse 
til  den  anden,  indtil  der  oppe  i  Livets  højeste  Aldere  kun  findes  et  for- 
svindende Antal  tilbage,  ser  man  denne  Regelmæssighed  brudt  for  de  en- 
kelte Befolkningsgruppers  Vedkommende,  og  særlig  viser  dette  sig  for  Hoved- 
staden, hvor  der  i  Tyverne  foregaar  en  stærk  Indvandring,  saa  at  der  er 
flere  i  20-2  5  Aars  end  i  15-20  Aars  Alderen,  og  navnlig  er  Indvan- 
dringen af  Kvinder  meget  stor  i  denne  Aldersperiode.  Et  Udslag  af  denne 
stærke  Vandringsbevægelse  er  det,  at  medens  der  omtrent  er  fire  Gange 
saa  mange  Landboere  som  Kjøbenhavnere  under  1 5  Aars  Alderen,  saa  er 
der  i  25-30  Aars  Alderen  kun  2^/2  Gange  saa  mange  Mænd  og  lidt 
over  2  Gange  saa  mange  Kvinder  paa  Landet  som  i  Hovedstaden.  Senere 
forandrer  Forholdet  sig  paa  ny,  bl.  a.  ogsaa  under  Indflydelse  af  den  for- 
skellige Dødelighed;  i  60-65  Aars  Alderen  er  der  saaledes  atter  fire 
Landboere  for  hver  Kjøbenhavner.  For  Købstædernes  Vedkommende  kan 
der  ligeledes  blandt  yngre  voksne  Kvinder  spores  en  Ophobning,  som  dog 
er  mindre  fremtrædende  end  i  Kjøbenhavn. 

M.  H.  t.  de  enkelte  Perioder  af  Livet  giver  Tabellen  (S.  41)  nærmere  Op- 
lysning. Det  ses  heraf,  at  Kjøbenhavn  altsaa  raader  over  en  forholdsvis 
langt  større  Arbejdskraft  end  Landdistrikterne.  I  den  kraftige  Alder  fra 
20-40  Aar  er  der  saaledes  af  Mænd  i  Kjøbenhavn  34  pCt.,  paa  Landet 
kun  25,  af  Kvinder  35  og  26,  og  medens  kun  godt  en  Fjerdedel  af 
den  kvindelige  kjøbenhavnske  Befolkning  er  under  15  Aar,  er  det  over 
en  Tredjedel  af  Landbefolkningen,  der  hører  til  denne  Aldersgruppe.  For 
hver  10  Kvinder  under  15  Aar  er  der  paa  Landet  kun  7  i  Alderen  20-40, 
men  i  Kjøbenhavn  ikke  mindre  end  13.  Man  ser  heraf,  at  hele  den 
sociale  Struktur  er  bundforskellig  i  de  to  Befolkninger. 

Skønt  Aldersfordeligen  i  det  hele  taget  har  bevaret  det  samme  Præg  i 
det  sidste  Aarhundrede,  er  der  dog  i  det  enkelte  ikke  saa  smaa  Forskyd- 
ninger. Gaar  man  100  Aar  tilbage  i  Tiden,  finder  man  saaledes,  at 
Aldersklasserne   mellem   20  og   70  Aar    dengang   vare   forholdsvis   stærkere 


Befolkningen. 


41 


1000  Mennesker  i  hver  Gruppe  fordelte  sig  saaledes 

1.   Febr.    1  901 


Mænd 

Kvinder 

Alder 

Kjøbenhavn 
med  Sund- 
byerne og 

Frederiksberg 

Den  øvrige 
Bybefolkning 

C 

V) 

-S 

(D     0) 

Kjøbenhavn 
med  Sund- 
byerne og 

Frederiksberg 

Den  øvrige 
Bybefolkning 

c 
•5 

0—15  Aar  .... 
15     20     -      .... 
20—40     -      .... 
40—60     -     .... 
60  og  derover  . . 

317   . 

91 
337 
193 

62 

363 
101 
288 
174 

74 

357 

102 
252 
182 
107 

351 

100 

275 

182 

92 

1000 

268 

87 

347 

207 

91 

329 

97 

300 

181 

93 

348 
96 
257 
186 
113 

328 
94 
284 
189 
105 

Tilsammen  .  .  . 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

besatte  end  nu,  saa  at  56  pCt.  af  Mændene  saa  vel  som  af  Kvinderne 
dengang  befandt  sig  inden  for  disse  Aldersgrænser,  men  i  1901  kun  hen- 
holdsvis 51  og  53  pet.  Den  forholdsvis  stærke  Ophobning  af  Mennesker 
i  Byerne  i  den  kraftige  Alder  fandt  ogsaa  Sted  dengang,  saa  at  der  end- 
ogsaa  i  Kjøbenhavn  var  flere  Mennesker  i  20-40  Aars  Alderen  end 
under  20  Aar. 

Foran  er  der  gjort  kortelig  Rede  for  Befolkningens  Fordeling  efter  ægte- 
skabelig Stilling;  det  skal  nu  nærmere  undersøges,  hvorledes  Forholdene 
ere  i  denne  Henseende  i  de  forskellige  Aldersklasser.  Under  20  x\ars  Al- 
deren er  det  aldeles  overvejende  Antal  ugift;  for  Mændenes  Vedkommende 
er  det  en  ren  Undtagelse  at  træffe  gifte  i  Danmark  under  denne  Alder, 
blandt  Kvinderne  er  det  kun  1-2  pCt.,  der  ere  gifte.  For  den  følgende 
Periode  af  Livet  give  følgende  Tal  et  Overblik:    (se  Tab.  S.  42). 

Efter  disse  Tal  er  altsaa  ved  20  Aars  Alderen  allerede  en  Tiendedel  af 
Kvinderne  indtraadt  i  Ægteskabet,  ved  25  iVars  Alderen  henved  Halvdelen. 
Af  Mændene  er  lidt  over  Tredjedelen  gift  ved  25  Aars  Alderen.  Efter- 
haanden  stiger  dog  Mændenes  Chance  for  at  leve  inden  for  Ægtestanden 
stærkere  end  Kvindens;  ved  40  Aars  Alderen  lever  kun  ^/y  af  Mændene 
uden  for  Ægteskab,  men  derimod  næsten  ^j^^  af  Kvinderne.  At  der  som 
tidligere  berørt  er  forholdsvis  langt  flere  Enker  end  Enkemænd,  fremgaar 
ogsaa  tydelig  af  disse  Tal.  Dette  staar  i  Forbindelse  med,  at  Enkemændene 
langt  hyppigere  gifte  sig  igen  end  Enkerne,  ligesom  der  opløses  flere 
Ægteskaber  ved  Mandens  end  ved  Konens  Død. 

Omtrent  6  pCt.  af  Mændene  og  omtrent  10  pCt.  af  Kvinderne  naa 
aldrig    ind    i    Ægteskabets    Havn.      I    ældre   Tider    stillede    dette    sig    helt 


42 


Landet  og  dets  Befolkning. 


Af   1000  Personer  i  hver  Alder  var  d.    1.   Febr.    1901    blandt 


Mænd 

Kvinder 

Alder 

CD 

o 

T3 

c 

i- 

V) 

di 

'5} 

(D 

O 

u 

c 

Cd 

73 
O)  ■ 

oJ 

CL, 
<U 
CO 

-t-» 
en 

20  Aar 

25   -  

984 

643 

317 

177 

116 

79 

73 

63 

56 

16 
354 
673 
803 
855 
859 
793 
655 
437 

3 

8 

15 

23 

54 

124 

274 

502 

2 
3 
4 
5 
5 
3 
3 

2 
2 
3 
5 
5 
2 

897 
516 
300 
204 
167 
126 
117 
98 
103 

102 
476 
683 
759 
766 
729 
586 
379 
166 

1 

5 

13 

30 

56 

135 

288 

516 

724 

2 
3 
4 
6 
5 
5 
3 
2 

1 

30   -  

35  -  

1 

S 

40   -  

5 

50   -  

5 

60   -  

4 

70   -  

4 

80   -  

5 

anderledes.  Efter  Folketællingen  i  1801  kan  man  regne,  at  omkring  80 
Aars  Alderen  ca.  4  pCt.  af  Mændene  og  ea.  6  pCt.  af  Kvinderne  aldrig 
havde  været  gift.  Der  var  altsaa  større  Chance  for  at  blive  gift,  hvis 
man  levede  tilstrækkelig  længe.  Derimod  stillede  Forholdene  sig  for  Mæn- 
denes Vedkommende  anderledes  i  de  yngre  Aar.  Saaledes  var  i  1901  i 
30-40  Alderen  af  Mænd  omtrent  ^/g  endnu  ugift,  men  i  1801  mellem 
Vs  ^S  ^Uy  ^S  niedens  i  1901  et  hgnende  Antal  i  20-30  Aars  Alderen 
allerede  er  naaet  ind  i  Ægteskabet,  gælder  dette  i  1801  kun  knap  ^g. 
Dette  hænger  vistnok  atter  sammen  med  hele  Erhvervslivet,  der  ofte  for- 
holdsvis sent  tillod  en  Mand  at  sætte  Foden  under  eget  Bord,  men  til 
Gengæld  lod  Udsigten  for  den,  der  levede  tilstrækkelig  længe,  være  saa 
meget  desto  større.  Medens  en  Nutidsarbejder  gifter  sig  tidlig,  fordi  hans 
Stilling  ikke  har  synderlig  Udsigt  til  at  blive  bedre  med  Aarene,  havde  en 
Haandværkssvend  i  hine  Tider  større  Opfordring  til  at  vente,  til  han  naaede 
en  mere  moden  Alder. 

Antallet  af  Husstande  var  i  1904  5  5  7,493.  Heri  er  dog  medregnet 
759  „Fælleshusholdninger"  (Stiftelser,  Hoteller,  Opdragelsesanstalter,  Fængsler 
osv.)  med  et  samlet  Antal  Beboere  af  40,680,  altsaa  med  gennemsnitlig 
54  Personer  i  hver.  Udelades  disse,  faas  til  Rest  5  56,734  Husstande 
i  egentlig  Forstand,  med  et  gennemsnitligt  Antal  Medlemmer  af  473-  I 
Byerne  var  Gennemsnitsantallet  af  Medlemmer  ringest,  nemlig  4  (i  Kjøben- 
havn  alene  kun  3*4),  medens  Landdistrikterne  havde  et  gennemsnitligt 
Medlemstal  i  Husstandene  af  4, g.  Det  er  bl.  a.  de  enlige  Personer,  der 
udgør  et  forholdsvis  saa  stort  Tal  i  Byerne ;  men  selv  om  disse  Husstande 
udelades,  viser  det  sig,  at  Husstandene  paa  Landet  gennemgaaende  ere  større 
end  i  Byerne. 


Befolkningen,  43 

Atter  foreligger  der  her  et  Fænomen,  som  staar  i  nøje  Forbindelse  med 
hele  den  moderne  Kulturudvikling.  Folketællingerne  bære  Vidne  om,  at 
Hjemmene  gennemgaaende  ere  blevne  mindre;  ved  Folketællingen  i  1840 
viste  det  sig  saaledes,  at  en  Husstand  i  Gennemsnit  talte  ca.  5  Personer, 
et  Tal,  der  næppe  vilde  blive  synderlig  mindre,  selv  om  man  udskilte 
Fælleshusholdningerne. 

Da  omtrent  en  Tiendedel  af  Befolkningen  er  Tyende,  ser  man,  at  de 
egentlige  Familiemedlemmers  Antal  i  1901  bhver  mindre  end  4,  saa  meget 
desto  mere,  som  ogsaa  Logerende  og  andre  maa  regnes  fra.  I  Kjøben- 
havn  viser  det  sig  saaledes,  at  Tallet  af  egentlige  Familiemedlemmer 
gennemsnitlig  kun  er   3,3.  ^ 

Samtidig  med  at  Hjemmene  ere  blevne  mindre,  synes  ogsaa  i  det  hele 
og  store  Beboelsesforholdene  at  have  forbedret  sig,  hvor  vanskeligt  det 
end  kan  være  at  sammenligne  Nutiden  med  Fortiden.  En  afgjort  For- 
bedring ligger  saaledes  i,  at  Benyttelsen  af  Kælderen  til  Beboelse  er  trængt 
tilbage.  I  1855  var  f.  Eks.  i  Kjøbenhavn  8^/2  pCt.  af  Beboerne  hen- 
viste til  at  leve  i  Kældere,  i  1901  kun  3  pCt.  Det  viser  sig  ogsaa,  at  det 
forholdsvise  Antal  Et- Værelses  Lejhgheder  er  i  Nedgang,  medens  til  Gen- 
gæld To- Værelsers  LejHghederne  ere  tagne  ret  betydelig  til.  Alt  i  alt  var 
i  det  gamle  Kjøbenhavn  i  1880  netop  Halvdelen  af  Lejlighederne  paa  et 
eller  to  Værelser,  i  1901  derimod  54  pCt.  Forholdet  mellem  de  to  Arter 
af  Lejligheder  var  i  1880  som  1  til  2,  i  1901  som  1  til  4.  Endnu  i 
Begyndelsen  af  det  20.  Aarh.  vare  ikke  faa  af  disse  smaa  Lejligheder  over- 
fyldte; der  var  saaledes  i  det  gamle  Kjøbenhavn  66  Et- Værelses  Lejlig- 
heder med  mindst  8  Beboere  i  hver,  og  i  Kjøbenhavn  og  Sundbyerne  var 
der  334  Et- Værelses  Lejligheder  med  mindst  1  Logerende  i  hver.  Paa 
hvert  Beboelses  værelse  faldt  der  i  1901  i  det  gamle  Kjøbenhavn  1^/3 
Beboer,  i  Sundbyerne  endogsaa  1^/3.  Man  kan  regne,  at  7  pCt.  af  Be- 
folkningen var  henvist  til  Lejligheder  med  1  Værelse,  og  38  pCt.  levede 
i  Lejhgheder  med  2  Værelser ,  medens  der  f.  Eks.  i  Lejligheder  med  8 
Værelser  eller  mere  kun  levede  5  pCt.  af  Befolkningen.  Dog  synes  man 
inden  for  Arbejderklassen  at  kunne  spore  en  ikke  ubetydelig  Bevægelse 
efter  at  komme  til  at  bo  i  større  Lejligheder,  og  det  er  meget  muligt,  at 
kommende  Tællinger  ville  vise  betydelig  Fremgang  paa  dette  Punkt. 

Husstandenes  forskellige  Størrelse  paa  Landet  og  i  Byerne  hænger  na- 
turligvis i  høj  Grad  sammen  med  ErhvervsHvets  Ordning;  her  kan  saaledes 
erindres  om  det  foran  omtalte  store  Folkehold  i  Landbruget,  der  gør  Hus- 
standen større,  end  den  som  Regel  vil  være  inden  for  Handels-  og  Industri- 
fagene. Det  lader  sig  dog  vanskelig  gøre  at  komme  fuldstændig  til  Bunds 
i  dette  Forhold. 

\ 

Naar    man    spørger    om    Befolkningens    Fordeling    efter    Næringsvej    i 

( 


44  Landet  og  dets  Befolkning. 

Løbet  af  det  sidste  Aarhundrede,  vil  man,  som  naturligt  er,  finde  særdeles 
store  Forandringer,  som  hænger  sammen  med  den  stadig  voksende  Arbejds- 
deling, der  bestandig  har  udskilt  flere  og  flere  Erhverv.  Spørger  man 
f.  Eks.,  hvorledes  Befolkningens  Sammensætning  efter  Erhverv  var  i  1787 
og  1890,  to  Tidspunkter,  der  omtrent  havde  hundrede  Aar  imellem  sig, 
vil  man  finde  en  overordentlig  Forskel.  Paa  Landet  fandtes  der  saaledes 
i  1787  aldeles  ingen  Handelsstand,  medens  man  i  1890  uden  for  Byerne 
og  Handelspladserne  kunde  finde  ca.  40,000  Mennesker,  som  levede  af 
Handel;  i  1787  var  der  overhovedet  i  Danmark  ikke  1  pCt.  af  Befolk- 
ningen, der  levede  af  Handel,  i  1890  derimod  7  pCt.  (i  begge  Tilfælde 
fraregnet  de  Tyende,  som  Handelsstanden  underholder).  Til  Gengæld  var 
det  danske  Folk  i  en  ganske  anden  Grad  et  Folk  af  Landbrugere.  For- 
holdet er  omtrent  det,  at,  naar  Landbrugets  Tyende  medregnes,  levede  i 
1787  af  fem  Mennesker  de  tre  af  Landbrug,  to  af  andre  Erhverv,  i  1890 
netop  omvendt.  Paa  den  anden  Side  indtager  Industri  og  Haandværk 
nu  til  Dags  forholdsvis  næsten  dobbelt  saa  stor  Plads  som  hundrede  Aar 
tidligere. 

Inden  for  de  enkelte  Samfundslag  var  der  en  betydelig  større  Ensartethed 
i  ældre  Tider.  Kærnen  af  Landbefolkningen  var  Gaardmandsklassen ,  der 
talte  267,000  Voksne  og  Børn,  foruden  3600  „Jordegodsejere".  I  1890 
var  der  af  Proprietærer  og  Gaardmænd  med  Kvinder  og  Børn  281,000 
(foruden  Medhjælpere  og  Tyende),  altsaa  væsentlig  det  samme  Tal.  Denne 
Klasse  har  altsaa  været  forbavsende  konstant  i  Tidernes  Løb,  men  er  selv- 
følgelig aftaget  i  Betydning  lige  over  for  det  stærkt  voksende  Folketal. 
Saa  vidt  man  kan  se  ved  at  undersøge  AldersfordeHngen,  var  der  i  1787 
vistnok  60-70,000  selvstændige  Gaardmænd.  I  1890  finder  man  ca.  63,000 
mandlige  Forsørgere  under  Benævnelsen :  Proprietærer  og  Gaardmænd ;  og- 
saa  disse  to  Tal  vidne  om  den  store  Fasthed  i  Gaardmandsklassen  igennem 
flere  Slægtled ;  selvfølgelig  vil  der  altid  være  en  Del  Usikkerhed  ved  saa- 
danne  Tal,  saaledes  m.  H.  t.  Gaardbestyrere  og  Forpagtere;  men  i  det 
hele  taget  vil  dette  ikke  kunne  rokke  ved  Hovedresultatet. 

Til  Gengæld  er  der  i  Landbrugsklasserne  paa  andre  Punkter  foregaaet 
en  meget  stærk  Ophobning  af  Mennesker,  der  endog  i  enkelte  Tidsrum 
næsten  har  Karakter  af  en  fuldstændig  Omvæltning.  Man  kan  vistnok 
gaa  ud  fra,  at  der  i  1787  til  Raadighed  for  Landbruget  stod  godt  og  vel 
en  Snes  Tusind  selvstændige  voksne  Mænd  i  Husmandsklassen ,  et  tilsva- 
rende Antal  Daglejere  og  Indsiddere  og  rundt  regnet  40,000  voksne  Tjeneste- 
karle. Folketællingen  af  1890  anfører  for  Indsiddere  og  Daglejere  et  Tal, 
der  ikke  er  meget  afvigende  herfra  (c.  25,000  mandlige  Forsørgere);  deri- 
mod er  Tyendeklassen  tagen  stærkt  til ,  og  Husmandsklassen  er  vokset  til 
3-4  Gange  saa  meget  (ca.  74,000  mandlige  Forsørgere).  Hertil  kommer 
nu    foruden    Gaardmandsklassens    Medhjælpere   og    Forpagterne,    saadanne 


Befolkningen.  45 

t 

Erhverv  som  Mejerister,  Dræningsmestre  o.  s.  v. ,  der  staa  i  nøjeste  For- 
bindelse med  Landbruget.  Det  ensartede  ved  Landbefolkningen  ved  Land- 
boreformernes Begyndelse  er  saaledes  i  høj  Grad  forsvundet;  den  faste 
Kærne  er  bleven  omgivet  af  stedse  tykkere  Lag  af  nyere  Dannelse. 

Endnu  mere  slaaende  er  dog  den  Udvikling,  der  er  foregaaet  uden  for 
Landbostanden.  Medens  Tyendeklassen  nu  som  dengang  rekruteres  af 
andre  Samfundsklasser:  Haandværkerklassen,  Gaardmands-  og  Husmands- 
standen  o.  s.  V.,  idet  der  paa  et  senere  Stadium  af  Livet  foregaar  en  Strøm- 
ning tilbage  til  disse  Klasser,  vise  Folketællingerne  inden  for  Handelen, 
Haandværket  og  Industrien  en  stedse  stærkere  Klasseadskillelse.  I  1787 
var  saaledes  i  Byerne  i  Haandværksklassen  i  20-30  Aars  Alderen  kun 
^/g  Mestre,  Resten  Svende ;  men  allerede  i  den  følgende  Aldersklasse ,  fra 
30  til  40  Aar,  er  der  betydehg  flere  Mestre  end  Svende,  og  i  40  til  50 
Aars  Alderen  er  der  tre  Gange  saa  mange  Mestre  som  Svende,  og  efter- 
haanden  som  man  kommer  op  i  Aarene,  vokser  Chancen  for  en  Haand- 
værker  for  at  komme  i  selvstændig  Stilling.  En  lignende  blot  noget  svagere 
Bevægelse  kan  man  iagttage  i  Industrien,  og  blandt  Købmændene  er  Chancen 
for  at  ende  som  selvstændig  Handlende  overordentlig  stor.  Principal  og 
Medhjælper  kunde  saaledes  nærmest  henregnes  til  samme  Samfundsklasse, 
det  var  for  en  stor  Del  kun  Alderen,  der  skilte  dem  ad.  Heri  er  der  sket 
meget  store  Forandringer.  I  Kjøbenhavn  med  de  forholdsvis  store  Forhold 
—  skønt  Byen  dengang  var  langt  fra  at  være  en  Storstad  —  var  i  Haand- 
værk  og  Industri  over  60  Aars  Alderen  Antallet  af  Hovedpersoner  dobbelt 
saa  stort  som  af  Medhjælpere,  i  1895  viste  den  kommunale  Folketælling, 
at  Hovedpersonerne  i  disse  Aldersklasser  vare  i  Minoritet.  I  Handelen 
steg  fra  1787  til  1895  Udsigten  til  endnu  ved  60  Aars  Alderen  at  være 
i  en  underordnet  Stilling  til  det  tredobbelte.  Det  synes ,  som  om  denne 
Udvikhng  egentlig  først  er  foregaaet  i  det  sidste  Slægtled.  Endnu  i  1860 
syntes  Forholdene  ikke  paafaldende  forskellige  fra ,  hvad  man  kunde  iagt- 
tage ved  Slutningen  af  det  18.  Aarh.,  men  fra  dette  Tidspunkt  voksede 
Medhjælpernes  Antal  i  Haandværk  og  Industri  overordentlig  stærkt,  saa  at 
der  fra  1860  til  1890  i  Byerne  kom  11  Gange  saa  mange  Medhjælpere 
til  som  Principaler. 

Det  er  paa  denne  Baggrund,  at  efterstaaende  Tal,  der  angive  Stillingen 
i  1890,  skal  ses.  Til  de  saakaldte  „immaterielle"  Virksomheder  hen- 
regnes (foruden  16,632  Tyende)  i  alt  145,818  Personer,  53,152  For- 
sørgere og  92,666  Forsørgede.  Det  er  en  meget  broget  Klasse;  den  om- 
fatter ca.  6400  gejstlige  Embedsmænd  og  Kirkebetjente  med  deres  For- 
sørgede (Tyendet  ikke  medregnet),  endvidere  en  Lærerstand  paa  ca.  29,000 
Personer,  en  civil  Embeds-  og  Bestillingsmandsstand  paa  ca.  41,000  for- 
uden de  ved  Befordringsvæsenet  ansatte,  der  med  deres  Forsørgede  udgjorde 
25-26,000.     Hertil    kommer    saa   dels    de   private    Virksomheder,    som   ud- 


46 


Landet  og  dets  Befolkning. 


øves  af  Læger,  Sagførere  osv.,  endvidere  Litterater,  Journalister,  Kunstnere 
osv.,  alt  i  alt  med  Forsørgede  ca.  25,000,  samt  endelig  Militær-Etaternes 
18-19,000.  Det  synes  i  øvrigt,  som  om  denne  Klasse  omtrent  100  Åar 
tidligere  var  forholdsvis  omtrent  lige  saa  talrig. 

Om  Jordbruget  giver  efterstaaende  lille  Oversigt  Oplysning.  Til  de 
her  anførte  Personer  burde  maaske  Aftægtsfolkene  medregnes,  i  alt 
31,155  foruden  867  7  Forsørgede  og  444  Tyende,  samt  Gartnerne, 
i   alt    3149   med   5463   Forsørgede  og  437   Tyende. 


Forsørgere 


o, 
-o 

O) 

> 
o 


Forsørgede 


> 

O 


O) 

S 


O) 

C 
<u 
>> 

C 

O) 

"2 


Proprietærer  og  Gaardmænd  .  . 

Forpagtere 

Husmænd 

Indsiddere 

Daglejere 

Mejerister 

Drænings-  og  Engvandingsmestre 

I  alt 


68,798 
2,217 

80,517 
2,941 

24,639 

1,146 

173 


26,355 

1,373 

6,398 

23 

11 

1,414 

44 


212,258 

6,693 

203,804 

5,578 

61,191 

1 ,957 

382 


10,582 

456 

950 

1 

4 

681 

86 


180,431 


35,618 


491,863     12,760 


317,993 

10,739 

291,669 

8,543 

85,845 

5,198 

85 


720,672 


134,490 

8,944 

7,123 

40 

105 

1,903 

10 


152,615 


Medens  der  til  hver  Forsørger  af  Gaardmandsklassens  Hovedpersoner 
høre  tre  Forsørgede,  er  det  tilsvarende  Tal  for  Husmændene  og  Dag- 
lejerne kun  2^/2  og  for  Indsidderne  endog  kun  2.  Af  Medhjælperne  har 
vel  kun  et  Mindretal  Foden  under  eget  Bord;  der  er  kun  een  Forsørget 
for  hver  tre  Forsørgere.  For  en  stor  Del  kan  man  her  selvfølgelig  regne 
Tyendet  med  som  medvirkende  i  Landbruget;  til  hver  Gaardmand  hører 
der  i  Gennemsnit  to  Tjenestefolk ,  medens  Forpagterne  i  Gennemsnit  have 
4  hver,  i  de  øvrige  Klasser  er  Tyendeforholdet    af  underordnet  Betydning. 

Omtrent  en  Fjerdedel  af  Befolkningen  finder  som  anført  Brødet  ved  Ar- 
bejde i  Industriens  og  Haandværkets  Tjeneste.  Man  har  her  føl- 
gende Tal: 

Forsørgere:   Hovedpersoner 101,994 

Medhjælpere 98,706 

Forsørgede:    Hovedpersoner 206,178 

Medhjælpere 111,858 

Tilsammen....    518,736 

Desuden  Tyende 15,692 


Befolkningen, 


47 


Alter  ser  man  her  Medhjælperklassen  optræde  med  et  forholdsvis  langt 
ringere  Antal  Forsørgede  end  Hovedpersonerne.  Det  vil  i  øvrigt  ikke  lønne 
sig  at  gaa  dybere  ind  paa  disse  Tal,  da  Industrien  vil  blive  behandlet  et 
andet  Sted  i  dette  Værk.  Det  skal  blot  her  anføres ,  at  en  meget  stor 
Del  af  Hovedpersonerne,  navnlig  paa  Landet,  sidder  i  ganske  smaa  Virk- 
somheder uden  nogen  Medhjælper,  eller  maaske  kun  med  en  enkelt;  me- 
dens Byerne  have  to  Medhjælpere  for  hver  Hovedperson,  er  der  saaledes  i 
Landdistrikterne  over  to  Hovedpersoner  for  hver  Medhjælper. 

For  Handelens  Vedkommende  stiller  det  sig  saaledes: 


Forsørgere:    Hovedpersoner 32,760 

Medhjælpere 22,854 

Forsørgede:  Hovedpersoner 75,062 

Medhjælpere 15,924 

Tilsammen 146,600 

Desuden  Tyende 21,958 


Man  kan  her  gøre  samme  Bemiærkning  som  for  Industriens  Vedkom- 
mende, at  en  stor  Mængde  Forretninger,  og  atter  særhg  paa  Landet,  drives 
helt  uden  Medhjælp.  Folketællingen  anfører  i  øvrigt  4353  Personer  (For- 
sørgere og  Forsørgede  —  foruden  18  Tyende),  der  leve  af  Daglejervirk- 
somhed ved  Handel  og  Omsætning,  og  hvoraf  vel  de  fleste  finde  deres 
Brød  i  Handelens  Tjeneste.  Endelig  skal  anføres  tre  Næringsgrupper 
der  passende  kunne  finde  deres  Plads  her;  til  disse  er  føjet  den  tidligere 
omtalte  Gruppe  af  Embeds-  og  Bestillingsmænd  under  Post-,  Telegraf- 
og  Jærnbanevæsenet. 


Fiskeri 

Søfart 

Landtransport 

Post-,  Tele- 
graf-, Jærn- 
banevæsen 

Forsørgere :  Hovedpersoner 
Medhjælpere 

Forsørgede:  Hovedpersoner 
Medhjælpere 

8,622 

496 

23,299 

78 

4,246 

3,861 

11,668 

5,753 

2,134 
2.236 
6,104 
4,889 

1,934 

5,168 

3,782 

14,785 

Tilsammen   

32,495 

25,528 

15,363 

25,669 

Desuden  Tyende  .  ,  . 

417 

554 

723 

975 

Under  Landtransport  henregnes  Vognmænd,  Hyrekuske,  Hesteudlejere  osv. 
—  Alt  i  alt  lever  altsaa  kun  2-3  pCt.  af  Befolkningen  af  Søfart  og 
Fiskeri,  og  Post-,  Telegraf-  og  Jærnbanevæsenet  er  vokset  op  til  at  give 
lige    saa    mange  Mennesker  Brødet  som  Søfarten.     Folketællingen  af  1787 


48 


Landet  og  dets  Befolkning. 


anførte  under  Fiskeri  og  Søfart  23,700  Mennesker,  i  Forhold  til  Folke- 
mængden et  lidt  højere  Tal  end  i  1890,  medens  den  øvrige  Befordrings- 
industri  formodentlig  lægger  Beslag  paa  forholdsvis  langt  flere  Mennesker 
nu  end   dengang. 

Til    Slutning    skal    anføres    en    Række   Samfundsklasser,    som    ikke    har 
kunnet  indordnes  under  de  foregaaende  Grupper: 


u 
w 

CD 
T3 
CD 

to 

en 
i-, 
O 

c 

S 

Desuden  Ty- 
ende. 

Portnere,  Opsynsmænd,  Bude  o.  s.  v.  . 

Daglejere  og  Arbejdsmænd  uden  bestemt 

Næring 

2,767 

48,980 

4,479 

17,152 

4,434 

113,737 

1,371 

13,589 

7,201 

162,717 

5,850 

30,741 

119 
211 

Tyende  uden  fast  Tjeneste 

Ubestemt  Næring 

126 
630 

Tilsammen 

73,378 

133,131 

206,509 

1086 

Kærnen  i  denne  Gruppe  er  Daglejerklassen  uden  bestemt  Næring, 
der  omfatter  7-8  pCt.  af  hele  Befolkningen  og  vel  skulde  fordeles  paa 
de  tre  store  Erhvervsgrupper  for  at  angive  Antallet  af  dem,  som  finde  deres 
Udkomme  deri.  Selvfølgelig  spiller  Tyendet  her  en  ganske  underordnet 
Rolle. 

Hertil  kommer  en  Del  Personer,  som  ikke  behøve  at  leve  af  deres  Ar- 
bejde, Pensionister,  Legatnydere  o.  s.  v. 


Forsørgere 

Forsørgede 

Tilsammen 

Desuden  Ty- 
ende 

Pensionister 

Aftægtsfolk 

Kapitalister 

Legatnydere  m.  m 

5,492 
31,155 
16,528 

3,931 

5,415 

8,677 

13,477 

1,198 

10,907 

39,832 

30,005 

5,129 

1539 

444 

4969 

148 

Tilsammen 

57,106 

28,767 

85,873 

7100 

Alt  i  alt  udgøre  disse  Klasser  4  pCt.  af  Befolkningen,  hvoraf  Aftægts- 
folkene omfatte  henved   Halvdelen. 

Den  saaledes  foretagne  Gengivelse  af  Befolkningsklassernes  Fordeling  i 
Danmark  fuldendes  ved  39,014  almissenydende,  altsaa  ikke  langt  fra 
2  pCt.  af  Befolkningen,  samt   1822   i  Fængsler  og  Straffeanstalter, 


Befolkningen.  49 

548  i  Blinde-  og  Døvstummeans  talter    og    3205  i  Sindssyge-  og 
Aandssvageanstalter. 

—  Siden  ovenstaaende  blev  skrevet,  ere  Hovedresultaterne  af  Bearbejdelsen 
af  Folketællingen  i  1901  m.  IL  til  Erhvervsforholdene  blevne  tilgængelige. 
Da  denne  Statistik  er  udarbejdet  efter  væsentlig  andre  Principper  end  ved 
de  tidligere  Tælhnger,  lader  en  Sammenligning  med  Fortiden  sig  ikke  let 
gennemføre.    Jeg  skal  indskrænke  mig  til  at  anføre  nogle  af  de  vigtigste  Tal : 

Samlet  Antal  af  1000  Mennesker 
Forsørgere,  For-  fordelte 

sørgede  og  Tyende  sig 

i  hver  Klasse:  saaledes: 

„Immateriel"  Virksomhed .' 128,524  52 

Underordnede  i  forskellige  Tjenester 48,146  20 

Jordbrugerklassen 971,894  397 

Fiskeri 31,942  13 

Haandværk  og  Industri 689,832  281 

Handel  og  Samfærdsel 371,815  152 

Pensionister 16,089  6 

Aftægtsfolk 28,627  12 

Kapitalister  og  Legatnydere   68,177  28 

Understøttede  af  det  offentlige 48,949  20 

Personer  i  Abnormanstalter 5,623  2 

Personer  i  Fængsler 1,748  1 

Ikke  opgivet  Erhverv 38,174  16 

Tilsammen 2,449,540  1000 

Jordbrugerklassen  udgør  altsaa  knap  ^/^  af  Befolkningen,  Haandværk- 
og  Industriklassen  —  selv  efter  Fradrag  af  de  c.  15,000  Tyende  —  rigelig 
^4,  samthge  øvrige  Klasser  tilsammen   ^/g. 

De  senere  Folketællinger  have  søgt  Oplysning  om  Udbredelse  af  for- 
skellige fysiske  og  aandelige  Mangler,  som  Døvstumhed,  Aands- 
svaghed  osv.,  og  der  skal  kortelig  gøres  Rede  for  Resultaterne  heraL  Hvad 
først  de  blinde  angaar,  viser  der  sig  under  Indflydelse  af  den  fremad- 
skridende Hygiejne,  navnlig  over  for  nyfødte,  et  stadig  aftagende  Antal 
blinde.  I  1870  var  saaledes  af  hver  10,000  Mennesker  7  blinde,  i  1901 
kun  4;  alt  i  alt  var  der  i  1901  1008  bhnde ,  foruden  39  Personer,  der 
tillige  havde  andre  Abnormiteter.  Kun  et  ringe  Antal  af  disse  er  Børn; 
alt  i  alt  taltes  saaledes  kun  20  blinde  under  5   Aar. 

Med  Aarene  stiger  Hyppigheden  meget  stærkt;  i  70-75  Aars  Alderen 
er  der  saaledes  90  blinde  eller  2  for  hver  1000,  medens  det  i  0-5  Aars 
Alderen  kun  er  2   af  hver  30,000,  der  ere  bhnde. 

Af   døvstumme    fandtes   ved  Folketællingen   1901     1342    foruden   48, 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.   1,1.  4 


50  Landet  og  dels  Befolkning. 

der  tillige  havde  andre  Abnormiteter.  Der  var  forholdsvis  flere  af  Mand- 
køn end  af  Kvindekøn.  Fordelingen  efter  Alder  var  temmelig  uregelmæssig 
som  Følge  af  de  epidemisk  optrædende  Hjernesygdomme,  der  hyppig  ere 
Aarsag  til  Døvstumheden ;  der  var  saaledes  betydelig  flere  døvstumme  i 
25-30  Aars  Alderen  (som  en  Følge  af  Epidemierne  i  Begyndelsen  af  1870erne) 
end  i  20-25  Aars  Alderen;  men  tager  man  større  Aldersgrupper,  viser 
der  sig  ikke  væsentlig  Forskel  i  Hyppigheden;  de  døvstummes  Sundheds- 
tilstand synes  omtrent  at  svare  til  den  øvrige  Befolknings,  og  det  er  derfor 
ganske  naturligt,  at  Forholdstallet  er  nogenlunde  ens  mellem  gamle  og 
unge. 

Helt  anderledes  stiller  det  sig  med  de  aandssvage,  idet  deres  Døde- 
lighed er  ganske  overordentlig  stor,  saa  at  det  kun  er  et  ringe  Antal,  der. 
opnaar  en  ældre  Alder.  Der  taltes  3158  i  1901,  foruden  45,  der  tillige 
havde  andre  Abnormiteter.  Da  det  oftest  varer  noget,  inden  denne  Ab- 
normitet konstateres,  har  FolketælHngen  kun  33  Tilfælde  af  Aandssvaghed 
under  5  Aars  Alderen,  men  180  mellem  5  og  10,  og  endog  312  mellem 
10  og  15  og  484  i  15-20  Aars  Alderen;  det  er  et  Forhold,  som  ogsaa 
findes  ved  tidligere  Lejligheder;  Ophobningen  i  15-20  Aars  Alderen  kan 
forklares  ved,  at  en  Del  Tilfælde  kommer  til  endelig  Klarhed  ved  Ind- 
trædelse i  Konfirmationsalderen;  fra  nu  af  aftager  imidlertid  Antallet  af 
aandssvage  stærkt,  saa  at  der  f.  Eks.  i  40-45  Aars  Alderen  kun  er 
halv  saa  mange  aandssvage  som  i  30-35   Aars  Alderen. 

Det  er  ved  Folketællingen  i  øvrigt  meget  vanskeligt  at  drage  Grænserne 
klart  mellem  Aandssvaghed  og  Sindssyge,  og  der  findes  sikkert  en  Del 
Tilfælde  af  Aandssvaghed,  som  rettere  burde  have  været  henført  under 
Sindssygdom.  Der  taltes  i  1901  4173  sindssyge  foruden  24,  der  til- 
lige havde  andre  Abnormiteter.  Det  er  en  Sygdom,  som  kun  undtagelsesvis 
findes  blandt  Børn  og  ganske  unge;  Hyppigheden  vokser  betydelig  med  Aarene; 
i  20-25  Aars  Alderen  var  7-8  for  hver  10,000  Mennesker  sindssyge,  i 
40-45  derimod  35  og  i  60-65  Aars  Alderen  48,  i  den  følgende  Alders- 
klasse er  Forholdstallet  omtrent  det  samme;  men  derefter  indtræder  der  en 
Reaktion,  nærmest  vel  som  Følge  af  de  sindssyges  store  Dødehghed. 

Sindssygdomme  optræde  noget  hyppigere  blandt  Kvinder  end  blandt 
Mænd.  Til  Gengæld  er  der  større  Chance  for,  at  en  Dreng  skal  være 
aandssvag  end  en  Pige.  Til  Belysning  af  disse  karakteristiske  Uligheder 
kan  anføres,  at  ogsaa  Talelidelser  (der  findes  særlig  hyppig  blandt 
aandssvage)  i  Henhold  til  en  derover  optagen  Tælling  i  Skoler  optræde 
sjældnere  blandt  Piger  end  blandt  Drenge. 

Det  bemærkedes  foran,  at  Befolkningens  Sammensætning  efter  Trossam- 
fund   er   paafaldende    ensartet.    Uden  for  Folkekirken  stod  i   1901    33,000 


Befolkningen. 


51 


Mennesker    eller    kun    1  ^/g  pCt.    af  Befolkningen.     Nedenstaaende  Oversigt 
giver  Oplysning  herom : 


Mænd 

Kvinder 

Tilsammen 

Reformerte 

536 

576 

1,112 

Anglikanere 

58 

118 

176 

Metodister 

1,688 

2,207 

3,895 

Medlemmer     af    den    katolsk- apostolske 

Kirke 

1,742 

2,070 

3,812 

Baptister 

2,449 

3,052 

5,501 

Adventister 

347 

417 

764 

Romersk  Katolske 

2,410 

2,963 

5,373 

Græsk  Katolske 

66 

40 

106 

Mosaiter 

1,633 

1,843 

3,476 

Mormoner 

363 

354 

717 

Andre  Trossamfund 

2,121 

2,348 

4,469 

Uden  for  Trossamfundene 

2,621 

1,007 

3,628 

Tilsammen  uden  for  Folkekirken . .  . 

16,034 

16,995 

33,029 

Til  den  brogede  Mængde  af  „andre  Trossamfund"  hørre  66  Kvækere 
og  62  Unitarer. 

Øverst  paa  Listen  staa  de  Reformerte,  som  et  af  de  fire  anerkendte 
afvigende  Trossamfund.  Det  er  et  stadig  aftagende  Antal;  i  1890  var 
der  saaledes  1252  Reformerte  her  i  Landet;  de  lindes  navnlig  i  Fredericia, 
hvor  de  fra  gammel  Tid  have  haft  et  Hjemsted.  Ikke  en  Fjerdedel  er 
under  1 5  Aar,  medens  i  den  almindehge  Befolkning  over  en  Tredjedel  horer 
til  denne  Aldersklasse.  Disse  Tal  vidne  om  Samfundets  gradvise  Aftagen 
i  vort  Land.  Et  ganske  lignende  Forhold  finder  Sted  for  Medlemmerne 
af  de  mosaiske  Trossamfund.  Af  de  347  6  Personer,  der  høre  til  dette 
Samfund,  og  hvoraf  den  aldeles  overvejende  Del  fandtes  i  Hovedstaden, 
var  kun  18  pCt.  under  15  Aar.  Siden  1840  har  Antallet  stadig  været 
nogenlunde  konstant  omkring  4000,  samtidig  med  at  den  almindelige  Be- 
folkning voksede  betydehg ;  siden  1890  kan  der  imidlertid  konstateres  en 
ret  betydelig  Nedgang,  fra  4080  til  3476,  og  det  synes,  som  om  dette 
Trossamfund  er  stærkt  i  Færd  med  at  opsuges   af  den   øvrige   Befolkning. 

Derimod  gaa  de  to  andre  anerkendte  Samfund,  Metodisterne  og  de 
Romersk  Katolske,  stærkt  frem.  I  1860  taltes  her  i  Landet  kun  42 
Metodister,  i  1880  var  Tallet  vokset  til  746,  Tallet  tredobledes  i  de  føl- 
gende 10  Aar  og  voksede  derpaa  fra  1890  til  1901  fra  2301  til  3895. 
Samtidig  har  den  romersk-katolske  Kirke  vundet  forholdsvis  mange  Til- 
hængere;   Antallet   var   i   1860:     1240,    i    1880:     2985,    i   1890:    3647. 


52  Landet  og  dets  Befolkning. 

Metodisterne  findes  forholdsvis  hyppig  i  Vejle  og  Hjørring  Amter;  ogsaa 
paa  Fyn  og  i  Kjøbenhavn  findes  der  mange.  Katolikkerne  have  deres 
Hovedstyrke  i  Kjøbenhavn  og  en  forholdsvis  anselig  Udbredelse  i  Vejle  og 
Aarhus  Am.ter. 

Af  andre  stærkt  voksende  Trossamfund  kunne  nævnes  Baptisterne,  af 
hvilke  der  i  1850  taltes  724  og  i  1860  2270;  i  1890  var  Antallet 
vokset  til  det  dobbelte:  45  56;  de  have  en  særlig  stor  Udbredelse  paa 
Bornholm,  men  findes  i  øvrigt  spredt  om  i  alle  Landsdele.  Ogsaa  „Irvin- 
gianerne",  det  katolsk-apostoliske  Samfund,  ere  voksede  betydelig  i 
AntaL  I  1860  var  der  202,  i  1890  2609.  De  findes  ikke  mindst  i 
Kjøbenhavn  og  i  Aarhus  Amt. 

Adventisterne,  hvis  Hovedfæstning  er  i  Hjørring  Amt,  ere  gaaede  be- 
tydehg  frem  i  den  senere  Tid;  derimod  ere  Mormonerne  gaaede  tilbage  i 
Antal.  Den  stærke  Propaganda,  der  havde  bragt  Antallet  i  1860  op  til 
2657,  har  ikke  kunnet  fortsætte  med  samme  Kraft;  dog  vil  man  maaske 
snarest  undres  over,  at  denne  Sekt  endnu  tæller  717  Medlemmer,  og  endnu 
mere  over,  at  der  er  næsten  lige  saa  mange  kvindelige  som  mandlige  Mor- 
moner her  i  Landet.  I  øvrigt  udmærke  de  fra  'Folkekirken  afvigende 
Trossamfund  sig  gennemgaaende  ved  det  forholdsvis  store  Antal  Kvinder. 

Størst  Interesse  frembyder  maaske  Antallet  af  dem,  der  paa  Folketællings- 
listen have  betegnet  sig  som  ikke  hørende  til  noget  Trossamfund. 
Medens  Antallet  i  1860  var  rent  forsvindende  (12),  var  det  i  1890  naaet 
op  til  2148  og  i  1901  til  3628,  hvoraf  det  overvejende  Antal  var  Mænd. 
De  findes  særlig  i  Hovedstaden. 

Af  de  c.  33,000  Personer  uden  for  Folkekirken  findes  10,487  i  Kjø- 
benhavn med  Sundbyerne,  12,282  i  de  øvrige  Byer.  Bybefolkningen 
er  saaledes  ogsaa  i  denne  Henseende  mere  uensartet  end  Landbefolkningen, 
af  hvis    1^/2    Mill.  Mennesker    kun    10,260   staa  uden   for  Folkekirken. 

H.  Westergaard. 


Næringslivet 
og  dermed  beslægtede  Forhold. 


Landbruget. 

Landbruget  er  Hovederhvervet  i  Danmark,  og  er  det  i  højere  Grad 
end  i  de  fleste  andre  højt  civihserede  Lande.  Landbruget  er  ikke  alene 
det  Erhverv,  der  giver  det  største  Udbytte,  hvori  de  fleste  Kapitaler  ere 
anbragte,  og  hvori  de  fleste  Mennesker  ere  beskæftigede,  men  det  er  ikke 
langt  fra,  at  det  er  lige  saa  omfattende  en  Næringsdrift  som  alle  de 
andre  Næringer  tilsammen.  Dog  er  der  her  nogen  Tilbagegang ;  Land- 
brugets Betydning  er  i  Aftagen.  Det  ses  bedst  ved  at  betragte  den  Maade, 
hvorpaa  Befolkningen  i  Danmark  fordeler  sig  mellem  Landbrugere  og  Ikke- 
Landbrugere. 

Antal  Antal 

I  Aaret  Landbrugere     Ikke-Landbrugere 

1801 619,000  310,000 

1840 714,000  575,000 

1880 1,032,000  937,000 

1890 1,013,000  1,159,000 

1901 972,000  1,477,000 

Tabellen  viser,  at  indtil  omtrent  1880  var  Antallet  af  Landbrugere  i 
Tilvækst,  men  dog  en  Tilvækst,  der  var  mindre  end  Tilvæksten  i  Antallet 
af  Ikke-Landbrugere.  I  de  sidste  20-25  Aar  har  Landbrugsbefolkningen 
været  ligefrem  i  Tilbagegang,  medens  Antallet  af  Ikke-Landbrugere  har 
været  i  vedvarende  stærk  Tilvækst.  Befolkningen  gaar  bort  fra  Landbrug 
og  over  til  andre  Erhverv,  Industri-,  Handels-  og  Transportvirksomhed  osv. 
En  saadan  Bevægelse  er  ikke  særegen  for  Danmark,  den  genfindes  næsten 
overalt ;  særegent  for  Danmark  er  det  kun ,  at  denne  Bevægelse  hos  os 
er  kommet  senere  og  er  foregaaet  langsommere  end  andetsteds.  Grundene 
dertil  ere  ikke  vanskelige  at  se.  Vore  Forhold  egnede  sig,  især  tidligere, 
mindre  godt  for  Industri  —  vi  manglede  jo  baade  Kul  og  Jærn  — ,  og 
desuden   har   en   høj  Toldbeskyttelse  tvunget  den  Industri,  vi  havde,  til  at 


54  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

holde  sin  Afsætning  inden  for  Landets  Grænser,  og  vort  hjemlige  Marked 
var  for  lille  til  at  tillade  den  vidtdrevne  Arbejdsdeling  og  Specialisering, 
som  er  Forudsætning  for  den  moderne  Storindustri.  Og  paa  den  anden 
Side  have  Betingelserne  for  Landbrugsbedrift  været  ualmindelig  gunstige  i 
Danmark.  Vort  Klima  med  dets  tempererede  Varme  og  dets  Blanding  af 
Regn  og  Solskin  er  gunstigt  for  baade  Jordbrug  og  Kvægavl,  ■ —  kun 
Sommerregnens  Fordeling  er  ofte  mindre  gunstig.  Vor  Jordbund  er  i  de 
fleste  Egne  frugtbar,  og  Befolkningen  med  sit  rolige  Temperament,  sin 
jævne,  støtte  Flid  og  Paapassenhed  er  fortrinlig  egnet  for  Landbrug.  Dertil 
kom,  at  vort  Landbrug  indtil  for  c.  100  Aar  siden  stod  meget  langt  til- 
bage, og  da  saa  Fremskridtene  kom,  var  der  saa  meget  bedre  Betingelser 
for  Udvikling  og  Fremskridt.  Landbruget  kunde  derfor  i  lange  Tider  fast- 
holde og  underholde  en  stedse  voksende  Befolkning.  Det  var  først  i  det  19. 
Aarhundredes  sidste  Tredjedel,  da  Betingelserne  for  Landbruget  bleve  mindre 
gunstige,  at  Landbrugsbefolkningen  holdt  op  med  at  vokse  eller  endog  for- 
mindskedes. Den  hele  Befolkningstilvækst  strømmede  nu  til  Byerhvervene 
(for  saa  vidt  den  ikke  udvandrede),  og  Danmark  begyndte  at  udvikle  sig 
hen  imod  at  blive  et  mere  moderne  Industriland.  Det  blev  i  saa  Henseende 
fremhjulpet  af  sin  gunstige  Beliggenhed  for  al  Transport  og  af  en  rask  frem- 
blomstrende Handel  og  Skibsfart. 

Landbrugets  alt  overvejende  Betydning  i  Danmark  ses  ikke  alene  af  Land- 
brugsstatistikken,  men  ogsaa  af  Handels-  og  Industristatistikken.  Saa  godt 
som  hele  vor  Udførsel  bestaar  i  Udførsel  af  Landbrugsartikler,  og  der  er 
vedvarende  Fremgang  i  denne.  Nogle  af  vore  største  Indførselsartikler 
bestaa  af  Landbrugets  Produktionsfornødenheder  (Foderstoffer  m.  m.),  for- 
uden naturligvis  den  store  landbrugende  Befolknings  almindehge  For- 
brugsartikler. De  største  og  mest  fremskredne  af  vore  Industrier,  særlig 
af  Eksportindustrierne,  bestaa  i  Forarbejdelse  af  Landbrugsprodukter,  saaledes 
Slagterier,  Bryggerier,  Brænderier,  Sukkerfabrikker  m.  fl.,  for  ikke  at  tale  om 
Mejerier.  Det  er  saaledes  med  en  vis  Ret,  naar  det  ofte  siges,  at  Land- 
bruget er  det  bærende  Erhverv  i  Danmark. 

Man  skal  i  det  følgende  meddele  en  kort  Fremstilling  af  vort  Landbrug 
og  dets  Udvikling,  især  i  det  19.  Aarhundrede,  og  derunder  særlig  frem- 
drage saadanne  almindelige  Hovedtræk,  som  i  dette  Værks  specielle  Dele 
omtales  for  de  enkelte  Egnes  og  de  enkelte  Ejendommes  Vedkommende. 

Der  findes  her  i  Landet  henved  250,000  Landbrug,  store  og  srnaa. 
Heraf  vare  godt  2000  store  Gaarde  („Herregaarde  og  Proprietærgaarde"), 
7  5,000  vare  „Bøndergaarde"  og  170,000  Smaaejendomme  (Parcelsteder, 
Boelssteder  og  Huse  med  Jord). 

Ved  „store  Gaarde"  forstaas  Gaarde  med  12  Tdr.  Hrtk.  og  derover. 
Blandt  de  mindre  af  disse  „store  Gaarde"  findes  mange  af  de  gamle  store 
Bøndergaarde  og  adskillige  Præstegaarde  og  talrige  i  den  nyere  Tid  oprettede 


Landbruget.  5  5 

Avisgaarde.  De  større  af  dem,  Gaardene  paa  over  20  Td.  Hrtk.,  ere  for 
den  største  Del  de  gamle  Hovedgaarde,  Adelens  Sædegaarde,  og  den  til- 
liggende Jord  er  den  gamle  „Adelsjord".  Af  disse  gamle  Hovedgaarde, 
hvoraf  de  fleste  ere  omtalte  enkeltvis  i  dette  Værks  fspecielle  Afdelinger, 
fandtes  der  ved  Aar  1690  i  alt  705  med  omtrent  35,000  Td.  Hrtk.  I  Løbet 
af  det  18.  Aarhundrede  blev  der  oprettet  mange  nye  ved  Sammenlægning 
af  Bøndergaarde,  men  i  Slutningen  af  dette  Aarhundrede  og  i  Begyndelsen 
af  det  19.  Aarhundrede  bleve  adskillige  af  Hovedgaardene  udstykkede  og 
sank  ned  i  Bøndergaardenes  Klasse.  Det  var  den  saakaldte  „Herregaards- 
slagteris  Tid".  Lidt  efter  Midten  af  det  19.  Aarhundrede,  især  efter  1861, 
tiltog  Antallet  af  de  store  Gaarde,  navnlig  fordi  det  ved  Lov  19.  Feb. 
1861  blev  tilladt  Godsejerne,  som  bortsolgte  af  deres  Fæstegods  til  Selv- 
eje, under  visse  Betingelser  at  nedlægge  og  sammenlægge  en  Del  af  de 
tilbageblevne  Fæstegaarde.  Ved  Slutningen  af  det  19.  Aarh.  var  derfor 
Antallet  af  de  store  Gaarde  vokset  en  Del,  men  i  Nutiden  synes  der  atter 
at  være  en  Tendens  til  at  udstykke  dem.  Disse  Svingninger  skyldes  dels 
Lovgivningen,  der  snart  stærkere  snart  svagere  har  søgt  at  fastholde  de  givne 
Rammer  for  Gaardenes  Størrelse;  men  det  skyldes  endnu  mere  de  vekslende 
Konjunkturer,  der  bevirke,  at  til  Tider  ere  de  store  Brug  de  fordelagtigste, 
medens  til  andre  Tider  de  smaa  Brug  give  det  bedste  Udbytte. 

Til    de    „store    Gaarde"   (o:  over   12  Td.  Hrtk.)  hører  i  Nutiden  over 
58,000  Td.  Hrtk.,  det  er  mellem   ^/g  og  ^/^   af  alt  Landets  Hartkorn. 

Bøndergaardene,  hvorved  nu  forstaas  Gaarde  paa  1  til  12  Td.  Hrtk., 
udgør   som    alt   anført    et    Antal    af  c.    7  5,000;  de  have  et  Tilliggende  af 
omtr.    27  5,000  Td.  Hrtk.,    altsaa    over    70  pCt.    af  alt    Landets  Hartkorn. 
Dette,    at   en    saa  stor  Del  af  Landets  Jord  er  samlet  i  Gaarde  af  Middel- 
størrelse,   er    ikke    almindeligt;    i  de  fleste  andre  evropæjske  Lande  er  For- 
delingen   mere    til    Gunst    snart    for    de  store,  snart  for  de  smaa,  snart  for 
begge    disse    Ydergrupper.     At    Fordelingen   stiller  sig  saaledes  i  Danmark, 
skyldes,  at  vor  Lovgivning    gennem  Aarhundreder  ved  kraftige  Bestemmel- 
ser   har   holdt    sammen    paa   Bøndergaardene,    vanskeliggjort   og    begrænset 
baade    deres    Udstykning   og    Sammenlægning.    I  Tider,  hvor  disse  Bestem- 
melser ere  blevne  slappede,  have  Følgerne  i  Almindelighed  hurtig  vist  sig  ved 
Formindskelse  enten  af  Bøndergaardenes  Antal  eller  af  deres  Jordtilliggende; 
navnlig  i  vore  Dage  har  dette  sidste  været  Tilfældet.    Paa  Matrikuleringens 
Tid  fandtes  der  60,500  Bøndergaarde  med  omtrent  337,000  Td.  Hrtk.,  i  det 
18.    Aarh.    formindskedes    Bøndergaardenes    Antal   ved    Sammenlægning  til 
Herregaarde,    men    i    det    19.  Aarh.    forøgedes    Antallet;    der   var    65,500 
Bøndergaarde  i  Aaret   1835,  og  det  tiltog  derefter  vedvarende,  saa  at  An- 
tallet nu  er   7  5,000.    Tilvæksten  i  Bøndergaardenes  Antal  skyldes  ikke,  at 
der   er    kommet    mere    Jord   til    dem,    tværtimod    det  modsatte  er  sket,  det 
skyldes   kun    Deling  og  atter  Deling  af  de  gamle  Bøndergaardsjorder.    For 


56  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

200  Aar  siden  udgjorde  „Bondejorden",  der  paa  mindre  Undtagelser  nær 
var  fordelt  mellem  de  egentlige  Bøndergaarde,  omtr.  337,000  Td.  Hrtk. ;  nu 
er  det  kun  omtr.  275,000  Td.  Hrtk.,  der  høre  til  Bøndergaardene  (1-12 
Td.  Hrtk.),  disses  Areal  er  altsaa  i  de  200  Aar  formindsket  med  over 
'60,000  Td.  Hrtk.  Der  er  taget  fra  Bøndergaardsjorden  baade  fra  oven  af 
Herregaardene,  og  fra  neden  af  Husene.  Før  1788  var  det,  som  alt  berørt, 
Herregaardene,  der  tog  af  Bondejorden,  og  efter  1861  er  noget  lignende 
sket  i  Henhold  til  Lov  19.  Feb.  1861.  Men  ellers  er  det  gennem  hele  det 
19.  Aarh.  især  ved  Udstykning  til  Huslodder,  at  Bondegaardsjorden  er 
bleven  formindsket;  ikke  mindre  end  henved  40,000  Td.  Hrtk.  er  paa 
denne  Maade  gaaet  bort  fra  Gaardenes  Klasse.  Udstykningen  af  Bønder- 
gaardene har  bevirket,  at  disses  Gennemsnitsstørrelse  er  bleven  formindsket; 
før  var  Gennemsnitsstørrelsen  5  Td.  Hrtk.,  nu  er  den  gaaet  ned  til  omtr. 
3^/3  Td.  Hrtk.  Bedrifternes  Gennemsnitsstørrelse  er  alhgevel  ikke  bleven 
formindsket,  thi  Dyrkningen  er  bleven  mere  intensiv,  og  Udbyttet  af  3^/3 
Td.  Hrtk.  er  nu  større  end  af  5  Td.  Hrtk.  for  blot  50  Aar  siden.  Priori- 
tetsgælden og  Skatterne  og  andre  Byrder  ere  ganske  vist  ogsaa  voksede 
i  disse  50  Aar,  men  dog  ikke  mere  end  at  Netto-Overskuddet  alligevel  er  tiltaget, 
og  det  maa  antages,  at  alt  i  alt  ere  Gaardmændenes  Nettoindtægter  blevne 
forøget  betydelig ;  noget  andet  er  det,  om  ikke  deres  Fordringer  til  Livet  ere 
stegne  ligesaa  meget  som  deres  Indtægter.  I  social  Henseende  er  der  stor  og 
afgjort  Fremgang  i  Gaardmændenes  StiUing.  Det  er  mere  end  100  Aar  siden, 
at  Bonden  blev  løst  fra  de  Baand,  der  holdt  ham  til  Jorden;  han  er  nu  fri 
Mand  med  samme  Rettigheder  og  Pligter  som  andre  Borgere,  alle  de  sær- 
lige Byrder,  der  hvilede  paa  ham,  ere  blevne  afløste  paa  billige  Vilkaar, 
og  medens  han  før  var  Fæster  under  en  Godsherre,  sidder  han  nu  i  de 
langt  fleste  Tilfælde  som  Selvejer  paa  sin  Gaard.  For  noget  over  100  Aar 
siden  var  over  ^/^  af  Bøndergaardene  i  Fæste,  nu  er  kun  ^/^s  i  Fæste,  de 
andre  ere  i  Selveje. 

Smaa  Landbrug  („Huse'")  paa  under  1  Td.  Hrtk.  udgøre  Hovedmassen 
af  vore  Landbrug;  de  findes  i  et  Antal  af  170,000  (en  Del  af  disse  be- 
siddes dog  af  andre  end  egentlige  Landbrugere).  Til  disse  Ejendomme 
hørte  et  Tilliggende  af  noget  over  40,000  Td.  Hrtk.  Det  er  knap  ^/g  af 
Landets  Hartkorn,  og  i  nationaløkonomisk  Henseende  har  altsaa  Husmands- 
Landbruget  ikke  saa  særdeles  stor  Betydning,  det  kommer  langt  efter  Bønder- 
gaardene og  de  store  Gaarde.  Men  overalt  hvor  det  kommer  an  paa 
Personernes  Antal,  ere  Husmændene  de  afgørende ;  de  udgøre  en  samlet 
Befolkningsgruppe  paa  omtr.  200,000  Mand  (heri  er  medregnet  de  jord- 
løse Husmænd,  men  ikke  de  Husmænd,  der  have  et  Jordbrug,  som  maa  Uge- 
stilles  med  et  Gaardbrug)  og  er  den  største  Befolkningsgruppe  her  i  Landet. 
For  saa  vidt  kan  det  siges,  at  Danmark  „ikke  længere  er  et  Gaardmands- 
land,   men  et  Husmandsland". 


Landbruget.  57 

Husmandsstanden  er  en  Befolkningsgruppe  af  forholdsvis  ny  Dato ;  den  er 
fremkommen  i  de  sidste  100  Aar.  Før  den  Tid  fandtes  der  kun  meget  faa 
Huse,  og  saa  godt  som  al  Jorden  var  enten  Herregaardsjord  eller  Bondegaards- 
jord.  Husmænd,  der  levede  som  Landarbejdere,  var  der  faa  af;  der  var 
ngen  Brug  for  dem.  Den  Gerning,  der  nu  udføres  i  Landbruget  af  fri 
:Landarbejdere,  blev  den  Gang  udført  dels  af  hoverigørende  Bønder,  dels  af 
fast  Tyende.  Paa  Matrikuleringens  Tid  fandtes  der  i  alt  kun  c.  19,000 
Huse  paa  Landet,  og  synderlig  større  var  Antallet  næppe  i  lange  Tider 
derefter,  nu  findes  henved  200,000   „Huse"   paa  Landet. 

Det  maa  i  øvrigt  erindres,  at  en  Del  af  „Husene"  (o:  Jordbrug  under 
1  Td.  Hrtk. )  har  saa  stort  et  Tilliggende,  at  Husene  med  Nutidens  Brugsform 
i  Virkehgheden  maa  ligestilles  med  Gaarde;  især  gælder  dette  om  mange 
„Huse"  i  Landets  mindre  frugtbare  Egne,  hvor  det  Areal,  der  hører  til  en 
Td.  Hrtk.,  kan  være  meget  betydeligt.  Af  det  samlede  Antal  „Huse"  havde 
c.  70,000  et  Tilliggende  af  mellem  V^  og  1  Td.  Hrtk.,  omtr.  100,000 
havde  et  Tilliggende  af  under  ^/^  Td.  Hrtk.  Desuden  fandtes  der  over 
30,000   „jordløse  Huse". 

Indtil  for  en  Menneskealder  siden  stod  Husmandsbruget  gennemgaaende 
lavt.  Huslodderne  bleve  i  Almindelighed  drevne  paa  lignende  Maade  som 
Gaardene,  kun  slettere,  fordi  Kræfterne  manglede,  og  Driftsmaaden  ikke 
passede  for  smaa  Brug.  Men  i  den  sidste  Generations  Tid  er  der  i  denne 
Henseende  sket  store  Fremskridt.  Det  er  nu  almindeligt,  at  Husmands- 
jorder  drives  intensivt  og  paa  en  Maade,  som  passer  til  deres  særlige  Drifts- 
betingelser. Udbyttet  er  derfor  vokset,  og  Husmandsbrugene  ere  ofte  de 
bedst  drevne  og  forholdsvis  mest  fordelagtige.  Grunden  til,  at  Fremskridtet 
paa  dette  Punkt  har  været  saa  paafaldende  stort,  er  først  og  fremmest,  at 
Husmandsstanden  er  gaaet  stærkt  frem  i  personhg  Dygtighed  og  In- 
telligens, og  dette  skyldes  for  en  ikke  ringe  Del  „Højskolebevægelsen".  Men 
ogsaa  Konjunkturerne  have  hjulpet  de  smaa  Brug  frem.  De  Forhold,  som 
have  trj^kket  de  store  Landbrug  (Herregaardene  og  de  større  Bøndergaarde), 
nemhg  de  synkende  Kornpriser  og  de  forøgede  Udgifter,  især  til  Skatter  og 
Arbejdsløn,  have  ikke  i  samme  Grad  trykket  de  smaa  Landbrug,  thi  de 
have  intet  Korn  at  sælge,  og  de  behøve  ingen  eller  kun  liden  fremmed 
Arbejdskraft  til  Hjælp,  og  de  betale  forholdsvis  mindre  i  Skat.  Og  dertil 
kom  saa,  at  „Andelsbevægelsen",  særhg  Andels-  og  Fællesmejerierne,  der  have 
bidraget  saa  meget  til  Fremhjælpning  af  det  danske  Landbrug,  i  største 
Grad  var  til  Fordel  for  de  smaa  Landbrugere.  Ogsaa  Staten  har  søgt  at 
fremhjælpe  Husmandsbrugene;  blandt  de  vigtigste  hertil  sigtende  Foranstalt- 
ninger kunne  nævnes  Oprettelsen  af  Husmandskreditforeninger  under  Statens 
Garanti,  Understøttelser  til  Husmandsrejser,  til  Belønninger  for  udmærket 
drevne  Huslodder,  til  Oprettelsen  af  Husmandsskolen  ved  Ringsted,  endvi- 
dere  Regulering    og  Simplificering    af    Bestemmelserne    om    Jordudstykning 


58  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

(jfr.  Lov  11.  Maj  1897)  og  fremfor  alt  Lov  af  24.  Marts  1899  om  Jord- 
lodder for  Landarbejdere,  hvis  praktiske  Virkninger  endnu  kun  ere  i  sin 
Begyndelse  (der  er  givet  Statslaan  til  hdt  over  800  saadanne  Brug),  men 
som  har  stor  principiel  Betydning. 

Det  vil  af  alt  dette  være  let  forstaaeligt,  at  Antallet  af  „Huse  med  Jord" 
er  i  stærk  Tilvækst.  De  jordløse  Huses  Antal  er  derimod  i  Aftagen.  Af 
„Husene  med  Jord"  ere  de  langt  fleste  i  Selveje,  kun  c.  17,000  ere  i 
Fæste  eller  Leje.  Af  de  jordløse  Huse  ere  derimod  omtr.  de  to  Femtedele 
i  Fæste  eller  Leje. 

Landbrugsarealets  Størrelse  og  Anvendelse.  Det  til  Land- 
brug benyttede  Areal  udgjorde  i  Aaret  1901  i  alt  5,^  Mill.  Td.  Ld.  Ved 
Aar  1800  udgjorde  det  4,3  Mill.  Td.  Ld.  I  Løbet  af  det  19.  Aarh.  er 
Landbrugsarealet  altsaa  vokset  med  1  Mill.  Td.  Ld.  Det  maa  være  sket 
ved  Udtørring  af  Søer,  Inddæmning  fra  Havet  og  især  ved  Opdyrkning  af  Øde- 
marker. Hedearealets  Størrelse  var  ved  Aar  1820  omtr.  134  □  Mil,  ved  Aar- 
hundredets  Slutning  var  det  formindsket  til  60  Q  Mil,  det  øvrige  var  dels 
opdyrket  til  Landbrugsareal,  dels  beplantet  til  Skov.  Hedeopdyrkningen 
foregik  især  efter  1860,  og  det  er  Hedeselskabet,  der  har  størst  Fortjeneste 
af  denne  Gerning. 

Særegent  for  det  danske  Landbrugsareal  er  dets  i  Forhold  til  Landets 
Størrelse  ualmindelig  store  Udstrækning.  De  ubenyttede  Arealer  i  Danmark 
ere  meget  smaa,  her  er  jo  ingen  Bjærge,  det  er  altsammen  tilgængeligt 
Sletteland,  Hede-  og  Flyvesandsstrækninger  ere  efterhaanden  blevne  stærkt 
formindskede,  og  Skovene  indtage  en  forholdsvis  meget  ringe  Plads ;  Land- 
bruget kan  altsaa  brede  sig  ud  over  det  allermeste  af  Landets  Arealer. 

Det  dyrkede  Areal  blev  i  Aaret  1901  anvendt  paa  følgende  Maade  (se 
Tabellen  S.  60). 

Værdien  af  en  Middelhøst  i  Danmark  er  nu  380  å  400  MilL  Kr. 
(heri  ikke  indbefattet  Kreaturgræsningens  Værdi);  Værdien  svinger  selv- 
følgelig frem  og  tilbage  efter  Udbyttets  Størrelse  og  Kvalitet  og  efter  Pri- 
serne; men  disse  Svingninger  ere  dog  under  den  høje  Kultur,  hvori  den 
danske  Jord  er  i  Nutiden,  og  hvorved  Vejrligets  Virkninger  til  Dels  neu- 
traliseres,  ikke  særlig  store. 

Et  Høstudbytte,  som  det  Danmark  i  Reglen  har,  og  som  kan  ansættes 
til  i  Gennemsnit  110  å  120  Kr.  pr.  Td.  Ld.,  maa  siges  at  være  godt. 
Kornet  folder  højt  i  Danmark,  navnlig  Vintersæden  *).    De  Fold,  Hveden  udviser 


*)  Der  er  her  Tale  om  Landenes  Gennemsnitsfold,  og  det  er  i  saa  Henseende,  at  Danmark  staar 
saa  ualmindelig  hejt;  men  det  maa  vel  erindres,  at  derved  ikke  er  udelukket,  at  der  muligvis 
i  andre  og  sterre  Lande  findes  Strækninger,  der  maaske  ere  lige  saa  store  som  hele  Danmark, 
og  hvor  Foldene  ere  lige  saa  hoje  eller  vel  endog  hejere  end  hos  os.  I  det  hele  taget  maa 
man  ved  Sammenligninger  mellem  udenlandske  og  danske  Forhold  være  opmærksom  paa  den 
Skævhed  i  Resultaterne,  der  saa  let  kan  fremkomme,  naar  et  lille  Land  sammenlignes  med 
et  stort. 


Landbruget. 


59 


m. 


^ 


Hj6benha\/ns  Amt. 


^ 


Freden' ksb o rg  Amt. 


Ho/bæk   Amt. 


Soro  Amt. 


Præ  s  to    Amt 

Bornho/ms    Amt. 


Maribo   Amt. 

^^^^B 

^^^^H 

^^^^^^^^^^ 

VÆ^m^A 


Svendborg  Amt 


Odense  Amt. 


m^ 


/?i  b  e    Amt 


Kornareal  Andet  dyrker         Eng ^  Kær,         Skov  og  Have.        Ubenyttet 

Areal  Mose  Areal 


Arealets  Benyttelse  i  1901  i  de  enkelte  Amter. 


60 


Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 


* 

crq 

3 

< 

p 

CD 

S> 

CD 

•"■ 

3 

;^ 

w 

^3 

>*r 

P 

o 

CD 

P 

p  ^ 
■^    . — . 

B 

?6 

O 

CD      CD 

u- 

tc 

"■    3 

^ 

CD 

CD      « 

^ 

^ 

!/)      P 

C- 

rr    CfQ 

m 

>-b 

CD      < 

C« 

B 

cn    CD 

CD 

3    ^ 

O) 

CD      C^ 

3 

'-^    CD 

P 

CD 

3   Cfp 

O 
O- 

CL    P 

CD      3 

o 

O 

^  CD 
3 

<  CL 
CD     CD 

?8 

w 

CD 

3  3 
CL 

§1 

2:  < 

o 

3 

_      CD 

o 

w 

CD 

O  ^. 
CL    « 

en 

CD 

P 

»-.   3 

> 

^    < 

o 

CD      CD 

yq 

CD 

1^ 

rr 

» 

CD 

(D 

O     i^ 

£§ 

3 

CD 

3     w 

P      CD 

Cl   — 

^  ^. 

I-t* 

CD 

?r 

CD 

CL 

CL    S 

p 

-O 

< 

CD 

i-b 

=  E 

O 
■-S 

?r 

CL 

CD 
3 

^ 

■^ 

CL 

■-!      1 — 

CD 

^ 

^      < 

£; 

H-.       3 

!-»: 

^      CD 

B 

CL     <-t 

O      CD 

CL 

3     3 

CT? 

1-1     ^ 

< 

CTQ     § 

CD      o 

CD 

3 

1      ^ 

?D      O 

C/3       ^ 

o 

73 

3 

o    CD 

►1 

5r-  < 

•        CD 

'<    ^■ 

p  ap 

3      CD 

p    <s 

^      CL 

3 
p     c/i 

I—    CD 


o 

D 

0 

^  r 

ro  . 

cn 

CD       CD       CD 

^    p    0   ";;^' 

c-i-      <-►      <-r 

3   p   g   « 

^       g     ^ 

■  i"  1  ^ 
i-ij  3 . 

CD       •          W2 

Cfl             «-^ 

p^ 

r-f-                  ^^ 

y2 

t-H 

cd" 

«<: 

•n 

D 

1     1    ^ 

P 

«— 1 

3 

3 

3 

^ 

CL 

C^ 

p* 

CD 

p 

i-S 

•-s 

3 

3 

?r 

CL 

CD 

-J 

1 > 

,    . 

0 

—    to           to 

H 

CL 

CD 

4^ 

CO 

H-       H-     P 

P            . 

■^  ■!r'  —  3^ 

~IO 

CO 

•—     CO     --J 

Xo 

3^     OD     4^    "vO 

-f^ 

O^    -^    — J 

CO 

3^    G^    ^    CO 

t-' 

D- 

4^ 

P 

^0    os    4^ 

p 

—   CO   0^   10 

P- 

CD 

CO 

oi 

cO       to       t^ 

CO                    «£ 

01         -q          to 

-f^ 

CO 

y^ 

(— ' 

1     . 

vO 

1 — ' 

to    o   vC 

^I 

4^                   0 

H 

^4^ 

s^ 

Ol    oo    -J 

p 

^    . J  .^ 

_CL 

?0 

1> 

"-I 

"t-  Ol  o 

"sO 

0    to    00    ^ 

C 

Ol 

4^ 

Ol    oo    Ol 

0 

0    cn    cn    0^ 

t-' 

(JQ 

CO 

-J 

j>  j-J  ,9^ 

p 

X    01    00    00 

d. 

H* 

00 

o        W        05 

CO                  IT 

0:     I-"     0 

4i- 

H- 

to 

^^ 

00 

oo 

Ol    Ol    00 

0 

-J    Cn           0^ 

H 

o^ 

Ol 

"V     CO     ^ 

p 

—    000 

CL 

ro 

00 

Ol 

00    o   Ol 

CO 

Ji^    cn    00    4^ 

crq 

vO 

-J 

00     vO    p 

^to        ^ 

171    0    CO    4^ 

CL 

«a 

-a 

to       ^       ^ 

0           »^ 

0     ^-     00 

^J 

O« 

.--       I— '       H- 

to 

H- 

-J 

4^ 

vO    Ol    o 

to 

>     to              CO 

H 

p 

Ol 

^a 

^  p  p 

^1 

^  i^  0  i^ 

p. 

Ol 

Vi 

Qv      K-      vO 

^I 

>   00   00   00 

r 

< 

lO 

4i- 

cj«   00   o 

--J 

o    00    vO    0 

-t 

1—' 

J> 

p  p  p 

^ 

^  s^  ^  ^ 

.         CD 

o 

<« 

0\        CD        Ol 

0          -J 

h-          to          0 

to 

Ol 

H- ' 

00    4^    CO 

1 
00 

■P^    1-^          0 

H 

^           p 

p 

00 

O^     CO     00 

t^       i 

'^    J^     00   J^ 

_CL 

Cl    <-^    5 

~bo 

CO 

"C—  ~cji  "b^ 

V 

Ol     CO     -C^     1— 

CD    :=i^  ,9^ 

O 

4:^ 

CO    o    1— 

o^ 

:>    0-    0   CO 

iJ:            c/! 

00 

jt^ 

oo    to    00 

4^ 

—    to  p  ^ 

■^ 

o 

CO      b»      o 

4           -2 

hi       to       ^ 

Cl 

Ol 

4^ 

CO 

to 

J^      00     sO 

p 

■(i-    4^            ^i 

H 

Cl 

a^   3    > 

"^3     0     3 

3   B-  ^ 

^J 

I—' 

-J    4-     o 

~c> 

—   0   o>   00 

o^ 

r — , 

CO    1—    o> 

cn           < 

0<    O^    cn    00 

t-' 

J-J  p  p 

1^        Ol        -J 

0             u 

O«    0^  p  ^ 

0         00         03 

1  -  - 

vO 

CO 

^^    ^^    1 , 

CJi 

—                     CO 

Cl 

00 
4^ 

CC 
00 

p  ^—  p 
o    o    vO 

p 

>    ^    to  i^ 
0    0    —     >- 

-.0 

CD     3 

00 

H— 

►—  o  o 

o^ 

>j   ^j   CO   00 

t-i 

j-J 

o 

P  P  s^ 

^ 

4^  p  P   P 

CL 

ts 

w 

CO        -q        CO 

to            c 

hi          CO          C5< 

CO 

to 

j ^ 

oo 

4^ 

O    O^    00 

4:^ 

4^^    to           ^ 

H 

er?    0 

"oo 

4^ 

p  p  J— 

Ol  "o    en 

p          _( 
00           "^ 

'J    to    0    0 

r 

4^ 

O 

Ol    4^^    o 

4^ 

0     -^     ^J     vO 

oo 

to 

o«     CO     CO 

P          J 

^    0    to    cn 

Cl 

•-s 

o 

to 

CO      CO      o 

»             c 

00        l->        >!>. 

l__l 

_ 

o^ 

1 — ' 

4^     00     00 

Ol           * 

--                 to 

3    ? 

00 

O^ 

00    CO     4^ 

4^    cn    to    vO 

H 

J-" 

j-J 

p   p   p 

p          j 

0   p  p  p 

Cl 

vO 

O 

P    ~^    ~^ 

"00         C 

ji    CO  "4^   V 

CL 

4^ 

o 

to    O    ~J 

cn         " 

0  0  >—  ^I 

•^       . 

h— 

1 — ' 

p  .p  r" 

0         ' 

0  p  p   p^ 

CJ^ 

w 

^        1^        CO 

^          -^ 

0     iS-     I-* 

CO 

1 — ' 

H^ 

p-^ 

O 

o 

Cn    Ol     OO 

0 

^    to           ►- 

H 

Cl 

^ 

j> 

P  p   J— 

p         c. 

>  p  ^  i^ 

ro 

O 

"-J 

00  "4^  V 

— .         ( 

io  "to    0  "h- 

p 

1— ' 

4^ 

•^     4:^     to 

^J                   H 

—    CO    00    00 

t-' 

Ol 

1— ' 

—    cn    4^ 

p         C 

ji    ~J    O^    cn 

CL 

æ 

^ 

0         to         CO 

•^            0 

-q        Ol         Ol 

4^ 

to 

^^ 

^ 

1     ■ 

O^ 

00 

0    00     sO 

00 

^    to          0 

vO 

-^ 

-^     CO     O« 

to 

0     4^     ~J     I— 

H 

,__i 

O 

t— * 

^J    -^    cn 

cn 

""    i^    ^""^    i^ 

G. 

p^ 

"oo 

4^ 

00    vO     -J 

"4^        1 

Ji    "4^    '^   "o 

CL 

-J 

•^ 

0  0  01 

0         < 

^    Ol    to    oc 

<-*■ 

CO 

p 

vO    Ol    01 

p         i 

0     ^J     to     vO 

te 

l^ 

OV        0        CO 

00           -4 

(0       1^       00 

* 

Landbruget.  6 1 

som  Gennemsnit,  ere  saa  høje,  at  de  vække  fremmede  Statistikeres  For- 
bavselse og  Tvivl  om  deres  Rigtighed.  Forklaringen  ligger  for  en  Del  deri, 
at  Hvede  kun  dyrkes  paa  de  bedste  af  vore  Jorder,  og  at  den  faar  den 
bedste  Plads  i  Sædskiftet,  hvad  ikke  i  den  Grad  er  almindeligt  i  Udlandet.  Men 
ogsaa  vort  Foldudbytte  af  Rugen  er  stort,  uagtet  denne  Kornsort  ogsaa 
dyrkes  paa  den  mindre  frugtbare  Jord.  Vaarsædens  (Byg  og  Havre)  Udbytte 
staar  ikke  fuldt  saa  højt  i  Sammenligning  med  andre  Lande,  men  er  dog 
ganske  respektabelt.  Og  som  Helhed  staar  Danmark  ubetinget  i  første 
Række  af  Landene  i  Henseende  til  Kornets  Fold-Udbytte*). 

Dette  skyldes  ikke  alene  Jordens  oprindelige  Frugtbarhed  og  de  ret  gun- 
stige klimatiske  Forhold,  men  det  skyldes  tillige  vor  Jords  Kultur  og  store 
Gødningskraft,  en  naturlig  Følge  af  vort  ualmindelig  store  Kreaturhold  og 
af,  at  vor  Frugtbarheds-Balance  over  for  Udlandet  igennem  Udførsel  og  Ind- 
førsel af  frugtbargørende  Stoffer  stiller  sig  gunstig  for  os. 

I  omhyggelig  Jordbehandling,  i  Hensyntagen  til  de  enkelte  Jordstykkers 
Beskaffenhed,  i  alt,  hvad  der  nærmer  sig  til  den  havemæssige  Dyrkning  af 
Jorden,  staa  vi  derimod,  saa  vidt  Forf.  skønner,  noget  tilbage  for  vore 
Naboer  mod  Syd  og  Vest,  og  som  Følge  deraf  staar  Dyrkningen  af 
„Handelsplanter"  forholdsvis  lavt  hos  os  og  har  kun  ringe  nationaløkonomisk 
Betydning. 

I  ældre  Tid  var  Høstudbyttet  paa  alle  Omraader  yderst  ringe  her  i  Landet. 

En  statistisk  Sammenligning  mellem  vort  Høstudbytte  i  ældre  og  nyere 
Tid  kan  kun  anstilles  for  Hovedkornsorternes  Vedkommende.  Kornhøstens 
Størrelse  og  Værdi  var: 

Mængde  Værdi 

Mill.  Td.  Mill.  Kr. 

c.   1771   4.5  Tdr 30,« 

c.   1800 8,5     -    60,0 

c.   1837 9,5     -    65,0 

1875-78   gsnnemsnitlig     19.o     -    208,9 

1885—88 21,6     -    177,5 

1895—98 23,4     '    186,i 

1899—1902 24.3     -    206,4 

Det  vil  ses,  at  det  samlede  Høstudbytte  i  de  forløbne  130  Aar  er  vokset 
fra  4  V2  Mill.  Td.  til  over  24  Mill.  Td.,  Værdien  fra  30  til  over  200  Mill.  Kr., 


*)  Foldudbyttet  (o :  Udbytte  i  Tønder  pr.  Tønde  Land)  var  for : 

2-radet  6-radet  hvid 

Hvede  Rug        Byg         Byg  Havre 

i    Aar          1902 15,8  12,2            13,5            14,1  16,0 

paa  Øerne           ^^^        ^^^^ ^^''^  ^^''^         ^^'^          ^^'^  ^^'^ 

1    Aarene  1897—1900 14,0  11,3           11,5           12,0  14,2 

Aar          1902 13,7  8,1            10,2            10,2  13,5 

i  Jylland         ^    Aar        1901 11,1  7,6           9,8           9,5  12,5 


y  Aarene  1897-1900  ... .    13,7  7,3  9,5  9,5 


12,6 


graa 
Havre 

Blandsæd 

15,7 

15,1 

13,3 

13,3 

13,4 

13,7 

9,7 

11,8 

9,0 

11,4 

9,3 

11,5 

62  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

og  derhos  maa  det  erindres,  at  disse  Tal  kun  omfatte  Korn  afgrøderne  og 
ikke  Roer  og  Kartofler  e.  L,  og  disse  udgøre  nu  en  langt  større  Del  af 
Afgrøden  end  før;  i  Virkeligheden  er  derfor  Høstudbyttet  steget  betydelig 
mere,  end  Tallene  angive. 

Det  er  af  Interesse  at  lægge  Mærke  til  de  Svingninger,  dér  ere  foregaaede 
i  Forholdet  mellem  Høstudbyttet  i  Jylland  og  paa  Øerne.  I  det  18. 
Aarh.  stod  Jylland  over  Øerne ;  dets  Landbrug  var  i  Almindelighed  ikke 
saa  middelalderligt,  Høstudbyttet  var  større  og  Kreaturbesætningerne  langt 
bedre  end  paa  Øerne  (undt.  Fyn ,  hvor  Forholdene  synes  at  have  været 
meget  bedre  end  paa  Sjælland  og  Laaland-Falster) ;  den  jydske  Bonde  havde 
ikke  været  saa  undertrykt,  og  Kreaturavlen,  der  var  Landbrugets  Hoved- 
støtte, passede  bedst  for  Forholdene  i  Jylland.  Men  i  det  18.  Aarh's. 
Slutning  indtraadte  der  et  Omslag,  Øerne  kom  frem  foran  Jylland.  De 
store  Landboreformer  vare  til  størst  Gavn  for  Øernes  Bondestand ,  allerede 
af  den  Grund,  at  denne  havde  været  mest  undertrykt  under  den  gamle 
Tilstand,  og  desuden  stillede  Konjunkturerne  sig  nu  gunstigst  for  Kornavlen 
og  Kornsalget,  hvilket  passede  bedst  for  Øernes  Landbrug.  Og  dertil  kom 
Landbrugskrisen  i  1820'erne;  den  skadede  overalt,  men  langt  mere  i  Jylland 
end  *paa  Øerne  og  satte  for  lange  Tider  det  jydske  Landbrug  tilbage. 
Og  den  paafølgende  Opgangstid,  lige  til  ind  i  1870'erne,  var  gunstigst  for 
Kornavlen,  altsaa  for  Øerne.  Det  samlede  Høstudbytte  af  Korn  havde  ved 
Aar  1771  været  i  Jylland  l,g  Mill.  Td.,  paa  Øerne  1,5  Mill.  Td. ;  men 
ved  Aar  1800  var  Forholdet  vendt  om,  og  Høstudbyttet  var  paa  Øerne 
4,7  Mill.  Td.,  i  Jylland  kun  3,8  Mill.  Td  ,  og  ved  Aar  1838  var  det 
paa  Øerne  4,9  Mill.  Td. ,  i  Jylland  kun  3,5  Mill.  Td.,  Aar  187  5  var 
det  paa  Øerne  8,5  Mill.  Td.,  i  Jylland  kun  7,3  Mill.  Td.  og  i  Aarene 
1875-7  9  var  paa  Øerne  Kornhøstens  Værdi  163^2  Mill.  Kr. ,  i  Jylland 
kun  126  Mill.  Kr.  Men  omtrent  fra  1870  forandrede  Forholdene  sig.  Kon- 
junkturerne begyndte  at  blive  gunstigere  for  Kreaturbedriften,  altsaa  særlig 
for  jydske  Forhold,  Jærnbaneanlæggene  vare  til  størst  Fordel  for  Jylland,  og 
Hedeopdyrkningen  —  og  dermed  Landbrugsarealets  Forøgelse  —  begyndte 
ret  at  tage  Fart.  Fremgangen  var  derfor  størst  i  Jyllands  Landbrug,  og  efter 
25  Aars  Forløb  i  Aarene  1895-99  var  den  samlede  Høstværdi  i  Jylland 
naaet  op  i  Linie  med  Øernes;  det  var  paa  Øerne  i  Gennemsnit  159,2  Mill. 
Kr.,  i  Jylland  158,9  Mill.  Kr.  Og  i  de  sidste  3  Aar  har  Høstudbyttets 
samlede  Værdi  (for  Korn,  Rodfrugter  og  Hø)  i  Jylland  endog  været  be- 
tydelig større  end  paa  Øerne,  nemlig: 

Aar  paa  øerne  i  Jylland 

1900 156,4  Mill.  Kr.  163,6  Mill.  Kr. 

1901   158,4       -  1'7'^'4        — 

1902 166,4       —  193,8        — 


Landbruget. 


63 


Det  aarlige  Udbytte  af  Høsten  var: 


Udbyttet  angivet  i  Tender  og  Pund 

Udbyttets  samlede 
Værdi  i  Kroner 

1.  Land 
'roner 

• 

i-, 

-4-» 

to 
o 

fe 

o 

o 

o  o 

^  :;^ 

c/) 

fe 

o 
c   o 
c  o 

<^  i! 

I  Aarene 
1897— 1900  gnmstl.. 

I  Aaret  1901   

I  Aaret  1902 

23,641,000 
23,116,000 
25,752,000 

41,910,000 
72,636,000 
70,269,000 

3,060,000 
3,335,000 
3,366,000 

5,681,000 
5,995,000 
5,689,000 

378,431,000 
399,475,000 
417,973,000 

114,7 
117,0 
123.0 

Høsten  i  1902  antages  at  have  været  noget  over  Middelhøst,  medens 
Høsten  i    1901   antages  at  have  været  omtrent  en  Middelhøst. 

Til  nærmere  Oplysning  om  Udbyttet  af  de  enkelte  Arter  af  Afgrøde 
anføres  omstaaende  Tabel  over  Udbyttet  i  Aaret  1902,  og  for  at  vise  Frem- 
gangen medtages  en  tilsvarende  Oversigt  fra  187  5,  det  første  Aar,  fra 
hvilket  en  nogenlunde  fuldstændig  Høstberetning  forehgger.  Halmudbyttet 
er  ikke  medtaget,  da  Oplysning  derom  kun  findes  for  de  senere  Aar.  (Se 
Tabellen  Side   64). 

Af  de  anførte  Tal  henledes  Opmærksomheden  navnlig  paa  Formindskelsen 
af  Hvededyrkningen,  hvilket  er  en  Følge  af  Hvedeprisernes  særlig  stærke 
Synken.  Blandsæd  er  den  Sædart,  der  er  tiltaget  mest.  Det  samlede 
Kornudbytte  er  vokset  fra  21  til  26  Mill.  Td. ,  men  Værdien  er  aftaget 
med  c.  1 1  pCt.,  det  er  et  Udtryk  for  Kornprisernes  Synken.  Rodfrugtarealet 
er  fra  187  5  til  1902  vokset  til  det  4dobbei;e,  og  Udbyttet  er  vokset  til 
det  11  dobbelte,  medens  dets  Værdi  dog  kun  er  vokset  til  knap  det  4dob- 
belte.     Ogsaa  Høafgrøden  er  vokset  meget  stærkt. 

Det  aarhge  Høstudbytte  pr.  Td.  Land  har  i  Gennemsnit  for  hele  Landet  i 
de  sidste  6  Aar  været  117  Kr.  For  længere  Tid  tilbage  haves  ikke  fuldstæn- 
dige Oplysninger  herom.  For  at  vise  Forskellen  i  Udbyttet  pr.  Td.  Land 
i  Landets  enkelte  Egne,  altsaa  paa  en  Maade  den  forskellige  Frugtbarhed, 
anføres  følgende  Tabel  (se  Side  65). 

Det  vil  ses,  at  Høstudbyttet  pr.  anvendt  Tønde  Land  er  størst  paa 
Laaland-Falster  og  Fyn,  og  at  det  i  det  hele  er  større  paa  Øerne  end  i 
Jylland  —  lavest  sraar  Aalborg  Amt.  Men  da  de  benyttede  Arealer  ere 
meget  større  i  Jylland,  er  det  samlede  Høstudbytte  der  større  end  paa 
Øerne. 


I  det  danske  Landbrug  er  Kvægavlen  det  centrale,    idet    det    er  deri- 


64 


Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 


m 

> 

m 

^ 

p^ 

» 

CO 

S 

K, 

CO 

?d 

K 

s  CTQ 

c:  o 

p 

p 

o 

CL 

p  ^ 

n 

< 

CD 

CL 
CD 

en 

fil 

7^    Cl 

—s 

"73 

<4-  QTQ 

<  CfQ  (JQ 

•-s 

es 

o 

c« 

CD 
■-S 

ur 
< 

■-s 
CD 

•  o 

o  -s 

CD 

o 
.  crq 

CD 
O- 
CD 

Cl. 

CfQ  . 

p 

r-c 

O 

^ 

3 

CL 

^ 

o 

CD 
13 

S 

o 

Cl 

O 

M— 

n: 

2. 
ro" 

•-»1 
■-s 

CO 

Cl 

O 

H 

o 

H 

T 
© 

a 

CfQ 

H 

2. 

3 
tr 

CD 

D. 

<-* 

Cl 

CD 

uT 

n> 

CD 

uT 

P 

p 

"1 

■-t 

p 

Cl 

3 

3 

3 

3 

3 

3 

a> 

CC 

CD 

3 

3 

P 

ND 

> 

^J 

■^ 

to 

(3 

CN 

cn 

4^ 

1— > 

H 

P 

H 

O 

X 

o 

^ 

-J 

O 

O 

CO 

00 

00 

en 

en 

I—" 

p. 

I-s 

i^ 

00 

3- 

to 

en 

> 

1— 

— ' 

en 

O 

to 

~J 

»J 

-J 

o 

* 

00 

en 

LO 

Cl 

^  "b 

yo 

00 

4^ 

4^ 

o 

en 

CJi 

en 

-J 

4^ 

00 

> 
3 
< 

to 

4^ 

-J 

CO 

-C^  CO 

^ 

--J 

CO 

~j 

o 

00 

3^ 

CN 

o^ 

O 

~J 

X 

4^ 

O 

en 

00 

o  -J 

■~* 

^j 

CN 

O 

to 

(— ' 

O 

en 

~J 

^ 

en 

3 

cn 

c-f- 

«-t- 

> 

O. 

JO 

> 

CD 

cr 

vC 

4^ 

4^ 

CO 

to 

h— 

to 

■^ 

4^ 

4^ 

H 

p 

P^ 

^ 

O 

CO 

~J 

00 

to  a> 

o 

1 — > 

I—* 

to 

en 

^ 

00 

■O. 

--J 

Cl 

"1 

CO 

o 

CO 

^-. 

~j  en 

-j 

4i^ 

pN  ^ 

O 

O 

en 

1 — > 

4^ 

4^ 

«-K 

G- 

«-+• 

•^ 

-u  ^^ 

to 

(— ' 

o  en 

o 

O 

to 

^— 

o 

00 

cn 

o 

C> 

to 

vC 

-J 

00 

o 

•^ 

30  o 

to 

4^ 

OO 

4i. 

o 

O 

to 

o 

cn 

4i^ 

o 

CD 

-p^ 

O 

■p^ 

o 

s 

O  -I 

CO 

O 

en 

4^ 

00 

vO 

to 

o 

oo 

en 

to 

o 

CO 

CO 

to 

p 

■>J 

cn 

4^ 

t—^ 

> 

p 

00 

b 

o 

o 

o 

"o 

4i- 

1 — > 

00 

-J 

00 

to 

to 

lO 

+- 

CO 

o 

sO 

c^ 

o 

cn 

CN 

c^ 

00 

O- 

hJ 

^ 

-P:^ 

p 

CO 

ON 

o« 

to 

00 

--I 

00 

I—" 

4^ 

CL 

1 — > 

N^                V- 

c/) 

00 
—i 

en 

-J 

— ' 

en 

lo 

CO 

o 

"0^ 

-J 

to 

cn 

cn 

CO 

o 

en 

O 

bO 

O- 

C^ 

00 

^J 

C^ 

00 

4^ 

O 

4^ 

o 

to 

1— ^ 

-J 

o 

O 

o 

o 

o 

o 

en 

to 

O 

to 

CO 

o 

O 

o 

00 

/■ 

ag 

3 

OQ 

CL 

^ 

en 

to 

l-» 

> 

CD 

OJ 

^-' 

to 

p 

CO  ^ 

p 

en 

00 

o 

en 

4^ 

1— • 

p 

"co 

CO 

Pr 

lo 

00  Xo 

bo 

^ 

1— t 

t—^ 

00 

00 

00 

-j 

H^ 

o 

CO 

o 

O  00 

00 

en 

O 

o 

o 

é 

vO 

en 

4^ 

H 

o 

^— 

00 

00  ^ 

t— ' 

CO  ^ 

00 

-j 

-p^ 

00 

p^  ^ 

c> 

Cl 

H^ 

nc 

c/l 

\»      \- 

o 
to 

-p^ 

1— ' 

to 

en 

o  vO 

3\ 

^J 

to 

00 

00 

o 

h-» 

cn 

CN  " 

00 

Q 

CO 

CO 

O 

4^ 

4:^  00 

1 . 

en 

— 

en 

00 

oo 

CN 

1— ' 

CN 

1— ■ 

4^ 

~J 

—I 

a^ 

00  CO 

en 

I—' 

>J 

00 

o 

o 

en 

to 

o 

4=- 

s 

^^^ 

C 



^ 

en 

CO 

P  . 

to 

CO 

_po 

OO 

en 

to 

4^ 

oc 

-J 

to 

00  ^ 

en 

en 

to 
to 

> 

p 

•-s 

to 

-J 

U' 

en 
en 

en 

o 

00 

00 

l^  " 

c>  1>  lo 

b  ' 

én 

W 
^ 

CD 

00 

■J^ 

00 

CO 

•4^ 

00 

to 

4S' 

4^ 

CN  ^ 

oo 

o 

CO 

CN 

o 

00 
4=- 

00 

^1 

Cfl 

00 

CO 

o 

o 

b 

8 

00 

CO 

en 

^ 

'<—  ^-^ 

o  o  "oo  o  ~" 

to 

o 

■^ 

c> 

H^ 

cn 

4i- 

(^ 

o 

o 

en 

cn 

o 

o 

o 

CO 

O 

o^ 

o 

o 

c 

o 

o 

/" 

-^^ 

< 

-1 

G. 

o 

to 

-p^ 

.- 

en 
4^  JO  ^ 

p^ 

to 

H— 

1— ' 

to 

4^ 

en 
en 

4^ 

CN 

to 

> 
P 
-s 

o 

en 

to 

oo 

en 

cn  O  " 

^ 

lo  o  "o  ~c>  o  V  lo 

W 

fS 

o  o 

^ 
■^ 

00 

cn 
to 

to 

o 

to 

CO 
O' 

O 

H— 

4^ 

00 

00 

00 
00 

O 

to 

"en  " 

CO 

00 

bo  "oo 

CO 

To 

b  "oo 

CN 

oo 

b  '^-'  "oo  OO 

^*^ 

CO  -^ 

to 

1— • 

00 

O 

o 

to 

-J 

1— ' 

4^ 

en 

to 

00 

--I 

oo 

o 

CO 

to 

oo 

en 

en 

o 

O 

00 

i 


Landbruget.  65 

Høstværdi  pr.   anvendt  Td.   Land: 

i  Aaret  i  Aaret  i  Aarene 

1902  1901  1897—1900 

I  Kjøbenhavns  Amt 131   Kr.  128  Kr.  131   Kr. 

Frederiksborg  Amt 128    -  119    -  128    - 

Holbæk  Amt 138    -  137    -  133    - 

Sorø  Amt 140    -  133    -  138    - 

Præstø  Amt 137    -  131    -  134    - 

Bornholms  Amt 126    -  129    -  129    - 

Maribo  Amt 143    -  136    -  140    - 

Svendborg  Amt 139    -  135    -  135    - 

Odense  Amt 141    -  144    -  141    - 

Tilsammen  for  øerne  ...    138  Kr.  134  Kr.  136  Kr. 

I  Vejle  Amt 128  Kr.  126  Kr.  116  Kr. 

Aarhus  Amt 123    -  124    -  116    - 

Randers  Amt 121    -  115    -  106    - 

Aalborg  Amt 97    -  93    -  87    - 

Hjørring  Amt 102    -  98    -  93    - 

Thisted  Amt 133    -  117    -  113    - 

Viborg  Amt 106    -  102    -  93    - 

Ringkjøbing  Amt 1 13    -  95    -  95 

Ribe  Amt 103    -  89    -  91    - 


Tilsammen  for  Jylland 113  Kr.  105  Kr.  101  Kr. 


Tilsammen  for  hele  Danmark...    123  Kr.  117  Kr.  115  Kr. 

gennem,  at  Indtægterne  fornemlig  faas.  Det  har  ikke  altid  været  saa. 
Omtrent  fra  Midten  af  det  18.  Aarh.  til  noget  over  Midten  af  det  19. 
Aarh.  var  Kornavlen  og  Kornsalget  det  afgørende,  og  dets  Betydning 
var  voksende;  Kreaturavlen  gik  vel  ogsaa  frem,  men  dens  relative  Betyd- 
ning voksede  ikke  i  samme  Forhold  som  den  almindelige  Fremgang  i 
Landbruget.  I  Løbet  af  den  sidste  Menneskealder  er  der  foregaaet  en  For- 
amdring  heri;  man  er  gaaet  over  fra  at  sælge  Korn  til  at  forøge  Kreatur- 
besætningerne og  til  at  fodre  Afgrøden  op  paa  dem ;  man  har  derhos  for- 
andret xAfgrødens  Art,  lagt  mere  Vægt  paa  Grønt-Afgrøder  og  Rodfrugter, 
og  man  indkøber  store  Mængder  af  fremmede  Foderstoffer  for  at  supplere 
den  hjemlige  Afgrøde.  Det,  der  bestemmer  saadanne  Bevægelser  i  Land- 
bruget, om  det  gaar  frem  i  den  ene  eller  anden  Retning,  er  fornemlig  For- 
holdet imellem  de  forskellige  Produkters  Pris  og  Afsætningsvilkaar.  I  de 
sidste  30  Aar  er  Landbrugsprodukternes  Pris  falden,  men  Prisen  paa  Kvæg- 
avisprodukter er  ikke  falden  saa  meget  som  Prisen  paa  Korn,  saa  at  Land- 
mændene have  staaet  sig  bedst  ved  at  producere  og  sælge  Kvægavisprodukter. 
Og  de  danske  Landmænd  have  foretaget  den  tilsvarende  Svingning  i  Produk- 
tionsretningen  med  stor  Energi.  Det  er  derved  lykkedes  i  Danmark  at  mod- 
staa  de  vanskelige  Pris-Konjunkturer  bedre  end  i  de  fleste  andre  evropæiske 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,1.  5 


66  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold, 

Lande.  Forandringen  i  Produktionsretningen  har  desuden  haft  andre  gode 
Virkninger;  den  har  bevirket,  at  vor  Jords  Gødningskraft  er  bleven  forøget, 
og  at  vor  Frugtbarhedsbalance  over  for  Udlandet  igennem  Udførsel  og  Ind- 
førsel af  frugtbargørende  Stoffer  er  bleven  forbedret,  og  Forandringen  har 
derhos  bevirket,  at  Landbrugets  Brutto-Omsætning  er  bleven  større  end  før, 
blandt  andet  ved  forøget  Køb  og  Salg  af  Foderstoffer,  og  derved  er  Lan- 
dets „Handel  og  Vandel",  de  andre  Samfundsklassers  Omsætning  for  Land- 
bruget, og  dermed  deres  Fortjeneste,  bleven  forøget. 

Den  samlede  Kvægbestand  i  Danmark  i  1898  omsat  til  ,, Hornkvæg" 
udgjorde : 

paa  Øerne  i  Jylland  i  hele  Landet 

1,608,442  Stkr.  1,955,533  Stkr.  3,563,975  Stkr. 

Værdien  af  Kvægbestanden  var  i  alt  420, g  Mill.  Kr. ,  hvoraf  195,2  for 
Øerne  og  225,^  Mill.  Kr.  for  Jylland.  Besætningernes  Værdi  i  Forhold 
til  Hartkornet  udgjorde  i  Gennemsnit  for  hele  Landet  1100  Kr.  pr.  Td. 
Hrtk. 

Af  Heste  fandtes  der  efter  den  sidste  TælHng  449,329  Stkr.  til  en 
Værdi  af  15.9,^;  Mill.  Kr.  I  Jylland  fandtes  der  233,190  Stkr.,  paa  Øerne 
216,139  Stkr. 

Antallet  af  Heste  var  ved  Begyndelsen  af  det  19.  Aarhundrede  485,000 
og  ved  dets  Slutning  450,000  Stkr.;  der  er  altsaa  en  lille  Tilbagegang. 
Denne  Tilbagegang  foregik  i  de  to  første  Tredjedele  af  Aarhundredet;  det 
laveste  Antal  fandtes  ved  Tællingen  i  1871,  da  var  her  kun  316,000  Heste; 
siden  da  er  Antallet  vokset  ret  stærkt  og  vedvarende  og  er  nu  som  an- 
ført kun  lidt  mindre  end  for  100  Aar  siden.  Og  Hestenes  Ydeevne,  deres 
Størrelse  og  Værdi  er  tiltaget  i  overordentlig  Grad  i  Løbet  af  Aarhundredet. 

Vor  Bestand  af  Hornkvæg  havde  i  1898  en  Værdi  af  c.  198  Mill.  Kr. 
og  det  samlede  Antal  Stkr.  Hornkvæg  var  1,744,797,  deraf  758,050  paa 
Øerne  og  986,747  i  Jylland.  Antallet  af  Hornkvæg  var  ved  det  19. 
Aarhundredes  Begyndelse  7  50,000,  og  det  er  altsaa  vokset  til  mere  end  det 
dobbelte.  Og  Værdien  af  de  enkelte  Stkr.  Hornkvæg  er  stegen  endnu  langt 
mere.  Dyrene  ere  blevne  større  og  give  mere  Mælk.  Ved  Begyndelsen 
af  det  19.  Aarhundrede  regnedes  den  aarhge  Mælkeproduktion  til  7  50  Mill. 
Pd.  Mælk,  nu  regnes  den  til  4500  Mill.  Pd.  Mælk.  Den  Gang  kunde 
Danmark  kun  netop  lige  forsyne  sig  selv  med  Smør,  nu  er  det  derimod  vor 
største  Udførselsartikel ,  og  i  1902  udførte  vi  for  135  Mill.  Kr.  dansk 
Smør,  og  Kvaliteten  er  gaaet  op  fra  den  laveste  Plads  til  omtrent  den 
øverste  Plads  paa  Eksportmarkederne.  I  ældre  Tid  bestod  vor  Udførsel 
af  Hornkvægs-Produkter  næsten  udelukkende  af  levende  Øksne,  der  for 
største  Delen  bleve  drevne  mod  Syd  over  Grænsen.  Dyrene  transporterede 
sig   selv,    det    var    under    Datidens    daarlige    Transportmidler  det   billigste. 


Landbruget.  '  67 

Denne  Eksport  vedblev  under  modificerede  Former  til  op  imod  vor  Tid,  selv 
om  man  mere  og  mere  gi'k  over  til  at  bruge  de  moderne  Transportmidler, 
og  vor  Udførsel  af  levende  Kreaturer  har  indtil  for  faa  Aar  siden  været 
meget  betydelig.  Men  saa  begyndte  vore  Nabolande  ved  forskellige  For- 
anstaltninger at  lægge  Hindringer  i  Vejen  for  Indførsel  af  levende  Krea- 
turer, og  vi  ere  da  delvis  gaaede  over  til  at  slagte  Kreaturerne  her  hjemme 
og  udføre  dem  som  Kød.  I  Aaret  1902  udførtes  46,000  Stkr.  levende 
Hornkvæg  og  28   Mill.   Pd.   Kød  af  Hornkvæg. 

Faarebestanden  udgjorde  i  1898  1,074,413  Stkr.,  hvoraf  254,636 
paa  Øerne  og  819,777  i  Jylland.  Faareavlen  var  altsaa  størst  i  Jylland; 
det  skyldes  de  store  ufrugtbare  Strækninger,  de  egne  sig  bedst  til  Faare- 
græsning.  Den  samlede  Faarebesætnings  Værdi  var  18, g  Mill.  Kr.,  altsaa 
et  forholdsvis  mindre  Beløb. 

Faareavlen  her  til  Lands  var  i  Fremgang  i  forrige  Aarhundrede  indtil 
henimod  1870.  Antallet  afFaar  og  Lam  var  ved  Aarhundredets  Begyndelse 
1,644,600  Stkr.  og  steg  saa  til  1,875,000  Stkr.  i  Aaret  1866.  Men 
senere  er  Antallet  gaaet  tilbage  og  var,  som  anført,  kun  1,074,000  Stkr. 
i  1898.  Det  er  den  stærke  Konkurrence  fra  fjærne  oversøiske  Lande  (især 
fra  Australien) ,  der  har  bevirket ,  at  Faareavlen  er  bleven  mindre  fordel- 
agtig ;  dog  turde  det  nok  være,  at  man  nu  er  kommen  ned  til  at  tillægge 
denne  Gren  af  Landbedriften  for  lidt  Betydning. 

Antallet  af  Svin  og  Grise  var  i  Aaret  1898  i  alt  1,168,493  Stkr., 
den  samlede  Værdi  af  dem  var  31,8  ^i^^-  ^^-  Paa  Øerne  fandtes  638,144 
Stkr.,  i  Jylland  530,349.  Svineavlen  er  altsaa  stærkest  udviklet  paa 
Øerne;  dette  staar  noget  i  Forbindelse  med,  at  Øernes  Kvægavl  er  mere 
udpræget  Mejeribedrift  end  Jyllands.  I  Løbet  af  det  19.  Aarhundrede 
er  vor  Svineavl  gaaet  mægtig  fremad  og  har  fuldstændig  forandret  Karakter ; 
Antallet  af  fuldvoksne  overvintrede  Svin  er  maaske  ikke  forøget,  men 
Antallet  af  Grise  og  unge  Svin  er  vokset  saa  meget  stærkere.  I  Aaret 
1861  var  Antallet  af  Svin  og  Grise  tilsammen  304,000,  i  Juli  Maaned 
i  Aaret  1898  var  det  1,169,000,  og  hele  denne  Tilvækst  falder  paa  de 
unge  Dyr.  I  Løbet  af  Aaret  1898  blev  der  født  over  2  Mill.  Grise.  Dette 
staar  i  Forbindelse  med  en  Forandring  i  Svineavlen  og  Svinets  Natur.  I 
gamle  Dage  var  det  danske  Svin  et  helt  andet  Dyr  end  i  Nutiden.  Det  var 
et  langbørstet,  højbenet,  livlig  bevægeligt  og  lidet  triveligt,  men  haardført 
Dyr,  der  mest  færdedes  ude  paa  Overdrevene  og  i  Skovene,  og  som  bekendt 
blev  Skovene  skyldsatte  efter,  hvor  mange  Oldensvin  der  kunde  fødes  i  dem. 
Det  udviklede  sig  langsomt  og  slagtedes  ofte  først,  naar  det  var  3  Aar 
gammelt.  Hvor  forskelligt  er  dette  ikke  fra  Nutidens  Svin,  der  er  en  Art 
Kunstprodukt,  som  plejes  omhyggeligt  i  lune  Stalde  og  modnes  hurtigt, 
saa  at  det  er  slagtefærdigt,  endnu  inden  det  er  et  Aar  gammelt.  Omsæt- 
ningen i  Svinebesætningen  er  derfor  nu  langt  hurtigere  end  før,  og  Brutto- 


68  Næringslivet  og  dermed  beslæartede  Forhold 


tj' 


Udbyttet  af  Svinebesætningen  i  samme  Forhold  større.  I  de  første  to 
Tredjedele  af  forrige  Aarhundrede  gik  vor  Svineavl  kun  langsomt  fremad, 
om  end  Driftsmaaden  lidt  efter  lidt  forbedredes  og  forceredes;  det  var 
egentlig  først  for  omtrent  25  Aar  siden,  at  der  ret  kom  Fart  i  Fremgangen, 
og  at  Svineavlen  antog  de  moderne  Former.  Fremgangens  Størrelse  ses 
bl.  a.  af  Udførselen,  der  i  Løbet  af  de  sidste  25  Aar  er  vokset  til  det 
tredobbelte.  Indtil  for  faa  Aar  siden  var  det  fornemlig  levende  Svin  og 
Grise,  vi  udførte ;  men  da  Udlandet  lagde  Hindringer  i  Vejen  derfor,  gik 
vi  over  til  at  slagte  Dyrene  her  hjemme  og  udføre  Flæsk.  I  Aaret  1902 
udførte  vi  143  Mill.  Pd.  da-nsk  Flæsk,  foruden  at  der  udførtes  en  Del 
Pølser  m.  m. 

En  Gren  af  Kreaturavlen,  der  tidligere  kun  havde  ringe  Betydning,  men 
som  i  den  sidste  Menneskealder  er  kommen  vældig  op,  er  Høns eav len 
og  Æggeproduktionen.  Man  kender  ikke  Antallet  af  Høns  fra  læn- 
gere Tid  tilbage  end  i  1888,  da  var  det  4,g  Mill.  Stkr.,  i  1898  var  Antallet 
8, g  Mill.  Stkr.,  og  nu  er  det  utvivlsomt  langt  større.  Opgangen  ses  bedst 
at  vor  Overskudsudførsel  af  Æg;  for  30-40  Aar  siden  beløb  denne  sig 
kun  til  en  Værdi  af  omtrent  20,000  Kr.  aarlig,  nu  har  vor  Overskudsudførsel 
af  Æg  en  Værdi  af  henimod  25  Mill.  Kr.  aarlig.  De  andre  Arter  af 
Fjerkræ  (Ænder,  Gæs,  Kalkuner)  have  ingen  større  nationaløkonomisk  Betydning. 

Det  vil  af  det  foregaaende  ses,  at  Danmarks  Kreaturavl  har  udviklet  sig 
i  en  overordentlig  Grad  i  det  19.  Aarhundrede,  og  man  er  nu  kommen 
dertil,  at  Danmarks  Kreaturbestand  er  forholdsvis  større  end  noget  andet 
Lands,  saavel  naar  Indbyggerantallet  som  naar  Arealet  lægges  til  Grund 
ved  Sammenligningen.  I  Forhold  til  Folkemængden  har  nemlig  Danmark 
1515  Stkr.  Kreaturer  (reduceret  til  Hornkvæg)  for  hvert  1000  Mennesker, 
medens  det  Land,  der  følger  næstefter,  nemlig  de  forenede  Stater  i  Nordamerika, 
kun  har  1374  Stkr.  Kvæg  pr.  1000  Mennesker,  og  derefter  Bulgarien 
1213  Stkr.;  de  andre  Lande  følge  efter  i  større  eller  mindre  Afstand,  sidst 
kommer  Italien  med  kun  304  Stkr.  Kvæg  pr.  1000  Mennesker.  Og  regner 
man  efter  Arealet,  har  Danmark  93  Stkr.  Kvæg.  pr.  □  Kilometer,  derefter 
følger  Belgien  med  88  Stkr.  pr.  □  Km.  og  Holland  med  83  Stkr.  pr.  □ 
Km. ;  lavest  staar  Norge  med  kun  6  Stkr.  pr.   □   Km. 

Et  af  de  mærkeligste  Træk  ved  det  danske  Landbrug  i  Nutiden  er  dets 
Foreningsvæsen.  Det  er  omtrent  100  Aar  siden,  at  dette  begyndte  at  komme 
frem,  det  er  i  de  sidste  20  Aar,  at  det  ret  har  udviklet  sig.  Den  ældste 
af  Landbrugets  Foreninger  er  „Det  kgl.  danske  Landhusholdningsselskab"; 
det  oprettedes  allerede  i  1769,  men  i  Begyndelsen  var  det  nærmest  en 
almindelig  nationaløkonomisk  Forening,  og  først  lidt  efter  lidt  førtes  det 
over  til  at  samle  sin  hele  Virksomhed  om  vort  Hovederhverv  Land- 
bruget.    Paa    lignende  Maade   gik    det   med    andre  økonomiske  Foreninger, 


Landbruget.  69 

der  i  den  følgende  Tid  oprettedes  omkring  i  Provinserne.  Den  ældste 
egentlige  Landboforening  er  den  bornholmske,  opr.  1805;  efter  den 
fulgte  flere  andre,  men  endnu  i  1839  var  der  kun  7  Landboforeninger. 
Nu  findes  der  107  Landboforeninger*)  med  64,800  Medlemmer,  der  yde  i 
Medlemsbidrag  160,000  Kr.  aarlig ,  og  som  desuden  faa  omtrent  et  lige 
saa  stort  Tilskud  af  Staten.  Landboforeningernes  Formaal  er  at  fremme 
den  almindelige  landøkonomiske  Udvikling,  bl.  a.  ved  Foredrag  og  Diskus- 
sionsmøder, Dyrskuer,  Udstillinger,  Præmieringer  m.  m.  samt  ved  Opret- 
telsen af  Foreninger  med  specielle  Formaal. 

Landboforeningerne  omfatte  i  Almindelighed  baade  de  større  og  de  min- 
dre Landbrugere,  men  i  de  senere  Aar  er  der  tillige  opstaaet  særlige  „Hus- 
mandsforeninger", lokale  Sammenslutninger,  som  have  til  Formaal 
at  fremme  Udviklingen  af  Husmandsbruget.  Af  saadanne  Foreninger  findes 
124  med  6000  Medlemmer.  Af  Foreninger  med  specielleLandbo  formaal 
findes  der  en  stor  Mængde ;  der  findes  saaledes  Planteavlsforeninger,  Mejeri- 
foreninger, Hesteavlsforeninger,  Kvægavlsforeninger,  Fjerkræavls-  og  Ægge- 
foreninger  m.  fl.  Særlig  interessante  ere  de  saakaldte  Ko  ntrolfore  n  inger, 
hvis  Hovedformaal  er,  paa  Grundlag  af  Undersøgelser  af  Fodringen  samt 
af  Mæiken  af  de  enkehe  Køer,  at  belyse  og  fremme  Kvægbrugets  Renta- 
bilitet; undertiden  have  de  et  noget  ændret  Formaal.  Den  første  Kontrol- 
forening oprettedes  i  1895,  nu  findes  der  308  Foreninger  med  7380  Med- 
lemmer. —  Noget  fjærnere  fra  Foreningerne  med  egentlige  Landbrugsformaal, 
men  dog  i  en  vis  Forbindelse  med  dem  staa  Forsikringsforeningerne  (Brand- 
forsikringer, Kreaturforsikringer,  Hagelskadeforsikringer  m.  m.).  Sognespare- 
kasserne, Salgs-  og  Forbrugsforeningerne  m.  IL  En  særegen  Stilling  ind- 
tage de  landøkonomiske  Forskuds  foreninger;  disse,  der  ere  oprettede 
i  Henhold  til  L.  26.  Marts  1898,  have  til  Formaal  at  yde  Landmændene 
hensigtsmæssige  Driftslaan  og  kunne  til  dette  Formaal  faa  Laan  af  Stats- 
kassen; der  findes  168  saadanne  Foreninger,  der  have  faaet  Statslaan  til  Beløb 
af  henved  5  Mill.  Kr.  Under  Foreninger  bør  ogsaa  nævnes  Andelsfore- 
tagenderne. De  vigtigste  ere  Andelsmejerierne;  herved  forstaas  Mejerier, 
der  ejes  af  Andelshaverne  og  ledes  af  en  af  disse  valgt  Bestyrelse.  Mælken, 
der  leveres  af  Andelshaverne,  afregnes  i  Reglen  efter  dens  Fedtindhold,  og  det 
aarlige  Overskud  ved  Driften  fordeles  mellem  Interessenterne  i  Forhold  til  den 
leverede  Mælkemængde.  Det  første  Andelsmejeri  oprettedes  i  1882,  det 
efterfulgtes  hurtig  af  flere,  nu  findes  der  1046  Andelsmejerier  med  147,000 
Medlemmer,  og  der  bearbejdes  en  Mælkemængde  af  henved  4000  Mill.  ^, 
det  vil  sige  den  allerstørste  Del  af  den  her  i  Landet  producerede  Mælk. 
Andelsmejerierne  have  haft  en  overordentlig  stor    Betydning  for  vort  Land- 


*)  Oplysningerne   om   Foreninger   ere  uddragne    af  H.  L.  Larsen:  Landøkonomisk 
Aarbog  for  1903. 


70  Næringslivet  og  dermed  belægtede  Forhold. 

brug ;  de  have  formindsket  Produktionsomkostningerne  og  forbedret  Smørrets 
Kvalitet  og  have  især  været  til  Gavn  for  de  mindre  Landbrug,  der  gennem 
dem  have  opnaaet,  at  deres  Mælk  bearbejdes  til  Smør  mindst  lige  saa  godt 
og  billigt  som  de  store  Gaardes.  Af  andre  Andelsforetagender  bør  især 
nævnes  Andelsslagterier,  hvoraf  der  findes  27  med  66,400  Andelshavere; 
de  have  haft  Betydning  for  Overgangen  fra  Eksport  af  levende  Svin  og 
Kreaturer  til  Eksport  af  Flæsk  og  Kød. 

De  talrige  lokale  Foreninger,  baade  de  almindelige  Landboforeninger  og 
de  Foreninger,  der  have  specielle  Øjemed,  have  i  Almindelighed  en  vis 
Samvirke  n,  der  udfoldes  gennem  en  Fællesorganisation  i  centrale  Foreninger, 
der  snart  omfatte  hele  Landet,  snart  de  enkelte  Landsdele. 

At  gaa  nærmere  ind  paa  Landbrugets  Foreningsvæsen,  dets  Organisation, 
dets  Udvikling  og  dets  Betydning,  tillader  Pladsen  ikke;  man  skal  kun 
fremhæve  et  enkelt  karakteristisk  Træk,  Foreningernes  demokratiske  Orga- 
nisation. I  de  allerfleste  af  Foreningerne  er  det  de  mindre  og  smaa  Land- 
brugere, der  have  Magten  og  benytte  denne  ,  saa  at  det  er  dem,  der  be- 
stemme Ledelsen.  Og  det  bør  fremhæves,  at  om  der  end  er  enkelte 
Omraader,  hvor  Ledelsen  undertiden  er  mindre  heldig,  saa  blive  Foreningerne 
i   det  hele  og  store  bestyrede  med  Dygtighed  og  Almensans. 


I  dette  Værks  specielle  Dele  er  der  ved  de  større  Gaarde  givet  Oplys- 
ning om  deres  Salg  og  de  Priser,  til  hvilke  de  ere  omsatte.  Her  i  Værkets 
almindelige  Del  gives  der  i  det  følgende  en  samlet  Oversigt  over  Be- 
vægelserne i  Landejendommenes  Gennemsnitspriser;  ved  Hjælp  af  denne 
Oversigt  vil  man  bedre  kunne  forstaa  og  bedømme  de  mangfoldige  enkelte 
Salgspriser. 

I  den  første  Halvdel  af  det  18.  Aarh.  vare  de  danske  Landejendomme 
komne  ned  paa  en  Minimumspris.  Hovedgrunden  dertil  var  de  lave 
Produktpriser.  I  Aaret  17  30  kostede  en  Td.  Rug  kun  4,35  Kr.,  en 
Td.  Byg  3,52  Kr.,  en  Td.  Havre  1,^2  Kr.,  og  i  de  følgende  Aar  var  det 
ikke  stort  bedre;  man  maatte  gaa  over  100  Aar  tilbage  i  Tiden  for  i  et 
Tiaar  at  finde  saa  lave  Priser  som  i  1731 — 40;  og  dertil  kom,  at  nogle 
af  Landbrugets  vigtigste  Omkostninger  vare  stigende,  saaledes  Arbejdspriserne 
og  navnlig  Skatterne,  de  opslugte  det  meste  af  Landbrugets  Netto-Overskud. 
Følgen  maatte  blive,  at  Jorden  mistede  sin  Værdi.  Det,  som  den  Gang 
gav  en  Landejendom  Værdi,  var  ikke  Jorden  som  Jord,  men  Bygningerne,. 
Besætningen  og  den  øjeblikkelige  Kultur,  og  fremfor  alt  den  Ret,  Gods- 
ejeren havde  til  at  tvinge  Bonden  til  Hoveri  paa  Herregaardens  Marker. 
Værdien  af  et  Gods  rettede  sig  ofte  mere  efter  Bøndernes  Antal  end  efter 
Jordens  Størrelse  og  Kvahtet.  De  fleste  Oplysninger  fra  hin  Tid  har  man 
om  de  sjællandske  Jordegodser ,    og    her    synes  Gennemsnitspriserne  for  en 


Landbruget.  7 1 

Td.  Hrtk.  i  Tiaaret  1731 — 40  at  have  været  omtrent  98  Kr.,  det  vil  sige 
c.  10  Kr.  pr.  Td.  Land.  Men  dette  var  ogsaa  det  laveste  Prisbeløb,  og 
i  den  følgende  Tid  gik  det  fremad.  Priserne  paa  Landbrugsprodukterne 
steg,  Lovgivningen  begunstigede  Landbruget  paa  flere  Maader,  og  Land- 
mændenes (o:  de  større  Landmænds,  ikke  Bøndernes)  personlige  Dygtighed 
synes  ogsaa  at  have  været  i  Fremgang.  Og  da  saa  den  store  Reform- 
periode kom  efter  1788,  og  da  Prisen  paa  Landbrugsprocjukterne  vedblev 
at  stige,  og  den  frigivne  Bonde  nu  tog  fat  paa  Arbejdet  med  Liv  og  Lyst, 
gik  det  endnu  raskere  frem,  og  Landejendomspriserne  steg  med  rivende 
Fart.  Denne  Stigning  vedblev  under  Krigen  og  Pengeforvirringen,  ja  blev 
maaske  endog  fremmet  ved  disse.  Bevægelsen  oplyses  ved  følgende  Tal- 
størrelser : 

Gennemsnitspriserne  paa  sjællandske  Jordegodser  vare : 

(Papirspengene  reducerede  efter  Kurserne) 

i  Aaret  1731  —  1740 98  Kr.  pr.  Td.  Hrtk. 

—  1741  —  1750   147  -       -  - 

—  1751  —  1760 245  -       -      - 

—  1761  —  1770 267  -       -  -  — 

—  1771  —  1780 ....301  -       -      -  - 

—  1781—1790 397  -       -  -  — 

—  1791—1800 565  -       -      -  — 

—  1801—1806 975  -       -      .  — 

I  70  Aar  steg  Landejendommene  til  omtrent  det  tidobbelte.  Stigningen 
synes  at  være  vedbleven  i  endnu  en  halv  Snes  Aar,  men  dens  Størrelse 
i  disse  Aar  kan,  paa  Grund  af  Pengeforvirringen,  ikke  angives  med  be- 
stemte Tal.  Men  saa  omtrent  fra  i\ar  1818  kom  der  en  modsat  Be- 
vægelse. De  høje  og  stigende  Produktpriser,  der  hidtil  havde  baaret  Land- 
bruget opad,  gik  nu  pludselig  og  voldsomt  den  modsatte  Vej,  og  med 
dem  faldt  ogsaa  Ejendomspriserne.  I  denne  korte  Oversigt  lader  det  sig 
ikke  gøre  nærmere  at  udvikle  Aarsagerne  til  Omslaget ;  det  skal  kun  be- 
mærkes, at  de  for  største  Delen  vare  af  international  Art  og  genfindes 
overalt  i  Evropa  —  det  var  især  Ophøret  af  Napoleonskrigene  og  den  al- 
mindelige Fremgang  i  Landbruget  — ,  men  disse  almindelige  Aarsager  for- 
stærkedes for  Danmarks  Vedkommende  af  særlige  Forhold  her  til  Lands; 
det  var  fornemlig  Tilbageslaget  efter  Pengesvindelen,  de  overvældende  høje 
Skatter  og  de  Toldforanstaltninger,  hvorved  Englands  og  Norges  Markeder 
lukkedes  for  os  (jvfr.  hermed  Falbe  Hansen:  Stavnsbaandsløsningen  og 
Landboreformerne.  2den  Del  S.  15).  Virkningen  blev,  at  Landejendom- 
mene i  Danmark  faldt  saa  pludselig  og  stærkt ,  at  de  i  store  Dele  af 
Landet  tabte  hele  Opgangen  i  de  foregaaende  80  Aar  og  gik  næsten  ned  til 
Nulpunktet.  Det  var  især  i  det  nordlige  og  vestlige  Jylland  samt  i  de  mindre 
frugtbare  Dele  af  Østjylland ,    at    dette    var  Tilfældet.      Det   blev    her   atter 


72  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

som  i  Christian  den  6tes  Tid,  at  Jorden  som  Jord  ingen  Værdi  havde ; 
man  hørte  atter  Tale  om  „øde  Gaarde",  og  karakteristisk  var  det,  at  der 
var  Egne  i  Jylland,  hvor  en  lille  Gaard  havde  mere  Værdi  end  en  stor 
Gaard,  et  Hus  mere  Værdi  end  en  Gaard,  thi  Skatterne  af  Jorden  opslugte 
undertiden  hele  Udbyttet.  Mange  Landmænd  maatte  opgive  Ævret  og  forlade 
deres  Gaarde,  og  Staten  maatte  overtage  talrige  Landejendomme  for  Skatte- 
restancer og  Gæld.  Ved  at  gennemlæse  de  specielle  Deles  Oplysninger  om 
Hovedgaardes  Salg  i  denne  Periode  vil  man  faa  talrige  Illustrationer  til 
Tilstanden.  Det  var  dog  ingenlunde  overalt,  at  Forholdene  vare  saa  slette. 
I  Landets  frugtbare  og  bedre  kultiverede  Egne,  og  navnlig  paa  Fyn  ,  hvor 
Bønderne  stod  paa  et  højere  Standpunkt  end  i  de  fleste  andre  Dele  af 
Landet,  holdt  Ejendomspriserne  sig  bedre,  og  i  det  hele  taget  stod  Land- 
bruget paa  Øerne  sig  bedre  end  i  Jylland. 

Nedgangen  i  Landejendomspriserne  varede  omtrent  fra  1818  til  1828. 
Fra  da  af  standsede  den,  og  lidt  efter  kom  der  Fremgang,  først  langsomt, 
næsten  umærkeligt,  siden  hurtigere ;  og  med  enkelte  mindre  og  kortvarige 
Standsninger,  saaledes  under  og  efter  Krisen  i  1857,  vedblev  Stigningen  i 
Landejendomspriserne  i  over  50  Aar.  Kulminationen  naaedes  i  1884. 
Nedenstaaende  Talrække  viser  Bevægelsen.  Prisen  paa  1  Td.  Hrtk.  Selv- 
ejerjord (med  Inventar  og  Besætning)  var  omtrent: 

i  Aarene  1845—49 2268  Kr. 

1860-64 4374    - 

1865—69 4732    - 

1870-74 5845    - 

1875—79 7259    - 

1880—84 7292    - 

I  Midten  af  1880'erne  standsede  Opgangen  i  Ejendomspriserne,  og  der 
kom  ret  pludselig  en  Nedgang,  som  i  Gennemsnit  udgjorde  henimod  1 5 
Procent,  og  som  efterfulgtes  af  en  længere  varende  trykket  Tilstand.  Ned- 
gangen havde  lignende  Aarsager  som  den,  der  indtraf  i  1820'erne,  nemlig 
en  Synken  i  Priserne  paa  Landbrugsprodukter  og  en  Stigning  af  visse 
Udgifter,  navnlig  af  Arbejdslønnen.  Den  lignede  ogsaa  i  visse  Maader  den 
tidligere  Landbrugskrise.  Det  var  den  mindst  frugtbare  Jord,  der  sank 
mest,  og  det  var  de  større  Gaarde,  der  havde  vanskeligst  ved  at  staa  imod. 
Men  der  var  ogsaa  visse  Forskelligheder.  Nedgangen  var  i  Nutiden  ikke 
saa  voldsom,  men  den  synes  at  være  ligesom  sejgere  og  mere  varig;  der 
var  ogsaa  den  Forskel,  at  det  denne  Gang  ikke,  saaledes  som  Tilfældet 
var  i  1820'erne,  var  Jylland,  der  led  værst.  Skønt  det  er  vanskeligt  at 
dømme  om  en  Nutidstilstand,  kan  det  dog  maaske  siges,  at  det  synes,  som 
om  Bunden  nu  er   naaet,  og  Nedgangen  standset. 


Landbruget.  7  3 

Prisen  paa   1    Td.  Selvejerhartkorn  (med  Inventar  og  Besætning)  var,  naar 
alle  Slags  Salg  (inkl.   Tvangssalg  m.  m.)  tages  under  eet,   i  Gennemsnit: 

i  Aarene   1880— 84.  .  _^r.  .  .    7292  Kr. 

i      -        1885—89 6614     - 

i      —       1890—94 6521     - 

i      _       1895—99 6200     - 

I  1895 — 99  var  Salgsprisen  pr.  Td.  Hrtk.  ved  Salg  i  fri  Handel  (uden 
Tv^angsauktioner)  for  Gaarde  uden  Besætning  og  Inventar  5230  Kr.,  Vær- 
dien af  Besætning  og  Inventar  1287  Kr. ;  men  der  var  stor  Forskel  inden 
for  de  forskellige  Grupper  af  Gaarde;  for  Gaarde  paa  1-2  Td.  Hrtk.  var 
Prisen  pr.  Td.  Hrtk.  6348  Kr.  og  Besætningsværdien  1666  Kr.  pr.  Td., 
for  Gaarde  paa  2-4  Td.  respekt.  5302  og  1401  Kr.,  fra  4-12  Td.  respekt. 
4811  og  1146  Kr-,  og  for  Gaarde  paa  12  Td.  og  derover  5066  og  1149  Kr. 
Udstrækkes  Undersøgelsen  til  „Husene",  viser  det  sig,  at  den  større  Pris 
for  Smaaejendomme  stadig  fortsætter  sig ;  for  Huse  med  ^1^  Td.  Hrtk.  var 
Salgsprisen  pr.  Td.  8302  Kr.  og  Besætningsværdien  2028  Kr.  i  1895—99 
genmstl. 

Man  har  dvælet  lidt  udførligt  ved  Landejendomspriserne  og  deres  Foran- 
dringer, fordi  man  først  ud  fra  de  her  anførte  almindelige  Træk  som  Bag- 
grund kan  forstaa  og  rettelig  vurdere  de  Data,  som  i  dette  Værks  specielle 
Dele  anføres  om  enkelte  Gaarde.  Særlig  skal  man  henlede  Opmærksomheden 
paa  Bemærkninger,  der  findes  hist  og  her  om  de  enkelte  Godsejeres  eller 
Godsbestyreres  Fortjeneste  af  at  bringe  en  Gaard  op  eller  det  modsatte. 
Saadanne  Bemærkninger  maa  forstaas  under  Hensyn  til  de  almindelige  Be- 
vægelser i  Landbrugets  Konjunkturer  og  Landbrugsværdierne ;  det  er  ofte 
disse  mere  end  den  enkelte  Landmands  Gerninger,  der  er  Grunden  til  Op- 
komst eller  Ruin. 

—  Ved  Siden  af  Landejendommenes  Værdi  og  Værdibevægelser  er  der  et 
andet  Forhold,  som  maa  tages  i  Betragtning.  Det  er  Ejendommenes  Be- 
hæftelse med  Prioritetsgæld.  Man  har  en  Statistik  over  Salgspriser 
og  Prioritetsbehæftelser  ved  solgte  Landejendomme;  efter  den  udgjorde  i 
vore  Dage  Prioritetsbehæftelserne  i  Gennemsnit  for  Selvejergaarde  omtrent 
3600  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.  Naar  Hensyn  tages  til,  at  de  Ejendomme,  der  bleve 
solgte,  vare  højere  behæftede  end  de,  der  ikke  bleve  solgte  (derunder  navnlig 
Fideikommisgodser  og  offentlige  Ejendomme),  kan  det  derefter  antages,  at 
den  samlede  Prioritetsbehæftelse  paa  Landejendomme  udgør  saadant  noget 
som  1000  å  1200  Mill.  Kr.  Man  har  ment,  at  Prioritetsbehæftelserne 
vare  i  vedvarende  og  stærk  Tilvækst,  baade  absolut  set  og  relativt,  og  at 
der  heri  laa  en  stor  Fare  for  vort  Landbrug.  Man  har  afskaffet  det 
gamle  Godssystem,  med  dets  Herrevælde  og  Fæstevæsen,  og  faaet  frie  Selv- 


74  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

ejerbønder ;  men  det  er,  siges  der,  kun  et  Skin  med  denne  Selvejendom, 
Bønderne  sidde  kun  paa  Gaardene  i  Kraft  af  Prioritetsherrernes  Naade;  de 
egentlige  Ejere  ere  de  store  Kapitalister,  disse  ere  traadte  i  Stedet  for  For- 
tidens Herremænd,  og  deres  Herredømme  over  Landmændene  er  ligesaa 
trykkende,  og  Gælden  og  Afliængigheden  bliver  større  og  større.  Alt  dette 
er  dog  ikke  rigtigt.  Prioritetsgælden  paa  Landejendomme  var  i  det  gamle 
Godssystems  og  Herremandsvældes  Tid  forholdsvis  ligesaa  stor,  som  den 
nu  er,  og  den  var  desuden  ordnet  paa  en  endnu  uheldigere  Maade. 

For  henimod  150  Aar  siden,  da  det  gamle  halvt  middelalderlige  Gods- 
system endnu  bestod  i  sin  fulde  Glans,  vare  Landgodserne  behæftede  med  i 
Gennemsnit  omtrent  40  pCt.  af  deres  daværende  Værdi  —  paa  Sjælland, 
hvor  Forholdene  ere  bedst  kendte,  med  45  pCt..  I  den  følgende  store  Re- 
formperiode steg  Landejendommenes  Værdi ,  men  Prioritetsgælden  fulgte 
med ,  og  ved  Periodens  Slutning  udgjorde  den  omtrent  samme  Procent  af 
Landejendoms- Værdien  som  ved  dens  Begyndelse.  Saa  kom  Landbrugs- 
krisen. Ejendommene  faldt  hurtigt  i  Værdi.  Prioritetsgælden,  der  foreløbig 
blev  staaende  med  de  samme  Beløb ,  voksede  ved  sin  Uforanderlighed  de 
synkende  Ejendomsværdier  over  Hovedet,  og  først  gennem  Konkurser  og 
Ejendomsoverdragelser  reduceredes  Gælden  lidt  efter  lidt.  Saa  kom  der 
atter  Opgang  i  Ejendomsværdierne,  og  Prioritetsbehæftelserne  steg  med  de 
stigende  Omsætningspriser,  i  den  første  Tid  langsommere  end  Ejendoms- 
priserne, saa  at  f.  Eks.  Ejendommene  paa  Sjælland  i  Aarene  1845 — 49 
kun  vare  behæftede  med  c.  33  pCt.  af  Værdien,  men  efterhaanden  naaede 
Gælden  op,  og  ved  en  Undersøgelse  over  de  solgte  Selvejendommes  Be- 
hæftelse i  Aarene  1870-84  viste  det  sig,  at  Prioritetsgælden  i  dette 
Tidsrum  udgjorde  i  Gennemsnit  godt  40  pCt.  af  de  solgte  Ejendommes  Værdi. 
I  de  100  Aar  fra  1780till880  var  der  saaledes  ingen  kendelig 
Stigen  af  Prioritetsgælden,  den  udgjorde  ved  Tidsrummets  Slutning 
som  ved  dets  Begyndelse  godt  40  pCt.  af  Landejendommenes  Værdi. 
Efter  Midten  af  1880'erne  steg  Prioritetsgælden,  og  den  udgør  nu  om- 
trent 55  pCt.  af  Ejendommenes  Værdi.  Denne  sidste  Stigen  af  Prioritets- 
byrdens  procentvise  Størrelse  er  for  største  Delen  kun  en  Følge  af,  at 
Ejendommene  faldt  i  Værdi,  og  er  for  saa  vidt  kun  en  relativ,  ingen  absolut 
Stigen.  Dog  har  der  muligvis  ogsaa  været  en  mindre  Stigen  i  Prioritets- 
gældens absolutte  Størrelse  efter  1880,  de  statistiske  Data  ere  for  vage  til, 
at  man  kan  se  andet  end  de  store  Træk  i  Bevægelsen.  Men  hvis  der  har 
været  en  F'orøgelse  af  Prioritetsgældens  absolutte  Beløb,  saa  har  den  i 
hvert  Fald  ikke  været  betydelig  og  indeholder  intet  foruroligende,  naar 
den  jævnføres  med  den  Udvikling,  der  samtidig  er  foregaaet  i  Landbruget.  — 
Medens  saaledes  Bevægelserne  i  Prioritetsgældens  Størrelse  i  det  hele 
og  store  synes  omtrent  at  svare  til  og  at  være  en  Følge  af  Prisbevægelsen 
i  Ejendommene  og  at  reguleres  af  denne,  saa  er  der  med  Hensyn  til  Gæl- 


•  Landbruget.  7  5 

dens  Form  en  afgjort  Fremgang.  Før  var  Prioritetsgælden  i  højere  Grad 
Privatgæld,  nu  er  den  mere  offentlig  eller  halvoffentlig  —  Statens,  Stiftel- 
sers,'Kreditforeningers,  Overformynderiets,  Sparekassers,  Forsørgelsesanstalters 
og  lignende  Midler.  Debitor  er  ikke  afhængig  af  en  enkelt  Privatmands 
Vilkaarlighed,  og  Gælden  har  fastere  og  hensigtsmæssigere  Former.  Staten 
har  paa  forskellig  Maade  grebet  ordnende  ind  i  dette  Forhold,  navnlig  ved 
at  organisere  Oprettelsen  af  Kreditforeningerne  og  ved  at  regulere  Vurd- 
eringen af  Landejendomme  —  dette  sidste  dog  maaske  paa  en  mindre  hen- 
sigtsmæssig Maade.  Det  betænkelige  i  Nutids-Landmandens  Gældsforhold 
ligger  ikke  saa  meget  i  hans  faste  Prioritetsgæld,  den  Gæld,  der  saa  at 
sige  danner  Udgangspunktet  for  hans  Virksomhed,  og  som  ordentligvis  er 
stiftet  ved  Købet  eller  Arve-Overtagelsen  af  hans  Ejendom,  som  det  ligger 
i  hans  løse  Gæld,  hans  Driftsgæld  m.  m.  Ogsaa  her  har  imidlertid  Staten 
i  den  nyere  Tid  grebet  ordnende  og  hjælpende  ind,  navnlig  ved  Loven  af 
^^/g  1898  om  landøkonomiske  Forskudsforeninger;  men  det  er  et  Omraade, 
hvor  der  endnu  turde  være  en  Del  for  Staten  at  udrette. 

V.  Falbe  Hansen. 


Skove  og  Skovbrug. 

Af  Danmarks  Areal  er  kun  488,000  Td.  Ld.  eller  7  pCt.  anvendt  til 
Skovdrift  eller  bestemt  dertil.  For  hver  10  Td.  Ld.  Ager  og  Eng  have  vi 
næppe  1  Td.  Ld.  Skov.  Danmark  er  et  skovfattigt  Land,  og  særlig  gælder 
dette  om  Jylland,  hvor  Skovprocenten  er  5, 7,  medens  den  paa  Øerne  er 
9,4.  Noget  over  Halvdelen  af  Landets  Skovareal  findes  i  Jylland.  Her  er 
der  ogsaa  mest  Skov  pr.  1000  Indb.,  nemlig  248  Td.  Ld.,  medens  det  til- 
svarende Tal  er  for  Øerne  162,  for  hele  Danmark  199;  naar  man  kun 
regner  med  Landbefolkningen,  blive  Tallene  331,  314  og  323.  Vore 
Skove  kunne  langtfra  dække  Landets  Forbrug  af  Tømmer  og  Træ,  ja  deres 
Udbytte  er  endog  mindre  i  Rumfang  og  langt  mindre  i  Værdi  end  de  ind- 
førte Varer,  naar  Sammenligningen  udføres  paa  Forbrugsstedet,  og  naar  der 
tages  Hensyn  til,  at  det  indførte  Træ  er  delvis  bearbejdet. 

I  det  danske  Landskab  er  Skovenes  Betydning  langt  større,  end  man 
efter  foranstaaende  Tal  skulde  formode.  Dette  hidrører  fra,  at  Skovenes 
Fordeling  er  temmelig  jævn ;  fra  ældre  Tid  findes  Skovarealet  vel  overvej- 
ende i  den  østlige  og  sydlige  Del  af  Landet,  men  denne  Ulighed  udlignes 
mere  og  mere  ved  Anlæg  af  Skov  i  Vestjylland  og  Nordsjælland.  Vore 
største    Skove    ere    kun    omtr.    1  □  Mil,    og    kun    faa  Steder  i  Landet  kan 


7  6  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold, 

man  gøre  en  Dagsrejse,  4-6  Mil,  nogenlunde  uafbrudt  gennem  Skov.  Seh^ 
i  det  mest  skovrige  Amt,  Bornholm,  er  kun  ^/g  af  Arealet  bevokset  med 
Skov ;  naar  vi  gaa  til  Herrederne,  stiger  Brøken  til  en  Fjerdedel  (Holbo 
H.),  og  iblandt  Sognene  er  der  flere,  hvoraf  en  Tredjedel  til  Halvdelen  er 
Skov;  højest  staa  to  nordøstsjællandske  Sogne,  Esbønderup  og  Tibirke,  med 
€.  60  pCt.  Alle  Amter  have  betydelige  Skovstrækninger,  og  Skovprocenten 
gaar  intet  Sted  ned  under  det  halve  af  den,  der  gælder  for  Danmark ;  i 
de  skovfattigste  Herreder  (Tune,  Ærø  og  Vandfuld)  er  der  endnu  nogle 
Td.  Ld.  Skov,  men  af  Sognene  ere  mange  fuldstændig  skovblottede.  Sko- 
vene selv  lide  under,  at  de  ere  smaa  og  derfor  frembyde  en  forholdsvis 
stor  Udkant  for  Vindens  Virkning;  paa  den  anden  Side  letter  den  spredte 
Beliggenhed  Afsætningen  til  Omegnens  Beboere,  om  end  Afsætningen  uden 
for  nærmeste  Omegn  faar  en  stigende  Betydning. 

Skovenes  nuværende  Udstrækning  og  Fordeling  er  Resultatet  af  Fortidens 
Rydning  og  Ødelæggelse  i  Forbindelse  med  det  sidste  Aarh.'s  Arbejde  for 
Fredning  af  de  gamle  Skovrester  og  Anlæg  af  nye  Skove.  I  en  fjærn  for- 
historisk Tid  har  den  overvejende  Del  af  Landet  været  dækket  af  Skov; 
i  Begyndelsen  af  19.  Aarh.  var  vistnok  kun  3-4  pCt.  af  det  nuv.  Danmark 
skovbevokset.  Den  uhyre  Nedgang  i  Skovarealet  skyldes  Agerbrugets  Udbre- 
delse, den  ødsle  og  uordentlige  Skovdrift  og  den  ældre  Tids  Landboforhold. 
Opdyrkningen  bredte  sig  ofte  kredsformet  ud  fra  Midtpunkterne  for  den 
ældre  Bebyggelse;  man  foretrak  Middeljorderne,  som  let  lod  sig  dyrke  og 
dog  gav  taalelige  Afgrøder,  medens  Befolkningen  vragede  det  stive  Ler 
saavel  som  det  magreste  Sand,  de  vaade  Moser  og  de  stejle  Hælder,  de 
stenede  Strækninger,  den  faste  Klippe  og  i  Vestjylland  en  Del  af  de  store 
Heder,  af  hvilke  mange  vel  i  Fortiden  have  baaret  Skov,  men  nogle 
allerede  fandtes  i  den  forhistoriske  Tid  og  maaske  aldrig  have  været 
skovklædte.  Endnu  findes  der  hist  og  her  Spor  af  den  kredsformede 
Rydning,  og  langs  Kysterne  forekomme  talrige  lange  Skovstrækninger.  Hvor 
de  store  Skove  bleve  bevarede,  var  der  faa  Kirker;  de  største  Sogne  i 
Landets  gamle  Skovegne  ere  enten  meget  skovrige  eller  have  været  det  i 
en  forholdsvis  ny  Tid ;  eksempelvis  nævnes  Kallehave,  Esbønderup  og  Ti- 
kjøb  paa  Sjælland,  Thoreby  og  Stokkemarke  paa  Laaland,  Brahetrolleborg 
paa  Fyn,  Egtved,  Rye  og  Dronninglund  i  Jylland.  Adskillelsen  mellem 
Skov  og  Ager  var  imidlertid  langt  mindre  skarp  end  nu;  rundt  om  paa 
Marker  og  Oredrev  fandtes  der  endnu  i  Midten  af  18.  Aarh.  talrige  Skov- 
holme eller  Kratstrimler,  medens  omvendt  Skoven  indeholdt  store  og  smaa 
Stykker  opdyrket  Agermark.  Først  ved  Udskiftningen,  der  foregik  i  Slutn. 
af  18.  og  Begyndelsen  af  19.  Aarh.,  forsvandt  en  Mængde  Skovrester,  saa 
at  de  enkelte  Skove  kom  til  at  ligge  spredte  paa  Markerne,  medens  disse 
forhen  ofte  laa  omgivne  af  Skov. 

I  mange  Tilfælde  maatte  Skoven   vige  for  Lyngplanterne,  efter  at  den  var 


Skove  og  Skovbrug.  7  T 

ødelagt  ved  Vanrøgt;  hurtigst  foregik  Ødelæggelsen,  hvor  Jorden  var  mager, 
og  hvor  Stedet  var  udsat  for  Vestenvinden,  som  fældede  Træerne,  udpinte 
Jordbunden  og  førte  Hedebrandene  ind  i  Skoven.  Følgen  af  denne  Udvik- 
ling er,  at  en  stor  Del  af  de  tilbageværende  Skove  findes  i  Landsdelenes 
Læside  og  i  de  nogenlunde  frugtbare  Egne,  men  at  de  i  den  enkelte  Ega 
ofte  staa  paa  en  Jord,  der  er  mere  bakket  eller  sid,  mere  stenet  eller  mager 
end  de  omgivende  Agerjorder.  Fra  ældgammel  Tid  var  Befolkningen  vant 
til  at  ødsle  med  Træ,  og  Mangel  paa  Kendskab  til  Skovens  rette  Behand- 
ling bevirkede,  at  Tilvæksten  ikke  kunde  maale  sig  med  Forbruget ;  særlig 
skadelig  var  Hugsten  af  Ungskov  til  Gærdsel  og  til  Husbygning.  Selv  om 
Mennesket  skaanede  den  unge  Opvækst,  blev  den  ødelagt  af  Kreaturer  og 
Vildt,  som  færdedes  i  Skoven. 

Under  opadgaaende  Konjunkturer  i  sidste  Halvdel  af  18.  Aarh.  blev  det 
en  Hovedspekulation  ved  Jordegodsers  Køb  at  borthugge  Skovene,  og  da 
mange  Landejendomme  hyppig  skiftede  Ejer,  foregik  der  store  Ødelæggelser, 
først  og  fremmest  paa  de  skovrige  Godser,  som  Staten  solgte  i  Slutn.  af 
Fr.  V's  og  Begyndelsen  af  Chr.  VII's  Regeringstid.  I  Sydøstsjælland  og 
Vestsjælland,  paa  Møen  og  Falster,  i  Koldingegnen  saavel  som  mellem 
Skanderborg  og  Silkeborg  forsvandt  der  store  Skovstrækninger;  ofte  blev 
Jorden  vel  anvendt  til  Agerbrug,  men  mange  Steder  sprang  den  i  Lyng 
og  blev  øde.  I  alt  solgte  Staten  vel  henved  100,000  Td.  Ld.  Skov,  for 
en  stor  Del  af  ypperlig  Godhed. 

Da  Skovene  omsider  bleve  udskiftede  og  indfredede,  maatte  man  give  dem, 
der  havde  Ret  til  Græsningen,  et  betydeligt  Areal  som  Afløsning  for  den. 
ødelæggende  Servitut,  og  den  samlede  Virkning  af  alle  disse  Forhold  var, 
at  Landets  Skovareal  i  Løbet  af  en  Menneskealder,  fra  17  70  til  1800,  aftog 
med  40  pCt.  Nedgangen  varede  til  omtr.  1820;  i  den  følgende  Menneske- 
alder holdt  Skovarealets  Størrelse  sig  nogenlunde  uforandret,  men  fra  1850* 
til  1900  er  det  tiltaget,  saaledes  at  det  nu  har  omtrent  samme  Størrelse 
som  i    1770. 

I  hele  19.  Aarh.  har  der  været  en  Tilvækst  ved  Anlæg  af  ny  Skov  paa 
Agermark,  Oredrev,  Hede  og  Sandflugtsstrækninger ;  men  først  efter  Aar- 
hundredets  Midte  er  Tilgangen  ved  nye  Skovanlæg  bleven  større  end  Af- 
gangen ved  Rydning  og  Ødelæggelse,  Allerede  1788  begyndte  Staten  under 
Ledelse  af  G.  W.  Brtiel  at  udføre  anselige  Skovanlæg  paa  Alheden  S.  for 
Viborg,  noget  senere  tillige  ved  Randbøl  V.  for  Vejle  og  ved  Palsgaard 
V.  for  Skanderborg ;  disse  ældre  Anlæg  have  haft  en  anselig  Betydning 
for  den  nyere  Tids  Hedeplantning,  der  i  høj  Grad  har  kunnet  bygge  paa  For- 
tidens Erfaringer.  1792  begyndte,  ligeledes  paa  Statens  Bekostning,  store 
Skovkulturer  paa  Tisvilde  Sandflugt,  hvor  der  allerede  fra  Tiden  omkring 
17  30  fandtes  mindre  Anlæg  udførte  af  J.  U.  Røhl;  i  Beg.  af  19.  Aarh. 
gjorde  Botanikeren  E.  Viborg  Forsøg  med  Skovanlæg  i  Vestjyllands  Klitter.. 


7  8  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Samtidig  tilkultiverede  baade  Staten,  Lensbesiddere  og  Privatmænd  vidtstrakte 
Oredrev  og  talrige  Agerjorder,  der  laa  inde  i  Skoven,  eller  som  vare  for 
magre  til,  at  Dyrkningen  kunde  betale  sig.  1  den  paafølgende  trange  Tid 
gik  det  langsommere  fremad  med  Udvidelse  af  Skovarealet,  men  efter  1866 
har  Staten  indtaget  til  Beplantning  henved  40,000  Td.  Ld.  Hede  og  et 
næsten  lige  saa  stort  Areal  af  de  vestjydske  Sandflugtsstrækninger,  hvor  Ar- 
bejdet er  blevet  ledet  af  Klitinspektøren  de  Thygeson.  1866  blev  det 
danske  Hedeselskab  stiftet  under  Ledelse  af  F.  Mourier-Petersen,  G.  Morville 
og  E.  M.  Dalgas,  med  den  sidste  som  administrerende  Direktør  (indtil  1894); 
ad  denne  Vej  er  der  indtaget  til  Beplantning  100,000  Td.  Ld.,  hvoraf  Sel- 
skabet ejer  10,000;  endelig  have  Privatmænd  uden  Forbindelse  med  Hede- 
selskabet i  samme  Tidsrum  anlagt  15,000  Td.  Ld.  Plantage  i  Jyllands 
Hedeegne,  og  paa  Øerne  er  der  ligeledes  udført  anselige  Skovanlæg,  vistnok 
mindst  20,000  Td.  Ld.,  dels  paa  magre  Agerjorder,  dels  paa  udyrkede 
Strækninger,  som  vare  bevoksede  med  Lyng  eller  dækkede  af  Flyvesand ; 
den  første  Klasse  er  stærkest  repræsenteret  paa  Fyn,  den  anden  paa  Born- 
holm, den  tredje  i  Nordsjælland.  Hist  og  her  har  man  i  nyere  Tid  anlagt 
Skov  paa  gode  Agerjorder  i  den  Hensigt  at  afrunde  eller  forene  ældre 
Skove. 

Af  de  nyindtagne  Arealer  er  dog  endnu  kun  noget  over  Halvdelen  til- 
plantet. Ogsaa  i  de  ældre  Skove  henligger  en  Del  af  Arealet  som  Sletter, 
der  vente  paa  at  blive  tilplantede,  eller  som  Smaamoser,  Enge,  Strandbred, 
Vej,  Grusgrav  m.  m.  Det  hele  træbevoksede  Areal  er  derfor  kun  437,000 
Td.  Ld.,  som  fordeler  sig  ligeligt  paa  Øerne  og  Jylland.  Skovarealet,  der 
nu  er  c.  50  □  Mil,  tiltager  aarlig  med  henved  1  □  Mil,  og  det  vil  rimeligvis  i 
Løbet  af  25  Aar  være  naaet  op  til  70  [j  Mil  eller  10  pCt.  af  Landets 
Areal.  Men  selv  om  det  skulde  stige  til  100  □  Mil,  vil  Danmark  dog  kun 
have  14  pCt.  Skov  og  saaledes  stadig  høre  til  de  skovfattige  Lande  i 
Evropa. 

At  Landets  Skovareal  i  Løbet  af  et  halvt  Aarh.  er  blevet  omtrent  for- 
doblet, er  vistnok  noget  enestaaende;  det  er  betegnende,  at  Skoven  i  det 
ene  af  vore  mest  skovrige  Sogne,  Tibirke,  næsten  udelukkende  er  frembragt 
ved  Kunst,  medens  den  i  det  andet,  Esbønderup  Sogn,  er  Rester  af  For- 
tidens store  naturlige  Skove.  Skovarealets  forholdvis  store  Tilvækst  er 
Aarsagen  til  en  anden  Ejendommelighed  i  vort  Skovbrug:  de  indførte  Arters 
overordentlige  Udbredelse.  Allerede  Røhl  havde  gjort  Forsøg  med  Dyrkning 
af  Skovfyr  og  Rødgran;  den  tyske  Forstmand  J.  G.  v.  Langen  indførte 
1763-70  foruden  disse  to  Arter  ogsaa  Ædelgran  og  Lærk  i  de  nordsjæl- 
landske Statsskove,  og  i  Løbet  af  19.  Aarh.  er  en  Række  andre  Naaletræer 
komne  til,  først  og  fremmest  Bjærgfyrren,  men  ogsaa  den  nordamerikanske 
Hvidgran  m.  fl.  Ved  de  store  Skovanlæg  i  Vestjylland  har  man  næsten  udeluk- 
kende   anvendt    Rødgran   og,    i  stigende  Grad,  Bjærgfyr.    Følgen  er,  at  de 


Skove  og  Skovbrug.  79 

indførte  Naaletræer  dække  38  pCt,  af  det  træbevoksede  i\real,  medens  Bøgen 
raader  over  44  pCt.  og  de  andre  hjemlige  Løvtræer  og  Buske  over  18 
pCt. ;  for  Øerne  ere  de  tilsvarende  Tal  23,  5  7  og  20;  for  Jylland  53,  31 
og  16.  1  Løbet  af  15  Aar  (1881-96)  er  Naaletræernes  Areal  tiltaget  c. 
40  pCt.  paa  Øerne,  c.  150  pCt.  i  Jylland,  c.  100  pCt.  i  Danmark,  medens 
Bøg  og  andre  Løvtræer  omtrent  have  beholdt  deres  Areal  saavel  paa  Øerne 
som  i  Jjdland;  forholdsvis  ere  altsaa  Bøg  og  andre  Løvtræer  aftagne, 
medens  Naaletræprocenten  er  steget  stærkt. 

Bøgen  er  endnu  den  mest  udbredte  Træart  i  de  danske  Skove  (193,000 
Td.  Ld.) ;  men  medens  den  rimeligvis  længe  vil  hævde  denne  Plads  paa 
Øerne,  er  det  sandsynligt,  at  det  tiltagende  Naaletræareal  i  Jylland  vil  gøre  Rød- 
granen eller  Bjergfyrren  til  denne  Landsdels,  ja  maaske  endog  til  Danmarks, 
Hovedtræart.  Bøgen  forsvinder  efterhaanden  fra  store  Strækninger  af  det 
magre  Rullestenssand  i  Landets  nordlige  Dele:  Nordjylland,  Midtjylland  og 
Nordsjælland.  Paa  den  anden  Side  fortrænger  den  i  mange  af  de  frugtbare 
Egne  Eg  og  andre  Løvtræer,  og  ikke  sjældent  afløser  den  Naaletræerne 
paa  Leret  eller  det  frugtbare  Rullestenssand  i  Landets  sydlige  og  østlige 
Dele,  hvor  disse  haardføre  Træarter  have  været  anvendte  ved  nye  Skov- 
anlæg paa  Slette,  Oredrev  eller  gammel  Agermark.  Bøgen  findes  vildtvoks- 
ende i  alle  Hoveddele  af  Landet,  undtagen  maaske  paa  Bornholm,  hvor 
den  i  hvert  Fald  næsten  udelukkende  er  udbredt  ved  Dyrkning,  og  hvor 
den  endnu  kun  er  underordnet.  Vestjylland  mangler  næsten  overalt  Bøge- 
skov, men  Vidnesbyrd  om,  at  Bøgen  engang  er  trængt  langt  frem  mod  V., 
findes  i  en  Række  Krat  og  Smaaskove,  lige  fra  Ribe  til  det  nordlige  Vend- 
syssel. Træarten  opnaar  samme  Størrelse  og  Skønhed  her  i  Landet,  hvor 
den  er  nær  ved  Grænsen  for  sin  naturlige  Voksekreds,  som  i  det  sydlige 
Mellemevropa,  men  udvikler  sig  ikke,  som  ofte  antaget,  til  nogen  særlig 
stor  Fuldkommenhed  hos  os. 

Egeskov  forekommer  i  alle  Egne  af  Landet,  og  vore  to  Egearter,  Stilkeg 
og  Vintereg,  optræde  Side  om  Side  paa  de  mest  forskellige  Voksesteder ; 
Vinteregen  er  den  sjældneste,  men  findes  dog  i  alle  Landets  Hoveddele, 
undertiden  dyrket,  men  oftere  vildtvoksende.  Det  samlede  Areal  er  næppe 
over  30,000  Td.  Ld.,  selv  om  man  medregner  Hedens  Egekrat,  der  ere 
Rester  af  Fortidens  Storskov.  I  lang  Tid  er  Egens  Udbredelse  formindsket 
ved  Bøgens  Fremtrængen,  ved  Menneskets  Hugst  og  ved  Mangel  paa  An- 
læg af  ung  Egeskov;  i  de  seneste  Aar  synes  Tilbagegangen  dog  at  være 
ophørt. 

Rødæl  er  endnu  Hovedtræart  i  vore  Skove  paa  nogenlunde  frugtbar  Mose- 
bund; den  trives  især  i  det  nordøstlige  Jyllands  lavtliggende  Kystskove, 
hvor  den  er  meget  udbredt,  medens  den  i  stor  Maalestok  gaar  til  Grunde 
paa  de  fleste  andre  Steder  i  Landet,  ødelagt  af  Snyltesvampe.  Noget  bedre 
synes  Hvidællen,  der  imidlertid  er  indført  og  kun  er  lidet  udbredt,  at  trives. 


80  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Vore  to  Birkearter,  Vortebirk  og  Hvidbirk  optræde  vildtvoksende,  den 
sidste  især  paa  de  magre  Moser  i  Nordsjælland  og  Østjylland,  den  første 
fortrinsvis  paa  det  tørre  midtjydske  Rullestenssand  og  paa  Bornholm.  Ved 
Skovkulturens  Hjælp  ere  de  blevne  udbredte  til  de  fleste  Egne  af  Landet. 
Avnbøg,  Ask,  Æretræ,  Tandbladet  Løn,  Navr,  Ælm,  Lind  og  Bævreasp 
findes  spredte  i  Smaabevoksninger  og  Holme  eller  som  enkelte  Træer,  især 
hvor  Hovedtræarten  er  Bøg,  men  dog  ogsaa  i  Egeskoven.  De  andre  Løv- 
træer indtage  kun  ganske  underordnede  Arealer  i  vore  Skove  og  danne 
næsten  aldrig  samlede  Bevoksninger;  dog  dyrkes  Pil  til  Kurvemagerarbejde 
m.  V.  hist  og  her.  Af  Buskene  er  Hassel  den  mest  udbredte ;  jævnlig  forekom- 
mer den  i  Blanding  med  Hvidtjørn,  Hyld,  Benved  og  en  Række  andre 
Arter. 

Rødgranen  er  i  de  gamle  Skovegne  det  mest  udbredte  Naaletræ ;  den 
dækker  over  100,000  Td.  Ld.  og  forekommer  almindeligt  i  store  samlede 
Bevoksninger,  paa  Hederne  endog  som  virkelige  Granskove.  Rødgranen 
hærges  imidlertid  voldsomt  af  Svampe,  særlig  af  Rodfordærveren  (Polyporus 
radiciperda),  hvilket  er  medvirkende  Aarsag  til,  at  Træarten  mange  Steder 
afløses  af  andre  Naaletræer  eller  af  Løvtræer.  Ædelgranen  er  mere  mod- 
standsdygtig over  for  Svampe,  men  den  angribes  stærkt  af  Hjortearterne 
og  findes  derfor  som  ældre  Bevoksninger  af  nogenlunde  stor  Udstrækning 
kun  paa  Bornholm,  hvor  disse  Dyr  tidlig  blev  udryddede.  Træartens  sam- 
lede Areal  her  i  Landet  er  næppe  1  □  Mil.  Noget  mere  udbredt  er  Skov- 
fyrren, der  ligeledes  overvejende  forekommer  som  Smaabevoksninger  rundt 
om  i  de  gamle  Skove;  dog  har  den  tillige  faaet  en  mere  fremtrædende 
Plads  i  nye  Skovanlæg  paa  Øernes  og  Østjyllands  lette  sandede  Jorder, 
medens  den  i  Vestjyllands  fugtige  Khma  næsten  fuldstændig  er  bukket  under 
for  Sygdom,  vistnok  fremkaldt  af  Sprækkesvampen.  Ogsaa  Lærk  og  Wey- 
mouthsfyr  lide  stærkt  under  Angreb  af  Snyltesvampe,  men  forekomme  dog 
i  de  fleste  af  Landets  gamle  Skovegne.  Paa  magre,  tørre  Jorder  har  Hvid- 
granen fundet  Anvendelse,  særlig  ved  Læplantning  i  Vestjylland.  Langt 
mere  udbredt  er  dog  Bjærgfyrren,  der  vistnok  dækker  60,000  Td.  Ld.,  først 
og  fremmest  i  Klitplantagerne  og  paa  den  tarvelige  Hedebund.  De  andre 
Naaletræer,  af  hvilke  Enebær  og  maaske  den  sjældne  Taks  ere  vildtvoksende, 
danne  ikke  store  samlede  Bevoksninger. 

Driftsformen  i  de  danske  Skove  er  som  oftest  Højskov  med  regelmæssige 
samlede  Hugstflader.  En  Del  Skove,  især  i  Jylland,  drives  dog  i  en  Slags 
Plukhugst  eller  Holmehugst,  saaledes  at  Foryngelsen  optræder  pletvis  spredt 
over  større  Strækninger.  Mellemskov  forekommer  kun  sjældent,  og  Landets 
ubetydelige  Lavskovsareal  formindskes  stadig.  Bevoksningernes  Fordeling 
efter  Aldersklasser  er  ikke  saa  jævn,  som  man  kunde  ønske  sig  ;  i  Vestjylland 
ere  Aldrene  1-10  og  11-20  Aar  aldeles  overvejende;  i  de  gamle  Skove 
tilhører    en    halv    Snes    Procent    af   Arealet   Bevoksninger   over    100  Aar, 


Skove  og  Skovbrug.  81 

hvilket,  sammenholdt  med  et  Skøn  om  Skovenes  Tilstand,  vidner  om,  at 
de  gennemgaaende  benyttes  med  Maadehold,  saa  at  der  ikke  er  nogen 
Fare  for  en  Nedgang  i  det  aarlige  Udbytte,  som  udgør  c.  30  Mill.  Kbfd.; 
^/g  heraf  stammer  fra  Øernes,  ^/g  fra  Jyllands  Skove,  c.  9  Mill.  Kbfd.  er 
Gavntræ,  Resten  Brænde.  Paa  Øerne  og  i  det  sydøstlige  Jylland  svinger 
det  aarl.  Udbytte  omkring   100  Kbfd.  pr.  Td.  Ld.  træbevokset  Areal. 

Nøjagtig  Oplysning  om  Ejendomsforholdene  i  de  danske  Skove  mangler. 
Egentlige  Statsskove  er  20  pCt.,  Klitplantager,  der  ejes  af  Staten,  7  pCt. ; 
Stiftelser,  Kald  og  Selskaber  eje  7  pCt. ;  Kommuner  3  pCt. ;  til  Ejendomme 
med  fideikommissariske  Baand  høre  16  pCt. ;  Resten,  47  pCt.,  er  fri  privat 
Ejendom.  Statsskovene  findes  især  i  Nordøstsjælland,  paa  Bornholm  og  i 
Vestjylland;  Stiftelsers  Skove  især  paa  Sjælland,  Kalds  og  Selskabers 
især  i  Jylland,  Kommuneskove  især  paa  Bornholm,  i  Vestjylland  og  ved 
nogle  Købstæder  i  andre  Egne  af  Landet,  medens  Skove  tilhørende  Ejen- 
domme med  fideikommissariske  Baand  fortrinsvis  findes  paa  Øerne  og  i 
Østjylland.  Bornholm  og  Østsjælland  ere  vistnok  de  Landsdele,  der  ere  for- 
holdsvis fattigst  paa  fri  privat  Skovejendom. 

Ejendomsforholdene  gøre  det  muligt  for  Samfundsmagten  at  sikre  en  be- 
tydelig Del  af  Landets  Skove  mod  Ødelæggelse  eller  Tilintetgørelse.  Dette 
gælder  ikke  blot  for  Statsskovene  og  Klitskovene  samt  de  Skove,  der  til- 
høre Kald  og  Kommuner;  ogsaa  over  for  Stiftelser,  Selskaber  og  Ejendomme 
med  fideikommissariske  Baand  har  Staten  Ret  til  at  føre  et  vist  Tilsyn, 
hvis  Art  begrundes  i  Ejendommens  særlige  Natur.  De  Skove,  der  ikke  til- 
høre Staten,  ere  fredede  ved  alm.  Lovbestemmelser.  Forordningen  ^'^/g  1805 
paabyder  Indhegning,  forbyder  Kreaturgræsning,  Rydning  og  skaanselløs 
Hugst  og  bestemmer,  at  Køberen  af  en  Skov  i  de  første  10  Aar  af  sin 
Besiddelsestid  ikke  maa  hugge  andet  i  Skoven  end  til  sin  egen  og  sit 
Godses  Fornødenhed.  Forordningen  gælder  for  de  Skove,  der  fandtes  i 
1805,  og  for  dem,  der  senere  ere  anlagte  paa  Jord,  som  er  unddragen  fra 
Bondebrug;  ifl.  tinglæst  Deklaration  gælde  dens  vigtigste  Bestemmelser 
ogsaa  for  de  fleste  og  største  private  Hedeplantager,  til  hvis  Anlæg  Staten 
yder  et  anseligt  Tilskud.  Udstykningsloven  ^^5  ^^^^  (tidligere  Forordn. 
^/i2  1819)  hindrer  Størrelsen  af  Skovejendomme  i  at  gaa  ned  under  100 
Td.  Ld. 

Administrativt  høre  Statsskovene,  Klitskovene  og  den  overvejende  Del  af 
Tilsynet  med  private  Skove  under  Landbrugsministeriet.  Sandsynligvis  vil 
en  ikke  fjern  Fremtid  bringe  Forandringer  i  en  eller  flere  af  disse  Bestyrelses- 
grene. 

Som    Organisation    for    Skovbruget    fungerer    Dansk    Skovforening,  stiftet 

1888. 

A.  Oppermann.     • 


Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,1. 


82  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 


Jagt. 

Jagten  er  i  Danmark  først  og  fremmest  en  Adspredelse  og  Idræt,  medens 
det  økonomiske  Udbytte  er  underordnet.  Ræven,  Grævlingen  og  Odderen 
ere  de  største  Rovdyr,  der  forekomme;  Raadyret  er  den  almindeligste 
Hjorteart  og  findes  vildt  i  alle  Landets  Skovegne,  undtagen  paa  Bornholm, 
hvor  det  er  indført  i  nyeste  Tid ;  Kronhjorten  forekommer  som  vild  i  Jyl- 
land, Daadyret  er  almindelig  forvildet  paa  Øerne.  Harer  optræde  ofte  i 
Mængde.  I  Dyrehaver  holdes  baade  Kronvildt,  Daavildt  og  undtagelsesvis 
Vildsvin.  Agerhøns  forekomme  almindeligt;  Fasanen,  der  tidhg  er  blevet 
indført,  har  i  den  sidste  Snes  Aar  faaet  forøget  Udbredelse  og  optræder  nu 
jævnlig  forvildet.  Mange  Skovegne  paa  Øerne  og  i  Østjylland  have  god 
Sneppejagt;  i  Vestjylland  skydes  en  betydelig  Mængde  forskellige  Vadefugle; 
ved  vore  Kyster  og  ferske  Vande  jages  og  fanges  mange  Svømmefugle, 
især  Ænder.  Ræven,  Rovfugle  og  Kragefugle  forfølges  i  vore  Dage  stærkt, 
hvor  man  paa  de  store  Godser  freder  om  det  spiselige  Vildt,  og  hvor  man 
i  Husdyrbruget  lægger  Vægt  paa  Hønseavl.  Skovplantningen  i  Vestjylland 
bidrager  til,  at  Kronvildt  og  Raavildt  breder  sig  kendeligt  i  disse  Egne. 

Gennem  en  omhyggelig  Opgørelse  har  P.  E.  Muller  (Omrids  af  en  dansk 
Skovbrugsstatistik,  1881,  Tillæg)  vist,  at  Skovenes  Udbytte  af  Vildt  staar 
i  nær  Forbindelse  med  Jordbundens  Frugtbarhed ;  for  Harens  Vedkommende 
har  Landsdelens  Mængde  af  levende  Hegn  desuden  kendehg  Betydning. 
Salgsværdien  af  det  lovlig  nedlagte  Vildt  var  gennemsnitlig  kun  300  Kr. 
pr.  1000  Td.  Ld.  Skov.  Nu  maa  dette  Tal  forhøjes  noget,  fordi  Vildt- 
mængden er  tiltaget,  og  hertil  kommer  Værdien  af  det  Vildt,  som  Kryb- 
skytterne nedlægge.  Gennemgaaende  kan  Salgsværdien  af  det  i  Skoven 
nedlagte  Vildt  dog  langtfra  dække  Udgiften  til  Jagtvæsen  og  Tabet  ved 
Beskadigelse  af  Skovtræerne.  Det  største  økonomiske  Udbytte  giver  vel 
Jagten  paa  Harer,  Agerhøns  og  Vadefugle  i  de  skovløse,  lidet  opdyrkede 
Egne  af  Vestjylland  samt  Jagten  paa  Svømmefugle  ved  vore  Kyster;  i  nyere 
Tid  spises  unge  Raager  almindeligt,  medens  man  for  en  Menneskealder  siden 

lod  de  skudte  Fugle  raadne  massevis  paa  Jorden. 

A.  Oppermann. 


Havebrug. 


Det  mangeartede  Begreb   „Have"   dækker  over  to  Hovedgrupper,  Nytte- 
haven,   som    atter   omfatter   Frugthaven,    Planteskolen,    Køkkenhaven    og  i 


Havebrug.  83 

det  hele  ethvert  Anlæg,  der  staar  i  det  økonomiske  Havebrugs  og  Handels- 
gartneris  Tjeneste  og  Lysthaven  (eller  Prydhaven),  hvis  Omraade  strækker 
sig  lige  fra  den  beskedne  Kolonihave  til  de  store  Herregaardsparker  og  de  offent- 
lige Haveanlæg.  Lysthavens  Anlæg  og  Vedligeholdelse  er  Havekunstens  Opgave. 

Tages  dansk  Havebrug  og  Havekunst  under  eet,  vil  den  historiske  Ud- 
vikling i  sine  store  Hovedtræk  kunne  skildres  saaledes : 

Den  nordiske  Oldtids  Haver  vare  sikkert  meget  ufuldkomne,  Tallet  paa  Kultur- 
planter lavt ;  de  have  sandsynligvis  kun  omfattet  faa  Køkkenurter  —  Kaal, 
Ærter,  Bønnevikker  —  og  uforædlede  Frugttræer;  Gudetemplerne  og  Offer- 
stederne vides  i  flere  Tilfælde  at  havet  været  omgivne  af  „hellige"  Lunde, 
der  vel  ofte  have  været  Udsnit  af  naturlig  Skov,  medens  de  mulig  i  andre 
Tilfælde  vare  plantede  Parker  eller  Blomsterhaver. 

Sikkert  er  det,  at  Kristendommens  Fremtrængen  gav  Havebruget  et  stærkt 
Stød  fremad.  Hvert  Kloster  fik  sin  Urtegaard,  og  fra  de  mange  Kloster- 
haver bredte  Sansen  for  smukke,  nyttige  Haver  sig  ud  i  Folket.  Kloster- 
forstanderne vare  ofte  Udlændinge,  som  indførte  de  af  deres  Hjemstavns 
vigtigere  Kulturplanter,  som  vilde  trives  i  deres  nye  Fædreland.  Blandt 
Middelalderens  gejstlige  nævnes  den  franskfødte  Abbed  Vilhelm,  indkaldt 
af  Biskop  Absalon,  som  en  fremragende,  dygtig  og  ivrig  Haveven. 

Henimod  Middelalderens  Slutn.  var  Tallet  af  Havevækster  ret  anseligt.  Særlig 
Vægt  lagde  man  paa  Lægeplanter  og  Krydderurter,  af  hvilke  enkelte,  Lavendel, 
Timian,  Kamille  o.  a.,  have  bevaret  almindelig  Yndest,  medens  de  allerfleste, 
Isop,  Basilikum,  Salvia,  Mesterrod,  Alantsrod,  Sar,  Rude,  Koriander  o.  a., 
længe  hævdede  Pladsen  i  Landsbyernes  Smaahaver,  men  i  vore  Dage  omtrent 
ganske  have  maattet  vige  for  Stauder  og  Sommervækster  med  mere  pralende 
Blomster.  De  almindelige  Frugttræer  dyrkedes  i  stor  Maalestok,  Dyrkning 
af  Potteplanter  var,  saa  vidt  vides,  lidet  brugt.  Væksthusgartneriet  ukendt. 
De  egentlige  Florblomsters  Tal  var  meget  beskedent,  røde  og  hvide  Liljer  fandtes 
overalt.  Roserne  dyrkedes  i  Former,  der  lidet  afveg  fra  de  vilde  Hyben- 
roser, først  i  17.  Aarh.  trængte  de  fyldte,  runde  Ædelroser  frem  til  Nordens 
Blomsterhaver.  Lysthaverne  vare  kun  sjældent  udstyrede  med  større  Pragt, 
klippede  Hække  kendtes  fra  Middelalderens  første  Aarhundreder.  Borghaven 
anlagdes  enten  som  et  Skakbrædt  med  lutter  firkantede  Smaabede  eller  var 
en  „Græshave",  hvis  Grønsvær  bredte  sig  uden  Gange  og  særligt  afstukne 
Bede,  men  isprængt  spredt  voksende  Blomster. 

Genfødelsestiden  i  det  16.  Aarh.  tilførte  Haven  mange  hidtil  ukendte  Planter, 
hvoraf  adskilhge  snart  syntes  uundværlige.  De  kongelige  Slotshaver  og 
store  Herregaardshaver  afløste  Klosterhaverne  i  at  være  Havesagens  Midt- 
punkter. Af  vore  Konger  nævnes  Fr.  II  og  Chr.  IV,  af  adelige  Peder  Okse 
som  ivrige  for  at  berige  Landet  med  nye,  værdifulde  Kulturplanter.  Der 
blev  drevet  udstrakt  Forsøgsvirksomhed  med  uprøvede  Arter,  som  opsøgtes 
selv  blandt  den  hjemlige,  vildtvoksende  Planteverden.    Fra  de  danske  Strand- 


84  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold.  , 

bredder  førtej  Aspargesplanter  til  Haven  ved  Rosenborg,  fra  Norge  kom 
Multebærbusken,  hvis  Dyrkning  i  øvrigt  mislykkedes.  I  Blomsterhaven 
holdt  de  østerlandske  Blomsterløg  deres  Indtog.  Foraaret,  som  før  havde 
været  fattigt  paa  Pragtblomster,  mødte  nu  frem  med  Tulipaner,  Krokus, 
Kejserkroner,  Iris,  Narcisser,  Hyacinter  og  mange  flere.  De  amerikanske 
Plantearter  bleve  kendte;  den  vigtigste  af  dem  alle.  Kartoflen,  overvandt 
dog  først  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  den  udbredte  Fordom  mod  Rødder  og 
Knolde  som  Fødemiddel. 

Af  Prydbuske  kom  Syren  og  Guldregn  herind  omkring  Aar  1600,  medens 
Berberisbuskens  Indvandring  er  foregaaet  langt  tidligere.  Som  bekendt  er 
denne  Plante  nu  ved  Lovforbud  bestemt  til  atter  at  udslettes  af  de  danske 
Prydplanters  Række.  Omtrent  1650-1700  viste  Hestekastanjen  (i  daglig 
Tale:  „Kastanjetræet")  sin  pragtfulde  Skikkelse  her  i  Landet,  og  fra  nu 
af  øges  stadig  Mængden  af  nye  Haveplanter. 

Det  17.  Aarh.  betegner  den  franske  Havestils  Glansperiode;  alle 
større  Anlæg  efterlignede  med  større  eller  mindre  Evne  Slotsparken  i  Ver- 
sailles ^  Drivhuskulturen  indlededes  ved  Opførelse  af  Orangerier.  Ude  i 
Landet  gik  Havedyrkningen  tilbage  i  Stavnsbaandstiden,  og  først  den  store 
Reformperiode,  som  indlededes  med  Stavnsbaandets  Løsning,  virkede  gennem 
det  omformede,  forbedrede  Landbrug  fremmende  paa  Havesagen,  der  nu 
føltes  som  en  Samfundsopgave.  Den  første  Forening,  der  satte  Havebrugets 
Fremme  blandt  sine  Opgaver,  var  Det  kgt.  danske  Landhusholdningsselskab 
(stiftet  1769),  der  virkede  ved  Præmier  og  anden  Pengestøtte,  ved  Udgi- 
velsen af  Lærebøger  i  økonomisk  Havebrug  og  paa  anden  Maade.  Senere 
dannedes  Selskabet  til  Blo77is  ter  kultur  ens  Fremme  (1830),  hvis  Virksomhed 
endnu  fortsættes  under  det  ændrede  Navn  Det  kgl.  danske  Haveselskab. 
Ved  Siden  af  dette  Selskab  virke  for  Tiden  to  andre,  bundne  til  særlige 
Landsdele,  Det  jydske  Haveselskab  (1873)  og  Østifternes  Forening  til 
Frugtavlens  Fremme  (1888);  under  Navn  dX  De  samvirkende  Haveselskaber 
have  disse  tre  Foreninger  indgaaet  et  nøjere  Samarbejde.  Som  særlig  Tolk 
for  Gartnerstandens  Interesser  tjener  Alm.  dansk  Gartner  forening  (1888). 
Alle  de  nævnte  Selskaber  udgive  særlige  Medlemsblade  og  Aarsberetninger. 

Først  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  opstod  en  særlig  Handelsgartnerstand.  Den 
ældste  danske  Planteskole  anlagdes  1794  ved  Hørsholm,  hvor  den  endnu 
findes.  I  de  forskellige  •  „Amtsbeskrivelser"  gives  gode  Oplysninger  om 
Havevæsenets  Tilstand  i  Aarh.'  første  Halvdel;  som  Helhed  skildres  For- 
holdene med  mørke  Farver,  men  de  forskellige  Landsdele  indtage  et  uensartet 
Standpunkt.  Den  gammelfranske  Havestil  ombyttedes  med  den  engelske 
Landskabsstil,  som  flere  Steder  gled  over  i  den  tyske  „følsomme"  Stil, 
i  hvilken  navnlig  Haven  ved  Sanderumgaard  paa  Fyn  naaede  Berømmelse. 

De  sidste  50  Aar  betegnede  en  Fremgangsperiode  for  Havesagen,  som 
ingensinde   tidligere,    hvorom    ogsaa  de  talrige  Haveudstillinger  i  den  nyere 


Havebrug.  85 

Tid  bære  tydeligt  Præg.  Saavel  den  hjemlige  Avl  som  Afsætning  er  steget 
betydeligt  siden  1850;  men  selve  Gartnerstanden  har  væsentlige  Vanskelig- 
heder at  overvinde ;  Priserne  ere  svingende,  ofte  lave,  og  et  fast  udenlandsk 
Marked  mangler,  da  Afsætningsforholdene  i  det  hele  ere  lidet  heldige,  lige- 
som Konkurrencen  fra  den  udenlandske  Produktion  er  trykkende  paa  det 
hjemlige  Marked.  Der  er  dog  gjort  en  Del  Forsøg  paa  at  vinde  Indgang 
paa  fremmede  Markeder,  og  Frugtkonservesfabrikker  ere  opstaaede  paa  for- 
skellige Steder,  men  Resultatet  har  ikke  kronet  Anstrengelserne. 

Der  er  oprettet  Læreanstalter  for  unge  Gartnere,  delvis  forbundne 
med  Eksamen,  ved  Landbohøjskolen,  ved  Rosenborg,  Vilvorde  ved  Char- 
lottenlund og  Beder  ved  Aarhus,  og  flere  Landbrugs-  og  Højskoler  have  en 
særlig  Havebrugsafdeling.  Paa  flere  Maader  støtter  Staten  Havesagen,  hoved- 
sagelig med  Haveselskaberne  som  Mellemled,  hvilke  paa  denne  Maade  ere 
blevne  satte  i  Stand  til  at  uddele  Træer,  præmiere  havemæssig  dyrkede 
Husmandslodder  og  oplære  Husmandssønner  i  økonomisk  Havedyrkning. 

Havebrugets  intensive  Driftsmaade  kræver  et  forholdsvist  betydehgt  Antal 
Arbejdere;  men  den  stadig  dyrere  Folkeløn,  de  dalende  Priser  og  andre 
Forhold  have  for  Handelsgartneriets  Vedkommende  ført  til  mere  rationelle, 
landbrugsmæssige  Dyrkningsmaader,  i  Lighed  med  det  Spor,  Havebruget 
følger  i  de  store  Kulturlande.  Paa  den  anden  Side  specialiseres  Havebruget 
i  stigende  Grad  og  nærmer  sig  herved  —  som  i  andre  Retninger  —  til  Haand- 
værk  og  Industri,  men  fjærnes  fra  Landbruget  med  dettes  mindre  sammen- 
satte Driftsmaade.  Ifl.  Statistisk  Tabelværk  var  Danmarks  Haveareal  i  1896 
c.  60,000  Td.  Ld.,  i  1876  kun  37,000  Td.  Ld.,  medens  det  ved  det  19.  Aarh.' 
Begyndelse  var  meget  ubetydeligt;  Højdepunktet  i  Tilvækst  er  sikkert  ikke 
naaet  endnu.  Stigningen  er  forholdsvis  større  for  Jylland  end  for  Øerne; 
derimod  indtager  de  jydske  Lysthaver  kun  halvt  saa  stort  Areal  som  de 
sjællandske. 

Som  Eksempel  paa  Forholdene  i  en  dansk,  mindre  Købstad  kan  nævnes, 
at  det  første  Handelsgartneri  i  Stege  blev  anlagt  i  1870'erne,  medens  der 
nu  i  og  om  Byen  findes  c.  100  Td.  Ld.  Handelsgartneri,  c.  10  Væksthuse 
og  over  200  Varmebedsvinduer. 

Mellemhandlerne  spillede  tidligere  en  ringe  Rolle;  men  den  uhyre  Foran- 
dring, som  den,  sidste  Menneskealder  har  hidført  paa  dette  Omraade,  ses 
bl.  a.  af,  at  der  i  Kjøbenhavn  i  1866  kun  fandtes  6-8  Blomsterudsalg, 
medens  Tallet  nu  tælles  i  Hundreder  og  er  i  uafbrudt  Tilvækst. 

En  særlig  Havestil  ejer  vor  Tid  ikke;  men  den  tidligere  eneraadende  Land- 
skabsstil  indskrænkes  mere  og  mere  til  større  Anlæg,  i  mindre  Haver  skyr 
Havearkitekten  ikke  længere  de  lige  Linjer  og  optager  i  det  hele  flere  Be- 
.  standdele  af  den   „franske"   Havestils  særlige  Ejendommeligheder. 

Andreas  Madsen. 


86  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Fiskeri. 

Omgivet  som  Danmark  er  af  Hav  paa  alle  Sider,  skulde  man  paa  For- 
haand  antage,  at  Fiskeriet  var  en  meget  vigtig  Næringsvej.  Dette  er  det 
for  saa  vidt  ogsaa,  som  Landet  kan  „fiskeføde"  sig  selv,  og  endda  faa 
ikke  ubetydeligt  tilovers,  som  det  kan  udføre  til  fremmede  Lande.  Men 
som  Næringsvej  spiller  dette  Erhverv  alligevel  ikke  nogen  særlig  fremtræ- 
dende Rolle;  det  skaffer  kun  faa  pCt.  af  Befolkningen  Underhold.  Vel 
have  vi  en  Mængde  Mennesker,  der  drive  Fiskeri  som  Bierhverv  og  sam- 
tidig Landvæsen  som  Hovederhverv,  men  af  Folk,  der  drive  Fiskeri  som 
Hovederhverv,  have  vi  kun  op  imod  en  halv  Snes  Tusinde.  I  det  hele  maa 
Danmarks  Frugtbarhed  bære  Skylden  for,  at  vore  Folk  ikke  ere  saa  tilbøje- 
lige til  at  indlade  sig  paa  Havfiskeriet  med  dets  mange  Farer,  Savn  og  med 
den  lange  Fraværelse  fra  Hjemmet,  som  flere  af  vore  mindre  heldig  stil- 
lede Nabonationers  Befolkning  er  det;  men  en  anden  væsentlig  Faktor  er, 
at  Nationen  som  Helhed  ikke  ynder  at  spise  trawlet  Fisk,  fordi  den  ikke 
er  saa  frisk  og  velsmagende  som  den  levende  Fisk.  Trawlen  er  Storfiskeriets 
Hovedredskab  i  Nutiden,  og  saa  længe  dens  Produkter  ikke  ere  fuldt  paa- 
skønnede i  Danmark,  arbejde  vi  ikke  under  lige  Forhold  med  de  andre 
Nationer.  Kunde  vi  vænne  os  til  at  spise  trawlet  Fisk,  f.  Eks.  iset  eller 
røget  Kuller,  vilde  der  aabne  sig  store  Muligheder  for  det  danske  Havfiskeri. 

I  vore  Dage  har  Fiskeriet  været  i  meget  stærk  Fremgang,  og  det  er  nu 
ikke  som  tidligere  hovedsagelig  knyttet  til  enkelte  Farvande,  men  trives  rundt 
om  langs  Kysterne.  Det  er  ogsaa  Genstand  for  betydelig  Omsorg  fra  Statens 
Side.  Hovedloven  paa  det  paagældende  Omraade  er  Fiskeriloven  af  ^/^  1888,  i 
hvilken  der  blev  givet  almindelige  Bestemmelser  om  Fiskeriet  gældende  for 
hele  Landet,  medens  tidligere  Bestemmelser  kun  galdt  enkelte  Fiskerier.  I  Loven 
er  der  truffet  forskeUige  Fredningsbestemmelser  dels  ved  Forbud  mod  frem- 
medes Fiskeri  paa  dansk  Søterritorium,  dels  ved  Ordensbestemmelser  med 
Hensyn  til  Fiskeriets  Udøvelse,  ligesom  der  for  Fredningens  Skyld  er 
givet  Regler  for  Redskabernes  Indretning  og  Forbud  mod  Køb  og  Salg  af 
visse  Fisk,  naar  de  ere  under  en  vis  Størrelse. 

Værdien  af  det  danske  Saltvandsfiskeri  opgives  i  Fiskeristati- 
stikken til  7-8  Mill.  Kr.  aarlig;  heraf  falder  paa  Jyllands  Vestkyst  c.  1  Mill. 
Kr.,  paa  Limfjorden  c.  1^/4  Mill.  Kr.  og  paa  Kattegat  med  Fjorde  og  Bælter 
c.  5  ^/2  Mill.  Kr.  Af  de  enkelte  Fiskerier  giver  Aalefiskeriet  i  Udbytte  c. 
2  Mill.  Kr.,  Rødspættefiskeriet  c.  2  Mill.  Kr.,  Sildefiskeriet  c.  1  Mill.  Kr.  og 
Torskefiskeriet  c.  ^/^  Mill.  Kr..  Resten  (c.  2  Mill.  Kr.)  er  fordelt  mellem 
Kuller,  Makrel,  Hornfisk,  Laks,  Ørred,  Rejer,  Hummer  etc.  —  Østersfiskeriet 
er  et  Regale;  heraf  fiskes  1-1 V4  Mill.  Stykker  aarlig  i  Limfjorden  til  en 
Værdi    af  c.    150-200,000  Kr. 

Vore  Ferskvandsfiskerier  ere  kun  lidet  indbringende,  og  over  dem 


Fiskeri.  87 

savnes  en  Statistik.  Udbyttet  drejer  sig  dog  sikkert  kun  om  nogle  faa 
Hundrede  Tusinde  Kroner  aarlig.  Det  er  særlig  Aal,  Ørred,  Laks,  Gedde, 
Aborre,  Helt,  Suder,  Karpe,  Brasen  og  Skaller  samt  Krebs,  der  her  ere  af 
Betydning. 

Statistikken  opgiver  imidlertid  vort  Saltvandsfiskeris  Værdi  meget  lavt, 
dels  fordi  den  hovedsagelig  er  baseret  paa  godhedsfulde  Oplysninger  fra 
Fiskere,  der  ikke  altid  ynde  at  angive  deres  Indtægter  højt,  og  dels  fordi 
den  kun  omhandler  den  Pris,  Fiskeren  faar  for  Fisken.  Detailprisen  er 
er  meget  ofte  større.  Man  tager  derfor  næppe  meget  fejl,  naar  man  anslaar 
det  danske  Fiskeri  til  mindst  7-8  Mill.  Kr.  aarlig.  Fiskeriet  holder  sig  tem- 
mehg  uforandret  i  Værdi  det  ene  Aar  efter  det  andet,  bl.  a.  fordi  det  særlig 
drives  efter  mindre  flygtige  Fiskearter,  saasom  Rødspætter  og  Aal,  men 
ogsaa  fordi  Fiskeren  forstaar  at  lempe  sig  efter  Forholdene,  saaledes  at 
hvis  en  Fiskeart  slaar  fejl,  lægger  han  Vægt  paa  Fiskeri  efter  en  anden. 
Man  kan  hos  os  saa  let  gøre  dette;  thi  vore  Kyst-  og  Fjordfiskere  have 
et  meget  stort  Udvalg  af  de  forskelligste  Fiskeredskaber,  beregnede  paa  Fangst 
af  de  forskellige  Arter  af  Fisk.  Dette  er  en  stor  Lykke  for  Fiskerbefolk- 
ningen og  staar  i  Modsætning  til  Forholdene  f.  Eks.  paa  flere  Steder  i 
Norge,  hvor  man  kun  kender  Fiskeri  efter  een  Art:  Silden  eller  Torsken; 
slaar  Fiskeriet  fejl,  er  det  økonomisk  Ruin  med  det  samme. 

Vore  Fiskerier  i  Saltvand  kunne  inddeles  i  følgende: 

1)  Fiskeriet  ved  de  aabne  Kyster,  hvor  ingen  Havne  findes.  Dette  Fiskeri 
er  i  det  19.  Aarh.  kun  undergaaet  faa  Forandringer.  Da  Baadene  skulle  sættes 
paa  Land,  hver  Gang  de  have  været  benyttede,  fordi  de  ellers  ville  sønder- 
slaas  mod  Stranden,  maa  de  være  smaa  og  ere  i  Reglen  aabne.  Fiskered- 
skaberne langs  Jyllands  Vestkyst  ere  mest  Krogliner.  Fiskeriet  med  disse 
kaldes  Bakkefiskeri,  fordi  Linerne  med  Krogene  opskydes  paa  en  Slags 
Træbakker.  Hovedfangsten  er  Kuller  og  Torsk  om  Vinteren;  om  Sommeren 
fiskes  med  Vaad  efter  Rødspætter,  og  lidt  Hummerfiskeri  forefalder. 

Ved  Skagen  bruges  mange  Slags  Fiskeredskaber  og  af  meget  forskeUig 
Konstruktion,  saasom  Bakker,  Nedgarn  og  Vaad  af  forskeUig  Størrelse  og 
Maskevidde,  bl.  a.   nogle  saa  tætte  som  Lærred  (Tobisvaad). 

2)  Et  Fiskeri,  der  i  den  seneste  Tid  har  udviklet  sig  fra  Havnene  ved 
de  aabne  Kyster  (Esbjærg,  Frederikshavn,  Grenaa  og  enkelte  andre),  er 
det  søgaaende  Rødspætte-Fiskeri  med  Snurrevaad  og  store  Dæksbaade 
(Kuttere).  Selve  Fiskeredskabet,  Snurrevaaddet  eller  Flyndervaaddet,  opfandtes 
i  Limfjorden  omkring  1850  af  en  endnu  levende  Fisker;  det  har  udviklet 
sig  af  Flynder-Landdragningsvaaddet,  men  er  ikke  som  dette  bundet  til  at 
drages  i  Land;  det  kan  drages  om  Bord  i  en  Baad,  selv  om  denne  ligger 
paa  dybt  Vand  (30  til  40  Fv.).  Snurrevaaddet  udbredte  sig  snart  til  Jyl- 
lands Vestkyst  og  Skagen,  men  først  c.  1878  anvendtes  det  første  Dæks- 
fartøj    til    dette  Fiskeri,  indrettet  paa    at    opbevare   Rødspætterne   levende    i 


88  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Dammen  (d.  v.  s.  en  Vandbeholder  i  Skibets  Last,  der  ved  smaa  Huller 
staar  i  stadig  Forbindelse  med  det  omgivende  Hav).  Lignende  Fartøjer 
med  Dam  bestemte  til  at  transportere  levende  Fisk  til  Markedet  i  Kjøben- 
havn,  de  saakaldte  Kvaser,  var  en  gammel  kendt  Ting,  som  vi  omkring 
Midten  af  18.  Aarh.  havde  lært  at  bruge  af  Hollænderne,  hvilke  indtil  da 
alene  havde  forsynet  Kjøbenhavn  med  levende  Torsk  fra  Nordsøen. 

Da  det  gik  godt  med  dette  Damfartøj  til  Rødspættefangst,  byggedes  der 
hurtig  andre  Hgnende,  saaledes  at  Frederikshavn  nu  har  over  100  saadanne 
Rødspættekuttere  paa  20-80  Tons,  forsynede  med  Damp-,  Nafta-  eller  Petro- 
leumsspil  til  Indhivning  af  Vaaddets  lange  Liner  (ofte  1200  Fv.  paa  hver 
Arm).  Det  øvrige  Danmark  har  omtrent  lige  saa  mange  Kuttere.  Disse 
Kuttere  fiske  Rødpætterne  i  Kattegat,  Nord  for  Grenaa  eller  i  Skagerak  og 
Vesterhavet.  Af  andre  Fisk  fanges  nærmest  kun  Tunge,  Pighvarre,  Slethvarre 
og  andre  Fladfisk  i  Vaaddet;  de  fleste  andre  Fisk  undgaa  Vaaddet,  fordi 
det  er  saa  lavt  og  kun  langsomt  bevæges  tæt  hen  over  Bunden;  men  for 
Fladfiskene  er  det  et  meget  skarpt  fiskende  Redskab.  Medens  Fiskeriet  i 
de  første  Aar  kun  fandt  Sted  paa  de  laveste  Grunde  i  Kattegat  paa  2-4 
Fv.  Dybde,  har  man  nu  udvidet  Fangstfeltet  til  hele  Kattegat,  undtagen 
paa  de  Steder,  hvor  Sten  hindre  Vaaddragning,  Skagerak  og  en  Del  af 
Vesterhavet  med,  og  gaar  nu  ud  til  40  Fv.  Dybde.  —  Rødspætternes 
Gennemsnitsstørrelse  i  Kattegat  er  aftaget  paa  Grund  af  denne  stærke 
Efterstræbelse,  men  Priserne  ere  paa  Grund  af  den  voksende  Efterspørgsel 
desuagtet  stegne  betydeligt.  Om  man  end  ikke  ligefrem  kan  befrygte  en 
Udryddelse  af  denne  Fisk  i  vore  Farvande,  vilde  en  Indskrænkning  i  dette 
Fiskeri,  saaledes  at  Ilandbringelse  af  smaa  Rødspætter  var  forbudt,  sikkert 
meget  forøge  det  aarlige  Udbytte,  saavel  i  Vægt  som  i  Værdi;  men  hertil 
vil  dog  en  international  Overenskomst  være  ønskelig. 

Dette  Rødspættefiskeri  med  Snurrevaad  er  en  specifik  dansk  Opfindelse, 
og  det  er  det    eneste  Havfiskeri,  der  trives  hos  os. 

3)  Fiskeri  med  Drivgarn,  særlig  efter  Sild,  bruges  navnlig  i  Store  Bælt, 
Sundet  samt  ved  Nordsjælland  fra  Kattegatshavnene,  og  i  Østersøen  særlig 
ved  Bornholm.  Hertil  bruges  mindre  Dæksbaade  (4-12  Tons),  der  i  Reglen 
hvert  Døgn  (eller  hverandet)  komme  til  Land.  Sildene  forekomme  hyppigst 
i  vore  Farvande  F'oraar  og  Efteraar,  men  Drivgarnene  bruges  kun  om 
Efteraaret.  Garnene  danne  en  flere  Hundrede  Fv.  lang  lodret  Garnvæg  i 
Vandet  og  drive  med  Strømmen.  De  udsættes  om  Aftenen  og  tages  ind 
før  Solopgang  i  Baaden,  der  med  nedtaget  Mast  er  fastgjort  i  den  ene 
Ende  af  Garnlænken.  Saaledes  „at  drive  i  Bæltet"  er  et  i  Store  Bælt 
gammelkendt  Fiskeri;  det  har  derfra  udbredt  sig  til  Nordsjælland.  —  I 
flere  af  de  senere  Aar  har  Silden  været  meget  sparsom  i  vore  Farvande, 
men  til  andre  Tider  kommer  den  i  stor  Mængde.  Denne  Lunefuldhed  er 
jo  alle  Sildefiskeriers  Særkende. 


Fiskeri.  89 

Der  bruges  ogsaa  Drivgarnsfiskeri  efter  Makrel,  særlig  i  det  sydlige 
Kattegat  og  i  Sundet,  men  det  spiller  ikke  nogen  stor  Rolle. 

Drivgarnsfiskeri  efter  Laks  bruges  ved  Bornholm;  det  har  i  tidligere  Tid 
spillet  en  stor  Rolle,  men  Udbyttet  er  i  den  nyeste  Tid  aftaget  stærkt. 

Disse  Drivgarnsfiskerier  vare  kun  faa  af  Aarets  Maaneder,  og  det  er  til 
Dels  de  samme  Fiskere,  der  i  den  øvrige  Del  af  Aaret  beskæftige  sig  med 
vore  egentlige  Fjordfiskerier. 

4)  De  egentlige  Fjordfiskerier  indbringe  langt  den  største  Del  af  Fiskeriernes 
Udbytte,  og  de  staa,  hvad  det  haandværksmæssige  angaar,  hos  os  paa  et 
meget  højt  Trin;  en  Række  Forbedringer,  nogle  store  og  mange  smaa,  ere 
her  fremkomne  i  Aarhundredets  Løb. 

Fjordfiskerierne  ere  knyttede  ikke  alene  til  de  saakaldte  Fjorde,  men  ud- 
strække sig  til  alle  de  smaa  Bugter,  Sunde  og  Fjorde,  hvor  man  med  Let- 
hed kan  færdes  med  aabne  Joller,  og  hvor  større  Redskaber  kunne  staa 
fast  for  Pæle;   de  kunne  derfor  drives  paa  de  allerfleste  af  de  danske  Kyster. 

Fjordfiskeriets  Redskaber  ere  mangfoldige,  og  de  fangede  Fiskearter  lige- 
saa.  Aal,  Torsk,  Sild,  Brislinger,  Rødspætter,  Pighvarrer,  Skrubber,  Tunger, 
Stenbidere,  Aalekvabber,  Makrel,  Hornfisk,  Ørred,  Helt  og  Laks,  samt  i 
Brakvandene  ved  Sydsjælland,  Falster  og  Møen  tillige  Gedder  og  Aborrer, 
ere  de  vigtigste.  Af  andre  Dyr  kan  nævnes  Rejer,  Muslinger,  Sæler,  Mar- 
svin (Delfiner)  og  Vildænder.  —  Redskaberne  ere  Vaad  af  forskellig  Art, 
særlig  til  Aal  (Driv vaad,  Haandvaad),  Torsk,  Sild,  Ørred,  Rødspætter, 
Hornfisk  etc.  —  Bundgarn,  nogle  store,  ruselignende  Garnredskaber,  der 
udsættes  ved  Kysterne  ved  lange  Pæle,  og  i  hvilke  Stimer  af  Sild,  Bris- 
ling, Torsk  og  Hornfisk  fanges.  —  Ruser  til  Torsk,  Ørred,  Aal  (de  saa- 
kaldte Aalegaarde),  Gedder  og  Rejer  etc.  —  Nedgarn  (Hildingsgarn),  der 
enten  danne  en  Garnvæg  oppe  i  Vandet,  saa  at  Sild,  Makrel  og  Hornfisk 
let  løbe  sig  fast  i  Maskerne,  eller  staa  paa  Bunden  for  Fangst  af  Flynder, 
Torsk  etc.  —  Kroge  til  Aal;  Torsk,  Rødspætter  etc.  —  Stangered- 
skaber (Lyster,  Algier,  Aalesaks,  Aalekam  etc.)  til  Aal,  Ørred  og  Flynder 
(Flynderpig),  samt  en  Mængde  Smaaredskaber  Glib,  Pilk  etc.  De  fleste  af 
disse  Reskaber  ere  af  meget  gammel  Oprindelse  hos  os,  men  enkelte  ere  komne 
til  i  nyere  Tid,  og  andre  have  først  nylig  udbredt  deres  Virkefelt  betyde- 
lig.   Saaledes  kan  nævnes  Aalefiskeriets  Fremblomstring  ved  Vaaddets  Hjælp. 

Af  andre  store  Begivenheder  i  Fjordfiskeriernes  seneste  Udvikling  skal 
nævnes  Aale-,  Torske-  og  Rejerusens  Udbredelse  over  hele  Landet. 

Ogsaa  vore  øvrige  Fjordfiskerier  ere  langsomt  undergaaede  Forbedring. 
Folkemængdens  Tiltagen  har  øget  saa  vel  Efterspørgslen  som  Efterstræbelserne 
efter  Fisk.  Hvem  der  vil  følge  med,  maa  have  Redskaber  af  første  Klasse 
og  i  at  lave  og  bruge  Redskaber  til  Fjordfiskeri  ere  vore  Fiskere  paa 
mange  Steder  store  Mestre. 

Limfjorden    egner   sig   paa    Grund    af   sin    Afstængthed  godt  for  rationel 


90  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Fiskeridrift  (Fiskefredning);  den  har  derfor  sit  eget  Kapitel  i  Fiskeriloven 
og  var  det  første  danske  Farvand,  der  i  det  hele  taget  fik  detaillerede 
Lovbestemmelser.  Det  har  vist  sig,  at  store  Strækninger  af  den  egne  sig 
fortrinlig  til  at  besættes  med  Yngel  af  Rødspætter,  hvilken  billig  kan  faas  fra 
Vesterhavet  i  ubegrænset  Antal.  Rødspætterne  kunne  ikke  forplante  sig  i 
Fjorden,  men  Yngelen  vokser  hurtig  og  bliver  spiselig  (c.  1  Pd.  Stykket) 
paa  8  Maaneder  fra  April  til  November.  Saadan  „Indplantning"  drives  alle- 
rede i  det  smaa  delvis  for  privat  Regning  og  med  godt  Udbytte. 

Fiskehandelen.  Naar  vore  Fiskerier  have  udviklet  sig  paa  en  for 
Danmark  ejendommehg  Maade,  stammer  dette  fra  den  særegne  Smag,  vi 
have  for  Fisk.  Med  Undtagelse  af  at  der  her  i  Landet  spises  en  Del 
daarlig  og  bilhg,  saltet  Sild,  en  Del  røget  Aal  og  i  visse  Egne  af  Jylland 
ikke  lidt  tørret  Fisk,  forlanges  Saltvandsfisk  næsten  udelukkende  leveret 
fersk  og  tilmed  for  de  fleste  Arters  Vedkommende  levende  paa  Mar- 
kedet. Vi  kunne  spise  død  Laks  og  Ørred,  død  Helleflynder  osv.,  fordi 
de  nu  engang  ikke  kunne  leveres  levende,  men  Torsk,  Rødspætter  (og  delvis 
Aal)  skulle  være  levende,  om  de  ville  finde  Købere,  og  de  ere  for  os  langt 
de  vigtigste  Fisk.  Følgen  heraf  er,  at  Torsk  og  Rødspætter  skulle  fanges 
paa  saadanne  Maader,  at  de  kunne  holdes  levende,  d.  v.  s.  med  Snurrevaad 
og  med  Ruse,  og  i  Baade,  der  have  Dam.  Vilde  man  fange  dem  med 
Trawl,  det  Redskab,  der  ellers  bringer  de  fleste  Fisk  til  Land  til  de  store 
Byers  Forsyning  i  Evropa,  vilde  de  kun  opnaa  forholdsvis  lave  Priser  i 
Kjøbenhavn;  derfor  se  vi  det  Særsyn  i  de  seneste  Aar,  at  fremmede 
Damptrawlere  ligge  i  Kattegat  og  fiske,  for  at  bringe  Fangsten  til  Tyskland, 
medens  vi  kun  have  een  dansk  Damptrawler,  men  ellers  vedblivende  drive 
vore  Fiskerier  i  Kattegat  til  egen  Forsyning  paa  sædvanlig  Maade. 

Vor  Udførsel  af  her  til  Landet  indbragt  fersk  Fisk  beløb  sig  i  1902 
til  37  Mill.  Pd. ;  heraf  gik  den  aldeles  overvejende  Del  —  27  Mill.  Pd.  - 
til  Tyskland,  og  største  Parten  heraf  var  Sild,  der  førtes  over  Landgrænsen, 
men  ogsaa  Udførselen  af  Rødspætter  ad  denne  Vej  var  betydehg.  Til  Eng- 
land udførtes  via  Esbjærg  4,9  Mill.  Pd. ;  heraf  varede  1,8  Mill.  Pd.  levende 
Aal,  der  med  Kvase  eller  i  Kasser  forsendes  til  London.  Ogsaa  i  Eks- 
porten til  Tyskland  er  Udførselen  af  levende  Aal  af  Betydning.  Som  det 
tredje  Land  i  Rækken  for  vor  Fiskeeksport  staar  Sverige  med  4,4  Mill.  Pd., 
navnlig  Rødspætter.  Til  Norge  udførtes  0,7  Mill.  Pd.,  levende  Torsk  og 
Rødspætter  pr.  Kvase  til  Christiania.  Indførselen  af  fersk  Fisk  fra  Udlandet 
til  Forbrug  her  i  Landet  beløb  sig  i  1902  til  henved  5  Mill.  Pd.,  medens 
der  af  saUet  Sild  indførtes  til  Forbrug  12  Mill.  Pd.  og  af  anden  tørret  og 
tør  saltet  Fisk  henved  3  Mill.  Pd.  Desuden  indføres  som  Transitvare  en 
Del  tørret  og  saltet  Fisk  fra  vore  nordhge  Bilande. 

Staten  yder  Fiskeriet  betydelig  Støtte.  Saaledes  er  Anlægget  af  mange 
Fiskerihavne    kun    muliggjort    ved    Statens    Hjælp    i    Form    af  Tilskud  eller 


Fiskeri.  91 

rentefri  Laan.  For  Fiskerne  er  der  etableret  en  meget  billig  Ulykkesforsikring  ; 
der  ydes  Laan  til  Kommuner  til  videre  Udlaan  til  Fiskere  som  Hjælp  til 
Anskaffelse  af  Fartøjer  eller  Redskaber;  endvidere  Tilskud  til  Forsikringen 
af  danske  Fiskerfartøjer  og  til  Dansk  Fiskeriforening.  Regeringen  (o:  Land- 
brugsministeriet) bistaas  i  sine  Overvejelser  om  Fiskerisager  af  2  sagkyn- 
dige Konsulenter,  og  direkte  under  Ministeriet  sorterer  dernæst  den  biolo- 
giske Station,  som  er  oprettet  til  at  undersøge  fra  et  naturvidenskabeligt 
Standpunkt  alle  de  Spørgsmaal,  der  staa  i  Forbindelse  med  Fiskerinæringen, 
og  tilvejebringe  et  Grundlag  for  fremtidig  Fiskerilovgivning,  Fredning  etc. ; 
endvidere  Fiskerikontrollen  (med  2  Dampbaade  og  3  Sejlkuttere),  Rednings- 
damperen  Vestkysten  og  den  i  England  ansatte  Fiskeriagent.  De  ordinære 
Udgifter  til  Fiskeriet  paa  Landbrugsministeriets  Budget  udgøre  aarl.  c. 
200,000  Kr. 

For  at  hævde  den  danske  Stats  Højhedsret  over  Søterritoriet  holdes  to 
af  Marinens  Kanonbaade  i  Søen,  en  inden  for  Skagen  og  en  paa  Jyllands 
Vestkyst. 

Da  det  er  en  Grundregel  i  dansk  Fiskeriret,  at  alle  Danske  have  Lov 
til  at  fiske  i  Saltvand,  hvor  de  ville,  har  Staten  maattet  overtage  Admini- 
strationen af  forskellige  Sager,  der  ellers,  hvor  Ejendomsret  haves,  kunne 
overlades  det  private  Initiativ.  Staten  har  i  de  senere  Aar  i  stedse  stigende 
Grad    erkendt    sine    store  Pligter  over  for  Fiskeriernes  Administration  i  det 

hele  taget. 

C.  G.  Joh.  Petersen. 


Haandværk  og  Industri. 

Til  at  give  en  sammenhængende  talmæssig  Skildring  af  Haandværkets  og 
Industriens  Omfang  og  Udvikhng  i  Danmark  ned  gennem  Tiderne  savnes 
det  nødvendige  Materiale.  Hvad  der  foreligger  af  statistiske  Oplysninger, 
er  for  ældre  Tider  saa  sparsomt,  for  nyere  Tid  saa  uensartet,  at  ethvert 
Forsøg  paa  at  tilvejebringe  fælles  Maal  for  den  industrielle  Virksomhed  før 
og' nu  paa  Forhaand  maa  opgives. 

Dette  er  næppe  nogen  Tilfældighed.  Danmark  er  og  har  altid  overvejende 
været  et  agerbrugende  Land,  og  ganske  naturligt  har  Omsorgen  for  at 
belyse  Erhvervslivets  Tilstand  fortrinsvis  været  rettet  mod  Folkets  Hoved- 
virksomhed og  de  Forhold,  der  betinge  dennes  Fremgang  og  Trivsel.  Den 
Knaphed  og  det  Præg  af  Tilfældighed,  der  er  karakteristisk  for  de  industri- 
statistiske Efterretninger,  er  saaledes  i  og  for  sig  Vidnesbyrd  om  den  anden 
Rangs  Plads,  hvortil  Industrien  har  været  henvist  hos  os. 


92  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

For  en  overfladisk  Betragtning  kan  det  se  ud,  som  om  der  i  saa  Hen- 
seende har  været  visse  Undtagelsesperioder  i  vort  Lands  Historie,  og  særlig 
gælder  dette  den  sidste  Halvdel  af  det  18.  Aarh.,  da  der  fra  Regeringens  Side 
udfoldedes  betydelige  Anstrængelser  for  at  fremme  den  nationale  Industri; 
men  en  nøjere  Undersøgelse  af  disse  Bestræbelsers  Karakter  og  navnhg  af 
deres  Resultater  giver  en  uomtvistelig  Bekræftelse  af,  at  Industriens  natur- 
lige Plads  var  og  maatte  være  i  andet  Plan. 

Tiden  omkring  Aar  1800  er  det  naturlige  Udgangspunkt  for  en  Skil- 
dring af  den  danske  Industris  Udvikling  i  nyere  Tid.  Ikke  just  fordi  det 
nævnte  Tidspunkt  i  det  rent  ydre  danner  noget  iøjnefaldende  Skel  mellem 
gammelt  og  nyt,  men  fordi  der  ved  de  to  vigtige  Lovarbejder,  Toldforord- 
ningen af  ^/g  1797  og  Lavsforordningen  af  ^^/g  1800  skete  et  Brud  med 
de  hidtil  herskende  erhvervspolitiske  Principper,  som  blev  af  den  største  Be- 
tydning for  Industriens  Vilkaar  i  hele  det    19.  Aarhundrede. 

Den  førstnævnte  af  disse  Forordninger  brød  principielt  med  det  saakaldte 
Merkantilsystern,  og  om  den  end  i  betydeligt  Omfang  opretholdt  Toldbe- 
skyttelsen, banede  den  dog  Vejen  for  en  fremtidig  Nedsættelse  og  Regule- 
ring af  denne.  Paa  et  andet  Sted  i  denne  Oversigt  (i  Afsnittet  om  Han- 
delen) anføres  de  væsentligste  af  de  Reformer,  der  indeholdes  i  Forord- 
ningen af  1797.  Her  skal  kun  understreges  dens  almindelige  Princip,  som 
var  en  delvis  Opgivelse  af  den  Tvangsordning,  hvorved  man  tidligere  havde 
reguleret  hele  Landets  økonomiske  Maskineri,  en  Anerkendelse  af  Friheden 
og    Konkurrencen    som   det  ledende  og  ansporende  Moment  i  Erhvervslivet. 

I  nær  Tilslutning  hertil  søgte  man  ved  Forordningen  af  1800  at  ramme 
en  Kile  ind  i  det  bestaaende  Lavssystem.  Tidligere  havde  det  været  paa- 
budt, at  ingen  kunde  bhve  Haandværkssvend  eller  Haandværksmester  uden 
at  have  tjent  visse  Aar  henholdsvis  som  Dreng  og  som  Svend  hos  en 
Lavsmester.  Dette  Forbud  ophævedes,  og  samtidig  indførtes  en  Række 
andre  frisindede  Bestemmelser,  som  ganske  vist  bleve  ændrede  i  reaktionær 
Retning  ved  senere  Forbud,  men  alt  i  alt  maa  dog  Forordningen  af  1800 
betragtes  som  Udgangspunktet  for  den  senere  individualistiske  Ordning  af 
Haand værket,  der  fik  sit  endehge  Udtryk  i  Næringsloven  af  1857. 

Vare  saaledes  end  nye  Principper  i  Færd  med  at  arbejde  sig  frem,  stod 
dog  det  hele  industrielle  Liv  faktisk  endnu  i  lang  Tid  i  Privilegiets  Tegn. 
Købstæderne  havde  Eneret  paa  Haandværksdrift,  og  inden  for  Købstad- 
grænsen var  det  atter  Lavene,  der  havde  Eneret  paa  Næringens  Udøvelse. 
Hvad  Fabrikindustrien  angaar,  hvilede  ogsaa  denne  paa  Privilegier,  idet  al 
Fabrikvirksomhed  var  betinget  af  kongehg  Bevilling. 

Det  er  med  en  vis  Ret  blevet  sagt,  at  vor  nuværende  Industri  i  alt 
væsentligt  er  skabt  fra  nyt  af  i  det  19.  Aarh.;  kun  et  Par  ganske  enkelte 
Foretagender,  som  f.  Eks.  den  kgl.  Porcellænsfabrik,  danner  Baandet  mellem 
den    tidligere  (merkantilistiske)  Periode  og  den  senere,  hvor  Privatinitiativet 


Haandværk  og  Industri.  93 

blev  det  bærende  Moment.  Dette  er  dog  kun  delvis  rigtigt.  System-Æn- 
dringen kom  ikke  som  et  dræbende  Slag,  der  pludselig  berøvede  de  bestaa- 
ende  Anlæg  deres  Eksistensbetingelser.  For  det  første  sørgede  Regeringen 
for  at  gøre  Overgangen  saa  lempelig  som  muligt,  idet  der  udbetaltes  Fabri- 
kanterne betydelige  Afviklingssummer  i  de  første  Aar,  og  dernæst  virkede 
Krigen  1807-14  paa  en  Maade  i  samme  Retning  som  den  merkantilistiske 
Politik,  idet  den  fremkaldte  en  paa  abnorme  Forhold  beroende  Beskyttelse. 
Der  fremvoksede  da  ogsaa  i  denne  Periode  en  efter  Forholdene  ingenlunde 
ubetydelig  ny  industriel  Virksomhed,  hvad  man  bl.  a.  kan  se  deraf,  at  der 
i  Aarhundredets  Begyndelse  udstedtes  en  Mængde  (fra  Fr.  VI's  Tronbesti- 
gelse indtil  1814  ikke  mindre  end  272)  Bevillinger  paa  nye  og  Konfirma- 
tioner paa  tidligere  Fabrikanlæg. 

I  Praksis  blev  snarere  Krigens  Ophør  1814  og  de  nærmeste  Aar  derefter 
det  Vendepunkt,  hvorfra  det  nye  daterer  sig.  Først  da  kom  det  egentlige 
Tilbageslag;  Tabet  af  Beskyttelsen  virkede  nu  med  sin  fulde  Kraft,  og  hertil 
kom,  at  Krigen  havde  berøvet  Industrien  en  stor  Del  af  dens  Arbejdskraft, 
ligesom  Afstaaelsen  af  Norge  skilte  den  af  med  en  væsentlig  Part  af  dens 
Marked.  Tager  man  nu  i  Betragtning  den  langvarige  Pengekrise,  der  mest 
af  alt  giver  Aarhundredets  første  Decennier  deres  Særpræg,  er  det  ikke  at  undres 
over,  at  det  var  vanskeligt  at  holde  de  ældre  Industriforretninger  oven 
Vande:  fra  1813  til  henimod  1830  var  Seddelkursen  jo  stigende,  Pengenes 
Værdi  var  opadgaaende,  men  da  det  betød,  at  Varepriserne  var  dalende, 
er  det  forstaaeligt,  at  dette  maatte  bidrage  til  at  forøge  de  øvrige  Vanske- 
ligheder, Fabrikkerne  havde  at  kæmpe  med  i  denne  Periode. 

Aldrig  har  den  danske  Industris  Tilstand  været  elendigere  end  i  Tiden 
omkring  1820.  Det  er  betegnende,  at  medens  der  under  Krigen  havde 
været  c.  400  Vævestole  i  Gang  i  Kjøbenhavn,  var  Antallet  i  1821  redu- 
ceret til  en  Fjerdedel.  Alt  i  alt  fandtes  der  paa  denne  Tid  noget  over  100 
„Fabrikker"  i  Hovedstaden;  men  Tallet  er  vildledende,  de  fleste  af  disse 
Anlæg  vare  smaa  og  lidet  ydedygtige.  I  Provinserne  fandtes  saa  at  sige 
ingen  Fabrikindustri  i  moderne  Forstand.  Karakteristisk  er  det  f.  Eks.,  at 
hele  Landet  kun  havde  8  Jærnstøberier  og  Maskinfabrikker,  hvoraf  5  i 
Kjøbenhavn,  og  disse  sysselsatte  Aar  1823  i  alt  kun  39  Mennesker  og 
støbte  samme  Aar   1620  Skippund  Jærn. 

Et  karakteristisk  Træk  for  denne  Tids  Fabrikindustri  er  dens  stærke 
Spredning  over  en  Mængde  forskellige  Opgaver,  som  synes  at  maatte  have 
ligget  det  nationale  Arbejde  fjærnt.  Dette  er  sikkert  ikke  uden  Forbindelse 
med  det  før  omtalte  Bevillingssystem,  og  navnlig  med  Udstedelsen  af  de 
saakaldte  „udelukkende  Privilegier"  (Monopolbevillinger),  hvoraf  omtrent  et 
halvt  hundrede  saa  Dagens  Lys  i  Tiden  mellem   1817   og   1829. 

Haandværkets  Tilstand  har  næppe  været  meget  lysere  end  „Storindu- 
striens".    Af  samtidige    Forfatteres  Skildringer  faar  man  det  bestemte  Ind- 


94  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

tryk,  at  vor  Haandværkerstand  i  det  store  og  hele  manglede  Duelighed,  og 
de  yderst  faa,  der  hævede  sig  op  over  det  almindelige  Niveau,  bekræfte 
kun  Regelen:  tarveligt  Arbejde,  slette  Redskaber,  Snæversyn  og  reaktionær 
Vedhængen  ved  det  gamle  nedarvede  Tvangssystem.  Det  er  sandt,  at  Lavs- 
institutionen  aldrig  hos  os  fik  den  stramme,  afsluttende  Karakter  som 
i  flere  andre  Lande;  men  den  Idé,  hvorpaa  Institutionen  hvilede,  var  gaaet 
baade  de  ledende  Mænd  og  de  menige  næringsdrivende  for  stærkt  i  Blodet, 
til  at  de  foran  omtalte  friere  Strømninger  fra  Tiden  omkring  Aarhundred- 
skiftet  kunde  blive  af  Varighed.  Da  saa  Tiderne  vare  slette  og  vedbleve  at 
være  slette  i  den  lange,  trykkede  og  fattige  Periode,  der  fulgte  efter  Krigen, 
er  det  helt  forstaaeligt,  at  man  faldt  tilbage  og  søgte  Redning  i  de  gamle 
Midler:  flere  Privilegier,  mere  Beskyttelse.  I  Motiverne  til  et  af  de  Lov- 
givningsarbejder omkring  1820,  der  betegne  Reaktionen,  og  som  vistnok 
ødelagde  meget,  der  havde  faaet  Vækst  efter  den  frisindede  Forordning  af 
^^/g  1800,  hedder  det,  at  det  maatte  være  Opgaven  at  indskrænke  den 
Frihed,  „der  maa  antages  at  være  mere  skadelig  end  gavnlig  for  Samfundet 
i  Tider  som  de  nuværende,  da  der  klages  over  Mangel  paa  Næring  i  alle 
Lav".  Denne  Udtalelse  karakteriserer  Tidens  Tankesæt,  fremmed  som  den 
var  for  Forstaaelsen  af,  at  Livet  og  Væksten  maatte  komme  inde  fra,  at 
Industrien  maatte  fornyes  ved  egne  Kræfter. 

Indtil  hen  i  Trediverne  vedvarede  denne  kummerlige  Tilstand.  Da  be- 
gyndte atter  en  friere  Strømning  at  gøre  sig  gældende,  og  selv  om  denne 
ikke  gav  sig  Udslag  i  nogen  væsentlig  Forandring  af  den  bestaaende  Lov- 
ordning, viste  den  sig  en  læmpeligere  Anvendelse  af  denne.  Af  større 
Betydning  var  det,  at  der  hos  de  næringsdrivende  selv  begyndte  at  vaagne 
en  Erkendelse  af,  at  der  burde  gøres  noget  for  at  hæve  Haandværket  og 
Industrien  fagmæssigt.  Der  oprettedes  i  Trediverne  en  Række  Haand- 
værkerskoler  (for  Guldsmede,  Malere,  Tømrere,  Snedkere,  Bogbindere),  og  i 
det  følgende  Decennium  stiftedes  saavel  „Haandværkerforeningen  i  Kjøben- 
havn"  som  det  „Tekniske  Selskab",  begge  af  største  Betydning  for  Haand- 
værkernes  faglige  Dygtiggørelse  i  den  kommende  Tid.  Samtidig  vare  Be- 
stræbelserne for  at  give  Fabrikanter  og  industridrivende  en  mere  omfattende 
Uddannelse  end  hidtil  i  god  Gang.  Allerede  i  1829  var  den  polytekniske 
Læreanstalt  traadt  i  Virksomhed.  Aaret  efter  oprettedes  et  Læseselskab  for 
Haandværkere  og  industridrivende.  Noget  senere  (1838)  stiftedes  Industri- 
foreningen i  Kjøbenhavn  med  det  direkte  Formaal  at  virke  til  indbyrdes 
Belæring  og  til  Fremme  af  Industriens  Tarv,  men  —  karakteristisk  nok  — 
med  Front  mod  Lavene  og  den  før  omtalte   „Haandværkerforening". 

Mellem  disse  to  Organisationer  stod  i  den  følgende  Tid  en  rasende  Kamp 
for  og  imod  Næringsfriheden,  en  Kamp,  der  blev  særlig  hidsig,  efter  at 
Grundloven  af  1849  havde  paabudt,  at  alle  Indskrænkninger  i  den  frie  og 
lige  Adgang  til  Erhverv,  som  ikke  vare  begrundede  i  det  almene  Vel,  skulde 


Haandværk  og  Industri.  95 

hæves  ved  Lov.  Den  frihedsvenlige  Bevægelse  støttedes  af  det  liberale 
Partis  ledende  Mænd  og  —  inden  for  Industriens  Kreds  —  navnlig  af  mange 
unge  Polyteknikere,  som  havde  søgt  Uddannelse  i  Udlandet,  hvorfra  de 
vendte  hjem  med  stærkt  liberale  Anskuelser.  Kampen  for  Bevarelsen  af 
Lavene,  med  hvad  dertil  hørte,  førtes  ikke  alene  i  Kjøbenhavn;  ogsaa  ude 
i  Provinserne  havde  der  dannet  sig  adskillige  Haandværkerforeninger,  der 
i  øvrigt  traadte  i  Skranken  for  Bevarelsen  af  den  bestaaende  Tingenes 
Orden;  disse  havde  forholdsvis  let  Spil,  thi  den  liberale  Bevægelse  naaede 
ikke  meget  uden  for  Hovedstadens  Grænser.  Partiet  var  dog  ulige;  de, 
der  stred  for  Næringsfriheden,  havde  hele  Tidsaandens  tvingende  Kraft  paa 
deres  Side,  og  Lavsvennerne  maatte  sluttelig  kapitulere  den  Dag,  ^^/^g  1857, 
da  Næringsloven  fik  Kongens  Underskrift. 

Tyngdepunktet  i  Danmarks  Industrihistorie  fra  Tyverne  indtil  Nærings- 
loven ligger  i  de  to  nys  nævnte  Momenter,  Udvikhngen  af  den  faglige 
Undervisning  og  Forberedelsen  af  den  nye  legale  Ordning.  Men  hermed 
skal  det  ikke  være  paastaaet,  at  det  praktiske  Arbejdsliv  inden  for  Haand- 
værk og  Industri  stod  i  Stampe.  Som  det  er  blevet  sagt  af  en  Forfatter,  der 
har  gjort  Studiet  af  vor  industrielle  Historie  til  sit  Livs  Opgave,  „arbejdedes 
der  flittigt  for  det  daglige  Brød  rundt  om  i  halvmørke,  om  Vinteren  is- 
kolde Værksteder  fra  tidhg  Morgen  til  sen  Aften,  med  en  saadan  Sejghed 
og  Udholdenhed,  at  Arbejdet  her  lidt  efter  hdt  gav  sit  Bidrag  til,  at  den 
skrigende  Fattigdom  ophørte"  *).  Fattig  og  snæversynet,  men  hæderlig,  utrolig 
nøjsom  og  flittig  var  hin  Tid,  og  de  sidste  Egenskaber  bar  Frugt  Hdt  efter 
lidt,  samtidig  med  at  Konjunkturerne  bedredes.  Efter  en  lang  Række  af  magre 
Aar,  da  man  sled  paa  det  gamle  og  ikke  anskaffede  noget  nyt,  begyndte 
den  almindelige  Velstand  atter  at  stige  noget  hen  i  Trediverne;  der  blev 
Midler  til  at  give  Haand værkerne  Arbejde  og  endda  efterhaanden  opsparet 
Kapital  til  Grundlæggelse  af  nye  Fabrikker.  Forsigtigt  og  med  smaa  Skridt 
søgte  man  ogsaa  at  drage  sig  de  smaa  Fremskridt  til  Nytte.  I  1790  havde 
Regeringen  med  stor  Bekostning  tilvejebragt  en  Dampmaskine  til  Anker- 
smederiet  paa  Holmen ;  den  viste  sig  imidlertid  at  være  fuldstændig  ubru- 
gelig; under  Krigen  1807-14  vare  to  Dampmaskiner  i  Brug  (paa  Mønten 
og  hos  Farver  Holmblad),  men  der  hengik  adskillige  Aar,  før  Dampmaski- 
nerne ret  trængte  igennem.  I  Slutn.  af  Trediverne  var  deres  Antal  dog 
steget  til  23,  og  fra  nu  af  gik  det  rask  fremad.  Af  stor  Betydning  for 
Maskinudvikhngen  i  Danmark  havde  Fabriketablissementet  ved  Frederiks- 
værk (hvor  der  allerede  i  182  7  byggedes  en  20  Hestes  Dampmaskine) 
været,  ligesom  forskellige  energiske  og  fremsynte  industridrivende  —  ikke 
mindst  J.  E.  Drewsen  (Strandmøllens  Papirfabrik)  —  ved  dristige  Forsøg 
gav  Udviklingen  af  de  tekniske  Hjælpemidler  kraftige  Stød  fremefter. 


')  C.  Nyrop  i  „Danmarks  Kultur  ved  Aar  1900". 


96  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

En  ikke  uvæsentlig  Faktor  i  Udviklingen  have  utvivlsomt  de  Industriudstil- 
linger været,  som  fra  Tid  til  anden  afholdtes  saavel  i  Hovedstaden  som  i 
de  større  Provinsbyer.  I  Begyndelsen  havde  de  kjøbenhavnske  Udstillinger 
nærmest  en  lokal  Karakter,  men  i  Trediverne  kom  Provinserne  med,  og 
særlig  var  den  af  Industriforeningen  i  1852  arrangerede  Udstilling  paa 
Christiansborg  Slots  Ridebane  en  god  og  fyldig  Repræsentation  for  dansk 
Industri.  Naar  Danmark  allerede  kort  efter  Aarhundredets  Midte  kunde 
deltage  i  Verdensudstillingerne  (London  1851,  Paris  1855  osv.),  er  dette 
et  Vidnesbyrd  baade  om,  at  der  var  vaagnet  en  Erkendelse  af,  at  vi  ikke 
vedblivende  kunde  mure  os  inde  bag  vore  egne  fire  Vægge,  og  om,  at  vi 
havde  —  eller  dog  mente  at  have  —  et  og  andet,  vi  kunde  være  bekendt 
at  vise  frem  ude  i  den  store  Verden. 

Ved  Tiden  umiddelbart  før  Næringsloven  stod  vort  Haandværk  og  vor 
Industri  da  ingenlunde  lavt,  maalt  med  Datidens  Maal.  Der  var  mange 
gode  Betingelser  for  en  videre  Udvikling,  der  var  Kræfter  i  Overflod,  og 
hvad  der  manglede:  Albuerum  for  det,  der  vilde  arbejde  sig  frem,  det 
skaffede  Loven  af  1857,  uden  Tvivl  den  Lov,  der  har  grebet  dybest  ind 
i  den  materielle  Udvikling  i  Danmark  i  det   19.  Aarhundrede. 

Lovens  Hovedtanke  er,  at  Retten  til  al  Næringsdrift  skal  være  fri  og 
uhindret  for  alle;  men  Ideen  er  virkeliggjort  med  visse,  ret  væsentlige  Modi- 
fikationer, navnlig  den,  at  enhver,  der  til  Næringens  Udøvelse  benytter 
Hjælp  af  andre  end  Hustru  og  Børn,  eller  forhandler  sine  Frembringelser  fra 
aaben  Bod,  er  pligtig  at  løse  Borgerskab  eller  Næringsbevis  —  dette  dog 
kun  for  saa  vidt  den  paagældende  Næring  ifølge  den  stedlige  Vedtægt  (der 
revideres  hvert  5.  Aar)  er  bunden  Næring.  For  Erhvervelse  af  Nærings- 
adkomst  kræves,  at  den  paagældende  opfylder  visse  personlige  Betingelser, 
nemlig:  1)  Fuldmyndighed,  2)  Raadighed  over  sit  Bo,  3)  Uberygtethed  og 
4)  enten  Indfødsret  eller  mindst  5  Aars  Ophold  i  Riget.  Saavel  Kvinder 
som  Mænd  kunne  erhverve  Næringsadkomst.  For  Udstedelsen  af  Doku- 
mentet betales  et  Gebyr  een  Gang  for  alle.  — :  I  Overensstemmelse  med 
Grundtanken  i  Loven  ophævedes  de  Privilegier,  der  tidligere  tilkom  Lavene, 
og  Svendeprøven  blev  gjort  frivillig ;  men  selve  Lavene  vedbleve  at  bestaa 
som  frie  Sammenslutninger,  og  de  eksistere  delvis  den  Dag  i  Dag,  om 
end  i  væsentlig  anden  Skikkelse  og  med  andre  Formaal  end  tidligere.  Lige- 
ledes bortfaldt  Købstædernes  tidligere  Eneret  paa  Haandværksdrift  og  Han- 
del, dog  saaledes  at  der  omkring  hver  Købstad  etableredes  et  saakaldet 
Læbælte,  inden  for  hvilket  det  ikke  tillodes  Haandværkere  og  handlende 
at  nedsætte  sig.  Dette  Læbælte  var  oprindelig  tænkt  som  en  foreløbig 
Overgangs-Foranstaltning,  og  Indenrigsministeriet  er  ved  Loven  bemyndiget 
til  efter  Forslag  af  Kommunalbestyrelsen  at  sætte  de  herhen  hørende  Be- 
stemmelser ud  af  Kraft  for  den  paagældende  Bys  Vedkommende,  en  Bestem- 
melse, hvoraf  der  dog  kun  er  gjort    Brug    i    to    Tilfælde,    nemlig    i    1862 


Haandværk  og  Industri.  97 

i  Forholdet  mellem  Kjøbenhavn  og  Dragør  og  i  1903  for  Aarhus  Kom- 
munes Vedkommende.  Ifølge  en  Lov  af  1866  finde  Læbælte-Bestemmelserne 
i  øvrigt  ikke  længere  Anvendelse  paa  de  Hovedstaden  omgivende  Land- 
distrikter, ligesom  heller  ikke  paa  de  ved  Love  af  1898  og  1899  opret- 
tede   nye  Købstæder  Esbjærg,  Løgstør,   Nørre-Sundby  og  Silkeborg. 

Næringsloven  af  1857  er  vort  ErhvervsHvs  Grundlov;  men  dens  Bestem- 
melser, der  ovenfor  kun  ere  refererede  i  deres  Hovedtræk,  ere  senere 
blevne  dels  udvidede,  dels  modificerede  ved  andre  Love,  hvoraf  de  fleste 
dog  væsentligst  angaa  Handelsnæringen. 

I  de  snart  halvhundrede  Aar,  der  ere  forløbne  siden  Næringsfrihedens 
Indførelse,  har  der  — -  selvfølgehg,  kan  man  godt  sige  —  rejst  sig  ad- 
skillig Opposition  imod  mange  af  Lovens  Bestemmelser,  og  navnlig  har 
man  i  visse  Kredse  med  stor  Styrke  krævet  Genindførelse  af  de  tvungne 
Fagprøver.  Naturligvis  er  Retstilstanden  i  vort  industrielle  Liv  ikke  ideel, 
og  Friheden  har  faaet  Skylden  for  de  fleste  af  Manglerne;  men  uagtet  den 
frie  Konkurrence  er  bleven  den  moderne  Syndebuk,  der  nu  snart  er  lige 
saa  belastet  med  onde  Gerninger  som  for  50  Aar  siden  med  l3''se  Forhaab- 
ninger  og  gode  Ønsker,  maa  det  dog  siges,  at  Loven  af  1857  i  det  store 
og  hele  har  virket  heldbringende.  De  talrige  Profetier  om  Haandværker- 
standens  Undergang,  Nedgangen  i  den  faglige  Dygtighed  og  Købstædernes 
Ruin  ere  blevne  gjorte  til  Skamme.  Ved  at  aabne  Dørene  til  de  industri- 
elle Erhverv  har  man  naturligvis  maattet  indlade  Duelighed  og  Uduelighed 
i  Flæng,  men  Ulæmperne  herved  opvejes  utvivlsomt  fuldt  ud  ved,  at  der 
er  blevet  Plads  og  Virkefelt  for  alle  MuHgheder. 

Ved  Siden  af  Næringsfriheden  er  der  forskellige  andre  Forhold,  der  have 
begunstiget  Udviklingen  af  den  danske  Industri  i  de  sidste  halvhundrede 
Aar.  Den  moderat  beskyttende  Toldtarif  af  17  97  var  ikke  undergaaet  store 
eller  principielle  Forandringer  ved  de  følgende  Revisioner  i  1838  og  1844; 
man  havde  kun  foretaget  en  læmpelig  Nedsættelse  af  Beskyttelsen,  og  i 
samme  Spor  fortsatte  den  nye  Tarif,  der  indførtes  ved  Loven  af  ^/^  1863, 
og  som  med  nogle  mindre  Ændringer  bestaar  den  Dag  i  Dag.  Men  denne 
sidste  Tarif,  der  var  beregnet  paa  at  skulle  gælde  for  hele  det  daværende 
danske  Monarki,  kom  efter  Hertugdømmernes  Afstaaelse  1864  til  alene  at 
omfatte  Kongeriget,  og  herved  blev  den  Beskyttelse,  der  var  tilstaaet  de 
danske  industridrivende  ved  Loven  af  1863,  større  end  forudsat.  Udeluk- 
kelsen af  den  holstenske  Industris  Konkurrence  medførte,  at  der  i  Aarene 
efter  Krigen  oprettedes  en  Mængde  nye  Fabrikker  i  Danmark,  ligesom  mange 
af  de  allerede  bestaaende  kunde  udvide  deres  Virksomhed. 

Af  væsentlig  Betydning  blev  ogsaa  Befolkningens  stigende  Velstand, 
Kapitalopsamlingen  og  Udviklingen  af  Kreditten.  Men  først  og  fremmest  er 
det  dog  de  forbedrede  Samfærdselsmidler  og  Maskinteknikken,  der  have 
sat    Fart    i    den    sidste    Menneskealders    Industri-Udvikling.     Allerede    187  7 

Trap  :  Danmark,  3.  Udg.    1,1.  7 


98  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

fandtes  op  imod  500  Fabrikanlæg,  der  benyttede  Dampkraft,  med  en  samlet 
Maskinstyrke  af  over  6000  H.  Kr.  Men  20  Aar  senere,  ved  Haandværks- 
og  Industritællingen  1897,  var  Antallet  af  dampdrevne  Industrivirksomheder 
henimod  3100  og  deres  Maskinstyrke  over  47,000  H.  Kr. ;  samtidig  benyt- 
tedes Gasmaskiner  i  over  700,  Benzinmotorer  i  200  og  Elektromotorer  i 
henved  100  større  og  mindre  Fabrikker;  Industriens  hele  mekaniske  Bevæg- 
kraft  (fraregnet  Vind-  og  Vandkraft)  opgjordes  da  til  over  52,000  H.  Kr. 
De  5  Sjettedele  af  alle  Industrivirksomheder  med  mekanisk  Bevægkraft  vare 
oprettede  senere  end   1860. 

Medens  den  danske  Industri  saaledes  har  vidst  at  udnytte  de  gunstige  Betin- 
gelser, Tiden  medførte  for  dens  ydre  Vækst,  er  der  samtidig  ofret  et  stort 
Arbejde  paa  den  kvalitative  Udvikling.  De  talrige  Industri-  og  Haand- 
værkerforeninger  rundt  om  i  Landet  have  Hovedfortjenesten  af  det  høje 
Standpunkt,  hvorpaa  den  tekniske  Undervisning  staar  i  Danmark.  Foruden 
en  Række  vel  ledede  Fagskoler  er  der  efterhaanden  oprettet  „tekniske  Sko- 
ler" i  hver  en  Købstad  og  mange  større  Landsbyer.  I  Forbindelse  hermed 
bør  nævnes  den  af  Fællesrepræsentationen  for  dansk  Industri  og  Haand- 
værk  foranstaltede  Foredragsvirksomhed,  der  omfatter  hele  Landet.  Af  Ud- 
stillinger har  der  i  den  sidste  Menneskealder  været  afholdt  en  Mængde,  de 
fleste  lokale,  men  to  af  dem  (1872  og  1888)  for  hele  Landet.  Baade  Ud- 
stillingerne og  de  (danske  og  skandinaviske)  Industrimøder  have  sikkert 
været  af  stor  opdragende  Betydning.  Disse  forskellige  Foranstaltninger  ere 
alle  mere  eller  mindre  Frugter  af  og  Led  i  hele  den  store  Organisations- 
bevægelse,  der  i  øvrigt  ogsaa  har  været  Udgangspunkt  for  Dannelsen  af 
en  Mængde  økonomiske  Institutioner  (Syge-  og  Begravelseskasser,  Under- 
støttelsesforeninger, Spare-  og  Laanekasser  osv.),  navnlig  stiftede  til  Haand- 
værkerstandens  Tarv. 

Hvis  man  i  Korthed  vil  udtrykke  Forskellen  mellem  de  industrielle  Er- 
hvervs Betydning  i  Danmark  ved  Midten  og  ved  Slutn.  af  det  19.  Aarh.,  kan 
man  sige,  at  den  Andel  af  Befolkningen,  disse  Erhverv  gav  Underhold,  er  steget 
fra  ^/g  til  godt  og  vel  ^l^^.  Dette  betyder  imidlertid  kun,  at  Erhvervsfor- 
dehngen  i  vort  Land  har  fulgt  den  almindelige  Bevægelse ;  overalt  i  de 
mere  fremskredne  Lande  har  jo  Landbrugets  kraftige  Udvikling  i  teknisk 
Henseende  bevirket  en  lignende  Forskydning,  idet  navnhg  den  stigende  An- 
vendelse af  Landbrugsmaskiner  har  gjort  det  muligt,  at  en  stadig  større 
Part  af  Befolkningen  har  kunnet  vandre  over  fra  Landbrug  til  Industri 
og  Handel.  Det  er  sandt,  at  der  heri  ligger  et  stort  Kulturfremskridt, 
men  andet  og  mere  sige  de  anførte  Forholdstal  ikke.  Selve  Omfanget  og 
Intensiteten  af  det  industrielle  Arbejde  kan  ikke  maales  paa  denne  Maade; 
hertil  kræves  Oplysninger  af  speciel  Natur,  som  kun  foreligge  —  ret 
ufuldstændigt  —  for  Tiden  omkring  1870  og  —  langt  fyldigere  —  for 
Tiden  nær  op    imod  Aarhiindredets  Udgang. 


Haandværk  og  Industri.  99 

For  Aaret  1872  har  man  en  Statistik  over  „Fabrikker  og  fabrikmæssig 
drevne  Haandværk",  omfattende  1400  Virksomheder  med  i  alt  30,000 
Arbejdere.  Af  disse  1400  Virksomheder  havde  de  ^/s  kun  indtil  10  Ar- 
bejdere hver,  medens  mellem  ^/g  og  \/g  havde  over  25  Arbejdere  hver. 
Omtrent  en  Tredjedel  af  Anlæggene  fandtes  i  Kjøbenhavn,  Halvdelen  i 
Provinsbyerne  og  knap  en  Femtedel  paa  Landet.  Da  Afgørelsen  af,  hvad 
der  ved  denne  Opgørelse  skulde  medtages  under  Begreberne  „Fabrik"  og 
„fabrikmæssig  drevet  Haandværk",  imidlertid  var  ret  vilkaarlig,  have  denne 
Statistiks  almindelige  Resultater  ikke  synderlig  Værdi,  og  de  ere  navnlig 
ganske  uanvendelige  som  Sammenhgningsmateriale  lige  over  for  Resultaterne 
af  Haandværks-  og  Industritællingen  af  1897,  hvoraf  vi  her  skulle  gen- 
give de  væsentligste. 

Der  taltes  i  det  nævnte  Aar  (25.  Maj)  i  hele  Landet  noget  over  7  7,000 
Haandværks-  og  Industriforretninger,  hvoraf  dog  henved  ^/^  var  Bierhverv 
enten  til  andre  Industriforretninger  eller  til  Virksomheder,  der  ligge  uden 
for  det  industrielle  Omraade.  Det  hele  Antal  Personer,  som  beskæftigedes 
ved  Haandværk  og  Industri,  var  omtrent  271,000,  hvoraf  78,000  i  selv- 
stændige eller  ledende  Stillinger  som  Virksomhedernes  Indehavere,  Direk- 
tører, Forretningsførere  o.  1.,  c.  9,000  som  tilsynshavende.  Forvaltere, 
Kontor-  og  Butikspersonale,  godt  7000  som  Bude  og  lignende  underordnet 
Personel  samt  endelig  c.  17  7,000  som  egentlige  Arbejdere  og  Arbejdersker. 
—  Mekanisk  Bevægkraft  benyttedes  af  lidt  over  7100  Forretninger  (heraf 
3100,  hvis  Bevægkraft  udelukkende  var  Vind-  og  Vandmotorer);  den 
samlede  Styrke  af  de  anvendte  Damp-,  Gas-,  Benzin-  og  Varmluftmaskiner 
samt  Elektromotorer  var,  som  allerede  nævnt,  52,000  H.  Kr.,  hvoraf  dog 
3000  H.  Kr.  faldt  paa  Reservemaskiner,  der  ikke  benyttedes  til  Stadighed. 
Henimod  800  Forretninger  benyttede    desuden  Dampkedler    uden  Drivkraft. 

Absolut  set  og  maalt  med  de  formelle  og  rent  ydre  Kriterier,  som  her 
staa  til  Raadighed ,  ligger  Tyngdepunktet  for  Danmarks  Haandværk  og 
Industri  i  Landdistrikterne.  Her  findes  nemlig  de  to  Tredjedele  af  samt- 
lige Forretninger  og  ikke  mindre  end  de  syv  Tiendedele  af  alle  Forretninger 
med  mekanisk  Bevægkraft;  og  selv  om  man  lader  de  i  Landdistrikterne 
helt  dominerende  Vind-  og  Vandkraftforretninger  ude  af  Betragtning  og 
kun  ser  hen  til  den  Maskinstyrke,  der  er  maalt,  falde  dog  de  tre  Fem- 
tedele af  denne  paa  Landdistrikterne. 

Anderledes  stiller  Sagen  sig  naturligvis,  naar  man  ser  bort  fra  de  ab- 
solutte Tal  og  stiller  de  forskellige  Data  i  Forhold  til  Folketallet;  saa  flytter 
Tyngdepunktet  sig  til  Provinsbyerne.  Endelig  er  det  utvivlsomt,  at  Billedet 
atter  vilde  omforme  sig,  dersom  man  kunde  anvende  mindre  formelle  Maal, 
f.  Eks.  Produktionens  Størrelse  eller  Forretningernes  Nettoudbytte.  I  hvert 
Fald  er  det  sikkert,  at  Virksomheden  gennemgaaende  er  af  ret  forskellig- 
artet Karakter  i  By  og  paa  Land,    i  Hovedstaden    og  i  Provinsbyerne,    og 


100  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

det  er  ikke  usandsynligt,  at  den  større  Intensitet,  der  kendetegner  den 
kjøbenhavnske  Industri,  i  Virkeligheden  mere  end  opvejer  den  numeriske 
Overlegenhed,  som  Landdistrikterne  absolut  set  og  Provinsbyerne  baade 
absolut  og  i  Forhold  til  Folketallet  besidde  over  for  Hovedstaden. 

Et  af  de  mest  karakteristiske  Træk,  Tællingen  af  1897  har  lagt  tal- 
mæssigt for  Dagen,  er  Landets  forholdsvis  stærkt  udviklede  Haandværks- 
drift.  Af  de  7  7,000  Haandværks-  og  Industriforretninger  havde  43,000' 
ingen  Arbejdere,  d.  v.  s.  det  var  Smaamestre  o.  1. ,  som  arbejdede  uden 
fremmed  Hjælp.  Og  ved  Siden  heraf  var  der  29,000  Forretninger,  som 
kun  beskæftigede  mellem  1  og  5  Arbejdere  hver.  Tilbage  bliver  saa  kun 
4200  middelstore  Virksomheder  med  6-20  Arbejdere  og  c.  1200  større 
Bedrifter  med  over  20  Arbejdere  hver  (heraf  800  med  21-50  Arb., 
260   med   51-100  og    165   med  over   100  Arbejdere  hver). 

Haandværkets  og  den  lille  Industris  stærke  Udvikling  er  et  Resultat  af 
den  forholdsvis  vidt  fremskredne  Arbejdsdeling,  der  præger  det  hele  Næ- 
ringsliv i  vort  Land,  og  som  til  den  anden  Side  giver  sig  Udtryk  i,  at 
Landbruget  er  Landbrug  og  intet  ud  over  dette.  De  dybere  liggende  Aar- 
sager  hertil  ere  dels  geografiske,  dels  næringsretlige  og  dels  landøkonomiske. 
Det  sidste  Moment  har  sikkert  adskillig  Vægt  baade  i  denne  Sammen- 
hæng og  i  Henseende  til  Betingelserne  for  den  danske  Industris  videre 
Udvikling,  hvad  vi  straks  skulle  komme  tilbage  til. 

Imidlertid  maa  den  lille  Industris  numeriske  Overlegenhed,  som  falder 
saa  stærkt  i  Øjnene,  ikke  forlede  til  en  Underkendelse  af  Storindustriens 
reelle  Betydning.  Medens  de  29,000  Forretninger  med  1-5  Arbejdere 
kun  havde  en  samlet  Arbejderstyrke  af  c.  58,000,  arbejdede  der  i  de 
5500  Forretninger  med  6  Arbejdere  og  derover  en  mere  end  dobbelt  saa 
talrig  Styrke  (c.  118,000),  ja  de  165  største  Virksomheder  (med  over 
100  Arbejdere  hver)  lagde  alene  Beslag  paa  omtrent  ^/^  af  hele  det  in- 
dustrielle Arbejderkorps  (34,000  af   17  7,000). 

De  for  dansk  Industrivirksomhed  karakteristiske  Træk  falde  ogsaa  let  i 
Øjnene,  naar  man  betragter  den  fagvise  Fordeling  af  Personellet.  Ordner 
man  Fagene  efter  Antallet  af  beskæftigede  Personer  (saavel  over-  som 
underordnede),  finder  man  først  paa  Listen  en  Række  Haandværksfag : 
Murere,  Herreskræddere,  Dameskræddere,  Skomagere,  Smede,  Snedkere,, 
Tømrere;  alle  disse  Fag  beskæftigede  fra  12  til  18,000  Mennesker  hver.^ 
Først  derefter  følge  egentlige  Fabrikfag  som  Tekstilindustrien,  Jærnstøberi 
og  Maskinfabrikation,  Teglværker  og  Tobaksfabrikker,  alle  med  8-10,000 
Personer  hver.  Saa  følger  atter  en  Række  Haandværksfag  og  ved  Siden 
af  dem  nogle  af  de  største  landbrugsindustrielle  Virksomheder:  Mejerier, 
Møllerier,  Slagterier  (med  6-7000  beskæftigede  Personer  hver). 

Undersøger  man,  hvilke  Fag  der  har  den  største  Maskinstyrke,  finder 
man,  at  der  kun  er   10  egentlig  stofbearbejdende  Fabrikfag  med  over   1000 


1 

Haandværk  og  Industri.  101 

Hestes  Kraft  hver.  Disse  10  Fag  raadede  tilsammen  over  c.  30,000  Heste- 
kræfter, hvoraf  Halvdelen  faldt  paa  de  4  store  Forædlingsindustrier:  Meje- 
rier, Møllerier,  Roesukkerfabrikker  og  Ølbryggerier. 

EndeHg  giver  Industriens  Produktionsstatistik  et  godt  Supplement  til  de 
foran  antydede  Karaktertræk.  Vi  have  fra  Tællingen  i  1897  Oplysning 
om  Salgsværdien  af  Produktionsudbyttet  for  næsten  alle  Fabrikker  med  me- 
kanisk Bevægkraft.  Den  samlede  Produktionsværdi  (Salgsværdi)  opgjordes 
til  c.  400  Mill.  Kr.,  og  af  denne  Sum  faldt  langt  over  Halvdelen,  nemlig 
220  Mill.  Kr.,  paa  de  Industrier,  der  ere  nærmest  knyttede  til  Landbruget 
{Mejerier,  Slagterier,  Møllerier,  Sukkerfabrikker,  Bryggerier  og  Brænderier). 
Foruden  disse  fandtes  der  dog  flere  store  Industrigrene,  hvis  Produktions- 
værdi løb  op  i  mange  Millioner.  Saaledes  blev  Salgsværdien  af  Væve- 
riernes Produktion  opgjort  til  19^/3  Mill.  Kr. ;  dette  Tal  omfatter  vel  nok 
det  væsentligste  af  Landets  Vævningsindustri,  men  det  bør  dog  bemærkes, 
at  henved  3000  haandværksmæssig  drevne  Væverier  faldt  uden  for  Pro- 
duktionsangivelsen.  Den*  store  Jærnindustri  (Jærnstøberier,  Maskinfabrikker, 
Cykel-  og  Symaskinefabrikker  samt  Maskin-  og  Jærnskibsbyggerier)  bog- 
førtes for  en  samlet  Produktionsværdi  af  over  28  Mill.  Kr.  For  OHe- 
fabrikker.  Parfume-  og  Sæbefabrikker  o.  1.  blev  Produktionsværdien  opgjort 
til  8V2  Mill.  Kr.,  for  Tobaks-  og  Cigarfabrikker  til  l^j^  Mill.,  for  Tegl- 
værker til  7  Mill.,  for  Margarinefabrikker  til  6  Mill.,  for  den  grafiske  In- 
dustri (Papirets  Værdi  fraregnet)  ligeledes  til  6  Mill.,  for  Savværker  og 
for  Papirfabrikker  til  5  Mill.  Kr.  og  saa  fremdeles.  Over  for  alle  disse  An- 
givelser maa  det  erindres,  dels  at  de  angaa  et  Tidspunkt,  der  allerede 
nu  ligger  6  Aar  tilbage,  dels  —  hvad  foran  er  nævnt  —  at  kun  de 
Virksomheder,  der  benyttede  Maskinkraft  (og  endda  ikke  alle  disse)  ere 
medtagne  i  Produktionsstatistikken. 

Det  fremgaar  klart  af  de  foran  meddelte  Data,  at  de  fremherskende 
Karaktertræk  i  dansk  Industri  ere  disse  to:  først  Haandværkets  og  den 
HUe  Industribedrifts  numerisk  stærke  Stilling,  og  dernæst  Landbrugets  over- 
ordentlige Betydning  som  Leverandør  af  Raaemner  for  den  egentlige  Fabrik- 
industri. Sammenholder  man  dette  med,  hvad  der  andetsteds  i  denne 
Oversigt  meddeles  om  Landets  Ejendommeligheder,  vil  man  se,  at  den 
industrielle  Virksomhed  har  taget  Form  og  Retning  i  nøje  Overensstem- 
melse med   det  naturlige  Grundlag. 

Den  danske  Industris  Opgave  er  efter  Forholdenes  Natur  en  dobbelt. 
For  det  første:  i  saa  vid  Udstrækning  som  muligt  at  forsyne  Landet  selv 
med  saadanne  Industrivarer,  hvortil  Raastoffet  maa  hentes  andetsteds  fra. 
Se  V  om  nne  Opgave  i  det  hele  taget  langt  fra  er  løst,  er  der  dog  mange 
Specialomraader  (f.  Eks.  inden  for  Jærnindustrien) ,  hvor  man  er  vundet 
godt  frem.  Den  anden  Del  af  Opgaven  er  at  forædle,  dels  til  Hjemme- 
forbrug,   dels    til   Udførsel,    den    store    Masse    af  Landbrugs-Raaprodukter. 


10  2  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Her  er  et  Omraade,  hvor  Industrien  mere  end  paa  noget  andet  har  erobret 
nyt  Land.  For  et  Slægtled  siden  tilhørte  jo  hele  denne  Forædlingsvirk- 
somhed ubeskaaret  Landbruget  alene.  Nu  har  Landbruget  gjort  væsentlige 
Skridt  i  Retning  af  at  industrialisere  sig  • —  en  Bevægelse,  Industrien  maa  se 
paa  med  Tilfredshed,  thi  ikke  alene  medfører  den  en  fortsat  Udskilning  af 
snart  en,  snart  en  anden  Del  af  Arbejdet  (som  nærliggende  Fremtidsmu- 
ligheder kan  der  peges  paa  Kødkonserverings-Industrien,  F'rugtvinfabrika- 
tionen  o  1.),  men  selve  det  stoffrembringende  Agerbrugs  Industrialisering 
er  paa  mange  Maader  en  Kilde  til  forøget  Virksomhed  for  den  egentlige 
Industri. 

Naar  det  er  blevet  sagt  —  næsten  indtil  Trivialitet  — ,  at  Danmark 
ikke  er  noget  Industriland,  da  er  dette  selvfølgelig  rigtigt.  Kun  maa  det 
forstaas  paa  rette  Maade.  Hvis  man  mener,  at  Industrien  ingen  Betydning 
har  hos  os,  saa  at  Landets  Økonomi  med  Lethed  kunde  være  den  foruden, 
da  er  det  ganske  urigtigt.  Men  det  er  rigtigt,  at  Industrien  i  Danmark 
i  det  væsentlige  staar  i  et  tjenende  Forhold  til  den  hele  Samfundsvirksomhed- 
Saaledes  er  det,  og  saaledes  maa  det  ifølge  Forholdenes  Natur  være.  Det 
er  som  det  tjenende,  det  understøttende  Erhverv,  at  den  danske  Industri 
skal  bedømmes  og  dens  Udviklingsmuligheder  vurderes.  Industriens  sam- 
fundsøkonomiske Opgave  er  hos  os  langt  mere  sammensat  end  i  de  egent- 
lige Industrilande ;  dens  tilfredsstillende  Løsning  kræver  hos  os  en  større 
Bøjelighed,  større  Alsidighed,  end  Tilfældet  er,  hvor  Tilstedeværelsen  af 
rige  Naturfond  o.  1.  saa  at  sige  paa  Forhaand  har  afstukket  den  Vej,  der 
skal  befares.  Paa  Udviklingen  af  de  nævnte  Egenskaber  —  som  over- 
hovedet paa  Højnelsen  af  det  almindelige  Kundskabs-  og  Dannelsesniveau 
hos  Industriens  og  Haandværkets  Udøvere  —  ligger  maaske  det  væsent- 
ligste Fremskridt  i  det  hundredaarige  Afsnit    af  Danmarks    Industrihistorie, 

der  her  er  skitseret. 

Adolph  Jensen. 


Handel  og  Skibsfart. 

Af  de  tre  store  Hoved-Erhvervsgrupper:  Landbrug,  Industri  og  Handel, 
er  den  sidstnævnte  ubetinget  den ,  der  er  mest  følsom  over  for  allehaande 
Paavirkninger  udefra.  Det  er  derfor  ikke  saa  underligt,  at  man,  naar  man 
overskuer  et  langt  Tidsrum,  ikke  kan  tegne  Handelens  Udvikling  i  en  en- 
kelt Linje,  endsige  i  en  regelmæssig  Linie.  Konjunkturbølgerne  ere  i 
Handelserhvervene  langt  hyppigere  og  tillige  langt  kraftigere  end  i  de  andre 


Handel  og  Skibsfart.  103 

Erhverv;  og  de  Forhold,  der  bestemme  Tilstanden  i  det  enkelte  Øjeblik  eller 
i  et  bestemt  Tidsafsnit,  ere  langt  mangfoldigere  og  mere  indviklede.  Herpaa 
afgiver  Danmarks  Handelshistorie  i  det    19.   Aarh.  et  godt  Eksempel. 

Tiden  fra  omkring  1780  til  1807  er  bleven  betegnet  som  „den  glim- 
rende Handelsperiode".  Dette  Tidsafsnit  var  jo  for  vort  Fædreland  som 
Helhed  langt  fra  lykkeligt.  Der  skete  ganske  vist  store  Ting,  der  forbe- 
redtes Reformer  af  dybt  indgribende  Betydning,  men  den  økonomiske  Til- 
stand var  i  og  for  sig  alt  andet  end  tilfredsstillende.  Landbruget  stod  i 
Sammenligning  med  senere  Tid  paa  et  saare  lavt  Trin,  og  Industrien  laa  i 
Svøbet;  Statens  Finanser  vanrøgtedes,  og  Pengevæsenet  gik  mere  og  mere 
i  Forfald;  de  politiske  Forhold  skulde  ikke  synes  at  begunstige  den  ma- 
terielle Udvikling  i  nogen  Retning.  Men  Betegnelsen  „den  glimrende 
Handelsperiode"  er  dog  i  det  væsentlige  træffende.  For  Handelsvirksom- 
heden —  den  Handel,  der  da  fandtes  —  var  Tiden  virkelig  glimrende. 

Men  det  maa  da  straks  tilføjes,  at  Udtrykket  kun  tager  Sigte  paa  den 
udenrigske  Omsætning  og  endda  kun  paa  en  Del  af  denne,  nemlig  den 
saakaldte  „store  Handel",  Kolonialhandelen.  For  Indenrigsomsætningen, 
for  Handelsvirksomheden  som  Led  i  Nationens  daglige  Økonomi  var  Tids- 
forholdene lidet  gunstige.  Men  for  at  forstaa  denne  Modsætning  er  det 
nødvendigt  at  klargøre  sig  Handelslovgivningens  daværende  Standpunkt. 

Fra  Midten  af  det  17.  Aarh.  til  Slutningen  af  det  18.  havde  den  merkantili- 
stiske Politik  været  raadende:  Regeringens  Bestræbelser  vare  stadig  gaaede 
ud  paa  at  skabe  en  saakaldet  „gunstig  Handelsbalance",  d.  v.  s.  at  Ud- 
førselen oversteg  Indførselen,  saa  at  der  fremkom  en  Værdiforskel  i  Danmarks 
Favør,  som  Udlandet  maatte  betale  med  Penge.  Midlet  hertil  var  en 
Række  Tvangsforanstaltninger:  høj  Told,  Forbud  mod  Ud-  eller  Indførsel 
af  visse  Varer  og  paa  den  anden  Side  Præmier  for  Ud-  og  Indførsel  af 
andre,  Udstedelse  af  Privilegier  og  Monopoler  i  Massevis,  o.  s.  v.  Ganske 
i  samme  Aand  var  den  Tvangsordning ,  hvorved  man  søgte  'at  regulere 
den  indenrigske  Omsætning.  Saa  at  sige  al  Handel  var  monopoliseret  for 
Byerne,  og  her  herskede  Lavstvangen  (selv  om  denne  for  Handelsvirk- 
somheden var  noget  mindre  stræng  end  for  Haandværket),  endvidere  Torve- 
tvang og  faste  Takster  paa  mange  Varer.  Omsætningen  mellem  Land  og 
By  trykkedes  af  Portkonsumtionen,  mellem  de  enkelte  Landsdele  af  for- 
skellige Monopolbestemmelser  og  af  en  Række  urimelige  Kontrolforanstalt- 
ninger. 

Saadan  vare  de  legale  Vilkaar  for  Handelsvirksomheden  i  den  Periode, 
man  har  kaldet  „den  glimrende".  Hvordan  var  nu  den  faktiske  Tilstand? 
Svarede  den  til  Navnet? 

Det  er  klart,  at  Indførselshandelen  ikke  kunde  være  overvældende,  al 
den  Stund  Bestræbelserne  gik  ud  paa  at  gøre  Importen  saa  lille  som 
mulig;    og  Udførselen  maatte  naturligvis  i  Længden  svare  dertil,    hvis    der 


104  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

ikke  skulde  ophobes  Masser  af  ædelt  Metal  i  Landet  til  ingen  Nytte.  Hvad 
den  indenrigske  Handel  angaar,  var  denne  maaske  større,  end  man  skulde 
formode,  efter  de  mange  hæmmende  Baand;  men  dette  havde  sin  Grund  i, 
at  Regeringen  bestræbte  sig  for  at  lede  hele  Landets  Omsætning  ad  be- 
stemte Veje  —  eller  Omveje  — ,  især  over  Kjøbenhavn,  Sædet  for  Kæle- 
barnet, den   „store"    Handel. 

Lige  siden  første  Halvdel  af  det  17.  Aarh.  havde  man  haft  Blikket  aabent 
for  den  Fordel,  Kolonialhandelen  kunde  give,  naar  den  dreves  paa  hen- 
sigtsmæssig Maade.  Gennem  Privilegium  paa  Privilegium  var  der  i  Tidens 
Løb  oprettet  en  Række  monopoliserede  Handelskompagnier;  nogle  af  dem 
forsvandt,  men  nye  dannedes,  og  selve  Staten  tog  Affære.  Ved  Over- 
gangen til  det  19.  Aarh.  havde  navnlig  det  danske  asiatiske  Kompagni  og 
Regeringshandelen  paa  Vestindien  deres  bedste  Tid ,  ligesom  flere  private 
Handelshuse  i  Kjøbenhavn  drev  store  Forretninger  paa  Ostindien. 

Naar  man  med  dette  for  Øje  indrømmer  Berettigelsen  af  Betegnelsen 
„den  glimrende  Handelsperiode",  maa  det  dog  straks  tilføjes,  at  den  da- 
værende Handelsvirksomhed  manglede  et  til  den  udvortes  Glans  svarende 
solidt  Grundlag.  Det  hele  var  i  det  væsentlige  baseret  paa  og  bares  oppe 
af  en  gunstig  og  vel  udnyttet  Konjunkturbølge.  Slutningen  af  det  18.  og 
Begyndelsen  af  det  19.  Aarh.  var  jo  en  saa  at  sige  uafbrudt  Krigstid  for 
Evropa.  Danmark  var  nevtralt  og  benyttede  sin  Nevtralitet  til  at  gøre 
Fragttjeneste  for  de  krigsførende  Sømagter.  Det  var  ogsaa  den  almindelige 
Krigstilstand,  der  gjorde  Kjøbenhavn  til  det  Centrum  for  Østersøhandelen, 
som  det  virkelig  var  i  en  stor  Del  af  denne  Periode. 

Naar  det  siges ,  at  Handelen  manglede  det  solide  Grundlag ,  skal  ikke 
dermed  være  paastaaet,  at  Forretningen  som  saadan  var  usolid  eller  uren- 
tabel. Der  tjentes  Formuer  i  de  Dage,  efter  Tidens  Forhold  endog  rent 
æyentyrlige  Formuer,  og  var  der  end  selvfølgelig  Tab  imellem,  maa  det 
dog  i  det  hele  siges,  at  det  var  en  god  Forretning  at  være  kjøbenhavnsk 
Stor-Købmand  for  hundrede  Aar  siden. 

Men  i  hvilken  Grad  det  hele  var  bygget  paa  Sandgrund,  ses  bedst 
deraf,  at  Herligheden  var  som  blæst  bort,  da  Krigen  kom  i  1807.  Selv 
efter  at  Krigens  Ødelæggelser  paa  andre  Omraader  vare  forsvundne,  laa 
Handelen  nede;  den  Stor-Handel,  der  gjorde  Danmarks  Flag  kendt  hele 
Verden  over  i  den  glimrende  Periode,  kom  aldrig  igen  paa  den  Maade. 
Dens  Forudsætning  var  borte :  Evropa  kom  nu  ind  i  en  Fredsperiode,  og 
der  var  ikke  mere  Brug  for  de  danske  Skibes  og  de  danske  Købmænds 
Tjeneste. 

Af  ikke  ringe  Betydning  var  det  da ,  at  Kjøbenhavn  havde  været  ene 
om  Storhandelen.  Det  glimrende  Drama,  der  fik  en  saa  brat  Afslutning  i 
det  Øjeblik,  da  England  faldt  over  os  1807,  spilledes  i  alt  væsentligt  af 
den  kjøbenhavnske  Købmandsstand.     Det  Tab,  der  fulgte  med,  da  Tæppet 


Handel  og  Skibsfart.  105 

faldt,  ramte  derfor  ogsaa  kun  i  ringe  Grad  Handelsverdenen  uden  for 
Hovedstaden. 

I  det  hele  taget  var  der  for  hundrede  Aar  siden  en  ikke  ringe  Forskel 
mellem  Kjøbenhavns  og  Provinsernes  Handelsforhold.  Hovedstaden  var  paa 
saa  at  sige  alle  Punkter  den  begunstigede.  Begunstiget  var  den  ved  sin 
Beliggenhed  ved  Sundet,  Østersøhandelens  Landevej ;  begunstiget  var  den 
ved  sin  Overvægt  i  Folketal,  hvad  der  i  hine  Tider  betød  om  muligt  endnu 
mere  end  nu  til  Dags ;  begunstiget  var  den  paa  mange  Maader  som  Hoved- 
og  Residensstad ;  begunstiget  var  den  endelig  ved  en  Række  Monopoler, 
som  var  den  tilstaaet  af  Regeringen,  bl.  a.  den  udelukkende  Oplagsret  paa 
de  saakaldte  fire  Species  (Vin,  Brændevin,  Salt  og  Tobak).  Følgen  af  alt 
dette  var,  at  Kjøbenhavn  ikke  alene  blev  den  danske  Handels  Midtpunkt, 
men  i  Virkeligheden  den  eneste  Plads  i  Landet,  hvis  Handel  havde  nogen 
fremragende  Betydning.  Det  er  betegnende,  at  Toldindtægterne  gennem 
Kjøbenhavns  Toldsted  var  4  Gange  saa  store  som  gennem  samtlige  Pro- 
vinstoldsteder; nu  er  Forholdet  det,  at  to  Tredjedele  af  Toldens  Beløb 
opkræves  i  Kjøbenhavn.  Man  kan  sige,  at  ved  det  19.  Aarh.s  Begyndelse 
var  Kjøbenhavn  Grossisten  mellem  de  danske  Byer,  der  alle  tog  den  største 
Part  af  deres  udenrigske  Varer  hjem  gennem  Hovedstaden,  hvorfra  de  og- 
saa maatte  forsyne  sig  med  en  Mængde  indenlandske  Industriprodukter. 
Provinsbyernes  Handel  bestod  nærmest  i  at  forsyne  de  tilgrænsende  Land- 
distrikter med  de  yderst  faa  Forbrugsvarer,  Beboerne  ikke  selv  kunde  frem- 
bringe ved  Husflid.  Og  hvad  der  saaledes  solgtes  til  Landboerne,  var 
efter  Nutidens  Begreber  saare  lidt;  der  var  jo  paa  Landet  ingen  Middel- 
klasse; der  var  en  faataUig  Godsejerstand,  hvis  Forbrug  ikke  skulde  give 
Købmændene  meget  at  fortjene,  —  og  saa  var  der  den  store  forarmede 
Bondestand,  som  førte  en  næsten  fuldstændig  Naturaløkonomi,  levede  af 
hvad  Jorden  direkte  bragte  i  Gryden.  —  Ude  paa  Landet  var  der  ingen 
Købmandsvirksomhed,  da  al  Handel  jo  var  monopoliseret  for  Byerne. 

Omfanget  af  Danmarks  Handelsvirksomhed  ved  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh. 
kan  ikke  belyses  talmæssigt,  fordi  man  savner  de  nødvendige  Oplysninger. 
Derimod  kender  man  Størrelsen  af  et  af  Handelens  vigtigste  Hjælpemidler, 
nemlig  Koffardiflaaden.  Den  bestod  i  1805  af  1020  Skibe  med  en  samlet 
Drægtighed  af  72,000  Tons  og  med  en  Besætning  af  henved  7000  Mand 
(heri  dog  ikke  medregnet  en  Del  Skibe  under  20  Tons  Drægtighed).  Paa 
Kjøbenhavn  faldt  358  Skibe  med  50,000  Tons,  paa  Aalborg  94  Skibe 
med  godt  3200  Tons,  paa  Svendborg  70  Skibe  med  1900  Tons,  paa 
Aarhus  45  Skibe  med  1600  Tons  og  paa  Randers  29  Skibe  med  1700 
Tons.  Hovedstadens  dominerende  Stilling  paa  Skibsfartens  Omraade  frem- 
gaar  af  en  Liste  fra  1798  over  Antallet  og  Drægtigheden  af  de  i  Aarets 
Løb  ankomne  Skibe.     Kjøbenhavn    staar  her  opført    med    5400  Skibe  med 


106  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

249,000  Tons;  næst  efter  følger  Aalborg  med  620  Skibe  og  22,000  Tons 
og  Helsingør  med  411   vSkibe  og    10,000  Tons. 

Den  Tvangsordning,  der  foran  er  skildret  i  korte  Træk,  var  allerede 
brudt  i  Princippet,  før  det  19.  Aarh.  oprandt.  Efter  at  man  havde  gjort  den 
økonomiske  Friheds  Princip  et  Par  vigtige  Indrømmelser  ved  to  Forord- 
ninger af  1788  om  Ophævelse  af  hidtil  bestaaende  Indskrænkninger  i 
Handelen  med  Korn  og  Kreaturer,  stilledes  Udenrigshandelen  paa  en  helt 
ny  Fod  ved  Toldforordningen  af  ^/g  1797.  Dennes  væsentligste  Betydning 
laa  maaske  mindre  i  dens  mange  Detailbestemmelser  og  dens  nye  Told- 
tarif (hvorunder  Ophævelse  af  alle  de  bestaaende  Udførselsforbud  og  de 
fleste  af  Indførselsforbudene),  end  i  det  Frihedens  Princip,  den  fastslog,  og 
som  bl.  a.  gav  sig  Udslag  i  de  vigtige  Bestemmelser  om  Kreditoplags-  og 
Transitoplagsret,  der  nu,  i  Modsætning  til  tidligere,  tilstodes  alle  vigtigere 
Varer   og  alle  Søkøbstæder. 

Disse  kloge  og  radikale  Lovgivningsforanstaltninger  havde  just  begyndt 
at  sætte  Frugt,  da  Krigen  kom,  og  efter  denne  den  ulykkelige,  forvirrede 
Tid,  da  al  økonomisk  Virksomhed  var,  om  ikke  lamslaaet,  saa  dog  i 
højeste  Grad  hæmmet  ved  Usikkerheden  i  Pengeforholdene.  Og  selv  efter 
at  der  var  bragt  Orden  i  disse  efter  Statsbankerotten  og  den  derpaa  føl- 
gende Konsolidering  af  Nationalbanken,  var  der  kun  lidt  at  bygge  en 
Handelsvirksomhed  op  paa.  Der  var  ingen  Kapital,  ingen  Flaade,  ingen 
industriel  Virksomhed  af  Betydning,  derimod  et  Landbrug  paa  Ødelæg- 
gelsens Rand,  og  Armod  —  den  dybeste  Armod  —  i  alle  Samfundsklasser. 
Naar  der  ikke  destomindre  allerede  i  Tyverne  og  langt  mere  i  Tre- 
diverne begyndte  at  gro  en  ny  og  solid  Handelsvirksomhed  op,  skyldtes 
dette  utvivlsomt  for  en  stor  Del  de  direkte  og  indirekte  Virkninger  af  de 
allerede  et  Slægtled  gamle  Reformlove.  Den  delvise  Nedsættelse  af  Indu- 
striens Toldbeskyttelse  bevirkede  saaledes,  at  flere  og  flere  fremmede  Ar- 
tikler kunde  indføres  i  Landet.  Uden  for  Handelslovgivningens  Omraade 
maa  her  navnlig  peges  paa  Landboreformerne,  bl.  a.  Udskiftningen,  der 
havde  haft  en  stigende  Produktion  af  Korn  og  andre  Landbrugsprodukter 
til  Følge. 

Det  var  en  lille  beskeden  Handel,  der  voksede  op,  men  den  var  solid, 
bygget  op  paa  et  anderledes  naturligt  Grundlag  end  den  glimrende  Handels- 
periodes.  Den  byggede  paa  det  nationale  Behov,  dens  Opgave  var  nu  at 
forsyne  Landet  med  de  fremmede  Varer,  der  virkelig  var  Brug  for,  og  at 
afsætte  vor  voksende  Overskudsproduktion  af  Landbrugsartikler  til  Ud- 
landet. (Ved  en  Forordn,  af  1820  ophævedes  Udførselsafgiften  paa  Korn, 
ved  en  anden  Forordn,  af  1827   nedsattes  Udførselstolden  paa  Kvæg). 

Hvad  der  i  høj  Grad  bidrog  til  at  sikre  den  nye  Handelsvirksomheds 
Soliditet,  var  dernæst  den  Sparsommelighedens  og  Nøjsomhedens  Aand,  der 
blev    et   af  Tidens   mest    fremtrædende    Karaktermærker.     Underligt   nok  i 


Handel  og  Skibsfart.  107 

Grunden,  at  man  selv  i  Kjøbenhavn  saa  hurtigt  kunde  glemme  den  gyldne 
Tid,  eller  at  man  i  hvert  Fald  saa  hurtigt  kunde  vænne  sig  til  at  resignere.  Det 
ligger  vel  i,  at  den  glimrende  Handelsperiodes  Herlighed,  naar  alt  kommer 
til  alt,  ikke  var  trængt  synderligt  ned  i  den  store  Befolkning.  Ellers  kan 
man  ikke  ret  forstaa,  at  den  Befolkning ,  der  havde  været  Øjenvidne  til, 
at  Formuer  tjentes  i  faa  Aar,  og  selv  havde  været  med  til  at  indkassere 
de  store  Dividender,  at  den  nu  begyndte  i  al  Tarvelighed  at  lægge  Skil- 
ling paa  Skilling  og  Daler  paa  Daler,  uden  Forsøg  paa  at  slaa  stort  paa 
det  i  Utide  og  uden  at  vove  sig  ud ,  hvor  det  var  tvivlsomt ,  om  Isen 
kunde  bære.  Hvorom  al  Ting  er,  har  denne  tarvelige  Tid  utvivlsomt 
været  af  største  opdragende  Betydning  for  Købmandsstanden  i  de  kom- 
mende Dage.  Det  var  et  helt  nyt  Princip,  der  med  Vold  og  Magt  trængte 
sig  ind,  Princippet  om  den  lille,  men  sikre  Avance. 

Om  Mængden  og  Værdien  af  Danmarks  Ind-  og  Udførsel  i  denne  Periode 
ved  man  ikke  meget;  kun  for  Landbrugsprodukternes  Vedkommende  fore- 
ligger der  gode  Oplysninger,  hvoraf  det  fremgaar,  at  Udførselen  heraf  be- 
standig var  stigende,  selv  om  den  var  mange  Gange  mindre  end  i  vore 
Dage.  Ogsaa  Indførselen  steg ,  men  i  noget  langsommere  Tempo ,  saa  at 
der  op  imod  Aarhundredets  Midte  var  tilvejebragt  en  gunstig  Handels- 
balance. Nogen  Forestilling  om  Udenrigs-Omsætningens  Størrelse  giver  i 
øvrigt  Skibsfartsstatistikken.  Antallet  af  Skibe  ankomne  til  danske  Havne 
fra  Udlandet  var  i  1826  c.  4500  med  en  Drægtighed  af  160,000  Tons 
og  en  Bestuvning  af  118,000  Tons;  i  1845  var  Antallet  vokset  til  6300, 
Drægtigheden  til  296,000  og  Bestuvningen  til  268,000  Tons. 

Samtidig  med  at  den  nye  Handelsvirksomhed  voksede  op,  skete  der  en 
dobbelt  Forskydning,  der  i  det  væsentlige  gik  ud  over  Kjøbenhavn.  Det 
er  foran  nævnt,  at  Hovedstaden  ved  Aarhundredets  Begyndelse  saa  at  sige 
holdt  Provinsernes  Forsyning  og  Provinsbyernes  Handel  i  sine  Hænder. 
Dette  Forhold  ændredes  imidlertid,  efter  at  de  kjøbenhavnske  Handelshuse 
havde  mistet  deres  Kapital  og  deres  Kredit.  Det  er  i  saa  Henseende  be- 
tegnende, at  medens  Bestuvningen  af  de  indgaaende  Skibe  fra  Udlandet 
til  samtlige  danske  Provinshavne  fra  1826  til  1845  steg  til  hen  imod  det 
tredobbelte  (fra  44,000  til  122,000  Tons),  var  den  tilsvarende  Stigning 
for  Kjøbenhavns  Havn  forholdsvis  langt  mindre,  nemlig  fra  74,000  til 
146,000  Tons,  og  medens  Bestuvningen  af  de  fra  Indlandet  ankomne 
Skibe  for  Provinshavnenes  Vedkommende  i  de  nævnte  19  Aar  viser  en 
Fremgang  fra  5  5,000  til  84,000  Tons,  gik  Bestuvningstallet  for  Hoved- 
staden endog  ret  betydeligt  tilbage,  nemlig  fra  117,000  til  90,000  Tons. 
En  Del  af  den  Provinshandel,  der  før  var  gaaet  over  Kjøbenhavn,  gled 
over  til  Provinskøbmændene  selv,  men  kun  en  mindre  Del;  Resten  kom 
Hamburg  til  Gode.  Man  kan  sige,  at  i  det  store  og  hele  var  Be- 
vægelsens  Retning    den,    at    Provinsernes    Indførselshandel     gik    over   paa 


1  08  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

hamburgske  Hænder,  og  deres  Udførselshandel  (mest  med  Korn)  gik  Kjø- 
benhavn  forbi  og  blev  en  direkte  Afsætning  til  fremmede  Pladser. 

Grundene  til,  at  Kjøbenhavn  saaledes  for  en  stor  Del  mistede  sin  ledende 
Stilling,  vare  flere.  Hovedstadens  tidligere  Overvægt  skyldtes ,  som  før 
nævnt,  i  væsenthg  Grad  de  Begunstigelser,  der  var  den  tilstaaet  paa  Pro- 
vinsernes Bekostning.  Da  nu  de  fleste  af  disse  Forrettigheder  vare  bort- 
faldne ved  den  nyere  Lovgivning,  og  da  der  efter  Krigens  og  Pengeforvir- 
ringens Ødelæggelse  skulde  begyndes  saa  at  sige  paa  bar  Bund,  kunde  de 
kjøbenhavnske  Købmænd  ikke  konkurrere  med  samme  Held  som  før. 
Hamburgerne  (og  Liibeckerne)  havde  mere  Kapital  og  vel  ogsaa  mere 
Energi,  og  Provinskøbmændene  havde,  hvad  Udførselshandelen  angaar,  i 
hvert  Fald  den  Fordel,  der  ligger  i,  at  den  lige  Vej  er  den  nærmeste. 
Hertil  kom,  at  Øresundstolden  virkede  i  høj  Grad  hæmmende  paa  Hoved- 
stadens søværts  Omsætning. 

Naar  det  under  disse  Omstændigheder  dog  ikke  lykkedes  Provinsbyerne 
at  naa  videre,  end  de  kom,  skyldes  det  vistnok  i  det  væsentlige,  at  deres 
Købmandsstand  gennemgaaende  manglede  Dygtighed.  Der  var,  ligesom  i 
vore  Dage,  alt  for  mange  handlende,  men  de  fleste  af  dem  vare  uden 
kommerciel  Uddannelse,  uden  Kapital  og  uden  Forretningsforbindelser  eller 
—  som  en  samtidig  Forfatter  siger  —  „højst  med  et  lybsk  Handels- 
venskab".  Men  dette  lybske  Venskab  var  ofte  Købmandens  Ulykke;  det 
hed  sig  i  hvert  Fald  dengang,  at  de  fremmede  handlende  vare  særlig 
glade  ved  deres  danske  Provins-Forbindelser,  fordi  de  kunde  gøre  med  dem, 
hvad  de  vilde. 

Det  karakteristiske  for  den  danske  Handels  Udvikling  i  Trediverne  og 
Fyrrerne  var  altsaa  den  stigende  Afhængighed  af  Hansestæderne,  og  da 
især  af  Hamburg.  En  Angivelse  fra  Midten  af  Fyrrerne  gaar  ud  paa,  at 
for  hver  Artikel,  der  i  større  Mængde  indforskreves  direkte  fra  Produktions- 
landet,  gik  et  halvt  Hundrede  over  Hamburg.  Der  blev  klaget  højlydt 
over  dette  Forhold,  og  ikke  uden  Grund,  thi  rent  bortset  fra  det  nationalt 
nedværdigende  i  vor  Handels  Uselvstændighed,  var  det  selvfølgelig  højst 
uheldigt,  baade  at  Udlandet  tog  en  Del  af  Fortjenesten  og  at  vor  Handels- 
stands Kredit  var  afhængig  af  en  fremmed  Plads.  Men  paa  den  anden 
Side  har  man  med  Rette  fremhævet,  at  vi  i  flere  Henseender  havde  Fordel 
af  en  Tid  at  staa  i  Lære  hos  de  overlegne  hamburgske  Købmænd.  De 
betjente  i  Virkeligheden  Landet  bedre,  end  vor  egen  Handelsstand  i  den 
Tid  kunde  have  gjort,  og  de  skaffede  frem  for  alt  Landet  en  Kredit,  som 
det  vanskelig  vilde  have  kunnet  undvære.  Ogsaa  i  handelsteknisk  Hen- 
seende var  Hamburg-Perioden  af  Betydning  for  os;  vi  lærte  at  bruge  rej- 
sende ,  vi  lærte  at  købe  efter  Prøver  og  mange  andre  Ting ,  som  senere 
kom  Udviklingen  til  gode.  Det  kan  endelig  ogsaa  siges,  at  Forbindelsen 
med    Hamburg    og   Liibeck    gav    vor   Købmandsstand    Impulser   til    Grund- 


Handel  og  Skibsfart.  109 

læggelse  af  nye  Virksomheder,  f.  Eks.  den  Mellemhandel  og  Fragtfart,  som 
efter  40 'Aars  Hvile  paany  begyndte  at  opblomstre  hen  imod  Midten  af 
Aarhundredet. 

Trods  alt  dette  føltes  det  dog  som  en  Befrielse,  da  der  i  Slutningen  af 
Fyrrerne  indtraadte  Begivenheder,  der  bragte  Forholdet  til  at  vende  sig. 

Den  første  af  disse  Begivenheder  var  Handelskrisen  i  1847.  Det  var 
for  en  væsentlig  Del  en  Kornhandelskrise  med  enorme  Prissvingninger,  der 
bragte  en  Mængde  store  udenlandske  (engelske  og  tyske)  Handelshuse  til 
Fald*).  Da  nu  en  stor  Del  af  vor  Kornhandel  foregik  paa  den  Maade, 
at  de  hamburgske  Huse  besørgede  baade  Befragtning  og  Salg,  selv  om 
Varerne  gik  andetsteds  hen  end  til  Tyskland,  er  det  klart,  at  de  ham- 
burgske Købmænds  Fallitter  maatte  berøre  os  paa  det  føleligste,  og  Re- 
sultatet blev  da  ogsaa,  at  en  stor  Del  af  vore  Handelsforbindelser  mod 
Syd  afbrødes. 

Dette  faldt  godt  i  Traad  med  de  følgende  Aars  politiske  Begivenheder. 
Under  Treaarskrigen  gik  der  jo  en  stærk  national  Bølge  hen  over  vort 
Land,  og  paa  Forretningslivets  Omraade  mærkedes  denne  Bevægelse  i  en 
Tendens  til  yderligere  Løsrivelse  fra  Hamburgs  Indflydelse.  Emancipations- 
bestræbelserne  begunstigedes  nu  ogsaa  ved  flere  sammentræffende  Omstæn- 
digheder: den  stigende  Velstand  og  Kapitalopsamling,  de  allerede  stærkt 
forbedrede  Samfærdselsmidler  (navnlig  Benyttelsen  af  Dampskibe)  og  ikke 
mindst  vigtige  Forandringer  i  den  engelske  Toldpolitik.  England  havde 
siden  1829  haft  den  saakaldte  glidende  Toldskala  for  Korn,  d.  v.  s.  at 
Tolden  steg  i  samme  Forhold  som  Prisen  sank  og  omvendt,  en  Ordning, 
som  i  høj  Grad  havde  generet  den  danske  Eksport ,  fordi  man  aldrig 
kunde  vide,  hvilken  Told  man  vilde  komme  til  at  betale  af  den  Ladning, 
der  sendtes  over  Søen.  Nu  erstattedes  denne  glidende  SkaJa  af  en  fast 
lav  Told,  der  snart  efter  (1849)  ganske  bortfaldt,  og  herved  lettedes  selv- 
følgelig den  direkte  Afsætning  af  Kornvarer  til  England. 

Efter  Treaarskrigens  Slutning  træder  vor  Handel  ind  i  en  stærk  Ud- 
viklingsperiode. Den  søværts  Indførsel  fra  Udlandet  til  danske  Havne, 
som  for  Aaret  1845  opgjordes  til  264,000  Tons,  var  allerede  i  1852 
steget  til  374,000  og  i  1862  til  544,000  Tons.  Det  er  nævnt,  at  vi 
nu  vare  komne  i  en  mere  direkte  Handelsforbindelse  med  England;  dette 
finder  vi  ogsaa  bekræftet  ved  at  betragte  Bestuvningstallene  for  den  uden- 
rigske Skibsfart:  der  udførtes  til  England  i  1845:  39,000  Tons,  men 
i  1862:  103,000  Tons,  og  der  indførtes  fra  England  i  de  samme 
Aar  henholdsvis  71,000  og  257,000  Tons.  Denne  stærkere  Forbindelse 
med  England  blev  i  mere  end  een  Henseende  til  Gavn  for  vort  Land. 
Ligesom    vi    tidligere    havde    lært  Handelsteknik   af  Hamburgerne ,    saaledes 


*)  Fra  September  1846  til  Juli  1848  beskrev  Hvedenoteringen  paa  Kjebenliavns  Børs  en  Bue  fra 
151/3  Kr.  til  352/3  Kr.  og  atter  ned  til  121/3  Kr. 


110  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

lærte  vi  nu  af  Englænderne,  at  det  betalte  sig  at  sælge  gode  Varer.  Fore- 
løbig var  det  Kornet,  det  drejede  sig  om ,  senere  blev  det  som  bekendt 
Smørret  og  Flæsket  og  nu  allersenest  Ægene. 

Bruddet  med  de  hamburgske  Handelsforbindelser  kom  i  det  væsentlige 
Hovedstaden  til  gode.  Støttende  sig  til  det  almindelige  økonomiske  Op- 
sving og  navnlig  til  Landbruget,  der  i  Halvtredserne  begunstigedes  af  en 
Række  gode  Høstaar,  genvandt  Kjøbenhavn  mere  og  mere  den  ledende 
Stilling,  i  hvert  Fald  hvad  Udenrigsomsætningen  angaar.  Hertil  bidrog  i 
ikke  ringe  Grad  Øresundstoldens  Ophævelse  (185  7).  Hvad  der  nu  og  i 
lange  Tider  blev  Provinskøbmændenes  Hovedopgave,  var  Udviklingen  af 
den  lokale  Handel.  I  saa  Henseende  blev  det  af  væsentlig  Betydning,  at 
man  i  1851  ophævede  den  utaalelige  Portkonsumtion,  der  maaske  havde 
generet  mindre  ved  selve  Afgiftens  Højde  end  ved  det  Besvær  og  de 
Chikanerier,  den  ofte  gav  Anledning  til.  Samtidig  med  at  Portkonsum- 
tionen bortfaldt,  ophævedes  de  tidligere  bestaaende  Bestemmelser  om,  at 
Varer,  der  forsendtes  fra  den  ene  Landsdel  til  den  anden,  skulde  være 
ledsagede  af  en  af  Toldvæsenet  attesteret  Følgeseddel.  —  Hvad  angaar 
Detailhandelen  paa  Landet,  var  denne  vel  endnu  af  ringe  Betydning,  men 
der  begyndte  dog  at  røre  sig  noget  Liv  ogsaa  her,  især  efter  Udstedelsen 
af  Loven  af  1856,  der  tillod  Oprettelsen  af  Høkerhandel  i  1  Mils  Afstand 
fra  nærmeste  Købstad. 

Det  almindelige  Opsving  førte  imidlertid  som  saa  ofte  til ,  at  man  over- 
vurderede den  Fremgang,  der  virkelig  var  til  Stede,  og  mange  Købmænd 
indlod  sig  i  1850'erne  paa  større  Forretninger,  end  deres  Kræfter  og  Kredit 
kunde  bære.  Intet  Under  derfor,  at  den  Handelskrise,  der  i  1857  hjem- 
søgte Amerika,  England  og  Nordtyskland  (især  Hamburg),  og  som  i  øvrigt 
mærkedes  mere  eller  mindre  i  de  fleste  evropæiske  Lande,  ogsaa  blev 
skæbnesvanger  for  os  Danske.  Krisen  var  for  Kjøbenhavns  Vedkommende 
ret  kortvarig,  men  voldsom,  og  man  saa  det  Særsyn,  at  Staten  traadte 
hjælpende  til  ved  at  stille  et  større  Beløb  (300,000  £)  til  Raadighed  for 
en  midlertidig  Laanekasse.  Efter  Krisen  indtraadte  en  Reaktionsperiode, 
men  allerede  1861  havde  dog  vor  Udenrigsomsætning  naaet  samme  Stør- 
relse som  i   185  7. 

Aaret  1857  var  ogsaa  paa  anden  Maade  mærkeligt  i  vor  økonomiske 
Historie,  nemlig  ved  Udstedelsen  af  Næringsloven  af  29.  Dec.  Lovens 
Hovedindhold  er  meddelt  foran  under  Afsnittet  om  Industri  og  Haandværk, 
hvorfor  vi  her  kun  skulle  tilføje  et  Par  Enkeltheder,  der  specielt  angaa 
Handelsnæringen.  Der  gives  tre  forskellige  Næringsadkomster  paa  Handel, 
nemlig  paa  Groshandel,  Købmandshandel  og  Detailhandel.  Grosserere  maa 
ikke  sælge  Varer  til  Ikke-handelsberettigede  i  Partier  under  en  vis  i  Loven 
fastsat  Minimumsgrænse ,  og  de  maa  ikke  holde  aaben  Bod.  Paa  Køb- 
mands-Næringsadkomst  kan  der  sælges  Varer    saavel   i    større    som   mindre 


Handel  og  Skibsfart.  111 

Partier;  Købmænd  have  Ret,  men  ikke  Pligt  til  at  holde  aaben  Bod. 
Detaillister  maa  kun  sælge  Varer  i  Partier,  der  ikke  naa  Lovens  Grænse 
for  Handel  en  gros,  og  Handelen  skal  foregaa  fra  aaben  Bod.  Til  Køb- 
mandshandel i  Kjøbenhavn  kræves  Løsning  af  dobbelt  Næringsadkomst, 
som  Grosserer  og  Detailhandler.  Paa  enkelte  Arter  af  Handel,  f.  Eks. 
Vin-,  Material-,  Tømmer-,  Høker-  og  Marskandiserhandel,  kan  der  med- 
deles særlig  Næringsadkomst.  For  Brændevinshandel  og  Beværternæring 
gælde  særlige  Regler;  bl.  a.  er  der  givet  Kommunalbestyrelsen  Ret  til  gen- 
nem Vedtægt  at  fastsætte  en  Begrænsning  af  de  paagældende  Næringsbrugs 
Antal  i  Kommunen  (Lov  af  ^^/g    1873). 

Med  Næringsloven  af  1857  som  Grundlag  er  der  i  Tidens  Løb  frem- 
kommet et  System  af  Handelslove,  der  alle  mere  eller  mindre  gaa  i  Ret- 
ning af  at  udvide  Friheden  og  bortrydde  saadanne  Skranker  for  den  uhin- 
drede Omsætning,  som  ikke  mere  ere  tidsmæssige.  Her  kan  f.  Eks.  peges 
paa  Loven  af  1855  om  Ophævelse  af  den  bundne  Rentefod,  Loven  af  1874 
om  Ophævelse  af  de  tvungne  Betalingsterminer  samt  Lovene  af  1862  og 
187  5  om  Pasfrihed.  Princippet  i  vor  nyere  Lovgivning  har  i  det  store 
og  hele  været  at  give  den  størst  mulige  Frihed,  og  selv  om  dette  Princip 
paa  enkelte  specielle  Omraader  er  blevet  brudt  (Varemærkeloven,  Margarine- 
loven osv.),  er  det  dog  en  udbredt  Anskuelse,  at  Friheden  maaske  snarere 
er  for  stor  end  for  lille.  Navnlig  i  den  allernyeste  Tid  har  man  f.  Eks. 
i  høj  Grad  følt  Savnet  af  en  Lovgivning  om  Aktieselskaber  og  lignende 
Firmaer  med  begrænset  Ansvar. 

Som  Næringsloven  af  1857  er  Grundloven  for  vor  interne  Handelsvirk- 
vSomhed,  er  Toldloven  af  ^/^  1863  den,  der  i  Hovedsagen  bestemmer  de 
legale  Vilkaar  for  Udenrigsomsætningen  i  de  sidste  40  Aar.  I  selve  Prin- 
cippet er  der  ikke  sket  nogen  Forandring  i  det  Afgiftssystem,  som  da 
fastsloges,  om  der  end  er  indført  adskillige  Ændringer  i  de  enkelte  Afgifts- 
satser. Det  bør  i  Forbindelse  hermed  nævnes,  at  Transittolden  bortfaldt 
helt  ved  Lov  af  1865,  samt  at  Skibsafgifterne  efterhaanden  ere  ophævede 
(Love  af  1879,  1887  og  1891).  Af  Institutioner,  der  staa  i  nær  For- 
bindelse med  Toldlovgivningen,  og  som  ere  af  Betydning  for  vor  Uden- 
rigshandel, skal  fremhæves  Frilagrene  (det  første  oprettedes  i  Kjøbenhavn 
1851)  og  Kjøbenhavns  Frihavn  (aabnet    1894). 

Paa  det  her  kortelig  skitserede  Grundlag  har  dansk  Handelsvirksomhed 
taget  et  betydeligt  Opsving  i  det  sidste  Slægtled.  De  ulykkelige  politiske 
Begivenheder  i  1864  fremkaldte,  eller  efterfulgtes  i  hvert  Fald  af  en 
stærk  Vækkelse  af  baade  det  materielle  og  det  aandelige  Liv  i  Danmark. 
Det  ligger  jo  nær,  at  det  politiske  og  militære  Nederlag  og  Tabet  af  Land 
bragte  forøget  Alvor  og  Energi  i  Folket,  og  hertil  kom,  at  Forretningslivet 
paa  mange  Maader  blev  tvunget  ind  i  nye  Baner;  der  kom  nye  Folk  til, 
og  der  blev  knyttet  nye,    værdifulde  Forbindelser.     Den  sidste  Rest  af  det 


1 1  -  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

tidligere  Afhængighedsforhold  til  Hamburg  var  faldet,  den  danske  Gros- 
Handel  blev  nu  helt  national.  Hertil  kom  saa ,  at  der  Haand  i  Haand 
med  Transportmidlernes  Forbedring  gik  en  stærk  Udvikling  af  vort  Land- 
brug og  vor  Industri,  hvilket  atter  havde  stigende  Velstand  og  voksende 
Forbrugsevne  i  Følge. 

Naar  man  vil  danne  sig  et  Billede  af  vor  Udenrigsomsætnings  Vækst  i 
den  sidste  Menneskealder ,  gør  man  bedst  i  at  betragte  den  officielle 
Handelsstatistiks  Værdiopgørelser.  Selv  om  disse  ere  foretagne  efter  for- 
skellige Principper  til  de  forskellige  Tidspunkter,  give  de  dog  et  bedre 
Udtryk  for  Bevægelsen  end  Vægtopgørelsen,  navnlig  i  en  Periode,  hvor 
Tendensen  er  gaaet  i  Retning  af  at  udføre  mere  forædlede  (og  derfor 
mere  værdifulde)  Varer.  Den  samlede  Indførsels  Værdi  opgjordes  for  Aaret 
1863  til  79  Mill.  Kr.,  for  1873  til  228,  for  1882  til  253,  for  1892  til 
325,  for  1901  til  513  Mill.  Kr.  De  tilsvarende  Tal  for  Udførselens 
Værdi  vare:  45,    170,    189,   252   og  409  Mill.   Kr. 

Naar  vor  Omsætning  med  Udlandet  i  de  sidste  Aartier  er  bleven  saa 
stærkt  forøget,  er  Grunden  naturligvis  delvis  at  søge  i  de  forannævnte 
Momenter,  men  for  en  stor  Del  skyldes  de  større  Tal  den  Omstændighed, 
at  vor  nationale  Produktion  har  taget  en  anden  Retning  end  før.  Medens 
Landbrugets  Hoved-Udførselsartikler  tidligere  vare  Korn  og  Kvæg,  er  man 
nu  gaaet  over  til  at  opfodre  det  hjemmeavlede  Korn  og  mere  end  det: 
at  indføre  fremmede  Kornvarer  og  andre  Foderstoffer,  som  derpaa  atter 
udføres  i  forædlet  Skikkelse  som  Smør,  Flæsk  osv.  Denne  landøkonomiske 
Volte  har  skaffet  Købmanden  to  Forretninger,  hvor  han  før  havde  een*). 

Karakteren  af  vor  Vareomsætning  med  Udlandet  falder  straks  i  Øjnene, 
naar  man  betragter  en  specificeret  Liste  over  de  ind-  og  udførte  Varers 
Værdi.  Det  er  ovenfor  nævnt,  at  Indførselsværdien  i  1901  udgjorde  513 
Mill.  Kr.  Heraf  faldt  paa  uformalet  Korn  61  Mill.,  paa  Smør,  Margarine, 
Æg,  Ost  og  Mælk  48  Mill.,  paa  Foderstoffer  og  Frøsorter  46  Mill.  Efter 
disse  tre  store  Grupper  af  Landbrugsvarer  følger:  raa  og  groft  forarbejdede 
Mineralier  til  Værdi  44  Mill.  (herunder  Stenkul  for  34  Mill.),  derefter 
Kolonialvarer  og  Frugter  40  Mill.,  Melaller  38  Mill.;  saa  atter  en  Gruppe 
Landbrugsvarer,  nemhg  Flæsk,  Kød,  Fedt  o.  1.  27  Mill.  En  stor  Del  af 
de  indførte  fremmede  Landbrugsprodukter  udførtes  dog  igen ,  saaledes  af 
Smør,  Margarine,  Æg,  Ost  og  Mælk  for  33  Mill.  og  af  Flæsk,  Kød  og 
Fedt  for  9  Mill.  Kr.  —  Udførselsværdien  udgjorde,  som  før  nævnt,  409 
Mill.  Kr.  Heraf  udgjorde  Smør  den  største  Post,  165  Mill.;  derefter  følger 
Flæsk  med  64  Mill.,  Æg  med  21  Mill.  og  levende  Kreaturer  (Heste  og 
Hornkvæg)  med  20  Mill.  Kr. 

Indskrænker  man  Betragtningen    til  Specialhandelen    alene,    d.  v.  s. 


*)   Som   vi   senere   skulle  se,  gaar  Udviklingen   dog  samtidig  i  Retning  af  at  unddrage  Køb- 
mandsstanden en  Del  af  den  forøgede  Handelsvirksomhed. 


Handel  og  Skibsfart.  113 

til  de  fremmede  Varer,  der  ere  indgaaede  til  Forbrug  og  de  udførte 
danske  Varer,  kan  man  samle  de  7  Tiendedele  af  Indførselens  Værdi 
under  følgende   7   Poster: 

Kornvarer 15,g  pCt. 

Foderstoffer  og  Frø 10,^  — 

Raa  og  groft  bearbejdede  Mineralier 9, g  — 

Madvarer  af  Dyr  (Smør,  Flæsk  o.  s.  v.) 9,6  — 

Manufakturvarer  af  Spindestoffer 9,^  — 

Metaller 8,2  — 

Trævarer 5,5  — 

69,3  pCt. 

Men  Udførselen  er  dog  langt  simplere  sammensat,  idet  de  9  Tiendedele 
af  Værdien  samle  sig  under  følgende  3   Grupper: 

Madvarer  af  Dyr  (Smør,  Flæsk,  Æg  o.  s.  v.)  . .   80,^  pCt. 

Levende  Dyr  (Heste  og  Hornkvæg) 6,g    — 

Kornvarer 2,^    — 

90,2  pCt. 

Den  samlede  Udenrigsomsætning  (Ind-  og  Udførsel),  hvis  Værdi  i  1901 
udgjorde  op  imod  en  Milliard  (921  Mill.  Kr.),  fordeler  sig  selvfølgelig 
paa  Alverdens  Lande,  men  Omsætningen  med  vore  Hovedforbindelser,  de 
6  nedenfor  anførte  Lande,  beslaglægger  over  de  9  Tiendedele  af  den  sam- 
lede Værdi*).  I  1901  udgjorde  Summen  af  Ind-  og  Udførselsværdierne 
mellem  Danmark  og 

England 339  Mill.  Kr. 

Tyskland 216    —     — 

De  Forenede  Stater  . .  96    —     — 

Sverige 87    —     — 

Rusland 74    —     — 

Norge 21    —     — 

Der  er  i  det  foregaaende  gentagne  Gange  peget  paa,  hvorledes  Handels- 
ledelsen  Aarhundredet  igennem  har  svinget,  stadig  med  afgjort  Tendens  til 
at  samle  sig  i  Kjøbenhavn.  En  Tid  har  Ledelsen  været  i  fremmedes 
Hænder,  til  andre  Tider  har  det  set  ud,  som  om  Provinsbyerne  vilde  tage 
deres  Forsyning  i  egen  Haand,  men  bestandig  er  Brændpunktet  blevet  i 
Hovedstaden.  Hvorledes  stiller  dette  Forhold  sig  nu  i  Øjeblikket?  Det 
kan  vistnok  siges,  at  Provinsbyerne  føre  en  ærlig  Kamp  for  at  emancipere 
sig,  at  det  delvis  er  lykkedes  for  enkelte  af  de  større  iblandt  dem,    særlig 

*)  Varer,  som  ikke  indføres  direkte  fra  Salgslandet  eller  udføres  direkte  til   det  købende  Land, 
ere  i  Varelisterne  angivne  som  indførte  fra  sidste  Afskibningssted,  resp.  udførte  til  Transit- 
landet.   Herved  fremkommer  en  Unøjagtighed,  som  dog  ikke  i  væsentlig  Grad  kan  forrykke 
Resultatet, 
Trap:   Danmark,  3.  Udg.     1,1  8 


114  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Havnebyerne,  som  ved  at  anvende  betydelige  Beløb  paa  Uddybninger  m.  v. 
gøre  det  muligt  at  tage  Varer  hjem  i  store,  dybtgaaende  Fartøjer.  Sand- 
synligvis vil  dog  Hovedstaden  endnu  i  rum  Tid  kunne  hævde  sin  Stilling 
som  Provinsernes  Hovedleverandør. 

Et  Karaktertræk ,  som  dansk  Handelsvirksomhed  har  fælles  med  andre 
Grene  af  vort  Erhvervsliv,  er  den  lille  Bedrifts  Overvægt.  Der  findes  ganske 
vist  en  Stor-Handel,  men  den  repræsenteres  —  baade  i  Gros-  og  Detail- 
handelen —  af  et  forholdsvis  lille  Antal  Forretninger.  Den  typiske  Drifts- 
form har  altid  været  og  er  endnu  den  lille  Bedrift.  Men  det  skal  dog 
tilføjes,  at  der  er  Tendenser  oppe  i  Tiden,  som  gaa  i  Retning  af  delvis  at 
ændre  dette  Forhold.  Dels  er  det  nu  ikke  ualmindeligt,  at  Handel  drives 
af  Aktieselskaber  (der  ganske  vist  lige  saa  ofte  dannes  for  at  begrænse 
Ansvaret  som  for  at  skabe  en  stor  Forretning  ved  Kapital-Sammenskud), 
dels  har  den  kooperative  Bevægelse  ogsaa  begyndt  at  udstrække  sine  Virk- 
ninger til  Handelsomraadet.  Dette  gælder  ikke  mindst  den  for  Danmark 
saa  vigtige  Landbrugs-Eksport,  der  mere  og  mere  søger  at  unddrage  sig 
Købmandens  Virksomhed;  Andelsforetagenderne  ønske  at  sælge  —  og  i 
øvrigt  ogsaa  at  købe  —  direkte.  Og  ligesom  Landbrugets  280,000  Enkelt- 
virksomheder paa  saa  mange  væsentlige  Omraader  have  formet  samprodu- 
cerende Grupper,  at  det  snart  kun  er  selve  Jordens  Dyrkning  og  Kreatu- 
rernes Røgt,  der  underligger  Enkeltbedriften,  saaledes  gaar  Strømmen  ogsaa 
for  visse  Grene  af  Handelsvirksomheden  i  Retning  af  at  afløse  den  lille 
Bedrift  med  den  associerede.  Hvor  vidt  denne  Bevægelse  vil  komme  til 
at  række,  vil  i  væsentlig  Grad  afhænge  af  den  Maade,  hvorpaa  vor  Køb- 
mandsstand hævder  sin  Stilling  og  løser  sin  Opgave.  Her  maa  den  kom- 
mercielle Opdragelse  og  Uddannelse  naturligvis  spille  en  stor  Rolle,  og  det 
kan  vist  ikke  nægtes,  at  Handelen  paa  dette  Punkt  staar  noget  tilbage 
for  Haandværket  og  Industrien.  Ganske  vist  findes  der  adskillige  Handels- 
skoler, og  Staten  yder  ogsaa  her  sin  gode  Støtte  ved  Pengebidrag,  men 
Handelsundervisningen  har  hos  os  ikke  naaet  den  høje  Udvikling  som  den 
tekniske  Undervisning,  selv  om  der  i  Kjøbenhavn  findes  flere  fortrinlige 
Uddannelsesanstalter  for  vordende  Købmænd,  og  selv  om  Provinsbyernes 
Handelsforeninger  i  de  senere  Aar  bringe  store  Ofre  for  at  fremme  den 
kommercielle  Undervisning  gennem  stedlige  Aftenskoler. 


I  et  Ørige  som  det  danske  maa  Skibsfarten  selvfølgelig  være  et  af 
Handelens  allervigtigste  Hjælpemidler.  Dette  gælder  ikke  alene  Udenrigs- 
handelen, men  især  for  ældre  Tiders  Vedkommende  ogsaa  den  indenrigske 
Omsætning.  I  det  foregaaende  have  vi  lejlighedsvis  benyttet  nogle  Tal, 
hentede   fra    Skibsfartsstatistikken,  til  at  illustrere  Størrelsen  af  Vareomsæt- 


Handel  og  Skibsfart.  115 

ningen.  Her  skal  gives  en  kortfattet,  sammenhængende  Oversigt  over  Ud- 
viklingen af  vor  Søfart  i  det   19.  Aarhundrede. 

Ved  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh.  ejede  Danmark  en  betydelig  Handels- 
flaade;  Antallet  af  Skibe  var  i  1805  over  1000,  og  heri  er  endda  ikke 
medregnet  en  Del  mindre  Fartøjer  paa  under  20  Tons;  Handelsflaadens 
samlede  Drægtighed  er  opgjort  til  over  70,000  Tons.  En  stor  Del  af 
denne  Flaade  tilintetgjordes  under  Krigen,  eller  Skibene  opsnappedes  af  de 
engelske  Kapere.  Som  foran  omtalt  ramte  den  økonomiske  Tilbagegang 
under  og  efter  Krigen  imidlertid  Provinsbyerne  langt  mindre  haardt  end 
Hovedstaden,  og  naar  vor  Handelsflaade  allerede  i  Midten  af  1820'erne 
kunde  mønstre  en  Styrke  paa  henved  1600  Skibe  med  56,000  Tons 
Drægtighed,  skyldes  dette  udelukkende  Fremgang  i  Provinsernes  Flaade, 
medens  Hovedstadens  var  gaaet  stærkt  tilbage.  Skibsfarten  paa  danske 
Havne  maales  ved  denne  Tid  ved  følgende  Tal:  der  ankom  fra  Udlandet 
c.  4500  Skibe  med  en  Bestuvning  af  c.  120,000  Tons  og  fra  indenlandske 
Havne  c.    14,000  Skibe  med  c.    170,000  Tons  Bestuvning. 

I  de  følgende  to  Aartier  gik  Handelsskibene  ikke  meget  frem  i  Antal, 
men  deres  Størrelse  forøgedes  betydelig;  fra  Midten  af  Fyrrerne  til  Midten 
af  Halvfjerdserne  var  Handelsflaaden  derimod  i  stærk  Vækst,  baade  hvad 
Skibenes  Tal  og  deres  Ydeevne  angaar  (jfr.  nedenstaaende  Oversigt).  Naar 
Drægtigheden  i  den  derefter  følgende  Tid  indtil  op  i  Halvfemserne  synes 
delvis  at  have  staaet  i  Stampe,  skyldes  dette  den  Ombytning  af  Sejlskibe 
med  Dampskibe,  som  i  vid  Udstrækning  har  fundet  Sted  i  den  sidste  Snes 
Aar  (jfr.  ndfr.). 

Aar                 Antal  Drægtighed 

Skibe  Tons 

1845 1834  77,000 

1862 2763  137,000 

1876 3144  ■   254,000 

1890 3243  281,000 

1902 3523  400,000 

Allerede  i  1819  havde  det  første  Dampskib,  der  anvendtes  i  dansk  Fart, 
overtaget  Post-  og  Passagertrafikken  mellem  Kjøbenhavn  og  Kiel,  men  det 
varede  længe,  inden  Dampskibene  fik  nogen  virkelig  Betydning.  Det  er 
karakteristisk,  at  Damperne  i  lang  Tid  ikke  betragtedes  som  rigtige  an- 
stændige Skibe;  naar  de  f.  Eks.  ikke  blev  registrerede  i  de  officielle  Flaade- 
lister,  maa  dette  betragtes  som  et  Udslag  af  den  almindelige  Mistillid, 
hvormed  den  nye  Opfindelse  blev  mødt.  I  hvilken  Grad  Tiderne  have  gjort 
denne  forsigtige  Opfattelse  til  Skamme,  fremgaar  af  følgende  Oversigt  over 
Udviklingen  af  den  danske  Dampflaade: 

8* 


116  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Aar  Antal  Drægtighed  Hestekraft 

Dampskibe  Tons 

1839 3  146  — 

1862 43  4,000  — 

1870 89  10,000  5,000 

1880 192  44,000  13,aX) 

1890 305  94,000  .             25,000 

1902 497  257,000  54,000 

Største  Delen  af  den  Drægtighed  af  400,000  Tons,  som  den  danske 
Handelsflaade  for  Tiden  raader  over,  er  altsaa  Damp-Tons,  og  da  Damp- 
skibe paa  Grund  af  deres  større  Hurtighed  kunne  præstere  et  langt  større 
Arbejde  end  Sejlskibe  af  tilsvarende  Drægtighed,  plejer  man  ved  Sammen- 
ligninger at  bruge  en  Reduktion  til  et  fælles  Maal  for  Sejl-  og  Damp- 
skibenes Ydeevne.  Man  regner  en  Damp-Ton  lig  3, g  Gange  en  Sejl-Ton. 
Herved  naa  vi  til  det  Resultat,  at  vor  nuværende  Handelsflaade  er  omtrent 
11   Mill.    „reducerede  Tons*'   imod   72,000  i  Aaret   1805. 

En  nøje  Overensstemmelse  mellem  Udviklingen  af  Landets  Handelsflaade 
og  Omfanget  af  Skibsfarten  paa  vore  Havne  kan  man  selvfølgelig  ikke 
vente  at  finde;  thi  paa  den  ene  Side  deltage  fremmede  Skibe  i  vor  Vare- 
omsætning, paa  den  anden  Side  udføre  danske  Skibe  Fragttjeneste  mellem 
fremmede  Havne.  Trods  den  forstyrrende  Indflydelse  af  disse  to  Momenter 
viser  Skibsfartsstatistikken  Resultater,  der  i  det  store  og  hele  slutte  sig 
til  de  foran  anførte  Tal  for  Handelsflaadens  Størrelse  ved  forskellige  Tids- 
punkter.    Til  danske  Havne  ankom: 

Fra  udenlandske  Havne  Fra  indenlandske  Havne  ^^ 

Aar  Antal  Bestuvning  Antal  Bestuvning 

Skibe  Tons  Skibe  Tons 

1845 6,300  270,000  16,000  170,000       -^ 

1862 12,000  540,000  27,000  270,000 

1876 23,000  1,140,000  23,Oæ  370,000 

1890 28,000  2,040,000  30,000  530,000 

1901 32,000  2,820,000  29,000  600,000 

Skibsfarten  mellem  danske  Havne  indbyrdes  besørges  næsten  udelukkende 
af  danske  Skibe.  Derimod  deltage  fremmede  Skibe  i  stort  Omfang  i  vor 
Udenrigsomsætning.  Saaledes  var  Antallet  af  indgaaende  Skibe  under 
fremmed  Flag  i  1876  c.  12,000,  deres  Bestuvning  660,000  Tons;  i  1901 
var  Antallet  c.  17,000,  Bestuvningen  1,490,000  Tons.  Sammenholdes 
disse  Tal  med  de  ovenfor  anførte,  vil  det  ses,  at  godt  og  vel  Halvdelen 
af  Skibstrafikken  mellem  danske  og  udenlandske  Havne  besørges  af  frem- 
mede Nationers  Skibe. 

Paa  en  Maade  har  den  økonomiske  Udvikling  i  de  sidste  halvhundrede 
Aar  været  gunstig  for  Skibsfarten,    idet  Vareomsætningen    saavel  med  Ud- 


Handel  og  Skibsfart.  117 

landet  som  inden  for  Landets  egne  Grænser  er  bleven  bestandig  større. 
Men  fra  en  anden  Side  sét  har  Udviklingen  været  Skibsfarten  imod ,  for 
saa  vidt  som  Jærnbanerne  i  vidt  Omfang  ere  traadte  i  Skibenes  Sted  saa- 
vel  i  den  internationale  som  især  i  den  interne  Omsætning.  Dette  giver 
sig  ogsaa  tydelig  til  Kende  i  de  ovenfor  anførte  Tal,  i  hvert  Fald  i  dem, 
der  angaa  den  indenrigske  Skibsfart.  Det  bør  i  øvrigt  udtrykkelig  be- 
mærkes, at  der  ved  Opgørelsen  af  dennes  Omfang  ikke  er  taget  Hensyn 
til  Damp  færgefarten,  denne  Mellemting  mellem  Jærnbane-  og  Dampskibs- 
transport, som  i  Danmark  maaske  spiller  en  større  Rolle  end  i  noget  andet 
Land.  I  Aaret  1901  omfattede  de  danske  Statsbaners  Færgefart  ikke 
mindre  end  50,000  indgaaende  Skibsekspeditioner  med  en  befordret  Gods- 
mængde af  550,000  Tons. 

Den  danske  Skibsfart  begunstiges  i  høj  Grad  af  Landets  udstrakte  Kyst- 
linie, der  er  udnyttet  til  Anlæg  af  et  meget  stort  Antal  Havne  og  An- 
lægspladser.  Af  Havne  med  en  Vanddybde  af  5  Fod  og  derover  findes 
omtrent   170*). 

For  Farvandenes  Belysning  ved  Fyr  drages  der  Omsorg  af   Staten.     Der 

fandtes   i   1902    paa    de    danske  Kyster    104    Fyr,    og   der  var  udlagt   13 

Fyrskibe  og   1 5   Lystønder.     Desuden  findes  en  Del  kommunale  Havne-  og 

Ledefyr  m    v. 

Adolph  Jensen. 


Trafikvæsen. 


.  Om  den  Del,  Danmark  har  taget  i  Nutidssamfundenes  Arbejde  for  Ud- 
viklingen af  Trafikmidlerne,  skal  nedenfor  gives  nogle  korte  Oplysninger. 

Jærnbane  væsen.  Den  første  danske  Jærnbane  anlagdes  i  1844-47  fra 
Kjøbenhavn  til  Roskilde;  det  var  en  Privatbane,  anlagt  og  drevet  af  det 
sjællandske  Jærnbaneselskab.  Samme  Selskab  overtog,  efter  at  en  Lov  af 
^^/g  1852  og  senere  Love  havde  sikret  Selskabet  en  4  pCts.  Statsgaranti, 
Bygningen  og  Driften  af  Linierne  Roskilde-Korsør,  Kjøbenhavn-Helsingør 
med  Sidebane  Hellerup-Klampenborg,  Roskilde-Masnedsund,  Roskilde-Kalund- 
borg og  Frederiksberg-Frederikssund.  Da  sidstnævnte  Bane  var  aabnet  i 
1879,  havde  det  sjællandske  Jærnbaneselskabs  Linier  en  samlet  Længde  af 
51   Mil. 

I  Jylland  iværksattes  de  første  store  Jærnbaneanlæg  af  Staten;  dette 
galdt  alle  Anlæggene  efter  de  to  store  Jærnbanelove  af  ^^/g  1861  og  ^^/^ 
1868  med  nogle  senere  Tilføjelser  og  Forandringer.    Ved   de  nævnte  Love 


*)  Om  de  enkelte  Havne  er  der  givet  Oplysninger  ved  Omtalen  af  de  paagældende  Byer  i  Vær- 
kets specielle  Beskrivelse. 


118  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

skabtes  et  Jærnbanenet,  der  spændte  fra  Nyborg  til  Strib,  fra  Vamdrup 
til  Frederikshavn  med  Tilslutning  af  Linierne  Langaa-Viborg-Holstebro-Ring- 
kjøbing-Esbjærg-Lunderskov ,  hvorved  der  var  tilvejebragt  en  Art  Ring- 
bane for  Jylland  S.  for  Limfjorden.  Endvidere  anlagdes  Strækningen  Skan- 
derborg-Silkeborg og  en  lille  Sidebane  til  Ribe.  Alle  disse  Baneanlæg  vare 
fuldførte  i  1876,  Ved  en  Lov  af  1873  besluttedes  Bygningen  af  en  Lim.- 
fjordsbro,  der  toges  i  Brug  i  1879.  De  nævnte  Baner  havde  tiis.  en 
Længde  paa  c.    10 7, 7  Mil  og  havde  kostet  c.   68  Mill.  Kr. 

Lov  af  ^/^  1880  ordnede  Overgangen  af  de  sjællandske  Jærnbaner  til 
Staten,  der  maatte  udbetale  Aktionærerne  125  pCt  af  deres  Aktiers  Paa- 
lydende. Overtagelsen  kostede  i  det  hele  en  Sum  paa  c.  5 1  ,g  Mill.  Kr. 
I  Løbet  af  1880'erne  var  Statsbanenettet  desuden  blevet  ganske  betydeligt 
forøget,  dels  ved  Anlæg  af  forskellige  nye  Linier,  hvoraf  nogle  vare  an- 
lagte ved  Bidrag  fra  den  paagældende  Egn,  t.  Eks.  Herning-Skjern,  dels 
ved  Overtagelse  af  flere  Baner,  anlagte  som  private,  men  med  Statstilskud, 
t.  Eks.  Silkeborg-Herningbanen,  der  sammen  med  Linien  Skanderborg-Silke- 
borg og  den  nyanlagte  Statsbanestrækning  Herning-Skjern  kom  til  at  danne 
et  nyt  Forbindelsesled  mellem  den  østlige  og  vestlige  Længdebane;  end- 
videre Banerne  Randers-Grenaa  og  Aarhus-Ryomgaard.  Ved  Dampfærge- 
forbindelsen over  Lille  Bælt  og  Store  Bælt,  aabnet  i  1872  og  1884,  vare 
Statsbanernes  Hovedlinier  i  de  enkelte  Landsdele  satte  i  indbyrdes  For- 
bindelse. Desuden  var  der  i  Aarenes  Løb  af  private  Selskaber  foretaget 
en  Række  Jærnbaneanlæg,  der  vare  forblevne  i  privat  Eje.  Det  betydeligste 
af  disse  Anlæg  var  de  laaland-falsterske  Baner  (aabnet  i  1872),  for  hvilke 
Staten  havde  paataget  sig  en  aarlig  Rentegaranti  paa  4  pCt.  Ved  Udgangen 
af  1895  havde  det  samlede  danske  Banenet  en  Længde  af  295,9  Mil,  der 
fordelte  sig  med  henholdsvis  ^/^  (7  5,4  pCt.)  og  ^1^  (24, g  pCt.)  paa  Staten 
og  *de  private  Jærnbaneselskaber. 

En  Mærkepæl  i  danske  Jærnbaners  Udvikling  er  Aaret  1894,  da  der 
vedtoges  en  Række  Love  om  Baneanlæg  saavel  for  Statens  som  navnlig 
for  private  Selskabers  Regning.  Blandt  Statsbaneanlæggene  skal  nævnes 
den  sjællandske  Kystbane  og  forskellige  Jærnbaneanlæg  ved  Kjøbenhavn, 
derunder  Bygningen  af  Godsbanegaarden  og  Jærnbanestationen  ved  Østerbro- 
gade. Meget  omfattende  var  Loven  af  ^/g  1894  om  Anlæg  og  Drift  af 
private  Jærnbaner.  Der  opstilledes  i  Loven  en  Liste  paa  ikke  mindre  end 
29  forskellige,  nærmere  betegnede  Jærnbaner  (14  paa  Øerne  og  15  i  Jyl- 
land), der  fik  Adgang  til  de  i  Loven  hjemlede  Begunstigelser.  Disse  be- 
stod navnlig  deri,  at  Staten  indtraadte  som  Aktionær  for  Halvdelen  af  den 
anvendte  Aktiekapital  (derunder  Ekspropriationsudgifter  og  Driftsmateriel). 
Prioritetslaan  maatte  ikke  optages  og  Fortrinsaktier  ikke  udstedes.  Be- 
villing til  Anlæg  og  Drift  af  de  her  nævnte  Baner  skal  være  erhvervet 
inden   ^/^   1904,  og  for  at  regulere  Udviklingen  bestemtes  det,  at  der  ikke 


Trafikvæsen.  119 

i  et  enkelt  Aar  kunde  gives  Bevilling  til  mere  end  4  Baner,  2  paa  Øerne 
og  2  i  Jylland.  Ved  Udgangen  af  1902  var  der  fuldført  21  af  disse  Baner, 
og  2  vare  under  Bygning. 

Sluttelig  skal  nævnes  Lov  af  ^"^/^  1900,  der  fastslog  Anlægget  af  for- 
skellige Statsbaner  i  Midtjylland  samt  Udvidelser  af  Esbjærg ,  Korsør  og 
Aarhus  Jærnbanestationer,  endvidere  Anlægget  af  2  Dampfærgelejer  i  Gjedser 
med  dertil  hørende  Anskaffelse  af  2  Dampfærger  til  Fart  mellem  Gjedser 
og  Warnemiinde. 

Det  danske  Jærnbanenets  samlede  Længde  ved  Slutningen  af  1901  frem- 
gaar  af  nedenstaaende  Tal: 

Statsbaner  Privatbaner  Tilsammen 

danske  Mil  danske  Mil  danske  Mil 

Øerne 93,3  "74,3  167,6 

Jylland 144,3  84,^  228,« 

237,6  158,8  396,, 

Af  den  hen  imod  400  Mil  lange  Banestrækning  er  59,9  P^*-  Statsbaner 
og  40,1  pCt.  Privatbaner,  mod  henholdsvis  7  5,4  ^S  24,g  pCt.  ved  Ud- 
gangen af  Aaret  1895.  Forskydningen  skyldes  væsentlig  Loven  af  ^j^ 
1894. 

Til  Belysning  af  Jærnbanernes  Virksomhed  meddeles  følgende  Data,  der 
kun  vedrøre  Statsbanerne.  Disse  befordrede  i  Finansaaret  1901-02  c.  19,-^9 
Mill.  Passagerer  (deraf  c.  17^/^  Mill.  paa  tredje  Klasse),  der  repræsentere 
c.  81,44  M^ll-  tilbagelagte  Jærnbanemil,  og.  68,47  Mill.  Centner  Gods  og 
Kreaturer,  svarende  til  7 24, og  Mill.  CentnermiU  Statsbanerne  beskæftigede 
ved  Finansaarets  Slutning   10,953  Personer. 

Statsbanernes  Anlægssum  blev^  efter  betydelige  Nedskrivninger,  der  skulde 
bringe  Anlægget  i  Overensstemmelse  med  dets  virkelige  Værdi,  pr.  ^^/^  1902 
sat  til  c.  180  Mill.  Kr.  Banernes  Indtægter  var  i  Driftsaaret  1901-02 
27,834,516  Kr.  Udgifterne  27,97  5,660  Kr.,  altsaa  et  Underskud  paa 
c.  141,000  Kr.,  der  dog  i  1902-03  er  afløst  af  et  Overskud  paa  c.  3 
Mill.  Kr.  I  Slutningen  af  1870'erne  regner  man,  at  Statsbanerne  gav  et 
Overskud  paa  5  å  6  pCt.  af  Anlægskapitalen;  men  et  Tilbageslag  skete  i 
Begyndelsen  af  1880'erne,  delvis  bevirket  ved  Overtagelsen  af  de  sjæl- 
landske Baner.  I  Finansaaret  1890-91  var  Driftsoverskuddet  c.  3, 1,  i  1895-96 
c.  5,2,  i  1896-97  c.  5,2,  i  1897-98  c.  4,4,  i  1898-99  c.  3,o  Mill.  Kr.,  der 
i  de  følgende  Aar  var  nedadgaaende  og  i  Driftsaaret  1901-02  endog,  som 
omtalt,  var  forvandlet  til  et  lille  Underskud.  Ved  Lov  af  ^*/4  1896,  der 
traadte  i  Kraft  den  1.  Aug.  s.  A.,  vare  Taksterne  blevne  betydelig  ned- 
satte baade  for  Personer  og  Gods. 

Ved  Takstlov  af  '^^/^  1903  er  Prisniveauet  hævet  saavel  for  Person- 
som  for  Godstrafikkens  Vedkommende.    Persontaksterne  ere  navnlig  forhøjede 


120  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

for  de  lange  Afstande  og  Abonnementskortene,  for  sidstnævnte  med  gen- 
nemsnitlig mindst  35  pCt.  Grundtaksterne  pr.  Kilometer  ere  ved  den 
nye  Lov  fastsatte  til  6,3  Øre  for  1ste,  4,3  Øre  for  2den  og  2,5  Øre  for 
3dje  Klasse;  den  laveste  Pris  for  en  Billet  er  henholdsvis  40,  25  og  15 
Øre.  For  længere  Afstande  gives  betydelig  Moderation,  men  Maksimums- 
priserne  maa  dog  ikke  være  lavere  end  21,oo,  13,25  °S  ^,75  Kr.  for  hen- 
holdsvis 1ste,  2den  og  3 die  Klasse.  Befordring  med  II-  og  Eksprestog 
betales  med  et  Tillæg.  Til  bestemte  Morgen-  og  Aftentog  om  Hverdagene 
kan  for  3dje  Klasse  udstedes  biUige  Ugekort. 


Postvæsen.  Grunden  til  det  danske  Postvæsen  blev  lagt  af  Christian 
IV,  der  til  Befordring  af  Post  paa  visse  Hovedruter  ansatte  kørende  og 
ridende  Bude.  Under  Christian  V  blev  Postforbindelsen  en  Del  udvidet, 
men  i  det  følgende  Aarh.  og  lige  til  1833  skred  Udviklingen  meget  lang- 
somt frem.  I  sidstnævnte  Aar  var  der  saaledes  i  det  hele  kun  Postfor- 
bindelse mellem  Hovedstaden  og  Hamburg  samt  Stæderne  i  det  øvrige 
Monarki  to  Gange  ugentlig.  Etj  betydeligt  Fremskridt  betegner  derimod 
Perioden  1833-49,  og  særlig  gav  Begivenhederne  i  1848  Stødet  til  daglig 
Postforbindelse  paa  alle  Hovedruterne.  I  den  sidste  Halvdel  af  det  19. 
Aarh.  har  Postvæsenet  udviklet  sig  med  rivende  Fart  under  Indflydelse  af 
det  ved  Postloven  af  ^^/3  1851  gennemførte  Frimærkesystem  og  den  ens- 
artede Porto  samt  Udviklingen  af  Jærnbaner  og  Dampskibe.  Af  Betydning 
for  Landdistrikterne  har  været  først  Indretningen  af  Brevsamlingssteder, 
senere  Ansættelse  fra  Statens  Side  uden  Portoforhøjelse  af  faste  Landpost- 
bude. Denne  Institution,  der  blev  organiseret  allerede  i  1860,  udviklede 
sig  først  rigtig  i  1870'erne  og  80'erne.  Antallet  af  Landpostbude  ud- 
gjorde saaledes  i  1871-72  endnu  kun  259,  var  i  1881-82  steget  til  1213, 
i  1891-92  til  2567  og  udgjorde  i  1901-02  3304.  I  det  hele  beskæftigede 
Postvæsenet  6362  Personer,  nemlig  1906  fast  ansatte,  541  i  privat  Tje- 
neste og  3915  kontraktmæssig  antagne  (derunder  Landpostbudene).  Den 
nugældende  Postlov  er  af  ^/^  1888  med  de  Forandringer  i  Portotaksterne, 
der  skyldes  Lov  af  ^^/s  1902,  som  bl.  a.  forhøjede  Taksten  for  alminde- 
lige indenlandske  Breve  fra  8  til  10  Øre,  medens  Taksten  for  Breve  inden 
for  samme  Postdistrikt  ad  Anordningsvejen  er  forhøjet  fra  4  til  5  Øre. 
Ved  Loven  af  1902  er  Grænsen  for  de  enkelte  Postdistrikter,  hvor  den 
lavere  Takst  kommer  til  Anvendelse,  samtidig  bleven  noget  udvidet.  Tak- 
sten for  Postudvekslingen  med  Udlandet  er  væsentlig  bestemt  ved  inter- 
nationale Aftaler,  sidst  ved  Kongressen  i  Washington  i  Juni   1897. 

Om  Udviklingen  af  Postvæsenets  Virksomhed  i  de  sidste  30  Aar  faas 
en  Del  Oplysninger  af  nedenstaaende  Tabel: 


Trafikvæsen. 


121 


Is 
< 

<L) 

C 
(O 
c/} 

c/3 

Personalet 

Antal  Breve 

Antal  Aviser 

0) 

-t-> 

c 
< 

Postan- 
g  Postop- 
gsbeleb. 

Antal 
Personer 

inden- 
landske 

ankomne 
fra  Udlan- 
det (og  Bi- 
landene) 

inden- 
landske 

ankomne 
fra   Udlan- 
det 

rf    t«    S 
ti    ^  > 

S  I  -^ 

> 

1901—02 
1891-92 
1881—82 

895 
785 
572 

415 

6,362 
4,661 
2,689 

1,245 

80,735,467 
45,222,425 
26,303,962 

11,497,904 

10,872,903 
6,014,952 
4,378,000 

1,974,057 

86,105,321 
49,781,223 
27,808,071 

1,310,229 

1,108,208 

714,793 

3,460,536 
2,315,998 
1,705,034 

861,053 

Kr. 
78,355,893 
41,517,100 
24,223,801 

1871-72 

12,233,261 

7,890,924 

Fra  Finansaaret  1871-72  til  1901-02  er  Antallet  af  ankomne  Breve 
vokset  fra  13,5  Mill.  til  91, g  Mill.  Navnlig  de  lokale  Brevforsendelser  have 
været  i  rivende  Udvikling  (c.  18^2  Mill.  Breve  i  190 1 -2  mod  kun  1,2 
Mill.  i  1871-72).  Af  Aviser  (og  Tidsskrifter)  er  Antallet  af  Eksemplarer 
omdelte  gennem  Postvæsenet  i  de  sidste  30  Aar  steget  fra  12,2  til  87,4 
Mill.  og  de  ved  Postanvisning  og  Postopkrævning  her  i  Landet  udbetalte 
Beløb  fra  7,9  til  78,^  Mill.  Kr.  Af  Postkasser  fandtes  i  1871-72  1146, 
i  1901-02  10,443.  Naturligvis  er  ogsaa  de  Summer,  som  Postvæsenet 
sætter  i  Omløb,  voksede  stærkt;  saaledes  er  der  fra  1871-72 — 1901-02 
en  Stigning  i  Indtægt  fra  2,7  til  8,5  Mill.  Kr.  Af  sidstnævnte  Beløb  udgør 
Frimærkesalget  ca.  7,7  Mill.  Kr.  Samtidig  er  Udgiften  vokset  fra  2,5  til 
8,5  Mill.  Kr.  Heraf  falder  paa  Landpostbude  alene  2,2  Mill.  Kr.  I  1901-02 
er  der  et  Overskud  paa  c.  44,000  Kr.,  i  1902-03  paa  c.  549,000  Kr. 
(for  Femaaret  1897-98 — 1901-02  et  gennemsnitligt  Overskud  paa  c. 
250,000  Kr.). 

Med  Hensyn  til|  Brevforsendelsens  Omfang  indtager  Danmark  en  ret  gunstig 
Stilling.  Saaledes  staar  vort  Land*)  med  et  aarligt  Gennemsnitsantal  af  36 
Breve  pr.  Individ  over  Sverige  (20),  Norge  (22),  Nederlandene  (33)  og 
Belgien  (34),  men  betydelig  under  Tyskland  (48)  og  Storbritannien  (66). 


Telegrafvæsen.  I  Henhold  til  Lov  af  ^^^  1852  aabnedes  det  føl- 
gende Aar  den  første  danske  Statstelegraflinie  mellem  Helsingør  og  Ham- 
burg med  Stationer  bl.  a.  i  Kjøbenhavn,  Nyborg,  Fredericia  og  Flensborg. 
Loven  af  1852  indleder  et  saa  at  sige  uafbrudt  Arbejde  for  det  inden- 
landske Telegrafnets  Udvidelse,    hvori   private    en  Tid    lang    deltog,    indtil 


*)  Efter  en   Statistik,   der   foruden  Antallet  af  her  i  Landet  ankomne  Breve  tillige  regner  med 
Breve  afsendte  til  Udlandet. 


122  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Privatlinierne  i  1870-71  overtoges  af  Staten,  der  fra  nu  af  bliver  eneste 
Indehaver  af  alle  Rigets  indenlandske  Telegraflinier.  Af  den  danske  Stat 
er  der  i  Forening  med  Tyskland  og  »Sverige  nedlagt  Søkabler  mellem  Gjedser 
og  Warnemiinde,  Fyn  og  Als  samt  Skaane  og  Sjælland.  Det  danske  Stats- 
telegrafvæsens  Linier  udgjorde  ved  Slutningen  af  Finansaaret  1901-02 
c.  3,884  Kilometre  (dets  Ledninger  14,027  Km.)j  og  der  befordredes  i  det 
nævnte  Finansaar  2,124,680  Telegrammer,  hvoraf  dog  601,894  kun  vare 
gennemgaaende,  medens  649,061  udveksledes  mellem  Stationer  i  Indlandet 
og  87  3,725  mellem  dette  og  Udlandet.  Statstelegrafvæsenets  samlede 
Personale  (med  Bude)  udgjorde  (^Vi2  1902)  1005  Personer,  og  dets  Ind- 
tægter have  i  Finansaaret  1901-02  været  c.  1,350,000  Kr.,  dets  Udgifter 
c.  1,406,000,  saaledes  at  der  blev  et  Underskud  paa  c.  56,000  Kr. ;  i 
1902-03   er  der  dog  et  Overskud  pan  c.   39,000  Kr. 

Telegrafforbindelsen  med  Udlandet  er  i  Hovedsagen  tilvejebragt  ved  privat 
Initiativ.  Allerede  i  1859  nedlagde  et  engelsk  Selskab  et  Kabel  mellem 
Storbritannien  og  Jylland,  men  Fart  fik  Bevægelsen  for  denne  Sag  først, 
da  det  dansk-norsk-engelske  Telegrafselskab  (det  senere  Store  Nordiske)  i 
1868-73  erhvervede  Eneret  paa  en  Række  Linier,  der  skulde  sætte  Dan- 
mark i  telegrafisk  Forbindelse  med  England,  Norge,  Rusland,  Sverige  og 
Frankrig.  Ved  Gennemførelse  af  dette  undersøiske  Linienet  er  der  skabt 
en  udmærket  Telegrafforbindelse  mellem  vort  Fædreland  og  alle  de  Lande, 
med  hvilke  vi  staa  i  betydeligere  økonomisk  Samkvem,  og  Telegraflinierne 
mellem  forskellige  fremmede  Stater  lægge  Vejen  over  Danmark. 

En  vigtig  Faktor  paa  Meddelelsesvæsenets  Omraade  er  Telefonerne,  der 
holdt  deres  Indtog  her  i  Landet  i  1881,  da  der  i  Hovedstaden  dannedes 
et  privat  Telefonselskab  og  to  Aar  senere  et  lignende  Selskab  i  Aarhus, 
hvorfra  de  hurtigt  bredte  sig  til  en  Række  andre  Købstæder.  Alle  disse 
Anlæg  vare  private  Foretagender,  men  i  1893  anlagde  Staten  en  Telefon 
mellem  Kjøbenhavn  og  Malmø  og  har  siden  da  spændt  et  Forbindelsesnet 
af  Telefoner  over  hele  Landet.  Statstelefonernes  Linier  udgjorde  (1901-02) 
2,201,  dets  Ledninger  5,530  Km.,  og  der  ekspederedes  336,176  mellembys 
og  25,679  lokale  Samtaler.  De  private  Telefonselskaber  havde  et  Led- 
ningsnet paa   114,000  Km.  og  ekspederede   58,8  ^^^^-  Samtaler. 

CoRDT  Trap. 


Pengevæsen  og  Pengeinstitutioner. 

Møntvæsen.  Efter  at  Danmark  i  17.  og  18.  Aarh.  havde  haft  en 
Række  vekslende  Møntsystemer,  fastslog  Forordningen  af  ^/^  1813  Ind- 
førelsen   af   Rigsbankmøntfoden   med  Rigsdaleren    som  Møntenhed    og   dens 


Pengevæsen  og  Pengeinstitutioner.  123 

Deling  i  6  Mark  å  16  Skilling.  Lige  indtil  1845  vare  imidlertid  de  efter 
dette  Møntsystem  udstedte  Rigsdalersedler  uindløselige ,  og  først  fra  dette 
Aar  fik  Danmark  altsaa  et  faktisk,  paa  Sølv  funderet  Pengesystem.  Efter 
at  Tyskland  i  1871  havde  besluttet  at  gaa  over  til  Guldmøntfoden,  aab- 
nedes  Forhandlingen  mellem  de  tre  nordiske  Riger  om  Indførelse  af  et 
fælles,  paa  Guld  baseret  Møntsystem,  og  under  ^^/^g  1872  sluttedes  der  en 
Møntkonvention  mellem  Danmark,  Sverige  og  Norge.  Den  nugældende 
danske  Møntlov  er  af  ^^j^  1873;  dens  Hovedbetydning  er  Møntsystemets 
Fundering  paa  Guld,  Indførelsen  af  Tidelingen  og  den  nøje  Overensstem- 
melse med  de  to  andre  nordiske  Rigers  Møntordning,  idet  hvert  af  de  tre 
Landes  Hovedmønter  er  lovligt  Betalingsmiddel  i  de  to  andre.  Hoved- 
mønten er  Ti-  og  Tyvekronestykker,  der  udmøntes  saaledes,  at  248  10 
Krone-  og  124  2 O-Kronestykker  indeholde  1  Kilogram  fint  Guld  i  en  Le- 
gering bestaaende  af  90  Vægtdele  Guld  og  10  Vægtdele  Kobber.  Af 
Skillemønt  er  i  Danmark  udmøntet  i  Sølv  1-  og  2 -Kronestykker,  25-  og 
1  O-Ørestykker  samt  i  Bronce  5-,  2-  og  1 -Ørestykker.  Af  Skillemønt]  er 
ingen  pligtig  til  at  tage  som  Betaling  mere  end  20  Kr.  i  1-  og  2-Krone- 
stykker,  5  Kr.  i  mindre  Sølvmønt  og  1  Kr.  i  Broncemønt.  Udmøntning 
af  Skillemønt  sker  for  Statskassens  Regning,  og  paa  Grund  af  Sølvets  fal- 
dende Værdi  over  for  Guldet  bar  det  til  Tider  været  en  lønnende  Forret- 
ning. Enhver  har  Ret  til  at  faa  indleveret  Guld  udmøntet  mod  Erlæggelse 
af  ^1^  og  ^/s  pCt.  af  Værdien,  henholdsvis  for  Udmøntning  af  20-  og  10- 
Kronestykker. 

Banker.  I  1736  oprettedes  den  første  Bank  her  i  Landet  under  Navn 
af  den  kjøbenhavnske  Assignations- Veksel-  og  Laanebank  (Diskontobanken) ; 
den  kunde  udstede  indløselige  Sedler,  men  der  var  ikke  fastsat  noget  be- 
stemt Forhold  mellem  Seddelmasse  og  Metalbeholdning.  Da  Banken  strakte 
sin  Udlaansvirksomhed,  navnlig  til  Regeringen,  videre  end  et  fornuftigt 
Hensyn  til  dens  kontante  Beholdning  tillod,  maatte  dens  Sedler  først  fore- 
løbig i  1745  og  senere  i  17  57  gøres  uindløselige.  I  1761  begyndte  de 
til  Tider  at  faa  Kurs,  der  navnlig  forværredes  i  de  urolige  politiske  Tider 
i  1780'erne.  I  1791  oprettedes  Speciesbanken  som  et  Forsøg  paa  at  bringe 
Pengevæsenet  paa  ret  Køl,  men  det  mislykkedes.  Under  Krigsforholdene 
i  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh.  forøgedes  Courantsedlernes  Mængde  uhyre 
(fra  1807-12  fra  27  til  142  Mill.  R.  C),  og  deres  Værdi  faldt  til  Vu 
af  Sedlernes  Paalydende.  Ved  en  Forordning  af  ^/^  1813  fastsloges  Over- 
gangen fra  Courant-  til  Rigsbankmøntfoden  (Rigsdalersystemet)  og  Oprettelsen 
af  en  Rigsbank,  der  skulde  funderes  paa  et  Grundfond,  udgørende  6  pCt. 
af  alle  faste  Ejendommes  Værdi,  der  skulde  forrentes  med  6^/2  pCt.  i  Sølv. 
Samtidig  erklærede  Staten  sig  ude  af  Stand  til  at  indløse  Courantsedlerne 
efter  deres  Paalydende,  idet  der  fastsattes  et  Ombytningsforhold  mellem 
disse  og  de  nye  Rigsdagssedler  efter  et  Forhold  6  Rd.  Courant  til   1   Rigs- 


124  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

bankdaler  (omtrent  ^/^q  af  Værdien).  Da  Landejendomsbesidderne  sad 
meget  haardt  i  det,  fik  de  noget  senere  for  ^/g  af  deres  Hæftelser  Erstat- 
ning ved  en  tilsvarende  Nedsættelse  i  Skatterne ,  og  for  denne  Dels  Ved- 
kommende skulde  Ydelsen  kun  vedblive,  indtil  Seddelgælden  var  dækket. 
Den  1.  August  1818  gik  Rigsbanken  over  til  at  blive  en  privat  National- 
bank (Oktroj  af  ^jr^  1818)  og  saaledes  unddraget  Statsmagtens  direkte 
Raadighed,  som  i  Uvejrstider  havde  vist  sig  saa  farlig.  Grundejerne  blev 
for  6  pCt.  af  Købstadejendommes  og  1  pCt.  af  Landejendommes  Værdi 
Aktionærer  i  Banken,  og  Aktiebeløbet  blev  siden  paa  forskellig  Maade 
forøget  og  udgør  nu  27  Mill.  Kr.  I  1838  naaede  Sedlerne  pari  Kurs,  og 
i  1845  bleve  de  erklærede  for  indløselige.  Nationalbanken  har  Filialer  i 
Nykjøbing  p.  F.,  Odense,  Aalborg,  Aarhus,  Kolding  og  Flensborg.  Na- 
tionalbankens sidste  Funderingsbestemmelser  ere  af  1901.  Banken  maa 
udstede  indtil  38  Mill.  Kr.  Sedler  uden  Metaldækning,  dog  at  Metalfonden 
altid-  skal  udgøre  ^/g  af  Seddelmængden.  Til  Sikkerhed  for  den  ikke- 
metaldækkede  Del  af  Seddelmassen  skal  Banken  besidde  let  realisable  gode 
og  sikre  Aktiver  efter  Forholdet  150  Kr.  i  Aktiver  for  hver  100  Kr.  i 
Sedler.  I  Klasse  med  Metalfonden  regnes  Bankens  ikke  rentebærende  paa 
Anfordring  betalbare  Tilgodehavende  (-f-  dens  Gæld)  dels  hos  Norges  Bank 
og  Sveriges  Riksbank,  dels  —  for  et  Beløb  af  indtil  10  Mill.  Kr.  — 
gennem  Filialbanken  i  Flensborg  paa  Girokonto  hos  den  tyske  Reichsbank 
saavel  som  Filialbankens  Beholdning  af  tyske  Rigsbanksnoter  og  Reichs- 
kassenscheine. 

Indtil  1846  var  Nationalbanken  Landets  eneste  Bank,  i  det  nævnte  Aar 
stiftedes  Fyns  Diskontokasse  i  Odense.  Af  de  private  kjøbenhavnske  Ho- 
vedbanker oprettedes  Privatbanken  i  1857  (umiddelbart  før  Udbruddet  af 
den  store  Pengekrise),  Landmandsbanken  i  1871  og  Handelsbanken  i  1873. 
Efter  forskellige  Udvidelser  udgør  disse  Bankers  Aktiekapitaler  nu  hen- 
holdsvis 27,  36  og  16  Mill.  Kr.  Handelsbanken  har  7  og  Landmands- 
banken 8  Filialer  i  Provinserne.  I  Statistisk  Aarbog  for  1902  findes  en 
Statusopgørelse  for  89  danske  Banker  med  en  Aktiekapital  paa  119,gMilL 
Kr.,  et  Reservefond  paa  23,5  ^^^^-  ^'"- '  medens  Indlaan-  og  Sparekasse- 
indskud udgjorde  395,4  M^^^-  ^^-  ^^^  Belysning"  af,  i  hvor  høj  Grad  dansk 
Bankvirksomhed  koncentreres  i  Hovedstaden,  nævnes  i  Forbindelse  hermed, 
at  de  12  kjøbenhavnske  Banker  havde  i  samlet  Aktiekapital  100,8  Mill.  Kr., 
i  Reservefond  18,2  ^^^^-  ^^-5  ^  Indlaan-  og  Sparekasseindskud  268,^  Mill. 
Kr.,  af  hvilken  sidstnævnte  Sum  dog  atter  4 7, 7  Mill.  Kr.  skyldes  Handels- 
bankens og  Landmandsbankens  Provinsfilialer. 

Sparekasser  og  Kreditforeninger.  Af  andre  Pengeinstitutter  skal 
omtales  Sparekasser  og  Kreditforeninger. 

Den  første  danske  Sparekasse  oprettedes  i  1810  paa  Holsteinborg  Gods; 
den  fik  sine  nærmeste  Efterfølgere  i  Odense  Bys  (senere  Fyns  Stifts)  Spare- 


Pengevæsen  og  Pengeinstitutioner.  125 

kasse  og  Kjøbenhavn  og  Omegns  Sparekasse,  oprettede  henholdsvis  i  1816 
og  1820.  Et  stærkere  Opsving  tog  Sparekasserne  efter  den  første  sles- 
vigske Krig  og  navnlig  i  1870'erne  og  de  paafølgende  Tiaar,  først  i  By- 
erne, senere  paa  Landet ;  fra  Landsparekasserne  have  Indlaansmidlerne  atter 
for  en  stor  Del  fundet  Vej  ud  som  Udlaan  til  de  paagældende  Egne  og 
bidraget  til  Pengemarkedets  Decentralisering.  Bysparekasserne  ere  for  en 
væsentlig  Del  komne  bort  fra  deres  oprindelige  Opgave  at  modtage  og 
frugtbargøre  de  smaa  Sparemidler  og  ere  blevne  Anbringelsessted  for  større 
Kapitaler,  hvorved  de  delvis  konkurrere  med  Bankerne.  Flere  større 
Banker  have  oprettet  Sparekasser  som  en  Del  af  deres  Virksomhed. 

Ved  Loven  af  ^^1^  1880  er  der  givet  Regler  for  Udøvelse  af  Spare- 
kassevirksomhed og  anordnet  et  vist  offentligt  Tilsyn  med  disse  Kasser, 
der  udøves  af  en  Sparekasseinspektør.  Den  31.  Marts  1901  eksisterede 
der  her  i  Landet  536  Sparekasser,  hvoraf  dog  24  vare  knyttede  til  Banker. 
I  de  nævnte  Sparekasser  var  der  1,176,853  forskellige  Konti,  hvoraf  794,468 
paa  under  200  Kr.,  300,087  paa  200-2000  Kr.,  82,298  paa  2000  Kr.  eller 
derover,  paa  disse  Konti  indestod  henholdsvis  ca.  31,034,000,  206,654,000 
og  419,939,000  Kr.  eller  tilsammen  657,627,000  Kr.  De  største  Spare- 
kasser vare  Sparekassen  for  Kjøbenhavn  og  Omegn,  Bikuben,  Fyns  Stifts  og 
den  sjællandske  Bondestands  Sparekasse  i  Kjøbenhavn,  i  hvilke  der  paa 
Sparernes  Konti  indestod  henholdsvis  c.   104,^,  49,3   39,2  ^S  ^^n  Mill.  Kr. 

En  anden  vigtig  Gruppe  af  Pengeinstitutter  er  Kreditforeninger,  Hypotek- 
kasser og  lignende  Sammenslutninger  af  Grundejere  under  solidarisk  An- 
svar for  at  optage  Laan  paa  gunstigere  Vilkaar,  end  de  enkeltvis  kunde 
opnaa.  Disse  Foreninger  have  deres  Forbillede  i  Udlandet ;  saaledes  opret- 
tedes i  1769  en  Kreditforening  i  Schlesien,  hvorfra  Institutionen  udbredte 
sig  til  Preussen  og  til  andre  Lande.  En  Trang  til  saadanne  Foreninger 
føltes  i  Danmark  hen  imod  1850,  støttet  af  det  stærkere  pulserende  økono- 
miske Liv  baade  i  Byerne  og  paa  Landet,  hvor  der  bl.  a  krævedes  Kapital 
for  at  fremme  Fæstegodsets  Overgang  til  Selvejendom.  Vejen  for  Kredit- 
foreningerne banedes  ved  Lov  af  ^^/g  1850,  der  fastslog  Betingelserne  for 
Oprettelse  af  saadanne  Foreninger  og  samtidig  gav  dem  en  Række  Be- 
gunstigelser, bl.  a.  Stémpelfrihed  for  Udstedelse  og  Transport  af  Kredit- 
foreningsobligationer,  Ret  til  Udlæg  hos  Debitor  uden  Lovmaal  og  Dom, 
hvorhos  Obligationerne  kunne  anvendes  til  Anlæg  af  umyndiges  Midler. 
Blandt  de  lovkrævede  Betingelser  nævnes :  Medlemmernes  solidariske  Ansvar, 
Fastsættelse  af  en  Maksimumsgrænse  for  Laanets  Størrelse  (^/s  af  Vurde- 
ringssummen) og  Laantagerens  Forpligtigelse  til,  foruden  Renter,  at  yde  en 
aarlig  Amortisation.  Undtagelsesvis  gives  dog  ogsaa  uamortisable  Laan. 
En  Særstilling  indtage  de  to  Husmandskreditforeninger ,  hvis  Obligationers 
Rente  er  statsgaranteret.  I  1898  oprettedes  Kreditforeninger  for  industrielle 
Ejendomme  med  særlige  Vurderingsbestemmelser ;  Udlaanene  maa  ikke  over- 


126  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

skride  Halvdelen  af  Vurderingssummen.  Som  Regel  lade  Kreditforeningerne 
Ejendommene  vurdere  ved  egne  Tillidsmænd,  og  Laanesummerne  naa  kun 
sjældnere,  ved  særlig  fine  Laan,  de  fastsatte  Maksimumsgrænser.  Kredit- 
foreningerne have  udfoldet  en  meget  betydelig  Udlaansvirksomhed  i  faste 
Ejendomme,  og  Foreningernes  Obligationer  ere  ved  deres  store  Soliditet 
blevne  et  yndet  Anlægspapir  for  Danske  og  have  desuden  i  ret  stort  Om- 
fang fundet  Vej  til  Udlandet.  Der  findes  i  det  hele  12  Kreditforeninger 
for  Udlaan  i  faste  Ejendomme  med  en  Restgæld  (1902)  paa  c.  7  74  Mill. 
Kr.  Obligationernes  nominelle  Rentefod  var  i  Begyndelsen  4  pCt. ;  i 
senere  Perioder  har  den  varieret  efter  Rentefodens  Højde  (mellem  3  og 
4-^/2  pet.).  I  1890'erne  er  der  oprettet  nogle  Hypotekforeninger  for  Laan 
mod  sekundær  Prioritet  i  faste  Ejendomme  i  og  uden  for  Kjøbenhavn; 
Maksimumsgrænsen  for  Udlaan  er  her  sat  til  7  5  pCt.  af  Vurderingssummen. 
Kreditforeningstanken  har  i  den  senere  Tid  fundet  et  nyt  Udslag  ved  Op- 
rettelsen (i   1899)  af  en  Kreditforening  for  Kommuner. 

De  paa  Grundlaget  af  Loven  ^^/g  1898  dannede  landøkonomiske  For- 
skuds foreninger  have  til  Formaal  at  fremme  den  midlertidige  Driftskredit 
ved  at  yde  Landbrugerne  billige  kortvarige  Drittslaan  og  har  derfor  op- 
naaet  forskellige  Begunstigelser,  navnlig  et  3  pCt.  Laan  af  Statskassen. 
Laanene  skulle  tilbagebetales  af  Foreningerne  senest  10  Aar  efter  Lovens 
Ikrafttræden,  og  Medlemmerne  hæfte  solidarisk  over  for  Statskassen  i  For- 
hold til  Laaneværdien  (o :  det  Antal  Kreaturer,  der  normalt  kan  holdes  paa 
den  paagældende  Ejendom).  De  af  Staten  i  det  førnævnte  Øjemed  ydede 
Laan  maa  ikke  overstige   5   Mill.  Kr. ,    en    Sum,    der    fuldt  ud  er  benyttet. 

I  Danmark  udøves  Forsikring  af  et  stort  Antal  Foreninger  og  Selskaber, 
der  danne  et  vigtigt  Led  i  Bestræbelserne  for  at  betrygge  Folkets  økonomiske 
Livsførelse.  Om  disse  Institutioner  skal  her  meddeles  nogle  korte  Oplysninger. 

Brandforsikring  af  faste  Ejendomme.  Allerede  i  Slutningen  af 
17.  Aarh.  udøvedes  Brandforsikring  af  faste  Ejendomme  i  Kjøbenhavn  af 
nogle  mindre  Selskaber.  Større  Udbredelse  fik  denne  Forsikring  dog  først 
efter  den  store  Ildebrand  1728,  da  „Kjøbenhavns  Brandforsikring"  oprettedes 
i  1731.  Der  paafulgte  nu  Oprettelsen  af  „Almindelig  Brandforsikring  for 
Købstæderne"  i  1761  og  af  „den  almindelige  Brandforsikring  for  Land  byg- 
ninger" i  1792;  den  sidste  tegner  Forsikring  for  Landdistrikterne,  Handels- 
pladserne og  Kjøbenhavn  uden  for  den  gamle  Voldlinie.  Grundejerne  i 
Kjøbenhavn  og  Købstæderne  have  været  underkastede  Forsikringstvang  hen- 
holdsvis fra  1795-1868  og  fra  1  761-1870,  paa  Landet  derimod  har  Tvangs- 
pligten  ikke  eksisteret.  De  tre  ovennævnte  Foreninger  vare  udrustede  med 
forskellige  Begunstigelser,  bl.  a.  legal  Fortrinsret  for  Brandhjælpspenge  og 
Udpantningsret.  Disse  Rettigheder  kunne  nu,  ifølge  en  Lov  af  ^^/^  1889, 
ogsaa    opnaas   af  andre  Brandforsikringsforeninger    for   Landbygninger,    der 


Pengevæsen  og  Pengeinstitutioner.  127 

opfylde  de  af  Loven  krævede  Betingelser.  Af  saadanne  Foreninger  er  der 
stiftet  „Østifternes  Brandforsikring"  for  mindre  Ejendomme  og  to  Selskaber 
i  Jylland.  Samtlige  her  omtalte  Brandforsikringer  ere  gensidige  Selskaber. 
I  Kjøbenhavn,  Købstæderne  og  Landbygningernes  Brandforsikringer  var 
ved  Slutningen  af  Regnskabsaarene  1901-02  indtegnet  henholdsvis  321,q, 
614,4  og  1982,8  Mill.  Kr.,  i  de  tre  nyere  Selskaber  332  Miil.  Kr.  eller  i  alt 
c.  3^4  Milliarder  Kr.  Desuden  er  Forsikring  af  fast  Ejendom  tegnet  hos 
nogle  blandede  Selskaber  („Nye  danske  Brandforsikring"  og  „Nordisk  Brand- 
forsikring") og  hos  udenlandske  Selskaber,  dog  næppe  for  større  Beløb. 

Brandforsikring  af  Løsøre.  Under  det  stærkere  økonomiske  Røre 
i  anden  Halvdel  af  18.  Aarh.  begyndte  kjøbenhavnske  handlende  og  in- 
dustridrivende at  forsikre  deres  Varelagre  i  udenlandske  Selskaber,  og  i 
17  78  stiftedes  „det  kgl.  oktrojerede  kjøbenhavnske  Brandassurance-Kompagni" 
med  en  Eneret  til  at  tegne  Løsøreforsikring  i  Hovedstaden;  først  i  1863 
bortfaldt  denne  Ret.  I  1798  paafulgte  Oprettelsen  af  „det  kgl.  oktrojerede 
almindelige  Brandassurance-Kompagni",  der  var  bestemt  til  at  tegne  For- 
sikringer for  hele  Landet  uden  for  Kjøbenhavn,  men  uden  Eneret.  Begge 
de  nævnte  Kompagnier  vare  Aktieselskaber  og  bestod  adskilte,  indtil  de  i 
1891  forenedes  til  „det  kgl.  oktr.  almindelige  Brandassurancekompagni  for 
Varer  og  Effekter".  Det  i  1861  stiftede  „Danmark"  var  et  gensidigt 
Selskab,  der  hurtig  tog  et  meget  betydehgt  Opsving  og  tegnede  Forsikringer 
i  hele  Landet.  Af  andre  Forsikringsselskaber  med  Sæde  i  Kjøbenhavn, 
der  drive  Løsøreforsikring,  nævnes  „Nye  danske  Brandforsikring"  og  „Nordisk 
Brandforsikringsselskab".  Paa  Landet  rejstes  der  efter  1848  en  stærk  Be- 
vægelse for  Oprettelse  af  gensidige  lokale  Forsikringsselskaber.  Ved  Slut- 
ningen af  1901  var  der  hos  de  4  kjøbenhavnske  Selskaber  tegnet  Risiko- 
beløb for  tilsammen  1370, g  Mill.  Kr. ,  endvidere  hos  36  Selskaber  paa 
Øerne  8 6 7, g  og  hos  33  Selskaber  i  Jylland  683,8  Mill.  Kr.  Desuden 
virker  her  en  Række  udenlandske  Brand  forsikringsselskaber;  hos  de  be- 
tydeligste af  disse  var  indtegnet  642,2  Mill.  Kr. ,  hvoraf  den  langt  over- 
vejende Del  var  Løsøreforsikringer.  Vi  naa  derved  op  til  en  Løsørefor- 
sikring af  omkring   3^2   Milliarder  Kr. 

Livsforsikring.  Allerede  i  Aaret  1707  blev  der  oprettet  en  stats- 
garanteret- Enkekasse  for  Militære  i  Landetaten,  som  i  1775  afløstes  af 
den  af  Staten  stiftede  almindelige  Enkekasse,  beregnet  for  Embedsmænds 
Enker;  i  1784  paalagdes  det  Embedsmændene  som  Pligt  at  gøre  Indskud 
for  deres  Enker.  Enkekassens  Virksomhed  indstilledes  endelig  i  1859. 
Paa  bredere  Grundlag  virkede  den  i  1795  oprettede  statsgaranterede  al- 
mindehge  Forsørgelsesanstalt,  der  tillige  indførte  egentlig  Livsforsikring. 
Da  Statsgarantien  blev  tilbagekaldt  i  1811,  ophørte  i  det  væsentlige  al 
ny  Tilgang.  De  her  nævnte  Forsikringsanstalter  havde  ikke  været  baserede 
paa  rationelle  Beregninger   og  havde    kostet   Staten    betydelige  Summer.     I 


128  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

1842  oprettedes  „Livrente-  og  Forsørgelsesanstalten  af  1842"  og  „Livsfor- 
sikringsanstalten  i  Kjøbenhavn",  hvilke  to  Anstalter  virkede  sammen  og  ved 
en  Lov  af  ^^/g  1870  gik;  op  i  en  ny  Anstalt,  „Livsforsikrings-  og  For- 
sørgelsesanstalten af  1871"  (senere  „Statsanstalten  for  Livsforsikring").  Kort 
efter  rykkede  det  private  Initiativ  i  Marken  ved  Oprettelsen  i  1872  af 
Forsikringsselskabet  „Hafnia",  hvorhos  „Danmark"  kort  efter  aabnede  en 
Afdeling  for  Livsforsikring.  Senere  og  navnlig  i  1890'erne  ere  adskillige 
nye  Selskaber  traadte  i  Virksomhed,  t.  Eks.  „Nordisk  Livsforsikringsaktie- 
selskab",  „Dan",  „Mundus"  (der,  som  Navnet  angiver,  er  beregnet  paa  at 
være  internationalt),  „Dansk  Folkeforsikringsanstalt"  m.  fl.  Med  Oprettelsen 
af  sidstnævnte  Anstalt  og  et  senere  Selskab  („Tryg")  er  den  i  Udlandet  saa 
stærkt  udbredte  Folkeforsikring,  der  er  afpasset  efter  de  brede  Befolknings- 
lags økonomiske  Forhold  (bl.  a.  ved  Opkrævning  af  Ugebidrag  i  de  for- 
sikredes Hjem  og  Afkald  paa  Lægeerklæring  ved  Forsikringens  Tegning), 
omplantet  paa  dansk  Jordbund.  Statsanstalten  udbetalte  for  første  Gang 
Bonus  i  Henhold  til  en  Lov  af  ^^/g  1889,  hvorhos  en  Lov  af  1898  fast- 
slog Udbetaling  af  Bonus  for  4  Femaar  fra  1.  Januar  1891  at  regne. 
Ogsaa  flere  af  de  private  Selskaber  beregne  Bonus.  Der  fandtes  her  i 
Danmark  -^/^  1900  20  indenlandske  og  37  udenlandske  Livsforsikrings- 
selskaber. De  første  havde  tegnet  Kapitalforsikringer  for  en  Forsikringssum 
af  210,3  Mill.  Kr.  og  Renteforsikringer  til  Beløb  6,3  Mill.  Kr.  I  de  uden- 
landske Selskaber  vare  de  tilsvarende  Beløb  67,8  Mill.  Kr.  og  c.  69,000  Kr. 
Blandt  de  danske  Livsforsikringsselskaber  indtager  Statsanstalten  en  meget 
fremskudt  Stilling  (^^12  1900:  Forsikringssum  87,380,000  Kr.,  Rentefor- 
sikring 5,863,000  Kr.). 

Af  andre  Former  for  Forsikring  her  i  Landet  skal  nævnes  Sø  for  sikring, 
der  udøves  af  5  større  Selskaber  i  Kjøbenhavn  (foruden  de  private  Reas- 
surandører)  samt  en  Del  mindre  Selskaber  i  Provinserne,  endvidere  Kreatur-, 
Glas-,  Hagelskade-,  Tyveriforsikring  m.  m. 

Ulykkesforsikring  dreves  indtil  den  nyeste  Tid  kun  af  et  enkelt  dansk 

Selskab    „Skjold",    der    var    stiftet  i    1884,    samt    af   forskellige    fremmede 

Selskaber.     Efter  at  Ulykkesforsikringsloven   af  1898    er  traadt  i  Kraft,  er 

der  oprettet  en  Række  danske  gensidige  Foreninger  og  Aktieselskaber,    der 

drive   Ulykkesforsikring,    og   som   have    opnaaet    den   ved    Loven    af  1898 

hjemlede  Anerkendelse,    der  i  alt    er    tildelt   7   gensidige  Foreninger    og   10 

Aktieselskaber,    af  hvilke  sidstnævnte  dog  de  6  ere  fremmede.     I  Henhold 

til  de    under  næste    Afsnit    omtalte    Bestemmelser  i  Lov    af    ^/^    1900    om 

Fiskeres  Ulykkesforsikring    er    der   stiftet   en   Ulykkesforsikringsforening  for 

danske  Fiskere,   i  hvilken  enhver,  der  helt  eller  delvis  ernærer  sig  ved  Fiskeri 

kan  indmelde  sig  som  Medlem  og  mod  et  Aarsbidrag  af  5   Kr.  komme  til 

at  nyde  godt  af  de  lovhjemlede  Erstatninger. 

CoRDT  Trap. 


Social  Lovgivning  m.  v.  129 


Social  Lovgivning  m.  v. 

Den  moderne  sociale  Forsørgelseslovgivning  har  i  Danmark  sat  ret  dybe 
Spor.  Vi  nævne  her  Alderdomsunderstøttelsesloven  af  ^/^  1891  med 
Tillæg  af  ^^j^  1902,  Sygekasseloven  af  ^^/^^  1892,  Ulykkesforsikringsloven 
af  '^ji  1898  i  Forening  med  Loven  af  ^/^  1900  om  Fiskeres  Ulykkesfor- 
sikring; endvidere  Bestemmelserne  i  Fattigloven  af  1891  og  andre  Love 
om  Ydelse  af  offentlig  Hjælp  uden  Fattigunderstøttelsens  Virkninger  i  visse 
særlige    Tilfælde. 

Som  almindelige  karakteristiske  Træk  ved  vor  sociale  Forsørgelseslov- 
givning i  det  hele  skal  fremhæves,  at  den  er  gennemført  uden  Oprettelse 
af  nye  Tvangsorganisationer,  der  i  Tyskland  og  flere  andre  Lande  ere 
Bærere  af  den  sociale  Forsikring,  og  at  den  —  fraset  Ulykkesforsikrings- 
loven —  ikke  er  indskrænket  til  Arbejderklassen  alene,  men  staar  aaben 
for  hele  den  ubemidlede  Befolkning  uden  Hensyn  til  Stand. 

Retten  til  Alderdomsforsørgelse  tilkommer  efter  Loven  af  ^/^  1891 
enhver  60-aarig  Person,  der  bliver  ude  af  Stand  til  at  skaffe  sig  og  sine 
det  nødvendige  til  Livets  Underhold  og  i  øvrigt  opfylder  Lovens  Betingelser. 
Blandt  disse  skal  omtales,  at  Andrageren  i  de  sidste  10  Aar,  før  Begæ- 
ring om  Alderdomsunderstøttelse  indgives,  ikke  har  modtaget  Fattigunder- 
støttelse og  ikke  er  funden  skyldig  i  Løsgængeri  og  Betleri.  Ad  indirekte 
Vej  har  man  altsaa  bragt  Selvhjælpsprincippet  ind  i  Loven,  derimod  kræves 
intet  direkte  Pengebidrag.  Blandt  andre  lovkrævede  Betingelser  nævnes: 
at  Trangen  ikke  er  selvforskyldt,  t.  Eks.  bevirket  ved  den  ubemidledes 
uordentlige  eller  ødsle  Levned  eller  derved,  at  han  til  Fordel  for  sine 
Børn  eller  andre  har  betaget  sig  Midler  til  Livets  Underhold,  og  at  han 
ikke  ved  Dom  er  funden  skyldig  i  en  i  den  offentlige  Mening  vanærende 
Handling,  for  hvilken  han  ikke  har  erholdt  Æresoprejsning. 

For  noget  at  afvæbne  den  mod  Loven  rettede  Bebrejdelse,  at  den 
modarbejdede  andres  Lyst  til  at  hjælpe  de  gamle  og  de  ubemidledes 
egen  Selvhjælpbestræbelse,  bestemmer  Lov  af  2^/5  1902,  at  Myndighederne 
ved  Bedømmelsen  af  Andragerens  Trang  ikke  maa  tage  Hensyn  til  Ind- 
tægter ved  privat  Understøttelse  paa  indtil  100  Kr.  aarlig  (derunder  ogsaa 
Fribolig),  og  at  de  ikke  behøve  at  tage  Hensyn  til  Livrente,  Legater 
Pensioner,  Brug  af  Bolig,  for  saa  vidt  Værdien  heraf,  eventuelt  i  Forening 
med  privat  Understøttelse,  ikke  overstiger  100  Kr.  aarlig.  Samm^e  Lov 
skærper  i  en  enkelt  Retning  Loven  af  1891  ved  at  udelukke  fra  Alder- 
domsforsørgelse den,  der  i  de  sidste  10  Aar  har  ført  et  forargeligt  Levned 
(bevislig  Drikfældighed,  Erhverv  ved  Utugt),  medens  den  paa  den  anden 
Side  indfører  den  Læmpelse,  at  Sygehjælp  med  H.  t.  Opnaaelse  af  Alder- 
domsunderstøttelse ikke  regnes  som  Fattighjælp. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.  1, 1.  "9 


130 


Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 


Om  Alderdomsunderstøttelsens  Størrelse  bestemmer  Loven  kun ,  at  den 
bør  udgøre,  hvad  der  til  enhver  Tid  kræves  til  den  understøttedes  og 
Families  nødvendige  Underhold  eller  til  Kur  og  Pleje  i  Sygdomstilfælde; 
den  kan  bestaa  i  Penge,  i  Naturalydelser  saa  vel  som  i  Anbringelse  i 
særlig  dertil  bestemte  Asyler  eller  lignende  Anstalter.  Forskellige  Kom- 
muner have  oprettet  særlige  Alderdomshjem. 

Den  finansielle  Byrde  ved  Alderdomsunderstøttelsen  er  lagt  paa  Staten 
og  Kommunerne  i  Forening,  idet  hver  bærer  Halvdelen  af  Udgifterne.  Alder- 
domsunderstøttelsen udredes  af  Opholdskommunen,  men  denne  har,  for  saa 
vidt  den  understøttede  ikke  er  forsørgelsesberettiget  der,  Ret  til  at  er- 
holde ^/4  af  Udgiften  godtgjort  af  Forsørgelseskommunen. 

Begæring  om  Alderdomsunderstøttelse  indgives  i  Kjøbenhavn  til  Magi- 
straten, uden  for  Hovedstaden  til  Kommunalbestyrelsen.  Disse  Myndig- 
heder skulle  prøve  de  indkomne  Begæringer  og  afgøre,  om  Andrageren  har 
Krav  paa  Understøttelse,  samt  •  fastsætte  dennes  Beløb.  Under  Lovens 
ubestemte  Regler  angaaende  Understøttelsens  Størrelse  er  der  givet  Kom- 
munerne en  betydelig  Indflydelse  paa  Alderdomsforsørgelsens  praktiske  Gen- 
nemførelse, saaledes  at  man  med  en  vis  Ret  har  betegnet  Loven  som  en 
Ramme,  som  Kommunalbestyrelserne  skulle  udfylde.  Lovens  Enhed  er  dog 
i  nogen  Grad  sikret  ved  de  ubemidledes  Ret  til  at  indanke  Kommunal- 
bestyrelsens Afgørelse,  i  Kjøbenhavn  direkte  fra  Magistraten  til  Indenrigs- 
ministeriet, i  det  øvrige  Land  til  Overøvrigheden,  hvilken  sidstnævnte  Myn- 
dighed atter  betingelsesvis  kan  føre  Sagen  videre  til  Indenrigsministeriet. 

Alderdomsunderstøttelsens  Virkemaade  og  Udvikling  lader  sig  for  en 
Del  følge  af  Tallene  i  nedenstaaende  Tabel: 


Ved  Slutningen  af  Aaret; 


Hovedpersoner 


Biper- 
soner 


Til- 
sammen 


Gennemsnitlig 
aarlig  Under- 
støttelse 


pr.  Ho- 
vedper- 
son 


pr.  In- 
divid 


Samlet  Ud- 
gift 


Deraf 
Statstilskud 


Md. 

Kv. 

1 

Kr. 

Kr. 

1892... 

15,311 

15,646 

12,869 

43,826 

82,63 

58,32 

1893... 

16,207 

16,722 

13,652 

46,581 

90,00 

63,61 

1894... 

16,847 

17,856 

13,706 

1  48,409 

95,82 

68,77 

1896.  .. 

18,165 

19,810 

14,955 

:  52,930 

105,62 

75,82 

1898... 

19,198 

21,561 

15,897 

56,656 

114,47 

82,24 

1900... 

19,743 

22,893 

15,885 

58,521 

122,29 

88,93 

Kr. 

2,557,961 
2,963,086 
3,249,454 
3,893,699 
4,551,340 
5,138,902 


Kr. 

1,014,278 
1,392,154 
1,618,.  ..4 
1,950,134 
2,275,678 
2,571,254 


I  det  korte  Tidsrum  1892 — 1900  er  Antallet  af  understøttede  Hoved- 
personer vokset  med  3 7, 7  pCt., Understøttelsens  Gennemsnitsstørrelse  pr. Hoved- 
person med   48, Q,    og   det   samlede   Udgiftsbeløb    med    I00,c,  pCt.     Kun  en 


Social  Lovgivning  m.  v.  131 

ringe  Del  af  de  alderdoms.understøttede ,  i  1900  saaledes  i  alt  992  Per- 
soner (hvoraf  525  i  Kjøbenhavn),  vare  optagne  i  Alderdomshjem;  Resten 
modtog  Hjælp  i  Penge.  Den  gennemsnitlige  Pengeunderstøttelse  udgjorde 
i  1900  pr.  Hovedperson  i  Kjøbenhavn  165,iQKr.,  i  Handelspladserne  (der- 
under Frederiksberg)  17  5,97  ^^-^  i  Købstæderne  146,2^  Kr.,  i  Landdistrik- 
terne   104,-9  ■^^•'  ^^^  ^^^^  Landet  som  nævnt  i  Tabellen    122,29  ^^• 

Sygeforsikring  udøvedes  i  Lavstiden  af  de  til  samme  knyttede 
tvungne  Kasser;  efter  Næringsfrihedens  Indførelse  af  frie  Sygekasser,  der  i 
Byerne  væsentlig  vare  Fortsættelse  af  Lavenes  Sygekasser,  medens  Syge- 
kassebevægelsen paa  Landet  først  faar  nogen  Betydning  omkring  Aaret 
1870.  Efter  Oplysninger,  sam.lede  af  statistisk  Bureau,  var  Antallet  af 
Sygekassemedlemmer  fra  1868  til  1884  steget  fra  c.  29,000  til  c.  128,000, 
i  Landdistrikterne  alene  fra  c.    10,800  til  c.   69,000. 

I  1885  nedsattes  en  Kommission  for  at  forberede  en  Lovgivning  om 
Sygekasser  og  Ulykkesforsikring. 

Stemningen  i  Kommissionen  var  for  at  bygge  Udviklingen  af  Sygekas- 
•serne  videre  paa  Frihed.  Dette  Synspunkt  er  ogsaa  slaaet  igennem  i 
Sygekasseloven  af  1892,  hvis  Hovedprincip  er  „Hjæ.lp  til  Selvhjælp", 
idet  der  samtidig  ydes  Sygekasserne  økonomisk  Støtte  saa  vel  fra  Staten 
som  fra  Kommunerne.  Den  offentlige  Hjælp  knyttes  til  Betingelser,  der  skulle 
føre  Sygekassevæsenets  Udvikling  ind  i  et  godt  og  sundt  Spor.  Ved 
Indenrigsministeriets  Anerkendelse  tilkendegives  det,  at  en  Sygekasse  har 
opfyldt  de  lovkrævede  Betingelser  for  at  opnaa  det  offentliges  Støtte. 

Adgangen  til  de  anerkendte  Sygekasser  staar  efter  Sygekasseloven  aaben 
for  ubemidlede  Arbejdere,  Husmænd,  Haandværkere  og  næringsdrivende, 
lavt  lønnede  Bestillingsmænd  og  andre  med  de  nævnte  i  økonomisk  Hen- 
seende ligestillede  Mænd  og  Kvinder.  Ingen  maa  optages  som  Medlem, 
der  er  under  15  Aar.  Spørgsmaalet  om  Medlemsretten  afgøres  af  et  Ud- 
valg. En  Sygekasse  kan  optage  (bemidlede)  Medlemmer,  der  ere  bidrag- 
ydende  uden  at  modtage  Understøttelse  eller  i  øvrigt  nyde  godt  af  Lovens 
Begunstigelser. 

De  lovbestemte  Betingelser  have  et  dobbelt  Formaal:  1)  at  bygge  Syge- 
kasserne op  paa  et  økonomisk  forsvarligt  Grundlag  og  2)  at  sikre  Med- 
lemmerne en  minimal  Understøttelse. 

I  førstnævnte  Retning  virker  bl.  a.  Bestemmelsen  om,  at  en  anerkendt 
Sygekasse  skal  have  et  vist  mindste  Antal  Medlemmer,  som  Regel  50. 
Sygekassen  maa  enten  være  knyttet  til  en  passende  stedlig  Begrænsning,  i 
Reglen  et  Sogn,  eller  til  et  bestemt  Fag  (Handel,  Industri  eller  Haandværk). 
I  sidste  Fald  skal  Sygekassen  inden  for  den  stedlige  Begrænsning  staa 
;aaben  for  alle  Personer  tilhørende  den  Samfundsklasse  (Mestre,  Svende, 
Lærlinge),  for  hvilken  den  er  oprettet.  Derved  er  som  Hovedregel  fra 
Anerkendelse    udelukket    saadanne    Sygekasser,    der    oprettes    for    en  enkelt, 


132  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

Forretning    eller  Virksomhed ;    dog  er  en  Undtagelse    gjort   for   de    Kasser^ 
der  allerede  bestod  ved  Lovens  Ikrafttræden. 

En  anden  Betingelse  for  Anerkendelse  er,  at  Forholdet  mellem  Kassens. 
Indtægter  og  Udgifter  hviler  paa  et  økonomisk  forsvarligt  Grundlag.  Saa- 
ledes  bestemmer  Lovens  §  10,  at  Medlemsbidragene  skulle  være  saa  store,, 
at  de  i  Forbindelse  med  Kassens  øvrige  ordentlige  Indtægter  og  Statstil- 
skuddet skulle  være  i  Stand  til  at  dække  Kassens  Forpligtelser.  Syge- 
kassernes Regnskabsaar  gaar  fra  1.  Jan.  til  31.  Dec,  og  inden  en  af 
Indenrigsministeriet  nærmere  fastsat  Frist  skal  Regnskab  og  Beretning  ind- 
sendes til  Sygekasseinspektøren,  der  i  det  hele  har  den  betydningsfulde- 
Opgave  at  føre  Tilsyn  med  Sygekasserne. 

Den  Understøttelse,  som  Sygekasserne  skulle  yde  deres  Medlemmer  i 
Sygdomstilfælde,  er  1)  fri  Lægehjælp  og  Sygehusbehandling  til  Medlem- 
merne og  deres  hjemmehørende  Børn  under  1 5  Aar  og  desuden  2)  en 
daglig  Pengehjælp ;  denne  maa  i  Reglen  ikke  overstige  ^/g  af  den  gennem- 
snitlige Arbejdsløn  for  Kassens  Medlemmer  og  ikke  være  mindre  end  40 
Øre.  Retten  til  Pengehjælp  skal  strække  sig  til  mindst  13  Uger  i 
Løbet  af  12  paa  hinanden  følgende  Maaneder.  For  Sygdomme,  der  kun 
vare  i  3  Dage,  ydes  ingen  Pengehjælp.  Visse  i  Loven  bestemt  formu- 
lerede Undtagelser  fra  ovenstaaende  Regler  kunne  gives,  og  særlige  Lempelser 
eksistere  for  Sygekasser,  der  bestod  ved  Lovens  Stadfæstelse. 

Lovens  økonomiske  Princip  er,  som  omtalt,  „Hjælp  til  Selvhjælp",  idet 
saavel  Staten  som  Kommunerne  yde  Sygekasserne  deres  Støtte.  Statstil- 
skuddet gives  under  Form  af  et  Pengetilskud  til  de  enkelte  Sygekasser,, 
udgørende  aarlig  2  Kr.  pr.  Medlem  og  en  Femtedel  af  Kassens  Medlems- 
bidrag. Desuden  have  de  anerkendte  Sygekasser,  naar  de  indlægge  deres- 
Medlemmer  og  deres  hjemmehørende  Børn  under  1 5  Aar  til  Behandling 
paa  et  Staten  eller  en  Kommune  tilhørende  Sygehus,  Ret  til  Fritagelse  for 
Betaling  eller  Nedsættelse  til  højst  Halvdelen  af  den  almindelige  Betaling  i 
lige  saa  lang  Tid,  som  Medlemmerne  have  Ret  til  Hjælp  af  Kassen.  Under 
visse  Betingelser  ere  Landkommunerne  dernæst  forpligtede  til  i  forskellige 
ved  Sygdom  foranledigede  Tilfælde  at  yde  fri  Kørsel.  Ogsaa  ved  Indlæg- 
gelse i  offentlige  Sindssygeanstalter  gives  der  Sygekassemedlemmerne  Lem- 
pelse i  Betalingen. 

De  anerkendte  Sygekasser  have  en  Art  Repræsentation  i  Sygekassenævnet, 
der  vælges  af  Bestyrelsen  for  de  enkelte  Sygekasser.  Formand  er  Syge- 
kasseinspektøren, som  sammenkalder  Nævnet  til  Drøftelse  af  Sager  af  In- 
teresse for  Sygekasserne.  Han  sammenkalder  desuden  aarlige  Møder  af 
Tillidsmænd  for  Sygekasserne  for  blandt  andet  at  opnaa  Fællesregler  om 
Spørgsmaal  af  gensidig  Interesse,  saaledes  Tilvejebringelse  af  Genforsikrings- 
foreninger  og  Normalvedtægter. 

Siden  Sygekasseloven  traadte  ud  i  Livet  Vi    1893    med    de   meget  store 


Social  Lovgivning  m.  v. 


133 


Fordele,    der    bødes  de    anerkendte    Sygekasser,    have  disse  taget    et    over- 
ordentlig betydeligt  Opsving,  som  det  kan  ses  af  nedenstaaende  Tabel: 


Ved  Slutningen  af  Aaret 

1893 

1897 

1901 

Antallet  af  anerkendte  Sygekasser 

Medlemstal 

Indtægter: 
Medlemsbidrag 

457 
116,763 

Kr. 

721,828 

24,580 
83,517 

806 
201,939 

Kr. 

1,239,570 

547,678 

40,938 

148,026 

1,171 
333,028 

Kr. 

2,178,367 

Statens  Tilskud 

Kommunens  do 

Andre  Indtægter 

957,741 

65,052 

227,916 

Tilsammen   

829,925 

1,976,212 

3,429,076 

Udgifter: 

Sygeunderstøttelse,  Barselhjælp  m.  m. ,  . 

Sygehusbehandling 

Lægehjælp  og  Kørsel 

Medicin 

Kr. 

439,312 

51,031 

266,286 

122,161 

84,190 

Kr. 

749,324 
109,401 
618,031 
212,743 
132,558 

Kr. 

1,267,200 
223,344 

1,091,407 
431,059 

Administrationsudgifter 

241,482 

Tilsammen    

962,980 

1,822,057 

3,254,492 

Kassernes  Formue 

605,275 

1,555,870 

2,595,273 

Yderligere  maa  det  erindres,  at  den  økonomiske  Støtte ,  som  Kommu- 
nerne ved  billigt  eller  helt  gratis  Hospitalsophold  give  Sygekasserne,  ikke 
finder  Udtryk  i  ovenstaaende  Tal. 

Af  de  anerkendte  Sygekassers  Medlemsantal  ^^/^g  1901  var  457  be- 
midlede og  332,571  ubemidlede.  Medlemstallet  for  disse  sidste  var  i 
Kjøbenhavn  95,372,  i  Provinsbyerne  49,157,  i  Landdistrikterne  188,142. 
Til  Sammenligning  anføres,  at  ved  Slutn.  af  1894  vare  de  tilsvarende  Tal 
49,153,  13,449  og  70,7  76.  Af  Sygekassernes  samlede  Medlemstal  vare 
167,917   Mænd  og    164,654  Kvinder. 

Ligesom  de  fleste  nyere  Ulykkesforsikringslove  lægger  den  danske  Lov 
af  ^/i  1898  Byrderne  paa  Arbejdsgiverne  alene.  Som  Hovedtræk  ved 
Loven  kan  i  øvrigt  fremhæves ,  at  den  hører  til  den  Gruppe  af  evro- 
pæiske  Ulykkesforsikringslove,  der  væsenthg  give  Erstatning  under  Form 
af  en  Kapitaludbetaling  engang  for  alle,  og  at  den  ikke  paalægger  Arbejds- 
giverne   nogen  Art    af   Forsikringstvang.     Til   at    forestaa  Lovens  Gennem- 


134  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

førelse  i  det  hele  og  afgøre  de  enkelte  Forsikringssager    er   der    oprettet  et 
„  Arbejderforsikringsraad  " . 

De  Tilfælde,  i  hvilke  Loven  af  1898  hjemler  Erstatning,  falde  efter  §  4  i  2 
Grupper,  eftersom  Driftsfarligheden  ligger  i  A)  Erhvervets  Art  og  B)  de  benyt- 
tede Driftsmidler.  Blandt  Virksomhederne  under  §  4  A  findes  Fabrikker  og- 
fabriksmæssig  drevne  Værksteder,  for  saa  vidt  de  falde  ind  under  Fabrik- 
inspektionen, de  fleste  Bygningsarbejder,  Skibsværftsarbejder,  Anlæg  af  Jærn- 
baner.  Sporveje,  Veje  m.  m.,  Vandbygnings-  og  Udgravningsarbejder  m.  m., 
Jærnbane-,  Sporvejs-  og  Omnibusdrift,  Ladning  og  Losning  af  Varer  samt 
Pakhusarbejde,  Vand-  og  Vindmølleri  foruden  flere  andre  Erhverv.  Under 
§  4  B  falde  Bedrifter,  der  anvende  saadanne  Maskiner,  at  Bedriften  ifølge 
Maskinbeskyttelsesloven  falder  ind  under  Fabrikinspektionen.  Arbejdsgivernes- 
Erstatningspligt  er  for  Virksomheder  under  §  4  A  betinget  af,  at  Ulykkestilfældet 
er  foregaaet  „ved  Driften  eller  de  Forhold,  hvorunder  denne  foregaar",  for 
Tilfældene  under  §  4  B.  af,  at  Ulykkestilfældet  er  bevirket  ved  selve  de  far- 
lige Driftsmidler.  Loven  omfatter  1)  Enkeltmand  eller  Selskaber,  der  som. 
Næringsvej  drive  nogen  af  de  i  §  4  A.  nævnte  Virksomheder  eller  som 
benytte  Maskineri  af  den  i  §  4  B  angivne  Beskaffenhed,  2)  Stat  og  Kom- 
mune, som  beskæftige  Arbejdere  i  nogen  af  de  i  §  4  nævnte  Virksom- 
heder. Erstatningsberettigede  ere  Personer,  der  af  Arbejdsgiverne  beskæf- 
tiges i  den  teknisk-mekaniske  Del  af  Virksomheden.  Udelukket  er  ved 
denne  Regel  t.  Eks.  Kontorpersonale.  Tilsynshavende  omfattes  ogsaa  af 
Loven,  for  saa  vidt  deres  Løn  ikke  overstiger  2400  Kr.  aarlig.  Ulykkes- 
tilfælde, der  ere  forvoldte  ved  Forsæt  eller  grov  Uagtsomhed  fra  den  til- 
skadekomnes  Side,  have  intet  Krav  paa  Erstatning. 

For  Ulykkestilfælde,  hvis  Følger  ikke  vare  udover  13  Uger,  gives  ingen. 
Erstatning.  Der  er  herved  gennemført  et  indirekte  Selvhjælpskrav,  idet  Lov- 
givningen er  gaaet  ud  fra  en  Pligt  for  Arbejderne  til  selv  at  sikre  sig  mod 
Følgerne  af  ganske  kortvarige  Ulykkestilfælde,  t.  Eks.  ved  at  melde  sig 
ind  i  en  Sygekasse.  Det  har  vist  sig,  at  omtrent  ^1^  af  de  tilskadekomne 
vare  forsikrede  i  en  Sygekasse. 

Der  skelnes  mellem,  om  Ulykkestilfældet  har  medført  en  Arbejdsudyg- 
tighed,  hvis  endelige  Følger  endnu  ikke  kunne  bestemmes  (a),  eller  en  saadan^ 
som  erklæres  at  være  af  blivende  Beskaffenhed  (b).  I  Tilfælde  a  gives  der 
den  tilskadekomne  Dagpenge,  der  for  fuldstændig  Arbejdsudygtighed  fast- 
sættes til  ^/g  af  hans  Dagløn,  dog  ikke  over  2  Kr.  og  ikke  under  1  Kr. 
daglig,  ved  Forringelse  i  Arbejdsevnen  til  et  efter  dennes  Grad  afpasset 
Beløb.  For  blivende  Arbejdsudygtighed  (b)  tilkommer  der  derimod  den  til- 
skadekomne et  samlet  Pengebeløb,  udgørende  for  fuldstændig  Invaliditet  det 
6 -dobbelte  af  Aarslønnen,  for  forringet  Arbejdsevne  en  efter  Skadens  Betydning 
afpasset  Sum.  Aarslønnens  Beregning  foretages  af  Arbejderforsikringsraadet 
efter  de  nærmere  Regler  i  Loven ;  den  maa  ikke  beregnes  til  over  800  Kr.  og 


Social  Lovgivning  m.  v.  135 

ikke  under  300  Kr.,  og  med  denne  Sum  regner  man  ogsaa,  selv  om  den  til- 
skadekomne ikke  har  oppebaaret  nogen  Løn.  Medfører  Ulykkestilfældet  Døden, 
tilkommer  der  de  efterladte,  foruden  50  Kr.  til  Begravelsen,  en  Erstatningssum, 
udgørende  det  4-dobbelte  af  afdødes  Aarsløn  (beregnet  som  ovfr.).  Erstat- 
ningsberettiget  er  den  tilskadekomne  Arbejders  Enke,  for  saa  vidt  Ægte- 
skabet var  indgaaet  før  Ulykkestilfældet,  og  Samlivet  ikke  var  ophørt.  Efter- 
lades ikke  erstatningsberettiget  Enke,  tilfalder  Kapitalen  den  afdødes  Børn, 
hvis  Forsørgelse  paahvilede  ham,  eller  som  han  faktisk  forsørgede,  da 
Ulykken  skete.  Findes  heller  ikke  saadanne,  bestemmer  Arbejderforsik- 
ringsraadet,  om  Forsikringen  skal  tilfalde  „andre,  hvem  Arbejderen  for- 
sørgede, da  Ulykken  skete" ;  som  disse  andre  har  man  i  første  Række 
tænkt  paa  Forældre.  De  ovenangivne  Regler  gælde  ogsaa  for  kvindehge 
Arbejderes  efterladte  Børn  eller  andre  af  dem  forsørgede.  I  visse  i  Loven 
angivne  Tilfælde  er  Arbejderforsikringsraadet  berettiget  eller  forpligtet  til 
at  indkøbe  en  Livrente  for  Kapitalen  eller  at  anbringe  den  paa  anden  hen- 
sigtsmæssig Maade. 

Arbejderforsikringsraadet  bestaar  af  7  Medlemmer,  hvoraf  3,  blandt 
hvilke  Formanden  og  en  Læge,  udnævnes  af  Kongen,  2  Arbejdsgivere  vælges 
af  Indenrigsministeriet  og  2  Arbejdere  af  Sygekassenævnet.  Som  tilforord- 
nede fungere  Direktøren  for  Fabriktilsynet  og  Sygekasseinspektøren. 

Arbejderforsikringsraadet  skal  virke  for  Ulykkesforsikringslovens  bedst 
mulige  Gennemførelse.  En  vigtig  Opgave  for  Raadet  er  Prøvelsen  af  alle 
de  enkelte  under  denne  Lov  faldende  Ulykkestilfælde.  Derfor  skulle  Arbejds- 
giverne anmelde  for  Raadet  alle  Ulykkestilfælde,  der  antages  at  medføre 
Erstatning,  hvorefter  Raadet  afgør,  a)  om  Tilfældet  retlig  falder  ind  under 
Loven,  hvorhos  det  i  bekræftende  Fald  b)  fastsætter  Erstatningens  Form  (Kapi- 
talerstatning eller  Dagpenge)  samt  tillige,  for  saa  vidt  det  drejer  sig  om  Kapi- 
talerstatning, dens  Størrelse,  hvorimod  Parterne  for  Dagpenges  Vedkom- 
mende i  første  Række  henvises  til  gensidig  Overenskomst,  dog  med  Appel 
til  Raadet.  Spørgmaal  under  a)  kunne  indankes  for  Indenrigsministeriet,  ellers 
er  Raadets  Afgørelse  inappellabel. 

Den  danske  Ulykkesforsikringslov  fastslaar  Reglerne  for  Arbejdsgivernes 
Erstatningspligt,  men  giver  dem  i  øvrigt  den  fulde  Frihed  til  selv  at  vælge 
den  Forening  eller  det  Selskab,  hvori  de  ville  forsikre  deres  Arbejdere, 
eller  endog  til  helt  at  undlade  at  tegne  Forsikring.  Derimod  have  de  til- 
skadekomne Arbejdere  en  Fortrinsret  i  Arbejdsgiverens  Bo.  Et  Selskab,  der 
opfylder  visse  i  Loven  krævede  Betingelser,  kan  opnaa  Anerkendelse  af 
Indenrigsministeriet,  og  Arbejdsgiverne  kunne  ved  at  tegne  Forsikring  hos 
et  saadant  Selskab  fri  sig  for  yderligere  Ansvar.  Da  Loven  af  1898  skulde 
føres  ud  i  Livet,  dannede  der  sig  med  dette  Formaal  en  RækKe  gensidige 
Foreninger  af  Arbejdsgivere  med  snævrere  eller  videre  Omraade  i  faglig 
eller  territorial  Henseende;  eksempelvis  kan  nævnes  Arbejdsgivernes  Ulykkes- 


136  Næringslivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

forsikring,  Jærnindustriens  Ulykkesforsikring  og  Landbrugets  Arbejdsgivere 
1  de  danske  Østifter.  I  alt  var  der  ved  Slutningen  af  1901  anerkendt  7 
gensidige  Foreninger  og    10  Selskaber  med  begrænset  Ansvar. 

I  1901  udbetaltes  der  efter  Ulykkesforsikringsloven  i  Erstatning  for  30 
Dødstilfælde  94,024  Kr.  og  for  602  Tilfælde  af  blivende  Invaliditet  555,208 
Kr.,  heri  ikke  medregnet  Dagpengeydelsen,  hvorom  Arbejderforsikringsraadet 
i  Reglen  savner  Kundskab,  samt  Begravelseshjælp  udbetalt  i  alt  i  45  Til- 
fælde. 

I  Tilknytning  til  Ulykkesforsikringsloven  af  1898  maa  nævnes  Lov  af 
^1^  1900  om  danske  Fiskeres  Forsikring  i  Ulykkestilfælde.  Den  ved  Loven 
hjemlede  Erstatning  tilkommer  enhver  her  i  Landet  hjemmehørende  Person, 
der  ernærer  sig  ved  Fiskeri,  og  som  mod  Erlæggelse  af  et  Aars  Bidrag  paa 
5  Kr.  indmelder  sig  i  en  af  Indenrigsministeriet  anerkendt  Ulykkesforsik- 
ringsforening  for  danske  Fiskere.  En  Betingelse  for  Erstatning  er  det,  at 
Ulykkestilfældet  er  bevirket  ved  1)  Fiskeridriften  eller  de  Forhold,  hvor- 
under denne  foregaar,  2)  frivillige  Forsøg  paa  Redning  af  Menneskeliv  paa 
Søen  eller  3)  Sejlads  i  Fiskerfartøjer  uden  for  selve  Fiskergerningen.  Virk- 
somheden maa  være  foregaaet  ved  dansk  Skib  eller  Fartøj. 

Erstatningen  bestaar  enten  i  Dagpenge  eller  i  en  Kapital  en  Gang  for 
alle  og  beregnes  i  Hovedsagen  efter  de  i  Lov  af  ^/^  1898  givne  Regler, 
dog  at  man  ved  Dagpenge  og  blivende  Invaliditetserstatning  gaar  ud  fra 
en  Aarsløn  paa  600  Kr.,  medens  der  i  Dødstilfælde  udbetales  en  Kapital 
paa  2500  Kr.  foruden  Begravelsesomkostninger.  Skulde  Udgifterne  ved  For- 
sikringen ikke  kunne  dækkes  ved  Fiskernes  egne  Bidrag,  tilskyder  Stats- 
kassen det  manglende.  Til  Gennemførelse  af  denne  Lov  er  der  dannet  en 
særlig  Afdeling  af  Arbejderforsikringsraadet. 

Som  allerede  omtalt  ydes  der  i  visse  særHge  Tilfælde  offentlig  Hjælp 
uden  Fattigunderstøttelsens  Virkninger.  Som  nogle  af  de  betydeligere  af 
disse  skal  her  nævnes:  1)  den  Sygehjælp,  som  det  offentlige  i  Henh.  t.  Fattig- 
loven af  ^/4  1891  §  63  tilstaar  Medlemmer  af  en  Sygekasse,  som  i  denne  Egen- 
skab   have    modtaget    Hjælp,  der  imidlertid  efter  Kassens  Regler  er  ophørt, 

2)  af  det  offentlige  ydede  Omkostninger  til  Opdragelse,  Underhold  og  For- 
sørgelse af  blinde,  døvstumme.  Idioter  og  sindssyge,  for  saa  vidt  de  paa- 
gældende ere  anbragte  paa  Statsanstalter  eller  af  Staten  godkendte  Anstalter, 

3)  Udgifter  til  Kur  og  Pleje  af  Personer,  der  lide  af  venerisk  Sygdom  eller 
andre  smitsomme  Sygdomme,  der  tages  under  offentlig  Behandling^  4)  Hjælp 
til  Barselkvinder  i  Henh.  t.   Fabriksloven  (se  denne). 

Loven  af  ^^/^  1873  om  Børn  og  unge  Menneskers  Arbejde  i  Fabrikker 
og  fabrikmæssig  drevne  Værksteder  udkom  paa  et  Tidspunkt,  da  Arbejder- 
beskyttelsen kun  var  lidet  udviklet,  og  satte  Danmark  paa  en  ret  frem- 
skudt Plads  paa  dette  Omraade.    Arbejdet  var  paa  de  nævnte  Arbejdssteder 


Social  Lovgivning  m.  v.  137 

forbudt  Børn  under  10  Aar,  for  Børn  mellem  10  og  14  Aar  begrænset  til  højst 
6,  for  unge  Mennesker  mellem  14  og  18  Aar  til  højst  10  effektive  Ar- 
bejdstimer. Skolepligtige  Børn  maatte  ikke  arbejde  i  Skoletiden  eller  1  Time 
før  denne,  og  Natarbejde  var  forbudt.  Loven  gav  en  Række  Bestemmelser 
om  Arbejdslokalernes  Indretning  og  Arbejdets  Udførelse.  Til  Sikring  af 
Lovens  Gennemførelse  ansattes  to  Arbejdsinspektører.  Ved  Lærlingeloven  af 
^^/g  1889  fastsattes  for  Haandværkslærlinge  en  Maksimalarbejdsdag  paa  10 
Timer,  og  Nat-  og  Helligdagsarbejde  forbødes.  En  Beskyttelse  for  voksne  Arbej- 
dere indtræder  først  ved  Maskinbeskyttelsesloven  af  ^^/4  1889  og  Hellig- 
dagsloven  af  ^'^  1891;  den  sidste  forbyder  Arbejde  paa  Fabrikker  og 
fabrikmæssig  drevne  Værksteder  paa  Folkekirkens  Helligdage  fra  Kl.  9 
Formiddag  til  Kl.    12   Nat. 

Under  ^^4  1901  udkom  den  nugældende  Lov  om  Arbejde  i  Fabrikker 
og  dermed  ligestillede  Virksomheder.  Danmark  var  imidlertid  med  Hensyn 
til  Arbejderbeskyttelsen  kommet  langt  tilbage,  idet  en  Række  evropæiske 
Stater  navnlig  havde  indført  højere  Minimalalder  for  Børns  Arbejde  og  en 
særlig  Beskyttelse  for  voksne  Kvinder  (Maksimalarbejdsdag  og  Forbud  mod 
Natarbejde).  Loven  af  1901  inddrager  under  det  offentliges  Tilsyn  alle 
Fabrikker  og  de  større  Haandværksbedrifter  (i  Reglen  Bedrifter  med  over 
5  Arbejdere,  men  ogsaa  Virksomheder  med  færre  Arbejdere  kunne  efter  Om- 
stændighederne medtages)  og  uden  Hensyn  til,  om  de  beskæftigede  Personer 
ere  under  18  Aar;  den  forhøjer  Minimalalderen  for  Børn  fra  10  til  12  Aar, 
sætter  Maksimalarbejdstiden  for  Børn  fra  12-14  Aar  til  D^/g,  for  unge 
Mennesker  fra  14-18  Aar  til  9  effektive  Arbejdstimer.  Børn  maa  ikke  ar- 
bejde i  Skoletiden  og  l^/g  Time  før  denne;  unge  Mennesker  under  18  Aar 
skulle  have  Fritid  til  at  besøge  tekniske  Skoler  eller  Fagskoler.  Beskyttelsen 
udvides  endvidere  til  de  voksne  Kvinder  ved  Bestemmelsen  om,  at  ingen 
kvindelig  Arbejder  maa  arbejde  i  de  første  4  Uger  efter  sin  Nedkomst, 
med  mindre  der  fremvises  betryggende  Lægeattest;  offentlig  Hjælp,  ydet  i 
saadanne  Tilfælde,  skal  ikke  betragtes  som  Fattigunderstøttelse.  Der  er 
givet  Kommunalbestyrelserne  en  nærmere  i  Loven  begrænset  Myndighed  til 
at  udvide  Beskyttelsen  til  andre  end  de  i  Loven  nævnte  Virksomheder, 
dog  ikke  til  Land-,  Have-  og  Skovbrug,  Fiskeri  og  Søfart. 

Loven  indeholder  en  Række  Bestemmmelser  om  Forholdene  paa  Arbejds- 
stedet (Lokalernes  Størrelse,  Indretning,  Belysning  og  Opvarmning,  Venti- 
lation m.  m.).  Inden  to  Aar  efter  Lovens  Ikrafttræden  skal  Indenrigsmini- 
steriet udstede  et  Regulativ,  der  skal  gælde  ved  Indretning  af  nye  og  Om- 
dannelse af  ældre  Anlæg,  medens  der  for  andre  Arbejdssteder  gives  en 
Respit  paa  højst  10  Aar  m.  H.  t.  Gennemførelsen  af  Lovens  Bestemmelser 
paa  disse  Omraader. 

Kontrollen  med  Lovens  Gennemførelse  er  henlagt  til  Arbejds-  og  Fabrik- 
tilsynet,   der    forestaas    af    en    Direktør,    under    hvem  der  ansættes  def   for- 


138  Næringlivet  og  dermed  beslægtede  Forhold. 

nødne,  ved  de  aarlige  Finanslove  nærmere  bestemte  Antal  mandlige  eller 
kvindelige  Arbejdsinspektører.  Samtidig  med  Lovens  Ikrafttræden  oprettedes 
et  af  en  kongevalgt  Formand  og  8  Medlemmer  bestaaende  Arbejdsfaad ; 
blandt  Medlemmerne  skal  der  være  mindst  3  Arbejdsgivere  og  lige  saa 
mange  Arbejdere.    Loven  traadte  i  Kraft   ^/^   1902. 

Antallet  af  Bedrifter  under  Fabrikstilsyn  var  fra  ^^/^g  1901  til  samme 
Tidspunkt  1902  vokset  for  2960  til  4161  (Tilvækst  c.  40  pCt)  og  Antallet 
af  Arbejdere  fra  74,507  til  88,025  (Tilvækst  18  pCt.).  Naar  Stigningen 
stiller  sig  saa  forskelligt  m.  H.  t.  Antallet  af  Arbejdere  og  af  Bedrifter,  ligger 
det  deri,  at  Tilgangen  overvejende  falder  paa  de  middelstore  Bedrifter  (fra 
6-20  Arbejdere)og  kun  i  ringe  Grad  paa  Storbedriften.  Under  Maskintilsyn 
vare  desuden  (^^/^^  1902)   934  Virksomheder  med   2451    Arbejdere. 

Da  Næringsloven  af  185  7  traadte  i  Kraft  ^/^  1862,  opløstes  i  Hoved- 
sagen al  faglig  Organisation.  Vel  bestod  der  Landet  rundt  nogle  Mester- 
foreninger, og  en  Del  Svendekasser  fortsatte  deres  Tilværelse  som  frie  Kasser, 
men  i  intet  af  disse  Tilfælde  stod  vi  over  for  en  virkelig  faglig  Interesseorga- 
nisation. Først  efter  en  Aarrække  omsatte  vSavnet  af  en  saadan  sig  i  Hand- 
ling, og  det  blev  Arbejderne,  der  førte  an.  Allerede  i  1869  omdannedes 
Typografisk  Forening  til  egentlig  Fagforening,  men  nogen  Fart  fik  Fag- 
foren i ngsbe  vægeisen  først  i  Begyndelsen  af  1870'erne  under  Paavirkning 
udefra  af  den  rejste  internationale  Arbejderbevægelse.  De  nydannede  Fag- 
foreninger sluttede  sig  til  „International",  men  da  sidstnævnte  forbødes 
ved  en  Højesteretsdom  af  1873,  omdannedes  de  til  „frie  Foreninger".  Fag- 
foreningerne udgjorde  gennem  den  af  samme  valgte  Centralbestyrelse  det 
socialistiske  Arbejderparti.  I  1878  oprettedes  „Socialdemokratisk  Forbund"^ 
hvorved  der  foregik  en  Udskillelse  af  politiske  fra  faglige  Formaal,  og 
i  1886  grundlagdes  „De  samvirkende  Fagforeninger  i  Kjøbenhavn".  Ved 
Siden  af  Oprettelsen  af  stedlige  Fagforeninger  gik  der  en  Bevægelse  for  at 
forene  saadanne  Foreninger  inden  for  samme  Fag  i  Landsforbund.  Endelig 
i  1898  blev  Kronen  sat  paa  Værket  ved  Dannelsen  af  „De  samvirkende 
Fagforbund",  omfattende  det  store  Flertal  af  Landets  Fagforeninger  og 
af  deres  Medlemmer. 

Fagforeningsbevægelsen  har  lige  fra  Begyndelsen  af  1870'erne  —  fraset 
nogle  enkelte  døde  Perioder  (navnlig  1876-78,  1882  og  1886),  der  væsentlig 
skyldes  økonomisk  Depression  —  været  i  stærk  og  stigende  Vækst. 
Saaledes  udgjorde  Antallet  af  oprettede  Fagforeninger  i  Aarene  1871-79: 
33,  i  1880-89:  188,  i  1890-99:  874,  hvoraf  584  faldt  paa  Aarene  1895- 
99.  Den  1.  Jan.  1902  opgjordes  Antallet  af  Fagforeninger  til  i  alt  1193 
med  96,479  Medlemmer;  deraf  faldt  paa  De  samvirkende  Fagforbund  97  5 
Foreninger  med  72,127  Medlemmer,  og  af  sidstnævnte  vare  atter  952  For- 
eninger med  70,567  Medlemmer  samlede  i  Landsforbund.  Uden  for  Cen- 
tralorganisationen stod  218  Foreninger  med  24,352  Medlemmer. 


Social  Lovgivning  m.  v.  13  9 

For  Arbejdsgivernes  Vedkommende  stiftedes  i  1879  „Fællesrepræsenta- 
tionen for  dansk  Industri  og  Haandværk",  der  væsentlig  har  repræsenteret 
Arbejdsgiverstanden  udadtil,  og  som  i  1902  omfattede  228  Foreninger  med 
.c.  43,000  Medlemmer.  Under  Pres  af  Fagforeningernes  voksende  Magt  og 
den  skærpede  Interessemodsætning  mellem  Arbejdsgivere  og  Arbejdere  op- 
rettedes Arbejdsgiverforeningen  af  1896,  der  kom  til  at  omfatte  de 
kjøbenhavnske  Bygningsfag  og  Jærnindustrien  for  hele  Landet,  og  som 
væsentlig  skulde  repræsentere  Arbejdsgivernes  Interesse  over  for  Arbejderne. 
Dette  førte  saa  attei  nogle  Aar  senere  til  Oprettelsen  af  en  hele  Landet 
omfattende  Centralorganisation  for  Arbejdsgivere,  nemlig  Dansk  Arbejdsgiver- 
og  Mesterforening,  der  ^/;^q  1902  omfattede  67  Foreninger  med  7  321  Med- 
lemmer foruden  18  Arbejdsgivere  (hvoraf  15  Aktieselskaber),  der  vare 
umiddelbare  Medlemmer  af  Centralorganisationen. 

Der  oprettedes  i  1898  et  Fællesudvalg  bestaaende  af  3  af  hver  af  de 
to  Centralorganisationer  for  Arbejdsgivere  og  Arbejdere  valgte  Medlemmer 
samt  en  af  disse  i  Forening  valgt  Formand.  Udvalget  kan  af  hver  af  de 
to  Organisationer  paakaldes  ved  Afgørelse  af,  hvorvidt  der  ved  Arbejds- 
konflikter var  sket  Brud  paa  bestaaende  Overenskomster  mellem  samme. 
En  Lov  af  ^l^  1900  har  givet  dette  Udvalg  Ret  til  at  afhøre  Vidner. 

CoRDT  Trap. 


Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 


Forfatning  og  Forvaltning. 

I  de  indledende  Bemærkninger  er  der  givet  Oplysning  om  Monarkiet 
og  dets  Hoveddele,  og  for  det  egentlige  Danmarks  Vedkommende  er  tillige 
anført  de  forskellige  geografiske.  Hovedlandsdele,  hvori  Landet  falder,  tillige- 
med Oplysning    om  disse  Deles  Størrelse,  Befolkning  og  Befolkningstæthed. 

Landets  Inddeling. 

I  Afsnittet  om  Landets  Forfatnings-  og  Forvaltningsforhold  vil  det  til 
nærmere  Forstaaelse  være  nødvendigt  at  begynde  med  en  Fremstilling  af 
Landets  forskellige  administrative  Inddelinger.  —  Basis  for  nærvæ- 
rende Værks  Beskrivelse  af  de  enkelte  Byer  og  Sogne  danner  Landets 
Inddeling  i  Overøvrighedskredse ;  af  saadanne  findes  i  Kongeriget  Dan- 
mark i  alt  20,  nemlig  Staden  Kjøbenhavn  og  de  19  Amter,  hvoraf  9 
paa  Øerne  (Kjøbenhavns,  Frederiksborg,  Holbæk,  Sorø,  Præstø,  Bornholms, 
Maribo,  Odense,  og  Svendborg)  9  i  Jylland  (Hjørring,  Thisted,  Aalborg, 
Viborg,  Randers,  Aarhus,  Vejle,  Ringkjøbing  og  Ribe)  samt  Færø  Amt. 
Om  den  sidstnævnte  Øgruppes  særegne  administrative  Forhold  gives  udfør- 
lige Oplysninger  i  Specialbeskrivelsen,  og  de  ville  derfor  i  Alm.  ikke  være  med- 
tagne i  dette  Afsnit.  Amtsinddelingen  kan  føres  tilbage  til  Tiden  kort  efter 
Enevoldsmagtens  Indførelse;  i  1662  bestemtes  det  nemlig,  at  den  tidligere 
Lensinddeling  skulde  afløses  af  en  Amtsinddeling ;  der  blev  derefter  ligesaa 
mange  Amter  som  tidligere  Len,  og  endnu  hen  imod  Slutn.  af  det  18.  Aarh. 
talte  Danmark  48  Amter.  I  1794  indførtes  Amtsinddehngen  med  de  18 
Amter,  som  Landet  har  den  Dag  i  Dag. 

I  Beskrivelsen  af  Landets  enkelte  Dele  gives  først  en  FremstiUing  af  selve 
Amtets  væsentligere  Forhold;  derefter  behandles  de  enkelte  i  Amtet  liggende 
Købstæder  og  endelig  Landet;  for  dette  sidstes  Vedkommende  ere  Sognene 
atter  af  praktiske  Hensyn  samlede  i  mindre  Grupper,  nemlig  i  Herreder. 
Herredsinddelingen  er  utvivlsomt  Landets  ældste  Distriktsinddeling,  men  den 
spiller  nu  ikke  længere  nogen  praktisk  administrativ  Rolle,  men  er  kun  af  geo- 


Forfatning  og  Forvaltning.  141 

grafisk  og  historisk  Betydning.  Ved  mangfoldige  Lejligheder  har  man  Brug 
for  en  Melleminddeling,  da  Amtet  er  et  for  stort,  Sognet  et  for  lille  Hele 
at  operere  med;  men  i  saa  Henseende  staar  man  ret  hjælpeløs,  idet  der  i  de 
forskellige  administrative  Forhold  anvendes  forskellige  Begreber.  Den  juris- 
diktionelle Herredsinddeling  er  saaledes  en  anden  end  den  gejstlige  Herreds- 
inddeling,  og  ingen  af  dem  vilde  være  fyldestgørende  som  Inddelingsgrundlag  i 
nærværende  Værk.  Ligesom  i  de  tidligere  Udgaver  af  „Trap"  og  i  de  Værker, 
der  have  tjent  som  Forbillede  for  dette  (f.  Eks.  Pontoppidans  danske  Atlas), 
har  man  derfor  holdt  sig  til  den  gamle  historiske  Herredsinddeling,  som 
altsaa  hverken  falder  sammen  med  den  retslige  eller  gejstlige  Inddeling ; 
man  har  ikke  været  blind  for,  at  man  naturligvis  ikke  her  har  at  gøre  med 
Herrederne,  som  de  virkelig  vare  i  deres  Oprindelse;  Brud  herpaa  er  for  det 
første  sket  ved  at  udskille  Købstæderne  af  deres  tidligere  Herredsforbindelse; 
men  dernæst  var  det  ikke  ualmindeligt,  at  den  gamle  Herredsgrænse  afskar 
Dele  af  samme  Sogn,  som  saaledes  kom  til  at  ligge  i  forskellige  Herreder. 
Her  har  man  i  Alm.  behandlet  Sognet  som  Enhed  og  henført  hele  Sognet 
til  det  Herred,  hvortil  dets  Hoveddel  tidligere  hørte;  det  næste  Skridt  vil 
maaske  i  Fremtiden  blive,  at  man.  af  Hensyn  til  det  praktiske  Livs  Krav 
samler  Hovedinteressen  ikke  om  Sognet,  men  om  Sognekommunen,  og  under 
Hensyn  til,  at  Befolkningen  paa  Landet  altid  ved,  til  hvilken  Sognekommune 
den  hører,  opbygger  en  Herredsinddeling  paa  Grandlag  af  Sognekommuneri 
som  Enhed.  Men  sikkert  er  det,  at  det  ved  mange  Forholds  Behandling 
vilde  være  af  Interesse,  om  man  fik  dannet  en  Melleminddeling,  som  Befolk- 
ningen vidste  Besked  om ;  men  for  at  opnaa  dette,  maatte  den  naturligvis 
helst  have  Rod  i  det  praktiske  Liv ;  først  saa  vilde  den  gaa  ind  i  Folks 
Bevidsthed.  Som  det  nu  er,  hvor  man  opererer  med  en  historisk,  en  retslig 
og  en  gejstlig  Herredsinddeling,  er  der  kun  altfor  nem  Anledning  til  For- 
veksling og  Fejltagelse. 

Stoffets  Ordning  i  nærværende  Værk  er  altsaa  saaledes,  at  inden  for  de 
forskellige  Overøvrighedskredse  behandles  først  de  i  Amtet  liggende  Køb- 
stæder (og  Handelspladser),  derefter  de  enkelte  Herreder  med  de  i  disse 
liggende  Sogne;  af  Herreder  er  der  i  hele  Landet  139,  af  Sogne,  der  i 
det  hele  og  store  falde  sammen  med  den  gamle  gejstlige  Inddeling,  er  der 
i  alt  1673  (foruden  26  Landdistrikter).  Under  Behandlingen  af  Herreder 
og  Sogne  gives  dernæst  i  Teksten  Oplysning  om  deres  Henførelse  til  de 
forskellige  administrative  Inddelinger. 

Amtsinddelingen  er  altsaa  Landets  verdslige  Hovedinddeling.  Herunder 
falder  atter  DeHngen  i  Underøvrigheder  (Underdommerembeder),  hvoraf  72 
paa  Øerne  og  59  i  Jylland,  og  som  det  sidste  Led  i  Rækken  de  c.  1100 
Sognekommuner  (jfr.   senere  under  Kommuneinddelingen). 

I  gejstlig  Henseende  deles  Landet  i  7  Stifter  nemlig:  Sjællands  Stift, 
som    med    Færøerne    udgør     167  0  Mil    (91910  Km.)    og   i    1901    talte 


142  ■  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

1,007,952  Indb.  (desuden  høre  Grønland  og  de  dansk-vestindiske  Øer  under 
Sjællands  Stift),  Laaland-Falsters  Stift  med  32  Q  Mil  (17  54  0  Km.)  og 
106,302  Indb.,  Fyns  Stift  med  62  D  Mil  (3433  D  Km.)  og  279,785  Indb., 
Aarhus  Stift  med  1 1  5  Q  Mil  (6333  Q  Km.)  og  362,750  Indb.,  Aalborg 
-Stift  med  94  D  Mil  (5165  0  Km.)  og  249,957  Indb.,  Viborg  Stift  med 
81  D  Mil.  (4444  \J  Km.)  og  146,059  Indb.  samt  Ribe  Stift  med  172  D 
Mil  (9461  □  Km.)  og  311,965  Indb.  Underafdelingerne  ved  den  gejstlige 
Inddeling  er  Provstier,  som  omfatte  et  eller  flere  Herreder,  og  hvoraf  der  i  alt 
findes  7  7.  Provstierne  deles  atter  i  Pastorater  (c.  1 100)  omfattende  et  eller 
flere  af  Landets  c.  1800  Sogne.  I  sin  store  Almindelighed  kan  man  nok 
sige,  at  Amtsinddelingen  fremtræder  som  en  Underafdeling  af  Stiftsindde- 
lingen,  men  helt  slaar  dette  ikke  til;  saaledes  hører  f.  Eks.  Øen  Samsø  til 
Holbæk  Amt,  men  til  Aarhus  Stift;  af  Aalborg  Amt  høre  kun  Byen,  Aal- 
borg og  nogle  faa  tilgrænsende  Sogne  samt  Kjær  Herred  til  Aalborg  Stift, 
Resten  til  Viborg  Stift;  en  Del  af  Viborg  Amt  (Lysgaard,  Hids  og  Hovl- 
bjerg  Herreder)  og  en  Del  af  Vejle  Amt  (Bjærge  og  Hatting  Herreder)  høre 
til  Aarhus  Stift,  Resten  henholdsvis  til  Viborg  og  Ribe  Stift. 

I  kommunal  Henseende  er  Landet  delt  paa  følgende  Maade:  Kjøben- 
havn,  Frederiksberg,  7 1  Købstadkommuner,  2 1  Amtskommuner  (af  Konge- 
rigets 18  Amter  ere  3  delte  i  to  Amtsraadskredse  hver,  nemhg  Kjøbenhavns 
A.  i  Kjøbenhavns  og  Roskilde,  Odense  A.  i  Odense  og  Assens  og  Aarhus 
A.  i  Aarhus  og  Skanderborg  Amtsraadskredse),  og  under  disse  sidste  atter 
1102  Sognekommuner  og  Købstadlanddistrikter  samt  2  Handelspladser. 
Endelig  maa  bemærkes,  at  paa  Bornholm  udgøre  —  i  Modsætning  til  andre 
Amter  —  ogsaa  Købstæderne  en  Del  af  Amtsraadskredsen. 

I  politisk  Henseende  er  Landet  delt  i  12  Landstingskredse,  som  tilsammen 
vælge  54  Landstingsmænd;  1.  Kreds  omfatter  Staden  Kjøbenhavn  (med  7 
Landstingsmænd),  2.  Kjøbenhavns,  Frederiksborg  og  Holbæk  Amter  (8),  3. 
Sorø  og  Præstø  Amter  (5),  4.  Bornholms  Amt  (1),  5.  Maribo  Amt  (3),  6. 
Odense  og  Svendborg  Amter  (7),  7.  Hjørring  og  Aalborg  Amter  (5),  8. 
Thisted  og  en  Del  af  Viborg  og  Ringkjøbing  Amter  (4),  9.  GI.  Aarhus 
Amt,  Randers  og  en  Del  af  Viborg  Amt  (6),  10.  Vejle,  gi.  Skanderborg 
A.  samt  3  Sognekommuner  i  Ribe  Amt  (4),  11.  største  Delen  af  Ribe  og 
en  Del  af  Ringkjøbing  A.  (3)  samt  12.  Færø  Amt  (1).  Til  Folketingsvalg 
-er  Landet  delt  i  114  Kredse,  saaledes  at  Staden  Kjøbenhavn  har  13, 
Kjøbenhavns  A.  7,  Frederiksborg  A.  5,  Holbæk  A.  5,  Sorø  A.  5,  Præstø 
A.  6,  Bornholms  A.  2,  Maribo  A.  5,  Odense  A.  8,  Svendborg  A.  7, 
Hjørring  A.  5,  Thisted  A.  4,  Aalborg  A.  5,  Viborg  A.  5,  Randers  A.  6, 
Aarhus  A.  4,  Skanderborg  A.  5,  Vejle  A.  6,  Ringkjøbing  A.  6,  Ribe  A. 
4  og  Færø  Amt    1. 

I  medicinal  Henseende  mddeles  Landet  i  11  Fysikater:  Sjællands 
nordre,    Sjællands    søndre,    Bornholms,    Laaland-Falsters,    Fyns,    Vejle    og 


Forfatning  og  Forvaltning.  143 

gi.  Skanderborg  A.',  gi.  Aarhus  og  Randers  A.',  Aalborg  og  Hjørring 
A.';  Viborg  og  Thisted  A.',  Ringkjøbing  A.',  Ribe  A.'  samt  Færøernes 
Fysikat.  Sideordnet  med  Fysikaterne  er  Stadslægeembedet  i  Kjøbenhavn. 
Fysikaterne  ere  atter  delte  i  et  forskelligt  Antal  Stads-  og  Distriktslæge- 
embeder, i  alt    101. 

Til  Værnepligtiges  Udskrivning  er  Landet  delt  i  6  Udskrivningskredse, 
1.  omfattende  Kjøbenhavn,  Kjøbenhavns  og  Frederiksborg  Amter,  2.  Holbæk, 
(undt.  Samsø),  Sorø,  Præstø  og  Maribo  A.,  3.  Svendborg  og  Odense  A.  samt 
en  Del  af  Vejle  A.,  4.  det  øvrige  Vejle  A.  (Byen  Vejle,  Nørvang,  Bjærge  og 
Hatting  Herreder),  Aarhus,  Randers  og  Ribe  A.  samt  Samsø,  5.  Aalborg, 
Hjørring,    Thisted,    Viborg    og    Ringkjøbing    A.,    samt    6.   Bornholms  Amt. 

Til  Opkrævning  af  de  direkte  Skatter  findes  Amtstuer  i  følgende  25 
Distrikter :  Kjøbenhavns,  Roskilde,  Frederiksborg  (Filial  i  Esrom),  Holbæk 
(Filialer  i  Nykjøbing  p.  S.  og  Kalundborg),  Slagelse,  Præstø  Amts  sjællandske 
Del,  Møen,  Bornholm,  Odense,  Assens,  Svendborg  (Filial  i  Ærøskjøbing), 
Maribo  (Filial  i  Nykjøbing  p.  F.),  Aalborg,  Hjørring,  Thisted,  Viborg, 
Aarhus,  Skanderborg,  Randers,  Æbeltoft,  Ribe,  Varde,  Holstebro,  Vejle  samt 
Kolding  Distrikt.  Til  Opkrævningen  af  de  indirekte  Afgifter,  som  væ- 
sentlig besørges  af  Toldvæsenet  m.  fl.,  er  Landet  delt  i  3  Overtoldinspek- 
torater   1)  for  Kjøbenhavn,   2)   for  Østifterne  og  3)  for  Jylland. 

I  den  udførlige  Behandling  af  de  enkelte  Sogne,  Byer,  Herreder  og  Am- 
ter gives  der  Oplysning  om,  til  hvilke  forskellige  administrative  Inddelinger 
de  hver  for  sig  henhøre,  og  man  kan  derfor  med  Hensyn  til  Enkeltheder 
henvise  til  disse. 

— ^Behandlingen  af  Landets  Forfatnings  for  hold  falder  naturlig  i  to 
Dele,  nemlig   1)  Statsforfatningen  og  2)  Kommunalforfatningen. 

Statsforfatning. 

Med  Hensyn  til  Statsforfatning  danner  Grundloven  af  5.  Juni  1849 
Vendepunktet  i  Udviklingen;  før  den  Tid  havde  vi  et  enevældigt  Konge- 
dømme, men  ved  Grundlovens  Givelse  traadte  vi  ind  i  de  konstitutionelt 
styrede  Staters  Række.  Landets  nuværende  Forfatningslov  er  „Danmarks 
Riges  gennemsete  Grundlov  af  5.  Juni  1849",  som  stadfæstedes  den-  28. 
Juli  1866,  og  hvis  væsentligste  Forskel  fra  Junigrundloven  er  at  søge  i 
Reglerne  om  Landstingets  Sammensætning.  Som  givende  Grundlaget  for 
hele  Landets  Styrelse  er  Grundloven  den  vigtigste  af  Landets  Love;  derfor 
er  der  ogsaa  truffet  særlige  Regler  for  den  Fremgangsmaade,  der  er  at 
følge,  naar  der  skal  foretages  Forandringer  heri.  Ingen  Ændring  kan  nemlig 
foretages  i  Grundloven  undtagen  af  Kongen  i  Forbindelse  med  to  paa  hin- 
anden følgende  Rigsdage.  Til  at  forandre  en  almindelig  Lov  udkræves  kun 
samstemmende    Beslutning    af  Kongen    og  de  to  Ting  i  en  enkelt  Rigsdag, 


144  Forfatning,  Forvaltnig  og  Finanser. 

men  ved  Grundlovsforandringer  skal  der  efter  den  første  Vedtagelse  foretages 
nye  Valg,  for  at  Vælgerne  udtrykkelig  skulle  kunne  give  deres  Mening 
til  Kende  om  Forandringen,  og  først  naar  den  nye  Rigsdag  har  vedtaget 
Ændringen  paa  ny  i  samme  Skikkelse,  og  den  har  modtaget  kgl.  Stadfæ- 
stelse, kan   den  træde  i  Kraft. 

Hovedpunkterne  i  vor  Forfatning  er,  at  Regeringsformen  er  indskrænket 
monarkisk,  og  den  Tredeling  af  Statsmagten,  som  knæsattes  i  Frankrig  i 
det  18.  Aarh.,  har  ogsaa  fundet  sit  Udtryk  i  vor  Grundlov,  som  udtrykkelig 
bestemmer,  at  den  lovgivende  Magt  er  hos  Kongen  og  Rigsdagen  i  Forening, 
den  udøvende  Magt  hos  Kongen  og  den  dømmende  Magt  hos  Domstolene. 

Kongemagten  her  i  Landet  er  arvelig,  og  Arvefølgen  er  den  i  Tron- 
følgeloven af  31.  Juli  1853  fastsatte,  hvis  to  første  Paragraffer  ligefrem 
ere  optagne  som  Del  af  Grundloven.  Ifølge  de  heri  udtalte  Regler  skal  den, 
der  bestiger  Danmarks  Trone,  nedstamme  fra  Ægteskabet  mellem  Kong 
Christian  IX  og  Dronning  Louise ,  selv  være  Mand  og  alle  de ,  gennem 
hvem  han  nedstammer  fra  dette  Ægteskab,  være  Mænd,  ligesom  han,  saa- 
vel  som  alle  Mellemleddene,  skal  være  avlet  udi  ret  lovligt  Ægteskab.  Kro- 
nen nedarves  efter  Førstefødselsretten,  og  først  naar  hele  den  lige  Linie  er 
uddød,  tilfalder  Tronen  den  regerende  Konges  næstældste  Søn  og  hans  lige 
Linie.  Foruden  at  opfylde  Arverettens  Regler  er  det  i  Grundloven  udtryk- 
kelig paabudt,  at  Kongen  skal  høre  til  den  evangelisk-lutherske  Kirke,  og  at 
Kongen  ikke,  uden  Rigsdagens  Samtykke,  maa  være  Regent  i  andre  Lande. 

For  at  kunne  føre  Regeringen  udkræves  dernæst,  at  Kongen  er  fuld- 
myndig, hvilket  han,  ligesom  de  kongehge  Prinser,  bliver  med  det  fyldte 
18.  Aar,  at  han  er  nærværende,  at  sjælelig  eller  legemlig  Sygdom  ikke 
lægger  Hindringer  i  Vejen,  og  at  han  i  Statsraadet  skriftlig  har  afgivet 
edelig  Forsikring  om  ubrødelig  at  ville  holde  Rigets  Grundlov.  I  Reglen  ophører 
Retten  til  Kronen  først  ved  Kongens  Død,  men  undtagelsesvis  kan  Ophør 
dog  hidføres  ved,  at  Kongen  giver  Atkald  paa  Kronen,  enten  udtrykkelig 
eller  ved  Handlingers  Foretagelse,  hvoraf  man  sikkert  kan  slutte  sig  til 
Nedlæggelse  af  Regeringen.  Regler  for,  hvilken  Fremgangsmaade  der  skal 
følges,  naar  Kongen  ikke  kan  føre  Regeringen,  ere  dels  givne  i  selve  Grund- 
loven, dels  i  den  i  Henhold  til  Grundlovens  udtrykkelige  Bestemmelse  ved- 
tagne Lov  af  11.  Febr.  1871  ;  i  denne  sidste  er  det  bestemt,  at  hvis  Kongen 
paa  Grund  af  Sygdom  eller  Fraværelse  er  forhindret  i  selv  at  føre  Regeringen, 
overdrager  han  dens  Førelse  til  Tronfølgeren,  som  i  saa  Fald  naturligvis 
maa  have  de  Egenskaber,  der  ellers  udkræves  til  at  være  Regent ;  gør  han 
ikke  det,  indsætter  Kongen  en  Rigsforstander.  Kan  Kongen  ikke  selv  træffe 
de  hertil  fornødne  Bestemmelser,  skal  Statsraadet  straks  sammenkalde  Rigs- 
dagen, som  derefter  i  en  forenet  Samling  træffer  de  fornødne  Bestemmelser 
enten  om  Regeringens  Overdragelse  til  Tronfølgeren  eller  ogsaa  om  Indsæt- 
telse af  en  Rigsforstander,  indtil  Hindringerne  for  Tronfølgerens  Overtagelse 


Forfatning  og  Forvaltning.  145 

af  Regeringen  ere  bortfaldne.  Er  der  ved  Tronledighed  ingen  Tronfølger, 
er  det  overladt  den  forenede  Rigsdag  at  vælge  en  Konge  og  fastsætte  den 
fremtidige  Arvefølge. 

Til  Kongens  Underhold  anvises  der  ham  for  hans  Regeringstid  ved  Rege- 
ringens Tiltrædelse  den  saakaldte  Civilliste  (for  Øjeblikket  1  Mill.  Kr.),  og 
det  bestemmes  tillige,  hvilke  Slotte  og  andre  Statsejendele  der  skal  hen- 
høre til  Civillisten.  Kongen  er  Chef  for  Kongehuset,  hvortil  henregnes  Dron- 
ningen, Enkedronningen,  Kongens  og  Dronningens  Børn,  samtlige  til  Tronen 
arveberettigede  Prinser  med  Hustruer  og  Børn ;  der  kan  ved  særlige  Love 
bestemmes  Appanager  for  disse,  ligesom  der  tilkommer  dem  forskellige 
Æresrettigheder  og  fortrinlig  Retsbeskyttelse;  de  kunne  ikke  tiltales  for  Lan- 
dets almindelige  Domstole,  men  Kongen  selv  eller  den,  han  dertil  beskikker, 
er  deres  eneste  Dommer. 

Som  Landets  Overhoved  indadtil  og  udadtil  nyder  Kongen  visse  For- 
rettigheder. Han  er  ansvarsfri,  og  hans  Person  er  hellig  og  ukrænkelig. 
Der  kan  saaledes  hverken  paa  Grund  af  hans  Regeringsførelse  eller  paa 
Grund  af  hans  private  Færd  ved  Domstolene  rejses  Tiltale  mod  ham.  At 
hans  Person  er  hellig  og  ukrænkelig,  medfører,  at  Fornærmelser  m.  m. 
straffes  langt  haardere,  naar  de  begaas  mod  Kongen  end  mod  andre.  Særlig 
Retsbeskyttelse  er  som  nævnt  ogsaa  tillagt  Kongehusets  øvrige  Medlemmer. 

Som  Indehaver  af  den  udøvende  Magt  er  Kongen  i  Besiddelse  af  forskel- 
lige Myndigheder,  men  de  kunne  kun  udføres  med  eller  gennem  de  ansvar- 
lige Ministre,  og  medføre  de  Udgifter,  ere  de  for  saa  vidt  afhængige  af 
Bevillingsmagtens  Samtykke.  I  Grundloven  er  det  saaledes  udtrykkelig  fast- 
sat, at  det  er  Kongen,  der  erklærer  Krig  og  slutter  Fred,  indgaar  og  ophæ- 
ver Forbund  og  Handelstraktater ;  dog  kan  han  ikke  uden  Rigsdagens  Sam- 
tykke afstaa  nogen  Del  af  Landet  eller  indgaa  nogen  Forpligtelse,  der  for- 
andrer de  bestaaende  statsretlige  Forhold.  Han  udnævner  og  afskediger 
Ministrene,  bestemmer  deres  Antal  og  Forretningernes  Fordeling  mellem  dem 
og  besætter  alle  Embeder.  Kongen  drager  Omsorg  for  Lovenes  Fuldbyrdelse 
og  befaler  deres  Bekendtgørelse  (gennem  Lov-  og  Ministerialtidende).  Ende- 
lig kan  Kongen  dels  umiddelbart,  dels  gennem  de  paagældende  Myndigheder 
(Ministerierne,  Amtmændene  m.  v.)  meddele  saadanne  Bevillinger  og  Undta- 
gelser fra  Lovene,  som  dels  ere  hjemlede  i  de  paagældende  Love  selv,  dels 
almindeligt  have  været  i  Brug  inden  Grundlovens  Givelse.  Kongen  slaar 
Mønt  i  Henhold  til  Møntlovens  Bestemmelser.  Han  meddeler  Rang,  Titler 
og  Ordenstegn,  hvortil  ikke  behøves  Ministres  Medvirkning  eller  Kontrasig- 
natur, kan  optage  i  Adelsstanden  m.  v. 

Hvad  Kongens  Stilling  til  Rigsdagen  angaar,  bestemmer  Grundloven,  at 
Kongen  hvert  Aar  sammenkalder  en  ordentlig  Rigsdag;  under  ordinære  For- 
hold er  Regeringens  Sæde,  o:  Kjøbenhavn,  Samlingsstedet.  Uden  Kongens 
Samtykke   kan    den    ordentlige    Rigsdag  ikke  forblive  længere  samlet  end  2 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.  1, 1.  10 


146  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Maaneder,  hvilket  ved  Grundlovens  Givelse  var  anset  som  tilstrækkeligt  til 
Lovgivningsarbejdets  Tilendebringelse,  et  Forhold,  der  i  Tidens  Løb  er  blevet 
meget  forandret.  Kongen  kan  ogsaa  sammenkalde  Rigsdagen  til  overordent- 
lige Sammenkomster,  hvis  Varighed  beror  paa  hans  Bestemmelse.  Den 
ordentlige  Rigsdags  Møder  kunne  udsættes  paa  bestemt  Tid,  dog  uden  Rigs- 
dagens Samtykke  ikke  mere  end  2  Maaneder  og  ikke  mere  end  een  Gang 
om  Aaret  inden  dens  næste  ordentlige  Sammenkomst.  Virkningen  af  Ud- 
sættelsen er,  at  Arbejdet  standses  saa  længe,  men  atter  fortsættes,  hvor 
man  slap,  naar  Udsættelsen  er  endt.  Kongen  kan  opløse  enten  hele  Rigs- 
dagen eller  et  af  Tingene ;  i  sidstnævnte  Fald  skal  det  andet  Tings  Møder 
udsættes.  Efter  en  Opløsning  skal  Rigsdagen  atter  samles  inden  2  Maaneders 
Forløb  efter  Opløsningen.  Med  Hensyn  til  den  lovgivende  Myndighed  til- 
kommer der  Kongen  Forslagsret  til  Love  eller  andre  Beslutninger;  Admini- 
strationen udarbejder  Lovforslagene,  som  derefter  forhandles  i  Statsraadet, 
hvorefter  den  paagældende  Minister  forelægger  dem  for  et  af  Tingene.  Men 
i  øvrigt  har  ogsaa  enhver  Rigsdagsmand  Ret  til  at  foreslaa  og  det  paagældende 
Ting  Ret  til  at  vedtage  Love.  Endvidere  har  Kongen  Stadfæstelsesret,  idet 
ingen  Beslutning  kan  faa  Lovskraft  uden  Kongens  Samtykke;  herved  er  der 
altsaa  tildelt  Kongen  absolut  Veto  (modsat  i  Norge).  Endelig  tilkommer  der 
i  Henhold  til  Grundlovens  §  25  Kongen  Ret  til  i  visse  Tilfælde  selvstændig  uden 
Rigsdagens  Medvirkning  at  udøve  Lovgivningsmyndigheden;  denne  Paragraf 
lyder:  „I  særdeles  paatrængende  Tilfælde  kan  Kongen,  naar  Rigsdagen  ikke 
er  samlet,  udstede  foreløbige  Love,  der  dog  ikke  maa  stride  mod  Grund- 
loven og  altid  bør  forelægges  den  følgende  Rigsdag".  Det  var  denne 
Paragraf,  der  under  den  konstitutionelle  Strid  kom  til  at  spille  saa  stor  en 
Rolle  som  Grundlaget  for  de  saakaldte  provisoriske  Love  (Finanslove  og 
andre)  i  Tiden   1885-94. 

Med  Hensyn  til  Kongens  Stilling  over  for  den  dømmende  Magt  skal  be- 
mærkes, at  det  er  Kongen,  der  udnævner  eller  stadfæster  Valget  af  alle 
Dommere  i  Landet  ved  de  almindelige  Domstole;  dernæst  kan  Regeringen 
indsætte  ekstraordinære  Retter,  d.  v.  s.  Kommissioner  til  visse  Sagers  Under- 
søgelse og  Paakendelse,  navnlig  naar  det  gælder  større  eller  over  flere  Rets- 
kredse forgrenede  Forbrydelser.  Endvidere  har  Kongen  Ret  til  at  benaade, 
altsaa  udsætte  eller  eftergive  de  af  Domstolene  ikendte  Straffe,  og  give 
Amnesti,  hvorved  almindeligvis  forstaas  politiske  Forbryderes  Fritagelse  for 
Tiltale,  Retsforfølgning,  Dom  og  Straf.  Ministrene  kan  han  dog  kun  med 
Folketingets  Samtykke  benaade  for  de  Straffe,  de  ere  idømte  af  Rigsretten, 
for  hvilken  Domstol  Kongen  og  Folketinget  have  Ret  til  at  lade  dem  tiltale. 

Som  Følge  af  Kongens  Uansvarlighed  er  det  nødvendigt,  at  de  af  ham 
fattede  Beslutninger  i  Statsanliggender  medunderskrives  af  en  eller  flere 
Ministre,  og  det  er  da  dem,  hvem  Ansvaret  for  Beslutningen  paahviler. 
Kongen  udnævner  og  afskediger  Ministrene,  som  foruden  at  være  Kongens 


Forfatning  og  Forvaltning.  147 

Kaadgivere  i  Statsraadet  tillige  som  Chefer  for  de  dem  underlagte  Ministe- 
rier ere  Rigets  øverste  Embedsmænd  og  som  saadanne  maa  have  Indføds- 
ret og  aflægge  Ed  paa  Grundloven.  Kongen  bestemmer  saavel  Ministrenes 
Antal  som  Forretningernes  indbyrdes  Fordeling  mellem  dem.  Kongens 
Udnævnelse  og  Afskedigelse  af  Ministre  skal  naturligvis  ligesom  alle 
andre  Regeringsbeslutninger  kontrasigneres.  Ministrene  i  Forening  udgøre 
Statsraadet,  hvori  ogsaa  Tronfølgeren,  naar  han  er  myndig,  tager  Sæde. 
Forsædet  i  Statsraadet  føres  i  Almindelighed  af  Kongen.  Er  Kongen  i  en- 
kelte Tilfælde  forhindret  fra  at  holde  Statsraad,  kan  han  lade  Sagen  for- 
handle i  et  Ministerraad,  der  bestaar  af  samtlige  Ministre  under  Konseils- 
præsidentens Forsæde.  I  Statsraadet  forhandles  alle  Love  og  vigtige  Rege- 
ringsforanstaltninger,  og  ligesom  de  af  Regeringen  udarbejdede  Lovforslag 
inden  deres  Forelæggelse  for  Tingene  undergives  Statsraadets  Behandling, 
saaledes  skulle  ogsaa  alle  af  Rigsdagen  endelig  vedtagne  Love  tilstilles 
Statsraadet  og  behandles  her,  inden  Kongen  giver  sit  Samtykke. 

Ministrene  skulle  møde  paa  Rigsdagen  for  at  forhandle  med  Folkerepræ- 
sentationen. Derfor  bestemmer  Grundloven  ogsaa,  at  Ministrene  i  Embeds 
Medfør  have  Adgang  til  Rigsdagen  og  kunne  begære  Ordet,  saa  ofte  de 
ville,  idet  de  i  øvrigt  iagttage  den  af  Tingene  vedtagne  Forretningsorden. 
Stemmeret  øve  de  kun,  naar  de  tillige  ere  Rigsdagsmænd.  At  møde  paa  Tinge  er 
ikke  alene  en  Ret  for  Ministrene,  men  ogsaa  en  Pligt,  idet  enhver  Rigsdagsmand 
"kan  bringe  offentlige  Anliggender  til  Forhandling  og  æske  Ministerens  For- 
klaring derom.  1  Grundloven  er  i  øvrigt  fastslaaet,  at  Ministrene  ere  ansvar- 
lige for  Regeringens  Førelse;  deres  Ansvarlighed  bestemmes  nærmere  ved 
Lov;  men  en  saadan  Ministeransvarlighedslov  foreligger  endnu  ikke,  og 
man  maa  derfor  med  Hensyn  til  det  juridiske  Ansvar  holde  sig  til  de  al- 
mindelige Forskrifter  om  Embedsforbrydelser,  som  findes  i  Straffeloven,  og 
til  dennes  almindelige  Bestemmelser  om  Strafbarhed,  suppleret  med  Grund- 
lovens særlige  Bestemmelser.  Dette  gælder  dog  kun  om  de  af  Ministrene 
som  Ministre  begaaede  Lovovertrædelser;  for  de  af  dem  som  Privatmænd 
begaaede  Lovovertrædelser  staa  de  til  Ansvar  for  de  almindelige  Domstole. 
Det  er  Rigsretten,  der  paakender  de  mod  Ministrene  for  deres  Embedsfø- 
relse anlagte  Sager,  og  Ret  til  at  gøre  Tiltale  gældende  tilkommer  som  ovfr. 
nævnt  Kongen  og  Folketinget;  i  Praksis  vil  det  sandsynligvis  kun  blive 
sidstnævnte.  Rigsretten  bestaar  af  Højesterets  ordentlige  Medlemmer  — 
for  Tiden  13  —  og  et  ligesaa  stort  Antal  Medlemmer,  som  Landstinget 
vælger  paa  4  Aar  blandt  dets  egne  Medlemmer,  f.  T.  ved  Forholdstalsvalg, 
hvorved  samtlige  Tingets  Partigrupper  blive  repræsenterede  efter  deres  Styrke. 
Domstolen  tæller  saaledes  baade  et  juridisk  og  et  politisk  Element, 

Rigsdagen ,  som  med  Kongen  deler  den  lovgivende  Magt ,  og  hvori- 
gennem Folket  øver  sin  Indflydelse  paa  Statens  Styrelse,  bestaar  af  de 
to  Afdelinger:  Folketinget  og  Landstinget.  .^^^ 


148  Forfatning,  Forvaltning   og  Finanser. 

Folketinget  har  for  Tiden  114  Medlemmer,  jfr.  Lov  af  24.  December 
1894,  som  ere  valgte  paa  3  Aar.  Ifølge  Grundloven  skulde  der  omtrent 
være  et  Medlem  for  hver  1 6,000  Indbyggere,  og  derfor  fastsatte  ogsaa 
Valgloven  af  1867  et  Medlemsantal  paa  102;  men  efterhaanden  som  Tiden 
gik,  og  Befolkningen  tiltog,  maatte  der  naturligvis  indtræde  Misforhold,, 
og,  hvad  der  var  det  værste.  Befolkningen  tiltog  ingenlunde  ligeligt,  saa- 
ledes  at  der  efterhaanden  var  store  Forskelligheder  til  Stede  (i  Kjøbenhavn 
havde  man  i  1890  gnmstl.  30,000  Indb.  pr.  Valgkreds,  og  en  enkelt 
talte  endog  142,000  Indb.)  Man  maatte  derfor  komme  til.  en  Forandring,. 
og  Valgloven  af  1894  indførte  derefter  „en  midlertidig  Omfordeling  af  Folke- 
tingsvalgkredsene", idet  det  ikke  var  Meningen  at  omændre  Valgloven  af  1867 
fra  Grunden  af.  Man  blev  staaende  ved  et  Antal  Folketingsmænd  af  114,  uagtet, 
der  derved  kom  et  gnmstl.  Indbyggertal  pr.  Kreds  af  19,000  i  Stedet  for  Grund- 
lovens 16,000,  og  nu  er  man  naaet  op  til  henimod  22,000  Indb.  pr.  Kreds.. 
Denne  Overvægt  fordeler  sig  derhos  langt  fra  ligeligt;  der  er  stadig  stor  For- 
skel paa  Kredsenes  Størrelse;  medens  i  1901  13  Kredse  havde  under  16,000- 
Indb.,  var  der  endog  8  med  over  32,000  og  7  med  mellem  28,000  og  32,000 
Indb.  Størst  er  Afstanden  fra  de  16,000  i  Kjøbenhavn  og  Omegn  og  i  de 
Amter,  hvori  der  ligger  større  Byer;  i  1894  var  det  for  øvrigt  navnlig. 
Hovedstaden  og  de  større  Byer,  der  fik  flere  Kredse,  samtidig  med  at  man. 
gik  til  en  mere  ligelig  Fordeling  af  Indbyggertallet  inden  for  Kredsene. 
Valgkredsinddelingen  falder  i  det  hele  og  store  sammen  med  Amtsinddelingen,. 
idet  Loven  af  1894  dog  enkelte  Steder  gjorde  Brud  herpaa ;  Antallet  af 
Folketingskredse  i  de  enkelte  Overøvrighedskredse  er  meddelt  ovenfor  (S.  142). 

Landstinget  tæller  66  Medlemmer,  hvoraf  12  udnævnes  af  Kongen,, 
medens  de  54  vælges  i  større  Valgkredse  paa  8  Aar.  Kongens  Udnævnelse  gæl- 
der for  Livstid,  men  de  udnævnte  Landstingsmænd  kunne  ligesom  de  øvrige, 
nedlægge  deres  Mandater,  ligesom  de  maa  udtræde,  hvis  de  komme  i  et 
af  de  Tilfælde,  der  udelukker  fra  Valgbarhed.  En  Landstingsopløsnings- 
Indvirkning  paa  de  kongevalgte  Medlemmers  Stilling  er  et  aabent  politisk 
Spørgsmaal,  hvor  Mening  staar  mod  Mening.  Landstingsvalg  finder  Sted 
hvert  4.  Aar,  idet  Valgloven  i  saa  Henseende  har  delt  Tinget  i  to  Grupper, 
hvoraf  den  ene  omfatter  1.,  2.,  4.,  7.  og  9.  Kreds  (Indledningen  til  dette 
Afsnit  oplyser,  hvad  hver  enkelt  Kreds  omfatter),  hvor  ordinære  Valg  sidst 
fandt  Sted  i  1898,  den  anden  3.,  5.,  6.,  8.,  10.,  11.  og  12.  Kreds,  hvor 
Valg  afholdtes  i    1902. 

For  at  have  Valgret  til  Folketinget  udkræves,  at  den  paagældende 
Mand  har  Indfødsret,  som  opnaas  enten  ved  Fødsel  eller  ved  Lov;  med 
Hensyn  til  det  første  bestemmer  L.  ^^/g  1898,  at  den  tilkommer  ægte  Børn 
af  Fædre  og  uægte  Børn  af  Mødre,  naar  vedkommende  Fader  eller  Moder 
selv  har  Indfødsret,  hvad  enten  Fødselen  har  fundet  Sted  i  eller  uden  for 
Danmark;   endvidere  Børn,  som  ere  fødte  i  Danmark,  uden  Hensyn  til  hvor 


Forfatning  og  Forvaltning.  149 

Forældrene  høre  hjemme,  naar  de  have  haft  fast  Ophold  her  i  Landet  til 
deres  fyldte  19.  Aar,  med  mindre  de  erklære  at  være  Statsborgere  i  et 
andet  Land.  Endvidere  maa  han  have  fyldt  sit  30.  Aar  og  have  haft  fast 
Ophold  i  eet  Aar  i  den  Valgkreds  eller  i  den  Stad,  hvori  han  opholder  sig 
paa  den  Tid,  Valget  foregaar,  være  uberygtet,  hvorom  Valgloven  bestemmer, 
at  ingen  kan  anses  som  uberygtet,  der  ved  Dom  er  funden  skyldig  i  en  i 
den  offentlige  Mening  vanærende  Handling,  for  hvilken  han  ikke  har  faaet 
Æresoprejsning.  Endelig  skal  han  have  „Foden  under  eget  Bord"  (ikke 
uden  at  have  egen  Husstand  staa  i  privat  Tjenesteforhold),  ikke  nyde  eller 
have  nydt  Fattighjælp,  som  ikke  er  enten  eftergivet  eller  tilbagebetalt,  lige- 
som han  ikke  maa  være  ude  af  Raadighed  over  sit  Bo.  Valgbar  til 
Folketinget  er  enhver  uberygtet  Mand,  som  har  Indfødsret,  naar  han  har 
fyldt  sit  25.  Aar,  og  i  øvrigt  opfylder  Betingelserne  for  at  have  Valgret  til 
Folketinget. 

Valget  foregaar  i  Valgkredse,  som  Loven  af  1894  giver  en  fuldstændig 
Fortegnelse  over,  og,  saafremt  det  er  almindelige  Valg,  paa  en  bestemt  Dag 
hele  Landet  over;   Valghandlingen  finder  Sted  paa  det  i  Valgloven  fastsatte 
Mødested  i  offentlige  Valgmøder  under  Ledelse  af  den  for  hver  Kreds  dan- 
nede   Valgbestyrelse   og    dennes    Formand.    Valget  er  direkte  uden  Mellem- 
mænd,   og    alle    Vælgeres   Stemme    har  samme  Vægt.     Afstemningen  er  ifl. 
L.    ^/g   1901    hemmelig.     Dette    praktiseres    paa    den    Maade,  at  Valgbesty- 
relsen   efter   modtagen    Anmeldelse    af  Kandidaterne  (de  skulle  anmelde  sig 
inden   Kl.    10  den  fjerde  Aften  før  Valget,  anbefalet  af  mindst  een,  højest 
25,  af  Kredsens  Vælgere)  tilvejebringer  Stemmesedler,  hvorpaa  de  anmeldte 
Kandidaters   Navne    staa    trykt.     Naar   Vælgeren  da  henvender  sig  ved  den 
Valgliste,    hvorpaa   han   staar    opført,    faar    han  udleveret  en  Stemmeseddel 
med   dertil    hørende   Konvolut,    begiver  sig  ind  i  Stemmerummet,  hvor  han 
sætter    et    Kryds    —    og   intet   andet,    da   Stemmesedlen    i  saa  Fald  bliver 
ugyldig    —    til  højre  ud  for  den  Kandidats  Navn,  paa  hvem  han  stemmer, 
lægger  Sedlen  i  Konvolutten  og  ved  Udgangen  af  Stemmerummet  overgiver 
den  til  Stemmemodtageren,  der  lægger  den  i  Stemmekassen.    Den  Kandidat, 
der  har  faaet  flest  Stemmer,  er  valgt,  uden  at  der  udkræves  absolut  Majo- 
ritet;   ved    Valget    i    1903  havde  20  Folketingsmænd   50  pCt.  og  derunder 
af   de    afgivne   Stemmer.     Har   der    kun    meldt   sig    een  Kandidat,  erklæres 
denne   valgt,    hvis    der   ikke   inden  et  Kvarters  Forløb  begæres  Afstemning 
af  mindst  50  tilstedeværende  Vælgere;  paa  de  Stemmesedler,  der  i  saa  Fald 
anvendes,  skal  Vælgeren  sætte  et  Kryds  ud  for  Ordet  Ja  eller  Nej.    Kandi- 
daten  er   valgt,    hvis   han   har    over   Halvdelen    af  Stemmerne  for  sig;  har 
han  det  ikke,  berammes    et  nyt  Valg  til  8.  Dagen  derefter,  og  har  der  da 
ikke    meldt   sig   en  ny  Kandidat,  er  den  første  valgt  uden  Afstemning.    — 
Under   Hensyn    til    det  Besvær,  der  kan  være  forbundet  for  Vælgerne  med 
at    møde   paa    Valgstedet,    er    det   i    Loven    fastsat,    at    hvor  een  eller  flere 


150  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Øer  udgør  en  Kommune  og  har  telegrafisk  eller  telefonisk  Forbindelse 
med  den  øvrige  Del  af  Kredsen,  kan  Indenrigsministeren  efter  Sogneraadets 
Begæring  indføre  Kommuneafstemning,  saaledes  at  Stemmeafgivningen  fore- 
gaar  paa  selve  Øen  (ved  Valget  1903  paa  13  Øer)  under  Iagttagelse  af 
nærmere  betryggende  Regler. 

Der  er  truffet  særdeles  strænge  Bestemmelser,  for  at  Afstemningens  Hemme- 
ligholdelse kan  ske  Fyldest.  Saaledes  skal  ingen  Vælger  være  pligtig  for  Retten 
i  nogen  Sag  at  opgive,  paa  hvem  han  har  stemt,  eller  om  han  har  stemt 
for  eller  imod  en  Valgkandidat.  Det  er  forbudt  at  agitere  i  selve  Valg- 
lokalerne, og  ingen  maa  røbe,  om  en  Vælger  har  stemt  eller  ej  eller  lig- 
nende (kan  en  Vælger  ikke  selv  besørge  Afkrydsningen,  f.  Eks.  paa  Grund 
af  Alder  eller  legemlige  Mangler,  bistaas  han  af  et  særlig  dertil  valgt  Med- 
lem inden  for  Valgbestyrelsen,  men  selvfølgelig  under  Tavshedspligt).  Over- 
trædelse af  disse  Bestemmelser  straffes  særlig  haardt,  med  mindst  4  Ugers 
simpelt  Fængsel. 

Det  sidste  almindelige  Folketingsvalg  foretoges  den  16.  Juni  1903.  Det 
samlede  Antal  Vælgere  var  416,748.  Af  Vælgerne  i  det  egentlige  Danmark 
var  37,1  P^^-  Byvælgere,  62,9  pCt.  Landvælgere,  og  for  Landet  som 
Helhed  kom  der  1  Vælger  paa  hver  7  Indbyggere.  Der  var  2  Kredse,  som 
havde  over  5000  Vælgere  hver,  19  havde  4-5000,  69  3-4000  og  24 
2-3000  Vælgere  hver.  I  ti  af  Landets  Kredse  afgjordes  Valget  uden  Af- 
stemning; i  de  104  Kredse,  hvor  der  var  skriftlig  Afstemning,  stemte  63,9, 
pCt.  af  Vælgerne.  Folketingsmændenes  Partigruppering  var  Decbr.  1903: 
74  af  Venstrereformpartiet,  16  Socialdemokrater,  11  af  det  tidl.  forhand- 
lende Venstre,    1 1   Højre  og  2  uden  for  Partierne. 

Valgmaaden  til  Landstinget  er  mere  indviklet  efter  de  forandrede  Be- 
stemmelser, der  i  saa  Henseende  indførtes  i  1866,  hvor  der  indrømmedes 
de  større  Skatteydere  en  større  Indflydelse,  medens  Grundloven  af  1849 
havde  givet  alle  Vælgere  til  Folketinget  lige  Valgret  til  Landstinget,  men 
derimod  krævet,  at  man  for  at  være  valgbar  til  Landstinget  skulde  have 
en  vis  Indtægt  eller  svare  et  vist  Skattebeløb.  Nu  maa  man  for  at  være 
valgbar  til  Landstinget  opfylde  de  samme  Betingelser  som  for  at  være  valg- 
bar til  Folketinget,  men  skal  tillige  i  det  sidste  Aar  have  haft  Bopæl  i 
Valgkredsen.  For  at  blive  kongevalgt  skal  den  paagældende,  foruden  at 
være  valgbar  til  Folketinget,  have  været  Medlem  af  Kongerigets  tidligere 
eller  bestaaende  repræsentative  Forsamlinger. 

Valgene  til  Landstinget  foregaa  gennem  Valgmænd,  altsaa  indirekte.  I 
Kjøbenhavn  vælge  samtlige  valgberettigede  Personer  i  hver  Folketingskreds 
een  Valgmand  for  hver  120  af  Kredsens  Vælgere.  Et  lige  saa  stort  Antal 
Valgmænd  vælges  af  de  Vælgere,  som  i  det  sidste  Aar  have  været  ansatte  til 
en  Skatteindtægt  af  mindst  4000  Kr.  Antallet  af  Valgmænd,  som  disse 
sidste    skulle    vælge,  fordeles  paa  Folketingskredsene  saa  nær  som  muligt  i 


Forfatning  og  Forvaltning.  151 

Forhold  til  det  Antal  højestbeskattede,  der  bo  i  hver  Kreds.  I  1898  valgtes 
i  alt  884  Valgmænd,  det  halve  Antal  af  hver  Gruppe.  Af  den  almindelige 
Vælgerklasses  Valgmænd  valgtes  i  den  Folketingskreds,  der  havde  færrest, 
27,  i  den,  der  havde  flest,  40,  medens  der  var  langt  større  Forskel  inden  for 
Kredsene  paa  Antallet  af  Valgmænd,  valgt  af  de  højestbeskattede;  her  var 
Yderpunkterne  6  og  59.  Antallet  af  højestbeskattede  Vælgere  udgjorde 
omtr.  ^/iQ  af  de  almindelige  Vælgeres.  Ved  Valget  i  1898  stemte  resp.  50 
og  58  pCt.  af  de  to  Klassers  Vælgere.  —  Uden  for  Kjøbenhavn  vælges  paa 
Landet  af  samtlige  til  Folketinget  valgberettigede  een  Valgmand  i  hver 
Sogneraadskreds  (hvoraf  findes  1084);  Købstæderne  og  Handelspladserne 
vælge  tilsammen  halvt  saa  mange  Valgmænd,  som  der  er  Sogneraadskredse, 
åltsaa  nu  542.  Indenrigsministeriet  fordeler  Valgmændene  mellem  de  enkelte 
Byer  i  Forhold  til  Vælgerantallet,  dog  saaledes  at  ingen  By  faar  mindre  end 
2  Valgmænd,  1  af  hver  Klasse.  Af  hver  Bys  Valgmænd  vælges  den  ene 
Halvdel  af  alle  Byens  Folketingsvælgere,  den  anden  Halvdel  af  de  Vælgere 
i  Byen,  der  i  det  sidste  Aar  have  været  ansat  til  en  Skatteindtægt  af 
mindst  2000  Kr.  eller  have  svaret  mindst  150  Kr.  i  direkte  Skat  til  Stat 
og  Kommune.  Foruden  disse  i  Sogneraadskredsene  og  Byerne  valgte  Valg- 
mænd i  de  forskellige  Landstingskredse  deltage  dernæst  —  uden  for  Kjø- 
benhavn og  Færøerne  —  som  umiddelbare  Vælgere  for  Landets  Vedkom- 
mende saa  mange  af  de  Vælgere  paa  Landet,  der  i  det  sidste  Aar  have 
ydet  det  højeste  Bidrag  til  Stat  og  Amt,  som  der  er  Sogneraadskredse  i 
hver  af  Landstingsvalgkredsene.  —  Statistikken  for  de  to  sidste  alminde- 
lige Valg  (1898  og  1902)  viser,  at  der  paa  Landet  valgtes  1081  Valg- 
mænd; Antallet  af  Vælgere  var  261,000,  hvoraf  7  7,663  eller  kun  30  pCt. 
stemte.  I  Købstæderne  uden  for  Kjøbenhavn  valgtes  270  Valgmænd  af 
den  almindelige  Vælgerklasse;  Antallet  af  Vælgere  var  87,148,  hvoraf 
46,907  eller  54  pCt.  stemte.  Antallet  af  højestbeskattede  Vælgere,  som 
ogsaa  valgte  270  Valgmænd,  var  15,008,  altsaa  paa  det  nærmeste  ^/^  af 
den  almindelige  Vælgerklasses  samlede  Vælgerantal;  heraf  stemte  8703  eller 
7 1  pCt.  Efter  de  ved  disse  to  hele  Landet  omfattende  Valg  indhøstede 
Erfaringer  kan  man  altsaa  udlede,  at  der  paa  hver  Valgmand  af  den  al- 
mindelige Vælgerklasse  i  Kjøbenhavn  kom  122,  i  Købstæderne  323  og  paa 
Landet  241  Vælgere;  paa  en  Valgmand  af  de  højestbeskattede  i  Kjøben- 
havn 11  og  i  Købstæderne  56  Vælgere;  paa  Landet  har  man  ikke  noget 
tilsvarende,  idet  der  her,  som  ovenfor  vist,  finder  umiddelbar  Deltagelse 
Sted  af  et  lige  saa  stort  Antal  højestbeskattede  Vælgere,  som  der  er  Sogne- 
raadskredse i  Valgkredsen.  Men  ved  disse  Beregninger  maa  det  ogsaa 
erindres,  at  i  Kjøbenhavn  valgte  de  884  Valgmænd  7  Landstingsmænd  eller 
1  Landstingsmand  pr.  126  Valgmænd,  uden  for  Hovedstaden  valgte  2702 
Valgmænd  (540  fra  Byerne  og  2162  fra  Landet)  46  Landstingsmænd  eller 
1   Landstingsmand  pr.    59  Valgmænd.    Byerne  (uden  for  Hovedstaden)  havde 


152  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

altsaa  20  pCt.  af  det  samlede  Valgm  and  santal ;  af  Folketallet  udgjorde  de 
27  pCt.,  af  den  almindelige  Vælgerklasse  22  pCt.  Valgmandsvalgene  til 
Landstinget  foregaa  efter  lignende  Regler  som  ved  Folketingsvalg,  altsaa 
ved  hemmelig  Afstemning  og  gennem  Anvendelse  af  Stemmesedler;  simpel 
Stemmeflerhed  gør  Udslaget,  og  de  anmeldte  Kandidatlister  tages  som 
Helhed.  Valgbar  til  Valgmand  (ved  begge  Slags  Valg  i  Byerne)  er  enhver, 
der  har  Valgret  til  Landstinget  og  har  Bopæl  i  Valgmandskredsen.  Paa 
Landet  kunne  de  højestbeskattede  ikke  modtage  Valg  som  Valgmænd.  De 
højestbeskattede,  umiddelbare  Vælgere  paa  Landet  ere  de,  som  i  det  for- 
løbne Aar  have  svaret  det  højeste  Bidrag  til  Stats-  og  Amtskommune  (frem- 
tidig altsaa  i  Ejendomsskyld,  Indkomst-  og  Formueskat  til  Staten  og  i 
Amtsskatter,  der  foreløbig  udredes  dels  efter  Hartkorn,  dels  efter  Ejendoms- 
skyld), og  de  deltage  i  et  lige  saa  stort  Antal,  som  der  er  Sogneraads- 
kredse  i  Landstingskredsen. 

Selve  Valget  af  Landstingsmedlemmerne  er  hemmeligt  og  foregaar  skrift- 
lig. Der  er  ikke  nogen,  der  stiller  sig  til  Valg,  men  Valgmændene  udfylde 
de  modtagne  Stemmesedler  med  ligesaa  mange  Navne,  som  der  skal  vælges 
Landstingsmænd  i  Kredsen;  Sedlerne  miste  dog  ikke  deres  Gyldighed, 
selv  om  de  kun  ere  udfyldte  med  eet  Navn.  Valget  foregaar  efter  Reglerne 
for  Forholdstalsvalg,  hvorved  Mindretallene  kunne  hævde  deres  Ret  og  i  alt 
Fald  delvis  opnaa  en  i  Forhold  til  deres  Stemmetal  forholdsvis  Repræsentation. 
Fremgangsmaaden  ved  Valget  er,  at  det  hele  Antal  Stemmesedler  divideres 
med  det  Antal  Landstingsmænd,  Kredsen  skal  vælge,  og  den  derved  frem- 
komne Kvotient  lægges  til  Grund  for  Valget.  Naar  Stemmesedlerne  ere 
modtagne,  blandes  de  og  fremtages  en  for  en,  og  det  første  af  de  paa 
hver  anførte  Navne  oplæses;  naar  Navnet  er  forekommet  saa  ofte,  at  det 
konstaterede  Forholdstal  er  naaet,  er  vedkommende  valgt,  og  hans  Navn 
forbigaas  da  ved  den  fortsatte  Oplæsning,  og  i  Stedet  tages  det  næste 
Navn.  Har  man  ikke,  naar  alle  Sedlerne  ere  læste  op,  opnaaet  at  faa  det 
hele  Antal  Landstingsmænd  valgt,  undersøges  det,  hvem  der  har  faaet  flest, 
og  efter  den  derved  udfundne  Stemmeflerhed  afgøres  de  tilbagestaaende 
Valg,  dog  at  ingen  anses  for  valgt,  som  ikke  har  faaet  Halvdelen  af  den 
udfundne  Kvotient.  I  Almindelighed  maa  der  foretages  fornyede  Afstem- 
ninger, og  det  gælder  da  ofte,  for  at  Mindretallene  skulle  kunne  hævde  deres 
Stilling,  at  Valgmændene  underkaste  sig  en  ret  stræng  Disciplin,  for  at 
ingen  Stemme  skal  gaa  tabt. 

Hvad  Rigsdagens  Forhandlingsmaade  og  Forretningsgang  angaar,  ske 
Forhandlingerne  paa  Rigsdagen  i  hvert  af  de  to  Ting  for  sig,  hvorfra  kun 
„den  forenede  Rigdag",  der  træder  i  Funktion  ved  Tronledighed,  Tronføl- 
gerens Fraværelse  o.  1.,  danner  en  Undtagelse;  Tingene  afgøre  selv  Gyldig- 
heden af  deres  Medlemmers  Valg,  vælge  Formænd,  Viceformænd  og  Se- 
kretærer, og  deres  Møder  ere  offentlige.    Ret  til  at  foreslaa  Love  tilkommer,  som 


Forfatning  og  Forvaltning.  153 

nævnt  foruden  Regeringen,  hvert  af  Tingene  og  dets  Medlemmer.  Intet  Forslag 
kan  endelig  vedtages,  før  det  har  været  behandlet  tre  Gange  i  hvert  af  Tingene ; 
ved  første  Behandling  drøftes  Lovforslagets  almindelige  Principper,  hvorefter 
det  overgaar  til  anden  Behandling  med  eller  uden  Udvalgs  Nedsættelse,  hvis 
der  da  ikke  helt  nægtes  det  Overgang  til  anden  Behandling.  Ved  anden 
Behandling  stemmes  om  de  enkelte  Afsnit  og  Paragraffer  med  de  dertil  stil- 
lede Ændringer,  og  derpaa  afstemmes  om  Overgang  til  tredje  Behandhng. 
Ved  tredje  Behandling  stemmes  til  Slut  om  Lovforslagets  Overgang  til  det 
andet  Ting  i  den  Skikkelse,  det  har  faaet  ved  denne  sidste  Behandhng.  I 
det  andet  Ting  kommer  Forslaget  hgeledes  til  tre  Behandlinger;  er  det  der- 
efter vedtaget  i  enslydende  Skikkelse  i  de  to  Ting,  foreligger  der  altsaa  en 
samstemmende  Beslutning,  som  af  Formanden  i  det  Ting,  der  sidst  har 
behandlet  Forslaget,  tilstilles  Statsraadet  til  eventuel  Stadfæstelse  af  Kongen . 
Er  der  derimod  ikke  Enighed  mellem  de  to  Ting,  gaar  Forslaget  tilbage  til 
det  Ting,  der  først  har  behandlet  det,  til  „eneste  Behandhng".  Vedtages 
ved  denne  Forslaget  i  det  andet  Tings  Skikkelse,  foreligger  altsaa  en 
ensartet  Lovvedtagelse,  men  føres  det  tilbage  til  den  af  Tinget  tidligere 
vedtagne  Skikkelse,  overgaar  Forslaget  til  eneste  Behandling  i  det  andet 
Ting.  Opnaas  heller  ikke  da  Enighed,  kan  hvert  af  Tingene  forlange  Ned- 
sættelse af  et  Fællesudvalg  med  lige  mange  Medlemmer  fra  hvert  Ting; 
dette  skal  afgive  Betænkning  over  Uoverensstemmelserne  og  gøre  Indstilling 
til  Tingene,  hvorefter  den  endelige  Afgørelse  finder  Sted  i  hvert  af  disse 
for  sig;  vedtages  Forslaget  i  forskellig  Skikkelse  i  de  to  Ting,  er  det  der- 
med bortfaldet. 

Ved  Forslag  til  Forandring  i  Grundloven  er  Fremgangsmaaden  den 
samme ;  men  er  Forslaget  enslydende  vedtaget  af  begge  Ting,  og  Regeringen 
vil  fremme  Sagen,  skal,  som  alt  ovenfor  nævnt,  begge  Ting  opløses,  og 
først  hvis  Forslaget  er  enslydende  vedtaget  af  den  nye  Rigsdags  to  Ting 
og  ført  gennem  de  sædvanlige  tre  Behandlinger  i  begge  Ting  og  derefter 
er  blevet  stadfæstet  af  Kongen,  er  det  Grundlov. 

Blandt  Rigsdagens  Rettigheder  er  naturligvis  Deltagelsen  i  den  lovgivende 
Magt  langt  den  væsentligste,  jfr.  dog  her  Kongens  Ret  til  at  udstede  fore- 
løbige Love  ifølge  Grl.'  §  25.  Særlig  Indflydelse  er  der  i  Grundloven  tilsikret 
Rigsdagen  med  Hensyn  til  Statshusholdningen,  hvilket  man  her  i  Landet 
som  andetsteds  har  anset  som  den  fri  Forfatnings  Hovedhjørnesten.  Rigs- 
dagen øver  sin  Indflydelse  paa  Statshusholdningen  gennem  Behandhngen  og 
Vedtagelsen  af  de  aarlige  Finanslove,  hvorom  Grundloven  giver  den  ud- 
trykkelige Bestemmelse,  at  paa  hver  aarlig  Rigsdag,  straks  efter  at  samme 
-er  sat,  fremlægges  Forslag  til  Finansloven  for  det  følgende  Finansaar,  inde- 
holdende et  Overslag  over  Statens  Indtægter  og  Udgifter.  Finansloven  og 
Tillægsbevillingsloven  behandles  først  i  Folketinget.  Forinden  Finansloven 
er  vedtagen,  maa  Skatterne  ikke  opkræves,  og  ingen  Udgift  maa  afholdes, 


154  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

som  ikke  har  Hjemmel  i  Finansloven  eller  i  en  Tillægsbevillingslov.  Der- 
næst øver  Rigsdagen  sin  Indflydelse  paa  Statshusholdningen  ved  Revisionen 
af  de  for  det  forløbne  Finansaar  aOagte  Statsregnskaber  og  Beslutningen 
med  Hensyn  til  disse.  —  Finansloven  skal  indeholde  et  Overslag  over  alle 
Statens  Indtægter  og  Udgifter,  et  Budget ;  en  Del  af  de  herpaa  opførte  Summer 
maa  naturnødvendig  være  kalkulatoriske;  det  er  f.  Eks.  umuligt  paa  For- 
haand  bestemt  at  vide,  hvor  meget  Skatterne  ville  indbringe.  Med  Udgif- 
terne er  det  for  saa  vidt  anderledes,  som  de  maa  holdes  indenfor,  hvad  der 
er  bevilget,  og  ogsaa  skal  anvendes  efter  deres  Bestemmelse,  med  mindre 
der  er  indtraadt  Forhold,  der  gør  Afholdelsen  umulig  eller  overflødig  eller 
saa  utilraadelig,  at  Regeringen  undlader  Udbetalingen  mod  forventet  God- 
kendelse. Er  Finansloven  ikke  færdig  til  1.  April,  maa  Regeringen  have 
Hjemmel  til  at  holde  Statsmaskineriet  i  Gang,  hvilket  sker  gennem  „midler- 
tidige Finanslove",  om  hvis  Indhold  der  ved  en  Rigsdagsbeslutning  blev 
truffet  Aftale  ved  Forliget  i  1894.  For  saa  vidt  der  i  Finansaarets  Løb 
indtræder  Forhold,  hvorved  der  f.  Eks.  maa  afholdes  Udgifter,  der  ikke  ere 
bevilgede,  raades  der  Bod  herpaa  ved  de  saakaldte  Tillægsbevillingslove,  der 
maa  betragtes  som  en  Del  af  Finansloven,  og  som  altsaa  behandles  paa 
Rigsdagen  i  selve  det  Finansaar,  for  hvilket  de  gælde.  Herpaa  optages 
dels  Indtægts-  og  Udgiftsbeløb,  som  alt  ere  indgaaede  eller  udbetalte,  idet 
en  Opsættelse  ikke  var  mulig,  dels  saadanne  Poster,  som  Regeringen  anser 
det  nødvendigt  at  medtage  som  Supplement  til  den  alt  foreliggende  Bevil- 
lingslov, eller  Genbevillinger,  i  de  Tilfælde  hvor  Udgiften  ikke  er  kommen 
til  Udbetaling  i  det  Finansaar  (inkl.  den  i  Praksis  indførte  3  Maaneders 
Tillægsperiode),  for  hvilket  den  er  bevilget.  —  Kontrollen  med  Finanslovens 
Overholdelse  udøver  Rigsdagen  gennem  Statsrevisionens  Prøvelse  af  Statsregn- 
skabet. Paa  dette  samles  de  forskellige  Administrationers  Regnskaber,  efter 
at  de  almindeligvis  først  ere  reviderede  og  deciderede  af  Revisionsdeparte- 
menterne;  det  forelægges  Kongen  i  Statsraadet,  hvorefter  det  offentliggøres 
og  forelægges  Rigsdagen  i  Begyndelsen  af  Oktober.  I  Rigsdagen  overgives 
det  til  Statsrevisorerne,  hvis  Tal  er  4,  hvoraf  hvert  Ting  vælger  de  2 
for  eet  Aar  ad  Gangen.  Naar  Revisionen  er  endt,  overgaar  Statsregnskabet 
med  Revisorernes  Bemærkninger  til  Behandling  i  Rigsdagen,  og  hvert  af 
Tingene    for  sig  træffer  Beslutning  derom. 

Foruden  de  ovenfor  omtalte  Beføjelser  tilkommer  der  Tingene  Ret  til  at  indgive 
Adresser  til  Kongen,  Ret  til  at  nedsætte  Kommissioner  af  sine  Medlemmer 
til  at  undersøge  almenvigtige  Genstande  (f.  Eks.  Folketingets  parlamentariske 
Skattekommission  i  1900).  Dernæst  kan  enhver  Rigsdagsmand  i  det  Ting, 
hvortil  han  hører,  med  dettes  Samtykke  bringe  ethvert  offentligt  Anliggende 
til  Forhandling  og  derom  æske  Ministrenes  Forklaring.  Der  kan  ogsaa  ind- 
gives   Andragender   til   Tingene   gennem    et    af  disses  Medlemmer.    Endelig 


Forfatning  og  Forvaltning.  15? 

maa    nævnes    Folketingets    Beføjelser    med    Hensyn   til   Rigsretsanklage   og 
Landstingets  Valg  af  Rigsretsmedlemmer. 

Der  er  tillagt  Rigsdagen  særlig  Retsbeskyttelse  dels  til  Værn  mod  lige- 
fremme Angreb  og  Undertrykkelse,  dels  til  Sikring  af  selve  Rigsdagens  og 
dens  enkelte  Medlemmers  fri  og  uhindrede  Virken.  Bestemmelser  herom, 
indeholdes  dels  i  Grundloven,   dels  i  Straffeloven. 

Den  tredje  af  Statsmagtens  Faktorer  er  Domstolene^  idet  Grundloven' 
udtrykkelig  siger,  at  den  dømmende  Magt  er  hos  Domstolene.  Medens  det 
altsaa  er  den  lovgivende  Magt,  som  inden  for  dens  forfatningsmæssige  Be- 
grænsning opstiller  de  bindende  Regler  for,  hvad  der  skal  være  Ret  i  Lan- 
det, og  medens  den  udøvende  Magt  dels  træffer  de  nødvendige  Forholds- 
regler til  Gennemførelsen  af  den  lovgivende  Magts  Bestemmelser,  dels  under 
visse  Forhold  selvstændig  foretager  sin  endelige  Afgørelse  af  Spørgsmaalene, 
er  det  den  dømmende  Magts  Opgave  at  afgøre,  hvad  der  i  enhver  Dom- 
stolene forelagt  kriminel  og  civil  Sag  er  Ret,  og  denne  Afgørelse  er  bin- 
dende   for    alle.    saavel    for    de  stridende  Parter  som  for  selve  Statsmagten. 

Dommerne  have  ifølge  Grundloven  i  deres  Kald  alene  at  rette  sig  efter 
Lovene,  og  Domstolene  ere  berettigede  til  at  paakende  ethvert  Spørgsmaal 
om  Øvrighedsmyndighedens  Grænser.  Har  Administrationen  saaledes  givet 
ulovhjemlede  Paabud  eller  Lovfortolkninger,  som  af  Domstolene  skønnes 
stridende  mod  Lovens  sande  Mening  og  Forstaaelse,  kunne-  de  omstøde  dem^ 
og  Administrationen  maa  respektere  deres  Afgørelse.  Det  samme  er  Til- 
fældet, hvis  der  skulde  komme  til  at  foreligge  Love,  hvis  Indhold  er  i 
Strid  med  Grundloven.  Ved  Begrebet  „Øvrighedsmyndighed"  maa  i  øvrigt 
forstaas  enhver  administrativ  Myndighed  her  i  Landet,  fra  den  laveste  til 
den  højeste,  saaledes  at  enhver  Borger,  der  mener  sig  forurettet  ved  en  af 
Administrationen  truffen  Afgørelse,  kan  æske  Domstolenes  Mening  om  Spørgs- 
maalet  og  derved  eventuelt  blive  tilkendt  Erstatning  for  de  ved  Overtræ- 
delsen forvoldte  Tab.  Men  det  tilføjes  udtrykkelig  i  Grundloven,  at  den, 
der  vil  rejse  et  saadant  Klagespørgsmaal,  ikke  ved  at  bringe  Sagen  for 
Domstolene  kan  unddrage  sig  fra  foreløbig  at  efterkomme  Øvrighedens  Be- 
faling. Dernæst  er  det  i  Grundloven  bestemt,  at  den  dømmende  Magts  Ud- 
øvelse kun  kan  ordnes  ved  Lov,  saaledes  at  den  udøvende  Magt  altsaa 
er  hindret  i  at  gribe  ind  paa  dette  Omraade,  baade  med  Hensyn  til  en 
Omdannelse  af  Landets  Domstole  og  ved  Bestemmelser,  der  medføre,  at  de 
enkelte  Personer  skulle  skifte  Værneting,  eller  hvorved  indføres  en  eller 
anden  vilkaarlig  Retsbehandling  (jfr.  ovenfor  om  Retten  til  at  nedsætte 
Kommissionsdomstole). 

Organisationen  af  Landets  Domstole*)  er  f.  T.  saaledes,  at  første  Instans 

*)  Enhver  civil  Sae:  indledes  alm.  med,  at  der  prøves  Forlig  for  de  anordnede  Forligskommis- 
sioner,  hvis  Medlemmer  ere  ulønnede.  I  Kbh.  bestaar  Forligskom.  af  en  Overretsassessor,  et 
af  Magistratens  Medlemmer  (eller  Embedsmænd)  og  en  Borgerrepræsentant.   I  Sø-  og  Han- 


156  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

paa  Landet  er  Herreds-  eller  Birkeretterne  (Herredsfoged  og  Birkedommer, 
paa  Frederiksberg  en  særlig  Straffedommer),  i  Købstæderne  Byretterne  (By- 
foged) ,  hvilke  alle  beklædes  af  en  enkelt  Dommer  ,  der  tillige  indtager 
Stillingen  som  Retsskriver  undtagen  i  Svendborg,  hvor  der  er  særlig  Retsskriver. 
I  Helsingør,  Odense,  Aarhus,  Randers,  Aalborg  og  Esbjærg  beklædes  Skifte- 
retten af  Borgmester  og  Byfoged  i  Forening,  og  Borgmesteren  i  disse  Byer 
er  tillige  Auktionsdirektør,  Byfogden  Auktionsskriver.  I  alt  findes  der  130 
Underdommerembeder.  Fra  Underretterne  appelleres  til  de  to  kollegiale  Lands- 
overretter,  en  for  Østifterne  i  Kjøbenhavn  (bestaaende  af  1  Justitiarius  og  18 
Assessorer)  og  en  for  Jylland  i  Viborg  (1  Justitiarius  og  8  Assessorer).  I 
Kjøbenhavn  er  første  og  anden  Instans  een,  idet  den  ovenomtalte  Landsoverret 
er  forbunden  med  Hof-  og  Stadsretten.  Medens  de  nævnte  Domstole  behandle 
saavel  civile  som  kriminelle  Sager,  behandler  Østifternes  Landsoverret  i  dens 
Egenskab  af  Hof-  og  Stadsret,  enten  gennem  den  samlede  Ret,  dens  enkelte 
Afdelinger  eller  de  den  underlagte  Kontorer  (Auktionsretten  og  Fogedretten), 
kun  civile  Sager,  idet  der  i  Kjøbenhavn  findes  en  særlig  Ret  til  Behandling  af 
kriminelle  Sager,  nemlig  Kriminal-  og  Politiretten  ( 1  Justitiarius  og  1 3  Asses- 
sorer). Sø-  og  Handelssager  i  Kjøbenhavn  behandles  af  Sø-  og  Handelsretten 
(en  retskyndig  Formand  og  Næstformand  samt  10  sø-  og  30  handelskyndige 
ulønnede  Meddommere).  Fra  Overretterne  appelleres  til  Højesteret  (1  Justi- 
tiarius og  12  Assessorer  foruden  et  vekslende  Antal  ulønnede,  ekstraordi- 
nære Assessorer).  Til  Højesteret  appelleres  ligeledes  fra  de  kjøbenhavnske 
Retter  (herunder  Auktionsretten,  fra  F'ogedretten  appelleres  til  Hof-  og  Stads- 
retten),  og  her  faa  Sagerne  saaledes  almindeligvis  kun  to  Instanser  at  gen- 
nemløbe, hvilket  for  Bornholms  Vedkommende  ogsaa  finder  Sted  med  kri- 
minelle Sager  og  offenthge  Politisager  for  Købstadjurisdiktionernes  Ved- 
kommende. For  Underret  og  Overret  er  Rettergangsmaaden  skriftlig,  medens 
der  for  Højesteret  i  Reglen  finder  mundtlig  ForhandHng  Sted.  Ved  de 
Procesmaader,  der  ere  foreskrevne  i  Loven  om  Rigsretten,  om  Sø-  og  Handels- 
retten og  om  offentlige  Politisager  i  Kjøbenhavn,  har  man  søgt  at  opfylde 
Bestemmelserne  om  Retsplejens  Mundtlighed.  I  kriminelle  Sager  forener 
Forhørsdommeren  under  Forhøret  i  sin  Person  Stillingen  som  Anklager  og 
Forsvarer  (det  inkvisitoriske  Princip)  modsat  det  i  de  fleste  andre  Kultur- 
stater gennemførte  Anklageprincip,  der  saa  godt  som  altid  er  forbundet 
med  Anvendelsen  af  Jurysystemet.  Foruden  disse  Hoveddomstole  har  man 
visse  særlige  Retter  (gejstlige,  militære  samt  i  Landvæsenssager). 

Kongen  udnævner  Dommerne;  dog  maa  det  erindres,  at  Landstinget 
vælger  Halvdelen  af  Rigsretsdommerne,  at  Sø-  og  Handelsrettens  Meddom- 
mere   i    Kjøbenhavn    vælges   i    en   Valgforsamling    med  Repræsentanter  for 


delssager  haves  en  særlig  Komm.  Ellers  udgør  hver  Kobstad  med  dens  Opland  en  Forligs- 
kreds,  medens  dog  ogsaa  Landsogne  kunne  være  forenede  til  een  Kreds;  Komm.  tæller  2  Mdl. 
valgte  respkt.  af  Købstadens  Kommunalbestyrelse  eller  af  Amtsraadet. 


Forfatning  og  Forvaltning.  157 

Handel,  Søfart  og  Kjøbenhavns  Kommune  (Kongen  stadfæster  Valget),  og- 
at  Meddommere  i  Søretssager  uden  for  Kjøbenhavn  beskikkes  af  Amtmanden. 
I  kriminelle  Sager,  hvor  der  kan  blive  Tale  om  Livsstraf,  tilkalder  Under- 
retsdommeren (Enkeltdommer)   8  Meddomsmænd. 

For  at  værne  om  Dommernes  Upartiskhed  og  modvirke  Afhængigheden 
af  den  udøvende  Magt  er  det  bestemt,  at  Dommerne  ikke  kunne  afsættes 
uden  ved  Dom,  ej  heller  forflyttes  mod  deres  Ønske  undtagen  ved  en  Om- 
ordning af  Domstolene  (dog  kan  den  Dommer,  der  har  fyldt  sit  65.  Aar, 
afskediges,  men  uden  Tab  af  Embedsindtægter);  disse  Bestemmelser  gælde 
dog  ikke  for  de  Dommere,  der  tillige  have  administrative  Forretninger^ 
hvilket  er  Tilfældet  med  alle  Underdommere  uden  for  Hovedstaden.  Men 
blandt  Grundlovens  Løfteparagraffer  findes  Bestemmelser  om,  at  Retsplejen 
bliver  at  adskille  fra  Forvaltningen  efter  nærmere  Regler,  og  at  Offentlig- 
hed og  Mundtlighed  skal  gennemføres  ved  Retsplejen,  ligesom  der  skal 
indføres  Nævninger  (Jurysystemet)  i  Misgerningssager  og  i  Sager,  der  rejse 
sig  af  politiske  Lovovertrædelser.  Bestemmelser  herom  findes  optagne  i 
„Retsreformen",  som  længe  har  staaet  paa  Dagsordenen  og  nu  synes  at 
have  nogen  Udsigt  til  at  blive  gennemført. 

Ligesom  Statsmagtens  to  andre  Faktorer  er  der  ogsaa  tillagt  Domstolene 
kvalificeret  Retsbeskyttelse. 

—  Foruden  disse  Hovedbestemmelser  med  Hensyn  til  Statsmagten  skal 
sluttelig  tilføjes,  at  der  i  Grundloven  er  tilsikret  Borgerne  forskellige  Ret- 
tigheder, saaledes  Rehgionsfrihed,  personlig  Frihed  (enhver,  der  anholdes,  skal 
inden  24  Timer  stilles  for  en  Dommer,  der,  for  saa  vidt  vedkommende 
ikke  straks  kan  sættes  paa  fri  Fod,  ved  en  af  Grunde  ledsagen  Kendelse,  som 
afgives  snarest  mulig  og  senest  inden  3  Dage,  afgør,  om  han  skal  fængsles, 
og  hvis  han  kan  løslades  mod  Sikkerhed,  bestemmer  dennes  Art  og  Stør- 
relse), Boligens  Ukrænkelighed  samt  fuld  Ejendomsret  (Ejendomsretten  er 
ukrænkelig;  ingen  kan  tilpligtes  at  afstaa  sin  Ejendom,  uden  hvor  Almen- 
vellet kræver  det;  det  kan  kun  ske  ifølge  Lov  og  mod  fuldstændig  Er- 
statning); endvidere  visse  sociale  Goder,  saasom  Næringsfrihed,  Understøt- 
telse i  Tilfælde  af  Trang  (fyldestgjort  ved  Fattigloven  og  Alderdomsunder- 
støttelsen)  og  fri  Skoleundervisning  i  Almueskolen;  dernæst  visse  politiske 
Friheder ,  saaledes  Trykkefrihed,  Foreningsfrihed  og  Forsamlingsfrihed. 
Grundloven  paabyder  ogsaa  almindelig  Værnepligt,  afskaffer  enhver  til  Adel, 
Titel  og  Rang  knyttet  Forret  og  forbyder  fremtidig  Oprettelse  af  Len,  Stam- 
huse og  Fideikommisgodser  (Jordegodser  —  ikke  Købstadejendomme  eller 
Kapitaler  —  baandlagt  til  stadigt  Underhold  af  en  Familie),  hvorhos  det 
ved  Lov  nærmere  skulde  ordnes,  hvorledes  de  nu  bestaaende  kunde  overgaa 
til  fri  Ejendom. 


1  5  8  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Kommunalforfatning. 

I  Grundloven  er  tillige  bestemt,  at  Kommunernes  Ret  til  under  Statens 
Tilsyn  selvstændig  at  styre  deres  Anliggender  skulde  blive  ordnet  ved  Lov. 
I  Henhold  hertil  er  der  givet  forskellige  Bestemmelser  om  Kommunal  for- 
fatning en,  og  i  det  hele  har  det  kommunale  Liv  her  i  Landet  naaet  en 
høj  Grad  af  Udvikling  siden  Midten  af  det  19.  Aarh.  Der  gælder  forskel- 
lige Bestemmelser  for  Bykommuner  og  Landkommuner;  inden  for  de  første 
maa  atter  skelnes  mellem  Hovedstaden  og  de  øvrige  Købstæder,  inden  for 
de  sidste  mellem  Sognekommuner  (og  de  dermed  ligestillede  Kommuner)  og 
Amtskommuner. 

Reglerne  for  Kjøbenhavns  kommunale  Forfatning  ere  givne  i  Lovene  af 
^/g  1857  (om  K.'  kommunale  Anliggender)  og  ^^/jg  1865  (om  Valg  af 
Borgerrepræsentanter).  I  Henhold  til  Bestemmelserne  i  disse  Love  er  Kom- 
munens Styrelse  overladt  den  samlede  Kommunalbestyrelse,  der  bestaar  af 
Magistraten  og  Borgerrepræsentationen. 

Magistraten  bestaar  af  en  af  Kongen  udnævnt  Overpræsident  og  4 
lønnede  Borgmestre,  der  vælges  af  Borgerrepræsentationen  paa  Livstid,  og 
hvis  Valg  skal  stadfæstes  af  Kongen,  samt  lige  saa  mange  ulønnede  Raad- 
mænd,  som  der  er  Borgmestre;  de  sidste  vælges  —  uden  kgl.  Stadfæstelse  — 
af  Borgerrepræsentationen  paa  6  Aar.  Borgmestrene  kunne  afskediges  af 
Borgerrepræsentationen  med  Kongens  Samtykke  mod  at  erholde  Pension; 
uden  Kongens  Samtykke  kunne  de  kun  afskediges  mod  at  erholde  ^/g  af  Gagen 
i  Pension,  og  naar  ^/^  af  Borgerrepræsentationens  Medlemmer  ere  enige 
deri.  —  Magistraten  har  Bestyrelsen  af  alle  Kommunens  Anliggender  under 
sig  og  udøver  den  dels  i  Forening  dels  gennem  sine  enkelte  Afdelinger. 
Dernæst  skulle  alle  saadanne  Forhold  forhandles  i  Magistraten,  som  enten 
vedrøre  Kommunen  i  Almindelighed  (Vedtægt,  Budget  o.  1.),  eller  som  an- 
gaa  flere  af  Kommunens  Bestyrelsesgrene  eller  ere  af  indgribende  Betydning 
for  dens  Forvaltning  og  Økonomi.  Overpræsidenten  fører  Forsædet;  han 
er  Statsmagtens  Repræsentant  og  øver  det  Staten  tilkommende  Tilsyn  med 
den  kommunale  Forvaltning  og  varetager  lignende  Overøvrighedsforretninger 
som  uden  for  Hovedstaden  Amtmændene  (Aktionsmyndigheden  er  dog 
-overdraget  Vicepolitidirektøren) . 

Hver  af  de  4  Borgmestre  forestaar  som  Chef  en  af  de  4  Afdelinger, 
hvorunder  K.'s  Kommunalanliggender  behandles,  og  bestyrer  selvstændig  og 
under  eget  Ansvar  de  herunder  faldende  Sager  med  en  Raadmand  som  til- 
forordnet. Under  1.  Afdeling  høre  de  alm.  Underøvrighedsforretninger, 
Næringssager,  Valglister,  kommunal  Statistik,  Umyndiggørelse,  borgerlig 
Vielse ;  endvidere  Kirke-,  Skole-,  og  Begravelsesvæsen,  Stiftelser  og  Legater, 
Arkiv  og  Biblioteker  m.  v.  I  Spidsen  for  Skolevæsenet  staar  i  øvrigt  en  Skole- 
direktion (Overpræsidenten,    Borgmesteren,    en    af  Kultusministeriet   udnævnt 


Forfatning  og  Forvaltning.  159 

gejstlig)  Skoledirektøren  og  de  to  Viceskoledirektører),  hvorunder  ved  hver  Skole 
virker  en  Skolekommission  paa  3  Medlemmer.  —  Under  2.  Afdeling  hører 
Kommunens  alm.  økonomiske  Anliggender,  Skatter  og  Afgifter,  Lønninger, 
Pensioner,  Kasse-  og  Regnskabsvæsen  samt  Formue  og  Gæld;  endvidere 
Bidstrup  Gods,  Hospitalerne,  Kvægtorvet  m.  v.  M.  H.  t.  Embedsmændene 
skal  her  anføres,  at  forskellige  af  de  overordnede  Embedsmænd  vælges  af 
Borgerrepræsentationen  efter  Indstilling  af  den  samlede  Magistrat;  i  øvrigt 
udnævnes  og  afskediges  Embedsmændene  af  den  samlede  Magistrat,  Bestil- 
lingsmænd og  Funktionærer  af  Borgmestrene.  —  Under  3.  Afdeling  hører 
Fattigvæsenet  med  dets  Legater,  Kapitaler  og  Stiftelser  samt  Alderdoms- 
understøttelsen.  —  Endelig  hører  til  4.  Afdeling  alle  de  tekniske  Anliggen- 
der, saaledes  Belysningsvæsen,  Vand-,  Brand-,  Brolægnings-,  Vej-  og  Byg- 
ningsvæsen. Overbestyrelsen  af  det  hele  Bygningsvæsen  er  hos  Bygnings- 
kommissionen  (Borgmesteren,  Stadsbygmesteren,  Stadslægen,  Branddirektøren, 
et  af  Justitsministeriet  og  et  af  Kommunalbestyrelsen  valgt  Medlem)  med 
de  derunder  sorterende  7  Bygningsinspektører.  Endvidere  høre  under  4. 
Afdeling  Renovationsvæsen,  Justervæsen,  offentlig  Vejning  samt  Sundheds- 
plejen. En  Sundhedskommission  (Politidirektøren,  Borgmesteren,  Stadslægen 
og  2  Borgerrepræsentanter)  er  udstyret  med  selvstændig  Myndighed ;  herunder 
sortere  6  Kredslæger  og   1   Veterinærlæge. 

Borgerrepræsentationen  bestaar  af  42  Medlemmer,  hvoraf  de  36 
fra  det  gamle  Kjøbenhavn,  de  6  fra  de  i  1901  og  1902  indlemmede  Di- 
strikter. Af  de  36  vælges  hvert  Aar  6,  hvis  Funktionstid  er  6  Aar.  Valg- 
ret har  enhver  mandlig  Beboer  i  Staden,  der  er  25  Aar,  har  Indfødsret, 
ikke  ved  Dom  er  funden  skyldig  i  en  i  den  offentlige  Mening  vanærende 
Handling  (naar  han  da  ikke  har  faaet  Æresoprejsning),  ikke  har  nydt  ure- 
funderet  Fattighjælp,  ikke  staar  i  privat  Tjenesteforhold,  ikke  er  ude  af 
Raadighed  over  sit  Bo,  og  derhos  ved  sidste  Skatteansættelse  til  Kommunen 
er  sat  til  at  svare  Skat  af  en  Skatteindtægt  af  400  Kr.,  hvilket  svarer  til 
en  aarlig  Indtægt  af  1000  Kr.  Valgbar  er  enhver,  der  har  Valgret,  und- 
tagen Magistratsmedlemmer  samt  Politi-  og  Vicepolitidirektøren.  I  de  tre 
indlemmede  Distrikter  gælder  for  det  første  Valg  efter  Indlemmelsen  lig- 
nende Regler  som  i  Sogneraadene  paa  Landet  med  to  Vælgerklasser ;  senere 
skal  der  træffes  nærmere  Ordning.  Valgene  til  Borgerrepræsentationen  fore- 
gaa  i  Slutningen  af  Marts  ved  Anvendelse  af  Stemmesedler  ligesom  ved 
Valgene  til  Folketinget;  Underskrift  paa  Stemmesedlen  medfører  dog  ikke 
her  Ugyldighed.  Valget  foretages  efter  Flertalsvalg,  saaledes  at  enhver 
nok  saa  stor  Minoritet  af  Byens  Borgere  er  udelukket  fra  at  faa  nogen 
Kandidat  valgt.  —  En  Forretningsorden  indeholder  de  nærmere  Bestem- 
melser angaaende  Fremgangsmaaden  ved  Sagernes  Behandling  i  Borgerrepræ- 
sentationen. 

Hovedstaden   har   altsaa   et   gennemført   Tokammersystem,    hvor    den  be- 


1 60  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

sluttende  Myndighed  i  alle  Kommunens  Sager  er  overladt  Magistrat  og 
Borgerrepæsentation.  Kun  naar  det  drejer  sig  om  Afhændelse  af  Ejendomme, 
Forbrug  at  Stadens  Formue,  Optagelse  af  Laan  eller  Erhvervelse  af  faste 
Ejendomme,  udkræves  Indenrigsministeriets  Samtykke;  det  samme  gælder 
m.  H.  t.  Forandringer  i  den  af  Indenrigsministeriet  stadfæstede  Vedtægt  for 
Styrelsen  af  Stadens  Anhgg ender.  Der  findes  ikke  i  Hovedstaden  som  i  de 
andre  Byer  valgte  Ligningskommissioner;  Byen  er  til  Ansættelse  af  Ind- 
komstskat delt  i  Distrikter,  og  for  hvert  saadant  udnævner  Borgerrepræ- 
sentationen 4  Ligningsmænd  paa  4  Aar,  som  sammentræde  under  Forsæde 
af  et  af  Skatteraadets  Medlemmer  (Borgmesteren  og  Raadmanden  for  2.  Af- 
deling samt  5  Medlemmer,  hvoraf  Finansministeren  vælger  de  2,  Borger- 
repræsent.  3);  der  kan  appelleres  til  et  Overskatteraad,  bestaaende  af  3  af 
Kongen  og  2   af  Borgerrepræsentationen  valgte  Medlemmer. 

Havnevæsenet,  som  i  Alm.,  bortset  fra  Statshavnene,  maa  betragtes 
som  en  kommunal  Sag,  der  varetages  gennem  kommunale  Myndigheder, 
dog  saaledes  at  Havnens  Finansvæsen  holdes  særskilt,  indtager  i  Kbhvn.  en  Sær- 
stilling. Havnens  Bestyrelse  bestaar  af  et  Havneraad  og  en  Havneforvalt- 
ning. Havneraadet  bestaar  af  Overpræsidenten  og  12  Medlemmer,  hvoraf  2 
udnævnes  af  Kongen,  6  af  Borgerrepræsentationen,  2  af  hvert  af  Rigsdagens 
Ting;  dets  Myndighed  er  dels  raadgivende  angaaende  Sager,  der  forelægges 
til  Erklæring  af  Ministeriet,  dels  Initiativ  tagende,  idet  det  kan  indgive  An- 
dragende om  ethvert  Havneanliggende,  men  Afgørelsen  ligger  i  Ministeriet 
for  offtl.  Arbejders  Haand.  Havneforvaltningen  føres  af  en  Havnekaptajn 
og  de  ham  underlagte  Embedsmænd. 

Reglerne  om  Købstædernes  kommunale  Forfatning  findes  i  Lov  af  ^^/5 
1868.  I  Henhold  hertil  styres  Købstadens  Anliggender  under  Indenrigs- 
ministeriets Overtilsyn  af  et  Byraad,  bestaaende  af  7-19  af  Borgerne  paa 
6  Aar  valgte  Medlemmer  med  en  af  Kongen  udnævnt  Borgmester  som  For- 
mand, hvilket  sidste  Forhold  dog  ifølge  udtrykkelig  Bestemmelse  i  Loven 
kun  skal  vedblive,  indtil  en  almindelig  Omordning  af  Rets-  og  Admi- 
nistrationsforholdene  har  fundet  Sted.  I  Retsbetjentenes  Lønningslov  er  det 
paalagt  enhver  af  disse,  som  bor  i  en  Købstad,  at  modtage  Beskikkelse 
som  Borgmester;  i  Henhold  hertil  har  Regeringen  altid  beskikket  B^^fogden 
til  Borgmester  i  Købstaden.  Men  det  er  ikke  nødvendigt,  og  det  udkræves 
end  ikke,  at  Borgmesteren  skal  have  juridisk  Uddannelse ;  i  Allinge-Sand- 
vig og  Aakirkeby  er  der  saaledes  beskikket  særlige  Borgmestre,  hvilket  har 
været  nødvendigt,  fordi  der  i  de  paagældende  Retskredse  ligger  fiere  Køb- 
stæder, og  Retsbetjenten  har  Bopæl  i  en  anden  end  disse  Byer.  I  6  Byer 
er  der  ansat  særlige  Borgmestre,  nemlig  i  Helsingør,  Odense,  Aarhus,  Ran- 
ders, Aalborg  og  Esbjærg,  jfr.  S.  156.  Det  er  Borgmesteren,  hvem  Udfø- 
relsen af  Byraadets  Beslutninger  og  den  øvrige  udøvende  Myndighed  i  Kom- 
munens   Anliggender    paahviler.      Dog  have  Byraadene    en  for  øvrigt  ikke 


Forfatning  og  Forvaltning.  161 

benyttet  Ret  til  af  deres  Midte  at  vælge  en  eller  flere,  der  som  Raadmænd 
kunne  tage  Del  i  den  udøvende  Virksomhed.  I  Byens  Vedtægt,  der  stadfæstes 
af  Indenrigsministeriet,  kan  det  ogsaa  være  overdraget  til  et  staaende  Udvalg 
at  forestaa  den  umiddelbare  Forvaltning  af  enkelte  kommunale  Anliggender. 

Ved  Valgene  til  Byraadet  deles  Antallet  af  Medlemmer,  som  altid  er 
ulige,  i  to  Dele,  hvoraf  den  større  Del  tæller  1  Medlem  flere  end  den 
mindre.  Til  den  større  Del  ere  samtlige  de  af  Kommunens  Indbyggere 
valgberettigede,  som  ere  valgbare  til  Folketinget  (Aldersgrænsen  altsaa  25 
Aar,  jfr.  foran),  naar  de  i  det  forud  for  Valget  gaaende  Kalenderaar  have 
været  bosatte  i  og  svaret  direkte  Skat  til  Kommunen.  Den  mindre  Del 
vælges  af  den  Femtedel  af  Kommunens  valgberettigede,  som  i  det  forud  for 
Valget  gaaende  Kalenderaar  har  udredet  det  største  direkte  Skattebeløb  til 
Kommunen,  for  saa  vidt  denne  Femtedel  har  svaret  i  det  mindste  ^/g  af 
Kommunens  samtlige  Skatter;  ellers  medtages  saa  miange  af  de  øvrige,  at 
det  paagældende  Skattebeløb  naas;  det  sidste  er  almindeligvis  Tilfældet  og 
des  hyppigere,  jo  mindre  Byen  er.  Valgbar  i  begge  Klasser  er  enhver, 
der  er  valgberettiget  til  Byraadets  større  Del.  Forhandlingerne  i  Byraadet 
ledes  af  Borgmesteren,  og  Beslutning  tages  efter  Stemmeflerhed.  En  Forret- 
ningsorden indeholder  de  nødvendige  Regler  for  Forretningsgangen.  Forskel- 
lige Udvalg  ere  i  Henh.  til  Vedtægten  nedsatte  til  at  forestaa  Bestyrelsen 
af  de  forskellige  Anliggender;  de  vigtigste  ere  Fattigudvalget  og  Skoleud- 
valget, men  i  øvrigt  er  der  nedsat  flere  eller  færre  Udvalg  alt  efter  Byens 
Størrelse  (herom  er  givet  Oplysning  i  Værkets  Behandling  af  hver  enkelt 
By).  Tilsynet  med  Skoleundervisningen  føres  af  Skolekommissionen  (Byens 
Præst  eller  Præster  og  dobbelt  saa  mange  af  Byraadet  valgte  Medlemmer), 
hvis  Medlemmer  —  dog  uden  Stemmeret  - —  deltage  i  de  Byraadsmøder,  hvor 
Indstilling  om  Lærerembeder  afgives.  —  Ha  vnevæs  ene t  er  overladt  kom- 
munal Forsorg  (bortset  fra  Statshavnene,  hvor  Byraadet  dog  vælger  2  Med- 
lemmer af  Havnekommissionen),  hvorfor  der  i  Alm.  er  nedsat  et  særligt 
Havneudvalg  med  Borgmesteren  som  født  Formand,  og  i  hvilket  enkelte 
Pladser  besættes  med  Folk  uden  for  Byraadet.  Men  Havnen  har  sit  eget 
Budget,  og  dens  Indtægter  og  Udgifter  maa  ikke  sammenblandes  med  Kom- 
munens, og  Indtægterne  maa  kun  anvendes  til  Havnens  eget  Bedste.  Mini- 
steriet for  offentlige  Arbejder  fører  det  overordnede  Tilsyn. 

Til  en  Del  af  Landets  Byer  er  knyttet  et  „Landdistrikt"  (ikke  at 
forveksle  med  Byernes  „Markjorder"),  der  har  Fattig  væsen  (Alderdomsunder- 
støttelse)  og  i  Reglen  tillige  Skolevæsen  fælles  med  Byen.  Byraadet  til- 
trædes da  ved  Behandlingen  af  disse  Sager  af  et  Medlem  af  Distriktet,  valgt 
af  Distriktets  Indbyggere  paa  3  Aar ;  Byraadet  i  Forening  med  Amtsraadet 
fastsætter,  hvormeget  Distriktet  skal  yde  til  de  paagældende  Fællesudgifter. 

Byraadet  vælger  Medlemmer  af  Kirkeinspektionerne,  Bygnings-,  Indkvar- 
terings-   og   Sundhedskommissionerne,    udnævner   og    afskediger    de  kommu- 

Trap:  Danmark,    3.  Udg.    1,1.  H 


162  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

nåle  Embeds-  og  Bestillingsmænd.  Skattepaaligningen  til  Formue-  og  Lejlig- 
hedsskat —  Byernes  Hovedindtægt  —  er  overladt  en  Ligningskommission, 
hvis  Medlemmer  vælges  for  3  Aar  ad  Gangen,  og  som  ogsaa  er  delt  i  en 
større  og  mindre  Del,  hvortil  vælges  henholdsvis  af  samtlige  til  Byraadet 
valgberettigede  og  af  de  højestbeskattede;  i  større  Kommuner  kan  det  nu 
bestemmes,  at  Ligningsmænd,  valgte  af  Kommunalbest.  deltage  i  Lignings- 
komm.  Arbejde.  Klager  over  Skatteansættelse  kan  eventuelt  indbringes  for 
en  Overligningskommission,  hvis  Medlemmer  blive  udnævnte  af  Indenrigs- 
ministeren. Købstadens  Regnskab  gennemgaas  af  2  paa  6  Aar  af  samt- 
lige valgberettigede  valgte  Revisorer. 

En  særlig  Stilling  indtager  de  fattiges  Kasse  (L.  ^/g  1856),  der  har 
til  Opgave  ved  Siden  af  det  egentlige  Fattigvæsen  at  byde  Midler  til  en 
fri  Fattigforsørgelse.  Den  bestyres  af  3  Mænd  valgte  paa  3  Aar  af  den 
almindelige  Vælgerklasse  og  faar  sine  Midler  dels  ved  frivillige  Bidrag,  dels 
ved  Bidrag  fra  Kommunen.  Ogsaa  det  i  Kirkernes  Bøsser  indkomne  skulde 
tidligere  indgaa  i  de  fattiges  Kasser,  men  nu  er  det  bestemt,  at  Menigheds- 
raadene  forvalte  disse  Midler  til  Fremme  af  en  fri  kirkelig  Fattigpleje. 

Reglerne  om  Landkommunernes  Forfatning  og  Styrelse  indeholdes  i 
Landkommunalloven  af  ^/^  1867.  Der  er  to  Hovedgrupper  af  Landkom- 
muner, nemlig  den  mindre:  Sognekommunen  og  den  større:  Amtskommunen. 

Sognekommunei'ne  ^  de  tidligere  Sogneforstanderskabsdistrikter ,  bestaa 
almindeligvis  af  et  eller  flere  Kirkesogne;  deres  Oprindelse  kan  føres  tilbage 
til  Fattigvæsensordningen  af  1803,  hvor  Sognene  eller  rettere  Pastoraterne 
(Hovedsogn  og  Annekser)  først  fremtraadte  som  Kommuner  med  Fattig- 
kommissioner. I  1841  indførtes  Sogneforstanderskaber,  et  for  hver  Fattig- 
kommune, der  saa  i  1867  afløstes  af  Sogneraad;  dette  tæller  i  Modsætning 
til  tidligere  —  hvor  Præst  og  Herredsfoged  vare  fødte  Medlemmer  —  nu 
kun  valgte  Medlemmer,  hvis  Tal  altid  skal  være  ulige,  og  som  tælle  flere 
eller  færre  efter  Kommunens  Størrelse,  i  Alm.  ikke  under  5.  Ligesom  i 
Byerne  deles  Medlemmerne  i  en  større  og  mindre  Del,  men  paa  Landet  er 
det  den  større  Del,  som  vælges  af  de  højestbeskattede,  den  mindre  Del  af 
samtlige  til  Folketinget  valgbare,  for  saa  vidt  de  i  det  foregaaende  Aar 
have  udredet  Bidrag  til  Kommunen  (i  Penge,  Naturalier  eller  i  Arbejde).  De 
højestbeskattede  er  den  Femtedel  af  Kommunens  ovfr.  omtalte  valgberet- 
tigede Beboere,  som  i  det  foregaaende  Aar  har  udredet  de  højeste  Bidrag 
efter  Hartkorn  (Ejendomsskyld)  og  Formue  og  Lejlighed.  Valgbar  er  enhver, 
der  kan  vælges  til  Folketinget,  naar  han  har  haft  Bopæl  i  Kommunen  i 
det  sidste  Aar.  Medlemmerne  vælges  paa  6  Aar,  hvert  3.  Aar  afgaar  enten 
den  større  eller  den  mindre  Del. 

Sogneraadets  Virksomhed  gaar  væsentligst  ud  paa  at  styre  Sognekommu- 
nens  egne   Anliggender,    som    paa    flere   Punkter  ogsaa  ere  af  Interesse  for 


Forfatning  og  Forvaltning.  163 

selve  Staten,  f.  Eks.  Skole-  og  Fattigvæsen,  jfr.  Grundloven.  Men  ogsaa 
andre  Opgaver  paahviler  det  dem  at  udføre  i  hele  Samfundets  Interresse, 
og  fra  oprindelig  at  være  Fattigkommune  er  deres  Virksomhed  ved  senere 
Lovgivningsbestemmelser  udvidet  mere  og  mere.  Tilsynet  kan  ikke  siges 
at  tilkomme  nogen  enkelt  Myndighed;  vel  er  det  øverste  Tilsyn  med  alt 
Kommunalvæsen  henlagt  under  Indenrigsministeriet,  men  paa  visse  specielle 
Omraader  tilkommer  det  øverste  Tilsyn  andre  Myndigheder  (for  Skolevæsen 
Ministeriet  for  Kirke-  og  Undervisningsvæsenet,  for  Politi-,  Brand-  og  Sund- 
hedsvæsen Justitsministeriet  osv.).  Man  maa  derfor  skelne  mellem  det  al- 
mindelige, hele  Sogneraadets  Virksomhed  omfattende  Tilsyn,  der  tilkommer 
Amtsraadet  og  Amtmanden,  og  det  særlige  Tilsyn,  som  udøves  af  andre 
Myndigheder  (Skoledirektion  og  Politimester). 

I  Modsætning  til  By-  og  Amtsraad  vælger  Sogneraadet  selv  sin  Formand ; 
til  gyldigt  Valg  udkræves  absolut  Stemmeflerhed  af  Sogneraadets  tilstede- 
værende Medlemmer.  Der  holdes  Møde  mindst  6  Gange  om  Aaret;  Sogne- 
raadet kan  indbyde  andre  end  Medlemmerne  til  at  deltage  i  Forhandlingerne, 
men  uden  Stemmeret.  Det  er  Formanden,  der  foranstalter  Udførelsen  af 
de  tagne  Beslutninger  m.  v. ;  der  kan  tilstaas  ham  et  aarligt  Beløb  til  Med- 
hjælp af  Kommunens  Kasse.  Sogneraadet  bestyrer  alle  Kommunens  Anhg- 
gender  og  foretager  ogsaa  Skattepaaligningen ;  m.  H.  t.  Skolevæsenet  fører 
en  Skolekommission  (Sognepræsten  som  Formand  og  2  eller  4  af  Sogne- 
raadet for  3  Aar  valgte  Medlemmer)  det  nærmeste  Tilsyn  med  Undervis- 
ningen og  Lærernes  Embedsførelse.  Ved  visse  Forhold  er  det  udtrykkelig 
bestemt,  at  Amtsraadets  Samtykke  udfordres,  for  at  Sogneraadet  kan  bringe 
Beslutningen  til  Udførelse;  det  gælder  Afhændelse  af  Kommunens  faste 
Ejendomme  eller  Erhvervelse  af  nye.  Forbrug  af  Kapitaler,  Stiftelse  af  Laan  — 
altsaa  det  samme,  som  for  Byernes  Vedk.  udkræver  Indenrigsministeriets 
Samtykke.  Men  ogsaa  ved  andre  Forhold  f.  Eks.  ved  Fastsættelsen  af  For- 
mandens Medhjælpssum  ud  over  et  vist  Beløb,  ved  Bidrag  til  de  fattiges 
Kasse,  udkræves  Amtsraadets  Samtykke,  saaledes  at  Sogneraadet  som  Styrer 
af  Sognekommunens  Anliggender  i  ret  høj  Grad  er  begrænset  ved  de  den 
overordnede  Myndighed  tillagte  Rettigheder.  —  Til  de  fattiges  Kasse 
vælges   3   Bestyrelsesmedlemmer  af  den  almindelige  Vælgerklasse. 

Under  Købstæderne  (S.  161)  er  omtalt  de  saakaldte  Købstadlanddi- 
strikter, som  have  Fattig-  og  i  Alm.  ogsaa  Skolevæsen  fælles  med  Købstaden; 
i  andre  Sager  udgøre  de  en  egen  Kommune,  hvis  nærmere  Ordning  er  over- 
ladt Amtsraadet,  og  hvis  Bestyrelse  for  de  mindres  Vedk.  ofte  varetages  af 
selve  Amtsraadet,  medens  der  for  de  større  vælges  et  Distriktsraad  paa 
mindst  3  Medlemmer  efter  samme  Regler,  som  gælde  for  Sogneraadene. 

Handelspladserne  indtage  en  Særstilling  mellem  By  og  Land.  Nu  er 
der  kun  3  tilbage,  nemlig  Frederiksberg,  Frederiksværk  og  Marstal,  og  af 
disse  er  Frederiksberg  udskilt  fra  sin  tidligere  Forbindelse  med  Kjøbenhavns 

11* 


164  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Amtsraadskreds,  saaledes  at  den  nu  i  Forli.  til  Amtet  betragtes  som  en 
Købstad  m.  H.  t.  Rettigheder  og  Forpligtelser;  de  to  andre  høre  stadig 
under  vedk.  Amtskommune.  —  Om  Frederiksbergs  kommunale  Organisation 
indeholde  L.  ^^/^g  1857,  ^^i\^  1861  og  ^%2  ^895  de  nærmere  Bestem- 
melser. De  to  andre  Handelspladsers  Forhold  ere  ordnede  gennem  Regu- 
lativer, for  Marstals  Vedk.  i  Overensstemmelse  med  L.  ^/g  1867.  I  Spidsen 
for  disse  Kommuner  staar  en  Kommunalbestyrelse,  der  bestaar  af  en  For- 
mand og  en  Kommunalrepræsentation.  Formanden  beskikkes  i  Marstal,  hvor 
ingen  Retsbetjent  boer,  særlig  af  Kongen,  i  de  to  andre  tilfalder  Posten 
Stedets  Birkedommer.  Kommunalrepræsentationens  Medlemmer  vælges  af 
Beboerne,  og  Repræsentanterne  vælge  selv  deres  Formand.  I  den  samlede 
Kommunalbestyrelse  fører  selve  dennes  Formand  (Birkedommeren)  Forsædet. 
Repræsentanternes  Tal  er  ulige  (paa  Frederiksberg  f.  T.  1  5),  hvis  større  Del 
vælges  af  samthge  Kommunens  Beboere,  som  ere  valgbare  til  Folketinget, 
og  som  i  et  Aar  have  været  bosatte  i  og  svaret  direkte  Skat  til  Kommunen; 
den  mindre  Del  vælges  af  den  Femtedel,  som  i  det  forud  for  Valget  gaaende 
Kalenderaar  har  udredet  det  største  direkte  Skattebeløb  til  Kommunen,  for 
saa  vidt  denne  Femtedel  har  svaret  i  det  mindste  ^/g  af  Kommunens  samtlige 
Skatter ;  hvis  ikke,  medtages  saa  mange  af  de  øvrige  ^j^,  at  Beløbet  naas. 
Valgbar  er  enhver,  som  er  valgberettiget  til  den  større  Del  af  Repræsenta- 
tionen, og  Valget  gælder  6  Aar.  I  Handelspladserne  findes  særlige  Fattig- 
og  Skolekommissioner,  som  bestyre  de  paagældende  Formaal.  Paa  Frederiks- 
berg bestaar  Fattigkommissionen  af  5  Medlemmer,  som  Kommunalbestyrelsen 
vælger,    de   to    af  sin  egen  Midte,    de   3  blandt  Beboere  i  Kommunen,  paa 

3  Aar,  Skolekommissionen  af  en  Sognepræst,  valgt  af  Kultusministeriet,  og 

4  af  Kommunalbestyrelsen  med  Halvdelen  blandt  dens  egne  Medlemmer, 
Halvdelen  blandt  Kommunens  øvrige  Beboere  valgte  Medlemmer;  disse  Valg 
gælde  ogsaa  3  Aar.  Kommissionerne  begrænse  naturligvis  Kommunalbesty- 
relsens Virksomhed,  men  denne  øver  jo  sin  Indflydelse  dels  ved  Valget  af 
nogle  af  Medlemmerne,  dels  ved  BeviUingsretten  m.  H.  t.  Udgifterne.  Kommu- 
nalbestyrelserne have  samme  Myndighed  som  Byraadene.  —  Frederiksberg, 
Landets  næststørste  Kommune,  har  en  gennemført  Embedsorganisation  med 
forskellige  Direktører  i  Spidsen  for  de  respekt.  Etater,  ligesom  der  findes 
særlig  Stadslæge  osv.  Til  Skatternes  Paaligning  har  Handelspladserne  Lig- 
ningskommissioner (Frederiksberg:  Skatteraad),  hvis  Medlemstal  er  ulige  og 
vælges  paa  samme  Maade  som  Kommunalrepræsentanterne. 

Amtskommunerne.  Den  amtskommunale  Organisation  er  af  yngre  Op- 
rindelse end  den  sognekommunale.  De  18  Amter  danne  21  Amtskom- 
muner; disse  ere  „Landkommuner"  og  omfatte  ikke  de  i  Amtet  liggende 
Købstæder;  dog  findes  paa  flere  Omraader,  navnlig  m.  H.  t.  visse  Udgifter, 
et  lovbestemt  Fællesskab  mellem  den  større  Landkommune  og  Købstæderne 
i  Amtet,  ligesom  der  paa  Bornholm  findes  et  specielt  videregaaende  Fælles- 


Forfatning  og  Forvaltning.  165 

skab  mellem  Land  og  By.  Amtskommunens  Anliggender  bestyres  af  et 
Amtsraad,  der  tillige  er  overordnet  Kommunalbestyrelse  for  Amtets 
Sognekommuner;  Formand  er  den  af  Kongen  udnævnte  Amtmand,  de 
øvrige  Medlemmers  Antal  er  ulige,  ikke  under  7  og  ikke  over  13.  Den 
større  Del  vælges  af  samtlige  Sogneraad  i  Kredsen,  saaledes  at  hvert 
af  disse  af  sin  egen  Midte  vælger  1  Valgmand,  altsaa  ved  middelbare 
Valg;  den  mindre  Del  vælges  af  et  tilsvarende  Antal  Valgmænd,  som  ud- 
tages af  de  Ejendomsbesiddere,  der  have  haft  fast  Ophold  i  Amtsraads- 
kredsen  det  sidste  Aar  før  Valget,  for  saa  vidt  de  ere  valgbare  til  Folke- 
tinget, og  som  i  det  sidste  Aar  have  udredet  den  største  Afgift  til  Amts- 
kommunen. Valgbar  af  begge  Klasser  er  enhver,  der  kan  vælges  til  et 
Sogneraad  i  Amtsraadskredsen.  Valget  gælder  6  Aar,  saaledes  at  hvert  3. 
Aar  den  større  og  den  mindre  Del  vekselvis  afgaar.  M.  H.  t.  Amtskom- 
munens Anliggender  kan  der  skelnes  mellem  de  egentlige  amtskommunale  og 
saadanne,  der  mere  maa  anses  som  Statsanliggender,  men  som  dog  kræve 
Amtsraadets  Medvirkning.  Hvad  der  hører  her  ind  under,  beror  paa  de 
positive  Lovbestemmelser,  som  altsaa  kunne  forandres.  En  Vedtægt  indeholder 
de  nærmere  Regler  for  Forretningsgang  m.  v.  Det  alm.  Tilsyn  med  Amts- 
raadets Virksomhed  tilkommer  Amtmanden  og  Indenrigsministeriet,  men  ved 
Siden  deraf  tilkommer  der  de  forskellige  overordnede  Myndigheder  et  vist 
Tilsyn  for  deres  specielle  Forvaltningsgrene.  Ved  Sagernes  Afgørelse  er 
Stemmeflerhed  her  som  i  de  andre  Kommunalbestyrelser  det  afgørende;  men 
ved  Bevillinger  til  almennyttige  offentlige  Indretninger  og  til  personlige 
Understøttelser  udkræves  kvalificeret  Flertal  (mindst  ^/^  af  de  tilstedeværende 
Medlemmer),  og  Amtmanden  skal  høre  til  dette  Flertal.  —  Amtsraadet 
tager  selv  Beslutning  om  Skatteudskrivning,  som  væsentlig  sker  ved  Lig- 
ning paa  de  faste  Ejendomme  ~  tidligere  Hartkorn,  fremtidig  Hartkorn  og 
Ejendomsskyld  — ,  hvilke  Beløb  betales  paa  Amtstuerne  sammen  med  kg!. 
Skat;  men  der  kan  ogsaa  lignes  direkte  paa  de  under  Amtsraadskredsen 
hørende  Kommuner,  ligesom  der  finder  Ligning  Sted  paa  Kredsens  Køb- 
stæder til  Vejvæsenet  i  Forhold  til  Købstadens  Hartkorn.  (Om  de  særlige 
Regler  for  Bornholm,  jfr.   Bind  III  S.  9). 

Amtsraadet  bestyrer  tillige  Amts  fattigkasserne,  der  har  forskellige 
særlige  Indtægter  foruden  Tilskud  fra  Amtsrepartitionsfonden,  og  hvis  væ- 
sentligste Udgifter  gaa  til  Døvstummes  Oplærelse,  til  Tilskud  til  Kommunerne 
til  afsindiges  og  Idioters  Underhold,  til  Patienters  Anbringelse  paa  Sana- 
torier o.  1. 

Endehg  skal  nævnes,  at  hver  Amtsraadskreds  med  deri  liggende  Køb- 
stæder udgør  en  Skoleraad skreds;  Amtsskoledirektionen,  der  bestaar  af 
samtlige  Skoledirektioner  (for  hvert  Provstidistrikt  bestaaende  af  Amtmanden 
og  Provsten),  og  Amtsskoleraadet  bestyrer  Skolefonden.  Skoleraadet  bestaar 
af  Amtsraadet  og  et  nærmere  bestemt  Antal  af  Byraadene  for  6  Aar  valgte 


166  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Mænd  ;  disses  Antal  skal  staa  i  samme  Forhold  til  Amtsraadsmedlemmerne 
som  Købstadbefolkningen  staar  i  til  Befolkningen  i  Amtsraadskredsen,  og 
de  fordeles  atter  mellem  Kredsens  Byer  i  Forhold  til  Folketallet.  Direktionen 
udarbejder  Budgettet;  Raadet  har  den  finansielle  Myndighed  og  fører  Tilsyn 
med  den  stedlige  Bestyrelse.  Af  Skolefonden  udredes  bl.  a.  Alderstillæg  til 
Lærere,  Pensioner,  Understøttelse  til  trængende  Kommuners  Skolevæsen,  nye 
Skolebygninger  m.  v.  Indtægten  faas  dels  ved  Bidrag  fra  Staten  dels  ved 
Paaligning  paa  Hartkorn  og  Købstæder  i  Forhold  til  Folketal. 


Forvaltning. 

I  Spidsen  for  Landets  Forvaltning  staar  Kongen,  der  som  Indehaver  af 
den  udøvende  Magt  er  Forvaltningens  øverste  Chef,  med  Statsraadet,  hvori 
de  ansvarlige  Ministre  have  Sæde.  De  af  dem  forestaaede  Ministerier  ere 
Administrationens  Hovedorganer,  f.  T.  er  deres  Antal  10;  der  er  intet  til 
Hinder  for,  at  en  og  samme  Minister  forestaar  flere  Ministerier  enten  mid- 
lertidig eller  vedblivende.  Til  Besørgelse  af  de  enkelte  Ministeriers  Forret- 
ninger er  der  flere  eller  færre  Departementer,  med  en  Departementschef  i 
Spidsen,  og  herunder  atter  et  forskelligt  Antal  Kontorer.  For  Toldvæsenet,  for 
Post-  og  Befordringsvæsenet  og  for  Telegrafvæsenet  findes  særlige  General- 
direktorater med  en  Generaldirektør  i  Spidsen. 

Fra  Ministerierne  som  Centralorganer  udgaa  alle  Afgørelserne  til  de  lokale 
Myndigheder,  som  bringe  dem  til  Udførelse  og  vaage  over  deres  Efterlevelse. 
I  Alm.  er  der  indskudt  et  Mellemled  mellem  de  centrale  og  lokale  Myndig- 
heder. Inden  for  disse  indtager  den  saakaldte  Overøvrighed  (Amtmændene 
og  Overpræsidenten  i  Kjøbenhavn)  en  fremskudt  Plads,  og  det  paahviJer 
denne  i  Forbindelse  med  Underøvrighederne  o :  Magistraterne,  By-  Herreds- 
fogder  og  Birkedommere  at  føre  Tilsyn  med,  at  Lovene  overholdes,  og  i 
øvrigt  deltage  i  den  borgerlige  Styrelse,  for  saa  vidt  den  ikke  ifølge  Loven 
er  tillagt  andre  Myndigheder.  I  øvrigt  varetages  Landets  Forvaltning  gen- 
nem en  vidt  forgrenet  Embedsorganisation.  Kongen  udnævner  Embedsmæn- 
dene, medens  BestilHngsmændene  ansættes  af  de  underordnede  Myndigheder. 
For  at  bhve  Embedsmand  udkræves  Indfødsret,  at  den  paagældende  ikke 
er  ude  af  Raadighed  over  sit  Bo,  for  en  stor  Del  Embeder  tillige  viden- 
skabelig Uddannelse,  og  for  at  opnaa  gejstlig  Udnævnelse  maa  vedkom- 
mende høre  til  Folkekirken. 

Allerede  i  det  foregaaende  er  anført  de  administrative  Inddehnger,  ligesom 
man  ved  Behandlingen  af  Forfatningsforholdene  i  Stat  og  Kommune  har 
medtaget  en  Del  Forhold  vedr.  Forvaltningen.  I  det  følgende  skal  man 
meddele  nærmere  Data  om  de  enkelte  Ministeriers  Forretningsomraade  og 
paa  denne  Maade  i  store  Træk  give  en  Oversigt  over  Landets  Forvaltning. 

Under    Udenrigsministeriet    henhøre    alle    udenrigske    Anliggender, 


Forfatning  og  Forvaltning.  167 

derunder  Konsulatssager  samt  den  Handelsadministration,  der  umiddelbart  har 
Hensyn  til  Handelens  Forhold  til  Udlandet.  De  diplomatiske  Sager  varetages, 
af  Gesandtskaberne,  medens  vor  Handels  og  Søfarts  Interesser  paa  uden- 
landske Pladser  sortere  under  Konsulatsvæsenet,  hvis  Forhold  ere  nærmere 
ordnede  ved  Love  af  ^^/^  1893  og  ^^/j  1896.  Konsulerne  ere  enten  valgte 
Konsuler,  der  som  Regel  tages  blandt  danskfødte  eller  fremmede  Købmænd  paa 
Pladsen,  eller  udsendte,  der  som  virkelige  Embedsmænd  oppebære  fast  Gage  af 
den  danske  Stat;  Loven  af  1893  bestemmer,  at  der,  for  saa  vidt  Midlerne 
strække  til,  skal  stræbes  hen  til,  at  der  paa  de  vigtigste  Handelspladser 
ansættes  udsendte  Konsuler. 

Under  Landbrugsministeriet  høre  Sager  vedrørende  Landbrug, 
Matrikulvæsen ,  Fiskeri  og  Redningsvæsen  samt  Domænesager,  hvorunder 
Jagt-  og  Skovvæsen.  Foruden  Veterinær-  og  Landbohøjskolen,  hvis  Admini- 
strationsforhold  ere  ordnede  ved  L.  ^^/^  1892,  opføres  under  dette  Mini- 
sterium Bevillinger  til  de  forskellige  Landboforeninger  og  den  af  Landhus- 
holdningsselskabet delvis  ledede  Konsulentvirksomhed  i  Ind-  og  Udland,  til 
Sandflugtsvæsenet,  der  er  organiseret  ved  L.  ^^/g  1867,  og  Sager  vedrørende 
Husdyravlens  Fremme,  som  bl.  a.  varetages  af  det  veterinære  Sundhedsraad 
samt  Hingsteskue-  og  Tyreskuekommissionerne,  hvis  Formænd  udnævnes  af 
Landbrugsministeriet,  og  som  ogsaa  ere  Medlemmer  af  Statsdyrskuekommis- 
sionen;  endvidere  Tilsynet  med  Fabrikation  og  Forhandling  af  Margarine. 
Under  Landbrugsministeriet  sortere  dernæst  forskellige  i  Lovgivningen  in- 
stituerede Myndigheder ,  hvis  Virkeomraade  omfatter  større  eller  mindre 
Dele  af  Landet,  saaledes  Kommissioner  til  Afløsning  af  Gaardmandshoveri, 
ang.  Husmænds  Pligtarbejde,  ang.  Jagtretten,  ang.  Tilvejebringelse  af 
Jordlodder  for  Husmænd  og  ang.  Tiendeafløsningen,  med  Hensyn  til  hvil- 
ken Landet  i  Henh.  til  L.  ^^j^  1903  er  inddelt  i  107  Tiendekredse  med 
en  Tiendekommissær  i  Spidsen.  Endvidere  Landinspektørerne  og  Landvæ- 
senskommissærerne.  M.  H.  t.  Administrationen  af  Statens  Skov-  og  Jagt- 
væsen skal  anføres,  at  denne  er  underlagt  3  Overførsterinspektioner,  en  for 
Nordsjælland,  en  for  det  øvrige  Sjælland,  BDrnholm  og  Laaland-Falster  og 
en  for  Jylland;  til  Fredskovforpligtelsens  Overholdelse  er  Landet  delt  i  10 
Distrikter,  5  paa  Øerne,  5  i  Jylland,  Angaaende  Fiskeriet  henvises  til  Artiklen 
herom;  Redningsvæsenet  er  underlagt  2  Bestyrelser,  en  for  Nørrejylland, 
en  for  Bornholm-Møen. 

Under  Indenrigsministeriet  høre  Sager  vedr.  Industri,  Haandværk, 
Handel  og  Søvæsen,  altsaa  Næringslivet  uden  for  Landbruget;  dernæst 
Kommunalvæsenet  i  videre  Forstand,  Indfødsretssager,  Rigdagsvalg,  Ud- 
giveren af  Statstidenden  og  Statshaandbogen.  Endvidere,  hvad  der  i 
moderne  Sprogbrug  forstaas  ved  „social  Lovgivning",  c:  Hjælp  i  Til- 
fælde af  Fattigdom,  Sygdom,  Arbejdsinvaliditet,  Alderdom,  Ulykkestilfælde, 
altsaa   Forsørgelseslovgivningen,    samt    Arbejderbeskyttelsen  gennem  Fabrik- 


168  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

love  med  videre  Endelig  hører  Postvæsenet,  som  tidligere  sorterede  under 
Min.  for  offentlige  Arbejder,  nu  her  ind  under.  Dernæst  sorterer  den 
øverste  Bestyrelse  af  de  grønlandske  Kolonier  under  dette  Ministerium,  medens 
den  øverste  Administration  for  Færøernes  Vedk.  tilkommer  Justitsministeriet, 
for  de  dansk-vestindiske  Øer  Finansministeriet  og  for  Island  dettes  særlige 
Ministerium.  —  Til  Varetagelsen  af  disse  forskellige  Formaal  tjener  natur- 
ligvis en  Del  Institutioner  og  Embedsmænd.  Det  største  Personale  har  Post- 
væsenet, hvis  øverste  Styrelse  varetages  af  et  Generaldirektorat  (jfr.  L.  ^^/^ 
1889),  hvorunder  1)  det  kjøbenhavnske  Postvæsen  med  en  Overpostmester 
i  Spidsen,  2)  de  bevægelige  Postkontorer  og  3)  de  faste  Postkontorer  (hvor- 
under Brevsamhngssteder).  Tilsynet  med  2)  og  3)  udøves  af  to  Postinspektører, 
en  for  Østifterne,  en  for  Nørrejylland.  .  Den  sociale  Lovgivning  har  ikke 
her  i  Landet  givet  Anledning  til  Ansættelse  af  nogen  stor  Embedsstab. 
Medens  Administrationen  baade  af  Fattigvæsen  og  Alderdomsunderstøttelse 
er  overladt  til  Kommunerne,  under  øverste  Tilsyn  af  de  under  Indenrigs- 
ministeriet sorterende  Amtmænd,  føres  Tilsynet  med  de  anerkendte  Syge- 
kasser af  en  Sygekasseinspektør  (L.  ^^/^  1892),  og  til  Afgørelse  af  Sager 
vedr.  Ulykkesforsikring  for  Arbejdere  i  visse  Virksomheder  (L.  "^/^  1898  og  ^^j^ 
og  for  1903)  og  for  Fiskere  (L.  ^/^  1900)  er  der  oprettet  et  Arbejderforsik- 
ringsraad  med  en  særlig  Afdeling  for  Fiskernes  Vedk.  Tilsynet  med  Fabriklovens 
(^^/^  1901)  Overholdelse  paahviler  Direktøren  for  Fabriktilsynet,  bistaaet  af 
det  fornødne  Antal  mandlige  og  kvindelige  Inspektører,  medens  et  Arbejds- 
raad  dels  kan  optage  til  Drøftelse  Sager,  som  falde  inden  for  Lovens  Om- 
raade,  dels  kan  fremsætte  Ønsker  over  for  Ministeriet  vedr.  Arbejderbe- 
skyttelseslovgivningen. Af  andre  Institutioner  under  dette  Ministerium  skulle 
nævnes  Tilsynet  med  Beskyttelse  for  Varemærker,  Patentkommissionen, 
Mønstringsbestyrerne,  Sparekasseinspektøren,  ligesom  Tilsynet  med  Kredit- 
foreningerne og  event.  Livsforsikringsvæsenet  høre  her  ind  under. 

Under  Ministeriet  for  offentlige  Arbejder  høre  Sager  vedr.  Sam- 
færdselsmidlerne (Havne,  Veje,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonv.),  kgl.  Byg- 
ninger og  Haver,  Digevæsen  m.  v.  M.  H.  t.  Vejvæsenet,  der  er  en  kom- 
munal Opgave,  saaledes  at  Amtsraadene  bestyre  Landeveje,  Sogneraadene 
Biveje,  er  det  kun  Klager  over  og  Tvistigheder  mellem  de  kommunale 
Myndigheder,  der  afgøres  i  Ministeriet,  som  dog  ogsaa  fører  det  overord- 
nede Tilsyn  med  Vejvæsenet  gennem  en  Overvejinspektør.  Herhen  hører 
ogsaa  hele  Jærnbanevæsenet,  saavel  Stats-  som  private  Baner  med  de  kgl. 
Kommissarier,  hvis  Hverv  det  er  at  varetage  Statens  og  Befolkningens  In- 
teresser ved  nye  Baneanlæg,  hvorhos  de  ved  de  private  Baner  føre  Til- 
synet med  Banens  Drift  og  danne  Mellemleddel  mellem  Regeringen  og  den 
private  Banes  Bestyrelse.  Statsbanernes  Administration  er  ordnet  ved  L. 
^^/5  1903;  de  styres  af  en  Generaldirektion  bestaaende  af  Generaldirektøren 
og  4  Direktører  (1   for  Trafik-,    1    for  Bane-,    1    for  Maskin-  og  1  for  Regn- 


Forfatning  og  Forvaltning.  169 

skabsafdelingen).  Sideordnet  med  Statsbanedriften  ere  Statsbaneanlæggene, 
hvis  Ledelse  kan  overdrages  Generaldirektionen.  I  Spidsen  for  Telegraf- 
væsenet og  Statstelefonvæsenet  staar  Departementschefen  i  Min.  for  offtl. 
Arbejder  i  Egenskab  af  Generaldirektør  og  en  Telegrafdirektør.  Under 
Vandbygningsvæsenet  med  en  Direktør  i  Spidsen  hører  Digevæsenet  paa 
Laaland,  Beskyttelsesarbejderne  paa  Jyllands  Vestkyst,  Approbationen  af 
nye  Havneanlæg,  som  jo  ellers  høre  under  Kommunerne,  samt  Statshavnene. 
Under  Justitsministeriet  høre  Sager  vedr.  Justits-  og  Politivæsenet, 
derunder  Fængselsvæsenet  og  Straffeanstalterne,  Medicinalvæsenet,  Stran- 
dingsvæsen.  Bevillinger  til  at  opføre  Skuespil,  Sager  vedr.  Ægteskaber  (Konge- 
breve og  Skilsmisser),  Adoption  og  øvrige  familieretlige  Forhold,  Arv  og 
Bestyrelsen  af  umyndiges  Midler  samt  Bevillinger  paa  det  personretlige  Om- 
raade  (Navneforandringer);  endvidere  Bygningslovgivning,  Brandforsikring 
og  Brandvæsen,  Firmavæsen  (med  Handelsregistre),  Udskrivningen,  Kontrollen 
med  Len,  Stamhuse  og  milde  Stiftelser  samt  Færøerne.  Justisministeren 
fører  dernæst  som  kgl.  Bankkommissær  det  Staten  tilkommende  Tilsyn  med 
Nationalbanken.  —  Domstolenes  Organisation  er  behandlet  under  Forfatningen ; 
foruden  selve  Dommerne  udkræver  Rets-  og  Polititjenesten  en  talrig  Stab 
af  underordnede  Bestillingsmænd,  som  lønnes,  ansættes  og  afskediges  af 
de  forskellige  kommunale  Myndigheder  under  Medvirkning  af  Politimester 
eller  Amtmand ;  saaledes  skulle  nævnes  Politibetjente,  Sognefogeder  paa  Lan- 
det, Arrestforvarere,  Retsvidner,  Stævningsmænd  osv.  —  Foruden  de  om- 
talte Domstole  har  man  gejstlige  Retter  til  Behandling  og  Paakendelse  af 
de  af  Præster  og  andre  gejstlige  Personer  (Lærere)  begaaede  Embedsforbry- 
delser;  1.  Instans  er  Provsteretten  (en  Herredsfoged  og  en  Provst,  i  Kjø- 
benhavn  Stiftsprovsten  og  en  særlig  udnævnt  Dommer),  2.  Landemodet 
(Stiftamtmand  og  Biskop),  medens  3.  er  Højesteret.  Dernæst  militære 
Retter,  forskeUige  for  Hær  og  Flaade.  I  Hæren  paadømmer  Krigsretten 
alle  Sager  vedr.  de  tjenstgørende  Landmilitære,  i  Kbhvn.  dog  alene  Sager 
vedr.  Embedsforhold  og  kriminelle  Sager,  ikke  rent  civile  Sager.  Efter  For- 
høret, der  ledes  af  en  Auditør,  nedsættes,  for  saa  vidt  Brøden  ikke  kan 
sones  ved  en  arbitrær  Straf,  en  Krigsret,  der  bestaar  af  en  Præses  og  12 
Dommere  fordelte  i  6  Klasser,  vekslende  efter  den  Tiltaltes  Stilling.  For 
Stabsofficerer  har  man,  hvis  der  ikke  nedsættes  en  særlig  dømmende  Kommission, 
en  General-  og  Overkrigsret.  Der  gives  ikke  Appel.  I  Flaaden  har  man  Søeta- 
tens  kombinerede  Ret,  for  hvilken  Personer  med  Kaptajns  Rang  og  derunder 
kunne  tiltales,  samt  Overadmiralitetsretten.  —  Til  Afsoning  af  de  af  Domstolene 
idømte  Straffe  findes  dels  Statsanstalter  for  idømt  Strafarbejde  (Kvindefængslet 
paa  Christianshavn,  Forbedringshuset  i  Vridsløselille  og  Tugthuset  i  Hor- 
sens, sorterende  under  Overinspektøren  for  Fængselsvæsenet),  dels  kommu- 
nale Fængsler  (ca.  100)  for  idømt  Fængselsstraf  uden  Arbejdspligt  foruden 
for  Varetægtsfanger  m.  m.,  ogsaa  under  Tilsyn  af  Overfængselsinspektionen. 


170  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Endelig  skulle  nævnes  de  kommunale  Tvangsarbejdsanstalter  for  Betlere, 
Løsgængere  og  Fattiglemmer,  der  ikendes  Tvangsarbejde  for  Disciplinærfor- 
seelser. De  i  det  foregaaende  anførte  Udskrivningskredse  (L.  ^/g  1869)  ere 
atter  delte  i  Lægdsforstanderskaber,  omfattende  henholdsvis  Herrederne  paa 
Landet  og  Købstæderne  for  sig;  i  Kjøbenhavn  er  Udskrivningschefen,  paa 
Bornholm^  Kommandanten  Lægdsforstander.  Lægdsforstanderskaberne  deles 
atter  i  Lægder,  omfattende  et  Sogn  eller  Dele  af  et  Sogn,  under  en  Lægds- 
mand, hvor  de  værnepligtige  skulle  melde  sig,  tilmelde  Flytning  m.  v.  For- 
retninger vedk.  de  søfarendes  Paa-  og  Afmønstring  er  i  Kbhvn.  underlagt 
Mønstringsbestyreren,  i  Svendborg,  Aarhus,  Aalborg  og  Rønne  vedk.  Ud- 
skrivningschefer,  i  alle  andre  Havne  Toldembedsmændene.  Enhver  Mand  skal 
i  det  Aar,  han  fylder  1 7  Aar,  melde  sig  hos  Lægdsbestyreren  for  at  blive 
optaget  i  Lægdsrullen.  Med  det  fyldte  22.  Aar  (man  kan  møde,  naar  man 
er  fyldt  18,  og  kan  faa  Udsættelse  til  det  fyldte  25.  Aar)  skulle  de  i  Lægds- 
rullen  optagne  fremstille  sig  paa  Sessionerne,  som  afholdes  under  Ledelse 
af  Udskrivningschefen,  tiltraadt  af  Kommuneraadsmedlemmer,  Lægdsforstan- 
dere  og  dertil  udkommanderede  Officerer,  foruden  Læger,  og  hvor  Beslutning 
afgøres  ved  Stemmeflerhed.  Det  udskrevne  Mandskab  henregnes  i  8  Aar  til 
Linien,  hvorefter  man  overgaar  i  Forstærkningen  i  andre  8  Aar,  saaledes 
at  man  efter  endt  Tjenestetid  —  i  Alm.  1 6  Aar  —  slettes  af  Rullen.  For 
Sørullemandskabet  gælde  særlige  Regler.  —  Med  Medicinalvæsenet  fører 
det  kgl.  Sundhedskollegium  (10  Læger  og  2  Apotekere)  et  vedvarende  Til- 
syn, gør  Forslag  om  Lægeembeders  Besættelse,  vaager  over,  at  alle  Love 
for  Medicinalv.  overholdes,  fører  Tilsyn  med  Sygehuse,  Apoteker  m.  v. 
Under  de  1 1  Fysikater,  hvormed  Stadslægeembedet  i  Kbhvn.  er  sideordnet, 
findes  c.  100  Stads-  og  Distriktslægedistrikter.  Det  lokale  Tilsyn  med  Sund- 
hedsplejen føres  af  Sundhedskommissioner,  for  hvis  Sammensætning  og 
Virksomhed  der  er  givet  Regler  i  Sundhedsvedtægterne,  over  hvilke  atter 
staa  Oversundhedskommissioner  i  hvert  Amt  (Amtmanden,  Fysikus  og  3 
Medlemmer  valgte  af  Købstæderne  og  Amtsraadet).  I  Sundhedsplejens  In- 
teresse have  Kommunerne  og  Staten  opført  store  Sygehuse;  Statens  sortere 
dels  under  de  militære  Ministerier,  dels  under  Kultusministeriet  (Frederiks 
Hospital,  fremt.  Rigshospitalet),  hvorhen  ogsaa  Abnormanstalterne  høre.  Under 
Justitsm.  sortere  de  4  Statssindssygeanstalter  (Oringe,  Middelfart,  Aarhus  og 
Viborg),  medens  Kbh.  har  sin  egen  kommunale  Anstalt  (St.  Hans)  og  mod- 
tager et  Statstilskud  hertil.  —  Til  at  drive  Apotek  udkræves  Bevilling ;  disse 
ere  dels  „reelle"  (84)  med  Afhændelsesret,  dels  „personelle",  knyttede  til 
den  paagældendes  Levetid  og  med  Afgiftspligt;  disse  sidstes  Antal  blive 
ved  den  stigende  Trang  paa  Grund  af  Befolkningens  Vækst  stadig  for- 
øgede. —  De  umyndiges  Midler  forvaltes  i  Overformynderiet  (L.  ^^/^  1868), 
og  ved  Udlaanet  er  for  hver  Amtsraadskreds  nedsat  en  Laanebestyrelse,  hvis 
Formand  beskikkes  af  Justitsm.     Tidligere  bestyrede  Staten  saavel  Købstæ- 


Forfatning  og  Forvaltning.  171 

dernes  som  Landbygningernes  Brandforsikring,  nu  styres  de  af  Interessenterne 
selv  under  Justitsm.  Tilsyn. 

Under  Ministeriet  for  Kirke-  og  Undervisningsvæsenet  sortere 
Sager  vedr.  Kirkevæsenet,  den  kirkelige  Forfatning,  Gejstligheden,  afvigende 
Trossamfund,  den  offtl.  Gudsdyrkelse  og  Religionsøvelse,  Kirkerne  og  deres 
Brug  (L.  -^^/s  1  903),  Begravelsesvæsen  og  Missionsvæsen.  Endvidere  Folke- 
skolevæsenet, Seminarier,  Statens  Lærerkursus,  Folkehøjskoler  og  Landbrugs- 
skoler, Vajsenhuset  og  Abnormanstalter.  Dernæst  Universitet,  polyteknisk 
Læreanstalt,  farmaceutisk  Læreanstalt,  Tandlægeskole,  Sorø  Akademi  og  de 
højere  Almenskoler  samt  Realskoler ;  de  videnskabelige  Samlinger,  Biblio- 
teker, Arkiver,  det  kgl.  Teater,  Kunstsamlinger,  Frederiks  Hospital  og  Fød- 
selsstiftelsen, Gradmaalingen,  Understøttelser  til  videnskabelige  og  kunstne- 
riske Øjemed,  Beskyttelse  af  litterær  og  kunstnerisk  Ejendomsret,  m.  m. 

De  paa  Finansloven  opførte  Udgifter  til  kirkelige  Øjemed  ere  ikke  store, 
da  Præsterne  lønnes  af  Præstetienden,  ved  Embedsjord  samt  Offer  og  Acci- 
denser, og  Kirkerne  vedligeholdes  ved  Kirketienden.  Paa  Finansloven  op- 
føres Tilskud  til  Evangeliets  Forkyndelse  i  fremmede  Havne,  til  utilstræk- 
keligt lønnede  Embeder  m.  v.,  til  ny  Kirkebygninger  samt  Bispelønningerne. 
Biskopperne  føre  det  øverste  Tilsyn  med  deres  Stifters  Gejstlighed,  Kirker  og 
Skoler,  medens  Provsterne  —  som  tillige  selv  ere  Præster  —  føre  det 
nærmeste  Tilsyn  med  Provstiets  Præster,  ere  Medlemmer  af  Skoledirektionen 
m.  V. ;  Sognepræsterne  skulle  prædike  og  være  Menighedens  Sjælesørgere, 
udføre  alle  kirkelige  Handlinger  og  ere  ogsaa  Medlemmer  af  Skolekommis- 
sionerne. Til  Opfyldelse  af  Grundlovens  Løfteparagraf  om  en  Kirkeforfat- 
ning skal  der  i  Henh.  til  L.  ^^/^^  1903  nedsættes  et  kirkeligt  Udvalg,  be- 
staaende  af  4  af  Kultusministeren  valgte  Medlemmer,  Sjællands  Biskop  og 
3  andre  Biskopper,  valgte  af  samtlige  Biskopper,  8  andre  gejstlige,  valgte 
af  Præsterne,  1  Medlem  af  Universitetets  teologiske  og  1  af  dets  juridiske 
Fakultet  samt,  foruden  1  Medlem  fra  Færøerne,  18  Lægmænd  valgte  ved 
middelbare  Valg  af  Menighedsraadene.  Bestemmelserne  om  disse  sidste  ere 
ogsaa  givne  i  en  L.  af  ^^/^  1903.  Der  findes  i  Alm.  et  i  hvert  Kirkesogn,  og 
Raadet  bestaar  paa  Landet  af  Præsten  og  mindst  4  af  Sognets  Beboere,  i 
Byerne  af  Kirkeinspektionen  (eje  Kirkerne  ikke  sig  selv,  da  Kirkens  Bestyrelse), 
de  faste  Kapellaner  samt  4  Medlemmer;  Præsterne  ere  altid  Formænd. 
Valgret  og  Valgbarhed  til  Menighedsraadet  have  Mænd  og  Kvinder  i  Sognet, 
som  høre  til  Folkekirken,  naar  de  ere  25  Aar,  og  i  et  Aar  have  haft  fast  Bo- 
pæl i  Sognet,  med  mindre  de  ved  Dom  ere  fundne  skyldige  i  en  i  den 
offentlige  Mening  vanærende  Handling,  vitterlig  have  ført  et  Levned,  der  i 
det  alm.  Omdømme  vækker  Forargelse,  hvorhos  de  i  Henh.  til  egenhændig 
skriftlig  Begæring  skulle  være  optagne  paa  Valglisten.  Foruden  Deltagelse  i 
Valget  til  det  kirkelige  Udvalg  tage  Raadene  Beslutning  om  en  Del  nær- 
mere   bestemte    kirkelige    Forhold,    forvalte,   hvad   der  indkommer  i  Kirkens 


172  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Bøsser,  og  deres  Betænkning  kan  indhentes  om  Præsteembeders  Genbesættelse 
m.  V.  —  De  forskellige  højere  Undervisningsanstalter  staa  under  Ministe- 
riets Overtilsyn,  dog  saaledes  at  Styrelsen  af  visse  Forhold  er  overladt 
Melleminstanser.  Universitetet,  med  5  Fakulteter,  har  saaledes  en  særegen 
Styrelse  bestaaende  af  Rector  magnificus  og  Konsistorium ;  ved  de  højere 
Almenskoler  har  Rektor  i  Forbindelse  med  Lærerkollegierne  Afgørelsen  af 
visse  nærmere  bestemte  Forhold.  —  Folkeskolen  (Betalings-  og  Friskolen  i 
Kjøbenhavn,  Borger-  og  Friskoler  i  Købstæderne  og  Sogneskoler  paa  Landet) 
er  en  kommunal  Sag,  men  Staten  yder  dog  nu  efter  L.^^/g  1899  meget  betydelige 
Bidrag  hertil.  I  denne  Lov  er  der  i  øvrigt  fastsat  Regler  for  Skolepligt  (i 
Alderen  7-14  Aar,  for  saa  vidt  Børnene  ikke  paa  anden  Maade  nyde  for- 
svarlig Undervisning),  for  Undervisningens  Ordning  og  Omfang,  Lærernes  Løn 
samt  Regler  for  Lærerkaldelsen;  m.  H.  t.  denne  sidste  skal  bemærkes,  at 
Overlærerne  i  Købstæderne  udnævnes  af  Kongen;  ved  de  øvrige  Lærerem- 
beder og  alle  Lærerindeembeder  tilkommer  Kaldsretten  Biskopperne  (de  gamle 
Degneembeder)  og,  som  langt  det  almindeligste.  Skoledirektionerne.  Til  alle 
Embeder,  undtagen  de  med  kgl.  Udnævnelse,  har  Sogne-  og  Byraad  en 
nærmere  begrænset  Indstillingsret,  saaledes  at  der  indstilles  3  af  Ansøgerne.  — 
Til  Uddannelse  af  Folkeskolens  Lærere  findes  4  Statsseminarier  (Jonstrup, 
Skaarup,  Ranum  og  Jelling)  foruden  et  Forskoleseminarium  i  Vejle.  Desuden 
findes  en  Del  anerkendte  og  statsstøttede  Privatseminarier. 

Under  Krigsministeriet  som  øverste  Centralorgan  sortere  alle  Sager 
vedr.  Hæren  og  Landforsvaret.  Den  danske  Hærs  Ordning  hviler  paa 
Love  af  6/7  1867,  25^^  1880  og  ^^^  1^94.  Hæren  bestaar  af  følgende 
Vaaben  og  Korps:  Fodfolket,  Rytteriet,  Artilleriet  og  Ingeniørkopset  foruden 
Generalstaben,  Auditør-,  Forplejnings-,  Læge-  og  Dyrlægekorpset  samt  Sundheds- 
tropperne. Fodfolket  bestaar  af  5  Brigader  og  Livgarden.  Hver  Brigade 
deles  i  2  Regimenter  å  3  Liniebatailloner  og  1  Forstærkningsbataillon.  Liv- 
garden bestaar  af  1  Linie-  og  1  Forstærkningsbataillon.  Hver  Bataillon  har 
4  Kompagnier,  hvert  med  en  Krigsstyrke  af  250  Underkorporaler  og  Menige. 
Brigaderne  benævnes  og  ere  garnisonerende  paa  følgende  Maade:  første  sjæl- 
landske med  1.  Regiment  i  Kjøbenhavn,  2.  Regiment  i  Helsingør,  andet  sjæl- 
landske micd  3.  og  4.  Regiment,  begge  i  Kjøbenhavn;  Fynske  Brigade  med  5. 
Regiment  (Nyborg)  og  6  Regiment  (Odense)  ;  første  jydske  Brigade  med  7.  Regi- 
ment (Fredericia)  og  8.  Regiment  (Aarhus),  anden  jydske  Brigade  med  9.  Regi- 
ment (Aalborg)  og  10  Regiment  (Viborg).  Livgarden  garnisonereri  Kjøbenhavn. 
Rytteriet  bestaar  af  5  Regimenter,  hvert  med  3  Eskadroner  (120  Underkorporaler 
og  Menige)  og  I  Skole.  Regimenterne  ere :  Gardehusarregimentet  (Kbh.),  2. 
Dragonregiment  (Odense),  3.  (Aarhus),  4.  (Næstved)  og  5.  (Randers).  Ar- 
tilleriet bestaar  af  Feltartilleriet,  Trænafdelingen,  Fæstningsartilleriet  og  de 
tekniske  Afdelinger.  Feltartilleriet  bestaar  af  2  Regimenter,  der  atter  inddeles 
i  2  Afdelinger   å    3  Linie-    og    I    Forstærkningsbatteri  (Batteriet  tæller  paa 


Forfatning  og  Forvaltning.  173 

Krigsfod  237  Underkorporaler  og  Menige).  Første  Artilleriregiment  bestaar  af 
1.  og  2.  Afdeling,  begge  i  Kjøbenhavn,  andet  Artilleriregiment  af  3.  Afdeling 
i  Aarhus  og  4.  i  Kjøbenhavn.  Trænafdelingen  med  2  Kompagnier  garni- 
sonerer i  Kjøbenhavn.  Fæstningsartilleriet  bestaar  af  1  Regiment  i  Kjøben- 
havn paa  3  Batailloner  å  4  Linie-  og  2  Forstærkningskompagnier.  De 
tekniske  Afdelinger  ere  1  Tøjhus-  og  1  Laboratorieafdeling  i  Kjøbenhavn. 
Ingeniørkorpset  bestaar  af  Ingeniørstabe  og  1  Ingeniørregiment  paa  6  Linie 
og  3  Reservekompagnier.  Generalstaben  har  en  taktisk  og  en  topografisk 
Afdeling,  hvoraf  den  første  bearbejder  det  til  Krigsførelsen  nødvendige 
Materiale,  medens  den  anden  besørger  Landets  Opmaaling  og  Kortlægning. 
Auditørkorpset  (fælles  for  Hær  og  Flaade)  besørger  de  juridiske  Forret- 
ninger og  tæller  I  Generalauditør  og  9  Auditører.  Forplejningskorpset  med 
1  Generalintendant,  4  Stabs-,  22  Overintendanter,  36  Intendanter  samt 
Reserveintendanter,  Underbefalingsmænd  og  72  Rekrutter  i  2  Hold  aarlig, 
besørger  Regnskabs-  og  Forplejningstjenesten.  Læge  væsenet  forestaas  af  1 
Generallæge,  5  Stabs-,  10  Over-  og  25  Korpslæger  foruden  værnepligtige 
Reserve-  og  Underlæger,  Dyrlægevæsenet  af  1  Stabsdyrlæge,  5  Over-  og  4 
Korpsdyrlæger  foruden  Reserve-  og  Underdyrlæger.  —  Til  Hæren  høre  endelig 
Kjøbenhavns  Væbning,  med  2  Fodfolksbatailloner  å  4  Kompagnier  og  2 
Artillerikompagnier,  og  Bornholms  Væbning,  der  bestaar  af  1  Fodfolks- 
bataillon  å  4  Kompagnier,  1  Ryttereskadron,  1  Kompagni  Feltartilleri  og 
1   Kompagni  Fæstningsartilleri. 

Kongen  er  højestbefalende  over  Hæren  og  udøver  sin  Myndighed  gennem 
Krigsministeren ;  Kronprinsen  er  Hærinspektør  og  Formand  i  Generalkom- 
missionen, der  bestaar  af  Chefen  for  Generalstaben,  Generalinspektørerne 
for  de  4  Vaaben,  og  hvortil  Cheferne  for  Auditør-,  Forplejnings-,  Læge- 
og  Dyrlægekorpset  kunne  tilkaldes  som  stemmeberettigede  Medlemmer.  Landet 
er  delt  i  2  Generalkommandodistrikter,  hvert  kommanderet  af  en  General,  1. 
med  Landsdelene  Øst  for  Store  Bælt,  2.  med  Landsdelene  Vest  for  Store  Bælt.  — 
Hærens  Rammer  dannes  af  Befalingsmænd,  som  foruden  af  Underkorporaler 
bestaa  dels  af  Officerer,  dels  af  Underofficerer.  Officerer  af  Linien  deles  i 
4  Klasser:  Generalklassen  med  2  Grader  (Generallieutenant  og  Generalmajor), 
Oberstklassen  med  2  Grader  (Oberst  og  Oberstheutenant),  Kaptajnklassen, 
hvortil  Ritmestre  ved  Rytteriet  høre,  og  Lieutenantsklassen  med  2  Grader 
(Premier-  og  Sekondlieutenant).  Underofficerer  af  Linien  deles  i  Sergentklassen 
med  3  Grader  (Stabs-,  Oversergent  og  Sergent)  og  Korporalklassen.  Sekond- 
lieutenanter  og  Korporaler  ere  værnephgtige  og  ere  enten  til  Tjeneste  eller 
hjemsendte.  BefaHngsmændene  af  Forstærkningen  ere:  Oberstlieutenanter, 
Kaptajner  (Ritmestre),  Lieutenanter ,  Underofficerer  og  Underkorporaler. 
For  alle  Befalingsmænd  gives  Aldersgrænser.  En  Korporal  eller  Sekond- 
lieutenant kan  ikke  forfremmes  respekt,  til  Sergent  eller  Premierlieutenant,  naar 
han  er  fyldt  32  Aar,  og  Underofficerer,  som  ere  fyldte  60  Aar,  afskediges  med 


174  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

Pension.  For  faste  Officerer  ere  Aldersgrænserne:  42  Aar  for  Premierlieutenan- 
ter,  52  for  Kaptajner  (Ritmestre)  af  Linien  og  62,  hvis  de  ere  i  Forstærkningen, 
65  Aar  for  Stabsofficerer  (Oberstlieutenanter  og  Oberster)  og  70  Aar  for 
Generaler.  Med  det  fyldte  52.  Aar  (Stabssergenter  med  50)  kunne  Under- 
officerer, med  det  fyldte  60.  Aar  Stabsofficerer  og  med  det  fyldte  65.  Aar 
Generaler  forlange  Afsked  med  Pension.  —  Efter  Hærplanen  af  1894  til- 
deles der  aarlig  Garden  272,  Fodfolket  5300,  Rytteriet  480,  Artilleriet 
1743,  Ingeniørerne  270  Rekrutter  foruden  Nonkombattanter  i  et  Antal  af 
ca.  1000.  Af  Undervisningsanstalter  skulle  nævnes  Elevskolen,  Sergent- 
skolen, Sekondlieutenantsskolen  og  Officersskolen. 

Under  Marinemisteriet  administreres  Landets  Søforsvar;  men  desuden 
høre  herunder  en  Del  andre  Institutioner,  nemlig  Lods- ,  Fyr- ,  Vager-, 
Navigationsvæsen,  Meteorologisk  Institut  m.  v.  Søværnets  Ordning  hviler 
paa  Love  af  ^^/g  1880  og  ^%  1903,  der  omfatte  Flaaden  og  Orlogsværftet 
og  disses  Personel.  Dette  bestaar  af  Rammerne  o :  den  faste  Besætning  og 
det  værnepligtige  Mandskab.  M.  H.  t.  Rammerne  kan  der  atter  skelnes 
mellem  Flaadens  Rammer,  Orlogsværftets  Rammer  og  de  særlige  Korps. 
Flaadens  Rammer  omfatte  1)  Søofficerskorpset,  der  bestaar  af  1  Vicead- 
miral, 2  Kontreadmiraler,  15  Kommandører,  36  Kaptajner,  60  Premierlieute- 
nanter,  indtil  20  tjenestegørende  Sekondlieutenanter  og  et  ubestemt  Antal 
Reservelieutenanter,  2)  Maskinkorpset,  3)  Søminekorpset,  4)  Artillerikorpset 
og  5)  Matroskorpset.  Paa  Orlogsværftet,  hvor  Skibene  oplægges  og  vedlige- 
holdes samt  nye  Skibe  bygges,  findes  Depoter  for  alle  Slags  Skibs-  og 
Krigsfornødenheder.  I  Spidsen  staar  en  Chef  (Kontreadmiral),  der  har 
Overtilsyn  med,  og  som  ved  Hjælp  af  et  ham  underlagt  Sekretariat  og  Kom- 
mandokontor bestyrer  alle  Værftets  Anliggender  undtagen  dem,  der  angaa 
den  egenthge  Fabrikvirksomhed.  Under  ham  sortere  de  5  Korpschefer: 
Tøjmesteren,  Ekvipagemesteren,  Chefen  for  Søminekorpsets  Depot,  den  tek- 
niske Direktør  (Haandværkerkorpset)  samt  Chefen  for  Bygningsvæsenet.  Af 
særlige  Korps  har  Flaaden :  Auditørkorpset  —  fælles  med  Hæren  — ,  Læge- 
korpset med  2  Overlæger  (den  ene  Stabslæge),  6  Skibslæger  og  et  skiftende 
Antal  Reservelæger,  Intendanturkorpset  med  1  Overintendant,  2  Intendanter, 
6  Skibsintendanter,  Underintendanter,  Proviantforvaltere  og  Skrivere.  — 
Der  indkaldes  aarhg  værnephgtigt  Mandskab  af  Sø-  og  LægdsruUen  i  saa 
stort  et  Antal,  som  svarer  til  1200  Mand  i  6  Maaneder.  Af  Under- 
visningsanstalter har  Flaaden:  1)  Hovedskoler,  som  uddanne  Officerer  og 
Underofficerer,  nemlig  a)  Kadetskolen,  b)  Maskinskolen,  c)  Elevskolen,  2)  Efter- 
skoler til  videre  Uddannelse:  a)  Officersskolen,  b)  Underofficersskolerne,  og 
3)  Hjælpeskoler,  som  uddanne  til  Reserve-Officerer  og  Underofficerer,  nemlig 
a)  Reservekadetskolen  og  b)  Reserveelevskolerne. 

Under   Finansministeriet    administreres    Statsfinanserne;    herigennem 
tilvejebringes  de  til  Statshusholdningens  Førelse  fornødne  Indtægter,  og  her 


Fortfatning  og  Forvaltning.  17  5 

udarbejdes  Finanslovene.  Desuden  sorterer  ogsaa  en  Del  andre  Institutioner 
end  saadanne,  som  umiddelbart  have  med  Finanshusholdningen  at  gøre, 
under  dette  Ministerium.  Under  Finansernes  Centralbestyrelse  høre  Pen- 
sionsvæsen  og  Statsaktiver  og  alle  alm.  Sager  samt  Sager  vedr.  Ministeriets 
andre  Afdelinger,  for  saa  vidt  saadanne  Sager  afgøres  af  Finansministeren ; 
de  forelægges  da  gennem  Sekretariatet.  Endvidere  alle  Indtægts-  og  Udgifts- 
ordrer,  Statsbogholderiet,  Lønninger,  Statsregnskabsvæsenet,  Statsgælden, 
Bestyrelsen  af  Reservefonden  osv.  Den  overordnede  Myndighed  paa  Skatte- 
væsenets Omraade  er  for  de  indirekte  Skatter:  Generaltolddirektoratet  med 
dets  talrige  Stab  af  Embeds-  og  Bestillingsmænd  (herunder  foruden  Told- 
væsenet ogsaa  Ølskatkontrollen,  Grænsetoldbevogtningen  og  Skibsmaalingsbu- 
reauet),  for  de  direkte  Skatter:  Skattedepartementet  med  Amtstuerne.  Ved 
Ansættelsen  af  de  nye  Skatter  er  Landet  for  Ejendomsskyldens  Vedk. 
delt  i  141  Skyldkredse  og  for  Indkomst-  og  Formueskatten  i  73  Skatte- 
kredse, hvorunder  atter  et  større  Antal  Skyldraad  og  Skatteraad.  Som  over- 
ordnede Instanser  er  oprettet  eet  Over-Skyldraad  og  flere  Overskatteraad  (et 
for  Kjøbenhavn,  et  for  Frederiksberg  og  et  for  hver  af  Landets  Amtsraads- 
kredse).  Endvidere  høre  Revisionen  og  Decisionen  af  de  forskellige  Regn- 
skaber under  Finansministeriet,  Invalideforsørgelsen,  Statens  Statistiske  Bureau 
samt  den  øverste  Administration  af  de  vestindiske  Øer.  Dernæst  Finans- 
hovedkassen med  alle  Statens  Ind-  og  Udbetalinger,  Mønten,  Stempelpapir- 
forvaltningen, Assistenshuset,  Klasselotteriet  samt  Statsanstalten  for  Livs- 
f  orsikring. 

Ministeriet  for  Island  har  hidtil  haft  Sæde  i  Kjøbenhavn,  og  Justits- 
ministeren har  tillige  været  Minister  for  Island.  Efter  den  nu  gennemførte 
islandske  Grundlovsforandring  har  Ministeriet  fra  1.  Febr.  1904  sit  Sæde  i 
selve  denne  Landsdel,  og  Ministeren  er  bosat  paa  Island. 

Michael  Koefoed. 


Finansforhold. 

Af  det  foregaaende  Afsnit  vil  det  ses,  at  Formaal  af  stor  Rækkevidde 
ere  henlagte  til  det  offentliges  Forsorg;  dette  medfører  naturligvis  atter 
store  Udgifter,  til  hvis  Dækning  der  paa  den  anden  Side  kræves  Indtægter, 
som  for  den  allervæsentligste  Dels  Vedkommende  tilvejebringes  gennem  Bor- 
gernes tvungne  Bidrag  til  den  offentlige  (Stats  og  Kommuners)  Hushold- 
ning, o :  Skatter.  Jo  større  Kulturformaalene  ere  blevne,  des  større  Fordringer 
stilles  der  ogsaa  til  det  offentliges  Virksomhed,  og  Formaal,  som  i  tidligere 


176  Forfatning,  Forvaltning  og  F'inanser. 

Tid  vare  overladte  det  private  Initiativ,  og  som  derfor  ofte  ogsaa  kun 
fyldestgjordes  i  ringe  Omfang,  spille  nu  en  væsentlig  Rolle  i  den  offentlige 
Økonomi.  Man  maa  holde  sig  denne  Kulturudvikling  for  Øje,  naar  der  i 
det  følgende  skal  gives  en  kortfattet  Oversigt  over  Statens  og  Kommunernes 
Indtægter  og  Udgifter  i  de  sidste  tre  Aartier  af  det  19.  Aarh.  Modsat  de 
tidligere  Tiders  Naturaløkonomi,  hvor  saa  meget  som  muligt  var  overladt 
de  enkeltes  Forsorg  til  Fyldestgørelse  enten  gennem  Familierne  eller  gennem 
Sammenslutninger  og  Korporationer  af  forskellig  Art,  og  hvor  det  offentlige 
ogsaa  tilvejebragte  Midlerne  til  Udgifternes  Dækning  gennem  Erhvervsind- 
tægter eller  Naturalydelser  af  forskellig  Slags,  leve  vi  nu  i  Pengehushold- 
ningens Periode.  Der  udkræves  større  Midler,  og  des  flere,  jo  mere  For- 
maalene  ere  voksede  baade  i  Antal  og  Omfang,  et  Forhold,  der  ogsaa  kommer 
tydeligt  frem,   selv  naar  Betragtningen  begrænses  til  de  sidste   30   Aar. 

Ved  Behandlingen  af  de  enkelte  Købstæder  og  Amter  er  der  senere  i 
Værket  givet  Oplysninger  om  de  væsentligere  kommunale  Indtægter  og  Ud- 
gifter. Man  skal  da  her  indskrænke  sig  til  en  sammenfattende  Fremstilling 
for  et  længere  Tidsrum  suppleret  med  de  tilsvarende  Data  for  selve  Staten. 
Det  ligger  i  Sagens  Natur,  at  en  saadan  væsentlig  maa  bygges  paa 
en  talmæssig  Fremstilling,  idet  man  forudsætter  som  bekendt,  hvad  der 
hører  ind  under  Statens  og  Kommunernes  Virksomhed ,  hvilket  ogsaa  i 
sine  Hovedtræk  fremgaar  af  det  foregaaende  Afsnit.  En  Sammenstilling 
med  Forholdene  i  Udlandet  vil  ikke  frembyde  Interesse  allerede  af  den 
Grund,  at  det  er  højst  forskelligt,  hvad  det  offentlige  i  de  forskellige  Lande 
paatager  sig  Omsorgen  for,  hvorledes  Opgaverne  fordeles  mellem  Stat  og 
Kommuner,  hvor  lidt  eller  meget  særlige  Fonds  (f.  Eks.  Kapitaler,  Jorde- 
gods o.  1.)  eller  særlige  Indtægter  (f.  Eks.  Tiender)  afholde  Udgiften  ved. 
Langt  den  væsentligste  Del  af  Statens  og  Kommunernes  ordinære  Ind'tægter 
faas  selvfølgelig  gennem  Skattepaalæg.  I  omstaaende  Tabel  (S.  17  7)  angives 
Skattebeløbene  i  5-aarige  Gennemsnit  for  Staten  og  de  enkelte  Hovedgrupper  af 
Kommuner.  Tidsrummene  dække  ikke  helt  hinanden,  idet  Femaaret  1870- 
74  for  Staten,  Amtskommunerne  og  Frederiksberg  omfatte  de  fem  Finansaar 
18^^/71-18^^/75,  for  alle  andre  Kommuner  de  fem  Kalenderaar;  dette  er 
dog  uden  afgørende  Betydning,  og  gælder  ogsaa  Udgifterne  m.  v. 

Omstaaende  Talrækker  angive  kun  de  Beløb,  der  i  Regnskaberne  ere  op- 
førte som  Skatter,  ikke  de  Afgifter  og  Byrder,  Borgerne  i  øvrigt  under 
forskellige  Navne  udrede  til  offentlige  Formaal.  Ved  Tallenes  Vurdering 
maa  naturligvis  haves  for  Øje  de  i  Periodens  Løb  foretagne  Forandringer 
i  selve  Skattegrundlaget.  Af  Statsskatterne  omfatte  de  direkte  Skatter: 
Hartkornsskatterne  o;  Gammel-,  Land-  og  Ligningsskatten,  endvidere  Lig- 
ningsskatten  af  Byerne,  Bygningsafgiften  og  Rangskatten.  De  direkte  Stats- 
skatter steg  i  den  betragtede  Periode  fra  8,9  til  10,5  ^^i^^-  ^^•'>  hvilket  væsent- 
lig skyldes  Bygningsafgiftens  Vækst  som  Følge  af  Nybygninger;   Hartkorns- 


Finansforhold. 


177 


Skatternes  gennemsnitlige  aarlige  Beløb 


1870-74 

1 

1875-79 

1880-84 

1885-89 

1890-94 

1895-99 

j,            /Direkte  Skatter 

\Indirekte  Afgifter. . . 

Mill.  Kr. 

8,92 

24,84 

Mill.  Kr. 

8,78 
29,35 

Mill.  Kr. 

9,25 
33,53 

Mill.  Kr. 

9,59 

35,20 

Mill.  Kr. 

9,85 
38,80 

Mill.  Kr. 
10,47 
47,74 

I  alt 

33,76 

38,13 

42,78 

44,79 

48,65 

58,21 

^.  .         Ejendomsskatter 

,           J  Personlige  Skatter .... 
(Andre  Skatter 

1,85 

0,82 
0,20 

2,22 
1,16 
0,26 

2,69 
1,88 
0,33 

3,23 
2,32 
0,37 

3,64 
2,61 
0,40 

4,09 
3,10 
0,54 

I  alt 

2,87 

3,64 

4,90 

5,92 

6,65 

7,73 

Frede-  /Ejendomsskatter 

riksberg\Personlige  Skatter.  . . . 

0,06 
0,09 

0,10 
0,18 

0,14 
0,28 

0,21         0,32 
0,39        0,48 

0,45 
0,64 

I  alt 

0,15 

0,28 

0,42 

0,60 

0,80 

1,09 

Provins- 
byer 

Ejendomsskatter 

Personlige  Skatter. .  . . 
Andre  Skatter 

0,37 
1,66 
0,19 

0,43 

2,22 
0,13 

0,50 

2,77 
0,09 

0,54 
3,08 
0,03 

0,60 
3,98 
0,05 

0,70 
4,91 
0,07 

I  alt 

2,22 

2,78 

3,36 

3,65 

4,63 

5,68 

Amts-  og    Hartkornsskatter  .  . . 

Sogne-    \ Personlige  Skatter.  . 

kommuner  (Naturalarbejde 

8,62 
1,87 
0,89 

10,27 
2,48 
0,90 

10,97 
2,83 
0,84 

10,97 
3,18 
0,76 

12,19 
4,14 
0,71 

12,47 
5,18 
0,65 

I  alt 

11,38 

13,65 

14,64 

14,91 

17,04 

18,30 

Stats-oj 

5  Kommuneskatter*) 

50,17 

58,25 

65,87 

69,66 

77,56 

90,78 

skatterne  have  nærmest  været  ens ;  dog  bevirkede  Retten  til  Fradrag  af  de  ^/g 
af  Bankhæftelsen  i  Gammelskatten,  at  denne  sidste  først  indgik  i  Statskassen 
med  sit  fulde  Beløb  fra  og  med  IS'^^/ys-  Den  herved  foraarsagede  Nedgang 
i  det  første  Femaar  opvejes  dog  ved,  at  der  i  Periodens  to  første  Aar  under 
de  direkte  Skatter  opførtes  en  ekstraordinær  Indkomstskat,  som  i  alt  indbragte 
c.  4  Mill.  Kr.  I  hele  Perioden  steg  de  direkte  Skatter  kun  med  godt  1 7  pCt.  • — 
langt  mindre  end  den  samtidige  Befolkningstilvækst  — ,  medens  Statens 
samlede  Skattebeløb  i  samme  Tidsrum  steg  med  over  72  pCt.;  det  samme 
Forhold  finder  sit  Udtryk  i,  at  medens  de  direkte  Statsskatter  i  1 8^^/71  ud- 
gjorde ^/g  af  det  samlede  Skattebeløb,  androg  de  i  l9^^loi  kun  godt  ^e- 
De  i  1903  vedtagne  Skattelove  have  for  øvrigt  ganske  forandret  Statens 
direkte  Beskatning.  Ifølge  disse  har  Staten  givet  Afkald  paa  alle  Hart- 
kornsskatter,   paa   Ligningsskatten    af   Byerne    samt    paa    Bygningsafgiften, 


*)  I  Sammenlægningssummen  er  udeladt  Ligningsskatten  af  Byerne  til  Staten,  da  denne  udredes 
direkte  af  Kæmnerkassen  og  altsaa  tages  af  dennes  alm.  Indtægter,  d.  v.  s.    Skatteindtægten, 
og  derfor  vilde  blive  regnet  dobbelt  i  en  Tilsammen-Sum. 
Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,1.  *      12 


178  Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 

hvilke  tilsammen  udgjorde  c.  10^/^  Mill.  Kr.,  og  har  samtidig  indført 
en  Ejendomsskyld  paa  1,^  p.  m.  af  alle  faste  Ejendomme  efter 
deres  Værdi  i  Handel  og  Vandel  (bortset  fra  Besætning  og  Inventar)  med 
betydelige  Lempelser  for  smaa  Ejendomme  og  smaa  Lejligheder,  en  Ind- 
komstskat, der  paalignes  de  enkelte  Personer  efter  en  stigende  Skala  fra 
1,3  til  2,5  pCt.  af  Indkomsten,  i  hvilken  der  fradrages  respekt.  800,  700 
og  600  Kr.,  eftersom  Skatteyderen  bor  i  Hovedstaden,  Provinsbyerne  eller 
paa  Landet,  foruden  Fradrag  for  hvert  Barn  under  15  Aar,  samt  en  For- 
mueskat paa  0,g  p.  m.  paa  de  enkelte  Personers  Formue  (dog  ikke  Møbler, 
Husgeraad  og  Klæder).  Ejendomsskylden  er  beregnet  at  indbringe  Staten 
4  Mill.  Kr.,  Indkomst-  og  Formueskatten  i  alt  9  Mill.  Kr.,  tilsammen  13 
Mill.  Kr.  Men  Staten  vil  dog  ikke  opnaa  nogen  Merindtægt,  idet  det 
samtidig  er  bestemt,  at  l^/g  Mill.  Kr.  aarlig  skal  overføres  til  Kommu- 
nerne, hvorhos  der  aarlig  i  længere  Tid  skal  ydes  et  Tilskud  til  Tiende- 
afløsning, der  langt  vil  overstige  de  resterende  ^/^  Mill.  Kr. 

For  de  indirekte  Afgifters  Vedkommende  er  Stigningen  langt  stær- 
kere end  for  de  direkte  Skatter.  Disse  Afgifter  udgjorde  i  Periodens  to  Yderaar 
henholdsvis  21,7  ^S  51,2  ^^^^-  ^^-  ^S  ^^^  altsaa  langt  mere  end  fordoblede. 
Da  den  største  Del  bestaar  af  Forbrugsskatter,  maa  alene  Befolkningstil- 
væksten medføre  en  Stigning;  men  dels  er  Indtægten  vokset  langt  stærkere 
end  Befolkningen,  dels  er  der  kommet  nye  Skatter  (navnlig  Ølskatten)  til, 
hvis  Indtægt  har  mere  end  opvejet  Nedgangen  ved  de  i  Perioden  ophævede 
(Skibsafgiften)  eller  nedsatte  Afgifter  (Sukkertold  og  -afgift,  Petroleumstold). 

De  vigtigste  indirekte  Afgifter  ere  nu  Stempelpapirsindtægten,  Arveaf- 
giften, Afgift  ved  Overdragelse  af  faste  Ejendomme,  Sportler,  Konsulataf- 
giften samt  Forbrugsafgifterne,  d.  v.  s.  Told,  Sukkerafgift  samt  Beskatning 
af  01  og  Brændevin.  Af  disse  indbringer  Tolden  naturligvis  langt  det  største 
Beløb  (i  Periodens  sidste  Aar  c.  31  Mill.  Kr.,  i  19^2/o3'  ^^  Mill.).  Denne 
Afgift  er  et  godt  økonomisk  Barometer;  den  viser  stærk  Opgang  først  i 
1870'erne,  en  Følge  af  det  økonomiske  Opsving  efter  den  fransk-tyske  Krig, 
derefter  kommer  et  Tilbageslag  i  den  sidste  Halvdel  af  Decenniet,  saa 
en  rask  Stigning,  der  kulminerer  i  IS^^/gs,  som  atter  afløses  af  Nedgang 
i  de  følgende  daarlige  Aar;  først  i  1 8^^/39  naas  Tallet  fra  18^^/35,  og  i 
de  nærmeste  Aar  holder  Toldbeløbet  sig  temmelig  ens  indtil  Nedgangen 
som  Følge  af  Toldnedsættelserne  ved  Loven  af  1891.  Men  denne  Nedgang 
varede  kun  kort,  idet  baade  den  voksende  Befolkning  og  den  ved  de  gode 
økonomiske  Forhold  stedfundne  Opgang  i  Handel  og  Vandel  medførte  en 
Stigning,  som  var  særlig  stærk  i  Decenniets  sidste  Halvdel.  Derefter  kom 
de  daarlige  Tider  med  direkte  Nedgang  fra  18^^/1900  ^^^  l^^Vo2'  hvorefter 
der  atter  er  indtraadt  en  rask  Opgang. 

For  Kommuneskatternes  Vedkommende  har  Stigningen  i  den  30'aarige 
Periode  været  større  end  for  Statsskatterne,  idet  de  ere  mere  end  fordoblede 


Finansforhold.  17  9 

og  altsaa  stegne  langt  stærkere  end  den  samtidige  Befolkningstilvækst ;  dette 
er  en  naturlig  Følge  af,  at  man  mere  og  mere  forlanger,  at  Kommunerne 
skulle  paatage  sig  en  Del  Opgaver,  ikke  mindst  af  social  og  human  Natur, 
og  røgte  dem  paa  en  fyldigere  Maade  end  før.  Navnlig  i  90'erne  var  Stig- 
ningen stor,  og  det  udskrevne  Beløb  pr.  Individ  var  i  Begyndelsen  af 
70'erne  9  Kr.,  i  Slutningen  af  90'erne  14  Kr.,  hvilket  sidste  Tal  fordeler 
sig  med  IV^/g  Kr.  pr.  Individ  paa  Byerne  under  eet  og  12^/5  Kr.  paa 
Landet.  Med  Hensyn  til  Skattegrundlaget  skal  anføres,  at  i  1899  indkom 
henved  ^/jq  af  samtlige  Skatter  til  x^mt  og  Sogn  ved  Ligning  paa  Hart- 
kornet, i  Kjøbenhavn  godt  Halvdelen  og  paa  Frederiksberg  c.  ^/^  ved 
Skatter  paa  faste  Ejendomme;  men  for  Provinsbyerne  var  dette  kun  Tilfældet 
med  ^/g  og  for  de  5  Handelspladser  med  ^/ja-  Derved  komme  altsaa  de 
personlige  Skatter  (Formue-  og  Lejlighedsskatten)  til  at  spille  den  langt  over- 
vejende Rolle  i  Provinsbyer,  Handelspladser  og  delvis  paa  Frederiksberg, 
medens  de  tilsvarende  Skatter  kun  udgøre  en  forholdsvis  mindre  Del  i  Kjø- 
benhavn (Indkomstskatten)    og    paa  Landet  (Formue-  og  Lejlighedsskatten). 

Sam.tidig  med  de  to  nye  Statsskattelove  indtræder  ogsaa  en  Del  Ændringer  i 
den  kommunale  Beskatning.  Først  og  fremmest  er  der  truffet  Regler  om 
Kommuneskattens  Fordeling  mellem  Opholds-  og  Erhvervskommunen ;  der- 
næst er  der  aabnet  Kommunerne  Adgang  til  Beskatning  af  Aktieselskaberne 
i  Kommunen  og  til  Paaligning  af  kommunal  Ejendomsskyld.  Paa  Landet 
vil  derved  den  forældede  Hartkornsbeskatning  forsvinde  (senest  1925)*  og 
blive  afløst  af  en  rationel  Værdibeskatning  efter  Statens  Grundlag  af  alle 
de  i  Amts-  og  Sognekommunen  beliggende  faste  Ejendomme.  I  Byerne 
kan  der  som  kommunal  Ejendomsskyld  udskrives  indtil  et  saa  stort  Beløb 
som  det,  hvormed  den  hidtil  værende  Statsbygningsafgift  overstiger  den 
nye  Statsejendomsskyld,  og  tilsvarende  Regler  gælde  for  Bygningsafgiften 
paa  Landet.  Derved  ville  Byerne  faa  Lejlighed  til  at  opkræve  mere  Skat  gen- 
nem Paaligning  paa  faste  Ejendomme  og  derved  kunne  nedsætte  Formue- 
og  Lejlighedsskatten,  hvad  der  mange  Steder  er  god  Grund  til;  i  Kjøben- 
havn er  det  udtrykkelig  fastsat,  at  Indkomstskattens  Maksimum  skal  ned- 
sættes fra  3  til  2^/2  pCt.  Endelig  er  der  truffet  Bestemmelse  om  Anven- 
delsen af  Statsskatteansættelsen  af  Indkomsten  ogsaa  ved  den  kommunale 
Skat,  men  i  saa  Fald  er  der  givet  nærmere  Regler,  for  at  det  gamle  „For- 
mue- og  Lejligheds  "-Moment,  som  netop  spiller  en  Rolle  i  smaa  Kommuner, 
hvor  Folk  kende  hinandens  Forhold,  kan  bibeholdes. 

Som  Hovedresultat  fremgaar,  at  den  samlede  Beskatning  til  Stat  og  Kom- 
muner omkring  1870  udgjorde  47  Mill.  Kr.,  omkr.  1900:  97  Mill.  Kr., 
pr.  Individ  henholdsvis  26^/2  og  40  Kr.  Regner  man  Nationalindtægten  i 
1870  paa  Grundlag  af  Erfaringerne  fra  Statsindkomstskatten  den  Gang  til 
500  Mill.  Kr.,  og  sætter  man  den  omkring  Aaret  1900,  hvor  der  ikke 
haves    Mulighed  for  en  sikker  Beregning,  til  800  Mill.  Kr.,  have  Stats-  og 

12* 


180 


Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser, 


Kommuneskatterne  udgjort  henholdsvis  9,4  og  12,i  pCt.  af  hele  National- 
indtægten, Statsskatterne  henholdsvis  6,2  og  7,7  pCt.,  Kommuneskatterne 
^52  og  4,4  pCt. 

Til  Oplysning  om  Statens  ordinære  Indtægter  uden  for  Beskatningen  —  alt- 
saa  bortset  fra  Forbrug  af  Formue  og  Stiftelse  af  Gæld  —  anføres  neden- 
staaende  Gennemsnitstal  for  de  samme  Femaar  som  ovenfor: 


■ 

1870-74 

1875-79 

1880-84 

1885-89 

1890-94 

1895-99 

Overskud  af  Domæneindtægter. 
Rente  af  Statsaktiver 

Mill.  Kr. 
1,56 
5,02 
0,45 
0,70 
1,12 

Mill.  Kr. 
1,51 
4,19 
0,08 
0,84 
0,85 

Mill.  Kr. 

1,11 
5,52 
0,24 
0,80 

1,86 

Mill.  Kr. 
0,72 
3,71 

-^o,ol 

0,91 
3,09 

Mill.  Kr. 
0,82 
4,38 
:  0,04 
0,97 
1,50 

Mill.  Kr. 
0,79 
5,16 

Overskud  af  Post-  og  Telegrafv. 
Overskud  af  Klasselotteriet .... 
Adskillige  Indtægter 

0,33 
1,15 
1,01 

I  alt 

8,85 

7,47 

9,53 

8,42 

7,63 

8,44 

Paa  Kommuneregnskabernes  Indtægtsside  opføres  en  Del  Versursummer, 
saasom  Overskud  fra  forrige  Aar,  dernæst  en  Del  Tilskud  fra  andre  Kom- 
muner, og  fra  Staten,  foruden  Indtægt  ved  Forbrug  af  Formue  samt  Stif- 
telse af  Gæld.  Af  væsentligere  Interesse  er  egentlig  kun  Indtægten  af  Kapi- 
taler og  faste  Ejendomme,  hvorunder  i  Alm.  opføres  Indtægten  af  de  for- 
skellige kommunale  Virksomheder,  og  dernæst  Indtægter  ifølge  Næringsloven 
og  lign.  Love.  Det  gnmstl.  Beløb  af  disse  to  Poster  udgjorde : 


<:> 

'^t 

0 

'^ 

r^ 

00 

00 

0- 

lO 

6 

lO 

0 

r- 

00 

00 

0 

00 

00 

00 

00 

.-H 

1 — 1 

-H 

'-"' 

o 

00 


Kjøben-   |Indtægt  af  Ejendomme  m.  m. 
havn      \      „     ifl.  Næringsloven  o.  1. 

Frederiks-  f  Indtægt  af  Ejendomme  m.  m. 
berg*)    \      „     ifl.  Næringsloven  o.  1. 

Provins-  jindtægt  af  Ejendomme  m.  m. 
byerne    \      „     ifl.  Næringsloven  o.  1. 

Landkom -Jindtægt  af  Ejendomme  m.  m. 
munerne  \       „     ifl.  Næringsloven  o.  1. 


Mill. 
Kr. 

0,68 
0,13 


0,57 
0,13 

0,42 
0,23 


Mill. 

Mill. 

Mill. 

Mill. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

0,97 

1,33 

1,75 

2,35 

0,20 

0,33 

0,48 

0,68 

— 

— 

— 

0,02 

— 

— 

— 

0,04 

0,71 

0,84 

1,09 

1,82 

0,20 

0,31 

0,38 

0,40 

0,48 

0,53 

0,55 

0,60 

0,31 

0,41 

0,43 

0,44 

Mill. 
Kr. 

3,06 
0,81 

0,08 
0,07 

2,04 
0,53 

0,77 
0,52 


Af  ovenstaaende  Talrækker  faar  man  et  tydeligt  Indtryk  af  den  store  Be- 
tydning, Kommunernes  Indtægter  af  faste  Ejendomme  have  faaet  i  den  ny- 


*)  De  for  øvrigt  ubetydelige  Tal  fra  de  første  Femaar  kunne  ikke  udskilles  fra  Landkommunerne. 


Finansfoihold. 


181 


ere  Tid,  baade  absolut  og  relativt;  i  det  sidste  Femaar  udgjorde  disse  Ind- 
tægter (hvoraf  en  Del  kunne  ligestilles  med  en  Art  indirekte  Beskatning) 
henved  6  Mill.  Kr.  eller  mellem  ^5  og  Ve  ^^  ^^^  samlede  Kommuneskat- 
beløb, i  det  første  Femaar  kun  1,^  Mill.  Kr.,  o:  ^/^o  af  Skattebeløbet.  Kom- 
munernes forskellige  Form  for  Regnskabsopgørelsen  bevirker  dog,  at  Mate- 
rialet er  behæftet  med  visse  Mangler,  rent  bortset  fra  at  Frederiksberg  og 
de  tidligere  Handelspladser  her,  som  i  senere  Oversigter,  i  Periodens  Begyn- 
delse, hvor  Beløbene  dog  ere  meget  smaa,  maa  søges  under  Sognekommu- 
nerne. Ogsaa  Afgifterne  efter  Næringsloven  o.  1.  ere  med  den  stigende  Be- 
*  folkning  tiltagne  stærkt,  fra  ^/g  til  næsten  2  Mill.  Kr.  om  Aaret.  Natur- 
ligvis have  de  her  nævnte  Indtægtsposter  større  Betydning  i  Byerne  end 
paa  Landet  (i  Sognekommunerne). 

I  de  samme  Gennemsnitsperioder  blev  Statens  Udgifter  (ordentlige 
og  overordentlige,  men  med  Fradrag  af  Udgifterne  ved  Erhvervelse  af  For- 
mue og  Afdrag  paa  Gæld)  opførte  under  følgende  Hovedposter: 


o 

■<t 

o^ 

"^ 

r^ 

00 

oo 

o 

lO 

o 

lO 

o 

r- 

00 

00 

o^ 

00 

00 

00 

00 

"^ 

1—1 

'—' 

""^ 

o 

00 


Civilliste  og  Appanager 

Rigsdagen  

Statsraadet 

Statsgældens  Forrentning 

Pensionsvæsen 

Udenrigsministeriet 

Ministeriet  for  offtl.  Arbejder 

Landbrugsministeriet 

Indenrigsministeriet 

Justitsministeriet 

Minist.   for   Kirke-  og  Undervisningsv. 

Krigsministeriet 

Marinemisteriet 

Finansministeriet 


Mill. 

Mill. 

Mill. 

Mill. 

Mill. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

1,43 

1,42 

1,27 

1,22 

1,17 

0,34 

0,39 

0,43 

0,33 

0,40 

0,11 

0,10 

0,10 

0,11 

0,11 

9,50 

7,49 

8,42 

7,54 

6,82 

3,58 

3,41 

3,47 

3,48 

3,34 

0,36 

0,36 

0,37 

0,38 

0,43 

1,50 

1,98 

2,32 

3,91 

6,06 

2,00 

2,26 

2,57 

3,82 

4,23 

0,72 

1,00 

1,69 

2,95 

5,06 

9,34 

10,02 

10,20 

15,34 

15,93 

3,98 

5,83 

6,52 

8,40 

7,99 

2,73 

4,05 

3,71 

3,77 

4,08 

Mill. 
Kr. 

1,20 
0,43 
0,11 
6,84 
3,27 
0,59 
1,46*) 
3,05t) 
6,65 
4,55 
5,42 
11,35 
7,17 
5,08 


Under  Henvisning  til  selve  Tabellens  Tal,  som  tydelig  vise  Bevægelsen 
i  Periodens  Løb,  skal  man,  da  Pladsen  ikke  tillader  en  udførlig  Paavisning 
af  de  Forhold,  Bevægelsen  skyldes  (bl.  a.  social  Lovgivning  under  Inden- 
rigsministeriet,   Sindssygevæsenet   og  andre  sanitære  Udgifter  under  Justits- 


*)  Gennemsnit  af  de  2  Aar  1895/96  og  '^\^. 
t)  Gennemsnit  af  de  3  Aar  1897  9s-1899|j9qq. 


182 


Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 


ministeriet,  Undervisningsvæsenet  og  forskellige  kulturelle  Forhold  under 
Kultusministeriet),  blot  tilføje,  at  under  ^^/^  1894  udskiltes  af  Indenrigs- 
ministeriet et  Ministerium  for  offentlige  Arbejder,  som  opføres  med  sit  sær- 
lige Budget  i  de  to  Finansaar  IS^^I^^  og  ^^^7 ;  under  ^^/^  1896  ophævedes 
dette  Ministerium  atter,  og  dets  Anliggender  tilbagelagdes  til  Indenrigsmini- 
steriet, men  samtidig  udskiltes  af  Indenrigsm.  et  Landbrugsministerium, 
hvortil  ogsaa  henlagdes  nogle  tidligere  finansministerielle  Sager.  Dette  er  senere 
vedblevet  at  bestaa,  og  under  ^^/4  1900  udskiltes  atter  et  Ministerium  for 
offenthge  Arbejder.  I  Femaaret  1870-74  opførtes  til  offentlige  Arbejder 
under  Indenrigsm.  gnmstl.  319,000  Kr.  og  til  Foranstaltninger  vedr.  Land- 
brug 198,000  Kr.;  de  hertil  svarende' Beløb  i  Femaaret  1895-99  vare  hen- 
holdsvis gnmstl.  437,000  og   1,912,000  Kr. 

Kommunernes  Udgifter  faldt  væsentlig  paa  nedenstaaende  Hoved- 
poster; af  Overskuelighedshensyn  har  man  her  holdt  sig  til  10- Aars  Gen- 
nemsnit. 


Kjøben- 
havn 

Frede- 
riksberg 

Provins- 
byerne 

Sogne- 
komm. 

Amts- 
komm. 

I  alt 

Administration' 

1870-79.  . 
1880-89.. 
1890-99.. 

Mill.  Kr. 
0.36 
0,50 
0,97 

Mill.  Kr. 
0,05 

Mill.  Kr. 
0,18 
0,26 
0,35 

Mill.  Kr. 
0,12 
0,12 
0,16 

Mill.  Kr. 
0,09 
0,11 
0,13 

Mill.  Kr. 

0,75 
0,99 
1,66 

Fattigvæsen  - 

1870-79.. 
1880-89.. 
1890-99.. 

0,72 
1,33 
1,49 

0,15 

0,82 
0,99 
1,16 

4,08 
4,94 
4,57 

0,10 
0,15 
0,11 

5,72 
7,41 
7,48 

Alderdoms- 

< 

understøttelse 

1870-79.. 
1880-89.. 
1890-99.. 

0,71 

0,06 

0,67 

2,31 

— 

3,75 

Skolevæsen    ^ 

1870-79.. 
1880-89.. 
1890-99.. 

0,49 
1,23 
1,99 

0,32 

0,83 
1,12 
1,70 

3,06 
3,62 
4,24 

0,22 
0,34 
0,42 

4,60 
6,31 

8,67 

Rets-  og 
Politivæsen 

1870-79.. 
1880-89.. 
1890-99.. 

0,44 
0,75 
1,25 

0,07 

0,29 
0,40 
0,50 

— 

0,62 

0,77 
1,06 

1,35 
1,92 
2,88 

Medicinal- 

< 

væsen 

1870-79.. 
1880-89.. 
1890-99.  . 

0,46 
0,73 
0,82 

— 

0,08 
0,11 
0,30 

— 

0,46 
0,66 
1,44 

1,00 
1,50 
2,56 

Vej-  og  Bro- 
lægningsv. 

1870-79.. 
1880-89.. 
1890-99.. 

0,51 

1,08 
1,33 

0,32 

0,35 
0,38 
0,58 

0,96 
1,30 
2,09 

2,42 
2,25 
2,28 

4,24 
5,01 
6,60 

Finansforhold.  '  183 

Omstaaende  Opgørelse  er  foretagen  efter  de  samme  Principper,  som  ere 
anvendte  i  de  senere  statistiske  Tabelværker  om  Kommuneregnskaberne. 
Udgifterne  ere  stegne  langt  stærkere  end  den  samtidige  Befolkningstilvækst, 
hvilket  Resultat  man  ogsaa  maatte  vente  efter  den  ovenfor  angivne  Stigning  i  de 
opkrævede  Skattebeløb,  hvorfra  selvfølgelig  Midlerne  til  Udgifternes  Afholdelse 
i  Hovedsagen  faas.  —  En  Beregning  af  Udgifterne  pr.  Individ  i  de  for- 
skellige Kommuner  vise  store  Forskelligheder;  men  en  saadan  Beregning 
frembyder  den  Mangel,  at  man  jo  ikke  deraf  kan  slutte  noget  om  Ind- 
tægtsforholdene de  paagældende  Steder,  hvorom  endnu  ganske  fattes  Oplys- 
ning. Saaledes  ere  f.  Eks.  Administrationsudgifterne  pr.  Individ  langt  større  i 
Kjøbenhavn  end  i  Provinsbyerne,  og  dér  atter  større  end  paa  Landet. 
Forsørgelsesvæsenet  (Fattigvæsen  og  Alderdomsunderstøttelse)  kostede  i 
Femaaret  1895-99  gnmstl.  5  Kt:  pr.  Individ  i  Landet  som  Helhed,  hvoraf 
de  4  Kr.  faldt  paa  Kommunerne,  1  Kr.  paa  Staten  (til  Alderdomsunderstøt- 
telsen) ;  ogsaa  her  stod  Kjøbenhavn  med  det  højeste  Beløb  (Frederiksberg 
paa  Grund  af  sine  særlige  sociale  Forhold  med  det  laveste),  medens  der 
ikke  er  stor  Forskel  paa  de  øvrige  Byer  og  Landkommunerne.  Følgen  af 
Alderdomsloven  og  Statens  Overtagelse  af  Halvdelen  af  de  hermed  forbundne 
Udgifter  har  i  den  nyere  Tid  været,  at  Fattigvæsenets  Udgifter  ere  blevne 
formindskede  pr.  Individ;  paa  den  anden  Side  ere  Udgifterne  til  Alderdoms- 
understøttelsen  blevne  større  pr.  Individ,  men  Stigningen  paa  denne  Post  for  de 
forskellige  Kommunegrupper  har  ikke  kunnet  opveje  Nedgangen  i  Fattigudgif- 
terne, saaledes  at  de  samlede  Forsørgelsesudgifter  overalt  have  været  i  Nedgang 
i  den  nyeste  Tid.  Skolevæsenets  Udgifter  ere  stegne  langt  stærkere  end  den  sam- 
tidige Befolkningstilvækst  (de  udgøre  4  Kr.  pr.  Individ);  de  ere  betydelig 
større  pr.  Individ  i  Byerne,  navnlig  i  Kjøbenhavn-Frederiksberg,  end  paa  Landet, 
og  Stigningen  har  ogsaa  været  størst  i  Byerne.  Ogsaa  Udgifterne  til  Rets-  og 
Politivæsen,  til  Medicinalvæsen  og  Veje  og  Gader  have  været  i  stærk  Stig- 
ning, stærkere  end  Befolkningstilvæksten;  m.  H.  t.  de  to  første  er  Udgiften 
pr.  Individ  betydelig  højere  i  Hovedstaden  end  udenfor,  hvor  Udgiften  pr. 
Individ  i  Land  og  By  nærmer  sig  mere  til  hinanden.  Udgiften  til  Veje  og 
Gader  er  pr.  Individ  vel  størst  i  Hovedstaden,  men  i  Provinsbyerne  mindre 
end  paa  Landet. 

Et  Forhold  af  betydelig  Interesse  i  den  nyere  Tid  i  hele  Samfundsøko- 
nomien er  den  offentlige  Gæld.  De  større  Krav  til  Samfundet  have  ikke 
mindst  gjort  sig  gældende  gennem  Fordringer  om  nye  Anlæg  af  forskellig 
Art  —  Samfærdselsmidler  og  andre  Nybygninger  i  Erhvervsøjemed,  Skoler, 
Sygehuse,  m.  m.  — ,  til  hvis  Gennemførelse  der  udkræves  saa  store  Sum- 
mer, at  de  ikke  have  kunnet  afholdes  ved  Hjælp  af  de  ordinære  Indtægter 
og  derfor  have  maattet  tilvejebringes  ved  Optagelse  af  Laan.  Omstaaende 
Tabel  giver  Oplysning  om  Statens  og  Kommunernes  Gæld  til  forskellige 
Tidspunkter. 


184 


Forfatning,  Forvaltning  og  Finanser. 


Offentlig  Gæld  i  Mill.  Kr. 


Staten 

Kjøben- 
havn 

237 

14,5 

187 

15,9 

174 

24,0 

198 

22,4 

189 

30,1 

209 

47,1 

208 

59,3 

Frede- 
riksberg 


Provins- 
byerne 


Sogne - 
komm. 


Amts- 
komm. 


Kommu- 
nerne 
i  alt 


I  Aaret: 

1870 

1875 

1880 

1885 

1890 

1895 

1900 


1,7 
2,0 
8,3 


6,0 

5,0 

8,9 

.8,4 

14,0 

13,2 

17,2 

17,3 

23,8 

16,7 

26,2 

16,6 

40,6 

21,6 

1,6 
2,5 
3,5 
4,7 
5,1 
9,4 
13,0 


27,1 
35,7 
54,7 
61,6 
77,4 
101,3 
142,8 


Statens  Gæld  var  altsaa  ved  Slutningen  af  Perioden  mindre  end  ved 
Begyndelsen,  hvor  man  jo  ogsaa  endnu  levede  under  Følgerne  af  Krigen  i 
1864;  selv  om  Gælden  i  1903  er  245  Mill.  Kr.,  og  altsaa  lidt  større  end 
i  1870,  maa  dette  dog  siges  at  være  et  moderat  Beløb,  naar  Hensyn  tages 
til  den  mellemliggende  Forøgelse  baade  i  Befolkningens  Antal  og  Velstand 
og  i  de  Aktiver,  Staten  har  erhvervet  sig  ved  sine  Kapitalanbringelser  (alene 
Statsbaneanlæggene  opføres  med  henved  200  Mill.  Kr.).  Derimod  er  Kom- 
munegælden gaaet  op  fra  c.  27  til  143  Mill.  Kr.,  eller  til  over  det  5-dob- 
belte.  At  Kommunerne  paa  den  anden  Side  have  erhvervet  sig  Aktiver 
(Kommunerne  angives  at  eje  faste  Ejendomme  til  Værdi  af  ca.  200  Mill. 
Kr.  i  1900),  og  at  en  stor  Del  af  denne  Forøgelse  er  medgaaet  til  udbytte- 
givende Foretagender  af  forskellig  Art,  ses  allerede  af  det  ovenfor  nævnte 
Forhold,  at  Kommunernes  Indtægt  af  faste  Ejendomme  og  Kapitaler  i  Periodens 
Løb  steg  fra  1,^  til  6  Mill.  Kr.  Men  store  Beløb  ere  ogsaa  fastgjorte  i 
Bygninger,  som  højne  det  daglige  Liv  og  træde  i  Humanitetens  Tjeneste, 
men  ikke  give  Udbytte,  og  man  kan  vel  nok  rejse  det  Spørgsmaal  over 
for  den  ogsaa  siden  1900  stærkt  stigende  Kommunégæld  (saaledes  udgjorde 
Kjøbenhavns  Gæld  ved  Udgangen  af  1902  c.  100  Mill.  Kr.,  de  øvrige 
Kommuners  ved  Begyndelsen  af  1902  c.  92  Mill.  Kr.),  om  man  ikke  er 
inde  paa  en  Vej,  der  for  meget  binder  Fremtidens  Virksomhed  til  Fordel 
for  Nutiden;  thi  vel  faar  Fremtiden  Fordel  af  Nutidens  Anlæg,  men  den 
faar  paa  denne  Maade  ogsaa  i  høj  Grad  Byrderne  derved,  o^  ingen 
ved,  hvilke  Opgaver  de  kommende  Slægter  ville  faa  at  løse,  og  til  hvis 
Fyldestgørelse  Kapitalanbringelse  af  større  eller  mindre  Omfang  vil  være 
nødvendig. 


Finansforhold. 


185 


Sluttelig  skal  anføres  en  Opgørelse  over  de  til  Forrentning  af  Gæld 
medgaaende  gnmstl.  Beløb,  angivet  i  Mill.  Kr. 


Staten 


Kjøben- 
havn 


Frede- 
riksberg 


Provins- 
byerne 


Sogne- 
komm. 


Amts 
komm 


Kommu- 
nerne 
i  alt 


1870-74 
1875-79 
1880-84 
1885-89 
1890-94 
1895-99 


9,50 
7,49 

8,42 
7,54 
6,82 
6,83 


0,36 

_ 

0,21 

0,25 

0,06 

0,48 

— 

0,39 

0,44 

0,14 

0,62 

0,56 

0,66 

0,18 

0,86 

— 

0,71 

0,79 

0,21 

1,12 

0,06 

0,87 

0,74 

0,24 

1,33 

0,09 

1,13 

0,74 

0,39 

0,88 
1,45 
2,02 
2,57 
3,03 
3,68 


Udgifterne  til  Gældsforrentning  ere  efterhaanden  blevne  en  stor  Udgifts- 
post, navnlig  paa  Kommunernes  aarlige  Budgetter.  Naar  Udgiften  hertil 
dog  er  noget  mindre  end  den  samtidige  Tilvækst  i  Gældens  absolutte  Beløb, 
skyldes  dette,  at  Kommunerne  saavel  som  Staten  i  det  sidste  Decennium 
have  kunnet  laane  til  lavere  Rente  end  tidligere  —  en  Afspejling  af  de  al- 
mindelige økonomiske  Forhold. 


Michael  Koefoed. 


HOVEDSTADEN 

KJØBENHAVN 

OG 

FREDERIKSBERG 


INDHOLD 

Side 
I.  Et  Overblik. 

Beliggenhed  og   Grænser,  Bydele.     Almindelig  Karakteristik.     Færdsels- 
veje og  Gadepartier.     Udstrækning  og  Areal.    Gader  og  Huses  Antal. 

Arealets  Benyttelse.     Inddeling  i  Kvarterer 1 

II.  Bygninger  og  Institutioner. 

Kirker,  Kapeller,  m.  m.     Kirkegaarde 24 

Slotte  og  Palæer 117 

Regerings-  og  Administrationsbygninger 163 

Undervisnings-  og  Opdragelsesanstalter,  Biblioteker  m.  m 186 

Museer  og  Kunstanstalter 240 

Hospitaler  og  Sundhedsvæsen,  Forsørgelsesanstalter 258 

Stiftelser,  Velgørenhedsanstalter  og  Velgørenhedsforeninger 286 

Hær  og  Flaade,     Militære  Etablissementer 319 

Anlæg   og   Institutioner   for  Handel   og   Omsætning,  Samkvem  og  Sam- 
færdsel    334 

Selskaber,  Foreninger,  Legatstiftelser  m.  m.  af  almen  Interesse 372 

Kommunale  tekniske  Anlæg.     Politi-  og  Fængselsvæsen.     Badeanstalter  398 

Parker  og  Lystanlæg  m.  m.     Monumenter 418 

Gamle  Huse 428 

III.  Befolkning.    Erhverv.    Administrative  Forhold. 

Befolkningsforhold.     Bolig  og  Ejendomsforhold.     Erhvervsforhold 444 

Større  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  i  Kbh.  og  paa  Frederiksberg.  .  .  460 

Handels-  og  Søfartsforhold 482 

P'orvaltning  og  Finanser.     Administrative  Inddelinger  m.  m. 488 

IV.  Historie. 

Kjøbenhavns  Historie,  navnlig  med  Hensyn  til  den  topografiske  Udvikling.  498 

Frederiksberg 535 


Litteraturfortegnelse. 

De  vigtigste  Skrifter,  der  vedkomme  Kjøbenhavns  Topografi  og  Historie  541 
De  vigtigste  Værker  og  Samlinger,  der  vedkomme  Topografien  for  hele 
Landet  eller  større  Dele  af  det 546 

Supplement  til  Bind  1 550 

Sag-  og  Stedregister  til  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg 557 

Andet  Supplement  til  Bind  II=V 573 

Alfabetisk  Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg.  591 


Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg  (2  Blade). 


The  map  of  Kjobenhavn  og  Fredriksberg  has  been 
cataloged  under  G6924  C6  1906  T7  in  the  Map  Collection 


BILLEDER 


Side 

Parti  af  Kjøbenhavns  Havn  (Kvæst- 
husbroen)    1 

Kjøbenhavns  Vaaben,  fra  1661  ... .  3 
Oversigtskort  over  Kjøbenhavn  ....  4 
Vesterbropassagen    med  Industrifor- 
eningen, set  fra  Raadhuspladsen  .  6 

Kongens  Nytorv 7 

Dronning  Louises  Bro,  set  fra  Nørre- 
bro over  til  Søtorvet 8 

Amagertorv 9 

Kjøbmagergade  med  Postgaarden  . .  10 
Parti  af  Christianshavn  (Kanalen,  Tor- 
vet og  Fængslet) 11 

Gammeltorv  og  Nytorv 13 

Langelinie 14 

Raadhuspladsen 15 

Frederiksberg  Have  med  Frederik  VI's 

Statue  og  Havens  Indgang 22 

Frederiksberg  Segl  1899 23 

Raadhuset,  set  fra  Tivoli 24 

Slotskirkens  Indre 25 

Frue  Kirkes  Ydre  1749 30 

Frue  Kirke  i  1904 31 

Frue  Kirkes  Portal 32 

Frue  Kirkes  Indre 33 

Frue  Kirkes  Kor 34 

Helligaands  Kirkes  søndre  Portal  . .  37 
Helligaands  Kirke,    set  fra  Walken- 

dorfsgade 39 

Helligaands  Kirkes  Indre 40 

Helligaandshusets  Indre 41 

Trinitatis  Kirke,  set  fra  Krystalgade  44 

Trinitatis  Kirkes  Indre 45 

Skt.  Petri  Kirke,  set  fra  Nørregade  .  48 

Skt.  Petri  Kirkes  Spir 49 


Side 
Det  Indre   af  Kapellet  ved  Skt.  Petri 

Kirke 50 

Skt.  Petri  Kirkes  Urtegaard 51 

Skt.  Johannes  Kirke,  set  fra  Læssøes- 

gade 53 

Nazareth  Kirke  ...    54 

Skt.  Andreas   Kirke,  set   fra  Bartho- 

linsgade 56 

Skt.  Andreas  Kirke 57 

Hellig  Kors  Kirke 58 

Brorsons  Kirke 59 

Holmens  Kirke 62 

Kongeporten  ved  Holmens  Kirke ...  63 

Holmens  Kirkes  Indre 64 

Niels  Juels  Gravkapel  i  Holmens  Kirke  66 
Garnisons  Kirke.  I  Forgrunden  Gades 

Monument 68 

Skt.  Pauls  Kirke  i  Nyboder 70 

Frederiks    Kirke.      Jardins    antagne 

Projekt 72 

Frederiks  Kirke 73 

Frederiks  Kirkes  Indre 74 

Skt.  Jakobs  Kirke 76 

Vor  Frelsers  Kirke 78 

Vor  Frelsers  Kirkes  Indre 79 

Christians  Kirke,  set  fra  Havnen ...  82 

Christians  Kirkes  Indre 83 

Skt.  Matthæus  Kirke 86 

Skt.  Matthæus  Kirkes  Indre 87 

Krist  Kirke 89 

Reformert  Kirke 91 

Metodistkirken  i  Rigensgade 92 

Skt.  Ansgar  Kirke  og  Kirurgisk  Aka- 
demi i  Bredgade 93 

Jesu  Hjærte  Kirke  i  Stenosgade.  ...  94 


IV 


Side 

Synagogens  Indre 95 

Skt.  Albans  Kirke 97 

Alexander  Newsky  Kirke 99 

Fra  Assistens  Kirkegaard.  Bodenhoffs 

og  Wærns  Monumenter 101 

Heltegraven   fra    1801    paa  Holmens 

Kirkegaard 105 

Krigergraven  paa  Garnisons  Kirke- 
gaard      106 

Kapellet  paa  Vestre  Kirkegaard,  set 

fra  Gaarden 107 

Frederiksberg  Kirke 110 

Immanuels  Kirke 113 

Oehlenschlægers  Grav 116 

Kjøbenhavns  ældste  Segl,  fra  1296.    118 

Absalons  Brønd 119 

Kjøbenhavns  Slot  i  17.  Aarh.  Efter 
en  Model  fra  1896  paa  Frederiks- 
borg Museum 120 

Kjøbenhavns  Slot,  ombygget  1721-27 

Efter  J.  J.  Bruun 121 

Christiansborg  Slot  i  18.  Aarh.    Efter 

Thurahs  Vitruvius 122 

Fra  Buegangene   ved  Christiansborg  123 
Christiansborg  Slot  før  Branden  1884, 
set  fra  Frederiksholms  Kanal ....    125 

Grundplan  af  Slotsholmen 127 

Riddersalen  i  Christiansborg  før  Bran- 
den 1884 128 

Christiansborg  Slotsruin,  set  fra  Slots- 
pladsen     129 

Rosenborg,  set  fra  Nord 131 

Rosenborg    med    Portbygningen,   set 

fra  Nordøst 132 

Stengangen  paa  Rosenborg 133 

Riddersalen  paa  Rosenborg 134 

Rosenborg,  set  fra  Sydøst  fra  Kon- 
gens Have 135 

H.  C.  Andersens   Statue    i   Kongens 

Have 137 

Sophie  Amalienborg.  Efter  J.  J.  Bruun  138 
Amahenborg  Slot  („Fr.  VI's  Palæ«).   139 
Kolonnaden    paa  Amalienborg.     Til- 
højre i  Gaden  det  Gule  Palæ....    141 
Riddersalen   paa    Amalienborg,   Chr. 

VII's  Palæ 142 

Rosen  paa  Amalienborg 143 

Pavillon  ved  Chr.  VII's  Palæ 144 

Prinsens  Palæ 147 


Side 
Interiør  fra  den  danske  Samlings  2. 

Afdeling  i  Prinsens  Palæ 149 

Charlottenborg    efter   Midten  af   18. 

Aarh.    Efter  Thurah 151 

Charlottenborg 152 

Kuppelsalen  paa  Charlottenborg  ...    155 

Thotts  Palæ 156 

Schimmelmanns  Palæ 157 

Frederiksberg  Slot 160 

Frederiksberg  Slotsgaard 161 

Kancellibygningen 164 

Indenrigsministeriets  Sal 165 

Hjørne  af  Proviantgaarden  med  Rigs- 
arkivet      167 

Provinsarkivet  paa  Jagtvej 168 

Rigsdagsbygningen 170 

Situationsplan  af  Raadhuset  og  dets 
Omgivelser,  med  Grundplan  af  Bel- 
etagen      171 

Kjøbenhavns  Raadhus  172 

Raadhusets  Hovedindgang 173 

Absalonsbilledet      over      Raadhusets 

Hovedindgang 174 

Raadhushallen 175 

Parti  af  Buegangen  i   Raadhushallen  176 

Borgerrepræsentationens  Sal 177 

Den  aabne  Gaard  i  Raadhuset 178 

Domhuset 179 

Slutterigaden  med  de  to  Murbuer  . .    180 

Bispegaarden  1904 181 

Det  3.  Raadhus,  set  fra  Gammeltorv, 

paa  Chr.  I Vs  Tid.     Efter  Resen..    182 
Det  4.  Raadhus,  set  fra  Gammeltorv 
ved    Midten    af    18.   Aarh.     Efter 

Resen 183 

Den  kongelige  Mønt 184 

Kjøbenhavns  Amts-  Ting-  og  Arrest- 
hus samt  Tvangsarbejdsanstalt  .  .    185 

Frederiksberg  Raadhus 186 

Hvælving  under  Konsistorium 188 

Universitetsbygningen 189 

Universitetets  Solennitetssal 191 

Universitetsbiblioteket,   set   fra  Frue 

Plads 193 

Universitetsbibliotekets  Indre 194 

Zoologisk  Museum 195 

Hallen  i  Zoologisk  Museum 196 

Botanisk  Have.  I  Baggrunden  Kom- 
munehospitalet     199 


V 


Side 
Observatoriet  og  kemisk  Laboratorium, 

set  fra  Botanisk  Have 200 

Regensens  Gaard 203 

Polyteknisk  Læreanstalt 207 

Farmaceutisk  Læreanstalt 209 

Teknisk  Selskabs  Skole 212 

Det  kgl.  Biblioteks  store  Sal 214 

Grundplan    af   den    nye    Biblioteks- 
bygnings  første  Sal 215 

Den  nye  Biblioteksbygnings  Hoved- 

fa9ade  mod  Slottet 216 

Toldboden    med    Søkortarkivbygnin- 

gen  til  højre 219 

Metropolitanskolen 222 

Efterslægtsselskabets  Skole 223 

Friskolen  i  Hans  Tausens  Gade  . .  .   226 

Opfostringshuset 229 

Vajsenhuset 231 

Blindeinstituttet 233 

Veterinær-  og  Landbohøjskolen  ....   237 

Statens  Museum  for  Kunst 241 

Vestibule  og  Trappe  i  Statens  Museum 

for  Kunst 242 

Thorvaldsens  Museum 243 

Gaarden  i  Museet  med  Thorvaldsens 

Grav 244 

Parti    af   Forhallen    i    Thorvaldsens 

Museum 245 

Moltkes  Palæ 246 

Ny  Calsberg  Glyptotek 247 

Interiør  fra  Glyptoteket.    Bissen-Sal.   248 

Kunstindustrimuseet 249 

Fra  Vaabensamlingen  i  Tøjhuset.  Rust- 
kammersalen       251 

Grundplan  af  det  kongelige  Teater  .  254 
Tilskuerpladsen      i      det     kongelige 

Teater 255 

Frederiks  Hospital,  set  fra  Bredgade  259 
Grundplan  af  det  nye  Rigshospital.  263 
Grundplan  af  Kommunehospitalet.  .  .   265 

Blegdamshospitalet , .   267 

Dronning  Louises  Børnehospital....   269 

Skt.  Josephs  Hospital 270 

Finsens  medicinske  Lysinstitut 272 

Statens  Serum-Institut 275 

Almindeligt  Hospital 278 

Frederiksberg  Hospital.  I  Forgrunden 

den  kirurgiske  Pavillon 282 

Diakonissestiftelsen 284 


Side 
Gaarden    i    Abel  Cathrines  Stiftelse. 

Den  bageste  Fløj  er  Kirken 287 

Vartovs  Gaard 291 

Frederik  VIl's  Stiftelse 294 

Kronprins  Frederiks  og  Kronprinsesse 

Louises  Stiftelse 296 

Soldenfeldts  Stiftelse 299 

Kong    Christian  IX's    og    Dronning 

Louises  Jubilæumsasyl 307 

Kjøbenhavns  Sygehjem 315 

Den  nordlige  Adgang  til  Orlogsværf- 
tet.     I    Baggrunden    Hovedvagten 

og  Mastekranen 323 

Nyboder  Huse  og  Suensons  Monument  325 
„Lange    Tøjhus",    Gavlen    ud    mod 

Christiansgade 327 

Norgesporten,  set  udefra 329 

Norgesporten,  set  indefra 330 

Sølvgadens  Kaserne 331 

Gardehusarkasernen 332 

Knippelsbro,  set  fra  Christianshavn. 
I  Baggrunden  Privatbankens  Byg- 
ning   337 

Langebro 338 

Den  nye  Toldkammerbygning 339 

Frilagerbygningen 340 

Frihavnen  med  Silopakhuset 341 

Børsgavlen  ud  til  Slotspladsen 344 

Børsen   set   fra  N.  0. ;  i  Forgrunden 

Havnebanebroen  345 

Børssalen 346 

Nationalbanken 348 

Landmandsbanken  (Peschiers  Gaard)  351 
Handelsbanken  (Erichsens  Palæ)  . .  .  352 
Forsikringsanstalten  Danmarks  Byg- 
ning    357 

Statsanstalten  for  Livsforsikring. . . .  359 

Overformynderiet 362 

Assistenshuset. 363 

Hovedbanegaarden,    set    fra    Vester- 

Farimagsgade 366 

Hovedbanegaarden,  set  fra  Vesterbro- 
gade    367 

Klampenborgstationen 368 

Ostbanegaarden,    set   fra  Perronerne  369 

Godsbanegaarden 370 

Videnskabernes  Selskabs  Bygning  . .  373 

Den  kongelige  Skydebane 387 

Frimurerlogen 388 


VI 


Side 
Studenterforeningen,  med  Niels  Juels 

Statue 389 

Studenterhuset 394 

Hovedbrandstationen 41 1 

Fra  Vestre  Fængsel 414 

Huitfeldt-Monumentet 418 

Parti   fra   Ostre   Anlæg.    I  Baggrun- 
den Kunstmuseet 419 

Orstedsparken 420 

H.  C.  Ørsteds  Statue 42 1 

Aborreparken 422 

Tivolis  Koncertsal 423 

Frihedsstøtten 424 

Tordenskjolds  Statue 425 

Oehlenschlægers  Statue  ved  Allégade  426 

Konsistoriebygningen 427 

Gamle  Bryghus 428 

Lille  Kongensgade  Nr.  25-29 429 

Holger  Danske  i  Farvergade 430 

Nyhavn  Nr.  9 431 

Store  Lækkerbidsken 432 

Den  Grønbechske  Gaard 432 

Den  Collinske  Gaard 433 

Nybodershuse  fra  Chr.  IV's  Tid. .  . .   434 

Nybodershuse  fra  Fr.  IV's  Tid 434 

Admiralsgaarden 435 

Gaardinteriør  ira  Adelgade  Nr.  22.  .  436 
Hjørnet  af  Adel-  og  Helsingørsgade  437 
Kommandantboligen   paa  Rosenborg  438 

Aabenraa  Nr.  25 439 

Huse   paa  Hjørnet   af  Knabrostræde 

og  Nybrogade 440 

Sølvgade  Nr.  38 441 

Gammeltorv  Nr.  18 442 

Heerings  Gaard 443 

Christiansgade  med   den  nye  Biblio- 
teksbygning.    Foraar  1905 444 


Side 

Elefanttaarnet  paa  Ny  Carlsberg  .  .  .  463 

Carlsberg  Ølaftapningsanstalt 464 

Magasin  du  Nord 467 

Fra  Burmeister  &  Wains  Værksteder  475 
Kjøbenhavn  fra  Landsiden.    Paa  Fr. 

IFs  Tid.    Efter  Braunius 498 

Absalonsstatuen  paa  Højbroplads  . .  500 
Sl^itseret  Kort  over  Kjøbenhavn  omtr. 

1300 501 

Ruin  af  Jærmers  Taarn 504 

Kjøbenhavns  Segl  1417 505 

Kjøbenhavns  Segl  1421 506 

Skt.   Nicolai    Kirke.     Efter    Thurahs 

Vitruvius 507 

Nicolai  Taarn 508 

Kjøbenhavns  Segl  1536 513 

Kjøbenhavns  Segl  1584 514 

Christianshavns  Segl  1641 515 

Christian  IV's  Statue  i  Nyboder....  516 
V.  Wycks  Billede  af  Kjøbenhavn  fra 

Søsiden,  fra  1611 517 

Østerport.     Efter  Thurahs  Vitruvius  518 

Vesterport.    Efter  Thurahs  Vitruvius  519 
Christian  V's     Statue    paa   Kongens 

Nytorv 520 

Nørreport.    Efter  Thurahs  Vitruvius  522 

Kort  over  Branden  1728 523 

Kort  over  Branden  1795 526 

Frederik  VII's  Statue  paa  Slotsholmen  528 
Kort  over  Kjøbenhavn  ved  Aar  1850  531 
Amagerport.  Efter  Thurahs  Vitruvius  532 
Kort  over  Frederiksberg  fra  1742  . .  53t> 
Oehlenschlægers  Fødested  og  Jærn- 
porten  ved  Indgangen  til  Frederiks- 
berg Allé 538 

Skitseret  Kort  over  Kjøbenhavn  i  Mid- 
ten af  17.  Aarhundrede 555 


The  map  of  Kjobenhavn  og  Fredriksberg  has  been 
cataloged  under  G6924  C6  1906  T7  in  the  Map  Collection. 


Kvæsthusbroen. 


I. 

Et  Overblik. 

Beliggenhed  og  Grænser,  Bydele.     Almindelig  Karakteristik.     Færdselsveje  og 
Gadepartier.     Udstrækning   og   Areal,    Gaders   og  Huses  Antal,  Arealets  Benyttelse. 

Inddeling  i  Kvarterer. 

Beliggenhed  og  Grænser.  Kjøbenhavn,  Danmarks  Hovedstad  og 
langt  den  største  By  —  idet  den  rummer  omtr.  ^/g  af  hele  Landets 
Befolkning  og ,  naar  Frederiksberg  regnes  med ,  henved  ^/g  — ,  tillige 
Kongens  Residens,  Regeringens  Sæde,  Landets  eneste  Fæstning  og  Flaade- 
station  samt  dets  betydeligste  Handelsplads  og  Industriby,  ligesom  Hoved- 
centret for  dets  Aandsliv,  ligger  under  55^41'"  12,9  n.  Br.  og  12^  34' 40,4" 
0.  L.  for  Grw.  (beregnet  for  Observatoriet).  Byen  har  en  meget  smuk 
Beliggenhed  dels  paa  Sjællands  Østkyst  ved  Sundet,  dels  paa  den  nordlige 
Del  af  Øen  Amager,  der  skilles  fra  Sjælland  ved  det  smalle  Kalvebodstrand, 
som  med  sin  Fortsættelse  mod  Nord  danner  Byens  Havn.  Den  største  Del 
ligger  paa  Sjælland,  den  mindste  Del,  Christianshavn  og  Sundbyerne,  paa 
Amager.  Kjøbenhavn  ligger  c.  6  Mil,  45  Km.,  S.  for  Helsingør,  4  Mil,  30 
Km.,  0.  N.  0.  for  Roskilde,  14  Mil,  106  Km.,  0.  for  Kalundborg,  I4V2 
Mil,  110  Km.,  0.  N.  0.  for  Korsør,  1  l^/g  Mil,  86  Km.,  N.  N.  0.  for  Vording- 
borg og  5^4  Mil.,  40  Km.,  N.  0.  for  Kjøge.  Ad  Jærnbanen  ere  Afstandene: 
til  Helsingør  (ad  Kystbanen)  5,8  Mil,  44  Km.,  til  Roskilde  4  Mil,  30  Km., 
til  Kalundborg  14,6  Mil,  109  Km.,  til  Korsør  14,6  Mil,  109  Km.,  til  Vor- 
dingborg 15,7  Mil,  118  Km.,  og  til  Kjøge  6,9  Mil,  52  Km.  Afstanden  til 
Malmø  er  c.  4  Mil,  30  Km.,  til  Stockholm  100  Mil,  7  50  Km.,  til  Gøteborg 
32  Mil,    240  Km.,    til    Christiania    65  Mil,  490  Km.,  til  London   180  Mil, 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,2.  1 


2  Et  Overblik. 

1350  Km.,  til  Stettin  40  Mil,   300  Km.,  til  Berlin   58  Mil,  435  Km.,  og  til 
St.  Petersborg   170  Mil,    127  5  Km. 

Mod  Land  omgives  Byen  af  Kjøbenhavns  Amt,  Sokkelunds  Herred.  Ved 
de  tre  Indlemmelser  ifl.  Love  af  ^j^  1900  —  hvorved  Frederiksberg  Kom- 
mune helt  er  bleven  omsluttet  af  Kjøbenhavn  — ,  nemlig  af  Brønshøj  Sogn, 
Valbydistriktet  samt  Sundby  og  Nathanaels  Sogne  (se  ndfr.),  er  Byens  tid- 
ligere Areal  blevet  forøget  til  omtrent  det  tredobbelte.  Efter  Indlemmelserne 
begrænses  Byen  paa  Amagersiden  af  Taarnby  Sogn  og  paa  Sjællandssiden 
mod  N.  og  V.  af  Hellerup,  Gjentofte,  Gladsakse,  Herløv,  Rødovre  og  Hvid- 
ovre Sogne.  Paa  Amagersiden  følger  Grænsen  en  Linie  fra  Kysten  S.  for 
Kastrupfortet  V.  paa,  indtil  den  noget  V.  for  Nordergaard  drejer  mod  S. 
for  derpaa  noget  efter  at  slaa  ind  mod  S.  V.  ud  til  Kalvebodstrand.  Paa 
Sjællandssiden  gaar  Grænsen  fra  Kysten  mod  V.  noget  N.  for  Scherfigsvej, 
følger  derpaa  Strandvejens  Østside  til  noget  N.  for  Carolinevej,  hvorpaa 
den  drejer  mod  V.  og  gaar  noget  N.  for  Callisensvej  forbi  Hellerup  Sta- 
tion; herfra  fortsættes  den  mod  S.,  indtil  den  drejer  Hge  mod  V.  ud  til 
Emdrup  Sø,  hvis  Nordkyst  den  følger  et  Stykke  for  derpaa  at  fortsætte  i 
nordvestlig  Retning  til  noget  forbi  Søborghus  Kro;  herfra  slaar  den  ind 
mod  S.  gennem  Utterslev  Mose,  gaar  derpaa  lidt  mod  N.  og  N.  V.  og 
fortsættes  videre  mod  S.  V.  og  S.  over  Kagsbro  og  Islebro  forbi  Rødovre 
By  og  Vestkysten  af  Damhus  Sø;  noget  S.  for  Søen  dannes  Grænsen  af 
Harrestrup  Aa  til  dens  Udløb  i  Kalvebodstrand. 

Byen  ligger  paa  et  ikke  videre  højtliggende,  temmelig  jævnt  Terræn,  der 
næsten  umærkeligt  stiger  ind  mod  Landet.  Til  Belysning  af  Højdeforholdene 
angives  enkelte  Punkter.  Ved  Børsen,  ligesom  i  det  Indre  af  Citadellet,  er  der 
1,7  M.  (c.  6  F.)  over  Havet,  ved  Toldboden,  Christianshavns  Torv,  Langebro 
og  Godsbanegaarden  2  M.  (7  F.),  paa  Amalienborg  Plads  2,5  M.  (8  F.),  paa 
Kongens  Nytorv  3, g  M.  (12  F.),  ved  Frue  Kirke,  det  højeste  Punkt  i  den 
gamle  By,  9,5  M.  (30  F.),  paa  Raadhuspladsen  5,8  M.  (18  F.),  ved  Dronning 
Louises  Bro  8,5  M.  (27  F.),  ved  Sølvtorvet  og  Fredensbro  8,2  M.  (26  F.), 
ved  Hjørnet  af  Stockholms-  og  Østerbrogade  6,3  M.  (20  F.).  I  Forstæderne 
er  der  ved  Triangelen  7, g  M.  (24  F.),  ved  Lille  Vibenshus  8,9  M.  (2S  F.), 
ved  Store  Vibenshus  12,9  M.  (41  F.);  ved  Skt.  Hans  Torv  er  der  9,9  M. 
(31  F.),  ved  Nørrebros  Runddel  10,4  M.  (^^  F.)  og  ved  Lygten  8  M.  (26 
F.);  ved  Vesterbros  Torv  er  der  2,9  M.  (9  F.).  Kommer  man  ud  i  de 
ydre,  nyindlemmede  Dele,  bliver  der  højere,  naturligvis  med  Undtagelse  af 
Kvartererne  paa  Amager  —  ved  Sundby  Kirke  er  der  kun  2,4  M.  (7-8  F.)  — ; 
ved  Kapellet  paa  Vestre  Kirkegaard  er  der  19,5  ^'  (^^  ^•)'  ^^^  Jesus- 
kirken  20  M.  (64  F.).  De  højeste  Punkter  ligge  i  Brønshøjkvarteret;  ved 
Brønshøjbakkegaard  er  der  37,2  M.  (^^^  F"«)?  i  Store  Bellehøjs  Have  35,2 
M.   (113  F.),  ved  Bispebjærg  Mølle  28  M.  (90  F.). 

Kjøbenhavn     falder    i    følgende    Dele:     1)   Den    ældre    By,    o:    Byen 


Beliggenhed,  Grænser,  Bydele. 


inden  for  de  gamle  Volde  eller  de  træbeplantede  Boulevarder,  der  ere 
traadte  i  deres  Sted.  Den  ældre  By  skilles  atter  i  to  Dele:  en  vestlig 
Del,  det  egentlige  Kjøbenhavn,  paa  Sjælland,  og  en  østlig  Del,  Christians- 
havn,   paa   Amager.     I    det    egentlige    Kjøbenhavn  kan  man  skelne  mellem 


Kjebenhavns  Vaaben,  fra  1661. 

den  ,,  Gamle  By^\  hvorved  forstaas  Bydelene  Syd  for  Gotersgade  —  som 
atter  falder  i  en  ælcfre  Del,  der  omsluttes  af  Boulevarden,  Vestergade, 
Vimmelskaftet  og  Kjøbmagergade,  og  en  yngre  Del,  nemlig  St.  Annæ  østre 
og  vestre  Kvarter  N.  for  Gotersgade  med  den  i  sin  Tid  benævnte  Frede- 
riksstad, o:  Kvarteret  omkring  Bredgade  og  Amaliegade  — ,  og  det  sidst  til- 
komne   Gamvielholmskvarter    mellem   Nyhavn   og   Slotsholmen.     2)  Vold- 


4  Et  Overblik. 

kvartererne,  o:  de  Bydele,  der  ere  lejrede  paa  det  tidligere  Fæstnings- 
terræn  mellem  Boulevarderne  og  de  mod  V.  liggende  langagtige  Søer 
Sortedams-,  Peblinge-  og  St.  Jørgens  Sø,  samt  Linier  i  Forlængelse  af  disse 
to  Grænser  mod  S.  til  Kvægtorvet  ved  Kalvebodstrand  og  mod  N.  til  Fri- 
havnen, hvor  det  nye  Frihavnskvarter  danner  en  særlig  Del.  3)  Forstæ- 
derne eller  Broerne,  nemlig  Østerbro,  Nørrebro  og  Vesterbro,  som  ligge 


JTKiqoH 


Oversigtskort  over  Kjebenhavn. 

N.  Og  V.  uden  for  de  omtalte  Søer.  Endelig  komme  som  4)  de  nyind- 
lemmede Dele,  nemlig  mod  V.  Brønshøj-  og  Valbykvartererne  og  mod 
S.  Sundbyerne  paa  Amager,  a)  Brønshøjkvarter  et  bestaar  af  det  tidligere 
Brønshøj  Sogn  (før  under  Brønshøj -Rødovre  Kommune,  se  II  S.  253),  om- 
fattende Byerne  Utterslev,  Brønshøj,  Emdrup,  Husum  og  Vanløse,  b)  Valby- 
distriktet er  en  Del  af  den  tidligere  Hvidovre  Kommune  (se  II  S.  245)  og 
omfatter  Byerne  Valby  og  Vigerslev  samt  Kongens  Enghave  og  Damhus 
Sø',    c)    Sundbyerne    bestaa    af   Sundby   Sogn    (se   II   S.  237),    nu   delt   i 


Almindelig  Karakteristik.  5 

Sundby  og  Nathanaels  Sogne,  og  omfatte  de  to  sammenvoksede  Byer 
Sundhyvester  og  Sundby  øster.  Indlemmelserne  skete  ifl.  Love  af  ^/^  1900 
og  Res.  af  ^74  1900,  for  de  to  første  Distrikters  Vedk.  fra  Vi  1901  og 
for  Sundbyernes  Vedk.  fra  Vi  1902. 

Almindelig  Karakteristik.    Kjøbenhavn  gør  i  Virkeligheden  ikke  Ind- 
tryk  af  nogen   gammel   By,   hverken   hvad   Gaderne   eller  de  enkelte  Byg- 
ninger  angaar.     De    nyere   Dele   af  Byen   have   overvejende   lige  og  brede 
Gader.    Det  gælder  ikke  alene  Voldkvartererne  og  Forstæderne,  men  ogsaa 
store   Partier   af  den  ældre  By,    nemlig  den  Del,  der  ligger  N.  for  Goters- 
gade,  Kongens  Nytorv  og  Nyhavn,  og  navnlig  Kvarteret  omkring  Bredgade 
og   Amaliegade  („Frederiksstaden"),    ligesom   ogsaa   Gammelholmskvarteret 
mellem  Nyhavn  og  Slotsholmen  og  til  Dels  Nyboderkvarteret.    Ogsaa  Chri- 
stianshavn  har   lige  og  for  det  meste  brede  Gader.    Men  i  den  ældste  Del 
af  Byen    S.    for  Gothersgade  ere  Gaderne  ofte  bugtede,  og  særlig  er  dette 
iøjnefaldende,   naar   man    bevæger    sig    gennem    Byens   vigtigste   Færdsels- 
aare,  der  fører  fra  Kongens  Nytorv  mod  V.  gennem  Østergade,  over  Amager- 
torv  gennem   Vimmelskaftet   til   Nygade.     Da   imidlertid  disse  Kvarterer  til 
Dels  ere  ombyggede  efter  de  store  Ildebrande   1728  og  1795  og  Bombarde- 
mentet  1807,  ere  Gaderne  nu  ogsaa  her  i  det  hele  ret  brede  og  lyse,  navnlig 
i  Forhold  til  Husenes  Højde,  der  som  oftest  kun  ere  i  4  Stokværk.    Derimod 
findes    der  paa  begge  Sider  af  den  ovennævnte  Færdselsaare  en  Del  Kvar- 
terer   med    til    Dels    smaa   og   snævre   Gader;    men   ogsaa    disse  forsvinde 
mere   og   mere   ved   de   sidste    Aartiers    store  Ombygninger.    Give  saaledes 
Gaderne  ikke  det  Indtryk,  at  man  befinder  sig  i  en  gammel  By,  er  dette  endnu 
mindre   Tilfældet   med    Husene,   idet   Ildebrandene   og   Ombygningerne  have 
raseret    de   fleste   ældre   Bygninger.     Kun  enkelte  af  disse  vidne  endnu  om 
svundne    Tiders    Byggemaade,    og    fra    Middelalderen    er    der    meget   faa 
Rester;   kun    Kapellet   ved  Helligaandskirken  staar  som  et  synligt  Eksempel 
paa   Middelalderens   Stenhuse.     I    øvrigt   udmærker   Kjøbenhavn   sig  ikke  i 
arkitektonisk  Henseende.    Bygningerne  ere  vel  gennemgaaende  godt  og  solidt 
opførte;    men   med   Undtagelse   af  en   Del    offentlige  og  enkelte  Privatbyg- 
ninger  er  Byggemaaden  ikke  præget  af  nogen  bestemt  Stil  eller  har  noget 
netop    for    denne   By    ejendommeligt,    det    skulde    da  være  Bygningerne  fra 
Chr.  IV's   Periode    i    1.  Halvdel   af    17.  Aarh.    eller   fra    Perioden    i   Slutn. 
af  18.  Aarh.  („Harsdorff").    Men  denne  Mangel  paa  Stil  har  jo  Kjøbenhavn 
fælles  med  alle  andre  Storbyer.    Imidlertid  synes  der  dog  ved  de  senere  Aars 
Nybygninger    at    ske   en  Forandring    i    denne   Henseende;  der  lægges  mere 
Vægt  paa  Stilfuldhed  og  Udsmykning,  og  der  er  ligesom  ved  at  danne  sig 
en    særegen    Stil,    som   maaske   i    kommende    Tider   vil    faa    sit  eget  Navn. 
Af  de  nyindlemmede  Bydele,  navnlig  Brønshøj  og  Valbykvarteret,  ligge  endnu 
større  Partier  ubebyggede  hen  og  have  bevaret  et  landligt  Præg. 


6  Et  Overblik. 

Af  de  vigtigere  Færdselsaarer  og  mere  fremtrædende  Gadepartier 
nævnes  følgende. 

I  det  egentlige  Kjøbenhavns  østlige  Del  ligger  Kongens  Nytorv,  som  er 
Byens  største  Plads  (c.  6  Td.  Ld.,  84,000  □  AL),  og  som  tidligere  be- 
tragtedes som  Byens  Centrum.  Fra  dette  Torv  (det  gamle  Hallandsaas), 
der  prydes  af  flere  fremragende  baade  offentlige  og  private  Bygninger  — 
Nationalteatret,  Udenrigsministeriet,  Charlottenborg,  det  Thottske  Palais, 
Livsforsikringsselskabet  Standards  Bygning,  Store  nordiske  Telegrafselskabs 
Bygning,  Hotel  d'Angleterre,  Magasin  du  Nord  og  Erichsens  Palais  (Han- 
delsbanken) — ,  og  hvis  Midte  indtages  af  et  lille  Anlæg  med  Christian  V's 
Rytterstatue,    udstraale    13    Gader,    hvoraf   flere    høre    til   Byens   vigtigste 


Vesterbropassagen  med  Industriforeningen,  set  fra  Raadhuspladsen. 


Færdselsveje.  Mod  V.  udgaar  herfra  den  ovennævnte  Hovedaare  gennem 
Østergade  over  Amagertorv,  hvortil  slutter  sig  mod  S.  den  for  sit  Torveliv 
bekendte  Højbroplads,  videre  gennem  Vimmelskaftet  og  Nygade,  derpaa 
mellem  Nytorv  og  Gammeltorv,  Byens  ældste  Plads,  gennem  Frederiksberg- 
gade til  Raadhuspladsen  (over  5  Td.  Ld.,  74,000  Q  AL),  der  med  det 
nye  Raadhus  og  de  mange  Hoteller  og  som  Knudepunkt  for  de  store  elektriske 
Sporvejsanlæg,  som  forgrene  sig  gennem  alle  Byens  vigtigste  Færdselsveje, 
er  bleven  Centrum  for  Nutidens  Kjøbenhavn.  Denne  meget  befærdede,  c. 
2000  AL  lange  Strækning  fra  Kongens  Nytorv  til  Raadhuspladsen  er  med 
de  nærmest  omliggende  Partier  Byens  egentlige  Forretningskvarter,  dens 
„City",  idet  Husene  her  mere  og  mere  optages  af  Butikker,  Kontorer  og 
Forretningslokaler,    medens    deres    Indehavere    søge  Beboelse  ude  i  de  ydre 


8 


Et  Overblik. 


Kvarterer  og  Nabokommunerne.  Den  omtalte  Hovedaare  fortsættes  fra  Raadhus- 
pladsen  ad  Vesterbropassageji  forbi  Industriforeningsbygningen,  Forlystel- 
sesetablissementet Tivoli,  Hovedbanegaarden  og  Frihedsstøtten  og  videre 
ad  den  c.  3850  Al.  lange  Vesterbrogade,  der  fører  gennem  Forstaden 
Vesterbro  over  Vesterbros  Torv  og  gennem  Frederiksberg  Kommune  og 
fortsættes  mellem  Frederiksberg  Have  og  Søndermarken  forbi  Frederiksberg 
Slot  ad  Roskilde  Landevej,  som  gaar  N.   for  Valbykvarteret. 

En  anden  vigtig  Færdselsaare,  der  udgaar  fra  Kongens  Nytorv,  fører  ad 
Gotersgade^  c.  2 100  Al.  lang,  der  leder  mod  N.  V.  ud  til  Sortedams  Sø,  og  fort- 
sættes over  det  af  store,  palæagtige  Bygninger  omgivne  Søtorv,  hvor  den  forener 
sig  med  den  nedennævnte  Frederiksborggade,  og  hvorfra  den  fører  videre  over 


Dronning  Louises  Bro,  set  fra  Nørrebro  over  til  Søtorvet. 

Dronning  Louises  Bro  mellem  Sortedams-  og  Peblinge  Sø  og  ad  den 
c.  3430  Al.  lange  Nørrebrogade  gennem  Forstaden  Nørrebro,  som  for 
en  stor  Del  indeholder  Arbejderkvarterer.  Nørrebrogade  fører  videre 
forbi  den  store  Assistens  Kirkegaard  over  Nørrebros  Runddel  til  Frederitis- 
sundsvejen,  som  gaar  gennem  Forstaden  Utterslev  (Utterslev  Mark)  og 
gennem  Brønshøj  By  og  Husum  By,  alle  i  Brønshøjkvarteret.  Fra  Frederiks- 
sundsvejen udgaar  i  Utterslev  Mark  i  nordlig  Retning  Frederiksborgvejen, 
der  fører  forbi  den  nye  Bispebjærg  Kirkegaard. 

En  tredje  betydelig  Færdselsaare  fører  fra  Kongens  Nytorv  mod  N.  gen- 
nem Store  Kongensgade  eller  Bredgade.  Den  sidstnævnte  Gade,  der  har  mange 
fremragende  Bygninger,  som  det  Schimmelmannske  Palais  (Odd-Fellow  Lo- 
gen, „Koncertpalæet"),  Frederikskirken  („Marmorkirken"),  Alexander  Newsky 


10 


Et  Overblik. 


Kirken,  Kirurgisk  Akademi,  Frederiks  Hospital  og  den  romersk-katolske 
Ansgarkirke,  danner  sammen  med  den  parallelt  løbende  Amaliegade  Byens 
fornemste  Kvarter,  dens  „Westend"  ;  mellem  de  to  Gader  ligger  Amalien- 
borg Slot  med  den  usædvanlig  smukke  og  fornemme  Amalienborg  Plads. 
Færdselsaaren  fører  videre  mellem  Anlægget  Grønningen  og  Nyh  o  derkv  ar  te- 
ret, derpaa  ad  den  c.  3500  Al.  lange  Østerbrogade  forbi  Østbanegaarden, 
det  nye  stilfulde  Frihavnskvarter,  Garnisonskirkegaarden,  Holmens  Kirkegaard 
og  Sortedams  Søs  østlige  Bred  til  Pladsen  Trianglen.    Herfra  udgaar  mod  N.  V. 

Øster    Allé     (Lyng- 


byvejen), forbi  Vest- 
grænsen af  Øster- 
fælled   og   Store  Vi- 

benshus ,  medens 
Østerbrogade  fortsæt- 
tes videre  mod  N. 
langs  Østgrænsen  af 
Østerfælled  forbi  den 
nye  Husarkaserne  og 
Lille  Vibenshus  i 
Strandvejen  (Lande- 
vejen til  Helsingør), 
som  fører  gennem  det 

med     Kjøbenhavn 
sammenvoksede   Vil- 
lakvarter Hellerup  (se 
II  S.  261). 

Af  andre  Gader, 
der  udgaa  fra  Kon- 
gens Nytorv,  maa 
ogsaa  nævnes  Hol- 
mens Kanalø  der  fører 
mod  S.  forbi  Studen- 


itXiX^/^gf, 


Kjøbmagergade  med  Postgaarden. 


terforeningen.    Nationalbanken    og   Holmens    Kirke,    og    som   over   Holmens 
Bro  staar  i  Forbindelse  med  Slotsholmen  (se  ndfr.). 

Af  mere  betydelige  Færdselslinier,  der  føre  i  Retning  fra  N.  V.  til  S.  0., 
nævnes  den,  der  udgaar  fra  det  ovennævnte  Søtorv  ved  Dronning  Louises 
Bro  og  dannes  af  den  ligeledes  nævnte  Frederiksborggade^  der  fortsættes 
over  Kultorvet  gennem  den  stærkt  befærdede  Kjøbmagergade,  som  fører 
forbi  Trinitatis  Kirke  med  Rundetaarn,  Regensen  og  Postgaarden,  og  videre 
over  Højbroplads  til  Højbro,  som  fører  over  til  Slotsholmen.  Denne  Holm, 
paa  hvilken  ligge  Christiansborg  Slotsruin  med  Slotskirken,  Thorvaldsens 
Museum,  Ministerialbygningerne,  det  store  kgl.  Bibliotek,  Tøjhuset  og  Bør- 


Færdselsveje. 


11 


sen,  udgør  en  særlig  Del  af  den  gamle  By,  idet  den  er  skilt  fra  det  øv- 
rige ved  en  fra  Kalvebodstrand  udgaaende  sejlbar  Kanal,  medens  Kalvebod- 
strand selv  skiller  den  fra  Christianshavn.  Over  Kanalen  føre  7  Broer, 
nemlig  foruden  de  to  ovennævnte  (Holmens  Bro  og  Højbro)  Børskanalhroen^ 
mellem  Havne-  og  Børsgade,  Stormbroen,  Marmorbroen,  Tøjhusbroen  (Prin- 
sens Bro)  og  Frederiksholms  Kanalbro,  hvilke  4  sidste  føre  mod  S.  V. 
over  til  Gadestrækningen  Frederiksholms  Kanal.  Med  Christianshavn  er 
Slotsholmen  forbunden  ved  Knipp eisbro,  som  fører  over  Kalvebodstrand. 
Den  ovennævnte  Færdselslinie,  der  gaar  over  Højbro,  fører  videre  over 
Slotspladsen    forbi    Ruinens   Fa9ade,    gennem    Slotsholms  gade    forbi    Børsen, 


Parti  af  Christianshavn,  (Kanalen,  Torvet  og  Fængslet). 


over  Knippelsbro  til  Christianshavn,  hvor  den  fortsættes  gennem  Lille  Torve- 
gade, over  Christianshavns  Torv,  gennem  Store  Torvegade  og  Amagerbro- 
gade, som  fører  gennem  Sundbyerne.  Christianshavn  bestaar  af  den  syd- 
lige, egentlig  bebyggede  Del  og  den  nordlige  Del,  der  ved  Kanaler  er 
delt  i  flere  Øer  (Ankerø,  Arsenalø,  Christiansholm,  Dokø,  Frederiksholm), 
og  som  optages  af  Artillerikasernen,  Etablissementer  for  Orlogsværftet  og 
flere  private  Skibsværfter.  Den  sydlige,  bebyggede  Del,  der  med  sine  lige 
Gader,  som  skære  hinanden  i  rette  Vinkler,  minder  om  sin  Tilblivelsesmaade, 
idet  den  blev  anlagt  paa  een  Gang  af  Chr.  IV,  har  i  flere  Gadepartier, 
saaledes  i  Overgaden  over  Vandet  og  Overgaden  neden  Vandet  paa  begge 
Sider  af  Kanalen,  bevaret  mere  af  sit  gammeldags,  karakteristiske  Udseende 


12  Et  Overblik. 

end  den  øvrige  Del  af  Byen,  ligesom  der  i  det  hele  taget  hviler  et  eget 
Præg  over  den.  Af  Broerne  over  Kanalen  nævnes  Børnehusbroen  (Sten- 
broen), der  fører  fra  Lille  Torvegade  til  Torvet,  og  Snorrehroen,  som  for- 
binder Skt.  Annagades  to  Dele.  Sundbyerne  have  derimod  med  deres  Arbejder- 
kvarterer og  Villaanlæg  et  helt  moderne  Udseende. 

Omtrent  parallelt  med  Linien  Frederiksborggade-Knippelsbro  gaar  en  langt 
mindre  befærdet  Linie  fra  Peblinge  Sø  gennem  Vendersgade  forbi  Linnés 
Torv,  videre  gennem  Nørregade  forbi  St.  Petri  Kirke,  Universitetsbygningerne, 
Bispegaarden  og  Vor  Frue  Kirke,  over  Gammel-  og  Nytorv  med  det 
gamle  Raadhus,  gennem  Raadhusstræde  og  forbi  Prinsens  Palais  ad  den 
ovennævnte  Gade  Frederiksholms  Kanalø  der  fører  ud  til  Kalvebod  Brygge 
og  den  anden  Forbindelse,  med  Christianshavn,  Langebro. 

En  meget  smuk  Færdselsvej,  der  er  anlagt  paa  det  tidligere  Voldterræn  og 
dets  Omgivelser,  er  Østervoldgade,  der  fører  forbi  Kunstmuseet,  Mineralogisk 
Museum,  Observatoriet  og  Rosenborg  Slot,  og  fortsætter  sig  i  Nørrevoldgade 
med  Teknisk  Skole  (Boulevarderne)  og  Vestervoldgade  med  Vestre  Boulevard 
og  den  dermed  parallelt  løbende  Linie  Stockholms  gade  og  Farimags gaderne^ 
der  føre  over  Sølvtorvet  og  forbi  Kommunehospitalet.  Mellem  disse  Linier 
ligge  Parkanlæggene  Østre  Anlæg,  Botanisk  Have,  Ørstedsparken  og  Aborre - 
parken,  alle  med  Rester  af  de  gamle  Volde  og  Grave.  De  to  Linier  ud- 
munde i  Vesterbropassagen  og  Raadhuspladsen,  og  den  første,  Vestervold- 
gade og  Vestre  Boulevard,  fortsættes  mod  S.  0.  paa  begge  Sider  af  det 
nye  Raadhus  forbi  Brandstationen  og  føre  ud  til  Kalvebodstrand.  Navnlig 
danner  Vestre  Boulevard  med  sine  mange  fremragende  Bygninger,  som 
Kunstindustrimuseet,  Ny  Carlsberg  Glyptoteket,  Livsforsikringsselskabet  Dan- 
marks og  Videnskabernes  Selskabs  Bygninger,  et  smukt  Gadeparti.  Fra 
Kalvebodstrand  fortsættes  Linien  over  den  nye  Langebro  dels  gennem 
Langebrogade  og  Christianshavns  Voldgade  langs  de  gamle  Volde,  som 
endnu  ere  bevarede  her,  dels  ad  den  nyanlagte  Færdselsvej  uden  om  Chri- 
stianshavn, for  at  forene  sig  med  den  ovennævnte  Linie,  der  fører  ud  paa 
Amager  gennem  Sundbyerne.  —  Fra  Vestre  Boulevard  gaar  mod  S.  V.  en 
Færdselslinie  gennem  de  nyopførte  Kvarterer  ved  Kalvebodstrand.  Den 
gaar  ad  Tietgensgade  forbi  Vestre  Hospital,  Elektrisk  Station  og  Kvægtorvet, 
som  med  sine  store  Bygningskomplekser  indtager  c.  15  Td.  Ld.  (214,950 
□  AL),  og  videre  over  det  nye  Halmtorv  ad  Sønderboulevard.  Omtrent 
parallelt  med  denne  Linie  løber  Lstedgade,  der  over  Enghave  Plads  fort- 
sættes i  Ny  Carlsbergvej  forbi  Bryggeriet  og  i  Valby  Langgade,  Hoved- 
gaden i  Valbydistriktet. 

Smukke  Gadepartier  findes  ogsaa  mod  N.  i  Byen,  N.  for  Østbanegaarden 
i  det  nye,  smukke  Villakvarter,  hvor  Blindeinstituttet  ligger,  og  hvorfra 
Vejen    fører    over    Gefionspladse?t    ad    den    smukke,  brede   Strandboulevard, 


14 


Et  Overblik. 


som    gaar   langs   Vestsiden    af   Frihavnskvarteret  og  udmunder  ved  Begyn- 
delsen af  Strandvejen. 

Til  at  fuldstændiggøre  Billedet  af  Kjøbenhavn  hører  Havnen,  der  strækker 
sig  fra  Langebro  mod  N.  forbi  Trekroner  og  deles  i  den  gamle  Havn, 
mellem  Langebro  og  Bomløbet  ved  Toldboden,  Inderreden,  N.  for  dette 
Løb  og  mod  0.  begrænset  af  Lynetten  og  Trekroner,  og  Frihavnen,  ved 
Kysten  V.  for  Inderreden.  Af  Partier  langs  den  gamle  Havn  nævnes 
Havnegade  i  Gammelholmskvarteret  og  S.  for  Slotsholmen  Kalvebod  Brygge, 
som  fortsættes  S.  for  Langebro  til  Gasværkshavnen,  N.  for  Nyhavn  ligger 
ved    den    gamle   Havn  Kvæsthusbroen  (se  Vignetten  S.  1),  et  særlig  livligt 


Langelinie. 

Havneparti,  som  staar  i  Forbindelse  med  den  træbeplantede  Skt.  Annæ  Plads, 
der  begrænser  Bredgade-  og  Amaliegadekvarteret  mod  S. 

Paa  større  Anlæg  er  Kjøbenhavn  langtfra  rigt.  Det  eneste  i  den  ældre 
By  er  den  ved  Rosenborg  Slot  beliggende  Kongens  Have  mellem  Goters- 
gade,  Øster  Voldgade,  Sølvgade  og  Kronprinsessegade.  Byens  smukkeste 
Spaserevej  er  for  øvrigt  Langelinie,  som  trods  de  store  Forandringer,  som 
Frihavnsanlægget  har  medført  i  de  senere  Aar,  stadig  hævder  sit  Ry.  Den 
fører  fra  det  ovennævnte  lille  Anlæg  Grønningen  med  Esplanaden  ad  en 
Bro  over  Havnebanen  langs  med  Inderreden  og  Frihavnsmolen.  I  Vold- 
kvartererne ejer  Byen  derimod  flere  større  Anlæg,  som  alt  ere  nævnte  oven- 
for: Østre  Anlæg,  Botanisk  Have,  Ørstedsparken  og  Aborreparken,  ligesom 
der   er   smukke   Spasereveje  langs   Sortedams-   og   Peblinge  Sø.    Mod  N.  i 


16  Et  Overblik. 

Byen  ligge  de  til  Dels  til  militær  Brug  udlagte  Fælleder,  nemlig  Østerfæl- 
led^ hvorpaa  den  nye  Husarkaserne,  Skt.  Jakobs  Kirke  og  Lægeforeningens 
Boliger  findes,  Blegdams  fælled,  i  hvis  sydlige  Hjørne  Blegdamshospitalet 
og  Skt.  Johannes  Kirke  findes,  og  Nørrefælled\  mod  S.  V.  i  Byen  ligger 
Vester  fælled  \  mod  S.  paa  Christianshavn  Christianshavns  Fælled.  Disse, 
ligesom  de  fleste  andre  Lokaliteter,  der  ere  nævnte  her  i  Oversigten,  ville 
blive  nærmere  omtalte  paa  deres  Sted. 

Byens  Udstrækning  fra  V.  til  0.  er  c.  16,000,  fra  N.  til  S.  c.  20,500 
Al.  Dens  Areal  udgjorde  Jan.  1904  i  alt  12,569  Td.  Ld.  (1,26  n  Mil, 
69,37  n  Km.).  Deraf  er  den  indre  By  inden  for  den  gamle  Voldlinie  440 
Td.,  Christianshavn  760  Td.,  Voldkvartererne  med  Søerne  610  Td.  (Sorte- 
dams Sø  49,  Pebhnge  Sø  22^  St.  Jørgens  Sø  24),  Frihavnskvarteret  70 
Td.,  Forstæderne  (Øster-,  Nørre-  og  Vesterbro)  2370  Td.,  Brønshøjdistriktet 
3688  Td.,  Valbydistriktet  2093  Td.  og  Sundbyerne  2538  Td. 

Der  var  I.Jan.  1904  i  alt  c.  740  Gader,  Veje  og  Stræder.  Deraf 
havde  den  ældre  By  med  Christianshavn  c.  170,  Voldkvartererne  c.  65,  Forstæ- 
derne c.  27  5,  Brønshøjdistriktet  c.  7  5,  Valbydistriktet  c.  45  og  Sundbyerne 
c.  110.  Af  Torve  og  Pladser  var  deri  alt  c.  45.  De  største  ere  allerede 
nævnte  i  det  foregaaende.  De  have  for  en  Del  hver  især  deres  ejendom- 
melige Præg  af  det  Handelsliv,  som  udfoldes  her.  Højbroplads  er  saa- 
ledes  Grønt-  og  Blomstertorv,  den  tilstødende  Plads  ved  Gammelstrand  er 
Fisketorv,  paa  Gammel-  og  Nytorv  foregaar  Handelen  med  Flæsk,  Æg, 
Smør  og  Fjerkræ,  Grønttorvet  eller  Linnés  Torv  er  maaske  det  Torv, 
hvor  Tilstrømningen  er  størst.  Halmtorvet  og  Kvægtorvet  paa  Vesterbro 
ere  ogsaa  nævnte.  Af  andre,  ikke  før  nævnte  Pladser  i  den  indre  By 
nævnes  desuden  Hauserplads ,  Graabrødretorv  og  Vandkunsten ,  i  For- 
staden Nørrebro  Skt.  Hans  Torv  ved  Skt.  Johannes  Kirken  og  Blaagaards- 
plads  ved  Blaagaardsgade,  i  Forstaden  Vesterbro  Vesterbros  Torv  ved 
Vesterbrogade. 

Beboelsesejendommenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1.  Feb.  1901 
i  alt  12,508;  deraf  hørte  3284  til  den  indre  By,  419  til  Christianshavn, 
1337  til  Voldkvartererne,  5067  til  Forstæderne,  7  74  til  Brønshøjdistriktet, 
551  til  Valbydistriktet  og  1076  til  Sundbyerne.  Desuden  fandtes  i  de  ind- 
lemmede Distrikter  i  alt  111  Landbrugsejendomme.  Beboelsesejen- 
dommene delte  sig  efter  Antallet  af  Lejligheder  saaledes:  4844  havde 
1-4,  2987  5-9,  3849  10-19,  469  20-29,  215  30-49  Lejligheder,  og  81 
Ejendomme  vare  store  Kaserner  med  50  Lejligheder  og  derover.  Endvidere 
havde  63  Ejendomme  Beboelseskarakter,  men  ingen  Beboelseslejligheder  (se 
i  øvrigt  Afsnittet  om  Befolkningen). 

Arealets  Benyttelse.  Efter  Arealopgørelsen  1901,  der  imidlertid  ikke 
særlig  tager  Sigte  paa  kjøbenhavnske  Forhold,  var  det  samlede  Areal,  der 


Arealets  Benyttelse.    Inddeling  i  Kvarterer.  1  7 

angives  til  9922  Td.  Ld.  (Sundbyerne  ere  ikke  medregnede  her),  saaledes 
fordelt:  Byggegrunde,  Gader,  Veje  m.  m.  2891,5,  Haver  og  Planteskoler 
745, g,  Skov  m.  m.  58,^,  Fælleder  m.  m.  709,9,  matrikuleret  Vandareal 
m.  m.  450,0  og  Ager  og  Eng  5066,9  Td.  Ld.  Det  samlede  Areal  af  Gader 
og  Veje  (deri  indbefattet  Pladser)  for  Kjøbenhavn  med  alle  indlemmede  Di- 
strikter opgives  ved  Slutningen  af  1902  til  694,4  Td.  Ld.  ^S  Arealet  af  de 
kommunale  Parker  og  Anlæg  til  92,2  ^^'  Ld.;  deraf  var  Ørstedsparken 
11, g,  Aborreparken  4,i,  Østre  Anlæg  29,3,  Anlægget  ved  Mineralogisk 
Museum  og  Polyteknisk  Læreanstalt  3,4,  Grønningen  5,9,  Langelinieanlægget 
28,8  ^S  forskellige  mindre  Anlæg  9,^  Td.  Ld.  Kongens  Have,  der  er  Sta- 
tens, er  c.   5  Td.  Ld. 

Brandforsikring.  I  Kjøbenhavns  og  Landbygningernes  Brandforsik- 
ring, hvori  den  overvejende  Del  af  de  kjøbenhavnske  Ejendomme  ere 
brandforsikrede,  var  der  ved  Beg.  af  1904  tegnet  c.  10,800  Forsikringer 
med  en  samlet  Forsikringssum  af  c.  807  Mill.  Kr.  (heri  ogsaa  Indlemmel- 
serne af  1901  og  1902).  Assurancesummen  uden  for  de  nævnte  Selskaber 
var  c.   60  Mill.  Kr.   . 

Inddeling  i  Kvarterer.  Byens  ældste  Inddeling  var  vistnok  efter  Fjer- 
dinger, hvad  der  fremgaar  af  Navnet  Fjerdingsmænd,  som  forekom- 
mer lige  til  1493.  Ved  den  Tid  forandrede  de  Navn  og  kaldtes  Rode- 
mestre, en  Forandring,  som  beror  paa,  at  der  i  Slutn.  af  15.  Aarh.  paa 
Grund  af  Byens  Udvidelse  opstod  en  ny  Inddeling,  som  Navnet  Fjerding 
ikke  passede  paa.  De  nye  Kvarterer  kaldtes  Rodemaal.  Efter  Rodeme- 
strenes Skraa  af  1606  var  Byen  da  delt  i  8  saadanne  Rodemaal  (en  Be- 
nævnelse, der  endnu  træffes  1664)  eller  Kvarterer,  nemlig  Øs/er-,  Ves/er-, 
Nørre-^  Strand-^  Snarens-^  Klædeho-^  Frimands-  og  Kjøbmager- Kvarter. 
For  hvert  af  dem  var  der  ansat  to  svorne  Rodemestre,  som  udnævntes  af 
Magistraten  og  havde  deres  Oldermænd,  som  de  maatte  være  hørige  og 
lydige.  Deres  Forretninger  vare  at  holde  Mandtal,  ligne  Skatter  og  Ind- 
kvarteringer, opkræve  Skat  og  tilsige  til  Byens  Arbejde,  ligesom  de  havde 
visse  Pligter  i  Ildebrandstilfælde.  Til  disse  8  Kvarterer  kom  Rosengaard 
Kvarter^  første  Gang  nævnt  1620,  senere  kaldet  Rosenborg  Kvarter^  og 
Ski.  Annæ  Kvarter  (første  Gang  nævnt  1659),  der  oprettedes  efter  den 
gamle  Østervolds  Nedbrydelse,  og  endelig  kom  Christianshavns  Kvarter 
til  i  1674,  da  denne  Bydel  blev  indlemmet.  Da  Kjøbenhavns  Borgervæbning, 
som  før  havde  staaet  under  Magistraten,  1663  blev  oprettet  som  et  sær- 
skilt Korps  under  en  Stadthauptmand  og  delt  i  Kompagnier,  hvert  under 
en  Kaptejn,  blev  denne  Kompagniinddeling  vistnok  bragt  i  Forbindelse  med 
Inddelingen  i  Kvarterer.  I  1749  var  Byen  i  det  hele  delt  i  12  Kvarterer, 
idet  Skt.  Annæ  Kvarter  da  var  bleven  delt  i  Skt.  Annæ  Østredel  og  Skt.  Annæ 
Vestredel.     Af  hvert  Kvarter  udnævntes  to  Borgere  til  som  Rodemestre  at 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2.  2 


18  Et  Overblik. 

indkræve  Skatter.  Saaledes  var  Inddelingen  endnu  iVar  1 800.  Thi  i  R. 
Nyerups  „Beskr.  af  Kbh."  siges:  „Som  Byen  m.  H.  t.  det  borgerlige  Mili- 
tær er  delt  i  12  Kompagnier,  saa  er  den  i  Henseende  til  Matrikuleringen, 
Skatteerlægning  og  den  egentlige  Municipalforvaltning  inddelt  i  12  Kvar- 
terer". Hvert  Kvarter  havde  to  Rodemestre;  men  smstds.  siges,  at  Vester- 
bro, som  tidligere  hørte  til  Vester  Kvarter,  og  Nørre-  og  Østerbro,  som 
før  hørte  til  Klædebo  Kvarter,  i  nyere  Tid  havde  faaet  deres  egne  Rode- 
mestre. Af  denne  Ordning  fremgik  to  nye  Kvarterer,  Udenbys-  Vester  og  Uden- 
by s-Klædebo  (første  Gang  nævnte  1813),  saa  at  der  nu  blev  14  Kvarterer.  Til 
disse  kom  ved  Raadstueplak.  af  ^/^  1871  de  3  Voldkvarterer  Vestervold- 
Nørrevold-  og  Østervold  Kvarter.  Samtidig  deltes  de  fleste  Kvarterer  igen 
i  Underafdelinger,  som  fik  det  gamle  Navn  Roder.  Ved  Raadstueplak.  af 
^^/i2  1893  tilkom  endelig  som  det  18.  Kvarter  Frihavnskvarteret.  •  Byens 
Kvarterer  ere  nu : 

1.  Øster  Kvarter,  der  bestaar  af  2  Roder:  Nicolai  og  Gammelholms. 
Nicolai   Rode   begrænses    af   Østergade,   Kongens   Nytorv,   Holmens  Kanal,  Ved 

Stranden  og  Højbroplads,  Gammelholms  Rode  af  Holmens  Kanal,  Kongens  Nytorv, 
Nyhavn  og  Havnegade. 

2.  Vester  Kvarter,  der  deles  i  2  Roder:  Raadhusets  og  Kalvebodernes. 
Raadhusets  Rode  begrænses  af  Gammel-  og  Nytorv,  Raadhusstræde,  Vandkunsten, 

Løngangsstræde,  V.-Voldgade,  Raadhuspl.  og  Vestergade,  Kalvebodernes  Rode"^)  af 
Frederiksholms  Kanal,  Havnen,  V.-Voldgade,  Løngangsstræde  og  Vandkunsten. 

3.  Nørre  Kvarter,  der  deles  i  2  Roder:  Skt.  Peders  og  Bispegaardens. 

Skt.  Peders  Rode  begrænses  af  Skt.  Pedersstræde,  Nørregade  og  N.-Voldgade,  Bispe- 
gaardens Rode  af  Skt.  Pedersstræde,  V.-Voldgade,  Raadhuspl.,  Vestergade,  Gammel- 
torv og  Nørregade. 

4.  Strand  Kvarter,  der  deles  i  2  Roder:  Slotsholmens  og  Gammel- 
strands. 

Slotsholmens  Rode  bestaar  af  Slotsholmen ;  Gammelstrands  Rode  begrænses  at 
Gammelstrand,  Naboløs,  Hyskenstræde,  Amagertorv  og  Højbroplads. 

5.  Snarens  Kvarter,  der  ikke  er  delt  i  Roder**). 

Kvarteret  begrænses  af  Naboløs,  Hyskenstræde,  Vimmelskaftet,  Skoubogade, 
Skindergade,  Gammel-  og  Nytorv,  Raadhusstræde,  Frederiksholms  Kanal  og  Nybro- 
gade. 

6.  Klædebo  Kvarter,  der  deles  i  2  Roder:  Universitetets  og  Syna- 
gogens. 

Universitetets  Rode  begrænses  af  Skindergade,  Kjøbmagergade,  Krystalgade  og 
Nørregade,  Synagogens  i?t>£/^  af  Nørregade,  Krystalgade,  Kjøbmagergade,  Kultorvet,  Skt. 
Gertrudsstræde,  Tornebuskegade  og  N.-Voldgade. 


*)  Denne  Bydel,  der  tidligere  var  en  Havbugt,  men  som  1667-68  blev  inddæmmet  og  tørlagt  (Be- 
byggelsen var  fuldendt  1685),  kaldtes  fra  først  af  officielt  Frederiksholm,  men  i  daglig  Tale 
Ka  Iv  eb  oderne. 

**)  Snarens  Kvarter^  ligesom  Snaregade,  er  opkaldt  efter  en  Købmand  Erland  Jonsen  Snare,  som 
var  Raadmand  i  Slun.  af  16.  Aarh. 


Inddeling  i  Kvarterer.  19 

7.  Frimands  Kvarter,  der  ikke  deles  i  Roder**)- 

Kvarteret  begrænses  af  Skoubogade,  Vimmelskaftet,  Amagertorv,  Kjøbmagergade 
og  Skindergade. 

8.  Kjøbmager  Kvarter,  der  deles  i  2  Roder:  Pilestrædes  og  Hoved- 
vagtens. 

Pilestrædes  Rode  begrænses  af  Kjøbmagergade,  Østergade,  Christen  Bernikows 
Gade,  Gammelmønt,  Møntergade  og  Klareboderne,  Hovedvagtens  Rode  af  Christen 
Bernikows  Gade,  Østergade,  Kongens  Nytorv,  Gotersgade,  Møntergade  og  Gammel- 
mønt. 

9.  Rosenborg  Kvarter,  der  deles  i  2  Roder:  Trinitatis  Kirkes  og 
Reformert  Kirkes. 

Trinitatis  Kirkes  Rode  begrænses  af  Kjøbmagergade,  Klareboderne,  Møntergade, 
Gotersgade  og  Landemærket,  Reformert  Kirkes  Rode  af  Kjøbmagergade,  Kultorvet, 
Skt.  Gertrudsstræde,  Tornebuskegade,  N. -Voldgade,  Gotersgade  og  Landemærket. 

10.  Skt.  Annæ  Øster  Kvarter,  der  deles  i  4  Roder:  Nyhavns,  Mar- 
morkirkens, Amalienborgs  og  Frederiks  Hospitals. 

Nyhavns  Rode  begrænses  af  Nyhavn,  Bredgade,  Skt.  Annæ  Plads  og  Havnen,  Mar- 
morkirkefis Rode  af  Kongens  Nytorv,  Bredgade,  Fredericiagade  og  St.  Kongensgade, 
Amalienborgs  Rode  af  Havnen,  Skt.  Annæ  Plads,  Bredgade,  Fredericiagade  og  Amalie- 
gade, Frederiks  Hospitals  Rode  af  Amaliegade,  Fredericiagade,  St.  Kongensgade  og 
Toldbodvejen. 

11.  Skt.  Annæ  Vester  Kvarter,  der  deles  i  5  Roder:  Gotersgades, 
Frimurerlogens,  Kongens  Haves,  Garnisons  Hospitals  og  Nyboders. 

Gotersgades  Rode  begrænses  af  Gotersgade,  St.  Kongensgade,  Dronningens  Tvær- 
gade og  Kronprinsessegade,  Frimurerlogens  Rode  af  Dronningens  Tværgade,  St. 
Kongensgade,  Fredericiagade,  Rigensgade,  Sølvgade  og  Kronprinsessegade,  Kongens 
Haves  Rode  af  Gotersgade,  Ø.-Voldgade,  Sølvgade  og  Kronprinsessegade,  Garnisons 
Hospitals  Rode  af  Sølvgade,  Ø.-Voldgade  og  Rigensgade,  Nyboders  Rode  af  Rigens- 
gade, Ø.-Voldgade,  St.  Kongensgade  og  Fredericiagade. 

12.  Christianshavns  Kvarter,  der  deles  i  4  Roder:  Frederiks  Kirkes, 
Frelsers  Kirkes,  Amagerbros  og  Nyholms. 

Frederiks  Kirkes  Rode  begrænses  af  Havnen  og  Kanalen,  Frelsers  Kirkes  Rodt 
ai  Kanalen  og  Voldgraven,  Amagerbros  Rode  omfatter  Christianshavns  Grund  paa 
den  anden  Side  af  Voldgraven,  Nyholms  Rode  Orlogsværftets  Areal  og  Refshaleøen. 

13.  Vestervold  Kvarter,    der   deles   i    3  Roder:  Vandværkets,  Tivolis 

og  Reventlow^sgades. 

Vandværkets  Rode  begrænses  af  Raadhuspladsen,  V. -Voldgade,  Gyldenløvesgade, 
Skt.  Jørgens  Sø,  GI.  Kongevej  og  Vesterbrogade,  Tivolis  Rode  af  Raadhuspl.,  Vester- 
brogade, Bernstorffsgade,  Kalvebod  Brygge  og  V.-Voldgade,  Reventlowsgades  Rode 
af  Vesterbrogade,  Bernstorffsgade,  Ny- Vestergade,  Kvægtorvsgade  og  Helgolands- 
gade. 

14.  Nørrevold  Kvarter,  der  deles  i  4  Roder:  Peblingesøens,  Ørsteds- 
parkens,  Frederiksborggades  og  Kommunehospitalets. 


^)  Frimands  Kvarter  har  Navn  efter  Hans  Frimand,  som  var  Rodemester  1606-10. 

2' 


20  Et  Overblik. 

Peblinges  øens  Rode  begrænses  af  Gyldenløvesgade,  N. -Søgade,  Vendersgade,  Nan- 
sensgade, Schacksgade  og  N. -Farimagsgade,  Ørstedsparkens  Rode  af  N.-Voldgade, 
Gotersgade,  Linnésgade,  Frederiksborggade,  N. -Farimagsgade,  Vendersgade,  Nansens- 
gade, Schacksgade,  N. -Farimagsgade  og  Gyldenløvesgade,  Frederiksborggades  Rode 
af  Frederiksborggade,  Linnésgade,  Gotersgade,  Sotorvet,  N. -Farimagsgade  og  Ven- 
dersgade, Kommunehospitalets  Rode  af  Ø.-Voldgade,  Sølvgade,  Ø.-Søgade  og  Goters- 
gade. 

15.  Østervold  Kvarter,  der  deles  i  4  Roder:  Sølvgades,  Børnehospi- 
talets, Classens  og  Citadellets. 

Sølvgades  Rode  begrænses  af  Sølvgade,  Ø.-Søgade,  Skovgaardsgade,  Lundsgade, 
Stockholmsgade,  Østerbrogade  og  ø.-Voldgade,  Børnehospitalets  Rode  af  Skovgaards- 
gade,  Ø.-Søgade,  Østerbrogade,  Stockholmsgade  og  Lundsgade,  Classens  Rode  af 
Østerbrogade,  Classensgade,  Frihavnsgitret  og  S. -Frihavns vej,  Citadellets  Rode  at 
Toldbodvejen,  St.  Kongensgade,  S.-Frihavnsvej,  Frihavnsgitret  og  Havnen. 

16.  Udenbys  Vester  Kvarter,  der  deles  i  10  Roder:  01.  Kongevejs, 
Sorte  Hests,  Gasværkets,  Skydebanens,  Istedgades,  Kaalundsgades,  Skt.  Mat- 
thæus Kirkes,  Enghavevejs,  Kvægtorvets  og  Vester  Fælled  Rode. 

GI.  Kongevejs  Rode  begrænses  af  GI.  Kongevej,  Værnedams  vej  og  Vesterbrogade, 
Sorte  Hests  Rode  af  Vesterbrogade,  Frederiksberg  Kommune,  Boyesgade  og  Frede- 
riksberg Allé,  Gasværkets  Rode  af  Vesterbrogade,  Helgolandsgade,  Halmtorvet,  S.- 
Boulevard  og  Absalonsgade,  Skydebanens  Rode  af  Vesterbrogade,  Absalonsgade, 
Istedgade  og  Oehlenschlægersgade,  Istedgades  Rode  af  Oehlenschlægersgade,  Isted- 
gade, Absalonsgade  og  S. -Boulevard,  Kaalundsgades  Rode  af  Vesterbrogade,  Oehlen- 
schlægersgade, Matthæusgade  og  Sundevedgade,  Skt,  Matthæus  Kirkes  Rode  af 
Matthæusgade,  Oehlenschlægersgade,  S.-Boulevard  og  Enghavevej,  Enghavevejs 
Rode  af  Rahbeks  Allé,  Vesterbrogade,  Sundevedgade,  Enghavevej,  S,-Boulevard  og 
Valbygrænsen;  Kvægtorvets  Rode  bestaar  af  Terrænet  S.  for  Kvægtorvet  mellem 
Kvægtorvsgade  og  Sankelmarksgade,    Vester  Fælled  Rode  af  Vesterfælled. 

17.  Udenbys  Klædebo  Kvarter,  der  deles  i  13  Roder:  Blaagaards, 
Kirkegaards,  Havremarkens,  Ravnsborg,  Blegdams,  Skt.  Hans,  Fælled,  Øster- 
bros, Kalkbrænderiets,  Øresunds,  Skt.  Jakobs  Kirkes,  Strandvejens  og  Ler- 
søens Rode. 

Blaagaards  Rode  begrænses  af  Nørrebrogade,  Dosseringen,  Aaboulevard,  Gart- 
nergade og  Slotsgade,  Kirkegaards  Rode  af  Nørrebrogade,  Slotsgade,  Gartnergade, 
Aaboulevard,  Aagade  og  Jagtvej,  Havremarkens  Rode  af  Nørrebrogade,  Jagtvej 
og  Ladegaardsaaen.,  Ravnsborg  Rode  af  Nørrebrogade,  Sortedamsgade,  Sortedams 
Dossering,  Læssøesgade,  Blegdamsvej  og  Fælledvej,  Blegdams  Rode  af  Blegdamsvej, 
Østerbrogade,  Sortedams  Dossering  og  Læssøesgade,  Skt.  Hans  Rode  af  Nørrebrogade, 
Møllegade,  N.-Allé,  Ø.-Allé,  Blegdamsvej,  Skt.  Hans  Torv  og  Fælledvej,  Fælled  Rode 
af  Nørrebrogade,  Jagtvej,  N.-Allé  og  Møllegade,  Østerbros  Rode  af  Østerbrogade, 
Classensgade,  Frihavnsgitret,  Rosenvængets  Hovedvej  og  Odensegade,  Kalkbrænde- 
riets Rode  af  Østerbrogade,  Odensegade,  Rosenvængets  Hovedvej,  Strandboulevard, 
Aarhusgade  og  Viborggade,  Øresunds  Rode  af  Aarhusgade,  Strandboulevard,  Viborg- 
gade, Østerbrogade  og  Øresundsgade,  Skt.  Jakobs  Kirkes  Rode  af  Østerbrogade,  Ø.- 
Allé  og  Jagtvej,  Strandvejens  Rode  af  Øresundsgade,  Østerbrogade,  Jagtvej,  Lyngby- 
vej, Brønshøjdistriktet,  Amtsgrænsen  og  Sundet,  Lersøens  Rode  af  Lyngbyvej,  Jagt- 
vej, Nørrebrogade  og  Lersøen. 


Inddl.  i  Kvarterer.  —  Frederiksberg:  Udstrækn.,  Grænser  og  Færdselsveje.    21 

18.  Frihavnskvarteret  (Terrænet  inden  for  Frihavnsgitret),  der  ikke 
deles  i  Roder. 

Til  disse  18  Kvarterer  komme  endelig  de  nyindlemmede  3  Distrikter. 
De  kunne  deles  i  følgende  11  Dele:  1)  Valby ^  2)  Vigerslev,  3)  Kongens 
Enghave  4)  Utterslev  By,  5)  Utterslev  Mark,  6)  Emdrup,  7)  Brønshøj, 
8)  Husum,   9)    Vanløse,    10)   Sundby  øster  og   11)   Sundbjyvester. 

Om  Inddelingen  i  Sogne,  Politikredse  og  Valgkredse  henvises  til  senere 
Afsnit. 


Som  nævnt  ligger  Handelspladsen  Frederiksberg,  der  danner  en  selv- 
stændig Kommune,  efter  de  sidste  Aars  store  Indlemmelser  helt  omsluttet  af 
Kjøbenhavn  (se  Kortet  S.  4)  og  udgør  et  organisk  Hele  med  denne,  hvor- 
for den  behandles  her  sammen  med  Hovedstaden  (se  II  S.  245). 

Kommunens  største  Udstrækning  fra  0.  til  V.  er  c.  14,000,  fra  N. 
til  S.  c.  10,000  Al.  Grænserne  dannes  hovedsagelig  af  Ladegaardsaaen, 
Aaboulevarden,  Skt.  Jørgens  Sø,  Gamle  Kongevej,  Værnedamsvejen,  Frede- 
riksberg Allé,  Boyesgade,  den  nordlige  Side  af  Vesterbrogade  (der  dog 
hører  til  Kjøbenhavn),  Rahbeks  Allé  og  Sydsiden  af  Søndermarken,  hvor- 
fra den  gaar  mod  V.  langs  Nordsiden  af  Valbykvarteret  og  videre  mod 
N.,  hvorefter  den  paa  Nordvestgrænsen  væsentlig  følger  Grøndalsaa  („Bispe- 
engen" N.  for  Aaen  hører  dog  til  Frederiksberg),  som  løber  fra  Damhus 
Sø  til  Ladegaardsaaen,  og  som  skiller  Frederiksberg  fra  Brønshøjdistriktet. 
Terrænet  hæver  sig  betydeligt  i  Frederiksberg  Bakke :  ved  Slotsporten  er 
der  30,8  M.  (c  98  F.);  ved  Slotskroen  er  der  15  M.  (c.  49  F.),  ved  Fre- 
deriksberg Runddel  U.g.M.  (c.  44  F.),  ved  Landbohøjskolen  6,7  M.  (c.  21 
F.)  og  ved  Grøndalsbro  ved  Vandværket  6,9  M.  {22  F.). 

Kommunen  deles  i  et  Bydistrikt,  der  udgør  den  østlige  Del  og  den 
egentlige  By,  og  et  Landdistrikt,  den  vestlige  Del.  De  to  Dele  adskilles 
ved  Fasanvej  (Søndre-,  Nordre-  og  Østre-  Fasanvej).  Tidligere  dannedes 
Grænsen  af  Søndre  Fasanvej,  Lampevej  og  Falkonerallé,  men  nu  er  det  i 
de  senere  Aar  helt  bebyggede  Kvarter  mellem  Falkonerallé  og  Fasanvejens 
Fortsættelse  indlemmet  i  Bydistriktet.  Landdistriktet  deles  atter  ved  Frede- 
rikssundsbanen i  en  mindre  nordlig  og  en  større  sydlig  Del. 

Af  de  større  Færdselsveje,  der  føre  fra  Kjøbenhavn  mod  V.  gennem 
Frederiksberg,  nævnes:  Gamle  Kongevej  med  dens  Fortsættelse  Smallegade 
og  Peter  Bangs  Vej;  Frederiksberg  Allé,  der  udgaar  fra  Vesterbrogade 
og  fører  til  Frederiksberg  Runddel  ved  Indgangen  til  Frederiksberg  Have ; 
og  endelig  Vesterbrogade  selv,  der  som  nævnt  fortsættes  i  Roskildevejen 
forbi  Frederiksberg  Slot.  Af  Færdselsvejene  fra  S.  til  N.  maa  nævnes: 
Ørstedsvej,  der  udmunder  i  Aaboulevarden  og  paa  Kjøbenhavns  Grund 
fortsættes  i  Griffenfeldsgade  til  Nørrebrogade;   Biilovsvej,  der  fører   gennem 


lo 


Et  Overblik. 


Villakvarteret  0.  for  Landbohøjskolen  og  dens  Have  og  ligeledes  udmunder 
i  Aaboulevarden ;  og  endelig  Pileallé ^  der  gaar  0.  for  Søndermarken  og  Fre- 
deriksberg Have  og  over  Runddelen  fortsættes  i  Allé  gade  og  Falkonerallé 
forbi  Raadhuset  og  Frederiksberg  Jærnbanestation.  Mod  N.  fortsættes  denne 
Linie  paa  Kjøbenhavns  Grund  ad  Jagtvejen,  der  gaar  forbi  Provinsarkivet 
og  Assistens  Kirkegaard,  over  Nørrebrogade  og  videre  forbi  Store  Vibens- 
hus  til  Østerbro  ved  Strandvejens  Begyndelse.  Parallelt  med  Pileallé,  Allé- 
gade og  Falkonerallé  løber  Fasanvejen^  der  gaar  forbi  Frederiksberg  Have 
og  Fasankirkegaarden,  Diakonissestiftelsens  Have  og  det  nye  Hospital,  og 
som   gennem    Østre   Fasanvej   paa  Kjøbenhavns  Grund  fortsættes  til  Nørre- 


Frederiksberg  Have  med  Frederik  VI's  Statue  og  Havens  Indgang. 


brogade.     Gennem    de  fleste  af  disse  Færdselsveje  gaar  der  ligesom  i  Kjø- 
benhavn  elektriske  Sporvogne. 

Den  Tid  er  forlængst  forbi,  da  Frederiksberg  overvejende  var  en  Villaby, 
om  der  end  endnu  findes  enkelte  Kvarterer,  der  til  Dels  have  bevaret  det 
gamle  Præg.  Den  største  Del  af  Bydistriktet  er  nu  bebygget  aldeles  by- 
mæssigt. Landdistriktet  har  dog  endnu  for  en  Del  beholdt  sin  landlige 
Karakter  med  Marker  og  store  Gartnerhaver.  Men  ogsaa  her  begynde  Be- 
byggelserne at  tage  Fart,  og  man  søger  at  regulere  dem  ved  at  udlægge 
en  Del  alene  til  Fabriksbebyggelse,  en  anden  Del  til  Beboelseshuse  i  flere 
Stokv.  og  en  tredje  Del  til  Villakvarterer  og  Arbejdervillakolonier.  En 
særlig  Tiltrækning  for  Kjøbenhavnerne  har  Frederiksberg  ved  sine  to  store 


Frederiksberg:  Færdselsveje,  Arealets  Fordeling. 


23 


Parker  Søndermarken  og  Frederiksberg  Have^  der  ere  grupperede  omkring 
Slottet.  Men  ud  over  disse  har  Frederiksberg  intet  større  Anlæg  med 
Undtagelse  af  Landbohøjskolens  smukke  Have. 

Hele  Kommunens  Areal  var  i  Jan.  1904  1582  Td.  Ld.  (8,3  D  Km.)*), 
hvoraf  7  98  gaar  paa  Bydistriktet  og  784  paa  Landdistriktet.  Det  samlede 
Hartkorn  var  Vi  1901  210  Td.  Antal  af  Gader,  Stræder  og  Veje 
var  ^/^  1901  c.  185  (Længden  af  Gader  og  Veje,  der  vedligeholdtes  af 
Kommunen,  var   51,750  Al.),  af  Beboelsesejendomme  2916. 

Af  Bydistriktets  Areal  vare  i  1901  c.  460  Td.  Ld.  bebyggede; 
Frederiksberg  Slot  med  Have  og  Søndermarken  udgjorde  151,  Veje,  Jærn- 
baner  og  Vandløb  147  og  dyrkede  Marker  og  Haver  40  Td.  Ld.  Af  Land- 
distriktets Areal  vare  142  bebyggede,  medens  Veje,  Jærnbaner  og  Vand- 
løb udgjorde   55   og  dyrkede  Marker  og  Haver   587  Td.  Ld. 

Brandforsikring.  Ved  Beg.  af  1904  var  der  i  Landbygningernes 
Brandforsikring  (se  S.  17)  tegnet  c.  2700  Forsikringer  med  en  saml. 
Forsikringssum  af  155  Mill.  Kr.  Uden  for  nævnte  Selskaber  var  tegnet  en 
Forsikringssum  paa  c.    1 1  Mill.  Kr. 


1}©^<D       ^=-==^     J.TH.I903. 
Frederiksberg  Segl  1899. 


*)  Da  Frederiksberg  i  1857  udskiltes  som  selvstændig  Kommune  af  Hvidovre  Sogn,  var  Arealet 
c.  15  Td.  Ld.  større,  idet  nogle  af  Kjebenhavn  indesluttede  Enklaver  hørte  med,  nemlig  den 
saakaldte  Droitningejis  Enghave  S.  for  Vesterbrogade  (208,000  Q  Al.),  paa  hvilken  det  tidligere 
Jærnbanegaardsterræn  laa,  og  nogle  mindre  Grunde  ved  GI.  Kongevej  og  Skt.  Jørgens  Sø. 
Disse  Enklaver  bleve  senere  indlemmede  i  Kbh.  ifl.  kgl.  Res.  af  9/2  I867  og  i^  1868. 


i 

å 

y| 

^-rJ 

:i^Hp| 

^ 

"  WP*-  - 

^»u^ålÉM 

^^^^-:;;; 

MHP'^^ 

w 

n  ^  n  rKjf  Mt  v(\fjr  w.§ 

.....■•■i  .....h,.. 

' 

'M 

Ijp 

- «.— .■«&»  _^ — 

E!W                                            ^^H 

^BISE  ' 

.:"^ 

^^^^^ 

i 

Raadhuset,  set  fra  Tivoli. 


II. 


Bygninger  og  Institutioner 

Kirker,  Kapeller,  m.  m.     Kirkegaarde. 

Kjøhenhavn  hører  i  gejstlig  Henseende  under  Sjællands  Stift  og  har, 
foruden  Hof-  og  Slotskirken,  26  Sognekirker  med  7  Filialkirker  under  3 
Provstier,  nemlig  Frue  Provsti  med  11  Sognekirker  og  4  Filialkirker, 
Holviens  Provsti  med  12  Sognekirker  og  Vestre  Provsti  (oprettet  ved 
Res.  af  ^''/g  1901)  med  3  Sognekirker  og  3  Filialkirker.  Byen  har  i  de 
sidste  Aartier  faaet  en  stor  Del  nye  Kirker;  da  anden  Udgave  af  nærv. 
Værk  udkom,  var  der  i  alt  14  Sognekirker.  Naar  der  til  de  ovennævnte 
Kirker  og  deres  Filialkirker  føjes  Kirker  og  Kapeller  i  Stiftelser,  Hospitaler 
osv.  samt  Kirker  og  Kapeller  for  andre  Trossamfund,  løber  Gudshusenes 
Antal  i  Hovedstaden  op  til  c.  60.  —  Frederiksbergs  som  ligeledes  hører 
under  Sjællands  Stift,  hørte  tidligere  under  Sokkelunds  og  Smørum  Herre- 
ders Provsti,  men  blev  ved  Res.  af  ^^6  1897  udskilt  som  et  eget  Provsti, 
Frederiksberg  Provsti^  under  hvilket  der  er  4  Sogne  (ved  sidste  Udgave 
var  der  kun  eet).  Desuden  har  Frederiksberg  3  andre  Kirker,  der  høre  til 
Folkekirken,  og  nogle  Kirker  og  Kapeller  uden  for  denne.  —  De  enkelte 
Sognes  Omraade  omtales  under  Kirkerne. 


Christiansborg  Slotskirke  {Hof-  og  Slotskirken)  ligger  paa  den  nordl. 
Del  af  Slotsholmen  ved  Højbro.  Ved  Slottets  Opførelse  17  33-40  blev  Kir- 
ken opført  i  Aarene  1738-40  som  en  særskilt  Bygning  ved  Slottets  Nord- 
side og  indviedes  ^^/u  1740  (i  Slutn.  af  1739  var  den  under  Tag),  men 
endnu  i  1742  arbejdedes  der  paa  dens  Indre,  hvorfor  der  indtil  den  Tid 
holdtes  Gudstjeneste  i  Slottets  Riddersal.  Denne  Kirke,  som  ødelagdes  ved 
Slotsbranden    1794,    skilte   sig    i    det  Ydre  ikke  meget  fra  det  øvrige  Slot; 


Slotskirken. 


25 


kun  var  Taget  i  sig  selv  en  Del  højere.  Det  Indre,  et  aflangt  firkantet  Rum, 
gjorde  et  ret  pragtfuldt  Indtryk.  Det  var  i  to  Stokværk  med  Søjler,  hvoraf 
de  24  vare  af  italiensk,  28  af  norsk  Marmor,  og  Gallerier;  Søjlekapitæler, 
Pilastre  og  Gesims  vare  dog  af  marmoreret  Træ.  Loftet  dækkedes  af  H. 
Krocks  Billede  „Dommedag",  der  var  malet  1721  til  Kjøbenhavns  Slot 
(Billedet  maatte  beskæres  og  tilpasses  ved  Overflytningen).  Alter,  Prædike- 
stol og  Orgel  vare  anbragte  over  hinanden;  over  Alterbordet,  der  var  af 
sort  Marmor,  var  der  et  Basrelief  (Nadveren)  af  hvidt  Marmor.  Desuden 
nævner  D.  Atl.  nogle  bibelske  Malerier  af  „Monsr.  Frantz".  I  øvrigt  var  hele 
Kirkens  Dekoration 
holdt  i  lyse^  hvide 
og  gule  Farver.  Af 
større  Højtidelighe- 
der i  Kirken  nævnes 
Chr.  VI's  og  Fr.  V's 
Dronning  Louises 
Ligbegængelse  og 
Chr.  VII's  og  Caro- 
line Mathildes  Kro- 
ning Vs  1767. 

Da  Slottet  genop- 
førtes efter  Branden, 
rejstes  ogsaa  Kirken 
igen  efter  Tegn.  af 
Konferensrd.  C.  F. 
Hansen ;     Indvielsen 

fandt  Sted  i*/5  1826 
paaTusindaarsfesten  • 
for  Christendommens 
Indførelse  iDanmark. 
Kirken,  der  udvendig 
er  c.  194  F.  lang, 
og  90  F.  bred,  er  i 
det  hele  holdt  i  sam- 
me Stil  som  Slottet. 
Kun  ved  den  af  4 
ioniske  Søjler  danne- 
de Portal  med  Fron- 
ton,  som  vender  ud 

mod  Slotspladsen,  og  hvortil  4  Trappetrin  føre  op,  og  ved  den  halvrunde  Kuppel, 
der  hviler  paa  en  muret  Cylinder  paa  det  flade  Kobbertag,  adskiller  den  sig 
fra  den  øvrige  Bygning.  Det  aflangt  firkantede  Rumi  er  ved  faste  og  frit- 
staaende  Piller,  prydede  med  Lisener  med  korinthiske  Kapitæler,  skilt  i  et 
Hovedskib  og  to  Sideskibe ;  de  4  Hovedpiller,  der  afgrænse  Hovedskibets  kvadra- 
tiske Midtparti,  bære  Kirkens  Kuppel.  Mellem  de  4  Piller  findes  4  Halvcirkel- 
buer. Koret  i  Vestenden,  der  skilles  fra  Skibet  ved  Marmorpiedestaler  og 
Rækværk  af  Jærn  og  Bronce,  er  hævet  3  Trin.  Sideskibene,  over  hvilke 
der  er  dobbelte  Gallerier,  skilles  ogsaa  ved  en  lav  Skranke  fra  Midtskibet. 
Om  de  4  Døre,  der  for  Enderne  af  Sideskibene  føre  ind  til  Midtskibet, 
er  der  Portaler  med  korinthiske  Søjler.    Over  Vestibulen  inden  for  Kirkens 


Slotskirkens  Indre. 


26  Bygninger  og  Institutioner. 

Hovedportal,  hvorfra  der  i  to  særskilte  Siderum  fører  Trapper  op  til  Galle- 
rierne, er  der  et  af  to  korinthiske  Søjler  baaret  Pulpitur  (den  kgl.  Stol), 
over  hvilket  Orgelet  har  Plads.  Kuplen  er  kasseteret;  i  Fløjene  mellem 
de  4  Halvcirkelbuer  (Pendentivhvælvingerne)  er  der  Engle  i  Basreliefs  (af 
Bissen)  og  oven  over  Friser  (af  Thorvaldsen).  I  øvrigt  minder  hele  An- 
lægget om  Fr.  V's  Kapel  i  Roskilde  Domkirke,  som  C.  F.  Hansen  fuldendte 
efter  Harsdorffs  Tegning.  Alteret,  der  er  hævet  3  Trin,  bestaar  af  et  for- 
gyldt Kors  paa  et  Marmorfodstykke  bag  ved  Marmoralterbordet  (det  var 
først  bestemt,  at  Thorvaldsens  Christus  skulde  have  Plads  her).  Prædike- 
stolen, for  Enden  af  Midtgangen  ved  Opgangen  til  Koret,  er  hvidlakeret 
med  forgyldte  Ornamenter.  Døbefonten,  af  Porfyr,  har  forgyldte  Bronce- 
ornamenter.  Kirkegulvet  bestaar  af  Marmorfliser.  I  Nicher  paa  hver  Side 
af  Alternichen  og  af  Hovedindgangen  staa  de  4  Evangeliststatuer  i  Gibs: 
Lucas  af  H.  E.  Freund  (et  ældre  Arbejde  fra  1825,  først  opstillet  efter  hans 
Død;  han  havde  først  faaet  Bestilling  paa  alle  4  Statuer),  Matthæus,  af 
Th.  Stein  (fra  1871),  Johannes  af  C.  Peters  og  Marcus  af  H.  Conradsen 
(fra  187  5);  over  Statuerne  4  smaa  Relieffer.  I  Sideskibene  er  der  bl.  a. 
4  Basreliefs  af  Bissen  (Kongernes  Tilbedelse,  Christus  lader  Børnene  komme 
til  sig,  Christus  i  Templet  og  Lazari  Opvækkelse).  I  Præsteværelset  for 
Enden  af  det  nordlige  Sideskib  hænger  et  Portræt  af  Bygmesteren,  C.  F. 
Hansen,  i  Sakristiet  bag  ved  Alteret  et  Maleri,  Salomons  Dom.  (Se  om 
Kirken  F.  Schiøtt^  Christiansborg  Slot  S.  XX  flg.,  i  „Architekten",  6.  Aarg., 
%2  1903). 

Da  Christiansborg  Slot,  med  hvilket  Kirken  staar  i  Forbindelse  ved  en 
lav  Fløj  (Kavalergangen),  atter  brændte  Okt.  1884,  blev  Kirken  staaende 
urørt. 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  Staten,  og  hvis  Styrelse  som  en  Del  af  Slottet 
er  henlagt  til  Ministeriet  for  offtl.  Arbejder,  er  ansat  en  Slotspræst,  en 
Klokker  og  en  Organist. 

Vor  Frue  Kirke  (eller  Mat-iakirke)^  paa  Frue  Plads  lige  over  for  Uni- 
versitetet, er  en  af  Byens  ældste  Kirker,  om  ikke  den  ældste  (se  O.  Nielsen, 
Kbh.  i  Middelalderen  S.  147,  A.  D.  Jørgensen^  Det  ældste  Kbh.,  i  Aarb. 
f.  n.  Oldk.  1872,  1877  og  1881,  og  A.Heise,  Det  ældste  Kbh.  og  den 
nyere  Granskning,  i  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  II),  saa  i  alt  Fald  den  anseligste.  Den 
omtales  første  Gang  i  Slutn.  af  12.  Aarh.,  da  Absalon  begyndte  paa  Op- 
førelsen af  en  Stenkirke  paa  det  Sted,  hvor  der  vistnok  tidligere  har  staaet 
en  Kirke  af  Træ.  Men  denne  Stenkirke  fuldendtes  først  under  hans  Efter- 
følger paa  Roskilde  Bispestol  Peder  Sunesøn,  der  blev  Biskop  1191,  og 
som  kaldes  Kirkens  Grundlægger  (fundator).  I  et  Tiendebrev,  der  er  udstedt 
af  Absalon  som  Ærkebisp,  men  hvis  Dato  ikke  kendes,  berettes,  at  Byen 
Havns  Sognemænd,  der  ejede  Kirketienden  og  altsaa  ogsaa  Kirken,  enstem- 
mig og  i  from  Ærefrygt  havde  skænket  Tredjedelen  af  Kirketienden  til 
Mariæ  Kirke  „til  Guds  Huses  Opførelse  og  Udsmykning",  og  for  at  ingen 
skulde  afstaa  fra  dette  gode  og  fromme  Forsæt,  stadfæstede  Ærkebispen 
dette  Brev  med  sit  Segl  og  truede  dem,  der  tilbageholdt  Tienden,  med 
Udelukkelse  fra  Nadveren.  Stenkirken  er  altsaa  bleven  opf.  mellem  1191 
og  1214,  Peder  Sunesøns  Dødsaar,  og  den  store  Murstensbygning  har 
vistnok  allerede  da  væsentlig  haft  den  samme  Form,  som  den  beholdt  lige 
til   1807,  dog  uden  Taarn-,  som  den  først  fik  langt  senere  (se  ndfr.).    Kirkens 


Slotskirken.     Vor  Frue  Kirke.  27 

Indvielsesfest  højtideligholdtes  aarlig  den  14.  Sept.  lige  til  1375,  da  den 
henlagdes  til  Søndagen  efter  Christi  Legemsfest.  Dens  første  Præst  hed 
Eskil. 

At  Peder  Sunesøn  nævnes  som  Kirkens  Grundlægger,  kan  ogsaa  have 
sin  Grund  i,  at  han  til  dens  yderligere  Forherligelse  gjorde  den  til  en 
Kollegiatkirke  ved  at  oprette  et  Kol  legiatkapitel  ved  den.  Det  var 
en  selvstændig  Institution,  der  bestod  af  en  Dekanus  som  Formand,  en  Kan- 
tor og  flere  Kanniker.  Disse  sidste,  hvis  Antal  forøgedes,  efterhaanden 
som  der  byggedes  flere  Kirker,  og  af  hvilke  der  til  sidst  vistnok  var  12, 
vare  ligesom  Dekanus  og  Kantor  tillige  Sognepræster  ved  Byens  andre 
Kirker,  St.  Nicolai,  St.  Peders  og  St.  Clemens,  og  de  annekterede  Landsby- 
kirker, Brønshøj  og  Rødovre,  dog  assisterede  af  Hjælpepræster  (Vikarer, 
Alterpræster,  Kapellaner).  Kannikernes  Kapitelhus  laa  S.  for  Kirken,  maa- 
ske  sammenbygget  med  denne;  Vikarerne  havde  et  lignende  Forsamlingshus 
N.  V.  for  St.  Petri  Kirke.  Til  Kapitlet  hørte  en  Domskole,  der  vistnok  blev 
oprettet  samtidig  med  dette,  om  den  end  først  nævnes  1247,  og  altsaa 
er  Begyndelsen  til  Metropolitanskolen.  Ved  Reformationen  blev  Kapitlet  op- 
hævet og  Kirken  lagt  ind  under  Universitetets  Patronat. 

Kirken  kom  tidlig  i  Besiddelse  af  store  Ejendomme,  baade  i  Kjøben- 
havn  (navnlig  de  nærmeste  Grunde  om  Kirken)  og  uden  for  denne.  De 
første  Ejendomme  skænkedes  den  af  Peder  Sunesøns  Broder  Laurens.  Ved 
Aar  1400  ejede  Kirken  over  50  Ejendomme  i  Byen  foruden  nogle  Grunde, 
som  tilhørte  Kirkens  Altre.  Dens  Storhedstid  var  dog  Beg.  af  16.  Aarh., 
da  den  besad  90  Gaarde  og  Huse  foruden  to  Møller  i  Kbh.  og  var  den 
rigeste  af  alle  Byens  Kirker. 

Dens  Anseelse  forøgedes  yderligere  ved  dens  mange  Kapeller,  Altre, 
Relikvier  og  Helgenbilleder.  Af  Kapeller  nævnes  som  de  ældste 
Vor  Frue  Kapel^  omtalt  1240,  og  Skt.  Kathrine  Kapel^  i  hvilket  Bager- 
svendene holdt  deres  Sjælemesser.  Senere  tilkom  Hellig  Trefoldigheds  Kapel 
ved  Kirkens  Sydside,  stiftet  1464  af  Jep  Clausen  og  Hustru,  Hellig  Tre- 
kongers Kap  el ^  der  omtales  1476,  Skt.  Laurentii  Kapel  ved  den  sydl. 
Kirkedør,  vistnok  stiftet  af  Dekanen  Bo,  f  1354,  Skt.  Rocchi  Kapel,  stiftet 
1500  af  Kantoren  Mag.  Anders  Friis,  og  det  vistnok  lige  efter  Reforma- 
tionen nedbrudte  Hellig  Løsens  Kapel  paa  Kirkegaarden.  I  Kapellerne  var 
der  anbragt  et  eller  flere  Altre,  af  hvilke  der  fandtes  c.  50  rundt  om  i 
Kirken.  Det  fornemste  var  naturligvis  Højalteret,  i  Kannikekoret;  dernæst 
kom  Sognealteret,  der  havde  Plads  i  det  lavere  liggende  Menighedskor. 
De  fleste  af  de  andre  vare  indviede  til  fremmede  Helgener;  dog  var  der 
ogsaa  Altre  for  Knud  Konge  og  Knud  Hertug  og  et  Kong  Eriks  Alter, 
samt  „De  hellige  24  Oldefædres  Alter",  „Skomagernes  Alter",  hvor  Sko- 
magerne holdt  deres  Messer,  og  „Vor  Frues  Medlidenheds  Alter".  Paa 
Relikvier  var  Kirken  usædvanlig  rig.  I  den  udførlige  Fortegnelse  over 
dem,  som  endnu  findes,  nævnes  saaledes  et  Stykke  af  Korset,  et  Hoved  af 
de  11,000  Jomfruer,  Relikvier  af  Skt.  Peder,  Skt.  Andreas  og  Skt.  Nicolaus, 
et  Stykke  af  Skt.  Olafs  Banner,  en  Finger  af  Abbed  Vilhelm,  et  Stykke  af 
Knud  Lavards  Kappe  osv.  Mange  Helgenbilleder  vare  rigt  prydede  med 
Guld  og  kostbare  Stene ;  en  adelig  Dame  skænkede  saaledes  i  1511  en 
Guldkrone  og  mange  Guldsmykker  til  et  Mariabillede. 

Kirken  led  i  sin  første  Tid  meget  af  Ildebrande.  I  Kapitlets  Sjælemesse- 
bog berettes  saaledes,  at  Kirken  ^^/^  1314  ødelagdes  af  Ild,  i  hvilken  An- 


28  Bygninger  og  Institutioner. 

ledn.  der  ved  den  nordl.  Indgang  opsattes  en  Sten  med  symbolsk  Frem- 
stilling af  Christus  og  de  4  Evangelister  samt  en  lat.  Indskrift,  som  over- 
sat lød:  „Aar  1314  genopførtes  denne  Kirke,  4  Gange  tidligere  ødelagt 
ved  Ildebrande".  Den  ene  Gang  er  altsaa  1314;  den  anden  var  1248,  da 
Liibeckerne  satte  Ild  paa  den  ligesom  paa  Byens  andre  Kirker;  de  to  andre 
Gange  -  kendes  ikke.  Ogsaa  under  Llibeckernes  Plyndring  af  Byen  1368 
har  den  sikkert  lidt  meget.  Aar  1386  fortælles,  at  Kirkens  4  Klokker 
ødelagdes,  da  Skt.  Petri  Kirke  brændte.  Disse  Klokker  have  rimeligvis  været 
anbragte  i  Klokkestabler,  da  Kirken,  som  alt  nævnt,  maa  antages  at  have 
været  taarnløs  fra  Begyndelsen.  Først  under  Kong  Hans  (c.  1483)  paa- 
begyndtes Opførelsen  af  det  store  Taarn,  og  i  1514  og  flg.  Aar  forsynedes 
Taarnet  med  et  højt,  kobbertækt  Spir,  med  4  mindre,  8  Al.  høje  Spir  paa 
Hjørnerne.  Det  ragede  langt  op  over  Byen  og  kunde  ses  i  mange  Miles 
Omkreds.  Spiret  voldte  i  øvrigt  Kirken  saa  store  Udgifter,  at  den  i  1517 
maatte  afhænde  flere  Grunde.  Under  en  Storm  ^^/g  1515  blæste  Knappen 
paa  Spiret  ned.  . 

Skønt  man  intet  Billede  har  af  Kirken,  som  den  stod  i  Slutn.  af  Mid- 
delalderen, og  som  den  i  det  væsentlige  var  indtil  Branden  1728,  kan 
man  dog  nogenlunde  danne  sig  en  Forestilling  om  den  imponerende  Byg- 
ning. Det  var  en  gotisk  Murstensbygning  med  et  højt,  bredt  og  hvælvet 
Midtskib  og  to  lavere,  ligeledes  hvælvede  Sideskibe,  i  hvilke  de  omtalte 
Kapeller  fandtes,  og  som  gik  rundt  om  Koret,  der  var  prydet  med  et  mindre 
Spir.  Kirken  havde  3  Indgange,  af  hvilke  Hovedindgangen  under  det  mæg- 
tige Taarn  vendte  ud  til  Nørregade;  over  den  nordl.  Sideindgang  sad  den  ovenn. 
Sten.  Kirkens  Indre  har  vistnok  gjort  et  mægtigt  og  pragtfuldt  Indtryk 
med  sine  Altre,  Helgenbilleder  og  det  hele  brogede  Inventar.  Som  Byens 
Hovedkirke  hævdede  den  sin  Rang  ved  store  Fester,  hvoraf  en  af  de  største 
var  Relikviefesten  den  25.  Juli,  da  alle  Relikvierne  udstilledes  offentlig  og 
Listen  over  dem  oplæstes  for  Menigheden.  Kongerne  fra  Chr.  I  kronedes  i 
Kirken;  det  nystiftede  Universitet  blev  højtidelig  indviet  her  ved  en  Fest 
Ve  147  8. 

I  de  bevægede  Tider  'under  Reformationen,  da  Staden  var  et  Tvistens 
Æble  mellem  de  to  Partier,  led  Kirken  en  Del  ved  den  bekendte,  af  Am- 
brosius Bogbinder  anførte  Billedstorm  3.  Juledag  1531,  og  ved  den  nye 
Læres  Sejr  mistede  Kirken  yderligere  en  stor  Mængde  af  sine  Prydelser. 
Men  den  stod  der  stadig  med  sit  pragtfulde  Ydre  med  det  høje  Taarn, 
det  mægtige  Midtskib  og  de  4  Sideskibe,  idet  Kapellerne  i  Tidens  Løb 
vare  blevne  sammenbyggede  og  dannede  to  temmelig  lave  Yderskibe.  Og 
heller  ikke  tabte  Kirken  i  Anseelse  ved  Kirkeforandringen,  idet  den  ved 
Bispesædets  Forflyttelse  til  Kjøbenhavn  blev  Sjællands  og  dermed  hele 
Landets  Hovedkirke,  noget,  der  saa  at  sige  fik  sin  højtidelige  Stadfæstelse 
ved  den  af  Joh.  Bugenhagen  foretagne  Kroning  af  Chr.  III  og  Dronningen 
^^/g  og  de  nye  Biskoppers  Indvielse  ^/g  1537.  Alle  Konger  og  Dronninger 
kronedes  her  lige  til  Suverænitetens  Indførelse,  og  Bispeordinationer  saavel 
som  Universitetsfester  og  andre  store  Højtideligheder  foregik  her. 

Om  selve  Bygningen  ved  man,  at  den  155  5  undergik  en  større  Restau- 
ration (eller  „næsten  en  Fornyelse"),  hvorved  bl.  a.  vistnok  flere  af  Hvæl- 
vingerne ombyggedes  og  en  af  dem  prydedes  med  Maling,  ligesom  Pillerne 
bleve  malede,  en  ny  Klokke  opsattes  i  det  lille  Spir,  der  indrettedes  ny 
Stole    for    Kongen    og    Dronningen    samt    for   Borgmestre   og  Raad,  og  et 


Vor  Frue  Kirke.  29 

eller  flere  af  Kapellerne  S.  for  Kirken  indrettedes  til  Konventhus  for  de 
kjøbenhavnske  Præster  samt  for  den  gejstlige  Ret.  Fire  Aar  efter  blev 
Taarnet  istandsat  og  Spiret  fornyet,  til  Dels  ved  frivillige  Bidrag  fra  Menig- 
heden, og  der  blev  foretaget  flere  Forandringer  i  Anledn.  af  Kongens  Kro- 
ning ^^/g  1559;  bl.  a.  blev  Hovedskibets  Hvælving  prægtig  stafferet  og 
malet,  ligesom  der  maledes  adelige  Vaabener  paa  Sidevæggene.  I  1569  for- 
færdigede Mester  Hans  Maler  en  ny  Altertavle,  og  der  kom  ny  Prædikestol 
(den  ældre  flyttedes  til  det  ny  Begravelseskapel  uden  for  Nørreport);  1591 
fik  Kirken  nyt  Orgel.  Taarnet  led  en  Del  ved  Lynnedslag  ^^/g  15  73  og  i 
Feb.  1585;  det  brøstfældige  Spir  blev  restaureret  1595,  men  1606  maatte 
det  helt  nedtages,  hvorefter  der  1609-10  opsattes  et  helt  nyt,  der  var  kob- 
bertækt  og  200  F.  højt  foruden  en  28  F.  høj  Fløj  stang  med  en  forgyldt 
Krone;  ved  Hjørnerne  var  det  pyramideformede  Spir  flankeret  af  4  Spir, 
56  F.  høje.  Disse  sidste  bleve  dog  atter  nedtagne  1623,  efter  at  det 
ene  var  blæst  ned.  En  ny  støbt  Døbefont  anskaffedes  1622,  ny  Alter- 
tavle  (af  Hans  Billedsnider)  og  Prædikestol   1625. 

For  de  mange  Prydelser,  Kirken  havde  mistet  ved  Reformationen,  fik  den 
efterhaanden  Erstatning  i  de  mange  Epitafier  og  Ligsten,  der  gjorde 
Kirken  til  et  Slags  Pantheon.  Af  de  mere  fremragende  Mænd,  der  vare 
begravede  her,  nævnes  følgende.  Tilhøjre  for  Indgangen  under  Taarnet  var 
det  Gyldenløv eske  Kapel  (ogsaa  kaldet  det  Danneskjold-Laurvigske),  hvori 
bl.  a.  hvilede  Feltmarskal  U.  F.  Gyldenløve,  f  1704,  hvis  prægtige  Marmor- 
gravmæle med  mange  Figurer  skyldtes  Ouilinus,  og  U.  Chr. Gyldenløve,  f  1658, 
ligeledes  med  et  smukt  Marmorepitafium,  og  førstnævntes  Søn  F.  Danneskjold- 
Laurvig,  f  1696.  Ogsaa  H.  U.  Gyldenløve,  f  1645,  var  begr.  her.  I  det 
Danneskjold- Samsøeske  Kapel  tilvenstre  for  Indgangen  var  bisat  Grevinde 
Sophie  Am.  Moth,  f  1719,  samt  hendes  Sønner  Chr.  Gyldenløve,  f  1703,  og 
U.  Chr.  Gyldenløve,  f  1  7  19.  I  Koromgangen  i  et  Kapel,  der  havde  tilhørt  Rente- 
mester Henr.  Muller,  var  der  et  prægtigt  Marmorgravmæle,  af  Ouilinus,  for 
Cort  Sivertsen  Adeler,  f  167  5  (32  F.  højt,  16  F.  bredt).  Fremdeles  vare 
begr.  i  Kirken:  Admiral  Otto  Rud,  f  1565  (en  overjordisk  Begravelse  „paa 
Fyrsters  og  Herrers  Vis",  som  Enken  havde  ladet  indrette  her  1571,  blev  fjær- 
net  paa  Kongens  Bud),  Kansler  Joh.  Friis  til  Hesselager,  f  1570,  Rigshofmester 
Peder  Oxe,  f  1 5  7  5  (kun  en  Ligsten  laa  over  Graven,  medens  der  i  Koret 
hang  et  Epitafium  over  ham,  hvorimod  det  blev  forbudt  Enken  at  sætte  et 
Mindesmærke  over  selve  Graven),  Rigshofmester  Chrf.  Walkendorf,  f  1601, 
Kansler  Chr.  Friis,  f  1616,  Rigsadmiral  Jørgen  Vind,  f  1644,  Generalfelt- 
marskal Axel  Urup,  f  1671,  Stiftamtmand  Erik  Banner,  f  1687.  I  Kor- 
omgangen laa  de  sjællandske  Biskopper  lige  fra  Peder  Palladius,  f  1560. 
Af  Professorer  og  andre  lærde  Mænd  nævnes:  Jak.  Fincke,  f  1663, 
Thomas  Fincke,  f  1656  (begr.  i  St.  Rochi  Kapel),  flere  af  Bartholinerne, 
deribl.  Casp.  B. ,  f  1629,  Thomas  B.,  f  1680,  af  Wormerne  og  Vin- 
dingerne, Astronomen  Chr.  Longomontanus,  t  1647,  Oluf  Borch,  f  1690 
(efter  hans  egen  Bestemmelse  skulde  Alumner  fra  Borchs  Kollegium  ned- 
sættes i  hans  egen  Begravelse,  saalænge  der  var  Plads),  Peder  Hansen 
Resen,  t  1688  (hans  Ligsten  havde  længe  Plads  foran  Konsistorialbygningen 
i  Universitetsgaarden ;  se  S.  3  5),  Botanikeren  Peder  Kylling,  f  1696,  Ole 
Rømer,  f  1710,  Otto  Sperling,  f  1687  i  Blaataarn,  Gehejmerd.  Matth.  Moth, 
t  1719,  m.  fl. 

Under  Kjøbenhavns  Brand  antændtes  Kirkens  Spir  ''^7io  1728,  muligvis  ved 


30 


Bygninger  og  Institutioner. 


at  man  sprængte  Huset  „Blasen"  paa  Hj.  af  Gammeltorv  og  Nørregade  i  Luften, 
og  Ilden  forplantede  sig  til  Kirken,  som  blev  ødelagt  tillige  med  det  meste  af 
Inventariet,  deribl.  det  kostbare,  1690  anskaffede  Orgel,  der  ansaas  for  et  af  de 
prægtigste  i  Evropa.  Kun  Korpartiet  bag  Alteret  og  Skt.  Rochi  Kapel  bleve 
skaanede.  Genopførelsen  blev  imidlertid  snart  besluttet,  og  i  April  1729 
begyndte  man  at  nedrive  de  tilbagestaaende  Mure;  men  i  Maj  1730  ned- 
styrtede en  stor  Del  af  det  beskadigede  Taarn,  som  var  blevet  staaende 
efter  Branden,  og  man  maatte  da  nedbryde  Resten.  I  Aug.  1731  appro- 
berede Kongen  Kirkens  Genopførelse  efter  Tegn.  af  Kancellird.  J.  F.  Ramus,  og 
^^/g  s.  Aar  nedlagdes  Grundstenen.  Arbejdet  standsede  atter,  da  det  nye  Taarn 
og  flere  af  de  genopførte  Hvælvinger   styrtede  sammen  i  Aug.   1733.    Pia- 


Frue  Kirkes  Ydre  1749.    Efter  Maleri  af  J.  Bach  &  Engberg  (i  Nationalmuseet). 
I  Baggrunden  Holbergs  Professorbolig. 


nen  om  at  holde  den  store  Reformationsfest  1736  i  Kirken  maatte  opgives; 
den  fandt  Sted  i  Nicolai  Kirke,  til  hvilken  Menigheden  var  bleven  henvist 
i  disse  Aar.  Først  1^/4  1738  fandt  den  højtidelige  Indvielse  af  Kirken 
Sted,  og  den  var  endda  ikke  helt  færdig,  idet  til  Dels  Kapellerne  og  Taarnet 
vare  ufuldendte,  og  Kirken  var  omgiven  med  Stilladser.  Genopførelsen 
kostede  133,836  Rd.  Kirken  var  i  det  væsentlige  opf.  i  hollandsk  Klassi- 
cismes Stil.  Højkirken  og  Koret  hævede  sig  med  de  røde  Mure  og  det 
blaa  Stentag  op  over  Lavkirkens  Halvtag,  der  løb  helt  rundt  om  Kirken 
og  Koret.  Hele  Bygningen  var  280  F.  lang;  til  Højkirkens  Tagryg  var 
der  100  F.,  Korets  Tag  var  noget  lavere;  over  dets  Tag  var  Tagrytteren 
med  to  Klokker.  Det  høje  treskibede  Midtpartis  gotiske  Hvælvinger  bares 
af  14  firkantede,  i  3  Rækker  fordelte  Piller.    Lyset  faldt  stærkt  ind  gennem 


Vor  Frue  Kirke. 


31 


Højkirkens  høje  Vinduer  ligesom  gennem  de  mindre  i  Sideskibene.  „Det 
Perspektiv,  der  falder  gennem  den  ganske  Arkade,  er  et  af  de  længste  og 
herligste,  som  jeg  mindes  at  have  set  i  nogen  Kirke",  siges  i  D.  Atl.  Alter- 
tavlen, med  et  Billede  (Christi  Fødsel)  af  H.  (eller  P.)  Tanke,  og  Prædike- 
stolen, der  vare  forfærdigede  af  H.  Ehbisch  og  skænkede  af  Kongen,  vare 
stærkt  malede  og  forgyldte.  Døbefonten  forestillede  de  4  Evangelister  an- 
bragte ovenpaa  4  Løver.  Mange  Ligsten  og  en  Del  Epitafier  vare  blevne 
levnede  fra  den  gamle  Kirke  (de  ovennævnte  over  Cort  Adeler  og  Gylden- 
løve bleve  senere  restaur.),  og  efterhaanden  kom  der  nye  til,  saa  at  Kirken 
i  den  Henseende  snart  blev  lige  saa  rig,  som  den  havde  været.  Spirets 
Opførelse   blev    først   paabegyndt    1742    af  Bygmester  Laur.  Thurah  delvis 


Vor  Frue  Kirke  i  1904. 


efter  Tegn.  af  Gehejmerd.  Vine.  Lerche  i  en  Stil,  der  ikke  svarede  til  den 
øvrige  Kirke;  Taarnmuren  forhøjedes  20  F.  over  Vægtergangen,  saa  at 
den  i  alt  blev  148  F.,  og  derover  hævede  sig  det  i  Slutn.  af  1744  færdige, 
kobbertækte  Spir,  forsynet  med  en  Dom,  hvis  nederste  Etage  var  firkantet, 
den  øverste  ottekantet,  derpaa  kom  en  Pyramide  og  den  med  3  Kroner 
prydede  Fløjstang,  i  alt  236  F.  fra  Jorden,  altsaa  384  F.  Fløjstangen 
maatte  dog  17  55  forkortes  12  F.,  da  den  ikke  var  i  Stand  til  at  bære 
den  uhyre  Vægt  af  de  3  Kroner  (den  største  vejede  henved  18  Lp.).  I 
Spiret  var  et  af  35  Klokker  bestaaende  Sangværk,  der  var  forfærdiget 
1736  af  Organist  Breitendich  til  Nicolai  Kirke,  men  som  Frue  Kirke  købte 
1743;  Holberg  (Epistler,  Bruuns  Udg.,  II  S.  64)  kalder  det  „et  af  de  fuld- 
komneste   i    Evropa".    I   1791-95    undergik    Kirken    en  større  Restauration, 


32 


Bygninger  og  Institutioner. 


som  kostede  over  70,000  Kr.  d.  Cour.  —  Af  de  i  18.  Aarh.  begravede  i 
Kirken  nævnes:  General  Poul  Løvenørn,  f  1740,  Grev  Joh.  Ludv.  Holstein, 
t  1763,  der  hvilede  i  det  Holstein-Ledreborgske  Kapel  nær  ved  Daaben, 
Konferensrd.  Niels  Slange,  f  1737,  Historikeren  Jak.  Langebek,  f  1775, 
og  Borgmester  J.  P.  Suhr,  f  1785,  med  Monument  af  Wiedewelt.  Frem- 
deles mærkes  Monumenter  af  Wiedewelt  fra  1762  over  Prof.  Erik  Olufsen 
Torm,  t  1667,  fra  17  73  over  Højesteretsassessor  G.  F.  Franckenau,  f  1732, 
og  over  Etatsraadinde  Elise  Magdalene  Bartholin,  f  1763. 

Men    denne   Kirke   sank    ogsaa  i  Grus  under  Bombardementet   1807,    da 

Taarnet  antændtes  den  5.  Sept. 
Aaret  efter  blev  det  overdraget 
Arkitekt  Chr.  F.  Hansen  at  gen- 
opføre den,  dog  uden  Spiret  og 
med  Benyttelse  af  de  bevarede 
Rester,  idet  han  i  øvrigt  fik  frie 
Hænder  til  at  afvige  fra  den 
gamle  Stil.  Den  blev  da  atter 
rejst  1811-29  i saakaldet græsk 
Renæssancestil,  idet  Resterne 
af  Sideskibenes  Mure  førtes 
op  i  Højde  med  Hovedskibet; 
mod  0.  afsluttedes  Bygningen 
med  en  stor,  halvrund  Apsis. 
Grundstenen  til  det  nye  Alter 
nedlagdes  Vii  1817,  og  Ve 
1829  blev  Kirken  indviet. 
Den  er  foruden  Hovedportalen 
og  Korrundingen,  som  er  uden 
Vinduer,  c.  2 1 6  F.  lang  (med 
Korrundingen  264  F.)  og  c. 
104  F.  bred.  I  sit  Ydre 
frembyder  Bygningen  ikke  no- 
gen arkitektonisk  Skønhed ;  det 
skulde  da  være  den  rige,, 
græske  Portal  med  sine  6 
doriske  Søjler,  men  den  passer 
rigtignok  ikke  til  den  øvrigeByg- 
nings  simple,  store  Murflader 
eller  til  det  svære,  186  F.  høje  Taarn,  som  dækkes  af  et  næsten  fladt  Tag 
med  et  meget  højt  forgyldt  Kors.  Langt  stilfuldere  er  det  indre,  mægtige 
Rum,  hvis  Midtparti  (c.  50  F.  bredt)  dækkes  af  en  kasseteret,  farvesmykket 
Tøndehvælving  af  Træ,  baaren  af  28  Kolonner,  som  hvile  paa  de  af  Rund- 
buer gennembrudte  Mure,  der  afskilre  Sideskibene.  Rummets  eneste  Pry- 
delser ere  Thorvaldsens  Marmorstatuer  af  Christus,  der  som  Alterbillede  er 
anbragt  i  en  med  Søjler  og  Gavlafslutning  forsynet  Niche,  og  de  12  Apostle, 
som  staa  langs  Hovedskibets  \?&ggQ  mellem  Rundbuerne,  alle  i  overnaturlig 
Størrelse  (modell.  i  Rom  1821-27).  I  Koret,  der  er  hævet  3  Trin  og  skilt 
fra  Skibet  ved  et  Messingrækværk,  staa  4  store  Broncekandelabre  og 
Thorvaldsens  dejlige  Marmordøbefont:  en  knælende  Engel  med  fremstrakt 
Muslingeskal.     Orgelet,  fra   1902,    er  over  Forhallen.     Af  andre  Værker  af 


Vor  Frue  Kirkes  Portal. 


Vor  Frue  Kirke. 


33 


Thorvaldsen  findes  i  Rotunden  over  Alteret  et  Relief,  Christi  Gang  til 
Golgatha  (modeli.  1839),  i  de  to  Skriftestole  for  Enden  af  Sideskibene 
paa  begge  Sider  af  Koret  to  Relieffer,  Daaben  og  Nadveren  (begge  modell. 
1820),  og  over  Fattigblokkene  ved  Hovedindgangen  to  andre  Relieffer, 
Barmhjærtigheden    (fra    1810)  og  Skytsenglen  (fra    1838).    Desuden  er  der 


Vor  Frue  Kirkes  Indre. 


uden  paa  Kirken  i  Frontespicen  over  Portalen  hans  Gruppe :  Johannes  præ- 
dikende i  Ørkenen  (modell.  1821-27),  oprindl.  i  Terrakotta,  men  senere 
udført  i  Marmor  af  flere  Kunstnere  (G.  C.  Freund,  E.  Evens,  A.  V.  Saabye, 
Th.  Stein,  C.  Hartmann,  E.  H.  Bentzen,  L.  Prior,  C.  Olsen,  C.  Peters,  V. 
Bissen  og  Th.  Thielemann),  og  over  Hoveddøren  et  Basrelief  i  Gibs:  Chri- 
sti   Indtog    i    Jerusalem    (modell.    1839-40).     Af  andre   Prydelser    i  Kirken 

Trap:  Danmark,    3.  Udg.     1,3.  3 


34 


B3''gninger  og  Institutioner. 


Vor  Frue  Kirkes  Kor. 


nævnes:  I  den  vestlige  Del  af  den  nordl.  Sidegang  er  der  Mindesmærker 
for  Biskop  Fr.  Munter,  f  1830,  Professor  Jens  Møller,  f  1833  (begge  af 
H.  E.  Freund),  Biskop  J.  P.  Mynster,  f  1854,  og  Stiftsprovst  J.  H.  V.  Paulli, 
t  1865,  et  Portræt  af  Kirkens  Bygmester  C.  F.  Hansen  (malet  af  Chr.  A. 
Jensen),  en  Broncebuste  af  Thorvaldsen  samt  en  fortrinlig  Marmorbuste  af 
Biskop  H.  Bornemann,   f  1710  (vistnok  en  Del  af  et  større  Monument),  og 


Vor  Frue  Kirke.  35 

Mindetavler  over  Chr.  Friis  til  Borreby  og  Hustru  Mette  Hardenberg,  Old- 
granskeren  Ole  Worm,  Rigshofmester  Chrf.  Walkendorf,  Peder  Oxes  Hustru 
Mette  Rosenkrantz  og  Cort  Sivertsen  Adeler.  I  den  lukkede  Koromgang  er 
der  indmuret  Ligsten  over  Peder  Resen  (se  S.  29)  og  Præsten  Hans  Pedersen 
Dorschæus,  f  1706.  I  Skriftestolen  ved  Enden  af  den  sydl.  Sidegang  er 
der  Portrætter  af  Biskop  Mynster  og  Stiftsprovst  E.  Chrf.  Tryde,  f  1860 
(malede  henholdsvis  af  Gertner  og  Marstrand).  I  den  sydl.  Sidegangs 
vestl.  Del  er  der  Mindesten  over  Etatsrd.  Peter  Lemvig,  f  1710,  og  U.  F. 
Gyldenløve,  f  1704  (Rest  af  en  Marmorplade  fra  det  gi.  Alter),  samt  Brud- 
stykker af  Mindesmærker  og  Sarkofager,  der  ere  fundne  ved  en  Restauration 
af  Forhallen  i  1903,  deribl.  en  Tavle  over  Axel  Urup  og  Brudstykke  af 
en  Rytterfægtning,  vistnok  fra  Urups  Monument,  et  Monument  med  Bogtryk- 
kernes Mærke,  Danneskjold-Laurvigs  Vaaben,  Baron  Didr.  Fuirens  og  Hustrus 
Vaabener,  Fr.  Biilows  (f  1725)  Vaaben  m.  m.  Kirken  har  4  Klokker, 
hvoraf  den  største  (80  Cntr.,  forneden  næsten  7  F.  i  Gnmst.)  er  mærket 
FW;  den  er  støbt  1828  paa  Prins  Frederiks  og  Vilhelmines  Bryllupsdag 
(se  A.  F.  Tscherning,  Efterl.  Pap.  I  S.  152,  158  flg.).  —  Ved  den  sidste 
Restauration  i  1903,  som  kostede  c.  120,000  Kr.,  fik  Apsis'  Kuppel  nyt 
Kobbertag,  det  Indre  maledes  i  lyse,  gule  Farver,  Kassetterne  i  Loftet  fik 
udskaarne,  forgyldte  Stjerner  (før  kun  malede).  Kongestolen  restaureredes, 
og  Forhallen  under  Taarnet  omdannedes  og  fik  to  Udgange  mod  N.  og  S., 
saa  at  Kirken  nu  har  5  Døre:  Hovedindgangen  og  to  paa  hver  af  Lang- 
siderne; samtidig  indlagdes  elektrisk  Lys.    Under  Koret  er  der  Varmeapparat. 

Uden  for  Kirken  paa  hver  Side  af  Portalen  staa  to  Broncestatuer  i  over- 
naturlig Størrelse  af  Moses  (opstillet  1858)  og  David  (1860)  af  V.  Bissen 
og  J.  A.  Jerichau.  Ved  Kirkens  Nordside  (over  for  Universitetet)  staa  paa 
Granitsokler  3  Broncebuster  af  Komponisten  C.  E.  Weyse  (afsløret  1863), 
Biskop  Mynster  (187  5)  og  Biskop  H.  Martensen  (1888),  den  første  modeli. 
af  V.  Bissen,  de  to  andre  af  Th.  Stein. 

Kirkegaarden  omkring  Kirken,  der  var  omgiven  af  en  Mur  —  ved  Muren, 
der  vendte  ud  til  Nørregade,  var  der  en  Tid  Bagerboder  — ,  blev  nedlagt 
efter   1807. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  og  som  staar  under  Universitetets  Patro- 
nat  (Patronatsretten  udøves  af  Konsistorium),  er  ansat  en  Sognepræst,  to 
residerende  Kapellaner  og  2  ordinerede  Kateketer,  desuden  en  Klokker,  en 
Kantor,  en  Organist  og  2  Gravere.  Kirken  er  den  rigeste  af  de  kjøben- 
havnske  Kirker;  den  har  i  aarl.  Indtægt  i  Tiender  og  Renter  over  10,000 
Kr.  Kirken  ejede  Vs  1^02  i  Obligationer  155,043,  i  Tiende  c.  120,000 
•og  i  Kontanter  6880  Kr. 

Frue  Sogn,  under  Frue  Provsti,  begrænses  af  Gammeltorv,  Skindergade,  KJeb- 
magergade,  Kultorvet,  Rosengaarden,  Fiolstræde,  N, -Voldgade,  Raadhuspladsen,  V.- 
Voldgade,  Christiansgade,  Frederiksholms  Kanal,  Raadhusstræde  og  Nytorv. 

Litt.:  F.  Thaarup,  Frue  Kirke,  Kbh.  1833.  —  H.  F.  Rørdam,  Om  F.  Kirke  i 
1537-1621,  i  Kbh.'s  Universitets  Hist.  I  S.  678,  II  S.  718  og  III  S.  730  flg.,  og  Efter- 
retn.  om  F.  Kirke  1600-30,  i  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  I  S.  389  flg.  -  Fr.  Schiøtt,  Kbhvnske. 
Nybygn.  ved  næstsidste  Aarhundredskifte,  1903  S.  XXXIV  flg. 

Helligaands  Kirke,  tidligere  kaldet  Helliggejsies-  og  Helliggestes  (ved 
minist.  Res.  af  ^^/4  1881  fik  den  sit  nuv.  Navn),  mellem  Amagertorv, 
Walkendorfsgade    og    Niels    Hemmingsens   Gade.     Som    i   mange    Købstæ- 

3* 


36  Bygninger  og  Institutioner. 

der  i  Middelalderen  fandtes  der  ogsaa  i  Kjøbenhavn  et  Helligaandshus 
(domus  sancti  spiritus),  hvor  syge  og  fattige  Mennesker  optoges  og  pleje- 
des af  et  gejstligt  Broderskab,  som  ogsaa  besørgede  Gudstjenesten.  Det 
blev  grundlagt  c.  1296  af  Roskildebispen  Johs.  Krag,  der  henlagde  til  det 
Jordeskylden  af  en  Del  Grunde  i  og  uden  for  Byen ;  efterhaanden  berigedes 
Hospitalet  ved  Gaver  fra  Konger  og  fyrstelige  Personer.  Da  Chr.  I  var  i 
Rom  1474,  fik  han  Pavens  Tilladelse  til,  at  det  omdannedes  til  et  Kloster, 
hvis  Munke  hørte  til  Augustinerordenen.  Samtidig  blev  Hospitalet  udvidet 
og  fik  et  nyt  Hus,  som  Kongen  lod  opføre.  Klosteret  bestod  indtil  1530, 
da  det  omdannedes  til  et  Hospital,  hvortil  henlagdes  Renterne  og  Indkom- 
sterne af  St.  Jørgens  og  St.  Gertruds  Hospitaler  (se  videre  under  Vartov). 
Om  Klosteret  se  i  øvrigt  under  Byens  Historie. 

Klosteret  laa  mellem  Graabrødretorv  og  det  nuv.  Amagertorv,  medens 
det  mod  0.  strakte  sig  ud  over  den  nuv.  Niels  Hemmingsens  Gades  Grund 
hen  imod  Kjøbmagergade,  og  det  bestod  som  sædvanlig  af  4  sammenbyg- 
gede Fløje,  som  indesluttede  den  med  Buegange  omgivne  Fratergaard,  „Urte- 
gaarden".  Af  Fløjene  indeholdt  den  vestl.  og  nordl.  Hospitalsrummene  og 
Munkenes  Boliger;  den  østl.  (ved  nuv.  Niels  Hemmingsens  Gade)  har  vistnok 
været  Hittebørnshospital,  medens  den  sydl.  var  Kirken,  som  efter  Reforma- 
tionen i  1537  blev  Sognekirke  i  Stedet  for  den  nedlagte  Skt.  Clemens  Kirke, 
og  som  staar  endnu,  om  der  end  kun  er  meget  faa  Rester  af  den  oprin- 
delige Bygning.  Kirken  stammer  vistnok  fra  Hospitalets  første  Tider,  skønt 
den  først  nævnes  1449.  Om  dens  Bygningshistorie  vides  meget  lidt.  Aar 
1469  (eller  1479)  blev  den  restaureret;  ligeledes  blev  Koret  restaureret  og 
forbedret  i  Beg.  af  16.  Aarh.  Den  har  haft  flere  Altre,  saaledes  et  Skt. 
Peders,  et  Skt.  Pouls,  et  Maria  Magdalenes  Alter  og  et  Skt.  Anna  Kapel, 
og  Chr.  II  lod  opføre  en  lille  Udbygning  med  Taarn  (der  vistnok  har  ligget, 
hvor  Taarnet  senere  rejstes),  hvori  han  1519  lod  begrave  sine  Tvilling- 
sønner, der  døde  lige  efter  Daaben.  Fra  Klosterets  Ophævelse  til  1537, 
da  den  som  nævnt  blev  Sognekirke,  har  den  staaet  ledig,  om  end  den 
benyttedes  til  større  Forsamlinger  og  navnlig  brugtes  af  Reformationspræ- 
dikanterne.  Den  restaureredes  1538  (Aarstallet  med  andre  A årstal,  der 
minde  om  senere  Restaurationer,  staar  paa  Korets  Nordvæg).  Kirken  har 
paa  den  Tid  vistnok  kun  bestaaet  af  Skib  og  Kor,  hvis  Mure  hvilede  paa 
et  mægtigt  Lag  af  Kampesten.  Skibet  var  delt  i  et  Midtskib  og  to  fra 
dette  ved  Mure,  med  gennembrudte  Spidsbuer,  adskilte  Sideskibe.  Den  vist- 
nok dengang  ret  uanselige  Kirke  skiltes  fra  Amagertorv  ved  en  1528  opf. 
Række  Stenboder  (senere  ombyggede  til  store  Huse,  „Stenboderne",  først 
nedrevne  1728  efter  Branden)  og  var  i  øvrigt  tæt  omgiven  af  Bygninger. 
Men  efterhaanden  fik  den  flere  Udvidelser.  Paa  Nordsiden  nær  ved  Koret 
opførtes  fra  1582  paa  Chrf.  Walkendorfs  og  Menighedens  Bekostning  det 
112  F.  høje,  i  8  Stokv.  inddelte  Taarn,  hvis  slanke  Spir  først  blev  færdigt 
1594  (nedtaget  og  restaur.  1671).  Samtidig  rejstes  et  lille  Klokketaarn 
midt  paa  Bygningen,  ligesom  vistnok  hele  Kirken  restaureredes,  ved  hvilken 
Lejlighed  Maleren  Petrus  de  Mayer  har  medvirket.  Tillige  fik  den  de  føl- 
gende Aar  rige  Gaver,  saaledes  1609  en  Stendøbefont  af  Raadmd.  Peder 
Andersen  Randulf,  en  ny  Prædikestol  og  en  Lysekrone  „i  en  Havfrues  Lig- 
nelse", og  1612  opførte  Raadmd.  Thom.  Lorck  den  vestl.  Portal  paa  Syd- 
siden, forsynet  med  hans  Navn  og  Bomærke.  Aar  1620  opførtes  ved  Syd- 
siden   Vaabenhuset   med  den  prægtige  endnu  bevarede  Sandstensportal,  der 


Helligaands  Kirke. 


37 


bærer  Aarst.  1620,  Chr.  IV's  Navnetræk  og  Helligaandsduen.  Ved  Midten 
af  17.  Aarh.  blev  Kirkens  Hvælvinger  prydede  med  forgyldte  Stjærner,  lige- 
som Helligaandskapellet  tilkøbtes  1650  (Se  S.  41).  I  1672-74  opførte 
Griffenfeld ,  der  skænkede  Kirken  meget,  paa  Kirkens  Nordside  den  lille 
runde  Udbygning  til  Gravkapel  for  sig  og  sin  1672  afdøde  Hustru  Cathrine, 
f.  Nansen  (senere  førtes  hendes  Kiste  til  Vær  Kirke,  se  V.  S.  254; 
efter  Branden  1728 
købte  Kirken  Kapellet). 
I  1647-49  var  der  i 
Spiret  blevet  opsat  paa 
Chr.  IV's  Bekostning 
et  af  Henrik  Vestrinck  i 
Kampen  forfærdiget  kun- 
stigt Sangværk,  bestaa- 
ende  af  1 9  Klokker,  som 
hver  fulde  og  halve  Time 
spillede  et  Salmevers. 

Ved  Kjøbenhavns 
Brand  i  Okt.  1728 
brændte  Kirken.  Yder- 
murene bleve  vel  staa- 
ende,  men  Hvælvingerne 
med  Undtagelse  af  en 
lille  Korshvælving  (se 
ndfr.)  styrtede  ned,  og 
kunTaarnet,  Griffenfelds 
Kapel  og  Portalerne, 
ligesom  det  ndfr.  om- 
tahe  Helligaandskapel, 
bleve  nogenlunde  beva- 
rede. Under  Branden 
spillede  Sangværket  Sal- 
men „Vreden  din  af- 
vend. Herre  Gud,  af 
Naade"  ;  Organisten  si- 
ges at  have  indstillet 
Sangværket  saaledes. 
Aar  1  7  30  toges  der  fat 
paa  Genopførelsen  efter 
J.  C.  Kriegers  Tegn.,  og 
30/ii  1732  blev  Kirken 
atter  indviet  (Menig- 
heden havde  i  Mellemtiden  været  henvist  til  Holmens  Kirke).  Men  Restaura- 
tionen, der  i  alt  havde  kostet  30,542  Rd.,  var  kun  maadelig,  og  Kirken  havde 
tabt  meget  ved  Ombygningen.  Bedst  bevarede  vare  Korets  Mure,  om  de 
end  ikke  beholdt  den  oprindl.  Højde  (over  de  nuv.  rundbuede  Vinduer  ses 
Spor  af  de  tidligere  Spidsbuer).  Men  i  øvrigt  vare  Kirkens  Ydermure  ved 
Branden  blevne  saa  svage,  at  de  ikke  kunde  bære  Stenhvælvingerne,  hvor- 
for Kirken  fik  en  lavspændt,  krydsbuet  Tøndehvælving  af  Træ  (det  havde 
først  været  bestemt,  at  den  skulde  have  fladt,  gibset  Loft);   det  slanke  Spir 


Helligaands  Kirkes  søndre  Portal. 


38  Bygninger  og  Institutioner. 

blev  ikke  genopført,  men  blev  erstattet  med  en  lille  kuppelformet  Overbyg- 
ning (til  Fløjstangens  Spids  201  F.),  og  Kirken  blev  mod  Amagertorv  og 
Kokkegade  (nu  Walkendorfsgade)  omgiven  af  en  styg  Brandmur  (de  ved 
Branden  helt  bevarede,  ovfr.  omtalte  Stenboder  bleve  nedbrudte),  ligesom 
der  ogsaa  senere  ud  mod  Helliggejststræde  (nu  Niels  Hemmingsens  Gade)  op- 
førtes en  Række  Boder,  „Lærredsboderne".  De  to  Portaler  bleve  restaur. 
af  Didr.  Gercken.  Mange  af  Epitafierne  og  Ligstenene  vare  gaaede  tabte. 
Men  Kirkens  Indre  blev  dog  prægtig  smykket,  bl.  a.  med  det  Marmoralter, 
der  før  stod  i  Slotskirken  paa  Kjøbenhavns  Slot,  og  som  med  Undtagelse 
af  de  to  store  Statuer  og  nogle  Relieffer  skyldes  Gercken ;  Malerret,  Him- 
melfarten, var  malet  1727  af  Krock.  Den  rigt  udstyrede  Prædikestol  (af 
Ehbisch)  var  ligeledes  fra  den  gamle  Slotskirke.  Skønt  Døbefonten  fra 
1609  var  bleven  skaanet  ved  Branden,  blev  den  erstattet  af  en  ny  af  Sten, 
i  rig  Rokokostil.  Orgelet  var  fra  1733  af  Lambert  Carstens.  Kirken  blev 
i  det  hele  udstyret  i  en  rig,  overlæsset  Rokokostil  med  stærke  Farver  og 
Forgyldning,  samt  mange  Pulpiturer,  hvad  der  navnlig  skete  ved  en  Re- 
stauration 1747-49.  Af  senere  Restaurationer  nævnes  1769,  1794,  1820  og 
endelig  en  større,  der  foregik  1845-46  efter  Stadsbygmester  Mallings 
Tegn.,  og  som  kostede  66,670  Rd.  Den  galdt  dog  væsentlig  kun  det  In- 
dre ;  Gravstederne  under  Gulvet  tilkastedes,  der  blev  lagt  nyt  Trægulv,  alle 
Monumenter  og  Epitafier  fjærnedes,  og  Pillerne  maledes  gule  og  Hvælvin- 
gerne blaa.  Men  Kirken  stod  endnu  i  c.  30  Aar  og  ventede  paa  den  nød- 
vendige Ombygning.  Den  foretoges  1878-80  under  Ledelse  af  Prof.  H.  B. 
Storck  og  kostede  273,987  Kr.  (hvoraf  henved  ^/^  indkom  ved  frivillige 
Bidrag).  Bygningen  i  sin  Helhed  vandt  meget  i  Skønhed,  idet  den  atter 
saa  vidt  mulig  fik  sin  Karakter  fra  den  bedste  Tid  før  Branden  1728; 
Stilen,  som  blev  gennemført,  er  Renæssance  fra  c.  1600.  Kirken  fik  helt 
igennem  Granitsokkel,  Murene,  navnlig  deres  nederste  Del,  ommuredes  og 
udbedredes  samt  rensedes,  Østgavlen  blev  helt  fornyet,  Taarnet  fik  atter 
sit  høje  Spir  fra  1594  (i  alt  209  F.),  og  over  Skibet  rejstes  et  mindre 
Spir,  56  F.  højt  over  Taget;  et  Materialhus  ved  Nordsiden  nedbrødes  og 
afløstes  af  et  Sakristi  i  gotisk  Stil  med  kamtakket,  blindingsprydet  Gavl; 
(i  Sakristiet  findes  dog  to  fra  Branden  1728  bevarede  hvælvede  Gange,  som 
stamme  fra  Klostertiden);  Chr.  IV's  Portal  paa  Sydsiden  restaureredes,  og 
den  anden  Portal  (Th.  Lorcks)  flyttedes  hen  midt  paa  Vestgavlen,  hvor  den 
nu  danner  Hovedindgangen,  og  inden  for  den  indrettedes  under  Orgelet  en 
Forhal.  Lærredsboderne  ud  til  Niels  Hemmingsens  Gade  fjærnedes,  og  Muren 
ud  mod  Walkendorfsgade  afløstes  af  et  Jærngitter,  ligesom  det,  der  alt 
1855  havde  afløst  Muren  ud  til  Amagertorv;  to  Ligkapeller  ved  Helligaands- 
kapellet  (Lugges  og  Freeses)  fjærnedes,  m.  m.  Det  Indre,  der  oplyses  ved 
7  store,  rundbuede  Vinduer  i  Sideskibene  (3  paa  Nord-  og  4  paa  Sydsiden) 
samt  ved  de  5  Vinduer  i  Koret,  blev  gjort  lysere  ved  Borttageisen  af  et 
Pulpitur  og  ved  en  i  lyse  Farver  holdt  Dekoration.  Kirken  blev  atter  ind- 
viet ^/g  1880. 

Kirken,  der  udv.  er  c.  170  F.  lang  og  65  F.  bred,  til  Tagskægget  49, 
til  Tagryggen  82,  til  Korets  Tagryg  dog  kun  64  F.  høj,  bestaar  nu  af 
Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarnet  og  de  to  nævnte  Tilbygninger 
mod  N.  (begge  nu  Skriftestole)  samt  Vaabenhuset  mod  S.,  alt  af  røde  Mur- 
sten paa  Granitsokkel.  Ved  8  i  to  Rækker  ordnede  ottekantede  Søjler,  37 
F.  høje,  er  det  Indre  delt  i  tre  Skibe,  hvoraf  Midtskibet  er  29,  hvert  Side- 


Helligaands  Kirke. 


39 


skib  13^/2  F.  bredt.  Baade  Midtskibet,  c.  45  F.  højt,  og  de  lavere  Side- 
skibe dækkes  af  lavspændte  Træhvælvinger.  Koret,  der  omtr.  er  ligesaa 
bredt  som  Midtskibet  og  49  F.  langt,  er  ogsaa  hvælvet,  men  uden  Søjler. 
I  Griffenfelds  Kapel  er  det  flade  Loft,  der  skjulte  den  oprindelige,  halvkugle- 
formede Hvælving,  fjærnet.  Det  meste  af  Kirkens  Inventar  er  nyt.  Kun 
det  ovenfor  omtalte  Alter  og  Sandstensdøbefonten  fra  1609,  der  atter  blev 
fremdraget,  findes  endnu.  Prædikestolen,  i  Renæssancestil  med  Baldakin,  er 
fra  1880,  Orgelet  fra  187  6.  Alterkalken  er  fra  den  nedlagte  St.  Nicolai 
Kirke.  Alterkanden  er  skænket  1654  af  Borgmester  Hans  Nansen.  I  Midt- 
skibet  hænger    en    prægtig    Lysekrone,    skænket    17  63    af   Konditor    C.  S. 


Helligaands  Kirke,  set  fra  Walkendortsgade. 


Kaalund,  i  Koret  en  anden,  skænket  17  50  af  Bagermester  Chr.  Drewitz 
(den  er  fra  17.  Aarh.  og  maaske  fra  det  nedbrudte  Kjøbenhavns  Slot),  i 
Sideskibene  9  nye  Malmlysekroner.  Paa  Korets  Nordvæg  hænger  Adam 
Mullers  bekendte  Maleri:  Luther  paa  Rigsdagen  i  Worms,  skænket  1838 
(ophængt  1839)  af  Kunstforeningen,  paa  det  nordl.  Pulpiturs  Østvæg  et 
Maleri  af  A.  C.  Thomsen:  Tausen  prædiker  i  Viborg,  skænket  1876  af 
Pastor  J.  S.  Bloch-Suhr.  Over  og  paa  hver  Side  af  Hovedindgangsdøren  er 
malet  Maria  sBebudelse,  af  Joak.  Skovgaard,  fuldendt  1896.  I  Korvinduerne 
er  der  i  de  senere  Aar  indsat  4  Glasmalerier  (de  3  ere  tyske,  det  4.  tegn. 
af  Overgaard),  skænkede  af  Brygger  C.  Jacobsen  og  Etatsraad  G.  Bestie. 
Desuden  er  der  paa  Pulpiturernes  Ydervægge  anbragt  Tavler  med  Forteg- 
nelse over  Kirkens  Præster  og  Velgørere  samt  to  Tavler  med  Navnene  paa 


40 


Bygninger  og  Institutioner. 


nogle  af  de  mærkeligste  Personer,  der  have  været  begravede  i  Kirken;  nu 
ere  alle  Epitafierne  og  Ligstenene  forsvundne.  Mange  Adelsmænd,  men  især 
mange  anselige  Borgere  (Borgmestre,  Raadmænd  o.  fl.)  have  hvilet  her,  saa- 
ledes  Biskop  Joach.  Rønnov,  f  1544  (i  lang  Tid  blev  en  Ligsten  i  Kapellets 
Ydermur   ud    mod    Kirkepladsen    udgivet    for    hans;   det  er  Apoteker  Wilh. 


Helliffaands  Kirkes  Indre. 


V.  Unnas,  f  1580),  Rigshofmester  Eske  Bille,  f  1552,  flere  af  Familien 
Urne,  Lave  Brock  til  Estrup,  f  1565  (ogsaa  den  bekendte  Corfitz  Ulfeldt 
havde  bestemt  at  ville  hvile  i  Kirken ;  nogle  af  hans  Børn  vare  bisatte  her ; 
men  efter  Dommen  over  ham  blev  det  befalet  at  nedtage  hans  og  Eleonora 
Christinas  Vaabener  i  Kirken),  Borgmester  Hans  Nansen,  f  1667  (hans 
pragtfulde   Epitafium   hang   i   Koret),    Hofmalermester,    Legatstifter    Chr.  P. 


Helligaaands  Kirke  og  Helligaandshuset. 


41 


Getreuer,  f  1780,  og  Hustru,  m.  fl.  I  Sakristiet  hænger  et  af  Bestie 
■skænket  Krucifiks  og  i  en  Ramme  nogle  tørrede  Blomster  fra  det  hel- 
lige Land  (skænk,  af  Pastor  Th.  E.  J.  Blaumiiller).  Kirken  har  Varmeap- 
parat og  Gas.  I  Taarnet  hænge  4  Klokker,  hvoraf  den  største  og  ældste 
er  fra   1732. 

Ved  Kirkens  Nordvestende  og  sammenbygget  med  den  (der  er  Indgang 
fra  Forhallen)  ligger  Helligaandshuset  (som  det  nu  kaldes),  der  har 
været  Klosterets  Vestfløj.  Efter  at  Klosteret  var  blevet  ophævet,  benyttedes 
Bygningerne  som  nævnt  til  Hospital  (Fløjen  skal  1539-54  have  huset 
en  Del  af  Universitetsbiblioteket);  men  da  Chr.  IV  flyttede  Hospitalet  til 
Vartov  paa  Strandvejen  (se  II  S.  265),  købte  Kronen  1606-7  Bygningerne 
for  at  indrette  dem  til  Tugt-  og  Børnehus,  og  Vestfløjen  kom  til  at  inde- 
holde   Arbejdsstue    og    Soverum    for    Kvinderne.    Imidlertid  bleve  alle  Byg- 


Hellisaandshusets  Indre. 


ningerne  1650  solgte  til  Hofapoteker  Samuel  Meyer,  der  s.  Aar  solgte 
dem  til  Kirken.  Denne  lod  den  nordl.  og  østl.  Fløj  nedbryde  og  indrettede 
den  vestl.  til  Begravelseskapel,  som  indviedes  ^/g  1651  (det  første  Lig  be- 
gravedes ^'^/g  1652),  og  som  tjente  som  saadan  op  til  vor  Tid  (den  sidste 
Begravelse  fandt  vistnok  Sted  1852).  Ved  Østsiden  af  Kapellet  blev  der  til- 
bygget to  mindre  Kapeller,  der  nedbrødes  ved  Restaurationen  1878-80, 
nemlig  et,  der  c.  1678  opførtes  af  Raadmd.  Ditmer  Bøffke  og  1786 
solgtes  til  Raadmd.  Poul  Freeses  Enke,  og  et  andet,  opf.  1768  af  Borg- 
mester H.  Chr.  Hersleb  og  1789  solgt  til  Etatsraadinde  Lugge.  11847-48 
blev  Kapellet  efter  Tegning,  af  P.  Malling  underkastet  en  meget  uheldig 
Restauration,  hvorved  der  blev  indsat  spidsbuede  Vinduer,  og  Murene 
cementpudsedes.  Først  ved  en  Restauration  i  1894-96  under  Ledelse  af 
Prof.  H.  B.  Storck  er  Bygningen  saa  vidt  muligt  ført  tilbage  til  sin  oprindl. 
Skikkelse,    og   den    staar    nu  som  et  af  Byens  smukkeste  og  mest  stilfulde 


42  Bygninger  og  Institutioner. 

gamle  Huse,  det  eneste  fra  Middelalderen.  Bygningen  er  udv.  over  100  F. 
lang  og  40  F.  bred,  til  Gesimsen  over  28,  og  til  Tagryggen  56  F.  Den  er 
opf.  vistnok  i  15.  Aarh.,  af  røde  Mursten  med  Kamgavle  i  2  Stokv.  Det 
nederste  har  to  Rækker  Hvælvinger,  der  bæres  af  4  ottekantede  Granitsøjler 
(ude  paa  Kirkepladsen  staa  2  Søjler,  der  vare  beskadigede  og  derfor 
maatte  erstattes  med  nye,  samt  et  Jærngitter  fra  det  gamle  Spir).  Rummet, 
som  nu  er  helt  hvidt,  bruges  til  Forsamlingssal.  Nedgangene  til  de  hvælv. 
Gravkældere  ere  tilmurede.  I  Gulvet  ligge  flere  Ligsten;  langs  Væggene 
er  der  opsat  Epitafier  og  Mindesten  over:  Hof-  og  Universitetsbogtrykker 
N.  C.  Høpfner,  f  1782  (prangende  Epit.),  Blytækker  J.  P.  Schneider,  f  1791, 
den  S.  41  nævnte  Getreuer  og  Hustru,  Murermester  Søren  Pedersen,  f  17  73, 
Assessor  Enevold  Berregaard  Lugge,  f  1788,  og  Etatsraadinde  C.  F.  Lugges 
Begravelse,  Kancelliraad  Peter  Aagaard,  f  1790,  Agnete  Lunding,  f  17  79, 
g.  m.  Matth.  Lunding,  Konditor  C.  S.  Kaalund,  f  1782,  Degn  Jakob  Schriche, 
t  1785,  og  Justitsrd.  Christen  Hee-Vadum,  f  1814,  opsat  af  Søofficersfor- 
eningen  1896  (tidligere  begr.  med  Faderen,  Prof.  Chr.  Hee,  f  17  60,  i  et 
1858  nedlagt  Kapel  paa  Kirkens  Nordside).  Kapellets  øverste  Stokv.  blev 
ved  Restaurationen  1896  staaende  uden  Gulv  over  Hvælvingerne  og  med 
aaben  Tagkonstruktion,  indtil  det  1904  blev  restaur.,  med  Forsamhngssal 
og  flere  Udvalgsværelser  til  det  ved  Lov  af  ^^j^  1903  nedsatte  kirkl.  Ud- 
valg,  ligesom   der   blev   opf.    et  Trappehus  ved  Kapellets  nordøstl.   Hjørne. 

Kirken  har  næsten  helt  været  omgiven  af  Kirkegaard;  1607  erhver- 
vedes Urtegaarden  til  Kirkegaardsbrug;  en  Tid,  i  18.  Aarh.,  var  det  hele 
delt  i  6  mindre  Kirkegaarde.  Kirkegaarden  nedlagdes  helt  i  1850'erne,  og 
Kirkepladsen  er  nu  et  lille  Anlæg,  der  aabnedes  for  Publikum  i  1895.  I  Hjørnet 
mellem  Kapellet  og  Kirken  (hvor  ovenn.  Gitter  og  Søjler  staa)  findes  Minde- 
og  Ligsten,  fra  Kirken  og  Kapellet,  over  bl.  a. :  kgl.  Fourer  Noll  og  Hustru, 
t  1602,  en  ødelagt  Sten  med  Brystbillede  af  en  Mand  (maaske  Apoteker 
Fr.  v.  Unna?),  Præsten  M.  Chr.  Møller,  f  1829,  Biskop  Peder  Hansens 
Hustru  Abel  Marie,  f  1796,  Arkæologen,  Rektor  S.  Th.  Thorlacius,  f  1815, 
Odin  Wolff,  t  1830,  flere  over  den  norske  Familie  Linde  —  deribl.  A. 
Chr.  L.,  t  1773,  Gabr.  L.,  f  1791,  Conr.  D.  L.,  f  1826,  og  J.  G.  L., 
t  1864  — ,  Sara  Jensen,  g.  m.  1)  Vinhandler  Gruse  og  2)  J.  D.  Lieben- 
berg.  Resten  af  et  Monument  af  Wiedewelt  over  Etatsrd.  Fr.  Adam  Mullers 
Hustru  Martha  Sophie,  f.  Garboe,  f  1780  (det  flyttedes  1878  ind  i  Ka- 
pellet fra  Kirken,  men  er  senere  ødelagt),  en  Sten,  der  formodes  at  være 
over  Griffenfelds  ovenn.  Hustru,  og  Filosoffen,  Prof.  B.  Risbrigh,  f  1809. 
Paa  Kirkepladsen  er  1903  opstillet  en  Broncegruppe,  Døden  og  Moderen, 
af  N.  Hansen- Jakobsen. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  og  som  staar  under  Magistratens  Patronat, 
er  ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan,  en  ordineret  Kateket,  en  Klok- 
ker, en  Organist  og  Kantor  og  en  Graver.  Kirken  ejede  ^/^  1902  i  Obli- 
gationer  157,100  og  i  Kontanter   1191  Kr.  og  havde  en  Gæld  af  110  Kr. 

Helligaands  Sogn^  under  Frue  Provsti,  begrænses  af  Gammelstrand,  Nybrogade, 
Raadhusstræde,  GI-  og  Nytorv,  Skindergade,  Kjøbmagergade,  Kronprinsensgade, 
Sværtegade,  St.  Regnegade,  Gotersgade,  Kongens  Nytorv,  Ostergade  og  Højbroplads. 

Litt. :  F.  Thaarup,  Helliggeistes  Kirke,  Kbh.  1841.  —  W.  Mollerups  Helligaands- 
kirken,  Tegningerne  af  U.  B.  Storck,  Kbh.   1892. 


Helligaandshuset,  Trinitatis  Kirke  og  Rundetaarn.  43 

Trinitatis   Kirke   (eller  Hellig- Trefoldighedskirke)  med  Rundetaarn,  ved 
Kjøbmagergade  og  Landemærket  lige  over  for  Regensen,  er  opf.  af  Chr.  IV 
og  Fr.  III,  idet  Grundstenen  nedlagdes   ^7  ^^637    og  Indvielsen  foregik    ^Vs 
1656;    det  Ydre  blev  dog  først  færdigt  næste  Aar,  thi  ^/^    1657   indsattes 
„den   sidste   Sten",    og    det   Indre    var   heller    ikke   fuldendt  endnu   1656); 
Taarnet    var   allerede    fuldt   opført    1642.    Som    Bygmester    nævnes   Jørgen 
Scheffel  fra  Bern,  men  ogsaa  Hans  Stenwinkel  den  yngre  har  vistnok  haft 
at  gøre  med  Opførelsen,  ikke  at  tale  om  Chr.  IV  selv,  der  sikkert  har  haft 
stor    Andel    i    Arbejdet   og   indvirket   paa   Bygningen    i    dens    Enkeltheder. 
Kirken    var    oprindl.    bestemt   til    Studenterkirke   som   Afløser  af  den   1635 
indrettede,    alt    for    lille   Regenskirke   (^/^   1658    gav   Kongen  Universitetets 
Professorer    jus    patronatus    til    den ;    om    Hovedgaarden   Søndergaarde  paa 
Fyn,  som    1662  kom  til  Kirken,  men  atter  frasolgtes  1682,  se  III  S.  520); 
men  ^*/g  1660  blev  den  Kirke  for  den  Menighed,  der  skulde  have  hørt  til 
den  aldrig  fuldførte  Skt.  Anna  Rotunda  i  nuv.  Rigensgade  (se  under  Byens 
Hist.),  og    1683   blev  den  alm.  Sognekirke.    Kirkens  øverste  Stokv.  var  fra 
først    af  blevet    bestemt    til  Lokale  for  Universitetets  Bibliotek,  som  Fr.  III 
betydelig    havde    forøget;    det   blev    vistnok    alt   i    1652    taget  i  Brug  som 
Bibliotek  (allerede   nogle  Aar    efter   viste    det    sig   at   være    for  lille,   og  en 
Del  af  Biblioteket  maatte  flyttes  til  en  Udbygning  ved  Frue  Kirke).    Runde- 
taarn, hvis  hele  Konstruktion  og  Indretning  skal  skyldes  Astronomen  Chri- 
sten Longomontanus,  blev  bestemt  til  Observatorium  (et  af  de  første  offent- 
lige Observatorier  i  Evropa).    Taarnet,  hvis  officielle  Navn  var   „Stelleburgi 
Regis  Hauniensis",  men  som  i  daglig  Tale  altid  hed   „Regenstaarnet",   saa- 
vel  som  Bibliotekslokalet  vedblev  at  staa  under  en  af  Konsistoriet* udnævnt 
Bestyrelse  indtil    1869,  da  de  overgik  til  Kirkeinspektionen.  —  Ved  Byens 
Brand    i    Okt.    1728  brændte  Kirkens  Tag  og  Overdel,  hvorved  Biblioteket 
med  mange  uerstattelige  Haandskrifter  ødelagdes,  ligesom  flere  kostbare  In- 
strumenter i  Taarnet,  deribl.  Tyge  Brahes  mærkelige  Himmelglobus  af  Træ, 
der  var  3  Al.  i  Tværmaal,  og  som  var  belagt  med  en  Messingplade,  hvorpaa 
1000  Fiksstjærners    Positioner  vare  angivne.    Tyge  Brahe  havde  taget  den 
med  i  Landflygtigheden,    men  som  Krigsbytte  i  Trediveaarskrigen  blev  den 
sendt  hjem    af  Chr.  IV's  Søn  Ulrik.    Ogsaa  en  stor  Del  af  Kirkens  Inven- 
tarium   blev   ødelagt,    deribl.    Prædikestolen,  Orgelet,  der  var  forfærdiget  af 
Hans  Christof  Frietsch  fra  Hamburg  (færdigt    1659),  og  Alteret,  hvis  Tavle, 
med    et    Maleri    (Nadveren),    var   forfærdiget    af  Billedhugger   Tyge  Worm 
efter    Model    af   Generalbygmester   Lambert  v.  Haven.    Men  Hvælvinger  og 
Piller  havde  modstaaet  Ilden,  og  Murene  havde  i  det  hele  lidt  mindre  end 
i  de  andre  af  Branden  hærgede  Kirker.    Allerede  ^^/5  1730  kunde  Kransen 
derfor    hejses    paa    den    genopførte   Kirke,    og    ^/jq   1731    blev  den  indviet 
(Menigheden  havde  i  Mellemtiden  været  henvist  til  Garnisons  Kirke).    Loftet 
over   Kirken    (96  F.    langt,    over   13  F.  højt,  med    17  Fag  Vinduer)  havde 
man  alt  i  Sommeren    1730  begyndt  at  tage  i  Brug  til  det  nye  Universitets- 
bibliotek, der  nu  havde  Plads  her  indtil   1861,  ligesom  det  1807  oprettede 
Oldnordiske    Museum    havde    Plads   her   indtil    1832,    da    det    flyttedes  til 
Christiansborg    Slot.    Kirken  fik  ny  Altertavle  og  Prædikestol,  forfærdigede 
af  J.  Fr.  Ehbisch,  samt  Orgel,  alt  fra  Beg.  i  Egetræsfarve,    men  rigt  malet 
og   forgyldt,    som  Tiden    fordrede   det,    ved    en    Restaur.     17  56-57.     Ogsaa 
flere    af    Kirkens    mange    kostbare    Gravmæler    vare    blevne    skaanede    ved 
Branden  og  opstilledes  atter.    Kirken  var  omgiven  af  høje  Brandmure  med 


44 


Bygninger  og  Institutioner. 


Porte  til  Kjøbmagergade,  Landemærket  og  Springgade ;  ud  til  Landemærket 
laa  et  Sprøjtehus,  i  Muren  ud  til  Kjøbmagergade  blev  der  indrettet  Boder 
(1817  fjærnedes  Murene).  Ved  en  Restauration  1834-35  (Arkitekt  G. 
F.  Hetsch),  der  kostede  c.  7  500  Rd.,  ombyggedes  bl.  a.  Hovedindgangene, 
to  Skriftestole  indrettedes  ved  Enden  af  Sideskibene  paa  hver  Side  af  Alter- 
pladsen, Gulvet  omlagdes.  Inventariet  repareredes  osv.  Ved  en  Restauration 
1870-71  (ledet  af  N.  S.  Nebelong,  væsentlig  efter  Tegn.  af  Etatsrd.  H.  Chr. 
Hansen),  der  kostede  64,170  Rd.,  bleve  bl.  a.  Murene  pudsede  og  nye 
Vinduer  indsatte,  Gulvet  omlagdes,  Hvælvingerne  maledes  og  forgyldtes, 
de   gamle    Pulpiturer    fjærnedes,   og    der    opsattes    et    nyt,    Hvælvingerne    i 

Midtgangen  tilkastedes,  og 
Gravhvælvingerne  i  Sideski- 
bene istandsattes,  der  ind- 
lagdes nyt  Varmeapparat 
(under  Koret)  og  Gas,  og 
et  Præsteværelse  ved  Korets 
Østende  tilbyggedes.  11903 
indlagdes  nyt  Varmeapparat 
(c.   30,000  Kr.). 

Kirken  er  opf.  af  Mur- 
sten paa  en  7  F.  høj  Gra- 
nitsokkel og  bestaar  af  det 
174  F.  lange  og  67  F. 
brede  Langskib  og  Kor  ud 
i  eet  med  tresidet  Afslutning 
samt  det  ved  Sydvestgavlen 
tilbyggede  Rundetaarn.  Over 
den  afvalmede  Korgavl,  hvor 
det  ovennævnte  Præstevæ- 
relse er,  hæver  sig  et  Klokke- 
taarn  52  F.  over  Taget, 
hvori  der  hænger  2  Klokker. 
Til  Tagskægget  er  Kirken  60 
F.  Den  har  tre  større  Indgange 
(og  en  mindre),  hvoraf  de 
to  nærmest  ved  Taarnet 
føre  ind  til  to  Rum,  der  ere 
Forhal  paa  hver  Side  af 
det  Pulpitur,  der  bærer  Or- 
gelet. Langskibet  (indv.  162  F.  langt  og  58  F.  bredt)  oplyses  af  otte,  34 
F.  høje  Vinduer,  over  hvilke  der  sidder  tilsvarende  mindre  Dobbeltvinduer 
ind  til  Loftet  (som  siden  1861  har  været  udlejet).  Langskibet  har  Kryds- 
hvælvinger, der  bæres  af  14  murede,  ottekantede  Piller  med  Sokler  og 
Kapitæler  af  Sandsten;  Hvælvingerne  ere  rigt  udstyrede  med  til  Dels  for- 
gyldte Ribber,  blaa  Bund  og  forgyldte  Stjærner.  Altertavle  og  Prædike- 
stol med  rigt  Billedskærerarbejde,  ere  nævnte  ovfr. ;  den  første  har  i  Midt- 
partiet et  forgyldt  Krucifiks  samt  Maria  og  Johannes,  og  ved  Foden  af 
Søjlerne  to  Figurer,  Troen  og  Nadveren ;  Prædikestolen  hviler  paa  en 
Figur  og  har  Himmel  med  en  Gruppe  samt  to  Engle.  Døbefonten,  af  hvidt 
Marmor,  er  fra   18.  Aarh.,  Orgelet,  med  rigt  Billedskærerarbejde,    fra   1872 


Trinitatis  Kirke  set  fra  Krystalgade. 


Trinitaiis  Kirke  og  Rundetaarn. 


45 


(af  C.  Olsen).  Koret  er  hævet  3  Trin  og  skilt  fra  Skibet  ved  en  Skranke 
af  Messingbalustre,  Piller  og  to  Marmorengle.  Af  Epitafier  nævnes :  i 
Koret  et  Marmormonument  over  Greve  Hans  Schack,  f  1676  (restaur.  1782 
af  Weidenhaupt),  i  Skibet  et  Epitafium  over  Genealogen  Terkel  Klevenfeldt, 
t  177  7  (af  Wiedewelt  fra  17  99,  med  Portrætmedaillon,  raderet  af  Magn. 
Petersen) ;  endvidere  Mindesmærker  over  Herbergererer  Joh.  Larsen  Seifert,. 
t  1790,  Mette  Larsdatter  Rohde  (g.  m.  Brændevinsbrænder  L.  Rohde)^ 
t  1762,  Historikeren  Hans  Gram,  f  1746,  Garver  Anders  Jensen  Møller 
og  Familie,  og  Garvermester  Niels  Kønsberg,  f  1781  (af  Wiedewelt  fra 
1783),  oprindl.  i  Korom- 
gangen i  Nicolai  Kirke,  men 
efter  Branden  1795  flyttet 
hertil*).  I  Korel  hænger  et 
Maleri  af  A.  Dorph,  Chri- 
stus  velsigner  Disciplene, 
skænket  187  3  af  Fru  Deich- 
mann,  f.   Gyldendal. 

Rundetaarn,  der  ligesom 
Kirken  er  opf.  af  Mursten, 
paa  et  Grundlag  af  meget 
store  Rullesten,  er  til  Ge- 
simsen 111,  til  Overkanten 
af  Rækværket  noget  over 
1 1 5  F.,  i  den  ydre  Diameter 
noget  over  48  F.  Detbestaar 
af  en  ydre  og  en  indre  Mur- 
cylinder ( 1 2  Fod)  med  fælles 
Midtpunkt.  Mellem  de  to 
Cylindre  er  spændt  en  Hvæl- 
ving, der  som  en  bred  Snegle- 
gang snor  sig  gennem  Taar- 
net  helt  op  til  det  flade  Tag, 
der  dækker  Bygningen 
(1869,  da  Taarnet  istand- 
sattes paa  Universitetets  Be- 
kostning, bleve  de  øverste 
Hvælvinger  ombyttede  med 
det   flade   Tag),    og  hvortil 

en  Trappe  fører  op.  Stigningen  i  Gangen  er  saa  jævn,  at  Peter  den  store 
under  et  Besøg  i  Kjøbenhavn  1716  kunde  ride  op  og  ned  ad  den,  medens 
Kejserinde  Katharina  kørte  derop  i  en  med  Heste  forspændt  Vogn.  Paa 
Platformen,  der  er  omgivet  af  et  kunstfærdigt  smedet  Jærngitter,  staar  en 
rund  Bygning,  der  tjente  til  Observatorium  indtil  1861.  Det  blev  flere 
Gange  ombygget,  saaledes  under  Ole  Rømer  og  17  77-78,  da  den  runde 
Bygning   afløstes    af  en  ottekantet   Bygn.    med    Udbygninger.     Fra    Taarnet 


Trinitatis  Kirkes  Indre. 


*)  I  Kirken  have  desuden  af  mere  bekendte  Mænd  været  begr. :  Rigshofmester  Joach.  Gersdorff, 
t  1661,  Grev  Mogens  Frijs,  f  1675,  RigsmarskaV  J.  C.  Kerbitz,  t  1682,  Etatsrd.  Jørgen  Elers, 
t  1692,  Bygmester  Lambert  v.  Haven,  f  1695,  Gehejmerd.  Jørgen  Bjelke,  f  1696,  Rentemester 
Henr.  v.  Støcken,  f  1681,  Etatsrd.  Hans  Henr.  v.  Støcken,  f  1709,  Admiral  C.  F.  v.  Støcken, 
t  1711,  General  C.  C.  v.  Støcken,  f  1728,  Islænderen  Arne  Magnussen,  f  1730,  og  Gehejmerd. 
Bolle  Villum  Luxdorph,  f  1788. 


46  Bygninger  og  Institutioner. 

afgaves  fra  ^i  17  72  til  1868  Tidssignal  Kl.  12  Middag  nogle  Dage  om 
Ugen.  Paa  begge  Sider  af  Taarnets  Hovedportal  ud  til  Kjøbmagergade 
findes  en  Tavle  med  lat.  Indskr.,  der  angiver  Bygningens  Bestemmelse 
og  Bygherrernes  Navne,  paa  den  sydl.  Ydermur  ud  mod  Kjøbmagergade 
en  Rebus-Indskrift,  der  tydes:  Doctrinam  et  justitiam  dirige  Adonai  in 
oorde  coronati  Regis  Christiani  Qvarti  1642  (o:  Herre,  indgyd  Kongens, 
Chr.  IV's  Hjærte  Tro  og  Retfærdighed).  I  1904  repareredes  Ankerne  i 
Murværket. 

Kirkegaarde n,  der  har  omgivet  Kirken,  nedlagdes  i  1850'erne.  Den  ende- 
lige Planering,  som  den  nu  er  —  en  med  Jærngitter  omgiven  Græsplæne 
ved  Kirkens  sydøstlige  Side  og  et  ligeledes  afgitret  Stykke  Jord  ved  Kor- 
gavlen — ,  var  fuldendt  1879  (ved  Restaur.  1872  afløstes  det  tidligere 
Trærækværk  af  et  Jærngitter).  Paa  Kirkegaarden  have  bl.  a.  ligget  begr. 
Digterne  Johs.  Ewald ^  f  1781,  og  Joh.  Herm.  Wessel^  f  1785,  for  hvilke 
der  paa  Græsplænen  ud  til  Kjøbmagergade  1879  er  rejst  et  fælles  Monu- 
ment, en  Piedestal  af  Sandsten  paa  Granitsokkel  med  Portrætmedailloner, 
Indskrifter  og  to  Genier,  der  tænkes  at  karakterisere  Digterne,  i  Bronce,  af 
Billedhugger  O.  F.  Th.  Evens;  ved  Korgavlen  ligger  Ewalds  oprindelige 
Gravsten,  med  hans  Navn,  Fødsels-  og  Dødsaar  samt  Indskr.,  over  hans 
Gravsted;  i  Nærheden  har  Selskabet  Wesselsminde  sat  et  Mindesmærke 
over  Wessel  (med  Baggesens  Ord:  „Graad  smelted  hen  i  Smil,  naar  Wessels 
Lune  bød  —  Men  Glædens  Smil  forsvandt  i  Taarer  ved  hans  Død");  men 
hans  Hvilested  kendes  ikke  nøjagtigt*).  Smstds.  staa  Mindesmærker  for 
Rasmus  Peder  Møller,  Professor,  Legatstifter  F.  Th.  Hurtigkarl,  f  1829, 
Glarmester,  Legatstifter  Christoffer  Hauschildt,  f  1834  (rejst  1835,  støbt 
i  Jærn,  efter  Tegning  af  C.  F.  Holbech),  Legatstifter  Claudi  Rosset,  f  17  67, 
Præsten  N.  L.  Fallesen,  f  1824,  Prof.  L.  S.  Fallesen,  f  1840,  og  Præsten 
J.  Hornsyld,  f  1840,  og  Hustru.  N.  0.  for  Korgavlen  er  1870-71  opf.  et 
Ligkapel  (Nebelong)  af  gule  og  røde  Sten  (36X24  F.). 

Siden  1652  har  der  omkring  Kirken  og  i  Taarnet  ,  været  opstillet  en 
Mængde  Runesten.  Da  Klokker  Søren  Matthiesens  Gaard  brændte  1728, 
brugte  han  de  fleste  af  Stenene  til  Grundsten  for  sit  nye  Hus,  saa  at  der 
af  13  kun  blev  4  tilbage.  Senere  flyttedes  flere  Runesten  hertil  (saaledes 
nogle  i  1807,  Tryggevældestenen  i  1810,  se  II  S.  844).  De  sidste  Sten 
flyttedes  til  Nationalmuseet  i    1867. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  og  som  staar  under  Magistratens  Patronat, 
er  ansat  en  Sognepræst  (Embedsboligen  er  i  St.  Kannikestræde),  en  resid. 
Kapellan,  en  ordin.  Kateket,  en  Klokker,  en  Kantor  og  en  Organist.  Kirken 
ejede  Vi  1902   i  Obhgationer   102,700  og  i  Kontanter   172  Kr. 

Trinitatis  Sogn,  under  Frue  Provsti,  begrænses  af  Sølvgade,  Adelgade,  Goters- 
gade,  St.  Regnegade,  Sværtegade,  Kronprinsensgade,  Kjøbmagergade,  Kultorvet,  Rosen- 
gåarden,  Fiolstræde,  N.-  og  O.- Voldgade.  Ved  Resol.  af  ^6^^  1858  deltes  Sognet  i  Tr. 
Nordre-  og  Søndresogn, 

Litt.:  Fr.  Thaarup,  Trinitatis  K.,  Kbh.  1841.  -  F.  R.  Friis,  Tr.  Kirke  og  Runde- 
taarn,  i  Bidr.  til  d.  Kunsthist.  II  S.  396  flg.  —  Chr.  Vill.  Christensen,  Uddr.  af  T. 
Kirkes  Begravelsesprotokol,  i  Personalh.  Tidsskr.  4.  R.  VS.  152  flg.,  og  P.  B.  Grand- 
jean, Trinitatis  Kirkegaard,  i  Personalh.  Tidsskr.  4.  R.  VI  S.  256  flg. 


*)  Graver  Selstrup,  f  1835,  angav  efter  Faderens  Paavisning  Wessels  Gravsted  saaledes:  „lidt  til 
venstre  for  Ewalds  Grav,  naar  man  kommer  fra  Kjøbmagergade  hen  mod  Kirken  og  tæt  ned 
til  Muren,  altsaa  lige  ved  den  østre  af  Kirkens  to  bageste  Hjørnepiller." 


Trinitatis  Kirke  0.2:  Skt.  Petri  Kirke.  47 


-"JD 


Skt.  Petri  Kirke  eller,  som  den  oprindl.  hed,  Ski.  Peders  Kirke,  Hj.  af 
Nørregade  og  Skt.  Pedersstræde,  nævnes  første  Gang  1304,  men  er  vistnok 
en  Del  ældre.  Til  dens  Sogn  hørte  de  tilstødende  Gader,  Raadhusstræde 
(nuv.  Studiestræde),  Nørregade,  Saltboderne  (nuv.  sydl.  Del  af  Nørregade), 
Skt.  Pedersstræde,  samt  noget  Landdistrikt,  vistnok  Serridslev,  hvorfra  den 
saa  ofte  gentagne  Fejltagelse  stammer,  at  den  har  været  Sognekirke  for 
denne  Landsby  alene.  Fra  Begyndelsen  har  den  været  en  lille,  uanselig 
Kirke  og  maaske  Anneks  til  Vor  Frue  Kirke,  i  hvis  umiddelbare  Nærhed 
den  ligger.  Kirken  ødelagdes  ved  en  Brand  1386,  men  er  vistnok  snart 
bleven  genopbygget,  ved  hvilken  Lejlighed  den  maaske  har  faaet  Taarn; 
i  alt  Fald  vides  den  at  have  haft  et  saadant  med  et  lille  Spir  ved  Slutn. 
af  15.  Aarh.  I  Middelalderen  havde  den  foruden  Højalteret  (Skt.  Peders)  to 
Sidealtre,  Vor  Frues  og  Skt.  Povls.  Den  var  meget  fattig;  thi  i  15.  Aarh. 
udstedtes  flere  Afladsbreve,  saaledes  1445,  1453  og  1466,  der  skænkede 
40  Dages  Aflad  til  dem,  som  besøgte  den  eller  skænkede  den  Gaver.  Ved 
Reformationen  ejede  den  dog  et  ret  stort  Antal  Ejendomme,  som  da  over- 
gik til  Frue  Kirke.  Efter  Universitetets  Oprettelse  holdtes  der  aarl.  31.  Juli 
højtidelig  Messe  her,  maaske  fordi  Skt.  Peder  var  Universitetets  Værnehelgen. 
Efter  Reformationen  nedlagdes  Sognet,  og  Menigheden  henvistes  til  Vor 
Frue  Kirke.  Kirken,  som  tilfaldt  Kongen,  stod  nu  i  nogen  Tid  ubenyttet, 
indtil  den  henved  Midten  af  16.  Aarh.  blev  omdannet  til  Gjethus,  o: 
Klokke-  og  Kanonstøberi  (i  hvilken  Tid  Taarnet  ramtes  af  Lynet  i  1567). 
Dette  varede  indtil  1586,  da  Kongen  skænkede  Kirken  til  Sognekirke  for 
Byens  tyske  Menighed  (han  havde  allerede  1573  tænkt  paa  at  indrette 
den  til  Sognekirke  for  de  tyske,  men  opgav  det  og  gav  dem  15  7  5  i  Ste- 
det Skt.  Klare  Kloster  til  Kirke).  Kirken,  som  fra  nu  af  blev  kaldt  Skt.  Petri, 
blev  istandsat  1585-86  af  Hans  Stenwinkel  d.  ældre,  som  i  de  næste  Aar 
ogsaa  arbejdede  paa  Taarnet,  hvilket  dog  først  senere  blev  færdigt,  idet 
Chr.  IV  lod  det  ombygge  og  forhøje  med  et  1 20  F.  højt  Spir,  fuldendt 
1609.  Aar  1613  blev  det  tilladt  at  indrette  Boder  i  Muren  ud  til  Nørre- 
gade. Da  den  tyske  Menighed  var  vokset  stærkt  ved  Indvandringer  under 
Trediveaarskrigen,  navnlig  af  Silkevævere,  udvidede  Chr.  IV  Kirken  c.  1625 
med  to  Korsfløje  mod  S.  og  N. ;  1630  fik  Kirken  sin  første  Klokke,  og 
snart  efter  kom  der  3  til;  i  1630'erne  var  der  store  Ombygninger  ved 
Kirken,  og  paa  den  Tid  fik  den  ogsaa  et  Orgel  fra  Kronborg.  I  det  hele 
gjorde  Kongerne  meget  for  den;  1641  fik  den  særlige  Privilegier,  og  1678 
bleve  de  stadfæstede  og  udvidede  af  Chr.  V;  1655  skænkede  Fr.  III  den 
en  Præstebolig  paa  Nørregade  (nuv.  Nr.  21).  Wolf  (i  Encomion)  skildrer 
den  ved  Midten  af  17.  Aarh.  som  en  meget  smuk  Kirke  baade  ind-  og 
udvendig,  „prægtig  beprydet  og  forbedret  med  Daab,  Orgelværk,  Pulpiturer 
kostelig  formalet  og  stafferet  og  skønne  store  Messingkroner"  osv. ;  ogsaa 
nævnes  Konge-  og  Dronningestolen,  idet  Hoffet  betragtedes  som  nærmest 
hørende  til  denne  Menighed.  For  Enden  af  Nordfløjen  var  der  1648  opf. 
et  Gravkapel  med  36  Gravkældre;  1658-59  forlængedes  dette  mod  V.  til 
den  nuv.  sydl.  Indgangsdør  (det  „nye  Kapel"),  og  1681-83  fortsattes  det 
endnu  længere  mod  V.  med  to  Sidekapeller  mod  N.,  som  indeslutte  den 
saakaldte  Urtegaard  (Arkitekt:  Hans  Wiedewelt).  Kirken  fik  en  ny  Udvi- 
delse 1691  ved,  at  den  nordl.  Korsfløj  forlængedes  med  eet  Fag,  saa  at 
den  1648  opf.  Del  af  Kapellet  forsvandt  (paa  Korsfløjens  østl.  Mur  er  en 
Sten  med  Chr.  V's  Navnetræk  og   1691,  og  paa  den  vestl.   Mur  en  anden, 


48 


Bygninger  og  Institutioner. 


der  angiver,  at  Udvidelsen  begyndte  ^'^/^  1691),  saa  at  Kirkens  Længde  i 
Korsfløjene  nu  er  152  F. ;  til  Tagryggen  er  der  60  F.  Ved  Byens  Brand 
1728  ødelagdes  ogsaa  denne  Kirke;  men  Murene  bleve  dog  staaende,  og 
allerede  Sommeren  1730  var  Kirken  atter  under  Tag  med  genopf.  Hvæl- 
vinger; Taarnet,  som  skulde  forhøjes  28  F.  over  Vægtergangen,  var  dog 
endnu  ikke  færdigt,  da  Kirken  ^/^  1731  blev  indviet,  og  i  Stedet  for  Spir 
opsattes  en  „Hat"  (som  paa  Helligaandskirken).  Inventariet  blev  paa  Tidens 
Vis  rigt  udstyret  med  Forgyldning  og  Billedskærerarbejde;  Alter  og  Præ- 
dikestol vare  af  Ehbisch.  Altertavlen,  Christus  paa  Oliebjærget,  var  malet  og 
skænketaf  H.  Kro9k;  et  Maleri  af  ham,  Himmelfarten,  blev  skænket  af  Gehejmerd. 

C.  Ad.  Plessen;  et  3. 
Maleri,  Luther  i  en  For- 
samling (en  Genpart  fin- 
des i  Liibeck),  kom  ogsaa 
tiL  Den  1683  opf.  Del 
af  Kapellet  havde  intet 
lidt  ved  Branden ;  deri- 
mod laa  det  gamle  nær- 
mest Kirken  længe  i 
Ruiner,  indtil  det  ved 
en  Pengegave  fra  Kon- 
gen blev  genopført  17  38- 
39,  og  fra  nu  af  kaldtes 
dette  det  nye  Kapel, 
medens  det  fra  1683 
med  de  to  Sidefløje  kald- 
tes det  gamle.  To  Mar- 
mortavler med  Indskr. 
og  Aarstallene  1682  og 
1739,  som  før  sad  i 
Frontespicerne  over  Ind- 
gangene (Frontespicerne 
bleve  nedbrudte  c.  1 84  5), 
sidde  paa  hver  Side  af 
Hovedindgangen.  Ende- 
lig fik  Kirken  sit  nuv. 
høje,  sirlige  Spir  1756- 
57  (Hanen  opsattes  ^/^ 
17  57),  opf.  af  Tømrermester  Joh.  Boye- Junge ;  det  kostede  c.  20,000  Rd.,  hvoraf 
Kongen  gav  de  12,000,  og  tækkedes  med  Kobber  (62  Skpd.),  som  blev  over- 
strøget med  en  søgrøn  Oliefarve.  Det  er  144  F.  over  Taarnmuren,  248  F.  fra 
Jorden.  Atter  led  Kirken  og  Kapellerne  meget  ved  Bombardementet  1807, 
kun  Taarn  og  Spir  bleve  uskadte,  og  Kirken  maatte  lukkes  og  Menigheden 
henvises  til  Helligaandskirken.  Man  tænkte  paa  at  nedlægge  Menigheden,. 
og  der  blev  foreslaaet  at  benytte  Ligkapellerne  til  Arbejdshus  eller  Hos- 
pital. Endelig  ^^/g  1815  toges  der  fat  paa  Istandsættelsen  under  Ledelse 
af  konstitueret  Stadsbygmester  Meyer;  den  kostede  noget  over  54,000  Rd., 
og  Kirken  indviedes  ^^/y  1816.  Hovedindgangen  og  Koret  bleve  udvidede, 
Kirken  blev  lysere  ved  Fjærnelsen  af  flere  Pulpiturer,  Gravkælderen  ommu- 
redes,   flere   separate    Indgange   til    Stolene    lukkedes,    og    en  Del  af  Inven- 


Skt.  Petri  Kirke,  set  fra  Nørregade. 


Skt.  Petri  Kirke. 


49 


tariet,  navnlig  Alter  og  Prædikestol,  fornyedes,  for  det  meste  ved  Gaver. 
Kirken  maatte  i  1864-65  underkastes  en  Restauration  (Arkitekt:  H.  C. 
Stilling),  der  kostede  32,564  Rd.,  og  ved  hvilken  den  vel  vandt  en  Del 
ved  Fjærnelsen  af  flere  Pulpiturer,  men  i  andre  Retninger  var  Restaur.  uheldig ; 
navnlig  fjærnedes  flere  særskilte  Indgange,  som  vare  blevne  skaanede  1816, 
og  hvorved  Bygningens  tidligere  Stil  yderligere  udviskedes. 

Kirken  er  opf.  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet 
Afslutning  og  blindingsprydet  Gavl,  to  Kors- 
fløje mod  N.  og  S.  og  Taarn  med  Spir  ved 
Vestgavlen.  Hovedindgangen,  med  en  lille  For- 
hal, er  i  Sydgavlen  i  den  sydl.  Korsfløj.  Hele 
Kirken  er  overhvælvet:  de  4  Rækker  Hvælvinger 
i  Korsfløjene,  der  ere  meget  bredere  end  Skib 
og  Kor,  bæres  af  fritstaaende  Piller.  Taarnrum- 
met,  over  hvilket  Orgelet,  er  Skriftestol  (et  Sa- 
kristi ved  Koret  er  tidligere  nedbrudt).  Alter- 
tavlen, Opstandelsen,  er  fra  1816,  malet  af  J. 
L.  G.  Lund  og  skænket  af  Gehejmekonferensrd. 
Const.  Brun,  Prædikestol  og  Orgel  fra  s.  Tid, 
Døbefonten,  paa  en  Trefod  af  forgyldt  Messing, 
fra  1830.  Krocks  to  ovenn.  Malerier  hænge  i 
Koret,  Maleriet  med  Luther  i  den  sydl.  Kors- 
arm.  I  Korvinduerne  er  der  indsat  to,  9  Al. 
høje  Glasmalerier  (Peters  Fornægtelse  og  Christus 
og  Synderinden),  af  C.  N.  Overgaard.  Desuden 
er  der  et  Epitafium  over  Billedhugger  Just  Wiede- 
welt,  af  Sønnen  Johs.  W.,  fra  17  79  (med  Por- 
trætmedaillon  og  Indskriften:  Fecit  filius),  og 
en  Mindetavle  over  Pastor  P.  F.  Schmaltz, 
t  1893. 

De  hvælvede  Gravkapeller  bestaa  af  en 
bred  Hovedfløj,  der  naar  fra  den  nordl.  Korsfløj 
ud  til  Larslejstræde,  og  de  to  smallere  Sidefløje, 
der  gaa  mod  N.,  og  hvoraf  den  vestligste  Hgger 
langs  med  Larslejstræde,  saa  at  Anlægget  har 
Form  af  en  Nøgle  med  to  Kamme.  —  I  Kapel- 
lerne, der  endnu  benyttes  og  til  Dels  ere  afskil- 
rede i  en  Mængde  mindre  Kapeller,  hvile  bl.  a. : 
Gehejmekonferensrd.  Const.  Brun,  f  1836;  Ge- 
hejmerd.   Stiftamtmd.    Ad.    Andr.    v.    d.    Liihe, 

t  17  50;  General  H.  B.  Schaffalitzky  de  Muckadell,  f  1751;  Gehejmerd.  Henr. 
V.  Levetzow,  f  1820;  Prins  Ludv.  Casimir  V.  Cl.  Bentheim  Steinfurt,  f  1876  ; 
Statsmin.  H.  Stampe,  f  1789;  engl.  Gesandt  Walter  Titley,  f  1768,  hvis  7 
Al.  høje  Monument  er  af  Wiedewelt;  Silke-  og  Klædekræmmer  Th.  Ocksen, 
t  1686,  med  Epitaf.;  Schoutbynacht  Conr.  Ployart,  f  1744;  Præsten,  Dr. 
theol.  Johs.  Lassenius,  f  1692;  Præsten,  Dr.  theol.  Heinr.  Diirkop,  f  1730; 
Direktør  Heinr.  Schupp,  f  1690,  med  Epit.  med  Portrætter  af  ham  og  hans 
to  Hustruer,  malede  af  Andr.  Quant;  Gehejmerd.  M.  G.  Londeman  Rosen- 
crone,  f  1811;  russ.  Gesandt  Vasili  Lisakevitsch,  f  1815;  Gehejmerd. 
Overrentemester    Peder    Brandt,    f  1701,    samt    hans    Sønner    Konferensrd., 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.  1,2.  4 


Skt.  Petri  Kirkes  Spir. 


50 


Bygninger  og  Institutioner. 


Kabinetssekretær  C.  Brandt,  f  1/38,  og  Schoutbynacht  Henrik  Brandt, 
t  1733,  og  Sønnesøn,  Statsmin.  Christian  Brandt,  f  1805  ;  Gehejmerd.,,  Præ- 
sident Mich.  Vibe,  f  1683,  med  Epitaf.,  og  hans  Søn  Gehejmerd.,  Statholder 
Ditl.  Vibe,  f  1731;  Konferensrd.,  Postdirektør  V.  L.  v.  Rheder,  f  1782; 
Gehejmerd.,  Overrentemester  Chr.  Siegfr.  v.  Plessen,  f  1723,  og  Sønnen, 
Overkmhr.  C.  Ad.  v.  Plessen,  f  17  58;  Stifterne  af  Petersens  Jomfrukloster, 
Brødr.  Albr.  og  Sebastian  Petersen,  f  1761  og  1755;  Tømrermester,  Brand- 
major J.  Boye-Junge,  f  17  78,  med  Monum.  af  Weidenhaupt ;  Forfatterinden 
Charl.  Dor.  Biehl,  f  1788;  Gehejmerd.  Chr.  v.  Lente,  f  1725,  og  Datteren 
Dorothea  Chr.  Lente,  f  1703,  med  stort  pragtfuldt  Marmormonum.  og  to 
Marmorsarkofager  i  et  særligt  Kapel  ved  Enden  af  den  vestligste  Sidefløj; 
Statsmin.  H.  E.  Greve  Schimmelmann,  f  1831,  og  hans  to  Hustruer;  Statsmin. 


Det  Indre  af  Kapellet  ved  Skt.  Petri  Kirke. 


J.  S.  Greve  Schulin,  f  17  50;  Grevinde  Sophie  Amalie  Moth,  f  1719,  og 
hendes  Søn  Chr.  Gyldenløve,  f  1703  (Portrætbuster  i  Væggen);  Gehej- 
merd. C.  B.  V.  Ehrenschildt,  f  1698;  Legatstifter,  Sukkerraffinadør  Abrah. 
Pelt,  t  1783,  med  Monum.  af  Wiedev^elt ;  Konferensrd.,  Generalpostdirektør 
Andr.  Weyse,  f  1725;  Etatsrd.,  Deputeret  i  Søetaten  D.  B.  Weyse,  f  1730, 
med  Monum.  af  Wiedewelt,  et  af  hans  bedste  Arbejder,  en  Marmorsarkofag 
med  Dødens  Genius;  Prof.  jur.  F.  Chr.  Sevel,  f  17  78;  Prof.  Dr.  Joh.  Buch- 
wald, t  1738;  Statsmin.,  General  H.  W.  v.  Huth,  f  1806;  Prof.  Jens  Kraft, 
t  1765;  Hofapoteker  Joh.  Gotfr.  Becker,  f  1711,  med  Monum.  med  Por- 
trætbuste af  Andr.  Gercken;  Juveler  Andr.  Normann,  f  17  56,  med  Epitaf.; 
Oberst  Jørgen  Walter,  f  1670;  Prof.,  Dr.  med.  Heinr.  Callisen,  f  1824;  Etatsrd., 
Prof.  Chr.  F.  Schumacher,  f  1830;  Etatsrd.,  Prof.  B.  MøUmann,  f  17  78, 
Monum.    af   Wiedev^elt.    —   I   den  østl.  Sidefløj,  hvis  yderste  Ende  er  af- 


Skt.  Petri  Kirke. 


51 


skilret  og  bruges  til  Ligkapel  (opf.  1684),  hænge  to  Kanonkugler,  der 
ramte  Kirken  1807  (i  Kirkemuren  sidder  en  Tavle  til  Minde  om  Bombarde- 
mentet  1658,  med  en  Bombe). 

I  den  ejendommelige,  endnu  temmelig  uberørte  Urtegaard  mellem  Side- 
kapellerne (tidligere  Have  til  en  Professorbolig,  men  1681  erhvervet  til 
Begravelsesplads)  findes  bl.  a.  Monumenter  over:  Sognepræsten,  Dr.  theol. 
Balthasar  Munter,  t  1793,  Sønnen  Biskop  Fr.  Munter,  t  1830,  og  Datteren, 
Digterinden  Frederikke  Brun,  f  1835,  med  deres  3  Portrætmedailloner  (den 
første  er  af  Wiedewelt)  i  Muren  ud  til  Larslejstræde,  Justitsrd.,  Raadmd. 
C.  V.  Th.  Munter,  f  1841  (det  Miinterske  Familiegravsted  er  det  eneste, 
der  endnu  vedligeholdes);  Prokansler,  Forfatter  Erik  Pontoppidan,  f  1764, 
med  Monum.  af  Wiedewelt ;  Sognepræsten,  Dr.  theol.  E.  D.  Hauber,  f  1765, 
Monum.  af  Wiedew^elt;  Sognepræsten  L.  Manthey,  f  1813;  Konferensrd. 
M.  C.  G.  Lehmann,  f  1856;  preussisk  Gesandt  G.  v.  Meuron,  f  1830  (Tavlen 


Skt.  Petri  Kirkes  Urtegaard. 


er  nu  ødelagt) ;  den  tyske  Læge  Reinhold  Wagner,  11711  under  Pesten; 
Præsten  A.  Chrf.  Rohn,  f  17  74;  Hofpræsten  Fr.  Jul.  Liitkens,  f  1712;  Hof- 
præst J.  B.  Bluhme,  t  17  53;  Mag.  Gabr.  Trusius  og  Joh.  Heinr.  Thamsen, 
begge  t  1689  (fælles  Gravsten).  —  Urtegaarden  nedlagdes  som  Kirkegaard 
efter  Koleraaaret  1853,  den  øvrige  Kirkegaard,  som  omgav  Kirken,  omtrent 
1851.  —  I  Muren  ud  til  Nørregade  sidder  et  Monument  for  Etatsrd.  H. 
Weinwich,  f  1829,  og  Hustru  og  en  Ligsten  for  Familien  Wohlerts.  Ved 
Korgavlen  ligge  Brudstykker  af  Ligsten,  deribl.  over  ovenn.  Erik  Pontop- 
pidan*). 

Paa    Kirkepladsen,    paa  Hj.  af  Skt.  Pedersstræde  og  Larslejstræde,  ligger 


*)  Af  andre  Mænd,  der  ere  begr.  i  eller  ved  Kirken,  nævnes:  Kebmand,  Direktør  Joh.  Braem, 
t  1646,  Generalauditør  Poul  Tscherning,  f  1666,  Kansler  Theodor  Lente,  f  1668,  Livlæge  Poul 
Moth,  1 1670,  Maleren  Karel  v.  Mander,  f  1670,  Statholder  Chrf.  Gabel,  f  1673,  Theologen  H. 
G.  Masius  (senere  Hyttet  til  Gunderslevholm),  f  1709,  Etatsrd.,  Forf.  C.  Wernicke,  f  1725,  og 
Admiral  Niels  Larsen  Barfod,  f  1730. 

4* 


52  Bygninger  og  Institutioner, 

Præsteboligen,    der   tilhører   Menigheden   (Præstegaarden  paa  Nørregade 
brændte   1807). 

Kirken,  der  ejer  sig  selv,  staar  under  et  af  Kongen  udnævnt  Patronat, 
medens  dens  verdslige  Anliggender  styres  af  et  af  Menigheden  valgt  Kol- 
legium paa  5  Medlemmer,  der  fordele  Forretningerne  mellem  sig,  saaledes 
at  et  enkelt  Medlem  særlig  faar  Bestyrelsen  af  Kirkens  Anliggender  (Privilegier 
af  5/ii  1678  og  kgl.  Res.  af  ^^/^^  1880).  Ved  Kirken  er  ansat  en  Sogne- 
præst,   en   Kateket,   en  Organist,  tillige  Klokker  og  Kantor,  og  2   Gravere. 

Skt.  Petri  Menighed,  under  Frue  Provsti,  bestaar  af  de  tysktalende  Indbyggere 
i  Kbh.  uden  Hensyn  til  deres  Bopæl. 

Litt.:  F.  Thaarup,  Petri  Kirke,  Kbh.  1841.  —  H.  TV.  Boldt,  Gesammelte  Nach- 
richten  zur  Gesch.  der  deutschen  evang.-luth.  Set.  Petri  Kirche,  Copenh.  1875.  —  A. 
Jensen,  St.  Petri  Kirke.  Nogle  Notitser  vedr.  Kirkens  Hist.  og  skitserede  Oprids  til 
event,  ydre  Istandsættelse,  i  „Architekten"   1898  S.  773  flg. 

Skt.  Johannes  Kirke,  paa  Nørrebro  ved  Skt.  Hans  Torv  mellem 
Blegdamsvej  og  Nørre  Allé,  er  den  første,  endnu  bestaaende  Kirke,  der  er 
opf.  uden  for  Byens  gamle  Volde*).  Den  er  opf.  1856-61  —  Grund- 
stenen nedlagdes  ^^/g  1856,  Kirken  indviedes  ^^/g  1861  —  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  S.  Th.  Sørensen  for  en  Bekostning  af  102,996  Rd.,  hvoraf  en 
Del  indkom  ved  frivillige  Gaver  (deribl.  9000  Rd.  fra  Pastor  Rafn,  hvorom 
en  Tavle  i  Vaabenhuset  minder),  paa  en  34,7  50  □  Al.  stor  Grund  paa 
Blegdamsfælledens  Sydspids,  der  overlodes  den  af  Kommunen  med  Rege- 
ringens Billigelse.  Den  er  bygget  i  gammelgotisk  Stil  som  en  Korskirke 
af  røde  Mursten  med  hvide  Forsiringer  og  Dekorationer  paa  Granitsokkel  og 
bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  tresidet  Afslutn.,  Korsarme,  mod 
S.  Taarn  med  Spir  og  Kors,  der  hæver  sig  mellem  4  Kamgavle,  samt 
paa  hver  Side  af  Taarnet  ligesom  paa  hver  Side  af  Koret  et  lille  Kapel, 
alle  med  Kamgavle.  Over  Hovedindgangen  i  Taarnets  Sydvæg  og  Indgangene 
ved  Siden  til  Kapellerne  sidde  Basreliefs  (af  Billedhugger  Malthe).  Kirkens 
udvendige  Længde  med  Taarnet  er  164  F.,  dens  Bredde  i  Korset  85,  i 
Kapellerne  69,  i  Skibet  59  F. ;  Skibets  Højde  er  60,  Taarnet  med  Spiret 
156  F.  Gennem  Forhallen,  der  dannes  af  det  hvælv.  Taarnrum  og  de  to 
Sidekapeller,  kommer  man  ind  i  Kirken,  hvis  spidsbuede  Hvælvinger  bæres 
af  svære  Søjlebundter,  saa  at  Rummet  deles  i  et  28^/2  F.  bredt  Midtskib 
og  to,  10  F.  brede  Sidegange;  Midtskibets  Højde  er  39,  Sidegangenes  2^ 
F. ;  den  indvendige  Længde  er  140  F.  Koret,  der  har  egen  Indgang,  er 
hævet  1  Al.  og  skilt  fra  Skibet  ved  en  forgyldt  Egetræsskranke.  Side- 
kapellerne ved  Koret  ere  Sakristier.  Under  Koret  er  hvælv.  Kælder  med 
Varmeapparat.  Alterbilledet,  Himmelfarten,  er  af  J.  L.  G.  Lund,  egentl.  be- 
stemt til  Frue  Kirke ;  Prædikestolen,  af  Egetræ  med  de  4  Evangelister  (af 
Gibs,  men  malede  som  Egetræ)  og  Lydhimmel,  er  skænket  af  Arkivar  P. 
D.  Feilberg;  Døbefonten,    af  graa  Marmor,  af  Kapt.   P.  Jochumsen,  Orgelet 


*)  Ch.  IV  havde  1618  den  Plan  at  opføre  en  Kirke  paa  Vesterbro,  der  skulde  være  fælles  for 
Forstæderne;  men  den  blev  opgiven.  Derimod  var  der  paa  den  „nye  Kirkegaard",  der  var 
bleven  anlagt  1546  mellem  Seerne  og  Voldene  (mellem  Frederiksborggade  og  Gotersgade, 
omtr.  hvor  Linnésgade  er),  i  1565-66  blevet  opf.  et  Kapel  af  Bindingsværk,  som  imidlertid  var 
meget  lille  og  kun  benyttedes  til  Ligprædikener.  Paa  denne  Plads  blev  der  1624-28  for  Frue 
Kirkes  Midler  opf.  en  grundmuret  lille  Kirke  med  Taarn  og  Spir;  den  indviedes  i8|g  1628.  Men 
denne  „Kirke  uden  for  Nerreport",  der  fik  Altertavle  fra  Frue  Kirke  (se  S.  29),  blev  allerede 
nedbrudt  n/s  1658,  da  Forstæderne  raseredes  paa  Grund  af  den  forestaaende  Belejring,  og  For- 
stæderne fik  ingen  Kirke,  før  Skt.  Johannes  Kirke  opførtes. 


Skt.  Petri  og  Skt.  Johannes  Kirker. 


53 


paa  et  Galleri  over  Forhallen,  Kirkeuret  og  de  to  Klokker  af  Magistraten. 
Kirken  har  14  Messinglysekroner.  I  Korsfløjene  findes  to  Basreliefs,  Chri- 
stus  og  den  bodfærdige  Kvinde  (V.  Bissen)  og  Christus  vasker  Peters  Fødder 
(Schmidt),  skænk,  af  Brygger  C.  Jacobsen  jun.,  desuden  bl.  a.  2  Male- 
rier, Christus  og  Børnene,  Kopi  efter  Eckersberg  i  Horne  Kirke,  og  Christus 
paa  Korset  (Kopi);  i  det  østl.  Sakristi  et  Krucifiks,  modell.  af  Fjeldskov, 
i  det  vestl.  et  Maleri,  Christus  hos  Martha  og  Maria  (Kopi  efter  Eckers- 
berg). —  Kirken  blev  restaur.  ud-  og  indvendig  1885.  En  Hovedrepara- 
tion, der  er  projekteret  til  c.  68,000  Kr.,  er  paabegyndt  i  de  sidste  Aar 
(1902  og  1904);  bl.  a.  ere  alle  Vinduer  og  Gulvet  fornyede,  Taarnbjælke- 
laget    og    Orgelet   reparerede,   nyt   Varmeværk   indlagt,    og    Ligkapellet, 


Skt.  Johannes  Kirke,  set  fra  Læsseesgade. 


der  er  opført  1881-82  N.  for  Kirken,  er  istandsat.  —  Paa  Kirkepladsen, 
indhegnet  af  et  lavt  Jærngitter,  ligger  ved  den  østl.  Korsarm  Kirkens  før- 
ste Præst  R.  Frimodt,  t  1879,  begravet  (Portrætmedaillon  af  Saabye). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  og  som  staar  under  Overpræsidentens  og 
Sjællands  Biskops  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan, 
to  ordin.  Kateketer,  en  ordin.  Medhjælper,  en  Klokker  og  en  Kantor 
og  Organist.  Kirken  ejede  ^/^  1902  i  Obligationer  10,000  og  i  Kontanter 
785  Kr. 

Skt.  Johannes  Sogn^  under  Frue  Provsti,  blev  udskilt  af  Trinitatis  og  Frue  Sogne 
ved  Res.  af  ^i/^  1861.  Det  begrænses  af  O.- Allé,  Blegdamsvej,  Fredensgade,  Sorte- 
damsdossering,  Sortedamsgade,  Dosseringen,  Korsgade,  Blaagaardsgade,  Bagergade, 
Slotsgade,  Nørrebrogade,  Meinungsgade,  en  Linie  uden  om  Alm.  Hospital  til  Tagens- 
vej, og  Jagtvej. 


54 


Bygninger  og  Institutioner, 


Nazareth  Kirke. 


Nazareth  Kirke , Ryesgade, 
er  opført  1902-04  (Grundst. 
nedlagt  ^/g  1902,  indviet  ^1^' 
1904)  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
V.  Nyebølle  paa  en  Grund, 
hvor  før  den  nuv.  Simeons 
Kirke  laa  (se  S.  60),  for  c. 
150,000  Kr.  (med  Inventar), 
der  ere  indkomne  ved  frivillige 
Gaver.  Den  er  bygget  nærmest 
i  romansk  (norditaliensk)  Stil 
paa  høj  Granitsokkel  af  røde 
Mursten  med  Anvendelse  af 
Granit,  Kridtsten  og  især 
brændt  Ler  baade  ud-  og  ind- 
vendig (det  sidste  er  bl.  a. 
anvendt  i  Urskiven  og  i  Kor- 
vinduerne, saaledes  at  de 
brændte  Formsten  danne  Fals 
for  Ruderne).  Kirken  bestaar 
af  en  Krypt,  der  gaar  4  F. 
under  Jordlinien,  og  den  egent- 
lige, 128  F.  dybe  Kirke,  hæ- 
vet 8  F.  over  Jorden;  men 
kun  den  stilfulde  sydøstl.,  46 
F.  brede  Gavlfa9ade  med  det 
160  F.  høje  Taarn  med  kob- 
bertækt  Pyramidetag  er  synlig 
fra  Gaden,  idet  Kirken  ligger 
i  Gadelinien  mellem  Husene. 
Over  Hoveddøren  er  der  en 
Christusfigur  af  Sandsten  under 
en  muret,  af  to  Granitsøjler 
baaren  Baldakin,  og  paa  hver 
Side  heraf  over  den  høje  Gra- 
nitsokkel en  Frise  med  bibelske 
Figurer  i  brændt  Ler  (Billed- 
hugger :  Th.  Bærentzen).  Gen- 
nem Forhallen,  til  hvilken  en 
bred  Trappe,  kommer  man  ind 
i  Skibet  (341/2  X  64V2  F.)  med 
let  Dekoration,  fladt  kassete- 
ret, dekoreret  Bjælkeloft  (c. 
35  F.  fra  Gulvet),  Orgelpulpi- 
tur over  Forhallen  og  Pulpi- 
turer langs  Langsiderne.  Det 
.  4  Trin  hævede  Kor  (med  Tønde- 
hvælving), der  adskilles  fra 
Skibet  ved  en  Skranke  afbrændt 
Ler    og    afsluttes    af  en    stor 


Nazareth,  Fredens  og  Skt.  Andreas  Kirker.  5  5 

Alterniche  (Apsis),  oplyses  ved  Vinduer  i  begge  Siderne,  medens  Skibet  kun 
har  Vinduer  mod  N.  0.  Kor  med  Apsis  ere  rigt  dekorerede.  Paa  Siderne 
af  Alteret  er  Præste-  og  Degneværelse;  langs  Korets  Sidemure  staa  høje 
Stolestader  (som  Korstole).  Altertavlen ,  i  Keramik  med  stærke  Farver, 
forestiller  Jesus  prædikende  i  Nazareth  (Billedhugger:  A.  Hassel).  Døbefonten 
er  af  brændt  Ler  med  Relieffer  (Jesu  Daab,  Adams  Udvisning  af  Paradis), 
og  Prædikestolen  af  brændt  Ler  og  Klæbersten,  med  Hautrelief  (Englehove- 
der),  Figurerne  af  Th.  Bærentzen.  Tre  smedede  Lysekroner.  I  Krypten,  hvortil 
der  er  Adgang  fra  Forhallen,  fra  Gaarden  og  fra  Skibets  nordvestl.  Side 
(hvor  der  ogsaa  er  Trapper  til  Pulpiturerne),  findes  bl.  a.  Forstue,  Varme- 
apparat, stor  og  mindre  Forsamlingssal;  Sakristi  og  Ligstue.  Kirken  har 
c.    1000  Pladser  (7  50  Siddepladser),  Krypten  c.  600  (450). 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  og  staar  under  det  Kbhvnske.  Kirkefonds  Patro- 
nat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  ordin.   Medhjælper  og  en  Klokker. 

Nazareth  Sog7i^  under  Frue  Provsti,  udskiltes  ved  Res.  af  ^^/^o  1900  fra  Skt. 
Johannes  Sogn  og  er  delt  i  2  Sognedistrikter.  Nazareth  Pastorat  (1.  Sognedistr.) 
begrænses  af  Østerbrogade,  Sortedamsdossering,  Helgesensgade  og  Blegdamsvej. 

Fredens  Kirke,  Ryesgade,  er  et  af  Prof.  L.  Knudsen  ombygget  tidligere 
Forlystelsessted  („Sortedamslund")  og  indviedes  ^^/u  1900,  bekostet  af 
det  Kbhvnske.  Kirkefond,  som  købte  Grunden  for  130,000  Kr.  (den  Del, 
der  gik  ud  til  Dosseringen,  er  senere  bortsolgt),  medens  Ombygningen 
kostede  c.  30,000  Kr.  Bygningen  er  opf.  af  røde  Mursten  og  bestaar  af 
et  Vaabenhus,  hvorfra  der  er  Trappe  op  til  en  Menighedssal  (20  X  46  F.) 
og  til  Orgelgalleriet,  og  Kirkerummet  (40X80  F.,  22  F.  højt),  med  lys 
Dekoration  og  hvidt,  fladt  Loft,  samt  et  Sakristi  (20X22  F.)  under  Me- 
nighedssalen. Paa  det  hvide  Alter  (to  Søjler  med  Fronton)  den  korsfæ- 
stede Christus  i  brændt  Ler  (af  A.  Hassel);  Prædikestol  og  Orgel  ere  hvide, 
Døbefonten  af  norsk  Marmor.    I  Bygningen  er  ogsaa  Præstebolig. 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  og  staar  under  Patronat  af  det  Kbvnske.  Kirke- 
fond, er  ansat  en  Førstepræst,  der  tillige  er  resid.  Kapellan  ved  Nazareth 
Kirke. 

Pastoratet  (Nazareth  2.  Sognedistr.)  begrænses  af  Helgesensgade,  Sortedamsdos- 
sering, Fredensgade  og  Blegdamsvej, 

Skt.  Andreas  Kirke,  ved  Kommunehospitalet,  Hj.  af  Nørre-Farimags-, 
Goters-  og  Bartholinsgade,  er  opf.  1898-1901  (Grundstenen  nedlagt  ^/^q 
1898,  indviet  ^/g  1901)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Martin  Borch  paa  en 
af  Kommunen  skænket  Grund  for  c.  300,000  Kr.,  hvoraf  Staten  gav 
50,000.  Den  er  bygget  i  sen  romansk  Stil,  med  Benyttelse  af  gamle 
danske  Kirkemotiver,  paa  Granitsokkel  af  store,  røde  Munkesten,  iblandede  med 
Sten  af  lysere  Farver,  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Afslutn., 
Sideskib  mod  S.  ud  til  Gotersgade  med  3  blindingsprydede  Spidsgavle, 
Taarn  med  kobbertækt,  stærkt  udbuet  Pyramidespir  mod  S.  0.  ved  Side- 
skibet samt  et  Menighedshus  i  2  Stokv.  mod  S.  V.  og  et  lille  Ligkapel  med 
Halvtag  mod  N.  V.,  hvilke  to  sidste  Bygninger  med  Forbindelsesbygning 
indeslutte  en  lille  Gaard  ud  til  Bartholinsgade.  Hovedskibet  er  144  F.  langt 
og  c.  30  F.  bredt.  Sideskibet  80   og  24  F.,  Koret  38  F.  dybt;  Taarnet  er 


56 


Bygninger  og  Institutioner. 


102  F.  til  Gesimsen  og  170  F.  til  Fløjknappen.  Hovedindgangens  Granit- 
portal i  Østgavlen  har  3  Søjler  med  tilsvarende  Bueslag  samt  to  Løver 
oven  paa  Søjlerne  (Billedhugger:  A.  Bundgaard);  paa  Langsiden  ud  mod 
Kommunehospitalet  sidder  en  Skt.  Andreasmedaillon  af  Kridtsten  (Billedhugger: 
Th.  Bærentzen).  Fra  Forhallen  og  det  hvælv.  Taarnrum  fører  en  Stentrappe 
op  til  Orgelet  over  Indgangen  og  Pulpituret  i  Sideskibet.  Skibet  har  Kryds- 
hvælvinger (44  F.  over  Gulvet),  hvis  bærende  Led  staa  i  røde  Mursten; 
navnlig  er  Pulpitursiden  smukt  inddelt  med  Piller  og  Søjler,  der  bære  fyl- 
dige Buer;  Nordsiden,  hvorfra  Kirken  faar  sit  væsentlige  Lys  gennem  4 
Grupper  tredelte  Vinduer  (Sideskibet  har  i  hvert  Gavlparti  ogsaa  en  Gruppe  af  3 

Vinduer),  er  hvid.  Koret 
er  hævet  nogle  Trin. 
Alteret  har  et  Maleri, 
Bespisningen  i  Ørkenen, 
af  J.  Wilhjelm  (og  to 
mindre:  Fiskedrætten, 
og  Johs.  den  Døber 
og  Andreas) ;  oven  over 
Alternichen  er  der  en 
Vinduesrose  med  et 
Glasmaleri  (Christus  og 

Evangelisttegnene), 
tegn.  af  Overgaard  ;  paa 
Korbuen  et  Skt.  An- 
dreas' Billede,  malet  af 
H.  Olrik.  Ved  Prædike- 
stolen, af  Fyrretræ,  et 
Glasmaleri  (Christus  og 
.  .Barnet)  og  et  forgyldt 
Krucifiks  (Fjeldskov). 
Granitdøbefont,  hvor- 
ved et  Relief,  Christus 
og  Børnene,  udf.  og 
skænk,  af  G.  C.  Freund 
(et  andet'  Relief,  ligele- 
des af  Freund,  Flugten 
til  Ægypten,  findes  over 
Døren  i  den  ene  Vesti- 
bule). Orgelet,  af  Starup,  har  en  rig  Fa9ade.  Desuden  2  Egetræskande- 
labrer  med  smedede  Jærnkroner.  Kirken  har  3  Klokker,  Varmeapparat 
og  elektr.  Lys.  I  Menighedshus  et  findes  i  nederste  Stokv.  to  Sakristier, 
med  dekorerede  Bjælkelofter,  Præsteværelse  m.  m. ;  øverste  Stokv.  er  eet 
Rum  (Menighedssal)  med  Tøndehvælving. 

Ved  Kirken^  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Magistratens  Patronat,  er 
ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan,  en  ordin.  Kateket,  en  Klokker  og 
en  Organist  og  Kantor.  Kirken  ejede  ^/j  1902  i  Sparekassen  14,500,  af 
Begravelsesvæsenets  Kirkefond    10,500  og  i  Kontanter   1707  Kr. 

Skt.  Andreas  Sogn,  under  Frue  Provsti,  udskiltes  ved  Res.  af  ^^/^^  1895  af  Skt.  Johannes 
Sogn  under  Navn  af  Skt.  Johannes  søndre  Sogn  og  fik  ved  Res.  af  '^^/g  1898  sit 
nuv.  Navn.     Det   begrænses    af  Sølv-,  Ø.-Vold-,  Gyldenløves-,  N.-Sø-  og  Ø.-Søgade. 


Skt.  Andreas  Kirke,  set  fra  Bartholinsgade. 


Skt.  Andreas  og  Hellig  Kors  Kirker. 


57 


Hellig  Kors  Kirke,  ved  Assistens  Kirkegaard  og  Kapelvej,  for  Enden 
af  Korsgade,  er  opf.  1887-90  (Grundstenen  nedlagt  ^^/y  1887,  Kirken  ind- 
viet *7i  1890)  efter  Tegn.  af  Prof.  H.  B.  Storck  for  c.  300,000  Kr., 
hvoraf   Stat  og  Kommune   hver   har   givet    60,000    Kr.    (den    sidste   tillige 


Skt.  Andreas  Kirke. 


Grunden).  Kirken  er  bygget  i  gotisk  Stil  af  røde  Mursten  med  Anvendelse 
af  forskelligt  farvede,  glaserede  Formsten  og  Ornamenter  og  bestaar  af 
Skib  og  langagtigt  Kor  med  tresidet  Afslutning  mod  V.,  to  Korsfløje  mod 
N.  og  S.,  Taarn  mod  0.  med  ottekantet,  kobbertækt  Spir  (i  alt  176  F.)  samt 
ved  Korets  Nordside  en  Sakristibygning  med  to  Sakristier  (Bjælkeloft),  der 


58 


Bygninger  og  Institutioner. 


har  Forbindelse  med  Koret.  Over  Korskæringen  en  Tagrytter  (102  F.). 
De  store,  spidsbuede  Vinduer  ere  delte  ved  Stavværk  af  Formsten.  Den 
udv.  Længde  er  c.  164,  Bredden  i  Skibet  38,  i  Korsarmene  84  F. ;  til 
Gesims  er  der  31,  til  Tagryg  .S  6  F.  Forhallen  under  Taarnet  har  Bjælke- 
loft, Kirken  selv  en  spidsbuet  Tøndehvælving  af  Træ,  hvis  Flader  ved 
dekorerede  Lister  deles  i  Kassetter.  Væggene  ere  af  Kridtsten  med  Gesims 
og  Tværbaand  malede  i  rige  Mønstre.  Særligt  smukt  Indtryk  gør  det  noget 
hævede  Kor,  hvis  høje  Vinduer  have  til  Dels  Glasmosaik.  Den  gotiske  Alter- 
tavle   er    af  Egetræ  med  den  korsfæstede  i    Midtpartiet,  Evangelisterne   paa 

Sidefløjene  (Billedhugger  Aars- 
leff  Dg  Billedskærer  H.  C. 
Berg).  Den  ottekantede  Præ- 
dikestol, af  Træ ,  har  Lyd- 
himmel. Forgyldt  Broncedøbe- 
font  paa  Løvefødder  og  prydet 
med  Evangelistmærkerne  (tegn. 
af  Arkitekt  V.  Koch).  Orgel 
over  Indgangen;  6  smukke 
Broncelysekroner.  (Om  Kirken 
se  E.  Schiødie^  i  Tidsskr.  for 
Kunstind.  1890  S.  92  flg.). 
Paa  den  indhegnede  Kirke- 
plads ligge  Præsteboligen  og 
et  Lighus.  — Menigheden  har 
et  Menighedshus  (en  om- 
bygget Villa)  ved  Nordvestvej. 
Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv 
og  staar  under  Magistratens 
Patronat,  er  ansat  en  Sogne- 
præst, (en  resid.  Kapellan),  3 
ordin.  Medhjælpere,  en  Klokker 
og  en  Organist  og  Kantor. 
Kirken  ejede  Vi  1902  i  Obli- 
gationer 20,000  og  i  Kontanter 
270  Kr.  og  havde  en  Gæld 
paa  4371  Kr. 

Hellig  Kors  Kirke.  Hellig  Kors  Sogn,  under  Frue 

Provsti,  udskiltes  ved  Res.  af  ^/^ 
1890  fra  Skt.  Johannes  Sogn  og  er  delt  i  2.  Sognedistrikter.  Hellig  Kors  Pastorat 
(1.  Sognedistr.)  begrænses  af  Dosseringen,  Aaboulevard,  Griffenfeldtsgade,  Nordvestvej, 
Skytte-   og  Skolegade,   Jagtvej,   Nørrebro-,   Slots-,  Bager-,  Blaagaards-  og  Korsgade. 


Bethlehems  Kirke,  Blaagaardsgade,  Filialkirke  til  Hellig  Kors  Kirke, 
en  lille  Bygning  af  røde  Mursten,  er  opf.  1878-79  (Arkitekt:  Rogert  Møller) 
oprindelig  til  Brug  for  en  evangelisk  Frimenighed,  blev  senere  udlejet  til 
Svedenborgianere  og  „Fri-Missionen"  og  1889  solgt  til  Foreningen  til  Op- 
førelse af  smaa  Kirker  i  Kbh.  Kirken,  indviet  ^^5  1889,  indeholder  to 
smaa  Forværelser,  et  Præsteværelse  og  selve  Kirkerummet  (57X32  F-); 
den  nederste  Del  kan  ved  Tæpper  omdannes  til  Mødesal.  Alterbilledet  er 
en  Kopi  af  C.  Blochs  Jesus  og  Barnet. 


Hellig  Kors,  Bethlehems,  Brorsons  og  Skt.  Stephans  Kirker! 


59 


Ved  Kirken,  som  ejes  af  ovennævnte  Forening  og  staar  under  det  Kbhvnske. 
Kirkefonds  Patronat,  er  Hellig  Kors  Kirkes   1.  ordin.  Medhjælper  Præst. 

Brorsons  Kirke,  Nordvestvej,  er  opf.  1898-1901  (Grundst.  nedlagt 
15/g  1898,  indviet  ^^  1901)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Thorv.  Jørgensen  for 
c.-  125,000  Kr.  væsentlig  indkomne  ved  Venner  af  indre  Mission.  Den 
er  bygget  med  fri  Anvendelse  af  danske,  middelalderlige  Kirkemotiver  i 
Form  af  et  græsk  Kors  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  med  rig  Benyt- 
telse af  Granit  baade  ud-  og  indvendig.  Over  Korsets  Midte  er  der  et 
svært  Taarn  med  lavt,  firkantet,  stærkt  buet  Spir  (i  alt  93  F.  over  Jorden); 
langs  Øst-  og  Vestfløjen  er  der  paa  begge  Sider  lave  Udbygninger.  Kirkens 
udv.  Længde  er  80 F. ;  til  Gesimsen  er  der  37,  til  Tagryggen  c.  56  F.  Hovedind- 
gangen, med  Trappeparti,  er  i  Østgavlen.  I  det  Indre  hviler  det  høje,  krydshvæl- 
vede,  med  12   Vinduer 


i  Opbygningen  forsyne- 
de Midtparti  (54  F.)  paa 
svære  Granitpiller;  Kors- 
armene  have  Tøndeh  væl  - 
vinger;  paa  begge  Sider 
af  Rummet  er  der  Pul- 
piturer, hvis  Balustrade 
ligesom  Orgel  og  Alter- 
skranke har  rigt  Træ- 
skærerarbejde. Alter- 
tavlen, den  korsfæstede, 
er  malet  af  P.  Steffen- 
sen ;  Prædikestol  og 
Døbefont  af  Granit.  Der 
er  c.  700  Siddepladser. 
Under  Kirkegulvet,  der 
er  8  F.  over  Jorden, 
er  der  i  en  Krypt  bl. 
a.  Sakristi,  en  større 
og  mindre  Sal,  Præste- 
værelse og  Varmeappa- 
rat. S.  for  Kirken  paa  den  indhegnede  Kirkeplads  er  der  et  muret  Lighus 
med  Klokkestol  over  (mod  N.  tænkes  opført  en  Præstebolig). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  det  Kbhvnske.  Kirkefonds 
Patronat,  er  ansat  en  Førstepræst,  der  tillige  er  resid.  Kapellan  ved  Hellig 
Kors  Kirke,  en  Andenpræst,  en  Klokker  og  en  Organist  og  Kantor. 

Pastoratet  (Hellig  Kors  2.  Sognedistr.),  oprettet  ^^/jg  1900,  begrænses  af  Aaboule- 
vard,  Aagade,  Jagtvej,  Skole-  og  Skyttegade,  Nordvestvej  og  Griffenfeldtsgade, 

Skt.  Stephans  Kirke,  Nørrebrogade,  er  opf.  1873-74  (Grundst.  nedlagt 
^%  1873,  indviet  ^6/^^  i874)  efter  Tegn.  af  Prof  L.  Knudsen  paa  en 
skænket  Grund  (5600  □  Al.)  for  68,000  Kr.  Den  er  bygget  i  romansk 
Stil  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  Skib  og  et  noget 
smallere  Kor  med  halvrund  Apsis  mod  S.  V.,  et  Sakristi  ved  Korets  Vest- 
side samt  Taarn  med  lavt  Spir  (til  Fløjstangen  98  F.)  ved  Nordøstgavlen. 
Kirkens  største  udv.  Længde  er  1 1 1  F.,  største  Bredde  43^2  F. ;  til  Gesimsen 


Brorsons  Kirke. 


60  Bygninger  og  Institutioner. 

er  der  24,  til  Tagryggen  40  F.;  selve  Skibet  er  indv.  68X40  F.,  dets 
største  Højde  30  F.  Hovedindgangen  er  i  Taarnet,  hvori  der  er  Vaabenhus; 
i  Hjørnerne  mellem  Taarn  og  Skib  er  der  to  smaa  Trappehuse  med  Ad- 
gang til  Skibets  Sidegallerier,  som  bæres  af  Træsøjler.  Skib  og  Kor  staa 
dels  i  Murværk,  dels  kalkpudsede  og  have  Farvedekoration,  særlig  i  Koret. 
Skibets  Loft,  af  Træ,  er  malet,  Apsis  har  Halvkuppelhvælving.  Alterbilledet, 
Christus  hos  Martha  og  Maria,  er  af  A.  Dorph ;  Prædikestolen  er  af  Træ, 
Døbefonten  er  af  grønlig  norsk  Marmor.  Der  er  c.  700  Siddepladser.  Over 
Døren  fra  Vaabenhuset  er  et  Gibsbasrelief,  de  hellige  tre  Konger,  af  Th. 
Stein,  som  ogsaa  har  modeli.  de  4  Basrelief-Medailloner  (Evangelisterne), 
der  sidde  paa  Væggene  over  Gallerierne. 

Paa  den  indhegnede  Kirkeplads  ligger  Præsteboligen  (12,000  Kr.) 
og  et  Lighus  af  Træ.  Over  for  Kirken  i  Gjentoftegade  ligger  Menig- 
hedshuset Karmel^  indviet  1895,  af  røde  Mursten  i  3  Stokv.  med  Kæl- 
der, opf.  af  St.  Stephans  Sogns  Menighedsforening  for  godt  50,000  Kr.  (Arki- 
tekt: L.  Knudsen).  Det  indeholder  bl.  a.  en  større  og  mindre  Forsamlingssal, 
en  Bespisningsanstalt  og  en  Haandgerningsforening,  samt  Bolig  for  Kirke- 
betjenten. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Sjællands  Biskops  og 
Overpræsidentens  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan,  2 
ordin.  Medhjælpere,  en  Klokker  og  Graver  og  en  Organist  og  Kantor.  Kirken 
ejede  Vi  1902   i  Obligationer  4800  og  i  Kontanter  504  Kr. 

Skt.  Stephans  Sogn.  under  Frue  Provsti,  oprettedes  '/^g  1874  og  omfattede  da  den  Del 
af  Nørrebro,  som  begrænsedes  af  Ladegaardsaaen,  Parcelvej,  Nørrebrogade,  Meinungs- 
gade,  Jagtvej  og  Lyngbyvej  samt  den  tilstødende  Del  af  Utterslev  Mark  (se  under 
Kapernaum  K.,  S.  61).  Ved  Res.  af  '^%  1902  deltes  det  i  2  Sognedistrikter.  Skt. 
Stephans  Pastorat  (1.  Sognedistr.)  begrænses  af  Allers-  og  Raadmandsgade,  Tagens- 
vej, Jagtvej,  Lyngbyvej,  Kapernaums  Sogn  og  Frederiksberg. 

Simeons  Kirke,  Prinsesse  Charlottegade  bag  ved  Sjællandsgades  Kom- 
muneskole, er  den  tidligere  Nazareth  Kirke  i  Ryesgade  (se  S.  54),  der 
blev  rejst  1892  og  1902  for  12,000  Kr.  flyttedes  hertil  (indviet  ^o/^  1902). 
Den  er  af  Jærn  (kommen  fra  England)  og  bestaar  af  det  lystmalede  Kirke- 
rum, med  en  Forstue,  og  et  bag  ved  liggende  stort  Sakristi,  der  ogsaa 
bruges  til  Møder.  Over  Kirken  en  lille  Tagrytter  af  Træ.  Kirkerummet 
har  450  Siddepladser.  Alterbilledet  er  en  Kopi  af  C.  Blochs  Christus  i 
Getsemane;  Orgel;  i  Sakristiet  et  stort  Krucifiks.  Kirken  er  kun  midlertidig, 
idet  den  tænkes  afløst  af  en  Stenkirke. 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  og  staar  under  det  Kbhvnske  Kirkefonds  Patronat, 
er  ansat  en  Førstepræst,  der  tillige  er  1.  resid.  Kapellan  ved  Skt.  Stephans 
Kirke,  og  en  Andenpræst  samt  en  Klokker  og  Organist. 

Simeons  Fastorat  (Skt.  Stephans  2.  Sognedistr.)  begrænses  af  Nørrebro-,  Allers-, 
Dagmars-  og  Raadmandsgade,  Tagensvej  og  Meinungsgade. 

Kapernaums  Kirke,  Frederiksundsvej,  er  beskrevet  II  S.  25  5.  Her 
tilføjes,  at  Langskibet  er  36^2X62  F.,  Sakristiet  19V2X32  F.,  Skibets 
Højde  til  Gesimsen  15  og  til  Tagryggen  c.  36  F.;  Tagrytteren  er  36  F.  over 
Taget.  Kirken  oplyses  af  store  Smedejærnsvinduer  med  blyindfattet  Glas- 
mosaik. Døbefonten  er  af  Granit,  Prædikestolen  er  prydet  med  stiliserede 
Blomster,  en  Dekoration,  der  er  meget  anvendt  i  Kirken  (c.  400  Sidde- 
pladser). 


Stephans,  Simeons,  Kapernaums,  Brønshøj,  Vartov  og  Alm.  Hospitals  Kirker.    6  I 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  det  Kbhvnske.  Kirkefond  og  staar  under  den 
sjæll.  Biskops  og  Overpræsidentens  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en 
Klokker  og  en  Organist. 

Kapernaums  Sogn,  under  Frue  Provsti,  omfatter  den  sydvestl.  Del  af  Utterslev 
Mark  (væsentlig  Frederikssunds-  og  Frederiksborgvej  med  Sideveje),  der  før  hørte 
under  Skt.  Stephans  Sogn.  Kirken  blev  Filialkirke  til  Skt.  Stephans  ved  Res.  af  ^/g 
1895;  Sognet  udskiltes  fra  1/7  1902. 

Brønshøj  Kirke  er  beskrevet  II  S.  255. 

Ved  Kirken,  der  er  overtagen  af  Sjællands  Bispestol  sammen  med  de  til 
Stiftet  henlagte  Tiender,  er  ansat  en  Sognepræst  (tillige  Præst  ved  Rødovre), 
en  Kapellan,  en  Klokker  og  en  Organist  og  Kantor. 

Sognet,  under  Frue  Provsti,  omfatter  Byerne  Brønshøj,  Vanløse,  Husum,  Emdrup 
og  Utterslev  (det  meste  af  Utterslev  Mark  hører  dog  som  nævnt  til  Kapernaums  Sogn). 

Af  de  Kirker  og  Kapeller  i  Hospitaler,  Stiftelser,  Fængsler  osv.,  der  høre 
under  Frue  Provsti,  holdes  offentlig  Gudstjeneste  i  følgende  tre  (om  de 
øvrige  se  under  de  forskellige  Afsnit). 

Vartov  Kirke,  Longangsstræde.  Efter  at  Hospitalet  i  1666  var  flyttet 
til  den  nuv.  Plads,  blev  Kirken  først  indrettet  1726  midt  i  Fløjen  ud  mod 
Løngangsstræde.  Kirken  gik  gennem  to  Stokv.  og  var  aaben  til  begge 
Sider,  saa  at  man  kunde  se  ind  til  Lemmernes  Senge.  Da  Hospitalsstuerne 
skulde  forøges,  blev  der  opf.  en  ny  Kirke  1754-55  (Grundst.  nedlagt  ^^j^ 
17  54,  indviet  ^^/g  1755)  for  Enden  af  Fløjen,  idet  et  Bindingsværkshus, 
som  Hospitalet  havde  købt  der,  blev  nedbrudt.  —  Kirken,  der  er  opf.  paa 
Granitsokkel  af  røde  Mursten,  gaar  igennem  to  Stokv.  (tredje  Stokv.  er 
beboet).  Det  aflang-firkantede  Kirkerum  (c.  46X24  F.,  24  F.  højt)  har 
fladt,  hvidt  Loft  og  Trægallerier  paa  de  3  Sider;  det  vestl.  er  Orgelpulpitur. 
Det  hvide  Alter  og  Prædikestolen,  over  Alterbordet  mellem  Søjlerne,  ere 
fra  den  tidligere  Kirke;  paa  Siderne  af  Alteret  to  Malerier,  Gravlæggelsen 
og  Himmelfarten,  i  Midten  Nadveren.  Ved  den  modsatte  Væg  under  Orgelet 
staar  den  hvide  Marmordøbefont,  med  Ranker  og  Englehoveder,  fra  1858, 
skænk,  af  Menigheden  og  udført  af  den  norske  Billedhugger  Dorph;  to 
Lysekroner  (den  ene  givet  af  Hospitalets  Præst,  Biskop  Poul  Egede).  — 
N.  F.  S.  Grundtvig  var  Præst  ved  Kirken  fra   1839  til  sin  Død. 

Ved    Kirken    er   ansat  en  Præst,  en  Organist  og  Kantor  og  en  Klokker. 

Almindelig  Hospitals  Kirke,  Nørre  Allé,  for  Enden  af  den  brede 
Vej  mellem  Lemmebygningerne  (se  i  øvrigt  under  Hospitalet),  er  indviet 
^^/i2  1892,  opf.  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  et  ottekantet  Hovedparti 
(57^/2  F.  paa  hver  Led)  med  fire  smaa  Udbygninger  (der  benyttes  til  For- 
stuer og  Præsteværelse)  og  en  ottekantet  Kuppel  med  Lanterne  og  forgyldt 
Jærnkors  over  Midtpartiet.  I  det  Indre  ere  de  8  slanke  Jærnpiller,  som 
bære  Kuppelen,  omgivne  med  Cementindklædninger  med  Gibskapitæler ;  i 
den  malede  Kuppelhvælving  er  der  runde  Vinduer;  hele  Kirken  rundt  er 
der  Træpulpiturer.  I  Alternichen  en  Christusfigur  (Kalipasta);  foran  Alteret 
staar  Prædikestolen;  Døbefonten,  af  Træ,  er  fra  den  gamle  Kirke.  Ca.  500 
Pladser. 

Den  her  ansatte  Præst  er  tillige  Præst  ved  Alderdomshjemmet  og  Skt. 
Johannes  Stiftelse. 


62 


Bygninger  og  Institutioner. 


Kirken  i  Abel  Cathrines  Stiftelse,  Abel  Cathrines  Gade  paa  Vester- 
bro, danner  den  bageste  Fløj  af  Stiftelselsens  4  Fløje  (se  under  Stiftelsen). 
Det  Indre  er  et  aflang-firkantet  Rum  (31V2XI8  F.,  22  F.  højt)  med  fladt 
Loft  og  helt  hvidt,  ogsaa  alt  Inventariet.  Paa  hver  Side  af  Altervæggen 
et  Pulpitur ;  paa  det  ene  staar  Orgelet.  Paa  Altervæggen  et  Trækors.  Kalk 
(fra  1640),  Kande  (1643),  Disk  og  Oblatæske,  alt  af  Sølv,  fra  Christians- 
havns gamle  Kirke.  Trædøbefont;  Sølvdøbefad  fra  Nicolai  Kirke,  skænket 
1652  af  Elisab.  Hansdatter.  Lysekrone  (Kopi  af  en  i  Vartov  Kirke),  skænk. 
af  Højesteretsadvokat  Liebe;  paa  Sidevæggen  Portræt  af  Hans  Hansen  Osten 
og  Abel  Cathrine,  Kopi  efter  Malerierne  paa  Monumentet  i  Holmens  Kirke. 

Ved  Kirken  er  ansat  en  Præst. 

Holmens  Kirke  {Bremerholms  Kirke),  ved  Holmens  Kanal  og  Slots- 
holms Kanal.  Da  Holmens  Menighed  oprettedes  ^/jg  1617,  benyttedes  som  Kirke 


Holmens  Kirke. 


et  lille  Hus  paa  Bremerholm  (indviet  '^^jn  1617),  hvori  Holmens  Folk  havde 
plejet  at  holde  deres  Maaltider.  Men  kort  efter  lod  Kongen  en  Bygning  af 
røde  Sten,  som  Fr.  II  havde  opf.  1563  til  Ankersmedje  tæt  ved  Indsejlingen 
til  Havnen,  indrette  til  Kirke,  indviet  ^/g  1619.  Bygningen,  der  ikke  ligger 
i  den  sædvanlige  Vindretning,  idet  Koret  vender  mod  S.  V.,  bestod  egentlig 
af  to  sammenbyggede  Huse,  af  hvilke  det  lavere  mod  N.  0.,  Ankersmedjen, 
fra  Begyndelsen  udgjorde  Kirken,  medens  det  sydvestl.  ud  til  Kanalen, 
i  2  Stokv.,  hvor  der  havde  været  Bolig  for  Smedemesteren  og  senere 
Toldbod  og  Navigationsskole,  ikke  var  inddraget  i  Kirken.  Men  da  det 
snart  viste  sig,  at  Kirken  var  for  lille,  blev  den  sidste  Bygning  ogsaa  taget 
i  Brug  ved  en  Ombygning  1640-41,  hvorved  Koret  indrettedes  i  den  2 
Stokv.  høje  Bygning,  hvis  Renæssancegavl  ud  til  Kanalen  i  alt  væsentlig 
blev  bevaret,  som  den  endnu  er.  Samtidig  forhøjedes  den  gamle  Dels  Mure 
i  Højde  med  den  nye,  der  tilbyggedes  to  Fløje  af  gule  Sten  mod  N.  V. 
og  S.  0.,    Spiret,    som  før  havde  siddet  over  den  nordøstl.  Ende,    flyttedes. 


Kirken  i  Abel  Cathrines  Stiftelse  og  Holmens  Kirke. 


63 


hen  over  Korset,  Kirken  pudsedes  og  maledes  gul,  og  den  fik  sit  nuv. 
flade  Stukloft  samt  de  første  Rækker  Pulpiturer.  Paa  Nordvestfløjens  Gavl, 
hvor  Hovedindgangen  var,  opsattes  Aarstallet  1641  og  Bogstaverne  RFP 
(Kongens  Valgsprog:  Regnum  firmat  pietas),  hvilket  Folkevittigheden  udlagde 
som :  Riget  fattes  Penge,  en  Hentydning  til  Kongens  ødsle  Byggeforetagender. 
Kirken  var  i  alt  Fald  ikke  rig.  Først  1646  opsattes  et  Orgel,  som  ikke 
blev  Kirkens  Ejendom  før  1653;  1661  fik  den  sin  Altertavle,  1662  sin 
Prædikestol.  Kirkens  første  Præst,  Niels  Mikkelsen,  blev  som  den  første 
begravet  i  Kirken  (indtil  1805  begravedes  der  i  Kirken).  Paa  Grund 
af  de  mange  hollandske  Indvandrere  blev  der  1686  ansat  en  holl.  Præst 
ved    Kirken,    men    1703    henvistes    denne   Menighed    til    Skt.    Petri   Kirke. 

Kirken  staar  endnu 
væsentlig,  som  den  blev 
1641,  idet  den  i  Mod- 
sætning til  Byens  andre 
Kirker  har  undgaaet  de 
store  Ildebrande  ogBom- 
bai  dementerne  (1658 
og  1807  slog  dog  flere 
Bomber  ned  i  den;  der 
har  før  siddet  6  Kugler 
i  Murene  fra  1658),  og 
der  har  været  faa  For- 
andringer. Taget  blev 
helt  kobbertækt  i  1697; 
der  var  mindre  Restau- 
rationer i  1730'erne 
(Alter,  Prædikestol  og 
Orgel  gulmaledes  i  Aaret 
1739),  i  1752-53,  da 
der  bl.  a.  opsattes  nye 
Pulpiturer  og  Vinduer, 
ligesom  Inventariet  i- 
standsattes  (Alter,  Præ- 
dikestol og  Orgel  perle- 
maledes)  ,  og  Murene 
rødmaledes,  og  i  17  56. 
I    1704  var  Kirkegaar- 

den  ud  til  Gaden  bleven  indhegnet  med  en  høj  Mur  med  Portaler,  Sten- 
vaser osv. ;  1705  opførtes  det  store  Gravkapel  (Grundst.  nedlagt  ^^1^)  fra 
Koret  langs  Kanalen  og  indrettedes  til  34  aabne  Begravelser.  I  1828-29 
var  der  en  større  Restaur.,  hvorved  Murene  vistnok  maledes  graa;  1871-73 
blev  Kirken  restaur.  ind-  og  udvendig  under  Ledelse  af  Prof.  L.  Fenger  for 
c.  130,000  Kr. ;  Murene  maledes  røde,  det  store  Sakristi  ved  Korets  Nord- 
vestside opførtes,  Hovedindgangen  flyttedes  fra  Nordvest-  til  Nordøstfløjen, 
hvor  den  vestl.  Hovedportal  fra  Roskilde  Domkirke,  „Kongeporten"  (fra 
1635),  anbragtes  (se  II  S.  212),  Kirkegaardsmuren  fra  1704  afløstes  af 
et  Jærngitter,  og  „Korsurtegaarden",  den  lille  Plads  mellem  Koret,  det  nye 
Sakristi  og  Nordvestfløjen,  lukkedes  med  3  Jærngitterporte  fra  Fr.  V.'s 
Tid  (som   før   havde   siddet   i   Kirkegaardsmuren).    I  det  Indre  afløstes    de 


Kongeporten. 


64 


Bygninger  og  Institutioner. 


lukkede  Pulpiturer  af  et  aahent  Galleri,  baaret  af  Jærnsøjler;  kun  for 
Enderne  af  Korsfløjene  opsattes  to  Pulpiturer  oven  over  hinanden,  og  over 
for  Prædikestolen  anbragtes  en  Kongestol,  til  hvilken  Adgangen  er  gennem 
en  lille  Forhal  og  et  Trappehus  i  Korsurtegaarden.  I  1894  repareredes 
Spiret  og  anskaffedes  et  nyt  Ur  (c.  15,000  Kr.),  og  1903-4  restaureredes 
Gavle  og  Portaler  (c.   30,000  Kr.),  alt  under  Ledelse  af  L.  Fenger. 


Holmens  Kirkes  Indre. 


Kirken  er  opf.  i  Renæssancestil  i  Form  af  et  græsk  Kors  med  et  otte- 
kantet, gennembrudt,  kobbertækt  Spir  (58  F.)  over  Korset,  og  bestaar 
desuden  af  det  ovenn.  Sakristi,  knyttet  til  Koret  ved  en  smal  Bygning, 
hvori  to  mindre  Værelser,  samt  Ligkapellet.  Kirkens  udv.  Længde  i  hver 
af  Korsarmene  er  164  F.,  den  er  44  F.  bred,  til  Gesimsen  er  der  30,  til 
Tagryggen  52  F.  Gennem  Forhallen  i  NordøstQøjen  træder  man  ind  i  det 
af  20  F.  høje  Vinduer  belyste  Rum,  der  dækkes  med  det  omtalte  Stukloft; 
de   oprindl.    Relieffer   i    Koret    ere   1828-29   ombyttede  med  4  Engle  af  H. 


Holmens  Kirke.  65 

E.  Freund.  Koret  (hævet  4  Trin)  er  skilt  fra  Skibet  ved  en  Skranke  med  38 
Messingbalustre,  med  Aarst.  1668  og  Givernes  Navne,  samt  4  Træfigurer, 
Profeterne,  der  have  hørt  til  den  ældre  Skranke.  Den  gotiske  Altertavle, 
med  udmærket  Billedskærerarbejde  (Scener  af  Bibelhistorien,  de  4  Evan- 
gelister m.  m.),  er  fra  1661,  udf.  af  Abel  Schrøder  d.  yngr.  (paa  Bagsiden 
er  der  en  Indskr.  om  Kirkens  Historie),  ligesom  den  smukke  Prædikestol 
fra  1662.  Sandstensdøbefonten,  af  sort  Marmor  med  Relieffer,  er  af  O. 
Evens,  skænket  1873;  ved  Døbefonten  et  Maleri  af  A.  Dorph  (Christus  og 
Børnene),  fra  1877.  Orgelet,  over  Forhallen,  er  fra  1868.  Af  Sølvkalkene 
er  den  ældste  skænk.  1618  af  Renteskriver  Anders  Olsen ;  to  Alterkander 
fra  1694  og  1717;  to  Sølvlysestager,  skænkede  1873  af  Grevinde  Danner ; 
to  Pengetavler,  hvoraf  den  ene,  anskaffet  af  Kapellanen  Jens  Lund,  f  1710, 
er  af  Skildpadde  og  Sølv  og  har  et  Billede  af  Kirken.  Der  findes  ogsaa 
en  ved  Jordpaakastelser  i  Kirken  brugt  Spade,  hvis  Skaft  ender  i  en  gen- 
nembrudt Lugtedaase  af  Sølv.  Ved  Opgangen  til  Prædikestolen  et  prægtigt 
Sandstenskrucifiks  (11  F.),  vistnok  Rest  af  et  ved  Tøjhusets  Brand  1647 
ødelagt  Monument,  som  Chr.  IV  havde  ladet  lave  til  sin  Grav  i  Ros- 
kilde Domkirke  (se  Tidsskr.  for  Kunstind.  1890  S.  15  og  96  flg.).  Kirken 
har  2  Klokker,  den  ældste  fra   1619. 

Kirken  har  været  meget  rig  paa  Ligsten  og  Epitafier.  Af  de  sidste  ere 
bl.  a.  bevarede  over:  Viceadmiral  Jørgen  Bjørnsen,  f  1683,  og  Hustru  (med 
Malerier),  Familien  Hoppe  —  Viceadmiral  Iver  H.,  f  1693,  Generaladmiral- 
lieutn.  Peter  H.,  f  17  76,  Etatsraadinde  Elisab.  H.,  f.  Holst,  f  17  73,  over 
sidste  et  særligt  Marmorepitafium  af  Wiedewelt  — ,  Cecilia  Catharina 
Falsen,  f.  Høyer,  f  1816,  med  Medaillon  af  Thorvaldsen  („Natten"),  Provst 
Niels  Christensen  Spend,  f  1664,  Sophie  Elisab.  Kaas,  f.  Charisius,  f  1769, 
Borgmester  Jakob  Madsen,  f  1653,  Biskop  Balthasar  Munter,  f  1867,  (for- 
mentlig) Køkkenskriver  Hans  Olufsen,  f  1670,  Proviantskriver  Hans  Hansen 
Osten,  t  1672,  og  Hustru  Abel  Cathrine  v.  d.  Wisch,  f  1676  (Monument 
med  Portrætter  malede  paa  Kobber),  Skibsskriver  og  Spisemester  paa  Bre- 
merholm Gabr.  Jacobsen  Kyng,  f  1684,  og  Hustru  (Familiemaleri),  Kapt. 
Niels  Olsen  Onsvalle,  f  1701,  og  Stiftsskriver  og  Raadmd.  Bendix  Mese, 
t  1688.  Foran  Alteret  ligger  Ligsten  over  Fr.  Rostgaard,  f  1745,  og 
Hustru;  desuden  Ligsten  over  Kantor  Christen  Sørensen  Wedel,  f  1661, 
og  Kapt.  Joh.  Hugo  Barner,  t  167  7.  I  et  af  de  smaa  Værelser  ved  Koret 
er  Ligsten  over  Agnete  Sophie  Budde,  henrettet  1678  (hun  skal  være  begr. 
i  Korsurtegaarden,  hvor  Tordenskjolds  Statue  staar);  i  Sakristiet  er  der 
Portrætter  af  Præsterne  Matth.  Jensen  Hviid,  f  17  59,  Biskop  V.  Chr.  Hjort, 
t  1818,  Fr.  C.  Gutfeldt,  f  1823,  Joh.  Andr.  Riis,  f  1843,  Andr.  Krag 
Holm,  t  1851,  Balth.  Munter  og  L.  A.  Warburg,  f  1886.  I  Kirken  er 
1904  ophængt  en  Model  af  Niels  Juels  Skib   „Christianus  Qvintus". 

I  Ligkapellet  (89X27  F.),  der  er  opf.  efter  Tegn.  af  J.  C.  Ernst  i  italiensk 
Stil  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  har  tøndehvælv.  Loft,  og  hvortil 
der  er  Adgang  fra  Koret  og  fra  Kirkepladsen,  findes  i  den  sydøstl.  Ende 
i  hele  Kapellets  Bredde  Niels  Juels^  med  et  Jærngitter  aflukkede  Gravkapel 
med  et  pragtfuldt  Marmormonument  med  hans  Buste  og  8  Basreliefs,  fore- 
stillende hans  vigtigste  Sejrvindinger,  og  Vers  af  Th.  Kingo;  foran  Monu- 
mentet 4  Kister  (3  af  Kobber,  I  af  Marmor)  med  Ligene  af  Niels  Juel, 
t  1697,  hans  Hustru  Margr.  Ulfeldt,  f  1703,  hans  Søn  Knud  Juel,  f  1709, 
og  Gregers  Juel,  f  1731.    Desuden  hvile  her  bl.  a. :   Højesteretsadvokat  A. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2  5 


66 


Bygninger  og  Institutioner. 


H.  F.  Klubien,  f  1893,  Biskop  Peder  Hersleb,  f  1757,  G.  C.  Greve  af 
Haxthausen,  f  1802,  Etatsrd.  G.  Klaumann,  f  17  52,  Kabinetssekretærerne 
Andr.  Luders,  f  1727,  og  Peter  Luders,  f  1730,  Overkmhr.  A.  W.  Haucli, 
t  1838,  og  Hustru,  Generalkrigskommissær  Alex.  Ross,  f  1792,  Udenrigs- 
minister H.  Krabbe-Carisius,  f  1845,  Komponisten  N.  W.  Gade,  f  1890,  Opera- 
sanger Peder  Schram,  f  1895,  Peder  Tordenskjold,  f  1720,  med  et  1817 
opsat  Monument,  udf.  af  Dajon  efter  Stadsbygmester  Mallings  Tegn.,  med  Por- 
trætmedaillon  og  Indskr.  samt  sort  Marmorsarkofag  (skal  være  en  Del  af  Frue 
Kirkes  tidligere  Alterbord),  Grev  Otto  Manderup  Rantzau,  Søkortsdirektør  Jens 
Sørensen,  f  1723,  Gehejmerd.  Niels  Benzon,  f  1708,  med  pragtfuldt  Marmor- 


Niels  Juels  Gravkapel. 

epitafium  og  to  Marmorkister  i  et  særlig  afgitret  Kapel  ved  Væggen  nær- 
mest Koret,  Konfessionarius  Joh.  Frauen,  f  1736,  Skibskonstruktør  Henr. 
Gerner,  f  1787,  Arkitekt  Ove  Petersen,  f  1892,  Hofkantor  Janus  Ibsen, 
t  17  58,  og  Arkitekterne  G.  F.  Hetsch,  f  1864,  og  C.  F.  Hansen,  f  1845. 
Desuden  findes  i  Kapellet  en  Del  Kisteplader.  En  Ligsten  over  Admiral 
V.  Jessen  (f  1823,  begr.  i  Vestindien)  er  hjembragt  af  Korvetten  Hejmdal. 
Under  Gulvet  er  der  Gravkældere*). 

1    Korsurtegaarden,    hvor    der    -^/^q    1878   er  rejst  en  af  Grosserer  Pug- 

*)  Af  andre  bekendte  Mænd,  der  have  hvilet  her,  nævnes:  Admiral  Ole  Judichær,  f  1729,  For- 
fatteren Jens  Schieldcrup  Sneedorff,  f  1764,  Schoutbynacht  Fr.  Guntelberg,  f  1767,  Lægen  Hans 
Piper,  t  1776,  Kontreadmiral  J.  G.  Arff,  f  I78i,  Provst  Andr.  Reiersen,  f  1785,  og  Admiral  P. 
Wleugel,  t  1825. 


Holmens  og  Garnisons  Kirker.  67 

gaard  til  Kommunen  skænket  Statue  af  Tordenskjold,  af  V.  Bissen,  er  der  Grav- 
mæler bl.  a.  over:  Lærer  og  Klokker  Mathias  Johs.  Borch,  f  1833,  C.  H.  Hoff- 
Rosenkrone,  Friherre  til  Rosendal  i  Norge,  f  1837,  og  Skuespiller  Chr.  M.  Foer- 
som,  t  1850.  En  Sten  beretter,  at  Kirkegaardsmuren  opførtes  1660,  da 
Gabr.  Jacobsen  Kyng  var  Forstander.  —  Paa  den  tidligere  Kirkegaard 
omkring  Kirken,  som  blev  nedlagt  1851  og  187  7  omdannet  til  et  Have- 
anlæg, findes  Gravmæler  bl.  a,  over:  Provst  Chr.  Fr.  Høyer,  f  1797,  Kom- 
mitteret i  Rentekamret  Jens  Wadum,  t  1804,  Deputeret  i  Rentekamret, 
Konferensrd.  P.  Vorndran,  f  1822,  Digteren,  Admiral  H.  C.  Sneedorff,  f  1824, 
Divisionschef  Corn.  Wleugel,  f  1833,  Admiral  Sv.  M.  Ursin,  f  1810,  og 
Gehejmekonferensrd.  P.  Hersleb  Classen,  f  1825.  Ud  til  Havnegade  og 
Holmens  Kanal  er  ^^j^  1903  afsløret  et  Monument  for  Biskop  B.  J.  Fog, 
t  1896,  en  Granitstøtte  med  Broncebuste  i  overnaturlig  Størrelse,  af  Saabye. 
Ved  Kirken,  som  ejer  sig  selv  og  staar  under  Marineministeriets  Patro- 
nat,  er  ansat  en  Sognepræst,  2  resid.  Kapellaner,  2  ordin.  Kateketer,  en 
Klokker,  en  Kantor,  en  Souskantor,  en  Organist  og  3  Gravere.  Kirken 
ejede   Vs  ^902   i  Obligationer   57,680  og  i  Kontanter  26,67  7  Kr. 

Holmens  Sogn,  under  Holmens  Provsti,  begrænses  af  Østergade,  Højbroplads, 
Ved  Stranden,  Havnegade,  N3'^havn  og  Kongens  Nytorv.  Desuden  høre  til  Sognet 
alle  til  Marinen  henhørende  Personer  uden  Hensyn  til  Bopæl. 

Litt.:  F.  Thaarup,  Holmens  Kirke,  Kbh.   1833. 

Garnisons  Kirke,  Skt.  Anna  Plads.  Den  først  benyttede  Garnisons 
Kirke  var  Sophie  Amahenborg  Slotskapel,  som  blev  staaende  ved  Slottets 
Brand  1689.  Men  da  der  var  stor  Trang  til  en  egen  Garnisonskirke,  be- 
sluttede Chr.  V  at  opføre  en  saadan  paa  Hj.  af  Adelgade  og  Dronningens 
Tværgade  paa  en  Grund,  som  var  skænket  den  hollandske  lutherske  Menighed, 
men  endnu  ikke  var  bleven  benyttet.  Tegningen  var  færdig;  Materialet 
skulde  tages  fra  det  brændte  Slot  og  fra  Kapellet,  der  nedbrødes  1697, 
og  desuden  tillagdes  der  Kirken  nogle  Bøder,  som  før  vare  gaaede  til  Chri- 
stianshavns Kirke.  Men  de  politiske  Forhold  standsede  Udførelsen,  og  først 
1703  blev  Grundstenen  lagt,  dog  ikke  paa  den  først  bestemte  Plads,  men 
paa  den  nuv.,  en  Del  af  Amalienborgs  Have.  Den  opførtes  efter  Tegn.  af 
Dominico  Pelli  (maaske  har  dog  V.  F.  Piaten  forestaaet  Opførelsen),  for 
største  Delen  af  ovenn.  Materiale,  og  indviedes  '^'^j^  1706  under  Navn  af 
Den  Herre  Zebaoths  Kirke.  Prædikestol  og  Døbefont  fik  den  fra  det 
nævnte  Kapel.  Men  i  øvrigt  gik  det  langsomt  med  Udstyrelsen,  idet  Al- 
teret først  blev  opsat  1724  og  Orgelet  1725.  Der  prædikedes  afvekslende 
Dansk  og  Tysk  indtil  1819,  da  den  tyske  Præst  afskaffedes;  1804  blev 
Kirken  Sognekirke.  Af  Restaurationer  nævnes  en  1826  (udv.  repareret  og 
malet,  ligesom  Ringmuren,  der  omgav  den  og  Kirkegaarden)  og  en  1834, 
da  det  Indre  restaureredes  for  c.  5800  Rd.  Under  Ledelse  af  Prof.  L. 
Knudsen  undergik  den  1886  en  Hovedrestauration,  der  kostede  c.  70,000 
Kr. ;  navnlig  blev  det  Indre  opmålet  og  forgyldt.  Vinduerne  omdannedes,  og 
nogle  nye  indsattes,  et  Spir  blev  opsat,  Varmeapparatet  forbedredes,  og  et 
nyt  Lighus  opførtes  paa  Kirkepladsen;  1894  indlagdes  elektrisk  Lys,  og 
1902  opmaledes  atter  det  Indre. 

Kirken  er  opført  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  med  korte  Korsfløje 
nærmest  Korets  Østende.  Over  Vestgavlen,  hvor  Hovedportalen  er,  hæver 
sig  et  lille  Taarn  med  Kuppel  (i  det   18.  Aarhundrede  var  der  flere  Gange 


68 


Bygninger  og  Institutioner. 


Tale  om  at  opføre  et  højere  Taarn  med  Spir).  Kirkens  Længde  er  udvendig 
136  F.,  dens  Bredde  i  Korset  88  F.  Det  Indre,  der  er  malet  i  lyse 
Farver,  har  overalt  tøndehvælvede  Lofter  med  Stukbaand  og  langs  alle 
Væggene  Pulpiturer  i  to  Stokværk;  paa  hver  Side  af  Alternichen  er  der 
et  Sakristi.  Alteret,  der  som  nævnt  er  opsat  1724,  er  af  forskelligfarvet 
Marmor  med  Figurer  og  Relief  af  Korsfæstelsen,  forfærdiget  af  Didr. 
Gercken  og  skænket  af  Hans  Benzon  til  Sohngaardsholm  (f  1715)  og 
Hustru  (deres  Marmorbuster  bag  Alteret;  de  ere  begr.  i  Marmorkister 
under    Koret).     I    Koret   4    Malerier:    Korsfæstelsen    (fra    1717),    Gravlæg- 


WJT^, 


m    ''//"///mi,, 

'■'■Vil,,  ' 


Garnisons  Kirke.    I  Forgrunden  Gades  Monument. 


gelsen,  de  hellige  3  Konger  og  Opstandelsen  (fra  1722).  Prædikestolen 
(den  første  var  som  sagt  fra  Slotskapellet)  er  vistnok  fra  Slutn.  af  18. 
Aarh.,  ligesom  Døbefonten  (den  første  var  ogsaa  fra  Kapellet),  af  Mar- 
mor med  Bronceornamenter.  Ved  Fonten  et  Maleri,  Christi  Daab,  ordineret 
af  Stadsmajor  Chr.  Willarst  1739,  malet  af  J.  J.  Ziesenis.  Paa  Orgelet, 
over  Forhallen,  staar:  1860.  Mindetavle  i  Gibs  over  Biskop  N.  Edinger 
Balle  med  Brystbillede  (af  Th.  Stein  fra  1891),  opsat  1894  til  Minde  om 
hans  Bibellæsninger  i  Kirken.    Syv  Lysekroner. 

Kirkegaarden  ved  Kirken  indviedes  1706,  udvidedes  senere  ved  til- 
købte Grunde  og  nedlagdes  1851.  Paa  Pladsen,  der  ud  til  Skt.  Anna  Plads 
er  indhegnet  med  et  Jærngitter,  findes  Mindesmærker  bl.  a.  over:   General  G. 


Garnisons  og  Citadels  Kirker,  69 

Chrf.  Stiirup,  f  1762,  og  hans  Datter  Generalinde  Sophie  Hauch,  f  17  60, 
Generalmajor  L.  H.  Schimmelmann,  f  1793,  Skibsværftsejer  Lars  Wilder, 
t  1810,  Portrætmaler  C.  A.  Lorentzen,  f  1828,  Skuespillerinde  M.  M.  Astrup, 
t  1834,  Generalmajor  D.  Zepelin,  f  1841,  Malerne  J.  Th.  Lundbye,  f  1848, 
og  C.  V.  Eckersberg,  f  1853  (de  to  sidste  i  Kirkens  Nordmur  med  Bronce- 
mindesmærker  henholdsvis  af  H.  V.  Bissen  og  Jerichau),  og  Komponisten 
J.  P.  E.  Hartmann,  f  1900  (ogsaa  Faderen,  Kapelmusikus  A.  W.  H.,  f  1850, 
er  begr.  her).  —  Paa  Kirkepladsen  er  foruden  det  nævnte  Lighus  i  1895 
opf.  af  røde  Mursten  et  Menighedshus  (Arkitekt:  L.  Knudsen)  for  c. 
30,000  Kr. ;  det  ejes  af  Kirken.  —  Ved  en  brolagt  Plads  0.  for  Kirken 
ud  til  Strandstræde  (Ejendomsretten  til  Pladsen  er  omstridt  mellem  Kirken 
og  Kommunen)  staar  der  et  Ligvognsskur  (Kirken  havde  fra  1711  Pri- 
vilegium paa  Ligvognskørsel ;  1782  overdroges  det  til  Stadens  Bedemænd). 
Paa  Pladsen  har  det  været  paatænkt  at  opføre  en  Præstebolig. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  den  kommanderende  Generals 
Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  residerende  Kapellan,  en  Kateket,  en 
Klokker,  en  Organist,  en  Kantor  og  2  Gravere.  Kirken  ejede  ^i  1904 
95,000  Kr.  (foruden  Salgssummen  for  den  af  Kirken  i  1902  solgte  Præste- 
gaard  Bredgade  29,  af  hvilken  Sum  dog  en  større  Del  skal  anvendes  til  en  ny 
Præstegaard)  og  havde  23,000  Kr.  Gæld. 

Garnisons  Sogn,  under  Holmens  Provsti,  begrænses  af  Nyhavn,  Kongens  Nytorv, 
St.  Kongensg.,  Dronningens  Tværg.  og  Bredgade,  Toldbodvej  og  Havnen.  Desuden 
høre  til  Sognet  alle  til  Garnisonen  hørende  Personer,  ligesom  alle  afskedigede  Land- 
militære (for  saa  vidt  de  ikke  ere  ansatte  i  Citadellet  eller  drive  borgerlig  Næring) 
med  deres  Husstand  uden  Hensyn  til  Bopæl. 

Litt.:  F.  Thaarup,  G.  Kirken,  Kbh.  1840. 

Citadels  Kirke,  i  Citadellet  paa  Torvet,  er  opf.  1703-4  (Grundst.  ned- 
lagt JuH  1703,  indviet  ^^/^  1704)  og  kaldtes  fra  først  „Slotskirken  i 
Frederikshavn",  fordi  Fr.  III  ved  Anlægget  af  Citadellet  i  1661  havde  til 
Hensigt  at  opføre  et  Slot  med  Kirke  her.  Fra  Begyndelsen  havde  Citadellet 
kun  et  hlle  Kapel  i  Artilleristokken  (hvor  nu  PræsteboHgen  er),  men  det 
var  tilsidst  saa  forfaldent,  at  det  ikke  kunde  bruges  uden  Livsfare.  Kirken 
var  endnu  ved  1840  indrettet  saaledes,  at  Fangerne  i  Arresthuset  bag  ved 
Kirken  kunde  overvære  Gudstjenesten  uden  at  føres  derind  (nu  ses  ikke  Spor 
af  Forbindelsen).  Den  var  i  Beg.  knyttet  til  Garnisons  Kirke,  indtil  den 
ved  Res.  af  ^/^  1739  fik  sin  egen  Præst.  I  ældre  Tid  prædikedes  der  ogsaa 
Tysk  i  Kirken;  ved  Res.  af  ^^/jq  1808  bestemtes,  at  der  kun  skulde  præ- 
dikes Tysk  hver  4.  Søndag,  og  ved  Reskr.  af  ^^/g  1819  henlagdes  hele  den 
tyske  Garnison  til  Frederiks  Kirke  (se  S.  83)  paa  Christianshavn.  Kirken 
er  bl.  a.  restaureret  1834  og  1894,  hvorved  bl.  a.  Loft  og  Ys&ggQ  maledes, 
og  Alterbillederne  restaureredes  (Kunstmaler  Wang). 

Kirken  er  en  af  Mursten  opf.  lille  aflang-firkantet  Bygning  med  et  lille 
Taarn  med  Spir  midt  paa  Taget.  Hovedindgangen  (over  hvilken:  1880) 
er  nu  i  den  smalle  Nordside,  medens  den  tidligere,  nu  blændede  Indgang 
var  mod  0.  Over  Forhallen  er  der  Pulpitur  med  Orgel.  Det  Indre  har 
Tøndehvælving  (blaa  med  Stjærner).  Altertavlen  bestaar  af  3  Billeder  over 
hinanden.  Nadveren,  Hyrdernes  Tilbedelse  (det  bedste)  og  Christus  paa 
Korset.  Prædikestolen  af  Træ,  med  Billedskærerarbejde,  er  nyere.  Døbefont, 
af  Træ,    skænket    1839    fra   Vor    Frue    Kirke.    To  Lysekroner  og  et  Skib. 


70 


Bygninger  og  Institutioner. 


Bag  Alteret  paa  »Siderne  Præsteværelse  og  Skriftestol ;  i  det  sidste  et  Maleri 
af  Fru  Ingemann. 

Der  har  aldrig  været  Kirkegaard  ved  Kirken,  som  benytter  Garnisons 
Kirkegaard  paa  Østerbro. 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  Staten  og  staar  under  Kommandantskabets 
Patronat,  er  ansat    en    Sognepræst,    en  Klokker  og  Kantor  og  en  Organist. 

•  Citadels  sognet^  under  Holmens  Provsti,  er  opr.  ifl.  Res.  af  ^'^/g  1902  fra  ^/^  s.  Aar 
og  omfatter  alle  i  Citadellet  og  alle,  som  høre  til  Afdelingerne  der,  selv  om  de  bo 
udenfor,  endvidere  Kbh.'s  Søbefæstning.  Det  begrænses  af  Toldbodvej,  St.  Kongensg., 
Osterbrog.,   Christianiag.   og  Frederikshaldsgade  samt  Jærnbanesporet  til  Frihavnens 

Dampfærgeleje. 

Litt. :     F.    Thaarup,    Kirken    i 

Citadellet     Frederikshavn,      Kbh. 

1840. 

Skt.  Pauls  Kirke,  paa  Skt. 
Pauls  Kirkeplads  ved  Nord- 
enden af  Adelgade,  er  opf. 
1872-7  7  (Grundst.  nedlagt  Vn 
1872,  indviet  ^^/g  187  7)  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  J.  E.  Gnudtz- 
mann  paa  en  af  Staten  skæn- 
ket Grund  for  235,000  Kr., 
hvoraf  Kommunen  gav  90,000, 
Trinitatis  Kirkes  Midler  10,000, 
og  Resten  indkom  ved  frivillige 
Gaver  (deraf  Etatsrd.  Stolten- 
berg 50,000  Kr.).  Kirken  er 
opf.  paa  Granitsokkel  af  røde 
Mursten  i  norditaliensk  Stil  og 
deler  sig  i  3  Partier:  1)  Forpar- 
tiet mod  S.  med  Taarnet,  med 
muret  Spir,  i  Midten  —  i  Taar- 
net er  Forstue ,  til  hvilken 
Hovedindgangen  fører  ind  — 
og  paa  Siderne  to  Udbyg- 
ninger, der  danne  Forstuer 
foran  Sideskibene,  og  som  hver 
har  sin  Indgang;  2)  Skibet,  der  ved  Mure,  som  hvile  paa  slanke,  polerede 
Granitsøjler  med  Kapitæler  og  Fodstykker  af  Kalksten,  deles  i  et  Midtskib 
med  fladt  dekoreret  Loft  (54  F.  over  Gulvet)  og  to  30  F.  høje  Sideskibe, 
ogsaa  med  fladt  Loft;  oven  over  Søjlerækken  i  Midtskibet  er  en  Frise  med 
Ornamenter.  Skibet  oplyses  ved  Vinduer  i  Sideskibene  og  i  Midtskibet,  de 
sidste  grupperede  to  og  to.  3)  Korpartiet,  som  bestaar  af  Koret  med  stor 
halvrund  Apsis,  der  udvendig  som  2.  Stokværk  har  et  mindre,  aabent  Søjleparti, 
og  paa  Siderne  to  Udbygninger  (ligesom  ved  Taarnet),  der  ere  Sakristier.  Koret, 
der  hæver  sig  syv  Trin,  har  en  mægtig  Bue  ud  til  Skibet  og  dekorerede 
Hvælvinger.  Over  Sakristierne  er  der  Gallerier  ligesom  over  Forstuerne  paa 
Siderne  af  Taarnet  og  Orgelet  over  Forhallen.  Bag  Apsis  er  der  nogle 
mindre  Rum,  under  Koret  Kælder  med  Varmeapparat  (fornyet  1896)  og 
Ligrum.     Kirkens  udv.  Længde  er   146  F.  (indv.    134  F.),  dens  Bredde   74 


Skt.  Pauls  Kirke  i  Nyboder. 


Citadels,  St.  Pauls  og  Frederiks  Kirker.  7  1 

F. ;  til  Midtskibets  Gesims  er  der  54,  til  Tagryggen  66  F.;  Taarnet  er  94, 
Spiret  med  Korset  56,  i  alt  150  F.  Paa  Alteret,  af  Træ,  er  1888  opstillet 
et  forgyldt  Krucifiks  (efter  Jerichaus  Model),  skænk,  af  Sognepræst  Chr. 
Møller;  det  tidligere  Alterbillede,  Mariæ  Bebudelse,  hænger  i  Kirken.  Præ- 
dikestolen, af  Træ,  er  skænk,  af  Stiftsprovst  Rothe;  Døbefonten  er  af  hvidt 
Marmor.  Et  antikt,  udskaaret  Egetræsbillede,  Korsfæstelsen,  er  skænk,  af 
Justitsr.  F.  S.  Bang ;  i  det  ene  Sakristi  hænge  to  mindre  Malerier,  Kors- 
fæstelsen og  Nedtagelsen  af  Korset.  —  Kirken  undergik  1888  en  omfat- 
tende Reparation  (c.  12,000  Kr.);  1896  restaureredes  Spiret  (c.  12,000 
Kr.).    Kirken  er  omgivet  af  et  Jærngitter. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Magistratens  Patronat,  er 
ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan,  en  Kateket,  en  Klokker,  en  Orga- 
nist og  en  Graver.  Kirken  ejede  ^/j  1902  i  Obligationer  5000  Kr.  og 
havde  en  Gæld  paa   11,636  Kr. 

Skt.  Pauls  Sog-n,  under  Holmens  Provsti,  udskiltes  allerede  1858  som  Trinitatis 
nordre  Sogn ;  men  foreløbig  benyttedes  Trinitatis  Kirke  ogsaa  for  dette ;  i  de  næste 
Aar  var  der  Tale  om  at  erhverve  Marmorkirkens  Ruin,  dernæst  at  købe  Metodist- 
kirken i  Rigensgade;  men  dette  blev  opgivet,  da  man  fik  Grunden  i  Nyboder.  Ved 
Res.  af  ^^/2  1877  oprettedes  Skt.  Pauls  Sogn.  Sognet  begrænses  af  St.  Kongensg., 
Gotersg.,  Adelg.,  Sølvg.  og  Ø.-Voldgade. 

Frederiks  Kirke  {^Mar  mor  kirken),  paa  en  Plads  mellem  St.  Kongens- 
gade og  Bredgade  lige  for  Frederiksgade  og  Amalienborg  Plads.  Da  Fr.  V 
1749  havde  bestemt,  at  Kvarteret  0.  for  Bredgade  skulde  udlægges  med 
lige,  brede  Gader  og  bebygges  med  palælignende  Huse,  maatte  den  nye 
Bydel  ogsaa  have  sin  Kirke,  der  i  Storstilethed  skulde  overgaa  alle  Byens 
andre  Kirker.  Til  Plads  valgtes  en  Del  af  .Charlotte  Amalies  Have  lige  for 
den  projekterede  Frederiksgade  og  Amalienborg  Plads,  den  nye  Bydels 
Centrum.  Da  det  var  Eigtved,  som  havde  lagt  Planen  til  Bydelen  og  op- 
førte flere  af  dens  Pragtbygninger,  var  det  naturligt  ogsaa  ham,  der  skulde 
være  Kirkens  Bygmester.  Kirken  skulde  tillige  være  et  Mindesmærke  for 
den  Oldenborgske  Kongestamme;  thi  ved  den  højtidehge  Grundstensnedlæg- 
gelse ^^/iQ  1749  nedlagdes  en  Mønt  med  lat.  Indskrift:  „Til  Erindring  om 
det  kgl.  Oldenborgske  Hus'  Bevarelse  gennem  3  Aarh.  og  i  Taknemmelig- 
hed mod  Gud  nedlagde  Danmarks  og  Norges  Konge  Fr.  V  den  første  Sten 
til  dette  Tempel".  Der  toges  nu  fat  paa  de  store  Udgravnings-  og  Pilote- 
ringsarbejder.  Kirken,  der  efter  Planen  skulde  være  en  Rotunde  med  Kuppel 
og  to  Portaler  samt  to  Taarne  i  Rotundens  Tværakse,  skulde  opføres  af 
Sand-  og  Mursten;  men  ved  Res.  af  ^^g  17  53  bestemtes,  at  Murene  baade 
ind-  og  udvendig  skulde  beklædes  med  norsk  Marmor.  Imidlertid  viste  der 
sig  Utilfredshed  med  Eigtveds  Tegning,  som  sendtes  til  Paris  til  Bedøm- 
melse, hvorfor  han  udarbejdede  nye  Planer;  en  af  disse  blev  ogsaa  antaget. 
Men  kort  efter  døde  han.  Juni  17  54,  og  Arbejdet  fortsattes,  om  end  kun 
langsomt,  af  Laur.  Thurah  og  Anthon.  Snart  efter  blev  dog  den  franske 
Arkitekt  Jardin  indkaldt  som  Bygmester,  maaske  ved  Salys  Indflydelse,  og 
et  af  ham  udarbejdet  Projekt  —  med  Bibeholdelse  af  den  paabegyndte 
Bygnings  Fundamenter  og  Sidetaarnene,  men  Hovedkirken  skulde  være  en 
Kvadrat  med  ottesidet  Hovedrum  og  4  runde  Kapeller  i  Hjørnerne  —  blev 
antaget  ^^/g  17  56.  Samtidig  vedtoges,  at  Kirken  helt  skulde  opføres  af 
Marmorblokke,  en  Bestemmelse,  som  paa  Grund  af  sin  overordentlige  Kost- 


72 


Bygninger  og  Institutioner. 


barhed  i  Virkeligheden  dødsdømte  Foretagendet.  Efter  Fr.  V's  Død  maatte 
den  aarl.  Sum  til  Arbejdet  betydeligt  nedsættes,  og  ved  Res.  af  ^/^  17  70 
standsede  Struensee  det  helt.  Da  var  kun  Centralbygningen  naaet  c.  30  F. 
over  Jorden,  og  der  var  medgaaet  741,301  Rd.  Cour.  (henved  4,800,000 
Kr.);  det  er  beregnet,  at  Kirken  først  vilde  være  bleven  færdig  c.  1870, 
hvis  man  fortsatte,  som  man  havde  begyndt,  og  at  den  vilde  have  kostet 
c.  17  Mill.  Kr.  Efter  Struensees  Fald  blev  der  Tale  om  at  genoptage 
Arbejdet  med  Stadsbygmester  G.  E.  Rosenberg  som  Leder;  men  da  der 
ikke  var  Penge,  nøjedes  man  med  at  overdække  Murene  med  Brædder.  Efter 
Byens  Brand  1795,  da  den  havde  mistet  Nicolai  Kirke,  var  der  atter 
Tale    om    at   opføre   den    efter    et  af  Harsdorff  udarbejdet  noget  modificeret 

Projekt,  idet  Rotunden  og 
Kuplen  skulde  bevares, 
dog  uden  Lanternen,  men 
Sidetaarnene  skulde  bort- 
falde. Planen  blev  dog 
opgivet,  da  Harsdorff 
døde  1799,  og  Rudi- 
menterne laa  nu  hen  som 
en  Ruin,  der  blev  mere 
og  mere  mosgroet.  Der 
blev  taget  Sten  fra  den 
til  Slotskirken  og  andre 
offtl.  Bygninger  (dog 
kun  af  de  Partier,  som 
efter  Harsdorffs  Plan 
ikke  skulde  bevares). 
Senere  fremkom  Tanken 
om  at  benytte  Ruinen 
til  Museum  for  Thor- 
valdsens Værker  (Projekt 
af  Hetsch),  og  der  gjor- 
des efterhaanden  de  for- 
skelligste Forslag  om  Be- 
nyttelsen (til  Koncert- 
lokale, til  et  Monument 
for  Grundloven  og  Fr. 
VII,  til  Kirke,  se  S.  71,  til  Marmorets  Anvendelse  til  Vandbassinet  i  Sønder- 
marken osv.).  Da  traadte  Etatsrd.  Tietgen  til,  idet  Finansministeriet  i 
Juni  1874  solgte  Ruinen  til  ham  med  den  Forpligtelse  at  fuldende  Kirken. 
Tietgen  henvendte  sig  derpaa  til  Kmhr.,  Prof.  Meldahl  om  et  Projekt  til  en 
Kirke,  hvorved  man  saa  vidt  muligt  kunde  benytte,  hvad  der  før  var  opf., 
og  til  Bebyggelse  af  de  omliggende  Grunde,  saa  at  Kirken  og  dens  Om- 
givelser kunde  komme  til  at  danne  en  arkitektonisk  Helhed.  Efter  at  Mi- 
nisteriet 187  5  havde  approberet  Projektet  og  Planen,  toges  der  fat  paa 
Opførelsen,  og  ^^/g  1894  indviedes  Kirken. 

Kirken  er  opf.  som  en  Rotunde  i  klassisk  Barokstil.  Mod  0.  har  den 
en  firesøjlet  Hovedportal  med  3  Døre  ind  til  Forhallen  og  en  Frontgavl, 
hvori  man  paatænker  at  anbringe  en  Relieffremstilling  af  Bjærgprædikenen. 
Over  Kirkens   Nederparti  hæver  sig  en  med  Arkader  smykket  Tambour  og 


Frederiks  Kirke,  Jardins  1758  antagne  Projekt. 
Det  merke  Stykke  er  Ruinen  i  1874. 


Frederiks  Kirke. 


73 


Frederiks  Kirke, 


over  denne  Kuppelen,  som  indv.  har  en  Diameter  af  96  F.  (kun  nogle  faa 
F.  mindre  end  Skt.  Paulskirkens  i  London  og  den  sjettestørste  Stenhvælving 
i  Evropa).  Den  af  brændte,  hule  Tegl  byggede  Hvælving  er  ligesom 
Santa  Maria  del  Fiores  Kuppel  i  Firenze  opført  frit  uden  Støtte  eller  Lede- 
stillads. Da  det  norske  Marmor,  der  var  i  Bygningens  ældre  Del,  gik  med 
til    Underdelen,    og   da    de    oprindl.    Marmorbrud  i  Norge  ikke  mere  vare  i 


74 


Bygninger  og  Institutioner. 


Drift,  opførtes  de  øverste  Dele  af  Ølands-  og  Fakse  Kalksten  og  af  alm. 
Mursten  med  Puds.  Det  ydre  af  Kuppelen  og  Lanternen  er  af  Tømmer, 
dækket  med  Kobber,  hvilket  sidste  for  største  Delen  indkom  ved  Gaver, 
dels  som  gml.  Kobberkar,  dels  i  Penge  (i  den  store  Kugle  over  Lanternen 
er  der  indsat  noget  indsendt  Kobberlegetøj);  Forgyldningen  af  Kuppelen  er 
bekostet  af  Etatsrd.  Bomholt;  over  Lanternen  sidder  et  til  Dels  forgyldt 
Jærnkors,  afsløret  paa  Grundtvigs  Hundredeaars  Fødselsdag  ^/g  1883, 
230  F.  over  Jorden.  Kirkens  udv.  Længde  med  Portalen  er  175,  dens 
Bredde     140   F. ;    Underdelen    er    68,    Tambouren     og    Kuppelen     120   F. 

høj.  Ovenpaa  Under- 
delen er  paa  Balustrene 
anbragt  1 8  kolossale 
Zinkstatuer  af  Kirkens 
fremragende  Mænd  fra 
Moses  til  Luther;  paa 
Piedestaler  mellem  Jærn- 
gitret,  der  omgiver  Kir- 
kens Fod,  skal  der  op- 
stilles lign.  Statuer  af 
ledende  Mænd  i  den 
danske  Kirke  fra  Ans- 
gartil  Grundtvig,  hvilke 
to  alt  ere  opstillede  paa 
begge  Sider  af  Hoved- 
portalen (Statuerne  ere 
af  V.  Bissen,  Evens,  Ge- 
lert, Aksel  Hansen,  Hoff- 
mann ,  Saabye ,  Rohl 
Schmidt,  Peters  og  Th. 
Stein).  I  de  4  smaa 
beplantede  Anlæg  ved 
Kirkens  Hjørner  staa 
Fragmenter  af  de  Ka- 
pitæler, der  udførtes  til 
Jardins  Kirke. 

Det  Indre  er  en  im- 
ponerende, lys  Rotunde, 
hvis  Hvælving  (147  F. 
over  Gulvet)  har  en  rig 
Relief-  og  malet  Dekoration  som  Ramme  om  de  12  Apostle,  der  ere  malede 
paa  blaa  Bund  (af  C.  N.  Overgaard  efter  Olriks  Udkast).  Hvælvingen 
hviler  paa  et  omløbende  Søjle-  og  Pilleparti,  hvis  12  Vinduer  have  blaaligt 
og  gulligt  Glas  (i  Solskin  ses  ved  en  tilfældig  Lysvirkning  3  store  Kors- 
skygger  fra  Vinduerne  vandre  henad  Tambourens  nordl.  Væg) ;  under 
Søjlerne  løber  et  smalt  Galleri  under  Hovedgesimsen,  der  bæres  af  12 
Marmorpiller;  dette  Parti  smykkes  af  en  Krans  af  Medailloner  med  Sym- 
boler paa  Sakramenterne,  Evangehsterne  m.  m.  Underneden  aabne  store 
Rundbuer  sig  ind  til  en  smal  Omgang  langs  Kirkevæggen;  i  de  4  Nicher 
mellem  Buerne  tænkes  opstillet  Statuer  af  Evangelisterne;  i  Buerne  er 
der    Pulpiturer,    til    hvilke   Stenvindeltrapper   mod   S.  0.    og   N.  V.    føre  op. 


Frederiks  Kirkes  Indre. 


Frederiks  og  Skt.  Jakobs  Kirker.  7  5 

Lige  for  Hovedindgangen  staar  mod  V.  Alteret  af  Træ  som  Marmor,  i 
Form  af  et  Tempel,  med  et  gyldent  Krucifiks  mellem  de  10  gullige  Søjler; 
paa  Alterbordet  4  Stager  af  gammelitaliensk  Broncearbejde,  to  Sølvstager, 
Kandelabrer  osv.,  alt  Gaver,  samt  en  Guldbøgegren  fra  Tietgens  Begravelse 
og  den  syvarmede  Guldlysestage,  som  i  sin  Tid  blev  skænket  Grundtvig.  Ved 
Korskranken  staa  Prædikestolen  med  Himmel  (af  Træ,  som  Marmor)  og 
en  mindre  Talerstol.  I  en  af  Rundbuerne  staar  Broncedøbefonten  med  Daabs- 
engelen,  af  St.  Sinding.  Over  den  nordl.  Sideindgang  findes  det  rigt  deko- 
rerede Orgel,  og  ved  Siden,  ved  Gulvet,  Kongestolen  (med  særlig  Indgang 
og  Forstue).  Bag  ved  Alteret  ligger  i  en  til  Hovedportalen  svarende  Udbyg- 
ning Sakristiet  (heri  4  Forarbejder  til  de  ovenn.  Apostelbill.)  og  S.  for  dette 
Præsteværelset  (heri  et  gammelt  udskaaret  Alterbillede,  Nedtagelsen  af  Korset, 
Gave  fra  Grosserer  G.  Jensen,  et  Elfenbenskrucifiks  fra  Sverige,  Gave  fra 
Fru  Verdier,  og  et  af  Libert  malet  Bill.  af  Ruinen),  mod  N.  er  der  et  Lig- 
kapel. Ved  Udsmykningen  af  Kirken  have  foruden  de  ovenn.  Kunstnere 
Billedhugger  H.  C.  Petersen  og  Arkitekterne  Thonning  og  Garde  (Alteret) 
medvirket. 

Kirkens  Opførelse,  der  lededes  af  Meldahl  som  ulønnet  Bygmester,  støttet 
af  Arkitekterne  Alb.  Jensen  og  Blichfeldt,  kostede  c.  l^/g  Mill.  Kr.,  hvoraf 
dog  en  Del  atter  indkom  ved  Salg  af  de  omliggende  Grunde,  og  c.  150,000 
Kr.  skænkedes  til  den  indre  og  ydre  Udsmykning  af  Mænd  i  Kbh. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Gehejmekonferensraadinde 
Tietgens  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  ordin.  Kateket,  en  Organist 
og    Kantor,  en  Klokker  og  en  Graver. 

Sognet^  oprettet  ved  Res.  af  ^\^  1894,  begrænses  af  Toldbodvej,  St.  Kongens- 
gade, Dronningens  Tværgade  og  Bredgade.  Der  er  planlagt  en  Udvidelse  af  Sognet, 
som  tænkes  foretaget  i  den  nærmeste  Fremtid. 

Litt. :  Jardin,  Plans,  coupés  et  elevations  de  l'église  royale  de  Fr.  V.,  Copenh. 
1765,  —  F.  y.  Meier,  Marmorkirken,  Kbh.  1883.  —  F.  Meldahl,  Frederikskirken,  saa- 
ledes  som  den  blev  projekteret  i  det  18.  Aarh.,  Kbh.  1896.  —  F.  Schiett,  i  „Fra 
Arkiv  og  Museum"  I  S.  1  flg.,  og  i  „Kbhvnske.  Nybygn.  osv."  S.  XV  flg. 

Skt.  Jakobs  Kirke,  Østerbrogade,  er  opf.  1876-78  (Grundst.  nedlagt 
*/9  1876,  indviet  ^3/^  i878)  efter  Tegn.  af  Prof.  L.  Fenger  paa  en  19,600 
□  Al.  stor  Grund  af  Østerfælled,  der  skænkedes  af  Kbh. 's  Kommune  med 
Krigsministeriets  Samtykke,  for  c.  17  5,000  Kr.,  hvoraf  Kommunen  gav 
40,000  Kr.,  medens  Resten  indkom  ved  Gaver.  Den  er  bygget  med  Benyt- 
telse af  engelsk-gotiske  Motiver  paa  Granitsokkel  af  flammede  Sten  med 
udv.  Beklædning  af  røde  Mursten  og  Formsten  og  bestaar  af  et  Langskib 
og  to  lavere  Sideskibe  med  særskilte  Tage,  et  Kor  mod  V.,  to  Sakristier 
S.  og  N.  for  Koret  (det  sidste  tilbygget  1893)  samt  ved  Langskibets  Øst- 
side et  Taarn  med  ottekantet,  skifertækt  Spir  (til  Fløj  stangen  174  F.).  Hele 
Kirkens  udv.  Længde  er  143  F,,  dens  Bredde  65  F.  Over  Hovedindgangen 
ind  til  Taarnrummet,  der  er  Forhal,  sidder  en  Medaillon  med  Jakob  den 
ældres  Billede  (Billedhugger  L.  Prior).  Det  Indre,  80X60  F.,  deles  ved  8 
Søjler  af  Fakse  Kalksten  i  3  Skibe  og  har  pudsede,  dekorerede  Trælofter, 
i  Midtskibet  42,  i  Sideskibene  16-26  F.,  i  Koret  34  F.  højt.  Altertavlen 
er  C.  Blochs  Opstandelsen  (Gentagelse  af  Billedet  i  Bedestolen  i  Frederiks- 
borg); paa  Siderne  to  Statuetter,  Moses  og  David,  af  A.  V.  Saabye.  Præ- 
dikestolen, af  Egetræ,  har  Evangelistsymbolerne  og  Himmel;  Døbefont  af 
hvidt  Marmor;   Orgel,  over  Forhallen,  bygget  af  K.  Olsen.    Det  nordl.  Sakri- 


76 


Bygninger  og  Institutioner. 


Sti  aabner  sig  ind  til  Sideskibet  med  en  firefløjet  Dør,  saa  at  den  kan  be- 
nyttes som  Tilhørerplads.  Til  venstre  for  Hovedindgangen  er  indsat  en 
Mindetavle  for  Pastor  R.  Frimodt,  der  var  Formand  for  Komiteen  til  Kir- 
kens Opførelse. 

Paa  Kirkepladsen  ligge  et  Lighus,  en  Præstebolig,  opf.  samtidig 
med  Kirken  efter  Tegn.  af  L.  Fenger  (for  c.  20,000  Kr.),  og  et  1902  efter 
Arkitekt  Thorv.  Jørgensens  Tegn.  opf.  Menighedshus  (c.  29,000  Kr.),  af 
røde  Mursten  i  2  Stokv.,  med  en  Forsamlingssal  (500  SiddepL).  Det  skænkedes 
til  Pastor  Krag,  der  atter  har  skænket  det  til  Skt.  Jakobs  Menighedssamfund. 
Ved  Kirken,    der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Magistratens  Patronat,  er 

ansat  en  Sognepræst,  en  resid. 
Kapellan,  en  ordin.  Kateket, 
en  Klokker  og  Graver,  en 
Kantor  og  en  Organist.  Kirken 
ejede  ^/^  1902  i  Obligationer 
25,600  Kr.  og  havde  en  Gæld 
paa   5410  Kr. 

Ski.  Jakobs  Sogn,  under  Hol- 
mens Provsti,  udskiltes  ved  Res. 
af  3/j2  1877  af  Skt.  Johannes  Sogn. 
Senere  ere  Sions  og  Østervold 
Sogne  udskilte  (se  disse);  nu  be- 
grænses det  af  Jagtvej,  Øster- 
Allé,  Østerbrog.,  Chrisuaniagade, 
Øresund,  Viborg-  og  Hjørrings- 
gade. 

Sions  Kirke,  Strandvejen, 
er  opf.  1895-96  (Grundst. 
nedlagt  ^^  1895,  indviet  27/^ 
1896)  efter  Tegn.  af  Prof.  V. 
Koch  paa  en  af  Kommunen 
skænket  Grund  for  7 0,000  Kr., 
indkomne  ved  frivillige  Gaver  fra 
Menigheden  i  Skt.  JakobsSogn, 
i  Anl.  af  Pastor  Krags  og  Hustrus 
Sølvbryllup  1894  (Staten  gav 
20,000  Kr.  til  et  Fond  til  dens 
Vedligeholdelse).  Den  er  bygget 
med  Anvendelse  af  tidlig  middel- 
alderlige romanske  Former  paa 
Granitsokkel  af  røde  Mursten  med  rig  Benyttelse  af  Kridtsten  til  Vinduespiller  og 
Tværbaand,Savoniéressten,  Granit  og  ølandsk  Kalksten  samt  noget  norsk  Marmor 
og  bestaar  af  et  Hovedskib,  indv.  36X68  F.,  fra  Gulv  til  Tagryg  51  F.,  med 
en  Tagrytter  ved  Vestgavlen  (c.  90  F.  over  Jorden),  og  bag  ved  Skibet  en 
lavere  Tilbygning,  der  i  nederste  Stokv.  indeholder  Ligstue,  Præsteværelse  og 
Varmeapparat,  i  øverste  Sakristi.  Hovedindgangen,  med  Christi  Monogram 
og  et  stort  Vinduesparti,  er  i  Vestgavlen.  Paa  Længdesiderne,  med  store 
rundbuede  Vinduer,  findes  Relieffer  i  Kridtsten  (Billedhugger :  Bærentzen).  Det 
Indre,  uden  Kor,  40  F.  højt,  har  svagt  tilspidset  Tøndehvælving  med  lette 
Dekorationer  og  Sidepulpiturer.  I  Østgavlen  er  den  høje,  rundbuede  Alterniche. 
Alterbordet  er  af  Majolika;  over  det  et  af  P.  Steffensen  malet  og  skænket  Bil- 


Skt.  Jakobs  Kirke. 


Skt.  Jakobs,  Sions,  Esajas,  Frihavns-  og  Vor  Frelsers  Kirker.  7  7 

lede,  den  vantro  Thomas;  over  det  er  der  et  af  3  hvide  Marmorsøjler 
baaret  Galleri,  som  fører  ind  til  det  omtalte  Sakristi  (ogsaa  benyttet  til 
Forsamlingssal).  Dekorationen,  hvoraf  især  mærkes  de  stilfulde  Figurkom- 
positioner i  Alternichen  og  paa  Vægfladerne  paa  Øst-  og  Vestvæggene  (Mo- 
tiver fra  Herrens  Genkomst),  er  af  Johs.  Kragh  (se  Tidsskr.  for  Kunstind. 
1899  S.  21).  Prædikestol  af  Træ;  Granitdøbefont  (Billedhugger  Bundgaard). 
Orgel  over  Indgangen.    Kirken  har  over   700  Siddepladser. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  den  sjællandske  Biskops 
og  Overpræsidentens  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  to  ordin.  Medhjæl- 
pere, en  Klokker  og  en  Organist,  der  tillige  er  Kantor. 

Si'ons  Sog-n,  under  Holmens  Provsti,  ved  Res.  af  ^s^^  1896  udskilt  af  Skt.  Jakobs 
Sogn,  begrænses  af  Byens  Nordgrænse  fra  Sundet  til  Lyngbyvej,  Jagtvej,  Østerbro-, 
Viborg-  og  Hjørringgade. 

Esajas  Kirke,  Malmøgade,  Hj.  af  Upsalagade,  skal  opføres  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  Thorv.  Jørgensen  af  det  Kbhvnske.  Kirkefond,  Omkostningerne 
beregnede  til  c.  1 50,000  Kr.  (foruden  Grunden).  Kirken  skal  bygges  paa 
Granitsokkel  af  røde  Mursten  som  en  treskibet  Kirke  med  et  Taarn  med 
Spir  over  Koret  mod  N.  0.  og  to  mindre  Klokketaarne  paa  Siderne  af 
Hovedportalen  mod  S,  V.  (se  „Architekten"  ^'^j^  1903).  Men  foreløbig  er 
Muren  kun  ført  8  F.  over  Jorden,  og  blot  Krypten,  hvori  der  skal  være 
Skriftestol,  Menighedssal  m.  m.,  er  færdig,  overdækket  med  et  fladt  Tag 
(Grundst.  nedlagt  7i»  indviet  ^/^g  1903);  dennes  Rum,  med  Bjælkeloft, 
bruges  nu  til  Gudstjeneste.  N.  0.  for  Kirken  er  et  midlertidigt  Klokketaarn 
og  Præsteboligen. 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  det  Kbhvnske.   Kirkefond  og  staar  under  dettes 

Patronat,    er   ansat    en  Sognepræst  og  en  resid.  Kapellan  samt  en  Klokker 

og  en  Graver. 

Østervold  Sog-fi,  under  Holmens  Provsti,  er  ved  Res.  af  ^'/j^  1903  udskilt  af  Skt. 
Jakobs  vestre  Del  og  begrænses  af  Østerbro-,  Ø.-Vold-,  Sølv-  og  Ø.-Segade. 

Frihavnskirken,  Hj.  af  Classensvej  og  Willemoesgade,  der  skal  være 
Sognekirke  for  den  østre  Del  af  Skt.  Jakobs  Sogn  (Terrænet  mellem  Chri- 
stiania-, Slagelse-  og  Holsteinsgade  samt  den  nordl.  Del  af  Frihavnen),  er 
i  1904  under  Opførelse  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Thorv.  Jørgensen,  opf.  af 
røde  Mursten  med  Anvendelse  af  Granit;  Spiret  bliver  c.  120  F.  højt.  I 
Forbindelse  med  Kirken  bygges  et  Menighedshus  og  en  Præstebolig. 
Bygningen  er  beregnet  til  c.  120,000  Kr.  (deraf  Menighedshuset  25,000 
og  Præsteboligen  20,000). 

Vor  Frelsers  Kirke,  paa  Christianshavn,  mellem  Skt.  Anna-,  Dronningens-, 
Baadsmands-  og  Prinsessegade.  Christianshavns  Indb.  søgte  i  Beg.  Hol- 
mens Kirke.  Men  Chr.  IV  var  dog  betænkt  paa  at  skaffe  Byen  en  Kirke; 
i  1633  paalagde  han  Kirkerne  i  Sjæll.  Stift  at  yde  2000  Speciesdaler 
til  en  saadans  Opførelse,  men  først  1639-40  rejstes  der  en  midlertidig, 
meget  tarvelig  Trækirke  (indviet  ^^/g  1640),  der  laa  lige  over  for  den 
nuv.  Kirke,  paa  Hj.  af  Skt.  Anna-  og  Prinsessegade,  hvor  Veterinærsko- 
len senere  fik  Plads.  Det  trak  dog  ud,  inden  den  fik  sin  endelige  Afløser. 
Vel  bestemte  Fr.  III  1657  at  opføre  en  Kirke  ved  Grønnegaards  Havn  (lige 
S.  for  Knippelsbro),  men  Planen  blev  opgiven  paa  Grund  af  den  Aaret 
efter  udbrydende  Krig;  1668  og  1672  var  det  atter  paa  Tale  at  lade  den 
opføre  (da  paa   „Trellunds  Plads");  men  først  da  Trækirken  maatte  afstives 


78 


Bygninger  og  Institutioner. 


med  Bjælker  for  ikke  at  styrte  sammen,  blev  det  til  Alvor.  Grundstenen 
till  den  nuv.  Kirke  nedlagdes  ^^/jq  1682.  Opførelsen,  der  skete  efter  Lam- 
bert V.  Havens  Tegn.  (f  169  5),  tog  dog  lang  Tid,  dels  fordi  den  lave, 
sumpede  Grund  krævede  store  Opfyldningsarbejder,  dels  fordi  der  stadig 
manglede  Penge,  som  maatte  skaffes  til  Veje  paa  mange  Maader ;  der  blev 
saaledes  samlet  ind  ved  Landets  Kirker,  Magistraten  maatte  gøre  Laan,  og 
Kongen  henlagde  flere  Bøder  til  den  (i  1794  Bøder  for  unødig  Trætte). 
Først   1694-9  5   opsattes  Hvælvingerne,   og   ^^/^  1696,  da  der  var  medgaaet 

c.  80,000  Rd.,  kunde 
Indvielsen  foregaa  og 
Trækirken  lukkes  (den 
blev  dog  staaende,  ind- 
til den  c.  1708  blev  solgt 
til  Nedbrydning  for  462 
Rd.).  Og  det  Indre  var 
endda  langt  fra  færdigt ; 
i  alt  Fald  var  Inventa- 
riet meget  mangelfuldt. 
Et  gammelt  Orgel  havde 
Kirken  faaet  i  1695  af 
Vor  Frue  Kirke,  men 
det  afløstes  af  et  nyt 
1698  (se  nedfr.);  Dø- 
befonten skænkedes  i 
Begyndelsen  af  18. 
Aarh.  af  Grevinde  Vier- 
eck;  men  Alteret  blev 
først  færdigt  1732,  og 
Prædikestolen,  der  mid- 
lertidig var  „af  jævne 
Brædder  sammensla- 
gen", maatte  vente  ind- 
til 17  73  paa  sin  ende- 
lige Afløser.  I  Taar- 
net,  som  fra  Beg.  var 
uden  Spir  og  kun  dæk- 
ket med  et  Trætag,  var 
der  5  Klokker,  hvoraf 
den  største.  Højtids- 
klokken,  allerede  var 
skænket  1682  af  U. 
F.  Gyldenløve;  den  var  taget  1676  som  Krigsbytte  ved  Vennersborg 
(den  er  støbt  1659,  omstøbtes,  da  den  var  revnet  ved  Sørgeringningen 
over  Fr.  VI,  og  atter  1889).  Kirken  henstod  uden  Spir,  indtil  Fr.  V  1747 
skænkede  5000  Rd.  til  dets  Opførelse  og  lod  det  rejse  efter  Tegn.  af  Laur. 
Thurah,  der  har  faaet  Ideen  til  Spiralgangen  fra  Kirken  Sapienza  i  Rom. 
Tømmerværket  rejstes  1749;  ^^j^  17  50  opsattes  Kuglen  og  Frelserens  Sta- 
tue, og  ^^/g  17  52  foregik  saa  at  sige  Indvielsen  ved  Kongens  Nærværelse, 
idet  han  besteg  Taarn  og  Spir  ad  Spiraltrappen ;  helt  fuldendt  var  dog  Kirken 
først  28/g  17  52;  Spiret  havde  da  kostet  c.  30,000  Rd.    I  den  flg.  Tid  har 


Vor  Frelsers  Kirke. 


Vor  Frelsers  Kirke. 


79 


Bygningen  været  underkastet  mange  Reparationer,  der  have  været  højst  be- 
sværlige for  den  ikke  rige  Kirke.  Murene  repareredes  1725,  og  1781-83 
opsattes  Pulpiturer  i  den  sydvestl.  og  nordøstl.  Fløj.  Af  Restaurationer  i 
19.  Aarh.  var  der  en  1815-16  (under  Ledelse  af  Stadsbygmester  Malling), 
der  kostede  102,394  Rd.  (40,000  Rd.  i  Sølv),  og  hvorved  bl.  a.  Gulvet 
og  Taget  omlagdes,  Taarnet  repareredes.  Hvælvinger  og  Vægge  pudsedes, 
og  der  indrettedes    en  Vestibule.     Atter   1849-53   foretoges  en  Restauration 


Vor  Frelsers  Kirkes  Indre. 


(ledet  af  Arkit.  P.  C.  Kramp,  f  1850,  og  N.  J.  Nebelong),  der  kostede  c. 
44,000  Rd.,  hvoraf  Staten  gav  8000  (Magistraten  foreslog  at  nedbryde 
Taarnet,  hvis  Staten  ikke  vilde  medvirke),  og  hvorved  bl.  a.  Taarn  og 
Spir  istandsattes  (dets  Forgyldning  erstattedes  med  Maling),  og  et  lukket 
Sakristi  indrettedes  i  Stedet  for  de  to  aabne  ved  Koret;  Kirken  toges  atter 
i  Brug  Paaskedag  1853  (Menigheden  havde  i  Mellemtiden  benyttet  Frede- 
riks tyske  Kirke).  Fra  1881  har  Kirken  næsten  stadig  været  under  Restau- 
ration (under  Ledelse  af  Hans  J.  Holm);  1881  blev  Forhallens  Bjælke- 
loft   afløst    af  en    Hvælving,    og  den  fik  Vinduer  (3458  Kr.);    1884  afgra- 


80  Bygninger  og  Institutioner. 

vedes  Kirkegaarden  c.  I  AL,  hvormed  den  var  vokset  siden  Anlæggelsen, 
og  den  omgaves  med  Jærngitter  med  murede  Piller  foran  Hovedindgangen 
(14,465  Kr.);  i  de  flg.  Aar  restaureredes  det  Indre  (færdigt  1890),  bl.  a. 
bleve  Vægge  og  Hvælvinger  hvidtede  og  malede.  Alterhvælvingen  fik  Stuk- 
dekoration, Gulvet  omlagdes  til  Dels,  Pulpiturerne  fjærnedes,  hvorved  alle 
Mægge  belystes.  Taget  istandsattes  osv.  (c.  106,000  Kr.);  1895-97  bleve 
Taarn  og  Spir  istandsatte  under  Ledelse  af  H.  J.  Holm  og  A.  Clem- 
mensen, hvorved  det  sidste  atter  fik  sin  Forgyldning,  og  der  indlagdes  ny 
Gasledninger  (c.  151,000  Kr. ;  deraf  gav  Staten  25,000,  og  over  11,000  ind- 
kom i  Gaver) ;  endelig  ere  i  de  sidste  Aar  Taarnets  nederste  Del  og  den  forreste 
Del  af  Kirken  istandsatte  (c.  37,000  Kr.);  Arbejdet  er  omtr.  færdigt  i  1904. 

Kirken  er  opf.  i  Barokstil  som  et  græsk  Kors  med  4  kvadratiske  Ud- 
bygninger mellem  Korsarmene  paa  Granitsokkel  hovedsagelig  af  røde  Mur- 
sten. Mellem  de  høje  rundbuede  Vinduer  er  der  Pilastre,  med  høje  Fodstykker 
og  Kapitæler  af  Sandsten,  og  over  dem  gaar  en  bred,  fremspringende 
Gesims  langs  det  stejle,  med  sort  glaserede  Sten  dækkede  Tag,  hvorpaa  der 
findes  Smaakviste  (de  flade  Tage  over  Udbygningerne  ere  kobbertækte). 
Til  den  nordøstl.  Fløj,  som  danner  Koret,  er  tilbygget  et  Sakristi  (22  X  23 
F.),  med  afskaarne  Yderhjørner.  Over  den  sydvestl.  Fløj,  hvor  Hovedind- 
gangen er,  hæver  sig  Taarn  og  Spir.  Hele  Kirkens  Længde  fra  S.  V.  til 
N.  0.  er  179  F.,  paa  tværs  i  Korset  er  der  157  F. ;  Murene  ere  over  4 
F.  tykke.  Hovedportalen,  af  Sandsten,  har  to  korinthiske  Søjler  og  en 
Frontespice,  i  hvilket  et  Skjold  med  Chr.  V's  Navnetræk  og  hans  Valg- 
sprog: Pietate  et  justitia;  paa  det  øverste  Trappetrin  staar:  „Anno  1682 
blev  den  første  Sten  lagt  og  sidste  1694  sluttet".  Det  firkantede,  murede 
Taarn,  der  over  Portalen  gennembryder  Taget,  har  rundbuede  Vinduer  og 
Gesimser  og  Lister  af  Sandsten;  paa  de  4  Hjørner  af  Taarnet,  der  er 
140  F.,  findes  Sandstensstatuer  af  de  siddende  Evangelister  (fornyede 
1889-91).  Over  Taarnfladen  hæver  Spiret  sig,  først  i  en  Ottekant  med 
tilsvarende  rundbuede  Portaler;  derover  er  der  en  Omgang,  og  herfra  slynger 
sig  i  4  Vindinger  en  af  et  Jærngitter  beskyttet  Trappe  (c.  150  kobbertækte 
Trin)  rundt  om  Spirets  kobbertækte  Kerne,  indtil  den  ved  Toppen  løber 
ind  i  Spiret ;  ovenover  hæver  sig  Kuglen  (Verdensgloben),  der  er  8  Fod 
i  Tværmaal  og  hviler  paa  en  5  F.  høj  Vase,  og  oven  paa  Kuglen  staar 
den  9  F.  høje  Frelserstatue  med  Sejrsfanen.  Hele  Spirets  Højde  er  265  F., 
til  Figuren  med  Fanen  276  F.,  det  højeste  i  Kjøbenhavn  efter  Frue  Kirke- 
spirs Fald   1807,  indtil  det  nye  Raadhustaarn  blev  opført. 

Gennem  den  tøndehvælv.  Forhal,  hvori  3  Kirkeblokke  (den  ældste  fra 
1684),  kommer  man  ind  i  det  lyse  Kirkerum,  der  er  dækket  med  Kryds- 
hvælvinger, hvoraf  den  kvadratiske  Midthvælving,  der  hviler  paa  4  fritstaa- 
ende  Sandstenspiller,  er  den  højeste,  68  F.  over  Gulvet,  medens  Kors- 
fløjenes atter  ere  højere  end  Hjørnekvadraternes.  Hvælvingerne,  især  Midt- 
og Alterhvælvingen,  have  Stukarbejde  (det  oprindl.  udf.  af  Billedhugger 
Chr.  Nerger  1694-96)  og  forgyldte  Stjærner;  Vægge  og  Loft  have  en  lys 
gullig.  Piller  og  Pilastre  en  let  graa  Farve.  Koret,  der  er  hævet  nogle  Trin, 
er  skilt  fra  den  øvrige  Kirke  ved  en  Skranke  med  6  Engle  af  Træ. 
Det  pragtfulde  Alter,  der  længe  holdtes  for  Landets  ypperste,  er  i  Barok- 
stil af  forskelligfarvet  Marmor  og  Træ  med  korinthiske  Søjler,  Pilastre  og 
store  Figurer  (de  to  største  ere  fra  den  gamle  Kirke).  Det  er  udf.  efter 
Model  af  den  svenske  Bygmester  Nicodemus  Tessin  af  flere  Kunstnere,  især 


\ 


Vor  Frelsers  Kirke.  8  1 

Joh.  Chrf.  Heimbrod,  men  ogsaa  Abrah.  Breusegem,  Emanuel  Kuekeler  og 
Didr.  Gercken  nævnes.  Hovedgruppen,  af  hvidt  Marmor,  forestiller  Chris- 
tus  i  Getsemane,  trøstet  af  Englen  (se  J^.  i?.  Friis,  Altert.  i  Frelsersk.,  i 
„Bidr.  til  d.  Kunsthist."  II  S.  43  fl.,  og  F.  J.  Meier,  Et  Par  Notitser  om  Al- 
teret i  Vor  Fr.  Kirke,  i  „Tilskueren"  1890  S.  9  5  flg.).  Alteret  er  bygget 
over  et  lavt  hvælvet  Rum,  hvorigennem  man  gaar  ind  til  Sakristiet.  Døbe- 
fonten, af  hvidt  Alabastmarmor,  bæres  af  4  Børn  og  har  paa  Kummen 
Basreliefs  og  Ornamenter;  den  er  omgiven  af  en  Træbalustrade  med  hvide 
Barneskikkelser  og  har  en  prægtig  udskaaret  Himmel,  vistnok  Kirkens 
smukkeste  Barokarbejde;  Prædikestolen,  af  Træ  malet  som  gult  Marmor, 
med  Basreliefs  og  Lydhimmel,  er  efter  Tegning  af  Harsdorff.  Det  rigt  ud- 
styrede Orgel,  over  Indgangen,  hviler  paa  to  Elefanter  og  har  Træskærer- 
arbejde, allegoriske  Statuer  m.  m.  og  Chr.  V's  Buste;  det  er  udf.  af  Brødr. 
Botzen,  men  Udsmykningen  skyldes  Nerger  (Orgelværket  fornyedes  1889 
for  20,000  Kr.).  Kirken  har  5  gamle  Lysekroner,  hvoraf  3  fra  1696,  og  en 
fra  1708  (den  5.  er  uden  Indskr.),  og  7,  der  ere  skænkede  1889.  Et 
stort  Krucifiks,  vistnok  fra  den  gml.  Kirke,  hænger  i  den  sydl.  Korsfløj, 
i  Forhallen  et  Maleri  (Opstandelsen),  skænket  1663  til  den  gamle  Kirke; 
et  andet  gammelt  Maleri,  Maria  med  Jesusbarnet,  findes  i  Sakristiet,  hvor 
der  ogsaa  er  malede  Portrætter  af  Præsterne  Rasm.  Byssing,  f  1686,  A. 
Thomsen  Bruun,  f  1705,  C.  H.  Visby,  f  1871,  og  P.  A.  Fenger,  f  1878, 
de  to  sidste  i  Legemsstørrelse,  malede  af  F.  L.  Storch  og  O.  Bache.  Ved 
Opgangen  til  Orgelet  hænger  et  allegorisk  Maleri,  Religionen,  af  Chr.  H. 
Høyer,  i  Forhallen  Mindetavle  (Arkitekt:  Magdahl  Nielsen)  over  Missionæren 
H.  P.  Børresen,  f  1901,  med  Portrætrelief  (af  A.  V.  Saabye),  opsat  ^72 
1904. 

Af  de  mange  Begravelser,  der  have  været  i  Kirken,  ere  nu  meget  faa 
bevarede.  Under  Orgelets  Sydside  hviler  i  en  muret  Begravelse  Grevinde 
Helene  v.  Viereck,  f  1704,  og  hendes  Søn  Fr.  Gyldenløve,  f  1705.  Af 
andre  Begravelser,  som  nu  ere  forsvundne,  nævnes  Justitsraad  Peter 
Ramsharts,  f  1748,  og  Etatsrd.  Johs.  Valeurs,  f  1771.  Da  Gulvet  omlagdes 
med  Planker  i  1817,  var  der  endnu  henved  50  Ligsten;  nu  er  der  kun 
3  tilbage.  Den  ene,  over  Handelsmand  og  Legatstifter  Niels  Brock,  f  1802, 
og  Hustru,  ligger  i  Koret  over  deres  Grav;  de  andre,  over  Grosserer,  Kirke- 
værge Jens  Perck,  f  1800,  og  Hustru,  og  over  Renteskriver,  Kammerrd. 
A.  E.  Meinerts  Børn  og  Svigermoder,  staa  i  Forhallen.  I  Kirkens  Ydermur 
staa  Mindetavler  for  Biskop  O.  Fabricius,  f  1822,  og  Provst  Nic.  Schack, 
t  1844. 

Den  Kirken  omgivende  Kirkegaard,  der  allerede  var  Kirkegaard  før 
Kirkens  Opførelse,  blev  først  nedlagt  1853  og  var  den  sidst  benyttede 
inden  for  Voldene,  ligesom  den  var  den  sidst  udvidede,  idet  der  1836 
blev  lagt  et  7  500  □  Al.  stort  Areal  til  den.  Paa  Kirkepladsen  er  der 
1867-68   opf.   et  Ligkapel  (Arkitekt:  N.  S.  Nebelong). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Magistratens  Patronat,  er 
ansat  en  Sognepræst,  2  ordin.  Kateketer,  en  Klokker,  en  Kantor  og  Organist 
samt  en  Graver.  Kirken  ejede  ^/^  1902  i  Obligationer  120,000  Kr.,  fra 
Ligningen    1895    7010  Kr.  og  i  Kontanter   780  Kr. 

Vor  Frelsers  Sogn,  under  Holmens  Provsti,  omfatter  den  Del  af  Christianshavn, 
som  ligger  N.  ø.  for  Torve-  og  Amagerbrogade. 

Litt. :    P.  Pahidan,   Saml.   til   en  Beskr.  over  Christianshavn  og  Frelserens  Kirke 

Trap:     Danmark,  3.  Udg.  I,  2  6 


82 


Bygninger  og  Institutioner. 


smstds.,  Kbh.  1791.  —  y.  5.  Bloch  Sukr,  Vor  Fr.  Kirkes  og  dens  Gejstligheds  Hist., 
Kbh.  1853.  —  y.  C.  Holck  og  H.  M.  Fenger,  Mindeblade  fra  Tobundrede-Aarsfesten  i 
Vor  Fr.  Kirke,  Kbh.  1882.  —  O.  Nielsen  og  P.  Købke,  Vor  Fr.  Kirke  i  Kbh.,  Teg- 
ningerne af  Magdahl  Nielsen  og   Thorv.  Jørgensen,  Kbh.    1896. 

Christians  Kirke,  paa  Christianshavn  for  Enden  af  Strandgade.    De  tyske 

paa  Christianshavn  havde 
allerede  1660  faaet  deres 
egen  Præst,  som  prædikede 
i  Vor  Frelsers  Kirke,  alm. 
hver  Søndag  Kl.  12-2.  Men 
da  Menigheden  var  vokset 
stærkt,  ansøgte  dens  ansete 
Præst  Josias  Lorck  om,  at 
der  maatte  blive  bygget 
den  en  „egen  maadehg 
Kirke",  til  hvilken  ogsaa 
den  tyske  Del  af  Garniso- 
nen paa  Christianshavn 
skulde  høre.  Ved  Reskr. 
af  28y^  1749  blev  Tilla- 
delsen givet,  og  de  nødven- 
dige Pengemidler  tilveje- 
bragtes dels  ved  Indsamling 
i  Landet  (særlig  i  de  tysk- 
talende Dele),  hvorved  der 
indkom  c.  10,000  Rd.,  dels 
ved  to  Lotterier  (en  Tid 
kaldtes  Kirken  „Lotterikir- 
ken"), der  gav  c.  40,000 
Rd.,  dels  ved  Afgift  af  Em- 
bedsbestallinger  (c.  26,000 
Rd.)  og  dels  ved  frivillige 
Gaver,  saa  at  der  i  det 
hele  indkom  over  80,000 
Rd.  Til  Kirkeplads  gav 
Kongen  ved  Reskr.  af 
1^2  17  50  den  største  Del 
af  det  gamle  Saltværk 
(17  54  udvidedes  Grunden 
ved  Tilkøb  af  det  vestin- 
diske Kompagnis  Plads), 
og  Tegningerne  udarbej- 
dedes af  N.  Eigtved.  Først  da  man  mente  at  have  Penge  nok,  nedlagdes 
Grundstenen  ^^/g  17  55  til  Frederikskirken,  som  den  døbtes,  og  Opførelsen 
gik  nu  saa  rask,  at  Bygningen  allerede  Sommeren  17  56  var  under  Tag; 
^^/ii  i  7  59  fik  Kirken  sine  Privilegier,  og  ^/^g  s.  Aar  foregik  Indvielsen. 
Der  manglede  dog  en  Del,  saa  at  Kongen  1761  gav  50,000  Rd.  (5000 
aarl.)  til  dens  fuldkomne  Istandsættelse,  Kirkegaardens  Indhegning  osv. ; 
indtil  Udg.  af  1764  var  der  i  det  hele  medgaaet  92,852  Rd.  Taarnet  fik 
dog    kun   et    lille   Pyramidetag.     Først    1769    opførtes  Spiret  (^^/g  opsattes 


Christians  Kirke,  set  fra  Havnen. 


Christians  Kirke. 


83 


Fløjen)  efter  Tegn.  af  G.  D.  Anthon,  der  ogsaa  havde  ledet  Kirkens  Op- 
førelse efter  Svigerfaderen  Eigtveds  Død  17  54.  Da  den  tyske  Gudstjeneste 
i  Garnisons  Kirke  ophørte  ved  Reskr.  af  ^^/g  1819,  blev  hele  den  tyske 
Garnison  i  Kbh.  henvist  til  denne  Kirke,  og  Patronatet  gik  over  til  Kbh.'s 
Kommandant.  I  de  næste  Aar  stod  Menigheden  i  sit  største  Flor  (Grundt- 
vig havde  1832-39  Tilladelse  til  at  holde  Aftengudstjeneste  i  Kirken  for 
sin  frie  Menighed),  men  efterhaanden  svandt  den  ind,  og  ved  Res.  af  ^/^g 
1886,  da  Menigheden  kun  talte  46  Medl.,  nedlagdes  den.  Kirken  stod  nu 
ubenyttet  og  forfaldt,  kun  af  og  til  brugt  ved  Begravelser  i  Gravkapellet, 
indtil  den  ved  Res.  af  ^/g  1899  blev  bestemt  til  dansk  Spgnekirke  (hvad 
der    oftere    havde    været   paa   Tale),    og    ^/g   1901    toges    den   i    Brug   og 


Christians  Kirkes  Indre. 


fik  sit  nuv.  Navn,  efter  at  den  s.  Aar  var  bleven  restaureret  indvendig  for 
41,500  Kr.  af  Kirkens  egne  Midler.  Det  Indre  blev  malet  og  hvidtet,  In- 
ventariet, deribl.  Kongestolen  og  Orgelet,  istandsat,  Varmeapparat  indlagdes, 
m.  m.  Ved  en  ny  Restauration  i  1904  blev  Spir  og  Taarn  indtil  Overkan- 
ten af  Hovedgesimsen  istandsatte  for  c.  30,000  Kr.  Begge  Restaurationer 
lededes  af  Arkitekt  Fritz  Koch  (ved  et  Overslag  i  1885  vurderedes  hele 
Kirkens  Restauration  til  c.  47,000,  i  1900  ansloges  den  til  126,300  Kr.). 
Kirken  er  opført  i  Barokstil  med  franske  Detailler  paa  Granitsokkel  af 
gule  (Flensborger-)  Sten  og  tysk  og  gotlandsk  Sandsten  paa  Hovedfa9aden 
og  Taarnet  og  har  Form  af  en  Rektangel,  1 1 5  F.  fra  V.  til  0.,  68  F. 
fra  N.  til  S.,  57  F.  høj  til  Overkanten  af  Gesimsen,  130  F.  til  det  høje 
Tags  Ryg.  Paa  Hovedfa9aden  mod  N.  er  en  Udbygning,  i  hvis  Midte 
hæver  sig  det  noget  fremspringende  Taarn,    129  F.,  med  Spir,   85  F.  (i  alt 


84  Bygninger  og  Institutioner. 

224  F.) ;  paa  Sydsiden  er  en  tilsv.  mindre  Udbygning  med  Sakristi,  Præste- 
værelse m.  m.  Til  Hovedportalen  i  Taarnet,  med  3  Døre,  fører  et  højt 
Trappeparti  (af  bornholmsk  Sandsten).  Gennem  Forhallen  under  Taarnet 
(paa  hver  Side  i  Udbygningen  føre  Trapper  op  til  Pulpiturerne)  træder 
man  ind  i  Kirkerummet,  dækket  af  et  fladt  Stukloft  med  stor  Hulkele  som 
Gesims  og  Gibssol  i  Midten.  Langs  Rummets  Nord-,  Øst-  og  Vestside  er 
der  3  Stokv.  høje  Pulpiturer  med  smaa  Glasruder;  over  Indgangen  findes 
den  med  det  danske  Vaaben  prydede  Kongestol,  lige  overfor  paa  Sydsiden 
Alteret,  af  norsk  Marmor  og  Træ,  imiteret  som  Marmor;  over  Alterbordet 
er  Prædikestolen  og  over  den  atter  Orgelet.  Døbefonten,  0.  for  Alteret,  er 
af  norsk  Marmor.  Mod  S.  0.  og  S.  V.  er  der  Trapper  op  til  Pulpiturerne. 
Rummene  oplyses  særlig  fra  Vinduerne  i  Sydmuren,  da  Pulpiturerne  næsten 
helt  dække  de  andre.  , 

Under  det  højt  hævede  Kirkegulv  er  der  en  Gravkælder  med  36  Ka- 
peller foruden  Jordbegravelser  (de  sidste  i  Midtgangen  fra  V.  til  0.).  I 
Kapellerne,  delvis  restaurerede  1867-68,  ere  (eller  have  været)  begr.  bl.  a. : 
under  den  sydl.  Udbygning  Gehejmerd.,  Overhofmester  A.  H.  Moltke,  f  1792, 
og  Hustru  samt  Datter  Sophie,  f  1792,  g.  m.  Rosenkrantz-Levetzau  (3  Mar- 
morkister), og  under  Taarnet  Kommandørkapt.  J.  H.  Dumreicher,  f  1761, 
og  Hustru  m.  fl. ;  i  øvrigt  i  Kapellerne  fra  0.  til  V. :  Raadmd.  Peter  Gasse, 
t  1782,  Kirkeforstander  J.  G.  v.  Bergen,  f  1765,  Gehejmerd.  Chr.  L.  Scheel 
V.  Plessen,  f  1801,  og  Hustru,  Kmjkr.  Mogens  Scheel  v.  Plessen,  f  1819, 
Abel  Katharina  Baronesse  v.  Schack,  f  1762,  L.  B.  Baron  v.  Schack,  f  1765, 
kgl.  Overberider  F.  Chr.  v.  Schåffer,  f  1813,  og  Hustru,  Kammerrd.  J.  G. 
Bårens,  f  1802,  Blomstermalerinde  Magdalene  Margr.  Bårens,  f.  Schåffer, 
t  1808,  Konferensrd.  J.  H.  Bårens,  f  1769,  Konferensrd.  F.  C.  Schåffer, 
t  1843,  Inspektør  ved  Sygehjemmet  F.  C.  Schåffer,  f  1893,  Kunstkammer- 
forvalter J.  S.  Wahl,  t  1765,  Billedhugger  S.  C.  Stanley,  f  1761,  og  Hustru, 
Højesteretsass.  R.  C.  With,  f  1893,  Renteskriver  A.  E.  Meinert,  f  1809,  J.  A. 
Bruun  de  Neergaard  til  Skjoldenæsholm,  f  1846  (senere  ført  til  Valsølille 
Kirke),  Justitsrd.,  Kommitteret  Joh.  Fr.  Schlegel,  f  1822,  Syngemester  C.. 
L.  Gerlach,  f  1893,  Skibsbygger  Peter  Applebye,  f  1774,  Agent  Peter 
Applebye,  f  1809,  Generalkrigskomm.  Johs.  Outzen,  f  1806,  Handelsmand 
Peter  Fenger,  f  17  74,  Præsten  Rasm.  Fenger,  f  1825,  Lægen  og  Politikeren, 
Gehejmeetatsrd.  C.  E.  Fenger,  f  1884,  Præsten  Josias  Lorck,  f  1785,  og 
to  Hustruer  samt  hans  1.  Svigerfader  Kapt.  Dan.  Kreber,  f  1760,  Kon- 
ferensrd. Jessenius  Classen,  f  1792,  Generalmajor  Eilert  Ditl.  Lowzow, 
t  1785,  Historikeren  P.  F.  Suhm,  f  1798,  hans  Hustru  og  Søn  (3  Marmor- 
kister og  Epitaf.),  Sukkerrafinadør  L.  F.  Rømer,  f  17  76,  Læge,  Konferensrd. 
J.  J.  V.  Berger,  f  1791,  Grosserer  Jakob  Holm,  f  1845,  Admiral  Simon 
Hooglant,  f  1789,  Kammersanger  J.  Chr.  Hansen,  f  1880,  Skuespillerinde 
Julie  J.  C.  Hansen,  f.  Lumbye,  f  1893,  Konferensrd.  Anker  Andr.  Suhm, 
t  1788,  Etatjjrd.  Wever,  f  1762,  Generalmajor  Jean  Babt.  de  Longueville, 
t  1766,  og  Hustru,  Baron  R.  Iselin,  f  1781,  Etatsrd.  Casp.  W.  Wever, 
t  1806,  Baronesse  Marie  IseHn,  f  1814,  Konferensrd.  C.  A.  Fabritius  de 
Tengnagel,  f  1805,  og  Hustru,  Generallieutn.  D.  C.  Lorentz,  f  1832, 
Kobberstikker  J.  M.  Preisler,  f  1794,  og  Hustru,  Skuespiller  J.  D.  Preisler, 
t  1809,  Admiral  H.  C.  Krog,  f  1796,  og  Hustru,  f  1782  (dobbelt  Sarkofag 
af  Marmor,  af  Wiedewelt  fra  1783),  Gehejmerd.  A.  G.  Lowzow,  f  1816, 
Jægermester  A.  G.  Lowzow,  f  1904,  og  Grevinde  Christiane  Lerche,  f  1800. 


Christians,  Sundby,  Nathanaels  og  Skt.  Matthæus  Kirker.  85 

Ved  Indgangen  til  Kirkepladsen  staa  to  smaa  Bygninger,  der  sammen 
med  den  1853  nedlagte  Kirkegaard  istandsattes  1901  for  26,000  Kr.  (be- 
kostet af  Konferensrd.  Heide),  og  hvoraf  den  ene  er  Funktionærbolig, 
den  anden  benyttes  som  Menighedshus.  Paa  Kirkegaarden  findes  Grav- 
mæler bl.  a.  over  Præsten  N.  H.  Massmann,  f  1810,  og  Skolemanden 
Cleophas  Svenningsen,  f  1853  (ogsaa  Billedhugger  G.  F.  Stanley,  f  1813, 
har  hvilet  her). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  den  sjæll.  Biskops  og 
Overpræsidentens  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  ordin.  Medhjælper 
og  Klokker  og  en  Kantor  og  Organist.  Kirken  ejede  ^/^  1902  i  Obliga- 
tioner 29,600,  i  Kontanter    1220  Kr.  • 

Christians  Sogn,  under  Holmens  Provsti,  udskiltes  af  Vor  Frelsers  Sogn  fra  ^/g 
1901  (Res.  af  ^/g  1899)  og  omfatter  den  Del  af  Christianshavn  og  Amagerbro,  der 
ligger  S.  V.  for  Torvegade  og  Amagerbrogade,  samt  Slotsholmen. 

Sundby  Kirke,  Hj.  af  Amagerbro-  og  Frankrigsgade,  er  omtalt  II  S. 
238. 

Paa  den  indhegnede  Kirkeplads  er  1901-2  (indviet  ^j^  1902)  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  S.  Lemche  opf.  for  c.  31,000  Kr.  et  Menighedshus,  af  røde 
Mursten  i  2  Stokv.,  hvori  bl.  a.  Bolig  for  Diakonisser,  Klokkerkontor  og, 
paa  1.  Sal,  Forsamlingssal  og  Konfirmandstue  (se  „Architekten"  ^^/g  1903). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Overpræsidentens  og  den 
sjæll.  Biskops  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  ordin.  Medhjælper,  en 
Klokker,  en  Organist  og  Kantor  og  en  Graver. 

Sognet  omfatter  den  sydl.  Del  af  Sundbyerne. 

Nathanaels  Kirke,  Holmbladsgade,  er  opfort  1897-99  (Grundst.  nedl. 
^*/g  1897,  indviet  ^^/g  1899)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Thorv.  Jørgensen  af 
Foreningen  (Kvinder)  til  Opf.  af  smaa  Kirker  i  Kbh.  for  c.  70,000  Kr. 
paa  en  af  det  Kbhvnske.  Kirkefond  skænket  Grund.  Den  er  bygget  i  ro- 
mansk Stil  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  med  Granit  i  Gesimser,  Por- 
taler osv.  og  bestaar  af  et  Langskib  med  GavlfaQade  mod  S.,  et  Taarn 
med  Pyramidetag  ved  Gavlens  Sydvesthj.  og  et  Sakristi  (Bjælkeloft)  mod 
N.  bag  Altervæggen.  Kirkens  Længde  er  92,  dens  Bredde  42  F.,  Taarnet 
er  92  F.  højt,  til  Tagryggen  er  der  54^/2  F.  Det  hvidtede  Indre  har  Tønde- 
hvælving (36^/2  F.  høj)  og  Orgelpulpitur  i  en  Niche  over  Forhallen.  Alterbilledet, 
den  tronende  Christus  omgiven  af  tilbedende  Mennesker  og  Engle,  er  1900 
malet  i  Casain  paa  Altervæggen  af  Fr.  Schwartz.  Muret  Prædikestol;  Granit- 
døbefont i  et  særligt  lille  Rum.  —  Paa  Kirkepladsen  ligge  et  Lighus  og 
en  med  Kirken  forbunden  Præstebolig  (c.    14,000  Kr.). 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  det  Kbhvnske.  Kirkefond  og  staar  under  dettes 
Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  ordin.  Medhjælper,  en  Klokker,  en 
Organist  og  en  (jrraver. 

Nathanaels  Sogn,  under  Holmens  Provsti,  er  udskilt  fra  Sundby  Sogn  ved  Res. 
af  ^/g  1899  og  omfatter  den  Del  af  Sundbyerne,  der  ligger  nærmest  ved  Christians- 
havn. 

Skt.  Matthæus  Kirke,  Hj.  af  Valdemars-  og  Matthæusgade,  er  opf. 
1878-80  (Grundst.  nedlagt  ^^/^  1878,  indviet  7^  1880)  efter  Tegn.  af 
Prof.    L.  Fenger    paa   en    af  Kommunen,  Etatsrd.  Switzer  og  Vekselmægler 


86 


Bygninger^og'*Institutioner. 


Lorentzen  skænket  Grund  for  c.  270,000  Kr.,  af  hvilke  Kommunen  gav 
40,000,  c.  100,000  indkom  ved  Gaver,  og  120,000  (hvoraf  20,000  skulde 
være  Kirkens  Driftskapital)  laantes  af  Kultusministeriet.  Før  Grundstenen 
kunde  nedlægges,  maatte  der  foretages  et  betydeligt  Arbejde  for  at  naa  fast 
Bund,  saa  at  Fundamenterne  indtil  Jordlinien  ere  14  F.  Kirken  er  bygget  i 
norditaliensk  Rundbuestil  paa  Granitsokkel  af  flammede  Mursten  med  ydre 
Beklædning  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn 
med  Spir  mod  0.  (180  F.  til  Fløjstangen)  og  mod  V.  en  større  og  to 
mindre,  runde  Udbygninger.  Den  hele  udv.  Længde  er  164  (deraf  Skib 
og  Kor  104),  Bredden  64  F.  Hovedportalen,  med  to  Søjler  af  Fakse  Kalk- 
sten og  et  Zinkrelief  (de  hellige  tre  Konger),  er  i  Taarnet,  hvis  Underrum 

er  Forhal;  over  de  to  Side- 
døre til  Trapperummene  i  Side- 
skibene er  der  to  mindre  lign. 
Relieffer  (alle  af  V.  Bissen). 
Gesimsen  til  Hovedportalen 
ligesom  Kapitæler  og  Baser  til 
Halvsøjlerne  paa  Udbygninger- 
ne mod  V.  ere  modell.  af  L. 
P.  Jørgensen.  Det  Indre  er  delt 
i  et  Midtskib  (med  Koret  80 
F.  langt,  32  F.  bredt,  indtil 
48  F.  højt)  og  to  Sideskibe, 
i  hvilke  der  er  Pulpiturer,  der 
ligesom  Sangertribunen  foran 
Orgelet  over  Indgangen  bæres 
af  Piller  og  Jærnsøjler  med 
udv.  Beklædning  af  kunstigt 
Marmor.  Midtskibets  Ende- 
partier ,  ligesom  Sideskibene, 
have  Tøndehvælvinger ,  me- 
dens Midten  dækkes  af  3 
af  Potter  murede  Kupler.  Det 
2  F.  hævede  Kor  skilles  fra 
Skibet  ved  en  Egetræsskran- 
ke med  Fyldinger  af  Støbe- 
jærn.  Paa  Alterbordet ,  af 
kunstigt  Marmor,  staar  et  Krucifiks  af  Buksbom.  Paa  Altervæggen  er  af 
H.  Olrik  malet  et  34  F.  højt  og  28  F.  bredt  Billede:  Bjærgprædikenen, 
i  sit  Slags  enestaaende  her  i  Landet;  det  kostede  12,000  Kr.  (hvoraf 
Vallø  Stift  gav  10,000)  og  blev  færdigt  1883  (et  Forarbejde  til  det  er  i 
Skt.  Peders  Kirke  i  Næstved,  se  II  S.  786).  Døbefonten  er  af  carrarisk  og 
belgisk  Marmor.  Over  Himlen  paa  Prædikestolen,  af  hvidt  lakeret  Træ  med 
forgyldte  Ornamenter ,  staar  en  af  Th.  Stein  modell.  Matthæusfigur.  I 
søndre  Sideskib  et  Maleri  af  Kirkens  første  Præst,  Biskop  H.  Stein,  f  1 900. 
Kirken  har  c.  1000  Siddepladser.  I  de  mindre  Udbygninger  er  der  hen- 
holdsvis en  mindre  Skriftestol  og  Præsteværelse  og  et  Værelse  for  Kirke- 
betjenten, i  den  større  en  stor  Skriftestol,  i  øverste  Stokv.  en  Sal  til  Kon- 
firmandundervisning og  i  Kælderen  et  senere  indrettet  Ligrum  med  Adgang 
fra    den    indhegnede    Kirkeplads.     Kirken    har    2   Klokker  og  elektrisk  Lys. 


Skt.  Matthæus  Kirke. 


Skt.  Matthæus,  Getsemane  og  Apostel  Kirker. 


87 


Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Magistratens  Patronat,  er 
ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan,  en  ordin.  Kateket,  en  Klokker,  en 
Kantor,  en  Organist  og  en  Graver.  Kirken  ejede  ^/^  1902  i  Obligationer 
9000  og  havde  en  Gæld   paa  20, 19. S  Kr. 

Skt.  Matthæus  Sogn,  under  Vestre  Provsti,  blev  oprettet  ved  Res.  af  ^^/^^  1880. 
Det  er  nu  delt  i  4  Sognedistrikter.  Skt.  Matthæus  Pastorat  (1.  Sognedistr.)  begræn- 
ses af  Kalvebodstrand,  V. -Voldgade,  Gyldenlevesgade,  Skt.  Jørgens  Se,  GI.  Kongevej, 
Værnedamsvej,  Frederiksberg  Allé,  Boyes-  og  Kingosgade,  Enghavevej,  Haderslevgade 
og  dennes  Fortsættelse  ned  til  Stranden.  I  Arealet  danner  1.  og  2.  Sognedistrikt 
Enklaver. 

Getsemane  Kirke,  Dannebrogsgade,  er  opf.  1893-94  (indviet  ^^/g  1894) 
af  „Udvalget  for  Kir- 
kesagens Fremme  i 
Kbh."  for  35,000  Kr. 
foruden  Grunden.  Den 
er  bygget  paa  Beton- 
underlag som  de  en- 
gelske Jærnkirker  (Bin- 
dingsværksbygn.  med 
Skelet  af  Jærn,  Taget 
af  Bølgeblik  med  indv. 
Træbeklædning)  og  be- 
staar  af  et  aflang- fir- 
kantet Langskib,  et 
bagved  liggende  Sakri- 
sti og  større  Menig- 
hedssal, samt  ved  Fa- 
9adegavlen  mod  V.  ud 
til  Gaden  et  i  1900 
af  røde  Mursten  opf. 
Taarn,  der  er  100  F. 
højt  og  med  de  to 
Klokker  kostede  c. 
22,000  Kr.  (Arkitekt: 
H.  Wright).  Kirkerum- 
met har  aaben  Tag- 
konstruktion og  Væg- 
gene beklædte  med 
Træpanel  undtagen  Al- 
tervæggen mod  0.  Al- 
tertavle, Jesus  i  Getse- 
mane, malet  og  skænket 
af  afdøde  Baronesse  Schaffalitzky  de  Muckadell. 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  og  staar  under  Patronat  af  det  Kbhvnske. 
Kirkefond,  er  ansat  en  Førstepræst,  en  Andenpræst,  en  Klokker,  en  Orga- 
nist og  Kantor  og  en  Graver.  Kirken  havde  April  1904  en  Gæld  paa 
5000  Kr. 

Getsemane  Pastorat  (Skt.  Matthæus  2.  Sognedistr.),  oprettet  ved  Res.  af  2o^^2  1900, 
begrænses  af  Isted-  og  Absalonsgade,  S.-Boulevard  og  Oehlenschlægersgade. 

Apostelkirken,  Saxogade,  er  opf.  1899-1901  (Grundst.  nedlagt  ^\^^ 
1899,    indviet    ^4/^^  190I)  efter  Tegn.  af  Prof.  V.Koch  af  det  Kbhvnske. 


Skt,  Matthæus  Kirkes  Indre. 


88  Bygninger  og  Institutioner. 

Kirkefond  for  c.  120,000  Kr.  (foruden  Grunden,  c.  50,000  Kr.).  Den  er 
i  frit  behandlet  romansk  Stil  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  et  til  Gaden 
vendende,  30  F.  bredt  Murparti,  som  har  samme  Højde  som  Gadens  Huse 
(for  at  dække  deres  Sidegavle),  og  i  hvis  Midte  hæver  sig  et  114  F.  højt 
Taarn  med  Pyramidespir,  dækket  af  grøntglaserede  Skælsten;  i  Muren  en 
lille  Taarndør  med  Stenkors  over  og  paa  hver  Side  en  granitindfattet,  rund- 
buet Indgang,  hvoraf  den  ene  fører  ind  til  Gaardspladsen,  den  anden 
gennem  en  hvælvet  Klostergang  til  selve  Kirken.  Fra  det  brede,  tøndehvæl- 
vede  Hovedskib  føre  Rundbuer  ind  til  de  smalle,  hvælv.  Sideskibe;  over 
disse  har  Hovedskibet  tredelte  Vinduer,  Væggene  staa  i  røde  Mursten, 
Hvælvingerne  ere  hvide.  Over  de  to  Indgange  i  V.  er  Orgelpulpituret,  mod 
0.  det  noget  hævede  Kor.  Paa  Alterbordet  et  stort  Trækrucifiks  (af  Aars- 
leff).  Prædikestol  af  Mursten  med  Forsiringer  af  Klæbersten,  Døbefont  af 
Klæbersten.  Paa  begge  Sider  af  Alteret  er  der  i  Muren  en  Blinding  med 
Granitsøjle  i  Midten  (Buen  over  Alteret  tænkes  prydet  med  et  Freskomaleri 
af  J.  Skovgaard).  I  søndre  Sideskib  5  af  Prof.  Olrik  malede  Apostel- 
billeder, efter  hvilke  Kirken  har  Navn.  S.  for  Koret  ligger  et  Præsteværelse 
og  N.  derfor  to  Sakristier,  som  ogsaa  benyttes  til  Menighedsmøder.  I 
Gaarden  bag  Taarnet  et  lille  Lighus.  I  1904  er  der  bygget  en  Indgang  til 
Kirken  fra  0.  (Westendgade),  lign.  Klostergangen  fra  V.,  men  noget  mindre. 
Ved  Kirken,  der  ejes  af  det  Kbhvnske.  Kirkefond  og  staar  under  dettes 
Patronat,  er  ansat  en  Førstepræst,  en  ordin.  Medhjælper,  en  Organist  og 
Kantor,  en  Klokker  og  en  Graver. 

Pastoratet  (Skt.  Matthæus  3.  Sognedistr.)  begrænses  af  Isted-,  Absalons-,  Vesterbro- 
og  Oehlenschlægersgade. 

Skt.  Mariæ  Kirkesal,  Vesterbrogade,  indviet  ^^/g  1898,  i  en  af  det 
Kbhvnske.  Kirkefond  i  1897  for  27  5,000  Kr.  købt  Ejendom,  er  indrettet  i 
en  tidligere  Dansesal  („Valkyrien"  ;  Ombygningen,  ledet  af  V.  Koch,  kostede 
8000  Kr.)  og  bestaar  af  den  store  Kirkesal  -  50  X  36  F.,  24  F.  høj, 
560  Siddepl.  —  med  Pulpiturer  paa  de  tre  Sider,  samt  et  mindre  Side- 
skib, ovenover  hvilket  er  Sakristi.  Altervæggen,  mod  0.,  er  dækket  af  J. 
vSkovgaards  Karton  til  hans  Maleri,  Mariæ  Bebudelse  (i  Helligaands  Kirke). 
Dekoreret  Prædikestol  af  Træ.  Døbefont  (efter  Model  af  Slotskirkens)  af 
grønt  poleret  Granit. 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  det  Kbhvnske.  Kirkefond  og  staar  under  dettes 
Patronat,  er  ansat  to  resid.  Kapellaner  henholdsvis  som  Første-  og  Anden- 
præst samt  en  Klokker. 

Pastoratet  (Skt.  Matthæus  4.  Sognedistr.)  er  oprettet  ved  Res.  af  ^^/i^  1899  og 
begrænses  af  Knudsgade,  Halmtorvet,  Colbjørnsensgade,  GI.  Kongevej,  Stenos-  og 
Vesterbrogade. 

I  Skt.  Matthæus  Sogn  tænkes  i  de  nærmeste  Aar  opf.  endnu  to  Kirker, 
en  paa  Vesterbros  Torv  (Arkitekt:  M.  Nyrop),  der  beregnes  at  ville  koste 
c.  250,000  Kr.,  hvoraf  Grunden  80,000  Kr.,  og  en  i  Istedgade  (Arkitekt: 
A.  Clemmensen),  hvortil  Grunden  (c.  40,000  Kr.)  er  dels  købt,  dels  skænket, 
og  som  beregnes  til  c.    120,000  Kr.    (uden  indre  Udstyrelse). 

Krist  Kirke  („Præsternes  Kirke"),  paa  Vesterbro  ved  Enghave  Plads  og 
Dybbølsgade,  er  opf.  1898-1900  (Grundst.  nedlagt  ^^j^  1898,  indviet 
^'/r,  1900)  efter  Tegn.  af  Prof.  V.  Koch  paa  en  af  Kommunen  skænket,  4000 
□  Al.    stor    Grund    for    153,000  Kr.,    indkomne    ved  Bidrag  fra  Præster  i 


Skt.  Mariæ  Kirkesal  og  Krist  Kirke. 


89 


Landet.  Den  er  bygget  nærmest  i  norditaliensk,  romansk  Stil  af  Kridtsten 
med  Baand  af  grøntglaserede  Mursten  og  bestaar  af  et  Langskib,  80  F. 
langt  og  54  F.  bredt  samt  45  F.  højt,  og  et  172  F.  højt  Klokketaarn 
med  Pyramidespir  ved  Kirkens  Sydvesthj.,  liggende  ligesom  selve  Kirken  i 
Flugt  med  Gadelinien.  Medens  de  tre  af  Huse  omgivne  Sider  ere  ganske 
enkle,  er  Fa9aden  til  Gaden  rigt  udsmykket  med  en  Loggia  med  slanke 
Søjler  og  runde  Buer,  et  tredelt  Vinduesparti  med  Søjler,  der  bære  Griffe, 
samt  med  Rundbuefrise  langs 
Gesimsen  og  en  knælende 
Engel  til  Afslutning  af  Gav- 
len; denne  og  de  andre  Skulp- 
turer, som  Englene  paa  Log- 
giaen  og  Evangelisterne  ved 
Taarnets  Fod,  ere  af  Billed- 
hugger Th.  Bærentzen.  Det 
lyse,  hvælvede  Kirkerum  af- 
sluttes i  Nordøstgavlen  af  en 
stor ,  rundbuet  Alterniche, 
medens  der  paa  Langsiderne 
aabne  sig  Rundbuer  ind  til 
to  smalle  Sideskibe ;  mellem 
Buerne  er  der  Pulpiturer. 
Kirken  er  smukt  dekoreret  og 
rig  paa  Detailler.  Desuden  er 
der  i  en  Udbygning  med  Halv- 
tag bag  Altervæggen  to  Sa- 
kristier, der  kunne  stilles  i 
Forbindelse  og  afgive  Rum  til 
Menighedsmøder,  et  Præste- 
værelse og  to  Ligstuer.  Alte- 
ret er  af  Træ  med  Lammet 
med  Sejrsfanen  malet  i  hvidt, 
blaat  og  Guld;  Altertavlen 
(opsat  1903),  Julenat,  er 
malet  af  Axel  Helsted  og 
skænket  af  Præstesønner;  i 
Apsis  er  et  Freskomaleri, 
Christus  paa  sin  Trone ,  af 
Johs.  Kragh.  Gammel  Gra- 
nitdøbefont fra  Virring  Kirke 
(se  IV  S.  925);  Døbefadet, 
af   Kobber,    er    tegnet    af   L. 

Frølich;  Prædikestolen  er  af  Træ.  Orgelet  er  bygget  af  Starup  (for  6000 
Kr.).  Et  Messingkors  er  skænket  af  danske  Præster  i  Amerika,  de  to 
Malmalterstager  og  de  to  Støbestaalsklokker  af  Præstedøtre.  Kirken  har 
1000   Siddepladser. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  den  sjæll.  Biskops  og 
Overpræsidentens  Patronat,  er  ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan,  en 
Organist  og  Kantor  og  en  Klokker.  Kirken  ejede  ^/^  1904  25,000  Kr.  og 
havde   ingen  Gæld. 


Krist  Kirke. 


90  Bygninger  og  Institutioner. 

Krist  Kirkes  Sogn,  under  Vestre  Provsti,  blev  udskilt  af  Matthæus  Sogn  ved  Res. 
af  25^4  1900;  det  begrænses  af  Kingosgade,  Enghavevej,  Haderslevgade,  Kalvebod- 
strand samt  Valby  Sogn  og  Frederiksberg  Kommunegrænse, 

Jesuskirken,  ved  Valby  Langgade,  Sognekirke  for  Valby  Sogn,  er 
beskrevet  II  S.  250. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Sjæll.  Stiftsøvrigheds  Patronat, 
er  ansat  en  Sognepræst,  der  tillige  er  Sognepræst  ved  Hvidovre  Kirke 
(under  Sokkelunds  Herreds  Provsti),  en  midlertidig  ordin.  Medhjælper,  en 
Klokker  og  en  Organist.  Kirken  ejede  ^/^  1904  et  Vedligeholdelsesfond  paa 
30,300  Kr.  og  havde  en  Gæld  af  900  Kr. 

Valby  Sogn,  under  Vestre  Provsti,  udskiltes  af  Hvidovre  Sogn  fra  1/5  1902  (Res. 
af  ^^/4);  det  omfatter  Valby,  Vigerslev  og  Frederik.sholm. 


Til  anerkendte  Trossamfund  uden  for  Folkekirken  høre  følgende  Kirker 
og  Kapeller : 

Tysk-fransk  reformert  Kirke,  Hj.  af  Gotersgade,  Tornebuskegade 
og  Aabenraa,  skylder  den  stærke  Indvandring  af  Kalvinister  i  Slutn.  af  17. 
Aarh,  —  yderligere  fremmet  ved  den  reformerte  Dronning  Charlotte  Amalie  — 
sin  Tilblivelse.  Efter  at  de  Reformerte  en  Tid  havde  haft  Tilhold  i  hendes 
private  Kapel  paa  Slottet,  bevilgedes  der  ved  Reskr.  af  ^/^  1685  de  hol- 
landske, tyske  og  franske  Kalvinister  fri  Religionsøvelse  og  Tilladelse  til 
at  bygge  en  Kirke  i  den  sydl.  Udkant  af  Christianshavn.  Allerede  s.  Aar 
indrettedes  et  midlertidigt  Kapel  i  Vigandt  Michelbeckers  Gaard  (det  nuv. 
Prinsens  Palais) ;  men  først  efter  at  de  fornødne  Pengemidler  vare  tilveje- 
bragte bl.  a.  ved  en  Gave  af  11,000  Rd.  fra  Dronningen  (der  ogsaa  1696 
og  1701  gav  2200  og  3212  Rd.  til  Præsteboligen  i  Aabenraa),  begyndtes 
paa  Kirkens  Opførelse,  dog  ikke  paa  Christianshavn,  men  paa  en  af  Kongen 
^^/y  1687  skænket  Grund,  hvor  den  nu  staar;  '^^j^  1688  lagde  Dronningen 
Grundstenen,  Okt.  1689  var  den  færdig,  og  ^^ln  1689  indviedes  den. 
Midt  paa  Taget  havde  den  et  lille  Klokketaarn,  men  Klokken  maatte  ikke 
bruges.  I  Kirken,  hvor  der  lige  fra  Begyndelsen  prædikedes  baade  Tysk  og 
Fransk,  var  der  Alterbord,  Prædikestol,  Orgel  og  en  Lj^sekrone;  1713  skæn- 
kede Charlotte  Amalie  en  Gaard  til  tysk  Præstebolig.  Ved  Byens  Brand 
1728  gik  Kirken  op  i  Luer;  men  for  Menighedens  egen  Regning  og  ved 
Indsamlinger  baade  i  Ind-  og  Udland  blev  den  atter  opf.  omtrent  i  samme 
Skikkelse,  som  den  var,  og  som  den  nu  staar.  Den  indviedes  ^j^  1731, 
og  s.  Aar  købte  Menigheden  for  800  Rd.  Orgelet  i  Slotskapellet,  som  man 
da  begyndte  at  nedbryde.  Af  Restaurationer  nævnes  en  i  1870'erne,  da 
Taarnet  helt  nedtoges  og  opforgyldtes,  og  en  i  1889  baade  ind-  og  udvendig 
(under  Ledelse  af  Prof.  L.  Knudsen),  der  kostede  22,000  Kr.,  og  hvorved  alt 
det  bestaaende  væsentlig  bevaredes  (nogle  lukkede  Stole  bleve  dog  fjærnede). 

Kirken  er  opf.  i  Rokokostil  paa  Granitsokkel  af  Mursten  med  Gesimser 
og  Baand  af  Sandsten  og  bestaar  af  en  aflang-firkantet  Bygning  (udv.  noget 
over  80X51  F.,  42  F.  til  Tagskægget,  70  F.  til  Tagryggen)  med  et  højt, 
paa  de  korte  Sider  afvalmet  Tag,  paa  hvis  Midte  et  Klokketaarn,  43  F.  over 
Taget.    Over  Hovedportalen  ud  til  Gotersgade  sidder  en  Fronton;  inden  for 


Jesus,  Reformert  og  Skt.  Markus  Kirker. 


91 


Indgangen  er  en  lille  Forstue.  Det  Indre  er  et  lyst,  hvidt  Rum  med  fladt  Loft. 
Ved  Væggen  lige  for  Indgangen  staar  Prædikestolen  af  Træ,  med  smukt  Billed- 
skærerarbejde  ogsaa  paa  Lydhimlen,  og  foran  denne  Alterbordet,  af  Sten. 
Sjældent,  sølvforgyldt  Døbefad.  Paa  Vestsiden  Orgelpulpitur  (Orgelet  er  fra  c. 
1880);  langs  Øst-  og  Nordsiden  ogsaa  Pulpiturer,  det  sidste  er  lukket  med  smaa 
Glasruder;  i  Midten  lige  over  Indgangen  er  Kongestolen.  Billedskærerarbejde 
paa  Alterskranke,  Stole  og  Pulpiturer  er  Rummets  eneste  Prydelse.  To 
Stenepitafier,  det  ene  over  Marie  Magdalene  Haste,  f.  Lafébre,  f  1V85,  udf. 
af  Johs.  Wiedewelt,  det  andet  (i  Forstuen)  over  Elisab.  v.  Holsten,  født  v.  d. 
Spuy,  t  1783.  Under  Kirken  er  der  Gravkælder,  nu  tilmuret;  nogle  Rum 
(hvælv.)  under  Kirkens  Vestside  benyttes  dog  til  Varmeapparat  og  Materialhus. 

Kirkegaarde n,  der  indviedes  1695  og  nedlagdes  1851  (sidste  Lig 
dog  begr.  1855),  er  nu 
en  indhegnet  Plads  (et 
nyt  Jærngitter  anbragtes 
1903,forc.l4,000Kr.), 
hvorpaa  der  findes  flere 
Ligsten  (mange  have 
ligget  i  Kirken,  men 
bleve  udtagne,  da  Var- 
meapparatet indrettedes 
1853),  bl.  a.  over  Præ- 
sterne P.  P.  Eyraud, 
t  1783,  og  J.  Broca, 
t  1793,  Digteren,  Prof. 
Etienne  Fumars,  f  1 806, 
og  Viceadmiral  Joh. 
Olfert  Fischer,  f  1829. 

Til  Kirken,  der  ejer 
sig  selv  og  staar  under 
Forstanderskab  af  Præ- 
sterne og  de  ældste, 
høre  to  Menigheder,  en 
tysk  og  en  fransk.  Ved 
Kirken  er  ansat  en  tysk 
Præst  og  en  Hjælpe- 
præst (tillige  Skolein- 
spektør), en  fransk  Præst 
og  en  Diakon,  en  Organist,  en  Graver  og  en  Klokker.  Den  franske  Kirke 
ejede  April  1904  en  Formue  paa  c.  150,000  Kr.  foruden  det  Desmerciéres'ske 
Legat  paa  c.    1300  Kr.  aarl. 

Tysk  reformert  Menighedsby gning,  Gotersgade,  opf.  1886  for 
godt  20,000  Kr.  (Prof.  L.  Knudsen),  af  røde  Mursten,  4  Stokv.  og  Kælder, 
indeholder  bl.  a.  Præstebolig  og  Skole.  Den  franske  Præstebolig  ligger 
i  Aabenraa;  paa  Muren  er  1902  indsat  en  Mindesten  for  Præsten  Adolphe 
Monod,  t  1856,  som  fødtes  her   1802  som  Søn  af  Præsten  Jean  M. 

Litt.:  D.  L.  Clement,  Notice  sur  l'église  réformée  fran9aise,  Copenh.   1870. 


Reformert  Kirke. 


Skt.  Markus  Kirke  (indtil  Feb.    1894  kaldet  St.  Pauls),  Hj.  af  Rigens- 
og    Stokhusgade,    Hovedkirke    i    Danmark  for  det  Biskoppelige  metodistiske 


92 


Bygninger   og  Institutioner. 


Trossamfund  (anerkendt  ved  kgl.  Res.  af  ^^/g  1865),  er  opf.  1864-65 
(Grundst.  nedlagt  ^4  1864,  indviet  ^/i  1865)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  F. 
V.  Jensen  for  c.  280,000  Kr.  hvoraf  Metodistkirkens  Missionsselskab  i 
Amerika  gav  5000  DolL,  medens  Resten  gaves  af  Danske,  især  fhv.  dansk 
Generalkonsul  i  New  York  H.  Døllner.  Den  er  opf.  nærmest  i  byzantinsk 
Stil  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  en  med  Søjler  og 
Pilastre  rigt  prydet,  86  F.  lang  og  50  F.  bred  Bygning,  over  hvis  Hoved- 
fa9ade,  som  har  3   mægtige  Buer,  hæver  sig  en  Taarnbygning  med  8  smaa 

Gavle  og  et  ottekantet 
Spir  (i  alt  166  F.).  Det 
tarveligt,  men  smagfuldt 
udstyrede  Indre  har 
fladt,  kasseteret  Loft 
og  Gallerier  langs  Si- 
derne. Prædikestolen 
staar  lige  for  Hoved- 
indgangen og  Døbe- 
fonten, en  Engel  med 
en  Skaal,  foran  denne. 
Under  Kirken  er  der 
en  Krypt  med  blandt 
andet  Menighedssal, 
Lokaler  for  Ungdoms- 
forening og  Afholds- 
forening og  Kirkebe- 
tjentens Bolig.  En  udv. 
Restauration  i  Aaret 
1876  kostede  16,000 
Kr.,  en  større  Restaur. 
i  1896,  da  blandt  an- 
Gallerierne  anbragtes, 
Gulvet  hævedes  og  Kryp- 
ten udbedredes,  koste- 
de  50,000  Kr. 

Menigheden  (337 
Medl.)  lønner  sin  egen 
Præst  (Præsteboligen 
ligger  ved  Kirken  i 
Stokhusgade)  og  afhol- 
der alle  af  Kirkens  Drift 
flydende  Udgifter.    Den  har  en  Gæld  paa  c.  40,000  Kr. 

Metodisterne  have  endnu  en  Kirke,  Bethania  Kirke,  Møllegade,  opf. 
1892  (Grundst.  nedlagt  ^^1^,  indviet  ^i/jg)  efter  Tegn.  af  Arkitekt.  H. 
Hagemann  og  Arne  Petersen  for  28,000  Kr.  (Grunden  desuden  1 1,000  Kr.). 
Den  er  bygget  af  røde  Mursten  med  et  Gavlparti  i  Midten  ud  til  Gaden. 
Kirkerummet,  over  49  F.  langt  og  34  F.  bredt,  21  F.  højt,  har  fladt,  kas- 
seteret Loft  og  lyse  Vægge  med  Panel.  Foran  Alterknæfaldet  staar  Prædike- 
stolen og  ved  Siden  Døbefonten.  Ved  den  modsatte  Væg  er  der  Pulpitur 
med  Orgel.  I  alt  c.  300  Siddepladser.  Under  Kirken  en  Krypt  med  Lokaler 
til  Menighedsmøder,  Kirkebetjentbolig  m.  m. 


Metodistkirken  i  Rigensgade. 


Skt.  Markus,  Bethania  og  Skt.  Ansgar  Kirker. 


93 


Kirken,  der  ligesom  Markus  Kirken  ejes  af  Menigheden  (c.  210Medl.), 
har  en  Gæld  paa  35,000  Kr. 

Skt.  Ansgar  Kirke,  den  romerskkatolske  Hovedkirke  i  Danmark,  Bred- 
gade. Katolikkerne  søgte  oprindl.  Kapellet  i  det  østrigske  Gesandtskabs 
Bolig  paa  Kjøbmagergade  (den  senere  Porcellænsfabrik);  men  1766  flyttedes 
Kapellet  ud  i  Bredgade  paa  en  Grund  ved  Siden  af  Frederiks  Hospital. 
Det  var  en  lav,  uanselig  Bygning  med  Præstebolig,  uden  Vinduer  ud  til 
Gaden;  Salen  kunde  rumme  c.  700  Mennesker.  Skønt  det  oftere  var  paa 
Tale  at  opføre  en    anseligere  Kirke,  blev  Kapellet  dog  i  Brug  indtil   1842, 


Skt.  Ansgar  Kirke  og  Kirurgisk  Akademi  i  Bredgade. 


da  den  nuv.  Kirke  opførtes  1841-42  af  Menigheden  (indviet  Vu  1842, 
konsekreret  ^/g  1865  ved  Ansgars  lOOOaarige  Jubilæum)  med  kgl.  Tilla- 
delse, dog  uden  Taarn,  Klokker  eller  Vinduer  ud  til  Gaden,  efter  Tegn. 
af  G.  F.  Hetsch  for  60,000  Rd.  Den  er  bygget  i  græsk  Stil  paa  Granit- 
sokkel af  røde  Mursten  med  Baand  af  gule  Sten  og  Sandsten  i  Gesimser 
osv.  Kun  Gavlfa9aden  ses  med  to  Dørpavilloner  ved  Siderne.  Midt  paa 
Fa9aden  over  Portalen  er  der  5  Nicher  med  legemsstore  broncerede  Zink- 
statuer, og  oven  over  dem  staar  Indskriften:  Christo  Redemptori  sacrum; 
paa  Gavlens  Akroterier  findes  knælende  Engle,  og  over  Spidsen  et  forgyldt 
Jærnkors.  I  1898  var  det  paa  Tale  at  opføre  et  Taarn.  Gennem  en  For- 
hal  kommer    man    ind    i  det   med    Kornichen    c.    100  F.    lange    Kirkerum, 


94 


Bygninger  og  Institutioner. 


C.  40  F.  bredt  og  40  F.  højt,  med  fladt,  kasseteret  Bjælkeloft.  Over 
Indgangen  er  der  Orgel  (fra  1842,  kostede  4233  Rd.),  modsat  den  kuppel 
hvælv.  Alterniche  med  Højalteret  (Sten  med  Marmorplade  og  rigt  forgyldt, 
udskaaret  Træværk);  paa  hver  Side  et  mindre  Alter,  Skt.  Marias,  med  et  af 
Kuppelwieser  malet  Mariabillede,  og  et  Skt.  Ansgar  Alter.  Ved  Siden  af 
Apsis  ere  Sakristierne,  og  over  disse  to  Loger  med  Vinduer  mod  Apsis 
og  direkte  Adgang  til  den  bagved  liggende  Præstebolig.  Under  Orgelpulpi- 
turet to  Skriftestole.  I  1864-65  blev  Apsis  dekoreret  af  J.  Settegast  (Diis- 
seldorf)  for  4067  Rd.  med  Freskomalerier,  deribl.  i  Hvælvingen  den  hellige 
Treenighed  omgiven  af  de  12  Apostle,  paa  Væggen  underneden  Helgenbil- 
leder. I  1898  blev  Kirkerummet  dekoreret  (for  10,000  Kr.),  og  der  ind- 
lagdes Varmeapparat.  Paa 
Væggene  er  der  14  Kors- 
vejsbilleder  og  to  Billeder 
i  Legemsstørrelse  (Skt.  Jo- 
seph med  Barnet  og  Ferdi- 
nand III  af  Spanien) ;  i 
Vinduerne  er  der  Glas- 
malerier. Bagsiden  af  Kir- 
ken er  et  alm.  Hus  i  tre 
Stokv.  med  Kælder,  hvori 
bl.  a.  Bolig  for  den  apo- 
stoliske Vikar  for  Danm., 
Sognepræsten,  Kapellanen 
osv.  samt  Bibliotek.  Skole- 
lokalerne, som  før  vare 
her,  ere  nu  i  de  Menig- 
heden tilhørende  Ejendom- 
me Bredgade  Nr.  67-69. 
(Om  Kirken  se  Nord.  Uge- 
blad for  kat.  Kristne  1892 
S.  893  og  909  flg.  Om 
Skolen  se  under  vedk.  Af- 
snit). Kirken  ejes  af  Menig- 
heden, Grunden  af  den 
østerrigske  Regering. 

Jesu   Hjærte  Kirke, 

Stenosgade  (et  Jesu  Hjærte  Kapel,  Kronprinsessegade,  blev  indviet  ^^/g 
1878,  men  nedlagdes  1883),  er  opf.  1893-95  (Grundstenen  nedlagt  1^/4 
1893,  indviet  ^/^  189  5)  efter  Tegning  af  Arkitekt  F.  Wipfler  af  Skt. 
Knuds  Stiftelse,  som  ejer  den.  Den  er  bygget  i  gammel  gotisk  Stil  paa 
Granitsokkel  af  røde  Mursten,  med  Tuf  i  Vinduernes  Stavværk,  og  bestaar 
af  3  Skibe  med  Korsarme,  som  kun  springe  lidt  frem  over  Sideskibene; 
Hovedskibet  har  oktogon  Afslutn.  Hovedfa9aden  ud  mod  Gaden  bestaar 
af  Vestgavlen,  svarende  til  Midtskibet,  Taarnet  med  Spir  (i  alt  162  F.), 
svarende  til  det  sydl.,  og  et  Trappehus,  sv.  til  det  nordl.  Sideskib;  Taarn 
og  Trappehus  forbindes  ved  en  Gang,  der  danner  Forhal.  Midtskibet  er 
til  Gesimsen  48  (Sideskibene  over  38),  til  Tagryggen  69  F.  Det  stem- 
ningsfulde   Indre    har    hvælv.    Lofter  og  i  Sideskibene  Pulpiturer,  som  fort 


Jesu  Hjærte  Kirke  i  Stenosgade. 


Skt.  Ansgar,  Jesu  Hjærte,  Skt.  Josephs  og  Skt.  Anna  Kirker,  95 

sættes  i  Korsskibet  og  forbindes  ved  Orgeltribunen  over  Hovedindgangen. 
Midtskibet  er  1 14  X  27  F.  og  47  F.  højt,  Tværskibet  er  over  65  F.  langt, 
Sideskibene  over  13  F.  brede.  Flisegulvet  (Mettlacher  Sten)  danner  nogle 
Steder  Tæpper,  andre  Steder  er  der  indlagt  allegoriske  Figurer.  I  Koret, 
Korsskibet  og  ved  Mariaalteret  er  der  pragtfulde  Glasmalerier  (efter  Tegn. 
af  Prof.  Muller  i  Diisseldorf).  Af  de  3  Altre  (Borde  af  Sandsten,  hvilende 
paa  Kapitæler  og  sorte  Marmorsøjler)  er  Hovedalterets  Tavle  et  Fløjalter 
med  en  Jesu-Hjærte  Statue  i  Midten  og  Helgenbilleder  m.  m.  paa  Fløjene; 
Mariaalteret  har  Scener  af  Marias  Liv,  Josephsalteret  en  Fremstilling  af  Jo- 
sephs Død  (Altrene  ere  efter  Tegn.  af  Wipfler  udf.  af  Billedhuggerne  Ruller  og 
Seling).  Prædikestolen  har  Scener  af  Jesu  Liv.  Desuden  er  der  14  Kors- 
vejsbilleder  (af  Maleren  Windhausen).  Orgelet  er  pneumatisk  (det  første 
her  i  Landet),    Kirken  har  3   Klokker,  fra  Hemelingen  ved  Bremen. 

Ved  Kirken  er  der  Præstebolig  og  en  Skole  (se  under  dette  Afsnit). 

Skt.  Josephs  Kirke,  Griffenfeldtsgade,  i  Gaarden  i  det  katolske  Skt. 
Josephs  Hospital  (s.  d.),  er  opf.  1901  (indviet  ^^/iq)  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
L.  M.  Andersen.  Den  er  bygget  i  gotisk  'Stil  paa  Granitsokkel  af  røde 
Mursten,  paa  de  to  Sider  sammenbygget  med  Hospitalet,  udv.  Længde  106 
F.,  Bredde  48  F.,  c.  74  F.  til  Tagryggen,  over  hvilken  en  30  F.  høj  Tag- 
rytter. Det  hvide  Indre  (88X44  F.)  er  hvælvet  (48  F.  højt)  og  er  delt  i 
et  Midtskib  og  to  smalle  Sideskibe  med  Pulpiturer,  ligesom  der  er  Pulpitur 
over  Indgangen,  til  hvilken  der  efter  Nybygningerne  i  1904  ved  Hospitalet 
er  Adgang  gennem  en  Portal  (med  en  legemsstor,  forgyldt  Figur)  fra 
Griffenfeldtsgade.  Paa  hver  Side  af  Alteret  er  der  Sakristi.  Højalteret 
har  et  Maleri  (Korsfæstelsen)  af  P.  Dupuis,  og  paa  Siden  i  Nicher  Statuer 
af  Skytsengelen  og  Erkeengelen  Michael;  I  Sideskibene  Sidealtre  med  Statuer 
af  Maria  og  Joseph.  Prædikestolen,  af  Egetræ,  har  polykrome  Billeder  af 
Frelseren  og  Evangelisterne.  Desuden  i  Kirken  Statuer  af  Frelseren,  Maria 
og  Antonius  af  Padova  samt  Korsvejsbilleder,  Glasmalerier  m.  m. 

Skt.  Anna  Kirke,  Hans  Bogbinders  Allé  i  Sundbyerne,  er  opf.  af  den 
romersk-katolske  Redemptoristorden  1902-3  (Grundst.  nedlagt  ^^/g  1902, 
indviet  ^%  1903)  efter  Tegn.  af  Arkit.  Emil  Jørgensen  og  O.  R.  Langballe, 
Bygningen,  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten,  bestaar  af  et  Midtparti,  c. 
34X50  F.,  der  indeholder  Kirken,  og  som  har  Hovedindgang  mod  Hans 
Bogbinders  Allé  og  Apsis  mod  Dronn.  Elisabeths  Allé,  samt  to  Sidefløje, 
hvoraf  den  vestl.  indeholder  Skole  og  den  østl.  Sakristi,  Oratorium  m.  m. 
og  Bolig  for  Ordenens  Præster.  Midt  paa  Taget  en  Tagrytter.  Kirkerummet 
har  fladt  Loft,  Pulpitur  paa  de  3  Sider  og  halvkuppelhvælv.  Alterniche. 
Foruden  Højalteret  er  der  to  Sidealtre.  Døbefont  af  Klæbersten.  (Se  „Archi- 
tekten"    ^8/^  1903). 

Desuden  er  der  et  Skt.  Knuds  Kapel  i  den  katolske  Tjenestepigeskole 
Mariahjem,  Hj.  af  Ny  Kongens-  og  Vester  Voldgade  (se  dette).  Kapellet 
er  i  hele  Bygningens  Stueetage  mod  Ny  Kongensgade  (indv.  SO^/,  F. 
langt,  22  F.  bredt  og  22  F.  højt).  Koret  med  Alteret  er  skilt  fra 
Langskibet  ved  en  Triumfbue;  kasseteret  Bjælkeloft;  Orgelpulpitur  over 
Indgangen. 

Et  Skt.  Josephs  Kapel.,  Strandvejen  91  (tidligere  „Vilhelmsdal"),  Skt. 
Josephsøstrenes  Noviciat  (før  Toldbodvej  Nr.  19,  hvor  Søstrene  have  deres 
„Ecole  fran9aise"),  blev  opf.  1895,  men  nedbrudt  1904,  hvorpaa  der  nu 
opføres  et  nyt. 


96 


Bygninger  og  Institutioner. 


Det  mosaiske  Trossamfunds  Synagoge,  Krystalgade.  Jøderne  holdt 
efter  Tilladelse  ved  Res.  af  ^^/^g  1684  Gudstjeneste  i  private  Huse,  indtil 
de  fik  en  stor  fælles  Sal  til  dette  Brug  i  1729  (indv.  ^Vs)^  nogle  Aar 
senere  begyndte  de  at  opføre  en  Synagoge  paa  Vandkunsten,  men  ved  Res. 
af  24/g  1737  blev  det  forbudt;  1742  købte  Menigheden  en  gml.  Gaard  i 
Læderstræde  til  Synagoge,  men  17  57  var  den  saa  brøstfældig,  at  de  søgte 
om  Lov  til  at  opføre  en  anseligere  paa  samme  Sted;   først  '^/^g  1765   fik  de 


Synagogens  Indre. 

Tilladelsen  (den  skulde  dog  være  uden  særligt  Præg,  og  Kælder  og  Stue 
skulde  være  til  Beboelse);  den  kostede  c.  24,000  Rd.  Cour.  og  indviedes 
^/u  1766.  De  portugisiske  Jøder  beholdt  dog  deres  egne  Synagoger  (1  783 
nævnes  3  :  i  Snaregade,  St.  Færgestræde  og  Kongensgade,  den  nuv.  Vilders- 
gade,  senere  en  i  Pilestræde,  derefter  fælles  Synagoge  i  Skindergade,  senere 
i  S  værtegade  og  endelig  i  Læderstræde).  Synagogen  i  Læderstræde  brændte 
imidlertid  1795,  og  Gudstjenesten  holdtes  derefter  i  mange  private  Huse, 
indtil  den  nuv.  Synagoge  opførtes  1833  (indviet  ^"^1^)  af  den  samlede 
Menighed    for    16,331  Rd.  Sølv  og  87,212  Rd.  i  Sedler  (c.    100,000  Rd.) 


Synagogen  og  Skt.  Albans  Kirke. 


97 


efter  Tegn.  af  G.  F.  Hetsch.  Den  er  bygget  i  orientalsk  Stil  i  aflang- 
firkantet  Form  paa  Granitsokkel  af  Mursten,  udv.  92X74  F.  Ved  Hoved- 
indgangen mod  V.  er  der  1885,  da  Synagogen  tillige  blev  istandsat  og 
udsmykket  for  c.  70,000  Kr.,  tilbygget  en  Forhal  (Arkit. :  Ove  Petersen  og 
Fr.  Levy).  Over  Indgangen  staar  en  hebraisk  Indskrift:  „Velsignet  være 
den,  som  kommer  i  Guds  Navn"  ;  Bogstavernes  Talværdi  udgør  Opførelses- 
aaret  efter  jødisk  Tidsregning  (5593).  Paa  Synagogens  Mur  er  der  ^^/^ 
1902  (et  Hundredaar  efter 
hans  Fødsel)  anbragt  en  Minde- 
tavle for  Overrabbiner  A.  A. 
Wolff.  Det  Indre  har  kasseteret, 
fladt  Loft  (48  F.  fra  Gulvet) 
og  paa  Langsiderne  Pulpiturer 
(for  Kvinderne),  der  hvile  paa 
Murpiller,  ligesom  Tribune  over 
Indgangen;  i  Østvæggen  en 
Niche,  hvor  Mosebøgerne  paa 
PergamentsruUer  opbevares  i 
det  hellige  Skab,  og  hvor  „den 
evige  Lampe"   brænder. 

Ved  Synagogen,  der  ejes 
af  Menigheden,  er  ansat  to 
Præster,  3  Kantorer,  en  Kor- 
dirigent og  en  Overkirkebetjent. 

De  ovenn.  Bedesale  i  pri- 
vate Huse  gik  ind,  efter  at 
Synagogen  var  bleven  indviet 
(de  portugisiske  Jøder  havde 
dog  egen  Gudstjeneste  endnu 
i  13  Aar).  Kun  i  Bedesalen 
Læderstræde  Nr.  5  (hvilken 
Ejendom  nu  tilhører  Trossam- 
fundet) er  man  vedbleven  at 
holde  Gudstjeneste. 

Af  andre  Kirker  og  Kapel- 
ler i  Kjøbenhavn  mærkes: 

Skt.  Albans  Kirke,  i  Es- 
planaden ved  Indgangen  til 
Langelinie,  for  den  engelsk- 
biskoppelige Menighed.  Me- 
nigheden har  siden  1771  haft  Gudstjeneste  i  Byen,  først  i  det  engelske 
Gesandtskabs  Hotel,  senere  offentlig,  bl.  a.  i  Brødremenighedens  Sal  i 
Stormgade.  Fra  1853  blev  der  paa  Prof.  G.  Stephens'  Initiativ  dannet  en 
Komité  til  Opførelsen  af  en  Kirke,  men  først  1883  blev  der  givet  Tilsagn 
om  Grunden,  og  den  blev  da  opf.  1885-87  (^^/g  1885  blev  Grundst.  ned- 
lagt af  Prinsen  og  Prinsessen  af  Wales,  den  indviedes  ^^9  1887)  efter 
Tegn.  af  den  engl.  Arkitekt  A.  W.  Blomfield  under  Ledelse  af  Prof.  L. 
Fenger  for  c.  12,000  £.  Den  er  bygget  i  „tidlig- engelsk"  Stil  og  saa  vidt 
mulig  efter  engelsk  Byggemaade  med  Beklædning  af  Flint  og  Fakse  Kalk- 
Trap:   Danmark,  3.  Udg.  1,2.  7 


Skt.  Albans  Kirke. 


98  Bygninger  og  Institutioner, 

Sten  og  svensk  Kalksten  (det  sidste  i  Spiret)  samt  Mursten  og  bestaar  af 
Skib  og  Kor  mod  0.,  det  sidste  med  to  smaa  Udbygninger  mod  N.  og  S. 
(den  sidste  er  Orgelrum),  samt  ved  Nordvesthjørnet  Taarn  med  Spir  (144 
F.).  Den  udv.  Længde  er  95,  Bredden  42  F.  Ved  Sydvesthjørnet  er 
Hovedindgangen,  der  fører  ind  til  en  Forstue  langs  Vestgavlen,  hvor  Døren 
er  til  Kirken.  Det  Indre  (200  Siddepladser)  har  i  Midten  tilspidset  Tønde- 
hvælving af  Træ;  et  Sideskib  mod  N.,  ligeledes  med  Trætag,  optages  for 
største  Delen  af  et  Sakristi.  I  Korets  Østvinduer  er  der  Glasmalerier  (Kors- 
fæstelsen), i  Kirkens  Vestvinduer  ligeledes  (Englands  og  Danmarks  Værne- 
helgen). Prædikestol,  Alter  og  Døbefont  ere  af  brændt  Ler.  Der  er  Kirke- 
ruder til  Minde  om  Prof.  Stephens  og  Hustru,  den  tidligere  Præst  R.  S. 
Ellis,  Prins  Albert  Victor  af  Wales  og  om  Dronning  Victorias  éOaarige 
Regeringsjubilæum.    (Se  Tekn.  Forenings  Tidsskr.    11.  Aarg.  S.  136). 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  den  engl.  Regering  og  staar  under  den  engelske 
Konges  Patronat,  er  ansat  en  Præst,  der  er  Legationspræst  og  Provst  for 
Skandinavien,  og  en  Organist. 

Den  katolsk-apostoliske  Kirke,  Hj.  af  Gyldenløves-  og  N.-Søgade,  er 
opf.  1870-71  (indviet  Vs  1871)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  J.  Belcher  for  c. 
50,000  Kr.  Den  er  bygget  paa  Granitsokkel  af  Mursten  i  engelsk-gotisk 
Stil  og  bestaar  af  Langskib  og  smallere  Kor,  i  alt  116  F.  i  Længden, 
med  højt  skifertækket  Tag,  samt  et  lille  Taarn  med  Spir  ved  Gavlfa9aden 
ud  mod  Gyldenløvesgade.  Foran  Fa9aden  er  der  en  lille  Forhal.  Det  Indre 
har  spidsbuet  Tøndehvælving.  Foruden  Højalteret,  i  Koret,  er  der  i  et 
lille,  ved  to  Spidsbueaabninger  og  en  Søjle  fra  Skibet  adskilt  Kapel  et 
Sidealter;  lige  overfor  er  Prædikestolen.  Gammel  Granitdøbefonts  Kumme 
fra  Torup  Kirke  (se  IV  S.  268).  Over  Indgangen  et  Orgelpulpitur.  I  Taarnet 
er  der  Portnerbolig,  i  en  Sidebygning  3  Sakristier. 

Ved  Kirken  er  ansat  en  Forstander  (Præst). 

Menigheden  har  desuden  Kirkelokaler  i  Zinnsgade  (Østerbro)  og  paa 
Amagerbrogade  (foruden  en  Kirkebyning  paa  Frederiksberg,  Chr.  Win- 
thersvej,  før  Valgmenighedskirke,  se  S.  113,  derpaa  Sognekirke,  før  Skt. 
Lukas  Kirke  blev  bygget). 

Baptistmenigheden  (stiftet  1839;  den  havde  først  Lokale  i  en  gml.  Gaard 
i  Aabenraa,  senere  i  St.  Kongensgade  Nr.  55)  har  to  Kapeller:  Christus- 
kapellet ,  Baggesensgade,  inde  mellem  Gadens  Huse  med  en  lille  Plads 
foran,  er  indviet  ^^/jq  1867;  det  kostede  c.  26,000  Rd.,  en  Tilbygning  i 
1889  kostede  c.  25,000  Kr. ;  i  Kapellet  er  et  Daabsbassin.  Salemkapellet, 
Islandsgade  paa  Amager,  lille  Bygning  af  røde  Sten,  er  opf.  1887  (ind- 
viet 30/^^)  for  c.    13,000  Kr. 

Alexander  Newsky  Kirke  for  den  græsk-katolske  Menighed,  Bred- 
gade. Et  græsk-katolsk  Kapel  i  Laksegade,  indviet  til  Skt.  Paulus,  toges  i 
Brug  Aug.  1853  (Arkitekt:  Th.  Sørensen),  men  nedlagdes  senere  (nu  pri- 
vat Bygn.),  hvorefter  Gudstjenesten  (nærmest  bestemt  for  det  russiske  Ge- 
sandtskabs Personale)  holdtes  i  et  Kapel  i  St.  Kongensgade.  Den  nuv. 
Kirke  opførtes  1881-83  (Grundst.  nedlagt  ^\r^  1881,  indviet  ^/g  1883)  af 
den  russ.  Regering  efter  Tegn.  af  russ.  Arkitekt,  Gehejmerd.  Grimm  (Op- 
førelsen forestodes  under  F.  Meldahls  Tilsyn  af  Alb.  Jensen)  og  kostede 
c.  200,000  Kr.  foruden  Grunden  (c.  60,000  Kr.)  og  Dekoration,  Malerier 
m.  m.  (c.  140,000  Kr.).  Den  er  opf.  nærmest  efter  gammel-russiske  Moti- 
ver  af  Granit    og   røde  og  graa    Mursten  samt  Sandsten  i  de  ornamentale 


Skt.  Albans  og  kat.-apost.  Kirke,  Baptistkapeller,  Alex.  Newsky  Kirke  m.  m.    99 


Dele  og  bestaar  af  en  45  F.  bred  og  68  F.  lang  Bygning,  til  Tagryggen 
62  F.,  over  hvis  Gavlfa9ade,  som  ligger  i  Gadelinien,  der  hæver  sig  3  smaa 
Taarne  med  forgyldte  Kupler;  Midtkuppelens  Kors  er  103  F.  over  Jorden. 
Paa  Fa9aden  Værnehelgenen,  Alexander  Newskys  Billede,  udf.  paa  Lava. 
Paa  venstre  Side  fører  en  Jærngitterport  ind  til  Stueetagen  med  Funktionær- 
boliger, paa  højre  er  et  Trappehus,  hvorfra  en  Marmortrappe  fører  op  til 
Kirken,  hvis  Gulv  er  over  14  F.  over  Jorden.  Langskibet  har  fladt,  kalk- 
pudset, dekoreret  Bjælkeloft  og  kalkpudsede  Vægge,  dekorerede  efter  russ. 
og  byzantinske  Motiver, 
og  er  delt  i  et  af  4 
Jærnsøjler  baaret  Midt- 
skib (34  F.  højt)  med 
Kor  og  to  Sideskibe 
(24V2  F.).  Kirkegulvet 
(Marmormosaik)  har  ingen 
Siddepladser.  Paa  en  7 
F.  hævet  Afdeling  nær- 
mest Koret  findes  en  Plat- 
form i  Niveau  med  Koret, 
og  her  findes  en  Sarko- 
fag ,  Christi  Grav ,  og 
Plads  til  Sangerne.  Koret 
skilles  fra  Kirken  ved  en 
med  rigt  Billedskærerar- 
bejde  og  Helgenbilleder 
udstyret  Væg(Ikonostas), 
i  hvilken  3  Døre  (Porte) ;  i 
Midten  den  dobbeltfløjede 
Kongeport  og  paa  Si- 
derne to  enkeltfløjede  Por- 
te. Midt  for  Hovedporten 
staar  Alteret,  af  Træ, 
bag  dette  et  Kors  og 
bag  dette  en  syvarmet 
Kandelaber  foran  et  Male- 
ri, Christus,  oven  over 
hvilket  et  andet  Maleri 
(Christus  stiller  Stormen). 
Til  venstre  i  Koret  An- 
retterbordet („Offerbor- 
det"). Desuden  er  der  i 
Kirken  3  andre  Malerier 
(af  Alex.  Newskys  Hist. 
og  Christus'  Vandring  paa  Søen).  I  Klokketaarnet  er  der  6  Klokker. 
Forstander  er  den  russ.  Gesandtskabsprovst. 

Af  Missionshuse,  Kapeller  m.  m.  nævnes  desuden: 

Missionshuset  Bethesda,  Rømersgade,  er  opf.  1881-82  (indviet  ^^/^ 
1882)  af  Kirkelig  Forening  for  Indre  Mission  for  266,620  Kr.  (med  Grund 
og  Inventar)  efter   Tegn.  af  Prof.    L.  Knudsen.    Det  er  nærmest  i  romansk 


Alexander  Newsky  Kirke. 


100  Bygninger  og  Institutioner. 

Stil  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  et  stort  Midtparti 
med  Gavl  og  to  smalle  Sidebygninger.  Det  indeholder  i  Kælderen  bl. 
a.  en  Vestibule,  en  mindre  og  en  400  □  Al.  stor  Sal,  i  Stuen  en  stor  Vesti- 
bule, en  mindre  og  en  400  □  AL  stor  Sal  (med  et  Alterbillede  af  C. 
Bloch),  medens  1.  Sal  udgør  en  eneste  Sal,  99X42  F.,  28  F.  høj,  med 
Gallerier  paa  de  3  Sider  og  et  hævet  Parti  med  Talerstol  ved  Bagvæggen ; 
i  Sidebygningerne  er  der  Boghandel  og  Handel  med  kirkl.   Genstande. 

Luthersk  Missionsforenings  (stift.  1869)  Forsamlingshus,  Nansens- 
gade, er  af  røde  Mursten  med  et  højt  Gavlparti  i  Midten  (Arkit. :  V.  Ingemann). 

Brødremenigheden  (Herrenhutterne),  der  fik  Tilladelse  til  at  holde  Guds- 
tjeneste ^^/g  1788,  har  Bedesal  i  Stormgade. 

Kbh's  Forening  for  Mission  blandt  Søfolk  ejer  fra  Vi  1902  det  ^Vio 
1879  grundede  Beihelskih  (af  Træ)  i  Nyhavn,  ved  Kongens  Nytorv  ved 
Kanalens  Ende.  Ligeledes  ejer  Foreningen  Sømandshjemmet  af  1884^  Skt. 
Anna  Plads. 

Kristelig  Forening  for  unge  Mænd  har  en  stor,  4  Stokv.  høj  Bygning 
i  Gotersgade,  indviet  ^^/g  1900  (Arkitekt:  J.  Chr.  Kofoed),  med  en  stor 
Solennitetssal. 

De  sidste  Dages  Helliges  {^Mormonernes)  Forsamlingshus ^  Korsgade  i  en 
Baggaard,  er  opf.  af  røde  Mursten  i  to  Stokv. ;   det  øverste  indeholder  Salen. 


Medens  Begravelser  i  Kirkerne  ble  ve  forbudte  ved  Forordn,  af  ^^/^  1805, 
bleve  de  først  formente  paa  de  tilliggende  Kirkegaarde  ved  Res.  af  ^^/4 
1861;  dog  jordedes  der  endnu  i  Koleraaaret  1853  en  Mængde  Lig  paa 
de  Christianshavnske  Kirkegaarde,  indtil  det  forbødes  af  PoHtidirektøren 
^^/y  s.  Aar.  Hermed  ophørte  al  Begravelse  inden  for  Voldene  (naar  und- 
tages i  de  under  Skt.  Petri,  Holmens  og  Christians  Kirke  omtalte  Kapeller). 
Byen  havde  dog  allerede  i  lang  Tid  haft  Kirkegaarde  uden  for  Voldene, 
idet  dens  Tilvækst,  navnlig  efter  1660,  havde  •  nødvendiggjort  dette.  Den 
ældste  udenbys  Kirkegaard,  uden  for  Nørreport,  er  alt  omtalt  S.  52  ;  den 
benyttedes  til  ind  i  17.  Aarh.  Den  ældste  af  de  nuv.,  Holmens,  er  anlagt 
1666;  men  der  kom  snart  flere  til,  og  1676  nævnes  foruden  Holmens: 
Garnisonens  Kirkegd.  uden  for  Østerport,  den  nye  Kirkegd.  uden  for  Nørre- 
port, De  fattiges  Jord  og  Skt.  Hans  Kirkegd.  uden  for  Vesterport.  I  Pest- 
aaret  kom  der  adskillige  nye  til,  rigtignok  ogsaa  5  indenbys  Assistenskirke- 
gaarde.  Men  efterhaanden  fik  man  Øjnene  op  for  disses  Farlighed  som 
Smittebefordrere,  og  det  første  store  Skridt  til  at  afvende  Faren  for  Byen 
blev  gjort  ved  Oprettelsen  af  Assistens  Kirkegd.  paa  Nørrebro  1760,  hvor- 
ved de  indenbys  Assistenskirkegde.  straks  bleve  nedlagte*).  Men  Kampen 
mod  Begravelser  i  og  ved  Kirkerne  blev  dog  langvarig  og  endte  først 
over  Midten  af  19.  Aarh.,  som  ovfr.  nævnt,  skønt  der  flere  Gange  blev 
gjort  alvorlige  Forsøg  vaa  at  afskaffe  Uvæsenet,  saaledes  under  Struensee 
17  71,  da  al  Begravelse  baade  i  Kirkerne  og  paa  deres  omgivende  Kirke- 
gaarde forbødes,  og  i  1796,  da  de  indenbys  Begravelser  søgtes  indskrænkede. 


•■)  I  1760  var  der  8  Assistens  Kirkegde.  inden  for  Voldene:  Vor  Frue  Assistens,  i  Fiolstræde 
(„Linden"),  Nicolai  Kirkes  Assistens,  mellem  St.  Kongens-  og  Borgergade  („Landgreven"), 
Trinitatis  Fattiges  Kirkegd.,  mellem  Gotersgade  og  Aabenraa,  Helliggejstes  Kirkegd.  i  Gam- 
melmont  („Vismar"),  Skt.  Petri  Fattiges  Kirkegd.,  i  Larslej stræde,  Vartovs  og  Vaisenhusets 
fælles  Kirkegd.,  paa  Halmtorvet,  Vor  Frelsers  Fattiges  Kirkegd.,  i  Skt.  Anna  Gade,  og  endelig 
Bornehuseis  Kirkegd.,  samme  Gade.  Det  var  de  første  6,  som  Magistraten  1757  foreslog  at 
slaa  sammen  til  een,  og  Regeringen  gav  straks  sit  Samtykke. 


Missionshuse  m.  m.     Assistens  Kirkegaard. 


101 


Byen  har  nu  følgende  Kirkegaarde: 

Assistens  Kirkegaard,  ved  Kapelvej,  Nørrebrogade  og  Jagtvej,  er  an- 
lagt ifl.  Reskr.  af  ^^/-^  175  7  og  indviet  ^/n  1760.  Den  ældste  Del,  om- 
given af  en  Mur,  var  knap  3  Tdr.  Ld.  (39,000  □  Al.)  og  fælles  for  Vor 
Frue,  Nicolai,  Helliggejstes,  Trinitatis,  Skt.  Petri  samt  Børnehusets  og  Vai- 
senhusets  Sogne.  Det  varede  dog  ikke  længe,  inden  den  viste  sig  for  lille, 
og    1803   og   1805   udvidedes  den  med    243,000  Q  Al.  (c.    1 7  V^  Td.  Ld.), 


Fra  Assistens  Kirkegaard.    Bodenhoffs  og  Wærns  Monumenter. 


hvoraf  de  181,000,  der  laa  langs  Nørrebrogade  op  til  Jagtvej,  bleve  ind- 
hegnede med  en  Mur.  I  de  fig.  Aar  blev  den  flere  Gange  udvidet,  saaledes 
1853  og  1861,  da  Frelsers  og  Frederiks  Kirkes  Sogne  paa  Christianshavn 
og  Skt.  Johannes'  paa  Nørrebro  fik  Lodder  der.  Ogsaa  den  katolske  og 
reformerte  Menighed  havde  Del  i  Kirkegaarden,  resp.  siden  1805  (11,000 
DAL)  og  1806  (10,600  n  AL).  Det  Areal,  som  Kommunen  fra  1757 
til  1864  havde  solgt  til  Kirkerne  af  den  saakaldte  „Fælled",  udgjorde  c. 
38  Td.  Ld. ;  Resten,  8  Td.  Ld.,  overdroges  1865-74  Kirkerne  til  Brug  i 
100  Aar  til  Linie-  og  Frijordsbegravelser  og  skulde  derefter  tilbagegives  Kom- 


102  Bygninger  og  Institutioner. 

munen;  men  en  Del  af  det  er  allerede  tilbagegivet  og  benyttet  til  Opførel- 
sen af  Hellig  Kors  Kirke  og  to  Kommuneskoler  ved  Jagtvej  og  Hans  Tausens 
Gade  samt  til  en  Legeplads  ved  Kapelvej.  De  ovennævnte  38  Td.  Ld.  blev 
fra  Beg.  bestyret  umiddelbart  af  Kirkeværgerne  for  de  enkelte  Kirker,  som 
ejede  Lodderne,  men  ifl.  kgl.  Res.  af  ^^/^g  1879  gik  Arealet  ind  under 
Begravelsesvæsenets  BestjTelse,  saaledes  at  Sogneinddelingen  er  bortfalden. 
(Den  katolske  Afdeling  sorterer  dog  ikke  under  Begravelsesvæsenet). 

Paa  Kirkegaarden  findes  et  1867-68,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Ingemann 
opf.  Begravelseskapel  af  røde  Mursten  (Kalkulationssum :  ca.  17,000 
Rd.),  en  Kontor-  og  Inspektørbolig  og  en  i  det  nordl.  Hjørne  ved 
Jagtvej  og  Nørrebrogade  c.  1805  opf.  Bygning,  der  paa  den  ene  Side 
er  bygget  som  et  antikt  Tempel  med  Søjleportal,  paa  den  anden  som  et 
alm.  Hus;  den  er  1899-1900  restaur.  af  H.  B.  Storck;  nu  benyttes  den 
som  Bolig  for  en  Opsynsbetjent,  Værksted  m.  m.,  men  var  fra  først  af 
bestemt  til  Graverbolig  og  Ligkapel,  en  Tid  brugtes  den  til  skindøde*). 

Den  er  Byens  mærkeligste  Kirkegaard  med  mange  smukke  Gravmæler 
og  Minder  om  vore  fortjente  Mænd,  kønne  Gange  og  gamle  skyggefulde 
Træer.  Især  findes  der  en  Del  gode  Monumenter  fra  Slutn.  af  18.  og  Beg. 
af  19.  Aarh. ;   men  ogsaa  fra  den  nyere  Tid  er  der  flere  af  Interesse. 

Af  kendte  Personer,  der  ere  begr.  her,  (og  af  større  Gravmæler)  nævnes  bl.  a. : 
Malerne  C.  F.  Aagaard,  f  1895,  og  N.  Abildgaard,  f  1809  (en  ny  Granitblok  med 
Bronceportrætmed.  er  rejst  i  1880'erne),  Veterinærskolens  Stifter  P,  C.  Abildgaard, 
f  1801  (Mon.  af  Dajon  eller  Weidenhaupt  efter  Tegn.  af  Broderen  N.  A.),  Teater- 
direktør Sev.  Abrahams,  f  1900,  Forfatter,  Kapt.  W.  H.  F.  Abrahamsen,  f  1812,  Le- 
gatstifteren C.  A.  Ancker,  f  1857,  Digteren  H.  C.  Andersen,  f  1875,  Minister  C.  C. 
G.  Andræ,  f  1893,  Digteren  og  Litterærhist.  Kr.  Arentzen,  f  1899,  Kancellisekretær 
J.  S.  Augustin,  f  1785  (den  første  ansete  Mand,  der  lod  sig  jorde  her  i  Stedet  for  i 
eller  ved  en  Kirke,  som  det  var  Skik  mellem  de  bedre  stillede,  hvorfor  han  blev 
rost  i  høje  Toner  af  Samtiden;  hans  Monum.,  af  Wiedewelt,  er  nu  forsvundet). 
Historikerne  Niels  Bache,  f  1895,  og  G.  L.  Baden,  f  1840,  Filolog  og  Kunsthist.  Tor- 
kil Baden,  f  1849,  Forf.,  Generalmajor  A.  H.  Baggesen,  f  1865,  Biskop  N.  E.  Balle, 
f  1816,  Læge,  Gehejmekonferensrd.  O.  L.  Bang,  f  1877,  Minister  og  Højesteretsjustiti- 
arius  P.  G.  Bang,  f  1861,  Forf.  C.  Bastholm,  f  1819,  Historiker  P.  W.  Becker,  f  1877, 
Komponist  A.  P.  Berggreen,  f  1880,  Statistiker  A.  F.  Bergsøe,  f  1854,  Billedhugger 
H.  V.  Bissen,  f  1868  (Monum.  af  Sønnen),  og  Hustru  (Mon.  af  Manden),  Grosserer 
A.  Bodenhoff,  f  1794  (hvis  Monument  af  Marmor,  se  S.  101,  hører  til  de  anseligste; 
det  er  af  Wiedewelt;  de  to  Statuer  ere  dog  senere  og  vistnok  af  Dajon;  det  er 
restaur.  1886  af  Billedhugger  Vieth),  Marquise  de  Bonnay,  f.  O'Neil  (Enke  efter 
Præsid.  for  den  franske  Nationalforsamling,  Gesandt  i  Kbh.),  f  1879,  Retslærd,  Prof. 
F.  C.  Bornemann,  f  1861,  Læge  J.  D.  Brandis,  f  1845,  Præst  ved  Vartov  C.  J.  Brandt, 
t  1889,  Politidirektør  C.  J.  C.  Bræstrup,  f  1870,  Filosoffen  H.  Brøchner,  f  1875, 
Arkæologen  P.  O.  Brøndsted,  f  1842  (med  Portrætmed.  af  H.  V.  Bissen),  Digteren  L. 
Bødtcher,  f  1894,  Gehejmerd.  A.  G.Carstens,  f  1795  (Monumentet,  et  af  Wiedewelts 
skønneste  her,  er  nu  forsvundet  fra  Graven,  Søjlen  er  opstillet  paa  Plænen  foran 
Kapellet),  Forf.  P.  Chievitz,  f  1854,  Politiker  Balthasar  Christensen,  f  1882,  Teolog, 
Prof.  H.  N.  Clausen,  f  1887,  Kobberstikker  J.  F.  Clemens,  f  1831,  Ingeniør  L.  A. 
Colding,  t  1888,  Departementschef  E.  Collin,  f  1886,  Billedhugger  N.  Dajon,  f  1824, 
Boghandler,  Kancellird.  J.  Deichmann,  f  1853  (Mon.  af  G.  C.  Freund),  Maler  C.  V,  Eckers- 
berg, t  1853,  Borgmester  E.  D.  Ehlers,  f  1893,  Historikeren  L.  Engelstoft,  f  1851, 
Fysiolog,  Prof.  D.  F.  Eschricht,  f  1863,  General  C.  Ewald,  f  1866,  Billedhugger  O. 
Evens,  f  1895,  Telegrafdirektør,  Forf.  af  „Den  tapre  Landsoldat",  P.  Faber,  f  1877 
(med  Broncebuste),  Præst  P.  A.  Fenger,  f  1878,  Købmand  Fix,  f  1807  (stort,  kost- 
bart Monum.),  Skuespiller  P.  T.  Foersom,  f  1817,  Geolog  J.  G.  Forchhammer,  f  1865, 


*)  Man  har  ment,  at  Bygningen  er  af  Arkitekt  P.  Meyn.  Men  Tegningerne  til  Anlægget  af  Kirke- 
gaarden og  til  Bygningen  ere  1805  indleverede  af  Justitsraad,  Viceborgmester  J.  Bang  og 
Slotsforvalter  M.  F.  Voigt  (se  Kollegialtid.  1805  S.  679-80),  og  der  kan  vistnok  ingen  Tvivl  være 
om,  at  Bygningen  skyldes  den  første,  der  foruden  Læge  ogsaa  var  Arkitekt. 


Assistens  Kirkegaard.  103 

Billedhuggerne  G.  C.  Freund,  f  1900,  og  H.  E.  Freund,  f  1840  (Mon.  af  H.  V. 
Bissen  og  G.  C.  Freund),  Komponist  J.  F.  Frølich,  f  1860,  Balletmester  V.  T.  Galeotti, 
f  1816,  Etatsrd.  A.  C.  Gamel,  f  1904,  Borgmester  J.  C.  Gammeltoft,  f  1873,  Journa- 
list J.  F,  Gjødwad,  f  1891,  Kapelmester  F.  J.  Glæser,  f  1861,  Boghandler  S.  Gylden- 
dal, t  1802  CMon.  af  Dajon),  Historiker  Fr.  Hammerich,  f  1877  (Broncemed.),  Arkitekt 
H.  C.  Hansen,  f  1883  (Portrætmed.),  Bankdirektør,  Politiker  H.  P.  Hansen,  f  1861, 
Politiker  J.  A.  Hansen,  f  1877,  Læge  J.  D.  Herholdt,  f  1836,  Digteren  Henr.  Hertz, 
t  1870,  Dekorationsmaler  G.  C.  Hilker,  f  1875,  Skoledirektør  J.  A.  C.  Holbech,  f  1885 
(Portrætmed.),  Læge  V.  Holmer,  f  1884,  Statsgældsdirektor  N.  A.  Holten,  f  1850 
(Mon.  af  H,  E.Freund),  Fysiker,  Prof.  C.  V.  Holten,  f  1886,  Komponisten  til  „den 
tapre  Landsoldat  J.  O.  E.  Horneman,  f  1870  (Granitsten  efter  Tegn.  af  L.  Frølich,  med 
Indskr.  og  Portrætmed.,  af  Saabye,  afsl.  1899),  Læge  Emil  Hornemann,  f  1890, 
Botaniker,  Prof.  J.  W.  Hornemann,  f  1841,  Lægen  F.  G.  Howitz,  f  1826,  Minister  L. 
N.  Hvidt,  t  1856,  Skuespiller  R.  L.  Hoedt,  f  1885,  Kunsthist.  N.  L.  Høy  en,  f  1870, 
Admiral  Georges  Jacobson,  f  1897,  Grosserer  Jørgen  Jensen,  f  1893,  Maler  Jens  Juel, 
t  1802  (smuk,  hvælv.  Gravsten,  restaur.  1872),  Historiker,  Prof.  A.  Kali,  f  1821 
(Mon.  af  Wiedewelt),  Historiker  M.  Kali  Rasmussen,  f  1863,  Læge  og  Politiker  C. 
J.  H.  Kayser,  f  1895,  Prof.  Joh.  Keller,  f  1884  (Portrætbill.).,  Forf.  Søren  Kierke- 
gaard, f  1855,  Borgmester  H.  A.  V.  Knudsen,  f  1891,  Skuespiller  H.  C.  Knudsen, 
f  1816,  Direktør  for  det  foren,  Dampskibsselsk.  C.  P.  A.  Koch,  f  1892,  Bygnings- 
direktør  J.  H.  Koch,  t  1860,  Legatstifterinde  M.  Koefoed,  f  1838,  Retslærd,  Prof. 
J.  L.  A.  Kolderup-Rosenvinge,  f  1850,  Stifter  af  teknisk  Institut  J.  Lassenius  Kramp, 
f  1876  (Broncebuste),  Admiral  J.  C.  Krieger,  f  1824,  Komponisterne  H.  E.  Krøyer, 
t  1870,  Fr.  Kuhlau,  f  1832  (Mon.  af  H.  E.  Freund),  og  F.  L.  Æ.  Kunzen,  f  1817, 
Maler  C.  S.  Købke,  f  1848,  Sukkerrafinadør  og  Legatstifter  H.  Ladiges, .  f  1805, 
(smukt  Monum.),  Kobberstikker  G.  L.  Lahde,  f  1833,  Kunsthist.  Jul.  Lange,  f  1896, 
Overpræsident  M.  Lange,  f  1866,  Politiker,  Højesteretsjustitiarius  J.  E.  Larsen,  f  1856, 
Digteren  Edv.  Lembcke,  f  1897,  Bagermester  C.  F.  Lichtenberg,  f  1900,  Slotsgartner 
P.  Lindegaard,  f  1832  (Mon.  af  H.  E  Freund),  Skuespiller  F.  L.  V.  Lindgreen,  f  1842, 
Fysiker,  Prof.  L.  V.  Lorenz,  f  1891,  Teatermaler  Troels  Lund,  f  1867,  Jærnstøber  P, 

F.  Lunde,  f  1893,  Admiral  P.  Løvenørn,  f  1826,  Filologen  J.  N.  Madvig,  f  1886 
(mægtig,  sort  Granitsten),  Gehejmearkivar  F.  Magnussen,  f  1847,  Arkitekt  P.  Malling, 
t  1865,  Forfatterinde  A.  M.  Mangor,  f  1865,  Forf.  P.  Mariager,  f  1894,  Maler  Vilh. 
Marstrand,  f  1873,  Biskop  H.  L.  Martensen,  f  1884,  Rektor  S.  Meisling,  f  1856,  Over- 
bibliotekar D.  G.  Moldenhaver,  f  1823,  Stifter  af  Musikkonservatoriet  P.  V.  Molden- 
haver,  f  1864,  Politiker  og  Højesteretsjust.  C.  F.  L.  Mourier,  f  1880,  Maler  Adam  Muller, 
t  1844  (Mon.  af  G.  C.  Freund),  Biskopperne  P.  E.  Muller,  f  1834,  og  J.  P.  Mynster, 
t  1854,  Forf.  Carl  Møller,  f  1898,  Prof.  C.  Gundelach  Møller,  f  1845  (Mon.  af  Bis- 
sen), Teolog  og  Historiker  Jens  Moller,  f  1833,  Digteren  Poul  M.  Møller,  f  1838, 
Arkitekterne  J.  H.  Nebelong  f  1871,  ogN.  S.  Nebelong,  f  1871,  Konferensrd.  G.  Nielsen, 
t  1797  (smukt  Mon.  af  Wiedewelt),  Litteraturhist.  Rasm.  Nyerup,  f  1829  (Granitsten 
med  Bronceportrætmed.,  rejst  1882  af  Selsk.  for  Litt,,  Hist.  og  Kunst),  Forf.,  Prof. 
O.  C.  Olufsen,  f  1827,  Historiker  C.  Paludan  Muller,  f  1882,  Stiftsprovst  J.  V.  Paulli, 
t  1865,  Læge,  Prof.  S.  Paulli,  f  1880,  Kapelmester  S.  H.  Paulli,  f  1891,  Litteraturhist. 
N.  M.  Petersen,  f  1862,  Geolog  C.  Pingel,  f  1852,  Skuespillerinde  M.  C.  Preisler,  f  1797, 
Oldforsker  C.  C.  Rafn,  f  1864  (Mon.  med  Runeindskr.),  Sprogmanden  Rasm.  Rask,  f  1832 
(stilfuldt  Mon.  af  Bindesbøll,  med  Indskriften  „Sit  Fædreland  skylder  man  alt,  hvad 
man  kan  udrette",  ogsaa  med  Runer  samt  paa  Arabisk  og  Sanskrit),  Krigminister  C. 
E.  Reich,  f  1865,  Legatstifter,  Etatsrd.  N.  L.  Reiersen,  f  1795,  Zoologerne  J.  Reinhardt, 
t  1845,  og  J.  D.  Reinhardt,  f  1882,  Boghandler  C.  A.  Reitzel,  f  1853  (Portrætmed. 
af  Aksel  Hansen),  Skuespiller  H.  C.  D.  Rind,  f  1821,  Linedanser  C.  Roat,  f  1826, 
Skuespillerne  Emilie  Rosing,  f  1811,  og  Michael  Rosing,  f  1818,  Forf.  Tyge  Rothe, 
t  1795,  Minister  C.  E.  Rotwitt,  f  1860  (Mon.  af  Rosenfalk),  Præst  og  Forf.  A.  G. 
Rudelbach,  f  1862,  Digterne  O.  J.  Samsøe,  f  1796  (Mon.  af  Dajon),  og  C.  L.  Sander, 
t  1819,  Læge,  Konferensrd.  J.  S.  Saxtorph,  f  1840,  Forf.  F.  Schaldemose,  f  1853, 
Komponist  C.  Schall,  f  1835,  Danserinde  A.  M.  Schall,  f  1852,  Teolog,  Prof.  C.  E. 
Scharling,  f  1877,  Kemiker,  Prof.  E.  A.  Scharling,  f  1866,  Zoolog  J.  M.  C.  Schiødte, 
f  1884  (Bautasten),    Gehejmekonferensrd.  J.  F.  Schlegel,  f  1896,  Greve,  Generallieutn. 

G.  V.  C.  Schmettau,  f  1823  (Mon.  som  Siden  af  en  Sarkofag  med  Hjælm  og  Sværd 
ovenpaa).  Generalguvernør  P.  Scholten,  f  1854  (i  et  eget  Kapel  paa  den  tysk-reform. 
Kirkegd.),  Botaniker  og  Politiker  J.  F.  Schouw,  f  1852,  Landøkonom,  Prof.  T.  R, 
Segelcke,  f  1902,  Syngemester  J.  Siboni,  f  1839,  Minister  C.  F.  Simony,  f  1872,  Maler 
P.  C.  Skovgaard,  f  1875,  Gehejmelegationsrd.  Ad.  Skrike,  f  1891,  Legatstifterne  J.  C. 


104  Bygninger  og  Institutioner. 

Soldenfeldt,  f  1891,  og  J.  E.  Spannjer,  f  1872,  Skuespiller  A.  G.  Stage,  f  1845,  Natur- 
forsker Jap.  Steenstrup,  f  1894,  Kommander  E.  V.  Stibolt,  f  1796  (Mon.  maaske  af 
Weidenhaupt:  en  „Columna  rostrata"),  Digteren  Edv.  Storm,  f  1 794  (Mon.  med  Portræt- 
med.),  Kirurg  C.  L.  Studsgaard,  f  1899,  Grosserer  O.  B.  Suhr,  f  1875,  Sættemaskinens 
Opfinder  Chr.  Sørensen,  f  1861,  Arkitekt  Th.  Sørensen,  f  1867  (Mon.  af  Malthe),  Poli- 
tiker, Seminarieforst.  Jeppe  Tang,  f  1904,  Luftskipper  G.  Tardini,  f  1851,  Forf.  Just 
Math.  Thiele,  f  1874,  Krigsminister  C.  A.  F.  Thomsen,  f  1896,  Arkæolog  C.  J.  Thomsen, 
f  1865,  Digterinden  Magd.  Thoresen,  f  1903,  Gehejmearkivar  G.  J.  Thorkelin,  f  1829, 
Prof.  B.  Thorlacius,  f  1829,  Digterne  Cl.  Tode,  f  1806  (smukt  Mon.),  og  Vilh.  Topsøe, 
t  1881  (Mon.  af  V.  Dahlerup,  Portrætbuste  af  Aksel  Hansen),  Fabrikant  P.  Tutein, 
t  1799  (Mon.  af  Abildgaard),  Arkitekt  F.  V.  Tvede,  f  1891,  Generalfiskal  P.  Uldall,  f  1798, 
Jurist  og  Politiker  T.  Algreen-Ussing,  f  1872,  Grosserer  og  Raadmd.  C.  \Vaage, 
t  1791  (Mon.  af  Weidenhaupt),  Botaniker  M.  Vahl,  f  1804,  Konferensrd.  S.  H.  A. 
Vedel,  f  1881,  Billedhugger  A.  Weidenhaupt,  f  1805  (Mon.  af  Dajon),  Historiker, 
Prof.  H.  M.  Velschow,  f  1862,  Bibliotekar  E.  C.  Werlauff,  f  1871,  Billedhugger  Johs. 
Wiedewelt,  f  1802  (Mon.  af  Weidenhaupt),  Skuespillerne  Mich.  Wiehe,  f  1864,  Vilh. 
Wiehe,  f  1884,  og  C.  Winsløv,  f  1834,  Generalkrigskommissær  M.  Wærn,  f  1796 
(Mon.  af  Wiedewelt,  se  S.  101),  Grev  A.  Yoldi,  f  1852,  Slotsforvalter  J.  Th.  Zeltner, 
t  1904,  Syngemestrene  H.  O.  C.  Zinck,  f  1832,  og  J.  V.  L.  Zinck,  f  1851,  Skuespillerin- 
derne M.  E.  Zinck,  f  1823,  og  E.  Zrza,  f  1862,  Naturforskeren  H.  C.  ørsted,  f  1851. 
Litt. :  G.  L.  Lahde,  Mindesmærker  paa  Assistentskirkegaarden  ved  Kbh.,  med 
biogr.  Efterretn.,  Kbh.  1811.  —  {O.  N.  Olsen),  Vejviser  til  Familiebegravelserne  paa 
Assistentskirkegaarden  udenfor  Kbh. 's  Nørreport,  Kbh.  1831.  —  C.  Friis,  Assistents- 
kirkegaarden paa  Nørrebro,  Kbh.  1868.  —  F.  J.  Meier,  Fra  Kirkegaarden,  i  Tidsskr. 
for  Kunstindustri,  1890  S.  105  flg.^^ 

Holmens  Kirkegaardf eller  Skib skirkegaar den  (tidligst:  „Baadsmands- 
kirkegaarden")j  ved  Østerbrogade  og  Ø.-Farimagsgade,  er  som  alt  nævnt 
Byens  ældste  nuv.  Kirkegaard,  indviet  -^^/3  1666.  Den  v^r  i  Beg.  ikke 
halv  saa  stor  som  nu,  idet  den  kun  bestod  af  den  nuv.  nordl.  Del;  1817 
udvidedes  den  mod  S.  med  45,000  □  Al.  og  i  1853  og  1865  med  c. 
17,000  DAL,  og  atter  i  1856  og  1884  (en  smal  Strimmel  langs  Ø.-Fari- 
magsgade), saa  at  den  nu  i  alt  er  c.  10  Td.  Ld.  Kirkegaarden  ejes  og  bestyres 
af  Kirken.  I  den  sydl.  Del  er  opf.  et  Begravelseskapel  i  norsk  Stil, 
af  Træ  med  Tagrytter,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  L.  P.  Fenger,  for  c.  20,000 
Kr.,  indviet  ^/^  1902,  og  ved  Hovedindgangen  mod  Nord  en  Inspektør- 
bolig 1884.  Paa  dens  Sted  laa  der  før  et  1701  opf.  Ligkapel,  som  først 
blev  nedbrudt  1751.  Kirkegaarden,  der  er  meget  smukt  vedligeholdt  og 
beplantet,  er  rig  paa  smukke  Monumenter  og  Mindesmærker.  Det  største 
er  det,  der  efter  Tegn.  af  Kobberstikker  Lahde  og  med  Billedhuggerarbejder 
af  Wiedewelt  (de  sidste,  han  udførte)  er  rejst  ved  frivillige  Bidrag  fra  hele 
Landet  over  Heltene  fra  Slaget  ^/4  1801,  som  jordedes  her  2.  Paaske- 
dag. Det  bestaar  af  en  med  Graner  bevokset  Høj,  paa  hvis  østl.  Side  staar 
en  Sandstensobelisk  med  Indskriften:  „De  faldt  for  Fædrelandet  den  2den 
April  —  Medborgeres  Erkendtlighed  rejste  de"«!  dette  Minde";  paa  Funda- 
mentets Forside  staar  paa  en  Marmortavle:  „Den  Krans,  som  Fædrelandet 
gav  —  Den  visner  ej  paa  faldne  Krigers  Grav"  (Indskrifterne  af  Sander). 
Foran  Obelisken  er  der  paa  Siden  at  Højen  i  en  Halvkreds  indsat  Kampesten 
med   Navnene    paa    de  faldne  Officerer  og  de  Skibe,  paa  hvilke  de  faldt*). 


*)  Se  L.  C.  Sander,  Skjærtorsdag  den  2den  April  1801,  med  et  Kobber  af  Lahde,  Kbh.  1801.  Offi- 
cerernes Navne  ere:  Kapt,  L.  de  Thurah  og  J,  C  Schredersee,  Pr.  Lieutn.  J.  E.  Hauch,  Sek. 
Lieutn.  A.  J.  R.  Wulff,  Maanedslieutn.  Bohne,  Cortsen,  J.  Jensen,  L.  Johansen  og  Wedelee 
samt  Fændrik  Ebel  (af  Landetaten).  Paa  en  af  Stenene  stod  Willumsen  paa  Skibet  „Char- 
lotte Amalie";  men  der  var  ingen  Officer  af  det  Navn,  og  Garde  (Den  dansk-norske  Somagts 
Hist.  17U0-1814  S.  405)  antager,  at  det  kan  være  en  Forveksling  med  Simon  Willems,  som 
rigtignok  ikke  faldt  i  Slaget.  Tillige  anker  han  over,  at  Maanedslieutn.  Christen  Meller,  som 
Dagen  efter  døde  af  sine  Saar,  ikke  findes  optegnet  paa  Mindesmærket.  Navnet  Willumsen  er 
1901  borttaget  og  Chr.  Møller  sat  i  Stedet  itl,  Skr.  fra  Marineministeriet  (Beretn.  er  nedlagt  i 
en  Flaske  bag  Stenen). 


Assistens  og  Holmens  Kirkegaarde. 


105 


Af  kendte  Personer,  der  ere  begr.  her,  (og  Gravmæler)  nævnes:  Not.  publ.  N. 
C.  L.  Abrahams,  f  1870,  Digteren  Carl  Andersen,  f  1883  (Portrætmed.),  Kemiker  Chr. 
Thomsen  Barfoed,  f  1889,  Komponist  Rud.  Bay,  f  1856,  Diplomat,  Gehejmekonferensrd. 
Chr.  H.  Bille,  f  1853,  Admiral  Minister  St.  Andersen  Bille,  f  1833,  Kontreadmiral 
Mich.  Bille,  f  1845,  Maler  Carl  Bloch,  f  1890,  Tømmermester  J.  A.  Blom,  f  1900, 
Konseilspræsid.  C.  A.  Bluhme,  f  1866,  Kommander  Sigurd  Bojesen,  f  1899,  Vicead- 
miral L.  C.  Braag,  f  1904,  Kommandørkapt.  F.  A.  Braun  (Chef  paa  „Dannebrog"  1801), 
t  1813,  Grosserer  C.  A.  Broberg,  f  1886  (Bronceportrætmed.),  Hojesteretsadvokat  G. 
E.  Brock,  t  1878,  Fabrikant,  Etatsrd.  C.  C.  Burmeister,  f  1898,  Politidirekt.  V.  C.  Crone, 
t  1887,  Admiral  H.  B.  Dahlerup,  f  1872,  Kunsthaandværker  J.  B.  Dalhoff.  f  1898, 
Dr.  J.  Dampe,  f  1867,  Minister  C.  N.  David,  f  1874,  Numismatiker,  Kaptajn  C. 
T.  Falbe,  f  1849  (med  to  Portrætmed.  af  G.  C.  Freund  over  ham  og  Datter  Fru  I. 
Trepka),  Skuespiller  C.  L.  Ferslev,  f  1883,  Biskop  B.  J.  Fog,  f  1896,  Admiral  J.  L. 
Gottlieb,    t  1886,    Fyrinspektør   C.  F.  Grove,   f  1883   (stort   Mon.,  sat  af  det  danske 


Heltegraven  fra  1801. 


Fyrvæsens  Funktionærer),  Forfatterinde  Th,  C.  Gyllembourg-Ehrensvård,  f  1856, 
Bankdirektør  C.  W.  Haagen,  f  1871,  Politiker  Alfr.  Hage,  f  1872  (med  Broncebuste), 
Kultusminister  A.  S.  Hansen,  f  1889,  Arkitekturmaler  Heinr.  Hansen,  f  1890,  Kom- 
ponist Emil  Hartmann,  f  1898  (smuk  Sten),  Kontreadmiral  A.  S.  Hedemann,  f  1897, 
Boghandler  F.  V.  Hegel,  f  1887,  Digteren  J.  L.  Heiberg,  f  1860,  Skuespillerinde  Joh. 
Luise  Heiberg,  f  1890,  Komponist  P.  A.  Heise,  f  1879,  Højesteretsadvokat  C.  S. 
Henrichsen,  f  1883,  Billedhugger  F.  G.  Hertzog,  f  1892,  Præst  O.  Hohlenberg,  f  1898, 
Kapt,  P.  C.  Holm,  f  1864  (Mon.  af  Bissen,  rejst  af  Fregatten  Jyllands  Mandskab),  Digte- 
ren H.  P.  Holst,  t  1893,  Direktør  C.  G.  Hummel,  f  1872,  Forf.  F.  Høegh-Guldberg, 
t  1852,  Læge  Ib  Ibsen,  f  1862,  Maler  C.  A.  Jensen,  f  1870,  Mathematiker,  Prof.  Chr. 
Jiirgensen,  f  1860,  Maler  F.  C.  J.  Kiærschou,  f  1891,  Minister  C.  S.  Klein,  f  1900, 
Viceadmiral  K.  Koch,  f  1903,  Højesteretsassessor  H.  J.  Koefoed,  f  1870,  Minister  A.  F. 
Krieger,  f  1893,  Kaptajnlieutn.  Chr.  Ktieger,  falden  1849  paa  „Chr.  VUP  (Mon.  af 
Bissen),  Læge  C.  G.  Lange,  f  1900,  Borgmester  L.  C.  Larsen,  f  1873,  Kontreadmiral 
L.  F.  Lassen  (Chef  paa  „Prøvesten""  1801),  f  1837  (hans  Ligsten  er  fra  den  oprindl. 
Plads  flyttet  hen  paa  Heltegraven  fra  1801),  Ministrene  Orla  Lehmann,  f  1870,  og 
C.   P.  G.   Leuning,    j  1867,   Overhofmarskal   J.  G.  Levetzau,   f  1859,   Komponist  H. 


106 


Bygninger  og  Institutioner. 


C.  Lumbye,  f  1874  (Buste  af  Pacht),  Maler  J.  L.  G.  Lund,  f  1867,  Kapt.  Sigv.  Lund, 
f  1867  (Mon.  rejst  af  Korvetten  „Heimdals"  Mandskab),  Skuespiller  Fr.  Madsen, 
f  1882,  Bygmester  J.  B.  J.  Magens,    f  1814  (Mon.  af  Dajon),  Læge  og  Medicinalhist. 

F.  V.  Mansa,  f  1879,  Maler  Vilh.  Melbye,  f  1882,  Viceadmiral  J.  L.  Meldal,  f  1901, 
Minister  O.  V.  Michelsen,  f  1880,  Biskop  Balth.  Munter,  f  1867,  Grosserer,  Forsvars- 
vennen  Wilh.  Nissen,  f  1897  (Bronceportrætmed.),  Præst  Joh.  Petersen,  f  1895 
(Broncebuste  af  Hassel),  Skuespiller  J.  L.  Phister,  f  1896,  Grosserer  H.  Puggaard, 
f  1866  (Portrætmed.  og  Basrelief  af  Bissen),  Forf.  x^d.  Recke,  f  1867,  Billedhugger 
Edv.  Ring,  f  1886,  Direktor  E.  N.  Ritzau,  f  1903,  Major  S.  Rosen,  falden  1864,  Kom- 
ponist H.  Rung,  t  1871,  Skuespiller  J.  C.  Ryge,  f  1842,  Maler  M.  C.  V.  Rørby,  f  1848, 
Højesteretsadvokat  P.  G.  H.  L.  Salicath,  f  1864,  Kirurg  M.  H.  Saxtorph,  f  1900,  Provst 

G.  S.  F.  Schepelern,  f  1900,  Viceadmiral  A.  V.  Schiwe,  f  1901,  Maler  C.  A.  Schleisner, 
t  1882,  Kontreadmiral  C.  V.  Schønheyder,  f  1897,  Filosof  F.  C.  Sibbern,  f  1872,  og 
Sønnen  Gabr.  S.,  f  1903,  Filolog  C.  W.  Smith,  f  1881,  Præst  og  Forf.  Laurids 
Smith,  f  1794  (hans  Mon.  staar  foran  Inspektørboligen  ud  til  Østerbrogade),  Anatom 
S.  A.  V.  Stein,  f  1868,  Billedhugger  Th.  Stein,  f  1901,  Legatstiftcr  C.  H.  Stoltenberg, 
t  1877,  Maler  F.  L.  Storch,  f  1883,  Admiral  Ed.  Suenson  (Sejrherren  ved  Helgoland), 

t  1887,  Kommandør, 
P.  N.  SøUing,  t  1827 
Minister  F.  F.  Tillisch, 
t  1889,  Gehejmerd.  J. 
P.  Trap,  t  1885,  Kom- 
mandørerne S.  L.  Tux- 
en, I  1856,  og  J.  C.  Tux- 
en, t  1883,  Etatsrd.,Fa- 
brikantW.  Wain,  1 1882, 
Provst  L.  A.  Warburg,  f 
1886,  Veterinær  E.  Vi- 
borg, t  1822,  Digteren 
Chr.  Winther,  f  1876 
(Portrætmed.),  Kirurg 
C.C.  Withusen,  tl853, 
Arkæolog  J.  J.  A.  Wor- 
saae,  f  1885,  Viceadmi- 
ral Wrisberg,  f  1896, 
Admiral  J.  P.  T.  Wulff, 
t  1881,  Minister,  Vice- 
admiral C.  C.  Zahrt- 
mann,  f  1853. 

Litt.:   C.  Friis,  Hol- 
mens Kirkegaard,  Kbh. 
1868. 
Krigergraven  paa  Garnisons  Kirkegaard. 

Garnisons  Kir- 
kegaard, Østerbrogade,  lige  over  for  Holmens,  blev  indviet  under  Pesten 
1711,  men  først  taget  regelmæssigt  i  Brug  1720;  den  udvidedes  meget 
1851  og  er  nu  i  alt  c.  9  Td.  Ld.  Et  Hjørne  benyttedes  indtil  185  7  til 
Begravelsesplads  for  Slaverne ;  en  mindre  Del  mellem  Østerbrogade  og  Kirke- 
gaarden  blev  17  70  indviet  til  Kirkegaard  for  Almindeligt  Hospital,  men 
nedlagdes  1858.  Paa  den  sydl.  Del  er  1872  opf.  et  Begravelseskapel, 
af  røde  Mursten.    Kirkegaarden  ejes  og  bestyres  af  Kirken. 

Paa  Kirkegaarden  hvile  mange  Militære,  og  der  er  flere  større  Mindesmærker 
for  faldne  i  de  slesvigske  Krige.  Lige  for  den  sydl.  Indgang  er  der  af  de 
danske  Vaabenbrødre  i  Kbh.  i  1869  rejst  en  Granitobelisk,  omgiven  af 
et  Jærnrækværk,  til  Minde  om  faldne  i  de  to  Krige,  og  lige  over  for  er 
der  en  Stendysse  for  faldne  i  1864,  afsløret  ^^/^  1886,  i  Stedet  for  de 
tidhgere  lange  Rækker  af  Soldatergrave,  der  vare  her.  Mod  Nord  paa  Kirke- 
gaarden staar  en  høj  Støtte  af  poleret  Granit  med  Broncebuste  (af  Bissen) 
og  versificeret  Indskr.  af  H.  P.  Holst,  over    Olaf  Ryes  Grav  (se  V  S.  295). 


Holmens,  Garnisons  og  Vestre  Kirkgeaarde. 


107 


Af  kendte  Personer,  der  hvile  her,  (og  Gravmæler)  nævnes:  Lieutn.  J.  P.  A.  Anker 
(kendt  fra  Skansen  Nr.  2),  f  1876,  Kultusminister,  Provst  J.  K.  Bjerre,  f  1901  (Portræt- 
med.),  Forf.,  Oberst  O.  E.  Blom,  f  1903,  Præst  N.  G.  Blædel,  f  1879,  Dgteren,  Pastor  C. 
J.  Boye,  t  1853,  Historiker  J.  B.  Burman  Becker,  f  1883,  Digteren  Erik  Bøgh,  f  1899 
(Portrætmed.  af  Conradsen),  Generalmajor  F.  C.  V.  Caroc,  f  1882,  Stifter  af  Tivoli 
G.  Carstensen,  f  1857,  Rustmester  G.  H.  K.  Christensen,  f  1883  (Broncebuste),  Læge, 
Konferensrd.  E.  A.  Dahlerup,  f  1882,  Forf.  N.  V.  Dorph,  f  1858,  Forf.  Magn.  Eiriks- 
son,  f  1881  (Buste),  Vajsenhusforstander  G.  A.  Exner,  f  1903,  Forf.  Ilia  Fibiger,  f  1867, 
Generallieutn.  J.  S.  Fibiger,  f  1861  (Granitmon.,  omgivet  af  Jærnlænker  og  omvendt 
opstaaende  Kanoner),  Generalmajor  C.  J.  Flensborg,  f  1852  (med  Bronceportrætmed.), 
Skuespiller  P.  J.  Frydendahl,  f  1836,  Nationaløkonom  Marius  Gad,  f  1902,  General 
G.  D.  Gerlach,  f  1865,  Generalmajor  H.  Glahn,  f  1886,  General  P.  E.  Glahn,  f  1896, 
Ministrene  Wolfgang  Haffner,  f  1887,  og  C.  F.  Hansen,  f  1873,  Komponist  C.  J. 
Hansen,  f  1875,  Generallieutn.  H.  C.  G.  F.  Hedemann,  f  1859  (Mon.  af  Bissen),  Oberst 
J.  C.  G.  Hedemann,   f  1901,   Generalmajor  M.  S.  F.  Hedemann,  f  1903,  General  C.  D. 

Hegermann-Lindencrone, 


t  1893,  Generallieutn.  J.  H. 
Hegermann-Lindencrone,!  1 849, 
Skuespillerinde  Louise  Holst, 
t  1883,  Teaterchef  F.  C.  Hol- 
stein, f  1853,  Boghandler, 
Etatsrd.  A.  F.  Host,  f  1897, 
Oberst  J.  H.  G.Irminger,  f  1854, 
Maler  H.  C.  Jensen,  f  1903, 
Oberstlieutn.  T.  Jessen,  f  1857, 
Musiker  C.  L.  Kellermann,  f 
1866,  Generallieutn.  O.  Krabbe, 
f  1864,  Oberst  G.  H,  Lasson, 
falden  1864,  Generallieutn.  N. 
C.  Lunding,  f  1871,  Overhof- 
marskal C.  L.  Løvenskiold,  f 
1898,  Døvstummelærer,  Skrive- 
kuglens  Opfinder  R.  Malling 
Hansen,  f  1890,  Skuespiller  K. 
Mantzius,  f  1879,  General  C.  J. 
de  Meza,  f  1 865,  Maler  J.  P.  Møl- 
ler, f  1854,  Krigsminister  J.  V. 
Neergaard,  f  1879,  Maler  J.  C. 
Neumann,  f  1891,  Filosof  Rasm. 
Nielsen,  f  1884.  Skuespillerinde 
Agnes  Nyrop,  f  1903,  General- 
lieutenant  L.  Oxholm,  f  1827, 
Generalmajor  W.  T.  Oxholm,  f 
1876,  Fysiolog  P.  L.  Panum,  f 
1885,  Veterinær  F.  V.  A.Prosch, 
t  1885,  Diplomat,  Minister  G.  J. 

Quaade,  f  1889,  Læge,  Konferensraad  C.  M.  Reisz,  f  1902,  Forfatter  C.  Rosenberg, 
t  1885,  Skuespillerne  C.  N.  Rosenkilde,  f  1861,  og  A.  M.  Rosenkilde,  f  1882,  Oberst 
J.  T.  Ræder,  f  1855,  Generallieuten.  J.  P.  T.  Ræder,  f  1869,  Forf.  A.  N.  de  Saint-Aubain, 
t  1865,  General  P.  U.  Scharffenberg,  f  1882,  Generallieutn.  C.  A.  Schepelern,  f  1870, 
og  C.  O.  E.  Schlegel,  f  1864,  Skuespiller  Chr.  Schmidt,  f  1865,  Anatom  F.  Th. 
Schmidt,  f  1880,  Biskop  V.  C.  Schousboe,  f  1900  (smuk  Sten  med  Kors  og  Bispestav), 
Generallieutn.,  Greve  G.  L.  Schulenburg,  f  1828  (stort  Mon.  med  Hjælm,  af  Hetsch), 
Læge,  Prof.  A.  S.  N.  Stadfeldt,  f  1896,  General  F.  C.  Stiernholm,  f  1879,  Arkitekt  H. 
C.  Stilling,  t  1891,  Krigsministrene  H.  N.  Thestrup,  f  1879,  og  A.  F.  Tscherning, 
t  1874,  Kunsthist.  Ph.  Weilbach,  f  1900,  Generalerne  H.  Th.  Wenck,  f  1885,  og  E. 
H.  C.  Wilster,  f  1881,  Oberstliutn.  V.  Wurtzen,  f  1858. 


Kapellet  paa  Vestre  Kirkegaard,  set  fra  Gaarden. 


Vestre  Kirkegaard  (se  II  S.  247),  i  den  Del  af  Hvidovre  Sogn,  der 
er  indlemmet  i  Kbh.,  Byens  største  Kirkegaard,  toges  i  Brug  1870,  efter 
at   Kommunen   i    1869    havde  købt  60Td.  Ld.;    1880  tilkøbtes  32,    1881 


108  Bygninger  og  Institutioner. 

noget  over  5  og  1883  c.  10  Td.  Ld.,  saa  at  den  i  alt  var  106^/g  Td.  Ld, 
(Købesum  i  alt  222,864  Kr.);  men  deraf  er  til  mosaisk  Trossamfund  og  den 
katolske  Menighed  (se  ndfr.)  frasolgt  11^/gTd.,  saa  at  den  nu  er  94^/2 
Td.  Ld.    Den  ejes  af  Kommunen  og  bestyres  af  Begravelsesvæsenet. 

Paa  Kirkegaarden  ligger  i  den  nordlige  Del  et  stort,  stilfuldt  Begravel- 
seskapel, opf.  1892  (indviet  ^^/g)  efter  Tegn.  af  Prof.  H.  J.  Holm  for 
205,000  Kr. ;  det  er  af  røde  Mursten  paa  Granitsokkel  og  bestaar  af  4 
sammenbyggede  Fløje,  der  indeslutte  en  Gaard  med  overdækkede  Gange 
langs  Murene;  der  er  Taarn  med  Spir  over  Hovedfløjen;  det  indeholder  bl. 
a.  to  mindre  og  et  større  Kapel,  Ligrum  og  Præsteværelse.  Desuden  er 
der  et  lille,  ældre  Kapel  (søndre)  og  en  Insp  ektørbolig  med  Kontor. 
Foran  det  store  Kapel  er  der  et  smukt  Anlæg,  Den  har  mange  smukke, 
ejendommelige  Monumenter  (mærk  Maleren  Willumsens  Mon.  over^  hans 
Forældre)  og  en  sjælden  Samling  af  stedsegrønne  Træer.*^^^^ 

Af  kendte  Personer,  der  ere  begr.  her,  (og  Gravmæler)  nævnes :  Borgmester  L.  C. 
Borup,  t  1903,  Forf.  Carl  Bruun  (med  Portrætmed.),  f  1899,  Justermester  E.  M.  C. 
L.  Bruun,  f  1894,  Maler  H.  C.  Fischer,  f  1886,  Teatermaler  S.  L.  V.  Gullich,  f  1895, 
Forf.,  Skolemand  Johs.  Helms,  f  1895,  Arkitekt  J.  D.  Herholdt,  f  1902,  Folketingsmd. 
Harald  Holm,  f  1903,  Socialistfører  P.  Holm,  f  1898,  Politiker  S.  M.  Høgsbro,  f  1902, 
Arkitekt  V.  Koch,  f  1902,  Præst  J.  H.  Monrad,  f  1903,  Arkivar  O.  Nielsen,  f  1896, 
Maler  O.  H.  B.  Olrik,  f  1890,  Skolemd.,  Politiker  Joh.  Ottosen,  f  1904,  Digteren  C. 
Ploug,  f  1894  (Bronceportrætmed.),  Overlærer  A.  F.  Pullich,  f  1894,  Biskop  P.  C.  Rothe, 
t  1902,  Minister  N.  M.  Rump,  f  1900,  Skolemd.,  Historiker  S.  B.  Thrige,  f  1901,  Forf. 
C.  A.  Thyregod,  f  1898,  Forf.,  Teaterdirektør  Rob.  Watt,  f  1894. 

Bispebjærg  Kirkegaard,  paa  Utterslev  Mark  (højeste  Punkt  94  F., 
29,5  M.)  i  det  indlemmede  Brønshøj  Sogn,  ér  56  Td.  Ld.,  der  købtes  af 
Kommunen  i  1894  for  130,000  Kr.,  og  indviedes  ^7/^^  1903.  Foreløbig  er  21 
Td.  Ld.  tagne  i  Brug.  Kirkegaarden  er  indhegnet  af  et  Læbælte.  Ved  Ind- 
gangen fra  Frederiksborgvejen  er  der  en  Mur  med  Portparti,  flankeret  af  to 
Bygninger  til  Inspektør,  Kontor,  Opsyn  osv.,  alt  af  røde  Mursten,  og  midt 
for  Indgangen  noget  tilbage  det  foreløbige  Kapel,  i  norsk  Stil  af  Træ, 
indeholdende  bl.  a.  et  større  og  to  mindre  Kapeller  samt  et  Ligrum  (det 
endelige  Kapel  tænkes  opf.  noget  længere  tilbage).  Alle  Bygninger  ere  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  A.  Clemmensen  (se  „Architekten"  ^/^q  1902  og  ^^/^g 
1903). 

Frelsers  Assistens  Kirkegaard,  Amagerbrogade,  er  anlagt  17  90  som 
Fattigkirkegaard,  udvidet  1853  med  over  1  Td.  Ld.  Den  er  c.  3  Td.  Ld. 
og  ejes  og  bestyres  af  Kirken. 

Sundby  Kirkegaard,  i  Sundbyerne,  er  anlagt  1872  og  senere  udvidet, 
nu  5  Td.  Ld.  Paa  Kirkegaarden,  der  fra  ^^/g  1903  ejes  af  Kbh.'s  Kom- 
mune, er  der  et  Ligkapel  og  en  Bestyrerbolig. 

Brønshøj  Kirkegaard,  ved  Kirken,  4^2  Td.  L.,  ejes  fra  ^^/g  1903  af 
Kbh.'s  Kommune.  Paa  Kirkegaarden  er  der,  foruden  de  II  S.  253  nævnte, 
begr.  Marineminister  O.  H.  Liitken,  f  1883  (Ejer  af  Bellehøj).  Der  er  1904 
opf.   et  stort  Ligkapel. 

Mosaisk  Kirkegaard,  Møllegade  paa  Nørrebro,  er  anlagt  1694  og  ud- 
videt   flere    Gange,    saa    at   den    nu    er    c.    2^2  Td.  Ld.    Ved  en  Udvidelse 


Bispebjærg,  Frelsers  Assist.,  Sundby,  Brønshøj,  Mosaisk  og  Katolsk  Kirkegde.   109 

1852  blev  Hovedgangen  beplantet  med  Træer,  og  der  indrettedes  et  nyt 
Kapel.  Det  nuv.  Kapel,  af  røde  Mursten  (Hovedindgang  fra  Møllegade, 
Tøndehvælving,  over  Indgangen  Pulpitur  for  Kvinderne,  i  den  modsatte  Ende 
Pulp.  for  Orgel  og  Sangere),  er  opf.  1873  for  c.  35,000  Kr.  efter  Tegn. 
af  F.  V.  Tvede;  samtidig  opførtes  en  Inspektørbolig.  Kirkegaarden  har 
for  en  stor  Del  et  gammelt,  ægte  jødisk  Præg  med  flade,  opretstaaende 
Gravsten  med  deres  hebraiske  Indskrifter  vendende  mod  0.  Den  ældste 
Ligsten  er  fra  1693  (Liget  har  altsaa  været  nedsat  i  Graven,  før  Købet 
af  Kirkegaarden  har  været  endelig  ordnet). 

Af  kendte  Personer,  der  ere  begr.  her,  nævnes:  Bankier  og  Politiker  D.  B.  Adler, 
t  1878,  Kobberstikker  J.  Ballin,  f  1885,  Læge  S.  J.  Ballin,  f  1866,  Fabrikant  M.  H. 
Bing,  t  1883,  Legatstifter  S.  A.  Eibeschiitz,  f  1856,  Fabrikant,  Borgerrepræsent.  S. 
Fraenckel,  f  1886,  Sprogmd.  I.  S.  Levin,  f  1883,  Bankdirektør  M.  Levy,  f  1892  (stort 
Mon.  efter  Tegn.  af  Arkit.  F.  Levy),  Grosserer  Moritz  Melchior,  f  1884,  Hofraad 
D.  A.  Meyer,  f  1813,  Etatsrd.,  Redaktør  M.  L.  Nathanson,  f  1868,  Fabrikant  L  H. 
Ruben,  f  1868,  Stabslæge  N.  Salomon,  f  1885,  Overretsprokurator  J.  [L.  Simonsen, 
t  1886,  Læge  S.  M.  Trier,  f  1863,  Overrabbiner  A.  A.  Wolff,  f  1891. 

Mosaisk  vestre  Kirkegaard,  ved  Vestre  Kirkegaard,  er  anlagt  1885, 
efter  at  Kommunen  1884  havde  solgt  Menigheden  c.  5  Td.  Ld.,  og  1888 
købtes  yderligere  2^/^,  saa  at  den  nu  er  c.  7^/4  Td.  Ld.  Paa  den  meget 
smukt  vedligeholdte  Kirkegaard,  der  indhegnes  af  en  250  F.  lang  Mur 
af  Granit  og  røde  Mursten,  i  hvilken  en  stilfuld  Indgang  med  smukke 
Smedejærnsporte,  opførtes  1885  en  Inspektørbolig  i  Villastil,  og  1886- 
88  et  Ligkapel  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  med  Baand  og  Gesimser 
af  Sandsten  og  Udsmykning  afbrændt  Ler;  det  er  96X61  F.,  har  to  lavere 
Sideskibe,  Apsis,  Søjleportal  og  Forhal;  det  stilfulde  Indre  har  aaben  Tag- 
konstruktion, Galleri  til  Kvinderne  over  Forhallen  og  i  den  modsatte  Ende  en 
halvrund  Niche,  hvor  Orgel  og  Sangere  have  Plads  bag  en  høj  Egetræs- 
skranke. Kapellet,  med  Brolægningen  fra  Indgangen,  har  kostet  c.  64,000 
Kr.    Alle  Bygninger  efter  Tegn.   af  Fr.  Levy. 

Af  kendte  Personer,  der  ere  begr.  her,  (og  Gravmæler)  nævnes:  Grosserer  A. 
Berendsen,  f  1903  (stort  stilfuldt  Mon.  af  St.  Sinding),  Politiker  Herm.  Bing,  f  1896, 
Vekselerer  Laur.  Bing,  f  1903,  Læge  L.  I.  Brandes,  f  1899,  Forf.  Jak.  Davidsen, 
t  1891,  Bureauchef  D.  Dessau,  f  1893,  Bankier  G.  A.  Gedalia,  f  1892,  Rabbiner  H. 
Goitein,  f  1903,  Digteren  M.  Goldschmidt,  f  1887,  Læge,  Prof.  A.  Hannover,  f  1894, 
Etatsrd.  Ph.  W.  Heyman,  f  1893,  Borgerrepræs.  og  Legatstifter  J.  Mannheimer,  f  1890, 
og  Hustru  Ida,  f  1901,  Maler  D.  Monies,  f  1894,  Højesteretssagfører  F.  Salomon, 
t  1903,  Læge  M.  Salomonsen,  f  1889,  Læge,  Prof.  F.  J.  Trier,  f  1898,  Skuespiller 
Carl  Wulff,  t  li 


Katolsk  Kirkegaard,  ved  Vestre  Kirkegaard,  er  anlagt  1887,  efter  at 
Kommunen  havde  solgt  henved  2  Td,  Ld.  (27,324  Q  Al.).  Paa  Kirke- 
gaarden et  lille  Ligkapel,  af  røde  Sten,  med  Altertavle  og  Korsvejsbille- 
der;  foran  Kapellet  et  Krucifiks. 


Frederiksberg  Kirke,  ved  Frederiksberg  Runddel,  Hj.  af  Pileallé.  Byen 
Ny-Amager  eller  Ny-Hollænderby,  som  Frederiksberg  da  kaldtes,  havde 
allerede  1651  faaet  Tilladelse  til  at  opføre  en  Kirke;  men  denne,  som  vist- 
nok har  været  meget  uanselig,  og  hvis  Beliggenhed  ikke  kendes,  blev  øde- 


110 


Bygninger  og  Institutioner. 


lagt  under  Svenskekrigen  1658-60,  og  Beboerne  fik  da  1661  Lov  til  at 
bygge  en  ny,  der  blev  opf.  ved  Pileallé  omtrent  lige  over  for  den  nuv. 
(ved  Nedlægning  af  Rør  i  1880'erne  stødte  man  i  Slotsdriveriets  Have  paa 
mange  Rester  af  Ligkister).  Allerede  1681  var  dog  denne  Trækirke  „hel 
bygfældig",  og  169  5  tilbød  den  bekendte  Præst  Dr.  Masius  at  opføre  en 
ny  Kirke,  mod  at  han  fik  jus  patronatus;  men  Menigheden  vilde  ikke  gaa 
ind  paa  det,  da  det  var  dens  Hensigt  efterhaanden  at  ombygge  Trækirken 
med  Murværk.  En  Tid  besørgedes  Gudstjenesten  af  den  tyske  Kapellan 
ved  Vor  Frelsers  Kirke,  fra  1696  gik  den  over  til  den  hoU.  Præst  ved 
Holmens  Kirke,  fra  1703  til  Præsten  i  Brønshøj.  Endelig  blev  det  ved 
kgl.  Res.  1732  bestemt, 
at  der  skulde  opføres 
en  ny  Kirke,  som  ind- 
viedes Hellig  tre  Kon- 
gers Dag  1734,  og  sam- 
tidig fik  ogsaa  Kirke- 
gaarden  sin  nuv.  Plads, 
medens  den  før  havde 
ligget  ved  den  gml.  Bin- 
dingsværkskirke,  som 
nu  først  blev  nedbrudt. 
I  1736  fik  Kirken  sin 
egen  Præst,  og  Vesterbro 
henlagdes  til  det  nye 
Sogn,  ligesom  der  ved 
Kirken  opføtes  en  Præ- 
stegaard  og  en  Degne- 
bolig; 1747  henlagdes 
Hvidovre  som  Anneks 
til  Sognet.  Ved  Kirken 
blev  der  1782  tilbygget 
et  Sakristi,  og  den  er 
flere  Gange  bleven  re- 
staureret bl.  a.  1885, 
men  i  øvrigt  staar  den 
som  i  1734,  kun  at  der 
i  1900  til  Sakristiet  for 
c.  6000  Kr.  opførtes  en 

Tilbygning  (Arkitekt :  C.  Lendorf).  I  1904  er  der  indrettet  to  nye  Sideindgange. 
Kirken  er  opf.  af  røde  Mursten  i  Form  af  en  Ottekant  med  spidst  Tag- 
og  derover  et  Klokketaarn,  Vaabenhus  mod  V.  og  Sakristi  med  mange- 
kantet Tilbygning  (fra  1900)  mod  0.  Den  er  udvendig  46  F.,  foruden 
Vaabenhus  og  Sakristi,  til  Tagskægget  28,  til  Klokketaarnet  Spids  100  F. 
Det  lystmalede  Indre  har  en  Slags  Kuppelhvælving  (39  F.  fra  Gulvet)  og" 
tre  Etager  Pulpiturer  hele  Kirken  rundt,  over  Indgangen  er  Orgelpulpitur. 
Det  gamle  Alter,  af  Træ  med  Søjler,  har  et  Maleri  (Nadveren)  af  Eckers- 
berg og  to  Malmstager,  skænkede  1654  af  Tøjmester  P.  Kalthof;  over  Maleriet 
er  Prædikestolen.  Døbefonten  er  af  Egetræ.  Paa  Siderne  af  Alteret  hænge  4 
Malerier  (Christi  Fødsel,  Flugt,  Daab  og  Begravelse),  der  før  vare  paa  Fre- 
deriksberg  Slot,    men    17  76  skænkedes  Kirken;  under  dem  er  der  paa  den 


Frederiksberg  Kirke. 


Frederiksberg,  Skt.  Lukas  og  Skt.  Thomas  Kirker.  1  1  I 

ene  Side  af  Alteret  en  ^^g  1873  afsløret  Marmormindetavle  for  Adam 
Oehlenschlæger,  paa  den  anden  en  Mindetavle  for  de  i  1864  faldne.  I  Sakri- 
stiet (Tønde-  og  Halvkuppelhvælv.),  bag  Alteret,  er  der  malede  Portrætter 
af  Præsterne  Niels  Glumsøe,  f  1736,  Joh.  Kinast,  f  17  73,  J.  M.  Weinreich, 
t  1786,  M.  F.  Liebenberg,  f  1828,  S.  Schjødte,  f  1836,  og  Chr.  Ewaldsen, 
t  1893.   —  Om  Kirkegaarden  se  S.  115. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  (fra  ^/^  1898;  1868  købte  Kommunen  den 
af  Staten)  og  staar  under  Stiftsøvrighedens  Patronat,  er  ansat  en  Sogne- 
præst, en  resid.  Kapellan,  2  ordin.  Medhjælpere,  en  Klokker,  en  Kantor 
og  en  Organist. 

Sognet,  under  Frederiksberg  Provsti,  omfatter  Kommunens  sydlige  Del. 

Skt.  Lukas  Kirke,  ved  Falkonerallé  og  Chr.  Richardts  Vej,  er  opf. 
1896-97  (Grundst.  nedlagt  ^^U  1^96,  indviet  ^s/^  1897)  for  c.  75,000 
Kr.,  paabegyndt  af  „Udvalget  til  Kirkesagens  Fremme  i  Kbh.",  fuldendt 
af  Kbh. s  Kirkefond,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Koch.  Den  er  bygget  nær- 
mest i  romansk  Stil  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten,  Kridtsten  og 
Savoniéressten  (det  udhuggede  Arbejde)  og  bestaar  af  et  Langskib,  c.  9 1 
X43  F. ;  Højden  til  Gesimsen  er  27,  til  Tagryggen  SO^/g  F. ;  over  Tag- 
ryggen et  38^/2  F.  højt  Klokkespir.  Over  Hovedindgangen  i  Vestgavlen 
er  der  et  allegorisk  Billedhuggerarbejde,  ligesom  Skulpturerne  over  de 
to  Indgange  mod  S.  af  Th.  Bærentzen.  Det  lyse  Kirkerum  har  tøndehvælv. 
Loft,  Orgelpulpitur  over  Indgangen,  Sidepulpiturer  og  i  Østgavlen  over  Al- 
teret en  Arkade  af  norsk  Marmor  ind  til  Sakristiet,  der  er  i  Højde  med 
Sidepulpiturerne,  og  som  kan  lukkes  ved  Skydedøre.  Ved  Nordsiden  er 
Præsteværelset.  Kirken,  der  kan  rumme  6-700  Personer,  er  smukt  dekoreret 
(rig  Anvendelse  af  stiliserede  Blomster).  Altertavlen,  Jesus  aabenbarer  sig 
for  Disciplene,  er  malet  af  F.  Schwartz;  Prædikestolen  er  af  Træ  med 
malede  stiliserede  Blomster,  Døbefonten  af  Granit.  Desuden  i  Kirken  et 
Hautrelief  af  Gibs  (den  lidende  Menneskehed),  udf.  og  skænket  af  Th. 
Bærentzen. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Stiftsøvrighedens  Patronat, 
er   ansat    en   Sognepræst,    en   resid.    K'apellan,    en   Klokker  og  en  Organist. 

Sognet,  under  Frederiksberg  Provsti,  blev  ved  Res.  af  1897  udskilt  af  Frederiksberg 
Sogn  og  omfatter  Kommunens  midterste  Del. 

Skt.  Thomas  Kirke,  Rolighedsvej,  er  opf.  1896-98  (Grundst.  nedlagt 
22/jjj  1896,  indviet  ^2  1^98)  for  c.  7  5,000  Kr.  af  Menigheden  paa  en  af 
Staten  skænket  Grund  og  med  Tilskud  fra  Stat  og  Kommune  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  C.  Lendorf.  Den  er  bygget  i  gotisk  Stil  paa  Granitsokkel  af 
røde  Mursten  i  regelmæssig  Korsform  —  Længden  i  Korset  74  F.,  Højde  til 
Gesims  52,  til  Tagryg  55  F.  —  med  Tagrytter  over  Korsskæringen  (til 
Spidsen  98  F.)  og  4  Udbygninger  mellem  Korset,  hvoraf  de  to  forreste 
bruges  til  Opgange  til  Pulpiturerne,  de  bageste  til  Ligstue  og  Sakristi  (sidste 
med  mangekantet  Afslutn.).  Det  lyse,  let  dekorerede  Indre  har  Orgelpulpitur 
over  Indgangen,  to  Sidepulpiturer  og  Midthvælving  (43  F.  over  Gulvet), 
hvorfra  Rundbuer  aabne  sig  ind  til  de  tøndehvælv.  Korsarme.  I  det  3  Trin 
hævede  Kor  findes  i  Muren  over  Alterbordet  et  Mosaikkors  (af  Dekorations- 
maler Willerup,  hvem  ogsaa  Kirkens  Dekoration  skyldes),  og  over  dette  er 
der  i  det  tredelte,  spidsbuede  Vindue  (det  midterste  20  F.  højt)  indsat  Glas- 


112  Bygninger  og  Institutioner. 

malerier  (tegn.  af  Knud  Larsen,  skænk,  af  Konferensrd.  Heide),  Chr^'stus 
og  Apostelen  Thomas;  to  Standere  med  elektriske  Lamper  staa  uden  for 
Kirken  for  at  oplyse  Billedet.  Paa  hver  Side  af  Alteret  legemsstore  Bronce- 
statuer  af  Johannes  og  Paulus,  modell.  af  Bøgebjerg,  skænk,  af  Fru  E. 
Plum.  Granitdøbefont,  Prædikestol  af  Træ.  I  Sakristiet  (fladt  Loft)  et  Gibs- 
relief  (Hans  Tausen).    Kirken  rummer  c.    1000  Personer. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Stiftsøvrighedens  Patronat, 
er  ansat  en  Sognepræst,  en  resid.   Kapellan,  en  Klokker  og  en  Organist. 

Sognet,  under  Frederiksberg  Provsti,  er  ved  Res.  af  26/^  1898  udskilt  af  Frederiks- 
berg Sogn  og  omfatter  Kommunens  nordl.  Del. 

Skt.  Markus  Kirke,  Forchhammersvej,  er  opf.  1900-02  (Grundst. 
nedlagt  ^^/n  1900,  indv.  ^j^^  1902)  paa  en  af  Kommunen  skænket  Grund 
efter  Tegn.  af  Arkitekt  C.  Lendorf  for  c.  155,000  Kr.,  hvoraf  c.  103,000 
Kr.  ere  frivillige  Gaver,  Resten  er  dels  Tilskud  fra  Staten,  dels  indkommen 
ved  Højtidsofrets  Afløsning.  Den  er  i  romansk  Stil  paa  Granitsokkel  af 
røde  Mursten  i  regelmæssig  Korsform,  over  hvis  Midte  et  ottekantet  Kuppel- 
parti, 4  Udbygninger  mellem  Korset  (hvoraf  de  to  forreste  bruges  til  Op- 
gange til  Pulpiturer,  de  bageste  til  Præsteværelse  og  Ligstue)  og  halvrund 
Udbygning  (Sakristi)  bag  Koret  i  den  nordl.  Korsarm.  Korsets  Længde 
er  83,  Længden  med  Sakristiet  108  F. ;  til  Gesims  er  der  41,  til  Tag- 
ryg 52  og  til  det  øverste  af  Spiret  118  F.  Over  Hovedportalen  i  den 
sydl.  Korsarm,  ses  Skt.  Markus  i  Mosaik  (af  Willerup).  Det  lyse,  let  de- 
korerede Indre  har  over  Indgangen  Orgelpulpitur,  Sidepulpiturer  og  over 
Midten  blaa  Kuppelhvælv.  (5  7  F.  over  Gulvet),  der  oplyses  ved  en  Krans 
af  smaa  Buevinduer,  medens  Rundbuer  aabne  sig  ind  til  de  tøndehvælv. 
Korsarme.  Alterbilledet,  Christus  i  Emaus,  er  malet  af  Kn.  Larsen;  Præ- 
dikestolen, af  Træ,  har  Figurer  modell.  af  Bøgebjærg;  Granitdøbefont. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv  og  staar  under  Stiftsøvrighedens  Patronat, 

er  ansat  en  Sognepræst,  en  resid.  Kapellan,  en  ordin.  Medhjælper,  en  Klokker 

og  en  Organist  og  Kantor. 

Kirken,  under  Frederiksberg  Provsti,  udskiltes  ved  Res.  af  1902  af  Frederiks- 
berg Sogn  og  omfatter  Kommunens  sydU  Del  (begrænset  af  Skt.  Jørgens  Sø,  Oml. 
Kongevej,  Biilowsvej  og  Vestbanen). 

Desuden  er  der  i  Kommunen  flg.  Kirker,  der  høre  til  Folkekirken,  og  hvori 
der  holdes  offentlig  Gudstjeneste: 

De  Classenske  Boligers  Kirke,  Godthaabsvej,  er  opført  1878-80 
(Grundstenen  nedlagt  ^^/g  1878,  indviet  ^^/g  1880)  af  det  Classenske  Fidei- 
kommis efter  Tegning  af  Arkitekt:  F.  V.  Tvede  paa  Granitsokkel  af  røde 
Mursten  og  bestaar  af  Skib  med  to  korte  Korsudbygninger ,  Kor  mod  N. 
og  Taarn  med  Spir  (97  F.)  mod  S.,  i  alt  80X48  F.  Det  Indre  har  pudsede 
Yægge  og  fladt  Bjælkeloft,  Koret  dekoreret  Tøndehvælving.  Over  For- 
hallen (Taarnrummet)  er  Orgelpulpitur.  Paa  Alterbordet  et  Krucifiks  (Figu- 
ren af  forgyldt  Gibs) ;  Prædikestol  af  Træ  med  Evangelistsymbolerne ;  cement- 
støbt  Døbefont.  En  Mindetavle  med  to  Sølvkranse  over  Ordenskansler, 
Direktør  for  det  Cl.  Fideikommis  F.  F.  Tillisch,  f  1889. 

Ved  Kirken,  der  ejes  og  bestyres  af  det  Cl.  Fideikommis,  er  ansat  en 
Præst  (egentlig  Sognepræst  for  Boligernes  Menighed),  som  tillige  er  Præst 
ved  Frederiksberg  Hospital,  en  Kirkesanger  og  en  Organist. 


Skt.  Markus,  De  Classenske  Boligers,  Emmaus  og  Immanuels  Kirker.       113 


Emmaus  Kirke,  i  Diakonissestiftelsens  Moderhus  (s.  d.)  paa  Peter 
Bangs  Vej,  er  indviet  ^^/^g  1876.  Den  indtager  hele  Stiftelsens  Vestfløj,  er 
opf.  ved  en  Gave  af  60,000  Kr.  fra  Etatsrd.  Stoltenberg  efter  Tegn.  af 
Prof.  Hans  J.  Holm  i  gotisk  Stil  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  be- 
staar  af  Skib,  med  Tagrytter  (90  F.  over  Jorden),  og  Kor  mod  N.,  i  alt 
98X38  F.  Hovedindgangen  er  i  Skibets  sydøstl.  Hjørne,  men  der  er  ogsaa 
Adgang  fra  S.  fra  Hospitalsfløjen.  Det  lyse,  let  dekorerede  Indre  har  Tønde- 
hvælving, gennembrudt  af  Vindueskapperne ;  Koret,  med  stor  Spidsbue  ind 
til  Skibet,  har  Krydshvælvinger;  over  Koret  er  Orgelpulpitur,  ved  den  mod- 
satte Væg  et  Galleri.  Alterbilledet,  Vandringen  til  Emmaus,  er  af  A.  Dorph. 
Prædikestol  med  Maling  og  Udskæringer.  Ved  Syd  væggen  udhugget  Gra- 
nitdøbefont og  over  den  paa  Væggen  et  Basrelief  af  G.  C.  Freund.  I  Koret 
et  andet  Basrelief.  Desuden 
i  Kirken  en  Statue,  Abra- 
ham, af  Gibs,  af  Peters, 
og  en  Gibsgruppe,  Hagar 
og  Ismael,  af  Aksel  Hansen. 
Paa  Sydvæggen  en  Tavle, 
der  minder  om  Stoltenbergs 
Gave.  Kirken  har  c.  400 
Pladser.  Se  i  øvrigt  under 
Stiftelsen. 

Immanuels  Kirke,  for 

Kjøbenhavns  Valgmenighed 
af  1 890,  Forhaabningsholms 
Allé  (1890-93  havde  Me- 
nigheden en  Bedesal  paa 
Chr.  Winthers  Vej,  nu  Lo- 
kale for  kat.-apostolisk  Kir- 
ke), er  opført  1892-93 
(Grundst.  nedlagte/g  1892, 
indviet  ^^^q  1^93)  for  c. 
100,000  Kr.  (med  Grun- 
den) efter  Tegn.  af  Arki- 
tekt A.  Clemmensen.  Den 
smukke,  ejendommelige  Bygning  er  i  romansk  Klosterstil  med  Anvendelse 
af  oldkristelige  Motiver  paa  Granitsokkel  af  røde  Munkesten  og  bestaar  af 
Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  halvrund  Afslutn.  mod  0.,  i  alt  94  F.  lang  og 
53  F.  bred,  til  Gesims  31,  til  Tagryg  54  F.  I  Vestgavlen  ud  til  Alleen 
er  et  Søjleparti  og  derunder  Hovedindgangen,  over  hvilken  et  Glasmosaik 
(Christus),  ligesom  der  er  Mosaikker  over  de  4  Sideindgange  (de  4  af 
Joakim,  det  ene  af  Niels  Skovgaard;  se  Tidsskr.  for  Kunstind.  1899  S. 
118).  Det  Indre  har  pudsede,  lyse  Vægge  og  Tøndehvælving  (40  F.),  i 
hvis  Sider  de  smaa,  højtsiddende  Vinduer  ere  anbragte,  samt  Pulpiturer  paa 
de  2  Sider  under  Hvælvingen  og  Orgelpulpitur  over  Indgangen.  Alterbil- 
ledet, den  første  Pinsedaab,  er  malet  1904  og  skænket  af  Niels  Skovgaard, 
der  ogsaa  har  skaaret  Rammen;  Altertæppet,  med  gule  Lilier  og  lilla  Krokus, 
er    tegn.    af  Joak.   Skovgaard,    der    sammen    med    Broderen    har    dekoreret 

Paa   hver   Side   af   Alteret    et    hvidkalket 

8 


Immanuels  Kirke. 


Prædikestol    og    andet   Inventar. 


Trap:     Danmark,  3.  Udg.    1,2. 


114  Bygninger  og  Institutioner. 

Mursæt,  hvoraf  det  ene  gemmer  Opgangen  til  Prædikestolen.  Gammel 
Døbefonts  Granitkumme  fra  Randlev  i  Jylland.  Bag  Koret  findes  Ligstue, 
Konfirmandstue  samt  Præste-  og  Daabsværelse.  I  Kirken  et  Gibsbasrelief, 
Englen  og  Hyrderne,  af  Peters.  Kirken  har  c.  800  Siddepladser.  —  Paa 
Grunden  S.  for  Kirken  agtes  1904  opf.  et  Menighedshus  med  Fun- 
dament til  et  Klokketaarn,  et  Hus  med  Lokaler  for  Kbh's.  Højskoleforening 
samt  et  Hus  med  Præstebolig  m.  m.   (c.   22,000  Kr.). 

Ved  Kirken,  der  ejes  af  Menigheden,  er  ansat  en  Præst  og  en  Kapellan. 
Kirken  ejede  Vi  1904  1800  Kr.  og  havde  en  Gæld  paa  51,720  Kr., 
af  hvilke  Grundens  Værdi,  30,000  Kr.,  er  skænket,  mod  at  den  forrentes, 
saalænge  Giveren  og  hans  Arving  lever. 

De  Døvstummes  Kirke,  Falkonergaardsvej,  opføres  1904  (Grund- 
stenen nedlagdes  ^^e)  ^^^^^  Tegn.  af  Arkitekt  Emil  Jørgensen;  den  skal 
rumme  ca.   300  Mennesker  og  har  amfiteatralsk  ordnede  Pladser. 

Af  andre  Kirker  og  Kapeller  er  der  følgende: 

Martins  Kirke,  Martinsvej  ved  Vodroffsvej,  for  den  af  Pastor  N.  P. 
Grunnet  1855  stiftede  evang.-lutherske  Menighed,  der  hører  til  Frikirken  i 
Danm.,  er  opf.  1877  (Grundst.  nedlagt  1^/3,  indviet  i^/g)  for  c.  30,000  Kr. 
efter  Tegn.  af  Arkit.  Alfr.  Jensen  og  Aug.  Johansen  paa  Granitsokkel  af 
røde  Mursten  med  Taarn  med  Spir  (70  F.)  ved  Gavlen  ud  til  Gaden  og 
Tilbygning  med  Tværgavle  ved  Korenden.  Det  Indre  har  Orgel  over  Ind- 
gangen, Tøndehvælv.,  Krucifiks  paa  Alteret  og  et  Maleri  (Christus)  over 
Kornichen.    Der  er  c.  400  Pladser. 

Herrens  Kirke,  Kong  Georgs  Vej,  for  den  af  Pastor  N.  F.  Carstensen 
^^/g  187  8  stift,  evang.  Frimenighed  (han  begyndte  i  Brødremenigheden,  slut- 
tede sig  senere  til  de  biskoppelige  Metodister,  men  udskilte  sig  187  7). 
Menigheden  havde  først  Kirke  i  den  nuv.  Bethlehemskirke  (se  S.  58),  der 
da  kaldtes  „Luthers  Kirke"  og  blev  opf.  til  den,  indtil  den  nuv.  Kirke  op- 
førtes 1885-86  (Grundst.  nedlagt  ^o/^  1885,  indviet  ^^2  1^86)  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  D.  V.  Leerbeck  for  c.  45,000  Kr.  af  røde  Mursten  (56X36  F.). 
Det  Indre  har  Tøndehvælv.,  lille  Orgelpulpitur  og  Korniche,  hvori  et  stort 
zinkstøbt  Krucifiks;  zinkstøbt  Døbefont  (Kopi  efter  Thorvaldsens).  Ved 
Koret  er  Ligkapel.  —  Ved  Kirken,  der  ejes  af  ovenn.  Carstensen,  er  Præ- 
stebolig. 

Fredskapellet,  Lampevej,  for  den  ^^/^  1896  stiftede  Frederiksberg  Bap- 
tistmenighed, er  opført  1896-97  (Grundst.  nedlagt  ^^/jq  1896,  indviet 
^V^  1897)  for  c.  32,550  Kr.  (Arkit.:  Leerbeck)  af  røde  Mursten  med 
et  lille  Taarn  (hvori  Hovedindgangen)  med  Spir;  udvendig  i  alt  74X36 
F. ;  det  Indre  har  flad  Tøndehvælving  (24  F.  over  Gulvet)  og  Daabsbassin. 

Rosenkranskirke,  Boyesgade,  romersk-katolsk  Kirke,  indviet  ^^/j^  1892, 
bestaar  af  3  Fløje  samt  Alterniche  lige  for  Hovedindgangen;  fladt,  kasseteret 
Loft.  Paa  vSiderne  af  Alteret  (der  er  det  ældste  katolske  Alter  i  Kbh., 
oprindl.   fra  det  ældre  Kapel  i  Bredgade)  hænge  to  Malerier,  hvoraf  det  ene 


Herrens   Kirke,  Fredskapellet,   Rosenkranskirke,  m.  m.    Kirkegaarde.  1  1  5 

er  Kopi  efter  Murillos  Madonna,  det  andet  malet  af  Krombach,  der  ogsaa 
har  malet  Korsvejsbillederne ;  bag  Alteret  er  Sakristi.  Kirken  udgør  en  Del 
af  en  større  Bygning,  opf.  1891-92  for  130,000  Kr.  paa  Granitsokkel  af 
røde  Mursten  (Arkit. :  V.  Friedrichsen),  der  ogsaa  indeholder  Pige-  og 
Drengeskole  (Sogneskole)  samt  Boliger  for  Præsterne  og  Lærerne  og  Vai- 
senhus  for  forældreløse  katolske  Drenge.  Ved  Bygningerne  er  ogsaa  Bolig 
for  Skt.  Josephssøstrene,  hvis  lille  Kapel  findes  her,  og  en  fransk  Skole 
samt  Vaisenhus  for  kat.  Piger. 

Kristi  Kirke,  Sophievej,  for  den  ^^/g  1876  stiftede  Menighed,  til  Fremme 
af  primitiv  (oprindelig)  Kristendom  og  kristehg  Enhed  paa  nytestamentlig 
Grundlag;  Medlemmerne,  der  kalde  sig  „Kristi  Disciple"  eller  „Kristne", 
døbes  som  voksne.  Kirken  er  indviet  ^^/jq  1890  (tidligere  Lokale  i  Dr. 
Tværgade  Nr.  28)  og  har  kostet  c.  80,000  Kr.  (Arkit.:  Leerbeck).  Den 
er  bygget  af  røde  Mursten  i  to  Stokv.  og  indeholder  i  Stuen  en  mindre 
Sal  med  fladt  Loft  og  Daabsbassin  i  en  Niche,  og  paa  1.  Sal  en  stor  Sal 
(53X34  F.,  24  F.  høj)  med  tøndehvælv.,  dekoreret  Loft  og  Prædikestol. 
Kirken  ejes  af  „The  Forreign  Christian  Missionary  Society",  Cincinnati. 

Missionshuset  Siloam,  Grundtvigsvej,  er  opf.  1894  af  kirkl.  Forening 
for  indre  Mission  for  c.  70,000  Kr.  med  Inventar  (Grunden  kostede  64,000 
Kr.),  til  Dels  efter  Tegn.  af  Arkitekt  O.  Beck,  af  røde  Mursten  med  Gavl- 
parti ud  til  Vejen;  det  indeholder  i  Stuen  Forretningslokaler  og  paa  1.  Sal 
en  stor  Sal,  c.  80X40  F.,  20  F.  høj  (et  Maleri,  den  korsfæstede,  er  malet 
af  Møller,  Kolding). 

Adventisternes  Missionshus  Ebenezer,  Margrethevej,  er  opf.  1895- 
96  for  c.  7  5,000  Kr.  (Arkit.:  Leerbeck)  og  indeholder  bl.  a.  en  stor  og 
en  mindre  Sal,  Skole  og  nogle  Lejligheder. 

Betsaida,  Filippavej,  Tempel  for  spiritistisk  Broderskab,  stift,  ^^/y  1884, 
er  en  hvid  Bygning  i  to  Stokv.  med  stor  Søjleportal  (Arkit. :  H.  V. 
Frehse) . 


Frederiksberg  har  to  Kirkegaarde,  der  ifl.  kgl.  Res.  af  ^/g  1897  ejes 
og  bestyres  af  Begravelsesvæsenet,  en  Institution  under  Frederiksberg  Kom- 
munalbestyrelse. 

Frederiksberg  gamle  Kirkegaard,  anlagt  1734  ved  Kirken  (se  S. 
110),  er  flere  Gange  udvidet,  saaledes  1824  og  1837  og  sidst  1885  (med 
1986  n  Al.  af  Præstegaardshaven),  saa  at  den  i  alt  er  c.  4  Td.  Ld.  (5  5,888  Q 
AL).  Den  smukt  vedligeholdte  og  stemningsfulde  Kirkegaard  er  rig  paa 
Minder  om  mange  kendte  Mænd  og  smukke,  kostbare  Monumenter.  Blandt 
Gravene  fremhæves  Adam  Oehlenschlægers  Grav  paa  den  midterste  Del 
ved  Muren  mod  S.  og  ved  Muren  ud  til  Alleen  Knud  Lyne  Rahbeks  og 
Hustrus  Grav.  Af  Monumenterne  mærkes  et  efter  vore  Kirkegaardsforhold 
særlig  pragtfuldt  paa  den  nye  østlige  Del,  „Pastor  Møllers  Familiebegra- 
velse", rejst  1892;  det  bestaar  af  et  aabent  Kapel  af  Sandsten  hvilende  paa 
to  Søjler  af  grøn  Granit  med  Tøndehvælving  (Arkitekt  E.  Blichfeldt)  og 
derunder  en  Gruppe  af  hvid  Marmor :  en  Dreng,  der  lægger  en  Krans  paa 
Kisten,  og  Haabets  Genius,  der  peger  opad  (Billedhugger  J.  Schultz). 

8-- 


116 


Bygninger  og  Institutioner. 


Af  kendte  Personer,  der  ere  begr,  her,  (og  Gravmæler)  nævnes :  Kapt.  B.  C.  M. 
Aarøe,  f  1886  (Forer  for  det  i  1864  bekendte  Strejfkorps),  Sønderjyden  N.  Ahlmann, 
t  1890,  Historiker  C.  F.  Allen,  f  1871,  Forf.  Fr.  Barfod,  f  1896,  Anatom.,  Konferensrd. 
H.  C.  B.  Bendz,  f  1882,  Prof.  W.  Bjerring,  f  1879,  Generalskattedirektør  E.  D.  G. 
Blechingberg,  f  1902,  Rigsarkivar  C.  F.  Bricka,  f  1903,  Forf.  Camillo  Bruun,  f  1880, 
Raadmd.  F.  C.  Biilow,  f  1890,  Minister  A.  L.  Gasse,  f  1886,  Gehejmekonferensrd.  Jonas 
Collin,  t  1861,  Læge,  Konferensrd.  M.  Djørup,  f  1876,  Prof.  H.  P.  Duurloo,  f  1892, 
Pastor  C.  Ewaldsen,  f  1893  (Portrætmed.),  Maler  J.  V.  Gertner,  f  1871,  Litteraturhist.  Sv. 
Grundtvig,  f  1883,  og  Hustru  (med  Portrætmed.  af  V.  Bissen).  Skuespillerinde  H.  A.  N. 
Hagen,  f.  Price,  f  1892,  Provst  P.  C.  Hall,  f  1891,  Maler  Constantin  Hansen,  f  1880, 
Generalmajor  J.  W.  A.  Harbou,  f  1891,  Teolog,  Prof.  C.Hermansen,  f  1882,  Oberst- 
lieutn.  J.  A.  F.  Hoffmann,  f  1864  (med  Buste),  Præst  L.  C.  Holsøe,  f  1862,  Digteren  J.  C. 
Hostrup,  t  1892  (smuk  Sten  efter  Tegn.  af  N.  Skovgaard),  General  C.  Høegh-Guld- 
berg, t  1867,  Historiker  og  Digter  P.  V.  Jacobsen,  f  1848,  Kabinetssekretær  P.  C. 
Jessen,  f  1830,  Minister  C.  G.  W.  Johannsen,  f  1888,  Rigsarkivar  A,  D.  Jørgensen, 
f  1897,  Benedicte  Arnesen-Kali,  f  1895,  Tømrermester  H.  Kayser,  f  1895,  Ornitolog, 
Dr.  N.  Kjærbølling,  f  1871,  Botaniker,  Prof.  J.  M.  C.  Lange,  f  1898,  Højesteretsadvokat, 

Bankdirektør  C.  C.  B.  Liebenberg, 
f  1865,  Konfessionarius  M.  F.  Lie- 
benberg, t  1828,  Biskop  P.  E.  Lind, 
t  1903,  Maler  F.  C.  Lund,  f  1901, 
Restauratør  Lars  Mathiesen,  f  1852, 
Generallieutn.  A.  C.  F.  Moltke,  f 
1863,  Generaldecisor,  Kmhr.  G.  H. 
Moltke,  t  1876,  Minister  J.  S.  Mø- 
sting,  f  1843,  Skuespillerne  N.  P. 
Nielsen,  f  1860,  og  Hustru  Anna 
Nielsen,  f  1856,  Forf.  Th.  Overskou, 
f  1873  (med  Buste),  Birkedommer, 
Etatsrd.  C.  N.  Petersen,  f  1876, 
Mimiker  J.  A.  Price,  f  1890,  Etatsrd. 
M.  K.  Raffenberg,  f  1881,  Censor, 
Etatsrd.  C.  Reiersen  f  1876,  Skole- 
mand, Redaktør  C.  V.  Rimestad,  f 
1879  (med  Bronceportrætmed.),  Forf. 
Cl.  Rosenhoff,  f  1869,  Jærnbane- 
direktør,  Konferensrd.  V.  Rothe, 
t  1891,  Præst  S.  Schjødte,  f  1836, 
Justitiarius  P.  Schiønning,  f  1872, 
Justitiarius  N.  F.  Schlegel,  f  1891, 
Skolebestyrer,  Prof.  H.  Schneekloth, 
f  1882  (med  Bronceportrætmed.), 
Retshistoriker,  Gehejmekonferensrd. 
C.  L.  E.  Stemann,  f  1876,  Matema- 
tiker, Prof.  Ad.  Steen,  f  1886,  Ve- 
terinær, Prof.  H.  V.  Stockfleth,  f  1879,  Amtmd.,  Kmhr.  W.  W.  Stockfleth,  f  1885, 
Finanshovedkasserer,  Etatsrd.  R.  C.  Stæger,  f  1875,  Generalkrigskommissær  C.  Torp,. 
t  1869,  Overførster  F.  Wimpffen,  f  1891,  Artist  N.  H.  Volkersen,  f  1893,  Minister  F. 
H.  Wolfhagen,  f  1894,  Konferensrd.  P.  Wormskjold,  f  1824,  Retslærd  A.  S.  ørsted, 
t  1860,  Sophie  Ørsted,  f.  Oehlenschlæger,  f  1818. 

Litt. :  O.  Andersen,  Frederiksberg  ældre  Kirkegaarde,  Kbh.  1893. 
Frederiksberg  Assistens  Kirkegaard,  Søndre  Fasanvej,  er  anlagt 
1863  og  flere  Gange  udvidet,  saa  at  den  nu  er  c.  28  Td.  Ld.  (39  5,790 
□  Al).  Paa  Kirkegaarden  ligge  en  1875-76  opf.,  senere  udvidet  Graver- 
bolig  og  to  Kapeller:  søndre  Kapel,  opf.  1877-78  (indviet  ^%  1878) 
af  røde  Mursten  med  et  Klokketaarn  over  Indgangen  og  et  Orgel  (Arki- 
tekt: H.Drewsen),  og  nordre  Kapel,  opf.  1890-91  af  røde  Mursten  med 
Orgel,  ombygget  1895-96,  begge  med  en  Kapelsal  og  2  Ligstuer.  Foran 
den  nordl.  Indgang  er  der  et  smukt  Anlæg;  langs  Roskildevej  og  en  Del 
af  Fasanvej  er  der  opført  en  Mur  af  røde  Sten. 


Oehlenschlægers  Grav. 


Frederksberg  Kirkegaarde  og  Krematoriet.  117 

Af  kendte  Personer,  der  ere  begr.  her,  (og  Gravmæler)  mærkes:  Veterinær,  Prof.  S.  H. 
O.  Bagge,  t  1895,  Maler  C.  V.  Dalsgaard,  f  1893,  Justitiarius  P.  C.  N.  Buch,  f  1904, 
General  G.  Castenskiold,  f  1886,  Kmhr.,  Teaterchef  E.  Fallesen,  f  1894  (og  Hustru  Flora, 
f.  Thomsen),  Landekonom,  Prof.  N.  J.  Fjord,  f  1891,  Komponist  J.  C.  Gebauer,  f  1884, 
Præst  N.  P.  Grunnet,  f  1897,  Læge,  Prof.  C.  G.  Gædeken,  f  1900,  Filosof,  Prof.  P. 
S.  V.  Heegaard,  f  1884  (stort  Granitkors),  Direktør  Th.  J.  Hellmann,  f  1881  (Mon. 
rejst  af  „Bikuben"  og  „Fremtiden"),  Skuespillerne  W.  C.  Holst,  f  1898,  og  Hustru 
Elisab.  F.  M.  Holst,  f.  Heger,  f  1891,  samt  F.  V.  Hultmann,  f  1894,  Malerinde  Elisab. 
Jerichau,  f  1881,  Billedhugger  J.  A.  Jerichau,  f  1883,  Digter  H.  C.  Kaalund,  f  1885 
(Mon.  efter  Tegn.  af  Frølich,  med  Portrætmed.,  udf.  af  Aksel  Hansen),  Kemiker, 
Prof.  Joh.  Kjeldahl,  f  1900,  Præst,  Forf.  Kofoed-Hansen,  f  1893,  Maler  Vilh.  Kyhn, 
t  1903,  Digter  Thomas  Lange,  f  1887,  Statssekretær,  Etatsrd.  J.  Liebe,  f  1883,  Præst 
J.  C.  Lindberg,  f  1857  (1866  flyttet  fra  Frederiksberg  gamle  Kirkegaard),  Zoolog  C.  F. 
Liitken,  f  1901,  Redaktør,  Dr.  E.  Manicus,  f  1904,  Oberst,  Korttegner  J.  H.  Mansa, 
t  1885,  Højesteretsassessor  F.  Meyer,  f  1891,  Prof.  L.  H.  V.  Oppermann,  f  1883, 
Billedhugger  C.  Peters,  f  1899,  Museumsdirektør  Henry  Petersen,  f  1896  (smukt  Mon.), 
Minister  H.  I.  A.  Raasloff,  f  1893,  Historiker  C.  E.  F.  Reinhardt,  f  1896,  Højesterets- 
assessor C.  Rimestad,  f  1894,  Gehejmekonferensrd.  E.  E.  Rosenørn,  f  1894,  Slotsgartner 
Tyge  Rothe,  f  1887,  Forf.,  Herredsfoged  T.  V.  K.  Rumohr,  f  1884,  Forf.  Rud. 
Schmidt,  f  1899,  Filantrop  Josephine  Schneider,  f  1887,  Malerne  A.  Th.  Schovelin, 
f  1893,  og  N.  Simonsen,  f  1885,  Amtmd.,  Kmhr.  F.  Sporon,  f  1857,  Prof.  G.  Stephens, 
t  1895,  Forf.  Vald.  Thisted,  f  1887,  Læge,  Etatsrd.  F.  A.  Uldall,  f  1873,  Politiker, 
Bankdirektør  W.  J.  A.  Ussing,  f  1887,  Amtmd.  J.  H.  Wegener,  f  1865,  Forf.  PauHne 
Worm,  t  1883. 

Krematoriet,  Hj.  af  Nyelandsvej  og  Nordre  Fasanvej,  er  opf.  af  den 
2^/3  1881  stift.  Forening  for  Ligbrænding  (Vg  1904:  c.  1300  MedL).  Det 
er  bygget  1886  i  Rundbuestil  af  røde  Mursten  (Arkitekt:  A.  M.  Sørensen) 
for  c.  20,000  Kr.,  der  indkom  ved  frivillige  Gaver;  i  1896-97  blev  det 
for  c.  11,000  Kr.  udvidet  med  en  Urnehal  (Arkit. :  F.  Levy).  Bygningen 
bestaar  af  Urnehallen,  med  en  Niche  paa  hver  Side  af  Indgangen,  og  det 
bagved  liggende  Krematorium  med  Ligbrændingsovnen  samt  Kælder  med 
Gasudvikleren.  Urnehal  og  Krematorium  have  dekoreret,  spidst  tilløbende 
Bjælkeloft;  der  er  opstillet  Urner  i  begge  Rum.  Foreningen  foretog  ^^/g 
1886  den  første  Ligbrænding  (en  svensk  Tugthusfange)  for  at  faa  afgjort, 
om  Ligbrænding  var  tilladt;  men  Dommen  gik  den  imod.  Ved  Lov  af  ^j^ 
1892  blev  Ligbrænding  tilladt,  og  ^^/^  1893  brændtes  det  første  Lig  (Bureau- 
chef Dessau,  begr.  paa  mos.  vestre  Kirkegd.).  Krematoriet  ligger  i  et  smukt 
lille  Anlæg  (V2  Td.  Ld.). 

Af  kendte  Navne  paa  Urnerne  mærkes:  Landskabsmaler  Vilh.  Groth,  f  1899,  Poli- 
tiker, Højesteretssagfører  Oct.  Hansen,  f  1903,  Digter  Hauchs  Hustru,  Frederikke 
Elisab.,  t  1896,  Gasværksbestyrer  J.  C.  G.  Howitz,  f  1900,  Operasanger  R.  L.  Jastrau, 
t  1902,  Ingeniør  A.  Keifler,  f  1904,  Literat  F.  L.  Liebenberg,  f  1894,  Generaldirektør 
N.  H.  Lund,  f  1894,  Militærforf.  C.  F.  C.  Sarauw,  f  1900,  Hospitalsforstander  F.  H. 
Stuckenberg,  f  1899,  Docent  C.  A.  Werner,  f  1896,  Forf.  F.  Winkel  Horn,  f  1898. 


Slotte  og  Palæer. 

Christiansborg.  Aar  1167  opførte  Absalon  „af  nyt"  Kjøbenhavns 
første  Borg,  castrum  de  Ha/n  (Navnene  „Axelhus"  eller  „Stejleborg"  har 
den    aldrig    baaret),    i    Sundet    mellem    Sjælland    og  Amager    paa  en  af  tre 


118 


Bygninger  og  Institutioner. 


smaa  Holme,  der  senere  voksede  sammen  og  dannede  den  nuv.  Slotsholm. 
Ved  denne  „liden  Befæstning  ydede  han  Fædrelandet  stor  Hjælp",  siger 
Saxo.  Borgen  laa  vistnok  ved  den  nuv.  Slotsruins  Hovedfa9ade  og  har 
sikkert  fra  først  af  kun  bestaaet  af  et  enkelt,  maaske  af  en  Grav  omgivet  Taarn  ; 
men  hvorledes  den  i  øvrigt  har  set  ud,  ved  man  intet  om;  der  er  næppe  nogen 
Antydning  af  et  Billede  i  Kjøbenhavns  ældste  Segl  fra  1296.  Een  Levning 
fra  dens  ældste  Tid  har  man  dog  antagelig  i  ^^  Absalons  Brønd^\  et  Kilde- 
væld, der  endnu  findes  inden  for  Slotsruinens  Hovedfløj  ind  under  den 
indre  Slotsgaard  (se  Grundplanen  S.  127);  Brønden,  der  er  sat  af  store  raa, 
Kampesten  og  er  c.  4  F.  i  Gennemsnit,  og  som  den  Dag  i  Dag  har  ud- 
mærket, klart  Drikkevand,  ligger  for  Enden  af  en  46  F.  lang,  6  F.  bred 
og  ligesaa  høj  hvælvet  Gang.  Absalon  overdrog  i  1186  Borgen  til  Ros- 
kilde Bispestol,    og  Bisperne  have  ofte  i  den  flg.  Tid  opholdt  sig  her.    Da 

Erik  Plovpenning  i  1247 
bemægtigede  sig  den,  maatte 
Biskoppen  flygte ;  Aaret  efter 
blev  den  erobret  og  brændt 
af  Liibeckerne;  i  Foraaret 
1259  blev  den  besat  af 
de  kgl.  Tropper,  men  alle- 
rede i  April  s.  Aar  kom 
Bispens  Vasal,  Fyrst  Jaro- 
mar  af  Riigen,  til  Kbh.  og 
erobrede  og  nedbrød  Bor- 
gen; under  et  Oprør  mod 
Biskop  Jens  Krag  i  1294 
beskød  Byens  Borgere  Bor- 
gen med  Blider,  dog  uden 
at  gøre  den  synderlig  Skade  ; 
ved  sin  Tronbestigelse  i 
1340  fik  Vald.  Atterdag 
Byen  og  Borgen  overdra- 
gen paa  to  Aar  af  Bispen 
Joh.  Nyborg,  men  Kongen 
beholdt  den  langt  over 
Tiden,  og  Bisp  Henr.  Gert- 
sen overlod  ham  Borg  og  By  for  sin  Livstid;  da  Bispen  var  død  1368, 
indtog  Liibeckerne  Byen  2.  Maj,  hvorefter  Slottet  ogsaa  snart  efter  (16. 
Juni?)  maatte  overgive  sig,  og  Aaret  efter  blev  det  nedbrudt  til  Grunden 
af  Liibeckerne. 

Efter  Vald.  Atterdags  Død  1375  faldt  Byen  tilbage  til  Bispestolen. 
Men  i  Slutn.  af  1416  bemægtigede  Erik  af  Pommern  sig  den,  og  den 
blev  fra  nu  af  ved  Kronen.  Borgen,  som  nu  kaldes  Kjøbenhavns  Slot, 
har  formenthg  allerede  under  Erik  af  Pommern  faaet  den  Grundplan,  som 
den  beholdt ,  indtil  den  under  Chr.  VI  afløstes  af  det  nye  Slot.  Den  har  i  alt 
Fald  været  rejst  før  Aar  1428,  da  der  holdtes  Fest  paa  Borgen  i  Anledn.  af 
det  lykkeligt  afslaaede  Angreb  af  Hanseaterne.  Den  er  vistnok  snart  bleven 
udvidet.  Christoffer  af  Bayerns  Bryllup  fejredes  her  ^^/g  1445,  en  Festlig- 
hed, der  saa  at  sige  gav  Byen  dens  egentlige  Indvielse  som  Residens- 
stad.    Meget    anseligt   har   Slottet    dog    dengang    næppe  været.    Det  bestod 


Kjøbenhavns  ældste  Segl,  fra  1296. 


Christiansbors;  Slot. 


119 


væsentlig  af  en  Ringmur,  hvori  et  stort,  firkantet  Taarn  „Blaataarn"  (et 
Navn,  der  i  alt  Fald  kendes  fra  Kong  Hans'  Tid,  men  Taarnets  Opførelse 
maa  antages  at  være  sket  under  Erik  af  Pommern)  og  flere  mindre  Taarne 
(„Rundeler"),  foruden  langs  Murens  Inderside  en  Del  andre  Bygninger, 
som  efterhaanden  ere  komne  til,  og  som  indeholdt  Fruerstue,  Bryggers, 
Køkken,  Smedje  osv.  (et  Træsnit  fra  Byens  Belejring  1523  viser  dette 
Anlæg).  De  store  Hoffester,  Møder  osv.  gjorde  stadig  Udvidelser  nødven- 
dige. Christian  I  begyndte  Opførelsen  af  den  vestl.  Fløj  (paa  Gavlen 
ud  til  Slotspladsen  stod  endnu  1711  hans  Navn) ,  som  fuldendtes  af 
Kong  Hans,  og  i  hvilken  Riddersalen  var;  Adgangen  til  Salen  var  i  Slots- 
gaarden  ad  en  Trappe,  ved  hvis  Fod  Kong  Hans  1503  anbragte  to  i 
Kalksten  udhugne  Billeder  af  ham  og  Dronningen  (1731  flyttedes  de  hen 
i  Opgangen  til  det  kgl.  Bib- 
liotek, c.  1884  til  Porten  i  Prin- 
sens Palæ).  Fr.  I  styrkede 
Slottets  Befæstning  ved  Volde 
og  Grave.  Chr.  III  lod  fore- 
tage forskellige  store  For- 
bedringer og  Tilbygninger 
(der  nævnes  en  Bygmester 
Jacob);  navnlig  opførte  han 
15  52-56  fra  nyt  den  største 
Del  af  Kongefløjen  og  den 
tilstødende  Drabantsalsfløj  og 
Kirkefløjen,  og  paa  Blaataarn 
satte  han  et  spidstTag  og  derpaa 
en  forgyldt  Fortunafigur,  der 
stod  paa  en  Kugle  og  holdt 
en  Dug  i  de  opløftede  Hæn- 
der. Chr.  IV,  som  en  Tid  om- 
gikkes med  den  Plan  at  op- 
føre en  ny  Kongeborg  ved 
Skt.  Anne  Bro  (mellem  Ama- 
lienborg og  Frederiks  Hospi- 
tal), foretog  ikke  større  For- 
andringer, naar  undtages,  at 
han  lod  Blaataarn  forhøje  12 

F.  og  gav  det  et  højt,  gennembrudt  Spir  i  3  Afsatser  med  3  forgyldte 
Kroner.  Under  Fr.  III  blev  der  opført  to  Løngange  fra  Konge-  og  Dra- 
bantsalsfløj en,  den  ene  over  til  Staldene,  den  anden  (en  dækket  Gang  paa 
Piller,  ombygget  1701)  over  til  Provianthuset.  Heller  ikke  Chr.  V  (som 
ogsaa  en  Tid  tænkte  paa  at  give  Landet  en  mere  værdig  Kongeborg)  fore- 
tog større  Forandringer;  han  tilføjede  nogle  Udbygninger  og  lod  Porthuset 
ombygge  1674-75  (Lambert  v.  Haven).  —  Som  Slottet  stod  ved  Aar  1700, 
var  det  inden  for  den  nuv.  Slotsholms  Kanal  omgivet  af  en  c.  70  F.  bred, 
næsten  cirkelformet  Slotsgrav.  Over  denne  førte  en  paa  murede  Piller  hvi- 
lende Slotsbro  (før  Vindebro),  paa  hvilken  var  rejst  det  ovenn.  Porthus 
af  Bindingsværk,  der  stod,  hvor  nu  Fr.  VII's  Statue  har  sin  Plads.  Slottet, 
der  vistnok  har  gjort  et  ret  tiltalende,  men  langtfra  imponerende  Indtryk 
med  sine  hvidkalkede,  store,  uregelmæssige  Murmasser,  dannede  en  uregelret 


Absalons  Brend. 


120 


Bygninger  og  Institutioner. 


Femkant,  beliggende  foran  den  nuv.  Ruins  Hovedfacade  og  strækkende  sig 
ind  over  det  halve  af  den  indre  Slotsgaard  (se  Planen  S.  127).  Foran  Broen 
førte  den  lange,  skumle  Slotsport  ind  til  Slotsgaarden.  Til  højre  for  Porten 
hævede  sig  det  mægtige  Blaataarn,  med  Trappetaarn  (ved  Udgravninger, 
der  foretoges  i  1901  i  Anledn.  af  Kloakanlæg,  fandt  man  Taarnets  Fun- 
damenter). Taarnet,  der  ud  til  Graven  havde  en  hængende,  paa  skraat- 
stillede  Bjælker  støttet  Udbygning,  var  25  F.  i  Kvadrat,  med  12  F.  tykke 
Mure  i  Grunden  og  var  i  5  Stokv.  og  vistnok  oprindl.  156  F.  højt  (senere 
forhøjedes  det  som  nævnt  med  12  F.)  foruden  det  af  Chr.  IV  opsatte  Spir 
(1546  berettes  ogsaa  om  et  nyt  opsat  Spir).  I  de  3  øverste  Stokv.  laa 
de  berygtede  Fængsle,   saaledes  Dr.  Sperlings  („Mørke  Kirke")   og  i  Etagen 


Kjebenhavns  Slot  i  17,  Aarh.     Efter  en  Model  fra  1898  paa  Frederiksborg  Museum. 


ovenover  Eleonora  Christine  Ulfeldts.  Til  venstre  for  Porten  laa  den 
store,  8  Stokv.  høje  Kongefløj  i  Renæssancestil  med  et  kølbueformet 
Kobbertag,  et  ottekantet  Taarn  ud  til  Graven  og  Trappetaarn,  pragtfuld 
Karnap  samt  Galleri  ind  til  Gaarden;  Fløjen  indeholdt  blandt  andet  Kon- 
gens og  Dronningens  Værelser.  Derefter  fulgte  fra  0.  over  S.  til  V.  de 
andre  Fløje:  l)Drabantsalsfløjen,  der  bl.  a.  indeholdt  Slottets  næststørste 
Sal  (100X25  F.)  og  oven  over  den  det  af  Fr.  III  indrettede  Kunstkammer; 
2)  Kirke  fløj  en  med  Taarn  til  Gaarden  og  den  gennem  to  Etager  gaaende 
Kirke  med  Krydshvælving  (33  F.  over  Gulvet),  Pulpiturer  og  en  gotisk 
Altertavle  med  Fløje  (nu  i  Søndersogns  Kirke  i  Viborg,  se  IV  S.  561);  i 
Hvælvingerne  under  Kirken  vare  nogle  kgl.  Børn  bisatte  (Drabantsals-  og 
Kirkefløjen  vare  vistnok  ældre  end  Kongefløjen);  3)  Køkken  fløj  en  (hvor 
maaske  Absalons  Taarn  har  ligget),  uden  for  hvilken  stod  Pumpen  til  „Absalons 


Christiansborg  Slot. 


121 


Brønd";  4)  Riddersals  fløj  en,  i  3  Stokv. ;  paa  1.  Sal  var  Slottets  største 
Sal,  Ridder-  eller  Dansesalen,  128X52  F.,  17  F.  høj,  med  fladt  Loft  og 
Galleri  (Fløjen  restaureredes  1622,  Salen  udsmykkedes  1633-44;  Trappen  er 
nævnt  ovfr.);  endelig  5)  Raadstuefløj  en,  der  sluttede  sig  til  nordl.  Side  af 
Blaataarn,  og  hvis  1.  Sal  helt  optoges  af  Raadstuen.  Uden  for  Slotsgraven  laa 
paa  Slotsholmen  flere  Bygninger,  saaledes  mod  N.  en  Staldbygning  og,  lige 
for  Porthuset,  Rentekammeret,  der  i  Middelalderen  var  Toldbod,  mod  0. 
Boldhuset,  Provianthuset  og  den  lange  Stald. 

Under  Fr.  IV  var  der  c.  1707  alvorlig  Tale  om  helt  at  nedbryde  Slottet, 
der  var  brøstfældigt  og  lidet  tidssvarende ;  men  man  lod  det  dog  blive  ved 
en  gennemgribende  Ombj^gning,  der  foretoges  1721-27  under  Ledelse  af 
Generalbygmester  J.  C.  Ernst.  Kun  Blaataarn  bevaredes  nogenlunde  ufor- 
andret,   og    Grundplanen    bibeholdtes;    men    de   andre  Dele  bleve  helt  ned- 


Kjøbenhavns  Slot,  ombygget  1721-27.    Efter  J.  J.  Bruun. 


brudte  og  opførte  fra  ny,  saaledes  at  alle  Fløjene  fik  lige  høje  Mure,  5 
Stokv.  Kongefløjen  blev  først  færdig,  og  samtidig  blev  den  indre  Slots- 
grav  opfyldt ,  og  en  ny  Bro  lagdes  over  Kanalen  lige  for  Blaataarn, 
der  gennembrødes  af  en  hvælvet  Port  med  en  Udbygning  med  Marmor- 
portal (af  Didr.  Gercken)  foran  ud  til  Slotspladsen,  og  ^^/^q  1722  holdt 
Kongefamilien  sit  Indtog.  De  andre  4  Fløje,  Drabantsals-,  Kirke-,  Køkken- 
og  Riddersals  fløj  en,  samt  Bygningen  over  den  gamle  Port  ombyggedes  1724- 
27  under  Ledelse  af  Marcantonio  Pelli.  Saa  var  Arbejdet  færdigt,  og  der 
stod  en  kedelig,  stilløs  Bygning,  som  ikke  tilfredsstillede  nogen  og  mindst 
Chr.  VI's  pragtlystne  Dronning  Sophie  Magdalene.  Chr.  VI  bestemte  sig 
da  til  helt  at  nedbryde  Slottet  (hvis  Fundamenter  maaske  heller  ikke  vare 
i  Stand  til  at  bære  de  nyopførte  Mure)  med  alle  dets  Tilbygninger  for  at 
opføre  en  ny  pragtfuld  Kongebolig,  uden  Hensyn  til  den  Følelse,  der  havde 
holdt  hans  Fader  tilbage:  at  ville  „beholde  noget  af  den  gamle  Rede, 
hvori  han  og  hans  Forfædre  vare  opklækkede". 


122 


Bygninger  og  Institutioner. 


Nedbrydningen,  der  kostede  meget  Arbejde  (Murene  maatte  undertiden 
sprænges  med  Krudt),  begyndte  ^^/g  1731  og  var  fuldendt  ^%  1732. 
Meget  af  Materialet  og  Inventariet  solgtes  ved  Auktion,  men  en  stor  Del 
opbevaredes  til  Anvendelse  ved  den  nye  Bygning.  Da  den  gamle  Grund 
ikke  var  stor  nok  til  den  approberede  Plan,  købtes  for  132,669  Rd.  14 
private  Huse,  som  laa  Nord  og  Vest  for  Slottet  ved  Kanalen,  og  efter  at 
disse  vare  nedbrudte,  blev  der  paa  den  saaledes  udvidede  Grund  1732-33 
nedrammet  9225  Pæle,  og  ^^4  1733  nedlagdes  Grundstenen  til  Slottet. 
Arbejdet  lededes  i  Begyndelsen  af  Brigader,  Generalbygmester  E.  D.  Hausser, 
medens  Planen  og  Tegningerne  for  største  Delen  vistnok  vare  komne  fra 
Italien;  fra  1736  fik  Laur.  Thurah  og  N.  Eigtved  Ledelsen  af  den  indre 
Udstyrelse  (Franskmanden  le  Clerc  havde  dog  Ledelsen  af  alt  Billedhugger- 
og    Stukkaturarbejde),    1738    nedsattes    en    særlig   Slotsbygningskommission 


Christiansborg  Slot  i  18.  Aarli.    Etter  Thurahs  Vitruvius. 


(ophævet  ^^/g  1745)  som  Overledelse,  medens  den  bygningskyndige  Leder 
fra  1742  alene  var  Eigtved,  efter  at  Hausser  var  traadt  tilbage.  Arbejdet 
gik  kun  langsomt  og  forsinkedes  meget,  ja  truede  flere  Gange  med  helt  at 
gaa  i  Staa,  især  paa  Grund  af  Pengemangel.  Kransen  paa  Hovedbygningen 
opsattes  ^^6  1738,  og  Efteraar  1740  var  den  væsentlig  færdig,  hvorefter 
Kongefamiliens  højtidelige  Indtog  foregik  ^^ii  1740  (Kirken  indviedes  som 
nævnt  S.  24  den  næste  Dag).  Men  der  stod  endnu  meget  tilbage;  først  i 
Slutn.  af  1745  var  det  mægtige  Bygningskompleks  færdigt  i  det  Ydre,  og 
Foretagendet  havde  indtil  da  kostet  c.  2,700,000  Rd.,  hvoraf  Møblerne 
88,000  og  Marmorbroen  50,600.  —  Slottet,  der  fra  først  af  kun  kaldtes 
„det  kgl.  Residensslot  i  Kbh.",  men  fra  7i  1741  fik  Navnet  Christians- 
borg, var  i  rig  Rokokostil,  overlæsset  med  dekorative,  snirklede  Enkelt- 
heder paa  Gesimser,  Vinduesindfatninger  osv. ;  Murene  vare  beklædte  med 
Sandsten,  Tagene  for  det  meste  kobbertækte.  Hovedbygningen  (114F.  til 
Tagryggen),    som    var  i  6  Stokv.   —  Kælder  (med   10  F.  tykke  Mure),  to 


Christiansborg  Slot. 


123 


Mezzanin-  og  3  Hovedetager  — ,  bestod  af  4  sammenbyggede  Fløje,  der 
indesluttede  den  indre  Slotsgaard.  Hovedfløjen  vendte  ud  til  Ridebanen, 
men  baade  denne  og  Fløjen  ud  til  Slotspladsen  havde  prægtige  Marmor- 
portaler (med  Arbejder  af  le  Clerc).  Over  Hovedindkørselen  ud  til  Ride- 
banen, med  to  Marmortrapper,  stod  Indskriften:  „Christianus  sextus  regiam 
hane  intra  septem  annorum  spatium  absque  subditorum  onere  exstruxit, 
suæ  ae  Successorum  habitationi  dicavit,  occupavit  anno  sal.  MDCCXXXX 
regni  X".  Over  Hovedfa9aden  hævede  sig  et  Taarn  med  prægtig  forgyldt 
Spir  med  3  forgyldte  Kroner,  100  F.  over  Taarngesimsen,  i  alt  266  F. 
over  Jorden.  Til  Fløjen  ud  mod  Slotspladsen  sluttede  sig  to  Tilbygninger, 
hvoraf  den  sydlige  forbandt  Slottet  med  Kancellibygningen  og  den  nordl. 
dannede  Forbindelsen  med  den  S.  24  beskrevne  Slotskirke.  Ligeledes  var 
der    ud    til   Ridebanen    Tilbygninger,    der   med    Buegange    omgav    Pladsen: 


ina  Buegangene  ved  Christiansborg. 


paa  Sydsiden  den  store  Staldbygning,  over  hvilken  det  af  Jardin  1767 
indrettede  Hofteater  (ombygget  1842),  paa  Nordsiden  Ridehuset;  disse  Byg- 
ninger, der  skaanedes  ved  de  to  Brande  1794  og  1884  og  staa  endnu,  løbe 
sammen  ved  Marmorbroen,  hvor  Hovedindkørselen  var  mellem  de  to  lige- 
ledes bevarede  Pavilloner  (fra  først  af  lukkedes  Adgangen  over  Broen  ved 
en  Bom,  senere  opsattes  mellem  Pavillonerne  en  pragtfuld  Smedejærnsport, 
der  først  fjærnedes  1840).  Den  indre  Udstyrelse  af  Slottet  svarede  til  det 
ydre  og  var  rigt  overlæsset  med  Forgyldning  paa  hvidt  og  i  alle  Enkelt- 
heder komponeret  over  skæve  Linier,  samt  smykket  med  talrige  Malerier, 
saaledes  af  Franskmanden  Coffre,  Italieneren  Miani,  Tyskerne  Stranovitz  og 
Leinberg  m.  fl.,  og  Billedhuggerarbejder.  I  øvrigt  tog  denne  Udstyrelse 
mange  Aar  og  kostede  store  Summer  (saaledes  gik  der  1760-69  192,299 
Rd.  med  foruden  68,262  Rd.  til  Riddersalen,  og  17  76-77  brugtes  62,667 
Rd.);  sin  rette  Udsmykning  fik  Slottet  langt  senere,  da  Mænd  som  Malerne 


124  Bygninger  og  Institutioner. 

Pilo,  Mandelberg  og  Abildgaard  og  Billedhuggerne  Stanley  og  Wiedewelt 
udførte  talrige  Arbejder  i  det.  Af  Hovedbygningens  over  300  Værelser 
nævnes:  Højesteretssalen,  med  7  Fag  og  et  Loftsmaleri  af  Miani  (Lasternes 
og  Uretfærdighedens  Flugt  for  den  retfærdige  Guds  Aasyn);  endvidere  den 
prægtige  Riddersal,  der  vendte  ud  til  Ridebanen;  den  blev  udført  efter 
Jardins  Tegn.  og  først  indviet  ved  Chr.  VIFs  Formælingsbal  ^%i  1766; 
den  var  9  Fag,  128X62  F.  og  48  F.  høj,  havde  et  omløbende  Galleri, 
der  hvilede  paa  44  forgyldte  korinthiske  Søjler,  et  Loftsmaleri  af  Mandel- 
berg (Danm.  og  Norge),  allegoriske  Malerier  af  Abildgaard  paa  Væggene 
(Holsten  ophøjes  til  Hertugdømme,  Chr.  III  ophjælper  Landets  indre  Tilstand, 
Kronborg  anlægges,  Suverænitetsakten  osv.)  samt  andre  Malerier  af  Pilo  og 
Jens  Als  og  Billedhuggerarbejder  af  Stanley  og  Wiedewelt.  I  „Potentat- 
gemakket"  lige  ved  Riddersalen  havde  Abildgaard  malet  4  Dørstykker 
(Epoker  i  Evropas  Hist.). 

Den  tilsyneladende  solide  Bygning  maatte  dog  ofte  underkastes  Restaura- 
tioner, der  slugte  mange  Penge.  Men  værre  var  det,  at  den  stadig  truedes 
af  Brand  paa  Grund  af  de  mange  Ildkanaler  og  Kakkelovnsrør,  der  laa 
mellem  Gulve  og  Lofter  og  bag  Vægge.  Natten  9-10  Dec.  1774  var 
Slottet  nær  gaaet  op  i  Luer.  Alle  Sikkerhedsforanstaltninger  viste  sig  util- 
strækkelige, 17  79  erklærede  Bygningsdirektionen,  at  den  ikke  vidste  noget 
sikkert  Middel  mod  Brandfaren.  Aar  1794  indtraf  Katastrofen.  Om  Efter- 
middagen Kl.  3  -^/g  udbrød  der  Ild  i  Prins  Christian  Frederiks  (Chr.  VIII) 
Gemakker  i  Fløjen  ud  til  Ridebanen,  efter  at  man  i  flere  Dage  havde  hørt 
„en  Brølen  og  Buldren"  paa  Slottet;  et  Par  Timer  efter  stod  Højesterets- 
fløjen  i  Lue,  Kl.  8  angrebes  Taarnet,  Kl.  10  Fløjen  ud  til  Slotspladsen, 
og  Kl.  5  om  Morgenen  var  Hovedbygningen  brændt  ned  til  Grunden  (Beskr. 
over  Residens-Slottet  Chrb.  i  dets  forrige  Tilstand  og  Branden  1794,  Kbh. 
1794.  —  En  samtidig  Beretn.  om  Chrb.  Slots  Brand  1794,  i  Personalh. 
Tidsskr.   2.  R.  III  S.  134  flg.). 

Straks  efter  Branden  indkom  der  ved  frivillige  Gaver  c.  900,000  Rd.  (hvilke 
for  øvrigt  medgik  til  andre  Øjemed,  saaledes  158,000  Rd.  til  Køb  af 
det  Moltkeske  og  Schackske  Palæ  paa  Amalienborg,  en  stor  Del  til  Sø- 
udrustninger  osv.);  man  tænkte  paa  at  ombygge  i  alt  Fald  en  af  Fløjene 
til  Kunstakademi,  Højesteret,  Hof-  og  Stadsret,  Politiret,  Raadhus  m.  m., 
og  det  paalagdes  Harsdorff  at  udarbejde  Planen  (Slotskirken  skulde  an- 
vendes til  Sognekirke  i  Stedet  for  den  1795  brændte  Skt.  Nicolai  Kirke). 
Men  Harsdorff  døde,  uden  at  der  var  kommet  noget  ud  af  det  (se  I^. 
Schiøtt,  Kbhvnske.  Nybygn.  osv.  XX  flg.).  Saa  fremkom  i  1800  en  Plan  fra 
Arkitekterne  Meyn,  Magens  og  C.  F.  Hansen  om  atter  at  opføre  Slottet  som 
Kongebolig,  og  det  bestemtes,  at  Hansen  skulde  udarbejde  Tegninger  og 
Overslag.  Da  de  vare  færdige  1803,  nedsattes  en  Slotsbygningskommission, 
og  der  begyndtes  paa  en  delvis  Nedbrydning.  Men  de  urolige  og  tryk- 
kende Tider,  der  fulgte,  forhalede,  ja  standsede  ofte  helt  Arbejdet,  og 
først  ^/ii  1828  blev  det  nye  Slot  indviet  ved  Prins  Frederiks  (Fr.  VII) 
Formæling  (Kirken  var  dog  alt  indviet  1826,  se  S.  25).  Men  Arbejdet  i 
det  Indre  var  langtfra  fuldendt;  kun  130  Værelser  stode  færdige;  indtil 
Udgangen  af  1838  var  der  medgaaet  2,249,800  Rd.;  efter  1848  stand- 
sedes Arbejdet,  og  Slottet  blev  egentlig  aldrig  helt  færdigt.  —  Slottet,  der 
laa  paa  samme  Plads  som  det  gamle,  hvis  Fundamenter  og  Mure  til  Dels 
vare  benyttede,  var  opført  nærmest  i  Empirestil  og  bestod  af  4  Fløje,  med 


ttH 


m 


o 

in 


o 


126  Bygninger  og  Institutioner. 

samme  Etageantal  som  det  gamle  Slot.  Hovedfa9aden,  360  F.  lang,  92  F.  bred 
og  84  F.  dyb,  vender  ud  mod  Slotspladsen  og  har  fremspringende  Partier  paa 
Hjørnerne  og  i  Midten,  i  hvilket  sidste  Hovedindkørselen  er;  over  den  er  der 
en  Portal  med  6  korinthiske  Søjler,  der  bære  en  Fronton,  hvori  en  Terrakotta- 
gruppe (anbragt  1847):  Jupiter  paa  Olympen,  omgiven  at  Minerva,  Nemesis, 
Okeanos  og  Gæa,  udf.  af  Billedhugger  G.  Borup  efter  Thorvaldsens  Skitse 
(oprindl.  bestemt  for  Raadhuset);  paa  hver  Side  af  Porten  er  der  to  Nicher, 
i  hvilke  stod  4  Broncefigurer :  Herkules,  Minerva,  Nemesis  og  Æskulap,  den 
første  af  Thorvaldsen,  de  andre  af  H.  V.  Bissen  etter  Thorv.'s  Skitser  (nu  an- 
bragte i  x\nlæggene  foran  Ruinen);  over  Nicherne  findes  4  Medailloner  med 
Basreliefs  af  Thorvaldsen,  og  over  Porten  Indskriften:  „Regiam  hane  Christianus 
sextus  exstruxit.  Incendio  funesto  post  LIV  annos  vastatam  denuo  erigi 
Christianus  septimus  jussit  Splendidam  restituit  et  inter  publica  vota  dicavit 
Fredericus  sextus  MDCCCXXVIII".  Mod  den  indre  Slotsgaard  er  Indkørselen 
prydet  med  en  Portal  med  4  ioniske  Søjler  med  Fronton  af  Dresdener  Sand- 
sten ;  Etagerne  over  Cordongesimsen  ere  dekorerede  med  kanelerede  korin- 
thiske Lisener.  Hovedfløjen  forbindes  ved  en  smallere  Bygning  mod  N.  med 
Kirken  og  ved  en  lign.  mod  S.  med  Ministerialbygningerne.  Den  søndre 
Fløj  vender  ud  mod  Kavalergaarden,  den  nordre  mod  Prins  Jørgens  Gaard 
(begge  390  F.  lange);  den  vestl.  Fløj  (58  F.  dyb)  mod  Ridebanen  har 
samme  Længde  som  Hovedfløjen,  men  er  afbrudt  paa  Midten,  medens  For- 
bindelsen mellem  de  to  Dele  dannes  af  en  Kolonnade  af  32  doriske 
Søjler  i  4  Rækker;  over  Kolonnaden  er  Altan  med  Balustrade.  Ogsaa 
denne  Fløj  har  Forbindelsesbygninger  mod  N.  og  S.  med  Staldbygnin- 
gerne. Fra  Hovedporten,  der  har  Kuppelhvælvinger  og  doriske  Kolonner, 
førte  til  venstre  „Kongens  Trappe",  der  hvilede  paa  massive,  af  Marmor- 
pilastre støttede  Hvælvinger,  og  som  bestaar  af  flere  Løb  (skiftende  med 
to  og  et),  op  til  Kongens  Gemakker  og  de  store  Festrum.  Af  disse 
nævnes:  1)  Første  Kavalergemak,  med  store  Malerier  af  J.  L.  Lund  (Nor- 
dens Religionskultus :  Solens  Tilbedelse,  Thors  Tilbedelse,  Christendommens 
Indførelse  ved  Ansgar,  Katolicismen  og  Protestantismen)  og  Malerier  over 
Dørene,  ogsaa  af  Lund ;  2)  Kongens  Trongemak,  med  Vægge  af  gult  Stuk- 
marmor, Trone  baaren  af  Marmorkaryatider  af  Thorvaldsen,  samt  Malerier 
paa  Væggene  af  C.  V.  Eckersberg  (Hertug  Adolph,  der  afviser  den  danske 
Krone  og  henviser  Stænderne  til  Christian  af  Oldenborg;  Chr.  I  aflægger 
Kongeeden  og  hyldes;  Suverænitetens  Indførelse;  Schumacher  overrækker 
Fr.  III  Udkastet  til  Kongeloven)  og  allegoriske  Malerier  over  Dørene  (Havet 
og  Jorden),  ogsaa  af  Eckersberg;  3)  Statsraadsværelset  med  Portrætter  af 
danske  Lovgivere  (Knud  d.  store,  Vald.  d.  store,  Vald.  Atterdag,  Chr.  III, 
Fr.  II,  Chr.  IV  og  Fr.  III)  i  Medailloner,  udsk.  i  Lindetræ  af  Billedhugger 
Heldt  efter  Eckersbergs  Tegn.,  m.  m. ;  4)  Kongens  Daghgværelse,  med 
Malerier  af  Egne  i  danske  Besiddelser  (Søndermarken,  Christianssted  i  Vest- 
indien, Trankebar  i  Østindien,  og  Egnen  ved  Geysir)  af  C.  A.  Lorentzen; 
5)  Kongens  Kabinet,  med  Dyremalerier  af  C.  D.  Gebauer;  6)  Kongens  Parol- 
sal,  med  Malerier  af  Eckersberg  (Elefantordenens  Indstiftelse;  Landmilitsens 
Oprettelse;  det  første  Orlogsskibs  Indlæggelse  i  Dokken  under  Chr.  VI; 
Stavnsbaandets  Løsning);  7)  Appartementssalen,  70X36  F.,  med  Vægge 
af  rødlig  Stukmarmor;  8)  Drabantsalen,  ud  til  Kavalergaarden;  9)  For- 
værelset til  Riddersalen  med  Thorvaldsens  berømte  Marmorfrise  Alexander- 
toget;   10)  Riddersalen,   7   Fag,    120X44  F.,   50  F.  høj,  med  Galleri  baaret 


Christiansborg  Slot. 


127 


af  16  korinthiske  Kolonner  af  Stukmarmor  med  forgyldte  Kapitæler,  over 
Kolonnerne  V.  Bissens  260  F.  lange  Frise  Ceres-  og  Bacchustoget,  udf.  i 
Stuk,  chamoisfarvede  Vægge  afdelte  ved  Pilastre  af  hvid  Stukmarmor, 
kasseteret  Loft  med  forgyldte  Sirater,  Parketgulv  af  Eg  og  Mahogni  osv. ; 
11)  Første  Marskalstaffel  med  Ceres'  Statue  af  Bissen;  12)  Spisesalen,  i 
pompejansk  Stil  med  6  Panorer,  i  hvilke  vare  malede  Thorvaldsens  Natten 
og  Dagen  og  de  4  Aarstider ;    1 3)  Andet  Marskalstaffel  med  H.  E.  Freunds 


Grundplan  af  Slotsholmen. 
(De  punkterede  Linier  vise  Kbh.s  gamle  Slots  og  Slotsgravens  Beliggenhed). 

1.  Slotskirken.    2.  Thorvaldsens  Museum.    3.  Kgl.  Bibliotek.    4.  Tejhuset. 


Ragnaroksfrise.  I  den  nordl.  Fløj  laa  Dronningens  Gemakker,  til  hvilke 
Adgangen  var  ad  den  fra  den  indre  Slotsgaard  førende  Dronningens  Trappe, 
dekoreret  med  to  romersk-doriske  Kolonner  og  hvilende  paa  massive  Hvæl- 
vinger, med  flere  Løb  samt  prydet  med  Jerichaus  Marmorgruppe  Herkules  og 
Hebe  og  18  i  Nicher  anbragte  mytologiske  og  hist.  Gibsfigurer  af  Bissen  (de 
sidste  af  dem  bleve  færdige  1858).  Af  Gemakkerne  nævnes  1)  Lakejgemakket, 
med  Malerier  af  E.  Meyer,  Gebauer  og  H.  A.  Grosch;  2)  Damegemakket, 
med  hvidt,  kasseteret  Loft  med  forgyldte  Sirater  og  Parketgulv  af  Eg  og 
Mahogni ;   3)  Trongem.akket,  med  Trone  baaren  af  forgyldte  Griffer  og  Vægge 


128 


Bygninger  og  Institutioner. 


dekorerede  med  Pilastre  og  draperede  med  carmoisinrødt  Atlask ;  4)  Daglig- 
gemakket med  Landskabsmalerier  af  J.  P.  Møller;  5)  Toiletkabinettet  med 
Blomsterstykker  af  J.  L.  Camradt  m.  m.  —  Af  andre  Lokaler  paa  vSlottet 
mærkes:  Den  kgl.  Malerisamling,    i  Kronprinsens  Etage,  hvorhen  den 


Riddersalen  i  Christiansborsr  fer  Branden  1884. 


var  bleven  flyttet  1824  og  efterhaanden  udvidedes  til  at  omfatte  26  Værelser 
(den  havde  før  sin  Plads  i  Kunstkammerets  Galleri  —  deraf  den  endnu 
brugte  Betegnelse  „det  kgl.  Galleri"  —  i  Biblioteksbygningens  øvre  Etage  og  i 
den  øverste,  efter  Branden  1794  nedtagne  Etage  af  Forbindelsesbygningen 
mellem  Slottets  Hovedfløj  og  Kancellibygningen).  Ogsaa  Oldsagssam- 
lingen  havde  fra   1832   (se  S.  43)  sin  Plads  paa  Slottet  i   Stueetagen   ud 


Christiansborg  Slot.  129 

til  Prins  Jørgens  Gaard  og  Ridebanen,  indtil  den  1853  flyttedes  til  Prin 
sens  Palais.  Folketingets  Sal  laa  i  Sydfløjens  Stueetage  (den  tidligere 
Højesteretssal) ,  Landstingets  Sal  i  Hovedfløjens  Stueetage,  Højeste- 
rets Lokale  i  Nordfløjens  Stueetage,  hvortil  det  flyttedes  1864  (Højesteret 
havde  efter  1794  haft  Plads  i  Prinsens  Palais  og  fra  1854  paa  Amalien- 
borg). Endvidere  havde  efterhaanden  flere  Institutioner  faaet  Plads  her, 
saaledes  Ordenskapiiulet  (i  Hovedfløjens  nederste  Mezzanin),  Kabinets- 
sekretariatet (Nordfløjens  Stueetage),  Civillistens  Intendantur  og  Chatolkassen 
(Forbindelsesbygn.  ved  Kirken),  Finanshovedkassen  (Forbindelsesbygn.  ved 
Kancelliet),  m.  m.  —  Ved  den  store  Plads  (460  X  380  F.)  med  Ridebanen, 
V.  for  Slottet,  fandtes  paa  begge  Sider  de  endnu  staaende  Bygninger,  der 
indeholde  bl.  a.  Stalde  (med  Krydshvælvinger)  samt  mod  N.  det  to  Etager 
høje  Ridehus  med  Galleri  og  mod  S.  over  Stalden  Hofteatret  med  32 
ioniske    Kolonner   og  to  Etager  Loger.    Fremdeles  mærkes  mod  S.  den  fra 


Christiansborg  Slotsruin,  set  Ira  Slotspladsen. 

disse  Bygninger  ved  Tøjhusgade  adskilte  Staldmestergaard,  opf.  under 
Fr.  IV  delvis  af  Kalksten  fra  Stevns  (Arkitekt:  V.  F.  v.  Piaten). 

Under  Fr.  VI  og  Chr.  VIII  var  Slottet  kun  lidet  beboet.  Det  var  først 
under  Fr.  VII,  at  det  rigtig  blev  taget  i  Brug.  Det  blev  da  Vidne  til  de 
for  det  konstitutionelle  Liv  saa  vigtige  Begivenheder  i  1848;  her  samledes 
den  grundlovgivende  Rigsdag,  her  gaves  Grundloven,  og  her  arbejdede 
Rigsdagen  lige  til  Slottets  Brand.  Under  Chr.  IX  var  det  derimod  ikke 
Kongeresidens,  men  kun  benyttet  til  de  store  Hoffester. 

Slottet  var  imidlertid  ligesom  det  tidligere  udsat  for  Brandfare  paa  Grund 
af  de  mange  Kanaler  og  Rum  mellem  Loft  og  Gulv,  og  der  blev  1879 
nedsat  en  Kommission,  som  skulde  søge  at  ordne  Forholdene  paa  Slottet 
og  fremsætte  Forslag  til  særlige  Bygninger  for  Rigsdag,  Museum  og  Bibli- 
otek. Da  udbrød  der  Ild  ^/^q  1884  omtrent  paa  samme  Sted  (Sydfløjens 
Stueetage,  ved  Folketingssalen)  og  samme  Tid  (Kl.  noget  over  4  om  Efter- 
middagen)   som    1794,    og    den    næste    Morgen    stod   Hovedbygningen   som 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2  9 


130  Bygninger  og  Institutioner. 

Ruin.  Man  gjorde,  hvad  man  kunde,  for  at  redde  det  kostbare  Inventar 
og  de  mange  Kunstgenstande;  saaledes  reddedes  den  kgl.  Malerisamling, 
ligesom  Slotskirken  og  Thorvaldsens  Museum  bevaredes.  Men  uhyre  Vær- 
dier gik  tabte,  ikke  at  tale  om  en  Del  af  de  forskellige  Arkiver.  Den  ma- 
terielle Skade  vurderedes  til  8^/2  Mill.  Kr.,  hvoraf  selve  Bygningen  udgjorde 
de  8  Mill. 

Straks  efter  Branden  kaldte  Regeringen  Arkitekt  Theophilus  Hansen  fra 
Wien  til  Kbh.  med  Opfordring  til  at  fremkomme  m^ed  Planer  til  Genop- 
førelsen af  Slottet  som  Kongebolig  med  Lokaler  for  Højesteret,  medens 
Rigsdag  og  Malerisamling  tænktes  at  skulle  have  egne  Bygninger.  Men 
Rigsdagen  vilde  ikke  gaa  ind  paa  det  forelagte  Projekt,  ligesom  senere 
Forslag  og  Konkurrenceindbydelser  heller  ikke  førte  til  noget.  Da  Forslaget 
om  den  nye  Biblioteksbygning  vedtoges  1895,  fremsattes  nye  Lovforslag 
om  Slottet,  men  uden  Nytte.  Endelig  genoptoges  Sagen  i  Anledn.  af  Kon- 
gens 40aarige  Jubilæum,  og  paa  selve  Jubilæumsdagen  ^^/n  1903  udstedtes 
Loven,  hvorved  bestemmes,  at  Slottet  skal  genopføres,  saaledes  at  der  navnlig 
tilvejebringes,  enten  samlet  eller  adskilt,  de  fornødne  Bygninger  dels  til  Brug 
for  Kongen  til  Repræsentation  og  lign.  Øjemed,  dels  til  Brug  for  Rigsdagen; 
at  Omkostningerne  til  Bygningerne  ikke  maa  overskride  6  Mill.  Kr.  (dog 
er  der  indsamlet  c.  l^/g  Mill.  Kr.  til  Udsmykning  af  den  Del,  der  er  be- 
stemt til  Kongen,  ligesom  der  er  indsamlet  c.  ^1^^  Mill.  Kr..  der  skal  an- 
vendes til  et  særligt  fremtrædende  monumentalt  indre  eller  ydre  Parti  af 
samme  Del);  at  der  nedsættes  en  Kommission  til  at  forberede  en  offentlig 
Skitsekonkurrence;  og  at  den  endelige  Plan  skal  forelægges  Rigsdagen  til 
Beslutning.  I  Kommissionens  Indbydelse  til  Skitsekonkurrence  af  ^^/^  1 904 
gøres  opmærksom  paa,  at  Ruinens  Mure  og  Fundamenter  kunne  benyttes 
paa  den  Maade,  som  findes  tjenligst,  og  at  Bygningerne  skulle  danne  et 
arkitektonisk  Hele  med  de  om  Ridebanen  liggende  ældre  Bygninger  ligesom 
med  de  andre  paa  Slotsholmen  værende  Bygninger  af  arkitektonisk  og  hist. 
Betydning;  tillige  forlanges  Forslag  til  Lokaler  for  Højesteret,  til  hvilke 
Omkostningerne  dog  ere  uden  for  de  6  Mill.  Kr. 

Paa  Slotspladsen  foran  Hovedfa9aden  mellem  to  Blomsteranlæg  staar  en 
Rytterstatue  af  Fr.  VII,  afsløret  ^/jq  1873  og  overdraget  til  Kommunen; 
den  er  modeli.  af  H.- V.  Bissen  og  fuldendt  af  Sønnen  V.  Bissen;  Omkostnin- 
gerne, c.  66,000  Kr.,  indkom  ved  Bidrag  fra  Kbh.  og  Omegn  (c.  ^/g  af  Sum- 
men skænkedes  dog  som  Overskud  fra  de  danske  Kvinders  Indsamling  til 
Guldkransen  til  Fr.  VIFs  Kiste). 

Litt. :  F.  R.  Friis,  i  Saml.  til  D.  Bygnings-  og  Kunsthist.  S.  172  fig.  (se  ogsaa  Bidr. 
til  d.  Kunsthist.  S.  109  flg-).  —  L.  Both,  Chrb.  Slot  fra  de  ældste  Tider  indtil  vore 
Dage,  Kbh.  1884.  —  F.  J.  Meier,  Chrb.  Slot,  i  Nord.  Tidsskr.  1884.  S.  630  flg.  -- 
C.  C.  Andersen,  Kbh.'s  Slot,  Kbh.  1902.  —  Fr.  Schiøtt,  Christiansborg  Slot  og  Ar- 
bejderne for  dets  Genoprejsning,  Kbh.   1904  (Tillægshæfte  til  „Architekten"). 

Rosenborg,  Østervoldgade.  Efter  at  den  gamle  kgl.  Lysthave.  Vin- 
gaarden,  ved  Havnen  lige  over  for  Kjøbenhavns  Slot  var  bleven  indtaget 
til  Bebyggelse,  købte  Chr.  IV  i  1606-7  en  Del  Grunde  og  Havelodder  (i 
alt  vistnok  3-400  Td.  Ld  )  uden  for  Byens  Østervold  (N.  for  Gotersgade) 
for  paa  en  Del  af  dem  at  anlægge  en  ny  Lysthave.  Her  lod  han  opføre 
flere  „Lysthuse",  deribl.  „det  blaa  Hus",  senere  kaldet  „Eremitagen",  der 
stod    færdigt    1607    og    var    en    60  F.    lang    og  c.   26  F.   høj   Bygning  i  2 


i 


Rosenborg  Slot. 


131 


Stokv.  med  to  Taarne  ved  Fa9aden  (se  videre  ndfr.).  Tre  Aar  efter  be- 
gyndte han  paa  Opførelsen  af  „det  store  Lysthus",  dér  i  det  Ydre  var 
færdigt  1617;  først  fra  1624  kaldtes  det  Rosenborg.  Bygmesteren  kendes 
ikke;  Kongen  har  vistnok  været  sin  egen  Bygmester,  i  alt  Fald  førte  han 
selv  Overopsynet.  Slottet,  der  i  alt  væsentligt  staar  som  dengang,  er  op- 
ført i  den  fra  Chr.  IV's  Bygninger  bekendte  Renæssancestil  af  røde  Mursten 
med  Forsiringer  af  gotlandsk  Sandsten  og  bestaar  kun  af  een  Fløj  (i  Ret- 
ningen N.  V.  -  S.  0.)  i  3  Stokv.  med  Kælder,  c.  150  F.  lang  og  30  F.  bred, 
c.  70  F.  høj;  midt  paa  den  sydl.  Langside  er  der  et  firkantet  Taarn  med 
gennembrudt  Spir,  160  F.,  medens  den  anden  Langside  har  to  firkantede 
Taarne,     ligeledes     med     Spir, 


■^""-^^^-^r^ 


^?5 


116  F.,  imellem  hvilke  et  65 
F.  højt,  ottekantet  Trappetaarn. 
De  to  Gavlsider  ere  forsynede 
med  Karnapper,  som  oprindelig 
kun  svarede  til  2.  og  3.  Stokv., 
men  som  under  Fr.V  forlængedes 
ned  til  Jorden;  en  Altan  eller 
Vægtergang,  som  førte  over  den 
flade  Tagryg  mellem  Gavlene, 
blev  fjærnet  under  Chr.  V. ; 
ligeledes  ere  nogle  Trappepar- 
tier, "Som  ved  de  to  Taarne 
førte  op  til  1.  Stokv.  og  derfra 
angs  Bygningens  Yderside 
ortsattes  op  til  Trappetaarnet, 
hvor  der  var  Indgang  til  2. 
Stokv.,  blevne  fjærnede  under 
Fr.  V.  Slottet  laa  oprindehg 
uden  for  Byens  Befæstning  og 
var  derfor  omgiven  af  Vold  og 
Grave ;  men  Volden  er  nu  helt 
sløjfet,  og  af  Gravene  findes 
kun  en  Del  bevaret  ud  mod 
Kongens  Have,  den  øvrige  Del 
opfyldtes   1781   og   1785.      Af 

Udenomsbygningerne,  som  Gartnerbolig,  Bryggers,  Vaskehus,  Stalde,  Køk- 
kenbygn.,  Fiskerhus  m.  m.,  er  der  nu  kun  tilbage  den  midterste  Del  af 
Portbygningen  ud  til  Østervoldgade ;  det  er  et  firkantet  Porttaarn  af  hugne 
Sten  med  svejfede  Gavle;  Vindebroen,  som  herfra  førte  over  Graven,  for- 
svandt 1781.  De  to  Endefløje,  der  ere  føjede  til  Bygningen,  stamme  til 
Dels  fra  Chr.  V's  Tid,  ligesom  Kommandantboligen*),  nu  Direktørbolig, 
ud  til  Østervoldgade  og  hgeledes  Portpartiet  til  Gaden  (1673)  og  Gartner- 
boligen (1685).    " 

Slottet  selv  undergik  som  omtalt  i  Tidens  Løb  en  Del  Forandringer.  I  det 
Indre  lod  Fr.  IV  lave  om  paa  flere  Værelser,  ligesom  han  ogsaa  erstat- 
tede det  oprindelige  Skifertag  med   et   Kobbertag,    lod    Bygningen  overmale 


Rosenboro:  set  fra  N. 


*)  Fogden  paa  Slottet  eller  Slotsforvalteren  blev  fra  1719  tillige  Kommandant  over  den  Militær- 
vagt,  der  var  installeret  der;  1851  udskiltes  Posten  som  Slotsforvalter  og  Kommandant,  og 
1858  ophævedes  den  sidste. 


132 


Bygninger  og  Institutioner. 


med  en  graabrun  Farve,  der  dækkede  baade  de  røde  Mursten  og  Sandstens- 
ornamenterne,  og  forandrede  Vinduerne,  saa  at  de  rykkedes  ud  i  Flugt 
med  Fa9aden ;  paa  Sydfa9aden  anbragte  han  12  i  Italien  erhvervede  Bronce- 
buster  af  romerske  Kejsere  (de  bleve  senere  borttagne,  men  opstilledes  igen 
i  1860'erne  paa  deres  gamle  Plads  tillige  med  en  Blybuste  af  Chr.  IV,  der 
er  anbragt  paa  det  store  Taarn).  En  Plan,  der  gik  ud  paa  at  gøre 
Slottet  til  Landkadetakademi  (Res.  af  ^/g  1767),  blev  heldigvis  ikke  til  noget; 
endnu  værre  var  et  Forslag  af  Anthon  i  17  72  om  at  nedtage  det  store 
Taarns  Spir  og  erstatte  det  med  en  Balustrade,  men  Harsdorff  afværgede 
det  (se  Tidsskr.   for  Kunstind.    1899  S.  50). 

Slottet    benyttedes    i    Beg.    mest    som    landlig   Residens,    især    i    Foraars- 


Rosenborg  med  Portbygningen,  set  fra  N.  0. 


Og  Efteraarstiden.  Ved  Voldenes  Sløjfning  1629-48  kom  det  til  at  ligge  i 
selve  Byen,  men  brugtes  dog  stadig  af  Chr.  IV.  Den  „lange  Sal"  an- 
vendtes ofte  til  Fester,  og  Slottets  frie  Beliggenhed  gjorde  det  tit  til  Op- 
holdssted i  Sygdomstilfælde ;  Chr.  IV  laa  saaledes  syg  paa  R.  og  døde  her 
^^/g  1648.  Men  efterhaanden  som  Tiden  stillede  større  Fordringer  til  Kom- 
fort og  Hygge  og  Byen  voksede  og  krævede  Udvidelser,  som  gik  ud  over 
de  udstrakte  Haveanlæg  (1785  indrettedes  Eksercerpladsen,  hvorved  den 
prægtige  Blomsterhave  med  Laurierhuset  S.  V.  for  Slottet  forsvandt;  1795 
afstødes  Grunde  S.  0.  for  Slottet  til  en  ny  Gade,  Kronprinsessegade,  der  an- 
lagdes i  1800),  blev  Slottet  sjældnere  brugt  som  egentlig  Residens,  men  nok 
til  Hoffester.  Fr.  IV  opholdt  sig  ofte  paa  R. ;  men  senere  var  det  kun  und- 
tagelsesvis, at  det  blev  beboet,  som  da  den  kgl.  Familie  fandt  Ly  her 
i  Feb.    1794  efter  Christiansborg  Slots  Brand,  og  ved  Slaget  ^/^  1801,  da 


Rosenborg  Slot. 


133 


det  i  nogle  Dage  husede  Christian  VII.  Derimod  fik  det  anden  Anven- 
delse. Højesterets  højtidelige  Aabning  foregik  i  Riddersalen  fra  1795  til 
1829  ;  efter  Dannebrogsordenens  Udvidelse  i  1808  holdtes  her  i  nogle 
Aar  Ordenskapitul,  første  Gang  ^^/g  1809,  da  Kongen  gav  Ridderslag  paa 
gammel  Vis;  sidste  Gang  præsiderede  Kongen  selv  i  Kapitulet  -^/j  1812, 
hvorefter  denne  Højtidelighed  helt  ophørte;  her  i  den  „marmorerede  Sal" 
var  for  øvrigt  ogsaa  ^^/jq  1671  foregaaet  den  første  Uddeling  af  Ordenen; 
Tallotteriet  blev  trukket  i  „Rosen"  fra  1791  til  1833;  det  kgl.  Mønt-  og 
Medaillekabinet  havde  Plads  paa  1.  Sal  fra  1781  til  1867.  Endelig  brugtes 
en  Del  af  Værelserne  til  Opbevaring  af  den  kgl.  Hofholdnings  Sølvtøj. 

Fr.  IH's  vistnok  tidlig  fattede  Beslutning  at  gøre  R.  til  et  personalhist. 
Museum  for  Kongeslægten  gav  efter  Enevældens  Indførelse  R.  en  egen  Be- 
tydning mellem  Rigets  Slotte. 
De  nye  Regalier  —  Krone, 
Scepter  osv.  —  fik  vist  straks 
efter  deres  Forfærdigelse  Plads 
paa  R.,  hvor  der  da  siden 
har  været  Vagt,  og  naar  den 
første  Uddeling  af  Dannebrogs- 
ordenen fandt  Sted  i  et  af  de 
smaa  Værelser  paa  R.,  er  det 
vistnok  ikke  uden  Sammen- 
hæng med  den  monarkiske 
Karakter,  Slottet  alt  havde 
(se  Bering  Liisberg,  Det  æld- 
ste Bygningsminde  om  Souve- 
rænitetens  Indførelse,  i  111.  Tid. 
^3/2  1898).  Det  kgl.  Gehej- 
mearkiv  fik  i  Slutn.  af  Chr.  V's 
Tid  og  saa  Plads  her  i  Kæld- 
rene til  1720;  nu  huse  disse 
en  Del  af  Hofholdningens  Vin- 
kælder, den  berømte  Rhinskvin 
fra   1598   og  senere  Aar. 

Til  den  store  Samhng  af 
Kostbarheder,  som  alt  ved 
Chr.  IV's  Død  befandt  sig 
paa  R.,  og  hvoraf  en  stor 
Del  var  personlige  Minder  særlig  om  Chr.  IV,  men  ogsaa  om  tidligere 
Konger  af  den  Oldenborgske  Æt,  føjede  Fr.  III  en  Mængde  Genstande  til 
Minde  om  sig,  sin  Gemalinde  og  sin  Regering,  og  det  blev  herefter  Skik, 
at  der  ved  Kongernes  Død,  eller  alt  i  deres  levende  Live,  førtes  herhen  en 
Række  Genstande  til  Minde  om  dem.  Saaledes  fremstod  den  overordentlig 
rige  og  i  Hens.  til  Smag  og  Kunstværdi  vel  enestaaende  Familiesamling  paa 
R.  Om  en  hist.  eller  kunsthist.  Ordning  af  Stoffet  kunde  der  ikke  være 
Tale,  saalænge  Slottet  brugtes  til  Beboelse,  Fester  osv.,  der  medførte  ide- 
lige Omflytninger  af  Genstandene.  Efter  Christiansborgs  Brand  1794  ned- 
sattes der  en  Kommission,  der  skulde  overveje,  om  nogle  af  de  reddede 
Sager  kunde  finde  Plads  i  Samlingen  paa  Slottet,  hvad  der  viser,  at  man 
tænkte  paa  en  bedre  Ordning.  Men  først  efter  at  Slottet  ikke  mere  blev 
beboet,  og  da  Samhngen  i    1824  var  bleven  forøget  med  Sager  fra  Kunst- 


stengangen paa  Rosenborg. 


134 


Bygninger  og  Institutioner. 


kamret,  blev  det  til  Alvor.  I  1833  nedsattes  en  Kommission  (med  Over- 
hofmarskal Hauch  i  Spidsen  og  Medlemmer  som  Museumsmændene  Spengler 
og  C.  J.  Thomsen),  der  skulde  foretage  en  kronologisk  Ordning  af  Sagerne, 
en  Ordning,  der  dog  først  senere  blev  fuldendt  af  Worsaae.  Det  er  bl.  a. 
denne  Ordning,  der  giver  R.  en  særegen  Plads  blandt  Evropas  Museer,  idet 
særlig  i  Stueetagen  de  forskellige  Værelser  danne  historisk  nøjagtige  Rammer 
om  de  Genstande,  der  ere  i  dem.  Den  „kronologiske"  Ordning  var  nemlig 
givet  paa  Forhaand,  idet  de  4  første  Værelser  ved  et  lykkeligt  Tilfælde 
ere  blevne  staaende  væsentlig  uforandrede  fra  Chr.  IV 's  Tid,  og  Fr.  III  har 
forandret  det   5.,  Chr.  V  det  6.  i  sin  Tids  Stil  (alle  i  Stueetagen).    Ordningen 


Riddersalen  paa  Rosenborg. 

kom  altsaa  særlig  til  at  gælde  Værelserne  paa  1.  Sal  (Fr.  IV  til  Fr.  VII), 
hvor  Interiørerne  derfor  ikke  have  samme  historiske  Værdi  som  i  Stuen. 
Slottet  blev  1849  Statsejendom,  men  foreløbig  blev  det  staaende  hen,  om 
Samlingen  skulde  indordnes  under  Statens  Museer  eller  gøres  til  Konge- 
husets uaf hændelige  Ejendom.  Det  sidste  fastsloges  ved  Res.  af  ^^/g  1854, 
der  gjorde  Samlingen  til  et  Fideikommis  i  Kongehuset.  Fra  ^/^  1858  fik 
Samlingen  en  særlig  Bestyrelse  under  Ministeriet  for  Monarkiets  fælles  An- 
liggender —  da  dette  snart  efter  ophævedes,  blev  det  Finansministeriet, 
1865  gik  det  over  til  Indenrigs-  og  1866  til  Kultusministeriet  — ,  og  ved 
Res.  af  ^^/j2  1858  fik  den  Navnet  ^^De  danske  Kongers  kronologiske  Sam- 
lin  g^^ .  Den  fik  efterhaanden  store  Forøgelser,  dels  ved  Køb  og  Gave, 
dels  fra  andre  Samlinger  og  Slotte;  navnlig  maa  mærkes  de  ved  Frederiks- 


Rosenborg  Slot. 


135 


borg  Slots  Brand  i  1859  reddede  Malerier  og  Genstande  og  Sager  fra 
det  ophævede  Museum  for  Skulptur  og  Kunstflid  (Res.  af  ^/^g  1866)  samt 
hist.  Portrætter  især  fra  den  tidligere  Frederiksborgske  Portrætsaml.  (Res. 
af  ^^/  1870;  en  stor  Mængde  danske  historiske  Portrætter  ere  dog  atter 
1896  komne  til  Frederiksborg  Museet). 

Det  var  et  stort  og  omfattende  Arbejde,  der  fra  1858  maatte  foretages 
af  J.  J.  A.  Worsaae,  først  Inspektør,  fra  1866  Direktør,  baade  som  omtalt 
i  Slottets  Indre  og  ikke  mindre  i  det  Ydre.  Først  blev  Slottets  Omgivelser 
befriede  for  de  vansirende  Køkkenhaver,  der  omdannedes  til  smukke  Blom- 
sterpartier, for  Skure  og  Plankeværker  og  en  fra  Chr.  VI  stammende  Køk- 
kenbygn.,  der  laa  tæt  op 
til  Slottet  mod  0.  (det  var 
her,  at  Chr.  IV's  Statue  af 
Thorvaldsen  blev  opstillet 
1863,  hvor  den  stod  indtil 
1888,  se  VS.  887).  Deref- 
ter restaureredes  i  1866- 
90  under  Ledelse  af  F. 
Meldahl  Slottet  med  Port- 
bygningen, saa  at  det  atter 
fik  sit  oprindelige  Udseende 
med  de  røde  Mure  og  Sand- 
stensornamenterne,  de  frem- 
staaende  Karme  og  blyind- 
fattede Vinduer.  For  at 
skaffe  Plads  maatte  Sølv- 
kamrene rømmmes,  ligesom 
Mønt-  og  Medaillesamlingen 
1867  flyttedes  til  Prinsens 
Palais.  —  Museet  staar 
under  Bestyrelse  af  Prins 
Hans  af  Slesvig-Holsten- 
Sønderborg-Gliicksborg,  og 
Kultusministeren;  der  er 
ansat  en  Direktør  og  2  In- 
spektører. 

I  det  Indre  nævnes  flg. 
Rum:  I  Stueetagen,  der  har 

dannet  den  egentlige  Beboelse  under  Chr.  IV,  og  hvor  Fordelingen  af 
Rummene  er  den  samme  som  fra  først  af,  staa  de  4,  nemlig  Stengangen 
(med  smukt  Stukkaturloft),  Taarnkamret  (hvor  den  indledende  Afdeling, 
Chr.  I  -  Fr.  II,  væsentlig  har  sin  Plads),  Audienssalen  (med  Lofts-  og 
Vægmalerier)  og  Arbejdsværelset,  væsentlig  som  i  Chr.  IV's  Tid,  alle 
i  Renæssancestil;  endvidere  findes  i  Stuen  Sovekamret  („det  mørke 
Værelse",  hvor  Chr.  IV  døde;  se  Bering  Liisberg,  Er  Chr.  IV  død  i  Taarn- 
kamret paa  R.,  i  Hist.  Tidsskr.  6.  R.  IV  S.  712  flg.);  Marmorværelset 
(Fr.  III),  med  pragtfuldt  Stukloft  (med  to  Malerier  og  Provinsvaabnene), 
der  bæres  af  18  korinthiske  Pilastre;  Kongens  Gemak  (Chr.  V),  med  røde 
Hautelissetapeter  og  Loftsmalerier.  Stueetagen  indeholder  Sager  til  Chr.  V's 
Død.    Paa  1.  Sal,  der  rummer  Sagerne  indtil  vor  Tid,  mærkes  især  „Rosen", 


Rosenborg,  set  fra  S.  0.  fra  Kongens  Have. 


136  Bygninger  og  Institutioner. 

med  Loftsmalerier  af  Coffre  og  Krock,  Guldlæderstapeter  og  Sager  fra 
Chr.  VI's  Tid.  Hele  øverste  Etage  indtages  af  den  forholdsvis  lave  (19  F.) 
„lange  Sal",  „Dansesalen",  eller  Riddersalen,  med  tøndehvælv^et  Loft 
med  rigt  Billedhugger-  og  Stukarbejde,  udf.  af  flere  Kunstnere,  deribl. 
Ehbisch,  og  4  Malerier  af  Krock,  alt  fra  Fr.  IV's  Tid,  og  paa  Væggene 
12  Gobelinstapeter  med  Scener  fra  den  skaanske  Krig,  vævede  i  Chr.  V's 
sidste  Aar  i  Kjøge  af  van  d.  Eichen  efter  Tegn.  bl.  a.  af  Maleren  Peter 
Andersen.  I  Salen  findes  bl.  a.  Kongens  Tronstol,  af  Narhvaltand,  Dron- 
ningens Tronstol,  helt  beklædt  med  Sølv,  og  foran  dem  3  Sølvløver,  udf. 
af  Ferd.  Kiiblich  og  første  Gang  benyttede  ved  Fr.  IIFs  Begravelse,  des- 
uden den  kgl.  Døbefont  af  Sølv.  De  3  Taarnværelser  ved  Riddersalen 
kaldes  Porcelænsværelset,  med  en  kostbar  Samling  Porcelæn  fia  18. 
Aarh.,  Glasværelset  (indrettet  1714),  med  en  enestaaende  Saml.  af 
veneziansk  Glas,  der  er  hjembragt  af  Fr.  IV,  og  Regalieværelset. 

Kongens  Have,   der  omgiver  Slottet,  er  nu  i  alt  c.  16  Td.  Ld.  (224,184 
□  Al.)    —    foruden   „Slotsøen",  der  er  31,813  □  AL,  og  Driyerihaven  (se 
ndfr.)  — ,  men  har  som  nævnt  været  langt  større,  da  den  mod  0.  strakte 
sig  til  Adelgade  og  ogsaa  omfattede  den  nuv.  Eksercerplads  („Lystparken"), 
medens  Laurbærhuset   laa,  hvor  nu  Gardekasernen  er.    Det  østl.  Stykke  af 
Haven  gik  bort,  da  Kronprinsessegade  som  nævnt  anlagdes   1800  —  den- 
gang   blev    det  nuv.  Jærngitter  med  Porte  og  Butikker  ud  til  Gaden  opsat 
efter    Tegn.    af  P.   Meyn  — ,  og    1831   gaves  der  Tilladelse  til  Oprettelsen 
af  Rosenborg  Brøndanstalt,  der  opførtes  ud  til  Gotersgade;  herved  mistede 
Haven   et   Stykke   paa    120X15  Al.     Haven    var  fra  Beg.  baade  Lyst-  og 
Køkkenhave,    oprindl.    anlagt    i    den    ældre    franske    Stil  med  store    skygge- 
fulde Alleer,  hvoraf  endnu  Lindealleerne  „Damegangen"  og  „Kavalergangen" 
ere   bevarede,    talrige    Lysthuse,    Grotter,    en    Labyrinth   med    en    Glashal   i 
Midten,    Billedstøtter,    Fontæner    m.  m. ;    nu    er    det   meste    forsvundet,  og 
Haven  er  nu  anlagt  i  engelsk  Stil.    Den  S.  130  nævnte  Eremitage  for  Enden 
af   Kavalergangen,    der    var    rigt    udstyret,    blev    vistnok   i    det   væsentlige 
staaende   indtil  17  73  (se  P.  Brock,  Udstyrelsen  af  en  Eremitage  i  Fr.  IIl's 
Tid,  i   „Fra  Arkiv  og  Museum"  I  S.  89  flg),  da  den  af  Harsdorff  ombyggedes 
til  den  nuv.,  to  Stokv.  høje  Herku les-Pavillon  (se  ogsaa  Tidsskr.   for 
Kunstind.    1899    S.  47).    Ved  Fa9aden  mellem  et  Søjleparti  staar  en  Mar- 
morgruppe,  „Herkules  og  Løven",  af  Florentineren  Baratta  (købt  af  Fr.  IV 
1709    i  Italien),  hvem  ogsaa  de  to  Statuer   „Orpheus"   og   „Eurydike",  der 
staa  i  Nicher  paa  Siderne,  skyldes  (de  havde  først  deres  Plads  i  Amalien- 
borg Have);  over  de  sidste  er  der  to  Basreliefs  (Herkules  og  Omphale)  fra  1773 
af  Wiedev^elt.    Nær  ved  Broen  fra  Haven  til  Slottet  (under  Chr.  V  afløste  den 
den    tidligere   Vindebro,    fra   hvilken    det   antages,  at  Rigshofmester  Frands 
Rantzau  faldt  i  Vandet  og  druknede  1632)  staar  en  Broncegruppe, Løven,  der 
sønderriver    Hesten    (oprindl.    forgyldt),    der   er   støbt    1618  i  Kbh.   af 
Peter  Husum  og  Jørgen  Wulf  efter  en  antik  Gruppe  paa  Kapitolium  i  Rom 
(se    Bering   Lusberg,    i    „Tilskueren"     1890  S.  915  flg.),   og  ved  Broen  to 
Kobberløver    og   to    høje    Granitsøjler    med    Kobberkugler,    som    benyttedes 
ved  Ringrenden.    Havens  eneste  Springvand  har  en  Malmgruppe,  „Drengen 
med    Svanen",    af   H.  E.  Freund,    opstillet    1837    (samme   Motiv  som    den 
tidligere     Sandstensgruppe,     modell.    af    le    Clerc    i    1730'erne);    nær    ved 
Springvandet    ligger    en    Del   store    Marmorkugler,    der   have   været    opstil- 
lede   paa    murede    Piedestaler    i    Haven.     I    ny    Tid    er    der     opstillet  to 


Rosenborg  Slot.     Kongens  Have. 


137 


Broncestatuer,  H.  C.  Andersens^  for  Enden  af  Damegangen,  af  Saabye, 
afsl.  ^^/(5  1880,  og  Dronning  Caroline  Amalies^  lige  for  „Grønne  Bro",  af 
V.  Bissen,  afsl.  ^^/g  1896.  —  Haven  blev  vistnok  allerede  under  Fr.  IV 
tilgængelig  for  Publikum,  i  alt  Fald  for  vStandspersoner  og  „honnette  Folk"  ;  men: 
17  71  lukkedes  den  i  hvert  Tilfælde  op  for  alle.  Af  Træer  nævnes :  en  Lind  (Tilia 
alba),  c.  57  F.,  og  en  engriflet  Hvidtorn,  3  sammenvoksede  Stammer,  54  F. 
En  egen  Afdeling  af  Haven  er  den  kgl.  Driveri-  samt  Blomster- 
og  Frugthave,  der  ligger  ud  til  Sølvgade  og  er  særlig  indhegnet,  ca.  6 
Td.  Ld.  Dens  Driverier  høre  til  de  største  og  ældste  i  Evropa.  Foruden 
Drivning  af  Ananas,  Vindruer,  Ferskener,  Figener,  Jordbær,  Meloner  m.  m. 
er  dei  ogsaa  et  Driveri  for  Champignons.  Et  200  F.  langt  Væksthus  be- 
nyttes i  den  kolde  Aarstid    som  Vinterhave,  og  heri  er  bl.  a.   en  mærkelig 


H.  C.  Andersens  Statue  i  Kongens  Have. 

Samling  af  Laurbærtræer,  af  hvilke  flere  antages  at  hidrøre  fra  Chr.  V's 
Tid,  usædvanlig  store  Cypresser,  Araukarier,  Kamelier,  Rhododendrer, 
Kroton  og  mange  andre  stedsegrønne  og  blomsterbærende  Sirplanter.  Frugt- 
haven tæller  over  600  Frugttræer,  til  Dels  espalierede  til  Mure  og  Planke- 
værker; navnlig  findes  der  et  udmærket  Sortiment  af  Pærer,  hvis  Frugter 
opnaa  en  fortræffelig  UdvikHng,  og  dette  gælder  endog  sildige  Sorter, 
der  ellers  vanskelig  udvikles  i  vort  Klima.  Til  Haven  er  knyttet  en  Lære- 
anstalt for  unge  Gartnere. 

Litt.:  F.  R,  Friis,  Bidr.  til  R.  Slots  og  Haves  Hist,  i  Saml.  t.  d.  Bygnings-  og 
Kunsthist.  S.  I  flg.  —  P.  Brock,  Hist.  Efterretn.  om  R.  Slot,  3  Bd.,  Kbh.  1881-83.  — 
J.  y.  A.  Worsaae,  Optegnelser  orn  R.  Samlingen  i  25  Aar,  1858-83,  ifl.  Forf.  Be- 
stemmelse udg.  efter  hans  Død,  Kbh.  1886,  —  H.  Bering-  Liisberg^  Et  Besøg  paa 
R.,  Kbh.  1895.  —  P.  Brock,  De  danske  Kongers  kronol.  Saml.  paa  R.  Slot;  illustr. 
Vejledning,  Kbh.   1901. 


138 


Bygninger  og  Institutioner. 


Amalienborg,  Amaliegade  lige  for  Frederiks  Kirke.  En  Del  af  det 
store  Terræn,  som  Chr.  IV  1606-7  havde  købt  uden  for  den  gamle  By 
(se  S.  130),  nemlig  Arealet  mellem  den  nuv.  Skt.  Anna  Plads  og  Frede- 
riciagade, blev  senere  givet  til  Dronning  Sophie  Amalie  som  Erstatning  for 
„Dronningens  Have"  uden  for  Vesterport  (omtr.  hvor  nu  Tivoli  ligger), 
som  var  bleven  ødelagt  ved  Belejringen  1658.  Her  lod  hun  fra  1664  an- 
lægge en  Have  paa  Pladsen  nærmest  ved  Skt.  Anna  Plads  og  opføre  et 
Slot,  Sophie  Amalienborg,  N.  for  Haven  mellem  Fredericiagade  og  den  nuv. 
Amalienborg  Plads  omtrent  der,  hvor  de  nordl.  Palæer  ligge.  Det  opførtes 
1669-73,  i  hvilket  sidste  Aar  dets  lille  Kirke  indviedes  ^'^\^.  Det  bestod 
af  en  Midtbygning  med  fremspringende  Midtparti,  foran  hvilket  en  stor 
udbuet  Trappe  førte  op  til  2.  Stokv. ;  over  Midtpartiet  var  der  en  Over- 
bygning   med  Kuppel  og  Krone;    lavere  Sidebygninger  forbandt  Hovedbyg- 


Sophie  Amalienborg.    Efter  Braunius. 


ningen  paa  hver  Side  med  Pavilloner.  Her  boede  Sophie  Amalie  som 
Enke,  og  her  døde  hun  ^^2  1685.  Allerede  4  Aar  efter  ødelagdes  Slottet 
ved  en  Brand,  der  ^^\^  1689  udbrød  i  et  tæt  op  til  Slottet  liggende  Operahus 
af  Træ,  som  var  opf.  i  Anl.  af  Kongens  Fødselsdag  ^^l^^.  Branden,  der  kostede 
171  Mennesker,  især  af  de  bedre  Klasser,  Livet,  fortærede  det  lille  Teater 
i  Løbet  af  et  Kvarter,  og  af  Slottet  blev  kun  Kirken  (se  S.  67)  og  Have- 
bygningerne m.  m.  staaende.  Chr.  V  tænkte  straks  paa  at  lade  Slottet  gen- 
opføre, og  Ole  Rømer  ledede  i  1690'erne  de  forberedende  Arbejder  paa 
den  med  Ruiner  opfyldte  Plads,  der  siden  1690  var  bleven  omgivet  med 
en  Mur;  1694  underhandledes  med  den  svenske  Bygmester  N.  Tessin,  men 
hans  Tegninger,  som  forelaa  færdige  1697,  og  efter  hvilke  Slottet  vilde 
have  faaet  en  Del  Lighed  med  det  senere  opførte  Christiansborg  (Hausser 
skal  efter  Sigende  have  benyttet  Tegningerne  ved  dettes  Opførelse),  kræ- 
vede for  store  Summer,  og  Kongen  lod  da  Kirken  (se  S.  67)  og  de  andre 
Bygninger  helt  nedbryde.    Fr.   IV  genoptog  Planerne  i  Beg.  af  sin  Regering; 


c3 

Oh 


> 


IJH 


t-l 
o 

G 


< 


140  Bygninger  og  Institutioner. 

men  det  blev  dog  intet  Slot,  der  rejstes,  men  kun  et  „Lysthus",  en  otte- 
kantet Pavillonbygning,  hvortil  sluttede  sig  Orangerihuse,  Buegange  og 
Stalde  paa  begge  Sider.  I  Pavillonen  var  der  i  Stuen  Spisesal,  og  fra 
Salen  i  1.  Etage  var  der  Udsigt  baade  over  den  i  fransk  Stil  i  1730  fuld- 
endte Have  (af  dens  mange  Statuer  nævnes  Barattas  Orpheus  og  Eurydike, 
se  S.  136;  i  Chr,  VI's  Tid  udsmykkedes  Haven  yderligere  med  Springvand 
m.  m.),  der  laa  mod  S.,  og  den  nye  store  Eksercerplads  („Mønsterpladsen"), 
som  Kongen  efter  1728  lod  indrette  N.  for  Pavillonen,  og  som  strakte  sig 
helt  ud  til  den  nuv.  Toldbod.  Men  1749  blev  den  Kanal,  der  begrænsede 
Haven  ud  til  den  nuv.  Skt.  Anna  Plads  og  Bredgade,  tilkastet,  og  hele 
Terrænet  med  Have  og  Eksercerplads  blev  reguleret  og  udlagt  til  Bygge- 
grunde ;  der  skulde  her  opstaa  en  ny,  storartet  Bydel,  Fredriksstaden. 
Grundstenen  til  dens  Kirke  nedlagdes  s.  Aar  (se  S.  71),  adelige  og  Rig- 
mænd opfordredes  til  at  bygge  og  fik  fri  Grunde  med  Forpligtelse  til  at 
opføre  Pragtbygninger,  og  ^/jq  1749  fik  Kbh.'s  Kommune  Skøde  paa  Ha- 
ven og  Eksercerpladsen,  medens  Kongen  dog  forbeholdt  sig  de  Grunde, 
paa  hvilke  de  4  „Hoteller"  omkring  den  store  Frederiksplads  skulde  op- 
føres. Disse  Grunde  skænkede  Kongen  til  1)  Overhofmarskal,  Grev  A.  G. 
Moltke,  der  opførte  Palæet  t.  v.,  naar  man  kommer  fra  Skt.  Anna  Plads, 
og  som  lod  det  udstyre  med  stor  Pragt;  2)  Konferensrd.  Severin  Løven- 
skiold,  der  begyndte  at  opføre  Palæet  t.  h.,  men  ved  Skøde  af  ^^1^^  17  54 
overdrog  Bygningen  til  Enkegrevinde  Anna  Sophie  Schack  til  Schackenborg ;  3) 
Generallieutn.,  Grev  C.  F.  Levetzau,  der  byggede  det  nordøstl.  Palæ,  og  4) 
Baron  Joach.  Brockdorff,  der  byggede  det  nordvestl.  Alle  forpligtede  de 
sig  til  efter  Eigtveds  Tegn.  at  bygge  ens:  en  Hovedbygning  i  Rokokostil 
med  Kælder  og  3  Stokv.,  i  alt  149  F.  lang,  60  F.  bred  og  56  F.  høj  til 
Gesimsens  Overkant,  samt  to  Stokv.  høje  Pavilloner  paa  Siderne,  forbundne 
med  Hovedbygningen  ved  et  Stokv.  høje  Mellembygninger  (c.  57  F.  lange 
med  Pavillonerne);  midt  paa  Hovedbygningens  Fa9ade  var  der  et  Frem- 
spring med  ionisk  Søjleparti,  mellem  hvilke  3  store  Vinduer  ind  til  Ridder- 
salen vare  anbragte,  og  en  Trappe,  der  førte  op  til  de  3  Hovedindgangs- 
døre. Over  Gesimsen  var  der  en  høj  gennembrudt  Brystning,  afbrudt  af 
Piedestaler  med  Statuer  og  Vaser;  endelig  var  der  over  Midten  en  mindre 
Opsats  med  Vaaben  og  kvindelige  Figurer.  Det  Moltkeske  Palæ  ind- 
viedes ^^/g  17  54;  det  Schackske  brændte  til  Dels  under  Opførelsen  i  Beg. 
af  17  55,  men  var  antagelig  færdigt  inden  Aarets  Slutn. ;  de  Bro-ck- 
dorffske  og  Levetzauske  vare  fuldendte  1760.  Midt  paa  den  smukke, 
af  Palæerne  indrammede  Plads  lagdes  ved  Hundredaarsfesten  for  Suve- 
rænitetens Indførelse  ^^/jq  1760  Grundstenen  til  den  af  det  asiatiske  Kom- 
pagni bekostede,  af  J.  B.  Saly  udførte  Broncerytterstatue  af  Fr.  V. 
(Saly  var  alt  1753  bleven  kaldt  til  Kbh.  i  dette  Øjemed);  Modellen  var 
færdig  1764,  men  først  1768  blev  den  støbt  og  opstillet  ^^/g  s.  Aar,  og 
Afsløringen  foregik  endelig  ^/g  17  71.  Den  samlede  Udgift  ved  Statuen  ud- 
gjorde 5  50,000  Rd.  (Af.  Butty,  Beskr.  over  Fr.  V's  Statue  til  Hest,  Kbh. 
17  74.  J'  M.  Thiele^  Kunstakademiet  og  Heststatuen  paa  Amalienborg, 
Kbh.    1860). 

Da  Kongefamilien  var  bleven  husvild  ved  Christiansborgs  Brand  i  1794, 
blev  Opmærksomheden  henvendt  paa  disse  Palæer,  af  hvilke  alt  det  Brock- 
dorffske  var  blevet  købt  af  Kongen  1765  for  52,500  Rd.  og  1767  indrettet 
til  Landkadetakademi  (Res.   ^/g    1767),  hvilket  det  var  til  1788,  da  det  blev 


Amalienborg  Slot. 


141 


Søkadetakademi  (Res.  af  ^/^j).  I  Marts  1794  købtes  nu  det  Moltkeske 
Palæ  med  alle  Bygninger,  Grunde  og  Inventar  for  45,000  Rd.  til  Bolig 
for  Kongen  (fra  den  Tid  kaldes  det  „Chr.  VII's  P."),  og  samtidig  købtes 
for  26,861  Rd.  det  Schackske  Palæ  til.  Kronprinsregenten.  Det  Levet- 
zauske  blev  erhvervet  af  Arveprins  Frederik ;  det  tilhørte  Stamhuset  Restrup 
(se  IV  S.  446)  og  solgtes  paa  den  Betingelse,  at  Købesummen  blev  en 
Stamhuset  tilhørende  Kapital. 

Da  Palæerne  vare  forfaldne,  navnlig  det  Schackske,  maatte  der  foretages 
en  Istandsættelse  og  Ombygning,  der  lededes  af  Harsdorff  og  trak  ud  flere 
Aar.  Alene  til  det  Moltkeske  og  Schackske  Palæs  indre  Udstyr  medgik 
der  i  de  første  Aar  over  86,000  Rd.  (ligesom  Købesummen  udrededes  de  af 
de  S.  124  nævnte  indkomne  Bidrag  til  Christiansborg).  Den  ydre  Ombyg- 
ning   bestod  væsentlig  i,   at  Hovedindgangene  i  Fa9aderrie  fjærnedes,  og  at 


Kolonnaden  paa  Amalienborg.   Tilhøjre  i  Gaden  ses  det  Gule  Palæ. 


Kommunikationsbygningerne  mellem  Hovedbygningerne  og  Pavillonerne  for- 
højedes med  en  Etage,  saa  at  Palæerne  fik  det  nuv.  Udseende.  Tillige  op- 
førte Harsdorff  den  prægtige  Kolonnade  i  ædel  ionisk  Stil,  hans  genialeste 
Arbejde,  som  Forbindelsesbygning  mellem  det  Moltkeske  og  Schackske  Palæ 
(Forbindelsesgangen  over  Søjlerne  er  kun  henved  7  F.  høj) ;  Bygningen,  der  kun 
maatte  koste  c.  19,000  Rd.  og  derfor  desværre  blev  af  Træ,  stod  alle- 
rede færdig  i  Nov.    1794. 

Det  Schackske  Palæ  vedblev  at  være  Bolig  for  Fr.  VI,  ogsaa  efter  at 
han  var  bleven  Konge  („Fr.  VI's  Palæ"),  og  her  døde  han  1839,  hvorefter 
Enkedronning  Marie  Sophie  Frederikke  residerede  i  Palæet  (der  1840 
underkastedes  en  større  Restauration)  indtil  sin  Død  1852.  Saa  blev  det  fra 
1854  Sæde  for  Højesteret,  indtil  det  efter  den  nødvendige  Restauration  i  1865 
blev  Bolig  for  Chr.  IX.  -  Det  Moltkeske  Palæ  („Chr.  VII's  Palæ")  hørte 
efter  Chr.  VII's  Død  ogsaa  til  Fr.  VI's  Hofstat  og  beboedes  af  en  Del 
Hofembedsmænd  eller  benyttedes   til  kgl.  Kontorer;   fra   1852  havde  Uden- 


14: 


Bygninger  og  Institutioner. 


rigsministeriet  Domicil  her,  indtil  det  1865  indrettedes  til  Receptions-  og- 
Festlokale  for  Kongen.  —  Det  Brockdorffske  Palæ  var  som  ovfr.  nævnt 
Søkadetakademi  indtil  1828,  da  det  efter  en  Hovedreparation  blev  indrettet 
til  Bolig  for  Prins  Carl  Frederik,  den  senere  Fr.  VII,  og  hans  Gemalinde 
Vilhelmine;  her  stod  ogsaa  hendes  andet  Giftermaal  med  Hertug  Carl  af 
Gliicksborg  i  1838,  men  da  de  snart  efter  flyttede  til  Kiel,  blev  det  1839 
Bolig  for  Landgreve  Vilhelm  af  Hessen  og  hans  Gemalinde  (f  1864),  og 
her  stod  den  nuv.  Konge  Chr.  IX's  Bryllup  ^^/g  1842;  da  Landgreven  var 
død  1867,  blev  det  indrettet  til  Residens  for  den  nuv.  Kronprins  Frederik, 
der  flyttede  herind  1869  efter  sit  Giftermaal  med  Prinsesse  Louise.  —  Det 
Levetzauske  Palæ  blev  efter  Arveprins  Frederiks  Død  1805  beboet  af  Sønnen 
Chr.  Fr.,  den  senere  Chr.  VIII;  her  fødtes  Sønnen  Fr.  VII  i    1808,  og  her 


Riddersalen  paa  Amalienborg,  Chr.  VII's  Palæ. 

døde  Chr.  VIII  1848,  hvorefter  Enkedronning  Caroline  Amalie  residerede 
her  indtil  sin  Død  1881.  Efter  Christiansborgs  Brand  1884  flyttede  Uden- 
rigsministeriet hertil,  indtil  Palæet  efter  den  fornødne  Restauration  indret- 
tedes til  Bolig  for  Prins  Christian  i  1898  efter  hans  Giftermaal  med  Alex- 
andrine, Hertuginde  af  Mecklenburg. 

Af  Palæernes  Indre,  der  fra  Beg.  gennemgaaende  var  udstyret  omtr.  ens, 
skal  særlig  nævnes  Festlokalerne  i  Beletagen  i  Chr.  VITs  Palæ,  hvor  der 
bl.  a.  findes  en  Del  Malerier,  som  tilhøre  den  kgl.  Malerisamling,  og  andre 
Genstande,  der  reddedes  ved  Christiansborgs  Brand  1884.  Lokalerne  staa 
omtrent  i  deres  oprindehge  Skikkelse  fra  Moltkes  Tid.  Den  pragtfulde,  med 
Guld  paa  hvidt,  med  Spejle  og  Marmorkaminer  dekorerede  Riddersal, 
44X30  F.,  indtager  Midten  af  Bygningen  inden  for  Søjlepartiet  og  er  c. 
24  F.    høj,    idet    den    ogsaa   gaar   gennem   Mezzaninetagen;    i    Salen  findes 


Amalienborg  Slot. 


143 


Malerier  af  Fr.  V  og  Dronning  Juliane  Marie.  I  Trongemakket,  med 
Stukloft,  findes  bl.  a.  et  Maleri  af  Fr.  III,  af  Abrah.  Wuchter,  og  et  Maleri 
af  Fr.  V.  til  Hest,  af  Pilo.  Spisesalen,  der  gaar  gennem  hele  Slottets 
Dybde,  52  F.,  er  i  Modsætning  til  de  fleste  andre  Rum  dekoreret  i  Empire- 
stil i  Guld  paa  hvidt  med  Attributer  paa  Væggene;  i  begge  Ender  af  Salen 
er  der  Marmorbufetter  med  Fontæner.  I  Rosen  (Marskalstaflet),  der  ligger 
i  den  ene  Pavillon  og  fra  Beg.  indeholdt  Grev  Moltkes  Naturaliesamling, 
findes  bl.  a.  interessante  Loftsmalerier  af  Karel  v.  Mander,  forestillende 
Borger-  og  Soldatertyper  fra  Midten  af  17.  Aarh.  (se  C,  Bruun,  Kjøben- 
havn  III  S.  692;  de  ere  afbildede  i  Bering  Liisberg,  Kjøbenhavn  S.  291 
flg-))    og    ^t   Maleri  af  Chr.  VIII  og  Dronning  Caroline  Amalie  i  Kronings- 


Rosen  paa  Amalienborg. 


dragt  (af  J.  D.  Court).  I  det  røde  Gemak,  med  Stukloft  og  rødt  Silke- 
tøj paa  Væggene,  findes  bl.  a.  Møbler  fra  Christiansborg  med  Metalindlæg- 
ning i  Renæssancestil,  et  Maleri,  Vagtparaden  paa  Amalienborg  Plads,  af 
Fr.  Henningsen,  skænket  til  Kongens  Guldbryllup  af  tjenstgørende  og  af- 
skedigede Befalingsmænd  af  Hæren,  et  Maleri,  Kejser  Wilhelm  II  paa  Dækket 
af  et  Panserskib,  malet  af  Portrætmaler  Noster  og  Marinemaler  Bohrdis, 
skænket  1904  af  Kejseren,  og  en  kæmpestor  Porcelænsvase,  rigt  forgyldt 
med  Farver  og  Portrætter  af  Chr.  IV  og  Fr.  VII  samt  deres  Valgsprog,  fra 
Bing  &  Grøndahls  Porcelænsfabrik,  oprindl.  skænket  1863  til  Frederiksborg, 
reddet  1884  ved  Christiansborgs  Brand.  I  Fløj  elsg  emakket,  med  Fløjls- 
tapeter,  findes  bl.  a.  et  Maleri,  Slottet  Bernstorff,  af  A.  Jerndorff,  skænket 
til  Guldbrylluppet  af  Befalingsmænd  af  Hæren,  og  flere  andre  Billeder  fra 
Guldbrylluppet.     I    Skilderigemakket     (med    rigt    Rokokoloft),    som    i 


144 


Bygninger  og  Institutioner. 


Moltkes  Tid  indeholdt  en  stor  Del  nederlandske  Malerier  (Beg.  til  den 
Moltkeske  Malerisamling),  findes  bl.  a.  Gobeliner,  skænkede  til  Guldbryl- 
luppet af  den  franske  Præsident  Carnot,  og  to  Malerier  af  O.  Bache,  „Hest- 
garden indskibes  til  Krigen  1848"  og  „Kongen  besøger  Skansen  Nr.  2 
paa  Dybbøl  i  April  1864",  skænkede  af  Hærens  Befalingsmænd  ved  Re- 
geringsjubilæet 1888.  Endelig  er  der  to  Gobelinsgemakker,  med  flere 
franske  vævede  Tapeter  (det  største,  over  22  F.  langt,  forestiller  et  Marked 
i  Kina,  det  andet  Fiskere  i  Kina,  to  andre  Alexanders  Indtog  i  Babylon 
og  Alexander  i  Dronningens  Telt),  der  ligne  de  Arbejder,  der  udførtes  i 
Gobelinsfabrikken  under  Ch.  le  Brun.  Værelserne  i  Stuen  og  Mezzaninetagen 
benyttes  til  Gæsterum  for  Hoffets  kgl.  Gæster  og  deres  Følge.  Den  store 
Hovedtrappe  (paa  hvilken  to  fra  Christiansborg  1884  reddede  Kandelabre) 
er  dekoreret  med  Stuk  i  lyse  Farver. 

Til  hvert  af  Palæerne  hører  der  to  Gaarde  („Hovedgaarden"  og  „Køkken- 
gaarden")  med  Bygninger  til  Funktionærer,  Stalde,  Vognremisser  osv.  — 
^  ved  Chr.  VII's  Palæ  lig- 
ger ved  Frederiksgade 
det  i  1800  opf.  „Dron- 
ningens Ridehus"  — , 
og  en  Have.  I  Haven 
til  Chr.  VII's  Palæ  staar 
en  stilfuld,  smukt  ud- 
ført Pavillon,  bygget 
i  1760'erne  (der  stod 
før  den  Tid  et  „Lyst- 
hus" paa  samme  Sted) 
som  Havesal  med  „Fugle- 
hus" efter  Tegn.  af  Jar- 
din  „dans  toutelasimpli- 
cité  antique".  Den  er 
af  rød  bornholmsk  Sand- 
sten og  bestaar  af  en 
aaben  Rotunde,  der  bæ- 
res af  ioniske  Søjler  og  overdækkes  af  et  Kobberkuppeltag,  samt  to  smaa 
Sidefløje  og  en  lukket  Omgang  bag  Rotunden,  hvilken  altsaa  har  været 
brugt  til  Voliere  og  senere  skal  være  benyttet  til  Badstue  (paa  National- 
museet findes  Tegninger  af  Pavillonen). 

Amalienborg  Plads  har  i  1886  faaet  Mønsterbrolægning  med  Mosaik  langs 
Palæerne  og  omkring  Rytterstatuen  (udført  af  italienske  Arbejdere) ;  den 
kostede  c.    125,000  Kr. 

Umiddelbart  op  til  Amalienborg  („Fr.  VI's  Palæ")  og  under  samme  Be- 
styrelse som  Slottet  ligger  i  Amaliegade  det  saakaldte  Gule  Palæ,  Kælder 
og  3  Stokv.,  med  smukke  Stukforsiringer  paa  Fa9aden.  Det  er  opf.  i 
1764  af  Købmand  H.  F.  Bargum  efter  Tegn.  af  Jardin  (se  „Fra  Arkiv 
og  Museum"  I  S.  32)  og  købtes  1809  af  Kongen*).  Det  indrettedes  til 
Bohg  for  Arveprinsesse  Caroline  (der  da  kaldtes  for  „Kronprinsesse",  hvor- 


Pavillon  ved  Chr.  VII's  Palæ. 


*)  Grunden  ejedes  1750  af  Tommerhandler  J.  Jegind,  et  derpaa  opf.  Hus  ligeledes  af  ham 
1757;  28|^  1760  tilskodedes  det  Skibstemmerleverandor  J.  H.  GustmejersEnkeCatharine  Sprich 
og  hendes  Svigerson,  den  ovenn.  Bargum,  der  1766  blev  Eneejer;  i8/i.>  1775  tilskødedes  Byg- 
ningen Grosserer  (senere  Konsul)  C.  F.  Busky,  hvis  Enke  Anna  Catharine  Gad  \  1810  sko- 
dede den  til  Kongen. 


Amalienborg  Slot.     Prinsens  Palæ.  145 

for  det  i  længere  Tid  beholdt  Navnet  „Kronprinsessens  Palæ"),  da  hun 
1812  blev  forlovet  med  sin  Onkel  Prins  Chr.  af  Hessen;  men  han  døde 
1814.  Senere  benyttedes  det  til  Indlogering  af  Fyrster,  deribl.  Hertug 
Vilhelm  af  Gliicksborg  (Chr.  IX's  Fader)  under  hans  aarl.  Besøg,  og  Prins 
Henrik  af  Oranien;  1833-35  beboedes  det  af  Chr.  IX's  Broder  Prins  Vil- 
helm, fra  1837  af  den  nuv.  Konge  Chr.  IX,  først  som  ugift,  fra  1842 
som  gift  (i  1850'erne  var  det  paa  Tale  at  flytte  Udenrigsministeriet  hertil), 
indtil  1865,  da  han  flyttede  over  i  Amalienborg,  og  fra  1865  af  den 
nuv.  Kronprins  Frederik  indtil  hans  Bryllup  1869.  Senere  er  det  bl. 
a.  blevet  beboet  af  den  svenske  Konge  Carl  XV  og  af  den  senere 
russiske  Kejser  Alexander  III  og  Prinsesse  Dagmar  under  deres  Besøg  ved 
Kongens  Sølvbryllup  1867;  derefter  beboedes  det  af  Kongens  Brødre  Prin- 
serne Vilhelm  og  Hans,  og  fra  1885  tillige  af  Kongens  Søn,  Prins  Valde- 
mar, efter  hans  Giftermaal.  —  I  Gaarden  ligger  en  gammel,  stor  Stald- 
bygning og  en  1876-77  opf.  Bygning  med  Vognremisser  og  Funktionærboliger. 
Ved  Amalienborg  ligge  endnu  to  lige  ens  Palæer,  paa  hver  sit  Hjørne 
af  Bredgade  og  Frederiksgade,  som  omtales  her,  skønt  de  ere  i  privat 
Eje.  Det  Bernstorffske  Palæ  er  opf.  af  J.  H.  E.  Bernstorff  (Grundst. 
nedlagt  ^^/^q  17  52)  efter  Tegn.  af  J.  G.  Rosenberg.  Stadskonduktør  J.  H. 
Rawert  og  Tømmerhandler  Hallander  købte  det,  efter  A.  P.  Bernstorffs 
Død,  1799  for  40,000  Rd. ;  i  Beg.  af  19.  Aarh.  købtes  Halvdelen  for  29,000 
Rd.  af  Kommandørkapt.  St.  Andersen  Bille,  der  boede  her  med  den  spanske 
Gesandt  Grev  Yoldi.  Da  Arveprinsesse  Caroline  1829  ægtede  Arveprins 
Ferdinand,  erhvervede  de  Palæet;  efter  hendes  Død  1881  solgtes  det  for  c. 
357,000  Kr.  til  Kong  Georg  af  Grækenland  („Kong  Georgs  Palæ").  Det  afgiver 
nu  Lokaler  i  Beletagen  for  Højesteret  (første  Møde  ^Vio  1884)  og  Bolig  i  Stue- 
tagen for  Prins  Carl  efter  hans  Giftermaal  1896  med  Prinsesse  Maud. 
En  af  Beletagens  Sale  har  været  prydet  med  4  store  vævede,  c.  1902  nedtagne 
Tapeter  (udf.  1749  efter  Boucher,  efter  usikkert  Forlydende  Gave  fra  Lud- 
vig XV  til  Bernstorff),  som  forestillede  Scener  fra  Mytologien,  og  af  hvilke 
de  to  vare  over  18  F.  lange.  —  Det  Dehnske  Palæ  er  opf.  af  Grev  F. 
L.  V.  Dehn  vistnok  samtidig  og  af  samme  Arkitekt.  Det  ejedes  ved  Slutn. 
af  18.  Aarh.  af  Grev  Fr.  Reventlow,  senere  af  Hertug  Frederik  Chr.  af 
Augustenborg,  der  solgte  det  1808,  senere  bl.  a.  af  Dronning  Louises 
Broder,  Prins  Frederik  af  Hessen-Kassel,  der  udstykkede  det  i  Parceller; 
den  sidste  solgtes  1871  for  c.  104,000  Kr.  til  Hornung  og  Møllers  Pianoforte- 
fabrik, som,  efter  at  der  var  foretaget  Om-  og  Nybygninger  for  omtr. 
samme  Beløb  som  Købesummen,  nu  er  til  Huse  her. 

Prinsens  Palæ  („Palæet  i  Kalveboderne"),  Frederiksholms  Kanal,  be- 
hggende  i  en  Bydel,  som  tidligere  var  Hav  (se  S.  18).  Paa  det  nuv. 
Palæs  Grund  opførte  Købmand  Vigandt  Michelbecker  i  1684  en  stor  og 
anselig  Gaard  (Arkitekt:  Hans  Wiedewelt)  paa  Hj.  af  Frederiksholms  Kanal 
og  Ny  Vestergade,  der  kaldtes  Vigandtsgade  efter  ham.  Her  var  en  Tid 
Kapel  for  de  Reformerte  (se  S.  90).  Fr.  IV  lejede  Gaarden  (Ejer:  Grosserer 
Vilh.  Edinger)  til  Brug  for  Peter  den  Store,  da  han  opholdt  sig  i  Kjøben- 
havn  i  1716  (i  Fløjen  ud  til  Vigandtsgade?).  Da  Kongen  ombyggede 
Kjøbenhavns  Slot,  købte  han  Gaarden,  lod  den  ombygge  og  udvide  ved 
Køb  af  flere  Nabogrunde  og  bestemte  den  til  Bolig  for  Kronprinsen  (Chr.  VI) ; 
den    havde    da    en    Fa9ade    af    c.    200  F.    langs    Kanalen    og    c.   300  F. 

Trap:  Danmark.  3.  Udg.    1,2.  10 


146  Bygninger  og  Institutioner. 

langs  Ny  Vestergade.  Men  da  Kronprinsen  (Fr.  V)  med  sin  Gemalinde 
Prinsesse  Louise  af  England  skulde  flytte  derind  1743,  var  Gaarden  alligevel 
ikke  a!tiselig  nok,  hvorfor  de  midlertidig  toge  Bolig  paa  Charlottenborg, 
medens  den  med  N.  Eigtved  som  Arkitekt  og  Hoftømmermester  Joh.  Boye- 
Junge  som  Entreprenør  i  1743-44  (væsentlig  færdig  Dec.  1744)  for 
35-40,000  Rd.  ombyggedes  til  det  Palæ,  der  i  alt  væsentligt  staar  nu. 
Palæet,  i  Rokokostil,  bestaar  af  3  sammenbyggede  Fløje,  3  Stokv.  og 
Kælder;  Sidefløjene  ud  til  Kanalen  ere  forbundne  ved  en  lav  Forbygning 
(med  Kælder  og  Stue),  hvis  Balustrade  bærer  Statuer  og  Vaser;  over 
Balustraden  ser  man  Hovedfløjen  med  Frontespice.  De  3  Fløje  og  den 
lave  Bygning  indeslutte  den  firkantede  Gaard;  bagved  Hovedfløjen  er  en 
Have,  der  oprindl.  har  været  smykket  med  Statuer  og  Fontæner.  Fra  Beg. 
var  Facaden  ud  mod  Kanalen  ganske  symmetrisk  med  to  ens  3  Fags 
Sidepartier,  men  1745-46  blev  en  Slotsforvalterbolig  ombygget  og  forbundet 
med  Palæet,  hvorved  Partiet  ved  Stormgade  blev  forlænget;  efter  Eigtveds 
Død  17  54  blev  L.  Thurah  den  ledende  Arkitekt  (det  er  vel  det,  der  har  givet 
Anledning  til,  at  han  sædvanlig  nævnes  som  Palæets  Bygmester),  og  han  fuld- 
endte i  17  5  7  denne  Bygnings  Omdannelse  til  en  integrerende  Del  af  Palæet. 
Kronprins  Frederik  tog  ved  sin  Tronbestigelse  1746  Residens  paa  Chri- 
stiansborg. Palæet  blev  da  overladt  Dronning  Sophie  Magdalenes  Søster, 
Enkefyrstinde  Sophie  Caroline  af  Ostfriesland,  som  benyttede  det  til  Vinter- 
bolig til  sin  Død  1764  (død  paa  Sorgenfri).  Det  blev  nu  bestemt  til  Bolig 
for  Landgrev  Carl  af  Hessen-Kassel  og  Prinsesse  Louise  (Fr.  VI's  Sviger- 
forældre) —  de  forlod  dog  1767  Kjøbenhavn  —  ,  hvorfor  det  underkastedes 
en  større  Restauration  under  Ledelse  af  Harsdorff;  bl.  a.  blev  en  Kongen 
tilhørende  Gaard  i  Ny  Vestergade  (en  Tid  Bolig  for  Billedhugger  le  Clerc) 
inddraget  og  omdannet  til  Staldgaard.  I  øvrigt  blev  Palæet,  foruden  til  Maga- 
sinering, brugt  til  Fribolig  for  højtstaaende  Personer  og  Embedsmænd  — 
hvorfor  det  ofte  kaldtes  „det  adelige  Vartov"  — ,  saaledes  Grev  C.  C. 
Stolberg  (1764),  Hofmarskal  C.  F.  Moltke  og  Kmhr.  C.  C.  Gabel  (1765), 
Grev  F.  V.  C.  Holck  og  Lægen,  Etatsrd.  J.  v.  Berger  (17  70),  Kmhr.  F.  C. 
V.  Warnstedt,  Statsminister  Ove  Høegh-Guldberg  m.  fl.,  og  dette  vedblev  helt  op 
til  1850;  Riddersalen  benyttedes  i  nogen  Tid  til  Atelier  af  Malerne  Abildgaard 
og  Juel.  Palæet  afgav  dog  ogsaa  efterhaanden  Plads  for  forskellige  Insti- 
tutioner. Det  kgl.  Landhusholdningsselskab  fik  Lokaler  her  17  71,  og  det 
holder  endnu  sine  Møder  her.  Det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskab 
fik  fra  17  76  Tilladelse  til  at  benytte  nogle  Værelser ;  efter  Christians- 
borgs Brand  1794  maatte  det  vel  afgive  disse  til  Højesteret,  hvorfor  det 
1795  fik  Lokaler  i  en  af  Staldbygningerne  ved  Christiansborg;  1854  fik 
det  dog  atter  Lokaler  paa  Palæet,  indtil  det  1899  rykkede  ind  i  sin  egen 
Bygning.  Højesteret  fik  som  nævnt  Lokaler  her  fra  1794  og  holdt  sine. 
sædvanlige  Møder  i  Riddersalen  (der  dengang  maatte  rømmes  af  Maleren 
Juel)  indtil  1854  (se  S.  141).  Ogsaa  det  kgl.  nord.  Oldskriftselskab  holder 
sine  Møder  her  siden  1854  (i  Landhusholdningsselskabets  Lokaler).  Nu  er 
Palæet  dog  først  og  fremmest  Hjemsted  for  de  betydelige  Samlinger,  som 
fra  Midten  af  19.  Aarh.  fik  Plads  her,  nemlig  det  kgl.  Museum  for  nor- 
diske Oldsager,  det  etnografiske  Museum,  Antiksamlingen  og  Mønt-  og 
Medaillesamlingen  (Kobberstiksamlingen,  som  ogsaa  havde  Plads  her  fra 
1852,  flyttedes  1896  til  det  nye  Kunstmuseum).  Nu  sammenfattes  de  alle 
under  Navnet  Nationalmuseet. 


c3 


10* 


148  Bygninger  og  Institutioner. 

Grunden  til  Det  kgl.  Museum  for  nordiske  Oldsager^  den  i  videnskabelig 
Hens.  betydeligste  af  Landets  Samlinger,  blev  1807  lagt  af  Prof.  Rasm. 
Nyerup,  som  da  var  bleven  Sekretær  for  den  af  ham  foreslaaede  „Kom- 
mission for  Oldsagers  Opbevaring",  og  som  opstillede  en  lille  Samling,  der 
dels  tidligere  fandtes  paa  det  af  Fr.  III  oprettede  Kunstkammer,  dels  var 
indkommen  ved  Gaver,  i  et  Rum  ved  Universitetsbiblioteket  paa  Trinitatis 
Kirkes  Loft  (se  S.  43).  Allerede  10  Aar  efter  var  Samlingen  vokset  til  c. 
1000  Numre,  og  efter  at  Nyerup  havde  trukket  sig  tilbage,  tiltog  den 
meget  betydeligt  under  hans  Efterfølgers,  C.  J.  Thomsens  Ledelse;  1832 
flyttedes  den  til  Christiansborg  (se  S.  43)  og  endelig  1853  til  Prinsens  Palæ. 
Efter  Thomsen  (f  1865),  der  lagde  Grunden  til  en  systematisk  Ordning 
af  Oldsagerne  ved  den  af  ham  skabte  Tredeling  i  Sten-,  Bronce-  og  Jærn- 
alder,  gennemførte  hans  Efterfølger  J.  J.  A.  Worsaae  den  videnskabelige 
Inddeling.  Oprindelsen  til  de  øvrige,  ovfr.  nævnte  Museer  er  det  oftere 
omtalte,  af  Fr.  III  oprettede  Kunslkamvier,  der  først  havde  sin  Plads 
paa  Kjøbenhavns  Slot,  men  i  1 680  flyttedes  til  2.  Stokværk  i  Biblioteks- 
bygningen  ved  Christiansborg.  Denne  Samling,  der  efterhaanden  havde 
vokset  sig  stor,  men  var  uden  Orden  og  videnskabelig  Betydning,  blev 
ophævet  1821  og  indlemmedes  i  det  ved  kgl.  Res.  af  ^/g  s.  Aar  oprettede 
Kunstmuseum,  som  fra  1824  havde  Plads  i  en  Gaard  i  Dronningens 
Tværgade.  Samlingen,  hvori  optoges  alle  forhistoriske,  historiske  og  etno- 
grafiske Sager,  kom  efter  Direktør  Spenglers  Død  1839  under  Thomsens 
Ledelse;  han  ordnede  den  kritisk  og  udsondrede  (1844  afgaves  saaledes 
alle  danske  Oldsager  til  Museet  for  nord.  Oldsager,  der  1845  talte  c.  10,000 
Numre);  Resten  førtes  til  Prinsens  Palæ  og  dannede  den  etnografiske  Sam- 
ling, aabnet  for  Publikum  1849,  og  Antiksamlingen,  der  efter  at  være 
bleven  forøget  med  Chr.  VIIFs  store  Privatsamling  blev  grundlagt  1851. 
Efter  Thomsens  Død  blev  den  sidste  Rest  af  Kunstmuseet  ophævet  1866 
og  Indholdet  fordelt  mellem  de  andre  Samlinger.  Medens  Worsaae  ogsaa 
blev  Direktør  for  det  etnograf.  Mus.,  fik  Antiksamlingen  (dengang :  „Antik- 
kabinettet") sin  egen  Direktør  i  Numismatikeren  og  Arkæologen  C.  L.  Muller, 
hvem  ogsaa  den  fra  Rosenborg  hertil  1867  flyttede  Mønt-  og  Medaille- 
samling  underlagdes.  Efter  Worsaaes  Død  1885  blev  C.  F.  Herbst  sat 
i  Spidsen  for  oldnord.  og  etnogr.  Mus.;  men  da  Muller  døde  1891  og 
Herbst  traadte  tilbage  1892,  oprettedes  ved  Res.  af  ^^/^  1892  National- 
museet, der  omfatter:  1)  den  danske  Samling  (tidligere  „Mus.  for 
nord.  Oldsager"),  atter  delt  i  „den  forhistoriske  Del"  (Sten-,  Bronce-  og 
Jærnalder)  og  „den  historiske  Del"  (Middelalder  og  nyere  Tid  til  1660); 
2)  den  etnografiske  Samling,  der  indeholder  Sager  fra  Folk  uden  for 
Evropa,  som  ere  upaavirkede  af  klassisk  og  senere  evropæisk  Kultur;  3) 
Antilksamlingen ,  med  ægyptiske,  babyloniske,  assyriske,  fønikiske,  per- 
siske, græske,  etruriske  og  romerske  Oldsager;  og  4)  Mønt-  og  Medaille- 
samlingen,  der  omfatter  alle  Tider  og  Lande  (c.  117,000  Numre).  I 
administrativ  Hens.  deles  Nationalmuseet  i  2  Afdelinger  (hver  under  sin 
Direktør),  hvoraf  1.  omfatter  den  danske  Samlings  forhistoriske  Del,  den 
etnografiske  Samling  og  Antiksamlingen,  medens  2.  Afdeling  har  den  dan- 
ske Samlings  hist.  Del  og  Mønt-  og  Medaillesamlingen  under  sig.  Tillige 
sorterer  Fredning  og  Bevaring  af  Landets  forhist.  og  hist.  Mindesmærker 
under  Museet,  ved  hvilket  der  er  et  Haandbibliotek  og  et  Arkiv  (tidligere 
„ antik varisk-topografisk  Arkiv"). 


Prinsens  Palæ.     Nationalmuseet. 


149 


I  den  danske  Sapiling ^  i  Hovedfløjen  mellem  Gaarden  og  Haven, 
mærkes  bl.  a. :  Runehallen  (indrettet  1867),  med  en  Del  Runestene  fra 
9-11.  Aarh.  (se  Stephens,  Runehallen,  i  Aarb.  f.  nord.  Oldk.  1874,  og 
Wimmer  ,  D.  Runemindesm.),  nemlig  Vordingborgstenen  (se  Wimmer,  II 
S.  402),  Tryggevældestenen  (se  dette  Værk  II  S.  844),  Asfergstenen  (IV 
S.  878),  Sørupstenen  (III  S.  631),  Egaastenen  (IV  S.  1024),  Tirstedstenen 
(III  S.  224),  Stenderupstenen  (V  S.  426),  Frerslevstenen  (II  S.  240), 
Snoldelevstenen  (II  S.  349),  Sønder-Kirkebystenen  (III  S.  294),  Sandby- 
stenen (et  Brudstykke  fra  Sandby  Kirke  i  Tybjærg  Hrd.,  se  Wimmer 
II  S.  481),  Pjedstedstenen  (se  Wimmer  IV  S.  17  7),  Glenstrupstenen  (se 
dette  Værk  IV  S.  877),  Helnæsstenen  (III  S.  560),  Bregningestenen  (III  S. 
263),    Brudstykke    af   en  Sten  fra    Brøndum    i  Skads  Hrd.   (V  S.  759)  og 


Interier  fra  den  danske  Samlings  2.  Afdeling, 

en  Sten  fra  Vaarst,  Gunderup  Sogn,  Fieskum  Hrd.;  i  Hallen  desuden 
to  Granitdøbefonter,  Sten  med  Helleristninger,  hellige  Kredse  osv.  samt  en 
Marmorbuste  af  C.  J.  Thoinsen  (af  H.  V.  Bissen,  bekostet  1860  af  Rigsdagens 
Medlemmer)  og  en  Gibsbuste  af  R.  Nyerup  (af  Th.  Stein,  efter  Horne- 
mans Pastelmaleri  i  Universitetsbiblioteket).  Stueetagen  indtages  af  den 
forhistoriske  Afdeling,  der  ved  sit  rige  Indhold  og  sin  gennemførte  syste- 
matiske Ordning  rager  højt  op  blandt  Evropas  lign.  Samlinger.  Foruden  de  store 
Rækker  af  samlede  Fund,  af  Vaaben,  Redskaber  o.  a.  mindre  Genstande 
fra  Oldtidens  forskellige  Tidsrum  indeholder  vSamlingen  enkelte,  særskilt 
opstillede  større  Sager,  hvoraf  fremhæves  Udsnit  af  en  Stenalders  Skal- 
dynge, Egekister  fra  den  ældre  Broncealder,  en  Vogn  fra  den  ældre  Jærn- 
alder  (fra  Deibjærg  Mose),  et  stort  reliefprydet  Sølvkar  (fra  1.-2.  Aarh.  e. 
Chr.,  fra  Gundestrup).    Den  historiske  Afdeling  har  Plads  paa  Trappegangen 


150  Bygninger  og  Institutioner. 

og  1.  Sal.  Dens  kirkelige  Samling,  er  særlig  rig  paa  Genstande  fra  romansk 
Tid,  navnlig  flere  kobberdrevne,  forgyldte  Altre  af  lign.  Art  som  Altrene 
i  Sal  og  Stadil  (VS.  539  og  610),  Lavatorier  m.  m. ;  fra  Renæssancetiden 
et  godt  Udvalg  af  danske  Møbler  samt  en  stor  Række  Sølvfund  fra  17. 
Aarh.'s  Krige  m.  m.  Af  Lokalerne  fremhæves  den  tidligere  Riddersal,  hvor, 
ligesom  i  det  tilstødende  Værelse,  de  II  S.  39  omtalte  vævede  Tapeter 
med  danske  Kongers  Billeder  hænge;  i  det  tilstødende  Værelse  findes  et 
prægtig  malet  Loft  fra  Næsbyholm,  i  et  andet  Rum  ses  bl.  a.  Skt.  Jørgens 
Kamp  med  Dragen,  fra  Husum  Kirke  (se  Billedet).  Den  hist.  Samling  er 
saa  godt  som  helt  omordnet  efter  1892,  —  Antiksamlingen  (omordnet 
1893-98),  der  tilstræber  at  give  et  sammenhængende  Billede  af  den  klas- 
siske Oldtids  Kultur,  har  Plads  til  venstre  i  den  lave  Forbindelsesbygning 
til  Gaden  og  i  Sidefløjen  ud  til  Ny  Vestergade,  i  hvilken  ogsaa  den  etno- 
grafiske Sa?nling  og  Mønt-  og  Medaillesamlingen  findes.  I  Muren  paa 
denne  Sidefløj  ud  til  Gaarden  er  ^^/g  1889  afsløret  et  Mindesmærke  for 
Worsaae'.  et  Broncebasrelief  med.  Portrætmedaillon  og  symbolske  Figurer 
(Fortiden  og  Nutidens  Videnskab),  udf.   af  St.  Sinding. 

I  Haven  er  bl.  a.  opstillet  Ulfeldts  Skamstøtte  fra  Graabrødretorv. 

Af  Hensyn  til  en  paatænkt  Udvidelse  og  Ombygning  har  Staten  i  1886 
og  flg.   Aar  købt  Naboejendommene  i  Stormgade  (Nr.  1-19). 

Litt.:  F.  R.  Friis,  Prinsens  Palæ  i  Kbh.,  i  Bidr.  t.  d.  Kunsthist.  S.  287  flg. 

Charlottenborg,  Kongens  Nytorv,  er  opf.  af  Fr.  III's  Søn,  Statholder  i 
Norge  Ulrik  Fr.  Gyldenløve,  der  ^^/g  1669  af  Kongen  havde  faaet  Skøde 
paa  Grunden  ved  Hallandsaas,  som  netop  dengang  omdannedes  til  Kongens 
Nytorv.  Grundstenen  til  Slottet,  til  hvilken  en  stor  Del  af  Materialet  fra 
Kalø  Slot  anvendtes  (se  IV  S.  1014),  lagdes  af  Chr.  V  ^/^  1672;  men 
Opførelsen  gik  kun  langsomt,  vistnok  især  af  Mangel  paa  Haandværkere, 
da  man  var  utilfreds  med,  at  Gyldenløve  benyttede  indkaldte  fremmede 
Folk;  efter  Aarstallet  167  7  paa  Forhusets  Skorstene  antages  det  Ydre  at 
have  været  færdigt  i  det  Aar,  men  først  1683,  da  Slottet  ^^/4  gæstedes 
af  Kongefamilien,  var  Gyldenløves  Palæ^  som  det  dengang  hed,  fuldendt, 
og  det  stod  da  omtrent  som  nu,  hvad  det  Ydre  angaar  (et  Billede  fra 
1695  paa  Frederiksborg  Museet  gengives  bl.  a.  i  Bruun,  Kbh.  II  S.  245). 
Hvem  der  er  Bygmesteren,  vides  ikke ;  men  Tegningen  synes  at  skyldes 
en  Hollænder  eller  i  alt  Fald  en  af  holl.  Bygninger  paavirket  Arkitekt  (om 
en  Lighed  med  Hollænderen  Th.  Vingboons'  Udkast  til  et  Raadhus  i  Amster- 
dam se  Tidsskr.  for  Kunstind.  1892  S.  31,  med  en  Afbild,  af  Vingboons' 
Tegn.) ;  Hans  Wiedewelt  ledede  Arbejdet.  Haven  bagved  Slottet  udmær- 
kede sig  ved  sin  Udsigt  over  Flaadens  Leje  og  Sundet  samt  ved  sine  smukke 
Anlæg  med  khppede  Hækker,  Billedstøtter  (Ehbisch,  som  i  1 7 30'erne  restau- 
rerede dem,  omtaler  bl.  a.  18  Blystatuer,  der  1768  flyttedes  til  Fredens- 
borg, da  de  vare  „meget  smukke").  Lysthuse  m.  m.  og  et  Orangerihus, 
der  laa  ved  Nordfløjen  langs  den  da  anlagte  Nyhavns  Kanal  (Udgravningen 
begyndte  ^/g  1671  og  var  fuldendt  i  Okt.  1673),  og  som  stod  endnu 
langt  ind  i    19.  Aarh.   før  Botanisk  Haves  Flytning. 

Skønt  Gyldenløve  kun  meget  lidt  beboede  Slottet,  hører  man  dog  om 
flere  Fester  her,  saaledes  da  hans  Datter  Charlotte  Amalie  ^^/^  1696  holdt 
Bryllup  med  Chr.  Gyldenløve,  og  da  han  1697  højtideligholdt  Chr.  V's 
30aarige     Bryllupsdag.      Da     Gyldenløve    havde    nedlagt    Statholderposten, 


Charlottenborg. 


151 


solgte  han  Slottet  i  1700  (Skøde  af  Vg)  for  50,000  d.  Kronedl.  til  Enke- 
dronning Charlotte  Amalie,  efter  hvem  det  fik  sit  nuv.  Navn,  og  som  i 
Fløjen  ud  til  Haven  indrettede  et  Kapel  (ved  Siden  af  den  nuv.  Kuppelsal, 
som  dengang  var  aaben  Gennemgang  til  Haven,  maaske  Værelset  N.  derfor, 
som  har  Hvælvinger).  Her  levede  hun  et  stille,  tilbagetrukkent  Liv,  naar 
hun  var  i  Hovedstaden,  og  her  døde  hun  ^^3  1714.  Slottet  arvedes  af 
hendes  Søn  Prins  Carl,  og  da  han  døde  1729,  af  dennes  Søster  Sophie 
Hedevig,  som  døde  her  ^^/^  1735,  hvorefter  det  ved  Testam.  gik  over  til 
Chr.  VI.  Det  blev  nu  i  1736-37  underkastet  en  større  Restauration,  der 
lededes  af  Hausser  og  kostede  9000  Rd.,  hvorefter  det  i  alt  Fald  delvis 
(Stueetagen)  blev  taget  i  Brug  af  den  lige  oprettede  „Kjøbenhavnske  Assigna- 
tions-,  Veksel-  og  Laanebank",  der  dog  allerede  i  Okt.  1738  flyttede  til 
Børsen.    Det  har  vistnok  nu  for  største  Delen  staaet  ledigt,  indtil  Kronprins 


Charlottenborg  ved  Midten  af  18.  Aarh.    Efter  Thurah. 

Frederik  (Fr.  V.)  og  hans  Gemalinde  under  Prinsens  Palæs  Ombygnig  (se 
S.  146)  toge  Ophold  her  fra  Dec.  1743  til  1745  og  skaffede  vSlottet  en 
kortvarig,  livlig  Periode.  Det  blev  saa  Hjemsted  for  forskellige  Institutioner. 
Allerede  under  Kronprinsens  Ophold  var  der  i  Riddersalen  blevet  indrettet  et 
lille  Teater,  hvor  der  især  opførtes  italiensk  Musik;  1747  overlodes  Salen  til 
»Det  musikalske  Societet",  der  afholdt  ugentlige  Koncerter  mod  Entré ;  senere 
overlodes  Teatret  til  italiensk  Opera  og  17  50-53  til  et  fransk  Skuespiller- 
selskab. En  Del  af  Stueetagen  ud  til  Torvet  indrømmedes  1747  „Det  kgl. 
Danske  Selskab  til  den  nord.  Histories  og  Sprogets  Forbedring" ;  i  Beletagen 
holdt  la  Beaumelles  franske  Sprogselskab  en  Tid  sine  Møder;  ogsaa  „Naturalie- 
og  Husholdningsselskabet"  var  til  Huse  her  17  59-72,  og  baade  „Christians- 
havns tyske  Kirkes  Lotteri"  (se  S.  82)  og  „Det  første  kgl.  allene  privi- 
legerede Kbhvnske.  Lotteri"  bleve  trukne  her,  det  sidste  lige  til  1791. 
Men   efterhaanden   maatte    alle    disse  Institutioner  vige  for  Kunstakademiet. 


152 


Bygninger  og  Institutioner. 


Oprindelsen  til  Det  kgl.  Akademi  for  de  skønne  Kunster  kan  paa 

en  Maade  føres  tilbage  til  Beg.  af  18.  Aarh.,  da  en  lille  Kreds  af  til  Dels 
udenlandske  Kunstnere  ^8  1701  ansøgte  Kongen  om  hans  Protektion  til 
Dannelsen  af  »eine  regulierte  Societet".  Selskabet,  „det  lovlige  Kunstakademi", 
der  var  indviet  til  Skt.  Lukas,  holdt  sin  Indvielsesfest  i  Kmhr.,  Overstald- 
mester Grev  Carl  Ahlefeldts  Gaard  paa  Kongens  Nytorv  (nuv.  Hotel 
d' Angleterre)  21.  Okt.  s.  Aar.  Men  til  dette  Selskab  har  der  vistnok  ikke 
været  knyttet  nogen  Undervisning,  og  dets  Levetid  har  næppe  været  stor;  den 
Tegneskole,  som  Maleren  H.  Krock  holdt  i  Postamtsbygningen  bag  Børsen 
(se  under  Ministerialbygningerne),  hvor  han  havde  Værksted  siden  1712,  er 
heller  næppe  fremgaaet  af  Selskabet.  Men  først  Chr.  VI  oprettede  i  samme 
Bygning  et  Maler-  og  Tegneakademi  c.  1738  under  Ledelse  af  Krock  og 
le  Clerc.  Krock  døde  s.  Aar,  Akademiet  gik  over  til  andres  Ledelse  (Miani, 
Tusscher),  og  der  opstod  1744  en  ny  Skole  i  et  Hus  ved  Gammelstrand. 
Fr.  V  gav  Skolen  nye  Privilegier  ^^/g  1748  og  gjorde  Eigtved  til  Akademiets 


Charlottenborg. 

Forstander  (medens  det  før  kun  var  for  Malere  og  Billedhuggere,  kom  det 
vistnok  da  ogsaa  til  at  omfatte  Arkitekter),  og  s.  Aars  Efteraar  fik  det  Lokale 
paa  Christiansborg  „i  Etagen  over  Kronprinsens  Stald"  (omtr.  hvor  nu  Thor- 
valdsens Museum  er),  hvor  Eigtved  havde  Embedsbolig.  Fra  26.  April 
1751  kaldes  Skolen  „Mahler  og  Tegne-Academie"  med  Overhofmarskal  A.  G. 
Moltke  som  Præses  og  N.  Eigtved  som  Direktør,  og  da  Lokalerne  paa 
Christiansborg  vare  for  smaa,  skænkede  Kongen  17  53  en  stor  Del  af  Char- 
lottenborg til  Skolen.  Slottet,  der  havde  lidt  en  Del,  særlig  under  Skuespil- 
selskaberne, blev  istandsat;  navnlig  blev  Riddersalen  med  sit  Galleri,  efter 
at  Teatret  var  fjærnet,  omdannet  til  Forsamlings-  og  Festsal,  hvor  tillige 
en  lille  Samling  Afstøbninger  fik  Plads,  og  omkring  1.  Dec.  aabnedes  Skolen 
i  Slottet.  De  nye.  af  Eigtved  udarbejdede  Statuter  for  „Kgl.  Skildre-, 
Bildhugger  og  Bygningsacademie"  udstedtes  ^^/g  1754,  paa  hvilken  Dag 
Kongen  med  Følge  besøgte  Akademiet,  efter  at  have  spist  hos  Moltke  i 
dennes  lige  fuldendte  Palæ  paa  Amalienborg,  og  hvorved  Akademiets 
Stiftelsesdag   blev    fastsat  til  ^^/g,  Kongens  Fødselsdag.    Eigtved  døde  kort 


Charlottenborg  og  Kunstakademiet.  153 

efter  og  afløstes  som  Direktør  af  den  nys  indkaldte  franske  Billedhugger 
Saly.  Akademiet  steg  i  de  næste  Aar  meget  i  Anseelse;  i  1752  var  der 
c.  100,  i  17  56  c.  200  Elever  i  Skolen,  som  var  delt  i  den  forberedende 
Afdehng,  Frihaandstegneskolen,  Gibsskolen,  Modelskolen  og  Bygningsskolen ; 
til  Tegneskolerne  var  der  knyttet  Undervisning  i  Perspektiv,  Anatomi  osv. 
Desuden  bestod  Akademiet  af  de  fast  ansatte  Professorer  —  i  Beg.  næsten 
alle  Udlændinge,  saaledes  Brødr.  Jardin,  le  Clerc,  S.  C.  Stanley  osv.  — , 
en  Sekretær,  indvalgte  Medlemmer  og  Æresmedlemmer.  Skolerne  bleve  ved 
Regi.  af  ^^/g  17  71  (udstedt  af  Struensee,  der  efter  Moltkes  Afgang  bestemte, 
at  der  ikke  mere  skulde  være  nogen  Præses;  17  72  udnævntes  dog  Arve- 
prins Frederik  til  denne  Værdighed)  forøgede  med  to  Ornamentskoler,  der 
skulde  fremme  Haandværkerstandens  Udvikling  ved  frit  at  optage  Haand- 
værkslærlinge  fra  alle  Fag,  en  Bestemmelse,  som,  hvor  meget  den  end  kom 
til  at  virke  for  Haandværket  i  den  flg.  Tid,  blev  i  høj  Grad  hæmmende 
for  Akademiet  som  Højskole  for  Kunsten,  og  som  først  blev  hævet  ved 
Res.  af  ^^/rj  1857,  da  Opgaven  lagdes  i  Hænderne  paa  den  tekniske  Skole. 
Efter  17  71,  da  Saly  ophørte  at  være  Direktør,  begyndte  den  udenlandske 
Indflydelse  at  svinde,  og  efter  Pilos  korte  Direktorat  1771-72  lykkedes  det 
Direktørerne,  som  Wiedewelt,  Harsdorff,  Abildgaard,  Weidenhaupt  og  J. 
Juel,  at  hæve  Akademiet  og  fremhjælpe  en  stor  Kreds  af  indfødte  Kunst- 
nere. 

Den  Brugsret,  som  Akademiet  i  17  53  havde  faaet  over  Charlottenborg, 
blev  fornyet  ved  Reskr.  af  ^"^/g  1781,  efter  at  Akademiet  s.  Aar  havde 
undslaaet  sig  for  Forpligtelsen  til  at  holde  Slottet  vedlige  mod  at  faa  en 
vis  aarl.  Sum  dertil  (177  7  havde  det  forgæves  ansøgt  om  at  faa  det  som 
Ejendom);  endelig  kom  Akademiet  i  nominel  Enebesiddelse  af  Slottet  ved 
Res.  af  April  1787,  der  forundte  det  „ene  og  aleneste  et  være  i  Besiddelse 
af  denne  Bygning".  Rigtignok  indskrænkedes  denne  Eneret  efter  Byens  Brand 
1795,  da  Politiretten  fik  anvist  Lokaler  i  Nord-  og  Østfløjen,  og  der  indret- 
tedes Arrester  i  Kældrene,  hvilket  vedblev  til  1815,  ja  Akademiet  truedes 
endog  med  at  miste  sit  Domicil  her  og  blive  forflyttet  til  Christiansborg 
ved  Res.  af  ^/^  1795  om,  at  Harsdorff  skulde  udarbejde  Planer  til  Ombyg- 
ning af  en  af  ChrivStiansborgs  Fløje  til  Brug  for  Akademi  osv.  (se  S.  124). 
Ogsaa  Tallotteriet  blev  fra  1  79  5  til  1818  trukket  paa  Slottet.  Først  i  1832  kom 
Akademiet  helt  i  Besiddelse  af  det,  da  Botanisk  Have  (se  ndfr.)  afstod  sin 
Læsesal  i  Østfløjen  (hvor  nu  Gennemgangen  til  Udstillingsbygningen  er). 

Om  Akademiets  Historie  i  19.  Aarh.  maa  henvises  til  nedenn.  Værk  af 
F.  Meldahl  og  P.  Johansen.  Blot  enkelte  Hovedmomenter  fremdrages  her. 
Ved  ny  Fundats  af  ^%  1814  fik  Akademiet  sit  nuv.  Navn:  „Det  kgl. 
Akad.  for  de  skønne  Kunster",  og  det  fik  forøgede  Indtægter  dels  ved,  at 
det  fik  Lov  til  at  tage  Skolepenge  af  de  Elever,  der  ikke  ere  Haandværks- 
lærlinge,  dels  ved  Entré  til  Udstillingerne  (se  ndfr.).  I  øvrigt  havde  Akade- 
miet en  lykkelig,  blomstrende  Tid  i  Aarhundredets  1.  Halvdel  under  Direk- 
tører som  Abildgaard  (indtil  hans  Død  1809),  Arkitekten  C.  F.  Hansen 
(1811-18,  1821-27  og  1830-33),  C.  V.  Eckersberg  (1827-30),  Thorvaldsen 
(1833-44,  han  tiltraadte  dog  først  Pladsen  1838),  Arkitekten  J.  H.  Koch 
(1844-50),  H.  V.  Bissen  (1850-53)  og  V.  Marstrand  (1853-57);  navnlig 
havde  Eckersberg  Betydning  som  Midtpunkt  for  en  stor  Kreds  af  Kunst- 
nere, og  ved  Siden  af  ham  kunne  som  Lærere  fremhæves  flere,  som  G.  F. 
Hetsch  og  H.  E.  Freund  (ogsaa  virkomme  for  Haandværkeruddannelsen)  samt 


154  Bygninger  og  Institutioner. 

N.  L.  Høyen.  Aar  1851  henlagdes  Elementarskolerne  til  teknisk  Institut 
som  Indledning  til  den  ovfr.  omtalte  vigtige  Reform  i  1857  ved  den  nye 
Fundats,  der  desuden  medførte  vigtige  Forandringer  i  Akademiets  Styrelse, 
Valg  af  Medlemmer  osv.  Værdigheden  som  Præses,  der  efter  Arveprins 
Frederiks  Død  havde  været  beklædt  af  Chr.  VIII  og  Fr.  VII  som  Kron- 
prinser, bortfaldt  1848  (da  Akad.  lagdes  under  Minist.),  hvorefter  Kongen 
har  været  Akademiets  Protektor.  Ogsaa  i  2.  Halvdel  af  Aarhundredet 
fortsattes  Udviklingen  til  Fremme  for  dansk  Kunst  under  de  skiftende 
Direktører  (J.  A.  Jerichau  1857-63,  Marstrand  til  1873,  F.  Meldahi  1873-90 
og  1899-1902,  O.  Bache  1890-93  og  1896-99,  Th.  Stein  1893-96  og 
V.  Bissen  fra  1902).  Da  Styrelsen  efterhaanden  blev  vanskeligere  ved  det 
stadigt  voksende  Medlemsantal,  trængtes  der  imidlertid  til  en  Reform,  og 
efter  et  i  1882  foretaget,  utilfredsstillende  Forsøg  fik  Akademiet  en  ny 
Fundats  af  ^^/^  1887.  Efter  denne  er  den  styrende  Myndighed  i  Hænderne 
paa  „Akademiraadet",  der  under  Direktørens  Ledelse  bestaar  af  de  8 
Professorer  og  24  Kunstnere,  hvilke  sidste  vælges  af  Plenarforsamlingen 
(Akademiets  Medlemmer  og  de  Kunstnere,  som  have  faaet  Udstillings- 
medaillen  eller  2  Aarsmedailler,  eller  som  vælges  dertil).  Undervisningen 
ledes  særskilt  af  „Skoleraadet"  (de  7  Professorer  og  3  Docenter,  Besty- 
reren for  Dekorationsklassen,  saalænge  denne  Klasses  Professorat  ikke  er 
besat,  og  en  delegeret  i  Teknisk  Selskabs  Skole  samt  6  af  Akademi- 
raadet valgte  Medlemmer);  ved  Undervisningen  er  der  tillige  ansat  10  Assi- 
stenter. Foruden  Direktøren  er  der  en  Vicedirektør,  en  Dirigent  og  en 
Kasserer,  hvis  Valg  ligesom  de  6  ovenn.  Medl.  af  Skoleraadet  (og  3  Medl. 
af  Udstillingskomiteen)  foregaar  hvert  3.  Aar.  Fremdeles  er  der  ansat  en 
Sekretær  (tillige  Bibliotekar),  en  Forvalter  og  en  Assistent,  der  udføre 
Kontorforretningerne.  Afgangsbeviset  for  Eleverne  giver  Adgang  til  Kon- 
kurrence om  Guldmedaillerne  og  til  Rejsestipendier.  Med  Akademiet  er 
forbundet  en  1888  oprettet  Kunstskole  for  Kvinder,  der  har  sine 
egne  Lærere.  I  Skoleaaret  1903-4  har  der  i  Efteraarssemestret  været  135, 
i  Foraarssemestret  144  Elever;  i  Kunstskolen  for  Kvinder  vare  Tallene 
henholdsvis  42  og  51.  Akademiet  ejer  en  stor  Del  Legater,  i  alt  til  Beløb 
af  c.  400,000  Kr.,  der  anvendes  til  Rejsestipendier,  Præmier  og  Understøt- 
telser, deribl.  Malermester  J.  Neuhausens  (stiftet  1812),  Hofraad  D.  A. 
Meyers  (1813),  Justitsrd.  S.  A.  Eibeschiitzs  (1853),  Landskabsmaler  F.  H. 
Sødrings  (1854),  Justitsrd.  C.  H.  Stoltenbergs  (1871),  Lanskabsmaler  Krafts 
(1878),  Landskabsmaler  A.  Kaufmanns  (1894),  Kmhr.  F.  Meldahls  (1897), 
Billedhugger  F.  G.  Hertzogs  (1900),  Arkitekt  A.  Sørensens  (1902),  Litograf 
A.  Kittendorffs  (1904),  m.  fl. 

Til  Akademiet  er  ogsaa  knyttet  de  aarl.  Udstillinger.  En  „Salon", 
o:  Professorers  og  Medlemmers  Arbejder,  afholdtes  første  Gang  1769,  derpaa 
17  78,  1794  og  sidste  Gang  1815.  Begyndelsen  til  de  nuv.  Udstillinger  kan 
føres  tilbage  til  Slutn.  af  18.  Aarh.  da  der  ved  Aarsfestens  Afholdelse  udstil- 
ledes Prøver  af  Elevernes  Arbejder  i  Festsalen,  fra  1807  bleve  disse  Udstillinger 
permanente,  1821  udstillede  Professorer  og  Medlemmer  sammen  med  Eleverne, 
men  først  fra  1857  danne  disse  UdstiUinger  en  selvstændig,  Akademiet 
sideordnet  Institution.  De  have  stadig  haft  Lokaler  i  selve  Slottet,  indtil 
der  ved  Lov  af  ^^/^  1880  0.  for  Slottet  opførtes  en  særlig  UdstiUings- 
bygning  (Arkitekt:  Alb.  Jensen),  der  var  færdig  ^^/g  1883  og  indviedes 
ved    en    ^/^  1883    aabnet  skandinavisk  Udstilling.    Bygningen,  der  tilhører 


Charlottenborg  og  Kunstakademiet. 


155 


Udstillingsfonden  og  Akademiet,  kostede  500,000  Kr.  foruden  Grunden,  som 
Staten  skænkede  tillige  med  100,000  Kr.,  medens  Udstillingskomiteen  gav 
200,000  og  laante  de  andre  200,000  af  Udstillingsfonden. 

Slottet  er  bygget  i  en  rolig,  alvorlig  Stil  (hollandsk  Barok)  paa  Granit- 
sokkel af  røde  Mursten  og  bestaar  af  4  sammenbyggede  Fløje,  af  hvilke 
Hovedfløjen  (c.  1 60  F.  lang)  ud  til  Torvet  og  de  to  Sidefløje  (c.  200  F.) 
hver  har  Kælder  og  3  Stokv.  Hovedfløjen  har  paa  Hjørnerne  to  stærkt 
fremspringende  Partier  og  et  med  Lisener  prydet  Midtparti,  i  hvilket  Porten 
er  med  en  Sandstensaltan  og  Fr.  V's  Buste  ovenover  samt  en  Balustrade 
over    Gesimsen,  ligesom  over  Sidepartierne  (de  sidste  have  været  nedtagne, 


Kuppelsalen  paa  Charlottenborg. 

men  genopsattes  1890).  Den  4.  Fløj,  Østfløjen,  er  kun  i  2  Stokv.  med 
to  særskilte  Tage  og,  over  Midtpartiet,  et  Kobberkuppeltag  med  en  lille  Træ- 
lanterne; paa  Midtpartiet  sidde  paa  hver  Side  3  romerske  Buster  (af  Zink, 
en  er  oprindelig).  Foruden  Skolelokaler  og  Kontorer,  Boliger  for  4  Pro- 
fessorer og  2  Medlemmer  samt  Forvalter  indeholder  Slottet  af  større  Rum 
bl.  a.  Festsalen  og  Kuppelsalen.  Fest-  eller  Antiksalen  (oprindl.  Ridder- 
salen), der  er  i  Hovedfløjens  Beletage  og  ogsaa  gaar  gennem  2.  Etage,  har 
ved  en  Restaur.  1827-28  (Arkitekt:  C.  F.  Hansen)  mistet  sit  Galleri  og 
faaet  fladt  Loft  i  Stedet  for  det  oprindelige,  prægtige  Stukloft  med  et 
Maleri  i  Midten;  1904  er  der  i  den  nordl.  Ende  af  Salen  opsat  et  interi- 
mistisk Musikgalleri  af  Træ;  i  Salen  findes  8  store  Antikafstøbninger  (op- 
satte  1904),  en  Buste  af  Fr.  V  og  en  Del  Portrætter,  særlig  af  Kunstnere, 


156 


Bygninger  og  Institutioner. 


deriblandt  Eckersbergs  fortrinlige  Maleri  af  Thorvaldsen  fra  1814.  Kuppel- 
salen, i  Østfløjen,  Akademiraadets  Forsamlingssal,  er  i  Hovedsagen  be- 
varet i  sin  oprindel.  Skikkelse,  med  et  pragtfuldt  Stukloft  (i  Sydfløjen 
findes  ogsaa  Rester  af  Stuklofter);  ogsaa  her  findes  en  Del  Portrætter*). 
I  Skolelokaler,  Kontorer  og  paa  Gangene  ere  ophængte  Akademiets  Med- 
lemsstykker  (en  Saml.,  som  dog  ikke  længere  er  komplet)  og  Arbejder  for 
Guldmedaillen  samt  nogle  skænkede  Kunstværker.  I  et  Værelse  ved  Kuppel- 
salen findes  Broncebasreliefs  med  Portrætmedaillons  af  Legatstifterne  Neuhausen 
og  D.  A.  Meyer  (Akademiet  ejer  ogsaa  et  af  Monies  ml.  Portræt  af  Eibe- 
schiitz).  Til  Slottet  slutte  sig  mod  S.  nogle  Bygninger  med  en  Professorbolig 
og  to  Billedhugger-Ateliers. 

Udstillingsbygningen,    paa    Granitsokkel    af   røde   Mursten,    bestaar 


Thotts  Palæ. 


af  3  Fløje,  i  2  Stokv.,  med  Tilbygning  mod  S.  Den  indeholder  i  Stuen 
Akademiets  Afstøbningssamling  (Antikkerne  til  højre,  Renæssancen  til  venstre 
for  Vestibulen)  og  siden  1883,  i  Sydfløjen,  Biblioteket,  der  er  grundlagt 
17  58  og  nu  omfatter  c.  12,000  Bd.  (med  særligt  mange  Pragtværker  i  Fol.), 
c.  11,000  Fotografier  og  en  stor  Samling  Haandtegninger  (navnlig  arkitek- 
toniske) ;  det  er  et  i  Forhold  til  de  smaa  Midler  godt  kunsthist.  Fagbibliotek, 
der  benyttes  meget  (1903:  over  5000  Besøg).  Paa  1.  Sal  ere  Udstillings- 
lokalerne (i  Nordfløjen  er  Kunstskolen  for  Kvinder)  og  Akademiets  Fore 
dragssal.     I    Vestibulen    staa    4   Gibsstatuer  (Harsdorff,  Abildgaard,  Eckers- 


')  Af  Portrætter  af  Ikke-Kunstnere  findes  i  Festsalen:  Naturforskeren  Ch.  de  Bonnet,  Gehejmerd. 
Joh.  Biilow  og  Greve  J.  G,  Moltke  (alle  malede  af  J.  Juel),  Grev  Schmettau  (ml.  af  Als), 
Gehejmerd.  C.  v.  Støcken  (ml.  af  Pilo),  Minister  O.  Malling  og  Gehejmerd.,  Grev  D.  C.  F. 
Reventlow  fmalede  af  A.  C.  Jensen),  Grev  Jørgen  Scheel  (ml.  af  C.  A.  Lorentzen),  Grev  C.  H. 
Schimmelmann  (ml.  af  C,  Bøhndel)  og  Konferensrd.  Wasserschlebe  (ml.  afTocque).  I  Kuppel- 
salen: to  Miniaturportrætter  af  Chr.  VIII  (det  ene  som  Kronprins)  og  et  Portræt  af  Arveprins 
Frederik  (ml.  af  J.  Juel). 


Charlottenborg  og  Kunstakademiet.     Thotts  Palæ. 


157 


berg    og    Thorvaldsen),    i   Trappehallen   hænger    en    stor  Samling  Kunstner- 
portrætter, der  er  bekostet  af  Udstillingskomiteen  og  stadig  forøges. 

Haven  0.  for  Slottet  blev  17  70  bortforpagtet,  men  1777  gav  Kongen 
den  til  Botanisk  Have,  der  1874  flyttede  til  sin  nuv.  Plads,  hvorpaa 
Terrænet  for  største  Delen  udlagdes  til  Byggegrunde  og  Haver. 

Litt.:  y.  M.  Thiele,  Kunstakademiet  og  Heststatuen,  Kbh.  1866.  —  F.  Meldahl, 
Ch.  Slot,  i  Tidsskr.  for  Kunstind.  1892  S.  29  flg.  —  F.  Meldahl  og  P.  Johansen,  Det 
kgl.  Akademi  for  de  skjønne  Kunster  1700-1904,  Kbh.  1904.  —  P.  Johansen,  Kunst- 
akad.  i  150  Aar,  i  „Kunst"  April  1904. 

Her  nævnes  endnu  to  private  Palæer. 

Det   under   Baroniet   Gaunø    (se  II  S.  917)  hørende  Thotts  Palæ,   Hj. 


Schimmelmanns  Palæ. 


af  Kongens  Nytorv  og  Bredgade,  er  opført  af  Admiral  Niels  Juel  (f  her 
1697),  der  alt  1661  ejede  en  Gaard  paa  samme  Grund  og  1683  androg, 
at  han  paa  denne  (og  andre  tilkøbte  Grunde)  vilde  opføre  en  „real  Byg- 
ning" af  Grundmur,  hvorfor  han  fik  10  Aars  Frihed  for  Grundskat  og 
Toldfrihed  for  Materialerne,  og  da  Bygningen  var  færdig,  fik  han  1686 
paa  Grund  af  den  store  Bekostning  20  Aars  Frihed;  Arbejdet  blev  udført 
af  Hans  Wiedewelt.  Enken  solgte  Gaarden  1698  til  Sophie  Am.  Moth 
eller  rettere  til  den  1703  afdøde  Søn  Chr.  Gyldenløve  (Skøde  af  ^^/^  1699), 
hvis  Enke  Dorothea  Krag  og  Søn  Chr.  Danneskjold-Samsøe  (f  1728)  der- 
paa  ejede  den;  i  1716  boede  her  den  russ.  Gesandt  Grev  Dolgorucky, 
hos  hvem  Czar  Peter  opholdt  sig  nogle  Nætter.  Efter  den  sidstnævnte  Ejer 
arvedes  den  af  Sønnen  Fr.  Chr.  Danneskjold-Samsøe  (efter  Byens  Brand 
1728  blev  Stuen  lejet  af  Postamtet  til  1731),  der  1753  solgte  den  til 
Anna   Sophie   Rantzau,  Enke  efter  Hans  Schack  til  Schackenborg,  og  efter 


158  Bygninger  og  Institutioner. 

hendes  Død  1760  solgtes  den  s.  Aar  (Sk.  af  ^^/g  1761)  ved  Auktion  for 
16,130  Rd.  C.  til  Grev  Otto  Thott  (f  1785),  der  i  1760'erne  lod  den 
ombygge  af  Jardin  og  i  Baggaarden  ud  til  Haven  opførte  en  Bygning  til 
sit  store  Bibliotek.  I  en  lang  Tid  (fra  c.  1800  til  1893)  var  en  Del  af 
Palæet  beboet  af  den  russ.  Gesandt,  nu  bebos  det  helt  af  Gavnøs  Besid- 
der. —  B^^gningen,  Kælder  og  to  Stokv.  med  Frontespice  over  Hoved fa9aden 
(c.  118  X  41  F.)  ud  til  Torvet,  er  opf.  paa  Granitsokkel  i  en  Overgangs- 
stil  mellem  Renæssance  og  Rokoko;  den  er  restaur.  i  Slutn.  af  18.  Aarh., 
1839  og  sidst  i  1893  (Arkitekt:  G.  Tvede);  1898  bortsolgtes  største  Delen 
af  den  bagved  liggende  Have  til  et  Byggeselskab,  der  har  anlagt  Palægade. 
(Se  P.  F.  Jensen,   Gavnø,  S.  426  flg.). 

Schimmelmanns  Palæ,  Bredgade,  er  opf.  af  Grev  C.  A.  Berckentin 
ved  Midten  af  18.  Aarh,  (Arkitekt:  N.  Eigtved);  1761  solgte  Datteren  Louise 
V.  Plessen  det  for  40,000  Rd.  til  Baron  H.  C.  Schimmelmann  (f  1782),  hvis 
Søn  Greve  E.  H.  S.  her  og  paa  Sølyst  (se  II  S.  269)  samlede  sin  Tids 
betydelige  Mænd  om  sig.  Det  hørte  under  det  Schimmelmannske  Fideikommis, 
indtil  dette  1884  afhændede  det  til  et  Aktieselskab,  som  lod  det  indrette  til 
Koncertpalæ  (den  store  Sal  rummer  1500,  den  mindre  500  Pladser)  og  ud- 
leje til  Restaurations-  og  Foreningslokaler;  1900  solgte  Selskabet  det  for 
1,020,000  Kr.  til  Odd  Fellow  Ordenen,  der  for  c.  200,000  Kr.  har  fore- 
taget Forandringer  særlig  af  Sidefløjene,  idet  bl.  a.  den  sydl.  i  Stue  og  1. 
Sal  er  omdannet  til  en  stor  Logesal  med  mindre  Arbejdslokaler,  hgesom 
der  i  den  nordl.  paa  2.  Sal  ogsaa  er  indrettet  en  Logesal.  —  Palæet,  der 
ligger  noget  tilbage  fra  Gaden  og  skilles  fra  denne  ved  et  Jærngitter  med 
en  Jærnport,  er  opf.  i  3  Stokv.  i  Rokokostil  med  Sidebygninger;  ud  til 
Gaden  er  der  c.  1884  opført  to  Pavillonbygninger,  i  2  Stokv.  (Butikker 
og  Udstillingslokaler)  i  Stedet  for  de  tidligere  lave  Bygninger. 


Frederiksberg  Slot,  ved  Roskildevej.  Fr.  III  skænkede  1663  en  af 
ham  opf.  Lystgaard,  Prinsessegaarden  eller  Kaningaarden,  paa  „Lille 
Amager"  (se  Frederiksbergs  Hist.)  ved  den  nuv.  Hovedindgang  til  Frede- 
riksberg Have,  til  sine  4  Døtre.  Stor  har  Gaarden  ikke  været,  og  den  benyt- 
tedes kun  til  Ophold  om  Sommeren,  om  end  den  undertiden  modtog  fyr- 
stehge  Besøg  og  var  Skueplads  for  mindre  Fester;  1673  var  den  bortfor- 
pagtet. Efter  at  den  sidste  af  Prinsesserne  var  bleven  gift,  gik.  Gaarden 
1680  eller  1681  over  til  deres  Brodersøn  Kronprins  Frederik  (Fr.  IV)  og 
blev  fra  nu  af  kaldt  Prinsens  Gaard.  Den  besøgtes  kun  sjælden  af  Prinsen 
og  var  beboet  af  underordnede  Betjente;  den  var  til  Dels  af  Bindingsværk 
og  bestod  af  4  Længer  med  Kælder  og  eet  Stokv.  (1705-6  blev  dog  For- 
huset, ud  til  den  nuv.  Runddel,  forhøjet  med  en  Etage  af  Arkitekt  Ernst 
Brandenburg);  mellem  Længerne  stod  en  Fontæne;  til  Ejendommen  hørte 
Have,  der  vistnok  har  ligget  langs  den  nuv.  Pileallé,  med  Orangeri,  Fugle- 
og  Kaninhus,  Stalde  m.  m.  Da  Prinsen  imidlertid  snart  fandt  Gaarden 
altfor  lille,  besluttede  han  at  opføre  et  Slot  paa  den  nærved  liggende 
Valby  Bakke  („Tullehøj");  ^^/g  1699  paabegyndtes  Arbejdet,  og  da  han 
selv  nogle  Maaneder  efter  blev  Konge,  blev  det  saaledes  fremskyndet,  at 
Slottet  væsentlig  stod  færdigt  i  Slutn.  af  1703;  det  havde  kostet  c.  55,000 
Rd.     Det   fik    da    sit    nuv.    Navn,    men    kaldtes    længe   „das  obere  Haus"   i 


Schimmelmanns  Palæ  og  Frederiksberg  Slot.  159 

Modsætning  til  Prinsens  Gaard,  „das  iintere  Haus",  der  blev  staaende  til 
over  Midten  af  18.  Aarh.,  da  Hovedbygningen  brændte  1753;  de  to  Byg- 
ninger ved  Havens  Indgang  —  Slotsforvalterboligen,  nu  Haveinspektørbolig, 
og  det  tidligere  Laurierhus,  hvor  Haveselskabet  nu  har  Lokaler  —  skulle 
være  Sidebygninger  af  Prinsens  Gaard.  Slottet  antages  opf.  efter  Forbillede 
af  de  fyrstelige  Villaer  i  Frascati  i  Italien  efter  et  Udkast  af  Bygmester 
Ernst  Brandenburg  (i  alt  Fald  ledede  han  Arbejdet),  idet  dog  Kongen  vistnok 
har  ændret  en  Del  i  det.  Det  var  opført  paa  høj  Granitsokkel  af  Mursten 
(der  anlagdes  et  kgl.  Teglværk  derude)  og  bestod  kun  af  en  Hovedbygning 
(126X50  F.),  uden  Fløje,  med  hvælv.  Kældere  og  to  høje  og  et  lavere 
Stokv. ;  det  temmelig  flade  Tag  havde  6,  med  Billedhuggerarbejder  prydede 
Gavle  og  Altan  baade  mod  N.  og  S.  over  det  hdt  hævede  Midtparti,  lige- 
som der  var  Portaler  med  Stentrapper  (fra  Beg.  kun  ved  den  nordl.  Side) 
paa  begge  Langsider.  Foran  Hovedfa9aden,  mod  S.,  var  der  en  Formur, 
ved  hvis  indvendige  Side  der  var  aabne  Buegange,  som  omsluttede  den 
med  Fontæne  prydede  Slotsgaard  og  løb  sammen  ved  det  med  hvælv. 
Gennemkørsel  forsynede  Porthus,  oven  paa  hvilket  der  indrettedes  et  Vand- 
reservoir til  at  forsyne  Havens  Fontæner  og  Kaskader.  Det  Indre,  til  hvilket 
der  førte  „Itahenske  Trapper",  var  pragtfuldt  udstyret,  navnlig  Kongens  og 
Dronningens  Gemakker  i  1.  Stokværk  og  de  store  Sale  i  det  øvre  Stokv., 
med  Stukarbejde  og  Loftsmalerier  af  Krock,  d'Agar,  Coffre,  Jak.  Coning 
o.  a.  samt  en  Del  Malerier  fra  det  nedbrudte  Slot  i  Gliickstadt.  Slottet 
var  dog  saa  lille,  at  der  lige  efter  Fuldendelsen  maatte  indrettes  Værelser 
til  Hofbetjentene  oppe  under  Taget,  og  efter  at  Kongen  havde  boet  der  i 
Eftersommeren  1704,  1705  og  1706  —  i  de  to  sidste  Aar  opførtes  en 
særlig  Køkkenbygning,  mod  0,,  fra  hvilken  der  førte  en  (bevaret)  under- 
jordisk Løngang  op  til  Slottet  — ,  lod  han  det  betydeligt  udvide  1708-09 
under  Ledelse  af  V.  F.  v.  Piaten  og  J.  C.  Ernst,  idet  de  to  store  Sidefløje 
ved  Hovedbygningen  tilføjedes  (saa  at  Slottet  fik  Form  af  et  H),  ligesom  den 
indre  Udstyrelse  fuldendtes  med  Stukarbejder  af  Nerger,  Ehbisch,  J.  C.  Sturm 
berg,  Carbonetti  m.  fl.  og  nye  Loftsmalerier;  navnlig  indrettedes  Slotskirken 
i  Østfløjens  Kælder,  strækkende  sig  op  i  Stueetagen,  med  Alterbillede  (Nadveren) 
og  Loftsmaleri  (Johannes'  Aabenbaring)  af  Krock  samt  Gallerier  mod  N. 
og  S.  Der  opførtes  ogsaa  nye  Stalde  m.  m. ;  først  1711  synes  Arbejderne 
at  have  været  færdige,  og  der  var  med  de  ovenn.  55,000  medgaaet  i  alt 
c.  190,000  Rd.  Fr.  IV  opholdt  sig  ofte  paa  Slottet,  især  inden  Fredens- 
borg blev  færdig  1722;  ^/g  1716  vare  Peter  d.  Store  og  Gemalinde  Gæster 
her  og  spiste  oppe  paa  den  for  sin  vide  Udsigt  bekendte  Altan;  ^Vs  1721 
blev  Anna  Sophie  kronet  til  Dronning  her;  ogsaa  under  Kbh.'s  Slots  Ombygning 
boede  Kongefamilien  Vinter  og  Foraar  her  1 724-27.  Under  Opførelsen  af  Chri- 
stiansborg opholdt  Chr.  VI  sig  alm.  om  Vinteren  paa  Slottet,  der  i  disse 
Aar  blev  meget  udvidet  og  fik  den  Skikkelse,  det  nu  har,  idet  der  under 
Ledelse  af  E.  D.  Hausser  opførtes  paa  Formurens  Grund  og  med  Bibehol- 
delse af  Porthuset  de  store,  med  Buegange  forsynede  Sidebygninger,  der 
ere  en  Etage  lavere  end  Hovedbygningen,  og  som  omslutte  Slotsgaarden. 
Under  Fr.  V  blev  Slottet  mindre  benyttet ;  derimod  boede  Chr.  VII  meget 
her  allerede  som  Kronprins,  og  under  Caroline  Mathilde  og  Struensee  rørte 
der  sig  et  rigt  Hofliv  med  glimrende  Fester ;  Juleaftens  Dag  17  71  var 
Haven  Skueplads  for  Livgardisternes  lille  Revolte.  Men  navnlig  under  Fr.  VI, 
som    meget    yndede  Stedet  og  hyppig  holdt  Hof  her  lige  til  sin  Død,  stod 


160 


Bygninger  og  Institutioner. 


Slottet  i  Ry,  og  Hovedstadsbefolkningens  Vandringer  herud  for  at  over- 
være Kongefamiliens  Sejlads  i  Kanalerne  ere  bekendte  nok.  Slottet  undergik 
kun  mindre  Forandringer;  1797  blev  det  repareret  under  Harsdorff  (en 
Plan  om  at  forhøje  Sidebygningerne  med  en  Etage  blev  ikke  til  noget), 
1800  under  Meyn;  det  havde  fra  Beg.  været  hvidt  oliemalet,  1799  fik 
det  lysegul  Maling.  I  1807  boede  Englænderne,  1808  Bernadotte  her.  I 
1828  blev  der  over  Buegangene  i  Sidefløjene  foretaget  store  Forandringer 
til  Sommerbolig  for  Kronprins  Fr.  (Fr.  VII)  efter  hans  Giftermaal  med  Vilhel- 
mine; ^/g  1829  viedes  i  „Kavalergemakket"  Prinsesse  Caroline  og  Prins 
Ferdinand.  Efter  Fr.  VI's  Død  1839  var  det  forbi  med  Slottets  Stortid, 
men  Enkedronningen  boede  dog  her  om  Sommeren  til  sin  Død  1852.  Det 
stod    nu    i   flere   Aar   ubenyttet,    idet  dog  enkelte  Lejligheder  vare  udlejede 


Frederiksberg  Slot. 

allerede  i  Enkedronningens  Tid;  saaledes  boede  Digteren  C.  Hauch  her  fra 
1848,  senere  Orla  Lehmann  (Oehlenschlægers  Fader  havde  Slotsforvalter- 
bolig i  den  østlige  Sidebygning).  Fr.  VII  benyttede  en  Tid  Værelserne  i 
Beletagen  til  Frimurerloge;  under  de  to  slesvigske  Krige  indrettedes  der 
Lasaret  paa  Slottet;  en  ved  kgl.  Res.  af  ^^4  1864  nedsat  Kommission  til 
Overvejelse,  om  Slottet  egnede  sig  til  Invalidestiftelse,  fraraadede  det  ^^/^ 
1865.  Fra  1862  fik  Uddannelsesskolen  for  Reserveofficerer  Lokaler  her. 
Da  den  nye  Officersskole  (se  denne)  var  bleven  oprettet  Vs  1868, 
overgik  Slottet  til  Krigsministeriet  og  benyttedes  fra  ^/g  1869  af  denne 
samt  af  Hærens  Elevskole.  Dog  bestemtes,  at  flere  af  de  mærkeligste 
Værelser  skulde  bevares  uforandrede.  Malerierne  (deribl.  det  under  Amahen- 
borg  S.  143  nævnte  af  Pilo:  Fr.  V  til  Hest)  bleve  indlemmede  i  den  kgl. 
Malerisamling;  til  Fredensborg  og  særlig  til  Rosenborg  afgaves  flere  Lofts- 
malerier samt  nogle  Parketgulve  og  Gyldenlæderstapeter. 


Frederiksberg  Slot. 


161 


I  Slottet,  der  udelukkende  optages  af  Skolelokaler,  Belægningsstuer  (for 
Officersskolens  yngre  Klasser  og  for  Elevskolen)  og  Tjenesteboliger  for  Offi- 
cersskolens Chef  og  andre  Befalingsmænd,  findes  bevarede  flere,  deribl. 
nogle  meget  smukke  Stuklofter  (til  Dels  restaurerede  i  1894)  samt  Lofts- 
malerier og  Dørstykker.  Af  større  Rum  nævnes  i  Beletagen  den  gamle 
Riddersal,  der  har  pragtfuldt  Stukloft,  med  Vaabenmalerier,  og  Dør- 
stykker, og  en  anden  Sal  i  samme  Etage,  ligeledes  med  pragtfuldt  Stukloft. 
I  øverste  Etage  lige  over  Riddersalen  ligger  Rosen  (nu  Undervisningsraadets 
Sal)  med  smukt  Stukloft  og  stort  Loftsmaleri  (en  Maskeradescene)  af  B. 
Coffre  fra  1704*).  Disse  3  Sale  gaa  gennem  hele  Slottets  Dybde.  I  den 
godt  bevarede  Kirke  (se  S.  159),  der  først  brugtes  som  Gymnastiksal  og 
nu  indholder  Skolens  Bibliotek  (c.  16,000  Bd.),  findes  endnu  Krocks  Lofts- 
maleri.    Ved    Kirken  i  Fløjens  nordøstl.  Hjørne  er  der  i  Kælderen  et  godt 


Frederiksberg  Slotsgaard. 

bevaret,  smukt  udstyret  Baderum.  —  Neden  for  Bakken  0.  for  Slottet 
ligge  den  store  Ridebane  og  flere  Bygninger:  et  kemisk  Laboratorium 
(den  gml.  Køkk£nbygn.),  Gymnastikhus  og  Stald  (den  gamle  Staldbyg- 
ning), et  Hus  (før  Vognstald?),  der  tjener  til  Bolig  for  en  Ritmester  m. 
fl.,  samt  et  1869  opf.  Ridehus.  Langs  Roskildevejen  ligger  Elevskolens  Have. 
Samtidig  med  Slottet  anlagdes  ogsaa  1701-03  Frederiksberg  Allé^  der 
førte  fra  Prinsens  Gaard,  og  som  længe  kun  var  Kongens  private  Kørevej 
(ved  Vesterbro  var  den  lukket  med  en  Træport,  1785  opførtes  en  Port 
af  Sten  med  Jærngitter,  1800  opsattes  efter  Tegn.  af  Harsdorff  den  nye 
Port,  som  først  forsvandt  hovedsagelig  i  1862),  og  Frederiksberg  Have, 
ligesom  Anlægget  af  Søndermarken  paabegyndtes.  Haven,  hvortil  endnu  ikke 
hørte  den  vestl.  Del,   „brune  Dyrehave"   (hvor  Kilden,  Apistemplet  og  Fasan- 

*)  Navnet  og  Aarstallet  fandtes  ved  en  Restaur.  af  Maleriet  i  1858.  Det  kan  saaledes  ikke  forestille 
den  Maskerade  paa  Koldinghus  i  1711,  hvor  Kongen  traf  Anna  Sophie  Reventlow,  hvad  der 
fer  er  bleven  fortalt  (se  Brasch,  Vemmetofte  II  S.  109). 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.  I,  2.  11 


162  Bygninger  og  Institutioner. 

gaarden  ligge),  blev  anlagt  i  fransk  Stil  med  Statuer,  Grotter,  Vandspring, 
Fasanhuse,  Kaninbjærg  osv.  samt  de  foran  Slottet  endnu  bevarede  Terrasser 
med  deres  Alleer  og  Trapper  ved  Siderne;  der  indrettedes  1705  et  Kas- 
kadeværk, som  styrtede  ned  ad  Terrasserne  over  90  Trin  (endnu  nævnt 
1809),  og  foran  dette  var  der  et  Parterre  med  Fontæne  i  Midten.  Desuden 
var  der  en  „Andeø"  (den  endnu  bevarede  0  ved  Indgangen  fra  Smalle- 
gade)  og  et  Menageri  (omtr.  hvor  nu  den  1824  anlagte  Jostys  Pavillon 
ligger),  der  omtales  som  ødelagt  1768.  Haven  var  fra  først  lukket 
for  Publikum,  men  blev  alt  i  1.  Halvdel  af  18.  Aarh.  tilgængelig,  i  alt 
Fald  for  „finere  Folk";  fra  1780  aabnedes  den  nuv.  Indgang;  1782  an- 
sattes en  særlig  Gartner  under  vSlotsforvalteren.  Ved  Slutn.  af  18.  Aarh. 
omdannedes  begge  Parker  i  ny  engelsk  Stil  under  Slotsgartner  M.  F.  Voigt, 
hvorved  de  omtr.  fik  deres  nuv.  Udseende.  Først  omlagdes  Søndermarken 
(Res.  af  ^^/g  1784),  der  var  færdig  1792;  to  af  de  store  Alleer  bevaredes 
og  findes  endnu.  I  Parken,  fandtes  da  det  endnu  eksisterende  „Norske 
Hus"  og  Kildegrotten,  endvidere  det  kinesiske  Lysthus  (hvoraf  der  endnu 
er  Rester),  et  1802  opf.  aabent  Tempel  med  et  paa  Søjler  hvilende  Kuppel- 
tag, en  „Eremithytte",  med  en  liggende  Figur,  der  rejste  sig,  naar  man 
traadte  paa  et  Brædt  uden  for  Hytten,  m.  m.  Omdannelsen  af  Frederiks- 
berg Have,  der  foregik  1794-1801,  var  endnu  mere  gennemgribende,  idet 
de  nuv.  Kanaler,  der  omslutte  en  større  og  3  mindre  Øer  (den  ene  er 
„Andeøen",  paa  den  anden  ligger  det  endnu  eksisterende,  afspærrede  kine- 
siske Lysthus),  anlagdes  i  Stedet  for  de  mange  Vandbassiner,  ligesom  Haven 
1799  udvidedes  med  den  ovenn.  „brune  Dyrehave",  hvor  der  1788  var 
anlagt  en  Træfrugtplantning.  Paa  dette  nye  Stykke  opførtes  efter  Tegn.  af 
Abildgaard  „Apistemplet"  (siden  187  3  Indgang  til  Zoologisk  Have),  egentlig 
vistnok  et  græsk  Dionysostempel,  med  to  Rækker  Søjler  foran  Indgangen 
og  en  Tyr  i  Frontonen,  det  til  Tepavillon  anvendte  Schweitzerhus  (nu  As- 
sistentbolig), med  Sal  med  hvælv.  Loft  som  en  Paraply,  efter  Sigende 
malet  af  Abildgaard,  og  Kildegrotten.  Derimod  blev  en  stor  ottekantet 
Pavillon  midt  i  Haven  (restaur.  1784  af  Harsdorff)  1799  solgt  til  Ned- 
brydning (se  Tidsskr.  for  Kunstin.  1899  S.  47),  ligesom  andre  Bygninger 
og  mange  Statuer  forsvandt.  Men  Fasangaarden,  hvor  Fasaneriet  var  ned- 
lagt 1785,  blev  bevaret  som  Bolig  for  senere  Kabinetssekretær  P.  O.  Jessen, 
(ombygget  1827);  senere  har  den  været  beboet  bl.  a.  af  Oehlenschlæger  fra 
1842;  efter  hans  Død  overdroges  den  til  H.  C.  Ørsted.  Haven  vedblev 
at  være  aaben  for  Publikum,  hvorimod  Søndermarken  kun  var  aaben  en 
kort  Tid  efter  dens  Omdannelse,  men  ellers  var  afspærret  for  det  store 
Publikum  under  hele  Fr.  VI's  Tid;  Plænerne  benyttedes  til  Dyrkning  af 
Korn  og  Havesager  eller  til  Græsning;  efter  at  Haverne  ligesom  Slottet 
vare  blevne  Statsejendom  1849,  kom  de  1850  med  de  andre  kgl.  Lyst- 
haver under  en  Landskabsgartner  (senere  kaldet  Haveinspektør),  og  fra  c. 
1852  blev  ogsaa  Søndermarken  helt  oplukket.  Af  senere  Forandringer 
nævnes  følgende:  I  1859  udskiltes  af  Frederiksberg  Have  den  V.  for 
Slottet  beliggende  „Prinsesse  Vilhelmines  Have"  og  overlodes  til  den  af 
Dr.  Kiærbølling  oprettede  Zoologisk  Have,  som  1861  ogsaa  fik  overladt 
„Prinsesse  Carolines  Have"  og  186  7  en  Del  af  Frugttræplanteskolen  („Sallys 
Planteskole";  i  „brune  Dyrehave",  tiis.  noget  over  3  Td.  Ld. ;  efter  at  Haven 
1872  var  overgaaet  til  et  Aktieselskab,  blev  den  1872-73  yderligere  ud- 
videt   med    Resten    af    „brune   Dyrehave",   saa   at   den   fik   sit    nuv.   Areal, 


Frederiksberg  Slot.    Ministerialbygningerne.  163 

13^/2  Td.  Ld.  Ligeledes  overlodes  der  det  kgl.  danske  Haveselskab  i 
1884  en  Del  af  den  gamle  Slotsdriverihave  med  Laurierhuset  S.  for  Hoved- 
indgangen. Senere  blev  Maglekilde  Brøndanstalt  sat  i  Forbindelse  med  Have- 
selskabet, og  der  opførtes  en  Brøndsal  ved  Havens  Indgang.  I  Sønder- 
marken ved  Indgangen  lige  for  Slottet  anlagde  Kbh.'s  Kommune  et  500  X 
125  F.  stort  aabent  Højdereservoir  med  et  Springvand  i  Midten  lige- 
som et  Vandtaarn  0.  for  det;  1890-91  ombyggedes  og  overdækkedes 
Bassinet  (380X130  F. ,  13^2  F-  'til  Hvælvingen),  og  et  Springvand 
opførtes  oven  paa  det.  Ogsaa  Frederiksberg  Kommune  anlagde  i  Nærheden 
et  lukket  Højdereservoir  og  opførte  1897  et  Vandtaarn  (se  under  Vand- 
værkerne). Af  Monumenter  er  der  i  Parkerne  kun  to:  i  Frederiksberg  Have 
er  der  lige  for  Indgangen  ^^/g  1858  afsløret  en  Broncestaiue  af  Fr.  VI 
af  H.  V.  Bissen  (se  Bill.  S.  22);  i  Søndermarkens  sydøstl.  Hjørne,  ved  „Snap- 
oplaagen",  er  der  ^^/g  1890  afsl.  en  Broncestattie  af  Politikeren  C.  Hall 
(lige  over  for  det  Sted,  hvor  han^  Bolig  Ny-Bakkegaard  laa),  af  V.  Bissen. 
Slottet  og  Parkerne  have  som  nævnt  S.  23  et  Areal  af  151  Td.  Ld.; 
deraf  er  Haven  (med  Zoolog.  Have)  68^/2  (1904  er  ved  Bredegade  ind- 
draget 2^/2  Td.  Ld.,  der  tænkes  anvendt  til  Legeplads  for  Børn)  og  Søn- 
dermarken 5872-  ^^^^^  Parker  ere  meget  smukke  med  til  Dels  kuperede 
Partier,  vide  Udsigter,  Plæner  og  store  gamle  Træer.  Af  sjældne  Træer 
nævnes  i  Haven:  en  Skovfyr,  c.  64  F.  høj,  to  Hestekastanier,  69  og  65 
F.,  en  Taxus  baccata,  30  F.,  en  Sortpoppel,  89  F.,  og  en  amerikansk  Lind, 
7  1  F.  (de  3  sidste  paa  Andebakkeøen),  samt  en  Avnbøg,  5  7  F.  (paa  Kine- 
siske 0);  i  Søndermarken:  en  Blodbøg,  70  F.,  flere  betydelige  Ege,  saaledes 
en  Quercus  Cerris,  61  F.,  en  Gravpoppel,  96  F.,  en  amerikansk  Platan,  88 
F.,  et  Tulipantræ,  65  F.,  en  Sommerlind,  74  F.,  et  Æretræ,  83  F.,  og  en 
Hestekastanie,   95  F. 

Litt.:   F.  R.  Friis,  Fr.   Slot,  i  Saml.  t.  d.  Bygnings-  og  Kunsthist.  S.  80  flg.  — 
A.  Eberlin,  Fr.,  Kbh.    1888.  —  F.  y.  Meier,  Fr.  Slot,  dets  ældste  Hist.,  Kbh.   1896. 


Regerings-  og  Administrationsbygninger. 

Ministerialbygningerne,  Slotsholmen  (se  Kortet  S.  127).  Paa  en  Del 
af  den  Plads,  der  nu  indtages  af  Kancellibygningen,  opførte  Rentemester 
Henr.  Muller  1647-48  et  Bold-  og  Værtshus.;  senere  kom  Bygningerne  i 
Kongens  Eje,  men  medens  Værtshuset  nedlagdes  og  overlodes  til  Bolig  for 
Hofmarskal  Joh.  Chrf.  Kørbitz,  vedblev  Boldhuset  at  bestaa  (dets  Kældere 
brugtes  til  svenske  Fanger  under  Belejringen  1658-59)  og  ejedes  senere  af 
flere  Privatmænd,  indtil  det  17  14  købtes  af  Kongen  og  sammen  med  andre 
erhvervede  Gaarde  med  FaQade  ud  til  Slotspladsen  og  Slotsholmsgade  ned- 
brødes i  1715  for  at  give  Plads  for  den  ifl.  Res.  af  ^%  1715  bestemte 
nye  Bygning  for  Kollegierne,  som  før  havde  været  til  Huse  navnlig  i 
Rentekammeret  (se  S.  121).  Kancellibygningen  („den  røde  Bygning"),  der 
ses  paa  Bill.  S.  121  og  164,  og  som  endnu  staar  omtr.  helt  uforandret  i  det 
Ydre  og  i  alt  væsentligt  ogsaa  i  det  Indre,  opførtes  1716-21  for  c.  70,000- 
Rd.  (c.  225,000  Kr.)  efter  Tegn.  af  J.  C.  Ernst.  Bygningen,  paa  Granitsokkel 
af    røde    Mursten,    bestaar    af   3    Fløje   mod    N.,    0.  og  S.  med  hvælvede 

11* 


164 


Bygninger  og  Institutioner. 


Kældere  (vistnok  stammende  fra  det  gamle  Boldhus)  og  3  Stokv.,  hvoraf 
det  nederste  ogsaa  er  hvælvet  og  det  øverste  er  lavere;  Gaarden  mellem 
Fløjene  lukkes  paa  den  4.  Side  af  Proviantgaardens  Hovedbygning  (nu  til  Dels 
Rigsarkivet);  Hovedfa9aden  ud  til  Slotsholmsgade,  192  F.  lang  og  56  F. 
dyb,  har  Port  og  over  Gesimsen  en  halvrund  Frontespice,  henved  60  F. 
lang,  med  Fr.  IV 's  Marmorbuste  og  det  kgl.  Vaaben  omgivet  af  Krigsem- 
blemer,  udført  af  J.  C.  Sturmberg  ligesom  Figurerne  over  Indgangen  i 
Nordfløjen  (104X56  F.),  til  hvilken  en  Stentrappe  fører  op  (denne  Trappe 
var  der  dog  ikke  oprindelig);  Portalen  er  af  Didr.  Grecken  (se  Tidsskr.  for 
Kunstind.  1899  S.  195).  Den  3.  Fløj,  Sydfløjen,  er  164X35  F.  I  det 
Indre  vare  af  Værelserne  særlig  9  udstyrede  med  Stukarbejde  (især  af 
Sturmberg  og  Auzoni),  Loftsmalerier  (Krock  og  Coffre)  og  kostbare  Tapeter 
(se    Tidsskr.    for    Kunstind.    1886    S.  42    flg.);    navnlig    omtales    Gehejme- 


'^-^ 


nn ^  * 


7n^  s  m  æ  IS  »  æ 


1^  rn  m 


mm 


i  11! I   n 


Kancellibygningen. 


konseillets  Konferensværelse  i  Fløjen  ud  mod  Slotspladsen,  et  to  Fags 
Værelse  med  haandmalede  Tapeter,  Tronhimmel  over  Kongens  Stol,  Marmor- 
kamin, Stukloft  og  Loftsmaleri  af  Krock  (Sujettet  sigter  til  den  nylig  slut- 
tede Fred  i  Frederiksborg) ;  det  er  endnu  til  Dels  bevaret  (Værelse  for  Chefen 
i  Finansminist's.  1.  Depart.);  i  samme  Fløj  ud  til  Gaarden  (nu  Finansministe- 
riets Anvisningskontor)  er  ogsaa  bevaret  et  Loftsmaleri  af  Krock  (Herkules' 
Apoteose).  I  Sydfløjen  er  i  alt  væsentligt  ogsaa  bevaret  Rentekamrets 
Kollegiesal  (nu  Indenrigsministeriets  Sal),  med  Stukloft  og  Loftsmaleri 
(24  X  16  F.)  af  Krock  (en  Allegori  paa  Guds  Forsyn).  I  Østfløjen  findes  ogsaa 
et  Loftsmaleri  (nu  Generaltolddirektørcns  stilfulde  Værelse).  Den  hvælvede 
Stueetage  var  ligesom  nu  Arkivlokaler;  kun  Finanshovedkassen  har  siden  1880 
en  Del  af  Stuen  ud  til  Slotsholmsgade.  Til  Kancellibygningen  føjedes  senere 
flere  Gaarde  langs  Slotsholmsgade,  navnlig  det  tidhgere  Generalpostamt  (se 
S.  184)  eller  Anna  Sophie  Reventlows  Gaard  (nu  bl.  a.  Krigsminist.),  der  toges 


Ministerialbygningerne. 


165 


i  Brug  af  Ministerierne  1780,  og  den  saakaldte  Lerches  Gaard  {nu  bl.  a.  Kul- 
tus- og  Marineminist.),  der  købtes  1805  af  Staten  for  86,000  Rd.  (c.  275,000 
Kr.),  og  paa  hvilken  der  da  tilbyggedes  et  Stokv.,  saa  at  hele  Længden 
langs  Slotsholmsgade  har  samme  Højde  som  KancelHbygningen*).  Ogsaa  i 
disse  Bygninger  er  der  bevaret  noget  af  Udsmykningen,  saaledes  i  Anna 
Sophie  Reventlows  Gaard  (i  Landbrugsminist.)  flere  Stuklofter,  bl.  a.  i  et 
Værelse  i  Stueetagen  (vistnok  tidligere  Havesal),  og  Loftsmalerier;  i  Lerches 
Gaard  er  der  et  Værelse  med  Vægmalerier  og  Dørstykker  (Marineministerens 
Værelse).  Desuden  er  der  i  Tidens  Løb  føjet  Sidefløje  til  Bygningerne,  saa 
at    hele  Komplekset  —  hvortil  ogsaa  Forbindelsesbygnigen  med  Christians- 


Indcnriesministeriets  Sal. 

borg    (ved    „Zahlkammerporten")  hører,  ligesom  Staten  har  lejet  en  Del  af 

*)  Anna  Sophie  Reveniloivs  Gaard  havde  oprindl.  tilhørt  Chrf.  Gabel,  derpaa  Storkanslcr,  Grev 
Fr.  Ahlefeldt;  den  brændte  1689,  men  genopførtes  1696  af  Kebmand  Knud  Pedersen  Storm 
(f  1705),  hvorpaa  den  nogle  Aar  efter,  vistnok  1709,  købtes  af  Kongen,  som  lod  den  indrette 
til  sin  Elskerinde  Grevinde  Schindel;  1712  overlodes  den  til  Anna  Sophie  Reventlow  og  ud- 
videdes med  Naboejendommen  (den  nuv.  Kommunikationsbygn,  med  Kancelliet),  som  Kongen 
havde  arvet  efter  sin  Moder.  Dronn.  Anna  Sophie  maatte  afstaa  Gaarden  1730,  og  den  blev 
da  som  nævnt  Posthus.  —  Lerches  Gaard  havde  oprindl.  tilhørt  Sophie  Am.  Moth  og  Sønnen 
Ulr.  Chr.  Gyldenløve,  efter  hvis  Død  1719  den  beboedes  hl.  a.  af  Admiral  C.  C  Gabel  og  1731- 
40  af  Geheimerd.  Iver  Rosenkrantz,  af  hvem  Kongen  købte  den ;  han  opførte  1742  den  nuv. 
Hovedbygning  (dog  kun  i  to  Etager)  til  Bolig  for  Prinsen,  senere  Hertug  C.  Chr.  Erdmann  af  Wiirt- 
temberg-Oels  (det  „Wiirttembergske  Palæ");  efter  hans  Bortrejse  købtes  den  af  Grev,  Geheimerd. 
Chr.  Lerche  (f  1757)  og  hørte  saa  til  Grevskabet  Lerchenborg  —  lejet  ud  til  private;  saaledes 
boede  her  en  Tid  St.  Germain,  senere  Henr.  Stampe  og  hans  Enke  — ,  indtil  den  1805  solgtes 
til  Staten.  Til  begge  disse  Gaarde  har  der  hørt  Haver  med  Lysthuse,  Grotter  osv.  samt  høje 
Alleer;  ved  Lerches  Gaard  er  der  som  sidste  Rest  endnu  en  lille  Have  og  et  Stykke  af  en 
Lindeallé. 


166  B3''gninger  og  Institutioner. 

Gaarden  paa  Hjørnet  af  Slotsholms-  og  Christiansgade  (den  „Schackske 
Gaard")  —  nu  huser  alle  Ministerierne  undtagen  Udenrigsministeriet.  For 
øvrigt  henvises  ang.  Lokalernes  Anvendelse  i  de  forskellige  Tider  til  A. 
D.  Jørgensen^  Centraladministrationens,  Domstolenes  og  de  offtl.  Samlingers 
Bygningshist.,  Kbh.  1883.  (Se  ogsaa  F.  R.  .F?'iis,  Om  Opførelsen  af  Arkiv- 
bygn.  og  Kancellibygningen,  i  Bidr.  t.  d.  Kunsthist.  S.  386). 

Udenrigsministeriet  (se  S.  142)  er  paa  Kongens  Nytorv  Nr.  5, 
der  1898  købtes  af  Staten  for  27  5,000  Kr.  Huset  (tilligemed  Naboejen- 
dommen op  til  Charlottenborg)  er  opf.  17  79-80  af  Harsdorff,  der  havde 
faaet  Grunden  med  Bygninger  (deribl.  Charlottenborgs  gamle  Slotsforvalter- 
bolig) af  Kongen  og  benyttede  den  selv  som  Bolig ;  hans  Enke  solgte  den 
1802.    Senere  har  den  været  ejet  bl.  a.  af  den  bekendte  Familie  Hage. 

Rigsarkivet,  paa  Slotsholmen  (se  Kortet  S.  12  7),  omfatter  i  Forbin- 
delse med  Provinsarkiverne  alle  Statens  Arkivalier.  I  Middelalderen  bestod 
Statsarkivet  af  de  Brevkister,  hvori  Kancelliets  Dokumenter  og  Akter  op- 
bevaredes hos  den  gejstlige  Person,  der  fungerede  som  Kongens  Kansler. 
Under  Vald.  Atterdag  samledes  et  Arkiv  paa  Vordingborg  og  under  Dronn. 
Margrethe  og  Erik  af  Pommern  et  paa  Kalundborg.  Ved  Aar  1500  flyt- 
tedes Arkivet  paa  Vordingborg  dels  til  Kalundborg  („Folen",  se  II  S.  395), 
dels  til  Kjøbenhavns  Slot,  medens  Kalundborg  vedblev  at  være  Hovedop- 
bevaringsstedet for  Rigsarkivalier,  indtil  disse  i  1582  førtes  til  Kbh. 's  Slot, 
hvor  „Arkivet  i  Hvælvingen"  blev  Rigets  Centralarkiv,  om  end  baade  Danske 
og  Tyske  Kancelli  hver  havde  sit  Administrationsarkiv,  og  der  rundt  om  i 
Landet  fandtes  Særarkiver,  saaledes  det,  der  opstod  under  Fr.  I  (som  til 
Stadighed  styrede  Riget  fra  Hertugdømmerne),  og  som  senere  optoges  i  det 
fra  Chr.  III's  Tid  dannede  „Fællesarkiv"  for  Kongen  og  de  holsten-gottorpske 
Hertuger  paa  Gottorp  (oprindl.  paa  Segeberg),  i  hvilket  ogsaa  efter  Hans 
d.  ældres  Død  Arkivet  fra  Hansborg  (Haderslevhus)  optoges.  Skønt  Arki- 
verne paa  denne  Tid  bleve  tilgængelige  for  Historieforskerne  (Niels  Krag, 
Arild  Huitfeldt),  forsømtes  de  dog  meget  (Chr.  IV  lod  Mængder  af  Doku- 
menter bringe  til  Tøjhuset,  hvor  de  brugtes  til  Patroner  og  Fyrværkeri- 
karduser). Først  Fr.  III  viste  alvorlig  Interesse  for  Arkivalierne.  Fra  1660 
blev  Rigsraadets  særlige  Arkiv  indlemmet  i  „Arkivet  i  Hvælvingen",  som 
nu  kaldtes  Kongens  Arkiv.  Samtidig  med  at  Peder  Schumacher  1663  blev 
Bibliotekar,  udnævntes  han  til  Arkivar,  og  efter  hans  Fald  1676  blev  den 
første  Gehejmearkivar^  Fr.  Wolff,  udnævnt.  Efter  hans  Død  167  7  styredes 
Arkivet  vel  af  en  Arkivsekretær;  men  i  1700  udnævntes  atter  en  Gehejme- 
arkivar,  Fr.  Rostgaard,  og  under  ham  fik  Arkivet,  der  som  nævnt  S.  133 
en  Tid  havde  Plads  paa  Rosenborg  (det  omtales  første  Gang  her  1684), 
sin  egen  Bygning  paa  Slotsholmen  mellem  Biblioteksbygningen  og  den 
nordl.  Ende  af  Provianthuset.  Den  opførtes  samtidig  med  og  af 
samme  Bygmester  som  Kancellibygningen,  paabegyndtes  Sommeren  1715 
og  var  færdig  1720-21,  da  Arkivet  flyttedes  fra  Rosenborg  hertil,  medens 
Kollegiernes  Arkiver  fik  Plads  i  Kancellibygningens  hvælvede  Stueetage 
saaledes  Danske  Kancellis  til  højre  for  Hovedindgangen  i  en  Hvælving, 
hvor  Arkivalierne  gemtes  i  smukt  dekorerede  Skabe,  der  hver  over  sig 
havde  et  af  Overflødighedshorn  flankeret  Skjold,  som  viste  et  af  Mærkerne 
i  det  danske  Vaabens  Felter  (delvis  endnu  bevarede) ;  det  tyske  Kancellis 
Arkiv   var    i    Finanshovedkassens  nuv.  Lokale  (se  S.  164),   Rentekammerets 


Rigsarkivet. 


167 


i    Mellembygningen.     Gehejmearkivets    Bygning,  der  nu  rummer  den  ældste 
Del    af  Arkivet,    er   i    Stue    og    to  Stokv. ;    i  den  hvælv.   Stue  findes   Bolig 
for    Kustoden    og    en    Port    ind    til    Proviantgaarden ;    Bygningens    Kryds- 
hvælvinger hvile  paa  4  Piller.    I  18.  Aarh,  fik  Arkivet  store  Forøgelser  under 
Gehejmearkivar  Hans  Gram  (1730-48);  det  gottorpske  Fællesarkiv  indlemmedes 
1733,  det  hertugelig-gottorpske   1736,  og  Gram  lagde  Grunden  til  et  stort 
haandskrevet    Diplomatarium ;    han    gjorde    i  det  hele  Arkivet  til  en  ordnet 
Samling,  der  fik  stor  Betydning  for  den  hist.  Forskning,  en  Udvikling,  som 
fortsattes  under  hans  Efterfølgere,  Langebek,  G.  Schiønning,  Voss,  Thorkelin 
og  Finn  Magnussen,  da  Arkivet  blev  mere  og  mere  tilgængeligt.    Jævnsides 
hermed    vedblev    det    at  vokse,  idet  der  afleveredes  meget  fra  Kollegiearki- 
verne,    en    Del    af  Chr.  II's  Arkiv  fra  Miinchen  erhvervedes,  osv.    Paa  den 
anden       Side     mistede 
Arkivet    ogsaa    meget, 
saaledes     1819   og  flg. 
Aar  en  stor   Del  Arki- 
valier til   Norge,    1825 
flere   Samlinger   til  det 
kgl.  Bibliotek,  osv.  Med 
1848,  da  C.  F.  Wege- 
ner   blev    Gehejmearki- 
var,    indtraadte     store 
Forandringer,    idet  Ar- 
kivet   da    lagdes     ind 
under  Kultusministeriet, 
og   den   store  Tilvækst 
nødvendiggjorde   Udvi- 
delse     af     Lokalerne. 
Mindre       Omordninger 
vare  foretagne  17  52  og 
1791-92.    Nu  blev  hele 
Bygningen,    hvoraf  en 
Del  tidligere  var   over- 
ladt til  KoUegiearkiver- 
ne,    indrømmet    Gehej- 
mearkivet,  og  der  ind- 
rettedes   paa    2.  Sal    en    ny    og    større   Læsesal,    der  tillige  gjorde  Tjeneste 
som    Kontorlokale.*    Ministeriernes    Arkiver    begyndte    paa    ny    at    aflevere 
en    Del    af    deres    Materiale    til    Gehejmearkivet,    og    den  derved  opstaaede 
Pladsmangel  søgte  man  at  afhjælpe  ved  at  inddrage  den  underste  Etage  af 
Provianthuset;    denne     „Chr.  IV's    Hvælving",    der    var    større    end  alle  de 
andre    Lokaler    tiis.,    indrettedes    1861-64    til    Arkivmagasin.     Ogsaa  andre 
Samlinger,    som    „Hist.-genealog.    A."    og     „Danske  Selskabs  A."   vare  tid- 
ligere indlemmede;  paa  den  anden  Side  led  Gehejmearkivet    store  Tab  ved 
fra   1873  at  maatte  aflevere  største  Delen  af  de  Hertugdømmernes  Central- 
administration   vedk.   Arkivalier  til  Preussen  (Statsarkivet  i  Slesvig).     Imid- 
lertid  var  der  1861  af  Indenrigs-,  Justits-  og  Finansministeriernes  Arkiver  — 
1870   forøget  med  Kultusministeriets  —  oprettet  Kongerige/s  Arkw  (sasiledes 
kaldet  under  Hensyn  til  den  da  lovbestemte  Adskillelse  mellem  „Kongeriget" 
og   „Fællesmonarkiet"),  og  dette,  der  i  Omfang  var   5   Gange  saa  stort  som 


Hjørne  af  Proviantgaarden  med  Rigsarkivet. 


168 


Bygninger  og  Institutioner. 


Gehejmearkivet  og  rummede  Arkivalier  tilbage  ;il  Reformationen,  blev  ved 
kgl.  Res.  af  ^^/^g  1882  forenet  med  Gehejmearkivet  under  een  Chef,  Gehejme- 
arkivaren,  og  Arkivalierne  fordeltes  saaledes,  at  Gehejmearkivet  skulde  om- 
fatte alle  Sager  før  1660,  Kongehusets  Arkivalier  samt  alle  Arkivalier  vedr. 
afstaaede  Lande,  Udenrigspolitiken  og  Forsvarsvæsenet,  medens  Sager  efter 
1660,  der  angik  Statens  indre  Styrelse,  indordnedes  i  den  anden  Afdeling. 
Samtidig  fratraadte  Wegener  og  efterfulgtes  af  A.  D.  Jørgensen.  Der  skete 
nu  flere  Forandringer;  bl.  a.  indrettedes  1884  den  nuv.  Læsesal  paa  I. 
Sal  i  Gehejmearkivbygningen,  og  efter  Slotsbranden,  under  hvilken  Arkivet 
et  Øjeblik  var  udsat  for  overhængende  Fare,  toges  Foranstaltninger  for  at 
sikre  den  nævnte  Bygning  mod  Brandfare,  bl.  a.  ved  at  omb\^tte  de  gamle 
Trætrapper  med  Granittrapper.  Endelig  oprettedes  ved  Lov  af  ^^/g  1889 
det  nuværende  Rigsarkiv.     Det    bestaar  af  ^)  Hovedarkivet^   der  er  delt  i  2 


Provinsarkivet  paa  Jagtvej. 

Afdelinger,  idet  1.  Afd.  svarer  til  Gehejmearkivet  paa  dets  sidste  Udvik- 
lingstrin, her  besørges  Arkivvæsenets  Sekretariatsforretninger,  og  til  dette 
er  knyttet  Hovedarkivets  Læsesal  for  de  besøgende,  medens  2.  Afd.  svarer 
til  Kongerigets  Arkiv  fra  1882  og  har  Udlaanskontor  for  Ministerierne  med 
en  lille  Læsestue;  og  ^)  de  3  Provins  arkiver',  et  i  Kbh.  for  SjælL,  Born- 
holm, Laaland  og  Falster,  et  i  Odense  for  Fyn  og  et  i  Viborg  for  Jyll. 
Kort  at  sige:  Hovedarkivet  indeholder  Centraladministrationens  (Kollegiernes 
og  Ministeriernes)  og  Højesterets  Arkivalier  fra  ældre  og  nyere  Tid  samt 
Kongehusets  Arkivalier,  medens  Provinsarkiverne  opbevare  den  lokale  Ad- 
ministrations og  Domstolenes  (Amternes,  Retsbetjentenes,  Amtstuernes, 
Overretternes,  Magistraternes,  de  kirkl.  Embedsmænds  og  Institutioners)  Ar- 
kivalier. I  Spidsen  for  Rigsarkivet  staar  herefter  en  Rigsarkivar  (under 
hvis  umiddelbare  Bestyrelse  Kongehusets  Arkivalier  siden  Beg.  af  19.  Aarh. 
samt    ikke    tilgængelige    Sager    af   privat    Oprindelse    ere  henlagte);  i  hver 


Rigsarkivet  og  Provinsarkivet.    Rigsdagsbygningen.  169 

Afdel.  af  Hovedarkivet  er  ansat  en  Arkivar,  to  Arkivsekretærer,  4  Assi- 
stenter og  I  Skriver.  I  1903  var  2.  Afdeling  besøgt  af  928  Personer,  for 
hvem  der  fremlagdes  205  7  Bd.  og  Pakker;  der  afleveredes  fra  Ministerierne 
13,392  løse  Sager  til  at  indsættes  og  1139  Bd.  og  Pakker,  medens  der 
til  Brug  for  dem  udlaantes  8631  Sager.  For  at  give  en  Forestilling  om  Arkiv- 
masserne  anføres,  at  Hovedarkivet  disponerer  over  5  Hvælvinger  i  Kancelli- 
bygningen, 5  i  den  gml,  Gehejmearkivbygn.  og  4  Etager  i  Provianthuset  foruden 
en  Hvælv,  i  s.  Bygning  under  Generalstabens  Lokaler.  Reolernes  Hyldelængde 
i  disse  Rum  er  c.  25,500  Al.  Desuden  har  Arkivet  127  Egeskabe  (5  F. 
brede,  2  til  4  F.  høje),  der  til  Dels  stamme  fra  Fr.  IV's  Tid;  de  bruges  til 
Opbevaring  af  Pergamentsbreve  og  andre  værdifuldere  Arkivalier.  Provins- 
arkivet i  Kbh.  har  c.  12,500,  det  i  Viborg  c.  9700  løbende  Al.  Hylder,  og 
de  ere  saa  godt  som  fyldte.  Provinsarkivet  i  Odense  har  c.  4800  AL,  og 
her  er  endnu  god  Plads.  —  I  Rigsarkivarens  Kontor,  2.  Sal  i  Gehejmear- 
kivbygningen,  findes  Gibsbuster  af  J.  H.  E.  Bernstorff  (af  Thorvaldsen,  1795), 
Ove  Høegh  Guldberg  (af  Gross,    1782)  og  Fr.  VI  (Mølsted,    1804). 

Provinsarkivet,  Jagtvej,  er  opf.  1891-92  for  245,740  Kr.  efter  Tegn. 
af  Martin  Nyrop  og  bestaar  af  en  Magasinbygning,  189  X  47  F.,  og  en  mindre 
Arkivarbolig,  forbunden  med  Arkivet  ved  en  lukket  Overgang.  Bygningerne 
ere  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  med  Anvendelse  af  Kalk-  og  Kridt- 
sten. Magasinbygningen  er  ved  grundmurede  Tværskillerum  delt  i  9  Fag;  Gavl- 
fagene have  Lofter  af  Jærnbjælker  med  murede  Kapper  imellem,  medens  de  7 
Midtfag  afsluttes  af  murede  Tøndehvælvinger.  De  7  Fag  tillige  mjed  det  største 
Rum  i  hver  af  de  tredelte  Gavlfag  have  25  F.  høje  Reoler  fra  Gulv  til 
Hvælvinger,  men  deles  vandret  ved  to  Jærnbjælkelag  forsynede  med  Støbejærns 
Gulvriste,  der  danne  Gangbroer  mellem  og  for  Enderne  af  Reolerne,  saaledes 
at  Bygningen  deles  i  3  Stokværk.  I  Arkivarboligen  findes  bl.  a.  ogsaa  Læse- 
stue, Ved  Arkivet  er  ^^/g  1901  afsl.  en  Broncebuste  (V.  Bissen)  af  A.  D. 
Jørgensen  (Provinsarkiverne  i  Odense  og  Viborg  ere  omtalte  under  disse  Byer). 

Litt. :  A.  D.  Jørgensen,  Uds.  over  de  danske  Rigsarkivers  Hist.,  Kbh.  1884.  — 
De  danske  Provinsarkivor,  Kbh.   1893. 

Rigsdagsbygningen,  Hj.  af  Fredericia-  og  Bredgade,  er  opf.  i  Be- 
gyndelsen af  18.  Aarh.  (indviet  1703)  som  Operahus;  som  Bygmestre 
nævnes  Marcantonio  Pelli,  Hans  Wiedewelt  og  V.  ¥.  v.  Piaten;  1718-21 
ombyggedes  det  af  J.  C.  Ernst  til  Landkadetakademiet,  da  dettes  tidligere 
Domicil,  det  ridderlige  Akademi  paa  Kongens  Nytorv,  hvorhen  det  var 
flyttet  1714,  var  forfaldent.  Ogsaa  Søkadetakademiet  („den  store  Naviga- 
tionsskole"), der  fra  sin  Oprettelse  1701  havde  været  paa  Holmen,  flyttede 
herud  1728,  og  Bygningen  kaldtes  fra  da  „Kadetakademiet".  Aar  1767 
rømmede  begge  Akademier  Bygningen,  for  at  den  kunde  indrettes  til  Kaserne 
for  Landetaten;  men  det  blev  opgivet,  Søkadetakademiet  beholdt  den  (en 
Auktion  1769  førte  ikke  til  Salg),  flyttede  tilbage  og  blev  her  til  1788, 
da  det  fik  Palæet  paa  Amalienborg  (se  S.  141),  medens  Landkadetakade- 
miet flyttede  tilbage  til  Operahuset,  hvor  det  forblev  til  sin  Ophævelse 
1861  (Chr.  IX  boede  paa  Akademiet  fra  1831,  til  han  flyttede  ind  i  det 
gule  Palæ,  se  S.  145),  da  Bygningen  indrettedes  til  Kaserne  for  Infanteri 
og  Ingeniører.  Efter  Christiansborgs  Brand  1884  blev  den  af  Krigsmini- 
steriet overladt  til  den  husvilde  Rigsdag  og  saa  godt  som  muligt  omdannet 
til  dette  midlertidige  Brug. 


170 


Bygninger  og  Institutioner. 


Hovedbygningen  (c.  202X64  F.,  over  87  F.  høj),  med  Facade  til  Frede- 
riciagade, er  paa  Granitsokkel  af  Mursten  med  Mønstermuring  og  Pilastre 
og  bestaar  af  Kælder  (hvælv.)  og  3  Stokv.,  hvoraf  det  øverste  lavere  er 
senere  tilbygget.  Folketingets  Sal  er  i  Stuen,  Landstingets  paa  1.  Sal; 
Biblioteket,  c.  30,000  Bd.,  er  paa  2.  Sal.  I  Bygningen  findes  en  stor 
Samling  Portrætter  (Fotografier),  især  af  Folketingsmænd,  saaledes  i  Folke- 
tingets Læseværelse  en  næsten  fuldstændig  Samling  Portrætter  af  den  grundlov- 
givende Rigsdags  Medlemmer,  og  flere  til  Rigsdagen  skænkede  Malerier, 
bl.   a.    A.  F.  Tscherning,    J.  F.  Schouw    og    og    S.  M.  Høgsbro,    samt    en 


Rigsdagsbygningen. 


Marmorbuste  af  C.  C.  V.  Liebe.  Desuden  ei  der  i  Gaarden,  hvoraf  en  Del 
nu  er  omdannet  til  Have,  flere  Sidebygninger;  1902-03  opførtes  der  vinkelret 
paa  Hovedbygningen  en  Tilbygning  (Kælder  og  to  Stokv.)  i  samme 
Stil  som  Hovedbygningen  (Arkitekt:  Martin  Borch,  se  „Architekten"  ^^/g 
1904)  for  c.  150,000  Kr. ;  den  indeholder  bl.  a.  nogle  større,  vel  ind- 
rettede Forsamlingsværelser,  Rigsdagens  Bureau,  Arkiv  og  Restauration. 
Ved  Tilbygningen  er  den  midlertidige  Rigsdagsbygning  bleven  indrettet  saa 
tidssvarende,  som  Forholdene  gøre  det  muligt,  indtil  Rigsdagen  kan  flytte 
ind  i  det  nye  Christiansborg.  Bygningen  er  fra  ^4  1903  overgaaet  fra 
Krigsministeriet  til  Minist.   for  offtl.   Arbejder. 


Rigsdagsbygningen.    Raadhuset. 


171 


Raadhuset,       paa 

Raadhuspladsen  mellem 
Vester  Voldgade  og 
Vestre  Boulevard,  er 
efter  flere  Konkurrencer 
opført  efter  Tegn.  af 
Martin  Nyrop ,  hvis 
Projekt  antoges  Som- 
meren 1892,  paa  det 
gamle  Fæstningsterræn 
(Gyldenløves  Bastion), 
saaledes  at  intet  af  Byg- 
ningen staar  over  den 
tidligere  Fæstningsgrav. 
Grundgravningen  be- 
gyndte i%2  1892, 
Betonstøbningen  til 
Grunden  ^2^5  1893; 
Grundstenen  nedlagdes 
28/7  1894,  Sommeren 
1898  var  Taarnspirets 
Tømmerkonstruktion 
rejst,  Indflytningen  be- 
gyndte i  sidste  Halv- 
del af  1901,  og  da 
Borgerrepræsentationen 
under  en  lille  Højtide- 
lighed aabnedesit  første 
Møde  i'-^/i  1903,  var 
Bygningen  i  det  væsent- 
lige færdig;  dog  mang- 
ler endnu  en  Del  af 
Udsmykningen  (Fest- 
salen udstyredes  1904), 
ligesom  Raadhusmuseet 
endnu  ikke  er  ordnet 
eller  Kælderen  i  Hoved- 
fløjen taget  i  Brug*.  Byg- 
ningens Opførelse  har 
kostet4,27  3,700,Grun- 
den  913,800,  Inventar 
m.  m.  630,000,  i  alt 
5,817,500  Kr.  (se 
„Architekten"  1904 
S.  498).  Assurance- 
summen var  4,9  Mill. 
(Fundamentet    er   til 


Situationsplan  af  Raadhuset  og  dets  Omgivelser, 
med  Grundplan  af  Beletagen. 

1.  Borgerrepræsent.  bal.  2.  Forværelser.  3,  Borgerrepræsent.  For- 
mands- og  Budgetudvalgsværelser.  4.  Bibliotek  og  Læsestue.  5.  Fest- 
sal. 6.  Magstratens  Forsamlingssal  og  Forværelse.  7.  Overpræsiden- 
tens Værelser.  8.  Aaben  Gaard.  9.  Lysgang.  10.  Kedelhus  og  Tunnel. 


Kr.      Den     er 
Gadelinien    20  F.), 


opført    paa    en    betonlagt    Grund 
med    et    Areal    af    17,897  □  Al., 


og  har  Form  af  en  Rektangel,  c.  226  F.  bred  og  405  F.  lang,  som 
omslutter  to  Gaarde,  der  adskilles  ved  en  Mellembygning,  idet  i  øvrigt 
hele  Anlægget  ved  denne  Mellembygning  falder  i  en  Forbygning  og  en  Bag- 


17 


Bygninger  og  Institutioner. 


bygning.  Hele  Bygningen  har  c.  600  Værelser.  Materialet  er  røde,  haand- 
strøgne  Mursten  med  rigelig  Anvendelse  af  Granit  i  Sokler,  Gesimser,  Krag- 
sten osv.,  Kridtsten  og  brændt  Ler.  Bygningens  Former  have  som  Udgangs- 
punkt nærmest  ældre  Murstensarkitektur  i  Danmark  og  Norditalien. 

Forbygningen  har  Kælder  (flere  Steder  i  to  Etager)  og  3  Stokværk. 
Over  det  skraa  Skifertag  rager  en  Tindemur,  hvori  udmunde  alle  Bygningens 
Udsugningskanaler,  systematisk  ordnede,  og  paa  hvis  to  Hjørner  ud  mod 
Raadhuspladsen    der  er  smaa  Spir,    153  Fod  over  Jorden.    Til   Bygningens 


Kjøbenhavns  Raadhus. 


Gesims  er  der  74,  til  Tindemurens  Kant  117  Fod.  Forbygningen  bestaar 
af  Forhuset  ud  til  Raadhuspladsen,  to  Sidefløje  og  den  omtalte  Mellembygning 
samt  den  af  disse  indesluttede  overdækkede  Gaard,  Raadhushallen.  Over  det 
bageste  Hjørne  af  den  nordl.  Sidefløj  hæver  sig  det  slanke,  firkantede  Taarn 
med  kobbertækt  Spir;  til  Murkanten  er  der  c.  215,  til  Fløjknappen  c.  337  F. 
(352  F.  over  dagl.  Vande),  saaledes  at  det  er  Landets  højeste  Spir.  Medens 
det  4  F.  fremspringende  Taarn  paa  denne  Langside  danner  Skellet  mellem 
For-  og  Bagbygning,  dannes  det  paa  den  anden  Side  af  et  lignende  frem- 
springende Parti  med  orneret  Gavl  og  det  saakaldte  Duetaarn  med  kegle- 
formet Kobbertag  (158  F.);  i  Taarnet  er  der  indrettet  en  Del  Reder.    Midt 


Raadhuset. 


173 


paa  Forhuset  fører  fra  den  foranliggende  Forplads,  som  ved  en  Stenbalu- 
slrade  er  skilt  fra  den  øvrige  Raadhusplads,  en  Stentrappe  op  til  den  14  F. 
brede  Hovedindgang,  over  hvilken  der  er  en  lille  Altan;  paa  Siderne 
af  den  er  der  anbragt  to  Broncestatuer  (Skjoldbærere)  og  over  den  et 
kobberdrevet,  stærkt  forgyldt,  14  F.  højt  Reliefbillede  af  Ærkebisp  Absalon, 
der  afsløredes  ^^/g  1901,  Syvhundredaarsdagen  for  hans  Død  (de  3  Figurer 
ere  modell.  af  V.  Bissen).  Desuden  er  der  paa  Fa9aden  to  runde  Side- 
karnapper i  øverste  Stokværk.,  Beletagen.  Under  Hovedbygningens  Gesims 
løber  et  Galleri  af  Mur-  og  Kridtsten,  der  bæres  af  en  Buefrise  som  paa 
ældre  danske  Herregaarde.  Oppe  ved  Hovedfa9adens  Tag  staa  5  Vægter- 
statuer af  Bronce  (af  C.  Aarsleff),  og  midt  foran  Tindemuren  ses  Byens 
kobberdrevne,  forgyldte 
Vaaben.  I  den  hvælv. 
Forhal  (c.  25X30  F.,  30 
F.  høj),  med  Oplysnings- 
kontor og  Budstue,  er  der 
mange  Udsmykninger,  der- 
ibl.  en  Kridtstensfrise  med 
en  Række  Figurer  og  der- 
over en  farvelagt  Fremstil- 
ling af  Byens  ældste  Raad 
(af  Fru  Slott-Møller),  hvor- 
over staar:  „Saa  er  By 
som  Borger"  (en  Indskrift, 
der  findes  flere  Steder  i  Byg- 
ningen). Derfra  træder  man 
ind  i  den  lyse  Raadhus- 
hal,2322  DAL, 75X141 
F.,  60  F.  høj,  med  Gulv 
af  gotlandske  Fliser,  Mure 
af  Kridtsten,  forskelligfar- 
vede  Mursten,  Granit  osv. 
I  Højde  med  1.  Sal  er  der 
Altaner  og  i  Højde  med  2. 
Sal  paa  de  3  Sider  en 
aaben  Buegang  med  Mosaik- 
gulv, Sandstensbuer,  baar- 
ne      af     Granitsøjler,     og 

murede  Krydshvælvinger;  over  Hallen  er  en  Jærnkonstruktion,  der  bærer 
et  øvre  og  et  nedre  Glastag.  I  en  Kridtstensfrise  mellem  1.  og  2.  Sal  ses 
Indskrifter  af  brændt  Ler,  der  give  Oplysning  om  Byens  Hist.;  en  af 
dem  lyder:  „Grundstenen  til  Kjøbenhavns  Raadhus  nedlægges  1894, 
Raadhuset  indvies  190.".  Paa  hver  Side  af  Hallens  Bagvæg  giver  en 
stor  rundbuet,  dekoreret  Portaabning  Adgang  til  de  to  Hovedtrapper,  „Borger- 
trappen" under  det  store  Taarn  (udsmykkedes  i  1904  af  Møller-Jensen  og 
E.  Vigeland  med  Malerier:  Byens  3.  Raadhus,  gamle  Billeder  af  Byen 
set  fra  Søsiden  og  fra  Landsiden,  i  Loftet  Vægterversene),  og  den  smukt 
udstyrede  „Præsidenttrappe"  i  den  nævnte  Gavlbygning  ud  mod  Tivoli. 
Bygningens  fornemste  Rum  findes  i  Beletagen.  Hele  Mellembygningsetagen,  der 
har  en  særlig  pragtfuld  udstyret  Fa9ade  ud  til  Hallen,  med  Balkon,  indtages 


Raadusets  Hovedindeanj 


174 


Bygninger  og^  Institutioner. 


af  Borgerrepræsentationens  Sal,  c.  40X64  Fr.,  28  F.  høj,  med 
Forværelse  paa  hver  Side.  Den  smukt  udstyrede  Sal,  der  er  Raadhusets 
Midtpunkt,  har  Gallerier  paa  de  3  Sider,  to  Marmorsøjler,  Formandsplads 
med  Baldakin  og  mørkt  Bjælkeloft  af  gamle  Ædelgraner  fra  Jægersborg 
Dyrehave,  m.  m. ;  ud  mod  Baggaarden  har  Salen  en  rund  Karnap.  De  to 
Forværelser  har  hver  en  lille  Søjlehal  ud  til  Hallen  og  en  aaben  Svale  ud 
til  Gaarden.  Over  Døren  ind  til  Forværelset  ved  Præsidenttrappen  findes  et 
Billede    i    brændt   Ler :    Ægir    og  hans  Døtre,  tegnet  af  L.  Frølich,  udf.  af 

Hansen-Reistrup  og  Kåhler; 
over  Døren  til  det  andet 
Forværelse  ved  Borgertrap- 
pen staar  en  Gibsstatue: 
Sværddrageren,  af  Bund- 
gaard. De  øvrige  Rum  i 
Beletagen  inden  for  Bue- 
gangen ere:  i  Forhusets 
Midte  den  store  Festsal, 
122X34  F.,  c.  30  F.  høj, 
med  Gallerier  i  begge  Ender 
og  en  Samling  af  alle  dan- 
ske Købstadsvaaben,  skæn- 
kede af  Købstæderne,  og 
paa  hver  Side  af  denne  Sal 
i  det  sydl.  Karnapværelse 
Magistratens  Forsam- 
lingssal og  i  det  andet 
Karnapværelse  Raad  hus- 
biblioteket  (c.  10,000 
Bd.),  der  foruden  Haand- 
bibhotek  indeholder  et  ad- 
ministrativt Bibliotek  og 
en  rig  Samling  vedrørende 
Byens  Historie  og  Topografi 
samt  en  Mængde  Fotografier 
efter  Naturen  af  det  forsvund- 
ne Kjøbenhavn  (c.  700 
Blade);  i  det  tilstødende 
Læseværelse  over  Døren  ses 
et  Maleri  af  Krøyer:  Por- 
trætter af  Martin  Nyrop  og 
Bygningskonduktøren  Emil 
Jørgensen  samt  Murerformanden  Crone.  I  nordl.  Sidefløj  findes  Borger- 
repræsentationens Værelser,  i  sydl.  Sidefløj  Overpræsidentens. 
Mellembygningens  nedre  Etager  huse  Raadstuearkivet;  dog  findes  paa  1. 
Sal  ogsaa  Lokale  for  Raadhusmuseet.  De  nedre  Etager  i  Forhuset  og  Side- 
fløjene indeholde  Kontorlokaler  (t.  h.  for  Indgangen  Magistratens  1.,  t.  v. 
Magistratens  2.  Afdeling),  der  ere  tøndehvælvede  og  ligge  ud  til  Gaden 
med  Korridor  foran  ud  til  Hallen.  —  Taarnuret,  hvis  4  Skiver  (14  F.  i 
Diameter)  ere  anbragte  over  smaa  Stenaltaner,  hører  ind  under  det  System 
af  Ure,    som    lindes    rundt    om    i    Raadhusets   forskellige  Rum,  alle  afhæn- 


Absalonbilledet  over  Raadhusets  Hovedindgang. 


Raadhuset. 


175 


gige  af  et  Normalur  i  Oplysningskontoret.  Driften  af  Urene  og  af  Slag- 
værket er  elektrisk.  Til  Slagværket  høre  5  Klokker,  en  større  og  4  mindre 
tiis.  vejende  c.  12,000  Pd.  Konstruktionen  af  det  i  flere  Henseender  nye 
og  enestaaende  Værk  skyldes  Ingeniør  Muusfeldt. 

Bagbygningen,    der   i    det  hele  har  et  jævnere  og  mere  enkelt  Præg, 
bestaar    af   Kælder,    Parterre    —   idet  Terrænet  sænker  sig  mod  0.,  saa  at 
den  Etage,  der  svarer  til  Forbygningens  Kælder,  her  bliver  Parterreetage  — , 
Stue,    1.,   2.   og   3. 
Sal,    hvilken   sidste 
til  Dels  er  Tagetage. 
Bagbygningen        er 
dog      lavere       end 
Forbygningen,  nem- 
lig til    Gesims    56, 

til  Tindemurens 
Kant  92  Fod.  I 
hver  af  Sidefløjene 
er  gennem  en  Port 
Adgang  til  den 
aabne   Gaard.     Paa 

Tindemuren  over 
Bagfløjen  er  der 
ligesom  paa  For- 
huset to  smaa  Spir 
(122  F.),  og  over 
hele  Bygningens 
Gesims  hæve  sig  1  5 
mindre  Kviste.  Bag- 
fløjen har  en  Ho- 
vedindgang, „Hval- 
rosporten" (Skulp- 
turer af  Bundgaard) 
og  paa  Hjørnerne 
to  Broncestatuer :  en 
Politibetjent    og    en 

Brandsvend  (af 
Bundgaard).  Denne 
Fløj  har,  i  Modsæt- 
ning til  de  andre. 
Kontorer  baade  til 
Gaden   og  Gaarden 

og  er  derfor  meget  dybere  {82  F.) ;  mellem  de  to  Rækker  Kontorer  findes 
den  store  „Lysgang",  170X28  F.,  som  gaar  gennem  alle  Etager  og 
overdækkes  af  et  dobbelt  Glastag;  den  har  dobbelt  Trappe  til  Stueetagen, 
og  derfra  fører  Hovedtrappen  (af  Granit)  videre;  desuden  ere  Etagerne 
forbundne  ved  en  stedsegaaende  Elevator.  Lokalerne  i  Bagbygningen 
(tøndehvælv.)  rumme  de  fleste  kommunale  Kontorer,  ligesom  de  give  Rum 
for  Magistratens  3.  og  4.  Afdeling,  Overpræsidentens  Sekretariat,  Begra- 
velsesvæsenet, Skattedirektoratet,  Stadskonduktøren,  Stadsarkitekten,  Stads- 
ingeniøren osv.    Den  aabne  Gaard  (S.  178)  staar  overordentligt  smukt  med 


Raadhushallen. 


176 


Bygninger  og  Institutioner. 


sine  røde  Mure  og  mange  Kridtstensforsiringer:  rigest  udstyret  er  Mellem- 
bygningen, som  ved  hvert  af  Hjørnerne  har  en  stor,  af  Basilisker 
flankeret  Stentrappe  (Bundgaard),  der  gennem  en  Portbue  fører  ind  til 
Hallen;  midt  i  Beletagen  sidder  den  ved  Borgerrepræsentationssalen  om- 
talte runde  Karnap  med  Kobberkuppeltag  og  derover  en  forgyldt  Borger- 
krone;  ved  hver  af  Sidefløjene  er  der  et  kantet  Trappetaarn.  Den  største 
Del  af  Gaarden  er  udlagt  til  Have,  i  hvis  Midte  der  staar  et  til  Raad- 
huset  skænket  Springvand:  en  Granitkumme  med  en  Broncebjørn  i  Midten- 
(Th.  BindesbøU  og  Joach.  Skovgaard). 

Bygningen    er    som   nævnt    meget   rig    paa    Dekorationer    og  Skulp- 
turer, deribl.    Ansigter    af  en 
Del  kendte  kjøbenhavnske  Per- 
sonligheder.    Rundt    om   i    Lo- 
kalerne er  der  allerede  ophængt 
en     stor      Samling     Billeder 
(Malerier,    Kobberstik  og  Foto- 
grafier)     saavel      af    Personer, 
der  have  spillet   en  Rolle  i  By- 
ens   Historie,    som    Billeder  fra 
Byens  enkelte  Dele  i  forskellige 
Perioder      saaledes     i    Budget- 
udvalgets   Værelse   i    et    smukt 
udstyret    Skab    Fotografier    af 
samtlige      Borgerrepræsentanter 
fra     1840    til    Dato.     I   Borg- 
mesterværelserne  (til    en    Borg- 
mesterlejlighed    høre     Forsam- 
lingssal,   Raadmandsværelse   og 
Forværelse) ,    der    have    meget 
stilfulde  Møbler  (dansk  Arbejde 
som  det  meste  paa  Raadhuset), 
findes    følgende     Vægmalerier : 
i   1 .  Afdeling  Partier  af  Lange- 
linie  og  Vestre  Kirkegaard  (al 
fresco),     af    N.   Skovgaard;    i 
2.    AfdeHng     Partier     af    Skt. 
Hans    Hospital    og   Bispebjærg 
Mølle,    af  Ring;    i    3.  Afdeling 
Partier  af  det  gamle  Almindeligt  Hospital  og  Ladegaarden,  af  Hammershøj ; 
i  4.  Afdeling  Parti  fra  Søndersø  (Vandværket),  af  Karl  Jensen.    I  Magistra- 
tens   Forsamlingssal    er   der    Malerier   af  Borgmestrene   E.  D.  Ehlers    (Chr. 
Jensen),  H.  N.  Hansen  (A.  Jerndorff)  og  H.  A.  V.  Knudsen  (Vermehren)  samt 
af  Præsident    Hans    Nansen  d.  yngre  (Kopi  af  Konservator  C.  Andersen);  i 
Borgerrepræsentationens    Formandsværelse    Maleri    af    Stadshauptmand    Fr. 
Thuresen    (af  Ilsted    efter  et  gmlt.  Kobberstik),    i  Forværelset  til  samme  et 
Maleri    af  H.  H.  Kayser  (C.  Bloch);  i  Overpræsidentens  Værelse  Maleri   af 
Chr.  V.    som   ung.     Af  Billedhuggerarbejder  nævnes:  ved  Opgangen 
til    Præsident-    og   Borgertrappen   henholdsvis   kolossal   Buste   af  Thorvald- 
sen   (af   Peters),    der   før    har    staaet    i    det    gamle    Raadhus'    Forhal,    og 
Thorvaldsens    Jason    (Bronce);    i    Hallens   Buegang:    Broncebuste   af  Borg- 


Parti  af  Buegangen  i  Raadhushallen. 


Raadhuset. 


177 


mester  Hans  Nansen  d.  ældre  (af  Brandstrup)  og  Broncestatue  af  Willemoes 
(Peters);  i  Overpræsidentens  Værelse:  Marmorbuste  af  Griffenfeld  (af  Bent- 
zen) ;  i  Borgerrepræsentationens  Formandsværelse :  en  Marmorbuste  af  L. 
N.  Hvidt  (H.  V.  Bissen).  Til  Raadhusmus  eet  er  der  indsamlet  en 
stor  Del  Genstande  af  Interesse  for  Byens  Historie,  men  Opstillingen  har 
endnu  ikke  fundet  Sted.  I  en  Modelsamling  i  nogle  Værelser  i 
Taarnet  er  der  en  Samling  Modeller,  navnlig  til  Skulpturer  og  Dekora- 
tioner i  Raadhuset. 

I  Bygningen,  der  oplyses  ved  Elektricitet,  findes  intet  Ildsted.  Opvarm- 
ningen sker  fra  et  bag- 
ved Hovedbrandstationen 
mellem  denne  og  Over- 
formynderiet liggende 
Kedelhus,  opf.  1898- 
99  (Martin  Nyrop),  fra 
hvilket  Dampledningen 
føres  ind  i  Raadhuset 
gennem  Rør,  der  ligge 
i  en  Betontunnel  (4  F. 
bred,  6  F.  høj)  under 
Brandstationen  og  Ga- 
den. Huset  er  i  3  Stokv. 
og  indeholder,  foruden 
Bolig  for  Maskinmester 
og  Fyrbøder,  blandt  andet 
Politistald  og  Foderloft; 
i  en  lav  Bygning  ved 
Siden  er  Kedelrum  m. 
m. ;  alt  er  af  røde  Sten 
med  Granit  i  Sokkel  og 
Trapper  samt  Kridtsten. 
Bygningen  har  kostet 
178,000  Kr. 

Foran  Hovedfa9aden 
ud  mod  Raadhuspladsen 
ligger  en  halvrund  Ind- 
sænkning  med  Mønster- 
brolægning ,  Muslinge- 
skallen. Langs  Bygningens  Sydside  og  Vestre  Boulevard  er  anlagt  Raad- 
hushaven.,  9200  □  AL,  indrammet  af  et  Jærngitter  med  Murpiller  samt 
to  Murstenspavilloner  ved  Hjørnerne.  I  Haven,  der  er  anlagt  af  Landskabs- 
gartner  E.  Glæsel,  er  der  Løvgange,  en  Lindeallé  langs  Boulevarden,  Lege- 
pladser m.  m. ;  ved  den  ene  Løvgang  staa  to  Stenkanoner,  der  ere  fundne 
ved  Grundens  Udgravning.  Paa  Pladsen  mellem  Muslingeskallen  og  Haven 
er  der  1904  opstillet  et  Springvand  af  Bronce,  med  3  Drager  med 
Forbenene  paa  Kummen  (Th.  Bindesbøll  og  Joak.  Skovgaard). 

Litt. :  Beskr.  af  Kommunens  Ejendomme,  i  Tabelværk  til  Kbh.'s  Statistik  Nr. 
14.  —  P.  Købke,  Kbh.'s  Raadhus.  En  illustr.  Vejledning,  Kbh.  1903.  —  A.  C. 
Karsten,  Kbh.'s  Raadhus,  Beskr.  af  Ingeniørarbejderne,  Kbh.  1903.  —  Se  ogsaa 
„Architekten"   ^^l^  og  ^^/^  1904. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2.  12  . 


Borgerrepræsentationens  Sal. 


178 


Bygninger  og  Institutioner. 


Domhuset,  med  Fa9ade  mod  Nytorv,  Slutterigade  og  Kattesundet, 
Byens  tidligere  Raad-  og  Domhus,  er  opført  paa  den  Grund,  hvor  det  1795 
nedbrændte  Vajsenhus  laa,  samt  nogle  tilstødende  Grunde,  der  købtes  i 
1800.  Arealet  af  Bygningerne  tillige  med  det  ndfr.  omtalte  Arresthus  er 
11,226  DAL;  Grunden  kostede  60,372  og  Bygningerne  (med  Arresthuset) 
437,271  Rd.,  hvilke  Udgifter  afholdtes  af  Stat  og  Kommune  i  Fællesskab. 
Bygningerne  opførtes  1805-15  (Grundst.  nedlagdes  ^^/g  1805,  det  lille 
Kapel  i  Arresthuset  indviedes  ^/y  1815,  Raad-  og  Domhuset  indviedes  1817) 
efter  Tegn.  af  C.  F.  Hansen;  til  Grunden  benyttedes  Sten  fra  det  nedbrændte 

Christiansborg  Slot,  en 
Del  af  Materialet  toges 
senere  fra  det  ned- 
brudte Hørsholm  Slot. 
Bygningerne,  i  græsk- 
romersk Stil  paa  Gra- 
nitsokkel af  Mursten, 
men  cementpudsede,  i 
Kælder  og  2  Stokv., 
vender  den  2 1  5  F.  lange 
Hovedfacade  mod  Tor- 
vet; mod  Slutterigaden 
er  Grunden  167,  mod 
Kattesundet  175  F. 
(Grunden  berører  ogsaa 
Frederiksberggade  med 
c.  19  F.).  I  det  store 
Bygningskompleks  er 
der  5  Gaarde.  Assurance- 
summen er  791,400 
Kr.  Hovedindgangen 
ud  til  Torvet  er  prydet 
med  en  Portal  med  6 
ioniske  Søjler  og  Fron- 
tespice  (om  Gruppen, 
der  skulde  have  siddet 
her,  se  S.  127);  over 
Kolonnaden  staa  Or- 
dene fra  Vald.  II's  jyd- 
ske  Lov:  Med  Lov 
skal  man  Land  bygge.  Inden  for  Kolonnaden  fører  et  anseligt  Sten- 
trappeparti (i  Nicherne  paa  Siderne  skulde  der  staa  Statuer  af  Lykurg  og 
Solon,  men  de  kom  aldrig)  op  til  den  rummelige  Forhal,  der  har  4  Søjler, 
og  hvori  der  staar  en  kolossal  Gibsstatue  af  Absalon,  modeli.  til  Kunst- 
og  Industriudstillingen  i  1872  og  skænket  ^f  V.  Bissen.  —  Samtidig  med 
Raad-  og  Domhuset  og  af  samme  Arkitekt  opførtes  det  civile  Arresthus 
paa  en  Kommunen  tilhørende  Grund  med  Fa9ade  mod  Slutterigade  (149 
F.)  og  Hestemøllestræde  (c.  128  F.)  og  forbunden  med  Raadhuset  ved  to 
Murbuer  med  overdækkede  Gange  over  Slutterigade ;  Bygningerne  udvidedes 
1842-45,  og  paa  en  1887  tilkøbt  Grund  opførtes  for  147,218  Kr.  et 
særligt   Kvindefængsel  (taget  i  Brug  ^/jj  1889);    1896-97   ombyggedes  det 


Den  aabne  Gaard  i  Raadhuset. 


Domhuset. 


179 


ældre  Mandsfængsel  for  245,000  Kr.  (begge  Arbejder  udf.  af  P.  L.  Fenger), 
saa  at  Bygningskomplekset  nu  bestaar  af  det  i  en  ret  Vinkel  opførte 
Mandsfængsel  (Kælder  og  3  Stokv.),  Kvindefængslet  (Kælder  og  4  Stokv.) 
og  Funktionærbygningen  (paa  Grund  af  sin  halvrunde  Fa9ade  mod  Nytorv 
kaldet  „Komoden",  Kælder  og  2  Stokv.).  Maskinlokalerne  ligge  i  Kælderen 
under  den  inderste  Fløj  af  Mandsfængslet  (dog  helt  adskilt  fra  dette).  — 
Til  Bygningskomplekset  hører  ogsaa  en  Bygning  i  Hestemøllestræde 
over  for  Fængslet,  opf.  1858-59  paa  et  Stykke  af  Byens  Materialgaards 
Grund ;  den  bestaar  af  For-  og  Sidehus  og  er  i  Kælder  og  to  Stokv.  samt 
en  1888  tilbygget  Mansard  etage;  i  1903  er  der  mellem  Bygningen,  med 
de  nyindrettede  Kriminalkamre,  og  Fængslet  opf.  en  Murbue  med  over- 
dækket Gang  („Sukkenes  Bro"). 


Domhuset. 

• 

Ved  Kommunalbestyrelsens  Beslutn.  af  ^7i2  1883,  tiltraadt  af  Justits- 
minst.  ^^/4  1887,  er  Samejeforholdet  mellem  Stat  og  Kommune  ophævet 
m.  H.  t.  Arresthuset,  som  helt  er  overgaaet  til  Kommunen,  hvorimod  Byg- 
ningen i  Hestemøllestræde  er  indgaaet  i  Samejet,  og  samtidig  er  det  For- 
holdstal, ifl.  hvilket  Stat  og  Kommune  eje  Bygningerne  og  deltage  i  deres 
Omdannelse  og  Vedligeholdelse,  ansat  til  ^/^  for  Staten  og  ^/y  for  Kom- 
munen fra  Beg.  af  1903  at  regne,  da  de  kommunale  Institutioner  flyttede 
ud  af  Bygningerne. 

Efter  en  Ombygning  1903-04  benyttes  nu  Domhuset  og  Bygningen  i 
Hestemøllestræde  udelukkende  af  Politiet  og  Domstolene:  Kriminal-  og 
Politiretten  (med  2  Civilkamre,  6  Kriminalkamre,  3  Afdelinger  for  offtl. 
Politisager  og  Justitskontor)  og  Landsover-  samt  Hof-  og  Stadsretten 
(med  2  Vidnekamre,  Gæsteretten,  Skiftekommissionen,  Gældskommissionen, 
Forligskommissionen ,     Justitskontor,     Brevskriverkontor    og    Byfogedkontor, 

12* 


180 


Bygninger  og  Institutioner. 


tidligere  „Kongens  Fogeds  Kontor").  Politikamrets  forskellige  Afdelinger 
have  nu  Lokaler  i  Borgerrepræsentationens-  tidligere  Sal  i  Stuen  lige  for 
Hovedindgangen  (fra  først  af  var  det  Magistratens  Forsamlingssal),  medens 
Politidirektørens  Værelse  er  i  Fløjen  ud  mod  Kattesundet  (her  var  Borger- 
repræsentationens Sal  fra  først  af).  Her  findes  flere  malede  Portrætter  af 
Byens  Politimestre  og  Politidirektører  fra  Dec.  1682  (se  Kbh.'s  Politimestre 
osv.,  Kbh.  1881).  I  nogle  Rum  i  Kælderen  er  der  1904  indrettet  et  Kriminal- 
7nuseum,  med  Minder  om  bekendte  Forbrydelser,  Mordredskaber,  Tyve- 
værktøj osv.  (Om  Domhuset  se  Fr.  Schiøtt,  Nybygn.  osv.,  S.  XXVI  flg.). 
I  Forbindelse  med  de  omtalte  Domstole  nævnes  her  Sø-  og  Handelsretten, 
der  nu  har  Lokaler  ved  Holmens  Kanal  Nr.  2  i  Handelsbankens  Bygning 
(„Erichsens  Palæ"). 

Byens  ældre  Raadhuse.  Det  ældste  Raadhus  laa  paa  Gammel- 
torv, der  dengang  naaede  mod  0.  til  Skoboderne  (Skoubogade) ;  i  øvrigt 
ved    man   intet   om   det    (et   Billede    hos    Resen,    gengivet    bl.   a.    i    Bruun, 

Kbh.  I  S.  44,  viser  Hjørne- 
gaarden  til  Nørregade,  som 
fejlagtig  har  været  anset 
for  Raadhus).  Det  er  maa- 
ske  gaaet  til  Grunde  under 
Liibeckernes  Plyndring  af 
Byen  1368.  Det  har  vist- 
nok Hgget  i  Klædeboderne, 
der  først  senere  gik  over 
til  at  blive  fast  Gade,  paa 
Vinhandler  Besties  Grund 
(Skindergade  47);  her  fin- 
des en  dyb  Dobbeltkælder, 
hvis  underste  Rum  (sat  af 
Kamp)  sikkert  maa  høre  til 
Byens  ældste  Bebyggelse 
(Medd.  af  Museumsinspek- 
tør H.  Bering  Liisberg).  — 
Det  andet  Raadhus  laa,  hvor  nu  Bispegaarden  er,  paa  Hj.  af  Nørregade- 
og  Studiestræde  (dengang:  Raadhusstræde),  og  er  vistnok  opf.  inden  Slutn. 
af  14.  Aarh.  Det  har  været  en  mindre  Bygning,  der  kun  indtog  omtr. 
Halvdelen  af  den  nuv.  Hovedbygning,  med  Trappegavle  og  et  firkantet  Taarn 
(ved  Udgravninger  i  1896  fandt  man  Murlevninger  af  det  og  ved  Syd- 
gavlen ^Rester  af  Kældervinduerne  i  den  ældste  Stadskælder,  indrettet  c.  1443); 
foran  har  Tingstedet  Hgget  under  aaben  Himmel.  Aar  1479  udlaante 
Byen  en  Del  af  Bygningen  paa  10  Aar  til  det  da  lige  oprettede  Univer- 
sitet; da  de  10  Aar  vare  gaaede,  tog  Magistraten  med  Magt  Bygningen 
tilbage  1491;  Kong  Hans  formanede  da  Borgerne  i  Brev  af  ^^/^g  1491 
at  give  det  tilbage,  og  ved  Mageskifte  af  ^/g  1492  blev  det  „gamle  Raad- 
hus" overgivet  til  Kapitlet  til  fortsat  Brug  for  Universitetet,  som  1512  for- 
længede Fløjen  ud  til  Nørregade  og  vedblev  at  benytte  det  indtil  sm  Opløsning 
1531;  da  det  genoprettedes  1537,  benyttede  det  atter  Bygningen,  indtil 
det  1539  fik  til  Lærebygning  den  gamle  katolske  Bisperesidens  paa  den 
nuv.   Universitetsfirkant,    medens   det   gamle   Raadhus    blev    Bispegaard, 


Slutterigaden  med  de  to  Murbuer. 


Domhuset.    Byens  ældre  Raadhuse. 


181 


hvad  det  er  endnu.  Aar  1583  lod  Chrf.  Walkendorf  Bygningen  udvide 
og  forbedre,  bl.  a.  „med  et  nyt  Gavlhus",  og  saaledes  stod  den  omtrent, 
indtil  den  brændte  1728  (et  Billede  hos  Resen,  som  den  var  paa  hans 
Tid,  er  gengivet  bl.  a.  i  Bruun,  Kbh.  1  S.  45).  Den  blev  genopført  1731- 
32  til  Dels  paa  de  gamle  Fundamenter,  saaledes  som  den  staar  nu.  Efter 
den  sidste  Restauration  i  1896  (Arkitekt:  Martin  Nyrop)  fremtræder  den 
smukt  med  sine  røde  Sten  (Kælder  og  to  Stokv.),  Gavlparti  og  Karnap  til 
Studiestræde  og  Kvist  til  Nørregade ;  paa  Muren  staar  i  en  Sandstensplade 
4  Vers  med  Hentydninger  til  dens  Historie.  Paa  Trappegangen  og  i  Porten 
har  Biskop  Munter  ladet  indmure  nogle  ægyptiske  Oldsager. 

Betegnelsen  „det  gamle  Raadhus"  i  Mageskiftet  1492  viser,  at  der  alt 
da  har  været  et  nyt,  maaske  er  dets  Opførelse  allerede  begyndt  1479,  da 
det    gamle   udlejedes,    i    alt    Fald    nævnes    det    nye    i    1485.    Dette  tredje 


Bispegaarden  1904. 


Raadhus  laa  paa  det  nuv.  Nytorv,  med  Facade  ud  mod  Gammeltorv  ved 
den  nuv.  Gadelinie  mellem  Frederiksberg-  og  Nygade.  Efter  et  Prospekt  af 
Byen  fra  1596  har  det  været  en  massiv  Bygning  af  Grundmur  med  Trappe- 
gavle; foran  Raadhuset,  omtr.  hvor  nu  Springvandet  er,  stod  Retterstedet 
med  Kaget;  i  Kælderen  var  Fængsel  og  Byens  Vinkælder,  Aar  1606-10 
lod  Chr.  IV  Raadhuset  ombygge,  ligesom  han  1608  anlagde  Nytorv,  der 
før  for  det  meste  bestod  af  Haver,  saa  at  Raadhuset  nu  fik  to  Fa9ader. 
Det  blev  opført  i  den  kendte  Renæssancestil  med  Gavle  paa  Enderne  og 
to  Gavle  paa  hver  af  Langsiderne;  ud  mod  Nytorv  fik  det  Buegang  og 
et  mindre  Taarn  mellem  Gavlene,  ud  mod  Gammeltorv  mellem  Gavlene  et 
større  Taarn,  hvori  Hovedindgangen  med  rig  Sandstensportal  var.  Brøn- 
den paa  Gammeltorv  flyttedes  hen  lige  foran  Raadhuset,  og  Kongen 
lod  her  opsætte  „det  kostelige  Kobberbækken  og  historiske  Billede",  som 
endnu  staar  der  (1707   og  flg.  Aar  blev  Springvandet  gjort  i  Stand,  bl.  a. 


18: 


Bygninger  og  Institutioner. 


blev  Billedet  forgyldt  og  et  nyt  Jærngitter  opsat;  1892  er  det  atter 
restaur.  og  Kummen  hævet;  se  F.  R.  Friis  og  L.  Fenger^  Springv.  paa 
Gammeltorv,  i  Tidsskr.  f.  Kunstind.  1892  S.  161  flg.).  Den  saakaldte 
„Raadhusgaard",  Byens  Avlsgaard,  der  laa  paa  en  Del  af  Nytorv,  blev  ned- 
brudt og  afløstes  af  en  ny  paa  Hj.  af  Kattesundet  og  Lavendelstræde.  —  DaRaad- 
huset  var  brændt  1728,  begyndte  man  1729  at  opføre  det  fjerde  Raadhus 
paa  de  tilbageblevne  Mure,  der  havde  holdt  sig  godt ;  det  store  Taarn  maatte 
dog  nedbrydes  og  Hvælvingerne  i  2.  Etage  erstattes  med  fladt  Loft;  i  1731 
kunde  Højesteret  flytte  ind  i  de  32  Mænds  Sal,  men  først  1733  var  Byg- 
ningen   helt   færdig.    Den  var  opf.  i  Barokstil  og  havde  paa  Hovedfa9aden 


Det  3.  Raadhus,  set  fra  Gammeltorv,  paa  Chr.  IV's  Tid.  Efter  Resen. 

mod  Gammeltorv  Hovedindgang  med  anseligt  Trappeparti  og  derover  Balkon 
og  Frontespice  med  Chr.  VI's  Buste;  foran  Fa9aden  til  Nytorv,  der  havde 
4  Arkader,  stod  Skafottet,  opsat  1736,  nedbrudt  1761;  midt  over  Taget 
var  der  et  særligt  Spir.  Efter  at  dette  Raadhus  ogsaa  var  brændt  1795, 
var  der  en  Tid  Tale  om  at  skaffe  det  Plads  paa  Christiansborg  (se  S.  124) 
eller  omdanne  Nicolai  Kirke  til  dets  Brug,  indtil  det  femte  Raadhus  som 
nævnt  opførtes   1805-15. 

Litt. :  P.  Resens  Efterretninger  om  Kbh.'s  Raadhuse,  i  D.  Saml.  VI.  —  Vill.  Chri- 
stensen, Stadskjældrene  paa  Kbh.'s  Raadhus  1443-1704,  i  „Fra  Arkiv  og  Mus."  I.  — 
G.  L.  Grove^  Skafottet  og  Kaget  paa  Nytorv,  smstds.  II.  —  C.  V.  Nielsen,  Lidt  om 
Kbh.'s  3.  og  4.  Raadhus,  i  111.  Tid.  24/^  1904.  —  L.  Fenger,  Kbh.'s  Fængsler,  1  „Den 
tekn.  Forenings  Tidsskr.«,   1895. 


Byens  ældre  Raadhuse.    Den  kgl,  Mønt.    Postgaarden. 


183 


Af  Administrationsbygninger  under  de  civile  Ministerier  nævnes  desuden: 
Den  kongelige  Ment,  Hj.  af  Holbergs-  og  Herluf  Trolles  Gade  (se  S.  184). 
Mønten  var  efter  Reformationen  i  Skt.  Klare  Kloster,  indtil  dette  1575  gaves 
til  den  tyske  Menighed  (se  S.  47),  og  Mønten  havde  da  en  Tid  lang 
Lokale  paa  Bremerholm;  men  1593  kom  den  tilbage  til  Skt.  Klare  Kloster 
sammen  med  Gjethuset,  der  var  bleven  indrettet  her  1586;  da  Kirken  her 
nedbrødes  c.  1620,  blev  Mønten  flyttet  til  Pilestræde  hen  imod  Møntergade ; 
1644  fik  den  Plads  paa  Slottet  i  Raadstuefløjen  (se  S.  121);  senere  flyttedes 
den  atter  ned  i  Byen  (1661  var  den  paa  Kjøbmagergade  Nr.  26).  Ved 
Res.  af  ^^/i  1749  blev  der  for  kgl.  Regning  indrettet  en  Mønt  ved  Nyhavn 
bagved  Botanisk  Have.  Den  nuv.  Bygning  er  opf.  1873  paa  en  mindre 
Del  af  den  gamles  Plads  efter  Tegn.  af  F.  Meldahl  og  L.  Fenger  af  røde 
Mursten  for  c.  138,940  Kr.  og  bestaar  af  2  Fløje  med  Kælder  og  2  Stokv. 
(Fløjen  mod   Herluf  Trollesgade   er    til  Gaarden  dog  kun  i   1   Stokv.);   paa 


Byens  4.  Raadhus,  set  fra  Gammeltorv,  ved  Midten  af  18.  Aarh.    Efter  Thurah. 

Hovedfa9aden  mod  Holbergsgade  findes  i  de  to  Ender  en  Portrætmedaillon 
af  Chr.  IX  og  det  danske  Vaaben.  I  Hovedfløjen  er  der  Kontorer  og  Em- 
bedsboliger, i  Sidefløjen  Værkstederne,  i  Gaarden  Kedelhuset.  (Se  111.  Tid. 
%o  1873). 

Postgaarden,  Kjøbmagergade  mellem  Walkendorfsgade  og  Løvstræde 
(se  Bill.  S.  10).  Det  ved  Forordn,  af  ^^/^g  1624  oprettede  Postvæsen  havde  fra 
Beg.  intet  fast  Lokale,  idet  Embedsmændene  udførte  Arbejdet  i  deres  Hjem. 
Aar  1722  blev  der  for  det  1711  oprettede  Generalpostamt  lejet  Lokaler  i 
en  Gaard  i  Stormgade  (nuv.  Nr.  10),  og  1726  flyttede  det  til  en  Gaard 
ved  Stranden;  1727  købte  det  af  Overpostkontrollør  Erlund  en  Gaard  paa 
Kjøbmagergade  skraas  over  for  den  nuv.  Postgaard  (den  havde  været 
kbhvsk.  Posthus),  men  den  brændte  1728,  hvorefter  Generalpostamtet  lejedes 
ind  i  Thotts  Palæ  (se  S.  157).  Der  opførtes  nu  et  nyt  Posthus  paa  Slots- 
holmen lige  for  Højbro  i  det  yderste  af  Husrækken  langs  Kanalen  (Arki- 
tekt:   J.  C.  Krieger),    men  efter  Tronskiftet  standsede    Arbejdet  (Bygningen 


184 


Bygninger  og  Institutioner. 


brugtes  til  Værksteder,  Oplagssted  osv.,  indtil  den  nedreves  med  hele  Hus- 
rækken), og  Generalpostamtet  fik  Lokaler  i  Anna  Sophies  Gaard  indtil 
1780  (se  S.  164).  Staten  købte  nemlig  ^/a  17  79  den  nuv.  Postgaard, 
den  saakaldte  Marskalsgaard^  for  24,000  Rd.  af  Gehejmekonferensrd.  V. 
A.  V.  der  Liihes  Dødsbo,  og  efter  en  af  Harsdorff  ledet  Omdannelse  toges 
den  i  Brug  ^^s  1780*).  Efter  ByenS  Brand  1795  benyttede  Magistraten  en 
Tid  noget  af  1.  Sal.  Bygningen,  med  Hovedfløjen  (Kælder  og  3  Stokv.) 
ud  til  Kjøbmagergade  med  Portal,  blev  1843  udvidet  ved  to  for  25,280 
Rd.  tilkøbte  mindre  Ejendomme  ud  til  Løvstræde,  187  5-77  foretoges  en 
betydelig  Ombygning,  navnhg  af  Fløjen  (Kælder  og  2  Stokv.)  ud  mod 
Walkendorfsgade  (Arkitekt:  J.  Th.  Zeltner);  1891  tilkøbtes  Ejendommen 
paa  Hj.  af  Kjøbmagergade  og  Løvstræde  for  329,000  Kr.  og  1900  den 
mellem  denne  Ejendom  og  den  oprindl.  Bygning  paa  Kjøbmagergade  for 
215,000  Kr.,  saa  at  Postgaarden  nu  indtager  hele  Længden  mellem  Kjøb- 
mager-  og  Walkendorfsgade,  c.  154  F.,  og  Arealet  er  9035  □  Al.  Den 
indeholder  nu,   foruden   Postvæsenets   Hovedkontorer  samt   Hovedtelegrafsta- 

tioren  og  Statstelefo- 
nen,  bl.  a.  Postvæse- 
nets Bogholderi  og 
Materialkontor  samt 
dets  Revisionskon- 
torer. 

Litt. :  Fr.  Olsen,  Post- 
væsenet i  Danm.,  Kbh. 
1903.  —  Se  ogsaa  Tids- 
skr.  for  Postvæsen,  Marts 
og  April-Maj  1880,  og 
Betænkning  afgiven  af 
den  af  Indenrigsmin. 
under  1^/12  1897  ang. 
Tilvejebringelsen  af  en 
ny  Postgaard  nedsatte 
Den  kongelige  Mønt.  Kommission,  Kbh.  1899. 

Paa  Byens  Grund  ligger  Kjøbenhavns  Amts  Ting-  og  Arresthus 
samt  Tvangsarbejdsanstalt,  Blegdamsvej.  Amtet  benyttede  før  som 
Fængsel  det  af  Chr.  V  ved  Langebro  opførte  Blaataarn  (nedbrudt  1848), 
der  ogsaa  var  Fængsel  for  Hofetaten  (derunder  det  kgl.  Teaters  Personale) ; 
ved  Res.  af  ^^/^  1803  blev  det  tillige  Tingsted  for  Amtet,  og  det  fik  da  1804 
en  ny  Etage  og  en  Tilbygning.  Den  nuv.  Bygning  er  opf.  1847-48  (ind- 
viet ^^/i2)  for  c.  52,000  Rd.  efter  Tegn.  af  BindesbøU  (senere  traadte  N. 
S.  Nebelong    til    som  Arkitekt)  af  gule  Mursten  i  Kælder  og  to  Stokv.  og 


*)  Grundene  til  Marskalsgaarden  vare  1532-33  købte  at  Rigsrd.  Oluf  Nielsen  Rosenkrantz  (11545). 
Sophie  Ulfstand,  Claus  Podebusks  Enke,  solgte  den  1617  til  Møntmester  Joh.  Post;  Peter  Motz- 
feldt  (Griffenfelds  Bedstefader)  solgte  den  1646  til  Rigsmarsk  Anders  Bille  til  Damsbo,  der 
1655  solgte  den  til  Kansler  Th.  Lcnte,  hvis  Arvinger  1670  solgte  den  til  Grift'enfeld,  der  ind- 
rettede den  herskabeligt  med  Have  osv.  Efter  hans  Fald  skænkede  Kongen  Ejendommen  til 
hans  Datter  Charlotte,  hvis  Formyndere  1677  solgte  den  til  Generallieuten.  Fr.  Arenstorff,  der 
atter  1679  solgte  den  til  Hans  Nansen  d.  yngre;  efter  hans  Død  1713  solgtes  den  til  Præsident, 
Etatsrd.  Johs.  Christensen  Møller,  hvis  Arvinger  1728  afhændede  den  til  Oversekretær  Chr. 
Møinichen.  Da  Gaarden  kort  efter  brændte  1728,  opbyggede  han  den  igen  (den  ældste  Del  af 
den  nuv.  Postgaard)  og  udvidede  den  med  flere  Grunde.  Han  solgte  den  1731  til  Grev  Chr. 
Friis,  som  1733  afhændede  den  til  Overkammerhr,  C.  Ad.  v.  Plessen;  han  udvidede  ogsaa  Grunden, 
men  solgte  den  1734  for  27,000  Rd.  til  Chr.  VI,  som  indrettede  den  til  Bolig  for  Overhof- 
marskallen  (deraf  Navnet);  1767  skænkede  Chr.  VII  den  til  ovenn.  v.  d.  Liåhe.  Der  var  Tale 
om  at  indrette  den  for  Hof-  og  Stadsretten,  før  den  blev  bestemt  til  Postgaard. 


Postgaarden.    Kbhv.'s  Amts  Ting-  og  Arresthus.    Frederiksberg  Raadhus.     185 

bestaar  at  to  Fløje  med  Fa9ader  ud  mod  Blegdamsvej  og  forbundne  ved 
en  Arkadebygning  (hele  Fa9aden  er  c.  200  F.  lang)  samt  den  bagvedliggende 
Arrestbygning,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  der  sammen  med  Forbygningen  inde- 
slutter en  lille  Gaard;  midt  i  Arrestbygningen  er  en  Hal,  der  gaar  gennem 
alle  Stokv.  Arresthusfløjen  blev  1880-81  forlænget,  ligesom  der  opførtes 
en  ny  Ringmur  om  den  og  to  Arrestskure  til  Brug  for  Tvang  sar  b  ej  dsan- 
stalten  (alt  for  91,500  Kr.),  hvilken  sidste  ^o/^  1881  udskiltes  fra  Amtets 
Sygehus  (da  i  Ryesgade)  og  overførtes  hertil.  I  Bygningens  østl.  Fløj  findes 
nu  bl.  a.  Amager  Birks  Retssal,  Politistation  for  Nordre  Birk  og  Sygestue 
for  Arrestanter  samt  paa  1.  Sal  Amtsraadets  Forsamlingssal  (tillige  Lokale 
for  Forligskommissionen),  hvori  et  Portræt  af  Stiftamtmd.,  Kmhr.  P.  J. 
Tetens  (f  1859),  malet  af  Marstrand;  i  vestl.  Fløj:  Søndre  Birks  Retssal, 
Nordre   Birks    Kontorlokaler    og    Retssal;  i    Arkadebygningen    bl.  a.   Arkiv- 


J.T.H.l9o» 


Kjøbenhavns 'Amts  Ting-  og  Arresthus  samt  Tvangsarbejdsanstalt. 

rum.  I  Arrestfløjen  findes,  foruden  Opsynspersonalets  Værelser,  64  Arrester 
(8  Fælles-  og  56  Enkeltceller)  og  87  Pladser  til  Arrestanter.  Tvangsarbejds- 
anstalten  har  30  Pladser  (5  Stuer).  (Se  Tetens,  Tale  ved  Indvielsen  af 
Kbh.'s  Amts  Thing-  og  Arresthus,  Kbh.    1848). 


Frederiksberg  Raadhus,  Hj.  af  Falkonerallé  og  Lampevej,  er  opf. 
1885-86  (Kommunalbestyrelsen  holdt  sit  1.  Møde  Vio  ^^^^)  paa  Granit- 
sokkel af  røde  Mursten  for  115,812  Kr.  og  bestaar  af  to  Fløje,  i  Kælder 
og  to  Stokv.,  med  Trappegavle  (Arkitekt:  Murmester  J.  C.  Sørensen),  og 
indeholder  bl.  a.  i  den  østl.  Fløj  i  Stuen  Retssal  og  Birkekontor  for  Fre- 
deriksberg   Birk    (ved    Lov   af   1^/4   1887    udskilt    af  Søndre  Birk)  og  paa 


186 


Bygninger  og  Institutioner. 


1.  Sal  Kommunalbestyrelsens  Forsamlingssal*)  samt  Kontorer  for  Kom- 
munens alm.  Forvaltning  (Sekretariat  og  Kasserer-  og  Skattekontor).  Birket 
benytter  det  ovennævnte  Arresthus  paa  Blegdamsvej.  Den  sydvestl.  Fløj 
benyttes  til  Brandstation.  Før  var  Brand-  og  Politistationen  (henholds- 
vis fra  1867  og  187  5)  i  en  af  Kommunen  opf.  Bygning  paa  Hj.  af 
Runddelen  og  Pileallé.  Efter  1886  blev  der  opf.  en  ny  Bygning  paa 
samme  Plads  (for  18,761  Kr.)  og  alene  indrettet  til  P  ol  i  tis  t  at  ion.  I  1902 
blev  der  tillige  indrettet  Forhørslokaler  (for  6390  Kr.). 


Frederiksberg  Raadhus. 


Undervisnings-  og  Opdragelsesanstalter, 
Biblioteker  m.  m. 


Universitetet  og  dertil  knyttede  Institutioner.  Allerede  Erik  af 
Pommern  havde  1419  faaet  pavehg  Tilladelse  til  at  oprette  et  Universitet 
(dog  maatte  der  ikke  foredrages  Teologi!),  men  først  under  Chr.  I  kom 
Planen  til  Udførelse,  idet  han  under  sit  Ophold  i  Rom  1474  fik  den  pavl. 
Tilladelse  fornyet.  Den  pavl.  Bulle  er  af  ^^/g  1475,  og  ved  kgl.  Kundg. 
af  ^/iQ  1478  oprettedes  Universitetet,  idet  Kongen  samtidig  fritog  det  for 
verdslig  Jurisdiktion  og  gav  det  en  selvvalgt  Øvrighed  under  Roskildebispen 
som  Kansler  samt  overdrog  Mag.  Peder  Albertsen  at  rejse  til  Udlandet  for 


*)  Kommunalbestyrelsen  havde  fra  1858  Lokale  i  et  Baghus  i  Allégade  (Fattighus  for  Fredb.- 
Hvidovre  Komm.)  til  1864,  da  den  fik  Lokale  i  Hospitalet  paa  Lampevej ;  1870  fik  den  lejet 
Lokale  i  Smallegade,  1874-86  holdt  den  Meder  i  Skolen  paa  Lampevej. 


Universitetet.  '  187 

at  skaffe  Lærere.  Han  og  Lærerne  drog  ^^j^  1479  ind  i  Frue  Kirkes 
Skole  (S.  for  Kirken,  i  det  nuv.  Dyrkjøb),  hvor  Forelæsningerne  skulde 
holdes;  ^/g  1479  foregik  Indvielsen  i  Frue  Kirke,  og  Dekanen  i  Kapitlets 
Skole,  Mag.  Jesper  Henriksen,  blev  første  Rektor ;  ^^/j^  s.  Aar  fik  det  sine 
af  Lunds  Ærkebisp  udarbejdede  Statuter.  Da  Pladsen  i  Skolen  var  for 
indskrænket,  fik  det  alt  i  1479  nye  Lokaler  i  Raadhuset  paa  Hj.  af  Nørre- 
gade og  Raadhusstræde  (se  S.  180).  Men  Universitetet  var  i  denne  første 
Periode  meget  daarligt  økonomisk  udstyret,  da  Kongen  vistnok  ikke  havde 
lagt  bestemte  Indtægter  til  det;  der  var  næppe  mere  end  8  Professorer,  og 
de  lønnedes  med  Præbender  og  Vikarier  af  Kapitlet.  Universitetet  var  ikke 
meget  besøgt,  da  de  studerende  helst  som  hidtil  toge  til  udenlandske  Skoler ; 
vel  forbød  Kong  Hans  danske  at  rejse  til  fremmede  Universiteter  (undt. 
Upsala),  før  de  havde  studeret  3  Aar  i  Kbh.,  ligesom  han  for  at  ophjælpe 
det  lod  Raadhusbygningen  omdanne  og  forbedre,  og  Chr.  II  gjorde  ogsaa 
en  Del  for  det;  men  alt  dette  var  for  lidt  til  at  kunne  bringe  Liv;  dertil 
kom  de  stærke  religiøse  Brydninger  under  Fr.  I,  baade  Lærere  og  Studenter 
forlode  det  katolske  Universitet  og  søgte  til  de  nye  Skoler,  og  1531  blev 
der  ikke  mere  valgt  nogen  Rektor,  saa  at  Universitetet  i  Virkeligheden  var 
ophævet.  Vel  blev  det  efter  Fr.  I's  Død  1533  vedtaget  at  genoprette  det, 
men  først  efter  Grevens  Fejde  blev  det  til  Alvor.  Ved  en  Forsamling  i 
Frue  Kirke  ^/g  1537  vedtoges  Genoprettelsen,  og  ^^/g  1539  fik  Universitetet 
sin  nye  af  Bugenhagen  udarbejdede  „Fundats  og  Ordinans",  der  sikrede 
det  visse  Indtægter.  Samtidig  fik  det  til  Lærebygning  den  gamle  katolske 
Bispegaard,  der  laa  paa  Hj.  af  Nørregade  og  Frue  Plads  og  indtog  noget 
over  en  Fjerdedel  af  den  nuv.  Universitetsfirkant  (omtr.  den  nuv.  vestl. 
Gaard);  den  maatte  dog  først  istandsættes  (bl.  a.  blev  Bagsværd  Kirke 
nedbrudt,  for  at  Materialerne  kunde  anvendes  her),  og  midlertidig  maatte 
Professorerne  ty  til  Frue  Kirke.  Ved  Genoprettelsen  forøgedes  Lærerkræfterne 
(3  Teologer,  hvoraf  den  ene  var  Sjæll.  Bisp,  en  Jurist,  2  Medicinere  og  6 
Læsemestre  i  de  filosofiske  Fag).  Men  i  øvrigt  vare  Forholdene  kun  smaa; 
først  under  Fr.  II  blev  der  mere  Fremgang,  da  Mænd  som  Niels  Hemmingsen 
kastede  Glans  over  det,  Lønningerne  forbedredes,  og  Kommunitetet  (se  S. 
190)  oprettedes  1569.  Ogsaa  under  Chr.  IV  skete  heldbringende  Foran- 
dringer; Lærerpladserne  og  Indtægterne  forøgedes.  Observatoriet  og  Regensen 
oprettedes  m.  m. ;  der  opførtes  ogsaa  en  ny  Bygning,  ligesom  de  gamle 
forbedredes,  og  Universitetspladsen  udvidedes. 

Følgende  Bygninger  fandtes  paa  Chr.  IV's  Tid  paa  den  fra  Beg.  af  15. 
Aarh.  stammende  katolske  Bispegaards  Grund :  Nordsiden  af  Grunden  bestod 
af  Konsisioriebygningen^  den  eneste  endnu  eksisterende  Levning  af  Bispe- 
gaarden,  en  Bygning  i  et  Stokv.  og  Kælder  af  røde  Sten  i  middelalderlig 
Skifte;  dens  Ydre  er  i  øvrigt  meget  forandret,  og  i  det  Indre  er  kun  be- 
varet Kælderen  med  6  Hvælvinger  (vistnok  ikke  oprindelige),  baarne  af  to 
romanske  Granitsøjler  (se  H.  Bering  Liisherg^  i  „Architekten"  April  1904); 
Bygningen,  der  har  været  benyttet  af  Konsistoriet  siden  Universitetets  Oprettelse, 
indeholder  foruden  Kældrene  en  stor  Forsamlingssal  og  to  hvælv.  Side- 
kamre. Paa  Vestsiden  ud  mod  Nørregade  laa  den  første,  1569-70  opf. 
Kommunitetsbygning  —  „Klosteret"  kaldet,  fordi  Alumnerne  først  bleve 
bespiste  i  Helligaandsklosteret  — ,  i  2  Stokv.  af  Bindingsværk  med  Trappe- 
taarn  ind  til  Gaarden;  den  brændte  1641  og  blev  genopf.  af  Sten  1643. 
S.   for  den  paa  Hj.  af  Nørregade  og  nuv.  Frue  Plads,  dengang  Kirkegaard, 


188 


Bygninger  og  Institutioner. 


laa  den  første  egentlige  Universitetsbygning,  det  ældste  Kollegium^  en  gotisk 
Bygning  i  2  Stokv.  med  Trappegavle;  den  solgtes  1622  til  Kommunitetet, 
indrettedes  til  Spisesal  og  sammenbyggedes  1623-24  med  den  senere  Kom- 
munitetsbygning.  Paa  Sydsiden  ud  mod  Kirkegaarden  laa  en  Bygning  i 
Renæssancestil  i  2  Stokv.,  opf.  1545  og  først  bestemt  til  Studenterboder, 
men  derpaa  indrettet  til  Auditorium  i  Stuen  og  Bibliotek  paa  1.  Sal;  i 
1639  blev  Stuen  indrettet  til  anatomisk  Teater,  hvorefter  Bygningen  kaldtes 
do7tius  anatomica.  Paa  Østsiden  (omtr.  hvor  nu  Solennitetssalen  er),  hvor 
der  før  ogsaa  havde  ligget  en  Bygning,  maaske  Bispegaardens  Hovedbyg- 
ning, opførtes  1600-01  et  anseligt  Stenhus  i  2  Stokv.  med  Taarn  med 
Spir  (indviet  ^^/^  1601),  der  havde  været  bestemt  til  Kommunitetsbygn.,  men 
blev    indrettet    til  Forelæsningssale,  det   nye   Kollegium.    Endelig  udvidedes 


Hvælvinger  under  Konsistorium. 

Grunden  ved  kgl.  Gavebrev  af  ^/g  1600  med  Strækningen  N.  for  Konsi- 
storiebygningen  ud  til  Krystalgade  (dengang:  Skidenstræde)  til  Anlæg  af 
en  „medicinsk  Have"  (Botanisk  Have),  omtr.  hvor  nu  Zoologisk  Museum 
ligger. 

Under  de  flg.  Konger  havde  Universitetet  ikke  nogen  Fremgang;  efter 
Krigen  var  det  1660  næsten  helt  gaaet  i  Staa,  og  Enevælden  virkede  ikke 
heldbringende  for  det  frie  Aandsliv;  det  var  egentlig  kun  en  Præsteskole, 
hvor  teologisk  Embedseksamen  var  den  eneste;  kun  Holberg  kastede  Lys 
over  det  i  Beg.  af  18.  Aarhundrede.  Da  ophørte  helt  dets  Virksomhed  ved 
Byens  Brand  1728,  der  lagde  dets  Bygninger  i  Aske,  saa  at  kun  Murene 
stode  tilbage,  og  ødelagde  en  stor  Del  af  dets  Samhnger.  Der  var  Tale 
om  at  forlægge  Universitetet  til  Viborg.  Men  snart  blev  der  dog  taget  fat  paa 
Bygningernes  Genopførelse  under  Ledelse  af  Overlandbygmester  J.  C.  Krieger. 
Først  opførtes  Kommunitetsbygningen  langs  Nørregade,  indviet  ^/i2  1731 
(da  Bespisningen  in  natura  ophørte  1736,  blev  Bygningen  efterhaanden  taget 


Universitetet. 


189 


i  Brug  til  Fribolig  for  Professorer  og  deres  Enker  samt  Prokansler,  Audi- 
torier, Naturaliesaml.  osv.) ;  selve  Universitetsbygningen  „det  store  Audi- 
torium" ,  opf.  paa  Murene  af  „det  nye  Kollegium"  (dog  uden  Taarnet), 
indviedes  ^/^g  1732,  og  de  videnskabelige  Institutioner  bleve  ogsaa  efter- 
haanden  restituerede,  ligesom  andre  Bygninger  opførtes,  de  sidste  Professor- 
boliger dog  først  under  Fr.  V.  Samtidig  med  Genopførelsen  var  der  givet 
en  ny  Fundats  ^^3  1732,  hvorved  bl.  a.  Professorernes  økonomiske  Stilling 
ændredes  (deres  Tal  indskrænkedes  til  15),  Historien  og  det  juridiske  og 
medicinske  Studium  fik  større  Betydning  m.  m.  I  Løbet  af  18.  Aarh. 
fulgte  andre  gode  Reformer;  Naturvidenskaberne  fik  større  Betydning,  der  op- 
rettedes saaledes  et  kemisk  Laboratorium,  og  Botanisk  Have  fik  en  bedre 
Plads.    Struensee  havde  til  Hensigt  grundigt  at  reformere  Universitetet;   ved 


Universitetsbygningen. 

Forordn,  af  ^^/g  1771  ophævedes  dets  særlige  Jurisdiktion,  og  Biskop 
Gunnerus  udarbejdede  en  Plan  for  den  nye  Ordning ;  vel  standsede  Arbejdet 
ved  Struensees  Fald,  men  det  vakte  Røre  førte  dog  til  en  ny  Fundats  af 
'/5  1788,  der  endnu  gælder  i  sine  Hovedtræk.  Navnlig  forøgedes  Lærernes 
Antal,  og  Eksaminerne  omordnedes.  I  den  flg.  Tid,  især  under  Hertug 
Fr.  Chr.  af  Augustenborgs  Patronat,  fandt  Reformer  Sted,  hvorved  flere  af 
Gunnerus'  Ideer  bleve  til  Virkelighed.  I  1805  ophævedes  Patronatet,  og 
en  Direktion  paa  3  Medlemmer  fik  Overstyrelsen.  Bombardementet  1807 
kaldte  atter  Ulykken  ned  over  Universitetet;  dog  var  det  kun  det  store 
Auditorium,  som  helt  ødelagdes,  medens  Kommunitetsbygningen  slap  med 
større  eller  mindre  Beskadigelser,  og  Konsistoriebygningen  blev  næsten  urørt. 
De  daarlige  Tider,  der  kom,  trykkede  ogsaa  i  høj  Grad  Universitetet;  det 
maatte,  saa  godt  det  lod  sig  gøre,  indrette  sig  i  Kommunitetsbygningen  og 
andre  Steder;  først  1831  begyndtes  paa  Genopførelsen  af  Universitetsbygningen 
efter  Tegn.   af  P.  Malling  (hans  første  Projekt  fra   1819,  der  var  i  pragtfuld 


190  Bygninger  og  Institutioner. 

græsk  Stil  og  omfattede  hele  Strækningen  mellem  Nørregade  og  Fiolstræde, 
blev  ikke  antaget,  da  det  var  for  kostbart),  og  ^^/jq  1836  indviedes  den 
nye  Bygning,  der  kostede  c.  200,000  Rd.  Siden  da  er  det  stadig  gaaet 
frem  med  Landets  Højskole,  efterhaanden  som  den  aandelige  Bevægelse  er 
steget;  nye  Lærerstole  og  videnskabelige  Arbejdsanstalter  (Laboratorier)  ere 
oprettede,  de  ældre  Institutioner  ere  udvidede  og  have  faaet  nye  Bygninger 
osv. ;  saaledes  blev  kirurgisk  Akademi  1841  forenet  med  Universitetet,  1848 
udskiltes  de  statsvidenskabelige  Fag  fra  det  filosofiske  Fakultet  og  lagdes 
ind  under  det  juridiske  (nu  det  rets-  og  statsvidensk.),  1850  oprettedes 
det  matematisk-naturvidensk.  Fakultet,  187  5  fik  Kvinder  Adgang  til  Uni- 
versitetet, osv. 

Da  Direktionen  ophævedes  1848,  henlagdes  Universitetet  (tiUige  med  de 
lærde  Skoler)  til  et  eget  Departement  under  Kultusministeriet.  Dets  indre 
Styrelse  ledes  nu  af  Rektor,  der  vælges  af  den  akademiske  Lærerfor- 
samling paa  et  Aar,  og  af  Konsistorium.  Dette  bestod  før  af  16  Medl., 
hvoraf  de  5  valgtes  af  den  akad.  Lærerforsaml.  paa  5  Aar,  medens  de  1 1 
vare  de  ældste  inden  for  hvert  Fakultet;  ifl.  Res.  af  ^/^  1902  bestaar  det  nu  af 
18  eller,  hvis  Rektor  ikke  i  Forvejen  er  Medl.,  af  19  Medlemmer,  hvoraf 
de  5  ere  Dekanerne  (Forstanderne  for  Fakulteterne),  og  de  andre  13  vælges 
af  Lærerforsamlingen  blandt  dem  af  dens  Medlemmer,  der  ere  Fakultets- 
medlemmer  (en  Ordning,  der  dog  først  træder  i  Kraft,  naar  alle  Medl.  i  Ancienni- 
tetspladserne  ere  udtraadte).  De  økonomiske  Anliggender  styres  af  en 
kongevalgt  Kvæstor  under  Tilsyn  af  2  Professorer;  alle  Udgifter  og  Ind- 
tægter bestemmes  gennem  Finansloven.  Universitetet  er  delt  i  5  Fakul- 
teter: det  teologiske  (5  Professorer  og  2  midlertidige  Lærere),  det  rets- 
og  statsvidenskabelige  (8  Prof.  og  4  midlertidige  Lærere),  det  lægeviden- 
skabelige (12  Prof.,  2  ekstraordinære  Prof.,  4  Prof.  som  Overlæger  ved 
Hospitalerne  og  en  Docent),  det  filosofiske  (15  Prof.,  3  ekstraord.  Prof. 
og  12  Docenter)  og  det  matematisk-naturvidenskabelige  (11  Professorer 
og  4  Docenter).  Studietiden  deles  i  to  Semestre:  fra  1.  Sept.  til  22. 
Dec.  og  fra  1.  Jan.  til  9.  Juni.  Antallet  af  studerende  er  1600  å  2000. 
Der  er  dog  ogsaa  Adgang  for  ikkestuderende,  da  mange  Forelæsninger  ere 
offentlige.  I  Aaret  1903-4  toges  Adgangseks.  til  Universitetet  af  404,  deraf 
34  Kvinder  (187  7-1904  var  Kvindeantallet  i  alt  383),  353  alm.  filo- 
sofisk Eks.,  45  teologisk  Embedseks.,  91  juridisk  Eks.,  11  statsvidensk. 
Eks.,  51  lægevidensk.  Eks.,  2%  Skoleembedseks.,  9  Magisterkonferens,  og 
der  var   15   Promotioner  til  Doktor. 

Med  Universitetet  er  forbundet  det  ovennævnte  Kommunitet  til  Under- 
støttelse af  fattige  Studenter,  stiftet  ved  Fundats  af  ^^/^  1569  af  Fr.  II,  der 
tillagde  det  153  Gaarde  og  Kongetienden  fra  92  Sogne  paa  Sjælland. 
Oprindl.  fik  100  Studenter  fri  Kost  2  Gange  ugentlig,  1619  forøgedes 
Tallet  til  120,  1620  til  140,  og  Chr.  IV  indrettede  Regensen  (se  ndfr.) 
til  Bolig  for  dem;  17  32  nedsattes  Tallet  atter  til  100,  17  36  ophørte  Be- 
spisningen og  afløstes  af  Kostpenge;  for  Tiden  uddeles  130  ordinære  og 
5  5  midlertidige  Portioner  å  40  Kr.  maanedl.  Det  bestyres  af  Konsistorium, 
den  umiddelbare  Bestyrelse  udøves  af  3  Professores  consistoriales.  (6*.  E. 
F.  Reinhardt,  K.  og  Regentsen  fra  deres  Stiftelse  indtil  vore  Dage,  Kbh. 
1862). 

Universitetets  og  Kommunitetets  saml.  Hrtk.  udgør  resp.  3062^/2  og 
9591/2  Td.   foruden  9V2  Td.  Hrtk.  Skovskyld.    Kommunitetets  rentebærende 


Universitetet. 


191 


Kapitalformue  var  ^Vs  1904  7,158,459  Kr.  Til  Universitetet  er  knyttet 
adskillige  Stiftelser  (se  ndfr.)  og  Legater  til  Understøttelse  af  fattige  Stu- 
denter, til  Rejsestipendier  osv.  De  private  Legater  og  Fonds  udgjorde  ^^/^g 
1903   3,854,115  Kr.,  og   14,000  Fros. 

I  Universitetsfirkanten,  mellem  Frue  Plads,  Nørregade,  Krystalgade  og 
Fiolstræde,  ligger  den  1831-36  opførte  Universitetsbygning  med  Fa9ade 
mod  Frue  Plads,  220  F.  lang.  Den  er  paa  Granitsokkel  af  Mursten,  i 
Kælder  og  2  Stokv.,  langs  Gesimsen  omkranset  af  mindre  Gavle  og  med 
et  større  Gavlparti  i  Midten.  I  dette  fører  en  bred  Stentrappe  op  til  Hoved- 
indgangen,   over   hvilken    en  Bronceørn  og  Indskriften:   „Coelestem  adspicit 


Universitetets  Solennitetssal. 

lucem"  (den  skuer  op  til  det  himmelske  Lys).  Forhallen,  45x48  F.,  41 
F.  høj,  gaar  gennem  begge  Etager  og  prydes  med  Dekorationer  af  Hilker 
og  Malerier  (al  fresco)  af  Const.  Hansen  med  Fremstillinger  af  den  græske 
Mytologi,  som  Prometheus-,  Athene-,  Apollo-,  Psychemyten  m.  m.,  Lofts- 
maleriet forestiller:  Aurora  spreder  sine  Roser  (restaurerede  1878  og,  i  de 
allersidste  Aar,  af  A.  Jerndorff).  Ved  Trapperne,  der  føre  op  til  1.  Sal 
(ligesom  Stuen  optagen  af  Auditorierne),  staa  to  Marmorstatuer  af  Athene 
og  Apollo,  af  H.  V.  Bissen.  I  Baggrunden  af  Forhallen  fører  en  dekoreret 
Metaldør  ind  til  en  Tværbygning,  der  helt  optages  af  Solennitets- 
salen, 44X69  F.,  43  F.  høj,  med  et  Galleri  til  Orkester  og  Tilskuere 
(34  F.  over  Gulvet)  og  med  dekoreret    Loft  og  N?&%^^  (Hilker)  samt  store 


192  Bygninger  og  Institutioner. 

Vægmalerier:  Universitetets  Indvielse  i  Frue  Kirke  1479  (malet  af  Mar- 
strand  1871),  Hans  Tausen  forsvarer  Joach.  Rønnov  (C.  Bloch,  1876), 
Tyge  Brahe  modtager  Besøg  af  Jakob  VI  paa  Uranienborg  (Bloch,  1878), 
Griffenfeld  forestilles  for  Fr.  III  af  Jesper  Brochmand  (Bloch,  1888),  Studen- 
ternes Deltagelse  i  Byens  Forsvar  under  Karl  Gustavs  Belejring  (V.  Rosen- 
stand, 1889),  Holberg  overværer  en  Prøve  paa  Erasmus  Montanus  (Rosen- 
stand, 1892)  og  Svenske  og  Norskes  Modtagelse  ved  Naturforskermødet 
1847  (E.  Henningsen,  1896).  Væggene  ere  indtil  en  Tredjedels  Højde 
beklædte  med  udskaaret  Egetræspanel,  hvori  Portrætmedailloner  af  Chr.  I, 
Chr.  III,  Fr.  II  og  Chr.  IV.  Paa  Talerstolen  staar  paa  Græsk:  Aand  og 
Sandhed.  —  Af  andre  Kunstværker  i  Bygningen  nævnes:  i  Prof.  Aftræ- 
delsesværelser og  i  Auditorierne  flere  Udkast  til  Malerierne  i  Forhallen  og 
Festsalen  (de  fleste  Udk.  til  Malerierne  i  Festsalen  ere  i  Kunstindustrimus.) ; 
i  Korridoren  i  Stuen:  Broncestatue  af  David,  af  Mercié  (skænk.  1879  af 
C.  Jacobsen  jun.) ;  i  Konsistoriesalen :  Malerier  af  Kanslerne  Niels  Kaas 
(t  1594)  og  Peder  Reedtz  (f  1674),  Griffenfeld,  Gehejmerd.  Iver  Rosen- 
krantz  (f  1745),  Greve  J.  L.  Holstein  (f  1763),  af  Pilo,  Grev  Otto  Thott 
(t  1785)  og  Hertug  Fr.  Chr.  af  Augustenborg  (f  1814).  I  Rektorværelset, 
Dekanernes  Værelse  og  fl.  St.  findes  desuden  en  Del  Portrætter  og  Malerier, 
saaledes  i  det  første  „Hans  Gram  i  sit  Arbejdsværelse",  af  C.  Thomsen, 
„Madvig  overrækker  Studenterne  deres  Borgerbrev",  af  E.  Henningsen,  og 
Prof.,  Dr.  Jul.  Thomsen,  af  B.  Wegmann,  samt  Marmorbuster  af  Biskop 
Fr.  Munter  (f  1830),  af  H.  E.  Freund  (før  i  Konsistoriesalen),  Prof.  Rasm. 
Nielsen,    f  1884,    af   H.  V.  Bissen,  og  Biskop  H.  Martensen,  af  Th.  Stein. 

Ved  Fa9aden  ud  til  Frue  Plads  staa  paa  Granitsokler  4  Broncebuster 
af  Botanikeren  J.  H.  Schouw  (afsløret  1856),  Teologen  H.  N.  Clausen  (1880), 
Sprogforskeren  J.  N.  Madvig  (1887)  og  Naturforskeren  Jap.  Steenstrup  (1898). 

Et  Portparti,  der  fører  ind  til  de  to  Gaarde,  forbinder  Bygningen  paa 
hver  Side  med  Bygningerne  langs  Nørregade  og  Fiolstræde.  Langs  den 
første  ligger  den  omtalte,  310  F.  lange  Kommunitetshygning^  der  nu  bl.  a. 
indeholder  Kontorer  for  Rektor,  Konsistorium,  Stipendiebestyrelsen,  Deka- 
nerne og  Pedellerne,  det  filologisk-hist.  og  det  hygiejniske  Laboratorium 
samt  Boliger  for  Prof.  zoologiæ  og  Pedel  m.  m.,  langs  Fiolstræde  ligger 
Universitetsbiblioteket,  langs  den  fjerde  Side  mod  Krystalgade  Zoologisk 
Museum.  Inden  for  Firkanten  og  begrænsende  Gaardspladsen  mellem  Solen- 
nitessalen  og  Kommunitetsbygningen  mod  N.  ligger  den  S.  187  omtalte 
Konsistoriebygning  og  V.  for  den  en  Bygning  (1  Stokv.  med  Kælder  og 
Kvist),  der  er  Professorbolig. 

Polyteknisk  Læreanstalts  Bygninger  i  Skt.  Pederstræde  og  Studiestræde 
(se  S.  206)  overgik  til  Universitetet  ved  Fraflytningen.  I  Bygningen  ved 
Skt.  Pederstr.  findes  bl.  a.  to  store  Auditorier  og  det  teologiske  Laborato- 
rium, i  Bygningen  mod  Studiestr.  Universitetskvæsturens  Kontorer  (før  i 
Kommunitetsbygn.)  og  det  statistiske  Laboratorium.  I  1898  erhvervede 
Kommunitetet  for  80,712  Kr.  den  til  Bispegaarden  hørende  Have  (2242  □ 
Al.),  der  støder  til  disse  Bygninger,  for  senere  der  at  faa  opført  en  Bygning 
til  forskellige  Laboratorier  og  til  Disputatsal. 

Begyndelsen  til  Universitetsbiblioteket  blev  gjort  ved  Universitetets 
Oprettelse,  for  en  Del  ved  Gave  fra  ovenn.  Peder  Albertsen.  Det  havde 
fra  først  sin  Plads  i  Helligaandsklosteret  (se  S.  41)  og  fik  fra  1543  ogsaa 
Lokale   i    Skt.  Rochi   Kapel   ved    Frue    Kirke    (se   S.  27),    indtil  det  senere 


Universitetsbygningerne.    Biblioteket. 


193 


flyttedes  til  selve  Studiegaarden  i  Studenterboderne  (se  S.  188).  I  1601 
fik  det  en  betydelig  Forøgelse  ved  Prof.  Anders  Lemwigs  Testam.  (c. 
3000  Bøger  og  175  Haandskrifter),  og  1605  gav  Chr.  IV  det  Haandbib- 
lioteket  paa  Kjøbenhavns  Slot  (c.  1000  Bd.).  Ved  Midten  af  17.  Aarh. 
flyttedes  det  til  Trinitatis  Kirke  (se  S.  43);  ved  dets  Brand  1728  talte  det 
c.  35,000  Bd.  foruden  Haandskrifter;  efter  Kirkens  Genopførelse  fik  det 
sin  gamle  Plads  (1788  talte  det  c.  80,000  Bd.)  og  forblev  her,  indtil  det 
flyttede  ind  i  sin  nuv.  Bygning  1861.  Det  er  efterhaanden  vokset  meget 
dels  ved  Gaver,  dels  ved  Køb  og  dels  ved  de  Frieksemplarer,  som  det  fra 
Midten  af  18.  Aarh.  var  paalagt  Byens  Bogtrykkere,  fra  1821  alle  Rigets 
Forlæggere   og    fra    1832    alle   Rigets  Bogtrykkere  at  afgive  til  Biblioteket. 


Universitetsbiblioteket,  set  fra  Frue  Plads. 


Af  de  betydeligere  Gaver  nævnes  J.  G.  Moltkes,  som  1818  testamenterede 
Biblioteket  sin  naturhist.  Bogsamling,  „Bibliotheca  Moltkiana",  og  udsatte 
en  Sum  til  Samlingens  Forøgelse.  Samtidig  skænkede  Botanikeren  N. 
Wallich  og  det  ostindiske  Kompagni  en  Samling  indiske  Værker.  Told- 
kæmner, Etatsrd.  J.  H.  Schou  gav  1822  en  stor  Samling  juridiske 
Værker  med  en  Sum  til  dens  Forøgelse,  og  1839  fik  Biblioteket  ifl.  Apo- 
teker J.  Møllers  Testam.  over  2000  Bd.  kemiske,  fysiske  og  farmaceutiske 
Værker.  Af  senere  Indlemmelser  nævnes  det  kirurgiske  Akademis  og  det 
med  samme  forenede  Classenske  Litteraturselskabs  medicinske  Bogsamling, 
fremdeles  Polyteknisk  Instituts  og  Pastoralseminariets  Bogsamlinger  og  det 
ophævede  Kommunitetsbibliotek  (1852).  En  af  de  største  Forøgelser  fik  det 
1867    (kgl.    Res.    af  ^/g),  da  det  af  Generalmajor  J.  F.  Classen  stiftede  og 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2.  13 


194 


Bygninger  og  Institutioner. 


i  den  af  Gehejmerd.  P.  H.  Classen  opførte  Bygning  i  Amaliegade  (nu  Lo- 
kale for  Ingeniørforeningen)  opstillede  Classenske  Bibliotek^  c.  25,000  Bd., 
især  Geografi  og  Naturhistorie,  indlemmedes  (de  Værker,  der  omfattede 
Landbrug  og  Havedyrkning,  gaves  til  Landbohøjskolen),  og  samtidig  gav 
Fideikommisset  en  betydelig  aarlig  Sum  til  Samlingens  Forøgelse.  I  Ha  and- 
skriftsamlingen  maa  særlig  nævnes  den  Arnamagnæanske  Samling  af 
c.   2000  islandske,  norske^  svenske   og  danske  Haandskrifter,  skænk.    1730 

af  Prof.  Arne  Magnussen, 
og  den  af  Rask  hjembragte 
Samling  Haandskrifter 
i  Zend-  og  Pehlvisproget. 
Biblioteket  rummer  nu  c. 
300,000  Bd.,  c.  100,000 
Disputatser  og  over  6500 
Haandskrifter.  I  Finans- 
aaret  1902-3  benyttedes 
Læsesalen  af  19,17  3 
Personer;  og  der  var 
udlaant  23,637  Bøger. 
—  Biblioteksbyg- 
ningen,  286  F.  lang, 
eropf.l85  7-61(Grundst. 
nedlagt  Vs  1^57)  nær- 
mest i  norditaliensk  Stil 
(Motiv  fra  Kirken  S.  Fer- 
mo  i  Verona)  efter  Tegn. 
af  J.  D.  Herholdt  for 
204,767  Rd.  af  røde 
Mursten  med  Skifter  af 
gule  Sten  og  Forsiringer 
af  røde,  gule  og  glaserede 
Sten.  Den  er  i  to  Stokv. 
og  bestaar  af  en  mindre 
Forbygning  ud  til  Frue 
Plads,  6CX30  F.,  25 
F.  til  Gesimsen,  hvori 
Forhal,  Arkiv  og  smukt 
Trappeparti ,  og  den 
egentlige  Biblioteksbyg- 
ning,  226X53  F.,  36 
Fod  til  Gesimsen,  der 
foruden  Kontorer,  Udlaansværelse  m.  m.  indeholder  den  174  Fod  lange 
Bibliotekssal  med  et  bredt  omløbende  Galleri  og  mindre  Hvælvinger,  der 
bæres  af  Jærnsøjler,  medens  Midtgangen  har  Tøndehvælving  af  Jærn  (42 
F.  over  Gulvet).  Trappen  i  Forhallen  fører  op  til  det  store,  1891  i  Brug 
tagne  Læseværelse  (Auditorium  indtil  1881).  —  Af  malede  Portrætter  i 
Biblioteket  nævnes:  Rektor  Torkel  Baden,  f  1732,  af  la  Croix,  General- 
prokurør  Casp.  Bartholin  (?),  f  1738,  Prof.  M.  T.  Briinr.ich,  f  1827,  af  J. 
Juel,  Digteren  Chr.  Falster  (?),  f  17  52,  Griffenfeld,  Kopi  af  Adam  Miiller 
efter  Abrah.  Wuchter.  Læge  Vilh.  Hahn,  f  1802,  af  la  Croix,  Konsul  Hansen 


Universitetsbibliotekets  Indre. 


Universitetetsbiblioteket.    Zoologisk  Museum. 


195 


de  Liliendahl,  f  1779,  af  Perroneau,  Rasm.  Nyerup,  f  1829,  Pastelm.  af 
C.  Horneman,  Fr.  Rostgaard,  f  1745,  Biskop  H.  Trellund,  f  1735,  af  Peder 
Wichmand,  og  Biskop  Chr.  Worm,  f  1737.  Desuden  Marmorbuster  af 
Generalmajor  J.  F.  Gassen,  f  1792,  og  Gehejmerd.  P.  H.  Gassen,  f  1825, 
samt  J.  G.  Moltke,  f  1818,  alle  af  H.  V.  Bissen,  og  Gibsbuster  af  Zoologen 
O.  F.  Muller,  f  1783,  og  Dr.  teoL  Balth.  Munter,  f  1793,  den  sidste  af 
P.  Gianelli.  {J.  Forchhammer,  Kort  Uds.  over  Universitetsbibl.  og  den  nye 
Biblioteksbygnings  Hist.,  Særtryk  af  Nord.  Universitets-Tidsskr.  1859.  — 
S.  Birket  Smith^  Kbh.'s  Universitetsbibl.  før  1728,  især  dets  Haandskrift- 
saml.,  Kbh.    1882). 

Zoologisk    Museum.     Allerede    i  det  ofte  omtalte,  af  Fr.  III  oprettede 


Zoologisk  Museum. 

Kunstkammer  var  der  samlet  naturhist.  Genstande,  som  forøgedes  betydeligt 
ved  det  af  Arvingerne  165  5  skænkede  „Ole  Worms  Museum",  der  fandtes 
i  hans  Professorbolig  i  Kannikestræde.  Aar  1796  nedsattes  en  Kommisson 
til  Overvejelse  om  Oprettelsen  af  et  „Museum  for  Naturvidenskaberne",  og 
ved  kgl.  Res.  af  ^^/g  1804  gaves  der  til  dette  Brug  Anvisning  paa  en 
Sidebygn.  i  det  brændte  Christiansborg  Slot ;  men  Sagen  blev  ikke  til  noget ; 
1820  blev  der  lejet  Lokaler  i  den  Holsteinske  Gaard  i  Stormgade  til  de 
Samhnger,  som  Staten  1805  havde  købt  af  det  naturhist.  Selskab  (de 
havde  først  Plads  i  en  Gaard  paa  Østergade),  og  for  hvilke  J.  C.  H.  Rein- 
hardt var  Inspektør,  og  1827  købte  Staten  denne  Gaard  for  21,000  Rd. 
rede  Sølv  til  et  naturhistorisk  Museum.  Ogsaa  Universitetet  havde  tidligt 
haft  et  „Naturalkammer",  men  det  brændte  1728;  1740  gjordes  atter  Beg. 
til   en    lign.    Samling,    og   17  72   forenedes  den  med  det  paa  Charlottenborg 

13* 


196 


Bygninger  og  Institutioner. 


1759  oprettede  Natur  al-  eller  økonomisk  Teater^  hvorefter  den  fik  Lokaler 
i  Kommunitetsbygningen.  Denne  Samling  blev  senere  kaldt  det  grevelige  Molt- 
keske, Universitetet  tilhørende  zoologiske  Museum.  Da  Reinhardt  ogsaa  blev 
ansat  ved  Universitetet  1813,  kom  begge  Museer  under  hans  Ledelse. 
Efter  hans  Død  1845  fulgte  Japetus  Steenstrup  som  Prof.  i  Zoologi  ved 
Universitetet,  og  1848  traadte  han  ogsaa  ind  i  Direktionen  for  det  kgl. 
Museum,  fra  hvilken  Tid  Forhandlingerne  om  de  to  Museers  Sammensmelt- 
ning begyndte,  hvilken  dog  først  fastsloges  ved  Lov  af  ^^/^g  1862.  Efter 
den  nye  Bygnings  Fuldendelse  skete  Indflytningen  1870;  det  gamle  Uni- 
versitetsmuseum   i    Kommunitetsbygningen    var   da   omdannet    til    en    særlig 


Hallen  i  Zoologisk  Museum. 

Studie-  og  Undervisningssamling,  og  Bygningen  i  Stormgade  solgtes  til 
Indtægt  for  Kommunitetet  for  70,000  Rd.  til  Landbygningernes  alm.  Brand- 
forsikring (Skøde  af  Marts    1872)*). 

Den  nye  Museumsbygning,  paa  hvis  Plan  og  Indretning   Jap.  Steen- 
strup   har    haft  stor  Indflydelse  (se  Fremtidens  Nytaarsgave    1866),  er  opf. 


*)  Den  Holsteinske  Gaard,  paa  hvis  Grund  der  for  laa  en  af  Stiftamtmd.  H.  U.  Liitzow  ejet  Gaard, 
er  vistnok  opf.  i  Beg.  af  18.  Aarh.  af  Gehejmerd.,  Overkrigssekretær  Valentin  v.  Eickstedt, 
efter  livis  Død  1718  den  ejedes  af  Generalpostdirektør  Andr.  Weyse,  hvis  Datter  1726  skødede 
den  til  Joh.  G.  Holstein.  Under  dennes  Søn,  Joh.  Ludv.  H.,  blev  1756  Bygningen,  der  oprindl. 
bavde  Stue  og  1.  Etage  samt  Altaner  paa  Facaden,  ombygget,  idet  den  mistede  Altanerne  og 
hk  en  ny  Etage,  ligesom  den  vestl.  Sidebygning  tilføjedes  (i  D.  Atl.  II  S.  108  er  den  afbildet, 
omtr.  som  den  nu  er,  dog  med  nogle  mindre  Forandringer).  Videnskabernes  Selskab  holdt 
Møder  her  fra  1742.  Den  solgtes  1807  af  den  Holsteinske  Slægt  til  Konferensrd.  Chr.  Col- 
bjørnsen,  der  dog  nogle  Aar  efter  afhændede  den.  Den  var  i  de  næste  Aar  paa  flere  Hænder, 
indtil  Kmhr.  Chr.  Corn.  Greve  Lerche  solgte  den  1827  som  ovfr.  nævnt  til  Staten,  der  først  tænkte 
paa  at  anvende  den  til  Bolig  for  Arveprins  Ferdinand  og  Gemalinde.  (Se  P.  Brock,  Det  H. 
Palais,  i  D.  Saml.  2.  R.  III). 


Zoologisk  Museum.    Kirurgisk  Akademi.  197 

1836-69  efter  Tegn.  af  Chr.  Hansen  i  romansk-italiensk  Stil  paa  Granit- 
sokkel af  røde  Mursten  og  bestaar  af  4  sammenbyggede  Fløje  —  med 
høj  Kælder  og  3  Stokv.,  hvoraf  Stuen  og  øverste  Etage  er  14,  den  mel- 
lemste, Mezzaninetagen,  10  F.  --,  der  omslutte  en  rektangulær  Gaard, 
80  X  c.  34  F.,  som  er  dækket  af  et  Glastag  og  danner  en  smuk  Hal 
med  Søjler  og  Buer.  Alle  3  Etager  ere  ved  en  Længdemur  i  det  Indre 
delte,  saa  at  der  er  en  dobbelt  Række  Museumsrum,  af  hvilke  den  yderste 
er  20,  den  inderste  10  F.  bred;  den  sidste,  der  faar  sit  Lys  fra  Hallen, 
har  i  Stuen  aabne  Buer  ud  til  Hallen,  medens  de  to  øvre  Etager  have 
Vinduer.  Museet  er  delt  i  3  Afdelinger:  1)  Pattedyr,  Fugle,  Fiske,  Kryb- 
dyr og  Padder  samt  den  Lundske  palæontologiske  Samling  (Naturforskeren 
P.  V.  Lunds  Samlinger),  2)  Orme,  Bløddyr,  Straaledyr  og  Protozeer, 
3)  Insekter,  Edderkopper,  Tusindben  og  Krebsdyr  samt  den  Westermannske 
Insektsamling  (skænk,  af  Sukkerrafinadør  W's  Søn).  I  Hallen  findes  Skeletter 
af  store  baade  endnu  eksisterende  og  uddøde  Dyreformer;  hertil  slutte  sig 
i  Kælderen  under  Universitetets  Solennitetssal,  der  staar  i  Forbindelse  med 
Museet,  en  Samling  Hvalskeletter,  der  næsten  er  enestaaende,  især  for 
nord.  Formers  Vedk. ;  en  Del  af  Skeletterne  stamme  fra  D.  F.  Eschrichts 
private  Samling,  som  han  havde  skænket  til  den  naturhist.  Forening,  og 
som  Universitetet  købte  1841,  hvorefter  det  fysiologisk-zootomiske  Museum 
dannedes  og  for  største  Delen  fik  Plads  i  denne  Kælder;  efter  Eschrichts 
Død  1863  opløstes  Museet,  og  største  Delen  indlemmedes  i  zool.  Mus.  I 
Stuen  findes  Fiske  og  hvirvelløse  Dyr  (navnlig  mærkes  den  rige  Konkyhe- 
saml.,  der  omfatter  Samlinger  som  Moltkes  og  Spenglers  samt  den  af  Fr.  VII 
skænkede  Chr.  VIlI's  Saml.)  undt.  Insekter,  der  have  Plads  i  Mezzaninen, 
hvor  der  ogsaa  findes  Auditorium,  Kontor,  Bibliotek,  Arkiv  m,  m.  I  øverste 
Etage  findes  Pattedyr,  Fugle  og  Krybdyr.  Museet  har  en  Marmorbuste  af 
Jap.  Steenstrup,  af  H.  V.  Bissen,  og  en  Broncebuste  af  J.  M.  C.  Schiødte 
(t  1884),  af  P.  S.  Krøyer.  Museet  bestyres  under  Tilsyn  af  Konsistorium 
af  et  Museumsraad,  bestaaende  af  Professor  i  Zoologi  og  2  Inspektorer. 

Kirurgisk  Akademi,  Bredgade  (se  Bill.  S.  93).  Allerede  1736  blev 
der  paa  Tilskyndelse  af  Simon  Kriiger  (Criiger)  og  med  ham  som  General- 
direktør oprettet  et  Teatrum  anatomico-chirurgicum  til  Uddannelse  af  Kirurger, 
som  var  helt  uafhængigt  af  Universitetet;  det  kaldtes  alm.  „Amfiteatret" 
og  havde  Plads  i  en  Gaard  paa  Kjøbmagergade  (nær  ved  Amagertorv); 
17  74  fik  dog  Universitetet  sat  igennem,  at  Kirurgerne  skulde  eksamineres 
i  indre  Medicin  ved  Fakultetet  for  at  faa  Lov  til  medicinsk  Praksis.  Men 
denne  Afhængighed  af  Universitetet  faldt  atter  bort,  da  Kirurgisk  Akademi 
oprettedes  ved  Forordn,  af  ^^/g  1785,  hvorved  Uddannelsen  af  Kirurger 
helt  overdroges  til  det.  Dronning  Juliane  Marie  skænkede  Akademiet  Grunden 
i  Bredgade,  og  1785-87  opførtes  den  smukke  Bygning  efter  Tegn.  af  P. 
Meyn  (indviet  ^^/jq  1787),  med  Kælder  og  3  Stokv.;  over  den  med  to 
ioniske  Søjler  smykkede  Portal  staar:  MDCCXXXVl  og  over  Frontonen: 
Academia  Chirurgorum  Regia.  Det  fik  3  Professorer :  Generaldirektøren  for 
Kirurgien ,  Hofkirurgen  og  Overkirurgen  for  Frederiks  Hospital,  samt  en 
Lektor  i  Kemi  og  nogle  Reservekirurger.  Men  den  Strid,  der  hele  Tiden 
havde  været  mellem  Kirurgerne  og  Universitetet,  tabte  sig  ikke,  og  det 
blev  efterhaanden  mere  klart,  at  Kirurgerne  ikke  fik  den  fornødne  Uddan- 
nelse; ved  Plak.  af  ^^/j  1838  indførtes  en  medicinsk-kirurg.  Eksamen,  ved 
hvilken    de   kirurg.   Professorer  og  Fakultetet  eksaminerede  i  Fællesskab,  og 


198  Bygninger  og  Institutioner. 

ved  Res.  af  ^^12  l^^l  indlemmedes  Akademiet  fra  Vi  1842  i  Fakultetet, 
saa  at  de  nu  danne  eet  lægevidenskabeligt  Fakultet  med  begge  Anstalters 
Professorer  som  Lærere,  og  Bygningen  blev  Universitetets  Ejendom.  I  1867 
blev  den  efter  Tegn.  af  Chr.  Hansen  for  c.  26,000  Rd.  udvidet  med  en  Tilbyg- 
ning ind  til  Gaarden  til  fysiologisk  Laboratorium;  1897  tilkøbtes  for 
172,800  Kr.  Naboejendommen  Hj.  af  Bredgade  og  Fredericiagade  (til  Om- 
bygning og  Inventar  medgik  c.  52,000  Kr.).  Akademiet  rummer  nu,  for- 
uden Professor-  og  Pedelbolig,  flere  Auditorier,  deribl.  et  stort  paa  1.  Sal, 
det  fysiol.  Laboratorium,  det  normal-anatomiske  (anthropologiske)  Museum,  det 
patologisk-anatomiske  Institut,  det  farmakologiske  Institut  og  den  kirurgiske 
Instrumentsamling  (af  disse  Institutter  skulle  flere  flyttes  til  det  nye  Rigs- 
hospital, se  dette).  I  Bygningen  findes  en  Del  malede  Portrætter,  deribl.  af 
Livkirurg  J.  C.  Bodendick,  f  1818,  Prof.  J.  C.  Tode,  f  1806,  og  Prof.  F.  C. 
Winsløw,  t  1811,  alle  ml.  af  J.  Juel,  og  Generaldirektør  Simon  Kriiger,  af 
U.  F.  Bendfeldt  (en  Gibsbuste  af  ham  er  af  Weidenhaupt) ;  desuden  Portrætter 
af  Prof.  D.  F.  Eschricht  (en  Portrætmedaillon  af  ham  er  af  W.  Fjeldskov), 
Niels  (Steensen)  Steno,  f  1686,  J.  F.  Wohlert,  m.  fl.;  af  Skulpturarbejder 
nævnes  en  Marmorbuste  af  Prof.  P.  L.  Panum,  f  1885,  af  Bøgebjærg,  og 
en  Portrætmed.  af  Prof.  S.  A.  V.  Stein,  af  Th.  Stein  (se  videre  Univ.-Aar- 
bogen  1885-86  S.  4  flg.).  {G.  Norrie,  Kir.  Akad.  Hist.,  Kbh.  1896). 
Af  andre  til  LIniversitetet  knyttede  Institutioner  nævnes : 
Botanisk  Have,  mellem  0. -Voldgade,  Gotersgade,  Farimagsgade  og 
Sølvgade.  Begyndelsen  til  en  botanisk  Have  blev  som  nævnt  S.  188  alt 
gjort  c.  1600  ved  Anlægget  af  en  „medicinsk  Have"  ved  selve  Universi- 
tetet. Den  indeholdt  dog  kun  væsentlig  Lægeplanter  og  laa  indeklemt 
mellem  Huse,  hvorfor  Fr.  V  17  52  skænkede  Universitetet  en  Grund  ude 
ved  den  nuv.  Toldbod  paa  begge  Sider  af  Amaliegade,  og  her  anlagde  Dr. 
Oeder  den  nye  bot.  Have;  den  var  ved  Gaden  delt  i  to  Dele,  var  omgiven 
af  en  Ringmur,  havde  Forelæsningssal,  Bibliotek  m.  m.  og  synesved  1765 
at  have  staaet  i  sit  største  Flor.  Men  i  Beg.  af  17  70'erne  blev  den  ned- 
lagt, og  Botanikerne  vare  atter  henviste  til  den  gamle  ved  Universitetet. 
Da  bestemte  Kongen  17  7  7  at  skænke  Haven  bag  Charlottenborg  til  en 
botanisk  Have,  Aaret  efter  fik  Universitetet  Skøde  paa  den,  en  Bygning  ved 
Nyhavn  (før  Sprøjtehus  og  Konsumtionskontor)  overlodes  til  „  Driv- og  Gevækst- 
hus" ;  alt  177  8  var  en  stor  Del  af  Haven  anlagt,  der  opførtes  en  ny  Bygning 
til  Professor,  Urtegaardsmand,  Orangeri,  Bibliotek  osv.,  og  1783  var  hele 
Anlægget  færdigt;  1803  opførtes  nye  Væksthuse,  1832  en  ny  Bygning  til 
Forelæsningssal  og  Samlingerne,  efter  at  Haven  havde  maattet  afstaa  Læse- 
salen i  Charlottenborgs  Østfløj  (se  S.  153),  og  Haven  blev  udvidet,  saa 
at  den  var  c.  4^/2  Td.  Ld.,  da  den  nedlagdes  ved  Terrænets  Udlæggelse 
til  Byggegrunde  og  Gader,  og  den  nuv.  Have  anlagdes  1871-74  paa  det 
gamle  Fæstningsterræn.  Som  særlig  ivrig  for  Flytningen,  der  havde  været 
paa  Tale  i  mange  Aar,  var  Gartner  A.  Weilbach  (f  1868);  Brygger  J.  C. 
Jacobsen  gav  Udkastet  til  Væksthusene ;  ved  Anlægget  af  Haven  maa  særlig 
nævnes  Landskabsgartner  H.  A.  Flindt.  Haven  (aabnet  for  Publikum  ^/jq 
1874)  er  c.  17  Td.  Ld.  (til  Erstatning  for  et  Stykke  Grund  ved  Ø.-Fari- 
magsgade,  som  Haven  afgav  til  Udvidelsen  af  Polytekn.  Læreanstalt  1903, 
tænker  den  at  faa  en  Udvidelse  ved  Sølvgade  mellem  Polytekn.  Læreanstalt 
og  Mineralog.  Museum),  hvoraf  Søen  (Rest  af  den  tidligere  Voldgrav),  hvori 
der    dyrkes    en    Del    Vandplanter,  er    1^/5  Td.  Ld.    En  særlig    smuk  Udsigt 


Botanisk  Have. 


199 


er  der  fra  Bakken  i  det  nordøstl.  Hjørne  ved  Observatoriet,  der  er  beplantet 
med  Naaletræer.  Mod  N.  V.  ligge  de  store,  1872-74  opførte  Væksthuse 
(i  alt  16  Afdelinger),  der  med  Tilbehør  indtage  c.  10,000  □  AL,  og  som 
ere  anlagte  i  Terrasseform  i  to  Etager,  tiis.  udgørende  et  Hele;  Komplekset 
er  c.  300  F.  langt  og  opf.  af  Glas  (36,400  Q  Al.  Glasflade)  og  Jærn. ; 
Midtpartiet  er  Palmehuset,  en  Rundbygning,  96  F.  i  Gennemsnit,  50  F. 
høj,  med  et  omløbende  Galleri  (24  F.  over  Gulvet).  I  Væksthusene  staar 
en  Buste  af  Fr.  V  (før  i  den  bot.  Have  ved  Amalienborg,  derpaa  ved 
Charlottenborg),  af  Hartmann  Beeken  (fuldendt  af  Wiedewelt,  der  ogsaa  har 
gjort  Marmor  fodstykket).  Foran  Væksthusene  er  der  et  af  J.  C.  Jacobsen 
skænket   Springvand.     Desuden    findes    i   Haven    flere    Afdelinger   til    Dyrk- 


Botanisk  Have.    I  Baggrunden  Kommunehospitalet. 


ning  af  Friplanter,  et  Hus  for  varme  Vandplanter  (Akvarium),  et  Forsøgs- 
og  Formeringshus,  Gartnerbolig  (ved  N. -Farimagsgade),  Portnerbolig  (ved 
Hovedindgangen  i  det  sydøstl.  Hj.)  m.  m.  samt  ved  Gotersgade  en  187  5- 
76  opf.  Museumsbygning  (100,000  Kr.),  af  røde  Mursten  i  2  Stokv. 
og  Kælder  (Arkitekt:  Murmester  H.  N.  Fussing),  der  bl.  a.  indeholder  et 
Auditorium,  et  Bibliotek  (c.  13,000  Bd.),  rige  Samlinger  (navnlig  Herbarier),  og 
et  1888-90  opf.  Botanisk  Laboratorium  (delt  i  et  planteanatomisk  og 
et  plantefysiologisk  Lab.),  af  røde  Mursten  med  Anvendelse  af  Granit, 
Kridtsten  og  Kalksten,  bestaaende  af  en  Hovedfløj  og  en  Tværfløj  i  Kælder 
og  to  Stokv.  (Arkitekt:  J.  D.  Herholdt);  foruden  Arbejdsrum  indeholder 
det  bl.  a.  Auditorium  og  Bolig  for  Direktøren  og  Prof.  i  Plantefysiologi. 
I  Museets  Læsesal  Portrætmedaillon  af  C.  Linné  (Afstøbning  efter  Sergei) 
og  en  Buste  af  Landskabsgartner  Flindt.  (Se  Joh.  Lange,  Erindringer  fra 
Univ.  bot.    Have  ved  Charlottenborg,  Kbh.  187  5,  Særtr.  af  Bot.  Tidsskr.   — 


200  Bygninger  og  Institutioner. 

y.  c.  Jacobsen  og  T.  Rothe,  Væksthusene  i  bot.  Have,  Kbh.  1879.  — 
N.Hartz,  Væksthusene  i  bot.  Have,  Kbh.    1895). 

Ved  botanisk  Haves  nordøst!.  Hjørne  ligge  ved  0. -Voldgade  det  astrono- 
miske Observatorium  og  et  Bygningskompleks,  der  rummer  kemisk  Labo- 
ratorium og  Mineralogisk-geognostisk  Museum. 

Astronomisk  Observatorium.  Allerede  1589  indrettede  Tyge  Brahe 
et  Observatorium  paa  Volden  i  „VandmøUetaarnet".  Men  sit  egentlige 
Observatorium  fik  Byen  først  ved  Rundetaarns  Opførelse;  om  dette  se  S. 
43  og  45.  Da  en  Flytning  tilsidst  blev  nødvendig  paa  Grund  af  de  ind- 
skrænkede Forhold  og  de  stærke  Rystelser,  som  Vognfærdselen  foraarsagede, 
opførtes  paa  Rosenborg  Bastion  over  for  Rosenborg  Slot  (hvor  dengang 
laa  Voldmesterens  Bolig  og  Resterne  af  en  Mølle)  efter  Tegn.  af  Bygnings- 
inspektør Chr.  Hansen  den  nuv.  Bygning  for  182,927  Kr.  (med  Instrumenter) 


Observatoriet  og  kemisk  Laboratorium,  set  fra  botanisk  Have. 

1859-61  (Grundst.  nedlagt  ^^/^^  1859,  tagen  i  Brug  Sept.  1861)  af  gule 
Mursten.  Den  bestaar  af  et  firkantet  Midtparti,  der  krones  af  en  Rund- 
bygning og  kobbertækket  Drejekuppel  paa  24  F.  i  Diameter,  og  hvis  cirkel- 
runde indre  Rum  omslutter  en  hul  Mursøjle  (Muren  er  3  F.  tyk,  Hulheden 
4  F.  i  Diameter),  der  bærer  Refraktoren;  om  Søjlen  snor  sig  en  Vindeltrappe, 
der  fører  op  til  Kuplen.  Midtpartiet  har  to  smaa  Udbygninger,  hvoraf 
den  sydl.  danner  Hovedindgangen,  den  nordl.  er  et  særskilt  Observations- 
værelse.  Paa  begge  Sider  af  Midtpartiet  er  der  to  lavere  Meridianværelser, 
det  ene  med  Meridiancirklen,  det  andet  medet  Passageinstrument;  til  disse 
Værelser  slutte  sig  ved  Bygningskompleksets  Ender  to  Huse  med  Gavlene  ud 
til  0. -Voldgade,  hvoraf  det  ene  er  Professorbolig,  det  andet  Bolig  for  Obser- 
vator og  Bud;  i  Haven  to  mindre  Bygninger  med  Instrumenter  og  fotografisk 
Laboratorium.  En  betydelig  Ændring  i  det  Indre  foretoges  1894-95,  idet 
den  1861  opstillede  Refraktor  (28  Cm.  Aabning)  afløstes  af  et  nyt  Instru- 
ment  baade    til    optiske   og   til  fotografiske  Iagttagelser  (henholdsvis  36  og 


Astronomisk  Observatorium.    Kemisk  Laboratorium.    Mineralogisk  Museum.  201 

og  20  Cm.  Aabning),  der  kostede  c.  40,000  Kr.  Observatoriet  staar  i  tele- 
grafisk Forbindelse  med  Nicolai  Taarn,  hvorfra  der  siden  1868  (se  S.  46) 
gives  Tidssignal  ved  en  Kugle,  der  hejses  til  Toppen  af  en  Stang  og  falder 
hver  Søgnedag  Kl.  1.  Foran  Observatoriet  paa  Bakken  ud  til  0.  Voldgade  er 
^/g  1876  afsløret  en  Broncestatue  af  Tyge  Brahe  i  naturlig  Størrelse, 
modelleret  af  H.  V.  Bissen.  I  Observatoriet  findes  flere  malede  Portrætter, 
deribl.  af  Astronomerne  F.  W.  Bessel  (af  C.  A.  Jensen),  Th.  Bugge,  f  1815, 
Ole  Rømer  og  d' Arrest,  f  1875,  og  af  Chr.  IV,  samt  Gibsbuster  af  Tyge 
Brahe  og  Admiral  P.  Løvenørn,  f  1826.  (Se  Universitets-Observatoriet  paa 
Rundetaarn,  Kbh.  1826.  —  C.  F.  Pechiile,  Kbh.'s  Observ.  og  dets  nye 
Instrument,  IlL  Tid.    1895). 

(Paa  Frederiksberg,  Dronn.  Olgas  Vej,  ligger  det  private  Urania  Obser- 
vatorium^ opført    1897,  tilgængeligt  for  Publikum  siden  Jan.    1902). 

Det  Bygningskompleks,  der  rummer  kem.  Laboratorium  og  Mineralo- 
gisk Museum,  Hj.  af  0.- Voldgade  og  Sølvgade,  er  opf.  1888-93  (Indflyt- 
ningen begyndte  1892)  efter  Tegn.  af  Prof.  Hans  J.  Holm  for  7  33,206  Kr. 
paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  3  sammenbyggede  Fløje  i 
Kælder  og  2  Stokv.  (den  bageste  Fløj  ud  til  Bot.  Have,  hvor  Terrænet 
er  stærkt  skraanende,  har  dog  3  Stokv.),  medens  den  4.  Side  ud  til 
0. -Voldgade  er  lukket  af  to  Professorboliger  (Kælder  og  1  Stokv.)  og 
et  Gitterparti.    Den  sydl.  Halvdel  er  Laboratoriet,  den  nordl.  Museet. 

Kemisk  Laboratorium.  Der  havde  været  et  kemisk  Laboratorium  i 
Rosenborg  Have ;  under  Fr.  III  blev  der  til  Alkymisten  Borri  (som  dog  ogsaa 
benyttede  Laboratoriet  ved  Rosenborg)  indrettet  et  Laboratorium  af  Tømmer 
i  Byens  østl.  Del  („bag  Børsen"),  som  1669  flyttedes  til  Rigensgade  (omtr.  paa 
Garnisonshospitalets  Plads) ;  det  kaldtes  Guldhuset  og  benyttedes  senere  til 
Kvæsthus  og  Fabrik.  I  1788  indrettedes  et  Laboratorium  i  et  Drivhus  i 
den  gamle  Botaniske  Have  ved  Universitetet;  1829  fik  det  nogle  smaa 
Lokaler  i  den  da  oprettede  polytekniske  Læreanstalt.  Endelig  bevilgede 
Rigsdagen  1856  af  Universitetets  Midler  97,000  Rd.  til  en  egen  Bygning, 
der  opførtes  i  Ny.  Vestergade  (Nr.  1 1)  efter  Tegn.  af  N.  S.  Nebelong  og 
indviedes  ^^/g  1859;  foruden  af  Mellem-  og  Bagbygning  bestaar  den  af  et 
Forhus  i  2  Stokv.  Fra  )^Qg.  havde  den  nogle  og  fyrretyve  Arbejdspladser, 
men  ved  en  radikal  Ombygning  i  det  Indre  1867  fik  den  henved  100. 
Da  Pladsen  dog  stadig  viste  sig  utilstrækkelig,  særlig  fordi  Undervisningen 
omfattede  baade  de  lægevidenskabelige  studerende.  Polyteknikerne  og  Farma- 
ceuterne, opførtes  den  ovennævnte  Bygning,  hvor  Pladsen  er  rigelig,  saa 
meget  mere  som  Polyteknikernes  og  Farmaceuternes  Undervisning  samtidig 
henlagdes  fil  den  nye  polyt.  Læreanstalt  og  til  den  farmaceutiske  Lære- 
anstalt, og  1898  kunde  der  endog  afgives  et  større  Lokale  til  de  læge- 
vidensk.  studerendes  medico-fysiske  Undervisning.  Laboratoriet  har  nu  5 
Afdelinger  (4  for  analytiske  og  1  for  præparative  Arbejder),  hver  med 
34-35   Arbejdspladser. 

Mineralogisk-geognostisk  Museum.  Universitetets  Mineraliesamling 
grundlagdes  17  69  af  M.  Th.  Briinnich  i  et  Lokale  i  Kommunitetsbygningen, 
og  17  72  forenedes  det  med  Naturalie-  og  Husholdningskabinettet  paa  Char- 
lottenborg; i  1810  købtes  alle  Universitetets  Naturaliesamlinger  af  Grev 
J.  G.  Moltke,  der  atter  forærede  dem  til  Universitetet,  hvorpaa  de  sammen 
med  Faderens  Samlinger  kaldtes  „Moltkes,  Universitetet  tilhørende  Mineralie- 
samling" ;    1851  forøgedes  det  med  Chr.  VIII's  Privatsamling  og  1868  med 


202  Bygninger  og  Institutioner. 

Mineraliesamlingen  fra  det  naturhist.  Museum  i  Stormgade.  Men  trods 
flere  Udvidelser  af  Lokalerne,  navnlig  efter  at  der  var  blevet  mere  Plads  i 
Kommunitetsbygnmgen,  da  den  nye  Universitetsbygn.  stod  færdig  1836,  var 
Pladsen  meget  indskrænket,  meget  af  Samlingerne  opbevaredes  paa  Lofter 
eller  var  nedpakket.  Endelig  fik  Museet  Plads  i  den  nuv.  Bygning  fra 
1893.  Af  større  Museumsrum  nævnes  i  Stuen:  Dansk  geologisk  Samling, 
palæontologisk  Samling  og  Bjærgart-Samling  (hver  een  Sal) ;  paa  1 .  Sal : 
Mineralsamling  (to  Sale)  og  Grønlandsk  Samling  (een  Sal);  her  findes 
ogsaa  et  Auditorium  med  Forelæsnings-  og  Øvelsessamlinger.  I  Kælder- 
etagen er  for  Tiden  Lokale  for  „Danmarks  geologiske  Undersøgelse".  Museet 
ejer  Marmorbuster  af  G.  Forchhammer  og  Jap.  Steenstrup  (begge  af  H.  V. 
Bissen)  samt  Malerier  af  A.  G.  Moltke,  f  IV 92,  J.  G.  Moltke,  f  1818  (af 
J.  Juel),  og  J.  F.  Johnstrup  (af  O.  Bache).  I  Gaarden  ere  enkelte  særlig 
store  Museumsstykker  opstillede,  deribl.  et  gedigent  Stykke  Jærn,  13,200 
Pd.,  fra  Grønland,  hjembragt  af  A.  E.  Nordenskiold    1871. 

Laboratoriet  for  medicinsk  Bakteriologi,  der  1884  indrettedes  i 
botanisk  Museumsbygnings  Kælder,  blev  1893  flyttet  til  kem.  Laboratoriums 
forrige  Bygning  i  Ny  Vestergade,  i  Stuen  i  Mellembygningen  (i  Forhuset 
er    der   Professorbolig,    i    de    øvrige  Dele  Statens  Tegnekursus  for  Lærere). 

Med  Universitetet  ere  forbundne  flg.  Kollegier: 

Regensen,  ved  St.  Kannikestræde,  Kjøbmagergade  og  Krystalgade,  stammer 
fra  det  S.  190  nævnte,  1569  stiftede  Kommunitet,  idet  der  alt  dengang 
paatænktes  at  knytte  en  Fribolig  for  Alumnerne  til  Stiftelsen  (ogsaa  Chr.  III 
havde  tænkt  at  oprette  en  saadan  Fribolig).  Men  først  1618  blev  det  til 
Alvor,  da  Kommunitetet  ved  et  Laan  af  9000  Rd.  af  Kongen  saa  sig  i 
Stand  til  at  købe  nogle  Grunde  mellem  Kannikestræde  og  Skidenstræde 
(Krystalg.),  der  til  Dels  hørte  til  Kansler  Chr.  Friis'  Gaard.  Her  opførtes  nu 
„Collegium  regium",  i  daglig  Tale  kaldet  Regensen,  til  Bolig  for  100 
Studenter;  den  toges  i  Brug  1623,  men  var  først  helt  færdig  1628  (en 
Stentavle  paa  Kannikestrædefløjens  Gavl  ud  til  Kjøbmagergade,  bærer  Aars- 
tallet  1623).  Det  var  en  firfløjet  Bygning  med  svejfede  Gavle;  Fløjen  mod 
V.  naaede  dog  ikke  helt  ud  til  Krystalgade.  I  Fløjen  ud  til  Kjøbmagergade, 
der  i  den  nordl.  Del  havde  et  lille  Taarn  med  Spir  ind  til  Gaarden,  og 
som  vistnok  oprindl.  kun  havde  eet  Stokv.,  indrettedes  1627  en  lille  Kirke 
(indviet  ^^lio  1635)  som  „Studenterkirke",  men  den  afløstes  snart  af  Trini- 
tatis Kirke  (se  S.  43),  hvorefter  Salen  brugtes  til  Andagtsøvelser  for  Alum- 
nerne. Under  de  svenskes  Belejring  led  Regensen  saa  meget,  at  den  1661 
omtales  som  „moxen  øde",  og  Pladsen  var  desuden  bleven  indskrænket, 
da  en  Grund  ud  til  Kannikestræde  var  solgt.  Men  den  kom  dog  paa  Fode 
igen  inden  17.Aarh.'s  Slutn.  Da  kom  Branden  1728,  hvorved  begge 
Fløjene  til  Krystalgade  og  Kjøbmagergade  helt  ødelagdes  (den  sidstes  Mure 
bleve  dog  staaende,  men  maatte  senere  nedrives),  og  af  Fløjen  mod  Kan- 
nikestræde skaanedes  blot  den  østl.  Del  fra  Porten  til  Kjøbmagergade,  saa 
at  kun  Murværket  af  denne  Dels  to  nederste  Stokv.  nu  er  tilbage  fra  den 
oprindelige  Bygning  (der  ses  endnu  Spor  af  rundbuede  Vinduer).  Fløjen 
mod  Krystalgade  var  genopført  1731,  Kirkefløjen  1743  og  Fløjen  mod 
Kannikestræde  1749  —  dets  øverste  Stokv.  opsattes  dog  først  1777  — , 
hvorimod  Vestfløjen  aldrig  blev  genopført,  idet  Grunden  udlagdes  til  Trini- 
tatis Præstegaard  (dennes  Sidebygning  staar  nu  paa  Fløjens  Grund).  Kirke- 
fløjen, paa  hvis    Midte   ind    til    Gaarden    der    1780  opsattes  et  lille  Taarn- 


Mineralogisk  Museeum.    Regensen. 


203 


parti  med  Ur,  fik  atter  en  lille  „Kirkesal",  som  dog  kun  anvendtes  til 
Prædike-  og  Disputerøvelser ;  efter  Bombardementet  1807  anvendtes  den  af 
Universitetet  til  Festsal;  da  Universitetet  var  genopført,  stod  den  i  længere 
Tid  ubenyttet;  1862  indrettedes  den  til  Læse-  og  Forsamlingssal  samt  Musik- 
værelse   for    Alumnerne.    —    Regensen,    der   staar    i    nøje    Forbindelse    med 


Regensens  Gaard. 


Kommunitetet,  har  nu  Plads  til  100  Studenter,  der  faa  Fribolig  (dels  2 
Værelser  til  Fællesbolig  for  2  Alumner,  dels  Eneværelser),  Brændsel  og 
Kommunitets-  og  Regensstipendiet,  der  tiis.  (siden  1901)  udgøre  50  Kr. 
maanedlig,  hvoraf  Regensens  er  10.  Privilegerede  til  at  nyde  Stipendierne 
ere  under  visse  Betingelser  Færinger,  Islændere  og  Grønlændere  samt  af 
hvert  Aars  Studenter  to  Frederiksborgensere.  Tilsynet  med  Regensen  ud- 
øves   af  en    Regensprovst    (præpositus),    der   udnævnes    af  Kultusministeriet 


204  Bygninger  og  Institutioner. 

blandt  Universitetsprofessorerne ;  i  hans  Fraværelse  fungerer  en  Viceinspektør, 
der  antages  af  Konsistorium;  begge  have  Fribolig  paa  Regensen.  —  Byg- 
ningerne, der  ere  omtrent,  som  de  opførtes  efter  Branden  1728,  bestaa  af 
3  Fløje  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten,  med  Kælder  og  2  Stokv.,  Fløjen 
mod  Kannikestræde  dog  med  3  Stokv. ;  de  skævt  sammenbyggede  Fløje 
indeslutte  det  meget  stemningsfulde  Gaardsrum,  i  hvis  Midte  staar  den  af 
Regensprovst  A.  C.  Hviid  1785  plantede  Lind,  der  er  besunget  og  har 
været  Vidne  til  saa  mange  vigtige  Begivenheder  inden  for  Studenterverdenen. 
I  Kannikestrædefløjen  findes  Hovedporten ;  til  venstre  i  denne  vises  det 
Værelse,  der  var  Ligbærerkontor  indtil  1859,  idet  Studenterne  1712-91 
havde  Bevilling  til  at  bære  Lig  for  en  vis  Takst  (efter  1791  fik  dog 
Kommunitetet  Indtægten  af  Ligbæringen,  1859  overgik  Privilegiet  til  Kom- 
munen). Det  Indre  er  i  Tidens  Løb  undergaaet  mange  Forandringer.  Kirke- 
fløjens 1.  Sal  er  som  nævnt  afdelt  til  Læse-  og  Forsamlingssal  samt  Musik- 
værelse; tillige  er  der  et  lille  Bibliotek.  I  Læsesalen  findes  to  Oliemalerier: 
Chr.  IV  som  Admiral,  fra  163.,  og  Jesus  i  Templet,  af  A.  L.  Koop,  fra 
1821,  en  Zinkbuste  af  Viceprovst  F.  Fabricius,  f  1873,  af  F.  Hoffmann, 
en  Broncebuste  af  Hostrup,  af  Aksel  Hansen,  og  en  Marmormedaillon  af 
Provst,  Prof.  A.  C.  Hviid,  f  1788.  (Se  R.  Nyerup,  Efterretn.  om  R.,  Kbh. 
1829.  Reinhardt^  Kommunit.  og  R.,  Kbh.  1862.  H.  Bering  Liisberg, 
Lidt  om  R.,  i  „Architekten"  ^^/g  1901,  og  Interiører  fra  R.,  smstds.  ^^/g 
og  ^^/g  1903,  med  Grundplaner  og  Tegninger  af  Arkitekt  Ewers). 

Walkendorfs  Kollegium,  Skt.  Pederstræde,  er  stiftet  ^^/g  1589  af 
Rigshofmester  Chrf.  W.  i  det  tidligere  Karmeliterkollegium  (se  under  Byens 
Hist.),  som  han  havde  købt  af  Morten  Brok  til  Bariøse*),  og  som  allerede 
1588  var  taget  i  Brug  af  Alumnerne.  Efter  den  ^^/^  1595  udstedte  Fun- 
dats tillagde  han  Kollegiet,  der  i  lang  Tid  kaldtes  „Hofmesters  Boder",  et 
Bibliotek  og  6100  Rd.  Sp.,  hvoraf  3400  bestemtes  til  Bygningernes  Ved- 
ligeholdelse og  til  Understøttelse  for  Alumnerne.  Bygningerne,  der  beska- 
digedes under  Bombardementet  1658,  og  hvis  øverste  Stokv.  brændte  1728 
(vistnok  1732  var  det  atter  i  Stand),  medens  nederste  Stokv.  med  Biblio- 
teket reddedes,  skildres  i  det  hele  som  meget  daarlige;  endnu  1744,  da  de 
underkastedes  en  Hovedreparation  for  2500  Rd.,  beskrives  Forhuset  som 
lavt  og  fugtigt  og  bestaaende  af  lave,  hvælvede  Klosterceller,  og  Gaarden 
var  saa  opfyldt,  at  Lys  og  Luft  betoges  Rummene  („Collegium  obscurum"). 
En  lille  Bygning  i  Gaarden  med  et  Auditorium,  hvori  vistnok  Poul  Helgesen 
har  holdt  sine  Forelæsninger,  blev  først  nedbrudt  1847.  Ved  Branden  1795 
blev  atter  øverste  Stokv.  ødelagt,  men  genopført  s.  Aar;  ogsaa  ved  Bom- 
bardementet 1807  led  Bygningen;  den  blev  senere  flere  Gange  repareret; 
1865  blev  den  nedbrudt  paa  Grund  af  Brøstfældighed  og  en  ny  opf.  1865- 
66.  —  Det  er  nu  Fribolig  for  20  (oprindl.  16)  Alumner  paa  5  Aar.  Det 
ved  Fundatsen  bestemte  Pengestipendium  (senest  48  Kr.  aarl.)  er  inddraget 
i  19.  Aarh.  Biblioteket  solgtes  1841.  Kapitalen  er  nu  c.  49,000  Kr.  Kol- 
legiet bestyres  af  Universitetet  ved  en  af  Konsistorium  valgt  Efor;  Alum- 
nerne udnævnes  af  Konsistorium  (før  af  Stifterens  Arvinger  paa  Sværd- 
siden) ;  Alumnerne  vælge  en  Inspektor.  —  Bygningen  er  af  Mursten  med 
Kælder  og   3   Stokv. ;   den  ligger  midt  paa  Grunden  med  Have  for  og  bag 


*)  Karmeliterkollegiet  blev  af  Fr.  I  givet  1530  til  Knud  Gyldenstjerne,  som  vistnok  har  solgt  det 
til  Joh.  Urne;  efter  dennes  Enke  gik  det  i  Arv  til  Anne  Skovgaard,  der  var  gift  med  ovenn. 
Morten  Brok. 


Regensen.    Walkendorfs  Kollegium.    CoU.  Mediceum.    Elers'  Kollegium.      205 

(den  tidligere  Bygning  laa  ud  til  Gaden),  tiis.  6000  Q  Al. ;  i  Læsestuen  i 
Stuen  og  paa  Inspektors  Værelse  findes  Gibsbuster  af  Johs.  Ewald  (begge 
sign.  1784,  af  C.  F.  Stanley),  der  har  været  Alumnus,  og  paa  Læsestuen 
et  Oliemaleri  af  Henrik  Stampe  (en  Kopi  malet  af  J.  Juel).  (Se  111.  Tid. 
24/2  1889). 

CoUegium  Mediceum  {Borchs  KolL),  St.  Kannikestræde  12,  er  stiftet 
'^^jrj  1689  af  Højesteretsassessor,  Prof.  Oluf  Borch  (f  1690)  med  en  Gaard 
(opført,  hvor  der  før  stod  en  af  ham  af  Universitetet  købt  Professorbolig) 
til  Bolig  for  16  „fattige,  gudfrygtige  og  lærde  Studiosi"  og  24,000  Rd., 
hvoraf  Renterne  af  de  16,000  skulde  anvendes  til  Stipendier  til  Alumnerne, 
Resten  til  Vedligeholdelse  m.  m.,  samt  et  Bibliotek  og  hans  naturvidenskabe- 
lige Samlinger.  Kollegiet,  indviet  ^^/^  1691,  var  som  nu  i  3  Stokv.,  men 
havde  over  Fa9aden  Frontespice  med  Chr.  V's  Marmorbuste;  Stuen  og  1. 
Sal  var  BoHg  for  Alumnerne,  paa  2.  Sal  var  Auditorium,  Bibliotek,  Sam- 
linger og  et  Pinakotek  med  Lægeportrætter;  i  Haven,  der  1708  udvidedes 
ved  Køb  af  den  Gehejmerd.  F.  Gjedde  tilhørende  Naboejendom  til  Skiden- 
stræde, fandtes  Springvand,  flere  Gibsstatuer  og  den  endnu  eksisterende 
farnesiske  Herkules  i  Bly.  Kollegiet  med  Samlingerne  brændte  1728,  men 
var  alt  genopf.  1730-32  i  den  gamle  Skikkelse  paa  de  tilbageblevne  Mure; 
ved  Bombardementet  1807  brændte  det  atter  og  genopførtes  1823-24  (ind- 
viet ^^/s  1825),  dog  uden  Frontespice,  ligesom  Porten  midt  paa  Bygningen 
afløstes  af  en  Dør  med  Vestibule,  medens  Porten  lagdes  ved  Siden  af 
Bygningen.  I  Auditoriet  bag  Talerstolen  en  Portrætmedaillon  af  Marmor 
af  Borch  (?),  der  skal  være  fra  det  ældste  Kollegium  (se  nedenn.  Festskr. 
S.  26).  I  Haven  Mindesten  over  Historikeren  Jens  Paludan-Miiller,  fved  Oversø 
1864.  —  De  16  Alumner  (hgesom  fra  Beg.  10  Teologer,  3  Filologer,  1 
Kemiker,  1  Botaniker  og  1  Matematiker),  der  særlig  ere  Kandidater  og 
viderekomne,  have  Fribohg  i  5  Aar  (hver  2  Værelser)  og  et  aarl.  Stipen- 
dium, nu  32  Kr.  Kapitalformuen  er  c.  90,000  Kr.  Kollegiet  bestyres  af 
Universitetet  ved  en  af  Konsistorium  valgt  Efor;  Alumnerne,  der  udnævnes 
af  Konsistorium,  vælge  selv  en  Inspektor.  (Se  Festskr.  i  Anl.  af  B.  K.'s 
200  Aars  Jubil.,  Kbh.    1889). 

Elers'  Kollegium  {Coll.  Elersianum),  Kannikestræde  over  for  Regensen, 
er  stiftet  ved  Testam.  af  ^'^'/^^  1691  af  Højesteretsassessor,  Etatsrd.  Jørgen 
Elers,  efter  at  han  havde  mistet  sine  to  Børn  ved  Teaterbranden  paa 
Amalienborg  (se  S.  138),  med  33,200  Rd.,  hvoraf  8000  skulde  bruges  til 
Opførelsen  af  en  Bygning;  efter  Enkens  Død  1700,  da  Kapitalen  var  gaaet 
ned  til  c.  19,000  Rd.,  købtes  Grunden  1702,  og  Bygningen  opførtes  — 
Grundst.  nedlagt  V9  1702,  indviet  i^/^  1705  —  efter  Tegn.  af  J.  C.  Ernst; 
den  kostede  c.  13,000  Rd.  Den  var  omtr.  som  nu,  af  røde  Mursten  med 
Pilastre,  med  Kælder  og  3  Stokv.,  hvoraf  øverste  var  delt  i  to  Sale,  den 
ene  til  Auditorium,  den  anden  til  Bibliotek  og  Raritetskabinet;  over  Porten 
sad  ligesom  nu  Fr.  V's  Medaillon  i  forgyldt  Bremersandsten,  Bygningen 
med  Bibliotek  og  Samlinger  brændte  1728  undtagen  de  to  smaa  Huse,  der 
staa  i  Gaarden,  og  som  stamme  fra  1719,  da  ogsaa  Haven  (der  er  skilt 
fra  Skindergade  ved  en  Mur)  blev  anlagt.  Bygningen  blev  genopf.  1729- 
30  paa  de  tilbagestaaende  Mure  omtr.  i  samme  Skikkelse,  men  Kollegiet 
var  sat  saadan  tilbage,  at  det  først  atter  kunde  træde  i  Virksomhed  ^^/4 
17  52.  Efter  Bombardementet  1807  benyttede  Universitetet  Auditoriet  og 
Biblioteksværelset    til    Forelæsninger   indtil    1836,    hvorefter    øverste   Etage 


206  Bygninger  og  Institutioner. 

1837  ogsaa  omdannedes  til  Alumneværelser,  saa  at  Auditoriet  (bekendt 
ved  Steffens'  Forelæsninger  1802-4)  forsvandt;  det  nyanskaffede  Bibliotek 
var  blevet  solgt  1823.  Bygningen  blev  underkastet  en  Hovedreparation 
1891;  i  Læsestuen  findes  en  Medaillon  af  Steffens;  1890  udvidedes  Haven 
ved,  at  Gaardspladsen  gjordes  mindre.  Paa  Havemuren  staar:  „Enighedens 
Mærke  1789".  —  Kollegiet  var  fra  først  bestemt  til  16  Alumner  (senere 
15),  hvoraf  7  Teologer;  de  bo  2  og  2  i  to  Værelser;  ved  Omb3^gningen 
1837  kom  8  Pladser  til  (4  Kontubernal-  og  4  Enepladser  med  2  Værelser; 
de  sidste,  der  betales  med  5  Kr.  maanedlig,  gives  mest  til  Kandidater); 
Pladserne  ere  paa  5  Aar;  det  aarl.  Stipendium,  der  fulgte  med  (højest  40 
Rd.),  er  inddraget  fra  1883.  Kapitalformuen  er  nu  c.  65,200  Kr.  Kol- 
legiet bestyres  af  Universitetet  ved  en  af  Konsistorium  valgt  Efor;  Alum- 
nerne, ved  hvis  Udnævnelse  Stifterens  og  hans  Hustrus  Slægt  har  Med- 
bestemmelsesret, vælge  selv  en  Inspektor.  (Se  i?.  Vestergaard^  Bidr.  til 
E.  Koll.'s  Hist.,  Kbh.  1891;  G.  L.  Wad,  Etatsrd.  Elers  og  E.  Koll.,  Kbh. 
1891). 

Hassagers  Kollegium,  Frederiksberg  Bredegade,  er  stiftet  ved  Testam. 
af  2/^1  1888  af  Enkepastorinde  D.  H.  Hassager  (f  1897),  indviet  ^^  1900, 
med  en  Villa  med  Have  og  120,000  Kr.,  hvoraf  de  20,000  (sammen  med 
et  Tilskud  paa  30,000  fra  Kommunitetet)  anvendtes  til  Kollegiets  Indretning 
og  Opførelse  af  en  ny  Bygning.  Kollegiet  giver  Fribolig  i  indtil  5  Aar 
til  10  Studenter,  som  tillige  faa  60-80  Kr.  aarl.  og  50  Kr.  til  Brændsel. 
Det  bestyres  af  Universitetet  ved  en  af  Konsistorium  valgt  Efor;  Alum- 
nerne udnævnes  af  Konsistorium.  —  Den  ældre  Bygning  (2  Stokv.  med 
Frontespice)  er  Bolig  for  Efor  og  Portneren,  som  ogsaa  skal  være  Gartner, 
den  nye  Bygning    for    Alumnerne.     Til   Kollegiet    hører  en  Have. 

Litt.  til  Universitetet:  L.  Engelstof t,  Efterretn.  ang.  K.  U.,  Sorøe  Academie  og 
de  lærde  Skoler,  Kbh.  1823.  —  E.  C.  Werlauff,  Uds.  over  K.  Universitets-Bygnings 
Hist.  fra  U.  Stiftelse  indtil  1836,  Kbh.  1836;  s.  For/.,  K.  U.  fra  dets  Stiftelse  indtil 
Reformationen,  Kbh.  1850.  —  H.  F.  Rørdam^  Kbh.'s  Universitets  Hist.  fra  1537  til 
1621,  MV,  Kbh.  1868-74.  —  H.  Matzen,  K.  U.'s  Retshist.  1479-1879,  I-II,  Kbh. 
1879.  —  Universitets- Aarbogen. 

Polyteknisk  Læreanstalt,  Hj.  af  Sølvgade  og  Ø.-Farimagsgade.  Paa 
Foranledning  af  et  af  Prof.  G.  F.  Ursin  i  1827  indgivet  Andragende  til 
Kongen  om  Oprettelsen  af  en  polyteknisk  Skole  til  Uddannelse  af  Haand- 
værkere,  nærmest  i  Lighed  med  de  tyske  „Gewerbeschulen",  blev  der,  efter 
Paalæg  til  Universitetets  Direktion  af  Regeringen,  af  Konsistorium  nedsat  et 
Udvalg,  i  hvilket  H.  C.  Ørsted  var  den  ledende,  og  som  i  øvrigt  bestod 
af  Professorerne  Thune,  Zeise  og  Schmidten,  senere  ogsaa  Forchhammer. 
Dette  Udvalg  gik  langt  videre,  idet  det  foreslog  en  Skole,  der  navnlig 
skulde  meddele  unge  Mennesker  med  de  fornødne  Forkundskaber  en  saadan 
Indsigt  i  Matematik  og  eksperimental  Naturvidenskab  og  en  saadan  Færdig- 
hed i  Brugen  af  disse  Indsigter,  at  de  derved  kunde  vorde  fortrinlig  brug- 
bare til  visse  Grene  af  Statens  Tjeneste  saavel  som  til  at  forestaa  indu- 
strielle Anlæg.  Der  blev  derefter  udarbejdet  Forslag  og  Planer,  og  ved 
kgl.  Reskr.  af  ^^/i  1829  oprettedes  Anstalten.  Universitetet  overlod  An- 
stalten Lokaler  i  en  Professorgaard  i  Skt.  Pederstræde  i  Forbindelse  med 
Stueetagen  i  en  tilstødende  Professorgaard  i  Studiestræde,  som  var  tildelt 
Ørsted  1824  til  Beboelse,  og  som  han  ogsaa  fremtidig  skulde  beholde. 
Her  foretoges  nu  de  nødvendige  Byggeforetagender  (beregn,  til  16,731  Rd.), 


Elers'  Kollegium.    Hassagers  Kollegium.    Polyteknisk  Læreanstalt.  207 

idet  der  i  Skt.  Pederstræde  indrettedes  Læsesal,  fysisk  Instrumentsamling, 
kemisk  Laboratorium  m.  m.  og  i  Studiestræde  Tegnestuer  og  et  lille  Audi- 
torium. Efter  at  der  var  fastsat  et  foreløbigt  Reglement  og  Ørsted  var  udnævnt 
til  Direktør  samt  Lærerne,  deribl.  de  ovenn.  Mænd,  vare  udnævnte,  foregik  Ind- 
vielsen ^/ii  1829.  Foreløbig  toges  der  dog  kun  smaat  fat;  der  manglede 
Midler,  og  der  manglede  især  Lærere  i  de  rent  tekniske  Fag ;  Undervisningen 
begyndte  med  12  Eksaminander  (hvortil  der  fordredes  enten  en  særegen 
Forberedelseseksamen  eller  den  filosofiske  Eks.  ved  Universitetet  eller  Officers- 
eks.). Undervisningen  var  toaarig  og  ordnet  i  to  Studieretninger:  Mekanik 
og  anvendt  Naturvidenskab.  Tillige  oprettedes  et  mekanisk  Værksted  til 
Elevernes  Uddannelse  i  praktisk  Haandværk,  hvad  der  dog  snart  viste  sig 
uforeneligt   med   Studiet    paa  Grund  af  den  ringe  Tid,  hvorfor  denne  Virk- 


Polyteknisk  Læreanstalt. 

somhed  alt  1831  ophørte,  medens  Værkstedet  dog  bestod  indtil  1860^ 
men  kun  gav  Uddannelse  til  HaandværkslærHnge.  Ved  Anstalten  viste  der 
sig  snart  Trang  til  en  3.  Retning:  Ingeniørfaget;  alt  1836  gjordes  der 
Forsøg  i  den  Hens.,  men  det  strandede,  og  skønt  det  flere  Gange  gentoges, 
lykkedes  det  først  1857,  og  det  endda  kun  ved  private  Midler,  at  faa 
oprettet  Kursus  for  Ingeniører  med  Vej-,  Bro-  og  Vandbygning  som  Hoved- 
fag; 1858  overtog  dog  Staten  ogsaa  dette  Kursus,  som  snart  blev  det 
mest  besøgte.  Imidlertid  var  ogsaa  Studietiden  bleven  udvidet  til  3^/2  Aar 
(senere  til  4^/2),  nye  Undervisningsfag  kom  til,  og  de  studerendes  Tal  var 
i  stadig  Stigen,  saa  meget  mere  som  mange  andre  end  de  egentlige  Poly- 
teknikere søgte  Skolen;  saaledes  blev  den  1833  oprettede  Eksamen  for 
Møllebyggere  henlagt  til  Anstalten,  og  s.  Aar  kom  Instituttet  for  Metal- 
arbejdere ind  under  det,  hvilket  vedblev  til  1859;  1849-58,  indtil  Landbo- 
højskolen  oprettedes,    gaves  der  Undervisning  for  landbrugs-  og  forststude- 


208  Bygninger  og  Institutioner. 

rende,  1865-78  var  der  Undervisning  og  Prøve  for  Arkitekter;  ogsaa 
farmaceutiske  studerende  søgte  den  en  Tid.  Pladsen  i  de  gamle  Bygninger 
slog  derfor  ikke  til,  skønt  den  gentagne  Gange  var  bleven  stærkt  udvidet; 
1834  havde  man  lejet  Kælder  og  Stue  i  Nabohuset  i  Skt.  Pederstræde, 
indtil  Nabohuset  til  den  modsatte  Side,  som  alt  var  købt  1835,  blev  ned- 
brudt 1839,  og  paa  Grunden  opførtes  en  Tilbygning  til  Anstalten;  da 
Ørsted,  som  vedblev  at  være  Direktør  og  med  største  Nidkærhed  tog  sig 
af  Anstalten,  døde  1851,  bleve  1.  og  2.  Sal  i  Studiestrædebygningen  ind- 
dragne i  den,  og  endelig  bleve  Lokalerne  udvidede  1860  dels  ved  de  omtalte 
Værksteders  Nedlæggelse,  dels  ved  en  paabygget  Etage  til  Skt.  Pederstræde 
og  dels  ved  Købet  af  to  Nabosteder  i  s.  Stræde,  der  nedbrødes  og  bebyg- 
gedes (om  Bygningerne  se  Univ.-Aarbogen  1885-86  S.  263  flg.).  Allerede 
1873  var  der  Tale  om  at  opføre  en  helt  ny  Bygning  paa  Fæstningsterrænet, 
men  først  1887  bevilgedes  der  de  fornødne  Midler,  c.  860,000  Kr. ; 
Bygningen  opførtes  1887-90  efter  Tegning  af  J.  D.  Herholdt  med  Clem- 
mensen som  Konduktør  (indviet  ^/g  1890).  Tilgangen  til  Anstalten  steg 
efter  den  Tid  betydelig;  ^^j^j  1894  gaves  det  nye  Reglement,  hvorved  hele 
Undervisningen  væsentlig  omordnedes,  og  navnlig  lagdes  Vægten  særlig 
paa  de  tekniske  Fag;  ved  kgl.  Res.  af  ^/g  1903  oprettedes  en  4.  Retning, 
Elektroingeniørfaget,  hvad  der  sammen  med  den  overordentlige  Tilgang 
nødvendiggjorde  en  1904  paabegyndt  betydelig  Tilbygning  langs  Farimags- 
gade, efter  Tegn.  af  Gnudtzmann,  hvortil  bevilgedes  c.   882,000  Kr. 

Anstalten  staar  under  Kultusministeriet  og  styres  af  en  Direktør  sammen 
med  det  af  alle  Lærerne  bestaaende  Lærerraad.  Der  er  nu  ansat  14  Pro- 
fessorer, hvoraf  5  tillige  ere  Professorer  ved  Universitetet,  desuden  13  Do- 
center og  1 9  Assistenter ;  endvidere  er  der  en  Inspektør.  Der  uddannes  nu 
Ingeniører  i  4  Retninger:  Fabrikingeniører  (Kemikere),  Maskiningeniører  (Me- 
kanikere), Bygningsingeniører  (Ingeniører)  og  Elektroingeniører.  I  Aaret 
^/g  1903-^78  1904  toges  Adgangseksamen  af  67,  desuden  indskreves  66 
Studenter  med  matem.-naturvidensk.  Eks.,  10  toge  Fabrikingeniøreks.,  12 
Maskiningeniøreks.  og  35  Bygningsingeniøreks.  Det  saml.  Elevantal  er  nu 
henved  600  (ved  1890  c.  300);  der  er  indtil  1904  udgaaet  over  1000 
Kandidater. 

Det  1887-90  opf.  Byningsko  mpleks  ligger  paa  en  c.  14,000  Q  Al. 
stor  Grund  (Bygningerne  indtage  c.  6500  □  Al),  er  af  røde  Mursten  med 
Anvendelse  af  Granit  i  Sokkel,  Dør-  og  Vinduesindfatninger  m.  m.  og  bestaar 
af  3  sammenbyggede  Fløje,  hvoraf  Midtfløjen  (c.  190X44  F.)  ud  til  botanisk 
Have  har  Kælder  og  to  Stokv.  og  indeholder  stor  Vestibule  med  Trappegange, 
Auditorier  og  Solennitetssal  (c.  54X40  F.),  der  har  fladt,  malet  Loft  og 
er  prydet  med  Buster  af  de  5  første  Direktører:  H.  C.  Ørsted,  G.  Forch- 
hammer (begge  af  H.  V.  Bissen),  C.  G.  Hummel,  af  Th.  Stein,  C.  Holten,  af 
Aksel  Hansen,  og  J.  Thomsen,  af  Saabye,  samt  af  Prof.  Ad.  Steen,  af 
Bøgebjerg,  L.  F.  Holmberg,  af  Saabye,  og  S.  M.  Jørgensen,  af  Saabye; 
desuden  en  Broncegruppe  (en  YngHng  baaren  af  to  Genier)  af  G.  Vigeland 
som  Mindesmærke  for  den  norske  Matematiker  N.  H.  Abel,  skænket  1904 
af  Anstaltens  nuv.  Direktør  G.  A.  Hagemann  (skal  afsløres  1905).  De  to 
Sidefløje  (c.  150X44  F.)  have  Kælder  og  3  Stokv.  og  indeholde  de 
kemiske  og  fysiske  Laboratorier  (med  flere  Sjældenheder,  deribl.  den 
Magnetnaal,  hvormed  Ørsted  i  1820  opdagede  den  elektriske  Strøms  Ind- 
virkning paa  Magnetnaalen),  Tegne-  og  Arbejdsstuer,  Administrationslokaler 


Polyteknisk  Læreanst.    Farmaceutisk  Læreanst.    Tandlægesk.    Officersk.     209 


Og  Inspektørbolig.  Den  4.  Side  af  Gaarden  ud  til  Sølvtorvet  afsluttes  af 
en  lav  Forbygning  (c.  140  F.  lang),  Kælder  og  et  Stokv.,  med  Port  og 
Professor-  og  Funktionærboliger.  I  det  smukke,  store  Gaardsrum  staar  H. 
C.  Ørsteds  Broncestatue,  af  H.  V.  Bissen,  afsløret  ^7io  1880  i  den  gamle 
Gaard  i  Skt.  Pederstræde.  De  1904  paabegyndte  Tilbygninger  ligge 
paa  et  8650  □  Al.  stort  Areal,  der  afstødes  af  botanisk  Have  (se  S. 
198),  og  bestaa  af  en  Bygning  af  røde  Mursten  langs  Ø.-Farimagsgade 
(c.  208X44  F.),  med  Kælder  og  3  Stokv.,  der  skal  indeholde  Undervis- 
ningslokaler for  Elektroteknik  (et  elektroteknisk  Laboratorium  er  midlertidig 
indrettet  i  Auditoriefløjens  Kælder),  Auditorier,  Læsesale,  Tegnestuer,  Admini- 
strationslokaler, Frokoststue  til  de  studerende  m.  m. ;  i  en  Udbygning  ind 
til  Haven  bliver  der  i  Stuen  elektroteknisk  Maskinhal.  Tillige  opføres  bag 
ved  denne  Fløj  og  den  gamle  Midtfløj  et  Maskinlaboråtorium  i  1  Stokv. 
med  Ovenlys  samt  et  nyt  Kedelhus  med  Fabrikskorsten.  Om  de  gamle 
Bygninger    se    S.    192. 

Litt. :  Ad.  Steen^  Den  po- 
lyt.  Læreanst.  1829-79,  Kbh. 
1879.   —   Univ.  Aarbog. 

Farmaceutisk     Læ- 
reanstalt,     Stockholms- 
gade.     Ved     Lov    af  ^/j2 
1672,  hvorved   Apoteker- 
væsenet    ordnedes,     blev 
der  første  Gang  fastslaaet 
en  Eksamen  for  Apotekere, 
idet    de,     der   vilde  have 
Bevilling      som      saadan, 
skulde  lade  sig  eksaminere 
af  det  lægevidensk.  Fakul- 
tet ved  Universitetet;* ved 
Forordning    af    ^/^   1828 
henlagdes      Undervisning 
og    Eksamination  til  Uni- 
versitetet under  en  særlig  farmaceut.  Eksamenskommission ;    1887   nedsattes 
en  Kommission  til  Overvejelse  af  Farmaceuternes  Uddannelse,  og  et  af  dens 
Medlemmer,    Apoteker,  Etatsrd.   Chr.  D.  A.  Hansen  skænkede   1891   Grund, 
Bygning    og  Undervisningsmateriel  til  den  nuv.  Læreanstalt,  som  overtoges 
af  Staten    (kgl.    Anordn,   af  ^i/^   1892,    nyt   Regi.    af   i^ii  1^95)  og  aab- 
nedes   ^^/^  1892.    Ved  Anstalten,  der  sorterer  under  Kultusminist.,  er  ansat 
en    Direktør,    4    Professorer,    5    Docenter,    3    Assistenter   og  en  Inspektør. 
Kursus  varer   18  Maaneder;    i    1904  toge   55   farmac.  Kandidateksamen  og 
50    farmac.    Medhjælpereksamen.     Bygningen,    i    Palæstil    efter  Tegn.  af  A. 
Clemmensen,  er  i  Kælder  og    3    Stokv.;    den  indeholder  bl.  a.  Auditorium, 
2    Laboratorier,    farmakologisk    og  fysisk  Samling,  Bibliotek  (ca.  4000  Bd.) 
og  Inspektørbolig.     I  Vestibulen  er  der  en  Broncebuste  af  Etatsrd.    Hansen 
(af  Aksel  Hansen),  afsløret   ^Vio  1892. 

Tandlægeskolen,  oprettet  af  Staten  ved  kgl.  Res.  af  ^^/g  1888, 
havde  Lokaler  i  en  Privatejendom,  indtil  den  1894  flyttede  til  Gaarden  i  Storm- 
gade (Nr.  17,  tidhgere  Overformynderiet).  —  Skolen,  under  Kultusministeriet, 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,2.  14 


Farmaceutisk  Læreanstalt. 


210  ■         Bygninger  og  Institutioner. 

ledes  af  en  Forstander,  der  skal  være  kirurgisk  Prof.  ved  Universitetet,  og 
to  Lærere,  henholdsvis  i  Teori  og  Khnik  (en  Læge  og  en  Tandlæge).  Til 
Optagelse  kræves  alm.  Forberedelseseks.,  en  Optagelsesprøve  i  Kemi  og  et 
Aars  Lære  hos  en  Tandlæge.  Kursus  varer  4  Semestre;  Dec.  1904:  64 
Elever. 

Hærens   Officerskole,  Frederiksberg  Slot  (se  S.  160  flg).    Tidligere  ud- 
dannedes Officererne  i  det  ^^/g  1713  oprettede  Landkadetkompagni,  fra  1803 
kaldet  Landkadetkorpset  og  tilsidst  Landkadeiakademiet^  om  hvis  Plads  se  S. 
169  ;  det  ophævedes  1861.    Den  militære  Højskole  oprettedes  1 830  og  fik  Plads 
i    Gjethuset    paa    Kongens    Nytorv,    hvor  det   17  72   oprettede  og    1830  op- 
hævede   Artillerikadetinstitut    havde    været;    her    blev  Højskolen  til  sin  Op- 
hævelse   1867.     Den    nuv.    Officerskole   oprettedes    ^/g   1868,    havde    først 
Lokaler  i  den  nuv.  Rigsdagsbygning  (se  S.  169)  og  aabnedes  ^/g  1869  paa 
Slottet.      Skolen    er    fælles    for   hele    Hæren,    har   til    Chef   en    Oberst    eller 
Oberstlieutenant,  som  staar  umiddelbart  under  Krigsministeren,  og  til  Lærere 
tre  Skoleofficerer    (af    Kaptajnsgraden)  af  Rytteriet,  Artilleriet  og   Fodfolket 
samt    en    Del    andre    Lærere,    baade   militære  og  civile;  alle  Lærerne  danne 
et   Undervisningsraad.      Skolen    har    3    Klasser:    1)   yngste   Kl.    (1^/2  Aar) 
for  Befalingsmænd,    der  forberedes  til  Indtrædelse  i  næstældste  Kl.,   2)  næst- 
ældste Kl.   (1^/2  Aar)  for  Befalingsmænd  og  menige,  der  uddannes  til  faste 
Officerer,  og    3)   ældste  Kl.  {\^\^-2^\^  Aar,  svarende  til  den  gml.  Højskole) 
for  Hærens  faste  Officerer  til  videre  Uddannelse  (indtil   1902  var  der  ogsaa 
en  Afdeling  for  Søofficerer);  Nov.  1904  havde  yngste  Klasse  12,  næstældste 
46    og   ældste    36   Elever.    —  Hærens    Elevskole,    smstds.    (se   S.   160 
flg.),  en  Forberedelsesskole  for  Underofficerselever  til  Artilleriet  og  Ingeniør- 
korpset,   er    opr.     ^/^g    1816,     havde    først   Lokaler    i    gml.    Laboratoriums 
Barakker,    flyttede    1837    til  ny  Artillerikaserne  og  fik  ^5  ^^^^  Plads  paa 
Slottet.    Den  har  60  Elever,  fordelte  i  3  etaarige  Klasser.  —  Desuden  har 
Hæren    en    Skydeskole,    Christianshavns   Voldgade,    opr.    ^/^^   1869,    en 
Ride-    og    Beslagskole,  fra  Beg.  knyttet  til  den   1773  oprettede  Veteri- 
nærskole,   1851  flyttet  til  Staldgaarden  ved  Prinsens  Palæ,  1853  tiil  Kasernen 
ved    Rysensteen,    1890  til   Kong  Georgs  Vej   (Frederiksberg),  og  en  Gym- 
nastikskole    ved  Stokhusgade;  opr.    1804  (fik  sin  egen  Bygning   1828).. 
Søværnets    Skoler.      Søkadetakademiet,    der   oprettedes    ^^\^  1701,  0% 
som    var    den    første    højere    Skole,    der    udelukkende    benyttede  Dansk  til 
Undervisningen,    havde    sin    første   Plads   paa   Holmen,    senere    i  den  nuv. 
Rigsdagsbygning    og    paa    Amalienborg   (se   S     164  og   141-42);    1827   fik 
det    Lokale   paa    Hj.    af  Bredgade    (Nr.   68-70)  og  Toldbodvej;    1865   blev 
denne    Bygning    solgt,    og   det   flyttedes   til    Christiansholm;   '^^{^  1869   op- 
hævedes   det    (se    „Tidsskr.    for   Søvæsen"    1861-62    og   1895)  og  afløstes. 
^/g  1869   af  Søofficerskolen,  der  fik  Plads  i  Gernersgade  i  Nyboder;  ifl.    Lov 
af   ^^/g   1903    kaldes    den    nu    Kadetskolen\    den   har    to   Klasser,    normalt 
Elevantal:   24.    Ved  Loven  af  1903  oprettedes  Søværnets  Officerskole,  der 
er    paa    Orlogsværftet.    —    Desuden    er   der   en    Ma  skinsko  le,    en  Elev- 
skoleogenReservekadetskole. 

Statens  Lærerhøjskole  (indtil  1903  kaldet  „Statens  Lærerkursus"), 
Odensegade.  De  i  1856  oprettede  videregaaende  Kursus  for  Lærere  og 
Lærerinder    i    Folkeskolen,    Seminarie-  og  Højskolelærere,  Lærere  og  Lærer- 


Officerskolen.    Statens  Lærerliøjskole.    Seminarier.    Teknisk  Selskabs  Skole.   211 

inder  ved  Realskoler  og  den  højere  Pigeskole  samt  Lærere  ved  tekniske 
Skoler  (vedr.  Tegning)  afholdtes  fra  Beg.  i  forskellige  Dele  af  Byen;  1895 
fik  Højskolens  etaarige  Kursus  fast  Stade  i  Stormgade  17  (tidligere  Over- 
formynderi); 1903  købte  Staten  for  135,000  Kr.  den  tidligere  „Østerbros 
Latin-  og  Realskoles"  Bygning  (opf.  1889  efter  Tegn.  af  Arkit.  F.Levy), 
der  omdannedes  af  Bygningsingsinspektør  M.  Borch  og  indviedes  ^/^  1904. 
Her  foregaar  det  meste  af  Undervisningen  baade  paa  det  etaarige  Lærer- 
kursus (i  1904:  120  Deltagere)  og  de  korte  Lærerkursus  (1904:  c.  1000 
Deltagere). 

I  Kbh.  findes  3  private,  statsanerkendte  Seminarier: 

Blaagaards  Seminarium,  Ravnsborggade,  er  oprettet  ^^/g  1859  af  J. 
T.  A.  Tang  som  en  fri  folkelig  Læreanstalt,  ved  hvilken  der  jævnsides 
med  den  egentlige  Undervisning  gik  frie  Foredrag;  ^^/g  1863  indviedes 
dets  egen  Bygning  (Arkit. :  Th.  Sørensen)  paa  det  gamle  Blaagaard  Semi- 
nariums Grund*),  udvidet  flere  Gange,  senest  1897  med  en  stor  Gymna- 
stiksal. Snart  blev  der  med  Seminariet  forenet  en  Realskole  og  et  Artiums- 
kursus  og  fra  1867  en  Højskole,  som  dog  1872  flyttedes  til  Emdrup- 
borg (se  II  S.  254),  som  Tang  havde  købt.  Seminariet  sloges  1896 
sammen  med  „Kjøbenhavns  frie  Seminarium  af  1861";  ^g  1904  forenedes 
det  med  Vesterbros  Seminarium,  opr.  -^/g  1883,  og  fik  Lokale  i  „Lyceums" 
Bygning  (se  S.  223).  I  Nov.  1904  havde  det  63  Elever  i  3  etaarige 
Klasser  og  14  i  Præparandklassen.  (Se  Om  og  fra  Bl.  Seminarium,  Kbh. 
1898).  —  Femmers  Kvindeseminarium,  Nørrebrogade  27,  Bagbygning, 
er  oprettet  ^^12  1861  (med  Lokale  i  Gotersgade,  i  „Døtreskolen  af  1791"); 
den  nuv.  Bygning  (Arkitekt:  V.  Woldbye)  toges  i  Brug  1901;  72  Elever 
og  21  Elv.  i  Præparandklassen.  I  Bygningen  er  et  Forskoleseminarium, 
oprettet  1900,  statsanerk.  1901  (23  Elever).  — N.  Zahles  Seminarium 
(for  Kvinder),  Nørre  Voldgade,  er  oprettet  1894  (se  for  øvrigt  S.  224); 
Nov.    1904.     140  Elever  og   13  i  Præparandklassen. 

Teknisk  Selskabs  Skole,  Nørre  Voldgade,  Ahlefeldtsgade  og  Linnés- 
gade, er  oprettet  ^^\^  1876  ved  Sammensmeltning  af  det  ^^/g  1843  af  Johs. 
Lassenius  Kramp  stiftede  tekniske  Institut  og  den  ^^/y  1868  stift.  Nye  Haand- 
værkerskole  samt  Malernes  Skole  og  senere  den  af  Snedkernes  Tegneforening 
oprettede  Skole,  med  det  Formaal  gennem  Dag-  og  Aftenskoler  at  give  Under- 
visning i  saadanne  Kundskaber  og  Færdigheder  saavel  elementære  som 
videregaaende  i  teknisk  og  kunstnerisk  Retning,  som  kunne  være  Haand- 
værkere  og  industridrivende  til  Nytte  i  deres  Fag.  Med  Skolen  er  forenet 
det   1807   af  Stadshauptmand  J.  Conradt  stiftede  Institut  for  Metalarbejdere 


*)  Blaagaard  var  en  stor  Lystejendom,  som  forst  tilhorte  Statholder  Chrf.  Gabel,  hvis  Sen 
solgte  den  til  Generalfeltmarskal  F.  U.  Gyldenløve ;  1706  blev  den  solgt  til  Fr.  IV's  Broder 
Prins  Carl,  der  udvidede  den  betydeligt  og  opforte  en  ny  Hovedbygning,  som  kaldtes  „Blaa- 
gaard" efter  det  blaa  Skifertag,  ligesom  han  anlagde  en  stor  Have  med  prægtige  Lindealleer 
(de  stod  endnu  i  Beg.  af  19.  Aarh.);  ved  hans  Død  arvedes  den  af  Søsteren  Prinsesse  Sophie 

,  Hedevig,  som  1732  skænkede  „Prins  Carls  Hauge"  til  Gehejmerd.  C.  A.  v.  Plessen,  der  atter 
udvidede  den,  saa  at  Peblingesøen  helt  inddroges  i  den;  senere  ejedes  den  af  Grev  F.  Holck, 
der  førte  et  lystigt  Liv  derude  med  Chr.  VII;  1780  kom  den  i  Statens  Eje,  og  der  anlagdes 
en  Klædefabrik,  „det  kgl.  danske  Dugmanufaktur",  som  ophævedes  1786,  hvorefter  Bygnin- 
gerne udlejedes  og  Jorderne  bortforpagtedes;  1790  blev  bl.  a.  Hovedbygningen,  „Slottet",  der 
laa  ved  den  nuv.  Slotsgade  mellem  Nørrebrogade  og  Baggesensgade,  med  noget  af  Haven  ned 
til  Peblingesøen  overladt  til  det  da  oprettede  Seminarium  (se  II  S.  303);  efter  at  Seminariet 
til  Dels  var  blevet  ødelagt  under  Belejringen  1807,  flyttedes  det  til  Jonstrup;  Hovedbygningen 
anvendtes  nu  til  1815  som  Lasaret;  efter  mange  Vanskeligheder  udstykkedes  og  solgtes  alle 
Jorderne  1825-28.  (Se  Personalh.  Tidsskr.  4.  R.  II  S.   199  flg.). 

14* 


212 


Bygninger  og  Institutioner. 


(det  lagdes  1833  ind  under  Polyteknisk  Læreanstalt  og  overgik  1859  til 
teknisk  Institut),  ligesom  Kunstakademiets  Elementarskoler  (henlagte  til  tek- 
nisk Institut  i  1851,  se  S.  154).  Skolen  aabnedes  ^/iq  1876  dels  i  teknisk 
Instituts  gamle  Lokaler  i  Læderstræde  (Bagernes  Lavshus),  dels  i  Industri- 
bygningen. Men  Pladsen  var  alt  fra  Beg.  for  indskrænket,  og  1880-81 
opførtes  den  nye  Bygning  paa  en  4100  □  Al.  stor  Grund  efter  Tegn.  af 
L.  P.  Fenger  for  c.  47  5,000  Kr.  med  Bidrag  fra  Stat,  Kommune  m.  fl. 
Den  er  trefløjet,  paa  Granitsokkel  af  gule  Mursten  med  Anvendelse  af 
svensk  Kalksten;  over  Hovedfløjen  (170X36F.)  til  Ahlefeldtsgade  er  der 
Fronton  med  Zinkgruppe  (af  Peters) ;  langs  Gesimsen  paa  alle  3  F'løje  gaar 
en  Fajancefrise,  paa  Hovedfa9aden  tillige  Portrætmedailloner  af  Tyge  Brahe, 
Ole  Rømer,  Thorvaldsen  og  H.  C.  Ørsted.  Inden  for  Hovedindgangen  er  en 
Vestibule  med  stort   Trappeparti,  anbragt  i  en  Udbygning  i  Gaarden.    Byg- 


Teknisk  Selskabs  Skole. 


ningen  indeholder,  foruden  32  Auditorier  og  Klasseværelser,  bl.  a.  Forstander- 
bolig og,  paa  2.  Sal,  en  Festsal  (60X32  F.,  18  F.  høj).  Det  stadig  vok- 
sende Elevantal  har  nødvendiggjort  Oprettelsen  af  Filialer  i  de  andre  By- 
dele; 1893  kom  den  første  paa  Vesterbro;  for  Tiden  er  der  3:  i  Overgaden 
n.  Vandet  paa  Christianshavn,  i  Helgesensgade  paa  Østerbro  og  i  Prinsesse 
Charlottegade  paa  Nørrebro.  Paa  det  sidste  Sted  er  der  1899-1900  opf. 
efter  Tegn.  af  F.  Bøttger  en  Filial  bygning  for  c.  245,000  Kr.,  ogsaa 
med  Bidr.  fra  Stat  og  Kommune;  den  har  foruden  14  Klasseværelser  en 
Ovenlyssal  til  Malerskolen. 

Skolen  faar  aarl.  Tilskud  fra  Stat,  .Kommune,  flere  Foreninger  m.  m. ; 
Undervisningen  omfatter  Aftenskolen,  Dagskolen  for  Bygningshaandværkere, 
Dagskolen  for  Maskinbyggere,  Malerskolen  og  Institut  for  Metalarbejdere. 
I  1902-3  havde  Skolen  i  Aftenskolen  3697  Elever,  hvoraf  c.  1100  i 
Filialerne,  og  563  i  Dagskolen;  der  er  c.  120  Lærere.  Bestyrelsen  bestaar 
af  7  af  Selskabets  Generalforsamling  valgte  Medlemmer  samt  2  Delegerede  fra 
Staten,    2    fra   Kbh.'s    Kommune,    1    fra  Kunstakademiet,    1   fra  Industrifor- 


Tekn.  Sk.    Massmannske  Sendagssk.    Navigationssk.    Handelssk.  213 

eningen  og  1  fra  Haandværkerforeningen ;  Bestyrelsen  ansætter  Skolens 
Forstander,  der  har  Sæde  baade  i  Bestyrelsen  og  det  af  denne  valgte 
Skoleudvalg.  (C  Nyrop^  Bidrag  t.  dansk  Haandværkerundervisnings  Hist. 
ved  det  tekn.  Selskabs  halvhundredaarige  Jubil.,  Kbh.    1893). 

En  teknisk  Skole  i  Valby,  opr.  1898,  staar  under  Tilsyn  af  det 
tekniske  Selskabs  Skole  og  modtager  et  større  aarl.  Pengebidrag  derfra. 

De  Massmannske  Søndagsskoler,  stift,  ^/g  1800  af  Præsten  E.  H. 
Massmann,  efter  hans  Død  1816  opkaldte  efter  ham,  have  til  Formaal  at  give 
Haandværkslærlinge  Lejlighed  til  at  erhverve  og  forøge  de  nødvendige 
Skolekundskaber.  De  aabnedes  paa  Christianshavn  i  Frederiks  tyske  Kirkes 
Skole,  men  fik  snart  flere  Lokaler  baade  paa  Chris'tianshavn  og  i  Kbh.,  saa- 
ledes  i  Nicolai  og  Holmens  Sogns  Arbejdshuse  (Vingaardstræde  og  Lakse- 
gade), senere  i  Trinitatis  Sogns  Arbejdshus  (Aabenraa)  og  Frue  Kirkes 
Skolelokale,  osv. ;  der  holdtes  ogsaa  Skole  i  Forbedringshuset  1809-70; 
1830  var  der  8  Skoler.  Undervisningen,  der  omfatter  Læsning,  Skrivning, 
Regning  og  Tegning,  har  i  19.  Aarh.  været  givet  til  21,358  Lærlinge 
foruden  mange  Mestre  og  Svende;  i  Skoleaaret  1903-4  vare  Læse-,  Skrive- 
og  Regneskolerne  (holdes  i  Kommuneskolerne  i  Suhmsgade,  Hindegade, 
Larsleistræde  og  Nansensgade)  besøgte  af  456,  Tegneskolerne  (Kommune- 
skolen i  Ny  Vesterg.)  af  227  Elever.  Direktionen  bestaar  af  en  Overdirektør 
og  for  Tiden  9  Direktører;  Protektor  er  Kongen.  Den  aarl.  Majfest  holdtes 
fra  1801  i  Frederiks  tyske  Kirke,  fra  1831  i  Trinitatis,  fra  1850  i  Frue 
Kirke,  fra  1903  i  Holmens  Kirke.  (C  Nyrop,  De  M.  Søndagsskoler,  Kbh. 
1900). 

Kjøbenhavns  Navigationsskole,  Holmens  Kanal  (Skipperforeningens 
Bygning).  Alt  1647  oprettede  Chr.  IV  en  Navigationsskole  i  Kbh.;  ved 
kgl.  Res.  af  ^/^g  1852  ophævedes  Direktoratet  for  Kbh. 's  Navigationsskole, 
og  denne  overtoges  af  Foreningen  til  Søfartens  Fremme,  der  alt  i  Sept. 
1844  havde  begyndt  Aftenundervisning  for  søfarende;  ^/g  1865  flyttedes 
Skolen  til  den  af  Foreningen  opførte  Bygning  i  Havnegade,  hvori  der 
ogsaa  indrettedes  Lokaler  til  Statens  Livsforsikringsanstalt  (s.  d.),  der  købte 
den  1891,  hvorefter  Skolen  flyttede  til  Peder  Skramsgade  og  derefter  til 
sit  nuv.  Lokale,  hvor  den  ogsaa  havde  været  fra  først.  Skolen  har  gnmstl. 
c.  55  Elever  og  8  Lærere,  hvoraf  4  faste  og  4  i  Specialfagene:  Dansk, 
Engelsk,  Søret  og  Handelsvidenskab  samt  Sygepleje. 

Af  Handelsskoler  nævnes  flg.,  der  ere  statsunderstøttede: 
De  Brockske  Handelsskoler,  Hj.  af  Skt.  Anna  Plads  og  Ny  Told- 
bodgade, ere  aabnede  ^j^  1888,  efter  at  Bygningen  var  opf.  for  et  af  Grosserer 
Niels  Brock  (f  1802)  stiftet  Legat.  Bygningen  (Arkit. :  Alb.  C.  Jensen)  er  ind- 
viet */ii  1890.  De  bestaa  af  en  toaarig  Højskole  og  af  en  Realskole,  1902-3: 
henholdsvis  32  og  86  Elever;  Overbestyrelsen  er  et  Udvalg  af  Grosserer- 
Societetets  Komité.  —  Købmandsskolen,  Fiolstræde,  er  oprettet  af  den 
1880  stiftede  Forening  til  unge  Handelsmænds  Uddannelse  og  havde  Lokaler 
forskellige  Steder  i  Byen,  indtil  den  nuv.  Bygning  (Arkit. :  V.  og  B.  Inge- 
mann) opførtes  1901-2  for  c.  750,000  Kr.  med  Tilskud  fra  Stat  m,  fl.  og 
indviedes  ^^/^  1902  (Bygningen  skal  udvides  med  en  Fløj  ud  til  N. -Vold- 
gade). Skolen  deles  i  en  Dagskole  og  en  Aftenskole,  i  1903-4  henholdsvis 
43    og     1498    Elever;    sidstnævnte   holdes    dels   i    Hovedskolen,    dels   i    to 


214 


Bygninger  og  Institutioner. 


Filialer :  Vestre  Afdeling,  i  Istedgade  (Kommunens  Belønnings-  og  Betalings- 
skole), og  Østre  Afd.,  i  de  Brockske  Handelsskolers  Bygning,  den  sidste  for 
Kvinder.  —  Handelsskolen  for  Kvinder,  Raadhuspladsen,  er  oprettet 
1872;    1903-4    62    Elever;    den    har  været  besøgt  af  ialt  c.    1200  Elever. 

Det  store  kgl.  Bibliotek  {Nationalbiblioteket),  Nordens  største  Bog- 
samling, Slotsholmen  (se  Kortet  S.  127).  Allerede  Chr.  III  havde  paa  Kbhs. 
Slot  et  lille  Bibliotek,  for  hvilket  Hans  Thomsen  Guldsmed  var  Bibliotekar; 
paa  Fr.  III's  Tid  fandtes  det  endnu  der  i  Kunstkammeret  (se  S.  120). 
Fr.  III    besluttede    at    samle    Bøgerne    og    alle    sine    Samlinger  paa  et  roligt 


Bibliotekets  store  Sal. 

Sted  uden  for  Slottet  og  valgte  Pladsen  mellem  Tøjhuset  og  Provianthuset, 
hvor  der  da  laa  en  med  Trappegavle  prydet  Bindingsværksbygning,  som 
var  opf.  af  Fr.  II  til  Tøjhus.  Bygningen  paabegyndtes  Sommeren  1665 
efter  Tegn.  af  kgl.  Bygmester  Albert  Mathisen  og  under  Ledelse  af  Gene- 
ralprokurør  Peder  Lauridsen  Scavenius,  1668  lagdes  det  svære  Kobbertag 
med  Kviste  og  to  malede  Egetræsfigurer  ved  Enderne:  Pallas  og  Mars  (af 
Billedsnider  Henrik  Alversen),  og  1673  stod  Bygningen  (282X44  F.,  c. 
92  F.  høj)  helt  færdig,  omtrent  som  den  er  nu,  ved  overdækkede  Gange 
(Løngange)  forbunden  med  Tøjhuset  og  Provianthuset  (i  Bruun,  Kbh.  II  S. 
191  findes  et  Bill.  efter  en  Tegn.  fra  Midten  af  18.  Aarh. ;  men  paa 
Bygningen  er  der  nogle  Forandringer,  bl.  a.  er  Gehejmearkivet  kommet 
til).  Af  de  3  Stokv.  var  dog  kun  1.  Sal  bestemt  til  Bibliotek,  medens 
Stuen  blev  Tøjhus  og  2.  Sal    Kunstkammer  (de  tre  Afdelinger  kaldtes  Mars, 


Det  store  kgl.  Bibliotek. 


215 


Lex  og  Ars).  Stueetagen,  hvis  Loft  bares  af  Stenpiller,  havde  paa  hver 
Side  11  brede,  buede  Porte  med  smaa  Vinduer  imellem;  i  begge  Ender 
førte  Egetræs  vindeltrapper  op  til  de  øvre  Etager.  Paa  1.  Sal  er  den  endnu 
bevarede  Bogsal,  250X36  F..  19  F,  høj,  dekoreret  med  hvidt  og  For- 
gyldning (udf.  af  Henr.  Alversen  og  Thomas  Walgensten),  med  sort  og 
hvidt  marmortavlet  Gulv,  Stukloft  og  helt  omløbende  Galleri,  baaret  af  66 
Søjler  med  forgyldte  korinthiske  Kapitæler;  paa  hver  Side  af  Salen  var  et 
rigt  udstyret  Kabinet  med  Stukloft;  det  østl.,  hvori  Griffenfeld  tilbragte 
sin  første  Arrestdag  ^^2  1676,  blev  under  Fr.  IV  brugt  til  Gehejmeraad, 
17  79  overlodes  det  Biblioteket  til  dets  Haandskriftsamhng,    1796  til  Kunst- 


Grundplan  af  den  nye  Biblioteksbygnings  første  Sal. 
1.  Vestibule.    2.  Arbejdssal.    3.  Læsesal.    4.  Danske  Afdeling.    5  Bogrum. 

kamret  til  Erstatning  for  den  da  indrettede  Læsestue  paa  2.  Sal;  1825 
indlemmedes  det  atter  i  Biblioteket;  det  andet  Kabinet,  hvis  smukke  Stuk- 
loft er  bevaret,  var  først  Bibliotekarens  Arbejdsværelse,  nu  er  det  Udlaans- 
værelse.  Den  noget  lavere  2.  Sal  havde  rigt  udstyrede  Stuklofter  og  var 
afdelt  i  flere  Museumsrum. 

Ved  1660  var  Fr.  IIFs  Bibliotek  c.  3500  Bd.  foruden  Haandskrifter ; 
men  det  blev  snart  betydeligt  forøget,  saaledes  1661  med  Joach.  Gersdorffs 
testamenterede  Samling,  1663  med  Købet  af  Laurids  Ulfeldts  og  1665 
med  Købet  af  Peder  Scavenius';  navnlig  gik  det  frem,  efter  at  Peder 
Schumacher  1663  var  bleven  Bibliotekar  (til  1670),  og  da  det  flyttedes 
til  den  nye  Bygning  1672-73,  var  det  c.  20,000  Bd.  Af  de  flg.  Aars 
betydehge  Erhvervelser  kunne  nævnes  E.  Pufendorfs  Samling  (f  1689)  og 
Højesteretsassessor  C.  Reitzers,  købt   1731,  det  store  Indkøb  paa  Auktionen 


216 


Bygninger  og  Institutioner. 


1732  efter  Grev  Chr.  Danneskjold-Samsøe,  der  selv  havde  købt  meget  1726 
paa  Auktion  efter  Fr.  Rostgaard,  det  tidligere  Gottorpske  Bibliotek,  der 
indlemmedes  1749  (c.  12,000  Bd.  og  330  Haandskr.),  de  Gramske  Haand- 
skrifter  (c.  300),  der  købtes  1749,  de  Bøger  og  Haandskrifter,  der  købtes 
paa  Aukt.  efter  Niels  Voss  (f  1751);  en  overordentlig  stor  Tilvækst  skete 
efter  Otto  Thotts  Død  1785,  da  han  skænkede  hele  sin  Haandskriftsaml. 
(4154  Numre)  og  en  Saml.  af  6159  Bøger,  trykte  før  1530,  medens  Bib- 
lioteket paa  Auktion  efter  ham  købte  c.  60,000  Bd.;  1789  købtes  Sam- 
linger efter  B.  W.  Luxdorph  og  den  Retslærde  Peder  Kofod  Ancher,  1790 
efter  Nationaløkonomen  Chr.  Martfelt,  1791  efter  Stampe,  1 7 9 3  efter  Holm- 
skjold, 1798  efter  Rottbøll,  s.  Aar  erhvervedes  100,000  Bd.  efter  Suhm, 
hvis  Bogsamling  Biblioteket  havde  købt  1796  mod  en  Livrente,  1803 
skænkedes  Justitsrd.  P.  Uldalls  Haandskriftsaml.,  og  s.  Aar  erhvervedes 
Bernstorffs  Bogsaml.,  1807  skænkede  Grev  Rosencrone  sin  Svigerfaders, 
Højesteretsjustitiarius  H.  Hjelmstjernes  danske  Saml.,  1822  erhvervedes 
Abrah.  Kalis  Haandskriftsaml.,  osv.     Biblioteket  var  paa  den  Tid  c.  250,000 


Den  nye  Biblioteksbygnings  Hovedfacade  mod  Slottet. 


Bd.  (1748  var  der  c.  70,000),  og  af  de  c.  50,000  Dubletter  afgaves  30,000 
til  Christiania  Bibliotek.  En  stor  Forøgelse  skyldtes  ogsaa  Paabudet  om  Fri- 
eksemplarer; 1697  blev  bestemt,  at  alle,  som  lod  noget  trykke,  skulde  afgive  5 
Eksemplarer  til  Biblioteket,  1781  sattes  det  til  3,  1782  til  2  Eksemplarer. 
Biblioteket  var  i  Beg.  utilgængeligt  for  Publikum;  A.  Højer  havde  i  sin 
korte  Bibliotekartid  (1729-30)  forgæves  søgt  at  faa  dette  ændret;  under 
Gram  og  hans  nærmeste  Efterfølgere  vistes  mere  Imødekommen  mod  Viden- 
skabsmænd: men  Benyttelsen  var  dog  stadig  en  Naadessag,  og  om  Udlaan 
var  der  slet  ikke  Tale;  først  under  Bibliotekar  D.  G.  Moldenhawer  blev 
Adgangen  fri  for  alle  fra  ^^1^2  1793  ved  Reskr.  af  ^^/n  1793.  Senere 
forøgedes  det  yderligere  bl.  a.  ved  Afleveringer  fra  Gehejmearkivet,  ved 
Langebeks  CoUectanea  til  Danm.  Historie  og  Topografi,  ved  Rasks  Samlinger 
af  Haandskrifter,  som  han  1823  hjembragte  fra  Indien,  og  andre,  som  han 
efterlod  ved  sin  Død  1832,  m.  m.  Ved  Oprettelsen  af  Statsbiblioteket  i 
Aarhus  afgaves  c.  150,000  Bd.  (se  V  S.  18).  Biblioteket,  der  nu  rummer 
c.  600,000  Bd.,  hvoraf  c.  20,000  Haandskrifter,  deles  i  3  Afdelinger:  den 
danske  Afdeling,  den  fremmede  Litteratur  og  Haandskriftsamlingen.  I 
Finansaaret  1902-3  besøgtes  det  paa  Læsesalen  af  9678  Personer,  som 
benyttede    27,163  Bd.,    og   der  udlaantes   14,769  Bøger.     Ved  Biblioteket, 


Det  store  kgl.  Bibliotek.     Det  kgl.  Haandbibliotek.  217 

der  sorterer  under  Kultusminist.,  er  ansat  en  Overbibliotekar,  to  Underbiblio 
tekarer  og  ni  Assistenter. 

Den  store  Forøgelse  af  Bogsamlingen  nødvendiggjorde  selvfølgelig  bety- 
delige Udvidelser  i  Tidens  Løb.  Efter  Tegn.  af  Harsdorff  forlængedes  Byg- 
ningen 1781-85  mod  V.  hen  til  Tøjhuset,  hvorved  der  indvandtes  to  store 
Sale  (58X36  F.)  i  L  og  2.  Etage  (Stuen  overlodes  til  Militæretaten),  og 
samtidig  inddroges  det  vestl.  Kabinet.  Overbygningen  („den  lille  Løngang") 
over  Gennemkørslen  til  Tøjhusgade  overlodes  Biblioteket  1795  (den  bruges 
nu  til  Avislitteratur;  1865-66  opførtes  der  en  Brandmur  mellem  den  og 
Hof-Etats  Boligerne).  Da  Kunstkamret  blev  opløst  (se  S.  148),  blev  dets 
Lokaler  restaur.  1824-25  (Arkitekt:  Hofbygmester  J.  H.  Koch),  ved  hvilken 
Lejlighed  Kobbertaget  ombyttedes  med  Tegl,  og  1827  toges  Etagen  i  Brug 
af  Biblioteket;  en  mindre  Udvidelse  fandt  Sted  1852,  da  Kobberstiksam- 
lingen, som  havde  haft  Plads  i  den  østl.  Del  af  øverste  Etage,  flyttedes  til 
Prinsens  Palæ.  Mihtæretaten  afgav  1861  Stueetagen,  og  efter  en  Restau- 
ration 1861-63,  hvorved  bl.  a.  Portene  ombyttedes  med  store  rundbuede 
Vinduer  (de  smaa  Vinduer  mellem  dem  vare  alt  forsvundne  1825),  toges 
den  i  Brug,  hvorved  vandtes  c.  3000  □  AL,  en  Tredjedel  af  dets  tidligere 
Areal.  —  •  I  Biblioteket  findes  malede  Portrætter  af  Fr.  III,  Griffenfeld, 
Klopstock,  Suhm  (de  to  s^'dste  ml.  af  J.  Juel),  Otto  Thott  og  F.  Fabricius; 
endvidere  Marmorbuste  af  Hjelmstjerne  (af  Thorvaldsen),  Marmorrelief  af 
Konferensrd.,  Stempelforvalter  F.  A.  Muller  (af  Wiedewelt)  og  en  Gibsbuste 
af  O.  Thott,  m.  m. 

Efter  mange  Aars  Overvejelser  og  Forhandlinger  opføres  nu  en  ny  Bi b- 

lioteksbygning   bag    den    gamle,  mellem  Tøjhuset  og  Provianthuset,  ud 

til  Christiansgade   efter  Tegn.   af  Prof.   Hans  J.  Holm.    Opførelsen  begyndte 

Maj    1898;    til   Udg.    af    1904  var  Bygningen  under   Tag,    og   om    et    Par 

Aar  kan  den  formentlig  tages  i  Brug;   den    1.  Bevilling  var  1,250,000  Kr., 

to  senere  vare    paa.140,000  og   147,000  Kr.  (den  sidste  til  Inventarium); 

desuden    beregnes    Grunden    til    350,000   Kr.     Bygningen    er    opført   efter 

Magasinsystemet  af  røde  Mursten  med  rig  Anvendelse  af  Granit,  Sand-  og 

Kalksten  m.  m.  og  bestaar  af  4  sammenbyggede  Fløje  og  en  Tværfløj,  alle 

med  Kælder  og  to  Stokv. ;   hver  af  Sidefløjene,    det  halve  af  Tværfløjen  og 

Bagfløjen    ud    til    Christiansgade,    Bogfløjene,    ere   ved    Jærnristgulve    delte, 

det    nederste   Stokv.    i    3   og  det  øverste  i  2   Etager.  Hovedfa9aden   vender 

ud  til  Proviantgaarden ;   se  for  øvrigt  Grundplanen  og  Bill.  af  Hovedfa9aden 

(S.  215   og  216).    Kælderen    er   bestemt   til  Varmeværk;    Stuen  i  den  østl. 

Del  af  Nordfløjen,  hvor   der    er   bevaret  5   Hvælvinger  fra  Chr.  IV's  gamle 

Bageribygning,  er  til  Dels  bestemt  til  Aviser. 

Litt.:  E.  C.  Werlauff,  Hist.  Efterretn.  om  det  st.  kgl.  Bibi,  2.  Udg.,  Kbh.  1844.  — 
Chr.  Bruun,  Det  st.  kgl.  Bibl.'s  Stiftelse,  Kbh.  1873.  —  J.  Rode,  Paa  Hundredaars- 
dugen  efter  at  det  st.  kgl.  Bibi.  blev  erklæret  for  at  være  offtl.  Bibi.,  Kbh.  1893.  — 
Bibliotekets  Aarsberetninger. 

Foruden  de  Biblioteker,  som  ere  eller  ville  blive  omtalte  under  de  paa- 
gældende Institutioner,  nævnes: 

Hs.  Majestæts  Haandbibliotek,  paa  Amalienborg,  i  Chr  VlII's  Palæ; 
det  tæller  c.  40,000  Bd.  Den  egentlige  Stifter  af  det  kgl.  Haandbibliotek 
eller,  som  det  da  kaldtes,  „Kabinets-Biblioteket",  er  Fr.  V;  det  havde  Plads 
i  Christiansborg  Slots  nederste  Mezzaninetage  og  skal  have  fyldt  8  Værelser, 
da  det   1794  ødelagdes  ved  Branden.    Først  efterhaanden,  navnlig  ved  For- 


218  Bygninger  og  Institutioner. 

eningen  af  flere  kgl.  og  fyrstelige  Privatsamlinger,  lykkedes  det  atter  at 
bringe  det  paa  Fode;  det  havde  indtil  Branden  1884  Plads  i  Christians- 
borgs nederste  Mezzaninetage. 

Statistisk  Bureaus  Bibliotek,  Christiansg.,  til  almen  Afbenyttelse,  er 
over  30,000  Bd.,  særlig  dansk  og  fremmed  Statistik,  men  ogsaa  Tcpograli, 
Hist.,  Nationaløkonomi  m.  m. 

Garnisonsbiblioteket,  Industribygningen  (Officers foreningen),  er  oprettet 
1791  ved  frivillige  Bidrag  fra  Officerer  og  fik  kgl.  Understøttelse  fra  1805. 
Det  tæller  nu  c.   20,000  Bd.,  Kort  og  Planer. 

Kommunens  Folkebiblioteker,  oprettede  ^/g  1885,  ere  særlig  bestemte 
for  ubemidlede  og  Folk,  for  hvem  Bøgers  Tilvejebringelse  paa  anden  Maade 
er  vanskelig;  Kontingentet  for  Udlaan  er  15  Øre  maanedl.  Der  er  7  Bib- 
lioteker, spredte  i  de  tættest  befolkede  Dele  af  Byen  (hver  paa  5-6000  Bd.), 
hvoraf  3  i  den  gamle  By,  1  paa  Vesterbro,  2  paa  Nørrebro  og  1  paa 
Østerbro;  i  1903  udlaantes  i  alt  369,540  Bd.;  med  3  af  Bibliotekerne  ere 
forbundne  Læsestuer.  De  udgøre  en  selvstændig  kommunal  Institution. 
Under   deres    Best3''relse    ledes   ogsaa  Folkebiblioteker  i  Valby  og  Brønshøj. 

Søkortarkivet,  Esplanaden,  blev  oprettet  ved  kongelig  Resolution  af 
^^liQ  1784  paa  Forslag  af  daværende  Kaptajnlieuten.  P.  Løvenørn,  som 
blev  dets  Direktør  og  ved  Instruks  af  ^^12  samme  Aar  bemyndigedes 
til  fra  Søetatens  Arkiv  og  Admiralitetskontoret  at  faa  udleveret  alle 
der  beroende,  baade  trykte  og  tegnede  Søkort  samt  Tegninger  og  Papi- 
rer, der  hørte  hertil  (herved  frelstes  disse  Sager,  idet  Admiralitetsbyg- 
ningen  helt  nedbrændte  1795).  Efter  at  Arkivet  foreløbigt  havde  haft 
Lokale  i  Regleringskommissionens  Samlingsværelse  paa  Gammelholm,  blev 
det  flyttet  til  en  grundmuret  lille  Bygning  paa  Holmen,  ikke  langt  fra 
gamle  Dok,  hvor  den  i  1743  oprettede  Skole  for  Nybodersdrenge  havde 
været.  Arkivet  blev  anlagt  efter  Mønster  af  det  franske  „Depot  des  cartes 
de  marine"  og  fik  stor  Betydning,  navnlig  ved  Løvenørns  Flid  og  udmær- 
kede Arbejder.  Tidligere  havde  de  søfarende  sejlet  efter  de  100  Aar 
gamle  hollandske  Søkort  af  van  Keulen;  de  første  danske  Søkort,  Høegs 
over  Nordsøen  og  Lous'  over  Kattegat,  udkom  1769,  men  vare  kun  lidet 
bedre.  Det  første  af  Søkortarkivet  stukne  Søkort,  over  Shetlandsøerne,  ud- 
kom 1787.  I  1790  afkøbte  Admiralitetet  Professor  Lous  hans  Privilegium 
paa  Udgivelsen  af  Kort  over  Kattegat  og  de  3  Bælter  til  Fordel  for  Ar- 
kivet, og  1790-1807  blev  der  nu  til  Forbedring  af  Kortene  foretaget  Op- 
maalinger  af  disse  Farvande,  for  en  stor  Del  ledede  af  Løvenørn  selv. 
Efter  Løvenørns  Død  1826  fik  Arkivet  under  hans  Efterfølger  C.  C.  Zahrt- 
mann  sit  eget  Lokale  i  en  1827  for  12,298  Rd.  opf.  Bygning  (50X32 
F.),  i  to  Stokv.,  liggende  til  Dels  paa  den  1795  nedbrændte  Admiralitets- 
bygnings  Grund  mellem  Holmens  Kirke,  Gammelholm  og  Størrestræde ; 
1851-52  udvidedes  den  for  10,516  Rd.  med  et  3.  Stokv.  Da  Gammelholm 
bebyggedes,  maatte  Bygningen  fjærnes,  og  der  blev  derfor  overladt  Marine- 
ministeriet den  nuv.  Grund,  hvor  Bygningen  (100X44  F.),  i  Kælder  og  3 
Stokv.,  opførtes  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Vilh.  Petersen  i  1872-73  (tagen  i 
Brug   1874);  c  ^/3  af  Bygningen  indtages  af  Meteorologisk  Institut  (se  ndfr.). 

Grundet  paa  en  systematisk  Opmaaling,  der  paabegyndtes  1827  og  senere 
er  bleven  fortsat  uafbrudt  undtagen  i  Krigsaarene,  har  Arkivet  udgivet  en 
fuldstændig   Samling   Kort  i  stor  Maalestok  over  de  danske  Farvande  med 


Biblioteker.    Søkortarkivet.    Meteorologisk  Institut. 


219 


tilhørende  Beskrivelser.  Arkivets  forskellige  Arbejder,  der  tjene  i  den  alm. 
Skibsfarts  Interesse,   forhandles  herfra. 

Marinens  Bibliotek^  der  tidligere  havde  sin  Plads  i  Marineministeriets 
Bygning  paa  Gammelholm,  blev  18  53  flyttet  til  Søkortarkivet  og  underlagt 
dets  Direktør;  1891  flyttedes  den  største  Del  af  Biblioteket  imidlertid  til 
Søofficersforeningens  Lokale  i  Bredgade  2^^  hvor  det  staar  under  en  af 
Foreningens  Bestyrelse  valgt  Bibliotekar;  denne  Afdeling  udgør  c.  14,500 
Bd. ;  en  mindre  Del,  c.  5500  Bd.,  særlig  vedr.  Hydrografi,  Oceanografi 
og  Farvandsbeskrivelser,  er  forbleven  paa  Søkortarkivet. 

Meteorologisk  Institut,  Esplanaden,  oprettet  under  Marineministeriet 
i    1872    paa  Initiativ  af  N.  H.  C.  Hoffmeyer,  der  blev  dets  første  Bestyrer. 


Toldboden  med  Sekortar kivbygningen  til  højre. 


Det  havde  først  Plads  i  Navigationsskolen  i  Havnegade,  men  flyttede  1874  til 
sine  nuv.  Lokaler  i  Søkortarkivbygningen  (se  ovfr.).  Før  1872  vare  Landets 
meteorologiske  Forhold  for  en  Del  Stationers  Vedk.  undersøgte  af  det  kgl. 
danske  Videnskabernes  Selskab  og  det  kgl.  Landhusholdningsselskab. 

Instituttet,  der  lige  siden  Oprettelsen  indtil  den  allersidste  Tid  har  ud- 
videt sit  Arbejdsfelt,  undersøger  ikke  alene  Landets  klimatologiske  For- 
hold, men  ogsaa  de  dagl.  Vejrforhold  over  en  stor  Del  af  Evropa  og  Kyst- 
strækninger af  Atlanterhavet.  I  1904  er  der  oprettet  en  Stormvarselstjeneste, 
der,  i  Lighed  med  hvad  der  finder  Sted  i  flere  andre  Lande,  ved  Signaler  og 
Opslag  angiver  Tilstedeværelsen  af  saadanne  atmosfæriske  Forstyrrelser,  der 
formodes  at  ville  give  Storm  i  de  danske  Farvande.  Det  undersøger  end- 
videre de  fysiske  Forhold  (Strøm,  Temiperatur,  Saltholdighed  m.  m.)  i  de 
vort  Land  omgivende  Have.  Paa  Grundlag  af  danske  Skibsobservationer 
udgiver    det    Kort    over   Temperaturen    af   Havets  Overflade  paa  Sejlruterne 


220  Bygninger  og  Institutioner. 

til  Island  og  Grønland.  Disse  Observationer  have  særlig  Betydning  derved, 
at  de  omfatte  en  Del  af  Golfstrømmen,  hvis  Temperaturforhold  er  af  saa 
stor  Vigtighed  for  Vestevropas  Klima.  Det  er  desuden  et  internationalt 
Centralsted  for  Observationer  af  Isen  i  de  arktiske  Have  og  udgiver  aarlige 
med  Kort  ledsagede  Beskrivelser  over  Polarisens  Udbredelse.  Sammen  med 
„Deutsche  Seewarte"  i  Hamburg  udgiver  Instituttet  synoptiske  Vejrkort  over 
den  nordl.  Del  af  Atlanterhavet  med  tilgrænsende  Have  og  Lande.  Disse 
Kort,  der  tjene  til  Oplysning  af  Lufttrykkets  Fordeling,  som  behersker 
Vindforholdene,  have  tillige  stor  praktisk  Betydning  for  Skibsfarten,  idet 
man  af  dem  kan  udlede  de  bedste  Sejlruter  over  de  Vandarealer,  der  frem- 
stilles paa  Kortene.  Instituttet  undersøger  endvidere  ved  selvregistrerende 
Instrumenter  (Maregrafer)  Havets  Vandstande,  hvilke  Undersøgelser  tjene 
til  at  bestemme  Havoverfladens  Middelniveau  og  til  Sammenligning  med 
dette  Middelniveauet  af  de  andre  Have,  hvorved  Jordklodens  sande  Form 
kan  bestemmes.  Ogsaa  Ebbe  og  Flod  i  vore  Farvande  kan  beregnes  af  de 
nævnte  Observationer.  Til  Instituttet  hører  endvidere  et  magnetisk  Obser- 
vatorium (i  Botanisk  Have),  hvor  de  magnetiske  Forhold  undersøges.  In- 
stituttet har  udført  flere  hundrede  Observationer  over  de  jordmagnetiske 
Elementers  Størrelse  og  Fordeling  her  i  Landet.  Det  har  vist  sig,  at  disse 
Forhold  ere  meget  uregelmæssige  her,  navnlig  paa  Bornholm,  der  virker 
som  en  magnetisk  Sydpol,  som  tiltrækker  Nordpolen  paa  Kompasnaalen. 
Indflydelsen  af  den  magnetiske  Kraft,  der  udgaar  fra  Bornholm,  er  saa 
stor,  at  den  faar  Betydning  for  Sejladsen  omkring  Øen  (se  III  S.  2).  — 
Instituttet  er  delt  i  4  Afdelinger:  den  klimatologiske  Afd.,  Afd.  for  Vejr- 
tjenesten, den  magnetiske  og  den  nautiske  Afdeling. 


Byens  Skoler  kunne  deles  i  flg.  Klasser.  1)  Det  højere  Skolevæsen 
repræsenteres  af  de  Skoler,  der  have  Dimissionsret  til  Universitetet,  nemlig 
de  lærde  Skoler,  der  dimittere  til  Examen  artium  (Studentereks.)  og  alm. 
Forberedelseseksamen  (Præliminærekamen),  og  Realskolerne,  der  dimittere  til 
sidstnævnte  Eks.  2)  Elementarundervisningen  besørges  af  Kommunens  Al- 
mueskoler. Som  et  Mellemled  mellem  disse  to  Klasser  staa  3)  Privatsko- 
lerne uden  Afgangseks.,  hvoraf  nogle  indtager  omtr.  samme  Standpunkt 
som  de  højere  Skoler,  men  de  fleste  maa  betragtes  som  Mellemskoler  (Borger- 
skoler) ;  mange  af  dem  støttes  eller  underholdes  helt  af  Velgørenhedssel- 
skaber,  særlige  Trossamfund  osv.  Under  disse  3  Grupper  falde  ikke  Skoler 
og  Undervisningsanstalter  af  mere  offenthg  eller  speciel  Karakter :  Teaterskolen, 
Vajsenhuset  og  Abnormskolerne. 

Skolebørnenes  Fordeling  mellem  de  forskellige  ^rter  af  Skoler  i  Aaret 
1902   fremgaar  af  omstaaende  Tabel*). 

I  de  i  Tabellen  nævnte  Tal  er  ikke  taget  Hensyn  til  de  indlemmede  Distrik- 
ter hvor  Skolebørnenes  Antal  udgjorde  6681,  hvoraf  der  kom  5563  paa  de 
kommunale  Friskoler,  663  paa  de  private  Mellemskoler  og  45  5  paa  Real- 
skoler. 

Betragter  man  Kjøbenhavn  uden  de  indlemmede  Distrikter,  var  Forholdet 
i    1902   dette,  at  over  ^j^  af  Børnene  gik  i  Kommuneskoler,  melllem  ^/^  og 


*)  Til  de  i  Tabellen  nævnte  Tal  maa  endnu  føjes  Eleverne  i  Teaterskolen,  Vajsenhusets  Skole 
samt  Blindeinstituttets  og  Døvstumnjeinstituttets  Skoler,  hvilke  ved  Udgangen  af  1902  havde 
434  Elever  (deraf  21 1  Piger),  saa  at  det  saml.  Børneantal  bliver  49,383. 


Meteorologisk  Institut.     Skoler. 


221 


1902 

1891 

-~ 

Drenge 
Antal 

Piger 
Antal 

Tiis. 
Antal 

1 
pCt. 

pCt. 

Latin  og  Realskoler 

3741 

2724 

6465 

13,2 

11,3 

Friskoler 

Betalingsskoler 

Kommunens    Belønnings-    og  Betalings- 
skole   , 

12,428 
6701 

345 

12,280 
6277 

24,708 
12,978 

345 

50,5 
26,5 

47,8 
23,3 

Kommuneskoler  i  alt 

19,474 

18,557 

38,031 

77„ 

71n 

Andre  Skoler  under  Skoledirektionen  .  .  . 

1554 

2899 

4453 

9n 

17,6 

I  alt 

24,769^ 

24,180 

48,949 

100,0 

100,0 

^/g  i  de  højere  Skoler  og  knap  ^/jq  i  Mellemskolerne.  Disse  Skoler  spille, 
som  ovenstaaende  Tal  vise,  en  noget  større  Rolle  for  Pigerne  end  for 
Drengene,  medens  det  omvendte  gælder  for  Latin-  og  Realskolerne.  Skole- 
børnenes Fordeling  mellem  de  forskellige  Arter  af  Skoler  er  i  Tidernes  Løb 
undergaaet  meget  betydelige  Forskydninger  ved  Kommuneskolernes  fortsatte 
Fremgang  paa  Mellemskolernes  Bekostning.  Dette  fremgaar  f.  Eks.  ved 
Sammenligning  mellem  Procenttallene  i  ovenstaaende  Tabel  for  Aarene  1891 
og  1902,  og  gaar  man  længere  tilbage  i  Tiden,  viser  f.  Eks.  en  Under- 
søgelse for  Aaret  1844,  at  der  af  det  samlede  Elevtal  faldt  paa  Kommune- 
skolerne 42,g  pCt.,  paa  Mellemskolerne  46,^  pCt.  og  paa  de  højere  Skoler 
10,8  pC^-  Forskellige  Momenter  (bl.  a.  Befolkningens  sociale  Sammensætning) 
have  bevirket  disse  Forskydninger,  der  dog  navnlig  maa  tilskrives  den  fore- 
gaaede  betydelige  Højning  i  Kommuneskolernes  Niveau,  som  finder  et  ydre 
talmæssigt  Udtryk  i  Stigningen  i  den  aarlige  Gennemsnitsudgift  pr.  Kom- 
muneskoleelev, der  f.  Eks.  i  1874  udgjorde  35,66  Kr.,  i  1894  49,37  Kr. 
og  i  1902  c.  65  Kr.  I  disse  Summer  er  ikke  indbefattet  Forrentning  af 
de  i  Skolebygninger  og  Inventar  anbragte  Kapitaler. 

Af  lærde  Skoler,  eller,  som  de  efter  Lov  af  ^^/^  1903  kaldes,  højere 
Almenskoler,  er  der  kun  een  Statsskole  i  Hovedstaden,  nemlig: 

Metropolitanskolen,  Frue  Plads.  Den  er  vistnok  oprettet  samtidig 
med  Kapitlet  (se  S.  2  7)  og  kaldtes  da  Domskolen  eller  Vor  Frues  Skole. 
Ved  Reformationen  kom  den  ind  under  Universitetet,  dens  Rektor  blev 
„Lector  musicus"  ved  Universitetet,  og  sammen  med  en  Hører  skulde  han 
lede  Korsangen  i  Frue  Kirke.  Den  laa  oprindl.  i  Dyrkjøb  lige  over  for  Vor 
Frue  Kirke;  1545-48  skal  den  have  faaet  sin  nye  Bygning  paa  en  Plads 
mellem  nuv.  Skindergade  og  Dyrkjøb,  omtrent  hvor  nu  Soldins  Stiftelse 
ligger  (før  dennes  Opførelse  havde  den  en  Tid  Lokale  i  Graabrødreklostret) ; 
i  alt  Fald  er  det  vist,  at  Byens  3  Sognekirker,  Frue,  Helligaands  og  Nicolai, 
i  1548  forpHgtede  sig  til  at  bidrage  til  Skolen;  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  blev 
den  ombygget  (fuldendt   1599)  af  Bygmester  Jørgen  Schult;    1634  fik  den 


009 


Bygninger  og  Institutioner. 


til  Skindergade  en  Tilbygning  til  Bolig  for  Rektor  og  Hørere ;  Skolen  øde- 
lagdes ved  Branden  1728,  men  var  alt  1731  genopf.  af  Grundmur,  idet 
selve  Skolen,  110  F.  lang,  med  to  Stokv.  og  Kvist,  vendte  ud  til  Frue 
Kirkegaard  (se  en  Afbild,  i  Hafnia  hodierna)  og  Lærerboligen  til  Skinder- 
gade. Under  Bombardementet  1807  ødelagdes  atter  Bygningerne,  og  Under- 
visningen foregik  til  1808  i  Vajsenhuset,  derpaa  i  Trinitatis  Præstegaard  i 
Kannikestræde;  først  1811  begyndte  man  at  opføre  den  nye  Skolebygning, 
som  den  nu  staar,  efter  Tegn.  af  C.  F.  Hansen;  den  indviedes  ^^/^  1816, 
og  ved  Res.  af  ^^/g  1817  fik  Skolen  sit  nuv.  Navn.  Hovedbygningen, 
Kælder  og  to  Stokv.,  har  over  Fa9aden  Indskriften  „Diciplina  soUerti  fingitur 
ingenium"  (o:  ved  kløgtig  Undervisning  uddannes  Forstanden);  ved  en 
Mur  var  den  forbunden  med  et  Gymnastikhus;  1832-33  opførtes  i  Gade- 
linien et  nyt  Gymnastikhus  S.  for  Hovedbygningen,  forbundet  med  denne 
ved  en  Mur  med  Port.  Skolen  har  et  c.  20,000  Bd.  stort  Bibliotek.  For 
Tiden  er  der  ansat  en  Rektor,  4  Overlærere,  9  Adjunkter  og  to  Gymna- 
stiklærere; ^^^/g  1 904 
havde  den  199  El. 
(ingen  Realklasser). 
De  andre  lærde 
Skoler  i  Kbh.  og 
paa  Frederiksberg 
ere  private,  men 
staa  under  Kultus- 
ministeriets Tilsyn. 
Elevantallet  gælder 
for  Maj  1904. 
Borgerdydskolen 
i  Kjøbenhavn^ 
Stockholmsgade, 
grundlagt  1787, 
havde  først  Lokale 
paaKjøbmagergade, 

fik  1788  egen  Bygning  paa  Nørregade;  efter  dens  Brand  1807  havde 
Skolen  Lokale  forskeUige  Steder,  indtil  den  185  5  fik  Plads  i  Bredgade  Nr.  32, 
Bygn.  genopf.  efter  en  Brand  1865);  1884  flyttedes  den  til  sin  nuv.  Bygning 
(Arkit. :  H.  Hagemaann)  og  udvidedes  1904  (Arkit. :  F.Levy);  Dimissions- 
ret: 1850;  573EL  (ZT.  Z^/«^,  Borgerdydsk.  i  Kbh.  1787-1887,  Kbh.  1887). 
Borgerdydskolen  i  Helgolands  gade  y  grundl.  1787  som  en  Filial  af  den 
foregaaende,  senere  selvstændig,  fra  1795  paa  Christianshavn,  hvor  den 
havde  Lokaler  forskellige  Steder,  saaledes  1828-36  i  det  „Schimmelmannske 
Sukkerhus"  i  Lille  Torvegade  lige  ved  Knippelsbro,  fra  1837  i  sin  egen 
Bygning  i  Wildersgade  (tidligere  Præstegd.  til  Frederiks  tyske  Kirke),  indtil 
den  flyttede  til  sin  nuv.  Bygning  (Arkit.:  F.  Levy),  indviet  ^4  1^93. 
Dimissionsret:  1850;  364  Elever.  (/.  Helms,  Borgerdydsk.  paa  Kristians- 
havn  i   dens  Barndom  og  Ungdom   1787-1837,  Kbh.    1887). 

Efterslægtselskahets  Skole,  Østergade  54,  grundl.  1786;  1790  købte  Sel- 
skabet den  Ejendom,  hvori  Skolen  aabnedes  ^/^  1 797,  og  hvori  den  endnu  findes 
i  Mellembygningen,  der  til   Dels  er  ombygget  og  udvidet  1898  (F.  Levy)*). 


Metropolitanskolen 


*)  Den  til  Gaden  i  de  øvre  Partier  godt  bevarede  Renæssancebygning  er  opf.  1640  (paa  en  Grund, 
hvor  Rigshofmester  Poul  Laxmand  og  senere  Biskop  Jens  Andersen  Beldenak  boede)  af  Rente- 


Latin-  og  Realskoler. 


223 


Dimissionsret:  til  Realeks.  1856,  til  Art.  1885;  330  Elever.  {F.  Nygaard^ 
Efterslægtselsk.  og  Edv.  Storm,  Odense  1886.  F.  Bokkenheuser,  Efter- 
slægtselskabet og  dets  Skole   1786-1836,  Kbh.    1896). 

Frk.  Engelhardts  Pigeskole^  Rysenstensgade,  grundl.    1881  i  Stormgade : 
den  nuv.  Bygning  (Arkit. :   G.  Møller)  er  indviet  ^^/g  1895.    Dimissionsret: 

til    Realeks.     1867,     til    Art.  

1903;   350  Elever. 

Frederiksberg  Latin-  og  Re- 
alskole, Hollænder  vej,  grundl. 
1879  paa  Taarnborgvej,  senere 
var  den  paa  Nyvej ;  den  nuv. 
Bygning  (Arkit. :  F.  Levy)  ind- 
viedes 2/4  1891,  udvidet  1901. 
Dimissionsret:    1889;    398  E. 

Gammelholms  Latin-  og 
Realskole^  Toldbodgade,  grund- 
lagt 1872  i  Holbergsgade;  den 
nuv.  Bygning  (Arkit. :  H.  Hage- 
mann og  K.  Arne  Petersen) 
indviedes  ^^/g  1891.  Dimis- 
sionsret: til  Realeks.  1894,  til 
Art.   1896;   322  Elever. 

Lyceurrif  Nørrebros  Latin 
og  Realskole^  Ravnsborggade, 
opstaaet  1899  ved  Forening 
af  Lyceum,  —  grundl.  1859 
som  „Nymanns  Realskole"  i 
St.  Kongensgade,  flyttet  1873 
til  Nørrefarimagsgade  og  da 
kaldet  Lyceum ;  Dimissionsret : 

1872  —  og  Nørrebros  Latin- 
og  Realskole  —  grundl.  1865 
som  „Nørrebros  Realskole" 
paa  Fælledvej,  fra  1868  i 
Blaagaards  Seminarium,  flyttet 

1873  til  egen  Bygn.  i  Bagge- 
sensgade  og  1891  til  sin  nuv. 
Bygning  (Arkit. :  F.  Levy) ; 
Dimissionsret:  1884  — ,  hvor 
den  efter  Optagelsen  af  Ly- 
ceum ^/g  1899  antog  sit  nuv. 
Navn.     180  Elever. 

Madsens  Latin-  og  Realskole^  Filippavej,  grundl.  1858  som  „Frk.  Jessens- 
Forberedelsesskole",  fik  som   „Industribygningens  Latin-  og  Realsk."   Dimis- 


Efterslægtselskabets  Skole. 


mester  Henr.  Muller.  Senere  ejedes  den  af  Konferensrd.  Peder  Benzon,  efter  hvem  den  1738 
solgtes  til  Minister  J.  S.  Schulin,  hvis  Søn  F.  L.  S.  solgte  den  1771  til  J,  J.  Gabel,  der  vilde- 
indrette den  til  Gæstgiveri;  men  under  Pebelopløbene  i7|j  1772  blev  den  halvt  odelagt,  og  Schulin 
overtog  den  atter,  hvorefter  den  var  i  flere  Hænder,  mdtil  den  efter  Gehejmeraadinde  C.  C 
V.  Schellers  Død  solgtes  til  Efterslægtselskabet  1790  (se  Fr.  Bokkenheuser^  Den  Gabelske  Gaard^ 
Kbh.  1902,  Skoleprogram). 


224  Bygninger  og  Institutioner. 

sionsret   1894,    flyttet   1904  til  sin  nuv.  Bygning  (indviet  ^^/g;   før  Hertz's 
Forberedelsessk.,  opf.    1895-96,  Arkit. :  A.Clemmensen);    162   Elever. 

Schneekloths  Latin-  og  Realskole  og  Hertz' s  Forberedelsesskole,  Værne- 
damsvej,  grundl.  1854,  den  nye  Bygning  (Arkit.:  Ph.  Schmidth)  indviedes 
^/;^  1885;  Dimissionsret:  1862.  Hertz's  Skole  forenedes  med  den  1904. 
335   Elever  (Nov.    1904:    502). 

Slomanns  Latin-  og  Realskole,  Jakob  Dannefærdsvej,  grundl.  1885  i 
Blaagaards  Seminarium ;  den  nuv.  Bygning  (Arkit. :  F.  Levy)  indviedes  ^^/g 
1889.    Dimissionsret;    1892;   245   Elever. 

N.  Zahles  Pigeskole,  Nørre  Voldgade  og  Linnésgade,  grundl.  1851  i 
Kronprinsensgade;  det  nuv.  Bygningskompleks  (Arkit.:  F.  Bøttger)  indviedes 
9/io  1877;  Dimissionsret:  til  Realeks.  1882,  til  Art.  1886;  500  Elever 
(om  Seminariet  se  S.  211). 

Østersøgades  Latin-  og  Realskole,  grundl,  1882  som  „Linnésgades  Un- 
dervisning for  Drenge"  i  Linnésgade  (Zahles  Skole);  den  nuv.  Bygning 
(Arkit.:  Gnudtzmann)  indviedes  ^^/g  1895.  Dimissionsret:  til  Realeks.  1892, 
til  Art.    1894;  med  Pigerealskolen  (se  S.  225):  445  Elever. 

Frk.  H.  Adlers  Latin-  og  Realskole  (Fællesskole  for  Drenge  og  Piger), 
Sortedamsdossering,  grundl.  1893  i  en  Villa;  den  nuv.  Bygning  toges  i 
Brug  Aug.  1900;  Dimissionsret  til  Realeks:  1903;  179  Elever,  deraf  99 
Piger. 

Danske  Selskabs  Skole,  Forchhammersvej,  grundl.  1899  paa  H.  C.  Ør- 
stedsvej ;  den  nuv.  Bygning  (Arkit. :  M.  Borch)  toges  i  Brug  efter  Nytaar 
1900;  et  Anneks  (Arkit.:  A.  Clemmensen)  indviedes  7i  1903;  endnu  ikke 
Dimissionsret;  c.  310  Elever. 

Af  ovenn.  Skoler  have  de  8,  nemlig  de  to  Borgerdydskoler,  Frederiks- 
bergs, Gammelholms,  Lyceums,  Madsens,  Schneekloths  og  Slomanns  (en  9., 
Østerbros  Latin-  og  Realskole,  Odensegade,  nedlagdes  1903,  se  S.  211), 
sluttet  sig  sammen  i  en  selvejende  Institution  De  forenede  Latin-  og  Real- 
skoler i  Kbh.  og  paa  Frederiksberg,  oprettet  ^/g  1901,  hvis  Virksomhed 
staar  under  Statens  Kontrol,  og  som  for  et  Statslaan  paa  600,000  Kr.  har 
overtaget  de  8  Skolebygninger.  Skolerne  danne  en  økonomisk  Enhed,  idet 
alle  Indtægterne  indbetales  til  et  fælles  Kontor,  men  i  øvrigt  har  hver 
Skoles  Leder  sin  fulde  pædagogiske  Frihed ;  Bestyrelsesraadet  bestaar  af 
Skolebestyrerne  og  3  Lærere,  der  vælges  af  Skolernes  faste  Lærere;  Raadet 
vælger  atter  en  Direktion. 

Flg.  Skoler  have  Tilladelse  til  at  afholde  Realeksamen.    Elevantallet  er 
fra  Maj    1904 

Kommunens  Belønnings-  og  Betalingsskole  (se  ndfr.)  —  De  Brockske 
Handelsskoler  (se  S.  213).  —  Den  Classenske  Legatskole  for  Underoffi- 
cersbørn,  Wildersgade  (Borgerdydskolens  gml.  Bygning,  se  S.  222,  hvori 
Skolen  flyttede  ind  1895,  og  som  den  købte  1897  og  udvidede  med  en 
Tilbygning),  opr.  ved  kgl.  Res.  af  ^^/^i  1893;  518  E.,  hvoraf  230  Piger.  - 
Frederiksberg  Realskole,  Frederiksberg  Allé,  grl.  1880;  den  nuv.  Bygning 
(Arkit.:  Leerbeck)  er  opf.  1885;  148  E.  (Nov.  1904  med  Vesterbros 
Realsk.,  der  blev  forenet  med  den,  208  E.).  —  Gregersens  Realskole, 
Ørstedsvej,  grl.  1865;  202  E.  —  Lngrid  Jespersens  Pigeskole,  Nordre 
Frihavnsvej,  grl.  1894;  den  nuv.  Bygning  er  indviet  ^*/g  1897,  udvidet 
1899-1900  (Arkit.:  A.Andersen);  340  E.  —  Kjær  og  Lyngbyes  Real- 
skole, Ole  Suhrsgade,  grl.    1843  som  en  Borgersk.  i  Hotel  du  Nord,  senere 


De  højere  Almenskoler.     Realskoler.     Kbh.  Kommuneskoler.  225 

i  Lakseg.  og  Gotersg.,  fra  1882  Realsk;  den  nuv.  Bygning  (Arkit. :  L. 
P.  Fenger)  toges  j  Brug  1883;  henved  200  E.  —  Frk.  Karen  Kjærs  Pige- 
skole^ Gartnergade,  grl.  1818;  den  nuv.  Bygn.  er  opf.  1896-97;  327  E.  — 
Frk.  M.  Kruses  Pigeskole^  Frederiksberg  Allé,  grl.  1869  paa  Vesterbrog., 
1879  egen  Bygning  i  Absalonsg. ;  den  nuv.  Bygning  (Arkit.:  Gnudtzmann)  er 
opf.  1886;  365  E.  —  Frkn.  Leerhechs  og  Milos  Pigeskole^  H.  C.  Ørsteds- 
vej, grl.  1878,  egen  Bygning  i  1886;  166  E.  —  Melchiors  Borgerskole, 
Larsleistræde  (St.  Petri  Skole),  grl.  1839;  225  E.  —  Komtesse  Moltkes 
Pigeskole,  Ø.-Søgade  (se  S.  224)  grl.  1876.  —  Neves  Realskole,  Øre- 
sundsvej  i  Sundbyerne,  grl.  1896;  Bygningen  (Arkit:  P.  Backer)  er  opf. 
1897;  182  E.  —  Nørrebros  Døtreskole,  Fælledvej,  grl.  1861;  Bygningen 
er  opf.  1882;  103  E.  — Frkn.  Schmidt- Phiselde eks  og  Tiemroths  Pige- 
skole, H.  C.  Ørstedsvej,  opstaaet  1889  ved  Sammenslutning  af  „Frk. 
Schmidts  Skole",  grl.  1820,  og  „Frk.  Tiemroths  Skole",  grl.  1861;  112  E.  — 
Frk.  Steenbergs  Pigeskole,  Industribygningen,  grl.  1875;  117  E.  —  Thejlls 
højere  Pigeskole,  Holbergsgade,  grl.  1901;  Bygningen  (Arkitekt:  Evers)  er 
indviet  I^q  1903;  120  E.  —  Østerbros  Døtreskole,  Rosenvængets  Allé, 
grl.    1876;  egen  Bygning  fra   1900;    136  E. 

I  Lighed  med  ovenn.  „De  forenede  Latin-  og  Realskoler"  og  med  en 
lign.  Organisation  (det  økonomiske  ledes  fra  samme  Kontor)  og  Bestyrelse 
er  ^/g  1904  dannet  den  selvejende  Institution  De  kjøbenhavnske  Realskoler, 
der  omfatter  Frederiksbergs,  Kjær  og  Lyngbyes  og  Neves  Skoler  (Gre- 
gersens har  visse  kontraktmæssige  Fællesregler  med  Institutionen ;  af  de 
private  Drengerealskoler  staar  kun  Melchiors  helt  udenfor). 

Kjøbenhavns  Kommunes  Skolevæsen  er  ordnet  ved  Lov  af  ^^/g 
1844  og  ^^/j2  1857.  Skolerne  deles  i  Betalingsskoler  (1  Kr.  maanedlig  i 
Skolepenge)  og  Friskoler ;  begge  have  7  etaarige  Klasser  (hvoraf  den  øverste 
dog  er  frivillig);  ved  hver  er  der  ansat  en  Inspektør,  Skolevæsenet  styres 
af  en  Direktion  (Lov  af  1857),  der  bestaar  af  Overpræsidenten  som  For- 
mand, Borgmesteren  for  Magistratens  1.  Afdeling  og  en  af  Stadens  Provster 
eller  Sognepræster,  som  hertil  beskikkes  af  Kultusministeriet ;  desuden  er  der 
en  Skoledirektør,  som  har  Sæde  i  Direktionen,  men  ingen  Stemme.  Direk- 
tøren har  tillige  Tilsyn  med  de  private  Skoler,  som  ikke  have  Dimissionsret. 

Betalingsskoler:  Gasværksvejens  Sk.,  opf.  1879  (Arkit.:  Hans  J. 
Holm)  for  c.  137,000  Kr.,  af  røde  Mursten;  Kælder  og  3  Stokv.  —  Husum- 
gades Sk.,  opf.  1889-90  (Arkit.:  L.P.Fenger)  for  176,032  Kr.  af  røde 
Mursten  med  Granit  og  grønne  glaserede  Formsten ;  Kælder  og  4  Stokv.  — 
Kapelvejens  Sk.,  opf.  1878-79  (Arkit.:  H.  J.  Holm)  for  c.  155,000  Kr.  af 
gule  Mursten  med  Granit,  Kalksten  og  Formsten;  Kælder  og  3  Stokv.  — 
MatthæMsgades  Sk,,  opf.  1883  (Arkit:  H.  J.  Holm)  for  174,500  Kr.  af  røde 
Mursten  med  Indlægning  af  gule  Fliser  og  Mursten,  Kælder  og  3  Stokv.; 
Gymnastikhuset  er  ombygget  1898  i  to  Stokv.  —  Nansensgades  Sk.,  opf. 
1869-70  (Arkit.:  N.  S.  Nebelong)  for  98,000  Kr.  af  røde  og  gule  Mursten; 
Kælder  og  4  Stokv.  —  Nørre  Allés  Sk.,  opf.  1856-57  (Arkit.:  Stillmann) 
for  c.  69,000  Kr.,  Kælder  og  3  Stokv.;  Ombygning  1876-77,  Tilbygning 
1891.  —  Prinsesse  Charlottegades  Sk.,  opf.  1874-75  (Arkit.:  H.  J.  Holm) 
for  c.  131,400  Kr.  af  røde  Mursten;  Kælder  og  3  Stokv.  —  Prinsesse- 
gades Sk.,  en  ældre  Bygning,  der  1865  ombyggedes  (Arkit.:  J.  H.  Nebelong) 
for  47,000  Kr.   —  Sølvgades  Sk.,  opf.    1846-47  (Arkit.:  P.  C.  Hagemann) 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    1,2.  15 


226 


Bygninger  og  Institutioner. 


for  65,500  Kr.,  Kælder  og  4  Stokv. ;  1883  er  tilbygget  et  Gymnastikhus.  — 
Vester  Voldgades  Sk.,  opf.  1889-90  (Arkit. :  L.P.Fenger)  for  179,954 
Kr.  af  røde  Mursten  med  Granit  og  brændt  Ler;  Kælder  og  3  Stokv.  — 
Vibenshus  Sk.  ved  Strandvejen,  opf.  1891-92  (Arkit.:  L.P.Fenger)  for 
161,592  Kr.  af  røde  Mursten  med  Granit  og  Skifer;  Kælder  og  3  Stokv.  — 
Øs/er  Farimagsgades  Sk.,  opf.  1885  (Arkit.:  H.  J.  Holm)  for  173,210  Kr. 
af  røde  Mursten  med  Granit;  Kælder  og  4  Stokv. 

En  særlig  Stilling  indtager  Kommunens  Belønnings-  og  Betalingsskole 
for  Drenge,  Istedgade,  idet  den  dels  er  Betalingsskole,  dels  Belønningsskole, 
der  hvert  Aar  optager  25  flinke  Elever  fra  de  andre  Kommuneskoler,  hvilke 
Elever  i  4  Aar  forberedes  til  Realeksamen;  Bygningen,   Kælder  og  4  Stokv. 


Friskolen  i  Hans  Tausens  Gade. 

(før     „Hauchs    Latin-    og  Realskole"),    overtoges    1899    af  Kommunen    for 
106,500  Kr. 

Friskoler:  Baadsmandss  trædes  (Christianshavns)  Sk.,  opf.  1875-77 
(Arkit. :  H.  J.  Holm)  for  195,200  Kr.  af  røde  Mursten;  Kælder  og  3  Stokv.  — 
Brønshøjs  gamle  Sk.,  Kælder  og  1  Stokv.,  og  nye  Sk.,  Kælder  og  2 
Stokv.,  begge  af  Grundmur.  —  Dronningensgades  Sk.,  opf.  1893-94 
(Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  124,614  Kr.  af  røde  Mursten  med  Granit  og 
Skifer;  Kælder  og  4  Stokv.  —  Enghavevejs  Sk.,  opf.  1894-95  (Arkit.: 
L.  P.  Fenger)  for  174,688  Kr.  af  røde  Mursten  med  Granit,  Sandsten  og 
Skifer;  Kælder  og  4  Stokv.  —  Frankrigsgades  (Sundbyerne)  ældre  og 
yngre  Sk.,  begge  af  røde  Mursten;  Kælder  og  3  Stokv.  —  Frederiks- 
sundsvejens 7iye  Skole,  opf.  1903-04  (Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  c.  155,000 
Kr.  af  røde  Mursten  og  imiterede  Ølandssten;  Kælder  og  4  Stokv.  — 
Frederikssundsvejens  gml.  Sk.,  af  Grundmur;  Kælder  og  2  Stokv.  —  Haders- 


Kbh.  Kommuneskoler.  221 

levgades  Sk.,  opf.  1898-99  (Arkit :  L.  P.  Fenger)  for  210,189  Kr.  af 
røde  Mursten  med  Granit,  Ølandssten  m.  m. ;  Kælder  og  4  Stokv.  (Gym- 
nastiksal i  Matthæusg.  Skoles  Gymnastikhus).  —  Jlans  Tausensgades  Sk., 
opf.  1901-2  (Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  c.  230,000  Kr.  af  røde  Mursten 
med  Ølandssten  og  Sandsten;  Kælder  og  4  Stokv.  —  Hellig  Kors  Kirkes 
Sk.,  opført  1894-95  (Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  173,433  Kr.  af  røde 
Mursten  med  Granit,  Sandsten  m.  m. ;  Kælder  og  4  Stokv.  —  Hindegades 
Sk.,  opf.  1863-64  for  c.  72,700  Kr.  af  Grundmur;  Kælder  og  4  Stokv.  — 
Istedgades  Sk.,  opf.  1891-92  (Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  162,325  Kr.  af  røde 
Mursten  med  Granit  og  Skifer;  Kælder  og  3  Stokv.  —  Jagtvejens  Sk., 
opf.  1887-88  (Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  175,517  Kr.  af  røde  Mursten  med 
Granit,  Formsten  m.  m. ;  Kælder  og  4  Stokværk.  —  Larsleisirædes  Sk., 
bestaaende  af  1)  en  Drengeskole,  opført  1849-50  (Arkit.:  P.  C.  Hage- 
mann) for  c.  40,400  Kr.  af  gule  Mursten;  Kælder  og  4  Stokværk, 
2)  en  Pigeskole,  opf.  1891  (L.  P.  Fenger)  for  90,372  Kr.  af  gule  Mursten 
med  Granit  og  Skifer;  Kælder  og  4  Stokv.,  og  3)  en  Bygning,  der  afgiver 
Plads  for  Gymnastik-  og  Tegnesale  samt  Skolekøkkener,  opf.  1901  (Arkit.: 
L.  P.  Fenger)  for  c.  111,000  Kr.  af  gule  Mursten;  Kælder  og  4  Stokv.  — 
Ny  Vestergades  Sk.,  opf.  1885-86  (Arkit.:  H.  J.  Holm)  for  179,590  Kr.  af 
røde  Mursten  med  Granit,  Kalksten  og  Formsten;  Kælder  og  4  Stokv.  — 
Oehlenschlægersgades  Sk.,  opf.  1884-8  5  (Arkit. :  A.Clemmensen)  for  c.  178,000 
Kr.  af  røde  Mursten ;  paa  Fa9aden  Piller,  der  foroven  ende  i  smaa  Taarne, 
hvorigennem  den  fordærvede  Luft  bortføres ;  Kælder  og  4  Stokv.  —  Raad- 
mandsgades  Sk.,  opf.  1889  (Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  17  5,043  Kr.  af  røde 
Mursten  med  Granit  og  Formsten ;  Kælder  og  3  Stokv.  —  Randersgades 
Sk.,  opf.  1885-86  (Arkit.:  A.  Clemmensen)  for  166,790  Kr.  af  røde  Mur- 
sten med  Granit;  Kælder  og  4  Stokv.  —  Ryesgades  Sk.,  opf.  1881  (Arkit.: 
H.  J.  Holm)  for  c.  160,000  Kr.  af  røde  Mursten  med  Granit  og  glaserede 
Formsten ;  Kælder  og  4  Stokv.  En  Filial  til  denne  Skole,  Reserveskolen 
paa  Blegdamsvej  en,  er  opf.  1893-94  for  85,366  Kr.  af  røde  Mursten  med 
Granit  og  Kalksten;  Kælder  og  4  Stokv.  • —  Skt.  Hans  Gades  Sk.,  opf. 
1882  (Arkit  H.  J.  Holm)  for  170,000  Kr.  af  Grundmur;  Kælder  og  3  Stokv. 
En  Filial,  Reserveskolen  paa  Skt.  Hans  Torv,  er  opf.  1850-51  (Arkit.:  P. 
C.Hagemann)  for  c.  16,900  Kr.,  1862  udvidet  ved  Ombygning  (Arkit.: 
Th.  Sørensen)  for  12,800  Kr.,  af  Grundmur;  Kælder  og  3  Stokv.  —  Sjæl- 
landsgades  Sk.,  opf.  1886-87  (Arkit.  H.  J.  Holm)  for  208,320  Kr.  af  røde 
Mursten  med  Granit  og  Baand  af  Formsten;  Kælder  og  4  Stokv.  — 
Suhmsgades  Sk.,  opf.  1851-52  (Arkit.:  P.C.Hagemann)  for  70,800  Kr. 
af  gule  Mursten;  Kælder  og  3  Stokværk.  —  Valby  Hovedsk.,  opført  1895 
af  gule  Mursten  med  Granit;  Kælder  og  2  Stokværk,  udvidet  1903  med 
en  Bygning  af  røde  Mursten  og  Granit,  Kælder  og  2  Stokv. ;  en  anden 
Skole  af  røde  Mursten,  2  Stokv.  —  Øresundsvejs  Sk.  (Sundbyerne),  opf. 
1892  af  røde  Mursten;  Kælder  og  2  Stokv.  med  Endepartier  med  3  Stokv., 
udvidet  1903  med  en  Bygning  af  røde  Mursten  og  Granit,  Kælder  og  3  Stokv. ; 
en  Filialskole  paa  s.  Vej  bestaar  af  2  Skolebygninger,  henholdsvis  i  1  og 
2  Stokv.;  en  anden  Filial  sk.  i  Sverigsgade,  af  gule  Mursten  i  2  Stokv.  — 
Østre  Gasværks  Sk.,  Strandvejen,  opf.  1896-97  (Arkit.:  Fritz  Koch)  for 
186,940  Kr.  af  røde  Mursten  med  Granit,  Ølandssten,  Kridtsten  m.  m. ; 
Kælder  og  4  Stokv.  —  Reserveskolen  i  Absalonsgade,  Filial  til  Skolerne 
paa  Vesterbro;  Bygningen  (Frk.  Kruses  Sk.,  se  S.  225)  erhvervet  af  Kom- 

15* 


228  Bygninger  og  Institutioner. 

munen  1887  for  65,000  Kr.,  af  røde  Mursten  med  Granit;  Kælder  og  4 
Stokv. 

En  særegen  Stilling  indtager  Kommunens  Internat^  Vesterfælledvej,  op- 
rettet 1879  for  Drenge,  der  ved  Skulkeri  eller  anden  slet  Opførsel  trodse 
Skolen  og  ikke  bøjes  ved  de  sædvanlige  Midler;  Interneringstiden,  under 
hvilken  Eleverne  (24)  ogsaa  faa  Logis  og  Kost,  varer  gerne  3-4  Maaneder. 
Bygningen,  af  gule  Mursten  i  Kælder  og  2  Stokv.,  er  opf.  1878  (Arkit. : 
Bygningskonduktør  A.  Møller)  for  40,000  Kr. 

En  særegen  Stilling  indtager  ogsaa  Skolen  i  Ski.  Johannes  Stiftelsen^ 
der  er  bestemt  for  de  paa  Stiftelsen  anbragte  Børn  (ved  Udg.  af  1903 
43   Elever,  deraf  24  Piger). 

Ved  Udg.  af  1903  var  der  altsaa  12  Betalingsskoler,  foruden  Belønnings 
og  Betalingsskolen,  og  24  Friskoler,  foruden  Internatet  og  Skolen  paa 
Skt.  Johannes  Stiftelsen.  I  Betalingsskolerne  var  der  13,925,  i  Belønnings 
og  Betalingsskolen  324,  i  Friskolerne  30,127,  i  Skolen  i  Skt.  Johannes  Stif- 
telsen 43,  i  alt  44,419  Børn.  Lærerpersonalet  bestod  af  537  Lærere  og 
726  Lærerinder. 

Kommunen  har  fra  Skoleaaret  1897-98  oprettet  et  Fortsættelses- 
kursus baade  for  mandl.  og  kvindl.  Elever;  der  undervises  baade  i  elemen- 
tære Fag  (Dansk,  Regning,  Skrivning)  og  i  særlige  Færdigheder  (Bogføring, 
Maskinskrivning)  samt  i  Fag  som  Matematik,  Engelsk  og  Tysk.  Desuden 
undervises  i  Husholdning  og  Madlavning,  hvilke  Fag  ogsaa  ere  indførte  i 
Kommune-Pigeskoler.  Antallet  af  Elever  udgjorde  1900-1  247,  1903-4 
1614,  hvoraf  940  kvindelige.  Kursus  holdes  i  den  ovennævnte  Skole  i  Larslei- 
stræde  samt  i  flere  af  de  andre  Skoler. 

Til  Kommuneskolerne  er  der  knyttet  Bogsamlinger,  der  delvis  opret- 
holdes ved  Elevernes  egne  Bidrag  (2  Øre  ugentlig);  de  have  tiis.  46,630 
Bd.  Tillige  var  der  ved  11  Skoler  oprettet  Sparekasser,  i  hvilke  der 
indestod  20,729  Kr. 

En  Forening  ^Friskolebørns  Bespisnings^  der  begyndte  sin  Virksomhed 
i  Vinteren  1881-82,  og  som  støttes  af  Kommunen  ved  et  aarl.  Bidrag 
(1903:  25,000  Kr.),  uddeler  varm  Mad  3  Gange  ugentlig  i  Vintermaa- 
nederne  til  trængende  Børn  i  Skolerne.  Der  uddeltes  i  1903-4  255,198 
Portioner,  og  8968  Børn  bleve  bespiste. 

Af  de  under  Gruppe   3,  S.  220  omtalte  Skoler  nævnes  følgende. 

1.  Skoler,  som  helt  bestaa  ved  egne  Midler  og  have  gratis  Undervisning: 

De  forenede  Kirkeskoler ^  Nørregade,  aabnedes  Aug.  1864,  efter  at  samt- 
lige Kirkeskoler  vare  nedlagte  ^/^q  1859;  den  nuv.  Bygning  toges  i  Brug 
1865.  Eleverne,  baade  Drenge  og  Piger,  ere  i  Reglen  flinke  Elever  fra 
Kommuneskolerne,  hvilke  som  Belønning  faa  Pladser  her,  hvor  de  modtage 
en  udvidet  Undervisning,  de  flinkeste  tillige  Legater  samt  Konfirmations- 
udstyr.  Skolen  havde  ^^/jg  1903  en  Formue  paa  c.  780,200  Kr.  foruden 
Legater  til  et  Beløb  af  153,633  Kr.  Omtrent  240  Elev.,  hvoraf  Halv- 
delen Piger. 

Op/ostringshusets  Skole,  Kalkbrænderivej.  Det  kgl.  Opfostringshus  er 
stiftet  af  Fr.  V  ved  Fundats  af  ^^/g  1753  for  200  Drenge,  vistnok  paa 
Initiativ  af  J.  H.  E.  Bernstorff,  der  blev  dets  første  Direktør.  Det  begyndte 
sin  Virksomhed  ^/^j  17  55  i  en  Bygning,  opf.  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør 
Conradi  (fra  17  7  7  blev  det  Søkvæsthus)  i  Overg.  o.  Vandet  paa  Christianshavn ; 


Kbh.  Kommuneskoler.     Privatskoler. 


229 


herfra  flyttedes  det  17  75  til  St.  Kongensgade  Nr.  108  (det  tidligere  „Chri- 
stians Plejehus")  med  Indgang  baade  fra  St.  Kongensgade  og  Bredgade,  og 
1880  til  sin  nuv.  Bygning,  indviet  ^9/^  1880,  opf.  efter  Tegn.  af  L.  Knud- 
sen, i  Kælder  og  3  Stokv.  med  fremspringende  Endepartier  og  Midtparti; 
Bygningen  kostede  170,000  Kr.  (deraf  gav  Kommunen  16,000;  den  gamle 
Bygning  solgtes  for  37  5,000  Kr.).  Drengene  (1904:  90)  nyde,  foruden 
Undervisning,  tillige  Forplejning  og  Beklædning  samt  Konfirmationsudstyr. 
Stiftelsen,  som  bestyres  under  Kjøbenhavns  Magistrats  1.  Afd.  af  en  For- 
stander, ejede  ved  Udg.  af  1904  i  Kapital,  Bygninger  og  Legater  563,379 
Kr.,  deraf  særlige  Legater  8139  Kr.  Desuden  ejer  Stiftelsen  Klasselotteri- 
afgiften, 12,000  Kr.  aarl.,  og  faar  2900  Kr.  aarl.  som  Erstatning  for  Kollekt- 
og  Tavlepenge  m.  m.  (A,  7.  Høj/,  Det  kgl.  Opfostringshus  17  53-1903, 
Kbh.   1903). 


Opfostringshuset. 


Den  kgl.  Belønningsskole .,  H.  C.  Andersens  Gade,  oprettet  1771  i 
Farvergade  (først  kaldet  „De  tre  Velgøreres  Skole'*,  efter  Enkedronning 
JuHane  Marie,  Arveprinsen  og  Prinsesse  Sophie ;  1 7  7  6  fik  den  sit  nuv.  Navn)  for 
Pigebørn,  nærmest  af  Forældre,  der  tjene  „i  Kongens  Gaard"  ;  den  var  oprindl. 
for  30,  nu  40  Elever.  Alle  Udgifter  afholdes  af  Civillisten;  den  styres  af 
to  af  Kongen  udnævnte  Direktører. 

Det  forenede  Velgørenhedsselskahs  Skole ^  Aabenraa,  aabnet  ^^/^  1834  af 
det   1832   stiftede  Selskab;    1903:   96  Drenge. 

Det  kvindelige  velgørende  Selskabs  Tjenestepigeskole,  Krystalgade,  aabnet 
V7  1816  af  det   1815   stiftede  Selskab;    1903:   34  Elever. 

Det  søsterlige  Velgørenhedsselskahs  Skole,  St.  Kannikestræde,  aabnet  ^^/^ 
1791   af  det   1790  stiftede  Selskab;    1903:    50  Piger. 

Den  mosaiske  Drengeskole,  Skindergade,  aabnet  ^''ln  1805  i  Skinder- 
gade, fik  efter  Bombardementet    1807   sin  egen  Gaard  i  Farvergade  og  flyt- 


230  Bygninger  og  Institutioner. - 

tede  1844  til  sin  nuv.  Bygning;  1903:  53  Elever.  Den  mosaiske  Pigeskole^ 
„Karolineskolen"  (opkaldt  efter  Arveprinsessen),  Pilestræde,  aabnet  ^^/^^ 
1810  her  i  sin  egen  Gaard ;    1903:  34  Elever. 

2.  Skoler,    som    til   Dels    bestaa   ved    egne    Midler    eller    understøttes  af 
Selskaber  (Undervisningen  er  ikke  gratis,  men  for  det  meste  meget  billig) : 

Dronningensgades  Friskole  for  Piger  (Skolepenge:  1  Kr.  maanedlig),  paa 
Christianshavn,  opr.  1771,  fik  17  78  sin  egen  Bygning;  1903:  58  E.  — 
Døtreskolen  paa  Christianshavn,  Strandgade,  opr.  1799;  1903:  68  E.  — 
Skt.  Petri  Drenge- Kir keskole ,  Larsleistræde,  opr.  i  Slutn.  af  Chr.  IV's  Tid ; 
dens  første  (grundmurede)  Bygning  laa  ud  til  Nørregade;  efter  1728  flyt- 
tedes den  til  Skt.  Pederstræde;  den  nuv.  Bygning  indviedes  ^/u  1899; 
1903:  94  E.  Skt.  Petri  Drengerealskole,  smstds.,  opr.  c.  1810,  143  E. 
Skt.  Petri  Pigeskole,  Skt.  Pederstræde,  opr.  i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.  af 
Balth.  Munter  (Præst  1765-93),  119  E.  -  Skolen  for  vanføre,  Toldbod- 
vej, oprettet  1874  af  det  1872  stiftede  „Samfundet,  som  antager  sig 
vanføre  og  lemlæstede";  1903:  56  E.,  hvoraf  29  Piger.  —  Tysk-reformert 
Skole,  opr.  1689,  til  1765  havde  den  Skolehuse  i  Laksegade  og  Klarebo- 
derne, 1766  blev  den  tillige  Opdragelsesanstalt  for  forældreløse  og  flyttedes 
til  Aabenraa  Nr.  29,  1823  ophævedes  Opdragelsesanstalten,  1886  flyttede 
Skolen  til  Gotersgade  (se  Side  91),  1903:  75  Elever,  hvoraf  39  Piger 
(fransk-reform.  Skole  oprettedes  1725,  ophævedes  1816).  —  Skt.  Ansgarii 
Kirkeskole  for  Drengeklasserne,  Bredgade  Nr.  67  (se  S.  93),  opr.  1813, 
1903:  40  E.,  for  Pige-  og  Forberedelsesklasserne y  der  siden  1861  ledes 
af  Skt.  Josephs  Søstrene,  Bredgade  Nr,  69;  134  E.,  hvoraf  97  Piger.  Skt. 
Knuds  katolske  Drengeskole,  Stenosgade  (se  S.  96),  58  E.  Desuden  hører 
under  den  katolske  Skolekommission  Skt.  Annæ  Skole  paa  Amager  (se  S. 
95),  opr.  1903,  s.  Aar:  45  E.,  hvoraf  22  Piger,  samt  Skt.  fosephs 
Søstres  franske  Skole,  Toldbodvej,  opr.  1860,  for  Piger  (1903 :  86  E.,  dog 
overvejende  protestantiske  Børn).  Endelig  er  der  Skolen  ved  Rosenkranskirken 
(se  S.  115). 

3.  Desuden  var  der  i  1903  i  alt  40  Privatskoler  (hvoraf  de  fleste 
Pigeskoler),  som  helt  bestod*  ved  Elevernes  Bidrag;  de  havde  i  alt  5041 
Elever. 

Flg.  Skoler  have  Tilladelse  til  at  afholde  den  ved  Bekendtg.  af  */o  1891 
og  '"''^/j  1899  indstiftede  Borgerskoleeksamen:  Kjær  og  Lyngbyes 
Realskole  og  N.  Zahles  Seminarieskole  (se  S.  224  og  211)  samt  A.  Schmidts 
Borgerskole,  St.  Kongensgade. 

Det  kgl.  Teaters  Elevskole  giver  Undervisning  i  de  almindelige  Skole- 
fag samt  Tysk  og  Fransk  til  Balletskolens  Elever  (c.   30). 

Det  kgl.  Vajsenhus,  Nørre  Farimagsgade,  er  opr.  ved  Reskr.  af  ^/^ 
1720  for  forældreløse  Børn  fra  hele  Landet,  idet  Kongen  hertil  bestemte 
aarligt  2000  Rd.  af  Postkassen  samt  skænkede  det  60,000  Rd.  af  Post- 
indtægterne, og  17,645  Rd.,  som  vare  tilfaldne  ham  i  Prisepenge,  m.  m.  *), 
og  Ret   til   at    holde    Manufaktur,    Bogtrykkeri    og  Apotek  og  efterhaanden 


*)  Kfliiventhuset  („domus  Misericordiæ"),  den  Kbh.ske  Fattigstiftelse,  hvorfra  Almisseuddeling 
foregik,  og  som  var  oprettet  af  Chr.  IV  (Bygningen  indviedes  1/5  1630)  paa  Hj.  af  Silkegade  og 
Pilestræde,  hvor  der  tidligere  havde  været  et  kglt.  Silkevæveri  (det  kaldtes  derfor  længe 
„Silkehuset"),  og  hvor  omtrent  nu  „Bikuben"  er,  afstod  af  sine  Midler  26.212  Rd.  til  Vajsen- 
huset,  mod  at  dette  efterhaanden  optog  Konventhusets  forældreløse  Børn  (107  i  alt). 


Privatskoler.    Vajsenhuset. 


231 


flere  andre  Privilegier,  deribl.  Eneret  til  at  forlægge  Bibel,  Katekismus  og 
Salmebog,  samt  overlod  det  den  Gaard  paa  Nytorv,  hvori  det  1710  op- 
hævede ridderlige  Akademi  var  blevet  indrettet  1691  (en  gammel  Adels- 
gaard  i  1  Stokv.)-  Stiftelsens  Direktion  overlodes  til  Missionskollegiet. 
Efter  at  Gaarden  var  bleven  indrettet  til  dens  nye  Brug,  begyndte  Vaj- 
senhuset sin  Virksomhed  ^^/jq  1727  (Fundats  af  ^V?)  n^^^  24  Drenge  og 
20  Piger.  Allerede  1728  husede  det  100  Børn.  Men  s.  Aar  brændte  en 
Del  af  Bygningen.  Paa  dens  Grund  opførtes  en  langt  anseligere  Bygning 
(Arkit. :  J.  C.  Krieger),  i  Kælder  og  3  Stokv.,  i  hvis  Midtparti  med  Taarn 
der  var  Kirke  (ogsaa  i  den  ældre  Bygning  var  der  Kirke;  den  regnedes 
som  Annekskirke  til  Slotskirken  og  var  tilgængelig  for  alle),  medens 
der  paa  hver  Side  af  Kirken  var  dobbelt  Stentrappe  op  til  Apotek  og 
Boglade ;  17  7  5  blev  Bygningen  restaur.  og  udvidet  af  Harsdorff.  I 
Vajsenhuset  oprettedes  1736  en  særlig  Skole  (Charitésk.)  for  fattige  Børn, 
hvilken  atter  ophævedes 
f763  for  Pigernes  og 
nogle  Aar  efter  ogsaa 
for  Drengenes  Vedk. 
Struensee  ophævede  helt 
Stiftelsen  i  1771,  men 
i^/ii  17  72  genoprettedes 
den,  og  -^^lio  17  73  aab- 
nedes  den  med  33 
Drenge  og  25  Piger.  Da 
Bygningen  atter  brændte 
1795,  fik  Vajsenhuset 
en  Tid  Plads  paa  Blaa- 
gaard  (se  S.  211),  hvor- 
efter Børnene  sattes  i 
Pleje  paa  Landet.  Først 
efter  at  den  tidligere 
Grund  i  1800  var  solgt 
til    Kommunen    (se    S. 

178),  blev  der  tænkt  paa  et  nyt  Hus;  1806  købtes  for  41,250  Rd.  afdøde 
Etatsrd.  Hemmerts  Gaard  paa  Kjøbmagergade  Nr.  44.  Men  Krigen  og  andre 
Aarsager  forsinkede  Indflytningen,  og  først  ^/jg  1811  aabnedes  atter  Skolen 
med  de  21  Plejebørn,  som  vare  i  Kbh.,  og  16  faderløse,  medens  for  øvrigt 
Børnene  anbragtes  hos  Plejeforældre  uden  for  Huset.  1824  oprettedes 
„Normalskolen  for  indbyrdes  Undervisning"  for  100  Børn,  og  dette  gav 
Stødet  til,  at  man  fra  1826  helt  opgav  Kaserneringssystemet  og  fra  det 
Øjeblik  kun  havde  skolesøgende  Børn,  dels  „Vajser",  dels  „faderløse" 
(Kirken  blev  ikke  genoprettet,  og  Sognet  lagdes  ind  under  Helligaands). 
Skolen  tiltog  i  de  næste  Aar  betydeligt.  For  at  kunne  delagtiggøre  Provin- 
serne i  Stiftelsens  Velgørenhedsværk  solgtes  efter  kgl.  Res.  1872  den  store 
og  altfor  kostbare  Bygning  paa  Kjøbmagergade  (for  442,600  Kr.),  og  den 
nuv.  Skolebygning  opførtes  1874-7  5  (Grundst.  nedlagt  ^7:^,  1874,  indviet 
Vs  187  5)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  C.  F.  Rasmussen  (vurd.  til  187,000  Kr.), 
paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten,  i  Kælder  og  3  Stokv;  i  Vestibulen 
findes  Buster  af  Fr.  IV  og  Chr.  IX,  i  Festsalen  Malerier  af  Fr.  IV  (Kopi, 
skænket   1775,  det    eneste    af  Portrætsamlingen,  der  reddedes  ved  Branden 


V'ajsenhusei. 


-32  Bygninger  og  Institutioner. 

179  5)  og  af  Chr.  IX  (Kopi  efter  O.  Bache).      I  en  mindre  Bygning  ud  til 
Nansensgade  findes  Forstanderbolig,  Gymnastiksal  og  Baderum. 

Foruden  120  forældreløse,  som  til  Dels  opdrages  paa  Stiftelsens  Bekost- 
ning, undervises  frit  i  Skolen  150  faderløse  Børn  (ligemange  Piger  og 
Drenge),  og  desuden  yder  Vajsenhuset  aårlig  14,400  Kr.  til  forældreløse 
Børns  Opdragelse  i  Stifterne  uden  for  Sjællands  Stift.  I  Aaret  1904-5 
understøttedes  i  alt  250  Børn  i  Provinserne.  Ved  Børnenes  14.  til  16. 
Aar  sørges  saa  vidt  muligt  for  deres  Anbringelse.  Fra  Oprettelsen  og  til  ^^/g 
1903  er  der  i  alt  udgaaet  2862  Valser  og  (siden  1824)  1701  faderløse 
fra  Stiftelsen.  Den  ejede  ^Vs  1^03  c.  1,800,000  Kr.  Foruden  Renterne 
af  denne  Kapital  hidrøre  dens  Indtægter  fra  Privilegiet  paa  Bibler , 
Salmebøger  og  Katekismer  (Apoteksprivilegiet  solgtes  1877  for  125,000 
Kr.)  samt  et  aarl.  Bidrag  fra  Finanserne  paa  2600  Kr.  Den  styres  under 
Kultusministeriets  Tilsyn  af  en  Direktion  og  en  Forstander.  (Se  A.  Exner, 
Efterretn.  om  det  kgl.  V.,  Kbh.    1881.   —  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  III  og  IV). 

Abnormskolerne  omfatte  de  Skoler,  der  ere  oprettede  for  blinde, 
døvstumme  og  aandssvage  Børn. 

Det  kgl.  Blindeinstitut,  Citadels  vej.  Det  ældre  er  oprettet  ^^/g  1811 
af  Selskabet  „Kjæden",  der  paa  Forslag  af  Præsten,  Prof.  C.  F.  Brorson 
og  Overhofmarskal,  Overkmhr.  A.  W.  Hauch  besluttede  at  gøre  Blinde- 
sagen  til  sin  Hovedopgave.  Det  begyndte  i  et  lejet  Lokale  i  Aabenraa 
med  12  Elever,  der  for  det  meste  fik  gratis  Undervisning;  men  alt 
Aaret  efter  traadte  Staten  til  med  et  aarl.  Bidrag  paa  1000  Rd.,  det  til- 
lagdes Prædikatet  „kgl.  Institut",  og  det  fik  sin  egen  Bygning  paa  Hj. 
af  Niels  Hemmingsens-  og  Walkendorfsgade,  hvori  der  indrettedes  Bolig 
for  indtil  24  Elever;  1825  forenedes  med  det  en  Arbejds-  og  Forsørgelses- 
anstalt  (12  Pladser)  for  forhenv.  Elever;  den  fik  egen  Bygning  paa  s. 
Grund.  Men  Undervisningen  var  i  det  hele  meget  primitiv,  og  der  ned- 
sattes derfor  1852  en  af  Ministeriet  og  Kjæden  valgt  Kommission  til  en 
bedre  Ordning  af  Blindesagen,  og  Følgen  blev,  at  Staten  ifl.  Lov  af  ^^/j 
1857  oprettede  et  nyt  Institut,  mod  at  Kjæden  gav  149,000  Kr.  til  Op- 
førelsen af  en  ny  Bygning  og  fik  2  Medlemmer  i  Bestyrelsen  og  Ret  til 
at  besætte  18.  af  Pladserne.  Bygningen  opførtes  1857-58  efter  Tegn.  af  F. 
Meldahl  (indviet  ^\^^  1858),  og  Instituttet  begyndte  med  25  Elever  under 
Ledelse  af  Forstander  J.  Moldenhawer;  1865  forøgedes  Pladserne  til  70 
og  i  1881,  efter  at  Bygningen  havde  faaet  en  betydelig  Udvidelse,  til  100. 
Efter  den  Tid  har  Instituttet,  i  Forening  med  nedenn.  Asyl  og  den  V  S.  892 
omtalte,  af  Staten  ^/^j  1898  oprettede  og  senere  til  Optagelse  af  32  Elever 
udvidede  Forskole  ved  Kalundborg,  været  i  Stand  til  at  optage  alle  blinde 
Børn  over  6  Aar,  der  anmeldtes  til  Undervisning,  og  beholde  dem  til  Afslut- 
ningen af  deres  Uddannelse.  Blindeinstituttet  optager  Børn  i  en  Alder  af 
10-12  Aar,  Forskolen  fra  6  til  10  Aar.  Betalingen  er  for  Opholdet,  deri 
medregnet  Kost  og  Klæder,  700  Kr.  aarlig,  men  efter  Barnets  eller 
Forældrenes  Kaar  kan  den  nedsættes  eller  helt  bortfalde.  I  Dec.  1904 
var  der  99  Elever,  deraf  35  Piger.  Instituttet  ejer  et  „separat  Understøt- 
telsesfond" paa  23,600  Kr.  samt  Legater  til  et  Beløb  af  c.  30,000  Kr. 
Det  bestyres  under  Kultusministeriets  Tilsyn  af  en  særlig  Bestyrelse  og 
ledes   af  en    Forstander.     Desuden    er   der    14  Lærere  (deraf  3  i  Musik,    1 


Vajsenhuset.     Det  kgl  Blindeinstitut, 


233 


i  Klaverstemning,  5  i  Haandværk  og  li  Gymnastik),  3  Lærerinder  ved 
Inst.,  3  ved  Forskolen  og  3  Hjælpelærerinder,  samt  en  Økonomiinspektør. 
Den  1857-58  opf.  Bygning  er  i  blandet  Rundbuestil  (Motiver  fra 
norditaliensk  Murstensarkitektur)  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  med 
Forsiringer  af  gule  Sten,  og  bestaar  af  en  Hovedfløj,  156  F.  lang,  og  to 
mod  S.  V.  udgaaende  Sidefløje,  alle  i  2  Stokv.  og  med  rundbuede  Gavle; 
over  Hovedfløjen  er  en  Klokkestol.  Hovedfa9aden  har  et  stort  Midtparti 
med  halvrund  Fronton,  prydet  med  det  danske  Vaaben.  Paa  Siderne  af 
Portalen,  over  hvilken  staar:  „Bekostet  af  Selskabet  Kjæden  1857",  er 
der  anbragt  to  Zinkstatuer,  blinde  Børn,  der  læse  og  musicere  (af  P.  S. 
Daniel).     Den    1879-80    opf.    Tilbygning   (Arkitekt:    F.  Meldahl)   ligger 


Blindeinstituttet. 


mod  s.  parallel  med  Hovedfløjen,  forbunden  med  Sidefløjene  ved  to  lave 
Forbindelsesbygninger,  og  er  i  samme  Stil  og  Højde  som  de  andre  Fløje. 
Instituttets  Grund  er  22,850  Q  Al. 

Den  ovennævnte  Arbejds-  og  Forsørgelsesanstalt  er  fra  1858  fortsat 
af  Selskabet  Kjæden  paa  det  gamle  Sted  og  blev  fra  1861  indrettet  alene 
for  Kvinder  (36  Pladser),  der  faa  Ophold,  Kost  og  Klæder  frit  eller  for  en 
moderat  Betahng ;  1861  aabnedes  der  ogsaa  et  Asyl  for  blinde  Børn  under 
10  Aar,  som  desuden  nyde  Undervisning;  1866  solgte  Kjæden  den  gamle 
Bygning  til  Sparekassen  for  Kbh.  og  Omegn,  og  der  opførtes  en  ny  Byg- 
ning i  Klerkegade  (Arkitekt  F.  V.  Tvede),  tagen  i  Brug  April   1869. 

Hertil  kommer  saa  den  ovenomtalte  Forskole  ved  Kalundborg  (nu  32 
EL),  det  ^^/i2  1900  indviede  Hjem  for  arbejdsdygtige  blinde  Kvinder, 
Mariendalsvej  paa  Frederiksberg  (24  Pladser),  et  Pensionat  for  bl.  Kvinder 


234  Bygninger  og  Institutioner. 

i  Vejle  og  flere  mindre  af  lign.  Art.,  og  endelig  maa  mærkes  det  af  For- 
eningen for  Blindes  Virksomhed  oprettede  Udsalg  med  Værksteder  for  Blinde, 
navnlig  Mænd  (St.  Kongensgade). 

Litt.:  J.  Moldenhawer,  Det  kgl.  Blindeinstituts  Hist.  osv.,  Kbh.  1883;  s.  Forf., 
Det  kgl.  Blindeinst.  Hist.,  i  Aarsberetn.  fra  det  kgl.  Blindeinst.   1898. 

Det  kgl.  Døvstummeinstitut,  Citadelsvej,  er  oprettet  ved  Fundats  af 
^^/4.  1807,  efter  at  Dr.  med.  P.  A.  Castberg,  som  blev  dets  første  Forstander, 
havde  foretaget  en  Rejse  i  Udlandet  for  at  studere  lign.  Anstalter.  Det 
begyndte  i  et  lejet  Lokale  i  Sølvgade  og  flyttede  1823  til  den  af  Staten 
købte  Rabeske  Gaard  i  Stormgade;  1838-39  opførtes  dens  nuv.  Bygninger 
(Arkitekt:  Wahl)  for  28,489  Rd.  og  toges  i  Brug  ^/^  1839.  De  bestaa  af 
2  i  en  stump  Vinkel  sammenstødende  Fløje  af  Grundmur  i  2  Stokv. ; 
1858-59  udvidedes  Vestfløjen  (Arkitekt:  Th.  Sørensen),  hvorved  Instituttet 
fik  Plads  til    130  Elever. 

I  Beg.  vare  alle  døvstumme  Børn,  som  ved  Plak.  af  ^'^\j^  1817  bleve  under- 
kastede Skoletvang,  henviste  til  Instituttet,  hvor  der  undervistes  efter  Tegn- 
metoden. I  1850  oprettede  imidlertid  cand.  teol.,  senere  Præst  V.  Dahlerup 
en  privat  Døvstummeskole,  grundet  paa  Talemetoden;  den  havde 
først  lejet  Lokale  og  flyttedes  senere  til  Baggesensgade ;  snart  blev  H.  P. 
Duurloo  Bestyrer,  og  efter  ham  1856  Joh.  Keller;  1867  anerkendtes  den 
af  Staten  som  et  officielt  Led  af  Døvstummeundervisningen.  Aar  1881  opret- 
tedes det  kgl.  Døvstiimmeinstitui  i  Fredericia  (se  V  S.  292)  og  1891  den 
kgl.  Døvstummeskole  i  Nyborg  (III  S.  600).  Nu  er  Forholdet  dette:  Ifl. 
Lov  af  ^^4  1890  indkaldes  alle  døvstumme  Børn  i  8  Aars  Alderen  til 
Optagelse  paa  Forskolen  i  Fredericia,  hvor  de  undervises  efter  Talemetoden, 
og  efter  et  Aars  Forløb  fordeles  de  efter  Anlæg,  saaledes  at  de  uegentlig 
døvstumme  overføres  til  Nyborg,  medens  af  de  egentlig  døvstumme  c.  ^j^ 
(de  daarligst  begavede)  sendes  til  Instituttet  i  Kbh.  for  at  undervises  efter 
Skrift-  og  Haandalfabetmetoden  og  de  andre  bhve  i  Fredericia,  fordelte 
paa  Afdelingerne  A  og  B. ,  for  at  undervises  efter  Talemetoden.  A-Afdelingen 
er  dog  nu  siden  Aug.  1904  en  selvstændig  Institution:  Den  kgl.  Døv- 
stummeskole i  Fredericia.  For  hvert  Barn  betales  aarlig  300  Kr.  for  Logis, 
Kost,  Klæder,  Pleje  og  Renlighed;  i  Tilfælde  af  Uformuenhed  udredes  Be- 
talingen af  vedk.  Købstad  eller  Amt.  —  Instituttet  i  Kbh.  styres,  under 
Direktøren  for  de  kgl.  Døvstummeanstalter,  af  en  Forstander,  der  er  første 
Lærer;  desuden  er  der  9  Lærere  og  1  Lærerinde.  Det  havde  Sept.  1904 
72  Elever,  hvoraf  26  Piger.    Instituttet  ejede  ^Vs  ^904    146,942  Kr. 

Frk.  Th.  Madsens  Skole  for  døvstumme  Børn  af  bedrestillede  Forældre, 
Sortedams  Dossering  8 1 ,  staar  under  Tilsyn  af  Kultusministeriet. 

Om    Arbejdshjem    og    Asyl  for    døvstumme    Piger  og  Alderdomshjemmet 
for  døvstumme  se  under  Stiftelser. 

Statens  Institut  for  talelidende.  Lokaler  i  Døvstummeinstituttet  paa 
Citadelsvej,  opiettet  ^^4  1898,  yder  Hjælp  til  unge  talelidende  fra  Land 
og  By  og  er  delt  i  to  Afdelinger :  for  stammende,  der  behandles  paa  Kursus 
å  4  Uger,  med  Ophold  paa  Instituttet,  og  for  Elever  med  Talefejl,  der  be- 
handles daglig  og  kun  undtagelsesvis  have  Ophold. 

Aandssvageanstalten  paa  Gamle  Bakkehus  {Idiotanstalten).,  Rah- 
beks Allé  (dels  paa  Kbhvs.,  dels  paa  Frederiksbergs  Grund),  er  oprettet 
ved  milde  Gaver  særlig  paa  Initiativ  af  Dr.  med.  J.  R.  Hiibertz  og  begyndte 


Det  kofl.  Blindeinstitut.     Det  karl.  Døvstummeinstitut.  235 


^i3 


sin  Virksomhed  ^^/^  1855  med  4  Børn  i  et  for  c.  20  indrettet,  lejet  Lokale 
paa  Gml.  Bakkehus,  som  Hiibertz  og  Medkommiterede  købte  1859  for  12,500 
Rd.  Ved  nye  Gaver  og  ved  Indtægterne  af  et  Industrilotteri  opførtes  1859-60 
efter  Tegn.  af  F.  Meldahl  den  nuv.  Bygning  for  60  Børn,  af  røde  Mursten, 
bestaaende  af  en  Hovedfløj  i  Kælder  og  3  Stokv.,  med  fremspringende 
Endepartier,  og  to  Sidefløje  i  to  Stokv. ;  over  Hovedindgangen  fra  Haven  er 
der  en  Zinkgruppe  (Moderkærligheden)  af  Th.  Stein ;  1870  og  1882  op- 
førtes to  nye  Bygninger,  i  2  Stokv.  (Arkit. :  Murmester  J.  C.  Sørensen)  til 
Plejehjem  for  uhelbredelige;  1887  aabnedes  et  Børneasyl  i  det  gamle 
Rahbekske  Hus.  Til  Anstalten  hører  en  4  Td.  Ld.  stor  Have.  En  i  1895 
tilkøbt  Villa  op  til  Anstalten  er  Forstanderbolig.  Filialen  paa  Ebberødgaard 
(se  II  S.  71  flg.)  aabnedes  V^  1892.  Ved  Lov  af  ^i/^  1902  ordnedes 
Aandssvageanstalterne  i  to  selvejende  Stiftelser:  1)  Gamle  Bakkehus- 
Ebber  ødgaard  med  Filialer  —  Karens  Minde  (se  II  S,  247  og  ndfr.) 
og  Lillemosegaard  (se  II  S.  268)  med  Gammelmosehus  — ,  særlig  for  aands- 
svage  fra  Øerne,  og  2)  den  Kellerske  Aands  svageans  talt  i  Brejninge  (se 
V  S.  413  flg.),  særlig  for  aandssvage  fra  Jylland.  Moderanslalten  Gamle 
Bakkehus  er  nu  udelukkende  Skolehjem  (delt  i  en  Forsøgsafdeling,  en 
Læseskole  og  en  Arbejdsskole)  for  c.  200  udviklingsdygtige  Børn;  Ebbe- 
rødgaard^ med  i  alt  c.  450  Pladser,  indeholder  et  Arbejdshjem  for 
voksne  af  begge  Køn  og  et  Plejehjem  baade  for  voksne  og  Børn; 
Lillemosegaard  er  Plejehjem  for  c.  90  Mænd  og  Gammelmosehus  Pleje- 
hjem for  c.  40  Kvinder.  Betalingen  er  i  1902  fastsat  til  600  Kr.  aarl. 
for  hver  uformuende  aandssvag;  som  Regel  udreder  Staten  det  halve.  Amt 
og  Kommune  eller  private  Resten.  Under  Tilsyn  af  en  Bestyrelse  ledes 
Gamle  Bakkehus  af  en  Forstander,  der  tillige  er  Førstelærer;  desuden  er 
der  en  Andenlærer,  en  Husfader  for  Drenge-  og  en  Plejemoder  for  Pigeaf- 
delingen samt  en  Plejemoder  for  Forsøgsafdelingen  foruden  flere  Lærere 
og  Lærerinder. 

Ved  Gamle  Bakkehus  er  der  Sept.  1833  afsløret  en  Mindesten  for 
K.  L.  Rahbek  og  Hustru,  udf.  af  H.  E.  Freund  og  G.  F.  Hetsch.*). 

Karens  Minde,  S.  for  Vestre  Kirkegaard,  er  oprettet  1880  paa  en 
Ejendom,  som  Keller  købte  og  udvidede,  idet  Staten  ydede  ham  et  Laan 
af  1 10,000  Kr.  Bygningen  er  opf.  efter  Tegn.  af  V.  Klein.  Den  er  nu 
Plejehjem  for  c.  \  00  uhelbredelige  aandssvage  Børn.  Villa  Popina  0.  for 
Vestre  Kirkegaard  har  hørt  til  Anstalten  indtil    1902. 


Paa   Frederiksberg  ligge  flg.   Underv^isningsanstalter  og  Skoler: 
Den   kgl.   Veterinær-   og   Landbohøjskole,    Biilowsvej.     Paa    Høj- 
skolen,   der    er    oprettet    ved   Lov  af  ^/g  1856,  finde?  nu  samlet   Undervis- 
ning for  Veterinærer,    Landbrugere,  Landinspektører,  Havebrugere  og  Skov- 

*)  Gamle  Bakkehus  Navn  træffes  allerede  midt  i  18.  Aarh.,  da  det  ejedes  af  Kapt.  C.  U.  Bulow, 
som  solgte  det  til  Greve  J.  L.  Holstein-Ledreborg,  hvis  Son  efter  hans  Dod  1763  solgte  det  til 
Bygningsinspektør  J.  C.  Conradi;  ved  Aukt.  1777  solgtes  baade  GI.  Bakkehus  og  det  paa  Grunden 
af  Conradi  opførte  Nye  Bakkehus,  det  sidste  til  Livlæge,  Konferensrd.  J.  J.  Berger,  der  her  førte 
et  selskabeligt  Liv  og  samlede  Tidens  Skønaander  og  berømte  Mænd  om  sig;  ved  Bergers 
Død  1791  gik  det  over  til  Statsminister  (.'hr.  Brandt.  Gamle  Bakkehus  blev  derimod  lejet  ud 
til  Sommergæster,  deribl.  fra  1780  K.L.Rahbek,  som  fra  1787  boede  her  til  Stadighed  og  1802 
købte  GI.  Bakkehus,  efter  at  han  1798  havde  giftet  sig  med  Karen  Margr.  (Kamma)  Hegcr, 
og  grundede  det  Hjem,  der  er  saa  bekendt  i  dansk  Aandsliv.  Se  J.  M.  Thiele,  To  Aar  paa 
Bakkehuset,  Kbh.  1869;    L.  Bobé,  Bakkehuset,  Kbh.  I90s. 


236  Bygninger  og  Institutioner. 

brugere,'  som  tidligere  har  været  spredt  paa  forskellige  Steder,  og  hvis 
Grundlæggelse  overvejende  er  foregaaet  i  Slutn.  af  18.  Aarh.,  Oplysnings- 
tiden med  dens  stigende  Interesse  for  Jordbrugene  og  Udbyttet  af  disse  Nærings- 
veje. Foranlediget  ved  Kvægpesten,  der  midt  i  18.  Aarh.  afstedkom  store 
Ødelæggelser,  oprettede  Læge,  senere  Stadsfysikus  P.  C.  Abildgaard  17  73  med 
Statsunderstøttelse  en  Veterinærskole  paa  Christianshavn,  Hj.  af  Skt.  Anna- 
og  Dronningensgade,  hvor  han  havde  købt  en  to  Stokv.  høj  Bygning  og 
tilføjede  flere  mindre  Bygninger;  men  allerede  1776  overtoges  den  af 
Staten  som  selvejende  Institution  og  fik  Navnet  „kgl.  Veterinærskole". 
Den  fik  nu  flere  Lærere  og  udviklede  sig  meget  i  de  flg.  Aar  under  For- 
standerskab af  Abildgaard  og  hans  Efterfølger  E.  Viborg  (f  1822).  Der- 
efter gik  Veterinærskolen  en  Tid  tilbage,  indtil  en  Række  unge  Lærere  for- 
beredte dens  Optagelse  i  den  fælles  større  Undervisningsanstalt.  —  En  lign. 
Udvikling  har  Jordbrugsundervisningen  gennemgaaet.  Alt  1765  havde 
Forstmanden  J.  G.  v.  Langen  haft  et  „Forstseminarium"  paa  Jægersborg; 
1785  oprettedes  to  Jægerkorps  i  Helsingør  og  Kiel,  hvortil  knyttedes  Under- 
visning i  Skovbrug,  men  kun  i  Kiel,  hvor  den  lededes  af  A.  C.  H.  Niemann 
1785-1832,  fik  den  Betydning;  i  1832  nedlagdes  Kielerskolen,  og  man 
indrettede  i  Kbh.,  med  Undervisningssted  paa  Polyteknisk  Læreanstalt,  en 
strengere  Forsteksamen;  Formand  i  den  Kommission,  der  ledede  Undervis- 
ningen, blev  Jonas  Collin,  der  senere  ogsaa  var  Direktør  for  Veterinærskolen.  — 
Omkring  Aar  1800  havde  der  været  en  Slags  Forsteksamen  og  en  land- 
økonomisk Undervisning  ved  Universitetet,  og  i  1830  var  der  indrettet 
en  Landbrugs-  og  Skovbrugsskole  paa  Mørupgaard  (se  II  S.  626).  Midt  i 
19.  Aarh,  rejstes  Kravet  om  en  højere  Læreanstalt  for  Landbrugere  som 
Udvidelse  af  det  Kursus,  der  fra  1849  fandtes  paa  Polyt.  Læreanstalt.  — 
Landinspektører  og  Havebrugere  vare  hidtil  blevne  eksaminerede  af  særlige 
Kommissioner. 

Veterinær-  og  Landbohøjskolens  Bygning,  til  hvilken  der  bevilgedes  170,000 
Rd.,  blev  opført  1856-58  (toges  i  Brug  ^5/^  i858)  paa  Gaarden  Roligheds 
Jorder  (af  hvilke  den  fik  c.  60  Td.  Ld.)  efter  Tegning  af  M.  G.  B. 
Bindesbøll.  Den  er  af  gule  Mursten  og  bestaar  af  en  Hovedfløj  (c.  190  F.), 
hvis  Hovedfa9ade  vender  mod  0.,  og  som  har  et  Midtparti,  der  springer  frem 
baade  paa  Øst-  og  Vestfa^aden,  samt  to  mod  0.  udgaaende  mindre  Side- 
fløje, alle  i  2  Stokv.  Skolen  fik  7  faste  Lærere  foruden  flere  Docenter  og 
uddannede  fra  Beg.  Veterinærer,  Landbrugere  og  Landinspektører;  1863  kom 
Havebrugere  til,  og  Skovbrugsundervisningen,  der  samtidig  blev  flyttet  til  Høj- 
skolen, blev  indlemmet  i  denne  1869.  Den  første  Direktør  blev  C.  E.  Fenger. 
Skolen  har  stadig  udvidet  sig;  navnlig  efter  Midten  af  1880'erne  er  der 
kommet  meget  nyt,  saaledes  Antiseptiken,  Mikroskopien,  patologisk  Anatomi, 
Kampen  mod  Tuberkulosen,  Fortsættelseskursus  for  Veterinærer  (1888)  og 
Landbrugere  (1895)  samt  det  nedenfor  nævnte  Forsøgslaboratorium;  P.  E. 
Muller  bragte  et  Gennembrud  af  nye  Ideer  og  Arbejdsmaader  i  Skovbruget, 
Rostrup  grundlagde  Plantepatologien,  Boas  Forstzoologien  osv.  Der  trængtes 
derfor  stadig  til  nye  Lærerkræfter  og  til  nye  Bygninger.  Efter  nogle  mindre 
Udvidelser  i  1884  og  1888  bevilgedes  ved  Lov  af  ^^/^  1892  868,000  Kr. 
til  Om-  og  Tilbygninger,  der  foretoges  efter  Tegn.  af  E.  Gnudtzmann  i 
1892-95.  Hovedbygningen  blev  gjort  dobbelt  saa  stor,  idet  Sidefløjene 
forlængedes  c.  30  F.  mod  0.  og  forenedes  med  en  med  den  gi.  Hovedfløj 
parallelt  liggende  Fløj  i  2  Stokv.  og  Kælder,  der   paa   hver   Side  er  80  F. 


Den  kgl.  Veterinær-  og  Landbohøjskole. 


237 


længere  end  denne  (i  alt  c.  350  F.),  og  som  nu  danner  Hovedfa9aden  ud 
mod  Biilowsvej.  Over  Porten  i  dens  fremspringende  Midtparti  staa  Fr.  VIFs 
og  Chr.  IX's  Navnetræk  og  Aarstallene  1856  og  1892.  Af  de  andre  Byg- 
ninger nævnes  den  1895  opf.  Anatomibygning  (c.  180  F.),  i  Kælder  og 
to  Stokv.,  der  ligger  mod  V.  parallelt  med  den  gml.  Hovedfløj,  og  de 
bagved  liggende  3  store  Sygestalde,  som  sammen  med  Anatomibygningen 
og  andre  Bygninger  omgive  den  store  Ride-  og  Kørebane.  Til  Højskolen 
høre  store  Samlinger  og  et  Bibliotek,  c.  35,000  Bd.  Den  store  Sal  i  den 
gi.  Hovedfløj  er  prydet  med  Malerier  af  Dekorationsmaler  Hilker  og  Dyre- 
maler A.  P.  Madsen;  i  Forhallen  findes  en  Frise  i  Gibs,  „Husdyrene  i  deres 
Forbindelse  med  Menneskene",  af  C.  Peters.  I  Bygningen  findes  Buster  bl. 
a.  af  Landøkonomen  B.  S.  Jørgensen  og  Veterinæren  F.  V.  A.  Prosch,  begge 
af  O.  Th.  Thielemann.,  Kemikeren  C.  F.  Barfoed,  Anatomen  H.  C.  Bendz  (af 


Veterinær-  og  Landbohøjskolen. 

Peters)  og  Jonas  Collin;  desuden  Malerier  af  Abildgaard  og  E.  Viborg. 
Uden  for  Anatomibygningen  i  Gaarden  mellem  Hovedbygningens  4  Fløje 
er  ^^/g  1900  afsløret  en  Broncebuste  af  Veterinæren  H.  V.  Stockfleth  (af 
R.  Andersen). 

Af  den  oprindelige  store  Grund  ere  efterhaanden  store  Dele  bortsolgte  eller 
afstaaede,  saaledes  1892  for  at  dække  Udgifterne  ved  Udvidelsen.  Til  For- 
søgslaboratoriet høre  nu  c.  4  Td.  Ld.  N.  for  Rolighedsvej.  Af  den^S.  for 
Vejen  liggende  Del  er  omtr.  1895  c.  9^2  Td.  bortsolgt  til  Bebyggelse.  Af  den 
tiloversblevne  Del  benyttes  den,  som  ikke  indtages  af  Bygninger,  Ride- 
bane og  Veje,  dels  til  en  c.  S^/g  Td.  stor  Undervisnings-  og  For- 
søgsmark, dels  til  de  Højskolen  omgivende,  c.  1 1  Td.  store  Have- 
anlæg, der  tjene  til  Støtte  for  Undervisning  i  Botanik  og  Havebrug  og 
omfatte  en  offentlig  tilgængelig  Have  med  tilhørende  Væksthuse  samt  en 
Køkken-  og  Frugthave.  —  I  Haven  er  der  1899  opstillet  en  Broncestatue 
af  Gehejmekonferensrd.  E.  Tesdorpf  (af  Th.  Stein);  den  tilhører  Landhus- 
holdningsselskabet. 


238 


Bygninger  og  Institutioner. 


Til  Højskolen  hører  ogsaa  den  f  or  s  t-botaniske  Have  ved  Charlotten- 
lund (se  II  S.  268),  c.   8  Td.  Ld. 

Højskolen,  under  Landbrugsministeriet,  styres  af  en  Direktør,  der  sammen 
med  6  paa  4  Aar  valgte  Tilsynsmænd  fører  Tilsynet;  desuden  er  der  et 
Undervisningsraad,  som  bestaar  af  Direktøren  og  samtlige  Lærere  og  Docenter. 
Der  er  22  faste  Lærere  (Professorer)  og  10  Docenter  samt  10  Assistenter. 
Til  Højskolen  er,  foruden  det  nedenn.  Forsøgslaboratorium,  knyttet  to  sta- 
tionære og  en  ambulatorisk  Klinik.  Kursus  for  Veterinærer,  Landinspek- 
tører og  Skovbrugere  er  3^/3-4^/2  Aar  (med  den  praktiske  Uddannelse  er 
Skovbrugernes  Kursus  5^^/4  Aar),  for  Landbrugere  1^/3  Aar  og  Havebrugere 
c.  2  Aar.  I  de  sidste  ti  Aar  har  de  studerendes  Antal  været  3-400.  I  1902-3 
toges  Eksaminerne  af  70,  deraf  29  Veterinærer,  28  Landbrugere,  4  Land- 
inspektører, 6  Skovbrugere,  og  3  absolverede  Fortsættelseskursus  for  Land- 
brugere. 

Det  landøkonomiske  Forsøgslaboratorium,  Hj.  af  Biilows-  og 
Rolighedsvej,  er  grundlagt  hovedsagelig  ved  N.  J.  Fjords  Virksomhed.  Byg- 
ningen, der  er  opf.  1882-85  for  122,000  Kr.  efter  Tegn.  af  L.  P.  Fenger, 
er  af  gule  Mursten  i  Kælder  og  2  Stokv.,  med  fremspringende  Endepartier 
i  3  Stokv.  Laboratoriet,  der  er  delt  i  en  kemisk  og  en  bakteriologisk  samt  en 
ambulant  landøkonomisk  Afdeling,  maa  betragtes  som  Centralstation  for  et 
stort  System  af  bevægelige  Forsøgsstationer  i  Fodring  og  Mejeri  m.  m.  - — 
Foran  Bygningen,  ud  til  Rolighedsvej,  er  ^^/^q  1892  afsløret  en  Bronce- 
statue  af  N.  J.  Fjord,  af  Aksel  Hansen. 

Litt. :  H.  Krabbe,  Nybygninger  paa  V.-  og  Landbohøjsk.,  i  Tidsskr.  for  Veteri- 
nærer XXIV,  og  y..  Den  kgl.  danske  Veterinærsk.  og  d.  kgl.  V.-  og  Landbohøjsk. 
1773-1858-189?.,  i  Maanedsskr.  for  Dyrlæger  VII  1896.  —  Betænkning  ang.  Udvi- 
delsen af  den  kgl.  Veterin.  og  Landbohøjsk.,  1887  —  E.  Gnudtzmann,  i  Den  tekn. 
Forenings  Tidsskr,  1897,  S.  177  flg.  —  A.  Oppermann.  Landbohøjskolen,  i  „Danm. 
Kultur"  S.  335  flg.  —  Højskolens  Aarsberetninger. 

Frederiksberg  tekniske  Skole  er  oprettet  ^/jq  187  1  og  støttes  af  Stat  og 
Kommune;  den  har  fra  1899  Lokaler  i  Lollandsvejs  Skole.  I  Vinteren 
1903-4  havde  den  252   Elever,  i   10  Klasser. 

I  Frederiksberg  Kommune  fordelte  Skolebørnene  sig  i  1896  og  1902 
saaledes  mellem  kommunale  0.2:  andre  Skoler: 


1896 

1902 

Samlet 
Elevtal 

pCt. 

Samlet 
Elevtal 

pCt. 

Kommuneskoler 

5559 

56,9 

6830 

58„ 

Andre  Skoler 

4205 

43., 

4802 

41,o 

i  alt .  .  . 

9764 

100,0 

11,632 

100,0 

Procenttallet   for    Kommuneskoleelever   er    ikke    saa  stort  som  i  Kbh.,  se 
S.  221,  men  der   er    dog    ogsaa    her    i  de  senere  Aar  foregaaet  en  ret  be- 


Veterinær-  og  Landbohøjskolen.     Kommuneskoler  paa  Frederiksberg.       239 

ydelig  Forøgelse  saavel  absolut  som  relativt  i  Kommuneskoleelevernes  Antal. 

Om  Latin-  og  Realskolerne  (Frederiksberg,  Madsens,  Schneekloths, 
Slomanns  og  det  danske  Selskabs  Skole)  og  om  Skolerne,  der  have  Til- 
ladelse til  at  afholde  Realeksamen,  se  S.  223  flg. 

Frederiksberg  Kommunes  Skolevæsen  er  ordnet  ved  Lov  af  ^7i2 
1857  og  ^/g  1898  samt  Skoleplan  af  ^^/^g  1904.  Skolerne,  i  hvilke 
Undervisningen  er  gratis,  deles  i  Heldagsskoler,  med  delt  Skoletid  Formid- 
dag og  Eftermiddag,  og  Halvdagsskoler,  med  Undervisning  Formiddag  eller 
Eftermiddag;  de  have  hver  7  etaarige  Klasser  (hvoraf  den  øverste  dog  er 
frivillig),  og  ved  hver  er  der  ansat  en  Inspektør.  Skolevæsenet  styres  af  en 
Skolekommission,  der  bestaar  af  en  afSognepræsterne,  valgt  af  Kultusministeriet, 
og  af  4  af  Kommunalbestyrelsen  valgte  Medlemmer,  hvoraf  to  tages  blandt 
dens  Medlemmer,  to  uden  for  den;  Kommissionen  vælger  selv  sin  Formand.  Det 
nærmeste  Tilsyn  med  Skolerne  er  fra  1862  overdraget  en  Skoleinspektør,  fra 
1898  kaldet  Skoledirektør,  der  ogsaa  har  Tilsyn  med  Skolevæsenet  i  det  hele. 

Heldagskoler:  Niels  Ebbesens  Vejs  Sk.^  opf.  187  7  (Arkit:  H.  Drewsen) 
af  gule  Mursten,  i  Kælder  og  2  Stokv.,  med  fremspringende  Endepartier  i 
3  Stokv.,  vurderet  til  109,787  Kr.  En  Anneksbygning,  af  gule  Mur- 
sten, Kælder  og  2  Stokv.,  er  opf.  1879,  vurderet  til  42,609  Kr.  —  Godt- 
haabsvejs  Sk.,  opf.  1881  (Arkit.:  Prof.  C.  L.  Thuren)  af  røde  Mursten,  i 
Kælder  og  2  Stokv.  med  et  3  Stokv.  højt  Midtparti;  paa  Grunden  er 
1896  opf.  en  Bygning  til  Skolekøkken  og  1900  en  Anneksbygning;  Byg- 
ningerne vurd.  til  205,507  Kr.  —  Nyelandsvejs  Sk.,  opf.  1892  (Arkit.: 
Thuren)  af  røde  Mursten,  i  Kælder  og  3  Stokv.  med  et  4  Stokv.  højt 
Midtparti;  vurd.  til  163,027  Kr.  —  Solbjærgvejs  Sk.,  opf.  1896  (Arkit.: 
Thuren)  af  røde  Mursten,  i  Kælder  og  2  Stokv.;  vurd.  til  159,940  Kr.  — 
Lollandsvejs  Sk.,  opf.  1899  (Arkit.:  Thuren)  af  røde  Mursten  i  Kælder 
og  2   Stokv.;  vurd.  til  241,279  Kr. 

Halvdagsskoler:  Lampevejs  Sk.  med  en  Bygning  ud  til  Falkonerallé, 
opf.  1863  (Arkit.:  V.  C.  H.  Wolf)  af  gule  Mursten,  i  Kælder  og  2  Stokv., 
vurd.  til  43,828  Kr.,  og  en  Bygning  ud  til  Lampevej,  opf.  1874  (Arkit. : 
H.  C.  StiUing)  af  gule  Mursten,  i  Kælder  og  2  Stokv.,  vurd.  til  78,111 
Kr.  —  Fuglevangsvejs  Sk.,  opf.  1885,  udvidet  1900  (Arkit.:  Thuren)  af 
røde  Mursten,   i  Kælder  og   3   Stokv.;   vurd.   til  200,211  Kr. 

Paa  Duevej,  ved  Godthaabsvej,  opføres  1905  en  ny  Kommuneskole 
(Arkit.:   V.  Schmidt). 

Den  ældste,  endnu  staaende  Skolebygning,  Pileallé,  der  er  opf.  1737  (her 
gik  Oehlenschlæger  i  Skole),  benyttes  nu  til  Klokkerbolig. 

Ved  Udg.  af  1903  var  der  i  de  7  Kommuneskoler  6997  Børn,  hvoraf 
3365   Piger.    Lærerpersonalet  var  ^/^  1904  94  Lærere   og   131   Lærerinder, 

Kommunen  har  i  1900  oprettet  Fortsættelseskursus  baade  for 
Mænd  og  Kvinder  indtil  22  Aars  Alderen,  hvor  der  foiuden  i  de  elementære 
Fag  undervises  i  Tysk,  Engelsk  og  Bogføring;  de  havde  i  Halvaaret  Okt. 
1903Marts  1904  340  Elever,  hvoraf  216  Kvinder  —  Til  Skolerne  er  der 
knyttet  Børnebogsamlinger,  der  tiis.  tålte  5197  Bd.  i  1903.  —  Ligesom 
i  Kbh.  er  der  en  Forening  til  Skolebørns  Bespisning,  stiftet  af 
Lærerne  i  Vinteren  1876-7  7  (den  første  i  Landet)  og  støttet  af  Kommunen 
ved,  at  den  afholder  Udgifterne  ved  Madens  Tillavning.  I  Vinteren  1903-4 
uddeltes  34,634  Portioner,  og  1 1  50  Børn  bespistes  3  Gange  ugentlig.  For- 
uden Skolekøkkenet  ved  Godthaabsvejs  Skole  er  der  indrettet  Skolekøkkener 


240  Bygninger  og  Institutioner. 

i  Fuglevangsvejs   og   Solbjærgvejs  Skoler  til  Undervisning  i  kvindelig  Hus- 
gerning. 

Af  Privatskoler  var  der  ved  Udg.  af  1903  37,  deri  medregnet  de 
S.  238  nævnte  5  Latin-  og  Realskoler  og  de  5  Skoler  med  Tilladelse  til  at 
afholde  Realeksamen  (Frederiksberg  Realsk.,  Gregersens  Realsk.,  Frk.  Kruses, 
Frkn.  Leerbechs  og  Milos  og  Frkn.  Schmidt-Phiseldecks  og  Tiemroths  Pige- 
skoler).   De  havde  i  alt  4917   Elever,  hvoraf  2179   Piger. 

Af  Opdragelsesanstalter  paa  Frederiksberg  nævnes  desuden  Det  Wærnske 
Opdragelses-  og  Undervisningsinstitut,  Hjørnet  af  Kastanie-  og 
Biilowsvej  („Villa  Tharand"),  stiftet  ved  Testam.  af  ^^/j2  1800  (konfirm. 
^/i  1813)  af  Gehejmekonferensraadinde  Martha  Wærn  (t  1812).  Det  begyndte 
sin  Virksomhed  1814,  efter  at  det  for  80,000  Rd.  havde  købt  Ejendommen 
Allégade  Nr.  6,  hvor  det  var,  indtil  det  1888  solgte  den  og  købte  sin 
nuv.  Ejendom.  Foruden  Villaen  ejer  Instituttet  c.  16  Td.  Ld.  ved  Roskilde 
Landevej  og  en  Kapital  paa  200,000  Kr.  Det  har  16  Pladser  for  Døtre 
af  fattige  Borgere  i  Kbh.  og  Christiania  samt  fattige  forældreløse  Døtre  af 
Embedsmænd  i  Danm.  og  Norge,  der  faa  gratis  Ophold.  Desuden  optager 
Instituttet  betalende  Pensionærer. 


Museer  og  Kunstanstalter.  \ 

Om  De  danske  Kongers  kronologiske  Samling  se  under  Rosenborg  S. 
133,  Nationalmuseet  (den  danske  Saml.,  den  etnografiske  Saml.,  Antiksaml. 
og  Mønt-  og  Medaillesaml.)  under  Prinsens  Palæ  S.  146,  Zoologisk  Museum,  og 
Miner alogisk  Museum  under  Universitetet  S.  195  og  202,  Raadhusmuseet 
S.  177   og  Kriminalmuseet  S.  180, 

Statens  Museum  for  Kunst,  i  Østre  Anlæg,  Hj.  af  Sølvgade  og 
Øster  Voldgade.  Allerede  Aaret  efter  at  den  kgl.  Malerisamling  (se  S.  128 
og  130)  var  bleven  husvild  ved  Christiansborgs  Brand  - —  den  fik  foreløbig 
Hjemsted  i  Udstillingsbygningen  ved  Charlottenborg  — ,  var  Staten  betænkt 
paa  ved  en  Nybygning  at  skaffe  mere  betryggende  Museumsforhold,  og 
efter  mange  Overvejelser  og  efter  en  Konkurrence  opførtes  paa  et  af  Staten 
købt  92,900  n  Al.  stort  Areal  af  det  gamle  Voldterræn  (væsentlig  Qvitzows 
Bastion)  Museet  1889-96  (Arbejdet  paabegyndt  ^^/^  1889,  Indflytningen 
foregik  1896)  tor  2,086,000  Kr.  efter  Tegn.  af  V.  Dahlerup  og  Georg  E. 
W.  Møller.  Bygningen,  der  indtager  c.  10,500  □  Al.  og  ligger  c.  13  F. 
over  Gadelinien  omgiven  af  grønklædte  Terrasser,  har  en  betydelig  Under- 
bygning (Over-  og  Underkælder),  hvis  Fundamenter  naa  indtil  36  F.  under 
Gaden,  og  som  alene  har  kostet  271,000  Kr.,  og  er  opf.  af  røde  Mursten 
med  Anvendelse  af  Granit,  Ølandssten  og  Savoniéressten  m.  m.  til  Sokkel 
og  de  arkitektoniske  Led.  Den  bestaar  af  to  Langfløje,  450  F.,  der  ligge  i 
Retningen    V.-Ø.,   forbundne  ved  to  noget  bredere  Endefløje,    118  F.  lange. 


Skoler  paa  Frederiksberg.     Statens  Museum  for  Kunst. 


241 


og  et  endnu  bredere  Midtparti,  der  springer  noget  frem  baade  paa  Syd- 
og  Nordfacaden,  saa  at  det  har  en  Længde  paa  128  F.,  og  som  skiller 
Gaarden  mellem  Fløjene  i  to  lige  store  Rum.  Over  Midtpartiet  er  der  et 
Udsigtsplateau,  96  F.  over  Gaden.  Nordfløjen  og  Endefløjene  have  2  Stokv. 
(den  østl.  Endefløj  har  dog  en  Mezzanin  mellem  Stue  og  1.  Sal),  Sydfløjen 
har  i  Midtpartiet  kun  I  Stokv.  Taget  er  væsentlig  af  Jærn  og  Kobber. 
Gennem  den  med  Granitsøjler  prydede  Hovedindgang  i  Midtpartiet  paa 
Sydfa9aden  kommer  man  ind  i  Forhallen  og  den  store  Vestibule,  der  gaar 
gennem  begge  Etager  og  dækkes  af  et  Glastag,  58  F.  over  Gulvet;  fra 
Vestibulen  føre  Indgange  ind  til  Stueetagens  Lokaler,  medens  en  Hovedtrappe, 
først  i  et,  derpaa  i  to  Løb  fører  op  til  1.  Sal,  hvor  der  fra  et  af  Søjler  og 
Piller  baaret  omløbende  Galleri  er  Adgang  til  Lokalerne,  der  dels  ere  Oven- 
lyssale, dels  have  Sidelys.  Foran  Midtpartiet  ved  Nordfløjen  er  der  et  stort 
Terrasse-  og  Trappeparti.    Ved  Hovedfa9adens  Udsmykning  have  bl.  a.  Billed- 


Statens  Museum  for  Kunst. 

huggerne  Aarsleff  (2  Basreliefs),  Hammelef  (10  Portrælmedailloner)  og  Aksel 
Hansen  (4  Statuer  over  Hovedindgangen)  medvirket.  Ved  Indgangen  er 
der  ^/i  1899  afsløret  Broncebuster  af  N.  L.  Høyen  (V.  Bissen)  og  Julius 
Lange  (Brandstrup),  og  ^/^o  1901  er  der  ved  Fa9aden  t.  v.  for  Indgangen 
afsløret  Broncestatuer  af  V.  Marstrand  (W.  Runeberg)  og  H.  V.  Bissen  (V. 
Bissen),  de  to  sidste  skænkede  af  Konferensrd.  Heide.  Paa  Pladsen  foran 
Museet  staar  Danmarksmonumentet,  modeli.  af  L.  Hasselriis,  rejst  til  Minde 
om  Chr.  IX's  Guldbryllup  1892,  afsløret  ^6/5  139 7  (Museets  egentlige  Ind- 
vielsesdag); Hovedfiguren  forestiller  Danmark;  paa  Fodstykket  3  Løver  fra 
Danmarks  Vaaben,  Portrætmedaill.  af  Kongen,  Dronningen  og  deres  Børn 
og  Svigerbørn  samt  3  Hautreliefs.  V.  for  Museet  ud  til  Sølvgade  er  i  Maj 
1903  opstillet  den  af  C.  Jacobsen  til  Kommunen  skænkede  Bronceafstøbning 
af  Michel  Angelos  David  (opstillet  Aug.  1897  ved  Helligaands  Kirke  ud 
til  Amagertorv,  dernæst  samme  Efteraar  paa  Raadhuspladsen  ud  for  Lavendel- 
stræde). (Om  Bygningen  se  Den  tekn.  Forenings  Tidsskr.  17.  Aarg.,  1894). 
Museet  indeholder  den  kgl.  Maleri-  og  Skulptursamling,  Kobberstiksam- 
lingen og  Afstøbningssamlingen. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg,   1,2.  16 


242 


Bygninger  og  Institutioner. 


Maler  i-  og  Skulptursamlingen  findes  i  Vestibulen,  paa  Trappegangen 
og  Galleriet  (Skulptur)  samt  i  Salene  paa  1.  Sal  (Malerier).  Malerisamlingen 
bestaar  af  den  danske  Afdeling  t.  h.  for  Indgangen  og  Afdelingen  for 
udenlandsk  Kunst  t.  v.  (I  Forrummet  her  findes  tillige  en  lille  Samling 
Tegninger  og  Malerier  af  nyere  svenske  og  norske  Kunstnere;  Samlingen 
forøges  ved  aarlige  Køb).    Den  første  indeholder  Malerier  af  danske  Kunst- 


Veslibule  og  Trappe  i  Museet. 

nere  fra  Slutn.  af  18.  Aarh.  og  op  til  Nutiden  og  forøges  gennem  aarl.  Ind- 
køb. En  stor  Del  af  den  udenlandske  Kunst  er  erhvervet  under  Fr.  V. 
ved  Indkøb  af  Kunsthandler,  senere  Kunstkammerforvalter  G.  Morell ;  navnlig 
skaffede  han  en  betydehg  Samling  af  nederlandske  Malerier.  En  stor  Ud- 
videlse fik  den  under  Fr.  VI  ved  Erhvervelsen  af  Etatsraaderne  Bodendicks 
og  Wests  Samlinger.  Da  Malerisamlingen  1824  flyttedes  til  Christiansborg  (se 
S.  128),  forøgedes  den  yderligere  ved  Malerier,  der  tidhgere  vare  spredte  paa 
Slotte  og  i  andre  kgl.  Bygninger.  Skulptursamlingen  indskrænker  sig  til 
nordisk  Kunst. 


Statens  Museum  for  Kunst.     Thorvaldsens  Museum. 


243 


Kobberstiksamlingen,  i  Østfløjens  Stueetage  med  egen  Indgang  fra 
0.,  hørte  tidligere  til  det  store  kgl.  Bibliotek,  blev  fra  183  5  en  selvstændig 
Samling  og  blev  1843,  da  den  talte  c.  37,600  Blade,  offentlig  tilgængelig; 
1852  flyttedes  den  til  Prinsens  Palæ,  1896  her  til  Museet.  Den  bestaar 
nu  af  c.  80,000  Blade,  hvoraf  c.  10,000  ere  Haandtegninger.  Samlingens 
Stamme  kan  føres  tilbage  til  de  udmærkede  Aftryk  af  Diirers  Arbejder,  som 
denne  skænkede  Chr.  II.    Den    største  Del  af  Haandtegningerne  ere  danske. 

Afstøbningssamlingen,  i  Stueetagen,  grundlagt  af  Direktøren,  Dr. 
Carl  Jacobsen,  og  af  ham  aabnet  Vn  1898,  indeholder  Gibsafstøbninger  over 
Billedhuggerværker  fra  tidligst  Tid  indtil  18.  Aarh.:  fra  kaldæisk,  assyrisk 
og  ægyptisk  Kunst,  gammelgræsk  (arkaisk)  Kunst,  græsk,  hellenistisk  og 
romersk  Kunst,  endelig  Kunst  fra  Middelalderen  og  Renæssancen.  Et  særligt 
smukt    Rum    er    den    med    dekoreret   Tøndehvælving    dækkede    Festsal,    der 


Thorvaldsens  Museum. 


indeholder  Afstøbninger  dels  over  kolossale  Arbejder,  dels  over  særlig  be- 
rømte Antikker. 

Da  der  allerede  nu  er  Pladsmangel  i  Museet,  har  en  i  den  Anledn.  nedsat 
Kommission  1904  foreslaaet  enten  at  foretage  Tilbygninger  N.  eller  N.  0. 
for  Museet  (navnlig  til  Afstøbningssamhngen)  eller  overdække  de  to  Gaarde 
i  Museet. 

Thorvaldsens  Museum,  paa  Slotsholmen  bag  Slotskirken.  Efter  at 
Thorvaldsen  ved  Testam.  af  ^/^g  1838  havde  skænket  Byen  alle  sine  Kunst- 
værker og  Samlinger  paa  den  Betingelse,  at  Kommunen  opførte  et  Museum  til 
dem,  gav  Staten  den  14,400  Q  Al.  store  Grund  (Gavebr.  af  1^7  1844),  af 
hvilken  Bygningen  indtager  6700  □  AL,  hvor  før  Vognremissen  fra  det  18. 
Aarh. 's  Christiansborg  stod  (de  tre  af  dens  Ydermure  ere  bevarede  i  Museet),  og 
her  byggedes  Museet  1839-48  (aabnet  1%  1848)  for  507,472  Kr.,  af  hvilke 
Kommunen  gav  357,472,  medens  Resten  indkom  ved  Subskription.  Det 
er  opf.  efter  en  af  Thorvaldsen  billiget  Tegn.  af  M.  G.  B.  Bindesbøll  i  ren 
græsk    Stil,    Kunstnerens    ejendommeligste    Arbejde,    baade   et   Museum    for 

16* 


244 


Bygninger  og  Institutioner. 


Thorvaldsens  Værker  og  et  Mausoleum  over  ham.  Det  er  paa  høj  Granit-  og 
Sandstenssokkel  af  Mursten,  cementpudset  med  rig  Anvendelse  af  Farver,  og 
bestaar  af  4  Fløje,  i  Kælder  og  2  Stokv.,  som  danne  en  Rektangel,  206  X  120 
F.,  og  som  indeslutte  en  Gaard,  i  hvis  Midte  den  lukkede,  smukt  deko- 
rerede Gravhvælving  er  (Thorvaldsens  Lig  blev  nedsat  her  ^j^  1848,  idet 
han  ved  sin  Død  først  var  bleven  bisat  i  et  Kapel  i  Frue  Kirke) ;  i  Gravens 
Bund  staar  et  Kors  og  Aarst.  1844,  medens  Dækstenen  over  Jorden  kun 
er  prydet  med  to  Palmegrene  og  Vedbend.  Over  Hovedfa9aden,  der  vender 
mod  S.,  og  foran  hvilken  der  er  et  stort  Trappeparti,  staar  en  af  Chr.  VIII 
skænket  Broncegruppe,  en  Victoria  paa  en  Kvadriga,  udf.  af  H.  V.  Bissen  til 
Dels  efter  Skitse  af  Thorvaldsen  (Victoria  og  den  ene  Hest,  den  anden  er 
modell.  af  S.  P.  J.  H.  Ussing,  de  to  af  Bissen).  Paa  Ydermurenes  andre 
3  Sider  er  der  under  Stueetagens  Vinduer  en  af  Jørgen  Sonne  udført 
Billedrække,  dannet  af  indlagt  forskelligtfarvet  Cement  og  forestillende  Thor- 
valdsens Modtagelse  paa  Kbh.'s  Red  1838  og  Udlosningen  af  hans  Værker 
og    disses    Overførelse  til    Museet    (den  er   nu  saa  medtagen,  at  den  i  høj 

Grad  trænger  til  en 
Restauration).  Ogsaa 
Indermurene  omkring 
Graven  ere  rigt  dekore- 
rede med  Laurbærtræer, 
Palmer,  Vaser,  Trefød- 
der, Genier  osv.,  lige- 
som der  inde  i  Byg- 
ningen findes  smukt 
dekorerede  Lofter,  dels 
malede,  dels  i  Stuk,  ud- 
førte af  en  stor  Del  af 
Tidens  kendte  Kunstnere. 
I  det  Indre  ere  de  to 
Stokv.  delte  i  42  større 

Gaarden  i  Museet  med  Thorvaldsens  Grav,  •    j         -n  j 

og  mmdre  Rum  med 
Korridorer  langs  Gaardsiden,  foruden  en  Forhal  i  hele  Bygningens  Bredde 
(den  eneste  Del  af  Bygningen,  hvis  Mure  ere  helt  opførte  fra  ny),  der  inde- 
holder Gibsafstøbninger  af  de  største  Billedhuggerarbejder,  og  en  stor  Sal 
i  Nordfløjen,  Christussalen,  med  Modellerne  til  Statuerne  i  Frue  Kirke;  de 
sidste  to  Sale  gaa  gennem  begge  Etager;  alle  Rummene  have  Tøndehvæl- 
vinger. I  øvrigt  ere  hele  Stueetagen  og  Korridorerne  paa  1.  Sal  optagne 
af  Thorvaldsens  egne  Værker  (i  alt  67  5  Numre),  der  dels  ere  Skitser  og 
Modeller  af  Gibs,  dels  Skulpturer  af  Marmor,  af  hvilke  sidste  der  1 904 
var  125  (de  forøges  stadig,  idet  Gibsmodellerne  udføres  i  Marmor,  efter- 
haanden  som  Museets  Midler  tillade  det),  nemlig  4  Grupper,  24  Statuer, 
20  Buster,  76  Relieffer  og  I  Frise.  Rummene  paa  1.  Sal  indeholde  hans 
Samlinger,  bestaaende  af  Malerier  (mest  af  samtidige  Kunstnere),  Tegninger 
(af  Thorvaldsen  og  af  andre).  Kobberstik,  Raderinger  osv..  Antikviteter  (græske, 
etruriske  og  romerske  Oldsager,  Gemmer  og  Paster,  Mønter,  Gibsafstøb- 
ninger af  Antiker),  Skulpturer  fra  nyere  Tid,  Bøger  osv.  Værelset  i  det 
nordøstl.  Hj.  paa  1.  Sal  indeholder  Kunstnerens  sidste  ufuldendte  Arbejder, 
Portrætter  af  Venner  og  Mænd,  som  stode  ham  nær  og  virkede  for  Op- 
førelsen   af  Museet,    nogle    af  hans  Møbler  m.  m.    I  en  Del  af  den  hvælv. 


Thorvaldsens  Museum.     Den  Moltkeske  Malerisan:iling. 


245 


Kælder  findes  Ungdomsarbejder  af  ham,  Marmorstatuer  af  nyere  Kunstnere, 
Gibsafstøbninger  af  Antiker  samt  Klædninger  og  andet,  der  har  tilhørt 
Thorvaldsen.  —  Museet  ejer  en  Kapital  paa  c.  160,000  Kr.,  der  er 
legeret  det  af  Thorvaldsen. 

Litt.:  y.  M-  Thiele,  Den  danske  Billedhugger  B.  Th.  og  hans  Værker,  MV,  Kbh. 
1831-50.  —   C.  Bruun  og  L.  P.  Fenger,  Th.  Museums  Hist.,  Kbh.   1892. 

Den  Moltkeske  Malerisamling,  i  det  Moltkeske  Palæ,  Hj.  af  Bred- 
gade og  Dronningens  Tværgade.  Samlingen  er  hovedsagelig  dannet  ved 
Midten    af    18.    Aarh.    af   Greve    A.  G.  Moltke,  der  erhvervede  den  til  sit 


Parti  af  Forhallen  i  Thorvaldsens  Museum. 


Palæ  paa  Amalienborg,  navnlig  ved  Hjælp  af  den  tidligere  nævnte  Kunst- 
handler G.  Morell,  som  vistnok  havde  Inspektion  over  Samlingen;  han  ud- 
arbejdede 17  56  en  Fortegnelse  over  de  Malerier,  som  fandtes  i  den  store 
Sal  (Skilderigemakket)  og  i  Lysthuset  i  Haven  (se  S.  144);  i  de  næste 
Aar  forøgedes  Samlingen  betydeligt,  saa  at  den  1780  kunde  vurderes  til 
80,000  Rd.  Da  Palæet  solgtes  1794,  tænkte  J.  G.  Moltke  en  Tid  ogsaa 
paa  at  sælge  Samlingen,  da  det  var  vanskeligt  at  finde  en  Plads  til 
den;  men  heldigvis  opgaves  Salget,  og  1804  fik  den  Lokale  i  en  Bag- 
bygning til  Thotts  Palæ  (3  tarveligt  belyste  Værelser),  hvor  den  samtidig 
gjordes  tilgængelig  for  Publikum;  i  lang  Tid  var  det  den  eneste  Kunst- 
samling, der  var  offentlig.  Her  blev  den  til  1878,  da  den  flyttedes  til  sin 
nuv.  Plads  i  en  1878-79  efter  Tegn.  af  J.  Th.  Zeltner  opført  Tilbygning  i 
Dronningens  Tværgade  til  Palæet,  som  omtr.   30  Aar  før  var  blevet  købt  af 


246 


Bygninger  og  Institutioner. 


A.  W.  Moltke*).  Samlingen,  der  tæller  noget  over  150  Numre,  som  mest 
høre  til  den  nederlandske,  især  hollandske  Skole,  findes  i  een  stor  Sal,  der 
har  Ovenlys  og  smykkes  af  4  Søjler.  Malerierne  ere  for  en  stor  Del  af 
udmærket  Værdi    og  danne  et  godt  Supplement  til  den  kgl.  Malerisamhng. 

Ny  Carlsberg  Glyptotek,  Vestre  Boulevard  mellem  Tietgensgade  og  Niels 
Brocks  Gade.  Samlingen  er  grundlagt  1882,  skænket  af  Brygger,  Dr.  phil. 
CarlJacobsen  til  Kommunen  ^/g  1888;  om  Glyptotekets  Tilblivelse  se  II  S. 
252.  Bygningen  er  opført  paa  den  gamle  Stadsgravs  Grund  1892-97  (Grundst. 
nedlagt  1892,  indviet  V5  ^897)  efter  Tegn.  af  V.  Dahlerup  for  c.  1  Mill.  Kr., 
hvoraf   Stat    og  Kommune  hver  gav  Halvdelen,  samt  250,000  Kr.,  som  C. 


Moltkes  Palæ. 


Jacobsen  skænkede  til  Udstyrelsen.  Den  er  af  lyserøde  Mursten  med  rig  Anven- 
delse af  Granit  (Sokkel,  Pilastre,  Dørindfatninger  osv.),  Savoniéressten,  Terra- 
kottadekorationer m.  m.  og  bestaar  af  3  Fløje,  hvoraf  Hovedfløjen  (c.  205  F.) 
vender  ud  til  Boulevarden,  medens  de  to  Sidefløje  (c.  120  F.)  ligge  langs 
de  ovenn.  Gader.  Hovedfløjens  Rum  gaa  gennem  hele  Bygningens  Højde 
med  Ovenlys,  medens  Sidefløjene  have  Kælder  og  to  Stokv.  med  flade 
Lofter,    dels    Stuklofter,    dels    farvedekorerede   med    Malerier.     Paa  Fa9aden 


*)  Palæet  kaldtes  oprindl.  det  Danneskjold- Laurvigske  Palæ  Og  er  opf.  i  Beg.  af  18.  Aarh.  at 
Grev  F.  A.  Danneskjold-Laurvig;  senere  lod  han  det  udvide  ved  Bygmester  J.  C.  Krieger  med 
en  Bygning,  der  var  lavere  og  længere  end  den  oprindelige  og  laa  langs  Bredgade ;  den 
havde  i  Midten  et  kuppellignende  Parti.  Aar  1783  blev  Ejendommen  kebt  for  46,000  Rd.  af  Etatsrd. 
Fr.  de  Coninck  og  hans  Kompagnon,  Etatsrd.  N.  L.  Reicrsen;  den  første,  som  blev  Eneejer, 
solgte  den  efter  Christiansborgs  Brand  til  Enkedronning  Juliane  Marie,  efter  hvis  Død  1796 
den  erhvervedes  af  Etatsrd.  Const.  Brun,  som  anvendte  meget  paa  dens  indre  Udstyr  ved 
Hjælp  af  den  franske  Arkitekt  Ramée,  og  som  boede  her  til  sin  Død  1836;  den  købtes  da  af 
Murmester  Lytthans,  som  solgte  den  til  A.  W.  Moltke.  Tilbygningen,  af  Zeltner,  er  i  samme 
Stil  som  den  ældste  Del  af  Bygningen  paa  Hjørnet,  der  staar  endnu,  hvorimod  Kriegers  Fløj 
nu  er  forsvunden. 


Den  Moltkeske  Malerisamling.     Ny  Carlsberg  Glyptotek. 


247 


er  der  12  graa  og  2  mørkegrønne,  polerede  Søjler,  der  bære  7  Buer, 
hvoraf  den  midterste  store  findes  i  et  højere  Midtparti,  der  gaar  gennem 
hele  Bygningen  og  deler  den  i  to  Halvdele.  I  de  3  Buer  paa  hver  Side 
af  Indgangen  skal  der  opstilles  Bronceafstøbninger  af  berømte  Kunstværker ; 
to,  Laokoonsgruppen  og  Michel  Angelos  Moses,  staa  der  allerede.  Paa 
hver  Side  af  Indgangen  er  der  Nicher  til  Kunstnerstatuer;  den  ene,  Dubois', 
af  Larche,  er  opstillet.  Den  store,  smukt  dekorerede  Vestibule  har  Tønde- 
hvælving, som  bæres  af  8  gule  kanelerede  Marmorsøjler.  Fra  Vestibulens 
forreste  Del  føre  paa  hver  Side  Trapper  op  til  Salene  i  Stueetagen,  fra  den 
bageste  Del  ligeledes  paa  hver  Side  høje  Trapper  op  til  Rummene  paa  1.  Sal. 
Samlingen  indeholder  væsentlig  kun  originale  Kunstværker,  navnlig  en 
fortrinlig  dansk  Samling,  mest  af  Arbejder  efter  Thorvaldsens  Tid  (t. 
v.  for  Indgangen),  saaledes  af  H.  V.  Bissen,  Jerichau  og  Freund,  der  vel 
intet  andet  Sted   ere  repræsenterede  saa  rigt  (i  Vestibulen  staa  1 6  af  Bissens 


Ny  Carlsberg  Glyptotek. 


18  Kvindestatuer,  der  reddedes  fra  Dronningetrappen  ved  Christiansborgs 
Brand),  og  en  fransk  Samling  af  de  bedste  Billedhuggerarbejder  fra 
den  nyeste  Tid  (t.  h.  for  Indgangen),  den  fuldstændigste  Saml.  af  fransk 
Skulptur  uden  for  Paris,  saaledes  af  Falguiére,  Dubois,  Barrias,  Gautherin 
m.  fl.  Desuden  er  der  Skulpturer  fra  Renæssancen,  en  Del  Malerier,  Haand- 
tegninger  m.  m.  —  Uden  for  Bygningen  staa  ved  Østfløjen  to  Broncestatuer : 
„Sædemanden"  og  „Jærnværksarbejderen",  begge  af  Meunier  (opstillede 
1902),  ved  Vestfløjen   „Caiais'  Borgere",  af  Rodin  (opst.    1903). 

Glyptoteket  ejer  et  Fond  paa  1  Mill.  Kr.  (hvoraf  Jacobsen  har  skænket 
Halvdelen),  hvis  Renter  anvendes  dels  til  Samlingens  Drift  og  Vedlige- 
holdelse, dels  til  nye  Anskaffelser. 

Efter  at  Jacobsen  havde  bortskænket  ovenn.  Samlinger,  blev  det  tidligere 
Glyptotek  ved  Valby,  som  er  skildret  II  S.  252,  og  som  nu  kaldes  Ny 
Carlsberg  gamle  Glyptotek^  forøget  med  en  betydelig  Mængde  antike  Kunst- 
værker, og  det  er  nu  i  denne  Henseende  en  Samling,  der  i  fuldt  Maal 
taaler  Sammenligning  med  de  fleste  større  Samlinger  N.  for  Alperne.  Denne 
Samling  har  Jacobsen  nu  ogsaa  skænket  til  Kbh.'s  Kommune  ved  Gavebrev 


248 


Bygninger  og  Institutioner. 


af  ^"^/i  1899,  mod  at  der  opføres  en  Tilbygning  ved  det  nye  Glyptotek, 
hvortil  Stat  og  Kommune  hver  giver  500,000  Kr.  og  den  sidste  tillige 
Grunden  (11,600  O  AL),  medens  Jacobsen  yderligere  giver  1  Mill.  Kr.  til 
Anskaffelse  af  Kunstværker,  til  Dekoration  af  Bygningen  og  til  eventuelle 
forøgede  Bygningsudgifter. 

Denne  Tilbygning,  der  er  paabegyndt  i  1903,  er  opført  efter  Tegn. 
af  Bygningsinspektør  H.  Kampmann.  Den  ligger  bag  ved  den  nuv.  Glyp- 
toteksbygning,  forbundet  med  denne  ved  en  mellem  den  ældre  Bygnings 
Fløje  beliggende,  lukket  Gaard  (Vinterhave)  i  Form  af  en  høj  Kuppelbygning 
af  Glas  med  aabne  Loggiaer  paa  Siderne  og  med  et  Trappeparti  op  til  den 
nye  Bygning.    Denne    opføres  af  Granit  i   nederste    Stokv.    og    i    det   øvre 


Interiør  fra  Glyptoteket.    Bissen-Sal. 

af  røde  Mursten  og  bestaar  af  4  Fløje  med  et  Midtparti,  der  indeholder 
Vestibule,  en  Søjlehal  (80X106  F.)  og  et  af  Granit  opført  Midtparti,  der 
afsluttes  over  Taget  af  en  Trinpyramide  og  en  forgyldt  Broncestatue  af 
Athene,  flankeret  paa  Siderne  af  to  forgyldte  Bronceheste  (Kopier  fra  Markus- 
kirken). I  Fløjene  faar  kun  Stueetagen  Vinduer,  medens  Rummene  paa  1. 
Sal  have  Ovenlys.  Paa  Bygningens  4  Hjørner  anbringes  der  Granitstatuer 
(Kvindeskikkelser:  Morgenen,  Dagen,  Aftenen  og  Natten),  af  Brandstrup.  Byg- 
ningen tænkes  fuldendt  Foraar   1906. 


Dansk  Kunstindustrimuseum,  Vestre  Boulevard.  Chr.  J.  Thomsen 
havde  i  sine  sidste  Leveaar  i  Prinsens  Palæ  oprettet  et  Museum  for  Skulptur 
og  Kunstflid,  hvilket  dog  opløstes  efter  hans  Død  1865.  Tanken  om  et 
Kunstindustrimuseum  blev  først  levende  i  1870'erne,  og  ^^4  1890  blev 
det    stiftet    af   Industriforeningen    og    Ny    Carlsberg   Museumslegat  med  det 


Ny  Carlsberg  Glyptotek.     Kunstindustrimuseet. 


249 


Formaal  at  fremme  dansk  Kunstindustri  dels  ved  at  udvikle  den  faglige 
Dygtighed,  dels  ved  at  udbrede  forøget  Kendskab  til  og  nære  Interesse 
for  Kunstindustrien  hos  Befolkningen.  Museet  virker  for  sit  Formaal,  for- 
uden ved  sin  permanente  Udstilling,  ved  Særudstillinger,  Foredrag  og  en 
1901  oprettet  Haandværkerskole.  Bygningen  er  opf.  1890-94  (indviet 
20/7  1894,  Museet  aabnedes  ^^/^^  1895)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Vilh.  Klein 
for  37  5,000  Kr.,  hvoraf  Staten  gav  125,000,  medens  Kommunen  skænkede 
Grunden.  Den  er  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  en 
Forbygning  ud  til  Boulevarden  i  Chr.  IV's  Stil  med  Sandstensforsiringer, 
Karnapper,  firkantet  Taarn  med  Spir  (i  alt  102  F.  højt)  paa  Sydøstsiden 
og  et  andet  bredt  Taarn  med  Balustrer  og  to  Sandstensfigurer  (stammende 
fra    Amalienborg)    paa  Nordvestsiden ;  til  Forbygningen  slutter    sig   en  lang 


^ '0                       s       -.f .       1  1      :•■ 

'-s«siWit:-*if,. '  ---'  ;_ 

: 

■r^H^^'^^ 

Kunstindustrimuseet. 

Bagfløj.  Medens  Forbygningen  ud  til  Boulevarden  kun  har  2  Stokv.,  har 
Bygningen  i  øvrigt  3  Stokv.,  idet  Terrænet  S.  for  Boulevarden  ligger 
langt  lavere  (nederste  Stokv.  er  udlejet  til  Forretningslokaler ;  i  Byg- 
ningen har  siden  Jan.  1900  ogsaa  den  1893  af  Foreningen  for  Bog- 
haandværk  oprettede  Fagskole  for  Boghaandværk  samt  den  ovenn.  Haand- 
værkerskole Lokaler).  Hovedindgangen  fra  Boulevarden  mellem  de  to, 
let  fremspringende  Gavle  fører  gennem  den  hvælvede  Forstue  ind  i  Beletagen, 
hvis  Midte  optages  af  en  stor,  smukt  dekoreret  Vestibule,  der  gaar  gennem 
begge  Etager  og  har  Glastag  og  et  af  Søjler  baaret  Galleri  i  2.  Etages 
Højde.  I  Beletagen  ligge  paa  begge  Sider  Bestyrelsens  Værelser,  Biblioteks- 
værelse  m.  m.  og  i  Bagfløjen  en  Foredragssal  (udstyret  med  Træpaneler  fra 
Kongeværelset  paa  den  nord.  Udstilling  1888).  Samlingerne  have  Plads  i 
Vestibulen,  paa  Galleriet  og  i  Værelserne  paa  2.  Sal  i  Bagfløjen.  For  Dan- 
marks Vedk.  indeholde  de  væsentlig  kun  Genstande  fra  Slutn.  af  18.  Aarh. 
indtil    vore   Dage,    men    fra   de   andre   Kulturlande  findes  der  Sager  tilbage 


250  Bygninger  og  Institutioner. 

til  15.-16.  Aarh.  Til  Museet  hører  et  fagligt  Bibliotek  (c.  3000  Bd.)  og 
en  Saml.  af  c.  65,000  Afbildninger  af  kunstindustrielle  Genstande  samt 
den  „Windingske  Samling",  c.  25,000  danske  Billeder  (Portrætter,  hist. 
og  topografiske  Blade  osv.).  Den  aarlige  Drift  og  Samlingens  Forøgelse 
sker  ved  Tilskud  fra  Staten,  Industriforeningen  og  private  samt  ved  Ren- 
terne af  Ny  Carlsberg  Museumslegat  og  ved  Andel  i  Varelotteriernes  Overskud. 
Bestyrelsen  bestaar  af  1  Delegeret  henholdsvis  fra  Indenrigsminist.,  Kul- 
tusminist.  og  Kommunen  samt  5  Delegerede  henholdsvis  fra  Industrifore- 
ningen, Ny  Carlsberg  Museumslegat  og  de  private  Bidragydere;  der  er 
ansat  en  Direktør.  —  Paa  Galleriet  et  Maleri  af  C.  Jacobsen  og  Hustru 
(fra  1896),  ml.  af  Jul.  Paulsen  og  skænk.  Museet  af  kbhvnske.  Haandvær- 
kere  ved  Bryggeriet  Ny  Carlsbergs  25   Aars  Jubilæum. 

En  særlig  Afdeling  danner  den  1897  grundlagte  musikhistoriske  Samlings 
der  indeholder  Genstande  til  Belysning  af  Musikhistorien:  c.  600  Musikinstru- 
menter, Palæografier,  Portrætter,  Billeder  osv. 

Paa  Pladsen  ved  Museet  er  ^/g  1902  afsløret  en  kolossal  Broncebuste 
af  G.  F.  Heisch  (af  E.  H.  Bentzen). 

Dansk  Folkemuseum,  Vesterbrogade  (lejet  Lokale),  grundlagdes  1879 
af  dets  nuv.  Direktør  Bernh.  Olsen  i  Samraad  med  J.  J.  A.  Worsaae  med 
Udgangspunkt  fra  den  Række  Interiører,  som  førstnævnte  havde  ordnet  der, 
og  efter  at  Samlingerne  vare  forøgede  i  de  næste  Aar  dels  ved  private 
Bidrag,  dels  ved  Statstilskud,  aabnedes  Museet  ^/g  1885  som  offentlig 
Ejendom  og  som  en  Fortsættelse  af  og  et  Supplement  til  de  historiske 
Samlinger  i  Nationalmuseet  og  paa  Rosenborg.  Det  stræber  at  give  et 
Billede  af  kulturhist.  Forhold  i  Danmark  og  de  tidligere  danske  Lande  i 
Tiden  efter  1660.  Foruden  Interiører  fra  Bonde-  og  Borgerhjem  rummer 
det  Husgeraad,  Genstande  fra  Haandværkerlav,  Husflidsgenstande  osv. 

Bygningsafdelingen,  der  aabnedes  ^*/g  1901  ved  Lyngby  i  For- 
bindelse med  det  1888  grundlagte  Landbrugsmuseum  (se  II  vS.  274),  be- 
staar nu  af  4  gamle  Landbygninger. 

Museet  bestyres  af  en  Komité  sammen  med  Stifteren,  B.  Olsen. 

Dansk  Skolemuseum,  Stormgade  17  (det  tidligere  Overformynderi). 
Efter  at  den  1874  stiftede  Danmarks  Lærerforening  ved  Udstillinger,  Fore- 
drag o.  1.  havde  søgt  at  vække  Interessen  for  bedre  Inventar  og  Under- 
visningsmidler i  Skolen,  aabnede  Foreningen  ^/g  1887  Museet  i  Gladsakse 
Skole,  hvor  Formanden,  E.  Sauter,  var  Lærer;  men  Juni  s.  Aar  flyttedes 
det  til  Kbh.  med  Lokale  paa  GL  Kongevej;  1888  blev  det  Statsanstalt  med 
aarl.  Bevilling  paa  Finansloven;  1894  flyttedes  det  til  Stormgade.  Det 
har  en  af  Kultusminist.  valgt  Bestyrelse.  Museets  Formaal  er  dels  at  frem- 
stille en  Saml.  af  det  bedste  Skolemateriel,  dels  at  give  en  hist.  Saml.  af 
de  Undervisningsmidler,  der  have  været  brugte  i  Danm.  siden  Oprettelsen  af 
faste  Skoler,  dels  at  yde  Vejledning  ved  Anskaffelsen  af  Materiel,  Opførelsen  af 
Skoler  osv.    Til  Museet  hører  en  Læsestue  og  en  Bogsamling  paa  12,000  Bd. 

Den  historiske  Vaabensamling,  paa  Slotsholmen  i  Tøjhuset,  om  hvilket 
henvises  til  Afsnittet  „Hær  og  Flaade",  er  oprettet  særlig  ved  Bestræbelser 
af  senere  General  J.  S.  Fibiger  i  Aaret  1838  (først  1857  blev  den  dog 
tilgængelig    for   Publikum)    ved    Forening  af  Vaabensamlinger,  der  have  til- 


Kunstindustrimuseet.    Folkemuseet.    Skolemuseet.    Vaabensamlingen. 


51 


hørt  de  tidligere  Konger  fra  Fr.  II's  Tid  *),  og  af  gamle  Vaaben,  som  fandtes  i 
Provinsarsenalerne  (deribl.  ogsaa  Rendsborgs),  paa  Rosenborg  o.  fl.  Steder; 
senere  have  Samlingerne  modtaget  mange  værdifulde  Forøgelser.  Artilleriets 
svære  Materiel  er  anbragt  dels  i  Tøjhusgaarden,  dels  i  Tøjhusets  Stueetage, 
et  imponerende  Rum,  514  F.  langt  og  60  F.  bredt,  med  en  dobbelt  Række 
Hvælvinger,  medens  Samlingen  af  Haand-  og  Dækvaaben  findes  i  2. 
Stokv.,  „Rustkammersalen".  Den  første  Samling  indeholder,  foruden  noget 
Skyts  fra  Middelalderen  (en  Del  fundet  1847  i  Kattegat),  særlig  Prøver 
paa  dansk  Skyts  fra  Beg.  af  den  nyere  Tid  til  vore  Dage.  Af  fremmed 
Skyts  nævnes  to  Kanoner  "fra  c.  1500  (fundne  1886  i  Farvandet  mellem 
Dragør    og    Falsterbo,    maaske    fra    det    lybske  Admiralskib   „Engelen",  der 


Fra  Vaabensamlingen  i  Tøjhuset.    Rustkammersalen. 


sprang  i  Luften  1565);  to  Kanoner  fra  1633  bære  Chr.  IV's  Navnetræk 
paa  Tapperne  og  den  oldenborgske,  braunschweigske  og  brandenburgske 
Families  Stamtavler;  nogle  Kanoner  ere  1873  og  187  5  optagne  i  Kjøge 
Bugt  fra  Iver  Huitfeldts  Skib.  I  Stueetagens  nordl.  Ende  findes  i  „Edskapellet" 
bl.  a.  nogle  Kanoner  og  en  Morter,  som  Fr.  IV  fik  foræret  i  Venezia.  Ogsaa 
Haand-  og  Dækvaabensamlingen  viser,  med  nogle  enkelte  Prøver  fra  Middel- 
alderen, Udviklingen  fra  Beg.  af  den  n3^ete  Tid  til  Nutiden.  Mærkes  kan 
en  Del  Jagtvaaben,  der  har  tilhørt  danske  Konger,  og  Rustninger,  hvoraf 
en   maaske  har  tilhørt  Chr.  II,  m.  m.     Under  Loftet  er  dér  anbragt  en  Del 


*)  Fr.  II  havde  et  privat  Rustkammer  i  en  Gaard  (nuv.  Hafnias  Grund)  paa  Amagertorv,  der 
benyttedes  som  Turneringsplads  ved  festUge  Lejligheder,  og  et  lignende  var  der  i  et  Stenhus 
paa  Hj.  af  Hyskenstræde  og  Amagertorv  (nuv.  Løveapoteks  Grund).  Disse  Samlinger  bleve 
1604  førte  til  det  da  færdige  Tøjhus,  men  ødelagdes  vistnok  1647  ved  dettes  Brand  Der  blev 
nu  paa  Kbhvs.  Slot  oprettet  et  „particulært"  Rustkammer,  som  1792  af  Mangel  paa  Plads  blev 
flyttet  fra  Christiansborg  til  Tøjhuset  og  derved  undgik  Branden  1794. 


252  Bygninger  og  Institutioner. 

Faner  og  Standarter,  mest  svenske  og  holsten-gottorpske,  der  ere  erobrede 
i  17.  og  18.  Aarh.'s  Krige.  I  2.  Stokv.  findes  en  Broncebuste  af  General- 
major J.  F.  Classen,  paa  en  i  Frederiksværk  17  59  støbt  Kanon,  en  Marmor- 
buste af  General  H.  W.  Huth  (f  1806)  og  Marmorbuster  af  Generalerne  J. 
S.  Fibiger  (f  1861)  og  de  Jonquiéres  (f  1879),  begge  bekostede  ved  Bidrag 
fra  Officerer  og  Underofficerer.  Ligeledes  findes  en  Broncebuste  af  Chr.  IV, 
en  Marmorbuste  af  Chr.  V  og  Gibsbuster  af  Fr.  II,  Fr.  III,  Fr.  IV,  Fr.  V, 
Fr.  VI,  Fr.  VII,  Chr.  VII  og  Chr.  IX,  samt  Broncerelief  af  Oberst  O.  E.  Blom. 

Den  historiske  Prøvesamling,  Øster  Voldgade  (Stokhuset),  hørende 
under  Forplejningskorpset,  blev  aabnet  1898.  Samlingen  indeholder  væsentlig 
Uniformsgenstande,  der  i  19.  Aarh.  bleve  benyttede  i  den  danske  Hær;  dog 
er  der  ogsaa  en  Del  fra  fremmede  Lande. 

Om  Det  kgl.  Akademi  for  de  skønne  Ku7ister  se  under  Charlottenborg 
S.  152. 

Det  kongelige  Teater  {Nationalteatret),  Kongens  Nytorv  (se  Bill.  S. 
7).  Før  Fr.  IV's  Tid  havde  der  saa  at  sige  ikke  været  noget  fast  Teater. 
Vel  havde  Andr.  Wolff  1662  faaet  Tilladelse  til  at  indrette  en  Komedie- 
plads eller  „Skauborg",  og  efter  i  nogen  Tid  at  have  spillet  i  Boldhuset 
Opførte  han  paa  Slotspladsen  et  fast  Teater,  men  det  købtes  snart  af  Kongen 
og  nedbrødes  1666.  Derimod  var  der  før  ofte  blevet  spillet  Komedie  af 
omrejsende,  især  tyske,  men  ogsaa  franske  Skuespillertrupper,  som  optraadte 
paa  Raadhuset,  Lavshusene  (saaledes  i  det  anseligste,  Bryggernes  Lavshus, 
paa  Hj.  af  Klosterstræde  og  Skindergade,  eller  i  Skrædernes  Lavshus,  i  Bro- 
læggerstræde) og  i  andre  større  Lokaler.  Først  1722  lagdes  Grunden  til 
den  danske  Skueplads,  efter  at  der  Aaret  før  var  blevet  opført  et  Teater 
i  Lille  Grønnegade  (nu  Ny  Adelg.,  Nr.  6,  8  og  10),  hvor  nogle  fremmede 
Selskaber  spillede.  Men  da  det  ikke  betalte  sig,  fik  Direktøren,  René  Mon- 
taigu,  den  Ide  at  lade  opføre  Skuespil  paa  Dansk,  og  efter  at  han  ^^/g  17  22 
havde  faaet  Bevilling  dertil,  foregik  den  første  danske  Forestilling  ^^/g  samme 
Aar  med  en  Prolog  af  Fr.  Rostgaard,  som  meget  havde  interesseret  sig  for 
Planen,  og  en  Oversættelse  af  M olieres  „Gnieren".  Snart  efter  opførtes 
Holbergs  politiske  Kandestøber,  og  hans  andre  Stykker  fulgte  hurtig  efter. 
I  Begyndelsen  gjorde  Teatret  Lykke,  men  efterhaanden  tabte  Interessen  sig, 
og  efter  at  Forestillingerne  flere  Gange  vare  standsede,  ophørte  de  helt  ved 
Byens  Brand  1728,  der  dog  ikke  berørte  Teaterbygningen  (den  blev  solgt 
17  36),  og  den  pietistiske  Bevægelse  under  Chr.  VI  satte  Bom  for  al  Skue- 
spilkunst. ^ien  efter  Fr.  V's  Tronbestigelse  fik  Organist  C.  A.  Thielo  ^% 
1746  paa  Holbergs  Anbefaling  Privilegium  paa  at  lade  opføre  d:nske 
Komedier,  og  April  1747  begyndte  Forestillingerne  i  et  lejet  Lokale  i  Læder- 
stræde med  Stykker  af  Holberg.  Snart  efter  overførtes  Bevillingen  paa 
„de  danske  Aktørers  samlede  Trup",  som  Kongen  i  Nov.  1747  skænkede 
det  „gamle  Tjærehus"  paa  Gammelholm  ved  Siden  af  Gjethuset  (omtrent 
paa  det  nuv.  Teaters  Grund);  dette  Hus  nedbrødes,  og  ^/y  1748  lagdes 
Grundstenen  til  det  nye  Teater,  der  opførtes  efter  Tegn.  af  N.  Eigtved 
og  alt  kunde  aabnes  ^^/^g  s.  Aar.  Det  havde  3  Etager  og  rummede  c. 
780  Tilskuere;  over  Prosceniet  stod  paa  Latin:  „Intet  hæsligt  Ord  eller 
Skue    komme    paa    dette  Sted".     Men  skønt  Teatret  straks  befriedes  for  to 


Vaabensamlingen.     Det  kongelige  Teater.  253 

Konkurrenter  —  idet  et  af  General  Arnoldt  og  J.  H.  Quoten  aabnet  Teater 
i  St.  Kongensgade  og  P.  Mingottis  Italienske  Opera,  som  gav  Forestillinger 
paa  Charlottenborg  (se  S.  181),  begge  lukkedes  Foraar  1748  — ,  kunde  det 
dog  ikke  betale  sig;  Kongen  maatte  hjælpe  med  Penge,  og  meget  mod 
Magistratens  Ønske  overdrog  han  ^^/5  17  50  Teatret  til  Staden.  Gælden 
voksede,  især  i  Aarene  1761-64,  da  Marianna  Galeottis  italienske  Opera 
var  knyttet  til  det,  og  efter  megen  Modstand  fra  Magistratens  Side  mod 
at  beholde  det  overtog  Kongen  Teatret  ^^4  ^7  70,  hvorefter  det  kaldtes 
den  kgl.  danske  Skueplads, 

Bygningen  blev  ombygget  og  restaureret  1773-74  (genaabnet  ^^/j^  17  74; 
imedens  spilledes  paa  Hofteatret)  under  Ledelse  af  Harsdorff  og  for  en 
Sum  af  32,769  Rd.;  bl.  a.  opførtes  en  Tilbygning  (med  Frontespice  af 
Weidenhaupt)  med  Vestibule  ud  mod  Torvet  og  to  Tilbygninger  til  Paa- 
klædningsværelser  ud  mod  Holmens  Kanal  samt  et  Trapperum  paa  Side- 
fa9aden  mod  Gjethuset;  Tilskuerpladsen,  der  var  smykket  med  Portrætter 
af  Sofokles,  Plautus,  Corneille  og  Holberg,  udvidedes  til  1000  Pladser, 
Scenen  forstørredes  og  fik  den  bekendte  Overskrift :  „Ej  blot  til  Lyst" 
(atter  nedtaget  1798,  men  genopsat  1813),  og  foran  Prosceniet  anbragtes 
Statuer  af  Tragediens  og  Komediens  Muse  (af  Wiedewelt  og  Weidenhaupt), 
rigtignok  kun  af  „Tømmer,  Pap,  Gibs  og  Sejldug,  overdraget  med  Limvand 
og  melert  med  Kridt".  Efter  at  Kapelmester  Sarti  havde  haft  uindskrænket 
Bestyrelse  over  Teatret  17  70-72,  kom  det  ind  under  en  kgl.  Kommission, 
der  foreløbig  skulde  ov^ertage  Styrelsen  og  ordne  Forholdene.  Fra  den 
Tid  var  Teatret  stadig  under  kgl.  Bestyrelse  og  navnlig  under  en  Direktion, 
der  havde  umiddelbart  Referat  til  Kongen.  Fra  1849  kom  det  ind  under 
Kultusministeriet  og  lededes  af  en  Teaterchef,  der  havde  Teatrets  samt- 
lige Sager,  ogsaa  Kapellets,  at  bestyre.  Fra  1899  er  Ledelsen  i  Hænderne 
paa  en  Teaterchef  og  en  Direktør.  Desuden  er  der  ansat  ved  Bureauet  en 
Bogholder,  en  Kasserer  og  to  Assistenter,  endvidere  en  Censor  og  en  Del 
Embedsmænd  (som  Instruktører,  Kapelmestre,  Balletdirigent,  Regissører, 
Økonomiinspektør,  Korsyngemester,  Teatermaler,  Maskinmester,  Belysnings- 
mester,  Sufflører,  osv.)  foruden  Skuespil-,  Ballet-,  Kor-  og  Kapelpersonale, 
i  alt  c.  250  Personer.  Opera  og  Ballet  have  indtaget  sideordnede  Stillinger 
ved  Teatret  sammen  med  Skuespillet  lige  fra  1748,  om  end  den  danske 
Ballet  egentlig  først  kan  regne  sin  Begyndelse  fra  Vincenzo  Galeottis  An- 
sættelse 1775.  I  Lov  af  ^^/g  1903  om  Teatrets  Stilling  og  økonom.  For- 
hold bestemtes  bl.  a.,  at  Statskassen,  foruden  Bygningsudgifterne,  udreder 
et  fast  aarl.  Driftstilskud,  der  for  5  Finansaar  (1903-8)  er  fastsat  til 
125,000  Kr. 

Teaterbygningen  blev  i  Aarenes  Løb  ofte  ombygget  og  udvidet ;  saaledes 
tilbyggedes  der  1792  af  Harsdorff  to  aabne  Afstigningspavilloner  paa  hver 
Side  af  Vestibulen,  1824  ombyggedes  de  to  bageste  Tilbygninger  og  for- 
bandtes med  en  Midtfløj,  1837  rykkedes  Tilskuerpladsens  Sidemure  ud,  saa 
at  der  blev  bredere  Gange  og  Trapper  op  til  Etagerne  (de  sidste  Foran- 
dringer ledede  af  Hofbygmester  Koch),  1855  foregik  en  større  Ombygning 
af  Tilskuerpladsen,  der  fik  Plads  til  1370  Personer  og  en  ny  Dekoration, 
og  1857  ombyggedes  Scenen,  idet  den  gamle  afløstes  af  en  langt  større 
og  højere,  der  med  sin  nøgne  Gavl  ragede  langt  op  over  det  foranliggende, 
ligesom  paaklistrede  Teater,  en  Ombygning,  der  kostede  henved  209,000 
Rd.     Teatret    aabnedes   igen    ^/i2    1857.     Men   Trangen   blev   ikke    dermed 


254 


Bygninger  og  Institutioner. 


Kongens  Nytorv 

Grundplan  af  det  kgl.  Teater. 

1.  Loggia.     2:  Sidekabinetter.     3  Balkonetagens  Tilskuerfoyer. 
4.  Balkonfoyer.     5.  Syngeskole.     6.  Kongeloge.    7.  Kongelogens 


Salon.     8.  Skuespillerfoyer.     9.  Prøvesal. 
Kulisserum. 


10.  Magasiner,     li. 


afhjulpen,  og  endelig 
fastsloges  ved  Lov  af 
i^'g  1870  Opførelsen  af 
en  ny  Bygning ,  der 
helt  skulde  være  Sta- 
tens Ejendom,  og  hvor- 
til Kommunen  skulde 
give  250,000  Rd.  for 
uden  en  4000  Q  Al. 
stor  Grund  af  Torvet, 
medens  Staten  som  Laan 
ydede  indtil  220,000  Rd. 
af  Sorø  Akademis  Mid- 
ler. Bygningen  opførtes 
0.  for  den  gamle  efter 
Tegn.  af  Arkitekt.  V. 
Dahlerup  og  Ove  Peter- 
sen. Gjethuset(denmilit. 
Højskole,  se  S.  210)  og 
den  dertil  grænsende  Pa- 
villon nedbrødes,  % 
1872  begyndte  Udgrav- 
ningen af  Grunden,  og 
Grundstenen  nedlagdes 
%0'  ^^/s  1874  hejsedes 
Kransen  paa  Kuppelta- 
get, -^/g  spilledes  sidste 
Gang  paa  det  gi.  Teater, 
hvorefter  det  nedbrødes, 
og  ^^/lo  spilledes  første 
Gang  paa  det  nye.  Det 
havde  kostet  i  alt 
664,281  Rd.,  heri  ikke 
indbefattet  de  c.  160,000 
Kr.,  der  efterhaanden 
indkom  ved  frivillige 
Bidrag  til  Bygningens 
kunstneriske  Udsmyk- 
ning, som  først  blev 
færdig  langt  senere. 

Det  366  F.  lange  Byg- 
ningskompleks er  opført 
paa  henved  6000  Pæle 
med  et  Overlag  af 
Beton,  og  det  bestaar 
af  en  større  nordl.  Del, 
den  egentlige  Teater- 
bygning, 240  X  148 
Fod,  der  er  i  Renæs- 
sancestil   (med    Motiver 


Det  kongelige  Teater. 


255 


fra  Sapienza  i  Neapel),  og  en  mindre  sydl.  Del,  Magasinbygningen  S.  for 
Heibergsgade ;  de  to  Dele  ere  forbundne  ved  to  paa  Piller  hvilende  Byg- 
ninger, saa  at  der  er  Passage  i  Gaden.  Teaterbygningens  Fa9ade  og  Under- 
delen af  begge  Sidefa^aderne  ere  beklædte  dels  med  Sand-,  dels  med  Kalk- 
sten, og  for  at  der  ikke  skulde  ske  nogen  ulige  Sætning,  ere  disse  Mure 
opførte  i  Cement,  medens  de  øvrige  Mure  ere  opførte  i  Kalk.  Selve  Scenen 
og  Tilskuerpladsen  ere  omgivne  af  en  tyk  Mur,  der  rager  op  over  den 
udenom  liggende  Del  af  Bygningen  og  bærer  det  høje  Jærntag;  inden  for 
Muren  skilles  Scene  og  Tilskuerplads  ved  en  Tværmur,  Prosceniumsmuren^ 
der    gaar    op    under   Taget,    og  i  hvilken  Aabningen  til  Scenen  om  Natten 


Tilskuerpladsen  i  det  kgl.  Teater. 


lukkes  ved  et  Jærntæppe.  Den  uden  om  Scenen  og  Tilskuerpladsen  liggende 
Del  er  delt  i  6  Etager,  foruden  Kælder,  dog  saaledes  at  alle  større  Lokaler 
(ydre  Vestibuler  og  Foyerer)  gaa  gennem  to  Etager.  Tilskuerpladsen  har 
c.  1600  Pladser;  dens  Gulv  ligger  i  Niveau  med  Bygningens  2.  Etage,  og 
dens  4  Etager  svare  til  Bygningens  4  øverste  Etager.  Foran  Tilskuer- 
pladsens to  nederste  Etager  er  der  en  indre  og  ydre  Vestibule,  og  over  de 
ydre  Vestibuler  er  der  Foyerer  for  Balkon  og  2.  Etage.  Ved  Balkonetagens 
Foyer  er  der  paa  hver  Side  et  mindre  Rum,  og  herfra  saavel  som  fra 
Foyeren  er  der  Udgang  til  den  aabne  Loggia  over  Hovedindgangen.  Paa 
Siderne  af  Hovedindgangen  ved  Torvet  findes  der  Broncestatuer  af  Holberg, 
af  Th.  Stein,  afsløret  ^Vio  187  5,  og  af  Oehlenschlæger,  af  H.  V.  Bissen, 
afsl.  paa  Skt.  Anna  Plads  ^7^^  1861,  flyttet  hertil  ^^lo  1^74.  Over  Fa9aden 
staar    som    Fronton    en    kolossal   Zinkgruppe:    Apollo    med   Melpomene   og. 


256  Bygninger  og  Institutioner. 

Thalia  samt  Pegasus  ved  Hippokrenes  Kilde,  af  E.  Ring,  opsat  1878.  Des- 
uden har  Bygningen  Indgange  paa  begge  Langsider,  ud  til  Tordenskjolds- 
gade tillige  særlig  Vestibule  og  Opgang  til  Kongelogen.  Ved  Bagsiden  ud 
til  Heibergsgade  er  der  i  1888  (efter  Opera  comiques  Brand)  opført  et  stort 
Jærntrappeparti  for  Skuespillere  og  Funktionærer  i  Tilfælde  af  Brand; 
(efter  Ringteatrets  Brand  blev  Jærntæppets  Konstruktion  forandret,  ligesom 
Trapperne  i  Tilskuerafdelingen  fik  Midt-  og  Sidegelændere).  Oven  over  Til- 
skuerpladen er  der  et  stort  Magasinloft  („Kroneloftet"),  der  staar  i  Forbin- 
delse med  Scenens  Maskingalleri,  og  hvor  Lysekronens  Hejseapparat  findes. 
Scenens  Gulv  ligger  mellem  Bygningens  2.  og  3.  Etage;  paa  Siderne  og 
bagved  den  er  der  i  alle  Etager  Korridorer  med  Indgange  til  Paaklæd- 
ningsværelser  og  andre  Lokaler,  saasom  for  Syngeskolen  og  Danseskolen,  begge 
ud  til  Torvet  og  gaaende  gennem  to  Etager,  og  til  Skuespillernes  og  Bal- 
letpersonalets Foyerer,  begge  ud  mod  Heibergsgade,  ogsaa  gennem  to  Etager; 
ud  til  Torvet  ligger  Kapellets  Foyer.  I  Magasinbygningen  findes  foruden 
Kulisserum,  Magasiner  m.  m.  ogsaa  bl.  a.  Prøvesal,  Malersal,  Syngeskole  for 
Koret,  Kontorer,  Arkiv,  Snedkerværksted  m.  m. 

Først  senere  og  lidt  efter  lidt  fik  Teatret  sin  kunstneriske  Udsmykning ; 
saaledes  fuldendtes  den  i  Kongelogens  Salon  (med  Loftsdekoration  af  Aa- 
gaard) og  Trappegang  i  Sommeren  1881,  og  Tilskuerfoyeren  med  Loggiaen, 
der  har  rig  Dekoration  paa  Kuppelhvælvingerne,  og  de  tilstødende  Kabi- 
netter i  1883,  og  samtidig  fik  Foyeren  12,  af  C.  J.  Jacobsen  skænkede  Mar- 
morbuster. Ogsaa  Tilskuerpladsen  blev  smukt  dekoreret,  med  Loftsdekora- 
tioner  efter  Tegn.  af  V.  Dahlerup,  med  de  ni  Muser  efter  Tegn.  af  Const. 
Hansen,  og  under  Medvirkning  af  mange  Kunstnere,  som  N.  Fristrup,  Prior, 
Jul.  Schultz  o.  fl.  (Tilskuerpladsen  blev  restaur.  i  1904).  Fortæppet  (vingede 
Genier,  der  trække  Forhænget  til  Side  og  aabne  Udsigt  til  Kefissos'  Bred 
med  Akropolis  i  Baggrunden)  stammer  oprindl.  fra  1828  og  var  malet  af 
J.  L.  Lund;  1857  blev  det  ommalet  af  C.  F.  Christensen,  ved  det  nye  Teaters 
Opførelse  af  Aagaard  og  O.  Bache.  Genierne  i  Balkonfoyerens  Loft  ere  efter 
Tegn.  af  O.  Bache. 

Af  Skulpturer  og  Malerier  findes  flg.  I  Forsalen:  Marmorstatuer 
af  Johs.  Ewald  og  J.  H.  Wessel,  begge  af  Peters.  I  Parterregangen :  5  store 
Billeder  med  Scener  af  Holbergs  Komedier,  udf.  efter  Udkast  af  Hans  Tegner. 
I  Tilskuerfoyeren :  Buster  af  L.  Holberg,  Johs.  Ewald,  J.  H.  Wessel,  Skue- 
spiller Lindgreen,  Komponist  Weyse,  A.  Oehlenschlæger,  Dr.  Ryge,  D.  F.  R. 
Kuhlau,  C.  Hauch,  Joh.  Ludv.  Heiberg,  Henr.  Hertz,  Skuespillerinde  Anna 
Nielsen  (f  1856),  Johanne  Luise  Heiberg,  N.  W.  Gade,  C.  Hostrup  (af 
Aksel  Hansen),  Aug.  Bournonville  (Th.  Stein),  Komponist  P.  Heise  (H.  V. 
Bissen),  Peter  Schram  (Th.  Stein)  samt  af  Skuespillerne  Fr.  Schwartz,  Mich. 
Wiehe  og  Julie  Sødring  (3  sidste  af  Saabye);  desuden  et  Marmorbasrelief, 
„Ophelia",  modell.  og  skænk,  af  Sarah  Bernhardt,  og,  i  det  ene  Sidekabinet, 
H.  V.  Bissens  Marmorstatue  af  Joh.  Luise  Heiberg.  Ved  Tilskuerpladsen  i 
2.  Etage:  en  Frise  af  danske  Nationaldragter,  ml.  af  F.  C.  Lund  (skænket 
af  Grosserer  Ruben,  oprindl.  i  Parterregangen).  I  Skuespillerfoyeren:  Male- 
rier af  Skuespillerne  Utilia  Lenkiewitz  (af  Pilo),  Chrf.  P.  Rose  (to  Bill.), 
A.  G.  Gjelstrup  (C.  A.  Lorentzen),  et  andet  af  samme  (i  Kostume),  Fr. 
Schwartz  (to  Bill.,  ml.  af  E.  Poulsen  og  J.  L,  Lund),  Caroline  Walter  (to 
Bill.),  Mich.  Rosing  og  Johanne  Cathrine  Rosing  (sidste  af  J.  L.  Lund), 
Mette  Marie   Astrup    (af   J.  Juel?),  Caroline  Marie  Preisler  (af  Als?),  H.  C. 


Det  kongelige  Teater      Privatteatrene.  257 

Knudsen  (to  Bill.,  det  ene  Pastel),  Frydendahl,  Lindgreen  og  Ryge  (de  3  sidste 
af  Monies),  Emilie  Rosing,  C.  N.  Rosenkilde  (A.  Dorph),  A.  C.  W.  Haack, 
N.  P.  Nielsen  og  Anna  Nielsen  samt  C.  Winsløw  (3  sidste  af  Monies),  Jul. 
Schwartzen,  J.  Chr.  Hansen,  Catharine  Elisab.  Simonsen,  F.  L.  Høedt  (Ver- 
mehren),  Mich.  Wiehe  (Gertner),  Joh.  Luise  Heiberg  (efter  Marstrand,  af 
F.  Henningsen),  Anna  Doroth.  Liebe,  G.  Jul.  Liebe,  Peter  Schram  (Siegum- 
feldt),  to  Bill.  af  Phister  (A.  Dorph  og  P.  S.  Krøyer),  og  Vilh.  Holst.  I 
Balletfoyeren :  Malerier  af  V.  Galeotti  (af  Viertel,  Kopi),  Antoine  Bournon- 
ville (Aumont,  Kopi),  Aug.  Bournonville  (C.  Bloch),  Ferd.  Hoppe,  Cl.  Schall 
(Eckersberg)  og  Ludv.  Gade  samt  Buste  af  Anna  Tychsen.  I  Kapellets 
Foyer:  Maleri  af  Koncertmester  PauUi  og  Buste  af  Overhofmarskal  C.  L. 
Løvenskiold.  I  Bureauet  og  a.  Steder:  Malerier  af  Gj eistrup,  Caroline  Walter 
og  Fr.  V,  samt  Buster  af  Holberg,  Moliére  og  H.  P.  Holst.  Endvidere  ejer 
Teatret  (endnu  ikke  anbragte)  Malerier  af  Erhardine  Hansen  (Monies), 
Nathalie  Holck  (A.  Schjøtt),  Mich.  Wiehe  (F.  Helsted),  Betty  Hennings  (Jul. 
Paulsen),  O.  Poulsen  (A.  Jerndorff)  og  Kammersanger  N.  J.  Simonsen  samt 
Buster  af  Emil  Poulsen  og  Betty  Hennings. 

Litt.:  Th.  Overskou,  Den  danske  Skueplads,  7  Bd.,  Kbh.  1854-76.  —  P.  Hansen, 
Den  d.  Skueplads,  3  Bd.,  Kbh.  s.  A.  (1896). 

Af  Privatteatre  har  Byen  tre: 

Kasino,  Amaliegade.  Bygningen  er  opf.  efter  Plan  af  Georg  Carstensen, 
efter  at  han  Yii  1845  havde  faaet  Privilegium  paa  at  anlægge  et  Vinter- 
forlystelsesetablissement, efter  Tegn.  af  H.  C.  Stilling;  „Aktieselskabet  Kjøben- 
havns Kasino"  aabnede  EtabHssementet  ^^/g  1847  med  Koncerter,  Teater- 
forestillinger osv. ;  men  allerede  Aaret  efter  omdannedes  det  helt  til  Teater, 
der  aabnedes  ^^/^g  1848.  Fra  1894  drives  det  under  „Aktieselskabet  Kasino- 
etablissementet". Plads  til  c.  1350  Tilskuere.  Bygningen,  der  bl.  a.  inde- 
holder en  stor  Pergola  med  smukke  Trappepartier  og  en  mindre  Sal  for- 
uden selve  Teatersalen  (med  Amfiteater  og  Balkon),  benyttes  ogsaa  til 
Festlokaler.  —  Særlig  bekendte  ere  de  politiske  Kasinomøder,  navnlig 
'Vs  og  2^/3  1848  samt  ^8/^  1863. 

Folketeatret,  Nørregade.  Bygningen  er  opført  1846  (Arkitekt  H.  C. 
Stilling)  som  Hippodrom,  men  ombyggedes  senere  til  Teater,  som  aabnedes 
18/9  1857;  i  1882  ombyggedes  det  (Arkit. :  V.  Dahlerup).  Plads  til  c. 
1300  Tilskuere.  Det  ejes  af  „Aktieselskabet  Kjøbenhavns  Hippodrom".  — 
Ligesom  Kasino  benyttedes  det  i  1848  til  politiske  Møder  („Hippodrom- 
møderne").   {C.Bqyer.Kbhs.  Folket.    1857-82,  Kbh.    1882). 

Dagmarteatret,  Jærnbanegade,  er  opf.  1882-83  efter  Tegn.  af  Prof- 
Ove  Petersen  og  aabnedes  ^/g  1883.  Tilskuerpladsen  har  3  Etager;  c. 
1270  Pladser.  Paa  Teatrets  Fa9ade  er  der  opstillet  Broncestatuer  af  Dig- 
terne J.  L.  Heiberg  og  H.  Hertz,  af  Rohl  Smith. 

Desuden  har  Byen  flg.  Forstadsteatre:  Nørrebros  Teater^  Ravnsborg- 
gade, opf.  1886,  og  Sønderbros  Teater^  Amagerbrogade,  opf.  1902,  samt 
Frederiksberg  Teater^  Frederiksberg  Allé,  opf.  c.  185  7  som  „Odeon",  senere 
kaldet    „Fredb.    Morskabsteater",    udvidet    1904,  da  det  fik  sit  nuv.   Navn. 

Kjøbenhavns  Musikkonservatorium  {Det  kgl.  danske  Musikk.), 
Vester  Voldgade.  Et  Forslag  af  Etatsrd.  I.  C.  Ryge  i  1786  til  Oprettelsen 
af  et    „musikalsk   Akademi"    førte    ikke    til    noget.     Syngemester    H.  O.  C. 

Trap:  Danmark,   3.  Udg.    1,2.  17 


258  Bygninger  og  Institutioner. 

Zinck,  der  ogsaa  var  ivrig  for  Ideen,  fik  i  Beg.  af  19.  Aarh.  oprettet  et 
„Syngeinstitut  for  Kbhs.  Ungdom",  som  dog  snart  ophørte.  Et  af  Synge- 
mester  O.  Siboni  i  1827  oprettet  „Musikkonservatorium",  der  dog  nærmest 
var  en  Elevskole  for  Teatret,  gik  ind  1841.  Det  nuv.  Konservatorium, 
der  har  til  Formaal  at  yde  en  saavidt  mulig  omfattende  og  grundig  Ud- 
dannelse i  Musik,  baade  til  kvindl.  og  mandl.  Elever  (der  som  Regel  dog 
først  optages  efter  Konfirmationsalderen),  er  grundl.  ved  Testam.  af  Guld- 
smed P.  W.  Moldenhauer  (f  1864)  med  71,657  Rd.,  og  dets  Fundats, 
konfirm.  ^^/^  1866,  lagde  Styrelsen  i  Hænderne  paa  3  Direktører  (N.  W. 
Gade,  J.  P.  E.  Hartmann  og  S.  H.  Paulli).  Det  aabnedes  ^/^  1867  i  et  lejet 
Lokale  i  Raadhusstræde  med  28  Elever  (hvoraf  13  kvindl.),  flyttede  1870 
til  den  Holsteinske  Gaard  i  Stormgade  (se  S.  196),  18  72  til  Hornung  og 
Møllers  Gaard  i  Bredgade  (se  S.  145)  og  opførte,  efter  at  det  i  1883-84 
havde  faaet  Statsunderstøttelse,  i  Aarene  1886-87  sin  egen  Bygning,  Kælder 
og  3  Stokv.  (Arkitekt:  C.  L.  Thuren),  der  med  Grunden  kostede  c.  133,000 
Kr.  Efter  at  der  i  1903  ved  Konservatoriet  var  blevet  oprettet  en  For- 
skole, købtes  ved  Vestre  Boulevard  en  Grund  til  en  ny  Bygning,  til  hvilken 
Grundstenen  nedlagdes  ^^/^  1904;  den  opførtes  efter  Tegn.  af  C.  L.  Thuren 
i  Kælder  og  3  Stokv.,  har  kostet  c.  150,000  Kr.  og  indviedes  ^^g  1905. 
Konservatoriet,  hvis  Bestyrelse  nu  bestaar  af  4  Medlemmer,  hvoraf  det 
ene  vælges  af  Kultusministeriet,  havde  i  1904  81  Elever,  hvoraf  19 
havde  Fripladser;  et  fuldstændigt  Kursus  er  3  Aar.  (A.  Hammerich,  Kbhs. 
Musikk.   1867-92,  Kbh.    1892). 

Tegne-  og  Kunstindustriskolen  for  Kvinder,  Vestre  Boulevard, 
stiftet  Nov.  1875,  aabnet  ^/^  1876,  giver  Undervisning  til  Kvinder  i  Teg- 
ning og  andre  Kundskaber,  der  kunne  være  dem  til  Nytte,  naar  de  søge 
Erhverv  i  Industriens  Tjeneste.  Den  er  oprettet  af  „Dansk  Kvindesamfund", 
men  udskiltes  i  April  187  7  som  en  selvstændig  Institution.  Aar  1903-04 
(1.  Sept.-l.  Juli)  var  der  i  Dagklassen   128,  i  Aftenklassen  35   Elever. 


Hospitaler  og  Sundhedsvæsen,  Forsergelsesanstalter. 

Det  kongelige  Frederiks  Hospital,  anlagt  paa  en  nu  54,768  Q  Al. 
stor  Grund*)  mellem  Bredgade  og  Amaliegade,  det  egentlige  første  Sygehus 
i  Danm.  og  Norge,  der  ikke  var  knyttet  til  en  Stiftelse,  er  oprettet  som  en 
selvejende  Institution  paa  Tilskyndelse  af  Greve  A.  G.  Moltke  af  Fr.  V,  der 
skaffede  de  fornødne  Pengemidler  dels  ved  den  norske  Generalpostkasses 
Overskud,  som  til  „evig  Tid"   henlagdes  til  Hospitalet,  og  ved  andre  Emolu- 


*)  Den  Del  af  Grunden,  hvorpaa  Bygningerne  staa,  er  49,750 (J Al.,  idet  de  5018 Q Al.  er  en 
Grund  ud  til  Amaliegade,  som  hidtil  er  holdt  ubebygget  for  at  danne  et  Luftbælte  for  Hospi- 
talet; Grunden  har  i  mange  Aar  været  udlejet  til  Gartneri,  men  benyttes  nu  for  sterste  Delen 
af  Hospitalet  selv  til  Arbejds-  og  Oplagsplads.  Hospitalets  Grund  har  i  evrigt  været  langt 
sterre,  idet  det  har  ejet  Grunde  ud  til  Bredgade  lige  over  for  Hospitalet  og  paa  Toldbod- 
vejen; men  disse  ere  nu,  til  Skade  for  Hospitalets  fri  Beliggenhed,  bortsolgte  af  økonomiske 
Hensyn  og  bebyggede. 


Musikkonservatoriet.     Tegneskolen  for  Kvinder.     Frederiks  Hospital. 


'59 


menter,  og  dels  ved  at  give  af  egne  Midler.  Grundstenen  nedlagdes  ^^/^  1752 
(paa  den  vedlagte  Kobberplade  stod  paa  Dansk  og  Latin:  „Fædrelandets  om- 
hyggelige Fader,  Fr.  V,  Konge  til  Danm.  og  Norge,  lagde  den  første  Sten  til 
denne  offentl.  Bygning,  bestemt  til  at  optage  300  syge,  og  bød,  at  Arbejdet 
skulde  udføres  paa  hans  egen  Bekostning,  uden  Bidrag  af  Undersaatterne.  I 
Juli  17  52"),  og  Bygningerne  opførtes  efter  Tegn.  af  N.  Eigtved  og  L. 
Thurah.  Kommissionen,  der  skulde  fastslaa  Hospitalets  Indretning,  blev  nedsat 
17  55.  Først  opførtes  den  firfløjede,  egentlige  Hospitalsbygning  og  senere 
de  4  Forbygninger  ud  til  Gaderne.  Fundatsen  blev  givet  ^/g  17  56,  og 
^^/g  17  57  foregik  Indvielsen.  Arbejdet  havde  da  med  Inventar  kostet 
217,103  Rd.  C.  Der  var  Plads  til  300  syge;  oprindelig  var  det  be- 
stemt,   at    de    alle    skulde    være   Fripladser,    men  af  finansielle  Hensyn  ind- 


Frederiks  Hospital    set  fra  Bredgade. 

skrænkedes  Fripladserne  til  125  (1788  ansattes  de  til  170;  nu  er  Antallet 
ubestemt),  som  særlig  forbeholdtes  trængende  Patienter  af  Borgerstanden; 
en  Del  Pladser  reserveredes  Militære  og  Domestiker,  naar  de  anmeldtes  af 
deres  Officerer  eller  Herskaber,  men  alle  inkurable  Sygdomme,  som  Kopper, 
Spedalskhed,  Galenskab  og  veneriske  Sygdomme,  maatte  ikke  behandles, 
ligesom  heller  ikke  Børn  under  7  Aar,  naar  de  ikke  skulde  opereres.  Ad- 
gang til  fri  Kur  og  Pleje  har  nu,  for  saavidt  der  er  Plads,  enhver  Person,  der 
har  fast  Ophold  i  Kbh.,  har  Indfødsret  og  ikke  kan  udrede  BetaHngen,  uden  dog 
at  nyde  Fattigunderstøttelse.  Det  samme  kan  under  de  samme  Forudsætninger 
for  et  særligt  dertil  bevilget  Statstilskud  (se  ndfr.)  tilstaas  Patienter  uden 
for  Kbh.  (Resol.  af  ^Vfi  187  5).  I  Spidsen  for  Hospitalet  sattes'  3  Over- 
direktører (Ministre)  og  under  dem  9  Direktører,  hvoriblandt  3  Læger  og 
2  af  Stadens  32  Mænd;  Direktionens  Sammensætning  er  senere  flere  Gange 
bleven  forandret  (se  ndfr.).     Struensee  foretog  ved  Reskr.  af  ^^/g  1771   ret 

17* 


260  Bygninger  og  Institutioner. 

betydelige  Forandringer  i  Fundatsen,  idet  veneriske  Sygdomme  ogsaa  skulde 
behandles  —  hertil  indrettedes  Kirken  (se  ndfr.)  og  Præstens  tilstødende 
Værelser  — ,  og  af  civile  Personer  maatte  kun  de  optages,  der  stode  i 
Kongens  Tjeneste,  ligesom  der  ogsaa  skete  andre  Ændringer  baade  i  ad- 
ministrativ og  finansiel  Hens. ;  men  alt  dette  blev  atter  ophævet   17  72. 

Bygningerne,  der  alle  ere  af  Grundmur  med  2^/2  F.  tykke  Mure, 
bestaa  som  nævnt  af  den  egentlige  Hospitalsbygning  og  de  4  Forbygninger. 
Den  første  danner  en  langagtig  Firkant,  364X298  F.,  bestaaende  af  4 
sammenhængende  Fløje  i  eet  Stokv.,  af  hvilke  de  to  korte  ud  til  Bred-  og 
Amaliegade  paa  Midten  ere  afbrudte  af  en  2  Stokv.  høj,  76  F.  lang  Pa- 
villon med  Frontespice.  De  4  Fløje  indeslutte  en  med  Lindetræer  beplantet 
Gaard,  „Grønnegaarden",  der  oprindl.  har  været  delt  tværs  igennem  ved 
en  Mur,  som  fortsattes  gennem  Bygningerne  og  satte  Skel  mellem  Mands- 
og  Kvindeafdelingen.  Paa  Fløjen  ud  mod  Amaliegade  er  der  ind  til  Gaarden 
et  lille  Taarn  med  Ur  og  Spir;  her  er  i  2.  Stokv.,  Kirken,  som  nu,  foruden 
til  Gudstjeneste,  benyttes  til  Forelæsninger  og  Operationsstue;  i  Stuen  (i 
„Kontorgangen")  er  der  ophængt  Tavler  med  Legatstifternes  Navne.  De  4 
fritliggende  Forbygninger  ere  opførte  to  og  to  foran  Hospitalsfirkanten  i 
Gadelinien;  de  ere  i  Kælder  og  2  Stokv.,  101X40F.,  med  Frontespice 
og  ere  efter  Tegn.  af  L.  Thurah,  der  overtog  Opførelsen  af  Hospitalet  efter 
Eigtveds  Død,  i  Stedet  for  nogle  af  Eigtved  projekterede,  lavere  Huse. 
Forbygningerne  ere  i  Gadelinierne  forenede  ved  et  med  Sandstenspiller  (med 
Rokokovaser)  forsynet  Jærngitter,  med  dobbelt  Jærnport  paa  Midten,  der 
afslutter  de  to  Forgaarde,  c.  76  F.  i  Kvadrat.  Forbygningerne  anvendes 
foruden  til  Sygestuer  (deribl.  de  14  Enestuer)  til  Embeds-  og  Funktionær- 
boliger, Kontorer  samt  Apotek,  der  lige  fra  Begyndelsen  har  været  i  den 
sydl.  Bygning  ud  til  Bredgade.  Paa  begge  Sider  af  Bygningskomplekset  er 
der  i  hele  Dybden  mellem  de  to  Gader  andre  Gaarde  (i  alt  har  Hospitalet 
9  Gaarde),  der  skilles  fra  Naboejendommene  ved  Mure,  og  hvori  findes 
flere  Bygninger,  som  Badebygning,  Sektions-  og  Lighus,  Desinfektionsan- 
stalt,  Staldbygninger,  Vognremisser,  Vadskeribygning  osv. ;  tillige  er  der 
indrettet  en  Liggehalle  med  et  lille  Haveanlæg  for  brystsyge  Patienter.  Byg- 
ningerne staa  i  alt  væsentligt,  som  de  bleve  opførte,  men  ere  selvfølgelig 
ofte  blevne  restaurerede;  her  nævnes  kun  en  større  Restauration  1767-68 
og  en  Restauration  af  Forbygningerne  1837.  —  Paa  Hospitalet  findes  en 
Marmorbuste  af  Fr.  V  og  Gibsbuster  af  Grev  J.  G.  Moltke  og  General- 
major Classen  samt  malede  Portrætter  af  Grev  A.  G.  Moltke,  Professorerne 
F.  C.  Winsløw  og  O.  H.  Mynster,  Apoteker  J.  D.  Cappel  og  engl.  Minister 
W.  Tilley. 

Hospitalet  er  delt  i  2  medicinske  og  2  kirurgiske  Afdelinger  med  i  alt 
55  Fællesstuer  med  344  Senge,  af  hvilke  166  høre  til  de  medicinske,  165 
til  de  kirurgiske  Afdelinger  og  13  ere  til  fælles  Benyttelse;  desuden  er  der 
14  Enestuer.  Betalingen  for  Kur  og  Pleje  er  paa  Fællesstuer  for  Udlæn- 
dinge 3,50  og  for  Uden-  og  Indenbys  1,20  Kr.  daglig;  paa  Enestuer  for 
Udlændinge  10,  for  Uden-  og  Indenbys  5  Kr.  For  de  i  Kbh.  boende  Med- 
lemmer af  anerkendte  Sygekasser  er  der  betydelig  Moderation.  I  Finansaaret 
1903-04  behandledes  2865  Patienter  (hvoraf  1414  kvindelige),  deraf  døde 
201;  1855  af  Patienterne  hørte  hjemme  i  Kbh.;  det  daglige  Gennemsnits- 
antal  af  Patienter  har  været  c.  312.  Paa  Hospitalet  gives  der  desuden 
gratis  Konsultation  for   ubemidlede;    den   kirurgiske  Poliklinik  har  i  Aarets 


Frederiks  Hospital.     Fødsels-  og  Plejestiftelsen.  261 

Løb  været  besøgt  af  c.  4400,  den  medicinske  Poliklinik  af  c.  900,  den 
oto-laryngologiske  (Øre-,  Næse-  og  Svælgsygdomme)  af  1000  og  Poli- 
kliniken  for  Hud-  og  Kønssygdomme  af  c.  550  Patienter.  Hospitalets 
egne  og  de  det  underlagte  Legaters  Midler  udgjorde  ^4  1904  5,025,233  Kr. 
Hospitalet  faar  Tilskud  fra  Universitetet  (2100  Kr.),  det  Classenske  Fidei- 
kommis (8400  Kr.)  og  Staten,  hvis  Tilskud  1903-4  var  358,371  Kr.,  hvoraf 
70,000  til  fri  Kur  og  Pleje  for  Patienter  uden  for  Kbh.  Indtægter  og  Ud- 
gifter balancerede   1903-4  med   525,444  Kr. 

Den  kgl.  Fødsels-  og  Plejestiftelse,  Amaliegade.  Oprindelsen  til 
Fødselsstiftelsen  skyldes  Reskr.  af  ^^/g  17  50,  idet  Fr.  V  for  at  forebygge 
de  hyppige  Fødsler  i  Dølgsmaal  og  Barnemord  bestemte,  at  der  skulde 
være  et  Par  edfæstede  Jordemødre,  hos  hvem  ugifte  Kvinder  kunde  føde 
hemmeligt;  dette  ^,frie  Jordemoder hus^''  aabnedes  ^/^  1750  i  et  Par  lejede 
Huse  i  Gotersgade  (tæt  ved  Volden),  der  ejedes  af  Jordemoder  Inger  Peder- 
sen; her  var  Anstalten  i  9  Aar,  i  hvilken  Tid  der  fødtes  2841  Børn.  Da 
Inger  Pedersen  døde  17  59,  lejedes  af  Frederiks  Hospital  den  sydl.  For- 
bygning ud  til  Amaliegade,  og  efter  at  Anstalten  ved  Reskr.  af  ^^/g  1761 
var  bleven  skænket  til  det  medicinske  Fakultet  som  praktisk  Skole  for 
Fødselsvidenskaben,  steg  dens  Anseelse  betydelig  under  saa  udmærkede  Ledere 
som  C.  J.  Berger  og  Matth.  Saxtorph.  Anstalten,  som  hidtil  havde  staaet 
under  Fattigvæsenet,  overtoges  1771  af  Hospitalet  som  „Den  nye  Stiftelse 
for  frugtsommelige  Kvinder  i  Fr.  Hospital"  (ogsaa  kaldet  „Accouchements- 
huset"),  og  samtidig  indrettedes  en  Kasse  (i  det  sydhgste  Kældervindue  ud 
til  Amaliegade),  hvori  nyfødte  Børn  kunde  nedlægges  til  offtl.  Forsørgelse; 
men  ved  Reskr.  af  ^^/g  17  74  blev  den  atter  inddraget,  da  den  gav  Anled- 
ning til  for  store  Misbrug.  Forsørgelsen  af  de  paa  Stiftelsen  fødte  Børn, 
der  tidligere  havde  paahvilet  Fattigvæsenet  og  det  derunder  hørende  „Hitte- 
børns Hospital"  (indrettet  17  50  for  24  Børn  i  Børnehuset  paa  Christians- 
havn), blev  nu  overdraget  til  den  17  70  oprettede  Opfostringssti/telse  {qWqv 
„Alimentationsanstalt")  for  nyfødte  Børn.  Da  Fødeanstalten  snart  trængte 
til  Udvidelse  og  var  til  Byrde  for  Frederiks  Hospital,  købte  Enkedronning 
Juliane  Marie  1782  en  Ejendom  i  Amaliegade  lige  op  til  Hospitalet,  hvilken 
indrettedes  med  Plads  for  50  Barselkvinder;  1783  blev  der  til  Anstalten 
knyttet  en  Plejestiftelse,  idet  den  1769  oprettede  Inokulations  ans  talt,  der 
^*/g  17  70  var  bleven  aabnet  paa  Gaarden  „Sohtude"  paa  Nørrebro,  blev 
nedlagt,  dens  Ejendom  solgt  og  Pengene  anvendte  til  Opførelse  af  en  ny 
Bygning  lige  ved  den  af  JuHane  Marie  erhvervede  (Inokulationsanstalten 
fik  dog  1792  en  egen  lille  Bygning  i  Fødselsstiftelsens  Baghave).  Enke- 
dronningens Gavebrev  er  af  ^^/j  1785,  Fundatsen  for  den  nye  „Fødsels- 
og  Plejestiftelse"  af  ^3/^  1787;  ^Vs  aabnedes  den  for  betalende.  Vi  1788 
for  fritliggende  Barselkvinder  som  en  selvejende  Institution.  Fødsels-  og 
Plejestiftelsen  fik  hver  sin  Bestyrelse;  ved  Res.  af  ^'^/g  1803  forenedes  den 
ovenomtalte  Opfostringsstiftelse  med  Plejestiftelsen;  s.  Aar  udvidedes  Byg- 
ningskomplekset ved  Tilkøb  af  en  Naboejendom  (for  25,000  Rd.,  som 
det  Cl.  Fideikommis  laante  Stiftelsen  mod  1  pCt.),  der  indrettedes  til 
Plejestiftelse,  medens  den  tidhgere  dertil  benyttede  Ejendom  brugtes  til 
Udvidelse  af  Fødselsstiftelsen,  og  ved  Res.  af  ^/g  1804  forenedes  de  to 
Stiftelser  under  een  Bestyrelse;  se  videre  ndfr.  I  1894  knyttedes  der  en 
gynækologisk  Afdeling  til  Stiftelsen;  i    1900  tog  Fødselsstiftelsen  ogsaa  den 


262  Bygninger  og  Institutioner. 

tredje  Bygning  i  Besiddelse,  medens  Plejestiftelsen  fik  lejede  Lokaler  i  en  4., 
tilstødende  Ejendom. 

De  Stiftelsen  tilhørende  3  Bygninger  ud  til  Gaden  ere  alle  af  Grund- 
mur i  3  Stokv.  med  Kælder;  de  have  Side-  og  Tværbygninger.  De  ere  i 
Tidens  Løb  blevne  underkastede  flere  Reparationer;  den  største  fandt  Sted 
i  1845-48,  da  Stiftelsen  maatte  lukkes  paa  Grund  af  en  Barselfeberepidemi, 
der  oftere  har  hærget  den;  under  Restaurationen,  der  kostede  c.  50,000 
Rd.,  var  Fødselsstiftelsen  forlagt  til  den  Biigelske  Gaard  ved  Frederiks- 
holms Kanal  (nuv.  Nr.  16  og  18),  som  Direktionen  havde  købt,  samtidig 
med  at  man  tog  sin  Tilflugt  til  det  endnu  brugte  Filialsystem  (Indlæggelse 
af  Patienter  hos  dertil  antagne  Koner  i  Byen);  Vs  1848  aabnedes  atter 
Stiftelsen  i  Amaliegade.  Ogsaa  efter  den  Tid  har  den  dog  lidt  af  Epi- 
demier, som  først  ere  standsede,  efter  at  Prof.  Stadfeldt  i  1870  havde  ind- 
ført den  antiseptiske  Saarbehandling. 

Fødselsstiftelsen  har  10  Fødestuer  med  1  Seng  i  hver  og  33  Sygestuer 
for  Barselpatienter  med  i  alt  c.  60  Senge;  desuden  havde  den  i  1903-4 
23  til  25  Filialer  med  i  alt  31  til  35  Senge.  Enhver  ugift  Kvinde  kan  mod- 
tages uden  BetaUng;  vil  en  ugift  Kvinde  indlægges  mod  Betaling,  deponeres 
ved  Indlæggelsen  52  Kr.  (13  Dage  å  4  Kr.).  hvorefter  Afregning  finder 
Sted  ved  Udskrivningen.  Mod  Attest  fra  Distriktsforstanderen  om  Trang 
og  særlig  uheldige  Forhold  i  Hjemmet  kunne  ogsaa  gifte  Kvinder  fra  Kbh. 
modtages  uden  Betaling,  ligesom  gifte  Kvinder  uden  for  de  nævnte  Tilfælde 
under  ekstraordinære  Forhold  (særlig  Fare  for  Moder  og  Barn)  kunne  mod- 
tages mod  Betaling.  I  Finansaaret  1903-4  benyttedes  Fødselsstiftelsen  af 
2325  Kvinder  (deraf  446  gifte);  det  dagl.  Gennemsnitstal  var  c.  66;  der 
fødtes  2246  Børn  (deraf  i  Filialerne  886).  Desuden  ydes  der  Dag  og 
Nat  gratis  Lægehjælp  til  ubemidlede  fødende  Kvinder  i  deres  Hjem  i  Kbh. 
Paa  den  gynækologiske  Afdeling,  som  har  6  Senge,  har  der  været  80 
Patienter.  Stiftelsens  gynækologiske  Poliklinik  var  i  Aarets  Løb  besøgt  af 
645  Patienter.  Til  Plejestiftelsen,  der  har  4  Fællesstuer  med  i  alt  12  Senge, 
overflyttes  de  Patienter,  der  enten  paa  Grund  af  deres  egen  eller  Børnenes 
Svagelighed  ikke  kunne  udskrives  efter  den  ordinære  Tid.  Uddannelsen  af 
Jordemødre  (1  Aar)  er  henlagt  til  Stiftelsen;  i  Jordemoderskolen  optages 
hvert  Aar  c.  32  Elever,  der  bo  paa  Stiftelsen.  Stiftelsens  Kapitalformue  var 
31/3  1904  1,149,199  Kr.  Den  faar  Tilskud  fra  Kbh.'s  Kommune  (10,000 
Kr.),  det  Classenske  Fideikommis  (2000  Kr.)  og  Staten,  hvis  Tilskud  1903-4 
var  162,647  Kr.  Desuden  tilfalder  Indtægten  af  „Hesteskatten"  Stiftelsen 
(1904:  10,638  Kr.).  Indtægter  og  Udgifter  balancerede  1903-4  med 
220,297  Kr. 

Som  nævnt  stod  Hospitalet  fra  Beg.  under  en  Direktion,  medens  Fødsels- 
og  Plejestiftelsen  fik  en  fælles  Bestyrelse  fra  1804,  og  dette  Forhold  ved- 
blev, ogsaa  efter  at  de  to  Institutioner  efter  1848  vare  henlagte  under 
Justitsministeriet;  paa  Grund  af  deres  Betydning  som  Undervisningsanstalter 
for  Læger  og  Jordemødre  —  de  vare  meget  snart  efter  deres  Oprettelse 
benyttede  som  saadanne  —  lagdes  de  1871  ind  under  Kultusministeriet. 
Ved  Res.  af  ^/^q  1882  bortfaldt  Direktionen  for  Hospitalet  og  Bestyrelsen 
for  Fødsels-  og  Plejestiftelsen,  idet  begge  Institutioner  sattes  under  Kultus- 
ministeriets Overbestyrelse  med  en  Direktør  for  den  stedlige  Bestyrelse, 
medens  der  samtidig  oprettedes  et  af  Hospitalets  4  Overlæger  og  Fødsels- 
stiftelsens   Overaccouchør    bestaaende    Lægeraad.     Fra     1892    er    der   ikke 


Fødsels-  og  Plejestiftelsen.     Rigshospitalet. 


263 


valgt  nogen  Direktør,  og  Inspektøren  er  traadt  i  hans  Sted.  —  Foruden 
de  4  Overlæger  (hvoraf  den  ene  medicinske  og  den  ene  kirurgiske  tillige 
ere  Universitetsprofessorer)  og  Overaccouchøren  (ogsaa  Prof.  ved  Univ.) 
er  der  af  Læger  ansat  2  Reservemedici  og  2  Reservekirurger,  1  Under- 
accouchør,  3  Ledere 
af  henholdsvis  den  oto- 
laryngologiske  Klinik, 
den  medicinske  Poly- 
klinik  og  Kliniken  for 
Hud-  og  Kønssygdomme, 
en  A.ssistent,  der  leder 
Massagebehandlingen,  4 
kliniske  Assistenter,  en 
Røntgen-  og  Fotografi- 
assistent, en  Assistent 
ved  den  oto-laryng.  Kli- 
nik, 14  Lægekandidater, 
en  lægekyndig  Lærer  for 
Jordemodereleverne,  en 
Overjordemoder  og  to 
Reservejordemødre.  Ved 
Sygeplejen  er  ansat  6 
Plejemødre  og  80  Syge- 
plejersker, Assistenter 
og  Elever.  Ved  Admini- 
strationen er  der,  for- 
uden Inspektøren,  ansat 
1  Bogholder,  1  Kasserer, 
1  Forvalter,  1  Økonomi- 
og  Inventarieskriver,  2 
Fuldmægtige  og  3  Assi. 
stenter.  Desuden  have 
Stiftelserne  deres  egen 
Præst. 

Da  baade  Hospitalets 
og  FødselsstiftelsensByg' 
ninger  ikke  længere  ere 
tidssvarende  indrettede 
og  ere  utilstrækkelige, 
hvad  der  ogsaa  til  Dels 
gælder  de  lægeviden- 
skabelige Undervisnings- 
anstalter i  Nærheden  ved 
kirurgisk  Akademi,  har 

det  alt  længe  været  paa  Tale  at  flytte  dem  ud  fra  Byen,  og  fra  1888  er 
der  flere  Gange  stillet  Forslag  i  Rigsdagen  herom;  endelig  vedtoges  det  ved 
Lov  af  ^^/g  1903,  at  der  skal  opføres  et  for  hele  Landet  fælles  Rigs- 
hospital, der  skal  drives  af  Staten.  Det  store  Bygningskompleks,  der 
vil  komme  til  at  omfatte  c.  40  Bygninger,  skal  ligge  paa  en  c.  20  Td. 
Ld.  stor  Grund  af  Blegdamsfælleden  lige  ved  Blegdamshospitalet,   fra  hvilket 


Grundplan  af  del  nye  Rigshospitalet 

1.  Administrationsbygn,  2.  Oftalmologisk  Afdeling.  3.  Polikli- 
niker  og  oto-laryngolog.  Afd.  4.  Bygning  for  Sygeplejersker 
(tænkes  dog  flyttet  op  i  Nærheden  af  Nr.  10).  5.  Operationsbygn. 
6.  Medicinsk  Auditorium,  7.  Sygepavilloner.  8.  Isolationsbygn. 
9.  Bedesal.  10.  Badeanstalt.  11,  Ligkapel.  12.  Materialskur. 
13.  Desinfektions-,  Værksteds-  og  Staldbygn.  14.  Funktionær- 
boliger. 15.  Kedelhus.  16.  Kokken-  og  Vadskeribygn.  17.  Driv- 
hus. 18.  Fode-  og  Plejeafd.  19.-20  Overlægeboliger.  21.  Inspek- 
tørbolig, 


264  Bygninger  og  Institutioner. 

det  skilles  ved  en  c.  400  F.  bred  Boulevard.  Det  er  beregnet  at  skulle 
koste  7,216,000  Kr.  (foruden  Inventar),  hvoraf  Kommunitetet  yder  2  Mill., 
medens  Resten  tilvejebringes  ved  Forbrug  af  Hospitalets  og  Fødsels-  og 
Plejestiftelsens  Midler  og  ved  Laan,  optagne  af  disse  Stiftelser  under  Statens 
Garanti ;  det  opføres  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  Martin  Borch  og  menes 
at  være  færdigt  om  6  Aar.  Som  det  ses  af  medfølgende  Plan,  kommer 
Hospitalets  Administrationsbygning  med  Hovedindgang  til  at  ligge  ved  Bleg- 
damsvej, medens  Fødsels-  og  Plejestiftelsen  faar  Fa9ade  ud  til  Boulevarden, 
De  lægevidenskabelige  Institutter  —  nemlig  Instituttet  for  patologisk  Anatomi, 
hvortil  slutter  sig  et  Institut  for  Retsmedicin,  og  Instituttet  for  alm.  Pato- 
logi og  Farmakologi   —    faa  Plads  i  Baggrunden. 

Litt:  O,  L.  Bang,  Det  kgl.  Fr.  Hosp.,  Kbh.  1840;  s.  Forf.,  Det  kgl.  Fr.  Hosp. 
1757-1857,  Kbh.  1857.  —  A.  Stadfeldt,  Kbhs.  Fødselsstiftelse  som  Humanitets- 
og  Undervisningsanstalt,  Kbh.  1887.  —  Ph.  JVeilbach,  Hvem  har  bygget  Fr.  Hosp.?, 
i  Medd.  fra  akad.  Architektforening,  1.  Aarg.  —  Æ".  Teisen,  Fremstilling  af  de  for 
det  kgl.  Fr.  Hosp.  og  den  kgl.  Fødsels-  og  Plejestiftelse  gældende  vigtigste  Retsregler, 
Kbh.   1901. 

Kjøbenhavns  Kommune  har  flg.  Hospitaler,  der  staa  under  Borgmesteren 
for  Magistratens  2.  Afdehng,  under  hvem  sortere;  en  Hospitalsdirektør  og 
de  respektive  Overlæger. 

Kommunehospitalet  (se  Bill.  S.  199),  mellem  Øster  Farimagsgade, 
Gammeltoftsgade,  Øster  Søgade,  Bartholinsgade  og  Gotersgade,  Kjøbenhavns 
største  Hospital.  Efter  at  Koleraepidemien  i  1853,  der  stærkt  havde  hærget 
Almindeligt  Hospital,  havde  opskræmmet  Byen,  og  en  Kommission,  der  var 
nedsat  til  at  undersøge,  om  Sygehus  og  Lemmestiftelse  kunde  adskilles  ved 
en  Omorganisation  af  Alm.  Hospital,  i  1854  havde  foreslaaet  Opførelsen 
af  et  helt  nyt  Hospital  uden  for  Byen,  paabegyndtes  efter  lange  Overvejelser 
i  Maj  1859  Opførelsen  af  Hospitalet  paa  Fæstningsterrænet ;  ^9  1860 
holdtes  Rejsegildet,  og  ^^/g  1863  toges  det  i  Brug.  Det  opførtes  stort 
og  fremskuende  i  sit  Anlæg  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  H.  Chr.  Hansen 
efter  Længdekorridorsystemet,  havde  fra  Beg.  844  Senge  og  kostede  2,7  53,090 
Kr.  foruden  Monteringen,  der  udgjorde  263,036  Kr. ;  dets  Areal  er  178,619 
□  Al.  I  Aarenes  Løb  er  der  foretaget  en  Del  Forandringer  og  Udvi- 
delser; saaledes  opførtes  1886-88  en  Tilbygning  til  Midtfløjen  med  en 
Operationsstue,  1903-4  ud  til  Bartholinsgade  en  Bygning  som  Udvidelse 
af  Sindssygeafdelingen  og  til  Lokaler  for  PoUklinikerne  for  Øjen-  og  for 
Hals-,  Øre-  og  Næsesygdomme,  og  1905  en  Bygning  til  Bolig  for  Sygeplejer- 
sker. Omkostningerne  ved  Forandringerne  udgjorde  i  Aaret  1864-1901 
963,286  Kr.,  Udvidelsen  af  Sindssygeafdelingen  1903-4  har  kostet  c.  366,500 
Kr.,  og  Opførelsen  af  Bygningen  for  Sygeplejersker  er  beregnet  til  c.  260,000 
Kr. ;  i  1903  vare  Bygningerne  assurerede  for  3,671,625  Kr.,  Inventariet 
for  450,000  Kr. 

Uagtet  Hospitalet  nu  ligger  i  et  stærkt  bebygget  Kvarter,  maa  dets  Be- 
liggenhed dog  siges  at  være  meget  gunstig,  da  det  mod  V.  har  Sortedamssø, 
og  mod  0.  botanisk  Have,  og  kun  paa  de  to  korte  Sider  er  der  Bebyg- 
gelse, som  ved  et  Mellemrum  og  ved  Gader  er  skilt  fra  Hospitalsbygnin- 
gerne.  Bygningskomplekset,  der  er  opført  paa  Granitsokkel  af  gule 
Mursten  med  Baand  af  røde  Sten,  bestaar  af  den  egentlige  Hospitalsbyg- 
ning  med  Tilbygninger  og  desuden  nogle  isolerede  Bygninger.  Hospitals- 
bygningen,  der  er  i  en  smuk,  alvorlig  Rundbuestil,  bestaar  af  to  parallelle,  685 


Rigshospitalet.     Kommunehospitalet. 


265 


F.  lange  og  46  F.  dybe  Fløje,  der  forbindes  ved  to,  162  F.  lange  og  32  F. 
dybe  Tværbygninger,  alle  i  Kælder  og  3  Stokv.  og  c.  50  F.  til  Taget 
(Bagbygningens  Midtparti  har  dog  kun  2  Stokv.).  Bygningerne  ere  delte 
i  2,  ved  et  Mellemparti  forbundne,  lige  store  Dele,  Mandsafdelingen  mod 
N.  og  Kvindeafdelingen  mod  S.  Hovedfa9aden  ud  mod  0. -Farimagsgade 
har  et  mellem  de  to  Hovedporte  fremspringende  Midtparti  med  Kuppel  og 
Spir;  i  Midtpartiet  findes  bl.  a.  Kontorer  og  Operationsstuer  og  i  3.  Stokv. 
Kirken  (med  Alterbillede,  den  opstandne  Christus ,  af  F.  L.  Storch).  I 
„Centralgaarden"  mellem  de  to  lange  Fløje  og  Tværbygningerne  staar  i 
Midten  en  ^^/^^  1885  afsløret  Broncebuste  af  Overlæge  V.  Holmer  (af  Th. 
Stein).  Foran  Hovedfa9aden  og  forbunden  med  denne  ved  Arkader  ligger 
paa  hver  Side  en  mindre  Bygning  til  Direktør  og  Overkirurg  (80^/2  F. 
lang).      Fra    Bagfløjen    udgaa   mod   V.    to    lave,    86  F.    lange    Bygninger, 


Grundplan  af  Kommunehospitalet. 

der  rumme  Mands-  og  Kvindebadene;  mellem  disse  ligger  Maskinhuset 
og  bagved  dem  paa  tværs  en  227  F.  lang  Bygning,  der  bl.  a.  rummer 
Vaskeri  og  Linnedmagasin.  Af  de  isolerede  Bygninger  nævnes  to  under 
6.  Afdeling  hørende  Pavilloner,  hvoraf  den  nordl.  er  114  F.  lang,  og  den 
sydl.,  der  var  192  F.,  nu  som  nævnt  er  blevet  forlænget  mod  S.  over  160 
F.  Desuden  er  der  en  med  Hospitalsbygningens  Bagfløj  ved  en  lukket 
Arkadegang  forbunden  Funktionærbolig,  Staldbygninger  og  et  Ishus.  Byg- 
ningen for  Sygeplejerskerne  ligger  i  det  nordøstl.  Hj.  ved  Gammel- 
toftsgade. Alle  Sygebygningerne  ere  omgivne  af  smukt  beplantede  Have- 
anlæg. I  Hovedfa9adens  Midtparti  i  Korridoren  er  der  opstillet  Broncebuster 
af  Overkirurg  C.  L.  Studsgaard  og  Overlæge  A.  S.  P.  Briinniche  (begge  af 
Brandstrup). 

Hospitalet  aabnedes  1863  med  4  Afdelinger:  1  kirurgisk,  2  medicinske 
og  1  for  veneriske  og  Hudsygdomme;  1870  oprettedes  en  5.  blandet 
medicinsk  og  kirurgisk  Afd.,  der   187  5   gik  over  til  helt  at  være  kirurgisk, 


266  Bygninger  og  Institutioner. 

og  s.  Aar  oprettedes  en  6.  Afd.  for  Nerve-  og  Sindssygdomme.  Hospitalet 
har  nu  i  alt  996  Sygepladser  (deraf  52  paa  Enestuer),  hvoraf  852  i  Hoved- 
bygningen, 86  i  den  udvidede  Pavillon  I  (Cellebygningen,  før  58)  og  42 
i  Pavillon  II  for  Nervesyge.  Betalingen  er  paa  Fællesstuer  for  indenbys 
1,20,  for  udenbys  3,50  Kr.  dagl.,  paa  Enestue  for  indenbys  5,  for  uden- 
bys 7  og  for  udenrigs  10  Kr. ;  for  Børn  under  1  Aar  betales  det  halve. 
Anerkendte  Sygekasser  faa  betydelig  Moderation.  I  Regnskabsaaret  1903-4 
behandledes  der  i  alt  10,573  Patienter  (hvoraf  4588  Kvinder)  foruden  1040, 
der  behandledes  i  nogle  af  Hospitalet  benyttede  Filialer  (i  Skt.  Johannes 
Stiftelsen  og  Dronn.  Louises  Børnehospital  samt  i  flere  private  Hospitaler). 
Udgifterne  til  Hospitalet  (og  Filialerne.)  udgjorde  i  1903-4  1,519,759  Kr. 
Ligesom  Frederiks  Hospital  indtager  Hospitalet  en  vigtig  Plads  som  Under- 
visningsanstalt for  vordende  Læger.  Ved  Hospitalet  er  der,  foruden  de  6 
Overlæger  ved  Afdelingerne,  ansat  1  Prosektor,  6  Reservelæger  og  3 
Visitatorer.  Ved  Administrationen  er  der  ansat  1  Kontorchef,  1  Forvalter, 
1   Kasserer,    1  Fuldmægtig  og  1  Økonomi-  og  Inventarieskriver  samt  1  Præst. 

Øresundshospitalet,  Strandvejen,  ved  Østre  Gasværk  ud  mod  Øre- 
sund. Kommunehospitalet  var  fra  Begyndelsen  ogsaa  Epidemihospital,  idet  der 
var  opført  en  Isolationsbygning ;  men  den  blev  snart  utilstrækkelig  paa  Grund 
af  de  oftere  optrædende  Epidemier,  navnlig  Kopper,  hvorfor  der  oprettedes 
flere  Lasaretter,  saaledes  paa  Enighedsværn  S.  for  Vesterbrogade  ved  Tøm- 
merpladserne, i  Frue  Arbejdshus  ved  Nørre  Voldgade,  i  det  borgerlige  Ekser- 
cerhus  i  Dronningensgade  paa  Christianshavn  og  paa  Gaarden  Flintholm 
paa  Frederiksberg.  Efterhaanden  modnedes  Planen  om  et  eget  Epidemi- 
hospital, hvilket  førte  til  Oprettelsen  af  2  Hospitaler:  Øresundshospitalet 
og  Blegdamshospitalet.  Det  første  opførtes  1875-76  (aabnet  ^/g  1876)  og 
var  fra  Begyndelsen  et  lille  Karantænehospital  med  kun  32  Senge  til  Behandling 
af  Sygdomme,  som  Kopper  og  Kolera,  der  indførtes  ad  Søvejen;  men 
senere  er  det  udvidet  meget  betydeligt,  saa  at  der  nu  ogsaa  behandles 
almindelige  medicinske  Sygdomme.  Hospitalet  er  nu  et  fast  Led  i  de 
kommunale  Hospitaler  og  bistaar  Kommune-  og  Blegdamshospitalet. 

De  første  Bygninger  opførtes  efter  Tegn.  af  Arkit.  H.  V.  Friederichsen 
paa  Granitsokkel  af  gule  Mursten  og  kostede,  med  Inventar,  15  7,080  Kr.; 
men  senere  udvidedes  og  forandredes  de  saa  meget,  at  der  indtil  1903 
yderligere  var  medgaaet  694,900  Kr.,  og  1902-3  opførtes  atter  4  nye 
Sygehusbygninger,  paa  Granitsokkel  af  gule  Mursten,  med  42  Senge  i 
hver,  for  c.  650,000  Kr.,  paa  et  Areal  N.  for  det  gamle  Hospital  mellem 
Randersgades  Forlængelse  og  Kystbanen,  ligesom  der  1903-4  blev  opf.  (for 
c.  209,000  Kr.)  en  ny  Administrationsbygning,  der  ligger  ved  Randersgades 
Forlængelse,  hge  for  Vejen,  der  fører  fra  Strandvejen  til  Hospitalet,  samt 
et  Begravelseskapel,  et  Lighus  og  et  bakteriologisk  Laboratorium  (de  senere 
Aars  Arbejder  efter  Tegn.  af  L.  P.  Fenger).  Af  andre  Bygninger  nævnes 
den  gi.  trefløjede  Administrationsbygning,  8  Sygebygninger,  2  Observations- 
bygninger,  en  Patientbygning  for  Karantæneafdelingen,  en  Desinfektions- 
anstalt  m.  m.  Der  er  nu  over  20  Bygninger,  og  Arealet  er  næsten  1 1 
Td.  Ld.  Ved  Sundet  har  Hospitalet  en  Landingsbro.  Det  har  nu  i  alt 
456  Senge,  hvoraf  88  findes  i  3  Træbarakker  og  120  i  Døckerske  Telte.  I 
1903  behandledes  1836  Patienter  (hvoraf  704  Kv.);  Udgiften  var  448,852 
Kr.    Ved  Hospitalet  er  ansat  en  Overlæge,  2  Reservelæger  og  en  Forvalter. 


Kommunehospitalet.  Øresundshospitalet.  Blegdamshospitalet.  Vestre  Hospital.    267 

Blegdamshospitalet,  Blegdamsvej  lige  ved  Skt.  Johannes  Kirke,  blev 
opført  187  6-79,  aabnet  ^/^  1879,  som  et  Epidemihospital  til  Behandling 
af  akute  smitsomme  Sygdomme,  særlig  Difteritis,  Croup,  Skarlagensfeber, 
tyfoid  Feber,  Rosen  og  Mæslinger  (Koppepatienter  ere  siden  1884  næsten 
helt  henviste  til  Øresundshospitalet).  Det  havde  fra  Beg.  116  Senge,  men 
er  senere  blevet  betydelig  udvidet. 

De  første  Bygninger  opførtes  efter  Tegn.  af  H.  V.  Friederichsen  paa 
Granitsokkel  af  gule  Mursten  og  kostede,  med  Inventar,  829,974  Kr. ;  senere  er 
der  kommet  mange  Bygninger  til  (Arkit. :  L.  P.  Fenger),  saaledes  1883-84 
3  Sygebygninger,  1891  en  Sygebygning  (2  Stokv.),  en  Badebygn.,  et  Kedel- 
hus med  Desinfektionsanstalt  og  Bygninger  for  Sygeplejersker,  1899  3 
Sygebygninger    (2    Stokv.)    m.  m.    og   1901    et  Begravelseskapel,  et  Lighus 


Blegdamshospitalet. 


og  et  bakteriologisk  Laboratorium,  saa  at  de  yderligere  Udgifter  have  ud- 
gjort 1,157,308  Kr.  Den  243  F.  lange  Administrationsbygning,  med  Fa9ade 
ud  til  Blegdamsvej,  bestaar  af  to  Bygninger,  hver  med  Kælder  og  2  Stokv., 
der  ere  forbundne  ved  et  1  Stokv.  højt  Midtparti,  hvis  Midte  indtages  af 
den  høje  Hovedport,  over  hvilken  en  Zinkgruppe  („Athene,  der  værger 
sine  Børn  mod  Pestgudens  Pile"),  af  V.  Bissen.  Der  er  9  Patient-  og 
2  Officiantbygn.  samt  1  Observationsbygn.  m.  m.,  i  alt  31  Bygninger; 
Arealet  er  c.  14  Td.  Ld.  Der  er  397  Senge  (i  99  Stuer),  hvoraf  94  i 
Døckerske  Telte.  I  Regnskabsaaret  )  903-4  behandledes  309  1  Patienter  (hvoraf 
523  Kv.,  1093  Drenge  og  1223  Piger,  Resten  Mænd).  Udgiften  var  324,956 
Kr,  Ved  Hospitalet  er  ansat  1  Overlæge,  2  Reservelæger  og  1  Forvalter. 
Vestre  Hospital,  Tietgensgade,  er  opf.  1882-85,  aabnet  i  Jan.  1886, 
til  Optagelse  af  de  til  den  offentlige  og  hemmelige  Prostitution  henhørende 
Kvinder  med  veneriske  Sygdomme.  Bygningerne  opførtes  efter  Tegn.  af 
Vilh.   Petersen    paa  en    16,200  □  Al.   stor  Grund  paa  Granitsokkel  af  gule 


268  Bygninger  og  Institutioner. 

Mursten  og  kostede,  med  Inventar,  508,496  Kr.;  senere  Forandringer  have 
kostet  84,460  Kr.  Hovedbygningen,  med  Facade  til  Tietgensgade,  har  frem- 
springende Endepartier  og  Midtparti  og  er  i  Kælder  og  3  Stokv.  Desuden 
er  der  en  Økonomibygning  og  en  Kontor-  og  Funktionærbygn.  (begge  i 
Kælder  og  2  Stokv.)  samt  et  Kedelhus.  Hospitalet  har  212  Senge  i  25 
Stuer.  I  1903  behandledes  1786  Patienter  (der  betales  intet);  Udgiften 
var    106,842  Kr.    Ved  Hospitalet  er  ansat   1   Overlæge,     1   Reservelæge  og 

I  Forvalter.  Prof.  Rud.  Bergh  har  i  1904  skænket  Hospitalet  sit  Bibliotek, 
der  særlig  indeholder  dermatologisk  og  venerolog.  Litteratur. 

Sundby  Hospital,  Kastrupvej  i  Sundbyerne,  er  indrettet   1901-2  i  den 

II  S.  238  omtalte,  1894  opførte  Forsørgelsesanstalt,  der  ved  Sundbyernes 
Indlemmelse  i  Kbh.  overgik  til  denne  Kommune  ^/^  1902.  Omdannelsen 
til  Hospital  kostede  i  alt,  med  Inventar,  144,190  Kr.  Hospitalet,  der  toges 
i  Brug  ^/i  1902,  er  bestemt  for  almindelige  medicinske  og  lettere  kirurgiske 
Sygdomme,  og  Betalingen  er  den  samme  som  paa  Kommunehospitalet.  De 
4  paa  det  anførte  Sted  omtalte  Bygninger  ere  alle  i  2  Stokv.,  de  3  med 
Kælder;  de  to  ere  nu  Sygebygninger,  den  tredje  Administrationsbygning 
(den  nordl.  Del  optages  af  det  fra  tidligere  Tid  bestaaende  Børnehjem) 
og  den  fjerde  Kedelhus.  Grunden  er  49,100  □  Al.  Hospitalet  har  71 
Senge  i  27  Stuer.  I  1903  behandledes  842  Patienter  (hvoraf  322  Kv.); 
Udgiften  var  102,457  Kr.  Ved  Hospitalet  er  ansat  1  Overlæge  og  1 
Forvalter.  —  Foran  Hospitalet  er  ^^/j^  1899  afsløret  et  Mindesmærke  for 
Etatsrd.  L.  P.  Holmblad  (Granitsokkel  med  Buste,  af  Brandstrup),  der 
skænkede   1 50,000  Kr.  til  Forsørgelsesanstaltens  Opførelse. 

Baldersgades  Hospital  er  indrettet  1902  i  en  af  de  Kellerske  Aands- 
svageanstalter  tidligere  benyttet  Ejendom,  som  Kommunen  købte  af  Staten 
for  100,000  Kr.  Omdannelsen  af  Bygningerne,  med  Inventar,  kostede 
1 15,000  Kr.  Hospitalet,  der  toges  i  Brug  ^/^  1903,  er  væsentlig  bestemt 
for  Patienter  med  lettere  medicinske  Sygdomme,  Rekonvalescenter  og 
Patienter,  der  paa  Grund  af  deres  Sygdoms  kroniske  Forløb  ønskes 
fjærnede  fra  Kommunehospitalet.  Betahngen  er  den  samme  som  der. 
Hovedbygningen,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  er  opf.  1880;  desuden  er  der  to 
vSygepavilloner  paa  hver  Side  af  Hovedbygningen,  hver  i  Kælder  og  1 
Stokv.,  samt  en  Vadskeribygn.  og  et  Lighus.  Grunden  er  7947  Q  Al. 
Hospitalet  har  7  6  Senge  i  28  Stuer.  I  1903  behandledes  666  Patienter 
(hvoraf  344  Kv.) ;  Udgiften  var  69,088  Kr.  Ved  Hospitalet  er  ansat  1 
Overlæge  og   1   Forvalter. 

Foruden  disse  Hospitaler  har  Kommunen  Sygeafdelinger  i  Almindeligt 
Hospital,  Skt.  Johannes  Stiftelsen  og  paa  Lade gaar den.  Se  om  disse  under 
Forsørgelsesanstalter. 

Efter  et  af  Magistraten  fremsat  Forslag  i  Dec.    1904  skal  der  opføres  et 

stort  nyt  Kommunehospital  med   600  Senge,  dog  saaledes  at  det  kan 

udvides  til   1000,  paa  Siden  af  Bispebjærg  Bakke  ned  mod  Lersøen. 

Litt.:  Kbhs.  Kommunehospital  1863-88,  Kbh.  1888.  —  Blegdamshospit.  i  Kbh. 
1879-1904,  Kbh.  1904.  —  Tabelværk  til  Kbhs.  Statistik  Nr.  14  (Beskr.  af  Kbhs. 
Kommunes  Ejendomme).  Kbh.  1904.  —  Beretn.  om  kbhvske.  kommunale  Hospitaler 
for  1903-4,  Kbh.   1904. 

Under  privat  Drift  ere  flg.   Hospitaler. 

Dronning  Louises  Børnehospital,  paa  en  Grund  mellem  Ø.-Fari- 
magsgade,    Lundsgade,    Upsalagade   og    Malmøgade.     Oprindelsen  til  det  er 


Sundby  Hospital.     Baldersgades  Hosp,     Dronn.  Louises  Børnehospital.     269 

det  af  et  privat  Selskab  paa  Hofmedikus  J.  L.  Dreyers  Opfordring  stiftede 
Hospital  i  Rigensgade  „for  syge  Børn",  opf.  1847-48  (Arkit. :  J.  D.  Her- 
holdt) og  aabnet  '^^jn  1850  med  20  Senge.  Hospitalet  udvidedes  stærkt 
i  de  flg.  Aar,  1872  kunde  det  oprette  en  gratis  Poliklinik,  paa  Nytorv, 
og  paa  en  af  Kommunen  købt,  10,400  □  Al.  stor  Grund  opførtes  efter 
Tegn.  af  L.  P.  Fenger  for  226,584  Kr.  (med  Grund  og  Montering)  det 
nuv.  Hospital;  Grundstenen  nedlagdes  ^/y  187  7  af  Dronn.  Louise,  og  ^^/g 
1879  aabnedes  det  under  sit  nuv.  Navn  med  60  Senge.  Samtidig  hen- 
lagdes Polikliniken  til  den  gml.   Bygning  i  Rigensgade,  indtil  den  solgtes  i 


Dronning  Louises  Børnehospital. 

1884,  hvorefter  Polikliniken  flyttedes  til  et  lejet  Lokale  i  Dronn.  Tværgade. 
Senere  er  der  foretaget  Nybygninger  (Arkit. :  Fenger)  paa  Hospitalets  ud- 
videde Grund,  deribl.  1890-91  en  Bygning  til  Polikliniken,  hvilke  i  alt 
kostede  c.  86,000  Kr.,  og  i  1903  er  der  atter  foretaget  Ombygninger  og 
Forandringer  for  c.  50,000  Kr.  Et  nyt  Vadskeri  tænkes  indrettet  for  c. 
25,000  Kr. 

Bygningerne  ere  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten.  Hovedbygningen, 
i  nordalpinsk  Stil,  er  i  Kælder  og  3  Stokv.,  133  X  27  F.,  med  Fremspring 
ved  Gavlene  og  paa  Midten;  i  Gavlene  er  der  ud  for  hver  Etage  under 
det  udhængende  Tag  aabne  Gallerier,  hvor  Patienterne  i  deres  Senge 
kunne   flyttes   ud.     Den    124  F.    lange   Bygning  til  Polikliniken,  der  ogsaa 


270 


Bygninger  og  Institutioner. 


rummer  Boliger  for  Reservelægen  og  en  Del  Sygeplejersker,  er  i  Kælder 
og  2  Stokv. ;  desuden  er  der  en  Isolationsbygning  til  Børn  med  smitsomme, 
paa  Hospitalet  fremkomne  Sygdomme,  Funktionærbolig,  en  Bygning  med 
Lighus  og  Obduktionsstue,  m.  m.  I  Haven  mod  S.  er  der  et  Springvand. 
I  Hospitalet  findes  et  skænket  Maleri,  den  barmhjærtige  Samaritan,  ml. 
vistnok  af  Th.  Wegener,  —  Hospitalet  bestaar,  foruden  ved  Gaver,  ved 
Renter  af  Legater  og  Formue,  ved  Aarsbidrag  fra  de  Spannjerske  og  de 
Eibeschiitzske  Legater,  Kmhr.  Oxholms  Legat  m.  fl.,  ved  Tilskud  fra  Stat  og 
Kommune,  Andel  i  Vare-  og  Industrilotteriets  Overskud  samt  Betaling  for 
Pleje  (2,50  Kr.  dagl.).  Der  er  en  Del  Fripladser.  Det  har  70  Senge,  hvoraf 
32  ere  forbeholdte  Kommunen  (mod  Betaling),  ^^/jg  1903  ejede  det  17,737 
Kr.,  foruden  Legatbeløbet;   dets  Gæld  var  93,984  Kr.    I  1904  behandledes 


Skt.  Josephs  Hospital. 


451  Patienter.  Foruden  Kliniken  paa  Hospitalet  har  det  to  Kliniker,  i 
Wildersgade  og  i  Istedgade.  Efter  at  Dronningen,  som  var  Protektrice,  er 
død,  er  Protektoratet  overtaget  af  Kongen.  Der  er  ansat  1  Overlæge,  1 
Reservelæge  og  en  Forstanderinde  foruden  Sygeplejersker  og  Funktionærer. 
(Se:  Hospitalet  i  Rigensgade  „for  syge  Børn"  og  Dr.  Louises  Børnehosp. 
1850-1900,  Kbh.    1901). 

Skt.  Josephs  Hospital,  Griffenfeldtsgade,  er  stiftet  dels  ved  frivillige 
Bidrag,  dels  ved  et  større  Prioritetslaan.  Det  bestyres  af  de  katolske  Skt. 
Josephs  Søstre  og  blev  aabnet  ^/y  187  5  med  20  Senge,  men  er  senere  ud- 
videt saa  betydeligt,  at  det  nu  har  400  Senge.  —  Det  store  Bygnings- 
kompleks, der  vender  ud  til  Griffenfeldtsgade,  Korsgade  og  Kapelvej,  er 
opf.  i  gotisk  Stil  paa  et  Areal  af  17,947  □  Al.  (hvoraf  Bygningerne  ind- 
tage 8695  □  AL),  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  er  i  Kælder  og 
3  Stokv.,  med  Hovedindgang  fra  Griffenfeldtsgade.  Den  oprindl.  Bygning, 
i    Griffenfeldtsgade,    opførtes    1873-75   efter  Tegn.   af  Etatsrd.   H.  C.  Hansen 


Skt.  Josephs  Hospital.     Skt,  Lucas  Stiftelsen.     Finsens  Lysinstitut.  271 

Og  kostede  c.  50,000  Kr. ;  1881  tilbyggedes  et  Stykke,  ligeledes  ud  til  Griffen- 
feldtsgade  (Arkit. :  J.  Schmidts)  for  c.  110,000  Kr.,  saa  at  Hospitalet  fik 
100  Senge;  en  betydelig  Udvidelse  foretoges  1900-1  ved  Tilbygningen  af 
Fløjene  ud  til  Korsgade  og  Kapelvej  (Grundst.  nedlagt  ^^/g  1900,  ind- 
viet ^^/g  1901),  hvorved  ogsaa  den  S.  95  beskrevne  Kirke  opførtes,  og 
hvorved  Hospitalet  fik  350  Senge;  Arbejdet  kostede  i  alt  c.  450,000  Kr.; 
endelig  blev  en  Privatbygning  med  tilhørende  Grund  (6181  □  AL),  der  i 
Griffenfeldtsgade  skilte  den  ældre  Del  fra  den  sidst  tilkomne,  købt  1891 
for  150,000  Kr.,  og  den  sidste  Udvidelse,  der  var  færdig  i  Okt.  1904, 
foretoges  for  c.  160,000  Kr.,  saa  at  Fa9aden,  c.  316  F.,  nu  er  sammen- 
hængende; de  to  sidste  Udvidelser  ere  efter  Tegn.  af  Arkit.  L.  M.  Andersen.  — 
Hospitalet  optager  Patienter  (dog  ikke  med  smitsomme  Sygdomme)  af  enhver 
Trosbekendelse.  Det  har  som  nævnt  400  Senge,  hvoraf  300  paa  Fællesstuer 
og  100  paa  Enestuer;  Betalingen  er  paa  de  første  2  å  2,50  Kr.,  paa  Ene- 
stuer 4  a  6  Kr.  Hospitalet  har  5  Afdelinger,  en  medicinsk,  en  kirurgisk, 
en  gynækologisk,  en  oto-laryngologisk  og  en  oftalmologisk,  den  første  med 
to,  de  andre  med  hver  en  Overlæge;  desuden  er  der  ansat  6  Reservelæger 
og  2  Assistenter.  I  1904  behandledes  2401  Patienter,  hvoraf  1459  Kvinder 
og   197   Børn,  Resten  Mænd. 

Skt.  Lucas  Stiftelsen,  Nørre  Allé,  er  et  Diakonissehjem,  der  uddanner 
sine  Søstre  til  Sygepleje-  og  anden  Diakonissegerning.  Der  er  et  Hospital, 
et  Plejehjem  for  Børn  indtil  2  Aar,  Arbejdsstuer  for  Pigebørn  og  et 
Optagelseshjem  for  Børn,  hvis  Mødre  paa  Grund  af  Sygdom  ere  borte  fra 
Hjemmet.  Grunden  blev  lagt  ved  de  af  den  nuv.  Forstanderinde,  Frk. 
Brockenhuus-Løwenhielm  ^^ln  1886  oprettede  Arbejdsstuer  i  Elmegade, 
hvilke  faa  Aar  efter  flyttedes  til  en  Lejlighed  i  den  nuv.  Bygning  (Kælder 
og  4  Stokv.),  som  Stiftelsen  købte  1899  for  225,000  Kr.,  medens  Om- 
bygning og  Montering  kostede  195,000  Kr.  Plejehjemmet,  der  oprettedes 
1895,  har  Plads  for  15  Børn,  Arbejdsstuerne  for  100  Børn.  —  Hospitalet, 
oprettet  1893,  har  i  alt  79  Senge  (før  Købet  56),  hvoraf  54  paa  Fællesstuer, 
Resten  paa  Enestuer.  Betalingen  er  paa  Fællesstue  3  Kr.  og  5,  6  å  7  Kr. 
paa  Enestue  (Moderation  for  Menighedskredse,  der  j^de  Aarsbidrag,  samt 
enkelte  Fripladser).  Fra  Vii  1903  til  ^Vio  ^904  behandledes  674  Patienter 
(hvoraf  630  Kvinder).  Ved  Hospitalet  er  ansat  en  Overlæge  og  en  Reserve- 
læge samt  2   Assistenter.  (Se  Stiftelsens  Aarsberetn.  for   1901-2). 

Finsens  medicinske  Lysinstitut,  Rosenvænget  paa  Østerbro,  er  stiftet 
1896  ved  private  Midler  paa  Initiativ  af  Professor,  daværende  Prosektor 
N.  R.  Prinsen,  der  havde  gjort  sig  bemærket  ved  sin  Behandling  af  Koppe- 
patienter i  „det  røde  Værelse"  og  navnlig  ved  sin  Behandling  af  Lupus 
vulgaris  og  andre  Hudsygdomme  med  koncentreret  kemisk  virkende  Lys; 
det  aabnedes  ^^/g  1896  i  en  lille  af  Træ  og  Glas  opført  Bygning  paa 
en  af  Kommunehospitalet  overladt  Grund  i  det  nordøstl.  Hjørne  (hvor 
nu  Sygeplejerskernes  Bolig  opføres).  Instituttets  Opgave  er,  ifl.  Statut- 
terne, at  anstille  og  fremme  Undersøgelser  over  Lysets  Virkninger  paa 
de  levende  Organismer,  hovedsagelig  med  det  Maal  for  Øje  at  anvende  Lys- 
straaler  i  den  praktiske  Medicins  Tjeneste.  I  1897  fik  det  et  Statstilskud  af 
20,000  Kr.,  hvorved  det  blev  m.uligt  at  opføre  en  noget  større  Træbygning  til 
Patientbehandling,  og  efter  at  Staten  havde  ydet  et  rentefrit  Laan  paa  240,000 
Kr.,  og  der  af  private  yderligere  var  skænket  150,000  Kr.,  kunde  det  købe  en 
Villa,  paa  hvis  Grund,  mellem  Rosenvængets  Hovedvej,  1.  og  2.  Tværvej  og 


272 


Bygninger  og  Institutioner 


Parallelvej,  det  1900-1  opførte  sine  nuv.  Bygninger  (Grundst.  nedlagt  i 
Juni  1900,  indviede  ^^/^  190I)  efter  Tegn.  af  Arkit.  C.  G.  Tvede.  For- 
uden af  Villaen  bestaa  de  af  to  ud  til  Rosenvængets  Parallelvej  liggende 
Bygninger,  der  ere  forbundne  ved  en  lavere  Mellembygning,  nemlig  Hoved- 
bygningen, der  er  i  Kælder  og  2  Stokv.,  og  den  store  Behandlingssal  (et 
tidligere  Ridehus),  der  er  44  F.  paa  hver  Led,  og  som  har  et  paa  Jærn- 
søjler  hvilende  Loft.  Hovedbygningens  Tag  er  indrettet  til  Solbade.  Des- 
uden er  der  en  stor  Have.  Instituttet,  der  er  en  selvejende  Institution,  og 
som  har  en  Overbestyrelse  og  et  Forretningsudvalg,  bestaar  af  to  Afdelinger : 
Laboratoriet  og  Kliniken.  Der  modtages  (ikke  liggende)  Patienter  for  60 
Kr.  maanedlig  (3  Kr.  dagl.),  dog  med  betydelig  Moderation  for  ubemidlede ; 
Udlændinge  betale  mindst  100  Kr.  mdl.  Indtil  Udgangen  af  1904  er  der 
behandlet    1884    Patienter    (deraf    1251    Lupuspat.).      Til    Moderation    for 

ubemidlede  Lupuspati- 
enter  giver  Staten  aarl. 
2  5,000  Kr.,  hvortil  kom- 
mer Bidrag  fra  forskel- 
lige Institutioner  og 
private.  Ved  Labora- 
toriet er  ansat  I  For- 
stander og  3  Læge- 
assistenter, ved  Kliniken 
1  Overlæge,  1  Reserve- 
læge, 2  Lægeassistenter 
og  c.  50  kvindl.  As- 
sistenter. (Se  Meddelel- 
ser fra  F.  Lysinst.  I-IX), 
Bangs  Børnehos- 
pital, Rosengaardsvej  i 
Valby ,  aabnet  ^^ln 
1904,  er  oprettet  ved 
Hjælp  af  frivillige  Ga- 
ver, bl.  a.  indkomne 
ved  den  saakaldte  „Hos- 
pitalsdag"  ^/g  1904  (en  alm.  Indsamling  i  Kbh.).  Hospitalet  begyndte  med 
10  Senge,  i  3  Stuer,  til  gratis  Optagelse  af  syge  fattige,  hjemløse  og  for- 
sømte Børn. 

I  Hans  Bogbinders  Allé  lige  over  for  Skt.  Anna  Kirke  i  Sundbyerne  er 
der  Vio  1904  lagt  Grundstenen  til  et  katolsk  Skt.  Elisabeths  Hospital,  der 
er  stiftet  af  Skt.  Elisabethsstiftelsen  (Søstrene  have  virket  i  Byen  ved  am- 
bulant Sygepleje  siden  189  7).  Bygningen  opføres  paa  en  24,000  □  Al.  stor 
Grund  efter  Tegn.  af  Arkit.  Emil  Jørgensen  af  røde  Mursten  med  Anven- 
delse af  Granit,  Kalksten  og  Klæbersten  (foreløbig  opføres  kun  Midtpartiet 
og  en  Del  af  den  venstre  Fløj),  for  c.  225,000  Kr.;  Hospitalet,  der  skal 
rumme   70  Senge,  ventes  taget  i  Brug  Okt.    1905. 


Finsens  medicinske  Lysinstitut. 


Polikliniken  for  ubemidlede,  Frederiksborggade,  er  stiftet  af  en 
Kreds  af  Læger  og  aabnedes  ^^/j^  1884.  Den  giver  gratis  Konsultation 
paa  alle  Omraader  af  den  praktiske  Lægekunst,  hvorhos  der  tillige  holdes 
kliniske  Forelæsninger  og  Øvelser.    I  Gnmst.  behandles  14-15,000  Patienter 


Finsens  Lysinstitut.    Bangs  Børnehosp.    Polikliniken.    Militære  Sygehuse.    273 

aarl.  (til  Nov.  1904  var  der  i  alt  behandlet  c.  268,500  Pat.).  Institutionen 
har  10  Afdelinger.  Den  bestaar  ved  private  Bidrag  og  et  aarl.  Statstilskud 
paa  3000  Kr.  (aarl.  Udgifter:    12-13,000  Kr.). 

Af  militære  Sygehuse  har  Byen: 

Garnisonssygehuset,  Rigensgade.  Indtil  Beg.  af  19.  Aarh.  havde  der 
ikke  været  noget  Militærhospital,  idet  de  syge  anbragtes  i  forskellige 
Lokaler  (efter  Slaget  ^j^^  1801  var  der  saaledes  indrettet  Lasaret  paa 
Fødselsstiftelsen).  I  1807-15  var  der  Lasaret  paa  Blaagaard  (se  S.  211), 
det  første  større  Militærhospital;  1815  henvistes  de  syge  til  Søkvæsthuset 
(s.  d.).  Ved  Res.  af  2^/5  1816  bestemtes  Guldhuset*),  efter  at  en  stor  Del 
af  det  var  blevet  ledigt  ved  Indskrænkning  af  det  derværende  militære 
Uldmanufaktur,  til  militært  Sygehus,  og  efter  den  fornødne  Omdannelse 
aabnedes  det  ^/^^  1818. 

Bygningerne  ere  i  høj  Grad  utilfredsstillende  baade  paa  Grund  af 
deres  Beliggenhed  —  de  ligge  i  et  tæt  bebygget  Kvarter,  omgivne  af  høje 
Privathuse,  og  en  stor  Del  af  Grunden  har  tidligere  været  Kirkegaard  — 
og  deres  Indretning.  De  bestaa  af  en  57  Fag  lang  Hovedbygning  ud  til 
Gaden,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  med  to  Porte  (over  den  ene  ind  til  Gaarden 
staar  Fr.  VI's  Buste  og  Underskriften:  Hans  Daad  skal  mindes  —  Hans 
Navn  velsignes)  og  en  Indskrift  om  Hospitalets  Oprettelse;  et  nyt  Kirke- 
lokale indviedes  ^'^j^  1904  i  3.  Stokv.;  desuden  er  der  flere  Bygninger  i 
Gaarden,  deribl.  en  17  Fags  (Kælder  og  1  Stokv.)  og  en  7  Fags  (2 
Stokv.),  den  sidste  Officerslasaret,  og  en  Badebygning;  i  Forhuset  er  en 
særlig  Afdehng  forbeholdt  Kvinder  og  Børn.  Sengetallet,  der  fra  Beg.  var 
514,  er  nu  indskrænket  til  393  (og  det  endda  kun  ved  Opstilling  af 
6  Døckerske  Telte  i  Gaarden)  paa  Grund  af  uafvisehge  Forandringer;  deraf 
er  18  paa  Officerslasarettet  og  .16  paa  Afdehngen  for  Kvinder  og  Børn. 
Grunden  er  c.  29,300  Q  Al.  I  1904  behandledes  3568  Patienter.  Ved 
Hospitalet  er  ansat  1  Stabslæge  som  Chef,  1  Overintendant  som  Inspektør, 
6   Over-  eller  Korpslæger  og   5   Reservelæger. 

Tidhgere  havde  Hospitalet  et  Anneks  i  det  i  Nærheden  behggende  „Sjø- 
etatens  HospitaV^  mellem  Fredericia-  og  Olfert  Fischersgade  (før  Balsamgade), 
opf.  1805-6  efter  Tegn.  af  J.  Magens  og  aabnet  som  Marinehospital  ^^/^ 
1806.  I  1867  bestemtes  Garnisonssygehuset  til  Hospital  baade  for  Hær 
og    Flaade,    medens    Søetatens  Hospital  blev  Reservesygehus,  som  i  de  flg. 


*)  Guldhuset  blev  opført  1668  for  Alkymisten  Borri  og  under  hans  Ledelse  paa  en  Del  af  den 
Grund,  paa  hvilken  Chr.  IV  havde  paabegyndt  Opførelsen  af  den  aldrig  fuldendte  Skt.  Anna 
Rotunda.  I  Brev  af  13/4  1668  befalede  Fr.  III  Corfitz  Trolle  at  lade  indplanke  saa  meget  af  den 
Plads,  som  den  runde  Kirke  har  staaet  paa  „bagved  vor  Have  inden  Graven",  som  er  fornø- 
dent til  den  nye  Bygning.  Hvad  der  stod  af  Kirkebygningen,  som  laa  i  Garnisonssygehuscts 
nviv.  Gaard  ud  for  Fredericiagade,  blev  da  nedbrudt,  men  den  omgivende  Kirkegaard,  som 
da  alt  var  taget  i  Brug,  benyttedes  længe  efter.  Medens  Borris  øvrige  Bygninger,  der  op- 
førtes dels  ved  Rosenborg,  dels  her,  deribl.  det  S.  201  omtalte  Laboratorium  (med  en  „filo- 
sofisk Ovn"),  som  var  flyttet  herhen,  snart  efter  hans  Bortrejse  bleve  nedbrudte,  blev  Guld- 
huset staaende  og  benyttedes  1674-83  til  Kvæsthus,  hvorefter  det  skænkedes  Chr.  Werner  til 
Klædefabrik  og  betydeligt  udvidedes  af  Kongen;  c.  1716  overtog  Regeringen  Fabrikken,  „det 
kgl.  Uldmanutaktur"  („Guldhusfabrikken"),  som  i  18.  Aarh.  forbandtes  med  et  Munderings- 
magasin  (Varedepotet)  og  bestod  til  c.  1814.  (Ved  kgl.  Res.  af  ^\^  18 14  be.stemtes,  at  Usserød 
og  Brønsholmsdals  Fabrikker  „vedblivende  og  for  Fremtiden"  alene  skulde  forsyne  Militær- 
Etaten  med  Klæde,  og  at  Guldhusfabrikken  skulde  bortsælges.  Men  da  dette  ikke  lykkedes,  blev 
det  ved  ovennævnte  Res.  af  1816  indrettet  til  Hospital.  Ved  Resolutionen  af  1814  bestemtes,  at 
„Skrædersalen  og  det  øvrige  til  Munderingskommi.ssionen  og  Depot  afgivne  Lokale  i  Guld- 
husbygningen"  skal  forlægges  til  „det  militære  Varedepots  Bygning").  Pinseaften  1759  brændte 
en  stor  Del  af  Bygningen  ud  til  Gaden,  men  blev  alt  s.  Aar  genopbygget;  1776  og  flg.  Aar 
udvidedes  Bygningerne  atter. 

Trap:   Danmark,  3  Udg.    1,2  18 


-74  Bygninger  og  Institutioner. 

Aar  af  og  til  stod  helt  ledigt,  indtil  det  1886  bestemtes  til  Anneks  for  Garni- 
sonssygehuset  og  faa  Aar  efter  gik  over  til  udelukkende  at  blive  benyttet 
som  Epidemihospital.  Bygningerne  vare  imidlertid  saa  slette  og  farlige  for 
Smitteoverbringelse  til  Garnisonssygehuset,  at  de  1903  afløstes  af  det  neden- 
nævnte Epidemihospital.  Bygningerne,  der  staa  endnu  og  1904  ere  afgivne  til 
Finansministeriet,  bestaa  af  en  lang  Hovedbygning,  i  Kælder  og  2  StokVc 
(heri  vare  Sygestuerne,  med  108  Senge,  ud  til  Balsamg.),  og  flere  mindre 
Pavilloner   samt    en    Mur,    der   begrænser  Gaardspladsen   til   Fredericiagade. 

Hærens  og  Flaadens  Epidemihospital,  i  det  sydvestl.  Hj.  af  Nørre- 
fælled  paa  Hj.  af  Tagensvej  og  Jagtvej ,  paa  en  c.  80,200  □  Al.  stor 
Grund  (hvoraf  c.  50,000  □  AI.  er  bebygget,  medens  Resten  er  til  Telt- 
plads osv.),  er  opf.  iH.  Lov  af  7^  1900  i  1900-2,  taget  i  Brug  1/4  1903,  af 
Ingeniørkorpset  for  c.  705,000  Kr.  Det  er  anlagt  efter  Pavillonsystemet,  har 
150  Senge  og  bestaar  af  den  mod  Jagtvej  vendende  Administrationsbygning,  i 
Kælder  og  2  Stokv.,  med  Hovedporten,  samt  6  Sygepavilloner,  i  1  Stokv.,  lig- 
gende 3  og  3  paa  hver  Side  af  den  Allé,  der  fra  Administrationsbygningen 
fører  op  til  Økonomibygningen;  desuden  er  der  Bade-,  Vadskeri-  og  Desinfek- 
tionsbygn.,  Lighus,  Funktionærbolig  m.  m. ;  alle  ere  paa  Granitsokkel  af 
gule  Mursten.  I  1904  behandledes  294  Patienter.  Hospitalet  sorterer 
baade  i  sanitær  og  administrativ  Henseende  under  Garnisonssygehuset. 

Tilbage  staar  Opførelsen  af  almindelige  Sygehuse  for  Hær  og  Flaade 
(det  første  har  man  tænkt  at  lægge  i  det  sydøstl.  Hj.  af  Nørrefælled  ved  Siden 
af  Epidemihospitalet,  det  andet  paa  Bastionen  Charlotte  Amalie  i  Christians- 
havns Vold). 

Litt. :  Muller,  Bidr.  til  Kundskab  om  Kbhs.  Garnisonshospitals  Hist,  Kbh.  1847. 
—  A.  Pajdsen,  Forholdene  ved  Garnisonssygehuset,  Kbh.  1899.  —  T.  E.  Hemmingsen^ 
Det  for  Hær  og  Flaade  fælles  Epidemihospit.,  med  12  Planer,  Kbh.   1902. 

Tilsynet  med  Byens  Sundhedsvæsen  varetages  —  ifl.  den  ved  Lov  af 
^^1  1858  af  Kommunalbestyrelsen  vedtagne  Sundhedsvedtægt,  bekræftet  af 
Justitsminist.  ^^/g  1886  —  af  en  Sundhedskommission,  der  bestaar 
af  Politidirektøren  som  Formand,  Borgmesteren  for  Magistratens  4.  Afdeling, 
Stadslægen  og  2  af  Borgerrepræsentationen  paa  5  Aar  valgte  Medlemmer. 
Den  udøvende  Myndighed  har  Politidirektøren.  Dens  Lægepersonale  bestaar 
af  9  Kredslæger  samt  2  Veterinærlæger;  deres  Opgave  er  i  Alm.  at  virke 
i  Sundhedsplejens  Tjeneste  og  bl.  a.  foretage  hygiejniske  Undersøgelser, 
hvortil  der  fordres  lægevidenskabehg  Indsigt;  de  bistaas  af  lønnede  Til- 
synsdamer  i  Tilsynet  med  de  under  Kommissionens  Kontrol  værende  Pleje- 
børn. Af  andre  Forhold,  der  henhøre  under  Kommissionen  og  varetages 
af  Kredslægerne,  nævnes:  den  offtl.  Renlighed,  Renovationsvæsenet,  Tilsyn 
med  Næringsmidler,  Boliger  og  Herberger,  Foranstaltninger  mod  smitsomme 
Sygdomme  og  Tilsyn  med  Fabrikker.    Om  Kødkontrollen  se  under  Kvægtorvet. 

Under  Kommissionen  sorterer  Ledelsen  af  Desinfektionsvæsenet. 
Desinfektion,  der  foretages  gratis  efter  smitsomme  Sygdomme,  udføres  paa 
de  kommunale  Hospitalers  Desinfektionsovne,  idet  Kommissionen  ikke  raader 
over  nogen  egen  Anstalt.  —  Ligeledes  staar  under  Kommissionen  et  ^/^ 
1888  aabnet  kommunalt  Laboratorium,  der  har  Plads  i  det  1857 
oprettede  „Undersøgelseslaboratorium'^,  fra  1867  kaldet  „V.  Steins  analytisk- 
kemiske Lab.",  og  i  hvilket  ogsaa  fra  1891  er  optaget  Statens  Laboratorium 
for    Undersøgelser  af  Levnedsmidler  (Nørre- Voldgade). 


Militære  Sygehuse.    Sundhedsvæs.  Vaccinationsanstalten.    Serum-Instituttet.  275 

Af  andre  Institutioner,  der  henhøre  under  Sundhedsvæsenet,  nævnes  her: 
Den  kgl.  Vaccinationsanstalt,  Fredericiagade.  Den  første  Kokoppe- 
indpodning  foretoges  her  i  Landet  ^/y  1801,  og  ^/g  1802  oprettedes  et 
offtl.  Vaccinationsinstitut  (i  Kirurgisk  Akademi,  senere  havde  det  Lokaler 
forskellige  Steder  i  Byen,  fra  1858  saaledes  i  „Dansesalonen  Phønix"  i  St. 
Helliggejststræde;  1890  flyttedes  det  til  sit  nuv.  Lokale).  Ved  Forordn, 
af  ^/4  1810  indførtes  begrænset  Vaccinationstvang,  og  Lov  af  ^/g  1871  fast- 
satte Tvangen  for  alle  Børn  i  den  skolepligtige  Alder.  Fra  ^/^  1889  ind- 
rettedes Anstalten  til  Produktion  og  Forsendelse  af  animal  Vaccine,  som 
nu  udelukkende  anvendes.  (Se  J.  Bondesen^  kongelig  Vaccinationsanst. 
1802-2.  Feb.-1902,  Kbh.  1902), 

Statens    Serum-Institut,    ved   den   dækkede  Vej  ved  Artillerikasernen 
paa    Amager,    har    til    Opgave   at    fremstille    Serum,    navnlig    antidifterisk 


statens  Serum-Institut. 


Serum,  som  Helbredelsesmiddel.  Det  blev  grundlagt  af  Bestyreren  af  Uni- 
versitetets Laboratorium  for  medicinsk  Bakteriologi  (se  S.  202),  Prof.  C.  J. 
Salomonsen,  og  begyndte  i  nogle  smaa  Lokaler  i  nævnte  Laboratorium, 
efter  at  Dr.  Roux  ved  Institut  Pasteur  i  Paris  1894  havde  givet  Meddelelse 
om  antidifterisk  Serums  helbredende  Virkning  paa  Difteripatienter  i  Paris. 
Efterhaanden  som  Behandlingen  med  vSerum  blev  mere  almindelig,  viste 
Forholdene  paa  Laboratoriet  sig  altfor  indskrænkede,  og  ved  Lov  af  ^^\^ 
1901  oprettedes  det  nuv.  selvstændige  Institut.  Bygningerne,  der  opførtes 
for  c.  172,000  Kr.  efter  Tegn.  af  Arkit.  A.  Clemmensen,  og  som  indviedes 
^/g  1902,  bestaa  af  en  Hovedbygning  i  Palæstil,  i  Kælder,  2  Stokv.  og 
Mansard,  bl.  a.  indeholdende  bakteriologisk  og  kemisk  Laboratorium  samt 
Forstanderbolig,  en  Staldbygning  til  15-20  Heste  og  et  Hus  til  mindre  Forsøgs- 
dyr. Imellem  Bygningerne  er  en  lille  Dam,  med  et  Springvand,  til  Svømme- 
fugle, Fisk  og  Padder.  Grunden  er  c.  1  Td.  Ld.  (Se  C.  J.  Salomonsen^  The 
rise  and  growth  of  the  State  Serum  Institut,  i  „Festskrift"  ved  Indvielsen, 
Kbh.  1902). 

18* 


276  Bygninger  og  Institutioner. 

En  1886  stiftet  Forening  for  Lægevagtstationer  har  det  Formaal  at 
sikre  Khhs.  og  Frederiksbergs  Borgere  Adgang  til  Lægehjælp  i  paatræn- 
gende Tilfælde  om  Natten  og  at  sørge  for  foreløbig  Forbinding  og  Transport 
af  tilskadekomne  baade  Dag  og  Nat.  Forbindingsmidler  og  Ambulance- 
vogne  findes  paa  alle  PoHtivagter;  Lægehjælp  (gratis  til  ubemidlede)  ydes 
af  Lægerne  ved  Henvendelse  til  de  patrouillerende  Pohtibetjente.  En  For- 
bindingsstation  findes  paa  Nørrebro. 

Med  Hensyn  til  Forsørgelsesvæsenet,  der  sorterer  under  Magi- 
stratens 3.  Afdeling,  er  Byen  delt  i  3  Kredse  (Nørre,  Østre  og  Vestre  K.), 
hver  under  en  Kredsinspektør,  og  hver  Kreds  igen  i  5  Fattigdistrikter,  hvert 
under  en  Distriktsrorstander.  Hvert  Distrikt  er  atter  delt  i  2  Lægedistrikter, 
undtagen  4,  der  kun  have  eet  Lægedistrikt  hvert;  for  hvert  Lægedistrikt 
er  ansat  en  Kommunelæge,  altsaa  26   i  alt. 

Under  Fattig-  og  Forsørgelsesvæsenet  høre  flg.  Anstalter: 
Almindeligt  Hospital,  Nørre  Allé,  for  uarbejdsdygtige  Mænd  og 
Kvinder.  Stiftelsens  Oprettelse  som  Plejestiftelse  og  Arbejdshus  besluttedes 
1765,  da  J.  H.  E.  Bernstorff  var  Forstander  for  Fattigvæsenet.  Den  op- 
førtes af  Fattigvæsenets  Direktion  paa  en  af  Kommunen  ejet  Grund  i 
Amaliegade  af  Bygmester  Conradi  efter  Konference  med  Jardin  og  kostede 
med  Inventar  87,000  Rd.  C;  Grundstenen  nedlagdes  ^^/^  1766,  Bygningen 
var  færdig  ved  Udg.  af  1768,  og  sammen  med  Kirken  blev  den  indviet 
^/^  1769.  Den  var  fra  Beg.  foruden  Stiftelse  tillige  Sæde  for  Fattigvæse- 
nets Centraladministration,  hvorfor  ogsaa  det  S.  230  omtalte  Konventhus 
(ligesom  Fihalen  „Sjæleboderne  i  Brøndstræde",  der  solgtes  til  Murermestrene 
og  blev  deres  Lavshus)  nedlagdes  og  solgtes.  Stiftelsen  havde  fra  først 
af  200  Lemmer  paa  1.  Klasse  (fuld  Forplejning)  og  400  paa  2.  (kun 
Husly),  samt  16  Sygesenge.  Men  alt  1771  anordnedes  det,  at  fattige 
syge  skulde  behandles  her  og  ikke  længere  paa  Frederiks  Hospital, 
saa  at  Patienttallet  blev  c.  100,  og  skønt  dette  snart  efter  ændredes,  fik 
Stiftelsen  fra  den  Tid  mere  og  mere  Præget  af  tillige  at  være  virkeligt 
Hospital.  Af  Stiftelsens  Historie  kan  fremhæves,  at  den  17  7  5  forvistes  til 
Sølvgadens  Kaserne  (Fløjen  ud  til  nævnte  Gade),  idet  Bygningen  overlodes 
til  den  grønlandske  Handels-  og  Fiskefangsts  Etablissementer  og  derpaa  til  det 
østersøisk-guineaske  Handelsselskab;  men  1785  tog  Stiftelsen  atter  Bygningen 
i  Besiddelse,  og  den  fik  nu  650  faste  Lemmer  og  150  Sygesenge  samt  6 
Arbejdsstuer.  Aar  1799-1800  fastsloges  bestemtere  Grænser  mellem  Lemme- 
og  Sygeafdelingen;  1801  og  1807  indrettedes  der  Lasaret  for  saarede;  fra 
1809  henvistes  ogsaa  veneriske  Sygdomme  til  Hospitalet;  1846  overlodes 
en  Del  (den  Duntzfeldtske  Gaard,  se  ndfr.)  til  Fødselsstiftelsen  under  en 
Barselepidemi;  1864  var  der  atter  Lasaret.  Efter  at  Forholdene  under 
Koleraepidemien  i  1853  havde  givet  Stødet  til  Opførelsen  af  Kommune- 
hospitalet (se  S.  264),  blev  Alm.  Hospital  fra  1863  væsentlig  Lemmestif- 
telse,  idet  der  kun  blev  tilbage  en  mindre  medicinsk  Sygeafdeling  for 
Lemmerne  samt  en  Afd.  for  inkurable  syge,  Hudsygepatienter  og  offentlige 
Kvinder;  187  1  fastsattes  Lemmernes  Antal  til  1200;  fra  1886  blev  den  sidstn. 
Afdeling  overflyttet  til  Vestre  Hospital  og  Skt.  Johannes  Stiftelse,  og  Hospi- 
talet blev  nu  udelukkende  Lemmestiftelse  (da  c.  1690  Lemmer,  hvoraf  en 
Del  dog  i  Filialer),  ligesom  ogsaa  alle  Lemmerne  fik  fuld    Forplejning    (fra 


Lægevagtstationer.    Forsorgelsesvæsen.     Almindeligt  Hospital.  27  7 

den  Tid  indskrænkedes  ogsaa  betydeligt  det  tidligere  paa  en  Maade  privile- 
gerede Betleri  i  Byen;   fra    1890  blev  dette  helt  forbudt). 

Den  oprindelige,  i  17  66-68  opførte  Hovedbygning,  med  en  c.  314 
F.  lang  Fa9ade  ud  til  Gaden,  var  i  Kælder  og  4  Stokv.,  havde  to  Ind- 
kørselsporte  og  tre  smaa  Udspring,  over  hvilke  der  var  Frontespicer;  ind 
,  mod  Gaarden  havde  den  to  Sidefløje  og  i  Midten  en  40  F.  lang  Udbygning ; 
Sygestuerne  kunde  sættes  i  Forbindelse  med  den  i  Midten  liggende  Kirke. 
Den  umiddelbart  mod  S.  tilstødende  Bygning,  den  „Duntzfeldtske  Gaard"  (ejet 
af  Agent  C.  V.  Duntzfeldt,  f  1809),  54  F.  lang,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  til- 
købtes 1808  for  30,000  Rd.  (oprindl.  foresloges  det  at  kalde  den  „Ladiges' 
Minde",  da  Udgifterne  væsentlig  afholdtes  af  det  1803  af  Sukkerraffinadør 
L.  skænkede  Legat  paa  195,000  Rd.).  Af  senere  Udvidelser  nævnes  det 
Duntzfeldtske  Pakhus  („nye  Bygning"),  der  købtes  1832;  1842  opførtes 
en  Badebygning,  1850  en  Cellebygning  for  sindssyge,  1883  en  ny  Økonomi- 
og  Vadskeribygning. 

Bygningerne  viste  sig  imidlertid  mere  og  mere  utidssvarende,  og  Pladsmangelen 
tiltog.  Der  oprettedes  derfor  flere  Filialer,  saaledes  paa  Fattiggaarden  ved 
Ladegaarden  (for  uheldige  kvindl.  Individer),  i  Nicolai,  Frue  og  Frelserens 
Arbejdshuse  (Holmens  Arbejdshus  blev  1863  lagt  ind  under  Alm.  Hospitals 
Lokalinspektion),  i  Søkvæsthuset  paa  Christianshavn,  paa  Islemarks  Fattig- 
gaard  (for  uheldige  mandl.  Individer)  og  en  lille  Filial  paa  Vanløse  Mark 
for  aandssvage  Pigebørn.  Endelig  vedtog  Borgerrepræsentationen  ^^/g  1892 
at  overflytte  Stiftelsen  til  det  nuv.  store  Bygningskompleks,  der  oprindl.  var 
bestemt  til  en  ny  Tvangs-  og  Arbejdsanstalt,  og  efter  de  nødvendige  Æn- 
dringer skete  Overflytningen  i  Sept.  s.  Aar  (den  egentlige  Indvielse  fandt 
Sted  '^^Ii2  ved  Kirkens  Indvielse).  Samtidig  nedlagdes  Filialerne  (undt.  den 
i  Vanløse)  tillige  med  Nicolaiog  Frelserens  Arbejdshuse*),  og  1893  solgtes 
Ejendommene  i  Amaliegade  for  92  5,000  Kr. 


")  Arbejdshusene,  hvor  de  fattige,  der  ikke  havde  Ophold  i  Fattigvæsenets  Stiftelser,  kunde 
sysselsættes  med  Arbejde,  bleve  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  oprettede  efterhaanden  i  alle  Byens 
Sogne.  Det  ferste  var  /''r7ie  Arbejdshus^  oprettet  1787  ved  Nørrevold  (nuv,  Nr.  30);  ved  en 
Borgers  Velgørenhed  blev  Gaarden  da  ombygget  for  16,300  Rd.  (Kælder  og  3  Stokv.).  Nicolai 
Arbejdshus  oprettedes  1789  i  et  lejet  Lokale  i  Laksegade  og  flyttedes  nogle  Aar  efter  til  sin 
egen  Ejendom  i  Vingaardsstræde  (nuv.  Nr.  23),  i  Kælder  og  3  Stokv.;  1813  forenedes  det 
med  det  1788  opr.  HelUggeJstes  Arbejdshus.  Frelserens  Arbejdshus,  paa  Christianshavn 
(Dronningens-  og  Sophiegade)  oprettedes  1791  og  udvidedes  i  de  flg.  Aar  ved  Tilkøb  af  flere 
Ejendomme,  saaledes  i  1790'erne  af  en  Ejendom  paa  Hj.  af  Dronningens-  og  Sophiegade, 
og  1800  og  1802  af  to  i  Prinsessegade.  Holmens  Arbejdshus,  Bredgade  (Nr.  55)  oprettedes 
1792.  Endelig  var  der  Garnisons  og  Trinitaiis  Arbejdshuse,  som  nedlagdes  henholdsvis  1839 
og  1840,  idet  Lemmerne  overførtes  til  de  andre,  navnlig  Frue  og  Frelserens.  Af  de  resterende 
4  Arbejdshuse  henlagdes  Holmens  som  nævnt  i  1863  som  Filial  til  Alm.  Hospital;  den  ned- 
lagdes 1881,  da  Bygninger  og  Grund,  som  ejedes  af  Opfostringshuset,  solgtes  til  Bebyggelse 
(Lemmerne  flyttedes  midlertidigt  ud  til  Søkvæsthuset  paa  Christianshavn).  Frtee  Arbejdshus 
modtog  efterhaanden  en  stor  Del  af  de  andres  Lemmer  og  omfattede  midt  i  19.  Aarh.,  for- 
uden Lemmestiftelsen,  en  Pigeskole  (indtil  Fattigvæsenets  Friskoler  nedlagdes  1875)  og  en 
Optagelsesanstalt  for  Pigebørn  og  spæde  Børn.  Fra  1875  afgav  Forhuset  en  Tid  Lokaler  for 
Nørrevolds  Friskole.  I  1853  blev  Arbejdshuset  benyttet  til  Kolera-,  i  1872-73  til  Koppehospital, 
i  hvilke  sidste  Aar  Arbejdshuset  forlagdes  til  den  forrige  Kaserne  i  Kvæsthusgade.  En  Be- 
slutn.  af  Borgerrepræsentationen  i  1871  om  at  nedlægge  det  blev  først  iværksat  1885,  hvorefter 
Bygningen  benyttedes  af  Skolevæsenet  (en  Filial  af  Larsleistrædes  Friskole);  1902  blev  den 
solgt,  og  nu  optages  Pladsen  af  den  i  1902-3  opførte  smukke  Foreningsbygning  for  „Foreningen 
af  Fabrikanter  i  Jærnindustrien"  (Arkit:  F.  Koch  og  G.  Tvede;  se  „Architekten"  3|io  1903). 
Nicolai  Arbejdshus,  efter  1846  væsentlig  benyttet  til  Stiftelse  for  gamle  kvindl.  Lemmer,  blev 
ogsaa  bestemt  til  Nedlæggelse  1871,  hvilket  dog  først  skete  1892,  hvorefter  det  benyttedes  til 
Alderdomshjem,  som  nedlagdes  1901;  Dec.  1903  solgte  Kommunen  Ejendommen.  Frelserens 
Arbejdshus  udvidedes   senere  med   endnu  flere   Bygninger,  saaledes  1822  og  1860;  indtil  1840 

•  husede  det  en  Husvildeafdeling;  en  til  Arbejdshuset  knyttet  Helbrcdelsesanstalt  nedlagdes 
1858,  og  der  blev  nu  sammen  med  Lemmestiftelsen  en  Optagelsesanstalt  for  Drengebørn, 
ligesom  en  Skole  indtil  1875  var  knyttet  til  det;  ogsaa  det  blev  bestemt  til  Nedlæggelse  1871, 
men  det  bestod  til  1892,  hvorefter  det  blev  Alderdomshjem  til  I90i ;  for  Tiden  benyttes  Byg- 
ningerne bl.  a.  til  Udleveringslokaler  for  Fattigvæsenet  og  til  Filialer  for  Sundbyernes  Kom- 
muneskole. 


278  Bygninger  og  Institutioner. 

Bygningskomplekset  er  opført  paa  et  c.  14  Td.  Ld.  stort  Areal 
efter  Tegn.  af  Prof.  Vilh.  Petersen  i  1885-92  for  2,193,225  Kr.  Af  Byg- 
ningerne, paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten,  nævnes :  den  mod  N.-Allé 
vendende  Administrationsbygn.,  138^/2  F.  lang,  i  Kælder  og  2  Stokv.,  med 
to  Fremspring  ved  Enderne,  og  to  mindre  Bygninger  ved  Siderne  henholdsvis 
til  Inspektørbolig  og  Receptionsbygn.  og  til  Funktionærbolig  og  Cellebygn.;  ^ 
endvidere  6  Lemmebygninger,  alle  194  X  37  F.,  i  3  Stokv,  med  3  Frem- 
spring baade  mod  0.  og  V.,  en  Lemme-,  Bade-,  Vadskeri-  og  Værksteds- 
bygn.,  en  Dampkedel-  og  Desinfektionsbygn.,  en  Køkken-  og  Funktionær- 
bygn.,  Sygehuset  (Kælder  og  2  Stokv.),  Lighuset,  en  Værkstedsbygn.,  Køk- 
kenbj^gningen,  flere  Magasinbygninger  m.  m.,  samt  den  S.  60  beskrevne 
Kirke.  1  alt  er  der  23  Bygninger.  —  Stiftelsen  har  nu  Plads  til  1546  Per- 
soner, deraf  1008  samt  23  Ægtepar  i  1.  Lemmeafdeling,  og  131  i  2., 
17  7  i  Plejeafdehngen  og  184  i  Sygeafdelingen.  Desuden  er  der  en  mindre 
Husvildeafdeling.    Paa  Filialen  i  Vanløse  for  aandssvage  er  der  13  Pladser. 


Almindeligt  Hospital. 

Ved  Stiftelsen  er  der  ansat  1  Overlæge,  2  Reservelæger,  1  Inspektør  og 
1  Fuldmægtig;  endvidere  er  ansat  en  Præst  (tillige  ved  Alderdomshjemmet 
og  Skt.  Johannes  Stiftelsen).  —  Udgiften  ved  Stiftelsen  var  i  1904  bud- 
geteret til   51 1,370  Kr. 

Kjøbenhavns  Alderdomshjem,  Guldbergsgade,  paa  en  Del  af  Alm. 
Hospitals  og  Brolægningsvæsenets  Grund,  23,192  Q  AL,  er  opf.  1897-1901 
(taget  i  Brug  Sept.  1901)  for  883,489  Kr.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  C.  G. 
Tvede  og  bestaar  af  en  trefløjet  Bygning  af  røde  Mursten  med  Anvendelse 
af  Granit  og  Ølandssten.  Den  mod  V.  vendende  Hovedfløj  (ud  til  projek- 
teret Gade  eller  Plads)  er  311^/2  F.  lang  og  har  Kælder  og  2  Stokv., 
medens  de  to  Sidefløje  (183^2  F.)  mod  N.  og  S.  have  et  3.  Stokv.  I 
den  beplantede  Grønnegaard  mellem  de  3  Fløje  (der  kan  tilbygges  en  4.) 
er  et  Springvand.  Stiftelsen  er  f.  T.  beregnet  til  470  Personer,  der  helt 
forplejes  paa  Alderdomsforsørgelsens  Regning;  ^^/jg  1904  var  der  413 
Personer  (deraf  259  Kvinder).  Der  er  ansat  en  Forvalter;  Lægepersonale 
og  Præst  har  Stiftelsen   fælles  med  Alm.   Hospital. 

Skt.  Johannes  Stiftelse,  paa  begge  Sider  af  Ryesgade  mellem  Sorte- 
dams Dossering  og  Blegdamsvej,  er  opf.    1883-85   efter  Tegn.  af  Arkit.  V. 


Alm,  Hospital    Alderdomshjemmet.    Tvangs-  og  Arbejdsanstalten.  279 

Friederichsen  for  1,322,361  Kr.  paa  en  55,590  □  Al.  stor  Grund,  der  kostede 
300,000  Kr.,;  senere  Forandringer  have  kostet  over  200,000  Kr.  Stiftelsen 
bestaar  af  3  Afdelinger:  Optagelsesanstalten  og  Sygehuset,  begge  paa  Grunden 
mellem  Sortedams  Dossering  og  Ryesgade,  samt  Arbejdshuset,  med  Økonomi- 
bygningen, Værkstedsbygninger,  Stald,  Desinfektionsbygning,  Lighus  m.  m., 
paa  Grunden  mellem  Ryesgade  og  Blegdamsvej.  —  Optagelsesanstalten, 
der  modtager  Børn  til  midlertidig  Forsørgelse,  har  120  Pladser  foruden  8 
Sygepladser.  Bygningen,  med  en  108^/2  F.  lang  Fa9ade  ud  mod  Søen, 
har  Kælder  og  3  Stokv.  og  er  ved  et  Midtparti  delt  i  to  Afdelinger:  for 
Drenge  og  Piger,  med  Hovedindgange  i  de  to  Gavle.  —  Sygehuset, 
for  Patienter,  der  lide  af  uhelbredelig  Benskade  og  kroniske  Sygdomme, 
eller  af  Fnat,  Skurv  og  Utøj,  eller  for  fritliggende  Patienter,  der  som 
uhelbredelige  begæres  overlagte  fra  Kommunehosp.  og  Frederiks  Hosp., 
m.  fl.,  har  316  Senge.  Bygningen,  ved  Ryesgade  og  skilt  fra  Optagelses- 
anstalten ved  et  Haveanlæg,  har  en  288  F.  lang  Fa9ade  og  er  i  Kælder 
og  3  Stokv.,  ved  et  Midtparti  delt  i  to  Afdelinger  for  Mænd  og  for  Kvinder.  — 
Arbejdshuset,  med  606  Pladser  for  mere  værdige,  arbejdsdygtige  Per- 
soner, der  midlertidig  ere  uden  Erhverv,  ligger  ved  Ryesgade  over  for 
Sygehuset,  er  262  F.  langt,  har  Kælder  og  4  Stokv.  og  er  væsentlig  ind- 
rettet paa  samme  Maade  som  Sygehuset  med  Afdel.  for  Kvinder  og  for 
Mænd.  Bagved  Bygningen  ligge  Økonomibygningen  (Kælder  og  2  Stokv.), 
den  mandl.  og  den  kvindl.  Værkstedsbygning,  og  nærmest  ved  Blegdams- 
vej Lighuset  og  Desinfektionsbygningen.  —  ^^Ii2  1^904  var  der  i  Op- 
tagelsesanstalten 53  Børn,  i  Sygehuset  278  Patienter  (deraf  141  Kv.)  og 
i  Arbejdshuset  309  Personer  (deraf  80  Kv.).  Ved  Stiftelsen  er  ansat  1 
Overlæge,  2  Reservelæger,  1  Inspektør  og  1  Fuldmægtig;  om  Præsten  se 
under  Alm.  Hospital. 

Kjøbenhavns  Tvangs-  og  Arbejdsanstalt  strækker  sig  over  en 
90,500  □  Al.  stor  Grund  mellem  Aaboulevarden,  Vodrofsvej  og  Jærnbane- 
linien  (paa  Frederiksberg  Grund)  og  omfatter  to  store  Bygningskom- 
plekser: Ladegaarden  og  Fattig gaar den.  Den  første,  der  før  havde  været 
Ladegaard  til  Kbhs.  Slot*),  blev  1768  købt  for  22,100  Rd.  af  Kbhs. 
Kommune  og  bestemt  til  Afløser  af  det  II  S.  312  omtalte  Pesthus  „Skt. 
Hans    Hospital"   (fra    1766:    „Skt.  Hans   Hospital  og  Cl.  Rossets  Stiftelse"). 


*)  Chr.  III  havde  ladet  opføre  en  Ladegaard  eller  Avlsgaard  til  Kbhs.  Slot  i  den  lille  Nyby, 
der  laa  omtrent,  hvor  nu  Godthaabsvejen  er;  men  den  nedlagdes  1623,  efter  at  Chr.  IV  c.  I620 
havde  opført  en  ny  Ladegaard  ved  Ladegaardsaaen  omtrent,  hvor  Skt.  Jørgens  Hospital  for 
spedalske  (se  under  Byens  Hist.)  havde  ligget;  til  Gaarden  henlagde  han  det  Areal,  hvorpaa 
Frederiksberg  nu  hgger.  Bygningen,  een  stor  lav  Længe  med  Plads  til  c.  500  Stkr.  Kvæg, 
omblæste  imidlertid  i  1628,  og  der  blev  da  1630  opf.  en  anselig  Hovedbygning  af  Grundmur 
i  3  Stokv.  med  Udhuse,  og  Bygningskomplekset  omgaves  af  Volde  med  Bastioner  og  Grave, 
der  fik  Vand  fra  Ladegaardsaaen  og  dens  Afløb  til  Kalvebodstrand  („Rosenaaen",  som  nu  er 
underjordisk  Spildevandsledning,  og  hvoraf  Dammen  i  Inspektørens  Have  er  en  Rest),  og 
hvoraf  der  endnu  ses  Spor.  Da  Avlsbruget  ikke  betalte  sig,  bortforpagtedes  Gaarden  1645,  og 
1651  overlod  Kongen  nogle  Hollændere  fra  Amager  Ladegaardens  Marker  til  Bebyggelse, 
Begyndelsen  til  Frederiksberg  By,  medens  Hovedbygningen  1653  indrettedes  til  Beboelse  for 
nogle  indkaldte  bøhmiske  Klædemagere,  som  dog  ikke  kom;  under  de  Svenskes  Belejring 
brændte  Bygningen,  og  den  stod  nu  som  Ruin,  indtil  Grunden  1661  tilskødedes  Chrf.  Gabel; 
senere  kom  den  tilbage  til  Kronen;  1690  fik  General-Konsumtionsforvalter  Edv.  Kruse  Be- 
villing til  at  nyde  og  bruge  Gaarden  i  10  Aar  mod  at  vedligeholde  Bygningerne.  Derefter 
var  der  Krigshospital;  under  Pesten  1711  indrettedes  Gaarden  til  Pestsygehus  (de  c.  100  syge 
Soldater  flyttedes  til  det  gi.  Assistenshus  i  Nyhavn),  men  det  nedlagdes  3  Maaneder  efter,  og 
Bygningen  (dengang  i  1  Stokv.)  kom  atter  ind  under  Krigsbestyrelsen,  der  havde  udlaant  den; 
den  benyttedes  nu  som  „Krigshospitalet  Ladegaarden"  til  militært  Fattighus,  Sygehus  og 
Straffeanstalt;  et  Forslag  fra  1764  om  at  omdanne  Hovedbygningen  til  et  Hjem  for  faderløse 
Soldaterbørn,  Soldateienker  og  svagelige  Militære  førte  ikke  til  noget  (i  Stedet  oprettedes 
„Christians  Plejehus"  i  St.  Kongensgade). 


280  Bygninger  og  Institutioner, 

Det  beholdt  paa  Ladegaarden  Navnet  Skt.  Hans  Hospital  og  benyttedes 
navnlig  som  Sindssygehospital,  indtil  det  1816  flyttedes  til  Bidstrup  (se  anf. 
Sted).  Ladegaarden  stod  nu  ubenyttet  og  halvt  som  Ruin,  indtil  den  1822 
indrettedes  til  Arbejdsanstalt  for  fattige  og  husvilde;  ved  Plak.  af  ^/jq  1833 
blev  den  tillige  Tvangsarbejdsanstalt,  nærmest  for  Vagabonder  og  straffede 
Personer.  Ved  en  paasat  Brand  ^^/g  1839  ødelagdes  en  Del  af  Fløjen  („den 
gamle  Væverbygning")  ud  til  Ladegaardsaaen  (Boulevarden),  hvorefter  de  i  For- 
vejen brøstfældige  Bygninger  restaureredes,  og  bl.  a.  fik  den  brændte  Fløj 
et  3.  Stokv.  Yderligere  Udvidelser  fandt  Sted  1848-49,  da  Mellembyg- 
ningen med  Gavl  ud  til  Vejen  opførtes,  og  1861  nedreves  den  Del  af 
Fløjen,  der  ligger  S.  for  Mellembygningen,  og  opførtes  fra  ny.  Det  andet 
Bygningskompleks,  Fattiggaarden,  opførtes  1858-59  S.  for  Ladegaarden  særlig 
til  Bolig  for  faste  Almissefamilier  og  til  husvilde  (tidligere  havde  man  benyttet 
Frelserens  Arbejdshus  og  Vartov  Loft  til  Husvilde).  I  1870  skete  den  nu 
bestaaende  Sondring,  idet  Fattiggaarden  udelukkende  blev  Kvindeafdeling 
og  Ladegaarden  Mandsafdeling.  I  1862  var  der  ved  Jærnbanelinien  paa 
„Bakken",  en  endnu  staaende  Levning  af  den  gamle  Vold,  som  havde 
omgivet  Slottets  Ladegaard,  indrettet  en  Bygning  til  Tvangshus  for  Mænd 
(udvidet  1867  og  1889).  I  1892-93  opførtes  flere  nye  Bygninger  paa 
Terrænet.  Da  Pladsen  stadig  viste  sig  utilstrækkelig,  aabnedes  ^/y  1897 
en  Filial  i  lejede  Lokaler  i  For-  og  Mellembygningen  i  Christianshavns 
Arresthus. 

Ladegaardens  4  sammenbyggede  Fløje  danne  en  meget  aflang  Rektangel, 
der  ved  den  omtalte  Mellembygning  (104  F.  lang)  deles  i  to  Dele,  saa  at 
Komplekset  indeholder  2  Gaarde.  Den  sydøstl.  („ydre")  Gaard  begrænses 
mod  Boulevarden  af  den  i  1861  opførte  „nye  Fløj",  146  F.  lang,  i  Kælder 
og  3  Stokv.  (i  denne  Fløj  er  Hovedporten),  den  anden  („indre")  Gaard 
ligeledes  mod  Boulevarden  af  den  gamle  Del  af  Fløjen  („den  gml.  Væver- 
bygning"), 140  F.  lang,  i  2  Stokv.  og  Tagetage.  I  Mellembygningens 
Gavl  ud  til  Boulevarden  mellem  de  omtalte  Bygninger  findes  den  1850 
indrettede  Kirke  (med  Pulpitur),  der  gaar  gennem  to  Etager.  Til  Lade- 
gaardskomplekset  høre  desuden  en  Del  Bygninger,  deribl.  „Afsondrede 
Lokale"  eller  „Mindet"  (en  Forlængelse  af  Nordvestfløjen),  Vadskeribygn., 
Kedelhus,  Desinfektionsovn,  Badehus  og  det  omtalte  Tvangshus.  —  Fattig- 
gaarden dannes  ligeledes  af  4  i  en  Firkant  (156X120  F.)  sammenbyggede 
Fløje,  der  indeslutte  en  beplantet  Gaard.  Fløjene,  der  ere  i  2  Stokv., 
ere  alle  ved  en  Midtmur,  der  gaar  paa  langs,  delte  i  en  ydre  og  en  indre 
Del.  —  ^Vi2  190^  var  der  indlagt  i  Arbejdsanstalten:  572  (deraf  83 
Kvinder)  og  i  Tvangsanstalten :  194  (deraf  53  Kv.),  af  disse  vare  paa 
Filialen  paa  Christianshavn  141  Mænd.  I  den  ^^/^q  1870  aabnede  Hus- 
vildeafdeling var  der  6  Familier  (10  voksne  og  1 1  Børn).  Ved  Anstalten 
er  ansat  1  Inspektør,  1  Forvalter,  1  Fuldmægtig,  1  Læge,  1  Lægeassistent 
og   1   Præst. 

I  Juni  1904  har  Borgerrepræsentationen  bevilget  c.  2,2  Mill.  Kr.  til  Op- 
førelsen af  en  ny  Tvangs-  og  Arbejdsanstalt  paa  et  316,920  □  Al. 
stort  Areal  af  den  Del  af  Amager  Fælled,  der  1902  tilskødedes  Kommunen 
af  Militæretaten.  Det  ved  Opfyldning  forhøjede  Areal,  noget  V.  for 
Amagerbrogade,  er  indhegnet  og  omgivet  af  en  Grav,  og  i  1905  begyndte 
man  paa  Opførelsen  af  Bygningerne. 


Kbhs.  Tvangs-  og  Arbejdsanst.     Frdb.  Hospital  og  Forsørgelsesanstalter.  281 

Litt.:  y.  C.  W.  Wendt,  „Bidr.  til  Fattigvæsenets  Hist«,  Kbh.  1829,  og  „Alm. 
Hospital  i  Kbh.  kortelig  beskr.",  Kbh.  1833.  —  Tabelværk  til  Kbhs.  Statistik  Nr. 
4,  1879  (Tabellarisk  Fremst.  af  Kbhs.  Fatfigvæsens  Hist.  1816-78),  Nr.  5,  1883,  og 
Nr.  14,   1904  (begge  Beskr.  af  Kommunens  Ejendomme). 


Paa  Frederiksberg  bestyres  Hospitals-  og  Forsørgelsesvæsenet, 
der  er  henlagt  under  een  Administrationsafdeling,  i  Spidsen  for  hvilken 
staar  en  Direktør,  af  Fattigkommissionen,  hvad  der  er  en  naturlig 
Følge  af  disse  Forholds  historiske  Udvikling,  idet  Hospitalsvæsenet  har 
udviklet  sig  af  Kommunens  Omsorgspligt  for  de  fattige  syge,  hvorfra 
den  uden  kommunal  Pligt  (da  Opgaven  paahvilede  Amtskommunen)  er 
gaaet  over  til  at  sørge  for  alle  Patienter  med  alm.  Sygdomme.  (Sundheds- 
kommissionen, der  ikke  vedrører  denne  Administration,  bestaar  af  Pohti- 
mesteren  som  Formand,  Stadslægen,  Bygningsinspektøren  og  to  af  Borger- 
repræsentationen  paa    1    Aar  valgte  Medlemmer). 

Hospital  og  Forsørgelsesanstalter.  Da  Frederiksberg  i  1858  blev 
udskilt  af  Hvidovre  Sogn  som  en  egen  Kommune,  havde  det  intet  Sygehus, 
men  kun  to  Sygestuer  i  det  gamle  Fattighus  i  Allégade  (Nr.  14;  se  S. 
186),  og  heller  ikke  Amtskommunen  havde  noget  saadant,  idet  den  først 
1863  fik  et  Sygehus  (se  ndfr.).  Kom.munens  Fattighus  og  Sygestuer  bleve 
paa  det  gamle  Sted  i  Allégade,  indtil  den  1862-63  fik  opført  et  eget 
Fattighus,  i  2  Stokv.,  ved  Lampevej  for  18,870  Rd.,  hvori  der  bl.  a.  var 
Plads  for  c.  50  Fattiglemmer,  en  lille  Husvildeafdeling,  Forsamlingsværelse 
for  Fattigkommission  og  Kommunalbestyrelse  og  7  Sygestuer  med  1  7  Senge 
foruden  4  Celler  paa  Kvisten  til  sindssyge.  Da  dette  „Frederiksberg  Sogns 
Sygehus"  imidlertid  snart  viste  sig  for  lille,  og  Foreningen  af  Fattighus  og 
Sygehus  desuden  medførte  store  Ulemper,  opførtes  i  1868  for  c.  20,000 
Rd.  et  nyt  Fattighus  (Kælder  og  1  Stokv.)  N.  for  det  gamle,  og  de  tid- 
Hgere  Forsørgelseslokaler  indrettedes  for  Hospitalet,  der  fra  den  Tid  op- 
træder som  en  selvstændig  Institution,  men  først  1881  helt  kom  i  Ene- 
besiddelse af  Bygningen,  da  Administrationen  flyttede  til  en  paa  en  tilkøbt 
Grund  beliggende  Villa,  hvortil  Hospitalskontoret  dog  først  flyttede  i  1890. 
Men  denne  Hospitalsbygning  viste  sig  ogsaa  snart  utilstrækkelig,  og  1884-85 
opførtes  Øst  for  det  gamle  ud  til  Hospitalsvej  det  saakaldte  „nye  Hos- 
pital" (aabnet  ^^/^  1885),  Kælder  og  2  Stokv.,  med  36  Senge,  senere 
udvidet  til  49.  Desuden  kom  der  senere  en  Sygebarak  af  Træ  og  et 
Døckersk  Telt,  saa  at  der  i  1899  var  i  alt  158  Senge.  Hele  Grunden 
ved  Lampevejen,  hvorpaa  Bygningskomplekset  stod,  var  c.  5  5,000  □  Al. 
—  En  lille  Epidemibygning,  der  opførtes  1866  paa  Fattighusets  Grund, 
nedlagdes  1872,  da  den  nykøbte  Ejendom  Flintholm  var  indrettet  til 
Epidemilasaret. 

Da  den  indskrænkede  Plads  og  de  delvis  forældede  Bygninger  gjorde 
en  Forandring  nødvendig,  vedtog  Kommunalbestyrelsen  ^^/g  1898  paa 
en  ved  Nordre  Fasanvej  købt,  117,975  Q  Al.  stor  Grund  at  opføre  et 
nyt  Hospital,  der  skulde  være  paa  100  Senge  og  beregnedes  at  ville 
koste  683,000  Kr.  (foruden  Montering).  Da  saa  Frederiksberg  ved  Lov  af 
^/4  1899  udskiltes  af  Kbhs.  Amtsraadskreds  (fra  ^/^  1900),  og  Kommunens 


282 


Bygninger  og  Institutioner, 


kommunale  Medbenyttelsesret  til  Amtssygehusets  Hovedafdel.  ophørte  (til 
Epidemibygningen  har  Kommunen  stadig  Medbenyttelsesret  ifl.  særlig  Over- 
enskomst), besluttede  man  ^^/^j  1900  ikke  alene  at  udvide  det  projekterede 
Hospital,  men  sammesteds  ogsaa  at  opføre  nye  Bygninger  for  Forsørgelses- 
væsenet,  efter  at  Grunden  var  udvidet  til  c.  1 5  Td.  Ld.  Det  store  Byg- 
ningskompleks opførtes  i  1900-3  og  omfatter  over  20  Bygninger,  næsten 
alle  opf.  paa  Granitsokkel  af  gule  Mursten  (kun  Alderdoms-  og  Børneop- 
tagelseshjemmet  ere  af  røde  Sten),  Hospitalsbygningerne  efter  Tegn.  af 
Arkitekterne  Justitsraad  Henry  Meyer  og  Prof.  Chr.  L.  Thuren,  Forsørgelses- 
væsenets  efter  Tegn.  af  E.  Ohland  og  Chr.  L.  Thuren,  Epidemiafdelingen 
toges  i  Brug  ^/^g  1901;  de  øvrige  Bygninger  indviedes  ^^/u  1903,  Hos- 
pitalet toges  i  Brug  7i2-  Anlægget  har  i  alt  kostet  c.  3^/3  Mill.  Kr. 
Hospitalet  har    Hovedindgang   fra    N. -Fasanvej,  hvor  ogsaa  den  for  hele 


Frederiksberg  Hospital;  i  Forgrunden  den  kirurgiske  Pavillon. 


Forvaltningen  fælles  Administrationsbygning  (Kælder  og  2  Stokv.  med 
fremspringende  Endepartier)  ligger.  Hospitalsbygningerne  omfatte  bl.  a.  den 
med  Vejen  parallelt  liggende  kirurgiske  Dobbeltpavillon,  bestaaende 
af  to  2  Etagers  Pavilloner,  (hver  med  50  Senge),  ved  overdækkede  Gallerier 
forenede  med  et  Trappetaarn  og  en  Operationsbygning  i  1  Stokv.,  og  den 
med  denne  parallelt  liggende  medicinske  Dobbeltpavillon,  der  er 
ligesom  den  kirurgiske,  blot  at  Midtpartiet  indeholder  Badeafdeling.  Des- 
uden nævnes  en  Bygning  for  sindssyge  (Kælder  og  2  Stokv.)  med 
50  Senge,  en  Bygning  for  Hud-  og  Kønssygdomme  (2  Stokv.) 
med  51  Senge,  en  Træbarak  med  Liggehaller  for  20  brystsyge  Patienter, 
en  Isolations  bygning,  ud  til  Nyelandsvej,  med  8  Senge,  et  Lighus 
og  en  Funktionærbygning  (Kælder  og  3  Stokv.)  samt  en  Desinfek- 
tionsbygning.  Desuden  findes  for  den  offentl.  Desinfektion  en  Desin- 
fektionsanstalt,  beliggende  paa  Forbrændingsanstaltens  Grund.  I  alt 
har  Hospitalet  371  Senge.  I  Hospitalet,  der  er  bestemt  for  Frederiks- 
bergs Indb.,  behandles  alle  Sygdomme  undtagen  Kopper,  Kolera,  exanthematisk 


Frdb.  Hospital  og  Forsørgelsesanstalter.     Kbh.  Amts  Sygehus.  283 

Tyfus  og  Dysenteri,  der  behandles  paa  Klintholm.  Patienter  med  andre 
epidemiske  Sygdomme  (undt.  Skarlagensfeber)  indlægges  ved  Hospitalets 
Foranstaltning  paa  Amtssygehuset.  Patienter  med  Skarlagensfeber  indlægges 
i  den  isoleret  beliggende  Epidemiaf  deling,  ved  Hj.  af  Nyelands-  og  Stock- 
flethsvej,  bestaaende  af  2  Sygebarakker  af  Træ,  med  72  Senge  (ikke  med- 
regnede i  Hospitalets  Sengeantal),  en  Funktionærbygn.,  ogsaa  af  Træ,  og 
et  Lighus.  Hospitalet  antages  i  Aaret  1905-6  at  kunne  præstere  c. 
115,000  Sygedage,  hvortil  er  beregnet  en  Udgift  af  c.  450,000  Kr. 
Desuden  antager  Kommunen  at  ville  forbruge  15,000  Sygedage  paa  andre 
Hospitaler,  samt  c.  30,000  Sygedage  til  epidem.  Sygdomme,  hvoraf  20,000 
paa  egen  Epidemiafdeling. 

Forsørgelsesvæsenets  Bygninger  ligge  mod  V.  i  Baggrunden  af  Terrænet 
og  omfatte  Fattighus,  Husvildeafdeling,  Alderdomshjem  og  Børneoptagelses- 
hjem.  Fattighuset,  Kælder  og  1  Stokv.,  har  Plads  for  100  Lemmer. 
Ved  Siden  af  den  ligger  en  mindre  Bygning,  Kælder  og  1  Stokv.,  som  i 
Tagetagen  rummer  Husvildeafdelingen  med  12  Stuer;  i  Stuen  gives 
fast  Husly  til  12  Kvinder  under  Fattigvæsenet,  der  hver  har  en  Stue  og 
Adgang  til  Fælleskøkken.  Alderdomshjemmet,  ud  til  Stockflethsvej,  i 
2  Stokv.  med  to  Endefløje  og  en  Udbygning  midt  paa  Fløjen  ind  mod 
Haven,  har  foreløbig  kun  i  Halvdelen  af  Bygningen  5  5  Pladser  (den  anden 
Halvdel  benyttes  til  Hospitalsafdeling  paa  5  7  Pladser,  medregnede  i  Hospitalets 
Sengeantal);  fra  Beg.  var  det  forenet  med  en  Sygestiftelse,  som  nu  er  ned- 
lagt; det  tidligere  Alderdomshjem  og  en  Sygestiftelse  vare  indrettede  1892- 
93  i  to  Villaer  paa  Lampevej.  Bør neoptagelseshjemmet,  ved  Siden 
af  Alderdomshjemmet,  i  2  Stokv.,  er  delt  i  to  Afdelinger  for  Drenge  og 
Piger,  hver  med  32  Pladser.  —  Fælles  for  Hospital  og  Forsørgelsesvæsen 
er  to  Bygninger,  som  indeholde  Køkken  og  Vadsker  i.  Ud  til  Stock- 
flethsvej Hgger  Direktørboligen.  Hele  Anlægget  forsynes  med  Varme 
og  elektrisk  Lys  fra  den  S.  for  Nyelandsvej  liggende  Forbrændingsanstalt 
for  Dagrenovation  (s.  d.),  idet  Varmeledningerne  og  Kablerne  føres  gennem 
en  Tunnel  under  Nyelandsvej.  Til  Forsørgelsesvæsenets  Drift  medgik  i 
Regnskabsaaret    1903-04  252,948  Kr. 

Ved   Hospitalet   er   ansat    6    Overlæger,    3    Reservelæger,    10  Kandidater, 

1  Laboratorieforstander  og  1  Prosektor,  ved  den  saml.  Administration, 
foruden  Direktøren,  3  Inspektører,  1  Bogholder,  1  Kasserer,  samt  1 1 
Kontorbetjente.- 

Litt.:   Frederiksberg   Kommune    1848-1900,  S.  73  flg.  —   „Architekten"  5/i2  1903. 

Kjøbenhavns  Amtssygehus,  Nyelandsvej,  paa  en  c.  3  Td.  Ld.  stor, 
af  Frederiksberg  Hospitals  og  Forsørgelsesvæsens  Bygninger  indesluttet 
Grund.     Amtet   opførte  sit  første  Sygehus    1863  i  Ryesgade,  en  Bygning  i 

2  Stokv.  med  Plads  til  c.  100  Senge;  det  rummede  tillige  indtil  1881  Amtets 
Tvangsarbejdsanstalt  (se  S.  185).  De  nuv.  Bygninger,  paa  Granitsokkel  af 
røde  Mursten,  opførtes  1891-94  ved  Nyelandsvej  (dengang:  Bergersvej) 
for  c.  438,000  Kr.  efter  Tegn.  af  Arkit.  Ph.  Smidth.  Hovedbygningen 
ud  til  Vejen  er  c.  210  F.  lang,  i  Kælder  og  2  Stokv.  med  et  3  Stokv. 
højt  Midtparti  og  to  mod  N.  fremspringende  Endefløje  samt  en  ligeledes 
mod  N.  vendende  lav  Midtfløj,  hvori  er  Operationsstue;  i  øvrigt  er  Stue- 
etagen indrettet  til  mandl.,   1.  Sal  til  kvindl.  Patienter;  i  Østfløjen  er  der  baade 


284 


Bygninger  og  Institutioner. 


i  Stue  og  paa  1.  Sal  Loggiaer;  der  er  i  alt  70  Senge  foruden  Celler  til  10 
sindssyge.  N.  for  denne  Bygning  ligge  parallel  med  den  to  andre  Bygninger, 
hvoraf  den  mellemste  lave  Bygning  er  til  Økonomi,  Vadskeri  m.  m.,  og 
den  bageste,  Kælder  og  2  Stokv.,  er  Epidemiafdeling  og  opf.  af 
Amtet  og  Frederiksberg  Kommune  i  Forening;  den  er  delt  i  3,  skarpt 
adskilte  Afdelinger  og  har  Plads  til  c.  60  Patienter.  I  1904  behandledes 
paa  Hospitalet  1058  Patienter  (paa  Epidemiafdelingen  457),  og  der  udskreves 
og  døde  968.  I  Spidsen  staar  en  af  3  Medlemmer  bestaaende  Direktion; 
der  er  ansat   1    Overlæge,    1   Reservelæge  og   1   Forvalter. 


Diakonissestiftelsen,   Peter   Bangs   Vej.     Stiftelsen,    som   har   til  For- 
maal    „paa    den    Troens  Grund,    som    er   lagt   i   den  danske  Folkekirke,  at 


Diakonissestiftelsen. 

uddanne  christne  Kvinder  til  Sygepleje  og  anden  Barmhjærtighedsgerning", 
er  grundlagt  af  afdøde  Dronning  Louise  ved  frivillige  Bidrag  og  begyndte 
sin  Virksomhed  ''^^  (Kongens  og  Dronningens  Bryllupsdag)  1863  i  et  lejet 
Lokale  i  „Teglgaarden"  i  Smallegade  (Nr.  43)  med  8-10  Sygesenge  og 
flyttede  to  Aar  efter  ind  i  en  da  købt  Villa  (indviet  ^/jq  1865)  i  s.  Gade 
(Nr.  50),  hvor  den  fik  22  Senge.  To  Aar  efter  købtes  den  nuv.  Grund  ved 
Peter  Bangs  Vej,  c.  7^/2  Td.  Ld.,  og  ^7io  187  3  nedlagde  Dronningen 
Grundstenen  til  de  nuv.  Bygninger,  der  opførtes  for  frivillige  Gaver,  deribl. 
Kongens  og  Dronningens  Sølvbryllupslegat,  50,000  Kr.,  en  Gave  fra  Justitsrd. 
Stoltenberg,  30,000  Kr.,  og  et  rentefrit  Laan  fra  det  Classenske  Fideikommis, 
20,000  Kr.  Bygningerne  stod  færdige  i  187  5,  og  i  Foraaret  1876  toge 
Søstrene  den  sidste  Del  deraf  i  Besiddelse.  Dette  saakaldte  Moderhus 
omfatter  foruden  Søstrenes  Hjem  (Marts  1905:  294)  den  S.  112  beskrevne 
Emmauskirke  og  et  Hospital,  der  nu  har  Plads  til  90  Patienter  (Beta- 
lingen:   Fællesstue  2,    Enestue    5  Kr.,    for  Udlændinge  henholdsvis  3   og  6 


Diakonissestiftelsen.  285 

Kr. ;  der  findes  adskillige  hele  og  halve  Fripladser).  Med  Hospitalet  er 
forbunden  en  gratis  Poliklinik  for  ubemidlede.  I  1904  behandledes  i  alt 
590  Patienter  (deraf  461  Kvinder).  Ved  Hospitalet  er  ansat  1  Overlæge, 
1  assisterende  Læge  og  2  Kandidater.  Stiftelsen  bestyres  under  Kongens 
Protektorat  af  en  af  15  Medl.  bestaaende  Bestyrelse,  deribl.  Forstander- 
inden og  Præsten. 

Bygningerne  ere  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  i  gotisk  Stil  med 
takkede  Gavle  efter  Tegn.  af  Hans  J.  Holm  og  ere  vurderede  til  c.  550,000 
Kr.  De  bestaa  af  3  sammenbyggede  Fløje,  hvoraf  den  sydl.,  Hospitals- 
fløjen,  er  i  Kælder  og  2  Stokv.  og  280  F.  lang  med  en  Veranda  paa 
Midten  mod  S.;  Sygeværelserne  ligge  mod  S.,  Korridorerne  mod  N,  Af  de 
to  andre,  mindre  Fløje,  der  udgaa  mod  N.  fra  Hospitalsfløjen  (dog  ikke 
fra  dens  Ender,  men  et  Stykke  ind  paa  den),  er  den  østlige,  150  F.  lang, 
det  egentlige  Moderhus,  i  Kælder  og  2  Stokv. ;  den  indeholder  bl.  a.  en  smuk 
Forhal  med  tilstødende  Røntgensværelse  og  Lægeværelse,  Apotek,  Kontor 
og  Forstanderindens  BoHg  og  længst  mod  N.  Søstrenes  stilfulde  Dagligstue 
og,  i  det  øvre  Stokv.,  deres  Værelser.  Til  Fløjens  Nordende  slutter  sig 
mod  0.  en  mindre  Bygning,  der  fra  først  af  var  Børnefløj,  men  nu  er 
Søstrenes  Spisestue.  I  den  omdannede  Loftsetage  er  Læsestuer  og  Systue 
foruden  Søsterværelser.  Vestfløjen  er  Kirken.  Desuden  ligger  paa  Grunden 
€t  Ligkapel  (opf.  1881).  I  Midten  af  den  aabne  Gaard  mellem  Fløjene 
€r  ^^/s  1900  afsløret  en  Broncebuste  af  D?'onning  Louise  (af  Bøgebjærg) 
paa  en    12  F.   høj  poleret,  mørk  Granitsokkel. 

Desuden  har  Stiftelsen  flg.  Filialer  paa  Frederiksberg:  Sarepia,  Peter 
Bangs  Vej,  Sygepensionat  for  gamle,  svage  og  hjælpeløse  Personer  (41 
Pladser;  Betalingen  er  1500,  1200  eller  1000  Kr.);  den  trefløjede  Bygning 
(Arkit.  C.  Lendorf),  i  2  Stokv.,  er  opf.  1884-85  (Grundst.  nedlagt  ^^/i^ 
1884,  indviet  ^/^^  1885);  Østfløjen  er  senere  forlænget.  —  Marthabo, 
Orla  Lehmanns  Vej,  Tjenestepigehjem  (20  Pladser)  og  Tjenestepigeskole 
(15  PL),  optager  midlertidig  kvindl.  Tyende  som  Rekonvalescenter  samt  op- 
lærer nykonfirmerede  Piger  i  huslig  Gerning;  Bygningen  (Arkit.:  Lendorf), 
i  2  Stokv.,  er  opf.  1884-86  (Grundst.  nedlagt  ^^/jg  1884,  indviet  ^/g  1886).  — 
Teba^  Peter  Bangs  Vej,  Asyl,  Vuggestue  og  Fortsættelsesasyl  med  hen- 
holdsvis 70,  20  og  40  Pladser;  Bygningen,  1  Stokv.  i  Villastil,  er  opf. 
1888  (Arkit.:  Lendorf).  —  Mariaro,  Dronningensvej,  Alderdomshjem  for 
ældre  Søstre,  tillige  foreløbig  Pensionat  for  ældre  Kvinder  (12  PL);  Byg- 
ningen, i  2  Stokv.,  er  opf.  1888  (indviet  ^Vs  1889).  —  Ilias  Minde, 
Dronningensvej,  Børnehjem  for  21  Pigebørn,  oprettet  1872  paa  GL  Kalk- 
brænderivej til  Minde  om  Ilia  Fibiger  (f  1867),  1895  overtaget  af  Stiftelsen ; 
Bygningen,  2  Stokv.,  er  en  til  Øjemedet  købt  Villa.  ^  Mara,  Dronningens- 
vej, Sygehjem  for  2  1  hjælpeløse  Mænd  og  Kvinder  af  den  mindre  bemidlede 
Klasse  (Betaling:  500  Kr.  aarl.,  som  dog  kan  nedsættes);  Bygningen,  2 
Stokv.,  er  en  1893  købt  Villa,  men  først  indrettet  og  taget  i  Brug  1895-96. 
—  Salem,  Dronningensvej,  Filial  af  Mara,  Hjem  for  11  Kvinder;  Byg- 
ningen, en  Villa,  blev  indviet  ^^/^  1899  til  sit  nuv.  Brug.  —  Stiftelsens 
Menighedspleje,  Vodrofsvej  i  en  Villa  paa  2.  Stokv.,  der  1885 
overdroges  den  af  „Plejeforeningen  for  Frederiksberg"  („Børnehjemmet  paa 
Vodrofsvej");  herfra  foregaar  Bespisning  af  fattige  samt  Uddeling  af  Kul 
og  Brød,  ligesom  der  er  et  Optagelseshjem  for  Børn,  hvis  Forældre  ere 
syge.    —    Fra    Stiftelsens    Depot,    Dronningensvej,    drives    Bogkolportage  i 


286  Bygninger  og  Institutioner. 

Forb.  med  Dansk  Bibelselskab.  —  Ved  Peter  Bangs  Vej  ligger  Stiftelsens, 
1885   opførte  Præstebolig*). 

Litt:    N.  Dalhoff,   Den   danske  Diakonissest.   i   dens   ferste   25  Aar,  Kbh.  1888. 

Frederiksberg  Fødehjem,  Lampevej,  er  oprettet  for  frivillige  Gaver 
paa  Initiativ  af  Professor  F.  Howitz  med  det  Formaal  at  hjælpe  væsentlig 
uformuende  Kvinder  fra  Frederiksberg  og  Valby  under  Fødsels-  og  Barsel- 
seng med  frit  Ophold  paa  Hjemmet  eller  for  en  modereret  Betahng.  Byg- 
ningerne (Arkitekt:  Murermester  Frohne)  ere  opførte  paa  en  c.  2000  □ 
Al.  stor  Grund,  som  Kommunen  overlod  Hjemmet  paa  det  tidligere 
Frederiksberg  Hospitals  Grund  til  Afbenyttelse,  og  bestaa  af  en  mindre 
Forbygning  med  Konsultationsstue,  Forstanderindebohg  m.  m. ,  og  en 
Hovedbygning  i  Kælder  og  2  Stokv.,  der  indeholder  Sygeværelserne; 
1903  opførtes  en  særlig  Bygning  til  Økonomi  og  Funktionærer.  Hjemmet 
har  16  Pladser;  Ve  1^03-  ^Ve  1^04  behandledes  189  Patienter.  Besty- 
relsen, for  hvilken  Howitz  er  Formand,  bestaar  af  8  Medl.,  hvoraf  2  vælges 
af  Kommunalbestyrelsen.  Der  er  ansat  2  Læger,  1  Forstanderinde  og  1 
Jordemoder. 

En  Poliklinik  for  ubemidlede,  i  Lighed  med  den  i  Kbh.,  støttet  af 
Stat  og  Kommune,  er  stiftet  af  en  Kreds  af  Læger  og  aabnet  ^/^  1905  i 
Falkonerallé  (Kommunens  Folkebadeanstalt),  delt  i  8  Afdelinger  med  en 
Speciallæge  i  Spidsen  for  hver  Afdeling.  Polikliniken  er  tænkt  benyttet  af 
Frederiksberg,   Valby  og  den  nærmeste  Del  af  Nørrebro. 


Stiftelser, 
Velgørenhedsanstalter  og  Velgarenhedsforeninger. 

I.     Stiftelser  m.  m.   for  trængende  Personer  i  Almindelighed: 

Abel  Cathrines  Stiftelse  {A.  C.  Boder),  Abel  Cathrines  Gade,  er 
oprettet  ved  Testam.  af  ^'^j^^  167  5  af  Abel  Cathrine  Wolfsdatter  (v.  d. 
Wisch  eller  Mesing),  Enke  efter  Proviantskriver  Hans  Hansen  (Osten),  med 
et  af  hende  opført  Hus  i  1  Stokv.  i  Dronningens  Tværgade  til  6  Friboliger 
for  fattige  syge  og  sengeliggende  Personer;  til  Stiftelsen  lagde  hun  Gods 
i  Fieskum  og  Helium  Herreder,  c.  418  Td.  Hrtk.,  hvilket  solgtes  1722 
for  20,000  Rd.  C.  Lemmerne  skulde  desuden  have  1  Rd.  om  Ugen  og 
deres  Tal  efterhaanden  forøges.  Efter  hendes  Død  ^/^  1676  traadte  Stif- 
telsen straks  i  Virksomhed  med  12  Lemmer.  Bygningen  udvidedes  1726 
med  en  Sidelænge  i  Gaarden ;  og  der  oprettedes  6  nye  Boliger;  1742  for- 
højedes Bygningen  ud  til  Gaden  med  en  Etage,  saa  at  der  atter  tilkom  6 
Boliger;  1751  tilkøbtes  en  Grund,  paa  hvilken  opførtes  en  lille  Kirke  og 
en  tilstødende  Længe   med  Svale.    Naar  undtages  den  allerførste  Tid,  have 


*)  Af  Filialer  ude  i  Landet  nævnes:  Elijn,  Rekreationshjemmet  i  Gilleleje  (se  II  S.  88),  Bethesda^ 
Asylet  i  Karrebæk  (II  S.  745),  Helsebod,  Sanatoriet  i  Hjallese  (III  S.  408),  Sichar,  Kvindehjem- 
met i  Viby  (V  S.  143),  og  Moltkes  Sygehjem  ved  Ruds- Vedby  (V  S.  892).  —  Tillige  hører 
Louisestiftelsen  ved  Sore  (II  S.  619)  til  Stiftelsen,  men  har  en  egen  Bestyrelse.  —  Desuden 
omfatter  Stiftelsens  Virksomhed  ogsaa  Sygepleje,  i  Jan.  1905  paa  15  Sygehuse,  1  Sindssyge- 
anstalt og  8  Fattiggaarde,  Børneopdragelse  i  9  Asyler,  5  Vuggestuer,  7  Børnehjem  og  2  Hus- 
holdningsskoler, og  Menighedspleje  i  12  af  Kbhs. "Sogne,  i  24  Købstæder  og  9  Landdistrikter. 


Frdb.  Fødehjem  og  Poliklinik.     Kbhvske.  Stiftelser  m.  m. 


287 


Lemmerne  udelukkende  været  Kvinder,  hvis  Tal  i  alt  Fald  fra  1770  var 
24.  Aar  1842  opførtes  paa  Fløjen  ud  til  Gaden  en  Kvist  paa  5  Fag; 
da  Sukkcrhuset  i  Helsingørsgade  brændte  185  7,  ødelagdes  ogsaa  Kirken, 
men  blev  genopbygget  (indviet  ^/jq  1859).  Efter  at  Kommunalbestyrelsen 
havde  solgt  den  nuv.  Grund  (3500  □  Al.)  mellem  Victoria-  og  Istedgade 
til  Stiftelsen  for  18,800  Kr.,  opførtes  efter  Tegn.  af  H.  B.  Storck  for 
147,609  Kr.  den  nuv.  Bygning  ved  den  ny  anlagte  Gade  og  indviedes 
^^/lo  1886  sammen  med  Kirken  (den  gi.  Bygn.  solgtes  for  122,500  Kr.  til 
Sukkerhuset  i  1884,  og  Lemmerne  indlogeredes  midlertidig  forskellige  Steder). 
Den  rummer  nu  33  kvindelige  Lemmer,  der  hver  har  et  Værelse  med  Alkove 
og  Køkken  samt  2  Kr. 
ugentlig.  Bygningen 
er  i  Kælder  og  3  Stokv. 
paa  Granitsokkel  af 
røde  Mursten  og  be- 
staar  af  4  sammen- 
byggede Fløje ,  der 
indeslutte  en  Gaard 
med  Springvand.  De 
3  forreste  Fløje  have 
Korridorer  med  store 
Vinduer  ud  til  Gaarden 
ligesom  Loggiaer,  hvor- 
til Lejlighederne  vende 
ud.  Den  4.  Fløj  ud- 
gøres af  den  S.  62 
beskrevne  Kirke.  Stif- 
telsen ejede  ^^/jg  1903, 
forudendentil  150,000 
Kr.  vurderede  Bygning, 
en  Kapital  paa  98,400 
Kr.  samt  forskellige  til 
Stiftelsen  henlagte  Le- 
gater til  Beløb  af  8200 
Kr.  Den  bestyres  un- 
der Magistratens  1. 
Afd.  af  en  Inspektør. 
(Se  O.  Nielsen^  Efter- 
retn.  om  A.  K.  Stiftelse,  Kbh.    187  5). 

Arbejdshjem,  Kbhs.,  Amerikavej  24,  er  opr.  ^^/^  1894  ved  privat 
Initiativ;  det  afgiver  midlertidigt  Opholdssted  for  arbejdsføre,  men  arbejds- 
løse enlige  Mænd,  ved  for  en  begrænset  Tid  at  give  dem  Arbejde,  Ly  og 
Føde,  indtil  de  atter  kunne  faa  Beskæftigelse;  140  Pladser.  Ejendommen 
(Kælder  og  2  Stokv.  med  et  3  Stokv.  højt  Midtparti)  er  vurd.  til  63,500 
Kr.;  andre  Aktiver  56,274  Kr. ;  Gæld  81,400  Kr.  Det  bestyres  af  en  privat 
Kreds  af  Mænd. 

Budolphi  Stiftelse,  Skt.  Pederstræde  12,  opr.  ved  Testam.  af  1725 
(bekr.  ^^/g)  af  Student  Morten  Nielsen  Budolph  (f  1725)  med  4000  Rd. 
og  et  Bindingsværkshus  i  Prinsensgade  til  Fribolig  for  „4  ærlige,  nødtræn- 
gende,    svage   og    gamle    fattige   Mennesker,"    et    Par  gudfrygtige  Ægtefolk 


Gaarden  i  Abel  Cathrines  Stiftelse.   Den  bageste  Fløj  er  Kirken. 


288  Bygninger  og  Institutioner. 

Og  en  fattig  teol.  Student.  Da  Huset  var  ubrugeligt,  solgtes  det  1726,  og 
et  nyt  indrettedes  i  Pustervig,  men  dette  brændte  1728,  og  først  1739 
købtes  den  nuv,  Grund,  hvorpaa  Bygningen,  af  røde  Mursten  i  Kælder  og 
3  Stokv.,  opførtes  (fuldendt  1743).  Den  har  nu  8  Friboliger  (2  Værelser, 
Kammer  og  Køkken),  for  uformuende  Enker  og  ugifte  F'ruentimmer,  særlig 
gamle  og  svagelige,  og  som  høre  til  Kbhs.  Borgerstand  eller  ere  fødte  i 
Kbh.,  mod  at  de  ved  Tiltrædelsen  betale  1200  Kr.,  der  tilfalde  Stiftelsen; 
desuden  er  der  3  Boliger  til  moderat  Leje.  Den  ejer  nu  c.  88,000  Kr. 
foruden  Bygningen,  der  er  assureret  for  41,800  Kr.  Den  bestyres  af  Magi- 
stratens   1.  Afd.   ved  en  Forstander. 

Døvstumme,  Alderdomshjemmet  for,  Brohusg.  17,  er  rejst  1898 
paa  Initiativ  af  Døvstummeforeningen  af  ^^ln  1866,  som  ejer  det,  dels  til 
Fribolig  for  ældre,  svagelige  og  trængende  døvstumme,  dels  til  Samlingssted 
for  Foreningens  Medlemmer.  Bygningen  (Grundst.  nedlagt  ^^/^  1898,  ind- 
viet ^^/lo)  ^r  opf.  efter  Tegn.  af  Murermester  A.  N.  Schioldann  for  c. 
90,000  Kr.  og  bestaar  af  et  Forhus  af  Granit  og  røde  Mursten  i  6  Stokv. 
med  en  dekorativ  Indgang  og,  ind  til  Gaarden,  en  2  Stokv.  høj  Bygning 
med  Forsamlingssal  (heri  Buster  af  Joh.  Keller  og  Pastor  Malling-Hansen). 
Ejendommen  har  20  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  3  Friboliger,  og  er  vurd. 
til  120,000  Kr.;  andre  Aktiver  3900  Kr.,  Gæld  53,600  Kr.  Den  bestyres 
af  Foreningens  Bestyrelse. 

Døvstumme  Piger,  Arbejdshj emmet  for,  Løngangsstræde  15-21, 
opr.  af  Joh.  Keller,  begyndte  sin  Virksomhed  i  St.  Kongensgade  (59),  var 
senere  i  Havnegade  og  flyttede  1891  til  sin  nuv.  Plads  efter  Indkøb  og 
Ombygning  af  „Haderslev  Læreres  Skole".  Det  optager  døvstumme  Piger 
til  videre  Uddannelse  navnlig  i  Vadsk  og  Strygning  samt  Husgerning;  efter 
en  Læretid  af  almindeligvis  2  Aar  kunne  Eleverne  forblive  i  Hjemmet  og 
faa  Løn  i  Forhold  til  det  Arbejde,  de  udføre.  Aar  1903  købte  Hjemmet 
Naboejendommene  15-19  til  Oprettelse  af  et  Asyl,  Prinsesse  Maries  Asyl 
for  døvstumme  Kvinder,  indv.  ^^/\i  1904,  der  har  Plads  i  en  nyopført 
Sidebygning;  i  Baghuset  findes  som  hidtil  Arbejdshjemmet,  medens  For- 
huset i  det  store  Bygningskompleks  (Arkit. :  B.  og  V.  Ingemann)  vil  blive 
udlejet.  Arbejdshjemmet  har  nu  Plads  til  30-40,  Asylet  til  20-30.  Der 
er  flere  Fripladser.  Hele  Bygningenskomplekset  er  vurderet  til  450,000  Kr. 
Stiftelserne  faa  Understøttelse  af  Stat,  Kongehuset  og  flere  Legater.  Stif- 
telserne bestyres,  under  Prinsesse  Maries  Protektorat,  af  en  Bestyrelse  og 
et  Asyludvalg,  hver  med  en  Formand. 

Frelsens  Hær  har:  2  Herberger  til  Optagelse  af  Hjemløse'.  Lille 
Søndervoldstræde  3  og  Saxogade  8,  det  første  aabnet  1898,  det  sidste. 
Kælder  og  5  Stokv.,  købt  og  oprettet  189  5.;  i  Forb.  med  Herbergerne 
findes  Arbejdslokaler  (Danmarksg.  9  og  Søndervoldstr.  3),  bestemte 
til  at  give  arbejdssøgende  Beskæftigelse.  Fængselshj emmet ^  GI.  Kongevej  144, 
for  løsladte  Fanger  (aabnet  1897).  Redningshj emmet  for  faldne  Kvinder^ 
Mariendalsvej  4,  hvor  Kvinderne  uddannes  til  Tjenestepigegærning  eller 
andet  nyttigt  Arbejde  (aabnet    1892). 

Hendriksens  og  Hustrus  Legat  og  Stiftelse,  Baldersg.  10,  er  opr. 
ved  Gavebr.  af  %  1874  og  2^/3  1880  af  Oliemøller  J.  Hendriksen  (f  1880) 
til  Fribolig  for  værdige  og  trængende  Kvinder.  Ejendommen  bestaar  af  to 
Bygninger  (henholdsvis  2  og  1  Stokv.),  hvoraf  den  ene  har  6  Friboliger;  den 
anden  benyttedes  fra  Beg.  til  Skole  for  Børn  af  uformuende  Forældre ;  men 


Kbhvnske.   Stiftelser.  289 

fra  1904  er  ogsaa  den  Stiftelse  indrettet  til  Friboliger.  Assurancesum 
19,400  Kr.;  andre  Aktiver  36,000  Kr.  Stiftelsen  bestyres  under  Magistra- 
tens Tilsyn  af  5   Mænd,  hvoraf  en  er  en  Præst. 

Heymann  og  Hustrus  Sølvbryllupsstiftelse,  Peder  Huitfeldtsstræde 
8,  er  opr.  ^/g  1872  af  Etatsrd.  J.  W.  Heymann  (f  1884)  og  Hustru  Johanne, 
f.  Levysohn,  til  Fribolig  for  værdige  og  trængende,  aldrende,  ugifte  og  enlige 
Personer.  Ejendommen  (Kælder  og  4  Stokv.)  har  1 7  Friboliger.  Assurancesum 
25,800  Kr.;  andre  Aktiver  4583  Kr.    Stiftelsen  bestyres  af  Overpræsidenten. 

Hjemløse,  Herberg  for,  Dronn.  Tværg.  54,  stiftet  ^^^  1895  af  Redak- 
tør Carl  Petersen  og  taget  i  Brug  '^/g  1896,  har  til  Formaal  at  skaffe  de 
fattigste  og  mest  forkomne  Mænd,  som  der  endnu  er  Mulighed  for  at 
hjælpe  frem,  et  billigt  og  ordentligt  Logis-  og  Spisehus  samt  et  kristeligt 
Hjem,  hvor  de  midlertidig  kunne  søge  Tilflugt  under  deres  Forsøg  paa 
at  skaffe  sig  Arbejde.  Ejendommens  Værdi  er  c.  95,000  Kr.,  Inventariets 
c.    10,000  Kr.;    Gæld  c.   82,000  Kr. 

Hjemløses  Hjem,  Brolæggerstræde  3,  opr.  7i2  ^^^'^  ^^  Redaktør  N. 
Bang,  giver  uden  Vederlag  Nattely  for  enkelte  Nætter  ad  Gangen,  Forplej- 
ning og  anden  fornøden  Hjælp  til  hjemløse  Kvinder  og  Børn,  som  ved 
Aftenstid  mangle  Penge  til  Logis;  i  særlige  Tilfælde  gives  ogsaa  Ophold 
og  Forplejning  om  Dagen,  og  de  optagne  beskæftiges  med  Husgerning, 
Vadsk,  Børnepleje  og  lign.  I  1904  gaves  Nattely  til  2510  (hvoraf  478 
Børn).    Hjemmet  er  et  Led  i  Institutionen   „Bangs  Virksomhed". 

Kvindehjemmet,  Læssoesgade  8  (tidligere  „Herberg  for  Kvinder",  paa 
Graabrødretorv),  er  opr.  ^/^q  1903  af  en  Komité.  Det  virker  mod  billigt 
Vederlag  somi  1)  Natteherberg  for  arbejdsøgende  Kvinder,  2)  midler- 
tidigt Hjem  for  diegivende  Mødre,  3)  Værnehjem  med  20  Pladser  for 
enligt  stillede  Arbejdersker,  4)  Vuggestue  og  5)  Folkekøkken.  Ejen- 
dommen (Kælder  og  5  Stokv.,  indviet  7ii  1903)  er  assureret  for  41,200 
Kr.;  andre  Aktiver  c.   5000  Kr.;   Gæld  c.  30,000  Kr. 

Mundts  Stiftelse,  Victoriagade  20,  opr.  af  Konferensrd.,  Borgmester 
J.  H.  Mundt  (t  1859)  ved  Testam.  af  ^9/^  1853  (Fundats  af  ^^/^  1863) 
og  traadt  i  Virksomhed  i  Okt.  1863,  yder  Fribolig  til  16  ugifte  Kvinder, 
fortrinsvis  saadanne,  der  efter  tidligere  Vedtægter  kunde  vente  Pension  af 
det  offentlige,  men  nu  ere  berøvede  dette  Haab.  Ejendommen  (røde  Sten, 
Kælder  og  4  Stokv.)  er  assureret  for  55,040  Kr.  Stiftelsen  bestyres  af 
Magistraten. 

Krigsraad  Mørks  Minde,  L.  Kannikestræde  4,  er  oprettet  ved  Testam . 
af  1855  -  Fundats  af  ^^/^  1865  (konfirm.  ^/g)  —  af  Frk.  E.  H.  Mørk 
(t  1864)  til  Fribolig  for  25  Enker  og  ugifte  Fruentimmer  af  den  bedre 
Klasse,  hvis  Kaar  i  Forhold  til  deres  Stilling  er  ringe.  Ejendommen  (Kælder 
og  4  Stokv.)  er  assureret  for  97,000  Kr.;  andre  Aktiver  104,000  Kr. 
Stiftelsen  bestyres  under  Justitsministeriets  ()vertilsyn  af  en  af  dette  Minist. 
for  5  Aar  valgt  kgl.  Embedsmand,  et  af  Magistraten  for  4  Aar  og  et  at 
Borgerrepræsentationen  for  3  Aar  valgt  Medlem. 

Skt.  Peders  Qæstehjem,  Skt.  Pederstræde  19,  der  er  opr.  i  1884 
ved  Hjælp  af  indkomne  Gaver,  har  til  Formaal  at  yde  uformuende  ordent- 
lige rejsende  fra  By  og  Land,  især  Arbejdere  og  Haandværkere,  Ophold 
og  Kost  mod  billigt  Vederlag.  Ejendommen,  udvidet  1903-4  (Kælder  og 
3  Stokv.),  er  vurd.  til  285,000  Kr.  (Inventariet  til  16,000  Kr.);  Gæld 
166,000  Kr. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,2.  19 


290  Bygninger  og  Institutioner. 

Schioldanns  Stiftelse,  Hørsholmsg.  22  og  Kronborgg.  15,  opr.  af  Murer- 
mester A.  N.  S.  (endnu  ingen  Fundats)  til  Friboliger  for  trængende  Familier 
ell.  Personer,  der  have  en  mindre  Kapital  ell.  nogle  Rentepenge  til  Livets 
Ophold,  og  som  have  kendt  bedre  Dage.  Den  1901-2  opførte  Bygning 
(Arkit. :  Emil  Jørgensen)  toges  i  Brug  April  1902  og  bestaar  af  en  c.  300 
F.  lang  Hovedbygning,  med  Fronton,  ud  til  Hørsholmsg.,  i  Kælder  og  5 
Stokv.  samt  Mansardetage,  af  Granit  til  2.  Stokv.,  i  øvrigt  pudset,  og  en 
til  Kronborgg.  vendende  Anneksbygn.  (se  „Architekten"  ^/g  1903).  Stif- 
telsen har  100  Lejligheder  (3  og  2  Værelser),  hvoraf  f.  T.  14  Friboliger 
(hvormed  følger  Varme).  Ejendommen  er  vurd.  til  610,000  Kr. ;  Legat- 
kapital 97,500  Kr.    Den  bestyres  af  en  Administrationskomite  paa  3  Medl. 

Ole  Thorups  Stiftelse,  Thorupsg.  6-8,  er  opr.  af  Kancellird.  O. 
Thorup  (t  1883)  ved  Fundats  af  ^^^  1859  (konfirm.  ^/^  1870)  for  ald- 
rende, saavel  ugifte  Personer  som  Ægtefolk,  Enker  og  Enkemænd,  med 
Fribolig  eller  Bolig  for  billig  Leje.  Ejendommen  (5  Stokv.)  har  40  Lejlig- 
heder, hvoraf  31  Friboliger  og  9  Boliger  til  modereret  Leje.  Foruden  Ejen- 
dommen, assureret  for  c.  7  7,900  Kr,,  ejer  Stiftelsen  c.  73,000  Kr.  Stiftelsens 
Bestyrelse  (3  Medl.)  supplerer  sig  selv. 

Treschows  Stiftelser,  Klerkeg.  27  og  Overg.  oven  Vandet  76-82, 
ere  opr.  ved  Testam.  af  ^^3  1^59  af  Gehejmekonferensrd.  F.  W.  T.  (f  1869) 
til  Fribolig  for  trængende  Kvinder.  Bygningen  i  Klerkeg.  (4  Stokv.) 
opførte  han  1847,  de  i  Overg.  (5  Stokv.)  1853  og  1857.  De  have 
henholdsvis  28  og  86  Lejligheder,  alle  Friboliger,  og  ere  assurerede  for 
henholdsvis  37,400  og  173,300  Kr. ;  Stiftelserne  bestyres  under  Justitsminist. 
Overtilsyn  af  Kmhr.   C.  A.  R.  Treschow  til  Brahesborg. 

Vanføre,  Hjemmet  for,  i  den  Samfundet^  som  antager  sig  Vanføre 
og  Lemlæstede  (stiftet  ^^/^q  1872),  tilhørende  Ejendom  Toldbodvej  34,  op- 
tager Vanføre  og  Lemlæstede,  som  ere  antagne  af  Samfundet.  Det  har  en 
Afdeling  for  Mænd  og  Drenge  med  41  Pladser  og  en  Afd.  for  Kvinder  og 
Piger  med  43  PI.  (tillige  ejer  det  et  Rekreationshjem  ved  Rungsted 
med  30  PL),  Legatkapital  73,934  Kr.;  Gæld  22,681  Kr.  Under  Prinsesse 
Maries  Protektorat  bestyres  det  af  Forstanderinden  og  3  Mænd. 

Vartov  Hospital,  Farvergade,  Vester  Voldgade  og  Løngangsstræde. 
Det  er  Byens  ældste  milde  Stiftelse,  idet  det  har  sin  Oprindelse  fra  det  S. 
36  omtalte,  c.  1296  oprettede  Helligaandshus.  Efter  at  den  til  Kloster 
omdannede  Stiftelse  var  bleven  nedlagt  og  gjort  til  Hospital  samt  forenet 
med  Skt.  Jørgens  og  Skt.  Gertruds  Hospitaler,  fik  den  ogsaa  1532  det  ned- 
lagte Graabrødreklosters  Bygninger  og  blev  i  den  flg.  Tid  en  ganske  rig 
Stiftelse,  idet  baade  Chr.  III  og  Fr.  II  skænkede  den  meget  Jordegods  og 
andet,  ligesom  den  modtog  Gaver  fra  private.  Fra  sin  Plads  ved  Hellig- 
aands  Kirken  flyttedes  den  i  1607  til  Gaarden  Vartov  ved  Strandvejen  (se 
II  S.  265),  hvorefter  den  fik  sit  nuværende  Navn,  som  den  ogsaa  beholdt, 
efter  at  den  i  1630  var  flyttet  ind  i  Nærheden  af  Byen  ved  Sortedams- 
dæmningen,  omtrent  hvor  nu  Trianglen  paa  Østerbro  er.  Her  opførtes 
1625-30  to  anselige  firfiøjede  Bygningskomplekser,  det  egentlige  Hospital 
og  Ladegaarden,  mellem  hvilke  Vejen  til  Byen  gik,  og  som  vare  omgivne 
af  Volde  og  Grave  som  en  Del  af  Byens  nye  Befæstning.  Ogsaa  under 
Chr.  IV,  der  1641  tillod,  at  der  stiftedes  private  Senge,  blev  Hospitalet 
beriget.  Da  Bygningerne  ødelagdes  under  Kbhs.  Belejring  og  nedbrødes 
1658,  flyttedes  Lemmerne  til  en  lejet  Gaard  i  Pilestræde;   fra  1662  fik  de 


Kbhvnske.  Stiftelser. 


291 


Ophold  i  Børnehuset  paa  Christianshavn,  og  1666  blev  Hospitalet  i  Stand 
til  for  3200  Rd.  at  købe  sin  egen  Gaard  i  Farvergade  paa  den  nuv. 
Grund*).  Men  der  gik  dog  lang  Tid,  inden  det  atter  kom  til  Kræfter; 
1669  havde  det  kun  c.  80  Lemmer  paa  sine  130  Senge.  Bygningerne  (3 
Længer  til  Gaden,  1  til  Gaarden)  vare  saa  brøstfældige,  at  de  1725  maatte 
nedbrydes,  og  der  opførtes  nye  grundmurede  Bygninger,  hvortil  Kronprins 
Chr.  ^5  1726  nedlagde  Grundstenen;  Fløjen  til  Løngangsstræde,  hvori  den 
S.  6 1  omtalte  Kirke  indrettedes,  blev  først  færdig,  dernæst  Fløjen  til  Vold- 
gaden;   Fløjen    til   Farvergade,    hvori    der   ogsaa   blev   Bolig   til  Forstander 


Vartovs  Gaard. 


Og  Præst,  fuldendtes  først  1743-44.  Stiftelsen  fik  i  de  flg.  Aar  forøgede 
Indkomster,  navnlig  ved  Salg  af  Jordegods,  og  Sengenes  Antal  steg;  1744 
var  der  166,  17  50  300,  og  da  Fløjen  til  Løngangsstræde  i  17  54-55  for- 
længedes, og  Kirken  derved  blev  flyttet,  som  omtalt  S.  61,  blev  der  Plads 
til  331  Senge;  17  57  udvidedes  Stiftelsen  atter  med  to  Gaarde,  en  i  Far- 
vergade, en  i  Løngangsstræde;    1784  og  86  solgtes  Resten  af  Jordegodset; 


*)  Paa  en  stor  Del  af  denne  Gaards  Grund  laa  tidligere  det  af  Fr.  II  c.  1560  anlagte  Farveri 
(med  Klædemageri),  der  havde  givet  Gaden  Navn  (før  Sønderg.);  men  alt  1589  fik  Tyge  Brahe 
tilskedet  nogle  af  Farveriets  Huse  op  til  sin  Gaard  i  Farvergade,  og  her  opferte  han  en  ny 
Gaard  samt  el  Observatorium  paa  den  tilstedende  Bastion  af  Volden,  i  Taarnet  KJøge  Bar- 
fred  (ikke  „Vandmolletaarnet",  som  det  er  sagt  S.  200).  Senere  ejedes  Gaarden  bl.  a.  af 
Resident  Peder  Vibe  og  Joach.  Fr.  Vind  til  Gjerdrup;  den  sidste  solgte  Gaarden  til  Hospitalet. 

19* 


292  Bygninger  og  Institutioner. 

ved  1800  var  der  387  Senge.  Af  senere  Udvidelser  og  Ombygninger  skal 
omtales,  at  der  i  1840  tilkøbtes  en  Bygning,  hvori  1842  indrettedes  „den 
nye  Stiftelse"  (dannende  en  4.  Fløj  inde  i  Gaarden)  særlig  for  aldrende 
og  svagelige  Fruentimmer,  og  185  5-60  foretoges  en  delvis  Ombygning  af 
de  gamle  Bygninger  for  c.  82,000  Rd.  Bygningerne,  af  røde  Mursten,  3 
Stokv.  (kun  en  lille  Del  har  Kælder),  danne  et  langagtigt,  firfløjet  Kompleks. 

Hospitalet  har  nu,  efter  at  „den  nye  Stiftelse"  1860  er  inddraget,  i  alt 
450  Pladser  (deraf  f.  T.  50  for  Mænd),  hvoraf  360  ere  Fripladser  (af  disse 
belægges  182  af  private).  Hvert  Lem  faar,  foruden  Fribolig  samt  Varme, 
Lægehjælp  og  Medicin,  90  JØre  ugentlig  (af  Vartovs  Formue)  og  40  Øre 
ugtl.  (af  et  Legat),  og  c.  ^/^^  af  Beboerne  faar  desuden  Renter  af  særskilte 
Legatmidler,  i  1903  i  alt  8265  Kr.  Nye  Pladser  kunne,  saalænge  der  er 
Husrum,  oprettes  mod  en  Betaling  af  3600  Kr.,  ligesom  Pladser  for  enkelte 
Personers  Levetid  kunne  købes  for  en  Betaling,  som  svarer  til  Værdien 
af  en  Livrente  for  de  paagældende  af  c.  80  Kr.  I  Alm.  skal  enhver, 
der  indlægges,  være  mindst  50  Aar  gml.  og  forsørgelsesberettiget  i  Kbh. 
Bygningerne  ere  brandforsikrede  for  393,200  Kr.,  og  Hospitalet  ejede  ^^/jg 
1903  i  Aktiver  735,577  og  i  Legatkapitaler  505,219  Kr.  Hospitalet,  der 
indtil  1857  stod  under  Fattigvæsenets  Administration  (et  Forhold,  der  var 
begyndt  i  alt  Fald  15  53),  bestyres  under  Magistratens  1.  Afdeling  af  en 
Inspektør. 

Litt.:  H.  August,  Om  Helligaands  eller  Helliggejstes  Hospital  i  Kbh.,  i  dagl. 
Tale  Vartov  kaldet,  Kbh.   1817. 

Vestbergs,  Christen,  og  Jørgen  Tvedes  Stiftelse,  Vesterbrog.  144, 
er  opr.  '^/g  1878  af  Brygger  H.  J.  Tvede  (f  1876)  og  Hustru  Birgitte 
Frederikke  Tvede,  f.  Vestberg  (f  1884),  med  det  Formaal  ved  Fribolig 
eller  Penge  at  understøtte  dertil  værdige  Mænd  og  Kvinder,  som  ere  lige- 
frem trængende,  eller  for  hvem  en  saadan  Understøttelse  vil  være  en  vel- 
kommen og  væsentlig  Hjælp.  Bygningen  (Kælder  og  4  Stokv.)  har  8 
Lejhgheder,  hvoraf  f.  T.  3  Friboliger.  Ejendommen  er  vurd.  til  40,000  Kr. ; 
Stiftelsen  bestyres  af  9  af  Legatbestyrelsen  valgte  Medl.,  der  supplere  sig  selv. 

Winterfeldts  Stiftelse,  med  3  Bygninger,  en  i  Hindegade  9  (før 
Hoppenslænge ;  her  begyndte  Virksomheden)  og  to  i  Klerkegade  25  og  29, 
er 'stiftet  1805  af  Admiral  J.  B.  Winterfeldt  (f  1821)  i  det  Øjemed  at 
give  Husly  til  trængende  for  en  taalelig  Leje  samt  at  understøtte  Enker 
og  værdige  ældre  Piger  med  en  aarl.  Pension.  Fundatsen  er  af  ^\^ 
1812,  da  Stiftelsen  fik  Navnet  Tr østeris  Bolig.  Bygningerne  (i  4  og  5 
Stokv.)  have  nu  81  Boliger  til  en  taalelig  Leje  for  Familier  af  Haandværker- 
og  Arbejderklassen,  hvorhos  45  Enker  og  ældre  Piger  nyde  Legater. 
Stiftelsen  ejer,  foruden  Bygningerne,  der  ere  assurerede  for  174,200  Kr., 
Kapitaler  og  Legater  til  Beløb  af  158,200  Kr.,  deri  indbefattet  flere  Legater. 
Bestyrelsen  (5  Medl.)  supplerer  sig  selv. 


II.     Stiftelser  for  Personer  af  bestemte  Samfundsklasser: 

Aarestrups  Stiftelse,  Baggesensg.  35,  er  opr.  1874  af  Grosserer  N. 
O.  S.  Aarestrup  (f  1880)  og  Huslru  Petrine  Kirstine  Aarestrup,  født  Børge- 
sen (t  1896)  —  Fundats  af  ^i/^  i898  (konfirm.  ^\^  —  til  Fribolig  for 
Enker  efter  eller  ugifte  Døtre  af  Mænd  af  Handels-,  Sømands-  og  Em- 
bedsstanden.   Ejendommen  (Kælder  og  5   Stokv.)  har  25  Friboliger.    Assu- 


Kbhvnske.  Stiftelser.  293 

rancesummen  68,000  Kr.;  andre  Aktiver  (Legatformue)  142,400  Kr.;  hver 
Beboer  faar  100  Kr.  aarl.  Desuden  er  der  et  „Aarestrup  og  Hustrus  Legat" 
paa  c.  358,000  Kr.,  der  dels  støtter  Stiftelsen,  dels  aarl.  uddeler  6  Portioner 
å  200  Kr.  til  Studenter  ved  Universitetet.  Resten  af  Renterne  tilfalder  i 
Portioner  paa  100  Kr.  for  Livstid  Personer  af  Handelsstanden  og  nuv.  eller 
tidligere  Tjenestepiger.  Stiftelsen  bestyres  af  3  af  Justitsministeriet  beskikkede 
Mænd. 

Alderstrøst,  Nørrebrog.  og  Mølleg.,  en  1862  af  Haandværkerforeningen 
i  Kbh.  grundlagt  Stiftelse,  hvortil  Midlerne  tilvejebragtes  ved  Hjælp  af  Indu- 
strilotteriet, frivillige  Gaver  og  Legater  m.  m.,  med  det  Formaal  at  give  frit 
Husly  og  saavidt  muhg  tillige  anden  Understøttelse  til  gamle,  værdige  og 
trængende  Haandværkere,  som  ere  eller  have  været  Borgere  i  Kbh.,  disses  Enker 
samt  under  særhge  Omstændigheder  tillige  deres  ugifte  Døtre.  Stiftelsen  ejer 
to  Bygningskomplekser.  Det  ene  er  opf.  paa  en  11,606  □  Al.  stor 
Grund  og  har  Fa9ader  mod  Nørrebrog.  17,  Baggesensg.  10  og  Blaagaards- 
gade  9,  Bygningen  mod  Nørrebrog.  opførtes  1863  (Arkit:  Theod.  Sørensen), 
en  Mellembygning  1870,  Bygningen  mod  Baggesensg.  1871  og  den  mod 
Blaagaardsg.  1879;  alle  Fløje  ere  i  Kælder  og  4  eller  5  Stokv. ;  der  er  i 
alt  194  Friboliger.  Det  andet  Kompleks  er  opf.  paa  en  1892  købt, 
15,848  n  Al.  stor  Grund  med  Fa9ader  mod  Mølleg.  2S  og  30,  Nørre 
Allé  15  og  19  (paa  begge  Sider  af  den  S.  302  nævnte  Bræstrups  Stiftelse) 
og  Alderstrøsts  Passage  2,  4  og  6;  Bygningerne,  til  hvilke  Grundstenen 
nedlagdes  ^^/g  1893,  og  som  fuldendtes  1895  (Arkit.:  Thorv.  Sørensen),  ere 
opf.  omtr.  i  samme  Stil  som  det  ældre  Kompleks  og  bestaa  af  en  Hoved- 
bygning ud  til  Mølleg.,  en  bagved  liggende  Mellembygn.  (begge  Kælder  og 
5  Stokv.),  en  Bygning  ud  mod  Passagen  og  Nørre  Allé  (Kælder  og  4 
Stokv.),  med  en  Værkstedsbygn.,  og  en  Bygning  ud  mod  Nørre  Allé 
(Kælder  og  4  Stokv.).  I  Komplekset  er  f.  T.  35  Fribohger  og  226  Lejlig- 
heder til  billig  Leje.  Fribeboerne  have  tillige  fri  Lægehjælp  og  Medicin 
samt  84  Kr.  aarl.  for  Ægtepar  og  56  Kr.  for  enlige  Personer.  Det  første 
Kompleks  er  bogført  for  550,000,  det  andet  for  900,000  Kr.  Stiftelsen  ejede 
i  Marts  1904  i  Prioriteter  og  Obligationer  425,391  Kr.,  i  baandlagte  Legater 
392,400  Kr.  Stiftelsen,  der  ejer  sig  selv,  bestyres  af  Haandværkerforenin- 
gens  Bestyrelse.    (C.  R.  Ette,  Om  Stiftelsen   A.  og  dens  Udvikl.    1862-86). 

Andersens,  Familien,  Friboliger  for  Enker  og  ugifte  Piger  af 
Borger-  og  Embedsstanden,  Ny  Vesterg.  3,  ere  opr.  af  Oberstlieutn. 
C.  L.  E.  Andersen  (f  1899)  og  Hustru  Caroline  Christiane  Louise,  født 
Ruser,  og  af  Frk.  Theodora  Marie  Andersen  ved  Testamenter  af  '^^\<^ 
1884  og  ^/s  1879.  Ejendommen  (5  Stokv.)  har  4  Friboliger.  Assurancesum 
22,600  Kr.;  andre  Aktiver  24,370  Kr.  Stiftelsen  bestyres  af  Selskabet,  som 
understøtter  ugifte  Fruentimmer,  hvis  Kaar  ikke  svare  til  deres  Opdra- 
gelse (se  S.  312). 

Bagermestrenes  Svendestiftelse,  Stengade  24,  er  oprettet  i  1872 
af  Bagerlavet  til  Fribolig  for  gamle  værdige  trængende  Bagersvende.  Ejen- 
dommen (Kælder  og  5  Stokv.)  er  vurd.  til  120,000  Kr.;  andre  Aktiver 
7  7,7  63  Kr.;   Gæld  37,683  Kr.    Den  bestyres  af  Lavets  Bestyrelse. 

Bethania,  Værnehjemmet,  Helgolandsg.  8,  er  opr.  1880  ved  Stifts- 
dame Frk.  Regitze  Barner  af  Foreningen  Hl  Værn  for  enligt  stillede  Kvinder 
(stift.  ■^/4  1880).  Det  modtager  hæderlige  Kvinder  af  enhver  Alder  til  billigt 
midlertidigt    Ophold;    1.  Afdeling  med  Enkeltværelser  er  bestemt  for  stude- 


294 


Bygninger  og  Institutioner. 


rende  og  Kvinder,  der  uddanne  sig  paa  anden  Maade,  2.  Afd.  med  Fælles- 
stuer væsentlig  for  praktisk  arbejdende  Kvinder.  Bygningen  (af  røde  Sten, 
Kælder  og  5  Stokv.)  er  assureret  for  145,200  Kr.  (Inventariet  30,000  Kr.). 
Se  i   øvrigt  under   „Vesterled",  Frederiksberg. 

Boldts  Stiftelse,  Teglgaardstræde  16,  opr.  ved  Testam.  af  ^/^^  1^88 
af  Konditor  H.  A.  Boldt  (f  1891),  Fundats  af  ^i/^^  1893  (konfirmeret 
^/g  1895),  til  Bolig  for  trængende  Konditorer  og  deres  Enker.  Ejendommen 
(Kælder  og  4  Stokv.)  har  18  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  1  Fribolig  og  1 
Bolig  til  modereret  Leje.  Assurancesum  44,000  Kr. ;  andre  Aktiver  29,000 
Kr.;  Gæld  38,000  Kr.  Stiftelsen  har  f.  T.  Forpligtelse  til  at  svare  Rente 
af  c.  35,000  Kr.  til  den  uvedkommende  Personer.  Den  bestyres  under 
Justitsminist.   Overtilsyn. 

Bombebøssen,  Overgaden  o.  Vandet  48,  en  Stiftelse  for  gamle  træn- 
gende   Søfolk  og  deres  Enker,  er  stift,   ^/^i  1819,  da  Kommandør,  Water- 

skout  P.  N.  Sølling 
(t  1827)  fik  Tilladelse 
til  paa  Waterskoutens 
Kontor  at  opstille  en 
til  Sparebøsse  indrettet 
Bombe  til  Indsamling 
af  Bidrag.  Stiftelsen 
indrettedes  paa  et  Loft 
i  Wildersgade  1822, 
flyttede  1825  til  sin 
egen,  1824  købte  Ejen- 
dom paa  Hj.  af  Dybens- 
og  Skvaldergade,  flyt- 
tede 1844  til  Brogade 
8  og  1891  til  sin  nuv. 
Bygning,  af  røde  Sten, 
Kælder  og  3  Stokv. 
(Arkit. :  Thorv.  Bindes- 
bøll);  paa  Fa9aden  er 
indmuret  en  Bombe  (over  Porten)  og  et  Basrelief  med  Portrætmedaillon 
(af  Evers)  af  Stifteren.  Stiftelsen  har  nu  9  Familielejligheder  til  Sømænd 
og  deres  Hustruer,  desuden  Værelser  til  2  Enker  og  37  ugifte  Sømænd. 
Beboerne  faa,  foruden  fri  Bolig,  Lys,  Brændsel  og  Sygepleje;  tillige  faa  c. 
^/g  af  dem  Kost,  Vadsk  og  Klæder.  Stiftelsen  ejede  ^7i2  1903,  foruden 
Ejendommen,  assureret  for  87,000  Kr.  (Inventariet  desuden  for  8000  Kr.), 
en  Formue  paa  330,000  Kr. ;  under  Stiftelsens  Bestyrelse  er  desuden  Legater 
til  Beløb  af  122,500,  hvis  Renter  tilfalde  dels  trængende  Søfolk  i  Alm., 
dels  efterladte  efter  forulykkede  Søfolk,  sjællandske  Fiskere,  der  have  mistet 
Redskaber,  og  skibbrudne.  Den  bestyres  af  en  Direktion  paa  9  Medl.,  der 
udnævnes  af  Kongen. 

Brændevinsbrænderlavets  Stiftelse,  N. -Farimagsgade  29,  er  opr.  i 
1879.  Bygningen  (Kælder  og  5  Stokv.)  har  20  Lejligheder,  hvoraf  f.  T. 
6  Friboliger,  for  Lavets  trængende  Medlemmer,  deres  Enker  og  Børn.  Ejen- 
dommen er  vurd.  til  140,000  Kr.;  andre  Aktiver  5000  Kr. ;  Gæld  90,400 
Kr.    Stiftelsen  bestyres  af  Lavets  Bestyrelse. 

Fredenshus,    Arbejderhjemmet,     Sortedamsdossering   49,    er    opr. 


Frederik  VII's  Stiftelse. 


Kbhvnske.  Stiftelser.  295 

^/g  1895  af  Foreningen  til  Lærlinges  Uddannelse  til  Alderdomshjem  for 
værdige  trængende  af  Arbejderklassen.  Bygningen  (5  Stokv. ;  Arkit.:  G. 
E.  W.  Møller)  har  94  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  63  Friboliger  og  2  Boliger 
til  modereret  Leje.  Ejendommen  er  bogført  for  3  12,000  Kr.;  andre  Aktiver 
99,000  Kr. ;   Gæld   145,000  Kr.    Det  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Frederik  VII's  Stiftelse,  Hj.  af  Nansens-  og  Gyldenløvesgade,  er 
opr.  ved  Fundats  af  ^^/jq  1873  (konfirm.  ^^/n)  af  Louise  Christine  Grev- 
inde Danner,  til  Fribohg  for  52  ældre,  fattige  Fruentimmer  af  Arbejder- 
klassen, nemlig  35  fra  Kbhs.  og  17  fra  Frederiksberg  Kommune,  som  hver 
har  et  Værelse  med  Køkken.  Bygningen,  der  er  paa  Granitsokkel  af  røde 
Sten  i  romansk  Stil,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  med  fremspringende  Midtparti 
paa  Nordsiden,  er  opf.  1873-7  5  (Grundst.  nedlagt  ^8  ^8  73,  indviet  ^/jq 
1875)  efter  Tegn.  af  J.  T.  Zeltner;  Assurancesummen  179,600  Kr.,  Kapi- 
taler 123,152  Kr.  Den  bestyres  under  Justitsministeriets  Overtilsyn  af  3 
Mænd. 

Fribolig  for  Lægeenker  er  stiftet  i  1893  med  Ejendommene  Abild- 
gaardsg.  7-9  og  Wiedeweltsg.  54,  der  i  alt  have  6  Friboliger.  Ejendommene 
ere  vurd.  til  i  alt  31,500  Kr. ;  andre  Aktiver  6275  Kr.;  Gæld  14,500  Kr. 
Den  bestyres  af  3   Læger,  valgte  af  de  forskellige  Lægeforeninger. 

Garvermestrenes  Stiftelse,  Løngangsstræde  31,  fortrængende  Garver- 
mestre og  deres  Enker  samt  ugifte  Døtre,  er  opr.  af  Kbhs.  Garverlav  i 
1852.  Bygningen  (Kælder  og  3  Stokv.)  er  opf.  1854  og  har  4  Lejlig- 
heder, hvoraf  f.  T.  2  Friboliger  og  1  Bolig  til  modereret  Leje.  Assurance- 
sum 13,600  Kr. ;  andre  Aktiver,  derunder  Legater,  18,015  Kr.  Stiftelsen 
bestyres  af  3   af  Lavet  valgte  Lavsmestre. 

Garversvendeforeningens  Stiftelse,  Prinsesse  Charlotteg.  53,  5  5  og 
57,  er  opr.  af  Kbhs.  Garverlavs  Svendelade  i  1852.  Bygningen,  i  4  Stokv., 
har  27  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  7  Friboliger  og  12  Boliger  til  modereret 
Leje.  Assurancesum  81,500  Kr. ;  andre  Aktiver  6476  Kr.;  Gæld  42,000 
Kr.  Stiftelsen  bestyres  af  en  af  Svendene  valgt  Bestyrelse:  3  Svende  og  2 
Mestre,  samt  Oldermanden. 

Goldschmidts  og  Hustrus  Stiftelse,  Ryesgade  31,  er  opr.  ved 
Testam.  af  ^%  1891  af  Fabrikant  Benny  G.  (f  1892)  til  Fribolig  for 
værdige  og  trængende  Haandværkssvende  eller  andre  Arbejdere  ved  Haand- 
værksdrift,  der  ere  eller  have  været  gifte,  samt  værdige  og  trængende 
Enker  efter  saadanne.  Ejendommen,  der  er  opf.  1876,  udvidet  1891-93 
(4  Stokv.;  Arkitekt:  Ph.  Smidth),  har  30  Friboliger.  Assurancesum  108,000 
Kr. ;  andre  Aktiver   56,000  Kr.    Stiftelsen  bestyres  af  Magistraten. 

Grøns  og  Hustrus  Friboliger  Nr.  1  og  2,  Solitude  vej  5-7  og  Slots- 
gade 32  (begge  i  Kælder  og  5  Stokv.),  ere  opr.  ^^/jg  1860  af  Grosserer 
M.  E.  Grøn  (f  1872)  til  Fribolig  for  værdige  og  trængende,  over  50  Aar 
gamle  Ægtefolk,  Enker  eller  ugifte  Fruentimmer  af  de  bedre  Klasser  af 
Middelstanden.  Ejendommene  have  tiis.  33  Friboliger  og  5  Boliger  til 
modereret  Leje.  Vurderingssummen  for  begge  Ejendomme  tiis.  95,000  Kr. ; 
andre  Aktiver  15,600  Kr.  Stiftelserne  bestyres  under  Justitsministeriets 
Overtilsyn  af  Magistraten. 

Det  Harboeske  Enkefruekloster,  Stormgade  14,  er  stiftet  af  Ge- 
hejmeraadinde  Christine  Harboe,  f.  Baronesse  Fuiren  (f  1735),  Enke  efter 
Gehejmerd.  Jens  H.,  ved  Fundats  af  ^^/^^  17  35  med  hendes  tgt'ix  Gaard 
til  Fribolig,  og  en  Kapital  paa  59,449  Rd.,  for   13  Enker  af  adelig  Stand, 


296 


Bygninger  og  Institutioner. 


hvis  Mænd  have  tjent  Kongen  og  Fædrelandet,  men  ikke  efterladt  dem  det 
nødvendige  til  Livets  Ophold.  Det  aabnedes  Mikkelsdag  1741  med  8 
Enker.  Da  Huset  var  for  hlle  til  at  optage  13,  blev  der  17  54-60  opf.  et  nyt 
Hus,  der  forbandtes  med  det  gamle  ved  en  lavere,  2  Stokv.  høj  Mellem- 
bygning, efter  L.  Thurahs  Plan,  og  17  72  forhøjedes  Mellembygningen 
(Arkit. :  Harsdorff),  saa  at  Bygningen  nu  udgør  et  Hele,  i  Kælder  og  3 
Stokv.  Det  afgiver  Fribolig  for  13  Enker  efter  Mænd  af  de  5  første 
Rangklasser.  Pladserne  besættes  af  Kongen,  der  bestemmer,  hvem  af  Kon- 
ventualinderne  der  skal  være  Priorinde.  Denne  hæver  aarl.  520,  de  andre 
320  Kr.  (efter  Resol.  af  ^e  1^67  dog  foreløbig  kun  200  Kr.).  Renterne 
af  et  af  Hofraad  D.  A.  Meyer  stiftet  Legat  (5000  Kr.)  fordeles  aarl. 
mellem  Konventualinderne.  Klosteret  ejede,  foruden  den  for  125,600  Kr. 
assurerede  Ejendom,  ved  Udg.  af  1903  183,200  Kr.  Klosteret  bestyres 
under  Magistratens   1.   Afd.  af  en  Klosterskriver. 

Hjorths  og  Ulrichsens  Stiftelse,  Wesselsgade   12,  med  det  Formaal 


Kronprins  Frederiks  og  Kronprinsesse  Louises  Stiftelse. 

at  skaffe  ugifte  Døtre  af  Embedsmænd  eller  Borgere  Fribolig  eller  Bolig  til 
billig  Leje,  er  grundlagt  ved  Bidrag,  der  indsamledes  ved  en  under  ^/a 
1 849  autoriseret  Kollekt,  som  sattes  i  Gang  af  Naalemagermester,  Justitsrd. 
F.  C.  Hjorth  (t  1865)  og  Skibskapt.  J.  A.  D.  Stæger  (f  1856),  og  begyndte 
Virksomheden  1849  i  den  af  Drejermester  J.  Ulrichsen  (f  1870)  i  samme 
Øjemed  i  Blaagaardsgade  indkøbte  Ejendom;  1855  købtes  bagved  den 
første  Ejendommen  i  Wesselsgade,  paa  hvis  Grund  der  185  7  opførtes  en 
ny  Bygning  (af  gule  Mursten,  Kælder  og  4  Stokv.);  efter  at  man  havde 
solgt  den  første  Bygning  ud  til  Blaagaardsgade,  opførtes  lige  bag  ved 
Ejendommen  i  Wesselsgade  en  ny  Bygning  (af  røde  Mursten,  i  Kælder  og 
4  Stokværk;  Arkit.:  A.  Preisler),  indviet  ^^/g  1902.  Stiftelsen  har  nu  13 
Friboliger  og  21  Boliger  til  modereret  Leje.  Ejendommen  er  vurd.  til 
124,000  Kr.;  andre  Aktiver  91,200  Kr.;  Gæld  128,200  Kr.  Den  af  3 
Medl.   bestaaende  BestjTelse  supplerer  sig  selv. 

Kronprins  Frederiks  og  Kronprinsesse  Louises  Stiftelse,  Sorte- 
damsdossering  59,  er  oprettet  af  danske  Frimurere  (Fundats  af  ^/g  1898, 
Stiftelsen  indviet    ^^3  1900)    til    Fribolig    for  værdige  trængende  Mænd  og 


Kbhvnske.  Stiftelser.  ^297 

Kvinder  af  de  Samfundsklasser,  hvortil  de  kontribuerende  Medlemmer  af  Fri- 
murerordenen ordentligvis  henhøre,  altsaa  saadanne,  der  tidligere  have  kendt 
bedre  Kaar,  og  som  uforskyldt  ere  komme  i  Trang;  Frimurere  have  Fortrin. 
Ejendommen  har  98  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  46  Friboliger.  Den  store 
Bygning  er  opf.  af  røde  Mursten  og  Ølandssten  (Arkit. :  L.  Knudsen)  og 
bestaar  af  en  Midtfløj  med  Frontespice  og  to  fremspringende  Sidefløje,  inde- 
sluttende et  mod  Dosseringen  aabent  Haveanlæg  med  Springvand  og,  ud  til 
Dosseringen,  Stenportal.  Ejendommens  Assurancesum  er  624,400  Kr.; 
andre  Aktiver  c.  74,000  Kr.;  Gæld  371,160  Kr.  Den  staar  under  Kron- 
prinsens Protektorat  og  har  en  Bestyrelse  paa   7   Medl. 

Lassens,  Jomfru  Christiane,  Stiftelse,  Landemærket  14,  er  opr. 
ved  Testam.  af  ^/jq  1878  af  Husejerinde  S.  F.  Christiane  Lassen  (f  1881)  — 
Fundats  af  ^/^g  1^82  (konfirm.  1^/5  1883)  -  til  Fribolig  for  ugifte,  sæde- 
lige, trængende  Kvinder,  der  enten  ere  svagelige  eller  over  30  Aar  gamle, 
fortrinsvis  af  Stifterindens  Slægt  (der  ved  Tiltrædelsen  betale  40  Kr.)  og 
derefter  fortrinsvis  saadanne,  der  have  ernæret  sig  ved  Syning,  navnlig 
Handskesyning,  eller  lign.  Arbejde.  Bygningen  (3  Stokv.)  har  8  Lejligheder, 
hvoraf  6  Friboliger.  Assurancesummen  15,200  Kr. ;  Gæld  2400  Kr.  Stif- 
telsen bestyres  af  Magistraten,  som  udnævner  en  Forstander. 

H.P.Lorentzens  Stiftelse,  Rigensgade  30,  opr.  ^%  1853  af  Kapt., 
Grosserer  H.  P.  Lorentzen  (f  1855);  den  giver  enlige  Kvinder  af  Middel- 
klassen (ugifte  eller  Enker)  Bolig  til  modereret  Leje,  der  efter  Omstændig- 
hederne kan  bortfalde,  mod  et  Indskud,  som  Stiftelsen  forrenter  med  4  pCt. 
Ejendommen,  i  5  Stokv.,  har  8  Friboliger  og  34  Boliger  til  modereret  Leje. 
Assurancesum  112,000  Kr.;  andre  Aktiver  61,700  Kr.  Den  af  5  Medl. 
bestaaende  Bestyrelse  supplerer  sig  selv. 

Lægeforeningens  Boliger,  Østerbrogade  57  og  Strandvejen  (ved  Gas- 
værket), ere  opf.  for  at  formindske  den  Overfyldning  af  Mennesker,  som  finder 
Sted  i  de  daarhgere  Kvarterer  af  Byen,  og  forskaffe  de  ubemidlede  Klasser 
sunde  og  billige  Boliger.  Foretagendet  paabegyndtes  med  en  Kapital  paa  94,243 
Kr.,  som  var  tilovers  fra  den  Sum,  som  under  Koleraepidemien  1853  var 
stillet  til  Foreningens  og  Centralkomiteens  Disposition.  De  første  19  Huse 
opførtes  1854-71  paa  en  af  Kommunen  skænket  Grund,  henved  40,000  □ 
Al.  ved  Østerbrogade  paa  Østerfælled;  1878-79  opførtes  nye  11  Huse  paa  et 
ligeledes  af  Kommunen  skænket  Areal,  c.  3  Td.  Ld.,  ved  Østre  Gasværk 
paa  Strandvejen.  I  alt  er  der  nu  715  Lejligheder,  med  c.  2200  Beboere; 
der  uddeles  aarl.  c.  600  Kr.  til  nogle  af  de  ældste  Beboere.  BoHgerne, 
som  vel  væsentlig  skylde  Lægeforeningen  deres  Fremkomst,  men  ikke  ejes 
^f  den,  have  en  Bestyrelse  paa  8  Medl.,  der  supplere  sig  selv, 

Lærlinge-Plejehjenamene,  N.-Søg.  1 1  og  Nordvestvej  60,  ere  opf. 
henholdsvis  1881-82  og  1903-4  af  den  ^Vii  1884  stift.  Forening  til 
Lærlinges  Uddannelse  i  Haandværk  og  Industri  for  hele  Landet  med  det 
Formaal  at  yde  trængende  og  værdige  Kaandværkslærlinge  (især  forældre- 
løse) et  Hjem  i  deres  Læretid;  Hjemmene  oppebære  Lærlingens  Ugeløn  og 
yde  ham  derfor  Ophold  og  fuld  Forplejning.  Hvert  af  Hjemmene  har  112 
Pladser.  Bygningen  i  N.-Søg.,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  med  et  højere  Midt- 
parti (Arkit.:  G.  E.  W.  Møller),  er  bogført  for  187,583  Kr.,  Inventariet  for 
37,902  Kr.;  andre  Aktiver  60,945  Kr.;  Gæld  69,000  Kr.  Bygningen  paa 
Nordvestvej,  tagen  i  Brug  Vn  1904,  er  opf.  af  røde  Sten  (Arkit.:  P.  Neer- 
skov    og   E.  C.  A.  Nielsen)  og  bestaar  af  en  Hovedbygning  i  Kælder  og  3 


298  Bygninger  og  Institutioner. 

Stokv.,  og  en  Tværbygn. ;  den  har  kostet  330,000  Kr.  (iivoraf  Grunden 
50,470).  Hjemmene  administreres  af  4  Medlemmer,  der  suppleres  af  For- 
eningens Bestyrelse. 

Poul  Fechtels  Hospital  (ogsaa  kaldet  P.  F!s  Boder,  Mønierhoderne 
eller  Haynborger  Sjæleboder),  Møntergade  2'^,  er  opr.  1570  (Fundats  af 
^/ii  1661,  ny  F.  af  ^^/g  1784)  af  Møntmester  Poul  Fechtel  (f  c.  1590), 
med  Huset  i  Mønterg.,  som  han  lod'  opføre  paa  en  af  Fr.  II  skænket  Grund 
(en  Del  af  Møntergaarden  eller  det  gi.  Skt.  Klare  Kloster)  til  Fribolig  for 
14  fattige  Tjenestefolk,  og  6000  Rd.,  som  hensattes  paa  Rente  hos  Ham- 
burg Magistrat.  Huset  brændte  1728,  men  genopførtes  1732;  1858  op- 
førtes en  ny  Bygning,  2  Stokv.,  der  nu  afgiver  Fribolig  for  29  ældre 
Kvinder  af  den  tjenende  Klasse,  som  hver  faar  50  Øre  ugtl. ;  desuden 
gives  40  Kr.  aarl.  til  en  ældre  Jomfru  eller  Enke  af  Stifterens  Familie. 
Stiftelsen  ejer,  foruden  Bj'-gningen,  der  er  assureret  for  30,000  Kr.,  en 
Kapital  paa  7  7,200  Kr.,  hvori  er  indbefattet  flere  Legater.  Bestyrelsen,  der 
supplerer  sig  selv,  bestaar  af  2  Administratorer  og  en  Forstander,  alle  af  Stif- 
terens Familie. 

Sabbatshvile,  Griffenfeldtsg.  9-11,  er  stiftet  ^/^  1885  og  opf.  1889  af 
Kristi.  Forening  for  Mænd  og  Kvinder  i  Kbh.  til  Alderdomshjem  for  Medl. 
af  Foreningen.  Bygningen  (Arkit. :  C.  L.  Thuren)  er  udvidet  i  1902  med 
Ejendommen  Nr.  9  og  bestaar  af  et  Forhus  af  røde  Sten  i  Kælder  og 
5  Stokv.  samt  et  Baghus;  i  Bygningen  findes  en  4200  □  Al.  stor  Andagtssal. 
Der  er  90  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  39  Friboliger  og  2  Boliger  for  mode- 
reret Leje.  Ejendommen  er  vurd.  til  341,000  Kr. ;  andre  Aktiver  2554 
Kr.;  Gæld   195,206  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Skomagerlavets  Stiftelse,  Nansensg.  40,  er  stiftet  ^/^  1853  med  en 
Ejendom  i  Roseng.  og  Klerkeg. ;  1881  mageskiftedes  den  med  den  nuv. 
Bygning  (Kælder  og  5  Stokv.);  den  har  50  LejHgheder,  hvoraf  f.  T.  24 
Friboliger  for  trængende  Mestre  og  deres  Enker,  og  er  vurd.  til  150,000 
Kr.;  andre  Aktiver  37,800  Kr.;  Gæld  99,354  Kr.  Lavet  ejer  desuden  en 
til  velgørende  Formaal  bestemt  Kapital  paa  6800  Kr.  Den  bestyres  af 
Lavets  Oldermand  og  6  af  dets  Interessenter. 

Soldenfeldts,  Brødrene,  Stiftelse,  Sortedamsdossering  85  og  Ryes- 
gade. 104,  er  oprettet  af  Brødr.  Boghandler  F.  V.  S.  (f  1881)  og  Etatsrd. 
J.  C.  S.  (t  1891)  ved  Testam.  af  ^Vs  1^81  og  toges  i  Brug  %o  1894. 
Den  stilfulde  Bygning  (fuldendt  1894),  af  røde  Mursten  med  Anvendelse 
af  Granit,  Kridtsten  m.  m.  efter  Tegn.  af  H.  B.  Storck,  har  kostet  c.  650,000 
Kr.  (hvoraf  Grunden  150,000)  og  bestaar  af  4  i  en  Rektangel  sammen- 
byggede Fløje,  hvoraf  de  to  Langfløje  vende  ud  til  Dosseringen  og  Ryes- 
gade, og  som  indeslutte  en  blomsterbeplantet  Gaard  med  Spnngvand;  alle 
Fløjene  ere  i  Kælder  og  4  Stokv.,  Langfløjene  med  brede  Korridorer  gennem 
Midten.  Paa  Fa9aden  ud  til  Dosseringen  er  der  et  stort,  rundbuet  Dør- 
parti med  Balkon  ovenover,  og  12  Kvindehoveder  (af  i^arsleff).  I  Forsam- 
lingssalen i  nederste  Stokv.  lindes  et  Maleri  af  Fr.  Schwartz,  de  kloge 
og  de  daarlige  Jomfruer,  omgivet  af  Vægmalerier,  og  Marmorbuster  af 
Stifterne  (Etatsrd.  S.  af  Aarsleff,  Boghandler  S.  af  Bærentzen).  Stiftelsen 
har  to  Afdelinger:  A  med  71  Friboliger  for  værdige  og  trængende  aldrende 
Lærerinder,  Husjomfruer  og  andre  Fruentimmer  i  lign.  Stillinger  (for  det 
meste  2  Værelser  og  Køkken),  og  B  (Fløjen  mod  Ryesgade)  med  54  Fri- 
boliger for  værdige  og  trængende  aldrende  Tjenestepiger  (1  Vær.  og  Køkken). 


Kbhvnske.  Stiltelser. 


299 


Ejendommen  er  vurd.  til  600,000  Kr.;   andre  Aktiver  940,000  Kr.    Stiftelsen 
bestyres  af  Magistraten. 

Soldins  Stiftelse  {„Salomon  S.  og  Hustru  Hanne  Soldins  Stiftelse^'') ^ 
Hj.  af  Skindergade,  Lille  Fiolstræde  og  Dyrkjøb,  oprettet  ^^/^  1845  af 
Hanne  S.,  f.  Ruben  (f  1850),  Enke  efter  Boghandler  Salomon  S.  (f  1837), 
traadt  i  Virksomhed  1854,  efter  at  Ejendommen  —  den  af  Staten  1812- 
15  paa  den  gamle  Metropolitanskoles  Grund  (se  S.  221)  opførte  „kgl.  Byg- 
ning" (ogsaa  kaldet  „Trøstens  Bolig")  for  mindre  formuende  Familier  — 
var  bleven  købt  for  42,000  Rd.;  Fundatsen  er  af  ^^j  1876  (stadf.  ^j^^). 
Huset  er  bestemt  til  Bolig  for  uformuende  og  aldrende  Enker  eller  ugifte 
Fruentimmer  af  Middel-  eller  Borgerstand  mod  en  ringe  Leje  eller  uden 
Betaling.    Stiftelsen    har    29    Friboliger  og   1 1   Boliger  til  billig  Leje.    Ejen- 


Soldenfeldts  Stiftelse. 


dommen,  i  Kælder  og  4  Stokv.,  er  assureret  for  141,200  Kr. ;  andre 
Aktiver  46,793  Kr.  Den  bestyres  under  Borgerrepræsentationen  af  en  In- 
spektør. (Se  V.  B.  Jahlonsky^  Salomon  S.  og  Hustru  Hanne  S.  Stift., 
Kbh.   1904). 

Stiftelsen  for  gamle  Haandværksmestre  og  deres  Enker  i 
trange  Kaar  {Haandværkerstif teisen)^  Blegdamsvej  74,  er  opr.  ^^^  1835 
ved  Indskud  fra  de  kbhvske.  Lav  og  ved  Gaver  og  Legater  til  Fribolig 
for  gamle,  værdige  og  trængende  Haandværksmestre,  der  ere  eller  have 
været  Borgere  i  Kbh.,  samt  Enker  efter  saadanne.  Stiftelsen  aabnedes  ^/g 
1837  i  dens  fhv.,  nu  solgte  Bygning  Hj.  af  Vestervoldg.  og  Ny  Kongensg. 
Den  nuv.  Bygning,  tagen  i  Brug  Dec.  1902,  er  opf.  af  Granit  og  røde  Mursten 
(Arkit. :  Emil  Jørgensen)  og  bestaar  af  4  Fløje  i  Kælder  og  5  Stokv.  og 
har  100  Lejligheder,  hvoraf  64  Friboliger  („Archit."  '^^\^\9^2).  Assurancesum 
470,000  Kr.  (Grunden  har  kostet   117,000  Kr.);  andre  Aktiver  69,000  Kr. 


300  Bygninger  og  Institutioner, 

foruden  Stenhuggermester  J.  F.  Schellers  Legat,  200,000  Kr. ;  Stiftelsen 
bestyres  af  9  Haandværksmestre,  som  vælges  af  Generalforsamlingen,  der 
bestaar  af  Lavenes  Oldermænd,  en  Bogtrykker  og  en  Skibsbygmester. 

Suhrs  Friboliger,  Valdemarsg.  5,  7  og  9,  opr.  af  Etatsrd.  O.  B.  Suhr 
(t  1875)  og  Hustru  Ida  Marie  Suhr,  f.  Becher  (f  1897),  ved  Testam.  af 
27/^  1874  og  traadt  i  Virksomhed  i  Okt.  1877,  har  12  Friboliger  for 
trængende  Grosserere  og  Grosserer-Enker.  Ejendommen,  vurd.  til  120,000 
Kr.,  bestaar  af  3  Bygninger  (Arkit. :  L.P.Fenger),  opførte  1876-7  7  af 
gule  Mursten  i  Kælder  og  2  Stokv.,  der  indeslutte  et  til  Gaden  aabent 
Haveanlæg,  i  hvis  Midte  en  Merkurstatue  af  Zink  (se  „Architekten"  ^^/g 
1905).  Stiftelsen  bestyres  af  Grosserer  Societetets  Komité,  der  udreder 
Omkostningerne  ved  dens  Drift. 

Sømandshjemmet,  Hj.  af  Wildersgade  (68)  og  Baadsmandsstræde  (9), 
er  opr.  i  1876  af  Sømands/or eningen  med  det  Formaal  at  skaffe  Søfolk 
og  deres  Enker  billige  og  sunde  Boliger.  Ejendommen  (5  Stokv.)  rummer 
73  Lejligheder  samt  et  Sømandshotel  med  27  Værelser.  Assurancesum 
260,200  Kr.;  Aktiver  9050  Kr.;   Gæld  221,040  Kr. 

Tømrerlavs,  Kbhs.,  Stiftelse,  Valdemarsg,  11-13,  er  opr.  ^^/g  1879. 
Bygningen,  af  røde  Sten,  2  Fløje,  i  Kælder  og  to  Stokv.,  med  takkede 
Gavle,  sammenbyggede  ved  et  Midtparti  (Arkit.:  L.  Vold),  har  16  Lejlig- 
heder, hvoraf  f.  T.  2  Friboliger.  Foruden  Ejendommen,  bogført  for  69,000 
Kr.,  ejer  Stiftelsen  23,100  Kr.;  Gæld   18,000  Kr. 

Vajsenhusianernes Forening  „Det  gode  Minde"'sStiftelse,Ahornsg. 
7-9,  er  opr.  af  Foreningen  (stift,  ^^/i  1858)  i  1886  til  Fribolig  for  ældre 
trængende  Vajsenhusianere.  Bygningen  (Kælder  og  5  Stokv.)  har  22 
Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  9  Friboliger.  Ejendommen  er  vurd.  til  76,000 
Kr.;  andre  Aktiver  40,406  Kr. ;  Gæld  33,500  Kr.  Stiftelsen  bestyres  af 
Foreningens  Bestyrelse. 


III.     Stiftelser  for  bestemte  Trossamfund. 

Skt.  Petri  Kirkes,  Thymes  og  Pelts  Pleje  stiftelse,  Larsleistræde 
7,  er  opr.  c.  1720  for  Midler,  der  skænkedes  1716  (af  Peder  Lund,  f  1716, 
og  Lorenz  Kettels,  t  1721)  og  1718  (af  Elisab.  Lengercken,  f.  Holst, 
t  1718);  den  udvidedes  17  54  med  en  af  Kirkeældste  V.  Thyme  (f  1775) 
skænket  Bygning,  hvorefter  den  fik  Navn  af  Skt.  Petri  KirJies  og  Thymes 
Plejehus.  Efter  at  begge  Huse  vare  brændte  1807,  genopførtes  de  som 
een  Bygning  (for  22  Personer)  og  forenedes  1822  med  et  af  Sukkerrafinadør 
Abrah.  Pelt  i  1780  stiftet  Fattig-  og  Arbejdshus  {Pelts  Plejehus)  for  16 
gi.  trængende  af  Menigheden  (8  af  hvert  Køn).  Den  paa  den  gamle  Grund 
nyopførte  Bygning  (Arkit. :  F.  L.  Levy),  der  ligger  ud  til  Gaden  ved  den 
nye  Skolebygning,  men  skilt  fra  denne  ved  Legepladsen,  er  indviet  ^/n 
1899  samtidig  med  Skolen  (se  S.  230),  er  af  røde  Sten  i  gammeldags 
Stil,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  og  bestaar  af  3  Fløje,  der  omslutte  en  lille 
Urtegaard;  i  Stuen  ud  til  Gaarden  er  der  en  lukket  Arkaderække;  Portalen 
ud  til  Gaden  er  prydet  med  to  Granithunde.  Stiftelsen  har  Plads  for  35 
ældre  og  svagelige,  trængende  Medlemmer  af  Menigheden.  Bygningen  er 
vurd.  til  90,000  Kr. ;  Formue:  c.  100,000  Kr.  Stiftelsen  bestyres  af  Kirkens 
Patronat  og  Kirkekollegium. 


Kbhvnske.  Stiftelser.  301 

Brødrene  Petersens  Jomfrukloster,  Amagei-torv  29,  er  opr.  17  58 
efter  Testam.  af  ^%2  1755  af  Silke-  og  Klædekræmmer  Albr.  Petersen 
(t  1761)  for  sig  og  Broderen  Sebastian  P.  (f  17  55)  med  hans  Gaard  og 
c.  90,000  Rd.  (nu  c.  245,000  Kr.)  under  Navn  at  „de  Brødr.  Petersens 
Jomfru-Sæde  eller  -Kloster";  men  Virksomheden  begyndte  først  1769,  efter 
at  der  paa  Grunden  var  opført  en  helt  ny  Bygning  efter  Tegn.  af  Hars- 
dorff  (Grundst.  nedlagt  ^^/^  1768  af  J.  H.  E.  Bernstorff).  Bygningen  brændte 
1795,  men  genopførtes  faa  Aar  efter.  I  Klosteret  optages  nu  16  Konven- 
tualinder,  som  have  fyldt  35  Aar,  dog  har  Testators  Familie  Fortrinsret 
uanset  Alderen,  dernæst  af  Kræmmer-  og  Købmandsstanden  og  af  den 
gejstl.  Stand,  hvilke  alle  skulle  høre  til  eller  dog  siden  søge  Skt.  Petri 
Kirke.  Priorinden  faar  800,  hver  af  de  15  andre  Konventualinder  640  Kr. 
aarl.  foruden  FriboHg  (2  Vær.  med  Køkken).  Bygningen  er  i  Kælder  og 
3  Stokv.  (Kælderen  og  Stuen  udlejes  til  Butikker).  Stiftelsen  bestyres  af 
Skt.  Petri  Kirkes  Patronat  og  Kirkekollegium. 

Mariahj emmet,  katolsk  Tjenestepigeskole,  Vester  Voldgade  115  („Vester- 
hus"),  stiftet  1898  af  Baron  og  Baronesse  Stampe-Charisius,  aabnet  ^/^ 
1902,  har  til  Formaal  at  uddanne  ubemidlede  katolske  Piger  i  Husgerning; 
20  Pladser  (de  fleste  Fripladser).  Med  Skolen  er  forbundet  et  Pensionat. 
Bygningen  (Arkit. :  V.  Friederichsen),  af  røde  Sten  i  Kælder  og  4  Stokv., 
rummer  ogsaa  det  S.  95  omtalte  Skt.  Knuds  Kapel.  Stiftelsen  ejer  foruden 
Bygningen,  med  Inventar  vurd.  til  400,000  Kr.,  en  Kapital  paa  100,000 
Kr.    Den  bestyres  af  Stifterinden  og  2   andre  Damer. 

Det  mosaiske  Trossamfunds  Stiftelsesbygning,  Ny  Kongensg.  6- 
12.  Ved  Salg  af  de  ndfr.  nævnte  ældre  Stiftelsesbygninger,  ved  Tilskud 
af  Samfundets  Kasse  og  ved  frivillige  Gaver  fra  Menigheden  købtes  i  1901 
den  Treschowske  Gaard  og  Naboejendommen.  Medens  den  gamle  Hoved- 
bygning (Kælder  og  4  Stokv.)  bevaredes  som  Menighedshus  eller  Admini- 
strationsbygning (i  Stuen  er  bl.  a.  Foredragssal  og  Bibliotek,  paa  1.  Sal 
Kontorer  og  Repræsentantskabssal  samt  et  lille  Museum  for  jødisk  Kultur, 
paa  3.  Sal  et  Børnehjem),  opførtes  fra  nyt  i  1902  den  egentlige  Stiftelses- 
bygning,  Kælder  og  4  Stokv.,  for  c.  200,000  Kr.  og  toges  i  Brug  1903 
(Arkit.  F.  Levy).  Den  bestaar  af  3  Fløje,  der  omslutte  en  beplantet  Gaard ; 
Fa9aden  ud  til  Gaden  har  Sokkel  og  Portaler  af  Granit  samt  over  Porten 
en  Altan  af  Bremersten,  men  er  i  øvrigt  pudset  (se  „Architekten"  ^^/g 
1903).  Den  indeholder  3  Stiftelser:  Godgørenhed^  opr.  1813  af  Repræ- 
sentanter for  Menigheden  med  et  Hus  i  Borgerg.  41,  ombygget  1850,  til 
Fribolig  for  21  trængende  jød.  Familier.  Melchiors  Stiftelse^  opr.  ved 
Testam.  af  ^i/^  1845  af  Grosserer  G.  M.  M.  (f  1845)  med  et  Hus  i  Løn- 
gangsstræde  19  (nu  solgt  til  Hjemmet  for  døvstumme)  til  8  Boliger  mod 
billig  Leje  for  uformuende  jød.  Personer.  Eibeschiiiz'  Fribolig,  opr.  ^^/^^ 
1834  af  Justitsr.  S.  A.  E.  (f  1856)  med  et  Hus  i  Kompagnistræde  12  for 
14  jød.  Familier,  deraf  4  fortrinsvis  af  Stifterens  og  Hustrus  Slægt.  Stif- 
telsesbygningen  har  nu  i  alt  40  Boliger;  Lejlighederne  i  Forhuset  ere  2-3 
Værelser  med  Entré  og  Køkken,  de  i  Sidefløjene  1  Vær.  med  Alkove  og 
Tekøkken  (den  ene  Sidefløj  for  Mænd,  den  anden  for  Kvinder). 

Desuden  høre  under  Trossamfundet  endnu  3  Stiftelser:  Lena  Frænkels 
Stiftelse  Rosengaarden  3  (4  Stokv.),  oprettet  1827  af  Lena  Frænkel,  f. 
Levin  (f  1833),  Enke  efter  Handelsmd.  A.  Frænkel  (f  1827),  med  12  Fri- 
boliger  og    2   Boliger  til  billig  Leje  for  uformuende  jød.  Familier.    Meyers 


302  Bygninger  og  Institutioner 

Minde,  opr.  ved  Testam.  af  ^\^  1813  af  Hofraad  D.  A.  M.  med  et  Hus  (3 
Stokv.)  i  Krystalg.  bag  ved  Synagogen  og  24,000  Rd.,  til  Fribolig  for 
uformuende  jød.  Familier ;  Huset  købtes  1824;  nu  34 Friboliger.  N.  J.  Frænkels 
Alderdomshjem,  Skinderg.  36  og  Dyrkjøb  3,  opr.  ved  Testam.  af  ^^/g  1895 
af  fhv.  Prokurist  N.  J.  F.  (f  1897)  for  værdige  trængende  jød.  Mænd  og 
Kvinder,  som  faa  Ophold  og  fuld  Forplejning  efter  jød.  Ritus.  Bygningen,  der 
indviedes  '^^[^  1899  (Kælder  og  4  Stokv.),  har  Plads  f.  T.  for  8  Alumner  og 
er  købt  for  c.  170,000  Kr.;  andre  Aktiver  100,000  Kr.;  Gæld  60,000  Kr. 
Alle  Stiftelserne  undtagen  Alderdomshjemmet  (der  har  egen  Bestyrelse) 
bestyres  af  Samfundets  Repræsentanter,  der  desuden  have  under  sig  Legater 
og  Kapitaler  til  et  Beløb  af  4,956,000  Kr. 


IV.     Stiftelser,  som  henhøre  under  Foreninger. 

Alderdomsbolig  for  Søværnets  Underklasser,  Rosenvængets  Allé 
21  og  Fakse  Tværg.  2-6  (begge  i  5  Stokv.),  ere  opf.  1878  og  senere 
af  Foreningen  af  8.  April  l8/j,  stiftet  af  Kontreadmiral  C.  W.  Schøn- 
heyder  (f  1897).  Ejendommene  have  tiis.  72  Lejligheder,  hvoraf  f.  T. 
56  Friboliger  for  gi.  Medlemmer  og  deres  Enker,  og  ere  vurd.  til  hnvis. 
164,000  og  85,400  Kr.;  andre  Aktiver  21,600,  Gæld  110,400  Kr.  Stiftelsen 
bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Aldershvile,  Ryesg.  58  og  0-Voldg.  18,  20  og  22,  er  opr.  185  7  af 
Foreningen  li  I  SHf teisen  for  trængende  Restauratører  og  Værtshusholdere 
samt  deres  Enker  af  ^/g  18^6.  Ejendommene  (hnvis.  i  Kælder  og  5  Stokv. 
og  i  4  Stokv.),  der  tiis.  have  85  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  26  Friboliger, 
ere  bogførte  for  196,800  Kr.;  andre  Aktiver,  derunder  Legater,  35,529  Kr. ; 
Gæld    148,25  7  Kr.    Stiftelsen  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Barber-  og  Frisørforeningens  Stiftelse,  Schacksg.  8-10,  er  opr. 
^^/i2  1894  af  Barher-  og  Frisørforeningen  af  ^^/g  l86i.  Bygningen 
(Kælder  og  5  Stokv.)  har  28  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  4  Friboliger  og  1 
Bolig  til  modereret  Leje,  og  er  vurd.  til  100,000  Kr.;  Gæld  57,000  Kr. 
Egen  Bestyrelse. 

Bogbinder  Hjælpeforeningens  Stiftelse,  Elmeg.  24-26,  er  opr.  i 
1864.  Bygningen  (Kælder  og  5  Stokv.),  har  28  Lejligheder,  hvoraf  5 
Friboliger  for  gamle,  trængende  Bogbindere  og  deres  Enker,  og  er  vurd. 
til  115,000  Kr. ;  Gæld  62,443  Kr.  Foreningen  ejer  desuden  en  til  vel- 
gørende Formaal  bestemt  Kapital  paa  14,856  Kr.  Stiftelsen  bestyres  af 
Foreningens  Bestyrelse. 

Brandfolkenes  Stiftelse,  Eriksgade  12-14,  er  grl.  af  „Brandvæsenets 
Byggeforening"  i  1868.  Bygningen,  opf.  1886-87  (Kælder  og  5  Stokv.), 
har  24  Lejligheder,  hvoraf  9  Friboliger  for  gi.  afskedigede  Brandfolk; 
Assurancesum  58,000,  Gæld  37,000  Kr.  Stiftelsen  bestyres  af  den  i  1901 
ved  Sammenslutning  af  3  tidligere  bestaaende  Foreninger  dannede  Brand- 
folkenes  Understøttelsesforening. 

Bræstrups  Stiftelse,  Nørre  Allé  17,  opr.  i  Anledn.  af  Politidirektør, 
Konferensrd.  C.  J.  C.  Bræstrups  50  Aars  Jubilæum  ^^/jg  1860  af  en  For- 
ening af  Politibetjente.  Bygningen,  opf.  1863-64  (Kælder  og  4  Stokv., 
Arkit.:  Th.  Sørensen),  har  33  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  15  Friboliger  og  3 
Boliger    til  -modereret    Leje    for    gi.    Politibetjente    med    Hustruer    og   deres 


Kbhvnske.  Stiftelser.  303 

Enker,  og  er  assureret  for  65,340  Kr.;  andre  Aktiver  600  Kr.  Stiftelsen 
bestyres  af  3   af  Bræstrup  Stiftelses  Forening  valgte  Medlemmer. 

Grovsmedeforeningens  Alderdomshjem,  Ryesg.  70,  er  opr.  1882 
af  Grovsmedeforeningens  (stiftet  187  3)  Byggefond  til  Fribolig  for  trængende, 
gamle,  arbejdsudygtige  Medlemmer  af  Foreningen  og  disses  Enker.  Byg- 
ningen (4  Stokv.)  har  45  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  2  Friboliger,  og  er 
vurd.  til  128,000  Kr. ;  andre  Aktiver  12,161,  Gæld  58,367  Kr.  Det  be- 
styres af  Foreningens  Bestyrelse. 

Guldsmedelavets  Byggeforenings  Stiftelse,  Læssoesg.  13,  opr.  1887 
af  den  ^/jg  1871  stiftede  Forening,  med  19  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  8 
Friboliger  for  Interessenter  i  Guldsmedelavet  og  for  Fagets  Svende.  Ejen- 
dommen (5  Stokv.)  er  vurd.  til  74,000  Kr.;  andre  Aktiver  51,200,  Gæld 
4500  Kr.     Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Høkerforeningens  Stiftelse,  Aldershaab,  Peder  Skramsg.  16  og 
U}.  af  Classensg.  (44)  og  Lipkesg.  (6-16),  er  stift.  1848.  Bygningerne, 
opf.  hnvis.  i  1871  og  1892  (begge  i  Kælder  og  5  Stokv.),  have  hnvis. 
80  og  83  Lejligheder,  hvoraf  43  og  12  ere  Friboliger,  og  ere  vurd.  til 
252,000  og  330,000  Kr.;  andre  Aktiver  60,000,  Gæld  278,000  Kr.  Stif- 
telsen bestyres  af  Høkerkorporationens  Formand  og  4  af  dens  Medlemmer. 

Hørkræmmerforeningens  Stiftelse,  Kapelvej  9  (Kælder  og  5  Stokv.), 
opr.  i  1884  af  Hør  kræmmer  foreningen  af  ^^1^  l88l^  er  bestemt  til  senere 
at  give  Fribolig  til  Foreningens  Medlemmer  (f.  T.  er  der  ingen  Fribolig). 
Assurancesum   66,000  Kr.;   Gæld   37,000  Kr,    Bestyres  af  Foreningen. 

Kommunelærernes  og  Kommunelærerindernes  Stiftelse,  Bleg- 
damsvej 106,  opf.  1889  af  den  1873  stift.  Fore7iing  af  Lærere  og 
Lærerinder  ved  Kbhs.  Kommuneskoler .  Bygningen  (Kælder  og  4  Stokv.) 
indeholder  33  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  6  Friboliger  for  trængende  Med- 
lemmer, der  ere  afskedigede,  eller  for  Medlemmers  trængende  Efterladte, 
og  er  vurd.  til  100,000  Kr. ;  andre  Aktiver  22,024,  Gæld  56,683  Kr. 
Stiftelsen  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Kontorbudeforenings,  Kbhs.,  Stiftelse,  Korsg.  17,  er  opr.  ^n  1875. 
Bygningen  (5  Stokv.)  har  24  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  2  Friboliger  (andre 
faa  Huslejehjælp),  for  gamle  Medl.  og  deres  Enker,  og  er  vurd.  til  62,000 
Kr. ;  andre  Aktiver   1 1,700  Kr.    Den  bestjTes  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Malernes  Understøttelsesfond,  stiftet  1854,  har  i  1874  erhvervet 
Ejendommen  Slotsg.  36  til  PViboliger  for  gamle  trængende  Medlemmer, 
saavel  Mestre  som  Svende  eller  deres  Enker.  Bygningen  (5  Stokv.)  har  30 
Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  20  Friboliger  og  20  Lejeboliger,  og  er  vurd.  til 
72,500  Kr.;  Legatkapital  32,800,  Gæld  10,058  Kr.  Egen  Bestyrelse.  (Se 
„Malernes  Understøttelsesf.   i  de  forløbne   50  Aar",  Kbh.    1904). 

Manufakturhandlerforeningens  Fribolig,  Ryesg.  119,  er  opf.  1873. 
Bygningen  (5  Stokv.)  har  19  Friboliger  og  er  vurd.  til  66,000  Kr.;  Gæld 
20,000  Kr.  Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse.  (Se  Medd.  fra  „Manu- 
fakturhandlerforeningen",  Kbh.    1887). 

Marinens  Underofficerers  Stiftelse,  Baggesensgade  6,  er  opr.  i 
1884  dX  Foreningen  ..Marinens  Underofficerer'' .  stift,  ^/g  1869.  Bygningen 
(Kælder  og  5  Stokv.)  har  32  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  2  Friboliger  og  6 
Boliger  til  modereret  Leje,  og  er  bogført  for  142,400  Kr.;  andre  Aktiver 
18,900,  Gæld  63,7  50  Kr.  Den  bestyres  af  en  Direktør,  en  Formand  og 
4  Underofficerer. 


304  Bygninger  og  Institutioner. 

Marskandiserforeningens  Stiftelse,  Ryesgade  73,  er  opr.  i  1888 
af  den  ^^/g  1881  stift.  Forening.  Bygningen  (Kælder  og  5  Stokv.)  har  23 
Lejligheder,  hvoraf  endnu  ingen  Fribolig,  og  er  vurd.  til  70,000  Kr. ; 
andre  Aktiver  7245,  Gæld  45,850  Kr.    Bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Murerstiftelsen,  Smedeg.  10,  er  opr.  ^/^  1852  af  Mursvendeselskabet, 
fra  1881  kaldet  Murersvendeforeningen.  Den  første  Bygning  opførtes 
1859-60;  den  nuv.,  der  er  opf.  1891  (5  Stokv.),  har  83  Lejligheder, 
hvoraf  f.  T.  38  Friboliger  for  gamle,  trængende  Medlemmer  af  Foreningen 
og  deres  Enker,  og  er  vurd.  til  225,000  Kr. ;  andre  Aktiver  27,650,  Gæld 
1 10,000  Kr.  Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse  og  Repræsentantskab. 
(Se   „Til  Minde  om  Murerstiftelsen",  Kbh.    1902). 

Møbelhandlerforeningens  Stiftelse,  Hj.  af  N.-Farimagsg.  (51)  og 
Vendersg.  (19),  er  grundlagt  i  187  7  af  den  ^^/g  1867  stift.  Forening. 
Bygningen  (Kælder  og  5  Stokv?)  har  24  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  10 
Friboliger,  og  er  vurd.  til  98,000  Kr. ;  andre  Aktiver,  derunder  Legater, 
27,773,  Gæld  32,229  Kr.  Den  bestyres  af  Foreningens  Formand,  Næst- 
formand og   5   Medlemmer. 

Odd  Fellow  Ordenen  har  flg.  4  Stiftelser:  Scandinavia  Logens  Enke- 
og  Alderdomshjem  „Sai?iaria^\  Hobrog.  4;  Ejendommen  (Kælder  og  4 
Stokv.),  købt  ^^/i2  1901,  har  endnu  ingen  Fribolig;  Vurderingssum  60,000 
Kr. ;  Gæld  46,600  Kr.  Progres  Logens  Enke-  og  Alderdomshjem,  Ægirsg. 
66-68;  opr.  ^/g  1902.  Ejendommen  (Kælder  og  4  Stokv.)  har  20  Lejlig- 
heder, hvoraf  f.  T.  4  Friboliger  og  8  Lejligheder  til  modereret  Leje.  Vur- 
deringssum 100,000  Kr. ;  Gæld  7  7,000  Kr.  Eureka  Logens  Enke-  og 
Alderdomshjem^  Godsbaneg.  9-15,  opr.  ^/g  1903;  Ejendommen  (Kælder 
og  5  Stokv.)  har  40  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  1  Fribolig.  Vurderingssum 
190,000  Kr.;  Gæld  129,500  Kr.  Enke-  og  Alderdomshjemmet  ,,  Odd  Fellow 
Hvile'\  Hobrog.  5-15,  Grundst.  nedlagt  ^^/g  1901,  indviet  ^s/^o  1902  (224 
F.  lang  Fa9ade;  røde  Sten;  Arkit. :  I.  C.  Berg;  over  Bygningen  en  Gruppe 
af  Billedhugger  H.  C.  Petersen),  opr.  af  den  i  1884  stift.  Forening  „Odd 
Fellow  Hvile";    Ejendommen    (5    Stokv.)  har  59  Lejligheder,  hvoraf  f.  T. 

4  Friboliger  og  2  Lejligheder  til  modereret  Leje;  Vurderingssum  360,000  Kr. ; 
Gæld  263,000  Kr. 

Opvarter-  og  Tjenerforeningens  Stiftelse,  Nordvestvej  6,  er  opf. 
1871  af  den  ^^/g  1866  stift.  Forening.  Bygningen  (Kælder  og  5  Stokv.) 
har  23  Lejligheder,  hvoraf  7  Friboliger  for  gi.  værdige  Medlemmer  og  deres 
Enker.,  og  er  vurd.  til  65,000  Kr.;  andre  Aktiver  32,600,  Gæld  34,300 
Kr.    Den  bestyres  af  en  Formand,  en  Næstformand  og  5   Medl. 

Oxholms  Minde,  Upsalag.  3-5,  er  opr.  af  Hoffunktionærernes  Laane- 
\samt  Husleje-  og  Byggeforening  af  ^^/j  i886  ved  Justitsrd.,  Ekspeditions- 
sekretær K.  W.  Holm  (Navnet  er  taget  efter  Overkmhr.  V.  T.  Oxholm, 
t  1876),  af  hvem  der  paa  Fa9aden  er  en  Buste),  til  Fribolig  eller  Bolig 
til  billig  Leje  for  Medlemmer  af  Foreningen.  Den  stilfulde  Bygning,  opf.  1903 
i  Kælder  og  5  Stokv.  (Arkit. :  E.  Blichfeldt)  har  20  Lejligheder,  alle  til 
modereret  Leje.  Assurancesum  80,800  Kr. ;  Gæld  45,000  Kr.  Stiftelsen 
bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Postbudenes  Byggeforening,  stift,  ^/g  1872,  har  3  Ejendomme: 
Vendersg.    21,    Brorsonsg.    10    og  Peter  Fabersg.    16-22   (alle  i  Kælder  og 

5  Stokv.).    Alle  Lejligheder  i  disse  ere  udlejede,  idet  Foreningen  giver  Hus- 
lejehjælp  til    Medlemmer   i   Stedet  for  Fribolig.    Ejendommene  ere  vurd.  til 


Kbhvnske.  Stiftelser.  305 

hnvis.  90,000,  86,000  og  140,000  Kr.;  andre  Aktiver  24,628,  Gæld  150,000 
Kr.    De  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Sadelmager-  og  Tapetsererlavets  Stiftelse,  Østre  Fasanvej  101-103, 
er  opr.  i  1878.  Den  nuv.  Bygning,  i  Kælder  og  5  Stokv.  (den  første  laa 
i  Meinungsg.),  har  16  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  8  Friboliger,  og  er  vurd. 
til  98,000  Kr. ;  Legatkapital  10,000,  Gæld  46,000  Kr.    Den  bestyres  af  Lavet. 

Sadelmager-  og  Tapetserersvendeforeningens  Stiftelse,  Meinungsg. 
16,  er  opr.  i  1874.  Bygningen  (5  Stokv.)  har  19  Lejligheder,  hvoraf  6 
Friboliger  for  trængende  Medlemmer  og  disses  Enker,  og  er  bogført  for 
56,500  Kr.;  andre  Aktiver  6100,  Gæld  25,100  Kr.  Den  bestyres  af  For- 
eningens Bestyrelse. 

Skipperforeningens  Stiftelse,  Istedg.  34-38,  er  opf.  1858-59  af 
Foreningen.  Bygningen  (4  Stokv.)  har  67  Lejligheder,  hvoraf  38  Friboliger 
og  2  Boliger  til  modereret  Leje  for  gi.  trængende  Skippere  og  deres  Enker, 
og  er  assureret  for  286,900  Kr.;  andre  Aktiver  174,600,  Gæld  74,000  Kr. 
Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse.  I  Porten  er  1903  opsat  en  Minde- 
tavle (Portrætmed.,  af  Elna  Steen)    over  Foreningens  Formand  Cl.  Børnsen. 

Skomagersvendebroderskabets  Stiftelse,  Gasværksvej  25-27,  er 
opf.  ^^/g  1858.  Bygningen  (3  Stokv.)  har  34  Lejligheder,  hvoraf  4  Fri- 
boliger for  gi.  trængende  Svende  og  deres  Enker,  og  er  assureret  for 
55,400  Kr.;  Legatkapital  2600  Kr.,  Gæld  16,000  Kr.  Den  bestyres  af  en 
af  Interessenterne  valgt  Bestyrelse. 

Skrædermestrenes  Stiftelse,  Victoriag.  18,  er  stiftet  i  1858.  Byg- 
ningen (5  Stokv.)  har  56  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  24  Friboliger  og  23 
Boliger  til  modereret  Leje  for  gi.  trængende  Mestre  og  deres  Enker,  og  er 
vurd.  til  122,000  Kr.;  andre  Aktiver  95,826,  Gæld  11,267  Kr.  Den  be- 
styres af  et  Interessentskab  af  Mestre. 

Skrædersvendenes  Stiftelse,  Skt.  Hansg.  7,  er  opr.  af  det  tidligere 
Skrædersvendelav,  nu  Skrædersvendeforeningen,  og  taget  i  Brug  ^^/^  1862. 
Ejendommen  (Kælder  og  4  Stokv.)  har  38  Lejligheder,  alle  Friboliger  for 
trængende  Svende  og  deres  Enker.  Assurancesum  63,600  Kr. ;  Legatkapital 
33,800,  Gæld  2000  Kr.    Dens  Bestyrelse  vælges  af  Svendeforeningen. 

Smedemesterforeningens  Stiftelse,  Meinungsg.  17,  er  opr.  ^^/g  1884 
ved  frivillige  Bidrag  fra  Foreningens  Medlemmer  til  Bohg  for  mindst  60 
Aar  gi.  Medlemmer  og  50  Aar  gi.  Enker  efter  Medlemmer.  Bygningen 
(Kælder  og  5  Stokv.)  har  20  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  4  Friboliger  og  1 
Bolig  til  modereret  Leje,  og  er  vurd.  til  62,000  Kr.;  andre  Aktiver  42,256, 
Gæld  24,000  Kr.    Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Snedkerlavets  Friboliger,  Grønneg.  41,  ere  opr.  i  1861.  Bygningen, 
der  er  en  Del  (Sidehuset)  af  Lavets  Ejendom,  har  8  Friboliger;  dens 
Værdi  er  c.  20,000  Kr. ;  andre  Aktiver  25,500  Kr.    Styres  af  Lavets  Bestyrelse. 

Snedkersvendenes  Stiftelse,  GL  Kongevej  35-37,  er  opr.  i  1857  af 
det  gamle  Snedkerlav  (senere  „De  forenede  Snedkere  af  1862").  Byg- 
ningen (Kælder  og  4  Stokv.)  har  110  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  46  Fri- 
boliger, og  er  vurd.  til  360,000  Kr.;  andre  Aktiver  14,350,  Gæld  199,440 
Kr.    Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Sygeplejerskernes  Hus,  Andreas  Bjørnsg.  12-14,  er  opr.  af  Syge- 
plejerske foreningen  i  1901.  Bygningen  (5  Stokv.)  har  19  Lejligheder, 
hvoraf  f.  T.  5  Friboliger,  og  er  assureret  for  85,800  Kr.;  Gæld  50,000 
Kr.    Bestyres  af  Foreningen. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,2.  20 


306  Bygninger  og  Institutioner. 

Søetatens  Enkebolig,  Baadsmandsstræde  21-31,  er  opf.  1864-65  af 
Foreningen  for  Tilvejebringelse  af  en  Fribolig  for  Enker  efter  Mættd  i 
Søetatens  faste  Tjeneste^  stift,  -^/g  1851.  Bygningen  (4  Stokv.)  har  57 
Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  20  Friboliger,  og  er  assureret  for  163,200  Kr. ;  andre 
Aktiver  56,000,   Gæld   50,000  Kr.     Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Toldrorsbetjentforeningens  Alderdoms-  og  Enkebolig,  Hj.  af 
Aalborgg.  (29)  og  Randersg.  (11),  6  Stokv.,  er  opr.  ^^/u  1893.  Af  Ejen- 
dommens 24  Lejligheder  er  endnu  ingen  Fribolig;  Assurancesum  88,000 
Kr.;  Gæld   70,793  Kr. 

Typografernes  Stiftelser,  Lille  Istedg.  4,  Victoriag.  23  og  Boyesg. 
3-11,  ere  grl.  1857  af  Typografernes  Byggeforening.  Den  første  Bygning 
(5  Stokv.)  er  opf.  1870-71,  den  anden  (5  Stokv.)  købtes  1884.  Byg- 
ningen i  Boyesg.  er  opf.  1902-3,  indviet  ^^/^q  1903,  efter  Tegn.  af  Arkit. 
Christen  Larsen  og  danner  et  stort  Kompleks  af  røde  Sten,  der  bestaar  af 
3  sammenbyggede  Fløje  (5  Stokv.  med  Mansardetage),  som  omfatte  en 
med  Anlæg  og  Vandkumme  prydet  firkantet  Gaard,  der  ud  til  Gaden  er 
lukket  ved  et  Jærngitter  mellem  murede  Piller;  paa  den  i  Midten  orna- 
menterede Hovedfløj  staar  en  Statue  af  Guttenberg  (se  „Architekten"  ^^/|2 
1903).  Bygningerne  have  hnvis.  20,  22  og  89  Lejligheder,  hvoraf  f.  T. 
24  ere  Friboliger  for  Foreningens  Medlemmer,  og  ere  bogførte  for  58,000, 
60,000  og  480,000  Kr.  Andre  Aktiver,  derunder  Legater,  50,435  Kr. 
Stiftelserne  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Tømrersvendenes  Stiftelser,  Adelg.  27  og  Fakseg.  8,  ere  opr.  af 
Kbhs.  Tømrerlav,  senere  kaldet  Foreningen  af  Hustømrere  i  Kbh.,  hnvis. 
i  1846  og  i  1887,  til  Fribolig  for  gi.  Tømrersvende  og  deres  Enker 
Bygningerne  (hnvis.  i  4  Stokv.  og  Kælder  og  5  Stokv.)  have  tiis.  57  Lejhgheder, 
hvoraf  f.  T.  39  Fribohger,  og  ere  vurd.  til  29,800  og  94,000  Kr. ;  andre 
Aktiver  8256  Kr.  samt  Legater  10,325,  Gæld  22,250  Kr.  Stiftelserne 
bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Urtekræmmerforeningens  Stiftelse,  Ægirsg.  55-65  med  Sidefa9ader 
til  Baldersplads  og  Nannasg.,  er  grundl.  ^%  1834.  Dgn  første  Bygning, 
i  Hindeg.  11,  blev  tagen  i  Brug  1844;  1866  kom  der  en  til  i  Læssøesg. 
18.  Den  nuv.  store  Bygning  er  indviet  ^^/y  1902  og  er  opf.  paa  Granit- 
sokkel ef  røde  Mursten  (Arkit.  :  Martin  Larsen  og  Mandrup  Poulsen)  med 
Kælder  og  4  Stokv. ;  Hovedfa9aden  er  prydet  med  dekorative  Gavle  og 
halvrunde  Trappetaarne ;  foran  Facaden  er  der  Granitpiller  forbundne  med 
Smedejærnsgitter;  bagved  ligger  en  2000  Q  Al.  stor  Have.  Den  har  80 
Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  40  Friboliger  for  Medlemmer  af  Foreningen,  og 
er  bogført  for  431,000  Kr. ;  andre  Aktiver  63,541,  Gæld  288,618  Kr. 
Stiftelsen  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Wilians  Stiftelse,  Griffenfeldtsg.  10-14,  er  opf.  i  1869  paa  en  af 
Agent  J.  F.  Wilian  (f  1889)  skænket  Grund  (Nr.  12-14)  af  Medlemmer 
af  Selskabet  Den  bestandig  borgerlige  Forening  til  Fribolig  for  Personer, 
der  ere  eller  have  været  Medlemmer  af  nævnte  Forening;  1883  bekostede 
Wilian  en  Tilbygning  (Nr.  10).  Bygningen  (3  Stokv.)  har  21  Friboliger. 
Assurancesum  57,000  Kr. ;  andre  Aktiver  46,547  Kr.  Stiftelsen  bestyres 
under  Magistratens  Tilsyn  af  Medlemmer  af  Selskabet. 

Vognmandsforeningens  Stiftelse,  Fredericiag.  49,  er  opr.  i  1865  af 
Foreningen  for  trængende  Medlemmer  og  deres  Enker.  Bygningen  (5  Stokv.) 
har    f.  T.    17    Friboliger    og    2    BoHger   til   modereret  Leje,  og  er  vurd.  til 


Kbhvnske.  Stiftelser. 


307 


126,000  Kr.;    Legatkapital     15,000,    Gæld    51,234  Kr.     Den    bestyres   af 
Foreningens  Bestyrelse. 

Ølhandlernes  Stiftelse,  Elmeg.  6,  er  tagen  i  Brug  1887,  opr.  af 
Kbhs.  Ølhafidler/oremng  af  ^^/g  l8y^  for  trængende  Medlemmer  og 
deres  Enker.  Bygningen  (Kælder  og  5  Stokv.)  har  20  Lejligheder,  hvoraf 
f.  T.  3  Friboliger  og  1  Bolig  til  modereret  Leje,  og  er  vurderet  til  80,000 
Kr.;  andre  Aktiver  49,035,  Gæld  35,196  Kr. 


V.      Asyler  og  Børnehjem. 

Asyl,  Caroline  Amalies,  Rigensg.  36,  er  stift.  ^5  l^^^  af  Prinsesse, 
senere  Dronn.  C.  A.,  der  ved  Testam.  af  ^i/^  1870  (Fundats  af  ^^/^  1882) 
har  skænket  et  Legat  til  Opretholdelsen  af  Asylet  og  den  dertil  knyttede, 
under  ^^/^  1841  stiftede  Asylskole.  Asylet  optager  115-130  Børn, 
Skolen  7  5 .  Asylet 
havde  først  Plads  i  den 
tysk-reformerte  Præste- 
bolig i  Gotersgade  og 
flyttede  flere  Gange, 
sidst  til  St.  Kongens- 
gade (nuv.  Nr.  86) 
ved  Marmorpladsen  i 
en  nu  nedbrudt  Bin- 
dingsværksbygning ; 
Dec.  1866  flyttedes  det 
til  sin  nuv.,  1865-66 
opf  Bygning  i  2  Stokv. 
(Arkitekt:  S.  Sibbern), 
der  blev  skænket  Enke- 
dronningen (der  ned- 
lagde Grundst.  ^^j^ 
1865;  Indvielsen  fore- 
gik 31/g  1866)  af 
danske  Mænd  og  Kvin- 
der. Den  er  assureret  for  52,600  Kr. ;  Legatkapital  346,524  Kr.  Egen 
Bestyrelse.    (Se   „Beretn.  om  Dr.  C.  A.s  Asyl  gennem  7  5  Aar",  Kbh.  1904). 

Asyl,  Kong  Chr.  IX's  og  Dronning  Louises  Jubilæums-,  Valde- 
marsg.  21,  er  opr.  ^^/j^  1888  af  „Det  kbhvnske.  Skydeselskab  og  danske 
Broderskab".  Bygningen,  der  er  opf  i  Palæstil  i  2  Stokv.  (Arkit. :  L. 
Knudsen),  indviedes  ^Vs  1894.    Det  har  130-140  Pladser.    Egen  Bestyrelse. 

Asyl,  Kronprinsesse  Louises,  Lægeforeningens  Boliger  ved  Østerbrog., 
er  opr.  ^^/g  1871  (Grundst.  nedlagt  ^^/g  1865)  af  Bestyrelsen  for  Boligerne, 
der  eje  Bygningen.  Beboerne  af  Boligerne  have  Fortrinsret;  der  er  Plads 
til  250  Børn.    Aktiver   15,648  Kr. 

Asyl,  Prinsesse  Thyras,  Nordvestvej  48,  Grundst.  nedlagt  ^^/y  187  7 
af  Hertuginde  Thyra  af  Cumberland,  som  er  Protektrice,  indviet  ^7i  i 87 8 
(1   Stokv.);   Børneantal  c.    17  5. 

Asyl,  Skt.  Jakobs,  Nyegaardsvej  31,  er  opr.  i  1884  af  Skt.  Jakobs 
Menighedssamfund;  Børnetal  c.   55.    Egen  Bestyrelse. 

20* 


Kong  Chr.  IX.  og  Dronn.  Louises  Jubilæumsasyl. 


308  Bygninger  og  Institutioner. 

Asyl,  Sundbyernes,  Frankrigsg.  3,  er  opr.  ^s^'^^  1377  af  en  Kreds  af 
Mænd;  Plads  til  c.    100  Børn. 

Asylselskab,  det  kbhvnske.,  stift.  1835,  har  opr.  flg.  Asyler:  Asylef 
af  28.  Maj,  aabnet  V12  ^^^^  i  Asylg.  11;  1904  solgtes  Bygningen  til 
Landmandsbanken  for  1  10,000  Kr.,  og  en  ny  blev  opf.  1905  i  Adelg.  37  (2 
Stokv.).  Asylet paa  Christianshavn,  Amagerg.  2,  aabn.  ^^/g  1837  (1  Stokv). 
Asylet  Nr.'s,  Gotersg.  107,  aabn.  ^o/^^  1838.  Fr.  VTs  Asyl,  Larsleistræde 
11,  aabn.  ^/g  1842  (2  Stokv.).  Asylerne  have  i  alt  Plads  for  6-700 
Børn.    Egen  Bestyrelse. 

Asylselskab,  Dronning  Louises,  stift.  1887,  har  2  Asyler:  i  S  te- 
fans  g.  39,  indviet  '/^q  1888  (1  Stokv.  i  Pavillonstil),  og  iGuldbergsg. 
10,  købt  i  1888  (2  Stokv.)  Tiis.  have  de  Plads  for  c.  290  Børn.  Ejen- 
dommene ere  vurd.  til  hnvis.  50,000  og  40,000  Kr. ;  andre  Aktiver  66,000 
Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Asylselskab,  Nørrebros,  stift.  1857,  har  2  Asyler:  BUgdamsasylet, 
Blegdamsvej  30,  opr.  1857  (1  Stokv.),  og  Jagtvejsasylet,  Prinsesse  Char- 
lotte Gade  59,  opr.  1867  (1  Stokv.).  Bygningerne,  der  have  Plads  hnvis. 
for  150  og  120  Børn,  ere  assurerede  for  18,000  og  10,000  Kr. ;  andre 
Aktiver  6591,  Gæld  2221  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Asylselskab,  Vesterbros,  stift.  1858,  har  ^^/^j  1868  opr.  et  Asyl  i 
Istedg.  21  (i  Stuen)  med  Plads  for  c.  120  Børn.  Ejendommen  er  vurd. 
til  65,800  Kr.;  andre  Aktiver   7300,  Gæld  3500  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Asylselskabet  „Opdragelsen"  har  i  1884  opr.  et  Asyl,  Ø.-Fasanvej 
245   (1   Stokv.),  med  Plads  for  c.   80  Børn. 

Børnehjemmene  for  hjemløse,  forladte  og  forsømte  Børn 
(„Redaktør  N.  Bangs  Virksomhed"),  Valhøjvej  18  og  Hartmanns  Allé  16 
i  Valby,  ere  opr.  hnvis.  ^6  1^99,  med  Plads  for  21  Børn,  og  ^i/^  1902, 
med  Plads  for  8  Drenge. 

Børnehjemmet  af  1870  er  opr.  ^^/g  1870  af  Frk.  Rosalie  Petersen. 
I  Hjemmets  Ejendomme,  Ryesg.  80,  Kælder  og  2  Stokv.,  og  Helgesensg. 
2,  2  Stokv.,  har  der  været  to  Afdelinger  for  spæde  Børn  og  for  noget 
ældre  Børn,  hver  med  35-40  Pladser,  men  fra  Okt.  1904  optager  det  kun 
spæde  Børn.  Bygningerne  ere  tiis.  assurerede  for  132,900  Kr.  Legatkapital 
m.  m.   216,500,   Gæld  99,000  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Børnehjemmet  Bethlehem,  Bjelkes  Allé  34-36,  er  opr.  ^\^^  1882  af 
Redaktør  Carl  Petersen.  Hjemmet  (2  Stokv.),  der  har  Plads  til  53  Drenge, 
er    assureret    for    46,000  Kr. ;    andre  Aktiver  64,700  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Børnehjemmet  Kana  er  opr.  1881  af  en  Kreds  af  Mænd  og  Kvinder. 
Det  har  3  Ejendomme:  Strandvej  69  (2  Stokv.),  Baldersg.  16  (2  Stokv.) 
og  Ceresvej  20  (2  Stokv.),  der  tiis.  have  45  Pladser  og  ere  bogførte  for 
106,000  Kr.;    andre    Aktiver    52,500,  Gæld   61,000  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Børnehjemmet  „Marie  Henckells  Minde",  Jagtvej  221,  er  opr. 
ved  Testam.  af  Aug.  1901  af  Tobaksfabrikant  J.  F.  Frederiksen;  men  ifl. 
Testam.  er  Ejendommen  forbeholdt  visse  Personer  for  Livstid,  og  først  efter 
disses  Død  indrettes  Børnehjemmet,  fortrinsvis  for  Børn  fra  Skt.  Jakobs  Sogn. 

Børne-  og  Tjenestepigehjem,  Kbhs.  forenede,  Ryesgade  28,  opr. 
^/i  1872  af  Frk.  Henr.  Beckman  og  Pastor  A.  Rindom,  er  dels  1)  et 
Hjem  med  40  Pladser  for  ulykkeligt  stillede  Pigebørn,  der  kunne  faa  Op- 
hold til  Konfirmationen,  dels  2)  et  gratis  Hjem  med  6  Pladser  for  Tjeneste- 
piger,   der  oplæres  og  skaffes  i  Plads.    Ejendommen  (Kælder  og   1   Stokv.) 


Kbhvnske.  Stiftelser.  309 

er   vurd.    til    80,000  Kr. ;    andre  Aktiver  27,400,  Gæld   16,800  Kr.     Egen 
Bestyrelse  under  Skoledirektørens  Tilsyn. 

Friskolebørnsasyler.  Den  paa  Initiativ  af  Dronn.  Louise  i  1891 
stift.  Foreningen  Hl  Oprettelse  af  Friskolebørnsasyler  i  Kbhs.  Arbejder- 
kvarterer har  opr.  flg.  Asyler:  1)  i  Guldbergs  g.  10,  2)  Istedg.  21.  (paa 
1.  Sal),  3)  Valdemarsg.  21,  4)  Ø.-Voldg.  16  A,  5)  Kalkbrænderivej 
56  og  6)  Brobergs  g.  10  {Prinsesse  Maries  Asyl,  hvortil  Grund  og  Byg- 
ning er  skænk,  af  Konferensrd.  Heide).  Asyl  Nr.  2  er  for  Piger,  de  andre 
for  Drenge;  hvert  kan  optage  100  å  150  Børn,  i  alt  c.  800,  De  bestyres 
af  Foreningens  Bestyrelse. 

Af  Velgørenhedsforeninger,  der  ikke  ere  omtalte  under  Stiftelser,  og 
som  have  et  mere  eller  mindre  alment  Øjemed,  nævnes: 

Abnormskolens  Venner,  stift.  187  7,  med  Formaal  at  fremme  Abnorm- 
skolens Tarv,  virke  til  Gavn  for  de  fra  Døvstumme-,  Blinde-  og  Aands- 
svageanstalterne  udgaaede  Elever  og  befordre  disse  Anstalters  Funktionæ- 
rers Vel.  —  Alder  doms  friboliger,  Foreningen  for,  stift.  '^^\^  1871,  hjælper 
ubemidlede  til  at  opnaa  Alderdomsunderstøttelse,  bestaaende  i  fri  Bolig; 
den  opfører  derfor  Boliger,  der  udlejes  for  en  Leje,  som  efterhaanden  aftager, 
saa  at  Lejeren  og  hans  Enke  efter  en  vis  Tid  bor  frit.  Den  ejer  f.  T.  9 
Bygninger  i  Kbh.  og  paa  Frdb.  for  116  Familier  (desuden  Bygninger  i  Aarhus, 
Aalborg  og  Odense;  f.  T.  i  alt  7  5  Friboliger).  Med  Foreningen  er  forbundet 
en  1872  opr.  Sygekasse.  — ■  Arbejderboliger.  Aktieselskabet  til  Op- 
førelse af  Boliger  for  Arbejderklassen,  stift.  1850,  med  det  Formaal  at 
skaffe  billige  Boliger,  ejer  3  Bygninger  i  Overg.  o.  Vandet  66-74  og  84-88 
med  i  alt  62  Lejligheder.  Foreningen  af  l86^  for  Tilvejebringelsen  af 
billige  Arbejderboliger,  stift,  af  en  Kreds  af  Mænd  i  Forening  med  Spare- 
kassen for  Kbh.  og  Omegn,  med  det  Formaal  for  en  billig  Lejeafgift  at 
skaffe  ubemidlede  Familier  og  Personer  gode  Boliger;  den  ejer  et  Bygnings- 
kompleks paa  Hj.  af  Gerners-  og  Suensonsg.  med  i  alt  143  Lejligheder. 
Aktieselskabet  Christianshavns  Understøttelsesforenings  Arbejderboliger,  stift. 
1868  med  det  Formaal  at  skaffe  billige  og  sunde  Boliger  for  Arbejder- 
klassen; det  ejer  Bygninger  i  Prinsessegade  3  og  46-48,  Skt.  Annæg. 
59  og  Dronningensg.  16  med  tiis.  200  Lejligheder;  Aktiekapitalen  er  bragt 
ned  fra  131,200  til  24,200  Kr.  Arbejderboligerne  ved  Arbejderforeningen  af 
l86o,  stiftet  1867,  ejer  17  Bygninger  paa  Tagensvej.  —  Arbejdernes  Bygge- 
forening, stift.  1865  af  Burmeister  &  Wains  Arbejdere  med  det  Formaal  at 
opføre  smaa  Huse  til  1  eller  2  Familier.  Bidrageter  35  Øre  ugtl.  og  bindende 
for  10  Aar.  Naar  man  har  indbetalt  20  Kr.  og  været  et  halvt  Aar  i  Fore- 
ningen, deltager  man  i  Lodtrækningen  om  de  nyopførte  Huse.  Foreningen 
virker  tillige  som  Sparekasse,  idet  den  hele  opsparede  Sum  10  Aar  efter 
Indtrædelsen  med  en  Maaneds  Varsel  udbetales  med  Renter,  eller  den  af- 
drages paa  det  Hus,  som  et  Medlem  har  faaet.  Der  er  hidtil  opf.  1246 
Huse.  —  Arbejdsstuer  for  Børn,  Skt.  Stefans,  Gjentofteg.  12  og  Kron- 
borggd.  8.  —  Arbejdsstuer  for  Børn  paa  Christianshavn',  Lokale  i  Sø- 
kvæsthuset.  —  Bespisning,  Mødres  og  Børns,  stift.  1886-87,  et  Selskab, 
der  bespiser  vordende  og  diegivende  Mødre  med  deres  smaa  Børn  samt 
uddeler  Mad  til  Barselkvinder  og  syge  Børn.  Bespisningsanstalt,  Kbhs., 
for  trængende,  stift.  1829.  Bespisningsforening,  Christianshavns,  stift, 
^^/i  1845,  Nørrebros,  stift.  1853,  Østerbros,  stift.  1881.    Om  Friskolebørns 


310  Bygninger  og  Institutioner. 

Bespisning  se  S.  228.  —  Blinde^  Danmarks,  de  Blindes  Understøttelses- 
og  Læseforening,  stift.  1883,  støtter  værdige  Blinde  og  tilvejebringer  Litte- 
ratur for  Foreningens  blinde  Medlemmer;  enhver  Blind  er  kontingentfrit 
Medl.  —  Blindes  Selvvu'ksof}ihed,  Foreningen  til  at  fremme^  stift.  1862 
paa  Initiativ  af  Forstander  J.  Moldenhawer  (se  S.  234).  —  Blindevennen 
for  Kbh.  og  Frdb.,  stift.  ^^^  1896,  virker  særlig  for  at  skaffe  Blinde 
Arbejde.  —  B ørnehjems  for  eni7ig^  Dansk,  stift.  1902  med  det  Formaal  at 
oprette  Børnehjem  til  Optagelse  af  tuberkuløse  Børn.  —  Børnenes  Værn, 
stift.  1904,  har  til  Formaal  at  træde  hjælpende  til,  naar  et  Barn  vanrøgtes, 
lider  Nød  eller  begaar  Udskejelser.  —  Børneplejeforeningen,  stift.  1860, 
understøtter  Enker  med  Børn  under  4  Aar  ved  Uddeling  af  Mad,  Brændsel 
osv.  —  Børns  Redning,  Kontoret  for  ulvkkeligstillede  og  forvildede,  oprettet 
^/g  1901  („N.  Bangs  Virksomhed").  —  Centralkomiteen  i  Kbh.  begyndte  sin 
Virksomhed  1848  i  Anledn.  af  den  da  udbrudte  Krig,  men  afsluttedes  1851 
ved  dens  Midlers  Overdragelse  til  Invalidebestyrelsen ;  under  Koleraepidemien 
1853  traadte  den  atter  i  Kraft  og  rekonstitueredes  ^/jg  1863,  lige  før  den  2. 
slesvigske  Krig  udbrød.  Dens  oprindl.  Formaal:  at  understøtte  de  Familier  af 
Land-  og  Søværnet,  der  ved  Forsørgernes  Indkaldelse  til  Krigstjeneste  havde 
Ophold  i  Kbh.,  og  de  saarede,  kvæstede  og  de  faldnes  efterladte  uden  Hensyn 
til  Opholdssted,  udvidedes  efter  Freden  1864  til  Understøttelse  ogsaa  af  de  i 
Anledn.  af  Freden  afskedigede  Embeds-  og  Bestillingsmænd,  ligesom  Komiteen 
ogsaa  efter  Stormfloden  1872  indsamlede  Bidrag  og  uddelte  Understøttelse  til 
de  skadelidte.  Dens  nuv.  Virksomhed  bestaar  i:  1)  Uddeling  af  Understøt- 
telser til  Krigsinvalider  samt  saadannes  og  faldnes  efterladte  fra  de  slesvigske 
Krige;  Kapitalformue  ^i/^^  1903:  478,865  Kr.  2)  Uddeling  af  Understøt- 
telser til  Personer,  der  ere  komne  i  Trang  ved  Stormfloden  1872;  Kapital- 
formue ^^/i2  1903:  8035  Kr.  Komiteen  bestaar  af  40  Medlemmer,  hvoraf  5 
udgøre  Bestyrelsen.  —  Cigar  spidser  m.  m.,  Komiteen  for  Indsamling  af, 
begyndte  187  5,  fordeler  det  indkomne  til  Børnehjem.  —  Dronning  Louises 
Ungdomsforening  til  Hjælp  for  fattige  Børn,  stift.  ^%2  1890,  yder  Konfirma- 
tionshjælp  og  sørger  for  Ferieophold  samt  bekoster  i  enkelte  Tilfælde  Under- 
visning til  Præliminæreksamen.  —  Efterslægtssamfundet,  understøtter  nuvæ- 
rende og  fhværende.  Lærere  ved  Efterslægtsselskabets  Skole.  —  Enigheden, 
stift.  ^2  1891,  har  det  Formaal  at  oprette  et  Alderdomshjem  for  Medlemmer 
og  deres  Enker.  —  Farv  er  e.  Understøttelsesforeningen  for,  i  Kbh.,  stift. 
1843.  —  Fattige  Børns  Fodbeklædning,  en  1889  stift.  Forening.  —  Filadelfia, 
et  ^^/g  1836  stift.,  af  akademiske  Borgere  bestaaende  Selskab,  har  til  Formaal 
ved  Understøttelse  at  sætte  værdige  og  trængende  Studenter  i  Stand  til  at 
fuldende  deres  Studier.  —  Firskillingsselskabet,  stift.  ^^/^  1836,  har  det 
Formaal  at  hjælpe  trængende  ældre  Enker  og  ældre  ugifte  Kvinder  med 
Huslejehjælp,  Brændselshjælp  eller  en  lille  maanedlig  Understøttelse.  —  Fore- 
ningen af  iSjy  til  forsømte  Børns  Frelse,  anbringer  Børn  fra  Kbh.  og 
Frdb.,  hvis  moralske  Fordærvelse  maa  befrygtes,  ude  paa  Landet  enten  hos 
private  eller  paa  Opdragelsesanstalter.  Den  ejer  c.  600,000  Kr.  (samt  Op- 
tagelseshjemmet  „Roskilde-Hvile"  i  Roskilde  Landdistr.);  dens  aarl.  Indtægter 
vare  i  1903  40,859  Kr.  —  Foreningen  af  184J  understøtter  fattige, 
skikkelige  og  uberygtede  unge  Tjenestepiger  med  Bidrag  til  deres  Udstyr 
som  Tyende.  —  Foreningen  for  trængendes  Landophold,  stift.  ^^/7  1889, 
skaffer  Landophold  for  saadanne  Børn  og  voksne  i  Kbh.,  der  i  særlig  Grad 
trænge  til  det  og  ikke  kunne  opnaa  det  gennem  andre.   —  Foreningen  til 


Kbhvnske.  Velgørenhedsforeninger.  311 

forvildede  unge  Pigers  Frelse^  stift.  Maj  187  7,  har  til  Formaal  for  Kbh. 
og  Omegn  ved  Samarbejde  med  Politiet  at  søge  at  frelse  unge  Piger,  der 
ere  forførte  eller  ere  bragte  paa  Afveje,  som  maa  føre  til  Usædelighed, 
samt  at  modarbejde  Forhold,  som  fremkalde  og  udvikle  Løsagtighed  hos 
unge  Piger.  —  Foreningen  til  trængende  Skolebørns  Beklædnings  stiftet 
1884.  —  Fængselshjælpen,  stift.  ^/^^  1902,  har  det  Formaal  at  hjælpe 
løsladte  Fanger.  —  Fængselsselskabet  i  Kbh.,  stift.  7i  1842  med  det 
Hovedformaal  at  hjælpe  løsladte  Fanger  fra  den  kvindl.  Straffeanstalt  paa 
Christianshavn  samt  fra  Arresthusene  i  Kbh.  og  paa  Blegdamsvejen,  naar 
der  haves  Haab  om  deres  Forbedring.  —  Gudmanns.,  Enkefru  Marie, 
velgørende  Forening  af  ^^/^  l8y^  giver  værdige  trængende  mod  Selv- 
skyldnerkaution smaa  Laan  mod  IpCt.  aarl.  — -  Haandgerningsforening, 
Skt.  Stefans  Sogns,  stift.  1876,  sætter  fattige  Kvinder  paa  Nørrebro, 
der  vanskelig  kunne  forlade  Hjemmet  og  Børnene,  i  Stand  til  ved  Haand- 
arbejde  at  medvirke  til  Familiens  Underhold,  og  yder  Understøttelse  til 
fattige  ved  Uddeling  af  Klædningsstykker,  m.  m.  —  Hjælpefonden  for 
arbejdsdygtige,  ugifte  Kvinder^  stift.  1889,  har  til  Formaal  ved  Understøt- 
telse eller  Laan  at  bidrage  til  ubemidlede,  ugifte  Kvinders  Uddannelse  til 
selvstændigt  Erhverv;  Foreningen  har  Hovedsæde  i  Kbh.,  men  Filialer  i 
flere  Provinsbyer.  —  Hjælpeforening^  den  gensidige,  for  kvindl.  Haand- 
arbejdere,  stift.  ^'^/^  1867  ;  Bygningen,  Gyldenløvesg.  12,  hvori  der  bor  58 
Medl.  for  moderat  Leje,  er  opf.  1882.  —  Hjælpeforeningen  for  polytekniske 
Eksaminander,  stift,  ^^/s  1879.  —  Hjælpekassen  for  nødlidende  Lærerenker, 
stift.  1878  at  Forlagsboghandler  N.  C.  Rom.  —  Hygæ.a,  stift.  ^8/^  1835  af 
Bataillonskirurg  Schiibeler,  har  det  Formaal  at  yde  fri  Medicin  til  værdige 
trængende,  der  ikke  efter  deres  Stilling  ere  henviste  til  at  søge  det  offent- 
liges, navnlig  Fattigvæsenets  Hjælp;  Foreningen  understøtter  aarl.  c.  700 
Familier  med  fri  Medicin.  —  KjæJen,  se  S.  232  flg.  —  Kristelig  Fore- 
ning til  vildfarne  Børns  Redning,  stift,  ^/g  1898,  har  til  Formaal  at 
redde  Børn  fra  hele  Landet  i  10-18  Aars  Alderen,  der  have  vist  forbry- 
derisk Tendens  (Optagelseshjem  findes  paa  Ovrø,  Ærø  og  Vejlby  Munk- 
gaard).  —  Kvindelige  velgørende  Selskab,  det,  stift,  ^^/^q  1815  med  det 
Formaal  i  Hovedstaden  at  vedligeholde  et  Asyl  for  Smaabørn  og  en 
Skole  for  vordende  Tjenestepiger  (se  S.  229)  samt  at  belønne  Tjeneste- 
piger for  lang  og  tro  Tjeneste.  Selskabet  ejer,  foruden  Asylbygningen,  en 
Kapital  paa  311,028  Kr.  — •  Laanef anden  for  Sadelmagere  og  Skomagere, 
stift,  ved  den  af  Garvermester  M.  Meyer  ^^/jq  1883  skænkede  Kapital  paa 
10,000  Kr.,  giver  Laan  til  Sadelm.  og  Skom.  i  Kbh.  og  Frdb.  mod  4 
pCt.  —  Landbrugskolonierne  for  fattige  Børn,  stift.  1892,  en  selvejende 
Stiftelse,  der  har  til  Formaal  at  antage  til  Opdragelse  og  Forsørgelse  fattige, 
især  forældreløse  Børn  og  anbringe  dem  i  Kolonier  paa  Landet  (den  har 
f.  T.  4  Kolonier:  Frihedslyst,  se  II  S.  70,  og  Ubberødgd.  smstds.,  Elieser, 
V  S.  898,  og  Heibergsgave,  V  S.  625).  —  Lærerinders  Understøttelse, 
Forening  til,  stiftet  1867,  har  til  Formaal  at  understøtte  værdige  og 
trængende  Kvinder,  hvis  Hovedgerning  Undervisningen  har  været.  — 
Marthaforeningen,  stiftet  1882,  yder  Hjælp  til  fattige  paa  Nørrebro.  I 
Marthahjemmet  Brohusgade  7-9  (indviet  '^^\^  1886)  er  der  Arbejdsstuer 
for  skolesøgende  Børn,  Vuggestuer,  Sygebespisning,  Poliklinik  og  Syge- 
pleje. —  Menighedsplejer ,  de  samvirkende,  stiftet  1902  med  det  Formaal  at 
fremme   Forbindelsen   mellem   de   enkelte  Menighedsplejer  i  Kbh.,  Frdb.  og 


312  Bygninger  og  Institutioner. 

Hellerup.    De  enkelte  Menighedsplejer  virke  hver  inden  for  et  Sogn  ell.  Sogne- 
distr.  og  yde  Hjælp  især  ved  Føde  og  Klæder,  Syge-  og  Barselpleje,  Vugge- 
stuer,   Asyler,    Haandgerning-    og    Søndagsskoler.    —    Myrerne^    Love    af 
1894,    et    Selskab,    der    samler    upaaagtet   Affald  og  anvender  Udbyttet  til 
styrkende  og  nærende  Midler  for  Rekonvalescenter.  —  Plejeforenings  Dronn. 
Caroline    Amalies   kvindelige^   stift,   ^/jq  1843   af  Dronningen  med  det  For- 
maal  at  understøtte  trængende  syge,  navnlig  med  varm  og  styrkende  Mad; 
Bygningen,  Gotersg.    141,  er  opf.  1878-79  (Arkit.:  L.  P.  Fenger).  —  Pleje- 
selskab^    Nørrebros^  og  Plejeselskab,   Østerbros  kvindelige,  have  til  Formaal 
at    hjælpe    fattige,    gifte    Barselkoner    og    deres  spæde  Børn.    —    Præmiesel- 
skabet for    den    mosaiske    Ungdo?ns    Anbringelse    til    Kunster    og    Haand- 
værker,  stift.   ^^/^  1793,  virker  dels  som  Laaneinstitut  for  Haandværksmestre, 
baade    af  den  jød.  og  kristne  Religion,  dels  ved  Understøttelse  til  tekniske 
Selskaber    eller    lign.    og    til   enkelte    Personer   til    Hjælp    ved   Uddannelse; 
Kapitalformue:    217,392  Kr.    —  Præmieselskabet  for  Plejemødre ,  stift,   ^/s 
1861,     søger    at    fremme    god    og    kærlig    Behandling    af    Plejebørn,    dels 
ved  at  yde  disse  Tilsyn  samt  fri  Lægehjælp,  Medicin  m.  m.,  dels  ved  Ud- 
deling   af  Præmier  til  Plejemødre.   —  Rejsestipendieforeningen  for  Haand- 
værkere    og   Industridriv  ende  y    stift.    ^^\^  1882,    har    til  Formaal  ved  belæ- 
rende   Forbindelse   med    Udlandet   at   fremme   Haandværk    og  Industri;  den 
søger  at  opnaa  det  ved  Uddeling  af  Rejsestipendier,  ved  Fagrejser  m.  m.  — 
Rekonvalescenthjem  for    Kvinder    af  den    tjejiende    og    arbejdende    Klasse, 
Foreningen    til    Oprettelse    af,    stift.     1888.    — •    Sagførernes    Hjælpe-  og 
Understøttelseskomité^  stift.  1892,  med  Formaal  at  støtte  trængende  Kolleger. — 
Samaritaner j    de    samvirkende    (Kbhs.,    Vesterbros,     beg.     i    1892,    Nørre- 
bros,   1891,   Christianshavns,    1897,    Frdbs.,    1896),    have   det    Formaal   i 
Vintermaanederne  at  give  varm  Mad  til  nødlidende  Personer.  —  Sa??ifundet 
for  det  kvindelige   Tyendes    Vel,  stift.    1847,  understøtter  gamle,  trængende 
tjenende  Kvinder  i  Kbh.  og  Frdb.  ved  Pengehjælp.   —   Selskabet  af  7.  Sept. 
l8g8,  støtter  faderløs  Ungdom.  —  Selskabet  for  uformuende  Embedsmænds 
Døtres  fri  Undervisning,  stift,   ^^/s  1804  af  Overretsassessor  J.  H.  Bårens, 
betaler    Skolepenge    for    et   saa    stort   Antal   Døtre  af  uform.  kgl.  Embeds- 
mænd,   som    Midlerne    tillade,    i    N.  Zahles   Skole.     Selskabets   Formue   er 
c.    86,000  Kr.    —    Selskabet,  som    understøtter   ugifte    Fruentimmer,    hvis 
Kaar  ikke  svare  til  deres  Opdragelse,  stift.    1792,  understøtter  ugifte  Piger 
af    Borger-    og    Embedsstanden    i    hele    Landet,    der   ere   indtegnede    af   et 
Medlem   inden   det    7.  Aar,  ved  Medlemmets  Død,  naar  de  ere  trængende; 
f.  T.    uddeles   i    aarl.     Underst.     14    Portioner    å    120    og    11    å    100  Kr.; 
Formuen    er  c.    102,000  Kr.  —  Selvhjælpsfonden    af   1888   har    til  For- 
maal   at   yde  rentefri  Laan  mod  Kaution  til  værdige  trængende  til  Fremme 
af   Selverhverv    og    Selvhjælp.    —    Skole  foreningen    af   28.  fan.    1866, 
„  Valdemar  Schiøtts  Minde, ^   har  til  Formaal  at  give  fri  Skoleundervisning 
til.  Børn    af  trængende    Famiher,    der   give   moralsk    Garanti   for,    at   Fore- 
ningens  Bestræbelser    ville   blive   støttede    af  Hjemmene.    —    Skrikes   Stif- 
telse,, stift,    ved    Testam.    af   ^^/g  1883   af  Overauditør  Julius  S.  (f  1896), 
Fundatsen    konf.    ^^/jq    1899.     Stiftelsen,    hvis   Formue   i    1899    udgjorde 
1,687,970  Kr.,    staar  under  Indenrigsministeriets  Kontrol;   ^4  ^^  <^^^  ^^^1- 
Indtægt    henlægges,    indtil   Hovedformuen   udgør    2    Mill.    Kr.     Efter  Udre- 
delsen af  flere  Understøttelser  til  Legatarer  anvendes  Resten  til  Fremme  af 
Agerbrug,    Skovbrug,    Søfart,    Fiskeri  og  Næringsbrug  samt  til  Underst,  af 


Kbhvnske.  Velgørenhedsforeningcr.  313 

unge  Mennesker,  der  ved  Universitetet,  Høj-  eller  Folkeskoler  uddanne  sig 
til  selvstændig  Virksomhed  —  Smaabørns  Vel,  en  ^'/^g  1885  stift.  For- 
ening, som  virker  for  nødlidende  Børn  under  2  Aar  ved  at  yde  dem  dels 
Næringsmidler  og  Beklædningsgenstande,  dels  Sundhedspleje.  —  Spisehuse, 
de  Gamles,  opr.  1895,  har  til  Formaal  at  oprette  Spisehuse,  hvor  hæder- 
lige Gamle  kunne  faa  billig,  varm  Mad;  Foreningen  har  hidtil  bespist 
Gamle  i  Skt.  Peders  Gæstehjem  til  billigere  Betaling  end  den  alm.  —  Spæde 
Børns  Ernæring,  stift.  1893,  letter  Adgangen  til  stirihseret  Mælk  for  de  spæde 
Børn,  som  anbefales  dertil  af  en  Læge.  —  Spæde  Børns  Værn,  stift.  ^^\^  1905. 
—  Stages,  Georg,  Minde,  stift.  ^^\^  1882  af  Skibsreder  F.  Stage  (f  1892), 
har  til  Formaal  gratis  at  give  Drenge,  som  skulUe  uddannes  til  Sømænd,  den 
første  Undervisning  i  det  Stiftelsen  tilhørende  Skoleskib  „Georg  Stage"  ;  Ud- 
giften ved  Drengenes  Ophold  og  Undervisning  udredes  ved  Bidr.  fra  Staten  af 
et  af  Stifteren  oprettet  Legat,  samt  fra  andre,  der  ere  interesserede  i  Sømands- 
standens  Udvikling.  —  Sygeplejeforeningen  for  Christianshavn,  stift.  c.  1878, 
uddanner  Sygeplejersker  og  beskæftiger  dem  navnlig  med  at  pleje  fattige 
syge.  —  Søsterlige  Velgørenhedsselskab,  det,  stift,  ^^/y  1790  væsentlig 
paa  Initiativ  af  Forfatter  Emanuel  Balling  (f  1795),  et  Selskab  af  Damer, 
der  underholder  den  S.  229  omtalte  Skole  for  trængende  Embeds-  og  Bestil- 
lingsmænds samt  Borgeres  Døtre.  —  Under  støtteises- Anstalt  for  trængende 
Efterslægt  af  Medlemmerne  i  den  ophævede  civile  og  adskillige  Stænders 
Enkekasse,  stift,  ^^/s  1804,  uddeler  aarl.  c.  100  „Pensioner"  a  50  Kr.  til 
Enker,  ugifte  Fruentimmer  og  fattige,  forældreløse  Børn,  der  nedstamme  fra 
eller  ere  Paarørende  af  Kassens  Interessenter.  —  Understøttelsesfonden  for 
trængende  fordemødre,  stift.  1739.  —  Understøttelsesforening ,  Kbbs.,  stift, 
^/j^  1874  ved  Sammenslutning  af  samtlige  Kbhs.  og  Frdbs.  Sogne-  og 
Fattigdistrikters  Understøttelsesforeninger.  Den  er  inddelt  i  19  Afdelinger 
og  yder  Hjælp  for  at  bringe  de  trængende  til  saavidt  muligt  at  bestaa  ved 
egne  Kræfter  uden  at  faa  Hjælp  ^f  det  offtl.  Fattigvæsen.  —  Understøt- 
telsesforening, Sufidbyernes,  stiftet  1886.  —  Unders  tø  ttelsesselskab,  det  lille, 
stift.  1832-33,  understøtter  gamle  Piger  og  Enker  uden  Børn.  —  Vanføre 
og  Lemlæstede,  Samfundet,  som  antager  sig,  stift,  ^^/^q  1872,  se  S.  290.  — 
Velgørenheds- Samarbejde,  stift.  c.  1897,  har  til  Formaal  at  indsamle  private 
Bidrag  til  Understøttelse.  —  Velgørenhedsselskab,  det  forenede,  stift.  1832, 
understøtter  med  Pengehjælp,  rentefri  Laan,  Brænde  og  Brød  værdige 
trængende  af  Embeds-  og  Borgerstanden,  som  ikke  nyde  Fattighjælp,  samt 
underholder  den  S.  229  nævnte  Skole.  —  Wilhelmine- Stiftelsen,  Fundats 
af  Vil  1828,  opr.  ved  alm.  Subskription  med  44,174  Rd.  (nu  c.  164,000 
Kr.),  af  hvis  Renter  der  aarl.  af  Kongen  bevilges  3  Udstyrsportioner  a 
1000  Kr.  til  Døtre  af  mindre  formuende  kgl.  Embedsmænd  ved  deres  Gifter- 
maal,  og  4  Portioner  å  400  Kr.  til  Haandværkssvende  til  Hjælp  ved 
deres  Nedsættelse  som  Mestre,  —  Zimmermanns  fubilæums- Minde,  stift. 
^^/5  1877,  har  til  Formaal  at  hjælpe  ved  indtrædende  Ulykkestilfælde,  navnlig 
naar  Manden  eller  Konen  bortkaldes  fra  uforsørgede  Børn. 

Foreninger  til  Konfirmationsudsty r :  A.  P.  F.,  en  ^%  1878  stift. 
Forening,  der  giver  Drenge  og  Piger  Arbejdsklæder  efter  Konfirm.  C.  A. 
28.  Juni,  et  af  gamle  Asyl-  og  Skoleelever  til  Minde  om  Dronn.  Caroline 
Amalie  1898  stift.  Selskab,  der  uddeler  Konfirmations-  og  Brudeudstyr  til  Børn 
af  Arbejder-  og  Middelstanden  samt  yder  mindre  Etableringslaan.  For- 
eningen af  g.  Dec.  i8^g  til  fattige  Konfirmanders  Opklædning.    Foreningen 


314  B3''gninger  og  Institutioner. 

af  ^^/jo  lSj4,  til  Konfirmationsudstyr  for  værdige  trængende  Forældres 
Børn.  Foreningen  til  fattige  Konfirmandei's  Opklædni7ig  i  Skt.  Johannes 
m.  fl.  Sogne,  stift.  1865.  Foreningen  „j*",  stift.  1881,  giver  Konfirmations- 
udstyr  til  Børn  af  Funktionærer  ved  Privatteatrene,  Maries  Minde,  stift. 
^^/g  1880,  opklæder  trængende  Konfirmander.  Prinsesse  Maries  Forenings 
stift.  1886,  opklæder  trængende  Konfirmander,  hvis  Forældre  ere  ell.  have 
været  ansatte  inden  for  Marinens  faste  Rammer.  Propforeningen  „/*'', 
stift.  ^9  1894  til  fattige  Konfirmanders  Opklædning.  Selsliahet  af  ^^/g 
186^-)  stift,  af  Agent  Chr.  Petersen,  til  Udstyr  for  trængende  Konfirmander. 
Selskabet  af  ^^/^  l8y8  yder  Hjælp  til  Konfirm.  Selskabet  „Den  gode 
Hensigt^' ^  stift.  1884,  giver  Udstyr  til  værdige,  trængende  Konfirm.,  dog 
med  Fortrinsret  for  Børn,  hvis  Forældre  have  deres  Erhverv  paa  ell.  ved 
Søen.  Wessels  Minde,  en  ^%2  1857  stift,  selskabelig  og  velgørende  For- 
ning,  der  støtter  trængende  Konfirmander  i  Trinitatis  og  Skt.  Pauls  Sogne. 

Af  Foreninger,  der  »foranstalte  Uddeling  ved  Julen,  nævnes:  Bleg- 
damskv  ar  terets  Juleforening,  stift.  1880;  Fattige  Børns  Juleglæde,  stift. 
■^^s  1873;  Fattige  Børns  Juleglæde,  stift.  ^\^  1881;  Fattiges  Juleglæde^ 
stift.  2*/ii  1875;  Glædelig  Jul,  stift.  \^11  \  Julefryd  for  fattige  Børn, 
stift.  1885;  fulegave,  stift.  ISd^',  Julen,  stift.  1866;  Østerbros  Julefore- 
ning, stift,  i   1880'erne. 

Foruden  disse  er  der  en  stor  Del  Foreninger,  der  ere  selskabelige,  men 
ved  Siden  deraf  udøve  Velgørenhed,  og  Foreninger,  der  kun  støtte  deres 
Medlemmer  ell.  frugtbargøre  deres  Indskud,  ligesom  mange  af  Lavene  og 
de  faglige  Foreninger  udøve  Velgørenhed. 

Endelig  nævnes  inden  for  det  mosaiske  Trossamfund  flg.  Foreninger: 
Det  forenede  Begravelsesselskab  (opr.  1858  ved  Sammensmeltning  af  2 
ældre  Selsk.),  Det  nye  Begravelsesselskab  (1810),  Fadder  selskab  et  (1810), 
Kærlighed  til  Næsten  (1784),  Brøduddelingsselskabet{\S2()),  Køduddelings  s  el- 
skabet,  Sygeplejeselskabet  (1821),  Ligfølgeselskabet,  (1768),  Lærredssel- 
skabet,  Path  Leorchim  (Bespisning  af  fremmede,  1826),  Smør  uddelings  s  el- 
skabet  og  lørvuddelingsselskabet  (1810). 


Paa  Frederiksberg  ligge  flg.  Stiftelser  m.  m.,  som  ere  ordnede  efter 
samme  Grupper  som  under  Kbh. : 

Hjemmet  for  arbejdsdygtige  blinde  Kvinder,  Mariendalsvej  30, 
er  opr.  ved  Samvirken  af  de  forskellige  Foreninger  til  blindes  Vel  og  ind- 
viet ^^/i2  1900  (Grundst.  nedlagt  ^^/4).  Hjemmet,  beregnet  paa  30  Pladser, 
er  opf.  i  Palæstil,  Kælder  og  3  Stokv.  (Arkit. :  W.  Leerbeck),  og  er  vurd. 
til   100,000  Kr.;  andre  Aktiver   12,000,  Gæld  33,000  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Kjøbenhavns  Sygehjem,  Rolighedsvej,  er  efter  Prof.  Dr.  med.  L.  I. 
Brandes'  (f  1894)  Initiativ  oprettet  1859  ved  frivillige  Gaver  og  Udbyttet 
af  et  Industrilotteri,  paa  Opfordring  af  en  i  Nov.  1852  dannet  Komité, 
med  det  Formaal  at  yde  et  godt  og  passende  Hjem  for  agtværdige  og 
trængende  Personer  af  begge  Køn,  navnlig  af  Borger-  og  Embedsstanden  i 
Kbh.,  der  lide  af  uhelbredelige  og  langvarige  Sygdomme  og  derfor  ikke 
kunne  blive  paa  Sygehospitalerne.  I  1856  købte  Komiteen  den  7  Td.  Ld. 
store  Grund  af  Gaarden  „Roligheds"  Jorder,  185  7-59  opførtes  Bygningen 
for    107,426  Rd.    efter   Tegn.   af  Arkit.    H.  C.  Stilling,  og  '^^5  1859  ind- 


Kbhvnske.  Velgørenhedsforeninger.     Frdb.  Stiftelser. 


315 


viedes  den.  Den  aarl.  fulde  Betaling  for  en  Plads  (der  er  baade  Eneværelser 
og  Fællesværelser  for  2  Personer)  er  1000  Kr.,  men  de  fleste  Pladser  ere 
for  modereret  Betaling  eller  Fripladser;  ^i  1^05  var  der  111  Beboere 
(deraf  89  Kvinder),  hvoraf  9  vare  fuldt  betalende,  64  mod.  Betaling  og  38 
paa  Fripladser.  Siden  1859  har  der  i  alt  været  optaget  740  (deraf  509 
Kv.).  Stiftelsens  Formue  var  ^i/^  1905  1,948,798  Kr.,  hvoraf  Bygningerne 
med  Inventar  udgjorde  428,961  Kr.  Dens  Bestyrelse,  der  supplerer  sig  selv, 
bestaar  af  indtil  17  Medlemmer,  hvoraf  en  Formand,  en  Næstformand,  en 
lægekyndig  og  en  administrerende  Direktør;  ved  Stiftelsen  er  ansat  en 
Inspektør  (tillige   Kasserer   og   Regnskabsfører),    en    Læge  og  en  Præst.   — 


Kjøbenhavns  Sygehjem. 

Bygningen,  paa  Granitsokkel  af  gule  Mursten,  er  i  Kælder  og  3  Stokv. 
og  bestaar  af  en  Hovedbygning  med  220  F.  lang  Fa9ade  mod  S.  ud  til  Vejen 
samt  to  Sidefløje  og  en  Midtfløj  paa  Nordfa9aden;  Midtfløjen,  der  inde- 
holder Inspektørbolig  og  Økonomilokaler,  blev  tilbygget  187  7-78  (af  Stil- 
ling), Vestfløjen  forlænget  1903.  I  Hovedbygningens  Midtparti  er  der 
Vestibule,  Læsesal  og  Kapel.  —  Foran  Bygningen  er  der  ^^/g  1896  af- 
sløret et  Mindesmærke  for  ovenn.  Brandes^  en  Marmorsøjle  paa  Granit- 
sokkel med  Broncebasrelief  og  Buste  af  Aksel  Hansen. 

Vesterled,  Lindevangen  5,  er  opf.  1898-99  (Grundst.  nedlagt  ^s/^  1898, 
indviet  '^^\j^  1899)  af  Foreningen  til  Værn  for  enligt  stillede  Kvinder  (se 
•S.  293)  med  32  Lejligheder  til  meget  lav  Leje  for  ældre  enligt  stillede 
Kvinder,  fortrinsvis  Døtre  af  Jurister,  Købmænd,  Læger,  Officerer,  Præster 
og  ligestillede.    Bygningen  (Arkit.:  Emil  Jørgensen),  i  Palæstil  med  Kælder 


316  Bygninger  og  Institutioner. 

Og  3  Stokv.   (se   „Architekten"    1898,    1.  Aarg.),  er  med  Inventar  vurd.  til 
128,600  Kr.    Se  i  øvrigt  S.  293. 

De  Classenske  Boliger,  ved  Godthaabsvej,  ere  grundlagte  af  Cl. 
Fideikommis  (se  III  S.  296)  i  1866,  idet  Grundstenen  til  Bygningerne 
nedlagdes  ^/g  s.  Aar,  hvorefter  de  toges  i  Brug,  efterhaanden  som  de 
bleve  færdige;  efter  Fuldendelsen  foregik  Indvielsen  ^^/g  1880.  Deres  For- 
maal  er  at  forskaffe  Familier  af  Arbejderklassen  sunde  og  billige  Boliger. 
Bygningskomplekset  (Arkitekt:  V.  Tvede),  der  indtager  c.  6  Td.  Ld.,  bestaar 
af  24  Beboelseshuse,  i  2  Stokv.,  samt  en  Hovedbygning,  den  S.  112 
beskr.  Kirke,  et  x^syl  og  et  Dampvadskeri.  Der  er  i  alt  376  Lejligheder 
(3  Værelser,  2  Vær.  og  1  Vær.),  alle  med  Køkken  og  en  lille  Have. 
Lejen  nedsættes  med  6  Kr.  aarl.  for  hver  5-aarig  Lejetid,  dog  ikke  med 
over  24  Kr.  aarl.  Ved  Udg.  af  Marts  1903  husede  Boligerne  1373  Per- 
soner ;  Asylet  havde  da  60  Drenge  og   50  Piger. 

Lind evangshj emmet,  Lindevangen  9,  indviet  ^^/^g  1877,  stift,  ^^/g  s. 
Aar  af  Stiftsdame,  Frk.  Regitze  Barner,  optager  unge  Piger,  som  udgaa  fra 
Arresthuse  eller  Fængsler  her  i  Landet,  eller  undtagelsesvis  saadanne,  som, 
uden  at  have  været  straffede,  have  gjort  sig  skyldige  i  lovstridigt  Forhold. 
Hjemmet  har  Plads  for  21  Piger,  der  undervises  og  uddannes  særlig  til 
Tjenestepigegerning.  Ejendommens  Assurancesum  er  37,300  Kr. ;  Legat- 
kapital 2000,  Gæld  6000  Kr.  Det  har  en  Bestyrelse  paa  6  Medl.  og  en 
Forstanderinde. 

Tjenestepigeskole,  Kronprinsesse  Louises  praktiske,  Emiheg.  3, 
er  opr.  ^/^^^  1872  af  private.  Hjemmet  optager  nylig  konfirmerede  Piger 
til  Oplæring  gennem  et  2-aarigt  Kursus  og  yder  dem  fuldt  Ophold  mod  et 
maanedligt  Vederlag  af  10  Kr.  Skolen  har  36  Pladser  (deraf  8  Fripladser). 
Ejendommens  Værdi  er  c.  81,000  Kr. ;  Legatkapital  10,000  Kr. ;  Gæld 
37,100  Kr.    Egen  Bestyrelse. 

Præsteenkehj emmet,  Mariendalsvej  39-41,  stift,  ved  en  1890  dannet 
Komité  ved  frivillige  Gaver,  Grundst.  nedlagt  ^/^  1901,  indviet  ^%  1902. 
Bygningen,  Kælder  og  4  Stokv.  (Arkit. :  C.  Lendorf)  har  kostet  90,47  7  Kr. 
(Grunden  er  skænket)  og  har  15  Lejligheder  til  modereret  Leje;  til  Ejen- 
dommen hører  en  Have.  Stiftelsen  ejer,  foruden  Bygningen,  en  Nabovilla, 
der  har  kostet  23,382  Kr.,  og  et  Legat  paa  2800  Kr.;  Gæld  81,500  Kr. 
Den  bestyres  af  en  Komité  paa   7   Medl. 

Ruben,  Bernhard,  og  Hustrus  Stiftelse,  Falkonerallé  72,  er  opr. 
af  Etatsraadinde  I.  Ruben,  Enke  efter  Etatsrd.  B.  R.  (f  1896)  ved  Fundats 
af  9/g  1899  (konfirm.  ^3/^)  med  Tillægsfund.  af  ^i/g  1900  (konf.  ^VJ*  til 
Fribolig  særlig  for  Arbejdere  fra  Rubens  Fabrikker.  Bygningen,  opf.  1902-3, 
indviet  ^Ve  ^  ^03  (Arkit. :  F.  Levy),  er  i  Kælder  og  4  Stokv.  af  røde  Sten 
og  indeholder  (foruden  Stuen,  der  er  udlejet)  i  alt  29  Lejligheder  (paa  2 
og  1  Værelse),  hvoraff.  T.  27  ere  Friboliger.  Stiftelsen  ejer,  foruden  Byg- 
ningen, der  er  vurderet  til  146,000  Kr.,  i  Kapitaler  60,000  Kr.  (skænk. 
^%  1905  ved  Firmaet  Rubens  125-aarige  Jubilæum).  Den  bestyres  af 
Etatsraadinde  Ruben  og  senere  i  Overensstemmelse  med  Fundatsens  Regler 
derom. 

Frederiksberg    Arbejderhjem,    Lampevej     14-18    og    Langelandsvej 
12-18,  opr.    1874    ved    en   Forening   af  s.    Navn,  giver  Fribolig  ell.  Bolig 


Frdb.  Stiftelser.  317 

til  modereret  Leje  til  Foreningens  Medlemmer;  f.  T.  findes  kun  Boliger 
til  modereret  Leje.  Ejendommene  (hnvis.  3  Fløje  i  Stokv.  og  5  Stokv.)  ere 
bogførte  for  hnvis.  140,000  Kr.  og  127,000  Kr.;  andre  Aktiver  2424,  Gæld 
193,837   Kr.    Det  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Frdb.  Borgerforenings  Alderdomshjeni,  Taarnborgvej  14-16,  er 
indviet  ^^/jo  1902  af  den  ^^i  1^82  stift.  Forening  til  Fribolig  for  Med- 
lemmerne. Bygningen,  af  røde  Sten  i  Kælder  og  5  Stokv.  (Arkit. :  L.  Andersen), 
har  20  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  1  Fribolig.  Vurderingssum  140,000  Kr.; 
Gæld    110,000  Kr. 

Handskemagerforeningens  Stiftelse,  H.  C.  Ørstedsvej  60-62,  er  opf. 
i  1880  (Baghuset  1894)  af  Foreningen.  Bygningen  (Kælder  og  3  Stokv.) 
har  32  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  2  Friboliger,  og  er  vurd.  til  88,000  Kr. ; 
andre  Aktiver  11,550,  Gæld  44,900  Kr.  Den  bestyres  af  Foreningens  Be- 
styrelse. 

Hvilehjem  for  Lærerinder,  Virginiavej  12,  er  opf.  1878  af  den 
^^/g  1867  stift.  Forsør gelses/or ening  for  Lærerinder  med  det  Formaal  at 
skaffe  ældre,  over  50  Aar  gamle  Lærerinder  Fribolig  eller  Bolig  til  billig 
Leje;  Medlemmerne  have  Fortrin.  Hjemmet  (i  3  Stokv.;  Arkit.:  C.  J.  S. 
Abrahams)  har  f.  T.  6  Friboliger  og  10  Boliger  til  billig  Leje.  Ejen- 
dommens Assurancesum  er  49,500  Kr.  Den  bestyres  af  en  paa  Foreningens 
Generalforsamling  valgt  Bestyrelse  (4  Damer  og  3  Herrer). 

Journalisternes  Hus,  Dronn.  Olgas  Vej  57,  er  opf.  af  den  ^/g  1880 
stift.  Journalistforening  og  indviet  '^^\^  1902  til  Alderdomsbolig  for  træn- 
gende Journalister  og  deres  efterladte.  Bygningen,  i  Palæstil  i  Kælder  og 
3  Stokv.  (Arkit.:  E.  Schiødte  og  Ditlefsen),  har  12  Lejligheder,  hvoraf  f.  T. 
3  Friboliger,  og  er  bogført  for  46,000  Kr.  (Grunden  er  skænket).  I  Gaar- 
den  et  Springvand  med  Granitkumme  og  Broncefigur,  i  Haven  en  Bronce- 
afstøbning  af  „Lex",  af  W.  Runeberg  (fra  Alexander  II's  Monument  i 
Helsingfors).    Stiftelsen  bestyres  af  Foreningen. 

Opfostringshusforeningens  Stiftelse,  Hj.  af  Dronn.  Olgas  Vej  og 
Østre  Fasanvej,  opf.  1896-97  (Grundst.  nedl.  29/g  1896,  indviet  Marts  1897), 
er  opr.  af  Opfostringshusforeningen,  der  i  1872  er  stiftet  for  fhv.  Elever 
fra  det  kgl.  Opfostringshus.  Bygningen,  af  røde  Sten  i  4  Stokv.  (Arkit. : 
Leerbeck),  har  24  Lejligheder,  hvoraf  2  Friboliger,  for  ældre  trængende 
Medlemmer  og  deres  Enker,  og  er  bogført  for  99,060  Kr.;  andre  Aktiver 
13,717,  Gæld  60,000  Kr.  Den  bestyres  af  Foreningen.  —  Paa  Fa9aden  2 
Buster  af  Fr.  V  og  Chr.  IX.  I  Haven  er  ^i/g  1899  afsløret  en  Mindesten 
for  Foreningens  Velgørere. 

Kbhs.  Postbudes  Alderdomshjem,  Hj.  af  Østre  Fasanvej  og  Marien- 
dalsvej,  er  opf.  af  den  ^^3  1896  stift.  Forening.,  indviet  ^%  1900;  i  Kælder 
og  5  Stokv.  (Arkit. :  H.  Hagemann).  Af  Bygningens  49  Lejligheder  er 
endnu  ingen  Friboliger;  den  er  vurd.  til  255,000  Kr.;  Gæld  194,000  Kr. 
Hjemmet  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 

Post-  og  Telegrafembedsmændenes  Stiftelse,  Mariendalsvej  38-40, 
er  opf.  af  Foreningen  for  Post-  og  Telegrafvæsenets  Emheds-  og  Bestil- 
lingsmænd af  ^'^[^  18^2,  taget  i  Brug  ^/^q  1892.  Bygningen,  der  bestaar 
af  en  Forbygning  i  Kælder  og  4  Stokv.  og  en  villalign.  2  Stokv.  høj 
Bagbygn.  (Arkit.:  Th.  Bindesbøll;  se  „Architekten"  1902),  har  20  Lejlig- 
heder, hvoraf  4  Friboliger,  og  er  assureret  for  108,000  Kr.;  Gæld  48,000 
Kr.    Den  bestyres  af  Foreningens  Bestyrelse. 


318  Bygninger  og  Institutioner. 

Slagterlavets  Stiftelse,  Godthaabsvej  70,  er  opr.  1886  af  Lavet  til 
trængende  Slagtermestre  og  deres  Enker.  Bygningen  (Kælder  og  4  Stokv.) 
har  23  Lejligheder,  hvoraf  f.  T.  6  Friboliger,  og  er  vurd.  til  90.000  Kr.; 
andre  Aktiver  9922,  Gæld  41,734  Kr.    Den  bestyres  af  Lavet. 

Sporvejsfunktionærernes  Stiftelse,  Østre  Fasanvej  21,  opr.  oX  Spor- 
vej sfiinkHonærernes  Forening  af  ^^/j^  l8go.  Der  findes  f.  T.  1  Fribolig. 
Ejendommen    (4    Stokv.)    er    bogført    for    50,156  Kr.;    Gæld    33,068  Kr. 

Børnehjemmet  Godthaab,  Dronningensvej  1,  3,  27  og  29  samt 
Kongensvej  4,  er  opr.  ^^/j^  1876  af  en  privat  Kreds  med  det  Formaal  at 
antage  sig  fattige,  forældreløse  Drengebørn  ell.  Børn  i  lign.  Stilling,  dog 
fortrinsvis  fra  Fødselsstiftelsen,  og  opdrage  dem  til  Konfirmationsalderen. 
Der  er  i  alt  Plads  til  80  Drenge.  Medens  Asylerne  ere  paa  Dronningensvej, 
benyttes  Bygn.  paa  Kongensvej  til  Skole.  Ejendommene  ere,  med  Inventar, 
vurd.  til  120,000  Kr;  Legatkapital  94,083,  Gæld  39,800  Kr.  Bestyrelsen 
(3   Mænd  og  2   Kvinder)  supplerer  sig  selv. 

Børnehjemmet  paa  Vodrofsvej  26  er  opr.  ^\^^  1874  af  Frk.  Josephine 
Schneider  (f  1887);  det  optager  kun  Pigebørn.  Om  den  første  Bygn.  se 
S.  285;  den  nuv.  Bygning  (Kælder  og  2  Stokv.)  toges  i  Brug  ^/^  1885, 
har  Plads  til  100  Børn  og  er  vurd-  til  160,000  Kr. ;  Legatkapital  311,900, 
Gæld  55,000  Kr.  Hjemmet,  under  Kongens  Protektorat,  har  en  Bestyrelse 
paa   10  Medl.  og  en  Forstanderinde. 

Frederiksberg  Asyl,  Hj.  af  Adils-  og  Sindshvilevej,  er  opr.  af  det 
1858  stift.  Asylselskab  for  Frdb.,  Vesterbro  og  Omegn.  Det  første  Asyl 
laa  iSmallegade;  det  nuv.  er  opf.  1893-94  (1  Stokv.),  har  Plads  til  80-85 
Børn  og  er  bogført  for  35,000  Kr.;  andre  Aktiver  27,800,  Gæld  18,200 
Kr.    Bestyrelsen  bestaar  af  7   Mænd. 

Det  Puggaardske  Pigehjemi,  Helenevej  3,  opr.  1865  af  Grosserer 
Hans  Puggaard  (f  1866)  med  en  Kapital  af  109,368  Kr.  for  Piger,  der 
leve  under  fattige,  ulykkelige  Forhold,  og  som  opdrages  til  Tyende.  Hjemmet, 
der  aabnedes  1869  i  et  eget  Lokale  i  Læssøesg.  og  1871  flyttede  til  sin 
egen,  nuv.  Ejendom,  kan  optage  18  Piger  og  ejer  foruden  Bygningen, 
assureret  for  18,860  Kr.,  en  Kapital  paa  c.  234,000  Kr.  Bestyrelsen,  som 
ogsaa  bestyrer  det  af  Puggaard  i  1863  stift.  Legat  for  Drengebørn,  bestaar 
af  6  Mænd,  en  Damekomité  paa  3  Medl.  og  en  Forretningsfører. 

Foruden  de  under  Kbh.  omtalte  nævnes  af  Velgørenhedsforeninger: 
Frdb.  Sogns  Haandgerningsforening,  stift.  c.  1888,  der  giver  Arbejde  til 
fattige  Koner  i  Hjemmet ;  Konfirmaiionsforefiingen  {af  l8jy  og  i88l)  for 
alle  Sogne  i  Frdb.  Kommune  samt  de  Classenske  Boliger,  opklæder  Pigebørn 
til  Konfirmationen;  Frdb.  Folkeforening  af  ^^\^  i8yi  giver  Konfirmations- 
udstyr  til  Drenge. 


Frdb.  Stiftelser.     Kjøbenhavns  Befæstning.  319 


Hær  og  Flaade.     Militære  Etablissementer. 

Da  Kjøbenhavn  er  Landets  første  Vaabenplads  og  dets  eneste  Fæstning 
og  Flaadestp.tion,  indtage  Hær  og  Flaade  en  betydelig  Plads  i  dens  Liv. 
Her  residere  1.  Generalkoinmando,  Generalstaben,  Generalinspektørerne, 
Stabene  for  1.  og  2.  sjællandske  Brigade,  Stabene  for  de  forskellige  Korps 
m.  m.  Dens  Garnison  bestaar  af  Livgarden,  Fodfolkets  1.  Regiment  (1 ., 
15.,  21.  og  31.  Bataillon),  3.  Regiment  (2.,  13.,  23.  og  33.  Bat.)  og  4. 
Regiment  (4.,  17.,  24.  og  34.  Bat.);  endvidere  Gardehusarregimentet,  Inge- 
niørkorpset, 1.  Artilleriregiment  (1.  og  2.  Afd.),  2.  Artilleriregiment  (4. 
Afd.),  Trænafdelingen,  Fæstningsartilleriet  (1.,  2.  og  3.  Artilleribat.),  Tøj- 
husafdelingen, Laboratorieafdelingen,  Militærarbejderdepotet,  Forplejnings- 
korpsets  Skole  og  Sundhedstropperne,  Søofficerskorpset  og  Flaadens  Mandskab. 
Endvidere  maa  nævnes  Kbhs.  Væbning  (2  Batailloner  Fodfolk  og  2  Artilleri- 
kompagnier), der  hører  under  1.  Generalkommando.  Se  i  øvrigt  I,^  S. 
172  ng. 

Kjøbenhavns  Befæstning  fra  Landsiden.  Idet  der  i  øvrigt  hen- 
vises til  Afsnittet,  der  omhandler  Byens  Historie,  vedrørende  de  ældre  Be- 
fæstninger, skal  kun  Hovedpunkterne  kortelig  omtales  her.  Begyndelsen  til 
Byens  Befæstning  blev  gjort  ved  den  af  Absalon  i  1167  anlagte  Borg  (se 
S.  117).  Men  i  øvrigt  var  Byen  vistnok  fra  Begyndelsen  væsentlig  beskyttet 
fra  Landsiden  ved  nogle  naturlige  Vandløb,  hvortil  senere  føjedes  Mure  og 
Plankeværker,  en  Befæstning,  der  1290  forbedredes  eller  fornyedes,  navn- 
lig ved  Opførelsen  af  Hanetaarnet  („Hjørnetaarnet")  ud  for  nuv.  Larslei- 
stræde  og  miuligvis  Vandmølletaarnet  ved  den  nuv.  Vandkunsten.  Efter- 
haanden  er  saa  denne  Befæstning  bleven  videre  udført  og  forbedret  ved 
Opførelse  af  Mure  og  Taarne.  Der  foretoges  saaledes  Befæstningsarbejder 
baade  under  Chr.  I  og  Kong  Hans;  men  navnlig  skete  der  store  Forandringer 
under  Fr.  I,  efter  at  han  i  1524  var  kommen  i  Besiddelse  af  Byen;  han 
styrkede  Murene  ved  at  lægge  en  Jordvold  indvendig  op  til  dem  og  for- 
stærke Nordvestfronten  ved  Opførelsen  af  Jærmers  Taarn  ud  for  Skt.  Peders- 
stræde  og  Taarnet  Kjøge  Barfred  ved  det  nuv.  Vartov.  Endnu  større  For- 
andringer og  Udvidelser  af  Befæstningslinien  fandt  Sted  under  Chr.  IV, 
idet  han  anlagde  Christianshavns  Vold,  gjorde  Begyndelsen  til  „Skansen"  eller 
„Værket  ved  Skt.  Anne  Bro"  og  førte  VoldHnien  fra  Nørreport,  fra  hvilken 
den  tidligere  forløb  over  Kultorvet  til  Gotersgade  omtrent  ved  Brøndstræde, 
i  en  næsten  lige  Linie  mod  0.  til  Skansen,  saaledes  at  Østerport,  der 
før  laa  ved  Kongens  Nytorv,  førtes  ud  i  denne  Linie;  den  nye  Befæstnings- 
linie,  hvori  Bastioner  havde  afløst  de  tidligere  Taarne,  var  færdig  c.  1650. 
Tillige  var  der  blevet  anlagt  fremskudte  Værker  ved  Slottets  Ladegaard 
(se  S.  278),  ved  Ravnsborg  paa  Nørrebro  og  ved  Trianglen  (S.  290), 
fra  hvilken  sidste  der  anlagdes  en  Forsvarslinie  til  Skansen,  ligesom  en 
lign.  førtes  fra  Ladegaarden  til  Kalvebodstrand.  Derimod  kom  en  Plan  om 
ogsaa  at  inddrage  Søerne  i  Befæstningen  ikke  til  Udførelse.  Efter  at  den 
nye  Befæstning  havde  staaet  sin  Prøve  i  Svenskekrigen  1658-60,  blev 
der    arbejdet   videre  paa  den  under  Fr.  III;    1662  toges  fat  paa  Opførelsen 


320  Bygninger  og  Institutioner. 

af  Citadellet  paa  dets  nuv.  Plads,  den  vestlige  Del  af  Volden  blev  for- 
nyet og  forlænget  ud  til  Kalvebodstrand,  og  hele  Volden  fik  større  Basti- 
oner. Derimod  opgaves  de  ovfr.  omtalte  fremskudte  Værker,  medens  De- 
markationslinien lagdes  langs  Søerne  (den  blev  for  øvrigt  i  den  flg.  Tid 
flere  Gange  flyttet  frem  og  tilbage,  indtil  den  ved  Reskr.  af  ^/g  1798 
endelig  fastsloges  langs  en  Linie  noget  uden  for  Søerne).  Efter  Be- 
lejringen i  1700  bleve  Fæstningsværkerne,  der  da  havde  aabenbaret  flere 
Mangler,  udbedrede  i  Løbet  af  de  flg.  Aar.  Derimod  blev  en  Plan  af  1717 
om  at  genoptage  Chr.  IV's  Udenværker  ikke  udført.  Efter  Bombardementet 
1807  opkom  atter  Tanken  om  en  ydre  Befæstningslinie  langs  Søerne,  og 
1809  foreslog  en  Kommission,  der  var  nedsat  for  at  gøre  Forslag  til  For- 
bedring af  Befæstningen,  en  ny  Befæstningslinie  endnu  længere  ude,  nemlig 
uden  om  Frederiksberg  Slot  og  Lygten  til  Øresund;  men  Planen  kom  ikke 
til  Udførelse  hverken  dengang  eller  senere,  skønt  den  fremsattes  flere 
Gange  i  Løbet  af  19.  Aarhs.  1.  Halvdel.  Demarkationslinien,  som  1810 
var  bleven  flyttet  ud  til  Falkonerallé  og  Jagtvej,  blev  ved  Lov  af  ^/^  1852 
atter  flyttet  ind  til  Søerne,  hvor  den  fulgte  deres  indre  Side  samt  en  Linie 
fra  Sortedams  Søs  østl.  Hjørne  ad  Citadelsvej  til  Øresund  og  en  Linie  fra 
Skt.  Jørgens  Søs  sydvestl.  Hjørne  til  Kalvebodstrand ;  paa  Amagersiden 
fulgte  Linien  væsentlig  Byens  Grund.  Derved  vare  faktisk  de  gamle  Fæst- 
ningsværker opgivne;  det  var  kun  et  Tidsspørgsmaal,  naar  de  helt  skulde 
falde,  og  efter  at  Portene  vare  forsvundne  i  Aarene  1856-59,  bleve  Fæst- 
ningsarealerne  fra  Kalvebodstrand  (Rysensteens  Bastion)  til  Østerbrogade 
(Grønlands  Bastion)  ifl.  Lov  af  ^/g  1867  afstaaede  til  Kommunen,  ved  Kon- 
trakt af  29/^p  1869  (fra  ^^Jq  1870),  mod  at  denne  betalte  til  Statskassen 
360,000  Rd.,  gav  Afkald  paa  aarl.  Ydelser  af  Statskassen  paa  39,829  Rd. 
og  overtog  Udredelsen  af  en  aarl.  Afgift  paa  6000  Rd.  Her  opstod  saa 
Voldkvartererne.  Den  Del  af  Fæstningsterrænet,  i  alt  c.  35  Td.  Ld.,  der 
ligger  mellem  Østerbrogade  og  Sundet  (Østre  Glacis),  blev  overdraget  Byen, 
da  Kystbanen  og  Østbanegaarden  anlagdes,  jfr.  Overenskomst  af  ^/g  1893 
og  Lov  af  ^/g  1894.  Tilbage  staar  endnu  kun,  foruden  Citadellet  og  en 
Stump  af  Østervold,  af  den  gamle  Befæstningslinie  Strækningen  paa  Amager- 
siden fra  Kalvebod  Kigkure  („Køkkenkurv")  til  Quinti  Bastion. 

Kbh.  var  saaledes  fra  Midten  af  19.  Aarh.  en  aaben  By  mod  Landsiden. 
Men  lang  Tid  hengik  der  ikke,  inden  der  fremsattes  Forslag  om  en  ny, 
tidssvarende  Befæstning.  Af  en  i  1872  nedsat  Forsvarskommission  blev 
der  foreslaaet  en  Befæstning,  som  skulde  bestaa  i  en  Voldlinie  fra  Kalve- 
bodstrand over  Valhøje  ved  Valby  til  Hellerup,  og  en  Række  fremskudte 
Forter  i  Linien  Spanagergaard,  Islevhus,  Buddinge,  Jægersborg.  Men  Rigs- 
dagen gik  ikke  ind  paa  dette  ligesaa  lidt  som  paa  et  i  1879  fremsat, 
noget  ændret  Forslag:  en  Voldlinie  fra  Kjøge  Bugt  fra  V.  for  Avedøre  og 
Brøndbyøster  til  Utterslev  Mose  og  derfra  mod  0.  til  Øresund,  i  Forbin- 
delse med  Forter  fra  Husum  over  Lyngby.  Da  dette  Forslag  i  en  noget 
ændret  Skikkelse  atter  forelagdes  i  1883  og  heller  ikke  kunde  gennemføres, 
greb  Regeringen  til  den  Udvej  at  skaffe  de  fornødne  Midler  ved  provisoriske 
Finanslove  i  Aarene  1886-93.  —  Befæstningen,  som  hovedsagelig  tilende- 
bragtes i  disse  Aar,  bestaar  af  en  henved  to  Mil  lang  sammenhængende 
Voldlinie,  Enceinten,  fra  Kjøge  Bugt  til  Utterslev  Moses  vestl.  Udkant  samt 
paa  Nordvest-  og  Nordfronten  en  Række  Forter.  Enceinten^  der  gaar  i  en 
flad  Bue  mellem  Brøndbyvester  og  Brøndbyøster  og  V.  og  N.  om  Husum, 


Kjøbenhavns  Befæstning.  321 

bestaar  af  23  Fronter  og  sikres  ved  en  vaad,  bred  Grav.  Venstre  Fløj 
støttes  af  et  Kyst  batteri  ved  Avedøre  (se  II  S.  285).  Forterne  ere: 
Gladsakse  fortet  og  Bagsværdfortet  (se  II  S.  258),  Lyngby/or  tet^  Syd  for 
Lyngby  Sø,  og  Fortunfortet  {Il  S.  27  3),  Garderhøj/ortet,  N.  V.  for  Jægers- 
borg (II  S.  261),  og  endelig  Chris tiansholvish atter iet  (II  S.  267).  Ved  Sundet 
ligger  desuden  til  Sikring  af  Frontens  højre  Fløj  Hvidørebatteriet.  Alle 
Forterne  ere  Panserbatterier.  Endnu  findes  i  anden  Linie  de  aabne  Batterier 
Tinghøj-,  Buddinge-  og  Vangedebatterierne  samt  Bernstorff-  og  Gjentof te- 
batterierne.  Tillige  kan  der  paa  Nord-  og  Nordvestfronten  iværksættes  en 
Oversvømmelse.  Længden  af  den  indre  Befæstningslinie  fra  Avedøre  til 
Hvidøre  er  c.  3^/2  Mil.  Omkostningerne  ved  Anlægget  have  været  c.  19^/2 
Mill.  Kr.  (heraf  har  Foreningen  „Fædrelandets  Forsvar"  bidraget  c.  l^/g 
Mill.  Kr.).  Alle  Arbejder  paa  Fæstningen,  saavel  som  paa  den  ndfr.  om- 
talte Søbefæstning,  ere  stillede  i  Bero,  indtil  en  ifl.  Lov  af  ^3  1902  nedsat 
Forsvarskommission  har  afgjort  dens  videre  Skæbne. 

Søbefæstningen.  Muligvis  har  der  allerede  ved  1600  ligget  uden  for 
Byens  egentlige  Befæstning  et  Stenbatteri  ved  Krabbelykke  (omtr.  ved  Nyhavns- 
hoved)  til  Beskyttelse  for  Flaadens  dav.  Leje;  senere  anlagde  Chr.  IV  et 
Blokhus  i  Indløbet  af  Havnen,  og  ved  Anlægget  Skansen  ved  Skt.  Anne  Bro 
lagde  han  Grunden  til  et  Havneforsvar,  der  betydeligt  forstærkedes,  da 
Fr.  III  opførte  det  nuv.  Citadel  og  navnhg  dets  Søfronter.  Men  nogen 
egentlig  Befæstning  fra  Søsiden  har  først  eksisteret  fra  Slutn.  af  1 7 .  Aarh. 
I  1702  anlagdes  de  to  murede  Udenværker  ved  Kalvebodstrands  sydl. 
Indløb,  Rysensteens  og  Kalvebod  Kigkure  („Køkkenkurv").  Da  man  1713 
frygtede  Angreb  fra  en  engelsk-hollandsk  Flaade,  blev  der  paa  Schoutby- 
nacht  O.  Judichærs  Forslag  paa  Refshaleøens  nordl.  Pynt  nedsænket  3 
Orlogsskibe,  af  hvilket  det  ene  hed  „Tre  Kroner",  medens  nogle  andre  Skibe 
samt  en  flydende  Dok  nedsænkedes  paa  en  sydligere  Grund.  Det  blev 
den  første  Begyndelse  til  Batterierne  Trekroner  og  Prøvesten,  hvilke  dog 
atter  sløjfedes  hnvis.  1731  og  1767.  Da  man  imidlertid  indsaa  Nødven- 
digheden af  et  Forsvar  for  Reden,  blev  det  1767  besluttet  paa  Forslag  af 
Fr.  Danneskjold-Samsøe  at  anlægge  7  Jordbatterier  ude  i  Søen  paa  begge 
Sider  af  Inderreden;  men  til  Udførelse  kom  dog  kun  en  mindre  Del  af  det 
nuv.  Batteri  Lynetten.,  der  udvidedes  177  7-80.  Saa  foreslog  en  1777 
nedsat  Defensionskommission  i  17  84,  at  der  skulde  anlægges  3  nye  Værker: 
et  nyt  Trekroner,  c.  500  Al.  fra  det  tidligere  Sted  (Sporene  af  dette,  „Gamle 
Trekroner",  ses  endnu),  et  nyt  Prøvesten,  c.  450  Al.  N.  V.  for  det  tidligere 
(dets  Spor  ses  ogsaa),  og  et  Fort  paa  Grunden  „Stubben"  N.  for  Trekroner 
paa  den  anden  Side  Kroneløbet,  der  fører  ind  til  Inderreden.  Disse  Arbejder 
ansloges  til  at  ville  koste  1^2  ^^11-  K^-)  hvoraf  273,000  til  Trekroner;  men 
kun  det  sidste  blev  paabegyndt,  og  Arbejdet  gik  endda  saa  langsomt,  at 
det  først  blev  færdigt  1827  (1801  havde  detallerede  kostet  356,000  Rd.). 
Belært  af  Erfaringen  ved  Englændernes  Besøg  foreslog  Defensionskommis- 
sionen  (der  først  opløstes  1865)  i  1801  at  anlægge  4  nye  Værker  foruden 
Trekroner;  men  heller  ikke  det  blev  til  noget,  og  man  nøjedes  med  at 
sætte  3  Linieskibe  paa  Grund  ved  Prøvesten  og  indrette  et  Batteri  der, 
som  dog  snart  forfaldt,  saa  at  man  1828  maatte  sælge  de  3  Vrag  til 
Ophugning.  I  1853  tiltraadte  Kommissionen  et  nyt  Forslag  om  4  Værker: 
Prøvesten,  et  sydl.  og  et  nordl.  Mellemfort  og  et  Fort  paa  Stubben,  hvilket 
vedtoges  ved  Lov  af  ^^/g  1858  med  en  Bevilling  af  3,8  Mill.  Rd.    Men  da 

Trap:     Danmark,  3.  Udg.    12.  21 


322  Bygninger  og  Institutioner. 

det  nye  riflede  Skyts  netop  da  blev  indført,  blev  Planen  indskrænket,  saa 
at  kun  Prøvesten  og  det  sydl.  Mellemfort  opførtes  i  1859-63,  ligesom 
Trekroner  ombj^ggedes  1865-67,  medens  et  nyt  planlagt  Fort  paa  Middel- 
grunden opgaves;  da  Arbejderne  vare  færdige  1868,  havde  de  kostetover 
1,7  Mill.  Rd.  Senere  blev  der  foretaget  Arbejder  for  at  forstærke  Forterne 
paa  Grund  af  Skytsets  stadige  Udvikling,  saaledes  navnlig  1871-72,  1875-76, 
da  det  under  Chr.  VII  anlagte  Strickers  Batteri  paa  Amagerkysten  blev 
ombygget,  1880-82,  da  det  nuv.  Kalkbrænderibatteri  opførtes,  og  1898, 
da  Trekroner  forstærkedes.  Endelig  optoges  der  ogsaa  paa  de  ovenn.  pro- 
visoriske Finanslove  større  Beløb  til  Fuldstændiggørelsen  af  Søbefæstningen, 
nemlig  1886-88  i  alt  1,995,000  Kr.  til  de  to  Kystbatterier  ved  Charlotten- 
lund og  Kastrup,  begge  færdige  1888,  og  1890-91  til  1892-93  i  alt  9 
Mill.  Kr.  til  Opførelsen  af  et  Fort  paa  Nordspidsen  af  Middelgrunden,  der 
var  færdigt  i  Foraaret  1895.  —  Søbefæstningen  bestaar  altsaa  nu  af  6 
Forter  i  den  indre  Linie,  nemlig  Kalkbrænderibatteriet,  Trekroner^  Lynetten, 
Mellemfortet,  Prøvesten  og  Strickers  Batteri,  og  3  Værker  i  den  ydre 
Linie,  nemlig  Middel gr  undsf or  te  t  samt  Charlottenlund-  og  Kastrupbatte- 
rierne. Af  de  indre  Forter  ere  Trekroner  og  Prøvesten  kasematerede  Forter 
med  ovenover  liggende  aabent  Batteri;  Kalkbrænderifortet,  Lynetten  og 
Strickers  Batteri  ere  aabne  Jordværker,  Mellemfortet  et  aabent  Batteri.  Det 
største  og  vigtigste  af  de  indre  Forter  er  Trekroner,  i  alt  c.  6^/2  Td.  Ld., 
som  forsvarer  det  ovennævnte  Kroneløb ;  Fortet,  der  fik  sin  nuv.  Skikkelse 
ved  Ombygningen  1865-67,  har  Form  af  en  stærkt  afstumpet  Lynette,  der 
indeslutter  en  Havn.  Paa  Kasematbygningen  er  1869  rejst  et  hvidt,  rundt 
Fyrtaarn,  38  F.  højt  (hvidt  fast  Fyr  med  Blus  hvert  1.  Minut,  Flam- 
mens Højde  63  F.,  Lysvidden  over  3  Mil,  for  Blusset  4^2  Mil);  desuden 
er  der  to  faste,  røde  Ledefyr  og  Taagesignal.  De  ydre  Forter  ere  alle 
Jordværker  med  Skyts  under  aaben  Himmel  og  Kasematbygninger  til  Am- 
munition og  Mandskab.  Det  største  er  Middel  grunds  fortet  (henved  1 
Mil  fra  Kongens  Nytorv),  der  m.ed  Grav  og  Havn,  som  beskyttes  af  en 
foranliggende  Stenkastning,  indtager  c.  13  Td.  Ld.  (selve  Fortøen  er  c. 
7  Td.  Ld.);  paa  Fortets  højeste  Punkt  staar  et  hvidt,  rundt  Fy rtaarn,  39 
F.  højt  (hvidt  Lynfyr  hvert  5.  Sekund,  FL  Højde  95  F.,  Lysvidden  4  Mil); 
desuden  Taagesignal. 

Orlogsværftet  og  Flaadens  Leje.  Flaadens  Leje  var  vist  i  den  Havarm, 
der  skilte  Byen  fra  Bremerholm,  det  nuv.  Gammelholm.  Allerede  under  Kong 
Hans  var  her  et  kgl.  Skibsværft.  I  Aaret  1864  tilkastedes  Holmens  Kanal,  den 
sidste  Rest  af  den  omtalte  Havarm.  Paa  Bill.  af  Kbh.  fra  1611  ses  Flaaden  i 
Leje  udfor  Krabbelykke  (se  S.  321).  Dens  nuv.  Plads  er  i  Inderhavnens  nord- 
østl.  Del,  adskilt  fra  denne  ved  en  Flydebro,  „Hønsebroen",  der  fortsættes  af 
en  Række  Fortøjningspæle  (med  en  Afstand  af  c.  80  F.),  mellem  hvilke 
der  er  anbragt  nogle  svære,  sammenkædede  Bjælker,  og  fra  Yderhavnen 
ved  en  lang  Brobygning,  der  dels  bestaar  af  en  fast  Dæmning,  „Elefanten", 
dels  af  en  fast  Pælebro  (fortsat  i  Toldbodbommen);  mod  N.  er  Pælebroen 
afbrudt  og  Delene  indbyrdes  forbundne  ved  en  c.  140  F.  lang  Pontonbro, 
der  kan  aabnes,  hvorved  der  tilvejebringes  et  Løb  („Nyløb")  for  Flaadens 
Skibe.  Mod  S.  naar  Flaadelejet  til  Christianshavn.  0.  for  Lejet  ligge  4 
Holme,  der  ere  indvundne  ved  en  1672  paabegyndt  Opfyldning  af  de 
lave  Grunde,  der   i  sin  Tid  dannede  den  naturlige  Beskyttelse  for  Havnen. 


Kbhvns.  Befæstning.     Orlogsværftet  og  Flaadens  Leje. 


323 


De  4  Holme,  Nyholm,  Frederiksholm,  Dokø  og  Arsenalø,  paa  hvilke  de  til 
Flaaden  hørende  Værksteder,  Magasiner  osv.  findes  samlede  siden  1859,  da 
Gammelholm  bestemtes  til  Bebyggelse,  ere  omgivne  af  sejlbare  Kanaler  og  ind- 
byrdes forbundne  ved  Broer.  I  1887  er  endvidere  inddraget  en  Del  af 
Quintus'  og  Charlotte  Amalies  Bastion  under  Orlogsværftet  til  Brug  for  det 
passive  Søminevæsen.  Mellem  Nyholm  og  Charlotte  Amalies  Bastion  fører 
en  Klapbro  (fornyet  i  1900).  Et  Næt  af  Spor  letter  Forbindelsen  mellem 
de  forskellige  Anlæg;  over  hele  Værftet  er  der  indlagt  Vand  og  Gas  fra 
Byens  Værker,  medens  Elektricitet  til  Belysning  og  Drivkraft  leveres  fra 
Værftets  Værksteder.  Mod  S.  staar  Orlogsværftet  over  Arsenaløen  i  For- 
bindelse med  Christianshavn  ved  en  Bro;  mod  0.  afsluttes  Værftet  dels 
af  Kanalerne,  dels  af  høje  Plankeværker  paa  Quintus'  og  Charl.  Amalies 
Bastioner.     Udenom   Værftet   og  inden  for  Chrhvns.  Vold  fører  en  Vej  fra 


Den  nordlige  Adgang  til  Orlogsværftet.  I  Baggrunden  Hovedvagten  og  Mastekranen. 


Prinsessegade  til  Refshaleøen.  Det  samlede  Areal  af  Flaadens  Leje  og  Orlogs- 
værftet er  c.  174  Td.  Ld.,  hvoraf  Vandarealet  er  c.  85,3  ^d.  Ld.  Dybden 
i  Ny  løb  er  c.  25  F.,  i  Flaadelejet  indtil  24  F.  Skibene  ligge  dels  fortøjede 
ved  Pælebygninger,  der  ere  nedrammede  i  Grunden,  dels  ved  Bolværkerne, 
hvis  samlede  Længde  er  c.  11 ,000  Al.  Langs  Hønsebroen  ligge  de  ældre 
Skibe,  som  benyttes  til  Vagt-  og  Logisskibe*). 

Den  nordligste  af  Holmene,  Nyholm,  273,800  D  AL,  c.  19,5  Td.  Ld. 
(saaledes  kaldet  i  Modsætning  til  Bremerholm,  Gammelholm),  er  den  ældste, 
anlagt  1680-85;  Navnet  brugtes  i  lang  Tid  for  det  hele  Anlæg,  ogsaa 
efter  at  de  andre  Holme  vare  opstaaede  (Navnet  „Orlogsværftet"  afløste 
først  „Holmen"  i  1856).  Her  havde  alt  fra  Chr.  IV's  Tid  de  store  Skibe 
søgt  Leje  ved  Krabbelykke  i  „Hukket"  Syd  for  det  nuv.  Nyhavn.  Det 
paa   Nyholm    først   byggede   Orlogsskib    var   „Dannebrog",    der  løb  af  Sta- 


*)  Flaaden  bestod  i  1904  af:  6  Panserskibe,  3  Panserbatterier,  1  Krydserfregat,  1  Krydserkorvet, 
3  Krydsere  af  3.  Klasse,  6  Kanonbaade,  13  Torpedobaade  af  1.  og  U  af  2.  Klasse,  6  Patrouille- 
baade,  15  Minefartøjer,  Dampskibet  Dannebrog  til  Kongens  Brug,  4  Skoleskibe,  3  Opmaalings- 
fartøjer,  13  Transportfartøjer,  4  Eksercer-  og  Kaserneskibe,  et  Forsøgsskib  og  nogle  Bugserbaade. 

21* 


324  Bygninger  og  Institutioner. 

belen  1692  (bekendt  fra  Slaget  i  Kjøge  Bugt  1710).  Paa  Nordpynten 
ligger  Batteriet  Christianus  Sixtus,  oprindl.  dannet  ved  Grundsætning  af 
nogle  Orlogsskibe  1680-85  for  at  beskytte  Nyholm  mod  Isgang  og 
anlagt  som  Batteri  under  Chr.  VI;  nu  benyttes  det  kun  som  Salut-  og 
Flagbatteri.  Paa  Volden  ved  Flagstangen  er  rejst  en  Sandstensstøtte  (som 
en  afbrudt  Mast)  til  Minde  om  Kapt.  J.  C.  Schrødersee,  der  faldt  '^j^ 
1801.  I  Nærheden  lige  for  Dæmningen  „Elefanten"  er  den  lille  stilfulde, 
1744-48  opførte  Hovedvagt  med  et  Taarn,  der  afsluttes  af  en  Konge- 
krone. Nær  ved  Hovedvagten  staar  den  under  Fr.  V  rejste,  mægtige  Maste- 
kran, der  nu  vedligeholdes  som  Sømærke;  paa  Kranen  er  i  Nov.  1904 
anbragt  en  korslignende  Mast,  der  benyttes  til  Stormvarselssignaler ;  i  den 
øverste  Del  af  Kranbygningen  er  der  Vandbeholder  til  Vedligeholdelsen  af 
Vandtrykket  paa  Nyholm.  S.  for  Kranen  findes  de  3  Beddinger,  hvor  de 
fleste  af  de  danske  Krigsskibe  ere  byggede  'i  de  sidste  Par  hundrede  Aar, 
ligesom  Ophalingsbeddingen  til  Reparationer.  Foruden  Oplagshuse,  Kontorer 
osv.  mærkes  endnu  paa  Nyholm  det  store  Skibsbygnings  værksted.  —  S.  for 
Nyholm  ligger  Frederiksholm,  450,200  Q  Al.,  c.  32,i  Td.  Ld.  (ligesom  de 
to  næste  først  opstaaet  i  Beg.  af  18.  Aarh.),  hvor  der  bl.  a.  findes  Værftets 
største  Smedie  (opf.  1862)  med  de  mægtige  Damphamre,  et  Maskinværksted, 
Kedelsmedie,  Støberi,  Hovedmagasinet,  Beklædningsmagasin,  Takkel  værksted, 
Tømmer-,  Snedker-  og  Baadebyggerværksted  samt  Modelkamret,  en  interes- 
sant hist.  Samling  af  Skibsmodeller  fra  ældre  og  nyere  Tid  lige  op  til  vore 
Dages  nyeste  Konstruktioner;  den  ældste  Model  er  fra  1670,  men  i  øvrigt  ere 
meget  faa  fra  Tiden  før  1690.  —  V.  for  Frederiksholm  ligger  den  3.  Holm, 
Dokø  (eller  Anker ø),  136,800  □  AL,  c.  9,8  Td.  Ld.,  paa  hvilken  bl.  a.  er 
den  1854-58  byggede,  murede  Dok,  der  i  Slusen  har  en  Bredde  -af  58 
F.  og  en  Dybde  af  c.  20  F.,  og  som  kan  optage  Skibe  af  indtil  27  5  F. 
Længde.  —  Paa  den  sydligste  Holm,  Arsenalø,  292,400  □  AL,  c.  20,9 
Td.  Ld.,  findes  det  store,  1742-46  opførte  Arsenal  (to  Hovedbygninger 
med  -en  paa  Buer  hvilende  Forbindelsesbygn.),  Artilleriværksted,  Proviant- 
magasin og  det  1846  opførte  Laboratorium,  med  en  ny,  1894  opf.  Byg- 
ning*). —  Paa  flere  af  Bastionerne  paa  Volden  ud  til  Søen  findes  Krudt- 
taarne  og  Krudtmagasiner.  —  Paa  Nyholm  findes  den  S.  210  nævnte 
Søværnets  Officersskole  og  paa  Frederiksholm  Maskmskolen,  hvorimod  Elev- 
skolen (før  „Underofficersskolen"),  der  var  paa  Dokø,  1888  flyttedes  til 
Søkvæsthuset.  (Se  H.  Degenkolv,  Oplysn.  om  Orlogsværftet,  Kbh.  1894, 
og  s.  Forf.,  Gammelholm  i  ældre  Tid,  Kbh.    1895). 

Af  andre  Bygninger,  der  uden  for  Værftet  henhøre  under  Flaaden, 
nævnes  her: 

Søkvæsthuset,  Overgaden  o.  Vandet,  oprindl.  Hospital  for  de  i  Krigen 
kvæstede,  bestaar  af  5  Bygninger:  1)  det  tidligere,  1754  opførte  Opfostrings- 
hus,  se  S.  228,  1777  indrettet  til  Søkvæsthus,  nu  Elevskolen;  den  ligger 
ud  mod  Overgaden  og  er  i  Kælder  og  2  Stokv.  med  Fronton  og  brudt 
Mansardtag;  den  benyttedes  i  mange  Aar  til  Kaserne  for  de  værneplig- 
tige.    2)  Det   tidligere    Fattighus;  Huset,  som  senere  indrettedes  til  Kontor 


*)  Til  Arsenal®  herte  oprindelig  ogsaa  den  mod  V.  liggende  mindre  Holm  Christiansholm.  Den 
opstod  ved  Opfyldning  i  1695  og  kaldtes  „Motzmanns  Plads"  efter  Kapt.  J.  C.  M.,  som  fik  Lov 
til  at  anlægge  en  Kelhalingsplads  der;  1714  gik  Holmen  over  til  Krigshospitalet,  der  solgte 
den  til  Søetaten  for  2000  Rd.;  under  Chr.  VI  anlagdes  den  egentlige  Arsenalø,  og  begge  Øerne 
kaldtes  tiis.  Christiansholm;  paa  den  mindre  havde  Flaaden  i  sin  Tid  Oplag  af  Kanoner  m.  m.; 
1866  solgte  Staten  den  til  private  for  c.  300,000  Rd.;  fra  1896  ejes  den  helt  af  Christiansholms 
Fabrikker. 


Orlogsværftet  og  Flaadens  Leje.     Søkvæsthuset.     Nyboder. 


325 


og  Embedsboliger,  brændte  1838,  men  genopbyggedes  straks  efter;  det  er 
i  Kælder  og  3  Stokv.  og  benyttes  til  Kontor  og  Bolig  for  Orlogsværftets 
Chef  m.  fl.  Ved  et  1789  opf.  Vadskehus  forbindes  denne  Bygning  med 
3)  Bygningen  i  Baadsmandsstræde,  opf.  1780  til  Sygehus,  i  Kælder,  2 
Stokv.  og  Mansard.  4)  En  Bygning,  1  Stokv.  (vistnok  oprindl.  hørende 
til  Opfostringshuset),  er  nu  Portnerbolig.  5)  Gartnerboligen,  Kælder  og  1 
Stokv.,  opf.    1842,  er  nu  udlejet  O- 

Nyboder,   mellem    Fredericiag.,   St.  Kongensg.,   Ø.-Voldg.  og  Rigensg., 
Boliger   for   Søværnets    faste   Mandskab  („Holmens  faste  Stok").    Kvarteret 
danner  et  Kompleks  af  smaa,  dog  nu  næsten  alle  to  Stokv.  høje  Huse,  og 
er  grundlagt  af  Chr.  IV, 
idet  „Skipperboderne", 
som    laa   mellem    den 
nuværende       Holmens 
Kanal  og  Nicolai  Kirke 
omkring   Admiralgaar- 
den,  vare  utilstrække- 
lige (Navne  som  Hum- 
mergade og  Laksegade 
minde  endnu  om  Slægt- 
skabet  med  Nyholm). 
Boligerne,  der  oprindl. 
kaldtes    „Kongens   de 
nye    Boder",    „Baads- 
mandsboderne"       eller 
„Skt.  Anne   By",    se- 
nere    ogsaa    „Matros- 
boderne",    opførtes 
1631-41   paa  et  Areal 
af  c.   18  Td.  Ld.  mel- 
lem    Klerkegade    (da 
Lavendelstræde),      nu- 
værende    Rigensgade , 
Suensonsgade  (da  Ele- 
fantgade) og  St.  Kon- 
gensgade  og   havde  c.  Nyboder  Huse  og  Suensons  Monument. 
600    Lejligheder  i  20 

Dobbeltlænger.    Gadenavnene,  hvoraf  flere  ere  bevarede,  bleve  tagne  fra  Dyr 
og   Planter.     Senere    udvidedes    Komplekset,  dels   under  Fr.  V.    med    nogle 


*)  Kvæsthtiset  er  oprettet  ifl.  kgl.  Res.  af  le/giess  (allerede  Chr.  IV  havde  oprettet  „Baadsmæn- 
denes  Sygehus",  der  forst  laa  ved  Bremerholms  Laage  nær  ved  Holmens  Kirke,  men  1628 
flyttedes  til  et  Sted  mellem  Gammelment  og  Regnegade)  og  fik  Plads  i  et  stort,  af  Fr.  II  opført 
Hus  paa  Bremerholm,  „Sejlhuset",  hvoraf  endnu  en  Rest  staar  bag  Charlottenborg;  senere  havde 
det  Lokale  i  Bernehuset  paa  Christianshavn  og  i  Guldhuset  (se  S.  273),  men  i  1680'erne  flyttede 
det,  efter  at  have  faaet  en  ny  Fundats  i  Juni  1682,  til  sin  egen  nye  Bygning  i  Kvæsthusgade 
(nu  det  forenede  Dampskibsselskabs  Bygn.,  se  Afbild,  i  Bruun,  Kbh.,  II  S.  289),  til  hvilken 
Grundstenen  lagdes  se^g  i684.  Kvæsthuset  var  fra  Beg.  baade  for  Hær  og  Flaade,  men  ved 
Forordn,  af  i7/j  i690  og  19/5  1697  blev  det  udelukkende  for  Søetaten  (medens  Hæren  fik  sit  eget, 
Krigshospitalet),  og  det  fik  efterhaanden  mere  Karakter  af  et  Hospital  og  Fattighus.  Efter  at 
det  var  flyttet  til  sin  nuv.  Plads,  forhøjedes  Fattigbygningen,  fortælles  der,  1779.  Efter  at  Sø- 
etatens  Hospital  var  blevet  taget  i  Brug  i  I806  (se  S.  273),  bleve  de  svageste  og  mest  træn- 
gende indlagte  paa  Søkvæsthuset;  men  fra  1816  ophørte  det  at  være  Sygehus.  Efter  Børne- 
husets Brand  i  1817  blev  Hovedbygningen  indrettet  til  Straffeanstalt  for  Kvinder  og  Sidefløjen 
for  Mænd.  Det  tidligere  Søkvæsthusfond  (hvorunder  Assistenshuset,  hvis  Indtægter  fra  1753 
overlodes  Søkvæsthuset)  blev  fra  1851  henlagt  til  den  alm.,»  nu  ophævede  InvaUdefond  (se 
under  Assistenshuset). 


326  Bygninger  og  Institutioner. 

Længer  0.  for  Borgerg.  og  N.  for  Suensonsg.,  dels  og  især  i  1785-95  med 
Trekanten  N.  for  Elsdyrsgade.  Chr.  IV's  Huse  vare  i  1,  de  andre  næsten  alle 
i  2  Stokv.  Kvarteret,  der  efter  den  sidste  Udvidelse  var  c.  25  Td.  Ld., 
er  ved  Bortsalg  1853-78  blevet  indskrænket  til  mindre  end  det  halve,  og 
der  er  foruden  mange  Privathuse  opf.  flere  større  Bygninger,  som  Skt. 
Pauls  Kirke  og  Frimurerlogen.  Ogsaa  den  S.  210  nævnte  Kadetskole  findes 
her.  I  1886-93  ombyggedes  de  daarligste,  deribl.  alle  Chr.  IV's  Huse 
(med  Undtagelse  af  en  Længe  i  nuv.  Skt.  Paulsg.),  som  to  Stokv.  høje 
Arbejderboliger,  ligesom  der  er  gjort  en  Del  for  at  forbedre  de  ældre.  Endelig 
er  der  1903  opf.  en  Bygning  i  Kælder,  3  Stokv.  og  Mansard  ved  Skt. 
Pauls  Kirkeplads  paa  den  gi.,  nu  nedrevne  Materialgaards  Plads.  Den  gi. 
Vagtbygning  er  restaur.  og  indrettet  til  Bolig  for  en  Opsynsmand  ved 
Bygningen,  der  indeholder  Embedsboliger  og  Lokaler  for  Lægekonsultation 
og  Kassation.  Den  længe  nærede  Tanke  at  flytte  Boligerne  (dog  med  Bevarelse 
af  de  nybyggede)  ud  paa  Orlogsværftet  kom  frem  ved  et  Forslag  i  Rigs- 
dagen 1901-02,  men  gik  ikke  igennem.  Nyboder  har  sin  egen  Administra- 
tion og  sin  egen  Kommandant.  Nogle  Nybodershuse  mellem  Fredericia-  og 
Olfert  Fischers  Gade  ere  overladte  til  Boliger  for  Underofficerer  af  Hæren. 
{R.  D.  Lind,  N.  og  dets  Beboere,  især  i  ældre  Tid,  Kbh.  1882).  —  I 
Nyboder  findes  to  Monumenter:  af  Cy^r.  /Fud  til  Ø.-Voldg.  en  Bronce- 
statue  af  V.  Bissen,  paa  en  høj  Granitsokkel,  afsløret  ^^/y  1900,  og  et 
Mindesmærke  for  Sejrherren  ved  Helgoland,  E.  Suenson,  bestaaende  af 
en  Buste  paa  en  høj,  med  Skibssnabler  prydet  Granitsokkel,  ved  hvis  Fod, 
en  Løve  af  Bronce,  af  Th.  Stein,  afsløret  ^j^  1889. 
Om  Søkortarkivet  se  S.  218. 

Tøjhuset,  der  med  sine  tilhørende  Bygninger  og  Omgivelser  indtager 
den  sydvestl.  Del  af  Slotsholmen,  er  Hærens  Arsenal  og  Centrum  for  Ar- 
tilleriets Virksomhed.  Det  store  Anlæg  skyldes  Chr.  IV,  der  lod  Bygnin- 
gerne opføre  baade  for  Hær  og  Flaade  paa  et  fra  Stranden  indvundet  Terræn 
som  Afløsere  af  det  under  Chr.  III  og  Fr.  II  opførte  Tøjhus,  som  laa  om- 
trent paa  det  nuv.  kgl.  Biblioteks  Grund,  og  de  dermed  forbundne  to  Pro- 
vianthuse. Byggearbejdet  begyndte  ^^/^q  1598  med  Opførelsen  af  den  østl. 
Længe,  ,,Lange  J'øjhus^^  under  Ledelse  af  Bygmester  Bernt  Petersen,  der 
havde  forestaaet  Opførelsen  af  Kæmpetaarnet  paa  Koldinghus.  Bygningen, 
520X77^2  F-'  "^^"^  11  ^'  tykke  Mure,  staar  endnu  væsentlig,  som  da 
den  var  færdig  1604,  om  ogsaa  den  har  mistet  sine  Sandstensgavle  og 
andre  Prydelser,  deribl.  det  ene  af  sine  Spir,  ligesom  Blytaget  er  ombyttet 
med  et  Skifertag,  de  røde  Stenmure  ere  dækkede  af  et  grimt,  graat  Cement- 
lag, og  der  er  1888  opf.  to  stilløse  Trappetaarne,  et  paa  hver  af  Langsi- 
derne; det  var  navnlig  efter  en  Brand  i  1647,  der  fortærede  øverste  Stokv. 
og  Taget,  at  den  i  Hovedsagen  fik  det  Udsende,  som  den  nu  har;  Taget 
rejstes  først  1655,  og  det  c.  105  F.  høje,  kobbertækte  Spir  paa  Trappe- 
taarnet  inden  for  Porten  fra  Tøjhusgade  opsattes  først  1680.  Tøjhusets 
nederste  Rum  er  dækket  med  en  dobbelt  Række  af  17,  20^/2  F.  høje  Kors- 
hvælvinger,  medens  2.  Stokv.  har  gibset  Loft  (tidligere  Bjælkeloft);  om 
disse  Rums  Anvendelse  til  Vaabensamling  se  S.  250.  Omtrent  samtidig 
med  Tøjhuset  opførtes  den  østl.  og  de  sydl.  Længer  i  Komplekset.  Den 
østl.  Fløj,  Provianthuset,  der  er  lige  saa  lang  som  Tøjhuset,  men  kun  55 
F.  bred,  med  et  Trappetaarn  (se  Bill.  S.  167),  opførtes  1602-6  (en  mindre, 


Nyboder.    Tøjhuset. 


327 


nordl.  Tværfløj,  der  strakte  sig  over  Rigsarkivets  og  noget  af  det  nuv. 
Biblioteks  Grund,  og  som  indrettedes  til  Bryghus,  er  forlængst  forsvunden). 
Bygningen,  der  har  hvælv.  Kælder  og  2  Stokv.,  hvoraf  det  første  ogsaa  er 
hvælv.,  samt  to  Loftsetager,  benyttes  nu  dels  af  Rigsarkivet  (se  S.  166),  dels 
af  Generalstaben  (Kontor  og  Arkivlokaler,  den  topografiske  Afdeling  med 
fotografisk  Atelier).  Provianthuset  er  to  Gange  blevet  hærget  af  Brand, 
^^5  1626  og  ^^/ij  1719.  Den  sydl.  Længe  i  Komplekset  kom  til  at  be- 
staa  af  to  Bygninger,  adskilte  ved  Indløbet  til  den  Skibshavn,  Tøjhushavnen ^ 
som  Chr.  IV  lod  udgrave  mellem  de  beskrevne  Længer.  Den  østl.  Del  af 
den  sydl.  Længe  var  den  største  (197x77  F.);  den  benyttedes  vistnok 
fra  Beg.  ogsaa  til  Tøjhus,  men  senere  var  den  Bageribygning;  den  er, 
ligesom   den  ud  til  Christiansgade  liggende  Artillerichefens  Have,  forsvunden 


„Lange  Tøjhus",  Gavlen  ud  mod  Christiansgade, 


for  den  ny  Biblioteksbygning,  hvori  dog  Bageriets  hvælv.  Underrum  er 
bevaret  (se  S.  217).  Den  vestl.  Del  af  den  sydl.  Længe  mellem  Havneind- 
løbet og  Tøjhuset  forsvandt  efter  Branden  1647.  Den  omtalte  Havn  mel- 
lem Længerne  var  omgiven  af  en  Mur,  der  delvis  staar  endnu,  dog  med 
senere  indbyggede  Huse.  Mod  V.  afgrænser  Muren  den  lange  Tøjhusgaard 
langs  Tøjhuset  med  Indkørselsport  fra  Tøjhusgade  gennem  den  nuv.  Biblio- 
teksbygning. Mod  N.  afgrænser  Muren  den  korte  Tøjhusgaard  langs  den 
nuv.  Biblioteksbygning,  der  opførtes  1665-73  (se  S.  214)  som  den  nordl. 
Længe  i  Komplekset,  og  hvis  nederste  Stokv.,  „Felttøjhuset",  indrettedes 
for  Landartilleriet,  da  Adskillelsen  af  Hærens  og  Flaadens  Materiel  efte; 
1660  nødvendiggjorde  en  Udvidelse;  samtidig  opførtes  langs  Havnemuren 
de  to  Huse  (henholdsvis  72  og  142  F.  lange),  som  nu  rumme  Artilleriets 
Kontorer,  Arkiv,  Bibliotek,  Modelkammer  m.  m.  (de  vare  oprindl.  i  1  Stokv., 
men  forhøjedes  med  et  2.  henholdsvis  i  1829  og  1826).    Mod  0.  afgrænser 


328  Bygninger  og  Institutioner. 

Muren  Provianfgaarden,  til  hvilken  Indkørselsporten  er  i  Rigsarkivet ;  ogsaa 
her  opførtes  langs  Muren,  vistnok  under  Chr.  V,  nogle  Huse,  som  fra 
1866  indrettedes  til  Geværfabrik  (se  ndfr.).  Fra  1738  toges  fat  paa  den 
fuldstændige  Adskillelse  af  Land-  og  Søartilleriet ;  det  nye  Søarsenal  opførtes 
1742-46  (se  S.  324),  Motzmanns  Plads  indtoges  til  Flaaden  osv.,  men 
først  fra  1768  var  Hæren  i  Enebesiddelse  af  Tøjhuset.  I  1769  opførtes 
en  nu  paa  Grund  af  den  nye  Biblioteksbygning  nedbrudt  Værkstedsbygning 
(156X41  F.,  2  Stokv.)  langs  Havnemuren  i  den  lange  Tøjhusgaard.  Havnen 
(c.  20,000  □  Al.)  mellem  Længerne  blev  først  tilkastet  1867-68,  og  sam- 
tidig afsluttedes  Terrænet  mod  S.  ud  til  Christiansgade  med  et  Jærngitter, 
der  staar  endnu.  Som  Erstatning  for  de  Bygninger,  der  ere  fjærnede  ved 
Bibliotekets  Opførelse,  er  en  Del  af  Tøjhusets  Magasiner  og  Værksteder 
flyttede  ud  paa  Amager,  hvor  der  er  opført  Bygninger  for  dem  0.  og  V. 
for  Geværfabrikken. 

Til  Tøjhuset  hører  ogsaa  Terrænet  V.  for  Tøjhusbygningen  ud  til  Frede- 
riksholms Kanal  og  begrænset  mod  N.  af  den  1668  opførte  Staldmester- 
gaard,  et  Areal,  der  tidhgere  optoges  af  den  kgl.  Ridebane  („Prins  Jørgens 
Ridebane").  Her  hgger  bl.  a.  det  mægtige  Gamle  Bryghus,  der  er  opf. 
under  Chr.  IV,  oprindl.  som  Hjørnebastion  for  Slotsholmen,  og  som  blev 
hærget  af  Ildebrand  Nov.  1632  og  ^/g  1767,  hvorefter  Bryghuset  flyttedes 
over  paa  den  anden  Side  af  Frederiksholms  Kanal,  medens  gi.  Bryghus 
blev  Magasin  for  Søetatens  Proviantgaard ;  1827  gik  det  over  til  Tøjhuset 
som  Artillerimagasin.  Om  Bygningen,  der  har  to  Stokv.,  hvoraf  det  nederste 
er  overhvælvet,  og  5  Loftsetager,  se  for  øvrigt  under  „Gamle  Huse".  Da  en 
Del  af  Pladsen,  som  havde  været  optaget  af  Ridebanen,  1841  blev  over- 
ladt Tøjhuset,  opførtes  de  nuv.  Vognskure;  1862-63  opførtes  Tøjhusaf- 
afdelingens  Kontorbygning,  hvor  der  før  laa  en  stor  grundmuret,  1  Stokv. 
høj  Bygning,   ,/Blikhuset". 

Af  Bygninger  uden  for  Slotsholmen ,  der  høre  ind  under  Artilleriet, 
nævnes  Geværfabrikken  og  Laboratoriet.  Gevær  fabrikken  blev  som  nævnt 
anlagt  1866  i  Husene  i  Proviantgaarden,  hvortil  føjedes  en  1869  opf.  Byg- 
ning, der  laa  parallel  med  den  nye  Biblioteksbygning  (og  den  tidligere  Bageri- 
bygning), som  Afløser  af  den  1870  nedlagte  Fabrik  paa  Hammermøllen 
(se  II  S.  57).  Men  Lokalerne  vare  utilstrækkelige  og  deres  Beliggenhed 
faretruende  for  Omgivelserne,  og  1887-88  opførtes  Fabrikken  paa  et  fra 
Kalvebodstrand  indvundet  Terræn  paa  Amagersiden  nær  ved  den  nuv.  nye 
Langebro  mellem  Christianshavns  Voldgrav  og  Faste  Batteri.  Om  de  nye 
Værkstedsbygninger  her,  se  ovfr.  Hærens  Laboratorium  er  opført  1846 
paa  Christianshavn  i  den  af  Søetaten  købte  Sophie  Hedevigs  Bastion  og 
i  Prins  Ulriks  Bastion,  hvor  Flaaden  før  havde  sit  Laboratorium ;  Bygningerne 
bleve  betydeligt  udvidede  efter  1867  (Pladsen  for  Hærens  gamle  Laboratorium, 
der  laa  paa  den  anden  Side  af  Havnen  over  for  Tøjhuset,  afhændedes 
1869-71   til  Burmeister  &  Wain). 

Litt. :   O.  Blom,  Kbhs.  Tøjhus,  i  Hist.  Tidsskr.  6.  R.  I. 

Citadellet  Frederikshavn  {Kastellet),  mod  N.  0.  i  den  gamle  By 
ved  Havnen.  Det  første  Citadel,  „Værket  ved  Skt.  Anne  Bro"  eller  „Skt. 
Anne  Kastel",  anlagdes  af  Christian  IV  omtrent  1629;  det  synes  at 
have  været  aabent  eller  i  alt  Fald  svagt  befæstet  mod  Byen.  Det  nuv. 
Citadel    opførtes    fra    1661    noget    nordligere    af   den    indkaldte   Hollænder 


Tøjhuset.     Citadellet  Frederikshavn. 


329 


Henrik  Riise  (adlet  som  Rysensteen)  til  stor  Misfornøjelse  for  Kbhs.  Indb., 
der  troede,  at  Anlægget  var  rettet  mod  Byen,  Materialerne  til  de  mange 
Bygninger,  der  opførtes  her  efter  1663,  deribl.  den  nedenn.  Kommandant- 
gaard,  Fængsel,  Arsenal,  Bryggers  og  Bagers,  Vagthuse  osv.  samt  Kirke  (i 
Artilleristokken,  se  S.  69),  toges  for  en  stor  Del  fra  den  ufuldendte  Skt.  Anna 
Rotunda,  og  den  lille  Fæstning  omgaves  af  en  Jordvold  med  5  ved  Kourtiner 
forbundne  Bastioner,  samt  af  en  Grav,  der  mod  Landsiden  var  dobbelt; 
mod  Søsiden  var  der  ogsaa  en  lav  Ydervold  („Langelinie"),  og  mod  N. 
laa  et  Glacis  med  Udenværker.  Nu  er  Citadellet  faktisk  opgivet  som  Fæstning ; 
den  østlige  Del  af  Fæstningsværkerne  med  to  Bastioner  ud  til  Søen  er  nu 
forstyrret  ved  Banen  ud  til  Frihavnen;  ogsaa  paa  Vestsiden  er  en  Del  bleven 
bortskaaret    i    1905    ved  Anlægget  af  Boulevarden  gennem  Grønningen,  og 


Norgesporten  set  udefra. 


det  øvrige,  der  er  en  interessant  Rest  af  det  gamle  Kbh.,  staar  vistnok 
ogsaa  snart  for  Fald  (om  en  Plan  at  forvandle  Arealet  til  en  Sports-  og 
Legepark,  se  „Kastelsparken",  Kbh.  1901);  men  endnu  benyttes  Byg- 
ningerne til  Kaserne  for  1.  Infanteriregiment  og  1.  Artilleribataillon,  Kon- 
torer, Magasiner  osv.,  ligesom  den  kommanderende  General  (tidligere  Kbhs. 
Kommandant)  har  Bolig  i  den  gamle,  smukke  Kommandantgaard ;  ogsaa 
Byens  Hovedvagt  findes  her  siden   187  5. 

Arealet  er  c.  45,7  ^'^'  ^^-  ^^S^  inden  for  de  to  gamle,  smukke  Fæst- 
ningsporte,  der  føre  ind  fra  Grønningen  mod  S.  og  Anlægget  ved  Fri- 
havnen mod  N.,  Sjællandsporten  og  Norgespor  ten,  ligge  de  gamle  Vagt- 
bygninger, medens  den  nye  Hovedvagt  (2  Stokv.)  med  Arrestbygning, 
der  er  opf.  1873-74  (forlænget  1883-84),  findes  inden  for  Sjællandsporten. 
Foruden  Kommandantgaar  den  (restaur.  1865-66)  og  den  S.  69  beskrevne 


330 


Bygninger  og  Institutioner. 


Kirke,  der  hver  ligger  paa  sin  Side  af  Pladsen  i  Midten  af  Citadellet, 
findes  der  af  Bygninger:  6  ældre  Længer  (Elefant-,  Fortun-,  General-, 
Svane-,  Stjærne-  og  Artilleristokken),  der  benyttes  til  Kaserner,  en  3  Stokv. 
høj  ny  Kaserne  (opf.  1885),  to  Magasinbygninger,  en  Depot- 
bygning (opf.  1885),  Gamle  Eksercerhus  (opf.  1871-72),  Nye 
Eksercerhus  (opf.  1881-82)  og  flere  Staldbygninger  samt  den  ved 
Kirken  S.  69  omtalte  gamle  Bygning,  der  tidligere  var  Statsfængsel,  men 
1872  omdannedes  til  Arrestbygning  (over  Døren  staar:  1725;  man 
viser  endnu  de  Rum,  hvor  Norcross  og  Struensee  sad,  samt  det  Sted, 
hvor  den  første  brød  ud).  Alle  Bygningerne  ere  tiis.  takserede  til  1,124,500 
Kr.  Fra  de  omgivende  Volde  er  der  en  smuk  Udsigt  over  Havnen  og 
Sundet;  mellem  Gravene  mod    V.  er  den  smukke  Spaseresti   „Smedelinien" 


Norgesporten  set  indefra. 

bevaret.  Paa  den  midterste  af  de  3  delvis  endnu  bevarede  Bastioner  mod 
Vest,  Kongens  Bastion,  ligger  en  Vejrmølle  (oprindl.  opf.  1687);  i  den 
sydligste  af  Bastionerne,  Dronningens,  ligger  et  Krudttaarn  (Magasin  for 
Kbhs.  Søbefæstning).  Den  Del  af  Volden,  der  ligger  ud  mod  Langelinie, 
hører  nu  til  Langelinieparken  (s.  d.). 

Af  andre  Kaserner  findes  følgende: 

Sølvgadens  Kaserne,  Hj.  af  Sølvgade  og  0.- Voldgade,  Kaserne  for 
2.  Sjæll.  Brigade,  med  Øvelseslokaler  for  Gymnastikskolen,  er  opf.  paa 
den  tidligere  Skt.  Anna  Kirkegaards  Grund  i  1765-69  efter  Tegn.  af  Jardin. 
Den  var  fra  Beg.  Kaserne  for  de  danske  og  norske  Livregimenter,  men 
blev  fra  17  75  (se  S.  276)  overladt  til  Alm.  Hospital  (og  Christians  Pleje- 
hus), indtil  den  atter  1785  blev  Kaserne.  Bygningerne,  der  ere  restaur. 
1853-55,  bestaa  af  to  Hovedfløje  (240  F.)  i  Kælder  og  4  Stokv.,  ud  til 
Sølvgade    og    Voldgaden,  sammenknyttede  paa   Hjørnet  ved  et  smukt  Port- 


Citadellet  Frederikshavn.     Kaserner. 


331 


parti,  samt  2  Sidefløje  (180  F.)  foruden  nogle  mindre  Bygninger.  Dens 
Areal  er  90,525  Q  AL;  Taksationssum :    1,011,000  Kr. 

Gymnastikskolens  Kaserne,  Stokhusgade  3  (se  S.  210),  er  opf.  1858, 
oprindelig  Garnisonsskolebygning,  indrettet  til  nuv.  Brug  1871-72;  Areal: 
2360  DAL;  Taksationssum:    54,000  Kr. 

Livgardens  Kaserne,  Hj.  af  Gotersg.  og  Ø.-Voldg.,  er  ifl.  kgl.  Res. 
af  iVi2  1784  opf.  1785-86  paa  det  nedlagte  Laurierhus'  Plads  (se  S.  132), 
hvis  Mure  benyttedes  ved  Opførelsen;  samtidig  anlagdes  Eksercerpladsen. 
Kasernen,  ud  til  Voldgaden,  bestaar  af  3  Pavilloner,  den  midterste  3,  de 
andre  4  Stokv.,  med  to  mellemliggende  Fløje  i  3  Stokv.,  i  alt  420  F. 
lange ;  ud  til  Eksercerpladsen  er  der  foran  Bygningen  en  Række  flade  Sten- 
piller, prydede  med  Løvværk  og  mytologiske  Figurer,  paa  den  mellemste 
Pavillon  en  Altan.    Bygningen  er  restaur.    1845-46.    Desuden  hører  til  Ka- 


Sølvgaden  Kasserne. 


sernen  den  til  Rosenborg  stødende  „Rosenborglænge"  (2  Stokv.),  der  inde- 
holder Underofficersboliger,  Arrester,  Vadskehus  m.  m.  Langs  Gotersgade 
ligger  Eksercerhuset.  Hele  Arealet  er  68,250  □  AL;  Taksationssum: 
for  Kasernen   322,600,   for  Eksercerhuset  89,000  Kr. 

Kasernen  ved  Frederiksholms  Kanal,  for  3.  Artilleribataillon  samt 
Kontorer  for  2.  og  3.  Ingeniørdirektion,  er  opf.  1792  paa  en  Del  af  Material- 
gaardens  Grund  af  Hofarkitekt  A.  J.  Kirkerup  (den  brændte  Marts  1798,  men 
opførtes  straks  igen  ifl.  kgl.  Res.  af  ^^/g  1798)  for  Hestgarden  (et  Kompagni 
havde  før  haft  Kvarter  i  den  af  Vognmand  Poul  Nygaard  opførte  Kaserne 
paa  Vestergade,  „Gardergaarden").  Den  bestaar  af  to  parallelt  liggende 
Bygninger  mellem  Frederiksholms  Kanal  og  V.-Voldg.,  forbundne  ved  3  Tvær- 
bygninger; Hovedbygningen,  ud  til  Kasernegaarden,  er  341,  den  anden 
Hovedlænge  210  F.   lang.    Taksationssum:   287,800  Kr. 

Første  Artilleriregiments  Kaserne,  Baadsmandsstræde  43  ved  Hærens 
Laboratorium,  Kaserne  for    1.  Artillerireg.  og  Trænafdelingen,  er  opf.  1836, 


332 


Bygninger  og  Institutioner. 


ombygget   1863;   foruden  den  4  Stokv.  høje  Hovedbygning  er  der  Ridehus, 
Stalde  m.  m.    Taksationssum :    1,094,400  Kr. 

Andet  Artilleriregiments  Kaserne,  Amager  Fælledvej  ved  Faste 
Batteri,  er  opf.  1889-91  for  c.  885,000  Kr.  Den  indeholder  en  Officers- 
og  en  Underofficersbygning,  hver  i  3  Stokv.,  Stalde  og  Magasiner  samt 
en  Barakkelejr,  i  alt  c.    78,200  Q  Al. 

Strandgadens  Kaserne,  for  2.  Artilleribataillon,  er  en  Gaard,  der  er 
købt  af  den  grønlandske  Handels  Direktion  ifl.  kgl.  Res.  af  ^/^g  1790.  De 
gamle  Bygninger  bestaa  af  3  Fløje:  til  Strandg.,  Baadsmandsstræde  og 
Wildersg.,  i  3  og  2  Stokv.    Areal:  6200  Q  AL;  Taksationssum:  22 1,600  Kr. 

Wildersgadens  Kaserne  med  Inventariedepotet,  mellem  Wildersg. 
og  Overgaden  n.  Vandet,  Kaserne  for  Tøjhusafdelingen,  Forplejningskorpsets 
Skole,  Militærarbejderdepotet  og  Sundhedstropperne,  er  opf.  ifl.  kgl.  Res.  af 
^^/g  1802  af  Prof.  J.  H.  Rawert  og  Tømmermester,  senere  Oberst  Hallander. 
Hovedbygningen  ud  til  Wildersg.  er  i  Kælder  og  4  Stokv.,  ca.  160  F.  lang; 


Gardehusarkasernen. 


Inventariedepotets  Bygning  ligger  ud  til  Overgaden.  Areal:  ]  3,170  □  Al. ; 
Taksationssum:   259,000  Kr. 

Skydeskolens  Kaserne,  ved  Christianshavns  Voldg.  i  Panthers  Bastion, 
er  opf.    1876-77   (se  S.  210).    Taksationssum:    1 12,600  Kr. 

Ingeniørkasernen,  ved  Strandvejen,  Kaserne  for  Ingeniørregimentet 
m.  m.,  med  Eksercerplads  (ogsaa  for  Gardehusarregimentet)  og  Øvelses- 
plads i  Ryvangen,  er  opf.  1895-96  efter  Tegn.  af  Arkitekt  C.  Leuning 
Borch  ifl.  Lov  af  i%  1895,  ved  hvilken  der  bevilgedes  350,000  Kr. 
til  Opførelsen.  Af  Bygninger  nævnes  Administrationsbygningen  (3  Stokv.), 
to  Underofficersbygninger  (3  Stokv.)  og  3  Kasernebygninger  (2  Stokv.). 
Kasernen,  c.  4,^  Td.  Ld.,  er  takseret  til  574,700  Kr.,  Øvelsespladsen,  c. 
47,7  Td.  Ld.,  til   174,400  Kr.;  Eksercerpladsen  er  58,8  Td.  Ld. 

Den  tidligere  Ingeniørkaserne  (en  Tid  kaldet  „Rosenborgkasernen"), 
Kronprinsesseg.,  som  nu  benyttes  af  Kbhs.  Væbning,  Lægekorpset  m.  m., 
er  opf.  1805  ifl.  kgl.  Res.  af  ^Ve  1802.  Den  bestaar  af  to  Hovedbyg- 
ninger ud  til  Gaden,  i  4  Stokv.,  forbundne  ved  et  Portparti,  og  nogle  Side- 
bygninger m.  m.     Areal    6377  □  AL;   Taksationssum:   245,200  Kr. 

Gardehusarkasernen,  paa  Østerfælled  ved  Østerbrog.,  er  opf.  ifl.  Lov 
af    1^/3    1895,    ved    hvilken    der   bevilgedes   til    Opførelsen  985,000  Kr.,  i 


Kaserner.  ,  333 

1896-98  efter  Tegn.  af  Arkit.  Eugen  Jørgensen.  Af  Bygningerne  nævnes 
to  Administrations-  (2  Stokv.)  og  to  Underofficersbygninger  (3  Stokv.), 
beliggende  hver  1  og  1  paa  begge  Sider  af  den  "mod  Østerbrog.  vendende 
Hovedindgang,  desuden  to  Kasernebygninger  (2  Stokværk),  to  Ridehuse, 
Gymnastikhus,  Stalde  osv.  Arealet  er  119,000  Q  AL,  hvoraf  c.  26,000 
er  bebygget  og  22,000  er  udlagt  til  Ridebane.  Taksationssum :  1,3  Mill.  Kr. 
Den  gamle  Gardehusarkaserne,  Toldbodvej  6  (Ny  Husarkas.)  og 
Toldbodvej  1  (Gammel  Husarkas.),  mellem  St.  Kongensgade  og  Grønningen 
(den  lange  Bygning  langs  St.  Kongensg.  opførtes  1783  som  Reberbane  og 
købtes  1788  af  Ingeniørkorpset  for  38,000  Rd.),  er  nedlagt  og  Arealet  N. 
for  Toldbodvej  med  en  Del  af  Grønningen,  i  alt  130,000  □  AL,  tilskødet 
Kommunen  ^j^  1899.  I  1901  vurderedes  Ejendommen  til  1,005,534  Kr. 
Nu  føres  Østerbrogade  som  Boulevard  gennem  en  Del  af  Grunden  til  Told- 
bodvej.   Bygningen  Toldbod  vej   6  ejes  endnu  af  Staten. 

Af  andre  militære  Etablissementer  nævnes :  Hærens  Ride-  og  Beslagskole, 
Kong  Georgs  Vej,  Østre  Fasanvej  og  Dronn.  Olgas  Vej,  opf.  1890  for  c. 
430,000  Kr.  (se  S.  210);  foruden  Ridehus,  Stalde  m.  m.  er  der  en  3  Stokv. 
høj  Hovedbygning  med  Kaserne  og  Bolig  for  Chefen  ud  til  Kong  Georgs  Vej ; 
Areal:  37,000  Q  Al.  —  Fæstningens  Materialgaard,  Frederiksholms  Kanal, 
med  Kontorer  for  Forplejnings-  og  Ingeniørkorpset  samt  for  1 .  Ingeniørdirektion ; 
10,400  n  AL,  Taksationssum:  151,800  Kr.  —  Stokhushygningen*),  0.- 
Voldg.  6,  c.  6230  □  AL,  med  Depot  for  MateriaUntendanturen  og  Værksted  for 
Bygningsdistriktet;  Munderingsdepotet,  Rigensg.,  6140  □  AL,  med  Munde- 
ringsdepotet og  Lokaler  for  Materialtintendanturen,  taks.  til  160,800  Kr.; 
det  7?iilitære  Klædeoplag,  Rigensg.  13,  1250  Q  AL,  opf.  1889-90,  med 
Kontor  og  Udsalg,  taks.  til  66,600  Kr.  —  Fodfolkets  Skydebaner  m.  m. 
samt  Gamle  Eksercerplads  paa  Amager  Fælled.  —  Valby  Fælled^  c.  300 
Td.  Ld.,  Øvelsesplads  for  Garnisonen.  —  Et  Krudttaarn  paa  Amagers 
Østkyst  og  et  Kr  ud  t  magasin  paa  Vestkysten.  —  Christianshavns  Fæst- 
ningsværker udgøre  i  alt  c.   150  Td.  Ld. 

Soldaterhjemmet,  Overgaden  o.  Vandet  10,  er  oprettet  1882  og  har  en  i 
1897  oprettet  Filial  i  Sølvgadens  Kaserne.  Adgangen  betales  med  2  Kr., 
naar  civilt  Tøj  opbevares,  ellers  med  1  Kr.  for  hele  Tjenestetiden.  —  Kristi. 
Forening  for  unge  Mænd  har  1889  opr.  et  Soldaterhjem,  Gotersg.  115; 
Adgangen  er  gratis  (for  Opbevaring  af  civilt  Tøj    1  Kr.). 


*)  Stokhuset  (Navnet  kommer  af  „Stokken",  to  Bjælker  med  Huller,  hvori  Arrestantens  Arme  eiler 
Ben  anbragtes),  det  militære  Arresthus,  var  tidligere  i  Jærmers  Taarn  („Helmers"  Bastion);  men 
da  Taarnet  i  1670  blev  skjult  af  Volden,  blev  Arresthuset  flyttet  til  Hj.  af  Østervold  og  Stokhus- 
gade  og  senere  over  paa  det  andet  Hjørne  paa  dets  nuv.  "Plads.  Fra  1741  blev  Bygningen  en 
Straffeanstalt  for  grove  militære  Forbrydere  og  de  til  Fæstningsarbejde  dømte  „Slaver" ;  1783 
opførte  Søetaten  en  Tilbygning  for  sine  „Slaver";  Straffeanstalten,  som  tilsidst  havde  Plads  til 
over  500  Fanger,  nedlagdes  1851.  Bygningerne  staa  endnu  omtrent  i  deres  oprindelige  Skik- 
kelse. I  Stokhuset  residerede  ogsaa  den  1686  oprettede  og  1842  ophævede  Inkvisitionskommis- 
sion,  der  med  Tortur  (ferst  helt  afskaffet  1837)  holdt  Forhør  over  Forbrydere. 


334  Bygninger  og  Institutioner. 


Anlæg  og  Institutioner  for 
Handel  og  Omsætning,  Samkvem  og  Samfærdsel. 

Kjøbenhavns  Havn,  der  dannes  af  en  Arm  af  Havet,  som  skærer  sig 
ind  mellem  Sjælland  og  Amager,  og  som  V.  om  Amager  forbinder  Øster- 
søen med  Øresund,  er  Landets  bedste  og  største  Havn  og  den  betydeligste 
ved  hele  Østersøen;  den  har  gjort  Kbh.  til  den  vigtige  Handelsstad,  som 
den  er,  og  er  Grundlaget  for  hele  dens  økonomiske  Udvikling. 

Idet  der  i  øvrigt  henvises  til  Afsnittet  om  Byens  Historie,  skal  her  blot 
bemærkes,  at  man  før  Chr.  IV's  Tid  kun  har  faa  mere  bestemte  Oplysninger 
om  Havnens  Linier.  Han  anlagde  Christianshavn  delvis  paa  den  gamle 
Grønnegaards  Havns  Plads,  Tøjhushavnen  (se  S.  327)  og  udvidede  Havnen 
betydeligt  ved  at  føre  Toldboden  langt  ud  mod  0.,  hvor  denne  nu  er. 
Indtil  Christianshavn  blev  anlagt,  fandt  Havnens  Udvikling  væsentlig  Sted 
paa  Sjællandssiden.  Efter  den  Tid  dannedes  ved  Opfyldning  de  store 
Privatpladser  paa  Christianshavnssiden,  navnlig  paa  begge  Sider  af  Knip- 
pelsbro,  som  Asiatisk  Kompagnis  Plads  og  Vestindisk-guineiske  Kompagnis 
Plads,  der  før  og  efter  har  haft  Navn  efter  forskellige  private  Ejere.  Disse 
Opfyldninger  fortsattes  i  18.  Aarh.  og  gave  efterhaanden  Christianshavn 
den  Form  ud  mod  Havnen,  som  den  nu  omtrent  har.  Saaledes  fik  Købmand 
Andreas  Bjørn  1735  Tilladelse  til  at  inddæmme  det  Areal,  hvor  nu  Grønlandske 
Handels,  Krøyers  og  Wilders  Plads  findes;  en  lign.  Tilladelse  gaves  1748 
Købmand  Jan  v.  Osten  til  Inddæmning  af  det  Areal  S.  for  Knippelsbro, 
hvor  Holms  og  Tyske  Plads  nu  er,  og  sydligere  ved  Kanalens  Udløb  anlagde 
Rebslager  Appleby  den  Plads,  som  endnu  bærer  hans  Navn;  1766  og 
1768  fik  Handelsmand  Andreas  Bodenhoff  Tilladelse  til  at  opfylde  et  Areal 
mellem  ovennævnte  Bjørns  Plads  og  Christianshavns  Vold,  osv.  Ogsaa  paa 
Sjællandssiden  var  der  dog  sket  Opfyldninger  i  17.  Aarh.,  navnlig  i  Egnen 
S.  for  Knippelsbro  og  ved  Kongens  Nytorv,  og  her  anlagdes  1672  Ny- 
havns Kanal;  1706  begyndte  man  paa  Opfyldningen  af  Terrænet  mellem 
Ny  Toldbodgade  og  Havnen,  oprindelig  bestemt  til  Tømmerpladser,  men 
senere  i  18.  Aarh.  benyttet  til  Opførelsen  af  store  Pakhuse  (Vestindiske 
Kompagnis  Pakhus,  Kieler  Pakhus,  Blaa  Pakhus,  Korntørringsmagasinerne 
osv.).  Ligeledes  opførtes  i  17.  Aarh.  de  for  Havnens  Fysiognomi  saa 
vigtige  Broer  Knippelsbro  og  Langebro. 

Det  ældste  samlede  Kort  over  Havnen,  som  findes  i  Søkortarkivet,  er 
fra  1794,  da  Handelen  var  saa  blomstrende  som  nogensinde  før,  og  først 
gennem  dette  faar  man  nogle  Oplysninger  om  dens  Dybde.  Der  var  da 
fra  Toldbodbommen  til  noget  S.  for  Nyhavn  et  c.  200  F.  bredt  Løb,  der 
kunde  besejles  af  Skibe  af  indtil  20  F.  Dybgaaende;  herfra  mod  S.  til  den 
nuv.  Knippelsbro  kunde  Midten  af  Havnen  besejles  af  Skibe  af  indtil  18  F. 
Dybgaaende;  men  da  Bolværkerne  paa  Byens  Side  kun  vare  satte  i  4-5  F. 
Vand  med  10  F.  Vand  udenfor,  maatte  større  Skibe  losse  ved  en  Række 
Duc  d'Alber,  der  vare  rammede  i  17  F.  Vand  c.  200  F.  fra  den  nuv.  Grænse 
af  Flaadens  Leje.  Paa  Christianshavnssiden  vare  Bolværkerne  ved  de  store 
Handelspladser    satte    i    10  F.    Vand,    og    herfra    skraanede  Grunden  jævnt 


Kjøbenhavns  Havn.  335 

nedad  til  18  F.'s  Dybden,  der  laa  50-80  F.  fra  Bolværkerne.  Den  nordl. 
Del  af  Bassinet  mellern  Knippels-  og  Langebro  var  c.  14  F.  dyb  med  c. 
12  F.  Vand  ved  Bolværkerne  paa  Christianshavnssiden;  derimod  var  den 
sydøstl.  Del  af  dette  Bassin  optaget  af  Havfrugrunden  (saaledes  kaldet  efter 
en  høj  Stensøjle  med  en  kvindl.  Figur,  Leda  med  Svanen,  der  benævnedes 
som  Byens  Vartegn,  og  som  først  nedtoges  1795),  hvorpaa  der  kun  var 
3-4  F.  Vand,  og  som  først  blev  fjærnet  1865.  Vest  og  Syd  om  denne 
Grund  gik  et  100-250  F.  bredt  og  12  F.  dybt  Løb,  der  naaede  midt  ud 
mellem  Langebro  og  Estakaderne  ved  Rysensteens  Bastion;  herfra  førte  et  c. 
1^/4  Mil  langt  og  6-8  F.  dybt,  smalt  og  bugtet  Løb  ud  gennem  Kalvebod- 
strand til  Kjøge  Bugt. 

I  de  næste  50  Aar  blev  der  omtrent  intet  gjort  for  Havnens  yderligere 
Uddybning  og  Forbedring;  det  Knæk,  Handelen  havde  lidt  i  Beg.  af  19. 
Aarh.,  opmuntrede  heller  ikke  til  det.  Der  foretoges  dog  Uddybning  ved 
Toldbodens  Bolværk  for  Skibe  indtil  14  F.,  og  Havnen  blev  i  det  hele,  saa 
vidt  det  lod  sig  gøre,  oprenset  for  det  Mudder,  der  tilførtes  den  ved  Afløb 
fra  Byen,  og  for  det  Sand,  der  sattes  ind  af  Strømmen.  Imidlertid  gjorde 
den  stigende  Dampskibstrafik  i  1840'erne  en  Udvidelse  af  Bolværkspladsen 
nødvendig,  hvorfor  Anlægget  ved  Skt.  Annæ  Plads  med  Dampskibsbroen 
ved  Kvæsthusgade  (betydelig  udvidet  siden  187  7  og  1905)  og  den  nødven- 
dige Uddybning  af  Havnen  paa  det  Sted  iværksattes  1848-50.  Herved  lod 
man  det  bero  indtil  Slutn.  af  1850'erne,  da  den  stærkt  tiltagende  Skibsfart  og 
Anvendelsen  af  store,  dybtgaaende  Skibe  fordrede  mere  Bolværksplads,  større 
Dybde  og  nye  Oplagspladser.  En  Plan,  der  var  udarbejdet  af  den  engl. 
Ingeniør  J.  Murray  og  ^^lo  1^59  blev  givet  i  Koncession  til  Grosserer  A. 
W.  Andersen,  og  som  gik  ud  paa  at  udvide  Havnen  med  et  20  F.  dybt  og 
120  F.  bredt  Løb  gennem  Kalvebodstrand  til  Kjøge  Bugt,  strandede,  og 
det  overdroges  da  1862  Havneforvaltningen  at  udarbejde  en  ny  Plan.  Denne, 
som  blev  beregnet  at  ville  koste  c.  3,2  Mill.  Kr.,  og  som  i  det  væsentlige 
skyldes  Havnekaptajn  J.  A.  Garde  og  Havnebygmester  F.  V.  W.  Luders,  ud- 
førtes 1865-80  og  forandrede  betydeligt  Havnens  Udseende.  Den  bestod  i: 
1)  en  Uddybning  til  22  F.  af  den  nærmest  Havnen  liggende  Del  af  Reden, 
Uddybning  til  20  F.  af  selve  Havnen  fra  Toldbodbommen  til  Gasværket 
ligesom  Uddybning  af  de  Kanaler,  der  fra  Havnen  føre  ind  i  Byen;  2)  nye 
Landdannelser  paa  Reden  og  i  Havnen  ved  det  ved  Uddybningerne  ind- 
vundne Fyld  (der  optoges  i  alt  1,811,408  Læster),  hvorved  der  indvandtes 
Land  paa  Refshaleøen,  paa  Gammelholm,  paa  Strækningen  mellem  Knippels- 
og  Langebro  (deribl.  den  S.  327  nævnte  Tøjhushavn)  og  i  Kalvebodstrand 
et  Areal  paa  over  35  Td.  Ld.,  med  det  nu  forsvundne  Tømmergravsbassin 
(henved  5  Td.  Ld.);  og  3)  en  Regulering  og  Forbedring  af  Havne-  og 
Oplagspladserne  samt  Havneværkerne,  hvoraf  fremhæves  Udvidelse  af  Havne- 
indløbet til  130  F.,  Regulering  af  nordre  og  søndre  Toldbodplads,  Opfø- 
relsen af  en  Træbro  over  Nyhavn,  Ombygning  af  Knippelsbro  (se  ndfr.)^ 
Udvidelse  af  Langebros  Sejlløb,  en  sammenhængende  Bolværkslinie  fra 
Langebro  til  Gasværket,  m.  m.  Det  viste  sig  dog  straks  efter  Fuldendelsen 
af  disse  Arbejder,  at  den  tilvejebragte  Dybde  langt  fra  var  tilstrækkelig, 
og  der  vedtoges  derfor  en  ny,  af  Indenrigsminist.  i  Jan.  1882  approb. 
Plan,  der  gik  ud  paa  overalt  i  den  egentlige  Havn  at  uddybe  til  20  F.,  at 
gøre  Løbet  gennem  Inderreden  og  den  nordl.  Del  af  Havnen  200  F.  bredt 
og  24  F.    dybt,   og    at   bruge    Fylden  til  Fuldførelse  af  Refshaleøen  og  til 


336  Bygninger  og  Institutioner, 

Opfyldning  ved  Inderredens  Vestside.  Foruden  de  ovenn.  3,2  Mill.  Kr.  var 
der  indtil  1885  medgaaet  over  2  Mill.  Kr.  I  de  flg.  Aar  anlagdes  ved 
Inderredens  Vestside  to  Havnebassiner  med  hnvis.  24  og  12  F.  Dybde  lige 
ved  Kalkbrænderifortet,  de  saakaldte  Redhavne  (den  sidste  er  dog  nu  for 
største  Delen  optaget  i  Frihavnsanlægget).  Ved  Arbejderne  1882-89  var 
der  i  alt  medgaaet  over  1 1  Mill.  Kr.  I  1889  paabegyndtes  Uddybningen 
af  en  Rende  gennem  Inderreden  og  Havnen  til  Larsens  Plads  til  26  F. 
Den  største  Udvidelse  af  Havnen  er  dog  foregaaet  i  de  senere  Aar  ved 
Anlægget  af  Frihavnen  og  ved  Udvidelsen  af  Grænserne  for  den  egentlige 
Havn  baade  mod  N.  og  S.  Frihavnen^  for  hvis  Anlæg  en  stor  Del  af 
Æren  tilkommer  ovennævnte  Havnebygmester  Luders,  er  anlagt  ifl.  Lov  af  ^^/3 
189 1  paa  den  tidligere  Inderreds  Vestside  og  aabnedes  for  Trafikken  ^\^^  1894. 
Den  er  anlagt  af  Havnevæsenet  og  „Kbhs.  Frihavns  Aktieselskab"  i  For- 
ening for  c.  18  Mill.  Kr.,  hvoraf  Havnevæsenets  Andel  er  14  Mill  Kr. 
Driften  er  overdraget  Aktieselskabet  for  80  Aar  fra  ^1^-^  1894  at  regne, 
dog  med  Indløsningsret  for  det  offentlige  efter  25  Aars  Forløb.  Det 
aarl.  Nettoudbytte  af  Driften  fordeles  mellem  Havnevæsenet  og  Aktiesel- 
skabet efter  et  vist  nærmere  fastsat  Forhold.  Den  er  en  af  de  dybeste 
Havne,  der  overhovedet  findes,  og  den  er  i  Stand  til  at  modtage  de  i  over- 
søiske Ruter  gaaende  store  Dampskibe.  Den  er  udstyret  med  Silopakhuse, 
Magasiner,  Vareskure,  Jærnbanespor,  elektriske  Kraner  og  andre  Losseapparater, 
m.  m.;  desuden  afgiver  den  Plads  for  forskellige  industrielle  Virksomheder, 
som  her  kunne  arbejde  uafhængig  af  den  gældende  Toldlovgivning  (se  videre 
ndfr.).  —  Den  i  1899  foretagne  Udvidelse  af  den  egentlige  Havn 
bestaar  i,  at  den  tidligere  Inderred  er  inddragen  som  en  Yderhavn,  og  at 
den  sydl.  Grænselinie  er  forlagt  til  Frederiksholmspynten  paa  Sjællandssiden, 
hvorfra  Grænsen  gaar  mod  S.  0.  over  til  Amagerkysten  mod  Taarnby 
Kirke.  Havnen  er  her  afgrænset  ved  et  i  1901-3  anlagt  Afspærringsanlæg 
(se  videre  ndfr.).  Havnevæsenets  Areal  naar  dog  endnu  c.  3000  F.  Syd 
for  denne  Linie,  saa  at  hele  Havnen  fra  N.  til  S.  er  c.  34,000  F.  lang. 
De  sidste  Arbejder  have  kostet  c,  1,5  Mill.  Kr. 

Havnen    falder   altsaa   nu    i   to    Hovedafsnit:    Toldhavnen    og  Frihavnen. 

A.  Toldhavnen,  der  mod  N.  begrænses  af  en  Linie  fra  det  Sted  paa 
Kysten,  hvor  Byens  Grund  ophører  hge  S.  for  Hellerup  Havn,  til  Tønde- 
vageren paa  den  sydøstl.  Side  af  Stubben  og  derfra  til  Østsiden  af  Tre- 
kroner, bestaar  af  3  Afdelinger:  Yderhavnen,  Inderhavnen  og  Søndre  Havn. 

Yderhavnen  (den  gamle  Inderred)  strækker  sig  mellem  de  nordlige  Bølge- 
brydere og  Toldbodbommen,  i  alt  c.  7500  F.  fra  N.  til  S.;  dens  Areal 
er  c.  383  Td.  Ld.  Indsejlingen  fra  N.,  der  beskyttes  af  to  i  1903-4  fuld- 
endte Bølgebrydere  (hnvis.  c.  900  og  1000  F.  lange)  med  et  500  F.  bredt 
Gennemsejlingsløb,  foregaar  gennem  det  S.  321  nævnte  Kroneløb,  300  F. 
bredt  og  30  F.  dybt,  og  fortsættes  gennem  Havnen  med  et  26  F.  dybt 
Løb.  Ogsaa  mod  0.  er  Yderhavnen  beskyttet  af  to  Bølgebrydere  (opf. 
1892)  mellem  Trekroner  og  Lynetten,  hvorfra  et  12  F.  dybt  Sejlløb  fører 
ind  til  Hovedsejlløbet.  Paa  Vestsiden,  hvor  Frihavnen  og  Langelinieanlægget 
findes,  høre  flere  mindre  Bassiner  til  Yderhavnen,  saaledes  den  i  1893  an- 
lagte Ny  Kalkbrænderihavn  ^  fra  hvis  nordøstl.  Hjørne  strækker  sig  en 
mod  S.  0.  gaaende  Opfyldning,  inden  for  hvilken  der  skal  anlægges  et 
Havnebassin;  S.   herfor  ligge  de  to  ovfr.  omtalte  Redhavne  med   14  og  24 


Kjebenhavns  Havn.  Toldhavnen. 


337 


F.  Vand,  hvoraf  dog  en  Del  af  sidstnævnte  hører  til  Frihavnen.  S.  for 
Frihavnen  er  der  1893  anlagt  en  mindre  Ly  stb  a ad  ehavn.  Paa  Østsiden 
af  Yderhavnen  ligge  Bassinerne  ved  Refshaleøen  til  Brug  for  de  dervæ- 
rende Skibsværfter,  Petroleumsoplag  m.  m.  (i  1872  købte  Aktieselskabet  Bur- 
meister &  Wains  Maskin-  og  Skibsbyggeri  henved    13  Td.  Ld.   af  Øen). 

Inderhavnen  (i  hvis  nordøstl.  Del  ligger  det  S.  322  omtalte  Flaadens 
Leje)  strækker  sig  fra  Tolbodbommen,  med  et  130  F.  bredt  Indløb,  til 
Langebro,  i  alt  c.  8100  F.  langt,  og  falder  atter  i  en  nordl.  Del,  til  Knip- 
pelsbro,  c.  51  Td.  Ld.  og  fra  26  til  22  F.  dybt,  og  en  sydl.  Del,  til 
Langebro,  c.  15  Td.  Ld.  og  20  F.  dybt.  Paa  Vestsiden  af  Inderhavnen 
skærer  Nyhavn  (c.  1300  F.  lang,  9-14  F.  dyb,  90-100  F.  bred  og  c. 
32,000  □  Al.)    og   Slotsholmskanalen  {l^m  F.    lang,   9-18  F.   dyb,   mindst 


Knippelsbro,  set  fra  Christianshavn.   I  Baggrunden  Privatbankens  Bygning. 


60  F.  bred  og  henved  6  Td.  Ld.)  sig  ind,  medens  Christianshavns  Kanal 
med  'Irangraven  (c.  5000  F.  lang,  13-18  F.  dyb,  60-150  F.  bred  og  c. 
9  Td.  Ld.)  gaar  ind  paa  Østsiden.  Over  Nyhavn  fører  den  1874-7  5  opførte 
Bro  mellem  Holbergs-  og  Toldbodgade,  over  Slotsholmskanalen  de  S.  11 
nævnte  7  Broer,  over  Christianshavns  Kanal  Børnehusbroen,  Snorrebroen  og 
Wildersbro. 

De  store  Broer,  Knippelsbro  og  Langebro  omtales  nærmere.  Knippelsbro  *), 
oprindl.  kaldet  „Langebro"  eller  „den  store  Amagerbro",  blev  opført  1619  ud 
for  Nybørs  og  Brogade  paa  det  Sted,  hvor  den  var  indtil  1869.  Paa  Grund 
af  Brøstfældighed  blev  den  ombygget  1725-28  af  Overlandbygmester  Krieger, 


*)  Man  har  ment,  at  Navnet  skal  stamme  fra  en  Raadmand  paa  Christianshavn,  Hans  Knip;  se 
dog  „En  Rejse  til  Rusland  under  Tsar  Peter  osv.,  udg.  ved  G.  L.  Grove,  Kbh.  1893,  S.  122, 
hvor  det  afledes  af  Knippelbro,  o:  en  Bro  belagt  med  Bjælker. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2.  22 


338  Bygninger  og  Institutioner. 

Og  flere  Gange  senere.  Den  forøgede  Færdsel  i  Havnen  og  mellem  de  to 
Bydele  gjorde  imidlertid  en  Forandring  nødvendig,  og  i  1868-69  opførtes 
efter  Tegn.  af  Burmeister  &  Wain  og  udført  af  dette  Firma  den  nuv.  Bro 
for  747,000  Kr.  for  Enden  af  Børsgraven,  der  da  opfyldtes,  og  over  til  Lille 
Torvegade.  Det  er  en  Løftebro  med  Overbygning  af  Jærn;  den  hviler  paa 
2  Land-  og  2  Strømpiller,  har  en  Gennemsejlingsaabning  paa  55  F.,  er 
30  F.  bred  og  c.  288  F.  lang;  Broens  Manøvrering  foregaar  i  Alm.  ved 
Vandtryk  fra  Byens  Vandledninger.  Broen  er  nu  utilstrækkelig  og  forældet, 
og  en  ny  skal  i  den  nærmeste  Fremtid  opføres  for  Kommunens  og  Havne- 
væsenets Regning  fra  Børsgade  til  et  Punkt  mellem  Brog.  og  Lille  Torve- 
gade. Langebro ^  oprindl.  kaldet  „den  nye  Bro  ved  Blaataarn"  eller  „Kallebo- 
bro",  blev  opf.  1686  som  en  smal  Træbro  kun  for  Fodgængere  lige  for  V.- Vold- 
gade   og    er   bleven   udvidet  flere  Gange    og   ombygget,  sidst   187  5-76,  da 


^^ 

m 

^_ 

^^^^^^^^^^^•^pi^^^^^w:                       .^^^^^^H 

Langebro. 

dens  Sejlløb  som  nævnt  udvidedes,  den  blev  gjort  bredere  og  overdækkedes 
med  et  Klapparti  af  Jærn,  der  bevægedes  ved  Haandkraft.  Efter  at  Tanken  om 
en  ny  Bro  alt  var  fremsat  1885,  blev  en  saadan  fuldendt  1903  (aabnet  ^/g) 
c.  400  F.  Syd  for  den  gamle,  ud  for  Vestre  Boulevard,  udført  efter  Havne- 
væsenets Tegn.  af  Aktieselskaberne  „Smith,  Mygind  &  Hiittemeyer"  og 
„Titan''  for  c.  1,5  Mill.  Kr.  (^/g  af  Kommunen,  ^/g  af  Havnevæsenet).  Broen 
er  500  F.  lang  og  mindst  46  F.  bred,  bygget  paa  9  Stenpiller  med  Jærn- 
konstruktion  og  Svingparti  med  to  Gennemsejlingsaabninger,  hver  70  F. 
bred;  Manøvreringen  foregaar  ved  hydraulisk  Kraft  og  Elektricitet.  Over 
Broen  føre  Jærnbanespor  (og,  ligesom  paa  Knippelsbro,  Sporvejspor),  hvorfor 
Kørebanen  udvider  sig  tragtformet  paa  begge  Sider  indtil   150  F.*). 


*)  Af  Broerne  over  Slotsholmskanalen  er  Højbro  den  ældste;  den  nævnes  første  Gang  1433  og 
var  da  en  Træbro,  men  ombyggedes  1634  til  Stenbro  med  en  Vindebro  i  Midten;  senere  er 
den  ombygget  flere  Gange;  sin  nuv.  Skikkelse,  en  enkelt  Buebro,  55  F.  bred,  fik  den  1878-79^ 
da  samtidig  Stenkajerne  ved  Kanalen  omsattes.  Holmens  Bro  (kaldet  „Nybro"  til  midt  i  17. 
Aarh.)  stammer  vistnok  fra  Fr.  II's  Tid  og  var  ogsaa  en  Træbro,  der  blev  Stenbro  samtidig 
med  Højbro;  den  ombyggedes  1728  til  Klapbro  og  prydedes  med  4  Stenfigurer,  der  stode  til 
op  i  19,  Aarh,;  ved  den  sidste  Ombygning  1878-79  fi^k  den  samme  Skikkelse  som  Højbro. 
Siortnbroen  er  opf.   C.   1680-82  Og  mange  Gange  ombygget,  sidst  1899-1900  under  Ledelse  af 


Toldhavnen, 


339 


Søndre  Havn  S.  for  Langebro  har  en  Udstrækning  af  c.  1 1,200  F. 
indtil  Afspærringsanlægget,  og  Arealet  fra  Langebro  til  Fiskerihavnen  er  c. 
68  Td.  Ld.  Ved  Søndre  Havns  Vestside  ligger  Vestre  Gasværkshavn  (anlagt 
1897)  og  S.  for  den  en  Fiskerihavn.  Paa  Østsiden  vil  der  ved  Udg.  af 
1905  ved  Opfyldning  være  tilvejebragt  et  Landareal  paa  c.  60  Td.  Ld., 
der  skal  anvendes  til  Fabriksanlæg  og  lign. ;  foran  Arealet  er  en  220  F.  bred 
Kaj  („Islandsbryggen"),  uden  for  hvilken  der  er  20  F.  dybt.  Afspærrings- 
anlægget  bestaar  af  en  c.  7200  F.  lang  Dæmning  med  en  36 F.  bred  Skibsfarts- 
sluse,  foran  hvilken  en  Forhavn  (12  F.  dyb,  c.  4^2  Td.  Ld.),  og  Frisknings- 
sluse.  Hensigten  med  Anlægget  er  at  kunne  regulere  Strømmen  gennem 
Havnen,  der  er  vokset  i  Styrke,  efterhaanden  som  Dybden  i  Sejlløbet  er 
bleven  større,  hvorved  bl.  a.  Skibes  Passage  gennem  Knippels-  og  Langebro 
lettes.    Dybden    i  Søndre  Havn  fra  Langebro    til    vestre    Gasværkshavn    er 


Den  nye  Toldkammerbygning. 


20  F.,  og  herfra  fører  et  100  F.  bredt  og  12  F.  dybt  Løb  ud  til  Slusen. 
Det  videre  Løb  gennem  Kalvebodstrand  ud  til  Kjøge  Bugt  er  kun  6  F. 
dybt,  men  agtes  uddybet,  ligesom  Sluseanlægget  yderligere  skal  udvides  og 
Sejlløbet  til  det  uddybes. 

Toldhavnens  samlede  Vandareal  er  c.  570  Td.  Ld.  Af  Havnepladserne 
nævnes:  Nordre  Joldbodplads,  hvis  Granitlandingstrapper  ere  opførte  1846-48, 
medens  Pladsens  Regulering  først  fuldendtes  1867-69.  Søndre  Toldbodplads, 
i  hvilken  der  indtil  1782  skar  en,  nu  opfyldt  Kanal  („det  røde  Hav") 
ind,    blev    1869    betydeligt    udvidet   ved    Erhvervelsen  af  et  Areal  ud  mod 


Arkit.  M.  Nyrop.  T&jhzisbroen,  fra  først  kaldet  „Ridehusbroen",  ogsaa  „Prinsens  Bro",  hvilket 
Navn  holdt  sig  til  op  i  19.  Aarh.,  er  opf.  omtr.  samtidig  med  Stormbroen.  Bygningen  af 
Marmorbroen  paabegyndtes  1739  (se  S.  122).  De  to  Havneba7iebroer,  over  Frederiksholms  Kanal 
og  mellem  Børs-  og  Havnegade,  opførtes  1879-80.  —  Af  Broerne  over  Christianshavns  Kanal 
er  B&rnehusbroe7i  (før  „Rødebro"  eller  „Stenbroen")  fra  Tiden  ior  Christianshavns  Anlæggelse, 
Snorrebroen  var  fra  Beg.  en  privat  Gangbro  med  Snorre  for  at  forhindre  Kørsel.  Wildersbro^ 
fra  Strandg.  til  Wilders  Plads,  er  anlagt  1736  af  Andr.  Bjørn  (se  S.  334)  som  Vindebro;  1877 
ombyggedes  den  til  Klapbro,  1903  blev  den  atter  ombygget  som  fast  Bro. 

99* 


340 


Bygninger  og  Institutioner. 


Amaliegade,  „Lille  Kjøbenhavn",  hvor  der  stod  en  Del  efter  Branden  1795 
opførte,  et  Stokv.  høje  Huse  for  Fattigfolk,  og  som  hørte  under  Fattig- 
væsenet siden  1820.  Den  saml.  Bolværkslængde  i  Toldhavnen  var  ved 
Beg.  af  1905  c.  68,000  F.,  hvoraf  c.  37,000  tilhørte  Havnevæsenet,  c. 
4700  Kommunen,  c.  1500  Staten  og  c.  24,000  private  (deraf  c.  17,000 
ved  offtl.  Vand  og   7000  ved  private  Vandbassiner). 

Indgangen  til  Nordre  Toldbodplads  er  for  Enden  af  Toldbodvej  forbi  den 
ndfr.  omtalte  Frilagerbygning  gennem  en  Gitterport,  paa  hvis  to  Piller 
der  hviler  to  Løver.  Inden  for  Porten  findes  paa  hver  Side  en  lav  Arkade- 
bygning (Arkit. :  G.  F.  Hetsch),  der  benyttes  af  Toldvæsenet.  Paa  Vest- 
siden af  Pladsen  ligger  den  1868  fuldendte,  smukke  Havnevæsenets  Bygning 
(se  Bill.  S.  219),  der  er  opf.  efter  Tegn.    af   Arkit.   V.  Dahlerup  og  F.  C. 


Frilagerbygningen . 

Bøttger  og  bestaar  af  en  2  Stokv.  høj  Midtbygning  med  to  meget  lavere 
Sidepartier  samt  en  i  1901  opf.  Tilbygning  mod  Vest.  Førstnævnte  rummer 
Toidlokaler,  Telegrafstation,  Kontorer  for  Havne-,  Told-  og  Færgevæsen 
m.  m.  Mod  Esplanaden  og  Langelinie  afgrænses  Pladsen  af  et  højt  Jærn-, 
gitter,  gennem  hvilket  en  Gitterport  fører  ud  til  Esplanaden ;  paa  de  hule 
Portpiller,  hvori  Lokaler  for  en  Toldvagt,  er  der  anbragt  to  Zinkstatuer 
af  Neptun  og  Merkur,  af  Peters.  Paa  Sydsiden  af  Pladsen  ved  Indgangen 
til  Søndre  Toldbodplads  laa  den  gamle,  1733-35  opførte  Toldkammer- 
bygning (i  Frontespicen  et  Brystbillede  af  Chr.  VI),  som  nu  er  forsvun- 
den og  har  givet  Plads  for  den  nedenn.  Frilagerbygning.  Den  nye  Told- 
kammerbygning, paa  den  ovfr.  omtalte  „Lille  Kjøbenhavns"  Grund 
ud  til  Amalieg.,  er  fuldendt  187  5  efter  Tegn.  af  Arkit.  Vilh.  Petersen  af 
røde  Mursten  og  bestaar  af  4  sammenhængende  Fløje,  der  indeslutte 
en    lille    Gaard;     den    forreste    og   bageste    Fløj    ere   i    2    Stokv.,    i   Fløjen 


Toldhavnen.    Frihavnen. 


341 


ud  til  Amalieg.,  der  har  et  Taarn  med  Ur,  findes  bl.  a.  Toldkasserer- 
og  Kreditoplagskassererkontoret ;  i  bageste  Fløj  er  bl.  a.  Pakhusforvalter- 
kontoret. Sidefløjene  optages  af  de  to,  c.  1500  □  Al.  store  Toldklarerings- 
lokaler,  henholdsvis  for  grove  og  fine  Varer;  paa  hver  Side  af  den  med 
Jærngitter  indhegnede  Plads  ud  til  Amaliegade  er  der  Perroner,  hvor- 
fra Varerne  udleveres.  I  Stedet  for  den  ældre  Toldkammerbygning  er 
der  af  Finansministeriet  paa  Hjørnet  af  Amaliegade  og  Toldbodvej  i 
1891  94  efter  Tegn.  af  Arkit.  Alb.  Chr.  Jensen  paa  et  c.  10,000  Q  Al. 
stort  Areal  opf.  en  Frilagerbygning,  paa  høj  Granitsokkel  af  røde 
Mursten  med  Baand,  Gesimser  og  Indfatninger  dels  af  Sandsten,  dels  af 
graa  Mursten ;   den  er  i  fritbehandlet  Renæssancestil  og  bestaar  af  5  Fløje: 


Frihavnen  med  Silopakhuset. 


en  Hovedbygning  (Kælder  og  3  Stokv.)  ud  til  Toldbodvej,  flankeret  af  to 
mangekantede  Taarne,  og  to  lavere  Fløje  (2  Stokv.)  hnvis.  ud  til  Amalieg. 
og  til  Havnen,  forbundne  med  Hovedbygningen  ved  mellemliggende  Tvær- 
fløje ;  Fløjen  ud  til  Havnen  har  et  smukt  Indgangsparti ;  Komplekset,  der 
rummer  c.  320  Udlejelokaler,  har  med  Terrænets  Ordning  kostet  c.  1  Mill. 
Kr.  (se  Illustr.  Tid.  ^6/^  1892).  Af  andre  Bygninger  paa  Søndre  Toldbodplads 
mærkes  de  store  Pakhuse,  saaledes  Vestindisk  Pakhus,  opf.  1780-81  (Ar- 
kitekt: Harsdorff),  der  har  et  Taarn  med  Altan,  hvorfra  der  er  vid  Ud- 
sigt ;  et  Gavlværelse,  der  benyttedes  af  Kompagniets  Direktion,  er  bevaret 
i  sin  oprindlige  Skikkelse  (et  vistnok  uhjemlet  Sagn  vil  vide,  at  Fr.  VI  herfra 
overværede  Slaget  paa  Reden),  Gule  Pakhus^  Kieler  Pakhus^  m.  m.  —  Paa 
Refshaleøen  er  der  en  Tørdok,  450X22  F.  (Burmeister  &  Wain),  hvortil 
Staten  ydede  et  større  Tilskud  med  Fortrinsret  under  Krig,  og  paa  Krøyers 
Plads  (Aktieselsk.   „Kbhs.  Flydedok  og  Skibsværft")  en  Fly  dedok,  300X55 


342  Bygninger  og  Institutioner. 

F.  Endelig  er  der  Tørdokken  Gamle  Dok,  ligeledes  paa  Christianshavn,  der 
kan  optage  Skibe  paa  indtil  235  F.  Længde  og  med  13^2  F.  Dybgaaende; 
den  blev  anlagt  af  Marinen,  højtidelig  indviet  ^^/g  1739  og  kostede  229,193 
Rd.,  den  benyttedes  af  Marinen  til  1871  og  solgtes  1872  til  Havnevæsenet, 
der  187  7  solgte  den  til  Aktieselskabet  „De  forenede  Oplagspladser  og  Værfter". 

B.  Frihavnen  er  fra  N.  til  S.  c.  5000  F.  og  har  et  Areal  af  c.  110 
Td.  Ld.,  hvoraf  c.  44  er  Vandareal  (i  Arealet  er  indbefattet  det  nedenn. 
Dampfærgeanlæg,  c.  8  Td.  Ld.).  Den  bestaar  af  3  Bassiner:  et  Sydbassin 
og  et  Mellembassin,  tiis.  c.  37  Td.  Ld.,  samt  et  Nordbassin,  7  Td. 
Ld.  Sydbassinet,  hvis  Dybde  varierer  fra  26  til  30  F.,  er  i  sin  inderste 
Del  ved  en  1000  F.  lang  Midtmole  delt  i  et  Vest-  og  et  Østbassin, 
medens  den  mod  0.  er  skilt  fra  Yderhavnen  ved  en  c.  3000  F.  lang  og 
indtil  270  F.  bred  Østmole,  der  mod  S.  gennemskæres  af  en  Pramkanal  og 
mod  N.  ender  i  en  c.  300  F.  lang  Ledemole,  og  over  hvilken  gaar  den 
nye  Langeliniepromenade  (s.  d.).  I  Sydbassinet  (ved  Hj.  af  Mellembassinet) 
ligge  to  af  Staten  for  Dampfærgeforbindelsen  med  Malmø  anlagte  Damp- 
færgelejer (indtil  18  F.  dybe),  der  staa  i  Sporforbindelse  med  Østerbros 
Jærnbanestation.  Mellembassinet,  det  mindste,  og  Nordbassinet  ere  24  F. 
dybe.  Det  350  F.  brede  Indsejlingsløb  til  Frihavnen,  lige  for  Dampfærge- 
lejerne, beskyttes  af  en  c.  1050  F.  lang  Bølgebryder.  Den  saml.  Længde 
af  Kajmure  og  Bolværker  er  c.    12,900  F. 

Som  nøje  knyttede  til  Frihavnen  og  anlagte  samtidig  med  denne  maa 
nævnes  den  alt  S.  336  omtalte  Ny  Kalkbrænderihavn  (c.  17  Td.  Ld., 
hvoraf  over  8  er  Vandareal),  der  afløste  de  mindre  Havneanlæg  paa  denne 
Del  af  Kysten,  deribl.  Østre  Gasværks  Havn,  og  den  12  F.  dybe  Lysthaade- 
havn  lige  S.  for  den  lange  Østmole  som  Erstatning  for  en  Del  af  Yder- 
havnen, der  ved  Frihavnens  Anlæg  blev  taget  fra  Lystfartøjerne.  I  nøje  For- 
bindelse med  Frihavnsanlægget  staar  endelig  hele  Omordningen  af  Lange- 
linieparken,  om  hvilken  henvises  til  senere  Afsnit.  For  øvrigt  tænkes  Fri- 
havnsterrænet  udvidet,  bl.  a.  ved  Indlemmelse  af  Kalkbrænderihavnen. 

Medens  selve  Havneanlægget  er  bekostet  af  Havnevæsenet,  ere  Byg- 
ningerne opførte  af  Aktieselskabet.  Af  Bygningerne  nævnes  Toldbyg- 
ningen, ved  den  sydl.  Hovedindgang  fra  Østerbrogade,  et  helt  lille  Byg- 
ningskompleks med  firkantet  Taarn  med  Pyramidetag,  mange  Kontorer, 
brede  Perroner  til  Varernes  Af-  og  Paalæsning  osv.,  Administrations- 
og  Kontorbygningen,  lige  S.  for  Sydbassinets  vestl.  Del,  i  Kælder  og 
2  Stokv.,  og  den  i  Nærheden  liggende  Vagtbygning;  alle  de  nævnte 
Bygninger  ere  af  røde  Mursten  efter  Tegn.  af  Prof.  E.  Schiødte.  I  Nær- 
heden af  Toldbygningen  ligger  den  elektriske  Centralstation  (Arkit. : 
Etatsrd.  V.  Dahlerup),  ogsaa  af  røde  Mursten.  Al  Belysning'  og  Drivkraft 
i  Frihavnsanlægget  frembringes  ved  Elektricitet.  Af  de  store  imponerende 
Skure,  Pakhuse,  Magasinbygninger  osv.  (for  det  meste  efter  Tegn.  af  Dahlerup) 
fremhæves  Langelinie  skuret,  paa  Østmolen,  c.  800  F.  langt,  med  Kælder 
og  Overrum,  over  hvilket  Langeliniepromenaden  gaar;  det  c.  192  F.  lange 
Bølgeblikskur  paa  Sydbassinets  Midtmole,  og  yderst  paa  s.  Mole  det 
160  F.  lange  og  100  F.  brede  Silopakhus,  af  røde  Sten.  Det  er 
efter  Bredden  delt  i  3  Hovedafdelinger,  af  hvilke  de  to  paa  Siderne  ere 
indrettede  som  alm.  Loftspakhus  med  Kælder,  Underrum  og  6  Lofter, 
medens  den  midterste  Afdeling  har  to  Jærnbanegennemkørsler  paa  langs 
gennem    Bygningen    paa   hver   Side    af  en    Midtperron,  og  oven  over  disse 


Frihavnen.     Børsen.  343 

Gennemkørsler  er  der  til  en  Højde  af  c.  84  F.  lodret  stillede  Siloer,  o : 
Kornbeholdere,  ordnede  i  3  Rækker  paa  tværs  af  Bygningen ;  over  Siloerne 
findes  endnu  3  Lofter,  af  hvilke  det  øverste  indeholder  Elektromotorerne, 
der  drive  Kornelevatorerne;  Bygningen  rummer  c.  11,000  Tons  Korn,  hvoraf 
de  7  500  i  Siloerne.  Paa  Bygningens  Nordgavl  et  Karnaptaarn,  der  ender 
i  et  lille  Spir.  Lige  overfor  paa  Vestkajen  findes  et  1902  opført  lignende 
Silopakhus  (Arkitekt:  F.  Levy),  blot  at  Gennemkørslerne  her  ere  paa 
Siderne  af  Bygningen,  og  at  denne  baade  ved  Nord-  og  Sydgavlen  har  et 
Taarn  med  Pyramidetag.  Sydligere  paa  Vestkajen  ligge  to  store  Pakhuse, 
hvoraf  især  det  1899  opførte  Manufakturpakhus  (5  Stokv.)  er  impone- 
rende. Syd  for  Sydbassinets  østl.  Del  ligger  Østasiatisk  Kompagnis  smukke 
Bygning  (Arkitekt  C.  G.  Tvede),  opf.  1898.  Flere  af  Fabrikkerne  i  Frihav- 
nen ville  blive  omtalte  under  „Industrielle  Anlæg".  {H.  C.  V.  Møller, 
Kbhs.  Frihavnsanlæg,  i  Tekn.  Tidsskr.    18.  Aargang). 

M.  H.  t.  Besejlingen  af  Havnen  bemærkes,  at  Vind  og  Strøm  ere 
stadig  skiftende,  dog  saaledes  at  de  sydl.  og  vestl.  Vinde  ere  overvejende 
(omtr.  100  Gange  sydl.  for  60  Gange  nordl.,  og  100  Gange  vestl.  for 
64  Gange  østl.),  ligesom  Søndenvande  er  hyppigere  end  Nordenvande. 
Storm  af  V.  og  N.  V.  kan  give  indtil  3  F.  Højvande,  Storm  mellem  0.  og 
S.  indtil  2  F.  Lavvande.  Med  Søndenvande  følger  i  Reglen  faldende  Vande. 
Fra  Marts  til  ind  i  Juni  er  Vandstanden  som  Regel  under  daglig  Vande 
(indtil  ^/g  F.);  i  den  næste  Tid  indtil  Okt.  er  Vandstanden  som  Regel  over 
dagl.  Vande,  og  i  den  øvrige  Tid  er  Forholdet  meget  uregelmæssigt,  dog 
uden  store  Svingninger  over  eller  under  dagl.  Vande;  l^/g  å  2  F.  er  det 
almindelige;  en  Vandstand  paa  2^/2  F.  og  mere  over  eller  under  dagl. 
Vande  iagttages  dog  undertiden  i  Vintermaanederne.  Den  stadig  skif- 
tende Strøm,  der  dog  nu  reguleres  af  det  ovenfor  nævnte  Afspærringsanlæg 
ved  Havnens  Sydende,  bevirker,  at  der  er  forholdsvis  gunstige  Besejlings- 
forhold  ved  Vintertid.  Kun  i  meget  strenge  Vintre  kan  Isen  holde  sig  i 
længere  Tid.  Dette  kan  vel  forvolde  nogen  Standsning  i  Sejlskibsfarten, 
hvorimod  Dampskibstrafikken  vedhgeholdes  ved  Hjælp  af  et  stort  Isbryder- 
dampskib, der  tilhører  Havnevæsenet;  tillige  er  der  2  mindre  Isbryderbaade 
til  at  bryde  Isen  under  mindre  vanskelige  Forhold  i  Yderhavnen  samt  til 
Stadighed  i  den  øvrige  Del  af  Havnen.  I  de  12  Vintre  1892-93—1903-4 
var  der  i  7  ingen  Standsning  og  i  2  af  disse  overhovedet  ingen  Is;  Sejl- 
skibsfarten standsedes  i  de   5   Vintre  hnvis.  i  42,   23,   24,   5   og   15   Dage. 

Foruden  de  S.  322  nævnte  Fyr  findes  der  en  Mængde  Fyr  og  Ledefyr.  — 
Lodser  lodse  overalt  i  Havnen  og  N.  og  S.  i  Sundet  baade  gennem 
Drogden  og  FUnterenden,  samt  til  alle  danske  og  svenske  Havne  i  Sundet. 
Ved  Middelgrundsfortet  er  der  stationeret  en  Lodsdamper.  Ved  Langebro 
er  der  Lods  til  at  lodse  gennem  Kalvebodstrand. 

Om  Sejladsen  paa  Havnen  og  dens  Finanser  se  under  senere  Afsnit. 


Børsen,  paa  Slotsholmens  nordøstl.  Side  (se  Kortet  S.  127),  en  af 
Byens  smukkeste  og  mest  stilfulde  Bygninger,  er  opf.  i  Aarene  1619-40 
af  Chr.  IV  paa  et  af  ham  opfyldt  Terræn.  I  Maj  1619  sluttede  Kongen 
Kontrakt   med   Lorents    Steenwinkel    (f  1619)  og  Herman  Rollefink  om  alt 


344 


Bygninger  og  Institutioner. 


Stenhuggerarbejdet  til  Bygningen,  i  1620  begyndte  Fundamenteringen  og 
Opførelsen  af  Murene,  og  1623  var  Bygningen  under  Tag.  Men  Bygningen, 
der  havde  afvalmet  Tag  og  var  uden  Taarn  og  Kviste,  var  Kongen  for 
tarvelig,  og  han  lod  da  opføre  Kviste,  ligesom  Lorents'  Broder,  Hans  Steen- 
winkel  den  Yngre  opførte  den  prægtige  Vestgavl,  i  hvilken  Hovedindgangen 
lagdes  op  til  2.  Stokv.  ad  en  Rampe,  og  det  ejendommelige  Taarn  med 
Spir  opsattes  1624-26  af  Tømmermester  Vidt  Kragen;  omtr.  samtidig  ud- 
gravedes Børsgraven  paa  Bygningens  Sydside,  for  at  begge  Langsider  kunde 
faa  Bolværk  og  Losseplads.  I  1632  var  hele  Bygningen  tagen  i  Brug 
uden  dog  at  være  helt  færdig,  idet  Østgavlen  først  fuldendtes  1640  i  Lighed 

med  Vestgavlen ,  ogsaa 
med  en  Rampe,  der  dog 
ikke  har  været  saa  bred 
som  den  østl.,  og  som  førte 
op  til  en  Stentrappe.  I 
nederste  Stokværk  var  der 
paa  hver  Side  20  Boder 
for  de  grovere  Varer,  der 
her  kunde  bringes  direkte 
ind  fra  Skib,  medens  der 
i  2.  Stokv.,  foruden  Kon- 
torer, for  de  finere  Varer 
var  36  Kramboder  i  Midten 
af  Bygningen,  18  til  hver 
Side  langs  en  bred  Gang 
ved  Bygningens  Ydermure. 
I  Begyndelsen  var  det  mest 
fremmede  Købmænd,  som 
lejede  Boderne ;  men  da  det 
efterhaanden  rygtedes,  at 
man  fik  de  bedste  Varer  her, 
og  det  blev  mere  og  mere 
Mode  at  købe  paa  Børsen, 
fik  Byens  egne  Købmænd 
Øjnene  op  for  Varebørsens 
Betydning.  De  klagede  over 
den  Skade,  de  fremmede 
Handelsmænd  forvoldte  dem,  og  ^^lo  1636  lejede  Kongen  hele  Børsen  ud  til  4 
kbhvnske.  Købmænd  for  2000  Rd.  aarl.,  dog  saaledes  at  no^le  Boder  skulde 
forbeholdes  fremmede  Købmænd  under  ekstraordinære  Lejligheder.  Efter  nogle 
Aar  hørte  dette  Lejemaal  op,  og  ^^/g  1642  udlejedes  hele  Børsen  til  Chri- 
stianshavns Borgmester  Jakob  Madsen  for  5  Aar  for  2000  Rd.  aarl.; 
1647  kom  han  helt  i  Besiddelse  af  den  for  50,000  Rd.,  idet  den  gaves 
ham  i  Pant  for  leverede  Varer,  dog  paa  den  Betingelse,  at  den  stadig 
skulde  bruges  til  sin  oprindelige  Bestemmelse  (ligesom  Madsen  forpligtede 
sig  til  at  genopbygge  det  brændte  Tøjhus,  se  S.  326).  Jakob  Madsens 
Enke  overdrog  atter  Børsen  i  1669  til  Kongen  mod  Jordegods  (1002  Td. 
Hrtk.)  paa  Fyn,  Langeland  og  i  Jylland.  Bygningen,  som  da  var  stærkt  for- 
falden og  næsten  helt  brugtes  som  Pakhus,  blev  1671  overgivet  til  Kommerce- 
kollegiet,    som  fik  sine  Kontorer  her.    For  at  faa  Købmændene  til  atter  at 


Bersgavlen  ud  til  Slotspladsen. 


c 

<o 
G 

> 


faO 
11 
O 
[Ih 


(S) 

2 


346 


Bygninger  og  Institutioner. 


leje  Boderne  blev  der  givet  Begunstigelser  for  dem,  der  gjorde  det,  og 
strenge  Paabud,  og  ^^/g  1692  udstedte  Kongen  en  Børsordinans  til  Rette- 
snor for  Købmænd,  Mæglere  osv.  Endelig  foretoges  1695  den  nødvendige 
Istandsættelse  af  Bygningen,  der  kostede  c.  4000  Rd.,  og  som  omfattede 
hele  det  Ydre  (Murene  fik  Oliefarve)  med  Tag,  Kviste  og  Taarn,  ligesom 
Trappen  ved  Østgavlen  forandredes.  I  1738  fik  den  kbhvnske.  Assignations-, 
Veksel-  og  Laanebank  Lokaler  i  Børsens  Sydside ,  og  17  78  overdroges  Børsen 
til  Banken.  Af  senere  Reparationer  nævnes,  at  det  gamle  Spir  i  17  75-76  afløstes 
af  et  nyt,  aldeles  ligt  det  første  (Fløjen  opsattes  dog  først  ^^/g  17  7  7,  se  om 
denne  i  Tidsskr.  for  Kunstindustri  1894),  opsat  af  Hoftømmermestrene  Boye- 
Junge  og  Vollmeister  (Anthon  vilde  erstatte  Spiret  med  en  Kuppel,  men  Hars- 
dorff  holdt  paa  Spiret);  omtr.  samtidig  blev  Rampen  ved  Vestgavlen  erstatte 


Børssalen. 


med  en  Trappe  op  ad  Gavlen,  men  1828-30  opbyggedes  atter  Rampen,  som 
den  nu  er,  og  ligeledes  blev  Indgangen  i  Østgavlen  lagt  ned  til  Gaden  (Øst- 
gavlens  Rampe  var  vistnok  allerede  blevet  fjærnet  af  Jakob  Madsen  og  erstattet 
med  en  Trætrappe,  der  stod  til  17  74,  da  der  opførtes  en  Stentrappe).  I  øvrigt 
havde  Børsen  i  Slutn.  af  18.  Aarhundrede  faaet  en  Slags  Tilbygning,  idet 
Banken  fik  sin  egen  Bygning,  opført  1785-86  af  P.  Meyn  (dog  efter 
Tegning  af  Harsdorff)  ved  Børsens  sydvestl.  Hjørne,  og  denne  forbandtes 
med  Børsen  ved  en  Bue,  hvorover  en  Løngang;  denne  er  først  fjærnet 
samtidig  med  den  gamle  Bankbygning  c.  1870,  ligesom  Børsgraven  tilkaste- 
des 1866  og  gav  Plads  for  Slotsholmsgade,  der  var  helt  anlagt  1869. 
I  185  5  foregik  der  en  vigtig  Forandring  med  Børsen,  idet  Bygningen  ved 
kgl.  Resolution  af  ^^/^  overdroges  til  Grosserer- Societetet  for  70,000  Rd., 
med  den  Forpligtelse  stadig  at  bevare  dens  Ydre  uforandret.  Efter  at  der 
under  Ledelse  af  Arkitekt  H.  C.  Stilling  var  foretaget,  en  fuldstændig  Omord- 
ning af  det  Indre,  der  i  Tidens  Løb  var  blevet  helt  forkvaklet  baade  hvad 


Børsen.  347 

Inddeling  og  Udstyrelse  angaar,  indviedes  den  nye  Børssal  ^/g  1858.  For- 
uden de  nødvendige  Børslokaler  blev  der  skaffet  Plads  til  saadanne  Kon- 
torer, som  det  var  af  Interesse  at  have  i  Nærheden  af  Børsen;  i  nederste 
Stokv.  bevaredes  til  Dels  Udsalgsstederne.  Senere  er  der  flere  Gange  fore- 
taget Forandringer  i  det  Indre,  saaledes  1887.  Det  Ydre  underkastedes 
i  1879-83  under  Ledelse  af  L.  P.  Fenger  en  gennemgribende  Restauration, 
hvorved  bl.  a.  alle  Kvistene,  hvoraf  de  fleste  vare  forsvundne  i  Tidens  Løb, 
genopførtes,  og  som  kostede  c.  300,000  Kr.  I  de  allersidste  Aar  har  der 
atter  været  Restaurationsarbejder,  navnlig  for  Sandstensprydelsernes  Vedk., 
baade  paa  Langsider  og  Gavle.  Assurancesummen  for  Børsen  (foruden  Inven- 
tariet) er    1,430,000  Kr. 

Bygningen,  der  er  opf.  i  den  bekendte  nederlandske  Renæssancestil, 
er  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten,  406  F.  lang  og  c.  66  F.  bred,  i  2 
Stokv.  Murene  ere  prydede  med  en  Mængde  Billedhuggerarbejder  og  For- 
siringer i  Sandsten.  De  to  Gavle  have  smukke  Portaler;  især  gælder  det. 
Vestgavlen  ud  mod  Slotspladsen,  hvor  Hovedindgangen,  der  er  i  Flugt 
med  2.  Stokv.,  er  prydet  med  4  toscanske  Piller  af  italiensk  Marmor;  over 
Portalen  staar  en  lang  latinsk  Indskrift,  og  over  den  Chr.  IV's  Navnetræk, 
paa  Siderne  Aarst.  1624.  Paa  Yderenderne  af  det  Sandstensbrystværn, 
der  afslutter  den  stejlt  opstigende,  træbeplantede  Rampe,  staa  to  Statuer  af 
Sandsten:  Neptun  og  Merkur,  af  J.  C.  Petzoldt  (den  første  er  dog  kun  en 
Kopi  —  af  Billedhugger  Rosenfalk  —  af  den  oprindelige,  der  ødelagdes 
ved  Paakørsel  1862).  Paa  Rampen  tænker  man  i  1905  at  opstille  en 
Broncestatue  af  Tietgen  (af  Rasmus  Andersen).  Over  Østportalen  staar  den 
samme  Indskrift  som  mod  V.  og  Aarst.  1640.  Paa  Midten  af  Langsiderne 
er  der  ogsaa  Indgange.  Over  Midten  paa  det  kobbertækkede  Tag  hæver 
sig^  Taarnet,  hvis  Spir  dannes  af  4  paa  Bugen  hvilende  Lindorme,  som  vende 
mod  de  4  Verdenshjørner,  og  som  slynge  Halerne  sammen  til  et  Spir,  der 
ender  med  3  Kroner  og  en  Fløj,  i  alt  176  F.  —  I  det  Indre  er  nu  i 
nederste  Stokv.  alle  Butikker  og  Pakrum  fjærnede,  og  Lokalerne  benyttes 
mest  af  offtl.  Kontorer,  som  Assurance-,  Told-  og  Telegrafkontorer;  ud  mod 
Kanalen,  med  Indgang  under  Rampen,  findes  den  store  Generalforsamlingssal, 
der  ogsaa  benyttes  til  Auktioner  (den  ligger  lidt  lavere  end  Gaden).  I  2.  Stokv. 
kommer  man  ad  Hovedindgangen  fra  Slotspladsen  gennem  en  Forhal  —  paa 
hvis  Sider  findes  Fonds-  og  Aktiebørsens  Kursnoteringsværelse  (hvori  er  en 
Marmorbuste  af  L.  N.  Hvidt,  af  H.  V.  Bissen),  et  Værelse  for  Bedømmelses- 
og  Voldgiftsudvalget  for  Korn  og  Foderstoffer,  samt  Lokale  for  Telefonsel- 
skabet —  ind  i  Børssalen,  der  er  104  F.  lang  og  60  F.  bred  (hele 
Bygningens  Bredde),  og  som  ved  10  Søjler  er  inddelt  i  to,  16  F.  høje 
Sideskibe  og  et  30  F.  bredt  Midtskib,  der  gaar  op  gennem  Tagrummet  og 
er  26  F.  højt.  Gulvet  er  smukt  parketeret.  Væggene  beklædte  med 
Gyldenlæderstapet  og  Loftet  rigt  forgyldt.  Over  Hovedindgangen  er  der  en 
Buste  af  Fr.  VII,  paa  den  modsatte  Væg  ud  mod  Christianshavn  en  stor 
Marmorkamin,  paa  hvilken  en  bronceret  Zinkstatue  af  Chr.  IV  (af  Thor- 
valdsen) og  paa  hver  Side  af  Kaminen  en  Kultegning,  „Retfærdigheden" 
og  „Fliden",  af  L.  Frølich,  I  Salens  4  Hjørner  er  der  Kontorer  for  Assu- 
ranceselskaber, og  paa  begge  Sider  af  Kaminen  føre  to  Døre  ind  til  hnvis. 
Læse-  og  Konversationsværelset.  I  det  første  hænger  et  stort  Maleri  af  C. 
F.  Høyer,  „Chr.  IV  besøger  Tycho  Brahe  paa  Hveen"  (skænket  1815  af 
L.  N.  Hvidt;    det    hang    indtil    1857   i  Børssalen).     Den    øvrige    Del    af  2. 


348 


Bygninger  og  Institutioner. 


Stokv.  er  optaget  af  Mæglerkontorer,  Grosserer-Societetets  Kontorer  og 
Komiteens  Forsamlingssal  —  hvori  „Børsbilledet",  med  mange  Portrætter 
af  kbhvnske.  Handelsmænd,  malet  1895  af  P.  S.  Krøyer  —  samt  de  indtil 
Sept.  1904  af  Privatbanken  benyttede  Lokaler,  der  nu  søges  udlejede  til  anden 
Brug.  Gennem  Midten  af  denne  østl.  Del  af  2.  Stokv.  gaar  en  bred  Kor- 
ridor, hvorfra  Hovedtrappen  fører  ned  til  1.  Stokv.  og  de  to  nævnte  Side- 
udgange. 

Litt:  G.  F'  Lassen,  Bidr.  til  B.  Hist.  i  det  første  halvhundrede  Aar,  Kbh.  1858.  — 
Th.  Green,  B.  i  Kbh.,  Kbh.  1898. 

Pengeinstitutterne  ere    behandlede   i  flg.   Grupper:   A.  Banker  (med 


Nationalbanken. 


Sparekasseafdelinger),    B.  Sparekasser,    C.  Kredit-   og   Hypotekforeninger   og 
D.  Forsikringsselskaber. 


A.  Nationalbanken,  Holmens  Kanal.  Den  første  Bank  i  Landet  var 
den  1736,  S.  151  omtalte  Kbhvnske.  Assignations-,  Veksel-  og  Laanehanky 
alm.  kaldet  „Kurantbanken",  et  privat  Aktieselskab,  der  havde  Ret  til  at 
udstede  Sedler,  men  uden  nøjere  Bestemmelse  om  disses  Fundering ;  i  17  73 
gik  den  over  til  Statsbank,  og  ved  Statsbankerotten  ophævedes  den  (tiUige 
med  den  1791  oprettede  Speciesbank)  og  afløstes  ved  Frdn.  af  ^/^  1813 
af  en  Rigshank^  der  ved  den  paa  90  Aar  gældende  Oktroy  af  */7  1818 
omdannedes  til  Nationalbanken^  som  overtog  Rigsbankens  Aktiver  og  Pas- 
siver. Banken,  der  har  Eneret  til  at  udstede  Sedler,  er  et  Aktieselskab, 
hvis  forenede  Bestyrelse  bestaar  af  15  Repræsentanter  og  5  Direktører, 
som  skulle  være  Aktieejere.    Ved  Siden  af  Bestyrelsen  staar  Justitsministeren 


Banker.  349 

som  kgl.  Bankkommissær.  Repræsentanterne  fungere  i  5  Aar;  aarl.  afgaa 
de  3  ældste,  hvorefter  nye  vælges  af  de  øvrige  Repræsentanter;  4  af  Direk- 
tørerne vælges  af  Repræsentanterne,  enten  af  deres  Midte  eller  uden  for 
dem,  den  5.  udnævnes  af  Kongen;  af  Direktørerne  afgaar  hvert  Aar  den 
ældste  (ifl.  kgl.  Res.  af  ^^/^  187  5  henstaar  den  ene  Direktørpost  indtil 
videre  ubesat).  —  Aktiekapitalen  er  efterhaanden  afrundet  til  27  Mill.  Kr. 
^^/y  1904  var  Overskudskonto  og  Reservefond  6,544,506  Kr. ;  samtidig  var 
der  et  Beløb  paa  103,908,885  Kr.  af  Bankens  Sedler  i  Omløb  (Aug.  1903: 
98,3  Mill.  Kr.);  Vekselkontoen  paa  Indlandet  var  14,951,317  Kr.,  Laan  med 
Pant  9,052,631  Kr.;  i  Obligationer  var  anbragt  9,919,522  Kr.  Paa  Konto- 
Kurant  indestod  samtidig  2,292,237  Kr.  foruden  Finansministeriets  Indlaan 
(L.  ^^U  1895)  paa  4,488,106  Kr.  —  Banken  har  Filialer  i  Aarhus,  Aal- 
borg, Nykjøbing  F.,  Odense,  Kolding  og  Flensborg. 

Bankbygningen  var  fra  1785  ved  det  sydvestl.  Hj.  af  Børsen  (se  S. 
346).  Efter  at  Direktionen  ^'^/^  1865  af  Repræsentanterne  var  bleven  be- 
myndiget til  at  overdrage  Kommunen  Bygningen  til  Nedbrydning,  blev  den 
nuv.  Bygning  opført  for  366,626  Rd.  (med  Grunden)  i  1866-70  efter  Tegn. 
af  J.  D.  Herholdt.  Bygningen,  der  væsentlig  er  opf.  i  florentinsk  Renæssance- 
stil med  nordiske  Motiver,  er  i  Kælder  og  3  Stokv.  af  røde  Mursten,  beklædt 
med  Granit  i  nederste  Stokv.  og  med  Gesims  og  omløbende  Baand  af  Sand- 
sten; de  enkelte  Stokværk  ere  adskilte  dels  ved  massive  murede  Hvælvinger, 
dels  ved  Jærnbjælker  med  murede  Hvælvinger  imellem;  stor  Forhal  med 
Hovedtrappe;  Hovedkontoret  er  i  2.,  Repræsentantværelset  i  3.  Stokv.  Lofts- 
og  Trappedekorationer  af  Hilker. 

Kjøbenhavns  private  Laanebank,  Amagertorv  5,  er  aabnet  ^2  1854. 
Aktiekapitalen,  oprindl.  20,000  Rd.,  er  nu  4  Mill.  Kr.  Den  styres  af 
Generalforsamlingen,  Repræsentantskabet  (6  Medl.,  hvoraf  2  afgaa  hvert 
Aar),  Direktionen  og  de  øvrige  Embedsmænd.  Reservefond  ^^/^g  1904: 
548,567  Kr.,  Delkredere-Konto  400,000  Kr.,  Beholdningen  af  indenlandske 
Veksler:  870,683  Kr.,  Udlaan  mod  Haandpant:  4,278,836  Kr.,  Indlaan  til 
Forrentning:  1,432,607  Kr.  —  Banken  ejer  Bygningen  (vurd.  til  1 50,000 Kr.). 

Privatbanken,  Slotsholmsgade  ved  Knippelsbro,  er  oprettet  ved  kgl. 
Bevil.  af  ^^  1857  (aabnet  ^/u)  med  det  Formaal  „at  tilvejebringe  en  yder- 
ligere Lettelse  for  Stadens  og  Landets  Pengeomsætning,  nærmest  ved  at 
supplere  Nationalbankens  Virksomhed  i  enkelte  for  Handelen  særvigtige 
Anliggender".  Dens  seneste  Reglement  er  af  ^^/j2  187  5.  Den  har  to  Af- 
delingskontorer: i  sin  1869,  for  93,000  Rd.  købte  Ejendom  Kongens  Nytorv 
28  (østre  Afd.,  aabnet  ^/^  1870)  og  i  Nygade  7  (vestre  Afd.,  aabnet 
2/,  1873).  Dens  Anliggender  varetages  af  Bankraadet  (af  hvis  15  Medl.  3 
afgaa  ved  hver  aarl.  Generalforsamling),  Direktionen  og  øvrige  Embeds- 
mænd samt  Generalforsamlingen.  —  Aktiekapitalen,  oprindl.  2  Mill.  Rd., 
er  nu  27  Mill.  Kr.  Reserve-  og  Ekstra  Reservefond  ^^12  1904:  4,309,054 
Kr.  Samtidig  besad  Banken  Kroneveksler  til  Beløb  af  10,753,740  Kr. ; 
Tilgodeh.  i  Konto-Kurant  52,098,064  Kr.,  Fondskonto  9,159,832  Kr.,  skyldig 
i  Konto-Kurant  6,290,238  Kr. 

Banken  havde  fra  sin  Oprettelse  Lokaler  paa  Amagertorv  1  og  fra  1858 
paa  Børsen  (se  S.  348),  indtil  den  ^/^  1904  flyttede  ind  i  sin  egen  Byg- 
ning paa  den  4700  □  Al.  store  Karrée  mellem  Børsen  og  Knippelsbro  (se 
Bill.  S.  337),  hvor  før  det  gamle,  interessante  Bygningskompleks  „Nybørs" 
(„De    seks    Søstre")   stod   (se    „Fra   Arkiv   og   Museum"    II    S.   136  flg.). 


350  Bygninger  og  Institutioner. 

Bygningen,  der  danner  en  Rektangel  med  en  lille  Gaard  i  Midten,  er  opf. 
efter  Tegn.  af  Arkit.  Axel  Berg,  af  røde  Mursten,  Granit  og  Bremersand- 
sten,  i  Parterre  (med  Hvælvinger,  der  til  Dels  hvile  paa  Granitpiller)  og  4 
Stokv. ;  Indgangen  til  Banken,  der  er  i  Parterre-  og  Stueetagen,  er  fra  Børs- 
gade; i  Vestibulen  en  Marmorbuste  af  Tietgen,  af  H.  V.  Bissen.  Ejendommen 
har  kostet  3,150,000  Kr.  —  Bygningen  paa  Kongens  Nytorv  er 
opf.  i  1890-94  efter  Tegn.  af  Arkit.  E.  Blichfeldt  sammen  med  den  af 
Store  nord.  Telegrafselskab  opførte  Bygning  Nr.  26  med  fælles  Fa9ade, 
Port  og  Gaard,  saa  at  hele  Komplekset  indtager  Strækningen  mellem  Gotersg. 
og  Ny  Adelg.  Den  er  af  røde  Mursten,  Bremersandsten  og  Granitsøjler  i 
det  monumentale  Portparti;  midt  over  Fa9aden  en  Broncestatue,  „Elektra", 
af  Stefan  Sinding.  Privatbankens  Andel  af  Ejendommen  kostede  at  opføre 
490,000  Kr.  (desuden  c.  60,000  Kr.  til  Inventar  og  Bokser).  —  Ejendom- 
men Nygade  7,  der  stammer  fra  Tiden  umiddelbart  efter  Branden  1795, 
købte  Banken  1870,  men  den  solgte  den  1896.  (Se  „De  danske  Byerhverv, 
Kbh."    7.  H.). 

Industribanken  i  Kbh.,  Amagertorv  25  (Afdeling  i  Torveg.  25),  er 
stift.  ^^/5  1862  med  det  Formaal  at  støtte  Haandværkere  og  Industridri- 
vende og  gøre  alle  alm.  Bankforretninger.  Siden  1866  driver  den  tillige 
Sparekassevirksomhed.  Den  bestyres  af  et  Repræsentantskab  (6  Medl.) 
og  2  Direktører.  Aktiekapital:  2  Mill.  Kr.  Reservefond  ^^1^2  1^04:  327,494 
Kr.,  Delkredere-Konto:  120,000  Kr.,  Beholdn.  af  Veksler :  1,441,1 19  Kr., 
Udlaan  paa  Kassekredit:  2,611,622  Kr.,  Udlaan  mod  anden  Sikkerhed: 
1,339,537  Kr.,  Folio-  og  Indlaanskonto :  2,109,810  Kr.  I  Sparekasseafde- 
lingen var  3^12  1903:  Sparernes  Tilgodeh.  1,613,790  Kr.,  Rentef.  3V2-4V2 
pCt.,  Antal  af  Konti  1325.  Banken  ejer  Ejendommen  Amagertorv.  Banken 
er  fra   1905   overgaaet  til  Landmandsbanken  („Amagertorvafdelingen"). 

Haandværkerbanken  {^Kreditforeningen  for  Haandværkere  og  Indu- 
stridrivende'^ det  nuv.  Navn  antog  den  1898),  Ved  Stranden  4-6,  med  Af- 
delinger Vesterbrogade  82  og  Nørrebrog.  29,  er  stift.  ^^3  1867  med  det 
Formaal  at  tilvejebringe  Midler  til  Udlaan  til  Medlemmer.  Med  Banken  er 
forbundet  Sparekassevirksomhed,  aabnet  ^7io  1868.  Den  bestyres  af 
en  af  Repræsentantskabet  valgt  Bestyrelse  og  2  Direktører.  Aktiekapitalen 
er  1  Mill.  Kr.  De  forskellige  Reservefonds  3Vi2  1904:  523,516  Kr.,  Vek- 
selbeholdn.:  1,923,992  Kr.,  Udlaan  paa  Kassekredit:  5,146,086  Kr. ;  ^1/^2 
1903  var  Sparernes  Tilgodeh.  9,387,996  Kr.,  Rentef.  3-4V2  pCt.,  Antal  at 
Konti  5131.  —  Bygningerne  Ved  Stranden  ejes  af  Banken  og  ere  bog- 
førte for  315,000  Kr. 

Den  danske  Landmandsbank,  Hypotek-  og  Vekselbank  i  Kbh., 
Holmens  Kanal  12-14,  med  5  Afdelinger  (Vesterbro  Afd. :  Industribygn., 
Nørre-Afd. :  Frederiksborgg.  11,  Frederiksberg  Afd.:  GI.  Kongevej  116, 
Østerbro  Afd.:  Østerbrog.  12,  Amager- A f d. :  Amagerbrog.  112),  er  stift, 
^/lo  1871  med  det  Formaal  at  udvikle  Kreditten  i  Agerbrugets  og  andre 
Erhvervsgrenes  Tjeneste.  Den  aabnedes  ^/^  1872  (udvidet  1886,  1902  og 
1905);  med  Banken  er  forbundet  Sparekassevirksomhed.  Den  bestyres 
af  et  Bankraad  og  3  Direktører  samt  2  Vicedirektører.  Aktiekapitalen, 
oprindl.  6  Mill.  Rd.,  er  nu  36  Mill.  Kr.  (skal  udvides  til  40  Mill.  som 
Følge  af  Overtagelsen  af  Industribanken).  Reservefonds  og  Delkredere-Konto 
^Vi2  1904:  3,907,637  Kr.;  samtidig  havde  Hovedsædet  og  4  kbhvnske. 
Afdelinger    Veksler    paa    Indlandet    for    22,910,273  Kr.,    Udlaanskontoen 


Banker. 


351 


22,724,294  Kr.,  tilgode  i  Kassekredit  20,591,215,  diverse  Debitorer 
32,220,864  Kr.,  Obligationskonto  34,953,563  Kr.,  skyldig  i  Konto-Kurant 
47,716,914  Kr.  I  Sparekassen  i  Bankens  Hovedsæde  og  kbhvnske.  Afdelinger 
var  31/12  1903  Sparernes  Tilgodeh.  42,652,912  Kr.,  Rentef.  3V2-4  pCt., 
Antal  af  Konti  41,723.  —  Banken  har  Filialer  i  Aalborg,  Helsingør,  Holbæk, 
Kalundborg,  Kolding,  Nykjøbing  F.,  Nykjøbing  S.   og  Vejle. 

Bankbygningen,  ,,Peschiers  Gaard'\  Holmens  Kanal  12,  købte 
Banken  1872  for  110,000  Rd.  af  Industriforeningen*),  men  først  1875 
flyttede  Banken  ind  i  den,  idet  den  fra  Beg.  havde  Lokaler  Amagertorv  6 
(Hafnias  Gaard)  og  fra  April  1872  i  Ved  Stranden  14  (den  1903  af  Kong 
Georg  af  Grækenland  købte  Gaard).  Den  er  af  røde  Mursten  og  Sandsten, 
opf.  efter  Branden  1795  af  Harsdorff  for  Grosserer  Pierre  Peschier,  var 
fra   Beg.    i    Kælder   og    2   Stokv.  og  forhøjedes  c.    1850  (af  G.  F.  Hetsch) 


Landmandsbanken  (Peschiers  Gaard). 

med  et  Stokv.;  Kælderetagen  ombyggedes  1881,  hele  Bygningen  blev  restaur. 
i  1890'erne  af  Prof.  H.  B.  Storck,  efter  hvis  Tegn.  den  1898-99  udvidedes 
med  en  meget  stilfuld  Tilbygning  (Nr.  14,  som  Banken  havde  købt 
1886),  i  3  Stokv.  af  forskelligfarvet  Marmor  og  røde  Mursten.  Yderligere  er 
Bygningskomplekset  blevet  udvidet  i  1904  ved  Tilkøb  af  flere  Ejendomme, 
deribl.  det  kbhnske.  Asylselskabs  Bygning  (se  S.  308),  paa  hvilke  Grunde 
der  i  1905  opføres  en  2  Stokv.  høj  Bygning,  der  vender  ud  til  Asyl-  og 
Laksegade  (Storck).  —  Ejendommen  i  Frederiksborgg.  ejes  ogsaa  af  Banken, 
købt  187  6  og  ombygget  c.  1882  (Storck);  i  1905  har  den  ogsaa  købt 
den  Ejendom  paa  GL  Kongevej,  hvor  den  har  Filial,  og  hvor  der  skal 
opføres  en  ny  Bygning.    (Se   „De  danske  Byerhverv,  Kbh."    7.  H.). 


*)  Peschier  døde  1812,  men  allerede  1811  blev  Gaarden  købt  af  Grosserer  Arboe,  hvis  Enke  ejede 
den  til  1835,  da  den  købtes  af  Vinhandler  Reuther ;  1846  blev  den  købt  af  Vinhandler  L.  Schmidt, 
som  1849  solgte  en  Del  af  den  (den  nuv.  Gaard)  til  Instrumentmager  C.  Hornung  (H.  &  Møller),, 
af  hvem  Industriforeningen  købte  den  1856  for  82,000  Rd  ,  medens  Schmidt  solgte  den  anden 
Del  1856  til  det  kbhvnske.  Asylselskab. 


352 


Bygninger  og  Institutioner. 


Dansk  Arbejderbank,  Sparekasse  samt  Laane-  og  Forsørgelses- 
kasse,  Hj.  af  Walkendorffs-  og  Niels  Hemmingsens  Gade,  med  3  Afdelings- 
kontorer (Vesterbrog,  84,  Nordre  Frihavnsvej  I  og  Falkonerallé  12),  er 
stift.  ^'^/4  1872  (aabnet  ^^/lo)-  Den  bestyres  af  et  Repræsentantskab,  et 
Bankraad  og  2  Direktører.  Aktiekapitalen  (Grundfonden)  er  62,740  Kr. ; 
Reservefond  var  ^^3  1904:  1,234,131  Kr.  (foruden  til  Imødegaaelse  af 
Kurstab27  7,186),Udlaanskonto:  14,583,7  1  l,Obligationsbeholdn.:  6,468,125 
Kr.  Sparernes  Tilgodeh.  var  20,961,131  Kr.,  Rentef.  1-31/2-34/5  pCt., 
Antal  af  Konti   64,843. 

Bankbygningen,  hvori  Banken  havde  Lokaler  fra  Beg.,  blev  købt 
1873,  og  efter  at  de  tilstødende  Ejendomme  vare  tilkøbte  1881  og  1883, 
opførtes  den  nuv.  Bygning  (Kælder  og  4  Stokv.)  bogført  for  c.  486,450 
Kr.    (Se/    Valentiner,  D.  Arbejderb.    ^^o  1872-i8/io  1897). 

Kbhs'.  Handelsbank,  Holmens  Kanal  2,  er  stift.  Marts  1873  (aabnet 

1^/4)  med  det  Formaal 
yderligere  at  lette  og 
befordre  Landets  Penge- 
omsætning, Handelens, 
Industriens  og  Agerbru- 
gets Udvikling.  Den 
styres  af  et  Bestyrelses- 
raad  (12  Medl.)  og  3 
Direktører.  Aktiekapita- 
len, oprindl.  6  Mill.  Rd., 
er  nu  20  Mill.  Kr.  Re- 
servefond ^7i2  1904: 
3,511,072Kr.,Beholdn. 
af  indenlandske  Veksler : 
10,580,240  Kr.,Udlaan 
i  løbende  Regning: 
34,258, 146  Kr.,  Fonds- 
beholdn.:  10,168,189 
Kr. ;  skyldig  i  Konto- 
Kurant:  31,388,745  Kr.  —  Banken  har  flg.  Filialer:  Handelsbanken  i  Odense, 
Jydsk  Handels-  og  Landbrugsbank  i  Aarhus,  Handelsbanken  i  Randers, 
Kbhvns.  Handelsbanks  Filial  i  Rønne,  Banken  for  Horsens  og  Omegn, 
Handelsbanken  i  Viborg  og  Handelsbanken  i  Esbjærg. 

Banken  havde  Lokaler  i  Efterslægtselskabets  Gaard  (se  S.  223),  indtil 
den  1888  for  425,000  Kr.  købte  Erichsens  Palæ,  der  er  opført  1797-99 
(paa  en  Grund,  hvor  Raadmd.  Arent  Berntsen  i  17.  Aarh.  havde  opf. 
nogle  Gaarde)  efter  Tegn.  af  Harsdorff  af  Agent  Erichsen  (f  1837)*).  Det 
er  i  Kælder  og  3  Stokv.  og  har  paa  Fa9aden  ud  mod  Kongens  Nytorv  5 
fritstaaende  ioniske  Søjler,  der  bære  en  Fronton  med  Basrelief  af  GianelU. 
Efter  Købet  lod  Banken  Bygningen  underkaste  en  i  1892  fuldendt  Restau- 
ration under  Ledelse  af  Arkit.  F.  L.  Levy  (Bygningen  blev  da  bogført  for 
740,000  Kr.);  den  er  ikke  alene  i  sit  Ydre  næsten  uforandret,  men  ogsaa 
det   Indre   har   endnu,    i    alt    Fald  for  det  ene  Stokværks  Vedk.,  i  det  væ- 


Handelsbanken  (Erichsens  Palæ). 


*)  Indtil  1846  ejedes  Palæet  af  Hyrekusk  Rasmus  Jørgensen  (der  var  da  en  Tid  indrettet  deri 
det  „Kehletske  Kaffehus");  fra  1846  ejedes  det  af  Stolemager  C.  B.Hansen,  hvis  Enke  solgte 
det  til  Handelsbanken. 


Banker,  3  53 

sentlige  sin  oprindelige  Plan  og  rige  Dekoration  (den  sidste  skal  for  en  Del 
skyldes  den  franske  Arkit.  Ramée).  Bygningen  er  bogført  for  600,000  Kr. 
I    1905   købte  Banken  Naboejendommen  Nr.  4  for   300,000  Kr. 

Litt  :  F.  J.  Meier,  Gamle  Lofts-  og  Væguekorationer  i  E.  Palais,  i  Tidsskr.  for 
Kunstind.   1894.  —   J.   V.  Schovelin,  i  „De  danske  Byerhverv,  Kbh.«,  8.  H. 

Laanekassen,  Vestre  Boulevard  9-11,  med  Afdelingskontor  Østerbrog. 
2,  er  stift,  ^/s  1888;  den  styres  af  et  Tilsynsraad  og  en  Direktion.  Aktie- 
kapitalen, oprindl.  80,000  Kr.,  er  nu  V2  Mill.  Kr. ;  Reservefond  ^i/^^  1904: 
66,093  Kr.,  Vekselbeholdn. :  349,285  Kr.,  Udlaan  mod  Pant  og  Selv- 
skyldnerkaution: 4,008,430  Kr.,  Indlaanskonto :  6,044,480  Kr.  —  Laane- 
kassen ejer  Bygningen  V.-  Boulevard,  bogført  for  480,000  Kr.  (med  Inventar). 

Kbhs.  Laane-  og  Diskontobank,  Vimmelskaftet  39,  med  Afdelings- 
kontorer Nørrebrog.  26  og  Hellerup,  er  stift,  ^^/a  1895  (aabnet  Ve)-  Den  styres 
af  et  Bankraad  og  2  Direktører.  Aktiekapitalen,  oprindl.  2  Mill.,  er  nu  6 
Mill.  Kr.  Reservefond  ^i/^^  1904:  774,000,  Forstærkningsfond :  215,000 
Kr.,  Beholdn.  af  indeni.  Veksler:  3,634,764  Kr.,  Udlaan  mod  Haandpant: 
13,458,723  Kr.,  paa  Kassekredit:  3,806,626  Kr.,  anbragt  i  Panteobligationer  : 
4,302,699  Kr.,  Indlaan  paa  Bankbog  17,193,501,  paa  Folio  og  anden 
Maade  5,491,35  7  Kr.  Banken  har  1904-5  ladet  opføre  en  ny  Bygning 
paa  Amagertorv  mellem  Klosterstræde  og  Walkendorfsgade,  af  røde  Sten 
med  Granit  m.  m.,  4  Stokv.,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Axel  Berg. 

Detailhandlerbanken,  Nygade  4,  med  6  Afdelingskontorer  (Nørrebrog. 
23  og  201,  Amagerbrog.  129,  Valby  Langg.,  Rolighedsvej  og  Østerbrog. 
31),  er  stift,  ^/g  1895  (aabnet  ^Vii)'  ^^^  styres  af  et  Repræsentantskab  og  4 
Direktører.  Aktiekapital  (oprindl.  ^4  ^i^l-  K^-)  "^^  ^  Mill.  Kr. ;  Reserve-  og 
Delkrederefond  ^i/^^  1904:  168,059  Kr.;  Vekselbeholdn.:  3,769,611  Kr., 
Udlaan  paa  Kassekredit:  3,196,183  Kr.,  Indlaan  paa  Folio  og  Konto-Kurant : 
688,201  Kr.,  Indskud  paa  Kontrabog:  7,503,353  Kr.  —  Banken  ejer  Ejen- 
dommen i  Nygade,  bogført  for   1,097,234  Kr. 

Kbhs.  Grundejerbank,  Gammeltorv  4,  er  stift.  Maj  1898  (aabnet  ^^9); 
den  styres  af  et  Bankraad,  et  Repræsentantskab  og  en  Direktør.  Aktie- 
kapital (oprindl.  2  Mill.  Kr.)  nu  6  Mill.  Kr.,  foruden  et  Garantifond  paa 
200,000  Kr.,  hvoraf  20  pCt.  er  indbetalt.  Reservefond  ^i/^g  1904:  350,000 
Kr. ;  Vekselbeholdn.:  3,451,882  Kr.,  Udlaan  paa  Kassekredit  (mod  Haand- 
pant og  Selvskyldnerkaution):  13,688,853  Kr.,  Fondsbeholdning;  1,766,352 
Kr.,  Indlaan:  12,751,738  Kr.,  hvoraf  10,275,629  paa  Kontrabog.  —  Den 
smukke  Bygning  (4  Stokv.),  der  ejes  af  Kreditforeningen  af  Grundejere  i  Kbh., 
er  opf.  1898-99  udelukkende  af  Sten  og  Jærn  efter  Tegn.  af  Arkit.  Fr. 
Levy;  den  har  med  Grunden  kostet   580,000  Kr. 

Haandværkernes  Kreditbank,  Kattesundet  7,  er  stift.  1901;  den 
styres  af  et  Repræsentantskab  og  en  Direktør.  Aktiekapital  fastsat  til 
200,000  Kr.  (indbetalt  42,353  Kr.);.  ^^^^  1904:  Reservefond:  3540,  Veksel- 
beholdn.:  23,834,  Udlaanskonto :  15,685,  Indlaan  paa  Kontrabog:  10,395, 
paa  Folio  3603  Kr. 

Revisionsbanken,  Kjøbmagerg.  18,  er  stift,  ^/g  1903;  den  styres  af 
et  Bankraad  og  2  Direktører.  Aktiekapital  (oprindl.  ^4  Mill.  Kr.)  nu  ^2  Mill. 
Kr.  Reservefond  ^i/^^  1904:  4000  Kr.;  Vekselbeholdn. :  47  5,7  78  Kr.,  Ind- 
laans-.  Folio-  og  Konto-Kurantkonto:   390,226  Kr. 

Centralbanken  for  Haandværk  og  Industri,  Skoubog.  1,  er  stift.  1904 
(aabnet  7i2)'  Aktiekapt.:  2  Mill.  Kr. ;  styres  af  et  Bankraad  og  en  Direktør. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.  1,2.  23 


3  54  Bygninger  og  Institutioner. 

Frederiksberg  Bank,  GL  Kongevej  107,  med  Afdelingskontorer  i 
Falkonerallé  53  og  Valby  Langg.,  er  stift,  ^/jg  1898  (aabnet  ^5/^  1899); 
den  styres  af  et  Bankraad  og  en  Direktør.  Aktiekapitalen  er  fastsat  til  1 
Mill.  Kr.,  hvoraf  600,000  Kr.  ere  udbudte  og  indbetalte.  Reservefond  ^^/^g 
1904:  35,000  Kr. ;  Beholdn.  af  indenlandske  Veksler:  513,791,  Udlaan 
paa  Kassekredit:  1,155,152  Kr.,  Udlaanskonto :  1,265,935  Kr.,  Indlaan: 
2,870,523  Kr.  (deraf  2,567,974  paa  Bankbog).  —  Banken  ejer  Bygningen  paa 
GI.  Kongevej  (sammen  med  Bygningen  i  Falkonerallé  bogført  for  32 1,301  Kr.). 

B.  Sparekassen  for  Kbh.  og  Omegn,  Niels  Hemmingsens  Gade 
24,  med  8  Afdelingskontorer  —  Afd.  for  Frederiksberg  (GI.  Kongevej  85), 
Østre  Afd.  (Østerbrogade  17),  Nørre  Afd.  (Nørrebrogade  8),  Amager  Afd. 
(Amagerbrog.  151),  Lygtevejs  Afd.  (Nørrebrog.  17  7),  Chrhvns.  Afd.  (Brog. 
5),  Hellerup  Afd.  (Johannevej  20)  og  Falkonerallé  Afd.  (Falkonerallé  57)  — , 
er  stift.  -^^  1820.  Direktionen  bestaar  af  5  Medlemmer.  Det  er  Landets 
største  Sparekasse.  ^Vs  ^904  var  Sparernes  Tilgodehav.  98,848,034  Kr., 
Rentef.  3^/2  pCt.,  Antal  af  Konti  111,419.  —  Kontoret  aabnedes  i  de  32 
Mænds  Forsamlingssal  paa  det  nuv.  Domhus,  hvorfra  det  flyttede  1843, 
og  efter  at  have  haft  lejet  Lokale  flere  Steder,  fik  Sparekassen  egen  Byg- 
ning 1862  paa  Hj.  af  dav.  St.  og  Lille  Helliggejststræde  (nuv.  Dansk 
Arbejderbank);  1866  købte  den  Kjædens  Ejendom  lige  overfor  (se  S.  233), 
og  efter  at  denne  var  ombygget,  flyttede  den  ind  i  sin  nuv.  Bygning 
(Kælder  og  2  Stokv.)  ;  1872  købte  den  Naboejendommen  ud  til  Walkendorfsg. 
og  opførte  en  Tilbygning  her  (Arkit.:  V.  Klein).  (Se  „De  danske  Byerhverv, 
Kbh.",  8.  H.). 

Den  danske  Bondestands  Sparekasse,  Ny  Vesterg.  17,  med  42 
Kontorsteder  paa  Sjælland,  er  stift,  ^^/i^  1856  af  Overretsprokurator  C.  C. 
Alberti.  Sparernes  Tilgodeh.  var  ^i/^  1904:  32,979,891  Kr.,  Rentef.  4 
pet..  Antal  af  Konti  30,883.  —  Sparekassen  ejer  Bygningen  Ny  Vester- 
gade  17. 

Forsørgelsesforeningen  Bikuben,  Silkeg.  8,  med  5  Afdelingskontorer 
(Nørrebrog.  11,  Østerbrog.  19,  Vesterbrog.  33,  Børsg.  8  og  Aaboulevard 
15),  er  stift,  ^/g  185  7  efter  Forslag  af  Th.  J.  Hellmann  med  det  Formaal  at 
tjene  til  Sparekasse,  Børneforsørgelseskasse  og  Alderdomsforsørgelseskasse ; 
^/y  1894  er  der  tillige  aabnet  en  Forvaltningsafdeling,  der  overtager  Besty- 
relsen af  rørlig  Ejendom.  Bestyrelsen  bestaar  af  en  Direktion  (3  Medl.)  og 
et  Repræsentantskab.  Sparernes  Tilgodeh.  var  ^712  1903:  58,479,693  Kr., 
Rentef.  3^2  pCt.,  Antal  af  Konti  169,223.  —  Bikuben,  der  først  havde 
Lokaler  i  Silkegade  13,  flyttede  1861  til  sin  nyopførte  Gaard  i  s.  Gade, 
hvor  den  havde  købt  en  gammel,  af  den  bekendte  Rentemester  Henr.  Muller 
i  1661  opf.  Gaard,  der  stod  paa  de  tidligere  til  Konventhuset  (se  S.  230) 
hørende  Boder.  Senere  tilkøbte  Bikuben- en  Gaard  i  Pilestræde,  og  1882-84 
opførtes  efter  Tegn.  af  J.  D.  Herholdt  den  nuv.  Bygning  af  røde  Mursten 
(Kælder  og  2  Stokv.);  den  har  Fa9ade  baade  mod  Silkeg.  og  Pilestræde. 
Bygningen  er  bogført  for  463,469  Kr.  (Se  J.  E.  A.  Hansen^  Bik.  Gaard  i 
Silkeg.    og   dens    tidligere    Beboere,    i  Industriforeningens  Tidsskr.    1887   S. 

182  ng.). 

Sparekassen  for  Betalingsskolen  paa  Christianshavn  er  stift. 
1872;  ^Vs  1904  var  Sparernes  Tilgodeh.  6209  Kr.,  Rentef.  4  pCt.,  Antal 
af  Konti  243. 


Sparekasser.     Kredit-  og  Hypotekforeninger.  355 

Laane-   og   Spareforeningen  for  Embeds-  og  Bestillingsmænd, 

Frederiksbergg.  1,  er  stift.  1874  med  det  Formaal  at  gøre  Udlaan  til  offtl. 
og  private  Institutioners  Embeds-  og  Bestillingsmænd  samt  modtage  Spare- 
kasseindskud;  tillige  findes  en  særlig  Spareafdeling  for  Embeds-  og  Bestil- 
lingsmd.,  hvor  Interessenterne  faa  1  pCt.  foruden  Andel  i  det  aarl.  Over- 
skud. Sparernes  Tilgodeh.  var  ^i/g  1904  558,501  Kr.,  Rentef.  33/5-4-4V2 
pCt.,  Antal  af  Konti  670. 

Sparekassen  for  Bern  i  Chrhvns.  Friskole  er  stift.  1876;  ^i/^ 
1904  var  Sparernes  Tilgodeh.  4141  Kr.,  Rentef.  4  pCt.,  Antal  af  Konti  358. 

Spareforeningen  i  Sundbyerne,  er  stift.  1889;  ^^3  1904  var  Sparernes 
Tilgodeh.    16,545,   Rentef.   3  pCt.,  Antal  af  Konti  641. 

Sparekassen  for  Børn  i  Brønshøj  Kommuneskole  er  stift.  1902; 
31/3  1904  var  Sparernes  Tilgodeh.  185  1  Kr.,  Rentef.  4  Ct.,  Antal  af  Konti  234. 

Sparekassen  for  Frederiksberg  og  Omegn,  GI.  Kongevej  160,  er 
stift.  6/1  1894  (aabnet  ^i/^);  3i/^  1904  var  Sparernes  Tilgodeh.  1,651,922 
Kr.,  Rentef.  3^/2-4  pCt.,  Antal  af  Konti  4865.  —  Sparekassen  ejer  Byg- 
ningen (Kælder  og   3   Stokv.). 

C.  Kreditkassen  for  Husejere  i  Kbh.,  Ny  Vesterg.  12  (egen  Ejen- 
dom), er  stift,  i  Anledn.  af  den  kbhvnske.  Brand  1795  ved  Fund.  af  ^3 
1797  —  nye  Statutter  konfirm.  ved  kgl.  Res.  af  2^/7  1889  —  for  ved 
Hjælp  af  Indskud  at  tilvejebringe  Midler  til  Udlaan  til  Husejere  mod  Prioritet 
i  deres  Ejendomme.  Den  bestyres  af  en  Administrator,  som  paa  Forslag 
af  Generalforsamlingen  udnævnes  af  Kongen,  samt  af  3  af  Generalforsam- 
lingen valgte  Interessenter.  ^%  1904:  1465  Panter  med  en  Restgæld  paa 
70,090,062  Kr.;  Reservefond:   3,869,964  Kr. 

Kreditforeningen  af  Grundejere  i  de  danske  Østifter,  N  -Voldg. 
5,  begyndte  sin  Virksomhed  ^^/^g  ^^^^  —  Statutter  konfirm.  ^12  1851, 
reviderede  og  konfirm.  ^^j^  1896  —  og  styres  af  et  Repræsentantskab  og 
3  Direktører,  ^i/^  1904:  25,108  Panter  med  en  Hovedstol  paa  342,289,900 
Kr.  og  et  Restbeløb  paa  3  13,676,497  Kr.:  Reservefond:  10,902,317  Kr. — 
Foreningen,  der  først  havde  lejet  Lokale  i  Frederiksbergg.,  flyttede  1860 
til  sin  egen  nyopførte  Bygning  i  St.  Kannikestræde,  som  den  solgte  til 
Købstædernes  alm.  Brandforsikring,  hvorefter  Foreningen  1876  flyttede  til 
sin  nuv.  Ejendom  (Kælder  og  2  Stokv.;  Arkit. :  V.Ingemann),  udvidet 
1897-98  med  en  Tilbygning.  (Se  „Festskrift  i  Anl.  af  Foreningens  50- 
aarige  Jubilæum",  Kbh.    1901;    „De  danske  Byerhverv,  Kbh.",   6.  H.). 

Kredtikassen  for  Landejendomme  i  Østifterne,  Holmens  Kanal  2 
(Erichsens  Palæ,  se  S.  352),  er  stift.  1866  (Statutter  af  ^^/g)  og  styres  af 
et  Repræsentantskab  og  3  Direktører,  ^^/g  1904:  5645  Panter  med  en 
Hovedstol  paa  67,294,400  Kr.  og  en  Restgæld  paa  62,969,785  Kr.;  Reserve- 
fond:   1,862,776  Kr. 

Den  danske  Landmandsbank  Hypotek-  og  Vekselbank  (Hyp  o  t  e  k- 
af delingen),  se  S.  350,  er  stift.  1871;  ^i/^g  1904:  2307  Panter  med 
en  Restgæld  paa  26,155,671  Kr. ;  Reservefond:  50,042  Kr.;  desuden  ud- 
laant  til  470  Kommuner  22,194,091  Kr.  (Restbeløb). 

Kreditforeningen  af  Ejere  af  mindre  Ejendomme  paa  Landet 
i  Østifterne  {Husmandskr  editfor  ettingen  for  Østifterne),  Vestre  Boulevard 
11,  er  stift.  1880  (Statutter  af  ^o/^  I88O,  revid.  ^^/^g  1891).    Dens  Anliggender 

23* 


356  Bygninger  og  Institutioner. 

varetages  af  et  Repræsentantskab  og  en  Bestyrelse,  bestaaende  af  en  For- 
mand og  2  Direktører;  den  giver  Laan  i  Ejendomme  til  en  Værdi  af 
under  6000  Kr.,  i  visse  Tilfælde  9000  Kr.;  Staten  garanterer  Kasseobliga- 
tionernes Rente,  ^^s  1904:  15,465  Panter  med  en  Hovedstol  paa  18,116,700 
Kr.   og  et  Restbeløb  paa    16,458,774  Kr. ;  Reservefond:   647,505  Kr. 

Kreditforeningen  af  Grundejere  i  Kbh.  og  Omegn,  Gammeltorv 
4  (se  S.  353),  er  stift,  i  1882  (Statutter  af  ^^/g).  Den  styres  af  et  Re- 
præsentantskab og  en  Direktion,  ^^/jg  1903:  1880  Panter  med  en  Hoved- 
stol paa  84,439,000  Kr.  og  et  Restbeløb  paa  81,117,837  Kr. ;  Reservefond: 
3,231,609  Kr.    (Se   „De  danske  Byerhverv,  Kbh.",   9.  H.). 

Hypotek-Foreningen  for  Laan  mod  sekundær  Prioritet  i  faste  Ejen- 
domme i  Kbh.  og  Omegn,  Gammeltorv  4,  er  stift.  1895  (Statutter  af  ^^/g); 
den  styres  af  en  Kontrolkomité  og  en  Direktion.  Aktiekapital  (Grundfond): 
500,000  Kr.  ^i/^  1904:  865  Panter  med  en  Hovedstol  paa  18,322,700 
Kr.    og  en  Restgæld  paa    18,258,475  Kr. ;  Reservefond:   502,428  Kr. 

Kreditforeningen  for  industrielle  Ejendomme,  Gammeltorv  4,  er 
stift.  1898  (Statutter  af  ^^U);  den  styres  af  en  Kontrolkomité  og  en 
Direktion.  ^Vg  1904:  282  Panter  med  en  Hovedstol  paa  5,007,200  Kr. 
og  et  Restbeløb  paa  4,904,950  Kr.;  Reservefond:   242,974  Kr. 

Kreditforeningen  af  Kommuner  i  Danmark,  Amagertorv  18,  er 
stift.  ^^1^  1899;  den  styres  af  et  Repræsentantskab  og  2  Direktører,  ^^/jg 
1903  vare  181  Kommuner  Medl.  af  1.  Afdeling  (Amts-  og  Sognekomm.), 
19  Medl.  af  2.  Afd.  (Købstadskomm.  og  Handelspladser) ;  Panteobligationernes 
Hovedstol  var  7,599,100  Kr. ,  Restgæld  7,298,894  Kr. ;  Reservefond: 
46,134  Kr. 

Østifternes  Hypotekforening  for  Laan  mod  sekundær  Prioritet  i  faste 
Ejendomme  i  Købstæder  og  købstadlignende  Byer  i  de  danske  Østifter 
(Kbh.  undtagen),  Børsg.  8,  er  stift,  ^'^/g  1901;  den  bestyres  af  en  Kontrol- 
komité og  en  Direktion,  ^^/g  1904:  87  7  Panter  med  en  Hovedstol  paa 
3,838,500  Kr.  og  en  Restgæld  paa  3,771,543  Kr.;  Reservefond:  167,686Kr. 

Litt. :  De  danske  Kreditforeninger,  Festskrift  i  Anledn.  af  Halvhundredaarsdagen 
for  Lov  af  ^^/g  1850  om  Opretteise  af  Kreditforeninger,  Kbh.   1901. 

D.  Kjøbenhavns  Brandforsikring  (gensidigt  Selskab),  N.-Voldg.  11, 
er  stift,  ved  kgl.  Frdn.  af  ^6/^  1731^  Vedtægt  stadf.  ved  kgl.  Res.  af  ^/g 
1885,  tegner  Forsikringer  paa  Bygninger  i  Kbh.  med  Forstæder.  Selskabet 
styres  af  et  Repræsentantskab  og  en  Direktion ;  ved  Siden  er  der  en  Til- 
synsmand fra  Regeringen,  ^/jq  1904:  Risiko  344,442,250  Kr.,  hvoraf  gen- 
forsikret 224,729,800  Kr. ;  Formue  7,830,048  Kr.  Sidste  Regnskabsaar  var 
Assurancepræmien  295,786  Kr.,  fragaar  til  Genforsikring:  1 59,970 Kr.,  Brand- 
skadeserstatning: 46,162,  hvoraf  indbetalt  ved  Reassurandørerne  28,153  Kr. 

Købstædernes  almindelige  Brandforsikring  (gensidigt  Selskab), 
St.  Kannikestræde  16  (egen  Bygning,  købt  af  Kreditforeningen  af  Grund- 
ejere, se  S.  355),  er  stift,  ved  Anordn,  af  ^^/^  1761,  senere  ordnet  ved 
Lov  af  ^*/5  1870  og  Vedtægt  af  ^^/y  1874;  den  styres  under  Justitsmini- 
steriets Tilsyn  af  et  Repræsentantskab  og  en  Direktør.  ^/^  1904:  Risiko 
657,928,954  Kr.,  deraf  genforsikret  1,500,000  Kr.;  Formue:  2,052,107 
Kr. ;  sidste  Regnskabsaar  var  Assurancepræmien  709,268  Kr.,  fragaar  til 
Genforsikring   1833  Kr.,  Brandskadeserstatning   7  53,7  56  Kr. 

Den  almindelige  Brandforsikring   for  Landbygninger  (gensidigt 


Kredit-  og  Hypotekforeninger.     Forsikringsanstalter. 


357 


Selskab),  Stormg.  10  (den  Holsteinske  Gaard,  som  Selskabet  købte  1872, 
se  S.  196),  er  stift,  ved  Anordn,  af  29/^  1792,  senere  ordnet  ved  Lov  af 
2^4  1870  og  Vedtægt  af  ^^^  1871.  Den  styres  under  Justitsministeriets 
Tilsyn  af  et  af  Interessenterne  valgt  Repræsentantskab,  et  Tilsynsraad  og 
en  Direktion.  V^  1904:  Risiko  2,128,933,904  Kr. ,  deraf  genforsikret 
214,457,840  Kr.;  Formue:  1,133,883  Kr. ;  sidste  Regnskabsaar  var  Assu- 
rancepræmien 3,278,751  Kr.,  fragaar  til  Genforsikring  300,992  Kr.,  Brand- 
skadeserstatning 2,842,5  74  Kr.,  heraf  betalt  ved  Reassurandørerne  52,900  Kr. 
Det  kgl.  oktroyerede  alm.  Bfandassurance-Kompagni  for  Varer 
og  Effekter  (Aktieselskab),  er  stiftet  ved  Oktroy  af  17  98,  ved  Konven- 
tion af  1891  forenet  med  det  kbhvnske.  Brandassurancekompagni ;  det 
styres  af  et  Repræsentantskab  og  3  Direktører.  Grundkapitalen  er  4  Mill. 
Kr.     30^9  1904  i  den  danske  Afdeling:  Risiko  391,897,700  Kr.,  deraf  gen- 


Forsikringsselskabet  Danmarks  Bygning 


forsikret  88,152,600  Kr.,  Formue:  1,341,525  Kr. ;  sidste  Regnskabsaar  var 
Assurancepræmien  622,609  Kr.,  fragaar  til  Genforsikring  215,713  Kr.,  Brand- 
skadeserstatning 250,605  Kr.,  hvoraf  betalt  ved  Reassurandørerne  104,1  lOKr. 
Den  saml.  Risiko  (ogsaa  for  den  udenl.  Afd.)  var  486,045,300  Kr.  Sel- 
skabet lader  1905  opføre  en  Bygning  Hj.  af  Højbroplads  og  Gammelstrand 
(Arkitekt:  F.  Koch),  hvis  Opførelsessum  anslaas  til  c.  280,000  Kr.  (foruden 
Grunden). 

Det  gensidige  Forsikringsselskab  „Danmark"  (Brandforsik- 
ringsaf  delingen,  aabnet  Vio  1861),  Vestre  Boulevard  34,  er  stift,  ^s  1861. 
Det  styres  af  et  Repræsentantskab,  et  Bestyrelsesraad  og  3  Direktører.  ^^12 
1903:  Risiko  806,368,120  Kr..  deraf  genforsikret  56,896,062  Kr.,  For- 
mue 2,971,139  Kr.;  1903  var  Assurancepræmien  1,148,002  Kr.,  fragaar 
til  Genforsikring  61,086  Kr.,  Brandskadeserstatning  892,176  Kr.,  deraf 
betalt  ved  Reassurandørerne  7  1  7 1  Kr.  —  Selskabet  havde  fra  Beg.  Lokaler 
i  Justitsministeriet,  senere  i  Stormgade  17  og  fra  1872  i  Stormg.  10  (den 
Holsteinske  Gaard,  se  S.  196),  indtil  det  Okt.    1903  flyttede  ind  i  sin  egen 


35  8  Bygninger  og  Institutioner. 

Bygning  (Kælder  og  4  Stokv.),  der  med  Grunden  har  kostet  c.  850,000  Kr., 
og  som  er  opf.  efter  Tegn.  af  Arkit.  Martin  Borch.  Selskabet  benytter  1. 
Sal;  i  øvrigt  afgiver  Bygningen  bl.  a.  Lokaler  til  det  kgl.  danske  Landhus- 
holdningsselskab, Alm.  dansk  Gartnerforening,  Forsikringsselskabet  „Haand 
i  Haand"  og  Kreaturforsikringen  for  Danmark.  (Se  „De  danske  Byerhverv, 
Kbh.«,    7.  H.). 

Nye  danske  Brandforsikringsselskab,  Stormg.  2  (Selskabet  ejer 
Bygningen),  er  stift.  ^^/^  1864;  det  styres  af  en  Kontrolkomité  og  en 
Direktør.  Aktiekapital:  4  Mill.  Kr.,  hvoraf  10  pCt.  er  indbetalt.  ^Vi2  1^04  i 
den  danske  Afdeling:  Reserve-  og  Ekstrafond  927,595  Kr.,  Risiko  232,610,457 
Kr.,  deraf  genforsikret  125,503,816  Kr.;  Formue  ^i/^^  1903:  895,595  Kr.; 
i  1903  var  Assurancepræmien  429,047  Kr.,  fragaar  til  Genforsikring  287,727 
Kr.,  Brandskadeserstatning  109,513  Kr. ,  deraf  betalt  ved  Reassurandørerne 
65,31 1  Kr.    Den  saml.  Risiko  (ogsaa  for  den  udenl.  Afd.)  var  568,660,143  Kr. 

Østifternes  Brandforsikring  for  mindre  Landbygninger  (gen- 
sidigt Selskab),  Nygade  4,  er  stift,  ved  Lov  af  ^^j^  1889;  styres  under 
Justitsministeriets  Tilsyn  af  et  Repræsentantskab  og  en  Direktør.  ^1^  1904: 
Risiko  253,756,918  Kr.,  deraf  genforsikret  25,531,531  Kr.,  Formue  341,000 
Kr. ;  1903-4  var  Assurancepræmien  345,282  Kr.,  fragaar  til  Genforsikring 
13,380  Kr.,  Brandskadeserstatning  185,993  Kr.,  deraf  betalt  ved  Reassu- 
randørerne 4681  Kr. 

Nordisk  Brandassuranceforsikringsselskab  (Aktieselskab),  Rømers- 
gade 3,  er  stift,  ^^/g  1897;  styres  af  et  Repræsentantskab  og  en  Direktør. 
Aktiekapital:  4  Mill.  Kr.,  hvoraf  10  pCt.  er  indbetalt;  ^Vi2  1903:  Risiko 
119,503,840  Kr.;  i  1903  var  Assurancepræmien  233,864  kr.,  fragaar  til 
Genforsikring  163,668  Kr.,  Brandskadeserstatning  130,156  Kr.,  hvoraf  be- 
talt ved  Reassurandørerne   100,242  Kr. 

Det  kgl.  oktroyerede  Søassurance  Kompagni  i  Kbh.,  Ved  Stranden 
2,  er  stift,  ved  Oktroy  af  ^^4  1726;  styres  af  et  Repræsentantskab  og  3 
Direktører.  Aktiekapital:  1,200,000  Kr. ;  ^7^2  ^904:  Reserve-  og  Ekstra- 
reservefond 683,393  Kr.,  Risiko  193,5  ^i^^-  ^^-i  deraf  genforsikret  16,9 
Mill.  Kr. ;  i  1904  var  Assurancepræmien  2,006,548  Kr.,  Brutto-Skader 
2,101,935  Kr.,  Netto-Skader  1,494,542  Kr.,  Præmie-  og  Skadesreserver  ved 
Aarets  Udg.    1,195,257  Kr.    (Se   „De  d.   Byerhverv,  Kbh.",   8.  H.). 

De  private  Assurandører  (et  Kommanditselskab),  Holmens  Kanal  16, 
er  stift.  17  86.  Til  Sikkerhed  tjener  et  Depositum  i  Nationalbanken  paa 
300,000,  et  Obligationsfond  paa  300,000,  et  Kassefond  paa  100,000  og 
et  Præmiereservefond  paa  100,000  Kr.  ;  3%  1904:  Risiko  193  Mill.  Kr., 
hvoraf  107  Mill.  var  genforsikret;  1903-4  var  Assurancepræmien  3,054,823 
Kr.,  fragik  til  Genforsikring  2,322,286  Kr.,  Brutto-Skader  2,067,135  Kr., 
Netto-Skader  519,413  Kr.,  Præmie-  og  Skadesreserve  280,118  Kr.  -  De 
private  Reassurandører  er  stift.  ^^/^  1883  med  det  Formaal  at  overtage 
Genforsikring  udelukkende  for  de  private  Assurandører;  som  Sikkerhed 
tjener  et  Depositum  i  Nationalbanken  paa  400,000  og  et  Reservefond  paa 
50,000  Kr. ;  ^712  1903:  Forsikringssum  8,425,558,  Præmieindtægt  i  Aarets 
Løb  2  7  5,446  og  udbetalte  Skadeserstatninger  171,509  Kr.  (Se  „De  d. 
Byerhverv,  Kbh.",   8.  H.). 

Den  kbhvnske.  Søassuranceforening,  et  Kommanditselskab  (limiteret). 
Havneg.  3,  er  stift.  Maj  1852;  til  Sikkerhed  tjener  et  Depositum  i  National- 
banken paa  900,000  og  et  Grundfond  paa  60,000  Kr. ;   ^712  1904:  Risiko 


Forsikringsanstalter. 


359 


96  Mill.  Kr.,  hvoraf  35  er  genforsikret;  i  1904  var  Assurancepræmien 
1,121,989  Kr.,  fragik  til  Genforsikring  736,424  Kr.,  Brutto-Skader  739,105 
Kr.  ,  Netto  Skader  247,478  Kr.,  Præmie-  og  Skadesreserver  ved  Aarets  Udg. 
392  ,993  Kr.  (Se   „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",   8.  H.). 

Fjerde  Seforsikrings-Selskab,  et  Kommanditselskab  (limiteret).  Holmens 
Kanal  24,  er  stift.  ^^/^  1863;  til  Sikkerhed  tjener  en  deponeret  Kapital  paa 
600,000  Kr.;  ^i/^^  1904:  Risiko  77  Mill,  Kr.,  hvoraf  12  er  genforsikret; 
i  1904  var  Assurancepræmien  671,145  Kr.,  fragik  til  Genforsikring  208,534 
Kr.,  Brutto-Skader  562,670  Kr.,  Netto-Skader  361,987  Kr.,  Præmie-  og 
Skadesreserver  ved  Aarets  Udg.  203,352  Kr.  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.", 
8.  H.). 

Danske  Lloyd,  So-  og  Transportforsikringsselskab,  Holbergsg.  2,  er 
stift.  1898,  Aktiekapital 
2  Mill.  Kr.;  ^i/^^  1903: 
Risiko  102  Mill.  Kr.,  i 
1903  var  Assurancepræ- 
mien267,803  Kr.,  fragik 
til  Genforsikring  104,784 

Kr.,  Netto-Skader 
11 3,252  Kr.,  Præmie- og 
Skadesreserver  ved  Aa- 
rets Udg.  118,681  Kr. 
(Se  „De  d.  Byerhverv, 
Kbh.",   8.  H.). 

Statsanstalten  for 
Livsforsikring,  Havne- 
gade 23.  En  i  1707  op- 
rettet Enkekasse  for 
Landmilitæretaten,  som 
1740  udvidedes  til  at 
gælde  alle  Stænder,  blev 
17  7  5  afløst  af  den  af 
Staten  garantererede  „al- 
mindelige Enkekasse", 
som  nærmest  var  beregnet  for  Embedsmænds  Enker ;  dog  vedblev  den 
ældre  Landmilitærenkekasse  at  bestaa  endnu  i  mange  Aar  til  stort  Tab 
for  Statskassen;  men  ogsaa  den  nye  Kasse  forvoldte  Tab,  og  ved  1860 
standsede  den  helt  (en  „alm.  Forsørgelsesanstalt  af  1795",  der  var  den 
første,  som  indførte  egentlig  Livsforsikring,  standsede  allerede  1811).  Imid- 
lertid havde  Staten  i  1842  oprettet  to  nye  Anstalter,  Livrente-  og  For- 
ser gelsesanstalien  og  Livsforsikringsansialten  i  Kbh. ;  de  vare  vel  formelt 
adskilte,  men  virkede  dog  i  den  dagl.  Forretningsgang  som  een  Institution. 
Disse  to  Anstalter  bleve  ophævede  ved  Lov  af  ^^/g  1870  og  afløste  af 
„Livsforsikrings-  og  Forsørgelsesanstalten  af  1871",  der  nu  kaldes  med 
det  ovfr.  anførte  Navn.  Virksomheden  for  Anstalten,  der  er  bestemt  for 
alle  Landets  Indb.  og  tegner  alle  de  sædvanhge  Arter  af  Livsforsikringer 
og  Livrenter,  er  yderligere  ordnet  ved  Love  af  ^/^  1893,  ^^/g  1898  og  ^^/g 
1904.  Dens  Bestyrelse  bestaar  af  5  Medl.,  af  hvilke  en  er  Forretnings- 
fører. —  Forsikringssummen  var  ^^/jg  1903  110,253,671  Kr.,  hvoraf 
6,157,907  angik  Livrenteforsikringer,  og  Formuen  var  94,602,380  Kr. ;  i  1903 


Statsanstalten  for  Livsforsikrinp:. 


360  Bygninger  og  Institutioner. 

vare  Præmier  og  Indskud  5,398,406  Kr.,  Udbetalinger  af  Kapitalforsikringer 
1,486,579  Kr.,  og  af  Livrenteforsikringer  3,353,946  Kr.,  Bonus  2,358,526  Kr. 

Anstalterne  af  1842  havde  fra  Beg.  Lokaler  i  Ministerialbygningerne  i 
Lerches  Gaard  (se  S.  165);  men  Pladsen  var  her  altfor  indskrænket,  og 
efter  mange  Planer  enedes  man  i  1863  med  Foreningen  for  Søfartens 
Fremme,  der  skulde  have  Lokaler  til  Navigationsskolen  (se  S.  213),  om 
Opførelsen  af  den  nuv.  Bygning,  saaledes  at  Foreningen  lod  den  opføre, 
men  indrettede  Lokaler  for  Anstalterne  i  Stuen  og  en  Del  af  1.  Sal,  alt 
med  overhvælv.  Rum.  Bygningen,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  opførtes  efter 
Tegn.  af  F.  Meldahl  i  tidlig  Renæssancestil  (nærmest  efter  Palazzo  Vendramin 
Calergi  i  Venezia),  Grundst.  nedlagt  ^|^  1864,  indviet  ^9  1865,  og  i  Nov. 
s.  Aar  flyttede  Anstalterne  ind.  Efter  den  nye  Anstalts  Oprettelse  udvidedes 
Lokalerne  1872  og  1882,  og  endelig  tog  den  ved  Køb  af  Feb.  1891  for 
280,000  Kr.  (hvortil  kom  Ombygning,  for  80,000  Kr.)  hele  Bygningen  i 
Besiddelse.  Til  yderligere  Udvidelse  har  Anstalten  i  1905  for  300,000 
Kr.  tilkøbt  Naboejendommen,  Hj.  af  Tordenskjoldsgade.  (Se  S.  Hertzsprung^ 
De  statsgaranterede  Livsforsikrings- Anstalter,  Festskrift,  Kbh.    1892). 

Dansk  Livsforsikrings- Aktieselskab  Hafnia,  Amagertorv  6,  stift. 
^^/4  1872,  tegner  alle  Arter  af  Kapital-  og  Livsforsikringer  samt  Livrenter; 
som  „Klosterforsikring"  tilbyder  Selskabet  en  særegen  Forsørgelse  for  ugifte 
Piger  i  Lighed  med,  hvad  der  ydes  af  Landets  Frøkenklostre.  Det  bestyres 
af  en  Kontrolkomité  og  en  Direktion.  Grundkapitalen  bestaar  af  Indskuds- 
fondet  250,000  Kr.  og  Garantifondet,  paa  1,800,000  Kr.  Forsikringssummen 
var  ^Vi2  1903  67,916,477  Kr.,  hvoraf  523,590  angik  Livrenteforsikringer; 
af  hele  Forsikringssummen  var  2,691,321  genforsikret.  I  1903  var  Præmier 
og  Indskud  2,530,779  Kr.,  hvoraf  98,713  fragik  til  Genforsikring;  Udbe- 
talinger af  Kapitalforsikringer  7  59,835  Kr.,  af  Livrenteforsikringer  412,928 
Kr.,  Bonus  262,023  Kr.;  ^i/^g  1904  var  Reservefondet  1,012,695,  Hoved- 
fondet 21,241,224  Kr. 

Fra  Beg.  af  1905  er  Hafnia  sammensmeltet  med  det  i  Okt.  1898  stift. 
Forsikringsselskab  Mundus  under  Navn  af  Det  forenede  danske  Livsfor- 
sikringsselskab Hafnia^  og  Hafnias  Aktiekapital,  der  før  var  2  Mill.  Kr., 
er  nu  udvidet  til  4  Mill.  (Mundus'  Formue  var  ^Vjg  1903  862,325  Kr., 
Forsikringssummen  18,464,978  Kr.,  hvoraf  11,521  angik  Livrenteforsikring; 
i  1903  vare  Præmier  og  Indskud  607,826  Kr.,  hvoraf  39,615  fragik  til 
Genforsikring;  Udbetalinger  28,221  Kr.). 

Hafnia  aabnede  ^^/g  1872  sit  Kontor  i  sin  nuv.  E j e n d o m  paa  Amager- 
torv, den  i  1616  opførte  smukke  Gaard  (se  Bill.  S.  9  og  Afsnittet  „Gamle 
Huse"),  som  den  købte  1878  for  271,000  Kr.  og  flere  Gange  har  ladet 
restaurere,  navnlig  1881,  da  der  i  Gaarden  opførtes  et  ottekantet  Trappe- 
taarn  (Arkit.:  Hans  J.  Holm),  og  1897-98,  da  alle  Bygningerne  til  Gaarden 
ombyggedes  i  Stil  med  Hovedbygningen  (Arkit. :  F.  Levy).  (Se  f.  P.  Gram, 
Ved  d.  Livsforsikringsselsk.  Hafnias  25  Aars  Jubilæum,  Kbh.  1897.  — 
F.  R.  Friis,  i  Bidrag  til  d.  Kunsthist.)*). 

Det  gensidige  Forsikringsselskab  Danmark,  se  S.  357;  Livs- 
forsikring safdelingen  blev  aabnet  Okt.  1872,  i  1896  aabnedes  en 
særlig    Afdeling    uden  Helbredsattest.     Forsikringssummen    var    ^^\x<i,    1903 


*)  Om  Gaardens  Ejere  indtil  1854  se  Hist.  Tidsskr.  2.  R.  V.  Den  kaldtes  i  lang  Tid  „Den  Schous- 
trupske  Gaard",  da  den  1795  kobtcs  af  Grosserer  Jens  Schoustrup,  hvis  Slægt  ejede  den  indtil 
1878.   I  1852  blev  den  restaureret  af  Arkit.  J.  H.  B.  Seidelin. 


Forsikringsanstalter.  361 

40,429,283  Kr. ,  hvoraf  81,250  angik  Livrenteforsikringer;  af  den  hele 
Forsikringssum  var  862,500  genforsikret;  i  1903  vare  Præmier  og  Indskud 
1,181,249  Kr.,  fragik  til  Genforsikring  34,751  Kr.,  Udbetalinger  af  Kapital- 
forsikringer 343,740  Kr.,  af  Livrenteforsikringer  38,337  Kr.,  Bonus  39,000 
Kr.;  Formue  ^i/^^  1903:   7,576,336  Kr. 

Dansk  Folkeforsikringsanstalt,  Vimmelskaftet  45,  er  stift.  ^2/^  i896. 
Aktiekapital:  500,000  Kr.,  hvoraf  100,000  er  indbetalt;  ^712  ^903:  For- 
sikringssum 13,387,619  Kr.,  Formue  1,431,863  Kr. ;  i  1903  vare  Præmier 
og  Indskud   586,884  Kr.,  Udbetalinger  46,601  Kr. 

Det  nationale  Livsforsikringsselskab  Dan,  N.-Voldg.  15  (egen 
Ejendom),  er  stift,  ^^jn  1896;  det  bestyres  af  et  Repræsentantskab  og  2 
Direktører.  Aktiekapital:  1,45 1,500  Kr.,  hvoraf  10  pCt.  er  indbetalt.  For- 
sikringssum 3i/j2  1903  19,883,091  Kr.,  Formue  1,327,573  Kr. ;  i  1903 
vare  Præmier  og  Indskud  447,450  Kr.,  fragik  til  Genforsikring  1745  Kr., 
Udbetaling  af  Kapitalforsikring   55,500  Kr. 

Nordisk  Livsforsikrings- Aktieselskab  af  1897,  Kongens  Nytorv  8, 
er  stift.  ^/5  1897  ;  det  bestyres  af  et  Repræsentantskab  og  3  Direktører.  Aktie- 
kapital: 1  Mill.  Kr.,  hvoraf  100,000  Kr.  er  indbetalt,  Form.ue:  1,383,749 
Kr.  Forsikringssum  ^1/12  1903:  18,574,133  Kr.,  hvoraf  56,835  angik 
Livrente f o rsikringer ;  af  hele  Forsikringssummen  var  4,234,247  genforsikret; 
i  1903:  Præmier  og  Indskud  640,505  Kr.,  hvoraf  141,884  fragik  til 
Genforsikring,  Udbetahng  af  Kapitalforsikringer  41,923  Kr. ;  af  Livrente- 
forsikringer 20,300  Kr.,  Bonus  14,525  Kr.  (Se  „De  danske  Byerhverv, 
Kbh.",   9.  H.). 

Folkelig  Livsforsikringsanstalt  Tryg,  Kjøbmagerg.  62,  er  stiftet 
1898;  Aktiekapital:  1  Mill.  Kr..  hvoraf  10  pCt.  er  indbetalt;  ^i/^^  1903: 
Formue  422,564  Kr.,  Forsikringssum  8,258,927  Kr.;  i  1903:  Præmier  og 
Indskud  261,620  Kr.,  hvoraf  10,191  fragik  til  Genforsikring,  Udbetalinger 
20,427  Kr. 

Forsikrings-Aktieselskabet  Skjold,  Raadhusstræde  1  (egen  Ejendom), 
Ulykkesforsikring,  stift.  ^^/^  1884;  Aktiekapital  V2  Mill.  Kr.,  hvoraf  100,000 
Kr.  er  indbetalt;  ^^/j2  1904  vare  11,901  Policer  i  Kraft,  og  Reserve-  og 
Forsikringsfondet  var  242,184  Kr. ;  i  1904  betaltes  i  Præmier  og  Indskud 
384,460  Kr.,  hvoraf  fragik  til  Genforsikring  12,190  Kr.;  for  2367  Skader 
betaltes  i  Erstatning  27  5,139  Kr. 

Ulykkesforsikrings-Aktieselskabet  Folket,  Nytorv  17,  stift.  ^/^ 
1897,  Garantifond  648,200  Kr.,  Indskudsfond  136,455  Kr.,  Forsikrings- 
fond 78,326  Kr.;  i  1904  var  Præmieindtægten  188,988  Kr.;  udbetalte 
Skadeserstatninger  89,253  Kr. 

Nordisk  Ulykkesforsikrings- Aktieselskab,  Kongens  Nytorv  8,  stift. 
19/^  1898;  Aktiekapital  1  Mill.  Kr.,  hvoraf  10  pCt.  er  indbetalt;  ^%  1904 
vare  9034  Policer  i  Kraft,  Præmie-  og  Skadesreserver  vare  194,804  Kr.; 
1903-4  var  Præmieindtægten  468,524  Kr.;  for  1825  Skader  betaltes  i  Er- 
statning 252,602  Kr.    (Se   „De  danske  Byerhverv,  Kbh.",   9.  H.). 

Arbejdsgivernes  Ulykkesforsikring,  Ved  Stranden  6,  er  stift.  1898 
af  Arbejdsgiverforeningen  af  1896  og  Fællesrepræsentationen  for  dansk 
Industri  og  Haandværk  ;  tegner  i  Afdeling  A  Forsikringer  efter  Lov  af  7i 
1898;  her  var  ^^12  1904  Reserve-  og  Forsikringsfonden  150,451  Kr.,  i 
1904  var  Præmieindtægten  281,522  og  Udbetaling  af  Skadeserstatninger 
187,680  Kr. ;   i  Afdeling  B.,  der  ikke  tegner  Livsforsikringer,  var  ^^/i2  1903 


362 


Bygninger  og  Institutioner. 


Forsikringsfonden    133,000  Kr..  og  i   1903   var  Præmieindtægten  400,252 
Kr.  og  Udbetaling  af  Skadeserstatninger   168,472  Kr. 

Åf  andre  Forsikringsselskaber  nævnes  bl.  a. :  Aktieselskabet  ,,Haand  i 
Haand'\  Vestre  Boulevard  34,  Syge-  og  Ulykkesforsikring,  stift.  ^^2  1890; 
Aktiekapital  1  Mill.  Kr.,  Præmieindtægt  1903:  222,700  Kr.  Jærnindustriens 
Ulykke  s/or  sikr  iTigs/orening,  N.-Voldg.  30,  stift.  ^^/^  1899.  Forsikringssel- 
skabet Patria,  Kjøbmageig.  62,  stift.  ^^/^  1898.  Ulykkesforeningen  for 
danske  Fiskere,  stift,  ved  Lov  af  ^/^  1900.      Se  i  øvrigt  I,  ^   S.    133. 

Af  særlige  Pengeinstitutter  nævnes  endnu  flg. : 

Overformynderiet,  Stormg.  18.  Styrelsen  af  umyndiges  Midler,  med 
Beskikkelse  af  Værger  og  Tilsyn  med  disse.  Bestyrelse  af  Værgemaalet 
m.  m.,  er  i  sin  nuv.  ^Skikkelse  ordnet  ved  Lov  af  ^/g  1857,  idet  den  da 
henlagdes  under  en  kgl.  Overformynder,  der  baade  fører  Tilsyn  med  Vær- 
gerne og  styrer  de  umyndiges  Midler,  og  ved  Lov  af  ^^/g  1868,  hvorved 
der  i  Stedet  for  samtlige  Overformyndere  uden  for  Kbh.  oprettedes  et  eneste 

Overformynderi,  der 
henlagdes  under  den 
kgl.  Overformynder  i 
Kbh.  men  som  en  sær- 
lig Afdeling.  Denne 
har  dog  kun  at  gøre 
med  Styrelsen  af  de 
umyndiges  Midler,  me- 
dens alle  Overformyn- 
dernes andre  Forret- 
ninger uden  for  Kbh. 
sortere  under  Skifteret- 
terne. —  I  Overfor- 
mynderiet indestod  ^^/g 
1904ialt219, 376,071 
Kr.  Deraf  indestod  i 
den  indenbys  Afdeling  148,918,795  Kr.,  nemlig  under  Masseforvaltning 
69,247,021  Kr.  (deri  medregnet  Reservefonden,  744,686  Kr.)  og  under  enkelt 
Værgemaal  79,671,7  74  Kr. ;  Kapitalformuen  var  i  1903-4  forøget  med 
2,305,881  Kr.  I  den  udenbys  Afd.  indestod  70,457,276  Kr.,  hvoraf 
36,430,210  under  Masseforvaltning  og  34,027,066  under  enkelt  Værge- 
maal; Reservefonden  var  1,692,076  Kr.  Kapitalformuen  var  1903-4  forøget 
med   840,313  Kr. 

Overformynderiet  havde  indtil  1859  Plads  paa  Raadhuset  (hvor  det 
kbhvnske.  Overformynderi  ogsaa  var  tidligere;  efter  Branden  1795  flyttedes 
det  dog  1796  til  Amagertorv  10  og  1798  til  Generalpostamtets  Gaard  paa 
Kjøbmagerg.,  hvorfra  det  1816  flyttede  tilbage  til  Raadhuset),  da  det  fik 
Lokaler  i  Stormg.  17  (se  S.  250).  Dets  nuv.  smukke  Bygning,  Hj.  af  Storm- 
og  V.-Voldg.  er  opf.  1893-94  efter  Tegn.  af  Hans  J.  Holm  for  c.  400,000  Kr. 
Den  er  paa  Granitsokkel  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  3  Fløje  (Kælder 
og  3  Stokv.),  der  danne  en  ret  Vinkel  med  Aabningen  ud  til  Gadehjørnet, 
hvor  den  lille  Forgaard  afsluttes  med  et  Murparti  med  Portal. 

Assistenshuset,  Nybrogade  2.  Assistenshuset  stiftedes  ^/4  1688  som  et 
privat  Interessentskab,  for  at  lette  Adgangen  til  Pengelaan  og  derved  „komme 


Overformynderiet. 


Overformynderiet.     Assistenshuset. 


363 


de  fattige  til  Undsætning",  af  Nikolaj  Wesling,  der  blev  den  første  Assi- 
stenshusforvalter ;  fra  først  af  udlaantes  der  ikke  alene  paa  Løsøre,  men  ogsaa 
paa  faste  Ejendomme,  hvilket  sidste  forbødes  ved  Frdn.  af  ^V^  1699,  ved 
hvilken  Institutionen  i  det  hele  reguleredes.  Den  vedblev  længe  at  være  i 
private  Hænder;  1712  fik  Gehejmerd.  Joh.  Otto  Råben  Privilegium  paa  at 
drive  den  paa  Livstid,  og  fra  hans  Søn,  Gehejmerd.  Fr.  Råben  overdroges 
den  til  Byfoged  Iver  Jentoft,  der  lod  den  bestyre  af  Brødrene  Joseph  og 
Meyer  Unna,  hvis  Misligheder  førte  til,  at  Jentofts  Enke  mistede  Privilegiet, 
og  Assistenshuset  lukkedes  1751.  Ved  Frdn.  af  ^/g  17  53  blev  da  Assi- 
stenshuset omdannet  til  en  kgl.  Institution  og  atter  aabnet  under  Bestyrelse 
af  den  første  kgl.  Forvalter  Jens  Hansen  Løwe;  ved  Frdn.  af  ^^g  1753 
fik   Søkvæsthuset  og  Fattigvæsenet  i  Forening  Privilegiet,  der  forinden   var 


Assistenshuset. 


blevet  tilbagegivet  Jentofts  Enke,  og  som  Søkvæsthuset  afkøbte  hende  for 
6000  Rd.,  ligesom  det  udløste  Fattigvæsenet  for  en  aarlig  Afgift  af  1000 
Rd.  og  400  Rd.  til  Forbedringshuset  (bortfalden  ved  Frdn.  af  ^9/^^  1869). 
Assistenshuset  sorterede  nu  gennem  Søkvæsthuset  under  Admiralitetskollegiet, 
og  efter  1848  under  Marineministeriet;  da  Søkvæsthusfonden  ved  Res.  af 
^^/g  1860  inddroges  under  den  alm.  Invalidefond,  kom  Assistenshuset  ind 
under  dettes  Direktion,  og  da  Søkvæsthus-  og  Invalidefonden  ophævedes 
som  særlige  Fonds  ved  Lov  af  ^^/g  1904,  kom  Assistenshuset  direkte  ind 
under  Finansministeriet  (fra  7io  1904);  ved  Tillægsbevillingsloven  1904-05 
bestemtes,  at  dets  faste  Ejendomme  og  Inventar  (295,250  Kr.)  saavel  som 
dets  Driftskapital  (fastsat  til  1,250,000  Kr.)  skulde  optages  bl.  Statsaktiverne. 
—  Pantebeholdningen  udgjorde  ^Vs  ^905  134,994  Stkr.  og  den  udlaante 
Kapital    1,272,158  Kr.;  Overskuddet  var  46,420  Kr.,  o:   2,92  pCt. 

Assistenshuset   havde   fra    1688    Lokale   i   et   Hus  i  Nyhavn.    I  Beg.  af 


364  Bygninger  og  Institutioner. 

Fr.  V's  Tid  fl^^ede  det  til  et  efter  Branden  1728  opført  Hus  i  Snaregade 
(Bill.  i  Hafnia  hodierna  S.  187)  og  nogle  Aar  efter  til  Hj.  af  St.  Færgestræde 
og  St.  Kirkestræde  (nuv.  Højbroplads  Nr.  3,  tidligere  Warburgs  Ejendom), 
og  her  var  det  ogsaa,  at  Assistenshuset  genaabnedes  ^^/g  17  53,  efter  at 
Søkvæsthuset  havde  købt  Ejendommen  af  Jentofts  Enke  for  6400  Rd.  Men 
da  Pladsen  var  for  lille,  købte  Søkvæsthuset  den  nuv.  Bygning  Nybrog. 
2  af  Douillac  &  Cunys  Hattefabrik  for  16,200  Rd.  og  „100  Speciesdukater 
til  Cunys  Kæreste".  Bygningen  bestod  da  af  en  Hovedfløj,  med  Fa9ade 
ud  til  Snaregade,  og  to  Sidefløje,  der  vendte  ud  til  Kanalen;  1765  opførtes 
den  4.  Fløj,  der  lukker  for  Gaarden,  og  som,  efter  at  Nybrogade  var  plan- 
lagt 1684,  blev  Hovedfløj  med  den  ornamentale  Indgangsport.  Naboejen- 
dommen, Nybrogade  4,  tilkøbtes  1793  for  35  59  Rd.  og  benyttedes  til  Dels 
som  Embedsbolig,  men  fra  1861  rummer  den  udelukkende  Magasiner.  Den 
3.  Ejendom,  Nybrog.  6,  der  ligesom  de  andre  gaar  helt  ud  til  Snaregade,  til- 
købtes 1842  for  18,110  Rd. ;  den  bruges  væsentlig  til  Kontorlokaler  og 
Embedsbolig.  De  3  Ejendomme,  alle  i  Kælder  og  3  Stokv.,  ere  assurerede 
for  hhvis.  202,200,    19,400  og  60,400  Kr*). 

Assistenshuset  har  8  Indleveringskontorer,  hvoraf  3  i  Byen  inden 
for  Søerne,  1  paa  Christianshavn,  1  paa  Vesterbro,  1  paa  Østerbro  og 
2  paa  Nørrebro. 


Om  Postvæsenet  henvises  til  Postgaarden  S.  183  og  1,^  S.  120.  — 
Foruden  de  nævnte  Hovedkontorer  osv.  findes  paa  Postgaarden  Brevpost- 
kontoret, Penge-  og  Pakkepostkontoret  samt  Avispostkontoret.  Desuden  er 
der  i  Kbh.  Bane  gaar  dspostkontor  et  (Bygninger  ved  Afgangs-  og  Ankomst- 
siden af  Hovedbanegaarden,  der  ejes  af  Statsbanerne)  og  10  Postkon- 
torer: Christianshavns  (Brog.  12),  Vesterbros  (Frdbg.  Allé  6),  Nørrebros 
(Nørrebrog.  10),  Østerbros  (Odenseg.  4),  Frederiksbergs  (ved  Frdbgs.  Jærn- 
banestation),  Strandvejskvarterets  (Nygaardsvej  3),  Lygtevejskvarterets  (Nørre- 
brog. 198),  Valby  (Langg.  2)  og  Sundbyernes  (Oliebladsg.  5),  samt  10 
Indleveringskontorer:  I  (Holbergsg.  3),  II  (Rømersg.  21),  III  (St. 
Strandstræde  18),  IV  (GL  Kongevej  141),  V  (Østerbros  Banegd.),  VI  (Aa- 
boulevard  J  7),  VII  (Godthaabsvej  6),  VIII  (Frihavnen),  IX  (St.  Kongensg. 
45)  og  X  (Nytorv  5).  Tillige  ere  Postkontorerne  i  Hellerup,  Charlottenlund, 
Gjentofte  og  Dragør  fra  1905  indlemmede  under  Kbhs.  Overpostmester- 
embede. 

Statstelegraf-  og  Statstelefonvæsenet.  Idet  der  i  øvrigt  henvises 
til  1,1  S.  121,  skal  her  bemærkes,  at  Telegrafstationen,  efter  at  den 
første  Linie  mellem  Kbh.  og  Hamburg  („Øresundslinien")  var  aabnet  ^/g 
1854,  var  i  Helliggejststræde,  fra  1856  til  1867  i  den  gi.  Porcellænsfabrik 
paa  Kjøbmagerg.  (den  indenbys  Telegrafforbindelse  aabnedes  ^^2  1865)  og 
derefter  paa  Postgaarden  (se  S.  183),  i  hvis  1.  Etage  der  foruden  den  inden- 
landske Apparatsal  findes  Indleverings-,  Udleverings-  og  Administrationskon- 


*)  Bygningen  Nybrog.  2  er  oprindl.  opf.  lige  efter  Branden  1728  af  Greve  C.  A.  Berckentin  som 
eri  herskabelig  Gaard  med  Frontespicer,  der  nu  til  Dels  ere  forsvundne,  og  med  en  smuk 
Beletage,  af  hvis  Stuklofter  eet  endnu  er  helt  bevaret.  Den  skal  i  nogen  Tid  have  tjent  til 
Gesandtbolig  og  blev  af  Konferensrd.  Villum  Berregaard  i  1753  solgt  til  ovenn.  Hattemagere. 
Huset  Nybrog.  4,  „Pæretræet"  (alt  nævnt  1724),  er  opf.  1730  og  blev  af  Fyrbeder  Peder 
Schmidt,  der  havde  faaet  det  1770,  solgt  til  Assistenshuset  1793;  over  Kældernedgangen  findes 
et  Sandstensornament.    Huset  Nybrog.  6  er  opf.  1731. 


Assistenshuset.     Post-,  Telegraf- og  Telefonvæsen.    Dampskibs  Selsk.         365 

torer;  1896  flyttede  Telegrafdirektoratet  fra  Postgaarden  til  lejede  Lokaler 
Kongens  Nytorv  6;  den  tekniske  Forvaltning  har  fra  1903  Lokaler  i  Material- 
gaarden  ved  Frederiksholms  Kanal.  Den  ^/jg  1893  aabnede  Statstelefon  har 
ligeledes  Hovedkontor  paa  Postgaarden.  Foruden  Hovedstationen  paa  Post- 
gaarden er  der  14  Stationer:  Banegaardsst.  (i  Banegaardspostkontorets 
Bygn.),  Børsst.,  Toldbodst.  (i  Havnebygningen),  Frihavnsst.,  Skt.  Annæ 
Plads'  St.  (Kvæsthusg.  7),  Vesterbros,  Nørrebros  og  Østerbros  St.,  Lygte- 
vejskvarterets  St.,  Valby  St.  og  Sundbyernes  St.  samt  3  St.  paa  Frede- 
riksberg (paa  Banegaarden,  Aaboulevarden  17  og  GI.  Kongevej  141).  (Se 
„Statstelegrafen,    1854-1904,  dens  Tilblivelse  og  Vækst",  Kbh.    1904). 

Det  store  nordiske  Telegrafselskab  er  stift.  ^6  1869,  særlig  paa 
Initiativ  af  C.  F.  Tietgen  (ved  Sammenslutning  af  3  i  de  nærmest  foregaa- 
ende  Aar  stift.  Selskaber,  „Dansk-russisk",  „Dansk-norsk-engelsk"  og  „Norsk- 
biitick  Telegrafselskab")  med  det  Formaal  at  anlægge  og  udnytte  under- 
søiske Telegrafkabler.  Det  har  en  Bestyrelse  paa  7  Medl.  og  en  admini- 
sti erende  Direktør.  Aktiekapitalen,  oprindl.  7,2  Mill.,  er  nu  27  Mill.  Kr.; 
1904  var  Reservefonden  34,126,200  Kr.  og  Dividende-Egalisationsfonden 
4,421,600  Kr.  Selskabet  ejede  1904  undersøiske  Ledninger  af  tiis.  c.  7068 
Sømile  (i  1869  1067),  hvoraf  3537  i  Europa  og  3531  i  Østasien.  — 
Selskabet  har  Hovedkontorer  i  Kbh.,  London  og  Shanghai.  Kontoret  i 
Kbh.  var  fra  Beg.  paa  Børsen;  først  1878  flyttede  det  til  sin  Bygning 
paa  Kongens  Nytorv  26,  som  det  købte  1889  for  312,000  Kr.,  og  hvor- 
til ogsaa  Selskabets  mekaniske  Værksted  henlagdes  1891.  Bygningen, 
som  Selskabet  lod  opføre  her  i  Forbindelse  med  Privatbanken  (se  S.  350), 
kostede  400,000  Kr.  at  opføre.    (Se  „De  danske  Byerhverv,  Kbh.",  10.  H.). 

Kbhs.  Telefon-Aktieselskab,  Jorcks  Passage.  Det  første  Telefonanlæg 
i  Kbh.  aabnedes  i  Jan.  1881  og  overgik  til  det  i  Maj  1882  stift.  Aktie- 
selskab (nye  Vedtægter  af  ^^/4  1902).  Det  har  en  Bestyrelse  paa  8  Medl. 
og  en  administrerende  Direktør.  Aktiekapitalen,  oprindl.  ^/g  Mill.  Kr.,  er 
nu  8  Mill.  Kr.  Selskabet  havde  i  1902  i  alt  68,919  Km.  Ledningstraade 
og  27  Centralbureauer  i  Kbh.  og  Omegn  foruden  17  mindre  Centralbureauer 
og  Telefonstationer.  —  Hovedcentralstationen  aabnedes  i  1892  i 
Vimmelskaftet  47  og  fik  fra  1895  Lokaler  i  Jor9ks  Passage;  under  Op- 
førelse er  paa  Nørregade  23-25  en  stor  Bygning  (Arkit. :  F.  Koch,  se 
„Architekten"   ^/g  1902). 

Kbhs.  Telefon  Kiosker,  et  Aktieselskab,  Hovedkontor  Studiestræde  30, 
er  stift.  1895,  Kioskerne,  hvoraf  de  første  opstilledes  i  Juli  1896,  ere  op- 
førte efter  Tegn.  af  Arkit.  F.  Koch.    I  alt   11   Kiosker. 

Det  forenede  Dampskibs-Selskab,  Kvæsthusg.  7-9,  er  stift,  paa 
Initiativ  af  C.  F.  Tietgen  ved  Sammenslutning  af  Landets  dav.  3  største 
Rederiforeninger  („Koch  &  Henderson",  „H.  P.  Prior"  og  „Det  alm.  danske 
Dampskibs-Selskab")  ^7i2  1866  med  det  Hovedformaal  at  drive  Dampskibs- 
fart paa  Ind-  og  Udlandet  ved  egne  Skibe.  Det  har  en  Bestyrelse  paa  7 
Medl.  og  3  Direktører.  Kapitalen  er  1904  29,262,000  Kr.  (deraf  i 
Aktier  18,000,000  Kr.,  i  Obligationer  11,262,000  Kr.).  Selskabet  begyndte 
med  en  indenlandsk  Afdeling  paa  9  Skibe  og  en  udenlandsk  paa  8  Skibe; 
nu  ejer  det,  foruden  6  Bugserbaade  og  12  søgaaende  Lægtere,  115  større 
og  mindre  Dampskibe,  med  en  Brutto-Tonnage  af  149,000  Tons,  der  besørge 


366 


Bygninger  og  Institutioner. 


største  Delen  at  de  indenrigske  Ruter;  desuden  vedligeholder  Selskabet 
regelmæssige  Farter  mellem  Kbh.  og  de  betydeligste  Havnestæder.  End- 
videre udføre  Selskabets  Skibe  ifl.  Kontrakt  med  Regeringen  aarl.  20  Rejser 
paa  Island  med  delvis  Anløb  af  Færøerne  og  desuden  1 3  Rejser  paa  Fær- 
øerne, anløbende  Leith,  medens  to  andre  Skibe  besørge  den  islandske  Kyst- 
fart. —  Selskabets  Kontor  var  fra  Beg.  i  Bredgade  33;  1871  købte  Sel- 
skabet ved  Auktion  noget  af  Kvæsthusgadens  Kaserne,  der  ombyggedes 
1871-72  (Arkit.:  V.  Dahlerup  og  G.  E.  W.  Møller)  og  tillige  indrettedes 
til  Lager-  og  Værkstedsbygning;  1889  tilkøbtes  Kvæsthusgade  7,  paa 
hvis  Grund  der  1891  opførtes  en  ny  Bygning  i  Kælder  og  3  Stokv. ;  1890 
tilkøbtes  det  militære  Klædeoplag  Skt.  Annæ  Plads.  (Se  „Det  forenede 
Dampskibsselskab"  1866-91,  Kbh.  1891;  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  10.  H.). 
Det  østasiatiske  Kompagni  (med  Filialer  i  Bangkok,  Shanghai,  Singa- 
pore, Port  Arthur,  Dalny,  Njushvang  og  Hankov)  er  stift.  1896  (Virk- 
somheden begyndt  ^/^  1897)  med  det  Formaal  at  vedligeholde  en  regel- 
mæssig   Dampskibsfart    mellem    Europa,    Østasien  og  andre  Verdensdele  og 


Hovedbanegaarden  set  fra  Vester  Farimagsgade, 

at  drive  Handelsvirksomhed  med  særligt  Henblik  paa  at  fremme  Danmarks 
Deltagelse  i  Handelen  paa  Østen.  I  1905  optog  det  i  sig  det  i  1902  stift. 
Aktieselskab  Det  vestindiske  Kompagni.  Det  har  en  Bestyrelse  og  4  Direk- 
tører. Kapital:  lO^/g  Mill.  Kr.,  deraf  7  Mill.  i  Aktier  og  3^2  i  Obligationer.  — 
Dets  Hovedkontor  er  i  Frihavnen,  se  S.  343;  i  1905  har  det  købt  Ejen- 
dommen Hj.  af  Holbergs-  og  Niels  Juels  Gade  („Hotel  l'Europe"),  hvor  der 
skal  opføres  en  ny  Bygning  (Arkitekt  C.  G.  Tvede). 


Banegaardsforhold.  Da  den  første  Jærnbane  mellem  Kbh.  og  Roskilde 
blev  aabnet  ^6/^  1847  (se  II  S.  198),  laa  Kbhs.  Banegaard  Syd  for 
Vesterbrogade  (omtr.  hvor  nu  den  projekterede  Personbanegaard  skal  ligge) 
for  Enden  af  en  Vej,  der  gik,  hvor  nu  Reventlowsgade  er.  Det  var  en 
Træbygning  med  et  af  to  Taarne  flankeret  Midtparti  med  bred  Trappe. 
Allerede  ved  Aabningen  af  Strækningen  til  Korsør  i  1856  viste  Stationen 
sig  imidlertid  for  lille,  og  da  der  i  1861  gaves  Koncession  paa  Anlæg  af 
Nordbanen  til  Helsingør  (se  II  S.  27)  med  Sidebane  til  Klampenborg  (Stræk- 
ningen Kbh.-Hellerup  med  Sidebanen  til  Klampenborg  aabnedes  ^^/y  1863, 
Strækningen  til  Lyngby  ^/jq  samme  Aar  og  Resten  af  Banen  ^/g  1864), 
blev   Banegaarden    forlagt    over    paa    den    anden   Side  af  Vesterbrog.,  hvor 


Det  østasiatiske  Kompagni.     Banegaarde. 


367 


den  nuv.  Hovedbanegaard  opførtes  1863-64  (Lov  af  ^^/g  1863)  efter  Tegn. 
af  J.  D.  Herholdt.  Det  nye  Anlæg  kostede  1,048,433  Rd.,  Banegaarden 
toges  i  Brug  ^Vio  1864.  Efterhaanden  udvidedes  Terrænet,  saa  at  det  nu 
omfatter  hele  Arealet  mellem  Vesterbrog.,  Vesterfarimagsg.,  Gyldenløvesg., 
Skt.  Jørgens  Sø  og  GI.  Kongevej,  i  alt  c.   29  Td.  Ld. 

Hovedbanegaarden  bestaar  af  en  Afgangsstation  ud  til  V.-Farimagsg. 
og  en  Ankomststation  til  den  modsatte  Side  med  Adgang  fra  Vesterbrog. 
forbundne  ved  en  stor  overhvælvet  Tunnel  med  Perroner  paa  begge  Sider 
til  de  afgaaende  og  ankommende  Tog.  Men  efterhaanden  som  Banenettet 
voksede  (de  enkelte  Baneanlæg  ere  omtalte  paa  deres  Sted  og  findes  let 
gennem  Registret),  og  Trafikken  tiltog,  viste  denne  Banegaard  sig  mere  og  mere 
utilfredsstillende.  Samtidig  med  at  der  anlagdes  en  Havne  bane  fra  Bane- 
gaarden til  Havnen  —  aabnet  ^lo  1880  — ,  blev  der  derfor  foretaget  en 
betydelig  Udvidelse  af  Banegaarden  baade  paa  Afgangs-  og  Ankomstsiden 
(af  Herholdt);  Udvidelsen  af  Bygningen  og  Terrænet  kostede  over  1-^/2  Mill. 
Kr.,  hvoraf  795,000 Kr. 
til  Ekspropriation.  Til- 
lige søgte  man  at  bøde 
paa  Forholdene  ved  Op- 
førelsen af  mindre  Bane- 
gaarde for  de  lokale 
Baner  langs  V. -Fari- 
magsgade. Den  tidligere 
Station  for  Klampen- 
borgbanen, der  var  opf. 
ved  denne  Banes  Aab- 
ning,  blev  1886-87  om- 
dannet til  Banegaard 
for  Nordbanen,  og 
den  ny  Station  for 
Klampenborgbanen 
opførtes;  senere  (1899) 
opførtes  den  mindre 
Holtebanestation  mellem  de  to  sidstnævnte. 

Dertil  komme  de  3  Forstadsstationer.  Frederiksberg  Station  ved 
Falkonerallé  paa  Vestbanen  blev  allerede  anlagt  1864,  Nørrebro  Sta- 
tion ved  Nordbanegade,  paa  Nordbanen,  toges  i  Brug  1886,  og  endelig 
fuldførtes  Østbanegaarden  1897  ved  Østerbrogade,  paa  den  ^/g  1897 
aabnede  Kystbane  til  Helsingør  (se  II  S.  27).  Den  sidste  (Arkitekt:  Wenck) 
er  opf.  efter  Kopfsystemet,  o :  Sporene  ere  førte  lodrette  ind  mod  Stationen ; 
den  egentlige  Stationsbygning,  med  Forhal,  Billetsalg  m.  m.,  ligger  i  Gade- 
linien, og  fra  denne  føre  Trapper  ned  til  Perronerne. 

Ved  Lov  af  ^1^  1894,  hvorved  ogsaa  Anlægget  af  den  ovenn.  Kystbane 
fastsloges,  søgte  man  at  raade  Bod  paa  de  uheldige  Forhold  ved  Hoved- 
banegaarden ved  at  vedtage  Anlægget  af  en  særlig  Godsbanegaard,  medens 
Spørgsmaalet  om  en  ny  Personbanegaard  yderligere  udsattes. 

Det  nye  Godsbaneanlæg  mod  S.  0.  i  Byen  langs  Søndre  Havn  paa 
et  ved  Opfyldning  indvundet  Terræn  er  udført  1895-1901  og  har  i  alt 
kostet  9  Mill.  Kr.  (hvoraf  Opfyldningen  har  taget  c.  2,7  Mill.)  og  indtager 
c.  150  Td.  Ld.,  hvoraf  dog  de  30  ere  overladte  Kommunen,  som  især  har 


Hovedbanegaarden  set  fra  Vesterbrogade. 


368 


Bygninger  og  Institutioner. 


benyttet  dem  til  den  langs  Havnen  gaaende  Kalvebod  Brygge.  Det  bebyg- 
gede Areal  paa  Terrænet  er  38,500  F]  Al.  Af  Bygningerne  (Arkitekt :  Wenck) 
skal  særlig  omtales  selve  Godsbanegaarden  (se  Bill.  S.  370),  der  vender 
Fa9aden  ud  til  Tømmerpladsgade,  som  her  udvider  sig  til  en  Plads. 
Den  er  af  Granit  og  røde  Mursten  i  Kælder  og  2  Stokv.  med  Trappefløje 
af  Granit  ved  Hjørnerne  og  paa  Midten  et  stort  Indkørselsparti,  bestaaende 
af  3  store  Portaabninger,  af  hvilke  den  midterste  er  Indkørsel  til  Perro- 
nerne, medens  Sideportene  tjene  til  Udkørsel.  Paa  1.  Sal  findes  Kontorerne 
(i  Tagetagen  er  der  Arkiver  og  Beboelsesrum).  Fra  Hovedbygningen  strække 
sig  lodret  de  to  ulige  lange  Varehuse  (tiis.  1350  F.)  med  Perroner,  formede 
efter  et  savtakket  System.  Der  er  beregnet  Plads  til  Udvidelse  af  baade 
Hovedbygning  og  Varehuse.  Ud  for  den  aabne  Plads  mellem  Varehusene 
ligger  en  smuk  lille  Marketenderbygning.  Af  andre  Bygninger  nævnes  den 
kolossale  Lokomotiv  remise,    over    1  Td.  Ld.,  der  bestaar  af  4  sammen- 


Klampenborgstationen. 


byggede  Haller  og  har  Plads  til  44  Lokomotiver;  endvidere  et  Vandtaarn, 
en  elektrisk  Station  m.  m.  Længst  ude  i  Terrænet  ligger  „Rangerbjærget" 
(24  F.  over  dagl.  Vande). 

Efter  at  der  i  1898  var  nedsat  en  Kommission  til  den  endelige  Ordning 
af  Personbanegaardsforholdet,  blev  Spørgsmaalet  løst  ved  Lov  af  ^^/g  1904, 
ifl.  hvilken  Centralstationen  skal  ligge  Syd  for  Vesterbrog.  mellem  Revent- 
lowsg.  og  Tivoli,  skilt  fra  dette  Anlæg  ved  en  bred  Gade,  Tivoligade,  med 
Tilkørsel  baade  fra  N.  ad  Vesterbrog.  og  fra  S.  ad  Tietgensg. ;  endvidere 
skal  der  anlægges  en  firesporet  Banelinie,  der  med  Tilslutn.  til  den  nuv. 
Linie  Vigerslev-Godsbanegaarden  føres  gennem  Centralstationen  og  videre  i 
Tunnel  under  Vesterbrog.  og  Boulevarden  til  Østerbros  Station,  som  skal 
udvides;  til  Planen  høre  desuden  Anlæg  af  mindre  Stationer  dels  i  Byen 
selv  (ved  Frederiksborggade),  dels  ved  Valby  og  Vesterfælledvej,  ligesom 
Frederikssundsbanen  skal  omlægges.  Arbejderne  antages  at  ville  tage  en 
halv    Snes    Aar,    og  det  er  Meningen,  at  al  Persontrafik  Vest  fra  til  Byen 


Banegaardsforhold.     Sporveje. 


369 


skal  føres  over  Valby  til  Centralstationen  og  videre  gennem  Boulevarden 
til  Østerbro,  medens  Trafikken  Nord  fra  føres  over  Østerbro  til  Centralsta- 
tionen; ifl.  Planen  ville  Nørrebro  og  Frederiksberg  Stationer  blive  nedlagte. 
Den  samlede  Bevilling  er  22^/2  Mill.  Kr.  (heri  dog  ikke  medregnede  Belø- 
bene til  Arealerhvervelsen);  Kommunen  skal  overtage  alle  de  ved  Arbejdet 
frigjorte  Arealer,  nemlig  det  gamle  Banegaardsterræn  og  Nørrebro  Station, 
for  15  Mill.  Kr.,  at  betale  i  Løbet  af  15  Aar  efter  Overtagelsen,  samt  af- 
give til  Staten  de  Kommunen  tilhørende  Grunde,  der  ere  nødvendige  til 
de  nye  Anlæg.  (Se  H.  Hammerich,  Om  Kbhs.  Banegaardsforhold,  i  „Tekn. 
Tidsskr."    28.  Aarg.,    1904). 

Der  bliver  i    1905   anlagt  paa  Byens  Grund  en  ny  Jærnbanestation, 
ved  Nørrebrogade  lidt  N.  for  Jærnbaneoverkørslen,  for  den  private  Slangerup- 
xbane,    paa    hvilken    der   gaves    Koncession    ^/^g    1903,    og    som    er   anlagt 
1904-5;  den  er  4V2  Mil,  Anlægskapitalen  er  2^4  Mill.  Kr. 


Østbanegaarden,  set  fra  Perronerne. 


I  Finansaaret  1903-4  ankom  der  paa  Kbhs.  og  Frederiksberg  Banegaarde 
(Klampenborgbanen  undtagen)  2,304,559  rejsende,  og  der  afgik  2,095,996; 
s.  Aar  ankom  der  til  Kbh.  af  Gods,  Kreaturer  osv.  541,805  Tons  og  afgik 
394,533  Tons;  paa  Frederiksberg  vare  Tallene  henholdsvis  237,338  og 
31,061  Tons. 

En  meget  stor  Betydning  i  Byens  Trafik  have  Sporvejene,  som  i  de 
sidste  Aartier  have  udviklet  sig  i  en  overordentlig  stærk  Grad.  De  første 
Drosker  i  Kbh.  indførtes  1828,  den  første  Omnibus  („Solen")  mellem  Kbh. 
og  Frederiksberg  sattes  i  Gang  1840.  Den  første  Linie  for  Hestespor- 
vogne anlagdes  af  et  engelsk  Selskab  ifl.  Koncession  af  ^^3  1862;  den 
første  Strækning,  mellem  Frederiksberg  og  Trommesalen  (Kbhs.  dav.  Kvæg- 
torv, beliggende  omtr.  ved  den  nuv.  GL  Kongevejs  Udmunding  i  Vester- 
brogade), aabnedes  ^^/^q  1863,  Strækningen  fra  Trommesalen  til  Skt.  Annæ 
Plads  ^^/i2  s.  A.,  herfra  til  Vibenshus  ^/g  1865,  Linien  fra  Værnedamsvej 
til   Sorte  Hest    ^^/^    1865,    hvorefter  Driften  gik  over  til  det  i   1866  stift. 


Trap:     Danmark,  3.  Udg.  I,  2. 


24 


370  Bygninger  og  Institutioner. 

Aktieselskab  Kbhs.  Sporvej- Selskab,  som  i  de  flg.  Aar  efterhaanden  udvi- 
dede Linierne,  saaledes  en  Linie  gennem  Christianshavn,  Kone.  af  1869, 
fortsat  til  Sundbyerne,  Kone.  af  ^^/^  1884,  fra  Kongens  Nytorv  til  Griffen- 
feldtsgade,  1869,  fra  Kongens  Nytorv  ad  St.  Kongensg.  til  Triangelen,  1888, 
ad  Istedgade  til  Valby,  Kone.  af  ^^/j^  1892.  Samtidig  opstod  der  andre 
Selskaber:  Nørrebros  Sporvej- Selsk,  (Koncession  af  '^\j^  1866),  hvis  Linie, 
fra  Kongens  Nytorv  gennem  Gotersg.  til  Nørrebro,  aabnedes  ^/^g  1867, 
Frederiksberg  Sporvej  Selsk.  (Kone.  ^/g  1872),  hvis  Linie,  til  Dels  med 
Omnibuskørsel,  fra  Frdbg.  ad  GI.  Kongevej  til  Kongens  Nytorv,  aabnedes 
^/jQ  1872,  Forsiædernes  Sporvej- Selsk,  (Kone.  ^/g  1872),  med  en  Linie 
fra  Trianglen  gennem  Blegdamsvej  og  Forstæderne  til  Halmtorvet,  aabnet 
1873  (ny  Kone.  af  ^/^q  ^^  om  en  Linie  fra  Triangelen  gennem  Forstæ- 
derne ad  Farimagsgaderne) ,  Falkoneralleens  Sporvej  (Kone.  ^^/jq  1883), 
med    en    Linie    gennem    Falkonerallé  (med  Sidespor  til  Nørrebros  Runddel), 


Godsbanegaarden. 

Rolighedsvej  og  langs  Ladegaardsaaen  til  Halmtorvet,  aabnet  Aug.  1887, 
og  Sølvgadens  Sporvej- Selsk.  (Kone.  -^^/jq  1887)  med  en  Linie  fra  Skt. 
Annæ  Plads  gennem  Dronn.  Tværg.,  Sølvg.  over  Fælleden  til  Tagensvej, 
aabnet  ^^/^  1889;  dertil  kom  et  Par  Omnibusselskaber  i  den  indre  By, 
nemlig  Kbhs.  Omnibus  Kompagni,  Linien  aabnet  '^/i2  1895,  og  Kjøbmager- 
gades  Omnibus  Selsk.,  Linien  aabnet  '^/g  1896  (et  Selskab  Strandvejens 
Damp- Sporvej- Selsk.,  Kone.   ^^/g  1883,  gik  atter  ind    1892). 

Nu  ere  alle  disse  Linier  samlede  paa  to  Aktieselskabers  Hænder:  Z>e 
kbhvnske.  Sporveje  (Kone.  ^/g  1898,  Aktiekapital:  10  Mill.  Kr.),  til  hvilket 
høre  alle  de  tidligere,  ovenn.  Selskaber  undtagen  „Frdbg.  Sporvej-Selsk. " 
og  „Falkoneralleens  Sporvej-Selsk.",  der  ere  sluttede  sammen  i  Frederiks- 
berg Sporvejs-  og  Elektricitets- Aktieselskab  (Kone.  ^^\x\  1897,  Aktiekapital 
oprindl.  3^/2,  nu  4  Mill.  Kr.).  Samtidig  begyndte  de  to  Selskaber  at  ind- 
føre elektrisk  Drift.  Allerede  1897  var  der  indført  Akkumulatordrift 
paa  Nørrebrolinien.  Det  Frederiksbergske  Selskab,  der  har  udvidet  sit  Spor- 
vejsnet  med  Forgreninger  ad  Godthaabsvej  og  Fasanvej ,  havde  allerede 
^^/g  1899   elektrisk  Drift    paa  en  Del  af  sine  Linier,  og  fra  Jan.  1900  var 


Sporveje.     Hoteller.  371 

den  indført  paa  dem  alle  (undtagen  paa  Omnibusruten,  mellem  Raadhus- 
pladsen  og  Kongens  Nytorv).  I  det  kbhvnske.  Selskab  begyndte  Driften  ved 
Luftledninger  ^/g  1901  (Enghavevejlinien),  og  i  de  flg.  Aar  indførtes  den 
paa  næsten  alle  Linierne,  saa  at  nu  i  1905  kun  en  enkelt  Linie  og  en 
mindre  Omnibusrute  benytter  Heste  (se  videre  „Stat.  Oplysn.  om  Kbh.  og 
Frdbg."   VI  S.  102). 

Et  Knudepunkt  for  de  fleste  Sporvej slinier  er  Raadhuspladsen,  hvor  der 
1903   er  opført  en  smuk  Ventesal  af  Træ    (Arkitekt:  Thorv.  Jørgensen). 

I  1903  befordrede  „De  kbhvnske.  Sporveje"  51,118,398  Passagerer, 
Frederiksberg-Selskabet  10,7  94,422.  For  at  vise  den  stærke  Tiltagen  i 
Brugen  af  Sporvognene  oplyses,  at  medens  Gennemsnitsantallet  af  Ture 
med  Sporvognene  i  Byen  og  dens  .Nærhed  i  1885  var  pr.  Indbygger  i 
Kbh.  og  Frederiksberg  c.  50,  var  det  i    1903  c.  125. 

Af  Byens  større  Hoteller  omtales  nogle  faa,  som  have  særhg  Interesse 
ved  deres  Historie  eller  ved  deres  Bygninger. 

Hotel  dt Angleterre^  Kongens  Nytorv,  det  ældste  af  Byens  store  Hoteller 
og  det  største  (c.  150  Vær.),  staar  paa  en  Grund,  som  i  Fr.  Il's  Tid  til- 
hørte Hak  Holgersen  Ulfstand  (f  1594),  i  17.  Aarh.  Rigshofmester  Joach. 
Gersdorff  (f  1661),  Statholder  i  Norge  Niels  Trolle  (f  1667)  og  Stor- 
kansler Fr.  Ahlefeldt  (f  1686),  som  under  Chr.  V  paa  Grunden  lod  opføre 
en  anselig  to  Stokv.  høj  Bygning  med  et  højere  Midtparti  med  Frontespice 
(afbild,  hos  Thurah),  bekendt  bl.  a.  af  det  „lovhge  Kunstakademis"  Møder 
under  Sønnen  Carl  A.  (se  S.  152).  Senere  ejedes  Gaarden  af  Overhofmar- 
skal, Gehejmerd.  Fr.  Gram  (f  1741),  efter  hvem  den  længe  kaldtes  den 
„Gramske  Gaard"  (det  Gramske  Vaaben  ses  endnu  over  Frontespicen);  efter 
den  store  Brand  1795  solgte  Gehejmeraadinde  Juel-Vind  den  for  48,000 
Rd.  til  Traktør  Gottfried  Rau,  der  indrettede  Hotel  her  under  det  nuv.  Navn 
og  i  1800  tilbyggede  et  Stokv.;  i  Hotellet  havde  „Den  engelske  Klub" 
Lokaler  (Rau  havde  tidligere  Gæstgiveriet  „det  engelske  Hotel",  paa  Hj.  af 
Vingaardsstræde  og  Reverensgade).  Ved  Ombygningen  af  Peder  Madsens 
Gang  og  Anlægget  af  Ny  Østergade  og  Hoved vagtsgade  1872  lod  Aktie- 
selskabet „Det  kbhvnske.  Byggeselskab"  Hotellet  nedrive  og  genopbygge  i  dets 
nuv.  Skikkelse  1873-75  (taget  i  Brug  %  1875)  efter  Tegn.  af  V.  Dahlerup 
og  G.  E.  W.  Møller;  samtidig  udvidedes  det  betydeligt  ved  en  280  F. 
lang  Sidelænge  i  Hovedvagtsgade.  I  1898  overtoges  det  af  Brygger  Carl 
Jacobsen,  fra  hvem  det  1902  gik  over  til  et  engelsk  Aktieselskab,  der 
1903  lod  Fa9aden  ombygge,  saa  at  Hovedindgangen  midt  paa  Bygningen 
lagdes  nærmere  ved  Hovedvagtsgade. 

Hotel  Phønix^  Hj.  af  Bredg.  og  Dronn.  Tværg.,  indtager  den  Plads, 
hvor  før  den  af  Kollegiedeputeret  J.  H.  Desmerciéres  (f  17  78)  ejede  Gaard 
laa;  i  Beg.  af  19.  Aarh.  ejedes  den  af  Grosserer  Peder  Erichsen  (f  1804) 
og  var  da  den  eneste  Privatbygning  i  Byen,  der  havde  Ur  ud  til  Gaden; 
1837  blev  den  tilskødet  kgl.  Maskinmester  og  Traktør  i  „Stadt  Lauen- 
burg",  W.  Murdoch,  der  oprettede  et  Hotel  her  under  Navn  af  „Stadt 
Hamburg".  I  1847  gik  det  over  til  et  „Aktieselskab  for  Indretningen  af 
et  Hotel",  der  kaldte  det  med  dets  nuv.  Navn.  I  de  sidste  Aar  er  det 
blevet  betydeligt  udvidet. 

Hotel  Bristol^  Raadhuspladsen  mellem  Frederiksbergg.  og  Vesterg.,  aabnet 
Jan.  1903,  er  en  monumental  Bygning,  opf.  1901-2  efter  Tegn.  af  Arkitekt 

24* 


372  Bygninger  og  Institutioner. 

Vilh.  Fischer,  af  kløvet  Granit  i  Stueetagen,  i  øvrigt  af  røde  Mursten  med 
rig  Anvendelse  af  kunstig  Sandsten ;  over  Bygningen  hæver  sig  et  til  Plat- 
formen c.  126  F.  højt  firkantet  Taarn  med  kuppelformet  Hætte  (til  Fløj- 
stangen 180  F.).  Bygningen  kostede  c.  660,000  Kr. ;  med  Grund  og  Mon- 
tering er  den  vurd.  til  2  Mill.  Kr.*). 


Selskaber,  Foreninger. 
Legatstiftelser  m.  m.  af  almen  Interesse, 

A.     For  Videnskab  og  Litteratur. 

Det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskab  i  Kbh.,  stift,  ^^/^i 
1742  (første  Statutter  givne  ved  Reskr.  af  ^/^q  17  74),  har  til  Formaal  at 
fremme  de  historiske,  fysiske,  matematiske  og  filosofiske  Videnskaber  saavel 
ved  Forhandlinger  og  Meddelelser  af  vidensk.  Indhold  som  ved  Udgivelse 
af  Skrifter  og  Understøttelse  af  vidensk.  Foretagender,  og  det  optager  som 
Medlemmer  saadanne  inden-  og  udenlandske  Mænd,  hvis  Kundskaber  og 
vidensk.  Aand  give  grundet  Forventning  om,  at  de  ville  virke  for  Selska- 
bets Øjemed.  I  Spidsen  for  Selskabet,  der  staar  under  Kongens  Protektorat, 
staar  en  Præsident.  Det  har  f.  T.  68  indenlandske  og  104  udenlandske 
Medlemmer.    Dets  Kapitalformue  er  c.   280,000  Kr. 

Under  en  af  Selskabet  valgt  Direktion  er  henlagt  Carlsberg- Fondet^  op- 
rettet af  Kapt.,  Brygger,  Dr.  phil.  J.  C.  Jacobsen  ved  Fundats  af  ^^/g  1876 
(Tillæg  af  ^/^q  1888).  Fondet,  der  ejer  Bryggeriet  Gamle  Carlsberg  (se  II 
S.  246),  har  til  Formaal  dels  at  fortsætte  og  udvide  Virksomheden  i  det 
af  Giveren  i  187  5  oprettede  „Carlsberg-Laboratorium"  (se  smstds.),  dels 
ved  Rejsestipendier  og  andre  Donationer  at  fremme  de  forskellige  Natur- 
videnskaber samt  Matematik,  Filosofi,  Historie  og  Sprogvidenskab;  en  særlig 
Afdeling  af  Fondet  danner  det  II  S.  134  omtalte  nationalhist.  Museum  paa 
Frederiksborg.    —    Ved    Gavebrev   af   ^5^^    1901   (Skøde  af  ^o/^  1902)  har 


*)  Af  de  i  de  senere  Aar  forsvundne  større  Hoteller  omtales  her  to.  Hotel  du  Nord,  Kongens 
Nytorv,  Hj.  af  Vingaardsstræde,  var  tidligere  en  Ejendom,  der  1661  tilhørte  Rigsadmiral  Hen- 
rik Bjelke,  som  beboede  den  til  sin  Død  1684,  derpaa  Admiral  Chr.  Bjelke,  der  1687  fik  14 
Aars  Frihed  for  Grundskat,  da  han  vilde  indrette  og  forbedre  Gaarden;  1722  blev  den  om- 
bygget af  dav.  Ejer  Storkansler,  Greve  Ulrik  Adolph  Holstein,  i  Kælder  og  2  Stokv.  med  et  3 
Stokv.  højt  Midtparti  og  to  Endepavilloner  (afb.  hos  Thurah);  efter  en  Brand  %  1743  foran- 
dredes den.  Ved  Slutn.  af  18.  Aarh.  tilhørte  den  Konferensrd.  Karsten  Ancher,  der  1796  solgte 
den  til  Traktør  Ernst  Møller,  som  gjorde  den  til  „Hotel  du  grand  Nord",  og  omtr.  samtidig 
forhøjede  han  Endepavillonerne  og  sammenbyggede  dem  med  Midtpartiet,  saa  at  hele  Facaden 
blev  ensartet,  i  Kælder  og  3  Stokv.  Senere  ejedes  Hotellet  af  Hof-Tandlæge  Manini,  sorri  1811 
solgte  det  for  160,000  Rd.  til  Konferensrd.  Constantin  Brun,  der  her  i  1816  indrettede  de  første 
varme  Bade  i  Kbh.  I  1837  ejedes  det  af  Hyrekusk  Rasmus  Jørgensen;  c.  1860  ophørte  det  at 
være  Hotel;  1869  købtes  det  af  Firmaet  Sev.  &  Andr.  Jensen  til  Møbeletablissement;  det 
solgte  det  1890  til  Firmaet  Wessel  &  Vett;  der  havde  haft  Lokaler  der  siden  1871  og  \889 
havde  tilkøbt  Naboejendommen;  de  to  Ejendomme  bleve  da  nedbrudte,  og  1893-94  opførtes 
den  nuv.  monumentale  Bygning,  „Magasi7t  du  Nord'',  efter  Tegn.  at  Arkitekterne  Alb.  Chr. 
Jensen  og  H.  Glaesel  —  Hotel  Royal,  Ved  Stranden  18,  bestod  tidligere  af  to  Gæstgivergaarde, 
„Kræmmerkompagniet"  og  „Fortunen"  („Den  forgyldte  Fortun");  det  sidste  fik  alt  i  Slutn.  af 
18.  Aarh.  Navnet  „Hotel  l^oyal".  Senere  sloges  de  to  Ejendomme  sammen  til  een,  der  ved- 
blev at  være  Hotel  til  1876,  da  det  købtes  af  nuv.  Etatsrd.  J.  C.  Ferslew  til  Kontorer  og 
Arbejdslokaler  for  den  af  ham  grundlagte  store  Pressevirksomhed  („Nationaltid.",  Dagbladet" 
„Dagens  Nyheder",  „Aftenposten"). 


Videnskabelige  Selskaber  m.  m. 


373 


desuden  Brygger,  Museumsdirektør  Carl  Jacobsen  og  Hustru  overdraget  Brygge- 
riet Ny  Carlsberg  (se  II  S.  246)  til  Fondet  som  en  ny  Afdeling,  Ny  Carls- 
berg Fondet^  med  den  Opgave  at  fremme  Kunsten  i  Landet;  denne  Afdeling 
har  for  sin  særlige  Virksomhed  en  egen  Direktion. 

Selskabet  holdt  fra  først  af  Møder  i  den  Holsteinske  Gaard,  senere  næsten 
uafbrudt  i  Prinsens  Palæ  (se  S.  196),  indtil  det  1899  flyttede  ind  i  den 
nuværende,  monumentale  Bygning  over  for  Glyptoteket  ved  Vestre  Boule- 
vard (første  Møde  holdtes  ^'^/g),  der  er  opf.  1894-98  af  Carlsberg  Fondet 
for  c.  800,000  Kr.  efter  Tegn.  af  Prof.  Vilh.  Petersen  i  italiensk  Renæs- 
sancestil. Bygningen,  af  Granit,  Bremersandsten  og  Mursten,  bestaar  af 
den  rektangulære  Hovedbygning,  i  Kælder  og  3  Stokv.,  og  to  lavere  Side- 
bygninger; Stuen  indeholder  bl.  a.  Fondets  Kvæstur  og  Bolig  for  dets  For- 


Videnskabernes  Selskabs  Bygning. 

mand;  paa  1.  Sal  findes  bl.  a.  Selskabets  Mødesal,  med  gule  Marmorpilastre, 
Medailloner  af  navnkundige  danske  Videnskabsmænd  paa  Væggene  og  rigt 
Stukloft,  og  paa  2.  Sal  dets  Kontorer,  Arkiv,  Bogsamling  m.  m.  Paa  Hoved- 
trappen, af  hvidt  Marmor,  staar  paa  den  halvrunde  Afsats  en  Buste  af  J.  C. 
Jacobsen  (af  den  yngre  Bissen,  efter  Faderens  Original),  og  i  Forhallen  paa  1. 
Sal  en  Marmorbuste  (af  Saabye)  af  Historikeren  Hans  Gram,  efter  hvis  Forslag 
Selskabet  blev  stiftet.  Desuden  findes  i  Bygningen  flere  Kunstværker,  deribl. 
et  stort  Maleri  af  Krøyer:  Et  Møde  i  Videnskabernes  Selskab  1897  i 
Prinsens  Palæ.  (Se  C.  Molbech,  Det  kgl.  danske  Vidensk.  Selsk.  Hist.  i 
dets  første  Aarh.    1742—1842,  Kbh.   1843). 

Det  Classenske  Litteraturselskab  for  Læger,  grundlagt  1809 
(nye  Vedtægter  af  ^^\^  1871),  har  til  Formaal  at  bidrage  til  at  udbrede 
Kundskab  til  den  medicinske  Litt.  og  fremme  videnskabelig  Virksomhed  bl. 
Landets  Læger;  det  udgiver  „Bibliotek  for  Læger";  modtager  aarl.  Tilskud 
fra  det  Classenske  Fideikommis  (om  dette  se  III  S.  296). 


374  Bygninger  og  Institutioner. 

Det   kgl.  danske  Selskab  for  Fædrelandets  Historie  og  Sprog 

er  dannet  ^^g  ^810  ved  Foreningen  af  to  ældre  Selskaber:  „Det  danske 
Selskab  til  den  nordiske  Histories  og  Sprogs  Forbedring",  stift.  1745  af 
J.  Langebek,  og  „Det  genealogiske  og  heraldiske  Selskab",  stift.  1777. 
De  indenlandske  ordentlige  Medlemmers  Tal  maa  ikke  være  mere  end  20. 
Det  har  en  Forstander.  Det  udgiver  „Danske  Magasin"  og  har  Lokaler  i 
Videnskabernes  Selskabs  Bygning. 

Det  islandske  litterære  Selskab  er  stift,  ^^/g  1816  paa  Forslag  af  R. 
C.  Rask  med  det  Formaal  „ved  udgivne  Bøger  og  andre  Foretagender  at 
vedligeholde  det  islandske  Sprog  og  den  isl.  Litteratur  og  dermed  tillige 
Nationens  Oplysning  og  Hæder".  Selskabet  bestaar  af  to  Afdehnger,  hvorat 
den  ene  har  Sæde  i  Reykjavik,  den  anden  i  Kbh.  (Kontor  og  Bibliotek 
paa  Amalienborg);  1904  tiis.  462  Medl.  Selskabets  faste  rentebærende  Fond 
er  18,300  Kr.  Under  Kongens  Protektorat  styres  hver  Afdeling  af  en  Formand. 

Det  kgl.  nordiske  Oldskrift  Selskab  er  stift,  ^^/i  1825  (reorgani- 
seret April  1865)  paa  Forslag  af  C.  C.  Rafn  med  det  Formaal  fornemmelig 
ved  islandske  Oldskrifters  Udgivelse  og  Fortolkning  og  ellers  ved  alt,  hvad 
der  kan  tjene  til  at  oplyse  det  gamle  Nordens  Sprog,  Historie  og  Oldsager 
i  Almindelighed,  at  virke  til  at  udbrede  Deltagelse  for  den  nord.  Oldtids- 
videnskab  samt  derved  vække  og  nære  Kærlighed  til  Fædre  og  Fædreland. 
Kongen  er  Præsident;  desuden  er  der  en  Vicepræsident.  Selskabet,  der 
udgiver  „Aarbøger  for  nord.  Oldkyndighed  og  Hist.",  har  holdt  sine  Møder 
paa  Prinsens  Palæ  siden    1854  (se  S.  146).    C.   580  Medl. 

Selskabet  for  Naturlærens  Udbredelse  er  stift.  22/^  i824  af  H.  C. 
Ørsted  med  det  Formaal  at  udbrede  Kundskab  i  den  eksperimentale  Natur- 
videnskab og  dens  Anvendelse.  Det  virker  ved  Foredrag  om  de  vigtigste 
Fremskridt  paa  Fysikkens,  Kemiens  og  tilgrænsende  Videnskabers  Omraade, 
som  Regel  ledsagede  af  Demonstrationer  og  Eksperimenter,  ved  fysiske  De- 
monstrr?  uioner  og  Øvelseskursus  for  Skoledisciple  (c.  600  Disciple  aarl.), 
m.  m.  Selskabets  Bestyrelse  bestaar  af  en  Direktion  paa  5  Medlemmer. 
Modested:  Polyteknisk  Læreanstalt.    V4  1905:    181   Medl. 

Naturhistorisk  Forening,  stift.  1833,  virker  ved  populære  Forelæs- 
ninger og  ved  videnskabelige  Sammenkomster  samt  ved  Udgivelsen  af 
„Videnskabelige  Meddelelser".  Møderne  holdes  i  Botanisk  Laboratorium; 
f.  T.    140  Medl. 

Den  danske  historiske  Forening,  stift.  ^^/2  1839,  har  til  Formaal 
at  fremme  hist.  Studier  og  Arbejder,  nærmest  m.  H.  t.  Fædrelandet  og 
den  danske  Litteratur;  den  udgiver  „Hist.  Tidsskr."  ;  Medlemstal:  c.  660; 
Formue:    10,400  Kr. 

Den  botaniske  Forening,  stift.  1840,  reorganiseret  1865,  har  til 
Formaal  at  medvirke  til  i  enhver  Retning  at  udvide  Kundskaben  om 
Planterne,  særlig  om  Nordens  botaniske  Forhold;  den  virker  ved  Foredrag, 
ved  Udflugter,  ved  Plantebytning  og  ved  Udgivelsen  bl.  a.  af  „Bot.  Tidsskr."; 
262  Medl. 

Selskabet  for  Danmarks  Kirkehistorie,  stift.  1849,  har  til  For- 
maal at  udbrede  Kundskab  til  den  danske  Kirkes  Hist.  dels  ved  Udgivelse 
af  Skrifter  („Kirkehist.  Samhnger"),  dels  ved  Afholdelse  af  Møder  omkring 
i  Landet;  c.   300  Medlemmer. 

Danmarks  Apotekerforening,  stift.  ^9  1844,  har  til  Formaal  at 
virke  for  Farmaciens  Udvikling  i  Danm.,  udbrede  Kendskab  til  den  farma- 


Videnskabelige  Selskaber  m.  m.  375 

ceutiske  Litteratur  ved  Udgivelsen  af  „Arkiv  for  Farmacie  og  Kemi",  bi- 
drage til  Samvirken  mellem  Apotekerne  og  varetage  Standens  Interesser. 
C.  250  Medl. 

Det  filologisk-historiske  Samfund,  stift,  ^^lo  1854,  har  til  Formaal 
at  knytte  Filologerne  nærmere  til  hverandre  og  dels  ved  at  omsende  Skrifter, 
dels  ved  at  udsætte  Prisopgaver  at  fremme  Interessen  for  og  Beskæftigelsen 
med  filologiske  Studier;  det  udgiver  en  vidensk.  iVarsberetning,  og  „Studier 
fra  Sprog  og  Oldtidsforskning".    Okt.    1904:    120  Medl. 

Det  jydske  historisk- topografiske  Selskab,  stift.  1865  af  Skole- 
manden D.  H.  Wulff,  har  til  Formaal  at  udbrede  Kundskab  om  og  Interesse 
for  Jyllands  hist.  og  topogr.  Forhold  i  Fortid  og  Nutid,  dels  ved  at  under- 
støtte eller  selv  udgive  større  hist.  Værker,  dels  ved  at  udgive  „Saml.  til 
Jydsk  Hist.  og  Topografi.";  c.   280  Medl. 

Entomologisk  Forening,  stift.  1868,  søger  at  fremme  sit  Formaal 
(Læren  om  Insekter)  ved  Møder  om  Vinteren,  ved  Ekskursioner  og  ved  Ud- 
givelsen af  et  Tidsskr.,    „Entomol.  Meddelelser". 

Det  krigsvidenskabelige  Selskab,  stift.  ^Vio  1871,  har  til  Formaal 
at  fremme  militær  Videnskabelighed,  dels  ved  Diskussioner,  Foredrag  og 
Udsættelse  af  Prisopgaver,  dels  ved  Udgivelsen  af  „Milit.  Tidsskr."  Selskabet 
(1904:   228  Medl.)  staar  under  Protektorat  af  Kronprinsen. 

Nationaløkonomisk  Forening,  stift.  ^^/^  1872,  har  til  Formaal  at 
forhandle  nationaløk.  Spørgsmaal;  udgiver  „Nationaløk.  Tidsskr.";  1905: 
27  7   Medl. 

Det  medicinske  Selskab  i  Kbh.,  stift,  ^^/j^  1872  ved  Sammen- 
smeltning af  „det  kgl.  med.  Selsk."  (stift.  17  72)  og  „Filiatrien",  har  til 
Formaal  bl.  a.  at  bidrage  til  Lægevidenskabens  Fremme,  at  udbrede  nyttige 
Kundskaber  og  Sans  for  Videnskabelighed  inden  for  Lægestanden,  samt 
ved  udadgaaende  Skridt  at  virke  i  Videnskabens,  Medicinalforholdenes  og 
den  offentl.  Sundheds  Interesse.  Dets  Forhandhnger  offentliggøres  i  „Hospi- 
talstidende".    C.  400  Medl. 

Matematisk  Forening,  stift,  ^^/g  1873,  virker  for  Matematikkens 
Udbredelse  bl.  a.  ved  regelmæssige  Sammenkomster.    I   1905:    76  Medl. 

Den  Letterstedtske  Forening  (Statutter  af  ^1/12  1^73)  er  stift,  af 
svensk-norsk  Generalkonsul  J.  Letterstedt  med  400,000  Kr.  til  et  Fond, 
der  er  bestemt  til  at  fremme  Fællesskabet  mellem  de  3  nord.  Riger  i  In- 
dustri, Videnskab  og  Kunst  samt  til  at  opmuntre  og  støtte  saavel  Haand- 
værksflidens  som  Videnskabens  og  Kunstens  Udvikling  i  disse  Lande.  For- 
eningen bestaar  af  3  Afdelinger,  en  for  hvert  Rige.  Den  uddeler  Stipendier, 
væsentligst  til  litterære  Foretagender  med  skandinavisk  Karakter,  og  udgiver 
„Nordisk  Tidsskr.   for  vetenskap,  konst  och  industri". 

Selskabet  for  hist.  Kildeskrifters  Oversættelse  er  stift.  187  5  af 
Mænd  fra  Danmark  og  Norge,  der  vare  knyttede  til  Højskolebevægelsen, 
for  at  skaffe  Menigmand  let  Adgang  til  de  hist.   Kilder. 

Det  kgL  danske  geografiske  Selskab,  stift.  ^^/^  1876,  har  til 
Formaal  at  fremme  Kendskaben  til  Jorden  og  dens  Beboere  og  udbrede 
Interessen  for  den  geogr.  Videnskab;  det  virker  ved  Møder,  med  Foredrag 
og  Forevisninger,  og  ved  Udgivelsen  af  „Geogr.  Tidsskr.".  Under  Kongens 
Protektorat  varetages  dets  Anliggender  af  et  Raad  paa  39  Medl.,  hvoraf 
9  udgøre  Bestyrelsen.    C.   800  Medl. 

Selskabet  for  Udgivelse  af  Kilder  til  dansk  Historie,   stift.  Jan. 


376  Bygninger  og  Institutioner. 

187  7,  har  til  Formaal  at  fremme  Studiet  af  Fædrelandets  Hist.  ved  Offent- 
liggørelsen af  nogle  af  de  mange  Aktstykker,  Breve,  Krøniker  og  andre 
Kilder,  som  endnu  ere  utrykte  eller  mindre  tilfredsstillende  udgivne. 

Den  tekniske  Forening,  stift,  ^^/g  1877,  har  til  Formaal  at  fremme 
Udbredelsen  af  tekniske  Kundskaber  dels  gennem  Møder,  med  Foredrag  og 
Forhandlinger,  dels  ved  Udgivelsen  af  et  Tidsskr.  ;  Okt.  1904:  458  Medl. 
Samfundet  til  Udgivelse  af  gammel  nordisk  Litteratur,  stift. 
^^/g  1879,  har  til  Formaal  at  udgive  og  oplyse  nord.  litterære  Mindes- 
mærker fra  ældre  Tid. 

Samfundet  for  dansk  norsk  Genealogi  og  Personalhistorie,  stift. 
1879,  har  til  Formaal  at  fremme  Studiet  af  Danm.  og  Norges  Genealogi 
og  Personalhistorie.;  udgiver  „Personalhist.  Tidsskr.";  c.  310  Medl.  (c.  ^/g 
i  Norge). 

Universitetsjubilæets  danske  Samfund,  stift.  1879,  har  til  For- 
maal at  udbrede  og  bevare  Kundskaben  om  det  danske  Sprog,  dets  Almues- 
maal,  dets  Bygning  og  Historie;  det  virker  ved  at  udgive  Ordbøger  over 
det  ældre  og  nyere  danske  Skriftsprog  og  over  de  danske  Almuesmaal, 
Samlinger  af  Person-  og  Stednavne,  ældre  danske  Skrifter,  Sprogprøver  samt 
grammatiske  og  sproghist.  Arbejder  ang.  Skriftsproget  og  Almuesmaalene. 
1904:   206  Medl. 

Kemisk  Forening,  stift.  1879,  afholder  Møder  med  Foredrag  og  Dis- 
kussion.   C.   115.  Medl. 

Juridisk  Forening,  stift.  ^4  1881,  afholder  Møder  med  Foredrag  og 
Diskussion;   340  Medl. 

Dansk  Tandlægeforening,  stift.  1881,  virker,  foruden  for  Standens 
Interesser,  tillige  i  videnskabehg  Hens.  ved  Foredrag,  Diskussioner  m.  m. 
1905:   205  Medl. 

Numismatisk  Forening,  stift.  ^7ii  1885,  har  især  til  Formaal  at 
fremme  Interessen  for  Mønthist.  og  Medaillørkunst,  særlig  den  danske,  og 
virker  ved  Møder  samt  ved  Udgivelse  af  Skrifter  og  Medailler;  16  Medl. 
Dansk  Ingeniørforening,  stift,  ^/g  1892,  har  særlig  til  Formaal  at 
hævde  den  videnskabelige  tekniske  Uddannelses  Betydning  og  i  det  hele 
varetage  Standens  Interesser;  1905:  687  Medl.  (deraf  443  egenthge, 
o:  stemmeberettigede). 

Dansk  geologisk  Forening,  stift.  ^^/^  1893,  virker  ved  Foredrag  og 
Ekskursioner  samt  Udgivelse  af  „Meddelelser".    C.  180  Medl. 

Biologisk  Selskab,  stift.  1896,  har  til  Formaal  at  fremme  Interessen 
for  og  Studiet  af  Biologiens  forskellige  Grene;  det  virker  ved  videnskabelige 
Sammenkomster.  Forhandlingerne  trykkes  som  Bilag  til  „Hospitalstidende". 
Østifternes  hist. -topografiske  Selskab,  stift.  1897,  har  til  Formaal 
at  udbrede  Kendskab  til  Østifternes  topografiske,  hist.  og  kulturhist.  For- 
hold; c.   300  Medl. 

Selskab  for  germansk  Filologi,  stift.  1898,  har  til  Formaal  at 
fremme  Studiet  af  nordisk,  tysk,  engelsk  og  hollandsk  Sprog;  c.  110  Medl. 

B.     For  Kunst. 

Kunstforeningen  i  Kbh.,  stift.  ^V^i  1825  (omordnet  1827),  har  det 
Formaal  at  virke  til  de  danske  Kunsters  Tarv  ved  Udstillinger  af  Kunst- 
værker, Foredrag,  offtl.  Kunstudstillinger  for  Betaling,  Anskaffelse  af  Kunst- 


Videnskabelige  Selskaber,  Kunstforeninger  m.  m.  37  7 

værker  til  Fordeling  blandt  Medlemmerne,  Understøttelse  af  Kunstforetagender 
samt  Udgivelse  af  Kunstblade  og  Skrifter  om  Kunst.  Foreningen,  der  nu 
tæller  c.  1800  Medlemmer,  holdt  fra  Beg.  sine  Møder  i  Hotel  du  Nord, 
fra  1825  i  Frimurerlogen,  senere  i  Efterslægtsselskabets  Gaard  (1834-54) 
og  flere  andre  Steder,  fra  1871  i  det  Classenske  Fideikommis' Bibliotekssal 
i  Amaliegade,  indtil  den  1888  flyttede  til  sit  nuv.  Lokale  Frederiksholms 
Kanal  4.  (Se  „Kunstf.  i  Kbh.,  dens  Hist.  osv.  indtil  1863",  Kbh.  1864; 
„Beretn.   om  Kunstf.  Virksomhed   1864-71"). 

Musikforeningen  i  Kbh.,  stift.  %  1835  (Weyses  Fødselsdag),  har 
det  Formaal  dels  at  fremkalde  og  udbrede  fortrinhge  danske  musikalske 
Arbejder,  dels  at  vække  og  nære  Interessen  for  god  Musik  overhovedet. 
Foreningen,  der  fra  Beg.  mere  var  litterær,  slog  snart  ind  paa  Koncert- 
virksomheden, ved  hvilken  den  under  sine  Ledere:  F.  Glæser,  N.  W.  Gade 
(der  indrettede  Koncerterne  i  Lighed  med  Gewandthauskoncerterne  i  Leipzig), 
E.  Hartmann  og  Fr.  Neruda  har  øvet  stor  Indflydelse  paa  det  musikalske 
Liv.  Foreningen  tæller  f.  T.  c.  2100  Medl.  (fordelte  i  2  Serier,  der  hver 
har  Adgang  til  4  Koncerter)  og  styres  af  en  Administration  og  et  Repræ- 
sentantskab. Koncerterne  holdes  i  Odd-Fellow  Palæet  (tidhgere  i  Kasino). 
(Se  A.  Hammerich.  Musikf.  Hist.,  Kbh.    1886). 

Studenter-Sangforeningen,  stift.  1839,  har  Lokale  i  Studenterfor- 
eningen (s.  d.),  men  er  i  øvrigt  uafhængig  af  denne. 

Cæciliaforeningen  er  stift,  ^^^q  1851  af  H.  Rung  med  det  Formaal 
at  udbrede  Kendskab  til  ældre  klassisk  Musik.  Der  gives  aarl.  3  Koncerter 
for  Medlemmerne  (f.  T. :  1232  betalende  Medl.,  Koret  bestaar  af  207  Medl). 
(Se   C.  Thrane,  Cæciliaf.  og  dens  Stifter,  Kbh.    1901). 

Den  danske  Raderforening,  stiftet  1853,  har  til  Formaal  at  give 
danske  Malere  og  Tegnere  Lejlighed  til  selvstændig  Virksomhed  gennem 
Radering  ved  at  udgive  til  Fordeling  mellem  Foreningens  Medlemmer  Blade 
henhørende  til  den  nævnte  Kunstart;   600  Medl.  (der  maa  ikke  være  flere). 

De  samlede  kbhvnske.  Sangforeninger  af  1859  have  til  Formaal 
at  styrke  og  udbrede  Sansen  for  flerstemmig  Sang.  Enhver  kbhvnsk.  Sang- 
forening, der  har  bestaaet  selvstændig  i  2  Aar  og  dirigeres  af  en  anerkendt 
Sanglærer  eller  Musiker,  kan  optages. 

Kammermusik-Foreningen,  stift,  ^/^g  1868  af  Fr.  Neruda,  har  det 
Formaal  at  fremme  et  nærmere  Kendskab  til  ældre  og  nyere  Kammermusik 
ved  Afholdelsen  af  ugentlige  Soireer;  den  har  c.  300  dels  aktive,  dels 
passive  Medl.    (Se  A.  Hammerich,  Kammermusikf.,  Kbh.    1893). 

Samfundet  til  Udgivelse  af  dansk  Musik,  stift.  ^^\^^  1871,  har 
det  Øjemed  at  virke  til  den  danske  Musiks  Fremme  ved  at  støtte  Udgi- 
velsen af  Kompositioner  af  større  Værd,  fortrinsvis  nyere,  og  da  især  saa- 
danne,  som  ellers  vanskeligt  kunne  blive  offentliggjorte. 

Euphrosyne,  musikalsk  og  selskabelig  Forening,  stift.  ^2  187  5,  af- 
holder 4  Koncerter  om   Vinteren  og  optager  baade  aktive  og  passive  Medl. 

Albertina,  et  af  Carl  Jacobsen  ^^/^^  (Thorvaldsens  Fødselsdag)  1879 
stiftet  Legat  paa  100,000  Kr.,  hvis  Renter  skulle  anvendes  til  Anskaffelse 
af  Billedhuggerværker  til  Pryd  for  offtl.  Pladser  og  Haver  i  Kbh. 

Akademisk  Architektforening,  stift.  ^Vn  1879,  har  til  Formaal  at 
være  et  Sammenknytningspunkt  for  alle  fra  Kunstakademiet  dimitterede 
Arkitekter;  udgiver  „Architekten,  Meddelelser  fra  Akad.  Architektf."  ;  1905: 
162  Medl. 


378  Bygninger  og  Institutioner. 

Privat  Kammermusikforening,   stift.  7i2  1886,  har  c.   1400  Medl. 

Palækoncerterne  (i  Odd-Fellow  Palæet),  stift.  1894,  have  til  Formaal 
at  give  Publikum  af  alle  Samfundsklasser  Lejlighed  til  mod  en  billig  Entré 
at  gøre  sig  bekendt  med  Musiklitteraturens  bedste  Frembringelser,  saavel 
klassiske  som  moderne. 

Internationalt  Musikselskab,  hvis  kbhvnske.  Afdeling  er  stift,  ^^/g 
1899,  har  til  Formaal  at  tjene  musikvidenskabelige  Interesser;  det  udgiver 
et  Fjerdingaarsskrift  og  et  Maanedsskrift. 

Kommunens  Fri- Koncerter  ere  stift.  1899  af  Kommunen,  der  aarl. 
giver  Tilskud  til   10  Eftermiddagskoncerter  i  Kongens  Have. 

Dansk  Komponistsamfund,  stift,  ^^/^o  1900,  har  til  Formaal  at  fremme 
Sammenholdet  mellem  Komponister  og  varetage  deres  kunstneriske  Interesser; 
28  Medl. 

Dansk  Kunstflidsforening,  stift.  ^/^^  1900,  har  til  Formaal  at  samle 
Medlemmerne  (c.  1000)  om  kunstindustr.  Interesser;  til  Foreningen  er 
knyttet  en  Skole  for  Kunstvævning  og  Broderi  samt  et  Lotteri. 

Foreningen  for  national  Kunst,  stift.  ^V'ii  1900,  har  til  Formaal 
at  virke  for  Udbredelsen  af  god  dansk  Kunst,  særlig  ved  Indkøb  af  Kunst- 
værker til  Bortlodning  bl.  Medlemmerne,  ved  Udstillinger,  ved  Tilvejebrin- 
gelse af  Reproduktioner  af  dansk  Kunst  m.  m.;    1904:   c.    1115  Medl. 

Akademisk  Orkester,  stift.  1900,  optager  som  ordin.  Medlemmer 
Akademikere  og  Polyteknikere,  men  desuden  ogsaa  assisterende  og  bidrag- 
ydende  Medlemmer.  Ved  ugtl.  Musikprøver  gives  Lejlighed  til  at  faa  Ind- 
sigt og  Færdighed  i  Udførelsen  af  Orkestermusik ;  tillige  afholdes  Koncerter. 

Dansk  Koncert-Forening,  stift,  ^e  1901,  har  til  Formaal  at  frem- 
føre danske  Musikværker.  Foreningen,  for  hvilken  Kongen  er  Protektor, 
giver  aarlig  3   Koncerter.    C.   400  Medl. 

Frederiksberg  Kammermusikforening  er  stift.   1902. 

Amatør-Musikforeningen  „Crescendo",  stift.  Vi  1903,  har  det  For- 
maal ved  et  Orkester,  væsentlig  bestaaende  af  Dilettanter  og  vordende 
Musikere,  ved  Prøver  at  give  Medlemmerne  Øvelse  i  Sammenspil. 

Dansk  Billedhuggersamfund,  stift,  ^/g  1905,  har  65  Medl. 


C.     For  Kirke,  Skole  og  Folkeoplysning. 

Bibelselskabet  for  Danmark,  stift.  ^2/^  1814  (kgl.  Konfirm.  af  ^^y^ 
s.  A.),  har  til  Formaal  at  udbrede  den  hellige  Skrift;  det  har  9  Filialer  i 
Landet.  Det  ejede  1904  en  Kapital  paa  79,400  Kr.  og  havde  indtil  da 
udbredt  948,952  hellige  Skrifter. 

Det  pædagogiske  Selskab,  stift,  ^^/g  1820,  tilsigter  at  danne  et 
Foreningspunkt  for  alle  Hovedstadens  Lærere  og  Lærerinder  i  den  Hensigt 
at  virke  dels  for  Undervisningens  og  Opdragelsens  Fremme,  dels  for  Sko- 
lens og  dens  Læreres  Tarv,  hvilket  søges  fremmet  ved  Sammenkomster 
med  Foredrag  og  Diskussioner  om  Æmner,  der  praktisk  eller  videnskabelig 
vedrøre  pædag.  Spørgsmaal.  Selskabet  ejer  en  pædag.  Bogsamling,  c. 
3500  Bd.,  der  nu  har  Plads  i  Skolemuseet,  se  S.  250.  1905:  763  MedL 
Det  udgiver   „Vor  Ungdom". 

Det  danske  Missionsselskab,  stift.  ^Vg  1821,  har  787  Missions- 
kredse;   det  har  8  Stationer  i  Østindien  og   5  i  Kina;  desuden  understøtter 


.Kunstforeninger,  Kirke-,  Skole-  og  Folkeoplysningsforeninger  m,  m.         379 

det    Seminarierne     og     Kateketerne    i    Grønland.     Indtægten    var    i     1903 
139,856  Kr. 

Kirkelig  Forening  for  indre  Mission  i  Danmark,  stift,  ^^/g  1861, 
har  500  Missionskredse  og  ejer  261  Missionshuse;  Indtægt  i  1903-4: 
193,000  Kr. 

Kirkelig  Forening  for  indre  Mission  i  Kbh.,  stift,  ^^/g  1865,  om- 
fatter Søndagsskoler  eller  Børnegudstjenester,  Bymission,  forskellige  Virk- 
somheder med  særlige  kristelige  Opgaver  og  Missionshuset  Bethesda  (se  S. 
99).  —  Som  en  Gren  af  Missionen,  men  med  selvstændig  Styrelse,  virke 
bl.  a.  Kristelig  Forening  for  unge  Mænd  (se  S.  100),  stift.  ^^/9'^1878,  og 
Kristelig  Foreni?ig  for  unge  Piger,   stift.    1889. 

Udvalget  for  Folkeoplysningens  Fremme,  stift.  1866,Judgiver  med 
Understøttelse  af  Staten  mindre  Skrifter. 

Foreningen  til  Evangeliets  Forkyndelse  for  skandinaviske  Sa 
folk   i  fremmede   Havne,    stift,    ^^n  1867,  har  5  Stationer  for  Søfolk 
(i  Hull,  London,  Newcastle,   Hamburg  og  Libau)  og  Kirker  i  Hull,  London 
og  Newcastle;   udgiver  Missionsbladet   „Havnen". 

Kommunelærerforeningen  af  1873  har  til  Formaal  at  fremme  Sam- 
fundsaanden  i  Lærerstanden  samt  ved  Diskussionsmøder  og  Fællesforeta- 
gender at  befordre  Standens  aandelige  og  materielle  Interesser;  1905  :  80 
Medl.  (Desuden  nævnes  Kbhs.  Kommunelærerforenings  Kbhs.  Kommunelæ- 
rerinde forening  og  Frederiksberg  Kommunelærerforening). 

Danmarks  Lærerforening,  stift,  ^/g  1874,  har  til  Formaal  at  til- 
vejebringe og  vedligeholde  en  levende  Samfundsaand  mellem  Lærerne  ind- 
byrdes og  derved  og  paa  anden  Maade  virke  for  Lærernes  og  for  Oplys- 
ningens Tarv  samt  at  arbejde  for  en  Forbedring  af  dens  Medlemmers 
Lønningsvilkaar.    Foreningen  har   116   Kredse  i  Landet  med  c.  6000  Medl. 

Arbejdernes  Læseselskab,  stift.  7io  1879,  har  til  Formaal  at  udbrede 
Oplysning  og  Dannelse  bl.  Arbejderne  ved  Afholdelse  af  Foredrag  og  Op- 
læsninger af  Videnskabsmænd  og  Kunstnere,  samt  gennem  sit  Bibliotek  og 
ved  Arrangement  af  Besøg  paa  Museer  og  Samlinger. 

Alliance  fran9aise,  en  i  Frankrig  1883  stift.  Forening,  hvis  danske 
Afdeling  stiftedes  ^^/^q  1887,  og  hvis  Formaal  er  at  udbrede  det  franske 
Sprog. 

English  Debating  Club,  stift,  ^^/j^  1885,  søger  ved  Diskussioner, 
Foredrag,  Bogudlaari  o.  1.  at  fremme  Kundskab  til  engl.  Sprog  og  Litteratur. 

Dansk  Sløjdforening,  stift.  ^^2  1887,  har  til  Formaal  at  føre  Haand- 
gerning  ind  i  Skole  og  Hjem  som  et  efter  Børnenes  Alder  og  Udvikling 
afpasset  Opdragelsesmiddel. 

Den  danske  Turistforening,  stift,  ^^/^q  1888,  virker  for  at  udbrede 
Kendskab  til  Danm,  og  det  danske  Folk  og  derved  befordre  Fremmedbe- 
søget  her  i  Landet  og  udvikle  det  hjemlige  Rejseliv;  udgiver  et  Aarsskrift; 
17-1800  Medl.  (i  Forening  med  „De  samvirkende  Turistforeninger",  o: 
Provinsforeningerne,  c.   2200  Medl.). 

Den  danske  Pigeskole,  en  1894  stift.  Forening  med  det  Formaal  at 
virke  for  Pigeskolens  pædagogiske  og  økonomiske  Fremgang. 

Skoleselskabet  af  1896  har  til  Formaal  at  udbrede  alm.  Oplysning 
ved  at  bortgive  Fripladser  i  Latin-  og  Realskoler  til  Drenge  og  Piger,  ved 
at  bortgive  Skolebøger,  ved  Oplæsning  og  Foredrag  samt  ved  Oprettelse  af 
et  Bibliotek. 


380  ^  Bygninger  og  Institutioner. 

Folkeuniversitetsforeningen,  stift.  ^^/^  1898,  har  til  Formaal  at  til- 
vejebringe og  ordne  en  videnskabelig  Undervisning  for  enhver,  der  ikke 
har  Lejlighed  til  at  deltage  i  Universitetets  alm.  Undervisning ;  c.  240  Medl. 

Kirkeligt  Samfund  af  1898  har  til  Formaal  at  fremme  et  større  kirke-' 
ligt  Sammenhold  og  Samarbejde  til  Kristenlivets  Vækkelse,  samt  dets  Vækst 
og  Oplysning  paa  Daabspagtens  Grund;  udgiver  bl.  a.   Ugebladet  „Søndags- 
læsning"    og    „Vort    Samfund"  ;    c.    3000  Medl.     Samfundet    har   oprettet 
„Kirkelig  Ungdomsforening". 

Nordisk  Forening  i  Danmark,  stift.  1^/3  1899,  har  til  Formaal  at 
fremme  Kendskab,  Forstaaelse  og  Samliv  mellem  de  nord.  Folk;  virker  ved 
Møder,  Undervisning  og  Tryksager. 

Dansk  Kriminalistforening,  stift,  ^^/j^  1899,  har  til  Formaal  at  ud- 
brede Kendskab  til  Strafferettens  Problemer;  den  søger  at  faa  Strafferetten 
bygget  paa  Erfaringens  Grund  og  at  skabe  et  Samarbejde  mellem  alle, 
hvis  Studier  eller  Livsgerning  giver  dem  Kendskab  til  Forbrydelsen  og  dens 
Aarsager. 

Dansk  Frebelforening,  stift  1899,  har  til  Formaal  at  udbrede  Kend- 
skab til  den  frøbelske  Pædagogik  og  at  støtte  Børnehaver,  især  Folke- 
børnehaver;  c.   90  Medl. 

Kunst  i  Skolen,  en  ^^/4  1902  stift.  Forening  med  det  Formaal  at  smykke 
Skolernes  Lokaler  med  saadanne  Kunstværker,  som  Skolerne  maa  antages 
at  være  ude  af  Stand  til  selv  at  skaffe  sig. 

Skolehygiejnens  Fremme  er  en  ^^lo  ^^^^  stift.  Forening. 


D.     For  Landbrug,  Handel,   Haandværk  og  Industri 

Det  kgl.  danske  Landhusholdningsselskab,  det  ældste  danske 
landøkonomiske  Selskab,  er  stift.  ^^/^  1769  af  et  Antal  Fædrelandsvenner, 
særlig  paa  Tilskyndelse  af  Statsøkonomen  Chr.  Martfelt,  „for  at  opmuntre 
ved  Priser  og  Præmier  Landmanden,  Kunstneren  og  Haandværksmanden  udi 
H.  kgl.  Majestæts  samtlige  Riger  og  Lande".  Skønt  det  saaledes  var  stiftet 
for  det  økonomiske  Livs  Udvikling  i  det  hele,  traadte  dog  Landbruget 
som  Landets  vigtigste  Erhverv  mere  og  mere  i  Forgrunden,  og  dets  For- 
maal er  nu  at  arbejde  for  Landbrugets  Fremme  og  Landbobefolkningens 
Oplysning.  Dette  Formaal  søger  det  at  naa:  1)  ved  at  fremkalde  og  ud- 
give landøkonom,  og  naturvidenskabelige  Skrifter,  2)  ved  Uddeling  af  disse 
Skrifter,  3)  ved  Medlemsmøder  med  Foredrag  m.  m.,  4)  ved  at  lade  fore- 
tage Undersøgelser  i  agrikulturkemisk  Retning,  5)  ved  at  iværksætte  og 
støtte  Foranstaltninger,  der  tilstræbe  Plantekulturens  Fremme  og  Forbedring, 
6)  ved  at  virke  for,  at  rationelle  Principper  anvendes  dels  ved  Husdyravlen 
og  Fodringen,  dels  ved  Mælkens  og  Mælkeprodukternes  Behandling,  7)  ved 
Undersøgelsesarbejder  i  videnskabelige  eller  praktiske  Øjemed,  som  vedrøre 
Landbruget,  8)  ved  at  anbringe  Lærlinge  til  praktisk  Oplæring  i  Landbruget, 
9)  ved  at  belønne  fremragende  Eksempler  paa  Landboflid  hos  mindre  Jord- 
brugere, 10)  ved  at  støtte  Udviklingen  af  Landbrugets  Binæringer,  11)  ved 
at  danne  et  Forbindelsesled  mellem  de  provinsielle  Landboforeninger  og 
støtte  Udstillinger  af  almen  landøkonomisk  Interesse,  12)  ved  at  bidrage  til 
Ophjælpning  af  de  økonomiske  Vilkaar  i  de  nordl.  Bilande.  Virksomheden 
ledes    af   3    Præsidenter   og    et    Bestyrelsesraad  paa  36  Medlemmer;   Præsi- 


Foreninger  m.  m.  for  Landbrug,  Handel,  Haandværk  og   Industri.  381 

denterne  og  Halvdelen  af  Raadet  vælges  af  Selskabets  Medlemmer,  den 
anden  Halvdel  bestaar  af  eet  Medlem  for  hvert  Amt,  valgt  af  Landbofor- 
eningerne. Selskabets  Medlemmer  faa  det  af  Selskabet  udgivne  „Tidsskr. 
for  Landøkonomi"  og  de  andre  udgivne  Skrifter.  Selskabets  rentebærende 
Kapital  er  c.  300,000  Kr.  Kongen  er  Protektor.  Maj  1905:  735  Medl.  — 
Dets  Møder  holdes  i  Prinsens  Palæ  (se  S.  146). 

Det  Reiersenske  Fond,  stift,  af  Etatsrd.  Niels  Lunde  R.,  f  1795, 
til  Manufakturvæsenets  og  Industriens  Udvidelse  i  Kbh.  og  de  sjællandske 
Købstæder,  ejer  en  rentebærende  Hovedkapital  af  970,170  Kr.  Indtægterne 
anvendes  fornemmelig  til  at  yde  aarl.  Bidrag  til  saadanne  Institutter  og 
Stiftelser,  der  virke  til  Industriens  Fremme,  dels  til  at  lette  Udgivelsen  af 
Skrifter,  fornemmelig  periodiske,  der  vedrøre  det  industrielle  Fag,  dels  til 
at  fremme  Virksomheden  i  saadanne  Skoler,  der  især  ere  bestemte  for 
Haand værkeres  Uddannelse;  men  især  virker  Fonden  ved  at  tilstaa  Rejse- 
understøttelser til  fortrinlige  Fabrikanter,  Haandværkere  og  Teknikere,  for 
at  de  kunne  gøre  sig  bekendte  med  de  Fremskridt,  deres  Fag  have  op- 
naaet  i  Udlandet. 

Grosserer-Societetet  i  Kbh.,  bestaaende  af  alle  her  bosatte  Grosserere 
(egentlig  oprettet  ved  Kommerceforordn.  af  ^/g  1742  og  dannet  af  de  „ind- 
skrevne Groshandlere",  o:  dem,  der  ejede  Skibe  eller  Skibsparter),  hvis 
Anliggender  ledes  af  Grosserer-Societetets  Komité,  oprettet  ved  Forordn,  af 
^^/^  1817.  Dens  13  Medlemmer  vælges  paa  Societetets  aarl.  Generalforsam- 
ling; den  repræsenterer  Handelsstanden  over  for  Regering  og  Rigsdag  og  er 
i  det  hele  dens  Organ  udadtil. 

Det  kgl.  danske  Haveselskab,  stift,  ^^/g  1830,  har  til  Formaal  at 
ophjælpe  og  fremme  Havedyrkning  ved  i  dets  Have  og  Væksthuse  at  holde 
en  betydelig  Samhng  af  Planter,  ved  at  anstille  Forsøg  med  nyere  Sorter, 
ved  at  formere  og  uddele  Planter  og  foranstalte  Udstillinger  af  Havepro- 
dukter. Tillige  administrerer  Selskabet  de  af  Staten  ydede  Midler  til  Præ- 
miering af  Husmandslodder,  til  Understøttelse  af  Husmænds  og  Arbejderes 
Sønner,  som  attraa  Oplæring  i  økonomisk  Havebrug,  samt  til  Uddeling  af 
Frugttræer  til  Smaakaarsfolk  paa  Landet.  C.  780  Medl.  —  Selskabets 
Have  var  fra  1838  i  Frederiksberg  Allé  indtil  1882,  da  den  flyttedes  til 
Frederiksberg  Have,  aabnet   1883  (se  S.  183);   c.  4  Td.  Ld. 

Boghandlerforeningen  i  Kbh.,  stift.  ^^/^  1837,  med  det  Formaal 
„at  fremme  Orden,  Fasthed  og  Sammenhold  i  Boghandelen",  har  haft  stor 
Betydning  for  Boghandelens  Udvikling  og  bl.  a.  gennemført,  at  al  Litteratur 
sælges  til  ens  Priser  over  hele  Landet.  Den  udgiver  „Nordisk  Boghandler- 
tidende" ;    1905:    51  Medl. 

Industriforeningen  i  Kbh.,  stift.  ^^/^  1838,  har  til  Formaal  at  fremme 
den  danske  Industri,  for  hvilket  den  virker  fornemmelig  ved  en  Læsestue, 
hvor  inden-  og  udenlandsk  Litteratur,  navnlig  af  industrielt  Indhold,  samt 
Billedværker  og  Tegninger  ere  tilgængelige,  ved  Udlaan  fra  det  over  7000 
Bd.  store  Bibliotek,  ved  Forevisninger,  Udstillinger  og  Foredrag,  ved  Ud- 
givelse af  Tidsskrifter  (fra  1900  „Tidsskr.  for  Industri"),  ved  Bedømmelse 
af  industrielle  Genstande  og  Forhold,  m.  m.  I  Spidsen  for  Foreningen 
staar  en  Bestyrelse  paa  5  og  et  Repræsentantskab  paa  20  Medlemmer. 
Foreningen  har  c.  5200  Medl.,  hvoraf  c.  500  udenbys.  Den  har  foran- 
staltet større  Industriudstillinger  i  Kjøbenhavn  i  1840,  1844,  1852  (i  en 
Træbygning   paa   Christiansborg    Slots   Ridebane)    og    1879    samt   nordiske 


382  Bygninger  og  Institutioner. 

Udstillinger  i  1872  (i  den  nedenn.  Bygning)  og  1888  (i  særlig  dertil  opf. 
Bygninger  paa  det  nuv.  Raadhus'  Plads).  —  Foreningen  havde  sine  første 
Lokaler  i  et  Baghus  paa  Kongens  Nytorv  6,  fra  1840  paa  Østergade  32 
(„Vildmanden"),  begge  tidhgere  Teaterlokaler,  indtil  Foreningen  1856  købte 
den  nuv.  Landmandsbank  (se  S.  351;  1855  havde  den  købt  den  Gaard  i 
Silkegade,  som  Bikuben  nu  ejer,  se  S.  354,  men  da  den  var  for  Hlle,  solgtes 
den  straks  igen),  som  den  atter  1872  solgte  til  Landmandsbanken  (se 
S.  351);  men  Foreningen  vedblev  dog  at  have  Lokaler  her  indtil  1880, 
da  den  flyttede  ud  i  sin  nuv.  Bygning  ved  Vesterbros  Passage  (se  Bill. 
S.  6),  der  var  bleven  opf.  1870-72  (Arkit. :  V.  Klein)  af  et  fra  Foreningen 
udgaaet  Aktieselskab  til  Afholdelsen  af  en  nordisk  Industriudstilling  i  1872, 
og  som  Foreningen  selv  overtog  i  1879  for  426,000  Kr.  Det  er  en  firfløjet 
Bygning  (med  en  i  1879  opf.  Midtbygning)  af  røde  Mursten  i  2  Stokv. 
Paa  1.  Sal  findes  Foreningens  (og  Officersforeningens)  Lokaler,  i  Midtbyg- 
ningen den  store  Forevisningssal;  for  øvrigt  indeholder  Bygningen  mange 
Butikker  i  Stuen,  og  Forretningslokaler  m.  m.  Den  halvrunde  Tilbygning 
ud  mod  Boulevarden  er  opf.  1898  (Arkitekt:  L.  Clausen).  (Se  C.  Nyrop, 
Industrif.   i  Kbh.    1838-88,  Kbh.    1888). 

Haandværkerforeningen  i  Kbh.,  Kronprinsensgade  7-9,  er  stift,  ^^ii 
1840  som  Modvægt  mod  de  friere  Anskuelser,  navnlig  om  Lavsvæsenets 
Ophævelse,  som  kom  til  Orde  i  Industriforeningen,  med  det  Formaal,  at 
fremme  Haandværkerstandens  Tarv  bl.  a.  ved  at  uddele  Belønning  af  for- 
trinlig udførte  Svendeprøver  og  støtte  unge  og  gamle  Haandværkere  ved 
Legater,  ligesom  den  ved  en  særlig  Understøttelseskasse  hjælper  trængende 
Medlemmer  og  deres  Enker;  Stiftelsen  Alderstrøst  (se  S.  293)  er  grundlagt 
af  den.  Foreningen  afholder  Møder  med  Foredrag  og  selskabehge  Sammen- 
komster. Dens  Bibliotek  er  c.  8000  Bd. ;  c.  1500  Medl.  —  Foreningen 
havde  først  (gratis)  Lokale  i  Bagernes  Lavshus  i  Læderstræde,  hvor  tek- 
nisk Institut  senere  kom  til  Huse  (se  S.  212);  1850  flyttede  den  til 
Skrædernes  Lavshus  i  Gammelmønt  (Nr.  39),  men  to  Aar  efter  vendte  den 
tilbage  til  det  gamle  Sted  i  Læderstræde,  hvor  den  fik  større  Lokaler;  1867 
flyttede  den  til  Vimmelskaftet  38;  Vs  1868  købte  den  for  43,000  Rd.  den 
gamle  Frimurerloge  i  Kronprinsensgade  (se  S.  388),  som  efter  en  Ombyg- 
ning blev  indviet  ^^j^  1869;  1889  udvidedes  den  ved  Tilkøb  (116,000 
Kr.)  af  Naboejendommen  Nr.  9,  der  efter  Ombygningen  kom  til  at  rumme 
de  dagl.  Lokaler.  Bygningen  er  imidlertid  stadig  utilstrækkelig,  og  1898 
og  1903  er  der  købt  to  Ejendomme  i  Pilestræde  (Nr.  45  og  43),  hhvis.  for 
120,000  og  70,000  Kr.,  til  Opførelse  af  en  ny  Foreningsbygning.  (Se  A. 
Bauer,  Haandværkerf.   i  Kbh.    1840-90,  Kbh.    1890). 

Handels-  og  Kontoristforeningen,  Kongens  Nytorv  6  („Standard"), 
er  stift.  ^7io  1841  med  det  Formaal  at  samle  ældre  og  yngre  Mænd  af 
Handelsstanden;  den  giver  Rejselegater  til  unge  Handelsmænd,  navnlig  til 
oversøiske  Pladser,  og  indbefatter  tillige  i  sin  Virksomhed  Sprogundervis- 
ning; til  Foreningen  er  knyttet  et  Understøttelsesselskab.  Foreningen  har 
c.  1700  Medl.  I  Lokalet  en  Broncebuste  af  C.  F.  Tietgen  (af  Brandstrup). 
Foreningens  Bibliotek,  c  62,000  Bd.,  forøgedes  betydeligt  ved,  at  den  købte 
den  1824  oprettede  og  1901  ophævede  Læseforening  Aihenæums  Bibi.,  c. 
50,000  Bd. 

Foreningen  til  Søfartens  Fremme,  stift.  Vs  ^^^^  af  Admiral  Michael 
Bille,    har  til  Formaal  at  befordre  god  nautisk  Praktik,  nyttig  nautisk  Kund- 


Foreninger  m.  m.  for  Landbrug,  Handel,  Haandværk  og  Industri.  3 85 

skab,  unge  søfarendes  Dannelse  og  overhovedet  alt,  hvad  der  findes  tjen- 
ligt til  Søfartens  Bedste;  1905:  130  Medl.  Se  videre  ved  Navigations- 
skolen S.  213.    (Z.  Petersen,  Foreningen  til  Søf.  Fremme  1844-94,  Kbh.  1894). 

Sømandsforeningen,  stift.  1856  af  Sømand  P.  Funck,  har  til  Formaal 
at  støtte  danske  vSømænd,  naar  de  komme  i  Nød  som  Følge  af  Forlis,  Syg- 
dom eller  Alderdomssvaghed,  at  pensionere  Søfolks  Enker  og  overhovedet 
at  fremme  Sømandsstandens  Interesser;  ^/^  1904:  940  Medl.  Foreningen 
har  oprettet:  Under støtteheskassen  for  Sømænd,  Sømændenes  Enkekasse  og 
Fonden   for    Oprettelse    af   Sømandsholiger  (Sømandshjemmet,   se  S.  300). 

Foreningen  til  den  ædle  Hesteavls  Fremme  er  stift.  ^7i2  1859, 
Den  afholdt  det  første  Væddeløb  paa  Eremitagesletten  i   1870. 

Arbejderforeningen  af  i86o,  N.-Voldg.  90-94,  stift,  ^o/^  i860,  har 
til  Formaal  at  udbrede  Oplysning  og  Dannelse  blandt  den  arbejdende 
Klasse  som  Betingelse  for  dennes  saavel  aandelige  som  materielle  Udvikling ;. 
den  lader  derfor  afholde  populære  Foredrag,  Oplæsninger,  Koncerter  og 
Besøg  paa  industrielle  Etablissementer,  m.  m.  Den  har  et  c.  20,000  Bd. 
stort  Bibliotek  og  en  af  Staten  anerkendt  Sygekasse.  C.  2100  Medl.  — 
Foreningen  ejer  Bygningen  ved  N.-Voldg.,  som  den  købte  187  3,  og  hvori 
der  bl.  a.  er  en  stor  Festsal  med  Galleri  (indviet  187  5).  (Se  ^.  y.  Meyer ^ 
Arbejderf.  af  1860,  Kbh.    1885). 

Skipperforeningen  i  Kbh.,  Holmens  Kanal,  fremgaaet  af  det  gamle 
Skipperlav,  Vedtægterne  fik  kgl.  Konfirm.  ^^/g  1863  (ny  Vedtægter  af  ^^Z^, 
1887);  den  har  til  Formaal  at  sikre  Medlemmerne  og  deres  efterladte 
Understøttelse  i  forskeUige  Øjemed  samt  Fribolig  i  den  S.  305  nævnte  Stif- 
telse.   C.  120  Medl. 

Handelsforeningen  af  5.  Juni  1864,  Nygade  6,  har  til  Opgave  at 
varetage  og  fremme  den  unge  Handelsstands  Interesser,  hvilken  den  søger 
at  løse  ved  en  Understøttelseskasse,  Laanekasse,  Sygekasse,  Begravelseskasse,. 
Ulykkesforsikring,  gratis  Retshjælp,  Undervisning,  Bibliotek  (c.  3000  Bd.), 
Foredrag,  Engageringsbureau  og  Udgivelse  af  „Handelsbladet".  1905:  1521 
Medl. 

Danmarks  Biavlerforening,  stift.  1866,  tæller  f.  T.  c.  5000  MedL 
(deraf  c.   400  i  Slesvig)    i  c.  60  Lokalforeninger  med  selvstændig  Styrelse. 

Dansk  Frøkontrol,  stift.  1871  af  E.  Møller-Holst  og  overtaget  af 
Staten   ^/y  1891,  udfører  Analyse  af  alle  Frøsorter  efter  Takster. 

Dansk  Husflidsselskab,  stift,  ^^g  1873,  har  til  Formaal  at  fremme 
den  danske  Husflid  ved  at  støtte  mindre  lokale  Foreninger  (f.  T.  c.  340),. 
ved  at  lade  afholde  Foredrag,  ved  Oprettelse  af  Kursus  til  Uddannelse 
af  Lærerkræfter,  ved  Udgivelse  af  Husflidsskrifter  og  ved  Afholdelse  af 
Husflidsudstillinger;  f.  T.  c.  5  50  Medl. 

Den  almindelige  danske  Skibsfor  er  forening  af  1874,  Skt.  Annæ 
Plads  13,  optager  Medlemmer  af  hele  Landets  Skibsførerstand  samt  Styr- 
mænd, der  opfylde  de  i  Sønæringsloven  stillede  Krav  til  Erhvervelse  af  Bevis 
som  Skibsførere.  Med  Foreningen  er  forbunden  en  Enke-  og  Sygekasse,  en 
Hjælpekasse  for  ældre  Skibsførere  og  et  Legatfond  for  ugifte  Døtre  efter 
Medl.,  med  flere  Legater.     1905  :  445  Medl. 

Fællesrepræsentationen  for  dansk  Industri  og  Haandværk,, 
stift,  ^^/y  187  5,  omfatter  Foreninger  fra  hele  Landet  (f.  T.  236  med  c. 
43,000  Medl.)  og  har  til  Formaal  at  fremme  dansk  Industri  og  Haandværk 
og  værne  om  de  dertil  knyttede  Interesser. 


384  Bygninger  og  Institutioner. 

Foreningen  til  Fjerkræavlens  Fremme,  stift,  ^^/^q  1875  som  „For- 
eningen til  Dueavlens  Fremme",  1880  udvidet  til  at  omfatte  alle  Arter 
Fjerkræ,  1889  antog  den  sit  nuv.  Navn;  dens  Formaal  er  „at  fremme 
Fjerkræavlen,  især  Hønseavlen  for  derved  at  forøge  denne  Indtægtskilde  for 
Landet";  den  atholder  Foredrag  og  Diskussioner  samt  Udstillinger  i  Kbh.; 
c.  2000  Medl.  (Foreningen  er  egentlig  en  Underafdeling  af  det  1891  stiftede 
danske  Fjerkræavlerselskab). 

De  samvirkende  Landboforeninger  i  Sjællands  Stift,  stift.  ^^5 
1880,  (^/^  1905:  23  Foreninger),  har  til  Formaal  ved  Siden  af  de  enkelte 
Foreningers  Virksomhed  paa  en  fyldigere  og  mere  omfattende  Maade  at 
virke  for  Landbrugets  og  Husdyravlens  Fremme  og  Udvikling  i  Stiftet  ved 
Skuer,  Udstillinger  og  Stambogsføring  over  de  bedste  Tillægsdyr,  Foredrag, 
Diskussioner  m.  m. 

Rejsestipendieforeningen,  stift.  ^^4  1882,  har  til  Formaal  ved  be- 
lærende Forbindelse  med  Udlandet  at  fremme  Haandværk  og  Industri,  og 
søger  ved  Uddeling  af  Rejsestipendier  at  sætte  dygtige  Haandværkere  og 
industridrivende  i  Stand  til  ved  Rejser  i  Udlandet  at  udvikle  deres  Evner  og 
faglige  Dygtighed,  samt  ved  Foranstaltning  af  Fagrejser  og  alm.  Haandværker- 
tog  under  kyndig  Vejledning  at  fremme  Kendskab  til  industriel  Virksomhed 
i  Udlandet,  m.  m.;   686  Medl. 

Kbhs.  Husflidsforening  er  stift.  1882  med  det  Formaal  at  fremme 
Husfliden  i  Kbh.  ved  at  yde  fri  Undervisning  i  forskeUige  Haandarbejder 
til  Drenge    (f.  T.  400)  af  Stadens  Fri-  og  Almueskoler;    1905:    1 10  Medl. 

Den  danske  Handelsstands  Fællesrepræsentation,  begyndt  ^/g 
1884,  bestaar  af  50  delegerede  fra  Grosserer-Societetets  Komité  og  Han- 
delsforeningerne  i  Provinsbyerne  og  har  til  Formaal  at  fremme  Handelen 
og  værne  om  de  dertil  knyttede  Interesser. 

Arbejdernes  Fællesorganisation,  stift.  1886,  er  en  Sammenslutning 
af  kbhvnske.  Fagforeninger  med  det  Formaal  at  skabe  et  godt  Sam- 
arbejde og  fremme  Fagforeningernes  og  Arbejdernes  alm.  Interesser. 

Dansk  Fiskeriforening,  stift.  Ve  ^^87  ved  Sammenslutn.  af  „For- 
eningen til  Fiskeriets  Fremme  i  Danm.",  stift,  ^^/g  1884,  og  „Dansk  Fiskeri- 
forening", stift.  '^liQ  1884,  har  til  Formaal  paa  enhver  Maade  at  virke  for 
det  danske  Fiskeris  Fremme ;  udgiver  et  ugtl.  Medlemsblad ;  under  Foreningen 
høre  7  5  Lokalforeninger  med  c.  7000  Medl.  og  c.  67  5  direkte  Medl.  I 
Foreningens  Lokaler,  Amaliegade  30,  er  der  et  Fiskeri  Museum  (Fiskered- 
skaber, Modeller  m.  m.). 

Almindelig  dansk  Gartnerforening,  stift.  1887,  har  til  Formaal  at 
udvikle  Sammenholdet  bl.  alle  danske  Gartnere  samt  virke  for  deres  Interes- 
ser; den  lader  afholde  Foredrag,  Udstillinger  m.  m.,  udgiver  „Gartner-Tidende" 
og  har  oprettet  en  praktisk  Prøve  for  Gartnerelever  og  en  udvidet  prak- 
tisk Prøve  for  unge  Gartnere,  hvilken  afholdes  ved  Rosenborg  Gartneranstalt. 
C.   2100  Medl. 

Østifternes  Forening  til  Frugtavlens  Fremme,  stift-.  1888,  om- 
fatter 10  Amtsforeninger  og  har  til  Formaal  at  virke  for  Frugtavlens 
Fremme  paa  Øerne  ved  Foredrag,  Udstillinger,  Uddeling  af  Træer  og  Buske, 
Forsøgshaver  samt  ved  Vandrelærere  og  Medlemsbladet  „Haven";  c.  7000 
Medl. 

Det  nationale  Arbejde,  en  1888  stift.  Forening,  der  har  til  Formaal 
at  bevare  og  fremme  dansk  Haandværk  og  Industri. 


Foreninger  m.  m.  for  Landbrug,  Handel,  Haandværk  og  Industri.  385 

Det  danske  Travselskab,  stift.  i%  1891  (efter  at  det  ^^/g  1885 
stift.  „Selskabet  til  Travsportens  Fremme  i  Danm."  var  ophævet),  har  til 
Formaal  at  fremme  og  ophjælpe  Avlen  af  hurtige  og  korrekte  Brugsheste. 
C.  450  Medl. 

Det  kbhvnske.  Haveselskab,  et  ^/g  1892  stift.  Aktieselskab,  har  til 
Formaal  bl.  Smaakaarsfolk  at  vække  Interessen  for  Dyrkning  af  Havepro- 
dukter, især  i  Kbh.,  og  Selskabet  har  derfor  anlagt  Smaahaver  (ved  Guld- 
bergsg.,  Amagerbrog.,  Enghavevej  og  Tagensvej),  som  udlejes. 

Foreningen  for  Kaninavlens  Fremme  i  Danmark,  stift.  Marts  1895. 

Dansk  Eksportforening,  stift,  ^^/k,  1895,  har  til  Formaal  at  bistaa 
ved  Erhvervelsen  af  særlige  Oplysninger,  som  af  Medlemmer  maatte  ønskes, 
at  søge  ved  i  Udlandet  bosatte  Danske  og  danske  Konsulers  Medvirkning, 
ligesom  ogsaa  eventuelt  ved  Udsendinge  herfra  at  indlede  og  knytte  varige 
Forbindelser,  lejlighedsvis  at  foranledige  udsendt  til  udenlandske  Pladser 
Prøvesamlinger  af  Produkter  og  industrielle  Frembringelser,  som  tænkes  ind- 
førte paa  fremmede  Markeder.  Ligeledes  tilstræber  Foreningen  en  Forøgelse 
i  Transithandelen  ved  at  lede  Eksporten  fra  Østersøhavnene  og  fra  Sverige 
og  Norge  over  Kbh.  eller  anden  dansk  Eksporthavn.  Bestyrelsens  21  Medl. 
repræsentere  Landbrug,  Handel  og  Skibsfart  samt  Industri.  Foreningen  (c. 
420  Medl.)  udgiver  et  Maanedsskrift  paa  Dansk  og  Engelsk  („The  Danish 
Export  Review"). 

Kvindernes  Handels-  og  Kontoristforening,  stift.  ^2  1897,  virker 
til  Støtte  og  Uddannelse  af  Forretningsdamer;   c.  400  Medl. 

Foreningen  for  landøkonomisk  Fjerkræavl,  stift.  ^/2  1897,  virker 
udelukkende  for  at  fremme  Nyttefjerkræavlen  i  Landet;  den  afholder  Fore- 
drag, giver  Vejledning  ved  sin  Konsulent,  udgiver  Medlemsbladet  „Hønse- 
gaarden"  og  afholder  Udstillinger  i  Forbindelse  med  Landboforeningerne. 
C.    3000  Medl. 

Fællesrepræsentationen  for  dansk  Skibsfart,  stift.  1897,  har  til 
Formaal  at  værne  om  de  til  dansk  Skibsfart  knyttede  Interesser,  at  vare- 
tage Skibsfartens  og  Sømandsstandens  offtl.  Anliggender  og  at  sikre  Skibs- 
fartens Organisationer  en  vejledende  Indflydelse  paa  de  dem  vedr.  Spørgs- 
maal.    I  Repræsentationen  deltage  flere  Foreninger  for  Skibsfart. 

Dansk  Navigatørforening,  stift.  1897,  har  til  Formaal  at  varetage 
Standens  Interesser. 

De  samvirkende  Fagforbund  i  Danmark,  stift,  ^/j  1898,  er  Fæl- 
lesrepræsentation for  alle  her  i  Landet  værende  faglige  Arbejderorganisationer, 
hvis  Formaal  er  at  støtte  Arbejdernes  Bestræbelser  for  ad  faglig  Vej  at  for- 
bedre deres  Stilling. 

Arbejderforsikrings-Raadet,  opr.  ved  Lov  af  '/g  1898  om  Arbej- 
dernes Forsikring  mod  Følger  af  Ulykkestilfælde,  se  1,^  S.  134  flg. 

Dansk  Arbejdsgiver-  og  Mesterforening,  stift.  ^^/^  1898  (traadt 
i  Virksomhed  1899),  har  til  Formaal  at  varetage  Arbejdsgivernes  Fælles- 
interesser; under  Foreningen  høre  f.  T.  67  Foreninger  af  Arbejdsgivere 
og  22   større  Enkeltvirksomheder;  udgiver  Medlemsbladet  „Arbejdsgiveren". 

Piledyrkningsselskabet  (Aktieselsk.),  stift.  1898,  har  til  Formaal  at 
fremme  rationel  Piledyrkning  i- Danmark;  det  virker  ved  at  vejlede  Aktio- 
nærerne i  Anlæg  og  Drift  af  Plantninger  og  ejer  selv  „Helledemose-Forsøgs- 
kultur"   ved  Viksø. 

Arbejds- Voldgiftsretten,    en    ifl.    Overenskomst   af  ^/g  1899    og  Lov 

Trap:  Danmark,  3.  Udg;.    1,2.  25 


386  Bygninger  og  Institutioner. 

af  ^/^  1900  af  Dansk  Arbejdsgiver-  og  Mesterforening  og  De  samvirkende 
Fagforbund  dannet  Voldgiftsret,  bestaaende  af  7  Medl.,  af  hvilke  hver 
Part  har  valgt  3,  der  staa  udenfor  Organisationernes  Bestyrelse,  medens  de 
atter  vælge  en  Formand,  der  skal  opfylde  Betingelserne  for  Beskikkelse  til 
fast  Dommer. 

De  samvirkende  danske  Haveselskaber,  stift.  ^/^  1900,  er  en  Sam- 
virken  mellem  de  to  tidligere  nævnte  „Det  kgl.  danske  Haveselsk."  og 
„Østifternes  Forening  til  Frugtavlens  Fremme"  samt  „Det  jydske  Have- 
selsk."; Formaalet  er  at  bringe  Enhed  til  Veje  i  Selskabernes  Bestræbelser; 
udgiver  Medlemsbladet   „Haven". 

Selskabet  for  Silkeavl  og  Morbærbuskdyrkning  i  Danmark  er 
stift.    1900.    C.   25  Medl. 

Arbejdsraadet,  opr.  ved  Lov  af  ^Vé  1^01  om  Arbejde  i  Fabrikker  og 
dermed  ligestillede  Virksomheder  samt  det  offtl.  Tilsyn  dermed,  se  1,^  S.  138. 

De  danske  Brevdueforeninger,  stift.  Jan.  1901,  har  til  Formaal 
ved  Sammenslutning  af  danske  Brevdueforeninger  at  styrke  og  fremme 
Brevduesagen;  den  har  optaget  i  sig  „Brevdueforeningerne  Kjøbenhavn", 
stift,  ii/g  1878,  „Danmark",  stift.  ^^/^  1889,  og  „Aarhus";  i  alt  c.  560  Medl. 

Foreningen  til  Brevduesagens  Fremme  i  Danm.,  stift,  ^^e  1901, 
virker  til  Gavn  for  Brevduesagen  ved  Kapflyvninger,  Foredrag  og  Udstil- 
linger;  udgiver   „Brevduebladet";   5  5  Medl. 

Nordisk  Forening  til  økonomisk  Samarbejde,  stift,  ^^/g  1904, 
har  til  Formaal  at  arbejde  for  en  alsidig  Udredning  af  Spørgsmaalet  om 
en  mere  eller  mindre  udstrakt  nord.  Toldforbindelse  og  saaledes  undersøge 
en  saadan  Toldforbindelses  Mulighed  og  Betingelser  samt  udbrede  Forstaaelsen 
af  dens  Betydning;  c.  600  Medl. 


E.     I  militært,  politisk,  sportsligt,  humant 
og  selskabeligt  Øjemed. 

Det  kgl.  kbhvnske.   Skydeselskab   og   danske   Broderskab   har 

sin  Oprindelse  fra  „Hellig  Trefoldigheds  Lav  udi  det  danske  Kompagni" 
eller  „Det  danske  Kompagni",  som  nævnes  første  Gang  1443  i  Chrf.  at 
Bayerns  Stadsret,  og  hvis  ældste  kendte  Skraa  er  af  ^^/g  1447.  Selskabet 
havde  udelukkende  et  selskabeligt  Formaal,  som  det  plejede  ved  Drikkelag, 
Dans,  Majfest,  Skyden  til  Papegøjen  osv.,  og  optog  Medlemmer  af  alle 
Samfundsklasser,  Konger,  fyrstelige  Personer,  Adelsmænd,  Gejstlige,  Lærde, 
Handelsmænd  og  Haandværkere.  Kompagnihuset  laa  i  det  derefter  opkaldte 
Kompagnistræde  (nuv.  Nr.  16)  og  vendte  ogsaa  ud  til  Brolæggerstræde 
(Nr.  5);  1591-92  udvidedes  det  med  en  grundmuret  Bygning  ud  til  Kom- 
pagnistræde. Huset,  der  ligesom  den  nuv.  Skydebane,  i  lang  Tid  var  „det 
fine  Sted"  til  Afholdelsen  af  Bryllupper  og  Gæstebud,  blev  1676-79  be- 
nyttet til  Opholdssted  for  svenske  Krigsfanger;  1682  blev  det  solgt,  og 
Pengene  benyttedes  til  Betaling  af  Byens  Gæld;  i  Branden  1795  forsvandt 
det.  Allerede  1619  fik  Selskabet  en  Skydebane  uden  for  Vesterport  (nuv. 
Vesterbrog.  69-71),  senere  fik  det  en  anden  Plads  smstds.,  ligesom  det 
efterhaanden  havde  Skydebane  flere  Steder,  saaledes  uden  for  Nørreport  og 
efter  1746  hos  Agent  Andr.  Bjørn  paa  Bjørnsholm  paa  Christianshavn.  I 
17  51    overlod  Kongen  det  atter  Plads  uden  for  Vesterport,   paa  dets  nuv. 


Militære,  politiske,  selskabelige  og  andre  Foreninger  m.  m. 


387 


Grund,  hvor  det  holdt  sin  første  Fugleskydning  i  17  53.  Selskabet,  som 
fra  1673  var  blevet  kaldt  „Skydekompagniet",  fik  sit  nuv.  Navn  i  17  76, 
og  dets  nuv.  Bygning,  Skydebanen,  opførtes  1782-87  (Grundst.  nedlagt 
29/i  1782,  indviet  ^^g  1787)  af  Tømmermester  Boye- Junge;  1792  opførtes 
Sidefløjen,  hvorved  Bygningen  fik  den  ydre  Form,  som  den  endnu  har. 
Først  1812  blev  dog  Selskabet  Ejer  af  Grunden,  der  var  hen  ved  7  Td. 
Ld. ;  senere  har  det  maattet  afstaa  noget  af  den  dels  ved  Roskildebanens 
Anlæggelse  1847,  dels  ved  Gennemførelsen  af  Istedgade  1886  (1887  op- 
førtes den  store  Skydemur  ud  til  denne  Gade,  Arkitekt:  L.  Knudsen),  lige- 
som det  1894  frasolgte  et  Vænge,  saa  at  Grunden  nu  er  48,97  5  D  Al. ; 
1895-96  foretoges  en  Ombygning  af  „Skydebanen",  navnlig  opførtes  hele 
Sidefløjen    fra    ny,    og  der  føjedes  en  Sidefløj  til  Hovedbygningen  ind  mod 


Den  kgl.  Skydebane. 


Haven.  I  Lokalerne  er  der  ophængt  en  stor  Mængde,  til  Dels  interessante 
malede  Medlemsskiver.  C.  260  Medl.  (Se  N.  P.  Jensen,  Det  kgl.  kbh. 
Skydeselsk.  og  danske  Broderskabs  Hist.,  Kbh.    1901). 

Frimurerordenen.  Den  første  Loge  i  Kbh.  og  i  Danmark,  „Skt. 
Martin",  stiftedes  1743  af  russisk  Gesandtskabssekretær  G.  O.  v.  Miin- 
nich,  men  den  anerkendtes  først  1749  af  den  engelske  Storloge,  medens  en 
anden  Loge  i  Kbh.,  „Zorobabel",  alt  var  anerkendt  fra  London  1745. 
Efter  at  en  3.  Loge,  »Phønix",  var  stiftet  1762,  og  den  saakaldte  „strikte 
Observans"  havde  faaet  Indgang  i  Danm.,  forenedes  Logerne  under  Navn 
af  „Zorobabel  til  Nordstjærnen".  I  Logen  var  der  hidtil  kun  benyttet  tysk 
Sprog,  men  17  78  delte  den  sig  i  en  dansk,  „Zorobabel  til  Nordstjærnen" 
og  „Friedrich  zur  gekronten  Hoffnung"  (opkaldt  efter  Kronprinsen,  senere 
Fr.  VI);  først  1854  forenedes  de  igen  som  „Zorobabel  og  Frederik  til  det 
kronede  Haab",  der  1874  paa  Grund  af  det  store  Medlemstal  deltes  i  3 
Afdelinger,   „Zorobabel",   „Nordstjærnen"   og   „Christian",  tiis.  kaldte  „Skt. 

25* 


388 


Bygninger  og  Institutioner. 


Johannes  Logen".  Under  Fr.  VII,  som  var  en  meget  ivrig  Frimurer,  ved- 
toges 1853  Overgangen  til  det  saakaldte  svenske  System,  ligesom  en  185  5 
i  Helsingør  stift.  Andreasloge  1857  flyttede  til  Kbh.  og  forenedes  med 
Logen  her.  —  Fra  Begyndelsen  havde  Logerne  Lokale  paa  Nytorv,  senere 
holdtes  Møderne  hos  flere  Brødre,  sidst  i  Pilestræde,  hvor  Møderne  aabnedes 
2^/2  1765.  I  1805-7  opførtes  en  egen  Logebygning  i  Kronprinsensgade  (ind- 
viet 7i  1807)  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  P.  Friis.  Den  solgtes  til 
Haandværkerforeningen  (se  S.  382).  og  den  nuv.  Logebygning,  i  Klerke- 
gade, opførtes  1867-68  (Grundst.  nedlagt  ^5  1867,  indviet  ^/j^  1868)  efter 
Tegn.  af  F.  V.  Tvede,  i  Kælder  og  3  Stokv. ;  paa  den  272  F.  lange  Fa9ade 
er  der  et  fremspringende  Midtparti  med  søjlesmykket  Portal.  Festsalen  er 
80X40  F.  og  26  F.  høj.    (Se  E,  N.  Ritzau,  Zorobabel  og  Fr.  til  det  kr. 


Frimurerlogen. 


Haab;  dens  Hist.  og  Medlemsfortegnelse  fra  de  ældste  Tider  indtil  ^Vi2 
1881,  Kbh.    1882). 

Sølieutenantselskabet,  stift.  1784,  har  til  Formaal  ved  Udveksling 
af  Tanker,  Anskuelser  og  Oplysninger  at  fremme  de  Kundskaber,  der 
kunne  gavne  den  danske  Marines  Officersstand ;  det  udsætter  Prisspørgs- 
maal  til  Besvarelse  af  Medlemmerne  samt  udgiver  „Tidsskr.  for  Søvæsen". 
Kongen  er  Protektor.    C.  180  Medl. 

Borgervennen  af  1788,  Stormgade  4,  Forsørgelses-,  Understøttelses- 
og  Laaneselskab  for  Borgerstanden;  Formuen  var  Vi  1^05:  329,642  Kr., 
kontingentydende  Medlemmer:    1381. 

Studenterforeningen,  Holmens  Kanal.  Foreningen  blev  stift.  ^^7  1820 
paa  Initiativ  af  nogle  af  Regensens  Alumner  „til  Videnskabeligheds  og  Broder- 
sinds Fremme".  En  i  1839  stift.  „Akademisk  Læseforening"  („Academi- 
cum")  som  Opposition  mod  Foreningen  gik  atter  op  i  denne  1844,  og 
den    vedblev   at    være    Samlingspunkt    for    alle    Studenter,    indtil  Splittelsen 


Militære,  politiske,  selskabelige  og  andre  Foreninger  m.  m. 


389 


indtraadte  med  Stiftelsen  af  Studentersamfundet  (se  ndfr.).  Om  Studenter- 
sangforeningen se  S.  37  7.  —  Foreningen  havde  først  Lokale  paa  Kjøb- 
magergade  (nuv.  Nr.  52)  og  fra  1824  paa  Hj.  af  Admiral-  og  Bold- 
husgade, hvor  den  —  med  Undtagelse  af  1835-44,  da  den  var  til  Huse 
i  Peschiers  Gaard,  den  nuv.  Landmandsbank  —  var  indtil  1863,  da  den 
^Vé  flyttede  til  sin  egen,  nav.  Ejendom,  en  smuk,  3  Stokv.  høj  Bygning, 
der  tidligere  dannede  den  Midtpavillon,  som  forbandt  de  to  Fløje  i  Hol- 
mens Hovedmagasinbygning,  men  som  var  bleven  ombygget  1861-63,  med 
delvis  Benyttelse  af  de  gamle  Mure,  efter  Tegn.  af  J.  D.  Herholdt  og  deko- 
reret af  Constantin  Hansen  (den  gamle  Pavillon,  der  havde  et  lille  Spir 
med  en  Neptunsfigur,  og  som  benyttedes  til  Søkortarkiv  og,  i  øverste  Stokv., 
til  Modelkammer,  er  afbild,  hos  Thurah).    Ved  Fa9aden  staar  en  Broncebuste 


Studenterforeningen,  med  Niels  Juels  Statue. 


(af  V.  Bissen)  af  Carl  Ploug,  afsløret  ^^/^q  1895,  ved  Indgangen  en  Buste 
af  Sokrates.  I  den  store  Solennitetssal  i  øverste  Stokv.  findes  Marmorbuster 
af  Baggesen,  Tegner,  Oehlenschlæger,  J.  L.  Heiberg,  Holberg,  Fr.  VII,  Thor- 
valdsen, H.  C.  Ørsted,  Orla  Lehmann,  Ploug,  Chr.  Winther,  H.  N.  Clausen, 
J.  N.  Madvig  og  P.  Schram  (de  to  sidste  af  H.  V.  Bissen),  Chr.  Richardt  (af 
V.  Bissen),  J.  C.  Hostrup  (af  Peters),  J.  P.  E.  Hartmann  (af  Saabye),  F. 
Paludan-Miiller  (af  Th.  Stein)  og  Poul  Møller  (af  Hasselriis).  Af  andre  Kunst- 
værker nævnes:  i  Konversationsstuen  Gibsbuster  af  Ewald  og  Wessel,  Inge- 
mann og  H.  Hertz  (de  to  sidste  af  H.  V.  Bissen),  Edv.  Lembcke  (af  V.  Bissen) 
og  Johs.  Helms  (af  Th.  Stein);  i  Spillestuen  Marmorbuste  af  J.  L.  Runeberg 
(af  U.  Runeberg)  og  Gibsbuste  af  Weyse;  i  Sangforeningens  Lokale  Marmor- 
buster af  Hartmann  og  Heise;  over  Døren  til  Konversationsstuen  et  Bas- 
relief: Orfeus  (af  Jerichau),  og  paa  Trappen  Broncebuste  :  Diogenes  (af  Peters). 
Foreningen  har  et  c.  46,000  Bd.  stort  Bibliotek  og  c.  1400  Medl.  (Se  H. 
C.  A.  Lund,  Studenterforeningens  Hist.   1820-70,   2  Dele,  Kbh.    1896-98). 


390  Bygninger  og  Institutioner. 

Det  borgerlige  Skydeselskab  „Vaabenbrødrene"  er  stift.  ^^9  l^^^ 
af  Oberstlieutn.  J.  G.  F.  Garbrecht;  det  bestod  oprindelig  af  tjenestegørende 
i  det  borgerlige  militære  Infanteri.  Det  holder  Skiveskydning  og  yder 
Understøttelse  til  fhv.  Medlemmer,  disses  Enker  eller  Børn;   83  Medl. 

Kunstnerforeningen  af  i8.  Nov.,  stift.  1842  (eller  1843),  har  navnlig 
til  Formaal  at  fremme  det  selskabelige  Samliv  mellem  bildende  Kunstnere, 
Musikere  og  Forfattere  og  virke  for  deres  Interesser  bl.  a.  ved  Aflioldelse 
af  alm.  Kunstnermøder;  316  Medl.  (Se  J.  Clausen^  Kunstnerf.  af  18.  Nov., 
Et  Tilbageblik,  Kbh.    1902). 

Den  alm.  danske  Lægeforening,  stift.  1857,  har  til  Formaal  at 
være  et  Sammenknytningspunkt  for  Landets  Læger  og  et  Organ,  gennem 
hvilket  de  kunne  virke  baade  indadtil  og  udadtil  i  Sager  og  Forhold,  der 
have  Betydning  saavel  for  Lægestanden  som  for  andre  Samfundsklasser. 
1235  Medl. 

De  danske  Vaabenbrødre,  stift.  ^^\^  1859  (af  Kapt.  Mich.  Gjørup),  af- 
sluttet ^^/g  1878  (efter  ^/^  1885  kan  optages  ekstraord.  Medl.,  der  ikke  gøre 
Krav  paa  Selskabets  Goder),  bestaar  af  Mænd,  som  i  Krigstid  have  hørt  til 
Hæren  eller  Flaaden;  Selskabets  Formaal  er  at  holde  Krigens  Minder  i  Hævd 
for  derved  at  vække  og  styrke  Folkeaanden,  at  arbejde  til  Gavn  saavel  for 
Invaliderne  som  for  de  øvrige  Medlemmer  ved  Oprettelsen  af  Hjælpe-,  Syge- 
og  Begravelseskasser,  at  knytte  Medlemmerne  sammen,  hvilket  søges  op- 
naaet  ved  selskabelige  Sammenkomster,  ved  Udgivelsen  af  et  Tidsskrift  og 
ved  Bogsamlinger.  Medlemstallet  var  ^lo  1^04  8348  (hvoraf  1338  i  Afd. 
i  Kbh.),  fordelte  i    157   Afdelinger  over  hele  Landet. 

Medicinsk  Forening,  stift,  ^^/^q  1860,  har  til  Formaal  at  danne  et 
Forbindelsesled  mellem  ældre  og  yngre  Medicinere;   270  Medl. 

Akademisk  Skytteforening,  stift.  ^\^  1861,  er  organiseret  som  et 
uniformeret  Korps  med  militær  Disciplin;  dets  Øvelser,  der  ledes  af  Officerer 
af  Hæren,  bestaa  af  Skydning,  Eksercits  og  Felttjeneste.  Ved  Udg.  af  1904: 
367   aktive  og   155   passive  Medl. 

Kjøbenhavns  Skytteforening,  stift.  1862,  har  til  Formaal  ved  Øvelse 
i  Riffelskydning  at  forberede  unge  Mænd  til  at  indtræde  i  Hæren  og  at 
vedligeholde  og  udvikle  Skydefærdigheden  hos  de  ældre  til  Fremme  af 
Fædrelandets,  særlig  Hovedstadens  Forsvar.  Ved  Udg.  af  1904:  1943  aktive 
og  344  passive  Medl. 

De  danske  Skytteforeninger,  der  væsentlig  skylde  den  nationale 
Bevægelse  efter  Krigen  1864  deres  Oprettelse,  have  til  Formaal  ved  Ud- 
bredelse af  Færdighed  i  Skydning  og  Legemsøvelser  at  udvikle  Evnen  og 
styrke  Viljen  til  at  forsvare  Fædrelandet,  at  forberede  unge  Mænd  til  at 
indtræde  i  Hæren,  m.  m.  Der  er  30  Amtsskytteforeninger  med  1300  Skytte- 
kredse, som  tælle  c.  43,800  aktive  og  16,150  bidragydende  Medl.;  aarl. 
Tilskud  fra  Staten:  55,000  Kr.  Overbestyrelsen  (i  Kbh.),  9  Medl., 
har  den  udøvende  Myndighed  i  alle  Fællesanliggender. 

Den  grevelige  Hjelmstjerne-Rosencroneske  Stiftelse,  traadt  i 
Virksomhed  1862  —  oprettet  ^^/^  1809  af  Greve  H.  G.  Rosencrone 
og  Hustru  Agnete  Marie,  f.  Hjelmstjerne,  ved  Fundats  af  ^/^  1811  og 
^^/i  1822  — ,  har  til  Hovedformaal  „at  lindre  uforskyldt  Trang,  bidrage 
til  lykkelige  Ægteskabers  Formerelse  i  Næringsstånden,  understøtte  fremad- 
stræbende, uformuende  Ungdom,  udbrede  Kultur  og  Videnskabelighed  samt 
opmuntre   Talenters    heldige   Udvikling".     En   Tredjedel   af   dens   aarl.  Ind- 


Militære,  politiske,  selskabelige  og  andre  Foreninger  m.  m.  391 

tægter  lægges  op  til  Formuens  Forøgelse,  de  andre  Tredjedele  fordeles  efter 
et  vist  Forhold  mellem  Danmark  og  Norge.  Den  for  Danm.  bestemte  Del 
bruges  til:  i  1.  Klasse  at  understøtte  gamle,  svage  Tjenestefolk  af  begge 
Køn,  i  2.  Klasse  Piger,  der  gifte  sig  i  Haandværksstanden,  3.  Klasse  hjælper 
Enker  til  at  opdrage  uforsørgede  Børn,  4.  yder  Understøttelse  til  viden- 
skabelige Arbejder  i  Fædrelandets  Historie  og  støtter  unge  Videnskabsmænd 
samt  giver  Præmier  for  Besvarelse  af  vidensk.  Opgaver,  5.  giver  aarl.  Bidrag 
til  det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskab  og  støtter  Talenters  Udvikling  bl. 
Kunstnere  (undt.  Musikere)  og  Haandværkere.  Stiftelsen  styres  under  den 
danske  Regerings  Overtilsyn  af  to  Direktører.  Kapitalformuen  var  ^^/^g 
1903:  2,357,757  Kr. 

Fremtiden,  stift.  ^Vs  l^^^  ^^^^^  Forslag  af  Direktør  J.  Hellmann, 
Forsørgelsesforening  for  Mænd  og  Kvinder,  hvis  Hovedbeskæftigelse  er 
Litteratur,  Undervisning,  Kunst  og  Polyteknik.  Grundtanken  er,  at  enhver 
Deltager  ved  Produktet  af  sin  vante  Virksomhed  skal  sættes  i  Stand  til  at 
erhverve  en  opsparet  Kapital  for  sin  og  sin  eventuelle  Enkes  Alderdom, 
og  at  disse  Bidrag  reahseres  samlede  paa  den  for  Foreningen  fordelagtigste 
Maade.  Dens  Formaal  er:  at  tjene  til  Alderdomsforsørgelse  og  Laanekasse 
for  Medlemmerne,  at  være  Enkepensionskasse  for  de  gifte  Medlemmers  even- 
tuelle Enker,  at  yde  ethvert  Medlem,  der  har  betalt  15  Aars  Kontingent, 
ved  Døden  en  Begravelseshjælp  og  at  tilstaa  Legater,  Understøttelser  og 
Huslejehjælp  til  Medlemmer.  Foreningen  foranstalter  aarl.  Bortlodninger  af 
Kunstværker,  Skrifter  og  Musikværker,  som  den  selv  har  forlagt.  Ved  Udg. 
af  1903  var  der  369  Medlemmer,  hvoraf  118  pensionsnydende,  60  even- 
tuelle og  28  aktuelle  Enker.  Kapitalformuen  ^i/^^  1903:  537,671  Kr., 
hvoraf  Reservefonden  var  46,662  Kr. 

Musiker  foreningen  i  Kbh.,  stift.  ^Vio  1^65,  yder  alle  Medl.  en  aarl. 
Pension  af  indtil  150  Kr.  fra  det  fyldte  60.  Aar  og  deres  Enker  det  halve; 
f.  T.   97  Medl.,   67   Pensionister  og    1 1   Huslejenydere. 

Kgl.  dansk  Yachtklub,  stift.  1866  under  Navn  af  „Dansk  Forening 
til  Lystsejlads",  har  til  Formaal  at  fremme  Sejlsporten  i  Danmark,  ^/g  1905: 
1061  Medlemmer.  —  Klubben  har  Fartøjsstation  ved  Langelinie  og  Lokaler 
paa  1.  Sal  i  den  paa  Langelinie  af  Kommunen  i  1901-2  opførte  Pavillon, 
for  største  Delen  bygget  af  Træ  og  Jærn  (Arkitekt:  Fr.  Koch;  se  „Archi- 
tekten"    ^^^  1902). 

Kbhs.  Roklub,  stift.  1866,  den  første  Roklub  i  Landet;  Klubhus  ved 
den  nye  Baadehavn  i  Kalvebodstrand. 

Den  Råben  Levetzauske  Fond,  stift,  ved  Testam.  af  ^/g  1868  og 
^^/4  1869  af  Gehejmekonferensrd.,  Kmhr.  C.  V.  Raben-Levetzau  til  Bremers- 
vold  og  Beldringe  og  Hustru,  med  400,000  Rd.  til  bedste  for  nyttige  og 
veldædige  offtl.  Indretninger  som  overhovedet  til  Gavn  for  det  almindelige. 
Efter  at  en  Del  af  Renten  er  henlagt  til  Fondens  Forøgelse,  anvendes  aarl. 
Halvdelen  til  sociale  Formaals  Fremme,  navnlig  som  Bidrag  til  Foreninger, 
Selsljcaber  og  Stiftelser,  en  Fjerdedel  anvendes  til  velgørende  Foreninger  og 
en  Fjerdedel  til  bedste  for  Kunst  og  Videnskab.  Kapitalformuen  var  ^^Ii2 
1904:    1,582,672  Kr.,  hvoraf  Virksomhedskapitalen  var    1,387,784  Kr. 

Dansk  Kvindesamfund,  stift.  1871,  har  til  Formaal  „at  virke  for 
Kvindernes  almenmenneskelige  Udvikling,  for  deres  Uddannelse  til  selvstæn- 
digt Erhverv  og  for  at  forbedre  deres  Stilling  i  Familien,  Samfundet  og 
Staten''.     Det    virker    dels    ved    at   understøtte   unge  Kvinder,  der  uddanne 


392  Bygninger  og  Institutioner. 

sig  til  Handel  eller  Haandværk,  eller  som  ville  gaa  den  studerende  Vej  el. 
lign.,  dels  ved  at  oprette  Skoler  (Handelsskolen  for  Kvinder,  se  S.  214, 
Tegneskolen,  se  S.  258),  som  give  en  saadan  Uddannelse,  og  dels  ved  at 
fremkalde  mundtlig  og  skriftlig  Drøftelse  af  Spørgsmaal,  der  vedrøre  Kvin- 
dens Stilling.  Det  udgiver  Ugebladet  „Kvinden  og  Samfundet".  C.  2500 
Medlemmer. 

De  Spannjerske  Legater,  stift,  ved  Testam.  af  ^^  1872  (Fundatsen 
konfirm.  ^^/^  1879)  af  Skomagermester  J.  E.  Spannjer  (f  1872),  have  det 
Formaal  at  virke  „i  for  det  offentlige  gavnlig  velgørende  Øjemed",  navnlig 
ved  Understøttelse  af  Stiftelser  og  Institutioner  i  Kbh.  og  Frederiksberg. 
De  have  en  Bestyrelse  paa  3  Medl.  samt  en  af  Justitsministeriet  udnævnt 
Revisor.    Legatformuen  var  April    1904  c.   2,41  7,000  Kr. 

Foreningen  til  Dyrenes  Beskyttelse  i  Danmark,  stift.  ^^/^  1875 
af  Ingeniør  Viggo  Schmidt,  har  til  Formaal  at  modvirke  Mishandling  af 
Dyr  af  enhver  Slags  samt  ved  Belønninger  og  paa  anden  Maade  at  søge 
at  bidrage  til  en  god  Behandling  af  Dyrene.  Foreningen  har  7  5  Kredse  i 
Købstæderne  og  paa  Landet  (deribl.  en  Kvindekreds)  og  udgiver  Maaneds- 
bladet   „Dyrevennen".    Kongen  er  Protektor. 

Foreningen  „Det  rede  Kors",  stift.  187  5,  anerkendt  af  Regeringen 
1876,  har  til  Formaal  paa  Grundlag  af  Beslutningerne  paa  Genferkonferencen 
af  1863  at  supplere  den  Virksomhed,  der  fra  Statens  Side  udfoldes  til 
syges  og  saaredes  Pleje  under  Krigsforhold.  Den  uddanner  dertil  egnede 
Kvinder  til  Sygeplejersker,  som  stilles  til  Raadighed  for  Publikums  private 
Sygepleje,  for  ubemidlede  Folks  Vedk.  enten  mod  nedsat  Betaling  eller  gratis, 
saavidt  Foreningens  Midler  tillade  det.  Fra  Aar  1900  er  der  oprettet 
særlige  „Dameafdelinger"  for  at  virke  for  Foreningens  Udbredelse  og  yde 
Hjælp  under  Krig,  Epidemier  eller  andre  Nationalulykker.  Kongen  er  Pro- 
tektor. 

Selskabet  for  Historie,  Litteratur  og  Kunst,  stift.  1876  paa  Forslag 
af  Bibliotekar  Chr.  Bruun,  har  til  Formaal  at  fremme  de  humanistiske 
Studier  og  at  bringe  disse  Studiers  Dyrkere  og  Velyndere  i  nærmere  per- 
sonligt Forhold  til  hverandre,  navnlig  ved  regelmæssige  Møder  om  Vinteren 
med  Foredrag;  150  Medl.  (Se  E.  Elberling,  Selsk.  for  H.,  L.  og  K. 
1876-1901,  udg.   som  Manuskript,  Kbh.    1902). 

Den  international  evangeliske  Afholdsforening  „Det  blaaKors", 
stift.   ^^9  187  7,   virker  paa  kristeligt  Grundlag;    50   Lokalforeninger. 

Foreningen  mod  Lovbeskyttelse  for  Usædelighed  er  stiftet 
1877. 

Socialdemokratisk  Forbund,  stift,  ^^/g  1878,  har  til  Formaal  at 
virke  for  de  socialistiske  Ideers  Udbredelse  og  for  Arbejdernes  politiske 
Organisation  samt  for  deres  Repræsentation  i  Rigsdag  og  Kommunalbesty- 
relse. —  Forbundet  ejer  Bygningen  Rømersgade  22  (før  „Lyceum",  se  S. 
223). 

Odd-Fellows,  Independent  Order  of,  hvis  første  Loge  i  Kbh.  op- 
rettedes ^^/g  1878,  er  ligesom  Frimurerordenen  et  hemmeligt  Selskab  med 
filantropiske  Formaal,  navnlig  „at  besøge  de  syge,  hjælpe  de  trængende, 
begrave  de  døde  og  opdrage  de  forældreløse".  Ordenen  tæller  i  Danmark 
29  Loger  og  c.  3100  Medl.  samt  har  en  Formue  paa  c.  1  Mill.  Kr. 
Ordenen  holdt  sine  første  Møder  Østergade  15  (Kongens  Klub),  boede 
derpaa  i   5   Aar  til  Leje    i  Kapellet  i  St.  Kongensg.   55  (se  S.  98)  og  flyt- 


Militære,  politiske,  selskabelige  og  andre  Foreninger  m.  m.  393 

tede  1883  til  N.-Voldg.  23,  som  et  Aktieselsk.  af  Brødrene  havde  købt, 
og  hvor  der  opførtes  en  Bagbygning  til  Ordensbrug;  1901  flyttedes  7  af 
Logerne  ud  i  Palæet  i  Bredgade,  som  Ordenen  havde  købt  (se  S,  158); 
to  andre  Loger  bleve  i  N.-Voldg.,  indtil  den  sidste  ogsaa  flyttede  ud  i 
Bredgade  i  Jan.    1905,  hvorpaa  Aktieselskabet  solgte  Bygningen  i  N.-Voldg. 

De  danske  Forsvarsbrødre  i  Kbh.,  stift.  ^9/^  1879,  et  Selskab,  der 
bestaar  af  Mænd,  som  have  tjent  eller  tjene  i  Hæren  og  Flaaden  og  have 
gennemgaaet  en  Rekrutskole  eller  en  dertil  svarende  Uddannelse,  har  til 
Formaal  at  virke  hen  til,  at  enhver  dansk  Mand  anser  det  for  en  Hæder 
at  bære  Vaaben  for  sit  Fædreland;  det  yder  Medlemmerne  Syge-  og  Be- 
gravelseshjælp  samt  Pengelaan.    C.  2200  Medl. 

Skuespillerforeningen,  stift,  ^^/g  187  9,  en  Understøttelsesforening  for 
Mænd  og  Kvinder,  hvis  Hovedbeskæftigelse  er  dramatisk  Kunst,  har  til 
Formaal  at  yde  sine  ordinære  Medlemmer  Syge-  og  Begravelseshjælp  samt 
Alderdomsunderstøttelse ;  der  er  ogsaa  ekstraordin.  Medl.  (Folk  i  alle  Livs- 
stillinger). Dens  Fond  var  Juni  1904:  161,764  Kr.  1905:  290  ordin.  og 
64  ekstraord.  Medl. 

Selskabet  for  Sundhedsplejen  i  Danmark,  stift,  ^^lo  1879,  har 
til  Formaal  at  udbrede  Kundskab  om  Sundhedspl.  og  fremme  gavnlige  Re- 
former i  hygiejnisk  Hens. ;  udgiver  „Tidsskr.  for  Sundhedspleje"  ;  c.  350  Medl. 

Danmarks  Afholdsforening,  stift.  1879,  er  dannet  af  de  lokale 
Afholdsforeninger  rundt  om  i  Landet,  som  fordre  helt  Afhold  fra  berusende 
Drikke;  den  har  til  Formaal  at  lede  Virksomheden  saaledes,  at  den  alm. 
Mening  vendes  mod  Drikfældigheden,  og  at  der  ad  Lovgivningens  Vej 
fremkaldes  Indskrænkninger  i  Tilvirkningen  og  Salget  af  berusende  Drikke. 
Den  omfatter  57  Kredse  med  c.  1000  lokale  Foreninger  med  c.  65,000 
Medl.;  den  virker  særlig  ved  Afholdelsen  af  Foredrag.  Staten  bidrager 
aarl.  10,000  Kr.  Kjøbenhavnskredsen  har  9  Afdelinger.  {M.  Balle  og  F. 
Nielsen,  Jubilæumsskr.  ved  Danm.  Afholdsforenings  25  Aars  Jubilæum 
187  9-1904,  Kbh.  1904).  —  Desuden  er  der  flere  Afholdsforeninger,  som 
Independent  Order  of  Good  lemplars  (L  O.  G.  T.),  en  international  Orden, 
der  indførtes  her  i  Landet  1880,  og  hvis  Medl.  forpligte  sig  til  livsvarig 
Totalafholdenhed,  Afholdssamfundet^  stift,  ^^/s  1889,  der  har  til  Formaal 
at  udbrede  Kendskab  til  Alkoholens  skadelige  Virkninger  og  modarbejde 
dens  Brug,  og  Templar- Ordenen  (Tempiars  of  Temperance),  et  her  i 
Landet  1886  indført  internationalt  Selskab,  der  dog  tillader  Nydelsen  af 
skattefrie  Ølsorter. 

Journalistforeningen,  stift,  ^/g  1880,  har  til  Formaal  at  virke  for  Pres- 
sens alm.  og  Journalisternes  egne  fælles  Interesser.  Til  Foreningen  er  knyttet 
et  Hjælpefond,  en  Alderdomsforsørgelseskasse  og  et  Alderdomshjem  (se  S. 
317).     1905:  266  Medl.    (Se  C.  Behrens,  Ved  Journalistf.  Jubil.,  Kbh.  1905). 

Officersforeningen  i  Kbh.,  stift,  "^/e  1880,  har  til  Formaal  at  fremme 
Samlivet  mellem  Officerer  og  andre  med  dem  ligestillede  Embedsmænd,  og 
derved  virke  for  de  militære  Interesser;   c.   600  Medl. 

Højres  Arbejder  og  Vælgerforening  er  stift,  ^/jq  1881. 

Belønnings-  og  Forsørgelsesforeningen  for  Tyender  i  Kbh,  og 
Omegn,  stitt.  1881  paa  Initiativ  af  Dronn.  Louise,  har  til  Formaal  1)  at 
belønne  mandl.  og  kvindl.  Tyende,  som  forbliver  i  sin  Tjeneste  mindst  5 
Aar,  ved  Anerkendelsesbeviser  og  Pengebelønninger,  der  indsættes  paa 
Sparekassebøger,  og  2)  at  aabne  kvindl.  Tyende  Adgang  til  en  paa  Grundlag 


394 


Bygninger  og  Institutioner. 


af  Selvhjælp    tilvejebragt    Forsørgelse.     Foreningens    Omraade    er  delt  i  80 
Kredse. 

Færøisk  Forening  („Forayingafelag"),  stift.  1881  ved  Færingers 
Samliv  paa  Regensen  i  1870'erne,  har  til  Formaal  at  vække  og  vedlige- 
holde Kendskab  til  færingske  Forhold  og  samle  herboende  Færinger  til 
selskabelige  Sammenkomster;  den  har  udgivet  en  færingsk  Antologi,  H.  Thu- 
ren:  „Dans  og  Kvædedigtning  paa  F.",  og  et  Medlemsblad.  C.  100  Medl. 
Studentersamfundet,  stift.  ^/^  1882  særlig  paa  politisk  og  demokratisk 
Grundlag  ved  Udtrædelsen  af  en  Del  radikalt  sindede  Medlemmer  af  Stu- 
tenterforeningen.  Samfundet  fik  en  Tid  en  Del  Betydning  for  Byens 
og  Landets  politiske    og    sociale    Liv    ved    sin   Deltagelse    i   herhenhørende 

Spørgsmaal    og    Opret- 
telsen af  en  hel  Række 
Institutioner,  der  stræbte 
at    knytte     Forbindelse 
mellem    Studenterne   og 
det   almene   Folk.    Saa- 
ledes  oprettedes  allerede 
i   Stiftelsesaaret  Studen- 
ter sa  m  fundeis     Aften  - 
undervisning  for     Ar- 
bejdere    (-Vi2      1882), 
senere  fortsat  som   Stu- 
dentersamfundets     Un- 
dervisningsrækker,   stif- 
tet   i    1900,    der    have 
til   Formaal  at   lade  af- 
holde     sammenhængen- 
de   Foredrag    i    By    og 
paa  Land.  Oktober  1885 
oprettedes      Studenter- 
samfujidets     Retshjælp^ 
der   har   til  Formaal  at 
yde    ubemidlede    veder- 
lagsfri,   retskyndig    Bi- 
stand   i    retslige    Anlig- 
gender.     Studentersam- 
fundets Museumsudvalg   oprettedes   ^/g  1892,   dets  Arbejderkoncerter    189  7 
(for   at    skabe   Kendskab  til  god  Musik  hos  Arbejdere  og  andre,  som  leve 
under   samme   Kaar),    dets    Oplysningsforening   i    November    1903    (for    at 
skaffe    Midler    til    Samfundets     Virksomheder     til    Oplysningens    Fremme), 
dets    Søndagsskoie    i    1903    (gratis    Undervisning    uden    religiøs   Tendens). 
Samfundet   har    c.    900  Medlemmer.    —    Samfundet  havde  fra  Begyndelsen 
Lokaler   i   Badstuestræde   Nr.    11,    derpaa    fra    1893    Nørre voldg.   92     (Ar- 
bejderforeningen   1860),    indtil    det    i    1901   flyttede  til  det  saakaldte   „Stu- 
denterhus'',   Studiestræde    lige    over    for   Vor  Frue  Kirke,  opf.    1899-1901, 
indviet  ^6  ^^^^  (Arkitekter:    Jeppesen  og  C.  Thonning).     Af  Kunstværker 
nævnes    en    Athenestatue    i    forskelligfarvet   Marmor   og   Bronce   (Billedhug- 
ger:   Rolf    Harboe);    Trappegangen    er    dekoreret    med    Fresker   (af   Oscar 
Matthiesen). 


Studenterhuset. 


Militære,  politiske,  selskabelige  og  andre  Foreninger  m.  m.  395 

Dansk  Fredsforening,  stift.  ^^^  1882  (oprind!.:  „Forening  til  Dan- 
marks Neutralisering"),  har  til  Formaal  at  virke  for,  at  Danm.  erklærer  sig 
vedvarende  neutral,  at  der  afsluttes  vedvarende  Voldgiftstraktater  mellem 
Danm.  og  andre  Stater,  og  at  det  nordslesvigske  Spørgsmaal  løses  ad 
fredelig  Vej  i  Overensstemmelse  med  Grundsætningen  om  Folkenes  Selv- 
bestemmelsesret. Den  udgiver  et  Medlemsblad  „Fredsbladet".  Der  er  c. 
80  stedlige  Kredse  med  c.  8000  Medl. 

Den  konservative  Klub  er  stift.  ^12  1882. 

Kbhs.  liberale  Vælgerforening  er  stift,  ^^/j^  1883. 

Foreningen  til  Hovedstadens  Forskønnelse,  stift,  ^/g  1885,  søger 
at  naa  sit  Formaal  særlig  ved  paa  dertil  egnede  Steder  at  anbringe  Kunst- 
værker eller  Genstande  af  dekorativ  Karakter.  Særlig  nævnes  det  1894 
opstillede  Springvand  paa  Højbroplads,  tegnet  og  modell.  af  Edv.  Petersen, 
Storkene  modell.  af  H.  V.  Bissen ;  ligeledes  efter  Reguleringen  af  Graabrødretorv 
ved  Fjærnelsen  af  Slagterboderne,  der  erstattedes  med  et  lille  Haveanlæg, 
den  af  Foreningen  bekostede  Dekorering  i  forskellige  Farver  af  de  for  det 
meste  ældre  Huse  paa  Torvet  (fuldendt  Juni  1904).    Sept.  1905:   24  1  Medl. 

Arbejdernes  Værn,  stift,  ^^/g  1885,  har  til  Formaal  at  modarbejde 
Socialismen  og  at  støtte  Arbejderne,  dels  ved  at  anvise  Arbejde,  dels  ved 
at  yde  Understøttelse  til  Arbejdere,  der  lide  under  socialistisk  Tryk. 

Union  af  danske  Cykleklubber  er  stiftet  ^^j^q  1885. 

Samfundet  til  Ædruelighedens  Fremme,  stift.  ^Vi2  1885,  har  til 
Formaal  at  raade  Bod  paa  de  berusende  Drikkes  skadelige  Følger,  navnlig 
ved  Udgivelsen  af  Skrifter  og  ved  at  oprette  Redningshjem;  det  har  op- 
rettet  „Godthaab"   ved  Holstebro  (se  V.  S.  465). 

Lyst  fiskeriforeningen,  stift.  ^^1^^  1886,  har  til  Formaal  at  skaffe  dens 
Medlemmer  Lejlighed  til  at  udøve  Ferskvandsfiskeri;  den  afholder  ugtl. 
Sammenkomster,  forpagter  Søer  og  Moser  til  Adgang  for  Medlemmerne  og 
virker  for  lovbefalet  Fredning  af  Ferskvandsfiskeri;  udgiver  „Lystfiskeri- 
tidende".   Den  har   100  Medl. 

Forbrugsforeningen  for  Embeds-  og  Bestillingsmænd  samt 
Læger,  stift.  1886,  har  til  Formaal  ved  de  Midler,  som  Samvirken  tilsteder, 
at  forskaffe  dens  Medlemmer  deres  Livsfornødenheder  i  gode  Varer  og  bil- 
ligere end  sædvanligt;   3765  Medl. 

Sønderjydsk  Centralforening,  stift.  ^6  1887  med  patriotisk  Formaal, 
danner  en  Afdeling  af  „De  samvirkende  sønderjydske  Foreninger  i  Danmark'^ 

Kbhs.  Amatør  Sejlklub,  stift.  1^/3  1891,  har  een  Afdeling  for  Sejl- 
sportsmænd og  een  for  Medlemmer,  som  ønske  Uddannelse  hertil.  Klubben 
har  Stationsskib  (Briggen  „Hvalfisken")  ved  Langelinie.  Klubben  har  f.  T. 
af  Medl.    74  Fartøjsejere,   97   i  første  og    170  i  2.  Afdeling,  i  alt  341. 

Foreningen  af  Officerer  uden  for  aktiv  Tjeneste,  stift.  1891, 
har  til  Formaal  at  vedligeholde  og  fremme  de  ikke  tjenstgørende  Officerers 
Uddannelse.  Foreningen,  hvis  Medl.  (^^/g  1905  :  502)  ere  spredte  over 
hele  Landet,  er  delt  i   6   Kredse. 

De  danske  Krigsinvalider,  et  ^1^  1892  stift.  Selskab,  der  har  til 
Formaal  at  yde  Hjælp  til  Krigsinvalidernes  Enker   og  Børn  under   14  Aar. 

Studenterhjemmet,  stift,  ^^/g  1892,  med  det  Formaal  at  skaffe  de 
kristelige  Interesser  blandt  Studenterne  et  Hjemsted.  C.  480  Medl.  — 
Hjemmet  havde  først  Lokaler  i  Studiestræde  14,  indtil  det  ^9  1895  flyttede 
ind  i  Pustervig  8,   hvor  der  tillige  er  Pensionat  for  Studenter. 


396  Bygninger  og  Institutioner. 

Danmarks  Agrarforening,  stift.  1893,  har  til  Formaal  at  støtte 
Landbrugernes  sociale  og  økonomiske  Interesser  ved  at  opnaa  Indflydelse 
paa  Lovgivningsmagten,  særlig  ved  Valgene  til  Rigsdagen.    C.  30,000  Medl. 

Dansk  Forfatterforening,  stift,  ^^/g  1894,  har  til  Formaal  at  vare- 
tage danske  Forfatteres  Interesser  i  Indland  og  Udland  og  tilvejebringe 
et  Understøttelsesfond;  den  har  to  Afdelinger,  en  skønlitterær  og  en  viden- 
skabelig.   C.    1  50  Medl. 

Dansk  Idræts  Forbund,  stift,  ^^/g  1896  (Centralforbund  for  Legems- 
øvelser),  oplager  Amatør-Foreninger. 

Fugleværneforeningen   „Svalen",  stift.  ^^/,2  1897. 

Foreningen  til  Værn  for  værgeløse  Dyr,  stift.  ^Vs  1898. 

Foreningen  til  lovordnet  Udryddelse  af  Rotter  i  Danmark  er 
stift,  af  den  ^/jj  1898  dannede  „Komité  til  Fremme  af  Rotternes  ratio- 
nelle Udryddelse". 

Dansk  Kvinderaad,  stift.  Marts  1899,  virker  for  Samarbejde  mellem 
danske  Kvindeforeninger  med  humane  Øjemed  og  søger  at  bringe  dem  i 
Forbindelse  med  udenlandske  af  samme  Art  og  repræsentere  dem  i  Ud- 
landet,  særlig  over  for  det  internationale  Kvinderaad. 

Nationalforeningen   for  Tuberkulosens  Bekæmpelse,   stift.  ^^/^ 

1901,  virker  hen  til  at  faa  oprettet  en  Række  Folkesanatorier  i  Landet. 
Foreningen,  der  nu  har  c.  24,000  Medl.,  har  oprettet  Folkesanatoriet  ved 
Silkeborg  (se  V  S.  915),  Folkesanatoriet  ved  Rye  (V  S.  916)  og  Folke- 
sanatoriet ved  Haslev  (V  S.  895). 

Det  sociale  Sekretariat  og  Bibliotek,  stift.  1901,  har  til  Formaal 
at  fremme  almen  social  Oplysning  og  virker  dels  ved  et  hist. -socialt 
Bibliotek,  dels  ved  et  Sekretariat,  der  indsamler  Efterretninger  om  de 
sociale  Reformbevægelser,  dels  gennem  et  Tidsskrift:  „Samfundskrav".  C. 
1000  Medl. 

Dansk   Forening  til  Kønssygdommenes  Bekæmpelse,  stift,  ^/^g 

1902,  har  150  Medlemmer.  Det  har  i  1905  oprettet  Børnesanatoriet  „Lille- 
hjem"  ved  Taastrup  for  Børn  fødte  med  syfilitiske  Sygdomme. 

Kbhs.  Venstreforening  er  stift.   1903. 

Regensianersamfundet,  stift,  ^^/^q  1904,  har  til  Formaal  at  danne 
et  Bindeled  mellem  fhv.  Regensianere  dels  ved  selskabelige  Sammenkomster, 
dels  ved  paa  anden  Maade  at  værne  om  de  Minder,  der  knytte  sig  til 
Regensen. 

Journalistforbundet,  stift.  ^Vi2  1904,  har  til  Formaal  navnlig  at 
højne  Medlemmernes  sociale  og  økonomiske  Interesser  og  fremme  den 
kollegiale  Aand  i  Journaliststanden;   c.  130  Medl. 


Af  Byens  større  Dagblade  omtales  her  enkelte. 

Berlingske  politiske  og  Avertissements- Tidende^  en  af  Landets  ældste  Aviser, 
er  egentlig  en  Fortsættelse  af  „Extraordinære  Relationer",  som  Bogtrykker 
Joachim  Wielandt  begyndte  at  udgive  1720;  hans  Enke  solgte  1748  Pri- 
vilegiet til  den  indvandrede  Mecklenburger  Ernst  Heinrich  Berling,  som 
1749  fik  Tilladelse  til  at  trykke  „Kbhvnske.  Danske  Posttidender",  der 
udgik  2  Gange  ugtl. ;  17  62  blev  den  kaldt  „De  til  Forsendelse  med  Posten 
alene  privilegerede  kbhvnske.  Tidender",  1808  „Den  til  Forsendelse  med 
de  kgl.   Rideposter  privilegerede  Danske  Statstidende";  fra  Slutn.  af  1820'- 


Militære,  politiske,  selskabelige  og  andre  Foreninger  m.  m.     Dagblade.     397 

erne  udkom  den  som  Regel  4  Gange  ugtl.  og  fra  1831  for  det  meste 
daglig;  1833  kaldtes  den  „Den  til  Forsendelse  med  de  kgl.  Brevposter 
privilegerede  Berlingske  politiske  og  Avertissements-Tidende"  ;  fra  1841  ud- 
kom den  dagl.  og  fra  1844  baade  Morgen  og  Aften.  Bladet  har  altid 
haft  Karakteren  af  officielt  Organ  og  Regeringsblad  indtil  ^/4  1904,  da 
Statstidende  traadte  i  Stedet.  —  Allerede  i  1766  flyttede  Berlingske 
Tidende  til  den  Gaard  i  Pilestræde  (Nr.  34),  som  den  endnu  er  til  Huse  i. 

Adresseavisen,  den  ældste  danske  Avertissementstidende,  begyndte  at  ud- 
komme 1749  som  „Adresse-Contoirets  Efterretninger",  men  har  egentlig 
sin  Oprindelse  fra  de  Plakater,  som  Kmjkr.,  kgl.  Køgemester  L.  F.  v.  d. 
Osten  lod  udgaa  fra  det  af  ham  i  1706  oprettede  Adressekontor.  Det  var 
dog  først  17  59,  da  Agent  Hans  Holck  købte  Privilegiet,  at  Bladet  fik 
Fremgang;  han  begyndte  ogsaa  at  lade  Nyheder  følge  med  Avertissements- 
tidenden, men  fra  1770'erne  blev  dette  dog  atter  opgivet,  og  først  fra  1888 
har  Avisen  atter  faaet  Karakter  af  Dagblad. 

Nationaltidende  begyndte  1876  som  Aftenudgave  af  Dags-lelegraphen, 
der  siden  1864  udgaves  af  J.  C.  Ferslew;  men  allerede  1877  udkom  Bladet 
ogsaa  som  Morgenblad  og  blev  efterhaanden  det  egentlige  Hovedblad,  medens 
Dags-Telegraphen  blev  underordnet  og  tilsidst  helt  gik  ind  1891.  National- 
tidende har  stadig  været  Organ  for  Højres  og  de  konservative  Interesser. 
Til  Ferslews  store  Bladvirksomhed  (Ved  Stranden  18,  se  S.  372)  høre  des- 
uden flg.  Dagblade:  allerede  1873  begyndtes  Udgivelsen  af  Aftenposten'^ 
1891  optoges  to  andre,  Dagbladet,  der  var  begyndt  1851  under  Ledelse 
af  C.  St.  A.  Bille,  og  som  under  ham  og  hans  nærmeste  Efterfølger  Vilh. 
Topsøe  spillede  en  stor  Rolle  som  Organ  for  det  nationalliberale  Parti*), 
og  Højrebladet  Dagens  Nyheder,  der  var  stiftet  1868  af  R.  Watt  og  V. 
Rasmussen  (det  sidste  havde  selv  i  1884  optaget  i  sig  den  af  Erik  Bøgh 
i    1866   begyndte  Folkets  Avis). 

Social- Demokraten,  Landets  mest  udbredte  Dagblad,  begyndte  1871  som 
„Socialisten"  og  fik  sit  nuv.  Navn  1874  som  Organ  for  de  nylig  stiftede 
kbhvnske.  Fagforeninger. 

Politiken,  begyndt  ^/^o  1884,  stiftedes  af  en  Kreds  radikale  kbvnske. 
Venstremænd  som  Opposition  mod  Morgenbladet,  der  var  begyndt  1873 
som  det  første  Hovedstads- Venstreblad ;  under  Ledelse  af  V.  Hørup  og  E. 
Brandes  vandt  Politiken  stor  Udbredelse  og  megen  Indflydelse  i  dansk 
Politik.  —  Dannebrog  begyndte  Sept.  1892  som  en  Fortsættelse  af  Morgen- 
bladet, der  ophørte  s.  Aar. 

Af  andre  Dagblade  nævnes  Venstrebladet  København  (begyndt  ^/7  1889), 
Højrebladet  Vort  Land  (1896),  Kristeligt  Dagblad  (1897)  og  Agrar  dag- 
bladet (1898). 


•)  Et  andet  nationalliberalt  Ore^an,  som  i  sin  Tid,  navnlig  under  C  Plougs  Ledelse,  havde  over- 
ordentlig Betydning  i  Hovedstadens  og  Landets  politiske  Liv,  var  Fædrelandet,  der  blev 
grundlagt  1834  som  Ugeblad,  men  fra  Dec.  1839  udkom  som  Dagblad;  det  ophørte  at  udkomme 
1882,  efter  at  Ploug  var  fratraadt  Aaret  fer. 


398  Bygninger  og  Institutioner. 


Kommunale  tekniske  Anlæg. 
Politi-  og  Fængselsvæsen.     Badeanstalter. 

Kbhs.  Vandforsyning  skete  tidligst  ved  Hjælp  af  Brønde,  hvilke  holdt 
sig  langt  op  i  Tiden;  endnu  i  1667  nævnes  24  offentlige  Brønde,  1682 
725  private  Brønde.  Men  allerede  tidlig  bleve  Søerne  ved  Kbh.,  der  ogsaa 
tjente  til  at  fylde  Voldgravene,  inddragne  i  Byens  Vandforsyning,  og  navnlig 
galdt  det  Peblinge-  og  Sortedams  Sø  (Skt.  Jørgens  Sø  laa  tidligere 
meget  lavere  end  de  to  andre) ;  fra  Søerne  førtes  Vandet  gennem  Trærender 
ind  til  Byen.  Saaledes  lagdes  der  1609  Render  gennem  Vesterport  og 
Vestergade  ind  til  Gammel-  og  Amagertorv,  og  1618  lagdes  der  direkte 
Render  ud  til  Peblinge  Sø  („det  lille"  og  „det  store  Pumpeværk").  Men 
da  dette  Vand  hverken  var  godt  eller  tilstrækkeligt,  begyndte  man  i  den 
nyere  Tid  allerede  tidligt  at  føre  „Springvand"  ind  til  Byen,  o:  Vand  fra 
fjærnere  liggende,  højere  Steder.  Det  første  var  Springvandet  paa  Gammel- 
torv, der  1580  førtes  ind  fra  Emdrup  Sø  (Lundehussøen) ;  paa  Torvet  op- 
sattes en  Post,  og  Ledningen  førtes  videre  til  Amagertorv  og  Kjøbmager- 
gade,  hvor  der  ogsaa  kom  en  Post,  Hgesom  der  lagdes  Vand  ind  i  en  Del 
private  Ejendomme.  Men  denne  Ledning  kom  i  Uorden  under  Chr.  IV,  og 
der  dannedes  da  private  Vandkompagnier  (i  1626  „Universitetets"  eller 
„Nørre  Springvands  Komp.",  1630  Kompagniet  for  Helligaands  og  Skt. 
Nikolai  Sogne,  1642  „Bryggernes"  eller  „Rosengaards  Komp."),  der  lige- 
ledes ledede  Vandet  fra  Emdrup  Sø.  Da  disse  Ledninger  ogsaa  kom  i 
Forfald,  nedsattes  i  1671  og  1677  Kommissioner  for  at  overveje,  hvad 
der  burde  gøres,  og  ved  Frdn.  af  Aug.  1679  udnævntes  en  Vanddirektion,  med 
Vandinspektører,  Vandmestre  osv.,  der  regulerede  hele  Vandvæsenet,  og 
baade  Pumpevand  og  Springvand  inddeltes  i  Kompagnier.  Der  fremkom 
dog  stadig  nye  Klager  over  Vandet,  og  i  18.  Aarhundrede  maatte  baade 
Peblinge-  og  Sortedams  Sø  samt  Emdrup  Sø  flere  Gange  oprenses.  Ved 
Midten  af  18.  Aarh.  var  der  i  alt  19  Vandkompagnier,  hvoraf  de  5  til- 
hørte Kongen  og  de  14  Byen;  af  de  sidste  vare  10  Pumpevandskompagnier, 
med  Vand  fra  Peblinge-  og  Sortedams  Sø,  og  4  Springvandskompagnier, 
med  Vand  fra  Emdrup  Sø.  Forstæderne  forsynedes  ved  egne  Anlæg, 
Vesterbro  ved  Render  fra  Skt.  Jørgens  Sø,  Nørre-  og  Østerbro  fra  de  to 
andre  Søer.  Saaledes  foregik  Vandforsyningen  til  over  Midten  af  19.  Aarh., 
idet  det  ufiltrerede  og  derfor  ofte  urene  Vand  lededes  til  Byen  gennem  et 
System  af  Render,  hvoraf  de  fleste  vare  af  Træ,  nogle  af  Jærn. 

I  1860  aabnedes  Byens  første  Vandværk,  der  var  anlagt  1856-58. 
Det  var  hovedsagelig  baseret  paa  en  Forsyning  med  Overfladevand,  der 
samledes  i  den  til  dette  Øjemed  inddæmmede  og  stensatte  Damhussø  (den 
inddæmmede  Del  er  c.  80  Td.  Ld.),  som  ved  et  Stemmeværk  i  Harrestrup 
Aa  lige  N.  for  Islebro  ved  Tøbrudstid  kunde  fyldes  med  Vand  fra  denne 
Aa.  Fra  Søen  lededes  Vandet  gennem  aabne  Løb  til  Skt.  Jørgens  Sø  (c. 
25  Td.  Ld.),  der  ved  en  Dæmning  deltes  i  to  Dele  og  indrettedes  til 
Bundfældningsbassin;  herfra  indlededes  Vandet  paa  Sandfiltre  og  derfra  til 
Maskinhuset,  hvor  Damppumper  gennem  Jærnrør  under  højt  Tryk  fordelte 
det  til  Byens  Ejendomme.    Samtidig  med  dette  Anlæg  blev  der  dog  udført 


Vandforsyning.  399 

Boringer  og  gravet  3  Brønde  i  Damhiissøens  Opland,  der  tiis.  kunde  levere 
c.  25,000  Td.  i  Døgnet  (ved  Damppumper  kunde  Vandmængden  forøges 
til  c.  7  5,000  Td.),  og  gennem  aabne  Løb  lededes  dette  Vand  til  Damhus- 
søen, hvis  Vand  derved  blev  en  Blanding  af  Kildevand  (c.  ^3)  og  Over- 
fladevand (^/s).  Da  disse  Anlæg  imidlertid  snart  viste  sig  at  være  utilstrække- 
lige, købte  Kommunen  1871  den  c.  240  Td.  Ld.  store,  vandrige  Søndersø 
(se  II  S.  303)  for  60,000  Kr.  (1891  og  1898  er  der  tilkøbt  Arealer);  her 
opførtes  ved  Jonstrup  Vang  et  Maskinanlæg,  hvorved  Søens  Vand  hævedes 
op  til  en  i  Hareskov  anbragt  Højdebeholder,  c.  100  Fod  over  daglig 
Vande,  hvorfra  Vandet  førtes  gennem  Betonledninger  til  Kildevandsløbet 
fra  de  ovenn.  Brønde  ved  Damhussøen.  Men  Vandet  fra  Søndersø  var 
hverken  altid  godt  eller  tilstrækkeligt.  Man  tog  derfor  i  1882  atter  fat 
paa  Gravningen  af  Brønde  ved  Damhussøen,  og  i  1886  begyndte  man 
paa  en  systematisk  Undersøgelse,  som  stadig  er  bleven  fortsat,  af  Vand- 
forholdene i  de  dybtliggende  Jordlag  i  hele  Byens  Omegn  for  at  skaffe 
Vand  udelukkende  fra  de  dybtliggende,  vandførende  Lag,  og  Foretagendet 
blev  gennemført,  saaledes  at  Kbh.  siden  1893  kun  faar  tilført  rent  Kilde- 
vand gennem  lukkede  Betonledninger. 

Vandforsyningen  sker  altsaa  nu  udelukkende  gennem  Boringer  og 
Brønde,  der  dels  ere  beliggende  langs  Søndersøs  nordl.  og  østl.  Bred, 
dels  i  Harrestrup  Aadalen.  Vandet  afgives  enten  ved  Overløb  eller  ved  Pump- 
ning og  føres  ved  Jærn-  og  Betonledninger  til  Filtrene  ved  Skt.  Jørgens 
Sø,  hvorfra  det  pumpes  dels  af  Værket  i  Vester-Farimagsgade,  dels  af 
Værket  ved  Skt.  Jørgens  Sø  enten  til  Ledningsnettet  i  Byen  eller  til  Højde- 
bassinet i  Søndermarken.  Endelig  er  der  i  de  sidste  Aar  anlagt  et  nyt 
Vandværk  i  Bispeengen  som  en  Udvidelse  af  de  til  Vandets  Filtrering  og 
Oppumpning  i  Byen  hørende  Anlæg.  De  ældre  Anlæg,  altsaa  navnlig  Dam- 
hussøen (Søborg  Sø  eller  Utterslev  Mose  er  c.  270,  Gjentofte  Sø  c.  50, 
Emdrup  Sø  c.  11  Td.  Ld.),  danne  nu  en  Slags  selvstændig  Ov^erfladevand- 
forsyning,  der  har  sine  indenbys  Beholdere  i  Peblinge-  og  Sortedams  Sø 
(tiis.  c.  70  Td.  Ld.),  og  som  kun  tjener  til  Reserve  for  den  nyere  Vand- 
forsyning og  nu  navnlig  afgiver  Vand  til  Fabriksbrug  og  Lokomotivfor- 
syning samt  til  Parkerne  og  til  Botanisk  Have. 

Til  yderligere  Forklaring  tilføjes  nogle  Bemærkninger  om  de  enkelte  Anlæg. 

Søfidersøanlægget  bestaar  af  66  Boringer,  der  ere  150  F.  dybe,  og  som 
ere  udførte  i  1891-1902.  De  ere  udforede  med  5  Tommer  støbte  Rør  og 
afgive  Vandet  til  en  c.  6500  F.  lang  Samledning  af  Beton,  der  ligger 
10  å  12  F.  under  Terrænet  om  Søen.  Fra  Samledningen  føres  Vandet  til 
det  oprindelige  Maskinhus  (udvidet  1898-99),  og  herfra  føres  det  op  til 
en  1898-99  anlagt  Højdebeholder  og  et  Iltningshus  i  Egebjærgene,  en  Del 
af  Hareskov  (se  II  S.  302),  hvorfra  det  tilflyder  Byen.  Omkostningerne 
ved  Søndersøanlægget  ere  omtrent  7  57,000  Kr.  —  Kildevandsanlæggene  i 
Harrestrup  Aadal  bestaa  af  7  „Kildepladser",  som  uden  Pumpning  kunne 
afgive  40-50,000  Tønder  i  Døgnet  og  ved  Pumpning  henved  250,000 
Td.  Betonledningerne,  der  føre  Vandet  til  Byen,  ere  til  Dels  fælles  med 
dem,  der  føre  Vandet  fra  Søndersøanlægget,  idet  de  forenes  ved  Husum- 
enceinten,  hvor  der  ogsaa  er  opført  et  Iltningshus  i  1899-1900.  Omkost- 
ningerne for  de  to  Anlægs  Ledninger  ere  c.  1,859,000  Kr.  —  Filtr er- 
pladsen  lige  0.  for  Skt.  Jørgens  Sø  er  c.  65,000  □  Al.  og  indeholder  9 
Filtre,  hver  med  en  3250  Q  Al.  stor  filtrerende  Sandflade.    Af  Bygningerne 


400  Bygninger  og  Institutioner. 

paa  Pladsen  mærkes  den  1900-1901  opførte  Bygning  til  mekanisk  Sand- 
vadsk.  Ledningen  til  og  fra  Filtrene  sker  gennem  et  System  af  Støbe- 
jærnsledninger.  Anlægsomkostningerne  for  Filtrene  med  Tilbehør  udgøre  c. 
450,000  Kr.  Skt.  Jørgens  Sø,  der  tjener  som  Reservebeholder  og  til  Dels 
som  Udligningsbassin  for  det  fra  Søndersøanlægget  og  Kildepladserne  ind- 
kommende Vand,  kan  rumme  c.  3  Mill.  Td.  Vand;  dens  Udgravning  og 
Anlæg  har  kostet  245,000  Kr.  —  Pumpeværket  ved  V.-Farimagsg.^  Hj. 
af  Studiestræde,  er  anlagt  1856-58  paa  et  26,900  □  Al.  stort  Areal  (herfra 
fragaar  dog  det  Areal,  hvorpaa  „den  frie  Udstilling"  ligger,  og  det,  der  er 
henlagt  under  Parkanlægget  ved  Helmers  Bastion) ;  det  er  efterhaanden  ud- 
videt til  at  indeholde  8  Pumpemaskiner,  der  hver  kan  oppumpe  2500  Td. 
Vand  pr.  Time.  Der  er  Direktør-  og  Maskinmesterbolig,  en  ældre  Kontor- 
bygning m.  m.  og  en  1899-1900  opf.  Kontor-  og  Funktionærbygning  ud 
til  Studiestræde.  Alle  Bygningerne  m.  m.  vare  1903  assurerede  for  1,128,200 
Kr.  I  1903-5  er  der  foretaget  Ombygninger  ved  Maskiner  og  Kedler. 
Resterne  af  Stadsgraven  i  Aborre-  og  Ørstedsparken  benyttes  til  Konden- 
sation af  Dampen.  —  Pumpeværket  ved  Skt.  Jørgens  Sø,  ud  til  GI.  Konge- 
vej, er  anlagt  1890-91  paa  c.  ^/4  Td.  Ld.  opfyldt  af  Søen;  det  indeholder 
3  Pumpemaskiner  og  4  Vandrørskedler  og  tjener  dels  til  at  indpumpe  til 
Byen  det  Vand,  som  af  Pumpeværket  i  V. -Farimagsgade  er  oppumpet  i 
Nattimerne  til  Højdebassinet  i  Søndermarken,  dels  til  at  oppumpe  Vand 
direkte  fra  Maskinbrønden.  Anlægget  har  kostet  c.  510,000  Kr.  —  Højde- 
bassinet i  Søndermarken,  oprindelig  anlagt  sammen  med  Vandværket  og 
ombygget  1890-91  (se  S.  163),  er  delt  i  3  Afdelinger,  der  tiis.  rumme  c. 
95,000  Td.  Vand.  Det  tjener  som  Reservoir  og  Udligningsbassin  for  filtre- 
ret Vand,  men  da  det  kun  er  90  F.  o.  dagl.  Vande,  og  det  normale  Tryk 
i  Byledningerne  er  c.  150  F.  o.  dagl.  V.,  er  det  forbundet  med  Bylednin- 
gerne  ved  et  15  Tommer  Standrør,  der  er  anbragt  i  det  i  Nærheden  staaende 
50  F.  høje  Vandtaarn,  over  hviket  Rørs  Top  Vandet  maa  passere,  inden 
det  kan  naa  Bassinet.  Det  oprindelige  Anlæg  kostede  c.  167,000,  Om- 
bygningen med  Springvandet  183,000  Kr. ;  1905  vurderes  det  til  c.  250,000 
Kr.  —  Da  Tilvæksten  i  Byens  Forbrug  krævede  en  større  Oppumpning 
end  de  c.  350,000  Td.  i  Døgnet,  som  Værkerne  hidtil  kunde  præstere, 
anlagdes  i  1901-3  det  nye  Vandværk  i  Bispeengen  ved  Borups  Allé  (Nord- 
vestvejs Forlængelse)  ved  Grøndalsaa,  med  et  c.  51  Td.  Ld.  stort  Areal, 
det  har  3  Sandfiltre,  hver  med  1250  □  Al.  Sandflade,  og  kan  filtrere  og 
oppumpe  c.  5000  Td.  Vand  i  Timen;  Filtrene  ere  overdækkede  med  en 
Bindingsværksbygning;  desuden  er  der  en  Renvandsbeholder  til  c.  10,000 
Td.,  en  Bygning  til  mekanisk  Sandvadsk  m.  m.  Værket  er  i  1905  vurd. 
til  1,009,416  Kr.  (medens  det  ældre  Vandværk  tiis.  vurderes  til  6,972,747 
Kr.).  —  Ledningsnettet  var  1903  i  det  hele  641,096  F.  (c.  26,7  Mil), 
og  dets  Anlægssum  ansloges  til  c.  2,292,000  Kr.  Til  Ledningsnettet  slutter 
sig  et  Tunnelanlæg  under  Havnen  til  Christianshavn,  der  baade  vedrører 
Vand-  og  Belysningsvæsenet.  Tunnellen,  der  er  anlagt  1857-58,  kostede  c. 
140,000  Kr.;  i    1901   nedlagdes  her  en  ny  Ledning  (28,200  Kr.). 

Af  de  nylig  indlemmede  Distrikter  faa  Utterslev,  Brønshøj  og  Husrm 
under  almindelige  Forhold  ogsaa  deres  Forsyning  fra  Kbhs.  Vandværker, 
og  kun  naar  der  kræves  højere  Tryk,  træder  det  mindre  Vandværk  i  Brøns- 
høj til.  Derimod  forsynes  Valby,  Vigerslev  og  Vanløse  fra  Valby  Vandværk 
og  Sundbyerne  fra  Sundby  Vandværk. 


Kbhs.  Vandværk.     Frdb.  Vandværk.  401 

Brønshøj  Vandværk^  i  Utterslev  ved  Frederiksborgvej,  er  sammen  med 
Gasværket  anlagt  1896  af  det  danske  Gaskompagni  og  købt  af  Kbhs. 
Kommune  i  1901  (overtaget  V?)  for  925,000  Kr.;  Vandværket,  som  i  1905 
er  vurd.  til  293,646  Kr.,  er  fra  ^Vii  ^^^^  i^^^  i  ^^if^  \ix\aQx:  normale 
Forhold,  efter  hvad  der  er  sagt  ovfr.  —  Valby  Vandværk,  ved  Roskilde 
Landevej  lige  over  for  Damhussøen,  Areal:  c.  17,000  □  AL,  er  anlagt  1896 
(se  II  S.  246)  og  overtaget  af  Kbhs.  Kommune  fra  ^/^  1901;  Værket, 
som  i  de  sidste  Aar  er  udvidet,  blev  1905  vurd.  til  274,400  Kr.  Vand- 
taarnet  er  56  F.  højt.  —  Sundby  Vandværk^  i  Sundbyøster  ved  Øresunds- 
vej,  er  anlagt  sammen  med  Gasværket  i  1900,  og  de  havde  tiis.  ved  Over- 
gangen til  Kbhs.  Kommune  Vi  1902  kostet  1,235,000  Kr.  Vandværket, 
hvis  Areal  er  65,300  □  AL,  og  hvortil  hører  et  113  F.  højt  Vandtaarn, 
er   1905   vurd.  til  453,244  Kr. 

Der  paatænkes  nye  Vandindvindingsanlæg  i  Lille  Vejle  Aas  Dal 
Syd  for  Taastrup  Station,  hvortil  der  er  erhvervet  Arealer;  1896  købtes 
saaledes  Pilemølle,  1899  8  mindre  Ejendomme,  og  1903  Thorslunde  Vand- 
mølle med  Parceller  af  Hovedgaarden  Benzonsdal;  Anlægget  er  beregnet  at 
ville  koste  over  2  Mill.  Kr. 

For  at  vise  den  overordentlig  stærke  Stigning  i  Vandforbruget  anføres : 
I  1860  brugtes  c.  19,  1870  26,3,  1880  40,8,  1890  54,5,  1^00  86, ^  og 
1903  over  100,^  Mill.  Td. ;  medens  Forbruget  pr.  Dag  1860  var  52,000,  var 
det  i  1903  275,900Td.;  Maksimum  i  1903  var  369,300 Td. (9.  Juni), Minimum 
152,900  (1.  Jan.);  i  1860  brugtes  pr.  Individ  i  Døgnet  46  Potter,  i  1903 
var  Tallet  pr.  Individ  98,5  Potter.  I  ovennævnte  Tal  ere  selvfølgelig  ikke 
Valby  og  Sundby  Vandværker  medregnede.  Valby  Vandværk  oppumpede  i 
1903  1,756,600  Td.  eller  genmstl.  4800  Td.  pr.  Dag,  o:  c.  60  Potter  pr. 
Individ;  for  Sundby  Vandværk  vare  Tallene  henholdsvis  2,869,900  Td., 
7900  Td.  og  40  Potter.  Tages  disse  to  Vandværker  med,  var  hele  Led- 
ningsnettets Længde  ved  Udg.  af  1903  c.  37,5  ^i^-  (^e  bl.  a.  F.  Øllgaard^ 
Kbhs.  Vandforsyning,  i  Den  tekn.  Forenings  Tidsskr.  Maj    1904). 

Paa  Frederiksberg  aabnedes  det  første  Vandværk  Juh  1870.  Det 
blev  anlagt  1867-69  af  Jærnstøber  P.  Andersen  paa  Svanholm  ved  GL 
Kongevej  til  Forsyning  af  det  stærkt  bebyggede  Kvarter  mellem  Vodrofsvej 
og  Schønbergsgade.  Men  da  det  ikke  kunde  levere  mere  end  4000  Td. 
Vand  i  Døgnet,  maatte  Kommunen  træde  til  og  anlægge  i  1878-79  et 
eget  Vandværk  ved  Godthaabsvej  lige  over  for  Grøndal,  forbundet 
med  et  Højdereservoir  af  Beton  i  Søndermarken  (se  S.  163);  det  var 
beregnet  til  at  levere  c.  9000  Td.  Vand  i  Døgnet  og  forsyne  Bydistriktets 
vestl.  Del,  (medens  Andersens  vedblev  at  forsyne  den  østl.)  og  kostede  i 
alt  c.  283,400  Kr.  Kommunens  Vandværk  blev  udvidet  i  1885  til  at 
levere  indtil  18,000  Td.  i  Døgnet,  og  i  de  flg.  Aar  kom  nye  Udvidelser; 
der  udførtes  Boringer  i  Grøndalsengen,  og  da  Beholderen  i  Søndermarken 
var  for  lille  og  for  lavtliggende  til  at  bringe  Vandet  op  i  Husene,  opførtes 
der  1897  et  70  F.  højt  Vandtaarn,  der  kan  rumme  c.  10,000  Td. 
Samme  Aar  købte  Kommunen  det  private  Vandværk,  overtaget  Vio  1898, 
der  ogsaa  flere  Gange  var  blevet  udvidet,  for  450,000  Kr.,  saa  at  hele  Driften 
nu  blev  kommunal.  I  1900  vurderedes  det  saml.  Vandværk  til  1,697,400 
Kr.  Det  saml.  Vandværk  er  stadig  blevet  udvidet  med  det  voksende  For- 
brug,   der  i   1905   naaede    over   100,000  Td.  i  Døgnet,    senest  ved  Anlæg 

Trap:     Danmark,  3.  Udg.    12.  26 


402  Bygninger  og  Institutioner. 

af  en  midlertidig  Pumpestation  ved  Lampevej.  Herfra  pumpes  ved  Trykluft 
Vandet  fra  9  Boringer,  anbragte  paa  Strækningen  fra  Frederikssundsbanen 
til  Peter  Bangsvej,  op  i  en  Betonledning,  der  fører  det  over  til  Godthaabs- 
vejens  Vandværk.  Dette  Anlæg  har  kostet  c.  50,000  Kr.,  og  det  kan  yde 
c.  25,000  Td.  i  Døgnet. 

Medens  der  i  1896-97  i  det  hele  oppumpedes  13,8  Mill.  Td.  (37,840  pr. 
Dag),  var  Forbruget  1904-5  steget  til  23  Mill.  Td.  (63,000  pr.  Dag);  det 
gnmstl.  aarlige  Forbrug  pr.  Individ  var  1895-96  c.  200  Td.,  1904-5  c. 
280  Td. 

Belysningsvæsen.  Paa  Forslag  af  Joh.  Huusmann  fik  Kbh.  sine  første 
faste  Gadelygter  ved  Frdn.  af  ^^/g  1681,  suppleret  ved  Frdn.  af  ^^/^ 
1683  (ogsaa  Natvægterinstitutionen,  der  først  ophævedes  1863,  indførtes 
dengang).  Der  var  fra  Begyndelsen  c.  500  Lygter,  som  forsynedes  med 
Olie  og  fra  1683  med  Tran.  Tilsynet  førtes  af  en  Inspektør,  der  sorterede 
under  Magistraten,  men  Udgifterne  paalignedes  Indbyggerne;  senere  sorte- 
rede Lygterne  under  Brandvæsenet,  og  den  paalignede  „Lygte-  og  Sprøjte- 
skat" blev  tilsidst  næsten  helt  udredet  af  den  kbhvnske.  Brandforsikrings- 
kasse,  men  efter  Branden  1795  blev  den  atter  lignet  paa  Grundejerne. 
Lygternes  Antal  steg  efterhaanden ;  ved  1700  var  der  c.  550,  under  Stru- 
ensee  kom  der  over  300  nye  til,  saa  at  der  i  1771  i  alt  var  1175,  1794 
var  der  1443,  ved  Midten  af  19.  Aarh.  c.  1800.  Først  1857  veg  Tran- 
lygterne for  Gassen,  der  tændtes  første  Gang  ^/^g,  efter  at  flere  af 
vore  Provinsbyer  vare  gaaede  i  Spidsen;  den  første  var  Odense,  1853. 
Efter  den  Tid  er  Gasforbruget  steget  overordentligt  med  Byens  Udvidelse, 
ikke  alene  ved  at  Lygternes  Antal  stadig  er  forøget,  men  ogsaa  ved  at  Gassen 
mere  og  mere  benyttes  i  Husholdningerne  og  Fabrikkerne,  og  Forbruget  er 
ikke  formindsket  ved,  at  der  fra  1892  er  kommet  en  ny  Faktor  ind  i  Be- 
lysningen, nemlig  Elektriciteten. 

Vestre  Gasværk  anlagdes  1855-57  paa  Vesterbro  ved  Kalvebodstrand 
paa  en  c.  50,000  Q  Al.  stor  Grund,  foruden  en  c.  8000  □  Al.  stor  Pram- 
havn, for  1,904,547  Kr.  og  var  beregnet  paa  en  Produktion  af  c.  300,000 
Kbfd.  Gas  i  Døgnet.  Det  blev  udvidet  flere  Gange,  og  Arealet  forøgedes 
ved  Opfyldninger  i  Kalvebodstrand,  hvilke  alt  begyndte  1858-59  og  fort- 
sattes til  1876,  da  Gasværkshavnen  var  færdig,  ligesom  Arealet  steg  ved 
Tilkøb  af  Grunde.  Et  Vandgasværk,  der  kan  producere  6  å  700,000 
Kbfd.  i  Døgnet,  indrettedes  1892-93.  Ved  Anlægget  af  Godsbanegaarden 
(se  S.  367)  blev  Gasværkshavnen  tilfyldt  1897-98,  hvorefter  Værket  fik 
Bolværksplads  i  den  nye  Gasværkshavn ;  en  Del  af  det  opfyldte  Areal 
tillagdes  Værket,  og  ved  Udgangen  af  1903  var  Arealet  c.  188,000  n 
Al.  I  1876  kunde  det  producere  c.  2  Mill.  Kbfd.  Gas  pr.  Døgn,  1905 
c.   3  Mill. 

Østre  Gasværk^  ved  Strandvejen,  er  anlagt  1876-78  paa  et  175,370  □ 
Al.  stort  Areal  for  1,983,593  Kr.,  beregnet  paa  at  kunne  producere  2^/2 
Mill.  Kbfd.  Gas  pr.  Døgn ;  foreløbig  blev  det  dog  kun  indrettet  til  det 
halve.  Det  er  udvidet  flere  Gange;  saaledes  bevilgedes  1894  2,697,000 
Kr.  til  en  Udvidelse,  der  satte  det  i  Stand  til  at  yde  3,^  å  4  Mill.  Kbfd. 
pr.  Døgn,  1897  540,000  Kr.  til  nye  Bygninger,  1898  500,000  Kr.  til 
Anlæg  af  et  Vandgasværk,  der  kan  producere  indtil  2  Mill.  Kbfd.  pr. 
Døgn,    1897   og  99  gaves  Bevillinger  til  en  Kullosningsbane  fra  Frihavnen, 


Belysningsvæsenet.  403 

osv.  Endelig  er  der  i  1904  bevilget  1,110,000  Kr.  til  Ombygning  af  det 
ældre  Retorthus  m.  m.  Ved  Anlægget  af  Kystbanen  mistede  Værket  sin 
Pramhavn,  hvis  Areal  efterhaanden  er  blevet  opfyldt;  her  ligger  Vandgas- 
værket ligesom  flere  ai  de  nye  Bygninger.  Hele  Værkets  Areal  er  nu 
349,500  n  Al.  Dets  Produktionsevne  er  5  å  6  Mill.  Kbfd.  pr.  Døgn, 
deri  indbefattet  Vandgasværket  (IV2  ^  2  Mill.  Kbfd.). 

Paa  Christianshavn,  som  sorterer  under  Vestre  Gasværk,  der  tidligere  for- 
synede denne  Bydel  gennem  en  i  en  Tunnel  under  Havnen  ført  Ledning  (se 
S.  400),  er  der  i  Baadsmandsstræde  i  1888  opført  en  Gaspumpestation, 
der  som  Maksimum  kan  suge  c.  30,000  Kbfd.  Gas  pr.  Time  fra  Vestre 
Gasværk;  Arealet  er  c.    10,000  Q  Al.,  og  Anlægget  kostede  282,000  Kr. 

Sundby  Gasværk,  mellem  Øresunds-  og  Lergravvej,  er  som  nævnt  S. 
401  opf.  1898-1900  sammen  med  Vandværket  paa  et  195,000  Q  Al. 
stort  Areal,  hvoraf  de  c.  130,000  □  Al.  høre  til  Gasværket;  Driften  be- 
gyndte ^*/4  1900  og  gik  7i  1902  over  til  Kbhs.  Kommune.  Det  kan  nu 
producere  c.  ^/^  Mill.  Kbfd.  pr.  Døgn.    Værket  er  assureret  for  c.  590,000  Kr. 

Endelig  er  der  under  Opførelse  ifl.  Vedtægt  af  ^^/g  1903  et  nyt  stort 
Gasværk  ude  bag  Valby  paa  Vigerslevs  Jorder  (Areal:  c.  63  Td.  Ld.), 
der  skal  koste  c.  6, g  Mill.  Kr.,  og  som  anlægges  i  4  Dele,  hvoraf  hver 
kan  producere  3  å  4  Mill.  Kbfd.  Gas  pr.  Døgn;  foreløbig  er  dog  kun  den 
ene  Fjerdedel  under  Anlæg. 

De  i  Brug  værende  Gasværker  ere  1905  tiis.  vurderede  til  26,376,723  Kr. 

For  at  vise  den  overordentlig  stærke  Stigning  i  Gasproduktionen  hidsættes 
nogle  Tal.  I  1858  var  der  1818  offtl.  Lygter  og  3938  Maalere,  Produktionen 
var  81,9  Mill.  Kbfd.;  1868  var  der  2278  Lygter,  og  Produktionen  var  208,5 
Mill.  Kbfd. ;  1878  vare  de  to  Tal  henholdsvis  2832  og  421,2  Mill.,  1888 
3790  og  646,1  Mill.,  1896  4679  og  1086,3  Mill.  I  1903  var  Produktionen 
c.  1805,8  M^^l-  Kbfd.  (Maksimum  pr.  Døgn  var  23.  Dec.  8  Mill.,  Minimum 
1.  Juni  2, g  Mill.),  deraf  var  Lysgas  c.  492,5,  Motor-  og  Kogegas  1042,8, 
medens  der  medgik  til  Gadebelysning  117,5  (deraf  10,^  Mill.  til  private  Lygter), 
og  Resten  gik  til  Værkernes  Forbrug,  Svind  osv.  Der  var  ^^/g  1904  124,844 
Maalere  (1896:  58,000),  6615  offtl.  og  816  private  Gadelygter.  Udgiften 
til  offtl.  Gadebelysning  var  i  1903  anslaaet  til  564,000  Kr.  Hovedled- 
ningerne, der  ere  nedlagte  i  Gaderne,  havde  ved  Udg.  af  1903  en  samlet 
Længde  af  1,101,127  F.  (c.  46  Mil). 

Kommunen  har  3  Elektricitetsværker.  Gotersgades  Elektricitetsværk 
er  anlagt  1890-92  og  traadt  i  Virksomhed  ^/g  1892.  Det  anlagdes  oprin- 
dehgt  paa  Grunden  af  de  to  Ejendomme  Gotersg.  30  og  Adelg.  10,  idet 
Værkbygningerne  opførtes  paa  Grundens  bageste  Del,  medens  Bygningerne 
ud  til  Gaderne  bleve  staaende;  Grundene  kostede  330,327  og  Anlægget 
1,917,163  Kr.;  1895  tilkøbtes  Gotersg.  28,  Adelg.  14  og  Helsingørsg.  3, 
1900  og  1901  Borgerg.  15,  Adelg.  12  og  16  og  Helsingørsg.  5,  tiis.  for 
682,179  Kr.,  og  Værkets  Udvidelse  har  indtil  1902  kostet  939,151  Kr. ; 
hele  Grunden  er  nu  12,600  □  Al.  Stationen,  hvis  Forsyningsomraade 
væsentlig  er  Byen  inden  for  den  gamle  Voldlinie,  kan  f.  T.  forsyne  c. 
35,000  samtidig  brændende  Lamper  å  55  Watt  med  Strøm.  En  Ud- 
videlse i  1902-4  har  forøget  Produktionsevnen  omtr.  til  det  dobbelte, 
idet  der  er  tilbygget  et  Ann  eks  værk  for  c.  1^/4  Mill.  Kr.  En  Del  af 
de  gamle  Bygninger  ere  nedbrudte  og  erstattede  med  nye,  saa  at  Stationen 
har    faaet   Fa9ader  (af  røde  Sten)  ud  til  Borgerg.  (hvor  Fa9aden  væsenthg 

26* 


404  Bygninger  og  Institutioner, 

Optages  af  Porten,  og  hvor  der  er  Lagerrum),  til  Adelgade  (hvor  Kedel- 
huset ligger)  og  til  Helsingørsgade  (Rum  til  Akkumulatorbatterier).  — 
Vestre  Elektricitetsværk^  Hj.  af  Ny  Vestergades  Forlængelse  og  Tømmer- 
pladsgade, er  anlagt  1897-98  paa  en  8681  Q  AL  stor  Grund  og  kostede 
med  Grunden  1,607,710  Kr.;  det  udvidedes  1901-2  for  c.  539,000  Kr. 
Værket  aabnedes  '^/g  1898  for  Belysning,  ^/^  1901  for  Sporvejsdriften. 
Værkbygningen,  med  Kedel-,  Maskin-  og  Akkumulatorhus,  hgger  ud  til 
Tømmerpladsgade.  Værket  kan  nu  forsyne  c.  20,000  samtidig  brændende 
Lamper  å  55  Watt  og  afgive  c.  440  Kilow^att  til  Sporvejsdrift.  — 
Østre  Elektricitetsværk,  Øster  Allé  6  ved  Trianglen,  er  anlagt  1901-2  paa 
en  16,500  Q  Al.  stor  Grund  for  c.  2,7  Mill.  Kr.  (med  Grunden):  ^/^^  1902 
aabnedes  Strøm  til  Sporvejsdrift,  ^^/^q  til  Lysledningsnettet;  Værket,  med 
en  c.  259  F.  lang  Fa9ade  ud  til  Alleen  (her  bl.  a.  Kedel-  og  Maskinhus),  kan  for- 
syne c.  16,000  samtidig  brændende  Lamper  å  55  Watt  og  afgiver  c.  530  Kilo- 
watt til  Sporvejsdrift.    (Se  Den  tekn.  Forenings  Tidsskr.   1903-4,  27.  Aarg.). 

Elektricitetsværkerne  vurderedes  i   1905   i  alt  til  7,943,222  Kr. 

Den  hele  Produktion  af  Elektricitet  (elektrisk  Energi)  var  i  Aaret  1903 
10,124,399,000  Wattimer  (1895:  890,8,  1900:  3266,6  Mill.);  deraf  gik 
c.  53,7  pCt.,  altsaa  over  Halvdelen,  til  Sporvejsdrift,  27,5  P^^-  ^^  Belysning, 
12,1  pC^-  ^i^  Motorer  og  2  pCt.  til  offtl.  Belysning,  Resten  til  Værkernes 
Forbrug,  Svind  osv.  Der  var  ^/^  1903  34  Sæt  Hovedledninger,  hvoraf  18 
udgik  fra  Gotersgades,  9  fra  Vestre  og  7  fra  Østre  Elektricitetsværk.  Af 
Buelamper  til  Gadebelysning  var  der  ^^/g  1904  120,  nemlig  paa  Kongens 
Nytorv  og  derfra  hele  Strøget  til  og  med  Raadhuspladsen,  desuden  i  Kron- 
prinsensgade  og  Pilestræde,  Kjøbmagerg.  og  Frederiksborggade  samt  paa 
Langebro.  I  1905  er  ogsaa  Vesterbropassagen  indtil  Frihedsstøtten  bleven 
belyst  med  Buelamper  (40).  Udgiften  til  offtl.  Belysning  med  Elektricitet 
ansloges  for  Aaret   1903  til  c.   54,800  Kr. 

Frederiksbergs  første  Gasværk,  paa  Ørstedsvej,  anlagdes  af  det  danske 
Gaskompagni  og  begyndte  Driften  September  1860.  Den  med  Kommunen 
paa  30  Aar  afsluttede  Kontrakt  fornyedes  paa  nye  30  Aar  fra  1.  Januar 
1891.  Efter  den  sidste  Kontrakt  skulde  Værket  flyttes  inden  1903,  men 
paa  Grund  af  det  stærkt  stigende  Forbrug  aabnedes  allerede  i  1895  det  nye 
Gasværk  paa  en  c.  60,000  Q  Al.  stor  Grund  ved  Lampevej  og  Frede- 
rikssundsbanen (den  gamle  Grund  ved  Ørstedsvej  indtages  nu  af  Adolph 
Steens  Allé  og  Halvdelen  af  Steenstrups  Alle).  Det  aarlige  Gasforbrug  var 
i  1860  3,3,  1890  65,  1891  91,  1896  153,^  og  i  1904  317,2  Mill.  Kbfd. ; 
deraf  gik  c.  244,^  til  Koge-  og  Motorgas,  og  der  var  23,681  Gasmaalere 
og   1234  offtl.  Lygter. 

Frederiksberg  Elektricitetsværk,  Hj.  af  Enigheds-  og  Hortensiavej,  er 
anlagt  1898-99  af  „Frdbg.  Sporvejs-  og  Elektricitets- Aktieselskab"  (se  S. 
370)  til  Forsyning  af  Kommunen  med  Strøm  til  Belysning  og  til  Sporvejs- 
drift. Bygningen,  hvis  Fa9ade  vender  ud  til  Enighedsvej,  bestaar  af  Ma- 
skinhuset og  paa  hver  Side  Kedelhuset  og  Akkumulatorrummene.  Elektrisk 
Lys  fra  Stationen  tændtes  første  Gang  ^/jq  1899.  Fra  Stationen  udgaa  9 
Hovedledninger  til  Belysning  og  3  til  Sporveje.  I  Slutn.  af  1904  var  der 
installeret  29,200  Glødelamper,  630  Nernstlamper,  170  Buelamper  og  140 
Motorer.  Den  solgte  Elektricitetsmængde  androg  for  1904:  til  Belysning 
373,000,  til  Motorer  94,300  og   til  Sporvejsdrift   1,034,000  Kilov^attimer. 


Belysningsvæsenet.     Kloakvæsenet.  405 

Kloakvæsenet.  Vandafledningen  i  Kbh.  skete  tidligere  udelukkende  ved 
aabne  Rendestene,  der  paa  forskellige  Steder  havde  Udløb  til  Havnen,  Kanalerne 
eller  Stadsgraven.  Uden  for  Voldene  i  Forstæderne,  hvor  der  kun  var 
lidet  bebygget,  skete  Afvandingen  væsentlig  ved  aabne  Grøfter.  Dette 
Forhold  havde  i  gamle  Dage  ikke  særlig  store  Ulemper  for  Havnen,  da 
Spildevandsmængden  var  forholdsvis  lille,  og  da  den  stærke  Strøm  hurtig  bort- 
førte den,  hvorimod  Tilstanden  i  Gaderne  var  alt  andet  end  god  i  hygi- 
ejnisk Henseende.  Det  var  derfor  naturligt,  at  Spørgsmaalet  om  under- 
jordiske Kloaker  kom  paa  Tale  samtidig  med,  at  man  begyndte  paa 
Udførelsen  af  Gas-  og  Vandanlæggene.  Bygningen  af  disse  underjordiske 
Kloaker  begyndte  i  Slutn.  af  1850'erne  (før  den  Tid  var  der  kun  enkelte 
underjordiske  Ledninger  af  Form  som  Stenkister,  der  væsentlig  vare  be- 
regnede paa  Optagelse  af  Regnvand),  og  i  Løbet  af  30  Aar  var  saa  godt 
scm  hele  den  bebyggede  Del  af  Byen  forsynet  med  saadanne  Kloaker  med 
forskellige  jævnt  fordelte  Udløb  ved  Kysten  paa  Strækningen  fra  den  nuv. 
Godsbanegaards  vestlige  Grænse  til  Øresundshospitalet.  Ogsaa  Christians- 
havn blev  forsynet  med  lignende  Kloaker,  væsentlig  med  Udløb  til  Chri- 
stianshavns Kanal.  Ved  dette  System,  der  danner  Grundlaget  for  den  senere 
indførte,  nuværende  Ordning,  afvandedes  hele  Kbh.  tillige  med  Frederiksberg 
Bydistrikt.  Ved  Anlægget  af  Kloakerne  blev  der  særlig  tilstræbt  to  Ting: 
at  de  skulde  kunne  holde  sig  selv  rene,  hvilket  opnaaedes  ved  at  give  dem 
dertil  passende  Profilformer  og  saa  stærkt  Fald,  at  Hastigheden  af  Spilde- 
vandsstrømmen forhindrer  Smuds-  og  Sandaflejringer  (enkelte  Steder,  hvor 
Forholdene  gjorde  et  saadant  Fald  umuligt,  maa  Ledningerne  skylles  eller 
oprenses),  og  at  de  skulde  være  store  nok  til  ogsaa  at  optage  det  størst 
mulige  Regnfald.  Nogle  af  Kloakerne  ere  senere  blevne  supplerede  med 
Hjælpeledninger,  der  ved  et  Overfald  staa  i  Forbindelse  med  Hovedkloaken, 
saaledes  at  den  ved  stærke  Regnskyl  modtager  det  Vand,  Kloaken  ikke 
selv  kan  optage.  Her  nævnes  nogle  af  de  største  Kloaker  fra  S.  til  N. : 
Belvederekloaken  (opkaldt  efter  Ejendommen  Belvedere,  der  før  laa  ved  dens 
tidligere  Udløb  i  Stranden),  der  afvander  den  yderste  Del  af  Vesterbro, 
Frederiksberg  og  den  Del  af  Valby,  hvor  de  store  Bryggerier  ligge ;  Hart- 
manns Kloaken  (opkaldt  efter  den  tidligere  „Hartmanns  Plads"),  der  af- 
vander Vesterbro  mellem  Skydebanen  og  Gasværket;  Slagtehusenes  Kloak, 
for  Slagtehusene  og  Kvægtorvet;  Kvægtorvgades  Kloak^  der  er  Hovedkloak 
for  det  største  af  alle  Kloaksystemerne  og  fører  c.  ^\^  af  alt  Byens  Spilde- 
vand (en  stor  Del  af  Vesterbro  og  Frederiksberg  samt  største  Delen  af 
Nørrebro) ;  i  den  indre  By  nævnes  Niels  Juels  Gades,  Skt.  Annæ  Plads' 
og  Toldbodvejs  Kloaker.,  af  de  nordl.  udenbys  er  den  største  Nordre  Fri- 
havnsvejs Kloak.  Den  største  af  Hjælpeledningerne  er  den,  der  begynder 
ved  Aaboulevarden  og  gaar  gennem  Ørstedsvej,  Alhambravej,  Kingosgade, 
Enghavevej  og  Flensborgg.;  den  er  indtil  9^/2  F.  i  Tværmaal.  Af  andre 
Hjælpeledninger  nævnes  den,  der  gaar  gennem  Victoriag.  og  Kvægtorvet, 
den,  der  gaar  gennem  St.  Kongensg.  og  Fredericiagade  ud  til  Havnen,  og 
den,   der  gaar  gennem  Nordre  Frihavnsvej. 

Efterhaanden  som  Byen  voksede  og  Spildevandsmængden  tiltog,  bleve 
imidlertid  Ulemperne  større  i  Havnen,  hvor  Strømmen  ikke  var  stærk  nok 
til  at  bortføre  Kloakvandet,  inden  det  gik  i  Gæring,  og  endnu  værre  vare 
Forholdene  i  de  smalle  Løb  og  Kanaler.  Man  maatte  da  være  betænkt 
paa  at  fjærne  Kloakvandet  fra  Havnen,  saa  meget  mere  som  Indførelsen  af 


406  Bygninger  og  Institutioner. 

Vandklosetter  stod  for  Døren,  og  i  Slutn.  af  1880'erne  begyndte  man, 
under  Ledelse  af  Stadsingeniør  Chr.  Ambt,  at  udarbejde  et  Projekt  til  Spilde- 
vandets Afskæring  fra  Havnen,  o :  Anlægget  af  et  System  af  dybtliggende, 
afskærende  Ledninger  langs  Havnen  og  Kanalerne  til  at  føre  Spildevandet 
sammen  til  en  Pumpestation,  hvorfra  det  udpumpes  paa  dybt  Vand  i  Sundet 
i  tilstrækkelig  stor  Afstand  fra  Byen  og  Havnen  (allerede  i  1850'erne  havde 
det  været  paa  Tale  at  søge  Spildevandet  samlet  og  ført  i  en  Tunnel  under 
Havnen  over  til  Christianshavn  for  at  udpumpe  det  i  Sundet  fra  en  Station 
ved  Amagers  Østkyst).  Det  blev  bestemt  at  lægge  Pumpestationen  paa 
Amager ;  men  da  de  afskærende  Ledninger  vilde  komme  til  at  ligge  i  en 
næsten  uoverkommelig  Dybde,  hvis  de  med  passende  Fald  skulde  føres  fra 
de  fjærneste  Kloakudløb  til  Pumpestationen,  blev  der  tillige  lagt  en  Hjælpe- 
pumpestation ved  de  to  yderste  Punkter  mod  Nord  og  Syd.  De  afskærende 
Ledninger  krydse  alle  Kloakudløbene  og  modtage  i  hver  Krydsning  gennem 
et  særligt  Overfaldsbygværk  en  Del  af  Kloakens  Vand,  nemlig  i  Tørvejr 
alt  dens  Vand  og  i  Regnvejr  som  Regel  en  Vandmængde,  der  er  dobbelt 
saa  stor  som  den  dagl.  Maksimumsspilde^andsmængde,  medens  den  over- 
skydende Regnmængde  stadig  føres  til  Havnen  gennem  de  sædvanlige  Kloak- 
udløb, saa  at  disse  altsaa  fungere  som  Hjælpeledninger.  Det  af  de  afskæ- 
rende Ledninger  optagne  Kloakvand  føres  gennem  to  Dykkere  under  Havnen 
til  Pumpestationen  ved  Kløvermarksvej\  hvorfra  det  ved  Trykledninger 
pumpes  ud  i  Kongedybet  noget  0.  for  Prøvesten,  c.  4700  F.  fra  Land  og 
paa  en  Dybde  af  34  F.  Pumpestationen  modtager  Tilløb  gennem  en  sydl. 
og  en  nordl.  Hovedledning.  Den  første,  der  fører  Vandet  fra  Byens  sydl. 
og  vestl.  Del,  begynder  ved  Slagtehusene,  hvor  den  modtager  Vandet  fra 
Vestre  Pumpestation  ved  Godsbanegaarden  (som  optager  Vandet  gennem 
to  afskærende  Ledninger),  og  gaar  gennem  Kvægtorvet  og  den  nye  Person- 
banegaards  Terræn  til  Kalvebod  Brygge  indtil  Dykkerledningen  under  Hav- 
nen lige  S.  for  den  nye  Langebro,  hvor  den  optager  en  fra  N.  kommende, 
afskærende  Ledning,  der  begynder  ved  GI.  Bryghus.  Den  nordl.  Hovedled- 
ning, der  fører  Vandet  fra  Byens  centrale  og  nordl.  Del,  begynder  ved  Hj. 
af  Amaliegade  og  Toldbod  vej  og  gaar  ad  Ny  Toldbodg.,  Skt.  Annæ  Plads 
og  Kvæsthusg.  under  Nyhavn  til  den  anden  Dykkerledning  mellem  Havne- 
gade og  GI.  Dok  paa  Christianshavn;  i  Havnegade  optager  den  en  afskæ- 
rende Ledning,  der  kommer  fra  Frederiksholms  Kanal  og  gaar  gennem 
Nybrog.,  Ved  Stranden  og  Holmens  Kanal.  Paa  den  anden  Side  Havnen 
føres  Hovedledningen  ad  Baadsmandsstræde  (hvor  den  optager  flere  afskæ- 
rende Ledninger)  under  Christianshavns  Voldgrav  til  Hovedpumpestationen. 
Nordre  Pumpestation,  ved  Strandboulevarden  ud  for  Livjæger  Allé,  mod- 
tager Kloakvandet  fra  alle  Udløb  mellem  Citadellet  og  Øresundshospitalet 
og  fører  det  ved  Trykledning  ud  i  Sundet  N.  for  Frihavnen,  saa  at  Sta- 
tionen foreløbig  er  selvstændig  og  ikke  virker  som  Hjælpestation.  Desuden 
findes  3  ganske  smaa  Hjælpepumpestationer,  nemlig  to  for  Slotsholmen  ved 
Holmens  Bro  og  ved  Bryghusbroen,  og  en  i  Nyhavn  ved  Heibergsgade. 
Endelig  er  der  i  de  sidste  Aar  for  Terræner  af  Vognmandsmarken  og  Ry- 
vangen  anlagt  et  særligt  Kloaksystem  med  en  lille  Pumpestation  og  over- 
dækket Bassin  ved  Scherfigsvej  ved  Strandvejen. 

Det  store  Arbejde  er  udført  i  to  Perioder,  nemlig  1892-94  og  1896- 
1902.  Den  samlede  Udgift  har  været  c.  6,230,000  Kr.  (hvoraf  dog  c.  550,000 
Kr.  falde  paa  Hjælpeledninger  og  Forlængelse  af  alt  eksisterende  Kloaker). 


Kloakvæsenet.     Kvægtorvet.  407 

Hovedpumpesiationen  ved  Kløvermarksvej  er  anlagt  1900-1  (Areal: 
23,750  n  Al.)  for  c.  850,000  Kr.  (1905  vurd.  til  775,116  Kr.).  Maskin- 
huset har  3  Pumpeværker.  —  Nordre  Pumpestation^  ved  Strandboulevarden 
.  (Areal:  7310  Q  AL),  er  anlagt  1892-94  for  c.  360,000  Kr.  foruden  Grun- 
den (1905  vurd.  til  421,284  Kr.).  Maskinhuset  har  3  Pumpeværker.  — 
Vestre  Pumpestation,  Ingerslevsgade  (Areal:  c.  8000  □  AL),  er  anlagt  1898- 
1900  for  c.  170,000  Kr.  foruden  Grunden  (1905  vurd.  til  182,000  Kr.). 
Maskinhuset  har  4  Pumpeværker.  —  Kloakværket  ved  Scherfigsvej  blev 
færdigt  ^i/^  1903;  Areal:    13,670  D  AL;   1905  vurd.  til   137,547  Kr. 

Kloaker,  Hjælpeledninger,  afskærende  Ledninger  og  Trykledninger  havde 
ved  Udg.  af  1903  i  alt  en  Længde  af  570,490  F.  (2 3 ^/^  Mil).  Heri  ere 
dog  ikke  medtagne  de  mindre  Kloaksystemer,  der  ere  tilkomne  ved  de 
nye  Indlemmelser,  De  sidstnævnte  have  alle  Afløb  til  aabne  Grøfter  eller 
Vandløb,  der  have  Udløb  til  Kalvebodstrand,  Utterslev  Mose  eller  Øre- 
sund. Efter  Indlemmelsen  er  der  foretaget  forberedende  Arbejder  til  de  nye 
Distrikters  Afvandingsforhold. 

O.  K.  Nobel,  Kbhs.  nyere  Kloakanlæg,  udg.  ved  Kbhs.  Kommunalbestyrelses  For- 
anstaltning, Kbh.   1903. 

De  første  underjordiske  Kloaker  paa  Frederiksberg  anlagdes  1865,  GI. 
Kongevej,  og  1868,  Frederiksberg  Allé,  til  hvilke  Hovedledninger  der  efter- 
haanden  lagdes  Ledninger  fra  de  tilgrænsende  Villaveje;  i  1870'erne  er- 
stattedes Vodrofs  Aa  fra  GL  Kongevej  til  Ladegaardens  Mark  med  en 
lukket  Kloakledning,  og  senere  kom  der  flere  til,  men  for  øvrigt  har  Fre- 
deriksberg som  ovfr.  nævnt  til  Dels  Kloaksystem  fælles  med  Kbh.  Efter 
Fuldendelsen  af  den  store  Hjælpeledning  fra  Nørrebro  til  Kalvebodstrand 
gennem  Ørstedsvej  osv.  (se  ovfr.)  i  1891  anlagde  Kommunen  indtil  1899 
en  stor  Del  Ledninger  i  Bydistriktet,  og  med  den  1899-1900  sammen  med 
Kbh.  anlagte  Ledning  gennem  Ladegaardens  Terræn  og  Vodrofsvej  maa 
Kloaksystemet  anses  for  fuldendt,  hvad  Bydistriktet  angaar.  Derefter  er  en 
tidssvarende  Afvanding  for  Landdistriktet  begyndt,  hvilken  ogsaa  slutter 
sig  til  det  kbhvnske.  System;  Hovedkloakledningen  for  den  nordl.  Del  (N. 
for  Frederikssundsbanen)  er  bleven  udført  1902;  den  sydl.  Del  afvandes 
dels  ad  Harrestrup  Aa  (vestl.  Del),  dels  ad  Gaasebæksrenden  (den  østl. 
Del);  Hovedledningen  for  den  vestl.  Del  er  udført  i  1904  samtidig  med 
de  af  Kbh.  i  Brønshøj  m.  fl.  udførte  Anlæg. 

Kbhs.  Kvægtorv,  paa  Vesterbro  ved  Halmtorvet,  Vestre  Gasværk  og 
den  nye  Godsbanegaard.  Byens  tidligere  Markedsplads  for  Kreaturer, 
„Trommesalen"  (saaledes  kaldet,  fordi  Markederne  i  sin  Tid  aabnedes  med 
Trommeslag),  laa,  hvor  GL  Kongevej  (eller^  egentlig  Vester  Farimagsvej) 
udmundede  i  Vesterbro,  og  var  fra  først  anlagt  i  1671  af  en  Privatmand, 
Hofslagter  Niels  Olufsen,  sammen  med  en  Accisebod.  Men  da  Forholdene 
paa  denne  Markedsplads  til  sidst  vare  utaalelige,  baade  hvad  Stalde  og 
Salgspladser  angik,  vedtog  Kommunalbestyrelsen  i  Sommeren  1878  Anlægget 
af  Kvægtorvet  paa  de  tidligere  militære  Skydebaners  Grund  ved  Ejendom- 
men „Enighedsværn",  som  Kommunen  havde  købt  i  1870,  og  paa  et 
Terræn,  der  indvandtes  ved  Opfyldning  af  Kalvebodstrand;  allerede  ^^/^i 
1879  aabnedes  Torvet,  der  dog  først  V2  1^80  kom  i  fuld  Drift.  Af  det 
indtagne    Areal,    c.    7   Td.  Ld.,    blev   dog   kun    Halvdelen  straks  bebygget, 


408  Bygninger  og  Institutioner. 

medens    Resten    forbeholdtes    til    Udvidelse.     Planen  til  Anlægget  og  Tegn. 
til  Bygningerne  skyldes  Arkitekt  Hans  J.  Holm.     Ud  til  Halmtorvet  er  der 
paa  hver  Side  af  Hovedindgangen  opført  en  Bygning  (60X36  F.)  af  gule 
Sten  i  Kælder  og  2  Stokv.,  hvoraf  den  ene  er  indrettet  til  Administration, 
den    anden    til   Restauration   og    Gæstgivergaard.     Pladsen   V.    for  Admini- 
strationsbygningen   er    indrettet    til  Hestetorv.    Det  egentlige  Kvægtorv,  der 
strakte  sig  mod  S.  0.  ned  til  Gasværkshavnen,  var  delt  ved  en  bred  Hoved- 
gade,   paa    hvis    Sider   der   var   opført   Haller   til   Kostalde    og   Faarefolde 
samt   Salgspladser   m.  m.     Udgifterne    ved    Anlæg   og  Bygninger  beløb  sig 
indtil    V?    1880   til    606,508  Kr.     I    1880    førtes  en  Gren  af  Havnebanen 
ind    paa   Torvet.     Ved   Anlægget   var   det  tillige  bestemt,  at  der  i  Forbin- 
delse med  Torvet  skulde  opføres  Slagtehuse;   '/jq   1883    aabnedes  de  3 
første   S.  V.    for  Torvet  nærmest  Gasværket.    Da  det  kort  efter  ved  Sund- 
hedsvedtægten   bestemtes,   at  der  fra   Vi  1888  skulde  indføres  Slagtetvang 
i  Kbh.,    hvorved  Forhandling  af  Kød  stilledes  under  offtl.  Kontrol,  maatte 
man   skride   til  en  første  Udvidelse  af  Slagtehusene,  hvilken  allerede   1885 
var  fuldendt.    Hovedindgangen  til  Slagtehusene  er  ligesom  ved  Kvægtorvet 
fra    Halmtorvet,    medens    der    i    den    modsatte    Ende   er   Forbindelse   med 
Kvægtorvet   til   Indførsel    af  Kreaturer.    Senere  er  Anlægget  blevet  udvidet 
flere    Gange,    saaledes    1888,     1891    og   navnlig    1900-01,   da    den    store 
Salgshal    for  Øksne  opførtes  (aabnet  ^^^  1901)  lige  midt  for  Torvets 
Indgang  efter  Tegn.  af  L.  P.  Fenger  for  c.   340,981  Kr.    Det  er  en  lukket 
Hal,    der    har    et   Areal   af    13,838  Q  Al.,    229  F.   lang    og  242  F.  bred; 
selve    Salgshallen   og   Opstaldningsrummet   er    214X239  F.,  medens  der  i 
Hallens  sy  dl.  Ende  er  en  Række  Kontorlokaler   i  2  Stokv.  (se   „Den  tekn. 
Forenings  Tidsskr."    1902-3,  27.  Aarg.,  og  „Architekten"   ^/g  1902).    Den 
mellem  Torvet  og  Slagtehusene  opførte  Staldrække  benyttes  nu  til  Opstald- 
ning  for   Slagtehusene,   medens   den   anden   Staldrække   ved    Torvets    østl. 
Yderside   er   bevaret   som   Stalde   for   Torvet.    Paa  begge  Sider  af  Midter- 
gaden   i    Slagtehusene    findes    de    for   Slagtningen    nødvendige   Bygninger, 
som   Kølehus   med   tilhørende  Maskinhus,   Skoldehus,  Faare-  og  Kalvestald 
samt    2    Fabrikker   for   Tilberedning   af  Blod   og   Tarme.     Terrænet  S.  for 
Torvet  og  Slagtehusene  er  bestemt  til  Udvidelse  af  disse.    Paa  det  trekan- 
tede Terræn  0.  for  Torvet  ved  Reventlowsgades  Forlængelse  ligger  Kvæg- 
torvets egen  Banegaard  med  Kvægrampe.    Hele  det  af  Torv  og  Slagtehuse 
indtagne   Terræn   er    214,950  0  Al.  (henved   15^2  Td.  Ld.).    Anlægskapi- 
talen   var    ved    Udg.    af  1902  4,273,105  Kr.  —  Torvet  afgiver  nu  Plads 
for    14   å    1600  Øksne  i  Øksnehallen  og  c.   300  Øksne  i  Staldene,   14  å 
1600  Kalve  i  Kalvehallen,   6  å  8000    Faar  i  Faarehallen  og  c.   250  Svin 
i  Svinehallen  (i   1880  var  der  Plads    til  c.   650  Øksne,  450  Kalve,  4000 
Faar,    450    Svin    samt  Salgsplads  for   1100  Øksne).    I   1903  var  der  paa 
Stade  62,535   Øksne,   59,664  Kalve,  422   Svin  og    4269   Gæs  (da  Faare- 
foldene  ere  udlejede,  kan  intet  Tal   opgives  for  Faar  og  Lam).    I  de  offtl. 
Slagtehuse    slagtedes   der   i    1903:  47,646  Øksne,   62,651   Kalve,  81,341 
Faar,   3260  Svin  og  443  Heste.    Af  samtlige  Slagtedyr  kasseredes:   343,409 
Pd.   Oksekc^d,    17,878  Pd.  Kalvekød,    1800  Pd.  Faarekød,   6986  Pd.  Svine- 
kød og   1221  Pd.  Hestekød. 

C.  ^/^  Mil  fra  Slagtehusene  er  der  af  Kommunen  paa  Vester  Fælled  i  1890 
opf.  en  Destruktionsanstalt  til  Destruktion  af  det  Kød,  der  er  kasseret 
af  Kødkontrollen  og  af  Sundhedspolitiet,  samt  af  Kadavere  af  selvdøde  Dyr 


Kvægtorvet.     Frdbg.  Forbrændingsanstalt.  409 

fra  Landbohøjskolen.  Anstalten,  som  udvidedes  betydeligt  i  1899,  og  som 
bl.  a.  bestaar  af  en  62  F.  lang  Fabriksbygning,  har  i  alt  kostet  115,188 
Kr.  Til  Anstalten  er  1903  henført  fra  Slagtehusene  939,87  5,  fra  Sund- 
hedspolitiet  10,595   og  fra  Landbohøjskolen   181,419  Pd.  Kød. 

Der  er  f.  T.  Planer  oppe  om  at  opføre  en  stor  Fiske  hal  le  ved  Gammel- 
strand  paa  Assistenshusets  og  nogle  tilgrænsende  Ejendommes  Plads;  Pro- 
jektet er  foreslaaet  af  Dansk  Fiskeriforening,  Tegn.  til  Bygningen  er  udført 
af  Arkitekt  Alfr.  Thomsen ;  i  Stuen  tænker  man  at  indrette  c.  200 
Fiskestader  og  Lokaler  til  Fiskeauktioner,  medens  1.  og  2.  Sal  forbeholdes 
Assistenshuset. 

Af  særlig  Interesse  er  Frederiksberg  Kommunes  Forbrændingsanstalt 
for  Dagrenovation,  ved  Nordre  Fasanvej  paa  en  c.  65,000  □  Al.  stor 
Grund  mellem  Nyelands-  og  Fabriksvej,  aabnet  i  Sept.  1903.  Den  opførtes, 
da  det  ikke  mere  var  muligt  at  skaffe  passende  Lossepladser  i  Kommunen, 
og  dens  Beliggenhed  bestemtes  ved,  at  den,  foruden  at  skulle  tilintetgøre 
Affaldet  fra  hele  Kommunen,  tillige  skulde  tjene  til  Belysnings-,  Opvarm- 
nings- og  Varmtvandsforsyningscentral  for  Hospitalet  og  Forsørgelsesan- 
stalterne  (se  S.  282).  Bygningerne  (Arkitekt:  Wenck)  bestaa  af  Ovnbyg- 
ningen med  tilhørende  Kedel-  og  Maskinhal,  Knuse-  og  Sorterværket  med 
tilh.  Køleyærk  for  de  ved  Forbrændingen  tilbageblevne  Slagger  (opført 
1904)  samt  en  Kontor-  og  en  Funktionærbygning.  Renovationsvognene  (Til- 
kørsel fra  Fabriksvej)  føres  ad  en  brolagt  Rampe  ind  paa  Aflosningspladsen, 
hvor  Affaldet  aflæsses  i  Siloer  af  Smedejærn.  Herfra  føres  det  til  Ovnene 
(Hughes  &  Stirling,  London),  der  ere  anbragte  i  3  Grupper,  hver  med  4 
Celler.  Cellerne  —  hver  beregnet  paa  at  brænde  12  Tons  Affald  i  Døgnet  — 
ere  ordnede  to  og  to  om  Forbrændingskamret  i  Midten,  hvor  den  fuld- 
stændige Forbrænding  foregaar.  Gennem  Forbrændingskamret  føres  Røgen 
videre  ind  under  de  bag  Ovnene  anbragte  Rørkedler.  Forbrændingen  sker 
ved  kunstig  Træk  fra  3  elektrisk  drevne  Blæsere,  opstillede  i  et  særligt 
Lokale.  Den  anvendte  Luft  opvarmes  først  ved  Røgen,  inden  denne  føres 
ind  i  Skorstenen,  der  er  190  F.  høj  og  over  10  F.  i  Diameter.  Naar  Af- 
faldet er  gennembrændt,  trækkes  Slaggerne  ud  fra  de  under  hver  Celle 
anbragte  Riste  og  føres  ad  Hængebane  og  Sporvej  til  Køleværket  og 
videre  til  Knuseværket  for  der  at  knuses  og  sigtes  (Materialet  er  især  an- 
vendeligt til  Betonstøbning,  Murstens  fabrikation  og  Vejmateriale).  Den  ved 
Forbrændingen  vundne  Varme  benyttes  som  nævnt  dels  til  Belysning  af 
Hospitalet  og  Forsørgelsesanstalterne,  dels  til  Tilberedning  af  varmt  Vand, 
hvorfor  der  i  Maskinhallen  er  2  Dampmaskiner  med  Kondensation  (Bur- 
meister &  Wain),  hver  paa  220  H.  Kraft,  med  Dynamoer  („Titan"). 
Graderværket  er  beregnet  for  c.  90,000  Potter  Vand  pr.  Time.  I  Kælderen 
findes  et  Akkumulatorbatteri.  Af  Hensyn  til  Hospitalets  Opvarmning  findes 
tillige  i  Kedelhallen  2  Rørkedler  med  automatisk  Fyring.  I  en  særlig  Af- 
deling, skilt  fra  Kedelhallen  ved  en  Glasvæg,  tilberedes  og  befries  for  Kalk  det 
varme  Vand;  fra  underjordiske  Reservoirer  pumpes  det  til  Vandvarmeren, 
hvor  det  opvarmes  til  80^  C,  og  videre  til  Hospitalet  og  Forsørgelsesan- 
stalterne, hvorfra  Cirkulationsledninger  føre  det  overkomplette  Vand  tilbage 
til  Anstalten.  Damp-  og  Varmtvandsledninger  samt  elektriske  Kabler  føres 
gennem  en  5000  F.  lang  Tunnel  til  de  forskellige  Bygninger.  Gennem  en 
c.  4000  F.  lang  Tunnel  føres  endvidere  Varmtvandsledninger  til  Poliklinikken 


410  Bygninger  og  Institutioner. 

Og  Folkebadeanstalten  i  Falkonerallé  og  til  Kommuneskolerne  paa  Nyelandsvej 
og  Solbjærgvej.  —  Anlægskapitalen  for  Anstalten  er  950,000  Kr.  (heri  dog 
ikke  medtaget  Tunnelerne  med  Ledninger);  Grunden  har  kostet  195,000  Kr. 

Brandvæsenet  i  Kbh.  er  ifl.  Lov  af  ^^j^  1868  henlagt  under  Kom- 
munens Bestyrelse  fra  ^/g  1870*);  det  første  af  Kommunalbestyrelsen  ved- 
tagne Regulativ  stadfæstedes  af  Justitsminist.  ^^/g  1870,  det  nyeste  Regulativ 
er  af  ^/g  1900,  stadf.  af  Justitsminist.  ^^/g.  Dette  Brandvæsen  gælder  dog 
ikke  Nyholm  og  det  indlemmede  Brønshøjdistrikt,  idet  Brandvæsenet  for 
dette  er  ordnet  ved  Lov  af  ^/g  1861  om  Brandpolitiet  paa  Landet  (Bekendt- 
gørelse af  16/4  1898);  Valbydistriktet  indlemmedes  fra   ^/g  1905. 

Ved  Kbhs.  Brandvæsen  er  der  ansat  en  Branddirektør  som  højstkomman- 
derende,  en  Vicebranddirektør  som  næstkommanderende,  5  Fuldmægtige,  2 
Reservefuldmægtige,  en  Bogholder  og  Regnskabsfører,  en  Læge,  2  Sprøjte- 
mestre, 26  Sprøjteførere,  8  Maskinister,  179  Brandfolk,  3  Hornblæsere  og 
36  Kuske,  alle  fast  lønnede;  desuden  er  der  i  Valby  8  lejede  Brandfolk 
og  2  Kuske.  —  Der  er  7  Brandstationer,  der  indbyrdes  ere  forbundne 
med  Telegraf-  og  Telefonledninger,  og  som  Dag  og  Nat  ere  besatte  med 
Mandskab,  nemlig  Hovedbrandstationen  i  Vester  Voldgade,  Brandstationen  i 
Adelgade,  Brandstationen  paa  Fælledvej,  Brandstationen  i  Østbanegade, 
Brandstationen  paa  Kløvermarksvej,  Brandvagten  i  Absalonsgade  samt  Brand- 
vagten i  Valby.  Til  Stationerne  ere  desuden  knyttede  87  offtl.  Brand- 
allarmer.  Af  Materiellet  nævnes :  7  mekaniske  Stiger,  6  Dampsprøjter,  6 
Tendere,  17  Haandkraftsprøjter,  10  Sprøjtevogne,  7  Slangevogne,  4  Vand- 
vogne, 4  Sugeværker,  23  Haand-  og  Posesprøjter.  Udgifterne  til  Brand- 
væsenet udgjorde  i   1903   396,670  Kr. 

Hovedbrandstationen  (se  Grundplanen  S.  171),  mellem  Vester  Vold- 
gade og  Vestre  Boulevard  med  Fa9ade  til  „Bag  Raadhuset"  lige  over  for 
Raadhusets  Bagfa9ade,  er  opført  1889-93  paa  en  2781  D  Al.  stor  Grund 
for  355,462  Kr.  (i  1905  vurd.  til  589,800  Kr.)  paa  Granitsokkel  af  røde 
Mursten  efter  Tegn.  af  L.  P.  Fenger.  Den  bestaar  af  en  Hovedbygning 
med  en  225  F.  lang  Facade,  deri  indbefattet  de  to  takkede  Gavle  af  Side- 
fløjene (hver  over  66  F.)  langs  Voldgaden  og  Boulevarden.  Hovedfløjen 
har  3  Stokv.,  Sidefløjene  tillige  Kælder.  Midt  paa  Hovedfløjen  ind  mod 
Gaarden  er  indbygget  et  102  F.  højt  Taarn.  Desuden  er  der  en  Bagbyg- 
ning med  2  Stokv.  I  Hovedbygningen  findes  bl.  a.  Vagtlokaler  og  andre 
Lokaler  for  Mandskabet,  Stalde  og  Vognremiser,  Bolig  for  Branddirektøren 
og  andre  af  Embedsmændene  m.  m. ;  i  Loftsetagens  Midtparti  findes  Brand- 
væsenets Modelkammer  og  Arkivlokale  for  Politiet;  Taarnet  tjener  nærmest 
til  Øvelser  og  til  Tørring  af  Sprøjteslanger.  I  Bagbygningen  findes  væsentlig 
Stalde  og  Remiser  til  Sprøjter  samt  en  Gymnastiksal. 

Brandstationen  i  Adelgade  11^  indrettedes    1890  i  en  af  Kommunen  for 


^)  Indtil  1870  var  Byens  Brandkorps  væsentlig  borgerligt,  idet  Personalet  næsten  udelukkende 
tilvejebragtes  ved  Udskrivning  blandt  Borgerne,  og  kun  Officererne  og  en  Del  af  Mandskabet 
vare  lønnede,  dog  kun  saaledes,  at  Beskæftigelsen  maatte  betragtes  som  Bierhverv.  Over- 
ledelsen af  Brandvæsenet  var  i  Hænderne  paa  en  kgl.  Brandkommission  bestaaende  af  en  af 
Kongen  udnævnt  Stabsofficer  som  Formand,  der  tillige  havde  den  øverste  Kommando  ved 
hver  Ildebrand,  Politimesteren,  Brandmajoren,  et  Medlem  af  Magistraten  og  en  af  Byens  32 
Mænd.  Byen  var  inddelt  i  7  Distrikter  (deraf  et  for  Broerne)  for  Sikkerhedstjenestens  Skyld. 
Ved  Loven  af  1868  var  der  foruden  den  fast  lønnede  Styrke  indrettet  et  Reservekorps,  der 
udskreves  af  den  borgerlige  IndruUeringskommission  (80  Sprøjteførere  og  320  Brandfolk); 
Reservekorpset  ophævedes  1903.  —  Den  første  „Ild-  og  Brandordning"  udstedtes  af  Byens 
Magistrat  1/,  1643;  1687  udkom  en  midlertidig  Brandordning,  efterfulgt  af  „den  nye  Brandord- 
ning" 23|7  1689;  senere  udstedtes  nye,  saaledes  9/5  1749,  19/7  1799  og  i/n  1805. 


Brandvæsenet. 


411 


100,000  Kr.  erhvervet  Ejendom,  Omdannelsen  kostede  23,311  Kr. ;  den 
bestaar  af  en  Forbygning  i  5  Stokv.  og  en  Bagbygning  i  2  Stokv.  (1905 
vurd.  til  106,894  Kr.).  —  Brandstationen  paa  Fælledvej  22  er  opf.  1883- 
84  (Arkitekt:  Hans  J.  Holm)  sammen  med  Politistationen  for  c.  166,700 
Kr. ;  1892  udvidedes  den  med  en  ny  Bygning  for  29,800  Kr.  Den  ældre 
Bygning  er  dels  i  1,  dels  i  2  Stokv.,  den  nye  i  2  Stokv.  (1905  ere  Brand- 
og  Politistation  vurd.  til  152,599  Kr.).  Brandstationen  i  Østbanegade,Y{]. 
af  Livjæger  Allés  Forlængelse  ved  Kloakpumpestationen,  er  opf.  1900-01 
(Arkit.:  L.  P.  Fenger)  for  189,339  Kr. ;  den  er  af  røde  Mursten  og  be- 
staar af  en  rektangulær  Hovedbygning,  over  70  F.  lang,  i  3  Stokv.;  med 
Fa9aden  ud  mod  Hjørnet;  i  Stueetagen  er  Remise  med  5  Udkørselsporte;  ved 


Hovedbrandstationen, 


hver  Ende  af  Fa9aden  findes  et  5  Stokv.  højt  Trappetaarn;  mellem  disse 
og  Bygningens  Sydfa9ade  er  en  Udbygning  i  1  Stokv.  med  fladt  Tag; 
ved  det  vestl.  Taarn  er  der  en  2  Stokv.  høj  Tilbygning,  forbunden  med 
dette  ved  en  lille  Mellembygning.  (1905  er  Bygningen  vurd.  til  254,630 
Kr.).  —  Brandstationen  paa  Kløvermarksvej  for  Christianshavn  og  Sund- 
byerne er  opf.  1903-4  (Arkitekt:  L.  P.  Fenger)  og  toges  i  Brug  ^^/^  1904 
(samtidig  nedlagdes  en  Brandvagt  i  Langebrogade  som  saadan,  men  den 
benyttes  fremdeles  som  Depothus);  til  Opførelsen  bevilgedes  Jan.  1903  124,622 
Kr.  Den  er  af  udmuret  Bindingsværk  med  røde  Sten  og  bestaar  af  to  1  Stokv. 
høje  Bygninger,  hvoraf  den  ene  indeholder  Remise  og  Staldrum,  den  anden 
Bagtstue  og  Sovestue  for  Mandskabet,  m.  m.  (i  Modsætning  til  de  andre 
Vrandstationer  er  der  ingen  Bolig  for  en  Brandfuldmægtig).  —  Brandvagten 
paa  Vesterbro  er  opf.  1881-82  (Arkitekt:  L.  P.  Fenger)  sammen  med  Politi- 
stationen, med  Fa9ader  mod  Absalons-,  Svends-  og  Knudsgade,  og  kostede 


412  Bygninger  og  Institutioner 

tiis.  91,017  Kr.  (1905  vurd.  til  76,000  Kr.);  Brandvagten,  i  2  Stokv., 
har  Fa9ader  til  Absalons-  og  Knudsgade.  —  Brandvæsenets  Depothus^  der 
var  Brandstation  indtil   1892,  ligger  i  Gotersgade. 

Brandvagten  i  Valby  er  indrettet  i  en  Del  af  den  gamle  Skolebygning 
med  ny  Opførelse  af  en  Remisebygning,  tagen  i  Brug  1905.  —  Opførelsen 
af  en  Brandstation  i  Brøiishøj  paa  Tomsgaardens  Jorder  er  vedtagen,  men 
endnu,  ikke  paabegyndt. 

Brandvæsenet  paa  Frederiksberg  blev  først  ordnet  ved  Vedtægt  af 
2^/i  1867  og  senere  Reglement  af  1/2  1^7  7  og  Vedtægt  af  ^^/g  s.  Aar, 
fornyet  ^^/^  1892.  Ved  Brandvæsenet  er  ansat  en  Brandinspektør  som 
højstkommanderende,  en  Overassistent,  2  Assistenter  samt  Vagtmandskabet, 
der  f.  T.  bestaar  af  6  Sprøjteførere  (deraf  en  Maskinist)  og  30  menige, 
af  hvilke  3  forrette  Tjeneste  som  Reservemaskinister  og  5  som  Reserve- 
sprøjteførere. Materiellet  er  fastsat  til  mindst  een  mekanisk  Redningsstige, 
een  Dampsprøjte,  4  større  Haandkraftsprøjter  og  2  Vandvogne  paa  hver 
Station.  Der  er  Brandstationer  paa  Lampevej  4  (se  S.  186)  og  Herluf 
Trollesvej  3,  den  sidste  indrettet  i  1888;  desuden  er  der  Allarmeringsstation 
paa  Politistationen  i  Frederiksberg  Allé  (tillige  17  offtl.  og  16  private  Brand- 
allarmer). 

Kbhs.  Politi  er  ordnet  ifl.  Lov  af  1V2  1863  ved  Regulativ  af  ^^/^  g. 
Aar  samt  ved  Instruks  for  det  udøvende  Politi  af  '^/g  1S69  og  Politived- 
tægt af  ^^/g  1883.  Dets  Myndighed  omfatter  Staden  Kjøbenhavn  og  dens 
Grund,  undtagen  Citadellet,  Nyboder  og  Christianshavns  Vold,  samt  enkelte 
Dele  af  Kjøbenhavns  Amts  Grund.  Det  ledes  af  Politidirektøren  (tidligere 
kaldet  Politimester),  der  sorterer  umiddelbart  under  Justitsministeriet;  en 
Vicepolitidirektør,  der  er  sideordnet  med  Politidirektøren,  har  bl.  a.  Aktions- 
myndigheden  under  sig.  Under  Politidirektøren  staa  4  Politiinspektører,  der 
bestyre  henholdsvis  Gade-  og  Ordenspolitiet,  Opdagelsespoliet,  Sundheds- 
politiet og  en  4.  Afdeling,  der  omfatter  alle  tidligere  til  Hovedstationens 
2.  Afdeling  henlagte,  men  ikke  til  Opdagelsespolitiet  i  snævrere  Forstand 
hørende  Forretninger.  Byen  og  dens  Tilliggende  er  delt  i  8  Politikredse, 
hver  med  sin  Politiassistent  og  sin  Politistation  med  tilhørende  Vagtstue, 
Kontor  og  Opholdssted  for  anholdte.  Foruden  de  4  PoHtiinspektører  og  8 
Politiassistenter  er  der  ved  det  udøvende  Politi  ansat  5 1  Overpolitibetjente 
og  670  Politibetjente;  i  Politikontoret  er  ansat  en  Kontorchef,  der  tillige 
er  Kasserer,  3  Fuldmægtige,  en  Inventarieskriver  og  6  Assistenter;  desuden 
er  der  ved  Politiet  ansat  en  Fængselsinspektør  for  Byens  civile  Fængsler, 
der  sortere  under  Politiet,  en  Politilæge,  en  Fængselslæge  og  2  visiterende 
Læger.  Politi-  og  Vicepolitidirektøren  lønnes  af  Staten,  alle  Politiets  andre 
Embedsmænd  og  Funktionærer  af  Kommunen.  Brutto  Udgifterne  til  Politiet 
udgjorde  i    1903    1,693,311  Kr. 

Politiets  Hovedstation  er  paa  Politikamret  1  Domhuset,  se  S.  179. 
De  8  Politistationer  (se  ndfr.)  have  lejede  Lokaler  undtagen  3:  Stationen 
i  2.  Kreds,  Antonigade,  der  er  opf.  af  Kommunen  efter  Tegn.  af  L.  P. 
Fenger  for  112,000  Kr.  og  toges  i  Brug  ^'^j^  1903  (før  var  Stationen  i 
Pilestræde);  Stationen  har  dog  kun  Lokaler  i  Stueetagen,  medens  de  tre 
andre  Stokv.  ere  udlejede.  Stationen  i  5.  Kreds,  Svendsgade,  der  er 
opf.    sammen   med   Brandstationen    (se   ovenfor);  Politistationen,  der  vender 


Politivæsenet.     Fængselsvæsenet.  413 

ud  til  Svendsg.,  er  i  3  Stokv.  Stationen  i  6.  Kreds,  Fælledvej,  er 
opf.  sammen  med  Brandstationen  (se  S.  411);  Politistationen,  ud  til  Fælled- 
vej, er  i  3  Stokv.  og  har  mod  N.  en  lille  Tilbygning,  der  er  indrettet  til 
Vestibule. 

1.  Politikreds,  med  Station  Nørreg.  21,  omfatter  Slotsholmen  og  Højbroplads, 
Terrænet  0.  for  Bernstorffsgade,  Jærnbanegaarden,  begrænses  dernæst  af  N.-Søgade, 
Søtorvet,  Ø.-Søgade  til  Bartholinsgade,  denne  Gade,  Gotersgade  til  N. -Voldgade,  samt 
alt,  hvad  der  indesluttes  af  de  nævnte  Gader  paa  den  ene  Side  og  Frederiksborg- 
gade (mellem  N. -Voldgade  og  Kultorvet),  Kultorvet  og  Kjøbmagerg.  paa  den  anden 
Side.  —  2.  Politikreds,  méd  Station  i  Antonigade  11,  omfatter  Kjøbmagerg.,  Kul- 
torvet, Frederiksborgg.  fra  N.-Voldg.  til  Kongens  Nytorv,  dette  Torv,  samt  alt,  hvad 
der  ligger  mellem  de  nævnte  Gader  paa  den  ene  Side  og  Nyhavns  Kanal,  Havnen 
og  Slotsholmskanalen  indtil  Højbroplads  paa  den  anden  Side.  Til  denne  Kreds  hører 
en  Vagtstation  Havnegade  43.  —  3.  Politikreds,  med  Station  i  St.  Kongensgade 
108,  omfatter  den  Del,  der  begrænses  af  Havnen,  Nyhavns  Kanal,  Kongens  Nytorv, 
Gotersg.,  Bartholinsg.,  Sortedams  Sø,  Citadelsvej,  Gefions  Plads  til  Viadukten  og 
Frihavnsgitteret ;  ogsaa  Refshaleøen  hører  til  den.  Til  Kredsen  høre  Vagtstationer 
i  Ø.-Farimagsg.  24  og  i  Frihavnen  (se  S.  342).  —  4.  Politikreds,  med  Station  i 
Strandg.  26,  omfatter  Christianshavn  og  Byens  Tilliggende  paa  Amager  samt  Knippels- 
og  Langebro.  Til  Kredsen  hører  en  Vagtstation  i  Murciag.  3.  —  5.  Politikreds, 
med  Station  Svendsg.  3,  omfatter  Vesterbro,  derunder  alt,  hvad  der  ligger  V.  for  1. 
Kreds,  ogsaa  Bernstorffsg.  og  Skt.  Jørgens  Sø  med  Dæmninger  og  Stier;  endvidere 
Valby,  Vigerslev  og  Kongens  Enghave.  Til  Kredsen  høre  Vagtstationer  i  Saxog. 
93  og  Mølleallé  (Valby).  —  6.  Politikreds,  med  Station  Fælledvej  22,  omfatter 
Nørrebro  0,  for  Jagtvejen:  Til  Kredsen  hører  en  Vagtstation  i  Korsg.  58.  —  7. 
Politikreds,  med  Station  Nordre  Frihavns  vej  9,  omfatter  Østerbro,  idet  Grænsen 
mellem  denne  og  6.  Kreds  dannes  af  Fredensbro,  Fredensg.,  en  Linie  over  Blegdams- 
fælled  til  Kvartmilepælen  i  Nørreallé,  N.-Allé  og  Lyngbyvej.  Til  Kredsen  hører  en 
Vagtstation  Strandvej  1.  —  8.  Politikreds,  med  Station  Lyngbygade  16,  omfatter 
den  mellem  Jagtvej  og  Lyngbyvej  liggende  Del  af  Nørrebro  samt  Brønshøj  Sogn. 
Til  Kredsen  hører  en  Vagtstation  Tranevej  2. 

Under  Politiet  sortere  følgende  Fængsler;  Arresthuset  paa  Nytorv, 
der  er  nøjere  omtalt  S.  178.  Mandsafdelingen  har  Plads  til  88  Varetægts- 
fanger,  hvoraf  7  3  i  Enkeltceller  og  1 5  i  5  Fællesceller  (3  i  hver) ;  Kvinde- 
afdelingen har  Plads  til  47  Varetægtsfanger,  hvoraf  35  i  Enkelt-  og  12 
i  4  Fællesceller  (3  i  hver).  Bygningerne  ere  i  1905  vurd.  til  642,591 
Kr.  —  Vestre  Fængsel,  Vesterfælledvej,  der  er  bestemt  til  mandlige  Vare- 
tægtsfanger og  Arrestanter,  der  udstaa  simpelt  Fængsel,  Fængsel  paa  sæd- 
vanlig Fangekost  eller  paa  Vand  og  Brød,  er  opført  af  Kommunen  1892-95 
(taget  i  Brug  ^^/g  1895)  efter  Tegn.  af  L.  P.  Fenger,  paa  en  94,524  □ 
Al  stor  Grund  og  kostede  med  Montering  1,395,183  Kr.  (1905  vurd. 
til  1,375,656  Kr.).  Bygningerne,  der  alle  ere  af  gule  Mursten  med 
røde  Baand,  bestaa  af  den  i  Retningen  S.  V. — N.  0.  liggende  Fængsels- 
bygning,  400X44  F.,  64  F.  høj,  i  4  Stokv.;  den  har  Plads  til  306 
Fanger;  hvoraf  288  i  Enkeltceller  og  18  i  6  Fællesarrester  (3  i  hver); 
desuden  er  der  4  store  Arbejdssale  m.  m. ;  fra  de  to  Gavle  er  der  Udgang 
til  Spaseregaardene,  af  hvilke  der  er  23  ud  for  hver  Gavl,  samlede  i  en 
Cirkel  med  Udsigtstaarn  i  Centrum.  Lodret  paa  Fængselsbygningens  Lang- 
side mod  N.  ligger  Administrations-  og  Kirkebygningen  (74X42  F.),  i  4 
Stokv.;  i  øverste  Stokv.  er  Kirken  (indviet  ^^/^q  1895)  med  amfiteatralsk 
anbragte,  lukkede  Cellestole.  Desuden  er  der  et  Sygehus  (2  Stokv.)  med 
38  Senge  (deraf  18  i  Eneværelser),  en  Køkkenbygning  og  en  Maskin-  og 
Vadskeribygning  (begge  i  Kælder  og  2  Stokv.)  samt  en  i  den  2400  F.  lange 
og   14  F.  høje  Ringmur  indbygget  Portnerbolig.    Uden  for  Ringmuren  ligge 


414 


Bygninger  og  Institutioner. 


Inspektørboligen    og  Funktionærboligen,  begge  i  Kælder  og  2  Stokv.,  samt 
en  Staldbygning. 

Desuden  har  Kommunen  af  Staten  fra  1870  lejet  det  tidligere  Kvinde- 
fængsel ved  Christianshavns  Straffeanstalt,  se  ndfr.  Dette  Fængsel  har 
Plads  til  7  6  kvindelige  Varetægtsfanger  og  Arrestantinder,  der  udstaa  simpelt 
Fængsel,  Fængsel  paa  sædvanlig  Fangekost  eller  paa  Vand  og  Brød,  hvoraf 
64  i  Enkeltceller  og  12  i  Fællesc.  (3  å  4  i  hver),  ligesom  der  er  en  Filial 
af  Tvangsarbejdsanstalten  (se  S.  280). 

Christianshavns  Straffeanstalt  eller  Tugt-   og  Forbedringshus, 


Fra  Vestre  Fængsel. 


ved   Christianshavns    Torv   (se   Bill.    S.  11),  er  et  stort  Bygningskompleks, 
der  stadig  i  Folkemunde  kaldes   „Børnehuset". 

Allerede  1605  havde  Chr.  IV  oprettet  et  Tugthus,  o:  en  Tvangsar- 
bejdsanstalt  for  Løsgængere;  det  havde  først  Plads  i  det  gamle  Farveri  i 
Farvergade  (se  S.  291),  men  faa  Aar  efter  flyttedes  det  til  „Lille  Helhg- 
gesthus"  ved  Helligaands  Kirke  og  derfra  til  Helligaandshospitalets  Bygninger 
mellem  Kirken  og  Graabrødretorv  (se  S.  41);  Fangerne  beskæftigedes  med 
Haandværk,  især  med  Tilvirkningen  af  Klæde  og  Lærred.  Efter  at  det  var 
blevet  lukket  under  Pesten  1619,  genaabnedes  det  i  1621  paa  samme  Sted 
og  da  i  Forbindelse  med  et  Børnehus,  hvor  omstrejfende  og  forbryderske 
Børn  kunde  undervises  og  oplæres  i  Haandværk.  Børnehuset  og  Tugthuset 
vare  dog  to  bestemt  adskilte  Stiftelser,  men  Bygningerne  stødte  op  til  hin- 
anden og  dannede  eet  Kompleks.    Tugthuskirken,  der  havde  været  Fængsel 


Fængselsvæsenet.  415 

for    Graabrødremunkene    og    senere    Byens   Fængsel,    laa   ud .  til   det    nuv.. 
Graabrødretorv    (i   Ejendommen  Nr.  1 1  findes  endnu  to  gamle  Kælderhvæl- 
vinger) ;  ved  den  nordl.  Ende  af  den  nuv.  Niels  Hemmingsensgade  Gade,  der 
indtil  1843   kaldtes  „Tugthusporten",  laa  en  stor  Bygning  tværs  over  Gaden 
med  Gennemkørselsport.     Anstalterne  lededes  imidlertid  daarligt,  der  udbrød 
ofte  Epidemier,  Fabrikationen    indskrænkedes   mere  og  mere,  og   1650  luk- 
kedes de.    En  kommunal  Anstalt,   „de  fattiges  Børnehus",  som  var  oprettet 
i  Beg.    af  17.  Aarh.  havde  først  Plads  i  nuv.  Walkendorfsgade,  fra   1631 
Møntergade   lige    over   for   Poul   Fechtels   Boder   og   1651   ved  Pesthuset 
inden  for  Peblingesøen;  det  nedbrødes   1658.    Ved  Frdn.  af  ^^/g  1662  op- 
rettedes   der  af    Kbhs.    Fattigvæsen    et    nyt   Børnehus,   hvortil   Kongen 
skænkede  en  Gaard  paa  Christianshavn  (vistnok  tidligere  ejet  af  Falk  Lykke, 
t  1650),  paa  den  nuv.  Straffeanstalts  Grund.     Det  skulde  være  en  Opdra- 
gelsesanstalt   for    forsømte  og  omstrejfende  Børn,  men  blev  snart  tillige  en 
Tvangsarbejdsanstalt  for  Betlere  og  en  Straffeanstalt  for  Forbrydere  fra  hele 
Landet,    navnlig    tyvagtige    og    løsagtige    Kvinder.     Det   var   Meningen   at 
samle    en    saa    stor   Arbejdskraft    der,  at  den  kunde  dække  Udgifterne  ved 
Anstalten,  og  den  blev  derfor  Sæde  for  en  ret  betydelig  Fabriksvirksomhed,. 
især   i   Klæde,   Lærred,  Sejldug  osv.    Der  var  fra  Beg.  kun  Plads  til  200, 
men   alt   1674    husedes   der  c.  400,  og  Sammenblandingen  af  „ærlige"   og 
„uærlige"    Fanger,   hvor   Børnene   levede  i  Fællesskab  med  det  værste  Ud- 
skud,   gjorde   den    snart   berygtet    som    et   Hjemsted    for  alle  Slags  Laster. 
Ved    Frdn.    af  ^^/jq  1708  forsøgtes  vel  en  Reform,  idet  Børnehuset  adskiltes- 
fra    Tugt-  eller  Spindehuset  og  Rasphuset ;  det  sidste,  for  de  groveste  For- 
brydere,   kom    dog    foreløbig    ikke   i    Stand,    og    Adskillelsen    overholdtes 
overhovedet  ikke.    Først  efter   1720  forbedredes  Forholdene  noget,  der  op- 
rettedes   1734   et  særligt  Rasphus  paa  Stokhusets  Grund,  og   1739-41   op- 
førtes   for    17,000  Rd.    en   ny   Bygning   paa   Anstalten  med  Fa9ade  ud  til 
Christianshavns  Torv  (hvor  den  nuv.  Administrationsbygning  ligger)  40  F. 
uden    for  den  gamle;  den  anselige  Bygning,  der  var  i  3  Stokv.  og  havde, 
afbrudt   Mansardtag   samt    i  Midten  en  Kirke  med  Spir  (afbild,  bl.  a.  i  D. 
Atlas  II),  havde  Plads  til  500  Personer.    En  særlig  Rasphusbygning  opførtes 
i  Børnehusets  Gaard  i    1742,  efter  at  det  ovennævnte  Rasphus  i  Stokhuset 
var  nedlagt ;  ogsaa  Oprettelsen  af  Tugthusene  i  Viborg  og  paa  Møen  i  de 
nærmest   foregaaende    Aar    (se  disse)  hjalp  paa  Forholdene;    1757-59  .fore- 
toges  nye   Byggearbejder    for   26,000  Rd.,   idet   bl.  a.  den  nuv.   „Tugthus- 
bygning"  inde  i  Gaarden  opførtes.    En  Forbedring  indførtes  1771   af  Stru- 
ensee,    som    forbød    Forældre    at    indsætte   deres   vanartede  Børn  uden  Lov 
og  Dom.    Men  først   1790  ophørte  Børnehuset,  og  Anstalten  fik  ved  Frdn. 
af  ^^/i  Navn  af  Tugt-,  Rasp-  og  Forbedringshuset  i  Kbh.     Det  blev  fra  nu 
af  mere  og  mere  en  virkelig  Straffeanstalt,  men  der  indsattes  dog  endnu  i 
lang    Tid    Betlere   og   Løsgængere   samt   løsagtige   Kvinder,  indtil  der  op  i 
19.  Aarh.  indrettedes  særlige  Tvangsarbejdsanstalter.     I   1864-65   skete  den 
vigtige  Forandring,  at  der  paa  en  Grund  lige  over  for  Vor  Frelsers  Kirke, 
c.    2500  □  AL,    hvor    den    tidligere    Veterinærskole    laa,    efter    Tegn.    af 
Justitsrd.    N.  S.  Nebelong  for   172,144  Rd.  opførtes  en  særlig  Straffeanstalt 
for   Kvinder,    saaledes    at    det  gamle  Bygningskompleks,  der   1863-66  blev^ 
underkastet  en  betydelig  Ombygning  (kostede  c.  208,900  Rd.),  udelukkende 
blev  Straffeanstalt  for  Mænd.    Da  imidlertid  den  nye  Straffelov  af  i%  1866 
i    høj    Grad   indskrænkede   Tallet   af   dem,  der  idømtes  Straffearbejde,  blev 


416  Bygninger  og  Institutioner. 

det  gamle  Kompleks  gjort  til  Kvindefængsel  i  1870,  medens  det  nye  Kvinde- 
fængsel, som  ovfr.  nævnt,  udlejedes  til  Kbhs.  Politi,  der  benyttede  det  til 
Arresthus  for  Mænd,  indtil  det  efter  Vestre  Fængsels  Opførelse  1895  nu 
benyttes  for  Kvinder. 

Statens  Straffeanstalt,  der  nu  huser  alle  Landets  kvindl.  Straffe- 
fanger, og  som  er  indrettet  saavel  til  Afsoning  af  Fælles-  som  Cellestraf, 
har  for  Fællesfanger  10  større  og  mindre  Arbejdslokaler  samt  208  Nat- 
celler, og  for  Cellefanger  er  der  103  Celler,  hvoraf  dog  kun  92  ere  bruge- 
lige; ^/lo  1904  rummede  Fængslet  i  alt  76  Fanger.  —  Bygningskom- 
plekset, mellem  Torvet,  Overgaden  o.  Vandet,  Skt.  Annagade  og  Dron- 
ningensgade, danner  en  Rektangel,  c.  370X192  F.,  med  Længderetningen 
S.  V.-N.  0.,  og  bestaar  af  flg.  Bygninger:  Administrationsbygningen  (c. 
104X38  F.)  i  3  Stokv.,  med  Fa9ade  ud  til  Torvet,  opført  ved  Ombyg- 
ningen 1863-66;  den  indeholder  foruden  Kontorlokaler,  Bolig  for  Direktør 
og  andre  Funktionærer.  Ud  til  Overgaden  oven  Vandet  ligger  „Ny  Celle- 
bygning" (Kælder  og  3  Stokv.),  indrettet  1871,  og  „Natcellebygningen"  (4 
Stokv.),  opf.  1863-66;  ud  til  Skt.  Annægade  „Frispinderibygningen"  (2 
Stokv.),  hvis  Navn  stammer  fra  det  gamle  Tugt-,  Rasp-  og  Forbedringshus, 
og  Sygehuset  (2  Stokv.),  indrettet  1879-80;  ud  til  Dronningensgade  Vad- 
skeri-Bygningen  (3  Stokv.),  opf.  1809  til  Sygehus,  1879-80  omdannet  til 
Vadskeri,  og  „Gamle  Cellebygning"  (Kælder  og  3  Stokv.),  opf.  1846-47. 
Midt  i  Komplekset  ligger  den  ovfr.  nævnte  „Tugthusbygning"  (Kælder  og 
2  Stokv.),  c.  190X48  F.,  med  Gavlene  ud  til  Overgaden  og  til  Dronnin- 
gensg.,  hvori  der,  foruden  Arbejdslokaler  og  Celler,  findes  en  historisk 
Samling.  S.  for  denne  ligger  en  lavere  Køkkenbygning  (2  Stokv.)  og 
N.  for  den  Kirkebygningen  (3  Stokv.),  begge  opf.  1863-66,  i  den  sidste 
er  Celleskolen,  et  lille  katolsk  Kapel,  en  Vestibule  (hvori  et  Relief:  Ste- 
phanus'  Stening,  udf.  og  skænket  1897  af  Billedhugger  Bøgebjærg),  der 
nu  bruges  ved  Fangebegravelser,  og  Kirken,  indviet  i  Okt.  1865,  der 
gaar  gennem  2.  og  3.  Sal  samt  Loftsetagen.  I  Gaarden  ved  „Ny  Celle- 
bygning" ligge  8  smaa  Spaseregaarde,  ordnede  i  to  Systemer  som  Stjerne- 
gaarde. 

Det  1864-65  opf.  Kvindefængsel,  med  Fapade  ud  til  Skt.  Annagade 
mellem  Dronningens-  og  Prinsessegade,  bestaar  af  en  Forbygning,  196  F. 
lang,  i  3  Stokv.  med  14  Arbejdssale,  en  Midtfløj,  med  224  Natceller,  en 
lav  Halvtagsbygning,  med  66  Enkeltceller,  samt  en  fra  Midten  af  Forbyg- 
ningen gaaende  Administrations-  og  Kirkebygning  (Kirken  indviedes  ^j^ 
1864).  Bygningerne,  der  1895-97  underkastedes  en  Hovedreparation,  ere 
meget  slet  opførte  med  daarlige  Afløbsforhold  fra  den  elendig  opfyldte 
Grund,  hvor  der  har  været  nedgravet  talrige  Hestekadavere. 

Litt.:  L.  Fenger^  Kbhvs.  Fængsler,  i  „Den  tekn.  Forenings  Tidsskr.,  1895-96,  og 
V.  From,  Chrhvns.  Strafanstali,  i  „Nord.  Tidsskr.  for  Fængselsvæsen"   1900. 

Begyndelsen  til  et  Politi  for  Frederiksberg  (dog  kun  for  Bydi- 
striktet) gjordes  1865,  da  der  foruden  de  tidligere  4  Amtsbetjente  ansattes 
4  Betjente  og  12  Natvægtere;  ^/g  187  5  udstedtes  den  første  „Vedtægt  for 
Politiets  Ordning  i  Kbhs.  søndre  Birk",  fornyet  '^^j^  1881.  Politistyrken 
bestaar  nu  af  en  Politiassistent  og  73  Betjente.  Politistationen,  der  ind- 
rettedes 187  5  i  en  Staten  tilhørende  Bygning  paa  Hj.  af  Pileallé  og  Frede- 
riksberg Runddel,  hvor  der  alt  tidligere  havde  været  Brandstation,  nedbrødes 


Fængselsvæsenet.     Badeanstalter.  4  1  7 

1886    og    erstattedes    med  en  ny  paa  samme  Sted  (se  i  øvrigt  S.  186).    I 
1900  oprettedes  to  Bistationer  Adilsvej  4  og  Herluf  Trolles  Vej   3. 

Kbhs.  Kommune  har  anlagt  flg.  Badeanstalter:  Søbadeanstalten  ved 
Kalvebodstraftd,  ved  den  udvendige  Side  af  Gasværkshavnens  Mole,  er 
anlagt  1902  (aabnet  ^^/y)  paa  en  52,67  5  Q  Al.  stor  Grund,  der  er  over- 
ladt Kommunen  af  Havnevæsenet,  efter  Tegn.  af  L.  P.  Fenger;  Bygningen, 
der  er  af  Bindingsværk,  er  delt  i  to  Afdelinger,  hver  med  3  Bassiner,  for 
Mænd  og  Kvinder.  Anstalten  er  1905  vurd.  til  '17  5,000  Kr.  —  Bruse- 
hadeanstalten  med  Skolekøkkenet  i  Saxogade  104,  ved  Siden  af  Oehlen- 
schlægersgades Kommuneskole,  er  indrettet  i  en  1902-3  opf.  Bygning  af 
røde  Sten  i  to  Stokv.  (Arkitekt:  L.  P.  Fenger);  Badeanstalten  (aabnet  ^^ 
1903)  er  i  Stuen,  Køkkenet  paa  1.  Sal;  Bygningen  er  1905  vurd.  til 
110,000  Kr.  —  Kommunehospitalets  Bade  (se  S.  265)  ere  ligeledes  offtl. 
tilgængelige,  hvad  der  ogsaa  gælder  Frederiks  Hospitals  Bade. 

Den  Hamhroske  Bade-  og  Vadskeanstalt,  Trinitatis  Kirkeplads  (Pilestræde 
67),  er  oprettet  ved  Midler,  der  ere  skænkede  1850  og  flg.  Aar  af  Baron 
C.  J.  Hambro  (f  187  7)  til  Borgerrepræsentationen  og  administreres  af  denne. 
Den  er  opf.  1876-77  (aabnet  ^j-^)  paa  en  af  Kommunen  erhvervet  Grund 
(Arkitekt:  H.  Drew^sen)  for  225,224  Kr.,  hvoraf  Kommunen  tilskød  c.  60,000 
Kr.  Den  første  af  de  „Hambroske  Badeanstalter"  anlagdes  paa  en  af  Kommunen 
i  1861  erhvervet  Grund,  Hj.  af  Borger-  og  Hindegade,  og  toges  i  Brug  ^^/^ 
1865;  den  lukkedes  ^7?  1903,  og  Bygningen  bortsolgtes  og  nedbrødes  1904. 

Af  private  Badeanstalter  nævnes,  foruden  Søbadeanstalterne  i  Havnen  og 
langs  Kysten  (deribl.  Rysensteens  Badeanstalt^  der  blev  aabnet  ^^/^  1825 
af  et  Aktieselskab  og  lukkedes,  da  Langebro  blev  ombygget,  men  genaab- 
nedes  i  Juni  1905  ved  den  nye  Langebro):  En  Bruse- Badeanstalt^  Øster- 
brogade 57  (Lægeforeningens  Boliger,  se  S.  297),  aabnet  1892.  Bade- 
anstalten Kjøbenhavn,  Studiestræde  61,  aabnet  ^^/g  1903;  Anstalten  ejer 
Bygningen  (Arkitekt. :  V.  Schmidt  og  C.  G.  Tvede),  i  4  Stokv. ;  Badene 
ere  i  Mellem-  og  Baghuset.  Saltvandsbade  ans  talten  Gamma^  Gefionsplads 
5,  aabnet  Sept.  1904  af  et  Aktieselskab;  Vandet  i  de  to  Svømmebassiner, 
som  findes  i  Ejendommens  Kælder,  pumpes  ind  fra  Yderreden  gennem  to 
Ledninger.  Lysbadeanstalten  og  Skodsborg  Sanatoriums  Badeanstalt,  St. 
Kongensgade  36-38,  aabnet  1878  i  Gotersg.,  flyttet  1903  til  sin  nuv.  Plads. 
Nørrebros  Badeanstalt,  Blaagaardsgade  19,  aabnet  ^^/^g  1884  af  et  Aktie- 
selskab. Vesterbros  Badeanstalt,  Vesterbrog.  Z^,  aabnet  1884.  De  rofnerske 
Bade,  Tordenskjoldsg.  10  (egen  Ejendom),  aabnet  W^g  1^69  af  et  1868  stift. 
Aktieselskab,  er  ophørt   1905. 

Rosenborg  Brøndanstalt,  Gotersg.,  et  1831  stiftet  Aktieselskab,  har  Brønd- 
kuranstalt i  Kongens  Have  (se  S.  136). 

Frederiksberg  Komviu7ies  Folkebadstue,  Falkonerallé  40,  aabnet  Dec. 
1899,  lukkedes  Sept.  1904  og  genaabnedes  Dec.  s.  Aar,  efter  at  Ledningen 
fra  Forbrændingsanstalten  (se  S.  409)  var  bleven  indrettet;  Ledningen  kostede 
36,000,  hele  Udvidelsen  af  Anstalten  58,000  Kr.  Om  den  i  samme  Byg- 
ning indrettede  Poliklinik  se  S.  286. 

Frederiksberg  Badeanstalt,  GI.  Kongev.  162,  aabnet  1891,  ombygget  1898. 

Maglekilde  og  Frederiksberg  Brøndanstalt,  stift.  1873,  havde  først  Brønd- 
kuranstalt i  Allégade,  nu  er  den  i  Frederiksberg  Have  (se  S.  163). 


Trap:  Danmark,   3.  Udg.    1,2.  27 


418 


Bygninger  og  Institutioner. 


Parker  og  Lystanlæg  m.  m.     Monumenter. 

Som  omtalt  Side  14  er  Kbh.  ikke  særlig  rig  paa  Parker  og  Anlæg. 
Den  ældre  Bys  eneste  Park,  Kongens  Have,  er  beskrevet  Side  136. 
Botanisk  Have  Side  198.  Her  skal  nærmere  omtales  Langelinieparken 
ogAnlæggene  paa  Resterne  af  det  gamle  Fæstningsterræn ;  de  sidste  anlag- 
des ifl.  Kontrakt  af  29;  Oktober  1869,  hvorved  Regeringen  overdrog  Kom- 
munen Fæstningsterrænet. 

Langelinieparken,  mel- 
lem Citadellet  og  Havnen,  be- 
grænset mod  S.  af  Toldbodvej 
og  mod  N.  af  Frihavnen,  er 
1903  opgivet  til  28,8  Td. 
Ld.  —  heri  medregnet  5,8 
Td.  Ld.  omkring  Lystbaade- 
havnen  og  Langeliniepromena- 
den,  der  til  i944  er  overladt 
Kommunen  til  Afbenyttelse  — , 
og  medtages  Grønningen  V. 
for  Citadellet,  er  Arealet  34,^ 
Td.  Ld.  Parken  i  sin  nuv. 
Skikkelse  stammer  fra  Anlæg- 
gelsen af  Frihavnen  (se  S. 
342)  og  er  anlagt  af  Etatsrd. 
V.  Dahlerup  (Viadukter  og 
Beklædningsmure)  og  Havein- 
spektør H.  A.  Flindt.  Ved  den 
af    to    Toldgitre     indhegnede 

„  lukkede  Forbindelsesvej " 
mellem  Toldboden  og  Fri- 
havnsterrænet  deles  Parken 
i  en  sydlig  Del,  Grønnin- 
gen (eller  Esplanaden),  en 
mellemste  Del,  hvortil  hører 
det  gamle  Langelinieanlæg, 
Lystbaadehavnen  og  den  øst- 
lige Del  af  Citadellet  (se  S.  329),  og  en  nordlig  Del,  som  omfatter  Terrænet 
N.  for  Citadellet  mellem  Frihavnen  og  Østerbros  Jærnbanestation.  Grønningen, 
hvori  der  ligger  en  1884  opført  Pavillon  (Skt.  Albans  Kirke  er  omtalt 
S.  97),  staar  i  Forbindelse  med  den  mellemste  Del  ved  to  Viadukter, 
hvoraf  den  ene,  der  ligger  i  lige  Linie  med  Amaliegade,  kun  er  for  gaaende. 
Paa  denne  Viadukt,  hvorfra  der  er  en  smuk  Udsigt  over  det  omliggende 
Terræn  og  Havnen,  er  det  besluttet  at  opstille  en  af  Billedhugger  Bund- 
gaard udført  Fontæne  („Gefion,  der  med  sine  Øksne  pløjer  Sjælland  ud"), 
efter  at  Carlsbergfondet  i  189  7  havde  skænket  50,000  Kr.  til  Øjemedet, 
og  Kommunen  i  1899  yderligere  havde  bevilget  50,000  Kr.  Noget  N.  for 
Viadukterne  staar  Hiiitfeldt  Monumentet  til  Minde  om  Ivar  Huitfeldts  Bedrift 
i  Kjøge  Bugt  i  1710,  rejst  1886  og  væsentlig  skænket  af  Brygger  Carl 
Jacobsen;    det    bestaar    af  en    Granitsøjle,    der    hæver  sig  fra  et  bredt,  fir- 


Huitfeldt-Monumentet. 


Langelinie.     Østre  Anlæg. 


419 


kantet  Fodstykke;  ved  Fodstykket  er  opstillet  nogle  Kanoner  m.  m.,  der 
1872-75  ere  opfiskede  i  Kjøge  Bugt  fra  Huitfeldts  Skib  „Dannebrog",  og 
som  vare  opstillede  1879  paa  Orlogsværftet  (Nyholm);  paa  Søjlen  staar 
en  Broncefigur,  Sejrens  Genius;  Monumentet  er  efter  Tegning  af  V.  Dahlerup, 
Broncefiguren  af  E.  Ring,  Bronceornamenterne  af  N.  Fristrup.  Paa  en  af  de 
fra  Citadellet  i  Parken  inddragne  Bastioner  er  der  ^j^^  1902  afsløret  et 
Mindesmærke  for  Slaget  paa  Reden  ^\^  1801,  udf.  af  Th.  BindesbøU.  I 
denne  mellemste  Del  af  Parken  ligger  ligeledes  den  af  Kommunen  i  1902 
opførte  Pavillon,  omtalt  S.  391.  Fra  den  mellemste  Del  af  Parken  skyder 
ud  mod  N.  den  nye  Langeliniepromenade,  der  gaar  over  den  ved  Frihavnen 
S.  342  omtalte  Østmole,  og  ad  en  Viadukt  kommer  man  til  den  nordl. 
Del  af  Parken,  i  hvilken  der  atter  over  Østerbros  Jærnbanestations  Terræn 
er  en   57  5  F.  lang  Viadukt,  der  fører  ud   til  Gefionsplads  og  Strandboule- 


Parti  fra  Østre  Anlæg.    I  Baggrunden  Kunstmuseet. 


varden.    (Se  H.  C.   V.  Møller,  Kbhs.  Frihavnsanlæg,  i  „Den  tekn.  Forenings 
Tidsskr."    18.  Aarg.  S.  103  flg.). 

Østre  Anlæg,  mellem  Østerbrog.,  Stockholmsg.,  Sølvg.  og  0. -Voldgade, 
29,3  Td.  Ld.,  anlagt  i  1870'erne,  er  en  smuk,  skyggefuld  Park  med  Rester 
af  de  gamle  Volde  og  Grave.  Nærved  Østbanegaarden  er  der  ^\^^  1904 
afsløret  et  Mindesmærke  for  Digteren  »S.  Schandorph,  en  Granitsokkel  med 
Buste  (hhvis.  af  E.  Schiødte  og  P.  S.  Krøyer) ;  da  Busten  viste  sig  for  lille  til 
Soklen,  blev  den  i  April  1905  afløst  af  en  større.  I  den  anden  Ende  af 
Parken,  ved  Sølvtorvet,  er  1904  opstillet  et  Broncearbejde  („Det  lider 
mod  Skumring")?  af  Aron  Jerndahl,  skænket  af  Albertina. 

Til  Østre  Anlæg  slutter  sig  paa  den  anden  Side  af  Sølvgade  et  mindre 
Parkanlæg  ved  Mineralogisk  Museum  og  Polyteknisk  Læreanstalt;  det  var 
i  1903  3,4  Td.  Ld.,  men  i  1905  er  heraf  afgivet  19,000  Q  Al.  til  Botanisk 
Have  til  Erstatning  for  det  Areal,  Haven  har  maattet  afstaa  til  Polyteknisk 
Læreanstalts  Udvidelse  (se  S.  198). 

27* 


420 


Bygninger  og  Institutioner. 


Ørstedsparken,  mellem  Ahlefeldtsg.,  N.-Farimagsg.,  Gyldenløvesg.  og  N.- 
Voldg.,  ll,6Td.  Ld.,  anlagt  c.  1876-79  af  Haveinspektør  Flindt,  ligeledes 
med  Rester  af  de  gamle  Volde  og  Grave,  over  hvilke  fører  en  Jærnbro,  som  før 
laa  over  Voldpartiet  ved  Nørreport  („Fr.  VII's  Bro").  Parken  er  omgiven  af 
et  Jærnstakit  med  Piller  og  Indgangsporte  af  Faksekalk  i  de  4  Hjørner  (Arki- 
tekt: Herholdt).  Lige  for  Broen  er  der  paa  en  Stenpiedestal,  der  er  formet 
som  en  Bænk,  ^'/lo  ^^^^  (100-Aarsdagen  for  hans  Fødsel)  afsløret  en  kolossal 
Broncebuste  af  Z.  N.  Hvidt,  modell.  af  H.  V.  Bissen,  udf.  af  Sønnen;  Monu- 
mentet  er  arrangeret    af   V.  Dahlerup.     Paa   en    Høj    ud    til    N.-Voldg.    af- 


Ørstedsparken. 

sløredes  ^^/g  1876,  endnu  før  Parken  var  planlagt,  en  Broncestatue  af 
H.  C.  Ørsted^  udført  af  J.  A.  Jerichau ;  Ørsted  er  fremstillet  med  Traaden 
fra  et  elektrisk  Batteri  i  Haanden;  ved  den  sekskantede  Granitsokkel  er 
der  anbragt  3  kvindel.  Broncefigurer,  Nornerne.  Ved  Udkanten  ud  til  Fari- 
magsg.  er  der  ^"^/g  1902  afsløret  en  Broncestatue  af  A.  S.  Ørsted,  udført 
efter  den  ældre  Bissens  Original  (som  findes  i  Glyptoteket)  af  Sønnen.  Bag 
Hvidts  Monument  ud  til  Farimagsg.  er  der  en  Legeplads  for  Børn.  I 
øvrigt  indeholder  Parken  to  moderne  Billedhuggerarbejder,  nemlig 
Jeanne  d'Arc.  af  Chapu  (opstillet  1882),  og  Vinsugende  Satyr,  af  L.  Hassel- 
riis  (1888),  samt  en  Del  Afstøbninger  efter  Antikker,  alle  i  Bronce 
og  skænkede  af  Albertina  (se  S.  37  7).  Afstøbningerne  ere:  Den  døende 
Galler   og    Satyr   med    Bacchusbarnet   (opstillede    1880),    den    belvedereske 


Ørstedsparken,     Aborrcparken  m.  m.  Vestre  Boulevard. 


421 


Apollo,  Satyr  med  Bacchusbarnet  paa  Skuldrene,  Satyr  med  Klangbækkenet 
og  Sliberen  (alle  opstillede  1886),  Bryderne,  Diskoskasteren,  Firbensdræberen, 
hvilende  Hermes  og  Satyrdreng  (alle  opstillede  1887).  (Se  F7-.  Beckett^ 
Broncefigurerne  i  Ørstedsp.,  Kbh.    1895). 

Aborreparken  (Jærnbaneparken),  mellem  Gyldenløvesg.,  V.-Farimagsg., 
Studiestræde  og  N.-Voldg.,  4,;^  Td.  Ld.,  er  anlagt  1885-86  af  Flindt,  ligeledes 
med  Rester  af  Volde  og  Grave.  I  Parken  findes  3  B  roncear bejder  af 
danske  Kunstnere,  skænkede  af  Albertina :  Vandbæreren,  af  Th.  Stein  (opst. 
1888),  Tubalkain,  af  V.  Bissen,  og  Fiskeren,  der  lærer  en  Dreng  at  spille, 
af  Evens  (begge  opst.  1893).  Paa  en  Del  af  Terrænet,  Hj.  ud  til  Fari- 
magsg.  og  Studiestræde,  ligger  det  S.  400  omtalte  Pumpeværk,  og  et  lille 
Areal  ud  til  Farimagsg.  er  overladt  til  Den  frie  Udstillings  bygnings  der  er 
opf.  1891  af  Træ  efter  Tegn.  af  Maleren  J.  F.  Willumsen  og  1905  udvidet 
med  en  Tilbygning  til  Skulpturer.  „Den  frie  Udstilling"  er  stift,  af  en 
Kreds  af  Malere  og  Billed- 
huggere, og  Bygningen  ejes 
nu  af  et  Aktieselskab  af 
Udstillerne. 

I  et  lille  lukket  Anlæg 
0.  for  Aborreparken  ud  for 
Skt.  Pederstræde  staar  et 
Stykke  Ruin  af  det  i  1874 
udgravede  Jærmers  Jaarn, 
se  Bill.  under  Byens  Historie 
(af  det  ud  for  Larsleistræde 
i  1874  udgravede,  men  i 
1878  nedbrudte  Hanetaarn, 
o:  Hjørnetaarnet,  ses  Om- 
ridsene i  Brolægningen ;  ved 
Udgravningen  havde  det 
endnu  en  Højde  af  24  F. ; 
et  Billede  af  Ruinens  Indre 
findes  i  Danmarks  Riges 
Hist.  lis.  595).  I^ Anlæg- 
get staar  et  moderne  Skulpturarbejde:  Løve  og  Løvinde,  af  Franskmanden 
A.  N.  Cain,  opstillet   1889  (skænket  af  Albertina). 

Desuden  findes  der  en  Del  mindre,  beplantede  Anlæg  (i  alt  noget  over 
9  Td.  Ld.),  saaledes  ved  Vestre  Boulevard  (Raadhushaven  er  omtalt  S. 
17  7),  hvor  der  i  Nærheden  af  Glyptoteket  1894  er  opstillet  en  Bronecsiattie 
af  A.  J.  Carstens,  af  Th.  Stein;  den  blev  skænket  1880  af  Carl  Jacobsen, 
men  blev  staaende  indtil  1894  i  Broncegaarden  ved  hans  Villa  i  Valby. 
I  samme  Anlæg  er  1902  opstillet  en  Afstøbning  dS.  A.  J.  Kolber gs  „Drukne 
Faun"  (Gibsoriginalen  i  Aalborg  Museum),  skænket  af  Albertina.  Ved 
Enden  af  Boulevarden  lige  for  den  nye  Langebro  er  ^^/^  1903  opstillet 
,,  Yngling  til  Hest^\  et  Broncearbejde  af  V.  Bissen,  skænket  af  Ny  Carls- 
bergfondet. I  Boulevardens  Midtallé  ved  Raadhuspladsen  er  ^^/f,  1 899 
afsløret  et  Nationalvionuvient  for  de  slesvigske  Krige,  „Landsoldaten  med 
den  lille  Hornblæser",  i  Bronce,  af  Petersen-Dan,  „rejst  af  danske  Mænd 
og  Kvinder". 

Ved  Dro7ming  Louises  Bro  (se  S.  8)  findes  ved  Søtorvet  to  smaa  An- 


Il.  c.  Orstcds  Statue. 


422 


B3'gninger  og  Institutioner. 


læg,  hvori  ere  opstillede  Bronceafstøbninger  af  de  to  i\ntikker  ^,NiIen^^ 
(1897)  og  ,/ribei'en"'  (1901),  skænkede  af  Albertina.  Broen,  der  er  opf. 
af  Granit  i  1886-87  (aabnet  79)^fter  Tegn.  af  V.  Dahlerup,  har  3  Gen- 
nemløb mellem  Sortedams  Sø  og  Peblinge  Sø,  er  c.  80  F.  bred  og  400  F. 
lang,  med  Dæmninger,  og  har  kostet  c.  490,000  Kr.  Midt  over  Sortedams 
Sø  fører  en  anden  Bro,  Fredens  Bro,  som  forbinder  Sølvgade  med  Fredens- 
gade. Den  er  oprindl.  opført  af  Sølvgadens  Svorvejsselskab  i  1888  og 
bestod  da  af  to  Jorddæmninger  og  en  Træbro  i  Midten;  1904-5  ombyg- 
gedes den  af  Kommunen  for  c.  182,000  Kr.  og  fik  den  dobbelte  Bredde, 
omtrent  60  Fod ;  Midtbroen  hviler  nu  paa  4  Granitpiller  og  har  3  Gen- 
nemløb. 

Kommunen  paatænker  at  omdanne    Østerfælled    og   Blegdamsfælled,   over 


Aborreparken. 


hvilke  den  har  faaet  Raadighed  ifl.  Overenskomst  med  Staten  af  ^^\^  1893, 
hhvis.  67  V2  og  107  Td.  Ld.,  til  en  stor  Folke-  og  Idrætspark  („Fælledparken"). 
Naar  fradrages  c.  9  Td.  Ld.,  som  vil  medgaa  til  Boulevarden  mellem  Rigs- 
hospitalet og  Blegdamshospitalet  (se  S.  264)  m.  m.,  vil  Parken  blive  henved 
165Td.  Ld.  Planen  er  vedtaget  i  1905,  og  der  er  udstedt  Indbydelse  til 
Konkurrence. 

Særlig  Omtalte  fortjener  Forlystelsesetablissementet  Tivoli^  mellem  Vester- 
brog.,  Vestre  Boulevard,  Vestergades  Forlængelse  og  den  nye  Centralbane- 
gaards  Terræn,  som  ogsaa  kan  henregnes  til  Byens  Parker.  Det  er  anlagt 
af  Georg  Carstensen  og  aabnedes  ^^/g  1843  af  et  Aktieselskab  („Aktieselsk. 
Kbhs.  Sommer-Tivoli";  nuv.  Aktiekapital:  1,230,000  Kr.)  paa  et  af  Staten 
dertil  billigt  udlejet  Areal  af  Fæstningsterrænet.  Om  det  end  ikke  mere 
har  den  frie  Beliggenhed  som  før,  da  det  skiltes  fra  Byen  ved  Stadsgraven 


Dronn.  Louises  Bro  m.  m.     Tivoli. 


423 


og  Volden,  og  hvorvel  dets  Areal  er  blevet  noget  ændret  og  beskaaret 
(1903:  i  alt  215,850  D  Al.,  c.  I5V2  Td.  Ld.,  hvoraf  144,380  D  Al.  var 
udlagt  til  Park;  1905  er  af  Arealet  borttaget  c.  IV2  Td.  Ld.  til  det  nye 
Baneanlæg),  har  det  vedblivende  bevaret  Karakteren  af  en  virkelig  Folkefor- 
lystelsesanstalt,  der  besøges  af  alle  Stænder,  og  er  endnu  en  vigtig  Faktor 
i  Byens  Liv.  Hovedindgangen  er  fra  Vesterbrogade  gennem  en  monumental 
Indgangsport  mellem  to  rødgule  Fa9adebygninger,  opførte  1890  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  E.  Blichfeldt.  Af  Bygningerne  i  Haven  mærkes  Pantomimeteatret 
(opf.  1874,  Arkitekt:  V.  Dahlerup),  i  kinesisk  Stil,  Basarbygningen  (1863, 
Arkitekt:  J.  Stillmann),  i  maurisk  Stil,  Glassalen  (den  ældre  Koncertsal, 
1863,  Arkitekt:  Stilling,  ofte  ombygget,  saaledes  1886  og  1902,  da  den 
indrettedes  til  Teater),  det  kinesiske  Taarn  (1900,  Arkitekt:  Arne  Petersen) 
og  den  i  1902  opførte  Koncertsal  (Arkit. :  Arne  Petersen  og  Bergmann), 
m.  m.    Omkring    de    to    Koncertsale    ere    opstillede  Buster  af  baade  danske 


Tivolis  Koncertsal. 


og  udenlandske  Komponister.  1  Haven  findes  en  i  1868  rejst  Buste  af 
Carstensen  (af  Peters)  og  en  ^^/g  1903  afsløret  Broncestatue  af  ham,  udf. 
af  Bundgaard,  ligeledes  et  Mindesmærke  for  Komponisten  H.  C.  Lumbye, 
rejst  1874,  og  en  Buste  af  Mimikeren  N.  H.  Volkersen  (af  Aksel  Hansen), 
rejst    1896. 


Af  Monumenter,  der  ikke  ere  omtalte  her  eller  i  de  foregaaende  Af- 
snit, nævnes : 

Frihedsstøtten  („Bondefriheds-Monumentet",  som  det  først  kaldtes)  til 
Minde  om  Stavnsbaandets  Løsning  1788,  Vesterbrogade.  Grundstenen  ned- 
lagdes af  Kronprinsen  ^7?  1792,  og  6.  Nov.  1797  stod  Mindesmærket 
færdigt,  rejst  ved  frivillige  Bidrag;  det  havde  kostet  13,000  Rd.  Mindes- 
mærket, hvis  Tegn.  skyldes  N.  Abildgaard,  er  omgivet  af  et  cirkelrundt 
Jærngitter,  er  c.  48  F.  højt  og  bestaar  af  en  Obelisk  af  bornholmsk  Sand- 
sten   paa    et    Fodstykke    af  norsk  Marmor.    Indskrifterne  paa  Obelisken  og 


424 


Bygninger  og  Institutioner. 


Fodstykket,  der  minde  om  Bondestandens  Frigivelse  ved  Kronprinsen  („Kon- 
gens Søn,  Folkets  Ven"),  skyldes  Thomas  Thaarup.  Paa  Fodstykkets 
Hjørner  staa  allegoriske  Marmorstøtter,  7  F.  høje:  „Tapperheden"  og  „Fædre- 
landskærligheden", af  N.  Dajon,  „Bondefliden",  af  Weidenhaupt,  og  „Tro- 
skaben", af  Wiedewelt,  hvem  ogsaa  det  ene  Basrelief  efter  Abildgaards  Teg- 
ning, „Retfærdighedens  Gudinde",  skyldes;  det  andet  Relief,  „Frigørelsen",  er 
vistnok  ogsaa  udf.  efter  Abildgaards  Tegning.  (Se  J,  Lange,  Hundredaars- 
jubil.   for  Frihedsst.,  i  Tidsskr.  for  Kunstind.    1892). 

Absalonssiahien^  Højbroplads  (se  Bill.  under  Byens  Hist.),  en  Broncerytter- 
statue,  Biskop  Absalon  paa  en  springende  Hest,  af  V.  Bissen,  paa  et  højt 
Fodstykke  af  Granit  og  Mursten,  af  Martin  Nyrop,  er  afsløret  ^^/^  1902  og 
skænket   Kommunen    af  Konferensrd.    Heide  (se   „  Architekten"    ^^/^g  1902). 

Chr.   V's  Ryiferstahie^  paa  Kongens  Nytorv  (se  under  Byens  Hist.),  staar 


^iddp^ 


Frihedsstøtten. 

omgiven  af  et  Jærngitter  midt  i  et  Blomsteranlæg  og  er  rejst  ^^/^j^  1688. 
Monumentet,  af  Bly,  er  modell.  af  Franskmanden  A.  C.  l'Amoureux;  den 
allegoriske  Figur  under  Hesten  forestiller  Misundelsen;  de  4  Figurer  ved  Fod- 
stykkets Fod,  Visdommen  (Minerva),  Tapperheden  (Herkules),  Ædelmodig- 
heden (Alexander)  og  Hæderen  (en  Kvinde  med  en  Pyramide),  synes  at 
være  opsatte  nogle  Aar  senere  (maaske  udførte  af  Broderen  Claude  l'A.). 
Figurerne  have  flere  Gange  været  lueforgyldte  og  broncerede  og  ofte  udbed- 
rede, da  Monumentet  synker  sammen  paa  Grund  af  det  bløde  Materiale, 
saaledes  1717  og  1726  af  Ehbisch,  1751  af  Petzoldt,  1777  af  Harsdorff 
og  Wiedewelt  og  flere  Gange  senere,  ligesom  Arrangementet  om  Monu- 
mentet ofte  er  forandret.  Det  tilhører  Staten. 

Koniponisteii  N.  V.  Gades  Broncestatue^  Skt.  Annæplads  ved  Bredgade 
(se  Bill.  S.  68),  af  V.  Bissen,  er  rejst  ved  private  Bidrag  og  afsløret  ^*/g  1897. 

Kompotlisten  J.  P.  Hartmanns  Broncestatue,  Skt.  Annæ  Plads  ved  Amalie- 
gade, af  V.  Saabye,  er  rejst  ved  private  Bidrag  og  afsløret   1905. 


Monumenter. 


425 


Niels  fueh  Broncestatue^  Holmens  Kanal  ved  Studenterforeningen  (se 
Bill.  S.  389),  af  Th.  Stein,  er  rejst  ved  offtl.  Indsamling  (Kommunen  gav 
12,000  Kr.  af  Eibeschiitzs  og  Niels  Brocks  Legater;  den  kostede  ialt  c. 
50,000  Kr.)  til  Minde  om  200  Aarsdagen  for  Slaget  i  Kjøge  Bugt  167  7 
og  afsløredes  ^^/g  1881:  Fodstykket  er  prydet  med  Skibssnabler. 

Monumentet  for  Ørelægen^ 
Dr.  med.  H.  V.  Meyer  ^ 
Strandboulevarden,  er  beko- 
stet af  en  international  Komité 
(de  bidragydende  Landes 
Navne  staa  paa  Monumentet) 
og  afsløret  ^^/^o  1898;  det 
bestaar  af  en  høj  Granitsokkel 
med  Fodstykke  og  en  Bronce- 
buste,  af  V.  Runeberg,  samt 
ved  Fodstykket  en  Kvindeskik- 
kelse (Hygæa),  af  V.  Bissen. 

Den  lille  Broncestatue  af 
Tordenskjold  i  Holmens  Kirkes 
Korsurtegaard  er  omtalt  S. 
67. 

Af  Mindetavler  nævnes : 
I  Fiolstræde  (Stiftsprovstegaar- 
den)  staar  paa  en  Mur:  ^^Lud- 
vig  Holberg  havde  her  sin 
Embedsbolig  som  Professor 
ved  Universitetet  fra  21.  Jan. 
1740  til  sin  Dødsdag  28.  Jan. 
1754".  —  Paa  Huset  Grøn- 
negade 7  staar  paa  en  Tav- 
le: „Bertel  Thorvaldsen  fød- 
tes her  19.  Nov.  17  70", 
og  underneden  er  anbragt 
hans  Portrætmed.  af  Bronce 
(Huset  skal  vistnok  nu  for- 
svinde ved  Regulering  af  det 
gamle  Kvarter).  —  Vester- 
brogade 75  A  staar  paa  en 
Tavle:  „I  det  Hus,  som  tid- 
ligere stod  her,  fødtes  14. 
Nov.  17  79  A.  G.  Oehlen- 
schldger^^    — ■  I    Studiestræde 

8  staar  paa  en  Tavle:  „Her  havde  Thomas  Overskou  sit  Barndomshjem".  — 
I  s.  Gade  6  staar  paa  en  Tavle:  „H.  C.  Ørsted  boede  her  som  Prof. 
ved  Universitetet  fra  Okt.  1824  til  sin  Dødsdag  den  9.  Marts  1851".  — 
Paa  Huset  Kronprinsessegade  36  staar:  Her  boede  C.  E.  F.  Weyse  fra 
1825  til  sin  Dødsdag  den  8.  Okt.  1842".  —  I  s.  Gade  28  staar  paa  en 
Tavle  i  Porten  til  Gaarden:  „Denne  Gaard  tilhørte  i  40  Aar  Z.  N.  Hvidt. 
Her  døde  han  d.  16.  Marts  1856,  og  her  boede  i  sine  sidste  10  Aar  A. 
S.  Ørsted,    død    1.  Maj    1860".  —    Over    Gadedøren    paa  Gammeltorv   27 


Tordenskjolds  Statue 


426 


Bygninger  og  Institutioner. 


staar:  „Søren  Aabye  Kierkegaard  boede  her  fra  sin  Fødsel  5.  Maj  1813 
til  7.  April  1848".  —  Paa  Trappegangen  i  St.  Kannikestræde  15  staar: 
,,H6r  boede  P.  Faber ^  da  han  skrev  den  tapre  Landsoldat",  og  over  Gade- 
døren hans  Portrætmd.  —  Om  Mindet,  paa  Præsteboligen  i  Aabenraa  se  S.  91. 

Paa  Frederiksberg  ere  Frederiksberg  Have  og  Søndermarken  omtalte  S. 
161,  Landbohøjskolens  Have  S.  237.    Her  skal  omtales: 

Zoologisk  Have,  i  den  sydvestl.  Del  af  Frederiksberg  Have  (se  S. 
162),  I3V2  Td.  Ld.,  er  anlagt  1859  (aabnet  ^o/^)  af  Dr.  N.  Kiærbølling, 
efter  hvis  Død  1871  den  overtoges  af  Sønnen,  som  1872  overdrog  den 
til  et  Aktieselskab  (Aktiekapital:  200,000  Kr.).  Haven  var  i  1872  kun 
3  Td.  Ld.   og  rummede    da    51    Arter   Pattedyr    i  83   Eksemplarer  og   125 


Oehlenschlægers  Statue  ved  Allégadc. 

Arter  Fugle  i  350  Ekpl. ;  =^Vi2  ^904  var  der  138  Arter  Pattedyr  i  558 
Eksempl.,  199  Arter  Fugle  i  802  Eksempl.,  38  Arter  Krybdyr,  Padder  og 
Fiske  i  175  Eksempl.,  altsaa  i  alt  37  5  Arter  i  15  35  Eksemplarer.  Skønt 
Haven  paa  Grund  af  det  nordl.  Klima  har  store  Vanskeligheder  at  kæmpe 
med,  indtager  den  dog  en  respektabel  Plads  blandt  de  zool.  Haver  og  har 
gjort  en  Del  Gavn  i  videnskabelig  Henseende;  sin  væsentlige  Betydning 
har  den  dog  som  Folkedannelsesmiddel.  Haven  har  i  de  seneste  Aar  særlig 
lagt  Vægt  paa  store  Pattedyr.  Bygningerne  vare  "'/jg  1904  bogførte  for 
2  50,000  Kr.  foruden  Inventariet,  50,000  Kr.,  Dyrebestanden  for  60,000  Kr. 
I  1905  er  der  i  Haven  rejst  et  Udsigtslaarn,  c.  130  F.  højt.  Der  er  Ind- 
gange fra  Frederiksberg  Have  gennem  „Apistemplet"  (se  S.  162),  fra 
Fasanvejen  og  fra  Roskildevejen,  hvor  der  ^'^j^  1903  er  afsløret  et  Mindes- 
mærke for  KiærbøUing^  bestaaende  af  en  Granitsokkel  med  Broncebuste, 
den  første  udf.  af  Bundgaard    (efter    Tegn.    af  Arkitekt    Rosen),  den  sidste 


J 


Zoologisk  Have.     Monumenter. 


427 


af  Alexis  Møller.  Af  Havens  større  Bygninger  fremhæves :  et  Hus  for  større 
Rovdyr  (opf.  1874,  udvidet  1888),  Elefanthuset  (1876),  Bjørnegrotten 
(1878,  udvidet  1901),  Abehuset  (1891,  udvidet  1896),  Hovedrestauranten 
(1897,  Arkitekt:  K.  Warming),  Hus  for  mindre  Rovdyr  (1899),  Søløvebassin 
og  Friluftshus  for  Aber  (1903),  Isbjørnegrotten  (1904).  Planlagt  er  et  Hus 
for  tropiske  Fugle  og  et  Flodhestehus.  Antallet  af  betalende  besøgende 
var  i  1872  c.  141,700,  i  1904  c.  239,700.  Kongen  er  Havens  Protektor 
siden  1873.  (Se  P.  A.  M.  Tander,  Zool.  Have  1859-84,  Kbh.  1884;  A. 
G. /uel,  AkXieselsk.  Den  zool.  Have  1872-97,  Kbh.  1897;  Festskr.  i  Anl. 
af  Afsløringen  af  Dr.   K.'s  Buste,  Kbh.    1903). 


Konsistoriebygningen. 


I  et  lille  Anlæg  ved  Allégade  mellem  Brede-  og  Smallegade  er  ^^j^^  1897 
afsløret  en  Broncestaiue  af  Oehlenschlæger,  8  F.  høj,  af  Jul.  Schultz,  paa 
en  høj  Granitsokkel  med  to  Relieffer  (Guldhornene  og  Aladdin),  af  Aksel 
Hansen.    Monumentet  er  skænket  af  Konferensrd.   Heide. 

Paa  Kochsvej  er  1897  opstillet  ved  en  privat  Ejendom  en  Statue  af 
Chr.   Winther  (Billedhugger:  Nicolai  Schmidt). 


428 


Bygninger  og  Institutioner. 


Gamle  Huse. 

Først  sent  er  det  i  Kbh.  blevet  almindeligt  at  bygge  grundmurede  Huse. 
Ved  Aar  1400  har  der  ikke  været  stort  mere  end  en  4-5  „Stenhuse"  i  Byen 
ved  Siden  af  Kirker,  Klostre,  Fæstningstaarne  og  Raadhus.  De  mere  anse- 
lige Huse  vare  i  Byens  første  Tid  Træhuse,  „Bulhuse";  lerklinede  Byg- 
ninger   vare    det    almindelige,    og    først    noget    før    Midten    af    16.  Aarh. 


Gamle  Bryghus. 


begyndte  disse  at  afløses  af  Bindingsværkshuse,  der  indtil  Slutn.  af  18. 
Aarh.  vare   i  afgjort  Flertal. 

Saavel  disse  som  de  gamle  lerklinede  Bygninger,  der  langt  ned  i  Tiden 
vare  forsynede  med  Fjællegavle  og  med  Straatag,  bleve  et  let  Bytte  for 
Luerne  i  de  mange  smaa  og  store  Brande,  der  i  Tidernes  Løb  have  hjem- 
søgt Kbh.,  og  Byen  har  —  især  siden  den  store  Brand  1795  — været 
3'derst  fattig  paa,  hvad  man  i  Almindelighed  kan  kalde  „Gamle  Huse", 
og  endnu  fattigere  paa  gamle  Huse  af  arkitektonisk  eller  kulturhistorisk 
Værd. 

Af  middelalderlige  Huse  findes  der  kun  hist  og  her  enkelte  Rester,  dæk- 
kede og  overpudsede,  i  Nutidsbygninger.  Paa  Grund  af  Nedbrydninger  og 
Ombygninger  maa  de  fleste  af  disse  Rester,  der  i  Reglen  hidrøre  fra  Gejst- 


Gamle  Huse. 


429 


lighedens  Bygninger,  tilmed  søges  i  Kælderetagerne;  det  er  kun  paa  meget 
faa  Steder,  at  de  naa  op  i  eller  over  første  Stokværk. 

Saaledes    er    der    i    Ejendommene  mellem  Kjøbmagergade  og  Niels  Hem- 
mingsensgade,  Walkendorfsgade  og  Amagertorv  en  Mængde  middelalderlige 
Bygningsrester  i  Grundene;  ligesaa  mellem  Walkendorfsgade  og  Graabrødre- 
torv  og   mellem  dette 
og  Klosterstræde.    Paa 

de  to  sidstnævnte 
Strækninger  finder  man 
en  Del  Levninger  af 
det  gamle  Graabrødre- 
kloster.  Nuv.  Nr.  1 1 
paa  Graabrødretorv  er 
til  omtrent  op  til  2. 
Stokværks  Vinduer  af 

middelalderlig  Byg- 
ning. Kælderen,  der 
endnu  har  bevaret 
Rester  af  en  Hvælving, 
tjente  som  Fængsel 
for  Munkene  og  an- 
vendtes endnu  et  Hun- 
drede Aar  efter  Refor- 
mationen som  „  Prison  " . 
Christian  IV  benyttede 
i  øvrigt  Bygningen 
som  Kirke  for  Arbej- 
derne i  Tugthuset  (se 
S.  415). 

Ogsaa  i  Bygningerne 
paa  Hj.  af  Amager- 
torv og  Niels  Hemming- 
sensgade  er  der  middel- 
alderlige Rester.  Hjør- 
nestedet mod  V.  stod 
endnu   ved    Midten  af 

18.  Aarh.  med  sine 
gotiske  Gavle.  '^ Ogsaa 
Ejendommen  paa  det 
modsatte  Hjørne,  der 
har  tilhørt  Sigbrit,  se- 
nere Mogens  Gøye  og 
hans     Datter    Birgitte 

Gøye,  og  hvor  dennes  Husbond,  Herluf  Trolle,  døde,  er  til  Dels  bygget 
af  røde  Munkesten  og  i  middelalderligt  Skifte  ligesom  flere  Huse  i  Vimmel- 
skaftet, særlig  paa  den  vestlige  Side  af  Klosterstræde. 

I  den  kampestenssatte  Dobbeltkælder  i  Skindergade  Nr.  47  (se  S.  180),  hvis 
ældgamle  historiske  Navn  Klædeboderne  desværre  er  blevet  Gaden  berøvet, 
have  vi  endnu  en  Levning  af  Byens  ældste  Raadhus,  ligesom  der  i  den  nuv. 
Bispegaard  er  Levninger  fra  det  andet  Raadhus.    I  Universitetsgaarden  have 


Lille  Kongensgade  Nr.  25-29. 


430 


Bygninger  og  Institutioner. 


vi  derimod  en  Levning  af  den  katolske  Bispegaard  i  Konsistoriebyg- 
n ingen  (se  S.  187  og  427),  den  ældste  bevarede  Bygning  i  Kbh.  Den  er 
opf.  i  15.  Aarh.,  men  er  i  Tidens  Løb  bleven  en  Del  forvansket,  særlig 
ved  Indsættelsen  af  firkantede  Vinduer.  De  gamle  spidsbuede  Vinduers 
Profiler  ere  imidlertid  ved  Arkitekt  M.  Borchs  Restauration  i  1904  atter 
bragte  for  Dagen.  Kælderen  (se  Bill.  S.  188)  med  en  mærkelig  Kamin  er 
vel  bevaret,  men  opfyldt  i  sin  halve  Højde;  i  1.  Stokv.,  der  har  været 
benyttet  som  Kommunitetssal  og  Mødesal  for  Tamperretten,  er  kun  en 
Hvælving  bevaret.    (Se   „Architekten"    ^^/^  1903  og  flg.). 

Fra  en  lidt  senere 
Periode  stammer  det 
nuv.  Menighedshus 
ved  Helligaands  Kir- 
ke, oprindelig  Vest- 
fløjen af  Helligaands- 
hospitalet,  om  hvil- 
ket henvises  til  S. 
41. 

Indtil  1828  kunde 
man  paa  Østergade, 
Hjørnet  af  Admiral- 
gade, se  de  Lundske 
Ærkebispers  store 
Hus,  der  laa  med 
Gavlen  mod  Hoved- 
gaden. I  Grunden 
blev  for  nogle  Aar 
tilbage  fundet  Rester 
af  hvælvede  Kældere 
og  et  Par  romanske 
Søjlekapitæler,  som 
nu  opbevares  i  Na- 
tionalmuseet. 

Af  de  mange  store 
og  statelige  Adels- 
gaarde,  der  fremstod 
i  Kbh.  i  2.  Halvdel 
af  16.  Aarh.  — 
vi  skulle  blot  nævne  Kansleren  Johan  Friis's  Gaard,  der  laa,  hvor  nu 
Regensen  ligger,  og  ses  ligesom  de  følgende  paa  Jan  van  Wyck's  Tegning 
af  Byen  fra  1611,  Henrik  Rantzaus  Gaard,  paa  Hjørnet  af  Kultorvet  og 
Pustervig,  Hovmestergaarden,  d.  v.  s.  Chrf.  Walkendorfs  Gaard  ved  Gam- 
melstrand,  Marsvinernes  Gaard,  hele  Nordsiden  af  Østergade,  hvor  der  laa 
adelige  Gaarde  lige  fra  Hak  Holgersen  Ulfstands  taarnprydede  Gaard 
paa  Hjørnet  af  Østervold  (nu  Kongens  Nytorv)  og  op  til  Nr.  56  — , 
af  alt  dette  er  der  saa  godt  som  intet  tilbage  over  Jorden.  Kun  paa 
Hauserplads  Nr.  32  er  der  endnu  en  Del  af  en  gammel  Adelsgaard  bevaret. 
I  Gaardsmuren  ses  indmuret  Sten  med  de  Rosensparrers,  Munkers  og  Gylden- 
stjerners Vaabener  samt  et  Brudstykke  af  et  Relief  i  Sten,  der  forestiller  en 
Rytter  i  Kamp  med  en  Mængde  »Slanger,  Symbolet  for  den  christne  Ridders 


„Holger  Danske"  i  Farvergade. 


Gamle  Huse. 


431 


Kamp  med  Lasterne.    Ogsaa  en  Vindeltrappe  af  Sten  med  Renæssanceorna- 
ment over  Indgangsdøren  staar  endnu  i  sin  fulde  Højde. 


i    Byen    finder    man  under  de  Nybygninger,   der 


Her  og  mange  Steder 
have  rejst  sig  efter  Bran- 
dene, hvælvede  Kældere, 
der  for  største  Delen  stam- 
me fra  denne  Adelens  store 
Byggeperiode. 

Fra  Slutn.  af  16.  Aarh. 
have  vi  dog  endnu  en  Rest 
tilbage  af  en  ejendommelig 
Bygning,  nemlig  Fr.  II's 
Sejl  hu  s,  en  tre  Stokv. 
høj  Bygning  med  en  skæv 
Gavl,  der  blev  opført  15  79 
for  den  østlige  Ende  af  den 
lange  Reberbane  paa  Bre- 
merholm. Den  har  i  sin 
Tid  raget  højt  op  over 
Byens  andre  Bygninger  og 
ses  paa  de  fleste  Prospekter 
af  Byen  fra  Chr.  IV's  Tid. 
Da  Gyldenløves  Gaard,  det 
nuv.  Charlottenborg,  blev 
opført  1672,  blev  et  Styk- 
ke af  Sejlhuset  nedbrudt, 
men  Resten  staar  endnu, 
ligesom  et  lille  Stykke  af 
Reberbanen.  Det  sidste 
benyttes  som  Billedhugger- 
ateliers. Under  de  svenskes 
Belejring  af  Kbh.  1659 
og  senere  hen  brugtes  Sejl- 
huset som  Kvæsthus  (se 
S.  325),  og  i  første  sles- 
vigske Krig  blev  Reberba- 
nen, der  stod  i  hele  sin 
Længde,  saa  længe  Flaa- 
den  havde  hjemme  paa 
Bremerholm,  benyttet  som 
Internat  for  de  tyske  Fan- 
ger. 

Af  Chr.  IV's  forskellige 
Bygninger  skal  i  denne 
Forbindelse     kun     nævnes 

Gamle  Bryghus  (se  S.  328  og  428).  Det  er  opf.  paa  en  firkantet, 
Skanse,  oprindelig  et  Led  i  den  Befæstning,  som  Chr.  IV  gav  Kbh.  omtr. 
og  dannede  Vestfrontens  Afslutning  og  Støttepunkt  mod  Søen.  Det  maa 
erindres,  at  Søen  dengang  skyllede  ind  over  det  senere  opfyldte  Frederiks- 
holms   Kval  ters    Terræn,  saa  Vestkanten  af  Slotsholmen,  der  nu  begrænses 


Nyhavn  Nr.  9. 


muret 
1607, 


432 


Bygninger  og  Institutioner. 


Store  Lækkerbidsken. 


af  Frederiksholms  Kanal, 
dengang  var  Strand  (se  S. 
18).  Senere  tog  Kongen 
imidlertid  anden  Bestem- 
melse med  den ,  Muren 
blev  forhøjet,  Gavlene  og 
og  det  mærkelige  høje  Tag 
blev  sat  op  1618,  hvorpaa 
Bygningen  Aaret  efter  blev 
„forordineret"  til  et  Bryg- 
hus. Uagtet  Bygningen  to 
Gange  har  været  hjemsøgt 
af  Ildsvaade,  —  1632  og 
1767  — ,  staar  den  dog, 
hvad  man  kan  overbevise 
sig  om  ved  at  sammen- 
ligne den  med  Stik  fra 
17.  Aarh.,  ganske  som  i 
sin  første  Tid  med  sit  vældige  Tag  og  sine  udstrakte  Kornlofter.  Loftet 
over  de  store  hvælvede  Rum  i  1.  Stokv.  er  lagt  med  Sten;  ifl.  et  sted- 
ligt Sagn  skal  her  i  Loftslugerne  have  staaet  Kanoner,  med  hvilke  i 
Stormnatten  1659  de  fremstormende  Svenskere,  der  først  vendte  sig  mod 
Slotsholmens  Vest- 
side, blevebeskudte. 
Medens  Provins- 
byerne som  oftest 
have  enkelte  eller 
flere  anselige  og 
ofte  med  kunstfær- 
digt Snitværk  og 
Billedskærerarbejde 
prydede  Bindings- 
værkshuse at  op- 
vise fra  16.  og 
17.  Aarh.,  synes 
de  kbhvnske.  Bor- 
gere at  have  fore- 
trukket at  opføre 
Stenhuse.  At  her 
dog  ogsaa  har  væ- 
ret prægtige  Bin- 
dingsværkshuse, 
kan  ses  af  det 
smukke  Stik  af 
Amagertorv  fra  c. 
1745,  der  findes  i 
Thurahs  Danske 
Vitruvius.  Efter 
Grevens    Fejde    og 

den         ødelæggende  Dm  Gronhechske  Gaard. 


Gamle  Huse. 


435 


Belejring  1535-36  tog  Kbh.  et  mægtigt  Opsving,  særlig  efter  Freden  i 
Stettin ;  der  strømmede  Velstand  til  Byen,  og  Borgernes  Selvfølelse  giver  sig 
Udslag  i  en  Mængde  statelige  Gaarde  rundt  omkring  i  Staden. 

Det  er  Renæssancens  Former,  der  gøre  sig  gældende  i  disse  Huse,  af 
hvilke  de  ældste  bevarede  ere  de  gamle  Huse  med  de  smukke  Gavle  i 
Lille  Kongensgade  Nr.  25-27-29  (se  S.  429).  Af  borgerlige  Huse  i  den 
særlig  her  hjemme  udformede  Rosenborgstil  eller  Christian  IV 's  Stil  er  nu  kun 
Reinhold  Hansens  Gaard  —  ogsaa  (men  fejlagtigt)  kaldet  Dyvekes,  senere 
Schoustrups  Gaard  —  Amagertorv  Nr.  6  (se  S.  360  og  Bill.  S.  9),  samt 
Efterslægtens  Gaard,  Østergade  Nr.  54  (se  S.  222  og  223),  tilbage.  Den 
første  er  opf.  1616,  restaureret  (mindre  heldigt)  i  1852,  men  med  stor 
Forstaaelse  i  1898,  den 
sidste  er  opf.  1640.  I 
en  af  Kældrene  her  op- 
dagedes ved  den  sidste 
Ombygn.  under  Kælder- 
gulvet en  lav,  muret 
Hvælving,  til  hvilken 
der  førte  en  smal  Slid- 
sken med  tragtformet 
Aabning  opefter,  ganske 
i  Lighed  med  Chr.  IV's 
Pengeslidsken  paa  Fre- 
deriksborg, gennem  hvil- 
ken han  lod  Øresunds- 
toldens  Pengestykker 
glide  ned  i  sit  Skat- 
kammer; det  var  den 
i  sin  Tid  velbekendte 
og  rige  Handelsmand 
og  Rentemester  Henrik 
Mullers  hemmelige  Skat- 
kiste. Kælderen  under 
Sidebygningen  stammer 
vist  fra  den  ældre  Adels- 
gaard.  Men  Hovedbyg- 
ningen ud  mod  Gaden  er  opført  af  Henrik  Muller,  oprindelig  med  en 
Altan  med  Dør  midt  paa  2.  Stokværk.  Over  Vinduerne  er  der  Buestik 
delvis   med    tilhugne    Kvadersten  og  høj  Renæssancefa9adegavl  paa  Midten. 

Denne  Bydel,  Lille  Kongensgade,  den  vestlige  Del  af  Nordsiden  af  Øster- 
gade og  Amagertorv,  er  en  af  de  faa,  som  ikke  blev  ødelagt  i  nogen  af 
de  store  Brande  i  18.  Aarh.,  og  en  af  de  meget  faa  Strækninger  af  Byen, 
hvor  man  kunde  vente  at  finde  ældre  Bygningsrester.  Desværre  have  Om- 
bygninger og  Ødelæggelser  været  ligesaa  virksomme  som  de  store  Ildsvaader, 
og  efter  Nutidens  radikale  Ombygninger  finder  man  kun  betydningsløse 
Enkeltheder,  som  i  Nr.  6  paa  Kjøbmagergade  en  Vægdekoration  mulig  fra 
Slutn.  af  17.  Aarh.  (gengivet  i   „Architekten"   for  ^9/^  1905). 

De  nævnte  Gaarde  og  Huse  ere  de  eneste,  der  ere  bevarede  til  vor  Tid 
af  en  Mængde  anselige  borgerlige  Bygninger,  som  rejste  sig  i  Kbh.  i  Slut- 
ningen   af    16.    og   Beg.   af  17.  Aarh.    Men  ved  Siden   af  disse  fornemme. 
Trap:  Danmark,  3.  Udg.   1,2.  28 


Den  Collinske  Gaard. 


434 


Bygninger  og  Institutioner. 


af  røde  Sten  opførte  Patricierhuse,  der  fremtræde  saa  stærkt  paavirkede  af 

fremmed  Kunst,  med  svejfede  Gavle  og  Sandstensbaand  og  Cartoucher,  træder 

der   os    en    anden  mere  beskeden  og  smaaborgerlig  Husform  i  Møde.    Den 

mangler   kun    sine    fornemmere    Naboers  dekorative  Udsmykning,  men  viser 

i  sin  Bindingsværks- 
opbygning  ganske  de 
samme  Karaktertræk 
som  hine,  det  høje  Tag 
og  den  enkelte  eller 
dobbelte  Fa9adekvist, 
der  i  Reglen  er  ført 
op  med  sin  Spids  i 
Højde  med  Tagryg- 
gen. 

Disse  Fa9adekviste 
udgøre  noget  af  det 
ejendommelige  ved  Byg- 
ningerne, der  gerne  ere 
leddelte  i  vandret  Ret- 
Nybodershuse  fra  Chr.  iv's  Tid.  ning    ved   andet  Stok- 

værks Udkragning  over 

første,  og  betegne  dem  som  Købmandshuse.    De  have  som  Regel  ikke  noget 

Vindue,  men  derimod  en  Luge  og  over  denne  en  fast  eller  løs  Kranbjælke, 

der   i   sidste   Tilfælde   vises   ud    gennem    et   Hul   over   Lugen,    for   at  man 

kunde  hejse  Varerne  op  til  Lagerrummene  paa  Loftet. 

Sammenligner    man    Reinhold    Hansens    og   Henrik   Mullers    Gaarde   med 

deres  mere  beskedne 
Frænder,      Holger 

Danske  i  Farvergade 

og    Huset    Nr.  g  i 

Nyhavn^      der      er 

bygget     1681,     vil 

man   se,   at    Typen 

er  ens  (se  S.  430  og 

431).     Huset  i  Ny- 
havn er  valgt  blandt 

en  Mængde  lignende , 

der     endnu     findes 

spredte  i  den  gamle 

By.   Holger  Danske 

var  indtilNov.  1905, 

da   den    nedbrødes, 

den  eneste  bevarede  Nybodershuse  fra  Fr.  iv's  Tid. 

gamle  Gaard  med  to  Fa9adekviste,  men  paa  Wolfgang  Haimbachs  Bill. 
af  Arvehjddingen  paa  Slotspladsen  ses  „Bag  Børsen"  en  ganske  lign.  Byg- 
ning, kun  med  en  lav  Tagkvistrække  ved  Siden  af  den  ene  Kvist.  Den 
nu  nedbrudte  Gaard  „Tre  Kroner"  fra  17  70  i  Tornebuskegade  viste  til 
Gaarden  en  ganske  lignende  Fa9ade,  dog  med  en  aaben  Svalegang. 

Fra  Fr.  III's  Tid  have  vi  endnu   Sukkerhuset  (nuv.    „Phønix"),  det  store 
Pakhus,    der    blev    bygget    ved    den    i    1866    tilkastede    „Børsgrav"    eller 


Gamle  Huse. 


435 


Kanalen  bag  Børsen  (se  S.  346).  Det  er  en  4  Stokv.  høj,  grundmuret 
Bygning  med  to  svejfede  Fa9adekviste,  af  hvilke  den  ene  bærer  Aarst. 
1657  (Pakhuset  foran  er  opført  1862  af  Arkitekt  J.  D.  Herholdt).  Af  en 
ganske  lignende  Type  var  Stadens  Gæstehus,  det  af  Magistraten  autoriserede 
Hotel  Store  Lækkerbidsken  (S.  432),  opf.  af  Walkendorf  1582  mellem  Øster- 
gade og  Kirkestræde,  med  Længdesiden  ud  til  Amagertorv.  Ejendommelig  for 
kbhvnske.  Bygninger,  som  ikke  vare  forsynede  med  Port,  var  den  murede 
Platform  foran  Husets  Indgangsdør,  der  gerne  laa  højt  over  Gadelinien, 
med  Sten-  eller  Trætrappe  ned  paa  den  ene  Side.  Gæstehuset  havde  kun 
een  Fa9adekvist.    Det  gik  til  Grunde  ved  Branden  i   1795. 


Admiralsgaarden. 

Et  Gaardinteriør  af  Nr.  14  Bag  Børsen,  den  Grønbechske  Gaard  (nuv. 
Slotsholmsgade,  se  S.  432),  der  blev  nedbrudt  1867  i  Anledning  af  Christians- 
gades  Anlæg,  viser  ikke  blot  Typen  paa  den  kbhvnske.,  men  paa  den  almin- 
delige danske  Købmandsgaard,  saaledes  som  der  endnu  findes  mange  fra 
16.  og  17.  Aarh.  rundt  omkring  i  vore  Provinsbyer.  I  Kbh.  forekommer 
denne  Gaardtype  dog  kun,  hvor  Pladsen  tillod  den  gamle  nordiske  Byg- 
ningsmaade :  Den  firlængede  Gaard  med  aaben  og  med  udskaaret  Træmme- 
værk  forsynet  Svalegang  paa  Hovedbygningen  især.  Adskillige  Adelsgaarde 
vare  byggede  paa  samme  Maade.  Til  Begyndelsen  af  19.  Aarh.  kunde 
man  mellem  Grønnegade  og  Regnegade  endnu  se  en  gammel  Adelsgaard 
med    en   lav   Mur   ud   til   Gammelmønt   og   Gaardsplads    mellem    denne  og 

28* 


436 


Bygninger  og  Institutioner. 


Hovedbygningen,  der  laa  fornemt  tilbagetrukken  med  Bagsiden  ud  til  Didrik 
Badskærs  Gang.  Det  var,  ifl.  O.  Nielsen,  Ove  Gieddes  Gaard,  der  før  ham 
havde  været  beboet  af  Albert  Skeel  og  senere  af  Holger  Vind.    Den  gamle 

Hovedbygning,  der  nu 
fremtræder  som  Bagbyg- 
ning, efter  at  der  er 
bygget  et  Hus  foran  til 
Gammelmønt,  ligger 
der  endnu,  og  skønt 
dens  Fa9ade  mod  Gaar- 
den  er  saa  overdækket 
med  Puds,  at  endog 
Overgangsfoden  ogBjæl- 
kehovederne  ere  skjulte, 
gør  den  dog  endnu  Ind- 
tryk af  at  have  kendt 
bedre  Dage.  Ikke  mindst 
Bagsiden  ud  mod  Did- 
rik Badskærs  Gang,  der 
henimod  Slutningen  af 
18.  Aarh.  er  bleven 
prydet  med  antike  Me- 
dailloner  og  et  Par  Re- 
lieffer med  mytologiske 
Fremstillinger. 

Mere  speciel  kjøben- 
havnsk  og  bygget  med 
større  Hensyn  til  Plad- 
sen var  Gaarden  Nr.  5  i 
Store  Strandstræde  — 
den  senere  saakaldte 
Collinske  Gaard  (se  S. 
433)  — ,  der  under 
Fr.  III  beboedes  af  den 
spanske  Gesandt  ved 
Hoffet  Grev  de  Rebol- 
ledo.  Over  Porten  paa 
den  ganske  ombyggede 
Gaard  sidder  paa  Inder- 
siden endnu  en  Sten 
med  det  Rebolledoske 
Vaaben.  Her  dannede 
Svalegangen  paa  det 
fremspringende,  gavllig- 
nende  Midtpartis  Gaard- 


Gaardinterior  fra  Adelgade  Nr.  22. 


side  kun  en  Forbindelse  mellem  de  to  Halvtagssidebygninger,  der  under  en 
ret  Vinkel  støde  op  til  dette  Midtparti.  Svalegangen  ligger  altsaa  her  ikke  ud- 
vendig paa  1.  Stokværks  fremspringende  Loftsbjælker,  men  danner  et  aabent 
Galleri  inde  i  selve  Huset.  Paa  den  modsatte  Side  —  ud  mod  Bredgade  — 
var  Gaarden  afsluttet  af  en  Mur. 


Gamle  Huse. 


437 


En  Gaard  i  Pilestræde  Nr.  8,  der  blev  ombygget  sidst  i  1870'erne,  viste 
ganske  lignende  Forhold,  og  denne  Bygningsmaade  turde  i  det  hele  have 
været  meget  almindelig  i  Kbh. 

I  *„Ny-Kjøbenhavn"  —  den  store  Bydel  0.  for  Gotersgade  og  Kongens 
Nytorv,  der  blev  indlemmet  i  Staden  af  Chr.  IV  1629  —  var  Rosenborg, 
der  med  Undtagelse  af  sine  Karnapper,  sin  Vægtergang  og  Trappeopgang 
i  det  Ydre  staar  nogenlunde  uforandret,  og  derefter  Nyboder  (S.  434)  den 
første  Købstadbebyggelse.  Af  Christian  IV. 's  Nybodershuse  er  der  nu  næppe 
noget  tilbage  (se  S.  325).  Det  sidste,  der  faldt,  var  ejendommeligt  nok 
det  sidste,  han  havde  plan- 
lagt, men  som  imidlertid 
ikke  blev  opført  tør  to  Aar 
efter  hans  Død.  Det  blev 
som  y,Adniiralsgaarden"'  (S. 
435),  Nyboders  yderste  For- 
post mod  Byen,  bygget 
paa  den  kileformede  Grund, 
som  laa  mellem  de  to  Skraa- 
gader,  der  begrænsede  de 
nye  Baadsmandsboder,  af 
hvilke  den  nordligste,  „den 
store  Stenbro",  som  endnu 
kan  spores  i  Grundene  bag 
St.  Kongensgade,  og  som 
endnu  fremtræder  aabent 
i  det  lille  Stykke  af  den 
gamle  Adelgade  mellem 
Fredericiagade  og  Skt. Pauls- 
gade,  førte  ud  til  Østerport, 
medens  den  anden  Skraa- 
gade  førte  ned  til  Skt. 
Anne  Bro  og  Toldboden. 
Da  Henrik  Riises  Gade- 
plan blev  gennemført  efter 
1660,  bleve  Skraagaderne 
nedlagte,  og  da  den  nord- 
hge  Side  af  St.  Kongens- 
gade blev  bebygget,  blev 
den  sydlige  Gavl  af  Ad- 
miralsgaarden  afskaaret.  Gaarden  selv,  en  anselig  Bindingsværks  Bygning 
paa  to  Stokværk  med  Udkragning  af  andet  over  første  og  af  Taget  over 
andet  Stokv.,  forsvandt  først  i  1899.  Den  var  under  Belejringen  Embedsbolig 
for  Niels  Juel.    (Se  „Fra  Arkiv  og  Museum"  I.  S.  191). 

Af  den  oprindelige  Bebyggelse  i  Ny-Kjøbenhavn  i  2.  Halvdel  af  17. 
Aarh.  er  der  endnu  en  Del  Huse  tilbage.  Overalt,  hvor  man  har  maattet 
spare  paa  Byggepladsen,  ligge  Husene  med  Endegavlen  mod  Gaden.  Under- 
tiden har  man  betragtet  den  som  en  Længdeside,  hvor  smal  den  end  var, 
og  har  sat  en  smal,  høj  Fa9adekvist  paa  Midten.  Men  som  oftest  har 
man  rejst  Gavl  over  Huset  i  dets  fulde  Bredde.  Men  disse  Gavle  vise 
ikke    længere   Renæssancens    pyntelige    Svejf   og  Ornamenter.    Det  er  Huse, 


Hjørnet  af  Adel-  og  Helsingørsgade. 


438 


Bygninger  og  Institutioner. 


som  ere  byggede  i  en  økonomisk  trykket  Periode,  der  er  intet  gjort  for 
at  glæde  Øjet.  For  at  spare  Plads  —  og  det  galdt  at  spare,  hvor  man 
kunde  —  finder  man  ofte  Trappegange  og  Korridorer  anbragte  udvendig  paa 
Husene  ud  til  Gaarden,  hvor  de  danne  en  Slags  tarvelige  Svaler,  der 
gøre  Gaardspladsen  mere  mørk  og  indskrænket,  end  den  er  i  Forvejen,  og 
hele  Kvarteret  i  høj  Grad  brandfarligt  (se  S.  436  og  437). 

Bag  Hjørneejendommen  mellem  Gotersgade  og  St.  Kongensgade  staar 
endnu  et  karakteristisk  Pakhus  af  Bindingsværk  med  Fa9ade  mod  den  ikke 
længer  eksisterende  „Store  Stenbro",  den  gamle  Skraagade  ud  gennem  Nyboder. 
Og  endelig  findes  endnu  i  Kvæsthusgade  Nr.  6  en  anden  gammel  Bindings- 
værksbygning, nærmest  en  Slags  „Søbod"  og  vistnok  fra  Slutn.  af  17.  Aarh. 


Kommandantboligen  paa  Rosenborg. 

Ved  de  sidste  Aars  store  Byggeforetagender  er  der  forsvundet  en  Mængde 
af  17.  Aarh.'s  Huse.  Der  er  nu  kun  tilbage  en  Gaard  paa  Hjørnet  af 
Vestervold  og  Ny  Vestergade,  opført  omtrent  167  5,  samt  nogle  enkelte 
paa  Christianshavn.  En  Særstilling  indtager  den  villalignende  Kommandant- 
bolig  paa  Rosenborg,  der  er  opført  i  Beg.  af  Chr.  V's  Tid  af  Generalbyg- 
mester Lambert  van  Haven.  Med  sit  paa  begge  Sider  stærkt  fremtrædende 
Midtparti  (se  S.  131)  danner  den  næsten  en  Korsbygning.  Den  har 
høj  Fa9adekvist  til  begge  Sider  over  Midtpartiet,  knækket  Tag  og  sort- 
glaserede Sten. 

Af  de  Huse,  der  endnu  staa  i  Vognmagergade,  Gammelmønt  —  her  de 
to  ret  anselige  Hjørnehuse  til  Møntergade,  i  17.  og  18.  Aarh.  Gæstgiver- 
gaardene  „Stadt  Riga"  og  „Stadt  Wismar"  —  og  andre  Steder,  og  som  ere 
byggede  efter  Branden  1728,  fremgaar  det  tydeligt,  at  der  efter  Branden 
ikke  skabtes  nogen  ny  Hustype  i  Kjøbenhavn.  Men  ogsaa  her  gør  Befolk- 
ningens   forskellige   Formuesvilkaar   sig    gældende.     En   SærstiUing   indtager 


Gamle  Huse. 


439 


.,De  Fattiges  Sjæleboder",  der  efter  Branden  blev  genopført  paa  samme  Sted  — 
ud  til  Smøgen,  Møntergade  Nr.  31,  der  oprindelig,  og  endnu  paa  Kort  fra 
17  55,  hed  „Bag  Østervold"  —  og  vistnok  i  samme  Skikkelse  som  før, 
med  Trappe  op  til  Indgangsdørene  over  en  høj  Kælder.  Det  var  disse 
„Boder    ved    Skt.   Clare",    stiftede    1550    af  Albert    van    Gochs    Enke,    der 


Aabenraa  Nr.  25. 


gav  Anledning  til  Gadenavnet  „Klareboderne".  Ved  Siden  af  de  nævnte 
beskedne  Borgerhuse  Iremtræder  der  ogsaa  nu,  efter  Branden,  mere  patri- 
ciske  Bygninger  som  Professorgaardene  i  St.  Kannikestræde,  den  Fransk- 
Reformerte  Præstegaard  i  Aabenraa,  Stedet  paa  Hjørnet  af  Kjøbmagergade 
og  Løvstræde  og  mange  andre.  Fa9adekvistens  Linier  ere  blevne  trukne 
op  med  en  kraftigere,  mere  fremspringende  Gesims.    Dennes  nederste  vand- 


440 


Bygninger  og  Institutioner. 


rette  Del  er  undertiden  fortsat  over  Fa9adens,  stundom  fremspringende  Midt- 
partis hele  Bredde;  undertiden  er  den  skaaret  af  paa  den  midterste  Tredjedel, 
men  altid  følger  den  ud  og  ind  med  Fa9adens  Profilering.  Fa9aden  selv 
smykkes  med  brede  Pilastre,  hvoraf  to  bære  Gavlspidsens  Hjørner,  med 
mere  eller  mindre  fremtrædende  Kapitæler,  og  Vinduerne  faa,  naar  det 
kommer  højt,  Sandstensrammer  med  Barokornamenter.  Smukke  Eksempler  paa 
fornemme  Borgerhuse  i  Kbh.  efter  Branden  1728  er  St.  Kongensgade  Nr.  45, 
Aabenraa  Nr.  2^  (S.  439)  —  indtil  Dekorationen  for  nogle  Aar  siden  des- 
værre   blev    ødelagt    af  en    uforstaaende   Ejer    —    og   Hjørnehuset   mellem 


C 


Huse  paa  Hjørnet  af  Knabrostræde  og  Nybrogade. 


Knabrostræde  og  Nybrogade,  der  ligger  med  Gavlen  mod  Nybrogade,  og 
som  findes  afbildet  i  Thurahs  Hafnia  hodierna  som  Eksempel  paa  en 
„Opstalt  af  et  sirligt  Borgerhus".  Efter  dets  Opførelse  var  det  i  nogle 
Aar  Assistenshus.  Portalen  var,  som  det  fremgaar  af  Thurahs  Billede, 
anbragt  i  Gavlen  ud  mod  Snaregade,  og  oven  over  den  fandtes  en  Altan  med 
Dør  i  italiensk  Barokramme.  Midtvinduet  i  Gavlen  ud  mod  Nybrogade  var 
anbragt  mellem  Pilastre  og  forsynet  med  Balkon  eller  Altan  med  et  kurve- 
agtigt  udbuet  Jærnrækværk  ligesom  den  smalle  Kvist.  Omtrent  1748  blev  det 
ualmindelig  smukke  og  fine  Hus  bygget  sammen  med  Naboejendommen  til 
højre,  hvilket  ikke  var  nogen  Vinding,  og  ved  samme  Lejlighed  blev  sand- 
synligvis Fa9aden  ud  mod  Snaregade  forandret,  eftersom  Nabobygningen  blev 
forsynet  med  Port  ud  mod  Nybrogade,  saa  Indkørsel  kunde  foregaa  herfra. 


Gamle  Huse. 


441 


Disse  to  Huse  paa  det  østlige  Hjørne  af  Knabrostræde  udgøre  tillige  med 
de  mere  beskedne  Ejendomme  paa  den  vestlige  Side  af  Knabrostræde,  med 
Kanalen  og  dens  Fartøjer  i  Forgrunden,  et  mere  helstøbt  Stykke  „Gammel- 
Kjøbenhavn",  end  man  finder  noget  andet  Sted  i  Byen. 

Endnu  et  Par  sirlige 
Borgerhuse  bør  nævnes : 
Den  af  Chr. Lihme  opførte 
Gaard  Kongens  Nytorv 
18,  opført  1769,  stærkt 
paavirket  af  Ny-Klassicis- 
men, med  flade  Jærn- 
balkoner  og  en  Frise 
med  Medailloner  og 
Relief,  der  paafaldende 
minder  om  Bagsiden  at 
Ove  Gieddes  Gaard  ud 
tilDidrik  BadskærsGang. 
Og  endelig  den  Holm- 
bladske  Gaard  Sølvgade 
Nr.  j8^  der  er  opført 
17  76,  med  to  frem- 
springende Partier  med 
Fronton  og  Rokokoorna- 
ment foroven  og  rustik- 
fuget  for  1.  Stokværks 
Vedk.  samt  en  vandret 
Leddeling  mellem  1.  og 
2.  Stokværk.  Endvidere 
kunne  nævnes  det  tid- 
ligere asiatiske  Kom- 
pagnis fornemme  og 
smukke  Tvillingbygnin- 
ger i  Strandgade  21-27 
paa  Christianshavn  (fra 
1873  „De  forenede  Op- 
lagspladser og  Værfter  " ), 
hvoraf  den  nærmest  Bro- 
gade er  opf.  1 7  38  og  den 
anden  1781  som  Pen- 
dant til  den  første. 

Eigtveds  og  Thurahs 
Virksomhed  blev  særlig 
knyttet  til  de  forskellige 
Slotsbygninger,  Christi- 
ansborg, Prinsens  Palæ  og  Palæerne  paa  Amalienborg  samt  Frederiks  Hos- 
pital. Til  Bolig  for  sig  selv  opførte  Thurah  den  Bygning,  hvor  senere 
Fødselsstiftelsen  (se  S.  261)  flyttede  ind.  Des  større  Betydning  fik  Hars- 
dorff  og  hans  Skole  for  Kbhs.  borgerlige  Bygningsstil.  Gaardene  Nr.  icS 
pcia  Gammelto7-v^  Petersens  Jomfrukloster  paa  Amagertorv  (se  S.  301),  Nr,. 
62    i   St.  Kongensgade,    Nr.  5  paa  Kongens  Nytorv,  Harsdorffs  egen  Bolig 


Selvgade  Nr.  38. 


442 


Bygninger  og  Institutioner. 


(S.  166),  og  fremfor  alle  Grosserer  Peschiers  Gaard  ved  Holmens  Kanal, 
nuværende  Nr.  12,  som  senere  har  faaet  en  Etage  bygget  paa  (se  S.  351). 
Endelig  Løveapoteket  paa  Hjørnet  af  Vimmelskaftet  og  Hyskenstræde  og 
Erichsens,  nu  Handelsbankens  Gaard  paa  Kongens  Nytorv  (se  S.  352).  I 
dem  alle  gør  Ny-Klassicismen  sig  gældende  med  sine  rolige,  harmoniske 
Forhold;  Søjler  og  Pilastre  forekomme  ikke  længere  som  en  tom  og 
unyttig  Dekoration,  men  som  nødvendige,  bærende  Led.  Den  traditionelle 
Fa9adekvist  falder  bort,  og  en  Frontespice,  der  støttes  af  mere  eller 
mindre    fritstaaende    Søjler   eller   Pilastre,    træder    i   Stedet;    se    foruden   de 


Gammeltorv  Nr.  18. 

anførte  Harsdorffske  Bygninger  tillige  Nygade  Nr.  7  (Privatbankens  tidligere 
Gaard)  og  den  af  N.  A.  Abildgaard  opførte  Ejendom  Nytorv  Nr.  5  (den  har 
senere  faaet  eet  Stokv.  til).  Her  kan  ogsaa  nævnes  Statsminister  Møstings 
Hus  i  Smallegade  paa  Frederiksberg. 

Det  var  Datidens  store  Handelsherrer,  der  opførte  og  boede  i  disse  monu- 
mentale, solide  Bygninger,  der  aande  rolig  og  grundfæstet  Velvære.  En 
maaske  mindre  monumental,  men  stadig  borgerlig- fornem  Hustype  finde  vi 
i  en  Række  Huse  som  Gammeltorv  Nr.  14  og  22,  Nytorv  Nr.  3,  Høj- 
broplads Nr.  9  og  21,  Skt.  Annæ  Plads  Nr.  5,  Heerings  Gaard,  Over- 
gaden n.  Vandet  Nr.  1 1  paa  Christianshavn,  og  mange  andre.  Her  ere  baade 
Frontespice  og  Søjler  faldne  bort,  Facaden  har  i  Reglen  to  fremspringende 


Gamle  Huse. 


443 


Yderpartier,  brede  nok  til  et  Vindue  hver,  som  i  1.  Stokv.  bliver  prydet 
med  en  triangulær  eller  buet  Fronton,  medens  den  tilbageliggende  Del  af 
Fa9aden  mellem  disses  Yderpartier  enten  bliver  optaget  af  Pilastre  eller  faar 
en  Frise  over  1.  Stokværks  Vinduer  med  en  stiliseret  Bølgelinie  eller  et 
Palmetteornament. 

Med    Bombardementet    1807    begyndte    en    lang   Række    Ulykkesaar    for 
Landet  og  Hovedstaden,  og  i  den  følgende,  økonomisk  stærkt  trykkede  Tid, 


hvor   Nøjsomhed   og  Sparsommelighed  var  Tidens   Løsen,  fik   Hovedstadens 

private  Nybygninger  et  tilsvarende  Præg. 

Men  alene  den  Omstændighed,  at  vi  maa  gaa  til  Grænsen  af    19.  Aarh. 

for    at    finde    „Gamle    Huse"   i  Kbh.,  viser,  hvor  fattig  Byen  ved    Tidernes 

Ugunst  er  bleven  i  denne  Henseende. 

I  Raadhusbiblioteket  findes  en  Billedsamling,  der  1905  omfattede  c.  800  Blade, 
i  hvilke  der  findes  Fotografier  af  de  fleste  af  de  i  dette  Afsnit  nævnte  Bygninger 
samt  af  mange  Prospekter  fra  det  gamle  Kbh. 


Christiansgade  med  den  nye  Biblioteksbygning,  Foraar  1905. 

III. 

Befolkning.    Erhverv.    Administrative 

Forholdo 

Befolkningsforhold.  Bolig-  og  Ejendomsforhold.  Erhvervsforhold. 

Den  første  danske  Folketælling,  der  ogsaa  omfattede  Hovedstaden,  af- 
holdtes i  1769;  der  foreligger  imidlertid  af  M.  Rubin  foretagne  Beregninger 
over  den  kbhvnske.  Befolknings  Størrelse  til  forskellige  forudgaaende  Tids- 
punkter. Saaledes  er  Folketallet  anslaaet  til  c.  25,000  i  1633,  til  knap 
30,000  i  Tiden  før  Enevælden,  til  c.  60,000  i  1680-90;  den  meget 
betydelige  Stigning,  der  er  foregaaet  efter  Enevældens  Indførelse,  forklares 
ved  den  enevældige  Konges  Magtudfoldelse,  Garnisonens  Forøgelse  og  Sta- 
tens stærke  Indgriben  i  det  økonomiske  Liv,  som  særlig  kom  Hovedstaden  til 
gode.  I  1710,  før  Pesten,  anslaas  Kbhs.  Befolkning  til  c.  66,000  Indb. ;  men 
efter  Sygdommens  Hærgninger  var  Folketallet  reduceret  til  c.  44,000.  Den 
store  Farsot  havde  altsaa  bortrevet  omtrent  en  Tredjedel  af  Byens  Befolkning. 

I  1769  udgjorde  den  kbhvnske.  Befolkning  c.  92,500  Personer,  heri  med- 
regnet Militæret,  der  i  øvrigt  ikke  taltes  med  ved  Folketællingen.  De  forskellige 
Tællinger  i  19.  Aarh.*)  vis^e  Hg.  Indbyggertal:  100,975  (1801),  119,292 
(1834),  120,819  (1840),  126,787  (1845),  143,591  (1855),  155,143 
(1860),  181,291  (1870),  234,850  (1880).  Siden  1880  er  der  afholdt 
5-aarige  Tællinger  med  flg.  Folketal:  280,054  (1885),  312,859  (1890), 
og  333,835  (1895).  Ifølge  kgl.  Resolution  af  ^/^^  1898  blev  den  følgende 
Folketælling  sat  til  ^/g  1901,  og  efter  denne  udgjorde  Indbyggertallet  i 
Kbh.  (uden  de  indlemmede  Distrikter),  som  i  det  følgende  kaldes  „det gamle 
Kjøbenhavn^^ ^  360,787,  i  de  ^/j  1901  indlemmede  Brønshøj-  og  Valby- 
distrikter   henholdsvis    9,964  og   7,484  (i  alt  altsaa  378,235  Indb.),  i  den 


*)  Folketællingen  1850  er  udeladt,  da  den  paa  Grund  af  Krigsforholdene  er  misvisende. 


Befolkning. 


445 


fra  ^/i  1902  indlemmede  Sundbyernes  Kommune  22,340  Indb.,  saaledes  at 
man  '/g  1901  for  Kbh.  inden  for  dens  fremtidige  Grænser  naar  til  et 
Folketal  paa  400,57  5. 

Frederiksher gs  Indbyggertal  udgjorde  i  1801  1172  og  ved  de  flg. 
Folketællinger  1921  (1834),  2304  (1840),  2513  (1845),  4342  (1855), 
8164  (1860),  16,878  (1870),  26,510  (1880),  34,513  (1885),  46,954 
(1890),   56,100  (1895),  og  endelig  i   1901    76,231. 

Hovedstadens  Befolkningstilvækst  i  19.  Aarh.  har  været  i  høj  Grad  uregel- 
mæssig. Efter  Krigen  1807-14  stod  Udviklingen  næsten  helt  i  Stampe, 
men  efter  1840  spores  der  en  Fremgang,  der  midlertidig  afbrydes  af  Krigs- 
aarene  1848-50.  I  Aarene  1845-54  udgør  Befolkningstilvæksten  omtr.  1^4 
pCt.  aarlig,  stiger  til  lidt  over  1^2  pCt.  i  1855-59,  paa  hvilket  Punkt  den 
bliver  staaende  omtr.  uforandret  i  1860-69,  hvorefter  Tilvækstkurven,  under 
Paavirkning  af  den  stærke  Indvandring  i  70erne  og  den  første  Halvdel  af 
80erne,  stiger  rask  til  2,62  pCt.  i  187U-79  og  3,53  pCt.  i  1880-84.  Men  i 
det  flg.  Femaar  gaar  Tilvækstprocenten  hurtig  ned,  væsentlig  fordi  Indvan- 
dringsstrømmen  formindskes,  og  synker  til  2,24  pCt.  i  1885-89,  l,3j  pCt.  i 
1890-94  og   1,30  pCt.  i   1895-1900. 

For  det  gamle  Kbh.  er  der  altsaa  en  fortsat  Nedgang  i  Befolkningstil- 
væksten fra  Firsernes  Begyndelse  til  1901.  Anderledes  for  Hovedstaden  i 
Forbindelse  med  de  indlemmede  Distrikter  samt  Frederiksberg  og  Gjentofte- 
Ordrup.  Her  iagttager  man  fra  1890-94  til  1895-1900  en  Stigning  i  den 
gennemsnitlige  aarlige  Tilvækstprocent  fra  1,73  til  2,49  pCt.  Dette  staar  i 
Forbindelse  med,  at  Befolkningstilvækstens  Tyngdepunkt  stadig  forskyder  sig 
fra  det  gamle  Kbh.  til  de  indlemmede  Distrikter  og  Nabokommunerne.  Saa 
stærk  har  Bevægelsen  været,  at  i  1880-89  faldt  73,8,  "^^^  i  1895-1900 
kun  40  pCt.  af  den  samlede  Befolkningstilvækst  for  Kbh.  og  Nabokommuner 
paa  det.  „gamle  Kjøbenhavn".  Og  inden  for  dette  er  der,  som  neden- 
staaende  Tabel  viser,  samtidig  en  stærk  Forskydning  fra  den  indre  Bys 
gamle  Kvarterer  til  Forstæderne. 


1860 


1880 


1901 


Forstæderne 

Voldkvartererne 

{Gammelholm 
Christianshavn 
Øvrige  Del 

I  alt. 


24,166 


16,807 
114,170 


84,385 

18,017 

8,403 

17,186 

106,859 


207,325 

44,456 

7,290 

20,070 

81,057 


155,143       234,850       360,198 


Fra  1860  til  1901  er  altsaa  Indbyggertallet  i  den  indre  Bys  gamle  Del 
(fraregnet  Christianshavn)  aftaget  med  mellem  en  Tredjedel  og  en  Fjerdedel, 
medens  Forstædernes  Befolkning  er  forøget  til  mellem  det  8-  og  9dobbelte, 
og  helt  nye  Bydele  (Gammelholm  og  Voldkvartererne)  have  rejst  sig  med 
en  Befolkning  paa  over  et  halvt  Hundredetusinde  Indb. 

Paa  Frederiksberg  har  Befolkningstilvæksten  været  væsentlig  større  end 
i  Kbh.,  saaledes  i  Aarene  1890-94  og  1895-1900  henholdsvis  3, gg  og  4,45 
pCt.   aarl. 


446  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

Af  en  Opgørelse  over  Folketallet  i  Kbhvs.  og  Frederiksbergs  enkelte  Gader  ^1^  1901 
skulle  her  uddrages  nogle  Tal,  der  af  forskellige  Grunde  kunne  paaregne  Interesse. 
Kjøhenhavn:  Ryesgade  8906,  Nørrebrogade  7729,  Vesterbrogade  0819,  Saxogade 
6234,  Oehlenschlægersgade  4868,  Østerbrogade  4424,  Istedgade  4410,  Blegdamsvej 
4055,  Adelgade  3920,  Borgergade  3818,  Willemoesgade  1864,  Kronborggade  1469, 
Gml.  Kongevej  (kbhvnske.  Del)  1449,  Classensvej  1126,  Kjøbmagergade  759,  Østre 
Fasanvej  (Utterslev  Mark)  604  og  Østergade  342,  Ryesgade  er  Kbhvs.  stærkest 
befolkede  Gade  med  et  Folketal  større  end  f.  Eks,  Roskildes ;  derefter  kommer  Nørre- 
brogade, Vesterbrogade  og  Saxogade.  —  I  adskillige  Gader  i  den  indre  By  er  Folke- 
tallet aftaget  ret  stærkt,  f.  Eks  i  Perioden  1880-1901  for  Adelgade  fra  5015  til  3920, 
Borgergade  fra  4678  til  3818,  Kjøbmagergade  fra  1286  til  759,  Østergade  fra  956 
til  342  ;  Nedgangen  hænger  for  de  to  sidstnævnte  Gaders  Vedk.  nøje  sammen  med 
deres  Omdannelse  til  Forretningsbrug.  Kronborggade  og  Classensvej,  der  ikke 
eksisterede  i  1895,  ere  nævnte  som  Eksempler  paa  helt  nye  Gader,  der  hurtig  ere 
voksede  i  Vejret.  Paa  Frederiksherg  vare  de  folkerigeste  Gader:  Gml.  Kongevej 
(frederiksbergske  Del)  med  3236,  Godthaabsvej  med  2635,  Falkonerallé  med  2524 
og  Østre  Fasanvej  med  2088  Indb. 

Endelig  skal  anføres  Oplysninger  om  Folketallet  inden  for  visse  admini- 
strative Inddelingsgrundlag. 

Efter  Roder  og  hygiejniske  Distrikter  fordelte  Folketallet  i  1901  sig  saa- 
ledes:  Skt.  Peders  Rode  3029,  Bispegaardens  3447,  Universitetets  1402,  Synagogens 
3646,  Frimands  Kvarter  2387,  Tiis.  i  1.  hygiejniske  Distrikt  (gml.  Bys  ældre  Del) 
13,911.  Nicolai  Rode  4661,  Gammelstrands  1033,  Slotsholms  400,  Raadhusets  3700, 
Kalvebodernes  2498,  Pilestrædes  2006,  Hovedvagtens  3367,  Trinitatis  Kirkes  3701, 
Reformert  Kirkes  3270,  Snarens  Kvarter  2654,  tiis,  i  2,  hygiejniske  Distrikt  (gamle 
Bys  yngre  Del)  27,290,  Gammelholms  Rode  I  3265,  Gammelholms  Rode  II  4025, 
tiis.  i  3.  hygiejniske  Distrikt  (Gammelholm)  7290.  Nyhavns  Rode  3144,  Marmor- 
kirkens 2255,  Amalienborgs  2132,  Frederiks  Hospitals  3067,  tiis.  i  4.  hygiejniske 
Distrikt  (Skt.  Annæ  Øster  Kvarter)  10,598.  Gotersgades  Rode  5703,  Frimurerlogens 
1 1,405,  Kongens  Haves  347,  Garnisons  Hospitals  2272,  Nyboders  I  3975,  Nyboders 
II  1957,  Nyboder  3599,  tiis.  i  5,  hygiejniske  Distrikt  (Skt.  Annæ  Vester  Kvarter) 
29,258.  Frederiks  Kirkes  Rode  5062,  Frelsers  Kirkes  14,257,  Amagerbros  151,  Ny- 
holms 600,  tiis.  i  6.  hygiejniske  Distrikt  (Christianshavn)  20,070.  Frederiksborggades 
Rode  4093,  Kommunehospitalets  5588,  Ørstedsparkens  5453,  Peblingesøens  8141, 
Tivolis  1739,  Vandværkets  1172,  Reventlowsgades  4361,  Børnehospitalets  5428, 
Classens  3069,  Citadellets  629,  Sølvgades  4783,  tiis.  i  7.  hygiejniske  Distrikt  (Vold- 
kvartererne) 44,456.  Skt.  Jakobs  Kirkes  Rode  2641,  Øresunds  6245,  Kalkbrænderiets 
7722,  østerbros  I  4404,  østerbros  II  6602,  Strandvejens  8583,  Frihavnskvarterets 
54,  tiis.  i  8.  hygiejniske  Distrikt  (Østerbro)  36,251.  Ravnsborgs  Rode  6750,  Skt. 
Hans'  10,217,  Blegdams  I  9045,  Blegdams  II  9361,  tiis.  i  9.  hygiejniske  Distrikt  (Bleg- 
damskvarteret)  35,373.  Havremarkens  Rode  11,941,  Lersøens  10,241,  Fælled  10,578, 
tiis.  i  10.  hygiejniske  Distrikt  (ydre  Nørrebro)  32,760.  Blaagaards  Rode  I  7730,  Blaa- 
gaards  Rode  II  8368,  Kirkegaards  Rode  I  11,808,  Kirkegaards  Rode  II  9471,  tiis. 
i  11,  hygiejniske  Distrikt  (Blaagaardskvarteret)  37,377.  GI.  Kongevejs  Rode  4522, 
Gasværkets  I  4779,  Gasværkets  II  7576,  Istedgades  11,330,  Skydebanens  10,848, 
Sorte  Hests  I  827,  Sorte  Hests  II  2051,  Enghavevejs  8662,  Kaalundsgades  3931, 
Skt.  Matthæus  Kirkes  10,264,  Vesterfælleds  330,  Kvægtorvets  444,  tiis.  i  12.  hygiejniske 
Distrikt  (Vesterbro)  65,564.  Valby  6736,  Vigerslev  306,  Kongens  Enghave  442. 
tiis.  i  13.  hygiejniske  Distrikt  (Valbydistriktet)  7484.  Brønshøj  1328,  Emdrup  395, 
Husum  553,  Utterslev  By  856,  Utterslev  Mark  5747,  Vanløse  1085,  tiis.  i  14.  hygi- 
ejniske Distrikt  (Brønshøjdistriktet)  9964.  Sundby  vester  9637,  Sundbyøster  12,703, 
tiis.  i  15.  hygiejniske  Distrikt  (Sundbyerne)  22,340, 

Naar  de  hygiejniske  Distrikter  samles  inden  for  større  Bydele 
(Grænsen  mellem  Nørrebro  og  Østerbro  drages  gennem  Fredensgade),  faas 
flg.  Folketal  for  disse: 


Befolkning.  447 

Byen  inden  for  den  gamle   Vold- 
linie (undt.  Christianshavn)...  88,347 
Christianshavn  med  Am.agerbro   .  20,070 

Voldkvartererne,  .r. 44,456 

Østerbro 50,081 

Nørrebro 91,680 

Vesterbro 65,564 

Valbydistriktet 7  484 

Brønshøjdistriktet 9  964 

Sundbyerne 22,340 

399,986 
Skibe  i  Havnen  og  paa  Reden  .  .  589 

Paa  Frederiksberg  udgjorde  Folketallet  V2  1901  i  Bydistriktet  70,578, 
i  Landdistriktet   565  3. 

De  kbhvnske.  F  olketingskredse  havde  1/2  1901  flg.  Antal  Indb.:  Kbhs.  1. 
Valgkreds  27,677,  2.  V.  21,917,  3.  V.  22,046,  4.  V.  19,983,  5.  V.  26,263.  6.  V.  31,808, 
2.  V.  20,796,  8.  V.  22,322,  9.  V.  33,168  (den  christianshavnske  Del  10,828,  Sund- 
byerne 22,340),  10.  V.  38,347,  11.  V.  38,016,  12.  V.  32,169,  13.  V.  34,329.  Alle 
disse  Kredse  laa  helt  og  holdent  i  Kjøbenhavn.  Men  desuden  omfattede  Kbhs.  Amts 
7.  Valgkreds  Brønshøjdistriktet  med  9964  Indb,  og  Kbhs.  Amts  3.  V.  en  Del  af 
Vesterbro  med  14,286  og  Valbydistriktet  med  7484  Indb.,;  Kbhs.  Amts  2.  V.  om- 
fattede foruden  Brønshøj  en  Del  af  Frederiksberg  med  35,721  og  Rødovre,  saaledes 
at  Kredsens  samlede  Folketal  bhver  46,401,  Amtets  3.  V.  foruden  Dele  af  Kbh.  tillige 
Hvidovre,  Glostrup,  Brøndbyvester,  Brøndbyøster,  Dragør,  Store  Magleby  og  Taarnby; 
samlet  Folketal  i  Kredsen  31,945. 

Frederiksberg  havde  een  selvstændig  Valgkreds,  nemlig  Kbhs.  Amts  1.,  med  40,510 
Indb.,  medens  Resten  af  Kommunen,  jfr.  ovf.,  udgjorde  en  Del  af  Amtets  2.  V. 

Sognevis  fordelte  Indbyggerantallet  sig  ^j^  1901  paa  flg.  Maade.  Kjøhenhævn'. 
Vor  Frue  Sogn  16,681,  Helligaands  8933,  Trinitatis  14,203,  Holmens  11,951, 
Garnisons  8274,  Citadellets  1350,  Frederiks  2401,  Vor  Frelsers  11,686,  Christians 
8322,  Skt.  Pauls  25,581,  Skt.  Jakobs  33,923,  Zions  15,272,  Helligkors  Kirkes  Sogne- 
distrikt  19,476,  Brorsonskirkes  Sognedistrikt  8742,  Skt.  Johannes  Sogn  34,920,  Naza- 
reths  14,948,  Skt.  Andreas  23,275,  Skt.  Stephans  33,171,  Skt.  Matthæus  Kirkes  Sogne- 
distrikt 49,685,  Kristkirkens  Sogn  11,821,  Gethsemane  Kirkes  Sognedistrikt  11,330, 
Brønshøj  Sogn  4217,  Hvidovre  7484,  Sundby  14,246,  Nathanaels  8094.  Frederiks- 
berg'. Frederiksberg  Sogn  39,406,  Skt.  Lukas  15,068,  Skt.  Thomas  20,338,  Classenske 
Boligers  1419. 

Af  Befolkningen  1901  i  Kjøbenhavn  og  Sundbyerne  var  184,696  Mænd 
og  215,879  Kvinder.  Kvinderne  have  altsaa  et  meget  betydehgt  Overtal, 
der  skyldes  større  Indvandring  og  mindre  Dødelighed,  og  som  hovedsagelig 
falder  paa  det  gamle  Kjøbenhavn,  hvor  Antallet  af  Mænd  og  Kvinder  var 
henholdsvis  165,126  og  195,661  eller  542  Kvinder  for  hver  1000  Indb. 
I  de  indlemmede  Distrikter  var  der  19,570  Mænd  mod  20,218  Kvinder. 
Kvinderne  have  ingenlunde  altid  haft  et  saa  stort  Overtal  i  Kbh.  som  nu. 
Ved  FolketæUingen  1801  var  Mændene  endog  i  Flertal  (511  af  1000). 
Dette  skyldtes  navnlig  Militærpersonerne  og  det  store  mandlige  Tyendehold. 
Men  siden  da  er  Kvindernes  Antal  næsten  uafbrudt  steget  stærkere  end 
Mændenes.  Paa  Frederiksberg  er  Talforskellen  endnu  større  mellem  de  to 
Køn,  idet  der  i  1901  fandtes  33,300  Mænd  og  42,931  Kvinder,  o:  af 
1000  Indb.  kun  437  Mænd.  Forskellen  mellem  Frederiksberg,  det  gamle 
Kjøbenhavn  og  de  indlemmede  Distrikter  i  Henseende  til  Befolkningens  Forde- 
ling mellem  de  to  Køn  skyldes  for  en  væsentlig  Del  det  kvindelige  Tyende- 
hold,   der   er   størst    paa   Frederiksberg,  mindst  i  de  indlemmede  Distrikter 


448 


Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


Om  Befolkningens  Aldersfordeling  i  Kjøbenhavn  og  paa  Frederiksberg 
efter  Folketællingen   1901   giver  nedenstaaende  Tabel  Oplysning. 


Kbh.  med  de 

indlemmede 

Distrikter 

Begge  Køn 

Det  gamle 
Kjøbenhavn 

Begge  Køn 

De  indlem- 
mede 
Distrikter 

Begge  Køn 

Frederiks- 
berg 

Begge  Køn 

Under  15  Aar 

15-under  20  Aar 

20-under  60  Aar 

60  Aar  og  derover 

Uangiven  Alder 

116,347 
35,276 

216,451 

30,939 

1562 

100,941 
32,127 

197,349 

28,972 

1  398 

15,406  21,737 
3  149                 6  898 

19,102               41,265 

1  967                 6  074 

164                    257 

I  alt ... . 

400,575 

360,787              39,788 

76,231 

Under  1 5  Aar 

15-under  20  Aar 

20-     „       60     „    

60  Aar  og  derover 

Uangiven  Alder 

p.  m. 

290 

89 

540 

77 

4 

p.m. 

280 
89 

547 

80 

4 

p.m. 

387 
79 

480 
50 

4 

p.  m. 

285 
91 

541 

80 

3 

I  alt ... . 

1000 

1000 

1000 

1000 

I  det  gamle  Kbh.  og  Frederiksberg  er  Befolkningens  Aldersfordeling  ret 
ensartet;  men  derimod  væsentlig  forskellig  fra  Forholdene  i  de  indlemmede 
Distrikter,  der  hovedsagelig  bebos  af  Arbejdere,  idet  Promilletallet  for  Børn 
under  15  Aar  her  er  meget  højt,  hvilket  staar  i  Forbindelse  med  den 
større  Fødselshyppighed  i  Arbejderstanden  end  hos  de  højere  Befolkningslag; 
Tallet  paa  de  gamle  paa  60  Aar  og  derover  er  derimod  paa  Grund  af  større 
Dødelighed  lavt  i  de  indlemmede  Distrikter. 

Svingningerne  i  Kjøbenhavns  Befolkningstilvækst,  der  hænger  sammen 
med  Forholdet  mellem  Fødsler  og  Dødsfald  samt  Overskudsindvandringen, 
er  kortelig  berørt  ovenfor.  Om  disse  Momenter  faas  for  Tiden  mellem 
Folketællingerne  1880  og  1901  nogle  Oplysninger  af  nedenstaaende  Tal; 
de  vedrøre  det  gml.  Kbh. : 


Overskud  af 

Fødsler  over 

Overskuds- 

Samlet 

Fødsler 

Dødsfald 

Dødsfald 

indvandring 

Tilvækst 

p.  m. 

p.  m. 

p.  m. 

p.  m. 

p.  m. 

1880-84 

37,1 

23,5 

13,6 

21,5 

35,1 

1885-89 

36,3 

22,1 

14,2 

7,9 

22,1 

1890-94 

32,1 

21,4 

10,7 

2,3 

•  13,0 

1895-1900  .  . 

29,4 

17,7 

11,7 

1,2 

12,9 

Man  lægger  Mærke  til  Nedgangen  i  Promilletallene  for  Fødsler,  der  er 
langsom  gennem  Firserne,  men  stærkt  udpræget  i  Halvfemserne.  Det  er 
dette  Fødslernes  lave  Antal  i  Halvfemserne  i  Sammenligning  med  Firsernes 
rige  Fødselshøst,  der  er  væsentlig  bestemmende  for  saa  mange  Forhold: 
for  Aldersfordelingen  i  de  yngre  Aldersklasser,  for  Kommuneskolens  ringe 
Tilgang    af  Børn    til  de  lavere  Klasser  m.  m.    Ogsaa  Dødsfaldene  viser  en 


Befolkning. 


449 


stadig  nedadgaaende  Bevægelse,  der  imidlertid  ikke  følger  i  Takt  med 
Fødslerne,  idet  Nedgangen  er  langsom  ikke  alene  i  Firserne,  men  ogsaa  i 
første  Halvdel  af  Halvfemserne,  saaledes  at  Fødselsoverskuddet  i  1890-94 
er  stærkt  aftagende;  men  i  1895-1900  skifter  Billedet,  idet  Nedgangen  i 
Dødsfaldene  nu  bliver  meget  betydelig  og  mere  end  opvejer  det  lavere 
Fødselstal,  hvorved  der  fremkommer  et  større  Fødselsoverskud.  Bevægelsens 
hele  Karakter  har  Kbh.  tilfælles  med  Udviklingen  i  saa  godt  som  alle 
moderne  Kulturlande.  Der  sættes  færre  Liv  ind  i  Tilværelsen,  men  der 
spildes  ogsaa  færre.  En  Undersøgelse  paa  Grundlag  af  Folketællingsmaterialet 
1901  viser,  at  der  er  Nedgang  i  Fødselshyppigheden  og  Børnedødeligheden 
saavel  for  de  højere  sociale  Lag  som  for  Arbejderstanden.  Jævnsides  med 
Fødselsoverskuddet  paavirkes  Folketallet  af  Indvandringsoverskuddet,  der  viser 
en  stadig  Nedgang  fra  de  meget  høje  Tal  i  Firsernes  Begyndelse,  indtil  det 
i  Halvfemsernes  sidste  Halvdel  er  stærkt  nede  mod  Nulpunktet. 

Væsentlig  anderledes  stiller  Forholdet  sig,  naar  man  fæster  Blikket  ikke 
alene  paa  det  gamle  Kbh.,  men  ogsaa  paa  de  omgivende  bymæssige  Distrikter. 
Nedenstaaende  Tal  omfatte  foruden  Kbh.  med  samtlige  indlemmede  Distrikter, 
Frederiksberg  og  Gjentofte- Ordrup  tillige  Rødovre  Sogn  og  den  ikke  ind- 
lemmede Del  af  Hvidovre  Sogn. 

Overskuds-  Samlet 

Fødsler  Dødsfald        indvandring        Tilvækst 

p.  m.  p.  m.  p.  m.  p.  m. 

1880-89 36,3  22,6  17,7  31,4 

1890-94 31,8  21,2  6,6  17,2 

1895-1900 29,0  17,4  12,7  24,3 

Tallene  for  Fødsler  og  Dødsfald  ere  ikke  meget  forskellige  i  denne  og 
foregaaende  Tabel.  Derimod  var  der  i  1895-1900  en  meget  betydehg 
Overskudsindvandring  til  dette  udvidede  Kbh.,  hvoraf  kun  en  lille  Brøkdel 
falder  paa  det  gamle  Kjøbenhavn,  medens  den  for  de  indlemmede  Distrikter 
endog  var  noget  større  end  Fødselsoverskuddet. 

I  den  alm.  Del  (I,i   S.  50  ff.)  er  fremhævet  den  danske  Befolknings  ens- 


Frederiks- 
berg 


Folkekirken 

Reformerte 

Anglikanere 

Metodister.  .  .  .^ 

Irvingianere   

Baptister 

Romersk-katolske 

Græsk-katolske 

Forskellige  kristne  Samfund  .  . 

Unitarister 

Spiritister 

Mosaiter 

Mormoner 

Andre  Trossamfund 

Uden  for  Trossamfund 

Uangivet 

I  alt, 
Trap:  Danmark,  3.  Udg,  1,2. 


389,795 

390 

108 

483 

550 

613 

2  548 

69 

524 

15 

508 

2  826 

111 

52 

1  690 

293 


74,327 

57 

42 

42 

188 

167 

437 

3 

183 

2 

131 
239 
15 
2 
280 
116 


400,575 


76,231 


29 


450 


Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


artede  Sammensætning  i  religiøs  Henseende.  Den  træffes  ogsaa  i  Hoved- 
staden, om  end  noget  mindre  udpræget  end  i  det  øvrige  Land.  Befolk- 
ningens Fordeling  efter  Trossamfund  ses  af  foranstaaende  Tal. 

Saavel  i  Kbh.  som  paa  Frederiksberg  staar  kun  mellem  2  og  3  pCt.  af 
Befolkningen  uden  for  Folkekirken.  Tabellen  viser  for  Kbh.  de  største  Tal 
for  Jøderne  og  de  romerske  Katolikker.  Af  andre  kristne  Trossamfund  har 
Baptisterne,  Irvingianerne,  Metodisterne  og  de  Reformerte  de  fleste  Medlem- 
mer. Sammenligner  man  med  tidligere  Tællinger,  ses  det,  at  KatoHkkerne 
ere  i  stadig  Fremgang,  medens  Jødernes  Antal  kulminerede  i  1890  og 
siden  har  været  i  Nedgang. 

Om  Befolkningens  Fordeling  efter  Fødesteder  gives  Oplysning  i  neden- 
staaende  Tabel,  der  angiver  P'orholdene  i   1901. 


Fødested 


Kbh.  med 
samtlige  ind- 
lemmede 
Distrikter 


Frederiks- 
berg 


I  alt 


Kbh.  indenf.  Byens  tidligere  Grænser  . . 
De  i  Kbh.  indlemmede  Distrikter  (Valby, 

Brønshej  og  Sundbyerne) 

Frederiksberg 

Kbhs.  Amtsraadskreds 

Øernes  Købstæder 

—  Landdistr.  undt.  Kbhs.  Amtsraadskr. 

Jyllands  Købstæder 

—       Landdistrikter 

Færøerne 

Uangivet 

Island . 
Grønla 
De  dai 

Norge , 

Sverige 

Slesvig 

Det  øvrige  Tyskland.  ... 
Andre  europæske  Lande, 
Amerikas  forenede  Stater  , 
I  øvrigt  uden  for  Evropa, 

Udlandet 

Uangivet 

Tilsammen  ..... 


197,321 

13,462 

4613 

13,624 

36,229 

60,371 

22,382 

20,338 

2  234 

184 


1  897 
15,308 

3  650 

4  765 
1  344 

428 
301 


23,242 

724 

13,989 

2  541 

7  954 

12,665 

4  929 

4  587 

429 

43 


428 
1948 
923 
802 
253 
111 
125 


220,563 

14,186 
18,602 
16,165 
44,183 
73,036 
27,311 
24,925 
2  663 
007 


Kongeriget  Danmark 

370,758 

71,103 

441,861 

Island 

Grønland 

De  dansk- vestindiske  Øer 

459 

94 

214 

80 
37 
67 

1              539 
131 
281 

Monarkiets  fjærnere  Dele  . 

767 

184 

951 

2  325 
17,256 

4  573 

5  567 
1597 

539 
426 


27,693 
1  357 


4  590 
354 


32,283 
1  711 


400,575 


76,231 


476,806 


Idet  man  med  Hensyn  til  Enkeltheder  henviser  til  selve  Tabellen,  skal 
blot  tilføjes,  at  Befolkningens  Sammensætning  i  national  Henseende  er  ret 
ensartet,  idet  kun  6-7  pCt.  ere  fødte  uden  for  Landets  egne  Grænser. 
Derimod  er  Tilflytningen  fra  det  øvrige  Land  stor  (i  Kbh.-Frdbg.  ere  i  de  to 
Kommuner  fødte  253,351,  i  det  øvrige  Indland,  foruden  Færørerne,  188,283). 


Befolkning.  451 

Den  kjøbenhavnske  Befolknings  Fordeling  efter  Fødested  er  noget  for- 
skellig for  de  to  Køn;  af  Kvinderne  er  saaledes  en  større  Del  født  uden 
for  Byen  end  af  Mændene  (48,o  mod  45,9  pCt.)-  Blandt  de  fremmede 
Elementer  har  den  svenske  Indvandring  sit  Særpræg  ved  Kvindernes  meget 
stærke  Overvægt.  Af  15,308  svenskfødte  Personer  i  Hovedstaden  var  ikke 
færre  end  9927  Kvinder.  Den  tyske  Indvandring  f.  Eks.  er  meget  lige- 
ligere fordelt  mellem  de  to  Køn. 

Man  har  for  saa  vel  mandlige  som  kvindelige  Forsørgere  Oplysninger 
om  Forbindelsen  mellem  Fødested  og  Erhverv.  Heraf  fremgaar,  at  Erhvervs- 
fordelingen for  begge  Køn  er  meget  forskellig  for  den  kjøbenhavnskfødte  og 
den  indvandrede  Befolkning.  Saaledes  er  den  første  for  de  mandlige  For- 
sørgeres Vedk.  stærkt  repræsenteret  inden  for  Industrien,  navnlig  mellem 
de  faglærte  Arbejdere,  derimod  svagt  inden  for  de  selvstændige  erhvervsdri- 
vende i  Handelsgruppen  samt  blandt  ufaglærte  Arbejdere.  I  skarp  Modsætning 
hertil  staar  Erhvervsfordelingen  inden  for  den  landfødle  Del  af  Hovedstadens 
Befolkning,  blandt  hvilken  man  finder  mange  selvstændige  Hovedpersoner 
under  Handel  og  Omsætning  (navnlig  i  Smaahandelen,  f.  Eks.  Spækhøkere, 
Høkere,  Detailhandlere  uden  nærmere  Angivelse)  og  mange  ufaglærte  Arbejdere, 
hvorimod  denne  Klasse  ikke  er  saa  stærkt  repræsenteret  i  Industri  og  Haand- 
værk.  Indvandringen  fra  Købstæderne  danner  en  Overgangsgruppe  mellem 
de  to  Yderpunkter. 

Af  mandlige  Forsørgere  fødte  i  Udlandet  findes  der  saavel  af  Tyskere 
som  af  Svenskere  mange  inden  for  Industrien,  men  der  er  flere  selvstæn- 
dige Hovedpersoner  blandt  de  tyskfødte  end  blandt  de  svenskfødte  For- 
sørgere. Ikke  mindre  end  ^1^  af  de  sidstnævnte  hører  til  Arbejderstanden. 
Særlig  ere  Svenskerne  stærkt  repræsenterede  blandt  Medhjælperne  i  Skræder- 
faget  (af  1739  Skrædersvende  ere  613  svenskfødte),  blandt  Skomagerne 
(408  af  2316)  og  i  Gruppen  „Forarbejdning  af  Sten-,  Ler-,  og  Glasvarer". 
Indvandringen  fra  Slesvig  omfatter  forholdsvis  mange  Personer  hørende  til 
de  immaterielle  Erhverv. 

For  de  kvindelige  Forsørgeres  Vedkommende  skal  blot  oplyses,  at  der 
blandt  de  kbhvnsk.  fødte  Kvinder  er  forholdsvis  faa  Tyendepersoner,  men 
mange  industrielle  Arbejdersker.  Lige  det  modsatte  gælder  de  fra  Landet 
indvandrede  Kvinder,  medens  Købstæderne  ogsaa  her  indtage  en  Mellem- 
stilling. Hos  den  kvindelige  Ungdom,  der  er  opvokset  i  den  store  By  med 
dens  afvekslende  og  ofte  ubundne  Liv,  synes  der  saaledes  at  være  en  stær- 
kere Modvilje  mod  at  indordne  sig  under  Tyendeforholdet  end  hos  de 
Kvinder,  der  ere  indvandrede  fra  Landet.  Af  de  kvindelige  Forsørgere  ere 
861  fødte  i  Slesvig,  846  i  det  øvrige  Tyskland  og  5064  i  Sverige;  blandt 
sidstnævnte  findes   1132  Tyendepersoner. 


Til  Bedømmelse  af  de  Forhold,  hvorunder  Befolkningen  lever,  har  Kend- 
skab til  Beboelsesforholdene  stor  Betydning.  Siden  1880  har  Kbhs. 
statistiske  Kontor  derfor  sammen  med  Folketællingen  foretaget  Undersøgelser 
desangaaende  for  Hovedstaden  (senere  ogsaa  for  Frederiksberg),  hvorved 
bl.  a.  oplyses  Lejlighedernes  Værelseantal.  Om  Forholdene  ^/g  1901  faas 
Oplysninger  af  nedenstaaende  Tabel: 

29* 


452 


Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


Kbh. 

Valby 

Kbh.  med 

uden 

Brønshøj 

samtlige 

Frederiks- 

Indlemmel- 

og 

indlemmede 

berg 

ser 

Sundbyerne 

Distrikter 

Lejligheder  paa     1     Værelse 

12,122 

713 

12,835 

1004 

^             -       2     Værelser 

37,660 

4  402 

42,062 

4  956 

—             .       3          _ 

15,695 

2  128 

17,823 

4  064 

__             .       4          _ 

13,261 

1  267 

14,528 

3  932 

—             .       5          _ 

5  509 

313 

5  822 

1  957 

—             .       6          — 

3  237 

132 

3  369 

1  141 

—             .       7          — 

1  920 

78 

1998 

594 

—             .       8          — 

1009 

45 

1054 

340 

_             .       9          _ 

538 

23 

561 

168 

—             -      10         — 

278 

21 

299 

104 

_             -11—15     — 

, 

447 

25 

472 

138 

_.            .  16—20     — 

79 

» 

79 

11 

—             -over  20    — 

51 

» 

51 

4 

— med  uangivet  Antal  Værelser 

459 

49 

508 

88 

Tilsammen.  .  .  . 

92,265 

9  196 

101,461 

18,501 

Lejligheder  i  Landbrugsejendomme 

n 

120 

120 

» 

Benyttede  Lejligheder  i  alt 

92,265 

9316 

101,581 

18,501 

Ledige  Lejligheder 

2  302 

644 

2946 

630 

Det  hele  Antal  Beboelseslejligh 

ede 

r 

94,567 

9960 

104,527 

19,131 

Paa  Frederiksberg  ere  Beboelsesforholdene  væsentlig  gunstigere  end  i  Kbh. 
Saaledes  udgør  Procenttallet  f.  Eks.  for  Et-  og  Toværelseslejligheder  i  Hoved- 
staden 54,2  ^^^  ^^^  ^2 52  P^^  Frederiksberg,  der  derimod  har  Overvægt 
baade  m.  H.  t.  de  mellemstore  og  de  store  Lejhgheder.  Nedenstaaende  Tal 
vise  for  det  gml.  Kbh.  Forskydningen  i  Beboelsesforholdene  fra  1880-1901. 


1901 
pCt. 

1895 
pCt. 

1880 
pCt. 

Lejligheder  paa     1 

.       2 

Værelse 

13,2 

4Lo 
17,1 

14,5 
11.6 

2,6 

13,3 

40,2 

16,7 
13,9 
12,9 

3,0 

16.8 

Værelser 

32.9 

—             -       3 

—             -       4 

31,3 

-             -     5-7 

14,3 

—             -       8 

—       og  derover 

4,7 

I  alt.... 

100,0 

100,0 

100,0 

Naar  Procenttallene  for  de  store  Lejligheder  ere  gaaede  ned,  staar  dette 
noget  i  Forb.  med,  at  den  velstillede  Befolkning  i  stort  Omfang  bosætter  sig 
uden  for  Byen  (særlig  i  Gjentofte-Ordrup  Kom.).  Udviklingens  Tyngdepunkt 
ligger  i  en  Nedgang  i  Etværelseslejligheder  (en  Nedgang,  der  paa  Grund 
af    en    forskellig    Opgørelsesmaade   i    Virkehgheden    er   større,    end  Tallene 


Beboelsesforhold. 


453 


vise)  og  en  Stigning  i  Antallet  af  Lejligheder  med  to  Værelser.  Mellem 
Folketællingen  1895  og  1901  er  der  ogsaa  Opgang  i  Procenttallene  for 
Boliger  med  3  og  4  Værelser.  Dette  sidste  Moment  træder  endnu  skarpere 
frem,  naar  man  foruden  det  gamle  Kbh.  medtager  Frederiksberg  og  de 
indlemmede  Distrikter  (Sundbyerne  og  Utterslev  Mark,  for  hvilke  Oplys- 
ninger haves).  Nedenstaaende  Tal  vise  for  dette  udvidede  Kbh.  Fordelingen 
af  Lejligheder  efter  Værelseantal  ved  de  to  sidste  Folketællinger  : 


1901 

1895 

Antal 

pCt. 

Antal            pCt. 

Lejligheder  paa     1     Værelse 

—  -       2     Værelser 

—  -     3-4         —        

—  -     5-7         —        

—  -       8           —     og  derover 

13,655 
46,195 
39,124 
14,680 
3214 

11,7 

39,5 
33,5 

12,6 

2,7 

12,078 
40,170 
30,822 
13,403 
3218 

12,1 
40,3 
30,9 

13,5 
3,2 

I  alt 

116,868 

100,0 

99,691 

100,0 

Som  man  ser,  er  der  her  forholdsvis  set  Nedgang  i  saa  vel  Et-  som 
Toværelserslejlighedernes,  men  en  betydelig  Stigning  i  Tre-  og  Fireværelsers- 
lejlighedernes  Antal.  Et  andet  Fremskridt  i  de  kbhvnske.  Beboelsesforhold 
er  Kælderlejlighedernes  aftagende  Betydning;  fra  1880  til  1901  er  deres 
Procentdel  af  det  saml.  Antal  Lejligheder  i  det  gamle  Kbh.  sunket  fra  4,g 
til  3,1  pCt. ;  i  Sundbyerne  udgøre  de  kun  0,4  pCt.  af  Beboelseslejlighederne. 

En  Undersøgelse  (Folketællingen  1901)  omfattende  11,555  Arbejderfami- 
lier boende  i  Kbh.  og  Frederiksberg  viste  for  disse  følgende  Fordeling  efter 
Lejlighedernes  Værelseantal : 


Antal 
Familier 

pCt. 

Lejligheder  paa  1   Værelse 

—  „2  Værelser 

—  „3  eller  flere  Værelser.. 

835 
7  269 
3  451 

7,2 

62,9 
29,9 

I  alt 

11,555 

100,0 

C.  ^/i4  af  Arbejderfamilierne  boede  i  Lejligheder  med  1,  henimod  ^/^  i 
Lejligheder  med  2,  henimod  ^/^  i  Lejligheder  med  3  eller  flere  Værelser.  Under- 
søgelsen viste  tillige,  at  saavel  F'ødselshyppigheden  som  Børnedødeligheden 
var  størst  i  Etværelseslejlighederne,  mindst  i  Lejlighederne  med  3  eller  flere 
Værelser. 

Særlig  Interesse  har  Beboertallet  i  de  mindre  Lejligheder.  Dette  fremgaar 
for  Kbh.  med  de  i   1901   indlemmede  Distrikter  af  omstaaende  Tal. 


454 


Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


Antal  Lejligheder  med 

Lejligheder 
med 

1 — 1 

CQ 

CO 

CQ 

0) 

CQ 

CO 

m 

xT 

O) 

CQ 

X3 

0) 

CQ 

oo 

XJ 

<u 

CQ 

X! 

CQ 
O 

X 

»—1 

12  Beb. 

og 
derover 

Et  Værelse . .  . 

5949 

2917 

1518 

922 

522 

259 

120 

46 

17 

6 

1 

2 

To  Værelser   . 

3762 

9596 

8803 

6615 

4546 

2680 

1580 

808 

339 

135 

45 

17 

Tre       - 

681 

2658 

3700 

3125 

2485 

1731 

1160 

597 

317 

143 

54 

21 

De  fleste  Etværelseslejligheder  ere  med  1  og  2  Beboere,  de  fleste  Toværel- 
serslejligheder med  2,  3  og  4  Beboere,  men  der  gives  ogsaa  stærkt  over- 
befolkede Smaalejligheder,  saaledes  9  Etværelseslejligheder  og  197  Toværel- 
serslejligheder med    10  Beboere  eller  derover. 

Vil  man  undersøge  Bevægelsen  m.  H.  t.  de  overbefolkede  Lejhgheder, 
hvortil  man  i  alt  Fald  tør  regne  Et-  og  Toværelserslejligheder  med  8 
Beboere  og  derover,  faas  for  det  gamle  Kbh.  nedenstaaende  Tal: 


Etværelses- 
lejligheder 


Toværelsers- 
lejligheder 


Samlet  Antal 
Beboere 


pCt.  af 
Befolkningen 
i  Enkelt- 
lejligheder 


1880. 
1885, 
1890. 
1895. 
1901. 


55 
57 
68 
54 
66 


540 

738 

1087 

1244 

1287 


5  337 

7  131 

9  783 

11,040 

11,642 


3,28 
3,44 
3,36 


Medens  der  i  de  sidste  Aartier  i  det  hele  og  store  har  været  en  ud- 
præget gunstig  Bevægelse  fra  Et-  hen  imod  To-  og  i  de  senere  Aar  Tre- 
værelserslejligheder, er  der  gennem  1880'erne  og  den  første  Halvdel  af 
1890'erne  gaaet  en  Understrøm  i  modsat  Retning  for  de  mest  overbefol- 
kede Boligers  Vedk.,  der  giver  sig  til  Kende  i  stigende  Procenttal  for  disse 
Lejligheders  Beboere,  en  Bevægelse,  der  mellem  de  to  sidste  Folketællinger 
dog  er  afløst  af  en  lille  Fremgang. 

En  Skyggeside  ved  de  kbhvnske.  Beboelsesforhold  er  det  store  Logerende- 
hold,  der  for  1901  fremgaar  af  nedenstaaende  Tal,  omfattende  Kbh.  med 
samtlige  indlemmede  Distrikter. 


Lejligheder  med 


(D 

t- 

Wi 

L. 

^ 

CD 

OJ 

<u 

<u 

If) 

xn 

tf) 

tf) 

-  t 
& 

•^1 

CM     ^ 

CO    ^ 

83 

^  li 

> 

> 

> 

> 

> 

00  9. 


t-  o 
> 


u 


<u 


.>  13  i2  '^  t- 


I  alt 


1  Logerende , 

2  

3  — 

4  ell.  flere  — 


288 

3214 

3220 

2585 

1259 

42 

518 

873 

1035 

527 

3 

86 

163 

276 

215 

1 

20 

62 

108 

226 

151 
51 
35 

212 


27 
5 
5 
6 


10,744 

3  051 

783 

635 


Beboelsesforhold. 


455 


Det  ses,  at  Logerendehold  udstrækker  sig  til  de  mindste  Lejligheder ;  af 
Etværelseslejligheder  med  Logerende  fandtes  334,  af  Toværelseslejligheder 
3838;  det  hele  Antal  Lejligheder  med  Logerende  udgjorde   15,213. 

Om  Lejeniveauet  i  Kbh.  give  nedenstaaende  Tal  Oplysninger;  disse 
indsamledes  ved  Folketællingen   1901. 


Gennemsnitlig 

halvaarlig 

Husleje 

Kr. 

1   Værelse  uden  Køkken 

1  Værelse  med  Fælleskøkken 

1  Værelse  med  selvstændigt  Køkken  .    . . 

2  Værelser 

2  Værelser  og  Pigekammer 

3  Værelser 

42 

46 

60 

103 

171 

156 

3  Værelser  og  Pigekammer 

4  Værelser 

215 
195 

4  Værelser  og  Pigekammer 

5  Værelser '. 

295 

272 

6  Værelser 

385 

7  Værelser 

8  Værelser 

9-10  Værelser 

11-15  Værelser 

16-19  Værelser 

20  Værelser  og  derover 

508 

636 

813 
1140  , 
1504 
2813 

Særlig  Interesse  knytter  sig  til  Toværelserslejlighederne,  der  spille  en  saa 
fremtrædende  Rolle  i  Hovedstadens  Beboelsesforhold.  Om  Lejeniveauet  for 
disse  i  en  Række  Gader  i  forskellige  Bydele  faas  Oplysning  af  neden- 
staaende Tal  for   1895   og   1901. 


Toværelserslejligheder  i ; 


Gennemsnitlig 
halvaarlig  Husleje 


Adelgade 

Fredensgade  

Frederik  d,  VII's  Gade, 

Gasværksvej 

Kalkbrænderivej 

Klerkegade 

Larsbjørnsstræde 

Nordvestvej 

Raadmandsgade 

Turesensgade 

Vognmagergade 


97,0 

98,7 

95,0 

105,2 

101,2 

96,7 

100,2 

104,7 
100,0 

118,6 

80,1 


90,4 

81,4 

70,8 
86,8 
87,5 
87,9 
99,8 
76,6 
66,6 

112,4 

70,3 


456 


Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


Lejepriserne  i  1901  for  Toværelserslejligheder  ere  lavere  i  de  tarveli- 
gere Gader  i  den  indre  By  end  i  Forstæderne.  Saaledes  koster  en  To- 
værelserslejlighed i  Adelgade  ikke  saa  meget  som  paa  Nordvestvej  eller  i 
Raadmandsgade.  Hertil  bidrager  dog,  at  de  billige  Baghuslejligheder  ere 
langt  talrigere  i  Adelgade  end  i  de  to  nævnte  Forstadsgader.  Blandt 
Gaderne  i  den  indre  By  staar  Vognmagergade  med  den  laveste  Leje.  Som 
det  fremgaar  af  Tabellen,  har  Prisstigningen  for  Toværelserslejhgheder  været 
større  for  Forstadsgaderne  end  for  Gaderne  i  den  indre  By. 

Om  Antallet  af  private  Beboelsesejendomme  i  Kbh.  og  paa  Frederiksberg 
gives  Oplysninger  nedenfor.  Den  kbhvnske.  Statistik  anvender  ikke  Matrikel- 
nummeret som  Opgørelsesbasis,  men  gaar  ud  fra  Tilstedeværelsen  af  en 
selvstændig  Ejendom,  naar  denne  ved  eget  Husnummer  eller  egen .  Indgang 
tilkendegiver  sig  som  saadan.  I  det  gamle  Kbh.  er  under  private  Beboelses- 
ejendomme opført  3  Bygningskomplekser  (med  tiis.  3127  Beboere),  som 
det  ikke  har  været  muligt  at  skille  i  enkelte  Ejendomme. 


Private 
Beboelses- 
Lejligheder 

Gaarde 

Det  gamle  Kbh 

De  indlemmede  Disirikter. 

10,110 
2  401 

» 
111 

Kjobenhavn   

12,511 

111 

Frederiksberg 

2  916 

V   ' 

Til  Belysning  af  de  private  Beboelsesejendommes  Karakter  angives  neden- 
for deres  Fordeling  efter  Antal  af  Etager;  hvor  Forhus  og  Baghus  har  for- 
skelligt Etageantal,  regnes  med  det  højeste  Antal  Etager. 


1 

^^ 

B  - 

c 
> 

faO 

S  .HJ 

«s 

x> 

c 

03 

+-.  X: 

'O 

Æ 

cu 

o    G) 

® 

T3 

Qi? 

O  s 

j? 

1-. 
Cl, 

Ejendomme 

der  kun  havde  Stue  eller  1  Etage  over  Jorden 

116 

294 

410 

79 

-  desuden  havde  l.Sal-  2  Eiager    -        — 

770 

825 

1595 

540 

2. 3     -        

1686 

418 

2104 

325 



-      —         _     3.  — -4     — 

1463 

269 

1732 

389 



.      ._         _     4.       .  5     _        .         _ 

3546 

154 

3700 

877 

. 

-       -         —     5.  —  -  6     -        -        — 

2242 

7 

2249 

186 

—       ri 

-d-"g'™*A"'^>Etager;l'^r/i;S.; 

170 
114 

115 
319 

285 
433 

455 
65 

Tilsammen 

10,107 

2401 

12,508 

2916 

Beboelsens    Karakter  er  ret  forskellig  i  det  gamle  Kbh.   og  i  de  indlem- 
mede   Distrikter.     Høje    kaserneagtige   Huse   med    5    å    6    Etager  udgøre  i 


Beboelsesforhold.    Erhvervsforhold. 


457 


det   første   henved  ^/g,  i  de  indlemmede  Distrikter  kun  af  alle  Husene  6-7 
pet.,   medens  Frederiksberg  indtager  en  Mellemstilling. 


Oplysninger  om  Befolkningens  Erhvervsforhold  faas  ved  Folketæl- 
lingerne. Nedenstaaende  Tabel  angiver  for  Kbh.  Erhvervsfordelingen  i  1901. 
Til  Forklaring  af  Tabellen  bemærkes,  at  a  betyder  Hovedpersoner,  medens  Med- 
hjælperne ere  delte  i  Gruppe  b,  der  væsentlig  omfatter  Kontor-  og  Butiks- 
personale samt  tilsynshavende,  og  Gruppe  c,  omfattende  hele  Arbejderstanden 
og  dermed  ligestillede  Befolkningslag  (Bude,  Forretningstyende  o.  lign.). 


Forsorgere 


Md.        Kv. 


Forsørgede 


Md.       Kv. 


Tiis. 


Md. 


Kv. 


Tyende 


Md.    Kv. 


Immateriel  Virksomhed .... 
Land  og  Havebrugjj^^P.' • 

p^^^^"{mX):  :;:::::::::: 

Haandværk   j,    

og  Industri    |     

Handel  og     I,    

Samfærdsel     |     

le 

Underordnede   i   forskellige 
Stillinger 

Pensionister  og  Kapitalister 
Offentlig  understøttede*).. 
Ikke  opgivet  Erhverv.  ... 


12,598 

643 

876 

58 

36 

8  773 

2  175 
42,819 

9  355 
9  067 

14,155 

6  880 

3  576 
2  628 
1047 


4831 

60 

109 


3  688 

1  106 
17,222 

3  837 

4  308 

2  830 

6  741 
9  323 

3  950 
1  619 


5  022 
381 
258 

39 
13 

6  975 
1026 

27,702 
6818 
2  957 
8  253 

5  764 

1  794 
124 

2  333 


11,363 

887 

555 

78 

18 

15,138 

2  473 

51,307 

15,908 

7  170 

16,293 

9  630 

5  432 

382 

2  405 


17,620 
1024 

1  134 

97 
49 
15,748 
3  201 
70,521 
16,174 
12,023 
22,408 

12,644 
5  370 

2  752 

3  380 


16,194 

947 

664 

78 

1 

18,826 

3  579 
68,529 
19,745 
11,478 
19,123 

16,371 
14,755 

4  332 
4  024 


63 
71 

2 


52 
5 

20 

130 

5 

11 

2 
81 

» 
109 


3  560 
384 

25 
2 

2  213 
248 
530 

4  495 
1  116 

235 

131 

3  376 

8 
893 


I  alt. 


Tyende 


114,686 
458 


59,624 
1 7,080 


69,459 
93 


139,039 
136 


184,145 
551 


198,663 
17,216 


551 


17,216 


Hele  Befolkningen 


115,144 


76,704 


69,552 


139,175  184,696  215,879 


*)  Personer  i  Abnormanstalter  og  Fængsler,  offentlig  understøttede  og  lign. 

De  immaterielle  Erhverv  omfatte  9,i  pCt.  af  samtlige  Forsørgere,  nemlig 
10,9  P^^'  ^^  ^®  mandlige  og   6,3  pCt.   af  de  kvindehge. 

En  meget  fremskudt  Stilling  indtager  Haandværk  og  Industri,  der  om- 
fatter 7  5,783  Forsørgere  eller  39,^  pCt.  af  det  samlede  Forsørgertal,  og 
naar    de   Forsørgede    (104,621)    medtages,    45,o  pCt.    af  hele  Befolkningen. 

Paa  de  forskellige  Grupper  af  Industri  fordelte  Forsørgerne  sig  paa  flg.  Maade: 
Tilvirkning  af  Næringsmidler  m.  m.  1075  Hvp.,  8436  Mdhj.,  Tekstilindustri  197  Hvp., 
2432  Mdhj.,  Beklædningsindustri  5803  Hvp.,  16,577  Mdhj.,  Jordarbejdere  og  Bygnings- 
industri  2555  Hvp.,  14,155  Mdhj.,  Trævareindustri  472  Hvp.,  1692  Mdhj.,  Sten-,  Ler- 
og  Glasvareindustri  76  Hvp.,  1200  Mdhj.,  Metalindustri  1250  Hvp.,  10,990  Mdhj., 
forskellig  teknisk  og  kemisk  Industri  133  Hvp.  og  2350  Mdhj.,  Bogindustri  446  Hvp. 
og  2895  Mdhj.,  anden  industriel  Virksomhed  454  Hvp.  og  2595  Mdhj. 

Handel    og    Sarafærdsel   omfatter    43,552    Forsørgere   eller    2 2, 7  pCt.  af 


458  Bofolkuing.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

disses  samlede  Antal  og,  naar  de  forsørgede  medtages,  25,2  P^^-  af  Befolk- 
ningen. Det  er  den  største  Erhvervsgruppe  næst  Haandværk  og  Industri, 
og  den  beskæftiger  sammen  med  denne  over  ^/g  (62,2  pCt.)  af  For- 
sørgerne og  giver  sammen  med  de  af  disse  forsørgede  Personer  Brødet  til 
over  "/'jo  (70,2  pCt.)  af  Hovedstadens  Befolkning.  Gennemsnitsantallet  af 
Medhjælpere  pr.  Hovedperson  udgør  i  Omsætningsgruppen  2,^q  og  er  væ- 
sentlig lavere  end  i  Haandværk  og  Industri,  hvor  det  udgør  5,q8;  men  af 
Medhjælperne  udgør  b-Gruppen,  hvis  Hovedbestanddele  er  Kontor-  og  Butiks- 
personale, 44, j  pCt.  mod  kun   5,2  pCt.  i  den  industrielle  Hovedgruppe. 

Paa  de  enkelte  Grupper  af  Handel  og  Samfærdsel  fordelte  Forsørgerne  sig  saa- 
ledes:  Egentlig  Handelsvirksomhed  9472  Hvp.,  9283  Mdhj.,  Pengeomsætning  og  For- 
sikring 418  Hvp.  og  985  Mdhj.,  Gæstgiveri  2218  Hvp.  og  4212  Mdhj.,  Mægler-  og 
Kommissionsforretning  350  Hvp.,  879  Mdhj.,  Jærnbane-  og  Sporvejsdrift  1  Hvp.,  2339 
Mdhj.,  anden  Landtransport  527  Hvp.,  2462  Mdhj.,  Søtransport,  Lods-  og  Havne- 
væsen 79  Hvp.,  3959  Mdhj.,  Post-,  Telegraf-  og  Telefonvæsen  1486  Mdhj.,  anden 
Handel  og  Transportvirksomhed  128  Hvp.  og  4754  Mdhj. 

Under  Gruppen  „Underordnede  i  forskellige  Stillinger"  har  man  samlet 
Personer,  der  leve  af  underordnet  Arbejde,  og  som  ikke  have  kunnet  hen- 
føres under  nogen  af  de  andre  Erhversgrupper.  Herunder  finder  man  Dag- 
lejere og  Arbejdsmænd,  der  ernære  sig  ved  løst  eller  tilfældigt  Arbejde, 
Bude  og  Portnere  uden  nærmere  Angivelse,  Tyende  i  offentlige  Anstalter 
m.  m.  Gruppen  omfatter  13,621  Forsørgere  og  15,394  forsørgede.  Blandt 
Forsørgerne  udgøre  Kvinderne  hen  imod  Halvdelen,  nemlig  6741,  hvilket 
store  Antal  væsentlig  skyldes  Gruppen  Tyende  uden  fast  Tjeneste  (Ren- 
gøringskoner m.  m.)  med   5528  kvindelige  Forsørgere. 

I  det  hele  udgør  Antallet  af  a-Personer  (selvstændige  Hovedpersoner  og 
Direktører  eller  lign.)  18,829  Mænd  og  7585  Kvinder,  af  b-Personer  11,312 
Mænd  og  5442  Kvinder  og  af  c-Personer  64,696  Mænd  og  26,874 
Kvinder.  Ser  man  bort  fra  Personer  under  det  offentliges  Forsorg,  udgør 
a-Gruppen  14,3,  b-Gruppen  9,o  og  c-Gruppen  49, 4  pCt.,  eller  hen  imod  ^/^ 
af  det  samlede  Forsørgertal.  Under  Arbejderstanden  er  her  ikke  medregnet 
forskellige  Erhvervsklasser,  der  socialt  set  staa  denne  Stand  nær  (fast  an- 
satte i  underordnede  Poster,  Hustyendet).  Af  Forsørgere  udgøre  Kvinderne 
i  a-Gruppen  28,^^,  i  b-Gruppen  32,5  ^S  i  c-Gruppen  29,3  pCt.  Uden  særlig 
stærke  Afvigelser  er  det  kvindelige  Element  dog  noget  stærkere  repræsen- 
teret i  den  sociale  Mellemgruppe  end  blandt  a-  og  c-Personerne. 

De  vigtigste  Grupper  under  b  er  Kontor-  og  Butikspersonale.  For  alle 
Erhvervsgrupper  under  eet  omfattede  Kontorpersonalet  5471  Mænd  og  1734 
Kvinder,  Butikspersonalet  2643  Mænd  og  3120  Kvinder.  Tilsammen  be- 
skæftiger Kontor-  og  Butiksvirksomhed  c.  13,000  ikke  selvstændige  Personer 
af  begge  Køn. 

Mellem  c-Personerne  er  den  vigtigste  Gruppe  Arbejderne;  af  de  mandlige 
Arbejdere  ere  959  Formænd,  Mestersvende  og  lignende  højere  Arbejdere, 
32,836  faglærte  og  14,188  ikke  faglærte  Arbejdere.  Til  sidstnævnte  maa 
imidlertid  regnes  største  Delen  af  de  mandlige  Arbejdere  i  Daglejergruppen, 
hvis  Antal  udgjorde  5467.  De  kvindelige  Arbejdere,  der  ere  til  Stede  i 
et  Antal  af  17,804,  have  som  omtalt  ikke  kunnet  deles  efter  deres  Arbejdes 
Karakter  (altsaa  navnlig  ikke  som  fag-  eller  ikke  faglærte  Arbejdere). 

Kapitalist-  og  Pensionistgruppen  omfatter  35  76  mandlige  og  9323  kvinde- 
lige   Forsørgere.     Det   store   Overtal    af  Kvinder    skyldes   navnlig   Kapitali- 


Erhvervsforhold. 


459 


sterne  (177  5  Mænd  og  4443  Kvinder)  og  Personer,  der  leve  af  milde 
Stiftelser,  Legatrenter,  privat  Understøttelse  eller  lign.,  der  henføres  under 
denne  Gruppe  og  tælle  2178  Kvinder  mod  kun  391  Mænd.  Kapitalist-  og 
Pensionistgruppen  omfatter  6,7  pCt.  af  Forsørgerne  og  udgør,  naar  de  for- 
sørgede medtages,  hvis  Antal  er  forholdsvis  ringe,   5  pCt.  af  Befolkningen. 

Tyendegruppen  omfatter  i  det  hele  458  mandhge  og  17,080  kvindelige 
Forsørgere.  Herunder  er  indbefattet  Husbestyrerinder,  Husholdersker  og 
lign. ;  en  Del  af  Tyendet  bor  ikke  hos  den  Familie,  det  tjener.  Af  egentlig 
Hustyende,  der  bor  sammen  med  Familien,  fandtes  der  ved  Folketællingen 
1901  273  Mænd  og  13,596  Kvinder.  Af  100,834  kbhvnske.  Husstande 
havde  89,926  slet  intet  Tyende,  8727  1  Tyende,  1765  havde  2  og  kun 
416  mere  end  2  Tyendepersoner. 

I  Frederiksberg  Kommune  var  Antallet  af  Forsørgere  ved  Folketællingen 
1901  20,069  Mænd  og  10,414  Kvinder,  hvortil  komme  70  mandlige  og 
5195  kvindelige  Tyendepersoner,  Antallet  af  forsørgede  13,161  Mænd  og 
27,322  Kvinder. 

Forsørgerne  delte  sig  saaledes  mellem  de  forskellige  Erhvervsklasser: 


Mænd 

Kvinder 

Immateriel  Virksomhed 

2  343 

1  389 

Land-  og  Skovbrug  |  ^^p^. ' ;;;;_';;;; 

135 
404 

2 
78 

539 

80 

|a 

Haandværk  og  Industri  <  b 

u 

1  668 

619 

6  306 

545 

195 

2  108 

8  593 

2  848 

fa 

Handel  og  Samfærdsel  -j  b 

1  671 

2  075 
1943 

541 
761 
244 

5  689 

1546 

Underordnede  i  forskellig  Stilling 

Pensionister  og  Kapitalister 

Offentlig  understøttede 

Ikke  opgivet  Erhverv 

566 

1435 

762 

142 

684 

3  075 

618 

174 

Tilsammen !:        20,069 

Tyende 70 

10,414 
5  195 

I  alt 

20,139 

15,609 

Til  Karakterisering  af  den  forskellige  Erhvervsfordeling  af  Forsørgerne  i 
Kbh.  og  paa  Frederiksberg  skal  fremhæves,  at  Frederiksberg  har  en  for- 
holdsvis meget  mindre  Arbejderbefolkning  (af  industrielle  Arbejdere  f.  Eks. 


460  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

kun  23,5  pCt.  mod  3 1,3  pCt.  i  Kbh.),  men  derimod  højere  Procenttal  for  de 
øvre  sociale  Lag,  navnlig  Pensionist-  og  Kapitalistgruppen  (12, g  pCt.  mod  6,7 
pCt.  i  Kbh.);  i  Forbindelse  hermed  staar  ogsaa  det  større  Tyendehold.  I 
Kbh.  findes  der  af  Husstande  med  fast  Tyende  11,  paa  Frederiksberg  deri- 
mod 21  af  hvert   100. 

I  den  almindelige  Del  er  meddelt  Hovedresultaterne  for  hele  Landet  af 
den  ^^/s  1897  afholdte  Industritælling.  Her  skal  tilføjes  nogle  Tal  for 
Kbh.  og  Frederiksberg. 

I  Hovedstaden  udgjorde  Antallet  af  Haandværks-  og  Industrivirksomheder 
7970,  hvoraf  dog  520  dreves  som  Bierhverv.  I  de  nævnte  7970  Virk-, 
somheder  deltog  i  alt  69,199  Personer,  af  hvilke  8792  vare  selvstændige 
Hovedpersoner,  Direktører,  Forretningsførere,  4395  Tilsynshavende,  3387 
Bude,  Kuske  og  lignende  underordnede  Funktionærer  og  52,625  Arbejdere. 
I  Kbh.  er  Antallet  af  Arbejdere  omtrent  6  Gange,  i  Købstæderne  omtrent 
4  Gange  saa  stort  som  Antallet  af  Hovedpersoner,  medens  de  to  Klasser 
paa  Landet  ere  omtr.  lige  i  Antal.  Af  Forretningerne  vare  2687  uden  Ar- 
bejdere, 3614  med  1-5  Arbejdere,  1175  med  6-20  Arbejdere,  424  med 
21-100  Arbejdere  og  70  med  over  100  Arbejdere;  i  sidstnævnte,  der  ikke 
udgjorde  ^/joo  ^f  Forretningernes  Antal,  beskæftigedes  omtr.  ^/^  af  den 
hele  Arbejdsstyrke.  Af  Arbejderne  vare  36,653  Mænd,  deraf  5219  under 
18  Aar,  15,972  Kvinder,  deraf  1214  under  18  Aar.  Af  Kbhs.  Indu- 
strivirksomheder anvendte  647  mekanisk  Drivkraft  (ekskl.  Vind  og  Vand). 
Til  Belysning  af  Hjemmearbejdets  Betydning  oplyses,  at  af  de  mandlige 
Arbejdere    vare    1856,    af    de    kvindehge    6623    beskæftigede   i    Hjemmet. 

I  Frederiksberg  Kommune  udgjorde  Antallet  af  Haandværks-  og  Industri- 
virksomheder 724;  de  beskæftigede  9,971  Personer,  deraf  809  Hovedper- 
soner m.  m.  og  7,847  Arbejdere.  Af  Virksomhederne  vare  191  uden  Ar- 
bejdere, 359  med  1-5,  97  med  6-20  Arbejdere,  61  med  21-100  Arbejdere 
og  16  med  over  100  Arbejdere.  Af  Frederiksbergs  Industrivirksomheder 
anvende   100  mekanisk  Bevægkraft. 

Af  de  i  Kjøbenhavn  eller  paa  Frederiksberg  drevne  industrielle  Virksomheder 
hørte  871  under  Gruppen  Tilvirkning  af  Næringsmidler  m.  m.,  179  under  Tekstil- 
industri, 3612  under  Beklædningsindustri  og  Toiletvirksomhed,  1'763  under  Bygnings- 
og  Møbelindustri,  Jordarbejde  m.  m.,  403  under  Trævareindustri  m.  m.,  40  under 
Læder-  og  Lædervareindustri,  70  under  Forarbejdning  af  Sten-  samt  Ler-  og  Glas- 
varer, 1115  under  Forarbejdning  af  Metal  og  Metalgenstande,  168  under  forskellige 
Industrier  af  teknisk  og  kemisk  Art,  52  under  Papirindustrien  og  421  under  Industri 
i  litterær  og  kunstnerisk  Retning. 


Større  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg 
i  Kbh.  og  paa  Frederiksberg. 

Som  Regel  ere  kun  de  Forretninger,  der  have  omkring  40  Arbejdere 
og  derover,  medtagne  her;  hvor  særlige  Forhold  gøre  sig  gældende,  er 
der   dog  gjort  Undtagelser.    Som  Regel  er  der  opgivet  baade  Arbejder-  og 


Erhvervsforhold.     Tilvirkning  af  Næringsmidler,  m,  m.  461 

Funktionærantal,    i    særlige    Tilfælde    dog    kun    det   første;    Omsætning   og 
Produktion  er  kun  medtaget,  hvor  det  er  opgivet  af  vedk.   selv. 

I.     Tilvirkning 
af  Næringsmidler  og  andre  Fortæringsgenstande. 

Aagades  Brødfabrik,  Aaboulevard  32,  grundlagt  1887,  forarbejder  aarl. 
30-40,000  Sække  Mel  og  beskæftiger  c.  45  Arbejdere  og  Funktionærer.  — 
Arbejdernes  Fællesbageri,  Raadmandsgade  23,  et  1886  stift.  Aktieselsk., 
Aktiekpt.,  oprindl.  27,000  Kr.,  nu  18,000  Kr.;  c.  50  Arbejd,  og  Funktion.  — 
Blegdamsmøllen,  Blegdamsvej  52,  aarl.  Omsætning:  c.  2  Mill  Kr.,  c.  30 
Arbejd.  —  De  danske  Dampmøller^  et  ^\i  1897  stift.  Aktieselskab  (Aktie- 
kapital: 1  Mill.  Kr.),  dannet  ved  Sammenslutning  af  5  kbhvnske.  Damp- 
møller: Bredgades  Dampm.,  Langebros  Dampm.,  Sortedams  Dampm.,  Chrhvns. 
Dampm.,  Torvegade  2,  og  Lille  Mølle,  Chrhvns.  Vold;  nu  ere  de  3  først- 
nævnte nedlagte,  og  Aktiekpt.  er  nu  400,000  Kr.;  Formalingen  var  sidste 
Aar  c.  277,000  Dobbeltcentr.  Korn  og  Omsætningen  c.  3,770,000  Kr. ; 
Selskabet  beskæftiger  110  Arbejd,  og  Funktion.  Møllen  i  Torveg.  med 
Pakhuse  og  Beboelsesbygninger  har  i  sin  Tid  tilhørt  det  Schimmelmannske 
Fideikommis.  —  Havnemøllen,  Baadsmandsstræde  5,  et  1904  stift.  Aktie- 
selskab, Aktiekpt.  nu  300,000  Kr.;  23  Arbejd,  og  Funktion.;  Møllebyg- 
ningen har  før  været  benyttet  til  Ankersmedie,  Maskinværksted  og  senest 
til  Sodafabrik.  —  Jacob  Marstrands  Bagerier  og  Biskuit  fabrik,  Kjøbmagerg. 
19-21;  Bageriet  er  grl.  1740,  Biskuitfabrikken  1880;  aarl.  Omsætn.  c. 
450,000  Kr.,  c.  70  Arbejd,  og  Funktion.  —  Kgl.  Hof  bager  Olsens  Søn, 
Bageri,  St.  Strandstr.  10,  grl.  17  78,  overgaaet  til  FamiHen  Olsen  1846; 
aarl.  Omsætn.  c.  500,000  Kr.,  c.  70  Arbejd,  og  Funktion.  —  Viggo 
Schulstads  Bagerier,  (Forts,  af  „St.  Kongensgades  Brødfabrik"),  Blegdamsvej 
36,    103  Arbejd,  og  Funktion. 

Brødr.  Cloettas  Chokolade-  og  Sukkervarefabr.,  Hørsholmsg  20  (opf. 
1901),  grl.  1862,  c.  125  Arbejd,  og  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv, 
Kbh.",  2.  H.)  —  De  danske  Sukkerfabrikker,  et  1872  stift.  Aktieselskab, 
Aktiekpt.  10  Mill.  Kr.,  ejer  i  Kbh.  —  foruden  det  tidligere  Raffinaderi  „Phø- 
nix" (se  S.  434),  der  nu  kun  anvendes  til  Pakhus  —  Sukkerraffinaderiet  i 
Helsingørsg.  22',  det  havde  tilhørt  Ferd.  Tutein  (Fredr.  Tutein  anlagde  c. 
1830  det  første  Dampraffinaderi  her  i  Landet),  der  solgte  det  til  „Det 
danske  Skibsrederi",  som  1872  solgte  det  til  Selskabet;  Raffinaderiet  pro- 
ducerer aarl.  c.  45  Mill.  Pd.  Sukker  og  beskæftiger  2  50  Mand.  Desuden 
ejer  Selskabet  Lyngby  Sukkerraffinaderi,  Sukkerfabrikkerne  Højbygaard  (se 
III  S.  211),  dem  i  Nakskov  (III  S.  129),  Maribo  (III  S.  118),  Stege  (II 
S.  956)  og  Assens  (III  S.  395)  samt  Sukkerkogeriet  i  Odense  (III  S.  344).  — 
Chokoladefabrikken  Freya,  Holger  Danskes  Vej  102,  grl.  1888.  —  Galle 
&  Jessens  Chokolade-  og  Sukkervare/abr.,  Lyngbyvej  8,  grl.  1872,  1884 
overgaaet  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekapital  255,000  Kr.  —  Hintz  &  Cos. 
Chokolade fabr.  („Elisabetsminde"),  N.-Søg.  35,  grl.  1825,  overgaaet  1895 
til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  220,000  Kr.  (alle  Aktierne  lydende  paa  Navn); 
Selskabet  har  tillige  Fabrik  i  Frihavnen  og  beskæftiger  c.  100  Mand;  det 
ejer  tiUige  Aktieselskabet  „Vejle  Chokoladefabrik"  og  „Aktieselskabet  Choko- 
ladefabrikken Luzern".  —  Jensens  &  Møllers  Biskuit-  og  Sukkervare- 
fabr.,  Dronningensg.  73-7  5,  c.  70  Arbejd.  —  Chr.  F.  Kehlets  Chokolade- 
og  Sukkervare fabr.^  Jagtvej  57,  grl.  1825,  c.  125  Arbejd,  og  Funktion.  — 


^ 


462  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

Kbhs.  Drops-  og  Konfekiurefahr.,  Holger  Danskes  Vej  103.  —  Sukker- 
raffinaderiet i  Larsbjørnsstr  æde  9,  grl.  1803,  begyndt  1805,  producerer  aarl. 
c.   7^/2  Mill.  Pd.  Sukker;    c.    7  5   Arbejd,  og  Funktionærer  og  20  Kvinder. 

Nordisk  Kaffekompagni^  Frihavnen  (Pakhus  og  Kontorbygning  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  K.  A.  Ludvigsen,  det  nye  Brænderi  efter  Tegn.  af  Hammer),  et 
1896  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  200,000,  Reservefond  150,000  Kr. ;  Kaffe- 
brænderi og  Kaffehandel;  aarl.  Omsætning  c.  3  Mill.  Kr. ;  c.  70  faste  Ar- 
bejd, og  Funktion,  og  50-80  periodiske  Kaffepillersker.  —  L.  Olsens  Kaffe- 
behandlings  Skt.  Pederstræde  27,  Behandling  og  Brænding  af  Kaffe,  Sago- 
melsigteri.  Kolonial  en  gros,  grl.  1891;  der  bearbejdes  aarl.  20-25,000 
Sække  Kaffe  og  c.  2000  Sække  Sagomel.  —  De  danske  Cikorie  fabrikker  ^  et 
ved  Sammenslutning  af  Adolphs  Cikoriefabr.  i  Kbh.,  Stellfeldts  i  Aarhus,  Ran- 
ders og  Svendborgs  Cikoriefabrikker,  Krackes  Fabr.  i  Fredericia  og  Fabrikken 
Union,  Kbh.,  i  1872  stift.  Aktieselsk.;  1899  overtoges  „Rich  og  Sønners 
Kaffesurrogatfabr."  i  Kbh.,  1901  Fabrikkerne  „Fiducia",  „Norden",  „Køben- 
havn" og  „Tagenshus"  i  Kbh.,  „Svendborg"  i  Svendborg,  „Nørrejylland" 
i  Vejen  og  „Sønderjyll."  og  „Ribe"  i  Ribe;  Aktiekpt.,  oprindl.  1,^  Mill.,  er 
nu  1,850,000  Kr.  I  Kbh.  (Vesterfælledvej  58  og  66  og  Hannovergade  8) 
beskæftiger  Selskabet  c.    180  Arbejd. 

Claus  Hansens  Pølsefabrik^  Roskildevej  43,  Pølse-  og  Kødkonservesfabr., 
Fedevarer  en  gros,  grl.  1881,  aarl.  Omsætn.  c.  ^/g  Mill.  Pd.,  c.  35  Arbejd.  — 
S.  Johannessons  Svineslagteri  og  Pølsefabr.,  Holmbladsg.  37,  grl.  1873, 
aarl.  Omsætn.  c.  2  Mill.  Kr.,  c.  100  Arbejdere  og  Funktion.  —  Wiedemanns 
Pølsefabr.  Nørrreg.  35,  grl.  1876,  aarl.  Produkt.:  1  å  1,2  Mill.  Pd.  Pølser  og 
c.  2  Mill.  Pd.  Flæsk,  Kød  og  Fedevarer;  60  a  65  Arbejd,  og  Funktion.  — 
De  danske  Konservesfabrikker ^  Lyngbyvej  83,  grl.  1850  i  Vangede  af  J. 
D.  Beauvais,  overgaaet  1897  til  et  Aktieselskab,  Aktiekapital  1  Mill.  Kr. ; 
1865  flyttedes  Forretningen  til  Kbh.  (St.  Kongensg.),  i  Beg.  af  1890'erne 
til  sin  nuv.  Plads  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh."  2.  H.).  I  1905  optoges  i 
Selskabet  „Dansk  Vin-  og  Konservesfabrik"  i  Faaborg  (se  III  S.  588),  hvor- 
efter det  kaldes  „De  danske  Vin-  og  Konservesfabrikker".  —  De  forenede 
Konservesfabrikker  s  Tingvej  53,  grl.  af  Firmaerne  „Brødr.  Wolff  &  Arve" 
og  „Max  Levig  &  Co.",  1896  overgaaede  til  et  Aktieselsk.,  hvori  1901  op- 
toges  „Chr.  Tidemands  Konservesfabr." ;  Aktiekapital   130,000  Kr. 

L.  E.  Bruuns  Smør  paknings  Gotersgade.  101,  grl.  1883,  Pakning  og 
Eksport  af  Smør  i  Blikdaaser  samt  Fabrik,  af  Blikdaaser,  c.  150  Arbejd.; 
Ejendommen,  sammenbygget  med  Aabenraa  24-26,  er  opf.  1891.  —  P. 
F.  Esbensens  Smørpakkeri  (Indehaver :  N.  O.  Christensen),  Reventlowsg.  8 ; 
c.  80  Arbejd,  i  Sæsonen  (ellers  c.  20).  —  T.  &  S.  Plums  Smørpakning, 
Skt.  Anna  Plads  26  (Det  forenede  Dampskibsselskabs  Bygning),  grl.  1872, 
Smøreksport  i  Fustager  til  England  og  Tyskland,  i  Blikdaaser  til  oversøiske 
Pladser,  c.  30  Arbejd.,  i  de  3  Sommermaaneder  65.  —  The  Scandinavian 
preserved  Butter  Company ,  Busck  jun.  &  Co.,  Havneg.  37,  et  1889  stift. 
Aktieselsk.,  Aktiekpt.  300,000  Kr.,  Smørpakning  i  Blikdaaser  samt  Fabrik, 
af  disse,  c.  60  Arbejd.  —  The  United  Danish  Preserving  Butter  Com- 
pany, Ny  Toldbodg.  31,  grl.  1891,  Eksport  af  Smør  i  Blikdaaser  til  over- 
søiske Pladser,  aarl.  Omsætn.  6  a  800,000  Kr.,  c.  70  Arbejd,  og  Funk- 
tion. —  Chr.  Hansens  teknisk-kemiske  Laboratorium,  Vesterfælledvej  90, 
grl.  af  Etatsrd.  Chr.  D.  A.  Hansen  1874,  Produktion  af  Osteløbe  og  andre 
Præparater   til    Mejeribrug,  c.   60  Arbejd,  og  Funktion.  —  Danish  Butter- 


Tilvirkning  af  Næringsmidler  m.  m. 


463 


Colour    Company   (Blauenfeldt   og    Tvede),  Frederikssundsvej  7,  grl.    1: 
særl.   Fabrik,  af  Smørfarve  og  Osteløbe,  c.   35  Arbejd,  og  Funktion. 

Rosenborg  Brøndanstalt ,  Gotersg.,  se  S.  417,  et  1831  stift.  Aktieselsk., 
Aktiekpt.  160,000  Kr.;  Mineralvandsfabrikkens  aarl.  Produkt,  er  c.  3  Mill. 
Flasker,  aarl.  Omsætn.  c.  180,000  Kr.,  40-60  Arbejd.  —  Sødring  &  Cos. 
Mineralvandsfabrik,  Østerbrog.  48,  grl.    1856,  40  å   50  Arbejd. 

Bryggeriet  Gamle  Carlsbergs  Valby,  om  hvis  Historie  og  Bygninger 
henvises  til  II  S.  246, 
er  nu  indrettet  til  en 
aarl.  Produktion  af  c. 
300,000  Hektoliter  un- 
dergæret 01  og  beskæf- 
tiger 260  Arbejd,   (inkl. 

Maskinpersonale  og 
Haandværkere)  og  17 
Funktionærer.  Siden  den 
ovenn.  Beskrivelse  i 
Bind  II  er  Labora- 
toriet blevet  indviet 
i%i  1897  ved  Bryg- 
geriets 50  Aars  Jubi- 
læum, og  samtidig  af- 
sløredes foran  det  en 
Broncestatue  af  J. 
C.  Jacobsen ,  modelle- 
ret af  V.  Bissen  (se  A. 
Fraenkel^  Galmle  Carls- 
berg, Købehavn.  1897). 
—  Bryggeriet  Ny  Carls- 
berg, Valby,  om  hvilket 
ligeledes  henvises  til  II 
Side  246  og  251,  er 
fra  1901  overdraget  til 
Carlsbergfondet  (se  S. 
373)  og  er  nu  indret- 
tet til  en  aarlig  Produk- 
tion af  c.  2 10,000  Hek- 
toliter undergæret  01  og 
beskæftiger  171  Arbej- 
dere og  2'^  Funktion. 
Til    Beskrivelsen    i    Bd. 

II  føjes,  at  der  1900-1  er  opført  et  nyt  Bryghus  i  florentinsk  Palæstil 
(Arkitekt:  V.  Klein),  en  c.  180  F.  høj  Skorsten  af  snoet  Murværk 
og  Granit  samt  mellem  det  gamle  og  nye  Bryghus  et  kobbertækket  Taarn, 
„Elefanttaarnet",  der  bæres  af  fire,  15  F.  høje  Granitelefanter,  model- 
leret af  Petersen  Dan  (Skorstenen  og  Taarnet  ere  efter  Tegn.  af  V. 
Dahlerup);  tillige  er  der  opf.  en  ny  Laboratorie-  og  Kontorbygning 
med  smuk  Forhal  (Arkitekt:  H.  Kampmann).  Ligeledes  er  der  ved  Brygge- 
riet i  1900  i  Elefantgaarden  (mellem  de  to  Bryghuse)  opsat  en  Minde- 
tavle   med    Broncebuste    (af  N.  Smidth)  over  Professor    Emil    Chr.  Hansen 


Elefanttaarnet  paa  Ny  Carlsberg. 


464 


Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold 


og  i  1903  en  Mindetavle  over  Professor  Carl  Linde  (et  Bronceskjold 
med  Portrætmedaillon ,  modelleret  af  Lamberg-Petersen,  paa  en  poleret 
Granitplade).  Ved  Indgangen  til  C.  Jacobsens  Privatbolig  er  der  1903  rejst 
et  Mindesmærke  for  hans  Hustru  Otilia,  f  1903,  bestaaende  af  hvidt 
Marmor  (tegn.  af  Kampmann)  med  en  mat  forgyldt  Broncestatue,  modeli. 
af  Paul  Dubois.  —  Carlsberg  Ølaftapningsanstalt  for  GI.  og  Ny  Carlsberg, 
Vesterfælledvej,  aabnet  Dec.  1903,  Ølaftapning,  Mineralvandsfabrik,  og  Is- 
fabrik.,  er  indrettet  til  aarl.  at  præstere  c.  80  Mill.  Flasker  aftappet  01, 
og  den  udvides  i  1905  med  50  pCt. ;  Isværket  præsterer  c.  80,000  Pd. 
Krystalis  pr.  Døgn;  x\nstalten  beskæftiger  c.  300  mandl.  og  400  kvindl. 
Arbejd,  samt  c.  30  Funktionærer.  Bygningskomplekset  (Arkitekt:  V.  Klein), 
hvis  Bagside  støder  op  til  Bryggerierne,  bestaar  af  et   180  F.  langt  Forhus 


:U» 


Carlsberg  Ølaftapningsanstalt. 


Og  to  Sidefløje,  260  F.  lange,  indesluttende  en  Midtsal;  Forhuset,  i  Kælder 
og  2  Stokv.,  er  opf.  i  Renæssancestil  af  røde  Sten  paa  Sokkel  af  kløvet 
Granit;  Hovedbygningens  Opførelse  har  kostet  c.  524,000  Kr.,  hele  An- 
lægget, foruden  Grunden,  med  Maskiner  osv.  over  1^/2  Mill.  Kr.  (se  „Archi- 
tekten"  ^^/^  1904).  —  De  forenede  Bryggerier,  et  1890  stift.  Aktiesel- 
skab, Virksomheden  begyndt  ^/^  1891,  dannet  ved  Sammenslutn.  af  Bryg- 
gerierne „Rahbeks  Allé",  grl.  1861  af  A.  Vogelius;  Tvedes  Bryggeri, 
Vesterbrog.  140,  gr.  1838  af  H.  J.  Tvede  (f  1878)  i  Lyngby,  flyttet  1851 
til  sin  nuv.  Plads,  flere  Grunde  tilkøbtes  efterhaanden,  saaledes  1882  Have- 
selskabets Have  (se  S.  381);  det  brygger  nu  udelukkende  Hvidtøl  og  Skibsøl 
i  Forb.  med  Malt;  Kongens  Bryghus,  Bryghusg.  1  (se  S.  328,  og  H. 
Chr.  Jonsirup,  Medd.  om  Kongens  Brygh.  og  Bryggerilavet  1443-1890, 
Kbh.  1891),  Aldersro,  Jagtvej,  grl.  1858,  1884  overgaaet  til  „Mar- 
strands    Bryggerier",    ophævet   1900,  Krone-01  Bryggeriet,  Vodrofsvej 


Tilvirkning  af  Næringsmidler  m.  m.  465 

25,  grl.  1865  paa  den  1857  købte  Vodrofsgaards  Mølle  af  Troels  Mar- 
strand  sammen  med  Jens  Lund  og  F.  W.  Kiørboe  (Bygningerne  opf.  af 
Murermester  J.  V.  Frohne,  senere  ombj^ggede  og  udvidede),  Rabeshave, 
Langebrog.,  grl.  1850  (1893  slaaet  sammen  med  Tvedes  Bryggeri,  solgt 
1905),  Porterbryggeriet  Alliance,  i\lliancevej,  grl.  1886  (se  II  S. 
246).  Ravnsborg,  Ryesgade,  grl.  1880,  ophævet  1893,  Frederik  sberg 
Bryggeri,  Lampevej,  grl.  1867,  ophævet  1891,  Kastrup  Bryggeri 
(se  II  S.  239),  grl.  1845,  S  vanholm,  GI.  Kongevej,  grl.  1853,  ophævet 
1891,  og  Ny  Bryghus,  Biilowsvej,  grl.  1873,  ophævet  1891;  1894  til- 
købtes Tuborg  Fabrikker  (se  II  S.  261),  der  ere  ombyggede  i  de 
seneste  Aar,  saa  at  de  nu  fremtræde  som  et  helt  nyt,  moderne  Bryggeri- 
anlæg (særlig  mærkes  det  store  nye  Bryghus,  det  nye  Malterianlæg  og  Aftap- 
ningsanstalten),  og  1899  Bryggeriet  Trekroner  i  Valby,  der  er  Maltgøreri 
(Bygningerne  ere  opf.  1899-1900  af  Arkitekt  Leuning  Borch).  Selskabet,  hvis 
Aktiekpt.,  oprindelig  6  Mill.  Kr.,  nu  er  7  Mill.  Kr.,  producerer  baade  under- 
og  overgæret  01  samt  Mineralvande  og  kunstig  Krystahs.  I  sidste  Regn- 
skabsaar  (Vio  1903-3^/9  1904)  solgtes  453,980  Td. 01(174,328, 320  Flasker), 
2,332,000  Flasker  Mineralvande  og  12,695,300  Pd.  Is,  og  Selskabet  be- 
skæftigede i  alt  c.  1250  Arbejd,  og  c.  100  Funktion.  —  Arbejdernes 
Bryggeri  ,,Stjernen^\  Dronn.  Olgas  Vej  70,  et  ^\^  1902  begyndt  Aktie- 
selskab, Aktiekpt.  150,000  Kr.,  producerer  undergæret  01 ;  Omsætning  i  sidste 
Aar:  525,395  Kr.;  c.  80  Arbejd,  og  Funktion.,  hvoraf  c.  Halvdelen  Kvinder. 
Bygningerne  ere  opf.  af  Arkit.  C.  G.  Tvede. 

De  danske  Spritfabrikker^  et  1881  stift.  Aktieselskab,  Aktiekpt.  3  Mill. 
Kr.,  ejer  i  Kbh.  2  Fabrikker,  Strandboulevarden  26  og  Snaregade  14,  des- 
uden Fabrikker  i  Roskilde  (se  II  S.  197),  Aalborg  (IV  S.  378),  Randers 
(IV  S.  810),  Aarhus  (V  S.  33)  og  Fredericia  (V  S.  297).  Fabrikkerne  i 
Kbh.  have  henved  30  Arbejd.  —  Kbhs.  Spritfabrikker,  et  1896  stift.  Aktie- 
selskab, Aktiekpt.  1  Mill.  Kr.,  dannet  ved  Sammenslutn.  af  „Kbhs.  Sprit-, 
Gær-  og  Maltfabr.",  „Chrhvns.  Spritfabr.",  „J.  H.  Schibbyes  Fabr."  og  „J. 
Wilian  &  Søns  Fabrikker",  ejer  nu  Fabrikker  i  Heimdalsgade  29,  St.  Kon- 
gensgade 110,  Vognmagerg.  25  og  Wildersg.  46;  aarl.  Produkt,  c.  1^/^ 
Mill.  Pd.  Gær  og  5  Mill.  Potter  Spiritus;  c.  135  Arbejd,  og  Funktion.  — 
Spritfabrikken  ,,Fortuna^^ ,  et  1891  stift.  Aktieselskab,  Aktiekpt.,  oprindl. 
500,000  Kr.,  nu  800,000  Kr.,  har  Fabrik  paa  GI.  Kongevej  33  (Fabrikken 
„Fortuna",  Østerbro,  nedlagdes  1905);  Hovedfabrikken  er  i  Hobro  (se  IV 
S.  823);  i  Kbh.  c.  25  Arbejd.  —  De  danske  Eddikebryggerier,  Holger 
Danskes  Vej  104-6,  grl.  1853,  eneste  større  Virksomhed  af  denne  Art, 
producerer  aarl.  c.  1 72  Mill.  Potter  og  beskæftiger  c.  10  Arbejd,  og  15 
Funktion.  —  Peter  F.  Heerings  Likør  fabr.,  Overg.  n.  Vandet  11,  grl.  1818 
af  Peter  H.  (f  187  5),  der  1838  købte  den  nuv.  Ejendom;  Fabrikken 
producerer  „Cherry  cordial"  (Kirsebærbrændevin),  der  eksporteres  over  hele 
Verden;  den  beskæftiger  5  Mænd  og  2  Kvinder,  men  i  Kirsebærhøsten  100 
Kvinder;  af  den  smukt  vedligeholdte  Ejendom  er  Forhuset  (se  Bill.  S.  442) 
og  et  Pakhus  fra   1785,  et  andet  Pakhus  fra   1725. 

Jul.  Adlers  Cigar-  og  Tobaks  fabr.,  Amagerg.  20,  grl.  1854,  fabrikerer 
finere  Cigarer  og  Røgtobakker;  aarl.  Produkt,  c.  8  Mill.  Cigarer;  c.  150 
Arbejd,  og  Funktion.  —  Chr.  Augustinus^  Cigar-  og  Tobaksfabr.,  Vesterg. 
5  og  GL  Kongevej  5,  grl.  17  50;  143  Arbejd,  og  Funktion.;  den  gamle 
Fabrik    paa    Vesterg.    er    bygget   i    Slutn.    af    18.  Aarh.,    den  nye  paa  GL 

Trap:   Danmark,  3  Udg,    1,2  30 


466  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

Kongevej  er  opf.  1872  (se  H.  Bering  Liisberg,  Chr.  Augustinus  11.  Maj 
17  50  —  11.  Maj  1900,  Kbh.  1900).  —  Herm.  Kriiger,  N.  F.  Bonnesens 
Eftflgrs.  Cigar-  og  lohaksfabr.^  Østre  Fasanvej  23,  c.  150  Arbejd.  — 
Brødr.  Brauns  Skraatobaks/abr.,  Prinsesseg.  50,  grl.  1814,  Skraa-  og 
Snustobak,  188  Arbejd.,  hvoraf  c.  70  Børn.  —  W.  Eliasens  Cigar/abr., 
Lille  Strandstræde  14,  grl.  1867,  fabrikerer  aarl.  c.  4  Mill.  Cig.,  c.  100 
Arbejd,  og  Funktion.  —  A.  M.  Hirschsprung  &  Sønners  Cigarfabr.^  Torden- 
skjoldsg.  7,  grl.  1826,  overgaaet  til  Aktieselskab  1899,  Aktiekapt.  700,000 
Kr.,  Obligationer  500,000  Kr.,  fabrikerer  aarl.  c.  16  Mill.  Cig.  (hovedsagelig 
Haandarbejde);  c.  400  Arbejd,  og  Funktion.;  Fabrikken  er  opført  1866, 
Arkitekt:  Ove  Petersen.  (Se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  1.  H.).  —  C.  J. 
Hoffmanns  Cigarfabr.^  Wesselsg.  22^  c.  60  Arbejd.  —  Horwitz  &  Katten- 
tids  Cigarfabr.,  St.  Kongensg.  29,  grl.  1892,  fabrikerer  aarl.  7^/9  å  8 
Mill.  Cig.;  c.  170  Arbejd,  og  Funktion.  —  Z.  R.  Høy  &  Sønners  l'obalis- 
og  Cigarfabr.^  Læssøesg.  14,  grl.  1890,  c.  90  Arbejd.  —  E.  Jensens  Cigar- 
og  7^3æ>^^(2(^.,  Peder  Huitfeldtstræde  11,  grl.  1863,  fabrikerer  aarl.  c.  4^/2 
Mill.  Cig.  og  V2  Mill.  Pd.  Røgtobak;  c.  100  Arbejd,  og  Funktion.  — 
J.  Lichtingers  Cigarfabr.^  Nyhavn  42,  grl.  1862,  fabrikerer  aarl.  6  a 
7  Mill.  Cig.  og  c.  50,000  Pd.  Røgtobak;  185  Arbejd,  og  Funktion.  —  H. 
Marsmanns  Cigarfabr.,  Frederiksholms  Kanal  4,  c.  90  Arbejd.  —  E.  Nissens 
Cigar/abr.,  Dronn.  Tværg.  5  5,  c.  50  Arb.  —  E.  Nobels  Cigar-  og  Tobaks- 
fabr.^  Prinsesseg.  52,  grl.  1814,  fabrikerer  aarl.  8  å  9  Mill.  Cig.  og  Ciga- 
rillos og  c.  245,000  Pd,  Røgtobak;  c.  200  Arbejd,  og  Funktion.  —  Alex. 
Rasmussens  Cigar/abr.^  Jagtvej  163  (det  tidligere  Bryggeri  „Aldersro",  se 
S.  464),  grl.  1796,  c.  300  Arbejd,  og  Funktion.;  Fabrikken,  der  før  var  i 
Frederiksbergg.  38,  flyttedes  1903  til  sin  nuv.  Plads,  (se  „De  d.  Byerhverv 
Kbh.",    11.  H.).   —  P.    Wulffs  Cigarfabr.,  Holbergsg.  18,   c.    70  Arbejd. 

Christiansholms  Fabrikker,  Christiansholm  (se  S.  324),  et  1882  begyndt 
Aktieselskab,  Aktiekpt.  500,000  Kr.,  Fabrikation  af  Salt,  Cinders  og  Kokes; 
c.   90  Arbejd,  og  Funktion. 


II.     Tekstilindustri. 

Petersen  &  Albecks  Kradsuldfabr.^  Blegdamsvej  96-98,  grl.  1858,  Klude- 
sortering og  Opkradsning  af  Klude  samt  gmlt.  Metal;  c.  120  å  130  baade 
mandl.  og  kvindl.  Arbejd.  —  Joseph  Levin  &  Cos.  Kludesortering,  Ryesg. 
48,  grl.  1886,  overgaaet  1903  til  et  Aktieselskab,  Aktiekpt.  150,000  Kr.; 
Handel  med  Klude,  Ben,  Bly,  Jærn  osv..  Papiraffald,  Heste-  og  Kohaar 
osv. ;  c.  125  Arbejd,  og  Funktion.  —  F.  F.  Olsen  &  Cos.  Kludesortering, 
Frankrigsg.  39. 

De  Jorenede  Vat  fabrikker ,  Nordre  Fasanvej  48,  grl.  1869  (Magnus  & 
Co.),  overgaaet  1894  til  et  Aktieselskab,  Aktiekpt.  400,000  Kr.,  Fabrik  af 
Vat  og  Tæpper ;  6 1  Arbejd.  (44  Kvinder).  Selskabet  ejer  desuden  en  Fabrik 
i  Viborg. 

Harald  Cohns  Væveri,  Fuglevangsvej  13,  c.  40  Arbejd.  —  De  forenede 
Linnedvare  fabrikker,  Meinungsg.  8,  et  som  „Randers  Linnedvarefabrikker" 
(se  IV  S.  810)  1897  begyndt  Aktieselsk.,  udvidet  1903  med  Halvdelen  af  W. 
Kr  Geddes  Linnedvarefabr.  i  Kbh.  og  samtidig  flyttet  hertil,  Aktiekpt.  200,000 
E..;  Fabrik,    af  Dækketøj,  Haandklæder,  Lagenlærred  og  Lommetørklæder; 


Tilvirkning  af  Næringsmidler  m.  m.     Tekstilindustri. 


467 


aarl.  Omsætn.  i  Kbh.  er  c.  ^/a  Mill.  Kr. ;  i  Kbh.  beskæftiges  85,  i  Randers 
50  Arbejd.  —  Geismar  &  Co.^  Peter  Bangsvej  26,  Linned-  og  Bomulds- 
væveri,  grl.  1866,  1902  overgaaet  til  et  Aktieselskab,  Aktiekpt.  300,000 
Kr.;  c.  80  Arbejd,  og  Funktion.  —  M.  E.  Grøn  &  Søn,  Bomulds-  og 
Linnedvæveri^  Griffenfeldtsg.  32,  grl.  1825,  c.  100  Arbejd.;  ejer  desuden 
Randbøldals  Fabrik  (se  V  S.  389).  —  Klem  &  Kriigers  Klædefabrik, 
Emdrupvej,  grl.  1891  i  Ryesg.,  nuv.  Fabrik  opf.  1904;  aarl.  Omsætning: 
c.  400,000  Kr.,  c.  7  5  Arbejd,  og  Funktion.  —  L.  Koppels  Væveri,  Nørre- 
brog.  52,  grl.  1896,  fabrikerer  aarl.  c.  12,000  Stkr.  å  50  AL,  hoved- 
sagelig kulørte  Bomuldsvarer;  47  Arbejd.  —  Herm.  Mogensen  &  Co., 
Bomuldsvæveri,  Nørrebrog.  68,  grl.  1904  ved  Overtagelse  af  en  Del  af  W.  E. 
Geddes  Fabrikker  (den  anden  Halvdel  er  overtaget  af  „De  forenede  Linned- 
varefabrikker",  se  ovfr.);  c.  ^^  Arbejd.  —  O.  V.  Muller  &  Co.,  Væveri, 
Vesterbrog.  123,  grl.  187  5,  særlig  kulørte  Bomuldstøj  er ;  aarl.  Omsætn.  c. 
400,000  Kr.;  c.  90 
Arbejd,  og  Funk- 
tion. —  Aug.  Neu- 
herts  Væveri,  Vi- 
borgg.  7  8  og  Lampe- 
vej 46,  grl.  1848  i 
Neumiinster,  flyttet 
til  Kbh.  1866,  Væ- 
veri, Dampfarveri, 
Trykkeri,  Blegeri, 
Appreturanstalt  og 
Herrekonfektionsfa- 
brik.;  c.  500  Ar- 
bejd, og  Funktion, 
(mange  Hjemmear- 
bejdere). —  Holger 
Petersens  Fabr., 
Tagensvej  35,  grl. 
1878,  Baandfabrik, 
Spinderi,  Knapfabr. 

og  Farveri;  c.  270  Arbejd,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  1.  H.).  —  Rosen- 
gaards Fabrikker,  Holger  Danskes  Vej  105,  et  i  1896  stift.  Aktieselskab,  Aktie- 
kapital 100,000  Kr. ;  Lidsevæveri ;  c.  50  Arbejd.  — /.  H.  Rubens  Fabrikker, 
Rolighedsvej  8-10,  grl.  1780,  Bomulds-  og  Linnedvæveri,  Blegeri,  Farveri,' 
Kattuntrykkeri  samt  en  gros  Handel  med  egne  og  udenlandske  Varer;  c. 
500  Arbejd,  og  Funktion.;  om  den  til  Fabrikken  knyttede  Stiftelse  se 
S.  316  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  2.  H.).  —  Wessel  &  Vetts  Væveri 
og  Systuer,  Landskronag.  70  og  Kongens  Nytorv,  grl.  1868,  1899  over- 
gaaet til  et  Aktieselskab,  Aktiekpt.  7,9  Mill.  Kr.;  Fabrik,  af  Lærreds-  og 
Bomuldsvarer,  Kjoletøjer,  Tæpper,  Gardiner  osv.,  Herre-  og  Damekonfektion; 
Selskabet  beskæftiger  c.  1140  Arbejd,  og  Funktion.,  deraf  ved  Væveri 
c.  250,  ved  Systuer  c.  350,  desuden  c.  300  Hjemmearbejdere;  om  Byg- 
ningen paa  Kongens  Nytorv,  „Magasin  du  Nord",  se  S.  372;  Bygningen 
i  Landskronag.   er  opf.   efter  Tegn.   af  Arkitekt  Joh.  Schrøder. 

Henriques    &    Løvengreens    Trikotagefabrikker ,    Mariendalsvej  46,  grl.   i 
Malmø    1892   af  M.  Henriques,  overgaaet  1898  til  et  Aktieselskab,  Aktiekpt. 

30* 


Magasin  du  Nord. 


468  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

750,000  Kr.,  hvoraf  er  indbetalt  500,000;  aarl.  Omsætn.  475,000  Kr;  c. 
125  Arbejd,  og  Funktion.;  Fabrikken  i  Kbh.  er  opf.  efter  Tegn.  af  Arki- 
tekt Arne  Petersen  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  5.  H.)  —  Chr,  Møller, 
Andersen  &  Cos.  Trikotage fabr.,  Nørreg.  35,  grl.  1864;  aarl.  Omsætning 
henved  700,000  Kr. ;  c.  100  Arbejd,  og  20  Funktion.  —  P.  F.  Nielsens 
Irikotagefabr.,  Nørreg.  24,  grl.  1870,  aarl.  Omsætn.  c.  1  Mill.  Kr.,  130- 
150  kvindl.  Arbejd,  (foruden  flere  Hundrede  kvindl.  Hjemmearbejd.)  og  c. 
30  Funktion.;  Bygningen  er  opf.  1896-97  (Arkitekt:  Vilh.  Fischer).  — 
Simon  Olesens  Trikotage/ ahr..  Landemærket  11-13,  overgaaet  1900  til  et 
Aktieselskab,  Aktiekpt.  7  50,000  Kr.  —  Sørensen  &  Westergaards  Trikotage- 
fabr.,  Vesterg.  10,  grl.  1897,  aarl.  Omsætn.  c.  150,000  Kr.,  c.  60  Arbejd, 
og  Funktion. 

Th.  Ellebye  &  Cos.  Possement/abr..,  Læderstræde  26,  c.  30  Arbejd.  — 
Jørgen  Kornerup  (forhen  Herreborg  &  Schwarck),  Possementfabr.,  Vin- 
gaardsstræde  4,  et  Aktieselskab,  Aktiekpt.  250,000  Kr.,  c.  45  Arbejd.  — 
Kbhs.  Possement/abr.,  St.  Kongensg.  21,  grl.  1890,  aarl.  Omsætn.  c.  100,000 
Kr. ;   34  Arbejd.  (21    Kvinder)  og  6   Funktion. 

Kbhs.  mekaniske  Net-  og  Garn-Fabrik,  Mariendalsvej  55,  grl.  1892, 
Fabrik,  af  Fiskenet;  c,  100  Arbejd,  og  Funktion.;  Fabrikken  paa  Marien- 
dalsvej  er  opf.    1897   (se   „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",   6.  H.). 


III.     Beklædningsindustri  og  Toiletvirksomhed. 

Brødr.  Andersens  Fabr.  af  Herreklæder .^  Kongens  Nytorv  6  („Standard"), 
grl.  1850,  Fabrik,  af  Herreklæder  og  Herreekvipering;  236  Arbejd,  (deraf 
en  stor  Del  Hjemmearbejd.)  og  Funktion.  —  Joh.  Bigler  &  Søn,  Fabrik  af 
Herreklæder,  Ny  Østergade  3.  —  Peter  Buchs  Forretning  i  Herreklæder, 
Vingaardsstræde  1,  grl.  1856;  aarl.  Omsætn.  5  a  600,000  Kr.,  25  Arbejd, 
og  400  Hjemmearbejd.  —  Carl  Holtens  Fabrik  af  Herreklæder ^  N.-Voldg. 
88,  grl.  187  7,  mellem  200  og  500  Arbejd,  (med  Hjemmearb.).  —  Vilh. 
F.  Jensens  Fabrik  af  Herreklæder,  Christen  Bernikovsg.  24.  —  Jul.  Taf 
drups  Forretning  i  Herreklæder,  Nytorv  5,  grl.  1889,  aarl.  Omsætn.  c. 
700,000  Kr.,  c.  30  Arbejd,  og  c.  400  Hjemmearb.;  Ejendommen,  hvori 
Forretningen  er,  er  opf.  1799  efter  Tegn.  af  N.  A.  Abildgaard,  som  selv 
ejede  den  (se  S.  442);  to  smukt  dekorerede  Lofter,  malede  af  Abildgaard 
og  Henr.  Hansen.   —  F.  Zachariae,    Skrædderi,  Kultorvet    16. 

J.  Børre  &  Co.  Eftflgr.,  Østerg.  13,  grl.  1847  (Børre  Lorenzen),  Dame- 
konfektion; c.  80  Arbejdere  og  Funktionærer  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.", 
6.  H.)  —  Colbergs  Eftflgr.,  Damekonfektion,  Østergade.  42.  —  A.  Fon- 
nesbechs Damekonfektion,  Østerg.  45-47,  grl.  1847;  i  Hovedforretningen 
c.  150  Personer;  Forretningens  Bygning  (Arkit. :  B.  og  V.Ingemann)  er 
sidst  ombygget  1896  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  3.  H.).  —  A.  C. 
Plums  Damekonfektion,  Østergade  52  og  Pilestræde  9,  grundlagt  1891; 
i  Forretningsbygningen  (opført  1899,  Arkitekt:  E.  Blichfeldt)  beskæftiges 
c.  400  Personer,  deraf  c.  150  Syersker  med  Tilvirkning  af  Damekjoler, 
Bluser,  Skørter,  Hatte  osv. ;  udenfor  c.  100  Syersker;  eget  Kraftanlæg 
til  elektrisk  Lys  og  Drivkraft  for  125  Symaskiner  m.  m.  —  J.  Moresco, 
Damekonfekiiouy  Grønneg.  10  og  Frihavnen,  grl.  1856,  overgaaet  i  1900 
til    et   Aktieselskab,    Aktiekpt.    2^2  ^i^'-   K^- ^  Dameoverstykker,  Pelsvarer; 


Tekstilindustri.     Beklædningsindustri  og  Toiletvirksomhed.  469 

c.  180  Arbejd,  foruden  mange  Hundrede  Hjemmearb. ;  Selskabet  har  ogsaa 
Forretninger  i  Malmø  og  Christiania  og  beskæftiger  i  alt  c.  3000  Personer 
(se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  2.  H.).  —  Schwanenflugels  Eftflgr.  (W. 
Rasmussen),  Damekonfektion ^  Vimmelskaftet  30. 

Nordisk  Blomster-  og  Blade fabr.^  Holteg.  5,  grl.  1902,  kunstige  Blomster 
til  Hattepynt  og  Dekoration,  mellem   30  og  50  Arbejd,  og  Funktion. 

A.  C.  Bangs  Buntmageri,  Østerg.  25,  grl.  1816;  aarl.  Omsætn.  godt 
200,000  Kr.,  22  Arbejdere  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  6  H.).  —  A. 
Levinsky  &  Co.,  Buntmageri^  Østerg.  38,  grl.  1869,  c.  70  Arbejd,  og 
Funktion. 

A.  F.  Bodeckers  Hattefabr.^  Kongens  Nytorv  20,  grl.  1852;  aarl.  Pro- 
dukt. 4000  å  4500  Stkr.  Silkehatte,  29  Arbejd.  —  S.  Børgesens  &  Co., 
Straa-  og  Filthattefabr.,  Lampevej  22^  grl.  1854,  over  40  fast  ansatte 
Arbejd,   og  c.   200  andre  (se   „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",   5.  H.). 

y.  Bjørkegren  &  Søns  Handskefabrik ^  Blegdamsvej  36-38,  grl.  1870  i 
Odense,  1884  flyttet  til  Kbh.,  c.  35  Arbejd,  (med  Hjemmearb.).  —  E. 
Jensen  &  Søns  Ilands kemageri,  St.  Kongensg.  70,  grl.  1868,  c.  50-60 
Arbejd,  (med  Hjemmearb.).  —  N.  F.  Larsen  &  Sønners  Handske/abr., 
N.-Voldg.  38,  grl.  1843,  1896  overgaaet  til  et  Aktieselskab,  Aktiekpt. 
200,000  Kr.;  c.  50  Arbejd,  foruden  Hjemmearb.  —  C.  A.  Martens  & 
Sønners  Handske/abr.,  Sortedamsg.  9,  grl.  1855,  aarl.  Omsætn.  c.  80,000 
Kr.,  c.    50  Arbejd,   (med  Hjemmearb.),  mest  kvindelige. 

H.  C.  Hansens  Skotøjs/abr.,  Elmeg  5,  grl.  1893;  aarl.  Omsætn.  7  å 
800,000  Kr. ;  c.  220  Arbejd.  —  Hertz'  Garveri  og  Skotøjs fabr..  Jagtvej 
211,  overgaaet  1897  til  et  Aktieselskab,  Aktiekapital  400,000  Kr.  — 
C.  Holbek  &  Cos.  Skotøjs/abr.,  Viktoriag,  6,  grl.  1895,  aarl.  Omsætn.  c. 
800,000  Kr.,  c.  150  Arbejd.  —  S.  Johnsens  Skotøjs/ abr.^  Ryesg.  43,  grl. 
1878,  overgaaet  1903  til  et  Aktieselskab,  Aktiekpt.  250,000  Kr.;  aarl. 
Omsætn.  c.  350,000  Kr.,  c.  100  Arbejd.  —  Kbhs.  Fodtøjsfabr.,  ved  M.  Gold- 
stein., GI.  Kongevej  15,  c.  160  Arbejd.  —  H.  C.  Kristensens  Skotøjsjabr.^ 
Godthaabsvej  20,  grl.  1889;  aarl.  Omsætn.  c.  350,000  Kr.,  c.  100  Arb.  og 
Funktion.  —  C.  F.  Miiller  &  Cos.  Skotøjs/abr.,  Pileallé  5,  c.  90  Arbejd.  — 
Nordisk  Skotøjs/abr.,  Blaagaardsg.  17,  grl.  1896,  aarl.  Produkt,  over  100,000 
Par  Fodtøj,  c.  100  Arb.  og  Funktion.  —  Ji^^g-  Petersen  &  Cos.  Skotøjs- 
/abr.,  Nyhavn  31  og  St.  Kongensgade  14,  c.  120  Arbejd.  —  W.  Schd/er 
&  Cos.  Skotøjs fabr.,  Gotersg.  14,  grl.  1879,  i  1894  overgaaet  til  et 
Aktieselsk.,  der  likviderede  1902,  fortsat  af  den  oprindel.  Indehaver;  aarl. 
Omsætn.  3  å  400,000  Kr.,  60  a  70  Arbejd.  —  S.  A.  Sørensens  Skotøjs fabr., 
Blaagaardsg.  39,  grl.  1880,  aarl.  Produkt,  c.  100,000  Par  Fodtøj,  c.  100 
Arbejd. 

Centr alvadskeriet,  Nørreg.  35,  grl.  1901;  aarl.  Omsætn.  c.  100,000  Kr., 
c.  50  Arbejd.  —  N.  L.  Dehns  Dampvadskeri,  Ø.-Farimagsg.  16,  grl.  1$54; 
aarl.  Omsætn.  c.  150,000  Kr.,  lidt  over  100  Arbejd,  og  Furktion. ;  Byg- 
ningen er  opf.  1891,  udvidet  1902  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  5.  H.)  — 
H.  Sanders  Vadskeri  og  Farveri,  Emdrup,  grl.  1812,  1905  overgaaet  til 
et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  100,000  Kr.;  aarl.  Omsætn.  c.  200,000  Kr.,  c. 
100  Arbejd,  og  Funktion.  —  Dampvadskeriet  „Solvang^\  Brønshøj,  grl. 
1898,   c.   40  Arbejd. 


470  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

IV.     Bygnings-  og  Møbelindustri. 

Søe-Jensen  &  Beyers  Jærnv ar efahr.^  Hessensg.  12,  grl.  1870,  Fabrikation 
af  Bygningsbeslag,  aarl.  Omsætning  c.  22  5,000  Kr.,  c.  60  Arbejd.  — 
Kbhs.  Pavillonhyggeri  og  Havemøbel/abrik,  Jagtvej  67,  grl.  1888,  over- 
gaaet  1903  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  150,000  Kr.;  Fabrik,  af  maskin- 
byggede Huse  til  Villaer,  Værksteder,  Hospitaler  osv.  samt  af  Havemøbler, 
Fortovsanlæg  og  andet  Jærnarbejde;  aarl.  Omsætn.  c.  300,000  Kr.,  c.  70 
Arbejd,  og  Funktion. 

Ole  Andersen,  Jens  Larsen  &  Holms  Maskinsnedkeri  (Bygningssnedkeri), 
Vodrofsvej  59,  c.  60  Arbejd.  —  De  forenede  Bygningssnedkerier,  Herluf 
Trolles  Vej  6  og  Smedeg.  19,  et  ved  Sammenslutning  af  Firmaerne  „F. 
Oxelberg"  og  „K.  Andersen  &  Co."  (grl.  1884)  i  1897  stift.  Aktieselsk.; 
i  1903  optoges  i  Aktieselsk.  „H.  J.  Brehdahls  Cigarkassefabr.",  og  i  1904 
det  1899  stift.  Aktieselskab  „Silvan"  (dannet  ved  Sammenslutn.  af  „Dansk- 
Eksport-Snedkeri-Fabrik",  grl.  1897  i  Frihavnen,  senere  flyttet  til  Kalk- 
brænderihavnen, og  „Holm  &  Nielsens  Maskinsnedkeri",  opr.  1894  i  Falkoner- 
allé, 1895  flyttet  til  Godthaabsvej  72,  nu  indrettet  til  „Kbhs.  Pakkasse- 
fabr.",  se  ndfr.,  der  1904  udskiltes  fra  Silvan),  Kalkbrænderihavnen;  den 
saml.  Aktiekpt.  er  nu  1,3  Mill.  Kr. ;  „De  forenede  Bygningssnedkeriers"  Om- 
sætn. 1904-05  var  c.  l.g  Mill.  Kr.,  de  beskæftige  i  alt  c.  750  Arbejd,  og 
Funktion.  —  Hermann  Eberis  Dampsnedkerier  og  Jrævarefabr.  (Bygnings- 
snedkeri), Englandsg.  32,  et  1896  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  200,000  Kr., 
c.  50  Arbejd.  —  C.  B.  Hansens  Etablissetnent,  Holmens  Kanal  4  og  Adelg. 
82,  Møbelfabrik.,  Tapetserer-  og  Dekorationsvirksomhed,  Sengeudstyr  og 
Polsterarbejde,  grl.  1830;  den  højeste  aarl.  Omsætn.  har  været  c.  600,000 
Kr.,  c.  100  Arbejd,  og  Funktion.  Forretningen,  der  aabnedes  i  Erichsens 
Palæ  (se  S.  352),  har  1905  solgt  Holmens  Kanal  4,  der  er  opf.  af  Hars- 
dorff,  til  Handelsbanken  for  300,000  Kr.,  se  S.  353  (se  A.  Bauer,  C. 
B.  Hansens  Etablissement  1830-80,  Kjøbenhavn  1880).  —  Fritz  Hansens 
Efterflgrs.  Møbelfabr.,  Overg.  o.  Vandet  10,  grl.  1872,  væsenthg  Fabrik, 
af  Sofaer  og  Stole;  aarl.  Omsætn.  c.  200,000  Kr.,  c.  9  5  Arbejd,  og 
Funktion.  —  Carlis  Hansens  Maskinsnedkeri  (Butiksinventar),  Blegdams- 
vej 50,  c.  40  Arbejd.  —  Sev.  &  Andr.  Jensens  Møbelfabr.,  Kongens  Nytorv 
21,  grl.  1861,  c.  50  Arbejd,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  1.  H.).  — 
Chr.  Jeppesens  Listefabr.  og  Forgylderi,  Thyras  vej  2,  grl.  1865;  aarl. 
Produkt,  c.  1  Mill  Al.  Lister,  54  Arbejd,  og  Funktion.  —  Kbhs.  Stole- 
fabr.,  Vesterbrog.  107,  grl.  1872,  Fabrik,  af  Stole,  Borde  og  Sofaer, 
60  å  80  Arbejd,  og  Funktionærer.  —  Oskar  Kohlers  Maskinsnedkeri 
(Bygningssnedkeri),  Godthaabsvej  88,  grl.  1878,  overgaaet  1899  til  et 
Aktieselsk.,  Aktiekpt.  800,000  Kr.,  c.  250  Arbejd,  og  Funktion.  —  Maga- 
sin du  Nords  Møbelfabr.  og  Kunstsnedkeri  (med  Tapetseri),  Landskronag., 
grl.  1897  som  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  100,000  Kr.  c.  100  Arbejd.  —  Chr. 
M.  Rasmussens  Maskinsnedkeri  (Bygningssnedkeri),  Gormsg.  23,  grl.  1897; 
c.  70  Arbejd.  —  Østerbros  Maskinsnedkeri  og  Liste  fabrik  (Bygningssned- 
keri), Blegdamsvej  56,  grl.  1892  som  Kommanditselsk.,  aarl.  Omsætn.  c. 
170,000  Kr.,  c.  45  Arbejd,  og  Funktionærer;  Bygningerne  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  Rosen. 

C.  Møllman    &    Co.,    Maler-    og    Dekorationsforretning,  Nørreg.  18,  grl. 
1879,    1884  sammensmeltet  med  E.  Schmiegelows  Forretn.;  aarl.   Omsætn. 


Beklædnings-  og  Toiletvirksomhed,     Bygnings-  og  Møbelindustri.  471 

c.  400,000  Kr.,  c.  150  Arbejd,  og  Funktion.  — Bernh.  Schrøder,  Nielsen 
&  Hansens  Japet/abr.  (Malerforretn.,  Gyldenlæder,  Glasmaleri),  grl.  1858; 
aarl.   Omsætn.  c.  400,000  Kr.,  c.    150  Arbejd,  og  Funktion. 

Khhs.  Fjerrenseri,  Frihavnen,  grl.  1895,  1904  overgaaet  til  et  Aktie- 
selsk.,  Aktiekpt.  90,000  Kr.  (foruden  Obligationslaan  50,000  Kr.);  Rens- 
ning af  Fjer  og  Dun,  Import  fra  oversøiske  Pladser,  Eksport  til  europæiske.  — 
Nordisk  Fjerfahr.,  Frihavnen,  et  1901  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  120,000 
Kr.   og  Partialobligationslaan    120,000  Kr.;  c.   30  Arbejd,  og  Funktion. 

Axel  E.  Møllers  Krølhaarsfabr.,  Rosenborgg.  5,  grl.  1885,  Fabrik,  af 
Krølhaar  og  Børstevarer;  aarl.  Omsætn.  c.  100,000  Kr.,  23  Arbejd,  og 
Funktion. 

Hassel  &  Jeudt,  Bredg.  43,  Gas-,  Vand-  og  Elektricitetsanlæg  med 
Maskinfabr.,  grl.  1857;  c.  100  Arbejd,  og  Funktion.  —  Nordiske  Auer 
Kompagni,  Frederiksholms  Kanal  6,  et  1895  stift.  Aktieselskab,  Aktiekpt. 
500,000  Kr. ;  Gasglødenetfabr. ;  c.  40  Arbejd,  og  Funktion.  —  Dansk 
Selskab  for  Fabrikation  af  Maalere  og  Værkmateriel,  Vesterbrog.  44,  grl. 
i  1850'erne  af  J.  Timm,  overgaaet  1897  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  200,000 
Kr.,  Fabrik,  af  Vand-,  Gas-  og  Elektricitetsmaalere  samt  Gasværksmateriel; 
.   200  Arbejd,  og  Funktion. 


V.      Trævareindustri. 

Kbhs.  Pakkassefabr.,  Godthaabsvej  72,  grl.  1872  (Pakkasser,  Træuld, 
Træskæreri,  Trælasthandel),  aarl.  Omsætn.  c.  400,000  Kr.,  c.  70  Arbejd, 
og  Funktion.  (Bedriften,  der  indtil  1904  laa  paa  Ørstedsvej,  hørte  1899- 
1904  under  „Silvan",  se  ovfr.).  —  Nørrebros  Savværk.,  Nørrebrog.  56  og 
184,   c.  40  Arbejd. 

H  Haastrup  &  C.  Andersens  Paraplyfabr.,  Kjøbmagerg.  22,  grl.  1880, 
1904  forenet  med  Polacks  Paraplyfabr.  (Paraplyer,  Parasoller  og  Stokke); 
c.  20  Arbejd,  og  Funktion,  samt  25  Syersker  i  Byen  (se  „De  d.  Byerhverv. 
Kbh.",   9.  H.). 

L.  facobsens  Bødkeri,  Wilders  Plads,  grl.  1835,  Bødkeri,  Savskæreri,  Træ- 
drejeri,  Pakkassefabr.,  m.  m.,  Brændehandel;  aarl.  Omsætn.  c.  800,000 
Kr.,  c.   250  Arbejd,   og  Funktion.;  Kontorbygningen  er  fra   1730. 

C.  Tang-fensens  Mekanik-  og  Klaviaturfabr . ,  Jagtvej  61,  grl.  1867, 
Fabrik,  af  mek.  Klaviatur  og  garnerede  Hamre  for  Pianoer  (til  c.  1000 
Pianoer  aarl.)  og  Cigarkister  (c.  700,000  Stkr.  aarl.);  c.  60  Arbejd.  — 
f.  G.  Schwartz  &  Søns  Kunstdrejeri,  Sværteg.  3,  grl.  1808,  13  Arbejd, 
(foruden  Hjemmearb.).  —  R.  Wenglers  Kurvemageri,  Korsg.  16,  grl.  1854; 
aarl.  Omsætn.   c.    110,000  Kr.,  c.   40  Arbejd,   og  Funktion. 

C.  Andersens  elektriske  Korkvarefabr.,  Ryesg.  112,  grl.  1883,  1904 
overgaaet  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  50,000  Kr.,  aarl.  Omsætn.  c.  250,000 
Kr.,  44  Arbejd,  og  Funktion.  —  Damp-Korkvarefabrikken  Danmark,  Niti- 
vej'6,  grl.  c.  1883,  overgaaet  1898  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  500,000 
Kr. ;  navnlig  Fabrik,  af  Propper;  107  Arbejd.  (Mænd,  Kvinder  og  Drenge).  — 
Chr.  førgensen  &  Cos.  Pensel-,  Børste-  og  Piasav  af abr.,  Niti  vej  8,  grl. 
1886  i  Varde,  1898  flyttet  til  Kbh.  (Fabrikken  er  opf.  1903,  Arkitekt:  D. 
W.  Leerbeck),  Fabrik,  af  alle  mulige  Børstevarer;  1904  var  Omsætn.  c. 
300,000  Kr.,  70  Arbejd,   og  Funktion. 


472  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

N.  Larsens  Vogn/abrikker,  Smalleg.  52,  grl.  1856,  1897  overgaaet  tU 
et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  400,000  Kr.,  aari.  Omsætn.  c.  400,000  Kr.,  c. 
100  Arbejd,  og  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  5.  H.).  —  F.  C. 
Schultz'  Vogn/abrik,  Nørreg.  70  (Luksusvogne),  c.  25  Arbejd.  —  P.  M. 
Knudsens  Barnevognsfabr.^  Biilowsvej  34,  grl.  1877,  1904  produceredes 
c.  5200  Barnev.,  8600  Legev.,  2200  Dukkev.,  480  Gyngeheste,  1400 
Slæder  og  Kælker  foruden  Barnemøbler;  mellem  25  og  45  Arbejd.  — 
Dansk  Automobil/ abr.^  St.  Kongensg.   63,  c.   35  Arbejd. 


VI.     Læ^'der-  og  Lædervareindustri. 

M.  J.  Ballins  Sønnen.  Garveri,  H.  C.  Ørstedsvej  48,  grl.  1828,  1897 
overgaaet  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  1  Mill.  Kr.;  aarl.  Omsætn.  c.  2^2  Mill. 
Kr. ;  c.  150  Arbejd,  og  Funktion.  —  Danchells  Fabrikker ^  N oVs>dMg^{d\:in\i, 
Matthæusg.  5,  grl.  1826  af  S.  Hambro  (tidligere  stor  Eksportforretning).  — 
Dansk  Chro?ngarveri,  Gadekærsvej,  begyndt  1901  som  Interessentskab  med 
indbetalte  100,000  Kr.;  Hvidgarveri  med  Fabrik,  af  Vadskeskind  til  Hand- 
sker og  Skindbeklædning,  samt  Saffian  og  Spalteiæder  til  Bogbindere,  Sko- 
magere etc. ;  aarl.  Omsætn.  200-250,000  Kr.,  c.  40  Arbejd,  og  Funktion.  — 
Fd.  A.  Gluuds  Garveri,  Ny  Carlsberg  vej  14,  c.  25  Arbejdere.  —  E.  Messer- 
schmidts Sønners  Garveri,  GL  Kongevej  25,  grl.  1844,  aarl.  Omsætn.  c. 
250,000  Kr.,  c.   25  Arbejd. 


VII.     Forarbejdning  af  Sten  samt  Ler-  og  Glasvarer. 

Den  Ankerske  Marinor  for  retning  ved  Frederikshald,  Marmorsliberi,  Fri- 
havnen, dansk  Aktieselsk.  (Aktiekapt.  l^/g  Mill.  Kr.)  ved  Frederikshald,  grl. 
1895,  c.  20  Arbejd.  —  Hagen  &  Cos.  Eftflgr.,  Marmor  slib  er  i,  Gotersg. 
8  og  Nørrebrog.  15,  grl.  1865,  c.  25  Arbejd.  —  Kbhs.  Møllestens fabr., 
Vodrofsvej  61.  —  Hans  &  Jørgen  Larsens  Stenhuggeri,  Griffen feldtsg.  37, 
grl.  1873,  Stenhuggeri  og  Shberi,  Bygningsarbejde  og  dekorativt  Arbejde 
i  alle  Stenarter;  i  Griffenfeldtsgade  beskæftiges  c.  7  5  Mand,  i  Forretningens 
Stenhuggeri  og  Granitbrud  ved  Allinge  c.  50  Mand,  desuden  anvendes 
én  stor  Styrke  ved  forskellige  Entreprenørarbejder  (Jord-,  Beton-,  Asfalt-, 
Brolægningsarb.  etc).  —  C.  Wienbergs  Stenhuggerier,  Jagtvej  183,  c.  50 
Arbejd,  foruden  Udearbejd. ;  Forretningen  har  Granitbrud  og  Stenhuggeri 
paa  Bornholm. 

E.  Jensen  &  Schumachers  Cementstøberi,  Godthaabsvej  90,  grl.  1894, 
overgaaet  1901  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  500,000  Kr.,  c.  50  Arbejd.; 
ejer  en  lign.  Fabrik  ved  Roskilde. 

Bing  &  Grøndahls  Porcellænsfabr.,YQS\tvhro%.  149,  grl.  1853  af  Brødr. 
Meyer  og  Jacob  Bing  under  Ledelse  af  F.  W.  Grøndahl,  1895  overgaaet 
til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  400,000  Kr.;  aarl.  Produkt,  c.  800,000  Stkr. 
Varer,  c.  180  Arbejd,  og  Funktion.  Fabrikkens  kunstneriske  Ledelse  har  i 
Tidens  Løb  været  overdraget  H.  V.  Bissen,  Landskabsmaler  A.  Juuel,  Etatsrd. 
Heinrich  Hansen,  Malerne  Pietro  Krohn  og  J.  F.  Willumsen  (se  H.  Bing, 
Porcellænsfabrikken  B.  &  G.  1853-1903,  Kbh.  1903;  „De  d.  Byerhverv, 
Kbh.",   6.  H.). 


Læder-,  Sten-,  Ler-  og  Glasindustri  473 

Aluminia,  Smalleg.  45,  et  1872  stift.  Aktieselskab,  der  fabrikerer  Fajance, 
Porcellæn  og  dermed  beslægtede  Varer,  og  som  ejer  Fajancefahrikken 
„Alu?nima^\  1872  overgaaet  til  Aktieselskabet,  og  Den  kgl.  Porcellæns/abr.^ 
der  blev  købt  af  Selskabet  i  1882.  Aktiekapitalen,  oprindl.  800,000  Kr., 
ved  Overtagelsen  af  Porcellænsfabrikken  udvidet  til  1,200.000  Kr.  og  1903 
yderligere  til  1,800,000  Kr.  Aluminia  har  en  aarl.  Omsætn.  af  6-700,000 
Kr.  og  c.  250  Arbejd,  og  Funktion.,  Porcellænsfabrikken  en  aarl.  Omsætn. 
af  c.  1  Mill.  Kr.  og  c.  400  Arbejd,  og  Funktion.  —  ,, Aluminia^'  blev 
anlagt  1863  paa  Christianshavn  (Hj.  af  Ba.adsmandsstræde  og  Prinsesseg.) 
af  Aug.  Schiøtt  og  flyttedes  1869,  Aaret  efter  at  Philip  Schou  var  traadt 
til  som  Leder,  ud  til  sin  nuv.  Plads,  hvorefter  den  i  1872  som  nævnt 
gik  over  til  Selskabet.  Porcellænsfahrikken  er  oprettet  af  Kemikeren  Frantz 
Heinrich  Muller,  der  efter  at  have  fremstillet  en  Prøve  af  Porcellæn,  for- 
færdiget af  bornholmsk  Porcellænsjord,  og  efter  at  der  17  74  var  udstedt 
Indbydelse  til  Dannelsen  af  et  Aktieselskab,  fik  Fabrikken  i  Stand  1775 
(beg.  Nytaar  17  76)  paa  Kjøbmagerg.,  nuv.  Nr.  50*).  Da  Fabrikken  imid- 
lertid ikke  betalte  sig,  blev  den  ved  kgl.  Res.  af  ^^4  17  79  overtaget  af 
Staten  og  fik  Navn  af  „Den  kgl.  Porcellænsfabrik".  I  de  næste  Aar,  da 
Muller  var  Inspektør,  vandt  Fabrikken,  der  arbejdede  med  Fabrikken  i 
Meissen  som  Mønster,  sit  Navn,  støttet  af  tyske  Kunstnere  som  A.  C. 
Luplau,  J.  C.  Bayer,  F.  A.  Schlegel  m.  fl.  og  danske  som  H.  Clio,  Camrath 
og  Ondrup.  Senere  traadte  andre  Kræfter  til  som  G.  F.  Hetsch  (fra  1824) 
og  H.  V.  Bissen,  og  mange  af  Landets  Kunstnernavne  knyttedes  til  den; 
men  den  hensygnede  dog  efterhaanden  i  19.  Aarh. ;  1868  solgte  Staten 
den  til  Grosserer  G.  A.  Falck,  uden  at  den  dog  mistede  Prædikatet  „kgl."; 
først  da  den,  efter  i  1882  at  være  købt  af  Selskabet,  var  flyttet  ud  til 
sin  nuv.  Plads  ved  Aluminia  (Bygningerne  ere  opf.  af  Arkitekt  Ingemann), 
forandredes  Forholdene  under  Ph.  Schou  (indtil  1902)  og  den  kunstneriske 
Leder  Arnold  Krogh,  bistaaet  af  mange  talentfulde  Kunstnere.  (Se  C.  Nyrop, 
Bidr.  til  den  danske  Industris  Hist.,  Kbh.  1873,  s.  Forf.,  Den  danske 
Porcellænsfabrikations  Tilbliven,  i  Industrif.  Maanedsskr.  1878;  K.  Madsen, 
Den  kgl.  Porcellænsfabrik.  i  forrige  Aarh.,  i  Tidsskr.  for  Kunstind.  1893; 
„De  d.  Byerhverv,  Kbh..",  4.  H.). 

P.  Ipsens  Enkes  Terrakottafahr.,  Frederiksundsvej  78,  grl.  1843,  over- 
gaaet 1897  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  90,000  Kr.  (kun  tegnet  af  Fami- 
hen).  Reproduktion  af  Antikker,  danske  og  udenlandske  Kunstværker  m.  m.; 
aarl.   Omsætn.  c.    135,000  Kr.,  c.   30  Arbejd,  og  Funktion. 

Frederiksholms  Kalk-  og  Teglværker,  Kongens  Enghave,  grl.  1871  paa 
den  af  Vilh.  Kohler  købte  Ejendom  Frederiksholm  (123  Td.  Ld.)  som 
„Frederiksholms  Teglværk",  1873  overgaaet  til  et  Aktieselsk.,  der  antog 
Oet  nuv.  Navn,  efter  at  der  i  1884  paa  Ejendommen  var  opdaget  rige 
Kalklejer;   Aktiekpt.,  oprindl.   900,000  Kr.,  nu  2Mill.  Kr.;  Værkerne,  som 


*)  Gaarden,  som  tidligere  havde  været  ejet  af  flere  Adelsslægter,  tilskødedes  1701  Fr.  Rostgaard. 
Kort  efter  Branden  1728  blev  den  opf.  i  den  Skikkelse,  som  den  omtr.  havde  til  det  sidste. 
Senere  var  den  osterrigsk  Gesandtskabs  Hotel  og  havde  et  katolsk  Kapel  (se  S.  93);  1764 
blev  den  kobt  af  Vognmandslavet  for  14,500  Rd.  til  „Kgl.  allernaadigst  privilegeret  Post-  og 
Gæstgivergaard",  som  der  stod  over  Porten;  men  almindelig  kaldtes  den  kun  „Postgaarden" 
(ikke  at  forveksle  med  Generalpostamtets  Gaard,  se  S.  198).  Den  svarede  dog  daarlig  Regning 
for  Lavet,  som  ogsaa  havde  Lav.shus  her,  og  ved  kgl.  Resol.  1773  fritoges  det  for  den  med 
den  derpaa  hæftende  Gæld,  mod  at  Gaarden  overdroges  til  Generalpostamtet,  der  1775  ud- 
lejede den  til  Fabrikken,  som  kebte  den  1777  for  12,600  Rd.  Da  Fabrikken  1882  flyttedes  ud 
til  Aluminia,  blev  den  solgt  og  nedbrudt  1885  for  at  give  Plads  for  en  stor  nymodens  Byg- 
ning.   (Se  V,  Bergsøe,  De  forbistrede  Drenge,  S.  22  flg.). 


474  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

have  egen  Havn,  kunne  producere  c.  100,000  Mursten  daglig  foruden 
Fa9adesten,  glaserede  Sten  etc. ;  c.  700  Hestes  Dampkraft  og  c.  500  Ar- 
bejd, og  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  5.  H.).  —  Ny  Kalk- 
brænderi^ Kalkbrænderihavnen,  grl.  i  Slutn.  af  18.  Aarh,  1889  overgaaet 
til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  2  Mill.  Kr. ;  driver  Teglvarefabrik.  paa  Bloust- 
rød-,  Birkerød-,  Tornevang-,  Lilleværk-,  Hammersholt-,  Tjørnegaardens  og 
Tølløse  Teglværk  samt  Nidløsegaard  med  Teglværk;  desuden  Kalkbrænderi 
og  Mørtelfabrik.  i  Ny  Kalkbrænderihavn  og  Kastrup  Havn,  med  Ret  til 
Kalkbrydning  paa  Saltholm,  og  Mørtelfabrik,  paa  Fabrikkerne  i  Gasværks- 
havnen  og  i  Gjentofte ;  aarl.  Omsætn.  c.  2  Mill.  Kr.;  i  alt  c.  500  Arbejd, 
(deraf  c.  40  i  Kbh.).  —  Khhs.  Smergel/ ahr.^  Dronn.  Olgas  Vej  20  (første 
Forretning  af  denne  Art),  grl.  1890  i  Ryesg.,  flyttet  1896  til  sin  nuv. 
Plads,  forarbejder  Smergellærred  af  raa  Smergel,  der  indforskrives  fra  Græ- 
kenland og  knuses;  aarl.  Produkt,  c.  1  Mill.  Ark  Smergellærred,  200,000 
Ark  Flintpapir,  c.   400,000  Pd.  Smergel  etc. ;   8  Arbejd,  og  Funktion. 

Frederiksberg  Glasværk^  Peter  Bangsvej  34,  grl.  1882,  overgaaet  1899 
til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  400,000  Kr. ;  aarl.  Produkt,  c.  6.  Mill.  Flasker, 
Omsætn.  c.  300,000  Kr. ;  c.  100  Arbejd.  —  Hornemann  &  Hansens  Glas- 
fabr.,  Lampevej  53,  Blankslibning  af  savonneret  Glas  m.  m.  (eneste  Sliberi 
i  Landet  for  Spejlglasruder),  grl.  1886  (Aktieselsk.  1889-1903);  c.  25 
Arbejd.  —  H.  Pens'  Glassliberi  og  Spejlbelægning ^  St.  Kongensg.  92,. 
Spejlfabr.,  c.   25  Arbejd. 

VIII.     Forarbejdning    af  Metal   og   Metalgenstande,    Maskiner 

og  Instrumenter. 

A.  Dragsteds  Guldsmedie,  Dronn.  Tværg.  28,  grl.  1854,  Hofjuvelerer 
og  Hofguldsmed,  Prægning  af  Medailler  og  Foreningstegn,  Stempelprægning, 
c.  30  Arbejd,  og  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  5.  H.).  —  Harald 
Fischers  Guldsjnedie,  Cityg.  20;  c.  25  Arbejd.  —  Bernhard  Hertz  Guld- 
smedie^  St.  Kongensg.  23,  grl.  1858,  Smykkefabrik.  i  Guld,  Sølv  (specielt 
Emaille)  og  Plet;  aarl.  Omsætn.  c.  1  Mill.  Kr.,  c.  65  Arbejd,  og  Funktion.  — 
Kgl.  Hof-  og  Ordensjuvelerer  A.  Michelsens  Guldsmedie,  Peder  Skramsg. 
6,  grl.    1841  ;   32  Arb.   og  Funkt. 

Dansk  Forsølvningsanstalt,  Kjøbmagerg.  50,  overgaaet  1899  til  et  Aktie- 
selsk., Aktiekpt.  2  7  5,000  Kr.,  Metalvarefabrik,  i  Forb.  med  Forsølvning 
og  Fornikling,  c.  60  Arbejd,  og  Funktion.  —  Madsen  &  T.  Baagø  es 
Elektropletvarefabr.,  Tordenskjoldsg.  30,  grl.  1874,  48  Arbejd.,  hvoraf  28 
kvindl.,  og  17  Funktion.  —  Metalvare  fabrikken  Viktoria,  St.  Kongensg. 
23   og  27,  Elektroplet,  Fornikling  og  Sølvpolering,  c.   60  Arbejd. 

W.  F.  fensen  &  Søns  Kobbersmedie,  Vesterbrog.  107,  grl.  1828,  især 
Apparater  til  Bryggerier,  Brænderier  osv.,  20-2  5  Arbejd,  (se  „De  d.  By- 
erhverv, Kbh.",    10.  H.). 

Mogens  Ballins  Kunstgørtleri,  N.-Frihavnsvej  12,  grl.  1900,  alle  Arter 
Tin-,  Sølv-,  Guld-,  Messing-,  Kobber-  og  Broncearbejder  (væsentligt  Haand- 
arbejde)  efter  originale  Modeller;  c.  20  Arbejd.  —  f.  H.  Diers''  Metalvare- 
fabr,,  Vesterg.  8,  grl.  1866,  Metalstøberi,  Gørtleri,  Haner  og  Ventiler  til 
Vand-  og  Dampledninger;  aarl.  Omsætn.  c.  60,000  Kr.,  c.  25  Arbejd.  — 
H.  A.  Gruberts  Sønners  Metalvarefabrik,  Tyrolsg.  17,  grl.  1896,  Metaltryk- 
keri, Drejeri,  Gørtleri,  Fornikling,  c.  50  Arbejd.  —  Chr.  A.  fensens 
Metaivar efabr.,   Fiolstræde  9,   Gørtleri,   c.    30  Arbejd. 


Sten-,  Ler-,  Glas-  og  Metalindustri. 


475 


Glud  &  Mar strands  Fabrikker,  Kapelvej  46  og  Frederiksborgvej  20, 
særlig  Blik-  og  Emaillevarer,  grl.  1879,  overgaaet  1895  til  et  Aktieselsk., 
Aktiekpt.  1  Miil.  Kr.,  Omsætn.  i  1904:  1,850,000  Kr. ;  568  Arbejd,  og 
Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  4.  H.).  —  Carl  Lunds  Fabrikker, 
Bernstorffsvej  19,  Blikvarefabrik  og  Fabrik,  af  emaillerede,  galvaniserede 
og  lakerede  Tinvarer,  grl.  1872,  overgaaet  til  Aktieselsk.  1889,  Aktiekpt. 
800,000  Kr.;   aarl.  Omsætn.   c.    iV^Mill.  Kr.,  c.   350  Arbejd. 

Fabrikken  Automatic^  Gotersg.  63,  automatisk  Fa9ondrejeri  og  Metal- 
skruefabr,  grl.  1892;  aarl.  Omsætn.  c.  100,000  Kr.,  c.  50  Arbejd,  og  Funk- 
tion. —  Brødr.  Henzes  Skruebolte-  og  Møttrikfabr.  (ogsaa  Fa9onsmederi), 
Bragesg.    8,    grl.    1881;    aarl.  Omsætn.  c.  500,000  Kr.,  c.    120  Arbejd,  og 


Fra  Burmeister  &  Wains  Værksteder. 

Funktion.  —  Kbhs.  Bolte-  og  Møttrikfabr.,  Nygaardsvej  47,  grl.  1893, 
Bolte  og  Møttrikker  samt  Nagler  til  Skibsbyggeri  og  Kedler;  aarl.  Omsætn. 
c.  200,000  Kr.,  50-60  Arbejd.  —  Th.  Marstrands  Eftflgrs.  Staalvare-  og 
Værktøj  s fabr.,  Amerikavej  22,  grl.  1851,  Redskaber  til  Avls-,  Have-  og 
Husbrug,  Maskiner  og  Værktøj  til  Garverier,  Papir-  og  Skotøjsfabrikker  o.  1., 
aarl.  Omsætn.  c.  160,000  Kr.,  c.  60  Arbejd.  —  Nielsen  &  Winthers 
Værktøjsmaskinfabr.,  Blegdamsvej  60,  grl.  1873,  overgaaet  1897  til  et 
Aktieselsk.,  Aktiekpt.  650,000  Kr.,  Værktøjsmaskiner  og  Værktøjer  for  Be- 
arbejdning af  Staal  og  Metal,  Specialmaskiner  for  Massefabrikation  (f.  Eks. 
Ammunition,  Hestesko  m.  fl.),  hydrauliske  Presser;  aarl.  Omsætn.  c.  400,000 
Kr.,  c.  160  Arbejd.  Det  smukke  Forhus  er  opf.  1897-99  efter  Tegn.  af 
Axel  Berg  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  6.  H).  —  Skandinavisk  Filefabr., 
Blegdamsvej  36,  grl.  1894,  overgaaet  1904  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt. 
35,000  Kr.;   Omsætn.   sidste  Aar  c.   56,000  Kr.,    15  Arbejd. 


47  6  Befolkning.     Erhverv.      Administrative  Forhold. 

Burvieister  &  Wains  Maskin-  og  Skibsbyggeri^  Overg.  n.  Vandet  9  og 
Refshaleøen  (se  S.  337),  grl.  1846  af  C.  C.  Burmeister  og  H.  H.  Baumgarten, 
1872  overgaaet  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  5  Mill.  Kr.;  stort  Smederi, 
Maskin-  og  Skibsbyggeri  samt  Centrifugefabrik.;  aarl.  Omsætn.  mellem  8 
og  14  Mill.  Kr.,  c.  3000  Arbejd,  og  Funktion.  I  1905  blev  det  1898 
stift.  Aktieselsk.  „Frederiksberg  Metalvarefabr.",  Mariendalsvej  50  (Fabrik, 
af  oppressede  Transportspande  til  Mejeribrug,  c.  80  Arbejd,  og  Funktion.), 
optaget  i  Selskabet.  (Se  C.  Nyrop,  Bidr.  til  den  d.  Industris  Hist.,  Kbh. 
187  3).  —  Kbhs.  Flydedok  og  Skibsværft^  Krøyers  Plads  og  Ny  Kalkbrænderi- 
havn (det  sidste  var  tidhgere :  Arentz  &  Rosenfeldts  Skibsforretning),  et 
189  7  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  700,000  Kr.,  Maskin-  og  Skibsbyggeri 
samt  Reparation,  aarl.  Omsætn.  c.  2  Mill.  Kr.,  6  å  700  Arbejd,  og  Funk- 
tion. ;  Fij^dedokken  er  bygget  af  Flensburger  Schiffsbau  Aktien-Gesellschaft. 

Atlas ^  Maskinfabrikation ,  Kedelsmedie  og  Jærnstøberi,  Lyngbyg.  og 
Nørrebrog.  198,  et  1899  begyndt  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  800,000  Kr.,  c. 
350  Arbejd,  og  Funktion.;  Hovedbygningen,  Nørrebrog.,  er  opf.  efter  Tegn. 
af  Alfr.  Thomsen.  —  Bonnesen  &  Danstrups  Maskiiifabr.,  Kedelsmedie  og 
Jærnstøberi,  Stephansg.  21,  grl.  1881;  aarl.  Omsætn.  c.  200,000  Kr.,  c.  100 
Arbejd,  og  Funktion.  —  Borch  &  Henriksens  Maskinfabr.  og  Jærnstøberi^ 
Vesterbrog.  95,  c.  50  Arbejd.  —  Christianshavns  Jærnstøberi  og  Maskin- 
værksteder^ Holmbladsg.  23,  c.  80  Arbejd.  —  Det  forenede  Dampskibs- 
selskabs Maskinsmedie,  Kvæsthusg.  9  (se  S.  366),  grl.  1873;  alene  Repa- 
rationer af  Selskabets  egne  Skibe,  c.  60  Arbejdere.  —  M.  C.  Dreyers 
Kedelsmedie  og  Maskinjabr. ,  Vesterbrogade  151,  navnlig  Maskiner  for 
Slagterier,  Mejerier,  Bryggerier  osv.,  grl.  1872;  aarl.  Omsætn.  c.  -^/g  Mill. 
Kr.,  100-120  Arbejd,  og  Funktion.;  Fabriksbygningen  er  ombygget  1898 
(Arkitekt :  Th.  Sørensen).  —  J.  G.  A.  Eickhoffs  Jærnstøberi  og  Maskin- 
fabr.^ Vesterbrogade  7  7,  navnlig  Maskiner  til  Bogtryk,  Stentryk,  Bog- 
binderi, Gas-  og  Petroleumsmotorer,  grl.  1848;  aarl.  Omsætn.  c.  400,000 
Kr.,  c.  150  Arbejd,  og  Funktion.  —  Frederiksberg  Jærnstøberi  og  Maskin- 
fabr., Falkonerallé  42,  Specialitet:  maskinformet  Støbegods,  grl.  1872, 
overgaaet  1897  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  500,000  Kr.  (Selskabet  har 
selv  for  433,000  Kr.  Aktier);  aarl.  Omsætn.  3-500,000  Kr.,  hen  imod  100 
Arbejd,  og  Funktion.  —  Jærnstøberiet  Godthaab.,  Godthaabsvej  28,  grl. 
1881;  c.  60  Arbejd.  —  Anker  Heegaards  Jærnstøberi  og  Maskinfabr., 
Lyngbyg.,  grl.  1828,  c.  60  Arbejd.;  ejer  tillige  Fabrikkerne  i  Frederiks- 
værk (se  II  S.  109).  —  Brødr.  Hendriksens  Maskinfabr.,  Max  Mullers  vej 
8,  c.  50  Arbejd.  —  P.  Jørgensens  Maskin-  og  Motor fabr.,  Specialitet: 
Petroleumsmotorer,  Bragesg.  10,  grl.  som  Fabrik  1894;  aarl.  Omsætn.  c. 
500,000  Kr.,  117  Arbejd,  og  Funktion.  —  Ludvigsen  &  Hermanns 
Jærnstøberi,  Nørrebrog.  39,  Maskinfabrik,  og  Jærnstøberi  samt  Entreprenør- 
forretning for  sanitære  Anlæg,  grl.  1838,  aarl.  Omsætn.  350-400,000  Kr., 
80-100  Arbejd,  og  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv.  Kbh.",  5.  H.).  —  F. 
Mogensens  Maskinfabr.  og  Støberi,  Sophieg.  40,  grl.  1769  af  Englænderen 
Thomas  Potter,  senere  i  Statens  Eie  indtil  1849,  da  den  gik  over  til  Fa- 
milien Mogensen;  fabrikerer  bl.  a.  Granater  og  Projektiler;  forarbejder  aarl. 
3  Mill.  Pd.;  c.  100  Arbejd,  og  Funktion.  —  Recks  Opvarmnings- Kom- 
pagni, Esromg.,  grl.  1878,  overgaaet  1898  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt. 
500,000  Kr. ;  fabrikerer  Kedler,  Radiatorer,  Kakkelovne  og  Desinfektions- 
ovne;  aarl.  Omsætn.   c.   500,000  Kr.,  c.    100  Arbejd,  og  Funktion.   —   C. 


Metalindustri.  47  7 

F.  Riedel  &  Lindegaards  Maskinfahr.  og  Jær7istøheri^  Kingosg.  11,  c.  70 
Arbejd.  —  F.  L.  Smidih  &  Cos.  Maskin fabr.,  GI.  Kjøgevej,  grl.  1882, 
Ingeniørforretning,  særlig  med  Maskiner  fur  Cement-  og  keramiske  Fabrikker 
samt  Mineindustri  (har  udført  flere  store  Aniæg  i  Udlandet) ;  Fabrikken  i  Valby 
(opf.  1898)  har  c.  150  Arb.  og  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.", 
£.  H.).  —  Smith^  Mygind  &  Hiittemeier^  Maskinfabr.,  Kedelsmedie  og 
Jærnstøberi,  Specialforretning  for  Bryggerier  og  Brobygning,  Nørrebrog.  68, 
et  ved  Sammenslutning  af  Firmaerne  „Smith  &  Mygind"  (grl.  1872)  og 
Th.  HiJttemeiers  Eftfgre,,  Caroc  &  Schiemann"  (grl.  18S8)  i  189  5  stift. 
Aktieselsk.,  Aktiekpt.  500,000  Kr.;  aarl.  Omsætn.  c.  700,000  Kr.,  c.  350 
Arbejd,  og  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  6.  H.).  —  Kofoed^ 
Hauherg.  Marstrand  &  Helweg,  Aktieselskabet  Titan,  Tagensvej  32,  stift. 
1897  ved  Sammenslutn.  af  „Aktieselskabet  Kofoed  &  Hauberg"  og  Fir- 
maet „Marstrand,  Helweg  &  Co."  (Aktiekpt.  1  Mill.  Kr.),  særlig  elektriske 
Anlæg  og  Centrifuger;  Omsætn.  i  1904:  1,325,000  Kr.,  c.  400  Arbejd, 
og  Funktion.  —  Vølund,  Blegdamsvej  32,  et  ved  Sammenslutn.  af  Firmaet 
„F.  A.  H.  Petersen  &  L.  Christensen"  og  „E.  Fengers  Centralopvarmnings- 
forretning"  i  1898  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekapit.  275,000  Kr. ;  Maskinfabrik 
og  Jærnstøberi  samt  Entreprenør-  og  Ingeniørvirksomhed  (navnlig  Varme- 
apparater ved  Hospitaler,  Skoler  etc);  aarl.  Omsætn.  4-500,000  Kr.,  c.  100 
Arbejd,   og  20  Funktion. 

H.  V.  Christensen  &  Cos.  Metalvare/abr.,  Ryesg.  3,  grl.  1877,  Fabrik, 
af  Lamper  til  Gas,  elektrisk  Lys  og  Petroleum  samt  Luksusvarer  i  Messing, 
Kobber  og  Bronce;  Firmaet  har  ogsaa  Jærnstøberi  i  Hørsholm;  c.  220 
Arbejd,  og  Funktion. ;  Fabrikken  i  Ryesg.  er  opført  paa  det  tidligere  Amts- 
sygehus' Grund  (Arkitekt :  Ph.  Schmidt).  —  Søren  Wistoft  &  Cos.  Automat- 
fabr.  (eneste  i  Landet),  Vesterfælledvej  6,  grl.  1899,  overgaaet  1905  til  et 
Aktieselsk.,  Aktiekpt.  450,000  Kr.;  aarl.  Omsætn.  7  5-150,000  Kr.,  c.  40 
Arbejd,  og  Funktion.  —  Dansk  Rekylriff  el- Syndikat,  Frihavnen,  et  1900 
stiftet  Aktieselskab,  Aktiekapital  500,000  Kr.,  Vaabenfabrik.  —  Dansk 
Telegrafonfabr.,  St.  Kirkestræde  1,  et  1903  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt. 
100,000  Kr.,  mekanisk  Etablissement,  Specialitet:  Telegrafoner,  24  Arbejd.  — 
Kbhs.  Cyklefabr.  Hamlet^  Meinungsg.  12-14,  et  ved  Overtagelsen  af  „H. 
Bruuns  Cyklefabr."  i  1896  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  500,000  Kr.  (deraf 
300,000  Preferenceakt.),  c.  100  Arbejd.  —  Kbhs.  Hestesko fabr.,  Tagensvej 
19,  grl.  1882,  overgaaet  1901  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  200,000  Kr.; 
daglig  Produkt.  5  å  6000  Stkr.  maskinsmedede  Hestesko;  c.  35  Arbejd,  (se 
„De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  10.  H.).  —  Kbhs.  Kap  s  el  fabrikker.  Gasværksvej 
15,  grl.  1876  af  J.  E.  Wegmann,  1903  overgaaet  til  et  Aktieselsk.,  Aktie- 
kpt. 150,000  Kr.,  Landets  eneste  Fabrik  i  Metal  Flaske-Kapsler,  i  1904 
c.  11  Mill.  Stkr.;  c.  70  Arbejd,  og  Funktion,  (de  fleste  Kvinder).  — 
Kbhs.  Telefon- Aktieselskabs  elektr.  mekaniske  Værksted^  Nørreg.  23,  c.  30 
Arbejd,  (se  S.  365).  —  Nordiske  Kabel-  og  Traad fabrikker,  Ryesg.  105, 
grl.  1891,  overgaaet  1898  til  et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  1,250,000  Kr.,  ejer 
ogsaa  Fabrik  i  Middelfart  (se  111  S.  386);  Fabrik,  af  al  Slags  Metaltraad 
og  Produkter  af  Traad,  som  Søm,  elektriske  Ledninger,  Hegnsmateriale, 
Kæder,  Fjedre  osv.,  endvidere  Blyrør;  begge  Fabrikker  have  tiis.  c.  300 
Arbejd,  og  Funktion.  —  Det  store  nordiske  Telegrafselskabs  mekaniske 
Værksted,  se  S.  365,  c.  35  Arbejd.  —  Weilbach  &  Cohns  Fabrikker, 
Mariendalsvej   57,  grl.    1883,    overgaaet    1897    til  et  Aktieselsk.,    Aktiekpt. 


478  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

200,000  Kr.;  Maskinarmatur    samt  Haner  og  Ventiler  for  Dan:ip,  Vand  og 
Gas;   aarl.    Omsætn.   c.  200,000  Kr.,  c.  100  Arbejd,   og  Funktion. 

L.  Rasmussens  Metalstøbei'i^  Raadmandsg.  16,  eneste  Fabrik  i  Landet, 
der  udfører  større  Bronce-  og  Zinkstøbninger  (Statuer  osv.),  grl.  1853  af 
Lauritz  Gotfr.  Rasmussen  (f  1893),  c.   25  Arbejd. 

Berti'am  Larsens  Taarnurfahr.^  Vodrofsvej  4,  grl.  1847  i  Kjøge,  flyttet 
1880  til  Kbh. 

Cornelius  Knudsens  mekaniske  Værksted,  Frederiksborgg.  5,  mekaniske, 
optiske,  nautiske  og  elektriske  Arbejder,  grl.  1838;  aarl.  Omsætn.  c.  250,000 
Kr.,  35  Funktion,  (se  „De  d.  Byerhverv.,  Kbh.",  3.  H,).  —  Camillus  Ny- 
rops  Etablissement,  Kjøbmagerg.  43,  kirurg.  Instrumenter,  Operationsmateriale, 
Bandager,  grl.  1838;  aarl.  Omsætn.  c.  300,000  Kr.;  44  Arbejd,  og  Funk- 
tionærer. 

Hindshergs  Piano/or te/abr.,  Bredg.  34,  grl.  1853  af  L.  Wulff,  overtaget 
1878  af  Hindsberg;  aarl.  Produkt,  c.  250  Flygeler  og  Pianoer;  c.  60  Ar- 
bejd, og  Funktion.  —  Hornung  ^&  Møllers  Pianoforte/ abr.^  Bredg.  54,- 
grl.  182  7  af  C.  C.  Hornung  i  Skje'lskør,  flyttet  1834  til  Slagelse,  1842  til 
Kbh.  i  Peschiers  Gaard  (se  S.  351),  1871  flyttet  til  sin  nuv.  Plads  (se  S. 
145);  aarl.  Produkt.  450  a  500  Flygeler  og  Pianoer;  c.  120  Arbejd,  og 
Funktion.  —  Herm.  N.  Petersen  &  Søns  Piano/or te/abr.,  Bredg.  23,  grl. 
1849;  aarl.  Produkt,  c.  450  Flygeler  og  Pianoer,  aarl.  Omsætn.  c.  400,000 
Kr.,  c.  80  Arbejd.;  dens  nuv.  Ejendom,  „den  Castenskjoldske  Gaard", 
købtes    1897   (se   „De  d.  Byerhverv.  Kbh.",   9.  H.). 

Professor  fiirgensens  Elektricitets- Aktieselskab,  Mølleg.  26,  grl.  1852  som 
„Prof.  E.  Jungers  mek.  Etablissement",  overgaaet  1901  til  et  Aktieselsk., 
Aktiekpt.  225,000  Kr. ;  elektriske  Anlæg  og  Maskiner;  aarl.  Omsætn.  c, 
300,000  Kr.;  80  å  100  Arbejd,  og  Funktion.  —  Dansk  Aktieselskab  Sie- 
mens-Schuckert,  Skt.  Hansg.  3  (grl.  1887  af  L.  Lund),  stift.  1904,  Aktiekpt. 
450,000  Kr. ;  elektriske  Anlæg,  Fabrik,  af  Dynamoer,  Motorer  og  elektr. 
Apparater;   c.  30  Arbejd,  foruden  c.    100  i  Byen. 

IX.      Andre  Industrier  af  teknisk  og  kemisk  Art. 

Aktietændstikfabrikken  Glødefri,  Heimdalsg.  39,  stift.  1902  med  en 
Aktiekpt.  paa  150,000  Kr. ;  aarL  Produkt,  c.  30  Mill.  Æsker,  c.  60  Arbejd. 
og  Funktion.  —  De  forenede  danske  Tændstikfabrikker ,  Skt.  Nikolajvej  4 
og  Brigadevej  40,  grl.  1864,  et  ved  Sammenslutn,  af  „H.  E.  Gosch  &  Go. s. 
Tændstikfabrikker"  og  „Tændstikfabrikken  Godthaab"  (grl.  1855;  se  i  øvrigt 
II  S.  238)  i  1882  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  1,6  Mill.  Kr.,  c.  275  Arbejd, 
og  Funktion.;  Selskabet  har  ogsaa  Fabrik  i  Randers. 

Holmblad  &  Cos.  Eftflgrs.  Farve-  og  Sennepsfabr.,  Holmbladsg.  19, 
grl.  1819,  Fabrik,  af  Malervarer,  Fernisser,  Lakker  og  Sennep;  aarl.  Om- 
sætn. 3  å  400,000  Kr.,  c.  30  Arbejd,  og  Funktion.  —  Kbhs.  Farve fabr.  og 
Papirfarveri,  Baggesensg.  8,  Landets  eneste  Papirfarveri,  FremstiUing  af 
Malerfarver,  Tapet-  og  Buntpapir,  Glanspapir,  grl.  1865  ;  aarl.  Omsætn.  c. 
100,000  Kr.,  c.    15   Arbejd. 

Dansk  Af  vulkaniserings  Aktieselskab  (nu  overgaaet  til  Opfinderen  af  det 
Patent,  hvorefter  det  anlagdes,  og  hedder:  „Albert  Theilgaard,  forhen  Dansk 
Afvulkaniserings  Aktieselsk."),  Mariendalsvej  47,  stift.  1902,  Aktiekpt. 
400,000  Kr.,     Afvulkanisering   og    Affibrering    af  gammelt    Gummi,    forår- 


Metal-,  teknisk-,  og  kemisk  Industri.  47  9 

bejder  aarl.  5  a  600,000  Pd.,  c.  50  Arbejd,  og  Funktion.  —  De  for- 
enede Gummi-  og  Luf tringe fabrikker ^  Heimdalsg.  45,  et  1896  stift.  Aktie- 
selsk.,  Aktiekpt.  214,500  Kr. ;  Fabrik,  af  Bryggerslanger,  Pakninger,  alle 
tekn.  Gummivarer,  Cykle-  og  Automobilringe  etc. ;  aarl.  Salg  c.  450,000 
Kr. ;   50-60  Arbejd,  og  Funktion. 

Kbh.  Asfaltko?7ipagni,  Kongens  Enghave,  et  1900  stift.  Aktieselsk., 
Aktiekpt.   400,000  Kr.,  Asfaltmølle  og  Tagpapfabrik. 

Goldschmidt  &  Nordholms  Farverig  Ryesg.  19  og  21,  grl.  1800,  Farv- 
ning og  Appretur  af  vævede  Stoffer,  m.  m.  (for  Tekstilfabrikkernes  Gros- 
sister); c.  160  mandl.  og  kvindl.  Arbejd,  og  Funktion.  —  6*.  Schleisners 
Farverig  Jagtvej  203,  Garderobefarveri,  kemisk  Tøj  rensning  og  Tvistfarveri, 
grl.  1840;  aarl.  Omsætn.  2  å  300,000  Kr.,  80  Arbejd,  og  Funktion.  — 
H.  K.  Larsens  Skindfarveri,  Nørreg.  27,  grl.  1867  for  N.  F.  Larsens 
Handskemageri,  Farvning  af  Handskeskind  (eneste  Fabrik  i  Landet  af  den 
Art);  der  farves  aarl.  c.  100,000  Skind  (før  1897  c.  300,000),  Omsætn, 
32-33,000  Kr.,  c.  20  Arbejd,  (før  1897:  60);  Ejendommen,  der  købtes 
187  5,  var  før  Gæstgiveri  („Holland"). 

Soda  fabrikkerne,  Nansensg.  19,  grl.  1886  af  Tli.  Schmidt,  solgt  1889 
til  Firmaet  Sthyr  &  Kjær,  hvis  4  Sodafabrikker  i  1896  overgik  til  et  Ak- 
tieselsk., Aktiekpt.  nu  600,000  Kr. ;  Selskabet  ejer  Fabrikker,  foruden  i 
Kbh.,  i  Odense,  Aarhus  og  Aalborg;  hele  den  aarl.  Omsætn.  er  c.  26  Mill. 
Pd.  krystalliseret  Soda,  c.  500,000  Pd.  krystall.  Glaubersalt  samt  Borax 
og  Borsyre,  i  alt  til  en  Værdi  af  c.  700,000  Kr. ;  Fabrikken  i  Kbh.  be- 
skæftiger 30  Arbejd,  og  Funktion.  —  Øresunds  kemiske  Fabrikker,  Strand- 
boulevarden 22,  Fabrik  i  Soda  og  Kryolith,  grl.  1858,  overgaaet  1902  til 
et  Aktieselsk.,  Aktiekpt.   500,000  Kr.,  c.   80  Arbejd,  og  Funktion. 

Nordisk  Kulsyrefabr.,  GI.  Kjøgevej,  et  1896  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt. 
200,000  Kr.,  Fabrik,  af  flydende  Kulsyre  og  kunstig  Is;    18-20  Arbejd. 

Asps  Stearinly  s fabr.,  Blegdamsvej  104  og  Vodrofs  Tværg.  6,  grl.  185  7, 
Lys,  Sæber  (særlig  Toiletsæber),  Cyklelygter;  c.  50  Arbejd,  og  Funktion.  — 
De  forenede  Sæbefabrikker,  Lykkesholms  Allé  12,  et  ved  Sammenslutn.  af 
Fabrikkerne  „Carl",  „Victoria",  og  „Ølund  Mølles  Fabrikker"  i  1896  stift. 
Aktieselsk.  (senere  er  der  erhvervet  3  andre  Fabrikker),  Aktiekpt.  107,000  Kr. ; 
aarl.  Omsætn.  c.  250,000  Kr.,  57  Arbejd,  og  Funktion.  —  Jak.  Holm  & 
Sønners  Fabrikker,  Strandg.  1,  Amagerbrog.  131  og  Strandlodsvej,  grl. 
1794,  Oliemølle,  Sæbe-  og  Limfabr.,  Ferniskogeri,  Sejlgarns-  og  Tovfabr. 
(Hamp-,  Staal-  og  Jærntov);  c.  250  Arbejd,  og  Funktion,  (se  II  S.  238).  — 
L.  P.  Holmblads  Fabrikker,  Prinsesseg.  1.,  Amagerbro  og  Holmbladsg.  19, 
grl.  17  7  7,  Oliemølle,  Stearinlys-,  Lak-  og  Limfarvefabr.,  Raps-  og  Hørfrø- 
kager; aarl.  Omsætn.  c.  1  Mill.  Kr.,  85  Arbejd,  og  Funktion,  (se  II  S. 
238).  —  P.  C.  Olsens  Oliemølle  og  Sæbefabr.,  Torveg.  51,  grl.  1847; 
72  Arbejd,  og  Funktion.  —  Odense  Oliemølle  og  Carl  Petersens  Fabrikker 
have  Fabrik  Lyngbyvej  11-13,  c.  50  Arbejd.,  et  1896  stift.  Aktieselsk. 
(Aktiekpt.  700,000  Kr.),  der  har  Hovedsæde  i  Odense  (se  C.  Nyrop,  Om 
danske  Sæbesyderier  og  Oliemøller,  ved  Odense  Sæbesyderis  I50aarige 
Jubil.    17  53-1902,  Odense   1903). 

Alfred  Benzons  kemiske  Fabrik,  Søndre  Boulevard,  grl.  1863,  Fabrik, 
af  farmaceutiske,  kemiske  og  tekniske  Artikler,  c.  200  Arbeid.  og  Funk- 
tion. —  L.  C.  Glad  &  Co.  kemiske  Fabrik,  Raadmandsg.  23,  grl.  1880, 
kemiske  og  tekniske  Artikler  samt  Destillation  af  mineralsk  Maskinolie;  c. 
70  Arbejd,   og  Funktion. 


480  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

Hellesens  Enke  &  Ludvigsens  Fabrik,  Aldersrosg.,  grl.  1887,  Fabrik, 
af  galvaniske  Telefon-  og  Telegraf-Elementer,  med  Filial  i  Berlin,  Wien  og- 
London;  sidste  Aar  produceredes  i  Kbh.  hen  imod  500,000  Stkr.;  c.  100 
Arbejd,  og  Funktion.  Bygningen  hørte  tidligere  til  Bryggeriet  Aldersro  (se 
S.  464);  Kælderhvælvingerne  benyttes  som  Maskinhal  og  Lager. 

Det  danske  Petroleums- Aktieselskab,  Refshaleøen,  stift.  1889,  Aktiekpt. 
nu  2,8  Mill.  Kr.,  Aftapning  af  Petroleum  (c.  65,000  Flasker  pr.  Dag);  c. 
130  Arbejd,   (se   „De  d.  Byerhverv,  Kbh.",  4.  H.). 


X.     Papirindustri. 

De  forenede  Papirfabrikker,  et  1889  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  4,37  5,000 
Kr.,  ejer  i  Kbh.  Nørrebro  Papirfabrik,  Aaboulevard  74-76,  der  beskæf- 
tiger 62  Arbejd.,  hvoraf  28  kvindelige.  Selskabet  ejer  desuden  Fabrikkerne 
Ørholm,  Maglemølle  ved  Næstved,  Dalum  ved  Odense,  Silkeborg  og  Haralds- 
kjær  ved  Vejle  samt  Træsliberierne  ved  Haraldskjær  og  Vingsted  (se  disse; 
Strandmøllen,  der  er  nævnt  II  S.  273,  er  nedlagt  1898).  —  Frederiksberg 
Papir fabr.,  se  under  næste  Afsnit.  —  Kbhs.  Papfabr.,  Heimdalsg.  14, 
grl.  1890,  graa  og  brun  Pap,  Kunstlæderpap;  aarl.  Omsætn.  c.  500,000' 
Kr.,   c.   20  Arbejd. 

L.  Fraenckels  Tapet-  og  Farve fabr.,  Klerkeg.  19,  grl.  1826;  aarl.  Om- 
sætn.  c.   300,000  Kr.,  c.   50  Arbejd,   og  Funktion. 

P.  Bjørnbaks  Konvolut/ abr.,  Nørreg.  31-33,  et  1894  stift.  Aktieselsk.,, 
Aktiekpt.  300,000  Kr.,  c.  40  Arbejd.  —  Dansk  Papir v ar efabr..  Nyhavn 
31,  et  1904  stift.  Aktieselsk.,  Aktiekpt.  2  50,000  Kr.,  tilhge  litografisk 
Etablissement,  Bogtrykkeri  og  Bogbinderi;  aarl.  Produkt,  c.  105  Mill.  Poser; 
125  Arbejd,  og  Funktion.  —  H.  P.  Henriksens  Æskefabr.,  Overg.  o» 
Vandet  34,  grl.  1897;  aarl.  Produkt,  c.  2  Mill.  Æsker,  c.  40  Arbejd.  -« 
Schouw  &  Cos.  Papæske-  og  Papirpose fabr.,  Nordvestvej  14,  grl.  1878^ 
tillige  Bog-  og  Stentrykkeri  samt  Papirforretning;  aarl.  Produkt,  c.  100- 
Mill.   Æsker,  Omsætn.   c.    V2  ^ill-  Kr. 


XL     Industri  i  litterær  og  kunstnerisk  Retning. 

Immanuel  Petersens  Bogbinderi,  Silkegade  13,  grl.  1844  af  D.  L. 
Clement;  c.  40  Arbejd.  —  Petersen  &  Petersens  Bogbinderi,  St.  Kongensg. 
40,  grl.  1884,  fik  sit  nuv.  Navn  1894,  tillige  Æske-  og  Skiltefabrik;  50 
å  100  Arbejd,  og  Funktion.  —  Kbhs.  Album  fabrik  (F.  Lucas),  Kjøbmagerg. 
44,  grl.  1893  (det  første  i  Landet),  Fabrik,  af  Albums,  Skrivemapper  m.  m. ; 
Produkt,  c.  150  Albums  dagl.  foruden  Brevkortalbums  m.  m. ;   20-35  Arbejd. 

W.  Simmelkjærs  Skriftstøberi,  Kjøbmagerg.  50,  grl.  1873,  tillige  Frem- 
stilling af  Clichéer  og  Træsnit;  23  Arbejd,  (eneste  større  Bedrift  i  Landet 
af  denne  Art). 

Axel  E.  Aamodts  Stentrykkeri,  Kongens  Nytorv  18,  c.  35  Arbejd.  — 
Carl  Allers  Etablissement,  Blaagaardsg.  32  og  Valbygaard,  grl.  1871,  Bog- 
trykkeri og  Bladforlag;  aarl.  Omsætn.  c.  700,000  Kr.,  140  Arbejd,  og 
Funktion.  —  Bianco  Lunos  Bogtrykkeri,  Niels  Hemmingsens  Gade  8,  grl. 
1831  af  Chr.  P.  Bianco  Luno  (t  1852);  c.  50  Arbejd,  og  Funktion.  —  / 
Cohens  Bogtrykkerier,  Tordenskjoldsg.  16,   grl.   c.  .185  5,  overgaaet  1896  til 


Kemisk-,  teknisk-,  Papir-,  literær  og  Kunstindustri.  481 

et  Aktieselsk.  ved  Sammenslutn.  med  G.  A.  Bachs  Bogtrykkeri,  Aktiekpt. 
200,000  Kr. ;  tillige  Bogbinderi  og  Clichéfabr. ;  c.  60  Arbejd.  —  C.  Fers- 
lew  &  Cos.  Bogtrykkeri,  Ved  Stranden  18  (se  S.  372),  Centr altrykkeriet, 
Overg.  n.  Vandet  \1 ,  og  Frederilisberg  Papir  fabrik  \  Forretningerne  ere  grl. 
1857  (Bogtrykkeriet  oprettedes  1863,  Papirfabrikken  1880)  af  J.  C.  Ferslew 
og  befatte  sig  med  Udgivelsen  af  Aviser,  Tidsskrifter,  Bogtryk,  Litografi,  Kemi- 
grafi.  Bogbinderi,  Skriftstøberi,  Stereotypi  o.  1.  samt  Fabrik,  af  Papir  og 
Cellulose,  Salg  af  Papir  og  Konvolutter  m.  m.;  den  aarl.  Produkt,  udgør  12 
å  13  iMill.Pd.,  Trykkerierne  forbruge  aarl.  3,025,000 Pd.,  Kulforbruget  er  I2V4 
Mill.  Pd.,  og  der  anvendes  c.  800  Hestes  Kraft  til  Maskinerne;  aarl.  Omsætn. 
c.  5^/2  Mill.  Kr.,  c.  640  Arb.  og  Funktion.  —  Græbes  Bogtrykkeri,  Vesterg. 
10,  grl.  1809  af  Chrf.  Græbe,  c.  50  Arbejd.  —  Gyldendalske  Boghandel, 
Nordiske  Forlag,  Klareboderne ;  i  Forb.  med  Forlaget  drives  Reproduktions- 
anstalt, Bogbinderi  og  Bogtrykkeri.  Den  Gyldendalske  Boghandel  er  grl. 
17  70*)  af  Søren  Gyldendal  (f  1802),  senere  fortsat  af  Svigersønnen  Jakob 
Deichmann  (f  1853)  og  fra  1846  af  Fr.  Hegel  (f  1887);  1896  optoges  i 
Forlaget  det  i  1819  af  C.  A.  Reitzel  grundlagte  Forlag.  Aktieselskabet 
„Det  nordiske  Forlag"  blev  stift.  1895  ved  Sammenslutn.  af  Ernst  Bojesens 
Forlag  og  P.  G.  Philipsens  Forlag  (samt  Kgl.  Hof  Musikhandel,  som  dog 
atter  udskiltes  1902).  I  1903  dannedes  det  nuv.  Aktieselsk.  (Aktiekpt. 
2,4  Mill.  Kr.)  ved  Sammenslutn.  af  Gyldendalske  Boghandel  og  „Det  nor- 
diske Forlag".  Selskabets  aarl.  Omsætn.  er  c.  2  Mill.  Kr.,  og  det  beskæf- 
tiger c.  200  Arbejd,  og  Funktion.  Ejendommen  i  Klareboderne  købtes  af 
Gyldendal  i  1787.  - —  Det  Hoffefisbergske  Etablissement,  Kjøbmagerg.  44 
(Vajsenhusets  tidligere  Gaard),  Bog-  og  Stentrykkeri,  grl.  1874,  c.  40 
Arbejd.  —  Max  Kleinsorgs  Kunsttrykkeri,  Forhaabningsholms  Allé  23, 
grl.  1898,  Fremstilling  af  Fotogravurer  (den  eneste  Anstalt  her  i  Landet, 
der  kan  fremstille  større  Fotograv.),  Trykning  af  Raderinger,  Kobberstik  og 
Fotogravurer;  aarl.  Omsætn.  c.  50,000  Kr.,  12  Arbejd.  —  Nielsen  & 
Lydiches  Bogtrykkeri,  Industribygningen,  grl.  187  5,  c.  100  Arbejd.  —  O. 
C.  Olsens  &  Cos.  Bogtrykkeri,  Linnésg.  22,  grl.  1867,  Bog-,  Accidens- 
og  Avistryk,  c.  100  Arbejd.;  Bygningen  er  opf.  1885  (Arkit. :  E.  Schiødte).  — 
P.  Petersens  Bog-  og  Stentrykkeri,  Frederiksborgg.  1,  grl.  1878,  tillige  Bog- 
binderi og  Bladforlag;  Haandværksafdelingens  aarl.  Omsætning  er  c.  180,000 
Kr.,  den  har  70-80  Arbejd.  — J.  H.  Schultz'  Bogtrykkeri,  Niels  Juelsg.  12  og 
Rigsdagen,  grl.  1783  af  J.  F.  Schultz  (f  1817),  Bogtryk  og  Statsarbejde, 
c.  400  Arbejd,  og  Funktion.  —  H.  H.  Thieles  Bogtrykkeri,  Walkendorfsg.  7, 
grl.  1770  af  J.  R.  Thiele  (f  1815),  Bog-  og  Kobbertryk,  især  Statsarbejde 
som  Frimærker,  Brevkort,  Stempelmærker  osv.,  tillige  galvanoplastisk  Grave- 
ring m.  m. ;  c.  150  Arbejd,  og  Funktion,  (se  „Det  Thieleske  Bogtr.  17  70- 
1895"). 


*)  Kun  to  Forlag  i  Landet  ere  ældre,  nemlig  Det  Sckudotkeske  Forlag  (det  ældste  i  hele  Norden) 
i  Kbh.,  grl.  1728  af  F.  Chr.  Momme,  overtaget  1794  af  J.  H.  Schubothe,  og  Miloske  Boghandel  j 
Odense,  grl.  1748  af  J.  F.  Milo. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.  I,  2.  31 


482  Befolkninfy.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


Handels-  og  Sefartsforhold. 

Allerede  tidligt  blev  der  tilstaaet  Kjøbenhavn  som  Landets  Hovedstad 
betydelige  Privilegier;  dels  herved,  dels  ved  Byens  heldige  Beliggenhed  med 
dens  udmærkede  Havn  og  med  den  forholdsvis  betydelige  Folkemængde 
skabtes  efterhaanden  Byens  dominerende  Indflydelse  paa  Landets  Omsætning, 
som  den  har  bibeholdt  ogsaa  nu,  efter  at  de  tidligere  meddelte  Privilegier 
og  Begunstigelser  ere  bortfaldne.  Som  Eksempler  paa  Privilegierne  i  ældre 
Tider  skal  navnlig  peges  paa  dem,  der  bleve  Byen  til  Del  efter  Forsvaret  i 
Svenskekrigen  under  Karl  Gustavs  Belejring.  Byen  blev  da  ogsaa  efter- 
haanden Hjemsted  for  de  større  industrielle  Etablissementer  og  navnlig  for 
Handelskompagnierne.  I  Løbet  af  18.  Aarh.  tilstodes  der  dernæst  Byen 
udelukkende  Oplagsret  for  de  „fire  Species"  (Vin,  Brændevin,  Salt  og 
Tobak),  senere  udvidet  til  grove  Varer  og  flere  andre  Ting.  Endvidere 
udvidedes  Kreditoplagsretten,  der  indrømmedes  Ret  til  at  faa  Tolden  tilbage- 
betalt ved  Genudførsel  til  Provinserne  for  flere  Varer  osv.  Det  lykkedes  da 
ogsaa  efterhaanden  at  faa  knyttet  den  langt  overvejende  Del  af  Landets 
Omsætning  til  Hovedstaden  (i  1760'erne  faldt  ^/g  Del  af  den  samlede  Told- 
indtægt paa  Kbh.),  og  Handelskompagniernes  Virksomhed  førte  til  en  be- 
tydelig Transitomsætning.  Ogsaa  med  Provinsbyerne  var  Omsætningen  sær- 
deles livlig ;  de  forsynede  Byen  med  almindehge  Forbrugsgenstande  og 
hentede  paa  den  anden  Side,  hvad  de  skulde  bruge  af  Industrivarer  og 
fremmede  Varer,  her.  Da  saa  Toldloven  af  179  7  brød  med  de  gamle 
merkantilistiske  Principper  og  ligestillede  Provinsbyerne  med  Kbh.  told- 
mæssig set,  kunde  man  have  ventet  en  Forandring  i  Forholdene.  Det 
skete  dog  ikke,  Handelen  gik  sin  tilvante  Gang  (Byen  var  ogsaa  Sædet 
for  Pengeinstitutterne),  og  faktisk  beholdt  Byen  derhos  visse  Forrettigheder, 
især  i  Kolonialhandelen.  Det  var  navnlig  i  den  „glimrende  Handelsperiode" 
(jfr.  l,^  S.  102  ff.),  hvor  Danmark  som  neutral  Stat  drog  Fordel  af  de 
andre  Landes  Krigsforhold,  at  Kjøbenhavn  blev  Centrum  for  Østersøhan- 
delen, og  store  Rigdomme  samledes  i  Byen.  Ifølge  en  af  Peschier  foretagen 
Opgørelse  skulde  Indførselen  beløbe  sig  til  16, g  Mill.  R.  C.  (d.  v.  s.  5  Gange 
saa  meget  som  40  Aar  tidligere)  og  Udførselen  til  8,9  Mill.  R.  C.  i  1804. 
Efter  at  Krigen  1807-14  ganske  havde  ødelagt  Kbhs.  glimrende  Magt- 
stilling, stagnerede  Omsætningen ;  baade  den  udenrigske  og  den  indenrigske 
Handel  svandt  hen  og  gik  over  paa  andre  Hænder,  navnlig  Hansestædernes 
og  her  indenfor  atter  først  og  fremmest  paa  Hamburgs.  Hertil  bidrog 
ogsaa  noget,  at  Øresundstolden  stillede  Kbh.  ugunstigt  i  Konkurrencen  (for- 
skellige Lempelser  indførtes  dog  allerede  i  1840'erne,  og  i  1857  hævedes 
den  som  bekendt  helt).  Fra  1840'erne  daterer  sig  imidlertid  et  nyt  Op- 
sving i  Kbhs.  Handel,  og  Omsætningen  har  derefter  været  i  stadig  Op- 
gang i  den  sidste  Halvdel  af  19.  Aarh.,  hvilket  gælder  saavel  den  inden- 
landske som  den  udenlandske  Handel,  og  vel  at  mærke  saaledes  at  forstaa, 
at  Kbh.  ikke  alene  har  taget  Del  i  det  Opsving,  der  er  kommet  Landet 
som  Helhed  lil  gode,  men  saaledes  at  Byen  har  taget  en  stedse  større 
Andel  af  Landets  samlede  Omsætning  paa  sig.  Hertil  har  medvirket  Han- 
delens  Frigivelse  ved  Næringsloven  af  185  7,  de  mange  nye  Jærnbanelinier, 


Handel  og  Søfart. 


483 


de  regelmæssige  Dampskibslinier  paa  Ind-  og  Udland  m.  v.  I  denne  Sam- 
menhæng maa  ogsaa  nævnes  den  i  Henhold  til  L.  ^^3  ^^^l  anlagte  Frihavn. 
Til  Oplysning  om  Vareomsætningens  Størrelse  mellem  Kbh.  og  Udlandet, 
set  i  Forhold  til  hele  Landets  Omsætning,  hidsættes  nedenstaaende  Tabel 
for  Aaret   1903,  hvor  Tallene  betyde  Mill.  Pd. : 


Samlet  Indførsel 

Udførsel 

af 

Udførsel  af  frem- 

(til Forbrug -f  Transit) 

indenlandske  Varer 

mede  Varer  (Transit) 

c 

c 

-o 

c 

c 

c 

C 
-G 

Til  Kbh. 
ed  Frihavr 

C 

Fra  Kbh. 
ed  Frihavn 

> 

fe 

c 

oS 

Fra  Kbh. 
ed  Frihavr 

> 

'C 
oJ 

P 

e 

H 

fc. 

S 

^ 

Ci. 

£ 

tu 

Grove  Varer*) 

6675 

2994 

809 

519 

29 

11 

465 

313 

76 

Kornvarer,  Foderstof- 

fer,  Markfrø    m.  v. 

2189 

797 

526 

138 

41 

5 

151 

132 

95 

Andre  Varer 

1646 

1151 

383 

736 

248 

41 

426 

399 

148 

I  all.... 

10,510 

4942 

1718 

1393 

318 

57 

1042 

844 

319 

*)  Kul,  uforarbejdet  eller  groft  bearbejdet  Tommer  og  Træ,  Teglværksfrembringelser,  Sten-  og 
Jordarter  samt  Mineraller,  Gedningsstoffer. 


Vægten  af  den  samlede  Omsætning  mellem  Kbh.  og  Udlandet  udgjorde 
altsaa  i  1903:  6104  Mill.  Pd.,  d.  v.  s.  hen  imod  Halvdelen  af  Omsætnings- 
vægten  for  hele  Landet,  som  var  12,945  Mill.  Pd.  Af  de  6104  Mill.  Pd.  faldt 
4942  Mill.  Pd.  paa  Indførsel  til  Forbrug  i  Danmark  eller  til  Genudførsel, 
318  Mill.  Pd.  paa  Udførsel  af  indenlandske  og  844  Mill.  Pd.  paa  Genud- 
førsel af  fremmede  Varer.  Da  de  fra  Kbh.  genudførte  fremmede  Varer 
som  Regel  ogsaa  passere  Kbh.  for  Indgaaende  og  derfor  maa  være  indbe- 
fattede i  den  samlede  Indførselsvægt,  vil  den  hele  Transitomsætning  udgøre 
henved  1700  Mill.  Pd.,  d.  v.  s.  c.  28  pCt.  af  Totalvægten  af  hele  Kbhs. 
Omsætning.  Af  Indførselen  til  Forbrug  her  i  Landet  (samlet  Indførsel  ^- 
Transit)  faldt  c.  43  pCt.  paa  Kbh.;  af  Vægten  for  Gruppen  „Grove  Varer" 
samt  „Korn  og  Foderstoffer"  var  det  omtr.  to  Femtedele  (41  pCt.)  og  af 
Vægten  for  „Andre  Varer",  den  mest  værdifulde  Del  af  Importen,  hen  imod 
to  Tredjedele  (62  pCt.).  Af  den  samlede  Udførselsvægt  for  indenlandske 
Varer  gaar  kun  mellem  en  Femtedel  og  en  Fjerdedel  over  Kbh.,  navnlig 
fordi  de  udførte  grovere  Varer  (især  fra  Sten-  og  Lerindustrien)  paa  en 
ringe  Del  nær  sendes  direkte  fra  nærmeste  Afskibningsplads  til  Udlandet; 
en  stor  Del  af  Landbrugseksporten  gaar  ogsaa  over  Esbjærg  (omtr.  ^/g  af 
hele  Flæskeeksporten  og  over  Vs  ^f  Smør-  og  Ægudførselen).  Af  de  over 
Danmark  transiterende  Varer  gaa  mere  end  de  fire  Femtedele  via  Kbh.  — 
Vægten  af  den  Del  af  Kbhs.  udenlandske  Omsætning,  der  foregaar  over 
Frihavnen,  udgjorde  i  1903  2094  Mill.  Pd.  eller  c.  en  Tredjedel  af  hele 
Byens  udenlandske  Omsætning.  Grove  Varer  (navnlig  Kul)  samt  Kornvarer, 
Foderstoffer   o.  1.  udgør  en  væsentlig  Del  af  Frihavnens  Omsætning  saavel 

31* 


484 


Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


af  de  Varer,  der  indgaa  til  Forbrug  i  Landet,  som  af  de  Varer,  der  transi- 
tere til  Udlandet;  dog  har  disse  Varers  Andel  i  den  samlede  Omsætning 
i  de  sidste  Aar  været  i  Aftagen.  Udførsel  af  indenlandske  Varer  gaar  i 
forholdsvis  ringe  Grad  over  Frihavnen  (i  1903,  som  Tabellen  viser,  5  7 
Mill.  Pd.). 

Til  Oplysning  om  Værdien  af  Kbhs.  Omsætning,  set  i  Forhold  til  hele 
Landets,  hidsættes  nedenstaaende  Tabel,  hvor  tillige  de  indkomne  Toldbeløb 
ere  medtagne;  Tallene  betyde  Mill.  Kr. 


Indførsel-^ 

Udførsel  af 

Ind-  og 

Total- 

Indkomne 

udgaaende 

indenlandske 

udgaaende 

omsæt- 

Told- 

Transit 

Varer 

Transit 

ning^) 

beløb**) 

,QP-qJHele  Landet 

^^^^\   heraf  Kbh 

441,1 

352,2 

142,1 

1077,5 

34,8 

257,6 

107,8 

133,8 

633,0 

23,6 

,  Q^.-)  I  Hele  Landet 

^^^"^  heraf  Kbh 

434,1 

318,3 

128,6 

1009,6 

32,7 

260,0 

91,2 

118,3 

587,8 

22,0 

,QP,P,fHele  Landet 

^^^^\  heraf  Kbh 

415,1 

280,8 

111,7 

919,3 

30,8 

251,6 

88,4 

100,8 

541,6 

21,0 

*)  d.  V.  s.  den  samlede  Indførsel  til  Forbrug  og  Transit  samt  Udferselen  saavel  af  indenlandske 

som  af  fremmede  Varer. 
**)  Toldbelebet  1903  angiver  Beløbet  i  Finansaaret  190^/04  o.  s.  fr. 


Det  ses  heraf,  at  paa  Kbhs.  Omsætning  falder  hen  imod  ^j^  af  Værdien 
for  de  indførte  Varer,  der  forblive  her  i  Landet,  c.  '^J^q  af  Værdien  for  de 
indenlandske  Varer,  der  eksporteres  til  Udlandet,  og  94  pCt.  af  Værdien 
for  fremmede  Varer,  der  transitere  Danmark.  Af  Værdien  af  den  samlede 
Ind-  og  Udførsel  her  til  Landet,  effektiv  Handel  saavel  som  Transit,  falder 
hen  imod  ^/^  (58  å  59  pCt.)  paa  Kbh.  At  en  større  Andel  af  Værdien  af 
Landets  Omsætning  end  af  Vægten  falder  paa  Kbh.,  hænger  sammen  med, 
at  Omsætnmgen  over  Kbh.  bestaar  af  mere  værdifulde  Varer.  I  samme 
Retning  pege  for  øvrigt  Toldbeløbene;  c.  68  pCt.  af  de  fra  hele  Landet 
indkomne  Toldbeløb  opkrævedes  i  Kbh. 

I  de  i  Tabellen  anførte  Aar  har  Kbhs.  Andel  i  Totalomsætningen  om- 
trent været  uforandret ;  men  denne  forholdsvise  Ligevægt  mellem  Kbh.  og 
det  øvrige  Land  har  været  underkastet  mere  eller  mindre  betydelige  For- 
skydninger, naar  man  betragter  de  enkelte  Sider  af  Omsætningen.  Saaledes 
udgjorde  Indførselen  over  Kbh.  i  1903:  58,4  pCt.,  i  1902:  59,9  pCt.  og 
i  1900:  60,g  pCt.  af  Landets  samlede  Indførselsværdi ;  Nedgangen  skyldes 
navnlig  en  mindre  Indførsel  af  Korn  og  Foderstoffer,  hvilke  Varer  i  sti- 
gende Grad  føres  direkte  til  Provinsen  fra  Udlandet;  det  samme  gælder 
Gruppen  „Grove  Varer".  Ogsaa  Udførselen  af  Landbrugsprodukter  har 
været  relativt  i  Nedgang,  idet  en  forholdsvis  stor  Del  af  Stigningen  falder 
paa  Provinshavnene,  navnlig  Esbjærg.  Transitvarerne  gaa  derimod  i  stedse 
stigende  Omfang  over  Kbh. 

Endelig  skal  anføres  efterfølgende  Tabel  (S.  485),  der  angiver  Værdien 
af  Kbhs.  samlede  Ind-  og  Udførsel,  opgjort  for  Vareomsætningens  Hoved- 
grupper i    1903;  Beløbene  ere  opførte  i  Mill.  Kr. 


Handel  os  Søfart. 


485 


Samlet 
Indførsel 


Udførsel 


Af  inden- 
landske 
Varer 


Af  frem- 
mede 
Varer 


Til- 
sammen 


Levende  Dyr  

Madvarer  af  Dyr  : 

Flæsk,  Kød  o.  1.,  Fedt  m.  v 

Smør,  Æg,  Ost,  Mælk  og  Margarine. 
Andre  Madvarer •.  .  . 

Kornvarer;  forskellige  Have-  og  Mark- 
vækster; 

Uformalet  Korn 

Gryn  og  Mel  af  Korn 

Fabrikater  af  Korn 

Forsk.  Have-  og  Markvækster  .  .  .  . 

Foderstoffer  og  Frøstoffer 

Kolonialvarer  og  Frugter 

Drikkevarer,  Spiritus 

Spindestoffer 

Garn  og  Traad,  Rebslagerarbejde.  .  .  . 

Manufakturvarer  af  Spindesloffer: 

af  Silke 

af  Uld 

af  vegetab.  Stoffer. 

Klædningsstykker 

Forskellige  andre  Varer 


Haar,  Fjer,  Skind,  Ben,  Horn  o.  1.,  raa 
eller  i  Halvfabr.  samt  Gødnings- 
stoffer   

Fabrik,  af  Haar,  Skind,  Ben  osv 

Talg,  Olie,  Tjære,  Gummier  o.  1 

Fabrik,  af  Talg,  Olie,  Gummier  •,.... 

Trævarer,  uforarb.  og  forarbejd. 

Farvestoffer,  Farver  o.  1 

Forsk,  andre  Plantestoffer 

Papir  og  Arb.  af  Papir 

Andre  Fabrik,  af  Plantestoffer 


Mineraller: 

Raa  og  groft  bearb. 
Fabrikater 


Metaller,  raa  og  forarb 

Skibe 

Vogne,  Cykler 

Forsk,  andre  Varer  .  .  . , 


1,97 


19,84 

46,14 

6,C4 


1^0,92 
6,22 
0,77 
1,62 

19.60 
33,34 

6,54 
18,75 

9,57 


4,00 

17,81 

15,89 

2,73 

1,42 


13,68 
5,81 

13,77 
7,60 

10,99 
2,28 
3,21 
3,59 
C»,96 


20,54 
5,53 

37,56 

10,33 

4,19 

12,57 


1,05 


12,97 

65,04 

0,67 


1,22 
1,05 
0,12 
0,58 

0,66 
0,56 
0,78 
2,02 
0,06 


0,06 
0,16 
0,07 


7.06 

0,11 

1,61 

0,0 

0,36 
0,14 
0,10 
0,37 
0,05 


0,20 
0,51 

2,81 
5,15 
0,15 

2,04 


o. 


10,72 

33,15 

3,08 


3,76 
1,30 
0,37 
0,12 

5,62 
9,82 
2.51 
14,76 
1,01 


0,44 
1,94 

1,90 
1,35 
0,31 


7,28 
0,37 

8,00 

3,84 
1,06 

0,61 
1,04 

0,51 

0,15 


3,18 
0,44 

11,87 

'> 

0,47 

9,« 


08 


23,69 

98,19 

3,75 


4,98 
2,35 
0,49 
0,70 

6,28 

10,38 

3,29 

16,78 
1,07 


0,44 

2,00 

2,06 
1,42 
0,31 


14,34 
0,48 
9,61 
3,92 
1,42 
0,75 
1,14 
0,88 
0,20 


3,38 
0,95 

14,68 
5,15 
0,62 
4,82 


I  alt 


391 


,:i8 


107, 


81 


133,7; 


241,60 


Kbhs.  Handels  flaade  talte  ved  Begyndelsen  af  19.  Aarh.  327  Skibe 
paa  20  Tons  og  derover  med  52,000  Reg.  Tons.  Krigen  1807-14  med- 
førte selvfølgelig  en  betydelig  Nedgang,  og  under  de  derefter  følgende  stag- 
nerende Handelsforhold  (jfr.  ovenfor)  fandt  der  kun  ringe  Opgang  Sted;   først 


486 


Befolkning,     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


i  1872  havde  Kbh.  en  lige  saa  stor  Tonnage  som  ved  Aarh'.  Begyn- 
delse; herved  maa  dog  haves  i  Erindring,  at  Dampskibene  bevirke,  at  den 
samme  Tonnage  effektivt  havde  en  betydelig  større  Transportevne  i  1872  end 
i  1800.  —  Til  Belysning  af  den  kbhvnske.  Handelsflaades  Udvikling  hid- 
sættes nedenstaaende  Oversigt,  der  angiver  Antal  og  Tonnage  (British  Rule) 
for  Skibe  over  4  Tons  ved  de  paagældende  Aars  Udgang  (undt.  1870, 
hvor  det  er  ^Vs)- 


Sejlskibe 


Antal 


Reg. 
Tonna.ge 


Dampskibe 


Antal 


Reg. 
Tonnage 


Tilsammen 


Antal 


Reg. 
Tonnage 


1870, 
1880, 
1890 
1895, 
1900, 
1903, 
1904 


334 

298 
301 
272 
279 
278 
289 


42,293 
35,151 
17,082 
18,131 
17,020 
13,131 
12,695 


48 
129 
175 
219 
284 
297 
319 


7478 
39,772 
79,443 
115,875 
209,274 
248,536 
265,392 


382 
427 
476 
491 
563 
575 
608 


49,771 
74,923 
96,525 
134,006 
226,294 
261,667 
278,087 


Den  samlede  Tonnage  voksede  altsaa  fra  1870  til  1904  fra  49,771  til 
278,087  R.  T.,  d.  v.  s.  til  over  det  femdobbelte,  og  hertil  kommer  yderligere, 
at  Tilvæksten  udelukkende  faldt  paa  Dampflaaden,  som  tiltog  fra  7478  til 
265,392,  medens  Sejlflaaden  aftog  fra  42,293  til  12,695  R.  T.,  og  af 
disse  c.  13,000  R.  T.  hørte  endda  godt  en  Fjerdedel  til  Pramme  og  Læg- 
tere, der  snarere  gøre  Tjeneste  i  Damp-  end  i  vSejlfart.  ■ —  Af  Landets 
samlede  Tonnage  faldt  61,^  pCt.  paa  Hovedstaden;  dette  skyldes  fornem- 
melig Dampflaaden,  hvoraf  henved  84  pCt.  hørte  hjemme  i  Kbh.,  medens 
kun  godt  9  pCt.  at  Sejlflaaden  var  indregistreret  her.  De  kbhvnske.  Damp- 
skibe ere  gennemsnithg  langt  større  end  Provinsernes  (832  mod  518  R.  T.), 
for  Sejlskibenes  Vedk.  er  den  gennemsnithge  Tonnage  derimod  omtrent  lige 
stor  i  og  uden  for  Kbh.  Af  Landets  meget  store  Skibe  paa  over  1000 
R.  T.  (11  Sejl-  og  110  Dampskibe)  hørte  de  2  Sejlskibe  og  107  Damp- 
skibe hjemme  i  Kbh..  Af  Hovedstadens  Dampflaade  ejede  „Det  Forenede 
Dampskibs-Selskab"  72  Skibe  med  73,833  R.  T.  og  15,715  nominelle 
Hestes  Kraft  (jfr.  S.  365). 

Med  Hensyn  til  Kbhs.  søværts  Omsætning  henvises  til  Tabellen  S.  487  ; 
Oplysningerne  omfatte  Kbh.  inkl.  Frihavnen,  Tuborg,  Kastrup  og  Dragør, 
og  angaa  den  almindelige  Fart  i  1904  (ikke  Havarister  og  Forbisejlere); 
til  Sammenligning  er  desuden  anført  Totaltallene  for  hele  Landet. 

Skibsfarten  paa  Kbh.  har  i  det  hele  og  store  været  i  stadig  og  stærk 
stigende  Fremgang  i  den  nyere  Tid  (siden  1880  er  den  ind-  og  udgaaende 
Bestuvning  saaledes  omtrent  bleven  fordoblet);  imidlertid  fandt  der  en  lille 
Nedgang  Sted  i  den  samlede  Bestuvning  fra  1903  til  1904,  hvilket  væsenthg 
skyldes  Nedgang  i  den  fra  Udlandet  indgaaende  Trafik  og  staar  i  Forbin- 
delse med  den  ovenfor  omtalte  Forskydning  fra  Kbh.  til  Provinshavne, 
navnlig  af  Korn-  og  Foderstofimporten.  —  Den  samlede  Bestuvning  ud- 
gjorde,   som    det    ses    af  Tabellen,    i    1904:   2,555,000  R.  T.;  heraf  blev 


Handel  og  Søfart. 


487 


Indgaaede  Skibe 

Udgaaede  Skibe 

Antal 

Drægtig- 
hed 

R.  T. 

Bestuv- 
ning 

R.  T. 

Antal 

Drægtig- 
hed 

R.  T. 

Bestuv- 
ning 

R.  T. 

Udenrigsk  Fart: 

Dampskibe*) 

Sejlskibe 

7888 
4598 

3,118,000 
190,000 

1,369,000 
177,000 

8116 
4554 

3,223,000 
201,000 

490,000 
38,000 

■r     .    fKjobenhavn  . . 
|Hele  Landet.  . 

12,486 
32,172 

3,308,000 
6,861,000 

1,546,000 
3,221,000 

12,670 
32,361 

3,424,000 
7,008,000 

528,000 
967,000 

Indenrigsk  Fart: 

Dampskibe 

Sejlskibe 

2690 
2572 

493,000 
72,000 

153,000 
54,000 

2671 
2997 

508,000 
83,000 

228,000 
46,000 

y     ,,  (Kjøbenhavn  .  . 
jHele  Landet.  . 

5262 
29,536 

565,000 
1,833,000 

207,000 
599,000 

5668 
29,782 

591,000 
1,838,000 

274,000 
582,000 

rr^.,                    fKiøbenhavn 
T"^^"™'"tHele  Landet 

17,748 
61,708 

3,873,000 
8,694,000 

1,753,000 
3,820,000 

18,338 
62,143 

4,015,000 
8,846,000 

802,000 
1,549,000 

*)  Herunder  er  medregnet  Dampfærgeruten  Frihavnen-Malmø,  der  i  ind-  og  udgaaende  Fart  repræ- 
senterede 1234  Rejser  med  484,000  R.  T.  Drægtighed  og  en  Bestuvning  for  Indgaaende  paa  99,500, 
for  Udgaaende  paa  35/jOO  R.  T. 


1,546,000  R.  T.  eller  60  pCt.  befordret  fra  Udlandet  til  Kbh.  og  528,000 
R.  T.  fra  Kbh.  til  Udlandet,  medens  48 1,000  R.  T.  eller  V5  af  Totalbestuv- 
ningen  falder  paa  Farten  fra  og  til  danske  Provinshavne;  i  den  sidstnævnte  Fart 
har  den  udgaaende  Trafik  Overvægten,  idet  en  Del  af  Godsmængden  fra 
Udlandet  til  Kbh.  befordres  videre  ad  Søvejen  til  Provinsen.  Halvdelen  af 
hele  Landets  ind-  og  udgaaende  Skibsfart  —  maalt  efter  Bestuvningen  — 
falder  paa  Hovedstaden ;  størst  er  Andelen  i  den  udenrigske  Fart.  Det 
gælder  for  Kbhs.  som  for  hele  Landets  Skibsfart,  at 'den  indgaaende  Be- 
stuvning er  langt  større  end  den  udgaaende;  dette  skyldes  Landets  Import 
og  Eksport,  hvor  den  første  hovedsagelig  bestaar  af  Varer  af  ringe  Volumen 
i  Forhold  til  Værdien  (Fedevarer  f.  Eks.),  medens  Eksporten  omfatter  Varer 
som  Kul,  Tømmer,  Træ,  Mineralier  m.  v.  af  forholdsvis  stort  Volumen  i 
Forhold  til  Værdien.  —  Over  en  Tredjedel  af  den  samlede  Bestuvning  i 
den  kbhvnske.  Skibsfart  faldt  paa  Frihavnen  (Damp færgefarten  medregnet); 
dette  skyldes  hovedsagelig  Farten  til  og  fra  fremmede  Havne,  i  hvilken 
Fart  mellem  to  Femtedele  og  Halvdelen  af  den  befordrede  Godsmængde 
passerer  Frihavnen;  i  Bestuvningen  til  og  fra  indenlandske  Havne  er  Fri- 
havnens Andel  derimod  ret  ubetydelig. 


488  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Eorhold. 

Forvaltning  og  Finanser.     Administrative 
Inddelinger  m.  m. 

Idet  der  med  Hensyn  til  Kjøbenhavns  Kommunalforvaltning  henvises 
til,  hvad  der  er  sagt  1,^  S.  158  flg.  om  den  af  Magistrat  og  Borgerrepræ- 
sentation   bestaaende    Kommunalbestyrelse^    skal    her    kun    tilføjes   følgende. 

Overpræsidenten  saavel  som  Magistratens  øvrige  Medlemmer  ere  beret- 
tigede til  at  overvære  alle  Borgerrepræsentationens  Møder,  og  Borgmestrene 
skulle  være  til  Stede  ved  alle  Bevillingssager  for  at  meddele  Oplysninger. 
Ingen  Sag,  der  er  afgjort  af  en  Borgmester,  kan  indankes  for  den  samlede 
Magistrat,  men  kun  for  vedkommende  Ministerium.  —  Den  Myndighed  og 
de  Forretninger,  der  tildeles  Raadmændene ^  beror  paa  Overenskomst  mellem 
dem  og  vedk.  Borgmester,  men  Bestemmelserne  skulle  stadfæstes  af  den 
saml.  Magistrat,  naar  Forretningerne  angaa  bestemte,  ikke  blot  midlertidige 
Hverv.  —  Budgetforslaget  skal  forelægges  Borgerrepræsentationen  af  Ma- 
gistraten inden  Udgangen  af  hvert  Aars  November  Maaned.  For  hver  Ud- 
gift, hvorom  der  bUver  Spørgsmaal  i  Aarets  Løb,  og  som  ikke  har  Hjemmel 
i  Budgettet,  kræves  der  Tillægsbevilling.  Kun  med  Borgerrepræsentationens 
Samtykke  kan  der  disponeres  over  Pengeeffekter  og  Ejendomme,  der  høre 
under  Byens  Kapitalformue,  eller  optages  Laan.  Alle  Regnskaber  skulle 
indsendes  til  og  kvitteres  af  Borgerrepræsentationen.  Den  er  berettiget  til 
at  sætte  enhver  Sag,  der  vedkommer  Kommunen,  under  Forhandling  og  til 
at  fordre  enhver  Oplysning  af  Magistraten  vedkommende  Kommunen. 

Af  Kommunens  Embedsmænd  vælges  Stadsarkitekt,  Stadsbygmester, 
Stadskonduktør,  Stadsingeniør,  Skattedirektør,  Skoledirektør,  Direktørerne 
for  Belysnings-  og  Vej-  og  Kloakvæsenet  samt  Stadslægen  af  Borgerrepræ- 
sentationen efter  Indstilling  af  den  saml.  Magistrat,  Overlægen  ved  Skt. 
Hans  Hospital,  Hospitalsdirektøren  og  Direktøren  for  Vandforsyningen  af 
den  samlede  Magistrat,  i  øvrigt  udnævnes  og  afskediges  Embedsmænd,  som 
Kontorchefer  og  Fuldmægtige,  af  den  saml.  Magistrat,  Bestillingsmænd  og 
Funktionærer  af  hver  enkelt  Borgmester. 

Finanser.  I  Finansaaret  1904-5  udgjorde  Kommunens  løbende  Ind- 
tægter i  alt  20,813,662  Kr.,  der  fordelte  sig  paa  følgende  Konti :  Skatter 
og  Afgifter  11,757,253  Kr.,  Bistrup  Gods  og  Skove  85,601  Kr.,  Stadens 
Jorder  og  faste  Ejendomme  med  Gader  og  Pladser  804,504  Kr.,  Kvæg- 
torvet og  Slagtehusene  84,888  Kr.,  Belysningsvæsenet  3,7  74,554  Kr.  — 
deraf  Gasværkerne  2,232,549  og  Elektricitetsværkerne  1,542,005  Kr.  — , 
Justerkammeret  1218  Kr.,  Renteindtægt  2,536,7  63  Kr.,  forskellige  Ind- 
tægter  1,768,881  Kr. 

Til  Oplysning  om,  hvorledes  Kommunens  Indtægter  ere  stegne  i  Aarenes 
Løb,  skal  anføres,  at  i  1880  udgjorde  de  nævnte  Indtægter  5,456,601 
Kr.,  i  1890:  8,566,236  Kr.  og  i  1900  (det  sidste  Aar  før  Indlemmel- 
serne) 12,739,800  Kr.  I  Løbet  af  de  20  Aar  vare  Indtægterne  stegne  med 
c.  133  pCt.,  medens  Befolkningstilvæksten  kun  var  c.  50  pCt.  I  1904-5 
var  Indtægten  som  ovfr.  nævnt  hen  imod  2 1  Mill.  Kr. 

Skatter  og  Afgifter  indbragte  1904-5  omtrent  11^/4  Mill.  Kr.  eller  c. 
56^2  pCt.    af  det   samlede    Indtægtsbeløb.     Pr.    Indbygger    svarer  dette  til 


Kbhs.  Kommunalforvaltning.     Finanser.  489 

27^/4  Kr.  mod  noget  over  21  Kr.  i  1895  og  mellem  14  og  15  Kr.  i 
187  5.    Skattebeløbet  pr.  Indb.  er  altsaa  i  de  forløbne  30  Aar  omtr.  fordoblet. 

Om  Skattebeløbets  Fordeling  paa  de  enkelte  Skatter  faas  Oplysning  af 
flg.  Tal:  1)  Arealskat  3,371,284  Kr.,  2)  Bygningsafgift  397,892  Kr., 
3)  Grundskat  1,590,291  Kr.,  4)  Brolægningsskat  101,123  Kr.,  5)  Bidrag 
til  Udgifterne  ved  Brandvæsenet  356,916  Kr,,  6)  Skat  af  Friboliger  i  konge- 
lige Bygninger  3910  Kr.,  7)  Indkomstskat  4,013,805  Kr.,  8)  Hundeafgift 
120,656  Kr.,  9)  ^4  pCt.  Afgift  af  Køb  og  Salg  underhaanden  af  faste 
Ejendomme  68,987  Kr.,  10)  V4  pCt  Afgift  af  Auktionssummer  6270  Kr., 
11)  Betaling  for  Borgerskab  og  Næringsbevis  166,960  Kr.,  12)  Skat  af 
Brændevinshandel  og  Udskænkning  m.  m.  464,859  Kr.,  13)  Afgift  for  Tilla- 
delse til  Natbeværtning  6450  Kr. ,  14)  Afgift  af  Skuespil  og  Kunster 
138,864  Kr.,  15)  Klosetafgift  238,765  Kr.,  16)  Skat  af  Vandforbrug  i 
offtl.  Bygninger,  til  Næringsbrug  m.  m.  585,305  Kr.,  17)  andre  Skatter  og 
Afgifter    124,916  Kr. 

Den  vigtigste  Gruppe  af  kommunale  Skatter  er  den,  der  hviler  paa  de 
faste  Ejendomme;  tiis.  indbragte  den  c.  5,821,000  Kr.  eller  omtr.  Halv- 
delen af  det  hele  Skattebeløb.  Blandt  disse  Skatter  er  den  vigtigste  Areal- 
skatten, der  ligesom  den  tidligere  Bygningsafgift  til  Staten  paalignes  efter 
Etagernes  Flademaal,  og  Grundskatten,  hvis  Oprindelse  maa  søges  tilbage 
til  Midten  af  18.  Aarh.,  og  hvori  Grundens  Værdi  indgaar  som  delvis  bestem- 
mende Moment.  Den  i  Oversigten  anførte  Bygningsafgift  betegner  Forskellen 
mellem  Bygningsafgift  til  Staten  efter  de  gamle  Regler  og  den  nye  Statsejen- 
domsskyld  (l.j  p.  m.  af  Ejendommens  Værdi);  denne  Forskel  tilfalder  nemlig 
efter  de  nye  Skattelove  Kbhs.  Kommune.  Fra  ^/^  1905  afløses  Bygnings- 
afgiften  af  en  samlet  Ejendomsskyld  til  Stat  og  Kommune.  Maksimum 
for  Ejendomsskylden  er  ved  Loven  ansat  til  2,3  p.  m.  af  Ejendommens 
Værdi;  heraf  skal  Staten  have  1,^  p.  m.,  Kommunen  Resten.  Overgangen 
fra  Bygningsafgiften  til  de  nye  Skatteregler  sker  gennem  en  længere  Aar- 
række.  Indkomstskatten  indførtes  ved  Lov  af  ^^/g  1861,  men  er  paa  for- 
skellige Punkter  paavirket  af  den  nye  Statsindkomst-  og  Formueskat  af  ^^/g 
1903.  Indkomstskatten  var  oprindelig  udset  til  at  være  det  bevægelige 
Element  i  det  kbhvnske.  Budget,  men  har  siden  1880  altid  været  opkrævet 
med  sit  Maksimumsbeløb,  der  tidligere  udgjorde  3  pCt.,  men  efter  de  nye 
Skattelove  er  2^/2  pCt.  Af  andre  Forandringer,  der  indførtes  ved  de  nævnte 
Skattelove,  og  som  faa  Indflydelse  paa  den  kbhvnske.  Indkomstskat,  kan 
særlig  nævnes,  at  Aktieselskaber  og  andre  Selskaber  med  begrænset  An- 
svar, Foreninger  m.  m.  ere  inddragne  under  Skattepligt,  og  at  der  nu  er 
indtraadt  en  Deling  .  af  den  kommunale  Indkomstskat  mellem  Opholds-  og 
Erhvervskommunen,  medens  Opholdskommunen  tidligere  oppebar  hele  Ind- 
komstskatten. Indtægter  under  800  Kr.  ere  helt  skattefri,  fra  800  til  2200 
Kr.  ansættes  de  til  en  lavere  Skatteindtægt,  fra  2400  Kr-  og  derover  be- 
tales fuld  Skat.  Indkomstskatten  indbragte  i  1904-5  4,013,805  Kr.  eller 
noget  over  ^/g  af  den  saml.  Skatteindtægt.  Af  Summen  var  3,157,584  Kr. 
Skat  paa  Byens  faste  Beboere,  644,516  Kr.  udrededes  af  Selskaber  og 
Foreninger  og  211,705  Kr.  som  Erhvervsskat  af  udenbys  boende.  Alle  de 
andre  Skatter  og  Afgifter  tilsammen  indbragte  kun  c.  ^j(.  af  Skattebeløbet. 
De  vigtigste  af  disse  Skatter  ere:  1)  Skatten  paa  Vandforbrug  i  visse  sær- 
lige Tilfælde,  f.  Eks.  til  industrielt  Øjemed  eller  i  offtl.  Bygninger,  for  Ekstra- 
haner   m.  m. ;    den    tidligere   Vandskat    er    derimod    ifl.    Lov  af  ^'^/g  1861 


490  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

gaaet  op  i  Arealskatten.  2)  Skat  af  Brændevinshandel  og  Udskænkning 
m.  m. ;  i  Henhold  til  Lov  af  ^/^  1870  deles  Skatten  halvt  mellem  Stat  og 
Kommune,  dog  at  Halveringen  kun  gælder  Skattens  Minimaltakster,  medens 
hele  Overskuddet  tilfalder  Kommunen. 

Stadens  Jorder  og  faste  Ejendomme  indbragte  noget  over  800,000  Kr. ; 
de  vigtigste  Poster  ere  her  Indtægter  af  Jorder  og  Oplagspladser  paa  Stadens 
hidtilværende  Grund  c.  304,000  Kr.  (netto)  og  Indtægter  af  Omnibusser, 
Sporveje  og  Luftledninger  c.   314,000  Kr. 

En  overordentlig  betydningsfuld  Indtægtskilde  for  Kbh.  er  Belysnings- 
væsenet; Regnskabet  udviser  her  et  Overskud  for  Gasværkerne  af  2,232,549 
Kr.,  for  Elektricitetsværkerne  af  1,542,005  Kr.,  tiis.  over  3^/^  Mill.  Kr. 
Men  desuden  forrente  Belysningsværkerne  de  i  samme  indestaaende  Kapi- 
taler, Gasværkerne  med  1,055,069  Kr.,  Elektricitetsværkerne  med  317,729 
Kr.  (disse  Summer  opføres  under  Renter).  I  Overskud  og  Forrentning  have 
Belysningsværkerne  saaledes  ydet  over   5  Mill.  Kr. 

Under  Renteindtægt  opføres,  foruden  Forrentning  af  de  i  Belysningsvær- 
kerne anbragte  Kapitaler,  Forrentning  af  Kvægtorvets  og  Slagtehusenes 
Anlægskapitaler  (Rente  i  1904-5:  158,030  Kr.),  Rente  af  Panteobligationer 
c.  383,000  Kr.  m.  m. 

Under  forskellige  Indtægter  er  opført  Statstilskud  til  et  Beløb  af  1,752,025 
Kr.,  nemlig  844,835  Kr.  til  Alderdomsunderstøttelse,  205,482  Kr.  til  Skt.Hans 
Hospital,  189,894  Kr.  til  Skolevæsenet,  82,000  Kr.  til  Politiet,  176,659 
Kr.  til  Sundhedsvæsenet,  233,155  Kr.  i  Henhold  til  Lov  af  1^/5  1903  og 
20,000  Kr.  udgørende  Tredjedelen  af  det  af  Kommunen  til  Kbhs.  Under- 
støttelsesforening bevilgede  Tilskud. 

Medens  de  løbende  Indtægter  1904-5  vare  20,813,662  Kr.,  vare  de 
løbende  Udgifter  i  s.  Aar  20,929,460  Kr.,  saaledes  at  der  fremkom  et 
Underskud  paa   115,798  Kr.,  som  er  afskrevet  paa  Balancekontoen. 

Udgifterne  fordelte  sig  saaledes:  til  Administration  1,032,499  Kr.,  Pen- 
sioner og  Understøttelser  479,452  Kr.,  Forsørgelsesvæsenet  3,210,324  Kr.  — 
deraf  Alderdomsunderstøttelser  1,456,456  Kr.,  Fattigvæsenet  1,599,609  Kr., 
Administrationsudgifter  154,259  Kr.  — ,  Hospitalsvæsenet  1,774,5 18  Kr., 
Sindssygeanstalten  325,188  Kr.,  Sundhedsvæsenet  300,264  Kr.,  Skolevæsenet 
3,036,400  Kr.,  Politi-  og  Fængselsvæsenet  1,684,239  Kr.,  Vej-  og  Kloak- 
væsenet 2,354,564  Kr.,  Vandvæsenet  482,114  Kr.,  Brandvæsenet  417,787 
Kr.,  Stadens  faste  Bidrag  1 15,318  Kr.,  forskellige  Udgifter  270,630  Kr., 
Forrentning  af  Stadens  Gæld  3,550,273  Kr.,  Afskrivningskonto  1,895,890 
Kroner. 

Angaaende  de  enkelte  Udgiftskonti  bemærkes  flg. :  Af  Alderdomsunder- 
støttelsen  medgik  1,423,462  Kr.  til  den  egentlige  Alderdomsunderstøttelse 
og  32,994  Kr.  til  Alderdomshjemmet.  Fattigudgifterne  fordelte  sig  med 
685,833  Kr.  paa  det  almindelige  Fattigvæsen,  508,355  Kr.  paa  Alm.  Hospi- 
tal, 138,283  Kr.  paa  Ladegaarden  og  267, 138 Kr.  paa  Skt.  Johannes  Stiftelsen. 
Under  Hospitalsvæsenet  kostede  Kommunehospitalet  984,314  Kr.,  Øresunds- 
hospitalet  343,944  Kr.,  Blegdamshospitalet  7  6,344  Kr..  Vestre  Hospital 
97,7  5  7  Kr.,  Boserup  Sanatorium  125,616  Kr.,  Sundby  Hospital  83,475  Kr. 
og  Hospitalet  i  Baldersgade  63,068  Kr.  Under  Sundhedsvæsenet  er  største 
Delen  af  Udgifterne  bevirket  ved  Reglerne  i  Lov  af  ^^3  1900  om  Foranstaltn. 
mod  Udbredelse  af  smitsomme  Sygdomme.  I  Hospitalsudgifter  i  Henhold  til 
den  nævnte  Lov,  hvoraf  Staten  bærer  en  Del,  har  Kommunen  f.  Eks.  i  1904-5 


iKbhs.  Finanser.  49  1 

udredet  227,591  Kr.  Under  Skolevæsenet  falder  naturligvis  den  største 
Udgiftspost  paa  de  offtl.  Betalings-  og  Friskoler;  hertil  er  1904-5  medgaaet 
2,983,774  Kr.  Til  forsømte  og  aandssvage  Børns  Anbringelse  er  anvendt 
74,040  Kr.,  til  Skolelæger  6900  Kr.,  til  kommunale  Fortsættelseskursus 
65,592  Kr.  og  til  den  kommunale  Belønnings-  og  Betalingsskole  35,972 
Kr.  Blandt  de  Udgiftsposter,  der  ere  stegne  stærkest,  maa  nævnes  Skole- 
væsenet samt  Hospitals-  og  Sundhedsvæsenet;  her  er  der  f.  Eks.  for 
Aarene  188*3-1900  en  Stigning  i  Udgifterne  paa  henholdsvis  c.  180  og  c. 
19  7  pCt.  medens  f.  Eks.  Administrationsudgifterne  i  samme  Tidsrum  kun 
ere  stegne  c.  7  1 ,  Udgiften  til  Politivæsenet  c.  111  og  til  Forsørgelsesvæsenet 
c.  112pCt. 

Ved  Slutningen  af  Regnskabsaaret  1904-5  udgjorde  Stadens  Aktiver 
157,873,691  Kr.,  Passiverne  102,31  3,824  Kr.,  saaledes  at  der  fremkom 
et  Overskud  af  Aktiver  over  Passiver  (Stadens  Formue)  paa  55,559,867  Kr. 

Aktiverne  fordelte  sig  efter  sine  Hovedbestanddele  saaledes,  som  ne- 
denstaaende  Oversigt  viser,  idet  der  dog  bemærkes,  at  den  tidligere  Regel, 
at  Ejendomme,  der  tjene  kommunale  Forhold,  opføres  inden  for  Linien,  er 
ophørt  at  gælde  i  ovennævnte  Regnskabsaar. 

Faste  Ejendomme: 

A.  Ejendomme,  der  tjene  alm.   kommu- 

nale Forhold 47,721,348  Kr. 

B.  Ejendomme,    der    have    alm.  økono- 

misk Betydning 41,632,983     - 

C.  Andre  Ejendomme 245,230     - 

D.  Belysningsvæsenets  Ejendomme.  .  .  .      36,385,956     - 


Tiis 125,985,517  Kr- 

Anlæg,  der  endnu  ikke  ere  tagne  i  Drift...  1,832,5  56  - 

Baandlagte  Kapitaler  af  forskellig  Art 2,083,692  - 

Fond  til  kunstneriske  Formaals  Fremme.  ...  101,383  - 

Panteobligationer 10,141,613  - 

Indtægtsrestancer 6,208,297  - 

Varebeholdninger  og  Driftskapitaler 3,137,495  - 

Kassebeholdning  ultimo    1904-5    4,7 10,299  - 

Andre   Aktiver,    derunder   Fordringer   og    Til- 
godehavender af  forskellig  Art 3,672,839  - 


157,873,691  Kr. 


Af  Passiverne  udgjorde  Stadens  Laan  96,376,000  Kr.,  Gæld  over- 
taget i  Anledn.  af  de  indlemmede  Distrikter  983,000  Kr.,  Prioritetsgæld 
819,000  Kr.,  Udgiftsrestancer  1,286,067  Kr.  og  Afskrivningskonto  1,895,890 
Kroner. 

Under  forskellige  kommunale  Autoriteter  er  der  henlagt  meget  betydelige 
velgørende  Kapitaler,  særlig  Legatmidler.  —  Under  Borgerrepræsenta- 
tionens Bestyrelse  henhørte  ^Vs  1^05  Legater  til  et  samlet  Beløb  af  7,085,100 
Kr.,  hvoraf  190,000  Kr.  er  Kapitalisation  af  7600  Kr.,  givet  Borgerrepræ- 
sentationen til  Uddeling  af  de  Spannjerske  Legater.  Uden  for  ovennævnte 
Kapital  staar  Soldins  Stiftelse,  der  er  under  Borgerrepræsentationens  Besty- 


492  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

relse,  og  som  er  opført  til  en  Sum  af  84,000  Kr.  (se  S.  299).  —  Den 
under  Magistratens  1.  Afdeling  henlagte  Legatmasse  udgjorde  11,340,844 
Kr.  Ved  Siden  heraf  vare  de  under  1.  Afdeling  hørende  Stiftelser  med  de 
til  samme  og  til  forskellige  Kirker  henlagte  Kapitaler  opførte  med  en  Sum 
af  2,922,87  6  Kr.  Af  samtlige  Legater,  der  ikke  ere  benyttede  til  Stiftel- 
sernes Friboliger,  er  der  i  1904  udbetalt  1906  Lodder  med  i  alt  285,272 
Kr.  —  Under  Magistratens  2.  Afdeling  er  der  henlagt  Legater  til  et  samlet 
Beløb  af  773,429  Kr.  Heraf  er  254,361  Kr.  Hospitalslegater,  2r,740  Kr.  ere 
bestemte  til  Stadens  Forskønnelse,  122,667  Kr.  til  Stadens  alm.  Bedste, 
40,126  Kr.  til  Borgervæbningen,  36,960  Kr.  udgør  Brandvæsenets  Under- 
støttelsesfond, 239,003  Kr.  Thorvaldsens  Formue,  52,66  IKr.  Thorvaldsens 
Museums  Opstillingsfond,  3305  Kr.  ere  bestemte  til  Vedligeholdelse  af  Absalons- 
statuen  og  2606  Kr.  til  kunstnerisk  Udsmykning  af  det  nye  Raadhus.  — 
Under  Magistratens  3.  Afdeling  er  der  henlagt  Legater  til  et  saml.  Beløb  af 
365,223  Kr.,  hvis  Renter  uddeles,  samt  i  Legater  og  Kapitaler,  hvis  Renter 
indgaa  i  Kommunens  Kasse,    1,153,868  Kr. 

Om  Byens  Politivæsen  og  dens  Inddeling  i  8Politikredse  er  der 
givet  Oplysninger  S.  412-13,  om  Brandvæsenet  og  de  forskellige  Brand- 
stationer S.  410  flg. 

Som  omtalt  S.  24  hører  Byen  i  gejstlig  Henseende  under  Sjællands 
Stift  og  omfatter  3  Provstier:  Frue  Provsti,  Holmens  Provsti  og  Vestre 
Provsti.  I  det  omtalte  Afsnit  om  Kirkerne  S.  24  flg.  ere  de  enkelte  Sogne 
med  deres  Grænser  omtalte  under  hvert  Provsti.  Men  efter  at  dette  Afsnit 
er  skrevet,  er  der  kommet  flere  Sogne  til,  i  alt   7. 

I  Frue  Provsti^  som  før  omfattede  1 1  Sogne  —  Vor  Frue,  Helligaands, 
Trinitatis,  Skt.  Johannes,  Nazareth,  Skt.  Andreas,  Helligkors,  Skt.  Stephans, 
Kapernaums  og  Brønshøj  samt  Skt.  Petri,  til  hvilket  sidste  ikke  hører  noget 
bestemt  Distrikt,  men  den  tydske  Menighed  i  hele  Byen  — ,  er  der  tilkommet 

4,  nemlig  Fredens  Sogn  (før  Nazareth  2.  Sognedistrikt),  Brorsons  Sogn 
(før  Helligkors  2.  Sognedistr.)  og  Siineons  Sogn  (før  Skt.  Stephans  2.  Sogne- 
distr.),  alle  oprettede  ^4  1905  og  omfattende  de  Bydele,  der  ere  beskrevne 
ved  de  3  Kirker  S.  5  5,  59  og  60,  samt  Blaagaards  Sogn,  der  ved  Res. 
af  ^/g  1905  er  udskilt  af  Skt.  Johannes  og  Helligkors  Sogne  og  omfatter 
Distriktet  mellem  Nørrebrogade,  Slotsgade,  Korsgade  og  Dosseringen.  Den 
midlertidige,  uanselige  Kirke  for  dette  Sogn,  Blaagaards  Kirke,  er  opført 
i  1905  —  indviet  ^^g  1^05  —  for  c.  7000  Kr.  (Arkitekt:  M.  Nyrop)  af 
Kokolith  (o:  Gibs  med  iblandede  Kokostrevler);  Altertavlen  (Faarehjorden 
ved  Korsets  Fod)  er  malet  af  Laur.  Michelsen.  For  dette  Provstis  Vedk. 
bemærkes  tillige,  at  Brønshøj  Sogn  i  kirkelig  Henseende  er  udskilt  fra 
Rødovre  Sogn  ifl.  Res.  af  ^^/^  1904. 

I  Holmens  Provsti^  som  før  omfattede  12  Sogne  —  Holmens,  Garni- 
sons, Citadellets,  Skt.  Pauls,  Frederiks,  Skt.  Jakobs,  Sions,  Østervolds,  Vor 
Frelsers,  Christians,  Sundby  og  Nathanaels  — ,  er  der  tilkommet  et,  Fri- 
havnssogiiy  oprettet  '^\j^  1905  ved  Udskillelse  fra  Skt.  Jakobs  Sogn;  det  om- 
fatter Distriktet  mellem  Østerbrogade,  Slagelsegade,  Holsteinsgade,  Østbane- 
gade,    Frederikshaldsgade   og    Christianiagade.     Kirken,    der   er   beskreven 

5.  7  7,  indviedes  ^^/^  1905. 


Gejstligheden.     Rigsdagsvalgene.     Sundhedsvæsenet.  493 

I  Vestre  Provsti,  der  før  omfattede  3  Sogne  —  Skt.  Matthæus,  Krist- 
kirkens  og  Valby  — ,  er  der  tilkommet  2,  nemlig  Getsemane  Sogn  (før 
Skt.  Matthæus  2.  Sognedistr.)  og  Apostelkirkens  Sogn  (før  Skt.  Matthæus 
4.  Sognedistr.),  begge  oprettede  ^/^  1905  og  omfattende  de  Bydele,  der  ere 
beskrevne  ved  de  to  Kirker  S.  87. 

Med  Hensyn  til  Rigsdagsvalgene  danner  Kbh.  L  Landstingskreds 
og  vælger  som  saadan  7  Medlemmer,  og  den  har  13  Folketingsvalg- 
kredse. 

1.  Valgkreds  omfattei"  den  Del,  der  begrænses  af  Absalonsg.  og  en  Linie  i  Fort- 
sættelse af  denne  Gade  langs  med  Vestre  Gasværk,  Vesterbrog.,  Værnedamsvej,  GL 
Kongevej,  Petersens  Passage,  Vesterbrog.,  Raadhuspladsen,  Frederiksbergg.,  Mikkel- 
bryggersg.,  Lavendelstræde,  Nytorv,  Raadhusstræde  og  Frederiksholms  Kanal  til 
Havnen. 

2.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  som  begrænses  af  Frederiksholms  Kanal,  Mag- 
stræde, Snareg.,  Naboløs,  Læderstræde,  Højbroplads,  Østerg.,  Kongens  Nytorv, 
Nyhavn^  Trangraven  og  dennes  Fortsættelse  S.  for  Arsenalø,  Sophie  Hedevigs  Bastions 
vestre  Side,  Stadsgraven  indtil  Baadsmandsstræde,  Baadsmandsstræde,  Overg.  o. 
Vandet  og  Langebrogade. 

j>.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  som  ligger  N.  for  1 .  Kreds  og  i  øvrigt  begrænses 
af  Skt.  Jørgens  Søs  vestre  Side,  Dosseringen  til  Dronning  Louises  Bro,  Søtorvet, 
Vendersg.,  Fiolstræde,  Skinderg.,  Gammeltorv,  Nytorv,  Lavendelstræde,  Mikkelbryg- 
gersg.  og  Frederiksbergg. 

4.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  begrænses  af  Raadhusstræde,  Gammeltorv, 
Nytorv,  Skinderg.,  Fiolstræde,  Vendersg.,  Søtorvet,  Gotersg.  til  N.-Voldg.,  Torne- 
buskeg..  Aabenraa,  Vognmagerg.,  Mønterg.,  Pilestræde,  Østerg.,  Højbroplads,  Læder- 
stræde, Naboløs,  Snareg.  og  Magstræde. 

5.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  begrænses  af  Aagade,  Griffen feldtsg.,  Korsg., 
Slotsg.,  Nørrebrog.  til  Elmeg.,  Elmeg.,  Skt.  Hans  Torv.,  Blegdamsvej,  Læssøesg., 
Sortedams  Dossering,  Sortedamsg.  og  Dosseringen. 

6.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  begrænses  af  Frihavnens  Pramkanal,  Fri- 
havnens Sydgrænse  til  ud  for  Søndre  Frihavnsvej,  S.-Frihavnsvej,  O.-Voldg.  til  Ri- 
gensg.,  Sølvg.,  Kronprinsesseg.,  Mønterg.,  Vognmagerg.,  Aabenraa,  Tornebuskeg., 
Gotersg.,  Søtorvet,  Sortedamsg.,  Sortedams  Dossering,  Slagelseg.,  Holsteinsg.  og 
dennes  Fortsættelse  til  Jærnbanen,  Jærnbanelinien  til  ud  for  Øresundshospitalet, 
Sundet  og  Indrereden  samt  endvidere  Skibe  i  Havnen  og  paa  Indrereden. 

7.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  begrænses  af  Pilestræde,  Mønterg.,  Kronprin- 
sesseg., Sølvg.,  Rigensg.,  Klerkeg.,  Borgerg.,  Fredericiag.,  Bredg.,  Kongens  Nytorv  og 
Østergade. 

8.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  ligger  S.  og  0.  for  6.  Kreds  og  i  øvrigt  be- 
grænses af  Klerkeg.,  Borgerg.,  Fredericiag.,  Bredg.,  Nyhavn,  Trangraven  og  dennes 
Fortsættelse  S.  og  0.  for  Arsenalø,  Frederiksholm  og  Nyholm,  samt  endvidere  Refs- 
haleøen og  Søforterne. 

9.  Valgkreds  omfatter  den  Del  af  Christianshavn,  der  ligger  S.  og  0.  for  2.  og 
8.  Kreds,  samt  endvidere  Sundbyerne. 

10.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  hgger  N.  og  V.  for  6.  Kreds  og  i  øvrigt 
begrænses  af  Læssøesgade,  Ryesg.,  Fredensg.  og  dennes  Fortsættelse  til  Nørre  Allé, 
Nørre  Allé,  Jagtvej  og  Strandvejen. 

ji.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  ligger  N.  og  V.  for  10.  Kreds  og  i  øvrigt 
begrænses  af  Læssøesg.  fra  Ryesg.,  Blegdamsvej,  Skt.  Hans  Torv,  Elmeg.  og  Nørre- 
brogade. 

12.    Valgkreds   omfatter    den  Del,  der  ligger  V.  for  5.  Kreds  og  S.  ior  11.  Kreds. 

ij.  Valgkreds  omfatter  den  Del,  der  ligger  V.  for  1.  Kreds  og  i  øvrigt  begrænses 
af  Enghavevej  og  sammes  Fortsættelse  mod  S.,  Matthæusg.,  Valdemarsg.  og  Vester- 
brogade. 

Den  Del  af  Byen,  der  ligger  V.  for  13.  Kreds,  samt  Valby-Distriktet  er  henlagt 
under  Kbhs.  Amts  3.  Valgkreds,  Brønshøj-Distriktet  under  Kbhs.  Amts  2.  Valgkreds. 

Om  Sundhedsvæsenet  er  der  talt  S.  274;  om  de  15  hygiejniske 
Kvarterer,    hvori  Byen  er  delt,  ligeledes  S.  446   (Kvartererne  og  Ro- 


494  Befolkning.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 

derne  ere  omtalte  S.  17  flg.).    Her  skal  blot  gives  en  Oversigt  over  Byens 
34  Apoteker. 

Svaiteapoteket,  Østerg.  18,  Nordens  ældste  Apotek,  blev  oprettet  1536  i 
Højbrostræde  (første  Apoteker:  Vilh.  v.  Unna)  og  1782  flyttet  til  Øster- 
gade; Navnet  stammer  dog  først  fra  Fr.  III's  Tid  —  Løveapoteket  (^a,vne\. 
ogsaa  fra  Fr.  IIFs  Tid),  Amagertorv  33,  vistnok  opr.  15  72  af  Hans  de 
Hundt  ved  Gammelstrand ;  til  Amagertorv  flyttedes  det  vistnok  1637  til 
den  Plads,  hvor  omtrent  det  tyske  Kompagnihus  havde  staaet;  det  brændte 
1728  og  1795,  den  nuværende  Bygning  er  opført  af  Harsdorff.  — 
Kong  Salomons  Apotek,  Østergade  58,  oprettet  vistnok  1644  paa  Østergade 
nær  ved  dets  nuv.  Plads  af  Samuel  Unger.  —  Elefant-  eller  Hof  apoteket^ 
St.  Kongensg.  25,  er  opr.  1669  af  J.  G.  Becker,  hvis  Efterkommere  i  lige 
Linie  ejede  det  til  1845,  paa  Kjøbmagerg.  9;  det  brændte  1728,  men  gen- 
opførtes paa  samme  Sted  1733-37;  1850  flyttedes  det  til  sin  nuv. 
Plads.  —  Christianshavns  Apotek  (eller  „Enhjørningsapoteket"),  Torveg. 
19,  er  opr.  1707  af  Berthel  Ferd.  Ktiblich;  det  ejedes  1785-95  af  den 
kgl.  Porcellænsfabriks  Stifter  F.  H.  Miiller,  der  17  75-85  ogsaa  havde  det 
nedenn.  Vajsenhusapotek  i  Forpagtning.  —  Vajsenhusapoteket,  Kjøbmagerg. 
36,  opr.  1734,  se  S.  231;  dets  nuv.  Lokaler  ere  indrettede  1902  (se  „Blade 
af  det  kgl.  Militær-  og  Vajsenhus  Apoteks  Hist.  1727-1902",  Kbh.  1902).  — 
Frederiks  Hospitals  Apotek,  Bredg.,  opr.  17  56  samtidig  med  Hospitalet,  se 
S.  260.  —  Vesterbro-  eller  Ørneapoteket,  Vesterbrog.  72,  er  opr.  1795  af 
J.  G.  Blau,  paa  Vesterbro,  hvor  nu  omtr.  Oehlenschlægersg.  udmunder,  og 
flyttede  1825  til  sin  nuv.  Plads.  —  Hjorteapoteket,  Gotersg.  35,  er  opr. 
1799  af  Nic.  Tychsen.  —  Gammeltorvs  Apotek,  Nytorv,  er  opr.  1811 
af  J.  G.  Blau.  —  Nørrebros  Apotek  („Ugleapoteket"),  Nørrebrog.  22^ 
opr.  1844.  —  Nyt  Apotek,  Kultorvet  17,  er  opr.  1863  paa  Lille  Kjøb- 
magerg. 57,  flyttet  1895  til  sin  nuv.  Plads.  —  Østerbros  Apotek,  Øster- 
brog.  20,  opr.  1869.  paa  Østerbrog.  44,  flyttet  1881  til  sin  nuv.  Plads.  — 
Blaagaards  Apotek,  Korsg.  45,  opr.  1876.  —  Kroneapoteket,  Holbergsg. 
11,  opr.  187  6.  —  Skt.  Pauls  Apotek,  Fredericiag.  5  7,  opr.  1876.  —  Skt. 
Stephans  Apotek,  Nørrebrog.  142,  opr.  1881.  —  Sundby  Apotek,  Amager- 
brog.  143,  opr.  1881.  —  Farimagsgades  Apotek,  N.-Farimagsg.  59,  opr. 
1884.  —  Sorte  Hest  Apotek,  Vesterbrog.  124,  opr.  1884.  —  Skt.  Mat- 
thæus Apotek,  Istedg.  2,  opr.  1889.  —  færnbaneapoteket,  N.-Farimagsg. 
11,  opr.  1889.  —  Skt.fakobs  Apotek,  Østerbrog.  98,  opr.  1893.  — 
Istedgades  Apotek,  Istedg.  132,  opr.  1896.  —  Griffenfeldt  Apotek,  Nørre- 
brog. 53,  opr.  1896.  —  Sølvtorvets  Apotek,  Ø.-Farimagsg.  6,  opr.  1898.  — 
Steno  Apoteket,  Vesterbrog.  33,  opr.  1900.  —  Gefions  Apotek,  Lipkesg.  2S, 
opr.  1900.  —  Skt.  fohannes  Apotek,  Fredensg.  5,  opr.  1901.  —  Valby 
Apotek,  Langg.  49,  opr.  1902.  —  Sønderbro  Apotek,  Amagerbrog.  246, 
opr.  1903  (om  Bygningen,  Arkitekt:  Emil  Jørgensen,  se  „Architekten" 
^^/g  1903).  —  Brønshøj  Apotek,  Frederikssundsvej,  opr.  1903.  —  Øre- 
sundsapotek,  Landskronag.,  opr.  1903.  —  Stormgades  Apotek,  Stormg.  33, 
opr.    1905. 


Om   Kommunalforvaltningen   paa  Frederiksberg,   der   nu  i  det  hele 
med    Hensyn   til   Rettigheder   og  Forpligtelser  staar  lige  med  Landets  Køb- 


Apoteker.     Frdbg.  Kommunalforvaltning.     Finanser.  495 

stæder,  sel\^  om  den  har  beholdt  Navnet  „Handelsplads",  er  der  gjort 
Rede  I,i  S.  164.  Kommunalbestyrelsen  bestaar  af  Birkedommeren,  der  som 
Formand  indtager  samme  Stilling  som  Magistraten  eller  Byfogden  i  Køb- 
stæderne, og  den  af  15  valgte  Medlemmer  bestaaende  Kommunalrepræ- 
sentation. Birkedommeren  er  Birkedommer  for  det  ved  Lov  af  '^^\j^  1887 
oprettede  „Frederiksberg  Birk"  (udskilt  som  en  egen  Jurisdiktion  af  „Kbhs. 
Amts  søndre  Birk"),  fra  hvilket  flere  Sager,  navnlig  Justits-  og  Politisager, 
ere  udskilte  ved  Lov  af  ^/^  1888  og  henlagte  under  en  særlig  Straffe- 
dommer. Om  Valgene  til  og  Sammensætningen  af  Kommunalrepræsen- 
tationen, der  ere  ordnede  ved  Lov  af  ^^/^g  1895,  henvises  til  ovennævnte 
Sted.  Kommunalbestyrelsen  har  baade  besluttende  og  udøvende  Myndighed 
i  alle  egentlige  kommunale  Anliggender  undtagen  for  Fattigvæsenets  og 
Skolevæsenets  Vedkommende,  der  ifl.  Loven  af  ^^/jg  187  7  ere  henlagte  til 
en  særlig  Fattigkommissio?i  og  Skolekommission  (se  ovennævnte  Sted),  og 
for  Brandvæsenets  Vedk.,  der  ved  Reglem.  af  ^/g  187  7  ligeledes  umiddel- 
bart bestyres  af  en  Br andkommission.  Disse  3  Kommissioner  ere  vel  uaf- 
hængige af  Kommunalbestyrelsen,  men  den  øver  dog  en  væsentlig  Indfly- 
delse paa  deres  Sammensætning.  Udgifterne  til  de  nævnte  Formaal  skulle 
bevilges  paa  Kommunens  Budget. 

Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte  af  Kommunalbestyrelsen:  a) 
Kassekontroludvalget,  b)  Udvalget  til  at  gøre  Forslag  ved  Valgene  af  de  staaende 
Udvalg  og  Kommissioner,  c)  Budgetudvalget,  d)  Vejudvalget,  e)  Skatteud- 
valget, f)  Legatudvalget,  g)  Udvalget  for  Kommunens  Folkebiblioteker, 
h)  Udvalget  for  Alderdomsunderstøttelsessager,  i)  Udvalget  for  Andragender, 
k)  Udvalget  for  Anvendelse  af  det  paa  Budgettet  bevilgede  Beløb  til  Af- 
holdssagens Fremme  og  andre  almennytttige  Formaal,  1)  Udvalget  for  Skole- 
væsenets Bygninger,  m)  Udvalget  for  Bestyrelsen  af  de  Reebergske  Grunde 
og  Ejendomme  (købte  i  1898  i  det  JØjemed  at  kunne  faa  Indflydelse  paa 
Bebyggelsesplanen  for  det  søndre  Landdistrikt),  n)  Udvalget  for  Besættelse 
af  ledige  Politibetjentposter.  Desuden  er  der  en  Sundhedskommission,  en 
Bygningskommission,  en  Grundtakstkommission  og  et  Skatteraad. 

Af  Embedsmænd  under  Kommunalbestyrelsen  nævnes  en  Direktør  for 
den  almindelige  Forvaltning,  en  Direktør  for  Forsørgelses-  og  Hospitalsvæ- 
senet (Fattigdirektøren),  en  Skoledirektør  og  en  Direktør  for  den  tekniske 
Forvaltning. 

Finanser.  I  Budgettet  1904-5  ere  Indtægterne  opførte  under  A  som 
vedrørende  hele  Kommunen,  2,192,442  Kr.,  og  under  B.  som  vedrørende 
Bydistriktet,  377,439  Kr.,  tiis.  2,569,881  Kr.  Af  Indtægtsposterne  under  A 
nævnes:  Statskassens  Tilskud  til  Alderdomsunderstøttelse  78,683  Kr.,  Skole- 
væsenets Indtægter  56,612  Kr.,  hvoraf  Bidrag  fra  Statskassen  til  Lønnings- 
udgifter  53,112  Kr.,  Bidrag  til  Brandvæsenet  fra  Landbygningernes  Brand- 
forsikring 65,500  Kr.,  Kendelser  af  Næringsbeviser  32,000  Kr.,  Brændevins- 
afgift  45,000  Kr.,  Hundeskat  22,000  Kr.,  Vejafgifter  m.  m.  48,185  Kr., 
Statsbidrag  ifl.  Lov  af  ^^/g  1903  59,000  Kr.,  Kommunens  Andel  i  Byg- 
ningsafgiften  100,000  Kr.,  personlig  Skat  899,300  Kr.,  Grundskat  528,167 
Kr. ;  endvidere  nævnes  Afgift  fra  det  danske  Gaskompagni  61,000  Kr., 
og  Udbytte  for  Aktier  i  Frdbg.  Sporvejs-  og  Elektricitets  Aktieselskab 
70,000  Kr.  Under  Indtægter  vedr.  Bydistriktet  er  budgetteret  121,100  Kr. 
som  Indtægt  af  Forbrændingsanstalten,  253,501  Kr.  som  Grundskat.  — 
Udgifterne  ere  opførte  med  under  A,  vedr.  hele  Kommunen,  2,192,442  Kr., 


496 


Befolkninsr.     Erhverv.     Administrative  Forhold. 


og  under  B,  vedr.  særlig  Bydistriktet,  377,439  Kr.,  tiis.  2,569,881  Kr. 
Af  Udgifterne  under  A.  nævnes:  Forsørgelses-  og  Hospitalsvæsenet  7  98,289 
Kr.,  Skolevæsenet  587,225  Kr.,  Brandvæsenet  95,808  Kr.,  Vejvæsenet 
295,134  Kr.,  Retsvæsenet  50,480  Kr.,  Amtsskolefonden  15,000  Kr.,  som 
Andel  i  Politiudgift  58,800  Kr.,  Begravelsesvæsenet  2989  Kr.,  Belysning 
64,262  Kr.  Under  B  er  foreslaaet  udgivet:  til  Politivæsenet  88,885  Kr.,  Kloak- 
væsenet 53,520  Kr.,  Dagrenovationen  212,186  Kr.,  Vejvanding  22,848  Kr. 
Til  Belysning  af  Stigningen  i  Kommunens  Udgifter  anføres  her  nogle 
Tal  efter  den  paa  Kommunalbestyrelsens  Foranledning  udarbejdede  Oversigt 
over  kommunale  Forhold  i  Aarene    1858-1900. 


Fattigvæsen 
og  Hospital 

Kr. 


Skole- 
væsen 

Kr. 


Vejvæsen 
Kr. 


Kloak- 
væsen 

Kr. 


Politi- 
væsen 

Kr. 


1866-66 
1885-86 
1900-1  . 


16,000 
157,000 
310,100 


10,800 
181,000 
452,000 


1400 

76,300 

224,200 


1900 
15,000 
39.500 


5  200 

38,300 

116,600 


Fra  1865-66  til  1901  var  Skatteligningen  vokset  fra  49,700  Kr.  til 
1,379,400  Kr. 

Kommunens  Status  fra  ^Vs  1^04  udviste  Aktiver  til  Beløb  12,937,732 
Kr.,  medens  Passiverne  udgjorde  10,399,962  Kr.  Der  er  saaledes  et  Over- 
skud af  Aktiver  over  Passiver  paa  2,537,770  Kr.  Under  Aktiverne  er 
opført  Ejendomme  til  Værdi  10,291,102  Kr.,  Aktier  i  Frederiksberg  Spor- 
vejsselskab  800,000  Kr.,  Kassebeholdning   1,062,050  Kr. 

Under  Kommunen  var  der  ^^/g  1904  Legater  til  et  samlet  Beløb  af 
20,871  Kr. 

Af  Kommunens  faste  Ejendomme  nævnes:  De  tidligere  Hospitalsbyg- 
ninger  ved  Lampevej,  Epidemihospitalet  Flintholm,  Hospitals-  og  Forsørgel- 
sesbygningerne  ved  N. -Fasanvej,  Alderdomshjemmet  ved  Lampevej,  Skole- 
bygningerne, Vandværket,  Raadhuset  og  Brandstationen  ved  Lampevej, 
Folkebadstuen  i  Falkonerallé,  Forbrændingsanstalten,  de  Reebergske  Grunde, 
foruden   en  Del  andre  Grunde. 


Om  Politivæsenet  og  Brandvæsenet  paa  Frederiksberg  se  S.  412  og 
416.    Om  Inddelingen  i  et  By-  og  et  Landdistrikt  se  S.  21. 

Frederiksberg  hører  i  gejstlig  Henseende  under  Sjællands  Stift  og 
udgør  sid^n  1897  eet  Provsti.  Til  de  S.  24  nævnte  4  Sogne  — 
Frdbg.  Sogn,  Skt.  Lukas  Sogn,  Skt.  Thomas  Sogn  og  Skt.  Markus  Sogn  — 
er  tilkommet  eet,  Mariendal  Sogti,  der  er  oprettet  ved  Res.  af  V9  1905, 
og  hvortil  er  henlagt  den  Del  af  Skt.  Thomas  Sogn,  der  begrænses  af 
Frederikssundsbanen,  Solbjærgvej,  de  Classenske  Boligers  Vestgrænse,  Kron- 
prinsesse Sophies  Vej  og  Kommunens  Grænser  mod  Nord  og  Vest.  Den 
midlertidige  Kirkebygning  paa  Nitivej  (Arkitekt:  M.  Nyrop)  er  indviet 
2^/9  1905. 


Frdbg.  Kommunalforvaltning.  49  7 

Frederiksberg  hører  til  2.  Land  s  tin  g  s  kreds  og  til  Kjøbenhavns  Amts 
I.  og  2.  Folketingskreds;  den  første  omfatter  den  Del  af  Kommunen, 
der  ligger  0.  for  Midtlinien  af  Falkonerallé  >  Allégade  og  Pileallé ,  den 
anden    den    øvrige  Del  af  Kommunen  (samt  Brønshøj-Rødovre,  se  S.  493). 

Ved  Lov  af  ^^  1899  blev  Frederiksberg  fra  ^4  1^00  udskilt  af 
Kjøbenhavns  Amtsraadskreds  og  i  Forhold  til  denne  stillet  paa  samme 
Fod  som  en  Købstad  i  Henseende  til  Rettigheder  og  Forpligtelser. 

Frederiksberg  hører  under  Sjællands  nordre  Landfysikat  og  er  ved  kgl. 
Res.  af  ^^/y  1895  udskilt  af  Kbhs.  Amts  søndre  Lægedistrikt,  hvorhos 
der  er  oprettet  et  eget  Statsembede  som  Stadslæge  for  Kommunen.  Der 
er  5  Apoteker:  Frederiksberg  Apotek^  GL  Kongevej  165,  oprettet  1867, 
H.  C,  Ørsteds  Apotek,  H.  C.  Ørsteds  Vej  19,  opr.  1881,  Apoteket  Falken, 
Falkonerallé  38,  opr.  1888  (i  Falkonerallé  58,  flyttet  1898  til  sin  nuv. 
Plads),  Apoteket  Godthaab,  Godthaabsvej  4,  opr.  1900,  og  Smallegades 
Apotek,  Smallegade  <^6,  opr.    1900. 


Trap:  Danmark,  3.  Udg.  1,2.  32 


Kjebenhavn  fra  Landsiden.   Paa  Fr.  II's  Tid.    Efter  Braunius. 


IV. 


Historie. 


Kjøbenhavns  Historie,  navnlig  med  Hensyn  til  den  topografiske 

Udvikling. 

Kjøbenhavn  i  Middelalderen. 

Kjøbenhavn  hed  oprindelig  Havn  og  forekommer  under  dette  Navn 
første  Gang  i  Knytlingesaga,  hvor  det  berettes,  at  Svend  Estridsen,  efter 
at  være  bleven  overvunden  af  Magnus  den  gode  i  Søslaget  ved  Aarhus 
1043,  flygtede  med  sine  Skibe  til  Havn,  hvor  Kampen  genoptoges  og  atter 
til  Svends  Skade.  Da  Saxo  halvandet  Aarhundrede  senere  første  Gang 
nævner  Byen,  kalder  han  den  „vicus  qui  mercatorum  portus  nominatur" 
(„den  lille  By,  som  kaldes  Købmændenes  Havn"),  senere  „publicus  nego- 
tiatorum  portus"  („de  handlendes  offentlige  Havn"),  begge  Udtryk  og 
utvivlsomt  Oversættelser  af  det  samme  Navn  for  Byen:  Køpmannehavn^  i 
hvilket  Stedets  Navn  som  Handelsplads  alt  er  givet. 

Hvor  langt  tilbage  i  Tiden  Kendskabet  naar  til  den  udmærkede  Havn 
paa  Sjællands  Østkyst  (i  Dokumenter  altid  kaldet  med  den  latinske  Benæv- 
nelse Hafnia)^  der  havde  Læ  af  flere  Holme  i  Sundet  mellem  Sjælland  og 
Amager,  og  som  laa  i  Udløbet  af  et  Ferskvandsløb,  vides  ikke.  Fund  af 
Levninger  af  Udskibningsbroer  m.  m.,  der  ligge  saa  højt  oppe  i  Land  og 
ved  en  saa  gammel  Kystlinie,  at  Havet  i  den  historiske  Tid  umuligt 
kan  have  naaet  dertil,  synes  at  gøre  det  utvivlsomt,  at  her  har  været  en 
Boplads,  eller  at  Stedet  i  alt  Fald  til  Tider  har  været  befolket  og  er  blevet 
søgt  fra  Søen  langt  tilbage  i  den  forhistoriske  Tid.  I  Terrænet  mellem  den 
sydligste  Del  af  nuv.  Kjøbmagergade  og  Pilestræde,  hvor  man  har  fundet 
de  ovenomtalte  Rester  af  Landingsbroer,  har  vistnok  den  ældste  Bebyggelse 
fundet  Sted;  senere,  i  en  historisk  Tid,  har  den  strakt  sig  længere  mod 
Øst  og  Syd. 


Kbh.  i  Middelalderen.  499 

Den  Havn,  som  i  en  forhistorisk  Tid  har  givet  Stedet  Ry,  og  som  havde 
været  søgt  under  de  store  aarlige  Handelsstævner  og  Sildemarkeder  —  det 
aarlige  store,  Sildemarked  holdtes  i  Middelalderen  fra  Skt.  Bartholomæusdag 
til  Skt.  Dionysius  Dag,  o:  fra  24.  Aug.  til  9.  Okt.  — ,  maa  antages  at 
have  ligget  i  Mundingen  af  en  Aa,  der  fra  en  Vig  fra  Søerne  N.  for  Byen, 
som  skød  ned  over  nuv.  Hauserplads  og  endnu  mindes  i  Navnet  Pustervig 
(„Putz",  o:  Morads),  løb  ned  til  Stranden,  følgende  Retningen  af  Vogn- 
magergade, Gammelmønt  osv.,  hvorefter  den  0.  for  Nicolai  Kirke  mellem  nuv. 
Nicolaigade  og  Holmensgade  faldt  ud  i  det  Sund,  som  den  Gang  skilte  Bremer- 
holm fra  Sjælland;  dette  Sund  kaldtes  Dybet  og  fulgte  omtrent  Retningen 
af  Dybensgade,  hvis  Navn  endnu  er  et  Minde  herom.  Her  er  i  vor  Tid 
ved  Udgravning  fundet  Rester  af  Bolværker  med  Fortøjningsringe. 

Mod  0.  naaede  Bebyggelsen  sandsynligvis  hen  imod  Kongens  Nytorv, 
hvor  Kystlinien  fulgte  omtrent  langs  Husrækken  mellem  Østergade  og  Vin- 
gaardsstræde.  Her  laa  som  Værn  ved  det  østlige  Indløb  til  Dybet  en  be- 
fæstet Kongsgaard,  Østergaard,  hvis  Beliggenhed  nøjagtigt  kan  angives 
som  nuv.  Vingaardsstræde  Nr.  6.  Østergade  er  et  langt  senere  Anlæg 
(Gadens  Navn  forekommer  først  1492,  men  den  maa  dog  have  været  til 
mindst  hundrede  Aar  tidligere).  Derimod  førte  mod  N.  Bjørnebrogade 
(maaske  opkaldt  efter  en  af  de  ovennævnte  Landingsbroer),  et  Navn,  som 
senere  ganske  forsvandt,  og  med  hvilket  betegnedes  en  Gade,  der  har  gaaet, 
hvor  nu  omtrent  Kjøbmagergade  gaar.  Nede  ved  Stranden  var  der  Torve- 
plads, Østertorv,  og  her  rejste  sig,  uvist  naar,  en  Kirke  eller  et  Kapel, 
der  var  indviet  til  Skt.  Nicolai,  de  søfarendes  Værnehelgen  (se  videre  S. 
507).  Paa  Sildemarkedets  Tid  have  de  fremmede  Købmænd,  som  kom 
langvejs  fra  for  at  opkøbe  Sild,  slaaet  deres  Boder  op  langs  Stranden,  og 
den  Afgift,  de  derfor  betalte  til  Kongen  som  Ejer  af  Grunden,  „Bodepen- 
gene", blev  opkrævet  af  Kongens  Foged  paa  Østergaard.  I  Navnet  Bre- 
merholm have  vi  sandsynligvis  endnu  et  Minde  om  hin  Tid,  da  Handels- 
mændene fra  Bremen  havde  deres  Salte-  og  Pakkeplads  her. 

Det  var  denne  Handelsplads  —  der  lige  saa  lidt  som  Landets  øvrige 
Købinger  blev  forskaanet  for  Overfald  af  norske  og  vendiske  Sørøvere  — , 
som  Valdemar  I  i  det  første  Tiaar  af  sin  Regering  skænkede  sin  Ven  og 
Vaabenfælle  Absalon  tillige  med  det  halve  af  det  omliggende  Herred.  Aar  1167 
fandt  der  endnu  et  Angreb  Sted  paa  Kbh.  af  norske  Vikinger;  men  samme  Aar 
opførte  Absalon  et  fast  Stentaarn  paa  en  Holm  ude  i  Strømmen  mellem 
Amager  og  Sjælland  for,  som  Saxo  siger,  „at  værne  Sjælland  med  for 
Sørøvere.  Og  Røverne  bleve  bange  for  forskrevne  Borg  og  turde  ej  søge 
der  i  Havn.  Og  Landets  Indbyggere  finge  Tryghed  for  Sejling  og  Havn" 
(se  S.  117). 

Medens  Byen  eller  maaske  rettere  Bebyggelsen,  før  Absalon  blev  Stedets 
Herre,  væsentlig  var  samlet  omkring  Havnen  0.  for  Skt.  Nicolai  Kirke, 
synes  der  under  ham  at  være  opstaaet  en  ny  By  længere  mod  V.  i  Læ 
og  Sikkerhed  bag  Borgen,  med  Havn  i  den  Vig,  som  Havstrømmen  mellem 
Borgholmen  og  Land  (hvoraf  Kanalen  langs  Gammelstrand  endnu  er  en 
sidste  Levning)  afsatte  op  over  nuv.  Raadhusstræde  og  Vandkunsten.  Om 
det  er  denne  By,  som  Saxo  i  Modsætning  til  det  gamle  Havn  kalder 
Køpmannehavn,  eller  om  dette  Navn,  hvad  dog  vist  turde  være  det  natur- 
ligste, alt  har  været  brugt  om  Havn,  kan  ikke  afgøres.  Derimod  kan 
Saxos  Udtryk   ^,den  Absaloniske  By^^   næppe  være  brugt  om  Byen  ved  Skt. 

32* 


500 


Historie. 


Nicolai  Kirke.  Her  maa  man  snarest  tænke  paa  den  nye  By  paa  Bakken, 
hvor  siden  Vor  Frue  Kirke  blev  opført,  med  Torvet,  der  i  Aarhundreder 
vedblev  at  være  Byens  Akseltorv,  og  med  Vandmøllen  ved  det  Aaløb,  der 
kom  fra  den  vestl.  Del  af  Søerne  N.  for  Byen  og  omtrent  ad  det  nuv. 
Teglgaardsstræde  og  Kattesund  søgte  ud  i  Vigen.  Kbhs.  Udvikling  er 
nemlig  gaaet  saa  hurtigt  for  sig  —  allerede  80  Aar  efter  sit  Anlæg  havde 
den  ikke  mindre  end  4  Sognekirker  — ,  at  man  ikke  kan  tænke  sig  Bebyggelsen 
overladt  til  sig  selv,  men  snarere  maa  synes  at  spore  en  myndig  og  ord- 
nende  Haand.      Og  det  ligger  da  nær  at  antage,  at  Absalon,  der  paa  saa 

mange  Omraader  frem- 
mede Landets  Kultur 
i  Almindelighed,  har 
iværksat  et  planmæs- 
sigt Nyanlæg,  saa  me- 
get mere  som  den 
gamle  Havn  sandede 
stærkt  til.  Dette  Ny- 
anlæg, der  efterhaan- 
den  voksede  sammen 
med  Byen  ved  Skt. 
Nicolai  Kirke,  begræn- 
sedes af  de  omtalte 
Vandløb  mod  0.  og 
V.  samt  mod  N.  af 
et  tredje  Vandløb  eller 
en  Rende,  der  fra  nogle 
Damme  eller  Smaasøer 
V.  for  Skt.  Petri  Kirke 
har  fulgt  omtrent, 
hvor  nu  Krystalgade 
gaar,  hen  til  Puster- 
vig. Af  denne  Rende 
er  der  fundet  Spor  i 
Krystalgade,  og  denne 
Gades  oprindel.  Navn 
Skidenstræde  var  end- 
nu længe  et  Minde  om 
den  sumpede,  dynd- 
fyldte Strækning,  der 
langt  ned  i  Tiden  betegnede  det  Sted,  hvor  Renden  havde  været.  Disse 
Vandløb  have  i  den  ældste  Tid  dannet  Byens  naturlige  Værn  mod  Land- 
siden, medens  den  mod  Søen  beskyttedes  af  Borgen  eller  Taarnet  og  maaske 
ogsaa  af  Østergaard. 

Forbindelseslinierne  mellem  de  to  Bydele  maa  antages  at  være  det  nuv. 
Kbhs.  ældste  Gader.  Hovedaaren  hed  mod  0.  Fisketorvet  eller  Fisketorv- 
gade (det  nuv.  Amagertorv)  og  længere  mod  V.  Ty  skemanne  gade  —  et 
Navn,  der  tilstrækkeligt  betegner  de  fremmede  Købmænds  Herredømme  i 
Middelalderen  — ,  der  senere,  da  de  danske  Købmænd  bleve  Herrer  i  deres 
egen  By,  fik  Navnet  Vimmelskaftet  (et  Navn,  der  først  forekommer  i  16. 
Aarh.).    Tyskemannegade  mundede  ud  paa  Torvet  om.trent  ved  nuv.  Skou- 


Absalonsstatuen  paa  Hejbroplads  (se  S.  424). 


o 

CQ 
> 


C      . 


«  -;  rt  ^  O  ^3  ® 
-S_^  £,'^fe  ojS  ^OÆ 
cS  c3   W  o      •  "  a>  ^ 


502  Historie. 

bogades  Begyndelse.  Torvet  (Gammeltorv)  selv  var  oprindelig  saa  stort,  at 
de  Gader,  der  i  Markedstiden  opstod  mellem  Boderne,  efterhaanden  kunde 
gaa  over  til  at  blive  faste  Bebyggelser  i  Torvets  Yderomkreds.  Saaledes 
fremstod  mellem  Vor  Frue  Kirke  og  Raadhuset,  der  laa  frit  paa  Torvet  — 
uden  Tvivl,  hvor  nu  Ejendommen  Skindergade  Nr.  47  er,  hvor  der  endnu 
findes  en  meget  dyb,  stensat  Dobbeltkælder,  se  S.  180  — ,  Klædeboderne 
og  Kræmmerboderne,  paa  den  østl.  Side  af  Raadhuset  Skoboderne  (Suder- 
boderne), senere  forvansket  til  Skoubogade.  Mod  N.  0.  fortsattes  Klæde- 
boderne i  Skinderboderne,  der  førte  til  Slagterboderne  eller  Kødmangerbo- 
derne  ved  den  nordligste  Del  af  Bjørnebrogade  (senere  Kødmangergade,  den 
nuv.  Kjøbmagerg.),  paa  den  anden  Side  gik  mod  N.  Saltboderne,  der  fort- 
sattes i  Nørregade.  Længere  ude  mod  V.  laa  Smedeboderne,  om  hvilke 
man  endnu  langt  ned  i  19.  Aarh.  havde  et  Minde  i  „Smedebakken",  som 
det  Stykke  af  Kattesundet,  der  gaar  mellem  Frederiksberg-  og  Vestergade, 
kaldtes.  Kattesund^  der  har  sit  Navn  af  „Kat",  o:  en  lav  Grund  eller  over- 
flydt  Holm,  var  oprindelig  den  Vig,  der  skød  op  over  Vandkunsten,  og  Gaden, 
som  førte  ned  hertil,  har  beholdt  Navnet.  Ved  Udløbet  af  det  ovfr.  om- 
talte vestl.  Vandløb,  der  faldt  ud  i  denne  Vig,  laa  Vandmøllen,  og  fra  den 
her  opstemmede  MøUedam  blev  der  senere  i  Rør  ført  Vand  over  Havnen 
til  Kbhs.  Slot.  Herom  minder  endnu  Navnet  Vandkunsten,  ligesom  Raad- 
husstræde  tidligere  hed  Vandmøllestræde. 

Paa  den  østlige  Side  af  denne  Vig,  omtrent  hvor  man  nu  linder  Mag- 
stræde, mellem  nuv.  Raadhusstræde  og  Knabrostræde,  laa  Skibsbroen  Ladbro 
(o:  Stenbro),  idet  Kystlinien  her  gik  omtrent  op  til  Magstræde.  Herfra 
førte  Ladbrostræde,  der  nu  er  forvansket  til  Læderstræde  (dens  vestl.  Del 
kom  dog  til  at  hedde  Kompagnistræde,  da  Købmændenes  Kompagnihus 
opførtes  her,  se  S.  386),  mod  N.  0.  til  den  gamle  By  ved  Skt.  Nicolai 
Kirke  og  ved  den  tidligere,  for  Tilsanding  stærkt  udsatte  Havn,  der  alle- 
rede  1294  betegnes  som    Gamle  Bodehavn. 

Mellem  Ladbrostræde  og  Tyskemannegade  gik  to  Tværgader,  nemlig 
Hyskenstræde  (af  „Håuschen"  o:  Vandhus),  der  hører  til  Byens  ældste 
Gader,  og  Badstuestræde^  som  sikkert  ogsaa  har  været  til  i  den  ældste 
Tid,  om  end  det  først  nævnes  i   15.  Aarh. 

I  øvrigt  optoges  en  betydelig  Del  af  Pladsen  mellem  den  gamle  og  nye 
Bydel  N.  for  Tyskemannegade  af  de  to  gejstlige  Stiftelser  Graabrødreklo- 
steret  og  Helligaandsklosteret,  om  hvilke  der  tales  nærmere  nedenfor.  — 
Strækningen  0.  for  Bjørnebrogade  laa  dengang  hen  som  Haver  og  Marker 
med  landlig  Bebyggelse;  her  laa  „Hushaven",  o:  Borgens,  oprindl.  Øster- 
gaards, Have,  hvoraf  „Vingaarden"  senere  udgjorde  en  Del,  „Pilegaarden", 
om  hvis  Tilværelse  det  senere  Pilestræde  minder,  og  „Rosengaarden",  hvis 
Navn  senere  betegnede  hele  Egnen  mellem  de  nuv.  Klareboder  og  Nørreport. 

Naar  Saxo  taler  om  „den  Absaloniske  Bys  Mure",  maa  han  enten  med 
en  stærk  digterisk  Frihed  tænke  paa  Absalons  faste  Taarn  paa  Slotsholmen 
eller  vel  snarest  paa  et  fast  Værk  ved  selve  Byen.  Man  kunde  fristes  til 
at  betragte  det  gamle  Vandmølletaarn^  af  hvilket  der  i  Slutn.  af  19.  Aarh. 
er  blevet  fundet  Grundsten  paa  Vandkunsten  ud  for  nuv.  Nr.  3,  som  et 
Bygningsværk  fra  „den  Absaloniske  Bys"  ældste  Tid.  Andet  kunstigt 
Værn  havde  Byen  ikke  i  sin  første  Tid.  Aar  1290  siges  det  udtrykkeligt, 
at  Byen  blev  befæstet. 

Til    denne    Byens    ældste    Befæstningslinie,  der  kan  følges  paa  Kortet  S. 


Kbh.  i  Middelalderen.  503 

501,  hører  det  ved  Voldenes  Sløjfning  i  1874  afdækkede,  desværre  fire  Aar 
senere  nedrevne  Hanetaarn  (se  S.  421),  der  ved  senere  Undersøgelser  har 
vist  sig  at  have  været  et  Iljørnetaarn,  hvad  ogsaa  Navnet  siger.  Herfra 
var  der  under  en  stump  Vinkel  til  begge  Sider  ført  et  Palisadeværk,  Byens 
Planker,  der  mod  S.  og  S.  V.  gik  i  en  Bue  over  Vestergades  vestligste 
Del  forbi  den  lille  Skt.  Clemens  Kirke  (der  laa  ved  den  nuv.  Frederiks- 
berggades vestligste  Del  og  sandsynligvis  uden  for  Palisadeværket)  ned  til 
Vandmølletaarnet.  Mod  0.  N.  0.  førtes  Byens  Planker  fra  Hanetaarnet  hen 
til  det  ovenomtalte  store  „Putz"  eller  de  sumpede  Strækninger  ved  Puster- 
vig. Herfra  og  ned  til  Stranden  har  det  tidligere  omtalte  østlige  Vandløb, 
der  i  sit  Udløb  dannede  gamle  Bodehavn,    udgjort  Byens  Værn. 

Kbh.  havde  allerede,  da  den  1290  blev  befæstet,  lært  Modgang  at  kende. 
Det  gode  Forhold  mellem  Kongemagt  og  Kirke,  der  under  de  første  Valde- 
marer havde  gjort  Danmark  til  et  stort  og  mægtigt  Rige,  hørte  op  straks 
efter  Valdemar  Sejrs  Død,  og  det  er  sandsynligvis  netop  Kbh.,  der  blev 
Anledning  til  Striden.  Absalon  havde,  vistnok  ved  1186,  testamenteret 
Kbh.  til  Roskilde  Bispestol,  for  hvilken  den  havde  særlig  Interesse  som 
det  nærmeste  Overfartssted  til  Lund,  og  han  havde  uden  Tvivl  gjort  det  i 
den  Tro,  at  Kirkens  Mænd  altid  vilde  se  mere  overlegent  og  idealt  paa 
Tingene  end  den  verdslige  Magt.  Men  det  var  alt  da  gaaet  op  for  Kon- 
gerne, hvilken  Betydning  denne  Plads  ved  den  stærkt  befærdede  Hoved- 
vej mellem  Østersøen  og  Kattegat  og  med  let  Forbindelse  til  alle  Landets 
Byer  havde  for  hele  Riget.  Og  det  maatte  være  meget  krænkende  for 
Kronens  Bærer,  naar  han  opholdt  sig  paa  Kongsgaarden  i  Serridslev  — 
en  Landsby,  der  laa  lige  N.  for  Kbh.  paa  nuv.  Botanisk  Haves  og  Kunst- 
museets Grund  —  eller  paa  Østergaard,  kun  som  Gæst  at  kunne  drage  ind  i 
den  By,  der  allerede  den  Gang  af  Udlandet  betragtedes  som  den  vigtigste 
By  i  hans  Rige. 

Saa  længe  Valdemar  Sejr  regerede,  bevaredes  dog  som  sagt  Freden.  Han 
synes  hyppigt  at  have  opholdt  sig  i  Byen  eller  paa  den  nærliggende 
Kongsgaard.  Saaledes  modtog  han  i  Kbh.  i  1228  den  norske  Skule  Jarl, 
der  da  forlenedes  med  en  Del  af  Halland.  Men  snart  efter  Kongens  Død 
begyndte  Striden.  Under  Krigen  mellem  Erik  Plovpenning  og  hans  Brødre, 
hvilke  sidste  støttedes  af  Liibeck,  og  maaske  alt  forinden,  satte  Erik  Plov- 
penning sig  i  Besiddelse  af  Byen  og  forjog  1247  Biskoppen  Niels  Stigsen. 
Allerede  Aaret  efter  blev  den  imidlertid  erobret  af  Liibeckerne,  plyndret  og 
brændt.  Bispestolen  fik  atter  Magten  i  Byen,  idet  Kong  Abel  var  nødt  til 
at  overgive  den  til  Bispen  for  at  bevare  hans  Venskab,  og  da  Chrf.  I 
efter  sit  Nederlag  ved  Skjelskør  1252  vilde  søge  Tilflugt  i  Kbh.,  nægtede 
Biskop  Jakob  Erlandsen  ham  Adgang  til  Byen.  I  125  7  blev  den  udsat 
for  et  nyt  Angreb,  denne  Gang  fra  den  norske  Kong  Hakon,  der  som 
Ærkebispens  Forbundsfælle  lagde  sig  med  sin  Flaade  for  Byen;  men  i  sidste 
Øjeblik  kom  det  dog  til  Forlig  med  Kongen,  og  Faren  blev  afværget.  Men 
i  1259,  da  Kongen  havde  ladet  Ærkebispen  fængsle,  og  Roskildebispen 
som  Følge  deraf  havde  lyst  sit  Stift  i  Ban  fra  Kbh.,  kom  Fyrst  Jaromar 
af  Riigen,  Kongens  oprørske  Vasal  og  Ærkebispens  Forbundsfælle,  for  Byen 
med  en  Flaade,  gjorde  Landgang  18.  April  og  brød  Dagen  efter  ind  i 
Byen,  som  han  plyndrede  og  ødelagde,  ligesom  han  nedbrød  Borgen.  Det 
Sted,  hvor  han  brød  ind  gennem  „Plankerne",  mellem  Hanetaarnet  og 
Vesterport,  kaldtes  længe  thtr  Jærmers   Gab.     Da    senere,  omtr.    1528,  et 


504 


Historie. 


Fæstningstaarn    blev   opført    her    udenfor,    blev  det  kaldet  Jærmers  Taarn^ 
et  Navn,  som  siden  forvanskedes  til  Helmers  Taarn  (se  S.  421). 

I  Striden  om  Kbh.  mellem  Kronen  og  Bispestolen  stod  Byens  Borgere 
afgjort  paa  den  førstes  Side.  De  vare  lige  fra  Begyndelsen  meget  misfor- 
nøjede med  Bispens  Regimente,  navnlig  da  de  saa  Landets  andre  Byer 
under  Kongerne  opvokse  til  en  kommunal  Selvstændighed,  som  de  langtfra 
kunde  glæde  sig  ved.  Skønt  Byen  dengang  alt  var  Købstad,  er  dens 
første  Stadsret,  der  blev  givet  1254,  ikke  saa  meget  en  Stadsret  som  en 
nærmere  Ordning  af  Biskoppens  Ret  over  for  hans  Undersaatter,  og  det 
samme  gælder,  om  end  i  mindre  Grad,  den  af  Jakob  Erlandsen  givne 
Stadsret  af  1294.  Uagtet  man  ikke  ved  noget  bestemt  om  Angreb  paa 
Byen  i  den  urolige  Tid  i  Slutn.  af  13.  Aarh.,  har  den  vel  stadig 
været  udsat  for  saadanne  og  lidt  under  de  usikre  Tilstande,  da  Bispen 
stod    paa    de  fredløses  Side  mod  Kongen.    Byen  har  vistnok  snart  været  i 


Ruin  af  Jærmers  Taarn. 


det  ene,  snart  i  det  andet  Partis  Magt.  I  1289  kom  den  norske  Konge 
Erik  Præstehader  for  Byen  med  sin  Flaade  og  truede  den  med  Angreb, 
og  det  er  derfor  muligt,  at  det  er  paa  Tilskyndelse  af  Kong  Erik  Menved, 
som  vel  dengang  har  haft  Byen  inde,  at  Borgerne  Aaret  efter  befæstede 
Byen  med  Taarne,  Mur  og  Planker.  Og  muligt  er  det  ogsaa  paa  hans 
Tilskyndelse,  at  Borgerne  i  1294  gjorde  et  alvorligt  Forsøg  paa  at  afryste 
Bispeaaget,  idet  de  rørte  Stormklokken  og  bevæbnede  angreb  Borgen  (se 
S.  118);  men  Oprøret  mislykkedes.  Den  nye  Befæstning  gjorde  sin  Nytte  i 
1306,  da  et  norsk  Angreb  blev  tilbagevist,  og  1313,  da  en  fjendtlig  hanse- 
atisk  Flaade  maatte  lade  Byen  være  i  Fred.  I  disse  Aar  har  vistnok  Erik 
Menved  for  det  meste  været  Herre  i  Byen.  Freden  mellem  Danmark  og 
Norge  i  1309  sluttedes  saaledes  her.  I  1329  satte  imidlertid  den  holstenske 
Greve  Johan  den  Milde  sig  ved  List  i  Besiddelse  af  Byen  som  Sikkerhed 
for  Penge,  han  havde  laant  Kongen. 

Som  omtalt  S.  118  fik  Valdemar  Atterdag  straks  ved  sin  Tronbestigelse 
1340    Byen    og    Borgen    overdraget    af  Bispen,  men  først  i    1346  lykkedes 


Kbh.  i  Middelalderen. 


505 


det  ham  ved  Vaabenmagt  at  fravriste  Holstenerne  Byen,  som  havde  hdt 
meget  under  deres  Herredømme.  Kongen  beholdt  den  i  de  flg.  Aar,  saa- 
ledes  at  han  1359  kunde  fejre  sin  Datter  Margrethes  Forlovelse  med  Kong 
Hakon  her,  og  1363  fejredes  hgeledes  en  Fest  i  Anledning  af  deres  Bryllup 
paa  Varberg.  —  Men  holdt  Roskildebisperne  sig  tilbage  i  disse  Aar, 
var  det  ikke  Tilfældet  med  Hansestæderne,  som  med  Uvilje  saa  paa  Byens 
stadig  voksende  Magt  og  Betydning.  Da  Krigen  i  1368  udbrød  med  Kongen, 
vendte  de  sig  ogsaa  først  mod  den  forhadte  Medbejlerinde  til  Herredømmet 
over  Østersøen;  ^/g  s.  Aar  indtog  de  med  en  stor  Flaade  Byen  og  Borgen, 
brændte  den  første  af  og  lod  Aaret  efter  Borgen  nedbryde,  saa  at  der  ikke 
blev  Sten  paa  Sten  tilbage,  ligesom  de  forsænkede  Havnen.  Efter  Kongens 
Død  137  5  satte  Roskildebispen  sig  i  Besiddelse  af  den  ødelagte  By  uden 
Indsigelse  fra  Kronen  og  beholdt  den  nu  omtrent  i  40  Aar.  I  denne  Tid 
er  den  vel  atter  langsomt  kommen  til  Kræfter.  I  1386  led  navnlig  Kvar- 
teret om  Skt.  Peders  og  Vor  Frue 
Kirke  af  en  Ildebrand. 

Men  det  var  imidlertid  blevet 
mere  og  mere  tydeligt,  at  Kbh. 
maatte  ind  under  Kronen  for  Lan- 
dets Velfærds  Skyld.  Da  saa  Bisp 
Peder  Jensen  Lodehat  døde  1416, 
satte  Erik  af  Pommern  sig  i  Be- 
siddelse af  By  og  Borg  trods  mange 
Protester  fra  Roskildebispestolens 
Side,  og  fra  nu  af  blev  den  i  Kro- 
nens Eje.  Kongen  gav  Kbh.  dens 
første  Privilegier  ^^/jq  1422,  hvorved 
den  endelig  kom  i  Rang  med  Lan- 
dets andre  Købstæder. 

At  den  som  Rigets  By  vilde  have 
langtstørre  Udvikhngsmulighederend 
før  som  Bispens  By,  var  der  ingen, 
der  havde  bedre  Forstaaelse  af  end 
Liibeck  og  de  øvrige  Hansestæder,  og  da  Erik  af  Pommern  i.  1425  havde 
indført  Sundtolden,  besluttede  de  med  Vaabenmagt  at  tiltvinge  sig  Frihed 
til  at  befare  Sundet  og  samtidig  gøre  det  af  med  Kjøbenhavn.  Men  det 
første  Angreb  i  Juli  1427  endte  med  et  fuldstændigt  Nederlag,  og  da  de 
kom  igen  i  April  1428  med  en  endnu  større  Flaade,  paa  260  Skibe 
og  12,000  Mand,  gik  det  dem  ikke  bedre.  I  omtrent  100  Aar  saa  nu 
Kbh.   intet  til  Hansestædernes  Flaade. 

Byen  tiltog  vistnok  meget  stærkt  i  de  flg.  Aar,  og  den  udvidede  sig 
mere  og  mere  til  at  blive  Rigets  Midtpunkt.  Allerede  under  Erik  af  Pom- 
mern blev  den  Rigets  Orlogshavn;  sin  egentlige  Indvielse  som  Residensstad 
fik  den,  da  Chrf.  af  Bayerns  Bryllup  fejredes  paa  Slottet  i  1445,  og  et 
endnu  mere  officielt  Stempel  som  Landets  første  By  modtog  den  1449  ved 
Chr.  I's  Kroning.  Ubetinget  Præg  som  Hovedstad  gaves  der  den  endelig, 
da  Chr.  I  fik  Universitetet  oprettet  1478,  en  Tanke,  som  allerede  Erik  af 
Pommern  havde  haft  (se  S.  186).  Som  omtalt  S.  180  var  det  ældste  Raad- 
hus,  der  vistnok  var  gaaet  til  Grunde  1368,  blevet  erstattet  med  et  andet, 
der   laa,    hvor    nu    Bispegaarden    er;    dette    overlodes   til  Universitetet,    og 


ll^ll^ 


Kjøbenhavns  Segl  1417. 
Det  ældste  Sesrl  fra  1296,  se  S.  118. 


506 


Historie. 


J.T.H . 


Kjøbenhavns  Segl  1421. 


det  tredje  Raadhus  opførtes  mellem  Gammeltorv  og  det  nuv.  Nytorv,  og 
her  hævdede  det  sin  Plads,  om  end  opført  paa  ny  efter  Branden  1728, 
lige  til    1795.    Af  andre  større  Nybygninger  i  Slutn.  af  15.  Aarh.  nævnes 

under  Chr.  I  Udvidelsen  af 
Helligaandshospitalet  (se  S. 
36),  Byggearbejderne  ved  Slot- 
tet, der  ere  nævnte  S.  119, 
Udstykningen  og  Bebyggelsen 
af  det  Kvarter,  hvorpaa  Ro- 
sengaarden  laa  N.  0.  for  Kjøb- 
magergade,  samt  Opførelsen  af 
Skt.  Gertruds  Kapel  ved  det 
nuv.  Kultorv  ;  under  Kong  Hans 
fuldendtes  Riddersalsfløjen  paa 
Slottet,  og  Skt.  Klare  Kloster, 
omtrent  paa  Hj.  af  Mønter- 
gade  og  Gammelmønt,  stifte- 
des; se  nærmere  nedenfor. 

Under  Chr.  I  omtales  der 
Arbejder  ved  Befæstningen, 
som  „plankes  og  fastgøres 
med  Broer",  hvilket  synes 
nærmest  at  betegne  Udbed- 
ringer af  den  alt  bestaaende 
Forsvarslinie.  Men  under.  Kong  Hans  blev  Linien  vistnok  lagt  ud  mod  0., 
ligesom  der  omtales  Anlæg  af  Forsvarsværker  uden  for  Byens  Porte.  An- 
lægget af  Taarnene  Kjøge  Barfred  —  omtr.  hvor  nu  Vartov  ligger  — , 
Kringelen    —    paa    det  gamle    Østergaards 

Plads    — ,    Smørhætten     mellem    dette    og  >  W 

Østerport  samt  Hans  Klaussens  7aarn  — 
mellem  nuv.  Møntergade  og  Landemærket  — 
maa  ligeledes  antages  at  være  opførte  paa 
denne  Tid.  Chr.  II  var  mere  virksom  for 
at  ophjælpe  Byens  Næringsliv  end  for  at 
styrke  dens  Værn.  Endnu  paa  hans  Tid 
bestod  det  væsentlig  af  Planker  eller  Pali- 
sader mellem  de  nævnte  Taarne  eller  „Rund- 
eler". 

Før  vi  forlade  Middelalderen,  give  vi  en 
kort  Udsigt  over  Byens  Kirker  og  Klostre 
i  denne  Tid. 

Foruden  de  Side  26  og  47  beskrevne 
Sognekirker  Vor  Frue  og  Skt.  Peders  (Skt. 
Petri)    havde    Byen    endnu    to    Sognekirker:    Skt.  Clemens    og   Skt.  Nicolai. 

Skt.  Clemens  Kirke,  den  uanseligste  af  alle  Sognekirkerne,  siges  i  en  gammel, 
nu  tabt  og  meget  usikker  Optegnelse  at  være  færdig  bygget  i  1256.  Den 
omtales  først  sikkert  i  Slutningen  af  14.  Aarh.  og  har  ligget  i  den  vest- 
ligste Del  af  nuv.  Frederiksberggade  (ud  for  Nr.  27)  tæt  ved  Byens  Grav 
og  oprindelig  vistnok  uden  for  denne,  som  omtalt  S.  503.    Den  var  Sogne- 


Kjøbenhavns  Segl  1512. 


Kbh.  i  Middelalderen. 


507 


kirke  for  den  nærliggende  Del  af  Byen,  begrænset  mod  N.  af  Vestergade 
og  mod  0.  af  det  nuv.  Raadhusstræde,  samt  for  en  stor  Landmenighed, 
nemlig  Byerne  Vigerslev,  Valby,  Solbjærg  (omtr.  ved  nuv.  Allégade)  og 
Nyby  (omtr.  ved  nuv.  Godthaabsvej).  Allerede  1419  siges,  at  den  „paa 
Grund  af  sin  yderlige  Fattigdom  var  ynkelig  forfalden".  Den  blev  nedlagt 
ved   Reformationen,    da    den    var  „en  ringe  Bygning,  ubelejlig  og  nu  byg- 


Skt.  Nicolai  Kirke.    Efter  Thurahs  Vitruvius. 


fældig",  Og  Sognet  fordeltes  mellem  Vor  Frue  og  Helliggest  Sogne;  men 
den  nedbrødes  dog  først  en  Snes  Aar  efter;  dens  Grund  tilfaldt  Magistraten, 
og  Stenene  anvendtes  til  Reparation  af  Vor  Frue  Kirke.  Hvorledes  Kirke- 
bygningen har  været,  ved  man  intet  om. 

Sk/.  Nicolai  Kirke,  den  betydeligste  næst  Vor  Frue,  er  maaske  Byens 
ældste  Kirke,  om  end  den  ikke  nævnes  før  1261.  Den  laa  ved  Havnen, 
hvor  Skipperne  og  Fiskerne  færdedes,  indviet  til  de  søfarendes  Værnehelgen 
Skt.  Nicolaus;    dens    Omraade   maa    have  været  større  i  Middelalderen  end 


508 


Historie. 


senere,  da  man  har  fundet  Rester  af  Kirkegaarden  ind  under  Østergade 
(under  Oprøret  1294  havde  Borgerne  Tilhold  paa  Kirkegaarden).  Dens 
Sogn  omfattede  den  Del  af  Byen,  der  laa  0.  for  Hyskenstræde  og  Kjøb- 
magergade.  I  Modsætning  til  Skt.  Clemens  var  den  en  ganske  rig  Kirke, 
idet  den  alt  1400  ejede  10  Gaarde  og  Grunde  i  Byen.  Den  var  annekteret 
til  Vor  Frue  Kollegialkapitel,  og  fra  Universitetets  Oprettelse  indtil  1487 
foretoges  altid  et  af  de  to  aarl.  Rektorvalg  i  Kirken.  Hvorledes  den  op- 
rindl.  har  set  ud,  vides  ikke  ganske;  den  havde  et  Midtskib  med  et  Spir, 
to  lave  Sideskibe  og  en  Korsbygning-  ved  Koret,  og  det  er  sandsynligt,  at 

den  har  haft  Taarn,  da  det  ved 
Reformationstiden  var  paa  Tale  at 
ombygge  det.  Om  Bygningens  Hi- 
storie i  Middelderen  vides  kun,  at 
der  i  Beg.  af  16.  Aarh.  var  en  Om- 
bygning, som  dog  vistnok  kun  har 
omfattet  Koret  med  Højalteret,  og 
at  der  1516  opførtes  en  ny  Hvæl- 
ving. Kirken  havde  to  Kapeller,  Skt. 
Nicolai,  nævnt  i  1.  Halvdel  af  15. 
Aarh.,  og  Vor  Frue,  nævnt  1480, 
samt  mindst  13  Altre.  Dens  største 
Ry  opnaaede  den  i  Slutn.  af  Mid- 
delalderen, da  den  lutherske  Lære 
forkyndtes  her  1520  første  Gang  i 
Danmark  af  Mester  Reinhardt,  og 
da  Hans  Tavsen  blev  Prædikant  her 
1529.  I  Modsætning  til  Skt.  Clemens 
blev  Kirken  staaende  efter  Reforma- 
tionen og  fik  netop  sin  egentlige 
Storhedstid  i  den  nyere  Tid,  indtil 
den  ved  Branden  1795  sank  i  Grus 
for  ikke  at  rejse  sig  mere. 


Dens  Skæbne  i  ny  Tid  omtales  kort 
her.'  Ved  Reformationen  mistede  den 
en  stor  Del  af  sin  Formue,  baade  i 
Jordegods  og  Kostbarheder.  Den  29. 
Oktober  1560  slog  Lynet  ned  i  den, 
Nicolai  Taarn.  sønderslog    Hvælvingerne    og    ødelagde 

Højalteret  m.  m.,  saa  at  den  i  de  føl- 
gende Aar  vistnok  har  taget  sig  mindre  anselig  ud.  Da  besluttede  Chrf.  Walken- 
dorf  i  1582  at  genoptage  den  gamle  Plan  at  skafte  den  et  anseligt  Taarn;  han  gav 
selv  et  stort  Bidrag,  andre,  deribl,  Kongen,  traadte  til,  og  1591  var  det  mægtige 
Taarn,  som  endnu  staar,  rejst;  men  der  gik  dog  endnu  en  Snes  Aar,  inden  Spiret 
blev  opsat.  I  Jan.  1628  blæste  imidlertid  Spiret  ned  (ved  en  Udgravning  i  Okt. 
1902  fandt  man  et  Stykke  af  Spiret)  og  slog  Hvælvingerne  itu;  Taarnet  blev  da 
dækket  med  „en  plat  og  nedrig  Spidse",  og  Kirken  var  et  Aar  under  Reparation,  i 
hvilken  Tid  der  holdtes  Gudstjeneste  paa  Kirkegaarden.  Efter  Restaurationen  frem- 
traadte  Kirken  rigt  smykket ;  Koret  var  prydet  med  tre  Spir,  hvoraf  det  højeste  var 
c.  160  F.,  og  med  Apostlers  og  Profeters  Billeder,  dels  huggede  i  Sten,  dels  malede 
paa  Kobberplader,  og  paa  Korgavlen  stod  en  forgyldt  Statue  af  Skt.  Nicolaus;  ogsaa 
indvendig  prydedes  den  med  Skulpturer  og  Malerier.  Først  1663-66  opsattes  det 
nye  Spir,  til  hvilket  der  var  indsamlet  30,000  Rd.  (Fløjstangen  opsattes  1669).  Kirken, 
der   prises   for  sin  prægtige  Udsmykning  med  Malerier  (Altertavle  af  Karel  v.  Man- 


Kbh.  i  Middelalderen  509 

der),  Skulpturer,  Gravmæler*)  osv.,  omtales  dog  i  18.  Aarh.  flere  Gange  som  brøst- 
fældig og  maatte   1741  underkastes  en  Hovedreparation,  der  kostede  20,000  Rd.,  og 
hvorved  bl.  a.  Murene  udbedredes.  Alter,  Pr-ædikestol  og  Orgel  m.  m.  forgyldtes  og 
maledes  og  Spiret,  i  alt  304  F.  over  Jorden,  istandsattes.    Hele  Kirkens  Længde  var 
224,    Højden    til  Tagryggen  82  F.    Efter  Branden  1795  var  der  vel  Planer  oppe  om 
at  genopbygge  den,  men  i  1800  besluttedes  det  at  nedlægge  den  og  fordele  Sognet 
mellem  Frue,  Helliggest,  Trinitatis,  Bremerholms  og  Garnisons  Sogne,  en  Beslutning, 
der  sloges  fast  ved  Reskr.  af  21/^^  1804.    Ruinen  blev  dog  staaende  en  Del  Aar  endnu 
og   benyttedes   bl.  a.    en   Tid   som    Pakhus   for  Hærmateriel;  endelig  nedbrødes  den 
1814-17,   idet   dog  Taarnet  med  det  nærmeste  Fag  af  Midtskibet  og  Sideskibene  ifl 
Res.    af  ^/j   1807  skulde  blive  staaende  som  Vagttaarn  for  Brandvagten  og  Opbeva 
ringssted  for  Brandredskaber  (indrettet  1820-22).    Kirkegaarden  blev  Plads  for  Grønt 
handlere   og   Slagtere,   indtil   Slagterboderne   opførtes    1845.    Taarnet   benyttedes   a 
Brandvæsenet  indtil   1/5  1892;   nu  benyttes   det  lil  Pakrum.     Paa   den  øverste  Plat 
fo*-m    er    der    anbragt    et  af  Udgangspunkterne  for  Gradmaalingens    Triangulation 
I  Taarnet  findes   Byens  Normalur  samt   Tidssignalet   (se   S.  201),   der  toges  i  Brug 
6/7    1868.     („Den   danske   Reformations   Moderkirke,   Skt.  Nicolai   Kirke  1216-1795«, 
Kbh.   1887). 

Byen  var  i  den  tidligere  Middelalder    ikke  rig  paa  Klostre,  idet  den  før 
147  5   kun  havde  eet,  Graabrødreklosteret. 

Graahrødreklosteret  er  stiftet  1238,  idet  Grevinde  Inger  af  Regenstein, 
Jakob  Sunesens  Datter,  d.  Aar  skænkede  Graabrødrene  en  Grund  midt  i 
Byen,  hvor  endnu  Klosterstræde,  Graabrødretorv  og  Graabrødrestræde  minde 
om  det  (det  oprindelige  Graabrødrestræde  var  i  Middelalderen  den  østl. 
Del  af  nuv.  Skindergade  og  dannede  Hovedadgangen  til  Klosteret;  efter  dets 
Nedlæggelse  lagdes  en  Gade  gennem  Grunden  under  Navn  af  Ny  Graa- 
brødrestr.,  svarende  til  det  nuv.  Stræde  af  dette  Navn  og  Løvstræde). 
Klosteret,  der  styredes  af  en  Guardian,  blev  snart  rigt  betænkt  i  Testa- 
menter, ligesom  det,  uagtet  det  stred  mod  Ordensreglen,  kom  til  at  eje 
faste  Ejendomme,  hvilke  i  øvrigt  synes  for  største  Delen  at  være  bortsolgte 
i  Slutn.  af  15.  Aarh.  —  saaledes  solgtes  i  1491  nogle  Stenhusboder  i 
Klosterstræde  til  Poul  Laxmand,  der  skænkede  dem  til  Skt.  Peders  Alter  i 
Vor  Frue  Kirke  — ,  maaske  begrundet  i,  at  den  strengere  Observans  var 
bleven  indført  i  Klosteret  1487.  Klosteret  var  bekendt  for  sine  mange 
Helgenlevninger,  der  løb  op  til  4-500.  Graabrødrenes  Provinsialkapitel 
holdtes  flere  Gange  i  Kbh.,  saaledes  i  1299,  1386,  1417  og  1495.  Af 
Begivenheder,  der  ellers  ere  knyttede  til  Klosteret,  nævnes,  at  det  var  her, 
Valdemar  Atterdag  sluttede  Fred  med  Hansestæderne  i  1346  og  under- 
handlede med  dem  i  1360,  ligesom  Chr.  II  i  1513  maatte  gøre  Knæfald 
og  Bod  her,  fordi  han  havde  fængslet  Bisp  Karl  af  Hamar.  I  April  1530 
opløstes  Klosteret,  idet  Munkene  forlod  det  og  overdrog  det  til  Magistraten 
og  Borgerne.  Samme  Aar  overgav  Kongen  Kirken  og  Kirkegaarden  til 
Universitetet;  men  to  Aar  efter,  da  Universitetet  var  blevet  lukket,  bleve 
alle  Bygningerne  givne  til  Magistraten  til  Hjælp  for  Helligaands  Hospitalet, 
hvorefter  den  udlejede  Bygningerne  til  forskelligt  Brug.  Hvornaar  Kloster- 
bygningerne ere  blevne  nedbrudte,  vides  ikke;  endnu  i  Slutn.  af  16.  Aarh. 
stod    Taarnet   med    sit    Spir.    —   Bygningerne    have  bestaaet  af  4  Længer, 


*)  Af  kendte  Mænd,  der  have  hvilet  i  Kirken,  nævnes:  Fr.  II's  Møntmester  Andreas  Mctzner, 
t  1596  Borgmester  Mikkel  Vibe,  f  1624  (Epitafium),  Rentemester  Ove  Høg  til  Todbøl,  f  1628. 
Generalbvgmester  Hans  v.  Steenwinkel,  f  1639  (Epitaf.),  Maler  og  Arkitekt  Morten  v.  Steen- 
winkel  +1646  (Epitaf.),  Hofmarskal  Adam  Henr.  Pentz,  t  1657,  Hans  Lindenov,  f  1659,  Rigshof- 
mester'Joach.  Gersdorff,  f  1661,  Rigsrd.  Otte  Krag,  f  1666,  Niels  Hosenkrantz,  falden  ved  Hel- 
singborg 1676,  Stiftamtmand  Cornelius  Lerche  til  Nielstrup,  f  I681,  Stadshauptmand  Fred. 
Thuresen  1 1675,  og  Generallieutn.  Johan  Rantzau,  f  1706.  Ogsaa  Hans  Tauscns  1.  Hustru 
Dorothea' (Sadolin?)  har  været  begravet  her.  Paa  Kirkegaarden  have  bl.  a.  Sten  Stures  Moder 
o^  Søster  der  døde  i  Kbh.  under  Pesten  1524,  og  Hans  Egede  med  Hustru  hvilet.  (Se  Personal- 
hfst.  Tidsskr.  I,  S.  192  tig.). 


5  1 0  Historie. 

hvoraf  den  vestlige  vistnok  var  Kirken,  der  efter  Jordfund  synes  at  have 
ligget  mellem  nuv.  Graabrødrestræde  og  Skindergade,  hvor  senere  Bryggernes 
Lavshus  var ;  Gaardspladsen  udgjorde  den  vestl.  Del  af  det  nuv.  Graabrødre- 
torv;  den  øvrige  Del  af  Torvet  stammer  fra  Nedlæggelsen  af  Ulfeldts 
Gaard,  der  laa  paa  Klosterets  Abildgaards  Plads ;  N.  0.  for  denne  mellem 
nuv.  Kejsergade  og  Niels  Hemmingsensgade  (Trompetergangen)  laa  Kloste- 
rets Kirkegaard.  S.  313  er  omtalt,  at  Chr.  IV  lod  Fløjen  med  Munke- 
fængslet, der  laa  ud  til  Torvet,  omdanne  til  Tugthuskirke. 

Det  andet  Kloster,  der  oprettedes,  var  det  S.  36  nævnte  Augustinerkloster ^ 
hvortil  det  c.  1296  grundlagte  Helligaandshus  omdannedes  i  1475.  Sam- 
tidig lod  Kongen  Hospitalet  udvide  og  opførte  et  nyt  Hus,  medens  de 
ældre  Bygninger,  om  hvilke  man  for  øvrigt  ved  meget  lidt  (de  vare  blevne 
omordnede  1469),  anvendtes  til  Kloster.  Det  af  en  Prior  styrede  Kloster 
med  Hospital  fik  snart  rige  Gaver,  baade  i  Løsøre  og  faste  Ejendomme, 
ligesom  det  udvidedes  ved  flere  pavelige  Privilegier ;  saaledes  gav  Dronning 
Dorothea  det  i  1495  en  Gaard  i  Højbrostræde  og  en  Del  Gods  i  Sjælland, 
hvorved  Hospitalet  udvidedes  med  12  Senge,  og  1497  fik  Klosteret  pavelig 
Tilladelse  til  at  give  fuldstændig  Aflad  (en  Ret,  der  dog  atter  betydelig 
indskrænkedes  i  1515).  Aar  1530  nedlagdes  Klosteret  og  omdannedes  helt 
til  Hospital,  hvortil  ogsaa  henlagdes  Renterne  og  Indkomsterne  af  Skt. 
Jørgens  og  Skt.  Gertruds  Hospitaler  (se  videre  under  Vartov  S.  290).  Om 
Klosterbygningerne  se  S.  38. 

Slit.  Klare  Kloster  blev  grundlagt  1497  af  Kong  Hans  og  hans  Hustru 
for  Nonner  af  Klarisseordenen,  men  først  10  Aar  efter  fuldendtes  Bygnin- 
gerne, som  opførtes  i  Udkanten  af  Byen  paa  Rosengaardens  Grund  omtrent 
mellem  nuv.  Møntergade  og  Sværtegade,  strækkende  sig  mod  0.  til  den 
gamle  Østervold  (Klareboderne,  tidligere  „Albert  van  Gochs  Boder",  der 
egentlig  var  det  Stræde,  der  førte  fra  Kjøbmagergade  til  Klosteret,  minder 
endnu  om  det).  Man  kender  meget  lidt  til  Klosterets  kortvarige  Historie. 
Det  har  vistnok  ikke  haft  mange  Beboere,  da  det  ikke  kunde  konkurrere 
med  det  langt  rigere  Kloster  i  Roskilde  af  samme  Orden  (se  II  S.  200); 
1527  siges,  at  Søstrene  vare  i  stor  Armod.  Hans  Tausens  Optræden  bidrog 
især  til  at  lægge  Klosteret  øde,  fortælles  der,  og  1532  siges  Nonnerne  at 
have  forladt  det,  men  endnu  1535  boede  der  Søstre.  Om  Bygningerne 
vides  der  meget  lidt;  Kirken  antages  at  have  ligget  paa  Gammelmønts 
østl.  Hjørne  ved  Møntergade.  Bygningerne  brugtes  en  Tid  til  Mønt  og  til 
Gjethus  (se  S.  183),  Kirken  benyttedes  157  5-86  af  den  tyske  Menighed 
(se    S.  47);  den  blev  nedbrudt  c.    1620,  da  Gaden  Gammelmønt  anlagdes. 

Endelig  kan  nævnes  det  i  1517  oprettede  Karmeliter  kollegium  („Hvide- 
kloster"), der  var  knyttet  til  Karmeliterklosteret  i  Helsingør  (se  II  S.  29), 
og  som  blev  til  paa  Chr.  II's  Opfordring  for  at  ophjælpe  Universitetet,  idet 
det  var  bestemt  til  Studering  for  Klosterbrødrene ;  1517  skænkede  Kongen 
Helsingørklosteret  Skt.  Jørgens  Gaard  (se  ndfr.),  mod  at  Karmeliterne  for- 
phgtede  sig  til  at  holde  en  Doktor  i  Teologien  ved  Universitetet  og  holde 
20  Lemmer  med  Husly  og  Kost  i  Hospitalet;  men  1522  tog  han  Gave- 
brevet tilbage  af  Vrede  over  en  Prædiken,  som  Kollegiets  Forstander,  Poul 
Helgesen,  havde  holdt  i  hans  Nærværelse.  Kollegiet  fik  fra  1518  Plads  i 
den  Klosteret  tilhørende  Gaard  i  Skt.  Pederstræde  og  har  vel  bestaaet  til 
1530.  Om  Bygningen,  det  senere  Walkendorfs  Kollegium,  og  dens  videre 
Skæbne  se  S.  204. 


Kbh.  i  Middelalderen.  511 

Om  de  ovennævnte  milde  Stiftelser  Skt.  Jørgens  og  Skt.  Gertruds  Hospitaler 
tilføjes  yderligere  følgende.  —  Skt.  Jørgens  Gaardiox  spedalske,  der  laa  uden 
for  Vesterport  i  Nærheden  af  Skt.  Jørgens  Sø,  mellem  Vodrof  Mølle  og  Gamle 
Kongevej,  nævnes  første  Gang  1261.  Ved  Liibeckernes  Hærgning  af  Kbh.  1368 
blev  den  ødelagt  og  henlaa  nu  i  Ruiner  indtil  c.  1400,  da  der  rejstes  en  ny 
Bygning.  Hospitalets  Indkomster  bestod  fornemmelig  i  det  Almissekorn,  dets 
„Bedere"  indsamlede,  og  i  de  Penge,  der  ofredes  i  dets  Kapel  og  i  „Skt. 
Jørgens  Blok"  samt  i  Jordskylden  af  dets,  dog  sikkert  ikke  mange  Ejen- 
domme; en  af  de  betydeligste  var  den  saakaldte  Avlsgaard,  som  det  fik 
1508,  og  som  laa  omtrent,  hvor  nu  Ladegaarden  er  (se  S.  279).  I  Beg. 
af  16.  Aarh.  var  Hospitalet  en  kgl.  Forlening.  Om  dets  Forhold  til  Karme- 
literkollegiet  se  ovfr.  Da  det  1530  forenedes  m.ed  Helligaandshuset,  bestemtes 
det,  at  de  spedalske  vedblivende  skulde  bo  i  Skt.  Jørgens  Hospital.  Det 
blev  nedbrudt  under  Chr.  IV  —  Skt.  Gertruds  Hospital  var  fra  Begyn- 
delsen vistnok  kun  en  Kirke  eller  et  Kapel  (nævnt  første  Gang  1453),  der 
laa  ved  det  nuv.  Kultorv  mellem  Pustervig  og  Hausergade.  Paa  Kirke- 
gaarden,  der  synes  at  have  været  Begravelsesplads  for  Forbrydere,  hen- 
rettedes Torben  Oxe  1517.  Under  Fr.  I  overlodes  Kapellet  til  Skt.  Anne 
Hospital  og  sammensmeltedes  vistnok  med  dette,  dog  saaledes  at  det  be- 
holdt Navnet  Skt.  Gertrud.  „Skt.  Anne  Kapel  og  Gæstehus"  for  syge, 
saare  og  mislige  Mennesker  var  grundlagt  af  Claus  Jensen  Denne  og  opført 
c.  1516  uden  for  Byens  dav.  Østerport  i  nuv.  Bredgade,  omtr.  hvor  nu 
Frederiks  Hospital  ligger;  ud  for  Hospitalet  laa  en  Landingsbro,  „Skt.  Anne 
Bro",  der  som  en  Uang,  smal  Stendæmning  skød  frem  i  Søen;  den  var 
endnu  til  i  Begyndelsen  af  18.  Aarh.  Under  Byens  Belejring  1523  bleve 
Bygningerne  helt  eller  delvis  ødelagte  —  maaske  undtagen  Kapellet,  af 
hvilke  der  endnu  saas  Rester  efter  1650  — ,  og  Forstanderen  udvandrede 
da  til  en  Gaard  i  Smaaland  med  hele  Hospitalets  Befolkning.  Under  Fr.  I 
vendte  han  tilbage,  og  da  Skt.  Anne  Kapel  var  ødelagt,  fik  han  som  an- 
ført Tilladelse  til  at  indrette  Hospitalet  i  det  nedlagte  Skt.  Gertruds  Kapel. 
Dette  Skt.  Gertruds  Hospital  bestod  indtil  1530,  da  det  som  omtalt  forenedes 
med  Helligaands  Hospital.  Dets  Bygninger  kom  i  privat  Eje;  „Skt.  Gertrud" 
blev  en  Adelsgaard  med  Taarn  (maaske  det  forrige  Kapels),  der  laa  paa  Hj. 
af  nuv.  Kultorv  og  Pustervig  og  tilhørte  Niels  Kaas  og  senere  Rantzauerne. 

Selvfølgelig  indtog  Gildevæsenet  en  betydelig  Plads  i  Byens  Liv,  og 
adskillige  af  Gilderne  gaa  vist  tilbage  til  Begyndelsen  af  13.  Aarh.,  skønt 
de  vare  ilde  sete  af  Bisperne,  fordi  de  styrkede  den  borgerlige  Selvfølelse 
mere,  end  disse  skøttede  om;  ja  i  den  ovennævnte  Stadsret  af  1294  blev 
der  stillet  Forbud  imod  dem  i  Spidsen  af  alle  Paragrafferne,  hvilket  vakte 
megen  Uvillie  og  væsentlig  fremkaldte  Borgernes  Oprør  i  dette  Aar.  Senere 
har  man  ikke  holdt  over  Forbudet  mod  at  oprette  Gilder.  Det  tyske  Kom- 
pagni^ som  var  et  Helligtrefoldighedsgilde  og  væsentlig  bestod  af  Køb- 
mænd fra  Wismar,  Stralsund  og  Stettin,  fik  sin  Skraa  nedskreven  1382. 
Det  skulde  være  mærkeligt,  om  ikke  Byens  egne  Borgere,  der  omtr.  100 
Aar  forinden  havde  vovet  Livet  for  at  kunne  samles  i  Gilde  eller  „Hvir- 
ring", det  gamle  nordiske  Ord  for  Gilde,  allerede  tidligere  skulde  have  op- 
rettet saadanne.  Vi  ved  da  ogsaa,  at  der,  dengang  tyske  Kompagni  op- 
rettedes, allerede  fandtes  fire  Gilder  i  Staden,  Skt.  Nicolaj,  Skt.  Peders, 
Vor    Frue    og  et  Helligaands  gilde .    Bagersvendene  oprettede   Skt.  Cathrine 


512  Historie. 

Gilde  1403,  Skrædeme  og  Overskærerne  et  Helligirefoldigheds gilde  1415 
(det  er  paavist  af  Johannes  Steenstrup ,  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  VI  S.  479 
flg.,  at  det  af  Resen  og  efter  ham  af  O.  Nielsen  omtalte  Skrædernes  Gilde 
fra  127  5  først  stammer  fra  1415).  Begyndelsen  af  den  Skraa,  der  blev 
nedskrevet  for  det  danske  Kompagni  1447,  tyder  ogsaa  bestemt  paa,  at  Kom- 
pagniet —  der  i  øvrigt  omtales  i  1443  —  er  ældre  end  dette  Aar.  Det 
lever  som  bekendt  endnu  som  „Det  kgl.  danske  Skydeselskab  og  Danske 
Broderskab"  (se  S.  386).  Danske  Kompagnis  Gildehus  laa  umiddelbart  ved 
Skibsbroen  „Ladbro"  og  ved  Vejerboden  i  Fortsættelsen  af  Ladbrostæde, 
den  Gade,  som  efter  Huset  blev  kaldt  Kompagnistræde,  nuv.  Nr.  16.  Det 
tyske  Kompagnis  Hus  laa  paa  Amagertorv,  dengang  Fisketorvet,  et  eller 
nogle  faa  Huse  fra  det  østlige  Hjørne  af  Hyskenstræde,  hvis  tyske  Navn 
endnu  minder  om  Naboskabet.  Det  tyske  Kompagni  blev  ophævet  af  Chr.  I 
147  5,  hvorpaa  Medlemmerne  efterhaanden  gik  ind  i  danske  Kompagni,  der 
ligesom  det  tyske  Kompagni  var  et  Helligtrefoldighedsgilde. 

Af  middelalderlige  Gilder  forekomme  i  Kbh.  foruden  de  alt  nævnte  et 
Skt.  Antonius  Kalentegilde^  et  Skt.  Eriksgilde,  et  Guds  Legemslavsgilde, 
et  Skt.  Kath?'iney  et  Skt.  Knuds,  et  Skt.  Hans,  et  Skt.  Karens  og  et  Skt. 
Andreas  Gilde.  I  Begyndelsen  af  15.  Aarh.  fremstod  der  en  Mængde 
Haandværkerlav,  væsentlig  af  samme  Snit  som  de  tidligere  Gilder.  Nogle 
ere  ligefrem  Fortsættelser  af  disse.  Saaledes  blev  Skt.  Peders  Gilde  fortsat 
i  Vognmændenes  Lav,  og  i  Tømmermændenes  Lavsskraa  af  1515  hedder 
det  udtrykkelig,  at  Skraaen  er  givet  (og  dermed  Lavet  oprettet)  „St.  Andreas 
Apostel  til  Lov,  Hæder  og  Ære,  uppaa  det  at  St.  Andreas  Gilde  ej  skulde 
nedlægges,  og  at  Gudstjeneste  ydermere  skulde  øges  og  opholdes  samt  med 
Gildebrødrenes  Begæring  og  Samtykke".  Skt.  Andreas  Gilde,  der  var  et 
Tømmermandsgilde,  gik  saaledes  lige  over  i  Tømmerlavet,  og  saaledes  er 
det  gaaet  i  mange  Tilfælde.  Lavene  beholdt  de  gamle  Gilders  Værnehelgen 
og  det  hele  religiøse  Snit,  der  havde  kendetegnet  Gilderne. 

Kalentegildet  og  De  evige  Vikarers  Gilde  ved  Frue  Kirke  bestod  væsent- 
lig af  gejstlige,  skønt  ogsaa  Lægfolk  kunde  være  Medlemmer  deraf. 

Kjøbenhavn  i  den  nyere  Tid. 

Det  var  urolige  Tider,  der  med  den  nyere  Tid  og  Reformationens  Aar- 
hundrede  oprandt  for  Byen.  Da  Chr.  II  ^^/4  1523  forlod  Kbh.  for  at 
søge  Hjælp  i  Udlandet,  holdt  Byen  fast  ved  Kongen  mod  det  nye  Regi- 
mente, og  fra  -^^/g  blev  den  indesluttet  af  Fr.  I's  Hær,  medens  Liibeckerne 
spærrede  til  Søs  med  deres  Flaade;  først  da  alt  Haab  om  Undsætning 
fra  Chr.  II  var  ude,  overgav  Byen  sig  ^/^  1524.  Da  Frederik  /var  bleven 
Herre  over  Kbh.,  gjorde  han  meget  for  at  vinde  den;  den  fik  større  kom- 
munal Frihed,  og  den  udvidedes  ved,  at  Kongen  i  1525  skænkede  den 
sin  Del  af  Serridslevs  Jorder,  en  Landsby,  der  laa  inden  for  Søerne  — 
omtrent  hvor  nu  Botanisk  Have  er  — ,  og  som  var  bleven  ødelagt  under 
Belejringen.  Tillige  var  han  straks  betænkt  paa  at  styrke  Byens  Fæst- 
ningsværker, som  kortelig  berørt  S.  319.  Deres  svage  Punkter  havde  vist 
sig  under  Belejringen,  og  man  kunde  ikke  vide,  hvornaar  Chr.  II  kunde 
komme  igen.  Navnlig  galdt  det  at  styrke  den  svage  Nordvestfront;  her 
opførte  han  c.  1528  uden  for  Jærmers  Gab  et  nyt  ovalt  Taarn,  /ærmers 
Taarn,    der   afløste    det   tidligere    Hanetaarn    som  Hjørnetaarn,  førte  Linien 


Kbh.  i  Middelalderen. 


513 


fra  Nørreport  til  Hans  Klausens  Taarn  længere  ud,  lagde  en  bred  Jord- 
vold bag  Murene  og  Plankerne  og  uddybede  Gravene.  Befæstningen  gik 
nu  fra  Vandmølletaarnet  mod  V.  til  Kjøge  Barfred,  hvorfra  den  i  en  ret 
Vinkel  gik  op  til  Vesterport  ud  for  Vestergade,  følgende  den  nuv.  Hus- 
række langs  Vestervold ;  herfra  fortsattes  Linien  til  Jærmers  Taarn,  over 
Hanetaarnet  langs  nuv.  Nørre- Voldgade  hen  til  Nørreport,  videre  langs  den 
nuv.  Husrække  mellem  Nørregade  og  Fiolstræde,  over  nuv.  Kultorv  og 
Hauserplads  hen  til  Hans  Klausens  Taarn  ved  Gotersgade  omtr.  ved  Brønd- 
stræde ;  herfra  gik  Linien  over  nuv.  Møntergade  og  Regnegade,  langs  Peder 
Madsens  Gang,  tværs  over  Østergade  ved  Østerport  og  over  Taarnet  Smør- 
hætten hen  til  Taarnet  Kringelen,  der  laa  tæt  ved  Østergaard,  som  nu  kaldtes 
Vingaarden,  og  ved  det  nu  i  sin  østlige  Del  ganske  tilsandede  Sund  mellem 
Bremerholm  og  Byen,  Resten  af  den  gamle  Havn  Dybet.  Inden  for  disse 
Grænser  havde  Byen  i  det  sidste  Aarh.  faaet  en  ny  Udvidelse  ved  Land- 
vinding fra  Sundet  mellem  Staden  og  Slotsholmen, |  idet  Kystlinien  mod 
V.  var  rykket  længere  ud,  saa  at  Lad- 
bro var  forsvunden  og  en  lang,  smal 
Holm  uden  for  den  var  bleven  landfast; 
paa  det  indvundne  Terræn  opstod  Mag- 
stræde og  senere  Snaregade. 

De  rolige  Aar  efter  Belejringen  1523 
varede  imidlertid  ikke  længe.  Den  nye  Lære 
begyndte  at  faa  Fodfæste  i  Byen  fra  1 526  ; 
de  religiøse  modstridende  Anskuelser  brag- 
te Tvedragt  ind  i  Borgernes  Liv,  og  Byen 
blev  i  de  flg.  Aar  Skuepladsen  for  Refor- 
mationens bevægede  Begivenheder.  Klo- 
strene truedes.  Mænd  som  Klaus  Mortensen 
Tøndebinder  og  Frans  Vormordsen  samt 
fra  1529  Hans  Tausen  paa  den  ene  Side 
og  Poul  Helgesen  paa  den  anden  optraadte, 
der  kæmpedes  om  Kirkerne,  Borgerne  med 
Borgmester  Ambrosius  Bogbinder  i  Spidsen  brød  ^^/^g  1530  ind  i  Frue 
Kirke  og  nedrev  Helgenbillederne,  Spændingen  blev  større  og  større,  og 
efter  Fr.  I's  Død  1533  og  Herredagen  i  Kbh.  s.  Aar  med  Processen  mod 
Hans  Tausen  sluttede  Borgerne  sig  til  Chr.  II's  Sag  i  Kamp  mod  Papisme 
og  Adelsvælde,  støttede  af  Liibeckerne,  der  vilde  fiske  i  rørt  Vande. 
Borgerkrigen  Grevens  Fejde  udbrød;  ^^/^  1534  drog  Chrf.  af  Oldenburg 
ind  i  Staden,  ^^7  1535  lagde  Chr.  III's  Hær  sig  foran  den,  og  først 
efter  at  være  pint  til  det  yderste  af  Hungersnød  overgav  Byen  sig  '^^^/^ 
1536,  hvorefter  Reformationen  indførtes  paa  Herredagen  i  Kbh.  ved  Bur- 
sproget paa  Gammeltorv  ^%o  s.  Aar. 

For  øvrigt  søgte  Christian  III,  da  Byen  havde  overgivet  sig,  ligesom 
Faderen  at  vinde  den  ved  Begunstigelser  og  Gaver,  og  i  den  lange  Freds- 
periode,  der  nu  fulgte,  udviklede  den  haardt  medtagne  By  sig  stærkt  trods 
de  mange  Farsoter,  der  hjemsøgte  den  i  16.  Aarh.  Indtil  Begyndelsen  af 
dette  Aarh.  saa  man  kun  faa  Stenhuse  i  Kbh.,  og  det  var  først  nu,  da 
Byen  havde  faaet  sin  egen,  af  Kommunen  anlagte  Teglgaard,  der  laa  0. 
for  nuv.  Teglgaardsstræde  (den  nævnes  første  Gang  1505;  senere  flyttedes 
den    uden    for    Byen    omtrent    paa    nuv.  Nyboders  Plads  og  under  Chr.  IV 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2  33 


Wh(b 


.TTH     |<)0'5. 


Kjøbenhavns  Segl  1536. 


514 


Historie. 


ud  til  det  nuv.  Blaagaards  Kvarter),  at  Borgerne  i  større  Maalestok  be- 
gyndte at  opføre  deres  Boliger  af  Sten,  som  oftest  Bindingsværk,  sjældnere 
af  Grundmur.  Den  gamle  Havn,  Dybet,  blev  helt  opfyldt  under  Chr.  III,  og 
Bremerholm  gjordes  saaledes  landfast.  Tillige  gav  Kongen  Borgerne  en 
Losse-  og  Ladeplads  for  større  Skibe  0.  for  den,  vist  under  Erik  af  Pom- 
mern anlagte  Højbro  i  Svinget  af  Kanalen  ud  for  Fortunstræde  og  Boldhus- 
gade. Saaledes  var  Havnen  udvidet  mod  0. ;  mod  V.  strakte  den  sig  helt 
op  til  Aaløbet,  der  mundede  ud  ved  Raadhusstræde.  Under  Chr.  III  fort- 
sattes den  under  Fr.  I  begyndte  Bebyggelse  af  Rosengaarden  (se  S.  502) 
og  den  gamle  „Hushave"  o:  Borghave,  en  Jord,  der  havde  ligget  under 
Østergaard  og  sammen  med  Rosengaarden  dannede  Strækninger  0.  og  N. 
for  Pilestræde,  Klareboderne  og  Krystalgade.    Som  omtalt  tidligere,  var  det  her, 

Skt.  Gertruds  Kapel  havde 
ligget,  ligesom  ogsaa  By- 
ens Avlsgaard,  der  havde 
sin  Plads  ved  det  gamle 
Landemærket,  o :  Grænsen 
mellem  By  og  Land,  i 
nuv.  Suhmsgade.  Chr.  III 
synes  endelig  at  have 
flyttet  Nørreport  helt  ud 
for  Enden  af  Nørregade, 
hvor  Resterne  af  den  fand- 
tes 1874  ved  Voldens 
Sløjfning,  samt  at  have 
bygget  en  „Dvinger",  o: 
et  ydre  Porttaarn,  foran 
alle  Byens  Porte.  Af  den- 
ne Konges  Byggearbejder 
maa  ogsaa  nævnes  dem, 
som  han  foretog  paaSlottet. 
Under  Frederik  11  bleve 
Skipperboderne  og  Admi- 
ralsgaarden  b'yggede  paa 
Bremerholm,  og  Kvarteret  S.  for  Skt.  Nicolai  Kirke  voksede  op  til 
Dels  paa  den  opfyldte  Strækning  mellem  Holmen  og  Byen.  Under  denne 
Konge,  som  kun  sjældent  opholdt  sig  i  Kbh.,  og  hvis  Byggearbejder  her  i 
det  hele  væsentlig  indskrænkede  sig  til  Bremerholm,  hvor  endnu  en  Del  af 
hans  høje  Kornhus  (senere  Sejlhus  og  Kvæsthus)  kan  ses  bag  Charlotten- 
borg (se  S.  325),  synes  Byens  Befæstning  at  være  kommen  en  Del  i  For- 
fald. Den  energiske  og  dygtige  Chrf.  Walkendorf,  der  som  Statholder  paa 
Slottet  (1579-84)  var  den  øverste  Myndighed  i  Byen,  har  vistnok  bødet 
paa  dette,  ligesom  Kbh.  i  det  hele  skylder  ham  meget.  Han  maa  antages 
at  have  ført  Vestervold  noget  længere  ud  mod  V.,  saa  at  Mølleaaen,  det 
før  omtalte  vestl.  Afløb  fra  Peblinge  Sø,  der  tidligere  havde  dannet  en 
vaad  Grav  uden  for  Byens  Vold  og  Planker,  nu  kom  til  at  løbe  inden  for 
Volden  gennem  en  Hvælving,  som  Walkendorf  lod  gøre  i  Volden  ved 
Vesterport.  Et  nyt  indre  Porttaarn  blev  bygget  ved  Nørreport,  og  Stræk- 
ningen fra  Nørre-  til  Østerport  forbedredes  med  det  moderne  bastionære 
System,    hvorved    de  gamle  runde  Taarne  (Rundeler)  bleve  afløste  af  frem- 


2?®4i 


j.TH- 1903. 


Kjøbenhavns  Segl  1584. 


Kbh.  i  den  nyere  Tid. 


515 


springende,  retlinede  Bastioner;  i  Volden  ved  Mønten  (Møntergade)  lod 
han  gøre  en  Hvælving,  for  at  Vandet,  som  samlede  sig  paa  Strækningen 
langs  Vognmagergade-Gammelmønt  som  en  Levning  af  det  tidligere  Vand- 
løb, kunde  føres  bort.  Desuden  lod  han  Havnen  ved  Gammelstrand  sætte 
med  Kampesten;  han  byggede  1581  det  nye,  først  i  185  7  nedbrudte 
Vejerhus  ved  Gammelstrand  ud  for  Naboløs  (Navnet  minder  endnu  om 
den  Tid,  da  der  ingen  Bebyggelse  var  mod  V.,  da  Ladbro  og  „Stranden" 
var  her),  1582  Stadens  officielle  Gæstegaard  eller  Hotel  „Store  Læk- 
kerbidsken" paa  Højbroplads  (se  S.  435)  og  udvidede  og  ombyggede  Bispe- 
gaarden,  det  tidligere  Universitet  eller  „Studiegaarden"  (se  S.  181),  ligesom 
han  som  omtalt  (S.  36  og  508)  opførte  et  Taarn  ved  Helligaands  Kirke 
og  satte  nyt  Spir  paa  Skt.  Nicolai  Kirke.  For  øvrigt  begyndte  under  Fr.  II 
Bebyggelsen  af  Forstæderne  uden  for 
Portene.  Ligeledes  mindes  her  om, 
hvad  der  1580  blev  gjort  for  Stadens 
Vandforsyning  —  omtalt  S.  398  — , 
der  tidligere  var  foregaaet  fra  de  for- 
skellige Vandløb,  som  fra  Søerne  uden 
for  Byen  førte  ned  til  Stranden,  særlig 
fra  Mølleaaen,  der  paa  sit  Løb  fra 
Vandkunsten  drev  flere  Møller. 

Ingen  har  dog  gjort  saa  meget 
for  Kbh.  i  den  nyere  Tid  og  i  den 
Grad  sat  sit  Præg  paa  den  som 
Christian  IV.  Fra  1607  til  1618 
gennemførte  og  forbedrede  han  det 
bastionære  System  og  drog  Bremer- 
holm ind  i  Fæstningen,  idet  han 
førte  den  østl.  Voldlinie  ned  over 
denne,  hvad  allerede  Chr.  III  havde 
paabegyndt;  Stadsgraven  mundede 
derefter  ud  i  Havnen  uden  for  An- 
kersmedien,  der  1619  omdannedes 
til  Holmens  Kirke.  Gravens  yderste 
Del,  fra  Havnen  op  til  Østerport, 
der     samtidig     blev    flyttet    ud     paa 

Kongens  Nytorv,  blev  benyttet  som  Havneplads,  „Revieret",  et  Navn,  som 
i  forvansket  Form  genfindes  i  Reverensgade,  hvormed  den  første  Del  af 
Laksegade  ved  Kongens  Nytorv  betegnedes  lige  til  1876.  Til  Værn  for 
Slottet  (ved  hvilket  der  for  øvrigt  under  Chr.  IV  ikke  blev  bygget  videre, 
naar  undtages,  at  han  forhøjede  Blaataarn  og  gav  det  et  nyt  Spir),  Tøjhuset 
og  Proviantgaarden  (se  S.  326)  anlagde  han  2  Skanser,  en  paa  hver  Side 
af  hans  i  1867-68  tilkastede  Tøjhushavn  (se  S.  327-28).  Af  disse  kaldtes 
den  yderste,  der  paa  Slotsholmens  sydøstl.  Pynt  vendte  ud  mod  den  aabne 
Kalvebodstrand,  Søbatteriet,  og  paa  denne  murede  Skanse  blev  „Gamle 
Bryghus"  senere  bygget  (se  S.  328  og  431).  Efter  nogle  Aars  Forløb,  særlig 
da  Kongen  havde  planlagt  Børsen,  som  blev  grundlagt  paa  Opfyldning  i 
Stranden  (se  S.  343),  fandt  han,  at  Byen  ikke  var  tilstrækkelig  værnet 
mod  Søsiden,  hvorfor  han  1618  anlagde  Christianshavn,  der  oprindelig 
laa    som    en    lille    Fæstning    for   sig    ude    i    Søen  og  tillige  skulde  være  en 

33* 


Christianshavns  Segl.  164 1. 


516 


Historie. 


Havneby  med  Kanaler,  Bassiner  og  Lossepladser  og  en  By  for  sig  med 
egen  Magistrat  og  egne  Privilegier,  hvad  den  vedblev  at  være  indtil  1674 
(den  har  dog  ikke  haft  sit  eget  Raadhus,  saaledes  som  alm.  antaget;  se 
G.  L.  Grove ^  i  „Fra  Arkiv  og  Museum"  II).  Knippelsbro  (oprindelig  „Lange- 
bro"  eller  „store  Amagerbro")  blev  som  nævnt  S.  337   bygget   1619. 

Inde  i  Byen  gjorde  han  meget  til  dens  Forskønnelse.  Han  ombyggede 
Raadhuset  med  Renæssancegavle,  Taarn  og  Spir  og  indrettede  Springvandet 
paa  Gammeltorv,  som  det  væsentlig  ses  endnu  (se  S.  181),  og  han  førte  i 
1607  „Løngangen",  en  Kørevej  paa  murede  Piller,  tværs  over  Strømmen 
mellem  Slotsholmen  og  Byen,  fra  Slottet  (hvor  den  begyndte  omtrent  ved  det 
nuv.  Springvand  paa  Ridebanen)  til  Vandmølletaarnet.    Den  blev  senere  (1628) 

overdækket  og  bestykket  med 
Kanoner  til  Forsvar  for  Hav- 
nen, der  her  førte  lige  ind  i 
Hjærtet  af  Byen.  Af  hans 
andre  Byggearbejder  nævnes 
Regensen  (se  S.  202)  og 
Rundetaarn  med  Trinitatis 
Kirke  (se  S.  43).  Uden  for 
Byen  langs  den  østl.  Stads- 
grav anlagde  han  Kongens 
Have  og  opførte  Rosenborg 
(se  S.  130),  og  1631  tog 
han  fat  paa  Opførelsen  af 
Nyboder  (S.  325).  Men  Ny- 
boders Kirke,  Baadsmandskir- 
ken  eller  Skt.  Anna  Rotunda 
(opkaldt  efter  sin  Form  — 
den  opførtes  i  Kompasform 
med  en  Hvælving  for  hver 
Kompasstreg),  der  paabegynd- 
tes 1640,  og  som  laa  i  nuv. 
Garnisons  Hospitals  Gaard  (se 
S.  273),  blev  aldrig  fuld- 
ført. Endvidere  anlagde  han 
1619  Silkegade. 
Faa  Aar  før  Nyboders  Anlæg  fattede  Chr.  IV  den  Tanke  at  drage  hele 
Terrænet  mellem  Rosenborg  og  Stranden,  som  udgjorde  en  stor  Del  af 
det  gamle  Serridslevs  Grund,  ind  i  Kbh.,  og  1629  blev  Tanken  gjort  til  Virke- 
lighed, idet  Kongen  lod  kaste  en  Grøft  og  lægge  et  Dige,  for  at  betegne 
den  nye  Grænse,  fra  Nørreport  i  en  Bue  ned  til  den  S.  5 1 1  nævnte  Skt. 
Anne  Bro.  Inden  for  denne  Linie,  paa  den  østl.  Del  af  nuv,  Amalienborgs 
Grund,  tænkte  Chr.  IV  (ligesom  efter  ham  Chr.  V,  se  S.  138)  paa  at  bygge 
en  ny  Kongebolig,  uden  at  det  dog  blev  til  noget.  Uden  for  Linien  an- 
lagde han  „Værket  ved  Skt.  Anne  Bro",  et  Fæstningsværk  til  Forsvar  for 
Indløbet  til  Havnen,  Begyndelsen  til  det  senere  Citadel  (se  S.  328),  og  paa 
Opdæmning  ud  i  Stranden  byggedes  omtr.  1630  Toldboden.  Lige  overfor, 
paa  Vestkanten  af  den  fra  Amagers  Nordpynt  langt  udskydende  Landgrund 
Refshalen,  blev  anlagt  et  Blokhus,  den  nuv.  „Bommens  Vagt".  Dermed 
havde  Kbhs.  Havn,  der  hidtil  havde  været  indskrænket  til  Strømmen  mellem 


Christian  IV's  Statue  i  Nyboder  (se  S.  326). 


518 


Historie. 


Slotsholmen  og  Byen,  Revieret  og  Børsgraven,  faaet  den  Udstrækning,  den 
har  haft,  indtil  Frihavnen  anlagdes.  En  ydre  Befæstningslinie  dannedes  af 
Søerne,  foran  hvilke  Kongen  lagde  de  S.  319  omtalte  fremskudte  Værker 
ved  Vejene  til  Byen:  Ladegaarden,  Ravnsborg  og  Vartov,  det  sidste  ved 
den  nuv.  Triangel,  der  er  omtalt  nøjere  S.  290.  Fra  Ladegaarden  og  ned 
til  Stranden  dannede  Rosenaaen  og  et  Jordværk  inden  for  den,  Bjørnsdals 
Retranchement,  et  ydre  Værn,  og  en  lignende  Forsvarslinie  anlagdes  fra 
Vartov  ned  til  Værket  ved  Skt.  Anne  Bro.  Med  Fuldførelsen  af  denne  nye 
Vold  fra  Nørreport  til  Skt.  Anne  gik  det  imidlertid  kun  langsomt; 
Østerport  blev  saaledes  først  1647  flyttet  fra  sin  gamle  Plads  paa  Kongens 
Nytorv  og  ud  i  den  nye  Voldlinie,  ret  for  Hjærtensfrydsgade.  Kongen  døde 
1648,  inden  den  nye  Befæstning  var  fuldendt,  ja  endnu,  da  Byens  Belej- 
ring begyndte  1658,  var  Voldstrækningen  mellem  Nørreport  og  Citadellet 
ikke  ganske  færdig. 

Ved    denne   Chr.  IV's    Udvidelse   af   Byen,    som    begyndte    1629,    bleve 


østerport.    Efter  Thurahs  Vitruvius. 

Kbhs.  middelalderlige  Grænser  for  første  Gang  siden  1290  væsentlig  for- 
rykkede. De  havde  i  alt  Fald  saa  omtrent  været  de  samme  fra  Slutn.  af 
14.  Aarh.,  da  man  antager,  at  Byen  havde  omtr.  4000  Indb.,  og  til  nu  i 
1630'erne,  da  Folketallet  anslaas  til  c.  25,000.  At  der  dog  i  alle  disse 
Aar  har  været  Plads  inden  for  Voldene,  ligger  først  og  fremmest  i,  at 
Bebyggelsen  i  de  første  Aarhundreder  har  været  saa  overordentlig  spredt, 
og  dernæst  i  de  omtalte  hyppigt  forekommende  Farsoter,  som  uafladelig 
tyndede  ud  i  Befolkningen.  I  øvrigt  begyndte  der,  som  berørt,  allerede 
straks  efter  Reformationen  en  stærk  Bebyggelse  uden  for  Portene,  særlig 
uden  for  Nørreport,  hvor  Befolkningen  allerede  i  1560'erne  var  saa  talrig, 
at  Fr.  II  fandt  det  nødvendigt  at  opføre  et  Kapel  her  paa  den  af  Chr.  III 
anlagte  Kirkegaard  (se  S.  52).  I  1620'erne  afløstes  dette  af  en  Kirke, 
„Kirken  uden  for  Nørreport",  som  har  ligget  mellem  Gotersgades  og  Frede- 
riksborggades Forlængelser  (ved  Anlægget  af  N.-Farimagsgade  1878  af- 
dækkedes Grundstenene).  Udvidelsen  1629  var  uden  Tvivl  i  høj  Grad 
nødvendig,  og  naar  det  varede  saa  længe,  inden  Ny-Kjøbenhavn  blev  be- 
bygget,   laa    det    sikkert   nærmest  i,  at  Krigene  lige  før  og  efter  Midten  af 


Kbh,  i  den  nyere  Tid, 


519 


17.  Aarh.  holdt  Folketallet  omtr.  paa  samme  Standpunkt;  1657  havde 
Byen  c.  29,000  Indb. ;  men  efter  Belejringen,  da  Fr.  III  1661  forbød  al 
fast  Bebyggelse  mellem  Søerne  og  Voldene  (efter  at  Forstæderne  under 
Belejringen  vare  nedbrudte  og  brændte),  steg  Tallet  meget  stærkere. 

To  Aar  efter  sin  Tronbestigelse  udstedte  Frederik  111  Privilegier  for 
dem,  der  vilde  bygge  i  den  nye  Bydel,  og  lod  udarbejde  en  Plan  for  Be- 
byggelsen. Saaledes  opstod  paa  de  gamle  Voldstrækninger  de  nye  Gader 
mellem  Nørreport  og  Kongens  Have,  Frederiksborggade,  Rosenborggade, 
Tornebuskegade  og  Skt.  Gertrudsstrædes  Forlængelse.  Ligeledes  blev  der  plan- 
lagt og  til  Dels  afstukket  Gader  i  det  øvrige  nye  Terræn,  men  det  var  dog  nær- 
mest den  hollandske  Ingeniør  Ruses  Plan,  der  her  blev  fulgt  efter  Belejringen. 

Siden     1536    havde    Kjøbenhavnerne    ikke   set    nogen    Fjende    for   deres 


Vesterport.    Efter  Thurahs  Vitruvius. 


Volde.  Da  blev  Byen  1658  opskræmmet  ved  Rygtet  om  Karl  X  Gustavs 
Fremrykning  fra  Syd,  og  en  Belejring  blev  kun  dengang  afværget  ved  den 
^^/g  sluttede  Roskildefred.  Men  i  Aug.  s.  Aar  kom  den  svenske  Konge 
paa  ny,  denne  Gang  over  Korsør  og  Roskilde.  Nu  vare  dog  Borgerne 
til  Sinds  at  forsvare  sig.  Forstæderne  bleve  stukne  i  Brand,  Voldene 
skyndsomt  udbedrede,  og  den  langvarige  Belejring  begyndte;  uagtet  Byen 
afviste  alle  Angreb  og  med  stor  Tapperhed  afslog  selve  Hovedstormen 
10-11  Febr.  1659,  hvorved  Borgerne  og  Besætningen  frelste  baade  Byen 
og  hele  Landet  fra  at  blive  Svenskernes  Bytte,  trak  Belejringen  dog  udtil 
27/-  1660,  da  Freden  sluttedes  i  Kbh. 

Havde  Borgernes  Selvstændighedsfølelse  alt  under  Chr.  IV  begyndt  at 
ytre  sig  stærkt,  blev  denne  Følelse  yderligere  bestyrket  ved  det  tapre  For- 
svar. Sammen  med  Kongen  havde  de  tilbagevist  den  fælles  Fjendes  Angreb, 
og    Kongen    indsaa    Betydningen    af  dette    Samarbejde.     For   at    opmuntre 


520 


Historie. 


Borgerne  til  Modstand  havde  Fr.  III  umiddelbart  ved  Belejringens  Begyn- 
delse givet  Byen  udstrakte  Privilegier  af  ^^/g  1658,  hvorved  han  imødekom 
deres  tidligere  ytrede  Ønsker  om  kommunalt  Selvstyre.  Kbh.  skulde  være 
en  fri  Rigsstad  og  „have  Stemme  og  Samtykke  udi  alt,  hvad  Riget  til 
Bedste  delibereres  kan"  ;  Borgerne  skulde  ligesom  Adelen  være  fri  for  Told, 
Sise  og  anden  Tynge  og  Besværing,  saasom  Skat  i  Fredstid  og  Indkvartering ; 
de  maatte  ligesom  Adelen  for  Fremtiden  købe  adeligt  Jordegods  og  nyde 
lige   Adgang    med    Adelen  til   „Officia  og  Honorés".    Ved  Stadfæstelsen  af 

Privilegierne  ^^/g  1659  blev 
der  oprettet  et  Byraad  paa 
32  Mænd,  valgte  af  Borger- 
skab og  Magistrat  i  Fæl- 
lesskab, men  ved  Enevæl- 
dens Indførelse,  der  fulgte 
paa  de  af  Borgmester  Hans 
Nansen  anførte  Borgeres 
Overdragelse  til  Kongen 
af  Arveretten,  blev  det 
meste  af  disse  Privilegier 
rigtignok  værdiløst.  Bispen 
Hans  Svanes  Forslag  om 
at  lade  Kongen  ordne  den 
fremtidige  Regeringsform, 
som  han  i  sin  Visdom  fandt 
det  bedst,  gik  igennem. 
Efter  nogle  stormfulde  Dage, 
hvor  det  kommen  til  blo- 
dige Sammenstød  mellem 
Borgerne  og  Adelen,  foregik 
^^/lo  1660  paa  Slotsplad- 
sen Arvehyldingen,  hvorved 
Arve-  og  Enevoldsmagten 
indførtes  i  Landet.  Samme 
Dag  blev  Borgerskabet  og- 
saa  først  afmønstret. 

Efter  Krigen  blev  der  straks 
taget  fat  paa  Voldenes  For- 
bedring ;  men  det  var  dog 
først  efter  1 6  6  7 ,  at  Arbejdet 
paa  Fæstningen  sattes  ratio- 
nelt i  Scene,  og  at  Voldene  bleve  anlagte,  saaledes  som  de  i  det  væsentlige 
laa  endnu  ved  deres  Sløjfning  i  Slutn.  af  det  19.  Aarh.  Vesterport  blev 
1668  flyttet  hen  til  ud  for  Frederiksberggade  (dengang  Skt.  Clemensstræde), 
Nørreport  1671  hen  for  Enden  af  Frederiksborggade,  der  dengang  kun  gik 
fra  Volden  til  Rosenborggade  og  fortsattes  i  Mikkel  Vibes  Gade,  langs 
Vestsiden  af  det  nuv.  Kultorv,  som  først  blev  anlagt  efter  Branden  1728 
(1680  forlængedes  Frederiksborggade  til  Lille  Kjøbmagergade).  Den  først 
afstukne  Gade  i  Ny-Kjøbenhavn  og  den,  der  skulde  danne  Skellet  mellem 
den  '  gamle  og  ny  By,  blev  paa  et  stort  Stykke  af  sin  Længde  lagt  over 
den    gamle  Stadsgrav;    den  kaldtes    først    Ny-Kongensgade,    men    omdøbtes 


Chr.  V's  Statue  paa  Kongens  Nytorv. 


Kbh.  i  den  nyere  Tid.  521 

snart  til  Gotersgade.  Parallelt  med  denne  lagdes  efter  Riises  Plan  (Dron- 
ningens) Tværgade  og  Sølvgade,  medens  den  tredje  Parallelgade,  Prinsens- 
gade, hører  til  den  oprindelige  Plan  fra  1650.  Den  hermed  parallelle  Frede- 
riciagade hed  fra  først  af  i  den  øverste  Ende  Kirkegade,  fordi  den  førte  op  til 
den  ovfr.  nævnte  Skt.  Anna  Rotunda,medens  den  øvrige  Del  hed  Bjørne- 
gade. Lodret  paa  disse  Gader  førtes  Norgesgade  (Bredgade),  St.  Kongens- 
gade (oprindl.  Gotersgade),  Borgergade  og  Adelgade;  Rigensgade,  som  man 
havde  tænkt  at  føre  gennem  Kongens  Have,  blev  kun  til  Virkelighed  for 
det  Stykkes  Vedk.,  der  laa  0.  for  Haven.  Enkelte  af  de  gamle  Færdsels- 
veje i  det  nye  Kvarter  bleve  dog  længe  ved  at  holde  sig  over  for  de  nye  Gade- 
anlæg, der  vakte  stor  Misfornøjelse  blandt  Borgerne,  saa  at  Riise  endog  en 
Tid  ikke  vovede  at  vise  sig  paa  Gaderne  —  især  vare  de  forbitrede  paa 
Grund  af  det  nye  Citadel,  som  de  troede  var  anlagt  mod  Byen,  se  S. 
329  — ,  og  flere  af  Vejene  kunne  forfølges  den  Dag  i  Dag:  Helsingørsgade 
(oprindl.  Helsingørs  Landevej)  og  begge  Strandstræderne,  de  gamle  Lande- 
veje, der  fra  Østerport  førte  ud  til  Islandske  Kompagnis  Reberbane  (belig- 
gende omtrent  langs  nuv.  Amahegade  mellem  Skt.  Annæ  Plads  og  Amalien- 
borg Plads)  og  til  Toldboden  og  Skt.  Anne  Bro.  Og  paa  Strækningen  her, 
imellem  Byen  og  disse  Veje,  der  i  en  Bue  førte  tæt  forbi  vSejlhuset  (bag 
Charlottenborg),  blev  der  afstukket  Plads  til  det  nye  Konge-Torv,  det  nuv. 
Kongens  Nytorv  (allerede  planlagt  1651),  i  hvilket  de  nye  Gadeanlæg 
skulde  udmunde  i  en  ret  Vinkel,  og  som  Fr.  III's  Efterfølger  lod  pryde  med 
sin  Statue  (se  S.  140).  Den  gamle  Betegnelse  for  Torvet,  „Hallandsaas", 
er  uden  Tvivl  netop  opstaaet  paa  denne  Tid,  da  Strækningen  paa  Grund 
af  Stadsgraven,  Volden  og  Bastionen,  der  med  sin  Spids  har  skudt  frem 
lige  til  „Hesten",  har  ligget  i  et  ufremkommeligt  Ælte,  og  mindet  om  den 
uvejbare  Hallands  Aas  i  Sverige.  Omtrent  paa  den  Plads,  hvor  Chr.  IV 
havde  tænkt  at  opføre  et  nyt  Slot,  byggede  Fr.  III's  Dronning  1669-73 
Slottet  Sophie  Amalienborg,  som  brændte   1689   (se  S.  138). 

Samtidig  foretoges  Byggearbejder  og  Gadeanlæg  mod  S.  V.  og  V. ;  da 
det  som  ovfr.  nævnt  var  blevet  forbudt  at  bygge  mellem  Volden  og  Søerne, 
maatte  der  jo  skaffes  Plads  inden  for  Voldene.  „Bag  Børsen"  blev  anlagt, 
og  den  vestl.  og  nordl.  Del  af  Slotsholmen  bebyggedes,  men  navnlig  fore- 
toges store  Forandringer  V.  for  Slotsholmen,  ud  mod  Kalvebodstrand,  et  Sted, 
der  under  den  sidste  Belejring  havde  vist  sig  at  være  Fæstningens  svageste 
Punkt,  og  hvor  derfor  ogsaa  de  Svenske  havde  foretaget  Hovedangrebet. 
Hele  Terrænet  fra  Løngangsstræde  ud  i  Stranden  mellem  Dronningens 
Have  (omtr.  hvor  Tivoli  nu  er)  og  Slotsholmen  blev  opfyldt  fra  1664  til 
1681,  Frederiksholms  Kanal  blev  gravet  gennem  Opfyldningen  som  Udløb 
for  det  oprindelige  Sund  mellem  Slotsholmen  og  Byen,  Aaløbet  fra  Vester- 
port blev  kastet  til  og  Vandet  væsentlig  ledet  gennem  en  Rende  ad  Filo- 
sofgangen, hvor  det  først  i  1880'erne  er  helt  forsvundet.  Mølleaaen  til- 
kastedes og  gav  Plads  for  Vandkunsten  og  Løngangsstræde;  Stormgade, 
der  fik  sit  Navn  som  Minde  om  Svenskernes  Hovedstorm  her,  og  dens 
Parallelgader  (den  nuv.  Ny-Vestergade  kaldtes  Vigandtsgade  efter  Vigandt 
Michelbecker,  der  byggede  meget  her,  se  S.  145)  fremstod,  og  Volden  for- 
længedes til  Rysensteen  Bastion.  Hele  det  nye  Kvarter  fik  Navnet  „Fre- 
deriksholm", men  kaldtes  ofte  i  daglig  Tale  „Kalveboderne".  Af  Nybyg- 
ninger, som  Fr.  III  lod  foretage  paa  Slotsholmen,  nævnes  det  store  kgl. 
Bibliotek  (se  S.  214).    Endelig  maa  nævnes,  at  ved  Nedriveisen  af  Ulfeldts 


522 


Historie. 


store  Gaard  fremstod  Ulfeldts  Plads,  der  efter  Skamstøttens  Bortfjernelse 
1841  tog  Navn  efter  det  hosliggende  Graabrødretorv,  oprindelig  Hukket  i 
Hjørnet,   den  gamle  Klostergaard. 

Mange  af  Gadeanlægene  paa  Frederiksholm  bleve  dog  først  til  Virkelighed 
under  Christian  V,  under  hvem  der  ogsaa  foregik  store  Forandringer  i  den 
gamle  By,  navnlig  omkring  Gammeltorv,  hvor  en  heftig  Brand  14-15.  Nov. 
1685  hærgede  Kvarteret  mellem  Badstuestrædes  nordl.  Del,  Vimmelskaftet 
og    Torvet    og    lagde  henved  40  Gaarde  i  Aske;  ved  denne  Lejlighed  for- 


Nørreport.    Efter  Thurahs  Vitruvius. 


længedes  Vimmelskaftet  i  lige  Linie  ud  til  Torvet,  saa  Nygade  fremkonj. 
I  øvrigt  opstod  en  Del  Nybygninger  paa  denne  Konges  Tid.  Nyhavn  ud- 
gravedes 1672,  og  Palæerne  paa  Kongens  Nytorv  fremstod,  saaledes  Gylden- 
løves Palæ  (Charlottenborg,  se  S.  150)  og  det  af  Niels  Juel  opførte  Palæ 
(Thotts  Palæ,  se  S.  157),  ligesom  Gjethuset  byggedes  paa  Torvet.  Christi- 
anshavn udvidedes,  som  ndfr.  omtalt,  og  Frelsers  Kirke  opførtes  1682-96 
(se  S.  7  7).  I  Gotersgade  opførtes  1688-89  Reformert  Kirke  (se  S.  90). 
Den  største  Udvidelse  under  denne  Konge  var  dog  den,  der  foretoges  ved 
den  store  1672  paabegyndte  Opfyldning  paa  Refshalen,  fra  Christianshavns 
oprindehge  Afslutning  mod  Kanalen  ved  Wilders  Plads  og  Baadsmandsstræde 
og    ud    til    Quintus  (omtalt  S.  322  flg.).    Ved  dette  store  Dæmningsarbejde 


Kbh.  i  den  nyere  Tid, 


523 


blev  Kbhs.  Havn  fra  Toldboden  til  Knippelsbro  lukket  for  østl.  Vinde,  og 
Byens  Befæstning  blev  afsluttet  ved  Pælebroen  mellem  Quintus  og  Bom- 
mens Vagt  lige  over  for  Citadellet  og  ved  Pælebroen  mellem  Rysensteens 
Bastion  og  Christianshavn.  Flaaden  fik  sit  faste  Leje  umiddelbart  i  Læ  af 
denne  Dæmning  og  de  Holme  (Nyholm,  Frederiksholm,  Dokø  og  Arsenalø), 
der  efterhaanden  dannedes  indenfor;  paa  den  førstdannede  af  dem,  Ny- 
holm (se  S.  323),  blev  Orlogsværftets  Skibsbyggeri  flyttet  ud  fra  Bremer- 
holm,  der  nu  fik  Navnet  Gammelholm  i  Modsætning  til  Nyholm. 

Hovedstaden  havde  været  forskaanet  for  Angreb  siden  Svenskekrigen 
1658-60;  men  da  Frederik  IV  besteg  Tronen,  og  det  17.  Aarh.  var  ved 
at    løbe    ud,    kom   Fjenden  atter  for  Murene.    En  forenet  hollandsk-svensk- 


Kort  over  Branden  1728. 

Den    brændte   Del    angives   ved    de    fuldt   trukne  Linier.     Efter  et  af  Joachim 

Hassing  tegnet  Kort,  i  Raadstuearkivet,  gengivet  i  den  af  Kbhs.  Brandforsikring 

udgivne  Bog:  Kbhs.  Brand  og  Indvaanere  efter  Branden  1728 

engelsk  Flaade  bombarderede  Byen  21.-22.  Juli  og  25.-27  Juh  1700  (de 
sidste  Dage  gik  det  særligt  ud  over  Christianshavn),  uden  at  der  dog  an- 
rettedes videre  Skade,  og  i  Aug.  truedes  den  med  Angreb  til  Lands  af 
Karl  XII,  som  havde  gjort  Landgang  ved  Humlebæk ;  men  Faren  drev  over, 
da  Freden  i  Travendal  sluttedes  18.  Aug.  En  langt  farligere  Fjende  kom 
dog  snart  over  den.  En  By  som  Kbh.  med  dens  lave  og  side  Beliggenhed 
maatte  i  Tider,  hvor  der  saa  godt  som  intet  blev  gjort  for  den  offentlige 
Hygiejne,  og  hvor  Borgerne  kun  vrangvillig  rettede  sig  efter  de  faa  Paabud 
i  denne  Henseende,  være  i  høj  Grad  udsat  for  smitsomme  »Sygdomme,  og 
den  var  i  Virkeligheden  ogsaa  saa  at  sige  til  Stadighed  plaget  af  Pest, 
der  til  Tider  tog  mere  eller  mindre  haardt  fat.  Dog  ingensinde  saa  haardt 
som  fra  Juni  1711  til  Marts  1712,  da  Pesten  bortrev  omtr.  ^/g  af  Byens 
Indb.,  henved  23,000  Mennesker.    Den  anden  stadig  tilbagevendende  Plage 


524  Historie. 

for  Købstæderne  i  gamle  Dage,  Ildebrande,  var  ikke  mere  blid  mod 
Byen  under  denne  Konges  Regering.  Den  store  Brand  1728,  vel  den 
største  Ulykke,  der  hidtil  havde  overgaaet  Kbh.,  begyndte  Onsdag  20. 
Okt.  ved  Vestervold  (Hj.  af  Lille  Skt.  Clemensstræde)  og  førtes  ved  stærk 
vestl.  Storm  ind  over  Byen,  saa  at  Ilden  indtil  Lørdag  den  23.  havde  lagt 
to  Femtedele  af  Byen  i  Aske,  det  vil  sige  omtrent  hele  dens  nordl.  Del 
mellem  Gotersgade,  Regnegade,  Sværtegade,  Silkegade,  Amagertorv,  Brolægger- 
stræde, Skt.  Clemensstræderne  og  Volden;  kun  det  meste  af  Larsleisstræde 
og  Husrækken  fra  Vester-  til  Nørrevold  foruden  nogle  Huse  hist  og  her 
uden  for  de  angivne  Linier  vare  blevne  skaanede.  Derimod  stod  Byen  0. 
for  Regnegade  og  hele  Ny-Kjøbenhavn  N.  for  Gotersgade  uberørt  af  Ilden. 
Der  var  i  det  hele  brændt  1670  af  Byens  c.  4100  Huse  og  69  Gader 
helt  eller  delvis,  og  3650  Familier  vare  blevne  husvilde.  Af  offentlige 
Bygninger  brændte  Vor  Frue  Kirke  (Spiret  antændtes  vistnok  ved,  at  man 
sprængte  „Blasen"  i  Luften,  se  S.  29),  Skt.  Petri,  Trinitatis  med  Univer- 
sitetsbiblioteket (se  S.  43),  HeUigaands  og  Reformert  Kirke,  endvidere  Uni- 
versitetet, Kommunitetet,  Bispegaarden ,  Walkendorfs,  Borchs  og  Elers' 
Kollegier,  Regensen,  Raadhuset,  Vajsenhuset,  Generalpostamtet  paa  Kjøbmager- 
gade  m.  fl.  Det  var  en  alvorlig  Udluftning  af  det  gamle  Kbh.,  som  gav 
god  Anledning  til  at  befri  Byen  for  de  mange  snævre  og  krogede  Gyder, 
men  det  blev  kun  ved  Planerne.  De  gamle  Gadelinier  bleve  for  største 
Delen  bibeholdte;  af  de  vigtigste  Forandringer  nævnes  Frederiksberggade, 
der  fremkom  i  Stedet  for  de  smaa  Skt.  Clemensstræder  m.  fl.  som  en  For- 
længelse af  Nygade,  og  Kultorvet,  der  anlagdes  mellem  Mikkel  Vibes  Gade 
og  Skt.  Gertrudsstræde.  Med  Opførelsen  af  Husene  gik  det  kun  langsomt. 
Indbyggerne  maatte  hjælpes  med  Laan  og  paa  anden  Maade,  ved  Fr.  IV's 
Død  1730  laa  Byen  endnu  i  Ruiner,  og  først  langt  ind  under  den  næste 
Konges  Regering  var  den  genopført;  kun  paa  de  offentlige  Bygningers 
Genopførelse  blev  der  sat  mere  Kraft  ind.  Byen  havde  tabt  meget  i  Ud- 
seende. Den  eneste  Fordring,  som  Regeringen  havde  stillet:  at  der  i  de 
store  Gader  kun  maatte  bygges  grundmurede  Huse,  blev  opgiven  efter 
nogle  Aars  Forløb. 

Af  andre  Forandringer  og  Byggeforetagender  under  Fr.  IV  nævnes,  at 
KystUnien  mellem  nuv.  Skt.  Annæ  Plads  og  Toldboden  blev  reguleret,  og 
at  der  blev  gjort  Begyndelsen  til  Anlæg  af  Søforterne  Trekoner  og  Prøve- 
sten (se  S.  321);  Kbhs.  Slot  ombyggedes  1721-27  med  Bibeholdelse  af 
Blaataarn  (se  S.  121);  endvidere  indrettedes  „Palæet  i  Kalveboderne", 
Prinsens  Palæ  (se  S.  145),  og  Operahuset,  den  nuv.  Rigsdagsbygning  (S. 
169),  Garnisons  Kirke  (S.  67),  og  Kancellibygningen  (S.  163),  m.  fl.  op- 
førtes.   Uden  for  Byen  opførtes  Frederiksberg  Slot  (se  S.  158). 

Medens  Byen  endnu  laa  i  Ruiner  og  man  var  i  Færd  med  at  genrejse 
de  offentlige  Bygninger,  lod  Christian  VI  det  nylig  ombyggede  Slot  ned- 
bryde og  opførte  det  prægtige  Christiansborg  Slot  1733-40  (se  S.  121). 
Ligeledes  blev  under  denne  Konge  Prinsens  Palæ  ombygget  i  den  Skikkelse, 
som  det  væsentlig  har  endnu,  og  der  foretoges  store  Byggearbejder  og 
Forandringer  ved  Orlogsværftet  og  Havnen.  Endelig  kunne  nævnes  Bygge- 
arbejderne ved  Straffeanstalten  paa  Christianshavn. 

Byen  havde  efterhaanden  rejst  sig  efter  Branden  (endnu  over  Midten  af 
Aarhundredet  laa  der  dog  øde  Tomter  hist  og  her),  men  for  det  meste  i 
en    tarvelig   Skikkelse.     Enevoldskongens  Residensstad  trængte  imidlertid  til 


Kbh.  i  den  nyere  Tid.  525 

et  Kvarter,  der  kunde  være  Udtryk  for  hans  ophøjede  Majestæt,  og  Byen 
fik  under  Frederik  V  en  saadan  betydelig  Udvidelse,  idet  hele  Amalienborg 
Kvarteret,  oprindelig  kaldet  Frederiksstaden,  blev  anlagt  til  Minde  om  den 
Oldenborgske  Stammes  300  Aars  Regeringsjubilæum.  Midtpunktet  i  dette 
fornemme  Adelskvarter  skulde  Frederikskirken  og  de  4  Adelspalæer  omkring 
Frederikspladsen  danne  (se  S.  7 1  og  140),  og  rundt  om  i  Kvarteret  rejste 
sig  det  ene  adelige  Palæ  efter  det  andet,  saaledes  det  Lindencroneske  Palæ 
paa  Hj.  af  Skt.  Annæ  Plads  og  Bredgade  (nu  det  engelske  Gesandtskabs- 
hotel),  Berckentins  Palæ  (senere  Schimmelmanns,  se  S.  158),  det  Bernstorffske 
og  det  Dehnske  Palæ  (se  S.  145),  Desmerciéres'  Palæ  (nu  Hotel  Phønix, 
se  S.  371)  og  det  Danneskjold-Laurvigske  Palæ  (nu  Moltkes  Palæ,  se  S. 
246),  alle  i  Bredgade.  Af  andre  Bygninger  nævnes  Frederiks  Hospital  (S. 
259)  med  Fødselsstiftelsen  (S.  261)  og  Almindeligt  Hospital  (S.  276).  Paa 
Frederikspladsen  i  det  nye  Kvarter,  der  vakte  den  højeste  Begejstring  hos 
Samtiden,  lagdes  ved  Hundredaarsfesten  for  Enevældens  Indførelse  1760 
Grundstenen  til  Kongens  Rytterstatue,  der  dog  først  blev  opstillet  1768, 
Af  andre  større  Byggearbejder  under  denne  Konge  maa  nævnes  Opførelsen 
af  det  kgl.  Teater  paa  Kongens  Nytorv  (se  S.  252)  og  Frederiks  Kirke,  nu 
Christians  Kirke,  paa  Christianshavn  (se  S.  82),  samt  Vor  Frelsers  Kirkes  Taarn. 

Der  byggedes  i  det  hele  meget  og  i  mange  Tilfælde  godt  i  2.  Halvdel  af 
18.  Aarh.,  efterhaanden  som  Velstanden  steg  og  dygtige,  begavede  Arki- 
tekter traadte  til,  og  havde  Kbh.  i  Branden  1728  mistet  mange  af  sine 
karakteristiske  Bygninger  med  Snitværk,  svejfede  Gavle,  Karnapper  og 
smukke  Stentrapper,  fik  den  nu  Erstatning  i  nye,  karakterfulde  Ejendomme. 
Kunstnere  som  Eigtved  og  Thurah  virkede  omkring  Aarhundredets  Midte, 
men  navnlig  er  det  Harsdorff,  der  under  Christian  VII  saa  at  sige  satte 
et  nyt  Præg  paa  Byen  ved  sin  Virksomhed,  navnlig  med  Hensyn  til  Pri- 
vatbygninger. Man  behøver  blot  at  nævne  hans  egen  Gaard  paa  Kongens 
Nytorv  fra  1780  (se  S.  166),  Peschiers  Gaard,  opført  kort  efter  Branden 
1795  (S.  351),  og.  Erichsens  Palæ  fra  1797-99  (S.  352)  samt  det  ligeledes 
efter  1795  opførte  Løveapotek.  Efter  Christiansborg  Slots  Brand  i  Feb. 
1794,  der  er  omtalt  S.  124,  og  da  Amalienborg  skulde  indrettes  til  Konge- 
bolig (se  S.  129),  fik  Harsdorff  Anledning  til  at  opføre  sit  genialeste  Værk, 
Kolonaden  (se  S.  129). 

En  Del  af  det  gamle  Kbh.  stod  dog  endnu  tilbage  efter  Branden  1728, 
men  ogsaa  det  forsvandt  hen  imod  Aarhundredets  Slutning  ved  Byens 
anden  Kæmpebrand,  der  netop  fortærede  den  Del,  som  den  første  havde 
levnet.  Ilden  udbrød  ^/g  1795,  denne  Gang  i  den  modsatte  Ende  af  Byen, 
paa  Gammelholm  i  „Dellehaven",  hvor  Marinen  havde  sit  Oplag  af  Brænde 
og  Kul  (omtr.  mellem  nuv.  Niels  Juels-  og  Tordenskjoldsgade).  Den  næredes 
i  høj  Grad  af  de  brændbare  Materialier  og  lagde  de  fleste  Bygninger  paa 
Gammelholm,  dog  ikke  Holmens  Kirke,  i  Aske;  under  en  stærk  østl.  Vind 
førtes  Ilden  ind  over  Byen,  ødelagde  Skt.  Nicolai  Kirke  og  hele  det  omlig- 
gende Kvarter  med  Højbrostræde  og  Færgestræde,  derpaa  alt  mellem  Gam- 
melstrand  og  Løngangsstræde  paa  den  ene  Side  og  Klosterstræde,  Frue 
Kirkeplads,  Nørregade  og  Volden  paa  den  anden  Side;  først  Søndag  Efter- 
middag den  7.  Juni  standsedes  Ilden  i  Teglgaardsstræde  ved  Voldhjørnet. 
Der  var  brændt  henved  en  Fjerdedel  af  Byen:  943  Huse  og  55  Gader, 
og  57  70  Personer  vare  blevne  husvilde.  Af  offenthge  Bygninger  vare,  for- 
uden Regeringsbygningerne  paa  Holmen,  Nicolai  Kirke,    Raadhuset,  Stadens 


526 


Historie. 


Arresthus  og  Materialgaard,  Vajsenhuset,  Walkendorfs  Kollegium,  Petersens 
Jomfrukloster  og  Budolphi  Kloster  m.  fl.   ødelagte. 

Selvfølgelig  medførte  Branden  nogle  Forandringer  i  Gadenettet;  den  vig- 
tigste var,  at  de  snævre  Stræder  Højbrostræde  og  Færgestræde  ikke  mere 
bleve  bebyggede  af  Hensyn  til  Brandfaren,  og  at  Tomten  mellem  dem  blev 
ryddet,  saa  at  Højbroplads  opstod.  Desuden  bleve  mange  Gader  regulerede 
og  gjorte  bredere,  ligesom  der  ved  et  nyt  Byggereglement  blev  fastsat  en 
bestemt  Højde  for  Husene  efter  Gadens  Bredde,  Med  stor  Energi  blev  der 
baade  fra  Regeringens  og  fra  privat  Side  taget  fat  paa  Genopførelsen;  i 
de  seks  Aar  1795-1800  opførtes  der  1132  Privathuse,  hvoraf  597  vare 
Forhuse.  Men  endnu  i  Beg.  af  19.  Aarh.  var  der  dog  flere  ubebyggede 
Pladser  rundt  om  i  Gaderne. 


Kort  over  Branden  1795. 
Den  brændte  Del  angives  ved  de  fuldt  trukne  Linier. 


For  øvrigt  var  der  uafhængigt  af  Branden  foretaget  flere  nye  Gadeanlæg 
under  Chr.  VII;  Kronprinsensgade,  der  førtes  over  det  Reventlowske  Hotels 
(„Groskanslerens  Gaard")  Grund,  blev  anlagt  1783-85,  og  i  1800  anlagdes 
Kronprinsessegade  paa  et  Stykke  af  Kongens  Have  (se  S.  136). 

Kjøbenhavn  i  det  19.  Aarhundrede. 

Da  det  nye  i\arhundrede  oprandt  for  Kbh.  med  Slaget  paa  Reden  2. 
April  1801,  var  den  efter  Datidens  Forhold  en  ret  anselig  Storby  med 
over  100,000  Indb.  og  en  velhavende  By  som  Følge  af  den  forudgaaende 
betydelige  Opgangsperiode  i  Handel  og  Vandel.  Men  Bombardementet  1807 
og  den  derefter  følgende  syvaarige  Krig  hæmmede  dens  Udvikling  i  høj 
Grad  og  for  lange  Tider. 

Bombardementet  2.-5.  Sept.    1807   fremkaldte  Byens  tredje  og  sidste 


Kbh.  i  det  19.  Aarh.  527 

store  Brand.  Denne,  der  opstod  i  Byens  nordvestl.  Kant  ved  den  første 
Nats  Beskydning,  slukkedes  vel  igen;  ved  den  anden  Nats  Bombardement 
antændtes  de  store  Tømmeroplag  ved  Kalvebodstrand,  men  i  øvrigt  begræn- 
sedes ogsaa  Ilden  denne  Gang;  men  da  Vor  Frue  Kirkes  Spir  ramtes  Lør- 
dagmorgen 5.  Sept.,  brændte  ikke  alene  Kirken,  men  ogsaa  Universitetet 
med  flere  Professorboliger,  Katedralskolen  og  Borchs  Kollegium  samt  hele 
det  omliggende  Kvarter  mellem  Larsleistræde,  Volden,  Frederiksborggade, 
nuv.  Hausergade,  Suhmsgade,  Kjøbmagergade  (med  stort  Besvær  reddedes 
Trinitatis  Kirke),  Graabrødetorv,  hvis  vestl.  Side  brændte,  Skindergade  og 
Dyrkjøb.  Først  7.  Sept.  standsedes  Ilden  i  Landemærket.  Omtr.  en  Tolvte- 
del af  Byen  var  lagt  i  Aske;  305  Ejendomme  vare  helt  brændte,  og  hen- 
ved 1600  rundt  omkring  i  Byen  vare  mere  eller  mindre  beskadigede  af 
Bomberne.  Skt,  Petri  Kirke  led  saa  meget,  at  den  maatte  lukkes  (først 
genaabnet  1816,  se  S.  48).  Desuden  vare  Forstæderne,  til  Dels  før  Bom- 
bardementets Begyndelse,  blevne  stukne  i  Brand.  Man  mener,  at  omtrent 
et  Par  tusinde  Mennesker  vare  blevne  saarede  og  dræbte  eller  døde  „af 
Skræk  og  Forkommenhed". 

Straks  efter  Bombardementet  blev  der  taget  fat  paa  Byens  Genopbyggelse, 
navnlig  i  de  Gader,  der  ikke  trængte  til  Regulering  eller  større  Bredde. 
Der .  ydedes  de  brandlidte  Hjælp  med  Pengelaan  og  paa  anden  Maade. 
Men  det  gik  dog  langsomt  med  det  private  Byggeri,  da  den  forrige  Tids 
Velstand  var  borte,  og  der  var  i  de  flg.  Aar  mange  husvilde;  endnu  efter 
1830  fandtes  der  hist  og  her  Tomter  efter  Bombardementet.  Og  hvad  der 
byggedes,  var  slet;  der  anvendtes  daarlige  Materialer,  arkitektoniske  Hensyn 
toges  der  ikke,  og  da  man  ved  Forbudet  om  at  bygge  uden  for  Voldene 
skulde  skaffe  Plads  inden  for  disse,  voksede  Husene  i  Højden,  og  baade 
Kældere  og  Loftsetager  bleve  benyttede  til  Beboelse  i  langt  større  Udstræk- 
ning end  før.  Ogsaa  ved  Genopførelsen  af  de  offentlige  Bygninger,  som 
blev  iværksat  med  større  Energi,  mærker  man,  hvorledes  Sparsommeligheds- 
hensynet  gjorde  sig  gældende.  Heldigst  var  man  ved  Reguleringen  af  Gade- 
nettet. Flere  Gader  udvidedes,  og  Hauserplads  og  Hausergade  anlagdes 
(1810-11),  ligesom  Suhmsgade,  der  dog  ikke  fik  sit  Navn  før  1817  og 
først  hen  imod  Aarhundredets  Midte  blev  helt  bebygget. 

Den  ulykkehge  Periode  1807-14  satte  i  det  hele  for  lange  Tider  sit 
Stempel  paa  Byens  Fysiognomi.  Kjøbenhavn  gik  ud  af  Krigen  som  en 
fattig  Hovedstad  for  et  fattigt  og  beklippet  Land,  og  først  efter  mange 
Aars  Forløb  begyndte  den  at  rejse  sig  igen. 

Af  større  offentlige  Byggearbejder  under  Frederik  VI  nævnes  først  og 
fremmest  Opførelsen  af  det  nye  Raadhus  (1805-15)  samt  Genopbj^ggelsen 
af  Christiansborg  Slot,  der  var  tilendebragt  1828  —  Slotskirken  indviedes 
dog  allerede  1826  (se  nærmere  S.  25  og  124),  —  og  Vor  Frue  Kirke, 
1811-29  (se  S.  32).  Det  17  95  brændte  Raadhus  lod  man  ligge  i  Ruiner 
en  halv  Snes  Aar,  før  man  bestemte  sig  til  at  genopføre  det  paa  en  anden 
Plads,  paa  Nytorv,  hvor  det  ligeledes  1795  brændte  Vajsenhus  havde  staaet ; 
Flytningen  af  Raadhuset  besluttedes  af  Hensyn  til  dets  brandfarlige  Belig- 
genhed midt  paa  Torvet,  hvor  det  i  1795  havde  virket  som  en  Bro  over 
Torvet  for  Ilden  (se  S.  178).  Af  andre  Nybygninger  nævnes  Metropolitan- 
skolen,  opført  1811-16  (S.  222),  Genopførelsen  af  Universitetsbygningerne 
1831-36,  Synagogen  1833,  den  nye  Artilierikaserne  (nuv.  1.  Artilleriregi- 
ments   K.,    se   S.  441)    1836,    Døvstummeinstituttet    1838-39,    m.  fl.    Den 


528 


Historie. 


private  Byggevirksomhed  tog  egentlig  først  Fart  efter  1830,  og  der  byggedes 
især  meget  i  Forstæderne,  hvor  dog  Bebyggelsen  i  høj  Grad  begrænsedes 
af  de  ovenomtalte  Indskrænkninger  og  af  Demarkationslinien.  Men  i  det 
hele  foregik  der  ikke  større  Forandringer  i  Byens  Fysiognomi.  Penge- 
trangen og  den  herskende  Smag  hindrede  det. 

Heller  ikke  under  Christian  VIII  skete  der  videre  Forandringer.  Vel 
begyndte  der  efter  1840  at  vise  sig  Trang  til  bedre  Boliger;  men  den  til- 
fredsstilledes stadig  væsentlig  ved,  at  der  byggedes  i  fiøjden,  og  ved  at  der 
opførtes  flere  Side-  og  Baghuse  i  den  gamle  By.  Af  større  Byggearbejder  under 
denne  Konge  nævnes  Opførelsen  af  Thorvaldsens  Museum  1838-48,  den 
katolske    Skt.  Ansgar    Kirke     1841-42,    Kbhs.    Amts    Ting-    og   Arresthus 

1847-48,  Kasino  m. 
fl.  Af  Gadeanlæg  næv- 
nes Nicolaigade,  der 
fremkom  1848,  efter  at 
Forholdene  ved  Nicolai 
Kirkeplads  vare  blevne 
endelig  ordnede  (se  S. 
509). 

Imidlertid  var  Tran- 
gen til  en  Udvidelse  af 
Byen  bleven  saa  stor, 
at  den  ikke  længere 
kunde  afvises,  og  efter 
Krigen  blev  Skridtet 
gjort  under  Frederik 
VII  i  1852,  et  Aar, 
der  danner  et  vigtigt 
Vendepunkt  i  Byens 
Udviklingshistorie. 

Kbh.,  der  som  sagt 
ved  Aarhundredets  Be- 
gyndelse havde  over 
100,000  Indb.,  var  vel 
kun  vokset  langsomt  i 
den  næste  Snes  Aar  eller 
mere;  men  fra  1830'erne  begyndte  Væksten  at  tage  Fart,  og  ved  den  første 
slesvigske  Krigs  Udbrud  var  Folketallet  henved  130,000  (om  Befolkningstallene 
se  i  øvrigt  S.  444).  Denne  store  Befolkning  havde  ikke  større  Plads  at  brede 
sig  paa  end  Byen  inden  for  Voldene;  kun  nogle  faa  Tusinde  boede  uden 
for  Byen.  Thi  vel  var  det  efter  1682  undertiden  blevet  tilladt  mod  kgl. 
BevilHng  at  opføre  Bindingsværkshuse  uden  for  Byen,  men  kun  med  eet 
Stokværk  og  med  Forpligtelse  til  at  nedrive  Bygningerne  i  Tilfælde  af  Krig, 
og  Indskrænkningerne  bleve  ved  at  holde  sig,  ja  skærpedes  endog  efter  Bom- 
bardementet. Demarkationslinien,  inden  for  hvilken  der  ikke  maatte  bygges, 
blev  som  omtalt  S.  330  flere  Gange  flyttet  frem  og  tilbage;  efter  at  den 
17  98  var  bleven  flyttet  noget  uden  for  Søerne,  blev  den  ved  kgl.  Res.  af 
^/s  1810  lagt  ud  til  Falkonerallé  og  Jagtvej.  Den  naturlige  Følge  af  Folke- 
mængdens Forøgelse  var  som  oftere  berørt  en  langt  tættere  Bebyggelse  af 
Byen  og  Husenes  Vækst  i  Højden.     Før  Branden    1795   havde  Husene  som 


Fr.  VII's  Statue  paa  Slotsholmen. 


Kbh.  i  det  19.  Aarh.  529 

Regel  kun  to  å  tre  Stokv.  foruden  Kælder;  efter  Branden,  da  det  blev  al- 
mindeligt at  bygge  grundmurede  Huse,  medens  tidligere  Bindingsværk  havde 
været  det  hyppigste,  gav  man  som  oftest  Husene  4  Stokværk  og  Kvist. 
Og  endnu  over  Midten  af  Aarhundredet,  indtil  Voldene  faldt,  vedblev 
denne  Byggen  i  Højden.  „I  1860  boede  paa  det  samme  Terræn  inden  for 
Voldene  som  i  1801  en  Tredjedel  flere  Mennesker,  der  altsaa  havde  faaet 
Plads  i  de  højere  byggede  Huse"  (M.  Rubin:  1807-14  S.  4).  Og  dog  havde 
Byen  alt  dengang  faaet  Luft. 

Ved  Lov  af  ^/^  1852  blev  Demarkationslinien  atter  rykket  ind  til  Søerne, 
følgende  deres  Inderside  samt  en  Linie  fra  Sortedams  Søs  nordøstlige 
Hjørne  ad  Citadelsvej  til  Øresund  og  en  Linie  fra  Skt.  Jørgens  Søs  syd- 
østl.  Hjørne  til  Kalvebodstrand,  hvorfra  den  fortsattes  over  paa  Amager 
og  her  væsentlig  fulgte  langs  Bygrundens  Grænse;  uden  for  denne  Linie 
blev  der  fuldstændig  Byggefrihed,  medens  de  tidligere  Indskrænkninger  ved- 
bleve  at  gælde  for  Terrænet  mellem  Demarkationslinen  og  Voldene. 

Loven  fremkaldte  straks  en  meget  stærk  Bebyggelse,  som  mest  grupperede 
sig  om  Nørrebrogade  og  Vesterbrogade  og  de  mellemhggende  Kvarterer,  som 
dog  mest  udlagdes  til  Villaejendomme,  der  først  i  de  senere  Aar  for  en 
stor  Del  ere  blevne  afløste  af  almindelige  Gadeanlæg ;  Østerbro  kom  først  langt 
senere  (omtrent  fra  1880)  med  i  Udvikhngen.  Denne  udenbys  Bebyggelse, 
der  ogsaa  galdt  Sundbyerne  og  Frederiksberg,  foregik  i  den  første  Snes 
Aar  med  en  saadan  Fart,  at  Befolkningen  uden  for  Søerne  eller  „paa  Bro- 
erne", som  det  hed,  der  i  1850  beløb  sig  til  c.  7300,  i  1870  var  steget 
til  c.  42,000,  og  samtidig  var  Folkemængden  inden  for  Voldene  steget 
med  17,000.  Her  var  nemlig  ogsaa  foregaaet  en  betydelig  Bebyggelse, 
navnlig  i  Nyboder-  og  Gammelholmkvartererne. 

I  Nyboder  blev  Terrænet  mellem  St.  Kongensgade  og  Borgergade  paa 
den  ene  Side  og  mellem  Gernersgade  og  Bryggerlængen  paa  den  anden 
Side  i  1854-57  frasolgt  til  privat  Bebyggelse,  og  1862-73  solgtes  yderligere 
de  Nybodergrunde,  der  laa  ud  til  Adelgade,  Klerkegade  og  Fredericiagade 
m.  fl.  I  disse  nye,  stærkt  bebyggede  Kvarterer  rejste  sig  efterhaanden  flere 
betydehgere  Bygninger,  saaledes  Frimurerlogen  1867-68  (se  S.  388),  Sel- 
skabet Kjædens  Bygning  1869,  Nyboders  Pigeskole  i  Gernersgade,  der 
1869  indrettedes  til  Søofficersskole,  og  Skt.  Pauls  Kirke,  som  opførtes 
1873-77  (se  S.  70);  ogsaa  den  første  Hambroske  Vadske-  og  Badeanstalt, 
der  aabnedes  1865  og  nedlagdes  1903  (se  S.  417),  kan  nævnes.  En  ny 
Gade,  Ny  Kronprinsessegade,  opstod  her  1869  i  Forlængelse  af  Kronprinsessegd. 
(Forlængelsen  er  dog  endnu  ikke  gennemført  mellem  Klerkegade  og  Sølv- 
gade); Adelgade,  der  skar  Nyboder  i  skraa  Retning,  blev  gjort  lige  og 
forlænget  hen  til  Fredericiagade,  og  omkring  Skt.  Pauls  Kirke,  der  lagdes  lige 
for  Forlængelsen,  indrettedes  en  Plads.  Af  senere  Forandringer  i  Nyboder- 
kvarteret  nævnes,  at  Nyboders  Hovedvagt  i  1890  nedlagdes  som  saadan,  og 
paa  den  gamle,  nu  nedrevne  Materialgaards  Plads  er  der  1903  opført  en  Byg- 
ning for  Marinen  (se  S.  326);  1903  nedlagdes  det  gamle  Søetatens  Hospital, 
og  1905  er  Bygningen  solgt  til  Nedbrydning  for  at  give  Plads  for  et 
moderne  Bygningskompleks  og  for  en  Forlængelse  af  Ny  Kronprisessegade 
til  Klerkegade.  Som  omtalt  S.  326  er  en  Del  af  Nyboderhusene  ombygget 
1886-93  og  gjort  større  og  mere  tidssvarende,  men  i  Arkitekturen  er  dog 
noget  af  det  gamle  Præg  blevet  bevaret. 

Gammelholmkvarteret  opstod    ved    Lov   af   ^^/^  1859,    som  bestemte,  at 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2.  34 


530  Historie. 

de  Flaaden  tilhørende  Etablissementer  paa  Gammelholm  skulde  overføres 
til  Nyholm,  og  at  Grunden  med  den  bag  Charlottenborg  liggende  Botaniske 
Have  skulde  overgives  til  privat  Bebyggelse.  Planen  for  Bebyggelsen  af 
dette  store  Kvarter  mellem  Kongens  Nytorv,  Nyhavn,  Havnen  og  Holmens 
Kanal  blev  udarbejdet  af  nuv.  Kammerherre  F.  Meldahl,  den  første  Grund 
solgtes  1861,  og  efterhaanden  fremstod  de  regelmæssig  anlagte  Gammel- 
holmsgader  (Bebyggelsen  kan  siges  at  være  tilendebragt  187  7).  Af  større 
Forandringer  og  Byggearbejder  i  Kvarteret  omtales,  at  Chr.  IV's  gamle 
Stadsgrav,  „Revieret",  senere  kaldet  Holmens  Kanal,  der  fra  Børsgraven 
gik  bag  om  Holmens  Kirke  og  op  til  det  ældre  kgl.  Teater,  blev  tilkastet 
i  1864,  og  her  opførtes  Studenterforeningens  Bygning  1861-63  med  Benyt- 
telse af  Murene  af  det  tidligere  Hovedmagasins  Pavillon  (se  S.  389)  og 
Nationalbanken  1866-70  (se  S.  349);  i  Havnegade  opførtes  1865  Naviga- 
tionsskolen, nu  Statsanstalten  for  Livsforsikring  (se  S.  213  og  360);  den 
kgl.  Mønt  ombyggedes  (S.  183),  det  nye  kgl.  Teater  opførtes  1872-74,  i 
hvilken  Anledning  Gjethuset  forsvandt  (se  S.  254),  til  Dels  ogsaa  paa 
Gammelholms  Grund,  og  paa  en  Del  af  Botanisk  Haves  Grund  opførtes  endelig 
1880-83  Udstillingsbygningen  bag  ved  Charlottenborg  (se  S.  154).  Af 
Bygninger,  der  forsvandt,  nævnes  det  gamle  Søkortarkiv,  se  S.  218.  (Den 
ved  Holmens  Kirke  ned  til  Kanalen  førende  Trappe  kaldtes  „Kronometer- 
trappen", fordi  Orlogsskibenes  Baade  her  hentede  Kronometrene,  der  opbe- 
varedes i  Søkortarkivet). 

Samtidig  med  disse  store  Territoriers  Indlemmelse  til  Bebyggelse  foregik 
der  andre  Steder  i  den  gamle  By  betydelige  Forandringer.  Først  nævnes 
den  store  Omdannelse,  der  fandt  Sted  paa  Slotsholmen  ved,  at  Kanalen 
bag  Børsen  og  Tøjhushavnen  tilkastedes  henholdsvis  1866  og  1867-68. 
Paa  den  førstes  Plads  opstod,  efter  at  den  gamle  Bankbygning  (se  S. 
346)  og  Slotsvagten,  der  laa  mellem  Børsen  og  Kancellibygningen,  vare 
blevne  nedbrudte,  den  nuv.  Slotsholmsgade,  der  var  fuldendt  1869,  og 
og  samtidig  førtes  Christiansgade  fra  Slotsholmsgade  langs  Havnen  over 
det  tilkastede  Indløb  til  Tøjhushavnen  og  langs  med  den  kgl.  Vedhave  og 
Proviantgaardens  Gavle,  idet  der  her  ved  Opfyldninger  ifl.  Havneplanen  af 
1862  opstod  nye  Pladser  ved  Frederiksholms  Kanal  og  Langebro.  Den 
nye  Knippelsbro  opførtes  1867-68  ud  for  Slotsholmsgade,  og  1879-80 
kom  de  to  nye  Havnebroer  til  mellem  Børsen  og  Havnegade  og  over  Frede- 
riksholms Kanals  Udmunding.  I  de  allersidste  Aar  er  det  hele  firkantede 
Kompleks  af  ældre  Bygninger  (hvoriblandt  „Nybørs",  de  af  Rentemester 
Henrik  Muller  opførte  Huse,  der  først  langt  senere  blev  kaldt  „De  seks 
Søstre")  mellem  Børsen  og  Havnen  forsvundet  og  har  givet  Plads  for  Pri- 
vatbankens store  Bygning  (se  S.  349).  —  Den  anden  vigtige  Forandring 
midt  i  den  gamle  By  var  i  1872-76  Anlægget  dS.  Ny  Østergade  og  Hoved- 
vagtsgade  i  Stedet  for  „Peder  Madsens  Gang"  —  en  højst  12  F.  bred 
Gyde  med  usle  Huse  (opkaldt  efter  Brygger  Peder  Madsen,  der  levede  i 
Begyndelsen  af  17.  Aarh.),  der  førte  gennem  en  Port  fra  Østergade  til 
Grønnegade  — ,  „Bag  Hovedvagten"  og  flere  Gyder  som  „Pistolstræde"  og 
„Prammandens  Gang".  I  den  Anledning  blev  den  gamle  Hovedvagts  Byg- 
ning ved  Kongens  Nytorv  nedbrudt,  og  Vagten  flyttedes  ud  til  Citadellet 
(se  S.  329).  Byggeforetagendet,  der  bl.  a.  omfattede  Hotel  d' Angleterre  (se 
S.  371),  iværksattes  af  det  kbhvnske.  Byggeselskab  med  Meldahl  som 
bygningskyndig   Leder.     Omtrent   samtidig   opførte    det   samme   Selskab    de 


< 


c 
> 


O 


34* 


532 


Historie. 


palælignende  Ejendomme  ved  Søtorvet  for  Enden  af  Goters-,  Frederiksborg-, 
og  Vendersgade. 

Ved  Loven  af  ^/^  1852  om  Demarkationslinien  vare  i  Virkeligheden  de 
gamle  Fæstningsværker  opgivne,  og  det  var  kun  et  Tidsspørgsmaal,  naar 
de  gamle  Volde  skulde  falde  og  Bæltet  mellem  den  indre  og  ydre  By  over- 
gives til  Bebyggelse.  Dette  skete  i  1867,  men  der  var  dog  allerede  inden 
den  Tid  forefaldet  flere  Forandringer  og  Byggearbejder,  hvorved  Byen  saa 
at   sige  havde  erobret   store  Dele  af  Fæstningsterrænet.    Paa  Grund  af  den 


Amagerport.    Etter  Thurahs  Vitruvius. 


Stærke  Færdsel  mellem  den  indre  og  ydre  By  bleve  de  gamle  Porte  ofrede  : 
Nørreport,  der  var  den  anseligste  af  dem,  nedreves  allerede  iJuni-Juli  1856, 
Vesterports  Nedbrydning  begyndte  Juni  1857,  Amagerport  forsvandt  ogsaa 
185  7  og  endelig  Østerport  Juli  1858.  I  Glaciet  foran  Citadellet  opførtes 
1857-58  Blindeinstituttet  (se  S.  233),  og  paa  Terrænet  inden  for  Sortedams  Sø 
rejste  sig  1859-63  Kommunehospitalet  og  1859-61  Observatoriet  paa  Rosenborg 
Bastion  (se  S.  264  og  200),  ligesom  Vandværket  og  Hovedbanegaarden 
opførtes  inden  for  Skt.  Jørgens  Sø  henholdsvis  1856-58  og  1863-64.  Ved 
Lov  af  ^/g  1867  blev  endelig  Fæstningsterrænet  mellem  Kalvebodstrand 
og    Citadellet   overdraget   Kommunen   til   Bebyggelse    ifl.    Kontrakt    af  ^^/jq 


Kbh.  i  det  19.  Aarh.  533 

1869  (om  Betingelserne  se  S.  320).  Saaledes  opstod  Voldkv ariererne. 
Kommunen  overtog  Arealerne  fra  ^^/g  1870  og  vedtog  en  Plan  for  Bebyg- 
gelsen (kgl.  Stadfæstelse  af  ^^\^  1872);  s.  Aar  fuldendtes  Opførelsen  af 
den  første  Bygning  her,  Kommuneskolen  i  Nansensgade,  1871  tog  man  fat 
paa  Anlægget  af  Botanisk  Have  (fuldendt  1874,  se  S.  198),  og  Aaret 
efter  begyndte  man  at  sløjfe  Voldene.  Med  stor  Kraft  blev  der  arbejdet 
paa  Planens  Gennemførelse;  allerede  1873  vare  Øster-  og  Nørre-Søgade 
(der  dog  ligge  uden  for  Fæstningsterrænet)  anlagte.  Boulevarderne  opstod, 
Gotersgade  og  Frederiksborggade  forlængedes,  og  de  nye  Gader,  som  Fari- 
magsgaderne,  Vendersgade,  Gyldenløvesgade,  Jærnbanegade  osv.,  anlagdes. 
Bebyggelsen  af  Kvartererne  mellem  Sølvgadens  Forlængelse  og  Vesterbro- 
gade kan  i  det  væsentlige  betragtes  som  afsluttet  med  Opførelsen  af  Poly- 
teknisk Læreanstalt  1887-90  (se  S.  208).  Af  andre  fremragende  Bygninger 
i  dette  Kvarter  nævnes  —  foruden  Bygningerne  i  Botanisk  Have  —  Tek- 
nisk Selskabs  Skole,  opf.  1880-81,  Kemisk  Laboratorium  og  Mineralogisk 
Museum,  1888-93,  og  Skt.  Andreas  Kirke  1898-1901.  Som  omtalt  S.  418 
blev  en  Del  af  Fæstningsterrænet  udlagt  til  Parker,  nemlig  Ørstedsparken 
og  Aborreparken.  Af  Terrænet  S.  for  Vesterbrogade  va  r  Kvar  \ 
Tivoli,  med  Bernstorffs-,  Reventlows-,  Colbjørnsensgade  osv.,  allerede  blevet 
bebygget  omkring  1880  samtidig  med,  at  Kvægtorvet  aabnedes  (se  S.  407). 
Men  i  øvrigt  bebyggedes  dette  Terræn,  sammen  med  Kvarteret  N.  for 
Vesterbrogade  mellem  Jærnbanens  Grund  og  Voldgaden,  efter  en  af  Kom- 
munen senere  ændret  Plan  (kgl.  stadfæstet  ^^/g  1885).  Vestervold  mellem 
Vesterbrogade  og  Langebro  begyndte  man  at  sløjfe  i  1886  —  den  sidste 
Rest,  med  Dronningens  Mølle,  faldt  1895  — ,  og  efter  at  en  Del  af  Ter- 
rænet var  blevet  benyttet  til  den  store  nordiske  Udstilling  i  1888,  opførtes 
Raadhuset  her  paa  den  tidligere  Gyldenløves  Bastions  Areal  (se  S.  171),  og 
det  smukke  Vestervoldkvarter  med  Vestre  Boulevard  opstod  efterhaanden. 
Af  dets  Bygninger  fremhæves  den  1889-93  opførte  Hovedbrandstation, 
Kunstindustrimuseet  (1890-94),  Glyptoteket  (1892-97),  der  udvides  i  de 
allersidste  Aar  (se  S.  248),  Overtormynderiet  (1893-94),  Videnskabernes  Sel- 
skabs Bygning  (1894-98),  Livsforsikringsselskabet  Danmarks  Bygning  (1903), 
Musikkonservatoriet  (1904-05),  osv.  Kvarteret  fik  saa  at  sige  sin  endelige  Afslut- 
ning ved  den  nye,  1903  fuldendte  Langebro  (se  S.  338).  Paa  den  anden  Side 
af  Broen  fortsættes  i  den  allersidste  Tid  Boulevarden  i  „Amagerboulevarden". 
Samtidig  foregik  der  store  Forandringer  i  Terrænet  N.  for  Sølvgadens 
Forlængelse.  Efter  at  Kommunen  i  1885  havde  overdraget  Staten  Qvitzows 
Bastion  ved  Sølvgade,  blev  Statens  Museum  for  Kunst  opført  her  1889- 
96  (se  S.  240),  medens  i  øvrigt  Arealet  mellem  Øster  Voldgade  og  den 
1879  anlagte  Stockholmsgade  udlagdes  til  Park  (Østre  Anlæg)  ifl.  oven- 
nævnte Kontrakt  med  Staten.  Volden  mellem  Stokhusgade  og  Citadellet 
sløjfedes  1896  i  Anledning  af  Kystbanens  Anlæg  og  Opførelsen  af  Øst- 
banegaarden,  der  fuldførtes  189  7  (se  S.  367),  og  nu  staar  kun  som  en 
Del  at  Østre  Anlæg  den  Voldrest,  der  ligger  mellem  Stokhusgade  og  Pladsen 
foran  Kunstmuseet.  Ved  Kystbanens  Anlæg  blev  tillige  den  Del  af  Fæst- 
ningsterrænet, der  laa  mellem  Østerbrogade  og  Øresund  (Østre  Glacis)  ifl. 
Overenskomst  af  ^/g  1893  og  Lov  af  ^/g  1894  overdraget  Kommunen,  og 
her  opstod  i  de  flg.  Aar  det  smukt  bebyggede  Glaciskvarter  og  hele 
Frihavnskvarteret  fra  Østbanegade  mod  N.  indtil  Classensgade  med  Strand- 
boulevarden, Gefionsplads  osv.  (Gadenavnene  fastsloges  1897),  efter  at  Fri- 
havnen var  anlagt    1894  (se  S.  336). 


534  Historie.    . 

Det  store  Kalvebods  terræn^  der  er  opstaaet  dels  ved  Opfyldning,  dels 
ved  Kommunens  Køb  1871  af  Ejendommen  Enighedsværn,  er  for  den  store 
vestlige  Dels  Vedkommende  væsentlig  afgivet  til  Vestre  Gasværk  og  Kvæg- 
torvet med  Slagtehusene  og  senere  til  den  nye  Godsbanegaard  ifl.  Overens- 
komst med  Staten  af  ^\^  1893,  medens  den  østl.  Del,  der  begrænses  mod 
S.  af  Kalvebod  Brygge,  mod  V.  af  Godsbanegaarden,  mod  N.  af  Elektrici- 
tetsværket og  Vestre  Hospital  og  mod  0.  af  Puggaardsgade,  er  blevet  ud- 
lagt til  almindelig  Bebyggelse  og  til  Dels  bebygget  i  de  allersidste  Aar. 
Om  den  nye  Centralbanestation,  der  ifl.  Lov  af  1904  skal  anlægges  S.  for 
Vesterbrogade  mellem  Reventlowsgade  og  Tivoli,  se  S.  368.  Ligeledes  er 
det  store  Kvarter  V.  for  Gasværket  med  Søndre  Boulevard  opstaaet  hoved- 
sagelig efter   1899. 

Ogsaa  i  den  indre  By  er  der  foregaaet  en  Del  Forandringer  i  Aarhun- 
dredets  sidste  Halvdel,  foruden  dem,  der  alt  ere  nævnte.  Af  Ændringer  i 
Gadenettet  fremhæves  særlig  den  højst  nødvendige  Udvidelse  af  Nygade^ 
der  vedtoges  i  1898,  og  Anlægget  af  det  nye  Ciiykvarter  mellem  Øster- 
gade og  Antonigade  og  mellem  Pilestræde  og  Christen  Bernikov  Gade,  et  An- 
læg, der  paabegyndtes  1897  af  et  Konsortium  og  senere  er  fortsat  af  Bygge- 
selskabet „City"  (paa  et  af  Hjørnestederne  ud  til  Østergade  staar  en  af  Jul. 
Schultz  modell.  Kvindeskikkelse,  der  skal  symbolisere  City).  Ogsaa  kan 
nævnes  den  i  1900  anlagte  Palægade  (egentlig  kun  Gaardsplads  til  de 
paagældende  Ejendomme)  mellem  Bredgade  og  St.  Kongensgade.  Den  indre 
By  har  ligeledes  faaet  flere  nye  monumentale  Bygninger,  saaledes  Univer- 
sitetsbiblioteket, 1857-61,  Zoologisk  Museum,  1863-69,  det  nye  National- 
bibhotek,  der  bliver  færdigt  1906,  og  i  Bredgade  Frederiks  Kirke  og  den 
græskkatolske  Alexander  Nev^sky  Kirke,  1881-83,  samt  Skt.  Albans  Kirke  i 
Esplanaden,  1885-,87,  m.  fl.  Men  den  største  Forandring  i  den  gamle  By  er 
og  bliver  dog,  at  Folkemængden  her  aftager  ved,  at  denne  Bydel  mere  og 
mere  bliver  Forretningskvarter,  medens  Beboerne  søge  ud  til  Forstæderne  eller 
til  de  fjærnere  liggende,  bebyggede  Kvarterer,  et  Forhold,  der  er  berørt  tidhgere 
(se  S.  8  og  445). 

Forstæderne  have  i  Aarhundredets  sidste  Fjerdedel  udviklet  sig  med 
rivende  Hast.  Her  er  opstaaet  en  Vrimmel  af  nye  Gader,  der  mere  og  mere 
strække  sig  ud  fra  Byen  og  som  Fangarme  gribe  efter  de  bebyggede  Arealer 
uden  for  Hovedstaden,  og  en  Mængde  offentlige  og  andre  fremragende  Bygninger, 
navnlig  Kirker.  Her  nævnes  saaledes  paa  Østerbro  Skt.  Jakobs,  Nazareth, 
Esajas  og  Frihavnskirken,  endvidere  Øresundshospitalet,  Husarkasernen,  den 
Solden feldtske  Stiftelse,  Kronprins  Frederiks  og  Kronprinsesse  Louises  Stif- 
telse, Østre  Elektricitetsværk  og  Gasværket  m.  m.;  paa  Nørrebro  Skt. 
Johannes,  Skt.  Stephans  og  Helligkors  Kirke  samt  Blegdamshospitalet,  i 
hvis  Nærhed  nu  det  nye  Rigshospital  skal  rejses,  Skt.  Johannes  Stiftelsen, 
Almindeligt  Hospital,  Alderdomshjemmet,  m.  m. ;  paa  Vesterbro  Skt.  Mat- 
thæus, Krist-,  Getsemane,  Apostelkirken  og  Jesu  Hjærte  Kirke  samt  (foruden 
Kvægtorvet,  der  alt  er  nævnt)  Abel  Cathrines  Stiftelse,  m.  m.  En  vigtig 
Forandring  i  Forstædernes  Fysiognomi  var  Lukningen  af  Ladegaardsaaen 
fra  Peblinge  Sø  til  Biilowsvej  og  Anlægget  af  Aaboulevarden,  der  skete 
1896-97   ifl.  Overenskomst  mellem  Kbhs.  og  Frederiksberg  Kommune. 

Endelig  nævnes  de  S.  2  og  4  omtalte  nyindlemmede  Dele,  Brønshøj- 
kvarteret, Valbydistriktet  og  Sundbyerne,  hvorved  Hovedstadens  Areal  er 
forøget  omtrent  til  det  tredobbelte.     Hermed  gik  Kbh.  ind  i  det  20.  Aarh. 


Frederiksberg.  53  5 


Frederiksberg. 

Frederiksbergs  Historie  naar  kun  tilbage  til  Midten  af  1 7.  Aarhundrede.  De 
Jorder,  hvorpaa  Byen  nu  ligger,  hørte  i  gammel  Tid  dels  til  Landsbyen  Sol- 
bjærg  —  en  af  de  Byer,  Vald.  I  gav  Biskop  Absalon,  og  som  denne  atter  overlod 
til  Roskilde  Bispestol  — ,  der  har  ligget,  hvor  nu  omtr.  Allégade  og  Smalle- 
gade  er  (og  hvorfra  den  mindre  Torp  Nyby,  omtr.  ved  den  nuv.  Godt- 
haabsvej,  var  udskilt),  men  som  nedlagdes  c.  1620,  efter  at  den  var 
brændt,  og  dels  til  Skt.  Jørgens  Hospital  for  spedalske,  som  efter  Refor- 
mationen kom  ind  under  Kronen,  og  som  sammen  med  Solbjærg  Bys  Jorder 
lagdes  ind  under  Kbh.  Slots  Ladegaard  (se  S.  279).  Paa  det  nuv.  Frede- 
riksbergs Areal  laa  ved  Midten  af  17.  Aarh.  ikke  andre  Bygninger  end 
den  nævnte  Ladegaard  og  Kalthuset  (det  senere  Grøndal),  der  var  anlagt 
som  Krudtmølle  af  Tøjmester  Peter  Kalthof  (deraf  Navnet). 

Begyndelsen  til  Frederiksberg  skete,  da  Fr.  III  ^/^  1651  lod  disse  Jorder 
udstykke  og  bortfæste  til  20  Bønder  af  hollandsk  Afstamning  fra  Amager 
med  Forpligtelse  til  at  opføre  en  By  der,  og  de  byggede  da  deres  Gaarde 
paa  begge  Sider  af  den  nuv.  Allégade  (10  paa  hver  Side)  samt  en  Kiike 
(se  S.  109).  Byen  kaldtes  Ny- Amager  eller  Ny-Hollænderby  (ogsaa  „Lille 
Amager",  „Vester  Amager"  eller  kun  „Amager")  og  strakte  sig  efterhaanden 
ogsaa  over  den  nuv.  Runddel  ind  i  Pilealleen  (i  Haverne  her  ligesom  ogsaa 
i  Sommerlysts  Have  og  i  flere  andre  ved  Allégade  paavises  eller  paavistes 
til  den  seneste  Tid  Valnøddetræer,  der  skulle  være  plantede  af  de  første 
Beboere).  Bønderne  vare  flyttede  til  Stedet  i  Tilhd  til  de  kgl.  Privilegier, 
der  bl.  a.  tilsagde  dem,  at  de  skulde  beholde  Jorderne  for  sig  og  Efter- 
kommere til  evindelig  Ejendom  for  en  aarl.  Afgift  af  700  Rd.,  som  de 
kunde  betale  ved  at  have  Kongens  Kvæg  paa  Græs  og  levere  Smør  o.  1. 
til  Hofholdningen.  Men  det  gik  ikke  efter  Forventning;  Beboerne  kom  snart 
i  Baghaanden  med  Skatter  og  Afgifter,  og  flere  opgav  tidlig  deres  Gaarde. 
I  Nov.  1658  afbrændte  de  svenske  Byen  med  Kirken,  og  i  den  følgende 
Tid  fore  ogsaa  de  danske  Tropper  ilde  med  Beboerne.  Byen  med  Kirken 
blev  vel  genopført  efter  Krigen;  men  en  stor  Misvækst  i  1665  bragte 
den  i  endnu  større  Nød,  og  Kongen  gik  strengt  frem  mod  Indbyggerne  og 
befalede  dem  gentagne  Gange  at  betale  deres  Afgifter,  der  skulde  anvendes 
til  den  1666  opførte  Prins essegaard  eller  Kaningaard,  der  laa  ved  den 
sydl.  Ende  af  Byen  omtrent,  hvor  nu  Indgangen  til  Frederiksberg  Have  er 
(se  S.  158).  Saaledes  bleve  de  1669  indstævnede,  da  de  stod  tilbage  med 
3  Aars  Afgift.  Noget  blev  dog  eftergivet  dem,  men  det  hjalp  ikke,  og 
Byen  svandt  mere  og  mere  ind.  Thi  dels  maatte  Bønderne  i  167  5  afgive 
over  6  Td.  Ld.  til  Hollænderen  Cornelius  v.  d.  Veer  til  Anlæggelsen  af  et 
Teglværk,  dels  bortsolgte  de  i  deres  Nød  efterhaanden  større  og  mindre 
Stykker  Jord  til  fremmede;  saaledes  havde  Admiral  Niels  Juel  (der  1672 
besad  det  ovennævnte  Kalthus)  og  Broderen  Jens  Juel  samt  Assessor 
Abraham  Wiist  Ejendomme  derude;  den  sidste  fik  1673  Tilladelse  til  at 
anlægge  et  Teglværk  (i  nuv.  Smallegade).  Der  blev  endog  i  1689  nedsat 
en  kgl.  Kommission  for  at  standse  disse  Bortsalg,  uden  at  det  dog  hjalp. 
Da  saa  over  Halvdelen  af  den  tilbageblevne  By  brændte  ^^/^  1697,  bleve 
Jorderne  ifl.  kgl.  Res.  af  ^o/^  1697    fratagne  Bønderne  i  April   1698,  fordi 


536 


Historie. 


de  ikke  havde  overholdt  Privilegiernes  Betingelser.  De  kunde  flytte  andre 
Steder  hen  og  fik  Løfte  om  Gaarde  paa  Amager,  hvis  saadanne  bleve 
fæsteledige,  eller  de  kunde  blive,  men  skulde  da  ernære  sig  ved  Havedyrk- 
ning, hvortil  en  ringe  Del  af  Jorderne  indrømmedes  dem,  medens  Resten 
henlagdes  til  de  kgl.  Stalde  ved  Kbhs.  vSlot  som  Eng  (til  Høbjærgning) 
eller  til  Udvidelsen  af  Kronpriftsens  Gaard,  den  tidligere  Prinsessegaard 
(se  Side  158).  Baade  Kalthuset  og  Wiists  Teglværk  beholdt  dog  deres 
Jorder,  og  omtrent  samtidig  (1699)  udlagdes  der  til  Regimentskvartermester 
Georg  Vodrof  et  Areal  langs  Skt.  Jørgens  Sø  til  Anlæg  af  en  Vejrmølle 
til  Valkning  af  Klæde.  Mange  af  Beboerne,  dengang  c.  300,  droge  bort, 
men  en  Del  blev  boende  paa  ovennævnte  Betingelser,  og  Byen  var  fra  nu 
af  en  lille  Husmandsby,  der  i  verdslig  Henseende  1699  lagdes  ind  under 
Taarnby    Birk   paa   Amager,    medens    den  før  havde  haft  sin  egen  Skultus 


Kort  over  Frederiksberg  fra  1742. 

eller  Byfoged;  sin  Kirke  fik  den  dog  Lov  at  beholde  (se  S.  110).  Navnet 
Ny-HoUænderby  blev  efterhaanden  fortrængt  af  det  nye  Navn  Frederiksberg, 
som  Byen  efter  kgl.  Befaling  blev  kaldt,  efter  at  Slottet  var  blevet  opført. 
Indbyggerne  følte  sig  dog  i  lang  Tid  endnu  knyttede  til  Amager;  navnlig 
søgte  Drenge  og  Piger  derud  som  Tyende. 

I  de  næste  halvandet  hundrede  Aar  er  der  ikke  meget  at  forlælle  om 
Frederiksberg  By;  dens  Historie  er  omtrent  Slottets  Historie.  Efter  at 
Slottet  var  blevet  færdigt  og  mere  og  mere  blev  beboet  af  Kongefamilien, 
fik  Byen  nogle  Begunstigelser,  og  den  tiltog  en  Del,  saa  at  den  ved  1730 
anslaas  til  at  have  6-700  Indb.,  ligesom  flere  Handlende  og  Haandvær- 
kere  bosatte  sig  der;  især  var  der  en  Del  Slagtere  og  Værtshusholdere. 
Ogsaa  flere  Fabrikker  anlagdes;  saaledes  blev  den  ovennævnte  Vodrofsgaard, 
hvis  Bygninger  under  Pesten  1711  vare  blevne  benyttede  til  Lasaret, 
1737  købte  af  Fabrikant  Johs.  Plump,  der  ifl.  kgl.  Privilegium  af  1733 
indrettede  en   Sejldugsfabrik  her  (i  Stedet    for  den  i  Kjøge   1698  oprettede 


Frederiksberg.  537 

Fabrik),  hvor  der  forfærdigedes  Sejldug  til  Flaaden;  ved  Midten  af  18. 
Aarh.  var  der  et  Kapunstopperi  paa  det  Sted,  hvor  nu  Bagerstræde  er, 
og  i  Nærheden  ved  GI.  Kongevej  et  Farveri;  ved  Falkonergaarden  laa  der 
et  Voksblegeri.  Paa  det  ældste  Kort  af  Frederiksberg,  som  findes,  fra 
1742,  ses  de  samme  3  Gader,  som  har  udgjort  Byen  lige  til  Nutiden: 
Allé-,  Smalle-  og  Bredegade.  Allégade,  der  dengang  kaldtes  Vejen  til 
Falkonergaarden,  var  ligesom  den  anden  Adgang  til  Slottet,  Frederiksberg 
Allé,  kun  for  Fodgængere,  medens  Køren  og  Riden  var  forbeholdt  de 
kgl.  Herskaber.  Af  andre  Færdselsveje  nævnes  Roskildevejen,  der  førte  ad 
Vesterbro  gennem  den  nuv.  Rahbeks  Allé  forbi  Bakkehuset  (første  Gang 
nævnt  1736)  og  gennem  Valby;  desuden  GI.  Kongevej  og  Vejen  mellem 
Ladegaarden  og  Grøndal.  Værnedams  vej,  der  har  faaet  Navnet  efter  en 
Øltapper  Werner  Dam,  nævnes  allerede  før  Midten  af  18.  Aarh.;  den  nuv. 
Roskildevej,  mellem  Frederiksberg  Have  og  Søndermarken  aabnedes  først 
17  76.  I  verdshg  Hens.  skete  der  den  Forandring,  at  Byen,  som  1717 
var  bleven  indlemmet  i  Kbhs.  Regiments  Rytterdistrikt,  ved  kgl.  Res.  af  ^7 
1721  henlagdes  fra  Taarnby  Birk  til  Kbhs.  Rytterdistrikts  Birk,  hvis  Ting- 
sted var  i  Ballerup,  og  saaledes  vedblev  det  indtil  1803,  da  Tingstedet 
henlagdes  til  Blaataarn  (se  S.  184).  I  1734  fik  Frederiksberg  sin  nye 
Kirke  og  ved  kgl.  Res.  af  ^^/g  1736  sin  egen  Præst  og  blev  et  særskilt 
Sogn,  hvortil  Vesterbro  henlagdes  (se  S.  110).  En  betydelig  Forandring 
skete  i  Marts  1765,  idet  Jorderne,  som  for  største  Delen  vare  blevne  hen- 
liggende til  Høbjærgning  for  de  kgl.  Stalde,  bleve  solgte  af  Kronen  ved 
Auktion,  men  rigtignok  til  fremmede,  vistnok  mest  Kjøbenhavnere,  da 
Frederiksberg  allerede  dengang  havde  faaet  noget  Præget  af  en  Landlig- 
gerby;  først   17  75   kom  Jorderne  i  selve  Bøndernes  Eje. 

Med  Fr.  VI,  der  hyppig  opholdt  sig  paa  Slottet,  begyndte  en  betydelig 
Opgangstid  for  Sognet,  der  ved  Beg.  af  19.  Aarh.  havde  c.  1200  Indb., 
hvoraf  de  fleste  dog  boede  i  selve  Byen,  idet  Vejene  til  Frederiksberg 
stadig  henlaa  hdet  bebyggede  som  Markveje;  det  gælder  saaledes  baade 
Bredegade  og  Smallegade,  der  endnu  midt  i  1830'erne  havde  dette  Præg; 
GL  Kongevej  var  uden  for  Værnedamsvej  ubebygget;  i  Frederiksberg  Allé 
laa  kun  en  halv  Snes  Landsteder,  alle  paa  højre  Side  fra  Byen;  Roskilde- 
vej uden  for  Sorte  Hest  var  ogsaa  ubebygget  paa  faa  Undtagelser  nær 
(her  laa  Winstrups  Værksteder  og  Mølle  samt  den  17  76  oprettede  Slots- 
kro). Efterhaanden  kom  der  flere  Avisgaarde  og  Landsteder  paa  Markerne. 
I  1835  havde  Sognet  135  Gaarde  og  Huse  og  c.  1500  Indb.,  hvoraf 
henholdsvis  65  og  880  i  Byen.  Af  større  Gaarde  paa  Markerne  nævnes 
den  allerede  omtalte  Grøndal,  der  tillige  med  den  tilstødende  Flintholm  fra 
Fr.  VI's  sidste  Tid  ejedes  af  Politikeren  Balthasar  Christensen  (til  hans 
Død  1882),  Bakkehuset  og  Vodrofsgaard,  der  nu  var  et  Landsted;  ved 
Vejen,  nu  Vodrofsvej,  der  førte  ind  til  den  fra  GL  Kongevej,  laa  Vodrofs- 
møUe.  —  Paa  Falkonergaarden,  der  længe  havde  været  i  Forfald,  blev 
Falkoneriet  helt  nedlagt  1810,  og  Gaarden  bortforpagtedes,  indtil  den  1818 
solgtes  til  Kapelmusikus  Bruun,  som  havde  anlagt  en  Vokslysfabrik  der. 
Ladegaarden  er  omtalt  S.  2  79.  I  Egnen  om  Falkonerallé  var  der  tilkommet 
flere  større  Gaarde,  saaledes  Godthaab,  Kathrinelyst,  Sindshvile,  Landlyst, 
Mariendal  og  Rolighed,  ved  GL  Kongevej  bl.  a.  Vilhelminelyst,  Lykkesholm 
og  Forhaabningsholm. 

I    1807   var  Frederiksberg  besat  af  Englænderne,  og  af  de   13  Batterier, 


538 


Historie. 


de  lagde  uden  om  Kbh.  for  at  beskyde  den,  laa  flere  paa  Frederiksbergs 
Grund,  saaledes  et  ved  GI.  Kongevej  (Svanholms  Have),  et  i  Vodrofsgaards 
Have  og  et  ved  Ladegaardsvej  (ved  Rolighed).  Sognet  selv  led  ikke  nogen 
nævneværdig  Skade. 

Ved  Reskr.  af  ^^/g  1818  blev  Kbhs.  Amts  Rytterdistrikts  Birk  delt  i 
to  Birker,  Nordre  og  ^Søndre  Birk,  saaledes  at  Frederiksberg  kom  til  at 
høre  til  det  sidste. 

Ved  Midten  af  Aarhundredet  havde  Sognet  henved  3000  Indb.;  men 
der  var  i  det  hele  knap  200  Gaarde  og  Huse,  og  Byen  havde  stadig  et 
overvejende  landsbyagtigt  Præg.  I  1840'erne  begyndte  der  dog  at  vise  sig 
Tegn  paa,  at  den  n^^e  Tid  nærmede  sig.  Det  Sogneforstanderskab,  som 
Frederiksberg  fik  1841  sammen  med  Hvidovre,  lod  Bredegade  brolægge 
1845,    og    Byens    3    Gader   fik  de  første  Lygter  i   1848;  paa  Vejene,  der 


Oehlenschlægers  Fedested  og  Jærnporten  ved  Indgangen  til  Frederiksberg  Allé. 


førte  fra  Kbh.,  kom  der  flere  Bygninger,  og  1846  opførtes  den  første 
egentlige  Villa  (Arkitekt:  Herholdt)  paa  GL  Kongevej,  Taarnborg  ved  nuv. 
Ørstedsvej. 

Efter  1850  hørte  „Idyllen"  op,  og  Begyndelsen  blev  gjort  til  den  store 
Bebyggelse,  som  tog  mere  og  mere  Fart  og  i  de  næste  30-40  Aar  for- 
vandlede Frederiksberg  til  en  Del  af  Storbyen.  Den  første  af  de  nye  Veje 
ved  GI.  Kongevej,  Christiansholmsvej  (nu  Ny  vej),  anlagdes  1851,  og  snart 
efter  fulgte  Lykkesholms-,  Bianco  Lunos-  og  Forhaabningsholms  Allé. 
Særlig  fra  Midten  af  1850'erne  gik  det  raskt  med  Byggeriet.  I  1855  ud- 
parcelleredes Grundene  ved  Pilealleen,  og  i  disse  Aar  grundlagdes  Villa- 
kvarteret ved  GL  Kongevej  og  Schønbergskvarteret.  Det  første  anlagdes  af 
Raadmand  F.  C.  Biilow,  der  i  1852  havde  købt  et  stort  Areal  mellem  GL 
Kongevej  og  Ladegaardsaaen ;  her  opstod  den  nordl.  Del  af  H.  C.  Ørsteds- 
vej samt  Biilowsvej  med  mellemliggende  Villaveje,  og  ved  Biilowsvej  op- 
førtes Veterinær-  og  Landbohøjskolen  1856-58  (se  S.  236).  Af  en  helt 
anden  Karakter  var  Schønbergskvarteret,  der  anlagdes  1856  ved  GL  Konge- 


Frederiksberg.  539 

vej  mellem  Vodrofsvej  og  Værnedamsvej,  paa  en  Grund,  der  1831  ved 
Gaarden  Svanholms  Udparcellering  var  købt  af  Etatsrd.  Schønberg;  det  fik 
et  fuldstændig  bymæssigt  Præg  med  høje  Huse  i  Schønbergsgade,  Ørsteds- 
gade (nu  Danmarksg.)  og  Schouwsgade  (nu  Vodrofs  Tværg.).  Mellem  Dan- 
marksgade  og  Vodrofsvej  anlagdes  allerede  1853  Bryggeriet  Svanholm  med 
en  i  sin  Tid  meget  besøgt  Ølhalle.  Omtrent  samtidig  begyndte  Udparcelle- 
ringen af  Jorderne  N.  for  Godthaabsvej  fra  Falkonerallé  (1854)  og  en  tæt- 
tere Bebyggelse  af  GI.  Kongevej  og  Frederiksberg  Allé.  Af  offtl.  Bygninger 
fra  denne  Periode  kunne  nævnes  Kjøbenhavns  Sygehjem,  opført  1857-59 
ved  Rolighedsvej  (se  S.  314)  og  Aandssvageanstalten  ved  Rahbeks  Allé 
1859-60  (se  S.  235),  hvilken  sidste  dog  til  Dels  ligger  paa  Kbhs.  Grund.  Ogsaa 
kan  nævnes,  at  Grunden  til  Rubens  Væveri  lagdes  1854,  og  den  første 
større  Skole,  Schneekloths,  opførtes  1855.  Endelig  anlagdes  1856-57  mel- 
lem GI.  Kongevej  og  Frederiksberg  Allé  (paa  Grunden  af  Mægler  Gersons 
store  Have)  Forlystelsesetablissementet  Alhambra  (Hovedbygningen  i  mau- 
risk Stil)  af  G.  Carstensen  som  Konkurrent  til  Tivoli. 

Den  store  Tilvækst  nødvendiggjorde  en  Forandring  i  kommunal  Hense- 
ende, og  ved  Loven  af  29.  December  1857  udskiltes  Frederiksberg  fra 
Hvidovre  Sogn,  fik  sin  egen  Forfatning  og  deltes  i  et  By-  og  et  Land- 
distrikt, og  omtrent  samtidig  kom  den  kjøbenhavnske  Bygningslov  med  nogle 
Forandringer  til  at  gælde  for  en  Del  af  Kommunen.  I  Sept.  1860  tændtes 
Gassen  første  Gang  paa  de  mest  befærdede  Veje;  1863  opførtes  den  første 
store  Kommuneskole  i  Falkonerallé  (se  S.  239)  og  Hospitalet  og  Fattighuset 
ved  Lampevej  (S.  281),  s.  Aar  aabnedes  Sporvognskørselen,  1864  var  Jærn- 
banestationen  færdig,  og  ved  Lov  af  ^^/a  1866  fik  Bydistriktet  samme 
Næringsfrihed  som  Købstæderne.  I  det  Aar  havde  Kommunen  i  alt  530 
Bygninger. 

Efter  at  den  private  Byggevirksomhed  var  standset  eller  sagtnet  i  nogle 
Aar  paa  Grund  af  Pengekrisen,  tog  den  atter  fat  i  Midten  af  1860'erne. 
Platanvejen  anlagdes  i  1866,  s.  Aar  lagdes  Grundstenen  til  de  Classenske 
Boliger,  1867  overc'roges  Frederiksberg  Allé  og  Runddelen  til  Kommunen, 
1868  opførtes  Kvarteret  ved  Skt.  Knudsvej  og  Niels  Ebbesensvej,  1870-72 
Kvarteret  ved  Alhambra-  og  Hauchsvej,  efter  at  Alhambra  var  nedlagt 
1868  og  Grunden  udlagt  til  Bebyggelse,  187  3  gennemførtes  den  sydl.  Del 
af  Ørstedsvej  (ved  Køb  af  Vilhelminelysts  Jorder)  ud  til  GI.  Kongevej, 
hvorved  den  vigtige  Forbindelse  med  Nørrebro  kom  i  Stand,  og  flere  af 
de  omliggende  Veje  anlagdes  eller  udvidedes;  midt  i  70'erne  opstod  Kvar- 
teret uden  for  Smallegade  og  Frederiksberg  Have,  det  saakaldte  „Bangs 
Vænge"  (Steen  Blichers  Vej  og  Poul  Møllers  Vej),  og  Kvarteret  omkring 
Jærnbanestationen  (Monrads  Vej)  og  1879  Rathsackskvarteret  mellem  GL 
Kongevej  og  Falkonerallé  (Rathsacksvej,  Chr.  Winthers  Vej  m.  fl.).  Tillige 
begyndte  mange  af  de  ældre  Veje  efterhaanden  at  tabe  deres  landlige  Præg 
ved  Opførelsen  af  store  Bygninger. 

Efter  1880  er  Bebyggelsen  foregaaet  endnu  stærkere;  den  har,  i  disse 
sidste  Aartier  endog  overgaaet  Byggeriet  i  Hovedstaden,  i  alt  Fald  relativt, 
og  har  helt  givet  Frederiksberg  et  bymæssigt  Præg.  Navnlig  ere  Falkoner- 
allé, GI.  Kongevej,  Frederiksberg  Allé  og  H.  C.  Ørstedsvej  saa  godt  som 
helt  blevne  Gader.  For  Falkonerallés  Vedkom,  foregik  dette  væsentlig  i 
80'erne,  samtidig  med  at  det  betydelige  Sindshvilekvarter  mellem  Jærnbanen 
og  Godthaabsvej  opstod  paa  den  tidligere  Ejendom  Sindshviles  Grund,  lige- 


540  Historie. 

som  det  mere  villamæssige  Kvarter  0.  for  Godthaabsvej  (Kong  Georgs  Vej, 
Dronn.  Olgas  Vej)  blev  til;  ved  Falkonerallé  opførtes  1886  Frederiksberg 
Raadhus. 

Den  fuldstændige  Bebyggelse  af  GI.  Kongevej  og  Frederiksberg  Allé  skete 
derimod  væsentlig  i  90'erne,  samtidig  med  at  der  fremkom  nye  Forbin- 
delsesveje mellem  disse  (som  Martensens-  og  Madvigs  Alleer)  og  mellem 
Alleen  og  Vesterbrogade  (som  Kingosgade).  Paa  samme  Tid  bebyggedes 
Ørstedsvej  mere  og  mere,  og  der  voksede  et  helt  nyt  Kvarter  op  0.  for  denne 
Vej  mellem  Jærnbanen  og  Bernstorffsvej  samt  Vodrofsvej  (Forchhammersvej , 
Johnstrups  Allé).  Af  andre  Kvarterer,  der  opstod  i  Slutningen  af  90'erne, 
nævnes  Kvarteret  0.  for  Falkonerallé  mellem  Rolighedsvej  og  Jærnbanen 
(Hostrups-,  Brandes'-  og  Fjords  Alleer),  Kvarteret  0.  for  Allégade  mellem 
GL  Kongevej  og  P>ederiksberg  Allé  (Hollændervej,  Maglekildevej,  m.  fl.)  og 
Kvarteret  paa  „Ny  Bakkegaards  Vænge"  mellem  Vesterbrogade  og  Rah- 
beks Allé  (Bakkegaards-  og  Halls  Alleer  m.  fl.). 

For  øvrigt  var  i  Aarhundredets  Slutning  Bebyggelsen  særlig  stærk  omkring 
Godthaabsvej  og  Fasanvejen,  baade  i  By-  og  Landdistriktet.  Allerede  i 
80'erne  var  der  opstaaet  et  stort  Kvarter  (Kongens  Vej,  Dronningens  Vej 
m.  fl.)  V.  for  Søndre  Fasanvej  mellem  Frederiksberg  Assistens  Kirkegaard 
og  Diakonissestiftelsen  ved  Peter  Bangs  Vej  (den  hed  indtil  1868  Klammeri- 
vej; allerede  1682  forekommer  „Clammeryesvej").  Syd  for  denne  Vej  og 
V.  for  Diakonissestiftelsen  opstod  i  Slutn.  af  90'erne  et  af  „Frederiksberg 
Arbejderes  Byggeforening"  opført  Arbejder- Villakvarter.  Paa  samme  Tid 
voksede  Kvarteret  op  S.  for  Nordre  Fasanvej  mellem  Godthaabsvej,  Nyelandsvej 
og  de  Classenske  Boliger  (Langelandsvej,  Lollandsvej  m.  fl.),  og  N.  for 
Vejen  skød  Gader  frem  omkring  det  store  Bygningskompleks,  der  omfatter 
Hospitalet  og  Forsørgelsesanstalterne  (se  S.  282),  der  ere  opførte  1900-3. 
Til  de  store  Byggeforetagender,  der  ogsaa  tilhøre  Begyndelsen  af  20.  Aarh., 
nævnes  endelig  Anlæg  af  3  nye  Gader  (anlagte  i  1904-5):  Prinsesse  Maries 
Allé  mellem  GI.  Kongevej  og  Vodrofsvej  paa  det  tidligere  Bryggeri  S  van- 
holms Grund,  Hornemanns  Allé,  mellem  GL  Kongevej  og  Frederiksberg 
Allés  første  Runddel  paa  det  tidligere  Forlystelsessted  Skt.  Thomas'  Grund, 
og  Frederik  Vl's  Allé  mellem  Allégade  og  Frederiksberg  Have  paa  en  Grund, 
hvor  tidligere  Kbhs.  Sporvejsselskab  havde  Stalde  og  Vognremiser. 

At  Frederiksberg  Kommune  nu  ved  de  sidste  Indlemmelser  i  Kjøbenhavn 
helt  er  omsluttet  af  Hovedstaden,  er  omtalt  S.  2  og  vist  paa  Oversigts- 
kortet S.  4. 


Litteraturfortegnelse. 

De  vigtigste  Skrifter,  der  vedkomme  Kjøbenhavns 
Topografi  og  Historie. 

(Monografierne  ere  for  det  meste  anførte  under  de  enkelte  Afsnit  eller  Artikler.    Se  i  øvrigt 

Bibliotheca  Danica). 

H.  Wallensbech,  Diarium  polem.  metr.  Latino  Danicum  obsidionis  Havniensis  ab 
^/g  1658  ad  l/g  1660  eller  en  daglig  Tegnebog  indeh.  Kiøbenhaffns  Beleirings  Idretter. 
Hafn,  1660. 

A.  M.  Hjørring-t  Leyrs-Krantz,  Kbh.  1660  (udg.  ofte  senere).  —  S.  Forf.,  Leyres 
Politie,  Kbh.   1661. 

Chrph.  Purrivus,  Metropoleos  Daniæ  in  nuce  Iliados  delineatio.  Ewig-grlinende 
Ehren-Crone  in  sich  fiihrend  eine  kurtze  doch  richlige  Entwerffung  d.  Kgl.  Residentz- 
Freyen-  Reichs-  Haupt-  See-  Stapel-  und  Helden-Stad  Copenhagen;  u.  St.  1662. 

Grundrichtige  Beschreibung  d.  freyen  Reichs-Kgl.  Residentz-  Haupt-  See-  Stapel- 
und  Handelsz  Stadt  Copenhagen;  poetisch  auffgesetzet;  u.  St.   1668. 

P.  jf-  Resen,  Inscriptiones  Haffnienses  Latinæ  Danicæ  et  Germanicæ  una  cum  in- 
scriplionibus  Amagriensibus  Uraniburgicis  et  Stellæburgicis  nec  non  duabus  epistolis 
Tychonis  Brahe  et  Sophiæ  Brahe.    Hafn.   1668. 

y.  F.  Bergmann,  Metrica  Havniæ,  Metropoleos  Delineatio,  d.  i.  Griindliche  Abbildung 
u.  Beschreibung  d.  Kgl.  Residentz,  Festung,  Reichs-  Haupt-  See-  und  Helden-Stadt 
Kopenhagen,  Stralsund  1674. 

Vitus  Bering,  (f  1675),  Obsidio  Hafniensis,  Hafn.   1676. 

{Rostgaard,  Jens),  Dend  Kgl.  Residents  Stad  Kiøbenhavn,  dends  Begyndelse, 
Opkomst  og  Endeel  af  det,  som  derudi  er  passeret  af  en  og  anden  Krønicke  uddragen 
fra  1168-1711.    Kbh.   1720  (udg.  ofte  senere). 

Erik  Pontoppidan,  Memoria  Hafniæ  oder  Beschreibung  d.  kgl.  dånisch.  Haupt- 
und  Residentz-Stadt  Copenhagen,  gerichtet  auf  den  Zustand  des  Jahres  1724.  Schles- 
wig  1729  og  Gluckstadt  1738. 

L.  de  Thurah,  Hafnia  hodierna  eller  udførlig  Beskrivelse  om  den  kgl.  Residentz- 
og  Hovedstad  Kiøbenhavn  med  en  Forklaring  om  alle  de  Mærkværdigheder,  som 
denne  Stad  nu  omstunder  indbefatter,  Kbh.   1748.    Med  c.   110  Kbtvl. 

H.  E.  Berling,  Kiøbenhavn  i  sin  Jubel-Glands,  Kbh.   1749. 

Erik  Pontoppidan^  Origines  Hafnienses  eller  den  kgl.  Residentz-Stad  Kiøbenhavn, 
forestillet  i  sin  oprindelige  Tilstand  fra  de  ældste  Tider  indtil  dette  Seculi  Begyn- 
delse, Kbh.   1760.    Med  14  Kbtvl. 


542  Litteraturfortegnelse. 

^.  H.  Liden,  Dagbog  under  et  Ophold  i  Kjebenhavn  i  Sommeren  1768,  udg.  at 
P.  W.  Becker,  Kbh.   1867  (Særtr.  af  Danske  Saml). 

E.  C.  Ilauher^  Beschreibung  von  Kopenhagen  und  den  Kgl.  Landschlossern  ftir 
Reisende.  Kph.  1770  (nye  Udgaver  1777  og  1782).  —  S.  Forf.,  Beskrivelse  over 
den  kgl.  danske  Residentsestad  Kiøbenhavn  og  de  kgl.  Slotte  paa  Landet.  Oversat 
(ved  L.  C.  Dan)  efter  3.  tydske  Opl.,  forøget  og  forbedret.  Med  Grundtegning.  Kbh. 
1783  (en  Overs,  af  den  første). 

H.  Holck.,  Kiøbenhavns  Beskrivelse  efter  dens  nu  værende  Forfatning  til  1774.  Kbh. 
1774.  —  S.  Forf.,  Kiøbenhavns  Sognekirkers  Beskrivelse  samt  Kirkernes  Legater 
og  Sogne,  Gader  m.  m.,  Kbh.  1775.  —  S.  Forf.,  Fremmedes  og  Reysendes  Haand- 
Lexicon   i  Kiøbenhavn;  u.  St.   1777. 

N.  Jonge ,  Den  kgl.  Hoved-  og  Residentz-Stad  Kiøbenhavns  Beskrivelse,  fore- 
stillende Stadens  Tilstand,  Beskaffenhed  og  Merkværdigheder  i  de  ældste,  mellemste 
og  nyeste  Tider.  Kbh.  1783  (Paa  det  st.  kgl.  Bibliotek,  Ny  kgl.  Saml.  669,  findes 
i  Haandskrift  2.  Del;  en  Afskrift  findes  ogsaa  i  Raadstuearkivet). 

C.  F.  Reiser.,  Historiske-Beskrivelsse  over  den  mærkværdige  og  meget  fyrgterlige 
store  Ildebrand  1728,  Kbh.  1784;  2.  og  forbedr.  Opl.  u.  Aar;  3.  fuldstændige  Udg. 
(ved  N.  C.  Øst),  Kbh.  1827;  ny  Udg.  ved  Oluf  Nielsen  (sammen  med  den  af  R.  for- 
fattede Levnedsbeskrivelse),  Kbh.   1890. 

y.  F.  Lange.,  Beschreibng  d.  kgl.  Residenzstadt  Coppenhagen  und  der  kgl.  Land- 
schlosser.    Nebst  einem  Plan.    Berlin  1786. 

{N.  J.  A.  Y.  Descampeaux)^  Kort  Beskr.  over  Kiøbenhavn  og  dens  omliggende 
Steders  Mærkværdigheder;  u.  St.   1787  (ogsaa  paa  Fransk). 

P.  Paludan,  Saml.  til  en  Beskrivelse  over  Christianshavn  og  Frelserens  Kirke 
smstds.  Kbh.  1781. 

G.  L.  Lahde  Branden  i  Kiøbenhavn  d.  5.  6.  og  7.  Juny  1795;  n.  St.  o.  Aar. 
Med  Kobbere.  —  S.  Forf.,  Branden  i  Residentz  Staden,  eller  fuldstændig  Efterretn. 
om  den  skrækkelige  Ildebrand,  som  d.  5.,  6.  og  7.  Juni  1795  fortærede  mere  end 
Fjerdeparten  af  Kiøbenhavn.    Sammenskrevet  af  en  troværdig  Mand.    U.  St.  1797.    • 

Hist.  Beskrivelse  saavel  over  Ildebranden  i  Kiøbenhavn  fra  5.  til  7.  Juni  1795, 
som  og  over  de  ødelagte  offtl.  og  private  Bygninger  tillige  med  sammes  Mærkvær- 
digheder. Kbh.   1795. 

{A.  O.  Schellenberg),  Freie  Bemerkungen  iiber  Kopenhagen  in  Briefen,  u.  St.   1796. 

y.  H.  Rawert,  Udførlig  Beretning  om  den  Plan,  der  blev  lagt  og  udført  i  Anledn. 
af  den  store  Ildebrand  i  Kiøbenhavn  1795,  efter  hvilken  den  afbrændte  Deel  af 
Staden  mere  regulær,  beqvem  og  brandsikker  kunde  opbygges.    Kbh.   1800. 

Fr.  Thaarup,  Journal  og  Haandbog  for  Kjøbenhavnere,  saavel  som  for  andre, 
der  om   Kbhs.  Forfatning  søge  Kundskab;  I.  Bd.  og  II.  Bds.   1.  H.;  Kbh.  1797-1813. 

R.  Nyerup,  Kjøbenhavns  Beskrivelse,  Kbh.  1800.  Med  2  Grundtegn.  —  S.  Forf. 
Beschreibung  d.  Stadt  Kopenhagen.  Aus  dem  Dånisch.  libers.,  abgekiirzt  u.  theils 
vermehrt  von  Malthe  Moller.  Kbh.  1807.  —  S.  Forf.,  Vollståndige  Beschreibung  d. 
Stadt  Kopenhagen.  Neue  Deutsch  umgearbeitete,  bis  auf  jetzige  Zeit  fortgefiihrte 
Ausg.  von  E.  F.  Fischer.    Mit  Plan  u.  Kupfer.    Kph.   1815. 

J.  E.  Angelin,  Underråttelser  om  Kopenhamn;  tillika  med  en  graverad  Karta 
ofver  denne  Hufvudstad.    Stockholm  1806. 

H.  Callisen,  Physisk-medicinske  Betragtninger  over  Kjøbenhavn;  2  Dele.  Kbh. 
1807-9. 

L.  Møller,  Kjøbenhavns  nye  Leirkrands,  Kbh.   1807. 

{A,  A.  Feldborg),  Spazier-Reise  nach  Kopenhagen  u.  den  umliegenden  Gegenden 
auf  Seeland,  Kph.   1808  (overs,  af  G.  Bonnier). 


i 


Skrifter  vedkomm.  Kbh.s  Topografi  og  Historie.  543 

R.  Christensen,  {R.  Nyerup),  Beskrivelse  over  Kiøbenhavn,  eller  Vejviser  for  Rej- 
sende.   Med  en  ny  og  fuldstændig  Grundtegn.  over  Kbh.    Kbh.   1821. 

Fr.  Thaarup,  Kjøbenhavns  Mærkværdigheder,  en  Haandbog  saavel  for  Stadens 
Indbyggere  sorti  især  i  Hensyn  til  Fremmede  og  Reisende.  Kbh.  1821.  —  S.  Forf., 
Manuel  des  beaux  arts  et  des  curiosités  å  Copenhague.  Traduit  du  Danois,  avec 
additions  de  certains  objets  des  sciences  (ved  H.  A.  Martensen?).  Kbh.  1823.  —  S. 
Forf.,  Kjebenhavn  og  Omegn.  Beskreven  især  med  Hensyn  paa  Rejsende.  Kbh. 
1826.  —  S.  Forf.,  Kopenhagen  mit  der  Umgegend;  besonders  zum  Nutzen  der 
Fremden  u.  als  Anleitung  fur  sie.  Mit  2  Karten  u.  4  Kupf.  Kph.  1828  (atter  udg. 
1831,  1834,  1835).  -  S.  Forf.,  Vejviser  i  Kbh.  især  for  Rejsende.  Med  en  fuldst. 
Grundtegn.  over  Kbh.    Kbh.   1829  (paa  tysk  1830). 

E.  H.  Tregder^  Taschenbuch  fiir  Fremde  u.  Einheimische  in  Kopenhagen.  Aus 
d.  Handschrift  des  Verfassers  iibers.  von  Malthe  Moller.  Kph.  1829  (Berichtigungen 
u.  Zusåtze  1830). 

R.  Jones ^  Copenhagen  and  its  environs,  Cph.  1829  (med  4  Tegn.  og  1  Plan). 

H,  C.  Hansen^  Hist.  Fremstilling  af  de  mærkeligste  Begivenheder  henhørende  under 
Kjøbenhavn  1168-1663.  Ogsaa  med  Titel:  Hist.  Fremstilling  af  de  mærkeligste  Be- 
givenheder i  Kongeriget  Danmarks  og  Hertugdømmernes  Kjøbstæder,  Slotte  og 
Fæstninger,  1.  Deel  og  1.  Hæfte  af  2.  Deel.    Kbh.  1830-31. 

y.  Th.  Thomsen^  Alphabetisk  Register  over  alle  de  i  Kjøbenhavn  og  Christians- 
havn værende  Gader,  Stræder,  Torve  og  Pladser.    Kbh.   1831. 

Fr.  Thaarup,  Beskrifning  dfver  Kopenhamn  och  dess  Nejder.  Ofversåttning  (af 
J.  Bohmann)  med  1  Plankarte  och  4  Vyer.    Orebro   1831. 

C.  y.  Gjessing-,  Almeennyttig  Lommebog  for  1832,  nærmest  udarbejdet  som  Vej- 
ledning for  de  Handlende  saavelsom  for  enhver  anden  Forretningsmand  eller  Rej- 
sende, der  maatte  have  Anledning  til  at  besøge  Hovedstaden.    Kbh.  1832. 

Fr.  Thaarup,  Kopenhagen  u.  die  Umgegend.  Ein  Taschenbuch  fiir  Reisende ;  mit 
2  Karten.    Kph.  1837  (atter  udg.  1839,   1841,  1844,   1846). 

F.  C.  Schdffer,  Kort  hist.  Oversigt  ang.  Kongens  Nytorv  og  de  derom  siden  1831 
stedfundne  Omhandlinger.    Kbh.  1838. 

y.  Behrend,  Kjøbenhavns  satirisk-komiske  Vejviser  eller  den  skjælmske  Ledsager 
i  Danmarks  Hovedstad.    Kbh.   1839. 

G.  Sterm,  Statistisk-topographisk  Beskrivelse  over  Hoved-  og  Residentsstaden  Kjø- 
benhavn.   Kbh.   1841. 

C.  Richard,  Promenades  dans  Copenhague  et  aux  environs.  Guide  de  l'étranger. 
Ornée   d'une   vue   générale   de   la   ville   et  suivie  d'un  plan.    Cph.   1848  (atter  udg. 

1853). 

i.  E.  Meinert,  Fortællinger  om  Kjøbenhavn.    Kbh.   1850. 

F.  V.  Mansa,  Pesten  i  Kjøbenhavn  1711,  skildret  fra  et  lægevidensk.  Standpunkt, 
Kbh.  1844.  —  S.  Forf.,  Pesten  i  Helsingør  og  Kjøbenhavn  1710-1711.  En  hist. 
Fremstilling  (ny  Udg.),  Kbh.   1854. 

C.  Rothe.  Udsigt  over  Kjøbenhavns  Kirkers  Hist.  med  nogle  statistiske  Bemærk- 
ninger.   Kbh.  1854. 

y.  L.  Ussing,  Græske  og  latinske  Indskrifter  i  Kjøbenhavn,  Kbh.   1854. 

L.  y.  Flamand,    Kjøbenhavn,    dens    ældre    og    nyere    Historie   samt  Beskrivelse. 

Kbh.   1855. 

W.  V.  Vett.  Kjøbenhavn,  hist.-topographisk  Beskrivelse,  2  Hæfter.    Med  Litografier. 

Kbh.   1855-56. 

G.  F.  Lassen,  Dokumenter  og  Aktstykker  til  Kjøbenhavns  Befæstnings  Historie. 
Med  Plan.    Kbh.   18v55. 


544  ;;        Litteraturfortegnelse. 

J.  Leviriy  Kjøbenhavns  Beskrivelse,  en  Vejledning  for  Rejsende.  Med  5  Planer 
(Særtr.  af  Kbhs.  Adressebog).    Kbh.   1856. 

Jørgensen  Jomtou,  Kjobenhavn  og  Kjøbenhavnerne.    Kbh.   1856. 

CL  Rosenhoff ^  Illustr.  Veiviser  og  Beskrivelse  over  Byen  og  Omegnen.  Med  50 
Afbildn.,  8  Planer  og  1  Grundtegn.    Kbh.   1857. 

B.H.Faber,  Kjøbenhavns  Bombardement  1807.    Kbh.   1857. 

P.  G.^  Kortfattet  Beskrivelse  af  Kjøbenhavn  og  dens  Belejring  1658-60  samt  Kaart 
og  Propsekt  af  Byen  paa  samme  Tid  samt  Plan  over  Stormen  af  L.  Both.    Kbh.  1859. 

H.  F.  Rørdam,  Kjøbenhavns  Kirker  og  Klostre  i  Middelalderen.  Med  Plan.  Kbh. 
1859-63. 

L.  Holst,  Bidrag  til  en  Skildring  af  Kjøbenhavn  for  100  Aar  siden,  Kbh.  1861.  — 
S.  Forf.,  Kjøbenhavn  og  Kongerigets  Kjøbstæder  for  omtr.  100  Aar  siden.  Kbh. 
1862  (Særtr.  af  Dansk  Maanedsskrift). 

L.  Both,  Kjøbenhavn  hislorisk-topographisk  beskreven.  Med  12  lithogr.  Prospekter 
og  3  Kort.    Kbh.   1865  (atter  udg.  1873). 

P.  V.  Grove,  Kjøbenhavn  og  Omegn.  Illustr.  Rejsehaandbog,  udg.  af  Foreningen 
Fremtiden.    Kbh.  1870  (atter  udg.   1871  og   1880). 

J.  G.  Burman  Becker,  Gjæstgivergaarde  i  Kjøbenhavn  i  ældre  Tid  (Særtryk  af 
Danske  Samlinger).    Kbh.   1872. 

^.  C.  L.  Plenge,  Nogle  Træk  af  Livet  i  Kjøbenhavn  for  en  Menneskealder  siden, 
Kbh.  1873 

A.  D.  Jørgensen,  Det  ældste  Kjøbenhavn  (Særtr.  af  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1872,  1877 
og  1881). 

O.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomatarium.  Samlinger  af  Dokumenter,  Breve  og 
andre  Kilder  til  Oplysning  om  Kbhs.  ældre  Forhold  før  1728.  Udg.  ved  Kbhs. 
Kommunalbestyrelses  Omsorg;  8  Bd.  og  2  Registerbd.    Kbh.  1870-87. 

H.  E.  G.  Saabye,  Kjøbenhavn  og  Omegn,  Kaart  og  Veiviser  for  Rejsende.  Kbh. 
•1874. 

C.  E.  Secher^  Kjøbenhavns  Historie.    Kbh.  1874. 

E.  C.  Werlauff,  Danske  især  Kjøbenhavnske  Tilstande  ved  og  efter  Overgangen 
til  det  19de  Aarh.  (Særtr.  af  Hist.  Tidsskr.).  Kbh.   1874. 

O.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Historie  og  Beskrivelse;  6  Bd,    Kbh.   1877-92. 

-Z.  Both,  Østergade  før  og  nu,  med  nogle  tilstødende  Gader,  Med  Kort  og  Pro- 
spekter.   Kbh.  1877. 

R.  Meiborg,  Borgerlige  Huse,  særlig  Kbh. s  Professorboliger  1540-1630.  Med  et 
Kort.    Kbh.  1881. 

A.  Heise,  Det  ældste  Kjøbenhavn  og  den  nyere  Granskning  (Særtr.  af  Hist. 
Tidsskr.  5.  R.  II). 

M.  Rubin,  Bidrag  til  Kjøbenhavns  Befolkningsstatistik  i  Hundredaaret  1630-1730, 
(Særtryk  af  Hist.  Tidsskr.  5  R.  III). 

J.  Davidsen,  Fra  det  gamle  Kongens  Kjøbenhavn;  2  Dele,  Med  Illustrationer. 
Kbh.  1880-81. 

O.  Nielsen,  Kjøbenhavn  paa  Holbergs  Tid.  Med  1  Kort  og  mange  Illustr.  Kbh. 
1884. 

J.  Davidsen,  Fra  vore  Fædres  Tid.    Med  Illustr,    Kbh,   1884. 
Carl  Bruun,   Kjøbenhavn.    En   illustr.   Skildring   af  dets  Historie,  Mindesmærker 
og  Institutioner;  3  Dele.    Kbh.   1887-1901. 

J.  Davidsen,  KjøbenhavnerHv  i  ældre  og  nyere  Tid.    Med  Illustr.    Kbh.   1889. 

Lucy  Andersen,  Guide  to  Copenhagen;  illustr.  with  maps.  London  1889. 

M.  Rubin,    1807-14,   Studier  til   Kjøbenhavns   og   Danmarks  Historie.    Kbh.   1892. 


Skrifter   vedkomm.  Kbh.s  Topografi  og  Historie.  545 

Alfred  Larsen  og  E.  Schiødte,  Gamle  kjøbenhavnske  Huse  og  Gaarde.  Udg.  af 
Foreningen  Fremtiden.    Kbh.  1894. 

M.  Rubin,  Frederik  VI's  Tid,  fra  Kielerfreden  til  Kongens  Død.  økonomiske  og 
historiske  Studier.    Kbh.   1895. 

Kjøbenhavns  kommunale  Forhold,  saml.  og  udg.  i  Anledning  af  Udstillingen  i 
Stockholm  i  Aaret  1897.     Kbh.   1897. 

Kjøbenhavn  og  Omegn,  Haandbog  for  Rejsende,  udg.  af  den  danske  Turistforening. 
Kbh.  1897  (atter  udg.   1899,   1902  og  1906). 

Copenhagen.  The  Capital  of  Denmark.  Published  by  the  Danish  Tourist  Society. 
Cph.   1898  (ogsaa  paa  Tysk  og  Fransk). 

H.  Bering  Liisberg,  Kjøbenhavn  i  gamle  Dage  og  Livet  i  Kbh.  Med  Kort  og 
Illustr.    Kbh.  1898-99. 

De  danske  Byerhverv  i  Tekst  og  Billeder.    Kjøbenhavn.    Kbh.  1904  (ikke  fuldendt). 

Kjøbenhavns  Brand  og  Indvaanere  efter  Branden  1728,  udg.  efter  samtidige  For- 
tegnelser af  Kbhs.   Brandforsikring  til  Minde  om  dens  Oprettelse.    Kbh.  1906. 

Staden  Kjøbenhavns  Regnskab  og  Beretning  om  Kommunens  Anliggender,  fra 
1841  til  1905. 

Kjøbenhavns  Borgerrepræsentanters  Forhandlinger  fra  1840. 

Samling  af  Bestemmelser  vedr.  Kjøbenhavns  Kommune  1661-1900,  udg.  paa  Kom- 
munalbestyrelsens Foranstaltning;  5  Bd.    Kbh.   1864-1905. 

Tabelværk  til  Kjøbenhavns  Statistik,  udg.  paa  Koramunalbest.  Foranst.  Nr.  1-15. 
Kbh:   1876-1904. 

Statistiske  Oplysninger  om  Staden  Kjøbenhavn,  udg.  af  Kbhs.  Magistrat,  Nr.  I-IV. 
Kbh.   1876-1891. 

Statistiske  Oplysninger  om  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg,  udg.  af  Kbhs.  Magi- 
strat, Nr.  V-VI.    Kbh.  1896  og  1903. 

Samling  af  Bestemmelser  vedr.  Borger-  og  Almueskolevæsenet  i  Kjøbenhavn.  Kbh. 
1891. 

Af  kommunale  aarl.  Enkeltberetninger,  der  ikke,  eller  i  alt  Fald  ikke  i  det  Om- 
fang, findes  i  den  alm.  Beretning,  nævnes:  Politiets,  Hospitalsdirektørens,  Stadslægens, 
Skolevæsenets,  Belysningsvæsenets  og  Brandvæsenets  Beretninger. 

Kjøbenhavns  Vejviser  1770-1905  (se  Z.  ^ra/^,  Vey viserens  Vej  1770-1902.  Kbh. 
1904). 

Af  Haandskrifter  vedr.  Kjøbenhavns  Topografi  og  Historie  paa  Det  store 
kgl.  Bibliotek    se    E.  Gigas,  Katalog  over  Haandskr.  paa  det  st.  kgl.  Bibi.,  Kbh. 

1903. 

I  Raadstuearkivet  findes  af  større  Haandskrifter:  Hans  de  Hofman,  Corpus 
diplomaticum,  2  Bd.  1758.  —  P.  Resen,  Samlinger  til  Kbhs.  Historie,  14.  Bd.  — 
Carl  Bruun,  Collectanea,  omfattende  Tiden  1728-1807,  19  Bd.  —  C.  Salmonsen,¥.\e- 
benhavns  Historie  1807-57,  4  Bd. ;  c.  1878.  —  A.  Wulff,  Kjøbenhavns  Udviklings- 
historie, 1  Bd.;  c.  1878.  -  Uddrag  af  kjøbenhavnske  Skifter  1681-1771.  —  En  stor 
Kortsamling. 

'I  Provinsarkivet  findes:  A.  Th,  Frost,  Topografisk-hist.  Beskrivelse  af  Kjøben- 
havn (og  Frederiksberg),  ordnet  efter  Gaderne;  med  Register,  Tillæg  og  Haand- 
tegninger;  7  Bd.,   1894. 


Trap:  Danmark,  3.  Udg.    1,2.  35 


546  Litteraturfortegnelse. 

For  Frederiksberg  nævnes  flg.  større  Skrifter: 

(^.  E.  C.  Walter)^  Søndermarken  eller  Kjøbenhavn  og  Omegn;  1.  Hæfte,  Kbh. 
1826.  —  (S.  Forf.),  Prospecter  af  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg-Have  eller  Kjøben- 
havn  og  Omegn;  2.  Hæfte.  Kbh.  1826.    Begge  med  Kobbere. 

Fuldmægtig  Petersen  {J.  Davidsen),  Gamle  Minder  om  Frederiksberg  og  Vesterbro. 
Kbh.  1866. 

W.  H.  {Wilh.  Henriques),  Frederiksbergske  Tilstande,  en  Skizze.    Kbh.   1866. 

A,  Eb  er  lin,  Frederiksberg.    Med  et  Kort  og  talrige  Illustr.  Kbh.   1888. 

F.  y.  Meier,  Frederiksberg  Slot,  dets  ældste  Historie.    Kbh.  1896. 

Frederiksberg  Kommune  1858-1900.  En  Oversigt,  udarbejdet  paa  Foranledn.  ar 
Frdbg.  Kommunalbestyrelse.    Frederiksberg  1901. 

Samling  af  Love,  Vedtægter  m.  v.,  særlig  vedr.  Frdbg.  Kommune.  Paa  Foranstaltn. 
ai  Frdbg.  Kommunalbestyrelse  udarbejdet  af  V.  Hattensen;  3.  Udg.  Frederiksberg 
1901. 


De  vigtigste  Værker  og  Samlinger,  der  vedkomme  Topografien 
for  hele  Landet  eller  større  Dele  af  det. 

(Monografier  og  Beskrivelser  af  mindre  Dele  af  Landet 
findes  anførte  under  de  enkelte  Afsnit:  Amter,  •  Købstæder,  Herreder  og  Sogne). 

Jonas  Koldingensis ,  Daniæ  descriptio  nova,  insularum,  ae  partium  præcipuarum, 
hujus  pi.  arcticæ  theatrum  repræsentans.    Francoforti  ad  Moen.  1594. 

{St.  J.  Stephanius),  De  regno  Daniæ  et  Norwegiæ  insulisque  adjacentibus :  juxta 
ae  de  Holsatia,  ducatu  Sleswicensi,  et  finitimis  provinciis  Tractatus  varii.  Lugduni 
Batav.   1629. 

{Mart.  Zeiller),  Neue  Beschreibung  d.  Konigreiche  Dennemarck  u.  Norwegen. 
Ulm  1648  (atter  udg.  1658).  —  S.  Forf.,  Regnorum  Daniæ  et  Norwegiæ  ut  et  ducatu- 
um  Slesvici  et  Holsatiæ  Descriptio  nova.  Iconibus  præcipuarum  civitatum  adorata. 
Amstelodami  1655  (Overs,  paa  hollandsk,  med  Kobbere,  1656  og  1658). 

J.  L.  Wolf,  Encomion  regni  Daniæ.  Det  er:  Danmarckes  Riges  Lof,  och  dets 
høyloflige  Konge  Riges  tilhørlige  Pronvinciers,  Øers,  kgl.  Slotters  oc  Festningers, 
Herre-Sæders  oc  andre  prectige  Bygningers  Beskrifvelse.    Kbh.  1654. 

Arent  Berntsen,  Danmarckis  oc  Norgis  fructbar  Herlighed,  udi  fire  Bøger  forfattet. 
Kbh.   1656. 

Les  voyages  de  Mr.  des  Hayes,  baron  de  Courmesuin,  en  Dannemare.  Enrichis 
d'annotations.    Paris  1664. 

Rutger  Hermannides,  Regnorum  Daniæ  et  Norvegiæ  ut  et  omnium  ad  ea  perti- 
nentium  regionum  historica  et  chorographica  Descriptio.  Pars  1-2.  Amstelodami 
1669. 

F.  Resenius,  Atlas  Danicus  dicatus  Augustiss.  Monarchæ  Christiano  V;  u.  St. 
1677.  (Det  er  det  eneste,  der  blev  trykt  af  Resens  store  Værk,  naar  undtages  Prø- 
verne om  Samsø  og  Kjøbenhavn;  Værket,  der  udgjorde  30  Folianter,  med  Kort, 
Prospekter  og  andre  Afbildninger,  dels  stukne  i  Kobber,  dels  skaarne  i  Træ,  kom 
for  største  Delen  efter  hans  Død  1688  til  Universitetsbiblioteket,  med  hvilket  det 
brændte  1728.    Flere   Afskrifter   af  Bearbejdelsen   haves   dog   endnu,    deribl.:   Atlas 


Værker  og  Saml.  vedk.  Topografien  for  hele  Landet  ell.  Dele  ai  det.       547 

Danicus,  s.  Descriptio  regni  Daniæ,  continens  tabulas  etc.  i  7  Bd.,  ibl.  det  kgl. 
Biblioteks  Haandskrifter,  Uldall,  Fol.   186). 

R.  Molesworth,  An  account  of  Denmark,  as  it  was  in  the  year  1692.  London 
1694  (ofte  senere  udg.). 

L.  Holberg,  Dannemarks  og  Norges  Beskrivelse.  Kbh.  1729  (atter  udg.  1749  og 
1762). 

Erik  Pontoppidan,  Theatrum  Daniæ  veteris  et  modernæ;  oder  Schau-Biihne  des 
alten  u.  jetzigen  Dånemarcks.    Med  Kort  og  Kbtvl.    Bremen  1730. 

L.  Thurah,  Den  danske  Vitruvius  indeholder  Grundtegninger,  Opstalter  og  Gjen- 
nemsnitter  af  de  merkværdigste  Bygninger  i  Kgr.  Dannemark,  samt  de  Kgl.  Tydske 
Provintzer,  tilligemed  en  kort  Beskrivelse  over  hver  Bygning.  2  Dele  Kbh.  1746-49 
(den  3.  Del,  indeholdende  Forandringerne  i  Kbh.  siden  1749,  med  Tegninger,  findes 
i  Haandskrift  i  det  st.  kgl.  Bibi.,  GI.  kgl.  Saml.  Fol.,  728).  ' 

B.  Roque,  Les  délices  du  Dannemare,  contenant  la  déscription  du  royaume,  des 
provinces,  isles  etc.    Cph.   1747  (ogsaa  paa  dansk  s.  Aar), 

H.  Hofman,  Samling  af  Fundationer  og  Gavebreve;   11  Bd.    Kbh.   1755-80. 

y.  J.  Bruun,  Novus  Atlas  Danicus  eller  Prospecter  af  alle  Hoved-  og  Kiøbstæderne, 
af  alle  kgl.  Slotte,  samt  andre  kgl.  Lystslotte  og  Stæder  udi  begge  Kongerigerne 
Danmark  og  Norge  og  underliggende  Fyrstendømmer.  I.  Tome  af  Sjælland.  Kbh. 
1761.    Udg.  paany  af  G.  L.  Lahde  med  dansk  og  tysk  Tekst. 

Erik  Pontoppidan,  Den  danske  Atlas  eller  Konge-Riget  Dannemark  med  dets  natur- 
lige Egenskaber,  Elementer,  Indbyggere,  Væxter,  Dyr,  gamle  Tildragelser  og  nær- 
værende Omstændigheder  i  alle  Provinser,  Stæder,  Kirker,  Slotte  og  Herre-Gaarde. 
MIL  Kbh.  1763-67.  Fortsat  af  Hans  de  Hofman  IV- VIL  Kbh.  1768.  Med  Kortog 
Kbtvl. 

H.  Holck,  Reise-Vey viser  i  Dannemark,  med  Reise-Taxter,  og  hvad  en  Reisende 
bør  vide.  Odense  1776.  —  S.  Forf.,  Provinzial-Lexikon  over  Dannemark,  indehol- 
dende en  geogr.  og  chorogr.  Beskrivelse  over  Stifter,  Amter,  Herreder,  Sogne  etc. 
Kbh.   1778. 

N.  Jonge,  Kongeriget  Danmarks   chorographiske   Beskrivelse.     Med  1  Kort.    Kbh. 

1777. 

A.  A.  F.  Hennings  (?),  Materialien  zur  Statistik  der  Dånischen  Staaten,  aus  Ur- 
kunden  u.  beglaubten  Nachrichten,  nebst  einer  characteristischen  Ubersicht  d.  dån. 
Litteratur;  3  Bd.  Flensb.  u.  Leipzig  1784-91. 

F.  W.  B.  de  Ramdohr,  Studien  zur  Kenntniss  d.  schonen  Natur,  d.  schonen 
Kiinste,  d.  Sitten  u.  d.  Staatsverfassung,  auf  einer  Reise  nach  Danemark.    Hannover 

1792. 

C.  Pontoppidan,  Magasin  for  almennyttige  Bidr.  til  Kundskab  om  Indretninger  og 
Forfatninger  i  de  Kgl.  danske  Stater;  3  Bd.    Kbh.   1792-95. 

J.F.  V.  Schlegel,  De  danske  Staters  Statistik.    Kbh.   1793-96. 

Fr.  Thaarup,  Magasin  for  Danmarks  og  Norges  topograph.,  økonom,  og  stati- 
stiske Beskrivelse;  2.  Bd.  Kbh.  1797-1803.  —  S.  Forf.,  Udførlig  Vejledning  til  det 
danske  Monarkies  Statistik;  6  Bd.    Kbh.  1812-19. 

y.  K.  Høst,    Fædrelandet.     Forsøg    til    en   kort   Beskrivelse   af  den   danske   Stat. 

Kbh.   1816. 

S.  Brun  yuul,  Geographie  over  Kongeriget  Danmark.    Kbh.  1816. 

Th.  Gliemann,  Den  danske  Stats  geographiske  Beskrivelse,  Kbh.  1817  (atter  udg. 
1829).    Tysk  Overs.,  Altona  1818. 

A.  A.  Feldhorg,    Denmark    delineated,    or    sketches    ot   the   present   state  of  that 

35* 


548  Litteraturlortegnelse. 

country.    lUustr.  with  engravings  from  the  designs   of  eminent  Danish  artists.    Edin- 
burgh 1824. 

Fr.  Thaarupy  Statistisk  Udsigt  over  den  danske  Stat.    Kbh.   1825. 

O.  Chr.  Olufsen,    Collectanea    til    et   antiqvarisk-topogr.   Lexikon   over  Danmark. 
Kbh.   1829. 

y.  B.  Daugaard,  Om  de  danske  Klostre  i  Middelalderen.  Kbh.   1830. 

jf.  G.  Burman  Becker,  Efterretninger  om  de  gamle  Borge  i  Danmark  og  Hertug- 
dømmerne; 1-3.  Hæfte.    Kbh.   1830-31. 

N.  Cl,  Schack,   Revision   og  Fortsættelse  af  Hofmans  Fundatssamling;  I- VI.    Kbh, 
1832-44. 

K.Hansen,  Danske  Ridderborge;  2.  Bd.    Kbh.   1832  og  1876. 

L.  S.  Vedel  Simonsen,   Bidr.   til  danske  Slottes  og  Herreborges  Bygnings-  og  Be- 
fæstnings-Historie i  den  catholske  Tid.    Odense  1840. 

A.  F.  Bergsøe,  Den  danske  Stats  Statistik,  4  Bd.    Kbh.  1844-53. 

Ed.  Erslev,  Den  danske  Stat.    Kbh.   1855-57. 

F.  Richardt,    Prospekter   af  danske   Herregaarde,   med   hist.  Beskrivelse  af  T.  A. 
Becker  og  C.  E.  Secher;  20  Bd.    Kbh.   1844-68. 

A.  Baggesen,  Den    danske   Stat  betragtet  geografisk  og  statistisk.    Kbh.  1840;  2. 
Udg.   1862. 

O.  Nielsen,  Bidr.  til  Oplysning  om  Sysselinddelingen  i  Danmark.    Kbh.   1867. 

L.  Both,  Danmark.    En  hist.-topograph.  Beskrivelse;  2  Bd.    Kbh.  1871-72. 

P.  V.  Grove,    Danmark.     Illustr.    Rejsehaandbog,   udg.   af  Foreningen  Fremtiden. 
Kbh.   1870  (3.  Udg.   1880). 

F.  R.  Friis,  Samhnger  til  dansk  Bygnings-  og  Kunsthistorie.    Kbh.   1872-78. 

Liber  census  Daniæ,   Valdemar   den    Andens  Jordebog,  udg.  af  O.  Nielsen,  Kbh. 
1873. 

V.  Falhe  Hansen    og     W.  Scharling,    Danmarks  Statistik;    5   Bd.     Kbh.   1878-81. 
Supplementsbd.   1891. 

K.  Erslev,  Danmarks  Len  og  Lensmænd  i  det  16.  Aarh.    Kbh.  1879.   —  S.  Forf., 
Danmark-Norges  Len  og  Lensmænd  1596-1660.    Kbh.   1885. 

J.  B.  Løffler,  Udsigt  over  Danmarks  Kirkebygninger  fra  den  tidligere  Middelalder. 
Den  romanske  Periode.    Kbh.   1883. 

Kancelliets   Brevboger  vedr.  Danmarks  indre  Forhold  fra  Aarene   1551-82;  8  Bd. 
Kbh.  1885-1903. 

Ed.  Erslev,   Jylland.    Studier   og  Skildringer  fra  Danmarks  Geografi.    Kbh.   1886. 

C.  Christensen,  Agrarhistoriske  Studier;  2  Bd.    Kbh.   1886-91. 

M.  Galschiøt,  Danmark  i  Skildringer  og  Billeder;  2  Bd.    Kbh.   1887-93. 

F.  Meldahl,  Denkmåler  der  Renaissance  in  Danemark.    Kbh.  1888. 

R.  Meihorg,  Gamle  danske  Hjem,  Kbh.  1888.   —   S.  Forf.,  Nordiske  Bøndergaarde 
i  16.-18.  Aarh.    Kbh.   1891-93. 

F.  R.  Friis,  Bidr.  til  dansk  Kunsthistorie,  Kbh.   1890-1901. 

J,  B.  Løffler,  Danske  Gravstene  fra  Middelalderen,  Kbh.   1889. 

Kronens   Skjøder   paa  afhændet  og  erhvervet  Jordegods  i  Danmark,  fra  Reforma- 
tionstiden  indtil  Nutiden  i  Uddrag,  udg.  af  Rigsarkivet  ved  L.  Laursen.    Kbh.   1892. 

Danmark.    Haandbog   for  Rejsende.     Udg.   af  Dansk    Turistforening.     Kbh.  1892 
(nye  Udg.  1899  og  1906). 

y.  Magnus  Petersen,  Beskrivelse  og  Afbildninger  af  Kalkmalerier  i  danske  Kirker. 
Kbh.  1895. 

Fr,  Beckett,   Altertavler   i  Danmark   fra   den  senere  Middelalder.    Med  7 1  Tavler. 
Kbh.   1895. 


Værker  og  Saml.  vedk.  Topografien  for  hele  Landet  ell.  Dele  af  det.       549 

L.  F.  A.  Wimmery  De  danske  Runemindesmærker.  Kbh.  1895  —  (Værket  er  endnu 
ikke  fuldendt;   1.  Del  udkom  1895,  2.  1901,  3.  1905). 

H.  R.  Hjort- Lorenzen  og  F.  P.  G.  Salicath  (og  Ellen  Rosendahl),  Repertorium 
over  Legater  og  milde  Stiftelser  i  Danm.ark  med  Færøerne,  Island,  Grønland  og  de 
vestind.  øer,  stift,  før  Udg.  af  1894;  6  Bd.    Kbh.   189v5-1904. 

N.  V.  Ussing^  Danmarks  Geologi  i  almenfatteligt  Omrids.  Kbh.  1899;  2.  Udg.  1903. 

Af  Samlinger  nævnes:  Danske  Magazin,  I- VI  1745-82;  Nye  D.  Magazin,  I- VI 
1794-1836;  3.  R.,  1-VI  1843-60;  4.  R.,  I-VI  1864-86;  5.  R.  I- VI  1887-1905.  -  Historisk 
Tidsskrift^  udg.  af  den  danske  hist.  Forening,  1840  flg.  —  Annaler  (Aarbøger) 
for  nord.  Oldkyndighed  og  Historie,  1846  flg.  —  Danske  Samlinger  for  Historie, 
Topografi,  Personal-  <?g  Litteraturhistorie,  2  Rækker,  12  Bd.  1865-79.  —  Kirkehisto- 
riske Samlinger,  udg.  ved  Selsk.  for  Danmarks  Kirkehistorie,  1849  flg.  —  Samlinger 
til  Fy  ens  Hist.  og  Topographi,  9  Bd.,  1866-91.  —  Samlinger  til  jydsk  Hisiorie  og 
Topographi,  1866  flg.  —  Fra  Arkiv  og  Museum,  Studier  og  Aktstykker,  udg.  af  Østif- 
ternes hist. -topografiske  Selskab,  1899  flg.  —  Personalhistorisk  Tidsskrift,  udg.  al 
Samfundet  for  dansk-norsk  Genealogi  og  Personalhist.,  1880  fl.  —  Museum,  Tidsskr. 
for  Historie  og  Geografi;  13  Bd.  1888-96.  —  Geografisk  Tidsskrift,  udg.  af  det  kgl. 
danske  geografiske  Selskab,  1877  flg.  —  Statistisk  Bureaus  Publikationer:  Statistisk 
Tabelværk  (1-5.  Række)  fra  1835;  Statistiske  Meddelelser  (1.-4.  Række)  fra  1852: 
Statistiske  Sammendrag  i^v.  1-11,  1859-93),  dS\.(ds\.  dS.  Statistisk  Aarhog  {x2L\?f^(:i;  jfr. 
i  øvrigt  Statistisk  Bureaus  Historie,  Kbh.  1899. 


Supplement 

til  Bd.  I 
(sluttet  1.  Februar  1906). 


Første  Del  (Indledende  Beskrivelse). 

S.  17,  L.  9  f.  n. :  „Randmoræner"  langs  Bakkerygge,  læs  „Randmoræner", 
lange  Bakkerygge. 

S.  81,  L.  14  f.  n. :  ikke  maa  hugge,  læs  ikke  uden  Regeringens  Tilladelse 
maa  hugge. 

S.  137,  L.  19  f.  n. :  9  effektive  Arbejdstimer,  læs  10  effektive  Arbejds- 
timer. 


Anden  Del  (Kjøbenhavn  og  Frederiksberg). 

S.  16.  Byens  Areal  var  ved  Jan.  1905  12,726  Td.  Ld.,  idet  der  var 
tilkommet  ved  Udfyldning  i  Kalvebodstrand  Syd  for  Langebro  66  Td.  Ld. 
og  ud  for  Frederiksholms  Teglværk  i  Kongens  Enghave  91  Td.  Ld. 

S.  17.  L.  11:  c.   5  Td.  Ld.,  læs  c.    16  Td.  Ld. 

S.  33,  L.  4  f.  n.:  E.  Evens,  læs  O.  F.  Th.  Evens. 

S.  35,  L.  23  f.  n.:  afsløret   1863,  læs  rejst  ^/u  1866. 

S.  45,  L.  8:  Hans  Gram,  f  1746,  læs   1748. 

S.  46,  L.  20:  Ewalds  Gravsten  blev  i  1905  restaureret  af  Selskabet 
for  Historie,  Litteratur  og  Kunst. 

S.  51.  Om  Gravskrifter  paa  Kirkegaarden  ved  Skt,  Petri  Kirke  se  Per- 
sonalh.  Tidsskr.  5  R.  IL  -  S.  52,  L.  1:  Præsteboligen  er  opf.  1820- 
21.   —  Kirkens  Formue  udgjorde   Vi   1904   107,319  Kr. 

S.  55.    Om  Nazareth  Kirke  se   „Architekten"    ^/^  1904. 

S.  66,  L.  5   f.  n.:  ^i/^o  1^78,  læs  %o  1^78. 

S.  67,  Paa  Kirkegaarden  ved  Holmens  Kirke  ligger  ogsaa  begravet 
Admiral  J.  B.  Winterfeldt,  f  1821.  —  Se  om  Gravskrifterne  paa  den  ned- 
lagte Kirkegaard  Personalh.  Tidsskr.   5.  R.  I. 

S.  69.  Citadels  Kirke  fik  ved  sit  200  Aars  Jubilæum,  for  hvilket  der 
holdtes  Mindefest  ^6/^^  1904,  8  Afdelings  faner  fra  Chr.  VII's  og  Fr.  VII's 
Tid,  der  ere  ophængte  i  Kirken,    og  et  Billede  af  Pastor  W.  Liitken.    Efter 


Supplement  til  Kbh.  og  Frederiksberg.  551 

en  Restauration  i  Sommeren  1905  aabnedes  Kirken  atter  ^^9  l^^^  (Fest- 
gudstjeneste 26/^^).  Se  A.  V.  Storm,  Citadels  Kirken  1704  —  26.  Nov.  — 
1904,  et  Festskrift,  Kbh.    1904. 

S.  74.  Ved  Frederiks  Kirke  er  der  i  Marts  1905  opstillet  Brorsons 
Statue  af  Saabye. 

S.  79,  L.  9   f.  n.:  N.  J.  Nebelong,  læs  J.  H.  Nebelong. 

S.  81.  Om  Alteret  i  Vor  Frelsers  Kirke  se  ogsaa  P.  Køhke  i  Tidsskr. 
for  Kunstindustri  1897,  hvor  der  findes  et  Fototypi  af  Tessins  Original- 
tegning til  Alteret.  —  Om  Gravskrifter  paa  den  gamle  Kirkegaard  se  Per- 
sonalh.  Tidsskr.   5.  R.  I. 

S.  85.  Om  Gravskrifter  paa  Kirkegaarden  ved  Christians  Kirke  se  Per- 
sonalh.  Tidsskr.   5.  R.  I. 

S.  85.  Se  Billede  og  Grundplan  af  Skt.  Matthæus  Kirke  i  „Architekten" 
^^/3  1905.  —  Efter  en  Restauration  af  Kirken  i  Sommeren  1905  aabnedes 
den  atter  ^/g. 

S.  90,  L.  15:  Tornebuskegade,  læs  Rosenborggade. 

S.  92,  L.  2  :  indviet  ^^  1865,  læs  7^  1866. 

S.  95,  L.  1  f.  n. :  Skt.  Josephssøstrenes  Seminarium  med  Kirke  (Arki- 
tekt: Mandrup  Poulsen),  paa  Strandvejen,  er  opf.  1904-5;  Seminariet  ind- 
viedes ^/g,  Kirken  ^/jg  1905. 

S.  100.  Foreningen  for  Mission  blandt  Søfolk  har  i  Stedet  for  Bethel- 
skibet  opført  et  Sømandshjem  paa  Hj.  af  Nyhavn  og  Holbergsgade; 
Grundstenen  nedlagdes  ^/y  1905.     Bethelskibet  fjernedes  i  Febr.    1906. 

S.  103,  L.  16.  Indskrifterne  paa  Rasmus  Rasks  Monument  paa 
Assistent  Kirkegaard  sige  ikke  det  samme.  Foruden  den  nævnte  Indskrift 
staar  paa  Islandsk:  „Vil  du  være  fuldkommen  i  Kundskab,  da  lær  alle 
Tungemaal,  men  glem  dog  ikke  dit  eget",  paa  Arabisk:  „Sandheden  er 
klar,  men  det  falske  er  dunkelt",  paa  Sanskrit:  „Der  gives  ingen  Ven,  som 
kan  lignes  med  Virksomhed;  hvo  der  arbejder,  synker  ikke  hen".  —  Af 
senere  begravede  paa  Kirkegaarden  nævnes  Forfatterinden  Clara  Bergsøe, 
Medaillør  H.  Conradsen,  Bagermester  V.  Gætje  (et  Monument  —  utilhuggen 
Granitsten  med  Bronceportrætmed.,  af  Mølgaard  —  afsløredes  ^^/^  1905) 
og  Etatsrd.,  Prof.,  Teatercensor  P.  Hansen,  alle  f  1905,  Kommandør  Nic. 
Jacobsen,  f  1904,  Herredsfoged,  Etatsrd.  A.  P.  Th.  Meinert  og  Højesterets- 
assessor P.  F.  Mourier,  begge  f  1905,  Prof.,  Censor  Vilh.  Møller,  f  1904, 
Vicepolitidirektør  V.  C.  Ravn,  f  1905,  Dr.  phil.  H.  C.  G.  Steenstrup,  f  1904, 
Forfatteren  V.  Stuckenberg,  Amtsforvalter  A.  Tuxværd  og  Dr.  med.,  Prof. 
H.  F.  Ørum,  alle  f  1905.  —  Over  Magdalene  Thoresen  afsløredes  ^^/^q 
1904  et  Monument,  Granitsten  med  Bronceportrætmed.  af  Saabye. 

S.  105.  Paa  Holmens  Kirkegaard  ^xo,  senere  begr.  Kmhr.  Steen  Andersen 
Bille,  Kontreadmiral  G.  A.  Caroc,  Kommandør  P.  F.  Gjødesen  (et  Monument, 
med  Bronceportrætmed.  af  Rasm.  Andersen,  afsløredes  ^7i2  1905),  Arki- 
tekt Fritz  Koch  og  Prof.  V.  Stein,  alle  f  1905. 

S.  106.  I  1905  opførtes  omkring  Garnisons  Kirkegaard  tT\  Mur  i  Stedet 
for  det  tidligere  Trærækværk.  —  Paa  Kirkegaarden  ere  senere  begr.  Gros- 
serer, Etatsrd.  H.  Fritsche,  Oberst  Baron  H.  F.  Rosenkrantz  og  Oberst- 
lieutn.,  Direktør  A.  T.  Seedorff,  alle  f  1905,  og  Etatsrd.  S.  Seidelin,  f  1904. 

S.  108.  Paa  Vestre  Kirkegaard  ere  senere  begr.  Fængselsinspektør 
N.  J.  Backe,  Etatsrd.  A.  S.  Kaarsberg,  Prof.,  Arkitekt  P.  L.  Fenger,  Prof. 
Niels    R.   Finsen    og    Organist  V.  Kaihauge,    alle   f  1905,    Kapt.,    Politiker 


552  Supplement  til  Kbh.  og  Frederiksberg, 

Lucianus    Kofod    og    Skuespiller    Harald     Kolling ,     begge    f  1904,    Kapt. 
Leigh-Smith,  Stiftamtmd.  J.  P.  A.  Skrike  og  Prof.  J.  L.  Ussing,  alle  f  1905. 

S.  109,  L.  16  f.  n.:  Grosserer  A.  Berendsen,  f  1903,  læs  1897.  —  Paa 
Mosaisk  vestre  Kirkegaard  er  ogsaa  begr.  Dr.  phil.,  Rabbiner  Goitein, 
t  1903  (Mindesmærke  rejst  1904),  og  Overretssagfører,  Etatsrd.  L.  J.  Simonsen, 
t  1905. 

S.  111.  I  Frederiksberg  Kirke  er  i  1905  ophængt  et  Maleri  af  Provst 
P.  E.  Hall. 

S.  114.  Det  ved  Immanuels  Kirke  omtalte  Menighedshus  med  Klokke- 
taarn  indviedes  ^/^q  1905.  —  Om  De  Døvstummes  Kirke,  der  indviedes 
i«/i2  1904,  se  „Architekten"  11/12  1905.  -  Herrens  Kirke  er  1905  købt 
af  Metodistmenigheden  og  benyttes  nu  til  Metodistkirke  („Golgatha  Kirke"). 

S.  116.  Paa  Frederiksberg  Kirkegaard  er  der  ^^/u  1904  afsløret  et 
Monument  (med  Bronceportrætmed.  af  Saabye)  over  Rigsarkivar  Bricka. 
Endvidere  ere  begr.  her:  Etatsrd.  Joh.  Sigism.  Collin,  Prof.  Nic.  Bøgh,  Prof. 
Rasmus  Pedersen,  alle  f  1905,  og  Generalpostdirektør  C.  Svendsen,  f  1904. 

S.  117,  L.  2:  Dalsgaard,  læs  Balsgaard.  —  Vd^d.  Frederiksberg  Assistens- 
kirkegaard  er  der  ^'^  1905  afsløret  et  Monument  (efter  Tegn.  af  L.  Frø- 
lich,  med  Portrætmed.  af  Brandstrup)  for  Maleren  Vilh.  Kyhn.  Paa  Kirke- 
gaarden  er  begr.  Underbibliotekar  C.  Weeke,  f  1905.  —  \  Krematoriet  txt 
brændte:  Forfatteren  G.  Esmann,  f  1904,  samt  General  C.  T.  Christensen, 
Overlærer  Joh.  Kaper  og  Forfatterinden  Amalie  Skram,  alle  f  1905. 

S.  139.    Under  Billedet  staar:  Efter  Braunius,  læs  J.  J.  Bruun. 

S.  140.    Under  Billedet  staar:    „Fr.  IV's  Palæ",  læs  Fr.  VI's  Palæ. 

S.  141.  Efter  Chr.  IX's  Død  ^9/^  1906  bestemtes  det,  at  det  af  ham 
beboede  Palæ  skal  hedde   „Chr.  IX's  Palæ". 

S.  150.  Mindesmærket  for  Worsaae  i  Prinsens  Palæ  blev  nok  afsløret 
i^/g  1889,  men  først  senere  indsat  i  Muren;  det  er  udført,  af  St.  Sinding 
og  Th.  Stein. 

S.  158,  Schimmelmanns  Palæ  er  ikke  opf.  af  Eigtved,  men  af  J.  G. 
Rosenberg    (se    „Architekten"    Vs  1902). 

S.  161,  L.  6  f.  n.  Selve  .Jærnporten^^  fra  Vesterbro  til  Frederiksberg 
Allé  nedbrødes,  som  der  rigtigt  staar,  i  1862;  men  den  sydlige  Indgangs- 
laage  med  Portnerens  Hytte  forsvandt  alt  1856,  den  nordlige  Laage  med 
Pillerne  ved  Værnedamsvej  derimod  først  1872  (meddelt  af  Hr.  Drejermester 
Tulinius). 

S.  170.  Om  Kunstværkerne  i  Rigsdagsbygningen  tilføjes:  Af  A.  F. 
Tscherning  findes  der  i  Folketingets  Finansudvalgsværelse  en  Marmorbuste 
(af  Jerichau)  og  i  Folketingets  Læseværelse  en  oliemalet  Studie,  der  sammen 
med  en  Række  andre  Studier  til  Const.  Hansens  Maleri :  Den  grundlovgivende 
Rigdag  er  købt  til  Rigsdagen.  J.  F.  Schouws  Billede  er  malet  af  Marstrand 
til  Roskilde  Stænderforsamling  og  derfra  overgaaet  til  Rigsdagen;  det  hænger 
ligeledes  i  Læseværelset  i  Samlingen  af  den  grundlovgivende  Rigsdags  Med- 
lemmer. Af  Høgsbro  findes  der  intet  Maleri,  men  kun  et  stort  Fotografi, 
i  Folketingets  Formandsværelse. 

S.  171.  RaadJiuset.  Indvielsen  fandt  Sted  1%  1905.  —  S.  173.  Om 
Malerierne  paa  Borgertrappen  se  H.  Bering-Liisberg,  „Det  gml.  Kbh.  paa 
Raadhuset",  i  „Architekten"  Dec.  1904.  —  S.  174.  Udsmykningen  af 
Festsalen  var  væsentlig  tilendebragt  i  Sept.  1905  (se  „Architekten"  1^/9 
1905);   i  Forværelset  hænger  en  Gobelin,   „Skjold",  vævet  af  Frk.  D.  Olrik 


I 


Supplement  til  Kbh.  og  Frederiksberg.  553 

efter  Tegn.  af  L.  Frølich.  —  S.  176.  I  Magistratens  Forsamlingssal  hænge 
nu  ogsaa  Malerier  af  Borgmestrene  L.  Borup  og  C.  K.  ØUgaard  samt  General- 
direktør C.  F.  Ambt.  Thuresens  Billede  er  malet  efter  et  Maleri,  der  findes 
i  Aalborg,  og  et  derefter  trykt  Kobberstik.  I  Formandsværelsets  Forværelse 
er  der  nu  ogsaa  ophængt  Malerier  af  Borgerrepræsentationens  andre  For- 
mænd P.Koch  (af  Viggo  Johansen)  og  R.  Strøm  (N.  V.  Dorph).  Thorvaldsens 
Buste  ved  Opgangen  til  Præsidenttrappen  er  af  Prior  (ikke  Peters).  I  Raadhus- 
hallens  Buegang  er  i  1905   opstillet  en  Marmorbuste  af  Tietgen  (af  V.  Jarl). 

S.  180.  Om  Domhuset  se  F.  Schiøtt,  „C.  F.  Hansens  Raad-  og  Domhus 
Kbh.",  i   „Architekten"    Vjq  1905. 

S.  192,  L.  25.  Af  de  4  Buster  ved  Universitetet  er  Schouws  model- 
leret af  H.  V.  Bissen,  de  3  andre  af  V.  Bissen. 

S.  194.  Ifølge  Lov  af  ^^\^  1905  opføres  der  en  Tilbygning  til  Universi- 
tetsbiblioteket. 

S.  197,  L.  1:    1836-69,  læs   1863-69. 

S.  198,  L.  5  f.  n.  Botanisk  Have  har  i  April  1905  faaet  det  omtalte 
Stykke  Grund  (c.  19,000  □  Al.)  mellem  Polyteknisk  Læreanstalt  og  Mine- 
ralogisk  Museum,  og  der  er  aabnet  en  ny  Adgang  til  Haven  paa  dette 
Sted. 

S.  200,  L.  7  :  VandmøUetaarnet,  læs  Taarnet  Kjøge  Barfred. 

vS.  207,  L.  1  {.  n.  Angaaende  den  nævnte  Undervisning  for  landbrug- 
og  forststuderende  ved  Polyteknisk  Læreatistalt  maa  bemærkes,  at  den  for 
de  førstes  Vedk.  var  knyttet  til  Læreanstalten,  medens  Forstundervis- 
ningen var  en  selvstændig  Institution,  der  kun  havde  Lokale  paa  Lærean- 
stalten og  til  Dels  Lærere  fælles  med  den.  —  S.  208.  Blandt  Kunstvær- 
kerne paa  Læreanstalten  er  i  1905  tilkommet  en  Buste  af  Professor  C. 
Christiansen,   af  V.  Bissen. 

S.  216.  Til  det  store  kgl.  Bibliotek  er  ved  Gavebrev  af  ^^/g  1905  skænket 
den  Collinske  Manu  skript  samling  (af  Etatsrd.  Jonas  Collin). 

S.  217,  L.  lOf.  n.:  „  1873.  —  J.  Rode",  læs  „  1873.  —  S.  Forf.  (Bruun), 
J.  Rode". 

S.  218.  I  1905  aabnedes  en  ny  kommunal  Læsestue  med  Bib- 
liotek i  den  gamle  By  (St.  Kongensgade),  saa  at  der  nu  er  4  i  den 
gamle  By. 

S.  224.  Frk.  Adlers  Latin-  og  Realskolebygning  er  opf.  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  Magdahl  Nielsen.  — -  De  forenede  Latin-  og  Realskoler  have  Aug. 
1905  erhvervet  Adolf  Langsteds  Drengeskole,  Vodrofsvej,  og  indlemmet 
den  i  Madsens  Latin-  og  Realskole,  Philippavej. 

S.  229,  L.  1.  Den  Mosaiske  Drengeskoles  Bygning  er  opf.  1844  og 
indviet  ^/g  1845,  efter  Tegn.  af  G.  F.  Hetsch.  Om  Skolen  se  H.  Cohn, 
Friskolen  for  Drengebørn  af  den  mosaiske  Tro    1805-1905,  Kbh.    1905. 

S.  234.  Til  Litteratur  om  Blindeinstituttet:  J.  Moldenhawer,  Det  kgl. 
BUndeinstituts  Historie  samt  Meddelelser  om  Blindesagens  Begyndelse  og 
dens  Udvikling  i   Danmark,  Kbh.    1905. 

S.  239.  Om  Frederiksberg  nye  Komviuneskole  paa  Duevej  se  „Archi- 
tekten"   26/^^  1904. 

S.  240.  Det  Wærnske  Institut  har  1905  solgt  c.  8  Td.  Ld.  til  Frede- 
riksbergs Begravelsesvæsen. 

S.  243.  Afstøbningssamlingen,  i  Stueetagen,  „grundlagt  af  Direk- 
tøren,   Dr.    Carl  Jacobsen,    og  af  ham  aabnet   Vii  1898",  læs:    „grundlagt 


554  Supplement  til  Kbh.  og  Frederiksberg. 

1894  2S.  Julius  Lange,  til  sin  Død  1896  Samlingens  Direktør,  aabnet  ^^jxi 
1898  af  hans  Efterfølger,  Dr.  Carl  jacobsen"  (se  Fr.  Becke //,  KsiiaXog  over 
den  kgl.  Afstøbningssamling,  S.  IV  flg.,  Kbh.  1903;  se  ogsaa. /ul.  Lange, 
Om  vore  Skulptur-  og  Malerisamlinger,  S.  18  flg.,  Kbh.    1893). 

S.  258.  Om  Mtisikkonservatorieis  nye  Bygning  se  „Architekten"  ^^/4 
1905. 

S.  265.  Paa  Kommunehospiialei  er  Udvidelsen  af  Pavillon  I  fuldendt 
Okt.  1905;  Sindssygeafdelingen  har  derved  faaet  Plads  til  89  Patienter; 
Polikliniken  for  Øj  en-,  Ore-  og  Halssygdomme  har  Lokaler  ud  til  Bartholins- 
gade;  Ombygningen,  der  har  kostet  c.  37  5,000  Kr.,  er  foretaget  under 
Stadsarkitektens  og  Stadsingeniørens  Ledelse. 

S.  266.  Paa  Øresundshospitalet  blev  den  nye,  L.  1 1  f.  n.  omtalte  Ad- 
ministrationsbygning indviet  ^/jq  1905. 

S.  272.  Bangs  Børnehospital  er  i  1905  udvidet  til  12  Patienter.  — 
Skt.  Elisabeth  Hospital  indviedes  ^^/^q  1905;  det  er  13  Stokv.  og  kan 
rumme  indtil   80  Patienter,  men  modtager  foreløbig  kun   60. 

S.  2  74.  Det  gamle  Søeiatens  Hospital  blev  solgt  af  Staten  i  Juni  1905 
til  private  for  at  nedrives,  hvorefter  Ny  Kronprinsessegade  gennemføres  paa 
Grunden,   der  bebygges  med  moderne  Huse. 

S.  285.  Diakonissestiftelsen  købte  Juli  1904  en  Villa  (Nr.  24)  paa  Dron- 
ningens Vej. 

S.  292.  Ved  Hundredaarsfesten  i  Trøstens  Bolig  ^^/jq  1905  plantedes 
til  Minde  et  Asketræ  i  Gaarden,  og  i  Stiftelsen  ophængtes  et  Billede  at 
Admiral  Winterfeldt. 

S.  294,  L.    16   f.  n. :  Evers,  læs  Evens. 

S.  308.  Det  kjøbenhavnske  Asylselskab  aabnede  ^/g  1903  sit  nye  Asyl 
(Adelgade  Nr.  37),  der  er  opf.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  V.  Ahlmann. 

S.  331.  Underskriften  under  Billedet :  Sølvgaden  Kasserne,  læs  Sølvgadens 
Kaserne. 

S.  333.  Nedbrydningen  af  den  gamle  Husarkaserne  mellem  St.  Kongens- 
gade og  Grønningen  begyndte  ^/^j  1905,  og  Kommunen  solgte  kort  efter 
Arealet,  47,000  Q  Al,  til  privat  Bebyggelse.  Ved  Slutn.  af  1905  var  den 
nye  Boulevard  gennem  Grønningen  færdig.  I  Dec.  1905  solgte  Staten  for 
200,000  Kr.  Toldbodvej  6  (6000  Q  Al.). 

S.  337.  Et  Kort  over  Kbhs.  Toldbod  er  trykt  Efteraaret  1905  paa 
Overtoldinspektoratets  Foranstaltning. 

S.  347.  Tietgens  Monument  paa  Rampen  foran  Børsen  afsløredes  ^/u 
1905. 

S.  349.  Om  Kjøbenhavns  private  Laanebank  se  „De  danske  Byerhverv, 
Kbh."    9.  Hæfte. 

S.  352.  Om  Dansk  Arbejderbank  se  „De  danske  Byerhverv,  Kbh."  9. 
Hæfte. 

S.  353.  Kbhs.  Laane-  og  Diskontobank  flyttede  ind  i  sin  nye  Bygning 
V12  1905. 

S.  364.  I  Dec.  1905  aabnedes  et  nyt  Postkontor  Nytorv  5  (før: 
Indleveringskontor  X). 

S.  369.  Den  i  Bd.  II  S.  236  omtalte  Amagerbane  er  endelig  fastslaaet 
i  1905  og  ventes  aabnet  Efteraar  1906;  den  faar  Hovedstation  ved 
Amagerbrogade  og  desuden  Stationer  ved  Øresundsvej,  Kastrup,  Magleby- 
lille, St.  Magleby  og  Dragør. 


c 

< 


C 
> 
CIS 

C 

X5 

® 


o 


1/3 


556  Supplement  til  Kbh.  og  Frederiksberg. 

S.  387.  Om  det  kgl.  kbhvnske.  Skydeselskab  findes  i  Raadstuearkivet  et 
Haand skrift  af  F.  E.  Tvermoes,  fra   1901. 

S.  389,  L.  5   f.  n. :  U.  Runeberg,  læs  V.  Runeberg. 

S.  392,  L.  9  f.  n.  „Forbundet  ejer  Bygningen  Rømersgade  22  (før 
„Lyceum",  se  S.  223)",  læs  Socialdemokratisk  Forbunds  Bygning  Rømers- 
gade 22  ejes  af  Foreningen  „Den  alm.  Forenings-  og  Forsamlingsbygning 
i  Hovedstaden";  „Lyceum",  N. -Farimagsgade  48  (se  S.  223),  hvor  Bladet 
„Socialdemokraten"   har  Lokaler,    ejes  af  de  i  Bladet  kontraherende  Parter. 

S.  401.  I  Dec.  1905  vedtoges  Anlægget  af  et  nyt  Vandværk  ved 
Thorsbro,  hvorved  Byens  Drikkevandstilførsel  vil  blive  forøget  med  c. 
125,000  Td.  pr.  Døgn.  —  Om  Vandvæsenet  i  Kbh.  findes  i  Raadstuearkivet 
et  Haandskrift  i  3   Bd.   oX  Joach.  Hassing  fra  omtr.    1800. 

S.  409.  Havnevæsenet  har  1905  i  Christiansgade  lige  over  for  den  nye 
Biblioteksbygning  ladet  opføre  en  Fiskehall e,  150  F.  lang,  46  F.  bred 
og   17  F.  høj,  af  røde  Mursten  paa  Betonfundament. 

S.  424.    Hartmanns  Statue  afsløredes  ^^/^g  1905. 

S.  434.  Underskriften  under  Billedet:  Nyboder  fra  Fr.  IV's  Tid,  læs  fra 
Fr.  V's  Tid. 

S.  437,  L.  8.    næppe  noget,  læs  næsten  intet. 


Sag-  og  Stedregister 


til 


Kjabenhavn  og  Frederiksberg. 


Aaboulevarden  534 
Aagades  Brødfabrik  461 
Aamodts  Stentrykkeri  480 
Aandssvageanstalt  paa  Gam- 
le Bakkehus  234 
Aarestrup    og    Hustrus    Le- 
gat 293 
Aarestrups  Stiftelse  292 
Abel  Cathrines  Stift.  62,  286 
Abnormskolens  Venner  309 
Aborreparken  12,  14,  17,  421 
Absaloniske  By  499 
Absalons  Brend  118,   120 
Absalonsstatuen424,492, 500 
Accouchementshuset  261 
Adelgade  446,  521,  529 
Adlers  Cigar-  ogTobaksf.  465 
Adlers  Latin-  og  Realsk.,  Frk. 

H.,  224,  553 
Admiralitetsbygningen  218 
Admiralsgaarden  437 
Adolph  Steens  Allé  404 
Adresseavisen  397 
Adventister  115 
Afholdsforening,  Danm.,  393 
Afspærringsanlæg  i  Havnen 

339 
Afstebningssamling,  Akade 

miets,   156 
— ,  Statens,  243,  553 
Aftenposten  397 
Afvulkaniserings-Aktieselsk., 

Dansk,  478 
Agrardagbladet  397 
Agrarforening,  Danm.,  396 
Akademi  for  de  skønne  Kun- 
ster 152 
— ,  ridderlige,  169,  231 
Akademisk  Orkester  378 
Aktieselsk.  til  Opretls.  af  Bo- 
liger for  Arbejderklas.  309 
Albans  Kirke,  Skt.,  97 
Albertina  377,  420,421,422 
Albumfabr.,  Kbhs.,  480 


Alderdomsbolig    for  Søvær- 
nets Underklasser  302 
Alderdomsfriboliger,    Foren. 

for,  309 
Alderdomshjem,  Frdbg.  Bor- 
gerforenings, 317 
— ,  Kbhs.,  278 
Aldershaab  303 
Aldershvile  302 
Aldersro,  Bryggeri,  464,  466 
Alderstrøst  293 
Alexander  Newsky  Kirke  98 
Alhambra  539 
Alhambravej  539 
Alimentationsanstalt  261 
Allégade  22,  535,  537 
Allers  Etablissement  480 
Alliance,  Bryggeri  465 
Alliance  Fran9aise  379 
Almenskoler,  højere,  221 
Almindeligt  Hospital  106,268, 

276 
—  Hospitals  Kirke  61 
Aluminia  473 
Amagerbanen  554 
Amagerboulevarden  533 
Amagerbrogade  11 
Amagerbros  Rode  19 
Amagerport  532 
Amagertorv  6,  500 
Amaliegade  10 
Amalienborg  138 
Amalienborgkvarteret  525 
Amalienborg   Plads  10,  144 
Amalienborgs  Rode  19 
Amtssygehus,  Kbhs.,  283 
Andersen,  J.Larsen  og  Holms 

Maskinsnedkeri  470 
— ,  Brødr.,  Fabrik  468 
Andersens  Friboliger,  Fami- 
lien, 293 
Andersens  Korkvarefabr.  471 
Andreas  Kirke,  Skt.,  55 
Ankerø   11,  324 


Anna  Bro,  Skt.,  511 

—  By,  Skt.,  325 

—  Hospital,  Skt.,  511 

—  Kirke,  Skt.,  95 

Anna    Rotunda,    Skt,    273, 

516,  521 
Anna     Sophie     Reventlows 

Gaard  164,   165, 
Annæ  Kvarter,  Skt.,  17 

—  Plads,  Skt.,  14 

—  Skole,  Skt.,  230 

—  Vester  Kvarter  Skt.,  19 

—  Øster  Kvarter,  Skt.,   19 
Annæ  Vestre  Del,  Skt.,  17 

—  østre  Del,  Skt.,   17 
AnsgariiKirkeskole,Skt.,  230 
Ansgar  Kirke,  Skt.,  93 
Antikkabinettet  148 
Antiksamhngen  146, 148, 150 
Antonigade  534 

A.  P.  F.,  Forening  313 
Apistemplet  426 
Apostelkirken  87 
Apostelkirkens  Sogn  493 
Apoteker,  Frdbgs.,  497 
— .  Kbhs.,  494 
Apotekerforening,  Danmarks, 

374 
Arbejderbank,    Dansk,    352, 

554 
Arbejderboliger  309 
Arbejderforen.  af  1860  383 
— forsikrings  Raadet  385 
—hjem,  Frdbgs.,  316 
Arbejdernes  Byggeforen.  309 

—  Fællesbageri  461 

—  Fællesorganisation  384 

—  Læseselskab  379 

—  Værn  395 

Arbejdsgiver-  og  Mesterfor- 
ening 385 

Arbejdshjem,  Kbhs.,  287 
Arbejdshj  emmet     for     døv- 
stumme Piger  288 


558 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


Arbejdshuse  277 
Arbejds-    og    Forsørgelses- 
anstalt  for  blinde  233 
Arbejdsraadet  386 
Arbejdsstuer  for  Børn  309 
Arbejds-Voldgiftsretten  385 
Architektforening,  Akad.,  377 
Arresthuset  178,  413 
Arsenal©   11,  324,  523 
Asfaltkompagni,   Kbhs.,  479 
Asiatisk  Kompagni  441 

—  Kompagnis  Plads  334 
Asps  Fabr.  479 
Assignations,      Veksel-     og 

Laanebank  151,  346,  348 
Assistenshuset  362,  440 
Assistens    Kirkegd.,  Frdbg., 

114,  552 
— ,  Kbhs.,  111,  551 
Assurandører,  De  private, 358 
Asyl,  Caroline  Amalies,  307 
— ,  Chrhvns.,  308 
— ,  Fr.  Vl's,  308 
— ,  Frdbg.,  318 
— ,  Kong  Chr.  IX's  og  Dron- 
ning Louises  Jubilæums-, 
307 
— ,    Kronprinsesse   Louises, 

307 
— ,  Prinsesse  Maries,  309 
— ,  Prinsesse  Thyras,  307 
— ,  Skt.  Jakobs,  307 
— ,  Sundbyernes,  308 
Asylet  af  28.  Maj  308 

—  Nr.  3  308 

Asyl  for  blinde  Børn  233 
Asylselskab,   det  kbhvnske., 

308,  554 
— ,  Dronn.  Louises,  308 
— ,  Nørrebros,  308 
— ,  Vesterbros,  308 
Asylselskabet„Opdragelsen" 

308 
Athenæum  382 
Atlas,  Fabr.  476 
Auer  Komp.,  Nord.,  471 
Augustinerkloster  510 
Augustinus'    Cigar-   og   To- 

baksfabr.  465 
Automatfabr.,  Dansk,  472 
Automatic,  Fabr.  475 
Avedøre,  Kystbatteri  321 
Avlsgaard,  Byens,  182 
Baadsmandsboderne  325 
Baadsmandskirkegaardenl04 
BaadsmændenesSygehus  325 
Badeanstalter  417 
Badstuestræde  502,  522 
Bag  Børsen  521 
Bagerier  461 

Bagermestrenes    Svendestif- 
telse 293 
Bagerstræde  537 


Bag  Hovedvagten  530 
Bagsværdfortet  321 
Bakkegaards  Allé  540 

—  Vænge,  Ny,  540 
Bakkehus,  Gml.,  235,  537 
Baldersgades  Hospital  268 
Ballins  Kunstgørtleri  474 

—  Sønners  Garveri  472 
Banegaardsforhold  366 
Bangs    Buntmagerforretning 

469 

—  Børnehospital  272,  554 

—  Virksomhed  289 

—  Vænge  539 
Banker  348 

Baptistmenighed  98,   114 
Barber-  og  Frisørforeningens 

Stiftelse  302 
Beboelsesforhold  451 
Befolkningsforhold  444 
Befæstning,  Kbhs.,  319 
Begravelsesselskab,  Det  for- 
enede, 314 
— ,  Det  nye,  314 
Beklædningsindustri  468 
Bellehøj,  St.,  2 
Belvedere,  Gd.,  405 
Belvederekloak  405 
Belysningsvæsen  402 
Belønnings-  og  Betalingssk., 
Kommunens,  224,  226 

—  og    Forsørgelsesforenin- 
gen  for  Tyender  393 

Belønningsskole,    Den    kgl., 

229 
Benzons,  Alfr.,  kern.  Fabr.  479 
Berlingske  Tidende  396 
Bernstorffbatteriet  321 
Bernstorffsgade  533 
Bernstorffske  Palæ  145 
Bespisningsanst.,  Kbhs.,  309 
— forening,  Chrhvns.,  309 
Bestandig  borgerl.  Forening 

306 
Bethania  Kirke  92 

—  Værnehjem  293 
Bethelskibet  100 
Bethesda,  Missionshus,  99 
Bethlehem,  Børnehjem,  308 
Bethlehems  Kirke  58 
Betsaida,   Tempel   for   spiri- 
tistisk Broderskab,   115 

Bianco  Lunos  Allé  538 

—  Bogtrykkeri  480 
Biavler  foren.  Danmarks,  383 
Bibelselskabet  for  Danm.  378 
Bibliotek,  Marinens,  219 

— .  Statistisk  Bureaus,  218 
— ,  store  kgl.,  214,  553 
Bigler  &  Søn,  Fabr.  468 
Bikuben  230,  354 
Bing  &  Grøndahl  472 
Biologisk  Selskab  37^ 


Bispebjærg  Kirkegd.   108 

—  Mølle  2 
Bispeengen  21,  400 
Bispegaard  180,   187 
Bispegaardens  Rode  18 
Bjørkegreen   &    Søn,   Hand- 

skefabr.  469 
Bjørnbaks  Konvolutfabr.  480 
Bjørnebrogade  499,  502 
Bjørnegade  521 
Bjørnsdals      Retranchement 

518 
Blaagaard  212,  231,  273 
Blaagaards  Kirke  492 

—  Plads   16 

—  Rode  20 

—  Seminarium  211 

—  Sogn  492 

Blaa  Kors,  det,  392 

—  Pakhus  334 
Blaataarn  ved  Langebro  184 
Blasen  29,  524 
Blegdamsasylet  308 
Blegdamsfælled  16,  422 
Blegdamshospitalet  267 
BlegdamsmøUen  461 
Blegdams  Rode  20 
Blegdamsvej  446 
Blikhuset  328 

Blinde,  Danm.,  Forening,  310 
Blindeinstitut  232,  553 
Blindes  Selvvirksomhed,  For- 
ening til  at  fremme,  310 

—  Understøttelses-   og  Læ- 
seforening 310 

Blindevennen    for    Kbh.    og 

Frdbg.  310 
Blomster-      og      Bladefabr., 

Nord.,  469 
Bodeckers  Hattefabr.  469 
Bodehavn,  Gamle,  502,  503 
Boder  ved  St.  Clare  439 
Bogbinder-Hjælpeforenin- 
gens Stiftelse  302 
Bogbinderier  480 
Boghaandværk,  Fagsk.  f.,  249 
Boghandlerforeningen  381 
Bogtrykkerier  480 
Boldhuset  121 
Boldts  Stiftelse  294 
Bolte-  og  Møttrikfabr.,  Kbhs., 

475 
Bombebøssen  294 
Bommens  Vagt  516 
Bonnesen  &  Danstrups  Fabr. 

476 
Borch   &   Henriksens    Fabr. 

476 
Borchs  Kollegium  205 
Borgerdydsskolen,       Helgo- 

landsg.,  222 
— ,  Kbhvs.,  222 
Borgergade  446,  521 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh,  og  Frdbg. 


559 


Borgervennen  388 
Borgerskoleeksamen  230 
Botanisk  Forening  374 

—  Have    12,    14,    153,   157, 
188,  533 

Boulevarderne  533,  534 
Brandassuranceforsikrings- 

selskab.  Nord.,  358 
Brandassurance   Komp.    357 
Brandes'  Allé  540 
Brandfolkenes     Stiftelse    og 

Understøttelsesforen,    302 
Brandforsikring,    den    alm., 

for  Landbygninger  356 

—  for  mindre  Landbygnin- 
ger, Østifternes,  358 

-,  Kbhvs.,  355 

• — •,  Købstædernes  alm.,  356 

— sselskab,  Nye  danske,  358 

Brandstationer  410 

Brandvæsen  410 

Brauns  Skraatobaksfabr.  466 

Bredegade,  Frdbg.,  537 

Bredgade  8,  521 

Bremerholm  499,  514,  515 

Bremerholms  Kirke  62 

Brevdueforeninger,  De  dan- 
ske, 386 

Brevduesagens  Fremme,  For- 
eningen til,  386 

Brockske  Handelssk.  2 1 3, 224 

Brorsons  Kirke  59 

—  Sogn  492 
Brusebadeanstalt     i    Saxog. 

417 
Bruuns  Smerpakning  462 
Bryggerier,  De  forenede,  464 
Bryghus,  Gml.,  328,431,515 
Brændevinsbrænderlavets 

Stiftelse  294 
Bræstrups  Stiftelse  302 
Brødremenigheden  100 
Brøduddelingsselskabet   314 
Brønshøj  4,  8,  21 
Brønshøjbakkegaard  2 
Brønshøj  Kirke  61 

—  Kirkegd.   108 
Brønshøjkvarteret  4,   16 
Brønshøj  Sogn  492 
Buch,  Peter,  Fabr.  468 
Buddingebatteriet  321 
Budolphi  Stiftelse  287 
Buntmagerier  469 
Burmeister  &  Wain  337,  338, 

341,476 
Biigelske  Gaard  262 
Bygningsindustri  470 
Bygningssnedkerier,  De  for- 
enede, 470 
Biilou^svej  21,  538 
Bødkerier  471 

Børgesen&Co.,  Hattefabr.469 
Børnehjemmene  for  hjemløse. 


forladte  og  forsømte  Børn 
308 

Børnehjemmet   af  1870  308 

—  paa  Vodrofsvej  318 

Børnehjemsforen.,  Dansk,3 10 

Børnehospital,  Dr.  Louises, 
268 

Børnehospitalets  Rode  20 

Børnehusbroen  12,  339 

Børnehuset  414 

Børnehusets  Kirkegd.   100 

Børnenes  Værn  310 

Børne-  og  Tjenestepigehjem, 
Kbhvs.  forenede,  308 

Børneplejeforeninger  310 

Børns  Redning,  Kontoret  for 
ulykkelig  stillede  og  for- 
vildede, 310 

Børre  &  Co.  EftHgr.  468 

Børsen  343 

Børskanalbroen  1 1 

Børstefabrikker  471 

C.  A.  28.  Juni,  Forening,  313 

Callisensvej  2 

Carlsberg,  Gamle,  463 

-,  Ny,  463 

—  Aftapningsanstalt  464 

—  Fondet  372 

—  Fondet,  Ny,  373 
Carlsbergvej,  Ny,  12 
Carolinevej  2 
Carstens'  Statue  421 
Castenskjoldske  Gaard  478 
Castrum  de  Hafn  117 
Cementstøberier  472 
Centralbanken  353 
Centralkomiteen  310 
Centraltrykkeriet  481 
Centralvadskeriet  469 
Charitéskolen  231 
Charlotte  Am.    Bastion   274 
Charlottenborg  150,  431 
Charlottenlundbatteriet  322 
Chokolade-  og  Sukkerfabrik- 
ker 461 

Christen  Bernikows  Gade  534 
Christensen  &  Co.,  Maskin- 

fabr.  477 
ChristianIV's  Statue326,516 

—  V's  Statue  424,  520 
Christiansborg  Slot  117 

—  Slotskirke  24 
Christiansgade  530 
Christianshavn    3,    11,    16, 

515,  522,  523 
Christianshavns    Fælled    16 

—  Jærnstøberi  476 

—  Kanal  337 

—  Kvarter  17,   19 

—  Straffeanstalt  414 

—  Torv  1 1 

—  Voldgade  12 
Christiansholm  11,  324,  466 


Christiansholm  Fabrikker466 
Christianholmsbattr.  321,324 
Christiansholmsvej  538 
Christians  Kirke  82,  551 

—  Plejehus  229,  279 
Christianus  Sixtus  324 
Christian  Winthers  Vej  539 
Christuskapellet  98 
Chromgarveri,  Dansk,  472 
Cigar- og  Tobaksfabrikker465 
Cigarspidser,    Komiteen    for 

Indsaml,  af,  310 
Cikoriefabrikker  462 
Citadellet  320,  328 
Citadellets  Rode  20 
Citadels  Kirke  69,  550 
Citykvarter  534 
Classensgade  533 
Classenske  Boliger  316 

—  Boligers  Kirke   112 

—  Legatskole  224 

—  Litteraturselskab  tor  Læ- 
ger 373 

Classens  Rode  20 
Classensvej  446 
Clemens  Kirke,  Skt.,  503,  506 
Clemensstræde,  Skt.,  520, 524 
Cloettas  Chokoladefabr.  461 
Cohens  Bogtrykkerier  480 
Cohns  Væveri  466 
Colbergs  Eftflgr.  468 
Colbjørnsensgade  533 
Collinske  Gaard  436 
Crescendo,  Musikforen.,  378 
Cykleklubber  395 
Cæciliaforeningen  377 
Dagens  Nyheder,  Blad,  397 
Dagmarteatret  257 
Dags-Telegraphen,  Blad  397 
Damekonfektion  468 
Damhus  Sø  2,  4,  398 
Dampmøller,  De  foren.,  461 
Dampskibs  Selskab,  Det  for- 
enede, 365,  476,  486 
Dan,Livsforsikringsselsk.36 1 
Danchells  Fabr.  472 
Danish  Butter  Col.  Comp.  462 
Danmark,    Forsikringsselsk. 

357,  360 
Danmarksgade  539 
Danmarks  geol.  Undersøgel- 
se 202 
— ,  Korkvarefabr.  471 
Dannebrog,  Blad  397 
Dannebrogsordenen  133 
Danske  Lloyd  359 
Danneskjold-Laurvigske   Pa- 
læ 246 
Danske     Samling,    National- 
mus.,  148 
—  Selskab,  Det  kgl.,  til  den 
nord.    Hist.    og  Sprogets 
Forbedring  151 


560 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


Danske  Selskabs   Skole  422 
De  fattiges  Jord,  Kirkegd ,  100 
Dehns  Dampvadskeri  469 
Dehnske  Palæ  145 
Dellehaven  525 
Demarkationslinien  330,  528. 

529 
Den  gode  Hensigt,  Selsk.  314 
De  seks  Søstre  349,  530 
De  sidste  Dages  Helliges  For- 
samlingshus 100 
Desinfektionsvæsen  274 
Destruktionsanstalt  408 
Detailhandlerbanken  353 
Det  gode  Minde,  Stiftelse  300 
Diakonissestiftelsen  284,  554 
Didrik    Badskærs  Gang  436 
Diers'  Metal  var  efabr,  474 
Dokø  11,  324,  523 
Domhuset  178,  553 
Domskolen  221 
Domus  anatomica  188 
Dragsteds  Guldsmedie  474 
Dreyers  Maskinfabr.  476 
Dronningens  Enghave  23 
Dronningensgades     Friskole 

230 
Dronningens  Have  138,521 

—  Mølle  533 

—  Tværgade  521 

—  Vej  540 

Dronning  Louises  Bro  8,  421 

—  Olgas  Vej  540 
Drosker  369 

Duntzfeldtske  Gaard  277 
Dybensgade  499 
Dybet  499,  513,  514 
Dyrenes    Beskyttelse,    For- 
eningen til,  392 

Døtreskolen  paa  Chrhvn.  230 
Døvstummeinstitut,  Det  kgl., 

234 
Døvstummes  Alderdomshjem 

288 
Døvstummes  Kirke  114,  552 
Ebenezer,   Missionshus    115 
Eberts  Dampsnedkeri  470 
Eddikebryggerier  465 
Efterslægtens  Gaard  433 
Efterslægtssamfundet  310 
Efterslægtsselsk.  Skole  222 
Eibeschiitz'  Fribolig  301 
Eickhoffs  Fabr.  476 
Eksercerhus,  Borgerlig,  266 
Eksercerpladsen  132. 136,140 
Eksportforening,  Dansk,  385 
Elefanttaarnet  463 
Elektricitetsværker,  Kbhs.  og 

Frdbgs.,  403 
Elektriske  Etablissem.  478 
Elektropletvarefabrikker  474 
Elers  Kollegium  205 
Elev3kole,Detkgl.Teaters,230 


Elevskole,  Hærens,  160,  210 
Elevsk.,  Søværnets,  210,  324 
Eliasens  Cigarfabr.  466 
Elisabeths     Hospital,     Skt., 

272,  554 
Elisabetsminde,     Chokolade- 

fabr.  461 
Elleby  &  Go.,  Possementfabr. 

468 
Emdrup  4,  21 

—  Sø  2,  398,  399 
Emmaus  Kirke   1 13 
Enceinten  320 
Engelhardts  Pigeskole  223 
Engelske  Hotel  371 
Enghave  Plads  12 
Enghavevejs  Rode  20 
English  Debating   Glub    379 
Enigheden,  Forening  310 
Enighedsværn  266,  407,  534 
Entomologisk  Forening  375 
Epidemihospitalet,      Hærens 

og  Flaadens,  274 
Erhversforhold  457 
Erichsens  Palæ  180,  352,442 
Esajas  Kirke  77 
Esbensens  Smørpakn.  462 
Esplanaden   14,  418 
Etnografisk  Saml.    146,  148, 

150 
Euphrosyne,   Forening    377 
Eureka     Logens    Enke-    og 

Alderdomshjem  304 
Evangelisk   Forkyndelse  for 

skand. Søfolk,  Foren.til,379 
Fabrikker  460 
Fadderselskabet  314 
Fagforbund,  De  samvirk.,  385 
Falkonerallé  22,  446,  539 
Falkonergaard  537 
Farimagsgaderne  12,518, 533 
Farmaceutisk  Læreanst.  209 
Farvefabrikker  478 
Farvefabr.,  Kbhs.,  478 
Farverier  479 
Fasanvej  21,  22,  446,  540 
Fattige  Børns  Fodbekl.  310 

—  BørnsJuleglæde  314 
Fattiges  Juleglæde  314 
Fattiggaarden  279 
Fattigkommiss.,  Frdbgs.,  281 
Ferslev   &   Go.    Bogtrykkeri 

372,  481 
Filadelfia  310 

Filologisk-historiskSamf.  375 
Filosofgangen  521 
Finanshovedkassen  129 
Finsens  mede.  Lysinstitut  27 1 
Firskillingsselskabet  310 
Fischers  Guldsmedie  474 
Fiskehalle  409,  556 
Fiskeriforening,  Dansk,   384 
Fiskerihavn  339 


Fiskerimuseum  384 

Fisketorvet  500 

Fjerdinger  17 

Fjerkræavl,    Foreningen   for 
landøkonomisk,  385 

Fjerkræavlens  Fremme,  For- 
eningen til,  384 

Fjerfabr.,  Nord.,  471 

Fjerrenseri,  Kbhs.,  471 

Fjords  Allé  540 

Flaaden  323 

Flaadens  Leje  322 

Flintholm  266,  281,  283,  537 

Flydedok      og      Skibsværft, 
Kbhs.,  341,  476 

F'odtøjsfabr.,  Kbhs.,  469 

Folkebiblioteker,  Komm.,  218 

Folkeforening^,  Frdbg,,  af  ^^/^ 
1871   318 

Folkeforsikringsanstalt, 
Dansk  361 

Folkemuseum,  Dansk,  250 

Folke-  og  Idrætspark  422 

Folkeoplysningens  Fremme, 
Udvalget  for,  379 

Folket,     Ulykkesforsikrings- 
selskab  361 

Folketeatret  257 

Folketingskredse  447,  493 

Folkets  Avis  397 

Folkeuniversitetsforening380 

Fonnesbechs     Damekonfekt. 
468 

Forchhammersvej  540 

Forbrugsforeningen  for  Em- 
beds- og  Bestillingm.  395 

Forbrændingsanstalt,  Frede- 
riksbergs 283,  409 

Foreningen    af   1837  til  for- 
sømte Børns  Frelse  310 

—  af  1843  310 
1859  313 

af  1865  for  Tilvejebrin- 
gelsen af  billige  Arbejder- 
boliger 309 

—  af  8/^  1873  302 

—  af  loj^o  1874  314 

—  „3«  314 
Foreninger  372  flg. 
Forfatterforening,  Dansk,  396 
Forhaabningsholm,  Gd.,  537 
Forhaabningsholms  Allé  538 
Forsvarsbrødre  i   Kbh.,   De 

danske,  393 
Forsøgslaboratorium,       Det 

landøkonomiske,  238 
Forsølvningsanst.,      Dansk, 

474 
Forsørgelsesforening  for  Læ- 
rerinder 317 
Forsørgelsesvæsen  276 
Fortsættelseskursus  228, 239 
Fortuna,  Spritfabr.  465 


-  af  «/,2 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


561 


Fortunfortet  321 

Forvildede  unge  Pigers  Frel- 
se, Forening  til,  310 

Fraenckels  Tapetfabr.  480 

Fransk-Reformert  Præstegd. 
439 

Fredens  Bro  422 

—  Kirke  55 

—  Sogn  492 

Fredenshus,  Arbejderhj.  294 
Fredericiagade  521 
Frederik  V's  Statue   140 

—  VFs  Allé  540 

—  VI's  Statue   163 

-  VII's  Statue  130,  528 

—  VII's  Stiftelse  295 
Frederiksberg  Allé  21,   161, 

537,  539,  540 

—  Badeanstalt  417 

—  Bakke  21 

—  Bank  354 

—  Birk  495 

—  Bryggeri  465 
Frederiksberggade  6,  524 
Frederiksberg  Glasværk  474 

—  Have  23,  161 

—  Hospital  og  Forsergel- 
sesanstalt  281 

—  Jærnstøberi  476 

—  Kirke  109,  552 

—  Kirkegaarde   115,  552 

—  Komra.  Folkebadstue  417 

—  Latin-  og  Realskole   223 

—  Morskabsteater  257 

—  Papirfabr.  481 

—  Provsti  24 

—  Realskole  224 

—  Runddel  21 

—  Slot  158 

—  Sporvejs-  og  Elektricitets- 
Aktieselskab  404 

—  Teater  257,  539 

—  Vandværk  401 
Frederiksborggd.  10,520,533 
Frederiksborggades  Rode  20 
Frederiksborgvejen  8 
Frederiksholm  (Chrhvn.)  1 1 , 

324,  523 

—  (Kalveboderne)    18,    521 

—  (Kongens  Enghave)  473 
Frederiksholms  Kanal  12,521 

—  Kanalbro   11 
Frederiks  Hospital  258 

—  Hospitals  Rode  19 
Frederikskirke  (Chrhvn.)  62 

—  (Marmork.)  71,  551 

—  Kirkes  Rode  19 
Frederiksstaden  3,5, 140,525 
Frederikssundsvejen  8 
Fredsforening,  Dansk,  395 
Fredskapellet  114 
Frelsens  Hær  288 
Frelserens  Arbejdshus  277 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.     1,2 


Frelsers  Assistens  Kirkegd., 
Vor,   108 

—  Fattiges  Kirkegd.,  Vor,  100 

—  Kirke,  Vor,  77,  551 

—  Kirkes  Rode   19 
Fremtiden,  Forening  391 
Freya,  Chokoladefabr.  461 
Fribolig  for  Lægeenker  295 
Frie  Udstilling,  Den,  421 
Frihavnen   14,  336,  342 
Frihavns  Aktieselsk.,  Kbhs., 

336 
Frihavnskirken  77,  492 
—kvarter  4,  16,  18,  21,  533 
— sogn  492 
Frihedsstøtten  423 
Friis'  Gaard,  Joh.,  430 

—  Hansens   Eftflgr.  Møbel- 
fabr.  470 

Frimands  Kvarter  17,   19 
Frimurerloge   160,  388 
Frimurerlogens  Rode   19 
Frimurerordenen  387 
Friskolebørnsasyler  309 

—  Asyler,  Forening  til  Op- 
rettelse af,  309 

—  Bespisning  228 

Frue  Arbejdshus  266,  277 

—  Assistens  Kirkegd.,  Vor, 
100 

—  Kirke,  Vor,  26 

—  Provsti  24 

Frues  Skole,  Vor,  221 
Frugtavlens  Fremme,   Østif- 
ternes Forening  til,  384 
Frænkels  Alderdomshjem  302 

—  Stiftelse,  Lena,  301 
Frøbelforening,  Dansk,  380 
Frøkontrol,  Dansk,  383 
Fugleværneforen.  Svalen  396 
Fædrelandet,  Blad  397 
Fædrelandets   Forsvar,  For- 
ening 321 

Fælledparken  422 
Fælled  Rode  20 
Fællesrepræsentation,      Den 

danske  Handelsstands,  384 
Fællesrepræsentationen     for 

dansk  Industri  og  Haand- 

værk  383 

—  for    dansk  Skibsfart  385 
Fængselshjemmet  288 
Fængselshjælpen  311 
Fængselsselskabet  i  Kbh.  311 
Fængsler  413 
Færgestræde  526 
Færøisk  Forening  394 
Fødehjem,  Frdbg.,  286 
Fødsels-     og     Plejestiftelse, 

Den  kgl.,  261.  273,  441 
Gaasebæksrenden  407 
Gabelske  Gaard  223 
Gades  Statue,  N.  W.,  424 


Galle  &  Jessens  Chokolade- 
fabr. 461 

Gamma,  Badeanstalt  417 

Gammelholms Kvarter  3,  523, 
529 

Gammelholms  Latin  og  Real- 
skole 223 

—  Rode  18 
Gammelmønt  510 
Gammelstrand   16 
Gammelstrands  Rode   18 
Gammeltorv  6, 1 2, 1 6, 502, 5 1 6 
Gardehusarkasernen  332, 554 
Gardergaarden  331 
Garderhøjfortet  321 
Garnison,  Kbhs.,  319 
Garnisons  Arbejdshus  277 
Garnisonsbiblioteket  218 
Garnisons  Hospitals  Rode  19 

—  Kirke  67 

—  Kirkegaard  106,  551 
Garnisonssygehuset  273 
Gartnerforening,  Alm.  dansk, 

384 
Garverier  469,  472 
Garvermestrenes  Stiftelse  295 
Garversvendeforeningens 

Stiftelse  295 
Gasværker  402  flg. 
Gasværkets  Rode  20 
Gasværkshavnen  14,  339 
Gefionsplads   12,  533 
Gehejmearkivet  133 
Geismar  &  Co.  467 
Generalpostamtet  183,  473 
Geografisk  Selskab  375 
Geologisk  Foren.,  Dansk,  376 
Gertruds  Hospital,  Skt.,  511 

—  Kapel,  Skt.,  506 
Gertrudsstræde,  Skt.,  519 
Getsemane  Kirke  87 

—  Sogn  493 
Gevserfabrikken  328 
Gieddes  (Ove)  Gaard  436 
Gildevæsen  511 
Gjentoftebatteriet  321 
Gjentofte  Sø  399 
Glaciskvarter  533 

Glad  &  Co.,  kem.  P^abr.  479 
Gladsaksefortet  321 
Glasværker  474 
Glud&Marstrands  Fabr.  475 
Gluuds  Garveri  472 
Glyptotek,  Ny  Carlsberg,  246 
— ,  Ny  Carlsberg  gamle,  247 
Glædelig  Jul,   Forening  314 
Glødefri,  Tændstikfabr.  478 
Gochs  Boder,  Albert  v.,  510 
Godgørenhed,    Stiftelse,  301 
Godsbanegaarden  368 
Godthaab,   Børnehjem   318 
Godthaab,  Gd.,  537 

—  Jærnstøberi  476 

36 


562 


Sag-  og  Stedregister,  til  Kbh.  og  Frdbg. 


Godthaabsvej  446,  535,  539, 

540 
Goldschmidts     og     Hustrus 

Stiftelse  295 
Goldschmidt    &    Nordholms 

Farveri  479 
Golgatha  Kirke  552 
Gotersgade  8,  521 
Gotersgades  Rode  19 
Graabrødrekloster  429,  509 
Graabrødretorv  16,  395,  429, 

510,  522,  527 
Gramske  Gaard  371 
Gregersens  Realskole  224 
Griffenfeldtsgade  21 
Groskanslerens  Gaard  526 
Grosserer-Societetet  346,  381 
Grovsmedeforeningens  Alder- 
domshjem 303 
Gruberts  Metalvarefabr.  474 
Grundejerbank,  Kbhs.,  353 
Græbes  Bogtrykkeri  481 
Grønbechske  Gaard  435 
Grøndal,  Gd.,  535,  537 
Grøndalsaa  21 
Grøndalsbro  21 
Grønlands  Bastion  320 
Grønlandske  Handels  og  Fi- 
skefangst Etablissem.  276 
—  Handels  Plads  334 
Grønnegaards  Havn  77,  324 
Grønningen  10,   14,   17,  418 
Grøn    og  Hustrus    Fribolig 

295 
Grøn  &  Søn  467 
Grønttorvet  16 
Gudmanns,    Enkefru   Marie, 
velgørende   Forening  311 
Guldhuset  201,  273 
Guldsmedelavets    Byggefor- 
enings Stiftelse  303 
Guldsmedier  474 
Gule  Palæ  144 
Gummi-    og    Luftringefabr., 

De  forenede,  479 
Gyldendalske  Boghandel  481 
Gyldenløves  Bastion  171 
Gyldenløvesgade  533 
Gyldenløves  Palæ  150 
Gørtlerier  474 

Haandbibliotek,  Det  kgl.,  217 
Haandgerningsforening,  Fre- 
deriksberg Sogns,  318 
— ,  Skt.  Stefans  Sogns,  311 
Haand  i  Haand,  Forsikrings- 

selsk.,  362 
Haandværkerbanken  350 
Haandværkerforeningen  382 
Haandværkerskole  249 
Haandværkerstiftelsen  299 
Haastrup  &  Andersens  Fabr. 

471 
Haderslev  Læreres  Skole  288 


Hafnia,  Livsforsikringsselsk., 

360 
Hafnias  Gaard  251,  433 
Hagen  &  Go.,  Marmorsliberi 

472 
Hallandsaas  6,   150,  521 
Halls  Allé  540 

—  Statue  163 
Halmtorv   12,   16 
Hamborger   Sjæleboder    298 
Hambroske   Bade-    og   Vad- 
skeanstalt  417 

Handelsbanken  352 
Handelsflaade,  Kbhs.,  485 
Handelsforeningen  af  5.  Juni 

1864  383 
Handelsmænds   Uddannelse, 

Forening  til  unge,  213 
Handels-     og     Kontoristfor- 
eningen 382 
Handels-  og  Kontoristforen., 
Kvindernes  385 

—  og  Søfartsforhold  482 
Handelsskolen    for    Kvinder 

214 
Handelsskoler  213 
Handskefabrikker  469 
Handskemagerforen.Stift.3 1 7 
Hanetaarnet3 1 9, 42 1 ,  503,5 1 2 
Hansen,  C.  B.,  Etablissem.  470 
Hansens,     Carlis,     Maskin- 
snedkeri 470 

—  Pølsefabr.  462 

— ,  H.  C.,  Skotøjsfabr.  469 
Hans  Hospital,  Skt.,  279 

—  Kirkegd.,  Skt.,  iOO 

—  Klausens  Taarn  506 

—  Rode,  Skt.,  20 

—  Torv,  Skt.,  16 

—  Tausens  Gade   102 
Harboeske     Enkefruekloster 

295 
Harrestrup   Aa    2,  398,  407 

—  Aadal  399 
Hartmanns  Kloaken  405 

—  Plads  405 

—  Statue  424,  556 
Hassagers  Kollegium  206 
Hassel  &  Teudt  471 
Hattefabrikker  469 
Hauchs  Latin-  og  Realsk.  226 
Hauchsvej  539 
Hausergade  527 
Hauserplads  16,  527 
Haveselskab,     Det     kjøben- 

havnske,  385 

— ,  Det  kgl.  danske,  163, 
331,  464 

Haveselskaber,  De  samvir- 
kende danske,  386 

Havfrugrunden  335 

Havn   14,  334 

Havnebane  367 


Havnebanebroer  339 
Havnegade   13 
Havnemøllen  461 
Havremarkens  Rode  20 
Heegaards   Jærnstøberi  476 
Heerings  Gaard  442 

—  Likørfabr,  465 
Hellesens    Enke    &   Ludvig- 
sen, Fabr.  480 

Helligaandshuset    (-kapellet) 

41,  430,  510 
Helligaands  Kirke  35 
Helliggejstes  Arbejdshus277 
Helliggejsteskirke  35 
Helliggejstes  Kirkegd.   1CK3 
Helliggesteskirke  35 
Hellig  Kors  Kirke  57,   102 
Helligtrefoldighedsgilde    512 
Hellig  Trefoldighedskirke  43 
Helmers  Bastion  333 

—  Taarn  504 
Helsingørsgade  521 
Hendriksen,  Brødr.,  Fabr.  476 
Hendriksens  og  Hustrus  Le- 
gat og  Stiftelse  288 

Henriksens  Æskefabr.  480 
Henriques    &    Løvengreens 

Fabr.  467 
Henzes,  Brødr.,  Fabr.  475 
Herberg  for  Kvinder  289 
Herrenhuter  100 
Herrens  Kirke   114,  552 
Hertz'  Garveri  469 

—  Guldsmedie  474 
Hesteavls  Fremme,  Forening 

til  den  ædle.  383 
Hesteskofabr.,  Kbhs.,  477 
Heymann    og   Hustrus   Stif- 
telse 289 
Hindsbergs   Pianofortefabrik 

478 
Hintz  &  Go.,  Chokoladefabr. 

461 
Hippodrom,   Aktieselsk.  257 
Hippodrommøder  257 
Hirschsprungs  Cigarfabr.  466 
Historiske     Forening ,     Den 

danske,  374 
Hittebørns  Hospital  261 
Hjelmstjerne  -Rosencroneske 

Stiftelse  390 
Hjemløse,   Herberg  for,  289 
Hjemløses  Hjem  289 
Hjemmet  for  arbejdsdygtige 
blinde  Kvinder  233,  314 
Hjemmet  for  Vanføre  290 
Hjorths   og   Ulrichsens  Stif- 
telse 296 
Hjælpefonden    for    arbejds- 
dygtige ugifte  Kvinder 31 1 
Hjælpeforening,  Den  gensidi- 
ge,  for    kvindl.   Haandar- 
bejdere  311 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


56, 


Hjælpeforeningen  for  poly- 
tekn.  Eksaminander   311 

Hjælpekassen  for  nødlidende 
Lærerenker  31 1 

Hoffensbergske  Etabliss.  48  i 

Hoffmanns  Cigarfabr,  466 

Hoffunktionærernes  Laane- 
samt  Husleje-  og  Bygge- 
forening 304 

Holck  &  Co.  Skotøjsfabr.  469 

Holger  Danske,  Farvergade, 
434 

Holgersen  Ulfstands  (Hak) 
Gaard  430 

Hollændervej  540 

Holm,  Jak.,  og  Sønners 
Fabr.  479 

Holmblad  &  Co.s  Eftflgr. 
Fabr.  478 

Holmblads  Fabrikker  479 

Holmens  Arbejdshus  277 

—  Bro   10,  338 

~  Kanal   10,  322,  530 

—  Kirke  62,  550 

—  Kirkegd.   104,  551 

—  Provsti  24 
Holms  Plads  334 
Holsteinske  Gaard  196,  357 
Holten,  Carl,  Fabr.  468 
Hornemann  &  Hansens  Glas- 

fabr.  474 

Hornemanns  Allé  540 

Hornung  &  Møllers  Piano- 
fortefabr.   145,  478 

Horwitz  &  Kattentids  Cigar- 
fabr. 466 

Hospitaler  258  flg.,  281 

Hostrups  Allé  540 

Hotel  Bristol  371 

—  d' Angleterre   152,  371 

—  du  Nord  372 

—  l'Europe  366 

—  Phønix  371 

—  Royal  372 
Hovedbanegaarden  367 
Hovedbrandstationen  410 
Hovedstadens  Forskønnelse, 

Forening  til,  395 
Hovedvagten  329,  530 
Hovedvagtens  Rode  19 
Hovedvagtsgade  530 
Hovmestergaarden  430 
Huitfeldt- Monumentet  418 
Hukket  323 

Husarkasernen  332,  554 
Husflidsforening,  Kbhs.,  384 
Husflidsselskab,  Dansk,  383 
Hushaven  502  514 
Husmandskreditforeningen 

for  Østifterne  355 
Hustømrere  i  Kbh.,  Forening 

af,  306 
Husum  4,  8,  21 


Hvidekloster  510 
Hvidørebatteriet  321 
Hvilehjem  for  Lærerinder  317 
Hygiejniske  Distrikter  446 
Hygæa  311 

Hypotek-Foreningen  356 
— forening.  Østifternes,  356 
Hyskenstræde  502 
Højbro   10,  338,  514 
Højbroplads  6,   16,  526 
Højbrostræde  526 
Højdebassinet  i   Søndermar- 
ken 400 
Højesteret  129,  141,  145,  146 
Højres  Arbejder-  og  Vælger- 
forening 393 
Højskole,  Militære,  210 
Hørkræmmerforeningen    303 
Hørkræmmerforeningens  Stif- 
telse 303 
Høy  &  Sønners  Træskofabr. 

466 
Idiotanstalten  234 
Idræts  Forbund,  Dansk,  396 
Ilias  Minde,  Børnehjem  285 
Illums  Damekonf.  468 
Immanuels  Kirke   113,  552 
Inderreden   14 
Industribanken  350 
Industribygningens     Latin- 
og  Realskole  223 
Industrielle  Anlæg  460 
Industriforeningen  351,  381 
Industriudstillinger  381 
Ingeniørforening,  Dansk,  376 
Ingeniørkasernen  332 
Inkvisitionskommission  333 
Inokulationsanstalt  261 
Internat,  Kommunens,  228 
Ipsens  Terrakottafabr.  473 
Islandsbryggen  339 
Islandske  litterære  Selsk.  374 
Islebro  2 

Islemarks  Fattiggd.  277 
Istedgade   12,  446 
Istedgades  Rode  20 
Jacobsens  Bødkeri  471 
Jagtvej  22 
Jagtvejsasylet  308 
Jakobs  Kirke,  Skt.,  75 

—  Kirkes  Rode,  Skt.,  20 
Jensen,  E.  &  Søn,  Handske- 

fabr.  469 
— ,  W.  E.,  og  Søns  Kobber- 
smedie  474 

—  &  Møller,  Sukkervarefabr. 
461 

—  &    Schumacher,  Cement- 
støberi 472 

Jensens  Cigarfabr.  466 
— ,  C.  A.,  Metalvarefabr,  474 
— ,  F.,  Fabr.  af  Herrekl,  468 
— ,  Sev.&Andr..  Møbelf.470 


Jeppesens  Listefabr.  470 
Jespersens    Pigesk.,    Ingrid, 

224 
Jesu  Hjærte  Kirke  94 
Jesuskirken  90 
Johannes  Kirke,  Skt,  52 
Johannessons    Svineslagteri 

426 
Johannes    Stift.,    228,     268, 

278 
Johnsens  Skotøjsfabr.  469 
Johnstrups  Allé  540 
Jorcks  Passage  365 
Jordemoderhus,  Det  frie,  261 
Jordemødre  262 
Josephs  Hospital,  Skt.,  270 

—  Kapel,  Skt.,  95 

—  Kirke,  Skt.,  95 

■ — ■  Søstres     franske    Skole, 
Skt.,  230 

—  Søstres   Kirke   og   Semi- 
narium, Skt,  551 

Journalistforbundet  396 
Journalistforeningen  3 17, 393 
Journalisternes  Hus  317 
Juels  Statue,  Niels,  425 
Juleforening,  Blegdamskvar- 

terets,  314 
Julefryd  for  fattige  Børn  314 
Julegave,  Forening  314 
Julen,  Forening  314 
Juridisk  Forening  376 
Jydsk-historisk-topogr.    Sel- 
skab 375 
Jiirgensens  Elektricitets-Ak- 

tieselsk.  478 
Jærmers  Gab  503 

—  Taarn     319,    333,    421, 
504,  512 

Jærnbanegade  533 
Jærnbaneparken  421 
Jærnindustrien,   Forening  af 

Fabrikanter  i,  277 
Jærnindustriens  Ulykkesfor- 

sikringsforening  362 
Jærnstøberier  476 
Jørgensens  Maskinfabr.  476 
Jørgensen    &    Cos.    Børste- 

varefabr.  471 
Jørgens  Gaard,  Skt,  511 

—  Sø,  Skt,  16,398,399,400 
Kaalundsgades  Rode  20 
Kabel-  og  Traadfabr.,  Nord., 

477 
Kabinets-Biblioteket  2 1 7 
Kadetakademi   169 
Kadetskolen,  Søværnets,  210 
Kaffebehandling,  Olsens,  462 
Kaffekompagni,  Nord.,  462 
Kagsbro  2 

Kalkbrænderi,  Ny,  474 
Kalkbrænderibatteri  322 
Kalkbrænderiets  Rode  20 
36* 


564 


Sag-  og  Stedregister  lil  Kbh.  og  Frdbg. 


Kalkbrænderihavn,  Ny,  336, 

342 
Kalk-  og  Teglværker  473 
Kalthuset  535,  536 
Kalvebod     Brygge    12,     13, 

534 
Kalvebodernes  Rode  18 
Kalvebodslerræn  534 
Kalvebodstrand  1,  339,  550 
Kammermusik-Forening   377 
Kammermusikforening,    Fre- 
deriksbergs, 378 
— ,  Privat,  378 
Kana,  Børnehjem  308 
Kancellibygningen   163 
Kaninavlens    Fremme,    For- 
eningen for,  385 
Kaningaarden   158,  535 
Kapernaums  Kirke  60 
Kapselfabr.,  Kbhs.,  477 
Karens  Minde  235 
Karmel,  Menighedshus  60 
Karmeliterkollegium  510 
Karolineskolen  230 
Kaserne,   1.  Artillerireg.,  331 
— ,  2.  Artillerireg,  332 
— ,  Gymnastikskolens,  331 
— ,  Livgardens,  331 
— ,  Skydeskolens,  332 
— ,  Strandgadens,  332 
— ,  Sølvgadens,  276,  330 
— ,  Wildersgadens,  332 
Kasernen      ved     Frederiks- 
holms Kanal  331 
Kasino  257 
Kasinomøder  257 
Kastrupbatteriet  322 
Kastrup  Bryggeri  465 
Kathrinelyst,  Gd.,  537 
Katolsk-apostolisk  Kirke   98 
Katolsk  Kirkegd.   109 
Kattesund  502 
Kehlets  Chokoladefabr.    461 
Kemiske  Fabrikker  479 
Kemisk  Forening  376 
Kieler  Pakhus  334,  341 
Kingosgade  540 
Kirkegaarde   100,   115 
Kirkegaards  Rode  20 
Kirkegade  521 
Kirkelig   Forening   for  indre 

Mission  i  Danm.  379 
—  Forening    for  indre  Mis- 
sion i  Kbh.  379 
Kirkeligt   Samfund    af   1898 

380 
Kirkelig  Ungdomsforen.  380 
Kirken   uden    for   Nørreport 

52,  518 
Kirker  24  flg.,  109  Hg. 
Kirkeskoler,  De  forenede,  228 
Kirurgisk  Akademi  197 
Kjæden  232,  233 


Kjær  og  Lyngbyes  Realskole 
224,  230 

Kjærs  Pigeskole,  Karen,  225 

Kjøbenhavn,  Badeanstalt  417 

Kjøbenhavns  Amts  nordre 
Birk  og  søndre  Birk  538 

Kjøbenhavns  Slot  118 

Kjøbmagergade  10,446,  499, 
502,  520 

Kjøbmager-Kvarter   17,^^19 

Kjøge  Barfred,  Taarn  291, 
319,  506 

Klammeri  vej  540^ 

Klareboderne  510 

Klare  Kloster,  Skt. ,  506, 
510 

Kleinsorgs  Kunsttrykkeri  48 1 

Klem  &  Kriigers  Klædefabr. 
467 

Kloakvæsen  405 

Klædeboderne  429,  502 

Klædebo-K  varter  17,   18 

Klædeoplag,  Det  milit.,  333, 
366 

Knippelsbro  11,  337,  516 

Knudsens  Barnevognsfabr. 
472 

Knudsens,  Corn.,  mek.  Værk- 
sted 478 

Knuds  Kapel,  Skt.,  95 

—  katolske  Drengesk.,  Skt., 
230 

Knuds  vej,  Skt.,  539 

Kobbersmedier  474 

Kobberstiksamling  146,  217, 
243 

Kommandantboligen  paa  Ro- 
senborg 131,  438 

KommunalforvaltningjKbhs., 
488 

— ,  Frdbgs.,  494 

Kommunehospital    264,   554 

— ,  nyt,  268 

Kommunehospitalets  Rode  20 

Kommunelæger  2^76 

Kommunelærerforeningen  af 
1873  379 

Kommunelærerf., Frdbg.,  379 

Kommunelærerindeforening, 
Kbhs.,  379 

Kommunelærernes  og  Kom- 
munelærerindernes Stif- 
telse 303 

Kommuneskoler,  Frdbgs., 
239,  553 

— ,  Kbhs.,  225 

Kommunitetet   187,  190,  192 

Kompagni,  Det  danske,  512 

— ,  det  tyske,  51 1 

Kompagnihus  502 

Komoagnistræde  386,  502, 
512 

Komponistsamf.,  Dansk,  378 


Koncerter,    Kommunens    fri 

378 
Koncert  Forening,  Dansk,  378 
Koncertpalæ  158 
Konfirmanders  Opklædning  i 

Skt.  Johannes  m.  fl.  Sogne, 

Forening  til,  314 
Konfirmationsforening  318 
Kongens  Arkiv  166 

—  Bryghus  464 

—  Enghave  4,  21 
Kongensgade,  St.,  8,  521 
Kongens  Have  13,  17,  136 
Kongens  Haves  Rode  19 

—  Nytorv  6,  150,  521 

—  Vej  540 
Kongerigets  Arkiv   167 
Kongevej,  Gamle,  2 1 ,  446, 540 
Kongevejs  Rode,  GL,    20 
Kong  Georgs  Palæ   145 
Kong  Georgs  Vej  540 
Konservative  Klub  395 
Konservesfabrikker  462 
Konsistoriebygn.   187,  430 
Kontorbudeforenings   Stiftel- 
se, Kbhs..  303 

Konventhuset  230,  276,  354 
Koppels  Væveri  467 
Korkvarefabrikker  471 
Kornerup,  J.,  Possementfabr. 

468 
Krabbelykke  321,  322 
Kreditbank,Haandværkernes, 

353 
Kreditforeningen  af  Ejere  af 

mindre  Ejendomme  355 

—  af  Grundejere  i  de  danske 
østifter  355 

—  af  Grundejere  i  Kbh.  og 
Omegn  356 

—  af  Kommuner  i  Danm.  356 

—  for  Haandværkere  og  In- 
dustridrivende 350 

—  for  industrielle  Ejendom- 
me 356 

Kreditkassen  for  Husejere  i 
Kbh.  355 

—  for      Landejendomme      i 
Østifterne  355 

Krematoriet  117,  552 
Krigshospital  259 
Krigsinva!ider,De  danske,395 
Krigsvidenskb.   Selskab  375 
Kriminalistforening,     Dansk, 

380 
Kriminalmuseum  180 
Kriminalretten   1 79 
Kringelen,  Taarn  506 
Kristelig  Forening  for  Mænd 

og  Kvinder  298 

—  Forening    f,  unge  Mænd 
100,  379 

—  Foren.  f.  unge  Piger  379 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


565 


Kristelig  Forening  til  vildfarne 

Børns  Redning  311 
Kristeligt  Dagblad  397 
Kristensens  Skotøjsfabr.  469 
Kristi  Kirke  115 
—  Disciple  115" 
Krist  Kirke  88 
Kronborggade  446 
Kroneløbet  321,  336 
Krone-01  Bryggeri  464 
Kronologisk      Samling,     De 

danske  Kongers,  134 
Kronometertrappen  530 
Kronprins  Frederiks  og  Kron- 
prinsesse Louises  Stift.  296 
Kronprinsens  Gaard  536 
Kronprinsensgade  526 
Kronprinsessegade  132,  136, 

526 
— ,  Ny,  529 
Kruses  Pigeskole  225 
Kriiger,    Bonnesens   Eftflgr., 

Cigar-  og  Tobaksf.  466 
Krystalgade  500 
Kræmmerboderne  502 
Krøyers  Plads  334 
Kulsyrefabr.,  Nord.,  479 
Kultorvet  10,  520,  524 
Kunstakademi, det  lovlige,  152 
Kunstdrejeri  471 
Kunstflidsforen.,  Dansk,  378 
Kunstforeningen  i  Kbh.  376 
Kunstindustrimus.,      Dansk, 

248 
Kunst  i  Skolen  380 
Kunstkammer  120,  128,   148 
Kunstmuseum  148 
Kunstnerforen.af  I8.N0V.  390 
Kunstskolen  for  Kvinder  154, 

156 
Kurantbanken  348 
Kurvemagerier  471 
Kvindehjemmet  289 
Kvindl.  velgørende  Selsk.  3 1 1 
Kvinderaad,  Dansk,  396 
Kvindesamf.,  Dansk,  258, 39 1 
Kvindesemin.,  Femmers  211 
Kvægtorvet   12,   16,  407 
Kvægtorvets  Rode  20 
Kvæsthusbroen  13,  335 
Kvæsthuset  273,  325 
KvæsthusgadensKaserne366 
Kærlighed   til   Næsten,  For- 
ening 314 
København,  Blad  397 
Købmandsskolen  213 
Kødmangerboderne  502 
Kødmangergade  502 
Køduddelingsselskabet  314 
Køhlers  Maskinsnedkeri  470 
Kønssygdommenes   Bekæm- 
pelse, Dansk  Foren,  til,  396 
Køpmannehavn  498.  499 


Laanebank,  Kbhs.  private, 
349,  554 

Laanefonden  for  Sadelma- 
gere og  Skomagere  311 

La,anekassen  353 

Laane-  og  Diskontobank  353, 
554 

—  og  Sparefore.forEmbeds- 
og  Bestillingsmd.  355 

Laboratorium, Carlsbergs,463 
— ,  Chr.    Hansens     teknisk- 
kemiske, 462 
— ,  Hærens  328 
— ,  kemisk,  201 
— ,  kommunalt,  274 

—  for  medicinsk  Bakterio- 
logi 202 

—  for  Undersøgelse  af  Lev- 
nedsmidler 274 

Ladbro  502,  512,  513 
Ladbrostræde  502 
Ladegaarden  268,  279,  280, 

319.  518,  535 
Ladegaardsaaen  279,  534 
Ladiges  Minde  277 
Laksegade  515 
Landboforeninger     i    Sjæll. 

Stift,  De  samvirkende,  384 
Landbohøjskolen,  se  Veteri- 
nær- og  Landbohøjsk. 
Landbrugskolonierne  311 
Landemærket  514 
Landgreven,  Kirkegd.   100 
Landhusholdningselskab  146, 

380 
Landkadetakad.  140, 169, 210 
Landkadetkompagni  210 
Landkadetkorps  210 
Landlyst,  Gd.,  537 
Landmandsbanken  350,  355 
Landophold,     Forening    for 

trængendes,  310 
Landsover-    samt    Hof-    og 

Stadsretten  179 
Landstingskredse  493 
Langebro  12,  338 
Langebrogade  12 
Langelandsvej  540 
Langelinie  13,   17.  342,  418 
Larsens  Skindfarveri  479 
— ,  H.    og    J.,    Stenhuggeri 

472 

—  Vognfabr.  472 

Larsen  &  [Sønners  Handske- 
fabr.  469 

Lassens  Stiftelse,  Jmfr.  Chri- 
stiane, 297 

Latin-  og  Realskoler  223  flg., 
553 

Lavshus,  Bagernes,  382 

— ,  Bryggernes,  252 

— ,  Murermestrenes,  276 

— ,  Skrædernes,    252,    382 


Leerbechs    og    Milos   Pige- 
skole, Frkn.,  225 
Lerches  Gaard   165 
Lersøens  Rode  20 
Letterstedtske  P'orening  375 
Levin  &  Co.,  Kludesort,  466 
Levinsky  &  Co.,  Buntmageri 

469 
Liberale  Vælgerforening  395 
Lichtingers  Cigarfabr.  466 
Ligbrænding,  Foren,  for,  117 
Ligbærere  204 
Ligfølgeselskabet  314 
Likørfabrikker  465 
Lille  Kjøbenhavn  340 

—  Mølle  461 
Linden,  Kirkegd.   100 
Lindencroneske  Palæ  525 
Lindevangshjemmet  316 
Linnedvarefabrikker,  De  for- 
enede, 466 

Linnésgades  Undervisning 
for  Drenge  224 

Linnés  Torv  12,   16 

Livsforsikrings  -Aktieselskab 
af  1897,  Nordisk,  361 

Livsforsikringsanstalt  213, 
359 

Lollandsvej  540 

Lorentzens  Stiftelse  297 

Lotteri   151 

Lovbeskyttelse  for  Usæde- 
lighed, Foren,  mod,  392 

Ludvigsen  &  Hermanns  Jærn- 
støberi  476 

Lukas  Kirke,  Skt.,  1 1 1 

—  Stiftelse,  Skt.,  271 
Lundehussø  398 
Lunds,  Carl,  Fabr.  475 
Luthers  Kirke   114 
Luthersk    Missionsforenings 

Forsamlingshus  100 
Lyceum,     Nørrebros    Latin- 
og  Realskole  223,  556 
Lykkesholm,  Gd.,  537 
Lykkesholms  Allé  538 
Lynetten  321,  322 
Lyngbyfortet  321 
Lyngbyvejen   10 
Lysbadeanstalten  417 
Lystbaadehavn  337,  342 
Lystfiskeriforeningen  395 
Læder 

stri  472 
Læderstræde  502 
Lægeforening,  Den  alminde- 
lige danske,  390 
Lægeforeningens  Boliger  297 
Lægevagtstationer,      Foren. 

for,  276 
Lærere  og  Lærerinder  i  Kbhs. 
Kommunesk. ,    Foren,    af, 
303 


og    Lædervareindu- 


566 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


Lærerforening,   Danm.,   250, 

379 
Lærerhøjskole,   Statens,  210 
Lærerinders    Understøttelse, 

Forening  til,  311 
Lærlinge-Plejehjemmene  297 
Lærlinges   Uddannelse,  For- 
ening til,  295 

—  Uddannelse    til   Haandv. 
og'jindustri,  Foren,  til,  297 

Lærredselskabet  314 
Løngangen  516 
Løngangsstræde  521 
Løveapoteket  251,  442 
Madsen  &  Baagøes  Elektro- 

pletfabr.  474 
Madsens   Latin-   og   Realsk. 

223,  553 

—  Skole  for  døvst.  Børn  234 
Madvigs  Allé  540 
Magasin  duNord  372, 467,470 
Maglekilde      Brøndanstalt 

163,  417 
Maglekildevej  540 
Magstræde  502,  513 
Malerforretninger  470 
Malerisamling,  Kgl.,   128 
Maleri-  og  Skulptursaml.  242 
Malernes  Understøttelses- 
fond 303 
Manufakturhandlerforenin- 

gens  Fribolig  303 
Mara,  Sygehjem  285 
Mariaro,  Alderdomshj.  285 
Marie     Henckells     Minde, 

Børnehjem  308 
Mariehjem,     Tjenestepige- 
skole 95,  301 
Mariendal,  Gaard  537 
Mariendals  Sogn  496 
Maries  Minde,  Forening  314 
Marinens  Underofficers  Stif- 
telse 303 
Mariæ  Kirkesal,  Skt.,  88 
Markus  Kirke,  Skt.  (Frdbg.), 
112 

—  (Metodistk.)  Kirke  91 
Marmorbroen  11,  339 
Marmorforretning,  Ankerske, 

472 
Marmorkirken  71 
Marmorkirkens  Rode  19 
Marskalsgaarden   184 
Marskandiserforen.  Stift.  304 
Marsmanns  Cigarfabr.  466 
Marstrands  Bagerier  461 
— ,  Th.,  Efterflgrs.  Fabr.  475 
Marsvinernes  Gaard  430 
Martensens  Allé  540 
Martens  «&  Sønner,  Handske- 

fabr.  469 
Marthabo,  Tjenestepigehjem 

285 


Marthaforening  3 1 1 

Martins  Kirke   114 

Maskinfabrikker  476 

Maskinskole,  Søværnets, 2 10, 
324 

Massmannske  Søndagssko- 
ler 213 

Matematisk  Forening  375 

Materialgd.,Fæstningens,333 

Matrosboderne  325 

xMatthæus  Kirke,  Skt.,  85,v551 

—  Kirkes  Rode,  Skt.,  20 
Medicinsk  Forening  390 
Medicinsk  Selskab  375 
Melchiors  Borgerskole  225 

—  Stiftelse  301 
Mellemfort  322 
Menighedsplejer,    De  '  sam- 
virkende, 311 

Messerschmidts  Sønners  Gar- 
veri 472 
Metalindustri  474 
Metalvarefabrikker  474 
Meteorologisk  Institut  219 
Metodistkirken  91 
Metropolitanskolen  27,  221 
Meyers  Minde,  Stiftelse  301 

—  Monument,  Ørelægen  H. 
V.,  425 

Michelsens    Guldsmedie  474 
Middelgrundsfortet  322 
Mikkel  Vibes  Gade  520 
Miloske  Forlag  481 
Mindesmærket     'for     Slaget 

paa  Reden  419 
Mindetavler  425 
Mineralogisk  Museum  201 
Mineralvandsfabrikker  463 
Ministerialbygningerne   163 
Missionsselskab,  Det  danske, 

378 
Modelkammer,  Flaadens,  324 
Mogensen  &  Go.,  Væveri  467 
Mogensens  Maskinfabr.  476 
Moltkeske-Malerisamling  245 
Moltkes  Pigeskole  225 
Monumenter  418  flg. 
Morescos  Damekonfekt,  468 
Morgenbladet  397 
Mosaiske  Skoler  229,  553 
Mosaisk  Kirkegd.   108 

—  Trossamfunds  Foren.  314 

—  Trossamfunds  Stiftelses- 
bygning  301 

—  vestre  Kirkegd.  109,  552 
Motzmanns  Plads    324,  328 
Munderingsdepotet  333 
Mundts  Stiftelse  289 
Mundus,     Forsikringsselsk., 

360 
Murerstiftelsen  304 
Murersvendeforeningen    304 
Museer  240  flg. 


Museum  for  Kunst,  Stat.,  240 

—  fornord.  Oldsager  146, 148 
Musikalske  Societet  151 
Musikerforeningen  391 
Musikforeningen  377 
Musikhistoriske  Saml.  250 
Musikkonservatoriet  257,  554 
Musikselsk.,  Internation.  378 
Muller  &Co.  Skotojsfabr.  469 

—  &  Co.,  Væveri  467 
Myrerne,  Selskab  312 
Møbelhandlerforen.  Stift.  304 
Møbelindustri  470 
Mødres  og  Børns  Bespisn.  309 
MøUeaaen  521 

Møller  461 

— ,  Andersen  &.  Co.,  Triko- 
tagefabr.  468 

Møllers  Krølhaarsfabr.  471 

Møllestensfabr.,  Kbhs.,    472 

Møllmann  &  Co.,  Maler  470 

Mønt,  den  kgl.,   183 

Mønterboderne  298 

Mønt-  og  Medaillesamlingen 
133,   135,   146,   148,   150 

Mørks    Minde,  Stiftelse  289 

Naboløs  515 

Nathanaels  Kirke  85 

Nationalbanken  348 

Nationalbiblioteket  214 

Nationale  Arbejde,  Det,  384 

Nationalforeningen  for  Tuber- 
kulosens  Bekæmpelse  396 

National     Kunst,     Forening 
for,  378 

Nationalmonument     for     de 
slesvigske  Krige  421 

Nationalmuseet  146,   148 

Nationalteatret  252 

Nationaltidende  397 

Nationaløkonom.  Foren.  375 

Natural-     eller     økonomisk 
Teater  196 

Naturalie-  og  Husholdnings- 
selskab  151 

Naturalkammer  195 

Naturhistorisk  Forening  374 

—  Museum   195 
Natvægterinstitutionen  402 
Navigationsskolen  213,  360 
Navigatørforen.,  Dansk,  385 
Nazareth  Kirke  54,  550 
Net-  og  Garn  Fabrik  468 
Neuberts  Væveri  467 
Neves  Realskole  225 
Nicolai  Arbejdshus  277 
Nicolaigade  528 

Nicolai  Kirke,  Skt.,  499,  507 

—  Kirkes    Assistens  Kirke- 
gaard 100 

—  Rode  18 

—  Taarn  201,  508,  509 
Nielsens   Trikotagefabr.  468 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


567 


Nielsen    &    Lydiches    Bogtr. 

481 
Nielsen   &   Winthers    Værk- 

tojsfabr.  475 
Nissens  Cigarfabr.  466 
Nobels  Cigarfabr.  466 
Nordisk  Forening  380 

—  Forening      til     økonom. 
Samarbejde  386 

—  Forlag  481 

—  Skotøj sfabr.  469 
Norgesgade  5*1 
Numismatisk  Forening  376 
Ny  Amager   109,  535 
Nyboder  325,  437,  529,  556 
Nyboderkvarteret   10 
Nyboders  Rode  19 

Ny  Bryghus  465 

Nyby  279,  507,  535 

Nybørs  349,  530 

Nyelandsvej  540 

Nygade  6,  522 

Nyhavn  150,  334,  337,  522 

Nyhavns  Rode  19 

Ny  Hollænderby  109,  535 

Nyholm  323 

Nyholms  Rode  19 

Nymanns  Realskole  223 

Nyrop.Cam,,  Etablissem.  478 

Nytorv  6,  12,   16,   181 

Ny  vej  538 

Nørrebro  4,  8,   16.   18 

Nørrebrogade    8,    22,    446, 

529,  534 
Nørrebros  Badeanstalt  417 

—  Døtreskole  225 
Nørrebros    Latin-    og    Real- 
skole 223 

—  Papirfabr.  480 

—  Runddel  8 

—  Savværk  471 

—  Teater  257 
Nørrefælled   16 
Nørregade   12,  502 
Nørre-Kvarter  17,   18 
Nørreport  514,  520,  532 
Nørrevoldgade  12 
Nørrevold-Kvarter  18,   19 
Observatorium  astronomisk, 

43,  45,  200 
Odd-Fellow,  Independent  Or- 
der of  392 
Odd-Fellow     Hvile ,      Enke- 
og  Alderdomshjem  304 
Odd-Fellow  Ordenen  1 58, 304 
Odense    Oliemølle    og    Carl 

Petersens  Fabr.  479 
Odeon,  Teater  257 
Oehlenschlægersgade  446 
Oehlenschlægers  Statue  427 
Officerer  uden  for  aktiv  Tje- 
neste, Foreningen  af,  393 
Officersforeningen  393 


Officersskole,    Hærens,    160. 

210 
— ,  Søværnets,  210,  324 
Oldnord.  Museum  43,   148 
Oldskrift   Selskab,    Det  kgl. 

nordiske,   146,  374 
Olesens  Trikotagefabr.  468 
Oliemøller  479 
Olsen  &  Co.,  Bogtrykkeri  481 

—  &  Co.,  Kludesort.  466 
Olsens  Bagerier  461 

—  Oliemølle  og  Sæbef.  479 
Omnibusser  369 
Opfostringshus,  Detkgl.,  228, 

324 
Opfostringshusforening    317 
Opfostringshusforeningens 

Stiftelse  317 
Opfostringsstiftelse  261 
Oplagspladser    og    Værfter, 

De  forenede,  342 
Opvarter-  og  Tjenerforenin- 
gens Stiftelse  304 
Orlogsværftet  322 
Overformynderiet  362 
Overgaden    neden    og  oven 

Vandet  11 
Oxholms  Minde  304 
Pakkassefabr.,  Nord.,  471 
Palæet   i  Kalveboderne    145 
Palægade  158,  534 
Palækoncerter  378 
Papfabr.,  Kbhs.  480 
Papirfabrikker,  De  foren.,  480 
Papirvarefabr.,  Dansk,  480 
Parker  og  Lystanlæg  418 
Path  Leorchim  314 
Patria,  Forsikringsselsk.  362 
Pauls  Kirke,  Skt.,  70 
Pavillonbyggeri,  Kbhs.,  470 
Peblinge  Sø   16,  398,  399 
Peblingesøens  Rode  20 
Peder  Madsens  Gang  37 1, 530 
Peders  Gæstehj.,  Skt.,  289 

—  Rode,  Skt.   18 
Pens'  Glassliberi  474 
Peschiers  Gaard  351,  442 
Peter  Bangs  Vej  21,  540 
Petersens  Bog-  og  Stentryk- 
keri 481 

—  Holger,    Fabr.    467 

—  Imm.,  Bogbinderi  480 

—  Jomfrukl.,  Brødrene,  301 
Petersen,  J.,  &  Co.,  Skotøjs- 

fabr.  469 

—  &  Albecks  Kradsuldf.  466 

—  &    Co.,     Pianofortefabr. 
478 

—  &.  Petersens    Bogbinderi 
480 

Petri  Fattiges  Kirkegd.,  Skt., 

Irø 
Petri  Kirke,  Skt.,  47,  550 


Petri  Kirkes,  Skt.,  Thymes  og 
og  Pelts  Plejestiftelse  300 

Petri  Skoler,  Skt.,  330 

Petroleums  Aktieselsk.  Det 
danske,  480 

Phønix,  Hotel  371 

— ,  Sukkerhuset  434,  461 

Pianofortefabrikker  478 

Pigeskole,  Den  danske,  379 

Pileallé  22,  535 

Piledyrkningsselskabet  385 

Pilegaarden  502 

Pilemølle  401 

Pilestræde  502 

Pilestrædes  Rode   19 

Pistolstræde  530 

Platanvejen  539 

Plejeforening,  Dron.  Caroline 
Amalies  kvindelige,  312 

Plejeselsk.,  Nørrebros  kvin- 
delige, 312 

— ,  Østerbros  kvindelige,3 12 

Plums  Smørpakn.  462 

Poliklinik,  Frdbg.,  286 

Poliklinik,  Kbh.,  272 

Politi,  Frdbg.,  416 

— ,  Kbhs.,   179,  412 

Politiken,  Blad  397 

Politikredse  412,  413 

Politiretten   153,   179 

Politistationer  412,  416 

Polyteknisk  Læreanstalt  192, 
206,  553 

Porcellænsfabr.,  Den  kgl. ,473 

Possementfabr.,  Kbhs.,  468 

Postamtet   157 

Postbudenes  Byggeforen.  304 

Postbudes  Alderdomshjem, 
Kbhs.,  317 

Postgaarden   1 83 

Post-  og  Telegrafembeds- 
mændenes Stiftelse  317 

Post-  og  Telegrafvæsenets 
Embeds-  ogBestillingsmd., 
Forening  for,  317 

Postvæsen   183,  364,  554 

Poul  Fechtels  Hospital  298 

Poul  Møllers  Vej  539 

Prammandens  Gang  530 

Prinsens  Bro   11,  339 

—  Gaard   158 

—  Palæ  90,   145,  552 
Prinsessegaarden  158,  535 
Prinsesse  Maries  Allé  540 

—  Asyl  288 

—  Forening  314 

Prins  Jørgens  Ridebane  328 
Privatbanken  349 
Privatskoler,  Frdbgs.,  240 
Progress   Logens    Enke-   og 

Alderdomshjem  304 
Propforeningen   „P",  314 
Proviantgaarden  328 


568 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


Provianthuset  119,  121,  326 
Provinsarkivet,  Jagtvej,   169 
Provstier  24,  492,  496 
Præmieselskabet      for      den 
mosaiske    Ungdoms    An- 
bringelse til   Kunstner  og 
Haandværker  312 
Præmieselsk.  for  Plejemedre 

312 
Præsteenkehjemmet  316 
Prøvesamling,  Den  hist,  252 
Prøvesten  321,  322 
Puggaardsgade  534 
Puggaardske  Pigehjem  318 
Pumpestationer,  Kbhs.,  400, 

406-7 
Pustervig  499,  503 
Pædagogisk  Selskab  378 
Pæretræet  364 
Pølsefabrikker  462 
Qvitzows   Bastion  240,  533 
Raadhus,  Frdbgs.,   185 
— ,  Kbhs.,   171,  552 
Raadhusbiblioteket  174,  443 
Raadhuse,  Kbhs.  ældre,   180 
Raadhusets  Rode   18 
Raadhusgaard  182 
Raadhusmuseet  174,   177 
Raadhuspladsen  6 
Raadhusstræde   12,  502 
Raadstuearkivet  174 
Raben-Lewetzauske  Fond39 1 
Rabeshave,  Bryggeri  465 
Rabeske  Gaard  234 
Radcrforening  377 
Rahbeks  Allé  537 

—  Allé,  Bryggeri  464 
Rantzaus  (Henrik)  Gaard  430 
Rasmussen  (Alex.)  Cigarfabr. 

466 
Rasmussens  Maskinsnedkeri 
470 

—  Metalstøberi  478 
Rathzackskvarteret  539 
Ravnsborg  319,  518 

—  Bryggeri  465 

—  Rode  20 
Realskoler,  Kbhs.,  225 
Reassurandører,  De  private, 

358 

Reberbane,    Islandske   Kom- 
pagnis, 521 

Recks     Opvarmnings-Kom- 
pagni 476 

Redhavne  336 

Redningshjem       tor     faldne 
Kvinder  288 

Reebergske  Grunde  495 

Reformerte  Kirkeskoler  230 

Reformert  Kirke  90 

Reformert  Kirkes  Rode  19 

Refshaleøen  321, 335,337,522 

Regensen  202,  430 


Regensianersamfundet  396' 

Reiersenske  Fond  381 

Rejsestipendieforeningen  312 
384' 

Rekonvalescenthjem  forKvin- 
der  312 

Rekylriffel-Syndikat,  Dansk, 
477 

Rentekammeret  121 

Reservekadetskole  210 

Restauratører,  Forening  til 
Stift,  for  trængende,  302 

Reventlowsgade  533 

Reventlowsgades  Rode  19 

Reventlowske  Hotel  526 

Reverensgade  515 

Revieret  515 

Revisionsbanken  353 

Ridehusbroen  339 

Ride-  og  Beslagskole,  Hæ- 
rens, 333 

Riedel  &  Lindegaards  Fabr. 
477 

Rigensgade  521 

Rigsarkivet  166 

Rigsbanken  348 

Rigsdagsbygningen  169,  552 

Rigsdagsvalg  493 

Rigshospitalet  263 

Rodemaal  17 

Roder  18,  446 

Roklub,  Kbhs.,  391 

Rolighed,  Gaard  236,  537 

Romerske  Bade  417 

Rosenaaen  279,  518 

Rosenborg  130,  437 

—  Brøndanst.  136,  417,  463 
Rosenborggade  519 
Rosenborgkasernen  332 
Rosenborg  Kvarter  17,   19 
Rosengaarden  502,  506,  514 
Rosengaard-  Kvarter   1 7 
Rosengaards  Fabr.  467 
Rosenkranskirke  114 
Roskilde  Landevej  8,  537 
Rotter,    Foreningen    til    Ud- 
ryddelse af,  396 

Rubens  Fabrikker  467,  539 

—  (Bernhard  og  Hustrus) 
Stiftelse  316 

Rundetaarn  43,  45, 
Ryesgade  446 
Rysensteens  Badeanstalt  417 

—  Bastion  320,  521 

Røde  Kors,  Det,  Foreningen, 
392 

Sabbatshvile  298 

Sadelmager  og  Tapetserer- 
lavets Stiftelse  305 

—  og  Tapetserersvendefor- 
eningens  Stiftelse  305 

Sagførernes  Hjælpe-  og  Un- 
derstøttelseskomité  312 


Salem,  Sygehjem  285 
Salemkapellet  98 
Saltboderne  502 
Samaria,  Alderdomshjem  304 
Samaritaner,  de  samvirkende, 

312 
Samfundet    for   dansk-norsk 

Genealogi  og  Personalhist. 

376 

—  for  det  kvindel.  Tyendes 
Vel  312 

—  som  antager  sig  Vanføre 
og  Lemlæstede  230,  290, 
313 

—  til  Udgivelse  af  dansk 
Musik  377 

—  til  Udg.  af  gammel  nord. 
Litteratur  376 

Sanders  Vadskeri  469 
Sangforeninger,  De  samlede 

kbhvnske.,  377 
Sarepta,   Sygepensionat  28S 
Savværker  471 
Saxogade  446 
Scandinavian  preserv.  Butter 

Comp.  462 
Schackske  Gaard  166 
Schandorphs  Monument  419 
Scherfigsvej  2 
Schimmelmannske  Fideikom- 
mis 461 
Schimmelmannske     Sukker- 
hus 222 
SchimmelmannsPalæl  58,552 
Schioldanns  Stiftelse  290 
Schiøtts  (Vald.)  Minde  312 
Schleisners  Farveri  479 
Schmidt-Phiseldecks  ogTiem- 

roths  Skole  225 
Schmidts  Borgerskole  230 
Schneekloths  Skole  224,  539 
Schoustrupske  Gd,  360,  433 
Schouwsgade  539 
Schow  &  Go.  Papirvaref.  480 
Schrøder,  Nielsen  &  Hansen 

Tapetfabr.  471 
Schubotheske  Forlag  481 
Schulstads  Bagerier  461 
Schultz'  Bogtrykkeri  481 

—  Vognfabr.  472 
Schwanenfliigels  Eftflgr.  469 
Schwartz     &    Søns    Kunst- 
drej eri  471 

Schåfer  &  Co.,   Skotøjsfabr, 

469 
Schønbergsgade  539 
Schønbergskvarter  538,  539 
Sejlhuset  325,  431,  514 
Sekretariat  og  Bibliotek,  Det 

sociale,  396 
Sejlklub,  Kbhs.  Amatør-,  395 
Selskaber  372  flg. 
Selskabet  af  '/^  1898  312  ^ 


Sag-  og  Stedregisler  til  Kbh.  og  Frdbg. 


569 


Selskabet  af  so/^  1865  314 

—  af  18/1  1878  314 

—  for  Danm.  Kirkehist.  374 
.  —  for    Fædrelandets    Hist. 

og  Sprog  374 

—  for  germansk  Filologi 
376 

—  for  hist.  Kildeskrifters 
Oversættelse  375 

—  for  Hist.,  Litteratur  og 
Kunst  392,  550 

—  for  Naturlærens  Udbre- 
delse 374 

—  for  Udgivelse  af  Kilder 
til  dansk  Hist.  375 

—  for  uformuende  Embedsm. 
Døtres  fri  Undervisn.  312 

— ,  som   understøtter  ugifte 

Fruentimmer  312 
Selskab  for  Fabr.  af  Maalere 

osv.,  Dansk,  471 
Selvhjælpsfondenaf  1888  312 
Seminarium,  Kbhs.  frie,  211 
— ,  Vesterbros,  211 
— ,  Zahles,  211,  230 
Serridslev  503,  512,  516 
Serum-Institut,    Statens,  275 
Siemens-Schuckert  478 
Silkeavl      og     Morbærbusk- 
dyrkning,  Selsk.  for,   386 
Silkehuset  230 
Siloam,  Missionshus,   115 
Simeons  Kirke  60 

—  Sogn  492 

Simmelkjærs  Skriftstøberi480 
Sindshvile.  Gd.  537,  539 
Sindshvilekvarter  539 
Sions  Kirke  76 
Sjæleboder,  De  Fattiges,  439 
Sjæleboderne  i  Brondstr.  276 
Skandinav.  Filefabr.  475 
Skibsførerforen.,   Den    alm., 

383 

Skibskirkegaarden  104 . 

Skidenstræde  500 

Skinderboderne  502 

Skipperboderne  325 

Skipperforeningen  383 

Skipperforeningens  Stift.  305 

Skjold,  Forsikringsselsk.  361 

Skoboderne  502 

Skodsborg  Sanatoriums  Ba- 
deanstalt 417 

Skolebørns  Beklædning,  For- 
ening til  trængende,  311 

—  Bespisning  239 
Skoleforen.   af  ^s/g  (Schiøtts 

Minde)  312 
Skole  forNybodersdrenge  218 
Skolehygiejnens  Fremme  380 
Skolemuseum,  Dansk,  250 
Skolen  for  Vanføre  230 

—  ved  Rosenkranskirken  230 


Skoler,  Frdbg.,  238 

— ,  Kbhs.,  220 

Skoleselskabet   af  1896  379 

Skomagerlavets  Stiftelse  298 

Skomagersvendebroder- 
skabets Stiftelse  305 

Skotøjsfabrikker  469 

Skoubogade  502 

Skriftstøberier  480 

Skrikes  Stiftelse  312 

Skræderier  468 

Skrædermestrenes   Stift.  305 

Skrædersvendenes  Stift.  305 

Skuespillerforeningen  393 

Skydebane,   Fodfolkets,  333 

Skydebanen,    Vesterbro  387 

Skydebanens  Rode  20 

Skydeselskab  og  danske  Bro- 
derskab, Det  kgl.  kjøben- 
havnske,  386,  556 

Skytteforening,  Akad..  390 

— ,    Kbhs.,    390 

Skytteforeninger,  De  danske 
390 

Slagtehuse  408 

Slagterboderne  509 

Slagterlavets  Stiftelse  318 

Slangerupbanen  369 

Slomanns  Skole  224 

Slotsholmen  10.118.521,530 

Slotsholmens  Rode   18 

Slotsholmsgade  1 1,  346,  530 

Slotsholmskanal  337 

Slotskroen  21,  537 

Slotspladsen   1 1 

Sløjdforening,  Dansk,  379 

Smaabørns  Vel  313 

Smallegade  21,  535,  537 

Smedebakken   502 

Smedeboderne  502 

Smedelinien  330 

Smedemesterforen.  Stift.  305 

Smergelfabrik  474 

Smidth&Co.,  Maskinfabr.  477 

Smith,  Mygind  &  Hiittemeier 
338,  477 

Smørhætten,  Taarn  506 

Smørpakkerier  462 

Smøruddelingsselskabet  314 

Snarens- Kvarter  17,  18 

Snaregade  18,  513 

Snedkerier  470 

Snedkerlavets  Friboliger  305 

Snedkersvendenes  Stift.  305 

Snorrebroen   12,  339 

Social-Demokraten   397,  556 

Socialdemokratisk  Forbund 
392,  556 

Sodafabrikker  479 

Sogne  447,  492,  496 

Solbjærg,  By,  507,  535 

Soldaterhjem  333 

Soldenfeldts  Stiftelse  298 


Soldins  Stiftelse  299,  491 
Solitude,  Gaard  261 
Solvang,  Vadskeri  469 
Sophie  Amalienborg  138,521 
Sortedams  Sø    16,  398,  399 
Sorte  Hests  Rode  20 
Spannjerske  Legater  392 
Spareforeningen.  Sundby, 355 
Sparekasse,  Den  danske  Bon- 
destands, 354 
Sparekassen     for    Betalings- 
skolen paa  Chrhvn.  354 

—  for     Børn      i     Brønshøj 
Kommuneskole  355 

—  for  Børn  i  Chrhvns.  Fri- 
skole 355 

—  for  Frdbg.  og  Omegn*355 

—  for  Kbh.  og  Omegn  233, 
354 

Spiritister  115 

Spisehuse,    De  Gamles,  313 
Sporvejene  369 
SporvejsfunktionærernesFor- 
ening  318 

—  Stiftelse  318 
Spritfabrikker,  De  danske,  465 
— ,  Kbhs.,  465 

Spæde  Børns  Ernæring  313 

—  Børns  Værn  313 
Stadt  Hamburg  371 

—  Lauenburg  371 

—  Riga  438 

—  Wismar  438 

Stages  Minde,  Georg,  313 
Staldmestergaarden   129 
Standard  468 

Statsanstalten     for     Livsfor- 
sikring 213,  359 
Statstelegraf-   og  Statstefon- 

væsen  364 
Statstidende  397 
Stearinlysfabrikken  479 
Steenbergs  Pigeskole  225 
Steen  Blichers  Vej  539 
Steenstrups  Allé  404 
Steins,  V.,  analytisk-kemiske 

Laboratorium  274 
Stenbroen    12 
Stenhuggerier  472 
Stentrykkerier  480 
Stephans  Kirke,  Skt.,  59 
Stiftelsen   for  gamle  Haand- 
værksm.og  deres  Enker299 
Stiftsprovstegaarden  425 
Stjernen,  Bryggeri  465 
Stockholmsgade  12,  533 
Stokhuset  333 
Stolefabr.,  Kbhs.,  470 
StoreLækkerbidsken  435, 515 
Stormbroen   11,  338 
Stormgade  521 
Stormvarselssignal  324 
Stormvarselstjeneste  219 


570 


Sted-  og  Sagregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


Strandboulevarden  12,  533 
Strand-Kvarter  17,   18 
Strandstræderne  521 
Strandvejen   10 
Strandvejens  Rode  20 
Strickers  Batteri  -322 
Stubben  321 
Studenterforeningen  388 
Studenterhjemmet  395 
Studenterhuset  394 
Studentersamfundet  394 
Studenter-Sangforen.  377 
Suderboderne  502 
Suhmsgade  514 
Suhrs  Friboliger  300 
Sukkenes  Bro   179 
Sukkerfabr.,  De  danske.,  461 
Sukkerhuset  (Phønix)  434 
— ,  Helsingørsgade  287 
Sukkerraffinaderiet     i     Lars- 

bjørnsstr.  462 
Sundbyerne  4,   12,    16 
Sundby  Hospital  268 

-  Kirke  85 

—  Kirkegd.   108 
Sundby  vester  5,  21 
Sundbyøster  5,  21 
Sundhedskommission,  Frede- 
riksberg, 281 

— ,  Kbhs.,  274 
Sundhedsplejen      i     Danm., 

Selsk.  for,  393 
Sundhedsvæsen  274 


Svalen,  Forening,  396 


465. 


Svanholm,  Bryggeri 
539,  540 

— ,  Gd.  539 

Svineslagterier  462 

Sygehjem,  Kbhs.,  314 

Sygeplejeforening    for   Chri- 
stianshavn 313 

Sygeplejerskeforening  305 

Sygeplejerskernes    Hus  305 

Sygeplejeselskabet  314 

Synagogen  96 

Synagogens  Rode  18 

Sæbefabrikker,  De  forenede, 
479 

Søassurance  Kompagni,  Det 
kgl.  oktr.,  358 

Søassuranceforening,     Den 
Kbhvnske.,  358 

Søbadeanstalt  ved  Kalvebod- 
strand 417 

Søbatteriet,  Skanse  ved  Tøj- 
hushavnen 515 

Søborghus,  Kro  2 

Søborg  Sø  399 

Sødrings   Alineralvandsfabr. 
463 

Søe  Jensen  &  Beyer,  Jærn- 
varefabr.  470 

Søetatens  Enkebolig  306 


Søetatens  Hospital  273,  529, 

554 
Søfartens  Fremme,  Forening 

til,  382 
Søforsikrings  Selskab,  Fjerde, 

359 
Søgade,  0.-  og  N.-,  533 
Søkadetakademiet   141,   142, 

169,  210 
Søkortarkivet  218,  530 
Søkvæsthuset  228,  273,  277 

324,  363,  364 
Sølieutenantselskabet  388 
Sølvgade  521 
Sølvgades  Rode  20 
Sømandsforeningen  383 
Sømandshjem  100,  300,  551 
Sønderjydsk  Centralforening 

395 
Søndermarken  23,   161 
Søndersø  399 
Søndre  Boulevard  12,  534 
Søofficersskolen  210 
Sø-  og  Handelsretten   180 
Sørensen    &    Westergaards 

Trikotagefabr.  468 
Sørensens  Skotøjsfabr.    469 
Søsterlige    Velgørenhedssel- 

skab  313 

—  Skole  229 
Søtorv  8,  532 
Taarnborg  538 
Taarnurfabr.,   Bertram    Lar- 
sens, 478 

Tafdrup,  Jul.,  Fabr.  468 
Talelidende,  Statens  Institut 

for,  234 
Tallotteriet  133,   153 
Tandlægeforen.,    Dansk,  376 
Tandlægeskolen  209 
Tang- Jensens  Claviaturf.  471 
Teatre  252  flg. 
Teba,  Asyl  285 
Teglgaarden  284,  513 
Teglgaardsstræde  513 
Tegnekursus  for  Lærere  202 
Tegne-     og     Kunstindustri- 
skolen for  Kvinder  258 
Tekniske  Fabrikker  479 
Teknisk  Forening  376 
Teknisk  Selskabs  Skole  2 1 1 
Teknisk  Skole,  Frdbg.  238 

—  Skole  i  Valby  213 
Tekstilindustri  466 
Telefon  Aktieselskab,  Kbhs., 

365,  477 

—  Kiosker,  Kbhs,,  365 
Telegrafonfabrik  477 
Telegrafselsk.,      Det      store 

nord.,  365,   477 
Terrakottafabrikker  473 
Thejlls  Pigeskole  225 
Thieles  Bogtrykkeri  481 


Thomas,  Skt.,  Forlystelsses- 
sted,   540 

Thomas  Kirke,  Skt.,   1 1 1 

Thorsbro  556 

Thorslund  Mølle  401 

Thorups    (Ole)  Stiftelse  290 

Thorvaldsens  Mus.  243,  492 

Thotts  Palæ   157,  245 

Tietgensgade   12 

Tietgens    Monum.   346,  554 

Ting-  og  Arresthus,  Kbhs.  184 

Tinghøjbatteriet  321 

Titan,  Aktieselsk.  338,  477 

Tivoli  422,  521 

Tivolis  Rode   19 

Tjenestepigeskole,  Det  kvdl. 
velgørende  Selskabs,    229 

— ,  Kronprinsesse    Louises, 
316 

Toiletvirksomhed  468 

Toldboden  339,  340,  516 

Toldhavnen  336 

Toldrorsbetjentforeningens 
Alderdoms-  ogEnkebl.  306 

Tordenskjolds  Statue  67,  425 

Torvegade,  L.   og  Store,   1 1 

Trangraven  337 

Travselskab,  Det  danske,  385 

Trekroner  321,  322 

Tre    Kroner    i    Tornebuske- 
gade   434 

— ,  Bryggeri  465 

Trellunds  Plads  77 

Treschowske  Gaard  301 

Treschows  Stiftelser  290 

Trianglen   10,  319 

Tricotagefabrikker  467 

Trinitatis  Arbejdshus  277 

—  Fattiges  Kirkegd.   100 

—  Kirke  43 

—  Kirkes  Rode  19 
Trommesalen  407 
Trompetergangen  510 
Tryg,   Livsforsikringsanstalt 

361 
Trævareindustri  471 
Trøstens  Bolig  (mosaisk)  299 

—  (Winterfeldts)  292,  554 
Tuborg  Fabrikker  465 
Tugt-  og  Forbedringshus  414 
Tugthusporten  415 
Tullehøj   158 

Turistforening,  Dansk,  379 
Tvangs-   og    Arbejdsanstalt, 

Kbhs.,  279 

—  og  Arbejdsanst.,  ny,  280 
Tvedes  Bryggeri  464 
TypografernesByggeforening 

306 

—  Stiftelser  306 
Tyskemannegade  500 
Tyske  Plads  334 
Tysk-reformert  Skole  230 


Sag-  og  vStedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


571 


Tændstikfabrikker,     De    for- 
enede danske  478 
Tøjhusbroen  11,  339 
Tøjhuset  250,  326 
Tøjhushavnen  327 
Tømmergravsbassin  335 
Tømrerlavs  Stiftelse,  Kbhs.. 

300 
Tømrersvendenes   Stift.  306 
Tørveuddelingsselskab    314 
Udenbys-Klædebo     Kvarter 

18,  20 
Udenbys-Vester  Kvarter  18, 

20 
Udenrigsministeriet  142,  166 
Udstillingsbygn,   154,   156 
Uldmanufaktur,  Det  kgl.,  273 
Ulykkesforsikring,    Arbejds- 
givernes, 361 

—  for  danske  Fiskere  362 
— ,  Nordisk,  361 
Understøttelses  Anstalt  313 
Understøttelsesfonden     for 

trængende  Jordemødre  3 13 
Understøttelsesforening    for 

Farvere  310 
— ,  Kbhs.,  313 
— ,  Sundbyernes,  313 
Understøttelsesselskab,    Det 

lille,  313 
Ungdomsforening,  Dronning 

Louises,  310 
United  Dan.  Preserv.  Butter 

Comp.  462 
Universitetet  186,  553 
Universitetets  Rode  18 
Universitetsbiblioteket     192, 

553 
Universitetsjubilæets  danske 

Samfund  376 
Urania.   Observatorium   201 
Urtekræmmerforen.  Stift.  306 
Utterslev  4,  8,  21 

—  Mark  21 

—  Mose  2,  399 
Vaabenbrødre,De  danske,390 
Vaabenbrødrene,  Det  borgl. 

Skydeselskab  390 
Vaabenfabrik  477 
Vaabensamling,Den  hist.,  250 
Vaccinationsanstalt,  Den  kgl., 

275 
Vadskerier  469 
Vajsenhuset  222,  230 
Vajsenhusianernes  Foren. 300 
Valby  4,  21,  507 

—  Bakke  158 
Valby  distriktet  4,   16 
Valby  Fælled  333 

—  Langgade  12 
Waikendorfs    (Chrf.)   Gaard 

430 


Waikendorfs  Kollegium  204, 

510 
Vandforsyning  398,  555 
Vandkunsten  16.  502,  521 
Vandmøllestræde  502 
Vandmølletaarnet    319,    502 
Vandværker,  Frdbgs.,  401 
— ,  Kbhs.,  399  flg.,  556 
Vandværkets  Rode  19 
Vangedebatteriet  321 
Vanløse  4,  21 

—  Marks  Filial   for   aands- 
svage  277,  278 

Varedepotet  273 
Vartegn,  Byens,  335 
Vartov  290,  518 

—  Kirke  61 

Vartovs     og     Vajsenhusets 

Kirkegd.  100 
Vatfabrikker,  De  forenede,  466 
Weilbach  &  Cohns  Fabr.  477 
Velgørenhedsforeninger  309 
Velgørenheds  Samarb.  313 
Velgørenhedsselskab,Det  for- 
enede, 313 
— ,  Skole  229 

Velgøreres,  De  tre,  Skole,  229 
Vendersgade   12,  533 
Wenglers   Kurvemageri  471 
Venstreforening,  Kbhs.,  396 
Wessel  og  Vetts  Væverier  467 
Wessels  Minde  314 
Vestberg,  Christen,  og  Jør- 
gen  Tvedes   Stiftelse  292 
Vesterbro  4,  8,   16,  18,  534 
Vesterbrogade  8,21, 446,  529 
Vesterbropassagen  8 
Vesterbros  Badeanstalt  417 

—  Realskole  224 

—  Torv  16 
Vesterfælled  16 
Vester  Fælled  Rode  20 
Vestergade,  Ny,  521 
Vester-Kvarter   17,   18 
Vesterled  315 
Vesterport  519,  520,  532 
Vestervoldgade  12 
Vester  vold-Kvarter  18,   19 
Vestindiske  Kompagni  366 

—  Kompagnis  Pakhus  334 
Vestindisk  Pakhus  341 
Vestindisk-guineiske      Kom- 
pagnis Plads  334 

Vestre  Boulevard  12,421,533 

—  Fængsel  413 

—  Hospital  267 

—  Kirkegd.   107,  551 

—  Provsti  24 

Veterinær     og     Landbohøj- 
skole 21,  23,  235 

Videnskabernes    Selsk.   146, 
196,  372 


Wiedemanns  Pølsefabr.  462 
Wienbergs   Stenhuggeri  472 
Vigandtsgade   145,  521 
Vigerslev  4,  21,  507 
Viktoria,   Metalvarefabr.  474 
Wildersbro  339 
Wilders  Plads  334 
Vilhelminelyst,  Gd.,  537,  539 
Wilhelmine  Stiftelsen  313 
Wilians  Stiftelse  306 
Villa  Popina  235 

—  Tharand  240 
Willemoesgade  446 
Vimmelskaftet  6,  500 
Vingaardcn   130,  502,  513 
Winstrups  Værksteder  537 
Winterfeldts  Stiftelse  292 
Vismar,  Kirkegd.   100 
Wistoft  &  Co.,  Automatfabr. 

477 

Vodrofs  Aa  407 

Vodrofsgaard  537 

Vodrofsgaards  Mølle  465, 
537 

Vodrofs  Tværgade  539 

Vognfabrikker  472 

Vognmandsforeningens  Stif- 
telse 306 

Voldkvartererne  4,    16,  533 

Vort  Land,  Blad  397 

Wulffs  Cigarfabr.  466 

Værket  ved  Skt.  Anne  Bro 
319,  516 

Værnedamsvej  537 

Værn  for  enligt  stillede  Kvin- 
der, Forening  til,  293,  315 

—  for  værgeløse  Dyr,  For- 
ening til,  396 

Wærnske  Institut  240,  553 
Væverier  466 
Vølund,  Maskinfabr.  477 
Yachtklub,   Kgl.  dansk,  391 
Zachariae,  Skræd.  468 
Zahles  Skole  224 
Zebaoths  Kirke  67 
Zimmermanns       Jubilæums- 
Minde  313 
Zoologisk  Have  162,  426 

—  Museum   195 
Ædruelighedens        Fremme, 

Samfundet  til,  395 
Olhandlerforening  307 
Ølhandlernes  Stiftelse  307 
Øresundshospitalet  266,  554 
Øresunds  kem.  Fabr.  479 

—  Rode  20 
Ørstedsgade  539 
Ørstedsparken  12,13,17,420 
Ørstedsparkens  Rode  20 
Ørsteds,  A.  S.,  Statue  420 
— ,  H.  C.,  Statue  420 
Ørstedsvej  21,  538,539,540 


572 


Sag-  og  Stedregister  til  Kbh.  og  Frdbg. 


Østasiatisk  Komp.  343,  366 

Ostbanegade  533 

Øster  Allé  10 

østerbro  4,  16,  18,  529,  534 

Østerbrogade  10,  446 

Østerbros  Døtreskole  225 

—  Juleforening  314 

—  Latin-  og  Realskole  211. 
224 


Østerbros      Maskinsnedkeri 

470 
—  Rode  20 
østerfælled  16,  422 
Østergaard  499,  513 
Østergade  6,  446,  499 
— ,  Ny,  530 
Øster-Kvarter  17,  18 
østerport  319,  515,  518,  532 


Østersøgades  Latin-  og  Real- 
skole 224 

Østerseisk-guineaske  Han- 
delsselskab 276 

Østervoldgade  12 

Østervold-Kvarter  18,  20 

Østifternes  hist. -topografiske 
Selskab  376 

Østre  Anlæg  12,  13,  17,419 


Andet  Supplement 

til  Bind  II-V 

(sluttet  1.  Februar  1906). 


II.  Bind. 

Helsingør.  S.  7.  Sk/.  Olai  Kirke  er  opmaalt  og  tegnet  i  Tegn.  af 
ældre  nord.  Arkitektur  4.  Saml.,  2.  Række.  —  S.  19.  En  kommunal 
Badeanstalt  er  aabnet  Juli  1905.  —  S.  27.  En  privat  Bane  fra  H. 
til  Hornbæk,  Hornbækbanen,  anl.  ifl.  Lov  af  ^/g  1894  (jfr.  Bevill.  af  ^^/g 
1904),  tænkes  aabnet  Foraar   1906. 

S.  30.  Om  Helsingør  i  Krigen  1658-60  se  „Fra  Arkiv  og  Museum«  II  S.  290 
flg.  —  Til  Litt.  tilføj:  C.  Nyrop,  Helsingerske  Industriforhold,  i  -Fra  Arkiv  og 
Museum«,  II  S.  81  ilg. 

Kronborg.  S.  36.  Kommandantiaamei  fik  1904  en  ny  Fløj,  efter  at 
den  gamle  var  blæst  ned  et  Par  Aar  før. 

Hillerød.  S.  43.  Kommuneskolen  er  i  1905  bleven  udvidet  med 
en  Tilbygning  (Arkitekt:  Holck),  indviet   ^/jg  1905. 

S.  46.    Om  Byen  i  Krigen  1658-60  se  „Fra  Arkiv  og  Museum«,  II  S.  287. 

Tikjøb  Sogn.  S.  53.  Fru  Heise  har  ogsaa  oprettet  en  Stiftelse 
for  gamle  Damer  og  en  Stiftelse  for  daarligt  stillede  yngre 
Enker  og  deres  Børn;  Bygningen  er  opf.  1904-5  (Arkitekt:  Hans  J. 
Holm). 

Fredensborg  By,  S.  58.  Grundstenen  til  Fredensborg  Centralskole  Vitå- 
lagdes  2/g  1905. 

Humlebæk,  S.  60.  Stiftelsen  Riva,  til  Sommerbolig  for  Enker  efter 
Toldkontrollører,  er  oprettet  ved  Testam.  af  ^\^  1899  af  Toldforvalter  J. 
M.  Knutzens  Enke  Thalia  Charlotte  Emilie  Knutzen,  der  skænkede  en  Villa 
(Fundats  af  ^7  1900). 

Kraagerup.  S.  66.  Ved  Hovedbygningen  er  der  1904  rejst  en  Broncestatue  af 
Hans  Rostgaard,  af  Petersen  Dan. 

Karlebo  Sogn.  S.  68.  Godsejer  Johs.  Hage  har  i  Nivaagaards  Have  ladet  op- 
føre en  Bygning  til  sin  Malerisamling,  der  blev  offtl.  tilgængelig  fra  April   1904. 

Blovstrød  Sogn.  S.  69.  Skovriderboligen  Damgaard  er  solgt  ifl.  Lov 
af  2^/4  1903   (der  er  fra   1865   kun  eet  Hørsholms  Distrikt). 

Hørsholms  Sogn.  S.  7  5.  I  Rungsted  tx  der  ^^/g  1905  nedlagt  Grund- 
stenen til  en  Kirke  (Arkitekt:  L.H.Knudsen);  en  Købmandsskole, 
oprettet   ved    Testam.    af  Papirhandler  Louis  Petersen,  indviedes  ^/u  1905. 


5  74  Andet  Supplement, 

Esbønderup  Sogn.  S.  79.  Den  Del  af  Sognet,  der  ligger  V.  for 
Pøleaa  („Orneplantningen"),  er  ved  Res.  af  ^^/^q  1904  i  gejstl.  Hens.  lagt 
til  Alsønderup  Sogn,  Strø  Herred. 

Nøddebo  Sogn.  S.  83.  I  Gadevangen^  Huse  med  Skole  og  Teglværk 
(se  S.  101),  er  ^^/^  1904  indviet  en  Filialkirke  paa  en  af  Tietgen 
skænket  Grund,  for  10,000  Kr. ;  den  har  faaet  mange  Gaver  af  Konge- 
familien, Fru  Tietgen  m.  fl. 

Frederiksværk.  S.  109.  Haandværker-  og  Industriforeningen  har  i 
1904  opført  en  teknisk  Skole;  1905  bestemte  Kommunen,  at  der  skulde 
anlægges  et  Gas-,  Vand-  og  Elektricitetsværk. 

I  Melby  Kirke,     S.  113,  fandtes  Kalkmalerier  i  1905. 

Frederiksborg  Slotskirke.  S.  126.  Solvarbejdet  paa  Altertavle  og 
Prædikestol  er  af  Jakob  Mores  d.  ældre  og  yngre,  se  Bernh.  Olsen ^  De  ham- 
borgske Guldsmede  Jak.  Mores  d.  ældres  og  yngres  Arbejder,  Hamburg  1903. 

Frederiksborg  Slots  Riddersal.  S.  128.  Der  er  i  1901  ophængt 
to  Broncelysekroner,  rekonstruerede  af  Arkitekt  C.  Brummer  (se  111. 
Tid.   22/^2  1901). 

Til  Litt.  S.  138:  Frederiksborg  Slotskirke,  en  illustr.    Vejledning,  Kbh.   1903. 

Slangerup  Sogn.  S.  142.  Den  første  Automobilrute  i  Landet, 
mellem  Slangerup  og  Kbh,,  aabnedes  ^^/g  1904.  —  ^/jg  1903  gaves  Kon- 
cession paa  en  Slangerupbane,   se  1,2  S.  369. 

S.  143.  Om  SI.  i  Krigen  1658-60  se  „Fra  Arkiv  og  Museum«,  II  S.  283.  -  S.  146. 
Paa  Kirkegaarden  er  der  1905  opf.  et  Ligkapel.  I  SI.  har  der  i  Middelalderen 
været  en  St.  Jørgensgaard  for  spedalske. 

Græse  Sogn.  S.  149.  ved  Nationalmuseets  Undersøgelser  er  der  i  de  sidste 
Aar  fremdraget  Rester  af  Græsegaard. 

Skibby  Sogn.  S.  176.  Om  Restaurationen  af  Kirken  se  en  Polemik  mellem  H. 
Storck  og  W.  Mollerup  i  „Architekten"  Juli  1904,  og  E.  Rothe,  Beretn.  om  den 
sidst  foretagne  Restauration  af  Apsisbilledet  i  S.  Kirke,  smstds.  ^^/g  1904.  —  Paa 
Kirkegaarden  er  der  1905  opf.  et  Ligkapel. 

Ferslev  Sogn,  S.  179,  L.  30:   1193,  læs   1183 

Roskilde.  S.  195.  Det  katolske  Ski.  Maria  Hospital,  ved  St.  Olsgade, 
i  Kælder  og  3  Stokv.  (Arkit. :  Stigaard  og  Kofoed- Jensen),  med  Plads  for 
70  Patienter,  indviedes  ^^/g  1905.  Der  er  1905  vedtaget  Anlæg  af  et 
Elektricitetsværk. 

S.  202.    Om  R.  i  Krigen  1658-60  se  „Fra  Arkiv  og  Museum%  I  S.  405  flg. 

Roskilde  Domkirke.  S.  208.  Ved  den  sidste  Tids  Undersøgelser 
maa  det  anses  for  godtgjort,  at  Kirken  i  den  ældste  Tid  har  haft  store 
Korsarme  med  Sideskibe,  svarende  til  Hovedskibets. 

Kjøge.  S.  225.  Kirkens  Restauration,  hvortil  der  af  Staten  bevilgedes 
25,315  Kr.,  stod  paa  1902-5.  — S.  227.  T\\  det  borgerlige  Velgørenheds- 
selskabs  Stiftelse  tilbyggedes  1905  en  Sidefløj.  —  S.  228.  Paa  Skt.  Nicolai 
Kirkegaard  er  1903  opf.  et  Ligkapel  (Arkitekt:  Magdahl  Nielsen).  — 
S.  230.    Kjøge  Bank  er  oprettet   ^j^^  1905. 

S.  233.    Om  Byen  i  Krigen  1658-60  se  „Fra  Arkiv  og  Museum",  II  S.  272. 

Saltholm,  S.  240,  solgtes  af  Staten  1873  (ikke  1870)  iH.  Lov  af  29/3  s.  Aar  for 
62,000  Kr.  (ikke  60,000). 

I  Dragør.  S.  242,  skal  der  (1906)  anlægges  et  Gas-  og  Vandværk, 
til  hvilket  det  søndre  Fyrtaarn,  som  skal  nedlægges,  tænkes  anvendt  som 
Vandtaarn. 

Rødovre  Sogn,  S.  256,  er  ifl.  Res.  af  ^^/^  1905  udskilt  fra  Brøns- 
høj i  gejstl.  Hens.  og  oprettet  til  et  eget  Sogn.  Kirken,  S.  247,  toges 
atter  i  Brug  ^^/g  1904  efter  en  grundig  Restauration. 


II.  Bind.  57  5 

Gladsakse  Sogn,  S.  25  7.  I  Bagsværd  er  der  opf.  et  Menighedshus 
som  Filialkirke  til  Gladsakse  Kirke,  indviet  'Vn  1905  (Arkitekt:  J.  P. 
D.  Schwensen);    i    Bagsværd    er    der   i    1905    aabnet  et  privat  Gasværk. 

Herlev,  S.  259,  har   1905   faaet  Vandværk. 

Gjentofte  Sogn,  S.  260.  Vandværket,  der  toges  i  Brug  i  1900, 
er  betydelig  udvidet  i  1905,  bl.  a.  med  et  Vandtaarn  (tillige  Udsigtstaarn) 
paa  Ræveskovsbakken  ved  Vangede;  Børnehospitalet  Solbjærg  er  i  1904 
skænket  til  Kommunen  og  indrettet  til  Alderdomshjem;  s.  Aar  er  der 
opf.  en  ny  Kom  mun  es k ole  (Arkitekt:  Thejll)  og,  ved  Jærnbanestationen, 
et  Posthus  (Arkitekt:  Albert  Jensen)  samt  oprettet  et  Apotek  (aabnes 
Foraar    1906). 

I  Hellerup,  S.  261,  er  der  ^^  1904  indviet  en  stor  ny  Kommune- 
skolebygning (Arkitekt:  Thejll);  Byen  har  i  Nov.  1904  faaet  elektrisk 
Lys;  Havnen  er  i  1904  købt  for  523,000  Kr.  af  „Skandinavisk-amerikansk 
Petroleums- Aktieselskab".  Børnehjemmet  Dohns  Minde,  Jomsborgs  Allé,  er 
stift,  af  „Foreningen  af  23.  April    1882  og  indviet    1888. 

Gjentofte  Kirke,  S.  262,  blev  restaureret  indvendig  Maj- Juni  1904.  —  Paa 
Kirkegaarden  er  begr.  Politikeren  V.  Herup,  f  1902  (efter  at  Liget  var  brændt), 
Arkæologen  J.  B.  Løffler  og  Operasanger  J.  Nyrop,  begge  f  1904. 

Ved  Bernstorff  Slot,  S.  264,  afsløredes  ^7/^  1904  en  Broncestatue  af  y4.  P.  Bern- 
storffs af  A.  Paulsen. 

Lyngby  Sogn.  S.  271.  I  Lyngby  er  opf.  en  teknisk  Skole,  tagen 
i  Brug  ^^/iQ  1903;  i  Febr.  1906  stiftedes  en  „Bank  for  L.  og  Omegn". 
Nordre  Havnemole  i  Taarbæk  er  udbedret  og  forlænget  i  1904.  Kommu- 
nens nye  Vandværk  i  Lyngby,  færdigt  i  April  1905,  har  kostet  293,685 
Kr.  —  Papirfabrikken  Sirafidmøllen  nedlagdes  i  1898  og  solgtes  af  Sel- 
skabet til  Alfr.  Christensen  (Maskinfabrik).  —  Den  nye  Kirkegaard  ved 

Sorgenfri  Skov  indviedes  ^^/g  1905. 

S.  276.  Om  Eremitagen  se  F.  R.  Friis,  i  Kulturhist.  Studier.  —  S.  277.  Frede- 
riksdal er  ikke  opf  af  Jardin,  maaske  af  J.  G.  Rosenberg  (se  „Architekten"  Aug. 
1902). 

Søllerød  Sogn.  S.  279.  Raa  d  hu  set  indviedes  2*/.  1904  (Arkitekter: 
Mai  tin  Larsen  og  Mandrup  Poulsen).  Ved  Vedbæk,  lige  op  til  Smidstrup 
Have,  er  der  ^/jq  1904  indviet  et  Rekreationshjem  for  Sygeplejersker,  efter 
Tegn.  af  Arkit.  Thorvald  Jørgensen  (se   „Architekten"    ^/^  1904). 

Næsseslottet,  S.  281,  har  Aktieselskabet  i  Jan.   1906  solgt  til  Direktør  Aug.  Bagge. 

Glostrup,  S.  286,  har  1905  faaet  Gas-  og  Vandværk  og  en  ny 
Skolebygning  efter  Pavillonsystemet. 

Thorslunde  Sogn.  S.  291.  Om  de  Arealer,  der  ere  solgte  fra  Ben- 
zonsdal  til  Kbhs.  Kommune,  se  1,2  S.  401. 

Høje  Taastrup  Sogn.  S.  293.  Dansk  Forening  til  Kønssygdommes 
Bekæmpelse   har    i    1905    oprettet  ved  Taastrup  Børnesanatoriet  Lillehjevi. 

Sengeløse  Sogn.     S.  296.    Om  Snubbekorset  se  „Architekten"   2^/2  1904. 

Roskilde  Frue  Sogn.  S.  305.  Ved  Kjøge  Landevej  nedlagdes  ^^/g 
1904  Grundstenen  til  en  Kirke  (Arkitekt:   H.  J.  Holm). 

Herslev  Sogn.    S.  314,  L.  25:  414,  læs  441. 

Kornerup  Sogn.     S.  315.    Kornerup  fik  i    1904  Vandværk. 

Svogerslev  Sogn.     S.  317,  L.  o.    Gotschalck  Detzel,  læst  Wetzel. 

Glim  Sogn.     S.  317.    Glim  fik  Vandværk   1905. 

Ledreborg.  S.  326,  L.  6  f  n.  Ved  den  omtalte  Ildebrand  gik  vel  en  mindre  Del 
af  Bogsamlingen  tabt,  men  intet  af  Haandskriftsamlingen,  der  ikke  fandtes  i  den  an- 
grebne Bygning,  men  i  særlige  ildfaste  Rum. 

Gjeddesdal,  S.  345,  blev  i  1905  overdraget  af  Etatsrd.  Valentiner  til  Sønnen  A.  H.  V. 


576  Andet  Supplement, 

Paa    Snoldelev    Kirkegaard,  fS.  349,   afsløredes    ^/j^  1903   et   Mindesmærke  over 
Tegneren  Johs.  Holbek,  med  en  Broncebuste  af  Rud.  Tegner. 
Baastrup  Sogn.     S.  360.  L.  21   f.  n. :  699.  læs  742. 

Ejby,  S.  363,  fik  Vandværk   1905. 

Holbæk.  S.  376.  Nye  Skolebygninger  efter  Pavillonsystemet  (Arki- 
tekt: A.  Haunstrup)  ere  opf.  1904-5  (se  „Architekten"  Okt.  1904).  — 
S.  379.  En  ny  Sparekassebygning  er  opf.  af  s.  Arkitekt  (se  „Archi- 
tekten"   smstds.). 

Kalundborg.  S.  387.  Den  gamle  Bygning  ved  Kirkegaarden  er  1905 
købt  af  Nationalmuseet  for   6000  Kr. 

Nykjøbing.  S.  400.  Borgerskolen  har  faaet  Ret  til  at  afholde  Borger- 
skoleeksamen, første  Gang  i  Foraaret  1904.  —  S.  403.  Over  Politikeren, 
Amtmd.  Steen  Andersen  Bille,  der  er  født  i  Byen  1828,  er  der  1900 
paa  hans  Fødehus  opsat  en  Mindeplade. 

S.  400.     Om  Byen  i  Svenskekrigen   1658-60  se  „Fra  Arkiv  og  Museum  I  S.  393. 

Løvenborg.  S.  409.  Fra  ^/,o  1905  er  Godsets  Administration  overtaget  af  Besid- 
derens Broder,  Hofjægermester  Oscar  Løvenskjold. 

Nidløsegaard,  S.  428,  er  solgt  og  ejes  fra  1902  af  ,Ny  Kalkbrænderi",  Kbh. 
(se  I,,  S.  474). 

Tersløse    Sogn.     S.  429.    Anstalten    for    Epileptikere  er  bleven 

betydelig  udvidet;    1904  var  der   12  Bygninger  og  Plads  til  170  Patienter; 

i    en   Dobbeltbygning    er    der    stor    Forsamlingssal    og  en  ^^/g  1904  indviet 

Kirke. 

Tersløsegaard,  S.  429,  L.  6  f.  n. :  „som  han  ved  Testam ",  læs  „som  han  tidligere 

havde  skænket  til  Akademiet.  Ved  en  Efterskrift  paa  Testamentet  af  ^o^i  1748  skæn- 
kede han  en  Del  af  sine  Ejendomme,  som  ikke  vare  indbefattede  i  Testamentet, 
deribl.  Terslosegd.,  til  Akademiet  og  .  .  . ."  —  Gaarden  er  Nov.  1905  købt  af  Soransk 
Samfund  for  6000  Kr.  Se  Vilh.  Andersen,  L.  Holberg  paa  Tersløsegd.,  Kbh.  1904, 
og  Chr.  Bruun,  Holberg  og  Tersløsegd.,  Kbh.   1905. 

I  Stenlille,  S.  430,  er  der  i  1905  oprettet  et  Apotek.  Aktieselskabet 
Aamose  har  1904  købt  Gaarden  Bodals  Bygninger  med  Bodal  og  Sand- 
lynggaard Moser. 

Mullerup  Havn,  S.  472,  er  Juni  1904  solgt  for  19,000  Kr.  til  Sla- 
gelse Kommune. 

Sejrø,  S.  503,  har  faaet  nyt  Fyr  (Lynfyr,  tændt  første  Gang  ^^^jq 
1903)  og  én  Havn,  anlagt   1904-5. 

Asnæs,  S.  518,  har  i   1905   faaet  Apotek. 

Bjerresø,  S.  523,  har  i    1905   faaet  Vandværk. 

I  Tranebjærg  Sogn,  S.  529,  er  der  1904  opført  et  Kapel,  der 
har  faaet  en  Granitdøbefont  fra  den  gamle  Ferritslev  Kirke  i  Fyn  (se 
III  S.  433). 

Sorø.  S.  543.  Det  gamle  Amtssygehus  er  1904  indrettet  til 
Sindssygeanstalt,  og  1901-3  er  der  paa  en  Grund  mellem  det  gamle  Sygehus 
og  Landevejen  til  Ringsted  opf.  et  nyt  Amtssygehus  for  125,000  Kr. 
(Arkitekt:  Hansen,  Sorø);  et  Posthus  er  opf.  1903  ved  den  nye  Station 
for  Sorø-Vedde  Banen  efter  Tegn.  af  H.  Wenck. 

Til  Litt.  om  Sorø  Kirke,  S.  564,  tilføj:  P.  Madsen,  Hvidernes  Kirke  i  Sorø,  Kbh. 
1904. 

Slagelse.  S.  590.  Om  Borger-  og  Friskolen  findes  (fra  1901)  et 
Haandskrifti  4  Dele:/.  H.  E.  Hoffmann,  Hist.  Efterretninger  om  den  danske 
Skole,  ogsaa  kaldet  Borgerskolen  og  fra  1840  Borger-  og  Friskolen,  i 
Sjællands  Provinsarkiv. 


II.  Bind.  577 

Korsør.  S.  600.  „Jørgen  Hattemagers  Hus"  blev  nedbrudt  1905. 
I  Anlægget  ved  Havnepladsen  skal  1906  rejses  en  Broncestatue  af  Jens 
Baggesen^  af  Jul.  Schultz. 

Skjelskør.     S.  611.    Der  er  i  de  sidste  Aar  opf.  en  ny  Borgerskole 

mellem    Præstegaarden    og    Fattiggaarden.    —    Gamle    Huse.    Der  findes 

flere    ældre    Bindingsværkshuse    bevarede,  navnlig  et  paa  Hj.  af  Algade  og 

Strandgade  i  2  Stokv.,  af  hvilket  en  Del  har  Bjælkehoveder  og  udskaarne 

Vinduesoverliggere ;    i    Porten    til   et   nyt   opf.    Hus  i  Algade  0.   for  Broen 

staar:  Anno   1665   opført  første  Gang,  Anno   1889  paany  opført. 

Bjernede  Sogn.    S.  627,  L.  10  f.  n.:  Have  128,  læs  Have  28. 
Om  Bjernede   Kirke,    S.  631,   se  H.  Storck  i    „Architekten«    3i|^^  1904  og  flg. 
Numre. 

Munke-Bjærgby  Sogn,  S.  631,  L.  23  f.  n. :  1105,  læs  2314.  —  S. 
632.  Sogneter  egen  Sognekommune  fra  ^4  1906,  ligesom  Bromme  Sogn, 
S.  633. 

Kjærup,  S.  642,  solgtes  1906  af  Kmhr.  Howden-Rennenkamp  til  Hofjægermester 
Gruner  til  Hegnsholt  for  520,000  Kr. 

Ferslev  Sogn,  S.  65  7,  har  ved  Res.  af  ^3/7  1904  faaet  Navnet  Øde 
Fer  s  lev. 

Haslev.  S.  662.  Ifølge  ministeriel  Tilladelse  af  ^^/n  1904  og  Reskr.  af 
18/11  1905  flyttedes  Bregentved- Gisselfelds  Tingsted  Vi  1906  fra  Vester- 
Egede  til  Haslev,  hvor  der  er  opf.  et  Ting-  og  Arresthus,  indviet  -^^/u 
1905.  Brystsygesanatoriet,  i  Palæstil  i  2  Stokv.  (Arkit. :  B.  og  V. 
Ingemann),  indviedes  ^/^g  1903.  En  indremissionsk  Landbrugsskole  er 
oprettet    1904;  et  nyt  Seminarium  indviedes  ^/jg  1905. 

Gisselfeld.  S.  668,  L.  2  f.  n.  I  de  sidste  Aar  er  der  udgravet  nogle  Murrester, 
der  skulle  være  Levninger  af  det  gamle  G.,  og  som  ligge  langt  nærmere  ved  det 
nuv.  G.  end  den  omtalte  Voldplads  paa  Louisenlunds  Mark. 

Hejninge  Sogn,  S.  681,  har  en  Gaard,  Siore  Trælleborg,  paa  c.  12 
Td.  Hrtk.  (c.    100  Td.  Ld.). 

Slots-Bjærgby,  S.  688,  har  faaet  Vandværk  i   1904. 

Sludstrup  Skole,  S.  689,  er   1905  flyttet  ud  paa  Harrested  Mark. 

Boeslunde  Kirke,  S.  696,  L.  24  f.  n.    Chr.  Eskildsen,  læs  Eskild  Christensen. 

Taarnborg,  S.  700,  solgte  Korser  Kommune  i  1904  for  545,000  Kr.  til  Kmjkr. 
P.  Neergaard;  af  Arealet  beholdt  Kommunen  c.  50  Td.  Ld.;  desuden  har  Kommunen 
i  den  Tid,  den  ejede  T.,  frasolgt  flere  Arealer. 

Flakkebjærg    Sogn.      S.   706.    Korstoftegd.  udgaar;  Krogagergd.  læs 

Krogsgd. 

Skjørpinge  Sogn.     S.  707,  L.  7:  897,  læs  786. 

Marvede  og  Hyllinge  Sogne,  S.  740,  ere  ifl.  Res.  af  ^^/g  1904  ad- 
skilte i  kommunal  Hens.  fra  ^4  1905. 

Præstø.  S.  768.  En  ny  Skolebygning,  der  rummer  hele  Kommunens 
Skolevæsen,  indviedes  ^/j^  1904. 

Storehedinge.  S.  7  79.  Ved  Res.  af  ^0/^  1904  er  der  i  Stedet  for 
Kaldskapellanen  ansat  en  resid.  Kapellan,  der  tillige  er  Sognepræst  for 
Højrup.   —  S.  781.    Der  er  oprettet  en  Haandværkerbank   1902. 

Næstved.  S.  790.  Et  Garnisonssygehus  med  Epidemihus  (Arkit.  : 
K.  Varming)  er  opf.  1903  (se  „Architekten"  27/2  1904).  —  S.  794.  Ved 
Skt.  Mortens  Kirke  er  der  ^^4  1^04  afsløret  en  Mindesten  for  Mænd  fra 
Byen,  der  ere  faldne  i  de  slesvigske  Krige. 

Vordingborg.  Om  Kirken,  S.  805,  se  Kirkehist.  Saml.  5.  R.  Il  S. 
627  flg. 

Trap:  Danmark.   3.  Udg.  1,2-  '^' 


578  Andet  Supplement. 

Stege.  S.  818.  Om  Kirken  se  Tegn.  af  æ.  n.  Arkitektur  4.  Saml. 
2.  R. 

S.  826.  Om  Byen  under  Krigen  1658-60  se  „Fra  Arkiv  og  Museum"  II  S.  276 
flg.  —  Til  Litt.  ttlføj:  F.  Bojsen,  Stege  Bys  Bog  1418-1607,  Kbh.   1904. 

Vallø  Slot,  S.  842,  var  færdigt  1904;  1/7  flyttede  Stiftsdamerne  atter  ind.  Øst- 
fløjen er  ikke  bleven  genopført;  kun  Fa9ademuren  ind  mod  Gaarden  er  bevaret. 

Ved  Stevns  Fyr,  S.  848,  er  der  i  1904  opført  en  ny  Fyrmesterbolig 
og  indrettet  Taagesignal. 

Hejrup  Kirke,  S.  850,  blev  lukket  i  Okt.  1905,  da  man  frygtede  for,  at  den 
skulde  styrte  ned:  Bygningsinspektør  Martin  Borch  foreslog  at  bortskære  Skræn- 
ten og  opføre  en  Mur  m.  m.  for  at  beskytte  Kirken.  I  Marts  1906  blev  Kirken 
atter  aabnet. 

Frøslev  Kirke,  S.  862,  lukkedes  Nov.  1905  og  genaabnedes  i  Dec,  efter  at  man 
i  Taarnet  havde  indsat  en  Jærnkonstruktion  for  at  afstive  Taarnets  Piller. 

Spjellerup  Kirke,  S.  870;  om  Gravskrifter  se  Kirkehist.  Saml.  5.  R.  II  S.  598. 

Fakse  Sogn.     S.  876,  L.  15.    Joh.  Svendsen,  læs  Rasmus  Svendsen. 

Vester-Egede.     S.  889.    Tingstedet  er  flyttet  til  Haslev,  se  S.  57  7. 

Bavelse.     S.  901.    Den  ene  Fløj,  med  Forpagterboligen,  brændte  ^/^j  1904. 

Vrangstrup  Sogn.  S.  907.  Se  Johs,  Steenstrup^  Har  Susaa  i  den  hist.  Tid 
været  en  sejlbar  Strøm  til  Sjællands  Midte?,  i  Hist.  Tidsskr.  7.  R.  VI  („Næsby  Havn" 
har  ikke  ligget  her,  men  ved  Udløbet  af  Næsby  Aa  paa  Sjællands  Vestkyst  N.  for 
Korsør). 

Holmegaard.  S.  915.  Hovedbygningen  har  oprindl.  haft  et  Trappetaarn  i  Gaarden, 
og  de  to  Sidefløje  have  oprindl.  kun  været  i  eet  Stokv. 

Sallerupgaard,  S.  925,  solgte  Valentiner  Juni  1904  for  185,000  Kr.  til  Lieutn. 
Mourier-Petersen. 

Beldringe  Sogn.  S.  935.  Andelssanatorieforeningen  købte  Sept.  1905 
et  Areal  i  Faksinge  af  Grev  Råben  til  Opførelse  af  et  Sanatorium. 

Iselingen,  S.  951,  er  efter  Enkefru  Hammerichs  Død  1904  i  1905  overdraget  til 
Sønnen,  Forpagteren,  Etatsrd.  Johs.  H. 

Vintersbølle.  S.  952.  Mindesmærket  er  for  Vald.  Hvidt,  ikke  Holst  (se  V  S. 
899). 

Møen.  S.  954.  Baade  Store  og  Lille  Klint  har  lidt  meget  i  den 
sidste  Tid,  især  ved  Stormfloden  ^^^g  1904,  og  i  Nov.  1905  styrtede 
store  Dele  af  Liselunds  Have  ned  (se  ndfr.). 

Til  Litt.  S.  956  tilføj:  Mindeblade  fra  en  Udflugt  til  M.  Klint  i  Aaret  1845.  Føre- 
rens efterl.  Manuskr.,  Kbh.  1903.  —  V.  Hintze,  Trues  M.  Klint  med  Ødelæggelse 
fra  Havet?,  Kbh.  1904.  —  F.  Bojsen,  Af  Møens  forhist.  Tid,  Kbh.   1905. 

Magleby  Sogn.  S.  968.  „Kapellet"  ved  Liselund  blev  nedbrudt  Jan.  1905,  da 
det  truede  med  at  styrte  sammen;  ^\^^  1905  skred  c.  10  Td.  Ld.  af  Liselund  Have 
O.  for  Kapelkløften  (Caimettes  Have)  ud  i  Havet,  efter  at  Terrænet  var  blevet  under- 
mineret ved  et  der  anlagt  Vandværk  (se  K  Hintze,  Liselund  og  de  sidste  store 
Ødelæggelser,  Særtr.  af  Berl.  Tid.),  Kbh.   1905. 


IIL  Bind. 

Bornholm.  S.  16.  Til  Litt.  tilføj:  Kristensen  Taar up,  Vor  KW^^eø.  En  letfattelig 
Vejledning  til  Forstaaelse  af  B's  Fjældnatur.  Med  et  Forord  af  Grønwall.  Rønne 
1903.  —  Albrechtsen,  Kvægbrugets  Udvikling  paa  B.,  Rønne  1903.  —  J.  A.  Jør- 
gensen, Væbner,  Adel  og  Frimand  paa  B.,  Rønne  1905. 

Svaneke.     S.  45.    Kirkens  Taarn  beskadigedes  af  Lynet   ^^/g  1905. 

Neksø.     S.  53.    Havnen  er   1904-5  udvidet  og  uddybet  til   16  F. 

Teglkaas  Fiskerlejes  Havn,  S.  76,  led  meget  ved  Stormfloden  ^^/jg 
1904. 


III.  Bind.  579 

Til  Litt.,  S.  1 10,  tilføj :  P.  Petersen,  Lolland-Falsters  Navnebog,  indeholdende  Bonde- 
standens Tilnavne  især  fra  16.  indtil  19.  Aarh.  Med  en  Indledning  af  A.  Olrik. 
Kbh.   1903. 

Maribo.  S.  117.  En  socialdemokratisk  Forsamlingsbygning  ind- 
viedes 26/^^  1904.  _  s.  119.  Ifl.  Lov  af  ^^/^  1905  kan  der  til  Udg. 
af  1907  gives  Eneret  paa  Benyttelse  af  det  Maribo  Sukkerfabrik  tilhørende 
Roespor  fra  Øster  Ulslev  til  Maribo  (event,  forlænget  til  Nysted)  som  Jærn- 
bane  efter  fornøden  Forandring  af  Sporet. 

Nakskov.  S.  128.  Et  Posthus  (Arkitekt:  Dan)  i  Palæstil  med  Kælder 
og  2  Stokv.  er  opf.  1905.  Synagogen  er  nedlagt  1904;  den  mosa- 
iske Kirkegaard,  den  eneste  paa  Laaland-Falster,  er  bleven  istandsat 
og  skærmet  ved  en  Ringmur. 

Sakskjøbing.  S.  136.  Arbejds-  og  Sindssygeanstaltens  Sidebygning 
forhøjedes    1904  med  et  Stokv. 

Rødby.      S.  141.    Kramnits e  Havn  er  udgravet   1905. 

Nykjøbing.  S.  154.  Det  Classenske  Bibliotek  aabnedes  Dec.  1904  til 
offtl.   Benyttelse.    Et  Børnehjem  aabnedes  Jan.    1905. 

Stubbekjøbing.  S.  165.  Paa  den  gamle  Kirkegaard  begravedes 
det  sidste  Lig  1862.  —  S.  166.  En  ny  Kommuneskole,  efter  Pavillon- 
systemet, opføres  1906  (Arkitekt:  Haunstrup).  Diskontobankens  Bygning  paa 
Torvet  er  opf.  1903,  Missionshuset  Bethania  1900.  I  Lystanlægget  er  der 
rejst  en  Mindesten  for  Overlærer  R.  C.  Andersen,  f  1900.  —  Gamle 
Huse.  Der  er  nogle  Bindingsværkshuse,  dog  vistnok  næsten  alle  fra  18.  Aarh. 
I  Hovedgaden,  ved  Siden  af  det  i  1904  opførte  nye  Freys  Hotel,  staar  et  grund- 
muret Hus,  vistnok  opf.  1768  (en  Marmortavle,  der  før  har  siddet  over 
en  Port,  men  som  nu  sidder  i  Muren  til  Gaden,  bærer  dette  Aarst.) ;  det  har  i 
det  Indre  et  Stukloft  og  gode  Rokokodøre.  Det  gamle  Freys  Hotel,  paa 
den  anden  Side  Gaden  (nu  bl.  a.  Højskolehjem),  er  af  Bindingsværk,  vist- 
nok ogsaa  fra  1768;  i  Gaarden  en  Port  og  Dør  i  Rokokostil,  i  Haven  et 
usædvanlig  stort  Morbærtræ.  Det  ældste  Hus  i  Byen  er  vistnok  et  Bin- 
dingsværkshus i  Søndergade;  paa  et  Løsholt  staar   1652. 

I  Græshave  Sogn,  S.  17  7,  ligger  Mosegaard,  c.  12  Td.  Hrtk.,  c.  100 
Td.  Ld. 

Søllested  Sogn.  S.  181.  Nær  ved  Præstegaarden  er  ^^/^o  1905  ind- 
viet Laalands  Højskole. 

Nakskov  Landsogn.  S.  188.  Kmjkr.  Malthe  Bruun  af  Lienlund  har 
i   1905   skænket   10,000  Kr.  til  et  Børneasyl. 

Asser strup,  S.  191,  blev  af  Engelsted  solgt  i  1904  for  245,000  Kr.  til  Forpagter 
Bentzon. 

Rolykke,  S.  194,  solgtes  1905  af  Fr.  Lotz  til  W.  Rønne  Lotz  for  200,000  Kr. 

Vindeby gaard,  S.  195,  blev  af  Grandjean  solgt  1905  til  S.  P.  Lund  for  260,000 
Kroner. 

Taagerup    Sogn.     S.  210.    Paa   Hyllekrog  er  der  1904  opf.  et  Fyr. 

Hunseby  Sogn.     S.  235.    Hospitalet  brændte  ^e  l^^^. 

Godsted  Sogn.  S.  260.  Paa  en  Holm  i  Godsted  Mose  fandtes  i  1902  Værk- 
stedspladser fra  den  ældre  Stenalder,  1903  fandtes  i  en  Mose  en  Boplads  fra 
samme  Tid. 

Horbelev   og  Falkerslev   Sogne,    S.  298,    ere   adskilte    i  kommunal 

Hens.   fra  V4  1^05. 

Skjerringegaard,  S.  301,  solgtes  1903  til  Grandjean  til  Vennerslund,  der  1904 
solgte  den  for  850,000  Kr.  til  L.  Dinesen  til  Kraagerup. 

Odense,      S.  313.    Om    Vor    Frue   Kirke    se  H.  Rasmussen,  Vor  Frue 

37* 


580  Andet  Supplement. 

K.,  Vejledning  for  Besøgende,  Odense  1905.  —  Skt.  Hans  Kirke,  S.  316, 
har  1905  faaet  et  nyt  Orgel.  Se  om  Kirken,  H.Rasmussen,  Skt.  Hans  K., 
Vejledning  for  Besøgende,  Odense  1903.  —  Om  Ansgarkirken  (V  S.  903) 
se  „Architekten"  '^^1^  1904,  —  S.  320.  En  ny  Kommuneskole,  Vandværks- 
vej, toges  i  Brug  ^^/^  1905  som  Vestre  Pige-Borgerskole \  den  har  kostet 
c.  100,000  Kr.  —  S.  324.  Ved  mindre  Restaurationsarbejder  paa  Slottet 
i  1901-3  fandtes  i  de  3  Fløje  betydelige  Levninger  af  Johanniterklostret,  — 
S.  334.  Se  Lahns  Stiftelse  gennem  100  Aar,  samlet  af  S.  Hempel,  Odense 
1904.  —  S.  335.  Ved  Havnen  er  ^^/iq  1904  indviet  et  Sømandshjem, 
af  Bindingsværk  i  Villastil  (Arkitekt:  Monberg).  —  S.  337.  Teatret 
er  Nov.  1905  overtaget  af  Kommunen.  —  H.  C.  Andersens  Fødested,  S.  338 
L.  9  f.  n.,  er  April  1905  købt  af  Kommunen,  der  vil  restaurere  det  og  indrette 
det  til  Museum.  Hans  Statue  flyttedes  1905  fra  Kongens  Have  til  Graa- 
brødreplads.  —  I  Fruens  Bøge  er  der  ^7.5  1905  afsløret  et  Mindes- 
mærke (høj  Granitsten  med  Bronceportrætmed.,  af  Aksel  Hansen)  for 
Brygger  Th.  Schiøtz,  der  har  gjox-t  meget  for  Byens  Forskønnelse.  Restaura- 
tionen af  Eiler  Rønnovs  Gaard  (V  S.  904),  til  hvilken  Staten  gav  17,000 
Kr.,  fuldendtes  i  1903.  —  S.  346.  Odense  Kanal  hlty,  efter  Uddybningen 
til  19  F.,  højtideligt  indviet  i  Kongehusets  Nærværelse  ^^/g  1904.  Paa 
Havnepladsen  er  der  ^^/g  1904  oprettet  en  Stormvarsels-Station. 

Skt.  Knuds  Kirke.  S.  366.  Gravstenen  over  Margr.  Skovgaard,  f  1615 
(ikke  1651),  er  bleven  restaur.  1904.  —  Ved  en  Undersøgelse  i  1905 
af  den  S.  367  L.  4  f.  n.  nævnte  Kiste  godtgjordes  det,  at  den  virkelig 
rummer  Anna  Brockenhuus'  og  ikke  Kirsten  Munks  Lig ;  se  M.  Mackeprang 
og  G.  L.  Wad,  Om  den  hidtil  som  Kirstine  Munks  betegnede  Kiste  i 
Odense  Skt.  Knuds  Kirke,  i  „Fra  Arkiv  og  Museum"  II.  —  S.  368.  Kirken 
har  i   1903   faaet  elektrisk  Belysning. 

Kjerteminde.  S.  369.  Paa  Kortet  staar  det  nye  Toldkammer,  an- 
givet som  Nr.  28,  liggende  ved  Banegaarden ;  det  er  urigtigt,  thi  det  var 
vel  projekteret  at  flytte  det  derhen,  men  det  blev  ikke  til  noget,  og  Told- 
kammeret ligger  stadig  paa  den  gamle  Plads  ved  Havnen. 

Assens,  S.  389,  L.  3  f.  n. :  læs  Assens  Landdistrikt,  som  i  kommunal 
Hens.  udgjorde  et  selvstændigt  Distrikt,  men  i  gejstl.  Henseende  hørte  un- 
der Assens,  var  osv.  —  S.  391.  Om  Kirkens  Hist.  se  Kirkehist.  Saml.  5. 
R.   II  S.  607.    -    Havnen,  S.  396,  skal  uddybes    1905   (indtil  20  F.). 

Aalykkegaard,  S.  401.  blev  sammen  med  Tarupgaard  i  1905  solgt  for  e.  450,000 
Kr.  af  Jægermesterinde  Steenbach  til  et  Interessentskab,  der  atter  solgte  dem,  saa 
at  de  igen  ere  komne  paa  to  Hænder. 

Hesbjærg^  S.  407.  Se  Hesbjærg,  Smaa  hist.  Notitser.  Med  Billeder  efter  Amatør- 
fotografter tagne  af  Ejeren,  Odense   1903. 

Dalum,  S.  409.    J.  B.  Løffler,  Dalum  Klosterkirke,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.   1904. 

Sanderum  Sogn.  S.  411.  Ved  Ravnebjærg  er  1902  opf.  en  Filial- 
kirke (Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen). 

Lindved,  S.  414,  kobtes  efter  Fru  Berg  af  Ole  Sørensen,  der  1905  solgte  den  for 
160.000  Kr.  til  Thurdal. 

Østrup  og  Hjadstrup  Sogne,  S.  466,  ere  ved  Res.  af  V9  1^04  ad- 
skilte i  gejstl.  Henseende. 

Ore  Sogn.  S.  486,  er  ved  Res.  af  i^/i^  1905  blevet  Anneks  til  Skovby 

Sogn  fra  Vi  1906. 

Rugaard,  S.  497,  blev  af  Lindegaard  i  Jan.   1906  solgt  til  Grev  Scheel. 
Brenderup  Sogn.     S.  513.    Ore  Sogn  er  ikke  længere  Anneks,  se  ovfr. 
Nørre  Aaby  Sogn.     S.  522.    N.-Aaby  fik  Elektricitetsværk  i  1905. 


III.  Bind.  581 

Sandager  Sogn.  S.  537.  Stuhherupgaard  og  Tagemosegaard  er  samme  Gaard. 
Gaarden  blev  1579  af  Tolderen  Poul  Bangs  Arvinger  overdraget  til  Kongen  for 
skyldige  Oppebersler,  og  Kongeå  forlenede  saa  Joh.  Nordby  med  Gaarden. 

Kjærum  Sogn.  S.  540.  Thurø  solgtes  Marts  1905  af  Staten  for 
21,550  Kr.  —  S.  541.  Kjærum  og  Thorøhuse  have  faaet  Skoler  i  1900, 
Saltofte  Skole  er  nedlagt.  Blandt  Gaardene  tilføjes  Terpegaard  (1583: 
Tarupgd.).    Follestedgaard,  1.   Follesledgaard. 

Den  S.  541  L.  11  f.  n.    omtalte  Grav  laa  ikke  ved  Kjærumgd.,  men  S.  for  Kirken. 

Aarup,  S.  544,  fik   1905   Elektricitetsværk. 

I  Haven  i  Kjøng  Folkehøjskole,  S.  550,  afsløredes  ^e^g  1905  en  Mindesten  for 
Ambrosius  Stub,  som  er  fadt  i  Gummerup  By. 

Haarby,  S.  553,  fik  1905  Elektricitetsværk. 

Svendborg.  S.  569.  Opmaahng  af  Slzt.  Nicolai  Kirke  af  Magdahl 
Nielsen  i  Tegn.  af  æ.  n.  Arkit.  4.  Saml.  3.  R.  —  S.  5  72.  Paa  Raadhus- 
pladsen  afsløredes  ^^6  1904  en  Broncestatue  af  forhenv.  Amtmd.  L.  F.  H. 
Brockenhuus-Schack  (af  Rasm.  Andersen).  —  S.  573.  Det  i  V.  Bd.  S.  905 
omtalte  Alderdomshjem  er  ikke  blevet  opført.  Arbejdernes  Byggeselskab 
købte  1905  en  Ejendom  paa  Vestergade  til  Forsamlingsbygning.  Vand- 
værket er  1900-1  blevet  betydelig  udvidet  ved  Anlæg  i  Fruerskoven  og 
paa  Ørnekol. 

Til  Litt.,  S.  580,  tilføj:  Sv.  Hist.,  et  ufuldendt  Udkast  fra  Borgmester  Schrums 
efterl.  Papirer,  Svendborg  1905. 

Faaborg.  S.  581.  Om  Kirken  se  y.  Kornerup,  Helligaandsklosteret 
i  F.  og  dets  Kirke,  i  Kirkehist.  Saml.  5.  R.  II  S.  209  flg.  —  S.  589. 
Det  vedtoges  Aug.    1905   at  anlægge  en  ny  Havn  for  c.   250,000  Kr. 

Rudkjøbing,  S.  612,  L.  23  f.  n.  Kirken  er  restaur.  under  Ledelse 
af  Estrup  (ikke  Storck). 

Ærøskjøbing.  S.  620.  Paa  Havnepladsen  er  1901  opf.  en  ny  Told- 
kammerbygning (Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen). 

Hvidkilde,  S.  633,  gik  efter  E.  C.  H.  Rosenørn-Lehns  Død  1904  over  til  den 
ældste  Datter,  g.  m.  Ahlefeldt-Laurvigen,  Kjærsgaard. 

Skjoldemose,  S.  638,  blev  efter  Hofjægerm.,  Baron  Schaff.  de  Muckadells  Død  1901 
i  1904  solgt  for  370.000  Kr.  til  Forpagter  S.  Ulrich  (Børglumkloster). 

Turø  Kirke,  S.  643,  L.  8  f.  n. :  F.  E.  M.,  læs  F.  E.  M.  S.  —  S.  644.  Paa  en  Brink 
i  en  lille  Skov  paa  Øen  staar  en  Mindesten  om  Neergaards  Salg  af  Øen  til  Fæ- 
sterne i   1810. 

Bjerrehy  Kirke,  S.  651,  blev  nedbrudt  1904,  og  en  ny  opføres  1905-6  (Arkitekt: 
J.  V.  Petersen);  ved  Nedbrydningen  fandtes  Kalkmalerier. 

Langeskov,  S.  666,  solgtes  Juli  1904  for  230,000  Kr.  til  Holberg. 

Om  Holme  Kloster,  S.  669,  der  m.  H.  t.  flere  Meddelelser  er  forvekslet  med  Logum 
Kloster,  se  Hist.  Tidsskr.  7.  R.  V  S.  336. 

Om  Nybygningerne  paa  Brahetrolleborg,  S.  670,  se  „Architekten"   ^^/^  1904. 

Grevskabet  Muckadell,  S.  684,  gik  efter  den  sidste  Besidders  Død  ^^/^  1905  over 
til  Sønnen,  Hofjægerm.  A.  Schaffalitzky  de  Muckadell. 

Hillerslev  og  Ø.-Hæsinge  Sogne,  S.  686,  ere  adskilte  i  gejstlig  Hens. 
ved  Res.  af  2%  1903. 

Ringe  Sogn.  S.  705.  En  teknisk  Skole  i  Ringe  indviedes  ^Vi 
1906.       En  Bank  oprettedes  Feb.    1906. 

Hesselagergaard,  S.  719,  blev  af  A.  Dons  solgt  Okt.  1904  og  ejes  nu  af  Kmhr., 
Kapt.  V.  C.  A.  O.  G.  Baron  Blixen-Finecke.    Hovedbygningen  blev  restaur.   1905. 

Biskopstorp,  S.  761,  blev  Jan.  1906  solgt  af  Kmjkr.  O.  Beck  for  205,000  Kr.  til 
P.  Madsen. 


582  Andet  Supplement. 


IV.   Bind. 

Hjørring.    S.  14.     Vendsyssel  Bank  er  oprettet    1904. 

Sæby.  S.  17.  I  Kirken  er  der  ved  en  Restauration  1905  fundet 
Kalkmalerier. 

Frederikshavn.  S.  30.  Ved  Havnen  har  Staten  ^^/^^  1904  oprettet 
en  Stormvarsels-Station. 

Skagen.  S.  35.  Der  er  1900  opf.  en  stor  fælles  Skolebygning 
(Arkitekt:  Haunstrup)  og  i  1905  en  Havnebygning  (Arkitekt:  Plesner), 
Grundstenen  nedlagt  ^^7  1904.  —  S.  35.  I  Klitplantagen  V.  for  Byen  er 
der  ^^/j2  1905  rejst  en  Mindesten  for  Kmhr.  de  Thygeson.  — S.  36.  Ska- 
gens Fyr  er  i  1905  forandret  fra  fast  Fyr  til  et  Lynfyr.  Desuden  er  der 
fra  7i  1905  oprettet  en  Vind-Semafor-Station  og  en  Stormvarsels- 
Station.  —  S.  39.  Byen  fik  Apotek  i  1905  (Bygningen  efter  Tegn. 
af  Thorv.  Jørgensen). 

Egehjærg^  S.  74,  blev  af  Schibsbye  i  1905  solgt  for  125,000  Kr.  til  Inspektør 
Jensen. 

Rubjærg  Sogn.  S.  92.  En  ny  Kirke  er  opf.  midt  i  Sognet,  indviet 
27/jj  1904  (Arkitekt:  K.  Varming). 

Om   Ormholt,  S.  104,  se  Saml.  t.  j.  Hist.  og  Topogr.  3.  R.  III  S.  481  flg. 

Rugtved^  S.  109,  blev  efter  Stiftamtmd.  Ahnfeldts  Død  1905  solgt  for  200,000  Kr. 
til  A.  Dons  (tidligere  til  Hesselagergd.). 

Vor  Sogn.  S.  109.  I  Agersted  er  opf.  en  Kirke,  indviet  ^/jg  1903 
(Arkitekt:   Olesen). 

Vrej'levklosfer,  S.  131,  solgtes  1905  af  Kreditforeningen  for  jydske  Landejendomme 
for   180,000  Kr.  til  N.  Mellergaard. 

Vester  Brønderslev,  S.  147,  fik  Gasværk   1905. 

Østerby  Havn,  S.  192  (se  V  S.  908),  der  er  10  F.  dyb  og  har  kostet  c.  90,000  Kr. 
(hvoraf  Staten  har  givet  det  halve),  afleveredes  færdig  ^/g  1905. 

Thisted.  S.  203.  Der  vedtoges  i  1905  Anlæg  af  et  Vandværk  og 
Udvidelse  af  Havnen  (den  sidste  beregnet  til  200,000  Kr.).  —  S.  206. 
Thisted- Fjerritslev  Banen  aabnedes   ^^/4  1904. 

Ved  Hanstholm,  S.  235,  er  der  1903-5  anlagt  en  Læmole,  ligesom 
ved    Vorupør,  S.  258. 

Nørhaa  Sogn.  S.  261.  Præstegaarden  ligger  i  Nørhaa  (ikke  i  Sten- 
bjærg);  Kløverhuse  udgaar. 

Stagstrup  Sogn.  S.  268,  L.  21.  Granitkummen  staar  nu  i  katolsk-apostolisk 
Kirke  i  Kbh.  (se  1,2  S.  98). 

Vestervig  Sogn.  S.  284.  Stockholm  solgte  1905  Vestervig  Overgaard  MA'^idXQViSQn 
paa  Vestervig  Nedergaard. 

Hurup  Sogn,  S.  287,  fik  Elektricitetsværk   1904. 

Blidstrup,  S.  417,  er  efter  Etatsrd.  P.  Knudsens  Død  i  1905  gaaet  over  til  Stif- 
sønnen,  Joh.  Knudsen  til  Bangsbo. 

Aalborg.  S.  351.  Paa  Raadhuset  er  et  Portræt  af  Stadshauptmand 
Fr.  Thuresen  (se  1,2  S.  553).  Til  Ting-  og  Arresthuset  er  opf.  en 
Tilbygning  (Arkitekt:  V.  Nyebølle).  —  S.  360.  Paa  Kælderhvælvingerne  i 
Hospitalet  er  der  Febr.  1905  fundet  betydelige  Kalkmalerier.  —  S.  365. 
I  1905  er  der  oprettet  et  Optagelseshjem  for  Smaabørn  med  en 
Vuggestue  i  Slotsgade,  og  et  Sømandshjem  (indviet  ^\^^  1905).  —  S. 
380.    Ved  Havnen  er  der  ^^/^q  1904  oprettet  en  Stormvarsels-Station. 

S.  385.    Til   Litt.   tilføj:  J.    P,  Stenholm,    Aalborg  Klosterhistorie,  Bidr.  til  Aalb. 


IV.  Bind.  583 

Bys    Hist.     i   Middelalderen,   Aalborg    1904;    s.  Forf.,   Bidr.   til   Aalb.   Bispedømmes 
Hist.,  Aalborg  1904. 

Nørre-Sundby.  S.  389.  Havnen  er  udvidet  i   1904. 

Vadum  Sogn.  S.  406.  Thorup  solgte  Rødslet  i  1904  for  145,000  Kr.  til  Dyr- 
læge Jensen- Lemmergaard.  —  Briiel  solgte  Bjørumgd.  i  1904  for  250,000  Kr.  til 
Grev  Piaten  Hallermund. 

Horsens  Sogn.  S.  417.  Andelsmejeriet,  L.  24,  hedder  „Horsens 
Hammer"  (ikke  H.  Hovmark),  Kirken  tilhører  en  Privatmand  (ikke  Ejeren 
af  Langholt).  —  S.  418.  Efter  Ahlmanns  Død  1902  ejes  Langholt  af  Frk. 
Marie  Ahlmann. 

ø.-Hassing  Sogn.  S.  420.  I  Holtet  er  ^9/^^  1903  indviet  en  Kirke 
(Arkitekt:  K.  Varming),  der  har  kostet  20,000  Kr.  (se  „Architekten"  27/^ 
1904). 

Østeraa,  S.  423,  blev  efter  Callisens  Død  1903  i  1904  af  Enken  solgt  til  Jens 
Larsen  for  180,000  Kr. 

N.-Tranders  Sogn.  S.  426.  Ved  Vejgaard  er  opf.  en  Kirke  (Arki- 
tekt: K.  Varming),  indviet  ^^/i2  1904;  Altertavle  af  Fru  Bertha  Dorph. 

Sohngaardsholm.  S.  428,  L.  7:  Bache,  1.  Recke.  -  I  1905  er  30  Td.  Ld.  af  Jor- 
derne solgte  til  Cementfabrikken  Danmark. 

De  to  Abildgaarde,  S.  452,  solgtes  i  1905  af  Baron  Juel-Rysensteen  til  Baron 
Gyldenkrone  og  HoUesen  til  Sohngaardsholm. 

Buderup  Sogn.  S.  462.  I  Støvring  indviedes  ^^s  ^^^^  ^"^  Valgme- 
nigheds Be  d  esal. 

Solbjærg  Sogn.  S.  470.  Se  F.  Møller,  To  Ligstene  fra  Viffertsholm,  i  Saml.  t. 
j.  Hist.  og  Topogr.  3.  R.  IV  (med  flere  Rettelser  til   Viffertsholm). 

Skjørping  Sogn.  S.  480.  I  Nærheden  at  Stationen  har  Foreningen 
til  Tuberkulosens  Bekæmpelse  i  1905  opf.  Skjørping  Sanatorium  (Arkit. : 
B.  og  V.  Ingemann;  se   „Architekten"   ^s^^  1905). 

Visborg  Sogn.  S.  486.  I  Hadsund  er  1905  oprettet  Banken  for 
H.  og  Omegn  og  et  Apotek. 

Øls  Sogn.  S.  500.  Tostruphovgaard  blev  i  1905  af  H.  C.  Jensen  solgt  ior 
75,000  Kr.  til  A.  Basse. 

Aars  Sogn.     S.  511.    Aars  fik  Apotek   1905. 

Kyø,  S.  552,  blev  1903  solgt  af  Grev  Tramp  til  Sønnen,  Forpagter  Tramp. 

Viborg  Amt.  S.  553.  Om  Skalsaadalens  Regulering  se  Hede- 
selskabets Tidsskr.    1903,  S.  213. 

Viborg.     S.  5  76.     Viborg  Bank  blev  oprettet   1905. 

Skive.  S.  596.  Det  vedtoges  1905  at  opføre  en  ny  Borgerskole 
ved  Realskolekomplekset  for  c.  130,000  Kr.  I  1905  er  der  anlagt  et 
Vandværk  og  vedtaget  Anlæg  af  et  Elektricitetsværk  samt  opf.  Byg- 
ning paa  Østergade  til  Posthus  og  Telegrafstation. 

Ved  Krabbesholm  S.  604,  er  Krabhesholms  Sanatoriu?n,  opf.  af  Andelssanatorie- 
foreningen,  indviet  ^/^^  1905  (Arkit.:  B.  og  V.  Ingemann);  det  er  beregnet  til  c.   120 

Patienter. 

Nørgaard,  S.  614,  blev  1879  købt  for  400,000  Kr.  af  Beyer;  1904  blev  den  ved 
Tvangsauktion  solgt  til  „Bikuben". 

Østergaard,  S.  624,  blev  Jan.  1906  solgt  af  Valle  Stift  for  275,00C  Kr.  til  Fro- 
berg. 

Durup  Sogn,  S.  625.    Durup  fik  Postekspedition   1904. 

Spøttrup,  S.  635,  L.  12  f.  n. :  læs  Laur.    Ebbesen  (Udsen). 

Haasum  Sogn.     S.  638.    Fattiggaarden  brændte  ^^/^  1904. 

Kjærgaardsholm,  S.  639,  blev  solgt  1904  af  A.  Rasmussen  for  60,000  Kr.  til  H.  L. 

Kaas,  S.  644,  blev  efter  E.  C.  Kallerups  Ded  1905  af  Enken  solgt  for  155,000 
Kr.  til  et  Konsortium  (Gaarden  havde  da  28  Td.  Hrtk.). 


584  Andet  Supplement. 

Taarupgaard,  S.  654,  blev  af  Landmandsbanken  i  Jan.  1906  solgt  for  163,000 
Kr.  til  Forligskommissær  P.  Sørensen. 

Borris  Sogn.     S.  655.    I  Sparkjær  er  ^^/g  1905  indviet  en  Kirke. 

Aalestrup,  S.  668,  fik  Apotek  1905. 

Testrup  Sogn.  S.  672.  Paa  Kirkegaarden  ligge  de  fleste  af  Slægten  Testrup 
begravede,  i  alt  9  Gravsteder,  se  Saml.  til  j.  Hist.,  3.  R.  IV  S.  318. 

Hemmestrup^  S,  726,  solgtes  af  Laursen  1905  for  160,000  Kr.  til  A.  Jensen. 

Langaa-Torup  Sogn.  S.  732.  Paa  Torup  Kirkegaard  indviedes  ^^^^  1905  et 
Kapel  (Arkitekt:  Viggo  Norn).  En  ny  Bro  over  Gudenaa,  mellem  Byerne  Langaa 
og  Væt,  Amtmand  Hoppes  Bro^  indviedes  ^\^^   1905. 

Vium  Sogn.  S.  736.  Det  gamle  Stuehus,  hvori  St.  St.  Blicher  fødtes,  og  som  siden 
1855  benyttedes  som  Kreaturstald,  blev  nedbrudt  1904,  og  paa  den  nyopførte  Byg- 
ning er  der  sat  en  Mindeplade. 

Frederiks  Sogn,  S.  753,  er  ifl.  Bek.  af  ^^5  ^^05  egen  Sognekommune 
fra  ^4  1906,  ligesom  Annekset  Karup  Sogn,  S.  7  54. 

Karup  Sogn,  S.  754,  L.  15  flg.  1  et  Brev  fra  Hr.  Prof.  A.  Oppermann  af  ^^/^^  1903 
hedder  det:  „...  Det  Stykke,  der  staar  om  Træplantning  paa  Alheden,  inde- 
holder væsentlige  Fejl.  Man  har  til  en  Begyndelse  dyrket  baade  Skovfyr  og  Rød- 
gran ;  Fyrrerne  gik  langtfra  saa  pludselig  eller  saa  fuldstændig  til  Grunde,  som  man 
ifl.  ældre  upaalidelige  Beretninger  skulde  antage.  Og  da  Hedeselskabet  blev  stiftet, 
stod  der  paa  Alheden  prægtige  store  Rødgranbevoksninger,  af  hvilke  Dalgas  har 
lært  meget  og  burde  have  lært  mere.  Hedeselskabet  har  vist  hverken  direkte  eller 
indirekte  haft  nogen  nævneværdig  Betydning  for  disse  Plantagers  Trivsel.  —  Man 
er  overhovedet  tilbøjelig  til  at  undervurdere  det  Arbejde,  der  er  gjort  før  1866,  og 
det,  der  i  vore  Dage  gøres  af  Statens  Skovbrugere,  medens  Pledeselskabets  Arbejde 
er  Genstand  for  en  betydehg  Overvurdering.  Ingen  har  stærkere  end  jeg  (Tilskueren 
1894;  Dalgas,  Hedesagens  Forkæmper,  1895;  o.  fl.  St.)  fremhævet  Dalgas'  Fortje- 
nester; han  var  et  virkeligt  Geni.  Men  hans  Viden  om  Træplantning  var  vist  i 
1866  ganske  minimal,  ..."  —  Om  de  ældre  Plantagers  Hist.  henvises  til:  A.  Opper- 
mann, Bidr.  t.  d.  danske  Skovbrugs  Hist.,  i  Tidsskr.  for  Skovbrug  X. 

Svostrup  Sogn.  S.  760.  Tomten  af  Alling  Kloster  er  1902  fredlyst  under 
Nationalmuseet. 

Randers.  S.  794.  Om  Skt.  Peders  Kirke  se  „Architekten"  7^  1903.  — 
S.  799.  Om  „HelHgaandshuset^''  se  Stemann,  Det  store  Stenhus  i  Kirke- 
gade, i  Saml.  t.  j.  Hist.  3.  R.  IV  S.  321  flg.,  om  Hospitalet  smstds.  S. 
327  flg.  —  S.  803.  Et  nyt  Teater,  hvori  ogsaa  Harmonien  har  Lokaler, 
er  opf.  paa  det  gamles  Plads  og  indviet  ^/g  1905  (Arkitekt:  C.  Harild).  — 
S.  812.    Havnen  og  Sejlløbet  skal  reguleres  og  uddybes  til  18  F.  (1905). 

Til  Litt.,  S.  818,  tilføj:  N.  H.  Bay,  Randers  Befæstning,  i  Saml.  t.  j.  Hist.  3.  R. 
IV  S.  1   flg.,  og  Stemann,  Fra  det  gamle  R.,  smstds.  S.  321  flg. 

Hobro.     S.  822.    Et  Elektricitetsværk  er  opf.    1905  i  Vestergade. 

Vindblæs  Sogn.     S.  863.    Jærnbanebroen  indviedes  ^^/^a  1904. 

Lavrbjærg  Sogn.  S.  905.  Thorups  Enke  solgte  1902  Gerhardslyst  for  93,000 
Kr.  til  Dyrlæge  Jacobsen  (Hobro).  E.  Muller  solgte  1905  Løjstrup  for  60,000  Kr. 
til  A.  Bfandt. 

I  Favsing  Kirke,  S.  927,  er  der  i  1905  fundet  en  meget  mærkelig,  vistnok  c. 
700  Aar  gammel  Broncedøbefont,  som  man  før  troede  var  af  Træ,  og  hvis 
Kumme  nu  bæres  af  3  Broncefigurer,  fundne  paa  GI.  Estrup. 

Tustrup,  S.  943,  solgte  Løvenskiold  i  1905  for  310,000  Kr.  til  Landbrugskand. 
Johannesen. 

Hammelev  Sogn.  S.  952.  Fornæs  udtales  paa  Stedet  som  Faarenæs.  Paa  Ud- 
marken var  der  i  Valdemarstiden  stort  Faarehold,  saa  at  der  svaredes  Kongen  en 
aarl.  Afgift  paa  60  Væddere. 

Karlby  Sogn.  S.  955.  Voldstedet,  L.  21,  ligger  ikke  ved  Veggerslev  Aa,  men 
i  „Hylket"  mellem  Karlby  og  Voldby  paa  Voldby  Mark. 

Voldby  Sogn.  S.  955.  Aarstallet  1379  paa  Kirkemuren  er  Skoledrenges  Værk 
fra  nyeste  Tid;  Kilden  til,  at  Kirken  er  bygget  1379,  er  Hofmans  Fundatser.  Det 
søndre  Kapel  blev  nedbrudt  1805.  De  to  Kapeller  have  tidligere  staaet  i  Forbin- 
delse med  Kirken,  saa  at  den  var  en  anselig  Korskirke. 

Ginnerup  Sogn.     S.  968.    Den  Helligdom,   som  Erasmus   Lætus   nævner,  „St. 


V.  Bind.  585 

Eobanus  i  Gynderup**,  og  som  man  fer  har  gættet  paa  skulde  ligge  i  Gynderup 
(Vrejlev  Sogn,  Børglum  Hrd.),  har  maaske  ligget  her;  se  Kirkehist.  Saml.  5.  R.  II 
S.  185  flg.  -  H.  H.  Vester  solgte  Asgaard  i  1905  for  130,000  Kr.  til  to  Mænd,  der 
vilde  udstykke  den  og  atter  solgte  Hovedparcellen  (c.  200  Td.  Ld.)  for  c.  82,000  Kr. 
til  Premierlieutn.  M.  Mikkelsen. 

Paa  Anholt,  S.  973,  er  der  ^^/g  1905  afsløret  et  Mindesmærke  for  Kampen 
1811  (efter  Tegn.  af  Billedhugger  Bonnesen);  Kanonerne,  der  findes  paa  det,  ere 
opfiskede  ved  Kysten. 

Lyngdalgaard,  S.  980,  blev   1904   solgt  til  Inspekter  Axel  Jensen. 


V.   Bind. 

Aarhus.  S.  12.  I  Frue  Kirkes  Fundament  under  Granitsoklen  fandtes 
Okt.  1905  en  Runesten,  der  nu  staar  i  Kirkens  Vaabenhus;  dens  Ind- 
skrift: er  „Toste,  Hove  og  Frebjørn  rejste  denne  Sten  efter  Saxes  Asser, 
deres  Fælle,  den  saare  brave  Svend.  Han  døde  fuldt  ud  som  Hædersmand. 
Han  ejede  Skib  sammen  med  Arne".  Om  Kirken  se  R.  Berg,  Vor  Frue 
K.,  Aarhus  1904.  —  S.  13.  Skt.  Johannes  Kirke,  der  kostede  c.  125,000 
Kr.  (hvoraf  Staten  gav  25,000)  at  opføre,  indviedes  1^/2  1905.  —  S.  14. 
Grundstenen  til  det  nye  Ting-  og  Arresthus  (se  V  S.  915)  nedlagdes 
^^/g  1904,  Grundstenen  til  en  ny  Katedralskolebygning' Okt.  1903.  — 
S.  15.  Den  nye  kommunale  Skole  (se  V  S.  915)  indviedes  ^3/^  1904 
(Arkitekt:  Ludvig  Petersen);  den  kostede  omtrent  270,000  Kr.  —  S.  16.  Den 
jydske  Handels-Højskole,  i  Hans  Brogesgade,  indviedes  '^\^  1905;  Bygningen, 
der  er  i  3  Stokv.  (Arkitekt:  H.  Kampmann),  har  kostet  c.  150,000  Kr.  — 
S.  23.  Det  nye  Posthus  paa  Bispetorvet  paa  det  gamle  Teaters  Plads 
toges  i  Brug  i  Jan.  1904;  det  har  foruden  Inventar  kostet  400,000  Kr.  — 
S.  25.  Alderdomsasylet  ,,De  Gamles  Hjem^'' ,  ved  Kirkegaarden,  indviedes 
^/j^  1904;  det  har  Plads  til  c.  140  alderdomsforsørgede  og  har  kostet 
noget  over  300,000  Kr.  (Arkitekt:  Vald.  Schmidt).  —  S.  35.  Køhmands- 
og  Haandværkerh anken  stiftedes  Okt.  1905  med  en  Aktiekpt.  paa  200,000 
Kr.  — Syd  for  den  nuv.  Havn  er  der  i  1904  projekteret  og  i  1905  paabe- 
gyndt Anlæg  af  en  ny  Havn,  der  skal  være  26^/2  F.  dyb,  og  hvis 
Vandareal  er  c.  42  Td.  Ld.,  medens  Landarealet  er  c.  60  Td.  Ld.;  Kaj- 
længden bliver  henved  12,000  F.  Til  Anlægget,  der  er  anslaaet  til  c.  12 
Mill.  Kroner,  og  som  tænkes  udført  i  flere  Partier,  skal  desuden  slutte  sig 
en  Baadehavn  og  en  Petroleumshavn  N.  for  den  gamle  Havn.  Ved  Havnen 
er  ^^/lo  1904  oprettet  en  Stormvarsels-Station.  —  S.  36.  Det 
fjerde  Sogn,  der  oprettedes  \^^^,\itååQx  Ski.  Johannes  Sogn.  En  elektrisk 
Sporvej    fra   Marselisborg    Skov    gennem    Byen  til  Riis  Skov  (c.   7000  Al.) 

aabnedes  i  JuH   1904. 

Byens  Hist.,  S.  37,  L.  19,  ^^hvor  Svend  Estridsen  overvandt  osv.**',  læs  „hvor 
Magnus  den  gode  overvandt  Svend  Estridsen".  —  Til  Litt.  S.  40,  tilføj:  Aarhus, 
Byens  Hist.  og  Udvikling  gennem  1000  Aar.  Med  Billeder  af  Ølsgaard,  Teksten  af 
Fr.  Beckett,  R.  Berg^  J.  Clausen  og  A.  Jensen,  Kbh.  1903.  —  J.  Hoffmeyer,  Blade 
af  Aarhus  Bys  Hist.;   1.  Halvbd.,  Aarhus   1905. 

Aarhus  Domkirke.  S.  55.  Se  L.  P.  Fenger,  St.  Nicolaus,  Hellig  Niels  og  St. 
Klemens  eller  om  Aarhus  Domkirkes  Chor,  i  Kirkehist.  Saml.  5.  R.  II  S.  645  flg. 

Horsens.  S.  66.  Om  Klosterkirken  se  Kirkehist.  Saml.  5.  R.  II  S. 
674  flg.  —  S.  69.  I  Marts  1905  bestemtes,  at  der  skulde  opføres  en  ny 
Kommuneskole  i  Byens  nordl.  Del.  —  S.  70.  Den  nye  tekniske 
Skole  indviedes   Vjo    ^^O*^-  —  S.  72.    Der  er  i  1905  paa  Fjordens  Nord- 


586  Andet  Supplement. 

side  opf.  et  nyt  Sygehus,  beregnet  til  c.  330,000  Kr.,  og  1904  en 
Alderdomsfribolig  (med  80  Pladser)  for  c.  100,000  Kr.  —  S.  83. 
Der  vedtoges  i  1905  ny  Udvidelse  af  Havnen.  —  S.  84.  Ved  Res.  af 
^/iQ    1904    er    Byen    delt    i  to  Sogne:    Vor  Frelsers   Sogn  og  Klostersogn. 

Til  Litt.,  S.  88,  tilføj :  N.  D.  A.  Ræder^  Udsigt  over  H.  økonomiske  Tilstand,  Hor- 
sens  1883. 

Silkeborg.     S.  100.    Et  Vandværk  anlagdes   1904. 

Brabrand  Sogn.  S.  111.  Holms  trup gaard  har  37  Td.  Hrtk.,  336 
Td.  Ld. 

Aarslev  Sogn.  S.  112.  Tilføj:  Aar  slev  skov  gaard,  13^4  Td.  Hrtk., 
141  Td.  Ld.,  hvoraf  21   Skov. 

Elsted  Sogn.  S.  122.  Asmusgaard  solgte  Holst  1905  for  1 10,000  Kr.  til  Køb- 
mand Nielsen. 

Ormslev  Sogn.     S.  145.    I  Ormslev  er  et  Børnehjem,  oprettet  1881. 

Tiset  Sogn.  S.  149.  Gammel  Solbjærg  er  nu  kun  Gaarde  og  Huse; 
Landsbyen  Ny  Solbjærg  ligger  halvt  i  Tiset,  halvt  i  Astrup  Sogn,  da 
Landevejen,  som  danner  Grænsen,  gaar  midt  igennem  den ;  Kroen  ligger  i 
Astrup  Sogn. 

Malling  Sogn.  S.  153.  Paa  Malling  Stationsplads  er  ^^/g  1904  afsløret  et 
Mindesmærke  for^ Købmand  Niels  Jensen,  Landbrugsskolens  Grundlægger. 

Astrup  Sogn,  S.  153,  se  ovfr.  under  Tiset  Sogn. 

Odder  Sogn.  S.  162.  I  Odder  er  1905  oprettet  Hads  Herreds  Latidbo- 
bank.    Horsens- Odder  Banen  aabnedes   '^^\^  1904. 

Hundslund  Sogn.  S.  167.  Lynet  slog  ned  i  Kirketaarnet  ^/g  1904  og  splin- 
trede den  vestl.  Gavl.  —  Munkedal  solgte  1905  Ovdrupgd.  for  151,000  Kr.  til  C. 
Grandjean. 

Fruering  Sogn.  S.  180.  Herschendsgave  er  efter  Peter  Herschends  Død  ^'/g 
1904  gaaet  over  til  Broderen  Chr.  Fr.  H. 

Hammel  Sogn.     S.  199.    I  Hammel  er   1905   oprettet  en  Bank. 

Paa  Him7nelbjærget,  S.  215,  afsløredes  ^^/g  1905  et  Mindesmærke  for  Forstander 
Budde. 

Græstrup  Sogn,  S.  219,  er  ved  Res.  af  2/12  1903  fra  Vi  1904  blevet 
et  eget  Pastorat. 

Rodvigsballe,  S.  220,  solgtes  ved  Aukt.   1905  for  122,600  Kr.  til  Forpagter  Lassen. 

Klovborg  Sogn.      S.  233.    Græstrup  er  fra  ^i  1904  ikke  mere  Anneks. 

Østbirk  Sogn.  S.  243.  Julianelyst  solgte  N.  J.  Lund  i  1905  for  175,000  Kr.  og 
en  Livrente  paa  5000  Kr.  til  sin  Brodersøn  P.  A.  Lund. 

Banstedgaard,  S.  252,  blev  solgt  i  1904  til  Forpagteren,  H.  Harries,  for  100,000  Kr. 

Rask^  S.  264,  skødedes  1905  for  21 1,000  Kr.  til  Fabrikant  Ebbe  Sørensen  (Høi- 
lund). 

Vejle.  s.  2  76.  Grundstenen  til  den  nye  Vor  Frelsers  Kirke.,  hvis 
Arkitekt  efter  Kochs  Død  er  Magdahl  Nielsen,  nedlagdes  ^^/g  1904.  — 
S.  280.  Der  er  et  Pensionat  for  blinde  Kvinder  (se  1,2  S.  234).  Sommer- 
teatret  brændte  ^/y  1904.  Et  nyt  Vandværk  i  Grejsdalen  blev  færdigt 
^/g  1905.  Der  skal  opføres  en  ny  Toldkammerbygning  i  1906  (Ar- 
kitekt: L  V.  Petersen).  —  S.  283.  En  ny  Bankbygning  (Arkitekt: 
N.  Christof  Hansen)  er  opf.    1905. 

Byens  Hist.  S.  284.  Se  S.  Bansen.  Gamle  Borgpladser  ved  Vejle,  i  »Vejle 
Amts  Aarbøger".   1905. 

Fredericia.  S.  300.  Se  Saml.  t.  j.  Hist.  3.  R.  IV  om  Befæstningsanlæg  paa  den 
vestl.  Side  af  Lille  Bælt. 

Kolding.      S.  309.     En  ny  Kommuneskolebygning  er  opf.    1905. 

Til  Litt.,  S.  325,  tilføj:  P.  Eliesen,  Bidr.  til  K.  Bys  Hist.  i  det  19.  Aarh.,  i  „Vejle 
Amts  Aarb.«   1905. 

Stovby  Sogn.  S.  336.  Efter  Greve  A.  F,  Rantzaus  Død  i^/^  1904  er  Sønnen, 
cand.  jur.  Kaj  R..  Besidder  af  det  grevelige  Rantzauskc  Forlods. 


V  Bind.  587 

As  Sogn.  S.  341.  I  Kirken,  der  1904  restaureredes  under  Ledelse  af  Prof. 
H.  Amberg,  er  der  fundet  Kalkdekorationer. 

Klakring  Sogn.  S.  342.  Danmarks  Børnehjælpsforening  har  i  1904 
i  Juelsminde  aabnet  et  Hjem  for  tuberkelangrebne  Børn,  Buddes  Minde. 

Vejle  Landdistrikt.  S.  380.  Hvenegaard  solgte  1904  Peder sholm  for  185,000 
Kr.  til  Inspektør  Christensen. 

Kjeldkjær,  S.  384,  blev  af  Hansen  og  Rasmussen  mageskiftet  i  1905  for  104,000 
Kr.  til  Grosserer  Rosendahl. 

Refstrup,  S.  386,  blev  af  Fenoe  i  1904  solgt  til  Godsforvalter  Friis  (Bækkeskov) 
og  Mejeriejer  Jensen. 

Jelling  Sogn.  S.  391.  I  Jelling  indviedes  i  1904  en  By-  og  Semi- 
narieskole, i  2  Stokv.,  Arkitekt:  Christof  Hansen  (se  „Architekten"  ^/g 
1904). 

Erritsø  Sogn.  S.  410.  Litt. :  H.  Ussing,  Stednavne  i  E.  Sogn,  i  ..Danske 
Studier"   1905  S.  157  flg. 

Kolding  Købstads  Landdistrikt.  S.  423.  Dyrehavegaard  har  c. 
21  Td.  Hrtk.,  c.   260  Td.  Ld. 

Elkjærholm^  S.  433,  solgte  B.  Petersen  i  Jan.   1906  for  170,000  Kr.  til  cand.  Bech. 

Odis  Sogn.  S.  445.  Jacobsen  solgte  1904  Drenderup  for  123,500  Kr.  til  Niels 
Finkemann  (Slesvig). 

Ringkjøbing.  S.  458.  En  Havn  er  anlagt,  færdig  Nov.  1905.  — 
S.  465.  Der  er  i  1905  opf.  en  Embedsbolig  for  Borgmesteren  (Arkitekt: 
U.  Plesner). 

Holstebro.  S.  462.  Et  særligt  Syn  i  1903  bestemte,  at  Kirken 
skulde  udvides  ved  Tilbygning  af  Sideskibe  eller  afløses  af  en  ny  Kirke.  — 
S.  464.  Ved  Res.  af  ^s/^  1904  er  der  fra  Vg  1904  oprettet  et  Kalds- 
kapellani  for  Holstebro  med  Annekssognet  Maabjærg.  —  S.  465.  Gas- 
værket er  i  1905  for  80,000  Kr.  solgt  til  Kommunen;  1904  vedtog 
Kommunen  at  anlægge  et  Vandværk.  —  S.  468.  Holsiehro-Herning 
Banen  indviedes  ^^/^o  1904;  over  Storaaen  ved  Byen  fører  en  Jærn- 
b  an  eb  ro,    c.    125   F.    lang   og  23  F.  over  Vandspejlet. 

Bovbjærg  Fyr^  S.  507,  er  i  1904  forandret  til  et  Blinkfyr,  og  Lysstyrken  er  for- 
eget. 

Rammegaard,  S.  511,  blev  1905  solgt  af  Ebbensgaard  for  90,000  Kr.  til  J.  Laursen. 

Hjerm  Sogn.  S.  520.  Ved  Feldborg  indviedes  ^Vi2  ^^04  et  Kapel; 
det  kostede  21,000  Kr.,  hvoraf  Staten  gav  de    17,000. 

Fru  Hagensen  solgte   Volstrup,  S.  521,  Feb.   1904  til  Forpagteren,  J.  Gottrup. 

Sal  Sogn.     S.  538.    I    Vinderup  indviedes  ^\^  1906  en  Kirke. 

Sevel  Sogn.  S.  547.  Stubher gaard  blev  i  1904  af  Rørdam  solgt  for  113,000  Kr. 
til  Forstander  Nielsen  Svinninge,  Hadsten  Folkehøjskole. 

Haderup  Sogn.  S.  548.  Haderup  fik  1903  Apotek.  L.  8  f.  n.: 
Nerlust,  læs  Nerenst. 

Hodsager  Sogn.  S.  550.  Den  nye  Kirke  (Arkitekt:  Ahlmann)  ind- 
viedes V12  1903. 

Vilbjærg  Sogn.  S.  556.  I  Vilbjærg  indviedes  ^Vi2  l^^^  ^"^  "Yj  ^^ 
Sognebeboerne  bekostet  Kirke. 

Ikast  Sogn.     S.  565.    Kirken  brændte  helt  ^/^g  1904. 

Herningsholm,  S.  570,  L.  9.  Wood,  1.  Waad.  Biehl  solgte  Gaarden  1905  for 
145,000  Kr.  til  Lauridsen. 

S.-Felding  Sogn.  S.  573.  Fængselsselskabet  har  paa  det  indkøbte  Areal  (se  V 
S.  918)   indrettet   et  Optagelseshj  em   for  løsladte  Mandsfanger,  aabnet  1/5  1904. 

Skarrild  og  Arnborg  Sogne,  S.  5  75,  ere  blevne  egne  Sognekommuner 

fra  V4  1906   (Res.  af  JuH   1905). 

S.-Nissum  Sogn.     S.  581.    Sluserne  ved  Tb^jwm^^  solgtes  1904  til  Nedbrydning. 
Stadil  Sogn.     S.  610.    Søndervang  mageskiftedes  i  1903  til  Murer  Nielsen. 


588  Andet  Supplement. 

Ny  Sogn.  S.  612.  I  N.-Lyngvig  er  der  1905-6  opf.  et  Fyrtaarn, 
c.    120  F.  højt,  hvidt  Lynfyr. 

Herborg  Sogn.     S.  618.    Videbæk  fik   1904  Apotek. 

Lem  og  Ølstrup  Sogne,  S.  622,  ere  egne  Sognekommuner  fra  V4 
1906. 

Ribe.  S.  652.  Nordnaalen  paa  Kortet  er  vendt  forkert, 
saaledes  som  det  ses  paa  medfølgende  Rids.  —  S.  658.  Paa  et  Hus 
i  Grønnegade  har  Turistforeningen  ^^/^  1903  indsat  en  Marmor- 
tavle med  Indskrift:  „Her  og  paa  Nabogrunden  mod  N.  laa 
Ribe  Raadhus  i  c.  300  Aar  indtil  1709.  2.  Marts  1460  blev 
Kong  Chr.  I  herfra  udraabt  som  Landsherre  i  Slesvig  og  Holsten".  —  S.  659. 
Samme  Forening  har  Juli  1904  opsat  en  Marmo  r plade  paa  Ejendommen 
Bispensgade  135  til  Minde  om  Bisp  Christian,  der  stiftede  Puggaard  og 
boede  i  den  ældre  Bispegaard  her  og  paa  Nabogrundene;  ligeledes  opsattes 
Sept.  1905  en  Marmortavle  paa  Sparekassens  Ejendom  Hj.  af  Skole- 
og  Grydergade  til  Minde  om  Domskolen.  —  S.  665.  Ifl.  Lov  aO^/2  1905 
om  Understøttelse  til  Oprettelsen  af  en  Sindssygeanstalt  ved  R.  som 
selvejende  Institution  opføres  siden  Sommeren  1905  et  stort  Bygningskom- 
pleks paa  Ladegaardsmarken  0.  for  Jærnbanestationen  (Arkitekt:  N.  Christ. 
Hansen,  Vejle).  —  S.  666.  Paa  et  Hus  i  Sønderportsgade,  Hj.  af  Bispens- 
gade,  har  Turistforeningen  i  Juli  1904  opsat  en  Mindetavle  om  Maren 
Splid,  der  boede  her  og  blev  brændt    1641. 

Til  Litt.,  S.  683,  tilføj:  y.  Belms,  Oplevelser  i  R.  under  Krigen  1864,  og  C.  N. 
Termansen,   St.  Klemens    Kirke  i  R.,  i  „Fra  Ribe  Amt",  henholdsvis   1904  og   1905. 

Ribe  Domkirke.  S.  688.  Broncedørene  i  Kathoveddøren,  modell. 
af  Marie  Nielsen,  indsattes  i  1904.  —  S.  695.  Kirkens  Indvielse  fandt 
i  Kongehusets  Nærværelse  Sted   '/g  1904.  —  S.  699.    Under  en  Storm  ^j^ 

1905  ødelagdes  en  Del  af  Kirkens  Kobbertag.    I  Sommeren  1904  opdagedes 
Svamp  i  Klokketaarnet,   hvorved  en  Restauration  nødvendiggjordes. 

Til  Litt,  S.  699,  tilføj:  R.  Domkirke  eller  „Vor  Frue  i  R.",  Vejledning  for  Besø- 
gende, Ribe  1904,  og  „Archilekten"   ^^/g  1904. 

Varde.  S.  704.  Fattiggaarden,  med  Tilliggende  af  130  Td.  Ld., 
solgtes  Feb.    1905   for  25,000  Kr. 

Esbjærg.  S.  713.  Den  nye  Banegaard  indviedes  ^^/2  1904  (se 
„Architekten"  ^5  1904).  Sømands-  og  Fiskerhjemmet  ved  Hav- 
nen   (Arkitekt:    Koefoed)    indviedes    ^^1^2    1^03.    —    S.   714.     Der    skal    i 

1906  opføres    en    ny    Post-    og  Telegrafbygn  ing.      —    Ved  Havnen, 
S.  719,  er  der   ^^/jq  1904  oprettet  en  Stormvarsels-Station. 

Lønne  Sogn.  S.  732.  I  Lønne  er  opf.  en  ny  Kirke  (Arkitekt: 
Magdahl  Nielsen),  indviet  ^/i2  1904;  den  gi.  Altertavle  fra  den  gi.  Kirke 
har  faaet  Plads  her  (se   „Architekten"    ^^/n  1904). 

Ho  Sogn.  S.  734.  Paa  Skallingen  opføres  der  siden  1904  Risgærder  som  Værn 
mod  Sandflugten, 

Oksby  Sogn.  S.  736.  Se  J.  Olsen,  O.  gi.  Kirker  og"  Kirkegaarde,  i  „Fra  Ribe 
Amt''   1905. 

Ølgod  Sogn,  S.  743,  fik  Apotek   1903. 

Skads  Herred,  S.  746,  L.  6  f.  n.:  440  Td.,  læs  2652  Td.  (-^-  34  for 
Esbjærg). 

Vorbasse  Sogn.  S.  774.  I  Skjødebjærg  Plantage  er  der  1880  rejst  en  Minde- 
støtte  for  Fægtningen  ved  Vorbasse.  Om  Kampen  se  O.  F.  Gedde,  Rytterfægt- 
ningen ved  V.,  i  „Fra  Ribe  Amt"    1904. 


V.  Bind. 


589 


Lejrskov  Sogn.  S.  779.  Det  1880  opf.  Forsamlingshus  ligger 
ikke  i  Egholt,  men  i  Ferup. 

Hjarup  og  Vamdrup  Sogne,  S.  780,  ere  to  særskilte  Kommuner  fra 

V4  1906. 

Vamdrupgaard,   S.  788,    solgte   Nielsen    1904   for    122,000  Kr.  til  J.  C.  Jacobsen. 

Lindknud  Sogn.  S.  791.  I  Hovborg  Plantage  er  der  1905  rejst  en  Minde- 
sten for  Kromand  Joh.  Chrf.  Sørensen  (f  1880),  hvem  Anlægget  af  Plantagen  særlig 
skyldes  (se  Hedeselsk.  Tidskr.  1905,  S.  222).  -  Litt.:  J.  Nissen,  Om  Fattigvæsenet 
i  Brørup  og  Lindknud  Sogne  i  18.  Aarh.,  i  „Fra  Ribe  Amt"   1905. 

I  Skibelund  Plantage,  S.  799,  er  24/^  1905  afsløret  et  Mindesmærke  for  Præsten 
Corn.  Appel  (Granitsten  med  Bronceportrætmed.  af  Hansen-Jacobsen). 

Vejen  Sogn.  S.  802.  Sandbjærggd.,  læs  Sandshjærggd.\  Kjærdalgd., 
læs  Kjærsdalgd.  —  S.  803,  L.  2.:    1893,  læs    1897. 

Læborg  Sogn,  S.  804,  L.  16:  Jensen,  læs  Jessen. 

Gjørding  Hrd.,  S.  805,  L.  6  f.  n.:  4341,  læs  3341. 

Vilslev  Sogn.  S,  812.  Litt.:  Sognepræst  Knud  Langes  Optegnelser  om  Vilslev 
og  Hunderup  Sogne,  i  Saml.  t.  j.  Hist.  4.  R.  IV ;  Z.  Madsen,  Vilslev  Sogn  i  19.  Aarh., 
i    „Fra  Ribe  Amt"   1905. 

Færø  Amt.  S.  849.  Til  Litt.  tilføj:  Dan.  Bruun,  Fra  de  færøske  Bygder  (Særtr. 
af  Tidsskr.  f  Landøkonomi),  Kbh.  1905. 

Thorshavn.    S.  853.    I  1905  er  der  opf.  et  Baptistforsamlingshus, 

en    Bygning    for   den    s.  Aar  oprettede   Navigationsskole    og    en    egen 

Bygning  for  Sparekassen.  — -  S.  855.    Koncession  paa  en  Telefo  nled- 

ning    fra   Thorshavn  til  Vestmanhavn    (den    første    paa    Øerne)    gaves  ^^/^ 

1905. 

I  Thorshavn,  S.  857,  er  Prof.  Niels  R.  Finsen  (f  1904)  født  1860. 

Thorshavn  Landdistr.  S.  857.  Ved  Arge  er  der  1904  anlagt  en 
Baadehavn. 

Kvivig.     S.  862.    Den  nye  Kirke  indviedes  ^^\^<^  1903. 

Kval  vig,  S.  862,  har  faaet  Hvalfangerstation   1905. 

Skaalevig  Sogn,  S.  876,  L.  25.    Joesen,  læs  Joensen. 


Tilføjelser  og  Rettelser  til  Stedregistret  i  V  Bind. 


Aabjærg  Sø  V  610 

Ans,  Lb.,  IV  742 

Astrup,  Hgd.,  Grinderslev  So.,  V,  læs  IV 

Dyaa,  læs  Dybaa 

Flattehave  III  283,  læs  282 

Fløbjærg,  læs  Flojbjærg 

Fosum,  Lb.,  læs  Forsum 

Fussing  Sø  IV  714 

Hugsø  V  610 

Højene,  Lb.,  læs  Højme 

Højris,   Gd.,   Veggerby   So., 

458 
Juelsminde  Stationsby,  V  432,  læs  342 
Krængerne,  Hse.,  læs  Krangerne 
Kyringe,  Lb.  II  639,  læs  637 
Muckadell,  Grevskab,  III  683 


IV   857.  læs 


Pileværn,  læs  Pilværn 

Raabymagle  III  962,  læs  II 

Raadvad,  Lb.,  Hansted  So.,  læs    Raadved 

Rygd.,  Hgd.,  Langaa  So.,  III  712,  læs  715 

Røgildgd.  IV  277,  læs  247 

Salteby,  læs  Saltøby 

Skallesø  IV  534,  læs  V 

Skave,  Lb.,  V  519,  læs  517 

Skjoldemose,  Hgd.,  III  688,  læs  6  38 

Smorup  IV  5,  læs  504 

Svejgd.,  Bjerager  So.,  V  161,  læs  160 

Taarupgd.,  Hgd.,  V  653,  læs  IV 

Tjærestrup,  læs  Tjæreby 

Vaaen,  Gde.,  IV  50 

Vejle,  Kbst.,  V  202,  læs  272 

Vestervandet  Sø  IV  258,  læs  238 


Alfabetisk  Register 


til 


Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 

Bogstav-   og   Talangivelserne   efter  Navnene   betegner  den  Kvadrat  paa  Kortet,  hvori 
Navnet   maa   soges.      Et   lille  Bogstav   efter  Kvadratangivelsen   betyder,   at  vedkom- 
mende Bygning  o.  lign.  paa  Kortet  kun  er  betegnet  ved  det  anførte  Bogstav. 


Aabenraa  N-10 

Aaboulevard  L-10 

Aagade  K-9 

Aalborggade  N-6 

Aalekistehus  D-11 

Aalekistevej    B-7,    C-7 — 8, 
D-8— 11 

Aandssvageanstalt,     Karens 
Minde  1-17 

Aandssvageanstalt,  Rahbeks 
Allé  1-13 

Aarhusgade  N — 0-6 

Abel  Cathrines  Gade  M-12 

Abel  Cathrines  Stiftelse  M-12 

Abildgaardsgade  N-8 

Aborreparken  M-11 

Absalonsgade  L-12 

Adelersborggade  M-5 

Adelgade  0-10 

Adilsvej  I- 10 

Admiralgade  0-11 

Adolf  Steens  Allé  L-10 

Aggersborggade  0-7 

Agnetevej  L-11 

Ahlefeldtsgade  M-10 

Ahlmannsgade  K9 

Ahornsgade  L — M-8 

Ahrensberggade  Q-13 

Akasievej  K-11 

Alderdomshjem,  Kbhvns.  L-8 

Alderdomshjem,    (Prinsesse- 
gade) P-12  f 

Aldersro  M-6 


Aldersrogade  L-6 
Alderstrøst     (Nørrebrogade) 

M-9 
Alderstrøst  (Møllegade)  L-8 
Alexandravej  1-6 — 7 
Alfred  Sørensens  Allé  R-14 
Alhambravej  K-11 
Alléenberg  I-ll  g 
Allégade  I-ll 
AUersgade  K-8 
Alliance  vej  1-13 
Almindeligt  Hospital  L-8 
Aluminia  H-11 
Amagerbrogade  Q-13 
Amager  Fælled  0-16 
Amager  Fælledvej  P-13 — 14 
Amagergade  P-12 
Amagerholme  D-22 
Amagerholme,  yderste,  E-22 
Amagertorv  N-11 
Amalienborg  P-10 
Amaliegade  P-9 
Amalievej  K-11 
Amerikavej  K-12 
Amicivej  I-ll 

Amtssygehus,  Kbhvns.  H- 10 
Andebakkesti  H-11 
H.  C.Andersens  Gade,  M-10 
Andreas  Bjørns  Gade  P-11 
Ane  Kathrines  Vej  1-8 
d' Angleterre,  Hotel  0-10 
Ankerø  (Dokø)  Q-10 
Anneksstræde  (Valby)  G- 14 


Antoinettevej  (Valby)  H-13 

Antoniegade  O- 10 

Applebys  Plads  0-12 

Arbejderhjem,  Frederiksberg, 
I-llb 

Arendalsgade  0-7 

Arkonagade  L-13 

Arnesvej  F-6 

Arresthus,  Kbhvns.  N-U 

Arsenalø  Q-11 

Artilierikaserne,  Frederiks- 
holms Kanal  N-12  e 

Artillerivej  0-13 

Asger  Rygs  Gade  L-13 

Asminderødgade  1-7 

Asmussens  Allé  1-12 

Assensgade  0-5 

Assistenshuset  N- 1 1  g 

Assistens  Kirkegaard  L-9 

Asylgade  0-11 

Asylgade  (Valby)  G- 14 

Augustagade  R-15 

Aurehøjvej  M-1 

Australie  Allé  M-6 

Australievej  M-5 

Azaleavej  (Valby)  G- 13 

Baadsmandsstræde  P-11 

—  12 
Backers  vej  R-14 
Badeanstalten      Kjøbenhavn 

M-11  f 
Badeanstalt,  Kommun.  M-14 


592 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


Badensgade  R-13 
Badstuestræde  N-11 
Bagergade  L-9 
Bagerstræde  L-12 
Baggesensgade  L-9 
Bag  Raadhuset  N-11 
Bakkegaards  Allé  1-12 
Baldersgade  K-7 
Baldersplads  K-7 
Banegaarden  (Hovedstation) 

M-U 
Bangertsgade  L-9 
Baraklejr  0-14 
Bartholinsgade  M-9 
Batteri,  Faste  0-13 
Batteri,  Kastrup  U-16 
Becks  Allé  F-13 
Belgiensgade  Q-14 
Bellehøj  G-7 
Bentzonsvej  H-10 
Bergensgade  0-8 
Berggreensgade  N-4 
Bergthorasgade  N — 0-13 
Beringsvej  G- 10 
Bernstorffsvej  L-11 
Bernstorffsvej      (Gjentofte) 

L-1— 2 
Bethesda  M-10 
Bethsaida  L-11  c 
A.F.Beyers  Vej  G-9 
Bianco  Lunos  Allé  K-11 
Bibliotek,  Store  kgl.  0-11 
Biens  Allé  S- 15 
Bikuben  O- 10 
Bille  Brahes  Vej  K-10 
Birkegade  L-9 
Birkekontor,     Frederiksberg 

I-lle 
Bispebjærg  Kirkegaard   H-5 
Bispebjærg  Mølle  1-5 
Bispebjærg  Sidevej  1-6 
Bispegaarden  N-11  c 
Bissensgade  1-13 
Bjelkes  Allé  K-8 
Bjerregaards  vej  H-13 
Bjerregaards  Sidevej  H-13 
Blaagaardsgade  L-9 
Blaagaards  Plads  L-9 
Blegdamsfælled  M-7 
Blegdams  Hospital  M-8 


Blegdamsstræde  N-8 
Blegdamsvej  M-8 
Blindeinstitut  0-8 
Bly ts vej  G- 11 
Bodenhoffs  Plads  Q-U 
Bogensegade  N — 0-5 
Bogholder  Allé  D-10 
Bogholderbro  E-10 
Bogholdergaard  E-10 
Bogøvej  1-9 
Boldhusgade  0-11 
Bombebøssen  P-11  f 
Borchs  Kollegium  N-lOe 
Borgergade  O- 10 
Borups  Allé  G-6— 7,  H-7— 8, 

1-8 
Botanisk  Have  N-9 
Botanisk  Laboratorium  N-9  c 
Botanisk  Museum  N-10 
Boyesgade  K-12 
Bragesgade  K-7 
Brahesborg  Allé  Q-15 
Brammingegade  N-6 
L.  I.  Brandes  Allé  K-10 
Brandstation  (Hovedst.)N- 1  li 

—  (Adelgade)  0-9  d 

—  (Kløvermarksvej)  Q-12 

—  (Skt.  Hans  Torv)   M-9 

—  (Svendsgade)  L-12 

—  (Valby)  G- 13 

—  (Østerbro)  P-7 
Bredgade  P-10 
Brigadevej  Q-13 
Bristol,  Hotel  N-11 
Broagergade  K-13 
Brobergsgade  P-U 
Brockske  Handelsskoler  P-10 
Broderskabs  Allé  G- 11 
Brogade  P-11 
Brohusgade  K-9 
Brolæggerstræde  N-11 
Brorsonsgade  K-12 
Bryggeri,  Rahbeks  Allé  1-12 

—  Trekroner  H-14 
BryggerJvej  (Valby)  G- 15 
Bryggervangen  M-4 
Bryghus,  Kongens  0-12  d 
Bryghusgade  N-12 
Bræstrups  Stiftelse  M-8  a 
Brøndsteds  Allé  1-12 


Brøndstræde,  Lille,  N-10 
Brøndstræde,  Store,  N — 0-10 
Brønshøj  Bakkegaard  F-8 
Brønshøjgade  K-8 
Brønshøjholms  Allé  F-6 
Brønshøj  Præstegaard  E-6 
Brønshøjvej  E-7 
Buddinge  Villakvarter  G-1 
Budolphi  Stiftelse  N-11  b 
Burmeistersgade  P-11 
Burmeister  og  Wains  Fabrik 

0-12  a 
Burmeister  og  Wains  Skibs- 
byggeri Q-8 
Bulowsvej  K-10— 11 
Bøhmensgade  R-13 
Børnehjemmet  paa  Vodroffs- 
vej L-Ud 
Børnehospital,  Dron.  Louises 

N-8  b 
Børsen  0-11 
Børsgade  0-11 

Callisensvej  M-2 
Carit  Etlars  Vej  K-12 
Carl  Bernhards  Vej  K-12 
Carlsberg,  Gamle,  1-13 
Carlsberg,  Ny,  1-13 
CarlsbergsLaboratorium,  GI., 

1-13 
Carlsbergvej  1-13 
Carlsgade  R-13 
Carolinevej  H-6 
Carolinevej  (Hellerup)  N-2 
Carstensgade  1-13 
Central-Banegaard  (projec- 
teret) M-12 
Ceresvej  I- 11 
Charlottenborg  O- 10 
Charlottenborg     Udstillings- 
bygning O- 10  c 
Christen  Bergs  Allé  (Valby) 

F-13 
Christianiagade  0-8 
Christian  II's  Allé  R-15 
Christian  II's  Plads  Q-15 
Christian  Richardts  Vej  I-IO 
Christiansberg  Allé  G-5 
Christiansborg  Slot  0-11 
Christiansgade  0-11 


Register  til  Kort  over  Kjabenhavn  og  Frederiksberg. 


593 


Christianshavns  Fælled  R-12 
Christianshavns  Kanal  P-11 
Christianshavns  Torv  P-12 
Christianshavns      Voldgade 

P-12 
Christiansholm  P-11 
Christiansvej  1-6 
Christiansvej  (Hellerup)  M-1 
Christian  Winthers  Vej  I-IO 
Cirkus  M- 11  c 
Citygade  0-10 
Classensgade  0-7 
Classenske  Boliger  I- 10 
Classensvej  0-7 
Classensvej  (Utterslev)  1-6 
Colbjørnsensgade  M-1 2 
Collinsgade  N-8 
Cort  Adelers  Gade  P-11 
Cumberlandsgade  R-13 
Cypernsvej  S- 15 

Dagmarsgade  K-7 

Dagmars  vej  1-7 

Dagmarteaterog- Hotel  M-1  Id 

Dagøgade  Q-14 

Dalgas  Allé  F-13 

Damhuskro  C- 12 

Damhus  So  C-11 

Dampfærge  P-7 

Danasvej  L-11 

Danmark,  Forsikringsanstalt 

N-12  b 
Danmarksgade  L-11 
Dannebrogs  Allé  D-8 
Dannebrogsgade  L-12 
Delfingade  0-9 
Destruktionsanstalt  K-14 
Diakonissestiftelsen  H-11 
Didrik  Badskjærs  Gang  0-10 
Doko   (se  Ankerø)  Q-10 
Domhuset  N-U 
Dortheavej  H-6 
Dosseringen  M-10 
Drogdensgade  R-14 
Dronn.  Elisabeths  Allé  R-15 
Dronningensgade  P-12 
Dronningens  Tværgade  O- 10 
Dronningens  Tværvej  G- 11 
Dronningens  vej  G- 11 
Dronning  Louises   Bro  M-9 
Trap:  Danmark,  3.  Udg.  1,2 


Dronning  Olgas  Vej  1-9 
Drosselvej  H-8 
Duevej  H-9 
Dybbølsgade  L-13 
Dybensgade  0-11 
Dyrkjøb  N-11 
Dyvekes  Allé  Q-14 
Døvstummeinstitut  0-8 

Ebertsgade  Q-13 
Eckersbergsgade  N-8 
Edithsvej  H-11 
Egegade  L-9 
Egernvej  H-9 
Egilsgade  0-13 
Ehlersvej  M-1 
Eksercerpladsen  0-15 
Elektricitetsværk,  Frederiks- 
berg Ml 
Elektricitetsværk,  Gotersgade 

O-IO 
Elektricitetsværk,     Vestre 

(Tømmerpladsgade)    N-12 
Elektricitetsværk,  Ostre  N-7 
Elers  Kollegium  N-lOd 
Eliasgade  R-13 
Elisabeths  Hospital,  Skt.  R-15 
Elisevej  G-9 
Elmegade  L-9 
Elsdyrsgade  0-9 
Emdrup  Folkehøjskole  K-3 
Emdrupgaard  H-3 
Emdrup  Sø  K-3 
Emdrupvej  K-3 
Emiliegade  L-11 
Emilie  vej  K-10 
Enghave  Plads  K-13 
Enghavevej    G — 1-16,    K-12 

—  15 
Englands  vej  Q-15 
Engskiftevej  N-3 
Engtoftevej  K-12 
Enigheds  Allé  F-6 
Enigheds  Allé  (Taarnby)  S- 1 8 
Enighedsvej  I- 11 
Enveloppevej  P-12 — 13 
Epidemihospital,  Hærens  og 

Flaadens  L-7 
Erik  Menveds  Vej  K-lOa 
Eriksgade  L-12 


Ernst  Mejers  Gade  K-13 
Esbern  Snares  Gade  L-13 
Esbjerggade  0-6 
Esplanaden  P-9 
Esromgade  K-7 
Estersvej  M-1 — 2 
Estlandsgade  L-13 
Ewalds  Allé  D-9 
Ewaidsgade  L-10 
Evanstonevej  (Hellerup)  N-3 
E  vers  vej  G- 10 

Ivaaborggade  0-5 
Fabrikvej  G- 10 
Falkevej  1-7 
Falkonerallé  I- 10 
Falkonergaardsvej    K-9 — 10 
Falstersvej  H-10 
Fanøgade  N-5 
Farmaceutisk     Læreanstalt 

N-9a 
Farumsgade  K-7 
Farvergade  N-U 
Faxegade  0-7 

Fechtels,  Poul,  Hospital  O-  10a 
Fehmernsgade  R-13 
Femte  Juni  Plads  G-9 
Fengersvej  M-2 
Filippavej  L-11 
Filtre  (Vandværkets)  M-11 
Finlandsgade  P-13 
Finsens  Lysinstitut  0-7 
Finsensvej  F-10 
Fiolstræde  N-10 
Fischersgade  R-13 
Fiskehalle  0-12 
Fiskergade  L-9 
Fiskeri  Havn  M-14 
Fjennesløvvej  D-6 
Fjords  Allé  K-lO 
Flaadens  Leje  Q-9 
Fladeng  B-22 
Flaskekro  F-17 
Flensborggade  K-13 
Flintholm  F-IO 
Floras  Allé  D-8 
Florasvej  G- 13 
Florsgade  K-9 
Folketeater  N-10 
Folkets  Allé  G- 11 
38 


594 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


Folkvarsvej  I- 10 
Forbrændings- Anstalt  H-10 
Forchhammersvej  L-11 
Forhaabningsholms  Allé  L-11 
Forsamlingsbygning,   Arbej- 
dernes K-13  a 
Forsøgs-Laboratoriet  K-10 
F'ortunstræde  0-11 
Franckesvej  K-9 
Frankrigsgade  Q-14,R- 13- 14 
Fredensborggade  1-7 
Fredensbro  N-8 
Fredensgade  M-8 
Fredericiagade  0-9 
Frederik  VI's  Allé  Ml 
Frederik  VI'sAsyl  N-lOm 
Frederik  VII's  Gade  L-8 
Frederik  VII's  Stiftelse  M-10 
Frederikkevej  N-1 
Frederiksberg  Allé  K-12 
Frederiksberg     Assistens 

Kirkegaard  G- 12 
Frederiksberg  Brandst.  I-Ild 
Frederiksberg  Bredegade  I- 1 1 
Frederiksberg  Fødehjem  H- 1 1 
Frederiksberggade  N-11 
Frederiksberg  Epidemihospi- 
tal H-lOa 
Frederiksberg  Have  H-11 
Frederiksberg  Hospital  H-9 
Frederiksberg   gamle  Hospi- 
tal I- 1 1  a 
Frederiksberg  Slot  H-12 
Frederiksberg  Station  I- 10 
Frederiksbergstationsvej  I- 10 
Frederiksberg  Teater  1-12 
Frederiksborggade  M — N-1 0 
Frederiksborgvej    F— G-I, 

1-5—6 
Frederiksgade  P-10 
Frederikshaldsgade  0-7 — 8 
Frederiksholm     (Kongens 

Enghave)  I- 1 6 
Frederiksholm    (Orlogsværf- 

tet)  Q-10 
FrederiksholmsKanalN- 11-12 
Frederiksholms  Teglv.  K-16 
Frederiks  Hospital,  Kgl.  P-9 
Frederikstadsgade  K-12 
Frederikssundsvej  F — H-6 


Frederiks  vej  G- 11 
Frederiksvej  (Utterslev)  1-6 
Frejasgade  L-7 
FrelsersKirkegaardjVorjQ-lS 
Fremads  Allé  R-16 
Freundsgade  1-13 
Frihavnen  P-7 
Firheds  Allé  R-13 
Frihedsvej  G- 11 
Frihedsvej  (Sundby)  R-13 
Frijsenborg  Allé  M-5 
Frilagerbygning  P-9 
Frimurerlogen  0-9  e 
Frue  Plads  N-11 
Frydendals  vej  I- 1 2 
Fryds  vej,  Lille,  K-12 
Fuglebakken  H-8 
Fuglebakkevej  H-8 — 9 
Fuglevangs  vej  K-10 
Fyensgade  L-8 
Fælledvej  M-9 
Færøgade  Q-14 
Fødsels-  og  Plejestiftelse  P-9 

Graasebæksrenden  G- 15 

Gaasegade  N-11 

Gadekjærsvej  (Valby)  G- 14 

Garnle  Vartovsvej  (Hellerup) 
N-3 

Gammel  Jernbanevej  (Valby) 
H-13 

Gammel  Jernbanevold  (Val- 
by) H-14 

Gammel  Kalkbrænderivej  0-6 

Gammel  Kjøge  Landevej 
B-C-21,  D-20,  E-18— 19, 
F-16— 18,  G-14— 16 

Gammel  Kongevej  I — K-U, 
L-12,  M-12— 13 

Gammel  Mønt  0-10 

Gammicl  Strand  N-1 1 

Gammeltoftsgade  N-9 

Gammel  Torv  N-11 

Garnisons  Kirkegaard  0-8 

Garnisonssygehus  0-9 

Gartnergade  L-9 

Gaspumpestation(Christians- 
havn)  P-12 

Gasværk,  FrederiksbergT-lO 

—  Hellerup  N-2 


—  Sundbyøster  S- 13 

Gas-  og  Vandværk,  Utterslev 

1-6 
Gasværk,  Valby  E-15 

—  Vestre  M-13 

—  østre  0-5 
Gasværkshavn  M-13 
Gasværksvej  L-12 
Gefions  Plads  P-7 
Geislersgade  Q-13 
Georgsvej  1-6 
Gerdasgade  (Valby)  H-15 
Gernersgade  0-9 
Gersonsvej  M-I 
Geværfabrik  0-13 
Geysers  Allé  R-15 
Gimles  Allé  R-15 
Gjentoftegade  K-8 
Glasvej  H-6 

Glentevej  H — 1-7 
Glyptotek,  Ny  Carlsberg  N- 1 2 
Godsbanegaard  M-13 
Godsbanegade  L-13 
Godthaabsvej  E— F-8,  G-8— 

9,  H— 1-9 
Gormsgade  K-7 
Gothersgade   M-9,   N— 0-10 
Graabrødrestræde  N-11 
Graabrødre  Torv  N-10 
Graastensgade  K-13 
Grenaagade  0-6 
Griffenfeldtsgade  L-9 
Grootsvej  1-lA — 15 
Grundtvigsvej  f-U 
Grundtvigsvejs  Sidevej  Ml 
Grækenlandsvej  S- 16 
Grøndal  G-9 
Grøndalsaaen  F-9 
Grønlandsgade  Q-14 
Grønlandske  Handel  P-U 
Grønnegade  O  10 
Guldbergsgade  L-8 
Guldborgs  vej  H-10 
Gule  Palæ  P-10 
GuUandsgade  Q-14 
Gunløgsgade  0-13 
Gustav  Adolfs  Gade  N-6 
Gyldenløvesgade  M-10 
Gylfesgade  P-8 
Gymnastikskolen  0-9  a 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


595 


Haabets  Alle  F-6 
Haderslevgade  K-13 
Halgreensgade  Q-13 
Hallandsgade  Q-13 
Hallinsgade  N-8 
Halls  Allé  1-12 

Halmtorvet  M-12 

Hambros  BadeanstalfN-10  r 

Hambrosgade  N-12 

Hammershusgade  L — M-6 

Handelsbank  0-11 

Hannovergade  Q-13 

Hans    Bogbinders  Allé  R-15 

Hans  Egedes  Gade  K-9 

Hans  Tavsens  Gade  K-9 

Haraldsgade  L-6 

Harboeske  Kloster  N-11 

Haregade  0-9 

Harrestrupaa  D-15 — 16 

Harsdorffsvej  K-11 

J.  P.  E.  Hartmanns  Allé  F-13 

Hartmannsgade  L-13 

Hassagers  Kollegium  I- 1 1 

Hauchsvej  K-11 

Hausergade  N-10 

Hauser  Plads  N-10 

Haveselskabets  Vej  K-12 

Havnegade  O — P-11 

Havnen  N-12 

Havnevej  N-3 

Hedebygade  K-12 

Hedemannsgade  N-8 

Heibergsgade  0-10 — 11 

Heimdalsgade  K-7 

Heinesgade  K-8 

Hejrevej  1-7 

Heisesgade  N-4 

Heklas  Allé  R-15 

Helenevej  K-11 

Helgesensgade  N-8 

Helgesvej  I- 10 

Helgolandsgade  M-12 

Hellerup  Glasværk  N-2 

Hellerup  Station  M-1 

Hellerup  vej  L — M-1 

Helsingborggade  M-4 

Helsingørsgade  0-10 

Henckels  Allé  R-14 

Henningsens  Allé  M-1 

Henrik  Ibsens  Vej  I- 12 


Herluf  Trolles  Gade  P-11 
Herluf  Trolles  Vej  L-ll 
Hessensgade  R-13 
Hestemellestræde  N-11 
Hindegade  0-9 
Hjertensfrydsgade  0-9 
Hjort  Lorenzens  Gade  K-9 
Hjørringgade  0-5 
Hobrogade  0-6 
Hoffunktionærernes  Stiftelse 

(Oxholms  Minde)  N-8  c 
Holbergs  Allé  D-9 
Holbergsgade  0-11 
Holger    Drachmanns    Vej 

H-9 
Hollands  Allé  R-16 
Hollændervej  I- 11 
Holmbladsgade  Q— R-13 
Holmens  Bro  0-11  d 
Holmensgade  0-11 
Holmens  Kanal  0-11 
Holmens  Kirkegaard  0-8 
Holms  Plads  0-12 
Holsteinsgade  0-7 
Holtegade  K-8 
Holte  Station  M-11 
Hornemanns  Allé  K-11 
Hornemannsgade  N-4 
Horsensgade  0-6 
Hortensia  vej  I- 1 1 
Hospital,  Baldersgade  K-7 
Hospitalsvej  I- 11 
Hostrups  Allé  K-10 
Hostrupsvej  I-IO 
Hovedvagtsgade  0-10 
Howitzvej  H-11 
Hummergade  0-11 
Husumgade  K-8 
Husum  Holdeplads  B-6 
Husumvej  C-6 
Hvalsøvej  D-6 
Hveensvej  R-14 
Hvidovregaard  E-18 
Hylde  Allé  F-13 
Hyskenstræde  N-11 
Højbro  0-11  e 
Højbro  Plads  0-11 
Højdevej  R-15 
Høyensgade  N-8 
Hørsholmsgade  K-8 


A.  F.  Ibsens  Vej  M-2 
Indlandskaj  Q-7 
Industriforeningen  M-llh 
Ingemanns  vej  K-10 
Ingeniørregimentets  Øvelses- 
plads M-3 

Ingerslevsgade  L-13,  M-12 
Ingolfs  Allé  R-16 

Integade  0-11 

Internat,  Kommunens  1-13 

Inventariedepot  P- 1 1  c 

Isafjordsgade  0-13 

Islands  Brygge  N-13 

Islandsgade  Q-14 

Islebro  A-6 

Islehusvej  B-5 

Istedgade  L-12 

Istedgade,  Lille  M-12 

Italiens  vej  S- 15 

Jagtvej  K-8— 9,  L-6— 8,  M-6 
Jakob  Danefærdsvej  L-10 
Jakob  Holms  Gade  Q-13 
Jacobys  Allé  1-12 
Jarmers  Taarn  M-11 
Jellingegade  N-6 
Th.  Jensens  Allé  (Taarnby) 

S-18 
H.  C.  Jensens  Vej  H-7 
Jens  Juels  Gade  N-8 
Jerichausgade  1-13 
Jernbane  Allé  D-9 
Jernbanegade  M-11 
Jernbanesti  I- 11 
Jerusalemsvej  H-13 
Jesper  Brochmands  Gade  K-9 
Johanne  vej  K-lO 
Johannevej  (Hellerup)  N-1 
Johannes  Stiftelse,  Skt.,  M-8 
Johnstrups  Allé  L-IO 
Jomsborgvej  N-1 
Josephs  Hospital,  Skt.,  L-9  d 
JosephSøstrenes  Seminarium, 

Skt.,  N-3 
Juditsvej  M-1 
Julius  Bloms  Gade  K-8 
Jyllandsvej  G- 11 
Jægergade  L-9 
Jægersborggade  K-8 
Jørgens  Sø,  Skt.,  L-ll 
38* 


596 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


Kaalundsgade  L-12 
Kadetskolen  0-9  c 
Kagsbro  A-4 
Kagsmose  A-5 
Kalkbrænderivej  0-6 
Kalvebod   Brygge  N-12-13 
Kannikestræde,  Lille,  N-10 
Kannikestræde,  Store,  N-10 
Kapelvej  L-9 
Karantænehus     (Langelinie) 

Q-8 
Karantænehus     (Frihavnen) 

P-6 
Karensgade  (Valby)  H-15 
Karens  Minde  1-16 
Karensvej  N-1 
„Karmel",    Missionshuset, 

K-8a 
Kaserne,  1 .  Artilleriregiments, 

P-12 

—  2.  Artilleriregiments,  P-13 

—  Gardehusar-  N-6 

—  Ingeniør-  N-4 

—  Kronprinsessegadens  (tid- 
ligere   Ingeniørkaserne) 
0-9 

—  Livgardens,  N-10 

—  Søetatens,  P-1 1 

—  Strandgadens,  P- 11  a 

—  Sølvgadens,  0-9 

—  Wildersgadens,  P-1  Id 
Kasino  P-1 0 

Kastanie  Allé  E-10 
Kastanievej  K- 1 1 
Kastellet  P-8 
Kastelsvej  0-7 
Kastrup  Byvej  T-18 
Kastrup  Kirkegaard  U-19 
Kastrup  Kro  U-18 
Kastrup  Mølle  S- 17 
Kastrupvej   R-14,   S- 15—16, 

T-17 
Katolsk  Kirkegaard  I- 14 
Kathrinevej  L-1 
Kattesundet  N-11 
Kejsergade  N-10  q 
Kildevældsgade  N-4 
Kile  vej  H-10 
Kingosgade  K-12 
Kirke,  Sankt  Albans  P-9 


Kirke,  AlexanderNewskys  P-9 

—  Sankt  Andreas  M-9  b 

—  Sankt  Annæ  R-15 

—  Sankt  Ansgars  P-9 

—  Apostel-,  L-12 

—  Baptist-,  (Fredskapellet) 
Ml  c 

—  „Bethania"(Metodist)L-9a 

—  Bethlehems  L-l(» 

—  Blaagaards  L-9 

—  Brorsons  K-9 

—  Brønshøj  E-6 

—  Christians  0-12 

—  Classens  I- 10 

—  Døvstumme-  K  9 

—  „Ebenezer''      (Adventist- 
samfundets) L-11  b 

—  Emmaus  H- 1 1 

—  Esajas  N-8 

—  Fredens  N-8 

—  Frederiksberg  1-12 

—  Frederiks  P-1 0 

—  Frelsers,  Vor,  P-12b 

—  Frihavns  0-7 

—  Frue,  Vor,  N-11 

—  Garnisons  P-1 0 

—  Getsemane  L-1 3 

—  Golgatha  L9 

—  Hellerup  N-1 

—  Helligaands  N-1 1 

—  Hellig  Kors  L-9 

—  Holmens  0-11 

—  Hvidovre  C- 15 

—  Immanuels  L-11 

—  Sankt  Jakobs  N-6 

—  Jesu  Hjærte  L-12 

—  Jesus  H-13 

—  Sankt  Johannes  M-8 

—  Kapernaums  1-7 

—  Kastels  P-8 

—  Kastrup  U-18 

—  Katolsk-apostolisk  M-10 

—  Sankt     Knuds     Kapel, 
N-12a 

—  Kristi  L-10 

—  Krist-  K-13 

—  Kristuskapel  M-9 

—  Sankt  Lukas  I- 10 

—  Sankt     Mariæ     Kirkesal 
M-12a 


Kirke,  Mariendals  1-8 

—  Sankt  Markus  L- 1 1 
^  Martins  L- 1 1  a 

—  Sankt  Matthæus  L-12 

—  Metodist  0-9 

—  Nathanaels  Q-13 

—  Nazareth  N-7 

—  Sankt  Pauls  0-9 

—  Sankt  Petri  N-10 

—  Reformert  N-10 

—  Rosenskrans-  K-12  a 

—  Rødovre  B-10 

—  Simeons  L-8 

—  Sions  N-5 

—  Slots-,  0-11 

—  Sankt  Stephans  K-8 

—  Sundby  Q-14 

—  Sankt  Thomas  K-10 

—  Trinitatis  N-10 
Kirkegaardsvej  (Sundby- 
øster) R-14 

Kirkeskoler,  forenede,  N-10  c 
Kirkestræde,  Lille,  0-11 
Kirkestræde,  Store,  0-11 
Kirkesti  (Brønshøj)  F-7 
Kirkesti  (Vanløse)  D-8 
Kirkesti  fra  Vigerslev  E-14 
Kirkevej  (Valby)  H-13 
Kirsteinsgade  N-6 
Kirstinedalsvej  (Valby)  H-13 
Kirurgisk  Akademi  P-9  a 
Kjertemindegade  N-5 
Kjæden  0-9 
Kjøbenhavnsvej  M-1 
Kjøbmagergade  N-10 
Klampenborg  Station  M-11 
Klareboderne  N-10 
Klemmen  (Valby)  H-13 
Klerkegade  0-9 
Klingseyvej  D-9 
Kloak-Pumpestation,  Ingers- 
levgade L-13 

—  Kløvermarks  vej  Q-12 

—  Østerbro  P-7 
Klosterstræde  N-11 
Kløverbladsvej  (Valby)  H-15 
Kløvermarksvej  Q-12,  R-11 
Knabrostræde  N-11 
Knabstrup  vej  D-6 
Knippels  Bro  0-11 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


597 


Knudsgade  L-12 

Kocksvej  1-12 

Koklapperne  L-21 

Koldinggade  N-6 

Kommunehospital  N-9 

Kongedybs  Allé  R-14 

Kongen  af  Danmark,  Hotel 
0-11  f. 

Kongens  Enghave  1-16 

Kongensgade,  Lille,  0-11 

Kongensgade,  Store,  0-9 

Kongens  Have  0-10 

Kongens  Nytorv  0-10 

Kongens  Tværvej  G- 11 

Kongensvej  G- 11 

Kong  Georgs  Palæ  P-10 

Kong  Georgs  Vej  1-9 

Kong  Oscars  Gade  N-4 

Kongovej  S- 16 

Kongshøjgade  K-13 

Korfuvej  S- 15 

Korsgade  L-9 

Kraingade  R-14 

Krausesvej  0-6 

Kreditforening,    Ostifternes 
N-lOo 

Krematorium  H-IO 

Kretavej  S- 15 

Krims  vej  T-14 

Kristen  Bernikovsgade  0-10 

Kroghsgade  N-8 

Krokodillegade  0-9 

Kronborggade  K-8 

Kronprinsensgade  O- 10 

Kronprinsensvej  G- 11 

Kronprinsessegade  O- 10 

Kronprinsesse  Sofies  Vej  1-9 

Kronprins  Frederik  og  Kron- 
prinsesse Louises  Stif- 
telse N-8 

Krudttaarnsvej  R-10  — 11, 
S-U— 13,  T-13. 

Krusemyntegade  0-9 

Kriigersgade  K-9 

Krystalgade  N-10 

Krøyers  Plads  P-11 

Kuhlausgade  N-4 

Kultorvet  N-10 

Kunstindustrimuseum  M-1 1  g 

Kunstmuseum  N-9 


Kurlandsgade  Q-14 
Kvintus  R-9 
Kvintus  Allé  S- 14 
Kvægtorvet  M-1 2 
Kvægtorvsgade  M-1 2 
Kvæsthusbro  P-10 
Kvæsthusgade  P-10 
Kiichlersgade  K-13 
Købmandsskole  N-10 


Laboratorium     (Hærens) 

Q-U 
La  Cours  Vej  G- 10 
Ladegaarden  L-10 
Ladegaardsaaen  1-9 
Ladegaardshvile  R-21 
Landbohøjskole  K-11 
Landemærket  N-10 
Landmandsbanken  0-11  b 
Landskronagade  N-5 
Landskrona  Tværgade  N-5 
Langebro  0-12 
Langebrogade  0-12 
Langelandsvej  I- 10 
Langelinie  P-8 
Langgade  (Valby)  G- 14 
Larsbjørnstræde  N-11 
Larsens  Plads  P-10 
H.  P.  Larsensvej  F-6 
Larslejstræde  N-10 
Laurids  Skaus  Gade  K-9 
L.  M.  Lauritzens  Vej  C- 10 
Lavendelstræde  N-11 
Laxegade  0-1  i 
Leifsgade  0-13 
Lejrevej  D-7 
Lemchesvej  N-1 
Lemnosvej  S- 15 
Lergravsvej  R-13 
Lersøen  K-5 
Lersøhus  K-6 
Liflandsgade  Q-14 
Lighedsvej  G-11 
Linde- Allé  D-10 
Linde  vangs  vej  G-11 
Lindevej  K-11 
Lindgrens  Allé  S- 13 
Linnésgade  N-10 
Lipkesgade  0-7 


Lissagade  R-14 

Livjægerallé  0-7 

Livjægergade  0-7 

Lollands  vej  H-10 

Lombardigade  R-15 

Louise  vej  1-7 

Lukas  Stiftelse,  Sankt,  M-8  c 

H.  C.  Lumbyes  Gade  N-4 

Lundbyesgade  K-13 

Lundehus  Kro  L-3 

Lundevangsvej  M-2 

Lundingsgade  N-8 

Lundsgade  N-8 

Lygteaaen  1-8 

Lykkesholms  Allé  K-11 

Lyneborggade  R-13 

Lynetten  R-7 

Lynette-Allé  S- 14 

Lyngbygade  1-8 

Lyngbyvej  L-2— 4 

Lyongade  R-14 

Lystbaadehavn  P-8 

Lyøvej  H-10 

Læderstræde  N-11 

Lægeforeningens    Boliger, 
Strandvejen  N-5 

Lægeforeningens    Boliger, 
øster  Allé  N-7 

Lærkevej  1-7 

Lærlingehjemmet    (Nørresø- 
gade) M-10 

Læssøesgade  M-9 

Løgstørgade  0-6 

Løngangsstræde  N-11 

Løve-Allé  1-6 

Løvstræde  N-10 


ISÆaagevej  H-7 
Madvigs  Allé  K-11 
Magasin  du  Nord  0-11  g 
Maglekildevej  I- 11 
Magstræde  N-11 
Malmøgade  N-8 
Margrethe  vej  L-11 
Margrethevej  (Hellerup)  M- 1 
Mariavej  H-16 
Mariegade  N-4 
Mariendalsvej  1-9 
Marievej  (Hellerup)  N-2 


598 


Register  til  Kort  over  Kjebenhavn  og  Frederiksberg. 


Mariæ     Hospitium,     Sankt 

K-12b 
Marmorbroen  N-11  1 
Marstalsgade  0-6 
Marstrandsgade  N-8 
Marstrandsvej  0-7 
Martensens  Allé  K-II 
Marthagade  M-4 
Marthahjemmet  K-9a 
Martinsvej  L-11 
Materialgaard,militære,N- 1 2d 
Mathilde  vej  G- 11 
Matthæusgade  K — L-12 
Max  Miillers  Vej  N-5 
Meinungsgade  L-8 
Meklenborggade  R-13 
Melchiorsgade  0-6 
Mellemfortet  S-9 
Mellemfort- Allé  S- 14 
Meteorologisk    Institut     og 

Søkortarkiv  P-9 
Metropolitanskolen  N- 10  I 
Middelfartsgade  0-5 
Middelgrunds  vej  R-14 
Mikkelbryggersgade  NI  I 
Mikkel  Skovs  Allé  R-16 
Mineralogisk  Museum  N-9 
Ministerialbygningerne 

0-11  c 
Minorkagade  R-14 
Missionsforenings,     Luther- 
ske, Forsamlingshus  M-9  c 
Moltkes  Palæ  0-10 
Monradsvej  I- 11 
Mosaisk  Drengeskole  N-lOf 
Mosaisk  Kirkegaard  (Mølle- 
gade) L-8— 9 
Mosaisk  Kirkegaard  (Vester- 

fælled)  1-14 
Mosedalsvej  (Valby)  G- 1 4 
Munderingsdepot  0-9  b 
Murciagade  R-14 
Murergade  L-IO 
Musikkonservatoriet  N-12  c 
Mynstersvej  K-U 
My sundegade  K-12 — 13 
Mælkevej  H-10 
Mølleallé  (Valby)  G- 14 
Møllegade  L-8 
Møllevej  H-5 


Møllevej  (Sundbyvester)Q- 16 
Mønt,  den  kongelige,  P-11 
Møntergade  O- 10 

Naboløs  N-U 
Nannasgade  K-7 
Nansensgade  M-10 
National    (Hotel)    og    Scala 

M-lle 
Nationalbanken  O — 11 
Nationalmuseum,   Prinsens 

Palæ  N-11 
Neumannsvej  1-9 
Niels  Brocks  Gade  N-12 
Niels  Ebbesens  Vej  L-11 
Niels  Finsens  Allé  G-1 
Niels    Hemmingsens    Gade 

N-10 
Niels  Juelsgade  0-11 
Niels  W.  Gades  Gade  N4 
Nikolaigade  0-11 
Nikolai  Taarn  O- 1 1  a 
Niti  vej  1-8 
Njalsgade  0-13 
Nordbanegade  K-8 
Nordbane -Station  M-11 
Nordborggade  0-7 
Nordre  Bivej  F-6 
Nordre  Fasanvej  H-10 — 11 
Nordre  Frihavnsvej  0-6 
Nordre  Røsevej  R-14 
Norgesgade  Q-13 
Norgesmindevej  N-2 
Normandigade  Q-14 
Normas  vej  G- 13 
Nors  vej  L-11 
Ny  Adelgade  O- 10 
Nyborggade  N — 0-5 
Nybrogade  N- 1 1 
Ny  Carlsbergvej  1-13 
Nyelands  Plads  H-10 
Nyelandsvej  H-10 
Nygaards  Sidevej  N-5 
Nygaards  Tværvej  N-5 
Nygaardsvej  N-5 
Nygade  N-U 
Nygade  (Valby)  G- 14 
Nyhavn  P-10 
Nyholm  Q-9 
Ny  Kongensgade  N-12 


Ny  Kro  S- 19 

Ny  Kronprinsessegade  0-9 

Ny  Strandvej  N-1 

Ny  Toldbodgade  P-10 

Nytorv  N-U 

Ny  vej  K-U 

Ny  vej  (Valby)  G- 14 

Ny  Vestergade  N-U 

Ny  Østergade  0-10 

Nøjsomhedsvej  N-6 

Nøjsomhedsv.  (Utterslev)G-6 

Nørre  Allé  M-7 

Nørre  Allé  (Vanløse)  D-8 

Nørrebrogade    K-7 — 8,    L-8 

—9,  M-9 
Nørrebrostræde  L-9 
Nørrebros  Station  K-8 
Nørrebros  Teater  M-9 
Nørre  Farimagsgade  M-lO 
Nørrefælled  L-7 
Nørregade  N-10 — U 
Nørre  Sideallé  M-8 
Nørre  Søgade  M-10 
Nørretofte  Allé  (Valby)  F-13 
Nørrevoldgade  N-9,  M-10 

Observatorium  N-9b 
Odd  Fellow-Palæet  P-10 
Odensegade  N— 0-7 
Odinsvej  1-12 
Oehlenschlægersgade  L-12 
Ofeavej  F-8 

J.  E.  Ohlsens  Gade  N-7 
Ole  Jørgensens  Gade  K-7 
Ole  Suhrs  Gade  N-9 
Olfert  Fischers  Gade  0-9 
Oliebladsgade  Q-14 
Ohegrensgade  Q-14 
Ohemøllegade  L-6 
Olufsvej  N-7 
Onsgaards  Tværvej  N-1 
Onsgaardsvej  N-1 
Opdams  Allé  R-16 
Opfostringshuset  0-6 
Ordrupgade  K-7 — 8 
Orla  Lehmanns  Vej  H-U 
Orlogsværftet  Q-10 
Otto    Liebes  Allé  (Taarnby 

Villaby)  S- 18 
Overbyes  Allé  F-13 


Register  til  Kort  over  Kjebenhavn  og  Frederiksberg. 


599 


Overformynderiet  N-11  k 
Overgaden     neden     Vandet 

P-11— 12 
Overgaden      oven      Vandet 

P-11— 12 

Paludan  Miillers  Vej  K-12 
Palægade  0-10 
Pasteursvej  1-13 
Peblinge  So  M-10 
Pederhvitfeldtsstræde  N- 10 
Peder  Skrams  Gade  0-11 
Peter  Andersens  Vej  H-10 
Peter  Bangs  Vej  F— G-11 
Peter  Fabers  Gade  L-8— 9 
Peter  Ibsensvej  H-6 
Petersborgvej  0-7 
Petersens     Jomfrukloster, 

Brødr.,  N-Uf 
Petri  Stiftelse,  Sankt,  N-lOg 
Phønix,  Hotel  O- 10 
Pileallé  1-12 
Pilestræde  O- 10 
Pistolstræde  O- 10 
Platanvej  K-12 
Plumsvej  1-6 

Polyteknisk  Læreanstalt  N-9 
Pommernsgade  Q-13 
Poppelgade  L-8 
Portugalsgade  Q-14 
Postgaarden  N-lOk 
Poul  Møllers  Vej  H-U 
Dr.  Priemes  Vej  I- 11 
Prins  Constantins  Vej  1-9 
Prinsensgade  O- 10 
Prinsens  Palæ  N-11 
Prinsesse     Charlottes    Gade 

L-8 
Prinsessegade  P-12 — Q-11 
Prinsesse  Maries  Allé  L-11 
Prins  Jørgens  Gade  L-9 
Privatbanken  0-11 
Provinsarkivet  K — 9 
Præstøgade  0-7 
Prøvestenen  T-10 
Prøvestens  Allé  R-14 
Puggaardsgade  N-12 
Pustervig  N-10 

Raadhuset  N-11 


Raadhuspladsen  M-11 
Raadhusstræde  N-11 
Raadmandsgade  K-7 
Raagaardsstræde  Q-15 
Rahbeks  Allé  1-12 
Randersgade  N-5 
Randersvej  1-8 
Rangerstation  (projekteret) 

F-14 
Rathsacksvej  I- 1 1 
Rantzausgade  K — L-9 
Ravnsborggade  M-9 
Ravnsborg  Tværgade  M-9 
Rebekkavej  M-1 
Reberbanegade  Q-13 
Redhavn  P-6 
Refshalevejen  Q-11 
Refshaleø  R-8 
Regensen  N-lOa 
Regnegade,  Lille,  0-10 
Regnegade,  Store,  O- 10 
Reykjaviksgade  0-13  a 
Remisevej  E-12— 13,  F-13 
Remisevej  (Sundby)  P — Q-15 
Re  valsgade  L-13 
Reventlowsgade  M-1 2 
Reverdilsgade  M-1 2 
Ribegade  N-6 
G.  F.  Richs  Vej  G-9 
Ridehus  (Lørups)  N-8 
Ride-  og  Beslagskole  1-9 
Rigensgade  0-9 
Rigsdagsbygning  P-9 
Rigshospital  M-8 
Ringstedgade  0-7 
Roarsvej  I- 10 
Rodosvej  S- 15 
Rolfsvej  I- 10 
Rolighedsvej  K-10 
Rosbæks  vej  N-3 
Rosen- Allé  D-U 
Rosenborg  N-9 
Rosenborggade  N-10 
Rosendals  Tværgade  0-7 
Rosengaarden  N-10 
Rosengaardsvej(Valby)  G-14 
Rosenlunds  Allé  D-9 
Rosen  vej  0-6 — 7 
Rosenvængets  Allé  0-7 
Rosenvængets  Hovedvej  0-7 


Rosenvængets     Parallelvej 

0-6 
Rosenvængets   Sideallé  0-7 
Rosenvængets  Tværgade  0-7 
Rosenvængets  1ste  Tværvej 

0-6 
Rosenvængets  2den  Tværvej 

0-6 
Roskilde  Landevej  E-12 
Rothesgade  N-6 
Rughave  vej  (Valby)  G-14 
Rumæniensgade  R-14 
Rundetaarn  N-10 
Ruthsvej  M-1 
Ryesgade  M-8 
Ryesgade,  Lille,  M-8 
Rygaards  Allé  M-1 
Rygaards  Hoved- Allé  M-1 
Ryssenstensgade  N«12 
Ryvang  N-2 
Ry  vangs  Allé  M-2— 3 
Rævegade  0-9 
Røde  Kro  R-14 
Røde  Mellemvej  P-17 
Rømersgade  M — N-10 
Rørholmsgade  N-9 

Sagasvej  I- 11 
Salomon  Lindegaards  Vej  G-9 
Saltholms  vej  R-14 
Samfunds  vej  G-11 
Samosvej  S- 15 
Samsøgade  M-6 
Sankelmarksgade  L-13 
Sankt  Annæ  Gade  P-12 
Sankt  Annæ  Plads  P-10 
Sankt  Gertrudsstræde  N-10 
Sankt  Hans  Gade  M-9 
Sankt  Hans  Torv  M-9 
Sankt  Jakobs  Gade  N-6 
Sankt  Jørgens  Allé  M  12 
Sankt  Jørgens  Gade  (Valby) 

G-13 
Sankt  Knuds  Vej  L-11 
Sankt  Markus  Allé  L-10 
Sankt  Nikolaj  vej  I- 10 
Sankt  Pauls  Gade  0-9 
Sankt  Pauls  Vej  M-I 
Sankt    Peders    Stræde   M — 

N-11 


600 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


Sankt  Peders  Vej  (Hellerup) 

N-1 
Saras  vej  M-1 
Saxogade  L-12 
Schacksgade  M-10 
Scherfigsvej  N-3 
Schlegels  Allé  1-12 
Schleppegrellsgade  M-9 
J.  A.  Schwartz  Gade  N-8 
Schønbergsgade  L-11 
Segelckesvej  G- 10 
Selvejes  Allé  F-13 
Seruminstitut  P-13 
Sextus  Q-9 
Shetlandsgade  Q-14 
Sidevej  (Hellerup)  N-1 
Sigbrits  Allé  Q-14 
Signesvej  M-1 
Silkeborggade  0-6 
Silkegade  O- 10 
Siloam  I-ll  f 
Sindshvilevej  I- 10 
Sjællandsgade  L-8 
Skanderborggade  0-6 
Skindergade  N- 1 1 
Skipper  Clements  Allé  Q-15 
Skjoldsgade  0-8 
Skole-Allé  (Taarnby  Villaby) 

S— T-18 
Skolegade  (Valby)  G- 14 
Skotlandsgade  Q-14 
Skovbogade  N- 11 
Skovgaardsgade  N-8 
Skydebane,  kongelige,  L-12 
Skydebanegade  L-12 
Skydebaner  (militære)   N-14 
Skydeskolen  P-12 
Skyttegade  K-9 
Slagelsegade  N — 0-7 
Slagtehuse  M-13  a 
Slangerup-Banens    Station 

1-7 
Slotsgade  L-9 
Slotsherrens  Bro  B-7 
Slotsholmsgade  0-11 
Smaa  Holme  C-22 
Smallegade  H-11 
Smedegade  L-10 
Smedens  Gang  0-11 
Smedestræde  (Valby)  G- 14 


Snaregade  N-11 

Sneppevej  H-6 — 7 

Sofiegade  P-12 

Sofievej  L-10 

Sofievej  (Hellerup)  M-1 

Solbjergvej  I- 10 

Soldenfeldtske   Stiftelse   N-7 

Soldins  Stiftelse  N-11  e 

Solitudevej  L-9 

Solsortvej  H-8— 9 

Solvej  H-li; 

Solvej  (Brønshøj)  1-6 

Sommerlyst  I-ll 

Sorgenfrigade  K-8 

Sortedams  Dossering  M-9 

Sortedamsgade  M-9 

Sortedams  Sø  N-8 

Sorøgade  0-7 

Spaniensgade  R-14 

Spærredæmning  ved  Havnen 
M-19 

Stampesgade  M-12 

Stationsvej  (Hellerup)  M-1 

Stavangergade  0-8 

Steen  Billes  Gade  0-7 

Steen  Blichers  Vej  H-U 

Steenstrups  Allé  L-10 

Stefansgade  K-8 

Stengade  L-9 

Stenosgade  L-12 

Stenplads,    Kommunens, 
M-14 

Stjernevej  Q-14 

Stockflethsvej  G-9 

Stockholmsgade  0-8 

Stockholms  Plads  0-8 

Stokhusgade  0-9 

Store  Holm  D-22 

Stormbroen  N- 1 1  m 
Stormgade  N-11 

Straffeanstalten,    Christians- 
havn, P-12  c  og  d 
Strandagervej  N-3 
Strandboulevarden    0-5 — 7, 
P-7 

Strandgade  P-11 
Strandlodsvej  S- 13 
Strandstræde,  Lille,  P-10 
Strandstræde,  Store,0 — P-10 
Strandvejen  N-1 — 5 


Strandvej,  Lille,  N-1 
Strickers  Batteri  S- 12 
Struensegade  K-9 
Struergade  0-5 
Studenterforeningen  0-11 
Studiestræde  M-11 
Stærevej  H-6 
Suensonsgade  0-9 
Suhmsgade  N-10 
Sundby  Hospital  S- 15 
Sundby  Kirkegaard  R-14 
Sundevedsgade  K-12 
Svanegade  0-9 
S  vanemosegaards  vej  L-10 
Svanemøllevej  N-2 — 4 
Svanevej  1-7 
Svanholmsvej  L-11 
Sveasvej  L-11 
Sveigaards  Allé  L-1 
Sveigaardsvej  L- 1 
Svendborggade  0-5 
Svendsgade  L-12 
Sverrigsgade  Q-13 
S  værtegade  0-10 
Sygehjemmet  K- 10 
Syge-     og     Alderdomshjem, 

Frederiksbergs,  H-9 
Sylows  Allé  S- 14 
Synagogen  N-lOb 
Søborg  Allé  F-6 
Søborghus  Kro  H-2 
Søetatens  Enkebolig  P-11  g 
Søgaards  Vej  D- 1 1 
Søkvæsthuset  P-11  e 
Søllerødgade  K-8 
Sølundsvej  N-4 
Sølvgade  0-9 
Sølvtorvet  N-9 
Sømandshjem  (Baadsmands- 

stræde)  P-11  b 
Sønder  Allé  E-13 
Sønderborggade  0-7 
Sønder     Boulevard     K — 

L-13 
Sønderbros  Teater  Q-13 
Søndergade  L-13 
Søndermarken  H-12 
Søndermarksvej  H-13 
Søndervoldstræde,     Lille, 

0-12  b 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


601 


Søndervoldstræde,     Store, 

P-12g 
Søndre  Bivej   F-6 
Søndre  Fasanvej  G- 13 
Søndre  Frihavnsvej  P-8 
Søpassagen  M-8 
Søpavillon  M-10 
Søren    Nordbys   Allé    Q-14 

—15 
Søtorvet  M-9 

Taarnborgvej  K-11 

Tagensvej  1-5,  K-6,  L-7,  M-8 

Teater,  kongelige,  0-11 

Teglgaardstræde  M-11 

Teglværksgade  L-6 

Teknisk  Selskabs  Skole  M-10 

Teknisk  Selskabs  Skole  (Fi- 
lial)   Pr.    Charlottegade 
L.8 

Telegrafselskab,    Store   nor- 
diske, O- 10  b 

Tellersvej  N-2 

Teofilus  Hansens  Gade  1-13 

Tesdorpfsvej  G-9 

Theklasvej  H-6 

Theklasvej,  Lille,  H-6 

Thingvalla  Allé  R-15 

Thorasvej  H-6 

Thorsgade  K-8 

Thorshavnsgade  0-12 — 13 

Thors  Passage  K-8 

Thorupsgade  L-10 

Thorvaldsens  Museum  N-11 

Thorvaldsensvej  K-10 

Thotts  Palæ  O- 10 

Thurø  vej  H-10 

Thyrasgade  K-7 

Thy  ras  vej  1-7 

Tietgensgade  M-12 

Tigergade  0-9 

Tinghus,  Amtets,  M-9 

Tinghøj  Batteri  D-1 

Tingvej  Q-14— 15 

Titan  L-7 

Tivoli  M-12 

Tjørnegade  L-9 

Todesgade  L-9 

ToftegaardsAllé(Valby)G-14 

Toldboden  P-9 


Toldbodgade  P-10 
Toldbodvej  P.9 
Toldkammerbygning  P-9 
Torben  Oxes  Allé  0-14 
Tordenskjoldsgade  0-11 
Torndalsgaard  B-21 
Tornebuskegade  N-10 
Torvegade  P-12 
Tranevej  1-7 
Trangraven  Q-11 
Tre  Flasker  Kro  L-5 
Trekroner  R-6 
Trekronersvej  H-14 — 15 
Trepkasgade  M-8 
Triangelen  N-7 
Trigonometrisk  Station  A- 12 
Trondhjemsgade  0-8 
Tuborg  Fabriker  N-2 
Tuborg  Vang  N-3 
Tuborg  vej.  Store,  M-2 
Tullinsgade  L-12 
Turesensgade  M-10 
Tvangs-    og    Arbejdsanstalt 

(Sundbyerne)  P-14 
Tycho  Brahes  Allé  R-15 
Tyrolsgade  R-14 
Tøjhuset  0-11 
Tøjhusgade  N— 0-11. 
Tøjmestergade  0-12  c 
Tølløse  vej  D-6 
Tømmerpladsgade  N-12 
Tømrergade  L-10 

Udenrigsministeriet  O- 10  d 
Udstilling,  den  frie,  M-11  a 
Ullerupgade  K-13 
Ungarnsgade  R-13 
Universitetet  N-10  i 
Universitets-AnneksetN-1 1  d 
Universitetsbibliotek  N-lOn 
Upsalagade  N— 0-8 
Uraniavej  K-11 
Utterslev  Mose  F-4 
Utterslev  Vandtaarn  G-6 
Utterslevvej  G-6 

A?Vagners  Allé  1-9 
Vagtelvej  H-8— 9 
Vajsenhus,  det  kgl.  M-10 
Valby gaard  H-14 


Valbygaardsvej  H-14 

Valdemarsgade  L-12 

Valdemarsvej  1-6 

Walesgade  Q-15 

Valhals  Allé  R-14 

Valhøj  A-12 

Valhøjsvej  H-13 

Walkendorfsgade  N-11 

Walkendorfs      Kollegium 
N-11  a 

Vandkunsten  N-11 

Vandværket     (ved     Aborre- 
parken) M- 1 1  b 

—  (ved  Borups  Allé)  H-8 

—  (ved  Godthaabsvej)  G-9 

—  (Peter  Andersens   Vej) 
H-10 

—  (ved  Roskilde   Landevej) 
D-12 

—  (Sundbyøster)  S- 13 

—  Pumpestation   ved   Sankt 
Jørgens  Sø  L-11 

Vangehusvej  N-3 
Vanløse  Station  E-9 
Vanløse  vej.  Gammel,  C- 9 
Vardegade  0-5 
Vartov  N-11  h 
Vasby  Huse  K-15 
Webersgade  N-9 
Wedellsborggade  M-4 
Ved  Stranden  0-11 
Vejlegade  0-6 
Vendersgade  M-10 
Vennemindegade,  Lille,  M-5 
Venusvej  R-13 
Veras  Allé  D-9 
Vernersvej  P-17 
Wesselsgade  M-9 
Vestagervej  N-3 
Westendgade  L-12 
Vester  Allé  E-13 
Vesterbrogade   I  —  M-12, 

M-11 
Vester  Farimagsgade   M-11 
Vesterfælled  K-13— 14 
Vester  Fælledvej  K-13 
Vestergade  N-11 
Vesterled  G- 11 
Vester  Voldgade  N-11 -12 
Vestmannagade  0-12  c 


602 


Register  til  Kort  over  Kjebenhavn  og  Frederiksberg. 


Vestre  Boulevard   N-11— 12 
Vestre  Fængsel  1-14 
Vestre  Hospital  N-12 
Vestre  Kirkegaard  1-14 
Vestre  Kirkegaards  vej  1-14 
Veterinær-    og    Landbohøj- 
skole K-11 
Weysesgade  N-4 
Viadukt  P-8 
Vibenshus,  Lille,  N-5 
Vibenshus,  Store,  M-6 
Vibevej  1-7 

Vibevej  (Hellerup)  N-1 
Viborggade  N — 0-6 
Videnskabernes  Selskab  N-12 
Wiedeweltsgade  N-9 
Vigerslev  Allé  F— H-14 
Vigerslev  Flaskekrovej  D-15 
Vigerslev  Torve  vej  D-13 
Viktoriagade  L— M-12 
Vildandegade  0-9 
Wildersgade  P-11  — 12 
Wilders  Plads  P-U 
Willemoesgade  0-7 
Vimmelskaftet  N-U 


Vingaardsstræde  0-11 
Vinkelvej  K-10 
Virginiavej  H-11 
Visbygade  0-8 
Vodroffs  Tværgade  L-11 
Vodroffsvej  L-11 
Vognmagergade  N-10 
Vognmandsmarken  M-4 
Voldmestergade  N-8 
Volmer  Kjærs  Allé  (Taarnby 

Villaby)  S- 18 
Voltersgade  Q-13 
Værnedamsvej  L-12 
Vævergade  L-9 
Vølundsgade  K-7 

Ydunsgade  L-7 
Yrsavej  I- 10 

Zinnsgade  N-8 
Zoologisk  Have  H-12 
Zoologisk  Museum  N-lOh 

..Æjgirsgade  K-7 
Ærøvej  L9 


Ølandsgade  Q-14 
Ølundsgade  K-8 
Øresundsgade  N-5 
Øresunds-Hospitalet  N-4 
Øresunds  vej  R-14 
Ørne  vej  L7 
Ørsteds-Parken  M-10 
H.  C.  Ørstedsvej  K-U 
Ørstedsvej  (Utterslev)  1-6 
Ørsted5vei,Lille,(  Valby)G- 1 4 
Øselsgade  Q-14 
Østbanegaarden  0-8 
Østbanegade  P-6 
Øster  Allé  M-6 
øster  Allé  (Valby)  E-13 
Østerbrogade  N-6 
Øster  Farimagsgade  N-8 
Østerfælled  M-6 
Østergaard  H-7 
Østergade  0-10—11 
øslerrigsgade  R-13 
Øster  Søgade  N-8 — 9 
Østervoldgade  N-9 
Østre  Anlæg  0-9 
Østre  Fasanvej  1-7 — 8 


Forklaring  til  de  paa  Kortet  med  Bogstaver  angivne  Bygninger  m.  m.,  ordnet  efter  de 

Kvadrater,  hvori  de  er  beliggende. 


H-10 
a.  Frederiksberg  Epidemi- 
hospital 

I-ll 

a.  Frederiksberg  gamle  Hos- 
pital 

b.  Frederiksberg     Arbejder- 
hjem 

c.  Baptistkirke   (Fredskapel- 
let) 

d.  Brandstation 

e.  Frederiksberg     Birke- 
kontor 

f.  Siloam 

g.  AUéenberg 

K-8 
a.  Missionshuset  „Karmel" 


K.9 
a.  Marthahjemmet 

K-10 
a.  Erik  Men  ved  s  Vej 

K-12 

a.  Rosenkranskirken 

b.  Sankt  Mariæ  Hospitium 

K-13 

a.  Arbejdernes  Forsamlings- 
bygning 

L-9 

a.  Metodistkirken  „Bethania* 

b.  Kommuneskole 

c.  Kommuneskole 

d.  Sankt  Josephs  Hospital 


L-11 

a.  Martins  Kirke 

b.  Adventistsamfundets 
Kirke  „Ebenezer" 

c.  Bethsaida 

d.  Børnehjem 

M-8 

a.  Bræstrups  Stiftelse 

b.  Kommuneskole 

c.  Sankt  Lukas  Stiftelse 

M-9 

a.  Kommuneskole 

b.  Sankt  Andreas  Kirke 

c.  Lutherske  Missionsfor- 
enings Forsamlingshus 

M-11 
a.  Den  frie  Udstilling 


Register  til  Kort  over  Kjøbenhavn  og  Frederiksberg. 


603 


b.  Vandværket 

c.  Cirkus 

d.  Dagmarteater  og  -Hotel 

e.  Hotel  National  og  Scala 

f.  Badeanstalten    Kjøben- 
havn 

g.  Kunstindustrimuseum 
h.  Industriforeningen 

M-12 
ix.  Sankt  Mariæ  Kirkesal 

M-13 
a.  Slagtehuse 

N-8 

a.  Kommuneskole 

b.  Dronning  Louises  Børne- 
hospital 

c.  Hoffunktionærernes    Stif- 
telse (Oxholms  Minde) 

N-9 

a.  Farmaceutisk  Læreanstalt 

b.  Observatorium 

c.  Botanisk  Laboratorium 

N-10 

a.  Regensen 

b.  Synagogen 

c.  Forenede  Kirkeskoler 

d.  Elers  Kollegium 

e.  Borchs  Kollegium 

f.  Mosaisk  Drengeskole 

g.  Sankt  Petri  Stiftelse 
h.  Zoologisk  Museum 
i.    Universitetetet 

k.  Postgaarden 

1.    Metropolitanskolen 

m.  Frederik  VI's  Asyl 

n.  Universitetsbiblioteket 

o.  Østifternes  Kreditforening 


p.  Kommuneskole 

q.  Kejsergade 

r.   Hambros  Badeanstalt 

N-II 

a.  Walkendorfs  Kollegium 

b.  Budolphi  Stiftelse 

c.  Bispegaarden 

d.  Universitets-Annekset 

e.  Soldins  Stiftelse 

f.  Brødr.  Petersens  Jomfru- 
kloster 

g.  Assistenshuset 
h.  Vartov 

i.    Brandstation  (Hoved- 
station) 
k.  Overformynderiet 
1.    Marmorbroen 
m.  Stormbroen 

N-12 

a.  Sankt  Knuds  Kapel 

b.  Danmark,   Forsikringsan- 
stalt 

c.  Musikkonservatoriet 

d.  Militære  Materialgaard 

e.  Artillerikaserne 

0-9 

a.  Gymnastikskolen 

b.  Munderingsdepot 

c.  Kadetskolen 

d.  Brandstation 

e.  Frimurerlogen 

0-10 

a.  Poul  Fechtels  Hospital 

b.  Store   nordiske   Telegraf- 
selskab 

c.  Charlottenborg   Udstil- 
lingsbygning 


d.  Udenrigsministeriet 

0-11 

a.  Nikolai  Taarn 

b.  Landmandsbanken 

c.  Ministerialbygningerne 

d.  Holmens  Bro 

e.  Højbro 

f.  Hotel    Kongen    af   Dan- 
mark 

g.  Magasin  du  Nord 

0-12 

a.  Burmeister  og  Wains  Fa- 
brik 

b.  Lille  Søndervoldstræde 

c.  Vestmannagade 

d.  Kongens  Bryghus 

0-13 
a.  Reykjaviksgade 

P-9 
a.  Kirurgisk  Akademi 

P-11 

a.  Kaserne 

b.  Sømandshjem 

c.  Inventariedepotet 

d.  Kaserne 

e.  Søkvæsthuset 

f.  Bombebøssen 

g.  Søetatens  Enkebolig 

P-12 

a.  Kommuneskole 

b.  Vor  Frelsers  Kirke 
c. 
d. 

e.  Kommuneskole 

f.  Alderdomshjem 

g.  Store  Søndervoldstræde 


,;} 


Straffeanstalt 


"9 


9 


d 


6 


BRIGHAM  YOUNG  UNIVERSITY 


3  1197  21670 


3253 


Date  Due 

All  library  items  arc  subject  to  recall  3  weeks  from 
the  original  date  stamped. 


NOV  1  6  2000 


Brigham  Young  University 


>w<    y 


UUriiiUUWJIliin